See other formats

Full text of "Historisk Arkiv"

w:s 



^m 



'm 






,4r*,.*f"^ 



i^^ 



i^^:^ 

^V.^ 

>:'.?• 



w "i ; 






;c-«?^,:H^it*-*.^ 



"^V;*H-JK 



I 

HISTOKISK AECHIV. 

Et Maanedsskrift 

for populairc Skildringer af 

historiske Personer og Begivenlieder. 

Udgivet af 



Johan Petersen og Frederik Cijanzow, 

cand. theol. band. jur. 



18 7 0. A II d e t B i n d. 



Kjøbenliavn. 

Fr. Wøldikes Forlag. 
1870. 




I. Cohens Bogtrykkeri. 



INDHOLD. 



Side 

Frederik Granzow: Johanna den Vanvittige 1. 

Th. Bøggild: Cardinal Mazarins Ungdom 41. 

S. Bauditz: De Keiserlige i Jylland 1627—29 80. 

Chr. C. Lorentzen: Historiske Meddelelser om Gottorp . 86. 

H. F.: Savonarola 104. 

J. J. F. Friis: Nakskovs tvende Overgivelser (med Kort) . 133. 

V. Lemvigli: Duellerne under Keiserdøramet 174. 

L. Hornemann: Don Lopez og Landkrigen i Paraguay . , 189. 

O. Irminger: Fra den nordamerikanske Søkrig 237. 

J. H. G.: Jacques Coeiir 262. 

August Wolff: Carl Albert, Konge af Sardinien 1831—49 274. 

Johan Petersen: Robert Blake 285. 

Chr, Ramsgaard: Birger Jarl og hans Sønner 311. 

Jakob Paul li: Den Ebelske Sect 340. 

N— h.: Christoph Ernst Frederik Weyse 379. 

P. N. Ni euwe uliuis: Søkrigen mellem England og Holland 

(1664—1667) 427. 

P. W. Becker: Albert Borgaard . 453* 

V. Hj. — n. Om Etruscerne og de etrusciske Grave 460. 

A. Fabricius: Trediveaarskrigens Rædsler 490. 

Frederik Granzow: Napoleon den Store før 1793 511. 

PL Weitemeyer: De sydeuropæiske Hoffers Kamp mod 

Jesuiterordenen i det attende Aarhundrede 540. 



Johanna den Vanvittige, Dronning af Spanien/'^') 



I. 

Den trettende Februar 1869 døde Villielm August Bergen- 
roth i Madrid. Den engelske Regjering havde overdraget 
denne Lærde at anstille Undersøgelser om de politiske Un- 
derhandlinger, der fandt Sted mellem Spanien og England 
under Henrik VIFs og Henrik VIII's Regjering (1485— 1547). 
Han opholdt sig derfor længe i Simancas for at undersøge 
den derværende kostbare Archivsamling, en af de rigeste i 
Europa, og han havde koii før sin Død udgivet tredie Bind 
af sit Værk,**) der indeholder Ferdinand den Katholskes og 
Carl V's Correspondancer med det engelske Hof. 

De spanske Archiver, især det i Simancas, indeholde 
mange Originaldocumenter angaaende Keiser Carl V's Moder 
Johanna. Lige til den sidste Tid var det imidlertid vanske- 
ligt at komme til at undersøge dem ; thi vel har Archivet i 
Simancas i en Snees Aar været tilgængeligt for Videnskabs- 
mænd; men der var dog Papirer, som ikke bleve overladte 



*) Efter Sybels historische Zeitschrift 1868, jfr. Re vue contem- 

poraine. April 1869. 
**) Calendar of Letters, Despatches and State Papers relating to 
the negotiations between England and Spain, preserved in the 
Archives of Simancas and elsewliere. London. 1862. 1866. 
1868. 

Historisk Archiv. 1870. II. 1 



2 Johanna den Vanvittige. 

Alle og Enhver til Undersøgelse, og Archivets Bestyrer havde 
Ret til at holde ethvert Document tilbage, hvis Offentlig- 
gj øreise forekom ham farlig. Efter sex Aars Underhandlin- 
ger, der hleve kraftigt understøttede af den preussiske Ge- 
sandt, Baron von Werthern, lykkedes det endelig Bergen- 
roth 1867 at faae fuldstændig fri Adgang til alle spanske 
Archiver. 

Det første Eesultat af disse Undersøgelser var Opda- 
gelsen af en Correspondance mellem Keiser Carl V og Mar- 
quien af Denia, Johannas Slotsfoged eller rettere sagt hendes 
Fangevogter. Det var hidtil den almindeligt antagne Me- 
ning, at Keiserens Moder Johanna elskede sin smukke Ægte- 
fælle Philip med en sjelden Lidenskab, der endog steg til 
Sværmeri ; hans hyppige Utroskab gik hende derfor saa dybt 
til Hjertet, at hun henfaldt i mørk Melancholi. Hendes 
Mand døde 1506, forgiftet, saaledes lyder den almindelige 
Beskyldning, af sin skinsyge Hustru. Men næppe var Offe- 
ret for hendes Kjærlighed død, saa gik hendes Melancholi 
over til aabenbart Vanvid. Hun lod Liget opgrave, lod det 
iføre kongelige Prydelser og sætte i sit Værelse. Her blev 
hun siddende Dag og Nat ved Liget og ventede paa dets 
Gjenoplivelse, idet hun gjenkaldte sig en Legende, som en 
Munk havde fortalt hende om en død Konge, der var vaag- 
net op efter florten Aars Forløb. Den Elskedes Død havde 
ogsaa snarere forøget end formindsket hendes Skinsyge; thi 
hun tillod ikke, at noget qvindeligt Væsen kom i det Væ- 
relse, hvor Liget stod. Ja, da hun engang maatte gjøre en 
Reise fra Burgos til Tordesillas, blev det afsjælede Legeme 
ikke blot ført med i Vognen, men intet Fruentimmer turde 
nærme sig det, og Johanna gav hellere Afkald paa 
den Beqvemmelighed at have qvindeligt Tyende, end hun 
skulde have tilladt, at en Qvinde saae til hendes Elskedes 
Kiste. Engang var man paa Reisen nødt til at søge Ly i 
et Kloster ; men da hun erfarede, at det var et Nonnekloster, 
gav hun strax Befaling til under alle Omstændigheder at 



JohanEa den Vanvittige. g 

fortsætte Eeisen. Senere, da man med Magt var nødt til 
at tage det hensmuldrede Liig fra den ulykkelige Dronning 
for at bisætte det, skete dog ingen Forandring i hendes Til- 
stand, men lige til sin Død Aar 1555 forblev hun vanvittig. 

Saaledes lød indtil den sidste Tid den almindelige For- 
tælling; de følgende Sider ville imidlertid vise, at Dronning 
Johanna aldeles ikke var vanvittig eller i ethvert Fald først 
blev det langt senere. 

I Juli 1500 døde Don Miguel, Ferdinand den Katholskes 
og Isabellas Dattersøn og Spaniens Thronarving; Infant- 
inden Johannas Ket til efter sine Forældres Død at bære 
Castiliens og Arragoniens Krone paa sit Hoved var nu en 
uomtvistelig Kjendsgjerning. 

Hendes Moder, Dronning Isabella, led af en uhelbre- 
delig Sygdom, hvis Anfald hvert Aar vendte tilbage med 
større og større Heftighed. Det var derfor til at forudsee, at 
hendes Dage vare talte, og i saa Fald maatte hendes Mand, 
Ferdinand den Katholske, nøies med sit eget mindre Rige, 
Arragonien (coronilla), medens Castiliens større Krone (corona) 
gik over til hans Datter Johanna. 

Johannas Ægtefælle, Philip den Smukke, havde ingen 
anden Eet end at blive Titulærkonge i Spanien. Hans po- 
litiske Synskreds var indskrænket ; men han saavel som hans 
Eaadgivere og Hoffolk, Nederlændere, Burgundere og ud- 
vandrede Spaniere, havde længe gjort Kegning paa at berige 
sig i Spanien. Johanna levede i aabenbart Fjendskab med 
dem ; kunde man da vente, at hun, naar hun blev Dronning, 
vilde tillade dem at udplyndre sit Land og sit Folk? 

Hendes Søn Carl var Arving til Østerrige, de nederlandske 
og burgundiske Herskaber, til Castilien og Arragonien med 
tilhørende europæiske og amerikanske Landsdele. I hans Om- 
givelser tvivlede man aldrig paa, at han engang vilde be- 
stige Keiserthronen. Saa megen Magi; og Høihed havde 
Gud ikke kmmet bestemme for ham af anden Grund, end 
for at han skulde grunde et christeligt Universalmonarchi 



4 Johanna den Vanvittige. 

Og derved besk3^tte Frelserens ene saliggj ørende Kirke mod 
de Vantroes og Kj ætternes Angreb. Fra sin tidligste Barn- 
dom havde han aldrig hort Andet om sit Livs Opgave. I 
Aaret 1506 kom han ved sin Faders Død i Besiddelse af 
det nederlandsk-burgimdiske Rige. I de østerrigske Stater 
og paa Keiserthronen skulde han umiddelbart følge efter sin 
Farfader, Keiser Maximilian. Men i Spanien skulde Regje- 
ringen efter hans Morfaders Død først gaae over til hans 
Moder Johanna. Hun var ung og kunde, som det ogsaa 
blev Tilfældet, leve næsten ligesaa længe som han selv. Men 
blot at tænke paa at grunde et Universalmonarchi uden at 
besidde Spanien var en Daarskab. 

Johanna havde saaledes den Ulykke, at hendes uom- 
tvistelige Ret til Spaniens Throne kom i Strid med hendes 
Faders Herskesyge, hendes Mands Havesyge og hendes Søns 
formeentlige Pligter mod Gud og Verden. 

Hvis hun nu imidlertid var død, var hendes Søn og 
ikke hendes Fader bleven hendes Efterfølger, medens hendes 
Mand i saa Fald vilde have mistet ethvert Paaskud til at 
blande sig i Castiliens Regjeringsanliggender. Ferdinand og 
Philip kunde derfor kun naae deres Øiemed, naar Johanna 
blev i Live og dog blev ude af Stand til at regjere. At 
ordne dette saaledes var imidlertid ikke let. 

Under demie Sagernes vanskelige Stilling understøttede 
Gud, som man dengang saa fromt udtrykte sig, sin troeste 
Tjener. Philip døde den fem og tyvende September 1506, 
og Johanna blev i den Grad overvældet af sin Smerte, at 
hun mistede sin Forstand. Da hun paa denne Maade var 
ude af Stand til at regjere, blev hendes Fader »souverain og 
livsvarig Rigsforstander« i Castilien og fik derved Tid til 
at fuldende og befæste sit Enhedsværk. Da han døde (Ja- 
nuar 1516, gik alle Johannas Riger, Castilien, Arragonien, 
Neapel, Sicilien, Sardinien og Besiddelserne i den nye Ver- 
den, umiddelbart over til hendes Sen Carl, som derved blev 
sat i Stand til strax fra sin Regjerings Begyndelse at kunne 



Johanna den Vanvittige. 5 

tænke paa at virkeliggjore sin Plan om et UniversalmonarcM. 
Johannas Afsind var saaledes den Hj ornesteen, hvorpaa Fer- 
dinands og Carls hele Politik hvilede. Deres hele Statsbyg- 
ning var oieblikkelig styrtet sammen, naar Johanna enten 
aldrig havde mistet sin Forstand eller senere havde faaet 
den igjen. 

Philip havde været en slet Ægtemand, som kmi havde 
mishandlet og forsømt sin Hustru. Der gives imidler- 
tid Qvinder, som elske ogsaa uværdige Mænd, og Johanna 
kunde jo have hørt til disses Tal. Vende vi os imidlertid 
til hendes Samtidige, saa finde vi, at deres Efterretninger 
om Dronningens foregivne Afsindighed ere i høieste Grad 
utilfredsstillende. Maquereau, der beklædte et Embede ved 
Philips Hof, beskriver i sit Værk »Traité et Keceuil de la 
maison de Bourgoigne« med stor Vidtløftighed Kongens 
Død, men veed Intet om Dronningens Afsindighed. Johan- 
nes von Los, Abbed i St. Lorenz ved Liittich, havde hørt 
Noget om Afsindighed, men troede, at Philip og ikke Jo- 
hanna var bleven angreben deraf. Peter Martyr, der med 
saa stor Forkj ærlighed meddeler Hof historier, omtaler i sine 
Breve, der falde i Tiden ved Philips Død, ikke med et Ord 
Johannas Afsind. Sandoval skrev omtrent hundrede Aar 
senere; men han havde Documenter til sin Eaadighed, af 
hvilke en Deel nu ikke mere kan findes, og hans »Carl 
den Femtes Levnet« er det første Værk om Keiseren, der 
trods sine store Mangler kan kaldes en Historie. Han taler om 
Dronningens Afsindighed, men berører denne Hovedbegiven- 
hed i sin Helts Liv kun med syv og tredive Ord og det i 
et Værk, der i Antwerperudgaven tæller ikke mindre end 
tretten Hundrede og sex og fyrretyve Foliosider, ja selv denne 
korte Notits holder han det for rigtigst at svække med Tilsæt- 
ningen: »som man siger« (puer dicen). Det er klart, at 
han nærede Tvivl, men ikke vilde udtale den. Omendskjøndt 
Eygtet om Johannas Afsindighed alt dengang blev udbredt 



Q Johanna den Vanvittige. 

med stor Flid, fremgaaer det dog af det Anførte, at bedie 
underrettede Samtidige ikke fæstede Lid dertil. 

Undersøgelser, der angaae Afsindighed, ere imidlertid 
næsten altid af en indviklet Natur ; saaledes ogsaa i det fore- 
liggende Tilfælde. Naar vi derfor ville behandle foreliggende 
Spørgsmaal med Sikkerhed, maae vi nøiere undersøge Hoved- 
tildragelserne i Johannas Liv, der fra Ungdonunen af havde 
udøvet deres Lidflydelse paa hendes hele aandelige Udvikling. 
— Johanna blev født i Toledo Løverdagen den sjette No- 
vember 1479 og levede hos sin Moder Isabella, der selv 
ledede hendes Opdragelse, til hendes Formæling (1496) med 
Erkehertug PhiKp. Det var dengang endnu ikke Skik, at 
den kongelige Familie og det bele Hof var tilstede ved 
Kjættfernes Opbrændeise (Auto da Fé). Johanna var altsaa 
ikke tvungen til med egne Øine at see paa disse afskyelige 
Scener. Hendes Moders Hof var imidlertid det Sted, hvor 
de nyeste Efterretninger om Baal, Pidskning og Fængsling 
samledes og omtaltes med modbydeligt Bigotteri som op- 
byggelige Beviser paa »Kjærlighed til Christus og hans 
bellige Moder.« Under saadanne Omstændigheder maatte 
Johanna enten undertrykke sin naturlige Følelse, eller ogsaa 
maatte hendes bedre Natur oprøres og reise sig mod hendes 
Forældre og Opdragere. Ved det spanske Hof var dengang 
enhver fri Livsrorelse en Forbrydelse, og en saadan Mod- 
stand kunde derfor ikke taales. Dronning Isabella straffede 
hende med Haardhed, og hvis vi ubetinget kunne fæste Lid 
til Marquien af Denias Breve, anvendte hun endog Tortur 
mod sin Datter, (see nedf. Side 23). 

Næppe var Johanna ankommen til Nederlandene, før 
foruroligende Rygter om hende naaede til Spanien. I Som- 
meren 1498 sendte derfor hendes Moder Broder Thomas de 
Matienzo, Underprior ved St. Cruz, til Briissel, for at han 
kunde overbevise sig om hendes Datters Gjoren og Laden 
og føre hende tilbage paa den rette Yei. Undei-prioren fandt 
Johanna i bedste Velgaaende. Han havde ogsaa den Til- 



Johanna den Vanvittige. 7 

fredsstillelse at kunne overbevise sig om, at Rygterne vare over- 
drevne, og at hun ikke var bleven fuldstændig vantro, men 
at Grudstj enesten tvertimod blev fortsat og endog høitidelig- 
holdt med stor Strenghed ved hendes Hof. Han blev imidler- 
liå koldt modtaget af Johanna. Hun rettede ikke et eneste 
Spørgsmaal til ham om sin Moder eller om nogen anden 
Person i Spanien. Underprioren maatte afpresse hende et- 
hvert Svar paa Isabellas Spørgsmaal, og hans Klager over 
Mangel paa sand Fromhed hos hende ere haarde. Johanna 
vægrede sig endog ved at skrifte. 

Paa samme Tid havde Broder Andi'eas skrevet et langt 
Brev til Johanna. Han havde været hendes Opdrager, nærede 
paa sin indskrænkede Maade en hjertelig Deeltagelse for hen- 
des Skjæbne og var dybt bekymret for hendes Sjæls Prelse. 
Parisertheologerne, disse Drankere, som han kaldte dem, 
havde udøvet en skadelig Indflydelse paa hans tidligere Elev ; 
han besvoer hende derfor at fjerne dem og vælge sig en 
god spansk Munk til Skriftefader. Alle Underpriorens og 
Broder Andreas' Anstrengelser bleve imidlertid resultatløse. 

Naar vi omhyggeligt gjennemlæse Underpriorens Breve, 
finde vi, at Johannas Sjælskraft var kuet ved hendes Op- 
dragelse, men at hun stedse bevarede en klar Bevidsthed om, 
at der var skeet og skete hende Uret. Fra Tid til anden 
satte hun sig vel op derimod; men naar Øieblikket kom til 
virksom Handling, sank kun tilbage til sin gamle Uvirksom- 
hed og nøledes med en passiv Modstand, der da rigtignok 
til Gjengjæld var uovervindelig. 

De Afvigelser fra spansk Rettroenhed, hvori Johanna 
gjorde sig skyldig, maae rigtignok forekomme os ubetydelige ; 
men hendes Moder Isabella havde ladet mange Hundreder af 
sine Undersaatter brænde for langt ringere Forseelser. Hun 
kunde naturligviis ikke tænke paa at bevise sin »Kjærlighed 
til Christus og hans hellige Moder« ved at lade sin Datter 
straffe; thi hun var gift med en fremmed Souverain og ikke 
længere undergiven spansk Rets Myndighed; men Isabella 



3 Johanna den Vanvittige. 

kunde ikke tilstede, at en Prindsesse, som hun holdt for en 
Kj ætterske, skulde følge hende paa Castiliens Throne og 
tilintetgjøre hendes meest fortjenstfulde Værk, den hellige 
Inqvisition. Det vilde efter hendes Anskuelser have været 
Forræderi imod Gud. At Ferdinand og Præstepartiet havde 
al mulig Interesse i, at Moder og Datter ikke bleve udso- 
nede med hinanden, er indlysende nok. 

I Aaret 1501 eller senest 1502 er Isabellas Plan kom- 
men til Modenhed. I det sidstnævnte Aar forelagde hun 
Cortes, der samledes i Toledo og i Aaret 1503 fortsatte sine 
Forhandlinger i Madrid og Alcalå deHénares, et Lovudkast, 
ifølge hvilket Ferdinand efter hendes Død skulde blive Ke- 
gent og Eigsforstander i Castilien, »i det Tilfælde, at Jo- 
hanna skulde være fraværende og ikke tilsinds eller udygtig 
til selv at udøve sine Eegjeringshandlinger.« Disse Bestem- 
melser bleve ikke alene vedtagne af Landets Eepræsentation, 
men Dronningen gjorde endog et Tillæg i sit Testamente, i 
hvilket hun gjentog dem, men udelod de tidligere Be- 
tingelser. 

Disse Bestemmelser bleve beki-æftede i Eom. Det vilde 
have været farligt at angive den sande Grund til Johannas 
indirecte Udelukkelse fra Thronen; Inqvisitionen og Præstevæl- 
det var dengang endnu almindeligt forhadt, og Johannas 
Modstand derimod vilde i det store Fleertals Øine snarere 
have været en Anbefalings- end en Udelukkelses - Grund. 
Man maatte altsaa opfinde et Paaskud. At det bestod i den 
Paastand, at Johanna var vanvittig, vil fremgaae af det 
Følgende. 

n. 

Da Isabella døde 1504, var Johanna i Nederlandene. 
Ferdinand lod opreise en Tribune paa Pladsen udenfor Pa- 
laiet i Medina del Campo og forkyndte derfra med stor Høi- 
tidelighed for det forsamlede Folk, at han havde taget Ca- 



Johanna den Vanvittige, 9 

stiliens Krone fra sit Hoved og sat den paa sin Datters, 
men at han for Fremtiden vilde regjere som Regent og 
Rigsforstander for Livstid. Cortes forsamlede sig snart der- 
paa (ellevte Januar 1505) i Toro. Her oplæstes helt og 
tydeligt de Punkter i Isabellas Testamente, der havde Hen- 
syn til Thronfølgen; den gamle Konge holdt derpaa en for- 
træffelig Tale, og de Deputerede gave Bestemmelserne deres 
fulde Bifald. I Forening med de tilstedeværende Grander 
og Prælater aflagde Stædernes Deputerede (Cortes) derpaa 
Hyldingseden til Johanna som deres Arvedronning og til 
Philip som hendes Ægtefælle. Endelig sendte Cortes et 
Udvalg til deres nye Hersker i Nederlandene, for at det 
kunde aflægge Beretning om de skete Forhandlinger. 

Philip protesterede imidlertid mod de trufne Bestem- 
melser, og i sine Instructioner til Johan Hesdin erklærede 
han ligefrem, at Ferdinand Icun havde opfundet det løgnagtige 
Rygte om sin Datters Afsindighed og andre Taabeligheder 
for at have et Paaskud til lovstridigt at bemægtige sig 
hendes Krone: Vi see heraf ikke alene, at Rygtet om Jo- 
hannas Afsindighed blev sat i Omlob endnu i hendes Ægte- 
fælles Levetid, det vil sige paa en Tid, da hun utvivlsomt 
var ved sin fulde Fornuft, men ogsaa, fra hvilken Kilde det 
kom, og hvor stor Interesse hendes Fader havde af at udbrede 
dette Rygte. 

Den otte og tyvende April 1506 landede Philip og Jo- 
hanna i Havnen Coruna i Galicien. De mægtige Grander i 
Kongeriget delte sig mellem de to Rivaler. Villena og Na- 
jara kom til Philip med talrige og vel rustede Følger. 
Marquien af Astorga og Greven af Benavente lukkede deres 
Byporte for Regenten; men Talavera og Tendilla bleve ham 
troe. Ferdinand, der i saa mange Aar var vant til at sætte 
sin ViUie igjennem overalt, kom i voldsomt Raseri, da saa- 
ledes det ene Nederlag fulgte paa det andet ved dette hans 
vigtigste Livsanliggende ; han talte om ene at opsøge sin Svi- 



1.0 Johanna den Vanvittige. 

gersoii med »capa*) y spada« for at bore ham Sværdet i 
Brystet. 

Kongens Vrede var imidlertid ikke af lang Varighed. 
Et tredie politisk Parti var nemlig i Begreb med at danne 
sig under Ledelse af Castiliens Connetable, Don Bemadino de 
Velasco. Hans Hensigt var at fjerne begge Prætendenterne 
og løfte Johanna paa Thronen som Castiliens retmæsige 
Dronning. Af de to Modstandere, som Ferdinand nu havde, 
var hans Datter under alle Omstændigheder den farligste. 

Hun var af Fødsel en spansk Infantinde, og hun var 
€fter Loven sin Moders Efterfølgerske. Man kunde derfor 
vente, at hele det castilianske Nationalparti og alle Legiti- 
mister vilde blive hende tro, naar hun virkelig kom til Ke- 
gjeringen. Philip var derimod en Fremmed og en Usur- 
pator. Hans Held kunde saaledes vel for et Øieblik være 
stort; men han kunde aldrig stole paa at linde tro Tjenere 
i Spanien. Ferdinand besluttede derfor at forbinde sig med 
den mindst farlige af sine Modstandere. Natten mellem 
den første og anden Juni 1506 tilbragte han i den lille 
Flække Villafranca del Valcarcel og sendte den næste Mor- 
gen Ximenes, Erkebiskoppen af Toledo, med Tilbud om Fred 
til Philip. 

Man kom overeens om, at en Sammenkomst skulde 
finde Sted mellem de to Konger i Villafafila. Den sex og 
tyvende Juni om Morgenen tidlig lod Ferdinand den største 
Deel af sit Følge blive tilbage og medtog kun sin første 
Statssecretair, Miguel Perez de Almazan og faa Andre. 
»Ikke med Vaaben, men med Kjærlighed i Hjertet og Fred 
i sin Haand« red han paa et Æsel til Sammenkomststedet. 

Ferdinand var paa denne Tid fire og halvtredsindstyve Aar 
gammel. Hans lysebrune Haar var kort afklippet over Panden, 



*) Hermed menes den store spanske Kappe, der ved Tvekamp 
vikledes om venstre Arm for at opfange og hilde Modstande- 
rens Sværd (espada). 



Johanna den Vanvittige. 11 

men bølgede ned over hans Skuldre og Eyg. Et venligt Smiil 
spillede stadigt om hans Læber, og skjøndt han skelede med 
det ene Øie og læspede, da han havde mistet en Fortand, 
havde hans friske, snarere fyldige end magre Ansigt med 
sine faa lette Furer et Tillid vækkende Udtryk. Hans til- 
syneladende Ærlighed og hans simple Klædning og ringe 
Følge gav ham, der hyppigt bar Europas Skjæbne i sin 
Haand, meest Lighed med en jevn, godmodig Landadels- 
mand, der alchig beMtede sig med større Ting end sine 
Ærinder i den nærmeste Torvestad. 

Philip var derimod ung, glimrende og, skjøndt han var 
noget corpulent og uden fine Ansigtstræk, dog i det Hele 
taget, hvad man kalder en smuk Mand. Han var omgiven 
af en heel Armee. Toget aabnedes af tydske Landsknægte 
i fuld Slagorden, derpaa fulgte de glimrende Skarer af ca- 
stilianske Kiddere, fulgte af deres vel rustede Vasaller; der- 
paa kom Erkehertugen paa en Stridshingst og omgivet af 
sin Garde; Bueskytterne og det lette Kytteri sluttede Toget. 

Saasnart de første Hilsener vare forbi, indbød Ferdinand 
sin Svigersøn til at følge sig ind i Kirken. Det blev ikke 
tilladt Nogen at ledsage de to Konger ; de, der holdt Vagt ved 
Indgangen, kunde leilighedsviis see Ferdinand og Philip og 
høre deres Stemmer uden dog at forstaae Noget. Kong Fer- 
dinand talte meget og paa alvorlig og indtrængende Maade, 
medens Philip kun af og til gav korte Svar og aabenbart var 
forlegen. Ingen tvivlede paa, at Ferdinand igjen feirede en 
af sine store intellectuelle Triumpher. Stor var derfor For- 
bauselsen, da det efter Samtalen blev bekjendt, at Ferdinand 
ikke alene ikke havde afpresset sin Svigersøn nogen Indrøm- 
melse, men endog frivilligt havde indrømmet ham Alt, hvad 
han fordrede, og Mere til. Samme Dag blev et Forlig af- 
fattet og undertegnet, ifølge hvilket Kegjeringen i Castilien 
uden nogen Indskrænkning, der er værd at nævne, skulde 
tilhøre Philip, og der blev tilføiet et hemmeligt Tillæg, i 
hvilket det hed, at Johanna vægrede sig ved selv at regjere, 



12 Johanna den Vanvittige. 

Og at det Tilfælde, at hun enten selv af egen Beslutning 
eller overtalt af Andre skulde forsøge at overtage Regjeiin- 
gen, vilde fore til Landets fuldstændige Ruin. Ferdi- 
nand og Philip forpligtede sig derfor gj ensidig med forenede 
Kræfter og alle de Midler, der stode til deres Raadighed, 
til at udelukke Johanna fra Regjeringen. Som Grund til at 
hun var udygtig til Regjeringen anft^rtes hendes Sygdom; 
»Hensyn til Anstand og Værdighed tillod ikke nærmere at 
betegne den.« Der kan næppe være* nogen Tvivl om, at 
herved sigtedes til det foregivne Vanvid. Ferdinand, der ikke 
havde seet sin Datter i omtrent to Aar, havde saaledes i 
Villafafilakirke overbeviist Philip, der hver Dag saae sin Kone, 
om, at han havde svævet i Vildfarelse, dengang han tvivlede 
om hendes Vanvid og erklærede Rygtet derom for et skam- 
meligt Opspind. Skjøndt det ikke er klart udtalt i Forliget, 
erfare vi dog andetsteds fia af Ferdinands egne Breve, at 
der alt dengang var Tale om at indespærre Dronningen i 
et Taarn. 

I sit Hjertes Glæde offentliggjorde Philip Forliget 
samme Dag, som det var underskrevet. Havde han og hans 
Raadgivere ikke havt altfor store Tanker om deres Statskunst, 
og havde de kjendt Ferdinands Charakteer fuldstændigt, vilde 
de strax have indseet, at han umuligt saa let kunde give 
Afkald paa Castilien. Det havde i Virkeligheden heller al- 
drig været hans Mening at holde Forliget. Ridtet paa Æs- 
let »med Kjærligheden i Hjertet og Freden i Haanden« 
havde blot været en Comedie; han var kun tagen til Sam- 
menkomsten uden Vaaben og Følge, for at han kunde paa- 
staae, at han var falden i sin Modstanders Magt og saaledes, 
berøvet sin Frihed, havde været tvunget til at underskrive 
Forliget. Protesten mod Forliget bragte Ferdinand allerede med 
sig. Heri udviklede han, at Johanna imod al Ret og under 
falske Paaskud blev holdt fangen af Philip; trods det ham 
aftvungne Forlig var det derfor hans Pligt at befrie sin Dat- 
ter og sætte hende paa Thronen. — Hvilken Vægt kunne vi 



Johanna den Vanvittige. 13 

vel mi lægge paa Rygterne om Dronningens Afsind, naar 
vi see, at den Mand, der med Flid udbreder dem, gjentagne 
Gange selv erklærer dem for usande, naar hans egen Fordeel 
kræver det? 

Efterat Ferdinand saaledes havde taget sine Forholdsreg- 
ler, erklærede han, at han vilde besøge Neapel, der nylig 
var erobret af Spanien. Han vilde derved undgaae enhver 
Mistanke om, at han hemmeligt lagde Planer mod sin 
»elskede Søn«, med hvem han tog den meest rørende Af- 
sked. Den fjerde September 1506 indskibede Ferdinand sig 
i Barcelona; men han lod sin gamle prøvede Statsmand, 
Mosen Louis Ferrer, der besad hans meest ubegrændsede Til- 
lid, blive tilbage ved Kong Philips Hof, og han gav ham 
navnlig det Hverv at sørge for, at Philip udsonede sig med 
Johanna og levede som en god Ægtemand med hende. 
Hvad Ferrer udrettede for Johannas og Philips huslige L)^kke, 
see vi os ikke istand til at meddele; med Hensyn til hans 
Varetagelse af Kong Ferdinands egne Interesser maa det 
være tilstrækkeligt at bemærke, at Ferdinand næppe var 
naaet til Neapel, før han fik Efterretning om, at Philip var 
død den fem og tyvende September 1506 efter en Sygdom, 
der havde varet fra Søndag Aften til Fredag Formiddag 
Klokken elleve. Den almindelige Mening var, at han var 
bleven forgivet. To Læger, der havde aabnet og balsameret 
Liget, erklærede rigtignok, at de ikke havde bemærket noget 
Spor af Grift ; men de havde ikke engang faaet Tid til at un- 
dersøge Maven og Indvoldene, som strax under Balsameringen 
bleve nedgTavne. Derfor troede man ikke alene paa enFor- 
givning, men talte aabenlyst derom, og Domstolene vovede 
ikke at skride ind, da det var et saa »kildent« Tilfælde. 
Frygten for at komme til at røre ved Sagen var saa stor, 
at man lod Personer, der vare beskyldte for andre Forbry- 
delser, blive straf løse, naar de blot paastode at vide, at 
Philip havde faaet en »Bid« (bocado), som man dengang ud- 
trykte sig, og var død deraf. 



14 Johanna den Vanvittige. 

Hvorledes det nu end forholdt sig hermed, var Johanna 
i alle Tilfælde en ung Enke med et Kongerige i Medgift. 
Det manglede hende naturligTiis ikke paa Friere, blandt 
hvilke de vigtigste vare Henrik den Syvende af England og 
den af Frankrig støttede Gaston af Foix. Ferdinand vilde 
imidlertid ikke have vimdet Noget ved Philips Død, naar 
hans Plads strax var bleven indtagen af Henrik eller Gaston, 
der begge vare farligere Modstandere end den afdøde Philip. 
Under saadanne Omstændigheder var det umuligt, at Fer- 
dinand kunde samtykke i sin Datters nye Bryllup. Han 
skrev derfor til England og de andre Hoffer i Europa »med 
dyb Bedrøvelse« de Beretninger om sin Datter, der ved 
deres forsætlige Tvetydighed danne Grundlaget for de rø- 
rende Fortællinger om Johannas Vanvid. Til Held for den 
historiske Sandhed ere vi istand til at kunne modsige disse 
Rygter med stor Bestemthed. Paa den Tid, da Johanna 
efter hine Fortællinger blandt Andet skal have tvimget Ca- 
stilens Stormænd til at vise Liget de Æresbeviisninger, som 
tilkom den levende Konge, var hun allerede en Fange, og 
det blev ikke tilladt nogen Stormand at nærme sig hende. 
Hendes Ægtefælle havde allerede holdt hende fangen, og 
Mosen Ferrer bemægtigede sig hendes Person strax efter 
Philips Død. Da Dromiingens Tjenere og Damer i August 
1520 uden Frygt kunde udtale sig, erklærede de, at Johanna 
havde været indespærret i fjorten Aar; et saa langt Tidsrum 
var netop forløbet siden Sammenkomsten i Tillafafila. Ved 
en Regning efter Aar er der jo rigtignok endnu den Mu- 
lighed tilbage, at man ikke havde lagt Vægt paa et Par 
Maaneder meer eller mindre; men ogsaa denne sidste Ind- 
vending maa forsvinde ; thi Vidnerne erklærede udtrykkeligt, 
at Philip havde berøvet Johanna hendes Frihed, og senere 
havde hun aldrig faaet den igjen. 

Det er endvidere rigtignok utvivlsomt, at hun efter 
Philips Død i langsomme Dagsreiser er bragt fra Burgos til 
Tordesillas, og det staaer ligesaa fast, at hendes Mands Liig 



Johanna den Vanvittige- 15 

fulgte hende paa Reisen; men naar Johanna allerede den 
Gang var en Fange, kan hun naturligviis ikke gjeres an- 
svarlig for, at hendes Mands Liig fulgte med paa Reisen; 
men Sagen er heller ikke saa ufornuftig, som den ved ferste 
Øiekast synes. Philip var død i Burgos, men hans Liig 
skulde bisættes i Kongegraven i Granada. Da Tordesillas 
ligger paa Veien fra Burgos til Granada, blev der sparet 
ikke ubetydelige Omkostninger, naar den fangne Dronnings 
Escorte tillige kunde ledsage Liget. I vore Dage vilde det 
ikke Mde Nogen ind at spare paa den Maade; men dengang, 
da den større Pengemangel var et chronisk Onde, greb man 
til de meest fortvivlede Udveie for at spare et Par Tusinde 
Daler. Man kan desforuden ogsaa have havt andre Øiemed 
ved saaledes at lade Liget følge med paa Reisen. En stor 
Ligvogn, ved Nattetid belyst af Fakkelskin, bagefter den en 
fangen Dronning, om hvem de meest phantastiske Rygter vare 
i Omløb, maatte gjøre et dybt Indtryk paa Mængdens Ind- 
bildningskraft og gjøre den modtagelig for de mest eventyr- 
lige Fortællinger. At man ogsaa har tænkt herpaa, er ingen- 
lunde nogen ugrundet Formodning. Philips Liig blev nem- 
lig flere Aar i Tordesillas, da Graven i Granada ikke var 
færdig ; det var imidlertid ikke i Dronningens Slot, men blev 
bisat i Sancta Clara Kloster, i hvilket Johanna aldrig satte 
sin Fod. Hun talte ofte med sin Bevogter, Marquien af 
Denia, om sin Mand, men aldrig, som om han var en levende 
Person, eller som om hun nærede det Haab, at han kunde 
vaagne op igjen til Livet, men med fuld Bevidsthed om, at 
han var død, netop som enhver anden Enke vilde have talt 
om sin Mand. Da hun i femten Aar ikke en eneste Gang 
udtalte det Ønske at see sin Mands Liig, der kun hvilede 
nogle faa Hundrede Skridt fra hende , var det sandelig 
ikke nødvendigt af Hensyn til hende at hente Liget ud 
af Graven. Da Marquien af Denia i Januar 1522 imidlertid 
havde den Hensigt at flytte med Dronningen til Arevalo, 
ski'ev han til hendes Son, Keiser Carl, at han vilde tage Li- 



\Q Johanna den Vanvittige. 

get med og at han derfor lod den store Ligvogn gjøre istand. 
Ligvognen havde paa Reisen til Tordesillas gjort saa god 
Tjeneste, at det syntes hensigtsmæssigt endnu engang at 
sætte den i Bevægelse for at virke paa Spaniernes let be- 
vægelige Indbildningskraft. 

I de ni Aar, i hvilke Ferdinand overlevede sin Svigersøn, 
blev Johanna holdt i saa strengt Fængsel, at hun ikke er- 
farede Noget om Verden, og den Intet om hende. Som vi 
senere ville see, (jfr. nedf. Side 25), kunde ikke engang Ef- 
terretningen om hendes Faders Ded trænge ind til hende. 

III. 

Ferdinand døde den tre og tyvende Januar 1516. I 
den Tid, der laa mellem hans Død og hans Dattersøn Carls 
Ankomst til Spanien, var Cardinal Gonzalo Ximenes de Cis- 
neros Castiliens Vicekonge. Han sendte Biskoppen af Mal- 
lorca til Tordesillas for at paasee, at Kong Ferdinands Be- 
stemmelser om Johannas Bevogtning bleve strengt efterfulgte 
selv nu efter Kongens Død. Biskoppen fandt imidlertid, at 
Mosen Ferrer havde udøvet Grusomheder, der endog satte 
Dronningens »Liv og Sundhed« i Fare. Ximenes afsatte 
ham derfor. Istedetfor at slaae sig tiltaals dermed sendte 
Ferrer imidlertid en Retfærdiggj øreise og Besværing til Car- 
dinalen, i hvilken han fremstillede sig som en uskyldig, 
forfulgt Mand; men ikke desto mindre indrømmede han med 
rene og tørre Ord, at han paa Ferdinands Befaling havde 
anvendt »la cuerda«*) mod Dronningen. »La cuerda« (Strik- 
ken) var dengang den almindeligt anvendte Pinselsmaade i 



I det belgiske Academi oplæste for nogen Tid siden Overar- 
chivar Gachard en Afhandling, hvori han blandt Andet paastod, 
at „dar la cuerda" vil sige slappe Tøilen; Covarruviar taler 
imidlertid (i Tesoro 1611 og 1674) udtrykkeligt om tormento 
de cuerda (Pinsel med Strikken). 



Johanna den "Vanvittige. 17 

Spanien; den bestod, i at det ulykkelige Offer blev ophængt 
i en Strikke, der var fastgjort om Armene, hvorpaa man 
fastbandt tunge Vægte ved Benene. Denne Art Pinsel 
blev saaledes anvendt mod Don Antonio Acuiia, Biskop 
af Zamora, der befalede et Troppecorps under Commu- 
nernes Oprør mod Carl V (jfr. nedf. Side 31). Dommerne 
pleiede i Eeglen at underrette den Anklagede om , at 
han udsatte sig for den Fare at faae sine Lemmer brudte 
i Stykker eller revne af Led, ja endog for at døe under 
de forfærdeligste Smerter. Ximenes sendte dernæst Grrev 
Heinando de Andrada til Carl for at forklare ham Sagens 
Sammenhæng og forlange Bekræftelse paa Ferrers Afsæt- 
telse. Istedetfor Svar dadlede Carl imidlertid baade 
Biskoppen og Cardinalen, fordi de havde blandet sig i 
en Sag, der ikke angik dem. »Da det ikke ligger 
Nogen mere paa Hjertet end mig at drage Omsorg for 
Dronningen, min Souverains Ære, Tilfredsstillelse og Trøst, 
kunne de, der blande sig i denne Sag, ikke have gode Hen- 
sigter.« Man maa kjende hele den Tids Hykleri for at 
fatte, at Carl her taler om sin Moders Ære o. s. v., medens 
der i Virkeligheden er Tale om Anvendelse af Tortur. 
Ximenes var sandelig ikke den Mand, der skulde bryde sig 
synderlig meget om en kjættersk Dronning, men han var 
en uforsonlig Fjende af hele det arragoniske Parti i Almin- 
delighed og af Ferrer i Særdeleshed. Imod Carls ViUie 
vedblev Mosen Ferrer dog at være afsat fra sit Embede. 

I Foraaret 1518 aflagde Carl et kort Besøg hos sin 
Moder, og i Marts samme Aar blev Don Bernardo de San- 
doval y Rojas, Marquis af Denia og Greve af Lerma, ud- 
næ'vnt til Bevogter af Dronning Johannas Person og Be- 
styrer af hendes hele Husholdning med absolut Magt over 
hendes Tjenerskab samt Myndighederne og Borgerne i Tor- 
desillas. Medens Efterretningerne om Johanna til denne 
Tid ere usammenhængende og mangelfulde, blive de fra nu 
af fuldstændige og rige. Marquien af Denias Correspondance 

Historisk Archiv, 1870. II. 2 



Ig Johanna den Vanvittige. 

med Carl er af dobbelt Art; den ene var bestemt til at læses 
af de kongelige og keiserlige Kaadsherrer, den anden var til 
Carl alene. Den trettende April 1518 ski'ev Carl til Denia, 
at han aldrig maatte tale med Dronningen i andre Perso- 
ners Nærværelse ; han fortsætter dernæst saaledes: »Og om Sa- 
ger, der angaae hendes Heihed*), niaae I ikke skrive til An- 
dre end til mig selv og skulle altid sende Eders Breve ved 
et sikkert Bud, da Sagen er saa vigtig for mig og af en 
saa delicat Natur.« — Den syv og tyvende i samme Maa- 
ned svarer Marquien, at han er sig fuldkommen bevidst, 
hvor vigtigt det er strengt at bevare Hemmeligheden; der- 
for skriver han ogsaa selv alle de Breve, der kunne give 
Oplysninger derom, for ikke engang at gjore sin Secretair 
til Medvider. Ingen, skriver han videre, erfarer Noget om 
Dronningens sande Tilstand. Kigtignok havde han skrevet 
et Brev til Infanten Ferdinand (Carls Broder) for hans Af- 
reise til Flandern. Det havde han ikke kunnet undgaae ; men 
Brevet havde ikke indeholdt Noget af nogen Betydning, og 
»om han (Infanten) end skulde blive hundrede Aar i dette 
Land, vilde jeg dog ikke have meddelt ham Noget af det, 
der foregaaer her.« Naar vi altsaa ikke ville vildledes, 
maae vi kun holde os til den hemmelige Correspondanse. 
De af Marquiens Breve, der vare bestemte til at sees af 
andre Personer, indeholdt iøvrigt intet Vigtigt. De handle 
i Almindelighed kun om Forvaltningssager og omtale kun 
Dronningen i faa Ord, f. Ex. »Dronningen har det som sæd- 
vanligt« eller »Hun er bedre eller slettere;« det kunde man 
saa udtyde efter Behag. 

Det saakaldte Palais i Tordesillas var næppe mere rum- 
meligt end en velhavende Privatmands Landsted. Fra Faca- 
den mod Syd havde man Udsigt over Floden Duero, over hvil- 



*) Først Ira det Tidspunkt, da Carl blev Keiser i Tj^dskland 
(1519), begyndte man at give Spaniens Konger Titlen: Maje- 
stæt. 



Johanna den Vonvitlige. 19 

ken der fører en gammel Steenbro, og hinsides Floden udbre- 
der sig en vidtstrakt, sandig Slette, der fra April til Sep- 
tember Maaned synes noget mindre ode paa Grund af de 
gTønne Vinbjerge m.en de øvrige sex Maaneder er uden al 
Plantevæxt. Om Vinteren er Blæsten bidende kold, om 
Sommeren er Heden utaalelig. Efter spansk Skik indeholdt 
Bygningen en stor Sal, hvis Vinduer vendte ud mod Floden, 
og et betydeligt Antal smaae, slet oplyste Værelser uden 
Ventilation. Johanna havde kun en rmge Deel af disse 
Værelser til sin Kaadighed. De øvrige bleve beboede af 
hendes yngste Datter Catalina, af Marquien af Denia med 
Hustru og Børn, af Infantindens Skriftefader og Opdrager, 
af de Qvinder, som bevogtede Dronningen, og af det øvrige 
Hofpersonale. Skjøndt det rigtignok hed sig, at den store 
Sal var bestemt for Dronningen, fik hun dog ikke Tilladelse 
til at opholde sig der, fordi hun da maaskee kunde blive 
seet af en Forbigaaende og hørt af ham, naar hun anraabte 
ham om Hjælp og Befrielse. Hun maatte tilbringe Dag og 
Nat i et mørkt Værelse, der ikke engang havde Vinduer og 
kun blev oplyst af en Lampe. Naar hun undertiden forlod 
det, skete det kun under streng Bevogtning. 

Til Dronningens Udgifter var der i Begyndelsen fastsat 
en Sum af tredive Tusinde Rigsdaler, men den blev senere 
gjentagne Gange formindsket; ikke den ringeste Deel af 
denne Sum kom i hendes egne Hænder; mange af hendes 
Undersaatter havde langt større aarlige Indtægter end hun, 
og naar vi betænke, at af denne Sum skulde først Marquien 
af Denia, hans Hustru, de øvrige Tjenere og Hoftyendet be- 
tales, kunne vi ikke undre os over at høre, at hun ofte led 
Mangel. 

AntaUet af de Qvinder, som skulde passe paa hende, 
var aldrig mindre end tolv, men hyppigt langt høiere. Det 
er let at begribe, at det faldt Marquien og hans Kone van- 
skeligt at holde Orden blandt dem. Han henvendte bittre 
Klager over dem til Keiseren: Naar han vilde give en af 



9* 



20 Johanna den Vanvittige. 

disse »slette Qviader« en Irettesættelse eller straife hende, 
gjøre de alle Oprør »som Soldater« og erklære, »at, hvad der 
skeer mod En af dem, skeer mod dem Alle.« Marquiens 
Hovedklage imod dem er imidlertid betegnende for hele Sa- 
gen : »Der kan ikke finde et Bryllup, nogen Barnedaah eller 
Begravelse Sted hos Folk, med hvem disse Qvinder ere be- 
slægtede blot i fjerde Led, uden at de ønske at være tilstede 
sammesteds.« .For at hindre dem deri, havde Marquien 
befalet, at Skildvagterne skulde anholde dem ; men Soldaterne 
adløde ham ikke. Ved saadanne Leiligheder snakkede de 
med deres Mænd, Veninder og Sladdresøstre om, hvad der 
foregik i Paladsets Indre; naar de kom hjem, snakkede de 
om, hvad de havde hørt ude, og man maatte stadigt være 
bange for, at Noget af deres Snak skulde komme for Dron- 
ningens Øren. Medlemmerne af Statsraadet skreve endvidere 
Marquien til og spurgte ham om Ting, som de kun kunde 
have hørt af Secretair Alar^on, hvis Kone var blandt Dron- 
ningens Damer. »Det er derfor ikke godt,« skriver Mar- 
quien videre, »at have gifte Qvinder om Dronningen, og 
allermindst saadanne, der ere gifte med Medlemmer af Stats- 
raadet; thi det er absolut nødvendigt, at, hvad der skeer her, 
maa holdes hemmeligt for AUe og især for Eaadet.« Hvis 
Johanna virkelig havde lagt tydelige Beviser paa Vanvid 
for Dagen, vilde da Kundskab om Sandheden have været saa 
farlig? Den vilde jo kun have bekræftet de udspredte Ryg- 
ter. Naar derimod Dronningens Handlinger lignede en for- 
nuftig Qvindes, kunne vi vel forstaae, hvorfor Ingen og 
navnlig intet Medlem af Statsraadet skulde vide Sandheden. 
I Tiden fra 1518 — 20 var Carl den Femtes Kongedømme i 
Spanien ingenlunde sikkert. Paa Grund af den Maade, hvorpaa 
Dronningen levede, maatte hun selvfølgelig hyppigt være syg, 
men en Læge fik aldrig Adgang til hende. Infantinden Cata- 
lina fik Fnat; hun blev meest cureret af Qvinder ; men som Følge 
heraf blev hun farligt syg. En Læge maatte nodvendigviis hen- 



Johanna den Vanvittige. 21 

tes. Marquien gjorde sig nu megen Umage for at finde paa 
en Maade, hvorpaa man kunde fere en Læge ind i Paladsets 
Indre og dog Mndre ham i at see Dronningen. Det var 
imidlertid umuligt og man maatte da finde en anden Udvei. 
I Tordesillas levede en Doctor Soto, som tidligere havde 
været Dronningens Livlæge, men efter Dronningens Inde- 
spærring havde faaet sin Afsked og mistet sin Gage. Da 
Soto sandsynligviis kj endte eller anede idetmindste en Deel 
af Hemmeligheden, forekom det Marquien raadeligere at raad- 
spørge ham end at hente en Fremmed; men han holdt det 
for nødvendigt at bede Carl at kjebe Laggens Taushed ved 
Naadesbeviisninger. Hvorledes Dronningen blev behandlet, 
naar hun var syg, vil blive indlysende af følgende Brev. 
I Aaret 1519 stoev Marquien til Carl: »Hendes Høihed har 
i ti Dage havt Feber, og hun ønskede, at der skulde hentes en 
Læge; men da Feberen tog af, har jeg ikke fundet det 
nødvendigt.« Marquien havde saaledes taget sig ti Dages 
Betænkningstid. 

Var der Mangel paa Læger i Paladset, var der omvendt 
en Overflødighed af Præster. Broder Juan de Avila forlod 
aldrig Paladset, og Broder Antonio de Villegas og Andre 
kom og gik. Carl havde nemlig besluttet at omvende sin 
Moder, der tidligere kun havde vægret sig ved at skrifte, 
men nu hverken vilde skrifte eUer høre Messen. 

Den to og tyvende Juni 1518 skrev Marquien af Denia 
til Carl: »Hvad Messen angaaer, da beskjæftige vi os uop- 
hørligt med den. Hendes Høihed ønsker, at den maa blive 
læst i Corridoren, hvor Deres Høihed har seet Dronningen; 
det er imidlertid mit Ønske, at Messen maa blive læst i et 
Værelse tæt ved Siden af hendes Værelse. Paa det ene 
eUer det andet Sted skal der imidlertid snart blive læst 
Messe.« Den tredivte Juli kunde han imidlertid kun berette: 
»Vi ere hver Dag beskjæftigede med Spørgsmaalet om Mes- 
sen. Naar Sagen imidlertid trækker saa læng^ ud, er Grun- 
den den, at vi ville see, om Dronningen ikke vil give sin 



22 Johanna den Vanvittige. 

Tilladelse dertil. Det vilde være det Bedste; med Guds 
Hjælp skal hendes Høihed i ethvert Tilfælde om kort Tid 
hore Messen.« Endelig blev der opreist et Capel af sort 
Tøi i Corridoren, og den tolvte September blev der første 
Gang læst Messe sammesteds. Dronningen og Infantinden, 
der dengang var tolv Aar gammel, vare tilstede, men ellers 
Ingen uden Broder Antonio de ViUegas, som læste Messen, 
Broder Juan de Avila og en Chordreng. Dronningen blev 
bestænket med Vievand, knælede under Gudstjenesten og 
fremsagde sine Bønner af en Bønnebog saa lydeligt, at alle 
Tilstedeværende kunde høre det; men da man efter Skik og 
Brug ved Messe for kongelige Personer bragte hende Evan- 
geliet og »Pax«en*), kunde hun dog ikke beslutte sig til at 
kysse den, men gjorde Tegn til at man skulde række hendes 
Datter dem. Hvorledes denne pludselige Omvendelse var 
fremkaldt, erfare vi ikke af Denias Breve, og den var under 
alle Omstændigheder ikke grundfæstet; thi da Communernes 
Oprør var bleven undertrykket, og Dronningen derved havde 
mistet alt Haab om at faae sin Frihed igjen, reiste hun sig 
mod den religieuse Tvang, man udøvede mod hende. Den 
fem og tyvende Januar 1522 skrev Marquien til Keiseren, 
at Dronningen under Gudstjenesten var kommen ud af sit 
Værelse, havde forstyrret Tjenesten og taget Infantinden 
bort fra Alteret. Lignende Scener gjentoge sig, og Marquien 
holdt det ikke alene for nødvendigt at kalde flere Prælater 
til, men ogsaa at bede Keiseren om udtrykkelig Tilla- 
delse til at turde anvende »premia« mod Dronningen, om- 
endskjøndt det, som han indrømmer i et andet Brev af 1525, 
er en »alvorlig« Sag for en Undersaat blot at tænke paa 
at anvende et saadant Middel mod sin souveraine Hersker- 
inde. »Premia« er nemlig hverken mere eller mindre end 
det techniske og juridiske Udtryk for Torturen eller »cuerda«, 



*) Pax kaldes den Metalplade eller Tallerken, livorpaa Hostien 
eller den indviede Oblat lægges. 



Johanna den Vanvittige. 23 

som Mosen Ferrer havde anvendt.*) Carl vovede ikke at 
give en directe Tilladelse hertil, for Marquien af Denia 
i October 1527 tilskrev ham: »Naar Deres Majestæt be- 
faler, at hendes Heihed skal behandles med Hensyn, saa 
handler Eders Majestæt som en god Søn; det har jeg ogsaa 
skrevet til Statssecretairen Covos; imidlertid maa det dog 
forudsættes, at jeg som god Vasal vil have at handle, som 
det er hendes Hoihed gavnligst.« Carl kunde ikke misfor- 
staae Meningen heraf; thi Marquien havde flere Gange til- 
skrevet ham »at Intet vilde gjøre Dronningen saa godt som 
Torturen«, og »at det vilde være at gjøre baade Gud og hende 
selv en Tjeneste«, og han beraabte sig herved paa det af 
Dronningens egen Moder, Isabella, givne Exempel. Carl, som 
havde saa stor Agtelse for Macchiavelli, at han endog lod hans 
Skrift »Fyrsten« oversætte til sit eget Brug, kunde saaledes 
godt anbefale en hensynsfuld Behandling mod sin Moder og 
dog være sikker paa, at Mai-quien endog vilde gribe til Pins- 
ler, naar det gjordes nødvendigt. 

Broder Juan de Avila var af den Anskuelse, at alle 
Midler vare retfærdige for at redde Johannas Sjæl, men at 
hun, naar hendes Sjæls Frelse var sikkret, burde beliandles 
med Kj ærlighed og Ærefrygt. Efterat Johanna i September 
1518 havde fundet sig i at høre Messen, blev han hendes 
tro Tjener og Ven og formanede udtrykkeligt og oprigtigt 
Carl til ikke at mishandle sin Moder. Carls og hans Red- 
skab Denias Fordringer til Dronningen gik imidlertid videre 
end Præstens. De ønskede at opnaae noget Mere af hende 
end at høre Messen. Hvad det var, er aldrig udtalt i Bre- 
vene. Carl har her henholdt sig til mundtlige Befalinger. 



*j Gachard vil forstaae Ordet paa en mindre haard Maade og 
oversætter det i Henhold til Madrider- Akademiets Ordbog ved 
Tvang, Magt. Bergenroths Oversættelse støtter sig imidlertid 
paa Ramon Joaquim Dominguez's Ordbog, den eneste Auto- 
ritet for det sextende Aarhnndredes Spansk. 



24: Johanna dtn Vanvittige. 

Eimeligviis har man villet aftvinge Dronningen en fuldstæn- 
dig Thronfrasigelse. Det er let at begribe, at Broder Juan 
under saadanne Omstændigheder maatte blive besværlig. 
Som Følge heraf blev han, der dog havde gjort god Tjeneste 
under Communernes Opror, forst mishandlet, derpaa dreven 
bort fra Tordes illas og endog forfulgt i sit Kloster. Hans 
senere Breve ligne en Druknendes Nedraab, der blive sva- 
gere og svagere, til de ikke mere kunne hores. 

Dronningens yngste Datter, Catalina, deelte hendes Fæng- 
sel, til hun blev gift med Kongen af Portugal. Da hun var 
ti eller elleve Aar gammel, begyndte hun at skrive smaae 
Breve til sin Broder Carl, hvem hun aldrig havde seet, men 
dog elskede af sit ganske Hjerte. Disse Breve aandede en 
Følelse af fuldstændig Tilfredshed. Den lille Verden, i 
hvilken hun levede, var efter hendes Opfattelse fuldkommen. 
Marquien, Marquisen og deres Døttre, Broder Juan og Broder 
Antonio, ja selv de Qvinder, der bevogtede Dronningen, gave 
ikke den ringeste Anledning til den mindste Klage. Caia- 
lina var født paa hendes Moders Keise fra Burgos til Tor- 
desillas; hun havde derfor aldiig lært andet Liv at kjende 
end det i Fængslet. Man beundrer her den menneskelige 
Naturs Bøielighed, der kan vænne sig til Alt. Endelig kom- 
mer der imidlertid en anden Losnmg paa Gaaden. I August 
1521 fandt Infantinden, Marquien uafvidende, Leilighed til 
at tilstille Keiseren en af hende ski'even Beretning tillige- 
med et Brev. Alle hendes tidligere Breve vare aftvungne 
hende og deres Indhold kun Logn. Hun blev saa strengt 
bevogtet, at hun ikke engang maatte tale med de Folk, der 
opvartede hende og Dronningen. Alle de Personer, der kom 
til hende, saavelsom hun selv bleve ransagede for at see, om 
de brag-te eller hentede Breve. Marquien og hans Kone be- 
handlede Infantinden med Overmod, ja deres Dettre toge 
endog hendes Klædninger og Smykker fra hende for at pynte 
sig selv dermed. Catalina besværger Keiseren ikke at taale, 
at man behandler hende saaledes i hendes Moders Huus. 



Johanna den Vanvittige. 25 

Hun boiifalder ham om ikke at tillade, at Broder Juan bli- 
ver dreven bort, da han var det eneste Menneske, der kunde 
troste Dronningen i hendes Ulykke. »For Guds Kjærligheds 
Skyld besværger jeg Eders Majestæt at tillade, at Dronnin- 
gen maa gaae op og ned i Corridoren ved Floden og i den, 
hvor der ligger Gulvmaatter, og at man ikke hindrer hende 
i at trække frisk Luft i den store Sal.« Naar Dronningen 
gik ind i sin Datters Værelse, snege Marquisen og hendes 
Døttre sig hemmeligt ind og gave fra deres Skjul Qvinderne 
et Tegn til strax at fere Dronningen tilbage til hendes mørke 
Værelse. Infantinden bønfalder sin Broder om at befale, at 
dette ikke tiere maa skee. Til Beretningen er føiet et 
Brev, dateret den nittende August. Det har følgende Ef- 
terskrift med hendes egen Haandskrift. »Jeg beder Eders 
Majestæt tilgive, at dette Brev er skrevet af en fremmed 
Haand; jeg kan ikke mere!« Hvilket Liv for en opvoxende 
Pige, der var en Prindsesse af Huset østerrige og bestemt 
til at blive en Konges Hustru. 

Johanna, der ikke turde tale med Nogen uden med sin 
Fangevogter, havde hyppige og lange Samtaler med ham. 
Undertiden talte hun fem, sex Timer itræ^k med ham om 
sin Fængsling eller om Politik. Naar man læser Beretnin- 
gen om disse Samtaler, skulde man troe, at man var i et 
Galehuus. Længst afdøde Personer staae op af Gravene, 
omgaaes de Levende og besørge deres daglige Dont. Men 
de afsindige Paastande udgaae ikke fra Johanna, men fra 
Marquien af Denia. Kong Ferdinand var død i Januar 1516. 
Til August 1520 paastod Marquien, at han var i Live og 
var Konge i Spanien. Dronningen nærede, uvist af hvilken 
Grund, nogen Tvivl derom; men Marquien gav hende sit 
Æresord paa, at han talte Sandhed. For Anstandens Skyld 
havde Carl i Aaret 1518 maattet aflægge sin Moder et kort 
Besøg. Hans Nærværelse i Spanien kunde saaledes ikke 
negtes. Skjøndt han nu dengang allerede havde været Konge 
i Spanien i to Aar, paastod Marquien, at han blot var kom- 



26 Johanna den Vanvittige. 

men til Spanien for at bede Kong Ferdinand om at behandle 
hans Moder mindre grusomt. Keiser Maximilian var ded i 
Januar 1519; men til August 1520 indforer Denia ham i 
Talens Løb som levende og opfandt endog en taabelig, sen- 
timental Historie om ham. Af Kjærlighed til sin Sønnesøn 
Carl havde han i Aaret 1520 nedlagt Keiserkronen og be- 
væget Churfyrsterne til at vælge Carl til Keiser. Denia viste 
endogsaa Dronningen et Brev fra Maximilian, hvori han selv 
forkyndte sin Thronfrasigelse til Fordeel for Carl, og Denia 
anmodede Johanna om at skrive et Takkebrev til Keiser 
Maximilian. 

Hvorfor blev Johanna saa systematisk fort bag Lyset 
og bedraget? Lad os høre Marquiens egen Forklaring. I 
Aaret 1519 skrev han til Carl: »Jeg har sagt vor Her- 
skerinde, Dronningen, at Kongen, min Herre og hendes Fa- 
der, endnu lever, — for at kunne paastaae, at Alt, hvad der 
mishager hendes Høihed, skeer paa hans Befaling. Den 
Kjærlighed, hun nærer til ham, bevirker, at hun saaledes 
lettere bærer sin Skjæbne, end det vilde være Tilfældet, naar 
hun vidste, at han var død; desuden er det ogsaa i mange 
andre Henseender fordeelagtigere for Deres Majestæt.« Det 
er ikke vanskeligt at gjette, hvad det var for »andre Hen- 
seender«. Hovedbeviset for Johannas foregivne Vanvid var 
det Rygte, at hun ikke troede, at hendes Mand Philip var 
død. Naar hun derfor kunde forledes til ogsaa at tale om 
Ferdinand og Maximilian efter deres Død som om levende 
Personer, vilde det have været en værdifuld Bekræftelse paa 
Eygtet om hendes Vanvid; et Brev fra den afdode Keiser 
vilde have været uvurdeerligt. 

Det vilde ikke have været underligt, om Johanna under 
en saadan Behandling virkelig havde mistet sin Forstand. 
De stærkeste Beviser, som Marquien imidlertid kan give os, 
ere, at hun forsømte sin Paaklæ:dning, at hun nød sine 
Maaltider paa en uregelmæssig Maade og gik i Seng til 
uregelmæssige Tider, samt at hun engang slog sine Qvinder. 



Johanna den Vanvittige. 27 

Naar vi imidlertid betænke de Omstændigheder, hvorunder 
hun levede, og det merke Værelse, hvori hun henslæbte sit 
Liv, maae vi have ganske anderledes stærke Beviser for 
hendes Afsind end de anførte. 

Medens der saaledes aldeles ikke foreligger noget Tegn 
paa Vanvid, mangler det derimod ikke paa Kjendsgjerninger, 
der berettige os til den Slutning, at hun endnu havde be- 
varet en klar og rigtig Dømmekraft. Hun vidste meget vel, 
at hun var en Fange, og alle Marquiens Kunstgreb strakte 
ikke til for at overbevise hende om Sandheden af hans Op- 
findelser. I Fængslet kunde hun ikke erfare Noget af det, 
der foregik udenfor samme. Hun søgte derfor at overtale 
Marquien til at tillade hende at forlade det, selv om det 
kun var for en kort Tid. Alle mulige Paaskud, slet Luft, 
Ansigtssmerter o. s. v. bleve anvendte, for at en kort Reise 
til Valladolid kunde synes nødvendig. Hun erklærede sig 
endogsaa villig til at høre Messen i Sancta Clara Kloster i 
det Haab derved at faae Leilighed til at see andre Menne- 
sker. Disse Ønsker og Klager forebragte hun ikke alene 
paa en fuldstændig klar Maade, men ogsaa med stor Vel- 
talenhed. 

»Hendes Ord ere saa rørende (tantas buenas) at det 
falder mig ogMarquisen tungt at modstaae dem.« »Det er 
umuligt at lade Nogensomhelst konmie til hende, thi hun 
vilde overtale ethvert andet Menneske.« »Hendes Klager 
opvække min dybeste Medlidenhed.« »Hendes Tale kunde 
røre selv Stene (mover piedras).« I saadanne Udtryk skri- 
ver Marquien selv til Keiseren. Slutningen, som han drager 
heraf, er imidlertid kun. at større Strenghed er absolut nød- 
vendig. Det er let at begribe, hvorfor han bad om, at slige 
Breve ikke maatte vises Nogen og strax tilintetgjøres, og 
hvorfor han ønskede at sende Chiffere, da han ikke dristede 
sig til at sige den fulde Sandhed i sædvanlig Skrift. 

Vi ville her endnu blot tilføie et Udtog af et Brev fra 
Denia til Keiseren. 



28 Johanna den Vanvittige. 

»Efterat jeg havde sb*evet mit sidste Brev til Deres 
Majestæt, lod hendes Høihed mig to Gange kalde. Hun 
bad mig skrive til Kongen, hendes Herre (o: den afdøde 
Fader, Kong Ferdinand), at hun ikke mere kunde leve det 
Liv, hun forer, og at hun nu i saa lang Tid havde været 
indespærret og fanget. Da hun dog er hans Datter, burde 
han vise hende Kjærlighed og behandle hende bedre. Den 
simple Fornuft fordrede, at hun burde leve paa et Sted, hvor 
hun kunde erfare Noget om sine egne Anliggender.« Mar- 
quien svarede hende, at Ferdinand havde ladet hende bringe 
til Tordesillas, fordi denne Stad laa midt i Eiget, at hun 
blev behandlet, som hun fortjente o. s. v. Dronningen sva- 
rede mig, »At hun kun meddeelte mig sine Klager for at 
lette sit Hjerte. Hun beklagede sig ogsaa over, at man 
havde sendt hendes Son Ferdinand bort; thi siden hendes 
Konge og Herre Philips Ded havde hun »ingen anden Trøst 
end ham og Infantinden.« »Han er nu i Flandern, og skjøndt 
det er et bedre Land end Spanien, enskede jeg dog at have 
min Søn i min Nærhed; jeg frygter stedse for, at de skulle 
give ham Noget, der kan dræbe ham.« Det var i Sandhed 
en ganske naturlig Frygt hos hende, der var Enke efter 
Kong Philip, som var død af Gift, og Datter af Ferdinand, 
som havde forgivet sin Broder Carl, Prindsen af Viana, og 
sin Søster, Bianca af Castilien. Marquien vedbliver: »I 
nogle Dage har hun været meget urolig for Lifantinden og 
kalder hvert Øieblik paa hende. Jeg spurgte hende, hvor- 
for hun gjorde det ; hun svarede : »Jeg frygter for, at min Herre 
og Konge skal tage hende fra mig, som han har taget In- 
fanten fra mig. Men jeg giver mit Ord paa, at, naar det 
skeer, styrter jeg mig ud af Vinduet eUer støder mig en 
Kniv i Brystet,« Kun den, der veed, hvor haarde det sex- 
tende Aarhundredes Mænd vare, kan fatte, hvorledes Carl 
med koldt Blod kunde læse saadanne Breve om sin Moder. 



eTolianna den Vanvittige. 29 

IV. 

Vi ere nu komne til Aaret 1520, til det skjæbnesvan- 
gre Vendepunkt i Dronning Johannas Liv. 

Forsynet syntes endelig at have bønhørt hende ; det gav 
hende Leilighed til ikke alene at befrie sig og straffe sine 
Forfølgere, men endog at frelse hele sit Land fra dets Un- 
dertrykkere, beskytte dets religieuse og borgerlige Friheder 
og føre det en lykkelig Fremtid imøde. Forfulgt og plaget 
lige fra sin Ungdomstid af alle sine Nærmeste, Moder, Fa- 
der, Mand og Son, forraadt af alle sine Omgivelser, manglede 
hun imidlertid i det afgj ørende Øieblik det Handlingens og 
Kraftens Mod, som udfordredes til for lange Tider at be- 
stemme et Folks Skjæbne. Hun var vel og for hildet i sin 
Slægts hovmodige Tanker til at ville indlade sig med eller 
have de simple Borgere at takke for sin Frelse; hun satte 
sin Lid til Kigets Stormænd og Grander; forgjæves bønfaldt 
Folkets Repræsentanter hende om at redde Landet fra For- 
dærvelse og Undergang; da sank Spaniens borgerlige Frihed 
til Jorden for Adels- og Præstevældet, og i fem og tredive 
Aar maatfce hun haardt bode for at have svigtet sit Livs 
Opgave. 

Med den unge Kong Carl var fulgt en stor Skare af 
Nederlændere, der med deres letfærdige franske Væsen, deres 
Rovsyge og Indbilskhed havde gjort sig høilig forhadte hos 
de alvorlige, gravitetiske og ceremonielle spanske Stormænd. 
Det var navnlig i Castilien at Misfornøielsen var betydelig. 
Her vare de vigtigste Embeder som den spanske Cantsler- 
værdighed, Befalingsposten i Spaniens Hovedstad Toledo, ja 
selve Erke bispedømmet i Toledo, komne i Hænderne paa bel- 
giske Junkere. De castilianske Grander maatte endog linde 
sig i, at et Antal Nederlændere fik Plads og Stemme ved 
Siden af dem i Regentskabet, dengang Carl reiste til Arra- 
gonien for at tage dette Kongerige i Besiddelse. Havde saa- 
ledes de spanske Stormænd Grunde nok til at føle sig til- 



30 Johanna den Vanvittige. 

sidesatte, blev den castilianske Borgerstand paa sin Side 
næsten bragt til Fortvivlelse ved det haardeste Tryk, som 
et Land nogensinde har udholdt. Carl og hans nederlandske 
Raadgivere havde ikke blot berøvet Spanien dets Rigdomme, 
men feiede Spot og Forhaanelse til Undertrykkelsen, og Øge- 
navnet »Indiere« havde opflammet Spaniernes Nationalhad 
mod Nederlænderne til det Hoieste. En anden Hovedgrund 
til Oprøret var det utaalelige religieuse Tryk, der hvilede 
paa Castilien. Siden Hadrian Boyers — - Son af en Brygger i 
Utrecht og Keiserens Lærer — var bleven Storinqvisitor, for- 
fulgte Inqvisitionen Kj ætterne med et Raseri, der endog 
overgik Torquemadas, den saa berygtede Storinquisitor paa 
Isabella den Katholskes Tid. Hadrians næsten vanvittige 
Grusomhed mod Blanchina Ruiz, en gammel Kone, der ilcke 
mere kunde forlade Sengen og ikke vidste, hvad hun sagde, 
havde gjort det spanske Kirkeregimente foragtet i Europa 
og endnu mere forhadt i Spanien, end det fer havde været. 
Det var kommet saa vidt, at Luther paa hiin Tid maaskee 
havde flere Tilhængere i Spanien end i selve Tydskland. 
Omendskjøndt Johanna var en Kj ætterske, dannede dog den 
fælles Opposition mod den spanske katholske Kirke et fast 
Baand mellem hende og den spanske Mellemklasse, og hun 
kunde i det Hele haabe, at Stæderne vilde vise sig som troe 
Undersaatter. 

Paa den anden Side havde baade Philip, Ferdinand den 
Katholske og Carl skjænket Adelen Krongodser, der efter de 
bestaaende Love ikke kunde afhændes, og dette var aaben- 
bart skeet for at faae den til at finde sig i disse Fyrsters 
Tilegnelse af den kongelige Magt. Bleve nu de tre sidste 
Regjeringer erklærede for ulovlige, maatte de Adelige udle- 
vere deres uretmæssige Besiddelser. Det kan desuden heller 
ikke betvivles, at Adelen i det Hele taget var god katholsk 
og ingenlunde betragtede Dronningens Kjætterier med Lige- 
gyldighed. Under saadanne Omstændigheder kunde Dron- 
ningen ikke sætte Lid til Adelspartiet. 



I 



Johanna den Vanvittige. 31 

Allerede føi- Keiser Carls Afreise til Tydskland 1520 
havde der hist og her i Castilien reist sig oprorske Bevæ- 
gelser. Nu brøde de ud i aabenbar Opstand. 1'oledo gik i 
Spidsen for Bevægelsen og bragte en Hær af mange Tu- 
sinde Borgere paa Benene under Anførsel af to ansete Adels- 
mænd, Johan de Padilla og Ferdinand d'Avalos. Bevægelsen 
forplantede sig til Murcia og Segovia. I den sidstnævnte By 
vilde dens Deputerede til Cortes aflægge Regnskab for, hvad 
der var skeet paa den sidste Cortesforsamling; men Mængden 
var her som i de ovrige Byer misfornøiet med de fra Mid- 
delalderen nedarvede Bestemmelser, ifølge hvilke Communal- 
raadene supplerede sig selv og valgte Magistraten og Borge- 
mesteren, der atter repræsenterede Byen ved Cortesforsam- 
lingen. Borgerstanden oprettede derfor her en Slags Repu- 
blik, og selv Biskoppen af Zamora, Don Antonio Acuna, greb 
til Vaaben for Borgerne og oprettede endog et heelt Regiment 
af Præster, der senere udmærkede sig i høi Grad ved For- 
svaret af Tordesillas. 

Hadrian, der var Vicekonge i Spanien under Carls Fra- 
værelse, troede med Vaabenmagt at kunne qvæle Opstanden 
i dens Vorden og sendte derfor den kongelige Embedsmand 
Ronquillo med en Hær mod Segovia. Denne By es Borgere, 
der bleve understøttede af en Hær fra Toledo under Padilla, 
nødte imidlertid den kongelige Hær til et Tilbagetog, og 
Hadrian sendte nu Don Antonio da Fonseca, den Øverst- 
coimnanderende for alle kongelige Tropper, mod Segovia. 
Da Fonseca vilde føre det Skyts, der opbevaredes i Arsenalet 
i Medina del Campo, mod Segovia, gjorde ogsaa Borgerne i 
Medina del Campo Oprør og negtede at udlevere Kanonerne 
til ham. Byen blev da stormet, og de kongelige Tropper 
begik herved saa mange Grusomheder, at alle de øvrige 
castilianske Byer, der endnu ikke havde reist sig, opsagde 
Regjeringen Huldskab og Troskab. 

Alle de Byer, der havde Ret til at sende Deputerede 
til den almindelige Cortesforsamling, sendte nu Udvalgte til 



32 Johanna den Vanvittige, 

en Junta eller Forsamling i Avila. Man blev her enig om 
at fordre Afskaffelsen af alle adelige Privilegier og Forret- 
tigheder, en bedre Ordning af de almindelige Stænderforsam- 
linger og Ret for disse til at raadslaae frit og uafhængigt, 
nye Communalforfatninger og en bedre Yalgmaade af Øvrig- 
hederne, Ophævelsen af den adelige Skattefrihed og Tilbage- 
givelsen af de siden 1504 bortskjænkede og bortsolgte Kron- 
godser. Disse sidste Fordringer maatte imidlertid i hoi 
Grad opbringe Adelen, som derfor samlede sig under Konge- 
dømmets Faner og dannede en Junta imod Byernes. »I sin 
Viisdom og Retfærdighed har Gud ved Verdens Skabelse 
indført Adskillelsen mellem forskjellige Stænder, og det er 
derfor enhver Christens Pligt at træde Oprøret i Støvet,« 
hedder det saaledes i en Skrivelse fra Marquien af Villena 
til Adelen. 

Under disse truende Forhold maatte den Tanke at be- 
frie Dronning Johanna og at stille hende i Spidsen for Lan- 
dets Regjering ganske naturligt opstaae hos Juan de Padilla 
og de øvrige Ledere af Byernes Junta. I August 1520 kom 
Juntaen og dens Tropper til Tordesillas. Det første og 
vigtigste Spørgsmaal, som Byernes Udvalgte havde at af- 
gjøre, var naturligviis, om Dronningen var vanvittig eller 
ikke. Hendes Tjenere og Hoffolk, der havde seet og levet 
sammen med hende i saa ^nange Aar, bleve afhørte som 
Vidner. Deres Udsagn har man ikke kunnet gjenfinde, og 
de ere rimeligviis blevne tilintetgjorte paa Keiserens Befa- 
ling; men det Væsentligste finder man dog i Hadrians 
Brev til Keiseren. Saaledes skriver han under den fjerde 
September 1520: »Næsten alle Dronningens Tjenere og 
Hoffolk forklare, at hendes Høihed er bleven uretfærdig 
behandlet og med Magt holdt fjorten Aar fangen i denne 
Fæstning under det Paaskud, at hendes Forstand var for- 
styrret, medens hun dog i Virkeligheden stadig har været 
ligesaa fornuftig, som hun var i Begyndelsen af sit Ægte- 
skab.« Længere nede hedder det: »Det gjælder nu ikke 



Johanna den Vanvittige. 33 

mere om et Pengetab, men om en fuldstændig og vedvarende 
Ruin, da Eders Hoihed, efter hvad man paastaaer, har usur- 
peret den kongelige Titel og med Magt holdt Dronningen, 
der er fuldstændig fornuftig, fangen under det Paaskud, at 
hun er vanvittig.« Lignende Forklaringer finde vi næsten i 
ethvert Brev fra Hadrian, og han tilføier udtrykkeligt, at 
man holdt Johanna for ligesaa duelig til al regjere, som 
hendes Moder Isabella havde været. 

I de Hundrede og tre Dage, i hvilke Byernes Hær var 
Herre i Tordesillas, ned Dronningen en næsten uindskrænket 
Frihed. Marquien af Denia blev sendt bort i September 
1520, og derpaa ble ve ogsaa Dronningens Qvinder paa hendes 
egen Anmodning fjernede. Hun beholdt kun en eneste Pige 
tilbage. Ikke desto mindre opf rte hun sig stedse som en 
fuldstændig fornuftig Person. I Begyndelsen var hun ganske 
naturlig noget ophidset ved de Tildragelser, der saaledes 
strømmede ind paa hende ; men snart blev hun roligere, og 
i November finde vi omtalt, at hendes tidligere Forsømme- 
lighed med Hensyn til Klædedragten var ophørt, og at hun 
viste stor Anstand ved sin og Datterens personlige Frem- 
træden. De Samtaler, hun førte under de Audienser, hun 
gav Byernes Deputerede, ere Ord for Ord optegnede af No- 
tarerne, og disse Optegnelser fortjene fuldstændig Tillid, da 
Beretniagerne fra Hadrians Spioner, der vare tilstede ved 
disse Audienser, stemme fuldstændigt med dem. Vi ville 
her kun omtale Audiensen den fire og tyvende September. 
Doctor Zuniga fra Salamanca førte Ordet i Juntaens Navn. 
Han knælede for Dronningen og foredrog for hende alle 
Spaniens Klager mod Carl og hans'Raadgivere. Hun befa- 
lede ham at staae op, for at hun bedre kunde høre ham; 
da Talen imidlertid var meget lang, afbrød hun ham og be- 
falede, at man skulde bringe hende en Pude, for at hun 
kunde sætte sig, »thi jeg vil høre Alt roligt og grundigt.« 
Puden blev brag-t, Dromiingen satte sig, og Zuniga endte 
knælende sin Tale. I sit lange Svar omtalte hun kun sit 

Historisk Archiv. 1870. II. 5 



34* Johanna den Vanvittige. 

Fangenskab med faa Ord. Hun talte om de slette Menne- 
sker, der havde omgivet hende, holdt Faderens Ded hemme- 
lig for hende og i anden Hensigt løiet for hende. Hun 
havde ikke noget godt Ord at fremføre for Nederlænderne, 
der saa længe havde mishandlet Spanierne; hun undrede sig 
tvertimod over, at disse saalænge havde fundet sig i denne 
uværdige Behandling uden at tage Hævn derover. Om Fer- 
dinand talte hun kun med Kjærlighed, og for at undskylde, 
hvad der ikke kunde negtes, slog hun paa, at hendes Stif- 
moder. Germaine af Foix, maaskee kunde have udøvet en 
skadelig Indflydelse paa hendes Fader. Forsigtigt undgik 
hun enhver Omstændighed, der kunde vise Carl i et ufor- 
delagtigt Lys. Til Slutningen lovede hun, saavidt hendes 
svage Helbred tillod det, at ville arbeide paa at afhjælpe 
Mislighederne i Eegjeringen. Hun opfordrede derfor de De- 
puterede til at udvælge fire Medlemmer af deres Midte, med 
hvem hun kunde forhandle om Regjeringsanliggendeme. 
Broder Juan de Avila foreslog, at hun skulde forhandle een 
Gang om Ugen med de Udvalgte; hun svarede imidlertid: 
>Jeg vil see dem og tale med dem, saa ofte det [er nød- 
vendigt.« — Alt dette ligner saare lidt en Forrykts Adfærd. 

V. 

Dronning Johanna havde nu saaledes faaet sin Frihed 
igjen og havde Spaniens Skjæbne i sin Haand; men hun var, 
som vi alt ovenfor antydede, ikke de vanskelige Omstændig- 
heder voxen og maatte snart atter vende tilbage til sit Fan- 
genskab. Før vi slutte denne Afhandling, maae vi dog noget 
nærmere undersøge de Begivenheder, der staae i Forbindelse 
hermed. 

Dronningen erklærede selv, at hun elskede alle Klasser 
af sine Undersaatter, og vi have ikke nogen Grund til at 
tvivle om Oprigtigheden af hendes Udsagn. Hun havde 
imidlertid aldrig endog blot hørt ymte om, at Advocater og 



Johanna den Vanvittige. 35 

Professorer, Læger og Haandværkere havde Ket til at blande 
sig i Kronens Anliggender. Det tilkom i det Hoieste den 
høie Adel og de kongelige Eaader. Men hvor var Spaniens 
Grander og dens Adel? Dette Spørgsmaal havde Johanna 
idelig og idelig opkastet i sit Fangenskab; men hun har 
aldrig en eneste Gang spurgt: Hvor er mit Folk? Eigets 
Store gjorde Intet for hende, men Folket gjorde aabenlyst 
Opstand, sendte en Armee til Tordesillas og befriede hende. 
Det er nu ganske vist rigtigt, at det ikke var Hovedoiemedet 
med Opstanden at sætte den fangne Dronning i Frihed ; men 
det vilde dog være en stor Feiltagelse, om vi vilde folge den 
senere med Flid udbredte Opfattelse, at Byernes Hær kun 
drog til Tordesillas, for at Juntaen kunde bruge Dronnin- 
gen som Skalkeskjul for sin Opstand. Længe fer Revolutio- 
nen var udbrudt, klager Marquien af Denia idelig over, at 
Hemmeligheden bliver bekjendt og at man offentlig skjælder 
ham ud for en Tyran og Fangevogter. 

Havde Dronningen erklæret sig for Byerne, vilde al 
Modstand mod hende eieblikkelig have været til Ende. Ha- 
drian selv skriver i ethvert Brev til Keiseren, at naar Dron- 
ningen undertegnede blot en eneste Proclamation, i hvilken 
hun erklærede, at hun selv vilde overtage Eegjeringen, var 
al Kamp mod hende umulig, og han selv vilde eieblikkelig 
forlade Landet. Hvad Landets Store angik, varede alle i saa 
Fald beredte paa at slutte Fred med Dronningen for at er- 
holde de bedst mulige Betingelser. Johanna havde saaledes 
sin og Spaniens Skjæbne i sin Haand. 

Men hvorledes skulde hun kunne kjende Sagernes sande 
Stilling og Partiernes Hensigter? Efter fjorten Aars strenge 
Fængsel var hun bleven rykket midt ind i Statsanliggenderne 
og skulde ufortøvet træffe de vigtigste Beslutninger. Mar- 
quien af Denia havde længe skuffet hende. Hvorledes kunde 
hun nu være sikker paa, at Byernes Udvalgte ikke fore- 
stillede hende Sagerne i et falsk Lys? Hun var kun om- 
givet af et Parties Tilhængere, der aabenbart havde anmasset 



30 JohaMiia den Vanvittige. 

sig en Magt, hvortil de ikke vare berettigede efter de be- 
staaende Love. Kunde hun stole paa dem? Alle hendes i 
Ungdommen indsugede Fordomme og hendes Sympathier 
trak hende til det modsatte Parti. Vi have allerede omtalt, 
med hvilken Kjærlighed hun i sit Fængsel talte om sin Søn 
Ferdinand og sin Datter Catalina, men ogsaa sin ældste Sen 
Carl havde hun tilgivet den store Uret, han havde udøvet 
mod hende. Da Stædernes Udvalgte foreholdt hende, at 
Carl uretmæssigt havde tilegnet sig Kongetitlen paa hendes 
Bekostning, undskyldte hun ham mod bedre Vidende med 
den Paastand, at Spaniens Love tillode en Dronnings ældste 
Søn at kalde sig Konge allerede i hans Moders Levetid. 
Da de Udvalgte endvidere erldærede, at Carl havde anrettet 
store Ulykker i Landet, udbred hun : »Ingen maa forsøge at 
sætte Splid mellem mig og min Søn. Hvad der tilhorer 
mig er ogsaa hans, og han vil bære Omsorg for Kigets Vel.« 
Stædernes Deputerede indsaae godt, at det var til stor 
Skade for dem, at Dromiingen ikke havde nogen Leilighed 
til ogsaa at høre det modsatte Parti. De indbøde derfor 
Cardinal Hadrian til at konune med de kongelige Eaader til 
Tordesillas for der i Dronningens Nærværelse at raadslaae 
om de nødvendige Forholdsregler ; men Hadrian svarede, som 
han selv roser sig af for Keiseren, paa en Maade, der var 
meget fbrskjellig fra den, som de Deputerede havde ventet 
sig af ham. Medens han paa denne Maade omhyggeligt 
undgik enhver Underhandling, der havde kunnet oplyse Dron- 
ningen, bearbeidede han hende ideligt ved hemmelige Agenter 
som Broder Francisco de Leon, Broder Juan de Avila og 
Andre, hvis Navne med Hensigt forties. Han forestillede 
hende, at Borgernes Junta var Oprørere af den værste Art, 
hvis Hensigt det var først at gjøre Brug af hendes Navn og 
derpaa at kaste hende i et værre Fængsel. Paa den anden 
Side lovede han hende, at Landets Store vilde sætte hende 
i Frihed, og skjendt han vidste, at en af hende undertegnet 
Proclamation vilde sikkre hende Thronen, besvoer han hende 



Johanna den Vanvittige. 37 

om ikke at undertegne den, da hun derved kun vilde un- 
derstøtte Kevolutionen og styrte sig selv i Undergang. Carl 
istemmede de samme Toner. Under den syvende October 
1520 skriver han: »Jeg kan ikke med Ord tolke den Smerte, 
som jeg føler, naar jeg tænker paa den store Frækhed og 
Foragt, hvormed Dronningen, min Herskerinde, bliver be- 
handlet.« De Store gik endnu videre. Connetablen af Castilien 
talte f. Ex ikke om Andet end om »det hellige Foretagende« 
at befrie den retmæssige Dronning og Herskerinde fra »den 
barbariske Soldatesque«, der holdt hende fangen. Ikke et 
eneste Ord, der kunde hentyde paa Vanvid eller anden Hin- 
dring i at regjere, findes i alle disse Breve, der i mange 
Afskrifter bleve udbredte i Landet og ved Hadrian meddeeltes 
Dronningen. I bedste Tro til sin Søns, den fromme Cardi- 
nals og Adelens Oprigtighed vidste Johanna med en Duelig- 
hed, der maa vække Forbauselse og endog vidner om et nøie 
Bekjendtskab med Forretningsgangen, at holde Juntaen op 
med alle mulige Paaskud fra Dag til Dag, fra Uge til Uge, 
for at skaffe Adelen Tid til at bringe en Hær paa Benene. 
Da denne allerede marscherede mod Tordesillas, grebe Stæ- 
dernes Udvalgte til fortvivlede Midler. De tænkte paa at 
unddrage hende og Infantinden al Næring, til hun offentligt 
og udtrykkeligt vilde erklære sig villig til selv at udøve sin 
Herskermagt. Da de imidlertid indsaae, at de ikke kunde 
skræmme Dronningen hertil, faldt de paa Knæ for hende, 
holdt Proclamationen, Pen og Blæk frem og besvoer hende 
at undertegne og derved at redde sig og Land fra Fordær- 
velse og Undergang. Alt var forgjæves. To Dage senere 
stod den kongelige Hær og Adelsmændene for Tordesillas's 
Porte. Juntaen havde vel i Slutningen af November sendt 
en Hær ud imod dem; men den kongelige Hærs krigsøvede 
Førere havde maneuvreret saaledes, at de afskar Juntaens 
Hær fra Tordesillas. Rigets Stormænd lode nu en Herold 
forkynde Dronningen, at de vare komne for at tjene hende 
som tro og loyale Undersaatter, og Johanna befalede derfor 



38 Johanna den Vanvittige. 

Borgerne at aabne Stadens Porte. »Granderne og Adelen 
ere mine loyale Tjenere, de ville ikke tilfeie Nogen noget 
Ondt;« men Juntaens Medlemmer og Borgerne kj endte Ade- 
len bedre og besluttede at lukke Portene for den. Natten 
til den femte December blev Tordesillas stormet og plyndret. 
Dronningen havde ladet Portene til sit Palais aabne paa 
vid Gab og modtog sine formeentlige Befriere ved Indgan- 
~gen til samme. Don Juan Manrique og Don Geronimo Pa- 
dilla, som forst kom til Palaiet, førte Dronningen og Infant- 
inden op til hendes Værelser, der snait fyldtes med Eigets 
Grander og hoie Embedsmænd. Johanna var lykkelig over 
endelig at see sig omringet af Castiliens Adel og havde et 
venligt Ord for Enhver; men iblandt Granderne var en 
Mand, hvem hun kj endte altfor godt ; det var Marquien af 
Denia. Nogle Dage senere var hun igjen hans Fange. Et 
mørkt Værelse som Fængsel, hvor hun kunde begræde sin 
Feiltagelse, Torturen som et Middel til at holde hende ro- 
lig og lydig, det var for hende Følgerne af »det hellige 
Foretagende til den legitime Dronnings Befrielse.« 

Juntaen og dens Hær under Padilla søgte endnu at 
fortsætte Kampen mod Adelen; men Tordesillas's Erobring 
var et dødbringende Slag for Oprørerne. Uenighed og Uorden 
brød løs iblandt dem; forgjæves søgte de at frelse sig ved 
at forene sig med Franskmændene. Padilla blev slaaet den 
tre og tyvende April ved Villatar og tilligemed den brave 
Biskop af Zamora fangen, piint og henrettet. En frygtelig 
Hævn og Keaction brød løs mod Byerne. En lang Tid gjorde 
endnu Hovedstaden, Toledo, Modstand, da Padillas Enke, Donna 
Maria Pacheco, indgjød baade Mænd og Qvinder i Staden 
det samme Heltemod og den Frihedskj ærlighed, hvoraf hun 
selv var besjælet. Hun har gjort sig udødelig herved; men 
Byernes Frihed var og blev tabt; hun reddede sig med sin 
Søn til Portugal, hvor hun fandt et sørgeligt Endeligt. 



Johanna den Vanvittige. 39 

Johannas andet Fangenskab var haardere end det første. 
Marquien af Denia higede efter at hævne sig for de Beskæm- 
melser, han havde lidt af Byernes Junta, og hans Hævn 
kom til at gaae ud over hans Fange og Alle, der meente 
hende det godt. Dronningen selv var ophidset og fandt det tungt 
at føie sig i Fængselsforskrifterne. Strengere Forholdsregler 
vare derfor nødvendige. Infantinden blev tagen fra hende 
og gift med Kongen af Portugal. Man havde ventet, at 
hun ikke vilde overleve denne Adskillelse; men hendes Skjæbne 
var haardere end Døden. Indskrænket til kun at omgaaes 
med sin Fangevogter og Dag og Nat grublende over det 
Bedrageri, for hvilket hun var falden som Offer, maatte 
hendes Forstand endelig blive rystet. I sine sidste Leveaar 
troede hun sig omgiven af onde A ander, der vilde forhindre 
enhver god Følelse i hendes Hjerte. I sin Indbildning saae 
hun en stor, spøgelseagtig Kat, der sønderrev hendes Fa- 
ders og hendes Mands Sjæle og som ogsaa vilde ombringe 
hende. Af og til havde hun dog stadig Perioder, i hvilke 
hun var roligere og kunde fatte sin hele Elendighed. Phy- 
sisk sank hun ned til et fuldstændigt dyrisk Standpunkt, 
forlod ikke mere sin Seng og vegeterede saaledes midt i al 
Smuds og Urenlighed. Det var den Lod, som ramte det 
habsburg-østerrigske Huus's Stammoder. Døden var hendes 
eneste Frelser. Endelig efter ni og fyrretyve Aars Fangen- 
skab var hun i April 1555 sit Endeligt nær. Man burde i 
det Mindste have ladet hende døe i Fred; men Huset Øster- 
rigs Ære fordrede, at hun skulde skrifte og modtage den 
sidste Olie. Frygtelige Scener synes at være foregaaede i 
hendes Dødsværelse. Hendes Kaab om Hjælp bleve hørte i 
Nabohusene og ud paa Gaden. Ifølge et Brev fra Marquien 
af Denia, en Søn af Dronningens tidligere Fangevogter, synes 
Johanna at være død uden Skriftemaal og den sidste Olie. 
Efter en Skrivelse fra Prindsesse Johanna til sin Fader, Carl 
den Femte, skal hun derimod i sine sidste Øieblikke have 



40 



Johanna den Vanvittige. 



nydt Nadvereu. Hvorledes det nu end forholder sig her- 
med, saa opgav hun sin Aand den tolvte April 1555 om 
Morgenen Klokken mellem fem og sex under en Takke- 
bøn til Herren, fordi han endelig forløste hende fra hendes 
Qvaler. 



F. Granzow. 



Cardinal Mazarins TJngdom. 



JJe fleste af vore Læsere ville sikkert vide Besked om 
Mazarins Historie fra den Tid, da han ved Eiclielieiis Død 
traadte frem i forreste Kække, saa at han i Aaret 1643 
kom i Spidsen for den Statsstyrelse, hvormed Ludvig XIII's 
Eegjering endte og Anna af Østerrigs Regentskab begyndte. 
De ville Alle vide, at han blev den egentlige Styrer af de 
franske Anliggender lige til sin Død i Aaret 1661, og at 
han styrede dem saa vel og saa meget i den store EicheKeus 
Aand, at den treogtyveaarige, ærgjerrige Yngling (Ludvig 
XIV), som efter hans Død traadte i Spidsen for Eegje- 
ringen, fandt Midler til en Tidlang at spille den glim- 
rende EoUe, der endog har bevirket, at man har kaldt Aar- 
hundredet op efter ham. 

Men netop fordi Læserne vide saa god Besked om alt 
dette, kunne de saa meget lettere falde paa at spørge sig 
selv: »Hvem var denne Mand da egentlig, og hvorfra kom 
han? Hvorledes tilbragte han sin Ungdom, og hvorledes gik 
det til, at han vandt Eichelieus Tillid og derved forberedte 
sin Indtrædelse i den franske Statstjeneste?«, og da vistnok 
langt Færre ere bekj endte hermed, skulle vi kortelig forsøge 
at besvare disse Spørgsmaal, idet vi væsentlig henholde os 
til en Afhandling i »Revue des deux mondes« af den be- 
kj endte franske Forfatter V. Cousin. 



42 Cardinal Mazarins Ungdom. 



Ligesom andre store Mænd saaledes har man ogsaa 
givet Mazarin et langt, men dunkelt Slægtregister. En 
Kjendsgjerning er det imidlertid, at hans Eader, Peter Ma- 
zarin, var en siciliansk Haandværker, der eiede et lille Sted, 
men iøvrigt sad i smaae Kaar. For om muligt at faae det 
bedre begav han sig til Rom og traadte der i Egenskab af 
Eorretningsmand i Tjeneste hos Philip Colonna, Hertug af 
Palliano og Tagliacotti, Overfeltmarschal for Kongeriget 
Neapel; han ydede under Opholdet her sin HeiTe saa væ- 
sentlige Tjenester, at denne fattede Godhed for ham og lod 
ham ægte en Dame, der var ligesaa udmærket ved sin Fød- 
sel som ved sin Skjonhed og sin Fortjenester, nemlig Colon- 
nas Guddatter Hortense Bufalini. 

I dette Ægteskab fik Peter Mazarin to Sonner og fiie 
Døttre. En af disse blev Nonne, hvorimod de tre andre 
efterhaanden indgik fordeelagtige Ægteskaber, som endnu 
mere hævede den mazarinske Familie. Den yngste af de to 
Drenge traadte ind i Dominicaner-Ordenen og blev lidt efter 
lidt Klosterforstander, Ærkebiskop af Aix, Cardinal med 
Titlen »de Sainte Cicile« og Vicekonge i Catalonien. Den 
ældste af dem var Giulio Mazarino (Jules Mazarin). Han 
blev født den fjortende Juli 1602 i Pisina lAbruzzo). Hans 
Moder havde nemlig, medens hun var frugtsommelig, begivet sig 
derhen for at tilbringe den varmeste Sommertid i et Abbe- 
die, der tilhørte hendes Broder, Abbed Bufalini. Under Op^ 
holdet i Abbediet nedkom hun og vendte nogle Maaneder 
serere tilbage til Rom, hvor Barnet blev døbt i Sanct-Syl- 
vester Kirken, i Sanct Vincents og Sanct Anastasius' Sogn. 
Han var født under en lykkelig Stjerne og med to Tænder, 
en Omstændighed, der efter Folketroen var et godt Varsel. 
Man kaldte ham Giulio (Julius), enten efter en af hans Onk- 
ler, Ridderen Giulio Bufalini, eller efter hans Grandonkel, 



Cardinal Mazarins Ungdora. 43 

Pateren Giulio Mazarino, en dengang bekjendt jesuitisk 
Prædikant og Skribent. 

Da han var syv Aar gammel, satte man ham i det 
romerske CoUegium, der lededes af Jesuiterne, og hvor han 
stadig gjorde store Fremskridt. Henimod Slutningen af 
hans Skoletid, da den berømte Comet af 1618 viste sig, 
lod Pateren Grassy, der var Jesuiterselskabets Astronom, den 
unge Julius Mazarin, som da var sexten Aar gammel, i 
Collegiets store Sal og under Nærværelse af en talrig For- 
samling af Cardinaler, Fyrster og Videnskabsmænd holde 
offentlige Disputeerovelser om demie interessante Gjenstand. 
Mazarin anvendte i sin Beviisførelse en saadan Behændighed, 
Sikkerhed og Veltalenhed, at man eenstemmigt applauderede 
ham. — Kort efter gave Jesuiterne for at feire den hellige 
Ignatius's Canonisation en stor dramatisk Forestilling, hvor- 
til de indbøde alle Eoms hoitstaaende Personligheder. De 
vidste imidlertid ikke, til hvem de skulde betroe den hellige 
Ignatius's Rolle, Hovedrollen i Stykket. Omsider henvendte 
de sig til deres gamle Elev, og denne overtog ogsaa i Virke- 
ligheden Rollen, efterat han først i nogen Tid havde gjort 
sig kostbar, og spillede den i alle dens Partier med en saa- 
dan Sandhed, at hele Forsamlingen blev henreven til Beun- 
dring, og den unge Skuespiller blev feteret og lovpriist 
som den største dramatiske Fremstiller, man endnu havde 
seet. — Det var den eneste Gang, Julius Mazarin optraadte 
paa en Scene, men hvormange Comedier af enhver Art har 
han ikke senere spillet i Livet, i det virkelige Liv, med 
samme Mesterskab og under endnu vanskeligere Omstændig- 
heder end dem, hvorunder han fremstillede den helllige Ignatius? 

I sin meest blomstrende Alder var Julius Mazarin smuk 
som sin Moder, paa een Gang blid og livlig, indsmigrende 
og dristig. Han havde et aabent Ansigt og en elskvær- 
dig Munterhed; hans Fiffighed grændsede til Rænkefuld- 
hed, og han egnede sig vidunderlig godt til alle Ting, 
især til Intriguer. En saadan Person maatte ret falde i 



44 Cardinal Mazarins Unf^dom. 



Jesuitenies Smag ! Og i Virkeligheden gjorde ogsaa alle de 
hellige Fædre i Jesu Selskab sig al optænkelig Umage for 
at vinde ham, idet de lovede ham Guld og grønne Skove. 
Det lykkedes dem alligevel ikke at friste ham; tvertimod 
skyndte han sig at forlade deres Skole, og af Frygt for at 
falde i deres Hænder forlod han Studeringerne, styrtede sig 
i Adspredelser og førte en Tidlang et Liv, der langtfra 
kunde kaldes opbyggeligt. 

Mazarin var saa at sige næsten bleven opdraget sam- 
men men Overfeltmarschal Colonnas Børn, der paa lidt nær 
vare i samme Alder som han og i høi Grad fandt Behag i 
hans Conversation og Aandrighed. Han for sit Vedkom- 
mende beflittede sig paa at behage dem, og fra den Tid af 
bemærkede man hos ham den Omhu, han altid gjorde sig 
for at knytte sig til Personer, der vare høiere paa Straa end 
han, og hæve sig op i første Række. I Paladset Colonna 
stiftede han mere end eet nyttigt Bekjendtskab, og han antog 
den store Verdens Tone og Sæder, ligesom ogsaa dens La- 
ster. Spil var Tidens store Hovedlidenskab. Mazarin hen- 
gav sig ivrigt dertil og blev snart Mester deri; han vandt 
mange Penge, saa at han kunde leve paa en temmelig flot 
Pod: han havde altid de rigeste Dragter, Juveler og Dia- 
manter. Det var en skjøn Spiller i Ordets fulde Udstræk- 
ning, dristig til det sidste Point og til samme Tid ædelmo- 
dig. Aldrig saae man ham skifte Farve, aldrig undslap 
der ham et upassende Ord; han skovlede, som man siger, 
Guldstykker til sig, og han pleiede at sige, at »den Pragt- 
elskende har Himlen til Skatmester.« — Men Lykken er 
omskiftelig: engang vendte den sin Yndling Ryggen paa en 
^aa besynderlig Maade, at han fandt sig ruineret og tvunget 
til at pantsætte sine skjønne Klæder og rige Juveler til en 
Jøde. Det Eneste af en Smule Værdi, han beholdt tilbage, 
var et Par Silkestrømper; ogsaa disse pantsatte han og fik 
derved nogle Smaamynter, hvormed han paany gav sig til 




Cai-dinal Mazarins Ungdom. 45 

at spille, og det saa heldigt, at han snart fik Penge nok til 
at kjøbe sine Klæder og Diamanter tilbage. 

Efter flere Gange at have oplevet lignende raske Om- 
vexlinger, idet han den ene Dag svømmede i Guld og den 
næste Dag ikke havde en Skilling, blev han kjed af dette 
uordentlige Liv, besluttede at give Afkald derpaa og søgte 
i dette Øiemed en Leilighed til i nogen Tid at forlade Uom 
for at vende tilbage dertil som et nyt Menneske. Det sy- 
nes, som om Lykken har bønhørt hans Ønsker, thi paa denne 
Tid sendte Overfeltmarschal Colonna en af sine Sønner, Don 
Jerome Colonna, der bestemte sig for Kii'ken og blev Car- 
dinal 1627 (t 1666), til Spanien for at lære den canoniske 
og civile Ret paa det berømte Universitet i Alcala og ogsaa 
for at uddanne sig til de store Forretninger ved Hoffet i 
Madrid, der endnu gjaldt for den europæiske Politiks Cen- 
trum, hvormeget det end var svækket og paa Heldingen. — 
Man gjorde dengang Reiser til Spanien paa samme Maade 
som et A århundrede senere til Italien, og man troede ikke 
at have fuldendt sin Opdragelse, hvis man ikke forstod 
Spansk. Julius Mazarins Familie greb denne Leilighed til 
at rive ham ud af de slette Vaner, han havde antaget, siden 
han forlod CoUegiet; den lod ham træde i Don Jerome's 
Tjeneste som en af hans Kammertjenere. I en Alder af 
sytten Aar forlod han derpaa Rom for at ledsage sin unge 
Herre til Spanien, hvor de bleve i tre Aar. 

Don Jerome opholdt sig skifteviis i Madrid og Alcala. 
Overalt behandlede han sin unge Kammmertjener (eller, som 
det dengang ogsaa stundom hed, Kammerherre) med en vel- 
villig Udmærkelse, og for at drage ham ud af Kammerat- 
skabet med de øvrige Tjenere gav han ham et særskilt Væ- 
relse. Mazarin erhvervede sig i disse tre Aar et fuldstæn- 
digt Kjendskab til den spanske Nationalcharakteer, til Lan- 
dets Sæder og Sprog, hvilket han hele sit Liv skrev og 
talte med Lethed. Paa Universitetet i Alcala tog han Deel 
i Don Jerome's Studier, gjorde hurtige Fremskridt i Viden- 



46 Cardinal Mazarins Ungdom. 

skaberne og gav allerede Prøver paa den store Kunst, som 
siden udmærkede ham: at vinde alle deres Hjerte, som 
nærmede sig til ham. Han forstod saa godt at vinde sine 
Kammeraters, Studenternes, Tillid og Hengivenhed, at han 
fuldstændigt kunde raade over hele denne Ungdom. Men 
dersom Mazarin arbeidede meget i Alcala, saa morede han 
sig ikke mindre i Madrid, og han oplevede der et halvt co- 
misk, halvt sentimentalt Eventyr, som fortjener at blive 
fortalt. 

I Madrid spillede man ligesaavel som i Kom, og Fri- 
stelsen var stor for »Seigneur Julius«, som man kaldte ham ; 
han modstod den, saa godt han kunde, da han ikke havde 
mange Penge og frygtede for at miste de faa, han havde, 
eftersom han i Ulykkestilfælde ikke længer havde den Udvei at 
pantsætte sine Klæder og Juveler, saaledes som han havde 
gjort det i Rom, fordi Don Jerome, der førte ham med sig 
i de fine Selskabskredse, vilde være bleven meget misfor- 
nøiet, dersom han pludselig havde seet ham mindre velklædt 
og minde pyntet end sædvanligt. Imidlertid risikerede han 
en Dag, da Fristelsen blev ham for stærk, i Spil den 
Smule Penge, han havde kunnet samle, og tabte den ved 
det første Terningkast. Hvilket sørgeligt Uheld for vor 
unge Mand, som ikke mere vidste nogen Udvei, og me- 
lancholsk sagde til sig selv: »Hvad er Mennesket uden 
Penge?« — Han havde imidlertid stiftet Bekjendtskab med 
en Spanier ved Navn Nodaro, en Mand, der var velstaaende, 
ja endog rig, og som havde fattet et stort Venskab for ham 
paa Grund af hans Ungdom, hans ydre Anstand og behagelige 
Conversation. Denne Mand traf tilfældigviis Mazarin, og da 
han fandt ham modløs, bleg og bedrøvet, spurgte han ham, 
hvorfra hans Bekymring skrev sig, om der var tilstødt ham 
nogen fortrædelig Hændelse, eller om han langt fra sit Fædre- 
land var generet i en eller anden Retning og trængte til 
Penge. »I sidste Tilfælde stod hans Børs til hans unge 
Vens Raadighed.« 



Cardinal Mazarins Ungdom. 47 

Mazarin vogtede sig vel for at sige den hele Sandhed, 
men gjorde derimod Nodaro den falske Tilstaaelse, at han i 
nogen Tid havde ventet paa en temmelig betydelig Sum, der 
skulde overbringes ham gjennem Coureren fra Kom, og at 
denne Forsinkelse kom ham ubeleilig, eftersom han ikke 
kjendte Nogen i Madrid, der kunde forstrække ham med et 
Dusin Dubloner. Alt som han talte, antydede han tillige, at 
han hjemme havde Formue; han søgte at indgyde Nodaro 
Tillid og haabede, at han skulde faae en god Sum af ham, 
hvormed han agtede atter at indlade sig i Spil, idet han 
stolede paa, at han saa ufeilbarligt maatte vinde og let vilde 
kunne betale den enfoldige Nodaro og faae ham til at troe, 
at det skete ved de Penge, han modtog fra Italien. 

Spanieren havde ogsaa sin Plan; da han efter den 
Maade, hvorpaa Mazarin optraadte og talte, ansaae ham for 
temmelig rig og istand til at opnaae Alt ved de Forbindel- 
ser og Protectioner, han saae ham i Besiddelse af, havde 
han sat sig i Hovedet at lade ham ægte sin Datter. Han 
greb derfor hurtigt den Indledning dertil, som Mazarin selv 
aabnede ham, og idet han trak en Pung fuld af Dubloner op 
af Lommen, sagde han til ham: »Tag disse Dubloner, min 
Søn; hjemme har jeg endnu flere, der ligeledes staae til 
Deres Tjeneste, og see deri kun et Tegn paa den rene og 
oprigtige Hengivenhed, jeg nærer for Dem.« — Ved dette 
ædelmodige Tilbud undlod Mazarin ikke at gjøre Modstand, 
men da den omme Ven trængte ind paa ham, gav han til- 
sidst efter: han tog ti Dubloner, idet han sagde, at det kun 
skete for ikke at besvare en Høflighed med et uhøfligt Af- 
slag. — Spanieren og Italieneren skiltes derpaa under tu- 
sinde Venskabsforsikkringer, idet de hver for sig af Hjer- 
tens Grund lykønskede sig til det skjønne Puds, de havde 
spillet hinanden. Henrykt af Glæde og fuld af de dristigste 
Drømme ilede Mazarin atter til Spillet for paany at friste 
Lykken, og han var i Virkeligheden saa heldig, at han i 
kort Tid vandt en meget klækkelig Sum; derpaa for- 



48 Cnrdinul Mazarins Ungdom. 

lod han — istedetfor at riskere denne — Spillet, vendte 
tilbage til sit Hjem og begav sig paa den Dag, da Coureren 
fra Kom ankom, til sin Ven Nodaro, hvem han fortalte, 
at han just nu havde modtaget den Capital, han ventede. 
Den laante Sum blev betalt tilbage under mange Taksigelser. 
Denne Punktlighed overbeviste endnu mere Nodaro om, 
at Mazarin havde Formue, og forøgede hans Ønske om at see 
ham gift med hans Datter. Denne var smuk og allerede 
meget erfaren i det spanske Coquetteri. De to unge Menne- 
sker saae hinanden, fandt Behag i og elskede hinanden. Fa- 
deren begunstigede deres Kjærlighed og Sagen gik hurtigt: 
Ægteskab blev forlangt, tilstaaet, fastsat, og alle Arrange- 
ments bleve trufne. Mazarin manglede kun Don Jeromes 
Samtykke, hvilket han imidlertid var vis paa at erholde. 
Han skildrede sin Nodarina som en Venus for den unge 
Prælat og glemte derhos ikke at omtale Medgiften, der 
vilde kunne have passet for den bedste Adelsmand. Han 
forestillede ham kort sagt alle Fordelene ved dette Ægteskab 
med Kjærlighedens Veltalenhed og med disse indsmigrende 
og glatte Ord, der senere gjorde ham til en saa overbevi- 
sende Diplomat. Den tilkommende Cardinal Colonna var 
imidlertid klog og betænksom og nærede en oprigtig Inter- 
esse for sin unge Kanunertjener; han saae, at Mazarin stod 
i Begreb med at forspilde sin Løbebane ved et forhastet 
Ægteskab, men at det vilde være frugtesløst at stiUe For- 
nuftgrunde ligeover for Lidenskaben: han gik da en Omvei, 
og istedetfor at mistrøste ham ved et Afslag sagde han 
ham, at han for en vigtig Sags Skyld, som han kun kunde 
betroe en saa paalidelig Mand som ham, havde Brug for 
ham — han maatte nødvendigTiis bringe en Depesche til 
Overfeltmarschal Colonna i Eom, saa kunde han til sanmie 
Tid tale til sin Fader om sit Ægteskabsproject. Der var 
ingen Tvivl om, at han jo med Lethed vilde faae dennes 
Samtykke, og saa kmide han vende tilbage til Madrid og 
ægte den skjønne Nodarina. — Mazarin fandt Intet at ind- 



Cardinal Mazarins Ungdom. 49 

vende herimod, men begav sig iilsomt afsted paa Veien til 
Kom brændende af Begj ærlighed efter at komme der saa 
snart som muligt for hurtigt at kunne vende tilbage. Han 
overleverede Depesehen i Overfeltmarschallens Hænder og 
ilede derpaa hen til sin Fader, hvem han gav en saa skjøn 
Fremstilling af sin Elskedes Yndigheder, af hendes Medgift 
og af de Fordele af enhver Art, der vilde følge af denne 
Forbindelse, at Peter Mazarin, skjøndt han vel vidste, at 
hans Søn i høi Grad var en Ynder af Overdrivelser, ikke 
gjorde Modstand, men gav sit Samtykke. 

Vor Forelskedes Glæde skulde imidlertid ikke blive af 
lang Varighed. OverfeltmarschaUen, der af sin Søn var bleven 
underrettet om hele Sagen, lod nemlig den unge Mand kalde 
til sig, og efterat han en Tidlang havde talt om den Lykke, 
der ventede ham i den Løbebane, han var slaaet ind paa, an- 
tog han pludselig en streng Mine og befalede ham, idet han 
saae skarpt paa ham, ikke mere at tænke paa et saa taabe- 
ligt Ægteskab, men at blive i Rom og alvorligt tage fat 
paa Studeringerne igjen, dersom han ikke vilde føle Virk- 
ningen af hans (Feltmarschallens) Harme. 

Man fatter let den stakkels Elskers Fortvivlelse. Han vidste 
ikke, hvilken Beslutning han skulde tage ; først blev han vred 
og derefter nedslaaet, og han udklækkede tusinde Flaner, som 
han dog strax igjen opgav. Tilsidst maatte han finde sig i det 
Uundgaaelige, og for at søge Adspredelse for Elskovssorgerne 
gav han sig til at arbeide med en Art Raseri. Han tog 
atter fat paa de Studier i den kanoniske og civile Ret, som 
han med Held havde paabegyndt paa Universitetet i Alcale, 
og da han baade Dag og Nat hængte over Bøgerne, opnaaede 
han i temmelig kort Tid Graden som Doctor i begge Retter 
(Doctor utriusque juris, nemlig baade i den kanoniske og den 
civile Ret). 

Mazarin var imidlertid ikke skabt til at blive Videnskabs- 
mand, og han studerede langt mindre af Tilbeielighed end 
for at behage sin Beskytter, OverfeltmarschaUen. Saaledes 

Historisk Archiv. 1870. H. 4 



50 Cardinal Mazarins Ungdom. 

stod han da nu i en Alder af tyve Aar i Rom uden anden 
Hjælpekilde end sin Forstand og uden noget tydeligt ud- 
præget Kald. Skjæbnen, der ofte vælger bedre end vi, af- 
gjorde hans Løbebane. Paven sendte paa denne Tid en lille 
Armee til Lombardiet for efter Aftale med Frankrige og 
Venedig at hindre Spanierne, der allerede beherskede det 
mailandske Gebeet, i ogsaa at bemægtige sig Veltelin. Fyr- 
sten af Palæstrina, der var af Huset Colonna, dannede et 
Regiment, som skulde slutte sig til de pavelige Tropper. 
Mazarin var ung, fuld af Iver og Mod ; han havde til enhver 
Tid viist større Tilbøielighed for Vaabenhaandværket end for 
at beskjæftige sig med Jurispiudens og Literatur. Efter 
at have ledsaget Abbed Colonna til Spanien ledsagede han 
nu en anden Colonna, der gav ham et Compagni i sit Re- 
giment, til Armeen, og saaledes blev vor unge Doctor i ka- 
nonisk og civil Ret pludselig omskabt til Infantericapitain! 

Den nye Capitain havde ingen Krigserfaring, men der, 
som overalt andetsteds, viste han den Klogt, hvormed han 
var begavet, og han udmærkede sig især ved den Orden og 
Disciplin, han tilveiebragte i sit Compagni. Man sendte ham 
vexelviis i Garnison til Loretto og Ancona, og begge Steder 
nøiedes han ikke med at opfylde sine Pligter, men gjorde 
sig ogsaa yndet af og anseet blandt sine Foresatte ved sine 
fine Manerer og ved at klæde sig som Adelsmand, Noget, 
som hans Talent og hans Lykke i Spil satte ham istand til. 

Den pavelige Armee rykkede snart frem mod Mailand; 
den blev anført af den anseete General Torquato Conti, som 
blev ledsaget af den apostoliske Commissair, Frants Sachetti, 
en Broder til Cardinalen af samme Navn. Til Medhjælper 
havde man medgivet Sachetti en temmelig uduelig Under- 
commissair. Mazarin, der altid lagde Vind paa og var be- 
hændig til at indsmigre sig hos de Store, havde betjent sig 
af Fyrst Palæstrinas Beskyttelse for at introducere sig hos 
Overcommissairen. Denne lagde Mærke til den unge Capi- 
tains Kløgt og Activitet; han anvendte ham med Held ved 



Cardinal Mazarins Ungdora. 51 

forskjellige Leiligheder, og Mazarin fordunklede lidt efter lidt 
Undercommissairen og fortrængte denne fra Sachettis Tillid 
for at sætte sig selv i Stedet. Han paatog sig — siger en 
af hans italienske, samtidige Biographer — som en sand 
Proteus de meest foranderlige Skikkelser og vexlede idelig 
Manerer og Sprog, Han talte Spansk med de Spanske, Ita- 
liensk med Italienerne og Fransk med Franskmændene, og 
han behagede Alle ved sin Hoflighed og sit forekommende 
Væsen. Han syntes at være allestedsnærværende; overalt, 
hvor Tjenesten krævede det, saae man ham med korte Mel- 
lemrum, snart i Turin, snai't i Venedig, Mailand eller Vel- 
telin. Da man overdrog ham flere Forretninger med den 
spanske Gouverneur over det mailandske Gebeet, Hertugen 
af Feria, lærte han at kjende den spanske Politik med dens 
Ærgjerrighed, der endnu under Forfaldet var den samme 
som tidligere i Magtens Dage, med dens Stolthed og Eæn- 
ker. I Veltelin saae han for første Gang en fransk Armee, 
i Spidsen for hvilken der var en Chef, værdig til at anføre 
den: den tilkommende Marschal d'Estrées, som da var Mar- 
quis af Coeuvres og var en Hgesaa dygtig Militair som fiin 
Diplomat. Mazarin skaffede sig paa denne Maade Underret- 
ning om de forskjellige Interesser, der knyttedes til denne 
Krig, og det er saaledes ikke forbausende, at han, da han 
engang underholdt sig med sin General, Torquato Conti, talte 
saa skjønsomt til denne om Sagernes Stilling, at Generalen 
forlangte, at han skulde nedskrive, hvad han havde sagt, og 
sendte denne Memoire til Kom, hvor man blev meget til- 
freds med den. 

Paa denne Tid (den sjette August 1623) blev Cardinal 
Maffio Barbioni ophoiet til Pave under Navn af Urban VIII 
(var Pave til sin Ded den ni og tyvende Juli 1644). — 
Da denne Mand indsaae, at den lille Armee i Lombardiet 
kostede umaadelige Summer, uden at den dog var stærk nok 
til at udrette noget Stort, tog han den Beslutning at aftakke 

den, hvorpaa den apostoliske Commissair vendte tilbage til 

4* 



52 ^ Cardinal Mazarins TTngdom. 

Rom, medtagende Mazarin. Nogen Tid efter blev Cardinal 
Sachetti udnævnt til Cardinal-Legat i Ferrara; til at føre 
Commandoen over Provindsens Tropper medgav man ham 
hans Broder Frants, og denne undlod ikke at føre den unge 
og glimrende Officeer, der nyligt havde tjent ham saa godt, 
med sig. De to Brødres Huus blev saa at sige , ogsaa Ma- 
zarins, og det var ham, som under Frants Sachettis Navn 
i Virkeligheden udøvede den militære Myndighed i Hertug- 
dømmet Ferrara. 

Denne dunkle Skueplads kunde imidlertid ikke tilfreds- 
stille Mazarins Talent og Ærgjerrighed. »Han kom ofte til 
Rom, og efter sin Sædvane søgte han at introducere sig hos 
de Mægtige. Dagens Mægtige vare Barberini'erne, den hel- 
lige Faders Neveuer, hvoraf den yngste, Thaddeus, senere 
ægtede Anna Colonna og blev Præfect i Rom, den næste, 
Cardinal Anton, senere spillede en temmelig betydelig Rolle 
i Mazarins Liv, og den ældste, Frants, saa at sige stod i 
Spidsen for den pavelige Regjering under den almindelige 
Benævnelse: j>Cardinal-Neveuen«. Mazarin ønskede levende 
at træde i Cardinal Antons Tjeneste, men de talrige Hof- 
mænd,^ som omgave Cardinalen, lagde Hindringer i Yeien 
for den unge Officeer, i hvem de opdagede en frygtelig Med- 
beHer. — Der fortælles, at den berømte Cardinal Guido 
Bentivoglio var en af de høie Herrer, hvis Gunst det lyk- 
kedes Mazarin at vinde, og denne, der havde været pavelig 
Nuntius i Flandern og Frankrige, men nu ved Siden af den 
franske Gesandt varetog Frankriges Interesser i Rom, var 
sikkert den bedste Ven, en ung Mand kunde støde paa, og 
fuldkommen istand til at skimte Talentet og bane det Vei. 
Ifølge en Gesandtskabsberetning fra den venetianske Gesandt 
i Rom, en Beretning, der dog ikke er aldeles authentisk, 
skjøndt ikke usandsynlig, vai Mazarin i dette Tidsrum af 
sit Liv (fra 1623—28) i Bentiovoglios Tjeneste eller dog i 
det Mindste denne Cardinals erklærede Yndling, og Benti- 
voglio skal ifølge samme Beretning have præsenteret ham 



Cardinal Mazarins Ungdora. 53 

for Cardinal-Ministeren, Frants Barberini, med de Ord: »Jeg 
giver Dem ham, fordi jeg ikke er værdig til at beholde 
ham. Idet jeg giver Dem denne Foræring, troer jeg at be- 
frie mig for en Deel af de Forbindtligheder, jeg skylder en 
berømt Familie.« — Cardinal-Ministeren, der blev overra- 
sket over denne Compliment, da han endnu ikke havde hort 
Tale om den unge Mazarin, svarede : »Jeg tager med Glæde 
imod ham, da han kommer fra Deres Haand, men siig mig, 
hvortil De troer, han egner sig.« »Til Alt uden Undta- 
gelse«, sagde Bentivoglio. »I saa Fald«, vedblev Barberini, 
»kunne vi ikke gjore bedre end at sende ham til Lombardiet 
med Cardinal Ginetti: vi trænge til en virksom Mand ved 
Siden af ham. Tal til ham derom paa mine Vegne.« — 
Bentivoglio overtog villigt denne Commission, og Ginetti 
medtog den unge Mazarin i . Egenskab af Legationssecretair. 
Ifølge denne Fortælling skulde det altsaa have været 
under en af den hellige Stols dueligste Diplomaters Auspicier 
at Mazarin traadte ind i Diplomatiet, men den almindelige 
Beretning derom er mere naturlig og finder større Tiltro. 
Da nemlig det store montferrat'ske og mantua'ske Spørgsmaal 
reiste sig, bestræbte det pavelige Hof sig for at besværge 
det blodige Uveir, der forberededes, og til at repræsentere 
sig under disse vanskelige Omstændigheder valgte det den 
Mand, som bedst kj endte de forskjellige Magter i Øvreitalien 
i Henseende til deres Interesser og Planer, da han tidligere 
havde udført et lignende Hverv sammesteds. Denne Mand 
var ikke Cardinal Ginetti, men Frants Sachetti. Den tidli- 
gere apostoliske Commissair blev udnævnt til overordentlig 
Nuntius*) i Mailand og Turin, og han forlangte, at man 
skulde medgive ham som Secretair den, hvis Talent han 
kjendte saa godt: hans unge Ven, Doctor utriusque juris og 
Capitain Mazarin. Saaledes betraadte Mazarin efter alleH- 



') Dette er som bekjendt Navnet paa de pavelige Gesandter. 



54 Cardinal Mazarins Ungdom. 



storikeres (Benedetti, Priorato o. s. v.) Vidnesbyrd i Aaret 
1 628, i en Alder af sexogtyve Aar, den Løbebane, hvortil 
han var født, og hvori han har skabt sig et udødeligt Navn. 
Vincentius II, Hertug af Mantua og Montferrat, stod i 
Begreb med at doe uden Børn, kun efterladende sig en Bro- 
derdatter (Maria, Datter af Frants IV af Mantua og Mar- 
grethe, en Datter af Carl Emanuel I af Savoyen), hvis Ret 
til Succession svækkedes ved hendes Kjøn. Efter hende var 
Carl I af Gonzaga, hvis Fader, Ludvig, havde opslaaet sin 
Bopæl i Frankrige og ved at ægie Henriette, Datter af 
og eneste Arving efter Hertug Frants af Nevers, Rethel og 
Htimiéres, var kommen i Besiddelse af disse franske Lande, 
den nærmeste Slægtning. Carls Ret var soleklar, men da 
denne Ret gav en tilsyneladende fransk Prinds en italiensk 
Krone, bestred Spanien den og opstillede en anden Præten- 
dent, nemlig den længere ude med Huset Gonzaga beslæg- 
tede Hertug Ferdinand II af GuastaUa, og ogsaa Carl Emanuel 
fornyede sine tidligere Fordringer paa Montferrat (Aaret efter 
Frants IV's Død (1612) havde han besat Montferrat paa sine 
egne, ikke paa sin Datterdatters Vegne og var derved kom- 
men i en temmelig langvarig Krig med Spanien.) Frankrige 
svigtede imidlertid ikke Hertugen af Nevers, og Richelieu 
viste her sin sædvanlige Behændighed og Kraft, skjøndt han 
paa samme Tid havde en haard Dyst at bestaae mod Hugue- 
notterne, der efter hans Mening altfor meget dannede en 
Stat i Staten. En fransk Agent blev i al Hemmelighed af- 
sendt til Mantua og overtalte den døende Hertug Vincentius 
til selv at erkjende Carl af Gonzaga for sin Arving paa den 
Betingelse, at deimes ældste Søn, den unge Hertug af Rethel, 
skulde ægte Prindsesse Maria af Mantua, saa at alle lovlige 
Fordringer paa de to Hertugdømmer Mantua og Montferrat 
kunde smelte sammen. Vincentius II tog med Glæde mod et 
Forslag, der sikkrede hans høitelskede Broderdatter den her- 
tugelige Krone; han erklærede Hertugen af Nevers for sin 
Arving og Efterfølger, velsignede paa sin Dødsseng Ægte- 




Cardinal Mazarins Ungdom. 55 

skabet mellem sin Niece og den unge Hertug af Rethel og 
døde nogle Timer efter (den sex og tyvende December 1627). 
Den næste Dag blev Carl af Gonzaga, Hertug af Nevers, 
proclameret som Hertug af Mantua og Montferrat, og han 
selv kom nogle Dage senere til sine nye Stater og tog dem 
uden Vanskelighed i Besiddelse. Saaledes aabnedes Aaret 
1628. — 

Carl af Gronzaga tilhørte en af Italiens ældste og be- 
rømteste Familier og havde nu tillige faaet sin Søn formæ- 
let med en italiensk Prindsesse. Ogsaa i Frankrige havde 
han, som vi have hort, betydelige Grodser, og han efterlod 
desuden der en endnu kostbarere Skat: sine tre beundrings- 
værdige Døttre, hvoraf den ene allerede var Abbedisse, og den 
anden, den skjønne Maria Gonzaga, som bekjendt senere 
blev Dronning af Polen, efterat Ludvig XHFs Broder Gaston 
forgjæves havde søgt at vinde hendes Haand, Noget, hans 
Moder, der havde udtænkt et andet Ægteskab for ham, 
modsatte sig. Maria af Medici nøledes ikke med at pro- 
testere mod Gastons Formæling med Maria Gonzaga, men 
lod endog, for at gjøre den umulig, Prindsessen tilligemed 
hendes Moder fængsle og bringe til Vincennes. Paa denne 
Maade indtraadte i Aaret 1630 det besynderlige Tilfælde, at, 
medens Kong Ludvig XEI drog til Italien for at sikkre 
Hertug Carl I Besiddelsen af Mantua og Montferrat, for- 
fulgte derimod hans Moder, som idetmindste formelt fore- 
stod Kegjeringen i Frankrige, ved Politiets Hjælp den samme 
Hertugs Gemalinde og Datter. Carl af Gonzagas tredie 
Datter var den noksom berømte Anna af Gonzaga, hvem den 
bekj endte Cardinal Ketz og Bossuet have gjort udødelig. 

Imidlertid stemmede de Interesser, Carl af Gonzaga be- 
holdt i Frankrige, fuldstændigt med de italienske Fyrsters 
Interesser og Pligter. Frankrige havde i Virkeligheden kun 
eet Krav hiinsides Alperne, og dette Krav faldt sammen 
med Italiens Ønsker og Forhaabninger : ikke at finde sig i, 
at den Green af Huset Østerrige (Habsburgerne), som her- 



56 Cardinal Mazarins Ungdom. 

skede i Spanien, gjorde nye Erobringer og dominerede paa 
Halvøen, medens den anden Green (i Østerrige) beklædte 
Keiserthronen. Det var allerede for meget i Prankriges Øine, 
at Spanien besad Sardinien og Sicilien, Neapel og det Mai- 
landske. 

Paven var da Italiens sande Eepræsentant; han alene 
var uinteresseret. Urban VIII tænkte ikke paa at udvide 
det pavelige Gebeet. Hans eneste Tanke, Christenhedens 
Pader værdig, var Pr eden og, saavidt det stod til ham, For- 
mindskelse af det fremmede Aag. Han stod derfor ogsaa 
tilligemed Republiken Venedig i Porbund med Prankrige, og 
selv om Carl af Gonzaga ikke havde havt aabenbar Ret, 
vilde han dog kun nødigt have seet en spansk IJndersaat 
eller Tjener som Hertug i Mantua. 

Der var imidlertid en Person, som nærede ganske andre 
Planer: det var Hertug Carl Emunuel I af Savoyen, som 
kun kj endte een Interesse, nemlig sit Huses, og kun for- 
fulgte et eneste Maal, nemlig sine Staters Porstørrelse, lige- 
gyldigt paa hvis Bekostning, og om det skete med Rette 
eUer med Urette. Allerede under de ligueske Uroligheder i 
Prankrige paa Henrik IV's Tid havde han uden mindste Paa- 
skud og med Poragt for al Polkeret midt under Preden 
kastet sig over Marquisatet Saluzzo, som en høitidelig Trac- 
tat tilsikkrede Prankrige, alene fordi dette Marquisat laa ham 
beleiligt. Næppe havde Henrik IV i Vervins sluttet Fred 
med Philip II af Spanien (1598), for han reiste alvorlige 
Indsigelser mod dette Ran. Carl Emanuel havde gjort x\lt 
for at omgaae dem, og gaaende over fra Vold til List var 
han selv kommen til Paris (1600) for at besnære Henrik 
med tomme Ord. Den franske Konge havde derpaa med 
Vaabenmagt maattet tvinge ham til at give efter, og skjøndt 
Henrik IV i mindre end tre Maaneder havde besat hele Sa- 
voyen, var han dog ædelmodig nok til i Tractaten til Lyon 
at overlade Carl Emanuel det omtvistede Marquisat mod 
istedetfor at erholde Landskaberne la Bresse Bugencay, Val 



Cardinal Mazarins Ungdom. 57 

Romay og Alt, hvad der tilhørte Hertugen paa Bredderne 
af Rhone fra Genfs Porte af, ogsaa Landskabet Gex. Carl 
Emanuel burde have været tilfreds hermed, thi han havde 
styrket og befæstet Piemont ved dette Bytte, men hans 
Ærgjerrighed lod ham ingen Ro, og hver Gang der udklæk- 
kedes en eUer anden slet Plan mod de Franske, havde han 
altid sin Haand med i Spillet. Det var fornemmelig ham, 
som ved sine Rænker ledede den bekj endte Marschal Biron 
i Ulykke, og senere tog han virksom Deel i alle de Com- 
plotter, der smeddedes i Europa for at styrte Richelieu og 
svække Frankrige. At han i Aaret 1 6 1 3 besatte Montferrat, 
og det ikke for sin Datterdatter Maria Gonzaga, men i den 
Hensigt selv at beholde Landet, have vi allerede hørt. Efter 
en længere Kamp mod Spanien havde han imidlertid den- 
gang været nodt til igjen at rømme Montferrat, men nu 
efter Vincentius II's Død troede han, Øieblikket var kommet 
til paany at besætte dette skjomie Landskab. I dette Øie- 
med indsaae han, at han maatte traÆe en Forstaaelse med 
Italiens to dødelige Fjender. Han betænkte sig imidlertid 
ikke et Øieblik, og, medens Keiser Ferdinand II under Paa- 
skud af, at Mantua var et af Keiserriget afhængigt Lehn, 
negtede Carl af Gonzaga Forlehningen dermed, opkastede sig 
til Dommer over hans og hans Medbeilers, Ferdinand af Gua- 
stallas Rettigheder og — indtil den endelige Dom faldt — 
erklærede Hertugdømmet Mantua under Beslag, undertegnede 
Carl Emanuel med den spanske Statholder i Mailand, Gon- 
zales af Cordova, en Tractat om at dele Montferrat. Her- 
tugen valgte for sig den Deel af denne store og skjønne 
Provinds, som stødte nærmest op til Piemont. Spanien skulde 
derimod have Byen og Fæstningen Casale, der paa den Tid 
tilligemed Mantua blev betragtet som den stærkeste Fæst- 
ning i Øvreitalien. 

Som Følge af denne Tractat forlode to Armeer den fem 
og tyvende Februar 1628 Turin og Mailand og udbredte sig 
som en Strøm over Montferrat, medens Keiseren derimod 



58 Cardinal Mazarins Ungdora. 

foreløbigt uøiedes med at protestere mod Carl af Gonzagas 
Besiddelsestagen og med at indlede en af de sædvanlige 
langsomme tydske Processer. Carl Emanuel besatte i en 
Fart den Deel af Montferrat, som han ved Delingstractaten 
havde tiltænkt sig selv; dog forsvarede Trino sig tappert, 
men Carl Emanuels ældste Søn, Prindsen af Piemont, Victor 
Amadæus tvang dem omsider til at overgive sig. Derimod 
gik det ikke saa let for Gonzales af Cordova med at erobre 
Casale. Han havde vel bestukket en italiensk Officeer i 
denne Fæstning ved Navn Spadino til at overgive den, men 
Sammensværgelsen blev opdaget, og Forræderen blev styrtet 
ned fra Toppen af Skandserne. Hertugen af Mantua havde 
kastet fire Tusinde Mand af sine bedste Tropper ind i Ca- 
sale, men denne Styrke var for lille til i Længden at kunne 
holde Fæstningen. 

Saaledes stode Sagerne, da Urban VIII besluttede at 
forsøge en Mægling. Den overordentlige Nuntius, Frants 
Sachettis Mission var meget vanskelig. Han skulde gjøre 
det begribeligt for Gonzales af Cordova, at Spanien ikke 
havde store Sager at vinde ved en Krig, der hovedsagelig 
vilde falde ud til Fordeel for Hertugen af Savoyen, som 
i Overeensstemmelse med sine velbekj endte Planer, efter 
først at have taget de tre Fjerdedele af Montferrat, ogsaa 
engang vilde tage Kesten og angribe Casale. Der kunde 
fremdeles ikke være Tale om at forestille Carl Emanuel, 
hvilken Forbrydelse han begik mod sit italienske Fædreland 
ved at overlevere Mantua til Keiserriget og Casale til Spa- 
nien — thi et saadant Sprog vilde Hertugen af Savoyen slet 
ikke have forstaaet; men man kunde haabe at gjøre større Ind- 
tryk paa ham ved at forestille ham, at han ved at introducere 
Østerrigerne og Spanierne i Italien kaldte en ny Udlænding, 
Kongen af Franklige, derind, og at denne for at hjælpe Carl af 
Gonzaga muligt nok kunde falde paa paany at bemægtige 
sig Savoyen (ligesom tidligere Henrik IV} samt vilde være 
meget fristet til denne Gang at beholde det. — Endelig — 



I 



Cardinal Mazarins Ungdom. 59 

Og det var vel lettere, men fuldkomment ligesaa nødvendigt — 
maatte Frants Sachetti endnu søge at bevæge Hertugen af 
Mantua til at gj øre Indrømmelser, enten i Penge eller i Land, 
for at afvæbne alle hans Fjender. 

Paa alle Sider var der saaledes umaadelige Vanskelig- 
heder forbundne med Sachettis Mission, men Maalet var 
retfærdigt og stort. For at naae det udfordredes der en 
overordentlig Activitet og Behændighed, men her var Maza- 
rin just paa sin rette Hylde. Han havde et stærkt Helbred 
og var istand til at underkaste sig alle Anstrengelser og 
idelig at færdes paaVeiene mellem Mailand, Mantua, Casale 
og Turin. Sachetti, der elskede ham, gav ham gjerneLei- 
lighed til at udmærke sig, og den lykkelige Secretairs gode 
Stjerne vilde endog, at Nuntiussen, efter at have erfaret sin 
Broders, Cardinalens, Død og efter selv at være falden i en 
Sygdom, vendte tilbage til Kom og overlod Mazarin sine 
Fuldmagter. De tidligt modnede Talenter, han nu aflagde 
Prøve paa, forøgede hans Ey og vandt ham den hellige Fa- 
ders Tillid. Det lykkedes den unge Diplomat at blive vel 
modtaget af Hertugen af Savoyen, men derimod kunde han 
ikke borttage det Slør, som Ærgjerrigheden havde lagt over 
Hertugens Øine. Mazarin tilbød forgjæves i Hertugen af 
Mantuas Navn Carl Emanuel store Pengesummer, ja endog 
Fæstningen Trino, dersom han vilde samtykke i at skille 
sig fra Spanien ogKeiseren. Det var forgjæves, at Mazarin 
bestræbte sig for at gjøre Carl Emanuel begribeligt, at det 
af den legitime Eiers Haand at modtage en saa vigtig By 
som Trino, der for bestandigt vilde blive knyttet til hans 
Stater og engang vilde bane ham Vei til hele Montferrats 
Besiddelse, vilde være langt fordeelagtigere for ham end at 
indlade sig paa en Krig, hvis Udfald let kunde komme til 
at staae i grel Modsætning til den Maade, hvorpaa den var 
begyndt, naar en fransk Armee overskred Alperne. — Carl 
Emanuel foretrak at sætte Alt paa Spil for at vinde Alt, 
hvortil ogsaa den Omstændighed bidrog, at han i dette Øie- 



(30 Cardinal Mazarins Ungdom. 

blik mindre frygtede for Frankrige, som just da havde en 
haard Ned at knække i Beleiringen af La Kochelle, Hugue- 
notternes faste Tilflugtssted, der blev forsvaret af hele Pro- 
testantismens Vaabenkrait og af de engelske Flaader. Inden 
La Rochelle blev erobret, haabede han nemlig, at Casale 
skulde være falden i Spaniernes Magt, og D elingstractaten 
fuldbyrdet, og han stolede paa, at Eichelieu ikke vilde fore- 
tage Noget i det mantuaske Spørgsmaal, saalænge La Ro- 
chelle endnu var i Huguenotternes Besiddelse, og det uagtet 
Richelieu, da han foran La Rochelle havde faaet Underret- 
ning om Hertugen af Savoyens Forræderi, havde skyndt sig 
at afsende en af sine bedste Officerer, Brigadegeneral Guron, 
til Turin for at protestere mod Montferrats Besættelse og 
erklære Carl Emanuel, at Frankrig ikke vilde svigte Hertu- 
gen af Mantua, men skulde vide at forsvare eller at hævne 
ham. Guron havde ikke større Held med sine Forestillinger 
og Raad end Mazarin med sine. Carl Emanuel var aldeles 
forblindet af Ærgjerrighed og holdt fast ved sin Beslutning. 
Det store Spørgsmaal var da, hvilken af de to Fæst- 
ninger, La Rochelle og Casale, der kunde holde sig længst, 
og hele Europa havde sit Blik fæstet paa disse to Byer. 
Det er bekjendt, med hvilken Standhaftighed og Kraft Ri- 
chelieu i Midten at 1628 drev paa La Rochelles Beleiring, 
idet han dog til samme Tid tilbød Huguenotterne en hæder- 
lig Capitulation, udstrakt Amnesti og Religionsfrihed, kort 
sagt Alt med Undtagelse af Retten til at danne en Stat i 
Staten og appellere til Udlandet i indre Tvistigheder. Don 
Gonzales udviste hverken den samme Dygtighed eller Energi 
ved Casales Beleiring, og denne By fik desuden en uventet 
Undsætning i endeel franske Adelsmænd, der paa denne Tid 
vare spredte over Italien, og hvem det lykkedes at kaste 
sig ind i Fæstningen. Derimod mislykkedes et Forsøg af 
Richelieu paa directe at komme Hertugen af Mantua til 
Hjælp. Han havde nemlig forskaffet Hertug Carl anseelige 
Pengesummer, hvormed Marschal Uxelles hvervede ca. tolv 



Cardinal Mazarins Ungdom. ^ (51 

Tusinde Schweitsere og andre Leietropper for at bryde 
igjennem de italienske Passer. Istedetfor imidlertid at rykke 
hurtigt frem opholdt Uxelles sig altfor længe i Dauphiné 
hvis Statholder, Hertugen af Crequi, desuden af Skinsyge 
understøttede ham slet, og da han endelig blev nødt til at 
bryde op, havde Carl Emanuel og Victor Amadæus, der 
begge vare store Feltherrer, besat Passerne med en betyde- 
lig Styrke. Ethvert Forsøg af Uxelles paa at fortrænge den 
savoyanske Hær mislykkedes, og hans Hær maatte tilsidst 
efter at have lidt store Tab opløses. 

Den første November 1628 faldt La Rochelle imidler- 
tid i den franske Konges Magt, medens derimod Casale 
endnu stedse holdt sig tappert, forsvaret af den ovennævnte 
Greneralmajor Guron, der fra Turin havde begivet sig til 
Casale og der overtaget Commandoen, da dens tidligere Com- 
mandant, den tappre Beuvron, var falden i et Udfald, som 
han havde foretaget af Glæ.de over Efterretningen om La 
Rochelles Fald. 

Richelieu havde nu faaet frie Hænder og kunde alvor- 
ligt tænke paa at undsætte Hertugen af Mantua. Det lyk- 
kedes ham tiltrods for Enkedronningens, Maria af Medici's, og 
Dronning Annas Modstand at faae Ludvig XIII til fra Pa- 
ris at udstede et kongeligt Brev af sex og tyvende Decem- 
ber 1 628, hvori han takkede Casale for det heltemodige For- 
svar og lovede hurtige Undsætning. Denne lod heller ikke 
længe vente paa sig. Richelieu lod en Deel af den Hær, 
der havde beleiret La Rochelle, blive tilbage for at bekæmpe 
Hertugen af Rohan, der i Spidsen for de Reformeerte fort- 
satte Krigen i Lauguedoc, Dauphiné og Provence, og med 
den anden Deel brød han midt i Vinterens Hjerte op mod 
Piemont. Han benyttede Enkedronningens, Dronningens 
og de øvrige Modstanderes Rænker for at forhindre en 
Krig med Spanien til at drage Ludvig XIII med sig til 
Hæren, hvor han havde ham under bestandig Opsigt, og 
uden at afvente de Underhandlingers Udfald, som han havde 



62 Cardinal Mazarins Ungdom. 

indledet med den underfundige Carl Emauuel om Gjennem- 
marschen igjennem de savoyanske Passer, marscherede han 
i den haardeste Vintertid over Passet Geniévre og angreb 
Hertugen i hans Forskandsninger ved Chaumont. De fjendt- 
lige Skandser bleve tagne, og den franske Hær naaede, trods 
den frygtelige Kulde og Veiens Ufremkommelighed, den 
sjette Marts 1629 Byen Suså. Her ventede Carl Emanuel 
og hans Søn Victor Amadæus (hvilken Sidste kort iforveien 
havde ægtet Ludvig XIII's Søster, Christine af Frankrige), 
bagved deres Skandser paa den franske Hær. Det kom 
samme Dag til en heftig Træfning, og hvor tappert end 
Hertugen og hans Søn kæmpede, saa seirede dog de Franske, 
anførte af Kongen selv og af Mænd som Marschallerne Cre- 
quy, Schomberg og Bassompierre, der styrtede sig mod Bar- 
rikaderne som simple Soldater. Hertugen af Savoyen var 
selv nær bleven taget tilfange af Grev de Treville, og den 
næste Dag overrakte Suså Kongen sine Nøgler. Efter Træf- 
ningen kappedes Richelieu og Carl Emanuel med hinanden 
i politisk-diplomatiske Kunster. Hertugen sendte sin Søn, 
Ludvig XIII's Svoger, til den franske Leir, hvor Freden i 
Suså blev sluttet. Carl Emanuel erholdt biUige Betingelser, 
men maatte indrømme Franskmændene Citadellet i Suså og 
San Franzescos Borg som Pant. Fredsbetingelserne bestode 
i, at Hertugen maatte tilstaae de Franske fri Gjennemmarsch 
gjennem sine Passer og forsyne dem med Levnetsmidler 
underveis; han maatte desuden finde sig i at slutte et For- 
bund med Frankrige, Paven, Venetianerne og Hertugen af 
Mantua om at tvinge Spanien til at ophæve Casales Belei- 
ring. Derimod forpligtede den franske Konge sig til at 
skaffe ham Trino og Godser i Montferrat, som aarligt ind- 
bragte femten Tusinde Ducater. 

Efter Fredsslutningen i Suså brød et fransk Armeecorps 
op til Casales Undsætning, men ved dets Nærmelse, Natten 
mellem den femtende og sextende Marts, ophævede Don Gon- 
zales Beleiringen, og Richelieu vendte, efter først ved en 



Cardinal Mazarins Ungdom. g3 

Tractat af nittende April at have dannet en Art italiensk 
Confoederation, bestaaende af Paven, Hertugen af Mantua, 
Venedig og Hertugen af Savoyen, under fransk Garanti og 
efter at have efterladt en fransk Besætning i Suså trium- 
pherende tilbage til Frankrige. 

Mazarin havde under alle disse Begivenheder havt Lei- 
lighed til som Urban YHI's Chargé d'Affaires nærved at be- 
tragte alle de vidunderlige Fremskridt, Richelieu i mindre 
end et Aar havde opnaaet ved sit Talent, Mod og Energi. 
Han har uden Tvivl beundret Frankriges Magt, men til samme 
Tid erkjendt, at denne Magtfylde fornemmelig skrev sig fra 
dets beundringsværdige Premierminister. Formodentlig har 
han allerede da fattet det Ønske at træde i Frankriges Tje- 
neste og stifte et nærmere Bekjendtkab med, Richelieu, og 
Ønsket skulde gaae i Opfyldelse, hurtigere, end han maaskee 
anede ! — 



IL 

Man skulde have troet, at Hertugen af Savoyen vilde 
have følt sig tilfreds efter at have erhvervet Trino og be- 
tydelige Indtægter i Montferrat, og loyalt opfyldt de høitide- 
lige, tractatmæssige Forpligtelser; men Aaret 1629 var 
næppe tilende, før han allerede havde traadt dem under 
Fødder og paany indgaaet et Forbund med Spanien og Kei- 
seren. Den spanske Konge havde ikke billiget Gonzales' 
Rømning af Montferrat og sendte den fra Krigene i Flandern 
og Tydskland saa berømte Feltherre, Ambrosius Spinola, 
som Vicekonge til Mailand. Spinola ankom til Mailand just 
i det Øieblik (August 1629), da Richelieu havde faaet den 
indre Tvist, der i et Aarhundrede havde tæret paa Frankriges 
Kraft, bilagt ved Naadesedictet af Nismes, der gav Prote- 
stanterne samme Friheder som det nautiske Edict af 1598. 
Keiseren var paa samme Tid uforsigtig nok til i Tillid til 
den med Danmark sluttede Lybekker-Fred at beordre en 



54 Cardinal Mazarins Ungdom. 

Deel af Wallensteins frygtelige Leietropper til Italien under 
Anførsel af General Colalto, der rykkede ind i Hertugdøm- 
met Mantua og leirede sig om Soen ved Staden af samme 
Navn. 

Venedig og Mantua, der saaledes vare directe truede, 
anraabte Frankrige om Hjælp, idet de beraabte sig paa Trac- 
taten i Suså. Urban VIII rørte sig ligeledes, skjøndt han 
ligesaa lidt ønskede Franskmænd i Italien som Spaniere og 
østerrigere og kun vilde bruge Hine til at fordrive disse. 
Han besluttede atter at forsøge en Mægling og for at skaffe 
denne større Vægt dannede han et stort Gesandtskab, i Spid- 
sen for hvilket han satte en af sine Neveuer, Anton Barbe- 
rini, som Cardinal-Legat. Under ham stod som apostolisk 
Nuntius Pancirolo, der siden, i 1643, blev Cardinal og undei* 
Innocents X Statssecretair. Disse to Mænd adjungerede 
han Mazarin med Titel af Legationssecretair, idet han al- 
lerede nu ansaae den unge Diplomats Nærværelse for uund- 
værlig ved enhver Underhandling i Øveritalien. Paven tog 
ikke feil : Pancirolo, der holdt sig altfor meget til Formerne, 
havde intet Held med sig, og GardinaUegaten var fornuftig 
nok til at støtte sig til Mazarin, saa at denne endnu en 
Gang blev Sjælen i det pavelige Gesandtskab. Og aldrig 
havde nogen Mission udfordret et hurtigere og sikkrere Øie- 
kast, større Tact, Smidighed og Snarraadighed, og i Nødsfald 
større Fasthed. For at faae Østerrige og Spanien til at lytte 
til billige Fredsforslag var man indskrænket til at true med 
Franskmændenes Ankomst, men Mæglerne maatte til samme 
Tid vel vogte sig for at hidkalde dem uden en uundgaaelig 
Nødvendighed, og efter Omstændighederne maatte de enten 
fremskynde deres Marsch eller forhindre den. Mazarin var 
Utrætteligheden og Ivrigheden selv, og det paa en saadan 
Maade, at han vedblivende søgte at være begge Partier til 
Behag. Colalto vilde imidlertid Intet høre om en Mægling 
og erklærede, at han var kommen til Italien for at føre Krig, 
ikke for at slutte Fred; Spinola var vel mere tilboielig til 



Cardinal Mazarins Ungdora. 65 

at opiiaae en Overeenskomst, ja han forsøgte endog en Mæg- 
ling mellem Keiseren og Hertugen af Mantua, men da 
denne mislykkedes, besatte han atter alle de Pladser i Mont- 
feiTat, som Gonzales havde rømmet, og begyndte at beleire 
de Franske i Casale, ligesom Colalto paa sin Side beleirede 
Mantua. 

Eichelieu opfordrede forgjæves ved Marschal Crequy 
Carl Emanuel til at opfylde Susatractaten ; Hertugen for- 
skandsede sig tvertimod mod de Franske, og Richelieu sam- 
lede da en stor Hær i Dauphiné, og efterat han af Ludvig 
XIII den en og tyvende November 1G29 havde faaet Titel 
af Premierminister og den fire og tyvende December s. A. 
var bleven udnævnt til »Kongens Generallieutenant, repræ- 
senterende Kongens Person i den italienske Armee« med Ret 
til at afgjøre over Krig og Fred saavelsom med den udtryk- 
kelige Bestemmelse, at hans Underskrift skulde gjælde lige 
med selve Kongens, begav han sig i Begyndelsen af 1630 
til Hæren, medens Kongen derimod blev tilbage i Paris, 
omgiven af Cardinalens Fjender. Den attende Januar 1630 
kom han til Lyon, og den Hær, han her forenede om sig 
for at bekæmpe Savoyen, den spanske Statholder i Mailand 
og Keiseren, var endim langt mere glimrende end den, som 
Ludvig XIII selv havde anført. Under Richelieu tjente 
Marschallerne Bassompierre, d'Estrées, La Force, Schomberg 
og Crequy. 

De pavelige Mæglere maatte imidlertid gjøre Alt for at 
afværge de frygtelige Kampe, som saaledes nærmede sig 
den italienske Jord. Carl Emanuel, som paany saae sit Land 
truet af de Franske, var denne Gang mere tilbøielig til at 
lytte til Mazarins Raad, og han gik beredvillig ind paa det 
pavelige Gesandtskabs Forslag om en Vaabenstilstand, der 
uden at lægge Hindringer iveien for ham i at realisere sine 
Planer i et beleiligere fremtidigt Øieblik befriede ham fra 
den nærværende Fare. Men langt vanskeligere vilde det 
være at faae Richelieu, der stod med Vaaben i Haanden 

Historisk Archiv, 1870. H. 5 



(56 Cardinal Mazarins Ungdom. 

Og havde Veien aaben, til at gaae ind paa dette Forslag. 
Hertugen af Savoyen, der var overbeviist om, at alene Ma- 
zarin vilde kunne gjore noget Indtryk paa den fyrige og 
haardnakkede Eichelieu, forestillede Pancirolo, der selv vilde 
føre denne Forhandling med den franske Premierminister, at 
en Keise i Frankrige midt om Vinteren hverken passede sig 
for hans Alder eller Værdighed, saasom det var nødvendigt 
at reise meget hurtigt, og en saadan Eeise udfordrede Ung- 
dommens Kraft og Bevægelighed. Pancirolo slog sig til 
Ko ved disse Grunde, og nu ilede Mazarin afsted paa Veien 
til Lyon, hvor han for første Gang nærmede sig til Eichelieu, 
med hvem han havde en Samtale paa tre Timer. Mazarin 
udfoldede i denne Samtale saa megen Aand, forstod saa godt 
at indsmigre sig og bar et saadant Kjendskab til alle de 
italienske Forhold tilskue, at Eichelieu blev høiligt forbauset 
derover og efter Samtalens Ophør lydeligt roste Mazarin for 
alle sine Omgivelser samt aflagde en for Mazarin smigrende 
Beretning om denne Sammenkomst, hvilken han ogsaa om- 
taler i sine Memorier, til Ludvig XII. 

Hvad var der da foregaaet under denne berømte Sam- 
tale? Mazarin havde foreslaaet en Vaabenstilstand, under 
hvilken man skulde arbeide paa en Fred. Cardinalen be- 
gyndte med fuldstændigt at forkaste et saadant Forslag, idet 
han sagde, at den franske Armee var fuldstændig beredt til 
et Felttog, og at hver Dags Opsættelse vilde medføre en 
uhyre og frugtesløs Bekostning og desuden synes at tyde paa en 
Vaklen, der kunde gjore Fjenderne dristige. »Dersom man 
vilde Freden, saa maatte man slutte den paa Stedet, solid 
og varig, og Intet var lettere end dette, dersom man virke- 
lig ærligt vilde have Fred.« — Mazarin tog sig den Frihed 
at svare, at man for at opnaae en Fred dog først maatte 
underhandle om den, og at en Vaabenstilstand var nødven- 
dig dertil. — Cardinalen indvendte, at alle Præliminairer 
vare udtømte, og at Krigen var bleven det eneste Middel til 
at opnaae Fred, og smilende spurgte han den unge Diplomat, 



Cardinal Mazarins Ungdonu 67 

om han da ogsaa var vis paa at være i Besiddelse af Pave- 
hoifets Hemmeligheder, siden det var paa Pavens udtrykkelige 
Indflydelse, at han (Richelieu) havde begivet sig paa Veien 
til Italien, og siden saavel den franske Gesandt i Rom som 
den pavelige Nuntius i Paris havde tilskyndet ham til at 
handle. — Uden at blive forvirret svarede Mazarin beskeden, 
at saaledes vare ogsaa Cardinal-Legatens Instruxer, men kun 
forsaavidt, som man mistvivlede om Freden; først i dette 
Tilfælde vilde Paven hoit og offentligt hidkalde Franskmæn- 
dene og betragte deres Held som sit eget, saasom han — 
ligesaa fuldt som Frankrig — vilde den gode Kets og Italiens 
Triumph i Hertugen af Mantuas Person. Det gjaldt da saa- 
ledes kun om at vide, om man absolut maatte mistvivle om 
Freden ved fredelige Midler, og dette troede han at turde 
benegte.« Han udviklede derpaa for Richelieu alle de for- 
meentlige Grunde, som maatte gjøre Østerrige og Spanien 
tilbøielige til en fornuftig Fred, saafremt Hertugen af Man- 
tua vilde gjøre Hertugen af Guastalla nogle Indrømmelser, 
og tilsidst, da han saae, at Richelieu var fast bestemt paa 
ingen Tid at spilde og utaalmodig efter at faae Opreisning 
for Carl Emanuels Troløshed, indskrænkede han sig til at 
bede ham om at sende Marschal Crequy afsted for at over- 
bevise sig om Sagernes virkelige Stilling, og om, at det 
imidlertid maatte være det pavelige Gesandtskab tilladt, 
støttende sig til hans Autoritet og ISFavn, at fortsætte sine 
Bestræbelser for Freden. Bichelieu samtykkede heri, forud- 
sat, at enhver af de interesserede Parter imidlertid kunde 
handle efter Behag; hermed afskedigede han Mazarin, og 
for at vise, at Frankrige holdt fast paa, hvad det eengang 
havde erklæret, begav han sig den første Februar \6;^0 i 
egen Person til Grenoble, lod sin Stab komme sammesteds 
hen og Tropper marschere mod Chambéry. 

Mazarin afreiste fra Lyon den ni og tyvende Januar 
1630 og spildte intet Øieblik med at fortsætte de begyndte 
Fredsunderhandlinger. Disse ledede imidlertid ikke til Noget, 



53 Cardinal Mazarins Ungdora. 

Og det var følgelig forgjæves, at Mazarin i en Eapport, han 
den tyvende Februar 1630 aflagde Kichelieu om, hvad han 
havde hørt og seet, vedblivende raadede til Fred. Allerede 
i de første Dage af Marts rykkede Kichelieu frem til Suså, 
og Kjigen begyndte. Hertugen af Savoyen havde besluttet 
sig til Kamp og holdt sig paa Veien fra Suså til Turin, 
hvor han havde forberedt en frygtelig Modstand, navnlig ved 
Eivoli. Han havde desuden underhaanden af Spinola faaet 
Tilsagn om spanske Tropper, og naar forst denne Forstærk- 
ning kom, vilde han have Fordelen af et større Troppeantal 
saavelsom af en fastere Stilling. Den franske Armee vilde 
være kommen i den største Fare, dersom den var slaaet ind 
paa denne Vei, men for at falde i denne Fælde friede just 
Mazarin den, lykkelig over at kunne forene sine hemmelige 
Tilbøieligheder med sine offentlige Pligter: han havde gjen- 
nemtrængt Hertugen af Savoyens Hemmeligheder, og da han 
vidste, at de spanske Hjælpetropper snart vilde komme, gav 
han Kichelieu Underretning derom. Cardinal - Ministeren 
vendte sig da istedetfor, som han først havde havt isinde, at 
følge Doras Dal, tilhøire mod Pignerol, en dengang temmelig 
betydelig Fæstning, der var en af Nøglerne til Piemont. 
Han rettede et kraftigt Angreb paa denne By og tvang den 
til at capitulere den en og tredivte Marts, i samme Øieblik, 
som Carl Emanuel fra Turin ilede til dens Undsætning. 

Dette Held, hvormed Felttoget aabnedes paa en glim- 
rende Maade, skyldes altsaa for en stor Deel Mazarin. Det 
pavelige Gesandtskab bestræbte sig nu atter for at tilveie- 
bringe en Fred, men det var atter forgjæves, og Krigen 
blussede ud i fuld Flamme, da Carl Emanuel kaldte den 
keiserlige og den spanske Armee til Hjælp. 

At fortælle alle Phaserne i denne omskiftelige Krig 
vilde imidlertid ikke svare til vort Øiemed, og vi maae ind- 
skrænke os til at følge Mazarins Spor. Som bekjendt vilde 
Ludvig XIII ilfke overlade sin Minister al Æren og alle 
Laurbærrene i denne Krig, men indfandt sig selv med otte 



Cardinal Mazarins Ungdom. 69 

Tusinde Infanterister og to Tusinde Cavallerister i Savoyen 
og besatte Chambéry i Slutningen af Mai 1630, ligesom 
kort efter ogsaa Montmelian. Forinden dette skete, havde 
det pavelige Gesandtskab imidlertid endnu engang sendt sin 
Secretair hiinsides Bjergene for at gjore Ludvig XIII det 
sannne Forslag, som tidligere Richelieu. Den franske Konge 
havde da taget særdeles vel imod den unge Diplamat, som 
han allerede kj endte fra Richeheus Rapport. Han blev i 
Grenoble modtaget i en hoitidelig Audiens med sanmie 
Æresbeviisninger, som om han havde været Nuntius'en Pan- 
cirolo selv og ikke dennes Repræsentant, og det var ikke blot 
Ludvig XIII, der viste ham en saadan Opmærksomhed, men 
ogsaa den pavelige Nuntius i Frankrige, Bagni, der ledsagede 
Kongen og af sit Hof havde faaet Ordre til at træde i Forbin- 
delse med Mazarin. Men alle Mazarins skjonne Ord frugtede 
ligesaa lidt her som tidligere i Lyon — den eneste Frugt 
af hans Mission var, at han nu ogsaa havde faaet Leilig- 
hed til at bibringe den franske Konge store Tanker om sine 
diplomatiske Talenter. Krigen fortsattes med meget afvex- 
lende Held, men Mazarin vedblev utrættelig at arbeide paa 
Fred. Snart havde Pancirolo sendt ham til Hertugen af 
Savoyen i Veillane eller Saviglian, snart til den spanske 
Leir for Casale, snart til Como, hvorhen den keiserlige Felt- 
herre havde trukket sig tilbage, snart til den franske Leir 
i Chambéry eUer Saint- Jean-de-Maurienne, men ingensinde 
skulde det lykkes ham at opnaae en Fred. Den ovennævnte 
apostoliske Nuntius i Frankrige, Cardinal Bagni, der opholdt 
sig i Savoyen hos Ludvig XIII og Richelieu, dulgte tilsidst 
ikke længere for Mazarin det ugunstige Indtryk, som saa- 
mange frugtesløse Forhandlinger havde fremkaldt, ja han 
opfordrede ham endog til ikke mere at komme til St.-Jean-de 
Maurienne uden med rimelige og solide Fredsbetingelser. 
»Kongen har erklæret mig«, skrev Bagni den femtende Juli 
1630 til Mazarin, »at han vilde have megen Grund til at 
beklage sig over Eder, dersom I kom med uantagelige For- 



70 Cardinal Mazarins Ungdom. 

slag, Og at han deri kuii vilde see en List, opfunden for at 
trække Tingene i Langdrag og ved Hjælp af skjønne Ord 
at medfore Casales Fald.« 

Mazarin havde imidlertid den Bevidsthed, at han for- 
tjente lioes og ikke Bebreidelser, og da han havde havt en 
Samtale af yderste Vigtighed med Spinola, der ved denne 
Leilighed afgav sit Ultimatum, troede han, at det var hans 
Pligt øiehlikkeligt at underrette Richelieu derom, og begav 
sig til St. Jean de Maurienne. Han ankom den anden Au- 
gust. — Ludvig XIII, som kort iforveien var falden i en 
betænkelig Sygdom, var just afreist til Lyon, og Alt syntes 
at stille sig ugunstigt for Richelieu. Døde Kongen, var 
det ude med Cardinal-Ministeren, og Faren var ikke mindre, 
dersom Kongen gav efter for sin Moders Raad. Den fran- 
ske Armee blev frygtelig decimeret af Pest og var ude af 
Stand til at hjælpe Casale, saa at denne Fæstning let kunde 
falde, ligesom Mantua, der var bleven taget den syttende 
Juli, hvoi"paa Hertug Carl I havde begivet sig til Ferrara, 
nodt til at laane et Tusinde Dubloner af Venetianerne. 

Under disse mislige Omstændigheder var det intet Un- 
der, at han var misfornoiet med de pavelige Fredsbestræ- 
belser, som han — ikke ganske uden Grund — meente, 
havde forøget Vanskeligederne og hindret Fraiikiige i en 
rask Fremgang. Der fortælles derfor ogsaa, at han mod- 
tog den heUige Stols Udsending meget slet, og at der i St.- 
Jean-de-Maurienne opførtes en fuldstændig shakespearsk 
Scene, hvori Richelieu overlod sig til hele sin Charakteers 
Voldsomhed, medens Mazarin forstod at imponere ham ved 
en Blanding af Ærbødighed og Fasthed, saa at han igjen 
blev koldsindig og indtog en mere diplomatisk Holdning. 

Bousoni fortæller, udførligere end de andre Mazarinske Bio- 
grapher, denne Scene paa følgende Maade : »Efter at være in- 
troduceret hos Richelieu af Cardinal Bagni havde Mazarin først 
meddeelt alle Dagens slette Nyheder uden at sige et Ord om 
Freden. Den franske Minister fattede Mistanke om, at den 



Cardinal Mazarins Ungdom. 71 

pavelige Gesandtskabssecretair havde forraadt den hellige Fa- 
ders Planer og Befalinger og var bleven enig med Spanien om 
at lade Casale falde i disses Hænder; thi han troede denne 
By allerede tabt, og ophidset af Vrede lod han sig henrive 
til at sige, at Mazarins fordærvelige Underhandlinger havde 
ødelagt den franske Konges Ry og Italiens Uafhængighed, 
overleveret den franske Krones Allierede til deres Fjender, 
omstyrtet hans Eaadslagninger og tilintetgjort hans Lykke. 
Han udslyngede de forfærdeligste Trusler mod en Mand, der 
syntes ham skyldig i at være i Forstaaelse med Spanien, og 
idet han vendte sig mod Cardinal Bagni spurgte han denne, 
om Paven vedblev at holde fast ved sine første Aftaler med 
Frankrige. Cardinal Bagni forsikkrede, at Pavens Hensigter 
vare de samme; derpaa tilfoiede han nogle Ord til Gunst 
for Mazarin, idet han paa een Gang forsvarede hans Oprig- 
tighed og hans Opfattelsesevne og erklærede ham for ligesaa 
meget ude af Stand til at være Spinolas Medsk3ddige som 
til at blive holdt for Nar af denne Genueser, der maaskee 
nok kunde være en dygtigere Capitain, men ingenlunde en 
større Politiker. — Mazarin søgte, efter en Tidlang at have 
iagttaget en ærbødig Taushed, at retfærdiggjøre sig, men 
det var forgjæves; uden at høre ham raabte Richelieu, at 
hans Forræderi eller Vildfarelse fortjente en alvorlig Rev- 
selse, og at — om ikke Paven - - saa dog i alt Fald den 
franske Konge skulde vide at faae en retfærdig Hævn over 
den Fornærmelse, der var tilføiet ham. Ved disse Ord af- 
brød Mazarin Ministeren og sagde i en fast og bestemt 
Tone til ham, at, naar han havde ladet sig behandle paa 
denne Maade, da var det ikke skeet af Frygt, men paa Grund 
af den Ærbødighed, han nærede for en stor Konges Mini- 
ster. »Han burde imidlertid«, vedblev han, »ikke længere 
finde sig i, at man i den Grad undlod at tage Hensyn til 
en pavelig Minister, og han maatte erklære, at han kun 
skulde aflægge Hans Hellighed Regnskab for sine Handlin- 
ger, og at det var af Paven, han ventede enten den Revselse 



72 Cardinal Mazarins Ungdom. 

eller den Belønning, han fortjente, ligesom han ikke nærede 
den mindste Frygt for de Trusler, man gjorde ham.« — 
Disse sidste Ord fremsagde han med en saa stolt Holdning, 
at Eichelieu under det Foregivende, at han fornærmede den 
kongelige Majestæt, blev greben af et Anfald af Easeri, 
sprang op fra Stolen, som han væltede omkuld, kastede sin 
røde Cardinalhue til Jorden og gav sig til at marschere op 
og ned af Gulvet med store Skridt, idet han vedblivende 
gav sin Lidenskab Luft. — Lidt efter lidt blev han dog 
rolig og tog sin Forstand fangen; han erkj endte, at han 
havde Brug for den unge Hertug af Savoyen (Victor Ama- 
dæus I; Carl Emanuel I var død i Juli 1630) som Mægler 
mellem Spanien og Frankrige, og at der Ingen var, som havde 
større Indflydelse paa den unge Hertug end Mazarin; han 
skiftede derfor pludselig Mine og Tone og sagde til Bagni: 
»De kunde have Grund til at beskylde mig for Vredagtig- 
hed, og Hr. Mazarin kunde med Kette være fortrydelig paa 
mig.« Derhos bad han Mazarin om Undskyldning, idet han 
sagde, at slige Scener ofte forefaldt mellem de bedste Ven- 
ner, og at saadanne Prøver befæstede Venskabet. Han smig- 
rede saa godt som muligt for den, han nyligt havde fornær- 
met, han besvoer ham om at fornye sine Underhandlinger og 
forsinke Casales Erobring i fjorten til femten Dage ved 
alle optænkelige Midler, da han imidlertid vilde gjøre en 
sidste Anstrengelse for at gjenoplive den franske Armee og 
sætte den istand til at rykke frem i Montferrat. Han for- 
sikki^ede ham, at han ikke kunde gjøre Paven, den franske 
Konge, Italien og sig selv nogen større Tjeneste, og da 
Mazarin havde det samme Hverv fra Paven, gik han gjerne 
ind paa Richelieus Ønske, hvorved han paa eengang opfyldte 
sin Pligt mod Paven, viste Frankrig en Tjeneste og befor- 
drede sit eget Renommé.« 

Kan man stole paa denne Fortælling? Richelieu hen- 
tyder ikke til denne Scene i sine Memoirer, men da han 
ved denne Leilighed unegteligt blottede sig, saa viser dette 



Cardinal Mazarins Ungdom. 73 

blot, at Kiehelieu ligesaa lidt som andre Memoireforfattere 
har villet aflægge Vidnesbyrd mod sig selv. Selve Fortæl- 
lingen, der som sagt findes hos flere Historikere, skjøndt 
ikke slet saa udførligt, er maaskee noget overdreven, men 
den er ikke usandsynlig, da den baade stemmer mod Situa- 
tionen og de handlende Personers Charakteer. Richelieu 
var som bekjendt mistænksom i allerhøieste Grad, og han 
kj endte da endnu ikke Mazarin tilbunds: han havde endnu 
kun Tillid til hans Forstand og Duelighed, men ikke til 
hans Ærlighed, idetmindste ikke til hans Oprigtighed lige- 
overfor Frankrige. 

Det maa imidlertid være lykkedes Mazarin enten ved 
samme Leilighed eller umiddelbart efter at overbevise Ri- 
chelieu om, at han meente det ærligt med Frankrige, og saa 
var det, som det Følgende vil vise, iøvrigt Cardinalen lige- 
gyldigt, hvorledes det gik med Ærligheden ligeoverfor de 
andre Magter. Umiddelbart efter Sammenkomsten i St. Jean 
de Maurieime gjenoptog nemlig Mazarin sine ivrige Bestræ- 
belser for Freden, og skjøndt han vedblev at staae i Pavens 
Tjeneste og at mægle under dennes Navn, var han dog 
nu tillige en Slags fransk Agent, da Richelieu beviisligt 
havde forsynet ham med Fuldmagter og Ordrer, bl. A. til 
at love Victor Amadæus I store Fordele, dersom han op- 
rigtigt vilde knytte sig til Frankrig, Noget, den unge Her- 
tug paa Mazarins Forestilling viste sig tilbøielig til. Ma- 
zarin drog nu utrættelig fra den ene Hær til den anden, 
fra Hertugen af Savoyen til Colalto, fra Colalto til Spinola 
og saa fremdeles, uden at frygte for den frygtelige Pest, 
som da rasede blandt Tropperne, og uden at lade sig genere 
af Reisens Besværligheder. Hans militaire Kundskaber og 
Rang kom ham udmærket tilgode ved hans Underhandlinger. 
Baade Spanierne og Østerrigerne ønskede da Fred, fordi de 
havde Brug for deres Tropper i Tydskland, og det lykkedes 
derfor Mazarin efter mange møisommelige Underhandlinger 
den fjerde September 1630 at faae afsluttet en Vaabenstil- 



74 Cardinal Mazarins Ungdona. 

stand, der slailde vare til den femtende October, og som var 
meget fordeelagfcig for Richelieu og overeensstemmende med 
de Ordrer, han havde modtaget af denne. De Franske i 
Casale vare nemlig blevne saa haardt trængte af Spinola, 
der imidlertid kort efter blev farlig syg, og plagedes i den 
Grad af Hunger, at Byen allerede maatte være falden i Sep- 
tember, dersom der ikke var bleven sluttet Vaabenstilstand. 
Denne gik ud paa, at dersom Casale ikke blev undsat inden 
den femtende October, skulde den paa denne Dag overgives 
til Spanierne, men kun saaledes, at Franskmændene maatte 
trække sig tilbage til Citadellet og der skulde forsynes med 
Levnetsmidler af Spanierne. Var Freden ikke sluttet den 
femtende October, skulde Enhver kunne begynde Krigen 
paany, . og inden denne Tid kunde Richelieu med Bestemt- 
hed vente friske Tropper fra Frankrige. 

Denne for Franl^rige saa lykkelige Vaabenstilstand, som 
Spinola rigtignok ikke vilde anerkjende, men som blev bifal- 
det af hans Efterfolger, Marquien af Sancta Croce — Spi- 
nola var død den fem og tyvende September — skyldtes efter 
Alles Tilstaaelse Mazarin, og nu var der ikke længere Tale 
om Mistanke hos Riehelieu og Ludvig XIII. 

Kort efter tog Ludvig XIII' s Sygdom en saa farlig 
Vending, at han var Døden nær, og denne Omstændighed 
bevægede Richelieus bekj endte Agent, Pater Joseph, til 
i Forening med den franske Gesandt, Brulart, at slutte Fred 
med Keiseren i Regensburg, hvilken Fred ogsaa indeholdt 
Betingelser for Spanien. Disse Betingelser erholdt imid- 
lertid senere ikke den spanske Ministers Bifald, og da 
Ludvig XIII kom sig, var ogsaa Richelieu saa langt fra at 
bekræfte den, at han tvertimod gjorde Brulart de haardeste 
Bebreidelser derfor, og at selv Mazarin ikke kunde faae ham 
til at bekræfte den. 

Da derfor Vaabenstilstanden nærmede sig sit Udløb, var 
der al Udsigt til, at Krigen vilde blusse op igjen. Mazarin 
var fortvivlet, han saae allerede i Tanken Franskmændene 



Cardinal Mazarins Ungdom. 75 

befrie Casale, kaste sig over det Mailandske og beleire Man- 
tua og paa den anden Side Østerrige og Spanien af al Magt 
ruste sig til Kampen. Men jo mere Freden flygtede for 
Mazarin, desto mere forfulgte han den med en utrættelig 
Energi. Han ilede uophørligt fra Franskmændene til Spa- 
nierne, fra Spanierne til Franskmændene, altid tilhest, trod- 
sende Pesten og Geværilden, stedse udfindende forsonlige 
Mæglingsforslag, som kunde behage begge Pai'ter, og som 
Ingen bedre end han kunde freinliomme med, da han med 
sine militaire Kundskaber kunde tale til de forskjellige Gene- 
raler om deres respective Kræfters virkelige Tilstand. Ri- 
chelieu tilstaaer selv i sine Memoirer, at Mazarin ofte bragte 
Schomberg rimelige Fredsforslag, som imidlertid strandede 
paa, at Marschallen forst og fremmest fordrede, at Spanierne 
skulde give Hertugen af Mantua Casale tilbage (Citadellet 
holdt de Franske endnu besat, men selve Byen var bleven 
besat af Spanierne ifølge Vaabenstilstandsbetingelserne). Lyk- 
keligviis var Marquien af Sancta Croce mere eftergivende, og 
da hertil kom, at Colalto kort efter døde, at de tydske An- 
liggender efter Wallensteins Afskedigelse toge en for Kei- 
seren meget ugunstig Vending, og det virkelig lykkedes 
Schomberg at fortrænge Spanierne fra Casale, tildeels ved 
Mazarins Snildhed, saa blev tilsidst alle Parter saa tilbøielige 
til Fred, at de i Begyndelsen af 1831 sendte Befuldmægtigede 
desangaaende til Chierasco. Hertugen af Savoyen mødte i 
egen Person, Pancirolo og Mazarin for Paven. 

Her begyndte nu en Række temmelig langvarige Un- 
derhandlinger, under hvilke Mazarin gjentagne Gange blev 
complimenteret af Richelieu, navnlig da han i Januar 1631 
af Paven blev sendt til Paris for med Richelieu at forhandle 
om et af Victor Amadæus stillet Forlangende om, at den 
franske Konge skulde besætte Genua for Hertugen mod til 
Erstatning at faae Pignerol. Ved det første Ord om dette 
besynderlige Forslag blev Richelieu vred og sagde til Maza- 
rin, at han i Virkeligheden kunde have sparet sig Uleilig- 



76 Cardinal Mazarins Ungdom. 

heden med et lignende Project. Mazarin svarede koldblodigt, 
at han ikke var i den Grad udmattet af Reisen, at han jo 
endnu meget godt kunde stige tilhest igjen og vende til- 
bage til Piemont, og idet han oieblikkeligt reiste sig, hilste 
han Cardinalen og trak sig tilbage. Men denne lille Scene 
endte endnu hurtigere end den tidligere i St. Jean de Mau- 
rienne: liichelieu lod hurtigt En sende afsted efter ham, 
skjændte paa ham for hans Utaalmodighed, bad om Und- 
skyldning for sin egen Heftighed og overøste ham derpaa 
med Lovtaler for hans skjenne Opførsel ved Casale og i 
Montferrat. At hans Eeise ikke blev aldeles uden Frugter 
for Hertugen af Savoyen, fremgaaer noksom af Fredsbetin- 
gelserne, der ogsaa vise os Mazarin og Eichelieu som fuld- 
komne Diplomater i Ordets meest udstrakte og rigeste Be- 
tydning. De offrede nemlig, for at holde Franskmændene 
Yeien til Italien aaben, uden Betænkelighed Hensynet til 
den franske Protegés, Hertugen af Mantuas, Fordeel for at 
tilfredsstille Hertugen af Savoyen. I Slutningen af Marts 
1631 blev man nemlig enig om en oifentlig Predstractat 
under Pavens Garanti, men til denne knyttedes der en mel- 
lem Eichelieu og Savoyen afsluttet hemmelig Tractat, som 
de andre contraherende Parter Intet fik at vide om, og 
hvilken Mazarin ligeledes undlod at meddele Pancirolo, saa 
at den heller ikke kom til Pavens Kundskab. For den of- 
fentlige Predstractat var Eegensburger-Freden lagt til Grund, 
saa at paa den ene Side Franskmændene skulde rønune Alt, 
hvad de havde erobret i Italien, altsaa ogsaa Pignerol, Suså, 
Saluzzo og Savona, og Carl af Mantua paa den anden Side 
skulde have Hertugdømmet Mantua og Markgrevskabet Mont- 
ferrat udeelt med Undtagelse af Trino og nogle faa andre 
Pladser. I den hemmelige Tractat bestemtes det derimod, 
at de vigtigste Dele af Montferrat, blandt Andet Byen 
Alba med hvad dertil hørte, skulde tilfalde Hertugen af Sa- 
voyen, mod at denne aftraadte Pignerol med den dertil 
førende Vei til de Franske. For imidlertid at være sikker 



Cardinal Mazarins Ungdom, 77 

paa, at Victor Amadæus ogsaa virkeKg overlod Fransbnæn- 
dene de Pladser, som Paven midlertidigt skulde besætte, 
maatte Hertugens to yngre Brødre reise som Gidsler til Paris, 
og for at skjule det Bedrageri, som derved blev spillet Kei- 
seren og Hertugen af Mantua, toge Mazarin og Kiclielieu 
senere deres Tilflugt til et sindrigt udtænkt Kneb. Da 
alle Bestemmelserne i den offentlige Fredstractat til Chie- 
rasco nemlig Casales, Mantuas og Montferrats Overgivelse 
til Hertugen af Mantua og dennes Forlehning dermed af 
Keiseren, vare blevne udforte, og Paven ikke blot havde 
bortsendt de Personer, han havde modtaget som Gidsler, men 
ogsaa den franske Armee var draget bort, kom paa een Gang 
tre Hundrede Franske, som man iforveien havde skjult i 
Pignerol og forsynet med Levnetmidler for en Maaned, frem 
af deres Skjul og besatte denne By paany. Derover ned- 
lagde Hertugen af Savoyen da en tilsyneladende meget hef- 
tig Besværing ; ja, han noiedes end ikke hermed, men under 
Foregivende af, at der sandsynligviis var blevet endnu flere 
Franskmænd tilbage, foretog han paany Rustninger og søgte 
Hjælp hos den spanske Statholder i Mailand, Hertugen af 
Feria. Denne syntes i Begyndelsen villig til at sende ham 
Penge og Tropper, men afstod igjen derfra, da Victor Ama- 
dæus og Mazarin skyndte sig at slrildre Faren derved som 
altfor stor. Ved disse overdrevne Skildringer lykkedes det 
dem tillige at bevæge Hertugen af Feria til i October J631 
at gaae ind paa at indrømme Franskmændene Pignerol, hvad 
Spanien hidtil havde negtet. Ogsaa ved denne Leilighed gik 
Richelieu og Mazarin underfundigt tilværks ; thi i Overeens- 
komsten var der kun fordret en Besiddelse paa sex Maane- 
der af det, som de Franske dog vilde beholde for bestandigt, 
nemlig foruden Pignerol, Forterne Riva, Budenasco og della 
Perosa samt Dalen Perosa. 

Det forstaaer sig, at Richelieu under disse Omstændig- 
heder maatte være tilfre ds men Mazarin. I selve Paris ud- 
talte Cardinalen lydeligt denne Tilfredshed og roste Mazarin 



78 Cardinol Mazarins Ungdom. 

for hans værdige Optræden, hans Koldblodighed, Fasthed, 
vidunderlige Skarpsyn og tidligt modne Erfaring. Han an- 
saae ham for fuldstændig skikket til de vigtigste diploma- 
tiske Forretninger og gjorde Alt for at knytte ham til sig. 
Han fordrede, at Mazarin i Paris skulde boe hos ham, 
foreslog ham, hvis han vilde nedsætte sig i Frankrige, det 
da ledige Bispedømme i Rabors, eller, dersom han vilde ved- 
blive at være i Pavens Tjeneste, et rigt Abbedi i Frankrige 
i Lighed med flere andre romerske Prælater paa den Tid. 
Mazarin vægrede sig imidlertid »ædelmodigt« ved at mod- 
tage nogensomhelst anden Foræring end den store Ministers 
Agtelse, og Richelieu, hvis Ord var saa sikkert at stole paa, 
erklærede ham da, at han for Fremtiden skulde staae under 
Frankriges Beskyttelse, og at han (Richelieu) skulde vide at 
give ham Beviser derpaa saavel i Rom som i Paris. Lud- 
vig XIII sluttede sig til Richelieu i at gjere Ære af Maza- 
rin og tilbød ham et Agtelsesbeviis, som han ikke kunde 
vægre sig ved at modtage: ved hans Afreise lod han ham 
tUstiUe et smukt, med Ædelstene indlagt Guldhalsbaand, 
forsynet med Kongens Billede, samt en prægtig Kaarde. 

Rigtignok havde Mazarin paa samme Tid, som han 
gjorde sig yndet ved det franske Hof, lagt sig ud med Spa- 
nierne, der, som vi have hørt, ikke uden Grund tilskrev ham 
den væsentligste Andeel i Casales Befrielse og Montferrats 
Rømning samt i den hemmelige Tractat af en og tredivte 
Marts 1631. Et ligesaa comisk som betegnende Beviis her- 
paa fik han, da han en Dag aflagde et Besøg hos Hertugen 
af Feria i Mailand. Medens han ventede i Hertugens For- 
gemak, saae han pludselig en af Hertugens Sønner, der 
endnu var ganske ung, træde ind med sin lille Kaarde 
i Haanden; han spurgte leende Drengen, hvad han havde 
isinde at gjøre med dette Vaaben. »Jeg vil dræbe Mazarin, 
som forraader Kongen,« svarede Barnet, som formodentlig 
gjentog, hvad han hørte sige omkring sig. — Mazarin kunde 
imidlertid let trøste sig herover — for ham kunde Valget 



I 



Cardinal Mazarins Ungdom. 79 

mellem Olivarez og Richelieu, mellem Spanien og Frankrige 
naturligviis aldrig være tvivlsomt! 

I Slutningen af 1 632 kom Mazarin tilbage til Rom med 
Nuntius'en Pancirolo. Han fik en glimrende Modtagelse; thi 
han var nu ikke længere den unge, ubekj endte Mand, som vi 
have søgt at skildre, medens han fattig søgte at bane sig 
Vei og brændte af Begj ærlighed efter at indlægge sig For- 
tjeneste og gjøre sig bemærket — det var en allerede be- 
rømt Diplomat, som stod i høi Anseelse hos Italiens, Frank- 
riges og hele Europas første Statsmænd, og det i en Alder 
af kun tredive Aar. Det var let at forudsee, at han havde 
en glimrende Løbebane for sig, og at denne tilsidst maatte 
føre ham til Frankrige. 

Th. Bøggild. 



k 



De Keiserlige i Jylland 1627—29. 



Ved Troløshed, Frafald og uheldige Sfcedforhold maatte 
Kong Christian IV den syv og tyvende August 1626, led- 
saget af nogle faa Mænd, af hvilke En frivilligt lod sit Liv 
for ham, forlade Slagmarken ved Lutter am Barenberg, hvor 
han nogle Timer tidligere havde drømt sig som Seirherre. 
Rigsdagene i Odense og Ringsted bevilgede ham vel yderligere 
Pengemidler og vedtoge endog en almindelig Reisning af 
alle vaabenføre Mænd; Fyrsten af Mansfeld trængte ind i 
Måhren, og General Bauditz tog Kleinglogau, Troppau og 
Rosenberg, men de smaae Fordele, som den danske Hær med 
Vaaben i Haand kunde tiltvinge sig, forsvandt som Draaber 
i Havet ligeoverfor de Keiserliges Fremgang. 

Tilly slog Bro over Elben, gjorde de der efterladte 
Danske til Fanger og tvang Kongen til at vige; det troløse 
Hamborg aabnede krybende sine Porte for Erobreren og 
forsynede ham uden Indvending med alle Fornødenheder. 
Markgreven af Badens lille Hær adsplittedes, og Kong Chri- 
stian selv maatte, lige saa meget tvungen af sine egne Folk 
som af de forfølgende Fjender, fra Kolding trække sig til- 
bage til Fyen med fjorten Tusinde Mand. Det ringe Bol- 
værk, der havde skj ærmet Sønder- og Nørrejylland mod de 
fremtrægende Horder, var nu brudt. Ditmarskerne, der 



De Keiserlige i Jylland. gj 

modigt Og energisk benyttede sig af det Forsvar, deres 
Land gav dem, modstode en Tid, men da en stærk Østen- 
vind drev Vandet fra Grøfterne ud i Havet, maatte de boie 
sig for Fjenden. Wallenstein, der ikke skjøttede om at have 
Fjender i Holsteen, kom Hertugen af Gottorp imøde med en 
Venlighed, som denne fuldt gjengjældte. Luften var na for 
saa vidt reen, og Hertugen af Friedland behøvede blot at 
marschere fremad mod Nord: der laa intet Halmstraa ham 
iveien. 

Levningerne af den danske Hær, som ikke tidligere var 
rømmet, delte sig nu i forskjellige Skarer og undflyede for 
Størstedelen fra flere Steder. I lang Tid havde de ingen 
regelmæssig Lønning faaet. Klæderne hang i Laser omkring 
dem, al Disciplin var forbi, og de manglede Alt. Under saa- 
danne Omstændigheder er det klart, at de nødvendigviis ofte 
maae have taget, hvad de behøvede, hvorved deres Marsch 
ligesaa meget kom til at ligne et Plyndringstog som en 
Komning. Klager herover førtes da ogsaa fra mange Steder ; 
dog synes Aalborg at være bleven haardest medtagen. Her- 
tug Bernhard af Weimar og General Bauditz udskibede sig 
med deres Tropper fra Aarhuus, Andre længere Nord paa; 
selv Kong Christian siges paa denne Tid at have været i Vi- 
borg, hvor han med fornærmende Ord tiltaltes af en Adels- 
mand (hvem, nævnes ikke) ; da Kongen opbragt herover greb 
efter sin Klinge, pegede Kidderen paa sit Sværd og sagde: 
»Her er Magen«. At Kongen paa denne Tid skulde have 
været i Viborg, synes forøvrigt ikke rimeligt, da han bevis- 
lig tidligere var seilet til Fyen; han maatte da atter være 
vendt tilbage til Jj^Uand. 

Wallenstein befalede imidlertid sin Hærfører , Grev 
Schlick, at sætte efter de Flygtende, og i ganske kort Tid 
marscherede denne frem til Viborg. Da han her hørte, at 
en Slump Danske havde sat sig fast i Hals Skandse, efterlod 
han alt sit Tros i Byen og drog imod dem^ Efter nogen 
Modstand maatte de Faa bukke under for den overlegne 

Historisk Archiv. 1870. 11. 6 



82 "^^ Keiserlige i Jylland. 

Styrke og overgive sig. Alle dem, der endnu kunde 
føre Vaaben, sendte Greven under stærk Bevogtning til 
Wallenstein, og af ham ble ve de stukne ind i forskjellige 
Afdelinger og saaledes nedte til at kæmpe imod Fædrelandet. 

ICfter denne Kamp drog Schlick tilbage til Viborg, der 
under hele Occupationen vedblev at være de Keiserliges 
Hovedqvarteer. 

Omtrent paa denne Tid var det, at det danske Rigsraad 
— vistnok uden Kongens Vidende og Villie — skrev et 
Brev til Hertugen af Friedland i Kolding og opfordrede 
ham til at rømme Jylland, idet de tillige søgte at und- 
skylde sig paa bedste Maade , men den stolte Herre 
svarede ikke et Ord og holdt endog i^fsendingen ni Maane- 
der i Fængsel. 

Trindt fra hele Jylland haves Beretninger om, at Offi- 
cerer og Menige efter »høiere Ordre« o: efter Wallensteins 
Bud, tvang Bønderne til at drive deres Jord, ploie og saae 
som sædvanligt, men hvad de ikke fortalte, var, at Felther- 
ren selv vilde høste; det har uden al Tvivl været en af 
hans Planer, naar Roligheden nogenlunde var oprettet paa 
Halvøen og det øvrige Daimiark hans Herredømme under- 
lagt, at beholde denne frugtbare Landsdeel for sin egen 
Mund, og det laa da i hans Interesse, at den var i saa 
god en Stand som muligt. For at naae dette Maal maatte 
han imidlertid først have Skibe, der kunde føre hans Trop- 
per til Øerne og dække Grændserne, og vi see ham derfor 
opkjøbe Fartøier hos Hansestæderne, ligesom den sidste Fyr- 
reskov paa Øen Fur i Limfjorden faldt for de Keiserli- 
ges Øxe. 

Christian maatte nu dele sin Virksomhed: han maatte 
for det Første forhindre alle Wallensteins Forsøg paa at 
skabe og anvende en Flaade, og dernæst maatte han for- 
hindre Fjenden fra at blive Herre over de faa Punkter mod 
Syd, der endnu ikke havde givet tabt. Admiral Pros Mund 
sendtes derfor ud med en Flaadeafdeling, og det lykkedes 



De Keiseilige i Jylland. 33 

ham at ødelægge Warnemtindes og Wismars Havne ; desuden 
opbrændte han mange af de Skibe, der stode under Byg- 
ning, og borede en Transportflaade, der skulde til Lolland, 
fuldstændigt i Sænk. Kong Christian selv gik med fjorten 
Skibe til den slesvigske Kyst, bemægtigede sig Femern og 
forsøgte, men uden Held, en Storm paa Kiel. Ditmarskerne, 
skjøndt betvungne, fik nyt Mod, da de saae, at Danmark tog 
alvorligt fat, udrustede hemmeligt et Par Skibe, stak i Søen 
og tilføiede som Fribyttere de Keiserlige megen Skade. 
Danmark havde saaledes Intet at frygte til Søes — idet- 
mindste ikke for det Første — og kunde derfor anvende 
større Styrke paa Forsvaret af de enkelte, endnu ikke be- 
seirede Punkter. 

Tilly holdt den lille Fæstning Stade, der commanderedes 
af General Morgan, indesluttet, og Kongen søgte derfor at 
undsætte den ved med tretten SMbe at seile op ad Elben; 
men de Keiserlige, der strax bemærkede de danske Fartøier, 
aabnede, saa snart de vare indenfor Skudvidde, en saa vold- 
som Ild, at Kongen maatte vende om med uforrettet Sag, 
og Morgan, som en Følge heraf, capitulerede nogle Dage efter. 
Paa dette Sted gik det saaledes uheldigt, ligesom ogsaa Ahle- 
feldt den fjortende November maatte overgive Ki'empe ; men 
paa tvende andre Punkter, der vare af ulige større Yigtig- 
herf, lylckedes det at fordrive Fjenden: den tappre Marquard 
Rantzau, der allerede i lang Tid var bleven holdt indeslut- 
tet i Gliickstadt, bragte det ved heldige Udfald saa vidt, at 
Beleirerne trak sig tilbage og lode Byen i Fred, og aUe 
Wallensteins Bestræbelser for at vinde Stralsund mislykkedes 
fuldstændigt. 

Allerede den tolvte Mai havde han indesluttet denne 
By og søgte at formaae Landsherren, Hertug Bugislav, til 
at yde Hjælp, men Borgerne i Stalsund truede med at op- 
sige denne Lydighed, hvis han sluttede sig til WaUenstein, og 
bade baade Danmark og Sverige om Hjælp, der ogsaa til- 
stodes. Endelig besværede de sig for Keiseren over, at de, 

6* 



34 ^e Keiserlige i Jylland. 

der ikke havde sat sig op imod ham, men kun værnede om 
deres Ret, behandledes som Fjender. Dette havde til Følge, 
at Keiseren bod Wallenstein ufortøvet at opgive Beleiringen, 
en Befaling, denne dog aldes intet Hensyn tog til. Han 
overtalte endog Nogle af Raadet til at stikke Ild paa Byen, 
men de kjække Indbyggere lode Husene brænde og kæm- 
pede saa tappert, at Beleiringen den fire og tyvende Juli 
opgaves. 

Disse Begivenheder kunne synes ringe og uvæsentlige, 
men det er dog rimeligt at antage, at WaUenstein, naar 
han havde havt fuldkommen frie Hænder, vilde have op- 
budt al sin Magt, List og Dygtighed for at naae det Maal, 
hvorfor han stred: Danmarks fuldkomne Undertvingelse, og 
var dette naaet, havde Alt været tabt. Nu derimod, da han 
idelig var sysselsat, og Danmark saa at sige førte en Gue- 
rillakamp, maatte han udsætte sine Planer — for bestandigt. 
Thi da Gustav Adolph efter Overeenskomst med Christian 
IV tog de danske Soldater i Stralsund i sin Tjeneste, mær- 
kede Wallenstein, at denie derved traadte op imod ham og 
Keiseren, og ilede derfor med at afvæbne Danmark ved en 
Fredsslutning; den to og tyvende Mai 1629 sluttedes derfor 
Freden i Liibeck, hvis vigtigste Bestemmelse var, at den 
danske Konge skulde opgive sin Stilling som Kredsøverst og 
dermed Krigen mod Keiseren. 

Seer man hen til den forholdsviis ringe Styrke, Landet 
havde havt at opbyde imod Verdens mægtigste Fyrste, og 
til den Ære, som den ridderlige Konge indlagde sig ved at 
kæmpe for Sandhedens og Retfærdighedens Sag, maa man 
indrømme, at Danmark gik heldigt ud af Kampen ; men 
tager man Hensyn til den Skade, Jylland — Krigenes sta- 
dige »Friholt« — led ved de keiserlige Tropper, bliver Resul- 
tatet sørgeligt. I næsten hele to Aar oversvømmedes Halv- 
øen af Fjender, der selv i de Lande, hvor de kom som Ven- 
ner, betragtedes med den største Rædsel, og for hvem Rov 
og Plyndring var en Livsbetingelse. 



De Keiserlige i Jylland. 35 

Hvor langt de ere komne mod Nord, kan ikke afgjeres; 
man veed kun, at Viborg var Hovedqvarteer, og at Wallen- 
selv næppe har været høiere end ved Kolding. 

Veile holdtes besat fra anden October 1627 indtil Juli 
1629, og her, som flere andre Steder, forskandsede Fjenden 
sig ved at befæste Kirken og Eaadhuset. To Hundrede 
Bygninger sagdes at ligge ede ved Bortmarschen. 

Aarhuus besattes den femte October af Johan Ernst 
von Scharftenberg, der opkastede den Skandse, som endnu 
den Dag idag feilagtig bærer Navn af Wallensteins. En 
Corporal Fischer huserede her saaledes hos en Borger, at 
dennes Kone og Datter druknede sig. 

Kanders, hvis Befæstning var i Forfald, toges ligesom 
alle de andre Byer i Besiddelse uden Sværdslag. 

I Grenaa satte de K^iserlige Ild paa Kirken, der fuld- 
stændigt nedbrændte. 

Om Tilstanden i Æbeltoft efter Fjendens Afmarsch siger 
Pontoppidan: halve Gader ligge efter den Tid øde, og Steen- 
mure af de gamle Huse lukke de adspredte Bygninger til- 
sammen.« 

Viborg commanderedes først af Schlick, senere af Ca- 
millo Strozzi; selv Tilly var i denne Stad. Som ret beteg- 
nende fortjener det at nævnes, at det i et Manuscript fra den 
Tid hedder: »Al Tiende gik til Fjenden.« 

Her er kun i korte Træk samlet de sparsomme Efter- 
retninger, der ere os levnede fra hiin Underkuelsens og 
Elendighedens Tid, men det Manglende kan let og sikkert 
suppleres, naar man læser Schillers »Wallenstein« og hen- 
sætter de deri skildrede Soldater til et Land, hvor de ustraf- 
fet kunde give deres Tilbøieligheder Tøilen, mishandle og 
brandskatte de Svage, plyndre Kirker og Borge, som de selv 
havde antændt. 

§. Bauditz. 



Historiske Meddelelser om Grottorp. 



bom Indledning til nedenstaaende Meddelelser om Gottorp 
Slot turde det maaskee ikke være Læseren ukjært at faae 
et kort Overblik over den Borgs Historie, der gav Gottorp 
Navn, og hvis Ødelæggelse forpledigede dets Opførelse, 
nemlig Gammel-Gottorp. 

Omtrent en halv Miil nord for Slesvig, tæt vesten for 
Chausseen til Flensborg, ligger den lille Herregaard Falken- 
berg (bekjendt fra Frederik VII's Dannevirke-Maneuvrer), og 
atter nogle faa Hundrede Skridt vesten for denne findes Vold- 
stedet af den gamle Bispeborg, Gammel eller Store Gottorp, 
eller som den ogsaa kaldes : Waterberg, Waterburg o : Vandborg, 
hvilket sidste Navn Borgen har faaet af den omboende Be- 
folkning paa Grund af de naturlige locale Omgivelser, idet 
den nemlig til sin Tid paa alle Sider har været omgiven af 
Vand, dog ikke af nogen egentlig Borggrav som Middelalderens 
Kidderborge, men af et naturligt, nutildags til Eng og lavt- 
liggende Pløieland forvandlet Vandbelte, der i større eller 
ringere Udstrækning har dannet en lille Sø udenom Borgen. 

Adgangen til Borgen har været imod ONO., hvor man 
endnu i forrige Aarhundrede har fundet Levninger af en 
Pælebro. Hele Øen — saaledes ville vi endnu kalde Stedet 
— skjøndt denne Benævnelse ikke passer i vore Dage, er ca. 
otte Hundrede Skridt i Omkreds. Hovedvoldstedet er næsten 
cirkelrundt og maaler i Omkreds ved Foden tre Hundrede 



Historiske Meddelelser om Gottorp. 87 

Og tyve Skridt; Høiden beløber sig til tredive Fod. For 
Tiden er Voldstedet bevoxet med forskjellige Slags Buske 
og Træer og ganske jevnt og fladt undtagen paa den venstre 
Kant, hvor Borgkj ælderen i Begyndelsen af dette Aarhun- 
drede styrtede sammen med et stort Brag. Flere Stene, 
rimeligviis Levninger af Borgen, ligge adspredte deels paa 
Bakken, deels i Graven; nogle ere kileformede, andre ovale, 
hvilket i Forbindelse med Voldstedets runde Form turde tyde 
paa, at selve Borgen ogsaa har været rund. Bakken er 
meget steil og heelt omgiven af en i vore Dage kun ti Fod 
bred og sex til otte Fod dyb Grav, udenom hvilken der 
atter paa de tre Sider har været en lille Ydervold, kun i 
faa Favnes Afstand fra det forhen omtalte Vandbelte. Det 
er rimeligt, at denne Ydrevold har skullet tjene til Dækning 
for dem af Borgens Forsvarere, der paa en eller anden 
Maade vare konme udenfor selve Befæstningen. Paa den 
fjerde, den nordre Side af Graven (og Hovedvoldstedet) sees 
en anden, for Tiden ganske med Grantræer bevoxet Bakke, 
der er mere oval og mindre høi end Hovedvoldstedet ; uden- 
tvivl har her staaet et Udenværk, deels for at dække Ad- 
gangen til Borgen, deels for at styrke denne selv paa dette 
Punkt, hvor et Angreb lettest kunde iværksættes, da det 
omgivende Vandbelte her har havt sin mindste Brede. 

Hvem der har ladet Gammel-Gottorp (i Nærheden af 
Lyrskovshede) opfore, og hvorlænge det har staaet, er van- 
skeligt at sige. At Borgen skylder de slesvigske Bisper sin 
Oprindelse, og at den har tjent dem som et Tilflugtssted 
under Stridighederne med Kongemagten, er temmelig sikkert. 
Saxos Beretning om Borgens Ødelæggelse lader formode, at 
den opførtes af Bisp Esbern, i hvis Tid den i ethvert Til- 
fælde gik iil Grunde. De nærmere Omstændigheder herved 
vare i Korthed følgende: I de Stridigheder, der reiste sig i 
Anledning af et nyt Pavevalg efter Hadrian IV's Død 1159, 
idet Cardinalerne og de paveligt Sindede valgte Alexander 
in, men Keiser Frederik Barbarossa lod Victor IV udraabe 



g8 Historiske Meddelelser om Gottorp. 

til Pave, stod Erkebisp Eskild og den største Deel af Lan- 
dets Geistlige, deriblandt Bisp Esbern i Slesvig, paa de Pave- 
liges Side, medens Valdemar den Store, Absalon o. Fl. heldte til 
Keiserens Parti. Striden førtes især haardnakket i Tydskland 
og Italien, men den kaldte ogsaa Nordboerne under Vaaben. 
Kongen rustede sig og drog imod Erkebispen, der dog snart 
maatte falde til Føie. I Stiftet Slesvig og især i selve 
Byen Slesvig kom det ligeledes til Haandgribeligheder imel- 
lem de Kongelige og de Biskoppelige ; dog have sandsynligviis 
ogsaa private Stridigheder mellem Bisp Esbern og Nicolaus 
Ratzeson, Kongens Befalingsmand i Slesvig, været medvir- 
kende til Stridens Fortsættelse. 

Niels eller Nicolaus drog med sine Krigsfolk ud imod 
Bispeborgen, beleirede og indtog den, hvorpaa den fuldstæn- 
dig plyndredes og ødelagdes. Derpaa befalede han sine Folk 
at bortføre alt Bispens Gods paa Vogne ; men den fornemste 
af de tilstedeværende biskoppelige Tjenere (Bispen selv var 
fraværende) eller, som det ogsaa hedder, en af Esberns Slægt- 
ninge, der formodentlig var Slotsbefalingsmand, søgte at for- 
hindre dette og gjorde med et i Hast sammenbragt liUe 
Mandskab heftig Modstand. Medens denne Strid stod paa, 
blev Nicolaus Katzeson dræbt, hvorpaa Esbern, af Frygt for 
Kongens Vrede, tog Flugten og do de i Landflygtighed. 

Dette skete i Aaret 1161. Borgen blev aldrig opført 
senere, men flyttet nærmere til Slesvig til det Sted, hvor det 
nuværende Gottorp ligger. Hvad selve Gammel-Gottorps 
Historie efter 1161 angaaer, da skjænkede Kongen dets 
Tilliggende efter Esberns Flugt til St. Michaelis Kloster i 
Slesvig; da senere Guldholm Kloster blev oprettet ved Lang- 
søen (i Nærheden af Isted Hede), gik det over til dette, dog 
kun fra 1196 til 1210, og da Guldholm paa Grund af Fug- 
tighed maatte nedbrydes og blev flyttet til Ry (det senere 
Lyksborg), kom det fra 1210 til 1268 atter under Bispesto- 
len; fra 1268 til 1663 var det hertugelig Eiendom, og fra 



Historiske Meddelelser om Gottorp. g9' 

dette Aar indtil vore Dage er det gaaet over i private 
Hænder og er nii indlemmet i Herregaarden Falkenberg. 



Det nuværende Gottorp Slot — i Modsætning til hiint 
ogsaa kaldet Ny- eller Lille-Gottorp ligger ved Slesvig, nord- 
vest for den store Slidæmning, paa en lille 0, hvis Omfang 
i vore Dage udgjør rigelig femten Hundrede Skiidt, og som 
er omgiven af en betydelig Slotsgrav, der atter mod N., 
NV., V. og SV. begrændses af de saakaldte Pt)lenge. De 
ældste Broer, hvorved Øen sattes i Forbindelse med Fast- 
landet, gik imod Øst og Syd. Endnu i dette Aarhundrede 
har man fundet Levninger af en Pælebro, der gik imod Øst 
ligefra den nuværende Gade Lollfuss, bagved Postgaarden 
eller Stadt Hamburg (Madame Esselbachs Hotel) ; Forbindelsen 
imod Syd iværksattes ligeledes ved en Pælebro. De nuvæ- 
rende Slidæmninger ere ikke ret gamle. 

Det er meget sandsynligt, at det var Occo (Aage), 
Esberns Eftermand paa den slesvigske Bispestol, der i Tids- 
rummet fra 1161 til 1167 lod Gottorp Slot opføre. Hvad 
Slottets oprindelige Beskaffenhed angaaer, da har en grundig 
archæologisk Undersøgelse, deels af selve Slotsbygningen, 
deels af Slottet vedrørende Documenter, godtgjort, at Hoved- 
bygningen, hvoraf enkelte Grund- og Ydremure endnu exi- 
stere i Slottets venstre Floi, der ogsaa jevnlig kaldes Bispe- 
fløien, har været en langagtig, firkantet Bygning, et Hun- 
drede og halvfemsindstyve Fod lang og fire og tresinds- 
tyve Fod bred, beliggende i en sydsydvestlig og nordnord- 
østlig Ketning. At Slottet ogsaa dengang har havt Sidefløie, 
kan vel næppe feile, men om deres Beliggenhed og Forhold 
til Hovedbygningen vides Intet; det Samme gj ælder om Be- 
fæstningsværkerne, der efter al Kimelighed have bestaaet i 
en Jordvold og et Palisadeværk ud til Slien. 

I Hundrede Aar, nemlig til Aar 1268, tilhørte Gottorp 
Bispestolen og eiedes i dette Tidsrum af Bisperne Occo 



90 Historiske Meddelelser om Gottorp. 

(Aage), Frederik, Valdemar, Niels, Tyge, Otto, Johannes, 
Eskild, Mels (Nicolaus) II og Bundo, men det er heist sand- 
synligt, at Gottorp ikke var deres egentlige Opholdssted 
(dette var den saakaldte Bispegaard ved Kathedralkirken), men 
snarere et Slags Lystslot eller et Tilflugtssted i farefulde 
Tider. Den tyvende November 1268 blev Hertug Erik Eier 
af Slottet ved Mageskifte. Da Hertug Abel nemlig havde 
ladet Kongsgaarden i Slesvig omdanne til et Augustinerklo- 
ster, havde Hertugerne, der nu vare Lehnsbesiddere af den 
største Deel af Sønderjylland, ikke længere nogen passende 
Bolig, hvortil kom, at de nu for Alvor begyndende Stridig- 
heder med Kongehuset maatte gjøre det ønskeligt for Her- 
tugerne at have et af Naturen saa vel forvaret Slot til Re- 
sidens, løvrigt have Hertugerne ogsaa før denne Tid havt 
Ophold eller rettere sagt Tilhold paa Gottorp ; saaledes veed man, 
at Abel opholdt sig paa Gottorp, da hans Broder Erik toges 
til Fange, hvilken Fængsling dog næppe skete paa selve 
Gottorp, men paa Abels Borg Jørgensborg paa Maageøen i 
Slien. Fra 1268 og lige til Begyndelsen af det attende 
Aarhundrede (1713 tog Kong Frederik IV selv Slottet i Be- 
siddelse) har Gottorp været Eesidensslot for Hertugerne og 
har erholdt det ærefulde Tilnavn »Danmarks Riges Laas og 
Lukke«, hvilket det idetmindste burde og kunde have været. 
Den første Hertug, der boede paa Gottorp, var altsaa 
Erik, men han døde snart, nemlig 1272; dog har han ifølge 
en pavelig Efterretning fra en Munk i Ry Kloster (det se- 
nere Lyksborg) i disse faa Aar anvendt store Summer paa 
Slottets Restauration og Ombygning og navnlig sørget for en 
bedre og mere tidssvarende Befæstning. I de ti følgende 
Aar — under Hertug Valdemars Mindreaarighed — lod den 
statskløgtige Dronning Margrethe Sprænghest baade Gottorp 
og Dannevirke yderligere befa^ste, ligesom hun jo bestandigt 
stræbte hen til at grundfæste det danske Herredømme i Sles- 
vig. Men kort efter at den unge Plertug Valdemar selv 
havde overtaget Styrelsen af Hertugdømmet og navnlig efter 



I 

I 



Historiske Meddelelser om Gottorp. 91 

Kongemordet 1286 i Finnerup Lade, begyndte han at gjøre 
Slottet endnu fastere og stærkere. Træværket (Pallisaderne ?) 
skjænkede han til Byen Slesvigs Befæstning, nedrev næsten 
hele den gainle Bispegaard og opførte saa at sige et heelt 
nyt Slot med tre Fløie og stærke Befæstningsværker. 

Ved at sammenholde de historiske Efterretninger om de 
Forandringer og Ombygninger, Gottorp har været underka- 
stet i de sidste Aarhundreder, med selve de architektoniske 
Forhold i Slotsbygningen, kan man endnu gjøre sig en temme- 
lig tydelig Forestilling om den Valdemarske Bygning. Denne 
bestod nemlig af den gamle venstre Fløi fra Bispetiden som 
Hovedbygning, af tvende med den sammenbyggede Sidefløie, 
et Hundrede og firsindstyve Fodlange og fyrretyve Fod brede, 
af tvende Taarue, et mindre og et større, og endelig af en 
ostre Fløi, halvfemsindstyve Fod lang og fyrretyve Fod bred 
(imelleiialde tvende Taarne), indeholdende Capellet og Portbyg- 
ningen. Af denne Valdemars Bygning kunne endnu flere Lev- 
ninger paavises, saaledes i den ostre Fløi: det gamle Capels 
Grrundmure og den østre Ydermuur samt Grundmurene i den 
gamle Portbygning; i den nordre Floi: Grundmuren ved Øst- 
Enden, der tillige var en af det mindre Taarns Grundmure ; i 
den søndre Fløi endelig: den vestre Ende-Grundmuur samt 
en under den nuværende Portal liggende Kj ælder med Levnin- 
ger af en Trappe og en Dør imod Øst, der er gaaet igj en- 
nem det store Taarns venstre Muur op i selve Taarnet. 

Hertug Valdemar do de i Aaret 1312 og efterfulgtes af 
sin Son Erik. Efter dennes Død 1325 begyndte under Her- 
tug Valdemars Mindreaarighed og hans Morbroder Grev 
Geert af Holsteens Formynderskab de Stridigheder, der 
fremkaldte de første Beleiringer af Gottoi-p Slot. 

Den første Beleiring af Gottorp under Anførsel af selve 
Kongen, Christopher II, der vilde gjøre Greven Formynder- 
skabet stridigt, skete fra det saakaldte Hestebjerg, en Bakke 
i ca. to til tre Hundrede Alens Afstand fra den østre Borg- 
grav, i Aaret 1325. Selve Beleiringen gik forresten uhel- 



92 Historiske Meddelelser om GoUorp. 

dig ; Kongen besatte hverken Dannevirke-Passet eller Passa- 
gen over Maageoen (ad Kendsborg til), saa Grev Geert 
uhindret kunde ile det beleirede Gottorp til Undsætning. 
Kongen blev slaaet og flygtede som bekjendt til Tydskland, 
hvorpaa. den unge Hertug Valdemar ved Geerts Hjælp i no- 
gen Tid blev kaldt »Konge til Danmark«. 

Fra 1326-29 holdtes Gottorp besat af Geert, men fra 
1 329 — 3 1 beboedes det atter af Valdemar, der dog ved Chri- 
stophers Tilbagekomst ikke alene maattegive Afkald paa Konge- 
titlen, men 1329 anden Gang blev beleiret i sit Slot af Chri- 
stopher II, Bisperne Jacob Splied og Svend, under Anførsel 
af Marsken Ludvig Albrechtson. Denne Beleiring løb imid- 
lertid ligesaa uheldig af som den første; Greven ilede Her- 
tugen til Hjælp, de Danske bleve slaaede og en stor Mængde 
tagne til Fange, — rimeligviis som Følge af et Forræderi 
fra Anførernes Side. Det er fra hiint Aar, at man endnu har 
en latinsk Smædevise, hvis sexten Vers omtale den ynke- 
lige Rolle, Gottorp var kommen til at spille som »Danmarks 
Riges Laas og Lukke«. 

Efter Slaget paa Lohede, der ikke har Noget med Got- 
torp at gjøre, kom Slottet igjen i flere Decennier i de hol- 
steenske Grevers Magt, og det er ret interessant at lægge 
Mærke til, at saavel de holsteenske Grever paa den ene Side, 
som de danske Regenter (Christopher II, Valdemar Atterdag, 
Dronning Margi'ethe og Erik af Pommern) paa den anden 
Side i alle de med Hertugeine indgaaede Overeenskomster 
bestandig stærkt ivrede for, at af alle de til dem af Hertu- 
gerne pantsatte Byer, Slotte m. m. skulde Gottorp indløses 
tilsidst, idet de Første fuldtvel indsaae, at de i Gottorp 
havde et fast Tilflugtssted imod Hævneren nordfra, de Sidste 
ligesaa fuldt saae et stærkt Værn i Gottorp imod de fjendt- 
lige An- og Overgreb sydfra. 

Det er noksom bekjendt af Historien, at Valdemar 
Atterdag i Aaret 1374 formaaede Henrik, Hertug Valdemars 
Søn, til at overlade sig In dlosningsr etten til det til Greverne 



Historiske Meddelelser om Gottorp. 93 

pantsatte Gottorp med hele dets Tilliggende af Stæder, Byer, 
Slotte, Kirkelehn m. m., at Greverne ikke A'ilde tage imod 
den budte Indlosningssum, at de efter Kongens Ded af 
den tydske Keiser egenmægtig lode sig forlehne med den 
største Deel af Sønderjylland, Gottorp indbefattet, at 
Dronning Margrethe vel af politiske Hensyn forlehnede Grev 
Henriks Søn, Gerhard, med Hertugdummet 138(), men dog 
senere, (efter Gerhards Død 1404) forbeholdt sig Flensborg 
og Gottorp under Formynderskabet for Hertugens tre umyn- 
dige Sønner Henrik, Adolph og Gerhard, at Erkehertug- 
inden Elisabeth »imod Værgemaal, Ed, Tro og Slotslove« 
udelukkede Dronningen fra Gottorp, og at Krigen snart kom 
til Udbrud, men dog foreløbig standsedes ved Dronningens 
Død 1412. 

Da den unge Hertug Henrik ikke var tilfreds med Ud- 
faldet af det i Nyborg 1413 afholdte Eetterthing, der fra- 
kjendte ham og hans Slægt Eetten til Sønderjylland, blev 
Sværdet draget, og vi see saaledes, omtrent et Hundrede 
Aar efter Christopher H's Beleiringer af Gottorp, atter en 
dansk Konge og en dansk Hær udenfor Gottorps Mure. At 
Gottorp i den forløbne lange Aarrække fra 1331 i Virke- 
ligheden eiedes af de holsteenske Grever som Panthavere, 
og at de kun afNaade og Barmhjertighed lode Hertugerne af 
den Abelske Stamme beboe Slottet, indtil de, efter denne 
Stammes Uddøen med Hertug Henrik og Forlehningen i Aaret 
1386, fuldstændigt opsloge deres Kesidens paa Gottorp, frem- 
gaaer tildeels af det Foregaaende. Hertug Henrik, der ikke 
vilde afvente, hvad Kongen af Naade vilde tildele ham, 
gjorde 1414 et Indfald i Frisland. Kongen satte naturligviis 
Magt imod Magt og erobrede 1415 hele Hertugdømmet paa 
Byen Slesvig og Gottorp nær, hvilke tvende Punkter vel 
ikke ligefrem ble ve beleirede, men indesluttede ved Hjælp af 
flere i Omegnen opkastede Forskandsninger , navnlig ved 
Slimynde, Stubbe i Svans o, Kønigsburg ved My sunde og 
Vedelspang ved Landeveien imellem Slesvig og Flensborg. 



94 Historiske Meddelelser om Gottorp. 

Næste Aar, 1416 i Juni Maaned, lagde Kongen sig derimod 
foran Slesvig og Gottorp. En Deel af Hæren posteredes paa 
det i fortificatorisk Henseende vigtige Punkt Maageøen (St. 
Jørgensø) i Slien, men Hovedstyrken stod paa Hestebjerget, 
altsaa paa samme Sted, hvor Christopher II omtrent hundrede 
Aar tidligere havde posteret sin Beleiringshær. Maageøen 
blev vel erobret og Kongens derliggende Skibe brændte, men 
desto fastere besluttede Erik at gjøre Stillingen paa Heste- 
bjerg, idet han i ca. tre Hundrede Alens Afstand fra den 
østre Slotsgrav lod opføre Borgen Hattersborg for herfra 
fuldstændig at indeslutte Gottorp og afskjære det fra al 
Forbindelse med Byen. Ikke destomindre blev ogsaa dette 
Aars Felttog uden Betydning; den vankelmodige Konge be- 
satte vel Hattersborg men drog selv andetsteds hen. 

Felttoget 1417 tegnede ligeledes til at blive storartet, 
idet Kongen udi'ustede en meget betydelig Flaade, med hvil- 
ken han den femtende Juli løb ind i Slien ; han indtog efter tre 
Dages Forløb Byen Slesvig og vilde efter al Sandsynlighed 
ogsaa have kunnet bemægtige sig Gottorp, saafremt Angre- 
bet var bleven fortsat med Eftertryk og Slottet indesluttet 
ogsaa fra Søsiden. Den tolvte November blev der sluttet 
Vaabenstilstand ; Kongen trak sine Tropper tilbage fra Byen 
Slesvig og lod kun en Besætning bhve tilbage paa Hatters- 
borg, hvilken den troløse Hertug ved Juletid overrumplede og 
lod springe over Klingen, hvorpaa han sløifede Borgen. Iste- 
detfor at tugte denne Troløshed indlod Kongen sig paany i 
Underhandlinger med sin trædske Fjende, og efter endeel 
Fjendtligheder paa Femern og i Mellem- Slesvig blev Sagen 
indanket for Keiseren, som den otte og tyvende Juni 1424 
afsagde den Dom, »at Hertugdømmet Slesvig tilligemed Fris- 
land og Øen Als samt Alt, hvad dertil hørte, var en inte- 
grerende Deel af Kongeriget Danmark, hvorfor Greverne af 
Holsteen aldrig kunde faae noget Krav paa disse Lande, 
ligesom de aldrig havde havt nogen Kettighed til dem.« 

Det er bekjendt, at Hertugen ikke var tilfreds med 



Historislie Meddelelser om Gottorp. 95 

denne Kj endelse, saa Sværdet atter maatte drages. I Juli Maa- 
ned 1426 rykkede Kongen ind i Hertugdømmet og ankom 
den en og tyvende foran Slesvig, hvor han atter opslog sin 
Leir paa Hestebjerget. Denne Gang opførtes dog ingen 
Borge, men betydelige Volde, Grave og befæstede Leirpladser 
i Omegnen af Gottorp, hvor vi paa det saakaldte »Munke- 
land«, »Skyttekobbelen«, »Nyværk«, »Dyrehaven« see meget 
betydelige Levninger af dem. Hertugen havde imidlertid 
forudseet, hvad der vilde komme, saa baade Slesvig og Got- 
torp vare vel befæstede og forsynede med en stærk Besæt- 
ning; desuden lod han Slimundingen tilstoppe, saa en Trans- 
portflaade kun med stor Vanskelighed ankom til Slesvig, 
medførende en Kanon. Beleiringen fortsattes nu ivrigt til 
ind i November, men baade Hansestæderne og Hertugen af 
Brunsvig sendte en Flaade og Hjælpetropper til Hertugens 
Undsætning, saa den danske Beleiringshær truedes baade fra 
Land- og Søsiden. Kongen, der ikke selv var tilstede, gav 
den vistnok overilede Ordre til sine Tropper foran Slesvig 
og Gottorp, at de skulde sløife alle Forskandsninger og 
trække sig tilbage. Dette skete, og saaledes endte den 
største Beleiring, Gottorp ikke alene i sine langvarige Stri- 
digheder, men overhovedet har maattet udholde, uden at det 
lykkedes de Beleirende at indtage det. 

Aaret efter, 1427, blev Hertug Henrik dræbt under Be- 
leiringen af Flensborg, og nogle Aar senere, 1435, sluttedes 
som bekjendt Freden i Vordingborg, ifølge hvilken Henriks 
Broder, Hertug Adolph, beholdt den Deel af Hertugdømmet, 
som Holstenerne paa den Tid havde besat, samt Femern og 
hele Frisland, saa længe han levede, og hans Slægt to Aar 
efter hans Død. 

Det lykkedes Hertug Adolph uden Vanskelighed af 
Christopher af Baiern (1440) og af Christian I (1455) at 
])live forlehnet med hele Hertugdømmet. Gottorp var na- 
turligviis hans Residens, og her blev ogsaa Chtistian I op- 
dragen. Hvad selv Slottet angaaer, da haves ikke mange 



96 Historiske Meddelelser om Gottorp. 

Efterretninger oui det fra Min Tid; kun saa Meget turde 
være vist, at Hertug Adolph i Aaret 1449 lod opfwre et 
stort Taarn paa Gottorp; da vi imidlertid savne alle Efter- 
retninger om, hvor det har staaet, er det muligt, at der 
foreligger en Forvexling med det gamle, store Slotstaarn, der 
af Adolph blev grundigt udbedret. 

Christian I opholdt sig ikke sjeldent paa Gottorp, saa- 
ledes i Paaskeugen 1460 og atter i Slutningen af samme 
Aar, ligesom han her den fjerde Marts 1461 stadfæstede alle 
de Byen Slesvig hidtil givne Privilegier. 

Det er bekjendt, at Christian I for at kunne betale 
sine Brødre en Afstaaelsessum for Afkald paa deres Arve- 
rettigheder til Hertugdommerne samt for at kunne afholde 
andre presserende Statsudgifter pantsatte de fleste Byer og 
Slotte i Holsteén og Slesvig til forskjellige Adelsmænd, og 
man har hidtil været af den Mening, at ogsaa Gottorp hørte 
til de pantsatte Slotte, hvilket imidlertid ikke var Tilfældet. 
Eigtignok hedder det i Eeimer Kochs Krønike, at Kongens 
Broder Gerhard den femtende August 1467 indtog Gottorp 
og flere »Huse« paa Kongens Vegne, men deels maa man 
huske paa, at den daværende Befalingsmand paa Gottorp, Hen- 
rik Rantzau, ikke var nogen Ven af Grev Gerhard og ikke 
har kunnet troe, at Kongen virkelig skulde have givet sit 
Samtykke til, at den oprørske, trædske Greve fik det vigtige 
Gottoi^ i Besiddelse, deels see vi af Documenter i Geheime- 
archivet, at Kongen netop i hine Aar bestandig taler om 
sin Amtmand paa »vor Borg Gottorp«, ligesom han baade 
dengang og senere jevnligt gjæstede Slottet, ja der siges 
ligefrem, at Gottorp Slot og Fogderi, i Modsætning til Tol- 
den ved Gottorp og andre til Slottet hørende Tilliggender, der 
vare pantsatte, havdes inde af Herrerne, d. e. Kongen, Her- 
tug Adolph og Grev Gerhard, saa det ikke kan have været 
pantsat til nogen Adelsmand, hvilket netop ogsaa i hine 
Tider vilde have været baade forunderligt og ligefrem uklogt. 
Derimod pantsatte Kongen Gottorp den første December 



Historiske Meddelelser om Gottorp. 97 

1480 til sin Dronning Dorothea, der havde foranlediget, at 
hendes yngste Sen Frederik tilligemed nogle unge Adels- 
mænd blev opdragen paa Grottorp, da han efter Forældrenes 
Ønske var bestemt til Hertug over Slesvig og Holsteen. 
Gottorp hlev da ogsaa Hertug Frederiks Residens. 

I to Aarhundreder havde Gottorp trodset Tidens Tand, 
flendtlige Angi-eb og Beleii'inger uden, saavidt vides, at 
være undergaaet nogen væsentlig Forandring: dette skete 
under Hertug Frederik, senere Frederik den Første. I Aaret 
1492 odelagdes nemlig en Deel af Gottorp ved Ildebrand, 
og skjondt vi ikke have sikkre Efterretninger om, hvilke 
Bygninger der ramtes af Ulykken, er det sandsynligt, at H- 
den greb meest om sig i den venstre Floi, altsaa i den gamle 
Bispebygning, thi det 'var netop den, der i A arene indtil 
1510 blev gjenopbygget og udbedret. Derimod er det mær- 
keligt, at ingen af de mange Forfattere, der omtale Gottoi^p, 
vide det Mindste om den Flei, der opførtes af Frederik I 
i xiaret 1530, og dog haves herom et fuldgyldigt Vidnes- 
byrd i Kongens Skrivelse til Esge Bilde, Befalingsmand paa 
Bergenhuus, hvor det hedder, at Esge Bilde skulde lade 
Apostelkirken i Bergen nedbryde og til Slottet Gottorp sende 
saa mange Steen, »som vi behøffue till thet nye Huss vii 
nu bygge lade«. Der kan ingen Tvivl herske om, at det 
var den sondre Fløi, hvortil de omtalte Steen skulde anven- 
des, da denne Fløi ikke er bleven forandret fra 1698 tilbage 
til det sextende Aarhundrede. Af en Tegning af Gottorp 
fra 1584 sees, at Fhuen ikke var ret stor, idet den kun 
havde een Etage foruden Kj ælderen og Stue-Etagen; paa 
den søndre Side vare flere Karnapper anbragte, hvilke fjer- 
nedes 1698. Det, der i den nuværende sondre Fløi er til- 
overs af Frederiks Bygning, er de stærkt hvælvede Kj ældere 
og den ligeledes hvælvede Stue-Etage, begge Dele dog 
kun fra Portalen imod Vest — den østre Ende af Floien 
hidrører heelt og holdent fra Ombygningen 1698 — 1703. 
Hvad Slottets Befæstningsværker angaaer, da begyndte den 

Historisk Årchiv. 1870. II. 7 



98 Historiske Meddelelser om Gottorp. 

regelmæssige Befæstning med Bastioner allerede dengang, 
hvilket vides deraf at Hertugen i den nord-østre Bastion lod 
henlægge denMont, der af ham tidligere var anlagt i Husum. 
I Christian II's sidste Kegjeringstid var Gottorp ofte Sam- 
lingsstedet for den misfornøiede Adel, og her samledes den 
flortende April 1523 Prælater, Ridderskab og Adel for at 
opsige ham Huldskab og Troskab og hylde Frederik I. løv- 
rigt have Gottorp Slotsannaler ikke synderlig Andet at berette 
fra Frederik I's Tid, end hvad der allerede er sagt, og at 
denne Konge Skjærtorsdag 1533 afgik ved Døden samme 
Sted. To Aar senere døde en anden vigtig Person i Nordens 
politiske og kirkelige Historie paa Gottorp, hvor han saaret 
og fangen var ført hen efter Slaget ved Øxnebjerg, nemlig 
den tidligere Erkebisp af Upsala, Gustav Trolle. 

Christian HI, hvis Ungdomsaar for Størstedelen vare 
henrundne paa Gottorp, opholdt sig ofte her, især før De- 
lingen 1544. Han lod baade selve Slottet, men især Befæst- 
ningsværkerne udbedre, hvilket Sidste skete i Aaret 1538; 
alene Eiderstedt maatte i denne Anledning yde et Pengebi- 
di*ag af 7000 Mark, medens Nordstrandingerne maatte arbeide 
paa Befæstningsarbeiderne i fjorten Dage. Denne Befæst- 
ning af Gottorp var eiensynligt foranlediget ved Churfyrst 
Frederik af Pfalz's Fordringer paa Danmark og Keiserens 
truende Holdning. Det var sikkert ogsaa i denne Anled- 
ning, at Christian IH opholdt sig næsten hele Foraaret og 
en Deel af Sommeren 1538 paa Gottorp. 

I Aaret 1544 tilfaldt Gottorp ved Delingen Kongens 
Broder, den dygtige, men ikke altid imod Danmark ærlige 
Hertug Adolph, og det er ham den nuværende nordre og 
tildeels den østre Fløi af Gottorp skylder sin Tilværelse. 
Da Hertugen nemlig den en og tredivte December 1564 
holdt sit Bilager med Christina af Hessen, udbrød der Nat- 
ten efter, altsaa Nytaarsnat 1564 — 65 en voldsom Ud 
paa Slottet, der lagde den østre og en Deel af den nordre 
Fløi i Aske. Fra det store sydøstre Hjørnetaarn indtil Ca- 



Historiske Meddelelser om Gottorp. 99 

pellet, som dengang laa i den østre Flei, altsaa den Deel, 
hvorunder Porten fandtes, brændte Fløien heelt ned til 
Grundmuren, medens den øvrige Deel kun lagdes i Aske 
indtil Hvælvingerne. Hertugen lod nu i Lobet af Aarene 
1565—68 baade den østre og den nordi'e Fløi opføre i en 
aldeles ny Skikkelse, nemlig i italiensk Stiil, i hvilket Øie- 
med han hidkaldte de tvende Architekter Antonius Pupe og 
Thomas de Orea, og fra nu af indtil 1703 blev den nordre 
Fløi Hovedb5'gning istedetfor den vestre. Arbeidet skal have 
kostet halvanden Million Eigsdaler. Den østre Fløi beholdt 
samme Brede som tidligere, hvorimod den nordre, hvorhen 
nu Capellet blev forlagt, næsten blev udvidet til det Dob- 
belte. Ikke alene Kjælderne, men selv Fløien i første og 
anden Etage forsynedes med brandfrie Korshvælvinger. Af 
en i Geheimearchivet opbevaret Inventarie-Fortegnelse, op- 
tagen Aaret efter Hertug Adolphs Død, sees, at Porten endnu 
1587 fandtes imod Øst (d. v. s. den gamle Port, der senere 
indrettedes til Beboelse) og at hele Slottet indeholdt halv- 
femsindstyve større og mindre Gemakker, hvortil kom visse 
»Lossements« for de ufrivillige Beboere, nemlig fire Fængs- 
ler, omgivne af tykke Indremure og stærke Hvælvinger. 
Selve Bygningen, der var forsynet med Karnapper og smaae 
Gavle paa Siderne, af hvilke man endnu seer sex imod Slots- 
gaarden og syv paa den ydre Side, og desuden prydet med 
en Mængde runde og firkantede Smaataarne og Spiir, der 
hist og her stak frem af Taget, og af hvilke nogle vare for- 
gyldte, blev som sagt færdig 1568. Et Par Aar senere, 
1573, foretog Hertugen store Forbedringer ved Fæstnings- 
værkerne, idet han lod Bastionerne udbedre og et stærkt 
Steenhuus opføre ved den søndre Bro. Aaret efter opførtes 
det store runde Taarn, der endnu staaer ved den vestre 
Ende af dets nordre Fløi. 

Hertug Adolph døde 1586 paa Gottorp Slot. En af 
hans Sønner, Johan Adolph, indlagde sig en særlig Fortjene- 
ste af Gottorp derved, at han i Aaret 1616 stiftede det be- 

7* 



JOO Historiske Meddelelser om (iottorp. 

kj endte gottorpske Bibliothek, der var opstillet i Stue-Etagen 
i den sondre Fløi; han lod ogsaa Boldhuset opfore ved den 
sydvestre Bastion ved Ridehuset. Langt større vare dog 
de Forbedringer og Nybygninger, der foretoges af hans 
Søn, Hertug Frederik den Tredie, nemlig 1626 og 1651. 
Første Gang skete det med Kongens Vidende og Samtykke, 
men uden at han anede, at han snart selv slailde komme 
til at beleire denne vigtige Kongeborg. I den saakaldte 
keiserlige Kiig slog Hertugen sig nemlig paa Wallensteins 
Parti. Det lykkedes imidlertid Kongen 1629 at fordiive 
Fjenden fra Femern, medens hans Feltherre Morgan rensede 
Marskegnene; derefter landede Kongen ved den saakaldte »0« 
i Slimundingen, rykkede igjennem Angel og lagde sig foran 
Gottorp. Paa det saakaldte »lille Hestebjerg« anlagde han 
en Skandse og ledede personlig Foretagendet imod Slottet. 
Han vovede sig langsmed Dæmningen for at see, om den 
kunde undermineres, men sendte først en Trompeter til 
Slottet med Opfordring til at overgive Fæstningen. De 
Beleirede vilde dog ikke give efter; Stormen paa Slottet 
blev derfor bestemt til den ottende Juni, men imidlertid 
blev Freden sluttet i Lybek og Beleiringen af Gottorp (der 
havde varet en Maaned) selvfølgelig hævet. I Aarene 1650 
og 1651 bleve Fæstningsværkerne satte i bedre Stand og 
næsten alle Gemakker reparerede og paa det Kostbareste 
meublerede; udvendig blev Slottet prydet medSmaagavlo og 
skjønne Statuer; det gamle forfaldne Slotstaarn blev tildeels 
nedrevet, hvilket ogsaa skete med den gamle Portbygning 
i den østre Fløi; desuden byggedes Ridehuset, Toihuset, 
Laboratoriet, Rustkammeret og Kornhuset; den søndre Bro 
blev repareret og den nordre anlagt, hvilken Sidste førte ud 
til den for sin Skjønhed berømte Slotshave »Nyværk«, der 
var fuld af Alleer, Spadseregange, Terrasser, Statuer, Casca- 
der. Springvand, Fiskedamme, Lysthuse o. s. fr. Det var 
ogsaa denne Hertug, der i Aaret 1651 lagde Grunden til 



Historiske Meddelelser om Gottorp. 101 

det gottorpske Kunstkammer, der i Aaret 1749 tilligemed 
Bibliotheket førtes til Kjøbenhavn. 

I Svenskekrigen 1658 besatte de allierede Tropper 
Slesvig og Gottorp; Hertugen, der var flygtet til Tømiing, 
døde der Aaret efter. Hans Søn, Christian Albrecht, der 
var gift med den danske Prindsesse Frederikke Amalie, lod 
1665 ved den berømte Ingenieur Nouack foretage store For- 
bedringer paa de i Forveien stærke Volde. Fra Slutningen 
af 1675 maatte Hertugen imidlertid paa Grund af de politi- 
ske Forhold i en lang Aarrække opholde sig i Holsteen og 
Hamborg. I fire Aar holdt Kong Christian V Gottorp be- 
sat med sine Tropper; ja, da Hertugen ikke vilde falde til 
Føie, erklærede Kongen ved Patent af tredivte Mai 1684, 
at han saae sig nødsaget til at inddrage den hertugelige 
Deel af Hertugdømmet, og lod atter Gottorp besætte. Her- 
tugen vendte forst tilbage til Gottorp den ni og tyvende 
October 1689, men det er rimeligt, at han undertiden har 
opholdt sig paa Slottet i Mellemtiden, idetmindste findes hans 
Navnechiffer med Aarstallet 1686 anbragt over flere Portaler 
m. m. 

Christian Albrecht døde 1694 og efterfulgtes af sin 
Søn Frederik IV, under hvem der foretoges storartede For- 
bedringer, saavel med selve Slotsbygningen som med Side- 
bygningerne og Fæstningsværkerne. Navnlig maae vi frem- 
hæve, at i Aarene 1698—1703 hele den sondre Floi og det 
gamle Slotstaarn bleve nedrevne, den første til Stue-Etagen, 
den sidste til Grunden. Arbeidet begyndte i Februar ; Fløien 
blev gjort et Par Alen bredere, idet der tilføiedes en Corridor 
imod Nord, og næsten dobbelt saa lang som forhen, saa dens sam- 
lede Længde kom til at udgjere omtrent fire Hundrede og fem 
og tyve Fod. I Midten sattes et Taarn, hvorunder Hovedporten 
anbragtes, ligesom denne Floi fra nu af blev Hovedbygnin- 
gen. Samtidigt indrettedes tre Fængsler: et for Forbrydere, 
et for de lavere Hoffolk og et for Bønder. Den ældre Can- 
cellibygning, der havde været over den lange Port i den 



102 Historiske Meddelelser om Gottorp. 

Søndre Vold, blev fjernet og Pladsen beplantet med Kanoner ; 
endelig blev den sydvestre Bastion og den østre imod Heste- 
bjerget vendende Befæstningsvold tilstrækkelig udbedret — , 
en Foranstaltning, der var en ligefrem Felge af Hertugens 
Forhold til det danske Hof. Hertugen afskaffede Dannebrog, 
lod opføre Skandser ved Husum, Stapelholm og Nord for 
Gottorp, saa Kong Frederik IV i Aaret 1700 gjorde Alvor 
af sine Trusler, indtog og sløifede Skandserne og i April 
Maaned samme Aar lagde sig foran Gottorp, hvilket han 
lod beskyde med Bomber fra Hestebjerget. Slottet, som paa 
Grund af de Arbeider og Ombygninger, der foretoges, ikke 
var synderlig skikket til at udholde en længere Beleiiing. 
overgav sig strax, hvorpaa det tilligemed Byen Slesvig blev 
besat med danske Tropper. 

Den nittende Juli 1702 faldt Hertug Frederik i Slaget 
vedKlissov, og da hans Sen Carl Frederiks Formyndere spil- 
lede under Dække med Fjenden, tog Kong Frederik IV ved 
Patent af trettende Marts 1713 det hertugelige Slesvig i 
Besiddelse, og fra den Tid ophørte Gottorp at være Resi- 
dens for Hertugerne, hvorimod det beboedes af de konge- 
lige Statholdere og iøvrigt afgav Localiteter til de forskj el- 
lige RegjeringscoUegier. Det er bekjendt, at Kongen den 
fjerde September 1721 af Prælater, Ridderskab og de adelige 
Godseiere hyldedes paa Gottorp Slot, en Handling og Heiti- 
delighed, der i Henseende til Vigtighed og Betydning endnu 
ikke havde havt sin Lige i Slottets Annaler. Siden den 
Tid blev Gottorp ikke underkastet synderlige Forandringer, 
uden forsaavidt de nødvendige Reparationer bleve foretagne; 
thi den i Aarene 1851 — 55 skete Omdannelse til Gaserne, 
berørte meest Gemakkernes indbyrdes Forhold og Sidebyg- 
ningerne , hvilke sidste alle fjernedes for at optage store 
og rummelige Stalde, Ride- eg Fægtehuse, m. m. paa deres 
Plads. Endvidere have vi at bemærke, at Kronprinds Fre- 
derik (VI) den en og tredivte Juli 1790 viedes til Marie Sophie 
Frederikke i Gottorps Slotscapel, i hvilken Anledning der var 



Historiske Meddelelser om Gottorp. 103 

store Forstligheder paa Gottorp i flere Dage, og den ottende 
April 1818 fødtes Kong Christian IX i den østre Fløi af 
Gottorp Slot, der beboedes af hans Fader, Hertugen af 
Holsteen-Bek. 

Med Aaret 1 842 ophørte Gottorp at være en Fæstning, 
idet Voldene efter kongelig Befaling tildeels bleve sprængte; 
en stor Deel af de i Volden og Bastionerne siddende Kampe- 
steen bleve anvendte til Byens Fortouge. Paa Levningerne 
af Voldene blev der paa nogle Steder anlagt mindre Kjøkken- 
og Blomsterhaver, enkelte Partier benyttedes til Exerceer- 
plads eller til Kidebane. Paa enkelte Levninger nær, nogle 
kantede Jordforhøininger og adspredt liggende Kampestene, 
minder Intet udenfor Slotsbygningen om, at Gottorp til sin 
Tid var et Bolværk, der kunde trodse Beleirernes Angreb. 
Slottet er nu, som hele Hertugdømmet, i Preusssernes Vold, 
men den Tid kan vel komme igjen for vort kjære Fædre- 
land, da Gottorp som i gamle Dage kan siges at være »Dan- 
marks Riges Laas og Lukke.« 

Chb. L. Lorentzen. 



^ 



Savonarola.*) 



Jjyen i den blomstrende Arnodal var i det trettende, fjor- 
tende og femtende Aarhundrede bleven mægtig ved Klogskab, 
Vaaben og Vindskibelighed. Vel var Firenze eller Florents 
kun en enkelt By, men efter hine tre Aarhundreders Forløb 
adlede tusinde befæstede Pladser dens Bud, og da det for- 
dum søbeherskende Pisa var betvunget, banede den florentin- 
ske Handel sig fri Vei til Havet. 

Efterat Florents havde gjort sig uafhængig af det i Nær- 
heden truende Fiesole, af det fjerne Keiserdømme i Østen og af 
Bispevælden indenfor sine egne Mure, var Bispevælden i mere 
end et Aarhundrede i Hænderne paa den ridderlige Adel; 
men under dennes Partikampe udviklede der sig et Borger- 
skab med Laug, som midt i det trettende Aarhundrede slut- 
tede et Eedsforbund som »popolo«, Folk, og snart havde dette 
alene Magten i sin Haand. Thi efter at Adelen og Folket 
i nogle Aartier havde bestaaet som selvstændige Magter ved 
Siden af hinanden, fortrængtes omsider hiin fra enhver Deel- 
tagelse i Statsstyreisen, og medens mange af dens Familier 
indtraadte i de borgerlige Laug, erklæredes omvendt under- 
tiden ansete Borgerslægter for adelige og bleve derved ude- 
lukkede fra Adgang til offentlige Stillinger. 

Statens Grundlag var det arvelige Borgerskabs lovgi- 



*) Efter Dr. Karl Hases: Neiie Propheten. 






Savonarola. 105 

vende og vælgende Forsamling, der holdtes paa Torvepladsen 
foran det nybyggede Folkeslot »palazzo del popolo«. Forvalt- 
ningen skete ved det valgte Folkeraad, hvis Medlemstal 
undertiden naaede tre Hundrede ; Forstanderskabet indbefattede 
Laugenes otte Priorer, der benævnedes »Signoria«, og havde 
en »Gonfaloniere di Guistizia« til ledende Formand. For- 
delingen af Embeder gik for sig ved Lodtrækning ; dog vare 
ikke Alle valgbare, men kun de Borgere, der ved en særlig 
Censur forud vare godkj endte af et qvalificeret Fleertal. Em- 
bedstiden var fire Maaneder, for et Medlem af Signoria 
kun to; man vilde nemlig undgaae Grundlæggelsen af per- 
sonlig Magt, som kunde true den almindelige Frihed. 

Midt i denne skinsygt bevarede, ofte ved blodige Op- 
stande og afhuggede Hoveder forsvarede Fristat udviklede 
Mediciernes frygtelige Magt sig i Begyndelsen af det fem- 
tende Aarhundrede ligesaa fredelig som naturlig. 

Det herskende Byfolk bestod fornemlig af Uld vævere, 
som fik Ulden fra Norden og udskibede IQædet til Øster- 
landet, og af Silkefabrikanter, som fik Silken fra sidstnævnte 
Egn og sendte Toierne til Vesten, samt endelig af dem, 
der dreve Pengehandel, og som efter denne Forretnings Væ- 
sen ogsaa grundede udenbyes Filialer. En saadan Kjøb- 
mand var Cosmo eller Cosimo dei Medici, der ved heldige 
Foretagender hurtig havde forøget sin arvede Rigdom i en 
umaadelig Grad. Næsten i alle større Byer sade hans 
Agenter ; Kongen af England, Paven og andre Fyrster laante 
han rede Penge mod Pant i Statsindtægter ; Italiens Bjerg- 
værker bleve paa hans Eegning gjorte frugtbringende, hans 
Skibe hjemførte Østerlandets Rigdomme; ikke blot stode 
Mange umiddelbart i hans Tjeneste i Hjemmet, men Enhver, 
som trængte, som var talentfuld eller anseet, blev hjulpen 
af hans Kasse. Herved kom talrige Huusholdninger i Af- 
hængighed af ham. En saadan Borgers Magt kunde ilfke 
bestaae med det ligeberettigede Borgerskab. Engang i Aaret 
1434 blev han fængslet, og allerede svævede over hans Ho- 



106 Savonarola. 

ved en af hine blodige Domme, som man undertiden troer 
nødvendige i Kepubliker for at redde den almindelige Frihed. 
Men nogle af Furerne for det fjendtlige Parti gave efter 
for haus Guld; han blev kun forviist. Man tænkte vel paa 
at inddrage hans Godser for at overskjære Nerven i hans 
Magt; men denne flygtige Pengevælde var ikke omsluttet af 
Florents's Mure; næsten som en aandelig Magt fandtes den 
paa tusinde Steder og fulgte den Forviste til Venezia, hvor 
han modtoges som en regj erende Herre. Hans Fjernelse 
viste blot Florentinerne hans Uundværlighed; inden et Aars 
Forløb krævede Folket ham tilbagekaldt, hans Modstandere 
flygtede eller forvistes, og Cosimo vendte hjem i Triumph, 
hilset som Fædrelandets og Folkets Fader. Siden den Tid 
blev Florents Italiens politiske Midtpunkt, idet Cosimo holdt 
Ligevægt mellem Halvøens forskjellige Fyrster og Stater 
ved at understøtte de Svage og Truede med sine Skatte. 
Kepublikkens Form vedligeholdtes som i det romerske Kei- 
serdømmes første Dage; vi see Cosimo beklæde snart dette 
snart hiint mere eller mindre beskedne Embede i fire eller 
to Maaneder; men en Folkeforsamling, aldeles behersket af 
det mediceiske Parti, havde overdraget Valgene til fem 
Valgmænd, og Ketten til at udnævne disse havde Cosimo, 
saa at alle Embeder i Virkeligheden uddeeltes af ham. 

Denne Kegjeringsmaade var imidlertid meget fordeelag- 
tig for Communen: Cosimo lod opføre pragtfulde oftentlige 
Bygninger, og naar Statens Beskyttelse eller Udvidelse for- 
drede det, hvervede han Soldater for sin Handelskasse. 
Hans monarkiske Herredømme viste tillige sin moralske Beret- 
tigelse ved at sikki'e Privatlivet og ved den Høide, hvortil 
det bragte Kunst og Videnskab. 

Da den middelalderlige Kirkes skjønneste Barn, Billed- 
kunsten, fødtes, var Florents Plastikens Vugge. Her om- 
dannedes ogsaa den byzantinske Skoles geniale, men unaturlige 
Helgenbilleder til menneskelig Sandhed og Skjønhed. 

Allerede før den mediceiske Tid havde Florents fuld- 



Savonarola. 1(37 

bragt sine to middelalderlige Storværker: sin Domkirke og 
Dantes guddommelige Komedie. I begge dæmre allerede 
Erindringen om den gamle Tids sunkne Herligbed: Bygme- 
steren bar sat Pantbeon paa Kæmpesøiler, og Virgil fører 
Kirkens førstefødte Søn blandt Digterne til Paradisets Port. 
Det var forbeboldt den mediceiske Tid at feire den classiske 
Oldtids fulde Gjenopstandelse, og Oosimos Palads, bvis store, 
simple Former staae uforstyrrede til vor Tid, bar fremfor 
Alt været biin Gjenfødelses Arne. Her beredtes et Hjem 
for de Grækere, som flygtede for Tyrkernes Barbari med 
deres Forfædres allerede næsten begravede Aandsskatte : naar 
fra Livorno et mediceisk Skib meldtes med et antikt Gude- 
billede ombord eller med et nysfundet Haandskrift fra Græ- 
kenland, var der en Fryd som over en vunden By; ber fei- 
redes Platons Fødselsdag ved et platonisk Symposion; her 
opførtes terentiske Komedier, og da man vilde ledsage disse 
med Fløitespil, opfandtes Operaen. Her, bvor man talte 
Græsk og Latin, dannedes det rene Tungemaal, i hvilket 
Florents blev den Toneangivende for Verdens klangfuldeste 
Sprog. 

Kjøbmandsfyrsten i Florents var af Politik og Tilboie- 
ligbed tillige Fyrste i Kunstens og Videnskabens Riger. 
Privatlivet fandt i denne ædle Stræben en værdig Tilfreds- 
stillelse, ligesom paa Dantes Tid enhver betydningsfuld 
Mand maatte deeltage i Statsstyreisen; og Florentinerne 
fandt sig i at lyde en Herre, som tillige var Bærer for 
den nyeste Dannelse, og som forherligedes af den taknemlige 
Videnskab. Denne Tilbøielighed og denne Berømmelse var 
tilligemed den øvrige Arv gaaet over paa Oosimos Sønnesøn, 
Lorenzo, som med en svagere Fader til Mellemled atter 
hævede sig til Farfaderens høie Stilling. Meget var dog 
anderledes. Gjenvakte Erindringer om den fordums Eepublik 
maatte med Magt holdes nede. Lorenzos Broder var falden for 
en Sammensværgelse (Pazziernes), og han selv undgik med 
Nød dennes Dolke; men endnu reiste Folket sig for ham, 



108 Savoiiarola. 

Og udøvede en frygtelig Hævn paa hans Fjender. Lorenzo 
kaldtes med det paa Italiensk tvetydige Navn »principe«, men 
endnu bestode de republikanske Former, og ban skrev til sin 
Søn Pietro: skjøndt Du er min Son, er Du dog Intet uden 
en Borger i Florents ligesom jeg.« Forøvrigt var ban gift 
med en Fyrstinde Orsini, og Kjøbmandsforretningerne, som 
ban længe bavde ladet Andre besørge under sin Opsigt, 
bleve nu beelt opgivne, og Pengene sattes i Landeiendomme. 
Medens Cosimo bavde forstrakt Staten med Penge, brugte 
Lorenzo af dens Midler til sit Huusbold ; store Laan optoges, 
de derfor udstedte Statspapirer tabte ved Rentefodens Ned- 
sættelse deres balve Værdi, og Lorenzo lagde selv Beslag 
paa flere milde Stiftelsers Capitaler med fjern Udsigt til 
G odtgj øreise; bvad Slægten tidligere bavde udlaant, bavde 
alt Lorenzos Fader begyndt at indkræve. Medens det medi- 
ceiske Herredømme paa denne Maade undergTavedes, opret- 
boldt dog Lorenzo Florents's og Italiens Fred ved Vareta- 
gelsen af alle verdslige Interesser. Hans vordende Efterføl- 
ger, Pietro, var smykket med etbvert Sjælens og Legemets 
Fortrin; den yngre Søn Giovanni, med samme beelt verdslige 
Sands og Dannelse, blev i sit trettende Aar Cardinal og 
senere Pave (Leo X), og endnu var Mediciernes Palads 
Midtpunktet for en aandrig, ved Kunst og Videnskab for- 
berliget Livsnydelse. 

Paa denne Tid, en Foraarsqvæld, kom en Vandrer ned 
over Apenninernes sidste Høie, idet ban gik ben imod Flo- 
rents, bvis Domkirkes Kuppel og Folkeslots bøie Taarn 
ragede op over talrige Bygninger, der krandsedes af Oliven- 
skove. Vandreren var en Tiggermunk, temmelig lille og 
spinkel af Væxt; Ansigtet var blegt, den bøie Pande var 
mærket af tidlige Furer, Øinene skinnede klart. Næsen var 
stærkt bøit. Det var Savonarola eller, for at kalde bam med 
bans Klosternavn: Fra Girolamo. Han tilbørte en gammel 
og ædel Slægt i det lærde Padova; Bedstefaderen bavde 
staaet i stor Anseelse, først i sin Fødeby, dernæst i Ferrara 



Savonarola. 109 

som Naturgransker og Læge ved Hoffet. Barnebarnet syntes 
vel skikket til at vandre i Slægtens Spor; han havde tidlig 
gjort sig bemærket ved Kundskaber, men ogsaa ved ufor- 
staaede Særegenheder. Da var han en Dag pludselig for- 
svunden fra Fædrenehjemmet, og al Søgen bragte intet Spor. 
Endelig kom der Brev fra et Dominicanerkloster i Bologna, 
hvorhen han havde begivet sig: formedelst Verdens, især 
Italiens Fordærv havde han valgt Armoden til sin Kjærlig- 
heds Brud; for at redde den udødelige Sjæl vilde han give sit 
Liv. Nogle Digte, som Moderen senere fandt blandt hans 
efterladte Sager, udtalte samme Anskuelser, deels om Ver- 
den, deels ogsaa om Kirkens Fordærv saavel som samme 
brændende Kjærlighed til det Evige, til Gud, til Christus 
og til Madonna. 

Hans Hensigt var kun at tjene Klosteret som Lægbro- 
der, sysselsat med at sye Kutter eller dyrke Haven for ikke 
fra Verdens Aristokrati at komme midt ind i Kirkens; dog 
har han vistnok snart ved sine Foresattes Paavirkning be- 
gyndt de theologiske Studier, som vare nødvendige for en 
Prædikemunk. Saaledes gled fjorten Aars Klosterliv stille 
hen for ham, idet han undertiden holdt Forelæsninger deels 
over hvad man kaldte Philosophi, deels og helst over Pro- 
pheterne i det gamle Testamente, og undertiden som Faste- 
prædikant, uden at han med sin svage og hæse Stemme 
vandt synderlig Indgang hos Tiltiørerne. Engang overtalte 
han dog atten Soldater, med hvem han seilede over Poflo- 
den, og som dreve deres raae Spotterier, til at høre paa sig 
en halv Time; den var endnu ikke udløben, da elleve af 
dem laae for hans Fødder, under angerfuld Bekj endelse af 
deres syndige Levnet. Nu var han i sit syvogtredivte Aar 
bleven kaldet til San Marco-Klosteret i Florents som Lærer 
for Novicerne. 

Han begyndte sine Foredrag under en Kosenbusk i 
Klosterhaven, men da ogsaa Lægfolk strømmede til, drog 
man ind i Kirken. Her begyndte Savonarola den første Au- 



] IQ Savonarola. 

gTist 1489 at udlægge Gaaderne i Johannes s Aabenbaring. 
Grundtanken i hans Udlæggelse var: »Guds Kirke maa for- 
nyes ; først vil Gud tugte Italien med frygtelig Svøbe ; begge 
Dele ere nær for Haanden.« 

Tanken om en Keformation af Kirken opfyldte hele det 
femtende Aarhundrede; Kirken var afvegen saa vidt fra sit 
Forbillede, at den christelige Aand kun viste sin Tilværelse ved 
Fialelsen af Nødvendigheden af at slaae ind paa en ny Vei: 
»Jeg kunde vise Eder«, siger Savonarola, »at, om Kirken 
vedblev saaledes en Stund endnu, maatte Troen ganske gaae 
under, og derfor maa den fornyes.« Johan Huss var alt 
falden som Martyr for den Keformation, han paa egen Haand 
havde begyndt; men den samme store Kirkeforsamling, som 
idømte ham Martyrdøden, ønskede selv at fuldføre Kirkens 
Eeform og afsatte en Pave, som, bedækket med enhver mu- 
lig Skjændsel, næppe har troet paa den Gud, hvis Statholder 
paa Jorden han kaldte sig. 

Da Savonarola følte sit Kald som Mrkeforbedrende Pro- 
phet, stod den Grundtanke, af hvilken Keformationen senere 
fsemskjød, ham strax klar: at den hellige Skrift fører til 
Christus, ikke til Helgene eller jMadonna; at, hvis Christus 
ikke giver Syndsforladelse, da hjælper ikke Menneskenes 
Absolution, og at det ikke er Gjerningerne — Romerkir- 
kens, Jødedommens eller Hedenskabets Gjerninger — men 
Troen, som frelser. Derimod tænkte han ikke paa at om- 
støde de Sætninger, hvori Vestlandenes Christendom i om- 
trent et Aartusinde havde ordnet sine Forestillinger; den 
Forbedring, han troede paa, var en sædelig-religieus, som 
skulde føre hver Kirke tjeneste tilbage til den oprindelige 
Bestemmelse, som ved Kirkens overflødige Rigdom skulde 
lindre Fattigdom, som skulde medføre almindelig Bodsøvelse 
og atter lade den christelige Kjærlighedsaand herske over 
Menighederne. Derfor blev hans Reformationsprædiken til 
Bodsprædiken. Den bevæger sig i den simple, grelle Mod- 
sætning meUem det Hinamelske og det Jordiske, Christus og 



I 



Savonarola. IH 

Djævlen. Han udmaler Sjælens tomme Liv, naar den forta- 
ber sig i det Timelige, og Kædselen,*naar endelig Timen slaaer 
og Djævlen henter sit Bytte — hvorledes da selv Anger er 
forgjæves. Gud hader den Døende, og Ingen tør bede for 
ham; og til Modsætning stiller han den Tro, som agter 
Alt for Intet uden Gud, er l3'kkelig under enhver Sorg og 
glad gaaer Døden imøde. 

Som man ofte har bemærket hos enfoldige, endogsaa 
ubegavede Mennesker, at de ved at blive Bærere af en stor 
Tanke begeistres saaledes af den, at ligesom en høiere Aand 
taler igjennem dem, saaledes rørte sig ogsaa i hiin Munk, 
efterat Haabet om Kirkens Gjenfødelse havde grebet ham, 
Kræfter, hvis Tilstedeværelse han ikke selv havde anet. 
Der var i hans Bibelforklaringer altid endeel E ensidigt og 
Smagløst, som passede heelt ilde sammen med Florents's 
fine verdslige Cultur. De Dyder, som fordredes for at gjøre 
Kepubliken fri og Folket enigt, vare forlængst bukkede under 
for Dannelsens og Velstandens Tillokkelser ; der laa tillige i 
den mediceiske Pengevælde Noget, som virkede slappende 
og fornedrende paa Sjælene, saa at intet Kunstens eller Vi- 
denskabens Sving kunde hæve dem igjen. Hedenskabets 
Literatur havde ogsaa bragt sine Guders Sandselighed med' 
sig. Man pleiede vel ikke at bryde med Kirken; men man 
affandt sig daglig med den ved at høre en Messe og gik saa 
med freidigt Sind til Dagens Erhverv og Glæde. 

Men i deime selvtilfredse Tilværelse kastede Savonarola 
Følelsen af Øde og Tomhed ; der var noget Oprindeligt, 
noget Uimodstaaeligt i hans Begeistring og Frygt for Fol- 
kets evige Sjæle frelse. Naar han i Vrede omtalte, hvorledes . 
Biblen var altfor enfoldig for denne aandrige Dannelse, hvor- 
ledes Troen agtedes at være Munkes og følsomme Qvinders 
Sag, og naar han sagde om deres »hellige« Kunstnere: »De 
male Guds Moder med Vellystens Mærker«, naar han skil- 
drede enhver Alders og Stands forfængelige Higen og ved slaa- 
ende Bibelsteder fremstillede Hjertets skjulte Henmaeligheder 



1 12 Savoiiaroia. 

eller foreholdt selve de Troende, at de nok vilde gjore Vel, 
men ikke lide Ondt : da bleve Tilhørerne ofte grebne som af 
Kædsel og brede ud i lydelig Graad. Den Mand, som har 
opbevaret os nogle af hans Taler, siger, at han henreven af 
Talens Ild og qvalt af Taarer ofte ikke har formaaet at 
fastholde Slutningen. Klosterkirken blev snart for trang, og 
i Domkirken maatte man sætte høie Stilladser for at rumme 
de Masser af Mennesker, som alt Løverdag Nat droge ned 
fra Bjergene for her at søge Livsens Brød. 

Et Aar efter sin Ankomst blev Fra Girolam o Prior i 
San Marco. Man erindrede ham om den Skik at anbefale 
sig og Klosteret til Byens Overhoved, hvis Stammefader 
havde bygget det; men han svarede: »Er det Gud eller 
Lorenzo, som har tildeelt mig dette Embede ? Lad os anbe- 
fale Klosteret til den Hoiestes Naade.« Lorenzo frygtede 
Munkens aandelige Magt og lod for at vinde ham en stor 
Sum Guldpenge lægge i Klosterets Almissekasse. Ved dennes 
Aabning skilte Prioren Smaapengene fra Guldet og sagde 
til Munkene: »Hine ere nok til vort Behov; bringer dette 
til Fattigforstanderne i San Martine, at de kunne fordele det 
blandt de Fattige.« I næste Prædiken sagde han: »En tro 
Hund gjøer bestandig for at forsvare sin Herres Huus, og 
kaster en Røver et Been for den, skyder den det tilside og 
holder derfor ikke op at gjoe.« Ligesaa stormende som han 
var paa Prædikestolen, ligesaa mild og ligefrem var han i det 
daglige Liv, saa at Flere, som kom med Haan til ham, gik 
forsonede bort; men dybt var hans Had til Mediciernes 
Huus, som den Verdslighedens og Gudsfornegtelsens Kilde, 
hvis Strøm bredte sig over hele Staden; det tiltog i Styrke, 
efterhaanden som han levede sig ind i Florents 's Minder og 
i Kjærligheden til den republikanske Frihed. Ikke sjeldent 
slog hans Tales Lyn ned i det mediceiske Palads, hvorfor 
Lorenzo fik nogle ansete Borgere tn, som af sig selv, at 
formane Munken til mere Maadehold baade for Klosterets og 
den offentlige Freds Skyld ; men han svarede : > Jeg prædiker 



Savonarola. 113 

mod Lasten, som det var Skik i den gamle Kirke; hverken 
for Statens eller for Klosterets Skyld ere I komne; Lorenzo 
har sendt Eder; beder ham gjere Bod, ellers vil Gud straJffe 
ham og hans.« Man advarede ham om, at Lorenzo vilde 
landsforvise ham; han svarede: »Det bekymrer mig ikke; 
Eders Land er kun et Lindsekorn mod den øvrige Jord ; men 
det skal Lorenzo vide : »Han er Borger og den Første i Byen, 
jeg en fremmed, fattig Munk; dog vil jeg blive her, medens 
han maa gaae bort.« Disse to Mænd, som stode i Spidsen 
for saa modsatte Ketninger, have dog gj ensidig skattet hin- 
andens Værd; Savonarola sagde engang om Lorenzo, at han 
aldrig havde fundet noget andet Menneske, hvem Gud havde 
udstyret saa rigt med timelig Naade, og denne om Min: 
at det var den eneste sande Munk, han havde truffet. Lo- 
renzo døde den ottende April 1492, og Pietro godkj endtes 
strax i sin Faders Stilling. Han improviserede smukt, viste 
gjerne sin stadselige Skikkelse i festlige Optog og Eidder- 
spil og kunde maaskee beherske Florentinerinderne; men til 
at sammenholde det Parti, hvoi-paa hans Huus's Magt be- 
roede, havde han hverken Omsigt eller Kraft; hans Attraa 
var ved den neapolitanske Konges Hjælp og med Tilside- 
sættelse af de republikanske Former at grunde et virkelig 
arveligt Fyrstendømme, og allerede Lorenzo havde til Fortro- 
lige beklaget sig over Sønnens Uforstand og Anmasselse, 
som nødvendig maatte hidføre hans Huus's Undergang. 

Naar Savonarola efter de gamle Propheters Viis talte 
strengt om Feilene i Statens Styrelse og truede med Herrens 
Sværd, som snart vilde komme over Jorden, talte han ogsaa 
undertiden om en Konge, som med dette Sværd i Haanden 
vilde komme over Bjergene for at tugte Italiens Tyranner 
og reformere Kirken. Saaledes havde han alt længe præ- 
diket i en Tid, der var nedsunken i den dybeste Fred, da 
Carl Vin af Frankrig i Aaret 1494 med en mægtig Hær 
drog over Alperne, hvorved Begyndelsen skete til en Om- 
væltning af alle Italiens Statsforhold. 

Historisk Archiv. 1870. II. 8 



114 Savonarola. 

I Frankrig havde der længe været Tale om Arveret til 
Kongeriget Neapel, og i Italien hilsedes den unge Konge 
med Jubel af alle Misforneiede, som den, der skulde bringe 
dem Frihed og Eenhed. Pietro Medici var forbunden med 
Neapel; men da han mærkede, hvorlidet Florentinerne vare 
tilsinds, at komme ham kraftig tilhjælp, saae han den eneste 
Frelse i Kongens Naade, ilede uden Fuldmagt til den. 
franske Leir og indgik der et Forlig, efter hvilket han over- 
gav alle faste Pladser, saalænge Krigen varede, og lovede 
to hundrede Tusinde Ducater. Da Efterretningen herom 
naaede Florents, bred Misfornøielsen ud i lys Lue. 

For at skille Statens Interesse fra Pietros, sendte Sig- 
noriaet egne Ombud til den franske Konge med Prioren af 
San Marco som Ordfører. De traf alerede Kong Carl VIII i 
Pisa. Savonarola tiltaler ham i Prædiketone som den af 
Gud Udsendte, der skal frelse Italien og Kirken. Han opfor- 
drer ham til at styrte de Hovmodige og ophoie de Ydmyge, 
men Alt med Mildhed i dens Aand, som har udsendt ham; 
han siger fremdeles, at Gud har aabenbaret sin ringe Tjener,, 
at han ved svare Hjemsegelser vil rense sin Kirke, hvilket 
hele Byen kan bevidne, at han længe har forudsagt; rigtig- 
nok har han hidtil ikke nævnt den Konges Navn, ved hvil- 
ken det skulde skee, men visselig var det den franske Magt, 
han skjult havde hentydet til. 

Kong Carl, som var i sit to og tyvende Aar og aaben 
for hvert ædelt Indtryk, havde hidtil havt meget lidet Ud- 
seende af at komme som Guds Sendebud; men det var ham 
som Erobrer gavnligt, at Folkets mægtige religieuse Inter- 
esser Imyttedes til ham, og han modtog Savonarola som sin 
Prophet. Imidlertid var Pietro Medici vendt tilbage til Florents, 
hvor han fandt Alt forandret; Kegjeringspaladset var lukket for 
ham, der kastedes Steen efter ham, og medens han maatte 
samle sin Garde, væbnede Folket sig. Efter at være flygtede 
for Overmagten erklæredes Brødrene Medici for Forrædere, en 



Savonarola. 115 

Priis sattes paa deres Hoveder, og deres Kigdomme og Kunst- 
skatte faldt i Pøbelens Hænder. 

Savonarola havde ingen Deel heri. Den niende Novem- 
ber, da det mediceiske Huus's Stjerne syntes at slukkes, 
var han endnu i l-'isa: men vist er det, at, næst Medicierne 
selv, har han mest undergravet deres Magtsfyldes moralske 
Grundvold. Et ved ham istandbragt Forbund med Kongen 
sikkrede denne Tilstand og overlod det til Florentinerne selv 
efter de Franskes Afmarsch at ordne deres Forfatning. 

Det mediceiske Parties Flertal havde kun ladet sit 
Overhoved i Stikken, fordi han var bleven ubeleilig og over- 
flødig, og eftersom de sade inde med alle Embeder, fik det 
ved et Gj øglebillede af en Folkeforsamling valgt tyve Valg- 
mænd af sin egen Midte, som herefter skulde besætte alle 
offentlige Bestillinger. 

Men Prioren fra San Marco sammenkaldte en virkelig 
Folkeforsamling i Domkirken. Som en Folketribun og som 
en Prophet taler han om Kegjeringsmaaderne. Han priser 
Monarkiet, som har den guddommelige Verdensstyrelse til 
Forbillede, idet Petrus er indsat til Overhoved for alle 
Troende; men de eiendommelige Forhold i Florents fordrede 
en Folkestyrelse, som ikke udelukkede Nogen, der var dygtig 
til at tage Deel deri, og Statens Velgjerninger skulde komme 
hele Folket, ikke alene enkelte Slægter tilgode: »Gud alene 
vil va^re din Konge, Florents, som han fordum var Israels; 
hidtil har man vaklet mellem Enkeltmands Anmasselse og 
Folkets Tøilesløshed; herefter skal Staten grundes paa Guds- 
frygt og Kjærlighed til Næsten.« Og endnu under Partier- 
nes Rasen fordrer han almindelig Amnesti; alle Forviste, 
kun med Undtagelse af Medicierne, skulde kaldes tilbage. 
»Du har udsaaet Blod nok, uden at høste Fred derfor. 
Jeg har med klare Grunde viist dig, at et Rige bliver stærkt 
ved aandelig Magt, at dets Magt foreges, jo fastere det slutter 
sig til Gud. Men Ingen kan slutte en Pagt med Gud, som 
ikke har Fred med sin Næste.« 

8* 



\IQ Savonarola. 

For Folket var dette et Ord fra Himlen. Valgherreme 
traadte tilbage, den ene efter den anden, og forligte sig med 
Munken. Forfatningen gjennemførtes efter haiis Ideal: intet 
Demokrati i nyere Forstand, men et, der var bygget paa det 
historisk Givnes Grund. Han betragtede Standsforskjel som 
indfort af Gud; fra Arilds Tid havde af de omtrent ti Tu- 
sinde Familiefædre i Florents kun de tre Tusinde faaet fuld 
Borgerret ; de øvrige havde blot faaet Lov til at boe i Byen. 
Af hine Borgere skulde nu ikke Andre end de, som selv, 
eller hvis Forfædre havde styret Embeder, danne det store 
Kaad; det var lidt over to Tusinde, og de udgjorde altsaa 
det souveraine Folk, hvem Lovgivning, Bestyrelse, Dommer- 
myndighed i sidste Instans og Uddeling af Embeder tilkom. 
Forvaltningen skete ved et snevrere Raad paa firsindstyve, 
ved de otte Priorer i Signoria og ved en Gonfaloniere. For 
alle høiere Embeders Vedkommende optoges atter den maa- 
nedlige Vexlen, »thi,« sagde Munken »en Stat er velordnet, 
naar dens Styrere vide, at deres Handlinger om kort Tid 
ville blive bedømte.« 

Savonarola blandede sig ikke i Forvaltningens Enkelt- 
heder; dem afviste han som Noget, han ikke forstod sig 
paa. Men Staten lededes efter hans Planer, der bragtes i 
Udførelse af Francesco Valori, en graahærdet Statsmand af 
hensynsløs Redelighed, som stod i Spidsen for det folkelige 
Parti. Samtidige, som fra forskjellige Standpunkter bedømte 
Sagen, saasom Guicciardini, Italiens nøgterne Historieskriver, 
og Machiavelli, hvis Studium det var, hvorledes saavel den 
despotiske som den frie Stat skulde grundes paa Basis af 
reen verdslig Interesse, vidne med Undren om Munkens mo- 
ralske Magt, om, hvorledes uretfærdig erhvervet Gods afstø- 
des midt under den demokratiske Republiks feberagtige Spæn- 
ding, om Dødsfjender, som forsonedes, og om den vidunder- 
lige Kjærlighed til det evige og timelige Fædi'eland, som 
opfyldte Menneskene. 

I Savonarolas egen Bevidsthed var der skeet den Over- 



Savonarola, 117 

gang, at han fra at have været Reformationens Prophet skred 
frem til selv at blive Reformator. Endnu stod han paa streng 
katholsk Grund, han skærpede Klosterlivet og bevægede sine 
Munke til i Ordenens oprindelige Aand at afstaae al egen Be- 
siddelse. San Marcos Pragtbygninger vare bam for verdslige, 
og da tillige Novicernes Antal ki'ævede større Plads, lagde 
han Grunden til et nyt Marcuskloster, der skulde være fattigi: 
som Stalden i Betblehem. Hvad ban selv havde kjært af 
Bøger og Helgenbilleder, gav han bort, og da hans Ven, den 
gamle Fyrst Pico af Mirandola, lagde to Tusinde Guldstyk- 
ker i hans Hænder til Uddeling blandt Fattige og bad ham 
bruge de fire Hundrede til at udstyre sine Søstre, afslog 
han det. Han bavde ved Pavens Gunst opnaaet sin Ordens- 
afdelings Adskillelse fra den lombardiske Congi'egation, som 
Dominicanerklostrene i Toscana fer havde været undergivne, 
og kunde derved som General- Vicar for Florents og Fiesole 
uhindret indføre den strenge Regel, og være sikkret mod 
en lignende Forflyttelse som den, der engang havde ført 
ham til Florents. 

Her havde nu næsten al Lystighed Ende, selv de aar- 
lige Skuespil og de af Folket saa meget yndede Hesteløb 
paa St. Hansdag, hvilket bragte det i haard Strid med sine 
egne Beslutninger. Ogsaa paa Landet forstummede Folkeviser 
og Kjærligbedssange; man borte kun Psalmer. Lysten til 
Faste voxede saaledes, at Slagternes Taxt i Florents maatte 
nedsættes, og mange Osterier lukkedes. I Julen 1496 deel- 
toge indtil tretten Hundrede Bern under atten Aar — tbi 
først i denne Alder blev de Voxnes Klædebon anlagt — i 
den hellige Nadvere. Til Carnevalet gik disse Børn omfaing 
i de forskjellige Qvarterer og bade beskedent om Anatbema, 
d. e. det Forbandede. Mændene gav dem Kort, Terninger 
og Brætspil; Qvinderne vellugtende Vand, Sminke og falsk 
Haar ; ligeledes fik de Strengelege, Boccaccios Noveller, Ovids 
»Kunsten at elske«. Samlinger af Elskovssange og Drømme- 
bøger. Efter gammel Skik blev paa Tirsdagen i Fastelavns- 



118 Savonarola. 

Ugen et Baal fcændt paa Torvepladsen, om hvilket Ynglinge 
og Piger dandsede, idet de sang Ballader, som Lorenzo til 
Folkets Opmuntring havde digtet. Nu var der reist et py- 
ramideformet Stillads, hvorpaa alle hine Herligheder lagdes ; 
Folket var samlet, Signoriaets Mænd rakte de hvidklædte, 
med Oliegrene smykkede Born Fakler til at tænde Pyrami- 
den, som brændte under Trompetskrald, medens Børnene 
dandsede Runddandse om Baalet og sang Savonarolas 
fromme Sange. 

Man forsikkrer, at der ved denne Verdslighedens Auto 
da Fé blev opbrændt mange for Efterverdenen uerstattelige 
Malerier saavel af Baccio*), mere bekjendt under sit Kloster- 
navn Fra Bartolommeo, senere en Ven og Lærling af Ra- 
fael, som af andre ædle Mestre. En Samtidig siger i denne 
Anledning, at »hele det florentinske Folk synes at være 
gaaet fra Forstanden af Kjærlighed til Christus.« »Og dog,« 
tilføier Savonarola, »gives der ingen heiere Viisdom end 
denne Taabelighed for Christi Skyld.« Overfor en saadan 
Yderlighed maatte ogsaa den i Florents tidligere herskende 
Aand gjøre sig gj ældende. Om Savonarola havde der sam- 
let sig et ham aldeles hengivent Parti, som af Modstanderne 
kaldtes Piagnoni eller Hylere. I Spidsen for Oppositionen stod 
den fornemme og rige Ungdom, der følte sig ligesaa hindret 
af Folkevælden som af de strenge Sæder, og som kaldte sig 
Arrabiati, de Rasende , fordi de vare forbittrede over Munkens 



*) Baccio della Porta var selv en ivrig Beundrer og Ven af Sa- 
vonarola, gik i Kloster af Sorg over hans Død og afholdt sig 
her fra alt Arbeide. Hvis virkelig, som angivet, nogle af 
hans Arbeider skulle være blevne brændte, kan det kun have 
været Ungdomsværker, da han var født 1469. Han kan heller 
ikke med Rette kaldes en Lærling af Raphael, da denne først 
1504 som en tyveaarig Yngling kom til Florents, og Fra Bar- 
tolommeo dengang alt var den udviklede Kunstner; men deri- 
mod paavirkede de vel hinanden gjensidigt. Alle Bartolom- 
meos Arbeider ere Andagfsbilleder. Red. 



Savonarola. 119 

Narreregimente. Folkets store Eleertal heldede endnu til 
denne; dog forøgede Nedsættelsen af den borgerlige Myn- 
dighedsalder fra tredive til fire og tyve Aar hans Mod- 
standeres Tal i Folkeforsamlingen, og en ligegyldig Mængde 
stod snart midt imellem, spændt paa Stridens Udfald, da 
Savonarola æggede en ny, truende Fjende til Angreb. 

Florents var ham som Italiens Hjerte den Guds Hjord, 
fra hvilken Kirkens og Verdens Fornyelse skulde ud- 
gaae ; men hans Strafi^prædikener maatte fremfor Alt træffe 
dets Hoved, hiint nye Babel, i hvilket alle det gamle Roms 
Laster gjentoge sig i stigende Maalestok. Alexander VI 
havde kjobt den tredobbelte Krone af Cardinaleme og sagde 
spøgende, »at som Chi'isti Efterfølger havde han ikke blot 
givet sit Gods til de Fattige, men ogsaa til de Kige.« Saa- 
vel han som hans Børn, hine hoitbegavede og ryggesløse Bor- 
gia'er, vare plettede af Meeneed, Mord og Blodskam. I sin 
politiske Stilling fandt Paven det rigtigst at tilkjøbe sig 
den mægtige Munks Tavshed og lod ham tilbyde Cardinal- 
hatten. Savonarola svarede: »Gud forbyde, at jeg skulde 
blive utro i min Herres Kald; jeg ønsker ingen anden rød 
Hat end den, som er farvet i min egen Martyr doms Blod.« 
Derpaa indbød Paven ham til sig i Rom for, da han havde 
erfaret, at Savonarola ved guddommeKg Aabenbaring kunde 
forkynde tilkommende Ting, at tale med ham og ved ham 
komme til Erkj endelse af, hvad der behagede Gud ; han vilde 
modtage ham med faderlig Kjærlighed. 

Prioren fra San Marco undskyldte sig med, at efter 
alle gode og forstandige Borgeres Raad tillod Statens endnu 
valdende Tilstand ham ikke at forlade Florents. Men ikke 
øinende Andet fra Rom end Fordærv for Kirken, skrev han 
paa samme Tid til Kongerne af Frankrig og Spanien og til 
Keiseren, at istedetfor at tilbede det Uhyre, der nu beklædte 
St. Peders ophøiede Stol, og som ikke var Præst, ja ikke engang 
Christen, da han ikke troede paa Gud, skulde de ifølge et 
guddommeligt Bud sammenkalde et frit christeligt Concilium til 



120 Savonarola. 

Keformation af Kirkens Hoved og Lemmer. Kongen af 
Frankrig var ikke utilbeielig dertil og raadspurgte Docto- 
rerne i Paris om sin Ket i saa Henseende; et Brev desan- 
gaaende blev opsnappet og forelagt Paven. 

Herpaa fulgte følgende Brev i October 1496 til Con- 
ventet af San Marco; »Savonarola, som forkynder tilkom- 
mende Ting og derved har stiftet Tvedragt, som uden kir- 
kelig Bekræftelse paastaaer at være sendt af Gud og at tale 
med Gud, og at Christus selv maa lyve, om han lyver — skal 
indtil Udgangen af den mod ham anlagte Undersøgelse af- 
holde sig fra al Prædiken, under Straf af Bansættelse.« 
Ligeledes blev den florentinske Ordensaf delings Adskillelse 
tagen tilbage som en snildt anlagt List, og den blev atter 
underlagt den lombardiske Congregation. I sit Forsvars- 
skrift gjør Savonarola gj ældende, at det ikke var forbudt 
at vide tilkommende Ting, og at Gud talte med hvem ham 
behagede; dog havde han aldrig udgivet sig for en Prophet 
og aldrig ubetinget paastaaet, at, om han Ici, maatte ogsaa 
Christus lyve. Han maatte ved sine politiske Fjender være 
bagvasket i Kom. Gjenforeningen med den lombardiske 
Afdeling kunde paa Grund af Uligheden i Sæderne aldrig 
bringe Velsignelse. Den hellige Fader maatte paavise, hvori 
han var faret vild; han vilde da tilbagekalde det for den 
romerske Kirke og det hele Folk. Men han formaner tillige 
Paven til ikke længer at forsømme sin egen Sjæls Frelse. 

Paven havde angrebet Keformatoren der, hvor der var 
noget Uklart og Tvetydigt ved ham. I sine Prædikener 
har han rigtignok bestandig frasagt sig Navn af Prophet: 
»Jeg er ingen Prophet, heller ikke Søn af en Prophet, men 
det er jeg vis paa, at jeg taler Sandhed til Eder og ikke 
kan tage feil.« Stemmer fra Rom bebreidede ham, at han. 
havde rystet mange Mennesker ved at aabenbare skjulte Syn- 
der, som han var kommen til Kundskab om gjennem Brud 
paa Skriftemaalets Hemmelighed. I hans Prædikener fin- 
des ikke Spor deraf: han skildrer kim et syndefuldt Livs 



Savonai'ola. 121 

mørke Punkter, sora Enhver kj ender dem, der randsager sig 
selv, og som især den katholske Præst ved de mange Hem- 
meligheder, der tilhviskes ham, maa komme til bestemtere 
individuel Anskuelse af. Han siger engang efter en saadan 
Skildring: »Jeg nævner Ingen, men jeg er som et Hagl; 
hvo, som ikke vil træffes, maa beskytte sig med Dydens 
Kappe.« 

Dog, tilkommende Ting havde han forkyndt, og Troen 
paa, at han var Prophet, et Middel for den guddommelige 
Aabenbarelse, var det, som gav Folket i hans Hænder. 
Tvungen til nærmere Forklaring har han tilstaaet at have 
faaet mangen overnaturlig Veiledning, men at A anden kom 
og gik; i det daglige Liv kunde han feile som andre Men- 
nesker, og kun hvad han med den hellige Skrift som Grund- 
lag høitidelig havde prædiket om Straffedom og om Refor- 
mation, deraf vilde ikke det Ringeste blive uopfyldt. Heller 
ingen bestemt Tid paa Maaneder og Dage kan han sige, 
da Dommen vil bryde ind; han siger kun: »snart og hurtigt, 
thi den kommer, før I vente den.« Machiavelli, som med 
sit klare Blik stod ved Siden af ham, dommer saaledes: 
»Folket i Florents er hverken uvidende eller raat, og det er dog 
overbeviist om, at Fra Girolamo taler med Gud. Om dette 
er rigtigt eller falsk, vil jeg ikke bedømme, thi om saa stor 
en Mand bør man tale med Ærefrygt. Utallige troe det; 
skjøndt Ingen nogensinde havde seet noget Vidunderligt ved 
ham, var hans Liv, hans Lære, hans Tendens tilstrækkelig 
til at overbevise.« Hvad Plorents's Statssecretair her lader hen- 
staae tilsyneladende uafgjort, efterlader dog ingen Tvivl hos os. 
Hvad Savonarola forkynder om Fremtiden og tildeels frem- 
kalder ved sine Spaadomme, det var hans Hjertes Længsel, 
hans Hengivelse i Gud og hans geniale Forudfølelse. Men 
hvad der kun i Tusmørke gik op for ham, selv som Følelses- 
sag, maaskee ogsaa legemlig betinget, thi han er stundom 
under Bønnen faldet i lange Besvimelser, har stillet sig for 
hans anspændte Aand som guddonnnelig Indskydelse ligesom 



122 Savonarola. 

de Billeder, der under lange Nattevagter ere dragne forbi 
hans indre 83^1, have forekommet ham at være Aabenbarel- 
ser. »O Florents!« raaber han, »kunde Du see Alt, hvad 
der rører sig i mig, da vilde du see, at jeg er som et nys 
tillukket Fad med Most, der gjærer og syder og intetsteds 
kan faae Luft. Men seer ikke paa mig, den ringe Broder, 
et S3aidigt, taabeligt Menneske! Gud har villet, Florents, 
at Du skulde skue min Taabelighed for bedi'e at erkjende, 
at det er ham, ikke mig, som gjor Alt, og at han har 
aabenbaret mig det Skjulte.« Han har, som han siger, for 
Spotternes Skyld paaviist mange af sine Spaadomme som 
tagne af Biblen eller blot afledede af en naturlig Betragt- 
ningsmaade af Tingene; hvad der fra Først af stod tilhyllet 
for hans indre Syn, da han ved Bøn, Faste og Spægelse 
tilintetgjorde det Kj odelige i sig, er blevet lyst og hævet 
over al Tvivl. 

Paa denne Maade har han tilligemed det Folk, blandt 
hvilket han levede, troet paa sig selv og paa Tilfældet, som 
undertiden opfylder et dristigt Ord mere bestemt, end det er 
meent, har hildet ham endnu fastere i denne Tro, medens 
dog, da Opgj øreisens Dage kom, den menneskelige Videns 
Ufuldkommenhed stærkt paatrængte sig ham. 

Hvad Paven ikke kunde laste gjordes gjældende af 
den anden Tiggerorden, som misundelig saae paa Dominica- 
nernes voxende Magt; Franciscanerne dadlede Savonarolas 
Indblanden i Statssagerne: »En Guds Stridsmand befatter 
sig ikke med verdslige Anliggeder.« Hertil svarede han, at 
Deeltagelse i Statsstyrelse paa rette Maade ikke var at dadle; 
det havde mange Hellige gjort; hvad der gjordes til Guds 
Ære og for ]S[a3stens Velfærds Skyld, kunde ikke kaldes et 
verdsligt, men var et christeligt og helligt Formaal. Her- 
med vare begge Dele lastede: hans Spaadomme og hans 
politiske Færd, som havde hævet Munken saa høit, og som 
tillige bar hans Undergang i sig. 

Efter det romerske Forbud ophørte han en Tidlang med 



Savonarola. 123 

sin Prædiken og benyttede Pressen for sin Sag; dog gj ælder 
hans vigtigste Skrift »Om Korsets Seir« ikke ham selv, men 
Christus, og det er oprindelig ikke skrevet i Modersmaalet. 
Derpaa begyndte han atter at prædike, thi Prædikestolen 
er hans Throne : »Det bliver mig formeent at tale, men jeg 
tør ikke tie; Gruds Aand lader sig ikke kue. Paven er fort 
bag Lyset. Da jeg undlod at prædike, hævede sig atter de 
verdslige Lyster, mine Lam faldt i Ulvens Kløer: det er 
imod Kjærligheden at tie. og et Bud mod Kjærligheden er 
ugyldigt i sig selv.« 

Meget skete ogsaa, som bidrog til at undergrave hans 
Anseelse. Kongen af Frankrig havde erobret Syditalien og 
ladet sig krone som Konge af Neapel. Men kjede af de 
Fremmede, forenede Italiens Stater sig med Paven i Spidsen 
for denne nationale Liga, og Carl VIII maatte slaae sig 
igjennem sine Fjender for om mulig at see Frankrig igjen. 
Paa dette Tilbagetog revsede Savonarola ham med haarde 
Ord, fordi han ikke havde fuldfort Gruds Sag, hvorfor nu 
ogsaa Straffen kom over ham; dog lod han sig bringe til 
Taushed ved Kongens Løfter om snarlig Tilbagekomst. 
Denne havde i godmodig Letsindighed lovet Pisanerne Fri- 
hed, hvorpaa de havde styrtet de florentinske Løver i Arnoen, 
og de vilde nu, idet de fremfor Alt frygtede Florentinernes 
Hævn, ikke lade den franske Besætning drage bort, som 
næsten imod Kongens Villie holdt Borgen i Pisa besat. 
Medens saaledes Florentinernes vigtigste By holdtes tilbage 
af Franskmændene, indtil Venetianerne tog den, og medens 
det florentinske Omraade rundt om truedes af mægtige Fjen- 
der, og enkelte Byer fulgte Pisas Exempel, skrev Savonarola 
rigtignok truende Breve til Carl VIII, at Gud vilde lade 
svære Straffedomme komme over ham, hvis han ikke vendte 
tilbage til Italien; men sin Forudsigelse tro, holdt han dog 
fast ved det unationale Forbund med Frankrig, og Florenta 
hed dengang i hele Italien »Forargelsens Klippe«. 

Mediciernes Tilbagevenden forekom Arrabiaterne at 



124 Savonarola 

være det sidste Middel til at bryde Munkens Magt, og de 
forenede sig i dette Øiemed med Levningerne af det gamle 
mediceiske Parti, som ikke kunde taale, at kjække, driftige 
Haandværkere for nogle Timer lagde Skjødskindet fra sig og 
toge Plads i Thinget, og at de vigtigste Sager afgjordes, 
ikke efter Stemmernes Vægt, men efter deres Tal. Pietro 
havde tidligere selv henvendt sig til Savonarola om Tilbage- 
kaldelsen af sin Forviisning; da han kj endte og ærede ham, 
havde han kun lovet ham at leve rolig som simpel Borger, 
medens han havde budt Andre umaadelige Summer for sin 
Gjenindsættelse. Munken havde svaret, at han ikke vilde 
staae i anden Forbindelse med ham, end at han vilde bede 
for hans Sjæl. Nu skulde Pietro med en hemmeligt hvervet 
Kytt erskare komme for Florents om Natten og, understøttet 
indefra, i en Haande vending tage Byen. Ved en Pladskregn 
blev han opholdt nogle Timer, og en Flygtning kom ham 
i Forkjøbet. Da Signoriaets Medlemmer i deres Ski'æk sendte 
Bud til Prioren af San Marco, sad denne og læste i en Bog, 
hvorfra han ganske rolig saae op og sagde : »I Lidettroende ! 
Gud er med Eder! Mærk mine Ord! Pietro vil komme til 
Byens Port, og da vil han vende om!« Endnu engang op- 
fyldtes hans Spaadom; da Pietro inden Daggry kom, fandt 
han Portene lukkede samt Murene besatte, og da indefra 
ingen Haand rorte sig for ham, var det Eneste, han kunde 
gjøre, at drage bort igjen. 

Men inde i Byen indlededes en Proces mod Medviderne. 
Fem agtede Mænd, blandt dem en ærværdig Olding, der for 
tre Maaneder siden havde været Gonfaloniere, dømtes til 
Døden. Efter Forfatningen stod det dem frit for at appel- 
lere til det store Kaad ; men man havde Grund til at frygte, 
at Folket da af Medlidenhed vilde frikjende dem og holdt i 
i5aa Fald Mediciernes Tilbagevenden for uundgaaelig. Derfor 
sagde det herskende Parti, at de som Heiforrædere havde 
forbrudt Borgernes Eet, og de henrettedes i August 1497. 
Savonarola havde mulig kunnet redde deres Hoveder, men 



Savonarola. 125 

han havde tiet, sagde hans Fjender, medens han tillige havde 
forvansket en Lov, som han nogle Aar tidligere havde sat 
igjennem som gavnlig og nødvendig for Friheden. De Hen- 
rettedes Blodhævnere truede stadig hans Liv, og hans Til- 
hængere fulgte ham bevæbnede paa Prædikestolen. 

Pest og Hungersnod rasede i Mellemitalien ; Savonarola 
havde ingen andre Midler herimod end Hengivelsens og 
Kjærlighedens Gjerninger; en ved ham gjennemfert Beslut- 
ning om at modtage og pleie de til Florents strømmende 
Fattige forøgede kun Noden og forbi ttrede Hjerterne. 

Da man i Kom kom til Kundskab om den vaklende 
Folkestemning, vidste Paven, at hans Tid var kommen. 
Han sondrede Savonarola fra Kirken som den tørrede Green 
fra Stammen paa Grund af haardnakket Ulydighed og mis- 
tænkeligt Kjætteri. Fra alle Prædikestole i Florents skulde 
denne Banlysning forelæses, og alle Christne maatte skye 
den Forbandede under Trusel af lignende Straf. 

Næste Søndag uddeelte den Banlyste den hellige Nad- 
vere og besteg Prædikestolen i Domkirken: Uretfærdig Ex- 
communication erklærede han for ugyldig og beraabte sig 
paa gamle hellige Exempler; han vilde ikke staae imod Kir- 
ken, men meget mere kæmpe mod den sataniske Magt, som 
havde den i Vold, og manede til at vende sig fra den jordiske 
Pave til den himmelske, det er Christus. Franciscanerne og 
andre Munke havde strax høitidelig forkyndt Banlysningen i 
Domkirken under Klokkelyd og ved at slukke brændende 
Fakler, som de havde medbragt. Savonarolas Modstandere, 
som saae sig i den Nødvendighed at sætte en italiensk Poli- 
tik istedetfor en fransk, formeredes daglig, havde undertiden 
Fleertallet i Herreraadet og forbød ham at prædike. Dog 
fik hans Tilhængere, ved Embedei-nes hurtige Skiften, atter 
Overhaand; de reiste igjen de nedbrudte Forhøininger i Kir- 
ken og lode Paven forestille, at Fra Girolamo havde reddet 
Florents fra Hedenskabet. Alexander VI svarede med Tru- 
sel om at udtale Interdict over Florents og at standse al 



{26 Savonarola. 

Gudstjeneste, iiaar man ikke gav Slip paa den banlyste 
Munk. 

Hans Prædikener fra denne Tid ere mørke, heltemodige, 
fattede paa Døden: »Jeg er kommen ud paa det dybe Hav 
og længes tilbage til Havnen; jeg seer mig om overalt, men 
øiner ingen Mulighed for at komme tilbage. Spørge I mig, 
hvad Enden vil blive for os Alle paa denne Kamp, saa 
svarer jeg: Seir! Spørge I for mig i Særdeleshed, saa svarer 
jeg: »Død, thi naar Mesteren, som fører Hammeren, har 
brugt den, kaster han den tilside. Saaledes gjorde han med 
Jeremias, hvem han lod blive stenet, da hans Prædiken var 
endt. Men Eom vil ikke slukke denne Ed, og bliver den 
slukket, vil Gud tæ^ide en anden, ja den er allerede tændt 
paa alle Kanter; kun vide de det ikke.« Saaledes præ^dikede 
han i Marts 1498, trængt tilbage i sin ICosterkirke. 

Paa denne Tid, da Verden begyndte at vende ham 
Ryggen, fremkaldte han selv Tanken om en Gudsdom. Med 
Sacranientet i Haanden paa Marcuskirkens Balcon anraabte 
han den allestedsnærværende Gud om, at Himmelens Ild 
maatte fortære ham, hvis han havde prædiket eller talt 
Usandhed. Da tilbød en Franciscaner at bestaae Ildprøven 
imod ham; rigtignok vilde han omkomme derved, men det 
vilde ikke gaae hans Modstander bedre, om ikke et Vidun- 
der beviste hans Spaadommes Sandhed. Savonarola kaldte 
det at friste Gud; thi for at bevise, at Banlysning var 
ugyldig, behøvedes ingen Ildprøve ; det havde han beviist ved 
Grunde, som endnu ikke vare gjendrevne, hverken her eller 
i Rom; sine Spaadomme tvang han Ingen til at troe paa, 
han havde kun formaaet til et christeligt Levnet, dette var 
det Under, som ogsaa havde tørt til Troen paa hans Ord og 
paa Alt, hvad der kommer fra Gud. Men Fra Dominico, 
Prior i Klosteret i Fiesole, en alderstegen Munk af heUig 
Vandel, en fyrig Prædikant i Savonarolas Aand og saa fast 
i Troen paa ham, at han pleiede at sige, at før vilde Eng- 
lene og den hellige Jomfru falde ned fra Himmelen, end at 



Savoiiarola. 127 

et Ord af, hvad Fra Girolamo havde udtalt, ikke skulde skee — 
tilbød sig til Ildprøven ; »thi«, sagde han, »Prioren i San Marco 
var bevaret til en større Sag« ; Munkene i San Marco tilbode 
sig ligeledes hver og en med Navns Underskrift; ogsaa en 
Masse Koner og Piger ønskede at bestaae Prøven for ham: 
han kaldte det Mord. Men altfor ofte tidligere havde han 
troende forsikkret, at Gud, om fornødent gjordes, vilde stad- 
fæste hans Sags Sandhed ved at føre ham uskadt midt 
igjennem Uden, til at han nu kunde unddrage sig de Tro- 
endes Opfordringer. Efter at der i Franciscanerens Sted 
var traadt en Anden og atter en Anden af samme Orden, 
besluttede man endelig den fi-ygtelige Gudsdom, men uden 
den rette Tro derpaa, og uden at Kirken paa den Tid er- 
kj endte den for andet, end et Sagn fra den tidlige Mid- 
delalder. Overeenskomsten nedskreves høitidelig af Herre- 
raadet, som beherskedes af Munkens Modstandere; de syv 
Artikler, som Fra Dominico vilde slaae fast ved Ildprøven, 
indeholdt det Væsentlige af, hvad der bevægede Sindene, 
nemlig: Guds Kirke behøver en Reformation, den vil efter 
store Hjemsøgelser atter blomstre; de Ugudelige ville blive 
omvendte til Tro paa Evangeliet; Florents vil blive hjem- 
søgt og atter blomstre; Alt dette vil skee i vore Dage; 
Bansættelsen af Prioren af San Marco er ugyldig, og de, som 
ikke rette sig efter den, synde ikke. 

Middagsstunden den syvende April var bestemt til Prø- 
ven; paa Torvepladsen vare to Baal reiste, gjennemtrukne 
med Olie og Beg i en Længde af fyrretyve Fod; mellem 
begge var en Vei, næppe bred nok for et Menneske, og 
gjennem denne skulde de to Guds Stridsmænd gaae tæt efter 
hinanden. Bevæbnede omgave Pladsen, Raadsherrerne ind- 
toge deres Stole, Pladsen, alle Huse, alle Tage vare fulde 
af Mennesker, som i spændt Forventning oppebiede Udfaldet. 
Fra den modsatte Side kom Dominicanere og Franciscanere, 
som sang Psalmer, hvis Omqvæd Folket med mægtig Røst 
istemte. Da nu Baalet var tændt, og den svære Gang skulde 



128 Savonarola. 

begynde, opfordrede Franciscanerne deres Modstander til at 
tage en Kutte af deres Orden paa, da hans Klædebon maa- 
skee loinde være beskyttet ved Trolddom. Efter at dette 
var ordnet derved, at han byttede Dragt med en Ordensbro- 
der, vilde Dominico tage Cnicifixet med i Ilden, og da dette 
misbilligedes, foreslog Savonarola, at han skulde bære Mon- 
stransen med Hostien. Herved opstod mellem begge Ordener 
en lang Strid om, hvorvidt det var tilladt at udsætte Her- 
rens Legeme for at brænde op. Under denne Strid var det 
blevet Aften, en Pladskregn kom til, og Herreraadet befalede, 
at begge Partier skulde begive sig hjem. 

Man kan let tænke sig, hvilken Harme der bemægtigede 
sig hiint lidenskabelige, halvt troende, halvt tvivlende Folk, 
da det saae sig skuffet i Forventningen om et Mirakel eller 
dog et frygteligt Skuespil. Hvad enten dette Udfald var 
beregnet af Fransiscanerne eller var en Følge af alle Del- 
tagernes naturlige Frygt for Ilden, faldt hele Vægten af 
den skuffede Forventning dog paa Savonarolas Parti, thi kun 
dette havde paaberaabt sig det Vidunderlige. 

Da forlod Folket sin Prophet. AUerede paa HjemVeien 
forhaanedes Dominicanerne, og Prioren truedes. Næste Dag, 
Palmesøndag, bevæbnede Arrabiaterne sig, enkelte Piagno- 
nier (Savonarolas Tilhængere) sloges ned, og ved Vespertid 
stormede hele den fjendtlige Mæ'Ugde mod San Marco. Her 
ringedes med Stormklokken, de sidste Trofaste ilede til med 
Vaaben, der tændtes Ild i Porten, og de Basende trængte 
ind. Medens Savonarola kun vilde vide af aandelige Vaa- 
ben og laa bedende i Choret, kæmpedes der paa Liv og 
Død i Kirken til Midnat. Endelig sendte Signoria'et sin 
Vag-t med Befaling om, at alle Lægfolk strax under Døds- 
straf skulde forlade Klosteret, men Prioren og Fra Dominico 
skulde bringes til Paladset. Da bød Savonarola at lægge 
Vaabnene og gav sig i Fjendens Haand. Paa Veien be- 
skyttedes hans Liv med Nød og næppe; de, som sloge ham, 
raabte: »Spaa nu, hvem det var, der slog dig!« 



Savonarola. 129 

Det Følgende er en Eevolution, som iklæder sig Ret- 
tens Former: Herreraadet nedsætter en overordentlig Under- 
søgelsescommission og udstøder to Hundrede af Munkens 
Tilhængere af det store Folkeraad for at sikkre sig de næste 
Valg. Med Savonarola angreb man Folkestyrelsen, Forbun- 
det med Frankrig, den haarde Sædelære og Fremtidens Kirke. 
Hans Tilstaaelser forelæstes den nittende April for sex Munke 
fra San Marco og for ærværdige Borgere, Tilstaaelser, efter 
hvilke hans Forudsigelser ikke hidrørte fra A åbenbaring, 
men fra Granskning i Fornuft og i den hellige Skrift, og 
efter hvilke Berømmelse og Herskermagt havde været 
hans eneste Maal. Mistanken om en Forfalskning af denne 
Protocol udtaltes strax; det kommer ikke an derpaa, og 
Savonarola har ikke benyttet den eneste Leilighed, han havde 
til at erklære dette. Men syv Gange i den stille Uge 
spændtes han paa Pinebænken; af dette Rædselssteds Hem- 
meligheder er intet Sikkert trængt ud til os uden hans Suk: 
»Herre, er det nok, saa tag min Sjæl!« Han var brudt paa 
Sjæl og Legeme. Da han førtes bort, sagde han til Mun- 
kene: »Beder inderlig for mig til Gud, den hellige Aand 
har ganske forladt mig!« En raabte efter ham: »Jeg har 
troet paa dit Ord, og paa dit Ord ophører jeg igjen at troe!« 
Man lod ham ogsaa vide, at Carl VHI pludselig var død 
paa den samme Dag, da den ikke bestaaede Prøve havde 
dømt imod Propheten; dog blev den Tvetungethed, som 
hænger ved enhver Mirakelforklaring, tilbage; Nogle sagde: 
at Kongen var straffet ved en tidlig Død, fordi han tillige- 
med Munken havde narret det florentinske Folk; Andre, at 
Straffen var kommen over kam, fordi han ikke havde agtet 
paa den Formaning, Herren gjennem Savonarolas Mund havde 
sendt ham. Den sidste Afgj øreise blev forhalet derved, at 
Paven, hvis Begjæring om at faae den falske Prophet udle- 
veret blev afslaaet, da hans Fjender vilde see ham døe, 
maatte love at sende en Undersøgelsescommission. 

I Fængslet skrev Savonarola en Udlægning af den en 

Historisk Archiv, 1871). 11. 9 



130 Savonarola. 

Og halvtredsindstyvende Psalme. Det er en Efterklang af: 
»Min Gud, hvi har Du forladt mig!« det er Stemmen af 
en ængstet Sjæl, der er omspændt af Tvivl, som raaber til 
Gud, som anklager sit tidligere Liv for Hovmod, og som 
endelig finder Fred i Christus. Vistnok har han kæmpet 
mod Ærgjærrigheden, denne Lidenskab, som allersidst for- 
lader det høitbegavede Menneske. I Tilstaaelserne paa Pi- 
nebænken hedder det ogsaa : »Bestandig bevægede min Aand 
sig om hine store, almeennyttige Ting.« Hans Ærgj er rig- 
hed er gaaet ud paa atter at skaffe Italien Frihed og Kir- 
ken den apostoliske Christendom. Det Vigtigste af hans Ef- 
terladenskaber var en Hjerneskal af Elphenbeen. »Den«^ 
har han undertiden i lykkeligere Dage sagt, »er mig et 
Middel imod den forfæ^ngelige Æres Tillokkelser.« 

Dominicaner-Generalen var af Paven afsendt til den 
geistlige Undersøgelse med disse Ord: »Og om han var Jo- 
hannes den Døber selv, maa han døe! Paven sendte tillige 
fuldt Aflad saavel for de Voldsgjerninger, der vare skete 
for at kuldkaste Savonarolas Parti, som for dem, der havde 
holdt med ham ; og Mangfoldige ilede hen for at faae Aflad 
for den Synd at have hørt hans Prædikener. Ved Under- 
søgelserne og den gjentagne Tortur for den pavelige Com- 
mission har Savonarola paastaaet at have sagt Meget, som 
kun var ham aftvunget paa Pinebænken, hvor hans Aand 
ikke var sig selv mægtig. I Retten foreslog en Stemme, at 
man skulde begrave Munken i en Fæstning: »der vilde han 
endnu kunne skrive Meget til Guds Ære, og som kunde 
blive Italien til Gavn og Fryd.« Men man henviste til den 
Fare, som ligger i Folkets bevægelige Stemning. »Kun et 
dødt Menneske kan ikke føre Krig.« 

Den tre og tyvende Mai, Dagen for Himmelfartsdagen,, 
var bestemt til Dommens Fuldbyrdelse; Fra Dominico og 
endnu en Munk, en Søvngænger og Visionair, vare bestemte 
til at dele Savonarolas Skjæbne. Om Morgenen rakte han 
sig selv og sine Lidelseskammerater den hellige Nadvere. 



Savonarola. 131 

Han sagde : »Herren vilde doe for mine Synder, skulde jeg- 
da ikke ville hengive det usle Liv af Kj ærligbed til ham.« 
En Biskop, tidligere Savonarolas Elev, tog efter Pavens Be- 
faling den præstelige Værdighed fra de tre Munke som 
Ugudelighedens Sønner, som den hellige Kirkes Forfølgere 
og Folkets Forføre le. Idet han tog Savonarola ved Haan- 
den, sagde han: »Saaledes skiller jeg Dig fra den seirende 
Kirke!«, men han svarede: »Fra den stridende, ikke fra den 
seirende Kirke; thi det formaaer Du ikke!« Men da Mun- 
kekutten toges af liam, græd han. Derefter udtalte Domini- 
canergene ralen den geistlige Kj endelse, der fordømte dem 
somKjættere, og sluttelig oplæste Herreraadet Dødsdommen 
for almindelige Skjændselsgjerninger, paa Grund af hvilke 
den geistlige Ret havde overgivet dem til den verdslige. 

Paa Pladsen foran Folkeslottet var atter reist et Baal, 
over hvilket Galgen ragede høit i Yeiret i Form af et Kors. 
Paa Siderne heiaf hængtes Munkene, i Midten Savonarola. 
Af Mængdens raae Skrigen hørte man Raabet : »Nu, Munk, 
er det paa Tiden at gjøre Mirakler!«, og mange af hans 
Tilhængere ventede et Under af ham. Han døde uden at 
have bekjendt sin Skyld for Folket, uden at have bevidnet 
sin Uskyld og befalede ogsaa sine Lidelsesfæller, som ikke 
ophørte at troe paa ham, at døe i Taushed, ligesom Christus, 
der dog var langt uskyldigere end de og lod sig føre som 
et Lam til Slagterbænken uden at oplade sin Mund. Flam- 
merne sloge iveiret, og Asken strøedes i Arnoen. 

Strax efter Henrettelsen ski'ev Dominicaner-Generalen 
til Paven, at Munken havde engang formastet sig til at sige, 
at, om han løi, vilde Gud lade hans Liv ende ved en Strikke 
og hans Legeme brænde til Aske samt udstrøes for Vind og 
Regn — Alt dette havde man fuldbragt, for at der ikke skulde 
mangle Noget i hans Spaadom. 

Men hans Ven, den store Maler 1^'ra Bartolommeo, gik fra 
Retterstedet til sit Værksted, hvor endnu Vennens Billede stod. 
Og han tog en Pensel og drog en Mar, gylden Stribe om hans 



132 Savonarola. 

ædle Hoved. Saaledes hænger dette Billede, som fremstiller 
en forsonet Sjæls klare Ro, beskyttet ved Florents's Minder og 
ved Dominicanernes modige Sammenslutningsaand, endnu til 
vore Dage i Fra Girolamos Celle. Og en saadan Glorie har 
idetmindste ligesaa megen Magt som en pavelig Bulle ; »thi,« 
som Luther skriver i sin Fortale til Savonarolas Udlægning 
af den en og halvtredsindstyvende Psalme: »Christus kano- 
niserer ham ved os, om saa Paven og Papisterne maatte 
briste derved.« Prioren af San Marcos Undergang var en 
nødvendig Begivenhed. I det Væsentlige, hvor han var sik- 
ker paa ikke at tage Feil, har han heller ikke gjort det: 
men et andet Folk og en ung Mand, hvis Hjerte alt den- 
gang slog Evangeliet imede, var det forbeholdt at gjennem- 
føre Reformationen. Savonarola var den sidste Prophet. 

Oversat af H. F. 



Uakskovs tvende Overgivelser* 



I. 
1658. 



Jjigesaa overmodigt og tillidsfuldt det danske Folk 1657 
havde begyndt Krigen med Sverige for at fere sig dette Riges 
formeentlige Forlegenhed til Nytte i det Haab derved at 
faae den ulykkelige Fred til Brømsebro udslettet, ligesaa 
hurtigt og fuldstændigt tabte det alt Mod og Besindighed, 
da den tappre Kong Carl X Gustav kastede sig ind i Dan- 
mark og ilede fra Halvøen over til Øerne paa den lisbro, 
Forsynet paa en saa vidunderlig Maade slog for ham. 

Nakskovs skammelige Overgivelse i Aaret 1658 kan 
tjene som et Vidnesbyrd om den Forsagthedens Aand, der 
havde grebet hele Folket, og som i Historien kun finder et 
Sidestykke i Preussernes Optræden efter Slagene ved Jena 
og Auerstådt. Man har hidtil antaget, at Fæstningen blev 
overrumplet i den Grad, at man ikke vidste af Svenskerne 
at sige, førend de stode foran Byens Porte, og at Corfitz Ul- 
feldts Overtalelser fuldendte, hvad den paniske Skræk havde 
forberedt; men om Ulfeldts Nærværelse foran Nakskov tier 
Historien, og hvad Overrumplingen angaaer, saa er det nu 
blevet beviist, at man i Byen i saa god Tid vidste Besked 
om Svenskernes Ankomst til Laaland, at man allerede havde 
truffet de nødvendigste Forberedelser til at modtage dem, 



134 Nakskovs tvende Overgivelser. 

ja endog samlet Landbefolkningen, for at denne kunde være 
Besætningen og Borgerskabet behjælpelig med Byens For- 
svar. Kun Aanden, der skulde lede dette, manglede aldeles ; 
for Ammunition og Fæstningsværkerne var der serget længe 
forud. 

Allerede under en og tredivte Marts 1651 skriver Kong 
Frederik den Tredie saaledes til Erik Eosenkrands*) : »Efter- 
som vi ere komne i Forfaring, Nakskovs Fæstning at være 
meget brøstfældig**), saa bor den snarest sættes i til- 
børlig Stand.« 

Den otte og tyvende Juni 1653 tilskreves der Frederik 
Bårne vitz fra Kjøbenhavn saaledes: »Vor Gunst tilforn: 
Vi bede Dig og naadigst ville, at Du med Adelen i vort 
Land Laaland handler og taler, at de ville bevillige deres 
Bønder, at arbeide og reparere den Fortitication udi vor 
Kjøbstad Nakskov.« 

Det var imidlertid ikke alene til Adelen, at en saadan 
Befaling udgik; thi i den følgende Maaned fik Flemming 
Ulfeldt og ovennævnte Frederik Barnevitz Ordre til at rette 
en lignende Anmodning til Borgerne i de laalandske Kjøb- 
stæder. 

Man seer imidlertid, at Kegjeringen ogsaa paa andre 
Maader greb Sagen an med Forsynlighed, thi den sjette No- 
vember 1653 fik Axel Urop Brev om snarest muligt at skikke 



O Smaalandske Tegneiser VIII Fol. 22, velvillig meddelte Forf. 

i Afskrift fra Geheimearchivet af Hr. Cand. theol. Jantzen. 

Erik Rosenkrands til Rosenholm var Landcommissarius og 

Rigsraad, Lehnsmand paa Halsted Kloster 1642—58. Rhodes 

Samlinger, ny Udgave. 
') Fremhævet i selve Brevet, hvis Bogstavering er ombyttet med 

den nu brugelige. De følgende Uddrag skyldes ligeledes Hr. 

Cand. Jantzen 
*) Til Rudbjerggaard og Fredsholm, Befalingsmand over Ny- 

kjøbing Lehn, Landcommissair i Laaland og Falster 1653. 

Rhodes Samling. 



Nakskovs tvende Overgivelser. 135 

en Ingenieur til Nakskov »som om Værkerne der samme- 
steds saavel som om hvis Andet dertil udkræves kan gjeres 
nødvendig Anordning«, og under samme Dato tilskreves der 
Flemming Ulfeldt »om Nogen af Borgerskabet i vor Kjob- 
stad Nakskov for nøieste Priis mueligt er at handle om en 
Plads og fornødent Huusriim, hvorudi de Stykker »Gevehr« 
og anden Munition kan forvares, ophænges og henlægges.« 

For ogsaa at skaffe fornøden Plads for Besætningens 
Proviant fik Flemming Ulfeldt fra Nykjøbing paa Falster den 
tredivte October 1656 Ordre til at lade Kornhuset i Nak- 
skov forlænge; men det er imidlertid næppe gaaet saa rask 
med denne og de øvrige Foranstaltninger, navnlig Fæstnings- 
værkernes Udbedring af Adelen og Borgerne, som Regjerin- 
gen har ønsket og ventet, thi under tre og tyvende Mai 
1657 udgik der fra Kjøbenhavn en Skrivelse til Lehnsmæn- 
dene om »at paaskynde, at de Forskjellige, hvem det til- 
kommer i deres Lehn, gjøre deres tilskikkede Part af 
Nakskov Byes Fortification færdig.«, og en lignende Opfor- 
dring udgik senere (den fire og tyvende October s. A.) til 
Kjøbstæderne paa Øen. 

Man seer heraf, hvorledes Fæstningsværkerne efterhaan- 
den, skjøndt meget langsomt, fik den Styrke, som gjorde 
Byen saa stærk ligeoverfor fjendtlige Angreb; men Re- 
gjeringens Omsorg for dens Sikkerhed var dermed ingenlunde 
forbi; thi allerede den flortende Juni s. A. skrives saaledes 
til Frederik Urne: »Vi bede Dig og naadigst ville, at Du 
paa vore Vegne begjærer af Adelen, som Gods haver paa 
vort Land Laaland, at de ville bevillige, ligesaavel som 
Adelen i vore Lande Sjælland og Skaane bevilliget haver, at 
af hver Gaard strax udleveres til Nakskov Fæstnings For- 
nødenhed sex Palisader, fem Qvarteer tykke omkiing og fem 
Alen lange, eftersom det dem selv som det ganske Land er 
magtpaaliggende«, og under syv og tyvende November 1657 
tilskiives der den Samme, ligeledes fra Kjøbenhavn: »Vi bede 
og naadigst ville, at Du lader forsikkre vor Fæstning Nak- 



136 Nakskovs tvende Overgivelser. 

skov paa en ved Enden af Broen, som derimellem og be- 
meldte By over gaaer, til hvilken Ende Du og der paa Øen 
det Fornødne og til desto bedre Forsikkring haver at hen- 
lægge, tagende ingen Forsømmelse herudi, eftersom heieste 
Magt derpaa er anliggendes.«*) 

Hvad Krudt angaaer, da var Byen allerede bleven for- 
synet dermed i rigelig Mængde, hvilket sees af et Konge- 
brev, dateret Kjøbenhavn den attende November 1657, som 
bemyndiger Christopher Steensen**) at hæve sytten Hundrede 
Daler af Landkisten, for hvilke han havde kjøbt Krudt til 
Laalands og Falsters Fornødenhed. 

Da Alt saaledes syntes ordnet til Fæstningens Forsvar 
stod der kun tilbage at faae en dygtig kommandant ud- 
nævnt, men en saadan traf Regjeringen ikke i Ridder og 
Oberst Franciscus Edmond, som ifølge et Kongebrev af ni 
og tyvende November 1657 skulde forsynes med fornødent 
Qvarteer og Underholdning i Byen. 

Som vi vide, tog Krigen, der var bleven erklæret den 
første Juni 1 657, en saa fortvivlet Vending, at man i Dan- 
mark maatte være forberedt paa enhver Eventualitet, og det 
kan derfor ikke undre os at læse følgende Kongebrev, dat. 
Kjøbenhavn den første Februar 1658, til Erik Rosenkrands: 
»Vi bede Dig og naadigst ville, at Du gjør dit Bedste til 
at sammendrage alt det Laalandske og Falsterske Landfolk i 
vor Fæstning Nakskov, saa og der at lade indføre al den 
Fourage, som af Landet meest tilkommes kan«, og den tre- 
die samme Maaned fik Erik Rosenkrands yderligere følgende 



'''•) Denne er det saakaldte Færgeland, til hvilket Broen blev 
anlagt 1629 og senere fors3'net n:)ed en Vinde, nærmest for i 
paakommende Tilfælde at afbryde Communicationen, da Sej- 
ladsen paa den Tid og ad den nu inddæmmede Aunedefjord 
maa have tabt al Betydning. 
**) Rimeligviis Oberst og Eier af Frederiksdal. (Kbhvns. Saml. 
ny Udg.) 



Nakskovs tvende Overgivelser. 137 

Brev : »Vi bede Dig osv., at Du Dig strax henbegiver til os 
elskelige Fru Anna Elisabeth v. d. Groben*), der Du Flid 
gjøre hende at bringe til at stande alle sine Stykker, samt 
alt Andet, hvad »Gevehr« og Munition hun haver, til vor 
Fæstning Nakskov, hvortil Du og haver at anordne det 
strax ved Nat og Dag at did forskaffe.« Denne Skiivelse 
var ledsaget af en anden af samme Dato til Fruen selv, saa- 
lydende: »Vi bede Eder og naadigst begjære, at Eder ville 
lade beqvemme til at forunde os alle Eders Stykker saavel 
som al anden »Gevehr« og Ammunition med Underlaget, som 
paa Eders Gaard Oreby findes, og det til vor Kjobstad Nak- 
skov at være følgagtig, naar os elskelige Erik Eosenkrands 
det beg] ærendes er, hvor vi igjen vil lade Eder forsyne til 
nøiagtig Betaling i Fredstid.« 

En Deel af Landboerne, rimeligviis de fra nærmeste 
Sogne, sees vel at være komne til Nakskov for at forsvare 
den, hvorimod Fjendens Hurtighed forhindrede, at Stykkerne 
fra Orebygaard førtes ind i Fæstningen. Efter al Kimelig- 
hed kom ikke engang følgende Brev til den, der skulde 
have det, endsige at det, hvorom Skrivelsen taler, blev an- 
skaffet. Brevet er stilet til Erik Kosenki*ands, dat. Kj ©ben- 
havn den tredie Februar 1658, og lyder saaledes: 

»Vi bede Dig osv., at Du gjører Din yderste Flid til 
at forskaffe Commandanten i vor Fæstning Nakskov saameget 
Jern, som han til Fæstningens Fornødenhed uforbigjængeli- 
gen behøver. Vi ere og naadigst tilfredse, at fem Tusinde 
Palisader af Kiis, Eeg og Bog maae hugges i Halsted Klo- 
sters Skove, havendes derhos Indseende, at paa Fæstningen, 
til dens Defension arbeides saavidt meest muligt er og i 
Synderlighed, at den ved den Side imod Stranden forsikkres.« 

Det sidste Kongebrev, som haves før den første Over- 



*) Til Gundersholra, gift med Hr. Flemming Ulfeldt „en stille 
sygelig Herre." Rhodes Samling n. Udgave. 



138 Nakskovs tvende Overgivelser. 

givelse skete, er dat. Kjybenhvii den sjette Februar, netop 
Dagen fer Byen capitulerede, og indeholder en Ordi-e til 
Christopher Lindenov om at samle Folk og Proviant i 
Nykjøbing. 

I »Danske Samlinger« første Hefte 1 865 findes et Selv- 
forsvar af Oberst Henrich Volrath Both, der giver værdifuld 
Oplysning om denne Overgivelse, hvis Skanmielighed derved 
fremtræder i et endnu sørgeligere Lys, idet man seer, at 
det alene var Feighed hos Garnisonen og Borgerskabet i 
Forbindelse med en sorgelig Raadvildhed hos Commandanten, 
som foraarsagede, at denne stærke, velforsynede Fæstning 
overgav sig saa skjændig, at man endog maatte lede efter 
Fjenden for at faae en Capitulation afsluttet og Svenskerne 
ind i Byen. 

Det vil være overflødigt her at aftrykke dette mærkelige 
Actstykke, hvori Forfatteren naturligTiis saa meget som 
muligt har søgt at rense sig, Garnisonen og Commandant- 
skabet, og vi skulle derfor blot fremhæve de mærkeligste 
Punkter i samme. 

Saasnart Oberst Both fik Underretning om, at Fyen og 
Langeland vare indtagne, ilede han ned til Færgestedet, rime- 
ligviis Taars*), hvor han efter sit Skjøn umuligt kunde for- 
hindre Fjendens Landgang, om den forsøgtes. Han lagde 
et Compagni Bønder som Strandvagt paa dette Sted, op- 
stillede et andet Compagni en Fjerdingvei fra Nakskov 
paa Veien til Færgestedet og gjorde alt Muligt for at be- 
væge Ridefogderne til at sende Bønderne til Fæstningen, 
hvor der, nogle Ryttere fraregnede, kun synes at have været 
et Par Hundrede indfødte danske Soldater; — men det blev 
ved gode Løfter. Faa eller ingen kom. 

Den fjerde Februar kom Svenskerne trods Oberstens 



Paa Vestkanten af Laaland, halvanden Miil fra Nakskov, og 
det nærmeste Overfartsted til Langeland. Red. 



Nakskovs tvende Overgivelser. 139 

Foranstaltninger (!) iland, plyndrede Gaarden Grimsted, det nu- 
værende Frederiksdal, hvorfra de bortførte den unge Junker 
Steensen, og om Lørdagen kom i Dagbrækningen endog en 
Afdeling af tredive Ryttere foran Udenværkerne af selve 
Fæstningen og skjøde efter Besætningen. Saasnart Obersten 
hørte dette, var han gaaet til Bønderne, der paa tredie 
Nat havde holdt Vagt paa Voldene i denne strenge Kulde, 
og, da han var det danske Sprog mægtig, havde han 
fordeelt dem til deres Faner og opmuntret dem til Tapper- 
hed. De bade blot om 01 og Brød, eftersom de havde op- 
brugt al deres medtagne Proviant, men lovede derhos, at 
de skulde forsvare Voldene ved Borgernes Side. 

Nu gik Obersten tilligemed Coimuandanten og Lehns- 
manden fra Aalholm foruden flere Officerer til Commis- 
sairen samt Borgemester og Raad, for hvem de indtrængende 
frembåre Bøndernes Ønsker; men der var Litet at opnaae 
af dem. 

Klokken to om Eftermiddagen meldtes der nu, at flere 
fjendtlige Skarer tydeligt lode sig see paa Isen og nærmede 
sig Fæstningen ogsaa ad andre Veie; Rytterne ved Stran- 
den trak sig deifor tilbage, og Commandanten lod Portene 
lukke. Man omhuggede en Deel store Træer og nedrev 
noget Plankeværk, der kunde tjene Fjenden til Dækning, 
Forholdsregler, som man tidligere forgjæves havde anmodet 
Borgemester og Raad om at besørge. 

En Time senere kom en svensk Trompeter for at op- 
fordi'e Fæstningen til Overgivelse ; men han fik et djærvt Af- 
slag af den tilfældigviis (!) tilstedeværende Commandant. 

Oberst Both gik nu atter hen til Bønderne, hvem 
han paa det Kraftigste opfordrede til Tapperhed. Disse 
lovede Alle som Een at ville slaaes til sidste Mand, 
naar de blot maatte faae de forønskede Levnetsmidler, 
og Borgerne vilde kæmpe ved deres Side ; men efterat 
Obersten havde lovet dem, at begge Dele skulde skee og 
for denne Sags Skyld atter var gaaet til Borgemester og 



140 "Nakskovs 1 vende Overgivelser. 

Raad, stødte lian paa en Skare Borgere, der havde om- 
ringet Commandanten, som om de vilde ombringe ham, idet 
de i Heftighed spurgte ham, hvorfor man havde fornaglet 
tre Kanoner paa Voldene, og hvorfor han ikke havde raad- 
ført sig med Borgerskabet, før han havde svaret lYompe- 
teren, som ske et var. Obersten fik dem nogenlunde stillede 
tilfreds; men nu begyndte alle Borgerne at forlade Voldene, 
og da han derefter kom til Bønderne igjen, vare ogsaa 
Mange af disse løbne deres Vei; de Tilbageværende erklæ- 
rede, at ogsaa de oieblikkelig vilde gaae hver til Sit, dersom 
ikke Borgerne atter kom tilbage til dem; Obersten ilede 
paany til Commissairen, Borgemesteren og Raadet, der vare 
samlede i den gamle Borgemesters (Niels Nielsens) Huus, 
hvor ogsaa mange Adelige fra Landet og de iornemste Bor- 
gere vare tilstede; men uagtet Flere af de Sidste sluttede 
sig til ham, da han raadede dem til at forsvare Fæstningen, 
bleve han og de samt Commandanten aldeles overstemte, og 
Borgerne udnævnte fire Mænd af deres Midte, som skulde 
reise ud til Svenskerne for at overgive dem Fæstningen (!) 

Som en af de værste Skrighalse ved denne Leilighed 
nævner Obersten en »Visiter« ved Navn Severin Persen. — 
Selv drog den tappre Oberst et Qvarteer senere ud af Byen. 

Medens denne Beretning kaster al Skyld for denne 
lumpne Overgivelse udelukkende paa Borgerskabet, seer man 
fra andre Kilder, at dette lægger Ansvaret for denne lige- 
saa bestemt paa Garnisonen. Den ene Part kan her næppe 
bebreide den anden Noget; men Historien maa dog udtale 
sin største Fordømmelse over Miiitairet og da fornemmelig 
over Commandanten. Thi man blev ikke, som man tidligere 
har antaget, overrumplet af Svenskerne; man vidste i beti- 
melig Tid, at man kimde vente Fjenden foran Voldene, og 
med den Aand, der rørte sig hos Bønderne, det eneste Lys- 
punkt i denne sørgelige Historie, kunde en eneste bestemt 
og kraftig Charakteer have indgivet Alle i Byen det Mod, 
der siden saa glimrende stod sin Prøve, da Borgerne skulde 



Nakskovs tvende Overgivelser, J^| 

til at hævne den Skam, der ved denne Overgivelse var over- 
gaaet B3^en. 

Der blev ievrigt senere talt meget om Forræderi, en 
Beskyldning, der i Reglen folger i Hælene paa enhver Krigs- 
begivenhed, hvor den sunde Fornuft i forste Øieblik forgjæves 
søger efter andre og bedre Grunde for et skeet Uheld, og 
see vi hen til Borgernes Fortornelse over de tre fornaglede 
Kanoner, er saa Meget klart, at Tanken om Forræderi iblandt 
Militairet, mulig endog af Commandanten selv, opstod i Byen 
ligesaa tidlig som Svenskerne kom for dens Porte. 

Den mærkeligste Uovereensstemmelse imellem dette 
vigtige Actstykke om Fæstningens Overgivelse og de Efter- 
retninger, man har derom fra andre Sider, er den, at Obersten 
sætter Svenskernes Ankomst for Byen til Lørdag Morgen 
tidlig, medens det udtrykkelig hedder i Kirkebogen, som 
endnu opbevares, at Anskriget om, at Svenskerne vare for 
Byens Porte, skete om Søndagen den syvende Februar, me- 
dens Menigheden var i Herrens Huus, »og forvoldte dette et 
saa stort Røre i Kirken, at Fadderne til et Barn, som var 
døbt, løb ud af Kirken med alle de Andre, saa at der ikke 
blev offret.« Man kan ikke bringe disse to Datummer i Over- 
eensstemmelse ved at antage, at det var den svenske Garni- 
sons Indrykning, som først fandt Sted den syvende Februar, 
medens Opfordringen til Overgivelse blev gjort Dagen forud; 
thi deels er det uantageligt, at Garnisonens Ankomst til 
Fæstningen kunde foraarsage et saadant Røre i Kirken 
blandt de Tilstedeværende, som jo Alle maatte være forbe- 
redte derpaa, og dernæst stemmer Alt overeens i det Punkt, 
at Svenskerne rykkede ind i Byen samme Dag som Over- 
givelsen skete. 

Lægge vi endnu hertil, at det er vist, at den svenske 
Konge overnattede paa Frederiksdal Natten imellem den 
sjette og syvende, og at Deputationen forlod Byen Klokken 
ti Formiddag, efter at man blot en Times Tid havde holdt 
Raadslagning om dette vigtige Skridt, føres vi paa mange 



142 Nakskovs tvende Overgivelser. 

Maader til at antage, at Obersten har forhusket sig an- 
gaaende Dagen; men kunde han begaae en saa grov Hu- 
kommelsesfeil i een Retning, ligger det nær at antage, at 
han kan have husket lige saa meget feil i andre Henseen- 
der, og man maa derfor modtage hans Fremstilling om 
hans Forhold i Fæstningen og hvad der foregik i den med 
al mulig Forsigtighed. 

Deputationen, hvoraf Præsten, Mag. Lauritz Mortensen 
Vidsted, var Medlem, traf den svenske Konge paa Veien til 
Mariebo, og man kan tænke sig Borgernes Ærgrelse, da den 
indrykkende Garnison, som bestod af to Regimenter, kunde 
fortælle dem, at Kongen aldeles ikke havde tænkt paa at 
angribe Byen, der saaledes vilde være sluppen for at udrede 
en Brandskat paa tyve Tusinde Daler — en meget betydelig 
Sum paa den Tid for en saadan By — dersom Indbyggerne, hvad 
en gammel Borger skal have raadet til dem, »havde ventet 
med at tage Hatten af, til man saae Manden.« 

Havde Svenskerne derimod villet angribe Byen, vilde 
denne med sin islagte Fjord og blottet, som den var, for 
Garnison, næppe have kunnet holde sig længe. Dette var 
vistnok ogsaa Manges Mening før Overgivelsen, men kun 
til liden Trøst, da de fik at vide, at der intet Angreb var 
paatænkt. Imidlertid kogte mangen brav Borgers Sind af 
Harme, saa ofte han tænkte over denne Begivenhed, og 
denne Forbittrelse i Forbindelse med den overalt i Danmark 
vaagnende Folkeaand var den mægtigste Drivfjeder til det 
følgende Aars Storbedrift, ved hvilken Borgerne i deres eget 
Blod afvaskede den Plet, som deres egen og Andres Raad- 
vildhed og Modløshed i det forrige Aar havde sat paa deres 
gode Navn og Rygte som troe og tappre danske Mænd. 



Nakskovs tvende Overgivelser. 143 

II. 

1659. 

Før vi skride til at beskrive Beleiringeu i 1659, vil 
det være nødvendigt at kaste et Blik saavel paa Fæstningens 
og Borgernes Yilkaar paa den Tid, som paa de Mænd, der 
bleve kaldede til at spille en mere fremtrædende KoUe under 
Beleiringen. 

Nakskovs Befæstning skiiver sig fra Christian III's 
Tid, men forst under Christian IV og Frederik III fik denne 
en saadan Styrke, at man kunde regne Byen for en Fæst- 
ning idetmindste af anden Kang. 

Christian IV lod 1629 Voldene meget forhøie og paa 
forskjellige Maader forbedre. Han anlagde desuden en Yder- 
vold udenfor den gamle, hvor han fandt det nødvendigt, de 
saakaldte Mariebo's og Tilegades Eunddele samt »Brudesen- 
gen« og anlagde end yderligere ved Indløbet til Havnen en 
ny Bastion, der fik det underlige Navn »Ølkarret.« 

Som vi alt have seet, gik Frederik videre i samme 
Ketning. Fæstningen havde imidlertid svage Punkter, Søsi- 
den og Veilegadeport. For saa meget som muligt at styrke det 
sidstnævnte Punkt opførtes »det skjønne Hornværk« umiddel- 
bart foran denne Port; men alligevel blev dette Punkt det 
svageste i hele Befæstningen og derfor det, paa hvilket de 
Svenske rettede deres hele Angreb, da de først begyndte at 
gribe Sagen an med fornøden Alvor. 

Imod Søsiden var og forblev derimod Byen, nogen Pali- 
sadering fraregnet, aldeles aaben og altid udsat for en 
overhængende Pare, saasnart Svenskerne kunde komme i 
Besiddelse af Steensø, der blot er skilt fra Byen ved Havne- 
løbet og ligger i endnu kortere Afstand fra »Færgelandet«, 
den liUe 0, hvortil den tidligere omtalte Bro førte, men 
som rimeligviis ifølge Kongens tidligere anførte paatrængende 
Forlangende var bleven forsynet med Forskandsninger ; men 
med Alt dette er og bliver det ubegribeligt, at Svenskerne 



144 Nakskovs tvende Overgivelser, 

ikke kunde udrette Mere -imod Byen og »Færgelandet«, end 
de gjorde, og at Borgerne og Garnisonen med sine faa til 
Eaadighed staaende Kræfter kunde forsvare de vidtløftige 
Fæstningsværker og den ubeskyttede Havneside samt »Færge- 
landet« med sine to nærliggende Holme, »Mellemlandet« og 
»Stubbelandet«, imod alle fjendtlige Anfald. 

Det er ogsaa ganske vist, at Svenskerne knyttede store 
Forventninger til Steensøens Erobring, og naar disse glippede, 
kommer det vist deraf, at Svenskerne ikke vovede at sende en 
Styrke af nogen Betydning derover for derfra at forsøge 
noget Alvorligt, af Frygt for, at den hollandske eller danske 
Flaade pludselig skulde komme Byen til Undsætning og 
derved afskære en saa stor Troppestyrke fra Fastlandet, at 
hele Beleiringen, dersom denne Styrke blev fangen, derved 
maatte aldeles opgives. 

Skjøndt Byen havde lidt et forfærdeligt pecuniairt Tab 
ved den det foregaaende Aar betalte Brandskat, ved den 
svenske Garnisons Forpleining endog længe ud over Freden 
og det Skattepaalæg, som den ulykkelige Krig udkrævede, 
maatte Byen alligevel betragtes som en af de mere vel- 
staaende, i Besiddelse af et kraftigt Borgerskab og flere 
meget velstaaende Kjobmænd. 

løvrigt vare Byens Vilkaar ganske vist som enhver an- 
den dansk Kjøbstads af Mellemstørrelsen paa den Tid. 

Byens Styrelse var i Hænderne paa to Borgemestre 
og jftre Raadmænd. Gaderne vare ikke brolagte, i det Mind- 
ste høist ufuldstændigt, og fra Byens Torv, der i Grunden 
dannede en colossal Mødding, gjorde en Skare Sviin Foura- 
geringsvandringer rundt om i Gaderne. Efter al Sandsyn- 
lighed fandtes der mange Bygninger, idetmindste Bagbygninger, 
med Strataag, en uheldig Omstændighed for en By, der kan 
vente en Beleiring; men det Mærkeligste af Alt er dog det, 
at man maatte vælge en Deel af Kirkens Chor til Opbeva- 
ringssted for Fæstningens Krudtforraad, hvorved denne Byg- 



Nakskovs tvende Overgivelser. 145 

ning sidenhen udsattes for den største Fare, saasnart 
Svenskerne havde faaet Nys herom.*) 

Der var tre Borgere, som paa den Tid spillede frem- 
ragende Roller i Byen, nemlig Borgeni estrene Niels Nielsen 
og Peder Mortensen samt Skomageren Diderik v. Essen, der 
var den ene Stadscapitain. 

Byens Archiv bærer mange Vidnesbyrd om denne Mands 
store Indflydelse paa det menige Borgerskab baade før og 
€fter Beleiringen, idet han altid optraadte som dens uforfær- 
dede Talsmand ligeoverfor »Borgemester og Eaad«, navnlig 
imod den anden Borgemester, Peder Mortensen, og ved given 
Leilighed ogsaa ligeoverfor Garnisonens Overgreb imod Bor- 
gerskabet. Derimod tier Archivet aldeles om hans Forhold 
under Beleiringen, men det Samme er ogsaa Tilfældet med 
Niels Nielsen, og dog veed man fra andre Kilder, at det var 
ham og Oberst Kørber, hvem Byens kraftige Modstand 
især skyldtes. Det er desuden aldeles uantagelig*t, at en 
saa kraftig Charakteer som Diderik v. Essen i sin fremra- 
gende Stilling som den ene Stadscapitain ikke har sluttet sig 
til Forsvaret med al sin Energi og rimeligviis har været 
En af de Faa, der. ifølge Oberst Boths Udsagn, 1658 holdt 
paa at forsvare Byen, i ethvert Tilfælde var han den, som 
efter Byens Capitulation fremfor Andre led »megen Ubarm- 
hjertighed« af de Svenske, der berøvede ham hele hans For- 
mue og tilsidst endog kastede ham i Fængsel, maaskee som 
Tak for Sidst for hans mandige Forhold under Beleiringen. 
Han døde siden (1688) i saa stor Armod, at Skatterne i de 
sidste Aar bleve ham eftergivne, men det gik her, som det 
saa ofte gaaer, at man først efter Mandens Død kom i Tanke 
om hans Fortjeneste af Samfundet, og ved en glimrende 
Begravelse søgte man at gjøre den Forglemmelse god, i hvil- 



Nærmere ora Byens Vilkaar i den Tid see J. J. F. Friis: 
„Mindeblade ora Nakskovs Fortid" 1852 og Rhodes Samlin- 
ger til Laalands Historie, anden Udgave. 

Historisk Archiv. 1870. n. 10 



146 Nakskovs tvende Overgivelser. 

ken han var falden hos den yngre Slægt i den gamle B}^ — 
Ogsaa Borgemesteren, Mels Nielsen, døde som en saa fattig 
Mand, at hans Arvinger maatte træde til for at afgjore hans 
Mellemværende med Byen. Han var en Mand, der ubetinget 
nød Borgernes Tillid og Agtelse og var ganske vist den 
første Mand i Byen. Den tumultuariske Eaadslagning om 
Byens første Overgivelse holdtes, som man veed, i hans Huus, 
og under Beleiringen husede dette mange af de Adelige, som 
vare flygtede fra Landet ind i Byen for at undgaae Fjendens 
Overlast eller bringe deres Liv og Gods i Sikkerhed. De 
kom, som man siger, fra Dynen og i Halmen. 

Ligeover for den anden Borgemester, den myndige Pe- 
der Mortensen, optraadte Mels Nielsen imidlertid næppe med 
den Bestemthed, som kunde have været ønskelig; men saa- 
vel dette som denne sidstnævnte Mands hele Færd hører til 
Byens indre Historie og vedkommer os derfor ikke her. 

Mels Melsen var omtrent halvflerdsindstyve Aar paa 
Beleiringens Tid og døde den fem og tyvende Januar 1671, 
ligesom de andre velfortjente Mænd uden anden offentlig^ 
Anerkj endelse end den, Datiden og Historien har givet dem. 
Dog, Tiden var ulykkelig, Landet fattigt og de dygtige Mænds 
Antal stort ; men Eftertiden har ikke oprettet Fortidens Feil, 
thi endnu savner man deres Navne paa en Mindesteen paa 
et eller andet af de smukke Steder, af hvilke Nakskovs 
Volde have saa mange. 

Af Officererne have vi fornemmelig at fremhæve Jochum 
Kørber og Oberstlieutenant David v. Bernbach, skjondt og- 
saa mange Andre fortjente at nævnes, saasom Oberst Daniel 
V. Rehden, Major Ketzer, Lieutenant Rech og Ritmester 
Vardøhuus — altsaa, mulig ligesom Jochum Kørber, en 
dansk Mand. Oberstlieutenant v. Bernbach udnævntes til 
Byens midlertidige Commandant efter Oberst Mønnichhausen 
i Mai 1658 og afløstes i Commandantskabet af Oberst Kør- 
ber, som igjen i November overgav denne Myndighed til 
Oberst Daniel v. Rehden, der midt i November ankom til 



Nakskovs tvende Overgivelser. 147 

Nakskov med sit Eegiment, bestaaende af otte Compagnier, 
i hvilke han endnu skulde indlemme otte Hundrede Bønder- 
karle fra Øerne samt modtage et Compagni Soldater, som 
hidtil havde staaet under Oberst Kørbers umiddelbare Com- 
mando. 

Det er imidlertid af mange Omstændigheder Mart, at 
det var Oberst Kørber, som ved Siden af Borgemester 
Niels Nielsen og Oberstlieutenant Bernbach ledede hele For- 
svaret under Beleiringen. Datidens Meddelelser dvæle ude- 
lukkende ved disse Navne, medens v. lihedens og de Andres 
kun nævnes i Forbigaaende ; men da v. Bernbach faldt under 
Beleiringen, kan Historien kun give de to andre Mænd den 
største Ære for Fæstningens tappre Forsvar. 

Oberst Kørber, der under ottende December fik Com- 
mandoen over alt Eytteri paa Øerne*), blev end yderligere 
under tredivte December udnævnt til Overcommandant i 
Fæstningen, saa at den Indflydelse, som han udøvede under 
hele Beleiringen, saa meget lettere lader sig forklare. Af et 
Kongebrev, dat. Kjøbenhavn den tredie Juli, til Frants 
Broch enhuus seer man, at han alt da maa være konunen til 
Nakskov, hvor han dannede et Compagni af hvervede Folk, 
der efterhaanden slnilde afløse de i Fæstningen værende 
Landfolk. 

Ved Freden i Eoeskilde var Nakskov atter bleven til- 
bagegivet de Danske, og ifølge et Kongebrev, dat. Kjøben- 
havn første Marts 1658, bemyndigedes Erik Kosenkrands og 
Philup Barstorff til den Qerde Marts at modtage Nakskov 
Fæstning af de Svenske, »og den Anmodning gjøre, at det 
Meste af Landfolkene muligt er igjen at samle og derudi 
igjen at indlægge.« 



Af en Kgl. Befaling af attende December sees, at dette Ryt- 
teri fornemmelig har bestaaet af de saakaldte Sognerj^tere, 
som Adelen, Præster „og Andre" skulde udruste; selvfølgelig 
kan det ikke have været stort bevendt med dem. 

10* 



148 Nakskovs tvende Overgivelser. 

Da Nakskov saaledes var modtaget, gjorde Kegjeringen 
sig al Umage for at faae de svenske Tropper saa hurtig som 
muligt bort fra Øen, hvilket tydeligt fremgaaer af flere Kon- 
gebreve. Saaledes skrives allerede under fjerde Marts fra 
Frederiksborg til de førnævnte to Herrer samt Christopher Lin- 
denov om at indqvartere to svenske Kegimenter paa Øerne, 
eftersom Isen forhindrede dem i at komme bort strax, og 
der tilføies, at de »imidlertid udi alle Havne haver at lade 
bestille alle de Færger og Skuder udi Beredskab, som muligt er 
at bekomme, at de Svenske derved strax kan overføres, tagende 
ingen Forsømmelse herudi, eftersom høieste Magt paaligger.« 
Dette indskjærpes end yderligere i et senere Kongebrev til 
Lehnsmændene, hvori der tillige befales dem ufortøvet at for- 
færdigede fornødne Broer, hvorved Hestene kunde føres i Ski- 
bene, og i Mai Maaned fik de samme Lehnsmænd en lignende 
indtrængende Ordre til at sende Skibe fra Øerne til Lange- 
land for at føre Svenskerne over til Holst een. 

Saasnart Svenskerne vel vare ude af Fæ.stningen, be- 
gyndte de danske Tropper efterhaanden at rykke^ ind i Byen, 
hvis Yolde indtil da havde været betroede Borgerskabet, der 
baade før og siden trykkedes stærkt af det besværlige Vagt- 
hold. Det er derfor intet Under, at de prellede de Reisende 
for Drikkepenge og gjorde militair Honneur for dem, naar 
disse ydedes (!). 

Den tiende Marts fik Erik Rosenkrands Ordre til at 
forskaffe Commandanten i Nakskov, Oberst Christopher Møn- 
nichhausen, et Hundrede og tresindstyve Mand af Landfolket 
til »vor Fæstning Nakskovs Fæstning og Garnison med 
deres tilbehørende Officerer, desligeste ogsaa at Du være 
heel beforderlig med hvis hannem til fornævnte Fæstnings 
Defension kan fornødent gjøres«, og under ottende August 
befales det Frants Brochenhuus »strax at forføie sig til 
Nakskov tagende »Lod og Krudt« herfra raed sig, være 
Gouverneur og sørge for, at Alting med Defensionen i for- 
nævnte Fæstning forsvarligen tilgaaer.« — 



Nakskovs tvende Overgivelser. 149 

Den anden svenske Krig var imidlertid udbrudt, og i 
August Maaned opfordrede Kongen alle Stænderne paa Laa- 
land og Falster i kraftige Ord til ikke alene at bevare deres 
Troskab og være ved godt Mod, men ogsaa at gjøre Fjen- 
den al den Skade, de formaaede, tilsigende dem i saa Fald 
sin Huld og Naade. Desuden udstedtes flere Kongebreve 
ligesom tidligere til enkelte Personer om at tage sig af 
Fæstningens Forsyning og Forsvar, og Alle uden Hensyn til 
Kjøn og Stand opfordredes til »udi vor Fæstning Nakskov 
at henfly tte alt deres Gods og Formue, for at Fjenden deraf 
Intet skulde blive mægtig.« Der tilfeies: »Yi formode og, 
at I som vore troe og oprigtige Undersaatter secundere Fæst- 
ningen med bvis Korn, Fæ og Andet, som dertil behøves og 
I udi Forraad have kan, og ellers udi alle Maader gaae Coni- 
mandanten udi Fæstningen tilhaande og gjøre ham al mulig 
Assistance udi hvis han Eders Tjeneste kan behøve. Vi 
ville det ikke aleneste, naar Grud giver bedre Tider, tilbørlig 
betale lade ; men endog Enhver efter Stand og Condition med 
al Kongelig Naade vide at erkjende.« 

Det synes imidlertid, som om Opfordringen til at for- 
syne Fæstningen ikke har fundet stor Anklang; thi under 
sex og tyvende September indskærpes Fæstningens Forsyning 
yderligere Christoffer Lindenov og Philup Jochum Barstorff, 
og det forbydes at udføre Korn af Landet, selv som Beta- 
ling for Munition til Fæstningen. 

Af dette og andre Kongebreve seer man tydeligt, hvor 
høilig det var Regjeringen magtpaaliggende at faae Fæst- 
ningen forsynet baade med Mandskab, Fødemidler og Ammu- 
nition; der blev paa kongelig Befaling foranstaltet en »rig- 
tig Huussøgning« uden nogen Persons Anseelse, »saa at fuld- 
kommeligen vides kan, hvad Forraad hos Enhver findes paa 
alt Slags Korn og Proviant, Fæstningen til desstørre Forsik- 
kring.« Men hvor lidet alt dette hjalp, sees bedst af et 
nyt Brev af syvende November, som indeholder Ordre til at 



150 Nakskovs tvende Overgivelser. 

gjøre militair Execution hos dem, der ikke vilde levere Pro- 
viant, Fourage og Korn til Fæstningen. 

Under syttende November fik Frants Brochenhuus Or- 
dre til at skaife Pallisader til Fæstningen »saa at den Side 
ved Stranden bliver ganske forpallisaderet«*), og paa samme 
Tid ankom Major i Artilleriet, Abraham Buchvitz, tilligemed 
sin Lieutenant og en Ingenieur til Byen, hvorfra Gylden- 
love noget tidligere tilligemed fire Compagnier Soldater var 
kaldt tilbage til Kjebenhavn. Buchvitz blev udnævnt til 
Stykmajor i Fæstningen. 

Som man vil erindre, havde Regjeringen i Begyndelsen 
af 1658 henvendt sig til Fru Groben paa Ørebygaard om 
at udlevere sine Stykker, og hvad dertil hørte, til Fæstningens 
Brug, uden at dette dengang kunde skee paa Grund af Fjen- 
dens Ankomst til Øen. Den samme Anmodning stilledes 
hende imidlertid i Begyndelsen af Aaret 1659, og skjøndt 
man Intet med Sikkerhed veed derom, er dog forhaabentlig 
Alt nu kommet Fæstningen tilgode. 

Af de mange Kongebreve, der trods den svenske Belei- 
ring alligevel kunde finde Vei til Nakskov, men som blot 
omtale mindre vigtige Gjenstande, Forsvaret og Forholdene 
sammesteds vedkommende, skulle vi blot fremhæve et, i 
hvilket Oberst Rehden den anden April 1659 kaldes til 
Kjøbenhavn »hvor Du videre vor naadigste Villie skal erfare.« 
I hans Fraværelse overtoges Commandantskabet af von 
Bernbach. 

Man vil af det Foregaaende have seet, hvorledes Re- 
gjeringen ved de Midler, som stode til dens Raadighed, og 
paa den da brugelige Maade paa det Bedste havde sørget 
for Nakskovs Befæstning, endog paa en Tid, da den selv 
ængstedes paa mange Maader og saa at sige selv havde 
Fjendens Sværd over sit Hoved. 

Byen var bleven forsynet med Commanderende, der 



*) Som man vil erindre, var denne Side meget svag. 



Nakskovs tvende Overgivelser. 151 

viste sig at være deres Plads voxne ligeoverfor Fjenden, og 
som — hvad der var ligesaa vigtigt — forstode at vinde 
Borgerskabet for sig, og dette Borgerskab ønskede Intet 
hellere end ved et tappert Forsvar at kunne bringe den sidste 
Overgivelse i Glemme. 

Der skal have ligget halvtredsindstyve Kanoner paa Nak- 
skovs Volde, men man har næppe havt tilstrækkelig Ammunition 
til disses tarvelige Fornødenhed og til Soldaternes Brug. 
Derimod var Byen velforsynet med Fødemidler af ethvert 
Slags, og der anføres udtrykkelig i Archivet, at Svenskerne 
efter Indtagelsen i hoi Grad undrede sig over det Forraad, som 
endnu var tilbage, og at dette bidrog Sit til, at de udsugede 
Byen, som de gjorde, da de ansaae den for at være langt 
mere velstaaende, end den virkelig var og under de daværende 
Forhold kunde være. 

Man har tidligere paastaaet, at der kun var fem Hun- 
drede Mand Militaire i Byen. Dette ringe Antal synes lige- 
saa urimeligt som den Faastand, at Garnisonen ved den 
første Overgivelse bestod af to Tusinde Mand; thi hvad 
skulde bevæge Eegjeringen til at lægge en saa stærk Be- 
sætning i en saa afsides liggende Fæstning paa en Tid, da 
den havde Brug for alle sine Tropper imod Fjenden, og lige- 
saa urimeligt er det paa den anden Side at antage, at Re- 
gjeringen, hvad det end skulde koste, ikke vilde forsyne 
Byen med en større Garnison end fem Hundi'ede Mand, der 
paa Grund af Borgernes egen ringe Styrke vilde være alde- 
les utilstrækkelig til at forsvare de vidtløftige Fæstnings- 
værker, den blottede Strandside og de alt nævnte fire Smaaøer, 
især da den havde Tid nok til at recrutere sig fra aUe Smaa- 
landene. Man kunde derfor let antage, at Forholdet havde 
været omvendt: fem Hundrede Mand ved den første Over- 
givelse og to Tusinde Mand under Beleiringen, dersom vi 
ikke af de ovenfor citerede, hidtil utrykte Actstykker vidste 
det bedre. 

Om Styrken ved den første Overgivelse er alt talt, og 



152 Nakskovs tvende Overgivelser. 

regne vi med Hensyn til Beleiringen, hvorom nu Talen bliver^ 
et Compagni Kyttere til Hundrede Mand og et Compagni 
Fodfolk til et Hundrede og tyve, vil Byen have havt en 
Besætning af sex Hundrede byttere, som udgjorde Ahlefeldts 
Regiment, og vel elleve Hundrede Mand Fodfolk, thi v. 
Rehdens Regiment udgjorde otte Compagni er, hvortil endnu 
kom et Compagni, som Oberst Kørber afleverede til ham. 
Da imidlertid otte Hundrede Landfolk skulde indordnes i de 
samme Compagnier, opstaaer der en Formodning om, at 
disse blot have bestaaet af Stammen for de vordende Com- 
pagnier, hvert især bestaaende af et større eller mindre 
Antal saakaldte »prøvede«, hvervede Soldater, hvortil de 
»mindre paalidelige« danske Landfolk skulde slutte sig. Er 
denne Anskuelse, der kun gives for, hvad den er, rigtig, 
kan Fodfolket næppe sættes til et mindre Tal end elleve 
Hundrede, snarere noget høiere. 

Det Eneste, som strider mod dette Antals Rigtighed, er 
den Omstændighed, at Soldaternes Tab var langt ringero 
under Beleiringen end Borgernes og Otto Kulds*) Bonderkarles ; 
thi selv om man vil antage, at Borgerne og hine Bønder- 
karle for fælles Sikkerheds Skyld udvalgte sig de farligste 
Poster, som vare Strandsiden, Færgelandet og Hornværket, 
er der dog et saa stort Misforhold mellem de Faldne paa 
begge Sider, at det synes at tale for, at Garnisonens Styrke 
ikke kan have været saa stor, som hine Angivelser tyde paa, 
medens den — vi gjentage det — heller ikke kan antages 
at have været mindre, naar Regjeringen med Kraft vilde 
forsvare Fæstningen. Hvad Borgerskabets Antal angaaer, da 
er man her endnu mere henviist til Gisningernes Omraade, 
hvilket dog især gj ælder Spergsmaalet om Otto Kuld og hans 
Bønderkarle, der næppe kunne have udgjort mere end et 



*) Forf. har ikke sparet sig nogen Møie med at komme paa 
Spor efter denne Mand, der omtales saa kort og bestemt i 
Kirkebogen, hvor en falden Mand af hans tappre Skare næv- 



Nakskovs tvende Overgivelser. 153 

Par Hundrede Mand i det Høieste, medens Borgerne, for- 
deelte i tre Compagnier, hvoraf det ene, som kaldtes »Bran- 
derne«, stod under Mels Nielsens specielle Overcommando, 
næppe kunne have været stærkere end tre Hundrede Mand, 
naar vi see hen til Byens ringe Befolkning paa den Tid*). 

De to andre Compagnier commanderedes af de to Stads- 
capitainer, Kjebmanden Hans Horn og den tidligere omtalte 
Skomager Diderik von Essen, og efter Datidens Forhold maa 
man antage, at Haandværkerne især fandtes i dennes Com- 
pagni. Af disse Compagnier fremhæves »Branderne« som 
dem, der især gavnede Byen under Beleiringen, og det anfø- 
res udtrykkelig, at det fornemmelig skyldes deres Udholden- 
hed og Mod ved Siden af de »priisværdige« Foranstaltninger, 
som Kigsraaden Otto Ki'ag, Admiralitetsraad Muller og 
Cantsler Christopher Urne til Aasmark i Forveien havde 
truffet for at slukke opstaaede Hdebrande, at Byen ikke gik 
op i Flammer under det frygtelige Bombardement, hvorfor 
den under Beleiringen var udsat. 

Stormen paa Kj ©benhavn var afslaaet, og medens Kong 
Carl laa for denne Byes Volde og ikke kunde opgive sit 



nes, at han maa have været en velkjendt og velanseet Person- 
lighed. Det hører til de sørgeligste Kjendsgjerninger i Histo- 
rien, at en saadan Mand kan forsvinde ligesaa pludselig, som 
han fremtræder, og det bliver altid en Bebreidelse imod den 
utaknemmelige Samtid, at den ikke nær havde saa meget Øie 
for det borgerlige Mod og den borgerlige Fortjeneste som for 
en Adelsmands Slægtregister eller en Præsterække. Navnet 
Kuld findes endnu hist og her som Stammenavn iblandt Bøn- 
derne i Omegnen af Nakskov. Maaskee har Otto Kuld været 
Ridefoged paa et nærliggende Gods, i hvis Archiv man mulig 
engang støder paa hans Navn. Sine tappre Bønderkarle 
har han rimeligviis samlet i et Compagnl ude i Byen. 
1660 havde Byen 1858 Indb., men antager man ogsaa, at en 
Deel var rømt bort, kan dette Antal dog næppe sættes høiere 
end til et Par Hundrede. Der bliver saaledes et Indbygger- 
Antal tilbage af 15 å 1600 Personer, som vanskelig kunde 
stille en større Styrke paa Benene end den antagne. 



154 Nakskovs tvende Overgivelser. 

stolte Haab om Danmarks Erobring, anvendte han sin Tid 
og sine Kræfter til at undertvinge det øvrige Kige, Noget, 
som Hollænderne lode ham uforstyrret have den bedste Lei- 
lighed til, idet de trøstede de Danske med, at Svenskerne 
nok skulde komme til at give det Altsammen tilbage i den 
endelige Fred, »og, hvad Undersaatterne ved slige Leilighe- 
der kunde komme til at lide, maatte de finde sig i.« — 

Ved Guldborgsund gjorde Syenskerne, under Kong Carls 
egen Anførsel, Landgang og adspredte, vistnok med Lethed, 
den Styrke, hvormed Oberst Kørber her ventede dem, idet 
den hovedsagelig bestod af de paa Laaland udskrevne Ryt- 
tere og det øvrige opbudne Landfolk, hvis Bevæbning sag- 
tens har svaret til dets Krigskyndighed. At Oberst Kør- 
ber allerede der har gjort, hvad han kunde, derom vidner 
det Saar, han ved denne Leilighed fik. 

Saasnart Fjendens Ankomst rygtedes i Nakskov, kom 
Alt i den livligste Bevægelse, og Borgernes og Besætningens 
Mod styrkedes ikke lidet derved, at Otto Krag og Muller 
forlede Byen med det bestemte Løfte, at Fæstningen slmlde 
blive undsat om tre Dage, Noget, de forresten maatte indsee, 
var en fuldstændig Umulighed, selv om Hollænderne vilde 
ile ligesaa meget dermed som med Kjøbenhavns Undsætning 
i sin Tid. 

Den første Mai 1659 ankomfFortropperne af Beleirings- 
hæren foran Nakskov. Den commanderedes af Admiral 
Wrangel, som bekjendt een af Sveriges meest udmærkede 
Hærførere, og udgjorde ni Regimenter Ryttere, det dengang 
meest ansete Vaaben, og tre Regimenter Fodfolk, en Styrke, 
der maatte ansees for at være den stillede Opgave fuldstændig 
voxen, uagtet iiitet af Rgimenterne kunde kaldes fuldtalligt. 
Wrangel tog sit Hovedqvarteer paa Helgenæs*) og lagde sin 
Hovedstyrke paa den saakaldte »Madeskov«**) hvis ringe Træ- 



'■^'■) En Herregaard en halv Miil Vest for Naksko^ 
**) Nordvest for Byen ved Yeien til Taars. 



Nakskovs tvende Overgivelser. 155 

væxt derved aldeles tilintetgjordes. Han detacherede tre 
Eegimenter til Landsbyen Arninge i Sonderherred hiinsides 
Fjorden, deels for at ængste Fæstningen fra den Kant, deels 
for derved at tilintetgjøre ethvert Forsøg paa at komme den 
til Undsætning fra Sønderstrand (Østersøen) over Holmene i 
Fjorden. To Escadroner af Livregimentet afsendtes fra Ar- 
ninge til Fredsholm (SV. for Byen) det meest fremskudte Pmikt 
imod Fæstningen fra denne Kant. Et fjerde Rytterregiment 
blev indqvarteret paa Sæbybolm, en halv Miil Øst for Byen. 

For at afspærre Staden fra Søsiden opkastedes Forskands- 
ninger paa de to Holme: »Barneholmen« og »Hestholmen«, 
imellem hvilke det eneste, næppe to Hundrede Alen brede Seil- 
løb, »Sibben« kaldet, forer ind til Byen; men disse Forskands- 
ninger, hvoraf der endnu findes tydelige Spor, og som forstær- 
kedes end yderligere ved et Krigsskib, der henlagdes i oven- 
nævnte Løb, vare dog ikke farligere, end at en Flottille med 
en gunstig Vind let kunde have tiltvunget sig Adgang til 
Byen, selv om den ikke vilde have foretrukket at gjore Land- 
gang paa Holmene og tage deres Besætning til Fange, saa- 
fremt de havde ladet det komme til en saadan Yderlighed. 

Den sjette Mai begyndte Kampens blodige Leg, idet 
Ritmester Vardøhuus paa en Fouragering i Banderslev Skov, 
der, ligesom saamange andre Skove overalt i Riget, dengang 
blev aldeles ødelagt, traf paa en Deel svenske Ryttere ved 
Abildtorp, hvilke han efter flere gjentagne Angreb kastede, og 
hvoraf han førte en Ritmester og en Menig, der siden døde af 
de her modtagne Saar, med sig ind i Byen. De Danske 
havde flere Saarede og to Faldne, hvoriblandt en Cornet. 

Samme Dag, som denne ærefulde Træfning forefaldt, 
søgte de Svenske at bemægtige sig Stubbelandet ; men maa- 
skee har dette blot været et Skinangreb fra de Svenskes 
Side, thi der siges udtrykkelig, at Fjenden blev med Lethed 
kastet tilbage, Noget, der med Svenskernes Styrke paa denne 
Kant ikke saa let havde kunnet lade sig gjøre, hvis de 



156 Nakskovs tvende Overgivelser. 

havde tilsigtet et kraftigt Angreb paa denne nogne og fjernt- 
liggende, men for Byens Sikkerhed høist vigtige 0. 

Det er i det Hele taget klart og indrømmet af Borgerne 
selv, at Byen trods den tappre Modstand ikke havde kunnet 
holde sig saalænge, som den gjorde, dersom Svenskerne 
havde gTebet Beleiringen an med den Plan og den Orden, 
som de siden maatte anvende. Det er aldeles aabenbart, at 
de ikke ventede at finde den Modstand, som modte dem, 
eller at denne i alt Fald snart vilde blive brudt, naar man 
havde skudt nogle Kugler ind i Byen. Kun paa denne 
Maade kan det forklares, at Wrangel spildte en heel Maaned 
med frugtesløse Stormløb og Kanonade, og at han stundom 
maatte holde aldeles op med denne af Mangel paa Ammu- 
nition. Medens Borgerne og Garnisonen gjorde uafladelige 
Udfald, deels for at fouragere og deels for at undersøge Fjen- 
dens Stilling, og ved et saadant nær vare faldne i et Bag- 
hold, som de dog vare heldige nok til at undgaae, tilføiede 
Wrangel Byen en stor Fortræd, idet han efter den tappreste 
Modstand var saa heldig at sætte sig i Besiddelse af Steensø, 
hvor Borgerne havde opkastet en Forskandsning paa den 
sydostlige Side for at forsvare Overgangen til Fredsholm og 
Saunsø. Angrebet foretoges Natten imellem den trettende 
og fjortende Mai og kostede Garnisonen flere Døde, hvori- 
blandt en Fændrik; men Tabet af selve Øen var langt be- 
tydeligere og foraarsagede Byen den allerstørste Ulempe, 
saalænge den var i Fjendens Magt. Wrangel indsaae lige- 
saagodt som Borgerne Betydningen af denne Erobring, og 
efter at han havde opkastet to Batterier imod Byen, det 
ene paa sex det andet paa ti Kanoner, hvorved denne kom 
under en formelig Krydsild, opfordrede han Borgerne paany 
til Overgivelse, som om intet Bedre nu var for dem at 
gribe til. De svarede imidlertid kort og godt, at »de vilde 
blive ved Kong Frederik«, og Wrangel maatte nu see paa 
anden Maade at bringe dem til Eftertanke. Han lod endnu 
den samme Aften Byen beskyde med gloende Kugler; men 



Nakskovs tvende Overgivelser. 157 

da der samtidig dermed faldt en heftig Regn, foraarsagede 
denne første Hilsen ingen anden Ulykke, end at et Barn 
blev saaret og en Staldbygning tændt i Brand. 

Fire Dage efter forsøgte Fjenden endog at tage Byen 
med Storm, og saameget foragtede de Svenske dengang Be- 
sætningen, at de foretoge disse Angreb uden videre Forbe- 
redelser, ja endog rettede dem imod de to stærkeste Punk- 
ter i Fæstningen, rimeligviis fordi de troede, at man mindst 
havde ventet dem der. Det Hele bar Præg af en forsøgt 
Overrumpling ; men da denne mislykkedes, maatte den ogsaa 
have et betydeligt Tab for de Svenske tilfølge. Selv mistede 
de Danske ingen Folk. 

Fredagen før Pintse bombarderedes Byen paany, men 
aldeles uden Virkning, idet Bomberne enten sprang i Luften 
eller faldt ned i Havnen, før de naaede Byen; men efterat 
Svenskerne vare blevne forsynede med ny og maaskee ogsaa 
bedre Ammunition, begyndte Bombardementet for Alvor 
igjen første Pintsedag, dog uden bedre Lykke end første 
Gang, og da denne Ammunition dermed var opbrugt, havde 
Byen nogenlunde Fred i en Ugestid. Den tredivte Mai be- 
gyndte en forfærdelig Tid for den ulykkelige By, som hver 
Nat overøstes med en Hagel af Bomber, »Fyrbolde« o: 
gloende Kugler og lignende Projectiler, medens der den 
foregaaende og efterfølgende Dag uafladelig sendtes »Lænke- 
kugler«, ja store Steen og Kugler ind i Byen, saa at man 
stundom kun frelste Livet ved tilfældigviis at beie om et 
Hjørne, medens netop et saadant Skridt ofte bragte en 
Anden Døden. 

Som vi vide fra Kjøbenhavns Beleiringer og andre 
Steder, foraarsagede de første Bombefald en uhyre Forskræk- 
kelse hos Alle ; men det varede ikke længe, før man saa 
aldeles kom sig af demie Rædsel, at man passede sin hus- 
lige Gjerning ligesaa uafbrudt som under den dybeste Fred 
og sov ligesaa rolig som i denne, efterat man først havde 
befalet sig Gud i Vold. Thi det var ikke Fortvivlelse eller 



158 Nakskovs tvende Overgivelser. 

Sløvhed, der frembragte denne Sindsro hos Mænd og 
Qvinder i den beleirede By. En brændende Lyst til at af- 
vaske det forrige Aars Skam og den vaagnende Folkeaand 
gav i Forening med Religionens Trøst Byens Indvaanere 
det høie Mod og den Sindsro, der satte dem istand til at 
bære saa tunge Tider. 

Hvor mægtig Religionen har virket hertil, seer man af 
den Omstændighed, at Kirken altid var fuld deels af Besø- 
gende for at høre Herrens Ord og deels af Gjæster ved 
hans Naademaaltid. 

I Begyndelsen søgte man vel ogsaa til Kirken for der 
at finde Beskyttelse mod Ildregnen, og Trængselen skal da 
stundom have været saa stor, at man kun med Nød kunde 
skubbe sig frem i Gangene, men ikke saasnart havde Sven- 
skerne faaet dette at vide, og faaet Oplysning om, at Krudtet 
gjemtes der, før de rettede alle deres Bombekast imod denne 
ene Bygning, som det dog aldrig skulde lykkes dem at faae 
sprængt i Luften, og som endnu den Dag i sine Mure bæ- 
rer flere Bomber som Minder om hiin Trængselstid. 

Paa Grund af disse Svenskernes Bestræbelser blev Kir- 
ken netop det allerfarligste Sted for Byens Befolkning at op- 
holde sig paa, og naar vi desuagtet høre, at den altid var fuld 
af Besøgende, ligger det nær at antage, at det ene var Trang 
til i Fællesskab at opbygges, som førte dem derhen endog 
med en øiensynlig Død for Øie.*) 

Den første Juni omtrent Klokken to faldt den første 
Bombe ned i Kirken, men sprang imod en af Pillerne, saa 
at kun en Officeersfrue af den i Kirken forsamlede Menne- 



*) Den ene af Byens Præster, Hr. Saxtrup (f 1686), har givet en 
rimet Beskrivelse af denne Beleiring, over hvis Poesi Holberg 
med Rette gjør sig lystig, men som alligevel er et Kildeskrift 
til dens Historie paa Grund af de Notitser, hvormed Poul Ro- 
gert (død som Præst i Lilleløitofte) har ledsaget den. Den 
anden Præst, Mag. Widsted, blev senere dømt fra Embedet 
paa Grund af Æresfornærmelser imod sin Capelian. 



Nakskovs tvende Overgivelser. 159 

skemasse blev saaret og dræbt ; den tredie Juni faldt atter en 
Bombe ned, denne Gang endog tæt ved Krudtet uden dog 
at anrette anden Skade end det, Hvælvingens Gjennembrud 
foraarsagede ; men imidlertid brændte Byen paa forskjellige 
Kanter, især rundt omkring Kirken. De uforfærdede »Bran- 
dere« tabte imidlertid ikke et Øieblik Mod eller Besindighed. 
Med Møg og raae Oxehuder, udblødte i Salt og Vand, 
sikkrede de de faretruede Huse mod Branden fra Naboste- 
derne, og Yandkarrene for hver Mands Dør gave dem altid 
rigelig og hurtig Hjælp til selve Ildens Slukning. Naar 
man seer hen til, hvor mangfoldige Bomber der i denne 
frygtelige Tid kastedes ind i Byen, kan man kun tænke sig 
Artilleriets lave Standpunkt paa den Tid som den eneste 
Aarsag til, at Kirken ikke ramtes af tiere Bomber end Tilfæl- 
det var — saavidt vides ni — , medens den Omstændig- 
hed, at alle Bomber rettedes imod dette ene Punkt, har været 
en mægtig Grund til, at Hden altid kunde beseires af de raske 
»Brandere«, eftersom den derved concentreredes paa et Sted,, 
saa at de med samlede Kræfter kunde betvinge den. Havde 
Hden derimod samtidig udbredt sig paa forskjellige Steder 
i Byen, vilde Arbeidet for dem naturligviis have været langt 
vanskeligere og Udfaldet vel mere tvivlsomt. 

Det var først paa denne Tid, at Svenskerne tænkte paa 
at aabne Løbegravene foran Fæstningen; men næppe havde 
de den fjerde Juni begyndt derpaa foran Veilegades Port, 
før de allerede Dagen efter fik Besøg af de Danske. Des- 
værre kronedes dette Udfald ikke med Held ; de Danske 
kastedes tilbage med et Tab af to Døde, og de Svenske fort- 
satte Arbeidet. 

Den paafølgende Nat havde Borgerne bedre Held med 
sig, idet de ved et Udfald fra Søndergades Port fik de to 
derværende Møller, der alene vare til Nytte for Fjenden, 
skudte ibrand. 

Den niende Juni forsøgte Borgerne et nyt Udfald fra 
Veilegades Port. De Svenske bleve overrumplede i deres 



160 Nakskovs tvende Overgivelser. 

Arbeide, og det er derfor intet Under, at de Danskes Tab 
var saa lidet og de Svenskes saa stort. Fjenden mistede 
•et Hundrede og tyve Mand foruden tredive Bønder, der 
havde gjort Tjeneste i Lobegravene og nu med det Samme 
slap ind i Byen, hvor deres Arme nok kunde bruges. Om 
Fjendens Tab var saa stort, som det er opgivet, kan man 
maaskee betvivle; men vist er det, at ikke saa ganske 
Faa ble ve indbragte som Fanger, hvoriblandt »en lærd 
Major«, der var saaret, en Capitain, en Fændrik, en Ser- 
geant og en Corporal. Af de menige Fanger døde siden 
tre af deres Saar. De Danske mistede kun een Borger, 
der faldt, og een, der toges tilfange. Et stort Tab led 
de imidlertid dog derved, at Oberstlieutenant Bernbach, der 
rimeligviis har ledet Udfaldet, ved sanmie Leilighed faldt 
for en fjendtlig Kugle. Hele Byen hensank derover i dyb 
Sorg, og naar hans Tab i Datidens Beretninger skildres som 
uerstatteligt, seer man deraf bedst, hvilken Betydning han 
har havt for Beleiringen. 

Den følgende Dags Middag begyndte Bombardementet 
igjen med forøget Kraft, deels fra Steensø og deels fra 
Batteriet foran Veilegades Port, og det varede uafbrudt i hele 
tre Døgn. Til Slutning deeltoge alle de fjendtlige Batterier 
rundt omkring den lille By i Kanonaden, saa at Kugler og 
Bomber paa Kryds og Tvers udslyngedes imod den, dog be- 
standig uden det forønskede Resultat: at forvandle Staden 
til et Flammehav og sprænge Kirken i Luften."^') 



*) Det var i disse forfærdelige Dage, at en Kone blev skudt, idet 
hun sad i sin Seng og gav sit Barn Die, saa at dette, badet i hen- 
des Blod, siden blev fundet i sin døde Moders Arme, endnu 
diende hendes kolde Bryst, men iøvrigt uskadt. Om dette Barn 
hedder det pna et andet Sted i Byens Kirkebog, at „hun var 
den „Cathrine Slagter", som døde fem og firsindstyve Aar gam- 
mel i Bj'-ens Fattighuus ~ en tynd Lykke efter en saa vidunder- 
lig Frels'e." Til hvilken Tid af Beleiringen følgende Begiven- 
hed skal henferes, som Bircherod omtaler i sine Dagbøger, 



Nakskovs tvende Overgivelser. 16X 

Medens dette Bombardement var i bedste Gang, var 
Byen imidlertid nær bleven erobret ved en Krigslist. Da 
Svenskerne mærkede, at de Bønder, de pressede til Tjeneste 
i Løbegravene, stjal sig ind til Byen, naar de kmide see 
deres Snit, og at de modtoges med aabne Arme af Borgerne, 
besluttede de sig til at benytte denne Omstændighed for 
om muligt derved at overrumple Byen, eller i det Mindste 
et Udenværk. En Dag lode de derfor den ene Flok Bønder 
efter den anden løbe ind i Byen, og da disse som sædvanlig 
bleve optagne, forklædte nogle af deres dristigste Vovehalse 
sig som Bønder og gik, bevæbnede til Tænderne, bag efter 
dem ind i Fæstningen. Men Otto Kulds Bønderkarle, som 
havde Post i Eavelinen, opdagede de vilde, fremmede An- 
sigter under de side Hatte; der gjordes Anskrig, og et for- 
færdeligt Myrderi begyndte i den snevre Ravelin; thi Sven- 
skerne, som vidste, at det gjaldt Liv eller Død, og som vist- 
nok ogsaa alle fandt Døden, kæmpede med Fortvivlelsens 
Tapperhed. Bønderkarlene havde fire Døde. De tililende 
Svenske forhindredes ved Kanonskudene fra Voldene i at 
komme deres Kammerater tilhjælp, og den saa snildt lagte 
Plan mislykkedes aldeles. 

Efterat de Svenske havde allarmeret Byen ved to Skin- 
angreb, det ene ved Søndergades Port og det andet fra 
Steensø imod de faa Skuder, som laae i Byens Havn, for- 
søgte de den attende Juni det første Stormløb imod »Horn- 
værket«. Tre Gange fornyede de uforfærdede Fjender An- 
grebet, og den ene Gang lykkedes det virkelig Nogle af dem 
at bestige Voldkanten; men efter en rasende Kamp Mand 
imod Mand kastedes de tilbage med et forfærdeligt Tab. 
Hvormange der faldt paa begge Sider, vides vel ikke; man 



vides derimod ikke. Han skriver saaledes, at en Underoffi- 
ceer fik en Kugle igjennem Svælget ned i Maven, som den 
igjen forlod ad den naturlige Vei uden mindste Skade for 
den Paagjældende. (?!) 
Historisk Archiv. 1870. 11. 11 



132 Nakskovs tvende Overgivelser. 

kan kun slutte sig til, at det har været Borgerne og Bøn- 
derkarlene, som her have været talrigst tilstede ; men at det 
svenske Tab maa have været mange Gange større end For- 
svarernes, forstaaer sig af sig selv, og naar man dertil veed, 
at der i dette Angreb alene faldt tre svenske Majorer, 
som siden bleve jordede i Nakskov Kirke, kan man der- 
efter slutte sig til deres Tab af lavere Officerer og Menige*). 
Dagen efter truedes Byen af en anden ligesaa stor Fare ; 
thi ret som Menigheden var forsamlet i Herrens Huus og 
sang en Psalme, i hvilken de paa det Inderligste anraabte 
Guds Barmhjertighed, faldt en Bombe**) ned tæt ved Krudt- 
kammeret. Præsten, Bi. Vidsted, som stod for Alteret, blev 
baade paa Hovedet og den ene Arm saaret af den gjennem- 
brudte Hvælvings Steen, en Skoledreng saaredes af Stumper 
af en Liigsteen, der knustes ved Bombens Fald, og en Tje- 
nestepige blev ligeledes slemt medtagen. Alle styrtede ud af 
Kirken, der mere end ellers var overfyldt af Mennesker, 
thi syv Børn skulde døbes, og flere end et Hundrede og 
tredive Communicanter vare mødte til Altergang. Men 
uagtet Forsynet ogsaa denne Gang holdt sin Haand over 
Kirken, blev den dog medtaget værre end nogensinde før. 
Altertavlen tilligemed den paa Alteret staaende Kalk og 
Disk samt en Alterstage bleve slemt medtagne, saagodtsom 
hele Chorets Hvælving blev knust, og »Capelianens Stol blev 
i Splinter sammendænget«, umiddelbart efter at Hr. Saxtrup 
var ilet ud af den. Han frelstes kun som ved et Vidunder. 
Da Ligstenen, hvorpaa Bomben faldt, brast med et stort 



) I Nakskov Kirke liang endnu i Mands Minde en Mængde Fa- 
ner over de under Beleiringen faldne danske og svenske Offi- 
cerer; men ved en Restauration bragtes de ud som unyttigt 
Skrammel. 

'-) Det svære Projectil, der er henved ti Tommer i Diameter og 
meget tyk, opbevares endnu i Kirkens Chor. Det er kun 
ufuldstændigt sprunget, idet næppe en Fjerdedeel af Skallen 
mangler. Red. 



L 



Nakskovs tvende Overgivelser. 1^3 

Brag, troede han nemlig, at det var Bomben, som var sprun- 
gen: men ret som han var kommen ud af Stolen, hvor han 
havde kastet sig ned, sprang Bomben ved hans Fødder uden 
at tilføie ham mindste Skade. 

Natten mellem den en og tyvende ag to og tyvende 
Juni gjorde Svenskerne et forstilt Angreb paa »Færgelandet« 
for desbedre at kunne faae deres Plan imod Byens Skibe 
udført samme Nat. Ligesom første Gang gjordes Forsøget 
mod Skibene med Brandere ; den første Gang var det lykke- 
des Borgerne at skyde Styrmanden paa Branderen og be- 
mægtige sig denne, og det Sidste blev ogsaa Tilfældet denne 
Gang. Samme Skjæbne havde endnu en Brander, der ud- 
sendtes den følgende Nat, paa det nær, at den opbrændtes 
i Havnen uden nogen Nytte. 

Da Svenskerne imidlertid nu ogsaa havde begyndt at 
nærme sig Søndergades Port med deres Løbegrave, forsøgte 
de Danske at forstyrre dem deri ved forskjellige Udfald, men 
stedse uden Held, hvorimod de bedre fik Lykken med sig 
ved et Angreb paa Steensø, som de ved et rask Overfald 
bemægtigede sig med Tabet af en Mand, der fik begge 
Fødderne skudt af sig paa Overfarten til Øen. 

Som man vil erindre, havde Batterierne paa denne 
været Byen til stor Plage, og da Sognepræsten oftere havde 
henledet Opmærksomheden paa, hvor nyttigt det vilde være, 
om den igjen kom i Borgernes Besiddelse, og man dertil 
havde faaet Underretning om, at Fjenden havde bortført sin 
største Styrke derfra, gik en Deel af Besætningen, under- 
støttet af en Afdeling Borgere, som det hedder, under 
den gamle Borgemester Niels Nielsens egen Anførsel, i 
Baade over paa Øen, hvorfra Svenskerne efter en kort Mod- 
stand ilede bort, efterat de dog havde faaet Tid til at for- 
nagle Kanonerne, af hvilke endnu een skal findes paa Freds- 
holm, som der menes med sin indeværende Ladning.*) 



*) See J. J. F. Friis: Miiideblade om Nakskovs Fortid, S. 70. 

11* 



154 Nakskovs tvende Overgivelser. 

Saasnart Øen var bleven tagen, sloifedes naturligviis 
alle Fjendens Batterier derovre, medens andre opkastedes for 
at sikkre sig dens Besiddelse. Øens Erobring blev selvfølge- 
lig til stor Lettelse for den betrængte By, som hidtil 
havde ligget aaben for alle Kuglerne derfra. 

De Svenske vare imidlertid komne saa langt ind under 
Eavelinen, at de kunde tænke paa at anlægge Miner. Med 
de første havde de imidlertid intet Held. Man mærkede, 
hvor de gravede, ved Smaamynt, som bleve lagte paa Trom- 
mer. Den ene Gang fyldte Borgerne Minerne med Vand,*) 
den anden Gang stak Major Ketzer ned til dem med lange 
Spyd, saa de i deres underjordiske Gange »gave sig som 
Kotter og Muus«; men desuagtet vare de dog saa heldige 
den tredivte ved en ny Mine at faae frembragt saa stor en 
Breche i Ravelinen, at en ny Storm kunde forsøges. Den 
blev imidlertid afslaaet med den sædvanlige Tapperhed, men 
kostede ogsaa meget Blod paa begge Sider. Blandt de 
faldne Danske beklagede Borgerne især Tabet af Lieutenant 
Rech, som modig var ilet Fjenden imøde med sine Folk og 
synes at have været meget afholdt i Byen. 

Under et fortsat Bombardement gravede Svenskerne sig 
imidlertid stedse nærmere ind under Hornværket, og det var 
derfor intet Under, at dette endelig faldt i deres Magt. 
Den niende Juli overrumplede Fjenden Ravelinen foran 
samme, hvilken de bemægtigede sig efter en morderisk Kamp, 
og nu kunde baade Ven og Fjende indsee, at Fæstningens 
Overgivelse kun var et Tidsspørgsmaal. Paa Besætningens 
Opfordring indgik General Steenboch, der havde afløst Wran- 
gel i Commandoen og iøvrigt omtales med Velvillie af Bor- 
gerskabet, en to Dages Vaabenhvile. Thi de trofaste Bor- 



*) Sagnet siger, at Navnet „Ølkarret" er kommet deraf, at en 
nærboende Brygger heldte sit 01 istedetfor Vand i den Mine, 
der blev gravet under Bastionen, eftersom det gjaldt om 
snarest muligt at faae Krudtet gjort ubrugeligt. 



Nakskovs tvende Overgivelser. 1(55 

gere kunde ikke troe, at de aldeles skulde lades i Stikken 
baade af deres Konge og hans Allierede, og ventede lige til 
det Allersidste, at der vilde komme Undsætning. Kong 
Frederik havde heller ikke et Øieblik tabt den brave By af 
Sigte, men da Hollænderne endog havde truet med et ville 
modsætte sig ethvert Forsøg paa at undsætte Fæstningen, 
maatte Kongen med sammenbidte Læber i Uvirksomhed 
være Vidne til sine trofaste Undersaatters fortvivlede Kamp. 

Efter at disse havde fundet Leilighed til at skildre ham 
den Fare, hvori Fæstningen svævede, see vi ogsaa af et 
Brev til Hans v. Ahlefeldt, dat. Kjebenhavn den ottende 
Juli, at Kongen for Alvor havde tænkt paa Fæstningens 
Undsætning, thi i dette befaler han Ahlefeldt uopholdelig at 
lade sit Rytteri marschere til Kiel for derfra at overføres 
til Nakskov og saa selv indskibe sig med det Fodfolk, der 
er hos ham, tilligemed Mogens Krags Regiment, der hidtil 
havde ligget paa Femern og skulde afløses af Ernst Albrecht 
V. Ebersteins Folk. 

Formodentlig have Borgerne vidst Besked om dette 
Forehavende, og Hensynet hertil bragte dem sikkert til at 
anholde om den ovenomtalte Vaabenstilstand, Dersom Hs. 
Majestæts Skrivelse til Oberst Kørber af tiende Juli ogsaa 
er kommen til Byen under Vaabenstilstanden, bliver Borgernes 
Vægring ved at capitulere endnu mere forstaaelig. Dette 
mærkelige Brev lyder saaledes : Eftersom vi af yderste Flid 
lader arbeide paa vor Fæstning det allerforderligste muligt 
er at lade secondere, saa bede vi dig, og naadigst formode, 
at Du bemeldte Fæstning imod Fjendens Attaqver saaledes 
holder og forsvarer, som vi erfarer Dig hidindtil at have 
gjort og som Cavalier egner og velanstaaaer, saa at Du udi 
sin Tid for dine gode Forhold tilbørligen kan vorde recom- 
penseret og atiagt, til hvilken Ende Du og alle Over- og 
Underofficerer deri Fæstningen saavelsom Borgerskabet der 
sammesteds haver at formane, at Enhver værer tiltænkt sin 
Skyldighed imod os at efterkomme, hvilket vi og billigen 



166 Nakskovs tvende Overgivelser. 

ved Naade ville vide at erkjende, og Intet efterlade, hvorved 
os kan skee Tjeneste og Fjenden Afbræk.« 

Uagtet Oberst Kørber erklærede Borgerne, at Byen 
umulig kunde holde sig til Undsætning kom, fordi Garni- 
sonen og Borgerskabets Kræfter i heieste Grad vare med- 
tagne, og at Betingelserne maatte blive endnu haardere, 
naar man afslog dem, der vare tilbudte, maatte han dog give 
efter for Borgerskabets Forestillinger og fortsætte Kampen. 

Følgerne viste sig snart. Allerede Natten imellem den 
trettende og fjortende Juli indtoge Svenskerne efter en ra- 
sende Kamp det tidtomtalte Hornværk, og nu kunde Fjen- 
den endog skyde med Geværkugler ind i selve Byen. Den 
følgende Dag sprængte en Lænkekugle endnu en Hvælving 
bag Choret, hvori der nu ikke var fire Tønder Krudt tilbage, 
og da den tydske Deel af Garnisonen endog begyndte at 
blive uviUig, og man fra Kirkens Taarn, der havde tjent til 
Udkigssted under hele Beleiringen, ikke var istand til at 
opdage nogen Undsætning hverken fra den ene eller den 
anden Kant, maatte de brave Borgere give efter og med 
tungt Sind modtage de Betingelser, som det maatte behage 
Seirherreu at foreskrive. Betingelserne vare ikke saa haarde, 
som man kunde have befrygtet: Garnisonen maatte forlade 
Fæstningen med klingende Spil for at overføres til Kiel, og 
Borgernes Liv og Gods skulde forblive ukrænket, imod at 
der betaltes en ny Brandskat paa to og tyve Tusinde Daler. 
Hvad den første Post angaaer, da overholdtes denne nøiagtig, 
idet Oberst Kørber ifølge kgl. Befaling af en og tyvende Juli 
fik Ordre til at stille sig under Hans Schachs Commando; 
men den anden overtraadtes paa det Skjændigste, især efter 
at Steenbok atter havde overgivet Commandoen tilWrangel, 
og Byens egentlige Trængselstid begyndte først nu. 

Hvormeget Fæstningens Erobring har kostet Fjenden, kan 
ikke siges med Bestemthed. Svenskerne angive selv Memieske 
tabet til atten Hundrede, men man kan ganske vist sætte det 
endnu høiere. Af Kirkeregnskabsbogen fra 1659, der opbevares 



Nakskovs tvende Overgivelser. 167 

i Byens Archiv, seer man, at der blev bisat i Byens Kirke : 
tre Majorer, fem Capitainer, en Eitmester, fire Lieutenanter, 
to Fændrikker og en Cornet, men disse kunne kun have 
været saadanne Officerer, der vare indbragte i Fæstningen 
som Saarede og siden vare døde af deres Saar eller i ethvert 
Tilfælde faldne ved de sidste Angreb paa Ravelinen og Horn- 
værket. Da den daværende Kirkeværge bad den svenske 
Commandant om en »Discontion« til Kirken for disse mange 
Liigs Hensættelse i denne, fik han det korte Svar, at de 
afdøde Herrer havde betalt deres Hvilesteder med deres Liv 
og altsaa saa dyrt som muligt. 

Hvad Byens og Garnisonens Tab af Faldne angaaer, da 
var dette ingenlunde saa stort, som man efter Alt, hvad 
Byen havde gjennemgaaet, skulde antage. Det hele Antal 
udgjorde en og firsindstyve Personer, hvoriblandt en Oberst- 
lieutenant, to Lieutenanter, tre Fændrikker og en Cornet; 
deraf hørte kun den ene Fændrik til Borgerskabet; han 
faldt »ret som han sad og drak sig en Snaps.« Af de andre 
Faldne skulle vi nævne : en Sergeant, tre Corporaler, en Gefrei- 
ter, to Constabler, fire og tyve Lidvaanere — af disse herte 
mærkeligt nok kun en til »Branderne« — , to og tyve Bøn- 
der og »Brandersoldater«, otte Ryttere, otte Soldater til- 
fods og fem Fruentimmer. 

Undertiden finder man i Kirkebogen anført det Sted, 
hvor de Faldne fandt Døden, og man seer deraf, at der 
faldt Syv ved Stranden, En paa Steensø, Fem paa »Færge- 
landet«, Elleve ved Yeilegade Port og dens Udenværker, Syv 
ved Søndergade Port og ligesaa Mange ved Udfald og Fou- 
ragering, To paa »Ølkarret«, To i Huse, En i Kirken, Tre paa 
Voldene, deriblandt en Tjenestepige, som blev skudt midt 
under sit Arbeide; thi ligesom ved Kjøbenhavns Beleiring 
arbeidede Qvinderne ved Siden af Mændene overalt, hvor det 
gjordes fornødent; i Kuler og Grave faldt Ni. 

Saasnart Kong Carl havde faaet Underretning om Fæst- 
ningens Overgivelse, kom han selv til Byen, hvis Befæst- 



168 Nakskovs tvende Overgivelser. 

ningsværker han tog i Øiesyii hvorpaa han gav Befaling til 
at anlægge andre paa forskjellige Steder for at sikkre Fæst- 
ningen imod ethvert Forsøg fra de Danskes eller deres Al- 
lieredes Side. Hans Ophold kostede Byen blot et Hundrede 
Kigsdaler daglig i de tre Dage, han var i Byen, hvorimod 
Admiral Wrangels Frue fik fire Tusinde Daler for de ti 
Dage, hun beærede Nakskov med sin Nærværelse. 

Det er i det Hele taget utroligt, hvad den ulykkelige 
By saaledes maatte udrede ; naar den ikke kunde det, kastede, 
man dens Øvrighed og fornemste Borgere i Fængsel og 
plagede dem paa anden Maade, og naar Borgerne da bekla- 
gede sig derover, mindede man dem — a la Bismarck i 
vore Dage — om, at de skulde huske paa, at de vare over- 
vundne. Væ victis! er et gammelt Ord, der altid viser sig 
som sandt, hvor cultiverede Tiderne end ere. 

Hver Dag maatte Byen levere Garnisonen i og udenfor 
Byen syv Tønder 01, 6,360 Pund Brød, 4,224 PundKjod 
eller forholdsviis Flæsk foruden et passende Qvantum af Ær- 
ter og Gryn m. M. Der gaves Intet, hvortil Svenskerne i 
Øieblikket trængte, uden at det blev reqvireret og maatte 
præsteres. Man finder saaledes i Ai'chivet Keqvisitioner af 
de utroligste Ting, saasom Hjulbøre, Seletøier og saa frem- 
deles. Alt dette var dog Intet imod, hvad der desuden 
skulde udredes i selve Husene til de indqvarterede Soldater, 
der med deres Venner levede flot paa Værternes Bekostning 
og ved Siden heraf udpinte den sidste Hvid af dem med den 
største Raahed. 

Over- og Underofficererne skulde i Qvartererne have tre 
Maaltider Mad hver Dag foruden alt det 01 og Brændeviin, 
de gad drikke, og desuden skulde Værterne betale deres, 
halve Sold. 

Da alle Penge og Solvtøiet snart gik med paa den 
Maade, maatte Indqvarteringen tage Varer in natura istedet- 
for anden Betaling; men da Svenskerne selv satte Taxt paa 
de falbudte Gjenstande, bleve Borgernes Vilkaar derved for- 



Nakskovs tvende Overgivelser. 169 

værrede i den yderste Grad, og de skammeligste Udsugeiser 
fandt Sted. De gave saaledes kun en Skilling for et Pund 
Fjer, to Daler for en Kakkelovn, o. s. v. 

Nogle Soldater havde bemægtiget sig Byens Archiv, 
men Commandanten, Oberst Gorgas, var dog saa retsindig 
at sørge for, at det kom tilbage igjen; dog havde Solda- 
terne iforveien afrevet Silkesnorene, hvormed Documenterne 
sammenholdtes. Derimod forlangte han fem Hundrede 
Tønder Hvede for Byens Klokker, og da disse ikke kunde 
leveres, sendte han tre af Borgerne som Arrestanter til den 
svenske Leir ved Kjøbenhavn. De bleve vel satte paa fri 
Fod i Nykjøbing paa Falster, hvor de mødte Fredsbudskabet, 
men Hveden, der var ansat til fire Skilling Skjeppen, blev 
alligevel ydet. 

Samler man Alt i en Sum, kan man ikke sætte Byens 
hele Tab under Beleiringen og den flendtlige Occupation til 
ringere end et Hundrede og halvtredsindstyve Tusinde Daler ; 
thi foruden Alt, hvad Borgerne saaledes havde at udrede, 
maae vi ogsaa huske paa, at Byens Gaarde og Huse vare i 
høi Grad medtagne. For blot at tage et Exempel ansattes 
den Skade, Borgemester Peder Mortensens Gaard havde lidt, 
til omtrent en Trediedeel af det, den var taxeret for. Ulyk- 
ken ved disse tunge Forhold forøgedes end mere ved den 
Bitterhed og Tvedragt, de fremkaldte mellem Borgerne selv. 
Med ligesaa stor Heftighed som den, hvormed man Aaret 
iforveien havde bebreidet de Mænd deres Letsindighed, der 
havde raadet til den forhastede Overgivelse, kastede man 
sig nu over dem, der havde modsat sig Steenbochs første 
Tilbud om Overgivelse, uagtet Alt tyder paa, at Svenskerne 
ligefuldt havde brudt Capitulationens Bestemmelser. 

Borgerne indsaae vel, at de med Ære havde afvasket 
Skampletten fra det forrige Aar, men meente ligesaa be- 
stemt, at denne Ære var kjøbt alt for dyrt. Med Alt dette 
bevarede dog Borgerskabet i sin Heelhed sin Troskab imod 
Konge og Fødeland, og de givne Exempler paa det Modsatte 



170 Nakskovs tvende Overgivelser. 

bevise bedst Sandheden heraf. Man veed f. Ex. kun, at to 
Borgere saaledes gik de Svenske tilhaande under deres Op- 
hold i Byen, at de fandt det raadeligst at fortrække med 
dem. Større Forargelse vakte derimod Borgemester Peder 
Mortensen, der afkjøbte Svenskerne den ene af de to Heste- 
møller, som Borgerne før Beleiringens Begyndelse havde 
bygget til deres og Garnisonens Brug; »thi«, sige Borgerne 
i deres Klage derover, »paa den Maade kunde den hele By 
være bleven solgt.« En stærk Mistanke for anden Uredelig- 
hed nærede Borgerskabet ogsaa senere imod den samme 
Mand, af hvem man forgjæves begj ærede Regnskab for de 
Udgifter, som Byen paa forskjellig Maade havde udredet til 
Svenskerne, navnlig med Hensyn til Brandskatten. 

Af alle de Svenske, som mishandlede Borgerne og ud- 
pinte den sidste Skilling af dem, har dog Ingen opført sig 
saa oprørende som en Ritmester Dreyer, hvis Skjændig- 
heder vare saa afskyelige, at Øvrigheden fandt sig foranle- 
diget til at optage Forhør*) derover og tilstille den svenske 
Regjering en Udskrift deraf, uden at man dog veed, om det 
har frugtet Noget. Det er ikke meget sandsynligt. 

Der blev iblandt Andet beviist, at han forst havde holdt 
Bonden Niels Eriksen af Skovlænge otte Uger i Fængsel 
for at udpresse Penge af ham, og da dette ikke hjalp, saa- 
ledes hugget ham med sin Sabel, at han døde deraf nogle 
Dage efter. Efter at han ligeledes havde mishandlet Bon- 
den Hans Raag fra Arninge og kastet ham i Fængsel for at 
pine Penge af ham, mishandlede han af samme Grund dennes 
høitfrugtsommelige Kone saaledes med Hug og Slag, at det 
kostede hende og Barnet Livet. Da den Kone, hos hvem 
han var i Qvarteer^ var flygtet bort fra ham, søgte han ved 



'^) Denne Sag var den første, som foretoges den første Gang, da 
der atter holdtes Ret i Byen, hvilket skete den fjortende Sep- 
tember 1660. Siden den trettende April 1659 havde der ingen 
Ret været holdt i Nakskov. See iøvrigt Mindebladene S. 83ff. 



Nakskovs tvende Overgivelser, 171 

de skjændigste Mishandlinger at tvinge hendes Tjeneste- 
pige til at sige ham, hvor hendes Frue havde skjult sig, 
og da dette ikke hjalp , greb han dennes elleveaarige 
Søn, som han lod klæde nøgen af og paa anden Dag saa- 
ledes lod hænge i en Jernlænke, der var gjort fast i en 
Stolpe, at Barnet vilde være bleven qvalt, hvis det ikke var 
lykkedes Skomager Andreas Olufsen at faae »en Knub« stuk- 
ken under hans Fødder. I Sandby havde han foruden mange 
andre Voldshandlinger stuklcet Øiet ud paa en Bonde og i 
Ordets egentlige Forstand pryglet en anden ihjel. 

Hvor stor Elendigheden har været i den ulykkelige By, 
sees bedst deraf, at Borgerne endnu 1662 maatte patrouil- 
lere om Natten for at passe paa de mange Huse, som stode 
ode og tomme, og at der endnu 1664 fandtes et Hundrede 
og tresindstyve saadanne Bygninger. 

Men saae det fortvivlet ud i Nakskov selv, var Jamme- 
ren ikke mindre i Egnen rundt omkring. Af Ritmester 
Dreyers Historie have vi allerede Beviis hei'paa, men mange 
flere kunde endnu meddeles. Gaarde og Huse vare enten 
nedrevne eller afbrændte, Qvæget røvet. Korn og Straa bort- 
ført, Høns, Gjæs og Ænder fandtes ikke paa hele Øen, 
næppe nok Sviin. De Bønder, som ikke vare komne ind i 
Byen, bleve som Slaver drevne til Arbeide i Løbegravene og 
ved Forskandsningerne, hvor de ofte satte Livet til, og da 
Svenskerne forlede Landet, toge de baade der og andetsteds 
under de forskjelligste Paaskud en heel Deel unge Mænd 
og Karle med sig, som ildfe Alle siden kom tilbage igjen. 

Som en Følge af alle disse Elendigheder kan det ikke 
undre Nogen, at al Handel og Vandel laa stille, og at der 
i det følgende Aar blev en saadan Hungersnød, at de Fattige 
i Nakskov maatte søge deres Føde i Byens Rendestene, og 
hvor der ellers fandtes Affald fra Huusholdninger ; thi da 
hele Riget var haardt medtaget af de Svenske og de danske 
Allierede, kunde man intetsteds fra vente nogen Bistand, 



172 Nakskovs tvende Overgivekser. 

enten af det Offentlige eller af den private Godgj ørenhed, der 
i de Tider heller ikke optraadte med den Kraft eller den 
Udstrækning som nu omstunder. Det varede altfor længe, 
inden der blev ydet Byen nogen offentlig Hjælp, og indtil da 
maatte den endogsaa ubønhørligt udrede de Skatter og Af- 
gifter, som Landets almindelige Nød udkrævede til det fæl- 
les Bedste. Men hvor dybt Byens Skatteevne var sunken 
sees bedst deraf, at Nakskov i 1657 havde en Skattetaxt af 
tre Tusinde og fyrretyve lødige Mark, men endnu 1664 kun 
af sex Hundrede og halvtredsindstyve*). Først 1667 blev 
der givet Byen fuldstændig Eftergivelse for alle konge- 
lige Skatter i de første otte Aar og Fritagelse for det Halve 
for de derpaa følgende sexten Aar, men den største Begunsti- 
gelse blev dog Staden forundt derved, at der samme Aar 
skjænkedes den en Stapelstads Eettigheder, ifølge hvilke den 
blev Oplagssted for Produkter fra Laaland og Falster, saa 
at Kjøbmændene i de øvrige Byer maatte hente disse Varer 
i Nakskov. Skjøndt dette Privilegium kun varede faa Aar 
paa Grund af de andre Kjøbstæders stedse voxende Klager, 
kom Byen alligevel derved hurtig til Velstand igjen, og nu 
har man kun i de gamle Volde, som stedse mere og mere 
forvandles til Lystanlæg i selve Byen, Minder tilbage om en 
svunden Tids Kamp og Trængsler. 



*) Af en Klage over Borgemester Peder Mortensen seer man, 
at der før Aaret 1665 maa være kommet fire Hundrede og 
fem Tønder Rug og en Tøude Byg fra Fredericia til Byens 
og Borgerskabets Bedste, ja Borgemesteren vilde endog paa- 
staae, at der var bleven uddeelt tretten Hundrede og fem og 
tredive Tønder imellem Borgerne; men da Byen efter Borge- 
mesterens Død anlagde Sag imod Boet for det førstomtalte 
Qvantum, ere Borgerne ganske vist blevne bedragne for en 
Deel af dette, ligesom Borgemesteren tidligere havde bedraget 
Indvaanerne ved Brandskattens Paaligning. Ogsaa Præsterne 
paa Øen synes at have indbetalt nogle Penge for at hjælpe 
Byen i dens første Nød, og dette er da rimeligviis skeet ifølge 
et kongeligt Magtbud. 



Nakskovs tvende Overgivelser. 173 

Det varigste Minde har dog Byen selv sat sig i Histo- 
riens Aarbøger, og saalænge danske Mænd og Qvinder kunne 
glæde sig ved Forfædi'es Stordaad, vil Nakskovs Navn til 
sene Slægter altid nævnes med Ære og Glæde. 



J. J. F. Friis. 



Duellerne under Keiserdømmet. 



JJa Tourneringerae i sin Tid ophørte, traadte Duellerne i 
deres Sted, og vare de end ikke saa glimrende som hine, 
saa vare de i Sandhed lige saa farlige. Enhver, der bar en 
Kaarde ved Siden, greb enhver Leilighed til at vise sit Mod 
og sin Færdighed, og et Ord, et Blik eller en Mine, der 
indeholdt det allermindste Fornærmelige, havde strax en Duel 
paa Liv og Dt^d tilfølge. Uagtet der udstedtes strenge For- 
bud imod Dueller, nyttede det dog Intet, og i Frankrige kunde 
Richelieu, tiltrods for sin Vælde, ikke forhindre at de hyp- 
pigt fandt Sted. I Keiserdømmets Dage trivedes Duellerne 
mere end nogensinde, og Nedenstaaende, der er et Uddrag 
af »La vie militaire sous Tempire« af E. Blaze, giver nogle 
Exempler hei-paa. 

»I aUe Regimenter var der en Mand, for hvem Solda- 
terne nærede en ligesaa stor Agtelse som for deres Oberst, 
og denne Mand var Fægtemesteren. Ved min Ankomst til 
Regimentet anmodede jeg denne, Hr. Malta, om at give mig Un- 
derviisning i Fægtekunsten, da min Færdighed i saa Henseende 
var tenmielig ringe, og han lærte mig da ogsaa, hvorledes 
man skulde bære sig ad med at dræbe sin Modstander uden 
selv at blive dræbt. Han hyldede den af en berømt Fægte- 
mester, Jourdairs, opstillet Læresætning: »Hele Hemmelig- 
heden ved Fægtekunsten bestaaer kun i to Ting, nemlig: at 
give, men aldrig at modtage Noget. For aldrig at modtage 



Duellerne under Keiserdømmet. 175 

Noget, er det nødvendigt at holde Modstanderens Klinge 
borte fra sit Legeme, og dette beroer kun paa en lille Drei- 
ning med Haaiidleddet enten udad eller indad.« 

Hr. Malta var en stor Original. De Ting, som han 
satte en Ære i og roste sig af, vilde en hæderlig Mand 
rødme ved at tilstaae. Han havde yppet Strid med sin Tids 
berømteste Fægtemestre og diu^bt dem i Hobetal. Vel troer 
jeg, at han overdrev, naar han angav Tallet paa dem, som 
han havde sendt til den anden Verden, men jeg kan for- 
sikki-e, at, naar Talen var om en eller anden berømt Slags- 
broder, var det hans høieste Ønske at komme til at maale 
sin Klinge med hans. Jeg viste megen Iver og Lyst ved 
Underviisningen, og han lod til at være tilfreds med mine 
Fremskridt. »Hr. Lieutenant,« sagde han en Dag til mig, 
»dersom De bliver saadan ved, saa skal jeg om to Maaneder 
lære Dem Ceremoniellet.« Derved forstod han den Hilsen 
med Vaabnene og alle de Høfiighedsformer, som i Reglen 
gaae forud for Duellen. Da jeg omsider var kommen saa 
vidt, at han meente at kunne forsvare at lade mig blive be- 
kjendt med Ceremoniellet, opfordrede han mig stadigt til at 
spile Øinene op, naar jeg hilste. »Hr. Lieutenant, aabn 
Deres Øine . . . mere endnu . . . lidt endnu. . . . Naar De 
hilser, maa De gjøre Øinene saa store som Uhrglas, det 
gjør altid et godt Indtryk.« Naar man vilde ærgre ham, 
behøvede man blot at rose en eller anden Fægtemester ved 
en anden AfdeKng; Hr. Malta trak da paa Skuldrene til 
Tegn paa Foragt og endte i Eeglen med at sige : »Ingen at 
disse Fyre er værdig til at feie min Fægtesal.« 

Han havde flere Underlærere til sin Assistance, og 
iblandt disse indtog Tambour Dupré en meget frenaragende 
Plads. Det var hans Medhjælper, Efterfølger og den præ- 
sumptive Arving til hans store Navnkundighed. I Værts- 
husene tvang Dupré den Første den Bedste til at tractere 
med Drikkevarer, og naar han traf paa en Gjeistridig, op- 
fordrede han ham til at gaae lidt udenfor »for,« som han be- 



176 Duellerne under Keiserdømmet. 

hagede at udtrykke sig: »at forfriske sig med Kaardestød 
eller Sabelhug.« Han var en Duellant i Ordets rette Be- 
tydning. En Fægtemester (maitre d'armes) var i de fleste 
Tilfælde tillige Duellant, hvorimod det Omvendte ingenlunde 
behøvede at være Tilfældet. 

— See, derhenne sidder en Kyrasseer og drikker ganske 
alene, sagde Dupré engang til sin Kammerat d'Etoile, da 
de sade inde paa et Værtshuus; jeg kunde have Lyst til at 
gjøre det af med ham. 

— Vær forsigtig, min Ven! Dersom han falder oven- 
paa Dig, kan han knuse Dig med sit svære Legeme. 

— Jeg skal nok med min Klinge sørge for, at han fal- 
der paa Kyggen. 

Dupré gaaer hen til Cavalleristen, tager hans Glas og 
stikker det ud i eet Drag. Det maa her bemærkes, at en 
Infanterist greb enhver Leilighed til at yppe Klammeri med 
en Cavallerist, da han betragtede en Saadan som sin svorne 
Fjende. At dræbe en Kyrasseer ansaaes navnlig for en 
meget prisværdig Handling, og jo større Kyrasseren var, 
jo større var Æren. 

— Du tager vist feil. Kammerat! 

— Det er nok snarere Dig, der ikke seer rigtig klart! 

— Du forvexler vist mig med en Anden ? 

— Ingenlunde min Ven! 

— Det er altsaa Din Hensigt at yppe Klammeri? 

— Truffet! Nu begynder Du at komme efter det! 

— Hvis jeg nu arresterede Dig ved at sætte Dig ned 
i min ene Støvle? 

— Pas paa, at Du ikke er død, førend jeg kommer 
derned ! 

— For Pokker! 

— Saa sagte, min Ven, gjør ikke saadan Allarm; 
Franskmænd pleie at tage den Slags Sager paa en anden 
Maade. Kom udenfor og viis mig Din Stovle og lad mig 
see, om jeg kan faae Plads i den. 



Duellerne under Keiserdømmet. 177 

Fem Minutter efter udstødte deu kæmpestore Kyrasseer 
sit sidste Suk. 

Dupré fandt dog engang sin Mester. En ung Soldat, 
som han havde udfordret, rendte ham sin Kaarde igjennem 
Livet. Da vi erfarede denne Nyhed, blev der almindelig 
Glæde, og Alle sagde, at det havde den Slyngel længe for- 
tjent. Overlægen ved Eegimentet begav sig imidlertid hen 
til den Saarede for at see, om der var Noget for ham at 
gjøre. Han saae nu, at Dupré havde faaet et Stød i Brystet, 
og at Kaardeklingen var gaaet ud igjennem Eyggen. Det 
var ikke muligt at trække Staalet ud af Saaret, da Kaarde- 
spidsen havde bøiet sig under Legemets Vægt, da han faldt. 
Man lod nu hente en Smed, som rettede Klingen, og Doc- 
toren gav sig da ifærd med at trække den ud. Operationen 
varede længe og maa have været yderst smertefuld, hvilket 
dog ikke forhindrede Dupré i at være i godt Humeur; han 
fortrak ikke en Mine i sit Ansigt, men opfordrede endog 
Lægen til ikke at tage noget Hensyn til ham, men blot 
at gjore Pinen kort. Omsider lykkedes det at faae Klingen 
trukken ud, og han blev forbundet. Dupré laa nu paa La- 
zarethet i to Maaneder, blev helbredet og var, da han gik 
ud derfra, om muligt en endnu større Slyngel end for. Af 
den Slags Folk som Dupré gaves der Mange. 

Man maa imidlertid ikke troe, at disse Slagsbrødre ud- 
viste deu samme Kamplyst, naar de skulde i Fægtning. Den 
Mand, som, stolende paa sin Overmagt, ypper Strid med en 
Svagere, maa nødvendigviis væ^re en feig Karl ligeoverfor 
Faren, og det viste sig da ogsaa her. De vidste altid at 
finde et eller andet Paaskud til at være bagved paa Slag- 
dagene, og man saae dem i Keglen ikke før Dagen efter, 
da de atter dukkede op uden at vise Spor af Undseelse 
over deres krysteragtige Adfærd. Enhver anden Soldat vilde 
i lignende Tilfælde være bleven gjennembanket og haanet 
af sine Kammerater, hvorimod Ingen vovede at gjøre det 

Historisk Archiv, 1870. U. 12 



178 Duellerne under Keiserdømmet. 

imod en Duellant, da man forud vidste, at han vilde forsvare 
sin Opførsel med Kaarden. 

Trommeslageren var i Reglen meget duelig i Fægt- 
ning og Hugning og blev som Følge deraf anseet som An- 
denlærer paa Fægtesalen. Han var nemlig kun bevæbnet 
med en Sabel, og da han anvendte hele sin Fritid til at 
øve sig i Brugen af denne og Fleuretten, opnaaede han en 
langt større Færdighed deri end de andre Soldater, og enhver 
Leilighed til at give Beviser paa sin Duelighed greb han 
med Begjærlighed. Naar han viste sig, førte han altid to 
Fleuretter med sig, der vare forsynede med Korktolde paa 
Enderne for at beskytte disse imod Rust. Naar man tæn- 
ker sig en ægte Parisergadedreng i Uniform, har man et 
temmelig tydeligt Billede af en Trommeslager paa den Tid. 

Jeg har seet Fægtemestre slaaes for Alvor uden at 
være vrede paa hinanden og uden at have Spor af Grund 
til at duellere; de sloges kun for at prove hinandens Due- 
lighed. Det endte da i Reglen med, at den Ene blev dræbt, 
og den Overlevende glædede sig over denne nye Tilvæxt i 
Tallet paa dem, som vare faldne for hans Haand. Jeg har 
engang seet To, der øvede sig med Fleuretten, komme i Di- 
sput om Anvendeligheden af et eller andet Stød; efter fælles 
Overeenskomst ombyttede de Fleuretterne med Kaarder, og 
nu var det Alvor. En Hob Mennesker var tilstede og lod 
dem ganske uforstyiTet slaaes uden at gjøre det allerrin- 
geste Forsøg paa at forhindre dette Optrin. »Nu vil Du 
vist ikke længere negte, at det Stød er anvendeligt!« sagde 
Seirherren, idet han stødte sin Modstander Kaarden i Brystet. 
Det vilde i Sandhed være unyttigt at ville negte at gjøre 
en saadan Indrømmelse, naar Modparten fører saa gyldige 
Beviser. 

Man havde tilladt Hr. Maltas Søn at indtra^de i Regi- 
mentsmusiken i Egenskab af »Triangel«, en stor Gunst, 
hvortil denne brave Yngling viste sig lidet værdig. Han 
drillede de ældre Spillemænd og spillede dem allehaande 



Duellerne under Keiserdømmet. 179 

Puds, Og naar de foreholdt ham det Upassende i hans Ad- 
færd, tilbød han dem strax Opreisning med Kaarden. Jeg 
klagede engang over ham til Faderen og opfordrede ham til 
at vaage over Sønnen. »Hr. Lieutenant,« sagde han, »jeg 
indrømmer, at han er en lille Slyngel. Men veed De, hvor- 
for man har saa megen Kespect for ham? Det er, fordi han 
bærer mit Navn. Han har saa gode Anlæg til Vaabenbrug, 
at jeg ikke tør lære ham Mere, thi jeg er vis paa, at han, 
hvis jeg gjorde ham bekjendt med nogle Finter og Stød, 
som jeg alene l<j ender, ikke vilde tage i Betænkning at ud- 
fordre mig, hans egen Fader. Saalænge jeg beholder disse 
Hemmeligheder for mig selv, kan jeg holde ham i Kespect. 
Jeg har forresten anvendt megen Omhu paa hans Opdra- 
gelse, og naar han ikke arter sig bedre, er Skylden ikke min. 
Da jeg en Dag spadserede paa Stettinerbroen, mødte 
jeg en Fyr, der var Andenlærer i Fægteskolen, Sapeur, Druk- 
kenbolt og en stor Slyngel. Han havde som sædvanlig druk- 
ket for Meget og dinglede fra den ene Side til den anden. 

— Hvorledes! sagde han, idet han trak i sit lange 
Skjæg, der er ikke en Eneste i hele Garnisonen, som vil 
gjøre mig den Tjeneste at slaaes med mig? Det gaaer 
tilbage! I forrige Tider kunde jeg faae Ti for Een dertil, 
men I ere nogle Pavesoldater. Hvis jeg var i Keiserens 
Sted, saa puttede jeg Eder Allesammen i en Kanon for at 
hjælpe lidt paa Eders Opdragelse. 

— Hvad er der i Veien med Dig, min Ven? sagde en 
af hans Kammerater, der sad for Enden af en Bro og fiskede. 

— Hvad der er i Veien! Du spørger, hvad der er i 
Veien? Det skal jeg saamænd sige Dig: Jeg har nu i to 
Timer ledt efter et Menneske, som jeg kunde faae til at 
gaae lidt afsides med et Par Kaarder, men jeg har ikke fun- 
det en Eneste, der er villig dertil. 

— Dersom Du saa gjerne vil have det, saa skal jeg 

bevise Dig den Tjeneste. 

12* 



130 Duellerne under Keiserdømmet. 

— Du er min Ven? Jeg vidste jo nok, at jeg kunde 
stole paa Dig. Lad mig omfavne Dig, Du er en Fransk- 
mand. 

— Vent blot et Øieblik medens jeg ruller min Snøre 
sammen, saa skal jeg strax være hos Dig. 

— Det kan man kalde en flink Fyr. Det er en Gre- 
nadeer, som han bor være ! — Vi gaae ned i den lille Skov 
histnede, der kunne vi slaaes uden at generes af Forbigaaende. 
Din Sabel er vel dygtig skarp? 

— Ja, vær Du kun rolig. 

— Det glæder mig, thi min er saa skarp, at jeg kan 
barbere mig med den. 

— Det er, som det bør være. Lad os nu komme afsted. 
Jeg troede naturligviis, at det var Spøg, og at Fiskeren, 

der var saa koldblodig under hele Samtalen, kun lod, som 
om han gik ind paa den Andens Forslag for at have ham 
til at følge med hjem, men ingenlunde ! Om Aftenen erfa- 
rede jeg, at de to Fyre havde duelleret for Alvor og saaret 
hinanden, hvorefter de Arm i Arm vare vandrede hjem 
sammen til Casernen under de hoitideligste Venskabs- 
forsikkringer. 

De ærede Læsere betvivle maaskee Sandheden af Meget 
af det, som her er fortalt, men dersom åe havde havt Lei- 
lighed til som jeg at studere Livet paa Casernen og paa 
Vagten, vilde de have kunnet opleve mange lignende Exempler. 

Imellem Officererne vare Duellerne iøvrigt ligesaa al- 
mindelige som i de lavere Classer. Jeg har kjendt Offi- 
cerer, hos hvem Lysten til at duellere var bleven en fuld- 
stændig Mani, og som troede, at de i det Mindste en Gang 
om Maaneden maatte have en Æressag. Om de end ikke 
vare active Deeltagere, saa vUde de dog være Vidner, og de 
betragtede det som en Fornærmelse, naar en Duel havde 
fundet Sted, uden at de vare anmodede om at være Dom- 
mere. Som en Følge af, at de tilbragte deres meste Tid 
med at øve sig paa Fægtesalen, følte de undertiden Trang 



Duellerne under Keiserdømmet. 181 

til at slaaes for Alvor for at have noget Udbytte af deres 
deri erhvervede Færdighed. Undertiden hændtes det rigtig- 
nok, at Fægtemestre, der kj endte alle mulige Fif og Kneb 
ved Vaabnenes Brug, maatte falde for en Modstander, der i 
Erfaring ikke kunde maale sig med dem. 

Der gaves ogsaa Generaler, der betragtede det som en 
behagelig Tidsfordiiv at dræbe et Menneske i en Duel, og 
Følelsen af at have dræbt en Modstander satte ingenlunde 
deres Sind mere i Bevægelse, end om de havde skudt en 
Agerhøne. En General slog engang paa Pistolen for en 
ung Advocat. »Min Herre,« sagde Generalen, »De er den 
Fornærmede og har Ret til at skyde først, men jeg raader 
Dem til at tage godt Sigte, thi hvis De skyder forbi, er 
De dødsens.« — Den unge Mand skjød. — »Deres Kugle 
sidder i et af Træerne, min vil ranmae Dem paa den tredie 
Knap i deres Frakke og gaae lige ind i Hjertet, saa jeg 
indestaaer Dem for, at De ikke vil komme til at lide meget.« 
For yderligere at pine sit Offer sigtede Generalen længe 
paa sin Modstander. »Det maa være ærgerligt for Dem, at 
døe, naar De er tredive Aar gammel, har gode Udsigter, er 
forlovet med en smuk Pige ... og jeg kan saa godt for- 
staae, at De heUere vilde leve lidt endnu. Belav Dem nu 
imidlertid paa at gaae over i den anden Verden.« Han fy- 
rede, og den unge Jurist styrtede død til Jorden. 

Ved en Frokost hos en General, hvor en Deel Officerer 
vare samlede, kom man under Maaltidet til at tale om Pi- 
stolskydning og Dueller, og Alle roste sig af deres store 
Færdighed i denne Retning. Generalen opdagede, idet han 
saae ud af Vinduet, en Grenadeer, der gik forbi med en 
lille Pibe i Munden, og vinkede til ham, at han skulde 
komme ind. Soldaten traadte ind, rettede sig og skjulte 
Piben i den ene Haand. »Bliv kun ved at ryge af Din 
Næsevarmer,« sagde Generalen; »stil Dig derhen og vend 
Siden til, men rør Dig ikke af Pletten.« Generalen tog 



182 Duellerne under Kfiserdømmet. 

derpaa en Pistol, skjed og knuste Hovedet paa Grenaderens 
Pibe. 

— Der har Du en Louisdor i Drikkepenge. Mine Her- 
rer, det kalder jeg at skyde med en Pistol! 

— Tak, Hr. General, svarede den forbausede Grena- 
deer; en anden Gang skal jeg nok vogte mig for at gaae 
forbi Deres Qvarteer med Pibe i Munden. 

En mærkværdig Duel paa Pistoler fandt engang Sted 
imellem to Officerer, hvoraf den Ene var meget lille og 
spinkel og den Anden en complet Kæmpe. Da man var 
kommen til det Sted, der var fastsat for Duellen, stillede 
Kæmpen sig op ad en Muur og anmodede sin Secundant 
om med Kridt at aftegne et Omrids af hans Figur paa 
Muren. Da dette var gjort, sagde han til sin Modstander: 
»De vil slaaes med mig, men De maa indrømme mig, at De 
har Fordelen paa Deres Side; jeg er meget større og svæ- 
rere end De, og mit Legeme frembyder som Følge deraf en 
dobbelt saa stor Overflade som Deres. For at gjore Partiet 
lige, maa de stille Dem indenfor det paa Muren tagne Om- 
rids af min Figm\ og de maa give mig Deres Æresord paa. 
at De, hvis min Kugle rammer indenfor Tegningen, uden 
dog at ramme Dem, vil lade, som om De var saaret og 
lade Dem bære bort paa en Bærebor og ligge tilsengs i 
to Maaneder. Den Anden fandt Forslaget billigt og gav sit 
Samtykke. 

Duellen fandt Sted og endte med, at Kæmpen slap 
uskadt, men satte sin Kugle lige over Hovedet paa den An- 
den, saaledes at den utvivlsomt vilde have ramt en Mand 
af Kæmpens Størrelse lige i Brystet. Sit Løfte tro lod den 
Lille sig bære bort og holdt Sengen i to Maaneder. 

I de Dage, som gik forud for Slaget ved Vagram, var 
Armeen ivrigt beskjæftiget med at arbeide paa Befæstningen 
af Øen Loban. En ung Ingenieurofficeer, der ledede Arbei- 
derne, fandt, at Grenadererne udhvilede sig mere, end de ar- 
beidede, og irettesatte dem derfor. Disse bleve i høi Grad 



f 



Duellerne under Keiserdømmet. 183 

fornærmede og klagede til deres Capitain over den Maade, 
hvorpaa de vare blevne behandlede af Hr. Probléme.*) 

Capitainen blev rasende over, at en Ingenieurofficeer 
havde vovet at behandle G-renaderer paa en saa ugalant 
Maade, og ilede hen til Ingenieurlieutenanten for at kræve 
ham til Regnskab. 

— Min Herre, De har tilladt Dem at sige til mine 
Grenaderer .... 

— At De ikke arbeidede, som de skulde. Ja, min 
Herre, det har jeg sagt, og det var Tilfældet. 

— Jeg skal lære Dem, Grønskolling, at moderere Deres 
Udtryk, naar De taler til mine Folk. 

— De vover at kalde mig en Grønskolling. 

— Ja, De er en Grønskolling, og det skal jeg vise Dem, 
om De ønsker det. 

— De troer maaskee, Hr. Capitain, at De kan imponere 
mig med et Par store Knebelsbarter? De bilder Dem vist 
ind, at man bliver bange for Dem, fordi De ikke har barbe- 
ret Dem i fjorten Dage? De kan jo godt indsee, at, dersom 
jeg vilde, saa kunde jeg ogsaa lade være at rage mig. 

— Træk fra Læderet! Naar jeg har jaget min Klinge 
igjennem Deres lærde Legeme, saa haaber jeg nok, at De 
ikke siger flere Vittigheder i denne Verden. 

— Jeg er meget villig til at trække blank, men jeg 
vil dog først tillade mig at gjøre den Bemærkning, om det 
ikke var bedre at vente til imorgen, thi i dette Øieblik er 
Partiet ikke lige, eftersom jeg er fuldstændig rolig, medens 
De er i en meget ophidset Tilstand. 



*) Ofticererne stode i Reglen paa et temmelig lavt Dannelsestrin, 
naar undtages Ingenieurofficererne; derfor vare disse temmelig 
ilde seete af de andre Officerer, der altid, naar de omtalte 
dem, betegnede dem ved et eller andet Øgenavn, der havde 
Hentydning til deres store Lærdom. ■ 

O. A. 



184 Duellerne under Keiserdømmet. 

— Imorgen har Du været død i fire og tyve Timer, og 
mine Grenaderer have begravet Dig under Dine egne Fæst- 
ningsværker. 

— Ja, naar De endelig vil, saa er jeg parat. 
Grenadererne grebe med Glæde Leiligheden til atter at 

lade Arbeidet hvile og sloge en Kreds om de Kæmpende 
for at være Vidner til, at Ingenieurlieutenanten blev tugtet. 
Det første Udfald, som Capitainen gjorde, parerede In- 
genieurofficeren, men idet han tog Paraden, faldt Klingen 
ned paa Capitainens Haand og saarede ham. 

— De er saaret, min Herre, sagde Ingenieurofficeren, 
og hvis De ønsker det, kunne vi jo holde op. 

— Elendige Karl ! Veed De ikke, at et Hug over 
Haanden er forbudt i Duellerne.*) 

— Min Herre, jeg kj ender aldeles ikke disse Love ; det 
er første Gang, jeg slaaes; jeg hugger, hvor jeg kan, og 
vil raade Dem til at gjøre det Samme. 

— Gjem Deres Kaad til en Anden! Jeg skal strax 
vise Dem, hvorledes man paa lovlig Maade gjør det af med 
en saadan Karl. 

— Min Herre ! De er saaret. Partiet er ulige, lad os 
i det Mindste opsætte det. 

— Dæk Dem, eller jeg hugger Dem ned, som De staaerl 

— Nu vel! 

Duellen fortsattes og endte med, at Capitainen fik et 
Saar, hvis Lovlighed han ikke kunde bestride, da det tvang 
ham til, under de heftigste Eder og Forbandelser over Hr. 
Probléme, at lade sig bære bort fra Kamppladsen. 

Man maa imidlertid ingenlunde troe, at det var Keg- 
len, at den Skyldige blev den Beseirede i en Duel, hvilket 
Følgende giver et Exempel paa. 



*) Et Hug over Haanden (un coup de manchette) var strengt for- 
budt i Duellerne, og det derved bibragte Saar blev ikke reg- 
net for Noget, men betragtedes som et Skrædderhug. 



Duellerne under Keiserdømmet. 185 

En Capitain havde netop hævet femten Hundrede Francs 
hos Intendanten og var paa Veien hjem, da han mødte sin 
Lieutenant, der erindrede ham om, at han om fem Minutter 
skulde møde ved Vagtparaden. Capitainen giver Lieutenan- 
ten Pengene med de Ord: »Da De nu gaaer hjem og gaaer 
forbi min Bopæl, saa kunde De gjore mig den Tjeneste at 
gaae op til min Kone og levere hende disse Penge.« 

Lieutenanten begav sig hen til Fruen og lagde, da han 
kom ind i Stuen, Pengene paa Bordet. Damen var 
meget smuk, og Lieutenanten tog deraf Anledning til at ud- 
folde hele sin Elskværdighed, og det endte omsider med, at 
han kastede sig for hendes Fødder og bønfaldt om Tilladelse 
til at kysse hende. Han vilde give sit Liv for den Lykke, 
ja, hvad mere var, han vilde give hende de femten Hundrede 
Francs, som laae paa Bordet, og som — fortalte han — 
vare nogle Penge, der tilhørte ham. 

De fleste Damer vilde have fundet dette Tilbud meget 
uforskammet, men denne tænkte anderledes. Hendes Mand 
gav hende nemlig meget faa Penge til hendes Paaklædning, 
og hun havde derfor ofte den Krænkelse, at hun tiltrods for 
sin Skjønhed var den Tarveligste i Selskaberne. Hun saae 
her en Udvei til at forskaffe sig det Forønskede, i Eetning 
af Kjoler, Shavler, Hatte o. s. v. Hun betænkte sig, og 
Lieutenanten forstod at benytte Øieblikket; hun var svag 
nok til at give efter. 

Tilfældet vilde, at Capitainen den følgende Dag, lige som 
han var afløst, traf sammen med sin Lieutenant : i en 
Samtale om Tjenestesager faldt der nogle haarde Ord imel- 
lem dem, og det endte med, at Capitainen dicterede Lieute- 
nanten otte Dages Arrest. Da Capitainen kom hjem til sin 
Kone, var han i en opbragt Sindsstemning. 

— Hvad er der i Yeien med Dig, min VenV spurgte 
Konen. 

— Den Slubbert, jeg skal lære ham noget Andet. 

— Hvem? 



18(3 DuelleiDe under Keiserdømmet. 

— Min Lieutenant! Jeg har ladet ham arrestere. 

— Hvorfor har Du dog gjort det? 

— Det kan Du altid faae at vide! - Hvor ere de 
femten Hundrede Francs? 

— Hvad! udbrød den overraskede Kone. 

— Har han maaskee ikke givet Dig femten Hundrede 
Erancs ? 

— Hvad mener Du med det? 

— Har han givet Dig dem, eller har han ikke — Ja 
eller Nei?, udbrød den rasende Capitain. 

— Der har Du dem, sagde Konen og faldt for sin 
Mands Fødder. Tilgiv mig, han benyttede et Øiebliks Svag- 
hed — .. . 

— Hvad siger Du? 

— At han er en Skurk, naar han har fortalt det til 
Dig. Konen fortalte nu Alt i det Haab deiTed at erholde 
Tilgivelse, og havde Capitainen ikke for været rasende, saa blev 
han det nu. »Han skal døe for min Haand!« sagde Konen. 

— Lad det være min Sag, jeg skal nok afstraffe ham, 
og saa tales vi ved bagefter. 

Den fornærmede Ægtemand iler hen til sin Kival. En 
Duel kommer istand, og to Minutter efter at man var mødt 
paa Pladsen svømmede Capitainen i sit Blod. 

Naar Duellerne paa den ovennævnte Maade havde taget 
Overhaand i Frankrig paa dette Tidspunkt, da var det en 
naturlig Følge af, at der ikke fra Kegjeringens Side var 
taget tilstrækkelig kraftige Forholdsregler derimod. Ville 
vi nemlig betragte Forholdene i et Land, hvor man paa en 
energisk Maade har sogt at forhindre denne Uskik, f. Ex. i 
Kusland, da stiller Sagen sig anderledes. Naar her to Per- 
soner kom i Strid, var enhver Tilstedeværende under uhyre 
streng Straf forpligtet til at anmelde Sagen for Grouverneu- 
ren i Byen eller for liegimentschefen. Der blev da sam- 
menkaldt en Æresret, hvor de stridende Parter mødte og 
maatte afgive deres Forklaringer. Hvis Sagen var uden 



Duellerne under Keiserdømmet. ]37 

alvorlig Betydning, dømte Retten de to Parter i Sagen til, at 
de skulde give hinanden Haanden til Forlig og give deres 
Æresord paa, at de dermed vilde lade Sagen fare. Hvis 
Retten derimod kom til det Resultat, at der var tilfoiet en 
af Parterne en alvorlig Fornærmelse, da lød Dommen paa, at 
de skulde duellere. Præces i Retten udtalte da de Ord: 
»Mine Herrer, imorgen ved Paraden afgjøres Sagen med 
Vaabnene.« Alle i Garnisonen værende Tropper bleve da 
samlede og formerede en Firkant, indenfor hvilken de to 
Modstandere stillede sig. En Herold traadte frem og sagde : 
»Mine Herrer, De have nu Lov til at slaaes, men kun den 
Ene maa gaae levende herfra.« Hvis en af de Kæmpende 
blev saaret, var Sagen ingenlunde endt dermed, men kun 
udsat; naar han var helbredet, hed det atter: »Imorgen 
ved Paraden afgjøres Sagen med Vaabnene.« Herolden 
gjentog atter: »Kun den Ene maa gaae levende herfra.« 
Saaledes blev man ved, indtil en af de stridende Parter 
havde opgivet A anden. 

Denne Lov, der udstedtes af Catharine H, gjorde, at 
Duelmanien kjolnedes betydeligt i Rusland, thi mangen En, 
der giver sig Mine af at være en frygtelig Slagsbroder, fordi 
han i Stilhed nærer det Haab at slippe derfra med at faae 
eller give en lille Rift, betænker sig meget paa at indlade 
sig i en Kamp, hvor han har den sikkre Udsigt enten selv 
at blive dræbt eller at dræbe den Anden. 

I Frankrig trodsede man derimod de af Regjeringen 
udstedte Forbud, fordi man vidste, at der fra Regjeringens 
Side aldrig blev taget rigtig alvorligt fat paa Sagen, selv 
om en stedfunden Duel undtagelsesvis kom til Regjeringens 
Kundskab. Naar en Duel havde fundet Sted, og Deeltagerne 
deri erfarede, at det var kommet Regjeringen for Øre, for- 
svandt de over Grændsen, da de ellers nok kunde risikere 
at blive anholdte. Vedkommendes Familie ordnede da Sagen 
paa høiere Steder, og de Bortrømte vendte atter uantastede 
tilbage, ja, de havde yderligere den Tilfredsstillelse, at de vare 



Igg Duellerne under Keiserdømmet. 

Gjenstaud for Omtale og Beundring blandt Damerne i de 
høiere Kredse. 

Efterhaanden som Tiden er skreden frem har Culturen 
mere og mere hævet denne Uskik ; thi en Uskik er man be- 
rettiget til at kalde Duellerne, naar de foretages i det Om- 
fang og af saa ubetydelige Aarsager som ovenfor beskrevet. 
I vore Dage ere Duellerne blevne en Sjeldenhed, og man 
maa haabe, at de kun maae finde Sted, naar Aarsagen dertil 
er saa alvorlig, at de stridende Parter mede paa Pladsen 
med den Overbeviisning : »Kun een af os maa gaae levende 
herfra« — thi saa er Duellen berettiget. 

V. Lemvigh. 



Ion Lopez og Landkrigen i Paraguay^^'). 



Uen blodige Krig, der i fem Aar har hærget Paraguays Bredder, 
er nu endt; Greven af Eu^s sidste Seire have været afgjø- 
rende. Med Hensyn til de politiske Resultater, de have 
skabt, ville upaatvivlelig Erobrings- og Uafhæ*ngighedskri- 
gene spille en større Rolle i Amerikas Historie end den, 
hvorom her vil blive Tale, men med Hensyn til de Offre, 
denne Krig har kostet de deeltagende Parter, overgaaerden 
langt alle tidligere Krige i Sydamerika. Dersom man kan 
henholde sig til de Tal, som et Blad i Buenos-Ayres har 
opført, og som efter dets Paastand ere fuldkommen nøiag- 
tige, har Krigen mellem Paraguay paa den ene og Brasilien, 
den argentinske Republik og Republiken Uruguay paa den 
anden Side fra dens Begyndelse i 1864 til den første Sep- 
tember 1869 kostet de Allierede et Hundrede og 
ni og firsindstyve Tusinde Mennesker og næsten atten Hun- 
drede Millioner Francs. Hvad de ulykkelige Paraguiter an- 
gaaer, da er det, endogsaa blot tilnærmelsesviis, umuligt at 
angive deres Tab; man veed kun, at deres Land er ødelagt 
for en lang A årrække, at overalt, hvor de allierede Tropper 
trænge frem, træffe de kun en Befolkning, der er udtæret 
af Sygdom og Elendighed: de sørgelige Levninger af et 



*) Af Xavier Raymond. Efter Revne des deux mondes. 



190 l^t)n Lopez o^ Lamlkrij^en i Paraf^day. 

Folk, der næsten er tilintetgjort, og som kun kan leve 
ved Seirherrens Medlidenhed. Nu da Dramaet er endt, 
ville vi give en sammentrængt Skildring deraf og der- 
til benytte de Oplysninger, som senest ere komne for 
Dagen. 

I. 

Den Mængde Vidnesbyrd, der bestandig fremkomme, lade 
ikke mere nogen Tvivl tilbage om, at Præsidenten i Para- 
guay har været Aarsag til den ødelæggende Krig. Til Trods 
for sin Benævnelse repræsenterede den republikanske Regering 
i Paraguay kun den rene Despotisme. I det ulykkelige 
Land vare Love og Institutioner kun tomme Ord, bereg- 
nede paa at skuffe Fremmodes Lettroenhed; Overhovedets 
Villie var almægtig, han herskede uindskrænket. Han raad- 
førte sig ikke med Nogen, og han vakte ligesaa meget sine 
Undersaatters som sine Modstanderes Forbauselse ved sin 
Beslutning at begynde Krig. 

Den nylig faldne Præsident i Republiken Paraguay var 
det ældste af de fem Born, som Præsident, Don Carlos Lo- 
pez, efterlod sig. Denne havde i 1840 efter sin Slægtning, 
den berømte Dr. Francia, arvet Præ^sidentskabet eller rettere 
li]nevædden. Plan synes ikke i høi Grad at have misbrugt 
sin Almagt, i alt Fald ikke overfor den Enkelte; han tog 
omtrent saa meget Hensyn til Lidividet, som en Despot kan 
gjøre. I Forholdet til sine Naboer viste han Klogskab; 
det lykkedes ham at faae Republiken Pai-aguay anerkjendt 
af Brasilien i 1846, af den argentinske Republik i 1852 og 
næ^sten umiddelbart derefter af de øvrige Magter. Nu aab- 
nede han regelmæssige Forbindelser og afsluttede Tractater 
med Udlandet, og i 1853 blev Farten paa Sydamerikas Floder 
aabnet for alle Flag. Det var en vigtig Begivenhed i den 
nye Verdens Politik, og maaskee vilde der have været endnu 
Mere at sige til Fordeel for Lopez L's Regjering, naar han 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 191 

ikke havde havt den sørgelige Idee at indrette en militair 
Tilstand , der var uforholdsmæssig efter Landets Behov. 
Han troede maaskee at handle klogt, men han forte, uden 
at ane det, sin Sen ind i Fristelser, der maae medregnes 
blandt Aarsagerne til hans Ødelæggelse. 

Denne Son, Marechal Don Francisco Selano Lopez II, 
blev født 1827. Efter hans Portrait at dømnjo var det en 
Mand af et smukt Ydre, med regelmæssige Træk, et klogt, 
dog ikke aabent Ansigt; hans sorte Øine straalede i liden- 
skabelige Øieblikke med en levende Glands, men vare ellers, 
tilslørede og indgøde ingenlunde Tillid. Hans Væsen var 
Mdt af Ynde og Værdighed ; man saae strax, at det var en 
Mand, der ikke havde kjendt til Livets smaae Sorger, og som 
fra sin første Ungdom havde været vant til at herske. Naar 
han vilde, kunde han være indsmigrende, overtalende; men 
som oftest var han kold, tilbageholdende, uigjennemtræn- 
gelig. Skjøndt han havde stærke Lidenskaber, forstod han 
dog at beherske dem, som det anstaaer en »Hidalgo«, et 
Overhoved af »sangre azul«. Tage vi Opdragelsen i den 
europæiske Betydning af Ordet, da har Marechal Lopez's 
Opdragelse været meget ufuldkommen. De stedlige Forhold 
og den faderlige Svaghed førte det med sig. 

Man maa imidlertid ikke glemme, at hans Barndom 
henrandt under Dr. Francias Regjering, en Tid, da al Op- 
lysning systematisk blev qvalt, og at han, næppe atten Aar 
gammel, blev udnævnt til Krigsminister og kom til at dele 
Faderens P^nevælde. 

Da Brigadegeneral Don F. S. Lopez (det er forst senere, 
at han har taget Titel af Marechal) havde beklædt denne 
Stilling i ti Aar, besluttede hans Fader at sende ham halv- 
andet Aar til P^uropa med det Hverv at ratificere de Trac- 
tater, Paraguay havde afsluttet med Italien, Frankrig og 
England angaaende fri Skibsfart for alle Flag paa Sydame- 
rikas store Floder. 

Lopez var dengang otte og tyve Aar, hans Aand og 



192 ^0" Lopcz og Landkrigen i Paraguay. 

Charakteer havde fæstnet sig i Sædvaner, og det er et 
Spørgsmaal, om denne Reise, der ti Aar tidligere og under 
andre Forhold kunde have været gavnlig for ham, nu ikke 
snarere har været ham skadelig. Den faldt i Aaret 1855 
under Krimkrigen, da hele Europa gjenlod af Vaabenbrag, 
og denne Side af vor Civilisation tiltalte den unge Rei- 
sendes Sind meest, thi det synes, som om Studiet af mi- 
litaire Spørgsmaal var hans eneste Beskjæftigelse under 
hans Ophold i Europa. Han blev modtaget med Nys- 
gj enighed og Interesse i de hoieste Selskaber og frydede 
sig uendeligt over den Opsigt, han troede at vække, lige- 
som den glimrende Stilling, der var skabt ham, smigrede 
hans Forfængelighed. Skjøndt han var meget ung, havde 
han i ti Aar havt Generalsrang, og de, man forestil- 
lede ham som de yngste Generaler, vare alle modne Mænd. 
Han var befuldmægtiget Minister, accrediteret som saadan, 
og mellem de Diplomater, han efter Etiquetten var lige- 
stillet med, traf han kun Mænd, der vare graanede i Tje- 
nesten og skyldte Arbeide og Erfaring deres Stilling. Iste- 
detfor at disse Contraster skulde have bragt ham til Efter- 
tanke og til at faae Øie for Fødselens og Lykkens Luner, 
betragtede han den ydre Glands, der omgav ham, som en 
Hyldest til hans egen Dygtighed. Han lod sig fuldstændig 
henrive af Egeukjærligheden og alle Slags Forførelser, saa at 
hans Fader, Præsident Don Carlos Lopez, troede at burde 
kalde ham tilbage til Paraguay for at udrive ham af dette 
Babylon og Capua. Han førte med sig ved Afreisen en gift 
Dame, der rigtignok var skilt fra sin Mand. Hun var af 
Fødsel en L'lænderinde, men opdraget i Frankrig, og har 
senere, under det antagne Navn Madame Mary Lynch, spillet 
en vigtig Rolle i Paraguays Anliggender. Med hende havde 
Lopez fem levende Børn og efter Rygtet desuden med andre 
Qvinder endnu flere, som han imidlertid ikke anerkj endte. 

Mod Madame Lynch's Børn viste han sig altid meget 
kjærlig, og det er ikke usandsynligt, at han havde ægtet 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 193 

deres Moder, dersom hun havde været fri, eller hvis den ka- 
tholske Kirke tilstedede Skilsmisse. Lopez var hende 
stedse meget hengiven; hun var maaskee den Eneste, der 
havde nogen Indflydelse paa ham, og senere deelte hun 
modigt hans Ulykke. 

Ved sin Tilbagekomst til Paraguay betragtede den 
unge Lopez paa Grund af de Erfaringer, han troede at 
have indhøstet i Europa, sig som hoit ophoiet over sine 
Omgivelser, og, opfyldt af farlige Dromme, kastede han sig 
med Heftighed ind paa den Vei, hans Fader uheldigviis 
havde aabnet ham. Han overtog atter Commandoen over 
Hæren og Krigsstyreisen, paaskyndede Anlæget af Fæst- 
ninger, der vare foreslaaede eller paabegyndte, hver- 
vede Fremmede af alle Nationer til at skabe Støberier og 
Fabriker samt forfærdige Krigsmateriel og fordoblede An- 
tallet af Infanteri-, Artilleri- og Cavalleri -Regimenterne. 
Saaledes forlob de sex Aar, der laae imellem hans Tilbage- 
komst til Amerika og hans Faders Død 1862. Han ud- 
viklede en saadan Virksomhed og Utrættelighed, at det til- 
sidst synes at have vakt nogen Mistanke hos hans Fader. 

I dette Land, hvor Jesuiterne have øvet en langvarig 
og mægtig Indflydelse, kan man ikke undre sig over, at 
Spioneriet var blevet en mægtig Kraft i den indre Politik, 
og det vilde have været mærkeligt, om Arvingen til Magten, 
man kunde næsten sige Kronen, ikke havde været Gjen- 
stand for en særlig Opmærksomhed. Den gamle Lopez 
stolede ikke ganske paa NogensomJielst ; han gjorde paa 
alle Tider af Dagen og Natten sin Søn de meest uformo- 
dede Besøg, han tog alle mulige Forholdsregler for ikke at 
blive røbet, han forbød Adjutanterne og Tjenerne at melde 
sig og faldt som en Bombe ned i sin Sons Værelse; han 
snappede hans Papirer og gjennemlob dem med feberagtig 
Ivrighed, som om han ventede at komme paa Spor efter et For- 
ræderi. Vi maae tilføie. at han aldrig fandt noget Com- 
promitterende, og at selv Marechal Lopez's ivrigste Mod- 

Historisk Archiv. 1870. II. 13 



J94 I^on Lopez og Landkrigen i Paragua)'-. 

standere aldrig have vovet at beskylde ham for at have 
givet sin Fader den mindste Grund til Mistanke. 

Da Lopez den Anden var kommen til Magten, an- 
vendte han endnu sex Aar til at ruste sig, og da han ende- 
lig i December 1864 troede at være færdig, begyndte han 
at handle. Man fortæller , at, da han befalede at beslag- 
lægge den brasilianske Paquetbaad »Marquez de 01inda» — 
den første fjendtlige Handling — , tovede han længe og be- 
stemte sig først efter gjentagne Gange at have yttret ved 
sig selv: »Jeg har aldrig været saa godt forberedt dertil, 
jeg vil aldrig finde saa gunstig en Leilighed.» 

IL 

Lopez troede at være forberedt, fordi han havde en ordnet 
Hær paa firsindstyve Tusinde Mand, medens de Modstandere^ 
som forenede sig imod ham, dengang ikke havde Fjerdeparten 
at stille mod ham, og fordi han i sine Magasiner og paaHumaitas, 
Curupaitis og andre Fæstningers Volde havde mere Am- 
munition og mere Skyts, end man kunde vente at finde i 
samtlige Fæstninger og Arsenaler i Brasilien, den argen- 
tinske Kepublik og Republiken Uruguay. De to sidst- 
nævnte Stater havde ingen regulaire Tropper, men kun Mi- 
lits, og Brasilien havde til Beskyttelse af og til at over- 
holde den indre Orden paa et Territorium saa stort som 
fem Sjettedele af Europa kun sytten Tusinde Mand, for- 
deelte i smaae Afdelinger over hele Landet, og hvoraf endda 
den mindste Deel kunde gjøres mobil. I Modsætning her- 
til stode Lopez's Tropper samlede paa et Terrain, som af 
Naturen var fortrinligt egnet til Forsvar. Endvidere tænkte 
han at drage Fordeel af de endnu svævende Stridigheder 
imellem Ban da- O ri ental og Brasilien, i hvilke det ikke syntes 
umuligt, at den argentinske Republik vilde blande sig, og 
at benytte sig af den Skinsyge, de andre Stater følte over 
Brasiliens Overlegenhed. Han stolede kort sagt paa denne 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 195 

Misstemning og paa sin bedre Væbning for at naae sin 
Ærgjerrigheds store Maal.*) 

Følgerne viste, at disse Planer kun vare tomme Drømme, 
Frugter af Hovmod og Uerfarenhed. Den Maade, han valgte 
at angribe sine Fjender paa, førte kun til at skabe Fred 
imellem dem og forene dem imod ham; den førte til det 
forbausende Resultat — en fast, urokkelig Alliance mellem 
Portugiserne i Brasilien og Spanierne i den argentinske Re- 
publik og Uruguay. Den, der før Lopez's Overfald vilde 
have forudsagt en saadan Alliance, vilde man have leet lige op 
i Ansigtet. Det var imidlertid Følgen af den paraguayitiske 
Dictators taabelige Adfærd; den sunde Fornuft og hans 
Forgængeres Exempel burde have lært ham, at hans Na- 
boers indre Stridigheder vare Borgen for hans Sikkerhed, og 
at han paa enhver Maade burde undgaae at blande sig deri. 
Hans militaire Planer ere ikke lykkedes bedre end hans politiske, 
men det synes ogsaa at være Toppunktet af Dumdristighed, 
naar Overhovedet for en lille Befolkning paa en Million og to Hun- 
dred e Tusinde fattige, lade, uvidende Mennesker uden Handel 
og Industri vil udfordre tolv til tretten Millioner ganske ander- 
ledes virksomme og oplyste end Paraguays Guaranier, gan- 
ske anderledes rige og vindskibelige, med et stort Budget 
og en stor Credit, og som fra første Øieblik kunde inde- 
spærre ham og afskjære ham fra al Forbindelse med den 
ovrige Verden. 

Fra Fornuftens Standpunkt vare hans Planer uoverlagte, 
fra den moralske Side var Sagen endnu værre. Dengang 
han begyndte Fjendtlighederne uden foregaaende Krigs- 
erklæring, var han ikke indviklet i nogen alvorlig Tvist 
med sine Naboer. Der havde vel været nogle Grændse- 
spørgsmaal, men man syntes stiltiende at være kommen over- 
eens om at lade dem sove hen i Archiverne. Man var 



*) Jfr. nærmere „Historisk Archiv, 1870. I. Side 555—56. 

15* 



X96 ^on Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

ikke uenig ora Noget, og Diplomatiet forte ingen Underhand- 
linger, der kunde tyde paa det mindste Uveir. Det var 
under den dybeste Fred, at Lopez angreb den brasilianske 
Provinds Matto-Grosso ; det var under den dybeste Fred, at 
han med Kanonskud bemægtigede sig den argentinske 
Flaade i de argentinske Farvande og oversvømmede den 
argentinske Stat Corrientes. I de Skrifter, han senere har 
ladet udgaae for i den civiliserede Verdens Øine at ret- 
færdiggjøre eller idetmindste forklare sin forunderlige, mod 
de første Kegler i Folkeretten stridende Handlemaade, har 
han kun kunnet anføre daarlige Grunde. Den Læser, der 
ønsker nøiere at undersøge dette Punkt, behøver kun at 
benytte de Vidnesbyrd, som de neutrale, navnlig de en- 
gelske Agenter have afgivet; de have fra første Færd an- 
vendt al Flid paa at være upartiske og aldrig blandet sig 
i Striden uden for at søge at gjenoprette det gode For- 
hold. De havde hverken andre Instructioner eller andre 
Interesser. Depecherne fra Admiral Elliot, Commandeuren 
for den engelske Station paa la Plata, fra Dhrr. Thornton 
og Gould ere enige i at fordomme Marechal Lopez og endog 
at modsige de Begivenheder, han paaberaabte sig som 
Støtte. Agenterne fra de forenede Stater have fældet 
samme Dom. Mr. Washburn, en af disse, der er fra Lan- 
det selv og har seet Krigen begynde og fulgt den i alle 
dens Phaser i flere Aar, er endnu strengere end Englæn- 
derne i sine Domme om Dictatoren. 

Følger nu heraf, at Marechal Lopez, da han greb til 
Vaaben, kun gjorde en dum Streg uden Maal og Meed? 
Sikkert ikke ; men da han ikke har udtalt sig eller forklaret 
sine Bevæggrunde og Planer i noget authentisk Actstykke, 
kan man kun danne sig Formodninger om hans sandsynlige 
Planer. Naar man samler alt det, der allerede er bekjendt, 
er det imidlertid ikke vanskeligt at gjøre sig en Forestilling om 
den Chimaire, han har forfulgt. Den er ikke fostret af en al- 
mindelig x\and; den er ikke blottet for ærgjerrig Storhed, 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 197 

men Lopez begik den utilgivelige Feil ikke at forstaae at 
bringe Retten paa sin Side og den ikke mindre at styre 
mod et Maal, som han ikke kunde naae, at ville gribe 
Mere, end han kunde favne. Maalet for hans Ærgjerrighed 
har sandsynligviis været at udvide sin Grændse mod. Syd 
til La Plata ved at erobre de to argentinske Stater Corri- 
entes og Entre-Rios, hvor han alt havde knyttet mange 
Forbindelser og ventede Støtte af Befolkningen, der lige- 
som i Paraguay for en stor Deel bestaaer af Guaranier. 
Hvorom Alting er, saa kom Begivenhederne ligefra Begyn- 
delsen til at vise, hvor falsk den niilitaire Tanke var, hvor- 
paa Marechal Lopez havde bygget sin Operationsplan og sine 
Drømme om Udvidelse. I enhver Krig, hvor man vil gjøre 
Erobringer, maa man skride til Angreb og besætte Fjendens 
Territorium. Nu, da han begyndte at sætte sine Tropper i 
Bevæ^gelse, opdagede han snart, at, da han ikke havde tænkt 
paa at skaffe sig en Sømagt, der satte ham istand til at 
kæmpe paa Floderne, var han blokeret i sit eget Land, 
uden at det kostede Fjenden synderlig Anstrengelse. Hans 
lille Escadre af lette Fartøier var langtfra tilstrækkelig. 
De Expeditioner, han som Følge af sin Beliggenhed ud- 
sendte mod Matto-Grosso og senere mod Corrientes, bleve 
enten hurtig tilintetgjorte eller dømte til Uvirksomhed ved 
de stedlige Forhold. 

Ved den første Expedition bemægtigede Lopez sig et 
Land*), hvor han paastod, at Brasilien samlede en Hær for 
derfra at erobre Paraguay. Han traf kun en Afdeling paa 
400 Mand, der efter at have tilbageviist Paraguayiternes 



*) Matto-Grosso, d. v. s. den store Skov, er en brasiliansk Pro- 
vinds, som ligger Nord for Paraguay og næsten er dobbelt 
saa stor som Frankrig, men kun har 100,000 Mennesker. 
Største Delen af Landet er i vilde Indianerstammers Besid- 
delse, og kun den midterste Deel er af nogen Betydning paa 
Grund af de rige Guld- og Diamantvaskerier, som findes der. 

Red. 



198 ^^^ Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

første Angreb paa deres Stilling ved Coimbra, skyndte sig 
med at benytte Natten for paa to smaae Dampbaade, de 
havde til deres Kaadighed, at bringe sig i Sikkerhed langt 
op ad Floden Paraguay. 

De efterlode et næsten øde, udyrket Land, som Paraguay- 
iterne tilsidst selv rømmede, da de ikke kunde finde Under- 
hold der. Den anden Expedition blev ikke mindre resultat- 
løs, uagtet den var anlagt efter en betydelig større Maale- 
stok. Det var en heel Hær, Marechal Lopez førte mod 
Staten Corrientes*), da han aabnede Krigen mod den argen- 
tinske Republik. Han paaberaabte sig som Motiv til Angrebet 
deels de Fornærmelser, som Pressen i Buenos-Ayres ud- 
slyngede mod ham, deels den Recrutering, der efter hans 
Udsagn fandt Sted der for Brasiliens Regning, og endelig 
et Afslag, som den argentinske Regjering, der ønskede at 
forblive neutral, havde givet ham saavel som Brasilien paa 
en Begjæring om at maatte passere Republikens Territorium. 
Hans Armee var fyrretyve Tusinde Mand stærk, under Com- 
mando af General Robles; Avantgarden rykkede ind i Byen 
Corrientes Langfredag den fjortende April 1865. Paraguay- 
itei'ne erklærede sig for Venner, kaldte deres Brødre Corren- 
tiuerne til Vaaben, lovede at befrie dem fra Buenos-Ayres's Aag, 
forpligtede sig til at betale Alt, hvad de forbrugte, proclame- 
rede tilsidst en provisorisk Regjering og afventede derpaa den 
Virkning, disse Løfter og de Forbindelser, Lopez's Regjering 
havde knyttet i Landet, vilde have. Ingen rørte sig imidler- 
tid, hverken i Corrientes eller Entre-Rios; den tidligere Præsi- 
dent i den argentinske Republik, General Urquiza, hvis 
Medvirkning Lopez havde haabet paa og havde lovet sine 
Undersaatter, gjorde Mine til at ville samle sine Tropper, 
og General Cacerés, een af dem, man havde bestemt til Med- 



=) Lige Syd for Paraguay ligger Corrientes, som er en af Repu- 
bliken La Piates fjorten Stater; den er Ire Gange større end 
Danmark, men har næppe 100,000 Indbyggere. Red, 



Don Lopez og Landkrigen i ParaguajT-. 199 

lemmer af den provisoriske Regjering, opfordrede Befolkningen 
ti] at gribe til Vaaben mod den fjendtlige Indtrængen. 
Da Paraguayiterne saaledes vare skuffede i deres Forhaabninger, 
indskrænkede de sig til forsigtigt at udbrede sig paa Para- 
nas venstre Bred, og detacherede under Commando af Oberst 
Estigarribia et Corps paa tolv Tusinde Mand mod Øst. 
Det skulde raarschere gjennem Corrientes mod Uruguay. 
Udnævnelsen af General Venancio Flores — der støttede sig 
til Brasilien og den argentinske Republik — til Præsident 
i Uruguay, var anført som Krigsgrund af Marechal Lopez. 

Det er lettere at tænke sig end at beskrive den Virk- 
ning, som Efterretningerne om disse Overfald, — som man 
fik næsten Slag i Slag, — frembragte i de paagjældende 
Lande. Den offentlige Mening gav sig Luft i støiende 
Demonstrationer og Raab om Hævn; men for at kunne hævne 
sig saa hurtig, som Stemningen fordrede, maatte man have 
havt en militair Organisation, og den manglede ganske. 

Om det nu end paa den ene Side næsten var uund- 
^gaaelig nødvendigt, at de tre saa haardt krænkede Stater 
maatte slutte sig sammen mod den fælles Fjende, saa var 
det paa den anden Side ikke mindre vist, at hver af Sta- 
terne havde forskjellige Interesser ved Spørgsmaalet, og at 
den Afstand, hvori de vare beliggende fra hverandre og fra 
Begivenhedernes Skueplads, fordrede Tid, for at man kunde 
komme til en Overeenskomst. Fra Buenos-Ayres til Monte- 
video er der henved fyrretyve Miil; en Dampbaad kan til- 
bagelægge Veien i tolv til femten Timer; men fra disse 
Byer til Rio-Janeiro, hvorfra de Allierede hovedsagelig 
skulde have deres Mandskab og Materiel, var der ikke min- 
dre end tre Hundrede Miil, ligesom der er sytten Miil fra 
Buenos-Ayres eller Montevideo til Corrientes, som det var 
af Vigtighed saa hurtigt som muligt at naae for at be- 
kæmpe og standse Indfaldet. Heldigviis befandt der sig 
netop paa Laplatafloden en brasiliansk Escadre, som man 
kunde drage Nytte af. 



200 I^on Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

Den blev comm anderet af Admiral, Baron Tamandaré, 
og var ankommen i disse Farvande paa Grund af nogle 
Stridigheder mellem Brasilien og Eegjeringen i Montevideo; 
efterat disse nu vare bilagte, ventede den kun paa Seilordre 
fra sin Kegjering. 

Man kan derfor ikke undre sig over, at de Allierede 
først kunde vise sig for Fjenden i de første Dage af Juni 
1865, sex Uger efter Indfaldet i Corrientes; tvertimod maa 
man rose den Hurtighed og Kraft, hvormed de fattede og 
udførte deres Beslutninger, og de Allierede begyndte med 
glimrende Held. Lopez begik den Uklogskab at sende en 
lille Flotille paa otte Skibe, hvoraf der ikke var et, der 
egnede sig til Krigsbrug, mod den brasilianske Escadre; 
Sammenstødet*) fandt Sted ved Eiachuelo paa Paranafloden, 
nogle Miil Syd for Corrientes. Trods den Tapperhed, Paragu- 
ayiterne her som overalt i Krigen udviste, bleve de totalt 
slagne, deres Skibe bleve tagne, ødelagte eller gjorte ukamp- 
dygtige. Chefen, Capitain Alesa, døde nogle Dage efter af 
sine Saar i et Fængsel i Humaita, hvorhen Lopez havde sendt 
ham i sit Easeri over Nederlaget. Den sande Ophavsmand 
til Ødelæggelsen var imidlertid Lopez selv, der havde givet 
Ordre til at vove den ulige Kamp ; men saaledes var Lopez's 
Adfærd mider hele Krigen: hvor det gjaldt Andre, var han 
dumdristig og fremfusende : han ødslede uden Nødvendighed 
med sine Soldaters Blod og forlangte Umuligheder af dem, me- 
dens han samtidig var meget forsigtig paa sine egne Vegne og 
meget betænkt paa sin personlige Sikkerhed. Hans Modstan- 
dere, der havde saamange Generaler dræbte og saarede, bebrei- 
dede Marechal Lopez, at han aldrig viste sig i Ilden. Hans 
Adjutanter, deriblandt Oberstlieutenant Thompson, bemærke 
hertil, at det havde sin gode Grund, da Marechallen altid 



*) Dette Søslag er nærmere beskrevet i Historisk Archiv 1870 
I Side 342-45. 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 201 

holdt sig omhyggelig afveien og, selv naar han var ved 
Armeen, altid holdt sig i en ærbødig Afstand udenfor 
Kononskuds Distance, altid bestræbte sig for ikke at blive 
opdaget af Fjendens Kikkerter og kun red med et Følge 
af to eller tre Personer for ikke at lede Opmærksomheden 
paa sig; Hans Hundred-Garde maatte forandre Uniform og 
ombytte sine Hjelme med de i Landet brugelige Straahatte, 
da han frygtede, at Fjenden ved at see dem komme og 
gaae skulde gjætte sig til Beliggenheden af hans Hoved- 
qvarteer. 

Kampen ved Riachuelo aabnede General Eobles's Øine for 
den virkelige Stilling. Da han ingen Understøttelse fandt 
i Landet, men hver Dag saae Fjendens Stridskræfter for- 
øges og var skilt fra sin Operationbasis ved Parana, som 
han havde i Ryggen, frygtede han for at blive afskaaret 
fra sine Forbindelser af åen brasilianske Flaade, der var paa 
Floden, og begyndte derfor Forberedelser til at rømme Corri- 
entes og trække sig tilbage til Paraguay. Da Marechal Lo- 
pez kom til Kundskab herom, faldt han i det heftigste 
Raseri ; han afsendte øieblikkelig Oberst Bruguez for at 
overtage Commandoen, lod General Robles kaste i Fængsel 
og sex Maaneder senere skyde tilligemed hans to Adjutan- 
ter. Maaskee har Robles været lidt for overilet, thi det lyk- 
kedes Bruguez at holde sig i Landet til Slutningen af Oc- 
tober. Argentinerne, der commanderedes af General Pa- 
nuero trængte ikke paa; de vare endnu svagere i Antal og 
anvendte kun med den største Forsigtighed deres Tropper, 
der vel vare ivrige nok, men først nylig udskrevne og næ-^ 
sten ganske uøvede. Indtil Rømningen indskrænkede Kri- 
gen sig til Forpostfægtninger, hvorved der paa begge Sider 
udvistes megen Tapperhed og blev udgydt meget Blod; men 
til nogen alvorlig Kamp kom det ikke. 

Hvad var der imidlertid blevet af de tolv Tusinde 
Mand, der vare afsendte under Oberst Estigarribias An- 
førsel? Efter en rolig, men anstrengende Marsch igjennem 



202 l^on Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

øde Og oversvømmede Egne var Colonnen naaet til Bred- 
den af Uruguay; her slap imidlertid Mundforraadet op, og 
Hæren stødte paa de samme Vanskeligheder, som havde 
mødt den Afdeling, der angreb Matto-Grosso. For at skaffe 
sig Underhold maatte man dele sig i to Colonner, der droge 
frem hver paa sin Bred af Uruguay. Medens de nu be- 
sværligt rykkede frem paa denne Maade, stræbte Regjerin- 
gerne i Brasilien og Uruguay at finde Midler til at ile de 
angrebne Landsdele tilhjælp. General Flores var først 
færdig; han var nærmest ved Skuepladsen og havde paa 
Grund af de nylige Kampe nogle Tropper til sin Kaadighed. 
Han rykkede mod Paraguayiterne paa den hoire Bred af Uru- 
guay og stødte den femtende August 1865 paa den ene af 
deres Colonner, som han slog fuldstændigt i Kampen ved 
Yalay. Næsten alle de Paraguayiter, der ikke bleve dræbte 
eller saarede, faldt i Fjendens Hænder. Faa Dage efter 
indesluttede Keiseren af Brasilien, der med sine to Sviger- 
sønner, Greven af Eu og Hertugen af Sachsen-Coburg, var 
ilet til fra Rio- Janeiro, den anden paraguayitiske Colonne i 
den lille By Uruguayna og tvang den, den femte September, 
til at overgive sig som Krigsfanger. Disse Fanger ventede 
at blive forte i Slaveri; men mod al Forventning bleve de 
godt behandlede af Brasilianerne, dannede nogle Maaneder 
senere en Legion af den allierede Armee og kæmpede med 
Troskab under hele Krigen. Da Lopez erfarede disse Be- 
givenheder, lod han Estigarribia erklære for Landsforræder; 
og idet han nu indsaae, i hvilken betænkelig Stilling Af- 
. delingerne i Corrieutes befandt sig, gav han dem Ordre til at 
gaae tilbage over Parana. Som Venner vare Paraguayiterne 
rykkede ind i Landet, som Fjender droge de ud deraf. 
De brandskattede alle Byerne, plyndrede Husene og førte over 
hundrede Tusinde Qvæghøveder, Landets væsentligste Rigdom, 
med sig. Rømningen, der begyndte den en og tredivte October, 
udførtes næsten uden Hindring. Man kan let forstaae, at 
General Panuero med sin ringe Styrke ikke troede at burde 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 203 

forfølge den overlegne og bedre organiserede Fjende altfor 
hastigt; uforklarligere er det derimod, at den brasilianske 
Flaade, der var Herre paa Floden, ikke ivrigere søgte at 
forurolige Fjenden og hævne en Deel af den Skade, der var 
tilføiet de Allierede. 

I de ni Maaneders Felttog havde Marechal Lopez, uag- 
tet der ikke var leveret nogen større Kamp, dog lidt be- 
tydeligt. Istedetfor at bibringe sine Modstandere et føleligt 
Slag havde han lidt meget alvorlige Tab. Han var nødt 
til at opgive Offensiven, der er af saa stor Betydning i 
Krigen, og maatte indskrænke sig til at forsvare sig selv; 
han havde ved disse frugtesløse Forsøg mistet henved tyve 
Tusinde Mand, Fjerdeparten af sin Armee. Paa den anden 
Side havde hans Modstandere, som han ikke havde kunnet 
gjøre uenige, faaet Tid til at træffe foreløbig Aftale og af- 
slutte en Tractat, der næsten udelukkende var rettet mod 
hans Person og hans Magt. De havde gjort store Laan og 
rundtomkring kjobt Vaaben og Krigsmateriel, de havde reist 
Tropper, som de alt begyndte at organisere, ved Hjælp fra 
de forenede Stater, Frankrig, PJngland og andetsteds. Lyk- 
ken havde erklæret sig for dem: men efterat de saa let 
havde tilbageviist Paraguayiternes Indfald, skulde de nu paa 
deres Side erfare, hvad det betød, navnlig med nylig skabte 
Kræfter, at føre Krig med et Folk, der var bestemt paa at 
forsvare sig, og i et Terrain, som Naturen selv synes at have 
dannet til Forsvar. 

III. 

Paraguay kan anslaaes til en Størrelse af omtrent sex 
Tusinde Qvadratmiil, men har næppe mere end tolv til 
tretten Hundrede Tusinde Indbyggere. Det har Form af 
en Vinkel, hvis Aabning vender mod Nord, og hvis Been 
dannes næsten regelmæssigt af Paraguay og Parana, der 
nøiagtigt danne Landets vestlige og østlige Grændse. Næst- 



204 I^on Lopez og Landkrigen i Paragaa5^ 

efter Amazoiifloden ere disse Floder de betydeligste i Syd- 
amerika. 

Disse to ma^gtige Vandlob tiyde sammen i Vinkelens 
Toppunkt, og længere mod Syd danne de med Uruguay la 
Platas uhyre Munding efterat have gjennemløbet de argen- 
tinske Stater Corrientes og Entre-Kios, hvilke Navne 
tydeligt angive disse Landes topographiske Skikkelse. Af 
Paraguays Form fremgaaer, at det paa det nuværende Trin 
af Amerikas Civilisation hverken kan angribes fra Nord, 
Øst eller Vest. 

Mod Nord have vi seet, hvad der mødte Paraguay iterne, 
da de vilde operere mod de meget svage Detachementer i 
Matto-Grosso. Fra Øst, det vil sige ved Paranas ovre Lob, 
vilde et Angreb ikke være lettere. Man finder hverken 
Veie, Indbyggere eller nogensomhelst Hjælpekilder; man 
finder kun Skove, Vandlob og oversvømmede Strækninger, 
der ere ufremkommelige for det Materiel, en Armee maa 
føre med sig. Desuden havde Dr. Francia,*) idet han med 
despotisk Strenghed gjennemførte det System for politisk 
og commerciel Afspærring, han havde indført i Paraguay, i 
sin Tid ladet de enkelte Foreningspunkter for Befolkningen, 
som Jesuiterne tidligere paa Grnnd af den lette Transport 
paa Parana og dens Bifloder havde grundet i Egnen, til- 
intetgjøre eller bortflytte. 



*) Da Revolutionen i Begyndelsen af dette Aarhundrede udbrød 
i alle spanske Provindser, erklærede ogsaa Paraguay sig uaf- 
hængigt (1811), og det lykkedes Advocaten Dr. Francia at 
vinde saa betydelig Indflydelse, at han i 1814 blev udnævnt 
til Dictator paa tre Aar, og i Aaret 1817 til Dictator paa Livs- 
tid. Han var paa een Gang Kirkens Overhoved , Anfører for 
Armeen og Bestyrer af hele Forvaltningen. Han regjerede med 
despotisk Strenghed, og, Jesuiternes System tro, havde han 
næsten gjort Landet utilgængeligt for Fremmede og holdt selv 
fremmede Lærde mod deres Villie i Aaringer tilbage. Hele 
Handelen blev dreven for hans Regning, og han alene sørgede 
for Folkets Fornødenheder. Red. 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 205 

Mod Vest, fra Paraguay si den, vil ethvert militairt Fore- 
tagende være endnu mere umuligt, hvis man kan tale om 
Grader i Umulighed. Paa denne Side begrændses Paraguay 
af en umaadelig Ørken, der strækker sig fra An desbjergene s 
Fod til Flodens høire Bred, og hvor Paraguay iterne kun have 
nogle enkelte usle Anlæg. Det er Ørkenen Store-Chaco. 
Levninger af Indianerstammer, der for at undgaae Civilisa- 
tionens Aag ere flygtede til dette Hav af Græs, Søer, Mo- 
radser og Strømme, flakke her omkring. Floden Paraguay 
er den eneste Vei, der er aaben for fjendtligt Indfald. 

Guaranierne, der danne den overveiende Deel af Be- 
folkningen i Paraguay, ere Efterkommere af en indiansk 
Race, der tidligere synes at have spillet en vigtig Kolle i 
disse Lande og været udbredt over en langt større Land- 
stræ^kning end nu. Vi have alt nævnet, at man træffer en 
betydelig Deel Levninger af dette Folk i de argentinske 
Stater Corrientes og Entre-Kios, hvor deres Sprog er meget 
udbredt; vi kunne tilføie, at det Samme er Tilfældet i en 
stor Deel af Brasilien, hvor for Exempel Størstedelen af de 
Stednavne, som Portugiserne ikke have forandret, ere gua- 
raniske, et uforkasteligt Vidnesbyrd om dette Folks Til- 
stedeværelse og Opholdssted. Det er en paa een Gang tapper, 
blid og lærvillig Race, hvis Undertvingelse hverken synes 
at have kostet Jesuiternes Missionairer eller de fremmede 
»Conquistadores« store Anstrengelser. I Paraguay vise disse 
Erobrere sig i Modsætning til andre Steder ikke som strenge 
Herrer; de ere heller ikke meget talrige. De første Op- 
dagere gjorde meget Væsen af deres Opdagelse, de lovpriste 
den i saa høie Toner, at den spanske Vicekonge for nogle 
Aar troede at burde flytte Vice-Kongerigets Regjeringssæde, 
der fra Begyndelsen var bestemt til at være i Buenos-Ayres, 
til Assuncion. Grunden hertil var egentlig, at man haabede 
ved Hjælp af Paraguay og dens Bifloder at finde en nem- 
mere Vei til Peru, Guldlandet, og derved spare de Reisende 
den besværlige og lange Omvei om Cap Horn; men man 



206 ^on Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

havde gjort Regning uden Ørkenen Store-Chaco, der den- 
gang næppe var kjendt af Navn, og til hvilken man 
endnu den Dag idag kun har meget ufuldkomment Kjend- 
skab. De Vanskeligheder, man stødte paa der, tilintetgjorde 
snart alle Illusioner; Kegjeringens Sæde forlagdes atter til 
Buenos-Ayres, og Eventyrerne forlode snart en Vei, der ikke 
førte til Noget. Paraguay blev nu kun en Eiendom, der 
blev bestyret af Buenos-Ayres og meget forsømt, uagtet 
man efter Jesuiternes Fordrivelse 1767 havde føiet den til 
Missionspro vindsen. At Regjeringen i Buenos-Ayres saa- 
længe vægrede sig ved at erkjende Paraguay som en uaf- 
hængig Stat, havde sin Grund i, at den paastod at have 
arvet det forrige Vice-Kongeriges Rettigheder over Landet. 
Et Held endnu havde Gruaranierne ; man opdagede nem- 
lig ikke ædle Metaller i deres Land. De fik Intet at gjøre 
med de graadige Guldsøgere, der for at tilfredsstille deres Be- 
gj ærlighed lode Millioner af Mennesker omkomme i Nød 
og Elendighed i Peru og Mexico. De, der nedsatte sig i 
Paraguay, nøledes med at være Lehnsherrer og synes ikke 
at have været strenge Herrer. Det Livegenskab, som de 
paanødte Befolkningen, vilde støde det nittende Aarhundre- 
des Følelser, men var maadeholdent for den Tid og har 
holdt sig til vore Dage med Undtagelse af de Forandrin- 
ger, som Republikens Præsidenter have underkastet det, 
efter at de have tilranet sig Enevælden. Bevillinger, ud- 
stedte i Kongens Navn, deelte hele Landet og Befolkningen 
i »encomiendas« (eller Godser af »yanacona'er«) og i »eu- 
comiendas« (eller Godser af mitaya'er). Yanaconaerne, Mænd, 
Qvinder og Børn, vare Livegne i Ordets fulde Betydning, 
man kunde næsten sige Slaver. Der var kun den Forskjel, 
at Eierne ikke kunde sælge dem. Efter Mitayasystemet 
kunde Besiddei'ne kun benytte Mandens Arbeide fra hans 
attende til hans halvtredsindstyvende Aar, og det endda kun 
i tresindstyve Dage af Aaret. Lode de sig christne, vare 
de forøvrigt frie fter to Generationers Forløb, og det er den 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 207 

meer eller mindre samvittighedsfulde Udførelse af denne 
Bestemmelse, der har dannet Grundlaget for den frie Befolk- 
ning i Stæderne. Da den berømte Dr. Francia kom til Ro- 
ret efter Spaniernes Herredømme, forandrede han tilsyne- 
ladende Intet i denne Tingenes Tilstand, men i Virkelig- 
heden forandrede han den fra Grunden af i sin mistænk- 
somme og tyranniske Politiks Interesse. Han forbod saaledes 
sine Undersaatter at reise, at drive Handel, at vedligeholde 
Forbindelser med Nabofolk, medens han samtidig ved Mono- 
poler og Confiscationer til Fordeel for Statskassen gjorde 
sig næsten til Eneeier af Landet, som han alt var den 
eneste Fabrikant og den eneste Kjobmand. Aristokratiet, 
forsaavidt som det endnu existerede, blev næsten ødelagt 
herved, uden at dets Ruin paa nogensomhelst Maade gav- 
nede de lavere Klasser. Dog, det var endnu ikke Alt. Han 
gik endnu videre i sin Plan at kue og splitte Personer og 
Familier indtil Afmagt. Hele Befolkningen blev inddeelt i 
fire Kaster: Hvide, Mulatter, Indianere og Sorte; han for- 
bød enhver Forbindelse mellem disse Kaster indbyrdes, men 
forbeholdt sig iovrigt Ret til efter Forgodtbefindende at fore- 
tage Forandringer i denne første Inddeling, det vil sige at 
lomne sætte en Familie, der vakte hans Mistanke, ned i en 
lavere Kaste; og da han troede at kunne tillade sig Alt, 
paabød han endvidere, at Ingen selv indenfor Kastens Om- 
raade maatte indgaae Ægteskab uden hans Tilladelse. Saa- 
ledes var Regimentet i den saakaldte Republik Paraguays 
et Herredømme, der endnu bestod i sin fulde Strenghed 
under Marechal Lopez. 

Hvad de Missioner angaaer, som Jesuiterne havde an- 
lagt, da bleve de bestyrede af de ærværdige Fædre efter 
den reneste, meest absolute Communisme. Trods den Mod- 
bydelighed, vi maae fole for en saadan Tilstand, kunne vi 
dog ikke sige, at Indianerne materielt have lidt derved; 
idetmindste er der ingen Exempler paa Bevægelse eller Op- 
rør, der kunne tyde paa, at de have baaret det fremmede 



208 l^on Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

Aag med Utilfredshed ; tvertimod tyde alle Vidnesbyrd — men 
vi maae tilføie, at de stamme tra Jesuiter — hen paa, at Indi- 
anerne lettelig fandt sig i Systemet og endogsaa nede et 
Slags Velvære, navnlig naar man sammenligner det med 
det Liv, de tidligere førte i deres Skove. De bleve ikke 
udplyndrede af deres Herrer ; det var Lydighed, ikke Penge, 
Jesuiterne forlangte. Enkeltviis bleve de behandlede som 
Børn, det Hele derimod som en Hjord; men Frugten af 
deres Ai'beide, der ikke var strengt, blev redeligt anvendt 
til Forbedring af deres Kaar, med Undtagelse af, hvad der 
medgik til Kopskat og andre Afgifter til Statskassen. Mis- 
sionairerne selv levede passende, men simpelt, og, efter Be- 
retninger fra Keisende, der nylig have gjennemstreifet disse 
Egne, synes de ærværdige Fædre kun at have efterladt ven- 
lige Minder. Hvad enten nu Guaranierne have en eien- 
dommelig Charakteer, eller denne Bestyrelsesmaade ikke var 
saa fuldstændig slet, som vi ere vante til at tænke os, saa 
bestod den længe efter Jesuiternes Forjagelse og blev først 
afskaffet i 1848 af Præsident Carlo Lopez, sandsynligviis af 
Finantshensyn. Hans Son havde saaledes den Fordeel at 
kunne virke med en Befolkning, der af hans Forgængere 
var fortrinlig indøvet i Lydighed, hvad den ogsaa gav 
glimrende Beviser paa, medens den kraftig forsvarede sin 
Arne. 



IV. 

Den Slette, hvor Lopez ventede de Allierede, danner 
en Firkant, der i Vest er begrændset af Paraguay, i Syd af 
Parana og i Øst og Nord af Tebicuary, et mindre vigtigt 
Vandløb, der udspringer paa de paraguayanske Cordillerer og 
falder i Paraguay efter at have løbet langs Foden af en 
Bjergstrækning, i hvis Indre der findes dyrkede og beboede 
Strækninger. 

Den er over Tu«?inde Qvadratmile stor og frembyder 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 209 

et fuldstændigt Øde ; der findes hverken Boliger eller Menne- 
sker, kun undertiden sees i den tørre A årstid enkelte Hjorde, 
der søge derhen for at græsse i de af Vandet forladte Mo- 
radser. Der er mere øde, sørgeligt og usundt end selv i 
Toscanas Maremmer eller Roms Campagne; ikke engang en 
Ruin fængsler den Reisendes Opmærksomhed. To eller 
tre Høider hæve sig ubetydeligt over det flade Land, for- 
øvrigt er Alt Søer, Kjær og umaadelige Moser, som man 
efter deres Vegatation og den Grad, hvortil de udtørres i 
den tørre Aarstid, kalder enten »esteres eller carrisals.« 
I Regntiden oversvømme de store Strømme, der begrændse 
Landet, det næsten fuldstændigt. Ved Tilstrømningen fra 
deres utallige Bifloder fra Nord stige de i Regntiden over 
deres Bredder og styrte sig gjennem hundrede Aabninger 
med overordentlig Voldsomhed over det flade Land, som de 
oprode og gjennemfure. Idet Vandene mødes og gjensidig 
standse hinanden, fastholder Vegetationen iFloden det Bundfald, 
de føre med sig, og saaledes har der i Aarenes Løb dannet sig 
Forhøininger i Terrainet, naturlige Diger, alle i lang Af- 
stand fra hverandre; enkelte Træstammer ere skudte frem, 
der tjene den Reisende til Veiledere og ere det Eneste, der 
afbryder Ørkenens Eensformighed. Forsvaret af denne 
Slette, som Naturen alt havde gjort saa vanskelig at 
bemægtige sig, støttede sig til forskjellige Befæstninger. 
Vi vide, at Paraguay frembød den eneste Vei, ad hvilken 
man kunde omgaae den stærke Stilling, der dækkede det 
indre Land; det var derfor ved Floden, ved Byerne Curu- 
paiti og Humaita, at Lopez havde anlagt sine Befæst- 
ninger. 

Curupa'iti, der ligger fem å sex Miil Nord for Floder- 
nes Sammenløb, talte henved halvtredsindstyve Kanoner paa 
sine Volde. Da den var bygget paa den steile Bred og 
stadig beskyllet af Strømmen, var det umuligt derfra at 
tage den med Storm, og der var ikke Tanke om at kunne 
erobre den med Skibe, selv Pantserskibe ; fra Landsiden 

Historisk Archiv. 1870. U. 14 



210 ^on Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

Yar den fuldkommen sikkret mod Overrumpling, hvad de 
Allierede senere kom til at erfare. Imidlertid var den dog 
kun at betragte som et Forværk, der dækkede Adgangen 
til Huma'lta, som i lige Linie ligger to Miil nordligere, 
men dobbelt saa langt ad Flodveien. 

Humaita var Neglen til hele Forsvaret, og man havde 
Intet forsømt for at gjore den saa stærk som mulig. Den 
var bygget paa et Fjeld, tredive Fod over Vandet ved en 
Bøining af Floden, i Form af en Hestesko, saaledes at 
de hundrede Kanoner, hvormed Voldene vare bestykkede paa 
den concave Side, alle kunde rettes mod eet Maal. Den 
rivende Strøm og Sneverheden af det seilbare Farvand — 
der her kun har en Brede af fire å fem Hundrede Alen — 
forøgede endvidere Stillingens Styrke. Hertil maa endnu 
føies, at Floden var oversaaet med Torpedoer og spærret 
med Jernkjæder og Forpælinger fra den ene Bred til den 
anden, samt afc der bag disse laae Brandere og »Chataer,«*) 
der førte Kanoner - rede til at styrte sig over Fjenden. 
Toppen af det steile Fjeld, hvorpaa Humaita er anlagt, 
strækker sig i en Længde af tre Tusinde Alen og er mod 
Nord og mod Syd begrændset af »carrisals« eller Moradser, 
der staae i Forbindelse med Floden og i Regntiden ere 
oversvømmede. 

Mod Landsiden eller det Indre har Fjeldet en Udstræk- 
ning af en halv Miil i Længden og en Fjerdingvei i Bred- 
den; udenfor er Alt Moradser og Strømme; Vandet fra 
disse fyldte Gravene ved de Fæstningsværker, af hvilke Stil- 
lingen var fuldstændig omsluttet, og som med deres ind- og 
udgaaende Vinkler havde en Udstrækning af henved syv 
Fjerdingvei. I det Indre af disse Værker fandtes Caserner, 
Hospitaler, en Kirke, Magasiner og andre Bygninger, bereg- 
nede paa en Besætning eller snarere en Armee paa tyve 
Tusinde Mand. Først flere Mile fra Humaita, saavel opad 

^) See Hist. Arcliiv 1870. I. p. 337. 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 211 

som ned af Floden, fandtes Steder, der egnede sig til 
Udskibning, som forøvrigt efter Landets Naturforhold ikke 
vilde lede til Noget; man kunde kun nærme sig fra Øst, 
over den opblødte Slette, vi have beskrevet, og for at sikkre 
sig fra denne Side, var der anlagt to detacherede Forter: 
Tugucué og Tayb eller Establiciemento, som først maatte 
tages, forinden man kunde rykke frem mod Huma'lta. 

Havde Lopez end været nødt til at trække sig tilbage 
til sit eget Land, indseer man let, at han med Tillid kunde 
afvente Fjenden i disse stærke Stillinger. Han ventede 
længe, thi først i Midten af April 1866, fem Maaneder ef- 
ter Paraguayiternes Afmarsch, rykkede de over Parana ved 
Itapiru, der ligger tæt ved de to Floders Sammenløb og en 
halv Miil fra Pasode la Patoria, en Landsby, der tjener til 
Oplagssted ved Farten paa de argentinske og paraguaytiske 
Floder. Lopez, der havde havt Tid til at forberede sig, 
havde dækket dette Punkt med Feltforskandsninger og 
havde navnlig samlet et betj^deligt Artilleri; men da den alli- 
erede Armee fra Itapiru brød frem i hans Flanke samtidig med 
at den brasilianske Flaade beskjød ham i Fronten, trak han 
sig, næsten uden Kamp, tilbage, efterladende de Allierede 
alle sine Magasiner og en stor Deel af Materiellet. 

Den allierede Arme, der commanderedes af General Bar- 
tolomeo Mitre, Præsident for den argentinske Eepublik, talte 
dengang henved halvtredsindstyve Tusinde Mand. Marechal 
Lopez's var betydeligt svagere i Antal, thi foruden de tyve 
Tusinde Mand, han alt havde mistet ved Expeditionerne 
til Matto-Grosso og Corrientes, havde han efter Udsagn af 
Oberst Thompson, der tjente under ham, endnu tabt hen- 
ved tredive Tusinde Mand ved Sygdomme og de anstren- 
gende Arbeider, han lod udføre i det usunde Land. Trods 
den overordentlige Strenghed, hvormed han drev Udskriv- 
ningen, havde han næppe tredive Tusinde Mand. 

Uden at give sig Tid til at sikkre Overgangsstedet 
eller tilveiebringe Forbindelse med den argentinske Flod- 

14* 



212 I^oii Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

bred rykkede de Allierede skyndsomt efter Fjenden, der 
endnu fuld af Tillid kom dem imode paa Halvveien og selv 
gjorde Uegyndelsen. Der paafulgte nu, den anden og fire og 
tyvende Mai, to blodige Fægtninger, hvori Vaabenlykken er- 
klærede sig for de Allierede, uden at disse dog havde nogen 
væsentlig Fordeel deraf. Paraguayitiske Officerer paastode, 
at Armeen efter Kampen den fire og tj^vende, der langtfra var 
den betydeligste, var aldeles opløst, og at der Intet havde 
været til Hinder for, at de Allierede, naar de istedetfor at 
standse havde forfulgt deres Seir, kunde være trængte ind 
i Humaita sammen med de Slagne. 

Det vanskelige Terrain, den Tilstand, hvori den allierede 
Armee befandt sig, og de Midler, der stode til deres Raadig- 
hed, gjorde en Forfølgelse næsten umulig. En Seir, selv 
om den er nok saa fuldstamdig, opløser altid til en vis 
Grad den Seirende, navnlig naar der har været stort Mande- 
fald. Dertil blev Armeen hærget af Sygdomme, saa at den i 
Juni Maaned sank ned til tredive Tusinde Mand. Tilførs- 
ler og Forpleining vare heller ikke i Orden; af et Brev fra 
Greneral Flores, der commanderede Uruguays Contingent, er- 
fares det, at hans Tropper i tre Dage ingen Forpleining havde 
faaet. 

De Allierede troede, hvad nu Grunden har været, ikke 
øieblikkeligt at burde forfølge deres Fordeel videre. 

De gjorde Holdt paa Kamppladsen, — to Mile Nord 
for Udskibningsstedet — og sikkrede sig ved Feltforskands- 
ninger. Til Forsvar var Stedet, der hedder Tuyuti, godt 
valgt. Det er en Landtunge, der er omflydt af Estere- Bellaco 
og deres Bifioder, som vel dækkede de Allierede, men vanske- 
liggjorde Fremrykningen, hvad der er en stor Ulempe for 
en Hær, der tidligere eller senere maa gaae angrebsviis til- 
værks. Dette skulde man snart bringe i Erfaring; thi da 
General Flores i Juli Maaned angreb Fjenden, der havde 
taget Stilling ved Potrero- Santo, i de Allieredes venstre 
Flanke, hvorfra han beherskede Udgangene fra Tuyuti, mi- 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 213 

stede Paraguayiterne vel fem og tyve Hundrede Mand, men 
holdt Stillingen. 

Efter dette Nederlag forandrede de Allierede for en 
Tid Operationsplan, idet de opgave at trænge frem i Fjen- 
dens Front, men derimod ved Hjælp at de brasilianske 
Pantserbaade begyndte at omgaae hans hoire Fløi. Som 
Erfaringen senere viste, var Tanken rigtig, men kunde ikke 
udføres, saaledes som det forst blev forsøgt. Marechal Lopez 
indsaae ogsaa, at dette var hans Stillings svage Side, og at 
den uundgaaelige Følge af Fjendens Fremtrængen paa Flo- 
den vilde være, at han uden at løsne et Skud maatte rømme 
det Terrain, hvor han haabede, at hans Fjender skulde op- 
rives af Anstrengelser og Sygdomme. 1 nogen Tid havde 
han været ivrigt beskjæftiget med at forøge og forstærke 
de ovenfor beskrevne betydelige Fæstningsværker ved Floden. 
Saaledes havde han nylig omskabt et Kystbatteri ved Curuzu 
til en befæstet Leir med femten Stykker Skyts foruden Felt- 
skytset og en Besætning af fire til fem Tusinde Mand under 
General Diaz's Coramando. Det var en stærk Stilling, dæk- 
ket næsten paa alle Sider af Floden eller af »carrisals«; 
den eneste tilgængelige Vei førte ad et smalt Dige. De 
Allierede besluttede imidlertid at angribe den. Et Corps 
paa fjorten Hundrede Mand, commanderet af General Porto- 
Allegre og understøttet af syv Pantserbaade, skulde gjøre 
Forsøget, og det lykkedes. Under Kampen blev et af de 
brasilianske Skibe, »Rio- Janeiro«, ramt af en Torpedo og 
sank næsten øieblikkeligt med hele sin Besætning. Det er 
det eneste Exempel i denne Krig paa, at en Torpedo har 
gjort Skade, trods den Rundhaandethed, hvormed Paraguay- 
iterne, ofte til deres egen Skade, anvendte dem. De tabte 
i denne Kamp to Tusinde Mand Døde, Saarede og Fangne; 
Resten reddede sig langs Flodbredden til Curupalti. Lopez 
lod ved Efterretningen om Udfaldet Mandskabet af en Ba- 
taillon, som han beskyldte for at have viist Feighed, deci- 



214 ^^^ Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

mere og Halvdelen af Officererne skyde som Landsforrædere. 
Offrene bleve udtagne ved Lodtrækning. 

Lopez indsaae Vigtigheden af det Slag, der var bibragt 
ham, og udbad sig en Sammenkomst med General Mitre. 
Den fandt Sted den tolvte September 1866, men førte ikke 
til Noget. Den argentinske General tilbageviste ethvert 
Forslag, der ikke ledede til Afslutningen af den Fredstractat, 
de Allierede vare komne overeens om. Men da Tractaten 
vel tilbod Paraguay Fred og garanterede dets Uafhængighed 
og Selvregjering, men ufravigelig fordrede Marechal Lopez's 
Forviisning, var dette naturligviis et Punkt, han ikke vilde 
gaae ind paa. 

Den sidste Seir havde givet de Allierede Mod, og kort Tid 
efter, den to og tyvende September, forsogte en talrig Styrke, 
commanderet af General Mitre i egen Person, at gjentage 
det Forsøg, der var lykkedes saa godt mod Curuzu, mod Curu- 
paiti, men han stødte her paa langt større Vanskeligheder. 
Værkerne vare anlagte med den største Omhu, for Største-- 
delen forsynede med Muurværk, havde større Garnison og 
mere Artilleri; alene paa Voldene fandtes saaledes ni og 
fyrretyve Stykker svært Skyts. 

Flotillens Ild gjorde næsten ingen Virkning paa Vær- 
kerne, og de Stormendes Colonner, der vare indeklemte paa 
den eneste smalle Vei, der førte til Værkerne, bleve knuste af 
den fjendtlige Ild, hvis Skud samtlige maatte træ^ffe de dybe 
Masser. Forgjæves rykkede de argentinske Batailloner, der 
stode forrest i Colonnen, frem med det største Heltemod ; 
forgjæves trængte de frem til Graven, de kunde ikke over- 
skride den og maatte endelig trække sig tilbage med Val- 
pladsen besaaet af Døde. De Allieredes Tab ved denne 
frugtesløse Storm var meget betydeligt; de angive i deres 
Beretning fire Tusinde, men Paraguayiterne paastaae at have 
opsamlet mere end fem Tusinde Døde og Saarede. Af de 
Sidste slap næppe et Dusin derfra med Livet. Neden havde 
føleligt begyndt at indfinde sig i Paraguayiternes Leir; de 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 215 

dræbte de Saarede for lettere at bemægtige sig deres Brød- 
poser, deres Vaaben og Klæder. 

Efter dette Nederlag standsede de Allierede Operationerne 
til Juli næste Aar, et Tidsrum paa ti Maaneder, fuldt af 
store legemlige og sjælelige Lidelser. Forst og fremmest 
syntes deres Forbindelse meget trueto I den argentinske 
Republik udbrød et Oprør, der gjorde det nødvendigt, at en 
Deel af dens Contingent drog tilbage. Forholdene i Buenos- 
Ayres kaldte i November 1866 General Mitre tilbage, og 
Rygtet gik, at ban tænkte paa at trække sig ud af Allian- 
cen. Man sagde eller lod sige det Samme om Uruguay, 
der kun vanskelig kunde underholde det temmelig svage 
Corps, det havde ladet støde til Hæren. Brasilianerne vare 
næsten ene om at bære Krigens Byrder, og naar man sam- 
menligner Størrelsen af de Offre, de havde bragt, med Ube- 
tydeligheden af de Resultater, de havde tilkæmpet sig, var det 
ikke urimeligt at antage, at ogsaa de vilde opgive Foretagendet. 
En Landspids i en pestbefængt Egn, to Miil fra deres Ud- 
skibningssted, og Curuzu, var Alt, hvad de Allierede havde 
vundet i to ÅdH's Fettog. Og var man sikker paa disse 
Punkter? Naar Regntiden kom, vilde Curuzu blive bort- 
skyllet og Tuyuti oversvømmet. Foruden de Sygdomme, 
der allerede rasede imellem Tropperne, indfandt sig, for at 
sætte Kronen paa Ulykkerne, Choleraen med en saadan Hef- 
tighed, at de Allieredes Hospitaler i Mai Maaned 1867 talte 
tretten Tusinde Syge. Hvad skulde man gjøre i denne kri- 
tiske Stilling? Rømme Stillingen eller, naar man havde Mod 
og Udholdenhed, forblive i den og sørge for at forbedre 
Veiene og Opholdsstederne? Det var denne sidste Udvei, 
man valgte. 

Marechal Lopez's Stilling var ikke mere smilende. De 
Tab, han allerede havde lidt, gjorde et Angreb fra hans 
Side umuligt. Landet var allerede blottet for Mænd, og 
han var nodt til at tage Børn til at udfylde sine svækkede 
Regimenter med. Han maatte opløse de Afdelinger, der 



216 I^on Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

havde lidt meest, for at styrke de andre Regimenter. I sin 
Nød greb han endog til at udskrive Fruentimmer til Mili- 
tairarbeidere ; det var et militairt Train, der slæbte Mate- 
riellet afsted paa Hovedet eller paa Ryggen, naar de ikke 
brugtes i Hospitalerne eller vel endog ved Arbeidet paa de 
Forskandsninger, hvormed han oversvømmede Landet. 

I dette Tidsrum udfoldede han en forbausende Virk- 
somhed. 

Ved en uafbrudt Række Forskandsninger, der i en Bue 
paa over tre og en halv Miil snart i en enkelt, snart i en 
dobbelt Linie strakte sig fra Curupaiti til Humaita, søgte 
han at dække disse vigtige Punkter. For at sikkre sig i 
Tilfælde af et tvungent Tilbagetog anlagde han endvidere 
en militair Vei i Ørkenen Store-Chaco paa den høire Flod- 
bred. Den udgik fra et Punkt, der kaldes Timbo, to Miil 
Nord for Humuita, og gjorde det muligt for Paraguayiterne 
frit at kunne bevæge sig paa begge Bredder af Floden. 
Det var et uhyre Arbeide af ikke mindre end tolv Miles 
Omkreds, hvor man havde maattet overskride en Mængde 
Moradser og bygge ikke mindre end fem store Broer for- 
uden den, der forte over Vermejo, Paraguays betydeligste 
Biflod paa den høire Bred, Disse Arbeider vidnede om 
Opfindsomhed, Virksomhed, Haardnakkethed, men ikke om 
Klogskab og Forsigtighed. Fremtiden viste, hvor let disse 
Forskandsninger kunde omgaaes, og de uhyre x4rbeider nød- 
vendiggjorde, at hele den rørige Deel af Befolkningen maatte 
opholde sig i Leiren, hvor en stor Deel af den omkom af 
Sygdom. Agerdyrkningen blev derved forsømt, og der ind- 
traf en forfærdelig Hungersnød; ved at sprede sine Kræfter 
paa saa store Strækninger berøvede Lopez sig endvidere 
Midlerne til at kunne benytte sig af sine Modstanderes 
Svækkelse. Havde han samlet sin Styrke og foretaget et 
alvorligt Angreb paa Tuyuti, medens de Allierede befandt 
sig i den sørgelige Forfatning, vi ovenfor have skildret, er 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 217 

det liøist rimeligt, at han havde tvunget dem til at gaae 
tilbage over Parana. 

Man maa imidlertid ikke troe, at disse ti Maaneder 
forløb, uden at der vexledes et Skud ; tvertiraod forefaldt 
der næsten daglig Forposttægtninger, som uovede Tropper 
ere saa tilbøielige til at indlade sig paa. Det er kun de 
øvede Tropper, der forstaae at spare paa deres Kræfter og 
Blod, til de kunne føre det afgj ørende Slag. Denne unyt- 
tige og blodige Leg fandt Marechal Lopez Behag i; han 
troede, at han derved gjorde sine Folk krigsvante og 
tænkte ikke paa, at han ikke havde saa betydelige Strids- 
kræfter at raade over som hans Modstandere, og at hans 
Soldater, der for Størstedelen var bevæbnede med Steenlaas- 
geværer, ikke kæmpede paa lige Fod med Fjendens bedre, 
riflede Vaaben. Ved denne planløse Plaffen mistede han 
for mange Folk. Saaledes gik Tiden til Slutningen af Juli 
1867, da General Mitre vendte tilbage fra Buenos-Ayres 
med Forstærkninger, der bragte Hæren op til over fyrretyve 
Tusinde Mand, og atter overtog Ledelsen af Operationerne. 
Han forandrede nu fuldstændig sin første Krigsplan. Iste- 
detfor at udvikle sig til Venstre, som han først uden Held 
havde forsøgt, besluttede han at drage til Høire. Vel 
maatte han paa denne Maade næsten gjøre x\fkald paa Flaa- 
dens Understøttelse og være tvungen til at rykke meget 
langsomt frem, da han Fod for Fod maatte anlægge de 
Veie, der vare nødvendige for Armeens Fremrykning, men 
han havde den Fordeel at bevæge sig paa et frit Terrain 
og kunde nære Haab om ved sin numeriske Overvægt at 
kunne indeslutte Humaita og tage den og dermed alle de 
Stillinger, hvortil den var Nøglen. Denne Betragtning var 
afgjørende. Han efterlod tolv til tretten Tusinde Mand i 
Leiren ved Tuyuti, der i den forløbne Tid var bleven fuld- 
stændig forskandset, og marscherede med tredive Tusinde 
Mand mod Tuyiicue, der kun blev svagt forsvaret og taget 
uden Anstrengelse, 



218 Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

Medens de Allieredes lioire Fløi rykkede frem paa 
denne Maade, gjordes paa den venstre Fløi et Forsøg, hvis 
heldige Udfald skulde have de vigtigste Følger. Havde 
end General Mitres Angreb det foregaaende Aar medført et 
Nederlag, saa havde det paa den anden Side givet en Lære, 
som man vilde drage sig til Nytte. De Pantsersldbe, der 
havde været i Ilden mod Curupaity, havde vel ikke med 
deres Skyts, hvor svært det end var, kunnet gjere nogen 
A^irkning paa denne Fæstnings Mure, men paa den anden 
Side havde dennes store Kanoner heller ikke gjort Ski- 
benes Pantser synderlig Skade. Man drog deraf den Slut- 
ning, at, ligesaavel som det havde viist sig ørkesløst at 
sende Pantserskibene i Kamp mod Landbatterierne, ligesaa- 
vel kunde Skibene næsten uden Fare udsætte sig for Vær- 
kernes Ild og, naar de forsigtigt gik forbi et eller to far- 
lige Steder, gjøre sig til Herrer over Farvandet, Fjendens 
vigtigste Communicationsmiddel. Den væsentligste Hindring 
bestod i at proviantere de Skibe, man agtede at sende frem 
paa denne Maade, men man kunde bøde derpaa ved at anlægge 
en Vei paa den hoire Flodbred, ad hvilken disse hurtige, 
usaarlige, flydende Fæstninger kunde provianteres. Man 
skred til Værket, og næppe var Veien anlagt, førend en lille 
brasiliansk Eskadre den femtende August gik forbi Curupaitis 
Volde uden at lide synderlig Skade.*) 

Opgaven var lost. De Forsvarsanlæg, Marechal Lopez 
havde udfort med saa store Cifre af ATennesker og Penge, 
vare eller vilde blive omgaaede, tagne i Eyggen og gjorte 
unyttige. 

Den overordentlige, næsten uforudsete Kolle, Pantser- 
skibene spillede i denne Krig, ikke ved deres Angrebskraft, 
men ved deres Usaarlighed, fortjener Opmærksomhed af 
Alle, der beskjæftige sig med Krigsstudier. 1 Forbi- 



JtV. nølere Hist. Archiv 1870 L Side 353. 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 219 

gaaende sagt havde Artilleriet ikke mere Lykken med sig 
end Torpedoerne. De to Armeer vare dog rigeligt forsy- 
nede med Modeller af det forskjellige Skyts, der i den 
sidste Tid var opfundet i Europa og Amerika; de benyt- 
tede det meget, og Forbruget af Ammunition var umaade- 
ligt, hvad der næsten altid er Tilfældet med unge Tropper. 
Ikkedestomindre gav det kun middelraaadige Kesultater. 
Lede Brasilianernes pantsrede Skibe ikke Meget, saa toge 
Paraguayiternes Fæstningsværker heller ikke synderlig Skade. 

Da Humaita overgav sig, var der udskudt femten til 
tyve Tusinde Projectiler af svært Kaliber mod den, og dog 
saae man næsten ikke Spor af alvorlig Beskadigelse. Dette 
kan for en Deel finde sin Grund i, at den kun blev beskudt 
paa lang Afstand; men dette er ikke tilstrækkeligt til at 
forklare Artilleriets ringe Virkning, især naar man erindrer, 
at Brasilianernes blænderede Kanonbaade næsten uskadte gik 
tæt forbi Landbatterier med Kanoner af meget svær Kaliber. 
I denne Krig har i Virkeligheden kun Feltskytset, brugt imod 
Tropper, ikke imod Hindringer, vist nogen Virkning. Imidler- 
tid rjiikede de Allieredes hoire Fløi fremad, dog kun langsomt, 
paa Grund af det besværlige Terrain, og fordi de maatte 
tilbagevise de Udfald, som Paraguayiterne næsten daglig 
foretoge. Forst efter tre Maaneders Meisommeligheder og 
Kampe naaede de - efter paa Veien at have taget Fortet 
Establiciemento — Tayi, et Punkt paa Paraguays heire 
Bred ovenfor Humaita. Den hele Strækning, de paa denne 
besværlige Marsch fra Tuyuti havde tilbagelagt, beløb sig til 
henved tretten Miil; men den brasilianske General Menna-Bar- 
reto fik Leilighed til paa selve Ankomstdagen, den anden 
November, at vise, hvor vigtig den Bevægelse, de havde 
tilendebragt, var, idet han beskjød to paraguayitiske Dam- 
pere, der slæbte Baade, ladede med Materiel, til Humaita. 
Den paraguayitiske Armees Forbindelser vare saaledes, om 
ikke afskaarne, saa dog meget truede. 

Hvor vigtigt det end var, kostede det dog de Allierede 



220 l^on Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

mange Penge at naae dette Punkt. Fra Tuyuti til Tayi 
beløb Omkostningerne ved Transporten af en Kanonkugle 
paa et Hundrede og halvtredsindstyve Pd. sig til fem og 
tresindstyve Francs, af en Tønde Kul til otte Hundrede 
og femogtyve Francs, og det Øvrige stod i Forhold dertil. 

Lopez indsaae fuldkomment Stillingens Parer. Dagen 
efter at de sex Tusinde Brasilianere under General Barreto 
havde sat sig fast i Tayi, befalede han et Udfald i Masse 
mod Tuyuti. Tanken var fuldkommen rigtig, naar han 
havde kunnet udfore den; den vilde sikkert have tvunget de 
femogtyve til tredive Tusinde Mand, som de Allierede havde 
spredt paa Sletten, til at trække sig tilbage til deres Ope- 
ra tionsbasis ; men for at Forsøget kunde lykkes, behøvedes der 
større Styrke end den, Marechal Lopez kunde raade over: 
kun otte Tusinde Mand. Paraguayiterne styrtede med deres sæd- 
vanlige Mod og Heftighed frem til Angreb, de bestege paa 
flere Steder Brystværnet, og der paastaaes, at de 
sandsynligviis vilde have erobret eller afbramdt Leiren, hvis 
de ikke, forledte af deres Nød, havde opløst sig for at 
plyndre Fjendens Magasiner. Vist er det imidlertid, at 
Leirens Besætning fik Leilighed til at tage dem i Flanken 
og tvang dem til at trække sig tilbage med et Tab af to 
Tusinde Mand. 

Da der var gjort noget Bytte og medtaget tre Faner 
fra Fjendens Volde, udstedte Lopez en pralende Proclama- 
tion, som om han havde vundet en stor Seir. Han vidste 
imidlertid meget godt, at det var et Nederlag, og istedet- 
for at tvinge Fjenden til at samle sig, blev han nu selv 
nødt til at gjøre det. Han gav derfor Ordre til at rømme 
den første Forsvarslinie og føre Størsteparten af hans umaa- 
delige Artillerimateriel-- meer end et Hundrede Stykker — 
tilbage til Humaita. Paraguayiterne udførte dette uden at 
blive foruroligede af de Allierede, der benyttede de tre 
følgende Maaneder til roligt at befæste sig i deres Stil- 
linger og sende Forraad af alle Slags til den vigtige Stil- 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 221 

liiig ved Tayi. Man kunde liave troet paa en stiltiende 
Vaabenstilstand, naar den uophørlige Kanonade, der lod 
sig høre paa alle Punkter af den store Skueplads, ikke 
havde været; det var imidlertid en Beskydning paa lang 
Afstand og som Følge deraf uden Virkning. 

Kosten af Aaret forløb med disse indre Arbeider og 
lige saa kostbare som unyttige Demonstrationer. 

Aaret 1868 bragte derimod store Forandringer i de 
Krigsførendes gjensidige Stilling. Det aabnedes med Gene- 
ral Mitres Bortgang. Han blev kaldt til Buenos-Ayres, den 
argentinske Republiks Kegjeringssæde — ved Vicepræsiden- 
tens pludselige Død. Den fjortende Januar 1868 overgav han 
Commandoen over den allierede Armee til Marechal Caxias, 
der hidtil havde havt Commandoen over den brasilianske 
Hær og Flaade. Det var den meest Anseete i den brasili- 
anske Armee. den ældste Officeer og den Hoieste i Grad. 
Han havde allerede gjort sig bekjendt ved den Dygtighed 
og Kraft, hvormed han under Don Pedro IFs Mindreaarig- 
hed havde undertrj-kket et Oprørsforsøg i Provindsen St. 
Paul. Dette havde gjort ham velseet ved Hoffet, og siden 
den Tid var han stedse bleven benyttet, hvor der var noget 
Alvorligt paafærde. 

Han førte saaledes det brasilianske Contingent i Kam- 
pen ved Casserosi 1852, hvor Dictator Rosas Herredømme 
blev styrtet. Han havde havt Held med sig i alle sine 
Foretagender, og nu sidst havde han med virkelig Dygtig- 
hed ledet den omgaaende Bevægelse, der havde ført Gene- 
ral Barreto til Tayi. 

Han havde den Fordeel at overtage en Armee, der var 
prøvet i tre Aars Strabadser og Kampe, og som ved betyde- 
lige Forstærkninger, der nylig vare ankomne, var bragt op 
til næsten halvtredsindstyve Tusinde Mand. 

Den Plan, han vilde følge, syntes at bestaae i : ikke at 
give Operationerne tillands, der allerede i en Kreds om- 
fattede alle de paraguayitiske Stillinger, større Udstrækning, 



222 ^<^n Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

men derimod søge at udbrede sig paa Floden. Den trettende 
Febrnar 1868 ankom tre pantsrede Kanonbaade, der vare 
byggede i Rio-Janeiro, derfra og passerede strax uden Uheld 
Farvandet ved Curupaiti, hvorpaa de forenede sig med dem, 
der i August i det foregaaende Aar vare gaaede igjennem; 
samtlige Kanonbaade løb den attende Februar forbi Humaita.*) 
Af de sex Fartøier, som gjorde Forsøget, blev eet tilbage, 
ikke fordi det havde lidt nogen Skade, men kun fordi dets 
Maskine var for svag til at føre det mod Strømmen, der er 
meget stærk paa dette Sted. De Andre slap igjennem uden 
væsentlig Beskadigelse, uagtet de paa Grund af Flodens 
Krumninger i to og fyrretyve Minutter vare udsatte i en 
Afstand af kun fire å fem Hundrede Alen for Ilden af det 
talrige Artilleri, der spækkede Humaitas Volde. 

De forenede sig derpaa med den Afdeling, der alt be- 
fandt sig i Tayi. Følgen heraf var, at Lopez's Årmee var 
næsten fuldstændig omringet; den kunde kun slippe ud af 
Kredsen ved Humaita og ad den Vei, der var anlagt paa 
den høire Flodbred til Store-Chacos Grændse. Stillingen 
var bleven meget kritisk, saameget mere, som General Bar- 
reto samme Dag, som den brasilianske Flaade gik forbi 
Humaita, havde bemægtiget sig Redouten ved Ciervo, en 
Mellempost mellem Tayi og Humaita, og Pantserskibene, der 
nu havde Veien aaben, den to og tyvende viste Flaget for 
Hovedstaden, Assuncion, der fremtidig var priisgivet dem. 

Paa et Par Punkter nær vare de Allierede Herrer paa 
Floden fra dens Sammenstød med Parana til Landets yderste 
Græ^ndse. Lopez følte Faren, og maaskee indsaae han nu, at 
han havde begaaet en Feil ved at anvende saa mange Menne- 
sker, saa megen Kraft og saa mange Penge paa Arbeider, 
der snarere bleve ham til Byrde end til Gavn, thi, da han 
nu kun havde femten til tyve Tusinde Mand, kunde han 
hverken besætte eller forsvare dem. Han befalede derfor 



*) See nølere herom Hist. Archiv 1870. I, 355—59. 



Don Lopfz og Landkrigen i Paraguay. 225 

at rømme Curupaiti og samtlige Værker, der vare opførte 
S3^d for Tebicuary, og beholdt kun Humaita, hvor han fore- 
løbig efterlod en Besætning af sex eg tredive Hundrede 
Mand, der senere endnu blev formindsket, da Dictatoren 
skulde sørge for sin personlige Sikkerhed. I stor Hast drog 
han virkelig den anden Marts igennem Humaita, naaede 
Store-Chaco, opad hvilken han drog tyve Mile, førend han 
vendte tilbage til den høire Bred med de Tropper og det 
Materiel, han slæbte med sig. Rømningen fandt Sted om 
Natten under Forhold, der maatte være meget ydmygende 
for Lopez/s Stolthed. Man paastaaer, at han, da hans Van- 
held havde naaet denne Høide, tænkte paa at opgive Spillet 
og drage gjennem Store-Chaco til Bolivia og derpaa til 
Europa. Har en saadan Tanke rørt sig i ham, maa man 
beklage, at han ikke har fulgt den; han vilde have sparet 
sit Folk, de Allierede og sig selv smertelige Offre. Det 
være nu som det vil, saa træffe vi ham snart igjen Nord 
for Tebicuary, hvor han havde opslaaet sit Hovedqvarteer, 
ved et Punkt, der kaldes San-Fernando og ligger paa Veien 
fra Passo de la Patria til Assuncion. Med Virksomhed og 
Kraft vilde han forsøge at komme paa Fode igjen; han 
vilde afvente de Følger, Hnmaitas Forsvar kunde medføre, 
men hans Sind, der iforveien var bittert, blev endnu mere 
opirret ; der skete stadig nye Henrettelser, og under Paaskud af 
Sammensværgelse lod han sin Broder Benigne arrestere og 
bevogte i Lænker i sin Nærhed. 

De Allierede lode ham forblive der uden at forurolige 
ham; alle deres Anstrengelser vare rettede mod Humaita, 
som de indesluttede saa stærkt, som de stedlige Forhold 
tillode det. Ved Hjælp af Pantserskibene og Batterier, de 
havde anlagt paaAndas, en lilleø i Kanonskuds Afstand fra 
Fæstningen, lykkedes det dem at besværliggjøre Forbindel- 
sen mellem de to Flodbredder i høi Grad; men Paraguay- 
iterne tabte ikke Modet; da de ikke længere kunde iværk- 
sætte Rømningen i Humaitas Farvand, dannede de sig Veie 



224 JDon Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

gjentiem cle Vandløb og Moser, der indesluttede Fæstningen 
paa Landsiden, og som ved flere Aabninger stode i Forbin- 
delse med Floden. I nogen Tid lykkedes det dem under 
Skjul af »CarrisaPernes« og »estero'ernes« Plantevæxt og 
ved at benytte hen ved tredive Baade, som de endnu havde, 
at unddrage deres Foretagender Fjendens Opmærksomhed; 
tilsidst ble ve de dog opdagede, og Fjenden forfulgte dem 
med Skibsbaadene paa deres Smutveie. Herpaa fulgte tal- 
rige Kampe, der forhalede Fæstningens Capitulation til den 
femte August, Besætningen, der var sunken ned til tolv 
Hundrene Mand, overgav sig med alle militaire Æresbeviis- 
ninger, som den ogsaa fuldkomment havde fortjent. I no- 
gen Tid havde Levnetsmidlerne været slupne op, og i de 
sidste fire Dage af Forsvaret vare to Hundrede Mand bog- 
stavelig døde af Sult. Humaitas Fald var den vigtigste 
Begivenhed, der hidtil var indtruffen, og det staaer til at 
antage, at de Allierede vilde have kunnet føre etafgjørende 
Slag, hvis de havde udviklet større Kraft. 

Men nu gjentog sig atter, hvad vi flere Gange 
siden Krigens Begyndelse have seet, og som maaskee kan 
finde sin Forklaring i det besværlige Terrain. Man skulde 
have troet, at der var sluttet Vaabenstilstand, og at begge 
Parter vare blevne enige om ikke at forstyrre hinandens Fore- 
tagender. De Allierede benyttede ganske roligt hele August 
og den første Deel af September til at indrette sig i Hu- 
ma'ita; de førte deres Materiel, Forraad og Hospitaler dertil; 
da de dernæst den tre og tyvende September havde undersøgt 
den nye Stilling, Lopez havde indtaget, og som de ikke meente 
at burde angribe i Fronten, beskjæftigede de sig næsten 
udelukkende med at anlægge og forbedre Veie paa den 
høire Flodbred, der kunde føre dem i Kyggen af Paraguay- 
iternes nye Værker. Lopez havde sat sig fast en halv. 
Snees Mile Syd for Assuncion bag Tykysyky, en østlig 
Biflod til Paraguay. Det er kun en lille og smal Strøm, 
men den er meget dyb ; den er egentlig kun Afløb for Søen 



Don Lopez og Landkrigen i Paragua)'. 225 

Ypoa, cler strækker sig fem Mile ind i det Indre og med 
de tilgrændsende Moradser danner en uoverstigelig Skranke- 
Tæt ovenfor Tykysykys Munding danner Floden en stærk 
Bue, næsten en ret Vinkel; Stillingen er saaledes paa tre 
Sider dækket af stærke Forhindringer. Den eneste Vei, der 
satte den i Forbindelse med det Indre, kunde kun ad lang 
Omvei naaes af de Allierede og tilbød Paraguayiterne et 
sikkert Tilbagetog. Stillingen var saaledes meget stærk, og 
Lopez skyndte sig desuden med sin sædvanlige Iver at 
styrke den med Forskandsninger, som han besatte med 
henved et Hundrede Stykker Skyts : for at forsvare Mundin- 
gerne af Tykysyky og Buey-Muerto, en Arm af Paraguay, 
lod han opkaste mægtige Batterier ved Angostura og 
Yilleto. 

Man kan anslaae Marechal Lopez's Armee paa den Tid til 
henved ti Tusinde Mand, for Størstedelen nylig udskrevet 
Mandskab. Da han havde nærmet sig sine Magasiner og det 
beboede Land, led han nu mindre end længere mod Syd af 
Mangel paa Levnetsmidler, men han havde ingen Ammunition. 
Krudt og Projectiler vare blevne saa sjeldne, at man ikke havde 
kunnet forsyne hver Kanon med Hundrede Skud, og det havde 
kostet den største Meie at tilveiebringe fyrretyve Bundter Pa- 
troner til hver Mand. De x4.11ierede vare forholdsviis bedre for- 
synede; men de halvtredsindstyve Tusinde Mand, de talte i 
Januar Maaned, vare ved Sygdomme og Fægtninger svundne 
ned til to og tredive Tusinde Mand. Det var naturligviis 
Brasilianerne, der som de stærkeste i Antal ogsaa havde 
raaattet afgive de fleste Offre. Vi kunne ikke opgive Tallet, 
men vi erfare af en Tale, Krigsministeren holdt i Deputeret- 
kamret i Elo, at Brasilien til August 1868 havde sendt 
fire og firsindstyve Tusinde to Hundrede og ni Mand til 
Feltarmeen; men hvor Mange vare endnu ilive deraf? 

Fjendtlighederne begyndte atter i December Maaned 
og bleve førte med megen Kraft af Marechal Caxias. Ar- 
meen rykkede frem paa den hoire Bred af Paragua)^, gik 

Historisk Archiv. 1870. 11. 15 



22() l^on Lopez 0-; Landkrigen i Paraguay. 

over Floden ved San-Antonio, et Punkt omtrent fem Fjerding- 
vei Nord for Villeta, og der paafulgte nu en Kække blodige 
Kampe, der vedvarede indtil den syv og tyvende. Alle disse 
Fægtninger faldt ud til de Allieredes Fordeel, men kostede 
dem Meget; thi de mistede henved otte til ti Tusinde Mand, 
Døde og Saarede. 

Paraguayiterne forsvarede sig i disse tyve Dage med 
beundringsværdigt Mod og største Haardnakkethed ; de bleve 
fuldkomment tilintetgjorde, og der undslap kun enkelte Flygt- 
ninge og Sprængte. Lopez, der havde svoret sine Tropper, 
at seire eller døe med dem i denne Kamp, flygtede, forinden 
ødelæggelsen var almindelig, og efterlod Seierherrerne sin 
Bagage, sine Papirer, sine Vogne, ja endogsaa flere af sine 
Slavinder. Forinden han vendte sin Hest mod Cerro-Leon, 
havde han imidlertid paa sædvanlig Maade taget Hævn 
over Skjæbnens Ugunst: stadig forfulgt af Syner om Sam- 
mensværgelser, dømte han Flere, deriblandt sin Broder 
Benigne, til Døden. 

Man kan ikke godt forstaae, hvorfra Marechal Caxias, 
som den 27de December, Dagen før den afgj ørende Kamp 
ved Ita-Yrate, som Guaranierne, eller Lomos Valentinas, 
som Spanierne sige, havde tre til fire Tusind Mande Cavalleri 
under sig, ikke lod Marechal Lopez forfølge. Han var 
maaskee overbeviist om, at Krigen var endt, da han havde 
bemægtiget sig Flodløbet og alle Fjendens befæstede Punk- 
ter, sprængt og tilintetgjort hans Hær og erobret eller 
ødelagt Størstedelen af hans Materiel. Idetmindste skyndte 
han sig med i en Dagsbefaling, der blev offentliggjort, at 
erklære det, og efter at have ladet sig nøie med at holde et 
høitideligt Indtog i Assuncion den anden Januar 1866 — 
indskibede han sig til Rio-Janeiro uden at afvente sin Ee- 
ggerings Bemyndigelse. 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 227 



Havde Marechal Caxias ventet at blive modtaget som en 
Triumphator, saa blev han skuffet, da han den ellevte Fe- 
bruar 1869 steg iland i Rio- Janeiro. Hans Modtagelse 
var, om ikke saarende, saa dog meget kold. Den alminde- 
lige Mening — og den tog ikke feil — vilde ikke troe, at 
Krigen virkelig var endt. Den sunde Sands gjorde sig det 
snart klart, at man, naar Alt kom til Alt, efter saa mange 
Seire, kun var Herre over Floderne, at det Indre af Landet 
ikke var besat, ja ikke engang berørt, og at Marechal Lopez, 
støttet af sit Folks forbausende Opoffrelse, i sin Halsstarrig- 
hed kunde finde nye Hjælpemidler til at gjenoptage Kam- 
pen der. Efter nogle Dages Tøven besluttede man derfor 
at gjenoptage de militaire Foretagender og fore dem tilende; 
det var Krigens tredie Standpunkt. Saavel fra politisk som 
militair Side var, under denne Stemning, Valget af en 
General lige vigtigt. Jo større hans personlige Stilling 
var, jo mere indlysende vilde det blive for Alle, at man 
forpligtede sig uden Forbehold. Man kom da i Tanker 
om Greven af Eu, som lige fra Krigens Begyndelse ind- 
trængende havde ansøgt om at blive sendt til Paraguay, 
men kmi havde deeltaget i Felttoget ved Parana i 1865. 
Den unge Prinds havde, skjøndt han var Keiser Don Pe- 
dros Svigersøn, maattet foie sig efter Ministrenes Yillie, thi 
den parlamentariske og constitutionelle Styrelse udøves med 
megen Alvor i Brasilien. Vi vide ikke, hvorfra den Mod- 
stand, han mødte, skrev sig, men vi troe at kunne for- 
klare den ved hans politiske Meninger, der aabent vare 
beskyldte for Frisindethed, og ved den Bestemthed, hvor- 
med han havde kundgjort sine negervenlige Følelser i Slave- 
sagen; thi det var just ikke Maaden at sætte sig i Yndest 
paa hos de daværende Ministre. Man vilde imidlertid finde 
ham beredt, naar man havde Brug for ham. - 

Greven af Eu — Gaston af Orleans — ældste Son af den 

15* 



228 ^^^ Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

franske Konge Louis Philippes anden vSøn, Hertugen af Ne- 
n]Ours, er otte og tyve A ar gammel. Sin militaire Uddannelse 
har han faaet i Artilleriskolen i Segovia i Spanien ; ved Af- 
gangen derfra lykkedes det ham at blive ansat ved General 
O'Donnels Stab, medens denne commanderede den spanske 
Armee i Afrika. Den unge Prinds deeltog i dette Felttog 
med megen Hæder; samme Dag, han stødte til Hoved- 
qvarteret, blev han paa Valpladsen decoreret for udmærket 
Vaabendaad. I 1864 ægtede han sin Cousine, den keiser- 
lige Prindsesse Isabella, ældste Datter af Keiser Don Pedro II 
og Arving til den brasilianske Krone. Den to og tyvende Marts 
1869 blev han udnævnt til commanderende General for den 
brasilianske Armee i Paraguay, dog uden Myndighed til at 
deeltage i Landets Bestyrelse, der var betroet Statsraad 
Paranhos; han skyndte sig at afreise og ankom den fjortende 
April til Assuncion. Han forefandt ikke Sagerne i nogen 
opmuntrende Tilstand. Den varme Aarstid, der netop var 
tilbagelagt, havde anrettet forfærdelige Ødelæggelser i Ar- 
meen, og hvad mere var, en stor Deel Officerer, ja selv 
Soldater havde, da de saae Marechal Caxias afreise med 
flere af de meest fremragende Generaler, troet at turde 
tillade sig at følge deres Foresattes Exempel. Den virke- 
lige Styrke var derved, iberegnet de Syge, gaaet langt 
under fem og tyve Tusinde Mand. Lydigheden stod paa 
svage Fødder, som en naturlig Følge af at de, der skulde 
opretholde den, vare dragne bort, og Disciplinen, der aldrig 
havde været de unge Troppers meest glimrende Egenskab, 
bar stærke Spor deraf. Administrationen, Forpleinings- 
væsenet og de andre specielle Bestyrelsesgrene, der kun 
meget uregelmæssigt modtoge Meddelelser og Leveringer, 
vare komne meget i Uorden, og hvad Hestene angik, hvoraf 
der ved Krigene i Amerika bruges et overordentlig stort 
Antal, var der langtfra nok til det nødvendige Behov. 
Kort sagt, næsten Alt maatte begyndes forfra og ordnes 
paany. 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 229 

Medens den unge General beskjæftigede sig hermed, 
havde Marechal Lopez vidst at drage Fordeel af den Frist, 
der var forundt ham. Istedetfor at flygte til Bolivia, som 
Rygtet var gaaet efter hans Nederlag ved Lomos Valen- 
tinas, havde han, da han saae, at han hverken blev forfulgo 
eller foruroliget, meget hurtigt fattet Mod til atter at for- 
søge sin Lykke. Forblindelsen var om end aftagen ved de 
Nederlag, han havde lidt, dog ikke svunden, og »Supremo 
eu«, som Paraguayiterne i daglig Tale kaldte deres Over- 
hoved — kunde endnu gjøre Regning paa sit Folks for- 
bausende Lydighed. Da Greven af Eu ankom til Assun- 
cion, havde Dictatoren allerede samlet de Flygtende, fore- 
taget nye Udskrivninger, sammenskrabet Resterne af sit 
Materiel og atter faaet Fodfæste. 

Havde Lopez været den kjække, fædrelandssindede 
Fører, som man undertiden har villet gjore ham til, vilde 
han have kastet sig imod Sydost i Retning af den Jern- 
bane, han tidligere havde begyndt at bygge for at kunne 
forene sin Hovedstad med de beboede og rige Dele af Lan- 
det, og hvor man endnu ikke havde hørt de Allieredes 
Kanoner. Der kunde han have giort et maaskee ulykkeligt, 
men i ethvert Tilfælde hæderligt Forsøg paa at ordne Mod- 
standen, forsvarende Terrainet Fod for Fod og til det Sidste 
delende sine Troftistes Skjæbne; det vilde have været at 
yde Offer for Offer. Saaledes tænkte han ikke. I Tilfælde 
af, at Vaabenlykken skulde vedblive at være ham ugunstig, 
kunde han maaskee falde i de Allieredes Hænder, og det 
var en Fare, han for ingen Priis vilde udsætte sig for. 
Han satte sig fast i Cerro-Leons Passer, Nord for Jernbanen, 
fem Miil fra Assuucion, i Egne, som den tynde Befolkning 
endnu ikke havde taget i Brug, paa Grændsen af de øde 
Egne, der tilbøde ham størst Rimelighed for at undslippe, 
hvis Skjæbnen skulde være ham imod. Regjeringens Sæde, 
der efter Humaitas Fald havde været i Jernbanestatio- 
nen Luque, blev forlagt til Peribebuy, bag Cerro-Leons 



230 ^ou Lopez og Landkrigen i Paraguaj^ 

Høider, og med sin sædvanlige Driftiglied anlagde han to 
Krudtværker i Caacupe og Ibicu}^, to nærliggende Pladser. 
Hans Tropper og Hovedqvarteret vare skudte frem til Pas- 
sene ved Ascurra med Front mod Jernbanen og dækket af 
en stor So, der sikkrede mod Frontangreb. Heire Floi, i 
Eetning af Assuncion, støttede sig til de »Esteros'er« der 
stræ^kke sig mellem Peribebuy og Manduvira, to østlige 
Bifloder til Paraguay, og venstre Floi til næsten øde Bjerge, 
bedækkede med Urskov. Fra et reent militairt Standpunkt 
var Stillingen meget stærk, men den befandt sig i en Egn, 
hvor det var vanskeligt at opdrive Levnetsmidler. Da den 
nye Overgeneral overtog Commandoen over de Allierede, 
havde Lopez, hvad man syntes reent at Imve glemt, samlet 
henved tolv Tusinde Mand og firsindstyve Kanoner. I fire 
Maaneder havde man trods den korte Afstand ladet Dicta- 
toren fuldkommen uforstyrret. 

Der skulde nu begyndes et nyt Felttog under ganske 
andre Forhold. Man kunde ikke gjøre Regning paa den 
Medvirkning, Plaaden hidtil havde ydet ved at tilføre Lev- 
netsmidler, bortføre de Syge og Saarede og bane Veien, 
saaledes at Fjendens Forskandsninger faldt næ^sten af sig 
selv. Da Skibene vare for dybtgaaende til at kunne gaae 
op ad Bifloderne, indskrænkede deres Opgave sig fremtidig 
næsten udelukkende til at bevogte Paraguay for at forhin- 
dre Lopez i at undslippe til Store-Chaco. For at kunne 
drive Lopez ud af hans Stilling og forfølge ham maatte 
man trænge ind i det Indre, der, om end ikke fuldstændigt 
ode, dog kun var meget tyndt befolket, gjennem et Land, over 
hvilket man hverken havde Kort eller nøiagtige Beskrivelser. 
Det Hele, man vidste, var, at det var opfyldt med uigjen- 
nemtrængelige Moser, Vandløb og Urskove, og at det vilde 
blive vanskeligere at rykke frem og skaffe sig Underhold 
der end at slaae Fjenden. 

Man kunde imidlertid drage Nytte af den ti — tolv Mile 
laiige Jernbane, som Lopez havde anlagt, men nu, til Støtte for 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 231 

sit Forsvar, var ifærd med at odelægge, Naar man havde 
gjort sig til Herre over den, kunde den benj^ttes som Ud- 
gangspunkt for Bevægelserne. Dog, der horte Tid ikke 
alene hertil, men ogsaa til at ordne Tilførslerne, drage 
P'orstærkuinger til sig og forsyne sig med Ammunition. 
En ganske eiendommelig Hindring stedte endnu til. 11869 
herskede der en overordentlig Tørke i hele Parauas Leie; 
paa Grund heraf blev en stor Deel af de Skibe, der de 
foregaaende i^ar havde kunnet befare Floden, standset af 
den lave Vandstand, og Paraguay, der ikke fandt den sæd- 
vanlige Vandstand ved sin Munding væltede med ukjendt 
Voldsomhed og i store Masser sine Vande i Parana. Virk- 
ningen heraf sporedes et Hundrede og halvtredsindstyve 
Mile op ad Floden. 

Trods den Iver, hvoraf Greven af Eu var besjælet og som 
han havde forstaaet at meddele sine Undergivne, forløb der 
over fire Maaneder, forinden man saae sig istand til at 
rykke frem. Efter en Eække Smaafægtninger og endeløse 
Arbeider i Mark og i Stue, var det lykkedes at naae Jern- 
banens yderste Grændse, at gjore den istand, bygge en stor 
Bro, anlægge Magasiner og Vaabenpladser og ved For- 
skandsniiiger sikkre Linien mod Overrumpling. Efterat have 
bragt en Armee paa sytten til atten Tusinde Mand paa 
Benene deelte han den i to Corps, hvoraf han selv com- 
manderede det ene, og den argentinske General Emilio Mitre, 
det andet, og kunde endelig den anden August sætte sig i 
Bevægelse for at udføre den Plan, han, støttet til de fore- 
tagne Becognosceringer, havde udkastet. Stolende paa sin 
mumeriske Overvægt vilde han samtidig omgaae Fjendens 
høire og venstre Floi; Fronten var, som vi erindre, 
dækket af Soen Icaparay. Det høire Corps, som han selv 
commanderede, satte sig først i Bevægelse. Veien var me- 
get besværlig, man brugte hele fem Dage for gjennem 
Bjergene og Skovene at naae Valenzuela, der kun ligger tre 
og en halv Miil fra Paraguay, hvorfra de vare gaaede ud. 



232 I^on Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

Paa hele Veieii havde de maattet drive Fjendens Blænkere til- 
bage, og flere Tusinde Alen havde de været nødte til at bane sig 
Vei med Øxen i Haanden. Der var Meget vundet ved at være 
naaet til Yalenzuela; thi Cerro-Leons Snevringer vare nu til- 
bagelagte, og man behøvede kun at rykke ind i Peribebuydalen 
for at omgaae Fjendens Stilling og tage den i Ryggen. Fire 
hele Dage maatte man endnu kæmpe og arbeide for at tilbage- 
lægge de fem Miil, der ere imellem Yalenzuela og Peribebuy, 
Lopez's nye Hovedstad, som han havde omgivet med For-^ 
skandsninger, besatte med et talrigt Artilleri. Stormen paa 
Peribebuy foretoges den tolvte August i tre Colonner; den 
ene commanderedes af General Osorio, der blev saaret, den 
anden af G-eneral Menna Barreto, der faldt, og den tredie 
af Greven af Eu, der forblev uskadt, uagtet han udsatte 
sig med en Iver, der svarede bedre til hans Ungdom end 
til hans Stilling som commanderende General. Hans Offi- 
cerer knurrede vel noget, men det hindrede ham ikke i^ 
under Soldaternes Jubelraab at væ,re een af de første paa 
de fjendtlige Skandser. Kampen havde været meget blodig; 
hele Besætningen i Peribebuy blev dræbt, saaret eller fan- 
gen; ikke Een undkom. Stillingen med Alt, hvad den inde- 
holdt af Materiel, Lopez's Papirer, hans og Madame Lynchs 
Bagage etc. faldt i Fjendens Hænder. 

Lopez var ikke personlig tilstede i Peribebuy. Anende 
Faren havde han skyndsomt trukket sig tilbage til Caacupe 
for at bortføre det meest Mulige af det Materiel, han havde 
samlet der i de sidste fire Maaneder. Den næste Dag, den 
trettende, gav han Hæren Ordre til at rømme i^scurra cg 
forene sig med ham i Caraguatay, halvanden Miil Nordost 
for Peribebuy, hvorhen han havde forlagt Hovedquarteret ; 
men denne Gang havde hnn at gjore med en General, der 
var bestemt paa at forfølge ham saa langt og saa heftigt 
som muligt. Den sextende overraskede Greven af Eu ham 
nogle Mile fra Caraguatay, og der fandt en morderisk Kamp 
Sted, hvori Brasilianerne bleve Seierherrer. Da der ikke 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 233 

havde været uddeelt Levnetsmidler i otte og fyrretyve Timer, 
holdtes der East den syttende Marts for at udhvile og for 
at oppebie General Emilio Mitres Corps, der ikke havde 
kunnet komme tidligere, da det var stedt paa større Hin- 
dringer, end der var forudseet. Det medbragte heldigviis 
nogle Levnetsmidler, og den næste Dag, den attende, fandt 
en Fægtning Sted, hvori Paraguayiterne mistede et Dusin 
Kanoner, og endelig sprængtes Lopez's Armee aldeles i Kam- 
pen den fem og tyvende. Man forsogte at fortsætte For- 
følgelsen nogle Mile forbi Caraguatay ; men man hildede sig 
i de Moradser, der strække sig lige til San-Estanislao hen- 
ved tolv Mile derfra, hvorhen Lopez var iiygtet, og Trop- 
perne kunde ikke trænge frem paa de Veie, de Flygtende 
havde benyttet. Man manglede Levnetsmidler og Fourage 
til Hestene, der omkom i stort Antal, og da man tilmed i 
saa kort Tid havde fjernet sig betydeligt fra sin Operations- 
basis, maatte man opgive denne Plan. 

I disse saa hurtigt paa hinanden følgende, glimrende 
Kampe var Lopez's sidste Armee ødelagt, alt hans Materiel 
tilintetgjort, han selv dreven bort fra det beboede og dyrkede 
Land; han kunde altsaa nu ikke mere være at frygte — men 
han var dog undsluppen. Da Greven af Eu forlod Caraguatay, 
drog han gjennem Mandu viradalen, hvorved han til Transpor- 
ten af sine Syge og Saarede benyttede nogle Baade, som man 
havde gjort brugbare, og satte sig fast i Kosario ved Para- 
guay, hvor det Hele var samlet den ellevte September. Han 
haabede i kort Tid at erholde Proviant, men uagtet han 
nedbragte den lette Colonne, han vilde føre med sig paa 
den nye Expedition, til det mindst Mulige, kunde han dog 
ikke blive færdig før den ottende October. 

Fra Rosario, hans Udgangspunkt, til San-Estanislao, der 
nu var hans Maal, er der i lige Linie ikke mere end ni 
Mile, og da Veien efter Forholdene der i Landet var god, 
naaede han dette Punkt den fjortende October. Lopez havde 
ikke afventet Fjenden, men havde den syvende October trukket 



234 Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 

sig tilbage sex å syv Mile mod Nordost til Bjergene ved Cu- 
ruguaty. Man paastod, at der ogsaa lier i San-Estanislao 
havde fundet flere Heni-ettelser Sted, og at denne Gang hans 
Broder Venancio var blandt Offrene. 

Greven af En forlod San-Estanislao den sextende og 
rykkede frem til Capivira, men Landet blev næsten ufrem- 
kommeligt ; man traf kun Urskov og Ørkener, der ikke frem- 
bøde nogensomlielst Hjælpekilde. Lykkeligviis ankom der den 
tyvende en Sending Levnetsmidler, der sikki-ede liver Mand 
en lialv Ration i nogle Dage. Der blev Glæde i Leiren. 
Greven af Eu bestemte sig til kun at virke med mindre 
Afdelinger, der kunde overspænde en stor Strækning og havde 
lettere ved at skaffe sig Underhold. En af disse Afdelinger, 
commanderet af Oberst Fidelis da Silva, blev rettet mod 
Curuguaty, og den sex og tyvende October lykkedes det 
ham at overrumple Lopez's Leir, som han sprængte; men 
Lopez selv undkom. Greven di'og nu tilbage til Leiren ved 
Capivira for at erstatte sine Tab og hente Levnetsmidler; 
men der fandtes kun en ringe Beholdning, og hvad der gjorde 
Forlegenheden endnu større, var, at tre Tusinde Ind^aanere 
af alle Aldere og Kjon, der flygtede for Lopez's Tyrrani, 
vare ankomne i den elendigste Forfatning og bade om Be- 
skyttelse. Bevægelserne maatte som Følge heraf standses, 
og først mod Slutningen af November kunde Oberst Fidelis 
da Silva atter fortsætte Forfølgelsen af Lopez, der var 
dragen til Igatimi henved sex Mile Nord for Curuguaty. 
Den otte og tyvende November stod den sidste Kamp i 
Felttoget ; det var mellem det brasilianske Cavalleri og Lev- 
ningerne af Lopez's Armee. Som sædvanlig undslap han 
denne Gang til Skovene, hvor det syntes frugtesløst at for- 
følge ham. 

Igatimi ligger i lige Linie et halvt Hundrede Mile fra 
Valenzuela, hvor denne lange Række Kampe var begyndt, 
og er den sidste Landsby, det sidste beboede Sted, Para- 
guay ubestridt eier mod Nord. Der begynde de Landskaber, 



Don Lopez og Landkrigen i Paraguay. 235 

som baade Brasilien og Paraguay gjøre Fordring paa, vidt- 
strakte Landstrækuinger, hvor hverken den Ene eller den Anden 
nogensinde har været, opfyldte af Skove og Bjerge, hvis 
hoie Toppe, Cordilleras de Macaruju, danne Yandskjellet 
imellem Paraguays og Paranas Floddale. Civilisationen er 
endnu ikke trængt dertil, og enkelte uafhængige Indianer- 
staimner fæ'rdes her i Kløfterne og Skovenes Skygge. No- 
gen Understøttelse af dem kunde Dictatoren ikke vente, og 
de allierede Magter betragtede derfor fra A årets Slutning 
Krigen som hovedsagelig endt. Endnu i nogen Tid strei- 
fede Dictatoren om i disse fjerne Egne, forfulgt af et fly- 
vende Corps Brasilianere. Den forste Marts 1870 blev han, 
som dog endnu havde et Tusinde Mand om sig, overrumplet 
af General Camera. Hans Folge adspredtes, han selv blev 
omringet og, da han vægrede sig ved at overgive sig, fældet 
af en brasiliansk Landseneer. 

De allierede Tropper vare imidlertid i Slutningen af 
1869 vendte hjem, og kun nogle faa Batailloner bleve til- 
bage som Støtte, for den provisoriske Eegjering under dens 
Arbeider til Landets nye Ordning. Ogsaa den unge Fyrste 
endte dette anstrengende Felttog med en Seir af en anden 
Art, som tiltaler os mere end hans kiigerske Triumpher. 
Den tolvte September 1869, liiidt under Operationerne, til- 
sendte han den provisoriske Eegjering, der siden tolvte Au- 
gust var constitueret i Assuncion, følgende Brev: 

»Mine Herrer! Paa fiere Steder af dette Lands Terri- 
torium, som jeg gjennemdrager i Spidsen for de brasilianske 
Stridski-æfter, der operere imod Dictator Lopez, er det oftere 
hændet, at jeg er stødt paa Personer, som sagde, at de vare 
Slaver af Andre, og en Deel af dem har henvendt sig til mig 
for at bede mig tilstaae dem Friheden og skaffe dem en 
gyldig Grund til at slutte sig til den Glæde, som den para- 
guayanske Nation føler ved at see sig befriet^ fra den gru- 
somme Eegjering, der undertrykkede den. Havde jeg havt 
Myndighed dertil, vilde det have været mig en kjærkommen 



236 ^on Lopez og Landkrigen i Paragua}'. 

Leilighed til at tilfredsstille mit Hjertes Følelser ved at til- 
staae dem deres Bøn; men da den provisoriske Kegjering 
— som er betroet Deres Excellencer — lykkeligviis er ind- 
sat, er det den, det tilkommer at træffe Afgj øreisen i alle 
de Spørgsmaal, der omfatte Landets borgerlige Bestyrelse. 
Jeg kan derfor ikke handle rigtigere end ved at henvende mig 
til Dem, hvad jeg herved gjør, for i det Øieblik, hvor der 
ikke er Tale om Mindre end hele Paraguays Frigj øreise, at 
henlede Opmærksomheden paa disse Ulykkelige; tilstaae 
De dem den forønskede Frihed, ville De høitidelig bryde 
med en Indstiftelse, som ved A århundreders Despotisme og 
beklagelige Uvidenhed er gaaet i Arv til flere af det frie 
Amerikas Folk. Ved at fatte denne Beslutning, som kun 
vil indvirke lidet hemmende paa dette Lands Udvikling og 
materielle Hjælpekilder, ville deres Excellencer paa en vær- 
dig Maade indvie en Regjering, der har til Opgave at læge 
alle de Saar, et langt Tyranni har slaaet, og at føre den 
paraguayanske Nation ind i Sporet af den Civilisation, der 
fører Verdens øvrige Folk med sig. Gud bevare Deres 

Excellencer. 

Gaston af Orleans.« 

Dette ligefremme og værdige Brev besvarede den pro- 
visoriske Regjering den tyvende October ved en Lov paa 
fire Paragrapher, der paabød den øieblikkelige og fuldstæn- 
dige Ophævelse af Slaveriet paa hele Republikens Territo- 
rium. Det var en moralsk Seir, Menneskekj ærligheden her 
vandt over Barbariet, og som sikkerligt ikke er mindre værd 
end de Seire, der vindes ved Kanonskud. Der laa endnu 
Mere deri : det var en Forpligtelse, som Greven høitidelig 
paalagde sig lige over for Brasilien, hvor der endnu findes, 
en Million og otte Hundrede Tusinde Slaver. Lader os 
haabe, at det hoimodige Værk til Ære for ham og hans 
Adoptiv-Fædreland snart maa tilendebringes 

Oversat af Capt. L. Hornemann. 



Fra den nordamerikanske Søkrig*). 



bjeldent har en Marinebestyrelse begyndt en Krig med et 
forholds viis ringere Materiel, og maaskee aldrig har nogen 
Marinebestyrelse under en Kiig udviklet en steiTe Virksom- 
hed end Nordstaternes under den sidste Krig, men heller 
aldrig er der blevet stillet større og vanskeligere Fordringer 
til en Flaade, thi ikke alene skulde en vældig Modstander 
bluses — en Modstander, der baade paa Land og Hav mere end 
eengang syntes at være Nordstaterne overlegen, men det var 
Orlogsmændene forbeholdt moralsk at vise det gamle Eu- 
ropa, at Kepubliken ikke vilde taale fremmed Indblanding 
i hvad der var dens egne Anliggender. 

Man havde efterhaanden i Nordamerika vænnet sig til 
at ansee Krig for en Umulighed. En Haandfuld Soldater, 
hvis Hovedopgave det var at holde Indianerne i Tomme og 
til Handelens Beskyttelse en lille Flaade, hvis Skibe for 
største Delen vare spredte over hele Jorden, var Alt, 
hvad Kegjeringen havde til sin Eaadighed, da Oprøret ud- 
brød, og i Marts 1861 var der kun een eneste ordent- 
lig Orlogsmand seilklar hjemme; dog — den Marine, der 
paa den Tid i Alt kun talte sex og tyve Orlogsdampere, 
hvoriblandt rigtignok flere af sin Tids største og kraftigste 



*) Kikler: Officielle Rapporter og Boyntons „liistory of the Navy 
during the rebellion". 



238 Fra den nordamerikanske Søkrig. 

Skibe, bestod ved Krigens Slutning af mellem sex og syv 
Hundrede Skibe! Størstedelen af disse var Dampere, frem- 
bragte i Hast af den private amerikanske Industri, og vare 
mange af Flaadens Bestanddele saaledes naturligviis mangel- 
fulde, saa bestod dens Kjerne foruden af nogle af de hur- 
tigste og sværest bevæbnede Træskibe af Pantserskibe, der 
have opvakt Alverdens Beundring. Aldrig har noget Vaa- 
ben løst sin Opgave bedre og mødt beleiligere paa Krigs- 
skuepladsen end Ericsons første Monitor. 

De sex og tyve Orlogsdampere bestode af: fem Skrue- 
fregatter, fjorten Skruecorvetter og syv Hjuldampere, og læg- 
ger man hertil en Deel Seilskibe, der allerede i 1861 vare 
aldeles forældede, saa har man den Styrke for sig, der ikke 
engang var tilstede i Hjemmet, og som skulde bekæmpe de 
Confoedererede og blokere en Strækning, større end Afstan- 
den fra Gibraltar til Nordcap; intet Under derfor, at man 
fornemmelig i England, isærdeleshed i Krigens Begyndelse 
kunde forsøge paa at latterliggjøre en saadan Blokade, som 
man kaldte en Papirsblokade. 

Det var Materiellet. Med Personellet havde det og- 
saa sine store Vanskeligheder, thi skjøndt Matroserne kun al- 
deles undtagelsesviis svigtede Unionens Sag, gik for det Første 
mange Officerer, hvis Interesser knyttede sig til Syden, lige- 
frem over til deres Hjemstavn, og, hvad værre var, flere bleve 
tilbage for saaledes bedi'e at kunne spille under Dække. 
Men Regjeringen var paa sin Post, og flere Officerer, der 
havde Commando paa de Orlogsmænd, som bleve hjemkaldte 
fra fjerne Stationer, bleve øieblikkelig satte ud af Virk- 
somhed ved en Skrivelse, hvori Marinesecretairen beklagede 
at være tvungen til at gribe til overordentlige Forholdsregler, 
men hvori han paa samme Tid erklærede at viUe gjøre den 
formeentlige Uret mere end god igjen, hvis Vedkommende 
blev Nordstaterne tro. 

Intet giver imidlertid tydeligere Beviis paa, hvilke Sna- 
rer Administrationen var omgiven af, end Følgende: Om 



I 



Fra den nordamerikanske Søkrig. 239 

Aftenen den første April 1861 bragte Præsidentens Privat- 
secretair i egen Person Marinesecretairen, Gideon Welles, 
en Ordre til at lade Commandeur Stringham afløse af Capi- 
tain Samuel Barron. Stringham var, hvad vi omtrent vilde 
kalde Chef for det Personelle og saaledes inde i Marine- 
secretairens Anskuelser om mange vigtige Punkter, og da 
Stringham var en hoist brugbar og loyal Officeer, forundrede 
det Gideon Welles meget, at han netop i dette Øieblik 
skulde byttes om med Barron, der var Sydstatsmand. Or- 
dren lød paa, at Stringham skulde sendes tilsees paa en 
fjernere liggende Station. Marinesecretairen gik derfor oie- 
blikkelig til Lincoln, hvis første Udbrud var: »Naa, hvad 
har jeg nu gjort galt!« Det kom til en Forklaring: Præ- 
sidenten havde den Dag undertegnet saa mange Papirer i 
Tillid til dem, der liavde forelagt ham disse. Stringham 
beholdt sin Stilling; kort efter gik Barron over til Fjenden, 
men han var saa uheldig at blive tagen tilfange lige i Kri- 
gens Begyndelse. 

Selve Kampens Charakteer stod heller ikke strax Idar 
for Enhver, og Mange niaatte ligefrem overbevises om, hvil- 
ken storartet Opgave Marinen havde at løse. Da saaledes 
Marinesecretairen i Foraaret 1861 ganske naturligt henvendte 
sig til nogle af Xew Yorks største Skibsrhedere for at hente 
Raad hos dem angaaende Anskaffelsen af Skibe til Flaaden, 
gjorde f. Ex. den Anskuelse sig gj ældende, da man havde 
opkjobt tyve Skibe, at, naar man anskaffede »tredive Seil- 
skibe til«, kunde Blokaden holdes. Og denne Blokade var 
vanskeligere at holde end nogen tidligere, thi det var ikke 
blot den uhyre Kyststrækning med dens utallige Indløb, der 
maatte bevogtes, men bagved denne laa en Skjærgaard af 
Smaaøer, hvor Handelen kunde gaae sin Gang, hvis ikke 
mangt et lille Sund holdtes lukket, og her gjorde fjendtlige 
Pantserskibe af betydelig Styi'ke, Kanonbaade, Landbatterier, 
Torpedoer og alle Slags Forhindringer Blokadeskibene stor 
Lleilighed. Kommer hertil, at den engelske Skibsbygnings- 



240 Fra den nordaracTikanske Søkrig. 

industri gjennem de bekj endte Blokadebiydere opbød Ali 
for at skaffe Nutidens hurtigste Dampere tilveie, l)liYer den 
Blokade, Nordstaterne holdt Aar ud og Aar ind paa en storm- 
fuld Kyst, et af Krigens største Vidundere, og var denne 
Marinens Opgave berøvet Kampens »éclat«, saa tor man vel 
nok paastaae, at Unionen var bleven brudt, takket være Eng- 
lands Handelspolitik og Frankrigs Occupation af Mexico, hvis 
ikke Sømanden havde røgtet sin moisommelige Gjerning 
godt, en Gjerning, der har sin egen tause Historie af Ud- 
holdenhed og Savn. Det var første Gang i Historien, at 
en saa udstrakt og saa langvarig Dampblokade blev holdt, 
og erindrer man, hvor fjernt de fleste Skibe laae fra Nord- 
statshavnene, vil man let forstaae, hvor vanskeligt det var 
at vedligdholde en regelmæssig Forbindelse med Skibene for 
at forsyne dem med Kul, Proviant og alle de utallige For- 
nødenheder, uden hvilke det vilde have været umuligt at 
holde Soen. De »halvhundrede« Seilskibe bleve efterhaan- 
den tifold forøgede, for det Meste med Dampere, hvoraf en 
Deel i Hast bleve satte istand til at føre meget svært 
Artilleri, og slap end Blokadebryderne gjentagne Gange 
igjennem de forskjellige Eækker Blokadeskibe, vidnede ved 
Krigens Slutning Bomuld til en Værdi af tre Hundrede 
Millioner Dollars i Guld noksom om, hvorledes Blokaden blev 
holdt, efterhaanden som Krigen udvikledes. 

Et Par Oplysninger, som Marinesecretairen i sin offi- 
cielle Kapport af Foraaret 1866 forelagde Congressen, turde 
være af almindelig Interesse. Fra første Mai 1861 til Kri- 
gens Slutning blev der opbragt elleve Hundrede Skibe og 
Fartøier, hvoraf to Hundrede og ti Dampskibe og sex Væd- 
der- eller PantsersMbe. Paa samme Tid blev der brændt, 
sænket eller paa anden Maade ødelagt tre Hundrede og 
fem og halvtredsindstyve Skibe, hvoraf fem og firsindstyve 
Dampslrbe og ni Vædder- eller Pantsersldbe ; ialt blev alt- 
saa ødelagt eller opbragt femten Hundrede og sex Skibe. 
I Krigen 1812 mod England udrustede Nordamerika fem 



Fra den nordamerikanske Søkrig. 241 

Hundrede og sytten Kapere, og disse opbragte fjorten Hun- 
drede og otte og tyve Skibe, men det var under en Krig 
med Verdens største Handelsnation. Betænker man selve 
Sydstaternes begrændsede Handel under Krigen, afgive de 
ovenstaaende Talstørrelser et godt Beviis for det »neutrale« 
Englands Forhold: næsten alle de værdifuldeste Priser vare 
byggede i de saakaldte neutrale Havne. Værdien af de op- 
bragte Skibe beløb sig til fire og tyve og en halv Million 
Dollars, af de ødelagte til syv Millioner, og af disse en og 
tredive en halv Millioner Dollars bærer England sin gode, 
velfortjente Part. 

Skjøndt Blokaden saaledes i og for sig selv tydeligt nok 
godtgjorde Nordstaternes Ret til at kaldes en af Verdens 
første sømilitaire Nationer, var det Flaaden forbeholdt at 
spille en mere glimrende Rolle ved militaire Foretagender 
baade langs Kysterne og paa Vestens store Floder. Fod for 
Fod blev Sydens Kraft brudt, det ene Pantserskib ødelagdes 
efter det andet, og stærkt forsvarede Havne og Indlob bleve 
fravristede Fjenden efter haarde Kampe for atter at aabnes 
for Verdenshandelen. Den Spire til Navnkundighed, som 
de amerikanske Officerer udsaaede i heltemodige Kampe 
mod de engelske Fregatter i Aarhundredets Begyndelse, skjød 
de kraftigste Skud i Sømænd som Farragut, Porter og mange 
Andre, hvis Navne Efterverdenen vil gjemme som sin Tids 
meest uforfærdede og talentfulde Admiraler, der i de mili- 
taire Operationer, de udførte enten med Flaaden alene eller i 
Forbindelse med Hæren, paa den fyldigste Maade fattede 
Nutidens Krav i Kraft af de nye Vaabens Anvendelse og 
brøde med nedarvede Traditioner og Routine. Det er med 
nogle faa af disse Foretagender, at vi i det Følgende ville 
beskjæftige os, idet vi bede Læseren fastholde, med hvor 
ringe en Styrke Krigen begyndtes, og hvor mange forskj el- 
lige Fordringer der stilledes til Flaaden. 

Den lille Eskadre, der i Marts 1861 bestod af sex og 
tyve Dampskibe, var allerede i December Maaned samme 

Historisk Archiv. 1870. II. ' 16 



242 Fi*a den nordamerikanske Søkrig. 

Aar voxet til to Hundrede og fire og tresindstyve Skibe, i 
Slutningen af 1862 til fire Hundrede og syv og tyve, i Slut« 
ningen af 1863 til fem Hundrede og otte og firsindstyve og 
endelig den første Januar 1865 til sex Hundrede og en og 
halvfjerdsindstyve Skibe, en Flaade, hvis Kjerne var en Ma- 
skine, der skulde vende op og ned paa Menneskealderes op- 
hobede Erfaring, og som næsten fra alle Sider, og ikke 
mindst af Sømanden selv, mødte den kraftigste Modstand. 
Den sidste europæiske Krig, hvori Englands og Frankrigs 
store Flaader opbraadte, affødte Napoleon III's ufuldkomne, 
firkantede, pantsrede Batterier og gav den engelske Capitain 
Coles en god Idee, der ikke kom til Udførelse under Krigen; 
den amerikanske Monitor derimod sprang fuldrustet ud af 
Ericsons Hjerne, og fire Maaneder efter at Kjolen var lagt, 
stod den navnkundige Turnering paa Hampton Roads. Vil 
man skildre en og anden Episode af den store, nordameri- 
kanske Søkrig, stiller sig ganske naturlig fremmest i Ræk- 
ken : den første Kamp mellem to Pantserskibe paa Hamp- 
ton Roads, den niende Marts 1862. 

For at stille Ericsons Monitor i det rette Lys bliver det 
nødvendigt at kaste et Blik paa Pantserskibsspørgsmaalet, saa- 
ledes som det forelaa i Aaretl861 baade paa denne Side at 
og hiinsides Atlanterhavet; dog ville vi ikke derfor gaae til- 
bage til de romerske Galeiers pantsrede »rostrum« eller til 
de franske Flydebatterier, der angrebe Gibraltar i Slutningen 
af forrige Aarhundrede. Træskibenes Dødsdom blev først 
underskrevet i Begyndelsen af Tyverne, da den franske Ar- 
tillerioberst Paixhans indførte Granatkanonen til almindelig 
Skibsbrug. Han udtalte allerede dengang: »Granatkanonen, 
der saa let ødelæ-gger og brænder Træskibet, vil seent eller 
tidligt indføre Skibe, der ere tilstræ^kkeligt pantsrede til at 
kunne modstaae Artilleriet«, og i en høist læseværdig Bog 
»souvenir d'un amiral« og sikkert mangt et andet Sted staaer 
anført følgende, for Aaret 1824 interessante Udtalelse af 
Fregatcapitain Montgéry : »Dampskibe, Granaten, metalklædte 



Fra den nordamerikanske Søkiig. 243 

Skibe og undersøiske Fartøier ville foraarsage lige saa store 
Omvæltninger i vort A århundrede, som Compasset, Krudtet 
og Bogtrykkerkunsten fremkaldte for A århundreder tilbage.« 
Mon tgéry siger videre : »DetExempel, som de tre Stormagter 
(England, Frankrig og Kusland) have givet, vil snart blive 
efterfulgt af alle Andre, og Granaten vil blive indført overalt, 
men kun for en Tid*), da man snart vil komme til Erkj en- 
delse af, at Granaten ikke kan gjøre det af med Skibe 
pantsrede med Jern eller Staal.« 

See, det er Udtalelser, saa bestemte og slaaende, som 
om de vare skrevne en Menneskealder senere; var Krim- 
krigen kommen tidligere, og havde den varet længere, vilde 
Pants erski bene ogsaa sikkert tidligere være fremstaaede, og 
de vilde da efterhaanden have viist sig i en mere forklaret 
Skikkelse end Keiser Napoleons fladbundede Batterier, der 
gjorde saa stor Opsigt ved at bringe de russiske Landbatte- 
rier ved Kinburn til Taushed. Netop denne samme Affaire 
var det, der gav den engelske Marinecapitahi Coles sin gode 
Kuppelidee; han foreslog endog at angribe Kronstadt med 
Flaader, byggede af Tønder; paaFlaaden skulde hans pants- 
rede »Kuppel« beskytte Kanonen; Ideen var snild nok, thi 
ble ve nogle Tønder skudte sammen, vilde de øvrige alligevel 
bære det besynderlige Fartøi oppe. Admiralitetet kaldte 
ham hjem fra Sortehavet for at blive nærmere bekjendt med 
hans Planer, men Krigen endte, og da Freden kom, varede 
det mange Aar, inden han kunde skaffe sin Idee Indpas. 

Imidlertid viste den bekj endte franske Marineingenieur 
Dupuy de Lome's første Pantserfregat »la Gloire« sig paa 
Søen 1860. England følte, at det var blevet seilet agterud, 
og »Warrior« blev den første, mangelfulde engelske Pant- 
serfregat, og snart forøgedes Flaaderne paa begge Sider af 
Canalen med store Pants er fregatter. Fregatten var i 1861 



*) M. tænkte ikke dengang paa riflede Kanonej-, 

16* 



244 ^^^ ''^'i' nordamerikanske Høkrig. 

Typen paa det europæiske Pantserskib, og betragter man de 
storartede Forandringer, denne Classe Skibe har undergaaet i 
det forløbne Decennium, maa man kun blive yderligere opfyldt 
af Beundring for Ericsons Monitor; thi var den første af 
disse, der efter at have gjort Epoche i Verdenshistorien gik 
tilbunds ved det stormfulde Cap Hatteras, ikke i alle Eet- 
ninger saa fuldkommen som dens Efterfølgere, saa var den 
alligevel det fyldigste Udtryk for Monitorprincipet: høieste 
Grad af Usaarlighed forenet med Evne til at fore det 
sværeste Artilleri i et meget lavtgaaende Skib. Skildret i 
grove Træk stod Spørgsmaalet saaledes i Foraaret 1861, da 
Borgerkrigen udbrød, og vi ville nu gaae over til at see, 
hvorledes Sagerne stode paa den anden Side af Atlanter- 
havet. 

Amerika eiede intet Pantserskib. Allerede 1816 skal 
rigtignok Mr. Stevens i New- York have foreslaaet et fly- 
dende, pantsret Kyst- og Havneforsvar, og i 1843 sluttede 
Kegjeringen en Contract med samme Firma om for fem 
Hundrede Tusinde Dollars at levere et Pantserbatteri. Kjo- 
len lagdes, men Omkostningerne bleve langt betydeligere 
end Overslaget; Eegjeringen syntes, der var sat Nok i det 
Project, og Foretagendet blev aldeles lagt paa Hylden. 
Endelig kom Krigen med sine betydelige Krav; de første 
Pantserslribe byggedes paa Vestens store Floder, og disse 
Skibes og Monitorens Tilblivelse giver et storslaaet Beviis 
paa, hvilke Tjenester den private Industri kan yde Staten. 

I forrige Tider var det overalt i Verden Regjerings- 
værfternes Privilegium at skabe Orlogsflaaderne, og i militair 
Betydning kunde dengang de private Værfters Tilstand være 
saa temmelig ligegyldig. Kun sjeldent gav det private Værft 
sig af med at fremstille de store Orlogsmænds svære Mate- 
riel ; tvertimod var det f. Ex. i Frankiig for en Menneskeal- 
der siden kun Regjeringen, der kunde præstere Ankere, der vare 
svære nok til de største Handelsskibe. Et Handelsskib paa 
Tusinde Tons var dengang et anseeligt Skib, medens Great 



Fra den nordamerikanske Søkrig. 245 

Eastern nu er tyve Tusinde Tons. Nu stiller det Hele sig 
anderledes: de største Kanoner, de storste Maskiner, de 
største Pantserskibe og Paketter og de største Flydedokker 
leveres nu ligesaa godt, ofte endog bedre al den private Industri, 
og det Land, der ikke har en betydelig Jernskibsbygnings- 
industri i Eyggen, vil efter det første alvorlige Sammenstød 
med Fjenden være høist ilde farent. Vil man i vore Dage 
paa rette Maade sammenligne to Flaader, der kunne see 
temmelig eens ud med Hensyn til Skibenes Styrke og An- 
tal, da glemme man ikke at undersøge de to Landes Hjæl- 
pekilder, thi støtter det ene sig kun til sine Orlogsværfter, 
og har det andet desforuden en betydelig Skibsbygningsin- 
dustri, da er det sidste Lands Marine ubetinget — alle ov- 
rige Forhold lige — overlegen. Lad os antage, at Eus- 
lands, Italiens og Frankrigs (hvis private Industri forresten 
udvikler sig betydeligt) Flaader vare Englands sideordnede, 
og at det kom til Kamp, hvori begge Parters Skade i det 
første store Slag var lige betydelig, vilde en Appel til den 
storartede engelske Industri som ved et Trylleslag skabe en 
heel ny Jernflaade, maaskee lige saa hurtigt, som de tre 
førstnævnte Staters Regjeringsværfter havde repareret den 
lidte Skade. Og i Nordamerika var der en privat Industri, 
uden hvilken enhver Tanke om Krig saa at sige vilde have 
været en Umulighed, deels fordi flere Orlogsværfter vare i 
Sydstaternes Hænder, og deels fordi de nordamerikanske Værf- 
ter i det Hele taget ikke liavde Evne til at møde de Fordrin- 
ger, Krigen stillede til Marinen, thi, som vi have berørt i Be- 
gyndelsen, var den amerikanske Flaade kun meget lille, og 
paa Pantserskibsbygning vare Orlogsværfterne saa at sige 
aldeles uforberedte. 

I St. Louis levede en Mr. Eads, der, som saa ofte i 
Amerika, fra fattig, barbenet Dreng ved sin praktiske Dyg- 
tighed havde erhvervet sig baade Penge og *Navn som en 
af Vestens fremragende Mænd. Til ham henvendte Regje- 
ringen sig allerede i April for at faae Oplysning om for- 



246 ^'^'^ den nordamerikanske Søkrig. 

skjellige Forhold paa de store Floder, og da der skulde bygges 
Pautserskibe for at aabne Amerikas Pulsaare, som de Coii- 
foedererede havde lukket, viste Mr. Eads's Tilbud sig som 
det fordeelagtigste. Uden at omtale de Træskibe, han byg- 
gede for Regjeringen, skulle vi anføre, at, da han den syvende 
August 1861 undertegnede Contracten om at bygge syv 
Pautserskibe i fem og tresindstyve Dage, vare de Træer ikke 
fældede, der skulde levere Tømret. Krigen havde allerede 
hæmmet Fredens Gjerning; mange Arbeidere tjente i Hæren, 
men snart arbeidede fire Tusinde Mand Dag og Nat i Mr. 
Eads's Tjeneste; amerikansk Foretagelsesaand gjorde det Umu- 
lige muligt ved Dampens og Telegraphens Hjælp, og den 
tolvte October 1861, fem og fyrretyve Dage efter at Kjolen 
blev lagt, løb det første amerikanske Pantserskib af Stablen 
med Kjedler og Maskiner ombord, i Caroudelet i Staten 
Missouri og blev af Admiral Foote kaldet »St. Louis«. Ti 
Dage senere var nok et færdigt; de fem øvrige leveredes 
efter Løfte, og et ottende, større og kraftigere Skib var 
endda blevet paabegyndt! Det var just ikke Smaaskibe der 
byggedes: et Hundrede og fem og halvfjerdsindstyve Fod 
lange (længere end vore gamle Seilfregatter), en og halv- 
tredsindstyve og en halv Fod brede, sex Hundrede Tons 
Drægtighed med sex Fods Dybtgaaende; Pantsret var halv- 
tredie Tommer tykt; de førte tretten svære Kanoner, hvoraf 
de ti vare ni og ti Tommers Kanoner i Cassemat med hel- 
dende Sider, og Kanonerne kunde skyde baade for og agter 
ud og til Siderne. Disse Skibe gjorde ypperlig Gavn under 
Flodkrigen. 

Medens saaledes »the far West« paa sine mægtige 
Floder saae Unionens Flag vaie fra det første amerikanske 
Pantserskib, skulde Oceanet i Skikkelsen af en uhyggelig 
Flaade med et Taarn paa Midten bære Nutidens største 
Vidunder i sømilitair Henseende. Allerede paa Krimkrigens 
Tid havde Ericson sendt Keiser Napoleon en Monitor-Teg- 
ning, men Europa havde ikke Brug for hans Opfindelse; 



Fra den nordamerikanske Søkrig. 247 

Sagen blev lagt lien, og man kan vel med nogenlmide Sik- 
kerhed paastaae, at en amerikansk Krig og den overhængende 
Fare, der et Øieblik truede Nordens store Byer med Over- 
fald af de Confoedereredes Vædderskibe, var bedre skikket 
end enhver anden Omstændighed til at bringe Ericsons Ta- 
lent til at gliim-e, thi sæt, at endog en amerikansk Marine- 
bestyrelse i Fredstid var gaaaet ind paa Ideen, mon der da 
i dette Øieblik havde flydt mere end en ganske enkelt Mo- 
nitor paa Soen? Der skulde i hvert Fald Krigens alvorlige 
Prove til at rokke Samtidens paa Aarhundreders Erfaring 
støttede Anskuelser: man forer dog Søkrig med Skibe, og 
var en Monitor et Skib? 

Det var forresten ikke den forste Gang, at Europa 
havde forsmaaet den store Ingenieurs Ideer. I August Maa- 
ned 1837 løb Ericsons første lille Skruedamper af Stabelen 
paa Themsen og forbausede Alverden under sine Prøvefarter 
i den Grad ved sine gode Egnnskaber, at Admiralitetet ikke 
kunde være uvidende derom. Admiralitetslorderne og en 
Deel høie Officerer deeltoge i en af disse Pro vetoure: fra 
Somersethouse stege de hoie Herrer ned i Admiralitetets 
prægtige Chaloup, Ericsons lille Damper spændtes for, og 
med ti Miles Fart gik Reisen ned ad Themsen, men nei! 
Skruen var ikke dengang Noget for den engelske Orlogs- 
marine, og kjed af Modgang og Fortrædeligheder gikEricson 
til Nordamerika, hvor hans Plan mødte en g-unstigere Mod- 
tagelse, og Nordamerika fik Æren af at have sat den første 
Skrueorlogsmand i Vandet. 

Da Sydstaterne i Krigens første Aar bemægtigede sig 
Norfolks vigtige Oiiogsværft, fik de i den store Ski'uefregat 
»Merrimack« et Skibe der godt egnede sig til at omdannes 
til et Pantserskib, og med stor Iver arbeidedes der ved Hjælp 
af den engelske Industri paa at skabe et pantsret Søforsvar 
i de sydlige Havne, og Syden fik paa en Maade et Forspring 
for Nordstaterne i denne Retning. Imidlertid voterede Con- 
gressen halvanden MiUion Dollars til pantsrede Skibe ; der blev 



248 F^'^ den nordamerikanske Søkrig. 

indgivet mangfoldige Forslag, og en Commission af nogle 
Søofficerer blev nedsat for at overveie disse Forslag, hvoraf 
kun tre bleve tagne filfølge : to Forslag til Bredsideskibe og 
saa Ericsons. Dette sidste blev i Særdeleshed antaget, da 
Ingenieuren i den korte Frist af hundrede Dage lovede at 
fuldføre et skudsikkert Fartøi, og Tiden var kostbar, da 
»Merrimack« i Vinteren mellem 1861 og 62 nærmede sig sin 
Fuldførelse og truede Nordens Havne. Den nye Krigsmaskine 
vakte kun liden Sympathi, iklæ mindst blandt Officererne; 
det syntes dem at være en Degradation fra en Orlogsmands 
stolte Skandse at gaae ned i et Slags Ligkiste, og det vilde 
være hoist ubilligt at dadle en saadan Følelse hos Mænd,, 
der levede og virlæde i Skibe, som ikke havde det Mindste 
tilfælles med, hvadEricson foreslog, og som selv de duelig- 
ste Skibsbygmestre rystede paa Hovedet af. Marinebestyrel- 
sen tilkommer der den Koes, at den saae Sagen fra et lysere 
Standpunkt og afsluttede en Contract om Monitorens Byg- 
ning, men ikke desto mindre staaer det dog fast, at paa 
hiin i Søkrigshistorien uforglemmelige Dag paa Hampton 
Eoads var Monitoren ikke Statseiendom ! Fem og tyve Pro- 
cent af Betalingen henstode ubetalte, thi Maskinen var ikke 
prøvet, og Monitorens første Prøve blev Ildprøven mod dens 
langt større Modstander. 

Monitoren blev paabegyndt i October 1861, lob af Stabe- 
len i Greenpoint den tredivte Januar 1 862, Hundrede Dage, 
efterat den var paabegyndt, og bestod af en et Hundrede og 
tre og halvfjerdsindstyve Fod lang og tre og fyrretyve Fod 
bred, med tre til fem Tommers Pantser beskyttet Kasse, der 
hvilede paa en Jernbund, som var et Hundrede og syv og 
tyve Fod lang og sex og tredive Fod bred; Dækket var atten 
Tommer over Vandet og bar det med ti Tommer Jern pants- 
rede Taarn*), hvis Armering bestod af elleve Tommers giat- 



*) Saavel i Nord- som i Sj'dstaterne bestod Pantseret af flere Lag- 
tyndere Plader, istedetfor fald Plade, der, skjøiidt mere skud- 
sikker, stillede for store Fordringer til Fabricationen. 



Fra den nordaint-rikanske Søkrig. 249 

løbede Kanoner; Dybtgaaenclet var ti Tod, Prisen to Hun- 
drede og fem og halvfjerdsindstyve Tusinde Dollars. 

Blokaden, der ikke i Begyndelsen var saa effectiv som 
senere, tillod Sydstaterne at udfore Bomuld og Tobak og 
at indfore en Deel Krigsmateriel fra England, og som vi 
senere skulle see, byggedes der under Krigen en betydelig 
Deel kraftige Pantserskibe. Typen for disse var et Skib med 
et lavt Skrog, bvorpaa der hvilede en større eller mindre, 
firkantet, pantsret Cassemat med Skydeporte baade for og 
agter og til begge Sider ; i denne Cassemat, der havde hel- 
dende Sider for at gjøre den mere skudsikker, stode Skor- 
stenen, Kattet og som oftest omtrent et Dusin svære, riflede 
engelske Kanoner, gjerne Hundrede og Hundrede og halv- 
tredsindstyve-pundige. Disse Skibe havde en meget solid 
Forstavn, vare indrettede til at bruges som »rams« eller 
Vædderskibe og havde en betydelig Drægtighed. Planen i 
Begyndelsen af Krigen var med nogle af disse at bryde 
Blokaden og at vise sig for Nordstatshavnene, og »Merri- 
mack«, som vi strax ville faae med at gjore, var af denne 
Slags med fire Tommers Pantser og Vædderapparat; dets 
Drægtighed var over tre Tusinde Tons, omtrent tre Gange 
saa stor som den lille Monitors. 

Den ottende Marts 1862, da »Merrimack« havde fore- 
taget sit forfærdelige Angreb mod Nordstaternes Træskibs- 
eskadre paa Hampton Koads, var udentvivl den Dag under 
hele Krigen, hvor det saae sortest ud for Unionens Sag. 
Den store Potomac-Armee stod uvirksom efter Nederlaget 
ved BuUs Kun, og Landet, der nærede store Forhaabninger 
til Mac Clellan og opbød Alt for at biinge hans Hær i 
en fortrinlig Stand, ventede utaalmodigt paa, at han skulde 
rykke frem. Lincoln befalede Generalen at tage Offensiven, 
men denne modsatte sig Regjeringens Anskuelser, og støttet 
paa et almindeligt Krigsraad indgav han sin egen Opera- 
tionsplan, der imidlertid ikke kimde iva'rksættes, medmindre 
Flaaden beherskede Hampton Koads, Potomac, L'appahannock, 



250 Fra den nordamerikanske Søkrig. 

Yorck og James Floden. Ericsons »Monitor« kom først om 
Aftenen den ottende paa Hampton Eoads; det var dens før- 
ste Provetogt, og da Solen gik ned, troede Mange Unionens 
Sag tabt. 

Oprørerne jublede, Telegraphen sendte Efterretninger 
om Unionseskadrens totale Nederlag over hele Landet; Mac 
Clellans projecterede Bevægelse mod Richmond syntes til- 
intetgjort, og mange Sydstatsmænd saae i Aanden Washin- 
ton erobret, Blokaden bævet og New- York brandskattet. Til 
at møde det truende Uveir havde Nordstatsregjeringen kun 
et Experimentalskib, som hverken Søofficerer eller Skibscon- 
structeurer havde synderlig Tiltro til, og Monitoren var 
tilmed endda kun underveis. 

Den ret anseelige Blokadeeskadre i Nærheden af Ham- 
ton Roads bestod den ottende Marts om Morgenen af Skrue- 
fregatterne »Minnesota« og »Roanoke«, hver paa halvtred- 
sindstyve Kanoner, og to af sin Tids skjonneste og største 
Mønsterfregatter; endvidere af Seilfregatterne „Congress« 
(halvtredsindstyve Kanoner), »St. Lawrence« (tolv Kanoner) 
og en stor Corvet »Cumberland« paa fire og tyve Kanoner; 
hertil kom nogle Bugseerdampskibe. Orlogsmændene vare 
armerede med otte og ni Tommers Kanoner som Sideskyts 
og ti Tommers Dreiekanoner og vare saaledes udentvivl 
nogle af de sværest armerede Træskibe, der fløde paa Søen. 
Tidlig paa den skjæbnesvangre Dag laae »Congress« og 
»Cumberland« tilankers under Landet, medens de tre øvrige 
Skibe laae halvanden til to Mile borte, nærmere Fort Monroe. 

Klokken ni om Formiddagen fik »Cumberland« to Dam- 
pere isigte, der laae tilankers tre Mile borte op ad James 
Floden. Klokken tolv fik samme Skib tre Dampere isigte, 
der stode ud mod Eskadren, og tre Qvarteer senere vare de 
fjendtlige Skibe synlige fra »Minnesota«, og man opdagede 
snart, at det var den frygtede »Merrimack«, ført af Capitain 
Bnchanan, og to Kanonbaade. Der blev øieblikkelig gjort 
klar til Kamp. »Minnesota« stak Kj æden fra sig; »Roanoke«, 



Fra den nordamerikanske Søkrig. 251 

hvis Maskine var i Uorden, blev taget paa Slæb af to Bug- 
seerdampere, og begge Fregatter skyndte sig at komme op 
til »Congress« og »Cumberland«. En Bugseerbaad blev og- 
saa saa snart som muligt sendt efter »St. Laurence.« 

Tre Hundrede og sex og halvfjerdsindstyve Mand om- 
bord i »Cumberland« og lire Hundrede og fire og tredive 
Mand i »Congress« stode rede til at optage en Kamp, saa 
haabløs en Kamp, som nogensinde er blevet udkæmpet. 
De vidste, at en forfærdelig Modstander nærmede sig, saa 
meget mere forfærdelig, som Ingen ret kunde forudsige, 
hvorledes han vilde angribe. Lidt over Klokken to var han 
paa Kardætskskuds Afstand fra »Congress« ; ikke en Lyd 
var at here i det til Undergang viede Skib, og med Laase- 
linien i Haaden stod hver Kanoncommandeur klar til at 
give Ild, indtil »Merrimack« affyrede en af sine svære Ka- 
noner og spredte Død og Ødelæggelse paa Træskibets Dæk. 
Pantserskibet fortsatte imidlertid sin Cours og styrede paa 
»Cumberland«. »Congress« gav hele sit Lag, men de 
sværeste Kugler preUede som Ærter af mod Pantserskibets 
Sider, og Enhver folte, at Kampen var endt, og at der kun 
var Tale om at overgive sig eller om at blive ødelagt. 
»Merrimack« vedblev Ilden med frygtelig Virkning paa det 
korte Hold, men en nordamerikansk Fregat med halvtred- 
sindstyve Kanoner kunde ikke saaledes overgive sig. Paa 
en Afstand af omtrent fire Hundrede Alen passerede »Mer- 
rimack« »Congress« og løb lige paa »Cumberland«. Aande- 
lø« afventede dette Skibs Besætning Virkningen af det glatte 
Lag, men uskadt nærmede Pantserskibet sig, borede sin 
Vædder i Corvettens Side paa samme Tid, som det affyrede 
sine forreste Kanoner og satte derpaa Coui's paa »Congress«. 
Vandet strømmede ind igjennem den aabne Side, Corvetten 
begyndte at synke, men Kanonerne bleve ladte endnu engang, 
og da Vandet naaede Kanonmundingerne, affyrede den helte- 
modige Besætning det sidste Lag og Corvetten gik tilbunds 



252 Fra den nordamerikanske Søkrig. 

med Flag og Vimpel vaiende, og med Flaget netop staaende 
i Yandskorpen. 

»Congress« tilsatte strax Mersseil og Jager, da »Cumber- 
land« blev boret isænk, og en Bngseerdamper søgte at slæbe 
Fregatten paa Grund under heftig Ild fra Kanonbaadenes rif- 
lede Kanoner. »Merrimack« lagde sig nu omtrent to Hundrede 
Alen ret agterfor det hjælpeløse Skib og skjød det i Brand 
paa flere Steder; ikke en Kanon kunde ba-re mod Fjenden, 
Chefen var falden, og da al Modstand var umulig, blev Fla- 
get strøget for den overlegne Styrlæ. En fjendtlig Damp- 
baad kom paa Siden, Mandskabet blev bragt derombord, 
snart efter naaede Ilden Krudtmagasinet, og Skibet sprang 
i Luften. I mindre end to Timer havde Yædderskibet øde- 
lagt to store Skibe med tilsammen fire og halvfjerdsindstyve 
svære Kanoner, men DagTærket var endnu ikke til Ende, 
og »Merrimack« og Kanonbaadene gik løs paa Dampfregat- 
ten »Minnesota«, der var kommen haardt paa Grund. Men 
til al Lykke for denne kunde Pantserskibet som Følge af 
sit større Dybtgaaende ikke komme nærmere end omtrent 
tre Tusinde Alen, og denne Omstændighed alene frelste 
»Minnesota«. Efterat Pantserskibet og Kanonbaadene havde 
tilføiet Fregatten betydelig Skade, trak de sig tilbage, da 
det blev mørkt for at begynde forfra den følgende Dag. 

Saaledes endte denne mindeværdige Dag, og med den 
begyndte et nyt Afsnit af Søkrigshistorien. Det saae for- 
tvivlet ud for Nordstaterne; men naar Nøden er størst, er 
Hjælpen nærmest: om Aftenen Klokken ni indtraf den be- 
rømte »Monitor«, ført af Lieutenant Worden, fra New- York 
og ankrede Kl. to om Natten langs »Minnesotas« Side. Det 
var allerede til nogen Trøst for Fregattens Besætning at 
have et, ligegyldigt hvilket, Pantserskib hos sig, men efter 
at man havde været i Kast med det store Yædderskib, 
syntes Monitoren lovlig ubetydelig. 

Den niende Marts oprandt: »Cumberland«s Flag vaiede 
endnu over Yaiidet og betegnede det store Gravsted; »Min- 



Fra den nordamerikanske Søkrig. 253 

nesota« stod paa Grund, ilde tilredt, »Koanoke«s Maskine 
var ubrugelig, »St .Lawrence« var en Seilfregat, og det var 
Mart, at kun den lave, uanseelige Flaade med sit Taarn 
staaende op i Midten kunde bringe Redning; men de ældste 
Søfolk rystede paa Hovedet, naar de kastede nysgjerrige 
Blikke paa det lille vidunderlige Pantserskib. Om Morge- 
nen Klokken sex viste »Merrimack« sig igjen og søgte at 
nærme sig »Minnesota«, men Monitoren lagde sig derimellem, 
og med en beundiingsværdig Tillid til sit lille Skib satte 
Worden Cours lige paa Vædderskibet, der mindskede Fart, 
ligesom for na'rmere at betragte, hvad det egentlig var, det 
havde for sig. De forreste Kanoner bleve affyrede, men 
denne Gang var Maalet ikke en stor Fregat; det var næsten 
kun Taarnet, der ragede op af Vandet; intet Skud traf; 
Monitoren kom hvert Øieblik nærmere, og endelig sendte 
den en elleve Tommers Fuldkugle mod Modstanderens Side, 
der vel ikke blev gjennemskudt, men dog rystedes i sin 
Forbinding. Lag paa Lag fulgte nu paa hverandre; de en- 
kelte Kugler giede af mod Taarnets cylindriske Side, og 
til »Merrimacks« Forundring blev Monitoren oven Vande 
uden at lide det Mindste. Efter i nogen Tid at have ligget 
Side om Side og vexlet en heftig Ud begyndte begge Skibe 
at maneuvrere for at opnaae een eller anden Fordeel, og en 
sand Turnering begyndte, men uden Resultat. Monitoren 
led Intet, og skjøndt »Merrimack »s Pantser syntes at være 
noget beskadiget, var Skibets Kraft derfor ikke brudt. Da 
Monitoren lod til at være uovervindelig, skulde den ulykke- 
lige »Minnesota« igjen holde for; Vædderskibet styrede mod 
Fregatten, og en Artillerikamp begyndte, hvori denne sidste 
led betydeligt, og en Bugseerbaad, der laa langs Siden, 
blev sprængt i Luften. Men Moniteren var ikke ledig, 
den lagde sig atter imellem de Kæmpende og tvang Væd- 
derskibet til at forandre sin Stilling, hvorved det kom paa 
Grund, og da det kort derpaa kom flot, tog det Flugten, 
forfulgt af sin lille Modstander. Dog dette syntes »Merri- 



254 Fra den nordamerikanske Søkrig. 

mack« for Meget; den vendte om, lob med fuld Fart mod 
Monitoren for at forsøge paa at løbe den ned, men Stedet 
blev skraat, og det lille flydende Batteri gled klar af Væd- 
derskibet og aabnede igjen Ilden mod dette, medens Skibene 
næsten berørte hinanden. En heftig Artillerikamp begyndte 
nu atter, men forgjæves. Endnu engang blev Couryen sat 
imod den saa ofte truede »Minnesota«, ombord paa hvilken 
man belavede sig paa at ødelægge Skibet, hellere end at 
lade det falde i Fjendens Hænder, men pludselig vendte 
Sydstatsskibet om og trak sig tilbage. »Merrimack«, paa- 
stod man, var bleven læk under Forsøget paa at løbe Moni- 
toren ned. men ligesaa rimeligt er det, at Skaden skjaldes 
Monitorens Kanoner; Vædderskibet viste sig aldrig mere og 
blev et Par Maaneder senere sprængt i Luften, for at det 
ikke skulde blive erobret tilbage af Nordstaterne. 

Det sidste Skud, der faldt fra »Merrimack«, saarede 
Lieutenant Worden, som netop saae ud af et Udkigshul i 
Commandotaarnet, farlig i Hovedet. Da han kom til sig 
selv, var hans første Spørgsmaal : »Er »Minnesota« reddet?« 
Han blev strax ført til Washington, og her indtraf en lille 
Hændelse, der viser Lincolns herlige Charakteer. Der vai* 
Cabinetsmøde, og da Præsidenten hørte, at Monitorens saa- 
rede Chef var i Byen, reiste han sig øieblikkelig og tog sin 
Hat med de Ord: »Undskyld mig, mine Herrer, jeg maa 
hen til ham!« Lincoln blev ført ind til Worden, der laa 
med Bind for Øinene, og greb hans Haand. »Hr. Præsident«, 
sagde Lieutenanten, »De beviser mig en stor Ære ved dette 
Besøg.« »Min er Æren,« svarede Præsidenten med taare- 
fyldte øine. 

Saaledes endte den nyere Tids mærkeligste Kamp. Et 
ubetydeligt Skib med en Besætning af næppe Hundrede 
Mand gjorde det meest totale Nederlag til en glimrende 
Seir, hvor Ericsons Geni var den egentlige Seirherre, og 
vakte Monitorens Bedrift den største Opsigt i Nordamerika, 
saa gik der i forste Øieblik — skjondt man snart trøstede 



Fra den nordamerikanske Søkrig. 255- 

sig — en isnende Foleise gjennem alle de europæiske Mari- 
ner, der havde ligesom en Fornemmelse af, at Slaget havde 
ramt dem selv. Thi skjondt »Merrimack« var Sydstaternes, 
havde dette Skib Meget tilfælles med det europæiske Bred- 
sidesystem og aldeles Intet tilfælles med Monitoren; hertil 
kom yderligere, at Vædderskibets Kanoner vare engelske og 
Monitorens de nye, glatlobede amerikanske, og skjøndt Spergs- 
maalet om det svære Artilleri nu har faaet en anden Løs- 
ning, saa stod ubetinget de svære, glatløbede amerikanske 
Kanoner til den Tids Pants erskibsbrug over enhver Kanon, 
der var ombord i nogen europæisk Orlogsmand. En Flaade 
af »Warriorer« eller »la Gloirer« kunde ikke have frelst 
»Minnesota«, dertil stak de for dybt; den lavtgaaende Mo- 
nitor var ene istand dertil, og Slaget ved Hampton Roads 
er et slaaende Beviis paa, hvad een eller to Fods større 
eller mindre Dybtgaaende kan faae at sige for en Orlogs- 
mand. Det var maaskee ikke saa faa af »Merrimack«s Be- 
sætning saa temmeligt, for ikke at sige aldeles ligegyldigt, 
om deres Skib stak f. Ex. tyve eller to og tj^ve Fod, den- 
gang de hiin Morgenstund dampede mod den flendtlige 
Eskadre, men hvor meget havde de ikke Alle givet for den 
ottende Marts om Aftenen at have ligget blot en Smule 
lettere paa Vandet! Intet kunde da, saavidt menneskelig 
Beregning rækker, have reddet »Minnesota«. 

Som Monitorens første Daad var slaaende, saaledes 
skulde denne Klasse Skibe under hele Krigen indlægge sig 
Berømmelse, og den Uvillie, Søofficererne endnu i nogen Tid 
vedbleve at nære mod de uhyggelige Skildpadder, bortveiredes 
efterhaanden, som det nye Vaaben blev Veien til Ære og 
Hæder. Men vi ville ikke opholde Læserne ved de rosende 
Udtalelser, der snart lod fra næsten alle Kanter, og det fra 
de meest competente Folk; maaskee var en stor Deel af 
disse Udtalelser Resultatet af, at Monitoren var saa ægte 
amerikansk; men aldrig har noget Skib med muidre Skade 
udholdt heftigere Beskydninger, det være sig fra Landbat- 



256 ^^^ ^6" nordamerikanske Søkrig. 

terier eller Skibe — der er Monitorer, der bære Mærke af 
at være ramte over to Hundrede Gange — og heller aldrig 
er nogen Opfindelse kommen i et beleiligere Øieblik. Den ene 
Monitor byggedes nu efter den anden, og de commanderende 
Admiralers Forlangende, naar de skulde foretage en eller 
anden vigtig Operation, lød altid paa: »Giv mig en Monitor.« 
Intet Yaaben passede bedre til de amerikanske Forhold, og i 
Europa lærte man efterhaanden ikke at rynke paa Næsen 
ad den amerikanske Idee. Ericsons Monitor fik som saa 
Meget i denne Verden sine ivrige Modstandere og sine 
ivrige Tilbedere, men vor Tid er Svingningernes Tid, og 
man gjor sikkert bedst i ikke at fæste sig for meget til 
noget Bestemt, thi, med det foreliggende Æmne for Øie, ere 
nogle faa Aar mere end tilstrækkelige til at vende op og 
ned paa Anskuelsernes Retning: for ikke ti Aar tilbage 
svoer den engelske Marinebestyrelse ved sine Bredsidefregat- 
ter, nu er Typen der i den seneste Tid stærkt ifærd med 
at blive TaarnsMbet, og i Monitorens Hjem lyder Marine- 
secretairens Begjæring den Dag i Dag paa store Pantser- 
fregatter! — Hver Ting til sin Tid og til sit Brug. 

Inden vi slutte dette Afsnit, skulle vi blot antyde et 
Par af de coiifoedererede Vædderskibes Historie, saa meget 
mere, som man heraf faaer et godt Indblik i den Aand, der 
besjælede Nordstaternes Marine. Den syttende Juni 1863 
viste Vædderskibet »Atalanta«, der var en forbedret »Mer- 
rimack«, sig paa Savannah Floden, men dennegang overra- 
skede ikke Vædderskibet nogle Træskibe, men den traf to 
Monitorer paa Post. »Atalanta« blev fulgt af to Dampere, 
fulde af Nysgjerrige, der skulde nyde »Yankee«-Monitorens 
Nederlag. 

Monitorerne stak strax Kj æderne fra sig, og den for- 
reste af dem, »Weehawken«, Capitain Rodgers, tog ene 
Deel i Kampen, der næppe varede et Qvarteers Tid, idet 
»Weehawken« paa nogle Hundrede Alens Afstand afskjed sin 
femten Tommers Kanon, og deus Kugle knuste Vædderskibets 



Fra den nordamerikanske Søkrig. 257 

Side, skjøndt denne bestod af fire Tonuners Jern paa atten 
Tommer Træ og heldede ni og tyve Grader. Fem Skud, der 
udspredte Død og Ødelæggelse vare nok til at bringe »Ata- 
lanta«, som efter nogle Beretninger skal være kommen paa 
Grund under Fægtningen, til at stryge. »Atalanta« blev 
vurderet til tre Hundrede og halvtredsindstyve Tusinde 
Dollars, vundne paa mindre end femten Minutter, uden at 
en eneste Mand blev saaret ombord i Monitoren, og uden 
at denne led det Eingeste af Fjendens Artilleri, der dog 
bestod af sex og syv Tommers riflede Kanoner. Det var den 
større Kanon i det mindre Skib, der beseirede den mindre 
Kanon ombord i det større Skib. »Weehawken« havde for- 
resten kort Tid efter en sørgelig Skjæbne, idet den en skjon 
Dag i Magsveir pludselig sank, uden at man nogensinde ret 
kom efter Grunden hertil; fem og tyve af den Hundrede 
Mand store Besætning druknede. 

Et andet Vædderskib, »Albemarle«, skulde gjøre en 
heel Deel Ulykker, inden det blev gjort skadesløst. I April 
1864 var Pantserskibet færdigt, og en Sydstatsstyrke paa ti 
Tusinde Mand gjorde en fremadgaaende Bevægelse og bela- 
vede sig paa at besætte Plymouth (Nord Carolina), der var 
i Nordstaternes Hænder, saasnart »Albemarle« beherskede 
Sundene omkring Plymouth — og Planen lykkedes. Nord- 
statsregjeringen havde ikke kunnet afsee nogen Monitor 
trods den commanderende Søofficeers, Contreadmiral Lee's, 
indstændige Anmodning. En tapper Officeer, Lieutenant 
Plusser, anførte paa den Tid Søstyrken ved Plymouth og 
laa der med fire smaae, men med elleve Tommers glatløbede 
og hundrede-pundige riflede Kanoner armerede Kanonbaade: 
»Miami«, »Southfield«, »Ceres« og »Whitehead«. 

Den nittende April signaliserede den paa Forpost lig- 
gende Kanonbaad, at Vædderskibet var isigte, og med »Mia- 
mi« og »Southfield« surrede sammen med Kjæder tøvede 
Plusser ikke et Øieblik med at gaae sin Modstander imøde. 
Han vidste vel, at hans Skibe ikke kunde maale sig med 

Historisk Archiv. 187U. II, 17 



258 ^^^ ^6n nordamerikanske Søkrig. 

»Albemaiie« i Størrelse og Styrke, men han haabede paa 
kort Hold dog at kunne gjore Virkning med sit Artilleri. 
Skibene bleve surrede sammen, for at det enes Maskine 
kunde hjælpe begge frem, hvis det andets Maskine kom i 
Uorden. Med fuld Fart dampede han nu mod Vædderskibet 
for saa kort Tid som muligt at være udsat for dettes Ud. 
Vædderskibet kom roligt dampende ned mod sin Fjende med 
lukkede Porte, som om det ikke værdigede sine smaae Mod- 
standere et Skud. Endelig mødtes Skibene: »Albemarle« 
løb mod »Miami«, Stødet blev skraat og gjorde ingen be- 
tydelig Virkning, men øieblikkelig derpaa løb Vædderskibet 
sin Stevn i »Southfield«, der sank paa Stedet, idet Surringen 
til »Miami« sprængtes. Forgjæves søger man fra Kanon- 
baadene at skyde »Albemarle« s Folk ned med Revolvere, 
Skibene berøre hinanden, men Portene vedblive at være 
lukkede, Plusser affyrer selv sine Kanoner mod Uhyret, men 
Kuglerne prelle af eller brydes i Stumper og Stykker for 
at kastes tilbage paa dem, der udsendte dem; den tappre 
Officeer bliver dræbt af en saadan Stump, og »Miami« pri- 
ser sig lykkelig ved at undslippe. Berøvet Kanonbaadenes 
Assistance faldt Plymouth den tyvende i Sydstaternes 
Hænder. 

Da man maatte være belavet paa, at »Albemarle« snart 
igjen vilde vise sig, gjorde Commandeur Melancthon Smith, 
der gjentagne Gange havde udmærket sig i høi Grad, sig 
klar til at modtage Fjenden med en Træskibseskadre af 
»doubleenders« — et Tusinde Tons hurtige Hjulbaade med 
Roer baade for og agter, byggede til at maneuvi^ere med 
Lethed i snevre Farvande — og Kanonbaade; alle Sidbene 
havde den almindelige svære Armering. Den ottende Mai 
kom »Albemarle«, fulgt af en mindre Orlogsmand, igjen 
dampende ned ad Floden, og Flagskibet »Mattabesett«, 
»Sassacus«, »Miami« og »Commodore Hull« optoge Kampen. 
Vædderskibet aabnede Hden med god Virkning mod Flod- 
skibet, hvis Kanon imidlertid hurtig gjorde det af med 



Fra den nordamerikanske Søkrig. 259 

»Albemarles« lille Følgesvend. Paa kun to Hundrede Alens 
Afstand gav Melancthon Smiths Flagskib sit Lag, dog uden 
synderlig Virkning, og lagde sig derpaa langs »Albemarle«s 
bagbords Side. Doubleenderen »Sassacus« kommer nu til: 
den giver sin Ild; Vædderskibet søger at løbe den ned, 
men »Sassacus« undgaaer Stødet ved sin overlegne Hurtighed 
og løber med fuld Fart lodret mod »Albemarles Side, Væd- 
derskibet krænger over, og Vandet staaer op til Dækket: 
»Sassacus« holder sin Maskine i Gang med fuld Kraft og 
holder »Albemarle« nede, medens man forsøger at kaste 
Haandgranater ned i Skorstenen og Lugerne; men den dri- 
stige »double-ender« bliver skudt igjennem fra for til agter, 
en Kjedel er truffet, den udstrømmende Damp skolder en Deel 
Mennesker, og »Sassacus« maa ilde tilredt trække sig ud af 
Ilden. Alle Skibene kappes imidlertid om at komme Fjen- 
den paa Livet: »Miami« forsøger gjentagne Gange paa at 
anbringe en Torpedo, men »Albemarle« bliver ypperligt ma- 
neuvreret og undgaaer ethvert Stød. »Mattabesett« og »Com- 
modore Hull« prøve paa at bringe Skruen i Uorden ved Hjælp 
af Net og Liner, men Pantserskibet er en for overlegen 
Modstander mod Træskibene, hvor dristigt disse saa angribe, 
og efter to Timers haardnakket Kamp, under hvilk en Vædder- 
skibet bliver bogstaveligt klemt inde mellem Træskibene, og 
disse opbyde Alt for at ødelægge det, maa Commandeur 
Smith, da det bliver mørkt, trække sig tilbage med stort Tab, 
hvorimod »Albemarle« gaaer saa at sige uskadt tilbage til 
Plymouth, skjøndt der er affyret over tre Hundrede svære 
Skud paa kort Hold mod det. 

Den fire og tyvende Mai foretog Vædderskibet sig nok 
en liUe Tour, men vendte om af Frygt for Torpedoer. Dagen 
derpaa forsøgte fem Mand at sprænge Skibet i Luften; to 
af dem svømmede nemlig over Eoanoke-Floden overfor Ply- 
mouth med en Line, hvormed de halede en Torpedo over til 
sig, hvilken skulde drive ned mod Skibet; men deres An- 
slag blev opdaget. Frygten for at løbe paa udlagte Torpe- 

17* 



260 Fra den nordamerikanske »Søkrig. 

doer holdt nu sandsynligviis Skibet liggende stille ved Ply- 
mouth, hvor det laa forteiet ved Værftet med svære Bom- 
me omkring sig i tredive Fods Afstand fra Skroget for at 
holde Torpedobaade borte. Foruden Besætningen stod Sol- 
dater paa Værftet Vagt ved Skibet, og om Natten brændte 
et Baal iland, for at Ingen skulde nærme sig uden at blive 
seet. For at komme »Albemarle« nær maatte man end- 
videre op ad et to danske MUe langt Sund, der kun var 
nogle Hundrede Alen bredt, og hvis Bredder vare besatte af 
Fjenden. 

At nærme sig Skibet med en Baad syntes næsten en 
Umulighed, men den en og tyveaarige Lieutenant Cushing, 
der tidligere havde udmærket sig ved en Uforfærdethed, som 
næsten grændsede til Dumdristighed, ansøgte om Tilladelse 
til at prøve sin Lykke med en Torpedobaad, bemandet med 
i Alt tretten Frivillige, og saa gjerne vilde Matroserne med, 
at Flere bød en Maaneds Hyre tU de Folk, Cushing havde ud- 
valgt, for at komme tU at deeltage. Den 27de October om 
Natten afgik den lille Damper paa sin farefulde Eeise, og 
som ved et Mirakel slap den lykkelig forbi Alt, lige indtil 
»Albemarle« s UdMg gav sig til at praie. Pantserskibet laa 
belyst af Baalet, der viste Cushing Bommene; Allarmtrom- 
men rørtes, man kimede med Klokker, Folkene sprang til 
Kanonerne, og en heftig GeværUd aabnedes mod Baaden, der 
med fuld Fart satte mod Bommene. Et Kardætskskud af- 
fyredes paa faa Alens Afstand mod den lille Helteflok, men 
uden at standse den ; Bommen gav efter for Baadens Stød, 
Cushing sprang til, firede Torpedoapparatet i Vandet, Tor- 
pedoen sprang og aabnede »Albemarle« s Side, men Torpedo- 
baaden blev ødelagt, og kun Lieutenanten og en Mand red- 
dede sig iland ved Svømning og slap efter nogle Gjenvor- 
digheder ombord i deres Skibe. For denne Bediift fik 
Cushing Congressens Tak, en Løn, der under Krigen blev 
given elleve Søofficerer, og som vilde sige det Samme som 
Chargeforhøielse. 



Fra clen nordamerikanske Søkrig. 261 

Saaledes endte dette PantsersMb sin Løbebane efter at 
have gjort betydelig Skade. I det Hele taget byggede Syd- 
staterne i Løbet af Krigen en balv Snees kraftige Vædder- 
skibe, der ofte voldte Nordstaterne meget Bryderi, men da 
nogle af de Andres Skjæbne falder sammen med større 
Krigsoperationer, ville vi hermed slutte dette Afsnit af Pant- 
serskibskampe, der allerede tydeligt nok betegner nogle af 
de væsentligste af de Omvæltninger, som de nye Vaabens 
Opfindelse har indført i Krigen paa Søen. 

O. Irminger. 



Jacques Coeur/^') 



Uen høit fortjente Borger Jacques Coeur danner et Lyspunkt 
i Frankrigs ellers baade i moralsk og politisk Henseende 
trøstesløse Historie i det femtende Aarhundrede og repræ- 
senterer paa en for hans Tidsalder overraskende Maade to 
af vor Tids Yndlingsidealer: »Reformernes Mand« og »Capi- 
talens Heros«. Han fortjener derfor at drages frem for 
danske Læsere af det Mørke, der omgiver ham. 

Den Lnpuls, som den »udødelige Jomfru« h