Skip to main content

Full text of "Historiske afhandlinger"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



^ 



> 
V 



«i 



1 
ti 



? 



HISTORISKE 



AFHANDLINGER 



AF 



A. D. JØRGENSEN. 



FJERDE BIND. 










- "^ - 






KØBENHAVN. 

DET NORDISKE FORLAG 
bogforlaget: ernst bojesen. 

1899. 



V -I- 



-N 



THE L'EW VORK 
PUBLIC L'BPARY 

661659 A 

ASTO R,. Le K c \ A N D 

TOLUIPEN' fOoN DATIONS 

R 1'j33 L 



1 



• • •• 



f * ••• • • 

♦ •• • • 



• • • 






• * » -* a' 






- • I ♦. • • • • 



• ••: 



** • 



• « 



:;•;••.•: :•..• 



:eBbNHAVN. — URÆBEff BOGTRYKKERI- 



AFHANDLINGER 



VEDRØRENDE 



DANMARKS NYESTE HISTORIE 
OG NUTIDSFORHOLD. 



r^^ts,, »"S i^' 






DANMARKS GRÆNSE \ 

(1880.) 

[Oaosk FolkebUd 1. Januar og Ib, Febr. 1880, Nr. 7, S. 29-90 og Nr. 10, S. 43-44.] 



[I.] 

Ingen dansk fædrelandsven vil uden vemodig glæde have 
kunnet læse det af Fredrik Barfod til forrige nr. af dette blad 
indsendte stykke. Det må vistnok glæde at se en mand så 
„rent, skarpt og klart" at fastholde sin ungdoms kæreste fore- 
stiUing, især i vor tid, da troskab mod fortiden bliver så sæl- 
synt og forvirringen i de nationale begreber synes at voxe 
for hver dag, der går; da selv mænd, som man hidtil har 
været vant til at betragte som bannerførere, sænker deres 
våben og taler modfaldne ord. Men denne glæde er dog 
stærkt blandet med vemod; thi det kan ikke negtes, at hin 
tale må lyde til os som fra en fortid, da alt står os i^ernt; 
fra troskab mod fortiden er der et langt spring til det „intet 
at lære og intet at glemme", vi må tværtimod holde på, at 
„man skal lære, så længe man lever". 

Hvad vil det nemlig sige, når Fr. B. påstår, at Danmarks 
grænse er ved Ejderen? Han siger: Danmark er for mig den 
del af jorden, som Vorherre, før historien gryede, gav Danerne, 



^ [De to Styklcer bære ikke Forfatternavn, men ere undertegnede: „En Nord« 
slaøviger**.] 



6 DANMARKS GRÆNSE. 

at de på den — på intet mere og intet mindre — skulde ud- 
vikle sig efter de dem iboende evner. Danmark er Danernes 
land og vedbliver at være det, at være ét og det samme, 
trods alle politiske ureder, trods alle de spindelvæve, som 
døgnpolitiken og døgnbegivenheder kalder ^ grænse^. Fr. Barfod 
er alt for rettænkende en mand og alt for god en kristen til 
at ville negte andre lige ret og skel med os, efter ordene: 
„du skal elske din næste som dig seW, og „hvad I vil, at 
menneskene skal gøre imod eder, det samme gøre I og mod 
dem"! Men kan denne tanke om en oprindelig udskiftning af 
verdens, eller lad os blot holde os til Evropas, lande fast- 
holdes? Hvilket tidspunkt er det rette? — „Før historien 
gryede"? Men dette er en forskellig alder for de forskellige 
folk; en opgørelse efter denne vil i alle tilfælde blive nødt til 
at gøre folkevandringen om igen, det vil sige kuldkaste hele 
den dannede verden. Og vælger vi et senere år, hvor skal 
da skellet sættes mellem Frankrig og Tyskland, mellem dette 
og Slaverne, — hvad skal da blive af Holland, Belgien og 
Svejts? hvilke ofre vil da ikke kræves af frihed og selvbe- 
stemmelse, før dette krav kan ske fyldest! 

Men vil vi nu opgive tanken om, at der skal ydes alle 
folk samme retfærdighed som os, og kun fastholde Vorherres 
gave til Danerne, hvad skal der da gøres ved Skåne? Fr. B. 
vil vel dertil svare, at Skåne ikke er tabt; at intet kan tabes 
indenfor Nordens fælles grænser; thi han vil sikkert ikke på- 
stå, at Skåne endnu er dansk, og at Danmark altså har tre 
konger. Vist er det i alle tilfælde, at Skåningerne ikke stod 
på Danevirke i 1864, skønt en del af den endnu den dag i 
dag kaides „Skåningernes skifte", og at de savnedes hårdt, 
vil vel ingen negte. Lad os ikke i den henseende påberåbe 
os en folkelig enhed; thi vi må langt, langt tilbage i tiden for 
nogenledes at nå den, og går vi så kun endnu et skridt til- 
bage, så (år vi den lige fra Finnernes verden ned til Alperne. 
Hermed skal ingenlunde være gjort noget angreb på eller 
underkendelse af den nordiske enhedstanke, tværtimod, ingen 



DANMARKS GRÆNSE. 7 

kan mere end nærværende forfatter være overbevist om, at i 
den hviler vor fremtid, i og ved den vil Danmarks og Nordens 
skæbne finde sin afgørelse, men det skal kun fremhæves, at 
en ensidig holden på „ Danernes^ arv er en historisk umu- 
lighed. 

Ejderen er med rette bleven fastholdt som det danske 
riges statsretlige grænse længe efter, århundreder efter, at den 
var ophørt blot nogenlunde at svare til den folkelige; strængt 
taget har den aldrig svaret til den; thi Friserne har boet nord 
for den, så langt vore minder rækker tilbage, og Friserne er 
en tysk folkegren. Da landet op imod Dåne virke efterhånden 
opdyrkedes, var det en saxisk befolkning, som gjorde det; 
den blev modtagen uden indsigelse, og den levede uden ind- 
sigelse under danske love og dansk højhed. Jydernes grænse 
vedblev at være ved det gamle grænseværn og mod sydvest 
en vanskelig bestemmelig og i tidens løb foranderlig linje ud 
imod Friserne. Først i en nyere tid flyttedes, som bekendt, 
sproggrænsen først til Slien og derpå ud over den mod nord, 
det er vanskeligt at sige hvor langt. Sproggrænsen er imid- 
lertid endnu ikke nogen folkegrænse, og „Angelboen^ må vel 
have ret i, at overgangen til fuldstændig at tilhøre et andet 
folk ikke er tilendebragt med tilegnelsen af et andet sprog og 
viljen til at vælge en anden statshøjhed og delagtighed i et 
andet folkeliv. Hvor grænsen i så tilfælde skal drages, vil 
selvfølgelig komme til at bero på forhold og tilskikkelser, som 
umuligt kan bringes ind under en almindelig regel. 

Men kan det til sine tider være vanskeligt at bestemme 
folkegrænsen, selv om man véd, hvor „sproggrænsen" og „af- 
stemningsgrænsen" er, så er det let nok at sige, hvor det stats- 
retlige skel er; det kan sættes på de urimeligste steder, og 
det kan blive der i århundreder uden derfor at være mindre 
virkeligt eller. mindre retsligt. 

Når talen altså er om „Danmarks grænse'^, så må vi vel 
indrømme, at den for øjeblikket på lovformelig måde er sat 
ved og i nærheden af Skodborgå, ligesom den forhen i over 



8 DANMARKS GRÆNSE. 

et tusendår var ved Ejderen. Det danske folks grænse har 
derimod aldrig helt faldet sammen med rigets skel, den nåede 
ikke det gamle, og den går langt ud over det ny. Det er 
nødvendigt at holde sig dette klart for øje, når man ikke vil 
hildes, både overfor historien og nutiden. 

Sagen har dog sin største betydning for fremtiden. Skal 
vi tænke på en gang igen ved forsynets hjælp at f& flyttet 
rigets skel, da må det vel være af vigtighed for os at komme 
til klarhed over, hvorhen vi må ønske at tk det flyttet, hvad 
vi i så henseende skal betragte som vort fremtidsmål. Der 
kan da vel neppe være delte meninger om, at vi må ønske 
rigets skel sat der, hvor folket har sin grænse. Ethvert folk 
beholder ligesom hvert enkelt menneske som en umistelig ret 
sin fri selvbestemmelse, enhver anden ret og adkomst kan 
tabes. Den ret, vi forhen havde til Ejdergrænsen, var juridisk, 
det var vor statsretlige grænse, den kunde altså tabes ad 
statsretlig vej, ved en bindende lovgyldig overenskomst. Lad 
os give sandheden æren og indrømme, at der var et øjeblik, 
da vi foretrak en fred med dette og et langt større ofier for 
en fortsat kamp, om end dette øjeblik er den nærværende 
slægts skam. Havde alle dengang haft en klarere opfattelse 
af, hvad det egenlig gjaldt om, var det vel neppe gået så 
forsmædeligt. 

Thi sagen har også en anden side, og den kan ses i et 
lys, som tvinger den til at kaste en dybere skygge. Når der 
forhen blev sagt, at ingen let kunde læse Fr. Barfods ud- 
talelse uden vemodig glæde, så må der tilføjes, at heller 
ingen, i det mindste ingen Nordslesviger, vil kunne læse den 
uden dyb og bitter forargelse. 

Altså, man vil modtage os tilbage, men kun på afdrag; 
omsat i virkelighedens sprog vil det sige: man vil ikke be- 
tænke sig på igen at kaste dette afdrag på spillebordet og spille 
„dobbelt" eller „tabt". Vi Nordslesvigere udfylder jo kun det 
halve land mellem Skodborgå og Ejderen, den anden halvdel 
optages af Danmarks argeste Qender; men det er landet, det 



DANMARKS GRÆNSE. 9 

gælder om; det er grænsen, Danmark vil have, vi andre følger 
med i købet, men der skal spilles om det hele, indtil det er 
vundet! Imidlertid har Danmark (til Ejderen) to konger, det er 
det hele; den ene fører en hensynsløs udryddelseskrig mod alt, 
hvad der er dansk, han aner end ikke, at han er konge i 
Danmark; vi og vore børn går i løbet — men resten af det 
danske folk (på enkelte „skiftinge*' nær) har den bevidsthed, 
at „Danmarks grænse er ved Ejderen^ ! Da den tyrkiske sultan 
for nogle år siden vilde gæste Pans, men fandt den lov for 
sig, at ingen sultan må gå udenfor sit riges grænser, faldt 
hans råd på den fornuftige udvej at indlemme Frankrig i 
Tyrkiet, hvilket så også skete. Men hverken Franskmændene 
eller den øvrige verden lagde videre mærke til det, og nu er 
det nok udskilt igen. Det vilde tilvisse være stor uret at 
ende disse bemærkninger på en sådan måde, at det for en 
eller anden kunde synes tvivlsomt, om Fredrik Barfods tanke 
ikke i dette tilfælde havde vildledt hans hjerte og stillet ham 
i række med Nordslesvigs ikender. Ingen, som kender det 
mindste til ham, vil noget øjeblik falde på denne tanke. Ingen 
mand på Guds grønne jord vilde glæde sig inderligere over de 
fraskilte brødres tilbagekomst end denne ubestikkelige fædre- 
landsven, og dersom det i så tilfælde viste sig, at et over- 
vældende flertal af det danske folk hyldede den tro, som han 
tilskriver enkelte skiftinge, at vi nu, da vor historiske grænse 
en gang er lovformelig opgiven, ikke ønsker den tilbage, fordi 
den vilde krænke et andet folks re^ og fordi den nødvendigvis 
måtte skaffe os ny kampe, som vi vilde gå imøde uden 
fortrøstning til vor sags retfærdighed, — dersom dette skulde 
vise sig, da vilde også Fredrik Barfod give sin stemme til 
en „ Danmarks grænse^, som faldt sammen med og betryggede 
„det danske folks grænse ''. 

[II.] 

Ikke for at sige noget nyt eller noget mere om denne 
sag, men kun for at minde om, hvad der er sagt, udbeder 



10 DANMARKS GRÆNSE. 

undertegnede sig endnu en gang ordet i anledning af Angel- 
boens sidste stykke. 

Med urette bebrejdes det mig at have taget ordet for et 
bestemt eller et hvilket somhelst opgør; jeg taler helt igennem 
kun om den politiske tilstand, som er hidført ved freden 1864, 
der har sat vor statsretlige grænse ved Skodborgå, og jeg 
mener tydeligt nok at have givet til kende, at ved den og 
dens] følger er alle forhold forandrede ; ved at have været preus- 
siske undersåtter i en halv menneskealder, har Sydslesvigerne 
f&et en ret, som vi ikke ustraffet vil kunne krænke. 

Jeg har ingenlunde sagt, at det vilde være Nordslesvigerne 
en forargelse at modtage Sydslesvigerne tilbage, dersom de 
skulde komme. Men det, som forarger Nordslesvigerne, er 
den tale, at man i kongeriget kun vil modtage dem som et 
„afdrage uden at opgive at gøre fordring også på Sydslesvig, 
og for altså ved lejlighed at lade det komme an på at vinde 
det. Det er dette, jeg kalder ^igen at kaste dette afdrag på 
spillebordet og spille dobbelt eller tabt^. 

Om jeg har ret eller uret i disse betragtninger, skal jeg 
ikke komme tilbage til, da debatten er afsluttet; men læserne 
vilde neppe kunne danne sig en selvstændig dom om de for- 
skellige meninger i denne sag, dersom de skulde se mine 
gennem en Angelbos briller. 



i 

f 



PETER KRISTIAN KOCH. 

(1880.) 

[Dansk Folkeblad 1. Decbr. 1880, Nr. 29, S. 125-30.] 



oøndagen den 7. November jordfæstedes fra Frederiks- 
berg kirke „Danevirkes^ grundlægger og mangeårige udgiver, 
P. K. Koch, en af de atten, hvis navne findes på stenstøtten 
på Skamlingsbanke. Der blev sagt ved hans kiste, at han 
var den sidste af sin slægt, den slægt af danske Sønderjyder, 
som for henved et halvt hundred år siden rejste kampen for 
at bevare modersmålet og deres hjemlands forbindelse med 
fædrelandet. 

Det var en talrig kreds af unge og gamle, som denne 
sergehøjtid havde samlet på den mørke og våde efterårsdag. 
Mindet om hans ungdoms bedrift havde overlevet en lang år- 
rækkes ensomhed, og de mænd, som stod ved hans grav, 
vidste, at tusender omkring i landet havde modtaget budskabet 
om hans hedengang med vemod. Han var den sidste af sin 
slægt, men den har efterladt sig en taknemlig efterslægt. 

Koch var en mærkelig mand, og man kunde ikke vexle 
mange ord med ham uden at få indtryk af, at noget ualminde- 
ligt boede i ham. Det snehvide hår, de stærkt markerede og 
let bevægelige træk, det barnlig strålende øje, den bratte over- 
gang -fira det tungeste alvor til glad skæmt, måtte fængsle en- 



12 PETER KRISTIAN KOCH. 

hvers opmærksomhed, selv om den kun hændelsesvis blev hen- 
ledet på ham. Han levede kun som tilskuer overfor det 
offenlige liv, men som en opmærksom tilskuer, og hans me- 
ninger var altid selvstændige, som de var selvdannede og 
fordomsfri. Men en længere samtale med ham var vanskelig 
og blev mere og mere pinlig; hundrede tanker krydsede uaf- 
brudt i hans hoved, den ene tog den anden, når først han 
kom på gled, de alvorligste overvejelser ledsagedes af øje- 
blikkelige lunefulde indfald, og det var i reglen trættende, ofte 
umuligt, at følge hans tankespring. Selv var han optagen af 
de mangfoldigste sysler, altid flittig og altid på færde. Han 
skrev vers og satte dem i musik, han tegnede og malede, og 
frem for alt læste han; han studerede de mest forskellige 
videnskaber og fulgte udviklingen på de mest uensartede om- 
råder. Det nationale livs fremtoninger var måske, mærkeligt 
nok, det, som mindst fængslede ham; han syntes tværtimod 
ofte at undvige en samtale derom, særlig forholdene i Sønder- 
jylland; her havde han fået det smertefulde sår, som han 
aldrig forvandt, og som han selv intet håb havde om at 
få lægt. 

Hans virksomhed som redaktør havde bragt ham til at 
søge mangehånde kundskaber i historie, politik og statshus- 
holdning; hans senere næringsvej som fotograf gav ham an- 
ledning til at sysle med tekniske spørgsmål og naturviden- 
skaberne — han udgav i en del år et nordisk tidsskrift for 
fotografi, som han kaldte „Alfen" — , ligesom hans tilbøje- 
lighed drog ham ind på de besynderligste undersøgelser. Så- 
ledes opfandt han et særlig nordisk system for hurtigskrift 
(stenografi), idet han påstod, at det her i landet brugte efter 
sin tyske oprindelse gjorde vold på vort sprogs simpleste love. 
En tid lagde han sig efter engelsk, da han som fotograf var 
kommen i forbindelse med engelske kaldsfæller; han øvede 
sig da i at oversætte hele bøger fra det ene sprog til det 
andet, medens han holdt engelske, eller rettere amerikanske 
aviser; han syntes da at gå så aldeles op i de mærkelige 



PETER KRISTIAN KOCH. 13 

samfundsforhold der ovre, at han ikke havde sans for andet. 
Også i musikken, der var ham særlig kær, mente han at have 
gjort nye opdagelser, ligesom han daglig syslede med at danne 
nye melodier. Hans sidste literære arbejde var et forsøg på 
at sætte tone til en stor samling af ordsprog« som han på 
denne måde vilde give et nyt liv. 

Det var dog uden al tvivl de religiøse spørgsmål, som 
hele hans liv igennem og da særlig i hans oldingealder syssel- 
satte ham dvbest. Det var dem, der først havde vakt hans 
personlige liv, de kan spores gennem hele hans virksomhed 
som redaktør, og de drev ham til det sidste til stadig at være 
om sig i literaturen og menighedslivet for at finde næring for 
sin sjæl. Hvor stærkt han var påvirket af Grundtvig, fremgik 
noksom af hans sprog og udtryksmåde; men ikke mindre var 
han til sin tid en modig forsvarer af Søren Kierkegaard, den 
eneste vistnok i den samtidige bladliteratur, som vovede at 
slutte sig til ham i hans angreb på det offenlige kirkevæsen. 
Men Koch kunde efter sin natur aldrig binde sig til et enkelt 
parti eller slå sig til ro med en enkelt opfattelse. I Køben- 
havn var der neppe den retning i det religiøse liv, som han 
ikke havde sluttet sig til som iagttager og tilhører, for at se 
om muligvis sandheden her skulde træde ham imøde i en 
renere skikkelse end han forhen havde kendt den. Hans skarpe 
blik for det tilløjede og indholdsløse fjernede ham snart igen 
fra meget af, hvad han således blev vidne (il eller vel endog 
en tid optoges af, han rystede det da af sig med en kort 
latter og kunde give kostelige prøver på, hvad man i de for- 
skellige retninger kunde byde folk. Men han fængsledes dog 
altid igen af hvad nyt der frembød sig, især når det gik ud 
på at trænge ind i skabelsens løndomme eller i den skjulte 
åndeverden, til spådomme og forkyndelser, og han granskede 
da også selv i Skriften for at finde tilknjrtningspunkter for 
sine urolige tanker. 

Forfatteren af disse mindeord over den hedengangne strids- 
mand lærte ham at kende, da vi og vore nærmeste landsmænd 



14 PETER KRISTUN KOCH. 

her i København i foråret 1866 grundlagde et „sønderjydsk 
samfund". Dengang var Koch endnu fuld af håb, han sad 
i en ikke ubetydelig forretning, og han havde Flor at støtte sig 
til. Han deltog i vore forhandlinger, om end ofte til den 
største fortvivlelse for alle andre, da hans indfald var mang- 
foldige som stjernerne på himlen; kun Flor kunde holde ham 
i tømme. Men han holdt også foredrag; første gang var det 
om „skønskrivning, hurtigskrivning og retskrivning", og da han 
vilde tilendebringe det på en aften, havde han nær taget livet 
af os. Senere fik vi ham til at fortælle om den danske sags 
iørste fremgang i Sønderjylland; det deltes til to aftener, og 
Flor var tilstede for at give sine bidrag og holde styr på 
Kochs tankespring. Hvad nyt der her fremkom, var jeg ikke 
sen til at & bragt på papiret. 

I sine sidste leveår fik Flor ham til selv at nedskrive 
sine erindringer, men det gik småt, og han nåede neppe langt. 
Da de første hefter var renskrevne, lod han mig få dem til 
gennemlæsning; men han havde begyndt med Angler og Saxer 
og var ikke nået længere end til sin egen tidligste ungdom. 
Efter Flors død fortsatte han det vistnok neppe. Men af disse 
forskellige bidrag, i forening med hvad der alt hist og her er 
trykt, lader der sig fremstille et ret tydeligt billed af de første 
spæde rørelser blandt Nordslesvigs danske befolkning, denne 
befolkning af bønder og småborgere, som rejste modersmålets 
og fædrelandskærligl^edens banner syd for Kongeåen, længe før 
deres standsfæller i kongeriget fik nogen anelse om den skæbne- 
svangre kamp, der en gang skulde true dets tilværelse. 

Peter Kristian Koch var født den 19. Februar 1807 i 
Tiset (Tysved, Tyrs skov) under Gram gods. Hans fader var 
smeden Kristian Jørgen Koch, moderen Ulrikke Antonette Kjær- 
gaard, datter af ridefogden på Asp i Nørrejylland. Hans far- 
fader var kromand og smed Jørgen Koch, der var kommen til 
Tiset fra Tønderegnen. Om denne mand fortælles der i Mal- 
lings „Store og gode handlinger", dér hvor talen er om land- 
boforholdenes udvikling, følgende: „Således har selvejeren 



PETER KRISTIAN KOCH. 1 5 

Jørgen Koch i Tiset by i Haderslev amt vist megen nidkærhed 
i at befordre fællesskabets ophævelse i bemeldte by i året 
1774, har afdelt sine jorder i kabler, indhegnet kablerne med 
grøfter og beplantet grøfterne med hessel og havetorn". 

Denne mand havde fra sit tidligere hjem ved Tønder med- 
bragt noget af den religiøse opvækkelse, som fandtes her på 
pietismens tid og gennem H. A. Brorson, den senere biskop, 
havde fået sin ejendommelig danske form. Brorsons salme- 
sang er det første og mest ejendommelige gennembrud af Sønder- 
jyllands danskhed; i Løgumkloster, i Randrup og Tønder havde 
den unge præst digtet disse uforlignelige sange, der med en 
forhen ukendt inderlighed lod modersmålet frembære menneske- 
hjertets længsler og anfægtelser, dets frygt og bæven og dets 
salige forvisning om frelsen. Koch var ad overleveringens vej 
kommen til det samme resultat som jeg ad den historiske 
slutnings, at den af Brorson vakte åndelige bevægelse gennem 
en række mellemled var moder til den nyere tids nationale 
genfødelse i Nordslesvig. 

Med sin ældre broder, kniplingshandleren Jørgen Koch, 
deltog Peter Kristian alt som dreng i de religiøse sammen- 
komster, som af troende præster og lægmænd holdtes snart 
hist og snart her til gensidig opbyggelse og opmuntring. Mod- 
sætningen til den almindelige vantro og ligegyldighed bragte 
de forskellige retninger af kirkelig opvækkelse i nær forbindelse 
med hverandre; når en stormand i et af partierne gæstede 
landet eller en særlig anledning samlede* det til et større møde, 
indfandt også mange af de andre retninger sig for at dele den 
påvirkning, som her kunde gøre sig gældende. Nogle sluttede 
sig således særlig til den grundtvigske retning, andre til Hem- 
hutteme i Kristiansfeldt, atter andre var „Brorsonianere" ; 
mange holdt sig til Harms i Kiel og hans tysk-folkeUge op- 
vækkelse. Nogen national modsætning var der ikke tale om, 
bevægelsen var udelukkende kristelig. En søster af Koch „tog 
huen" i Kristiansfeldt og blev herfra gift med præsten Peter 



16 PETER KRISTIAN KOCH. 

Kragh i Gerlev ved Randers, forhen missionær i Grønland, 
senere præst i Øsby ved Haderslev. 

Imidlertid var Peter Kristian kommen i handelslære i 
Haderslev; han var dengang kun 13 år og havde slet intet 
lært, først nu begyndte hans rastløse arbejde for at indhente 
det forsømte. Han tilbragte 16 år hos én og samme køb- 
mand, halvdelen som læredreng og den anden halvdel som 
svend, og i disse år var det, han lagde grunden til sine 
mangehånde kundskaber, ligesom han erhvervede sig færdighed 
i at skrive dansk og tysk. I Sommeren 1836 nedsatte han 
sig selv som købmand i Gammel-Haderslev og begyndte sin 
forretning med den ham ejendommelige iver. Men hans fore- 
tagelsesånd, der nu var sat i bevægelse, skød samtidig ud i 
andre baner. 

Der udkom i Haderslev et ugeblad under navnet „Lyna"; 
det var skrevet på tysk ligesom alle de andre blade og tids- 
skrifter i Sønderjylland; ingen havde endnu tænkt på at skaffe 
den danske almue en passende læsning. „Lyna^ blev redi- 
geret af to lærde mænd, Dr. Brauneiser og præsten Lautrup; 
de havde store bogsamlinger, og hele konsten bestod i at 
skrive et og andet ud af dem til brug for ugebladet, der iøvrigt 
væsenligt indeholdt kundgørelser. Koch boede ved siden af 
Senebergs trykkeri, fra hvilket „Lyna" udgik, og han gjorde 
snart bekendtskab med svenden, som havde dette arbejde. 
Det var en mand ved navn Sørensen; han var født i konge- 
riget, forestod udsalget 'af trykkefrihedsselskabets skrifter og 
var i det hele et menneske med megen sans for Isesning. Han 
besøgte ofte Koch om aftenen, og talen faldt da på „Lyna"; 
Koch mente, at sådant et blad kunde han også udgive, det 
var da ingen herrefærd. Tanken om at gøre alvor af dette 
indfald blev mere og mere levende hos ham; hans broder 
Jørgen, der jævnlig rejste i kongeriget, bestyrkede ham i den, 
medens derimod Sørensen slog den hen som urimelig. Det 
var selvfølgelig hans mening at lade bladet udgå på dansk, 
men en politisk eller national retning tænkte han slet ikke på 



PETER KRISTIAN KOCH. 17 

at give det. Indholdet skulde være belærende og underholdende ; 
det fejler ikke, at Koch med sin vidførle tanke har haft hun- 
drede emner på rede hånd, og han brændte af begærlighed 
efter at få pennen i hånd til deres meddelelse og drøftelse. 
Han havde endnu ikke modtaget sit særlige kald. 

Dette skulde dog snart melde sig. Bekendtskabet med 
bogtrykkersvenden førte til et andet med en bogbindersvend 
Nils Kristian Nissen, der forestod sin faders værksted; han 
opsøgte Koch, da han hørte, at denne tænkte på at udgive et 
blad. Nissen var i modsætning til Koch kommen ind på den 
politiske og nationale sag ved at læse Kristian Paulsens for- 
trinlige skrift „Om hertugdømmet Slesvigs folkelighed og 
statsret"*, og han lagde ham stærkt på sinde, at han burde 
optage den som hovedformål for sin virksomhed, dersom han 
skulde komme så vidt at få oprettet et dansk blad. 

Det var i sammenkomsterne mellem disse tvende unge 
mænd, at tanken om at rejse danskhedens fane blandt selve 
den sønderjydske almue først opstod. Nissen henvendte sig 
samme efterår i et hjerteligt og velskrevet brev til Paulsen, 
hvem han skyldte sin oplysning om landets stilling og ret, 
og således var det bånd knyttet mellem lærdom og folkelighed, 
mellem mænd af den højeste dannelse og almuesmænd, der så 
smukt har slynget sig gennem Sønderjydernes kampe, den- 
gang og senere indtil vor tid. 

Kristian Paulsen var født i Flensborg og opdraget i Tysk- 
land, men hans ægte danske natur gjorde det umuligt for ham 
at gå op i den tyske dannelse; med en inderlig kærlighed til 
alt dansk forenede han en glødende begejstring for rettens 
håndhævelse i store og små forhold, og det var da intet under, 
at han, skarpsynet og med store evner som han var, kom til 
at opdage sit hjemlands danskhed. 

At Sønderjylland var et dansk land, dansk i sin statsret 
og for største delen dansk af nationalitet, var i virkeligheden 
en opdagelse. Det var vel nok bekendt, at almuemålet var 
dansk i store strækninger af hertugdømmet, men så ind- 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IV. 2 



18 PETER KRISTIAN KOCH. 

trængende som Paulsen havde dog ingen fremstillet det for 
almenheden, og ingen havde bragt det i forbindelse med lan- 
dets statsretlige stilling som uopløselig forenet med kongeriget 
i modsætning til det tyske forbundsland Holsten. Paulsen 
fremkom med sit navnkundige skrift et års tid efler Uwe 
Lomsens lille flyveskrift om de to hertugdømmers ret til en 
fælles skattebevilgende landdag. Der var fremkommen en hel 
lille literatur om dette emne, alle var gåede ud fra hertug- 
dømmernes ret til at danne en højere enhed i modsætning til 
kongeriget. Også kongen havde talt; han lovede indførelsen 
af stænderforsamlinger, og skønt disse skulde være særskilte 
for Slesvig og for Holsten, så blev denne forholdsregel dog 
gjort tvetydig derved, at også Nørrejylland og øerne 6k hver 
sin forsamling. 

Under disse forhold udkom Paulsens skrift som den første 
utvetydige og fyldige tilkendegivelse af, at der i Sønderjylland 
fandtes danske mænd, som ikke vilde være andet end danske. 
Fortalen, der er skreven juleaften 1831, begynder med de ord 
af en ældre tysktalende digter fra Flensborg: „O Danmark, 
hvad er det som ved dit navn gennemgløder min barm og 
min kind? — Det er danestolthed! Det er kærligheden til dig, 
mit fædreland!^ 

Paulsen var lærer i lovkyndighed ved hertugdømmernes 
universitet i Kiel; han vandt snart en forbundsfælle i sin 
kaldsfælle, professor i dansk sprog og literatur Kristian Flor 
fra København, en søn af norske forældre. De to mænd kunde 
i mange henseender ypperligt udfylde hinanden; Paulsen var 
den lovkyndige, fortrolig med sit hjemlands historie og ejen- 
dommelige politiske udvikling; han skrev udmærket, klart, 
overbevisende og med en varme og en fyndig kraft, som gjorde 
hans skrifter tilgængelige for alle. Flor derimod var en ordets 
mand, livlig, stadig på færde, rig på ideer og planer. Hans 
styrke lå i at sammenknytte og tilknytte; han havde adgang 
til de store, særlig tronfølgeren prins Kristian (VIII), ligesom 
han stod i nært forhold til den grundtvigske kreds og var 



PETER KRISTIAN KOCH. 19 

stærkt påvirket af digterens s}ai på den nordiske folkelighed. 
Det vil være vanskeligt at afgøre, hvem af de to mænd der 
kom til at spille den mest fremtrædende rolle i kampen for 
danskhedens ret; de får da dele æren lige, som jo også til- 
visse deres vilje var lige god. 

På den første slesvigske stænderforsamling fremsatte Nis 
Lorenzen fra Lilholt sit bekendte forslag om at indføre dansk 
rets- og regeringssprog overalt hvor det var kirke- og skole- 
sprog. 

Forslaget fandt en forholdsvis venlig modtagelse, men 
nåede kun til udvalg. Det var den første frugt af Paulsens 
virksomhed, og den efterfulgtes snart af andre; han modtog 
besøg og breve af folk fra Nordslesvig, som på forskeUig måde 
tilkendegav ham deres samstemning. „Men intet", skriver han 
et par år efter, „overbeviste mig mere levende om, at jeg ar- 
bejdede i folkets ånd, end et i December samme år modtaget 
brev fra den mig dengang ganske ubekendte Nissen. Dette 
gav først stødet til en nøjere forbindelse imellem flere af den 
danske sprogsags venner og til en ny virksomhed for dem." 

Paulsen blev af mange anset for en stolt mand, og det 
var han tilvisse, men i ordets ædleste forstand; smålig for- 
fængelighed kendte han ikke til. Trænger dette til bevis, da 
findes det her. Nissen døde et par år efter, som bogbinder i 
Haderslev, andet blev han ikke. Men Kristian Paulsen, der 
var professor i Kiel, betænkte sig ikke på, oflenlig og under 
navn, at kalde ham sin ven og broder. Han meddelte ved 
denne lejlighed det brev, Nissen først havde skrevet til ham, 
og han knyttede hjertelige mindeord til det. „Vel levede vi 
j^erht fra hinanden", skriver han, „i meget forskellige forhold, 
i forskellig livsstiUing; — men i den korte tid, vi kendte hin- 
anden på jorden, forbandt os ét anliggende så nøje, som om 
vi i mange år havde været venner. Et åndeligt broderskab 
fandt sted meUem os; vi hang jo også med lige kærlighed ved 
én fælles moder, vort fødeland Slesvig. Derfor føler jeg trang 

til her at sætte dig et minde, for at dit navn kan nævnes, 

2* 



20 PETER KRISTIAN KOCH. 

når den danske sags og dens redskab „Danevirkes^ historie 
engang skrives." 

Nissen bragte i sin senere brevvexling med Paulsen det 
påtænkte blad på tale, medens han på den anden side ^tadig 
opmuntrede Koch til at fastholde sin plan, og omsider førte 
han de tvende mænd sammen. Mødet fandt sted hos Nis Lo- 
renzen i Lilholt, den 31. Juli 1837, og både Paulsen og Flor 
var her tilstede. Flor fik et mindre fordelagtigt indtryk af 
Koch og turde ikke betro ham udgivelsen; han så sig om 
efter en anden redaktør. Men Koch indgav da kort efter på 
egen hånd et andragende til regeringen på Gottorp om at få 
tilladelse til at udgive et ugeblad på dansk. 

Det var ved denne tid, at ligesom alle spirerne til de 
følgende års bevægelser blev nedlagte. I København henledede 
den 26-årige juridiske kandidat Orla Lehmann ved trykkefri- 
hedsselskabets årsmøde den 4. November 1836 opmærksom- 
heden på danskhedens fortrykte stilling i Sønderjylland, og 
hans veltalende foredrag fandt så stærk genklang trindt om- 
kring i kongeriget, at man senere troede at kunne henføre alt, 
hvad der i de følgende år blev gjort i denne sag, til dette 
første indlæg for den. Paulsen skrev strax efter på selskabets 
opfordring en bog om „Det danske sprog i hertugdømmet 
Slesvig", der spredtes over Danmark i tusender — selskabets 
medlemsantal steg efter Orla Lehmanns tale fra 3 til 5000! 
— den unge, begavede herredsfoged Wimpfen i Flensborg, 
søskendebarn af Paulsens hustru, gav sig i lag med at skrive 
en Sønderjyllands historie, og Koch tegnede et sprogkort over 
hertugdømmet. Begge disse sidste udkom 1839 og bidrog 
såre meget til at styrke den vågnende nationalfølelse; Wimp- 
fens bog var tysk og vistnok særlig beregnet på at modvirke 
den slesvig-holstenske påvirkning i den sydHge halvdel af 
hertugdømmet, Kochs kort havde den dobbelte fortjeneste at 
give et anskueligt billed af det danske sprogs udbredelse og 
forurettelse såvel som at opfriske de oprindelige danske by- 
navne, der hidtil havde været udelukkede fra al literatur, så- 



PETER KRISTIAN KOCH. 21 

vel den danske som den tyske. Man skrev dengang i bøger 
og på kort: Hadersleben, Apenrade, Gravensten o. s. v., indtil 
Koch lod sit danske kort udkomme i Flensborg og for første 
gang lod Sønderjylland fremtraBde som det, det i virkeligheden 
var: et dansk land. Hvad derimod angivelserne om sprog- 
grænsen angår, da fremgik det på en sørgelig måde af dette 
kort, i hvor høj grad det danske sprog var forurettet af en 
dansk konge i et dansk land: kun en tredjedel af dets ind- 
byggere havde rent dansk kirke- og skolesprog, en tiendedel 
havde dansk folkesprog, men enten blandet tysk og dansk 
eller udelukkende tysk kirkesprog, og en syvendedel blandet 
folkesprog, men ligeledes udelukkende tysk kirkesprog. Som 
rets- og regeringssprog brugtes tysk overalt! 

Slesvig-Holstenerne skyndte sig med at komme Koch i 
forkøbet, såsnart det rygtedes, at han arbejdede på et sprog- 
kort; allerede 1838 udkom der et hastværksarbejde af Geerz, 
selvfølgelig tysk i aUe sine bynavne og andre angivelser. Men 
fordelingen af folkesprogene fremtrådte også her på en måde, 
som stod i skærende modstrid med det, som brugtes i kirke 
og skole, og ingen rettænkende Tysker kunde tage det i sin 
hånd uden at indrømme, at der skete befolkningen i Mellem- 
slesvig en stor uret, ved at man berøvede den sit modersmål 
i kirken og i skolen ikke mindre end for retten og i alle 
andre offenlige forhold. 

Imidlertid havde Koch indgivet sit andragende til rege- 
ringen på Gottorp; det blev afslået. Han søgte igen og tog 
selv derned, men fik det venskabelige råd, at passe sin butik 
og lade det andet skøtte sig selv; ansøgningen kom senere 
tilbage med afslag. Den tredje ansøgning var rettet til kongen 
og skreven den 22. December 1837. Flor tog til København 
i julen og leverede den til prins Kristian, der skrev en anbe- 
faling på den og leverede den til kongen. Den 23. Januar 
sendtes den derpå til det tyske kancelli med et kongeligt re- 
skript, i hvilket dette opfordredes til at tage sagen under 
overvejelse. Sagen var nu i gode hænder; thi den daværende 



22 PETER KRISTIAN KOCH. 

kancellipræsident (d. v. s. justits- og kultusminister for hertug- 
dømmernes sager) Otto Moltke havde en levende følelse for 
Sønderjyllands danskhed. Der blev skrevet til regeringen, og 
man fik den oplysning, at Kochs tidligere ansøgninger var 
bleven afslåede, fordi amthuset og magistraten (byrådet) i 
Haderslev ikke tilstrækkelig havde anbefalet ham; nu derimod 
var der ingen ting i vejen. Amtmanden indrømmede, at man 
i Nordslesvig kunde trænge til god dansk folkelæsning; det 
vilde være til nytte og underholdning for edmuen og kunne 
hæve det danske talesprog. Angående Koch tilføjede han, „at 
ansøgeren er ham bekendt som en sat og velsindet mand, der 
aldeles ikke bryder sig om politiske anliggender, som ikke 
vedkommer ham". 

På disse forudsætninger fik han da ved kongelig resolu- 
tion af 13. Marts 1838 tilladelse til at udgive et dansk uge- 
blad, dog uden deri at optage enten politiske efterretninger 
eUer almindelige kundgørelser. Neppe rygtedes det blandt 
Tyskerne, før man alt begyndte felttoget imod den flygtede 
modstander. „Lyna", der ikke forhen havde blandet sig i de 
politiske eller nationale stridigheder, tog pludselig til orde imod 
den adresse til stænderforsamlingen, som var fremlagt i Kochs 
hus og gik ud på at støtte Nis Lorenzens forslag om ind- 
førelsen af dansk retssprog. Pastor Lautrup (præst i Haders- 
lev, født i Tyrstrup ved Kolding!) optrådte med de voldsomste 
beskyldninger imod ophavsmændene til denne adresse, idet han 
påstod, at det var alle og enhver bekendt, at det danske sprog 
aldeles ingen overlast led. Koch svarede i det næste nummer 
på dansk, og 14 dage efter tog også Paulsen, der imidlertid 
havde gæstet Haderslev, til genmæle imod de vrange påstande, 
som var bleven fremsatte i senere indlæg. Det var i be- 
gyndelsen af Maj måned; samtidig skrev Slesvig-Holstenernes 
første mand i Haderslev, den stænderdeputerede Peter Hjort 
Lorenzen, en spydig artikel til et blad i Hamborg, i hvilken 
han søgte at gøre det hele danske foretagende latterligt; der 
fortaltes om Paulsens og Flors møje med at finde en redaktør, 



PETER KRISTIAN KOCH. 23 

Koch blev fremstillet som aldeles uduelig, adressen var usand- 
færdig o. s. V. Udkastet til dette stykke lod forfatteren gå 
omkring til de mest fremragende meningsfæller, der ikke var 
ganske tilfredse med det. Hjort Lorenzen havde alt for tyde- 
ligt ladet det skinne igennem, hvor fortrydelig man var over 
det skete, og at man i det hele tillagde det en umiskendelig 
betydning; han var for ærlig en natur til at lægge skjul på 
sine tanker. Pastor Lautrup vilde derimod have det slået hen 
som aldeles betydningsløst: „Man gør Koch alt for megen ære 
ved at nævne hans navn så ofte; det vil være ham en for- 
nøjelse, at man overhoved tillægger hans blad nogen betyd- 
ning. — De må i det hele bruge mere hånlige, overlegent for- 
agtelige ord, især med hensyn til Koch." — „Koch vil gøre 
sig vigtig*', skrev en anden, „netop derfor må han behandles 
med fortjent ringeagt.« 

Så kom da endelig selve bladet, et lille halvark, „et uge- 
blad for hertugdømmet Slesvig"; men det bar den stolte på- 
skrift: yfDanevirke^. Et liUe digt gjorde rede for navnets 
betydning: det skulde være et virke for de danske, et værn 
„mod vold og overmod", ikke af muld og stene, men „rejst i 
åndens rige". Det endte således: 

„Genrejste Danevirke, 
bliv danske hjerters tolk, 
før åndens sværd med ære 
for Danmarks land og folk: 
I lovens ly og skygge, 
ved broder-enighed 
vi „Danemrke" bygge 
for sandhed, ret og fred.^ 

Det første nummer udkom den 15. Juni (1838) og inde- 
holdt derfor et lille stykke med overskrift: „Den 15. Juni, en 
dansk mindedag", i hvilket der fortaltes om Arkonas indtagelse 
og Danebroges himmelfald på denne dag. Endvidere fandtes 
der en beretning om de første møder i stænderforsamlingen, 
der var trådt sammen kort tid i forvejen; en „erklæring" om, 



24 PETER KRISTIAN KOCH. 

at man ikke vilde arbejde for egenlig politiske formål eller 
begå overgreb overfor den tyske nationalitet i hertugdømmet, 
og endelig en redegørelse og hilsen af redaktøren. Koch be- 
klagede sig heri over, at man i sine domme havde foregrebet 
bladet og tillagt det en betydning, som han ikke kunde ved- 
kende sig. „Snart har man kaldt mig en urostifter og op- 
rørsmand, fordi jeg for mig og mine landsmænd forlanger den 
ret, som alle andre skikkelige folk her i verden har, nemlig 
at vore embedsmænd skal tale til os i landets sprog, enten 
de så mundtlig eller skriftlig har med os at gøre. Snart har 
man kaldt mig servil og absolutist (tilhænger af enevælden), 
fordi jeg trak mig tilbage fra de liberale. Men dels kan disses 
foretagender meget godt undvære min understøttelse, dels kan 
man vel ikke fortænke mig i, at jeg ikke har stor lyst til at 
blande mig med dem, der behandler mig som en landsforræder, 
fordi jeg taler mine forkuede landsmænds sag." Han ender 
denne redegørelse på følgende måde: „Dog ikke alene god og 
retfærdig, men hellig er den sag, til hvilken jeg indvier mit 
„Dåne virke": modersmålets forsvar og folkets oplysning', 
derfor stoler jeg rolig på hans bistand, der kan vise sig mægtig 
i den svage, og idet jeg tænker på, hvor ofte han har givet 
en ringe begyndelse herlig fremgang, hilser jeg i dag for første 
gang „Danevirkes" læsere med et glad hjerte og et frejdigt 
mod." 

^en samme stemning fik sit levende udtryk i det billed, 
som først et par uger efter blev færdigt fra skriftstøberens 
hånd, men fra den tid af prydede bladet; det forestiller solen, 
som kaster sine første stråler over Danevirkes kæmpemur; 
over den lukkede gennemkørsel knejser et højt tårn, fra hvis 
tinde Danebroge udfolder sin dug; på en runesten i forgrunden 
læses ordet: Danmark. 

Allerede i det andet nummer skrev professor Paulsen 
under navn en „Hilsen til Danevirke". ,. Langt over hundrede 
tusende, skriver han, taler endnu dansk (i Sønderjylland), 
uagtet dette er blevet behandlet af det tyske som en fattig 



PETER KRISTIAN KOCH. 25 

usel tjenestekrinde af et højfornemt herskab. Den underirykte 
er endelig kommen til bevidsthed og vil nu bryde fordommens 
og forældede indretningers lænker; denne sag er retfærdig, 
derfor vil Gud stå den bi. Det er ham, der i manges hjerter 
har bevaret den dybe kærlighed til fædrenesproget, har ladet 
dem (inde hverandre hist og her i landet, som er besjælede 
af samme begejstrede følelse, der gør stærk til at overvinde 
alle vanskeligheder og bortrydde de hindringer, som lægges os 
i vejen; og ligesom hine gamle danske med fælles foi*enede 
kræfter opførte Danevirket af jord og sten, således skal nu 
med broderhånd grundvolden lægges til et nyt åndeligt Dane- 
virke. Gid mange bygmestre måtte forene sig med de første, 
for at rejse det fastere og fastere! På dets tinder er ordet 
vort sværd." 

Fristelsen ligger nær at følge „Danevirke" fra blad til 
blad; det er som at følge en skare af unge stridsmænd, der 
drager syngende i kampen, eller som at vandre i en skov i 
deu tidlige morgenstund, når fuglene vågner én efter én, og 
ingen menneskelig magt er i stand til at få dem til at tie, 
fordi deres time er kommen. Man kan læse disse blade side 
op og side ned uden at trættes, hvis man da ellers har øre 
for det rigeste og det bedste, der kan times et folk: at vågne 
op efter mange slægtaldres søvn og dvale og genfinde sig selv, 
sin fortids tanker og sin fremtids mål. Hvor meget vilde 
vor tid ikke kunne lære af hin tids mænd, af den indei nghed, 
hvormed de hengav sig til deres kald, den åbenhed, hvormed 
de vedkendte sig det, og det ridderlige mod, hvormed de fast- 
holdt deres tanke, ubekymret om mange eller få fulgte dem, 
om sejren var nær forhånden eller Qern. Der blev sagt om 
Kristian Paulsen, at aldrig havde en renere sag haft en renere 
forkæmper, og i det hele og store kan disse ord anvendes på 
hele den kreds af mænd, som samledes om „Danevirke". Det 
skulde også snart vise sig, at de dannede en magt, som ingen 
modstand kunde bryde. 

Det varede ikke længe, før det kom til en åben krig 



26 PETER KRISTIAN KOCH. 

mellem Koch og det tyske toneangivende samfund i Haderslev. 
Efterat der var udkommen 7 numre hos Seneberg, erklærede 
denne, at han ikke mere havde tid til at trykke det danske 
blad, og Koch måtte nu henvende sig til den dansksindede 
bogtrykker Kastrup i Flensborg for at få fortsættelsen ud. 
Dette voldte selvfølgelig megen tidsspilde og vilde have af- 
stedkonunet endnu større ulempe, dersom ikke herredsfoged 
Wimpfen i Flensborg, der hørte til bladets navngivne medar- 
bejdere, havde påtaget sig den egenlige redaktion. Imidlertid 
skrev Koch en ansøgning til kongen om at få tilladelse til 
selv at trykke sit blad, og ved majestætens personlige mellem- 
komst tilstodes det ham ved resolution af 2. April 1839. 
Derimod negtedes der ham tilladelse til at optage kundgørelser, 
idet Seneberg skyndsomst havde lovet at lade sit blad udgå 
både med et dansk og et tysk nummer hver uge. Byrådet i 
Haderslev benyttede lejligheden til at klage over, at Koch ikke 
efter løfte havde brugt sit blad til oplysende læsning, men til 
„unyttige og forargelige stridigheder**; dets gode råd om at 
foreholde ham dette brugte kancelliet dog ikke. 

Men vi må gå hen over de første års kampe og nøjes 
med at nævne de to store sejre, den danske sag vandt, så at 
sige i sit første tilløb. Den første var indførelsen af dansk i 
alle ofPenlige forhold, så langt som det var kirke- og skole- 
sprog; det skete ved reskript af kong Kristian VIII, udstedt 
den 14. Maj 1840. Den anden var Hjort Lorenzens overgang 
til det nationale parti og den derved dannede forbindelse med 
de såkaldte „liberale**, dem der særlig lagde vægt på at kæmpe 
for friere statsformer. Med Hjort Lorenzens tilslutning vandt 
den danske sag uberegneligt, og der er ingen tvivl om, at jo 
„Danevirke** havde broderparten af æren for den. Hjort Lo- 
renzen var en mand med et fyrigt, ofte lidenskabeligt sind, 
begejstret for den engelske parlamentsregering og den norske 
forfatning, en ^ende af al slags aristokrati og al ufrihed. Han 
havde med stor iver sluttet sig til det slesvig-holstenske parti 
som det, der vilde tilbageføre hertugdømmernes tidligere for- 



PETER KRISTIAN KOCH. 27 

fatning, medens han frygtede en tilslutning til kongeriget, hvis 
stænder 1660 frivillig havde opgivet al deltagelse i lovgiv- 
ningen. Hans harme over den danske bevægelse, der stadig 
pegede over mod kongeriget og holdt på kongens personlige 
magt som det eneste værn imod de tyske regeringsmænd, 
kom derfor stærkt til orde i den første tid; han var blandt 
dem, som med størst lidenskab søgte at bandlyse ordet „ Sønder- 
jylland" og alt hvad dermed stod i forbindelse. 

Men „Danevirkes" fremkomst og den hjemlige tone, som 
her kom til orde, det simple og klare i dets fordringer, kunde 
ikke længe forfejle sit indtryk på en så rettænkende mand; 
han stemte alt 1838 for forslaget om dansk retssprog og kom 
derved i en endnu skarpere modsætning til hertugen af Av- 
gustenborg, end han alt forhen havde været. Den brevvex- 
ling, hvori han stod med Orla Lehmann, blev altid livligere, 
han begyndte at øjne en mulighed for en fri forfatning i Dan- 
mark, til samme tid som udsigterne blev stadig ringere for 
Holstens vedkommende, der hindredes af sit forhold til det 
tvske forbund. 

Hjort Lorenzen stod ikke alene, han var byens stænder- 
deputeret og mange var stærkt påvirkede af ham; hans kontor 
var samlingsplads også for omegnens politikere, blandt hvilke 
den unge bonde Lavrids Skau fra Sommersted uden sammen- 
ligning var den betydeligste. Omslaget i hans opfattelse af 
forholdene mærkedes derfor snart og havde vidtgående følger. 
Det blev sagt Koch, at han havde udtalt sig med stor bitter- 
hed om de tyske partiførere, særlig hertugen, som var dansk- 
hedens værste Qende; han gik derfor en dag til ham og blev 
meget venlig modtagen, skønt de ikke hidtil havde hilst hin- 
anden på gaden. Fra den tid af kom de jævnlig sammen, 
dels på deres spasereture, dels i Kochs hjem, og Hjort Lorenzen 
forberedte nu sit oifenlige brud med de tidligere forbundsfæller. 
Dette foretoges den 14. Avgust 1840, idet han ved en offenlig 
erklæring nedlagde sit mandat som deputeret for Haderslev; 
året efter lykkedes det at f& ham valgt i Sønderborg. 



28 PETER KRISTIAN KOCH. 

Omgangen med Hjort Lorenzen havde en såre heldig ind- 
flydelse på Koch, som aldrig havde haft den lykke daglig at 
kunne udtale sig for og modtage råd og oplysninger af en mand 
med hans ualmindelige dannelse; hans studerede venner syd 
på kunde i reglen kun ved breve holde forbindelsen med ham 
vedlige. Havde Koch med sit jævne folkelige sind og sin 
brændende nidkærhed påvirket den højt dannede mand i na- 
tional retning, så åbnede Hjort Lorenzen hans øjne for nud- 
vendigheden af at efterstræbe en anden regeringsform, hvis 
man vilde give det, man stræbte efter, nogen varighed og sikker- 
hed. Fra dette øjeblik af blev tonen i „Dåne virke" dristigere, 
polemiken mere almindelig også på det politiske område. De 
talrige bladartikler, som Hjort Lorenzen stadig havde følt trang 
til at skrive og som forhen var gåede til tyske blade, kom nu 
i „Danevirke" og bidrog til at gøre det mere alsidigt; kredsen 
af dets læsere blev altid større, og altid flere begavede og 
indflydelsesrige mænd sluttede sig til førerne i Haderslev. 

Den begyndte kamp havde imidlertid alt for dybe rødder 
i Sønderjyllands hele fortid til at den. ikke skulde have ført 
til altid voldsommere sammenstød. Den 24. Marts 1842 
vandt det tyske parti den sejr, som mere end noget andet 
muliggjorde oprøret på 6 årsdagen efter, idet kongen ud- 
nævnte prinsen af Avgustenborg (i reglen opnævnt efter sit 
gods Nør i Sydslesvig), hertugens yngre broder, til statholder 
i begge hertugdømmer og formand for regeringen på Gottorp 
såvel som til kommanderende general i begge hertugdømmer. 
De danske kunde nu ikke mere vente noget fra regeringen, 
thi kong Kristian VIII var alt for svag til at gøre sine per- 
sonlige anskuelser gældende, og det tyske kancelli fik samtidig 
en ny sies vig-holstensk præsident. Men i den følgende træng- 
selstid voksede deres mod og sammenhold i samme forhold 
som trykket ovenfra, og 4 år efter måtte kongen atter skifte 
system og slå ind på en dansk politik, som førte til et fuld- 
stændigt brud med Avgustenborgerne. 

Det er betegnende for den ånd, som herskede i Nord- 



PETER KRISTIAN KOCH. 29 

slesvig, at man ikke afventede de mægtige ilenders angreb, 
men selv gjorde det første udfald. Den 15. Oktober 1842 
skrev Kristian Paulsen en alvorlig advarsel i „Danevirke"; 
han så på fædrelandets fremtid med et mørkt blik og fandt 
kun en trøst i den betragtning, at hvad der end blev af 
„kongeriget^ og „hertugdømmet^, så vilde dog det danske 
folk blive tilbage „som gren af den store skandinaviske 
stamme", og „et folk, som vil leve og dø for sin folkelighed, 
lader Gud ikke synke". 

En måned efter, fredagen ^en 11. November, var det 
Peter Hjort Lorenzen talte dansk i stænderforsamlingen. Det 
var efter aftale med Koch, og det kom ved en tilfældig anled- 
ning; men hele den storm, som i den anledning rejstes mod 
ham, tørnede af på hans mandige ro og stolte selvbeherskelse. 
Der var bleven talt så meget om modersmålets sag og der 
var udstødt så mange trusler fra tysk side, medens der tillige 
var givet så mange forsikringer om, at ingen tænkte på at 
krænke det danske indenfor sine enemærker, at det var over- 
ordenlig velgørende således midt i den tyske fremgangs høj- 
vande at stilles overfor „kendsgerningens majestæt". Her var 
ikke fremsat et andragende, der kunde afslås, men der var 
talt dansk; forsamUngen vilde ikke anerkende Lorenzens ret 
til det, men det var umuligt at komme til en offenlig forhand- 
ling med ham derom, thi „han vedblev at tale dansk". 

Strax efter dette brud var Koch på færde med en ny 
plan, der skulde forurolige modstanderne fra en anden side; 
han vilde danne en stor forening under navnet „Cimbria" (Jyl- 
land), der under kongens eller kronprinsens beskyttelse skulde 
have til formål at værne om det danske sprog og fædrelandets 
dyrebareste anliggender. Opfordringen til at indtræde i denne 
forening lod han trykke i Berlings bogtrykkeri i København; 
men denne forsigtighed forfejlede sin hensigt, da den her faldt 
i hænderne på Reiersen og fra ham vandrede til det danske 
kancelli, derfra videre til det tyske, fremdeles til regeringen 
på Gottorp og til amtmanden og borgmesteren i Haderslev. 



30 PETER KRISTIAN KOCH. 

Selvfølgelig udkom opfordringen altså ikke, og den er nu kun 
bekendt af kancelliets akter. Men den er ikke uden historisk 
betydning, dels fordi den viser, at Koch er den første ophavs- 
mand til den „slesvigske forening*', hvis betydning blev så 
stor i den følgende tid, dels fordi den sætter denne i umiddel- 
bar forbindelse med Hjort Lorenzens danske tale i stænder- 
salen, medens begge vistnok har deres fælles grund i Paulsens 
tungsindige og indtrængende ord i „Danevirke". Kochs op- 
fordring bærer aldeles præg af at være skreven af ham selv, 
den blander temmelig forskellige ting sammen og er vidtløf- 
tigere end det ved slige lejligheder er ønskeligt. Men der 
forekommer i den følgende udtalelse, som de senere tider på 
en forfærdelig måde har gjort til sandhed: 

„Vort fædreland har mistet sit broderland Norge; at løs- 
rive det andet broder- eller søsterland, hertugdømmerne, er 
den hensigt, som et parti hos os mere og mere lægger for 
dagen. Lykkes denne plan, da bortrives vi ad en strøm af 
fremmede forhold, under hvilke vi få danske vil være som 
solgte og givne til pris for den skæbne, der rammer ethvert 
af fremmede overvundet og undertrykt folk." 

I julen blev Koch afhørt af borgmesteren og fik pålæg 
om at afholde sig fra slige foretagender; men tanken kom 
kort efter op igen. Tirsdagen den 21. Februar (1843) holdtes 
der i Sommersted kro et gilde for de danske stænderdeputerede, 
som nu havde tilendebragt deres felttog. Man havde ikke 
været istand til at opdrive et tilstrækkelig stort lokale i 
Haderslev, da embedsmændenes magt var stor nok til at for- 
hindre de få, som ejede et, i at modtage de danske gæster; 
værten i Sommersted, et par mil fra staden, havde da ned- 
brudt skillevæggene i sit hus og således dannet en tilstræk- 
kelig stor sal til den talrige forsamling. Det var det første 
politiske gilde blandt de danske Sønderjyder, stemningen var 
fortrinlig. Men da man så ud på natten vilde bryde op, viste 
det sig, at der var falden så bøj sne, at det for de fleste 
vilde blive vanskeligt at nå hjem; de blev da sammen til 



PETER KRISTIAN KOCH. 31 

morgenstunden, således at flokken dog stadig blev mindre. 
Her var det, at tanken om at danne en forening atter frem- 
sattes og fandt tilslutning, skønt man ikke overså de store 
vanskeligheder ved dens iværksættelse. En anden tilkende- 
givelse skulde da også gå forud for den, for ligesom at prøve 
stemningen, både blandt bønder og embedsmænd, det var en 
folkefest på Skamlingsbanke til minde om „ sprogreskriptet ^, 
afgørelsen af sprogsagen i 1840. Tanken herom skyldtes 
mølleren Staal fra Torning mølle; han meddelte en del af de 
tilstedeværende, der i nattens løb samlede sig i mindre kredse, 
at toppen af Skamlingsbanke, hvorfra der var en ualmindelig 
vid udsigt til alle sider, dybt ned i Sønderjylland, over Fyn 
og Nørrejylland med de omkringliggende farvande, var at få 
til købs, og han foreslog, at nogle mænd skulde forene sig 
om at købe den til afholdelse af folkefester. Tanken blev 
strax greben med stor iver, og de tilstedeværende tegnede 
sig for så store bidrag, at udførelsen var sikret. 

Festen på Skamling holdtes den 18. Maj 1843 og blev 
af stor betydning for den danske sag; her samledes mænd fra 
kongeriget med Sønderjyderne for at slutte det fostbroderlag, 
der med Guds hjælp aldrig skal blive brudt. Den køben- 
havnske stænderdeputerede Drevsen overrakte her sin sønder- 
jydske kaldsfælle Hjort Lorenzen det bekendte sølv-drikkehorn 
med den indholdsrige indskrift fra stændertidenden: „Han talte 
dansk og vedblev at tale dansk '^. 

Godt tre uger efter, den 12. Juni, stiftedes derpå den 
„slesvigske forening^; således kaldte den sig for ikke i navnet 
at sige mere end højst nødvendigt. Den bestod efter aftale 
kun af bønder, 25 gårdmænd havde mod til at gøre begyn- 
delsen. Til formand valgtes Hans Nissen i Hammelev, til 
sekretær Lavrids Skau i Sommersted, den sidste blev som be- 
kendt dens egenlige leder. Da noget senere kancelliet lod 
forespørge hos amtmanden, om hvad der egenlig lå til grund 
for denne forenings dannelse, oplyste han som sin mening, at 
den var opstået af de møder, som forhen jævnlig holdtes i 



32 PETER KRISTIAN KOCH. 

huset hos Koch såvel som hos Hjort Lorenzen og hans 
svoger Schrøder. Han kunde ikke tænke sig, at de to bønder 
kunde være andet end skalkeskjul for de sande ledere, og han 
oplyser i den anledning, at professor Flor gentagne gauge 
var optrådt ved foreningens møder for at holde taler til bøn- 
derne. 

Dette forholdt sig ganske rigtigt, og det kan vistnok 
siges, at fra nu af var det Flor, som blev den mest frem- 
ti*ædende bannerfører, ved siden af de nordslesvigske fædre- 
landsvenner. Man kunde måske i det hele sige, at det var 
Paulsen, som vakte borgerstanden, Flor, som påvirkede bøn- 
derne; Paulsen anførte sine landsmænd til at værne om deres 
ret, Flor viste dem vejen til at arbejde videre i tilegnelsen af 
modersmålet og det åndelige samliv med det danske folk. 
Man kommer til at tænke på de to store reformatorer, Morten 
Luther og Filip Melankton, om hvem det blev sagt, at den 
første ryddede vej og sti, nedslog hassel og tjørn på den 
store folkemark, men „mester Filip kommer sagtmodig bag- 
efter og sår den gode sæd". 

I den slesvigske forenings møde den 14. Avgust (hver af 
disse dage er jo en betydningsfuld mærkedag) fremsatte Flor 
tanken om at oprette en dansk folkehøjskole. Hans tale blev 
trykt i „Dåne virke" og er et mesterstykke af jævn, indtræn- 
gende veltalenhed. Når engang højskolerne vil holde hun- 
dredårsfest, bør de vælge denne dag dertil. Han påviste, hvor 
fremtrædende den mangel på oplysning og færdighed i at ud- 
trykke sine tanker, som bønderne led under, havde vist sig i 
stændersalen og ved de offeiilige forhandlinger, de dannede 
kom her i virkeligheden til at afgøre alt hvad der havde nogen 
betydning, fordi det var umuligt at hamle op med dem. Men 
det vilde være forfejlet, om man deraf vilde drage den slut- 
ning, at hver bonde skulde se at tilegne sig så meget af den 
dannelse, der vandtes ad videnskabelig vej, som han kunde 
overkomme, han vilde derved kun blive en ubehagelig mellem- 
ting mellem almuesmanden og den studerede. Der måtte 



PETER KRISTIAN KOCH. 33 

tænkes på en særlig uddannelse af de evner, og en meddelelse 
af de kundskaber, der har betydning for livet, for bondens 
liv i sit hjem og i samfundet, i sin daglige gerning og i sit 
forhold til fædrelandet. Der skulde derfor på en folkehøjskole 
undervises i og samtales om de borgerlige forhold, historie og 
literatur, og hvad der af naturkundskaber havde værd for livet 
og sindet skulde ikke forsømmes. Men hvad alt det enkelte 
angik, da måtte erfaringen vise vej og selve skolen prøve og 
finde sig til rette. — 

Vi har hermed angivet de veje, ad hvilke den folkelige 
bevægelse i Nordslesvig for fremtiden stræbte at nå sit mål; 
de hindringer, den mødte, og de kampe, den bestod, er det 
ikke her stedet at komme nærmere ind på. „Dåne virke '^ 
voxede i omfang og udkom to, senere tre gange om ugen, 
medens det fik en forbundsfælle i Fischers ugeblad i Åbenrå 
og den på tysk skrevne tidende i Flensborg; den slesvigske 
forening fik hundreder af medlemmer og blev en magt i her- 
tugdømmet; Skamlingsbanken blev skueplads for festligheder, 
til hvilke tusender fra kongeriget, deriblandt alle den folkelige 
sags stormænd, indfandt sig; højskolen rejstes i Rødding, og 
Flor nedlagde sit embed i Kiel for at forestå den. Uden den 
tilbørlige modstand fra regeringens og embedsmændenes side 
vilde det sikkert ikke være kommen så vidt i så kort en tid; 
denne modstand må derfor ikke anses for en ulykke og et 
tungt kors for hin tid, den blev i virkeligheden en mægtig 
drivfjeder til det gode; vi danske er ikke af naturen så virk- 
somme og så udholdende, at vi kan undvære nogen tvang og 
trang, når det skal blive til noget rigtigt. 

Men hermed har vi da tillige nået målet for disse minde- 
ord. Vi har set, hvor betydningsfuldt et led P. K. Koch var 
i den kreds af mænd, som lagde ryg til i de første dage, ja 
fira den første dag striden begyndte „for sønden å i Jylland". 
At følge en redaktør på hans vej gennem åringers arbejde er 
uoverkommeligt, når man ikke samtidig vil skrive hele tidens 
historie. Det må være nok at tilføje, hvad vel de fleste véd 

A. O. Jørgensen: Afhandl. IV. 3 



34 PETER KRISTIAN KOCH 

i forvejen, at han under oprøret måtte forlade sit hjem, hvor- 
fra han dog medtog en del af trykkeriet, så han kunde 
fortsætte udgivelsen af „Danevirke" udenfor Sønderjyllands 
grænser, og at han senere tog fat igen i Haderslev, såsnart 
det blev muligt for ham at vende tilbage dertil. „Lyna" var 
alt før krigen kommen i hans hænder, da det ikke kunde 
holde sig oppe imod „Danevirke^; efter krigen ombyttede han 
det med „Budstikken", som pastor Bojsen, der var bleven 
præst i Sønderjylland, kom til at redigere. 

Men få år efter trak Koch sig tilbage fra hele sin virk- 
somhed; som så mange andre af den danske sags forkæmpere 
følte han sig ikke helt tilfredsstillet ved den måde, hvorpå 
regeringen troede at burde stille sig overfor Sønderjyderne, 
medens han på den anden side anså det for uforsvarligt at 
rejse en opposition imod den, medens kampen var så hård 
længere sydpå. Han forlod derfor i året 1856 Haderslev og 
boede fra den tid af i København, indtil sin død den 2. No- 
vember 1880. 

Koch blev, som foran fremhævet, efterhånden en mand 
med mange kundskaber; han havde tiden til sin rådighed og 
han forstod at bruge den vel. Og dog lykkedes det ham 
aldrig at forvinde følgerne af en forsømt barndom og den fuld- 
stændige mangel på vejledning i ungdommen. Han havde 
aldrig ved grundigt og sammenhængende arbejde gjort sig 
til fuldstændig herre på noget enkelt område, så han herfra 
kunde hente en målestok for bedømmelsen af alle andre til- 
svarende områder. Deraf må vistnok det urolige og springende 
i hans foretagender for en stor del forklares. Han har selv 
engang i „Danevirke" givet et smukt, man kunde kalde det 
rørende, forsvar for denne mangel i sin udvikling. Det var i 
året 1846 hændtes ham, at han i tyske blade fandt oversæt- 
telser af Andersens eventyr, uden at han anede at originalen 
var dansk, og de tiltalte ham i så høj grad, at han oversatte 
dem i sit blad. „Flyveposten" i København fik fat i ham og 



PETER KRISTIAN KOCH. 35 

kaldte det „en grov prostitution^ (selvbeskæmmelse) for ham 
at vaere uvidende om Andersens forfattervirksomhed. Koch 
indrømmede åbent, at han aldrig havde læst noget af denne 
forfiatter, men mente at hans angriber havde en ikke mindre 
sårlig hud. „Skal jeg kende den hele danske literatur, så 
skal „Flyvepostens'' redaktør vide nøje besked med de sles- 
vigske, som oftest miserable (ynkelige) åndelige kår. Vi higer 
mod lyset, uden endnu at have kunnet nå dets rette regioner 
(egne); han svæver i dem; han sidder ved de forenede ud- 
spring af den danske literaturs kilde i København, hvor endog 
den indolente (ligegyldige) nødes til at nyde enhver literær 
nyhed, fordi den påtrænger sig ham som den luft, han lever 
i og indånder. Jeg fødtes, opdroges og lever i en udkant af 
landet, hvor man indtil for kort siden havde alt, kun ingen 
bøger, hvor midler og lejlighed kun sjelden tillader nogen at 
læse en bog. Det var vi^t ubilligt af hønen og katten i An- 
dersens eventyr at forlange, at fordi den ene kunde lægge æg 
og den anden „spinde", så skulde den stakkels ulykkelige 
ælling gøre det samme. Skønt man nu med vished kan 
antage, at „Flyvepostens" redaktør har læst eventyret om æl- 
lingen, så er det dog vist, at han ikke har tilegnet sig sammes 
skønne moral, thi ellers havde han ikke begået samme synd 
som hønen og katten. — Vi (Slesvigere) fandt den, som fattige 
finder en frugt i skoven; men ikke ventede jeg, at nogen vilde 
spotte over vor fattigdom." 

Med Koch blev den sidste af de mænd lagt i graven, 
som for 42 år siden grundlagde det nye Danevirke „i åndens 
rige". Han var, som der blev sagt ved hans kiste, den sidste 
mand af sin slægt. Den sidste mand af en adelig slægt — 
og hvo vilde negte, at denne slægt var adelig? — fik dens 
skjoldemærke med sig i graven. Det kan ikke ske her, „thi 
i skjoldet springer løver og hjerter står i brand"; det bæres 
alt forlængst af en ny slægt og det skal med Guds hjælp gå 

i arv fra mand til mand, også syd for åen, indtil dagenes 

3* 



36 PETER KRISTIAN KOCH. 

ende. Det skal gentages ved Kochs grav, hvad Paulsen skrev 
i „Dåne virke", da Wimpfen var død strax efter at have til- 
endebragt sin Sønderjyllands historie (1839): „Om end alle vi, 
der først have grebet til våben for den danske sag, skulde 
segne, så skal denne dog ikke hendø med os. Thi nye kæm- 
pere, som vi allerede øjne, ville rykke ind i rækkerne!" 



FREDRIK BARFOD, 

født den 7. April 1811. 
(1881.) 

[Dfwak FoUceblad 7. April 1881, Nr. 87, S. 161-63] 



JVlan hører ikke sjelden mænd i deres bedste år udbryde 
ved sjnei af deres egne eller venners halvvoxne børn, at 
man først ret føler, man bliver gammel, ved at se ungdommen 
voxe op og spredes for alle vinde. Vi yngre kunde omvendt 
fristes til at sige, at vi mærker, vi ikke mere kan være unge, 
når vi pludselig opdager, at de mænd, som i vor barndom 
stod i deres fulde kraft, nærmer sig oldingealderen. Således 
med den hædersmand, som netop i dag fylder „støvets år". 

At give en levnedstegning af Fredrik Barfod i hans egen 
ånd, det kan kun han selv gøre. Blot et blik i det danske 
forfatterlexikon er tilstrækkeligt til at sige enhver, at skal 
dette altsammen sættes i sit rette lys og denne mangfoldighed 
af boglige sysler, der som oftest er gået hånd i hånd med 
sysler og ombud i det borgerlige liv, bringes i sin rette sam- 
menhæng, så må der en mand til at gøre det med Barfods 
hukommelse og tålmodighed, med hans kundskab til samtiden 
og hans uforandrede syn på dens formål, dens sejre og dens 
nederlag. 

Det vilde blive en hel bog; men det er et spørgsmål, 



38 FREDRIK BARFOD. 

om den nu vilde finde sine rette læsere. Vi er for nær på 
hin tid til ret at kunne dvæle ved dens enkeltheder uden 
stadig at forstyrres af nutiden og dens dels så forandrede, 
dels, som det i mange øjeblikke kan synes, så håbløst ufor- 
andrede præg. Vi må længere bort for at kunne se denne 
skov som skov; endnu ser vi bare træer. 

Der er noget i Fredrik Barfods sidst udgivne skrifter, der 
ligesom fremkalder denne tanke hos læseren, fordi man føler, 
at den næres af forfatteren. Der er af og til en ejendommehg 
vemod i hans ord, som om han talte til en slægt, der ikke 
mere forstod ham, eller dog ikke mere vilde lytte til hans ord 
på samme måde, som en tidligere har gjort. Enhver, som 
kender forfatteren personlig, vil have fået dette indtryk stad- 
fæstet. 

Dette kan dog kun være et øjeblikkeligt mismod, der vel 
træffer enhver forfatter, som har havt sit hjerte og hele sin 
personlighed med i sin gerning. Vi véd jo alle, at slægten 
er som børnene, der ikke tænker på at takke for mad, uden 
de bliver mindede derom, og dog vilde blive højlig forbavsede, 
om nogen derfor vilde tiltro dem et utaknemligt sind. 

Imidlertid, denne dag bør dog ikke gå forbi, uden at der 
sendes Barfod en hjertelig hilsen og tak fra den slægt, i hvis 
barndoms- og ungdomsminder han indtager en så smuk plads. 
Mangen anden kan i den henseende vistnok aflægge et fyl- 
digere vidnesbyrd end netop jeg, der noget senere end vel nok 
de fleste lærte „Fortællingerne" at kende og i flere henseender 
stod på et andet stade end deres forfatter; men der ligger da 
også til gengæld i min fulde tilslutning til den tak, som ydes 
ham, et vidnesbyrd om, at det ikke er fra en enkelt kreds, 
men fra meget forskellige hold, at man er enig i at betragte 
hans virksomhed som betydningsfuld og frugtbringende. 

Der er i Fredrik Barfods forfatterskab to værker, der for 
mig altid har stået som lige vigtige, lige betegnende for hans 
personlighed og væsenlig hørende sammen for at danne et på- 
lideligt billed af manden; det ene af disse er selvfølgelig 



FKEDRIK BARFOD. 39 

^Fortællingerne^, det andet Qerdingårsskriftet n Brage og Idun^. 
Alle kender det første, medens vistnok kun få af den yngre 
slægt har læst det sidste, — det er jo tidsskrifternes sædvan- 
lige skæbne. 

„Brage og Idun" og „Fortællingerne" svarer til tiden fe 
og tiden efter 1848; der ligger to ting imellem dem: kampen 
med Tyskland for at hævde det danske folks uafhængighed, 
og rigsforfatningens omdannelse fra kongevælde til folkefrihed. 
Dette mellemliggende har sat dybe spor i „Fortællingerne", som 
ikke kendes i tidsskriftet; om end Brage og Idun ingenlunde 
her er udstødte af mindernes Valhal, så bærer dog både 
harpen og æbleskålen Thors hammermærke. 

„Brage og Idun" tilhørte en fredelig alder; på titelbilledet 
ser man de blide guddomme hvilende på sletten i ly af rune- 
stene, Odin og hans vise ravne klæder kongesædet over dem; 
kun i randtegningen ses kampene med Midgårdsormen og den 
grådige ulv som fjerne fremtidsvarsler. Tidsskriftet har også 
et fredeligt indhold, det er rigdommens og frugtbarhedens 
Frodefred, som hviler over det. 

Tanken om at udgive et fælles-nordisk tidsskrift lå den- 
gang ligesom i luften; den udtaltes næsten samtidig af flere, 
men det var Barfod forbeholdt at føre den ud i livet. En 
række af de mest fremragende forfattere kom den unge ube- 
kendte mand imøde. „De første, jeg spurgte til råds", for- 
tæller han i sin første fortale, „var Øhlenschlæger og Grundt- 
vig, og hos begge fandt jeg en levende interesse for fore- 
tagendet. Grundtvig satte mig i forbindelse med Ingemann, 
og Øhlenschlæger med Hauch, og også disse to ædlinger kom 
mig imøde med hjertelig velvilje, Hauch med det begejstrede 
udbrud: Jeg vilde anse mig uværdig til navn af dansk digter, 
hvis jeg ikke efter evne bidrog til Deres plans fremme. Ved 
Ingemann bragtes jeg strax i forbindelse med Atterbom og 
Beskow, og derpå gennem Atterbom med Geijer — ". 

Det var i sommeren 1836; først halvtredje år efter udgik 
det første hefte, godt to år efter kom det niende og sidste. Det 



40 FREDRIK BARFOD. 

samlede sidetal løb neppe op til 3000: „et tidsskrift^, kaldte 
udgiveren det senere, „som strax fandt en stor mængde 
købere trindt i Norden, hvis antal desuden hurtig voxede, og 
som dog måtte standse midt i sit femte bind, fordi det blev 
niig økonomisk umuligt at fortsætte det.^ 

Et mærkeligt vidnesbyrd om det standpunkt, hvorpå den 
danske boghandel stod for kun 40 år tilbage i tiden! Det er 
vistnok et stort spørgsmål, om nogensinde før eller siden et 
nordisk tidsskrift har havt en lignende række forfattere at op- 
vise som dette, og det er et ligeså stort spørgsmål, om noget 
andet tidspunkt i national henseende kan sættes ved siden af 
dette, da de første stærke frihedsrørelser gik gennem det danske 
folk, medens danskheden i Sønderjylland vågnede af århun- 
dreders dvale. Således som forholdene dengang var, blev 
„Brage og Idun" kun et forsøg, en due udsendt fra arken 
over den store vandflod, som havde bedækket Nordens fælles 
fortidsminder med glemsel. Men det var en due, som vendte 
tilbage med oljebladet. 

Det var ikke blot løfter, de store forfattere var villige til 
at give, de indfriede dem virkelig; og det var ikke ubetydelige 
småting, de lod falde af til tidsskriftet, som det så ofte er 
tilfældet, det var værdifulde bidrag, og mangt et berømt digt, 
mangen en mindeværdig afhandling så her lyset for første 
gang. Af danske digtere træffer vi Øhlenschlæger, Grundtvig, 
Heiberg, Hauch, Winther, Blicher, Ploug og Ingemann, for- 
uden enkelte sange af andre mænd. Af Hauch finder vi de 
to ypperlige digte: „Sløret" og „Gustav Adolf"; af Grundtvig: 
„Moders navn er en himmelsk lyd", „Kongehånd og folke- 
stemme", „Er lyset for de lærde blot"; af Blicher: „Søren 
Kanne"; af Ploug: „Til Jylland" og „Dronning Mathilde"; af 
Holst: „Når mit øje er lukt"; af Barfod: „I Dybet hamrede 
de travle dværge", o. s. v. Af forfattere i ubunden stil op- 
trådte H. K. Ørsted (en samtale af „Anden i naturen"). 
Brøndsted, H. N, Clausen, P. K. Kierkegaard, Grundtvig, K. 



FREDRIK BARFOD. 41 

Paludan-Mflller, K. Flor, Fr. Barfod, Fr. Hammerich, Blicher 
(„Digterbilled"), Prof. Paulsen („En Slesvigers røst") o. s. v. 

Vore nordiske frænder holdt sig heller ikke hjemme. Af 
Nordmænd optrådte digterne Welhaven, Wergeland og A. Munch, 
og den senere mangeårige statsminister Stang, der her optrådte 
for „statsradernes deltagelse i stortingets forhandlinger". Af 
Svenskere meder vi Atterbom („Fågel blå"), Strandberg, Adler- 
sparre, Wieselgren, Agardh, Geijer og Cronholm. Lénstrøm 
gav en udsigt over „Finnernes poesi" der først åbnede denne 
rige verden for danske læsere. 

Det er dog langt fra, at tidsskriftet ved denne mangfol- 
dighed af fremragende og vidt forskellige forfattere har fået 
præg af noget spredt og sammenbragt, tværtimod; udgiverens 
selvstændige personlighed træder stærkt frem, og den kreds, 
han nærmest tilhører, giver det i mange måder sit præg. Fr. 
Barfod stiftede samtidig med denne literære virksomhed det 
„Danske samfund", som endnu består i København, og det er 
bekendt nok, hvor meget det i en række år bidrog til at samle 
Grundtvigs venner til en fast sluttet kreds. „Brage og Idun" 
var i begyndelsen så at sige dette samfunds „organ"; Grundt- 
vig, som var dets formand, meddelte her sine taler, der danner 
en række ypperlige indlæg for hans betragtning af samfundet, 
folkelivet og oplysningssagen, og det var her, han fremsatte 
sin bekendte afhandling om „Nordens videnskabelige forening^, 
som senere provsten Wieselgren fra svensk side besvarede. 
Barfod selv, og med ham især Fr. Hammerich, var den, som 
særlig i sine fortaler, afhandlinger og digte gav den fælles-^ 
nordiske fædrelandsfølelse sit udtryk. Nordens folkelige enhed, 
uden hensyn til den politiske adskillelse, var hos Barfod gen- 
stand for et sandt sværmeri. Han taler om den med for- 
elskelsens, stundom så at sige med lidenskabens heftighed. 
„Jeg tænkte tidlig og silde på Norden", siger han i sin første 
fortale, „og de saligste timer, jeg levede, var dem, i hvilke 
det hele Norden stod for mig som en så lykkelig, yndig og 
herlig enhed, at enhver tanke, enhver følelse og stræben var 



42 FREDRIK BARFOD. 

fæUes fra Ejderen indtil Vardø, fra Nevastrømmen indtil Stat — ". 
Og i våren 1840 skrev han den ypperlige sang: „I dybet 
hamrede de travle dværge", der bryder staven over Kalmar- 
foreningen, til samme tid som den varsler Nordens enhed, og- 
så i politisk henseende, i de bekendte linjer: 

„Tredelt er Nordens stamme, 
men roden er kun én, 
og kronens løvtag samler 
igen hver stammens gren I" — 

Kong Kristian den ottendes regeringstid, og endnu mere 
den tid som fulgte på, gjorde så at sige alle mennesker til 
politikere, og også Barfod blev politiker. Han var medlem al 
den grundlovgivende rigsforsamling — (dens venstre) — og 
han skrev kort efter sine „Fortællinger af fædrelandets historie". 

Begge dele kan godt nævnes i samme åndedræt; thi de 
var bårne af samme ånd, „ånden fra 48". Man kan komme 
ind i politiken ad to forskellige veje. Enten kan man få øjet 
åbnet for det offenlige livs krav, for frihedens betydning i det 
enkelte og hele, eller man kan blive klar over fædrelandets 
stilling, de farer som truer det, den opgave der af forsynet er 
tildelt det. I første tilfælde vil forfatningen og lovgivningen 
blive hovedmålet for ens bestræbelser, og man vil være til- 
bøjelig til at arbejde sammen med frihedsmændene i andre 
lande, uden hensyn til hvad der ellers kan være folk imellem. 
I sidste tilfælde derimod vil folkets selvstændige udvikling og 
dets sammenhæng med sin historie være det alt overvejende 
hrnsyn, og det vil være lettere at mødes med „politiske" end 
med nationale modstandere. 

Vi har havt og har ikke så få mænd af den første ret- 
ning; Fredrik Barfod tilhører med hele sin personlighed den 
anden. 

Og på samme måde forholder det sig med hans historie- 
skrivning. Også til denne kan man komme ad to veje. Det 
er det videnskabelige emne, som kan fængsle en, den stille 



FREDRIK BARFOD. 43 

syslen med overleveringen, hvis bearbejdelse kræver tålmod og 
skarpsindighed; — det er da mere tilfældigt, at det netop er 
historien, som er dens genstand, måske endnu mere tilfældigt, 
at det er fædrelandets historie; den ene videnskab rækker den 
anden hånden, det ene folk slutter sig til det andet. Men det 
kan også være følelsen for fædrelandets lyst og nød, som gør 
historikeren til det han er, erkendelsen af, at det folk, han til* 
hører, trænger til at se sig selv i spejl i sin fortid, trangen 
til selv at fordybe sig i dets historie for at lære det at kende, 
således som man ønsker at kende den, man elsker. Ad denne 
sidste vej blev Fr. Barfod dansk historieskriver. 

„Fortællingerne^ opstod af en omarbejdelse af Ove Mal- 
lings „Store og gode handlinger^, der havde været to menneske- 
aldres historiske læsebog. Barfod vilde også først og fremmest 
fremdrage alt „stort og godt" af vor historie, alt hvad der 
kunde løfte sindet, højne vort blik på tilværelsen, øge vor 
kærlighed til fædrenes minde. Men han vilde langt mere; han 
vilde også pege på det forfejlede, det vrange, dårskaberne og 
de store folkesynder, og han vilde give det hele sin naturlige 
sammenhæng efter tidsfølgen. Ved dette store skridt ud over 
Malling kom han på højde med sin tids fordringer, og det 
lykkedes ham at skrive en bog, der nu i en menneskealder 
har hørt til de mest læste og de mest velsignelsesrige for vort 
folk og vor folkelighed. 

Hvad Barfod skrev var ikke desmindre „Fortællinger af 
fædrelandets historie", ikke nogen Danmarks historie. En 
sammenhængende rigs- eller folkehistorie må selvfølgelig være 
anlagt på en anden måde, ordnet efter begivenheder, inddelt i 
tidsrum med forskelligt særpræg, lige opmærksom på alt hvad 
der har havt betydning i folkets udvikling: indre og ydre til- 
skikkelser, verdensbegivenheder og tilfældige sammenstød af 
omstændigheder og forhold. „Fortællingerne" derimod tager 
sigte på det enkelte, det personlige i historien; de udskiller 
det ene fra det andet for at lade hver enkelt komme til sin 



44 FREDRIK BARFOD. 

ret; hvad det hele taber i sammenhæng og oversigt, vinder 
det enkelte i klarhed og styrke. 

Denne slags historieskrivning svarede til Fredrik Barfods 
egen personlighed og var ingenlunde nogen tilfældig form. 
Ejendommelig og udpræget, som han var i tænkesæt, sprog og 
udtryksmåde, måtte han foretrække at lægge hovedvægten på 
det personlige forhold, i hvert øjeblik ligesom at stå overfor 
en enkelt tilsyneladelse i historien, uden at forstyrres af andre 
hensyn i fremstiUing og bedømmelse af den. Skønt han til- 
visse i høj grad gjorde brug af de videnskabelige hjælpemidler, 
var han dog ikke i snævrere forstand videnskabsmand, vilde 
ikke være det, eller gælde derfor. Historien var for ham først 
og fremmest de henfarne slægters eftermæle^ historiefortællingen 
en taknemlig ihtikommelse af det store og gode og en dom 
over det forkastelige. Og dette eftermæle lyder hos Barfod 
med en stærk klang. Han yder sin tak i varme og hjertelige 
ord, og han udtaler sin dom med myndighed. Det er „For- 
tællingernes" styrke, som det er deres svaghed, at forfatteren 
står på sit faste stade, ser på det hele med sine egne øjne 
og dømmer en endelig dom. Det har sine misligheder således 
overalt at komme til en bestemt opfattelse, ofte på grundlag 
af højst mangelfulde og usikre efterretninger, altid under for- 
udsætning af, at man selv opfatter folkets birv og tidernes 
skiftende opgaver på den ene rette måde; men det giver på 
den anden side fremstillingen en ro og ensartethed, billedet en 
sluttet sikkerhed, sproget en fyi^^^^S^^^^' ^^^ fængsler læseren 
og efterlader et dybt og varigt indtryk. 

Barfods fortællinger er derved blevne hvad man kalder 
en „partisk" fremstilling, de er utvivlsomt fremgåede af en 
ensidig opfattelse af vor historie og de hovedkræfter, som har 
dannet den, og denne ensidighed har efter sagens natur sat 
dybe spor i mangfoldige enkeltheder. 

Bogen er et indlæg i vor udvikling, ikke en uvildig dom 
over den. Men netop derved er den selv bleven en historisk 
begivenhed, et led i vor udvikling, og det skal nok en gang 



FREDRIK BARFOD. 45 

sandes, at har Fredrik Barfod taget et hårdt tag i de fore- 
gående slægtaldres blødagtige tyskeri, så har han bidraget 
mægtigt til at bryde dets åg. Det er jo så, at man kan stirre 
så fast på en ting, at billedet i nogen tid følger øjet, hvor- 
hen det vender sig. 

Historieskriveren kan være partisk (forud indtagen) i en 
dobbelt retning, i sin dom og i hvad han fremdrager. Har 
Barfod selv været for meget med i sin gernii\g til at kunne 
undgå det første, så skal det til hans store ros fremhæves, at 
han efler en udstrakt målestok har søgt at undgå det sidste. 
Læseren kan indanke forfatterens dom for sin egen; men, vel 
at mærke, kun da, når kendsgerningerne selv er fremdragne. 
I den henseende har Barfod vist en ofte næsten forbavsende 
alsidighed. Krigens og fredens idrætter, ^de store følelser^ 
og de små af verden upåagtede dyder, det borgerlige livs, 
kirkens og statens, konstens og videnskabens (alle konstarters 
og alle videnskabers) fremragende mænd og kvinder, — alle 
har de fundet en ligelig, omhyggelig, varm, åben og sanddru 
tolk. I mængden af de medtagne fortællinger sporer man 
overalt den flittige samler, i udvalget og anordningen den 
samler, der ikke ser på mængden, men på de samlede enkelt- 
heders værd. — Den tid vil komme, da dette arbejde skal 
gøres om igen af en anden slægt, thi ingen arbejder for evig- 
heden i slige ting; men før nogen fortrøster sig til at tage 
fat derpå, være det sagt ham, at det er et arbejde, ingen skal 
tro at kunne gå til med „utoede hænder". — 

„Fortællingerne af fædrelandets historie" er et modstykke 
til „Brage og Idum", det er to sider af en og den samme 
personlighed. Tidsskriftet er forfatterens kærlighedserklæring, 
fortællingerne er hans fejdebrev. Da den danske folkeskude 
under sin svære kamp mod vind og vejr i midten af vort år- 
hundrede forandrede kurs og slog et stærkt slag mod nord, 
da var mange gode og ædle kræfter I bevægelse, thi ikke blot 
roret skulde lægges om, men også sejlene, de store med de 
mindste, skulde rettes derefter; i denne gerning har Fredrik 



46 FREDRIK BARFOD. 

Barfod sin plads. Det skal da endnu mindes til hans ære, at 
først slog han til lyd for de nordiske toner og pegede på det 
ny, først derefter stødte han fra på det gamle, der skulde op- 
gives og forsages. — 

Og hermed være han hilset og takket på den dag, da 
han fylder „støvets år"! 



DEN HISTORISKE UDVIKLING I DANMARK I 
HENSEENDE TIL „MAGTENS TYNGDEPUNKT". 



n 



Eflrr et foredrag, holdt i Studi'nterforeningen 
den 16. Februar 1884. 

[Dagbladet 24. Febr. 1881.] 



iNår jeg til emne for det foredrag, som jeg skal have 
den ære at holde for Dem iaften, har valgt den politiske magt- 
fordelings historiske udvikling i vort fædreland, så er det ikke, 
fordi jeg tænker på at meddele Dem en række nye kendsger- 
ninger angående de forskellige omvæltninger, som i tidens løb 
har fundet sted herhjemme. De kender tværtimod allesammen 
ligeså godt som jeg de hovedtræk i vor historie, som det her 
drejer sig om. Det kan kun være min mening til selve tids- 
skifterne at knytte nogle bemærkninger og betragtninger, så- 
ledes som de jo efterhånden må påtrænge sig enhver, der i 
åringer sysler med historien, selv om hans vej ikke ligefrem 
fører ham til et detailstudium af de enkelte kriser. Efterhånden 
får man da et mere selvstændigt syn snart på det ene, snart 
på det andet punkt af disse tildragelser, indtil umærkelig hi- 
storiens hele udviklingsgang kommer til at stå i en noget 
anden belysning end den, man oprindelig så den i. Hvad der 
heri er nyt, og hvad der er gammelt, kan ofte være vanske- 
ligt at afgøre; men det kan altid have sin betydning, også for 



48 DEN HISTORISKE UDVIKLING I DANMARK. 

opfattelsen af mangt et nutidsspørgsmål, om muligt at samle 
indtrykkene til en helhed. 

Ved at se ud over de store forandringer, som i tidens 
løb har fundet sted på den politiske magtfordelings område, 
må det spørgsmål ganske naturlig frembyde sig: hvad er det 
for kræfter, som her har gjort sig gældende; ved hvilke 
midler er magten til de forskellige tider bleven vunden, og 
hvorledes er det gået til, at den igen er gleden magthaverne 
ud af hænderne? 

De almindelige, tilsyneladende nærmest liggende forkla- 
ringer forklarer i virkeligheden intet. Krudtets opfindelse, de 
stående hære, bogtrykkerkonsten osv., som kaldes til hjælp i 
de historiske lærebøger, betyder kun noget for den mest over- 
fladiske betragtning af de ydre fænomener. Da de selv 
kun er magtmidler, kan de selvfølgelig intet forklare om de 
kræfter, som tager dem i brug; det, som skulde forklares, er 
jo dette, hvorfor netop den eller den stand, den ene eller den 
anden faktor i staten eller samfundet forstår at bruge tidens 
bedste magtmiddel til at nå sit mål. 

Ligeså lidt nytter det at påkalde udviklingen i udlandet 
som den formentlige grund til vore omvæltninger. Da vort 
land jo heldigvis altid har bevaret sin politiske selvstændighed, 
vilde der selvfølgelig kun kunne være tale om en påvirkning 
eller et exempel; men dette er dog ikke tilstrækkeligt til at 
forklare en helt forandret magtfordeling i samfundet. Selv om 
nye faktorer af udlandets exempel kunde opmuntres til at 
stræbe efter at gøre sig gældende, så vil dog de ældre, der 
sidder inde med magten, ikke af denne grund være villige til 
at afgive den. En anden sag er det, at udviklingen i hele 
vor verdensdel i mangt et tilfælde kan yderligere tydeliggøre 
den i vort fædreland; kun må det huskes, at man ved at 
jævnføre den gør opgaven større og mere indviklet, til samme 
tid som man gør den fyldigere. Til en løsning af den bi- 
drager denne jævnførelse derimod ikke i mindste måde. 

Når vi da henvender opmærksomheden på vor ældre historie. 



{ 



DEN HISTORISKE UDVIKLING I DANMARK. 



49 



8å træffer vi som den første store omvæltning den, at den 
gamle høvdingevælde brydes af kirken. Det viser sig strax 
her, i hvor høj grad vor historiske udvikling hviler på et na- 
tionalt grundlag; thi skønt kirken repræsenterer det mest al- 
i hele den evropæiske kultur, så tilegnedes den dog i 



mene 



Norden og særlig i Danmark med fuld frihed og ud af en selv- 
stændig tilegnelsesdrift. Den kommer som en ydmyg og tje- 
nende lære, og dens bærere må i lange tider nøjes med meget 
beskedne vilkår. Så bliver den i løbet af et par hundrede 
år ikke blot en magt i samfundet, men en så afgørende faktor, 
at man vel kan sige, at magtens tyngdepunkt mere end én 
gang har ligget hos kirkens mænd. 

Det er ingen uberettiget idealistisk opfattelse af historien 
at sige, at denne magtstilling er vunden udelukkende ved ån- 
delige våben. Kirken havde hos os ikke skygge af bistand 
udefra; alle de verdslige midler, den fik ihænde, fik den af det 
samfund, i hvilket den kom til at indtage en så fremragende 
plads. Al den tale om misbrug af tidens overtro, fromme be- 
drag osv. er kun udtryk for en fad og åndløs betragtning af 
historien, som mangler øje for den sandhed, at virkningen 
aldrig er større end årsagen, selv om den kan være mange 
gange større end den nærmeste anledning. 

Idet kirken arbejdede sig frem i folket, først til dets om- 
vendelse, derpå til dets altid dybere påvirkning, stillede den 
sig og løste den en dobbelt opgave: at bringe den enkelte en 
ny kristelig livsanskuelse, ethisk og religiøs, vidt forskellig fra 
hedenskabet, og at bringe samfundet en højere kultur, en 
mægtig udvidelse i kundskab og en human opfattelse af de 
menneskelige vilkår, som stod i stærk modsætning til heden- 
dommens barbari. Endvidere var det kirkens mænd, som 
først gav denne almene kultur sin nationale form og derved 
gav folket en selvstændig plads blandt de civiliserede nationer. 

Det er ved dette store kulturarbejde, gejstligheden vinder 
sin magt i samfrmdet. Da den først er vunden, kæmpes der 
videre med tidens magtmidler for yderligere at befæste den. 

A. D. Jørgenseo: Afhandl. IV. 4 



50 DEN HFSTORISKE UDVIKLING I DANMARK. 

Vor historie har endnu neppe ladet denne kamp, i hvilken så 
mange udmærkede mænd tog del, vederfares ret. Midlerne 
var ikke altid til at forsvare eller dog i høj grad tvetydige; 
således især interdiktet, den katholske kirkes visnepolitik, ved 
hvilken den for at nå sit mål opgav, hvad der var dens kald 
og dens adkomst til at bestå. På dette punkt stansede da 
også dens fremvæxt. 

Imidlertid kommer der en ny adel op. Vi er ligesom 
vidne til dens fødsel i Saxos fortællinger om sin samtid og 
den nærmeste fortid. Hvad der kaldte den frem på skue- 
pladsen, er fædrelandets trængsler udefra, den tilsyneladende 
håbløse stilling overfor Vendernes angreb. Almuen vilde og 
kunde ikke mere gøre samlet modstand, dens forsvarsevne var 
svækket, viljen til at underordne sig en samlet styrelse var 
brudt i de langvarige borgerkrige. Da kommer den kongelige 
tjenesteadel op; det lykkes ikke blot at redde rigets selvstæn- 
dighed, men dets banner føres endog ud over grænserne til 
en række sejre og erobringer. 

Fra dette øjeblik står de to privilegerede stænder ved 
siden af kongedømmet for snart at kappes med det om den 
højeste magt, snart i forening med det at udrette store ting. 
Den nordiske union er en frugt af et sådant samarbejde; 
kronens bærere såvel som den stridbare adel og kirkens mænd 
har del i denne bedrift, som i få menneskealdre udrettede 
så meget til en varig sammensmeltning af de tre folk, og hvis 
frugt i alle tilfælde blev en sammensmeltning af de to. Men 
i samme øjeblik begynder også tilbagegangen; i uenigheden 
med Erik af Pommern opgiver adelen Sønderjylland for at op- 
nå retten til at vælge kongen, en overskridelse af magtens 
naturlige grænse og en opgivelse af de pligter, som påhvilede 
rigets væbnede arm, der, efterhånden som den atter og atter 
gentoges, skulde blive spiren til dens undergang. 

Den nyere tid har efterhånden ved tre store omvæltninger 
enkeltvis brudt middelalderens magtfaktorer, først bispevælden. 



DEN HISTORISKE UDVIKLING I DA!«MARK. 51 

derpå adelsTælden, tilsidst den kongelige enevælde. Der er 
flere interessante lighedspunkter mellem de tre revolutioner. 

Bispemagtens fald 1536 var fremkaldt ved et langt synde- 
register. Begge de opgaver, kirken oprindelig havde stillet 
sig, var for en stor del gledne ud af dens hænder, det kriste- 
lige var forvansket og forsømt, og i kulturens store arbejde 
indtog de kirkelige stormænd en såre beskeden plads. Derimod 
var magtbegæret og herskesygen så stor som nogensinde til- 
forn; efter Fredrik I's død havde man gjort forsøg på at 
holde det gående uden konge, « med et rigsråd af bisper og 
adelige bispefrænder. Forsøget mislykkedes; grevefejden hær- 
gede land og rige uden at medføre noget eneste gode, som 
man ikke kunde have opnået uden den; dermed var baageret 
bragt til at løbe over. 

Det er i den nyeste tid blevet fremsat og med stor dyg- 
tighed forsvaret, at omvæltningen 1536 skulde have væsenlig 
samme betydning som den 1660, en direkte udvidelse af kon- 
gens magt. Dette kan jeg for mit vedkommende ikke gå ind 
på; de to omvæltninger stiller sig for mig som væsenlig for- 
skellige, ligesom de hver for sig er forskellige fra den i 1848. 
Vistnok forholder det sig således, at kronen fra 1536 fik be- 
tydelig større indtægter, og at statsmagten i det hele ud- 
videdes; men den politiske grundordning vedblev dog at være 
denne, at rigsrådet i forening med kongen var ihændehaver af 
denne statsmagt, ligesom det jo mislykkedes hos os, hvad der 
skete i Sverig, at indføre kronens arvelighed. Selve det offi- 
cielle udtryk for statsmagten „kronen og riget" betegner det, 
thi „kronen" er kongen, men „riget" er rådet. At bisperne 
var Qemede fra dette, kunde umulig andet end styrke adelen 
som stand. 

Den periode, som nu følger, 1536 — 1660, har sin store 

interesse, forsåvidt som den viser os en protestantisk adel, 

der til sin egen nedarvede magt overtager en broderlod af 

prælaternes rettigheder og forpligtelser. Det skal heller ikke 

negtes, at vor adel i et par menneskealdre viste sig denne 

4* 



52 DEN HISTORISKE UDVIKLING I DANMARK. 

stilling voxen. Medens den selv går i spidsen i tidens alvor- 
lige religiøse og sædelige vækkelse, tager den sig tillige af de 
humane formål, oprettelsen af skoler og hospitaler, og den 
bringer rigelige ofre for videnskaben og den nationale kultur. 
Valpladserne i Sverig og i Skåne bærer vidne om dens mod; 
rigets anseelse og blomstrende forfatning ved det nye århun- 
dredes begyndelse er dens værk. 

Men så kommer tilbagegangen. Talrige adelsslægter var 
ved den nye tids begyndelse sunkne ned til bondekår, eller de 
var gåede ind i præstegårde og købstadhuse; men i dette 
tidsrum dør ikke færre end 70 af de tilbageblevne slægter ud. 
Hvor blev de af? Nogle udsluktes på valpladserne i den blodige 
syvårskrig, men mange flere sygnede hen i vellevned; de unge 
mænd kom ikke tilbage fra den lange udenlandsrejse, de faldt 
i tvekamp eller bukkede under for udsvævelser, eller de døde 
længe før tiden som følge af et uvirksomt og overdådigt, ånds- 
forladt liv. 

Efterhånden mærkes det på alle forhold, at adelen ikke 
mere er sin opgave voxen. Der er i fijristian IV*s tid en 
kendelig tilbagegang i alle retninger, selv krigene føres ikke 
med den tidligere bravur. Der gøres intet forsøg på ved op- 
tagelse af nye slægter at sikre standens fremtid. De frygte- 
lige erfaringer, som Tyskland må gøre i trediveårskrigen, og 
Sverigs samtidige magtudfoldelse går sporløse hen over den. 
Så kommer katastrofen i krigen med Earl Gustav. 

Enevældens indførelse 1660 er en ligeså mærkværdig om- 
væltning som den 1536. Ved denne brød man med en sam- 
fundsorden, som fra umindelige tider havde været anset for 
kulturens eneste mulige form, ved hin kuldkastede man år- 
hundreders bestræbelser for ved skriftlige forpligtelser at be- 
grænse kongemagten. 

Selve kongemagtens historie hører til vor nationale ud- 
viklings mærkeligste og interessanteste fænomener. Den oplever 
og overlever alle magtsvingninger; smidig som ingen anden 
faktor i samfundet bøjer den sig efter de skiftende forhold og 



DEN HLSTORISKE UDVIKUNG I-DANMARK. 53 

fører stadig påny an i udviklingen. Kirkens sag fremmes af 
kongeslægten lige indtil det personlige martyrium: Valdemarerne 
går i spidsen i kampen mod Vender og Tyskere; Margrete grund- 
lægger unionen, Kristian III gennemfører reformationen. Det 
er de konger, som har øje for tidens ideer, der mindes og 
hvis navne forherliges, selv om de ikke hører til de personlig 
fremragende. Fra den tidlige middelalder af har man derfor 
anset det for nødvendigt at sætte faste grænser for denne 
højeste samfundsmagt. Kongerne må strax ved tiltrædelsen 
indgå en håndfæstning, sigtende til at umuliggøre de misbrug 
af magten, som faktisk fandt sted. Ved at læse disse hånd- 
fæstninger får man et stærkt indtryk af magtens begrænsning; 
man lader så let ude af betragtning, at kongedømmet i sig 
selv, blot ved at bestå med tusindårig hævd, havde en avto- 
ritet, som giver sig vidnesbyrd på hvert blad i vor historie. 
Først efterhånden var det lykkedes imod kronens bærere at 
opstille selvstændige organer for den ved håndfæstningen hjem- 
lede delagtighed i regeringen. 

Det er da en mærkelig omskiftelse, når dette kongedømme, 
hvis betydning forhen var førerskabet, pludselig skal blive 
enerådende; når det skal opgive sin gennem århundreder hæv- 
dede bevægelighed for at blive det faste punkt, hvorom altirg 
drejer sig. Det bliver derved noget helt andet, end det hidtil 
har været, og det er ikke helt uden føje, når man ofte har 
fremsat det spørgsmål, om ikke enevældens indførelse er tegn 
på en stor national svækkelse og opløsning. 

Hvis den betragtning, jeg har anlagt på de foregående 
magtskifter, er rigtig, må dette spørgsmål imidlertid besvares 
med et nej. Således som enevælden kommer til os, er den 
et naturligt udviklingsled og en historisk berettiget form. Der 
forelå nemlig dengang uafviselige fordringer, som intet lag i 
det daværende samfund kunde gøre fyldest. Adelen havde på 
alle punkter svigtet de opgaver, som de privilegerede stænder 
her og andetsteds havde påtaget sig som adkomst for deres 
privilegier, og ingen af de ufrie stænder var istand til ene 



54 DEN HISTORISKE UDVIKLING I DANMARK. 

eller i fællesskab med andre at løse dem. Kongemagten havde 
derimod forberedt sig på det og lagt deres løsning tilrette. 
Deraf må Kristian IV's mærkelige popularitet forklares, at 
han for den almindelige bevidsthed stod som bærer for fædre- 
landets ære og regeringens avtoritet. Han var en tapper hær- 
fører, en forsynlig husholder og en gavmild befordrer af de 
nærmest liggende humane og kulturfremmende foretagender 
Hans søn fortsatte på samme vej, med større kraft og klog- 
skab. Hans personlige tapperhed og patriotisme stak af mod 
adelens ligegyldighed, tildels fejghed. 

Må det således siges, at omvæltningen 1660 havde sin 
naturlige forudsætning og en forberedelse af samme art som 
de foregående, så må det tillige indrømmes, at den ligesom 
disse holdt sine løfter. 

Først og fremmest skaffede den landet et tidssvarende 
værn. Adelen havde skammelig forsømt både hæren og fæst- 
ningerne, og det var kong Kristian IV*s fortjeneste, at ikke 
flåden havde lidt samme skæbne. Da vi næste gang mødtes 
med de svenske, var vi dem igen voxne som i det foregående 
århundrede, og Danmarks stærkt medtagne våbenære hævede 
sig igen i løbet af de følgende menneskealdre. Det var ej 
heller hensigtsløse krige, som blev førte. Den opgave, som 
adelen havde svigtet i det 15. århundrede, Sønderjyllands gen- 
erhvervelse, blev optagen påny og med store opofrelser ført 
til en løsning. Endvidere blev det skrigende misforhold i 
adelens samfundsstilling lidt efter lidt udjævnet; lighed for 
loven, lighed i byrder og lighed i adgang til statens embeder 
blev om ikke gennemført, så dog ført et afgørende skridt frem. 
Ligheden mellem kronens lande var også et af de formål, enV 
vælden havde forud for adelsvælden. Norge var et yderst for- 
sømt tilbehør til kronen; kun Kristian IV havde også i den 
henseende været banebrydende for en ny tid. Efter 1660 blev 
det anderledes, og dette tidspunkt er såvel for Norge som for 
Sønderjylland et glædeligt vendepunkt. 

Det følgende århundrede fortsatte gradvis og langsomt 



DEN HISTORISKE UDVIKLING I DANMARK. 55 

dette udjaeynende arbejde i samfundet. Holbergs optræden og 
den derefter følgende nationale literaturudvikling gav samfundet 
et yæsenlig demokratisk præg, og bondens frigørelse afsluttede 
foreløbig hele denne proces. Uden enevælden vilde den ikke 
kunne have havt denne fremgang. 

Men var der således ved absolutismen opnået store resul- 
tater, så var de også dyrekøbte; hele det offenlige liv var 
ødelagt, folkets selvfølelse undergravet, ansvarsbevidstheden 
brudt. Det personlige regimentes skyggesider, skinsyge, små- 
lighed og usikkerhed, var trådte klart for dagen; kongeslægten 
selv var bleven enerveret og ifærd med at dø ud. Dertil kom, 
at de opgaver, som engang var bleven løste efter tidens lej- 
lighed, stadig påny krævede arbejde og udvikling, uden at 
statsformerne her mere kunde slå til. Lighedsbestræbelserne 
måtte . strande på umuligheden af at nå til fuldt uafhængige 
domstole, upartiskhed i embeders besættelse, offenlighed i 
statshusholdningen. Norge var tabt ved en uklog politik, og 
Sønderjyllands tilknytning var sket, uden at der toges hensyn 
til landets befolkning og uden at den række begivenheder og 
forhandUnger, ved hvilke den var fuldbyrdet, var blevne offen- 
ligbedens ejendom. Da spørgsmålet igen blev rejst, savnede 
selve regeringen det fornødne kendskab til det. 

Det er derfor neppe for meget sagt, når man har påstået, 
at enevælden i Marts 1848 var fuldstændig kørt fast. Den 
rådede hverken over de nødvendige midler eller over de evner 
og den energi, som forholdene udkrævede, og dette var ikke 
personernes, men institutionernes skyld. Det var da en lykke, 
at der stod en ny slægt rede til at overtage ansvaret for et 
nyt fuldstændigt brud i vor politiske udvikling. Det var den 
rige åndelige bevægelse fra århundredets begyndelse og læn- 
gere tilbage fra forrige århundrede, som nu havde skabt en 
samfundsmagt, stærk nok til i det yderste øjeblik at vende 
den strøm, som ellers ufejlbarlig vilde have skyllet det selv- 
stændige danske rige bort. Den slesvigholstenske bevægelse 
overraskedes ved her at møde en uventet modstand, netop som 



56 DEN HISTORISKE UDVIKLING I DANMARK. 

den troede at være vis på sejren. Men denne modstand og 
de store ofre, som den krævede, flyttede atter magtens tyngde- 
punkt fra kongens person til forfatningen. 

Der er ofte blevet doleret over, at de politiske omvælt- 
ninger hos os er komne så bratte og uforberedte, både 1536, 
1660 og 1848; man er gået fra den ene yderlighed til den 
anden. Det må nu vistnok indrømmes, at der er noget na- 
tionalkarakteristisk i denne revolutionsmåde, når det har gen- 
taget sig tre gange, at en fuldstændig omdannelse af hele den 
politiske magtstilling har frindet sted uden blodsudgydelse og 
uden påfølgende reaktion. Men om dette just vidner om en 
særlig resolut eller vel endog revolutionær karakter, er vistnok 
et stort spørgsmål. Man kunde snarere fristes til den forkla- 
ring, at vor folkekarakter er tilbøjelig til at lade det bestående 
i fred, sålænge det på nogen mulig måde kan gå an, og at 
det først er den absolute nødvendighed af at hidføre nye be- 
tingelser for staten og samfundet, som kan fremkalde en om- 
væltning. I den henseende er det jo også mærkeligt, at de 
tre revolutioner er foregåede i umiddelbar forbindelse med far- 
lige og blodige krige, som blottede rigets store brøst. 

Men før man fælder en endelig dom om grunden til de 
omtalte krisers pludselighed, var det dog vel værd at under- 
søge, om den er fuldt historisk. Jeg må sige, at jeg nærer 
en stærk tvivl derom. Bruddet 1536 var alt antydet i Kri- 
stian irs hele regering og forberedt af Fredrik I; det havde 
sit forbilled i hertugdømmernes udvikling, som i så mange 
måder i Oldenborgernes tid fik indflydelse på kongeriget. Hvad 
der skete 1660 havde alt tildels været påtænkt 1645, og hele 
Fredrik III's regering pegede i den retning. Og på samme 
måde gælder dette om magtskiftet 1848. Forfatningslivets ud- 
vikling er hos os ikke en måneds eller et års, men en hel 
menneskealders arbejde. Det begynder i virkeligheden med 
året 1831 og afsluttes først 1866. Først kom stændertiden 
med sine erfaringer, sine drøftelser og sine forsøg. Der ud- 
vikledes en presse, man prøvede foreningslivet, lovgivningen 



DEN HISTORISKE UDVIKLING I DANMAKK. 57 

blev gensfand for officiel forhandling mellem regeringen og 
valgte repreesentanter, staUhusholdningen blev fremdragen for 
offenligheden. Der dannede sig et politisk parti, hvis pro- 
gram var tilvejebringelsen af en forfatning, og dennes indhold 
drøftedes i åringer mellem mænd af høj begavelse og med 
nøje kendskab til andre landes erfaringer. Så kom de grund- 
lovgivende forhandlinger, som varede over et år i pressen og 
rigsforsamlingen; to ministerier og alt, hvad landet kunde op- 
byde af politisk indsigt, arbejdede sammen. Men ikke nok 
hermed. Begivenhederne førte det med sig, at man kort efter 
måtte gentage forhandlingerne på et nyt grundlag. Man fik 
et rigsråd med kongevalg, derpå et andet med kongevalg, 
indirekte valg og valgcensus; endelig et tredje med to kamre, 
det ene med kongevalg og census, det andet med almindelig 
valgret. Først efterat alle disse erfaringer var gjorte, af- 
sluttedes det hele med drøftelsen af et endeligt kompromis og 
vedtagelsen af vor nugældende forfatning. 

Forholdet er altså så langt fra dette, at den nyere kon- 
stitutionelle statsform er et hastværksarbejde, at den tvært- 
imod må siges at være frugten af en hel menneskealders 
forhandlinger og erfaringer. Alle faktorer i statslivet, som 
overhoved formåede at gøre sig gældende, droges efterhånden 
med ind i arbejdet og fik deres del i dets endelige form. Og 
da vi nu vel må indrømme, at denne menneskealder, hvilke 
mangler den end kan have havt, var i besiddelse af et højt 
mål af intelligens, en patriotisme, som eftertiden sikkert ikke 
har overgået, og en karakterstyrke, som gav sig vidnesbyrd i 
to krige, så er det dog vistnok alt for dristigt nu at bryde 
staven over dens arbejde. At der ovenpå den grundlovgivende 
er fulgt en grundlovfortolkende menneskealder, at denne må 
harve, hvad hin har pløjet, det er neppe synderlig foruro- 
ligende. Men besynderligt er det nu, så kort efter, at se de 
historiske kendsgerninger så ilde medhandlede, som det ofte 
er tilfældet, så det snart fuldstændig glemmes, i hvilken red- 
ningsløs tilstand kongedømmet var stedt 1848, snart lades 



58 DEN HISTORISKE UDVIKLING 1 DANMARK. 

ude af betragtning, hvor dybe rødder det alligevel få år efter 
viste sig at have. Udviklingen har jo i virkeligheden været 
denne, at der ved oprørets udbrud intet andet valg var end 
at påkalde nationens frie tilslutning til forsvar for kronen, — 
i modsat tilfælde var enten den ene eller den anden af dem 
gået til grunde; men at kongedømmet derefter ved resolut at 
stille sig i spidsen for den nationale sag genvandt sin hi- 
storiske prestige og med fuld selvstændighed kunde skabe et 
nyt udgangspunkt for forfatningssagen. 

Når jeg må opfatte den historiske side af sagen således, 
så vil mine ærede tilhørere kunne forstå, at jeg ser temmelig 
optimistisk på vor politiske forfatning. Ved nemlig at sam- 
menligne dens tilblivelse med vore tidligere magtskifter finder 
jeg, at den har de samme dybe forudsætninger, den samme 
berettigelse og en lignende naturlig udvikling. Den vil der- 
for forhåbenlig også, når dens kritiske ungdomsalder er vel 
overstået, kunne opfylde en lignende bestemmelse, nemlig den 
at lægge magtens tyngdepunkt der, hvor arbejdet for folkets 
opgaver som folk udføres. Dette skal efter forfatningen ikke 
være et enkelt samfundslag eller — hvad det moderne poli- 
tiske liv sætter istedetfor — et enkelt parti; thi folkets op- 
gaver er jo mangehånde, både materielle, nationale, humane 
og moralske. Det parti, der søger at forrykke denne forfat- 
ningens grundtanke ved kun at efterstræbe magten for at 
fremme sine særinteresser, vil aldrig kunne nå eller dog aldrig 
bevare den. Den, der vil danne sig en mening om, hvorhen 
magten varig vil flytte sit tyngdepunkt, ikke som et fast, 
urokkeligt tilbehør til et vist parti eller visse personer, men 
med den frie bevægelse og de svingninger, som er ejen- 
dommelige for enhver levende organisme, — han må nøje 
vogte på, i hvilke kredse det værdifuldeste arbejde for vort 
samfund udføres, hvor folkets sande interesser fremmes, hvor 
tidens ideer udformes i størst rigdom og til den fyldigste 
frugtbargøreise; thi dér forberedes også vor fremtid. 



ET PAR ORD I STRIDEN MELLEM HR. H. OG 

HR. KLINT. 

(1887.) 

[Tidens Strøm 7. Januar 1887] 



Ved et af de bekendte Hippodrommøder i 1848 hændte 
det, at man i en pavse mellem to af de indholdsvægtige taler, 
som folkets ledere her fremførte, hørte en spæd røst fra for- 
samlingen, som sagde: „Må en mand af folket sige et par 
ord?^ Det var en bekendt lille boghandler, som ytrede dette 
beskedne ønske, men det blev neppe opfyldt, da mænd af 
langt større vægt troede at måtte lægge beslag på den offen- 
lige opmærksomhed i disse historiske øjeblikke. 

Når undertegnede tillader sig at minde Dem, hr. redaktør, 
om dette optrin, så er det, fordi jeg agter at gentage denne 
herres henstilling: „Må en mand af folket sige et par ord?^' 

— nemlig i sbiden mellem hr. H. og hr. Klint. Min beret- 
tigelse til i dette tilfælde at kalde mig „en mand af folket" 
søger jeg deri, at jeg ikke vil kunne tale på noget partis 
vegne, at ingen anden end jeg selv vil føle sig bunden ved 
hvad jeg siger, og at alle, som véd besked om partiforholdene 

— og det véd sagtens alle politikere i denne tid — , vil 
kunne sige sig selv, at det ikke har hensyn til valgene. 
Jeg vover derfor heller ikke at smykke mig med et anonymt 



60 ET PAR OUD I STRIDEN MELLEM HR. H. OG HR. KLINT. 

mærke eller et psevdonymt navn; thi derved vilde det jo & 
udseende af, at jeg hørte til dem, som kan lade handling 
følge på ordet, som har indflydelse i en eller anden kreds 
eUer dog taler på manges vegne, medens enhver, når han ser 
det virkelige navn, vil være på det rene med, at det kun er 
enkeltmands ord uden anden vægt end den, læseren i sin vel- 
vilje vil tillægge dem. Min adkomst til overhoved som mand 
af folket at „sige nogle ord^ i denne sag er da også kun den, 
at diskussionen er kommen ind på det historisk-nationale om- 
råde, et område, på hvilket jeg føler mig hjemme som den, 
der i det meste af en menneskealder, i dybt rodfæstet tillid 
til det danske folks og ikke mindst den danske bondes evne 
og vilje til vedblivende at leve sit eget liv, har syslet med 
vort folkelivs vilkår gennem tiderne og søgt „at se sandheden 
i øjnene" med hensyn til dets fremtidsudsigter. Men om denne 
min adkomst vil blive tagen for god, kan jeg ikke vide. 

Jeg skal ikke fordybe mig i hr. H.'s løjerlige forestillinger 
om liberalismens vilkår i fyrrerne og sammenstillingen af aka- 
demikernes virksomhed dengang og nu, men i den anledning 
kun tillade mig at gentage, hvad jeg engang har ytret om et 
lignende forhold: „Der er noget mistrøstende og ydmygende i 
den tanke, at det synes uadskilleligt fra enhver vågnende trang 
til ny udvikling at undervurdere, ja helt at underkende den 
tidligeres berettigelse, at bryde staven over alt, hvad der har 
stået i forbindelse med den og fremmet dens tarv; det er som 
om den ene slægt ikke kunde, som man siger^ stå på den 
andens skuldre uden tillige at træde på dens nakke og dens 
hjerte." Men jeg skal holde mig til, hvad hr. H. spottende 
kalder vor „militære opgave". 

Denne „militære opgave" skal nemlig være skyld i al vor 
ulykke, idetmindste i dette århundrede. Lad os se, hvorledes 
hr. H. fører beviset. 

Det var da først vor „militære opgave" at have en stor 
flåde, og denne flåde hidførte efter hans mening bombarde- 
mentet i 1807 og krigen til 1814. Hvorledes forholder det 



ET PAR ORD 1 STRIDEN MELLEM HR. H. OG HR. KLINT. 61 

sig nu med denne store flåde? Man har hidtil antaget, at det 
var den, som skaffede os fred i det meste af et århundrede, 
så den vanskelig sammensatte dansk*norsk-holstenske stat op- 
levede og overlevede Polens delinger såvel som Sverigs og 
Østrigs landetab. Eller var det måske et „blomstrende na- 
tionallivs almindelige anerkendelse" (i Fredrik V's tid), som 
førte til dette gavnlige resultat? Og dette tidsrum har da til- 
lige ført beviset for^ at besiddelsen af et betryggende værn 
ingenlunde indeholder en overvældende fristelse til at kaste 
sig ind i eventyrlige foretagender; danske statsmænd undlod 
viselig at misbruge Sverigs afmagt endog blot til at tage 
gammeldanske lande tilbage, fordi de vitterlig var nationalt 
tabte, og de brogede forhold i Nordtyskland førte ikke til de 
svageste forsøg på at forøge kronens ejendomme i det sønder- 
splittede rige. Overalt berømmedes derfor den højsindede, 
mådeholdne og værdige politik, der stod bagved de ikke ringe 
stridskræfter, Danmark rådede over. 

Så var det 1807. Det er mindst den 1807de gang, når 
hr. H. underkaster Fredrik Vl's politik i dette år en skarp 
kritik. Det blev sagt samtidig, og det er gentaget atter og 
atter, både herhjemme og i udlandet, at det var en tåbelighed, 
som dengang blev begået, og at hele krigen med England 
kunde og burde være undgået. Men det gode råd fra nutiden, 
at vi fremdeles skulde have bevaret vor nevtralitet, kan ikke 
bruges; thi det blev som bekendt forsøgt og forkastet af dem, 
som kunde sige, hvorledes det skulde være, selve de krigs- 
førende stormagter. Men, mener hr. H., vi burde ikke havt 
den store flåde; da krigen i Evropa antog så uhyre dimen- 
sioner, skulde vi altså have opgivet det værn, som havde været 
vor støtte i det foregående århundrede. Var det moralsk mu- 
ligt efter slaget på Reden at opgive orlogsflåden? Og hvad 
vilde det have nyttet? Kan nogen i alvor tro, at et værgeløst, 
i krigen af stormagterne okkuperet land vilde være blevet gen- 
oprettet som selvstændigt rige på Wienerkongressen? Det vilde 
ufejlbarlig være bleven delt meUem Preussen og Bernadotte. 



62 ET PAR ORD I STRIDEN MELLEM HR. H. OG HR. KLINT. 

Hvad mener hr. H. så om 1848? Fik vi også dengang 
krig, fordi vi „slog på sværdet", fordi vi troede at have en 
„militær opgave"? Alle véd, at lige det modsatte var tilfældet. 
Man tiltroede os ikke mod og evne til at forsvare vor ret, 
derfor væltede man sig over os. Vor modstand kom uventet, 
men det var den, som reddede os. Uden modstand dengang, 
uden krigen 1848 — 50, vilde vi nu have været et forsmædelig 
lemlæstet, tilsideskudt, helt eller delvis i Tyskland indlemmet 
folk, uden selvagtelse og uden fremtid. Man huske på, hvor- 
ledes påstanden om vor ynkelighed og om halvøens urgamle 
tyskhed dengang var i kurs; tror man i alvor, at den vilde 
være bleven taget tilbage uden vor håndgribelige protest? Den 
vilde selvfølgelig være skreden frem fra Jylland til øerne og 
videre nord på. Man må være blind for de virkelige forhold 
i historien, når man tror, at „et blomstrende nationallivs al- 
mindelige anerkendelse" har noget at betyde, når en så væ- 
senlig side af nationallivet som viljen og evnen til at forsvare 
sin ret og sin ære mangler. 

Og endelig i 1864. Også her er kritiken af „vor po- 
litik" hørt før; men hvorledes man end opfatter den, vil dog 
ingen kunne tro, at vi ved at vige tilbage for Preussens og 
Østrigs fordring på at tage Sønderjylland „i pant" skulde 
have undgået dets tab. Nej, vi vilde have sparet mange 
menneskeliv og mange penge, men landet havde vi tabt allige- 
vel og, vel at mærke, befolkningen med. Thi hr. H. må have 
meget uklare og meget urigtige forestillinger om de danske 
Sønderjyder, hvis han tror, at det i første linje er det blom- 
strende nationalliv, som knytter dem til Danmark. Nej, det 
er den personlige kærlighed til et personligt folk, som her er 
bindemidlet; det er blodet på vore valpladser, som har været 
og endnu bestandig for dem er fremfor alt andet det stærke 
vidnesbyrd om Danmarks ret; thi, som der står på de faldnes 
grave: „Ingen haver større kærlighed end den, som giver sit 
liv for sine brødre". Måske er dette ulogisk og umoderne,. 



Er PAR ORD I STRIDEN MELLEM HR. H. OG HR. KLINT. 63 

men det har været således fra folkenes ophav, og det vil ved- 
blive at være så, indtil folkene ophører at være til. 

Hvorledes hr. H. kan komme til at påberåbe sig histo- 
riens vidnesbyrd i Evropa for sin theori om ^nationalitetens** 
evne til at træde istedet for det personlige forsvar, er vanske- 
ligt at fatte. Hvorledes vilde Evropa være kommen bort fra 
det „romerske rige**, Napoleon dannede, uden væbnet mod- 
stand? Hvorledes er i vor tid Italien blevet og forblevet enigt 
og frit? Hvorfor blev Grækenland, Serbien og Bulgarien selv- 
stændige? Hvorledes er det muligt, at Montenegro har hævdet 
sin frihed og sin religion gennem århundreder? Det er ved til 
rette tid „at slå . på sværdet**, efter at have overbevist al 
verden om, at det vil blive draget, når øjeblikket er der, at 
man hidtil i Evropa har kunnet leve sit liv i fred. Og når 
Irland engang bliver selvstændigt i sin forbindelse med Eng- 
land, er det desværre så lidt sit „blomstrende nationalliv"*, 
det skyldes — thi et sådant er slet ikke til — , at det tvært- 
imod bliver en række blodige forbrydelser, hvis kilde man 
mistvivler om at kunne tilstoppe uden gennemgribende for- 
andringer. 

Hvert led i disse antydninger af historiske forhold kunde 
og burde selvfølgelig udvikles i stor udførlighed, hvis der 
kunde være tale om sligt på dette sted. For den kyndige 
læser vil det imidlertid være nok at have mindet om tilstræk- 
kelig bekendte tildragelser og forhold. Mig er det om at gøre 
ikke at gøre den sag, som jeg anser for et stort og vigtigt 
nationalanliggende, en bjørnetjeneste ved kun at fordybe mig 
i historiske undersøgelser, nu da jeg engang har troet at burde 
bede om ordet, og derved måske give det udseende af, at jeg 
ikke har gjort mig selv rede for betydningen af de andre be- 
tænkeligheder, som hr. H. fremfører imod vort fremtidige værn. 

Her er det da især påfaldende at se den påstand fremsat 
og fremhævet, at „Danmark uden sammenligning er det land 
i Evropa, som er allerugunstigst stillet i militært forsvar**. 
Det udføres videre ved en modsætning til Hollands oversvøm- 



64 ET PAR ORD I STRIDEN MELLEM HR. H. OG HR. KLINT. 

nielser og andre landes bjerge og floder. Det synes virkelig 
at være forfatterens alvor; men hvorledes er det muligt, at 
det kan være det? Er det en dialektisk underfundighed, hvor- 
ved forsvaret af vort landområde forbyttes med forsvaret af 
vor tilværelse? Det er da en afgjort sag, at vi sjeldent har 
kunnet forsvare hele territoriet, medens det er ligeså vist, at 
vi er gået ud af svære kampe uden at miste en fodsbred jord. 
Andre små magter er stillede på samme måde; hverken Hol- 
land eller Belgien kan tænke på at hindre en Qende i at be- 
sætte det meste af landet, man må nøjes med at forsvare en 
del, stor eller lille, men stor og vigtig nok til, at denne del 
kan siges for en tid at være det hele. Og skulde da for- 
svaret af en sådan del være vanskeligere i Danmark end i de 
andre lande? Til at godtgøre dette skal der i virkeligheden 
langt mere end „et blik på kortet", der må fremføres grunde, 
som har noget på sig; „et blik på kortet" vil sige, at vi er 
særdeles heldig stillede, og tusind års uafhængighed er et 
vidnesbyrd for, at sådan forholder det sig, medens ingen 
„floder, bjerge eller oversvømmelser" har kunnet hindre f. ex. 
Nederlandenes eller Italiens underkuelse og mishandling gen- 
nem slægtaldre. 

I modsætning til de materielle våbens formentlige håb- 
løshed udtaler hr. H. sin store tillid til de åndelige våbens 
sejrsæle kraft. Ingen vil bemægtige sig os, mener han, fordi 
vi vil blive en ufordøjelig del af et større statslegeme; vor 
indlemmelse vil volde besvær og bekostninger, ingen stormagt 
vil „spidse munden efter os" „i en tid, hvor verden genlyder 
af de genvordigheder t England har med Irland, Tyskland med 
sine Polakker, Franskmænd og Danske". Denne tale står 
virkeligheden ligeså :Qern som de historiske tilbageblik. Vil 
en stormagt tilegne sig en mindre, uafhængig stat, så plejer 
det at være for at skaffe sig bedre grænser og deraf følgende 
større tryghed samt forøgede skatter og forøget mandskab. 
Hvilke genvordigheder har nu Tyskland i den henseende af 
de erobrede lande? Man hører aldrig om skattenægtelser eller 



ET PAR ORD 1 STRIDEN MELLEM HR. H. OG HR. KLINT. 65 

om vægring ved at slås, når man engang er i trøjen, ligesom 
Metz, Strassburg, Kiel og Posen er netop de våbenpladser, 
Preussen ønsker. „Genvordigheder'' og „besvær" har enhver 
regering og det af så mange arter, at ingen statsmand i vor 
tid tager sig det videre nær, om der er lidt mere eller mindre. 
Man begynder forst at regne med de størrelser, når det går 
til håndgribeligheder, som i Irland, altså netop der, hvor hr. 
H. ikke vil komme. Nej, lad os ikke prise de overvundnes 
lod; det hedder nu som i Romernes tid: „Ve de besejrede I*^ 

Hvad skal nemlig henvisningen til Sønderjylland og dettes 
blomstrende danskhed? Ingen vil mistænke mig for at ville gå 
mine særlige landsmænd for nær, men ingen af disse vil heller 
forarges, når jeg siger, at deres modstand mod fortyskningen 
kun er mulig, fordi Danmark er et selvstændigt rige, på hvis 
fremtid de tror. Men deraf følger, at man ikke tør slutte fra, 
hvad der nu sker, til hvad der vil indtræde, om den forfærde- 
hge ulykke traf os, at vor selvstændighed gik tabt. Når først 
vor fortrinlig beliggende hovedstad er bleven en våbenplads 
og en handelsplads af første rang i en stormagts hænder, når 
den kosmopolitiske del af vor dannelse har forsonet sig med 
de nye forhold og søger at skaffe dem indgang med de samme 
betragtninger, der har bragt så store strækninger i Sønder- 
jyUand til at glemme sin fortid, — da vil det komme an på, 
om de mænd, der nu vil lægge hele forsvaret over i den frede- 
lige udvikling af vor nationalitet, er rede til at tage kampen 
op og i lange år og i trange kår at vise den „kærlighedens 
trods", som da vil være vort eneste våben. Jeg frygter for, 
at mange da vil savnes i vore rækker, og at der vil blive 
tomt omkring den gamle fane, når dens tegn for hver den, 
som bærer det, bliver et trældomsmærke, der stænger ude fra 
vejen til ros og magt. 

Hvorledes vort forsvar skal ordnes, derom skal jeg ikke 
udtale nogen mening; meget af hvad „de sagkyndige" fore- 
slår, forekommer mig slående rigtigt og overbevisende, andet 
kan jeg ikke biUige; men i én henseende er der for mig ingen 

A. D. Jørgenseo: Afhandl. IV. 5 



66 ET PAR ORD I STRIDEN MELLEM HR. H. OG HR. KUNT. 

tvivl, ja, jeg fatter end ikke andres tvivl herom: at vi bør 
indrette os på et virkeligt forsvar, på en kamp for vor selv- 
stændighed — så virkningsfuld, så udholdende og så hensyns- 
løs, som det på nogen måde er foreneligt med vore andre 
formål som folk og rige. 

Jeg gentager, at jeg her kun taler som „en mand af 
folket^, uden partiforbindelser og uden partiinteresser; men er 
det lykkedes mig, som man har sagt, som historisk forfatter 
at vinde indgang og tillid hos danske mænd og kvinder, da 
beder jeg alle disse venner vel betænke, at det i denne sag 
gælder vort dyrebareste anliggende, vor egen og vore børns 
fremtid. Det er vel så, at krig og kamp er en ond ting og 
en grim ting, og at vi intet bedre ønsker, end at den skulde 
ophøre; men som vi må tage sygdom og al anden sorg, når 
den gives os, således råder ikke vi, men stærkere magter for 
de vilkår, under hvilke folkenes liv skal føres. Og her er det 
da så, at den, der vil leve et selvstændigt og frit liv, må 
være rede til at forsvare det og hævde det med sit liv og 
blod. Ingen dansk mand bør derfor lytte til den tale, at det 
skal opsættes til „roligere tider ^ at drøfte vort forsvar, og at 
„det spørgsmåd må forlanges uddebatteret til de mindste en- 
keltheder: kan vi overhoved forsvare vort land?" Hvis denne 
tale ikke er fremsat i øjeblikkets politiske ophidselse, men er 
udtryk for en fattet beslutning, da skal det siges, at den 
bryder staven over det danske folks fortid og opgiver dets 
fremtid. 

Man har sagt, at den yngre slægt i Danmark i 1864 blev 
befriet for skæbnesvangre illusioner, deriblandt også den, at vi 
kan forsvare os, og at den er på det rene med, at Danmarks 
dage er talte, dersom vi vover igen at tage våben i hånd. 
Dette skal med Guds hjælp vise sig at være en grov vild- 
farelse. Vel har de store omvæltninger i og efter 1864 vist 
os, at meget af det, vi forhen anså for sikkert og urokkeligt, 
var bygget på sand; men vi har lært meget mere end det; vi 
har set, at ikke blot det fuldblodige håb har sine sku£Fende 



ET PAK ORD I STRIDEN MELLEM HR. H. OG HR. KLINT. 67 

drømme, men at også mistvivlens blodløshed har sine sygelige 
syner. Har de sidste SO års historie lært os noget, da må 
det vel være dette, at ingen dødelig kan læse fremtidens skrift, 
og at ingen kan have en begrundet mening om, hvad der 
bliver det afgørende, når den dag kommer, da vort folk skal 
vejes og dets skæbne afgøres. Det er tilvisse muligt, at der 
forestår os tilskikkelser, så overvældende, at ingen anstrængelse 
fra vor side vil være istand til at redde vor selvstændighed; 
det er også tænkeligt, at alt vil forme sig så heldigt og let 
for os, at ingen overhængende fare truer; men det er dog, 
såvidt mennesker kan skønne, langt sandsynligere, at det vil 
gå i fremtiden som hidtil, at vi selv vil få en væsenlig del i 
afgørelsen, og at vor vilje til eller vor vaBgring ved at bringe 
de ofre, som udkræves, vil blive det lod, som bringer vægt- 
skålen i verdensstyrelsens hånd til at synke. 



5* 



OM .KORTFATTET SØNDERJYLLANDS 



Tf 



HISTORIE TIL SKOLEBRUG'^ AF H. JACOBSEN, 

(18S7.) 

[Vort Forsvar Nr. 171, 10. Juli 18S7.] 



1 il den anbefaling af lærer H. Jacobsens „Kortfattede 
Sønderjyllands historie*', der indeholdes i ovenstående ind- 
sendte stykke såvel som i hr. student Madsen-Hindsholms „for- 
slag" i forrige nummer af „Vort forsvar", kan undertegnede 
i det væsenlige slutte sig. Det er glædeligt at se, at den 
tanke dog ikke endnu er helt uddød, at Sønderjyllands mærke- 
lige og sørgelige historie har sin store betydning for os både 
nu og i fremtiden, og at der bør sørges for, at den opvoxende 
slægt gøres bekendt med den, ja får dens hovedtræk uud- 
slettelig indprentede i bevidstheden. Den foreliggende bog vil 
i så henseende kunne gøre god n3rtte; som det er det ene 
rigtige, lægger den hovedvægten på den nyere tid og frem- 
drager, hvad der især egner sig til at gøre indtryk på de 
unge og vække sansen for de sidste slægters livsgeming. 

Jeg tør dog ej heller lade uomtalt, hvad der har stødt mig i 
hr. Jacobsens fremstilling af den nationale kamps historie. Han 
slutter med den fremhævede „sandhed", „at Slesvigholsteinismen 
i sin oprindelse, i sit væsen og i sin udvikling hverken er 
mer eller mindre end en eneste sammenhængende, kolossal 



OM „KORTFATTET SØNDERJYLLANDS HIST." AF H- JACOBSEN. 69 

løgn^, Og han citerer to gange (s. 10 og 21) den „træffende^ 
udtalelse, at universitetet i Kiel var „den esse, hvor alle op- 
rørsplaner imod Danmark blev hærdede og smeddede, og hvor 
en tysksindet embedsstand, også af danskfødte Slesvigere, blev 
oplært til mened og troløshed". Disse stærke ord kan have 
havt deres berettigelse, da de midt i kampens hede først blev 
udtalte af en varmblodet fædrelandsven; men de bør ikke gen- 
tages i det uendelige, som om de var historiens egen dom. 
Man må dog engang lære at skelne mellem det i 1848 ud- 
brudte oprør og den historiske udvikling, som førte til tabet 
af en del af Sønderjylland i national henseende, eller den 
strid, som førtes om dette hertugdømmes statsretlige forhold. 
Oprøret var et led i en række begivenheder, som rystede hele 
Evropa, og fortjener tilvisse en hård dom, siden det ingen 
undskyldning havde i forudgående retskrænkelser; det har da 
også forlængst fået sin straf, både på valpladsen og ved de 
senere begivenheder. Hvad derimod Sønderjyllands udvikling 
i retning af Holsten og i fællesskab med Holsten angår, da 
er det meget nær ved at være en tåbelighed at ville stemple 
en 4 — 500 års historie — og det er jo den, som ligger bag- 
ved dette navn — som „en eneste sammenhængende, kolossal 
løgn". Vi kan sige, at det er en udvikling, som ikke be- 
hager os, som er vor sorg og vor ulykke; men at den er en 
virkelighed og altså vel dog en sandhed, får vi vel lade stå. 

Hvad universitetet i Kiel og hele kampen for den tyske 
opfattelse af vort statsretlige mellemværende angår, da nødes 
vi vel også til engang at tage reb i sejlene i de udtryk, vi 
bruger derom. Hvad oplever vi ikke nu selv hver dag i ret- 
ning af statsretlige doktriner af stik modsat art? Og hvem tør 
i alvor negte, at de mest uforligelige opfattelser af vor gi-und- 
lovs vigtigste bestemmelser har deres rod i fuldt hæderlige 
og begavede mænds overbevisning? Hvorfor skal da Kiel til 
sin tid have været straffet med en samling af samvittigheds- 
løse og usandfærdige professorer? Mon de mænd, som så 
frejdig slår om sig med de hårdeste domme, har gjort sig 



70 OM „KORTFATTET SØNDERJYLLANDS HIST." AF H. JACOBSEN. 

selv rede for de vanskeligheder, som er forbundne med for- 
tolkningen af hertugdømmernes gamle statsret? Mening stod 
her mod mening, som oftest støttet til højst tarvelige beviser 
og hvilende på forudfattede anskuelser af det rette. Man 
måtte tilbage til halvt forglemte historiske afgørelser uden klar 
indsigt i deres rette forståelse, og det var derfor ikke så 
underligt, at man fra begge sider i fiild overbevisning beskyldte 
hinanden for underfundighed og løgn. Men hvorledes kan 
da vi, der hver dag ser vore nærmeste venner, mænd, om hvis 
retsindighed vi er fuldt overbeviste, og hvis evner vi kender 
fra andre områder, kæmpe som på liv og død om fortolkningen 
af en lov, der er skreven af den nulevende slægt, og hvis 
oprindelige mening kan sikkert konstateres, — hvorledes kan 
da vi være så hildede, at vi efter en menneskealders forløb 
endnu kun har én betegnelse for alle anderledestænkende fra 
hin tid: „kæltringer!" 

Det er formentlig ikke uden betydning at have opmærk- 
somheden henvendt herpå alt i børneskolen. Lad os mindst 
af alt efterligne Slesvigholstenerne deri, at det bliver den 
højeste udmærkelse at være „gesinnungsttkchtig", d. v. s. hen- 
synsløs i sin iver for en given sag, døv for alle modstanderens 
indvendinger, i sin selvgodhed hævet over enhver nærmere 
undersøgelse af ret og uret. Særlig at bruge Sønderjyllands 
historie hertil er at misbruge den. Lad den lære de unge, 
hvor trofast der i århundreder er bleven kæmpet for fædreland 
og modersmål, og hvor ofte det dog har glippet, når ofrene 
blev for tunge eller den rette forståelse af sagens betydning 
manglede. Lad det blive indprentet dem, hvor alvorsfuld en 
advarsel dette lands skæbne er for os alle, hvilke forpligtelser 
det pålægger os, og hvilken fortrøstning der ligger i de fra- 
skilte landsmænds rørende troskab. Hvor dybt vilde det ikke 
påvirke den opvoxende slægt, om det ret levende gik op for 
hver enkelt i den, hvad det betyder, at der syd for Kongeåen 
lever en jævnaldrende slægt, vordende tyske statsborgere, som 
ikke fristes af udsigten til at tilegne sig et verdenssprog og 



OM „KORTFATTET SØNDERJYLLANDS HIST." AF H. JACOBSKN. 7 1 

Opnå del i et verdensriges mangeh&nde fortrin, men vil „ved- 
blive at være dansk^. Vilde det ikke hos mange, som nu 
Toxer op blandt daglige klager over alle vort samfunds brøst, 
kunne åbne øjet for, at det dog vel må være store og umiste- 
lige skatte, som kan have denne magt over sindet, så det, 
der ikke formåede at gøre sig gældende umiddelbart, fordi det 
var for dagligdags, ad denne omvej kom til at træde frem med 
hele sin styrke. En mægtig løftestang for fædrelandskærlig- 
heden og fællesfølelsen ligger her så godt som unyttet hen; 
lad den blive brugt med forstand overalt, hvor lærere eller de, 
som har indflydelse på skolen, både den højere og lavere, har 
sans for sagen og vil ofre noget arbejde og nogen ulejlig- 
hed på den. — Men lad det blive så lidt som muligt af had 
og fordømmelse; liv og lykke gror kun frem af det, som har 
gjort sindet lyst og rigt. 



VOR FREMTID SOM NATION. 

(1887.) 

[Vort Forsvar Nr. 176, i«. Septbr. 1887] 



ijr. redaktør! De har anmodet mig om i korthed at refe- 
rere de betragtninger over „vor fremtid som nation", som jeg 
fremsatte på det almindelige studentermøde i lørdags i forskel- 
lige replikker til indlederen, hr. kandidat Ottosen, og jeg skal 
med fornøjelse efterkomme dette ønske, for derefter ganske at 
overlade det til Dem at afgøre, hvorvidt det kan have nogen 
interesse for „Vort forsvars" læsere at blive gjorte bekendt 
med dem. At jeg ved nedskrivningen ikke vil lægge an på 
nøjagtig at gengive eller indskrænke mig til de mere tilfældig 
brugte udtryk, er en selvfølge, da jo i alle tilfælde kun tanke- 
gangen kan have nogen blivende interesse. 



Det har ikke overrasket mig, at spørgsmålet om „vor 
fremtid som nation" for den ærede indleder for en veesenlig 
del kom til at skjule et andet: Har vi overhoved som na- 
tion en fremtid? Jeg vilde endog være tilbøjelig til at stille 
det i spidsen for denne diskussion, ikke fordi jeg tvivler om, 
at det jo må besvares bekræftende, men fordi det netop der- 



VOR FREMTID SOM NATION. 73 

ved fir en så overordenlig vægt for alle overvejelser med 
hensyn til vor nutid og fremtid. 

Spørgsmålet står nemlig efter min fulde overbevisning slet 
ikke på dette, om vi skal vedblive at bestå som folk eller 
ej, det ligger ikke engang i vor vilje at ophøre dermed; 
spørgsmålet er, om vi som nation skal vedblive at føre en 
værdig tilværelse, jævnbyrdig med andre nationer, eller om vi 
skal synke ned til et lavere standpunkt, blandt de under- 
kuede, forurettede og ufrie stammer. Jeg er ingenlunde blind 
for, at vor folkelighed i tidens løb har lidt store og smertelige 
tab, jeg har tværtimod selv for et årstid siden stærkt frem- 
hævet det i et foredrag, hvorledes vi efterhånden ved Skånes, 
Norges og Sønderjyllands fraskillelse er bleven fattigere, idet 
en oprindelig mangfoldighed er gået op i en ofte trøstesløs 
ensartethed, og idet særlig ved Nordslesvigs tab forholdet til 
Tyskland har tabt sin gamle betydning. Denne forarmelse har. 
som det forekommer mig, sat sørgelige spor i vort offenlige 
liv; dette er blevet fattigere på interesser, talentløsere og 
snæverhjertet; det har ikke mere plads for de mænd, som står 
udenfor partierne. Denne nedgang i Uvsindhold, denne for- 
armelse kan nok vække betænkeligheder, men vi er så lyk- 
kelig stillede, at det står til os selv at råde bod på den ved 
at udvide blikket til de nordiske frændefolk og ved at vedlige- 
holde det nationale samliv med det danske Sønderjylland. Vi 
har i vor ejendommelige kultur og alle dens gennem lange 
årrækker samlede frugter en grundvold at stå på, som sætter 
os istand til, hvad øjeblik vi selv vil, atter at gå frem i 
kappestrid med de andre nationer. 

Men disse misligheder og farer ved vor nuværende udvik- 
ling vedkommer ikke vore udsigter til at bestå som nation. 
Lad os et øjeblik tænke os, at det værste skete, at vi mistede 
vor selvstændighed og blev genstand for et stærkt nationalt 
tryk. Det vil da ikke gå, som hr. kandidat Ottosen ved en 
altfor theoretisk betragtning af sagen tænkte sig, at denatio- 
naliseringen først vil gribe de højere stænder og de dannede 



74 VOR FREMTID SOM NATION. 

Og snart stå ansigt til ansigt med almuen. Erfaringen fra 
andre steder taler afgjort derimod. Den nationale dannelse 
har i et så gammel-civiliseret folk som det danske sine uud- 
tømmelige hjælpekilder, som altid vil flyde påny. Men for- 
færdelige lidelser vil blive forbeholdte de slægter, som skal 
opleve frihedens undergang. Hvad vil der nemlig ske, når 
andre herrer holder deres indtog iblandt os? Allerede dagen 
efter, om ikke dagen før, vil rotterne forlade det synkende 
skib; talrige individer af alle stænder, for hvem det er det 
højeste at have sit på det tørre, vil opgive fortiden og tjene 
det nye. Det er noget, vi gentagne gange har oplevet i 
Slesvig; det trådte frem i de mest kyniske former efter til- 
bagetoget fra Danevirke. Efter nogen tid bøjer så de trykkede 
existenser sig for forholdenes magt; følelserne tages til fange 
af nødvendigheden, den enkelte kan dog ikke sætte sig op 
imod ulykken; for sin families og sine borgerlige forpligtelsers 
skyld tier den ene efter den anden. Så kommer de jævnt for- 
standig anlagte naturer; de er rede til at tage kendsger- 
ningerne, som de er, og for at berolige mulige tvivl lytter de 
gerne til den syndflod af bebrejdelser, som nu bryder frem fra 
alle sider over de besejredes fortid, deres forsømmelser og 
udygtighed. Så endelig alle de unge og gamle ærgerri^^heder, 
som for enhver pris vil gøre karriere og have den fulde løn 
af deres evner og arbejde. Imod alt dette rejser nu den na- 
tionale ånd sig med en hidtil ukendt kraft; indignationen over 
undertrykkelsen, der kun er mulig på grund af den stærkeres 
ret, går hånd i hånd med den krænkede kærlighed til det 
tabte. Efter nogle års gæring og frugtesløse anstrængelser ind- 
træder der så roligere tider; man vænner sig til det nye, der 
ikke synes at kunne forandres, og hvis fordele i enkelte ret- 
ninger ikke kan bestrides. De mænd, der var unge, da fri- 
heden gik tabt, ældes tidlig; de bliver køligere og går på 
akkord med deres følelser; de håber på, at det skal blive let- 
tere for den følgende slægt at finde sig tilrette, de søger at 



VOR FREMTID SOM NATION. 75 

påvirke den henimod dette mål. Hvem vil ikke gerne skærme 
sine børn mod de lidelser, som har kuet ens eget liv? 

Men en dag falder det bele. Der rejser sig en af disse 
storme, som periodisk går gennem folkenes liv; bvorfra den 
kommer, er ikke let at sige: udefra, bvor de mange lidelses- 
fæller blandt nationerne begynder at røre sig; nede fra almuen, 
fra nye begavelser, som har nået deres modenhed og er 
blevne sig bevidste som danske; fra fortidens minder, som 
pludselig vågner? — Kort, stormen kommer, og den griber 
ungdommen med sin uimodståelige magt. De ældre advarer, 
de frygter for at se frugten af åringers selvovervindelse gå tabt 
i ørkesløse rivninger og kampe, som de mente var udkæm- 
pede. Men de unge, der har samlet sig og ikke vil høre 
fornuft, men vil kæmpe fædrenes kampe om igen, svarer dem 
kort og skarpt, som jo ungdommen er vant til at dømme: 
„I! — I har jo forrådt jert folk!** — Hvilke brydninger og 
hvilke sindslidelser vil der ikke gå hen over de slægter, der 
skal opleve dette, og som vil være dømte til gang efter gang 
at begynde forfra, uden at det står i deres magt at få ende 
på det. 

Således er det gået andre steder, og således vil det gå 
hos os. Nutidens civilisation vil ikke tillade erobreren at gribe 
ind i privatlivet og nationens indre udvikling; han kan berøve 
den sine ydre holdepunkter, sine synlige minder i konst og 
historie og derved gøre vore kår fattige og ringe, vi kan 
blive nødte til at begynde på bar bund igen; men han kan 
ikke forhindre os i at begynde og skabe noget nyt. Man be- 
høver kun at opholde sig et par dage i Prag for at få et ind- 
tryk af, hvorledes et folk kan stride sig frem efter århun- 
dreders fornedrelse. Musæer, theatre, literaturen — alt er nyt, 
neppe en menneskealder, tildels kun få år gammelt; men man 
må forbavses ved at se, hvorledes fortiden ligesom voxer frem 
af jorden og bortvejrer, hvad der har lagt sig over den. Hvad 
der kommer op, er det gamle, den berømmelige historie og 
det længe krænkede modersmål; men det kommer tillige op 



76 VOR FREMTID SOM NATION. 

med en hårdhed og en vild lyst til at øve gengsBld mod under- 
trykkerne, som ikke kan have ligget i det bløde folks oprinde- 
lige karakter. Også dette er trældommens forbandelse: folkets 
sind bliver hårdt gennem lidelsen og taber også derved i rig- 
dom og lykke. 

Når jeg opfatter det, der venter os som undertvunget 
folk, på denne måde, vil De kunne forstå, at jeg i langt 
højere grad end den ærede indleder vil samle al vor opmærk- 
somhed og alle vore anstrængelser på at undgå og derfor itide 
at forebygge en så skæbnesvanger katastrofe. Hvad kan vi 
da i den henseende udrette? 

Jeg er aldeles enig med hr. kandidat Ottosen i den be- 
tragtning, at en kraftig udvikling af vor nationalitet og særlig 
et ihærdigt arbejde for almuens oplysning her er af den aller- 
største betydning. Jo mere selvfølelsen styrkes, og jo mere 
der spredes kundskab blandt brede lag i befolkningen, des sikrere 
bliver ikke blot nationalitetens fodfæste, men des rigere vil 
den udfolde sig for os alle. Men jeg tør dog ikke indskrænke 
vore bestræbelser hertil. Det er ligeså nødvendigt, at nationa- 
litetens højere ytringsformer trives, thi kun gennem dem kan 
folket i sandhed gå frem. Konst, literatur og videnskab må 
blomstre omkap med de materielle interesser, hvis vi vil gøre 
os håb om at vedblive at være en selvstændig stat blandt 
de andre stater, og vi må være let tilgængelige for alle frem- 
mede strømninger med evne til at omsætte dem i vort eget 
sprog og give dem vort eget præg. 

I alt dette er jeg enig med den ærede indleder — thi 
selv om han ikke kom ind på denne sidste side af nationali- 
tetens nødvendige fremtidsarbejde, lå den dog i hele hans 
tankegang — ; men jeg må kræve endnu en anden række for- 
anstaltninger for at sikre vor fremtid. Vi må have en alvorlig 
vilje, ikke blot til at udvikle, men også til at forsvare os. 
Vi véd alle, hvorledes (anken herom i de senere år har bredt 
sig i altid videre kredse. Der er vågnet en levende bekym- 
ring for fremtiden, en frygt for, at vi alt har forsømt meget 



VOR FREMTID SOM MATION. 77 

ved at lade de mange år gå hen uden at gøre noget alvorligt 
for at møde den voxende fare, som truer os. Man har mødt 
denne bekymring med spot og ladet bestræbelserne for at lade 
handling følge på åringers tale gennemgå forhånelsens skærs- 
ild, som jo efter en gammel erfaring hver alvorlig sag i Dan- 
mark har at bestå. Nu har denne bevægelse voxet sig stor 
og stærk, og ingen forstandig mand kan mere ignorere den. 
Hvad mig angår, da står jeg helt udenfor dens sidste stadier, 
mod hvilke der hos mig rejser sig mange betænkeligheder; 
men jeg kan forstå, at sagens venner omsider har tabt tål- 
modigheden over ikke at kunne få ørelyd for deres ønsker og 
bønner, over år efter år at blive afviste med intetsigende poli- 
tiske betragtninger, og, idet de dokumenterer deres vilje til at 
bringe personlige ofre, har taget sagen i deres egen hånd og 
har gjort, hvad der efter deres opfattelse ikke krænker den 
lovlige statsordning. Og jeg forstår det ikke blot, men jeg 
føler det som et savn ikke at kunne være med i denne frej- 
dige bevægelse, der bunder i en så levende fædrelandskærlighed 
og en så naturlig harme over den umedgørlige modstand. 

Der er efter min overbevisning ikke for tiden nogen mere 
demokratisk sag oppe i vort folk end forsvarssagen. Den er 
demokratisk i ordets bedste betydning; thi den omfatter hele 
folket og alle samfundslag. Ikke således, at den griber alle 
individer, kulde og lunkenhed findes både foroven og forneden. 
men den samler mænd og kvinder uden hensyn til kår og 
stand, alle, der kan frigøre sig fra andre hensyn og fæste 
tanken på, hvad det fremfor alt kommer an på. Hvilken ind- 
samling kan opvise så rørende træk fra den fattige almues 
side som netop denne? Der er intet forhold i de opofrelser, 
der af mange er bleven gjorte for at være med, og den ringe 
betydning, de kan få, hvor det drejer sig om så store beløb; 
men de har deres varige betydning som vidnesbyrd om den 
stemning, som er oppe, den dybde, følelsen har nået. Det 
nytter da ikke at møde disse vidnesbyrd med spot eller med 
beviser for, at de er urimelige; thi i sådanne spørgsmål 



78 VOR FREMTID SOM NATION. 

kommer den gamle filosofs udbrud til sin ret: „Er da for- 
nuften alene døbt, og er lidenskaberne hedninger?*' Når 
fædrelandskærligheden krænkes, eller når den foruroliges, da 
rejser den sig og bliver til en lidenskab, som for enhver pris 
vil fremme sin vilje. 

Det vilde være en lykke for os, om vi kunde føre for- 
svarssagen tilbage til den rolige forhandlings stadium. Hvad 
er til hinder derfor? Blot nogle få venstremænd af indflydelse 
vilde tage den op til alvorlig drøftelse, vilde man kunne & 
den ind under en samlet militær, politisk og finansiel gransk^ 
ning og vistnok snart komme til et resultat. Den bør ikke 
løses fra et ensidig militært, men endnu mindre fra et ensidig 
finansielt standpunkt; dertil er den for stor og vigtig. Op- 
gaven er ikke den at gøre os til forbundsfælle for en stor- 
magt, men at beskytte os mod en pludselig overrumpling, at 
værne om vor ret til selv at tage bestemmelse om vor politik. 
Det må ikke være muligt selv for en stormagt at udslette os 
af staternes tal i de få dage, som vil medgå til den almin- 
delige mobilisering, når Evropas hære^ engang skal sættes i 
bevægelse imod hinanden; få ugers heldige forsvar kan under 
sådanne forhold bringe afgørelsen for vor fremtid i menneske- 
aldre. 

Hvorfor skal det da være umuligt at komme til en for- 
handling og til en bestemmelse i denne sag? Er det kun højre, 
som har sans for den? Umuligt! Hvis det forholder sig, som 
jeg antager, at ingen anden sag i samme grad som denne ud- 
sletter al forskel, fordi alle har del i de samme minder, høje 
og lave har blødt ved hinandens side, og høje og lave sender 
deres børn ind i den samme uvisse fremtid, — da findes de 
samme tanker i venstre som i højre. Og de findes i højere 
grad, alt som kendskab til vor fortid og samlivet med det 
store i vort åndsliv er vakt; jeg er overbevist om, at man f. 
ex. i højskolekredse i virkeligheden brænder af begærlighed 
efter at være med i en bevægelse, som er udtryk for, hvad 



VOR FREMTID SOM NATION. 79 

der dér tænkes og læres. Det er kun den usalige politik, som 
er trådt imellem og lammer sindet. 

Hvis vi da vil vende tilbage til vort udgangspunkt og 
spørge om „vor fremtid som nation^, må det altså stille sig 
således for mig, at to bestræbelser her altid må gå hånd i 
hånd: arbejdet for at holde vort folk på højdepunktet af den 
moderne kultur i en national form og at udbrede denne i altid 
dybere lag af samfundet — og ydelsen af de nødvendige ofire 
til vort forsvar. Det første er nødvendigt under alle forhold 
og for al fremtid, det andet skal ved siden af dette til det 
yderste søge at værge os mod den største ulykke, der kan 
træffe os som folk, at miste vor selvstændighed. 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

(1887.) 

[Sinaaskrifter tilegnede A. F. Krieger d. 4. Oktbr. 1887 af nord. Forfattere, S. 308-40.; 



I. 

Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong 

Frederik VIFs tid. 

(Almindeligt studentermøde, 8. Maj 1883.) 

Ua studenterforeningens ledende senior for henved en 
halv snes dage siden henvendte sig til mig for at opfordre 
mig til her iaften at holde et foredrag om vor politik i den 
slesvigske sag, må jeg tilstå, at jeg kun følte meget ringe 
lyst til at efterkomme denne opfordring. Dels er det nemlig 
et emne, som for at behandles grundigt, end sige udtømmende, 
udkræver en langt omhyggeligere forberedelse, end jeg ved 
denne lejlighed kunde skænke det, dels er jeg personlig uvant 
og utilbøjelig til at blande mig i den offenlige diskussion. 
Imidlertid gjorde jeg intet forsøg på at unddrage mig, da det, 
man ønskede, udelukkende var en historisk redegørelse for det 
forbigangne, og jeg ikke kunde miskende, at netop jeg, både 
ved hvad jeg selv havde oplevet og ved mine historiske stu- 
dier, kunde siges at have en forpligtelse til her at yde 
tjeneste. 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 81 

Det er Dem selvfølgelig alle bekendt, at denne sag lejlig- 
hedsvis har været fremdragen på et tidligere møde, ligesom 
den derefter har givet rig anledning til meningsudvexlinger 
mellem studenterne indbyrdes, og det er vel især denne om- 
stændighed, som har givet en af de ledende kredse lyst til at 
fremdrage den til fornyet drøftelse. På det nævnte møde var 
jeg imidlertid ikke tilstede, og da det tilmed kun meget ufuld- 
stændig er bleven bekendt for offenligheden, foretrækker jeg 
helt at se bort fra hvad der dér blev udtalt og tage mit ud- 
gangspunkt i en fremstilling af selve de historiske kendsger- 
ninger, til hvilke dog enhver bedømmelse af hin tids formål 
og fejl nødvendigvis må gå tilbage, hvis man vil ud over 
blotte talemåder og stikord. Hertil skal jeg da kun tillade 
mig at knytte nogle få betragtninger, som efter min mening 
naturligt fremgår af selve begivenhederne og kan bidrage til 
at stille dem i det rette lys. 



Den statsretlige situation, som forelå ved kong Fredrik 
VII's tronbestigelse havde fomylig fået sit udtryk ved det så- 
kaldte åbne brev om arvefølgen. Det var med hensyn til 
Slesvig heri udtalt, at dette hertugdømme var en uadskillelig 
del af den danske krones lande og at det uden hensyn til 
kongehusets slægtskabsforhold under alle omskiftelser vilde 
have samme arvefølge som kongeriget. Med hensyn til Hol- 
sten indrømmedes der derimod at være tvivl tilstede, som det 
ikke endnu var lykkedes at få opklarede. Det åbne brev 
burde vistnok have udtalt sig mere uforbeholdent om dette 
punkt; kongelovens kvindelige arvinger havde i virkeligheden 
ingen ret til det egenlige hertugdømme Holsten, og det var 
altså for så vidt Danmark uvedkommende, hvem det da skulde 
tilfalde. Men da sagen endnu var genstand for diplomatiske 
forhandlinger, kan det måske undskyldes, at den henstilledes 
i en vis ubestemthed. Hvad derimod Slesvigs uopløselige for- 

A. D. Jffrgensen : Afhandl. IV. 6 



82 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

bindelse med den danske krone angik, da var patentets på- 
stand tilvisse aldeles uimodsigelig, om jeg end gerne vil ind- 
rømme, at den fra dansk side førte dokumentation, både i 
1846 og senere, efter min mening har havt sine svagheder. 

I politisk og administrativ henseende var situationen ved 
kongens tiltrædelse bestemt ved de 4 rådgivende stænderfor- 
samlinger, to med dansk og to med tysk forretningssprog, 
regeringskoUegierne i København, samt den såkaldte slesvig- 
holstenske regering på Gottorp. Denne sidste var først op- 
rettet af kong Fredrik VI i året 1834 og betegnede et skæbne- 
svangert fejlgreb i denne konges indenrigspolitik. Siden 1713 
havde Slesvig havt sin egen overret på Gottorp, ligesom Hol- 
sten havde sit regeringskancelli i Glykstadt; begge disse in- 
stitutioner forenede den øverste dømmende med en del af den 
administrerende myndighed, og idet de holdtes adskilte fra det 
øjeblik af, da Slesvig udskiltes fra sin politiske forbindelse med 
Holsten og knyttedes til den danske krones lande, gav de et 
korrekt udtryk for de to hertugdømmers indbyrdes forhold. 
Dette udslettedes nu af Fredrik VI netop i det øjeblik, da 
den politiske og nationale bevægelse begyndte; de lo hertug- 
dømmer fik en fælles administration på Gottorp og vn fælles 
højesteret i Kiel, ligesom deres stænderforsamlinger organi- 
seredes på selvsamme måde og fik et ligesindet flertal. Der 
var herved givet et udgangspunkt for den statsopløsende ten- 
dens, der fra nu af fremtrådte med bestandig voxende styrke, 
som ingen fjende af monarkiets fremtid kunde have valgt 
bedre. Det er i de senere år bleven anerkendt også fi-a tysk 
side, nt det endnu dengang havde stået i kongens magt at 
knytte Slesvig nærmere til Danmark, samtidig med at Holsten 
og Lauenborg stilledes i et friere forhold og udvikledes hen- 
imod de krav, som det politiske liv i det tyske forbund mere 
og mere gjorde gældende. En sådan større adskillelse vilde 
dengang endnu ingen modstand have mødt hos befolkningen, 
da den kun vilde være fremtrådt som en tidssvarende yder- 
ligere udvikling af, hvad der lå i hertugdømmernes historie i 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 83 

det sidste århundrede. Men man var dengang blind for den 
nationale bevægelses karakter i Tyskland og troede at kunne 
fortsætte en politik, som tilnød havde været forsvarlig i Bem- 
storflFernes tid, men måtte blive fordærvelig overfor et Tysk- 
land, som var ^bleven sig sin sørgelige nutid og sin store 
fortid bevidst. 

Kong Fredrik VIFs første politiske handling var som be- 
kendt udstedelsen af den kongelige kundgørelse af 28. Januar 
1848. Det lovedes i denne, at der skulde udarbejdes en for- 
fatningslov for monarkiets fælles anliggender, således at en 
repræsentativ forsamling skulde have besluttende myndighed i 
alt hvad der vedkom disse. Af dens medlemmer skulde lige 
mange være valgte i kongeriget på den ene og de to hertug- 
dømmer på den anden side. I denne kundgørelse har vi 
kongens første program, der ikke må lades ude af betragtning 
ved en bedømmelse af hans regeringstid. Han havde i de 
nærmeste dage efter sin tronbestigelse til de 4 ældre ministre 
(Stemann, Vilh. Moltke, Ørsted og Reventlov) optaget to nye 
i sit statsråd, nemlig Karl Moltke og Bardentleth, ligesom han 
i forfatningsspørgsmålet rådførte sig med bankdirektør Bang. 
Det er altså uberettiget, når der spørges om, hvad kongen 
formentlig selv ønskede og anså for den heldigste form for 
statens ordning, at tage sit udgangspunkt i Martsprogrammet 
eller en senere tilkendegivelse; det første led i rækken må 
nødvendigvis tages med. 

To måneder efter, d. 22. Marts, dannedes så det første 
konstitutionelle ministerium. Det var et koalitionsministerium ; 
overfor de 4 mænd af den liberale opposition (Hvidt, Monrad, 
Tscherning og Lehmann), af hvilke kun de to havde porte- 
feuille, stod de to ældre statsministre, Vilh. Moltke og Barden- 
fleth, og de to konservative embedsmænd Bluhme og Zahrt- 
n^ann; amtmanden grev Knuth stod omtrent midt imellem 
begge grupperne. 

Martsministeriets program var derfor et kompromis mellem 

de modsatte anskuelser; for Slesvigs vedkommende gik det ud 

6* 



84 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

på at bevare og konstilutionelt at udvikle dets forbindelse med 
kongeriget, men samtidig at hævde dets historiske selvstæn- 
dighed ved en egen landdag, særlig st3n*else og særlige dom- 
stole. Holstens forhold overlod man det til fremtiden at ordne, 
man tænkte vel nærmest på en ren personalunion med Dan- 
mark-Slesvig. 

Dette program, der fremtrådte for offenligheden i kongens 
svar til den slesvigholstenske deputation og i proklamationen 
til Slesvigerne efter oprørets udbrud, var i virkeligheden i god 
overensstemmelse med den bestående statsret og den historiske 
udvikling indtil 1834, og det blev ikke uden føje det faste 
punkt, til hvilket man i de nærmest følgende år jævnlig kom 
tilbage. 

Imidlertid udviklede begivenhederne sig på halvøen; det 
revolutionæi-e Tyskland sendte sine tropper over grænsen, vor 
hær blev kastet tilbage fra Danevirke, medens stormagterne 
begyndte diplomatiske forhandlinger og øvede en stærk pression 
på Danmark for at få sat en stopper for revolutionen nordpå. 
England fremsatte da som en praktisk udvej tanken om at 
dele Slesvig, således at den nordlige del indlemmedes i Jyl- 
land, den sydlige i Holsten, eller således at der oprettedes to 
hertugdømmer af det ene. Delingstanken var dengang alt 
oftere fremdragen fra slesvigholstensk side, således af hertugen 
af Avgustenborg i stirnderforsamlingen; men han havde kun 
tænkt på en afståelse af Haderslev amt til Nørrejylland, og 
da man senere i Rensborg kom tilbage dertil, vilde man højst 
hertil lægge nogle få af de nærmeste distrikter. Martsmini- 
steriet var ikke uvilligt til at forhandle på grundlag af en de- 
ling, da det ikke troede at kunne opnå nogen bedre fredsbasis, 
men på dette punkt mødte det en bestemt modstand hos 
kongen og hans omgivelser såvel som i den offenlige mening. 
I Juni måned åbnedes derfor forhandlingerne i London med 
Slesvigs selvstændighed som program. Udenrigsministeren grev 
Knuth gjorde i sin instrux for de danske sendebud gældende, 
at en deling vilde være næsten umulig allerede af den grund, 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 85 

a^ ingen passende national og militær grænse vilde være at 
finde; desuden vilde det være uforsvarligt at lægge en del af 
det danske hertugdømme til Holsten, hvis arvefølge var tvivl- 
som og efter al sandsynlighed vilde skille det fra den danske 
krone. Senere nødtes man dog til at komme tilbage til tanken, 
da det viste sig. at Evropas medvirkning til fredens genop- 
rettelse vanskeligt vilde kunne vindes på et andet grundlag; 
men der kunde ikke opnås enighed i statsrådet, da modstanden 
mod delingen var så almindelig, og i November opløstes der- 
for ministeriet for at rekonstrueres på programmet af Slesvigs 
selvstændighed. 

Den liberale opposition reduceredes i dette ministerium til 
to medlemmer, Madvig og Clausen, medens general Hansen og 
Bang, i forening med de ældre: Vilh. Moltke, Bardenfleth og 
Zahrtmann, gav det en afgjort konservativ karakter. I den 
instnix, som Novemberniinisteriet medgav de danske under- 
handlere i London, opstilledes igen Martsprogrammet som ud- 
gangspunkt. For så vidt Holsten skulde blive draget ind i 
forhandlingerne, skulde personalunionen med dette hertugdømme 
fastholdes, men som vederlag for den svækkelse, der herved 
vilde blive tilføjet monarkiet, måtte da Slesvigs uadskillelighed 
fra den danske krone kræves anerkendt og garanteret. Med 
hensyn til den grad af selvstændighed, som kunde indrømmes 
dette hertugdømme, vilde man strække sig så langt som 
muligt. 

Det viste sig imidlertid snart, at der ingen fred var at 
opnå på dette grundlag. Preussens fordringer gik ud på en 
fuldstændig adskillelse mellem kongeriget og hertugdømmet, 
særlig styrelse og fri forfatning, særlig indfødsret osv.; derimod 
vilde man ikke garantere uadskilleligheden og den fælles arve- 
føli'e, ej heller vilde man tillade ophævelsen af visse med 
Holsten fælles institutioner. Imod en sådan fredsbasis var 
statsrådet enigt i at gøre bestemt modstand, da den vilde op- 
løse monarkiet aldeles, og krigen udbrød derfor igen i foråret. 
Efter afslutningen af våbenstilstanden i Berlin af 10. Juli 1849, 



1 



86 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

ved hvilken alting holdtes svævende, fremkom derpå Clausen, 
Madvig og Sponneck med det forslag, at foretrække en deling 
af Siesvig med fyldestgørende garanti for den nordlige dels 
forbindelse med kongeriget fremfor en selvstændighed og uklar- 
hed i de statsretlige forhold, som måtte anses for fordærvelig 
i sine følger. Det blev gjort gældende, at man vel kun nød- 
tvungent burde vige fra det i de uklart opfattede fredsprælimi- 
narier givne grundlag, nemlig Slesvigs selvstændighed i politisk 
forbindelse med Danmark, men at indrømmelser, hvis de skulde 
vise sig uundgåelige, hellere måtte træfife området end forbin- 
delsens inderlighed og varighed. Sponneck imødegik de ind- 
vendinger, som kunde rejses fra Slesvigernes egen side, med 
den bemærkning, at de ved selv at dele sig i den blodige 
kamp, som nu var ført, havde forbrudt enhver ret til ved- 
blivende at udgøre et hele, aldeles bortset fra, at enhver stat 
er nødt til, for sin egen rednings skyld, at slutte en fred, så- 
ledes som den kan fås. Ja han fremhævede det som en ufor- 
svarlig uret imod den tro befolkning i Nordslesvig ikke nu at 
redde den for at gå tilgrunde i en usalig politisk forbindelse 
med Holsten. 

Den uenighed, som således opstod i statsrådet og kun 
med møje holdtes nede i den følgende tid, fandt først efter- 
håndi'n sin afgørelse ved begivenhedernes egen udvikling. 
Underhandlingerne begyndte først i December måned og tog 
deres udgangspunkt i hvad der året før 'var påtænkt: et kon- 
stitutionelt fællesskab mellem de to landsdele i alle fællessager 
(udenrigspolitik, hær, flåde og finanser) med en særlig fri for- 
fatning for hertugdømmet for alle andre anliggender. Men det 
var ikke Preussens vilje at komme til en endelig overenskomst 
på dette grundlag. Ved en snild benyttelse af sin dobbelte 
egenskab som stormagt og som den ene af de ledende magter 
i forbundet opnåede det at forhale enhver afgørelse og at 
bringe forhandlingerne stadig længere bort fra præliminariernes 
grundlag. Ligeledes forstod man i Berlin med stor dygtighed 
at sammenblande de særlige forhandlinger mellem kongen og 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 87 

forbundsmagterne om Holsten såvel som de samtidige forhand- 
linger om arvefølgens ordning med dem om Slesvigs stilling 
til kongeriget. Resultatet af det hele blev den såkaldte „simple 
fred*' af 2. Juli 1850, hvorved krigstilstanden ophørte, medens 
Danmark i henhold til en hemmelig artikel i våbenstilstanden 
gjorde forsøg på med våbenmagt at sætte sig i besiddel^^e af 
Slesvig. Før hæren derefter rykkede ind i hertugdømmet, ud- 
stedtes efter aftale kundgørelsen af 14. Juli, i hvilken Slesvigs 
selvstændighed forkyndtes som kongens ufravigelige forsæt. 
Et sejrrigt felttog gjorde kort efter ende på oprørernes herre- 
dømme i Sydslesvig. 

Samtidig trængte stormagterne på overfor Tyskland for at 
få ende på den revolutionære tilstand i Holsten. Det tyske 
forbund var ved at rekonstruere sig, men kunde ikke opnå 
Ruslands anerkendelse, sålænge dette hertugdømme stod i våben 
imod sin legitime landsherre. Forhandlingerne fik derved et 
helt nyt grundlag: monarkiets genoprettelse under en eller 
anden form i hele sit tidligere omfang, med en anerkendt 
fælles arvefølge. Det viste sig nu at være forholdsvis lettere 
at enes på dette end på det tidligere grundlag, og i foråret 
1851 kunde kongen sammenkalde de „ansete mænd", 9 ira 
Slesvig og 6 henholdsvis fra kongeriget og Holsten, for at 
gøre forslag til landsdelenes indbyrdes ordning. Flertallet af 
„notablerne", nemlig de 6 fra kongeriget og 8 fra Slesvig, 
enedes om programmet fra November 1848: et selvstændigt 
Slesvig i konstitutionel forbindelse med kongeriget, begge i løsere 
forhold til Holsten, der skulde have sin særlige styrelse, egen 
hærafdeling osv. Herimod opstillede de 6 Holstenere fordringen 
på et Slesvig-Holsten, medens en enkelt Slesviger, etatsråd 
Prelin, gjorde udkast til en forfatning for „helstaten", en fælles 
konstitutionel ordning af alle landsdelene. Den almindelige 
reaktion imod omvæltningerne fra 1848 var imidlertid voxet 
fra måned til måned og havde hos os en redebon støtte hos 
det konservative parti, der ikke havde øje for de fremtidige 
farer ved det uafgjorte forhold til Tyskland. Kongen selv 



88 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

vilde højst ugerne opgive udsigten til at holde monarkiet samlet 
for al fremtid, og fra det militære synspunkt — særlig Kiels 
betydning overfor Als — kunde meget tale for at undgå, en 
opgivelse af de heldige geografiske grænser. Det er derfor 
meget vanskeligt at angive, hvad det egenlig var, som gjorde 
udslaget i den vending, sagerne tog; både vort held og vore 
uheld, venner og fender drev os henimod monarkiets oprettelse, 
vistnok ikke mindst Preussens tilbøjelighed til at gemme hele 
spørgsmålet til en belejligere tid, da en ny krisis måtte kunne 
forudses. 

I sidste halvdel af året 1851 gled vi således umærkeligt 
hen imod et fuldstændigt brud med det program, på hvilket 
det danske folk kavde ført en treårs krig. I Juli måned af- 
løstes Clausen i ministeriet af Karl Moltke, i Oktober afløstes 
udenrigsminister Retz af Bluhme og i December udtrådte Madvig. 
Forgæves indbragtes der adresser i rigsdagen, forgæves vedtog 
begge tingene, imod et mindretal af kun 2 stemmer, en ud- 
talelse om, at den i grundloven bebudede konstitutionelle for- 
bindelse mellem Danmark og Slesvig ikke måtte opgives, her- 
tugdømmernes institutioner fra før 1848 ikke genoplives, — 
„aftalerne fra 1851", som de senere kaldtes, blev trufne og 
tiltrådte af kongen. Der lovedes ved dem, at Slesvig ikke 
skulde bringes i nogen nærmere forbindelse med kongeriget 
end Holsten. — Et almindeligt ministerskifte og den påfølgende 
kundgørelse af 28. Januar 1852 lod den forandrede situation 
træde frem for offenligheden. Efter hele sin form og sit ind- 
hold må denne kundgørelse nærmest betegnes som et stals- 
koup, i lighed med Napoleon Bonapartes 7 uger tilforn. Det 
var et åbent brud med den ved grundloven skabte ordning og 
en misligholdelse af de forudsætninger, under hvilke krigen var 
bleven ført og den konstitutionelle statsordning grundlagt. Men 
idet rigsdagen under de givne tidsforhold undlod at gøre an- 
svar gældende for rigsretten, gik denne statsakt ind i vor 
oflfenlige ret og har jo som bekendt her bevaret sin indflydelse 
gennem de senere forfatningsforandringer. 



TO FOKEDRAG OM SØN DKRJYL LAND. 89 

Januarministeriet opnåede strax den indrømmelse fra de 
tyske stormagters side, at Holsten blev rømmet og overgivet 
til den kongelige regering. Derefter opnåede det ligeledes en 
almindelig evropæisk anerkendelse af den påtænkte nye arve- 
følge for alle monarkieis lande, den såkaldte London-protokol. 
I forfatningsspørgsmålet vendte man, for de to hertugdømmers 
vedkommende, tilbage til stænderinstitutionen, kun med den 
forskel, at det danske sprog i Slesvig blev lige berettiget med 
det tyske. Da valgene imidlertid ufravigelig måtte give et 
tysk flertal, eftersom de store godsejere i Sydslesvig forlods 
besatte en femtedel af pladserne og forfatningen kunde for- 
andres ved simpel stemmeflerhed, var der givet en nærliggende 
mulighed for en yderligere udvikling i tysk retning, dersom 
man engang fik en tysk minister, medens en omdannelse i 
dansk ånd var umuliggjort, idetmindste for en lang fremtid. 
Endelig sluttede der sig hertil en forordning om monarkiets 
fælles anliggender, ved hvilken der oprettedes et rigsråd, fore- 
løbig bestående af 20 kongevalgte medlemmer, hvortil senere 
skulde komme 30 af de repræsentative forsamlinger valgte. 
Af disse 50 medlemmer skulde ialt 30 være hjemmehørende i 
kongeriget. Rigsrådet skulde kun have en rådgivende med- 
virkning ved lovgivningen, altså en ringere myndighed end 
den, som ved Januarkundgørelsen af 1848 var tiltænkt de 
fælles stænder. 

Det er ikke vanskeligt at påpege manglerne ved denne 
ordning. Arvefølgen manglede den endelige stadfæstelse, som 
kun en anerkendelse fra det tyske forbunds side, eller i mod- 
sat tilfælde en bindende garanti fra stormagternes side vilde 
have kunnet skaSe den. De sidste års erfaring havde noksom 
vist, hvad der kunde bringes ud af Preussens dobbelte stilling. 
Endvidere var ved London-protokollen Danmarks utvivlsomme 
ret til Slesvig fuldstændig sammenblandet med den højst uklare 
retsstilling for Holstens vedkommende. Man glemte, at det 
kun er en stormagt, som forbedrer sin usikre ret ved at knytte 



90 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

den til en sikker, medens den lille og svage magt derved gør 
dem begge usikre. 

Hvad forfatningssagen angår, da betegnede den en så 
åbenbar reaktion imod hvad der forhen var vedtaget, at man 
umulig kunde tænke sig en mindelig overenskomst med rigs- 
dagen om den nødvendige indskrænkning af grundloven på 
denne basis. Dertil kom, at ministeriet var uklogt nok til ved 
sin anvendelse af den bestående lovgivning at opægge den 
offenlige mening imod sig. Der blev anlagt pressesager i stort 
antal, fremragende mænd som Hall, Andræ og Monrad af- 
skedigedes fra deres embeder på grund af deres politiske virk- 
somhed, rigsdagen opløstes gentagne gange, kongen negtede 
at modtage de adresser, som udtalte mistillid til regeringen, 
og denne anvendte ubevilgede penge til formål, som rigsdagen 
misbilligede. 

Det er dog et spørgsmål, som ingenlunde forekommer mig 
let at besvare, om det ikke var et politisk uheld, at ministeriet 
så hurtigt og så fuldstændigt bukkede under for oppositionen. 
Denne var i det hele så hidsig og så utålmodig, at den vist- 
nok meget bidrog til at forstærke reaktionen og ængste de mere 
konservative statsmænd. Først førte den en tidsspildende og 
uklog kamp imod tronfølgeloven, der så meget mere måtte 
Bdgge regeringen, som den blev ført af en minoritet i henhold 
til de særlige bestemmelser om grundlovsforandringer; dernæst 
viste den sig så voldsom i sit sprog, især i pressen, at den i 
høj grad opirrede den ældre tids regeringsmænd imod hele den 
nye statsordning og forøgede deres mistillid til det konstitu- 
tionelle system på alle områder. 

Af rent politiske grunde havde det vistnok været at fore- 
trække, om det samme ministerium, der havde sluttet overens- 
komsten med Tyskland, var kommen til at føre den ud i livet. 
Da senere, i Febr. 1858, det tyske forbund nedlagde indsigelse 
mod den danske helstat for Holstens vedkommende, var også 
forordningen af 26. Juli 1854 blandt de foranstaltninger, som 
protesten ramte. Holsten og forbundet vilde sikkert aldrig 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 91 

være gået ind på en repræsentation efter folketal, og selv 
Bluhme og Karl Moltke vilde dog neppe have kunnet fravige 
denne ordning. Dersom derfor disse mænd selv var blevne 
ved roret, indtil konflikten med Tyskland var indtrådt, vilde 
enigheden overfor dettes fordringer have været langt større, 
end den senere viste sig at være, og den liberale opposition 
vilde have havt langt friere hænder til fra sin side at søge 
andre løsninger for striden. 

Det ministerium, som tiltrådte i December 1854, satte 
sig den vanskelige opgave at omdanne forordningen af Juli 
måned til en konstitutionel forfatning; det havde været opposi- 
tionens program, at dersom den konstitutionelle helstat var 
umulig, vilde selve helstaten være umulig. Forsøget lykkedes 
for så vidt som rigsdagen indskrænkede grundloven til kun at 
gælde for kongerigets særlige anliggender, medens der op- 
rettedes et rigsråd med besluttende myndighed i fællessager 
og et forøget medlemsantal : 30 folkevalgte til de to tidligere 
grupper. Men ved denne forandring i situationen faldt Tysk- 
lands indsigelse med hele sin vægt på den nye ordning. De 
holstenske medlemmer nedlagde protest mod' rådets lovlighed, 
da forfatningen ikke havde været forelagt stænderforsamlingerne, 
og da dette ikke frugtede, begyndte de tyske stormagters ind- 
blanding (Maj 1856). 

De forhandlinger, som herefter førtes mellem Danmark og 
Tyskland under stormagternes deltagelse, førte til en formelig 
trusel om forbundsexekution i Holsten og en deraf følgende 
suspension af forfatningen for de tyske forbundslandes ved- 
kommende (Nov. 58). Derefter fulgte forhandlinger med de 
holstenske stænder, som fremkom med det forslag at organi- 
sere monarkiet som en konføderation mellem fire lige beret- 
tigede lande: Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenborg. Dette 
forslag blev fra dansk side uden videre tilbagevist som aldeles 
uskikket til at danne udgangspunkt for yderligere forhandlinger, 
medens fællesforfatningens rigsråd fra nu af bibeholdtes som 
repræsentation for kongeriget og Slesvig. 



92 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

Hermed var der selvfølgelig indtrådt et afgørende vende- 
punkt i den langvarige strid. Jeg må tilstå, at jeg for mit 
vedkommende ikke er sikker på, hvorvidt den her valgte vej 
var den retteste. Helstaten var oprettet efter aftale med de 
tyske magter og det vilde derfor have været det natm'ligste 
igen at opgive den, når forudsætningerne for den svigtede. 
Når man under disse omstændigheder ikke vilde opgive den 
konstitutionelle forbindelse mellem de ikke-tyske landsdele, 
forekommer det mig at have været en doktrinær overvurdering 
af dennes betydning. En føderativ ordning af kronens lande 
med et i dansk ånd styret Slesvig vilde måske have været en 
heldigere overgangsform til den krisis, som man dog måtte 
forudse engang vilde indtræde. At forslaget, som det kom fra 
de holstenske stænder, var uantageligt, måtte vel alle ind- 
rømme, men det vilde dog have været umagen værd at prøve 
ved nærmere forhandling at komme til en føderativ ordning, 
som kunde sikre monarkiets nærmeste fremtid, eller i det 
mindste at konstatere umuligheden også af ad denne vej at 
nå til en almindelig overenskomst. 

Når nu imidlertid regeringen under Halls ledelse foretrak 
at fortsætte fællesforfatningens statsordning for de ikke-tyske 
landes vedkommende, så måtte den selvfølgelig stille sig det 
klart for øje, at kongen derved havde gjort brug af sin suve- 
ræne ret til at prøve andre former for sine uafhængige landes 
ordning end dem, han under andre forhold og forudsætninger 
havde udtalt sig for under forhandlingerne med de tyske stor- 
magter. Man måtte med andre ord berede sig til en ny krig 
eller i alle tilfælde være betænkt på at bringe ofre for at op- 
nå nye kombinationer. At denne tanke må have været de 
ledende mænd fuldt nærværende, kan der vel ingen tvivl være 
om, og særlig må tabet af Holsten og eventuelt af en del af 
Slesvig alt dengang fornuftigvis have været forudsat som en 
mulighed, der vilde være at foretrække for en overvældende 
tysk indflydelse gennem andre helstatsformer. 

Krigsfaren kom os meget nær i foråret 1861, men blev 



TO FdREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 93 

uheldigvis afvendt ved en uvæsenlig finansiel indrømmelse. 
Det er ofte bleven fremhævet, at en afgørelse under de da- 
værende forhold efter al menneskelig sandsynlighed vilde have 
givet et væsenlig andet resultat end det, som 3 år efter blev 
påtvunget os. Begivenhederne drev os imidlertid kort efter 
videre ad den engang betrådte vej, og i 1863 foretoges Hol- 
stens administrative udskillelse og forfatningsforandringen for 
Danmark-Slesvig. Netop i dette øjeblik døde så kong Fredrik 
Vn og den længe forudsete krisis blev ved et sammenstød af 
ulykkelige omstændigheder til en sørgelig katastrofe. — Men 
jeg har ikke tænkt mig her at gå ud over den grænse, som 
sættes ved kongens død. 



Til denne fremstilling af enkelthederne i den politiske 
historie skal jeg tillade mig at knytte et par almindelige be- 
tragtninger. 

At den opgave, som stilledes de danske statsmænd i kong 
Fredrik VII's tid, var såre vanskelig, vil neppe nogen kunne 
negte. Der skulde gøres en overgang fra en absolutisme, som 
i de sidste menneskealdre havde været ude af stand til at 
magte sine opgaver, til en fri forfatnings former. Herved 
skulde der tages hensyn til to nationaliteter, af hvilke den ene 
var i flertal og den, som havde skabt monarkiet, den som 
hovedstaden og kongehuset tilhørte, medens den anden havde 
været vant til at herske i vide kredse ud over sit naturlige 
område og støttede sig til et stort og let bevægeligt nabofolk. 
Og delte skulde gøres samtidig med at kongehuset var ifærd 
med at dø ud og arvefølgespørgsmålet som følge af de sidste 
kongers blindhed var gjort tvivlsomt. 

Hvad der endelig i høj grad vanskeliggjorde løsningen af 
denne opgave, var den omstændighed, at den skulde udføres 
under en stormagts øjne, hvis livsprincip i 200 år havde 
været stadige udvidelser på nabolandenes bekostning og som 



94 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

netop dengang forfulgte det åbenbare mål ved våbenmagt og 
popularitet at grundlægge et nyt kejserdømme i Tyskland. 

Man er nu vel nok villig til at indrømme, at det på val- 
pladsen er en fordel at være en stormagt, men i almindelighed 
gør man sig det neppe klart, i hvor høj grad den samme 
fordel følger stormagten i de diplomatiske forhandlinger. Dette 
ligger ikke blot deri, at der jo bagved enhver sådan forhand- 
ling ligger et magtspørgsmål, men også deri, at en stormagt 
tilhører Evropas råd på en helt anden måde end de små 
stater. Den store politik drives jo frem af de store interesser; 
der dukker stadig nye spørgsmål frem for at gruppere magterne 
snart på en, snart på en anden måde, og den magt, der da i 
et givet øjeblik er herre over situationen, kan let komme til 
ved samme lejlighed at afgøre de mindre spørgsmål efter sit 
ønske. Vil vi med dette in mente gennemgå vort diplomatiske 
mellemværende med Preussen og Østrig, så vil vi snart lægge 
mærke til, i hvor høj grad disse stormagter, og særlig Preussen, 
har benyttet sig af deres fordele overfor os ved snart at trække 
forhandlingerne i langdrag, snart at fremskynde dem efter deres 
egen lejlighed, for omsider at fremkalde den endelige krisis i 
det for os ulykkeligste øjeblik. 

Og dette misforhold strækker sig endnu videre. Det lille 
folk kan være lige så tappert og frembringe lige så begavede 
mænd, men hverken dets hærførere eller dets diplomater kan 
som regel have den uddannelse og øvelse, som den store stat 
kan give sine tjenere. Af vore 9 udenrigsministre i kong 
Fredrik VII's tid havde såJedes kun én (Retz) tidligere været 
ansat i udenrigsministeriet, medens ingen af dem nogensinde 
havde været diplomatisk sendebud, og dog er det uimodsige- 
ligt, at den diplomatiske konst som enhver anden må udvikles 
ved skole og øvelse. 

Når jeg nævner vore 9 udenrigsministre i de 16 år, så 
har jeg hermed peget på en anden ulempe fra hin tid, de 
hyppige minister- og systemskifter. Den hænger sammen med 
det konstitutionelle livs barnealder og den store mangel på 



IX) FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 95 

politisk erfaring og politiske traditioner. Man manglede egen- 
lige partier — thi bondevennerne deltog ikke selvstændig i 
behandlingen af de store spørgsmål — , og de enkelte frem- 
ragende mænd, som efterhånden havde den afgørende ind- 
flydelse, handlede derfor i meget væsenlige punkter på egen 
hånd, uden dybere kontinuitet med deres formænd, hvis for- 
anstaltninger de dog udvortes måtte akceptere. Denne usikker- 
hed havde ulykkeligvis sit fyldigste udtiyk i kongens person. 
Hans rent private skrøbeligheder er ofte nok bleven frem- 
hævede, ligesom vi jo alle kender hans kongelige øjeblikke; 
men man gør sig det neppe ret klart, i hvilken grad han var 
meddelagtig i de bratte omslag og den usikkerhed, som så 
ofte kom igen i hans regeringstid. Han var ikke blot en ube- 
regnelig, men tildels en upålidelig mand, og mere end én 
gang var det aldeles uvedkommende forhold, som fik indflydelse 
på hans beslutninger. — Det forekommer mig at være uimod- 
sigeligt, at den opgave, som stilledes de danske statsmænd i 
Fredrik VII's tid, under disse forhold var ualmindelig van- 
skelig og at det derfor er meget betænkeligt at bryde staven 
over dem, fordi de ikke kunde løse den. 



Jeg skal derefter gå over til at omtale den indre styrelse 
i Slesvig i Fredrik VIFs tid. Denne har jo som bekendt 
været genstand for lige så mange angreb som den ydre, og 
hvis disse angreb da i sig selv skulde være beføjede, vilde de 
selvfølgelig være langt vægtigere, da kongens regering her i 
en række år var i uomtvistet udøvelse af sin myndighed. 

Vi vil først omtale den egenlige administration, for der- 
efter at komme ind på sprogsagen. Jeg må da tilstå, at jeg 
personlig såvel som vistnok de allerfleste af mine nærmeste 
landsmænd ofte har udtalt mig stærkt imod denne administra- 
tion, begrundet i at jeg som dreng og ungt menneske var 
vidne til meget, som vakte min opposition, sårede min ret- 



96 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

færdighedsfølelse og, jeg må tilføje, sårede min særfølelse som 
Sønderjyde. Der fandtes ikke blot unge uheldige embedsmænd, 
hvis optræden var i høj grad skadelig, men som oftest overså 
selv de bedste af dem den historisk nedarvede sociale forskel 
på befolkningen i hertugdømmet og kongeriget. 

Når jeg nu imidlertid senere har villet gøre mig nærmere 
rede for, hvad regeringen kunde have gjort for at undgå denne 
ulempe, da har jeg måttet tilstå, at klagerne er vanskelige at 
motivere. At enkelte uheldige personer opnår embede og at 
man senere ømmer sig ved igen at afskedige dem, sålænge 
det på nogen måde kan undgås, er jo noget, som følger af 
hele vor måde at tage den sag på også her i kongeriget, det 
er jo examen og anciennitet det kommer an på. Forskellen 
var kun den, at de ildesindede i Slesvig fremdrog alt muligt 
for offenligheden, hver fejl blev drøftet og mange gange over- 
dreven. Vanskelighederne var især store i de tysktalende 
egne. Hvorfra skulde man her få sine embedsmænd? Hol- 
stenere og Sydslesvigere, som var kompromitterede ved op- 
røret, kunde man dog fornuftigvis ikke forlange anvendte; 
mænd fra Tyskland vilde være lige så forudindtagne mod en- 
hver dansk regering og uvillige til at tjene den. Der vilde 
kun have været den udvej at søge brugbare folk i Svejts og 
Østrig, men de kunde neppe forudsættes at have eller ville 
tilegne sig den særlige uddannelse. I virkeligheden var rege- 
ringen henvist til at søge sine embedsmænd blandt de lojale 
i hertugdømmerne og iøvrigt at ansætte folk fra kongeriget, 
overalt hvor det kunde lade sig gøre. At der i disse hen- 
seender var en stadig fremgang i årenes løb, og at man greb 
enhver lejlighed til at ansætte fødte Slesvigere, efterhånden 
som sådanne uddannedes, er bekendt nok; forholdet mellem 
befolkningen og embedsmændene var da også i stadig frem- 
gang, og da krigen udbrød i 1864, var modsætningen på de 
fleste steder i Nordslesvig så godt som udslettet. 

Et andet berettiget spørgsmål er dette, hvorledes den 
overordnede styrelse stillede sig til de lokale embedsmænd. 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 97 

Jeg har for flere år siden, i anledning af vore arkivers ud- 
levering til Preussen, havt lejlighed til at gennemgå en be- 
tydelig række af det daværende slesvigske ministeriums efter- 
ladte sager, og skønt jeg iøvrigt .selvfølgelig i hvad jeg her 
har fremsat i aften ikke har gjort nogen somhelst brug af min 
viden som embedsmand, men udelukkende har omtalt hvad 
der privat tilhører mig, så tror jeg dog for dette forholds ved- 
kommende at kunne gøre en undtagelse. Jeg kan da med 
sandhed sige, at de voteringer af ministre og departements- 
chefer, som jeg i så stort tal har gjort mig bekendt med, 
gennemgående bærer præg af en stor retfærdigheds- og billig- 
hedsfølelse. Den humanitet, som vistes overfor embedsmændene, 
går vel efter min opfattelse nu og da vel vidt; der går en 
bureaukratisk ånd gennem det hele og der er en del smålighed 
i enkelthederne; men jeg tror ikke, at en kommission af uvil- 
dige mænd vilde fælde nogen stræng dom over denne styrelse 
i sin helhed. Det faktiske resultat var jo da også som be- 
kendt dette, at der gennemgående herskede tilfredshed, selv i 
de sydligste egne, medens den regering, som afløste den 
danske, har drevet hundreder af de mest velstående familier i 
Ejdersted, Femern osv. over Atlanterhavet. 

Vi skal derefter vende os til sprogsagen, der dengang og 
senere har vakt så megen forargelse og fremkaldt så bitre 
domme. Den mand, som fra først af havde rejst sprogsagen 
og i krigens tid var den avtoritet, som bar den, var Flens- 
borgeren prof. Paulsen. Han var selv tysk dannet, men havde 
gjort den opdagelse, at dansk som modersmål lå bagved hans 
eget bamdomssprog og bagved Slesvigs hele historie. Alt 
længe før 1848 havde han skrevet derom og med stor styrke 
fremhævet, hvor stor en ulykke det er for et folk at tabe sit 
sprog og derved sine fortidsminder. 

Men det faldt dog aldrig Paulsen ind at ville tvinge det 
danske sprog tilbage til de egne, hvor det engang havde været 
talt, men nu var forstummet. Han holdt kun på, at det 
skulde indføres som underyisningsgenstand i skolerne, overalt 

A. D. Jøi^enseo: Afhandl. IV. 7 



Z%^ 



_; 5S ^ 



98 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

hvor det endnu var folkesprog, og at det da måske senere 
også der kunde blive officielt undervisningss^>roy. Da dette 
spørgsmål kom på tale i statsrådet, var Paulsens intime ven 
Clausen minister og han selv ansat i det slesv.-holst.-lauen- 
borgske kancelli, og det var da også hans anskuelser, som 
blev de rådende. Både Clausen og Madvig holdt stærkt på, 
at begge sprog skulde have lige ret, og da der i Dec. 1849 
gjordes udkast til en forfatningslov for Slesvig, fik dette et 
fyldigt udtryk i denne. Det bestemtes nemlig, at man med 
hensyn til det offenlige sprog skulde vende tilbage til til- 
standen før Marts 1848 og kun efterhånden forandre denne 
efter menighedernes egen begæring, for så vidt som den blev 
vedtagen med ^/a af stemmerne. Med hensyn til alle andre 
spørgsmål, der vedrørte nationaliteten og sproget, skulde den 
slesvigske landdag deles i 4 sektioner efter geografiske grænser. 
Enhver lovbestemmelse, som havde til hensigt at forandre noget 
i disse forhold, skulde da først forelægges disse sektioner til 
prøvelse og måtte ikke komme til forhandling i landdagen, før 
3 af dem havde givet deres samtykke dertil. 

Men det blev ikke disse mænd, som kort efter kom til 
at ordne sprogforholdene i Slesvig, det var kongens kabinets- 
sekretær, kammerherre Tillisch, der en tid styrede hertug- 
dømmet med næsten suveræn myndighed, og det var Karl 
Moltke, som senere optog hans bestemmelser som dele af den 
slesvigske forfatning. Tillisch gik tilbage til det såkaldte 
sprogreskript, som kong Fredrik VI havde udstedt 1810 og 
hvorefter dansk skulde indføres i kirken, skolen og for retten 
overalt hvor det var „almenmands sprog". De skrivelser, ved 
hvilke det offenlige sprog nu forandredes af Tillisch, påbe- 
råbte sig derfor kun dette reskript og indberetninger fra stedets 
kirkevisitatorium, d. e. amtmand og provst, altså to for nylig 
ansatte embedsmænd. Således opstod det såkaldte blandede 
sprogbælte, med blandet kirke- og øvrigheds-, men ublandet 
dansk skolesprog, omfattende største delen af Angel og de til- 
svarende vestlige egne. 



i'-' 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 99 

At denne ordning var et overgreb mod befolkningen og 
en politisk uklogskab, tror jeg ikke der kan være nogen tvivl 
om. Det værste var endda ikke det, at der i enkelte sogne 
så godt som ingen dansk tale mere hørtes, at kun gamle folk 
forstod den, det vilde endda have kunnet rettes; men hele 
sprogtvangen var i sig selv forkastelig. Denne opfattelse an- 
ser jeg mig for berettiget til at fremsætte nu, da jeg har 
næret den fra min tidligste tid og under min ansættelse i 
Slesvig ofte har udtalt den. Hvad der især må gøres gæl- 
dende imod den, er den omstændighed, som Paulsen havde 
fremhævet, men som nu blev aldeles overset, at en almue 
hænger ved det overleverede, især i kirkelige forhold; de til- 
vante salmer og bønner har noget opbyggeligt i den form, i 
hvilken de er tilegnede i barnealderen, og intet andet kan er- 
statte dette. Når dertil kommer, at det nye i virkeligheden 
er i høj grad fremmed, at det er et sprog, som man med 
ringeagt har udstødt fra sit eget hjem, så ligger der i tvangen 
noget uberegnelig æggende og sårende, som det altid er både 
uretfærdigt og uklogt at tillade sig. Det nationalliberale parti 
kan nu vel fuldstændig frikendes for at have indført denne 
tilstand, men det må dog siges, at det senere lod den ufor* 
andret, ja forsvarede og hævdede den med en lidenskabelighed, 
der ofte i pressen grænsede til fanatisme. Fra tysk side blev 
det som bekendt hovedpunktet i oppositionen, og således ud- 
viklede der sig her en strid, som vi efter min mening må se 
tilbage på med meget blandede følelser. 

Men når man nu, som det er bleven fremstillet, vil se 
denne strid fra synspunktet af en fra vor side det tyske folk 
tilføjet fornærmelse, da er jeg overbevist om, at man i høj 
grad misforstår dens hele karakter. Hvad der skete ved sprog- 
ordningen var jo dog kun i store træk dette, at man søgte at 
fravriste tyskheden en endnu ikke tilendebragt erobring. Først 
i løbet af dette århundrede havde Angelboerne opgivet deres 
gamle modersmål og tildels først i 1848 havde de ved eff 

terroristisk beslutning tvunget det helt ud af omgangen mellem 

7* 



661659A 



100 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

mand og mand. Endnu er det ikke anderledes end at sprog- 
kyndige Tyskere erklærer aJmuesproget dernede for en stærkt 
daniseret dialekt. Når vi så mindes, hvad der er sket og 
daglig sker i sprog- og nationalitetsspørgsmålet i alle Tysk- 
lands grænse- og nabolande, så er det dog en alt for vidt 
dreven upartiskhed, at se en fornærmelse af det tyske folk og 
den tyske nationalitet deri, at vi efter et farligt oprør ikke 
forstod at træfie den retteste og mest humane grænse for vor 
berettigede kamp mod fremtidig overvældelse fra denne side. 
Vor fejl var her som på så mange punkter, at man ovenfra 
nærede en så dybt indgroet mistillid til, hvad der overfor al- 
muen kan opnås ad frivillighedens vej, og overhoved til fri- 
hedens magt i samfundet. Forholdene i Flensborg, hvor tysk 
var det eneste officielle sprog, medens dansk alligevel i de 13 
år banede sig vej i stort omfang, viser i den henseende til- 
strækkeligt, hvad man vilde have kunnet opnå uden tvang. 



Når vi nu ser tilbage på dette tidsrum og altså særlig 
på den danske regering i Slesvig i Fredrik VII' s tid, så 
ligger det nær at opkaste det spørgsmål: hvad nåede man 
derved, hvad er nu det blivende udbytte af denne regering? 
Jeg skal i den henseende tillade mig først at tale af personlig 
erfaring. Jeg var født og opdragen nord for Flensborg §ord i 
en rent dansktalende egn, men vi havde ikke des mindre tysk 
skolesprog. Der var nok nogle enkelte i skolen, som kaldtes 
„de danske drenge", fordi de ikke læste med os andre; de 
sad på en bænk for sig selv og blev i nederste klasse indtil 
deres konfirmation; den tyskdannede lærer henvendte sig nu 
og da til dem, når vi andre skrev eller regnede; så lærte de 
nødtørftigt at læse. Som følge af denne traditionelle og, dette 
fraregnet, særdeles gode skoleundervisning taltes der (før 
krigen) tysk med os i hjemmet. Senere uddannedes jeg lige- 
ledes væsenlig på tysk i Flensborg; skolesproget var vel 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 101 

„blandet", det vil sige halv dansk og halv tysk, men det blev 
dog aldeles overvejende den tyske literatur, som tildrog sig 
min opmærksomhed, ligesom jeg indtil langt ind i den voxne 
alder væsenlig omgikkes tyskdannede og tysktalende venner. 
Jeg kan da også i sandhed sige, at hvor udpræget dansk end 
min politiske opfattelse var og hvor uudslettelige indtryk jeg 
end i mit hjem havde modtaget af den uophørlige nationalitets- 
kamp, så har jeg aldrig hverken dengang eller senere næret 
en uvenlig tanke mod det tyske åndsliv. Men der var ved 
siden af dette lige fra først af noget, som drog mig uimod- 
ståeligt til det danske, skønt jeg anså det for i og for sig 
ubetydeligere; der var noget hos de danske forfattere, som lå 
mig nærmere, noget som jeg savnede hos de tyske, et blik 
på livet, en måde at udtrykke sig på, som var mig natur- 
ligere. Derfor nedskrev jeg strax fra først af bestandig mine 
egne tanker på dansk. Ligeså gik det med historien, der jo 
er nationalitetens andet kendemærke. Hvor meget end verdens- 
historien og særlig også Tysklands havde tiltalt mig, så fandt 
jeg dog i Danmarks og Nordens fortid et så umiddelbart ud- 
tryk for, hvad der forekom mig at være det herligste i men- 
neskelivet, at jeg ikke kan være i tvivl om, at det her veu* 
blodets røst som talte. Og som det gik mig er det gået alle 
mine særlige landsmænd fra de år; der er i Fredrik VlFs 
regeringstid vakt en dansk nationalfølelse til live i Nordsles- 
vig, som ikke let igen vil gå til grunde. Befolkningen har 
set, at der også gives en selvstændig dansk åndsdannelse med 
en rig literatur, og den har set, at der lever et dansk folk 
med en minderig historie, fra hvilken det ikke er vanslægtet. 
1 den henseende har også de to krige, der indfatter hine år 
som en blodig ramme, deres overordenlige betydning. Medens 
de har hævet Danmarks anseelse, har de givet de danske 
Sønderjyder et håndgribeligt bevis for, at det var rede til at 
bringe store ofre for deres skyld. Dette vil først sent blive 
glemt. Danmarks historie kunde forhen forekomme Slesvigerne 
at være dem fremmed og uvedkommende; men ved disse be- 



102 TO FORtDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

givenheder blev båndet igen knyttet og med stolthed ser de 
nu tilbage på gamle såvel som på de nye fælles minder. Var 
adskillelsen indtruffen uden kamp, i året 1848, da havde Sles- 
vig nu været tabt for bestandig. 



Heri ligger efter min mening denne tids store betydning; 
hvis vi har en fremtid som folk, vil den nok engang blive 
anerkendt. Men det skal ikke derfor skjules, at den har havt 
sine brøst. Mig forekommer det, at disse kan sammenfattes i 
den generalnævner, at vi manglede politisk bøjelighed overfor 
den indviklede situation; vore statsmænd var mere eller mindre 
hildede i doktriner, som eftertiden ikke kan tillaegge samme 
betydning som de. Mændene af den gamle skole kunde ikke 
tænke sig et levedygtigt dansk monarki uden med de gamle 
grænser og den gamle statsskik; de så ikke, at en virkelig ny 
tidsalder var oprunden og at helt nye kræfter kom frem til 
herredømmet, både herhjemme og hos vore naboer. Det na- 
tionalliberale partis mænd kunde derimod ikke tænke sig nogen 
delvis opgivelse af de engang opnåede konstitutionelle former; 
den nærmeste fortids vilkårlige politiregimente og talentløse 
administration var i alt for frisk minde; for den opposition, 
som omsider havde sejret over dette tryk, måtte ethvert sundt 
folkeliv nødvendigvis kræve visse konstitutionelle garantier. 
Og til denne berettigede fordring sluttede sig da den ingen- 
lunde selvfølgelige påstand, at alle statsstyreisens grene skulde 
bøjes ind under den samme form og at ethvert nationalt fælles- 
skab måtte kræve en fælles forfatning. Ulykken var, at disse 
synspunkter blandedes ind i den store politiske strid med ud- 
landet og mere end engang gav den en så bitter og forvirret 
karakter. 

Men dersom det er så, at hin tid især har fejlet på dette 
punkt, da er det også her, vi er forpligtede til at lære af den. 
En stormagts politikere kan muligvis tillade sig at føre parti- 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 103 

striden ind i udenrigspolitikken og hvad dermed står i for- 
bindelse, men for et lille folk kan det let blive fordærveligt. 
Enhver kamp mellem partierne bør hos os holdes indenfor 
visse grænser, de stridende må, som det skete i oldtiden, gå 
i kreds med hinanden. Udenfor denne kampens kreds må alt 
det ligge, som vedrører vort nationale liv og vort åndelige ar- 
bejde, både det selvstændige og det, vi deler med de andre 
folk; udenfor den må også ligge alt hvad der vedkommer vor 
værdighed som folk, vor fælles vilje til at værne om vor frihed 
og selvstændighed. Det er ikke uden betydning, når man 
holder dom over fortiden, at drage sig til minde, at der også 
vil komme en tid, som føler trang til at dømme os. Vi kan 
være forvissede om, at den ikke vil dømme os mildt, dersom 
Ti under så ulige lettere og simplere forhold, og tilstrækkelig 
advarede, skulde gøre os skyldige i vore fædres fejl. 



n. 

Sønderjyllands særesrne plads 1 vor historiske 

udvikling:. 

(Stu den terforen ingen, 13 Nov. 1886.) 

Det er en klage, som alt har lydt ved den nulevende 
slægts vugge, og som kun bhver mere og mere højrøstet, alt 
som årene går: hvor vi er bleven små og bestandig mindre, 
medens vore naboer voxer og breder sig! Vor historie i de 
sidste århundreder er en fortælling om tilbagegang i område 
og magt, en række delinger, som man mismodig har kaldt 
det: — hvorledes skal fremtiden blive? 

Vi behøver ikke at tænke på middelalderens fantastiske 
statsdannelser i Knydlingernes, Valdemarernes eller Margretes 
tid; vi kan nøjes med at gå tilbage til Kristian IV's dage for 
at finde et rige, som med ære indtog sin plads i folkenes råd. 
Mod øst strakte det sig til Guiland og Øsel, mod nord til Is- 



104 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

f 

havet og mod syd til Hamborg og Lybek; dets flåde beher- 
skede Nordens have og lagde skat på adgangen til dem, dets 
konge kunde ved sin hofholdning og sine byggeforetagender 
henlede samtidens opmærksomhed på sig. 

Var der ikke andet i vejen, vilde de fleste af os dog 
uden vanskeUghed kunnet finde en trøst for denne tilbagegang 
i magt og ydre glans i det rigere nationale liv, som samtidig 
har udfoldet sig. Vi kan jo i vor egen historie træffe exempler 
nok på, hvor stærk og udholdende den magt kan være, der 
findes i et forholdsvis lille samfund; vi har erfaret det hos 
vore farligste modstandere i middelalderen. Holstenerne og 
Hansestæderne, såvel som hos vore senere forbundsfæller. 
Hollænderne. Forsvarsevnen retter sig ikke altid efter tal og 
område, og den lykke, indflydelsen på de store verdensforhuld 
yder, vejer neppe op imod det mindre samfunds mangfoldige 
fortrin på den indre udviklings område. 

Men vi har ved tilbagegangen i land og folk tabt andet 
og mere- end det, de snævre grænser angiver; hvert tab i om- 
råde har gjort os fattigere, har berøvet vort folk noget i ind- 
hold og fylde — , det er som strænge der er brustne i et rigt 
instrument. Og nu trues vi af national forarmelse i sind og 
livssyn og af alle forarmelsens ulyksaUge følgesvende. 

Da de gammeldanske lande hinsides Øresund tilligemed 
Østersøens frugtbare øer lå under kronen, grupperedes de rige 
provinser ligeligt omkring hovedstaden; som øernes frugtbare 
og milde natur jævnt går over i Jyllands alvorligere og tildels 
vilde og barske vestkyst, således fortsattes den i øst gennem 
Skåne til Bleking, Øland og Gulland og i nord til Halland^ 
for jævnt at gå over i de rige svenske bygder i Vestergøtland 
og de vidtstrakte Smålande. Den del af det danske folk, som 
boede her, havde et meie malmfuldt mål og var en mere 
hårdfør slægt end øboerne; Skåninger og Jyder lignede hin- 
anden i mangt og meget og dannede i forening en stærk mod- 
vægt mod de mere blødagtige og letbevægelige Sællændere og 
Fynboere. Vor fælles historie skyldte Skåningerne mangt et 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 1 05 

umisteligt bidrag; erkebispedømmet i Lund, refonnationen i 
Malmø og den skånske adelsmand Tyge Brahe vil strax falde 
enhver i tanke. 

Hvad har vi da ikke mistet ved at tabe disse lande! 
Hovedstaden kom til at ligge i en udkant af riget, så godt 
som udelukkende under indflydelse af øernes beboere; Jydernes 
selvstændige bidrag til dens udvikling blev så godt som brudt, 
idet treklangen i den gammeldanske folkekarakter afløstes af 
en ensidig modsætning. Hvad vi har tabt, kan endnu skønnes 
af hvad der er bevaret, det lille Bornholm. Hvem kan have 
gæstet denne ø eller gjort noget bekendtskab med dens be- 
folkning uden at være bleven slået af den betydning, det vilde 
have havt, om vi havde ejet det ti- og tyvedobbelte af den, 
så den kunde have gjort sig gældende med en selvstændig 
styrke. Nu er det en smule dialekt og enkelte fremragende 
begavelser; som særligt element i vor udvikling er det uden 
betydning. — Her er der i sandhed brustet en stræng i vort 
sprog og vort folkeliv. • 

Tabet af Skåne vilde have truffet os endnu langt hårdere 
end det gjorde, hvis ikke Norge dengang havde været så nøje 
knyttet til Danmark. I dette rige havde vi et ejendommeligt 
nordisk element i den nøjeste forening med vor egen udvik- 
ling, om end ikke således knyttet til de andre danske lande, 
som Skåne havde været det. I Norge fandtes en gennem- 
gående og velgørende modsætning til det særlig danske; na- 
turen er jo så forskellig som vel muligt, folkets grundprasg 
ikke mindre. Alligevel muliggjorde den fælles nationalitet og 
begge laudes ligeartede forhold til det fælles hav et samliv så 
nøje og så inderligt, som det neppe andensteds har kunnet 
forme sig under lignende forhold. Netop modsætningen fik en 
tillokkelse, som har bevaret sin ejendommelige magt ud over 
adskillelsen. Og hvad skylder vi ikke mænd som Holberg og 
hele den kreds af begavede forfattere, som efter hans tid op- 
trådte i den fælles literatur. Hvorledes adskillelsen føltes at 
den dalevende slægt, ser vi af Øhlenschlægers bekendte ud- 



106 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

brud i digtet „Hrolf Krake^, hvor han omtaler Bødvar Bjarkes 
besøg hos den danske bonde: 

Så sadde de dér tilsammen, o hvilken salig lyst, 
som skjalden endnu mindes med dybt bevæget bryst, — 
når Norges ædle sønner til Sjølund stævned' fri 
at knytte brodervenskab, — hvi er den tid forbil 

Også dette tab hcu* vi et levende minde om i det stykke 
Norge, der forblev under kronen: øen Island. Som Bornholm 
kan det give os enkelte udmærkede mænd, det kan ved sin 
ejendommelighed og sin store fortid kaste en vis glans over 
den gamle krone, men det står for Qemt, for fattigt og for 
løsrevet til at gøre sig selvstændig gældende selv i vort Hlle 
samfund. Den rige vexelvirkning med et betydningsfuldt høj- 
nordisk element gik tabt med Norges krone. 

Så er der tabet af Sønderjylland. Her var der ikke tale 
om en særlig natur eller et eget led i det gammeldanske rige 
med folkelige eller sproglige ejendommeligheder. Landet er 
snarere som et „Lille-Danmark", halvt øernes, halvt Nørre- 
jyllands natur, begge i mindre træk, og det samme gentager 
sig i befolkningens karakter og mundart. Dertil kommer, at 
det er så ringe i udstrækning, at dets tab i og for sig neppe 
kunde betyde meget til en tid, da rigets øde strækninger op- 
dyrkes og folkemængden voxer i en hidtil ukendt grad. 

Og dog er det et tab, som er gået den nulevende slægt 
så nær til hjerte, som noget tidligere kan være gået samtiden. 
Måske tildels fordi vi havde så lidt at tabe, dog vel især fordi 
i vore dage nationalitetstanken kom til og gav adskillelsen 
noget af folkedødens rædsler. Hin befolkning, som blev ladt 
i stikken, var vågnet til national bevidsthed samtidig med hele 
det nyere folkelivs udfoldelse i kongeriget; det ene havde støttet 
det andet og syntes uadskillig sammen voxet dermed. Norge 
var gået bort til et frit selvstændigt liv; Sønderjylland gik 
hårde trængsler imøde. 

Og dog er denne umiddelbare menneskelige og nationale 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 107 

sorg over de fradLilte landsmænds skæbne og bitterheden over 
vor hensynsløst krænkede ret kun den ene side af sagen. 
Senderjyllands tab var i virkeligheden noget andet og mere, 
den var som tabet af Skåne og Norge en stræng, som brast, 
en egen tone, som forstummede; vi er også herved bleven 
ikke blot mindre, men fattigere. 

Jeg skal ikke komme nærmere ind på det store strids- 
spørgsmål, der ligger i stikordet „den slesvigske selvstændig- 
hed**: berettigelsen af denne befolknings særfølelse og af de 
ønsker, den fremkaldte, de forhåbninger om at bevare også 
fortyskede egne for den fælles udvikling, den knyttede sig til; 
det er jo bekendt nok, hvor skånselsløst de mænd, som førte 
ordet i den nationale kamp, har fordømt den. For mig står 
det således, at denne særfølelse vel var en vanskelighed — 
og, som det viste sig, en vanskelighed, som hin slægt, der 
stilledes overfor den, ikke kunde magte — , men at den i sig 
selv dog måske snarere var et gode end et onde. Ulykken 
var, at der alt dengang lå over os denne trøstesløse fattigdom, 
der i samfundet kun vil og kan få øje for én slags danskhed 
og én slags dannelse og én slags frihed, — således som ene- 
vælden, der havde sat sit præg på alt, kun havde kjendt én 
slags undersåtter. Overfor denne ensartethed måtte danskheden 
i Sønderjylland, der var så nøje sammenknyttet med mang- 
foldige ejendommeligheder, i mange måder vække forargelse. 
Omvendt skræmmedes hin befolkning tilbage ved pludselig at 
stilles ansigt til ansigt med sin egen oprindelige folkelighed, 
i en udvikling og en selvbevidst kraft, som med overvældende 
myndighed krævede tilslutning og syntes at måtte føre til 
selvopgivelse. 

Hvad der dengang trådte frem i utallige personlige riv- 
ninger, i gensidig vrede og misnøje var dog uden al dybere 
betydning for det offenlige liv, som det dengang hurtig ud- 
viklede sig; det var som skummet og de talløse vandhvirvler, 
der dannes, hvor to floder mødes for at forene deres vande i 



108 TOIFOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

et fælles leje; neppe er samløbet vel begyndt, før hin uro er 
glemt og kræfterne fast sammensluttede. 

Den slesvigske selvstændighed i sin væsenlige og varige 
betydning var ikke fremgået af et lune eller en enkelt slægts 
påfund, men var resultatet af århundreders historiske udvikling. 
Eller rettere, den lå forud for al historie; thi Søndexjylland 
havde ikke så meget i tidens løb jernet sig fra de andre 
danske lande som snarere fortsat sit oprindelige ejendommelige 
liv, medens de andre landsdele mere og mere var smeltede 
sammen til en helhed og havde opgivet det væsenlige af deres 
ejendommeligheder. 

Hvilken berigelse lå der altså i virkeligheden ikke i dette 
fornyede samliv; hvilken glæde for de danske Sønderjyder at 
gøres bekendte med den rigdom, deres længe forsømte folke- 
lighed havde opnået i sin selvstændige nordiske udvikling, og 
hvilken mægtig tilsk3mdelse til at udvide blikket både for de 
historiske virkeligheder og fremtidens muligheder måtte ikke 
optagelsen af dette ejendommelige element kunne have øvet 
på den taktfaste og noget selvgode nationale dannelse. 

At disse gode virkninger alt i mange måder kom til syne 
under det politiske samliv og ej heller helt er ophørte efter 
adskillelsen, véd enhver, som har havt opmærksomheden hen- 
vendt på vor nationale udvikling i den sidste menneskealder. 
Men ligeså vist er det, at Nordslesvig ved denne katastrofe 
for os og vort folkeliv er bleven en skygge af sig selv; imod 
hvad dot vilde være bleven under et fortsat samliv, er det nu 
kun som et Bornholm imod Skåne, et Island imod hele Norges 
rige. 

Sønderjylland havde sin særlige betydning ved at være 
Danmarks forpost overfor Tyskland og det tyske folk. Som 
Skåne jævnt førte det danske op imod det højnordiske og den 
malmfulde svenske folkelighed, og som Norge dannede en ejen- 
dommelig modvægt mod den danske natur, således som den 
efter Skånes tab var ensidig udpræget, således vender Sønder- 
jylland ned imod vore stammefrænder i syd, hvis sprog strækker 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 109 

sig til verdens ældste og rigeste kulturlande. I denne be* 
liggenhed og dette forhold har landet og befolkningen sin 
tusindårige historie. 

Forholdet var og måtte med nødvendighed blive et dob- 
belt, tiltrækkende og frastødende, optagende og afværgende; 
således har det været fra de ældste tider indtil vore dage. 

Sønderjylland var det sted, hvor den fremmede kultur 
først omsattes i en nordisk form. Således alt ved kristen- 
dommens indførelse. I over hundrede år var Slesvig og Ribe 
udgangspunkter for kirkelærens forkyndelse, før den kunde slå 
rod længere nordpå; men i den tid måtte den antage nordiske 
former og vænne sig til den danske tunge. Ligeså i middel- 
alderen. Her var det Knud Lavard optog den store verdens 
sæder, og herfra trådte Valdemar Sejr i berørelse med sin 
samtids store brydninger. Det samme kommer igen i refor- 
mationen, som først udformer sig i Haderslev, og det synes 
mere end en tilfældighed, at den første digter, som med selv- 
stændighed optager den nyere tids poetiske former fra Tysk- 
land, Andreas Arrebo, udgår fra hertugdømmets ejendommelige 
påvirkning. Så har vi det attende århundrede med den pieti- 
stiske retning i modsætning til Holberg og den veste vropæiske 
indflydelse: salmedigteren Brorson, og senere Evald, hvis barn- 
dom og første udvikling har præg af grænselandets særlige 
stilling. 

Den sidste repræsentant for denne retning i vor literatur 
var biskop Martensen; man kunde i en vis forstand kalde ham 
„den sidste Slesviger". Med noget nøjere kendskab til Mar- 
tensen vil man have følelsen af dette ejendommelige, den 
inderlige fortrolighed med det tyske åndsliv, trangen til stadig 
at fordybe sig i det og søge berigelse af det, men båren af 
en dyb og stærk dansk nationalfølelse. Hvilket stort folk 
vilde vel vrage en sådan nuance i sin egen karakter, en sådan 
berigelse af det mere typiske? Det er en bitter frugt af den 
åndelige fattigdom, at den som har lidet, ham skal endog det 
lidet fratages, medens den som har meget, altid &r mere. 



110 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

Lysten til at udstøde og vrage følger forarmelsen som en 
skygge. 

Men Sønderjyllands særlige forhold til vore sydlige naboer 
er dermed ikke udtømt; var det ikke andet, da blev dette 
land kun en overgangsform mellem de to folk, således som 
man fra tysk side har påstået. Denne trang til forståelse af 
det fremmede, til at optage det og tilegne sig det, er kun den 
ene side af forholdet; den anden er et ældgammelt Qendskab, 
en sej modstand mod de fremmedes overgreb. 

At denne side af forholdet har sine rødder tilbage i tiden, 
ligeså langt som den anden, står at læse på hvert blad i vor 
historie. Sønderjyllands tilblivelse er knyttet til Danevirkes 
anlæggelse og forsvar; kampen er ofte bragt til tavshed, ja 
tilsyneladende død hen og ophørt; men atter og atter er den 
blusset op igen, stadig med samme oprindelige kraft, lige til 
vore dage, da den efter slægtaldres forløb brød frem på ny og 
i et øjeblik vækkede et tusindårs minder til live. Mærkeligt 
er det, at alt sagnet lader også kvinder føre denne kamp, 
som kongedatteren Hervør og skjoldmøen Hede, ligesom det i 
den historiske tid er dronningerne Thyre og Margrete, som 
l^yggcr på Danevirke omkap med Gudfred, Sven og Valdemar. 
Det er neppe for at smigre kvinden, men for at betegne denne 
kamp og dette værn som et særligt kald, der griber alle, 
kvinder som mænd, ja børn som kvinder. Og dette har jo 
også de skiftende tider stadfæstet. 

Set fra dette synspunkt har da Sønderjylland ikke været 
en folkebro mellem nord og syd, men en mægtig dæmning 
imod det uhyre folkehav i syd. Udenfor den drager det afsted 
med sine urolige bølger, sine store strømninger og sin brusende 
brænding; skum og sand kastes langt ind over diget, og i 
århundredernes løb flyttes klitterne, det forhen frugtbare land 
bliver en sandørken og omsider selv til strand og hav. Så- 
ledes er det gået her som så mange andre steder, at mennesket 
må vige tilbage for elementerne. — 

Disse erfaringer og denne kamp har sat sit præg på 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. Hl 

Sønderjydens karakter; medens den af samlivet med det store 
fremmede folk har f&et en vis sans for det eventyrlige, en 
urolig trang til at lære forskellige og modsatte forhold at 
kende, således har den også noget af kystboens tunghed og 
træghed, hans ædruelighed og noget tørre forstandighed, men 
tillige hans fribårne selvfølelse og et slort mod på at komme 
i kast med vanskeligheder og ikke at give efter for dem, før 
de er besejrede. 

Hvorledes er det nu muligt at forene disse to modsæt- 
ninger: kampen mod det tyske og trangen til at tilegne sig 
det og frugtbargøre det? Ja hvorledes forener strandboen de 
to: at kæmpe mod havet tidlig og silde, når det trænger på 
og hærger hans marker, og så dog at drages til det atter og 
atter som „ livets rige kilde '^? Hvad der for betragtningen 
synes at være modsætninger, ligger ofte uadskillelig sammen- 
knyttet i det virkelige liv, ja man kan sige, at der på bunden 
af ethvert historisk forhold af stor og varig betydning både 
hos den enkelte og hos hele folk ligger en dialektisk dobbelt- 
hed, en tvetydig forudbestemmelse, som betinger udviklingens 
styrke. Og således har Sønderjyllands særlige plads i vor 
historie været denne, på én gang at være en formur mod 
tyskheden, en årvågen grænsevagt, og et organ for den mest 
umiddelbare påvirkning, den fyldigste forståelse af det fremmede. 
De to sider træder i tidens løb frem med højst forskellig styrke, 
snart er den ene, snart den anden fremherskende; men for 
den opmærksomme iagttager er den dog aldrig enerådende. 
For et par slægtaldre siden var det fredelige samliv aldeles 
overvejende, senere er fjendskabet trådt stærkere og stærkere 
frem. I den enkelte, som har gennemlevet forskellige perioder 
og har blik for de større forhold, vil begge strømninger løbe 
jævnsides; dér vil en klage som den, Øhlenschlæger lod komme 
til orde overfor Norge, i mangt et øjeblik trænge sig frem og- 
så overfor det brudte samliv med den fremmede nationalitet, 
medens samtidig enhver tone fra den tusindårige kamp vil 
sætte sindet i bevægelse. 



112 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

Rent ideelt betragtet er dette vort største nationale tab 
ved den ulykke, som traf os 1864; vi er som folk bleven fat- 
tigere, det er en stræng som er brusten. Det danske Sønder- 
jyUand repræsenterede den naturlige uro overfor Tyskland, det 
tvetydig skiftende, men altid levende forhold til dette beslæg- 
tede og dog så forskellige folk; det var et selvstændigt organ 
for vor nationalitet. Efter adskillelsen er dette brudt, forholdet 
har tabt sin lidenskab, det er afløst af kold ligegyldighed. Og 
skal vi være ærlige, må vi tilstå, at denne ligegyldighed har 
bredt sig til forholdet nordpå; den nationale spændi^ed kan 
ikke slappes på et hovedpunkt uden at lammes til alle sider. 
At dette kun gælder forholdet i det hele og store, er en selv- 
følge; andre og stærke strømninger går under overfladen, men 
de har endnu ikke kunnet finde et nyt hjem, der som det 
gamle kunde give dem et sikkert løb, uafhængigt af skiftende 
stemninger. 

Når vi da ser tilbage på de sidste 20 år, er der sikkert 
meget glædeligt at dvæle ved i udviklingen af vor nationalitet, 
i udskillelsen af det fremmede og i et ihærdigt arbejde i mange 
retninger; men enhver alvorlig iagttager vil dog sige sig selv, 
at indenfor disse baner har vi ingen fremtid. Vore kår er 
bleven for små, det der bevæger vort offenlige liv er bleven 
for fattigt. Jo simplere forholdene er bleven, des mindre tål- 
somhed vises der overfor livets og individernes forskellighed, 
des brutalere fremsættes det krav, at alle skal uniformeres i 
partier og grupper, des ringere bliver de fordringer, der stilles 
til mænd, som vil være nationens ordførere. Vi er bleven en 
rig slægt i fattige kår. 

En rig slægt i fattige kår, — hvad det vil sige i rent 
borgerlige forhold, det véd enhver. Lykken kan være lige stor 
i små og i rige kår, når kun disse svarer til trang og vane; 
men som regel vil det være en tung tilskikkelse for den, der 
var vant til store forhold og rigelige kår, at indsnævres af 
fattigdom og savn. Og som det går den enkelte, går det med 
hele folk og samfund. Vi har det nær for øje i et stort 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 113 

exempel af Nordeus historie. Da Island byggedes, var det en 
hejt begavet og rigt udstyret slægt, som nedsatte sig der, og 
livet deroppe fik et præg af storhed og kratt, som har vakt 
alle følgende tiders beundring. Samfundet ordnedes efter fint 
gennemtænkte og vel afvejede love, udviklingen fulgte den i 
de nær beslægtede kongeriger eller ilede stundum forud for 
den; storslåede karakterer og begavelser blandt mænd og 
kvinder førte et liv og bestod kampe, om hvilke mindet ved- 
ligeholdtes i århundreder, indtil det udformedes i den ene- 
stående sagaliteratur. Således gik det i adskillige slægtled; 
men så gjorde naturens fattigdom og den afsides beliggenhed 
sin frygtelige ret gældende. Forbindelsen med de store lande 
sygnede hen og den medfødte kraft vendte sig indad, til stadig 
voxende ufred og indre fejder. Altinget, det frie samfunds 
stolthed, blev en tumleplads for lovtrækkerier ; øens kløgtigste 
hoveder studerede lovene, ikke for at kende dem og vejlede i 
deres rette forståelse, men for på snildeste måde at kunne 
omgå og bortfortolke dem. Det gælder om at møde med de 
fleste stemmer, hvordan de end skal skaffes tilveje; senere 
gælder det om at møde med de fleste bevæbnede. Denne si- 
tuation var det som bekendt, der hidførte fristatens undergang; 
hvad der havde givet Island sin glans, tabte sig; tilbage blev 
alt det brutale, det troløse, den ustyrlige trang til for enhver 
pris at ydmyge sine modstandere. Så går partiførerne til ud- 
landet. — 

Også vort folk har denne medfødte rigdom i evner og 
fortid, som ikke lader sig fornegte og ikke kan glemmes; vi 
kan ikke i længden leve på åndelig og folkelig fattigdom. 
Enten må vi udvide vor synskreds og skaffe os større forhold 
som folk, eUer også vil individerne før eller senere sprænge 
folket og med opgivelse af fortiden slå ind på nye og rigere 
baner. At blive et andet Island med århundreders drøm om 
en længst forgangen herlighed er umuligt på det sted, hvor 
vort land ligger, og under de materielle betingelser, som vi 
har. En tid lang vil folkets ypperste mænd nøjes med i stil- 

A D. Jergeusen: Afhandl. IV. O 



1 14 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

hed at gentage Hamlets ord: Danmark er et fængsel; — der- 
på vil der komme en slægt, hvis trang til frihed og udvikling 
er større end trangen til at „vedblive at være danske**. 

Vi har i virkeligheden kun én udvej, kun ét fremtidshåb: 
vi må forøge vort bo og igen skaffe rigdom tilhuse, uden den 
kan vi ikke trives. For at nå dette mål er der et dobbelt 
arbejde at gøre: vi må søge bod for de lidte tab, og vi må 
arbejde vort folk op til selvforståelse og selvfølelse. 

Hvorledes har det kunnet gå til, at årene er gået med 
en sønderslidende splid, med udfoldelsen af et overmål af 
kræfter for at sbgge og ophidse danske imod danske, i sløv 
forglemmelse af alle vore fælles opgaver? Var det ikke på 
tide atter at samle, hvad der er spredt, og at ophjælpe, hvad 
der er forsømt, for at vi ved ihærdigt arbejde med de rige 
midler, som forsynet har betroet os. atter kan nå op ved siden 
af de fremmeligste folk og kappes med dem i oplysning, i ar- 
bejdet for tidens fælles opgaver og i en kraftig og forstandig 
hævdelse af vor nationalitet? 

Men af hvor stor betydning det end vil være således at 
oparbejde folkets evner i dets nuværende omfang, så er det 
ikke nok; vi må søge oprejsning for de store tab, vi i tidens 
løb har lidt. Skåne og Norge kan vindes tilbage i et stadig 
inderligere samliv mellem de nordiske brødrefolk; men dette 
kommer ikke af sig selv, det må blive en bevidst folkesag at 
fremme det ad alle de veje, som måtte frembyde sig. Vi 
trænger til nye tilgange i vort åndsliv, vi trænger til mod- 
sætninger, til påvirkninger, til selv at påvirke andre. Og det 
samme er tilfældet i samfundet og i de materielle forhold, i 
sproget og i politikken. De nordiske folk rummer en rigdom 
af former og forskelligheder, så stor som nogen anden nation 
i verden; i samlivet mellem dem vil ingen længsler efter 
andre og nye rigdomskilder kunne finde plads. 

Men også for tabet af Sønderjylland må vi søge oprejs- 
ning, den tråd, der her er brustet, må knyttes igen; thi kun 
derved kan den nordiske folkelighed komme i det rette har- 



TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 115 

moniske forhold til sine stammefrænder. Hvorledes det kan 
ske, derom kan jo ingen have nogen mening, da det som en* 
hver forhåbning er afhængigt af den hele ukendte fremtid. 
Men betingelserne derfor og vejene dertil er det ikke vanske- 
ligt at forudse, de ligger netop i det forhen fremhævede, ud- 
viklingen af vor egen evne. Jo rigere vi bliver, des større 
udsigt er der til at forøge vor rigdom; jo mere vi ofrer på at 
komme op i højde med vore naboer eller at overgå dem dér, 
hvor vi har vor særlige styrke, des nærmere kommer vi det 
mål, ved opgørelsen af fortidens tvistemål at komme til vor 
utvivlsomme og umistelige ret. 

Når vi da dvæler ved vor fortid og dens omskiftelige 
historie og ofte kan fristes til at gå i rette med de tilskik- 
kelser, som har gjort os til et lille folk mellem store og mæg- 
tige naboer, må vi vel tage os i vare for ikke at give klagen 
en fejlagtig og sygelig form. Det er ikke i og for sig så 
sørgeligt, at vore grænser er flyttede fra Gulland til Øresund 
og fra Nordkap til Skagen; men det vilde være sørgeligt, om 
vi ikke forstod at bøde på det tab, vor folkelighed derved har 
lidt, den forarmelse, som derved er overgået det særlig danske, 
ved at knytte rige og stærke forbindelser med de fraskilte 
lande og vore øvrige nordiske frænder. Og det er intet uop- 
retteligt tab, at den danske magt ikke mere når ned til Ham- 
borgs og Lybeks porte; men det er en tung tilskikkelse, at vi 
indtil videre er skilte fra de landsmænd, som bedre og fyl- 
digere end vi kunde danne bindeledet og grænseskellet mod 
syd, og det vilde være en ulykke, om vi opgav samlivet med 
dem og den fælles kamp for vor fremtid. 

Eji betragtning af den særegne plads, Sønderjylland indtil 
den nyeste tid har indtaget i vor historiske udvikling, inde- 
holder derfor mægtige tilskyndelser til at fremme et enigt ar- 
bejde for alt hvad der skal sysselsætte os som folk: vor na- 
tionale kultur, vor materielle opkomst, den almindelige oplys- 
ning, det militære forsvar og samlivet med de nordiske frænde- 
folk. Denne konklusion, vil De måske sige, er ikke ny, den 

8* 



116 TO FOREDRAG OM SØNDERJYLLAND. 

kunde vi være kommen til ad mange €Lndre og kortere veje. 
Deri giver jeg Dem gerne ret; efter min mening må man 
komme til den ved enhver alvorlig betragtning af vore forhold, 
ligegyldigt hvor udgangspunktet tages. Men jeg vil ønske, at 
det måtte kunne være til nogen bestyrkelse for Dem i denne 
samme forståelse af vor nærmeste fremtidsopgave, når De ser, 
at også en redegørelse for de historiske forhold, jeg her har 
villet berøre, taler så højt og indtrængende for en afslutning 
af vor indre ufred og anspændelsen af alle vore evner til at 
skaffe betingelserne tilveje for en rigere og mere mangeartet 
udfoldelse af vort nationale liv, både indad- og udadtil, og da 
både mod nord og mod syd. 



INDLEDNINGSFOREDRAG 
TIL EN FORHANDLING OM FORSVARSSAGENS 

STILLING FOR TIDEN ^ 

(1887.) 

[Tidens Strøm 11. Novbr. 1887.] 

IN år hr. Falkenstjerne har ønsket, at der på dette møde 
måtte blive rejst en diskussion om forsvarssagen, så har jeg 
forstået ham således, at han anser netop det nærværende tids- 
punkt for særlig skikket til at komme til en forhandling om 
den. Men skal en sådan have udsigt til at bringe et virke- 
ligt udbytte, kan det efter min mening ikke være andet, end 
at vi må sé bort fra, hvad der ligger bagved os; det kan ikke 
nytte nu at rette bebrejdelser til nogen af siderne, enten mod 
højre, for hvad det har gjort, eller mod venstre, for hvad det 
har undladt; vi må holde os til, hvad der nu og i fremtiden 
kan og bør gøres. Og at tidspunktet netop nu er forholdsvis 
heldigt til at optage en sådan drøftelse, forekommer mig uimod- 
sigeligt at ligge deri, at der i år er forelagt folketinget en 
finanslov, som ikke indeholder udgifter til yderligere forsvars- 

> Ved efterjrsmødet pA Kebeiihavns højskole den 6. Novbr. 1887. 



118 OM FORSVARSSAGENS STILLING FOR ^IDEN. 

forcLnstaltninger, modens særlige lovforslag vil give lejlighed 
til at optage forsvarssagen til behandling i hele sit omfang. 

For henved en snes år siden opkastede Monrad det spørgs- 
mål, om vi overhoved skulde eller kunde forsvare os, og 
selv gav han i sine „Drømmerier" kun et tvetydigt svar der- 
på. Nu er der neppe nogen mere, som i alvor vil have dette 
bragt under forhandling; vi er på det rene med, at af alle 
ulykker vil det være den største for os at miste vor selvstæn- 
dighed, og at det vilde være en uforsvarlig letsindighed ikke 
i tide at gøre hvad der kan gøres, for at undgå denne skæbne. 
Og lykkeligvis har jo da også alle de mænd, som bærer det 
nærmeste ansveir for vor fremtid, de forskellige regeringer så- 
vel som rigsdagen, stadig i gerningen anerkendt denne tanke 
ved store ofre for at fuldkommengøre vort værn, skaffe de 
bedst mulige våben, forøge flåden osv. Striden drejer sig 
hos os med andre ord kun om dette, hvor og hvorledes vi 
med størst virkning skal forsvare os, ikke om hvorvidt et for- 
svar overhoved skal forsøges. 

Men for at komme til klarhed over, hvorledes dette spørgs- 
mål skal besvares netop nu i vor tid, må vi vel vogte os for 
tankeløst at overføre tidligere tiders forhold på nutiden. Det 
er en erfaring, som jævnlig gentager sig i krigshistorien, at 
store hærførere overrasker deres samtid med en ny krigsførelse; 
men denne består i sit væsen altid i ét og det samme: at 
føre et voldsomt og afgørende stød mod et enkelt punkt, uden 
hensyn til, hvorledes det samtidig går på alle andre punkter. 
Således overvinder alt Alexander den store Persien med sine 
uhyre stridskræfter; det er hemmeligheden i Romernes sejr- 
vindinger; det gentager sig stadig i den nyere tid, hos Fredrik 
Il af Preussen og Napoleon, og ikke mindre i den nyeste krigs- 
førelse, som den er udviklet i vor tid. At samle alt på ét 
punkt og føre det frem imod et enkelt mål så hurtigt, så 
kraftigt og så hensynsløst overfor alle andre formål som mu- 
ligt er bleven forudsætningen for alle fremtidsberegninger. 
Dette hænger desuden tildels sammen med andre frildstændig 



OM FORSVARSSAGENS STILLING FOR TIDEN. 119 

forandrede forhold. I tidligere tider var der utrolige vanske- 
ligheder forbundne med at proviantere en hær i lange afstande; 
så snart man derfor havde overskredet Rendens grænser, søgte 
man at besætte så store strækninger af hans land som muligt, 
man måtte have et stort opland til at forsyne sig med det 
nødvendige; i forhold til de fåtallige hære, var der altid rige- 
lige forråd at finde, når man kun havde tiden for sig, og den 
var der jo ingen mangel på i de årlange krige, i hvilke vinter- 
kvarter og sommer felttog skiftedes, ofte adskillige gange. Nu 
er alt dette forandret. Hærene tæller så store masser, at en- 
hver tanke om at proviantere dem ved at fordele dem over 
Rendens land må opgives, man må gøre regning på at med- 
føre det nødvendige, og de nye færdselsmidler gør det muligt 
at overkomme det. Deraf følger, at man nu kun besætter 
ilendens land i det omfang, som svarer til felttogets hensigt; 
udskrivninger af fødemidler, heste osv. besørges, når de fore- 
tages, af forholdsvis små afdelinger. Den egenlige hær, de 
store menneskemasser og de våbenarter, som afgør krigens 
udfald, kaster sig over en eneste opgave og forfølger den med 
tilsidesættelse af enhver bitanke. Forholdet imellem denne 
krigsførelse og mangt et hæderfuldt felttog i fortiden er som 
mellem en gammeldags tvekamp og en duel, i hvilken parterne 
kun tænker på at tilføje hinanden de flest mulige skrammer 
og flænger; i en alvorlig tvekamp er der kun ét stød, der har 
betydning, det er det som søger mod hjertet. 

Hvis det for os gjaldt om at forsvare os mod en jævn- 
b^Tdig modstander, vilde det være både uklogt og uforsvarligt 
ikke at tage imod ham på rigets grænse og at fortsætte kam- 
pen overalt, hvor den blev budt os; men vi véd jo alle, at 
skal vi overhoved kaldes til forsvar, vil det blive mod en 
langt overlegen fjende. Vi må da spørge os selv, hvorledes 
han efler al rimelighed vil angribe os, hvor han vil søge at 
rette det dræbende stød imod os. 

At en stormagt skulde kaste sig over os midt i den dy- 
beste fred, uden i forvejen at være på det rene med, at der 



120 OM FORSVARSSAGENS STILLING FOR TIDEN. 

deraf vilde opstå en almindelig krig, vil ingen forudsætte; vi 
kan kun vente et overfald midt under en verdenskrig eller 
som indledning til en sådan. Men den magt, som under så- 
danne forhold angriber os, gør det ufravigeligt for at bruge 
vort land eller vore hjælpekilder til selve krigens førelse; ingen 
stormagt vil have råd til under en stor krig at splitte sine 
kræfter uden en bestemt øjeblikkelig hensigt, et enkelt formål, 
som er et led i den samlede aktion mod Renden. Men til den 
ende besætter man ikke Jylland og Fyn, eller Sælland og 
Låland, det vilde kun splitte kræfterne uden at bringe andre 
fordele end dem, der kommer af sig selv, når kampen er til 
ende og rigets stridsmagt knust, — man retter sit stød mod 
København, for på én gang at tilintetgøre al samlet modstand 
og for at fh det eneste punkt i sin hånd, som kan få en af- 
gørende betydning under en verdenskrig. Her har man en 
rummelig, let tilgængelig og sikker havn, her er indretninger 
til at forsyne og udbedre en flåde, her er der kul, jern og 
arbejdskraft til at skaffe alt det tilveje, som en hær og en 
orlogsflåde trænger til; her er endelig et sikkert tilbagetogs- 
punkt efter et mislykket foretagende. Den, der først har Kø- 
benhavn i værge, vil ikke opgive det igen, han vil befæste 
det sikrere og sikrere dag efter dag — vi vil selv komme til 
at udføre arbejdet og betale materiellet — , og når freden 
sluttes, vil vi være med iblandt den skillemønt, med hvilken 
de spillende betaler deres beter. 

Denne betydning for København gør det også umuligt at 
tænke på at vælge et andet punkt her i landet til vor faste 
våbenplads for hær og flåde, f. ex. Agersøsund, Helsingør eller 
Kallundborg. Med en sådan fæstning vilde det upåtvivlelig gå 
os, som det 1860 gik kongen af Neapel med Gaeta. Garibaldi 
tog hele hans rige, først Sicilien, så fastlandet, hovedstaden 
hyldede en anden konge og alting lavedes om, landet ind- 
lemmedes i Sardinien osv. Og imedens sad kongen med sin 
hær i det uindtagelige Gaeta; de fleste havde alt glemt ham, 
da han mange tider efter opgav det og man hørte om hans 



OM FORSVARSSAGENS STILLING FOR TIDEN. 121 

afrejse til udlandet. En dansk hær og flåde ved Store Bælt 
vilde blive en uvirksom tilskuer ved rigets undergang, efter 
en krig, i hvilken hovedstaden var bleven en Qendtlig våben- 
plads, selv om den fra først af havde været en åben by. 

Omvendt er det jo åbenbart, at der på intet andet sted 
findes så gode betingelser for et forsvar som netop i Køben- 
havn. Den fortrinlige havn. de store oplag af allehånde for- 
nødenheder, som vilde få betydning for en fremmed magt, vil 
jo også have det for vort forsvar, og det samme er i endnu 
højere grad tilfældet med det store levende værn, som altid 
her vil være tilstede og som ikke kan skaflPes noget andet 
steds her i landet. I sammentræfl^et af disse to hensyn: at 
hovedstaden fornuftigvis må være formålet for Rendens be- 
stræbelser, og at den tillige er det sted, på hvilket den uden 
sammenhgning virksomste modstand kan rejses, ligger der en 
afgørende grund for valget af vor fremtidige våbenplads. 

Ingen kan imidlertid være blind for, at der er fremkommet 
alvorlige indvendinger imod dette valg, og man bør efter min 
mening ingenlunde gå let hen over dem; sagen fortjener til- 
visse den omhyggeligste drøftelse, og under alle omstændig- 
heder kan jeg jo ikke gå videre end til at fremdrage de for- 
skellige synspunkter således, som de kan forstås af lægmænd, 
og iøvrigt tilskynde til, at de rette fagmænd kommer til en 
forhandling. 

Man har da først fremsat den indvending, at vi forment- 
lig skulde egne os bedre til den ligefremme „ærlige" kamp i 
sluttet række, og at det måtte være opgaven at møde Qenden 
i åben mark. Denne opfattelse strider imidlertid i høj grad 
mod vore historiske erfaringer; vi har altid udmærket os i 
kampen om faste stillinger, sjeldent i større feltslag. Således 
var det i de sidste krige, på Dybbøl, ved Frederits og i Fred- 
riksstad; således var det også i krigene med Sverige, om 
hvilke man jo endog har sagt, at vi ikke i dem frembragte 
nogen eneste hærfører; de få, der var, var Holstenere. Det 
kendes alt i ældre tider, som i det berømte forsvar af Reval 



122 OM FORSVARSSAGENS STILLING FOR TIDEN. 

mod Russerne, på vikingetogene osv. Hvad denne betragt- 
ning angår, bør vi altså ikke foruroliges uden grund. 

En helt anden indvending hentes Ara den betragtning, at 
et befæstet København vilde blive en fare, for så vidt som 
det vilde kunne lokke os til at ville spille en rolle i den store 
krig, eller få andre til at friste os dertil, da vor deltagelse i 
så tilfælde kunde blive af betydning. Denne indvending må, 
så vidt jeg ser, have sin betydning, og den bør afholde os fra 
at ville skabe en fæstning af første rang, sådedes som jo de 
militære ret naturligt ønsker den. På dette punkt tror jeg, at 
der er en modstrid mellem de politiske og de militære inter- 
esser. Spørger man krigskyndige mænd om, hvorledes de vil 
foreslå at ordne forsvaret, vil de ganske naturligt og efler 
deres pligt fremsætte den mest betryggende plan, uden at tage 
andre hensyn; men det kan jo godt hændes, at denne plan 
ikke blot bliver vanskelig at overkomme, men dens gennem- 
førelse kan også medføre misligheder af politisk natur, som 
det er andre avtoriteters sag at gøre gældende. Det står der- 
for for mig, at mænd med politisk overblik bør stille opgaven, 
som de militære sagkyndige bør løse, og denne opgave vil da 
formentlig ikke være den at bygge en „uindtagelig" fæstning, 
men at opføre sådanne forhindringer for en besættelse af byen, 
som efter menneskelig beregning kan betrygge os for en vis 
begrænset tid. Sådanne foranstaltninger vil umulig kunne give 
nogen stormagt påskud til at ville tilintetgøre os, og de vil 
ikke friste nogen dansk regering til at vove sig på eventyr. 
Vil nogen alligevel fastholde, at der dog bliver nogen risiko, 
så kan man ikke svare andet, end at det altid er en risiko 
at leve. 

Så har man sagt, at anlæggelsen af forsvarsværker til 
lands og til søs vilde ødelægge København som handelsstad 
og berøve dens omegn sin ypperste skønhed: staden skal tvært- 
imod gøres til frihavn og til hovedcentrum for det skønhed 
søgende evropæiske publikum. Hvad for det første handelen 
angår, da er det jo en aldeles løs påstand, at den skulde for- 



OM FORS VARSS AGENS STILLING FOR TIDEN. 123 

drives af forterne i ØresuDd, end sige af dem på Sælland. 
Det kunde spille en rolle i de årlange kaperkrige, og dog var 
det jo dengang almindeligt, at søstæderne var befæstede; nu 
vil det ikke kunne {& indflydelse, ligeså lidt som et muligt 
udbrud af en vulkan hindrer bebyggelsen af dens sider eller 
af sletterne ved dens fod. Hvad derimod omegnens skønhed, 
med andre ord Dyrehavens bevarelse, angår, da fortjener den 
vistnok en omhyggelig overvejelse, siden den har været ud- 
gangspunkt for en så levende og ihærdig agitation. Lad os 
derfor et øjeblik tænke denne tanke til ende og ikke blive 
stående ved det første indtryk på følelsen. Der vil vel ikke være 
grund til her at gå ind på en så snæverhjertet undersøgelse 
som den, om ejendomspriserne i Ordrup og omliggende byer 
vil synke eller stige, når der opføres skanser i de egne; sligt 
kommer ganske naturligt under debat, hvor der er strid om 
en jernbanes retning, men kan ikke gøres gældende, hvor et 
helt folk drøfter betingelserne for sin fremtidige tilværelse. Af 
større betydning vilde det være, om de mænd havde ret, som 
med megen varme har søgt at hævde Dyrehavens betydning 
for vor hele folkelige bevidsthed, som genstand for digternes 
sange og som et samlet udtryk for det skønneste i vort lands 
natur. Dette har tilvisse sin berettigelse; men lad os så al- 
vorligt gøre os den tanke nærværende, at indsigtsfulde mænd, 
til hvis ord vi har tillid, kom til den slutning — som jeg 
ikke kan indse, man kan undgå at komme til — , at den ene 
halvdel af Dyrehaven må ofres, hvis vi skal gøre os håb om 
at føre et virksomt forsvar mod den side. Hvem vil da tage 
det ansvar på sig at sige nej til en sådan fordring? Aller- 
mindst vistnok netop de mænd, som har sans for skovens 
skønhed og poesi. Thi hvis det nu skete, at denne skov en 
dag kom til at give læ for en fjende, som herfra blev herre 
over staden og riget, hvor vilde da denne skønhed og denne 
poesi blive af? Den vilde blive en forbandelse i vort folks 
historie, dens skønhed vilde blive et stik i hjertet for hver 
dansk mand og kvinde, vi vilde skamme os ved at vise den 



124 OM FORSVARSSAGENS STILLING FOR TIDEN. 

frem til de fremmede, og vi vilde hade de digte, som for- 
tæller om dens fred og hvile. Nej, kan skoven ikke hlive, 
hvor den nu er, uden at udsætte os for fare, da må den vige 
pladsen jo før des bedre; vi får vel råd til at plante en anden 
skov ved Sundets bred. Lad være, at denne i lange tider vil 
blive lav og ringe imod den, vi mister; ingen dansk vil dog 
kunne se den uden at „blive hed", thi med den vil der gro 
minder op om et stort øjeblik i vort liv. Og den, der tror, 
at digterne kun vil mindes den gamle, stolte skov, og at de 
vil tænke på den med vemod, han kender ikke digterne; deres 
sange vil snart kaste poesiens guld over de unge toppe, og de 
vil danne et nyt sagn om den vandrende skov; hvad ingen 
holdt for muligt, vil de sige, det skete, da det danske folk 
havde sin besøgelse: skoven rev sig løs fra sine ældgamle 
rødder for ikke at blive et skjul for Renden, og båren af væb- 
nede mænd vandrede den bort til andre bakker og dale. — 
Tror De, at digteren kun ser på de mægtige stammer og 
mangler øre for de store tanker og den stærke vilje, der fødes 
af et folk? Fra den side skal man vel vogte sig for at ville 
træde tanken om vort forsvar i vejen. 

Der er endnu en indvending, som jeg må imødegå, nemlig 
den, at vi ikke kan komme til en forhandling om forsvaret på 
grund af de politiske forhold. Jeg vil herimod opstille en 
anden påstand: når vi ikke går til at forhandle om forsvaret, 
kan de politiske forhold let tage en fordærvelig vending. Vort 
folks historie viser os, at de største samfundsomvæltninger har 
havt en væsenlig grund i stændernes stilling til landeværnet. 
Således ligger det klart for dagen, at det var bondens uvilje 
mod forsvaret, som i Valdemarernes tid bragte magten i ade- 
lens hænder, medens den alter i det 17. århundrede gik over 
til kongen, fordi adelen vægrede sig ved at bære de nødven- 
dige byrder. Og i 1848 så vi de liberale partier, der tog 
magten, samtidig at virke for indførelsen af den almindelige 
værnepligt og derved frivillig påtage sig en byrde, som indtil 
da næsten betragledes som et ufrihedsmærke. Omvendt har 



OM FORSVARSSAGENS STILUNG FOR TIDEN. 125 

vi kunnet udvikle os rigt i vanskelige tider og under fortrykte 
kår. Det er derfor, som det forekommer mig, et stort fejlsyn 
at ville sætte afslutningen af den politiske kamp som be- 
tingelse for en forhandling om vort forsvar. Vore offenlige 
forhold er ikke mere indviklede, end at de kan ordnes i få 
øjeblikke, måske ved en ubetydelig vending i den hele stilling ; 
men derefter kan forsvaret ikke opsættes. Begge de politiske 
partier har efter min mening et stort ansvar i hvad der er 
forsømt; thi de har begge sat magtspørgsmålet over alt andet; 
men dette bør vi nu lade ligge og tænke på, hvad der nu kan 
gøre^. Der må først og fremmest kunne forhandles om en så 
stor velfærdssag; men der må forhandles af politiske mænd, 
som kan sætte noget igennem og som vil gå til det med den 
bestemte vilje at komme til et resultat og da ufortøvet at 
lægge hånd på værket. 



SVAR TIL HR. KAMMERHERRE BILLE. 

(1893.) 

[NaiionalUdendH 2. Febr. 1898. — Her med enkelte Ruttelser af Forfatteren.] 



JVammerherre Bille er i „en replik'' kommen tilbage til 
min udtalelse om „Dagbladets'' angreb på fru Heiberg, og han 
fastholder nødvendigheden af at sende mig den herom brugte 
betegnelse tilbage. Jeg nødes da meget mod mit ønske til at 
gå nærmere ind på sagens realitet og godtgøre berettigelsen 
af mine anker. 

Kammerherren må fuldstændig have glemt, hvad det her 
drejer sig om, ellers vilde han have undgået en diskussion 
som denne. Han siger i sin tredje artikeP: ^Det var imod 
ham, imod teaterdirektøren, at de „krænkende" angreb vare 
rettede, og ingenlunde mod fru Heiberg, undtagen forsåvidt 
hun gjorde sig selv solidarisk med ham og led, rimeligvis 
langt mere end hin hærdede polemiker, under enhver rammende 
pil. Der er ikke den fjerneste modsigelse imellem „Dagbladets" 
varme anerkendelse af skuespillerinden fru Heiberg ... og 
dettes stærke polemik imod teaterdirektøren Heiberg. Kun 
fruentimmer-logik kan finde en sådan modsigelse ..." 

Jeg skal da anføre et par af de kritiker, om hvilke jeg 



> [I „Nationaltidende** 23.-2.5. Jan. 1833 um Fni Heibergs Erindringer.] 



SVAR TIL HR. KAMMERHERRE BILLE. 127 

har udtalt, at de betegner et „hadefuldt felttog** mod fru IL^ 
den ene en hånende fremstilling af hendes spillemåde, den 
anden en almindelig dom om hendes plads på kunstens rang- 
stige. Det hedder i „Dagbladet af 15. Januar 1855 om 
spillet i „Et event3rr i ørkenen" : ^^Ai fremsige en replik på 
en naturlig, ukunstlet måde er efterhånden bleven en umu" 
lighed for fru Heiberg, og den naive Beduinerinde forvandler 
sig derfor under denne kunstnerindes hænder til en blaseret 
og raffineret markise fra civilisationens centrum, i den grad 
bliver ethvert ord oversukret og smagt på, inden det udfløjtes 
af de spidsede korallæber, i den grad gøres der bestandig 
stillinger og jages der efter effekt, som om man befandt sig i 
en evropæisk salon og ikke i en syrisk ørken." Den 23. Ja- 
nuar hedder det: . . . „Ved siden heraf har fru H. i en meget 
lang årrække været primadonna assoluta; hendes kunstneriske 
evne, hendes åndelige begavelse har været så stor, at enhver 
rival måtte knuses, som ikke var ganske særdeles udrustet, 
og skæbnen har villet, at der ikke i dette primadonna-fag har 
vist sig noget talent, der i betydning kunde nærme sig det, 
som i elskerfaget pludselig tog bindet fra publikums øjne og 
detroniserede dets gamle yndling." Efterat det derpå er ud- 
viklet, hvorledes hun begyndte mere og mere „at erstatte na- 
turen ved kunstens hjælp", indtil „hun efterhånden skridt for 
skridt har bragt det til et punkt, hvor al natur er ophørt^, 
vender forfatteren tilbage til sin første tanke. „Lad os tage 
et eksempel", hedder det. „Publikum har nu i længere tid 
beundret hr. Wiehes talent som elsker, navnlig i det roman- 
tiske drama, og beundringen er så stor og selvforglemmende, 
at man næsten ikke kan forstå, hvorledes hr. Holst tidligere i 
de selvsamme roller har kunnet frembringe henrykkelse. Man 
S3nQes rent at have glemt, at der gik flere år hen, inden 
Wiehes ejendommelige, naturlige, ukunstlede lyrik kunde trænge 
igennem og finde nogen anerkendelse; i den grad havde man 
vænnet sig til Holsts maner, at man næsten ikke længer 
erindrede, hvorledes den naturlige lidenskab så ud. Det for* 



128 SVAR TIL Ha KAMMERHERRE BILLE. 

holder sig nu med fru Heibergs fremstilling som før wed 
hr, Holsts, på det nær at hun ikke har f&et nogen kvindelig 
Wiehe ved siden af sig, der på selve scenen praktisk konsta- 
terer, at hendes diktion er falsk, at hun ligeså vel er en 
kvindelig prædikant, som hr. Holst er en mandlig.^ Endelig 
henpeges bl. a. til den parallele modsætning mellem Thor- 
valdsen og Canova. 

Hermed må nu sammenlignes de ualmindelig veltalende 
ytringer af anerkendelse og beundring, som artiklen af 6. 
Marts 1858 helt igennem indeholder; her skal kun slutningen 
anføres: „Scenen og nationen have nu mistet denne kunstner- 
inde, og det er sørgeligt at måtte tilføje: ikke fordi hendes 
liv var endt, ikke fordi kræfterne manglede, ikke fordi stem- 
men svigtede, eller fordi ryggen bøjedes af år eller sygdom, 
men medens legemet endnu er frisk, medens hjertet endnu 
banker fyldig, medens ånden endnu er rede. Vi beklage dette 
tab, og vi tro, at Danmarks digtere og det hele folk beklage 
det med os. Når en konge kaldes bort, kan folket vel sørge, 
men det trøster sig med, at „kongen er død, leve kongen!^ 
Men når et stort geni forlader den nation, i og for hvem det 
har levet og arbejdet, da opstår der en tomhed, som måske 
først efter årtier eller århundreder, måske aldrig atter ud- 
fyldes." 

Når kammerherren kalder det „fruenlimmerlogik" at finde 
en modsigelse heri og bebrejder mig. at jeg er „så bjergtagen 
af fru Heiberg", at jeg „går lige ind i fruentimmerlogikken", 
så kan jo nu enhver selv undersøge sagen. 

Da jeg nu dog er kommen til at indlade mig på en prø- 
velse af et enkelt punkt i kammerherre Billes angreb, skal jeg 
også gå lidt nærmere ind på andre, hvor forfatteren i særlig 
grad har ladet det mangle på omtanke. At jeg herved holder 
mig til, hvad der også vedrører mig selv, og ikke indlader 
mig på hele den lange teaterstrid, som den ene læser fra 
venstre til højre, den anden fra højre til venstre, uden at 



SVAR TIL HR. KAMMERHERRE BILLE 129 

nogen hidtil har gjort et alvorligt forsøg på at bedømme den 
upartisk, er en selvfølge^. 

Imod min bemærkning, at Hall ikke kunde siges at have 
bragt teatret på fode, siden han påførte det et tab, som 
„ Dagbladet '^ omtalte som uerstatteligt, gør forfatteren gældende, 
at ministeren i 1857 — 58 havde „valget imellem et teater 
uden fru Heiberg og fru Heiberg uden et teater^. Denne 
opfattelse tror jeg ikke ret mange ville dele, som mindes, 
hvorledes Christensen fremdrev fru Heibergs afskedsansøgning 
i ministerens fraværelse; det må synes, at det vilde have været 
langt naturligere, om denne havde desavoueret sin kancellist- 
direktør og gjort, hvad Monrad gjorde året efter: afskedige Chri- 
stensen; da stod valget ikke mellem et teater uden fru Heiberg 
osv., der var kun tale om en minister og et teater uden Christensen. 

Et hovedpunkt i kammerherre Billes artikler måtte efter 
sagens natur blive fru Heibergs skildring af gehejmeråd 
Hall, denne hans ungdoms helt, som han gang efter gang har 
forherliget, og hvis minde han har vist en trofasthed, som må 
fremkalde den største sympati. Men denne beundring for den 
afdøde minister bringer ham rigtignok til at glemme ethvert 
hensyn til den forfatterinde, der har vovet at kritisere ham; 
udtryk som „ fruentimmerhad *^, „hadefrild og forvrængende skil- 
dring" („hadefuld" er efter „en replik" „meget nær" ved 
„skamløs"), „fririe", „lidenskabelig og fanatisk uretfærdighed" 
osv. findes alle indenfor de „berettigede grænser" af denne 
imødegåelse. Mig forekommer det, at forfatteren herved er 
gået langt ud over disse berettigede grænser og meget nær 
ind på fanatismens område. 

Først omtales da hr. sekretær O. Halls „varme og for- 
træffelig skrevne protest^; hvad jeg havde at sige imod den, 
hedder det^ „samlede sig egenlig i dette ene, at Oluf Halls 



* Jeg forbigår således de mange lidenskabelige udfaM mod fru Heiberg, som 
at Høedt „efter hendes dom om ham ikke var for god i il nogen gemen behandling*', 
hendes „hysteriske apoteosering af Heiberg" m. m. Ligeså lidt skal jeg opholde 
mig ved den mærkelighed, at Heibergs tak af 10. Juli 1856 anføres, uden at de af mig 
meddelte uplysnioger om denne sag nævnes. 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IV. 9 



130 SVAR TIL HR. KAMMERHERRE BILLE. 

artikel viste, hvor vanskeligt det er for en søn at bedømme 
sin fader" (det var: „skrive sin faders historie"). Det gøres 
dernæst gældende, „at dette argument ikke kommer med stor 
vægt fra en defensor, hvis klient har leveret en hustrus dom 
over en elsket, en tilbedt og i en lang enkestand apoteoseret 
ægtefælle". Forskellen imellem de to tilfælde forekommer mig 
dog at være meget iøjnefaldende, og også kammerherren vilde 
have opdaget dette, hvis han ikke havde været forud indtagen 
imod mig. Fru H. stod jævnbyrdig ved siden af sin mand i 
selve kampens år og var efter sagens natur fuldt fortrolig 
med, hvad den drejede sig om; ingen vil vel påstå det samme 
om hr. Hall, medens han vistnok mindst kan måle sig med 
etatsrådinden i tilbedelse, apoteosering osv. Dernæst er det 
aldrig faldet mig ind at påstå, at fru H. har skrevet eller har 
kunnet skrive sin mands eller teatrets historie; hun har givet 
et værdifuldt indlæg, andet kunde det aldrig blive; jeg har 
ikke blot fremhævet dette for hende selv, men endog for 
hendes egen kunsts vedkommende åbent udtalt det ved ud- 
givelsen (IV 428). 

Hovedsagen i min replik var imidlertid ikke den indskuds- 
sætning, hvori kammerherren vil søge dens eneste indhold; den 
gik tværtimod ud på at hævde fru Heibergs berettigelse til at 
fastholde sin redegørelse for, hvad der var sket, til trods for 
forsoningen med Hall, eftersom det var hende bekendt, at se- 
kretær Christensen havde fået Halls tilladelse til at tage af- 
skrift af de officielle aktstykker i sagen for at benytte dem 
til et forsvar for sin teaterstyrelse, d. v. s. et angreb på 
Heibergs. Da det tilmed var bestemt, at dette først skulde 
fremkomme efter hendes død, var det dog vel tilladeligt, at 
hun fastholdt ogsaa sin og mandens ret. Hun måtte jo over- 
hoved have opgivet at gøre rede for sin udvikl ingsgang og 
det mest afgørende vendepunkt i sit liv, om hun med sin 
opfattelse af Halls betydning for dette havde givet afkald på 
at fremstille den. Forfatteren dolerer over, at hun ikke, da 
så Christensens bog dog udkom før hendes død, underkastede 



SVAR TIL HR. KAMMERHERRE BILLE. 131 

den et studium for at revidere sine egne optegnelser. Dette 
havde imidlertid sin meget naturlige grund i hendes daværende 
svaghedstilstand, og at hun var optagen af ganske andre be- 
kymringer; hun nøjedes da med at bede en teaterkyndig ven 
gennemlæse bogen og var tilfreds med hans erklæring om, at 
den intet nyt indeholdt. 

Kmh. Bille siger, at „den karakteristik, som hun giver 
af ham (Hall), er et vrængebillede, som kun fruemtimmer-had 
har kunnet præstere det, og karrikaturen bliver så meget bitrere, 
som den indeholder nogle træk, der ligne, men disse over- 
drives til det urimelige, og så forresten — på den personlige 
elskværdighed nær — forbigår de sjældne egenskaber, der gjorde 
Hall til den betydelige mand, som han var^. Men dette er 
i sandhed et „vrængebilled*^ af fru Heibergs skildring. Alt i 
erindringernes første del, skrevet i kampens mest bevægede 
år, kommer hun ind på en omtale af Bakkegården (I 482), og 
der er her ikke den Qerneste antydning af den senere bitterhed. 
I anden del, hvor bekendtskabet bliver mere fortroligt, idet 
Heibergs kommer til at bo nogen tid på selve Bakkegården 
(1843), bliver omtalen fyldigere; Hall skildres ikke blot som 
elskværdig, men hans udmærkede dannelse, hans åndrighed og 
forståelse af kunsten fremhæves (II 14 fl.). Senere fortælles 
der venligt om deres sammentræf hos Suhrs, hvor hun fore- 
trækker Hall for de fornemme bordkavallerer og taler om 
hans forlegenhed, som hun mener mere var en dyd end en 
lyde, mere kom af ydmyghed end af forfængelighed (II 89), 
om toget til Hveen (s. 205) og om hans glæde over „Abekatten" 
(s. 307). Jeg antager, at ikke mange mænd vilde have været i 
stand til at skrive alt dette så harmløst, så frit for ethvert 
stænk af den senere stemning. 

Så er der skildringen i tredje del. Også her tales der 
venUgt og skånsomt om Hall i anledning af hans udnævnelse 
(s. 195 fl.), og det antydes^ at den kommende konflikt vel til- 
dels skyldtes hans svaghed overfor skuespillerne, men dog 

især overfor hans sekretær. Således genoptages sagen atter, 

9* 



132 SVAR TIL HR. KAMMERHERRE BILLE. 

da forfatterinden kommer til sin karakteristik af Hall (s. 261 fl.). 
Hun begynder med en træffende skildring af forretningsgangen 
mellem ministeren og hans sekretær; ingen, som har kendt 
den i andre forhold, vil noget øjeblik være i tvivl om dens 
rigtighed, skønt den her kun fremsættes som en formodning, 
den er lige meget en undskyldning og en anklage mod ham. 

Derefter følger så den karakteristik, der betegnes som 
^ hadefuld^, „fanatisk" o. 1. Forfatterinden indleder sit angreb 
med at sænke kården for Halls „glimrende egenskaber som 
politisk personlighed", „som hele nationen kender", og skildrer 
ham derpå som „en ægte dansk type": godmodig- vittig, magelig 
indtil flegma, uden lidenskabelighed i temperamentet osv. osv. 
som jo alle har læst det og lagt mærke til det. Denne 
skildring er tilvisse ensidig, tildels uretfærdig og langtfra ud- 
tømmende, men i sin ensidighed har den en slående sandhed, 
som nok vil stå sin prøve. Forfatterinden har jo i det fore- 
gående tilfiilde godtgjort, at hun ikke miskendte, ikke havde 
glemt hans mange udmærkede egenskaber, hun nævner de 
„glimrende politiske egenskaber" og „de omfattende literære 
interesser", altså alt det, der gjorde „Hall til den betydelige 
mand, som han var". Er det da ikke netop fanatisme at tale 
om et „vrængebilled" og en „karrikatur" ? 

For mig står det således, at fru Heibergs skildring af 
HaU er af fremtrædende historisk betydning; vi trængte til 
engang at høre et djærvt, et uforbeholdent ord om denne 
statsmand, og det skader ikke, at det blev så skarpt, som det 
er blevet. Med al agtelse for kammerherre Billes lovtaler, der 
findes spredte i vore bøger og blade, må det dog siges, at 
således vil historien ikke tale om Hall. Vi, der er voksede 
op under følgerne af hans politik udad- og indadtil, der har 
fået vort liv præget af de ulykker, som hans statsmandskløgt 
ikke havde kunnet afværge, vi kan ikke bringes til tavshed 
for bestandig blot ved magtsprog fra den slægt, som beundrede 
denne ledende mand og bar ham frem. Jeg for mit vedkom- 
mende har syslet meget og længe med hin tids historie, og 



SVAR TIL HR. KAMMERHERRE BILLE. 133 

jeg har set på den nationale eller nationalliberale politik med 
større sympati end de fleste af mine samtidige; men jo mere 
fortrolig jeg er bleven med den, jo mere jeg har fordybet mig 
i alle hin tids vilkår og bestræbelser, des mere må jeg for- 
bavses, ja forfærdes over Halls og hans partis sorgløse færd 
hen over alle farer, hen imod alle de uoverstigelige vanskelig- 
heder, uden at noget blev alvorlig forberedt, enten krigen, der 
måtte komme, eller den fred, som en gang burde efterstræbes. 
Det var „det dannede flertals politik", således omtrent lød 
senere forsvaret, en statsmands forsvar for ni års styrelse 
gennem en række af de mest indviklede, for udenforstående 
fuldstændig dunkle evolutioner. 

Det har slået mig som noget mærkeligt, at en dame af 
den ældre slægt i et mangeårigt personligt forhold har fået 
samme dobbelte indtryk af Hall som det, den yngre slægt 
modtager af hans virksomhed i det store. Også her drages 
vi hen til denne mand med det danske sind, det varme hjerte 
og den frejdige fortrøstning; vi rives med af hans brede libe- 
ralitet, hans tro på det konstitutionelle livs uundværlighed i 
aUe statens funktioner^ hans dristige tillid til vore nordiske 
frænder og evropæiske forbindelser. Men tilbageslaget ude- 
bliver ej heller her, og vi kommer til at gå i rette med en 
mand, som påtog sig, hvad han ikke kunde magte, som opgav 
det retsgrundlag, hvorpå rigets fremtid var bygget, uden at 
have mod eller evne til at arbejde for et nyt, som var bruge- 
ligt, og påvise den vej, vi måtte gå for at nå det. Det være 
langt fra mig at påstå, at Hall savnede alvor eller den var- 
meste patriotisme, at han blev dreven frem af ærgerrighed 
eUer nogen anden bevæggrund, som ikke fiildt ud var til ære 
for ham; men jeg tvivler ikke om, at historien vil frakende 
ham det moralske mod og den i alvor optugtede personlighed, 
som er nødvendig for statsmanden under så vanskelige forhold. 

Det er min overbevisning, at teaterstriden har sin største 
almenhistoriske betydning ved den smalle, men intensive lys- 
strime, den kaster over Halls karakter som minister. Og jeg 



134 SVAR TIL HU. KAMMEKHERKK U1LL£. 

tror endvidere, at fru Heibergs omtale af ham, hendes sympa- 
tetiske forståelse af hans gode sider og hendes skarpe angreb 
på hans fejl vil have sit varige værd. 

Det må ikke forbavse kanmierherre Bille, at jeg i denne 
sammenhæng kommer ind på så alvorlige betragtninger; han 
bør vide, at det ikke er nok bestandig at appellere til indigna- 
tionen til fordel for Hall; den kan også gå ham imod. Men 
det er ikke stedet at drøfte denne sag nærmere i et dagblad, 
og gehejmeråd Halls virksomhed som statsmand kommer jeg 
nok tilbage til i en større sammenhæng. 

Her har det kun været mig om at gøre at vise, at det 
ikke er en uberettiget uhøflighed, men en berettiget retorsion, 
når jeg har betegnet de udtryk, hvormed kammerherren karak- 
teriserer fru Heibergs forfatterpersonlighed, som udslag af det 
åndshovmod, der så ofte har skæmmet hans parti. 



raSTORIEUNDERVISNINGENS FORHOLD TIL 
DEN VIDENSKABELIGE GRANSKNING. 

Foredrag holdt på Danmarks Lærerforenings 4. almind. Skolemøde 

i København 1893. 

(1893.) 

[Beretning om Danmark« Lærerforenings 4. almind. Skolemøde lfi93 S. 199—210.] 



JLløjtorede forsamling! 

Det emne, som jeg skal have den ære at tale om for 
denue forsamling, er af ikke ringe interesse for lærerstanden i 
vore dage, ja det kan vel endog siges at have en vis betyd- 
ning for opfattelsen af en ikke uvæsenlig side af vor natio- 
nale kultur. Historiegranskningen har jo i vor tid, særlig 
siden 1864, taget et betydeligt opsving, idet helt nye områder 
er dragne ind under den, et meget omfattende nyt stof er 
ført frem for dagens lys, og der er foretaget et stort kritisk 
gennemsyn af tidligere almindelige opfattelser, b&de af enkelte 
begivenheder og personer eller hele udviklingsrækker. 

Det spørgsmål ligger da nær: hvilken indflydelse må nu 
dette få på ungdommens undervisning i fædrelandets historie? 
Kan denne blive ved at gå i de gamle baner? Kan læreren 
blive ved hele sin levetid at fortælle historien, således som 
han har hørt den ved sin egen undervisning? — og hvis man 
må sige nej hertil: hvorledes skal han da kunne følge med 



136 HISTORIEUNDERVISNINGEN OG D. VIDENSK. GRANSKNING 

alt det nye, der kommer frem, og hvorledes skal han ved dette 
nye kunne skelne mellem videnskabens modne frugter og dens 
vilde skud? — thi at også sådanne må komme frem, ikke 
mindst i en rigt sysselsat tid, er en nødvendig følge af vor 
menneskelige begrænsning. 

Rent teoretisk, set udefra eller ovenfra, er det meget let 
at svare på disse spørgsmål: naturligvis skal skolen tilegne 
sig alle af videnskaben fremsatte og tilstrækkeligt prøvede 
resullater; de skal optages i lærebøgerne og derfra gå videre 
til lærerne og børnene. Således går det f. eks. med de geo- 
grafiske opdagelser, med opgivelse af indbyggerantal m. m., 
med nye oplysninger til verdenshistorien, f. eks. ved udgrav- 
ninger o. lign., i naturvidenskaberne og sprogene. Men slet 
så simpel er sagen ikke, når talen er om fædrelandshistorien. 
På dette område rejses der jo en modstand, som ikke kendes 
i de andre fag. og som viser, at vi her er inde på noget 
mere personligt, noget som vedrører os på en helt anden 
måde, end f. eks. de geografiske opdagelser. Det kan være os 
personlig fuldstændig ligegyldigt, hvor Nilens kilder skal 
søges, eller hvor mange indbyggere der for tiden findes i Mo- 
skov; men når der rejses tvivl om, hvorvidt Palnatoke er en 
historisk person eller en sagnfigur, begynder man nt blive op- 
mærksom, og når der røres ved Nils Ebbesen, Kristian IV 
eller Fredrik VII, bliver man part i sagen og giver viden- 
skaben en god dag. 

Der er her en nærliggende mulighed for gensidige mis- 
forståelser mellem historikeren og læreren. Denne kan let 
komme til at opfatte videnskaben som en Qendtlig magt og 
dens udøver som en hjerteløs mand, der måske endog har sin 
glæde i at berøve folk, hvad der har været dem kært og dyre- 
bart fra barndommens dage; historikeren kan blive utålmodig 
over den uventede modstand, hans arbejde møder, og tilskrive 
den en ubevægelighed og ladhed, som blot skyder det nye fra 
sig for ikke at blive ulejliget med det. Begge dele vilde sik- 
kert være uretfærdigt. Vi må gå ud fira, at det er den samme 



HISTORIEUNDERVISNLNGEN OG D. VIDENSK. GRANSKNING. 137 

kærlighed til fædrenes minde, som bevæger begge, kun at den 
^iver sig det modsatte udslag: historikeren vil trænge dybere 
ind i forståelsen af det forbigangne; læreren og læseren holder 
uvilkårlig fast ved det overleverede og frygter for at slippe det 
hele ved at opgive en del. Man må derfor se at komme til 
en forståelse, at forklare sig gensidig, for i alle tilfælde at 
agte hinandens opfattelse, hvis den ikke kan forandres. 

Det, som gør modstand mod granskningens resultater, er 
fremfor alt frygten for, at vor historie skal tabe sin glans, 
og at dens store navne skal fordunkles, at vi med ét ord 
skal miste glæden ved forfædrenes ihukommelse. 

Dette er jo en meget alvorlig indvending imod viden- 
skabens indflydelse på historieunderN isningen; men den træffer 
i sine konsekvenser også selve granskningen. Thi den anvis- 
ning, man ofte giver, at lade de lærde og dem, der læser meget 
andet, beholde granskningen og dens frugter — de kan på 
andre områder få vederlag for, hvad de mister — , medens det 
jævne folk får lov til at beholde sine idealer, den kan ikke 
bruges. Vor historie er det, som trods alt knytter os sammen 
som folk, det, som knytter os til fortiden midt i en tid, der 
med al magt drager os ud i nye baner og åbner altid nye 
veje til andre nationer. Vor historie må ikke bUve dobbelt, 
ligeså lidt som vort sprog, en for de lærde og oplyste og en 
anden for det menige folk; den må lyde i den ringeste skole, 
som den læres kongehusets børn. Hvis det derfor skulde være 
så, at vi måtte give de fremsatte indvendinger medhold, da 
måtte følgeslutningen blive, at selve den historiske granskning 
er forkastelig og bør sætte sig selv snævre grænser; den, som 
vil forsvare undervisningens uforanderlighed, må gå angrebsvis 
tilværks overfor selve videnskaben, nægte den sin ret eller i 
alle tilfælde opfatte den som et nødvendigt onde. Og det er 
jo da også det, som i reglen sker, hvor dette spørgsmål 
drøftes. 

Det er en selvfølge, at når jeg her tager ordet i denne 
^^E* j®8 d^ ^^ ^^E^ ^^ ^^^ dette angreb tilbage, at jeg vil 



138 HISTORIEUNDERVISNINGEN OG D. VIDENSK. GRANSKNING. 

forsvare granskningens ret, ja dens nødvendighed og ønske- 
lighed. 

Lad os da først og fremmest undersøge, om virkelig alle 
foregående tider har haft samme opfattelse af vor historie, 
så det først er os, som bryder med den samlede overlevering? 
Svaret herpå må blive: på ingen måde; tværtimod. 

Hvorledes fremstiller vor histories første mand, Sakso, 
fortidens begivenheder? Han står på den katolske kirkes stand- 
punkt, og han meddeler en lang række sagn som pålidelig 
historie. Over halvdelen af hans fortælling har senere tider 
måttet forkaste som upålidelig, resten er forlængst bleven 
rettet efter andre kilder eller set med andre øjne, skønt han i 
århundreder ansås for en usvigelig avtoritet. 

På lignende måde er det gået Hvidtfeld, som fortsatte 
Saksos historie. Han var stræng protestant og miskendte den 
katolske kirkes store betydning for vort folk; han stod på 
adelens højhed og overmagt i samfundet og brød staven over 
alt, hvad der havde stået den imod, såvel som over middel- 
alderens ejendommelige liv. Hans store krønike var i lange 
tider folkets bedste skat, endnu Grundtvig taler om det mæg- 
tige indtryk, han modtog af ham i sine drengeår. 

Så kommer vi til Holberg og hans Danmarks historie. 
Her har alt fået en anden skikkelse: enevælden fremtræder 
som den ypperste statsform, medens fortidens håndfæstninger 
dadles som overgreb fra adelens side. Det jævne, borgerlige 
liv, uden politiske og religiøse kampe, opfattes som det lykke- 
ligste, og meget, som man før havde fremhævet, bliver lastet 
eller gjort latterligt, medens andet nu bliver rost og frem- 
draget. 

Henimod forrige århundredes slutning kom man atter til 
andre opfattelser: enevælden blev kritiseret, kongemagtens 
misbrug fremdragne, og bondestandens tilbagegang fra frihed 
til trældom skildret med stærke farver. Dette fortsattes af en 
række forfattere langt ind i vort århundrede, idet den gamle 
danske adel samtidig igen kom til ære og værdighed, medens 



HISTORlEUNOLKVISNII^IGKril UG D. VlDExNSK. GRANSKNING. 139 

hele vort historiske forhold til Tyskland blev fremstillet i et 
stærkt ^endtligt, det til Sverige i et afdæmpet og muligst ven- 
skabeligt lys. 

Men hvor bliver nu enheden af i denne mangfoldighed? 
Det er jo klart, at med synspunkterne er opfattelsen af en 
talløs række enkeltheder undergået jævnlige forandringer ; hvad 
den ene roste, fandt den anden forkasteligt, og omvendt. Når 
man til trods herfor, og sikkert med rette, går ud fra, at alle 
de skiftende tider har følt sig knyttede til hinanden ved en 
fælles historie, så må det vel være, fordi det væsenlige i 
denne ligger dybere end i opfattelsen af dens gang og i frem- 
stillingen af enkelthederne: det ligger i de skæbner, vort folk 
og land har fristet, og i de bedrifter, i krigens og fredens 
idrætter, som vore landsmænd har øvet, i alt det, som ingen 
granskning omstøder og ingen tvivl kan anfægte. 

Det spørgsmål ligger nær: har da ikke også vor tids 
historiegranskning sin forudfattede opfattelse, som en efter- 
følgende tid vil underkende, og er der ikke noget mistrøstigt 
i at vide, at man således aldrig når til en uhildet dom om 
fortiden? Hertil må svares, at vi i vor tid ikke vedkender os 
dette, men opstiller den fordring, at enhver tid skal ses i sit 
lys, enhver personlighed opfattes ud af sin egen tid og sine 
egne forudsætninger. Om dette altid lykkes, er et andet 
spørgsmål, men at det opstilles som formål, og at det efter- 
stræbes, er det, som giver vor tids videnskab sit præg. Vi 
søger altså at forstå den katolske kirke ud af dens egen lære 
og gerning, uden forudfattede fordomme for eller imod den; 
vi søger at vise adel og almue, enevældens og frihedens tals- 
mænd samme retfærdighed og samme forståelse. Vi går ikke 
ud fra, at vore landsmænd altid har haft retten på deres 
side, eller at enhver indflydelse udefra har været fordærvelig 
for vort folk, og vi søger at bedømme de historiske personlig- 
heder uden hensyn til, om deres virksomhed behager os 
eller ej. 

Men for at bane vej for en sådan historieskrivning er det 



140 HISTORlEUNDtRVISNINGKN OG D. VIDENSK. GRANSKNING. 

fremfor alt nødvendigt at klare det rent faktiske, at få en 
opgørelse af, hvad vi ved og ikke ved. Deraf denne rast- 
løse iver efter at finde nye kilder, „nye oplysninger", som 
betegner vor historiske literatur; deraf den skarpe kritik, som 
fortidens overleveringer underkastes. Man søger fra alle sider 
at trænue ind til en klar forståelse af den historiske kends- 
gerning for at komme til en rigtig vurdering af dens be- 
tydning. 

Der er en ubønhørlig nødvendigheds gang i dette. Ud- 
gangspunktet er det ligefremme: vi vilde gerne vide noget 
mere om denne begivenhed, denne person, dette historiske 
forhold. Vi går da til de rige kilder, som nu står til vor 
rådighed og ikke tidligere var kendte, arkiverne og de mange 
trykte bidrag fra indlandet og udlandet. Herved forøges da 
vor viden til det mangedobbelte; men det nye står ikke i 
overensstemmelse med det ældre, vi kommer ind på en nær- 
mere undersøgelse, og umærkeligt forandres det billed, vi 
forhen havde dannet os. 

Dersom man nu vilde tænke sig det utænkelige, at ingen 
her i landet vilde indlade sig herpå, at vi skød det fra os, 
fordi vi var tilfredse med vor historie, som den er overleveret 
os, hvad vilde der da ske? Vilde den da blive urørt? Ikke på 
nogen måde! Der granskes ikke blot her hos os, men i alle 
lande, hos alle vore naboer. Følgen vilde da kun bhve, at 
vor historie blev skreven af vore fjender; thi i forholdet mellem 
nationerne er det jo især fjendskabet, som får fremtrædende 
historisk betydning. Vore krige med Sverige vilde blive skrevne 
af svenske, med Tyskland af tyske forfattere, og så frem- 
deles. Men krigenes historie kaster lys tilbage og fremad over 
fredens tider og fælder dom over folkenes kraft, evne og 
åndelige egenskaber: retfærdighedsfølelse, udholdenhed osv. 
Mange af vore mest udmærkede mænd har deres gerning i 
forhold, som andre må bedømme anderledes end vi selv. Det 
er en ulykke at få sin historie skrevet af fremmede; det store 
og udmærkede bliver miskendt af dem, vor ret fornægtet, vor 



HISTORIEUNDERVISNINGEN OG D. VIDENSK. GRANSKNING. 141 

uret og vore fejl mangefold forøgede. Om der ingen anden 
grund var for os til at oplyse historien, måtte denne alene 
være fyldestgørende, at vi dog ikke vilde undgå det nye, men 
at det vilde komme fra de fremmede, uden den dybere for- 
ståelse, som kun den indfødte kan have, uden den sympati 
for fædrelandets sag, som uvilkårligt følger enhver forfatter. 

Men om nu disse betragtninger end må overbevise enhver 
om den kritiske historiegransknings nødvendighed, vil man 
dog stadig kunne vente at se den betegnet som et nødvendigt 
onde, da det er en almindelig opfattelse, at den formindsker 
de store navnes glans uden at give os vederlag i noget andet 
og bedre. Men dette beror på et forhold, som man kunde 
kalde et optisk bedrag. Historien, som den lever i overleve- 
ringen, samler alt om enkelte personer og faa navne. Jo 
længere vi går tilbage, des mere er dette tilfældet. I oldtidens 
sagn er der næsten kun tale om konger, efterhånden kommer 
enkelte mænd op ved siden af dem, først senere bliver skue- 
pladsen rigere og de historiske navne mere mangeartede. Det 
er som et landskcdi) ved dagens frembrud; solens stråler falder 
først på bjergenes top, derefter går de nedad, indtil dagen 
fylder hele landet. Det er en barnlig opfattelse, at de verdens- 
bekendte bjerge hæver sig lodret fra sletten i hele deres højde; 
kun medens lyset dvæler på deres mægtige top, medens de 
lavere bjergtoppe ligger omkring deres fod som ubetydelige 
tuer, kan forestillingen om dette ensomme fastholdes. Efter- 
hånden som lyset trænger nedad, vil det blive åbenbart, at de 
højeste tinder omsluttes af andre, der også er høje og mæg- 
tige, og at det fra dem går gradvis nedad mod dalen. De 
højeste bUver derfor ikke lavere, de taber kun det falske skin 
af at hæve sig umiddelbart op over sletten. Vil vi under- 
søge det nærmere, hvad der har gjort, at enkelte ensomme 
storheder i vor fortid ligesom er bleven mindre, da er det 
langt mere dette, at andre er bleven hævede ved deres side, 
end at de selv skulde have mistet det, som udgjorde deres 



142 HISTORIEUNDERVISNINGEN OG D. VIDENSK. GRANSKNING. 

historiske hæder. Men dette er jo en berigelse af vor fortid, 
ikke noget tab. 

Lad OS tage et par eksempler. Vi har i Nils Ebbesen 
set den enestående helt, som frelser fædrelandet af den dybeste 
fornedrelse. En nærmere granskning af samtidens overleve- 
ringer lærer os nu, at han havde mange fæller; ligesom andre 
før ham havde forsøgt at redde rigets selvstændighed, således 
var det en række mænd, som enedes om hin bedrift i Randers, 
der førte til målet. Formindskes nu Nils Ebbesens hæder 
herved, eller er det ikke langt snarere en berigelse af vor 
historie, at denne frelsende gerning ligesom får dybere rødder, 
fæster sig stærkere ind til folkets samlede historie? Er det 
ikke snarere så, at den helt, som samlede fællerne om sig, 
bliver større, ikke mindre ved at have været den første blandt 
mange, den ypperste og lykkeligste blandt dem, der mødtes i 
en fælles vilje og et fælles ønske? Og således med reforma- 
tionshistorien, som man tidligere samlede i kong Kristian IlFs 
person, men nu ser spredt i en række udmærkede mænd, som 
arbejdede til samme mål. Eller med Griffenfeld, som vi har 
set op til som et kæmpei^eld på en dyb og mørk slette. En 
nærmere betragtning viser, at han var den første i en kreds 
af dygtige og hæderlige mænd, som i fællesskab arbejdede på 
rigets opkomst i en vanskelig tid; — at være den første her 
er jo mere end at være den eneste, der ikke kan måles med 
nogen anden. 

Men det er sandt: de andres fremkomst ved siden af den 
ene retter opmærksomheden på denne enes mangler. Hvad vi 
måtte have kunnet sige os selv, at han ikke var fuldkommen, 
at hans evner var begrænsede, at han begik misgreb og fejl, 
det bliver åbenbart ved at undersøge hans forhold til sine 
samtidige. Således i det sidst nævnte tilfælde, med Griffen- 
feld. Vi kan ikke fremdrage hans kaldsfællers fortjenester 
og yde dem retfærdighed uden at komme ind på det sammen- 
stød med dem, som blev hans ulykke, og vi kan ikke 
nøjes med kritikløst at gentage tidligere tiders fordømmelse 



HJSTORiEUNDKRVlSNINCiEN OG O. VIDE>SK. GRANSKNING. 143 

af alle dem, som kom i berørelse med ham og havde del i 
hans skæbne. 

Dette er et punkt, hvor to opfattelser og to følelser til- 
syneladende står imod hinanden. Beundringen for det store 
og ualmindelige drager til den ene side, retfærdighedsfølelsen 
til den anden. Valget bør dog ikke være tvivlsomt. Det er 
tilvisse smukt at kunne hengive sig til denne beundring, men 
det er en blødagtighed at ville fastholde den på retfærdig- 
hedens bekostning. Vi bør optugte os selv til at se på de 
historiske personer uden „vild og venskab^, og når der er 
bleven rettet angreb på historikerne for deres formentlige 
mangel på pietet overfor sådanne, da kan de med større 
føje klage over mangel på sans for ret og sancfhed, for billig- 
hed og mådehold i hele vort samfund. Mange glemte og 
mange tilsideskudte navne i vor historie kan takke den 
nyere granskning for at være fremdragne påny, at være komne 
til agt og ære og at have fået en om end sen oprejsning 
for lange tiders miskendelse eller vel endog forsmædelige 
eftermæle. 

Den klage, som opløftes om sagn og folkeviser, hvis be- 
retninger har vist sig uholdbare, skal jeg ikke dvæle længe 
ved. Intet af dette er tabt, fordi det skydes udenfor historiens 
faste bygning; det vedbliver at være folkets eje og kan kun 
nedsættes i værd ved at pånødes historien. Hvem vil f. eks. 
ikke hellere opfatte fortællingen om, hvorledes Danebroge i 
slaget ved Reval faldt ned fra himlen, som et skønt sagn end 
tænke sig en begivenhed som den Ingemann skildrer, så vore 
fædre i hint slag havde været genstand for et såkaldet fromt 
bedrageri? Ethvert folks historie er ombølget af sagnets 
skønne eller dybsindige eller grufulde skikkelser; at ville drage 
dem ind i virkelighedens verden er kun at berøve dem deres 
rette betydning. 

Nej, den granskning, som vor historie er bleven genstand 
for, har ikke gjort den fattigere, men rigere. Oplysningen af 
de mange enkeltheder har kastet lys over helheden, der er 



144 HISTORIEUNDERVLSNINGEN OG D. VIDENSK. GRANSKNING. 

opnået en dybere forståelse af dens udviklingsgang, af folkets 
hele levnedsløb, dets skiftende kår og tilskikkelser. Vor egen 
tids oplevelser har lettet dette, idet den har givet os rigere 
forudsætninger til at forstå tidligere tiders offenlige liv og 
nationale modsætninger. 

Denne granskning skal derfor ikke opfattes som et måske 
nødvendigt onde, men som et betydningsfuldt led i vor natio- 
nale udvikling. Det er ikke tilfældigt, at den i tiden falder 
sammen med andre bevægelser, udviklingen af folkets selvstyre 
og det store opsving i alle vore materielle kår og den almin- 
delige oplysning. Man har vel under indtrykket af de trange 
tider, som er komne, sagt, at vi har bygget for meget og 
anvendt for meget på oplysningsarbejdet, mere end vi havde 
råd til; men jeg tror, at fremtiden vil prise denne slægt lyk- 
kelig, fordi den følte trang og fik råd til at bygge de gamle, 
trange og usunde gårde om, fordi den vilde have mere luft og 
lys ind i sine boliger, vilde have væggene videre og loftet 
højere end forfædrene. Og jeg tror, at man ligeledes vil prise 
os lykkelige, fordi vi følte trang og fik råd til en større op- 
lysning, selv om der fulgte ulemper hermed som med alt godt 
i denne verden. Og på samme måde er det med vor historie. 
Den dybeste grund til, at granskningen har taget så stærkt 
og så skarpt fat på vor historie, er den, at vi trængte til 
mere luft og lys i opfattelsen af vore forfædres levnedsløb. 
Der var ikke næring nok i den evindelige gentagelse af for- 
tidens domme, vi måtte trænge dybere ind med vor kundskab, 
vi måtte overalt se med egne øjne og dømme efter vor egen 
uhildede erkendelse. At dette mål endnu langtfra er nået, det 
ligger jo i sagens natur, men det er godt og vel begyndt, og 
vi kan håbe det bedste for fremtiden. 

Vender vi da nu tilbage til det oprindelige spørgsmål om 
undervisningens forhold til denne granskning, ja da er jo nu 
svaret givet: der må følges med, før eller senere, overalt hvor 
der er sikkert fodfæste. Men hvorledes skal læreren, særlig i 
folkeskolen, kunne følge med det nye? han er jo for største 



HISTORIEUNDERVISNINGCN OG D. VIDENSK. GRANSKNING. 145 

delen udelukket fra den videnskabelige literatur og helt ude 
af stand til at sigte det virkelig vundne fra det tvivlsomme. 

Her må det da først og fremmest holdes fast, at vejen 
går gennem lærebogen. Det er forfatteren af denne, som må 
gøre det nødvendige arbejde, for at fremstillingen af vor hi- 
storie kan skride frem i videnskabens spor. Læreren bør have 
for øje, at det har ingen hast; selv om bogen var lidt for- 
ældet, da den kom ud, og bliver det endnu mere, når den 
bliver ældre, skal han ikke være for rask til at forlade den. 
De, som kender Povl Møllers skrifter, vil blandt hans pæda- 
gogiske strøtanker huske en træffende ytring, som lyder så- 
ledes: Den forfængelige lærer siger: der tager du s'gu fejl, 
min gode Abraham Kali (den tids lærebogsforfatter); nej, min 
gode ven, det var år 235, om jeg tør bede. Disciplene, fort- 
sætter han, få da ubegrænset ærbødighed for en mand, der 
endog kan rette en, som har skrevet bøger. Nu vilde en ret- 
telse af bogen vel næppe dreje sig om et enkelt tal, og det 
er ikke usandsynligt, at en forstandig lærer vilde kunne finde 
en passende form for en rettelse til bogens fremstilling i et 
eller andet punkt, men han vilde dog her være inde på et 
farligt område. Gentages det tilmed oftere eller jævnlig, vil 
der i de fleste tilfælde ske mere skade end gavn derved; man 
kan ikke noksom anbefale her at gå varsomt frem. Der kan 
let for barnets forestilling komme en usikkerhed ind, som det 
da slet ikke forstår at begrænse, så de væsenligste og mest 
utvivlsomme tildragelser bliver usikre og tvivlsomme. Langt 
hellere må læreren fastholde, hvad bogen giver, selv der, hvor 
han ad anden vej er kommen til kundskab om en anden op- 
fattelse. Kun hvor en fyldig og levende fortælling kan bøde 
på et brud med bogen, vil dette være tilrådeligt. 

Det, man nemlig må holde fast som det væsenlige i 
historieundervisningen, det er ikke korrektheden, som vi jo 
dog aldrig når, men varmen og inderligheden i meddelelsen, 
som enhver kan yde, der selv er grebet af emnet. Spørger 
vi os selv, hvad det er, vi mindes med glæde fra vor skole- 

A.D. Jørgensen: Afhandl. IV * 10 



146 HISTORIEUNDERVISNINGEN OG D. VIDENSK. GRANSKNING. 

t 

gang, særlig i fædrelandshistorien, da er det jo ikke lærerens 
kritiske bemærkninger, som vi forlængst er voksede fra; men 
det er de fortællinger, som bevægede ham, hver gang han 
kom tilbage til dem, det er de historiske ord, som han gentog 
med løftet stemme og lyse øjne. Vi skal gøre historieunder- 
visningen som al anden undervisning s& god som muligt; men 
det, som det fremfor alt kommer an på, er dog ikke det, om 
den er lidt gammeldags ; lad børnene føle, at det er forfædrenes 
ihukommelse, vort eget folks tilskikkelser, det her drejer sig 
om, så vil den opfylde sin væsenligste bestemmelse. Lad 
den tanke gå igennem undervisningen, som en skolemand har 
givet det skønne udtryk: 

Mig fryder diu ros, din ære, 
mig knuger din sorg, dit savn, 
hver glans, hver plet vil jeg bære, 
som falder på Danmarks navn. 

Det er dette, som gennem historien knytter os sammen 
med fortiden og knytter os sammen indbyrdes, til trods for 
alt, hvad der kan skille: at vi selv lærer, og at vi lærer vore 
børn at stille sig ind under denne fællesfølelse, der har været 
vort lands bedste styrke i al modgang, så det er vor glæde 
at have lod og del i alle dets minder, dets hæder og dets 
skam. Overfor dette fælles svinder alle granskningers ny op- 
lysninger ind til noget såre ubetydeligt, de føles kun som be- 
rigelse og en uddybning af det gammel kendte, det, som 
knytter os til vore fædre, og som med Guds hjælp også skal 
knytte vore børn og børnebørn til os. 



HVORLEDES KRIGE OG KRIGSHELTE BØR 

BEDØMMES. 

(1895.) 

[Højskolebladet 1895, Sp. 615-19. (17. Maj.)J 



xVære hr. K. Jørgensen! 

De bar haft den godhed at sende mig ^ Højskolebladet ^ 
med artiklen om Kristian VIII og fejden mellem U. Birkedal 
og G. Himmelstrup med henstilling om at tage til orde i disse 
spørgsmål. 

Med hensyn til den første vedlægger jeg en udtalelse, 
som jeg vil bede Dem om at skænke en plads i bladet S om 
den anden føler jeg mig derimod ikke særlig kaldet til at 
dømme. Jeg må nemlig give hr. Birkedal ret i, at man ikke 
behøver at være historiker af fag for at have en personlig be- 
grundet mening om krigshistoriens og krigsheltenes værd, 
hvorimod det ganske vist er nødvendigt at have gode histo- 
riske kundskaber og at have tænkt adskilligt over dem, hvis 
man ikke vil blive hængende i fraser, — det være nu krigs- 
fraser eller fredsfraser. 

Der er efter min mening meget at betænke for den, som 
vil udtale sig herom, særlig for den, der som hr. Birkedal vil 



« [Se S. Bd. S. 277 ff.] 

10* 



148 HVORLEDES KRIGE OG KRIGSHELTE BØR BEDØMMES. 

give OS en helt ny målestok for bedømmelsen af uoverskuelige 
rækker af personer og begivenheder i menneskeslægtens historie. 
Jeg skal kun nævne de hovedtræk i overvejelsen, som frem- 
stillede sig for mig ved at læse de to modsatte opfattelser i 
„ Højskolebladet ^ . 

At tale om krige og krigshelte helt i almindelighed fører 
til ingen ting. Der er mange krigen som kun har været en 
rå styrkeprøve; der er andre, som for den ene part har været 
uretfærdige overfald, for den anden nødværge; der er atter 
andre, som har været førte for at sprænge utålelige bånd, der 
var værre end døden. Hvad krigens mænd angår, da er 
der omtrent ligeså stor forskel på dem indbyrdes, som der 
er mellem andre mennesker, kun at deres dyder og fejl står 
på baggrund af en fremtrædende udvikling af de særlig man- 
dige egenskaber. Hvad folkene angår, da viser historien, at 
en krig kan vække deres kræfter til live i et forbavsende om- 
fang og i en uanet dybde, både ved de lidelser, den medfører, 
og ved de anstrængelser, den kræver. Men vi ser også, at 
krigen barbariserer, hærger folkene både legemligt og åndeligt, 
slipper lidenskaberne løs og giver lovløshed, overgreb og hver 
slags hensynsløshed råderum. 

Hvorledes er det muligt at bringe alt dette ind under en 
generalnævner, at samle det i en formel? Hvorledes skulde 
man kunne tage dette ene led ud af menneskelivet i hele sit 
historiske løb: afgørelsen af tvistemål ved en appel til våb- 
nene? Hvert fribårent menneske har en grænse for, hvad han 
vil tåle af andre; overskrides den, da foretrækker han døden 
for uden modstand at finde sig i, hvad der bydes ham. Denne 
grænse er efterhånden bleven meget videre, end den forhen 
var, men vil altid findes, så længe der rinder blod og ikke 
vand i vore årer. Lovgivningen selv bøjer sig for denne na- 
turens ret, idet den frikender den, som sætter liv mod liv, 
når hans nærmeste mishandles. Ærens love kræver ikke mere 
af os, at vi skal gå i tvekamp for at søge oprejsning for for- 
nærmelser, men de har gjort det forhen og gør det endnu 



HVORLEDES KRIGE OG KRIGSHELTE BØR BEDØMMER 149 

mange steder, og de samme love har haft gyldighed mellem 
folkene. Overfor krigens råheder må man da holde fredens 
råheder, de forhånelser, nationerne tilføjer hinanden, umulig- 
heden af at begå sig i det store folkesamfund efter at være 
bleven beskæmmet på sin folkeære. Eller et folk kan ved 
begivenhedernes gang (som det for eksempel så ofte var til- 
fældet ved arvefølge) komme i politiske forbindelser, der ud- 
arter til ufrihed og trældom, religiøse forfølgelser eller lignende, 
og det kan have valget mellem kamp eller folkelig undergang. 
Hvorledes kan alle sådanne kampe samles under én moralsk 
dom? 

En anden betragtning, som jeg vilde anbefale at føre 
igennem historiens løb, er denne: hvad vilde der være bleven 
af menneskeslægtens udvikling uden dette sidste nødmiddel 
(ultima ratio)? Hvormegen uret er ikke bleven stanset på sin 
vej ved de blanke våben, og hvormeget ondt er ikke bleven 
holdt nede, fordi den, der vilde øve det, frygtede for at ægge 
til kamp. At opgøre dette regnskab vilde være at udtømme 
havet. 

Menneskene / har en tilbøjelighed til at beundre de store 
evner, det ualmindelige i retning af kraft, snart sagt i hvilken 
som helst retning, når det da ikke er forbrydelse i almindelig 
borgerlig forstand. Det er en aldeles primitiv tilbøjelighed, 
nøje knyttet til naturtilstanden og kampen for tilværelsen. 
Som enhver sådan tilbøjelighed må den tøjles og optugtes, 
idet vi udvikles til ikke blot at måle denne kraft^ men også 
at værdsætte den efter sit indhold og mål. Dette gælder i 
høj grad krigsheltene. Den fysiske kraft, den hurtighed i 
overblikket, den snarrådighed, den myndighed som fører, den 
ild i beslutningen, den snildhed, dristighed og det mod, hvor- 
med hærføreren vækker vor beundring, kan og må bestemt 
skilles fra den dom, vi iøvrigt fælder om hans værd som 
menneske. Men det samme er jo tilfældet for eksempel med 
kunstneren. Et er det at beundre hans værker og den geniale 
kraft, som har skabt dem, et andet at vurdere det menneske, 



150 HVORLEDES KRIGE OG KRIGSHELTE BØR BEDØMMES. 

som står bagved. Eller den geniale statsmand, den bane- 
brydende opdager og så fremdeles. Hvorfor her skille krigs- 
manden ud som forlods mistænkelig? Hans ufølsomhed for 
andres lidelser er ikke i og for sig råhed, den er kun en følge 
af det stadig gentagne indtryk: den deles af læger og syge- 
plejere, uden at vi regner dem det til forklejnelse. 

Hvis jeg skulde give fredsvennerne et råd, som jeg tror 
er godt, skulde det være det at holde sig til fremtiden, men 
lade være med at ville vende op og ned på historien. Lad 
os være mere agtpågivende med vor ros over krigens bedrifler, 
lad os ikke skjule de ulykker, den volder, den fristelse til 
vold og uret, den medfører, den nedgang i de moralske be- 
greber, den ofte har haft til følge; men lad os heller ikke 
miskende våbnenes historiske ret og den overvældende betyd- 
ning, kamp og krig har haft for menneskeslægtens udvikling, 
folkenes og slægternes sammenhold. 

Tror De nu, kære hr. redaktør, at disse spredte bemærk- 
ninger kan have noget værd for nogle af Deres læsere, må 
De gerne trykke dem; men jeg vil ikke indlade mig på nogen 
fejde i den anledning eller drages ind i bedømmelsen af be- 
stemte historiske personer. 

Deres 

Å. Z>. Jørgensen, 



RENSBORG, 24. MARTS 1848. 

(1895.) 

[Vort Forsvar Nr. 89J, 15. Decbr. 1895.1 

Okønt jeg kun har ringe lyst til det og vel også i den 
tone. hr. kaptejn Meidell finder for godt at bruge, kunde have 
en gyldig grund til at tie, skal jeg dog af hensyn til „Vort 
forsvars" store Icesekreds knytte nogle bemærkninger til af- 
handlingen „En plet på den danske hær?". 

Det må da straks siges, hvad enhver nogenlunde kyndig 
læser alt har sagt sig selv, at hele kaptejnens fremstilling af 
begivenheden den 24. Marts er et foster af hans fantasi. Om 
denne fortælling og disse påstande om de agerende personers 
tankeforbindelser har kunnet opstilles på grundlag af, hvad 
der tidligere forelå for offenligheden, skal jeg ikke undersøge; 
men kaptejn Meidell kan umulig, da han udførte dette tanke- 
spind, have læst de oflTicielle rapporter, som oberst Vaupell nu 
har udgivet („Læssøes levned og aktstykker til krigen 1848 — 
50"), og som var mig bekendte, da jeg skrev om prinsen af 
Nør. Af disse ser man nemlig i de pågældendes egen frem- 
stilling, hvad der fornuftigvis aldrig kunde rejses tvivl om, at 
de danske officerer i Rensborg var aldeles klare over, at det, 
som foregik for deres øjne, var et forræderi, hvorved halvøens 
hovedfæstning fravristedes landets lovlige konge. De vidste, 



152 RENSBORG, 24. M4RTS 1848 

at noget sådant var forberedt, at lignende begivenheder fandt 
sted hver dag i nærliggende lande — kaptejn Meidell fortæller 
selv, at „de havde ladet deres sidevåben skarpslibe, og de 
fleste havde ladte pistoler hængende på væggen^. Det, der 
da skete om morgenen den 24., var ikke, at prinsen af Av- 
gustenborg stilfærdigt og værdigt, som „medlem af konge- 
huset" (!) og dansk general, meldte sig hos Latzow for i kongens 
navn at overtage hans kommando; men under stormklokkernes 
klemten, stort opløb med råbet „rebellion", overbragte en død- 
bleg (frafalden) officer den kommanderende general en oprørsk 
proklamation, ved hvilken fem bekendte oppositionsmænd over- 
tog landets regering, og det blev meldt ham af kommandanten, 
at to af disse mænd, prinsen og Beseler, var komne ind i 
fæstningen uden hans vidende med jægerkorpset fra Kiel, der 
nu stod opstillet udenfor vinduerne. Derefter kom de to op- 
rørere selv tilstede, og efter nogle udtalelser sagde den komman- 
derende general (på tysk): „Durchlaucht, jeg ser, at jeg ved 
de overfor mig opstillede materielle kræfter er forhindret i 
fremdeles at føre den mig anbetroede kommando, at jeg altså 
md opgive enhver tanke om modstand med vdbenmagt"^ 
osv.; han nedlagde derfor sin kommando. Dette varede en 
lille halv time; derefter lod Ldtzow garnisonen sammenkalde 
og danne karré; han selv gik ind i midten „og sagde, at han 
havde været nødt til, da han personlig havde været i prinsen 
af Åvgustenborgs magt, at nedlægge sin kommando eller og- 
så bryde sin ed til kongen; at valget ikke havde været vanske- 
ligt, at han vendte tilbage til Danmark, hvor hans pligt kaldte 
ham, og at han nu måtte overlade det til garnisonen at opløse 
sig, så at enhver mand vendte tilbage til sit hjem, eller at 
underkaste sig den provisoriske regering, da modstand med 
våben i hånden fra den lille garnison i Benshorg imod 
bevægelsen i hertugdømmerne ikke lovede noget heldigt 
udfald^ (Vaupell s. 38). Da prinsen derpå havde fortalt 
tropperne, at „kongen i København blev holdt fangen af et 
politisk parti; han desårsag var ufri, hvorfor han (prinsen) i 



RENSBORG. 24. MARTS 18ia 153 

forening med nogle ligesindede havde overtaget regeringen i 
kongens navn^ osv., gik alle underofficerer og menige straks 
over til ham. „Den største del af officererne, i højeste grad 
indignerede over prinsens skammelige fremgangsmåde og over, 
at det uden indsigelser af vedkommende kommandant og 
afdelingskommandør således blev ham tilladt at underminere 
troppernes troskab mod deres konge, protesterede højt og lyde- 
ligt og forlangte af prinsen at se en kongelig ordre, idet han 
bestandig påstod, at han handlede i kongens navn. Til svar 
herpå sagde han: „Mine herrer, De kan jo læse det i 
aviserne.^ Tillige erklærede prinsen, at han kun havde talt 
til mandskabet; med officererne vilde han senere tale. Med 
få undtagelser stak alle officererne sablerne i skeden og 
erklærede, at de under disse forhold aftrådte.^ (Vaupell s. 
49.) Således beretter fire af de tilstedeværende; en femte, 
løjtnant Mathiesen, fortæller, at han havde læst „Berlingske 
tidende^ med den efterretning, at kongen havde forekommet 
det til ham rettede andragende om at afskedige ministeriet, og 
at han altså vidste, at prinsens fortælling var usandfærdig. 
Han spurgte da prinsen om, hvorfra han havde sin efterret- 
ning, og da prinsen svarede: „Berlingske tidende" og i det 
samme vendte sig om, sagde løjtnanten, „forbavset over den 
frækhed, hvormed sådan usandhed fremførtes": „Berlingske 
livis! det er jo løgn" (s. 47). Om eftermiddagen mødte så 
officererne hos prinsen (med undtagelse af dem, som hemme- 
ligt havde forladt fæstningen for at ile til fanerne) og afgav 
her det skriftlige løfte, ikke at tjene imod oprøret; andre gik 
i fangenskab. 

Dette er kendsgerningerne; vi kommer nu til bedømmelsen 
af dem. Denne er jo ikke hver mands sag; thi, som kap- 
tejnen siger, „det går ikke an at bedømme militær-personer 
og forhold efter civile regler". Dette og andet af samme 
slags kender vi jo så godt; det er det nemme middel, hvorved 
det lykkes begavede officerer fra tid til anden at afkøle de 
civiles alt for varme iver for hæren og forsvaret. Jeg skal 



1 



154 RENSBURG, 24. MARTS 1846. 

altså holde mig til en militær sagkyndig, en mand, som selv 
var med dengang, ja endog uimodsigelig spillede en hovedrolle 
ved denne lejlighed, nemlig prinsen af Avgustenboi^ selv. 
Han siger i sine „Aufzeichnungen" (s. 66): nJ^9 bebrejder 
endnu den dag idag de danske officerer, at ikke en etter 
flere samtidig her faldt på den tanke at hugge mig ned. 
Man har senere sagt mig, at dette også blev bebrejdet dem i 
København, men at de undskyldte sig med, at „jeg så for 
imponerende ud". Det imponerende kan vel kun have ligget 
i det udtryk, som altid er særegent for den, som føler, at han 
har retten på sin side, overfor den, som nok ved, at han 
netop vil krænke denne ret." Det er den tak, vore folk får 
for deres skånsel. 

Når jeg har gentaget prinsens bebrejdelse, da er det ud 
fra følgende betragtning. Den, som af fri vilje vælger soldater- 
standen, må vide, hvad han derved påtager sig. Han opnår 
visse rettigheder, en livsstilling og adgang til høje ærestrin i 
samfundet, men han påtager sig til gengæld en ubetinget for- 
pligtelse til, når og hvor som helst at optræde som statens 
eller kongens umiddelbare organ, uden hensyn til livs- og 
dødsfare. Den kokarde og den kårde, han bærer, er kun en 
papirpenge, hvis kurs beror på den hos alle rodfæstede over- 
bevisning, at den „på anfordring veksles med guld**. 

Mig forekommer det derfor uimodsigeligt, at. hvad løjt- 
nant Mathiesen udbrød „som til mig selv sagt": „Det er 
løgn!", det skulde have været råbt ud over karréen, så alle 
de vildledte soldater måtte høre det, — det var i dette øjeblik 
officerernes første pligt. Og jeg kan ikke komme fra, at det 
næste var, med eller uden militære ceremonier, at hugge den 
mand ned, som var greben på fersk gerning i højforræderi. 

Vil man indvende herimod, at det var en hensigtsløs op- 
ofrelse af mænd, som kunde gøre bedre nytte en anden gang, 
sa må derpå svares, at ingen ved, hvorledes sagen havde ud- 
viklet sig, hvis officererne var optrådte mandigt og enige. 
Kun dette er vist, at deres fald under disse omstændigheder. 



RENSBORG. S4. MARTS 1848. 155 

hvis det var blevet resultatet, vilde have øvet en maBgtig løf- 
tende indflydelse på den danske hær og hele det danske folk, 
både dengang og i kommende tider. 

Hr. kaptejn Meidell har givet udtrykket „plet på den 
danske hær'^ en så kvalificeret betydning, som det efter sprog- 
brugen ingenlunde har. Vi siger i en bekendt fædrelands- 
sang: 

„Hver glans, hver plet vil jeg bære, 
som falder pfl Danmarks navn!" 

og vi finder deri det fyldigste og inderligste udtryk for vor 
kærlighed til fædrelandet. Kun dåren nægter, at alt menneske- 
ligt har pletter;, vi finder dem hos vore konger og stormænd, 
i vore institutioner og vor lovgivning, hos hær og flåde, i 
folk og rige. En sådan plet er efter mit skøn tildragelsen i 
Rensborg. 

Ikke, at jeg ikke skulde kunne finde en nærliggende und' 
skyldning for, hvad der dér blev forsømt. Enhver vil kunne 
forstå den menneskelige svaghed, der halv uforberedt, til trods 
for al forberedelse, stilles overfor en afgørelse, i hvilken det 
gælder at sætte livet i vove med stor sandsynlighed for at 
sætte det til. Men den, som ikke er rede til i rette øjeblik 
at gribe til sværdet, bør ikke tage imod officerspatent, ligeså 
lidt som den, der ikke kan fælde en dødsdom, bør blive 
dommer, den, der ikke kan foretage en operation, læge. 

Hermed skal jeg overlade drøftelsen af denne sag til de 
militære. Kun i anledning af kaptejnens slutningsbemærkning, 
at mit „ord" nemlig „kan bringe forvirring i militære an- 
skuelser om ære og pligt, hvorved det kan blive årsag til 
virkelige pletter på den danske hær", skal jeg endnu tillade 
mig en bemærkning. Det forekommer mig nemlig såre misligt 
for en officer at ville bibringe læge læsere den forestilling, at 
militære æresbegreber eller tjenesteregler under kritiske tids- 
forhold, ved hjælp af begreber som det at „tie i geleddet" o. 
s. V. kan svække de forpligtelser, som for den almindelige 



156 RENSBORG. 24. MARTS 1848. 

følelse påhviler enhver statsborger, istedenfor til det yderste 
at skærpe dem. Vi anser ganske vist alle en gentagelse af 
den situation, som forelå i Rensborg 1848, for en umulighed 
her i landet; men skulde dette utrohge alligevel indtræffe, da 
er jeg for min del fuldkommen forvisset om, at intet dansk 
officerskorps vil nøjes med demonstrativt at „stikke sablerne 
i skeden og træde af^ overfor en uvedkommende, som vil tage 
kommandoen over folkene i en fæstning. 



VORE NATIONALE OPGAVER. 

Et foredrag. 

(1896.) 

[Højskolebladet 1896, Sp. 971-80. (31. Juli.)] 



ijlandt de tillægsord, vi plejer at give vort fædreland i 
sang og tale, falder intet så let og er intet så uimodsigeligt, 
som når vi kalder det „gamle Danmark^. Nogle kalder det 
for et skønt, andre for et ensformigt land; nogle priser folket 
som blødt, andre finder det lovlig stridbart; nogle kalder det 
hovmodigt, andre bebrejder det overdreven beskedenhed o. s. 
fr.; men derom er alle enige, at både riget og folket er gamle, 
blandt de ældste i vor verdensdel. Ikke blot herhjemme, men 
også i udlandet knyttes denne betegnelse til vort navn. 

Det er naturligt, at denne tanke fylder enhver dansk med 
stolthed. Der ligger noget opløftende i den tanke, at dette 
land har vore fædre ejet fra umindelige tider, her har vort 
folk udviklet sig i uafbrudt selvstændighed, her har vort sprog 
lydt fra slægt til slægt i hundrede led. Når Napoleon i 
Ægypten opildnede sine soldater med det tilråb: „Fra disse 
p]rramider ser tre årtusinder ned på jer!" så kan vi med rette 
have den samme følelse, hvor som helst i vort fædreland vi 
har en gerning at udrette: et gammelt folks hæderfulde fortid 
er ligesom nærværende overalt, et tavst vidne til nutidens færd. 



158 VORE NATIONALE OPGAVER. 

Men uadskillelig fra stoltheden er også ansvarsfølelsen 
overfor det gamle navn; vi har alle del i ansvaret for, at dette 
navn bevares uplettet. Bekendt er fortællingen om den unge 
Sten Rosensparre, der faldt som den sidste af sin slægt i et 
slag i syvårskrigen. Hans venner bad ham skåne sig, for at 
ikke slægten skulde uddø, men han kastede sig ind i den 
hedeste kamp med det udbrud*: „Et godt navn går for alt!^ 
Man kunde jo spørge: for hvem vilde han da bevare dette 
gode navn, når han satte livet til? Han vilde have svaret: 
for sin udslukte æt, men tillige for hele den danske adel, der 
jo var besvogret i alle sine forgreninger og herefter vilde 
nævne ham blandt standens prydelser, — og for hele det 
danske navn, under hvis fane han stred og faldt. Vi har alle 
et sådant „godt navn^, der skal „gå for alt^, ikke for vor 
skyld, men for fædrelandets. 

For vort eget vedkommende må tanken om, at vi tilhører 
et gammelt folk, nærmest opfordre til ydmyghed. Hvad er 
den enkeltes gerning at regne, når den knyttes til et årtusindes 
historie, og når den måles ved siden af de store bedrifter! 
Med rette siger digteren, at „vore navne glemmes som sne, 
der faldt i fjor^. Sorgen herover kan jo ikke vfidre stor; thi 
hvor vanskeligt er det ikke for eftertiden at være retfærdig, 
til fulde at forstå den enkeltes liv og gerning; lad den hellere 
glemme manden og mindes, bvad det forundtes ham at ud- 
rette som led i den lange, lange række af gode danske mænd. 

Men hvad jeg her dog især vilde fremdrage for betragt- 
ningen, er den fare, som er knyttet til det at være et gam- 
melt folk. Den, der bliver gammel, står fare for at ældes; 
dette gælder ikke blot den enkelte, men også et helt folk. 
Men det folk, som ældes, står fare for at dø. Der er dem, 
der bruger benævnelsen „gamle Danmark", som om der var 
tale om et døende folk. 

Det gælder for et folk, som for den enkelte, at bevare 
sin ungdom, til trods for årene. Men hvad er ungdommens 
særkende? For folkets vedkommende er det jo kun et billed; 



VORE NATIONALE OPGAVER. 159 

thi et folk består stadig af både unge og gamle, og dets 
„ ungdom '^ ligger jo ikke i, at det er de unge, der særlig an- 
giver tonen, medens faren da skulde ligge i, at det blev de 
gamle, der kom til at råde. Nej, det, der er fælles for menne- 
skets og folkets ungdom, er følelsen af at have en gerning, 
at have en opgave at løse, en kamp at bestå. Og dette ikke 
som en tilskikkelse, et slid; men som en indre trang, der gør 
sig gældende med uimodståelig magt, og hvis tilfredsstillelse 
er en udvikling, en åndelig vækst for den, der står i sin 
gerning. 

Af nærliggende eksempler på folk, der står i deres ung- 
doms kraft, kan vi nævne fristaterne i Amerika, men også de 
fleste evropæiske nationer; for så godt som alle har dette år- 
hundrede været en genfødelsens tid. Måske ligger det nær- 
mest for os at tænke på vort gamle broderland Norge, hvis 
ungdom og ungdommelighed vi jævnlig ser så mange prøver på. 

Men Danmark; hvorledes stiller det sig for os? Er det 
så, som vore modstandere af og til lader forstå, at vi er 
ældedes og går den naturlige opløsning i møde, så vore na- 
boer kan belave sig på arven? Eller er vi unge som folk, til 
trods for årenes vægt? 

Lad os gå tilbage til den sidste periode i vor historie, om 
hvilken vi med fuld vished kan sige, at da var der ungdomsglæde 
og ungdomsgrøde i det danske folk. Det var det første århundrede 
efter reformationens sejr. Da var alt i fremgang; den natio- 
nale adel frembragte en række dygtige mænd og tog sig af 
alle folkets anliggender; handel og søfart blomstrede, Danmark 
genvandt herredømmet på sine have, og vore købstæder trivedes 
vel. Universitetet vandt berømmelse i videnskaberne, og 
præstestanden dannede det smukke familieliv, som indtil da 
havde været ukendt både i de højere og lavere stænder. 
Modersmålet blev holdt i ære, efterat det havde sejret i kir- 
ken, og i det voksende samliv mellem Danmark og Norge be- 
varedes det nordiske element rent, medens det fredelige samliv 
med hertugdømmerne, efter åringers ufred, lettede påvirkningen 



160 VORE NATIONALE OPGAVER. 

fra den beslægtede tyske kultur, der havde givet os reforma- 
tionen. 

Dette rige liv udviklede sig ikke uden kamp og møje; 
der måtte arbejdes utrætteligt både på det åndelige og mate- 
rielle område, både i samfundet og mellem rigets forskellig- 
artede dele; men i dette arbejde lå der en vækst for folket, 
som bragte de rigeste frugter. Da målet var nået, begyndte 
tilbagegangen, samtidig med Sveriges fremgang! 

Men vor tid har en række opgaver, der nøje svarer til 
dem, som hin tid kæmpede for. De sættes ikke ligefrem på 
dagsordenen, de skydes tværtimod tilsyneladende helt i bag- 
grunden for langt mere nærliggende og påtrængende opgaver. 
Men det vil dog være løsningen af dem, der skal give tiden 
sit historiske præg og sit nationale indhold. 

I det 16. århundrede dannedes der ved siden af adelen 
og landalmuen, hvad vi nu kalder en dannet mellemstand, en 
velstillet og vel oplyst borgerstand og præstestand. Den dannedes 
langsomt, hævede sig efterhånden til større og større selv- 
stændighed, indtil den i det følgende århundrede kuldkastede 
den nedarvede statsforfatning og udvikledes videre under ene- 
vælden. 

En tilsvarende bevægelse foregår i vor tid med bonde- 
standen. Dens materielle frigørelse ligger alt et århundrede 
tilbage i tiden, i fyrrerne kom hertil det begyndende selvstyre 
i kommunale anliggender og deltagelsen i rigsdagsarbejdet; i 
den sidste menneskealder kommer endelig højskolebevægelsen, 
uafhængig af de andre stænders medvirkning. Betydningen af 
denne nye stands udvikling kan fuldt ud måle sig med hin 
tidligere alders nydannelse. Der indvindes v^d bondens op- 
komst et nyt og vidtstrakt område for den nationale kultur, 
en rigdom af nye, hidtil unyttede kræfter, en sum af ægte 
dansk folkeliv som modvægt mod tidens vældige stormløb mod 
de enkelte folks særpræg. Alt tidligere havde literaturen til- 
egnet sig noget af landalmuens liv; men vindingen herved vil 
være for intet at regne mod bondens egen deltagelse i ånds- 



VORE NATIONALE OPGAVER. 161 

livets arbejde. De dannede klassers udmagrede jordbund vil 
få ny frugtbarhed ved at blandes med landets dybe muldlag. 

Hånd i hånd med bondens stræb for at få del i det na- 
tionale åndsliv går hans kamp for at f& sin del af den poli- 
tiske indflydelse og magt. Den sidste menneskealders offen- 
lige liv har jo fået sit hovedpræg heraf. Alle har vel været 
enige i, at den tid måtte komme, da også bonden skulde 
kaldes til deltagels« i statsstyreisen; uenigheden og kampen 
drejede sig om måden og udstrækningen, skønnet om, hvor- 
vidt man var nået frem til dette mål. Men en sådan kamp 
klarer og modner tankerne og personerne. Løsningen af denne 
strid, udviklingen af et bevidst kulturfolk, omfattende alle 
landets stænder, er tilvisse en stor national opgave, en op- 
gave, hvis omfattende forberedelse ikke blot har krævet og 
kræver meget arbejde og megen kamp, men også i sig selv 
har været til overordenlig vækst og fremgang for hele folket. 
Kun et folk, som har ungdom og ungdomskræfler, har kunnet 
give sig i lag med den. 

Men over denne opgave indadtil må det ikke glemmes, 
at vi også har opgaver udadtil, til betryggelse af vort folkeliv 
overfor andre. Også her er der en lighed med det 16. år- 
hundrede, da det store værk udførtes at sammensmelte dansk 
og norsk åndsliv, til fremgang og held for dem begge. Dette 
var jo som bekendt kun en del af, h^ad man fra først af 
havde påtænkt, de nordiske folks forening i ét folkesamfund; 
for Sveriges vedkommende skulde dette ikke lykkes. Men 
samme tanke er jo kommen op i vor tid, i det sidste århun- 
drede. Da den kom op, søgte man uvilkårlig tilbage til det 
gamle historiske minde fra dronning Margretes tid. Kalmarfor- 
eningen og dens stolte planer. Senere har man som oftest 
spottet herover, men med megen uret. Det er nemlig de 
samme kræfter, der nu er i virksomhed, som dengang gav 
anledning til sammenslutningen: vore tyske naboers overvæl- 
dende magt og indflydelse. Som i det 14. århundrede de 
nordtyske fyrster, af Holsten og Meklenborg, og de mægtige 

A. D. Jergeuflea: Afhandl. IV. II- 



162 VORE NAllONALE OPGAVER- 

Hansestæder tilrev sig både et politisk og et økonomisk herre- 
dømme over de nordiske riger, medens den nedertyske lite- 
ratur trængte ind i vort åndsliv, således har Tysklands mæg- 
tige opsving, først i åndskultur, derefter i politisk og økonomisk 
storhed, bragt de tre nordiske folk i fare for at tabe deres 
selvstændighed. En nordisk enhedsbestræbelse er derfor ikke 
blot grundet i slægtskabsfølelsen, men også i forståelsen af 
den sandhed, at det kan komme til at gælde livet for hvert 
enkelt af de tre folk, når de ikke i tide slutter sig sammen. 

Evropas fremtid vil muligvis, skønt det næppe er sand- 
synligt, blive forskånet for store kampe på valpladsen; men 
det er indlysende for enhver, at den under alle omstændig- 
heder vil komme til at bære praBg af hensynsløse økonomiske 
og nationale kampe. Om disse kampe gælder det i fuldeste 
mål, hvad der ofte siges om den militære kappestrid, at det 
ikke er folketallet eller tapperheden, der skal afgøre de kom- 
mende krige, men landenes rigdom. På det åndelige område 
vil den rigeste gå af med sejren, den fattige vil bukke under. 

Vil Norden derfor ruste sig til sådanne kampe, vil det 
tænke på at hævde sin nationale selvstændighed, da må det 
først og fremmest sørge for at være rigt, så vil det tillige 
være stærkt. Men tror nogen, at den danske åndskultur, den 
være nok så blomstrende i øjeblikket, i løbet af menneske- 
aldre eller århundreder vil kunne måle sig med den rigdom, 
Tyskland er i stand til at frembringe? Lad os ikke skuffe os 
selv. Det tyske folk sidder inde med evner både i retning af 
dygtighed, ihærdighed og dyb åndehg sans, som atter og atter 
vil give sig udslag i værdifuldt åndsarbejde. Vor danske 
kultur er snæver i omfang, fordi vi er et lille, forlængst 
inderlig sammenarbejdet folk, med få og små modsætninger. 
Men åndslivet trænger til sådanne og til stærke brydninger 
for ikke at gå i stå eller blive ensformigt og flovt. Kun i 
forholdet til vore norske og svenske frænder kan vi opnå den 
forøgelse af vort bo, som vi trænger til. Norge har igen 
jernet sig fra os for til fidde at blive sig selv, og vistnok er 



VORE NATIONALE OPGAVER. 1 63 

det en lykke også for os, at Sverige i de sidste århundreder 
hor udfoldet en rig og stærk selvstændig kultur. Her ligger 
en stor national opgave for os, at komme i forhold hertil, at 
tilegne os dette og derved udvide vor synskreds, samle rigdom 
og åbne nye muligheder for vor udvikling. Enhver, som kender 
den svenske literatur og svensk åndsliv, vil vide, hvor for- 
skelligt det er fra vort og dog hvor nøje beslægtet. Og en- 
hver, som kender det, vil tillige vide, i hvor høj grad også 
det trænger til påvirkning og til inddragelsen af nye områder 
for ikke at gå i stå. 

Men dermed er forholdet til vor store fastlandsnabo endnu 
ikke udtømt, vi har endnu et andet mellemværende. Tyskland 
har i sin politiske genfødelsestid misbrugt sin vældige overmagt 
til at frarive os gammeldansk land, og der må her ydes os ret, 
før et varigt forhold kan grundlægges; den politiske grænse må 
sættes der, hvor folkene selv ved sprog og sindelag har sat den. 
Selv om dansk og nordisk folkelighed var nok så rig og blom- 
strende, vilde den dog være dømt til langsom undergang, hvis 
den nuværende grænse skal opretholdes blot ifølge den stær- 
keres ret. Vort sprog er veget tilbage fra sin oprindelige 
grænse, men ikke meget; Tyskernes fremgang har været lang- 
som og er indtil videre bleven stanset af befolkningens uvilje 
mod det fremmede og over den uret, som er tilføjet den. 
Således er kampen nu stående midt i det gamle Sønderjylland, 
og mange omstændigheder vil gøre, at den vedbliver at være 
stående dér i en lang fremtid. 

Men skal der tales om folkenes fremtid, da er selv 

nogle slægtaldre for lidet at regne. Og lad os da tænke os 

den dag, da der tales tysk op til Kolding og Ribe, da en 

stadig forøget samfærdsel bringer det fremmede sprog op i 

Nørrejylland og over til Fjm og derved skiller det lille riges 

to halvdele fra hinanden, medens den levende harme over 

uretten, der nu bærer så meget af modstanden, er glemt. 

Hvorledes vil det da være muligt at hævde vor selvstændighed, 

vor folkelige samfølelse? 

11* 



164 VORE NATIONALE OPGAVER 

Her foreligger der da en tredje såre betydningsfuld na- 
tional opgave: hævdelsen af vor nationale grænse. Den tid 
må jo komme, da staterne nødes til at være retfærdige mod 
de undertrykte nationaliteter, da det bliver enhver mands egen 
sag, hvad sprog han vil tale, hvilket folkesamfund han åndelig 
vil tilhøre, på samme måde som man er bleven nødt til at 
løse kirketvangen og lade enhver slutte sig til den tro, der 
tiltaler ham mest. Og vi tør trøstig gå videre og påstå, at 
den dag vil komme, da vort store nabofolk vil indse, både at 
der er sket os uret og at det ligger i dets egen velforståede 
interesse, at der findes et selvstændigt nordisk åndsliv til 
styrkelse for dets eget så nær beslaBgtede. De germanske na- 
tioner vil ikke have råd til i al fremtid at opslide deres 
kræfter i en håbløs kamp indbyrdes, medens mægtige mod- 
standere såvel i øst som i syd og vest slutter sig sammen. 
For Tyskland vil de nordiske folk være en mægtig støtte til 
at hævde en egen, oprindelig kultur, vel at mærke så længe 
de er fri og selvstændige, medens de vil betyde Udet eller 
intet, når deres selvstændige udvikling er brudt. Erkendeben 
heraf skal nok bryde sig vej og vinde ørenlyd, når det gamle 
Evropa bliver træt af våbenlarmen. Men indtil da må vi 
holde kampen stående, hvor den nu står, i tillid til vore 
sønderjydske landsmænds trofaste udholdenhed. Kun de vil 
nu og i fremtiden kunne bringe os i det rette og varige for- 
hold til Tyskland, både tilknyttende og afværgende. 

Dette er da vore nationale opgaver, ligeså vigtige som 
de økonomiske, politiske og humane, der sysselsætter samtiden 
så stærkt. At løfte det store, menige folk op til deltagelse i 
åndslivet og samfundslivet i alle sine ytringsformer; at arbejde 
hen til en inderligere forståelse mellem Nordens tre folk, for 
derigennem at nå større og fyldigere forhold, rigere muligheder 
for fremtidens udvikling, og endelig at hævde vort folks na- 
tionale grænse mod syd, som grundlag for en endelig og 
fuld forståelse med vore nærbeslægtede naboer på fastlandet. 



VORE NATIONALE OPGAVER. 165 

Intet af disse form&l må tabes af syne, det ene uden det 
andet er halvgjort gerning uden fremtids håb. 

Men i det trofaste og ihærdige arbejde for disse opgaver 
har vort folk en rig og skøn ungdomstid. Vi kan ligefuldt 
glsede 08 over at være et gammelt folk; vi kan være stolte 
og dog ydmyge ved tanken om, at en lang række af århun- 
dreder ser ned på vor gerning, men vi må aldrig give afkald 
på tillige at være blandt de unge, blandt dem, som har frem- 
tiden for sig. „Et folk kan blive gammelt, men det ældes 
ikke, så længe det hævder sin plads i verdens udvikling, og 
det kan ikke dø, så længe det bliver sig selv tro!^ 



TØMMERMESTER H. KAYSER. 

(1896.) 

[Sprogforeoingens Almanak for l'^, S. 34—87 (med Portræt) ■.] 



JLlen 10. Oktober 1895 døde i København en af byens 
bedste og mest bekendte borgere, tømmermester Eayser, træt 
af et langt livs møje og fulgt til graven af tusinders tak for 
trofast samarbejde. 

Kaysers liv og virksomhed er mange gange bleven skildret 
i blade og bøger; man har fremhævet hans store evner, hans 
omfattende arbejdstrang, hans ægte borgersind, hans jævnhed 
og beskedenhed, og man har opregnet de mangfoldige ofiFenlige 
stillinger, i hvilke han har gavnet sine standsfæller, sin by og 
sit fædreland. Og dog vil der være grund til endnu engang, 
også på dette sted, et øjeblik at dvæle ved hans minde og 
yde det en velfortjent tak for hans rige livsgeming. 

Harald Hartvig Kayser var født 6. Marts 1817 i Mønter- 
gade, midt inde i hovedstadens ældste kvarterer. Hans fader 
var sadelmager, fra først af ret velstående, men senere uheldig 
stiUet i de forfærdelig trykkede tider og med en talrig familie. 
Medens således den seks år ældre broder Karl blev student 
og en udmærket læge — (han var senere professor i stats- 



> [Uden Forfatternavu, med Mærket A. D. J. under.] 



TØMMERMESTER H. KAYSER. 167 

videnskab) — , sattes de yngre brødre i håndværkeriære; 
Harald var næppe større end den økse, han skulde lære at 
håndtere, da han 14 &r gammel kom i tømmerlære. Ind- 
trykket fra disse tidlige år blev bestemmende for hele livet; 
de små kår med jævnlige mindelser om tidligere bedre dage, 
faderens ufortrødne kamp for livet og moderens utrættelige 
omhu for at hjælpe sine sønner over de vanskelige begyndelser 
og holde dem fri for kanuneraternes slette eller sløvende på- 
virkning bevarede han ikke blot som uudslettelige barndoms- 
indtryk, men de blev ham en uophørlig spore til virksomhed 
og til kærlig omhu for alt, hvad der var betroet ham. Det var 
som om han havde særlig sans for alt det, som kunde ud- 
rettes med små midler, ved ihærdigt arbejde og trofast ud- 
holdenhed, medens han ofte nærede mistillid til vidtrækkende 
planer og store begyndelser. 

Som ung tømmersvend tog Kayser adgangseksamen ved 
den polytekniske læreanstalt, og medens han levede af under- 
visning i matematik og tegning, fuldendte han sine studier, 
blev polyteknisk kandidat og efter et ophold i Norge lærer 
ved det ny oprettede tekniske institut i København, senere i 
en del år tillige ved kunstakademiet. Imidlertid havde han i 
året 1845 nået det mål, han havde sat sig, at blive tømmer- 
mester, og dette vedblev han at være og at kaldes i de 50 
år, som det blev givet ham at virke i. 

Dertil kom så de offenlige tillidshverv, der i altid større 
antal tog hans tid i beslag, borgerlige ombud, økonomiske 
foretagender og politiske stillinger i broget mangfoldighed. 
Han var lige bleven borgerrepræsentant, da begivenhederne i 
Marts 1848 kaldte kommunalbestyrelsen til ved det store 
folketog til Kristiansborg at gribe ind i de storpolitiske be- 
givenheder; han stod i nærheden af kong Fredrik VII, da han 
udtalte de bekendte ord, at han vilde være sit folk en tro 
fører til frihed og ære. Kort efter valgtes han til medlem af 
den grundlovgivende rigsforsamling, i hvilken han efter sine 
afstemninger henregnedes til „venstre side". Senere var han 



168 TØMMERBIESTER H. KAYSER 

i en del år folketingsmand for Kristianshavn og tilhørte da 
det nationalliberale parti« medens han som kongevalgt lands- 
tingsmand (fra 1871) mere og mere sluttede sig til højre, 
uden dog i nogen fremtrædende grad at føle sig kaldet til 
at deltage i den storpolitiske kamp, der i disse år så ofte 
fik en uheldig indflydelse på udviklingen af vore offenlige 
forhold. 

Som borgerrepræsentant vedblev Kay ser at virke lige til 
sin død, i henved 50 år, hvad der er uden sidestykke i byens 
historie; han var formand i 12, næstformand i 20 år, og 
øvede til det sidste en meget væsenlig indflydelse på byens 
styrelse. 

At opregne de borgerlige ombud og øvrige tillidshverv, 
Kayser har røgtet, vilde være såre vanskeligt, måske umuligt: 
han har næppe selv ført bog over dem. Særlig følte han sig 
selvfølgelig knyttet til alt, hvad der vedrørte håndværk og in- 
dustri, således især industriforeningen, hvis formand han gen- 
tagne gange var, den tekniske skole m. m.; men også i mang- 
foldige andre almennyttige eller humane foretagender og an- 
liggender søgtes hans hjælp og lagdes der beslag på hans 
ualmindelige arbejdsevne. 

Det kom ej heller til at mangle på ydre tilkendegivelser 
af den taknemlighed, man skyldte ham. Han modtog komman- 
dørkorset eS Danebroge og Danebrogsmændenes hæderstegn, 
og kommunalbest3rrelsen hædrede ham ved at lade ham male 
af Karl Bloch til udsmykning af det nye rådhus. Derimod 
vilde han ikke modtage nogen titel, men forblive hvad han 
var: „tømmermester". Dette vcu* betegnende for ham; han 
var i hele sin virksomhed den jævne borger, der aldrig lod 
sig lokke ind på områder, hvor han ikke fuldtud følte sig 
hjemme, aldrig påtog sig noget, han ikke fuldtud kunde 
magte. 

Således også i det store forhold til fædreland og folk, 
der fra de tidlige år ejede hans bedste følelser og fyldte hans 
sind med de vcwigste glæder og sorger. I de vanskelige år. 



TØMMERMESTER H. KAYSER. 169 

da vor skæbne udvikledes til den sidste afgørelse, holdt han 
sig tilbage og nøjedes med som menig at støtte den natio- 
nale politik, skønt han ikke var uden bekymringer ved dens 
dristige forløb. Men da ulykken havde rammet os og førerne 
trak sig tilbage i mismod og mistvivl, trådte Kayser frem i 
første række for at hjælpe til at redde, hvad der endnu ikke 
var tabt og ikke kunde tabes på valpladsen eller i rådsalen, 
selve den danske folkelighed og det danske modersmål syd 
for den nye grænse. Det skal mindes til hans ære, at han 
dengang istedenfor at gå i rette med dem, der kunde siges 
at have større eller mindre skyld i ulykken, tænkte på at af- 
værge dens værste følger. Hvad der i en årrække blev gjort 
for at vedligeholde dansk undervisning og oplysning af en- 
hver art i Nordslesvig, fandt en sikker støtte i Kayser og 
gennem ham hos mange venner og meningsfæller, og han 
trættedes ikke i denne gerning af en menneskealders ensfor- 
mige gang fra nederlag til nederlag overfor en hensynsløs 
fjende af alt dansk åndsliv. Og mangfoldige er de Sønder- 
jyder, som i årenes løb fandt en personlig støtte hos Kayser, 
når forholdene i hjemmet uforskyldt bragte dem i bryderier 
eller kastede dem ind i nye og vanskelige forhold. Hans tro 
på, at disse prøvelser engang vilde få ende, var urokkelig og 
på det nøjeste sammenvokset med hele hans livsanskuelse; 
han anså det for umuligt, at den rå fysiske overmagt for be- 
standig skulde kunne træde folkenes og menneslkenes naturlige 
ret under fødder og kue udviklingen af det åndsliv, som har 
sin rod i modersmålet og alle folkets fortidsminder. Og det 
var ham en trøst før sin død at lægge mærke til, at kampen 
for disse livets største goder, så langt fra at mattes, tog et 
nyt opsving og fik ny næring hos de unge. 

Hans minde skal være os dyrebart; hans navn skal be- 
standig nævnes blandt dem, der i trange tider aldrig mistviv- 
lede om føBdrelandets fremtid! 



I 



FEMHUNDREDARSMINDET OM 
KALMARUNIONEN. 

Foredrag ved et folkemøde på Testrup højskole d. 17. Juni 1897. 

(1897.) 

[Vort Forevnr Nr. 438, 3. Oktbr. 1897] 



Uet historiske minde, som har samlet os her, er, som 
De alle véd, kroningen i Kalmar idag for 500 år siden. Det 
var den unge kong Erik, dronning Margretes plejesøn, som 
blev kronet til konge over de tre nordiske riger. 

Hvad der gik forud for denne kroning, kender vi alle- 
sammen af vor fædrelandshistorie. Dronning Margretes søn 
Olav havde forenet Danmark og Norge, medens han som den 
sidste mand af Folkungernes slægt havde berettiget krav på 
Sveriges kron#. Efter hans tidlige død kåredes Margrete til 
de to rigers „fuldmyndige frue", medens hendes søsters datter- 
søn, den seksårige Erik af Pommern, nogen tid efter aner- 
kendtes som Norges arvekonge og senere også blev valgt i 
Danmark. De svenske stormænd, der var misfornøjede med 
deres tyskfødte konge, Albrekt af Meklenborg, kaldte imidlertid 
Margrete til hjælp mod løfte om rigernes forening; en samlet 
nordisk hær slog Albrekt og hans tyske hjælpetropper ved 
Falkøbing i Vestergøtland (1389), og efter en række kampe, i 
hvilke Hansestæderne gjorde forsøg på at redde den tyske 
indflydelse i Sverige, grundfæstedes hendes magt i dette rige. 



FElfHUNDReDÅRSMINDET OM KALMARUNIONEN. 171 

Albrekt, der var bleven taget til fange ved Falkøbing, måtte 
opgive sin ret til tronen, og Stockholm, hvor den tyskfødte 
del af borgerskabet havde taget magten, bl. a. ved at lade de 
sv^iske rådmænd henrette — det såkaldte „Kæplingemord*^ 
på Kæplingeholmen — , måtte åbne sine porte for den sejrrige 
dronning. Det var efter disse begivenheder mødet i Kalmar 
fandt sted, 1397, straks efter pinse, den sædvanlige tid for de 
gamle Danehof. Hellig trefoldighedssøndag kronedes Erik med 
de tre kroner, og derefter førtes de forhandlinger mellem 
rigernes stormænd, som afsluttedes med foreningsbrevene af 
13. Juli, Margretedagen. I det ene af disse, som er udfær- 
diget på pergament og med en mængde hængende vokssegl, 
bevidner stormændene, at kroningen har fundet sted, og at den 
forpligter dem til i Eriks levetid at holde de tre riger sam- 
men; i det andet, som kun er et udkast på papir, forsynet 
med nogle få påtrykte segl, gøres der aftale om en stedse- 
varende forbindelse mellem de tre riger, således at de for 
fremtiden skal foretage kongevalget i fællesskab og herved 
holde sig til de nærmest berettigede. Det var meningen, at 
dette brev skulde forelægges de enkelte riger og først derefter 
endelig udfærdiges af hvert især; men dette blev ikke sat i 
værk, hvad nu end grunden hertil har været. Imidlertid ansås 
Kalmarbrevet i den følgende tid for fuldtud forpligtende, og på 
en endnu bevaret seddel fra det gamle rigsarkiv, som dron- 
ning Margrete havde indrettet på Kalundborg slot, kaldes det 
(1429): „en dagtingen (en overenskomst) at disse tre riger 
skulle evindelig blive sammen under én konning, som gjort 
var i Kalmar^. Det samme står bag på selve brevet, således 
som det endnu findes bevaret i rigsarkivet. 

Hvorledes var nu denne historiske begivenhed hidført? 
Hvad lå der til grund for den udvikling, som ikke blot forbi- 
gående samlede de tre kroner på ét hoved, men fremkaldte 
ønsket og modnede beslutningen om for al fremtid at fast- 
holde denne politiske forbindelse? Den svenske historiker Geijer 
kaldte unionen „et tilfælde, der så ud som en tanke ^; han 



172 FEMHUNDREDÅRSMINDET OM KALMARUNIONEN. 

mente ikke, at nogen dybere grund havde fremkaldt den mær- 
kelige sammenslutning. Anderledes, da for en 60 år siden 
den såkaldte Skandinavisme kom op; da forklaredes unionen 
ud af en dyb, aldrig helt fornægtet trang hos de tre beslæg- 
tede folk til at danne et folkesamfund. Man fremdrog, hvad 
der i århundredernes løb talte for denne opfattelse, statsmænds 
og historikeres udsagn, og man henviste til den uimodsigelige 
lighed i de tre folks udvikling. Da Geijer i Upsala stod over- 
for studenterne fra de fire nordiske universiteter, der bragte 
ham deres hyldest, udbrød han: „Gud velsigne jer og jert 
håb; jeg deler det!" 

Men da så dette håb — forvisningen om, at de tre folk 
for fremtiden vilde dele ondt og godt med hinanden — brast, 
da formørkedes også det lyse blik på fortiden, og yngre histo- 
rikere fremsatte den påstand, at hin forening i Kalmar var 
fremkaldt af tidens lyst til at danne store riger og en alt 
overskyggende kongemagt, medens de tre folks indbyrdes slægt- 
skab var en helt underordnet omstændighed. 

Det kunde da se ud, som om vi havde valget mellem to 
helt modsatte forklaringer; men dette er dog ikke tilfældet. 
Enhver stor og omfattende historisk tildragelse har flere rødder, 
således som det i vore fædres gudetro hed om verdenstreeet; 
det er sammenstødet mellem ofte helt forskellige grundbetin- 
gelser og særegne tids- eller stedsforhold, som frembringer det 
største og mærkeligste i det enkelte menneskes eller fol- 
kenes liv. 

Således også i dette tilfælde. Der lå i tiden en tilbøje- 
lighed til at samle flere riger eller ^stendommer under én 
krone, hvad enten det nu kunde ske ved arv, giftermål eller 
erobring, og som oftest gik kongemagtens udvidelse hånd i 
hånd hermed. Endog de frie handelsstæder sluttede sig stadig 
nøjere sammen for at forøge deres magt og rigdom. Der var 
da også tydelige tilløb til en forening af de nordiske riger 
forud for Margretes tid; kong Magnus havde arvet Sverige og 
Norge og satte de tre kroner i sit skjold for at betegne, at 



FEMHUNDREDÅRSMINDET OM KALMARUNIONEN. 173 

han også attråede Danmark. Senere søgte Albrekt af Meklen- 
borg at virkeliggere denne tanke. Men intet af dette lykkedes. 
Først da der var bleven grundlagt et nyt og stærkt konge- 
dømme i Danmark i uafbrudt kamp mod den tyske indflydelse, 
fik samlingstanken den magt, at den kunde trænge igennem. 
Dronning Margretes overlegne personlighed havde selvfølgelig 
sin store del heri; men den enkelte udretter som bekendt lidet 
eller intet, når ikke tidsforholdene er til det. Den „kongs- 
tanke^, som skal føres til sejr, må være udtryk for, hvad 
tiden vil og kan. 

Kampen mod den tyske overmagt som kongedømme i 
Sverige og som handelsåg, pålagt alle tre riger af Hanse- 
stæderne, og udviklingen af det folkelige fællesskab i Norden 
var det, som førte de tre riger sammen og for en tid holdt 
dem samlede. Margrete havde brudt både Meklenborgernes og 
Holstenernes magt og tilbagevist stædernes overgreb; Erik af 
Pommern, Kristoffer af Bajern og Kristian af Oldenborg fort- 
satte denne kamp, og Kristians sønner og sønnesønner bragte 
den til afslutning. Ved siden af kongedømmets stærkt for- 
øgede magtmidler støttede Margrete sig til kirken, og det var 
denne, som fremfor de andre stænder også efter hendes tid 
holdt på unionen. . Kirken var jo hin tidsalders eneste organ 
for det åndelige liv; men den nordiske kirke havde ingensinde 
tabt bevidstheden om sin enhed. Særlig var der en nøje for- 
bindelse mellem de såkaldte tiggermunke, de munkeordener, 
som havde tilhold i købstæderne og her øvede en ikke ringe 
indflydelse som lærere og opdragere. Hertil kom i Margretes 
tid den hellige Brigitte og hendes helt nordiske klosterorden, 
der med fuld bevidsthed arbejdede hen imod de to hoved- 
sprogs sammensmeltning til fælles skriftsprog. 

Denne udvikling var så dyb og omfattende, at reforma- 
tionsbevægelsen til trods for den politiske adsplittelse, som alt 
dengang var indtrådt, for en stor del havde en fælles dansk- 
svensk karakter. 

Men unionens sidste hadefulde kampe efterfulgtes af to 



174 FEMHUNDREDÅRSMINDET OM KALMARUNIONEN. 

århundreders næsten uafbrudte fjendskab mellem Sverige og 
de forenede riger Danmark og Norge. Derefter fulgte et år- 
hundrede med fredeligt naboskab, kun afbrudt af korte sam- 
menstød, fremkaldte af andre og større rigers stridigheder. 
Så kom for et par menneskealdre siden den stærke, for en 
stor del af ungdommens vedkommende lidenskabelige tilnær- 
melse, de nordiske studentertog og talrige „skandinaviske^ 
tilkendegivelser. Følelsen for Nordens historiske og åndelige 
enhed greb mange af de bedste i folkene med en overordenlig 
magt, og hvad bl. a. Orla Lehmann, Karl Ploug og Fredrik 
Barfod talte, skrev og sang, bredte sig i store kredse og fik 
en mægtig indflydelse på hele opfattelsen af vor folkelige og 
politiske stilling for al fremtid. 

Efter ulykkerne 1864 kom der så et brat tilbageslag. 
Man havde kn3i;tet så store forventninger til de nordiske 
frænders venskab og deltagelse i vor skæbne, at det for de 
fleste blev en skufielse, som aldrig blev forvunden, da de holdt 
sig tilbage. Man var tilbøjelig til at tro, at det hele havde 
været en tom indbildning, en misforståelse af fortiden ikke 
mindre end af fremtidens muligheder. 

Der er da intet andet for end at begynde vore overvejelser 
forfra, uden fordomme at se på de givne forhold og afveje, 
hvad der taler for og hvad der taler imod disse rigers og 
folks sammenslutning. 

Hindringerne er tilvisse store og vanskelige at komme 
uden om. Medens mindet om Kalmarunionen er fjernt og i 
høj grad fordunklet i sin oprindelse og rette betydning, har 
det svenske folk en overordenlig levende bevidsthed om, at 
dets historie som frit og selvstændigt folk begynder med 
Gustav Vasa og hans eventyrlige kamp med den danske 
konge, der havde begået blodbadet i Stockholm. Således be- 
gynder den nyere danske historie med Nils Ebbesens bedrift 
og Valdemar Atterdags kongedømme, og det har sat dybe 
mærker i vor opfattelse af forholdet til vore tyske naboer, at 
det var mod dem, genfødelseskampen blev ført. Det er af 



PIvMHUNDRKDÅRSMlNDET OM KALMAR I' MON KN. 175 

stor Og skæbnesvanger betydning, at mindet om Gustav Vasa 
er rettet mod Danmark. Og ikke mindre skæbnesvangert er 
det, at Skånes tab fulgte efter den svenske tilbageerobring af 
Gulland, at den ældgamle folkegrænse mellem S veer og Daner 
med erobringens ret flyttedes til Øresund fra de gamle skov- 
strækninger op imod Småland. Skånes folk og land bærer 
endnu sit danske præg, og Karl Gustavs navn er en ligeså 
stor hindring for en historisk forståelse mellem de nordiske 
folk som Kristian U's. 

Dertil kommer den store forskel, man fristes til at sige 
modsætning, i hele vor kultur og udvikling. De to sprog er 
gået så langt fra hinanden som aldrig før, og de literaturer, 
som er fremkomne i dem i de sidste århundreder, ligner ikke 
meget hinanden. Samfrmdsforholdene og det daglige livs 
sæder og skikke kan ofte synes at tilhøre helt forskellige 
folkeslag. 

Endelig Norges særstiUing både overfor Danmark og Sve- 
rige, dets udfordrende krav på forandrede politiske forhold og 
dets ihærdige arbejde for at udvikle en fuldtud ejendommelig 
kultur. 

Overfor disse hindringer står dog andre kræfter, som drager 
os til hinanden, ja ligesom tvinger os hen imod et snævrere 
samliv. Til trods for de bitre minder fra fortiden er det ikke 
mindre vist, at der gennem alle århundreder går en bevidsthed 
om vort indbyrdes slægtskab. Da selvstændig videnskab og 
nationalt åndsliv i det 17. århundrede igen begyndte at ud- 
folde sig i Norden, tyede alle tre folk tilbage til den fælles 
oldtid for i den at genfinde deres ældste minder. Og således 
er der til trods for al forskel en indre forbindelse i vor kul- 
turudvikling, som atter og atter lægger sig for dagen, hver 
gang nye åndelige strømninger går hen gennem folkene. Grund- 
laget er det samme, grundretningen røber det fælles udspring. 

Rent praktisk har dette jo vist sig i den sidste slægt- 
alder på snart sagt alle områder af samfunds- og åndslivet. 
Skønt det store flertal af mænd i tonegivende og indflydelses- 



176 FEMHUNDREDÅRSMINDET OM KALMARUNIONEN. 

rige stillinger i alle tre riger sikkert nok var uden tro på en 
fælles fremtid for de tre folk og ikke i mindste måde tænkte 
på at ville forberede noget sådant, er der dog efterhånden 
bleven skabt et samarbejde, som ingen tidligere tid har kendt. 
Der er to omstændigheder, som har fremkaldt dette resultat: 
den, at vi kan forstå hinandens sprog, og den, at vore stats- 
og samfundsforhold i det store set har så gennemgribende 
ligheder, så mangfoldige berøringspunkter. Samarbejdet er nu 
ikke mere indskrænket til videnskaben og literaturen, men har 
bredt sig til hele det økonomiske liv og til lovgivningen så- 
vel som i særlig grad til det omfattende folkelige oplysnings- 
arbejde. Dermed er det gensidige kendskab til nabolandenes 
forhold blevet overordenligt udvidet og mange fordomme til- 
intetgjorte. Samfærdselsmidlernes udvikling har gjort sit til 
at muliggøre de talløse møder, der er holdte og hvert år 
holdes om snart sagt alle anliggender. Når man har villet 
gøre gældende, at alt dette kun er tilløb til et livligere sam- 
kvem mellem alle civiliserede nationer, mellem hvilke der jo 
alt nu føres mange fælles forhandlinger, så holder det ikke 
stik. Ved disse møder kun et ringe fåtal, og man må ind- 
skrænke sig til dem, der kan tale fremmede sprog. De nor- 
diske møder udmærker sig derimod ved deres talrighed, idet 
hver kan tale sit modersmål og uden anden sprogkundskab 
forstå alle andre. Intet af de nordiske folk står da heller i 
forbindelse med noget ikke-nordisk på en sådan måde, at det 
har Qerneste lighed med den, der finder sted mellem os ind- 
b3rrdes. Om det finske kan der i denne sammenhæng ikke 
være tale, da det i samlivet med Nordboerne jo står som led 
i den svenske kultur. 

Spørgsmålet er da, om dette samarbejde hcu* sat spor i 
folkenes fællesfølelse. Svaret herpå vil falde meget forskelligt 
fra de forskellige sider. De fleste vil dog vel være på det 
rene med, at der endnu er langt frem med denne fælles- 
følelse. Man vil nok forhandling, tilnærmelse, lære noget af 
hinanden, men intet der udover. De vanskeligheder, ethvert 



FEMHUNDREDARSMINDET OM KALMARIIMONEN. 177 

af rigerne har indadtil, de partibrydninger, de kampe, der 
skal udkæmpes, har i alle tilfælde den fordel at være kendte* 
at kunne beregnes; man frygter for at komme ind i andet og 
mere, i det uberegnelige og uoverskuelige. 

Vi bør ikke skjule for os selv, at dette betegner en neil- 
gangstid i det nationale liv, for så vidt det vedrører de poli- 
tiske forhold. Hvert af de nordiske riger søger at leve sit 
eget liv, for at leve det så småt og så stille som muligt. 
Det er jo muligt, at der foreligger så mange og så omfat- 
tende opgaver, at dette er det ønskeligste, i alle tilfælde for 
en tid; men det medfører uimodsigeligt, at målestokken for 
den politiske gerning bliver mindre og mindre, at synskredsen 
for de offenlige interesser indsnævres og grundvilkårene for 
et værdigt samfundsliv går i glemme. 

Deri rummes der imidlertid en fare. Kun der, hvor det 
politiske liv har en større baggrund, vil det kunne drage fol- 
kets bedste kræfter til sig; hvor modsætningerne er få og små, 
vil personlige spørgsmål trænge sig i forgrunden og vække lede, 
hvor der skulde vækkes opmærksomhed og lyst til deltagelse. 
For Nordens vedkommende vil først et nærmere politisk samliv 
kunne give denne større baggrund. Det var dette, man fik 
oje for i den første skandinaviske bevægelse, og om man end 
gik for vidt ved at tænke sig de tre riger samlede til ét, tog 
man næppe fejl ved at udtale, at folkefællesskabet også før 
eller senere måtte skaffe sig et politisk udtryk, først og frem- 
mest i fælles forsvar udadtil. 

Et historisk minde får først sin rette betydning derved, 
at det genspejler sig i nutidens liv og færd. Således også 
det, som har samlet os idag. Var Nordens fællesskab kun 
en drøm, af hvilken vi nu er vågnede, var der tilvisse ingen 
grund til at samles på årsdagen for Kalmarunionen. Men 
dette fæUesskab er en levende virkelighed, og selv om der 
ved den store nordiske industriudstilling iåLr i Stockholm og 
ved de mangfoldige nordiske møder, som knytter sig dertil, 
ikke tales et ord om Kalmar, så er dog selve det, som fore- 

A. D. Jøf^genaen: Afhandl. IV. 12 



178 femhuKdrkdåhsmindet om kalmah unionen. 

går i Mælarstaden, et uimodsigeligt vidnesbyrd om fælles- 
skabets tilværelse. For os gælder det om at ville og kuxwe 
se dette og at vedkende sig det uforbeholdent. De tider )er 
forbi, da det var på rooden at erklære sig for Skandinav, da 
der så at sige var ære at vinde ved at føre ordet for denne 
sag, da vore største talere og vore bedste digtere gik i spidsen 
for den. Nu vil man helst undgå at nævne ordet, og man 
har ingen tillid til tingen. Men dette bør jo ikke afholde den, 
som tænker anderledes, fra at bekende sin tro, frit at vedgå 
som sin overbevisning, at adskilte har hverken Nordens riger 
eller folk nogen fremtid. 

Shakspeare har skrevet et stykke, „Vintereventyret", 
hvori han skildrer en konge, som i grum misforståelse for- 
støder sin hustru, hvorefter han i lange år angrer sin brøde, 
da han tror at have voldt hendes død. Men en veninde har 
opholdt hendes liv, og da kongen i en årrække trofast har 
fastholdt hendes billed, fører hun ham sammen med hende 
igen. Da så de to, der i deres ungdom elskede hinanden 
så varmt, igen står overfor hinanden, siger veninden: 

,,Ræk hende hånden! 

Da hun var ung, da bejled' I til hende; 

nu, hun er gammel, bejler hun til eder.^ 

Der var en tid, da store og små bejlede til den skønne tanke 
at samle de nordiske folk; der lød forelskede sange, og talerne 
var henrevne af de store billeders rigdom. Nu er denne 
tanke gammel og falmet, men den er ikke død. Den bejler 
til os, og den vil bejle til vore børn. Og det skal da nok 
vise sig, at dens skønhed er uforkrænket af årene og atter 
en gang vil kunne henrive de unge. Ja, den vil end en gang 
& de gamle, som nu kalder unionen for et tilfælde, der kun 
så ud som en tanke, til at udbryde: „Gud velsigne jer og 
jert håb; vi deler det!" 



DET SLESVIGHOLSTENSKE SPØRGSMÅL. 

(1897.) 

[The iiioeteenth Century XIM, S. 918-27. — Her efter Forfatterens dan«ke 

Manuskript *] 



Det er en uhyre naivitet af den store videnskabsmand 
at ville fremstille det som en opdagelse, der er gjort af ham 
eller af hans hjemmelsmand, prof. Karl Jansen i Kiel, — at 
det slesvigholstenske spørgsmål, som til sin tid sysselsatte 
Evropas diplomater og publicister i henved en menneskealder, 
skulde vaere simpelt og usammensat som en matematisk 
formel. Denne forklaring er ikke en ny opdagelse, tværtimod 
— den er gammel, den er gentagen atter og atter i det uende«- 
lige. Men den har haft én fejl, — den er aldrig bleven troet 
eller godkendt af nogen eneste statsmand. „I Slesvig og Hol- 
.sten kan kun Oldenburgemes mandsstamme regere"; denne 
tanke blev første gang fremsat i året 1837, netop det samme 



* [P& Grundlag af K. Jansens posthume Skrift „Schleswig-Hoisteins Befreiung^ 
skrev Professor F. Max MoUer i The nineteenth Century for Maj 18d7 (Vol. XLI, S. 
707 ff ): nThe Schlesnvig^Holstein question and its place in history*. Dette fremkaldte 
ovenståenife Indlæg, der slutter sig til en af Professor, Dr. med. E. H. Giiit skreven 
IndleJning. I nænrærende Udgave er denne Indledning ligesom også en fra samme 
Forfatter hidrørende Slutning udeladt. Afhnndlingens Overskrift i det engelske Tids* 
skrift er- ^The Danish view of the Slesvig^Holstein question", der imidlertid ikke 
skyldes de danske Forfattere, men Tidsskriftets Redaktion; over det danske Manuskript 
i»(år blot: Contra Max Moller.] 

12* 



180 DET SLESVIGHOLSTENSKE SPØRGSMÅL. 

år, i hvilket Hannover skiltes fra England, og den der frem- 
satte det, var hertugen af Avgustenborg (Kristian Avgust), den 
samme, som påstod, i givet tilfælde at være den rette arving 
til disse to hertugdømmer. Før den tid havde ingen tænkt 
sig dette, og endnu en god stund efter ønskede ingen at 
slutte sig til denne nye opdagelse, da få eller ingen ønskede 
en adskillelse fra Danmark. Heller ikke hertugen; thi det er 
bekendt nok, at denne fyrste lagde an på at formå den danske 
konge og det danske folk til at forandre kongerigets arvefølge 
til fordel for hans hus: hans arvepåstand blev kun fremsat for 
at opstille skræmmebilledet af monarkiets deling for det til- 
fælde, at man ikke vilde søge denne udvej. Først da de na- 
tionale rivninger mellem danske og tyske havde nået en vis 
højde, greb man fra tysk side tanken om en særlig arvefølge 
med modsat tendens: for at fremme adskillelsen. 

Det er et besynderligt tilfælde, at hertugens epokegørende 
skrift („Die Erbfolge in Schleswig-Holstein") netop udkom i 
samme år, som Hannover skiltes fra den engelske krone; det 
stiller den uhyre forskel i de to tilfælde i et skarpt lys. Som 
bekendt var Hannovers forbindelse med England fremkaldt ved 
en enkelt begivenhed af rent dynastisk karakter; det var fra 
først af og blev bestandig en ren personalunion, der opløstes 
af sig selv, da forudsætningen, fælles agnatisk arvefølge, op- 
hørte. Det er mildest talt en dristig påstand at viUe sige det 
samme om hertugdømmernes forbindelse med Danmark. 

Men den hele tale om „ hertugdømmerne **, hvor det drejer 
sig om Danmarks mellemværende med Tyskland, går i virke- 
ligheden ud på at forvirre spørgsmålet og umuliggøre dets 
klare besvarelse. De to hertugdømmer, Slesvig og Holsten, 
havde hvert sin historie, sin nationalitet og sine statsretlige 
forhold. Danmark har aldrig benægtet Holstens egenskab af 
et tysk forbundsland, oprindelig et tysk len. Der har aldrig 
fra dansk side været gjort indsigelse mod mandsstammens ret 
til Holsten, og da arvefølgen ordnedes i London, var det et 
medlem af huset Oldenburg (Kristian IX), som blev udset til 



DET SLESVIGHOLSTENSKEISPØKGSMÅL. 181 

tronfølger, og det var chefen for det tidligere i Holsten rege- 
rende hus Gottorp (kejseren af Rusland), som overdrog sine 
arverettigheder til denne agnat. Ikke des mindre modsatte 
denne fyrste (Kr. IX), da der efter hans tronbestigelse 1863 
blev rejst indsigelse imod hans legitimitet af forbundsdagen i 
Frankfurt, sig ikke Holstens okkupation af forbundstropper, 
og der vilde selvfølgelig heller ikke senere fra dansk side 
være gjort noget forsøg på med våbenmagt at sætte sig i be- 
siddelse af dette hertugdømme. Da det senere kom til freds- 
underhandlinger i London, tilbød kongen beredvillig at afstå 
Holsten til den fyrste, det tyske forbund måtte udpege. 

Men helt anderledes forholdt det sig med Slesvig. Max 
Moller indrømmer selv, at det ikke hørte til det tyske forbund; 
det havde ej heller nogensinde hørt til det tyske rige. Der- 
imod udgjorde det fra den Qemeste oldtid en del af det danske 
rige; dets gamle navn var Sønderjylland, og det var i dets syd- 
lige egne den gamle berømte grænse vold Danevirke var rejst 
imod Tyskernes indfald. Ganske vist var det lykkedes Hol- 
stenerne i tidens løb at fravriste det danske rige denne lands- 
del; det var 1460 bleven samlet med Holsten til et politisk 
corpus under Oldenburgerne og det var ved en senere akt, 
1579, bleven fastsat, at også her kun mandsstammen skulde 
være arveberettiget. Men talrige vidnesbyrd fra datiden og de 
følgende århundreder viser, at dette tab aldrig blev glemt, at 
det føltes smerteligt i Danmark, at et gammelt dansk land, 
endnu stadig len af den danske krone, skulde være forbundet 
med en tysk landsdel, forskellig fra det i ret, sprog og ned- 
arvede sæder. Kun den omstændighed, at Danmarks konger 
tillige var hertuger i begge hertugdømmer (i sameje med her- 
tugerne af Gottorp), gjorde tabet mindre føleligt. 

Da imidlertid indførelsen af den suveræne kongemagt og 
en fast arvefølge (1660) havde styrket det danske kongedømme, 
rettedes rigets politik ganske naturligt på at tilbagevinde det 
gamle danske land for kronen, og det er en historisk kends- 
gerning, som ikke kan ties ihjel af Max Maller og Karl Jansen^ 



182 D£T SLblSVIGHOLSTENSKE SPØRGSMÅL. 

at dette lykkedes, efter store opofrelser og anstrængelser, som 
frugt af den krig, der afsluttedes med freden i Stockholm og 
Fredriksborg 17S0. Ved denne fred gav Sverige sit sam- 
tykke til, at hele Slesvig, hvis ene halvdel var erobret fra 
dets allierede, hertugen af Gottorp, for bestandig indlemmedes 
i den danske krone, og de mæglende magter, England og 
Frankrig, påtog sig en højtidelig garanti herfor, ligesom konge- 
riget Preussen alt tidligere havde gjort det samme. Den 
danske konge, Fredrik IV, modtog herefter en højtidelig hyl- 
ding af hertugdømmet Slesvigs stænder (1721), deriblandt den 
daværende hertug af Avgustenborg. I hyldingseden, der blev 
aflagt skriftlig, siges udtrykkelig, at kongen har villet forene 
de forhen adskilte dele af hertugdømmet „und Dero Crone (Us 
ein altes injuria temporwm abgerissenes stiick auf ewig 
wieder incorporiren^, og eden aflægges til kongen „wie auch 
Dero kOnigliche erbsuccessoren in der regierung secutidum te* 
nor em legis regiæ*^, d. e. den danske arvefølgelov af 1665 (lex 
regia), der gav de kvindelige linjer arveretten efter mands- 
stammens afgang. 

Dermed var da hertugdømmet Slesvig uimodsigelig ud- 
løst af den politiske forbindelse, hvori det indtil da havde 
stået til Holsten, og genindtrådt i sit ældgamle forhold til 
Danmark. Derom var i forrige århundrede alle enige og utal- 
lige tyske forfattere kan anføres, som har udtalt det. I hver 
geografi, fra de største videnskabelige værker til lærebøgerne 
for skolerne, findes uforandret den anordning: Danmark, om« 
fattende det egenlige kongerige af dette navn og hertugdømmet 
Slesvig eller Sønderjylland; og adskilt derfra, under det tyske 
rige: Holsten, Oldenburg, Lauenburg, eller hvad der til en- 
hver tid var knyttet til det danske rige som kongernes tyske 
besiddelser. 

Kun fra den gamle hertugslægt på Gottorp, der havde 
mistet sin del af Slesvig, rejstes der endnu indsigelse heri- 
mod, indtil hovedet for denne slsBgt Povl I af Rusland var 
bleven myndig og traf et arrangement med Danmark, hvor- 



DET SLESVIGHOLSTENSKE SPØRGSMÅL. 183 

Ted han bl. a. for bestandig gav afkald på Slesvig. Hans 
afkald er dateret 31. Mig 1773 og gælder „Ihro. kOnigl. Majt. 
zu Dannemark Norwegen und Dero kOnigl. Cronerhen^, og 
kejseren lover ikke blot at lade kongerne beholde dette hertug- 
dømme ^zu ewigen zeiten**, men også at ville hindre, „dass 
durch andere derselben renunciation zuwider gehandelt und 
gethan werde^. 

Men alle disse begivenheder og akter eksisterer ikke for 
de herrer Max MoUer og Karl Jansen, ligeså hdt som de 1837 
eksisterede for hertugen af Avgustenborg. Hvis der endda var 
gjort et forsøg på at svække deres betydning, kunde man tro 
på vedkommendes gode tro; men når de slet ikke nævnes, 
skønt de jo er tilstrækkelig bekendte, må man tvivle om den 
gode vilje og den ærlighed, uden hvilken enhver debat bliver 
rabulisteri. 

Preussen har måttet føre to krige for at erobre landet 
mellem Hamburg og den jydske grænse. Da der i 1848 ud- 
brød oprør i så godt som alle fastlandsstater, således også i 
Holsten, kastede det sig ind i kampen, væsenlig for at bort- 
lede den demokratiske strøm fra Berlin, men tillige med det 
håb at kunne fiske i rørt vande. Sagen mislykkedes, fordi 
Ruslands kejser havde overbevist sig om dens sande sammen- 
haeng og kastede den tyske stormagt tilbage fi*a sin vej. Da 
derimod kong Fredrik VII døde 1863, stod sagerne anderledes. 
Preussen lededes af en fremragende statsmand, der samme år 
havde gjort Rusland en uvurderlig tjeneste under det polske 
oprør og hvem det lykkedes at trække Østrig med ind i ak- 
tionen. Bismarck har selv i de sidste år, da han er bleven så 
åbenhjertig, erklæret, at han ikke noget øjeblik troede på de 
avgustenborgske fordringer, men straks ved efterretningen om 
den danske konges død udbrød: „dat mOt wi hebben". Det 
blev en ren og skær erobringskrig, som de evropæiske stor- 
magter fandt sig i, fordi ingen ledende statsmand forstod at 
samle dem til modstand. 

Men det er en gammel erfaring, at den som har øvet 



184 DET SLESVIGHOLSTENSKE SPØRGSMÅL. 

vold Og misbrugt sin fysiske overmagt, føler trang til bag- 
efter at dokumentere, at han også har haft retten på sin side. 
Dette vil dog aldrig lykkes enten Avgustenborgerne eller 
Preussen overfor Danmark. Kampen mod den tyske stormagt 
begyndte 1848 med kongen af Preussens godkendelse af den 
slesvigholstenske påstand om de to hertugdømmers enhed og 
mandsstammens udelukkende ret til arvefølgen, som hertugen 
af Avgustenborg havde fået Fredrik Vilhelm IV til i de be- 
vægede revolutionsdage i Berlin (24. Marts) at underskrive. 
Men denne påstands uholdbarhed og usandfærdighed var netop 
dengang uimodsigelig godtgjort i det kongelige åbne brev af 
8. Juli 1846 og de kommissionsforhandh'nger, hvorpå det 
hvilede, og henved 20 år efter kom det preussiske kronsyn- 
dikat til væsenlig det samme resultat. Den danske kommis- 
sion bestod af mænd, for hvem hertugdømmernes uadskillelighed 
var et attråværdigt mål: foruden kongens privatsekretær Adler 
udenrigsministeren grev Heinrich Reventlow-Criminil, forbunds- 
gesandten baron Pechlin og diplomaten Bernhard Bttlow, der 
senere endte som statssekretær i det tyske riges udenrigsmini- 
sterium under Bismarck. Denne kommission kom til det utvivl- 
somme resultat, at hertugdømmet Slesvig ved politiske og 
statsretlige begivenheder var bleven uadskillehg knyttet til 
kongeriget Danmark og den danske arvefølge, medens den ikke 
trøstede sig til at give noget bestemt svar med hensyn til 
Holsten, særlig det gamle lenshertugdømme af dette navn. 
Der blev senere fra tysk side påstået, at kommissionen havde 
været imod det åbne brev, som gav et korrekt udtryk for dens 
betænkning, og at det skyldtes kong Kristian VIII's perfidi, 
at det hele statsministerium ikke des mindre underskrev det. 
Dette er dog selvfølgelig helt grebet ud af luften. Når flere 
medlemmer af statsministeriet modsatte sig udstedelsen af det 
åbne brev, indtil kongen overvandt deres modstand, og når 
kommissionen selv havde frarådet dets udstedelse, da var det 
fordi man fra den side ikke ønskede at lade tvivlen om Hol' 
stens arvefølge komme til orde overfor offenligheden. Disse 



DET SLESVIGHOLSTENSKE SPØRGSMÅL. 185 

mænd ønskede at bevare begge hertugdømmer for den danske 
krone og for deres indbyrdes forbindelse, der var 400 år 
gammel, og de frygtede for, at kongens solenne indrømmelse 
af, at arvefølgen i Holsten var tvivlsom, vilde få skæbnesvangre 
følger, når mandsstammen uddøde. Kongen og de danske mi- 
nistre holdt derimod på, at det frem for alt gjaldt om at sikre 
den danske krones ret til Slesvig og at hensynet til Holsten 
måtte stilles i anden række. Det åbne brev blev da også 
modtaget med kulde bl. a. af den russiske kejser, men vel at 
mærke ikke for sn vidt det vedkoni Slesvig: kejser Nikolaj 
indrømmede tværtimod uden forbehold, at han og hans slægt 
var forpligtede til at hævde dette hertugdømme for Danmark, 
ligesom Frankrig, England og Preussen til sin tid havde garan- 
teret det. 

Det nytter ikke noget nu fra tysk side at lade som 
man ikke vidste, hvad der derefter skete i årene 184S — 51. 
Preussen støttede Holstenernes oprør mod Fredrik VII; men 
blev nødt til at frafalde de i Marts 1848 med så stor ap- 
plomb opstillede sætninger. Preussen og Østrig opgav ud- 
trykkelig påstanden på de to hertugdømmers enhed og aner- 
kendte kongen af Danmarks ret til at adskille dem fuldstændig 
i administrativ, judiciel og repræsentativ henseende. Det danske 
monarki konstitueredes med de tyske stormagters billigelse 
med tre indbyrdes selvstændige landsdele: kongeriget, Slesvig 
og Holsten. Og den fælles arvefølge ordnedes således, at ar- 
vingerne til Danmark og Slesvig efter kongeloven gav afkald 
på deres ret til fordel for nuværende dronning Luise, som selv 
hørte til disse arvinger, medens kejseren af Rusland gav af- 
kald på sine rettigheder til visse dele af Holsten til fordel for 
hendes ægtefælle, den nuværende konge Kristian IX af huset 
Oldenbivg. Ved konferensen i London 1852 tiltrådtes denne 
ordning af alle stormagter, også Preussen og Østrig, og ved 
den af den danske rigsdag vedtagne tronfølgelov af 1853 be- 
stemtes prins Kristian til tronfølger for det hele udelelige monarki. 

Hvad hertugen af Avgustenborg angår, da havde han ved 



186 DET SLESVIGHOLSTENSKE SPØRGSMÅL. 

en højtidelig akt, udstedt i Frankfurt den 30. December 1852, 
anerkendt de af kongen trufne dispositioner. Det hedder i 
denne akt (§ 3): „geloben und versprechen wir fQr uns und 
unsere familie bet furstttchen worten und ehren, nichts, 
wodurch die ruhe in Ihro K. M. reichen und landen gestOrt 
und geffthrdet werden kOnne, vomehmen, imgleichen den von 
I. K. M. in hezug auf die ordnung der erbfolge fUr cMe 
nnter Allerhdchstdero scepter gegenwdrtig vereinten lande, 
oder die eventuelle organisation AllerhOchstdero monarchie, 
gefassten oder kanftig zu fassenden beschlassen in keinei- 
nmse entgegentreten zu wollen,^ Dette arrangement med 
hertugen, ved hvilket han opnåede et meget fordelagtigt salg 
af sine godser, der jo efter den bestående ret var forbrudte til 
kronen ved den under oprøret begåede feloni, skyldtes Preus- 
sens fortale og diplomatiske anstrængelse; mellemhandleren var 
den senere så berømte rigskansler fyrst Bismarck. 

Alt dette er historiske kendsgerninger, som firmaet MflUer 
& Jansen vel kan fortie for sine læsere, men ikke vil forsøge 
at benægte, når de her bringes i erindring. Mon der forelå 
noget, som blot i Qemeste måde lignede disse kendsgerninger, 
dengang Hannover skiltes fra England? Men når dette ikke 
var tilfældet, hvorledes kan da en sandhedskærlig mand sam- 
menstille de to historiske forhold? 

Og hvad var det så som skete 1863—64? Da Fredrik 
VII døde, optrådte hertugen af Avgustenborgs søn som præten- 
dent til begge hertugdømmer, idet han skamløst offenliggjorde 
et dokument, hvorved hans fader afstod ham sine rettigheder 
— disse rettigheder, som ingen statsmand nogensinde havde 
anerkendt og som han for alle tilfældes skyld havde lovet 
„bei fQrstlichen worten und ehren" aldrig at forurolige det 
danske monarki med. Men denne tildragelse blev som be- 
kendt udgangspunktet for krigen mod Danmark. Kong Kristian 
IX opgav Holsten, men da tyske tropper uden krigserklæring 
gik over Ejderen, mødte de den lille danske hær, som snart 
overvældedes, forladt af alle og langt underlegen i tal og ud- 



DET SLESVIGHOLSTENSKE SPØRGSMÅL. 187 

nistiiing, som den var. De to stormagter erobrede på denne 
måde hertugdømmerne; men da det derefter skulde undersøges, 
hvorledes det forholdt sig med Avgustenborgernes ret, kom 
det preussiske kronsyndikat som bekendt til det resultat, at 
kongen af Danmark havde været eneste legitim landsherre så- 
vel i Hobten som i Slesvig („Rechtsgutachten bezflglich der 
herzogthflmer Schleswig, Holstein und Lauenburg, erstattet auf 
grund des allerh^^chsten erlasses vom 14. December 186 i vom 
Kron-Syndikat«, Berlin 1866). 

Men dermed var det jo givet, at den danske konges afståelse 
til Preussen og Østrig var en fuldgyldig retsadkomst for ero- 
brerne; hertugen blev skudt til side, og samme skæbne overgik 
Østrig efter kampene i Bøhmen. Preussen lovede ved denne 
lejlighed (Pragfredens § 5) at tilbagegive de nordlige danske 
distrikter i Slesvig til Danmark, men opfyldte aldrig dette løfte 
og sidder således den dag idag inde med de to hertugdømmer. 

Dette er i virkeligheden hovedtrækkene af de begiven- 
heder, som man nu søger at fremstille i det lys, som M. 
Mtkller har den resignation at låne sit berømte navn til. Man 
må lade fyrst Bismarck, at han er ærligere. Han roser sig 
af, og med megen ret, at han har udført hertugdømmernes 
erobring med små midler, og stor genialitet. Han har benyttet 
aQe de givne forhold med mesterskab: en ulykkelig, men 
uundgåelig nationalitetsstrid; — arvefordringer, der kunde 
fremsættes med virkning, fordi de i en menneskealder var 
bleven indarbejdede i den tyske befolkning, ikke blot i de 
danske hertugdømmer, men hele Tyskland over, og som dog 
når som helst med største lethed atter kunde reduceres til 
intet ved en upartisk retlig undersøgelse, — og misgreb og 
ubehændighed hos danske statsmænd, som ikke i tide indså, 
at de stod overfor en hensynsløs, brutal og retsfornægtende 
modstander, uden håb om hjælp fra anden side, og derfor for- 
sømte i tide at arrangere sig med denne modstander for bil- 
ligste pris. 

Således kom den katastrofe, som ramte det danske mon- 



188 DET SLESVIGHOLSTENSKE SPØRGSMÅL. 

arki 1864, til at berøve det langt mere end noget rimeligt 
hensyn enten til gammel ret eller nutidsforhold kunde begrunde. 
Thi ikke blot kuldkastedes gammel legitimitet derved, at Grot- 
torpernes afkald på Holsten til fordel for kong Kristian IX 
ringeagtedes, og ikke blot sønderreves 'gamle, stadig fornyede 
traktater til fordel for den danske krones ret til Slesvig; men 
også nationalitetsprincipet, det eneste, som med nogen føje 
kunde påberåbes imod den i 1852 trufne ordning, forhånedes 
på det dybeste. Over halvdelen af Slesvig er nemlig endnu 
den dag idag beboet af danske folk, der intet højere ønske 
har end at vende tilbage til forbindelsen med moderlandet, 
medens den preussiske regering, til trods for det i Prag givne 
løfte, ved alle mulige midler arbejder hen til at underkue det 
fremmede element og udslette dets nationale ejendommelighed. 
Det er et slag i ansigtet på hele den skandinaviske race og 
en spot over den i Tyskland yndede talemåde om de germa- 
niske folks solidaritet. 



AFHANDLINGER 



VEDRØRENDE 



DANMARKS TOPOGRAFI 



HISTORISK-TOPOGRAnSKE BEMÆRKNINGER, 

(1869.) 

[Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1869, S. 219 -S7. — Her med 

Rettelser og Tilføjelser af Forfatteren.] 



To sønderjydske bynavne. 

1. Der er opstillet så mange forklaringer af Flensborgs 
navn, at det vel ikke kan skade at forsøge en til. Den al- 
mindeligste går ud på at udlede det af et mandsnavn, Fleno, 
Flens eller Flen (Thorsen, Slesvigske stadsretter, fortalen s. 
38), men det synes nok så rimeligt at ty til en oprindelse af 
naturforhold, når den eUers har nogen sandsynlighed for sig, 
især da der også har været en by Flenstofte og måske en 
gård Flensbæk der i nærheden. Blandt de fem gårde, hvis 
marker byen skal have erhvervet for 24000 mark, nævnes 
nemlig Flensbeke^ og i stadsretten fra 1284, såvel som i den 
ældre foreløbige, siges bymarken at grænse til Flenstofte jorder 
mod vest eller sydvest^. Byens eget navn skrives i stads- 
retten Flænsborgh, i hertug Valdemars bekræftelse Flensaabwrgh; 
ligesom det også andensteds hedder Flenseborg'. Denne for- 



> J. N. Schmidt, Slesvigs land og folk, s. 256. 

* Thorsens stadsretter, s. 66: af by fvæatcer til then grifl, thær skil flænatoftæ 
iorth oc liy iorth; — og s. 196: a ciuitate ad auatrcUem partern usque ad fossain, 
quæ separat terras Flenstofflhe et ciuitatis. 

* Diplomatarium FlensborgenAe I 15, 16 o. fl. st. 



192 HISTORISK-TOPOGRAFISKE BEMÆRKNINGER. 

skel er imidlertid uden betydning for navnets afledning, kun 
at den gør det yderligere sandsynligt, at også dets første del 
har hensyn til naturforhold, da der må have været en Flenså. 

Ordet flens minder i sin form stærkt om et par andre 
bynavne i Sønderjylland, Blans i Sundved og Brøns på vest- 
kysten, og kan da vel ligesom disse være opstået ved sammen- 
trækning med endelsen -nes (Blå-nes, Bryde-nes; sml. Føns, 
d. e. Fyn-nes, Assens, Horsens, d. e. Asnes, Horsnes, o. a.). 
Denne endelse er meget hyppig netop her i egnen; ved i^orden 
ligger Rinknes, Holdnes, Fisknes, Brunsnes; ved Aissund 
Kejnes, Varnes osv. - Flens måtte da tænkes opstået af 
flæ-nes; flæ (flæg) er navnet på forskellige eng- og vandplanter, 
der findes ved bredden af bække og søer (acolus calamus, vel- 
lugtende flæ o. a.); på noget lignende tyder det gamle flø, 
engbund, norsk flæ, oldnordisk floiS måske det samme som 
de frisiske „flethen*', de rørbevoxede lavninger i marsklandet, 
der tidligere har været vandløb^. — Et sligt „flænes" vilde 
da vistnok kunne søges på jordens sydlige side ved mølle- 
bækken, der hvor jo også det ældste Flensborg lå, nord for 
den gamle Hanskirke, og det var da vel møUebækken, der 
oprindelig hed Flenså eller Flensbæk. 

2. Navnet Nordborg er et af dem, der ligesom Graven- 
sten og Apenrade forlængst burde have været banlyst af det 
danske tale- og skriftsprog; det er nemlig ligesom de en affød- 
ning af tidligere tiders fortyskelse. Byens gamle navn, der 
endnu udelukkende bruges i det sønderjydske folkesprog, er 
Nørborg^ modsat Sønderborg, ligesom Nørherred modsat Sønder- 
herred (Valdemars jordebog har: „Nørræhæret" og „Syndræ- 
hæret^). Det må da også have været det almindelige i hele 
riget før hertugernes tid, siden Arild Hvidtfelt endnu bruger 
det (I, 299, i kvartudgaven)'. 



> N. M. Petersen i Nordisk tidsMkrift for old kyndighed, U 76. 

* Trap, Beskrivelse af Slesvig, s. !260. 

^ Dansk dokument fra 1410: Norræborgh og Norræborgh (Jahn, Danm. hUt. 
und. unionskongerne, s. 494 f.). Biskop Haas Mikkelsen 1688: Nerborg (Fynaka sanil. 
VII 65). 



HKTORISK-TOPOGRAFISKE BEMÆRKNINGER. 193 

I de tyske aktstykker optrieder det derimod selvfølgelig 
strax i sin forvanskede skikkelse tilligemed alle de andre 
danske bynavne. Således alt 1410, i vidneforklaringerne i 
kong Eriks proces (1424) og i delingsakten meUem kong Hans 
og hertug Fredrik (1490), hvor „Norburg" nævnes ved siden 
af „Sunderburg", „Apenrade", „Hadersleben" og „Tundem" *. 
I hertug Hans's testamente (fra 1621) har det f&et sin helt 
tyske stavemåde, „Nordburg" ^, den samme, det har beholdt 
indtil nu, med undtagelse af at man på dansk har forandret 
„burg" til „borg", ligesom i andre tyske navne (Hamburg o. 
L^). Men vil man beholde Nordborg, burde man også holde 
sig til det ligeså gamle Sunderborg, thi de findes næsten 
stadig jævnsides, ligesom f. ex. de tilsvarende „Nor Jutland" 
og „Sunder Jutland" istedenfor Nørre- og Sønderjylland. 



Byen Slesvigrs virker 1 middelalderen. 

Enhver der, om end kun flygtigt, har syslet med Slesvigs 
(Hedebys) ældre historie — og ingen, der vil kende rigets, 
kan jo helt undgå det — , vil have lagt mærke til den usikker- 
hed og forvirring, der især tidligere har hersket i henseende 
til dens beliggenhed og omfang. I århundreder søgte man dens 
oprindelige plads syd for Slien, forledet af navneligheden med 
Haddebod og de mægtige volde ved Selknor, og indtil den dag 
idag har man givet den en udstrækning, der overgår al rime- 
lighed. Det første er nu vel for bestandig modbevist af prof. 
Thorsen i hans indledning til de slesvigske stadsretter, og 
mod det andet er der idetmindste gjort et godt skridt frem af 
K. Lorenzen i hans afhandling „om Slesvigs befæstning i old- 
tiden og middelalderen" i „Annaler for nord. oldkyndighed^ 
for 1859. Der er her for første gang samlet en række fak- 



1 Script, r. D. VU 268. 372 ff. Dipl. Flensb. I 344. 682. 
• Falcks „Urkundea", s. 103. 

> Kok, Det d. folkesprog i Sønderjylland, U 291. Trap, Beskrivelse af 81., 
s. 401. 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IV. 13 



194 HISTORISK.TOPOGRAFISKE BEMÆRKNINGER. 

tiske meddelelser om de ældre virker, både hvad deres nu- 
værende spor og historiske efterretninger om dem ang&r, og 
de værste udskejelser af de ældre topografers fantasi er der- 
ved reducerede til deres intet. Alligevel lader den historiske 
behandling vistnok et og andet tilbage at ønske, — og da 
spørgsmålet ikke er uden betydning, skal det her fremdrages * 
endnu engang i al korthed. 

Den ældre bys grænser angiver Lorenzen selv med ud- 
tømmende grunde; de dannes mod vest af den endnu bevarede 
„grav^, mod nord af „kalvedammen ^ og mod øst af dennes 
afløb ned til noret; indenfor dette Ulle område ligger eller lå 
nemlig alle byens kirker og klostre, dens gildehuse og konge- 
borge, og den del, der ligger nord derfor, kaldtes endnu for et 
par hundred år siden den „nordlige forstad" eller „nystaden"^ 
(a. st. s. 308). Og dette gælder ikke blot de ældre kirker og 
klostre, men også det anselige gråbrødrekloster, stiftet 1234, 
ligesom Mikkelskirken endnu i det 13. århundrede siges at 
ligge i „Slesvigs forstad", „udenfor byens porte", „ved Sles- 
vig" osv.^. 

Men L. går stadig ud fra den falske forudsætning, at 
Mikkelskirken oprindelig er bygget som kastel, som led i en 
stor befæstning, en anskuelse der vel er gammel^, men ikke 
desmindre aldeles falsk: den er en mærkelig kirkebygning fra 
det 12. århundrede, der dog har ikke få sidestykker i Dan- 
mark og det øvrige Evropa (se Traps beskrivelse af SI. s. 
556 f.). Det er desuden en misforståelse, at den har været 
omgiven af en grav, idetmindste kan det sted af Knud VFs 
brev, som L. anfører, ikke bevise noget i den henseende^. 



1 Script, r. D. V 38) : ecclesia montis S. Mich. foHi poriam viUæ Slesviceosu. 
— eccl. M. in »ttburhio Slesvicensi; — III 631: eccl. M. juoeta SU. — osv. Kongebrev 
1196 (Ser. VII 323) Dævner 7 kirker, deriblaDdt ikke Mikkelskirkeo. 

* Cypræus, Annales episc. Slesv., p. 168: hac tempestate (c. 1150) propugnaculum 
illud, ad aquilonem in monte excelso siium, a f'uodamentis erectum et ædificatum esse, 
a majoribus nostria mentoriæ prodittmt est. Quod poslea in templum diui Michaelis 
conuersum est 

" Script r. D. VII 323: ecclesia St Mich. de Flenaborgh (I) motitem actam, in 
quo eadem eccl. sita est, cum adjacent. molendinis et uniua cttUura arcUri in loco 



HISTORISK-TOPOliRAFlSKE BEMÆRKNINGER. 195 

Derimod må det gamle Mikkelskloster jo upåtvivlelig søges 
her (conventus nigrorum monachorum existens apud ecclesiatii 
M. juxta SL— Script, r. D. III 631). før det 1192 Hyttedes til 
Guldholm, og også dette synes at tyde hen på, at der her 
ikke fandtes noget forsvarspunkt. men kun et stille og b.er- 
deles skønt beliggende tilflugtssted for dem, der vilde trække 
sig tilbage fra verdens travle færd, som så rigt udfoldede sig 
foran bakkens fod. 

Det afgørende bevis for at byens ældre virke kun har 
omfattet strækningen op til kalvedammen er imidlertid den 
endnu bevarede gamle stadsport mod nord^ Den lå ved 
kalvedammens østlige ende og svarede til den på vestsiden 
ud til kongeengen. Det er disse to porte, stadsretten taler 
om, idet den bestemmer, at kongens bryde skal holde den 
nordlige, hertugens den sydlige (§ 73). Indenfor hin lå den 
gamle kongsgård, indenfor denne siges det såkaldte „Abels 
slot" at have ligget (efterretningerne om kong Eriks mord 
siger, at stedet, hvor det skete, lå ved vandet). — Det er da 
også dette virke der menes i hertug Valdemars brev fra 1291, 
når han angiver grænserne for byens thingområde til „det 
gamle virke mod nord, Frisevirke, Angelbovirke og Salder- 
gater; den store vold ved Johanneskirken mod øst; midtvands 
mellem byen og Haddebod (mod syd), og den gamle Jørgens- 
borg mod vest" *. Det er nemlig indlysende, at der her ved 
„nord" ikke tænkes på byens, men hele thingområdets nord- 
lige side, altså byens hele virke mod landsiden, Lorenzens 



qm stubba nuncupcUur et est notabUi fossatura circumductua etc. Sml. Slesvigske 
provinaialefterretn. 111 150. — [Senere Tilfejelse:] „Stubba" er ligefrem en jordlod, 
omgiven af en grøft, der endnu nævnes 1321 og siges at ligge mellem Slesvig og Got- 
torp; kaldes senere nMOnchenland" (Staatsb. Mag. X 4S9); d. e. „stuf^ ^ ornum. 

' Dankwerth s. 116: zwischen der rechten Stadt und der Vorstadt hat es eine 
Maur und Tohr, so etwa von der alten Fortification noch abrig. 

* Michelsen, Nordfriesland im Miltelalter, s. 183: in eadem civitate. vel infra 
antiqua moenia, sive septa eiusdem, que Frisewircki, Angelboewircki et Saldergater 
in aquiione vulgariter appellantur, vel infra aggerem magnum, vicinum ecclesifF SL 
Jobannis in oriente, vel infra medias aquas, infra ipsam civitatem et inter Haddeboth 
profluenies, vel infra castrum antiquuro, quod Juriansburgh dicitur, in occidente. 

13* 



196 HISTORISK.TOPOGRAFISKE BEMÆKKNING£R. 

opgivelser, der g&r ud fra hin falske forudsætning og dermed 
forbinder den anden, at det af ham efterviste virke op om 
Mikkelskirken alt var til så tidligt, er altså fuldstændig forfej- 
lede og vildledende. De tre navne fordeles ganske naturligt 
til byens tre sider mod det omgivende land: den vestlige vold 
ud til kong'eengen var Frise virket, den nordlige til dammen, 
med „ Borggaden ^ bagved, Angelbo virke, den østlige Salder- 
gater. Nørreporten kaldes også „Angelboport" og den sydlige 
har vel svarende dertil heddet „Friseport", ligesom vi i Flens- 
borg har navnene Friseport og Angelboport ' ; dette stod da i 
nærmeste forbindelse med de to virker, der jo iøvrigt selv- 
følgelig intet andet kan have havt at bestille med Angelboerne 
og Friserne end at de vendte ud mod de af dem beboede 
egne. Hvad Saldergater angår, da synes der strængt taget 
intet bestemt at foreligge om at der hermed menes et virke; 
tvertimod synes adskilligt at tale for, at det 'her liggende nor 
oprindelig dannede det eneste naturlige værn (Lorenzen, s. 
297 f.). Det vil da måske være naturligst at forklare Salder- 
gater, eller som det synes at have hedt: Soldergater, siden 
der endnu findes en Solderkobbel, som navn for de veje eller 
gader, der gik langs dette byens grænseskel, ligesom der i 
ældre tid i Ribe fandtes en „solte gadhe" ^. 

Når dette ældste virke""* er bleven anlagt, er vistnok van- 
skeligt at sige med sikkerhed, men neppe så svært at skønne 
med nogen sandsynlighed. Der er her selvfølgelig ikke tale 
om det pæleværk, der rimeligvis har omsluttet byen fi-a æld- 
gamle tider, understøttet af jordvolde, der kunde give for- 
svarerne en gunstigere stilling under et angreb; slige virker 
træffer vi jo idelig i sagaerne, og Slesvig havde dem lige for 
øje i rigets store grænsevold. Men når talen bliver om den 
sandsynlige tid for stenportens og det til den svarende virkes 

> Dipl. Flensb. I 439. 441 og 443 (fra år 14361. 

* „Ribe oldemoder'', udg. af O. Nielsen, s. 56; navnet betyder måske „Skiden- 
gade**, 8 '1. Koks „Sønderjydske folkesprog" I 377. 

3 [Senere Tilføjelse :j I anledning af Harald HArdrådes ødelæggelse af Hedeby 
nævnes dens befæstning i .samtidige vers (Snorre, Har. Hårdr. kap. 34). 



HISTORISK-TOPOGRA FISKE BEMÆRKNINGER. 197 

opbyggelse, in& vi vistnok gå ned i tiden til det 12. århun- 
dredes begyndelse, da uden al tvivl byens domkirke opførtes 
af sten, medens Danevirke udbedredes i en væsenlig grad^. 
Netop i denne tid er der da også en mærkelig forandring i 
byens forsvarsevne kendelig; thi medens kong Nils i begyn- 
delsen af sin regering var udsat for Vendernes overfald og 
måtte beskyttes af Friserne, når han opholdt sig i Hedeby^, 
så udholdt Erik Emun her i vinteren 1131 — 32 en belejring 
af Nils og Magnus. Og i den nærmest følgende tid befæstedes 
netop Danmarks største byer. Lund af Erik Emun, Roskilde 
og Viborg af Sven Eriksøn ^, medens Otto af Babenberg endnu 
1127 aflægger det vidnesbyrd efter sin rejse til Lund, at vore 
byer ikke var befæstede med tårne og mure som andre folks, 
men kun med pæleværk og grave; ligesom Saxe beretter, at 
vi til den tid var aldeles ukyndige i belejringskunsten og Erik 
(Emun) derfor måtte have Tyskerne i Roskilde til at bygge 
blider^. Det synes da at stemme ret vel med det vi ellers 
ved om Slesvigs fremmelighed, at den er bleven ordenlig be- 
fæstet noget tidligere, dengang Margrete byggede på Danevirke 
og Knud Lavard opførte sit tårn ved Slien. 

Spørgsmålet om, når da det af L. påviste virke omkring 
den nordlige forstad er bygget, vil da kunne besvares uden 
synderlig vanskelighed, idetmindste tilnærmelsesvis. Der kunde 
tænkes på året 1288, da byen ødelagdes ved vådeild og be- 
fæstedes påny, tildels med pæleværket fra Gottorp; men hertug 
Valdemars brev fra 1291 taler herimod, idet „de gamle" virker 
endnu nævnes som grænser for byens thingområde, hvad der 



> Årbøger f. n. oldk. 1868, s. 389 f. 

• Sst. 8. 180. 

' AnoDymufl Roskild. Script, r. D. I 382: Lund niuro et vallo juasu Herici eat 
rircumdata. Saxo p. 677: Roskildiam, moenium inopem — vallo fossnque coinplec- 
itur; p. 688: (S.) Wibergam, adhuc munimenti expertem, — terreis moenibus clausit, 
magnisque eam stipendiia ioatruxit (instruere raauu, stipeudiis, forsyue med mandskaL . 
sniL Saxo p. 689). 

* Se Årbager 1868, s. 393 t)* Saxo p. 650: (E.) a Saxonibus, qui Roskildiæ dege- 
bant* tonoeiitorum artificia mntuatus — . Quippe nostri, rerum adhuc militarium ru> 
des, raro taliom usu callebaut 



198 mSTORISK.TOPOGRAFlSKE BEMÆRKNINGER. 

neppe vilde have fundet sted, dersom byen var bleven ud- 
videt. 

Rimeligere er det at henføre det til grevernes tid, den- 
gang kong Erik (af Pommern) gentagne gange belejrede Sles- 
vig og Gottorp. Det lykkedes ham nemlig engang at indtage 
staden (1417), hvorpå den efter hans fordrivelse befæstedes 
meget (1426) og nu kunde modstå ham bedret Krønikens 
slette latin lader ikke tilfulde skønne, om der ved denne lej- 
lighed fandt en udvidelse af staden sted, foranlediget ved at 
den ene side havde vist sig at være for svag (nedenfor Mikkels- 
bjerget), men det er efter alt det foreliggende rimeligst^. Hvad 
der også i høj grad taler herfor er Jørgensøens dæmning, 
L. antager vel, at denne er meget gammel, ja endog samtidig 
med en del af Danevirke, så der alt i ældre tider har været 
en vej fra byen lige syd på til Holsten; men dette kan ikke 
på nogen måde forenes med uomtvistelige efterretninger. Så- 
ledes fastsætter Slesvigs stadsret, at de der sætter over i både 
og småskuder skal befordre kongens folk uden vederlag (§ 73: 
item custodes cymbarum et nauicularum transuehent gratis 
homines regis), hvad der jo ikke kunde være tale om, dersom 
der var en fast dæmning, som førte til borgen på øen såvel 
som til jordens sydlige bred. Det samme fremgår af Saxes 
fortælling om den gamle erkebisp Eskils afrejse her fra landet. 
Han tog nemlig afsked med kongen på skibsbroen ved Slesvig 
og sejlede derpå over fjorden tilligemed Absalon, hvorpå han 
blev sat på en vogn og kørte mod syd^. Men endnu over 
200 år senere, 1416, fortælles der, at Holstenerne tog øen 



1 Eeiam palis sirictissime conianctis dux Henricus hane ciuitatem pro muro 
muoiuit et eciam profund issimis fossia, (iccurata aliqucUi parte de duUcUBj firmiasima 
circunide<1it, ita quod rex etc (Lappenbergs udg. af „Piesbyter Bremenftis" p. 148). 
Det fremhævede oversættes sÅledes hos Westphalen III 173: up dadt aller storckeste 
van einer Siden der StadL 

* [Senere Tilføjelse:] Sml. Flensborg og kongens befiestelse af bjerget her 
1411-12. 

* Saxo p. 918. — At dæmningen ikke »\i ved den tid (1177) var forsvunden og 
altså tilhørte en tidligere tid, ses af at alle ældre forfattere er enige om, at der kuD 
var én gennemkørsel gennem Danevirke. 



HISTORISK-TOPOGRAFISKE BEMÆRKNINGER. 199 

Jørgensborg „tilhest^, tiltrods for at den var ø; ved Guds 
vidunderlige hjælp red de gennem vandet ug tog den tiUige- 
med en del småskibe, med hvilke kongen havde sat sig i be- 
siddelse af øen^ Dæmningens anlæggelse synes da ej heller 
at kunne sættes før efter denne tid, altså rimeligvis ligeledes 
ved 1426, da det let forstås, at det må have været Holste- 
nerne magtpåliggende at hindre den danske flåde i at trænge 
frem til Gottorp og derved tillige afbryde byens forbindelse 
med den sydlige kyst og Holsten. — Senere er da dæmningen 
atter kommen i forfald, da der ingen anvendelse var for den 
mere; thi til den fredelige forbindelse af de to Qordbredder 
var Gottorpdæmningen tilstrækkelig; ved den voxede der efter- 
hånden nye byer frem (Fredriksberg og Lolfot). 



' Dominus celi dedit HoItzatiB ire super (iquas cttm equis et ad naues appli« 
cuerunt et cui in9Hlam Jurghensburg sine nauibus etc. (Preabyter Brem. p. 119). 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

(1872-81.) 

[Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1872, S. 257-73 (I); 1877, S. 265-96 
(II}; 1881, S. S81— 98 (III). — Her med eDkelte Rettelser og Tilfejelser af Forfatteren.] 



[I.] 

1. „Havn**. 

L/et ældste skriftlige mindesmærke, der er bevaret indtil 
vor tid om hovedstadens forhold, er pave Urbans bulle af 
1186, hvorved erkebiskop Absalons gave til Roskilde bispe- 
stol: „borgen Havn med dens tilliggende osv.", en gave, som 
Absalon igen havde modtaget af kong Valdemar, stadfæstes i 
dens eje. Det næste er Saxes omtale af byen og borgen, 
nedskreven henved året 1200. Af disse to kilder lader der 
sig vel just ikke uddrage synderlig fyldige efterretninger, men 
der ligger dog et og andet i de af dem brugte udtryk, som i 
forening med det, der lejlighedsvis nævnes i yngre aktstykker, 
kan føre til ret pålidelige slutninger med hensyn til det ældste 
København. Og da disse aktstykker nu, i det mindste for en 
meget stor del, foreligger i en pålidelig udgave i „Københavns 
diplomatarium**, turde den tid være kommen, da forskellige 
forsøg på at overvinde de vanskeligheder, som altid frembyder 
sig i rigt mål, hvor talen er om at tilvejebringe et nyt grund- 
lag for en af usikre traditioner overgroet historie, med rime- 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 201 

lighed kan ventes at ville firemkomme. Diplomatariets udgiver, 
Dr. O. Nielsen, har i den henseende alt brudt vej (Danske 
saml., VI 289 — 312); når de følgende bemærkninger i flere 
væsenlige punkter Qerner sig endel fra de resultater, hvortil 
denne forfatter er kommen, så vil det formentlig kun kunne 
gavne den fortsatte granskning og lette vejen til et endeligt, 
fra alle sider vel overvejet resultat. 

I slutningen af det 12. århundrede, da Saxe skrev og da 
bullerne blev udstedte, var der forlængst bygget en fast borg 
på holmen foran den lille købing, som Saxe kalder „ Købmand- 
ha vq", bullerne derimod endnu kun „Havn*'. Borgen brugtes 
jævnlig som bispesæde, ligesom den havde en stadig besæt- 
ning af vel rustede mænd, der herfra holdt øje med Nordens 
vigtigste farvand, altid rede til at fare ud med deres skibe 
for at optage kampen med de vendiske vikinger; foran på 
holmen stod høje stejler med de fældede fenders hoveder til 
advarsel for de upålidelige købmænd fra Østersøens kyster, 
som søgte havnen. Borgen havde sin ladegård på Amager; 
den kaldes „Borgby" (senere „Tårnby"), et vidnesbyrd om at 
det faste hus alt dengang har været kaldet „borg", ligesom 
de samtidig byggede huse ved Hærvig: Kalundborg, ved Beltet: 
Nyborg osv. Tidligere kaldtes slige ladegårde for „husebyer" 
både her og i det øvrige Norden^; betegnelsen „borg" synes 
ikke at have været synderligt i brug før dette århundrede, da 
de middelalderlige stentårne trådte istedenfor de ældre bjælke- 
huse. 

Med hensyn til byens omfang i denne første tid haves 
der endnu en vigtig underretning, der synes at være bleven 
upåagtet af alle dem, som har syslet med de herhen hørende 
spørgsmål. I stadens ældste ret (fra året 1254) findes nemlig 
den bestemmelse, at alle de der bor på bispens grunde skal 

> Ribe oldemoder nr. 6: iq nostris villia, que huseby dicuntur. — * H. Hildebrand, 
Sv. folket under hedna tiden, 2. opl. s. 229 anm.: Kooungsgårdarne kallades ofta hu> 
sabyar. Munch, Norge i middelalderen, registret: Husabær. I navnet Burghus (Bårse) 
forenes begge bet^nelser fra en tid, da nburg" neppe var fuldstændig optaget i 
sproget, men gaves som navn til en via slags huse. 



202 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

betale 12 penge i jordskyld'. I bispernes jordebog, der er 
over 100 år yngre, siges der dernæst, efterat 135 grunde er 
opregnede: „af alle disse grunde eller gårde bar hr. bispen 
årlig ved st. Hans tid en afgift, kaldet jordskyld, det er én 
sterling af hver grund og gård", og i en lidt yngre jordebog 
nævnes blandt bispens indtægter: „en afgift ved navn jord- 
skyld, der gives én gang om året, nemlig ved st. Hans tid, 
det er én sterling af hver grund og gård i gaderne ved 
stranden^ -. Men dette forhold, at bispen ejede hele kvarteret 
„ved stranden^, der endnu i slutningen af det 14. århundrede, 
da jordebogen affattedes, udgjorde omtrent en Qerdedel af byen, 
tyder da vistnok meget stærkt, for ikke at sige afgørende, hen 
på, at vi her har den ældste by, det „Havn", der alt var til, 
da kongen tilskodede sin ven „borgen og alt dens tilliggende"'"*. 
Denne bydel strækker sig op fra „stranden" eller „havnen" i 
hele sin udstrækning, som den senere nærmere skal omtales, 
op ad den bakkeskråning, på hvis højeste punkt Frue kirke 
ligger, og alt dengang lå; da der efter jordebogen findes 135 
grunde på dens område, må den vel efter den tids forhold 
have strakt sig op omtrent til byens nuværende hovedgade, i 
øst og vest, som det synes, begrænset af to vandløb, der fra 
de højthggende søer og kær søgte ned til stranden. Kirken 
var uden al tvivl fælles for Havn, Solbjerg og Seredslev, der 
indtil deres nedlæggelse hørte til københavnske sogne. I pave 
Coelestinus's bekræftelsesbuUe af året 1193 nævnes udtrykke- 
ligt, hvad der vel kun er udeladt af tilfældige grunde i den 



* Kap. 3: quicuniqve habitaiit in fundis doniini episcopi, soliiere debent pro 
yorUiskyld XJl deoanos (K. dipl. 1 18). 

* Smat. 8. 97. 112. 

* Da borgerskabet 1296 havde gjort oprer mod biskoppen og var bleven over> 
vundet, måtte byen tilakode ham n^^^^ d« grunde, som ikke forhen har betalt jord- 
skyld (census), samt visse jordlodder udenfor byen", dog således at de nuværende 
ejere og deres arvinger efter dem skal bo på dem mod en årlig afgift af 6 penge, som 
bispen skænker til et hospital. Dette kaster et stærkt lys på jordskyldens betydning 
samt på de ny bydeles stilling: de stod ikke på biskoppens jord, men var opståede 
som forstæder på den fri bondejord og senere forenede med byen, et forhold, der er 
meget almindeligt i middelalderen (sml. G. L. Maurer, Gesch. der StAdteverfassung , 
II li6 ff.). 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 203 

ældre, at Absalon har lagt de 3 kirker, den i Havn, den i 
Brønshøj og den på Amager, til borgen. Der er bevaret en 
tiendeforening fra Absalons tid, ved hvilken Havns sognemænd 
forpligtede sig til at anvende en tredjedel af korntienden til 
en ny kirkes bygning ^ Når Dr. H. Rørdam heraf har villet 
slutte, at Havn var en agerdyrkende by, så ligger det dog 
neppe i disse ord; det fremgår kun af dem, at sognet Havn 
havde jorder, der her som overalt bar tienderne, hvad ikke 
udelukker, at Havn selv var en jordløs by. Endnu 1525 gik 
bymarken ikke længere, end at en væsenlig del af den kunde 
gå tabt ved de opdæmninger, der foretoges i og efter belej- 
ringen, og det var først derefter at kongen og kapitlet i Ros- 
kilde, der ejede hver sin del af Seredslev, afstod denne i 
krigen ødelagte bys jorder til staden. Pontoppidan fortæller 
som et sagn, at man fordum kaldte folk fra den nordlige del 
af Nørregade for „de Seredslev mænd", ligesom han søger den 
forsvundne bys plads indenfor Peblingesøen'. Det er ikke let 
at komme til noget afgørende resultat i den henseende, men 
så meget synes dog at fremgå af de forskellige vidnesbyrd, at 
hvad enten byen lå uden- eller indenfor søen, så gik dens 
mark temmelig nær ind under stadens mure, og „søerne", der 
jo end ikke var til i deres nuværende eller lignende form i 
middelalderen, kan ingenlunde efter de foreliggende aktstykker 
betegnes som markeskel mellem København og Seredslev"'. 



' H. Rørdam, KbbvD. kirker og klostre, s. 7: Absalon — contparochianis de 
HaffnU salutem etc. 

* PootoppidaD, Ori^in s Hafn., s. 12, anm. — Der er ikke, som Dr. Nielsen for- 
udsætter, Dogen uoverensstemmelse mellem Pontoppidans og hans saratids stedfæstelse 
af Seredslev by; thi „fuglestangen'' („papagejstangen*') stod „fordum", i begyndelsen af 
det 17. århundrede, mellem stadens volde og seerne, hvorfra den før 1G20 var flyttet 
bort (K. dipL I 468. 597). SmI. D. saml. VI 902. Det er et spørgsmål, om der ikke 
er en direkte forbindelse mellem byens gamle plads og fuglestangen, så denne stod 
på sognets gamle grandestævne, ligesom vi i Flensborg ser borgerskabet holde mark- 
mede ved „pap^øjtræet" (Fl. dipl. nr. 516). 

3 Danske saml. VI 3Ul, hvor denne påstand fremsættes, hviler formentlig på en 
fejlslutning. Hvad der 28. Dec. 1523 tilstås København er „alle de jorder og ejen- 
domme, som de af arilds tid havt have, både inden bys og uden bys —" (Dipl. I 321) og 
.deres oredrift trindt omkring K. stad så langt og vidt, som de havt have af arilds 
tid" (s. 322). Hertil holdes borgerskabets andragende af 9. Mi^ 1525, hvori der siges, 



204 . DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

Derimod synes der intet at være til hinder for at tænke sig 
en bymark vest for staden, mellem stranden, Valby og Sol- 
bjerg marker. Alt 1496 nævnes der iblandt byens jorder 25 
„haver" udenfor Vesterport, medens der ellers ingen sådanne 
forekommer udenfor byens mure. Det er da vistnok ligeledes 
her, de jordlodder (terrulæ) må søges, som borgerne alt 1296 
ejer „udenfor gravene". Det er ikke let at afgøre, til hvilken 
bymark stadens Vesterfælled oprindelig har hørt. Indtil 1621 
ejede København ikke blot de nuværende jorder på dette strøg, 
men tillige den såkaldte „Kalvehave", nemlig st. Jørgens sø 
med jorderne nærmest vest derfor S og endnu 1695 skaffer 
Valby bønder thingsvidne på, at de har en ældgammel ret til 
græsgang på Vesterfælled^. Heraf synes det at fremgå som 
det mest sandsynlige, at det oprindelig var Valby mark, som 
strakte sig ind imod byen, og dette stadfæstes af et diplom 



at „vor oredrift, som vi havde her til Kbhvn., have vi bestæmmet med damme og vand, 
sA at den bedate part af vor græsgang er os dermed betaget" (s. 960). Men byen 
havde jo fra arilds tid del i Seredslevs græsgang, hvorfor kongen også kunde stad- 
fæste dens oredrift i forhindelse med overdragelsen af Råsbæk moUe (1524). Der 
fandtes imidlertid dengang ogsA større damme under selve stadens mure; således om- 
tales 1606 en dam ved Nørreports bul virke (s. 258), 1510 forskellige damme, der istand- 
sattes at borgemester Oluf Adsersen (s. 262), ligesom vandløbet vest om byen drev en 
mølle, medens der pA den østlige side fandtes et vand, som kaldtes Pustervig. — Idet 
staden nu erhvervede kongens og Roskilde kapitels dele af Seredslev og altså blev 
eneste ejer af hele dets bymark, bestemtes der, at man ikke vilde holde svin på den 
„fore skade og fordærv, deraf komme kan på stadsens volde og grave", — en bestem- 
melse, der jo tyder på alt andet end en mark, som er skilt fra staden ved søer og 
mellemliggende jorder. Ligeså tyder det, at stadens teglgård netop nu, da man dog 
havde så store forpligtelser og udgifter, flyttes ud af byen, til strækningen indenfor 
søerne, bestemt på, at man ikke forhen havde været ejer af disse jorder (Dipl. I 256w 
344 f.). 

1 D. 1. Jan. 16i?l får kongen i mageskifte for Ryvangen: „hvis jord og ejendom 
udi Kalvehaven her for byen, såvidt vi på byens vegne endnu der udi haver og ikke 
allerede til kong. maj. og kronen er afstået og afhændet". Det der her sigtes til, er 
et mageskifte af 14. April 1619, hvorved kongen får søerne: „Pebling so, den se ved 
st. Jørgen med Kalvehaven, og sorte dam", det samme der kort efter kaldes „Kalve- 
havens jord og eng, sønden ud med Pebling søs dæmning", der er „forandret og under 
ét inddiget med st Jørgens se" (K. dipl. I 632. 594. 597). Det først afhændede 
stykke, der lå „sønden ud med Peblingesø" var altså selve st Jørgens sø med den 
nærmest liggende jord, der ved opdæmning kunde sæl tes uoder samme vand (sml. K. 
dipl. I 560 ff.;. 

*• Danske saml. VI 306. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 205 

fra 1257, der nævner et „Valby øslre" ved siden af Valby* 
(ligesom Solbjerg udskiller et torp ^Nyby'^ |)å sin bymark), 
uden at denne by vides at forekonmie senere; dennes jorder 
kunde da som de nærmest liggende antages for i en meget 
tidlig tid at være lagte til staden, således at dog adelbyen be- 
holdt sin græsningsret efter det ældre fællesskab. 

Når vi således ser, at Havn eller Købmandhavn i Absa- 
lons tid betegnede en borg på slotsholmen med en tilliggende, 
uden al tvivl jordløs, købing på den ligeoverfor liggende strand, 
mod vest skilt fra Valby mark ved et vandløb, mod nord 
støttet til den bakke, som baf sognets kirke, mod øst be- 
grænset af stranden og et andet vandløb, — så bliver spørgs- 
målet, om vi kan følge stedet længere tilbage i tiden, ud over 
det år, da Absalon byggede sin borg på holmen. — Urbans 
bulle stadfæster Absalons gave; der nævnes ikke udtrykkelig 
noget gavebrev, men et sådant må dog bestemt forudsættes 
at have været til, og dens udtryk er da uden al tvivl lånte 
af det; men Absalons gavebrev støttede sig atter til et ældre 
af Valdemar^. Urbans bulle betegner Absalons gave således: 
„borgen Havn, som Valdemar, højlovlig ihukommelse, fordum 
Danmarks konge, overdrog til dig — med hele sit tilliggende, 
nemlig selve byen Havn; Utterslev med hele sit tiUiggende, 
d. e. Seredslev, Solbjerg, Hvanløse, Vigerslev, Valby, et bol i 
Brønshøj, Emdrup; gården i Gentofte med alt sit tilliggende 
osv.*'^. Ser man på disse udtryk uden nogen fordom i hen- 
seende til borgens og byens anlæggelse, vil man utvivlsomt 
fk det indtryk, at begge dele har været til, før Absalon fik 
stedet og dertil det halve Støvnesherred. Dette fremgår ikke 



1 Rørdam, K. kirker og kl., s. 285: Valby juxta Hafnæ, — Walby øslre juxia 
ciTitatein. 

* Prout in paieDiibus litteris inde confectis ip-sius regia aigillo munitis plenius 
dicitur contineri. 

* Castrum de Hafn, quod illuatris memorie V. olim rex Dacie tue fraternitati 
contulit — cum omnibus pertinentiia suis — uidelicet uillam ipsam de Hafn, Oterslef 
eam omnibus pertinentiis suis, scilicet Serslef, Solbiergh, Huanlssæ, W igislef, Walbu, 
mansum uuum BrunshogA* Imbrethorp; mansionem de Gefnetofta cum o. p. s. — . 



206 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

blot deraf, at kongen siges at ha te givet ham borgen Havn 
med sit tilliggende, nemlig selve byen, der jo altså må have 
været til dengang, men også af den modsætning, hvori Havn 
træder til nabobyerne Seredslev, Solbjerg og Valby, der er til- 
liggende til (hovedgården) Utterslev. Denne modsætning frem- 
træder endnu i hele sin skarphed 1350 i bisp Henriks brev, 
hvorved han for livstid afstår til kong Valdemar „borgen og 
staden Havn med al ret og alt tilliggende^, dertil „vore ejen- 
domme i Seredslev med et møllested" ^ For byens vedkom- 
mende stadfæstes formodningen om en ældre oprindelse da også 
på det mest utvivlsomme af Sit^e. Da Erling jarl havde hærget 
ved Dyrså i Jylland, begav han sig nemlig „til den by, som 
kaldes Købmandhavn*' (for at fortsætte). Her mødte Absalon 
ham imidlertid med Sællænderne og hindrede ham i at gøre 
landgang; Normændene gik i både for at tiltvinge sig adgang, 
men søgangen var så stærk, at de ikke kunde bruge deres 
pile og kastevåben med fordel. Der blev da aftalt et fredeligt 
møde mellem de to høvdinger: Erling kom i båd, men Ab- 
salon til hest; det fandt altså sted på fastlandet. Erling fik 
lov til at forsyne sine skibe med vand fra søerne, hvorefter 
han stod nord på, ikke uden at hærge både på Sælland og 
Halland. Men samme år „skaffede Absalon fædrelandet et 
fortrinligt værn ved en ringe befæstning, idet han forsynede 
holmen i den åbne strand med en fra ny grundlagt borg for 
at hindre disse vikingetog" *. At der her er tænkt på Havn 
og ikke på Språ, som nogle har holdt for, kan der ingen tvivl 
være om; ikke blot haves der ingen somhelst efterretning om. 
at Absalon har bygget det store tårn i heltet, der tvertimod 
stadig tilskrives kongen selv; men hele sammenhaBngen hos 



* Cajstnim et vi Dam Hafoensem cum omni iure et singulis pertineociia auis — , 
vna cum bonis nostris in Særethslef et situ cuiusdam molendini. 

* Saxo p. 810: eodem anno deturbandæ piraticæ gratia A. %n8vHa$H maritimam 
nof)o casteUi fundamento contpleomSt exigui mununenti beneficio ingens patriæ pneni* 
diuoi attulit; — p. 888: castellum, qvod in pubiioo negoticUorttm portu condiderat; 
— p. 889: propier Abaalonicæ urhis moenia ~. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 207 

Saxe tyder bestemt på det omtalte sted ved Øresund, der jo 
havde vist sig at være et mål for vikingernes attrå, og ud- 
trykket ^insula maritima" skal sikkert kun betegne denne 
holm, i modsætning til de fleste andre borgpladser ved og i 
indsøer, som liggende i det salte vand. Den by i Købmand- 
havn, som Saxe faer omtaler, kan ikke have været ganske så 
ubetydelig, som man plejer at forudsætte; det er givet, at det 
hverken kan have været et fiskerleje eller en landsby — der 
jo heller aldrig kunde kaldes „havn^ — , men man kan heller 
ikke tænke på en markedsplads, der var stærkt befolket til 
enkelte tider, men for resten stod øde; thi noget sådant an; 
tydes end ikke af Saxe eller noget andet steds. Det udtryk, 
Saxe bruger til at betegne byen („vicus")*, er ligeså tvetydigt 
som det danske „hy^; han bruger det selv jævnlig om lands- 
byer, men også i flæng med „stad"^; i aktstykker fra hin tid 
bruges det om stædernes hovedgader eller kvarterer. 

Men også med hensyn til borgen antyder Saxes udtryk 
tilværelsen af en ældre forgænger: A. byggede „en ny befæst- 
ning på holmen^; det svarer til pavebullens udsagn: „borgen 
Havn, som kong Valdemar gav dig^ (Ab.). Den ældre befæst- 
ning har dog neppe ligget på holmen, men snarere i eller ved 
selve byen; det var jo forbunden med adskillige vanskelig- 
heder at have borgen skilt fra byen ved et dybt vand, man 
kunde ikke altid komme den til undsætning, ligesålidt som 
dens besætning kunde undkomme for en overhængende fare. 
For at en borg kan være fritliggende på denne måde, må den 
have en stadig og stærk besætning og selv være bygget af 
sten; men denne slags huse kom først op henved Absalons 
tid i Danmark; forhen havde man havt bjælkehuse med bul- 
virker og jordvolde, og omegnens beboere plejede at ile til for 



* Saxo p. 809, — vicus, qui mercatorum portus nomJDatur. 

* Danske saml. VI 2di. Sdxo p. rø6: • dlviduum civitcu (Slesvig) animum ha- 
buit; — cæiera vid pars — ; p. 713: splendidam merciiiioniis urbem (SI.) ad tenuem 
aiigustumque viomn redegit; p. S8^: vicus Upsala; p. 381 f. stAr det for bygd (v. 
Thothni, Soghni). 



208 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

at forstærke den svage, mere tilfældige besætning i farens 
stund. Vi finder da også virkelig senere hen en gård i Kø- 
benhavn, der vist med fiild føje kan anses for byens oprinde- 
lige midpunkt, nemlig den såkaldte Østregård. I året 13S8 
forekommer den som bispens avlsgård, idet den bortforlenes 
til hans broder, Ingvar Hjort, tilligemed borgen, byen, Solbjerg 
og Seredslev^ Den nævnes dog alt 1298 og ved denne lej- 
lighed betegnes dens plads temmelig nøjagtigt. Biskop Jo- 
hannes, siges der nemlig, købte og gav Sorø kloster en grund 
i Nikolaj sogn mellem „gårdens^ østlige grav og stranden ved 
muren, eller vel rettere: mellem Østregårds grav og stranden 
ved muren ^. Heraf ses dels, at Østregård lå længst mod øst, 
hvor stranden bøjede af mod nord, dels at den var omgiven 
af en grav. Det er uden tvivl den samme, som senere kaldes 
Vingården^ og af Fredrik I skænkes Johan Rantzov, der 
atter sælger den til Mogens Gø, fra hvis arvinger den 1546 
kommer til Mavrids Olsen til Bolderup. I skødet beskrives 
dens beliggenhed, der 153S betegnes ved „imellem Bremer* 
holmen og Østreport^, temmelig nøjagtig: den strækker sig fra 
kongens boder (Lille kongensgade) til strædet syd derfor (Vin- 
gårdsstræde), mod øst til en grøft, der løber mellem stadens 
Østervold og gårdens gamle „mantelmur^. altså den gamle 
giav med sit „havgærde^^. Oprindelig skød stranden helt 



1 K. dipl. I 68 — reoognosco me habere — castrum H., villam H. et curiam 
australem ibidem, que dicitur Østrægarth. Ved australis tænke« hor øjaasynligt som 
SÅ ofte pÅ ^estre". 

* K. dipl. I 6i: ep. emit fundum uiium situm ibidem (H.) in par. st N. inter 
fossatuni curiæ suæ oricntale (orientalis?) et mare jiixta murum etc. 

3 Vingården nævnes alt 1528; 15^ kaldes den Benedikt Alefeldts gård, og 1546 
siges den nu at hedde Vingården, fordam Benedixes gård. Under dette navn forr- 
kommer den da alt 1496 (K. dipl. I 340. 381. 40&. 234). 

* Kbh. dipl. 1 407: „øster paa langs forskrefne kongens boeders jord oe jnd till 
thend grøflft wedtager, som ganger emelloro thet stræde hoss mwren oc wolden, asaa 
sønder paa igien langs at thet hawgierde jnden forskr. grøflft jnd tiill thet sonderste 
oc østorste biørne aff thend gamell mantellmwr tiill gaarden igien wedtager". Sml. s. 
234: „etb taarn, som hether Kringelin, liggendis paa det biørne sønden fra Østre port 
oc øsien for borr Benedictis gord -"; der nævnes dernæst en have og 2 gårde langs 
muren mellem denne og Østerport. Hushaven og „hussmedjen**, der lirøer på samme 
strøg, synes at være minder fra en tid, da „gården** endnu tillige var rMua** (K. dipl. 



DET ÆLDSTE KØBKNHAVN. 209 

herop, idet den lod Bremerholm ligge foran fastlandet \ gården 
lå. således beskyttet mod umiddelbart angreb fra søen, men 
til gengæld ude af stand til at beskytte den by, der fremstod 
på dens grund. Thi dette er vistnok det ældste og oprinde- 
lige forhold, at den opblomstrende købing stod på gårdens 
jord, så dens beboere var „gårdsæder^, kongens vårduede (af 
vård, værn), der svarede jordskyld og gjorde hoveri, forsåvidt 
de ikke var istand til at betale for ugedags tjenesten. Selve 
gården må nærmest antages for at være en udflyttergård fra 
Seredslev by. Det stod jo nemlig hver bonde frit for at for- 
lade adelbyen og bosætte sig i sin mark eller på et ornum i 
almindingen uden at tabe sine rettigheder i bymarken, når 
kun han selv sørgede for vej og fortå; dette forhold var endog 
meget almindeligt i middelalderen, da stormændene begyndte 
at længes ud af det gamle fællesskab i sine mest nærgående 
former og derfor søgte at rydde sig et ornum til selveje, 
hvortil der så kunde lægges bøndergårde og gårdsæder. På 
denne måde lå da gården ^^c^l Havn" (de Hafn) på Seredslev 
strand, bymændene bosatte sig under dens vårdned, først 
senere opnåede de græsningsret på Seredslev bymark, der 
strakte sig op til Råsbæk (Rørsøens afløb) ^. Her sad Absalon, 



I 210. 235. .355). - [Senere Tilfejelse:] „Kringelea** fandtes 1878 i Hotel du Nords 
grund („Nær og fjem" 9. MarU 1873, nr. 86). 

* Eodna 1533 siges om en jord, at den ligger „norden op till thet dyff, son 
lobber emeUom staden oc Bremerholmen'' (K. dipl. I 346). Dette først bebyggede sted 
er det ogsA vistnok, som kaldes „Gamlebodehavn** i efterskriften til stadsretteo, som 
den findes i bispernes jordebog (fra o. 1380); her siges nemlig bispernes ret at strække 
sig fra Tuleshøj til Gamlebodehavn, over Amager, Saltholm og Havn, et område, der 
svarer til det, Valdemar Atterdag 1341 pantsatte forskellige herreder for, nemlig bor* 
geo og byen K. samt Amager (dipl. I 59. 79). Ved Tuleshej må der her være tænkt 
på bymarkens skel mod Valby bakke, der jo forbigående kan have været kaldet så- 
ledes af en eller anden, som boede der i nærheden. 

* Stadsretten fra 1254, kap. 17: volumus etiam, ne ciues predictj iii eo, quod 
indaltum erat eis, a succeøsoribus nostris defectum aliquera suilineant, quod pascua 
pecoram suorum usque Rasbek libere extendantur. Cenium etiam, qui dicitur gres- 
gyald. similiter ipsis ciuibus duximus indulgendum. Det er gårdens græsningsret, som 
bispen alt tidligere har ladet bymændene få del i (mod en afgift af hvert h»v«>dl; nu 
Ingger han dertil, at byen skal have denne „græsgæld"*. Bispen havde 3 'V4 bols jord 
til sin hovedgård i Seredslev (nemlig Østregård). Der er intet som taler for, at denne 
hovedgård skulde have ligget i udelbyen eller andensteds udenfor Havn; de kongelige 

A. D. Jørgensen: AHiandl. IV. 1^ 



210 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

da Erling kom fra Dyrså for at hærge den lille købing, men 
traf uventet modstand, og her var det han samme år grmid- 
lagde en ny borg på holmen, ligesom hans broder ved Hærvig 
og kongen på Språ. Derefter udvidedes byen snart, den op- 
tog sognets gamle kirke indenfor sine planker, og andre kirker 
byggedes: Nikolaj ved stranden, Klemens og Petri omkring 
byens nye midpunkt, det gamle torv, ved hvilket byens fire 
i^erdinger stødte sammen om rådhuset; udviklingen gik især 
mod vest, hvor der også først erhvervedes en bymark. 

Med hensyn til byens navn skal her endnu bemærkes 
følgende: Saxe tænker på det senere almindelige Købmand- 
havn. Munch antager, at dette er det oprindelige navn, og 
at Havn kun er en forkortelse deraf. Denne mening er dog 
aldeles uholdbar overfor det faktum, at alle de ældre diplomer 
kun kender det sidste, medens det første i e.n senere tid al- 
deles fortrænger det; man kan dog neppe antage, at folk 
havde større hastværk i deres tale i det 12. århundrede end 
senere. Saxes vidnesbyrd gælder selvfølgelig ikke for nogen 
tidligere tid end hans egen, han betegner stedet for sine 
læsere ved det gængse navn, og det godtgør da kun, at man 
ved 1200 kaldte byen Købmandhavn. Men dette kunde være 
opstået på to måder, enten for at betegne stedet som køb- 
mændenes havn i udmærket forstand (og således er det stadig 
bleven opfattet), eller i modsætning til et andet Havn. Dette 
sidste er vistnok i alle måder det sandsynligste. Fra først af 
var der kun én gård og by, som hed Havn; det var et be- 
skedent og fuldt berettiget navn, selv om byen var nok så 
lille; det var uden al tvivl givet den af landboerne. Men så 
skilte borgen sig fra byen, og også den beholdt navnet Havn; 
det måtte da snart blive folk magtpåliggende at skelne nøjere 
mellem de to steder, og det blev da naturligst at kalde byen 
for „købmændenes Havn". Efterhånden sejrede så denne be- 

breve. der er daterede ^kongens gård i Seredslev", hidrører rimeligvis fra Seredalev- 
tihrå i Jylland. (Soil. Danske samlinger VI 304. Kong Hans skænkede ikke st. Jor- 
gens hospital nogen gård.) 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 211 

nævnelse og gik over på selve borgen; den ældre fortrængtes 
helt af dansk sprogbrug. 



2. Havnen. 

Det er en selvfølge, at der i stadens love var sørget for 
havnens fred og ukrænkelighed. Ligesom portene lukkes, når 
aftenklokken ringer, således lukkes også havnens indløb med 
en bom, og den, der med sit fartøj går over bommen, falder i 
samme bøde som den. der kryber under „plankerne*' elier på 
anden måde skaffer sig ulovlig adgang til staden ^ Havnens 
østlige indgang må have været ved den gamle kancellibygning, 
der lå på slotsholmen, midtvejs mellem Holmensbro og Bold- 
husgade; den havde nemlig forhen været toldbod, og må da 
have ligget ved bommen; senere flyttedes begge ud til deres 
nuværende plads. Mod sydvest strakte havnen sig neppe 
stort længere end lidt forbi Knabrostræde, dengang Ladbro- 
stræde ved Ladbro ; herira gik den åbne strand, som bekendt 
langt ned i tiden, lige mod vest henimod porten. Stranden 
var dog her så lav, at den neppe kunde bruges til farvand 
uden af både; den kaldtes Kalleboderne, vel snarest af „Karle- 
boderne*', huskarlenes „boder** på holmen, bagved slottet. 
Kristoffer af Bajerns stadsret betegner havnen som den stræk- 
ning „indenfor bommen og vesten til stenbroen**; denne er da 
vistnok den samme, som tidligere kaldtes „Ladbroen**, altså 
den vestligste brygge ved Kallebodstrand. — At havnen iøv- 
rigt dengang ikke lignede den nuværende småle kanal, er en 
selvfølge; dens bredder var lave, strømmen bred og rummelig, 
den nuværende slotsholm bestod af mindst to øer (af hvilke 
den vestlige hed Skarnholmen), og mod øst gik vandet ikke 



* stadsret 1294, kap. 86: ad pulsacionem iani dicte campane porle et portus 
maria claudentur et aperientur; kap. b3: qui transcendit Jigna seruancia portum, eaii- 
dem penam subibit — (soluet episcopo 40 in. et ciuitati tantumj. Kristoffer af Bajerns 
ret V 27: Uiet samme sctiall oc ban bøthe, som far met sit skip eller baad ouer bo- 
men wedh hwsit. 

14* 



212 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

så lidt højere op og skilte, som vi har set, Bremerholm fra 
fastlandet. Stadsretten fra 1294 fastsætter i sit 65. kapitel 
en høj straf, tre gange 40 mark, for den der bryder freden i 
stadens havn. „Den som bryder freden, siger den, i det hus, 
som kaldes Endebod, eller mellem skibenes (dobbelte) indløb 
fra begge sider af den lange gade, skal betale den fornærmede 
40 mark, bispen og staden hver hge så meget"*. Roskilde 
bispers jordebog, der er henved et hundredår yngre og op- 
tager denne lov, giver den følgende overskrift: „om at fred 
skal holdes fra tårnet til Endebod". Den såkaldte Erik af 
Pommerns stadsret oversætter kapitlet således: „hvo som og 
bryder fred i det hus, som man kalder End, eller på den 
gade, man går tilskibs, da skal han bøde osv.". Meningen er 
her overalt den samme: der lyses fred over havnen og havne- 
gaden „ved stranden" (nu tildels kaldet „Gammelstrand"), 
ligesom forhen over skibene og folks huse, den offenlige fred 
kræver strænge lovbestemmelser på disse steder, hvor folk 
færdes værgeløse i tillid til stadens orden. 

Det samme gælder „det hus, som kaldes Endebod". Om 
dets beliggenhed får man af overskriften til kapitlet den op- 
lysning, at havnen og stranden kan betegnes ved udtrykket: 
„mellem tårnet og Endebod", hvoraf fremgår, at der lå et 
tårn ved den ene ende af denne gade. Endebod derimod ved 
den anden; det samme bestyrkes af navnet. Tårnet er vist- 
nok det, der 1343 kaldes „stadens tårn"; det nævnes mellem 
borgen og staden som et nyt led i den sædvanlige helhed af 
sammenhørende ejendomme; det var vistnok et senere bygget 



' Item, qui pacern violauerit in domo, que dicitur Endeboth, et inter introitum 
naiiium ex vtraque parte illius vici magni, soluet leso xl marchas, episcopo tanlum et 
ciuitati taiitum. Den i K. dipl. 1 3S aåvelsoin den i rettelserne givne forklaring af 
dette kap. er uholdbar; finter introitum n. ex utraque parte vici" må opleaes aåledds : 
ninter intr. n. ex una parte vici et intr n. ex altera p. v.**, og vicua kan ikka over- 
sættes ved tårn, det er en by eller en (hoved )gade (opr. et kvarter af byen, aom i 
det garale Rom). 1341 giver høvedsmændene på borgen de vestlige Hansestæders 
skibe frit lejde „a tempjre, quo portum citra ciuitatem Kopenhafnensem intrabunt, 
donec inde exiverint". 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 213 

tårn, en barfred til forsvar mod vestsiden, og da vel tillige 
stadens fangetåm. 

Endebod derimod nævnes endnu et andet sted i samme 
stadsret, idet der i kap. 77 bestemmes, at ingen kan stævnes 
for retten uden til „bythinget^, til „det sted der kaldes Ende- 
bod'', eller „derhen hvor foged og r&d holder møde^ (stadens 
radhus). På dette sted har Eriks stadsret „toldboden^ isteden- 
for Endebod, som den forhen kaldte ^Ende^, og den kan da 
ikke ligefrem oplyse noget om stedets gamle betydning. 

Der er heller neppe nogen bestemmelse i hele den ældre 
danske lovgivning, som kunde oplyse betydningen af dette, at 
retten kan sættes i „en bod" eller „et sted", der betegnes 
som det yderste punkt af havnegaden, „enden". Des mærke- 
ligere er det, at der i den ældste norske lovgivning findes 
omtalt en rettergang, som synes at kaste fuldstændigt lys 
over det. I et brudstykke, der kaldes „købmandsloven" (far- 
manna log), siges der nemlig, at forbrydelser ombord skal 
søges i den første havn, hvor lasten brydes, hvis det da er i 
kristen konges rige; skibet skal lægge til ved bryggens yderste 
ende med et rødt skjold i toppen; derpå skal vedkommende 
ordfører sætte retten på bryggens ende^ Dette forklarer til- 
fulde Endebodens betydning. Stedet kaldes „Enden", og da 
der hyppig er rettergang, bygges der en bod, siden jo bro- 
hoveder sjælden plejer at frembyde særlig gunstige forhold med 
hensyn til vejr og vind. Her har da de fremmede ret til at 
holde thing og idømme bøder eller andre straffe; i drabssager 
fkr kongen thegngæld. Men også en anden slags sager fore- 
toges uden al tvivl her, nemlig de fremmedes forsvar, når de 
var satte under tiltale. Det ligger i hele den fragmentariske 



^ Norges gamle love, I 335: Sæcta nioll oU ]7ou seni a scipi værøa, \>a, a styri- 
maSr holf, en hadetar holf, nema )>ægn gilldi se, ))at a kononngr, p&r sem j^æir brioia 
bitlca sinn at bæilu, oc er cristinn kononngr; fyrir pvi at oU soknar nioU æigu ræiSu 
menn at sækia vi8 bryggiu sporfS, oc bafa sciolld rauCann uppi æ meCun pæ'iv liggia 
viS laud. Ena meSao ]>æir mego æigi lannde na, pA er mot l>æirra viff siglu, sem viS 
bryggiu sporO. 



214 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

måde, hvorpå vore love er optegnede, at vi kun undtagelses- 
vis finder spor af egenlige rettergangsbestemmelser for stæ- 
derne; men af de sønderjydske retter ses dog, at det var 
skik for den fi-emmede at aflægge renselsesed ved sin hest» 
sin vogn, sit skib eller sit værge, eftersom han var kommen 
til byen på den ene eller den anden måde^ Dette kan dog 
kun gælde den, som i ordets strængeste forstand er fremmed 
i byen, som kun opholder sig der på ganske kort tid og enten 
har et befordringsmiddel hos sig til atter at forlade den, eller, 
om han er tilfods, dog er der under samme forhold. I gamle 
flensborgske retsvedtægter findes derimod den bestemmelse, at 
enhver, som ingen slægt og venner har i byen, føres ud til 
stadens port, særlig den der vender ud til hans hjemstavn, 
for dér at aflægge ed, først på, at han ingen kender i byen, 
som han kan anmode om medéd, dernæst på, at han er uskyl- 
dig; ved den første ed sætter han foden på porten". Også 
dette kaster formentlig lys over Endebod som rettergangssted, 
da bryggens ende og havnebommen selvfølgelig for enhver 
fremmed, som var kommen tilsøs, måtte træde istedenfor sta- 
dens port, og var først dens brug bleven almindelig for de 
fremmede, kunde det snart blive øvrighedens ret at stævne 
enhver derhen i visse sager, ligesom den senere stævner folk 
til toldboden, der jo får en lignende plads ^. Ved denne bryg- 
gens ende var det da vistnok også at Absalon og Erling 
mødtes som på et særlig fredlyst sted, hvortil den ene kunde 
komme til hest, den anden i båd. 



* Huilerslev stadsret, kap. 23. Åbenrå skrå, kap. 14. 

• Westphaleo, Monumenta. IV 1931 f. G. Glæden, Mod. Plensb., U 129 f. 

' Dog ikke den samme; thi toldboden h\ på holmen, hvorfra også bommen Helv« 
følgelig udgik, medens Endebod måtte ligge på byens side. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 215 

II. 

Vor kundskab om hovedstadens historiske og topografiske 
forhold i middelalderen er i løbet af de sidste år bleven i boj 
grad forøget og klaret ved det af Dr. O. Nielsen udgivne 
^Københavns diplomatarium^ og denne forfatters derpå byg* 
gede undersøgelser; hans bog om „København i middelalderen^ 
er sikkert et af de mest fortjenstfulde særskrifter, som vor 
nyere literatur har at opvise, det indeholder en overvældende 
mængde af enkelte oplysninger og det har givet granskningen 
af det emne, som det behandler, et helt nyt grundlag. 

Det er let forklarligt, at en forfatter, der har samlet så 
mange ting og så møjsommeligt har eftersporet fortolkningen 
af hvert aktstykke, tillige har været tilbøjelig til overalt at gå 
på egen hånd og med en vis mistillid at holde fremmede 
synspunkter ude fra sine overvejelser. Han har derved op- 
nået at arbejde med større sikkerhed og at samle alle enkelt- 
heder om den opfattelse, som fra først af har ledet hans 
undersøgelse; helheden må så tale for sig selv. 

Nærværende forfatter må dog også se sagen fra et andet 
synspunkt. Allerede kort efter fremkomsten af Dr. Nielsens 
første behandling af de herhen hørende forhold og udgivelsen 
af de ældre aktstykker anså jeg det for hensigtsmæssigt at 
stille disse i en anden belysning og at fremdrage tvivlsmål 
mod den almindelige opfattelse af stadens ældste udviklings- 
historie, som jeg troede det nødvendigt at tage hensyn til 
under den fortsatte granskning af det bestandig voxende stof. 
Flere af disse indvendinger har nu senere vist sig at være 
uden tilstrækkelig grund; det er lykkedes Dr. Nielsen at fast- 
holde og godtgøre sandsynligheden af en oprindelig bymark, 
og hvad jeg havde fremført derimod, vil nu være uden værd; 
men hvad der for mig er hovedsagen, selve stadens ældste 
forhold, er neppe kommen til sin ret i forfatterens senere over- 
vejelser. Vel er nemlig flere af de punkter, som jeg havde 
fremdraget, gåede over i Dr. N.'s fremstilling, fordi hans 



216 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

undersøgelser stadfæstede deres rigtighed, men den grundop- 
fattelse af stadens ældste forhold, som blev resultatet af mine 
betragtninger, har den ærede forfatter dog så lidt kunnet gå 
ind på, at han ikke blot har overset, hvad der måtte tale for 
den i den sammenfattende fremstilling af det hele emne, men 
også har forkastet dens hovedled, som de var fremsatte i min 
afhandling i Årbøgerne, på grundlag af en ofte meget svag 
bevisførelse. Det skal derfor være hensigten med de følgende 
bemærkninger, dels at imødegå Dr. N.'s indvendinger mod 
den af mig fremsatte hovedpåstand, dels at fremføre nye og, 
som jeg antager, fyldestgørende beviser for dens rigtighed. 

Dr. N. går ud fra den (ældre) forudsætning, at Frue kirke 
og Gammeltorv er købstadens oprindelige midpunkt; her skal 
den landsby Havn, som Absalon fik overdraget af kongen og 
som han befæstede og gjorde til en stad, have' ligget. På 
den flade strand foran landsbyen havde der fra arilds tid til 
visse tider af året været rejst købmands- og fiskerboder, så- 
ledes som forholdet senere var f. ex. ved Dragør; dette gav 
stedet navnet Købmanne-Havn. 

Imod denne opfattelse har jeg søgt at gøre gældende, at 
der alt var en købing og et fast hus til, før Absalon fik 
stedet; at denne købing lå ved stranden og på det nærmeste 
svarede til den del af den senere by, som endnu 200 år efter 
nævnes som en særegen gruppe grunde og gårde, der betaler 
jordskyld til biskoppen; at den i det 14. århundrede forekom- 
mende Østregård (Vingården) var dens oprindelige borg mod 
søen, jorddrottens hus; at navnet Gamlebod ehavn, som jeg 
stedfæstede ved denne gård, tydede på et sådant ældre mid- 
punkt for handelen netop på dette strøg, og at havnen både 
dengang og længe efter kun bestod i farvandet indenfor slots- 
holmen. 

De nøjagtige efterforskninger, som Dr. N. har anstillet 
om ethvert af disse punkter, har bragt stadfæstelse på flere 
af dem; Østregård og Gamlebodehavn har vist sig rigtig sted- 
fæstede, og om havnens udstrækning kan der nu ikke mere 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 217 

være nogen tvivl. Anderledes stiller det sig med jordsky Id- 
kvarteret. 

I min afhandling var der gjort opmærksom på tre for- 
skellige 3rtringer i kilderne, som tilsammen gjorde det utvivl- 
somt, at biskoppen var grundejer og indbyggerne hans arve- 
fæstere i „gaderne ved stranden" (ovfr. s. 201 f.); herom er 
der nu heller ingen uenighed. Men Dr. N. er ikke tilbøjelig 
til at tillægge denne omstændighed nogen særlig vægt, han for- 
tolker jordskylden som en ældre bodgæld af markedsgæsteme, 
og han mener, at disse „gader ved stranden" indtager en for- 
svindende del af byens grund. 

Lad os begynde med det sidste. Jordebogen fra slut- 
ningen af det 14. århundrede opregner 135 grunde, af hvilke 
der betaltes jordskyld, det er omtrent en Qerdedel af hele 
byen. Hvor disse grunde nu end har ligget, så er deres til- 
værelse jo uomtvistet, og det vilde være at vende op og ned 
på alt, om man vilde bortræsonnere dem ved først at vise, 
hvor de må søges, og dernæst at komme til det resultat, at 
dér kan de ikke have ligget, fordi der dér var vand. Dr. 
N. har på dette punkt tillagt sine exakte påvisninger af loka- 
liteter for stor betydning. For at udfinde, hvor stranden har 
været i Absalons tid, bruger han de ældre lokalbeskrivelsers 
naive argumenter fra fundne både i husenes grund, ret som 
om nogen vidste, at disse både er nedlagte i opfyldingen på 
deres oprindelige plads, og hvis dette var tilfældet, om denne 
plads da var den, de plejede at indtage i vandet eller mens de 
lå på land, og hvis det endelig var deres plads i vandet, om 
de da er nedlagte dér i Absalons tid eller årtusinder tilforn. 
Det kan endda gå med bådene under nr. 4 i Rådhusstræde 
og nr. 11 i Badstustræde, men hvad skal vi gøre ved den i 
Trinitatis kirkes grund? og hvad skal det hjælpe os til for- 
ståelse af forholdene i Absalons tid at få underretning om en 
stenbro under Købmagergade, hvis tilblivelse ligger forud for 
flere fods hævning af hele jordsmonnet^? Dr. N. har dog 

< Kbbyn. i middelalderen, s. 16 f. 52. 57 



218 DET ÆLDSTK KØBENHAVN. 

selv tildels lagt mærke til den modsigelse, hvori han er kommen 
med kildernes udsagn. Medens han i sine „Undersøgelser om 
Københavns ældste forhold^ (Danske samlinger, 2. række IV 
234 — 50), som var den videnskabelige forløber for bogen om 
„København i middelalderen^, kun havde plads for nogle fk 
huse i jordskyld-kvarteret: „Gaderne ved stranden har således 
kun været de små korte Badstu- og Hyskenstræde, der næsten 
kun har været bagbygninger til gårdene på søndre side af 
Vimmelskaftet", — så indskyder han i selve bogen de meget 
sigende ord: „grundene langs stranden og de små korte** 
osv.; thi det var selvfølgelig især den sluttede husrække langs 
vandet, der gav dette kvarter sin betydning. Jordskyld-kvar- 
teret har i virkeligheden i året 1373 lige så mange grunde 
som f. ex. Nikolajsogn i Flensborg efter jordebogen 1436, og 
dette indeholder dog et stort torv med gader til alle himmel- 
egne; til de 135 grunde svarer vel også mindst et indbygger- 
antal af 1000 mennesker. Men vi vil foreløbig opsælte at gå 
nærmere ind på dets grænser og oprindelige dele. 

Den engang for alle fastsatte jordskyld (12 penninge, én 
sterling) er en arvefæsteafgift af gårdens bruger til dens ejer, 
og den har en væsenlig anden karakter end en bodgæld i 
markedstiden. Vore kilder har ingen antydning af en ældre 
bodgæld, der er fra først af (i stadsretten 1254) kun tale om 
en jordskyld til biskoppen, og det bliver altid en meget dristig 
bypothes at henføre denne til en bodgæld; jordskylden er en 
almindelig bekendt afgift i købstæderne, men „burskuddet" 
træffes så godt som aldrig udenfor torve og markedspladser i 
de allerede fuldt indrettede byer^ Skulde vi altså antage en 
sådan udvikling her i København indenfor de tidsgrænser, der 
her kan være tale om, måtte vi forlange, at der kunde efter- 
vises spor deraf i de bevarede aktstykker; men intet sådant 
er fundet. 



* Se f. ex. Skanør, hvor erkebiskop Andreas Sunesøn henlægger sine oppebe 
ler „una cnm reditibus dirtis Boreschutt, qui de jure statuto debebantur archiepiscopo 
a singulis in eodi-m foro tabernacnla sive tenloria sua figentibus" til et par nye prs- 
bender. Magnus Matthiæ p. 63. 



DET ÆLDST£ KOBENHAVN. 219 

Det er imidlertid en selvfølge, at tilværelsen af en sådan 
bydél, der står i et særligt forhold til stedets herre, endnu 
ikke beviser noget med hensyn til dens ælde; det er da også 
kun som et yderligere sandsynlighedsbevis for en ældre stads 
tilværelse og som et middel til at udfinde dennes omtrentlige 
omfang at jeg i min afhandling fremførte, hvad der stud i for* 
bindelse med jordskylden; formodningen måtte formentlig alt 
af andre grunde være for selve tilværelsen og beliggenheden. 
J^ skal nu hertil føje et nyt og vægtigt argument, der neppe 
vil lade nogen tvivl tilbage om hypothesens rigtighed. 

Der er som bekendt blandt vore få aktstykker fra stadens 
ældste tid opbevaret et brev af erkebiskop Absalon, hvorved 
denne stadfæster Københavns sognemænds tiendeydelse til Vor 
Frue kirke. Dr. //. Rørdam, der har indlagt sig så store for- 
tjenester af stadens kirkelige historie, har imidlertid forfejlet 
tajiken i dette dokument, når han kalder det en tiendeforening, 
en overenskomst om at tienden skal ydes af sognemændene 
til deres kirke; brevet er i virkeligheden efter sin form og sit 
indhold, hvad man også opfattede det som i året 1473, da 
det fremlagdes i retten af Frue kirkes kapitel, en stadfæstelse 
på et gavebrev. 

Det vilde have været i høj grad påfaldende, om vi endnu 
i slutningen af det 12. århundrede skulde støde på fri over- 
enskomster om tiendeydelsen i Sællands stift, tilmed på erke- 
biskoppens grund. Tienden var jo lovlig og endelig vedtagen 
på Ringsted landsthing i året 1171, og vi savner enhver som- 
helst efterretning om, at der senere har været gjort modstand 
mod dens ydelse; talrige breve fra den følgende tid disponerer 
over tienden som over andet gods uden at antyde vanskelig- 
heder ved dens oppebørsel, og hvad Saxe fortæller om kampen 
i Skåne mellem de sællandske herremænd og erkebiskoppen på 
den ene og almuen med de indfødte stormænd på den anden 
side, blandt andet om tienden, kan kun forstås, når man går 
ud fra. at den sag var bragt i orden på Sælland. Og frem 
for alt vilde det jo være i højeste grad mærkeligt, om Absalon 



220 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

ikke skulde have formået at bringe sine egne sognemænd til 
at opfylde deres forpligtelse, før de kom overens om det med 
deres sognepræst og nu indhentede erkebiskoppens stadfæstelse 
derpå. 

Brevet siger heller ikke noget sådant. Erkebiskoppen 
hilser alle sogneniændene i Havn: „det er bleven berettet for 
ham af deres præst og hyrde Eskil, at de med enstemmig 
vilje og i from ærbødighed har overdraget (contulisse) Vor 
Frue kirke tredjedelen af deres tiende i korn til Guds huses 
bygning og skrud. For at det nu ikke skal ske, at nogen 
falder fra dette løfte og gode forsæt, stadfæster han det med 
sit segl, idet han truer med kirkens band, dersom nogen vilde 
fratage (subtrahere) kirken den nævnte tiende"'. De udtryk, 
der her bruges, er de ganske almindelige i gavebrevene fra 
hin tid. Den tiende, der er gavens genstand, omtales som en 
alt tilværende indtægt; sognemændene overdrager den som 
gave til Frue kirke, de forpligtes til ikke atter at unddrage 
den; det ligger bagved som en nødvendig forudsætning, at de 
selv har en anden sognekirke, at deres præst ikke er præst 
ved Frue kirke. De overdrager altså ikke tienden i deres 
egenskab af ydere, thi det strider mod gavens natur at give 
det, man skylder anden mand, men i deres egenskab som 
ejere af kirkens tredjedel; biskoppen kan bortgive sin, præsten 
sin og kirken (sognemændene selv, hvis de ejer kirken) sin 
tredjedel af den samlede tiende. 

Vi har en nærliggende og samtidig parallel til dette for- 
hold. 1 året 1171 giver Absalon klostret på Eskilsø blandt 
flere andre gaver også kirken i Tjæreby; det skal oppebære 
hans tiende af hele sognet; bønderne skal, som loven be- 
stemmer det, køre den til klostrets lade indenfor sognets 



> Pontoppidan, Origines Hafn., p. 154 (Røidani, Københavns kirker og klostre, 
s. 7): A. — imiversis comparochianis de Haffn salutem — . Relatn patris vestri spiri- 
tualis et pastoris Elskilli vid. percepinius, uuanimi eonsensu et pia devotione tertiam 
partern vestræ decimæ de annona vos omnes contulisse ecdesiæ beatsb Mariee ad con- 
structionem et decorem doinus dei. Ne igitur etc. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 221 

grænse. Desuden skal det have ret til at besætte præstekaldet 
med en af sine brødre og altså også at oppebære præste- 
tienden; biskoppen forbeholder sig imidlertid at dele det vidt- 
løftige sogn, dog at han ikke må tage (subtrahere) mere end 
en Qerdedel af tienden fra Tjæreby til den nye kirke*. Men 
noget senere stadfæster han som erkebiskop en hel række af 
Eskilsø klosters ejendomme, og her nævnes Tjæreby med alle 
sine tiender: „hele tienden i Tjæreby kirke; den har de nævnte 
brødre dels for at betjene den nævnte kirke (præstetienden), 
dels har de den af os (bispetienden), dels har de faet den 
som gave af sognemændene (kirketienden) imod at holde 
kirken vedlige, undtagen hvad klokkerne angår og selve kirke- 
væggene, hvis de skulde falde ned*^ ^ Det samme som sogne- 
mændene i Tjæreby har gjort med deres kirketiende, idet de 
har overdraget den til klostret, har altså Havnboerne gjort 
med deres, idet de har bestemt den til opførelsen og vedlige- 
holdelsen af en Fruekirke; gavebrevet stadfæstes af deres jord- 
drot og senere gentagne gange af hans efterfølgere '\ 

Denne opfattelse af stadens ældste kirkelige forhold stad- 
fæstes nu på det fuldstændigste af Frue kirkes dødebog. Denne 
nævner nemlig bisp Peder af Roskilde (1191 — 1214) som kir- 
kens grundlægger og det derværende kapitels indstifter, og 
skønt dette jo ganske vist, som Dr. Nielsen holder for, også 
vilde kunne være sagt, dersom biskoppen kun havde væsenlig 
fornyet kirken, så ligger det dog nærmest at forstå det om 
en første grundlæggelse. Men dertil kommer, at samme døde- 
bog omtaler Eskil som en fremmed præst; d. 18. Juni, siges 
der, „døde præsten Eskil, der gav (contulit) denne kirke to 
bols jord i Tummetorp i Amager — ". Hvad vilde her have 



^ Thorkelin, Diplomatarium. I 81 f. Sml. p. 41: duas vero ecclesias de Therby 
et F. earum decimU pro anime noatre remedio eis contulifnus. 

* Smat. p. 49: partim a paroehiania pro hujuamodi [?J ecclesia in seruicio suo 
axpetit exceptia in reficiendia campaaia et parietibus ipsiiis ecclenie si forte ceciderint, 
■a beneficiia aani aasecuti. 

* Der nævDoa atadfceatelaer af 16. Nov. 1256 og 23. April 1287. Pontoppiiinn 
Or. Haf., p. 166^ og Rerdam, Kbhva. kirker og kloatre, a. 8 f. 



222 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

ligget nærmere end at sige „præst ved denne kirke", dersom 
han havde stået i dette forhold til den? Ja, man måtte i så 
tilfælde ganske sikkert have ventet en omtale af hans del- 
tagelse i dens fornyelse og lignende. Af dødehogen i Lund 
ser vi endvidere, at han har været kanik (ved Lavrentius- 
kirken), også det kunde man have ventet en omtale af, selv 
om man vilde antage, at han ikke oplevede kapitlets oprettelse 
i København, hvis dekanat han vilde have været selv- 
skreven til^ 

Men står det således fast, at Frue kirke ikke er Køben- 
havns oprindelige sognekirke, ikke den, Absalon forbeholdt sig 
for sin levetid, men er grundlagt senere af biskop Peder og 
fra først af bestemt til kollegiatkirke, — så kan det vel neppe 
være nogen tvivl underkastet, at jo Nikolaj kirke er den op- 
rindelige, medens Peders og Klemens ^ der først nævnes 1304, 
senere er udskilte af Frue sogn. 

Nikolaj kirkegård strakte sig fordum et ikke ubetydeligt 
stykke nord for dens nuværende plads, der er fundet spor af 
den under husene på Østergade. Over denne kirkegård førte 
der en alfar vej, og da borgerne i året 1296 gjorde oprør mod 
biskoppen, var denne plads deres samlingssted, da de lagde 
råd op om natten. Den måde, hvorpå kirkegården ved denne 
lejlighed nævnes, lader formode, at den endnu dengang havde 
betydning som thingsted'*. Også kirkens indvielse tyder på 
en høj ælde. 1 året 1509 genindviedes den, og hovedalteret 
siges da at være viet til st. Nikolaus, det hellige kors og st. 
Olav. Dette minder om den st. Olavs blok, i hvilken der 



> Sc. m 4<>8 V 4tJ5. {>. Nielsen, K. i middelald., s liS. Kbh. dipl. U \i. 
&45: o. dom. eskillus sacerdos. qui contulit huic ecclesie duos mansos terre in tumnie« 
thorp in amaka. Det er vislnok sainme Eskil, som i Lunds dødebog nævnes under 
19. Juni som giver af betydelige gaver. Ser. Hl 528. IV 47. 

* Efter Hvidtfeldt var st. Klemens stadens ældste kirke, men vistnok kun efter 
den usikre henførelse af Roskilde-krønikens efterretning om, at biskop Peder (1124—34) 
oprettede et kloster ved en Klemenskirke, til denne. Den bør vistnok henferes til 
Slagelse, hvor *der i Valdemar H's tid nævnes en kirke af dette navn. Ser. I 360. 
Thorkelin I 114. 

3 K. dipl. I 63. H. Rørdam a. 240. U. Nielsen s. 161. 



DET ÆLDSTt KØBENHAVN. 223 

samledes gaver til de spedalske; i året 1275 tillod hiskoppen 
alle bymænd, rige og fattigei på de almindelige søn- og hellig- 
dage at føre deres gods fra skib og bro imod at give en pen- 
ning i st. Olavs blok, og denne helgens billed fandtes i 
Jorgensgårdens segP. Den nordiske helgens blok, selvfølgelig 
i forbindelse med hans billed, fandtes da uden al tvivl ved 
de gamle boder ved havnen, og Jørgensgårdens oprettelse går 
da tilbage til en tid, da Nikolaj sogn endnu havde over- 
vægten *. 



For bedre at forstå dette ældste forhold i København, 
kan det have sin nytte at sammenligne den samtidige udvik- 
ling i Hamburg. Denne by var som bekendt alt til i Karl 
den stores og Ansgars tid, den lå da øst for Ålsters udløb i 
Elbe og bestod af en købing med erkebispens og grevens 
borge. Grev Bernhard II fortrak imidlertid i erkebisp Adal- 
berts tid, da der herskede et Qendligt forhold mellem dem, og 
byggede en ny borg vest for Aister og altså udenfor byen. 
Men netop samtidig med Absalons anlæg i Havn besluttede 
grev Adolf III at grundlægge en ny by, og han sluttede til 
den ende en overenskomst med en vis Wirad og hans fæller 
om at påtage sig dette. Den afsluttede kontrakt er heldigvis 
endnu bevaret; den går ud på, at Wirad skal bygge en by for 
senere at bo i den og altså udskifte dens grunde og skaffe 
indbyggere; grundene skal være beboernes frie ejendom, uden 
vårnedskab til borgens herre; der skal anlægges en havn og 
stedet skal have torveret og eje grunden til midtvejs i Aister; 
den lybske ret skal gælde for borgerskabet. 

Herefter bestod Hamburg en tid lang af to forskellige 
byer og sogne, st. Peders og st. Nikolaj; nystaden havde sin 



1 K. dipl. I 24. H. Rørdam s. 244. 335. 

* Det forekommer ligesom Nikolaj kirke første gaog i et testamente fra året 
1^61. Suhm. X 975. 



224 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

lybske ret og sin torvefrihed forud for gammelstaden, hver 
havde derfor sit thing og sin styrelse; endnu i året 1232 
stadfæstede kejser Fredrik II begge byers rettigheder i tvende 
særskilte breve. Men alt på denne tid var der dog indtrådt 
et faktisk fællesskab, og den ældste arvebog, som er begyndt 
i året 1248, samler hele staden under ét^ 

Det er ikke usandsynligt at lignende forhold har fundet 
sted hos os, skønt hvert spor af dem atter er forsvundet i 
stadsretten 1254, når undtages biskoppens ejendomsret til grun- 
dene ved stranden. Der var heller ikke i København nogen 
grund til et fjendligt forhold mellem den gamle og nye stad, 
de havde samme herre og fælles havn; den omstændighed, at 
de gamle sognemænd kunde give deres kirketiende til den nye 
kollegiatkirke, vidner om, at den nye by rejste sig i god for- 
ståelse med den ældre. Men ikke des mindre måtte der en 
tid lang være en dobbelthed tilstede; Frue kirke blev grundlagt 
af Roskilde biskop, medens Absalon endnu ejede både slottet, 
kirken og byen i Havn, og det at Frue sogns beboere havde 
deres grunde frit, viser vistnok, at man har måttet gøre sig 
nmage for at samle dem på dette mindre heldige strøg; de 
har tillige f&et græsningsret på byens mark, senere også på 
Seredslev bymark \i\ Råsbæk, og Jakob Erlandsen eftergiver 
dem endog græsgælden. På samme måde siges kong Valde- 
mar II at have givet bymændene i Åbenrå græsningsret på 
ikke mindre end syv nabobyers marker, og stadsretten tilføjer, 
at han af bønderne i Kolstorp og Gammel Opnør købte en 
vang, som endnu kaldes Kongskøb, og derpå gav bønderne 
den tilbage uden vederlag, mod at de tilstod bymændene i 
Åbenrå fægang i Østerskov*. 



1 K. RoppinaDii, Klcine BeitrAge zur Geschichte d. Si. Hamburg, IL Adam, 
m 26. Lappenberg, Hanib. Urkuoden, I nr. 310. 28\ 286. 292. 498. 499. 
' P. G. Thorsen, Stadsretter, s. 156. 



UET ÆLDSTE KØBENHAVN. 225 

Vi kommer nu til at prøve de efterretninger, Saxe har 
opbevaret om Købenbavn på Absalons tid, for at se, om det 
virkeligt forholder sig således som overlærer Kinch og Dr. 
Nielsen påstår, at denne forfatter giver os „et pålideligt vid- 
nesbyrd både om byens ælde og om at den ligesåvel som 
borgen betragtedes som en stiftelse af Absalon^ ^ 

Kinch lægger i den henseende den største vægt på de af 
Saxe brugte udtryk; ved året 1167 kalder han stedet for en 
vicus, siger han, 1171 derimod for en urbs, og hint betyder 
landsby, dette købstad; i mellemtiden er borgen bygget og 
altflå også staden anlagt. Det er ikke let at forstå, hvorledes 
Dr. Nielsen hertil kan bemærke: „med hr. Kinchs fortolkning 
af Saxe, der forbinder nøje kendskab til den klassiske literatur 
med grundigt studium af vore egne kilder, må vi slå os til 
ro"; thi denne forfatter burde dog ikke helt have overset de 
indvendinger, som alt var fremkomne mod denne fortolkning, 
før den Iremsattes. At Kinch og Dr, N. er enige om at over- 
sætte vicus ved landsby, vil jo nemlig ikke sige stort, når 
Saxe, som talen drejer sig om, ikke holder sig det efterrette- 
lig; jeg har alt i min første afhandling gjort opmærksom på, 
at han kalder Upsal for en vicus, at han bruger det i flæng 
med civitas om Slesvig, og at han anvender det på hele 
bygder i Norge, som Thoten og Sogn (ovfr. s. 207). Dette 
måtte vel kunne give anledning til yderligere undersøgelser. 
Men da det ikke har været tilstrækkeligt, kan her tilføjes, at 
han ogsji kalder Viborg, Randers og Ringsted for vici (p. 682. 
732, smL 734. 957); skal også disse på dansk kaldes lands- 
byer eller „flækker", så får ordene i alle tilfælde en anden 
betydning end man hidtil har tillagt dem. 

Men sæt at vicus pa det omhandlede sted skulde over- 
sættes ved landsby, hvad vilde så Saxe i virkeligheden komme 
til at sige? Der står: Erling og Orm kom til den vicus, som 
kaldes Købmandhavn (ad vicum, qui m. p. nominatur, p. 809); 



1 Årbeger 1874, s. 3:29. O. Nielsen s. 22. 
A. D. Jørgensen : Afhandl. IV 1^ 



226 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

det vil altså sige: det Købmandhavn, der (nu, i Saxes tid) er 
en landsby. Der står jo ikke et ord om, at stedet dengang^ 
var en vicus, nu derimod noget andet. Vilde Saxe have sagt, 
hvad Kinch f&r ud af hans text, måtte der jo have stået: — 
kom til K., der dengang var en landsby; siger han: til den 
landsby, som kaldes K., så er det så endnu ^. Saxe har altså 
på dette sted afgivet et vidnesbyrd om, at København var ea 
vicus, dengang Erling kom dertil (1167), og at det var det 
samme, dengang han skrev (efter 1201). 

Men, siger Kinch, Saxe kalder København for „urbs Ab- 
salonica'', og han modsætter et andet sted de to betegnelser, 
idet han siger, at Slesvig efter Sven Grades hærtog fra en 
stor urbs blev en ringe vicus. Men det skulde da først be- 
vises, at urbs hos Saxe altid betyder en stad; thi dersom 
denne forfatter bruger det ligesom hans samtidige, så betegner 
det nærmest en borg^, medens staden kaldes civitas. Kinch 
har da også fremsat den påstand, at urbs ikke skulde fore- 
komme i betydningen borg hos vor forfatter, og det er tem- 
melig vanskeligt at modbevise sligt, da man jo altid har den 
udvej at påstå, at der har været stæder ved de nævnte borge. 
Men når man nu ser hen til Saxes fortvivlet vilkårlige sprog- 
brug også i henseende til disse betegnelser, må det vistnok 
forlods blive højst usandsynligt, at han skulde have afholdt 
sig fra at bruge et ord som urbs i sin datidige daglige betyd- 
ning, for udelukkende at holde sig til den klassiske. Således 
samler han under betegnelsen oppidum bl. a.: landsbyerne 
Alexsted, Haraldsted og Sigersted (p, 545. 638. 346), Fjala- 
fylke i Norge (p. 382), staden Merseburg og de fleste danske 
stæder, samt borgene ved Milde og Lejre, Årkon og Kalund- 
borg (p. 347. 689 ff. 742. 89. 693); Odense kalder han både 
pagus (landsby) og urbs (storstad) (p. 589. 716); Roskilde 



* Man sammenligne f. ex.: „Kingo blev fedt i den købstad, der kaldes Slange- 
rup", og: „K. blev fedt i S., der dengang var en købstad". 

* Dr. Nielsen udtaler i Ribe oldemoder (p. XIV) sin enigbed med br. Kinch 
netop om dette punkt. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 227 

hedder urbs o. 1. både før og efter befæstningen i Sven Grades 
tid (p. 598. 677) osv. Hvorledes skulde vi da kunne over- 
bevises om, at der bar været stalder ved Søborg, Sarpsborg 
og Arkon, blot fordi Saxe kalder dem urbes, eller at ban har 
villet sige om Esterne, at de byggede sig en befæstning i 
lighed med en „stad^ (urbs) af skibsskrog og træstammer (p. 
850) osv.? Heller ikke er det sandsynligt, at han vilde for- 
tælle os, at først Buris og senere Magnus førtes som fanger 
til y,staden^ Søborg, at kongen opholdt sig i „staden" Vording- 
borg, at Knud Prislav havde grundlagt en „stad'' (Nyborg) 
på Fyn, og at Esbern Snare havde bygget en „stad*' Kalund- 
borg og derved sikret havnen mod vikingerne osv. Og hvor- 
for skulde vi da antage en så stor urimelighed som den, at 
Absalon sætter hovederne af de fangne sørøvere på stejle om- 
kring „staden*' Havn, når det ligger så ulige nærmere herved 
at tænke på borgen? Det er den, han har anlagt, og den, 
som med rette kunde opnævnes efter ham (urbs Absalonica), 
København var og blev en vicus, sålænge han levede. 

Vi må da undersøge, om Saxes udtryk i deres sammen- 
hæng kan bidrage til at forøge vor kundskab om det ældste 
København. Side 888 siger han, at Absalon ved Stevns sam- 
lede sten til værn for det „castellum, quod in publico negotia- 
torum portu condiderat*'. Meningen er her tydelig nok: „den 
borg, som han havde bygget i den alfare Købmandhavn ** ; det 
samme udtryk bruges om biskop Svens kirkebygninger (p. 598): 
én Fruekirke byggede han (condidit) i staden (Roskilde), en 
anden i Ringsted, en tredje kirke for st. Mikael i Slagelse. 
Forfatteren antyder altså intet somhelst om et byanlæg, borgen 
opføres i det alt tilværende Havn, ligesom kirkerne bygges i 
de nævnte stæder. 

Selve borgens grundlæggelse fortælles i overensstemmelse 

hermed. Man har ved fortolkningen af dette vigtige sted (p. 

810) begået den fejl at udrive det af sin sammenhæng, så 

det er kommen til at stå som en løsreven lille notis eller 

snarere et indskud mellem to selvstændige fortællinger, medens 

15* 



228 DET ÆLDSIE KØBENHAVN, 

det i virkeligheden slutter sig nøje til det foregående. Det 
næste punktum viser dette tilfulde; thi her gør forfatteren en 
formel overgang fra sin omtale af de norske til de tyske for- 
hold, og stykket om København henvises derved til det fore- 
gående om Erling jarl. 

Der fortælles da om denne, at han hærgede i Jylland og 
herfra vendte sig mod „den by, som hedder København^, men 
blev modtagen af Absalon med sin sællandske hær. Det kom 
til gentagne forhandlinger mellem de to modstandere, hvorpå 
der siges, at Erling drog hærgende mod nord. Hertil svarer 
da som en modsætning, at Absalon derimod opførte sin borg, 
for mulig at forebygge lignende overfald; der burde have stået 
et bindeord i spidsen for den ny sætning, derved vilde sam- 
menhængen have været klar: „men endnu samme år opførte 
Absalon for at hindre sørøveriet en ny borg på en ø i 
stranden — ". 

I dette udtryk (insulam maritimam novo castelli fimda- 
mento complexus) tinder jeg en antydning af, at der også for- 
hen havde været en befæstet gård i Havn, men at der nu i 
modsætning til den, som lå på byens grund, byggedes en 
borg på et helt nyt sted på en holm. Det er da ikke blot 
ordet „ny", der bør lægges vægt på, men også stedsbetegnelsen 
„på en holm i stranden", fordi begge i forening fremkalder et 
stærkere indtryk af en ældre modsætning. Dr. Nielsen vender 
her sin polemik udelukkende mod ordet „ny" og gengiver det 
ved „fra ny af", og derimod kan der intet videre indvendes, 
da man ikke kan eller bør presse slige udtryk for meget. 
Men den parallel, som fremdrages, siger rigtignok ikke meget; 
Saxe, siger Dr. N., „bruger det samme udtryk ved Kalund- 
borg: „novi munimenti præsidio", hvor man dog aldrig har 
påstået, at der har været nogen befæstning førend Esbern 
Snare" (s. 21). Men der er heller ingen, der har påstået det 
om København før nærværende forfatter, og hvem kan vide, 
om det ikke vilde kunne påstås om Kalundborg med? Det er 
i alle tilfælde en værdifuldere indvending at kunne sige: „ingea 



DKT ÆLDSTE KOBENHAVN. 229 

vil kunne påstå det^, dersom man kan begrunde det, end at 
„ingen hidtil har påstået det"; historiegranskningen er ikke 
så konservativ i vore dage. Jeg for min del er aldeles over- 
bevist om, at såvel København som Kalundborg (Hærvig) har 
havt befæstede gårde før Absalons og Esberns tid, og at Saxes 
udtryk om disse brødre, at de grundlægger nye borge, netop 
siger det samme som navnet på Knud Prislavs faste hus på 
Fyn: Nyborg, at der nemlig på alle disse steder også har 
været ældre borge; thi de ligger alle på steder, hvor ældgamle 
søveje har søgt ind til landets naturlige midpunkter. — Og 
paven går i sin stadfæstelse af Absalons gave til Roskilde 
bispestol ud fra det samme, når han siger, at kong Valdemar 
til sin tid har givet ham borgen i Havn (castrum de Hafn, 
quod iDustris memorie V. olim rex Dacie tue fraternitati con- 
tiilit). 



Vi vil altså gå ud fra som bevist, at der i København 
på Absalons tid har været en dobbelt bebyggelse, en ældre 
stad. hvis oprindelse rimeligvis går langt tilbage i tiden, med 
en hovedgård mod øst, en Nikolaj kirke, en havn, boder og 
thing, — og en nyere by, uden al tvivl fremkaldt ved den 
større sikkerhed efter stenborgens opførelse og begunstiget ved 
biskoppens privilegier, en by, som får en egen, særlig ud- 
mærket sognekirke i de år, da Peder var biskop og Absalon 
erkebiskop (1191 — 1201). Det står da tilbage af de ældste 
pålidelige aktstykker at søge oplysning om de vigtigste lokale 
forhold i staden, som de træder os imøde i det 14. århundrede 
og da særlig i bispernes jordebog fra tiden kort før Valdemar 
Atterdags død*. 



> Dr. Nielsen estter jordebogen til årene 1875—89; men skal vi holde os strængt 
til de deri forekommende tidsmærker, falder den mellem 10. Jnli 1873 og 18. Februar 
J374; Uii Esbem naøvnes som dekan (p. 106) og hans formand Eskil dede den føTBt- 
nærnte dag, og del 6. sted p& Nørregade siges at tilhøre Kristi legems alter, hvad 



230 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

Jordebogen (Kbhvn. dipl. I 93 — 111) inddeler grundene 
i København i ni ulige store grupper, idet den ni gange sætter 
en overskrift: „disse har grunde" dér og dér, og begynder 
med ^primo", hvorpå så de andre følger med „item''. Af 
disse ni grupper er dog den sidste uden betydning for en 
topografisk undersøgelse, da den kun sammenstiller alle de øde 
grunde (fra krigen 1368?), uden at man i deres helhed kan 
henføre dem til bestemte strøg af byen. 

Den første af de otte grupper, som vi altså her skal gå 
nærmere efter, er det i det foregående omtalte jordsky Idkvarter 
ved stranden; en yderligere omtale af det vil vi imidlertid 
opsætte til senere hen i forbindelse med det sidste. Den 
anden har overskriften: „følgende har grunde i den vestlige 
del nord for gaden ved Vesterport". Den opregner derpå 20 
grunde, som iøvrigt neppe frembyder noget mærkeligt; de om- 
fatter, som det synes, hele strøget op imod Nørregade, og her 
må vi sikkert søge hovedmassen af „den øde by**; thi efter 
andre aktstykker må man antage, at denne egn har været tæt 
bebygget. Derpå følger de grunde, som ligger syd for samme 
gade, i st. Klemens sogn; det er ialt 62 grunde, af hvilke 
ingen indeholder en nærmere stedsangivelse, navnlig siges 
ingen at ligge ved søen. At der også i denne egn er øde 
grunde, ses af fortegnelsen over disse, thi flere siges udtryk- 
kelig at ligge ved Vesterport, ved Klemens kirkens grav o. 1. 

Herefter følger grundene ved Nørregade; de meddeles i 



det ophørte med på den ncbtnævnte dag (Rørdam, till. s. 19). Også det tyder på en 
affattelse før kong Valdemars død. at denoe konge siges at have frataget Nikolig kirke 
Rosengården ; havde biskoppen havt magten nu, hvorfor gav han den da ikke tilbage, 
og mon man ikke vilde have kaldet kongen n^^K** (p* 106)? Muligvis er det netop 
df*kanen fisbern, der senere optræder som biskoppens energiske tjener og talsmand, 
som efter at have tiltrådt sit embed har ladet jordebogen optage, nu da København 
med rette burde vende tilbage til bispestolen (Rørdam, s. 96 f.). Det er også af denne 
grund at jeg tror mod Dr. N. (s. 23) at burde fastholde fortolkningen af jordebogens 
tilføjelse til stadsretten, om udstrækningen af biskoppens ret, i overensstemmelse med 
pantsættelsen 1341: den er nærmest en fordring på pantets udlevering. De to led i 
opgivelsen siger det samme : Amager, Saltholm og Havn, d. e. staden og borgen Havn 
med Amager (13il), d. e. „fra Tuleshøj indtil Gamlebodehavn, Amager osv.**. Ovfr. 
s. 209. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 231 

to rækker, vest og øst for gaden. Den vestlige række be« 
gynder ved Gammeltorv med Hans Olsens grund, på hvilken 
Hakon Tolder og Hans Nielsen bor; der er ialt 24 grunde i 
rækken forbi st. Peders kirke op til Nørreport. Det er her 
værd at lægge mærke til, som Dr. Nielsen har eftervist, at 
rækken op forbi Frue kirke ellers kaldes Saltboderne (d. e. 
boderne med saltede fødevarer); thi det viser os, hvad vi snart 
vil få brug for, at bodernes navne oprindelig intet havde at 
gøre med gadernes, hvad der jo også i og for sig var det na- 
turlige; man sagde altså: Saltboderne i Nørregade, Kødmanger- 
bodeme i Tyskemannegade, i Bjørnebrogade osv. Grundene 
øst for Nørregade strækker sig neppe længere end fra porten 
til Frue kirke; thi der nævnes kun 18, og de 5 sidste af 
disse er besatte med boder, vistnok på strækningen nord for 
kirken, hvor senere bispegården (nu universitetet) fandtes. Af 
de 18 grunde ejer iøvrigt Frue kirke de 12 og Helligånds 
kirke én; kapitlets skole afgiver her tillige en nærmere steds- 
betegnelse ^ 

Den sjette gruppe af grunde siges at ligge nord for gaden 
Klædebodeme; vi ser, at boderoes navn her er ifærd med at 
blive gadenavn. Fortegnelsen indeholder 41 grunde, af hvilke 
dog en overvejende del er besatte med boder og kun få har 
egenlige gårde; de må søges syd og øst for Frue kirke på 
det strøg, som særlig var midpunktet for den daglige handel. 
Det sidste sted er en „gård", som kaldes „Sudervrå", uden 
al tvivl stedet nord for det allerførste på Kl ædebodernes syd- 
lige hjørne; thi i et samtidigt skøde siges det fjerde hus fra 
torvet, på Nørregades vestside, at ligge overfor „de danske 
skoboder" (der var nemlig også skoboder i Tyskemannegade, 
^Skovbogade")^. Dr. Nielsen har på dette sted gjort sig 
skyldig i en misforståelse, der er bleven af ikke ringe betyd- 
ning for hans opfattelse af de lokale forhold omkring stadens 



* [S«nere Tilføjelse :) Men denne IA syd for kirken. Skøde af 1468: gård sønden 
ved V. Frue kir&egård, yesten næst skolen. A. Magn., Danica, 4, 14. Kbh. dipl. IV 108. 

* H. Rørdam, t s. 19 og K. d. 1 99 nederst og 103 øverst Sml. O. N. s. 137 



234 I>ET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

gamle torv; han har ikke lagt vægt på jordebogens gruppering 
af grundene, men har nærmest anset overskrifteme for en 
række nye begyndelser uden bindende gyldighed for hele 
gruppen, og derved er der formentlig på flere punkter frem« 
kommen forvirring og uklarhed. På dette sted søger han der- 
for også grundene „nord for Klædeboderne^ tildels nord, tildels 
syd for gaden, og som indicium for overgangen vælger han et 
højst uheldigt punkt. I Frue kapitels dødebog siges der nemlig 
om Anders Pedersen Holbek, at han døde i året 1393, d. 16« 
Sept., og efterlod til Frue kirke sin bod i „Klædebodernes 
yderste hjørne mod syd^ (taberna in angulo australi pannici«' 
dårum sita, K. d. U 16. 20). Dr. Nielsen har nu af de 3 
grunde, som A. H. efter jordebogen ejede i Klædeboderne» 
vilkårligt valgt den 13. i rækken \ oversat angulum australe 
ved østre hjørne og deraf draget den slutning, at den nordlige 
husrække hermed var endt og den sydlige begyndt. Men da 
Anders Holbek tillige ejer den første grund i Klædebodeme, 
og denne efter al sandsynlighed er hjørnegrunden ud til torvet 
og altså den sydligste i rækken, medens den også senere vides 
at tilhøre Frue kirke, så er der ingen rimelighed for at over-> 
sætte australe ved østre, således som det ellers vel nok af o^ 
til kan være nødvendigt i den tids sprog*. 

Er der således ingen grund til at tvivle om rigtigheden 
af overskriften over denne gruppe af grunde, at de nemlig alle 
ligger nord for hovedgaden, så nødes vi til at begynde den 
næste: „i gaden Tyskemannegade", strax syd for samme. 
Her har vi nemlig øjensynligt det egenlige gadenavn, medens 
Klædeboderne kun betegner de nord for gaden liggende boder; 
det udtryk om Anders Holbeks hus, at det er den yderste 
klædebod, liggende på hele gruppens hjørne, viser tilstrække- 
ligt, at sprogbrugen endnu på den tid i det væsenhge fastholdt 



1 Grunden har dog uden al- tvivl været, at denne kaldes spacium j tabernæ, 
medens de andre kaldes terræ; men ordet tabema i gavebogen sigter til stedsnarnet 
L pannicidarum og kan her altså bruges om hver grund; der atår altså egenlig kun: 
„den sydligste af Klædeboderne''. 

s K. d. I 118. O. Nielsen s. 92. 137 f. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 233 

denne forestilling, medens Klædebodeme dog tillige var i færd 
med at blive gadenavn. 

„Grundene i Tyskemannegade" omfatter, som det synes, 
Jb^ge gadens sider (for så vidt som ikke nordsiden af den 
vestlige ende er udelukket ved de alt opregnede Klædeboder), 
desuden de ikke forhen opregnede partier vest for Bjømebro- 
gade (Købmagergade). Hele dette afsnit frembyder imidlertid 
adskillige vanskeligheder og vi formår endnu neppe at skelne 
stort mere end hovedtrækkene. Følgende grunde er det lyk- 
kedes andensteds at finde oplysning om. 

Den tredje og femte grund, begge tilhørende biskoppen, 
siges på et senere sted at ligge i Frue sogn (K. d. I 112). 
Den niende grund med Frue kirkes stenhus nævnes flere gange, 
h^er gang med det tillæg, at den ligger overfor, nord for slag- 
terbodeme'. Den fjortende tilhører Henrik Bager og siges 
1392 at ligge nord for gaden, vest for den nærmest følgende 
(Jakob Lybeks, I 129). Den syttende siges i jordebogen at 
ligge i Frue sogn (s. 112). Den 23. nævnes 1401 i Tyske- 
mannegade (II 28); den 26. tilhører staden og på den står 
slagterboderne; den 27. tilhører biskoppen og siges at ligge i 
Frue sogn (s. 112); den 34. siges derpå at ligge ved klostret. 

Det er klart, at denne række grunde ikke udgør nogen 
sammenhængende række i gaden. Den springer først fra syd- 
siden nærmest torvet over på nordsiden, rimeligvis ved gadens 
stærke bøjning mod syd („Skovbogade"), og den 26. grund 
ligger atter overfor den niende; det er slagterboderne, der 
altså synes at have ligget i gadens bøjning, hvor nu Nygade 
udgår fra Vimmelskaftet, og hvor der rimeligvis også dengang 
har været en smøge ud til torvet. Matriklen fortsætter da 
vistnok sin opregning på nordsiden til Klosterstræde, derfra 
tilbage ad sydsiden, fra Hyskenstræde til det punkt, hvorfra 



* o. Nieljten, a. 141, synes at heofere de 3 udsagn tii 3 forskellige steder, men 
der er kun ét Frue stenbus 1373, og der har da vel neppe været flere overfor de 
sanmie slagterboder få år fer og efter; Jakob Holbek må altså før 1389 have købt en 
grund ved siden af det, og de to kaniker taler vitterligt om ét og samme sted. Rør> 
dam, tillæg s. 15 f. K. d. I 90. II 8). 



234 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

den først gik over til nordsiden. Derefter går den op til klo- 
stret (34. grund), men ikke ret længe efter træffer vi to grunde 
i Nikolaj sogn (44 og 45, s. 112), og dette tyder på, at for- 
tegnelsen istedenfor at fortsætte på nordsiden atter går over 
gaden og tager husrækken fra Hyskenstræde østerpå. Den 
51. grund ligger endnu i Nikolaj sogn (s. 129), og den 53. 
siges at ligge ud til Bjørnebrogade; dette må altså være på 
Tyskemannegades sydlige hjørne ud til Færgebrostræde, den- 
gang endnu en del af Bjørnebrogade (Færgebroen er uden 
tvivl den tidligere Bjømebro). Den nærmest følgende grund 
tilhører ridderen Henning Podebusk, og den må søges på det 
nordlige hjørne overfor den forrige, idet rækken nu må tænkes 
fortsat tilbage henimod Helligåndshuset. Hvad der også taler 
for at Henning Podebusk's grund har ligget netop her, er den 
omstændighed, at den følgende gruppe ^^øst for Bjørnebrogade" 
tillige siges at begynde ved „hr. Hennings grund *^. Det nit- 
tende sted herfra siges dernæst at ligge ved den „røde port**, 
og det femte derfra atter ved Bjørnebrogade; rækken ved 
Tyskemannegade (til Klosterstræde) synes altså at være til- 
endebragt umiddelbart forud med det 23. sted fra Bjørnebro* 
gade, og den „røde port" har da vel dannet indgangen til 
Helligåndshuset. 

Derpå følger grundene vest for Bjørnebrogade; den 23« 
siges at ligge ud til byens rende (communis fossura), den 11. 
derfra kaldes Rosengården. Stedet ved byens rende var den 
senere hjømegrund mellem Kanikestræde og Købmagergade, 
den sydlige del af Regensen, og Rosengården må have ligget 
på hjørnet af nuværende Kultorve Denne gård havde iøvrigt 
navn af den store strækning, som langt ned i tiden synes at 
have ligget til have på dette strøg, og de følgende grunde i 
jordebogen bor altså vistnok søges bagved Bjørnebrogades 



* „Byens ende" i afskriften af et brev fra 1511 må være skrevet eller laest fejl 
for „rende". SmI O. Nielsen s. 46. 158. 816 f. Rerdam, tillæg s. 142. Både den 
nuværende gade Rosengården og Lille kebmagergade siges at løbe til Roaangårdon. 
O. N. s. 319 f. Gaden „Landemærket" kan ikke have navn af et mærke indad mod 
byen, det må være udad mod landet. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 235 

vestlige side» uden at det dog nu med nogen sandsynlighed 
vil kunne opredes, hvorledes de har været fordelte; der nævnes 
ialt 33 grunde, af hvilke kun én siges at have en gård. 

Det første hus i Tyskemannegade siges at ligge ved råd- 
huset. Om stadens forskellige rådhuse har Dr. N. oplyst, at 
vi før det bekendte mellem Gammel- og Nytorv havde et 
andet overfor Frue kirke, nemlig den nuværende bispegård, 
som senere Frue kirke tilbyttede sig (til universitet) for det 
sydlige hjømested mellem torvet og Elædebodeme^ Men og- 
så om dette rådhus, der kun kan forfølges tilbage til år 1400, 
siges en menneskealder senere: „rådhuset, som det nu er^, 
og jordebogen giver os da på det nævnte sted oplysning om, 
at det på dens tid fandtes ved siden af den første grund i 
Tyskemannegade. Dette har bragt Dr. Nielsen til at søge det 
på hjørnet af nuværende Skovbogade og Skindergade, idet han, 
ifølge sin forhen meddelte betragtningsmåde, sætter Tyske- 
mannegades begyndelse på dette sted. Idet vi derimod her 
har fundet denne umiddelbart ved torvet, må vi altså søge 
rådhuset på selve Gammeltorv, i det punkt, hvorfra Vester-, 
Nørre- og Tyskemannegade udgår. 

En anden opgivelse i vore ældste kilder synes at stad- 
fæste dette. I dødebogen siges nemlig (s. 18), at kaniken 
Vilhelm, der døde 1359, gav Frue kirke en gård øst for 
^thinget*' (placitum); men dette må vi upåtvivleJig søge i 
umiddelbar forbindelse med rådhuset. Således kaldes rådhuset 
i Flensborg endnu 1436 i den plattyske jordebog for „thinget^ 
(Dipl. Fl. I 419: de bastouen by deme dinge belegen), og i 
beretningen om oprøret 1296 udtrykkes det, at borgerskabet 
holdt thing, ved samme ord, som ellers betegner rådhus (pre- 
torium, K. d. I 63). Men jordebogen modsiger heller ikke, at 
Vilhelms hus kan være det samme som det, der siges at ligge 
ved rådhuset, thi dette tilhører netop Frue kirke, både den- 
gang jordebogen affattedes og længe efter; thi det er det, som 



1 o. N. s. 90 ff. 



236 DET ÆLDSTE KilBENHAVN. 

kirken 1492 gav i vederlag for det gamle rådhus. Gammel* 
torv er jo nu imidlertid stadens ældste bekendte thingsted, og 
vi vil altså forene alle opgivelser og alle traditioner ved at 
søge rådhus og thingsted netop på det opgivne sted. Senere« 
da udentvivl dette rådhus var nedbrudt, fordi det lå midt i 
knudepunktet for al færdsel, overførte traditionen rigtignok dets 
værdighed på selve hjørnegrunden i Klædeboderne, men dette 
er ikke andet end hvad der bestandig gentager sig i slige HU 
fælde: overleveringen vil have et synligt tilknytningspunkt ^ 
I forbindelse med rådhuset må vi da også sætte tolderens bolig 
på hjørnet af lorvet og Nørregade, og bøddelens bolig i det 
næstsidste sted i partiet nord for KlaBdeboderne (villa Haf<^ 
nensis j terram in qua spiculator residet); den lå ved siden 
af gården Sudervrå og altså ligeledes i nærheden af thinget. 

Vi kommer nu til partiet øst for Bjørnebrogade. Her 
nævnes først 17 grunde op til stadens grav^; derpå 7 „syd 
for gaden" og tilsidst 17, som begynder med „en jord ved 
grøften nord for Grønnegade**. Det synes herefter rimeligst 
at antage, at grundene indenfor hovedgaden er delte efter den 
på tværs løbende Grønnegade, og at her kun 7 mod syd og 
17 mod nord har været bebyggede. 

Det er kun lidet, vi iøvrigt véd om denne egn i den 
ældre tid; der tales senere om et „stort dige", en „Pilegård" 
(efter hvilken Pilestræde har navn), en „hushave", der synes 
at være den senere st. Klara klosters grund, ligesom „Rosen- 
gården" har været en større ejendom i den nordligste del af 
kvarteret. Alt dette, såvel som navnet Grønnegade, tyder på 
en ringe bebyggelse i den ældste tid. og når dertil kommer, 
at det ligger i Nikolaj sogn og at dettes kirke siges at være 
ret ejer af Rosengården, ligger den formodning nær, at det er 



» o. Nielsen g. 88 9a 

* En af disse har den mærkelige betegnelse: Eccleaia b. Tirginia j terram prop« 
curiam Thorberni Gunnersson in paroehia st Pelrl. Den nævnte mand havde ganske 
rigtig en stengård vest ved Nørregade, og hele linjen er da rimeligvis et fejlagtig an- 
bragt indskud. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 287 

'en del af den ældste by, og særlig den del, hvis beboere var 
bønder, bymarkens ejere, eller med andre ord den så meget 
efterspurgte „landsby", de gårde, blandt hvilke Østergård var 
-den største. 

Grænserne for jordskyldkvarteret er ikke lette at finde 
mod nord; mod syd går de overalt til stranden, mod vest og 
«st lige til stadens grænser; sraalest er det i vest, og her 
udgør det neppe mere end en enkelt husrække, bredere i 
midten, og her danner det foruden Strandgaden det højere 
liggende Ladbro- (nu Læder-) stræde, bredest i øst, hvor det 
Åbenbart går op nord for nuværende Østergade, måske til „det 
store dige*', som løber 132 alen nord for denne og endnu 
nævnes 1491, da det meste her endnu lå i sin gamle tilstand. 
Følger vi grundene efter jordebogen fra vest til øst, så møder 
vi først 22 grunde fra graven til Ladbro, altså langs det lave 
vand, der her som ved så mange andre byer kaldtes Katte- 
sundet, det var udenfor, vest for havnen, som begyndte med 
Ladbro. Fra denne til Hysekebro (udfor Hyskenstræde) nævnes 
•der 14 steder S og herfra til Nikolaj kirkegård 44; derpå følger 
^ grunde til Østergård og endelig 45 uden nærmere stedsan- 
givelse, øjensynligt op nord om kirken og gården. Her nævnes 
•der tillige lejlighedsvis et „Østertorv" ^. Desuden har adskil- 
lige grunde både i øst og vest ligget øde, sådanne nævnes 
^ved stranden" i „den øde by". 

Der er endnu andre stedsangivelser på dette strøg, som 
-vi her må komme tilbage til; først det bekendte sted om 
havnens udstrækning (ovfr. s. 212). „Fred skal holdes, siger 
stadsretten i jordebogens afskrift, fra tårnet indtil Endebod", 
og derved opgives havnens grænser på den tid. Dr. Nielsen 
har søgt Endebod på Ladbroen, uden at give nogen grund for 
xienne afvigelse fra min forhen fremsatte mening, hvorefter den 



*■ At Hysekebro fandtes på det nøvnte sted, seø ved at sammenholde K. d. I 
94 med n 14. 

* [SenttPe TUføjélse:] Østergård og Østertorv er selvfelgolig aenere navne, da 
der var flere gårde og torve (Grønnegård osv.). Gammeltorv har vel navn i modsnl^ 
ning til Nytorv. 



238 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

burde søges ved havnens indløb, og tårnet altså i vest. Denne 
fortolkning beror vistnok på en dobbelt misforståelse både af 
bodens og broens betydning. Det kan ingenlunde indrømmes, 
at Ladbro var byens egenlige brygge, så navnet må forklares 
som „ladebro", de lokale forhold den dag idag såvel som alt 
hvad vi véd om Gamlebodehavn og den stærke bebyggelse ved 
Nikolaj kirke, viser at havnens midpunkt var her. Navnet 
Ladbro må da vistnok også snarest forklares af „et lad**, op- 
stablede sten\ hvad der svarer til det senere forekommende 
„stenbro"; det er havneslutningen op imod det flade Katte- 
sund. Endeboden derimod må søges ved havnens indløb; thi 
dens bestemmelse var bl. a., som også Dr. Nielsen har an- 
taget, at være thingsted for de fremmede, som kom til byen ad 
søvejen; men skal der være nogen mening i denne rettergang, 
svarende til den ved stadens porte, så må den vel have fundet 
sted ved havnens indløb^. Kun således bliver det også for« 
ståeligt, at man senere sætter toldboden for Endebod; det er 
„huset ved bommen". 

Tårnet må altså søges ved havnens modsatte ende og 
her finder vi også virkelig i et senere aktstykke et sådant 
nævnt. Det er det såkaldte „ Vandmøllet årn", (på dette sted) 
opnævnt efter vandmøllen; kortet i Dr. Nielsens bog opgiver 
dets plads fejlagtig omtrent hvor Vartov nu ligger i byens 
vestlige udkant; det ses af skødet fra år 1543 at ligge i Frue 
sogn og altså, ligesom møllen, ved Ladbro og Andvordskov 
klosters gård^. Muligvis er det det samme, som i kong Val- 



* Molbech, Dialektlexikon: fjæle, som er lagte pA et underlage f. ex. til at stå 
pA i eo dam, hvor man vasker. Asen, Norsk ordbog: et lavt stenlag; ladberg: flad 
klippe, hvor fartøjer kan lægge til, naturlig brygge; ladsten: gruodstan. SmL navnet 
Ladby, Thorkelin 1 &. Broen kaldes også Lådbro, aldrig Ladebro, K. d. II 15. 17. 
O. Nielsen s. 114 ff. — [Senere Tilføjelse:] Jydske lov 3, 17: „hvor lade stander og 
lad lægges**, der skal leding udgøres. Her er lad det, som lægges i lade. 

* O. Nielsen s. 110 f. BryggjuspoifS er del sted, hvor bryggen ender. Håkon 
blev født å hellunni vi6 bryggjusporOinn (Snorre, Har. Hårf., k. 40), og da man eD> 
gang holdt thing på Island på broen ved althinget, sattes def vagter ved begge bm- 
arsporOar (Kristni saga, k. 9). 

> K. d. 1 403. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN, 239 

demars tid kaldes „stadens tårn", det svarede i vest til Østre* 
gårds befæstning og det store tårn „Kringelen" mod øst. 

Hvad iøvrigt selve stadsrettens angivelse af havnens ud- 
strækning angår, da forekommer hverken Dr. Nielsens eller 
min egen tidligere oversættelse mig nu at træffe det rette'. 
Stedet er uklart og må opfattes efter den tids sprogbrug. Der 
påbydes fred „in domo, quæ dicitur Endeboth, et inter introi- 
tum navium ex utraque parte illius vici magni — ". Jorde- 
bogens kejtede betegnelse af de forskellige grupper af grunde 
synes her at frembyde en vejledning for forståelsen af den 
vanskeligste passus; der tales om grunde in parte aquilonari 
a Grønægadhe, men også om sådanne in parte orientale ipsius 
platee (Nørregade). Sætningen bør da vistnok deles foran „ex", 
og inter opfattes som intra, hvad enten det nu er fejlskrift 
eller fejlbrug: „indenfor havnemundingen, på begge sider af 
vicus magnus". Spørgsmålet er da kun, hvad der her skal 
tænkes på ved vicus. Den nærmest liggende forklaring er 
gade, og udtrykket vilde da betyde: på begge sider af gaden 
(skal der holdes fred), såvel opad (i boderne) som udad (i 
skibene). Men det ligger dog måske nærmere at opfatte det 
som et frit, efter vore forestillinger fejlagtigt udtryk for pons 
magna, den lange bro over til slotsholmen, Højbro, idet altså 
den danske brug af bro og gade som enstydige, hvor talen er 
om en brolagt vej, tænktes overført på det latinske, så man 
brugte vicus for pons, ligesom man ikke sjælden finder pons 
brugt for vicus. I så tilfælde vilde det være en nøjagtig fred- 
lysning over havnen: indenfor bommen, såvel på den ene som 
den anden side af Højbro. 

Medens således havnen i jordebogens tid og senere tyde- 
ligt nok strakte sig fra bommen til Ladbro og tårnet, så kan 
vi dog gå endnu længere tilbage i tiden og bestemme dens 



1 o. Nielsen s. 115: det hus, som kaldes Endebod, og mellem det og skibenes 
indløb pA berøe sider af den store gade. Qyfr s. 212: — eller mellem skibenes 
(dobbelte) indlob fVa begge sider af den lange gade (jeg opløste ez utraque parte så- 
ledes: nUw intr. n. ez una parte vici et intr. n. ez altera p. y.)* 



240 HET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

udstrækning før nystadens anlæggelse, dersom vi da tør til- 
lægge sognegrænseme nogen betydning. Det er nemlig kun 
lidet sandsynligt, at Nikolaj kirke skulde have afstået også en 
del af sit købstadsogn til Frue kirke, og vi er derfor vistnok 
berettigede til at søge den ældre stads vestlige skel på samme 
sted som sognets; men dette fmdes langt ned i tiden ved 
Hyskenstræde. Dette stræde har, som Dr. Nielsen har oplyst, 
sit navn af de hyseker (retirader), som fandtes nedenfor det 
ved havnen, hvorfor vi også i det 14. århundrede, som forhen 
omtalt, her træffer en Hysekebro. Men nu er det jo vistnok 
temmelig usandsynligt, at disse hyseker har havt deres plads 
her til en tid, da havnen strakte sig til Ladbro; de må meget 
niere antages at tilhøre en tid, da dette sted var byens ende 
og da rimeligvis den tilstødende vold også havde sine hyseker. 
Navnet Hysekebro synes da også allerede i jordebogens tid at 
have været forældet og det forekommer ikke senere. — Selv 
i denne tid, da staden altså formentlig havde sin grænse ved 
Hyskenstræde, kan der jo ievrigt godt have været bygget langs 
hen ad strandkanten, udenfor plankerne, og dette er rimeligvis 
grunden til, at man også her betalte jordskyld uden dog at 
høre til Nikolaj sogn; strækningen fra Hysekebro til Ladbro 
indlemmedes i Vor Frue, „Kattesundet" i st. Klemens sogn. 

Som Nikolaj sognegrænse mod nord opgives Tyskemaone- 
og derpå Kødmangergade; den oprindelige bebyggelse har dog 
neppe strakt sig helt op til hovedgaden, siden vi finder grun- 
dene langs Tyskemannegades sydside, lige til Bjørnebrogade. 
udelukkede fra den gruppe, som siges at betale biskoppen 
Jordskyld; denne synes her kun at have omfattet de egenlige 
strandboder og Lad brostræde. Da så Tyskemannegaden blev 
anlagt, har man måske indlemmet disse nærmest liggende 
grunde (fra Bjørnebrogade til Hysekestræde) i Nikolaj sogn, til 
samme tid som man lagde de vestligste strandboder til den 
nye stad. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 241 

Nnr vi nu samler disse spredte træk for at gøre rede for 
hovedstadens udvikling i Absalons tid, så møder vi altså først 
billedet af den stad, som kongen overdrog til biskoppen; dens 
midpunkt findes i øst, ved de „gamle boder^ omkring Nikolaj 
kirke og den ældste havn; her var stadens thing og torv, her 
stod Endebod og st. Olavs bil led og blok. Øst for kirken og 
havnens indskæring lå på en halvø det befæstede hus, på hvis 
grund bymændene boede og på hvis jorder de gjorde dagsværk. 
Lige nord for byfreden synes de bøndergårde at have havt 
deres plads, som oprindelig tilligemed Østregård ejede by- 
marken; men de er rimeligvis tidlig forsvundne eller dog for- 
mind.skede, eftersom købstadsmændene opnåede græsningsret 
mod at svare græsgæld til herskabet. 

Gavebrevet, hvorved Valdemar overdrog dette sted til Ab- 
salon, er vel tabt, men vi kan temmelig sikkert gå ud fra, at 
erkebiskoppen senere har gentaget dets udtryk i det brev, 
hvorved han lod gaven gå videre til Roskilde bispestol, og at 
paven atter i sin stadfæstelse — (det ældste aktstykke, som 
vi nu har) — har optaget dettes udtryk. Men her omtales 
Havn netop således, som vi efter det foregående måtte vente: 
„borgen Havn (castrum de Hafn)", „selve byen Havn (villa 
ipsa de Hafn), Utterslev med hele sit tilliggende: Seredslev, 
Solbjerg, Hvanløse, Vigerslev, Valby" osv., idet alt jordegodset 
samles om hovedgårdene: Utterslev, Gentofte, Mørkhøj osv., 
medens Havn modsættes det som en by (stad) og en borg; 
endog de nærmeste byer, de som hørte til sognet, Seredslev, 
Solbjerg og Valby, regnes til en hovedgård. 

Nu byggede Absalon altså i året 1167 en fast borg foran 
havnen på den hidtil øde holm og „gjorde derved egnen 
usikker for vikingerne, skibsfarten sikker for de indfødte". Det 
er sandsynligt, at han samtidig eller nogen tid efter har frem- 
kaldt anlæget af en ny stad på bakken vest for den gamle. 
Der synes at være så megen plan i dette anlæg, at det ligger 
nær at tænke på en udtrykkelig overenskomst med enkelte 
mænd, som påtog sig at forestå det, ligesom det samtidig sker 

A. D. Jergensen : Afhandl. IV. 16 



2i2 HET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

i Hamburg under Grev Adolf, hvem Absalon havde besøgt. 
Også her hos os fremstod den nye stad med større friheder 
end den gamle, skønt modsætningen i det hele var mindre; 
der hvilede ingen jordskyld på dens grunde og indbyggerne 
har rimeligvis fra først af været fritagne for dagsværk til her- 
skabet, en begunstigelse, som staden i sin helhed forst op- 
nåede i Jakob Erlandsens tid K 

Det er ikke usandsynligt at Absalon kan have indkaldt 
en del Tyskere til at deltage i det nye anlaBg. Han indkaldte 
munke og lærde mænd til at sætte skik på de danske klostre; 
han indkaldte, som det synes, fremmede riddere til st. Hans- 
huset i Andvordskov, og han indkaldte uden al tvivl tegl- 
brændere og teglbygm estere tilligemed andre konstnere til sine 
bygninger; det ligger da nær at antage, at han også har ladet 
købmænd og håndværkere komme hertil for at bringe den 
danske handel og industri i forbindelse med det øvrige Evropas. 
Det er bekendt nok, at vore forfædre på den tid i deres leve- 
vis og daglige fornødenheder i høj grad nærmede sig den øv- 
rige civiliserede verden, landet var rigt og alle fredens sysler 
blomstrede*. Og i Roskilde var alt før Valdemars tid de tyske 
borgeres antal så stort, at de kunde tænke på at optage en 
kamp med de indfødte. 

I København ser vi da også, at den bedste af de nye 
gader bærer navnet Tyskemannegade, den danner hovedfor- 
bindelsen mellem den gamle og den nye stad; lige på skellet 
af Nikolaj og Frue sogne har det tyske kompagni sit gildehus. 
Sandsynligheden taler altså afgjort for, at der blandt nystadens 
ældste befolkning fandtes en stamme af indkaldte Tyskere, og 
Absalon opnåede da vistnok også sin hensigt med dem: de 



' I slaiisretteu 1254 siges, Ht biskoppen luir fritaget borgerne for forakellige 
byrder, denblandt „daxwærkæ, quod pru debito exigebutur". Dr. N. oversætter det 
ved „at yde dagsværk i gældsbetaling'^ (s. 65); meu det bør opfattes i lighed med det 
foregående: „ora, quæ pro ølgyald recipi consvevit**: en øre, der oppebæres i ølgoeid, 
— altså: dagsværk, der kræves i afgift, som skyldighed (debitum). Sml. Ringsted by- 
mænds forpligtelse, som den omtales 1148: — cum laboribus uietendi dictis dagsvorke, 
in autumno, secundum antiquum et verum taæum tThorkelin 1 11). 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 243 

bidrog til stedets hurtige udvikling uden at få nogen væsenlig 
indflydelse på byens nationale præg, dertil var den ældre be- 
folkning for talrig og folkets selvstændige liv i det hele i en 
alt for kraftig udvikling netop på den tid. 

Den nye stad blev anlagt regelmæssigt med fire hoved- 
gader, udgående fra et fælles midpunkt, torvet, thinget og råd- 
huset. I nord og syd strakte sig en gadelænge fra Nørreport 
over thinget til Ladbro i havnen; hvad der lå vest herfor deltes 
ved Vestergade (til Vesterport) i to ulige halvdele, der senere 
Ildgjorde to selvstændige kirkesogne, st. Peders og st. Klemens, 
som tillige delte det gamle landsogn: Seredslev, Solbjerg og 
Valby, imellem sig; kirkerne nævnes første gang i året 1304. 
Mod øst forbandt Tyskemannegade thinget med den gamle stad; 
den fulgte ikke som de andre en lige retning, men slog en 
bugt mod syd, omtrent ad de nuværende Klædeboder og Sko- 
boder, en omstændighed, som senere gav den navnet Vimmel- 
skaftet. Omkring selve torvet samlede sig, som naturligt, 
stadens hovedinteresser; mod nordøst fandtes Klædeboderne og 
Skoboderne, mod nordvest saltmadsboderne, mod sydvest lå 
tre af de fire gildehuse, som nævnes i jordebogen, st. Marie, 
st. Peders og Helligånds; mod sydøst førte vejen ned til Lad- 
bro, en gade, der er lidet bekendt fra den ældre tid, men ikke 
desmindre må have spillet en vis rolle, selv om hovedfor- 
bindelsen med havnen gik ad Tyskemannegade til det ældre 
midpunkt for handelen. I denne nye stad, som selvfølgelig 
fra først af hørte til det sogn, den lå i, Nikolaj kirkes, grund- 
lagde biskop Peder af Roskilde i Absalons sidste år en hoved- 
kirke, som var bestemt til at give stedet forøget anseelse ved 
at gøre det til et kirkeligt midpunkt for den nærmest liggende 
del af stiftet. At denne tanke kunde opkomme og sættes i 
værk så kort efler det nye anlægs begyndelse, viser os, at 
det må være forholdsvis hurtig gået frem for byen. Vor Frue 
kirke fik sin plads ved Nørregade, nord for Klædeboderne, 
midt i det livligste handelsrøre; der blev bygget embedsboliger 

for dekan (degn) og kaniker, og deres skole kappedes med 

16* 



244 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

den anselige kirke om at give staden sit fornemme præg. Det 
store foretagende støttedes fra alle sider, stadens sogneprasst 
Eskil kunde meddele dens herre, erkebiskoppen, at sogne- 
mændene enstemmig havde skænket deres del af korntienden 
til dens bygning og skrud, og Absalon stadfæstede denne gave; 
uden al tvivl føjede biskoppen hertil sin del af tienden, og 
sognepræsten gik senere ind i kapitlet som dets syngemester 
(cantor). Biskoppens broder Lavrens Sunesøn, der faldt ved 
Lena, gav kirken jordegods på Sælland, præsten Eskil gav 
den to bols jord på Amager, og snart forøgedes dens ejen- 
domme med talrige grunde i staden. 

I løbet af det 13. århundrede kom hertil de andre kirke- 
lige stiftelser, som vi træffer i middelalderen; 1238 grundlagde 
grevinde Inger af Regenstein Gråbrødreklostret, og i slut- 
ningen af århundredet stiftede biskop Johcmnes Krog sit Hellig- 
åndshus på det samme strøg, endnu nærmere Tyskemannegade, 
kun skilt fra den ved selve husrækken. Grunden til at disse 
stiftelser fik deres plads her, må nærmest søges deri, at de 
skulde omfatte hele staden med deres åndelige og legemlige 
forsorg, medens de to nye sognekirker samtidig byggedes vest 
for hovedstrøget. I slutningen af århundredet fik staden end- 
videre sin befæstning med de murede tårne, hvis sidste lev- 
ninger endnu er bevarede. 



III. 

Ved en afhandling i „Historisk tidsskrift", 5. række, 2. 
bind („Det ældste København og den nyere granskning") har 
Dr. A. Heise igen bragt liv i et videnskabeligt spørgsmål, som 
jeg til sm tid forgæves søgte at bringe til afslutning. For 
mit vedkommende kommer dette lovlig sent, da mine egne 
arbejder har ført mig meget langt bort fra denne sag, medens 
samtidig stoflPet for dens behandling foreligger i så stor vidt- 
løftighed, at det er vanskeligt at magte. Jeg skal derfor kun 
tillade mig i enkelte hovedpunkter at give et korrektiv til Dr. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 245 

Heises afhandling, for i alle tilfælde at vise, at denne ingen- 
lunde bør anses for et sidste ord, som man m&ske efter dens 
titel kunde tro. Før jeg imidlertid går over til disse enkelte 
hovedpunkter, må det være mig tilladt at føje et par ord til 
Dr. Heises indledning, i hvilken han søger at give et tilbage- 
blik over „striden'' og karakterisere de stridendes niethode. 
Den opfattelse, der her er gjort gældende, trænger i høj grad 
til en faktisk oplysning, hvis betydning en historieskriver ikk*i 
burde have overset. Når man læser Doktorens fremstilling, 
luå man nemlig antage, at meningsforskellen har drejet sig 
om fortolkningen af et og det samme foreliggende stof. En- 
hver, som samtidig har fulgt sagen, véd, at det modsatte var 
tilfældet. Da Dr. Nielsen fremsatte sin senere fastholdte op- 
fattelse af Københavns ældste historie, havde han selv kun i 
en meget kort tid syslet med dette emne, og af Diplomatariet 
forelå der kun et første hefte; det var dengang ingenlunde 
nogen almindelig opfattelse, at man i denne forfatter, som Dr. 
H. siger, så for sig „en gransker, der ved sine utrættelige 
arkivstudier har skaffet sig et så dybtgående kendskab til 
Københavns historisk-topografiske forhold som ingen før ham^. 
Det vilde ikke være vanskeligt med bestemte anførseler at 
godtgøre berettigelsen af en dengang almindelig opfattelse, at 
denne afhandUng var forhastet. Jeg skrev mit første indlæg 
allerede i Avgust 1871, det udkom i November 1872. Mit 
stof var ikke større, snarere mindre end det, Dr. N. havde 
opereret med; thi han havde brugt aktstykker, som først 
senere blev trykte. Jeg skrev intet stridsskrift, men udtalte 
forventningen om, at i anledning af Diplomatariets udgivelse 
^den lid turde være kommen, da forskellige forsøg på at over- 
vinde de vanskeligheder, som altid frembyder sig i rigt mål, 
hvor talen er om at tilvejebringe et nyt grundlag for en af 
usikre traditioner overgroet historie, med rimelighed kan ventes 
at ville fremkomme^. Og jeg tilføjede, at „når de følgende 
bemærkninger i flere væsenlige punkter Qerner sig en del fra 
de resultater, hvortil denne forfatter er kommen, så vil det 



<246 DET ÆLDSTE RØBENHAV^'. 

formentlig kun kunne gavne den forisatte granskning og lette 
vejen til et endeligt, fra alle sid(T vel overvejet resultat" 
(ovfr. s. 200 f.). 

Der gik nu flere år, inden diskussionen genoptoges; Dr. 
Nielsen samlede imidlertid et overvældende stof til oplysning 
iif de topografiske enkeltheder. Det viste sig herved, at jeg 
liavde higet fejl i noget, havde ret i andet; jeg sknl ikke gå 
nærmere ind på dette, men overlader det trøstig til en senere 
tids bedømmelse at afveje det ene mod det andet. Dr. Nielsen 
svarede altså, fastholdt sin grundopfattelse og tog temmelig 
lydløst mine påvisninger til indtægt. Jeg var imidlertid kommen 
bort fra enkelthederne i sagen og lod den hvile eller opgav 
den, indtil noget senere et tilfældigt blik på Absalons stad- 
fæstelsesbrev af tiendegaven, der hidtil med urette var taget 
for en tiendeoverenskomst, gav mig et nyt udgangspunkt til 
stadfæstelse af den opfattelse, jeg strax havde gjort gældende: 
at det oprindelige Havn havde ligget „ved stranden", ikke på 
bakken. Jeg gentog altså min undersøgelse og skrev mit 
andet indlæg, i Avgust 1877 (udkommen i Marts 1878). 

Det vil heraf ses, i hvor høj grad Dr. H. gør mig uret 
ved at bebrejde mig opgivelsen af tidligere, 6 år tilforn, frem- 
satte anskuelser. Hvad jeg bebrejder min modstander, er 
neto)) det, at han intet kunde opgive, og det forekommer mig 
at være en løjerlig omstilling af værdierne, når Dr. H. lader 
mig gå ud fra et „^yn" på tingene og min modstander sidde 
inde med den „realistiske historiegranskning". 

Hvorom alting er: Dr. Nielsen svarede ikke på mine ind- 
vendinger, men gentog nogen tid efter sin opfattelse i den 
store Københavns historie og i Traps topografi, og dermed er 
jo sagen efter von* forhold, som vi alle véd, afgjort. Når en 
mand i den grad som Dr. N. sidder i midpunktet af en enkelt 
begrænset opgave, når han tilmed er så energisk i sit arbejde 
og så energisk i at fastholde sine ved første blik dannede og 
udtalte meninger som Dr. N., så er han avtoritet, og for 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 247 

andre er der intet andet at udrette end i det højeste at lægge 
sine tvivlsmål til rette for en senere tid. 

Delte til belysning af sagens fortid: skulde det nu kunne 
lykkes Dr. Heise alt nu at give den en fremtid, vilde det 
efter min mening være såre heldigt; men jeg tror, at dette 
hans første indlæg (eller måske snarere dom) i sagen tager 
den fra et noget vel snævert synspunkt. Forfatteren siger, at 
historiegranskningen i vor tid frem for alt er realistisk ^ Dette 
ord har ikke mere den klang nu som for et par år siden. Vi 
har hidtil kun hørt det brugt om konst og literatur, og dets 
talsmænd har på disse områder gjort så mange indrømmelser 
overfor „det ældre", at standpunktet nu er noget uklart. An- 
vendt på historien fortolkes det af Dr. Heise således, at „den 
forlanger positive beviser" (s. 522). Jeg håber ikke at mis- 
forslås af Dr. H., når jeg hertil må sige, at ingen af os i så 
tilfælde er „realist", og at det er heldigt for os begge. En 
historiegranskning, støttet til fordringen om positive beviser, 
er højst en hjælpevidenskab. Dens opgave vilde kun være at 
fremdrage kilder, bevise deres ægthed og sammenstille deres 
udsagn. Det er kun den ene side af granskningen. Ligesom 
det fysiske liv kræver et åndedræt, en skiftevis optagelse og 
udskillelse af elementet, således må historien for at blive en 
levende videnskab skiftesvis undersøge, hvor meget og hvor 
lidt der ligger i kildernes udsagn: hvor lidt der til syvende og 
sidst med fuld sikkerhed kan vides, og hvor meget der dog 
med overvejende sandsynlighed deraf kan sluttes. Lad os se, 
om ikke konst og digtning stadig vil vende tilbage til det til- 
svarende: realistisk at fjerne alt subjektivt fra det givne, og 
poetisk at udfolde det med hele den rigdom, der er nedlagt i 
konstneren selv. 



' s. 5iii. Dr. Heise burde ikke have hrugt et urigligt citat aoin anledning lil 
denne ytring. Der findes hoH mig på det anførte sted (ovfr. s. :22Sr.i ingen ..erklæring" 
om, al noget mA have været sn og sii. Dr. N. havde fnMndraget en parallel, som jeg 
afviste ved at gor<* opmærksom ph, ni åvn sug ikke var klar, og at f ex. jeg opfattede 
den anderledes«. 



248 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

Efter disse bemærkninger skal jeg tillade mig endnu en- 
gang at forsøge p& at give et bidrag til besvarelsen af et par 
hovedspørgsmål vedkommende det ældste København, for så 
at overlade det til andre med bedre tid og friske kræfter at 
bringe sagen videre. 

1. Frue kirke. 

Det kan ikke være undgået Dr. Heise, i hvor høj grad 
Absalons brev har været punctum saliens for mit andet ind- 
læg. Min hovedopgave må det derfor være at hævde den 
forhen fremsatte opfattelse af dette, som jeg ikke i nogen hen- 
seende kan finde berørt af Doktorens indvendinger. 

Brevet indeholder, som også den ærede forfatter indrømmer, 
ikke nogen tiendeforening, men en gave. Absalon, der i det 
øjeblik er erkebiskop, stadfæster den gave, som „alle sogne- 
mændene i Havn^ enstemmig har givet til Vor Frue kirke; 
dens indhold er „tredjedelen af deres korntiende **, dens hen- 
sigt at lægges til „Guds huses bygning og skrud'' \ Meningen 
er på alle punkter fuldt gennemskuelig. Den tiende, af hvilken 
en tredjedel gives til Frue kirke, er utvivlsomt hele den tiende, 
de som sognemænd yder; den deles efter landets skik i tre 
dele, den ene til biskoppen, den anden til præsten, den tredje 
til kirkens hus; det er kun den sidste, de selv råder over, og 
det er altså den, de giver til Frue kirke. Umuligt var det jo 
ikke, at „deres tiende'' kunde betegne kirkens tredjedel, så de 
i virkeligheden kun giver en tredjedel deraf, altså den ene 
niendedel af hele tienden, medens de beholder de to tilbage; 
men det er ikke rimeligt og vilde i alle tilfælde ikke forandre 
sagen til skade for den af mig hævdede opfattelse. 

Den anden side af gaven, dens hensigt, har Dr. H. der- 
imod opfattet unøjagtigt, og det vil være rettest her strax 

^ Percepimiis — tertiam partern vestre decime de aimona vos omnes (compani* 
chianos de Hafnia) contulisse ecclesie beate Marie ad consinictionem et decorem do- 
mus Dei. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 249 

at imødegå dette, da forståelsen af de fremdragne paralleler 
derved helt er undgået ham. Gavebrevets udtryk ^ad con* 
structionem et decorem domus Dei" er nemlig ikke andet end 
en angivelse af, at den omtalte tiende henlægges til kirken 
som bygning, som hus med tilhørende indbo („bygning og 
skrud ^) og altså ikke til præsteskabet; den får altså netop den 
anvendelse, som er dens oprindelige bestemmelse som kirke- 
tiende. Svarende hertil siger Absnlon i sin stadfæstelse af 
tiendeforeningen i Slesvig stift, at den ene tredjedel er be- 
stemt „in ædificationein ecclesiarum^ (Thorkelin I 61), og 
i en pavebulle siges lejlighedsvis, at tienden i den danske 
kirkeprovins deles i tre: quarum tertia earundem ecclesiarum 
fabricis deputatur (Kirkeh. samlinger V 91). Det vil da let 
ses, at opfattelsen hos Dr. H. bliver skæv, når der oversættes: 
„til Guds huses opførelse og udsmykning^, eller: „til opførelse 
og udsmykning af et gudshus^, idet forudsætningen her bliver, 
at gaven er rettet på en bestemt, forestående opførelse og ud- 
smykning, ikke på en permanent anvendelse af en årsrente i 
overensstemmelse med kirkens almindelige organisation. Kun 
under forudsætning af denne misforståelse kunde der da også 
være tale om, som Dr. H. mener, at vente en helt anden 
formel. „Havde meningen været, siger han, at tienden skulde 
ydes til opførelse af en helt ny kirke, synes det dog langt 
simplere at sige: I have skænket eders tiendepart til opførelse 
af en Mariekirke (ad constructionem ecclesiæ b. M.).^ Dette 
kunde efter sagens natur umulig være sagt, da der er tale 
om en overdragelse for bestandig og ikke hentydet til noget 
forestående byggeforetagende. Når jeg ikke forhen har frem- 
hævet dette, men i forbindelse med gavebrevet har omtalt op- 
førelsen af kirken, så var det ikke ud af denne kilde, men af 
de andre vidnesbyrd om, at Frue kirke netop dengang var 
stiflet, og jeg siger derfor heller ikke: „til opførelse og ud- 
smykning^, men „til opførelse og vedligeholdelse^ (ovfr. s. 221). 
Dr. Heise lægger vægt på, at gavebrevet omtaler Frue 
kirke som existerende, ikke som påtænkt. Men dette følger 



250 HET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

med samme nødvendighed ud af gavens natur; det vil vistnok 
være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at eftervise en kir- 
kelig gave, bestående i tiender, til en kun påtænkt kirke. 
Men det er ikke vist, at den derfor har været fuldt færdig 
eller tagen i brug. Vort ældste gavebrev, af kong Knud til 
Lunde domkirke, betegner sig selv som et desponsale, en 
fæstensgave til kirken: licet nondum perfecta (Thorkelin II). 

Men gavebrevet fører os videre. At sognemændene dispo- 
nerer over deres kirketiende, hidrører fra, at de selv ejer, selv 
har opført og vedligeholder kirkens hus og skrud. Hertil er 
tienden bestemt; men det er en erfaringssætning, at de al- 
mindelige sognekirker hos os sjælden har havt brug for hele 
deres tiende, så det at „eje en kirke", at oppebære dens 
tiende imod at vedligeholde den, altid har været en god forret- 
ning. Men denne ejendomsret falder ikke, som Dr. Heise 
synes at antage, sammen med det at være kirkens patron og 
den ejendomsret, denne har^ Patronen kalder præsten, og 
også til denne side af kirken som institution svarer der jo en 
tiende, præstetienden. Når patronen er en kirkelig stiftelse 
eller et kloster, forholder det sig med præsten som med kirke- 
bygningen: ejeren lader de kirkelige handlinger udføre og oppe- 
bærer til vederlag præstetienden: men overskuddet ved denne 
forretning tilfalder ham selv. At det samme andensteds (f. 
ex. på Island), og muligvis også hos os, foretoges af verdslige 
stormænd, er bekendt nok. Der er altså intet til hinder for, 
at Absalon i brevet optræder som kirkens patron og sogne- 
mændene dog som dens (husets) ejere. 

Men ét er absolut nødvendigt: at tienden er opstået ved 
en kirke, er bleven til i forholdet mellem en kirke og et sogn. 
Og denne tiendes kirkedel tilhører kun sognet som kirkeejer 
og er knyttet til forpligtelsen at vedligeholde den. En over- 
dragelse af den må derfor nødvendigvis være en bortgivelse 
fra kirken, en ophævelse af det oprindelige forhold til denne. 



' Den nordiske kirkes gniixllu'ggi'lse, » '2b%, jfr. tilla'g ». 109. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 251 

Om der med denne overdragelse følger den tilsvarende forplig- 
telse til at vedligeholde kirken eller ikke, er af underordnet 
betydning for sagen i sin almindelighed. Finder vi altså et 
sogn bortgive sin kirketiende, så har vi tillige vished for, at 
modtageren, hvem det ellers end er, i intet tilfælde kan være 
selve sognekirken. 

De fremdragne paralleler stadfæster dette tilfulde. I Tjæreby 
giver sognemændene deres kirketiende til Eskilsø kloster, mod 
at dette overtager (en del af) de på tienden hvilende byrder. 
Svarende hertil giver kirkepatronen (Absalon) dem præstetiendeii, 
imod at de overtager den derpå hvilende forpligtelse at be- 
sørge tjenesten. Det af Dr. Heise jævnførte, men aldeles mis- 
forståede forhold i Løgum forklares af det selvsamme og er i 
og for sig meget oplysende. Præstetienden af denne kirke var 
(engang i fortiden, før 1173) kanonisk overdragen til klosteret, 
og biskoppen har derfor formået sognemændene til efter uvil- 
dige mænds mægling at indgå på, at også kirketienden skulde 
tilfalde det (1201 — 4). Der siges om denne tiende, at det er 
den del, som er henlagt til kirkens bygning, af træ eller tegl- 
sten, alt ef^er evne, samt til at skaffe dens fornødenheder 
(skrud) tilveje; men der tilføjes, at sognemændene hidtil med 
urette har nydt den selv og ikke ladet den ligge til kirkens 
brug^ Der ligger heri slet intet, som faktisk kunde kaldes 
uregelmæssigt, end sige ulovligt, det skulde da være, at de 
har ladet huset forfalde; tværtimod var det vistnok det gængse 
forhold. Men fra et strængt kirkeligt synspunkt kunde jo med 
fuld føje siges, at når tienden i det hele gives til kirken, til 
deling mellem bisp, præst og hus, så er meningen, at den 
også i sin helhed skal ydes og komme kirkelige formål tilgode. 
Og andet sker der jo heller ikke i Løgum, når det for frem- 
tiden bliver klosteret, som nyder overskuddet, istedenfor sognet. 



* — eas partes decimaruni, que ad fabricam ecclesie do lignis sive lateribus 
juxta vires suas consiniendaro, et que pro variis uteosilibus restaurandis sen compa* 
randis pertinent, possideant in perpetmim, quas se. decimus predicti parochiani non 
ad mus ecclefuæ, sed ad suos illicite eatenus insumebant Ser. r. D. VIII 15. 



252 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

En noget Qemere, men dog fuldstændig tilsvarende pa- 
rallel har vi i fattigtienden i de andre nordiske lande, hvor 
der som bekendt fandt en deling sted mellem fire. Her er 
det fattigtienden, som i lovene kaldes „bøndernes egeu*^\ 
selvfølgelig fordi de selv påtog sig at sørge for deres fattige. 
Men også her har vi en enkelt ytring af kirkens misbilligelse 
af dette forhold, idet paven skriver til den svenske konge: 
Vil I fortjene syndernes forladelse, da giver tiende, og af de 
ni dele (d. e. resten af eders indtægt) skal I give almisse*. 
Medens man fra først af var glad ved at f& folk til at give 
tiende og da anvendte den således, at virkelig de andre kirke- 
lige byrder lettedes, så søgte man senere at drage den helt 
over på de åndelige formål alene. — Den omstændighed at 
Absalon, tiendens heldige forkæmper på Sælland, er med i 
spillet, gør det utænkeligt, at der i Havnboernes gavebrev 
skjuler sig en frivillig tiendeforening overfor sognets egen 
kirke; endvidere viser hans forhold til Tjæreby kirke, at han 
ikke misbruger sit forhold som patron til at påtvinge sognet 
en opgivelse af sin ret over kirketienden. Der bliver ingen 
anden udvej end at forstå brevet lige efter ordene (^reali- 
stisk"): (let er en gave, hvorved sognemændene i Havn bort- 
giver deres kirketiende til en fremmed stiftelse. At denne 
stiftelse er en kollegiatkirke, der samtidig, før eller efter, får 
patronatet over deres sognekirke, gør kun parallelen med 
Eskilsø og Løgum kloster endnu mere indlysende. 



2. Ved stranden. 

Der er et liUe parti i Dr. Heises afhandling, som i høj 
grad falder udenfor den realistiske historiegranskning; det er 

1 Norges gamle love i 137. 3()9: — skiptu i 4 stade, a bUkop Qordong* annan 
kirkia, hin (iredia prestr, hiii fjorda ee'n^u bøndr at skipia fatekra manna iauUom. 
385: — fatoker men hin fiorda, oc fare bøndr sialler mæd )>nirra lut, oc skipti sem 
hann uill suara firi gudi. 

' Den nordiske kirkes grundlæggelse, tillæg s. 110. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 253 

hans iUtrædelse af sin lærde kollegas påstand om strandens 
udstrækning. Der tales s. 554 om „den omstændighed, hvis 
betydning J. har søgt at svække, men ingenlunde har kunnet 
modbevise, at stranden i ældre tid har gået langt højere op 
end senere, så at man endog har fundet både eller lignende 
genstande i grimdene midt i Rådhusstræde, i Badstustræde og 
i Vimmelskaflet (Tyskemannegade)^. Og på den følgende side 
hedder det: „At stranden langt ned i tiden nåede helt op til 
Ladbrostræde (Læderstræde), er sikkert. At bebyggelsen er 
gået i retning fra Tyskemannegade (Vimmelskaftet) nedefter, 
ved successiv opfyldning, kan ikke betvivles." 

Lad os på dette punkt komme til en forståelse. Har det 
nogen interesse for os at komme til kundskab om de ældste 
jordbundsforhold på Københavns grund? Selvfølgelig har al 
historisk kundskab sin interesse; men for stadens historie er 
den dog kun af betydning, lad os f. ex. sige: i jernalderen. 
Det er jo klart, at udgravningerne i Købmagergade og på 
Amagertorv, som Dr. Nielsen optager i sin text, men som Dr. 
H. med rette in^en brug har for, tilhører en tid forud for al hi- 
storie; der har dannet sig et lag tørv over det hele og øen har 
siden den tid hævet sig et par alen'. Men hvem siger os, at de 
fundne både er fra en yngre tid? Der berettes simpelthen fra to 
steder, at der er fundet en båd, men det er ikke bleven under- 
søgt, om denne båd var en udhulet træstamme eller sanimen- 
fojet med jernnagler, om den lå i en oprindelig strand, eller 
var brugt som svinesti eller skarnkasse. Ankeret, som fandtes 
i Vimmelskaftet, burde ikke omtales oftere. Dr. Nielsen for- 
tæller selv, at man ligeledes har fundet en båd i grunden til 
Trinitatis kirke, et af de højeste steder i byen^. Fra Kiel 
fortælles der (1860), at der i grunden til et nøje betegnet 
sted, tilhørende en embedsmand, ligger en båd med lænke; 
stedet er det højeste punkt i byen'*^. Lad os komme bort fra 



1 o. Nielsen, København i middelalderen, s. 55—61. 

* SmsL 8. 16 f. .52. 

3 JalirbOcher f. d. Landeakunde, III 447. 



254 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

de opgravede både, når vi vil dyrke den realistiske historie; 
får vi engang et fund, der gøres til genstand for en omhyggelig 
undersøgelse, da vil vistnok alle hilse det med glæde; men 
oldgranskn ingen står i vor tid og vort land for højt til, at vi 
kan være bekendt at manøvrere med disse stråmænd. 

Helt anderledes forholder det sig med de efterretninger« 
som er (remkomne om terrænet ved Nikolaj kirke. I grunden 
mellem Holmens- og Nikolajgade, ud til denne sidste, fandtes 
der en stensætning af 4 — 5 fods tykkelse og 5 fods højde, af 
rå kampesten, der mod øst var forsynet med jernringe, som 
var indhugne i de store stene i 5 — 6 alens afstand fra hin- 
anden, og som øjensynlig har tjent til at fastgøre fartøjer. 
På østsiden af denne stensætning fandtes den faste strand hund 
i en dybde af 3 — 4 fod under dagligt vande, og under den 
derover værende opfyldning fandtes rester af gamle både; på 
vestsiden af dæmningen lå et fast lag ler i lige højde med 
stengærdet. Stensætningen gik fra nord til syd over Vingårds- 
stræde og Lille kongensgade. Et bolværk fandtes syd for 
kirken, ligeledes i syd og nord*. — Her har vi et bevis for 
strandens grænse i en historisk tid; thi netop på dette sted, 
øst for kirken, må Gamlebodehavn søges. Hvor den har 
gået længere vest på, dengang Absalon fik stedet, véd vi 
intet sikkert om, og det er en løs [»åstand, at den „langt ned 
i tiden" vides at have nået op til Ladbrostræde, hvis der her- 
ved skal tænkes på nuværende Læderstræde. Ladbrostræde 
(efter Dr. Nielsen det nuværende Kompagnistræde) førte ned 
til l^adbro, altså et sted ved vandet, men deraf følger intet 
om strædets øvrige løb i forhold til dette". 

Mine modstandere lægger i deres argumentation imod en 
oprindelig bebyggelse „ved stranden" vægt på det mere ud- 
satte ved denne beliggenhed, havets daværende ufred, før 
borgen blev anlagt. Det er ikke let at forstå, hvad nogle 



> o. Nielsen, a. skrift, s. 53. 
=• Smat. s. 11:2. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 255 

hundrede skridts afstand i den henseende kunde gøre fra eller 
til. Vikingerne måtte man enten finde sig i eller værge sig 
imod, hvor man så var ved kysten. Hverken Venderne eller 
vore forfædre lod sig afholde fra at gå iland; disse drog gen- 
nem Frankrig og England, fra hav til hav, og hine red f. ex. 
til Roskilde østerfra. Men frygten for vikinger i det 12. år- 
hundrede, som den skildres af Saxe, var noget helt ualminde- 
ligt, også i forhold til fortiden. Først Knud Lavard siges at 
have hygget tårne ved Slien til forsvar; men alt før hans tid 
havde Slesvig i århundreder ligget på den flade strand og på 
en lav holm i fjorden, medens der lå høje bakkepartier lige 
hag ved. De ældste kirkers beliggenhed lader ingen tvivl der- 
om tilbage. Hvorfor da fremdrage paraUeler fra helt andre 
forhold, fra Nibe og Struer, der aldrig har strakt sig frem for 
at drage de fremmede handelsflåder til sig? Som vi hver dag 
har det for øje i alle livets forhold, således var det også den- 
gang: mennesket foretrækker den øjeblikkelige håndgribelige 
fordel og lægger den mulige fare (ildsvåde, oversvømmelse, 
farsot osv.) i skæbnens hånd. 

Lad os cdtså uden fordomme vende os til en undersøgelse 
af, hvad vi véd om „stranden" ved København i den ældste 
tid. Der er først den før omtalte skibsbro ved Nikolaj kirke 
— går fra nord til syd øst for kirken — ; stedet kaldes i 
det 14. århundrede for Gamlebodehavn. Kirken selv omtales 
tidligst af alle hovedstadens kirker, næst Vor Frue koUegiat- 
kirke; det er 1261 i ridderen Peder Olavsen af Kalveris's 
testamente. Han giver til den alle de skibe, som han ejer 
der på stedet*. Der omtales her tillige et gammelt torv. 
Østertorv, svarende til de „gamle boder". Udenfor dette løb 
lå på en ø eller halvø Østergård, der nævnes i slutningen af 
det trettende århundrede og stod i nøjeste forbindelse med 
slottet; senere blev den en kongelig „vingård". Denne gård 



* Suhm X 975: Ecclesie sancii Nicolai in Hafn oinnes naves meas. quas habeo 
ibideiD. 



256 DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

var særlig befæstet, skønt den indesluttedes af stadsmuren fra 
Erik Menveds tid; dens egen befæstning var altså ældre \ 
Udenfor den lå igen Bremerholm, som det antages opnævnt i 
en temmelig ^ern fortid, da endnu øllet fra Bremen havde 
særlig betydning som handelsvare. — Jeg tillader mig endelig 
nok engang, til trods for alt hvad der siges derimod, at minde 
om, at stedets jorddrol havde en særlig jordskyld af „gaderne 
ved stranden", og at dette strøg i sidste halvdel af det 14. 
århundrede omfattede omtrent en fjerdedel af stadens grunde. 



8. Havn før Absalon. 

Frue kirke blev grundlagt af biskop Peder af Roskilde, 
medens Absalon var erkebiskop og jorddrot i København. Han 
havde af paven fået „kirken i Havn" stadfæstet på livstid: 
men dette forpligtede ham selvfølgelig ikke til at modsætte 
sig oprettelsen af en større kirkelig stiftelse af den memd, som 
efter ham vilde blive stedets både kirkelige og verdslige herre. 
Hvilken af stadens andre kirker må nu antages at være den 
ældste, den oprindelige sognekirke? Dr. Heises sjrmpathi er 
for meget på Dr. Nielsens side til at ville indrømme Nikolaj 
kirke fortrinet, det vilde være at opgive alt. Hvorfor ikke lige 
så godt st. Klemens eller st. Peders kirke? Lad os altså her 
stanse ved Doktorens non liquet. 

Vi skal derefter ende med at fremdrage et par andre 
punkter i de gamle efterretninger om Havn. 

Den ældste omtale af staden findes som bekendt i for- 
tællingen om kong Magnus den gode og Sven Estridsen. Sven 
sejlede til Sælland og lå med fk skibe udenfor den by, som 
hedder Havn, siger Kn3rtlinga; Magnus kom til og de kæm- 
pede en kort stund med hinanden, da undveg Sven op p& 



' Kbhvn. diplom. I 64. Snil. s. 407, hvor det ses, at en del af denne befest* 
niiig (theiid gnnimel niaiitelniur til gaarden) endnu 1546 Taudtes tilbage på estsiden. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 257 

land og kampen fortsattes med stort mandefald'. Denne for- 
tælling, der først optegnedes et par hundrede år efter, må vel 
grunde sig på en overlevering, der kendte Havn som et sted 
med selvstændig betydning allerede på den tid. 

Den næste omtale er den hos Saxe: Erling hærgede i 
Jylland og vendte sig herfra til Sælland, „mod den by, som 
hedder Købmandehavn^. Men Absalon mødte ham her med 
en sællandsk hær og afbødede hans angreb; samme år opførte 
han en ny borg på en ø i stranden for at beskærme stedet 
mod lignende overfald. Denne borg kaldes senere „den, han 
byggede i Købmandehavn^ („købmændenes alfare havn"). Det 
er, som jeg alt før har gjort opmærksom på, samme udtryk 
som det, han bruger om kirkebygningerne i de større stæder: 
biskop Sven bygger en Fruekirke i Roskilde osv. ^ 

For en fordomsfri betragtning ligger der i disse bemærk- 
ninger en omtale af København som en stad forud for Absa- 
lons tid. Det er en alt bestående handelsplads, som beskyttes, 
fordi den hidlokker vikinger; det hører med til de historiske 
minder om den (og vel særlig i den), at der her forefaldt et 
slag mellem kongerne, da Sven og Magnus stredes om riget. 

Vi kommer nu til pavebrevene, som stadfæster Absalons 
gave til Roskilde bispestol. Formelen lyder her således: „Ga- 
strum de Hafn, quod Valdemarus tue fratern i tati contulit . . . 
sicut ipsum juste et sine controversia possides, cum omnibus 
pertinentiis suis . . . confirmanms, . . . videlicet villam ipsam 
de Hafn, Oterslef cum omnibus pertinentiis suis, scilicet Serslef 
etc." Dr. Heise vil ikke lade min gengivelse heraf: „borgen 
Havn med sit tilliggende, nemlig selve byen Havn osv." gælde; 
han siger: „der står kun: borgen Havn, som kongen har givet 
dig, ... I det omfang og med den ret, hvormed du (nu) be- 
sidder dette, nemlig selve byen Havn osv.". „Castrum de 



1 Kn>Umga k. 22: M. kom at Sveini, )>ar sem heitir i Hdfn, lå hann ^air fy rir 
fain skipum osv. Sml. k. 32: f>ar er heitir i Ripum. 
- Saxo, p. 810. 888. Sml. ovfr. s. 227. 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IV. 17 



258 «ET ÆLDSTE KØBENHAVN. 

Hafii bruges som navnet på hele det område, som kongen i 
sin tid havde skænket ham osv.*' (s. 519). i 

Denne udtalelse er vanskelig at forstå. Forfatteren har 
selvfølgelig ret i, at „castrum de Hafn" først bruges som be- 
tegnelse for Valdemars gave, eftersom man alt dengang be- 
gyndte at opnævne lenene efter borge; men man lod det dog 
ikke i gavebreve blive derved. Her følger da jo også strax 
bagefter, hvor de retlige, præcise udtryk begynder, hvor den 
nødvendige hjemmel nævnes: „således som du ejer det rettelig 
og ukæret" (juste et sine controversia, det er ikke: „med den 
ret, hvormed", som Dr. H. mener), en nærmere angivelse, og 
da først det stående, alt omfattende udtryk: cum omnibus 
pertinentiis, der er så vel kendt af kong Valdemars jordebog 
og diplomerne. Derefter følger så den egenlige opregning 
af det hele lens indhold: ^ villa de Hafn^ etc, d. e. staden 
Havn\ Utterslev med tilliggende osv. Efter dansk sprog- 
brug kunde man ikke vente at finde tilføjelsen „cum omnibus 
pertinentiis" udeladt i et retligt aktstykke, det er nødvendigt 
for i forening med det første „castrum de Hafh" at betegne 
lenet i sin helhed. Det er sandt, som Dr. Heise bemærker, 
at „hans hellighed paven vist har været lidet kendt med" de 
historiske forhold i København; men det er i den henseende 
neppe gået ham værre end ethvert andet regeringskancelli, der 
daglig udfærdiger breve om forhold, som ingen af udstederne 
kender på første hånd. Netop det pavelige kancellis fuldstæn- 
dige uvidenhed er os imidlertid en borgen for, at det har 
holdt sig til de udtryk, som brugtes i de ældre gavebreve 
(dier i den beretning, som forelå om den forhen fort^tagne 
overdragelse. At man i den henseende ingenlunde var skødes- 
løs, — og hvorfor skulde man være det i en sag, der ved- 
kom vigtige ejendomsrettigheder, og hvis omhyggelige behand- 
ling ikke kostede mere ulejlighed end en skødesløs? — det 
ses tydelig nok af samtidige stadfæstelser på kirkers og 
klostres ejendomme. Man sammenligne således Alexanders 

■ Endnu Valdemar Atterdag kalder Havn for villa. 



DET ÆLDSTE KØBENHAVN. 259 

stadfæstelse på Esroms ejendomme, 8 år før Urban s på Kø- 
benhayn. Her nævnes først stedet, hvor selve klosteret ligger, 
med sit tilliggende; derpå det sted, hvor der lå en by, som 
fordum hed Tange, — Vidlingerød og de jorder, på hvilke 
fordum småbyerne Eskilsholm, Langeholm og Davidstorp lå, 
med enge osv. * 

Der er altså intet i vejen for at tillægge pavebrevenes 
udtryk en virkelig betydning, og denne bliver da, at Valde- 
mars gave kan sammenfattes i ordene: „borgen Havn og hele 
dens tilliggende". Havde lenet havt et andet midpunkt, den- 
gang gaven blev given, eller havde det kun været et halvt 
herred eller så, da må vi gå ud fra, at dette var stillet i 
spidsen og ikke et navn, der først senere var opstået. Kloster- 
stadfæstelserne nævner stadig først blandt gaverne: „det sted, 
hvor klosteret er bygget"; det er jo så godt som altid. en 
tidligere gård, man vilde ikke let misforstå det, om her selve 
klosteret nævntes istedenfor stedet; men det vilde være en 
skødesløs talebrug, som undgås ved udtrykkelig at skelne 
mellem det, som er givet, og det senere tilkomne, skønt 
dette sidste nu er hovedsagen og midpunkt for det hele. 

Selvfølgelig skjuler der sig mange muligheder bagved så 
magre efterretninger som disse fra Absedons tid. Men jeg har 
holdt det for det sandsynligste at antage, at der har været 
en borg eller gård Havn før Absalons tid, før opførelsen af 
den „ny borg på en holm", og at pavebrevet altså har ret 
til at kalde gaven, som det gør. Som sidestykke skal jeg 
anføre et par velkendte breve fra Sønderjylland, fra den tid, 
da den unge hertug Valdemar, Gerhards sø3tersøn, samlede 
forbundsfæller mod Kristoffer. Han pantsatte da grev Johan 
landet syd for Slien med ret til at bygge en (ny) borg i 
Ekemførde, og Lavrens Jonsøn og Ludvig Albrektsøn Haderslev 
og Langeland med ret til at bygge et nyt slot istedenfor 
Haderslev hus^. Endnu i det følgende århundrede får dron- 

' o Nielsen, Ccxlex EsroinensiH, p o. 
« MiclieUen, Urkundeii. Il 57. 162. 

17* 



260 DET ÆLØSTE KØBENHAVN. 

ning Margrete Åbenrå på samme vilkår \ Åt jeg da holdt 
Østergård for den ældre borg, Nikolaj kirke for deu oprinde- 
lige sognekirke, Gramlebodehavn for den første havn og „ved 
stranden" for den ældste by, behøver vel neppe at gen- 
tages. Jeg ser ikke, at det er lykkedes Dr. Heise ved sine 
vidtløftige undersøgelser i noget væsenligt punkt at svække 
denne opfattelse. 

Hvad anlæggelsen af en helt ny stad med et eget torv, 
thing, havnebro (Ladbro) og senere kollegiat- og sognekirker 
angår, da skal jeg ikke komme tilbage dertil; men jeg anser 
den ene antagelse for en konsekvens af den anden. En grad- 
vis iremvæxt af byen ^ved stranden" vilde ikke have antaget 
denne regelmæssige form. Efterhånden som man gør sig 
mere fortrolig med middelalderen som en tid, der også kunde 
handle efter plan og ideer, vil denne antagelse efter min 
mening forekomme mindre dristig, end den måske nu viser 
sig at være. Hamburg blev som alt anført netop dengang 
forøget med en nystad, Lobeck blev „anlagt" på en dertil med 
stor forsynlighed udvalgt plads, og det samme vil vistnok 
kunne eftervises adskillige andre steder. I Saxes tid ud- 
pegede overleveringen Sven Tjugeskæg som den, der havde 
„forøget bymændenes antal i Roskilde og udvidet byens 
omfang" ". 

Vi kommer vistnok til i historien ligesom i den enkeltes 
liv at give nogen plads for det ikke ganske almindelige. Det 
er vistnok reglen, at forholdene udvikler sig „naturligt", som 
det kaldes, det vil sige jævnt, med det nærmeste for øje, 
planløst for det heles vedkommende. Men der er overalt und- 
tagelser, og muligheden for at vi træffer dem på vor vej, 
især hvor ualmindelige tidsforhold og frem for alt ualminde- 
lige mænd træder os i møde, bør vi ingenlunde forlods møde 
med et smil. 



» Dipl. Fh'iisb. I 177. 

* Saxo p. 80: Roskildia. quam pustmoduni Sveno, furcatæ barbæ cognomento 
clants, civibufl aiixit. nniplitudine prnpagavit. 



NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 

(1874-75.) 

(Flensborg Almanakken for Aaret 1875 I|; Ny Almanak for Nordalesvig for 1676 (II). 
Med 2 Afbildninger, som ikke ere gengivne ber'. — Her med enkelte Rettelser »f 

Forfatteren ] 



I. Flensborg. 

1 Traps „Beskrivelse af hertugdømmet Slesvig" hedder 
det om Flensborgs ældre historie: 

„Flensborg ligger i tvende herreder, Husby og Vis, hvilke 
adskilles ved Møllebækken. Den del, der ligger i Husby herred, 
altså i Angel, er den ældste, og her skal Flens eller Flenos 
borg have ligget tæt ved st. Johanneskirken, . nordøstlig for 
hvilken i de nærmestliggende gaders haver pladsen for borgen, 
der gav byen navn, skal kunne påvises. Anlæggelsen af 
denne, ligesom og den første opførelse af st. Johanneskirken, 
henføres, vistnok med rette, til det 12. århundredes ^første 
halvdel. I midten af dette århundrede havde byen alt et 
Knudsgilde. 1 året 1248 traf der Flensborg den ulykke, at 
den i krigen mellem Erik og Abel af den førstnævnte blev 
erobret og plyndret samt stukket i brand, ved hvilken lejlig- 
hed den ældre borg vistnok også er bleven ødelagt. Denne 



[I Forklaringen til Grundplanen åf Aabenraa 164S er en Trykfejl: i Stedet for 
^Kirketorvet** (c) skal lo-ses: Kirketomt.] 



262 NonDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 

stedets ødelæggelse gav imidlertid anledning til den senere 
udvidelse af staden på den nordlige side af Møllebækken, alts& 
i Vis herred, hvor alt til den tid synes at være opstået en 
nyere borg, Due- eller Duwenborg, hvis ruiner endnu den dag 
idag ses. Snart efter byggedes nærmest hen mod slottet en 
kirke, Mariekirken, først af træ, senere (1284) af sten. Rams- 
herred, der hørte til slotsgrunden. blev 1285 indlemmet i 
staden og opbyggede sig en egen kirke, st. Gertruds, år 1290. 
Endnu senere, da staden udvidede sig fra slottet af mod syd. 
rejste sig st. Nikolaj kirke, som skal være opbygget 1390.'' 

Det vil ikke være let at påvise et stykke historie, der i 
højere grad end dette består af løse formodninger og uhjem- 
lede traditioner; neppe en eneste sætning, der går udenfor en 
meddelelse af de faktisk endnu bestående forhold, kan anses 
for rigtig. Vi skal i al korthed gennemgå fortællingens en- 
kelte led. Hvad da først Flen angår, så har hans tilværelse 
sin eneste svage støtte i byens navn; et sagn om ham som 
byens grundlægger omtales første gang for neppe 300 år siden 
af den lærde Henrik Ranzow. Man udpegede fordum en høj, 
kaldet Haks høj, i st. Hans sogn, som hans formentlige borg- 
plads; men da man så 1726 vilde undersøge den nærmere, 
viste det sig, at det var en kæmpegrav (se Rivesells „Versuch 
einer Beschr. d. St. Fl.", s. 2). Den af Trap omtalte plads 
beror derimod kun på pastor Jensens gætning og har aldeles 
intet på sig. Hvad endelig byens navn angår, da kan det 
ikke ret vel afgive noget bevis for dens første ophavsmand, 
da der også fandtes en by Flenstofle vest for staden, og det 
ligger derfor nærmere at udlede navnet af en stedsbetegnelse, 
især da det ældste navn synes at have været Flensåborg (alt- 
så eftrr åen), således som den kaldes i hertug Valdemars 
stadfæstelsesbrev på stadsretten. Ordet „Flens^^ må da snarest 
forklares som Fle-nes, ligesom Elans oprindelig hed Blå-nes, 
Brøns Bryde-nes, Føns Fyn-nes osv.; fle er nemlig et slags 
siv, som gror på strandbredden og ved åer. 

Ikke mindre uholdbar end fortællingen om byens første 



NORDSLESVIGSKE BYERS FOKTID. 263 

anlæggelse er den om dens flytning i kong Eriks tid. Hvad 
der vides om dens ødelæggelse ved denne lejlighed, indskrænker 
sig til det, som Hvidtfeldt fortæller: „Konning Erik, siger han, 
for ind udi det fyrstendømme Slesvig, og brændte Flensborg 
og mange bondebyer, og lagde meste parten det ganske 
hertugdømme øde." Men at en by således gik op i luer, var 
så langt fra noget usædvanligt i hin tid, da jo husene alle 
var af bjælkeværk^ at det tvertimod kunde henregnes til de 
meget almindelige begivenheder, og man foretog ganske sikkert 
ikke nogen flytning i den anledning, med mindre der var 
andre selvstændige grunde tilstede. Men at antage en flyt- 
ning er så meget mere unødvendigt, som al sandsynlighed 
taler for, at den del af byen, som ligger i Vis herred, er den 
ældste, ja den oprindelige og egenlige by. Kirkernes ælde 
kan i den henseende intet afgøre, da vi ikke ved noget om 
deres første oprindelse. Vel er st. Hanskirken i sin nær- 
værende skikkelse øjensynlig den ældste sognekirke i byen, 
man ser endog strax på dens mure og gavl, at den i tidens 
løb er forhøjet, så den oprindelig i endnu højere grad har 
lignet en landsbykirke; men dette beviser kun, at det sogn, 
som nøjedes med den, var for ringe til at bygge den større, 
ligesom det jo endnu den dag idag er, og ifølge sin beliggen- 
hed må være, den fattigste del af byen. Vi ved derimod intet 
om den ældre Maritkirke, der ganske rigtig ved 1284 blev 
ombygget, som vi ser at et afladsbrev fra biskop {)en i Århus; 
der står i dette brev kun det, at vor Frue sognemænd i Flens- 
borg vil bygge en ny stenkirke, hvad de dog selv ikke kan 
overkomme, hvorfor alle gode kristne opfordres til at komme 
dem til hjælp. Om den tidligere bygning var af sten eller 
træ, fremgår ikke af de brugte udtryk. At endog den nu- 
værende Nikolajkirke først er bygget i en forholdsvis sen tid, 
beviser selvfølgelig slet intet, da al sandsynlighed taler for, at 
den har afløst en ældre, ligesom der jo i de fleste havne- 
stæder meget tidlig fandtes kirker, indviede til denne de sø« 
farendes skytshelgen. 



264 NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 

Der er tvertimod en omstændighed, som i høj grad taler 
for, at st; Hanskirken, såvel som sognet, er det yngste i 
Flensborg, nemlig det, at den tydelig er en filial af Adelby 
kirke, som er indviet til den samme helgen, den er da også 
den fattigste, og dens sogn har den mindste bymark. Men 
dertil kommer, at dette sogn endnu 1486, i stadens ældste 
jordebog, siges at ligge „buten de Angelboporten", udenfor 
(stadens) Angelboport. Det ligger alt i dette navn, som svarer 
til „Friseport •* (ligesom der i Slesvigs befæstning fandtes et 
Frisevirke og et Angelbo virke), at denne port fører ud fra den 
egenlige stad til Angel, det er ad den. Angelboerne kommer 
ind i byen; hvad der altså ligger „udenfor" er ikke nogen 
oprindelig del af byen, men en senere fors I ad. Et blik på de 
stedlige forhold vil fuldstændig stadfæste dette; thi hvorledes 
skulde det falde de første handelsmænd ind at bosætte sig 
andetsteds end der, hvor deres skibe skulde kunne lægge til, 
d. e. ved fjordens vestlige kyst? St. Hans sogns første be- 
boere synes derimod at have været fiskere og at have boet 
langs fjordens inderste, bestandig vistnok meget grundede del, 
øst for åen, hvor endnu Fiskergade ved sit navn minder om 
denne oprindelige tilstand. Endnu i begyndelsen af forrige 
århundrede gik vandet næsten helt herop; men efterat kong 
Fredrik IV tiavde foræret bven den af stranden indvundne 
„Blankermaj" — (hed den oprindelige strå Jid bred her Blankør?) 
— , trængtes det snart længere og længere tilbage. Senere bo- 
satte andre sig, som det plejer at gå, langs vejen nærmest 
udenfor stadens port (st. Hansgade), og denne forstad var 
færdig. Det selvsamme er sket ved byens modsalte ende, 
nord for Marie kirke; thi også her gik den oprindelige by kun 
til det såkaldte Ramsherred og endnu i jordebogen fra 1436 
kan man tydelig spore, at der her har været en stadsmur, der 
dog alt dengang var forsvunden, uden al tvivl fordi hele 
gaden indtil Nørreport ikke blot var bleven en del af byen, 
hgesom st. Hans sogn, men tillige på grund af det hosliggende 
slot var optaget i dens befæstning. 



NORDSLESVIGSKE RYEKS POKTID. 265 

Den oprindelige by gik altså fra Mølleåen (Flenså) til den 
bæk, som flød ned langs slotsbjergets sydlige rand; mod nord 
havde den forstaden Ramsherred eller st. Gertrud, mod øst 
st. Hans sogn. Den bestod af to sogne, som adskiltes ved et 
vandløb, hvorefter de også i daglig tale kaldes „norden*^ og 
n sønden^. Nikolaj sogn havde overvægten i det fællesskab, 
der iøvrigt var indrettet på fuldstændig ligeberettigelse med 
en borgmester og et lige stort antal rådmænd fra hver halv- 
del; rådhuset (1436 kaldes det endnu „thinget^) lå nemlig 
syd for skellet, og axeltorvet fandtes ved Nikolaj kirke, hvor 
hovedgaderne fra byens 3 porte stødte sammen. Bymaiicen 
strakte sig alt 1284, dn stadsretten optegnedes, mod nord til 
Mårbæk og mod syd til Vidstagvad, der endnu betegner dens 
grænser; derimod fandtes der en landsby Flenstofte mod vest, 
som senere synes at være gået op i bymarken, og mod syd- 
vest lå der en stor skov „Rude" (d. e. den ryddede; en skov 
af samme navn findes endnu ved Grjtsten), som staden først i 
året 1398 erhvervede af hertug Gerhard, og hvorom endnu 
Rødeport, Rødemøllen osv. bevarer mindet. 

Hvad endelig det i forrige århundrede nedbrudte slot 
Flensborghus eller Duborg angår, da har det, som det af det 
foregående vil fremgå, ikke havt nogen betydning for byen 
ved dens anlæggelse eller første iremvæxt; det står tilbage at 
undersøge dets første oprindelse. 

Selve den endnu tilbagestående mur såvel som det om- 
stående billed, som er taget efter pragtværket „Theatrum ur- 
bium** (1584), viser, at slottet hidrører fra middelalderen. Det 
bestod senere hen af to i nord og syd løbende længer, det 
„røde** og det „blå** hus; efter det sidste, der først var bygget 
til i det 16. århundrede og hvori de kongelige værelser fandtes, 
indtil Kristian IV flyttede tilbage i det røde hus mod vandet, 
kaldes endnu den sidste levning af borggraven for den „blå 
dam**; fløjene havde selvfølgelig navn efter tagstenenes farve; 
det blå var tækket med skifer, ligesom det „blå tårn** på 
Københavns slot. De talrige værelsers vinduer vendte næsten 



266 NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 

alle ind imod borggården, indtil der senere blev brudt ny ud 
imod søen, da borgens hovedøjemed, at danne et fast forsvars- 
punkt, var tabt af syne. Vejen førte gennem et porthus, der 
ses på billedet til højre, ned ad „Borgvejen", eller som den 
senere kaldtes „Slotsgangen", til hovedgaden i Ramsherred; 
her fandtes tillige de herskabelige stalde (jfir. gadenavnet „Her- 
renstall"). På slottet boede den kongelige lensmand, senere 
kaldet amtmand; men det var kun som kongens repræsentant; 
thi denne kom her jævnlig personlig tilstede, holdt landdag i 
„landdag.ssalen"^, hvor „landråderne" havde plads omkring et 
langl bord, som var belagt med rødt klæde, og afgjorde de 
øvrige regeringsforretninger. Der var et kapel på slottet fra 
den katholske tid, og her var det kong Kristian IV holdt sin 
sønnesøn, den senere konge Kristian V, som var født på 
slottet, medens hans fader Fredrik III boede der som stat- 
holder, over dåben, ved hvilken lejlighed den gamle konge 
som bekendt udbrød: „Vil du trykke Svensken, som du trykker 
min arm, så får han skam!" Det var dette samme slot, som 
i året 1431 forsvarede sig så tappert mod den holstenske 
greve Adolf; mange borgere deltog i forsvaret under ridder 
Morten Jonsen, eflerat byen ved forræderi var bleven ind- 
taget; men tilsidst tvang hungeren dem til overgivelse. Når 
der derimod siges, at „1410 blev Flensborg indtaget af Hol- 
stenerne, og de Danske måtte tage deres tilflugt til slottet, 
som i den anledning blev stærkere befæstet" (Trap), så er 
denne efterretning uden hjemmel og umulig alene af den 
grund, at der dengang endnu intet slot var ved Flensborg. 
Det er nemlig aldeles uberettiget at forudsætte, at Duborg 
skulde hidrøre fra en ijern fortid, der haves ingen somhelst 
efterretning om det før denne tid, ja hvad der fortælles fra 
disse år, viser på det mest utvetydige, at det netop nu blev 
opført. 

Ved forliget på Hindsgavl den 21. Septbr. 1409 mellem 
de Danske og Holstenerne pantsattes „staden Flensborg samt 
slottet Nyhus med lenet og alt tilliggende" til kongen, og det 









NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 267 

samme gentages endnu halvandet år efter, ved forliget i Kol- 
ding, den 24. Marts 1411, hvor det bestemtes, at kong Erik 
skal beholde lenspantene i 5 år til: „slottet Nyhus og staden 
Flensborg og Vis herred og Husby herred**. Havde der dengang 
været et slot ved Flensborg, vilde vi utvivlsomt ved denne 
lejlighed have hørt tale om det, istedenfor at nu Nyhus nævnes 
som lensmandens sæde. 

Kort efter høres der fra holstensk side klager over pantets 
misligholdelse. Ligesom dronning Margrete benyttede sin be- 
siddelse af Åbenrå til der at bygge et fast slot, således skyndte 
iiun sig nu med at bruge den tid, der var givet hende, til at 
få fodfæste i hjertet af hertugdømmet ved at anlægge en stærk 
fæstning ved Flensborgs ypperlige havn, der stedse var til- 
gængelig for hendes flåde. 

Allerede den 5. Oktbr. 1412 mægledes der et forlig mel- 
lem greverne og dronningen, i hvilket det blandt andet blev 
fastsat, at striden om „bjerget ved Flensborg, som hun havde 
bygget,'' skulde udjævnes ved en voldgiftskendelse af hertug 
Ulrik, og to dage efter udstedte denne et aktstykke, hvorved 
han bevidner, at dronningen har været tilstede på det aftalte 
sted „foran Flensborg, for at underkaste sig hans kendelse i 
dette anliggende, medens derimod greverne var udeblevne^. 
Tre ugers dagen efter døde den berømte dronning på et skib i 
havnen, fjerde dagen efter at „borgmester og rådmænd samt 
al menigheden i Flensborg^ havde hyldet hende og kong Erik; 
hendes sidste gerning var således at forsvare sin og den 
danske krones ret til Flensborg. 

Imidlertid blev byen og dens omegn i kongens besiddelse, 
og arbejderne ved befæstelsen fortsattes med al kraft; der 
haves endnu blandt andet i Århus forskellige befalinger fra 
den nærmest følgende tid til at sende mandskab til hjælp ved 
arbejdet. Af grevernes senere idelig gentagne reklamationer 
og fordringer om, at „bjerget*^ skulde sløjfes, stadfæstes des- 
uden befæstelsens tidspunkt — (de 5 panteår) — fuldstændig. 

Men hvad forstås der ved dette „bjerg" ved Flensborg? 



268 NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 

Er det det samme som det, der endnu kaldes Slotsbjerget, og 
som dengang også kaldtes ^ Mariebjerg** ? Det er vistnok ikke 
alene det. men hele bakkestrøget lige til den frisiske port. 

I kampen meUem kong Valdemar Atterdag og grev Niko- 
laus siges der, at greven lod byen befæste og bjerget bevogte. 
„Der ligger ved Flensborg**, siger den såkaldte holstenske krø- 
nike, „et højt og langstrakt bjerg, der følger byen i hele sin 
længde. Dette bjerg lod greven stadig bevogte for derfra at 
forsvare byen. Denne var selv uden mure på hin tid, så hvo 
der vilde hævde byen, måtte forsvare bjerget. Grev Nikolaus 
gav imidlertid borgerne tilladelse til at omgive deres stad med 
en mur. Ligeledes anlagde han til forsvar for Flensborg en 
borg i nærheden, Nyhus, for strax herfira at kunne møde 
kongen, dersom han fra riget ud vilde gøre et angreb.** Samme 
forfatter fortæller derpå om kong Eriks befæstning efter forliget 
i Kolding: „han lod strax byen forsyne med dybe grave og 
høje mure, som det endnu er at se, — og ligeledes blev 
bjerget, der ligger over byen, gjort uindtageligt ved grave, 
pæleværk og jordvolde**. I den lybske krønike siges om dron- 
ning Margrete ved året 1411: „hun befæstede bjerget, der 
ligger ovenfor staden og tilhørte barfod brødrene, ** d. e. grå- 
brødremunkene. 

Da der ikke senere har været anledning til at befæste 
Flensborg yderligere, hidrører altså de til den nyere tid be- 
varede værker fra kong Eriks tid, ligesom den, nu tildels for- 
svundne store vold omkring Mikkelsbjerget ved Slesvig synes 
at måtte tilskrives hans langvarige krige. Voldene ved Flens- 
borg er imidlertid blevne genstand for en mærkelig misfor- 
ståelse. Medens der selvfølgelig aldrig har kunnet være tvivl 
om, at jo de volde og grave, der endnu ses omkring Slots- 
bjerget, er anlagte til dettes forsvar, har man ikke opfattet 
dem, som omgiver den sydlige bakke, som en helhed, men som 
forskellige brudstykker med en forskellig bestemmelse. Den 
såkaldte „grav**, lige vest for byen, der er dannet ved en dyb 
indskæring i hakkens side, opfattes således som en stadsgrav. 



NORDSLESVIGSKE BYENS FURTID. 269 

en befæstning for byen, medens det dog er åbenbart, at (^n 
Qende, som først havde besat bakkekammen, ikke vilde kunne 
holdes tilbage midt på skråningen; „graven*' må her have 
været vendt imod byen. Den tilsvarende del af denne » bjer- 
gets'' befaBstning findes vest for bakken, hvor graven ligeledes 
endnu ses i hele sin længde (rebslagerbanen ved kirkegården), 
tildels med den høje vold bagved; dennes fortsættelse sløjfedes 
først i året 1810, da kirkegården anlagdes på denne plads. 
Hele dette virke er bleven opfattet som en forskansning rettet 
imod slottet, da det 1431 belejredes af Holstenerne (Joh. 
Høyers „Bericht von Flensburg", skrevet 1628, men først 
trykt 1759—60. Trap, s. 428), men det er klart, at det er en 
del af den kunstige afgravning, der kan forfølges rundt om- 
kring dette bakkestrøg lige fra den gamle Friseport til „Hul- 
vejen*', som den fordum kaldtes, senere „Kogangen** eller 
Mariegade. Slotsbjergets befæstning svarer aldeles hertil; også 
der er bjerget gravet brat af til den ene side (nord), medens 
graven fortsættes på den mod byen vendte side, meningen 
hermed var selvfølgelig, at forsvaret af bjerget skulde fort- 
sættes efter byens fald, og at man herfra skulde kunne tage 
den tilbage, eller i alle tilfælde beherske den; Flensborg selv 
kunde aldrig blive nogen fæstning, derimod var bakkerne for- 
trinlige punkter til et længe fortsat forsvar, således som hin 
krønike siger: „bjerget, der strækker sig ligeså langt som 
byen, blev befæstet og gjort uindtageligt". At befæstningen 
adskiltes i to selvstændige helheder, havde sin naturlige grund 
i, at der findes en dyb indsænkning i bakkerækken, nordvest 
for Frue kirke, gennem hvilken den bæk, som oprindelig dan- 
nede byens nordgrænse, har sit løb. For yderligere sikkerheds 
skyld var denne dog opdæmmet, så indsænkningen dannede 
en sø, der på dette sted beskyttede de to bakker. 

Dette er „bjergets" befæstning, som der klages over fra 
holstensk side; der er end ikke tale om noget slot i den 
første tid, om det end vistnok strax samtidig med befæstelsen 
er bleven opført. Først 3. Septbr. 1413 møder vi et aktstykke, 



270 NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 

der er udstedt i den danske ridder og høvedsmand Anders 
Jakobsøns bopæl på ^Mariebjerg^ ved Flensborg, og nogle 
dage efter forunder kong Erik byen adskillige privilegier „på 
vor borg Marieberg". Dette navn forekommer ikke senere, 
slottet kaldes stadig „bjerget" eller „bjerget ved Flensborg", 
senere „Flensborghus", aldrig heller i offenlige aktstykker „Du- 
borg". Den sydlige bakke hed efter Rivesell (s. 585) „Hellig- 
åndsbjerget" , rimeligvis fordi det ejedes af Helligåndshospitalet, 
hvorved det da ligger nær at antage, at den lybske krønike, 
som siger, at den ejedes af gråbrødrene, her har forvexiet 
dem med hospitalsbrødrene. Den nordlige bakke har da vist- 
nok alt før den tid i modsætning hertil heddet „Månebjerget^. 
Hvad endelig navnet „Duborg", der stadig synes at have 
været den gængse betegnelse i selve Flensborg, angår, da 
peger det neppe, som man har antaget, tilbage til den grå 
oldtid. Det hidrører uden al tvivl ganske simpelt fra den 
danske ridder Jens Due (Jæns Duwæ), der ved denne tid 
nævnes som medlem af Kalandsgildet i Flensborg, og fra hvem 
der er bevaret et brev til „borgmestere, rådmænd og al al- 
mue i Års", hvori han „beder dem og byder hårdelig på sin 
herre konningens vegne", at de strax hidkommer til Flensborg 
med 30 værgende enten til skibs eller til hest „uden al dvæle 
og tøvring", „fordi hertugen og greven har deres ganske sam- 
ling og mener at bestolde (belejre) Flensborg og bjerget eller 
andre slotte her i min herres land". Brevet er skrevet på 
„Marienborg" st. Agnetes dag (21. Januar), uden opgivelse af 
år, men vistnok 1414 eller 1415. Måske har da denne høveds- 
mand stået borgerskabet nærmere end de andre, der nævnes 
før og efter ham, eller der har været en anden, nu ubekendt 
grund til at give den nye borg navn efter ham; nok er det,, 
at dette navn bevaredes indtil vore dage, skønt anledningen 
til det vistnok snart blev glemt. 



NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 271 



II. Åbenrå. 

Det er ikke sjælden tilfældet, at undersøgelsen af et by- 
navns oprindelse tillige kaster lys over selve byens tilblivelse 
og ældste forhold; således også med hensyn til Åbenrå. Det 
er bekendt nok, at de tyske fortolkere gik ud fra navnets 
tyske form Apenrade og gættede på „offene rade** eller „rhede" 
foruden adskiUige endnu forunderligere ting, der skulde have 
givet denne stad sit navn. Da man imidlertid fra dansk side 
fremdrog de ældste aktstykker, hvori navnet forekom, stads- 
retten fra året 1335 og den såkaldte kong Valdemars jordebog 
fra en endnu tidligere tid, måtte disse fortolkninger af sig selv 
falde bort. Professor P. G. Thorsen efterviste, at ordets ældste 
form var Opitørd, og han oplosle det sprogrigtigt i to led: 
Opnor, der nævntes særskilt i jordebogen, og å, som han 
henførte til det store vandløb, som endnu findes syd for byen. 
At dette sidste er fuldstændig rigtigt, kan ikke underkastes 
nogen tvivl, siden vandløbet endnu for et par hundrede år 
siden slet og ret kaldtes „åen", så haver og løkker betegnedes 
derefter: „for norden å", „for sønden å** osv. Derimod 
havde Thorsen neppe ret i uden videre at sammenblande 
Opnør og Opnørå som væsenlig samme sted; thi vel kaldes 
landsbyen udtrykkelig Gammel Opnør, men deraf følger dog 
ikke, at den har ligget lige op ad Opnør-å, som Gammel 
Haderslev ligger op ad staden Haderslev. Tvertimod tyder 
navneforskellen hen på, at staden har taget sit navn efter 
åen, men denne atter efter byen Opnør, altså: åen som flyder 
forbi Opnør; herefter skal vi søge Gammel Opnør ved åen, 
ikke ved staden. 

Det er nu heller ikke vanskeligt at finde landsbyen Opnør; 
thi da avlsgården i det 16. århundrede oprettedes ved Brønd* 
lund slot, nedlagdes der to små byer Hesel og Opnør eller, 
som den dengang kaldtes. Gammel Øbening, og dengang og 



272 NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 

længe efter omtales der en 4-5 løkker under dette og lig- 
nende navne på avlsgårdens marker. Men en nærmere under- 
søgelse af disse løkkers beliggenhed viser, at de må søges 
ved Nymølle, omtrent Vs mil vest for staden ved den store A. 

Hvorledes skal da navnet Opnør forstås? Professor Thorsen 
deler det i Opn-øi\ det åbne ør; men herved er han gået ud 
fra den forudsætning, at byen lå ved fjorden; da vi nu har 
set, at dette ikke var tilfældet, må vi søge en anden fortolk- 
ning. En sådan frembyder sig ved navnet på en anden mark 
i nærheden af Gammel Opnør, nemlig Ulanør; dette kan 
nemlig kun forstås som Ulvs-nør; det andet bliver da Op-nør, 
ligesom vi i jordebogen finder et Ælhnør på Falster og et 
Op-Fusing, eller andensteds et 0/>-Husum o. 1.; det betyder 
altså simpelthen et højere liggende nør (snævring) i modsæt- 
ning til et andet lavere liggende. 

Efter denne lille by kaldtes altså åen, som flød der forbi, 
og efter åen opnævntes atter den købing, som byggedes ved 
dens munding ud i jorden; de to byer har selv intet med 
hinanden at gøre. Der kunde dog rejses tvivl om, hvorvidt 
det fra først af var byen eller ikke snarere borgen, som fik 
navnet Opnørå, thi de ældste efterretninger omtaler såvel en 
borg som en by på dette sted, ja endog hin før denne. Det 
er dog ikke sandsynligt, at })orgen skulde være ældre end kø- 
bingen; thi dels tyder beliggenheden på, at dens plads er 
valgt, efterat såvel åens bred som den nære strand var tagne 
under bebyggelse, dels er det vistnok næsten overalt tilfældet, 
at en borg har rejst sig, hvor der alt i forvejen var en by, 
undtagen de steder selvfølgelig, hvor dens hensigt udelukkende 
var at danne et udgangspunkt for landets forsvar i det store. 
Borgen ved Åbenrå havde, som man endnu i begyndelsen af 
det 17. århundrede kunde overbevise sig om på stedet, sin 
ældste plads på nordsiden af Vestergade, således at dens be- 
fæstning stødte op til bakken, hvorpå nu stadens kirke ligger: 
en vold gik herfra mod øst ned til stranden, en anden mod 
sydvest ned til åen. Byen, der således kom til at ligge i ly 



NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 273 

af borgen, bestod som alle gamle byer kun af fire hovedgader, 
der udgik fra et torv; de kaldtes efter verdenshjørnerne: Voster- 
og Sendergade haves endnu, Skibbrogade kaldtes fordum Øster- 
gade, og den del af den nuværende Storegade, som dengang 
var til, har da vel været kaldet Nørregade. Fiskergade be- 
tegner uden tvivl den daværende strand. 

Åbenrå var strax fra først af en købing, en by uden 
jorder, anvist på at søge sit erhverv på søen. Stadsretten 
oplyser os om, hvor vidt dens „byfred" gik, det er, hvor 
langt den borgerlige jurisdiktion strakte sig udenfor selve 
gaderne. Mod nord, siges der, gik den til bækken „norden 
by^, den kaldtes senere „Tykerbæk**, hvad der oprindelig har 
havt betydningen Tyv-kær-bæk; thi på lignende måde skrives 
det endnu i det 17. århundrede. Man forklarede navnet af, 
at der opholdt sig tyve heromkring, som foruroligede omegnen, 
hvorfor også retterstedet på Galgebjerget skulde være bleven 
indrettet. Men naturforholdene taler ikke herfor, bækken må 
tvertimod have navn efter et kær, der alt hed Tyvkær, og 
det havde da vistnok netop navn efter at man her nedsænkede 
tyve og ildgemingsmænd; thi som bekendt straffedes i old- 
tiden især kvinder meget ofte på den måde, og det lå da nær 
at kalde et sligt kær for et tyvkær, ligesom man kaldte 
galgen for tyvsjøkul („tyvens hest"), eller en ø, hvor hen- 
rettelser foretoges, for tyvsholmen. 

Mod vest betegnedes byfredens grænse ved mærker på de 
veje, som førte fra byen: det var jo så naturligt, da det især 
var gader og veje, som skulde beskyttes ved stadens strængere 
lovbestemmelser om brud på den offenlige fred. Ad den nord- 
lige vej gik byireden til „Kolstrup stenbro **, ad den vestlige til 
„Gundetved led". Kolstrup eller Kolstorp er byen ved bakken 
(koUen), Gundetved led er leddet ind til en skov (tved), eller 
en skovlod, der vel har været opnævnt efter en eller anden 
Gunde; det fandtes lige udenfor byen på vejen til Nymølle, 
fordum altså Gammel Opnør. Mod syd gik byfreden ud over 
åen ind i den skov, som her strakte sig lige ned til vandet, 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IV. . 18 



274 NORDSL£SVIGSK£ BYERS FORTia 

skellet var ved den første bæk, som skar vejen. Mod øst 
endelig, ud over vandet, gik byfreden indtil Skarvrev, et rev, 
som fra nord strakte sig ud over Qorden i en afstand af en 
god mil fra byen; det var opnævnt efter de søfugle (skarver), 
som havde deres tilhold på dette sted. 

Åbenrå stadsret, den såkaldte skrå, er udstedt i året 
1335, men af dens indledning fremgår, at dens indhold er 
ældre, det tilskrives kong Valdemars tid. Dette var nu på 
den tid ikke usædvanligt i lovstykkerne og beviser kun, at 
bestemmelserne er ældre end skråen, ja så gamle, at ingen 
mindedes deres oprindelse på den tid, da de blev optegnede. 
Dette skete heller ikke blot for at få dem bragte på perga- 
ment, men for at få den regerende hertug Valdemars udtrykke- 
lige stadfæstelse på dem. Det var en lovløs tid her i landet, 
grev Gert spillede herre på halvøen og andre herrer på øerne, 
der var ingen konge i landet; under sådanne omstændigheder 
var det i høj grad ønskeligt at have sine rettigheder på prent. 
Hertug Valdemar stadfæstede da også skråen på Sønderborg 
slot den 1. Maj 1335, som han selv siger med sine bedste 
mænds råd og samtykke, således som hans forfædre, de frem- 
farne konger, særlig kong Valdemar, havde undt byen den. 

I skråen er der især én ting, som tilskrives gamle kong^ 
Valdemar, nemlig den „fægang", som var tilstået byen på syx 
tilgrænsende landsbyers marker, nemlig Horstorp, Stubbæke og 
Åtorp (Hostrup, Støbbæk og Årup) mod syd, Hesel og Gammel 
Opnør inod vest, Brunde og Løjte mod nord. Det var en 
selvfølge, at kongen ikke kunde give bymændene denne ret, 
hvis ikke han selv i forvejen havde havt den, og det må der- 
for antages, at han har ejet mere eller mindre jordegods i alle 
disse byer, ligesom vi ser af jordebogen, at han endnu ejer 
6\/i mark guld (der regnes at svare til ligeså mange bol på 
den tid) i Hesel og Årslev, 2'/i» mark i Opnør, godt 2 mark 
guld i Ensted og noget mindre i Horstorp hoved. Med hensyn 
til græsgangen i Østerskov beretter skråen selv, hvorledes 
kongen bar sig ad med at skaf]te byen den. Han købte nogle 



NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 275 

jorder på Kolstorp og Gammel Opnør bymarker, der derefter 
kaldtes Kongskøb, og gav dem senere tilbage til de tidligere 
ejere, mod at byerne tilstod Åbenrå den attråede ret. Skoven 
syd for byen kaldes i skråen KonysJund og tilhørte ligeledes 
kongen, bymændene havde eller fik senere ved hævd ret til 
også at benytte den til deres fægang; den kaldes senere Sønder- 
skov. Byen mistede atter efterhånden disse værdifulde rettig- 
heder. Da hertugdømmet 1544 deltes mellem kong Kristian 
III og hans brødre, faldt Åbenrå amt til hertug Adolf af Got- 
torps, Lyngtoft herred med Tønder amt til hertug Hans af 
Haderslevs del, og derved unddrog de byer, som lå i Lyngtoft 
herred, sig deres forpligtelse til at modtage bymændenes køer 
på deres marker; Årup blev senere nedlagt og gjort til en 
avlsgård under Søgård. Endnu i samme århundrede oprettede 
hertugerne en avlsgård ved Brøndlund, og til den ende ned- 
lagdes byerne Hesel og Gammel Opnør, hvorimod Åbenrå fik 
to bol i Kolstrup i vederlag; men senere lagdes også disse til 
gården af hertugens nidkære amtsforvalter Dankwerth (1638). 
På Brunde og måske også på Løjt marker derimod vedlige- 
holdtes retten til græsning noget længere, men er vel senere 
ved udskiftningen bleven afløst. 

Kong Valdemar er ikke blot efter traditionen byens ældste 
lovgiver og velgører, han er også den der første gang histo- 
risk bringes i forbindelse med kongsgården eller borgen. Her 
var det nemlig, siges der, at han var så heldig at fange sin 
oprørske frænde, biskop VeJdemar af Slesvig, der vilde be- 
mægtige sig den danske trone. Valdemar var dengang endnu 
kim hertug i Sønderjylland og det er ikke usandsynligt, at 
det netop er i denne stilling han særlig har taget sig af 
Åbenrå, så han har opholdt sig her og derved har fattet in- 
teresse for bymændene. Han kunde heller ikke let have valgt 
nogen skønnere egn til sit opholdssted i sommertiden eller 
når jagten samlede de store på skovslottene; thi Åbenrå ligger, 
og lå fordum i endnu højere grad, omgiven af dybe bøgeskove, 
og bratte højder, venlige åer og bække, søer og kær i for- 

18* 



276 NORDSLIilSViGSKE BYERS FORTID. 

ening med den brede Qord giver stedet en overordenlig ynde 
og rigdom. 

Allerede i kong Valdemnrs jordebog (1231) opføres der 
en indtægt af tolden i Ris herred» et bevis på, at der var en 
købing her med ind- og udførsel. Som genstand for denne 
fortoldning nævner skråen heste, kvasg, varepakker og humle. 
Dette sidste er især ejendommeligt for Åbenrå; så langt vi 
kan gå tilbage, er der tale om humlegårde ved byen, borgerne 
betaler en afgift i humle, en humlegæld. En del af dette 
produkt udførtes vistnok, men der var også bryggerier i selve 
byen, og dens el var vidt og bredt bekendt for sin godhed; 
især roses der en slags, som organisten Klavs Møller, der 
1620 har beskrevet byens tilstand og historiske minder, kalder 
„Kokelhaen'', og som skal havo været i almindelig brug som 
godt øl blandt den indfødte adel, der, som han siger, i hans 
tid var ifærd med at forsvinde for den indtrængende tyske 
højadel. Ved siden af sin handi'l, sin håndværksdrift og huoile- 
avl havde byen endnu en ikke uvæsenlig indtægt af fiskeriet 
i jorden, der især skal have givet megen makrel, hvorfor 
denne fisk endnu ses i by seglet. 

Ved alt dette var Åbenrå dog stadig en lille by, der ikke 
kunde måle sig enten med Flensborg eller Haderslev, og grun- 
den hertil var vistnok især den, at ingen af landets hovedveje 
førto herigennem eller uden vanskelighed kunde feres hertil. 
Halvøens store hærvej gik som bekendt længere vesterpå: den 
nåede mellem Uge og Ensted det højdedrag, der her går fra 
øst til vest, den gang dækket af skov, under navnet Urne; 
her på skellet af tre herreder holdtes det berømte landsthing 
ved gården Urnehoved, på hvilket Erik Emun var bleven 
dræbt af Sorte-Plog; herfira førte vejen nordpå til Ris og Told- 
sted. Længere østerpå derimod var der en lignende forbindelse 
mellem kysterne af Sønderjylland, Als og Fyn; fra Varnes 
hoved førtes man over vandet nordpå til Årøsund eller øster- 
på til Als og Assens; her lå der i middelalderen en lille ke* 
bing. Åbenrå derimod lå ikke heldigt for den tids ufuldkomne 



NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 277 

transportmidler, vejene nordpå var vanskelige på grund af de 
stejle bakker, syd- og vesterpå synes der at have været brede 
mosedrag. Havnen brugtes imidlertid endog af langt bortlig- 
gende steder; således gav kong Kristoffer 1257 munkene i 
Legum kloster tilladelse til uden afgift at lægge deres skibe i 
hans havn i Åbenrå, hvoraf vi da tillige ser, at kongen var 
den egenlige ejer af byens grund, som det ikke sjælden var 
tilfældet i middelalderen. At borgerne selv deltog i en mere 
udbredt handel, ses også af skråen, der særlig omtaler for- 
holdet til Skåne og da vel sigter til deltagelsen i sildefiskeriet 
i Øresund. 

Endnu i året 1366 udstedte hertug Henrik af Sønderjyl- 
land, den sidste af det danske hertughus, et brev på sin ^'^^i'g 
Åbenrå"; så hører vi intet til den, før der fortælles, at dron- 
ning Margrete i året 1411 bryder den ned og bygger Brønd- 
lund istedenfor. To år i forvejen var det lykkedes dronningen 
ved forliget på Hindsgavl at komme i besiddelse af borgen 
Xyhus og staden Flensborg; den 20. Januar 1411 havde hertug 
Erik af Saxen og hertuginde Elisabet dernæst sat Åbenrå i 
pant til hende for 3000 mark lybsk. Brevet, hvis original 
endnu findes i gehejmearkivet i København, viser, at der til 
Åbenrå „slot og fæste *^ ikke blot var lagt staden af samme 
navn, men også de kongelige birker Varnes, Søtorp og Alslev 
og de to herreder Sønder Rangstrup (d. e. Ravnslorp) og Ris 
samt det halve land Barsø; det er det samme „gods og len"", 
som bestandig senere udgjorde Åbenrå amt. I pantebrevet 
forudsættes iøvrigt, at dronningen havde ret til at flytte slottet 
eller at opbygge nye borge i lenet, men det bestemtes for 
dette tilfælde, at pantesummen skulde blive uforandret; — 
weret sake, dat desse vorbenomete vorstinne vnde vrowe ko- 
ninginne Margareta edder ere eruen vnde nakOmelinge wolden 
dat vorscrevene slot Openraa vpp eyne anderen stede buwen 
edder eyn ander slot jn desses slotes leen nye buwen, so 
schal men dat nicht hOgher losen, wen jn sulker mate. als 
vorscreven steit. 



s 78 NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 

> 

Det nye slot ved åen synes at have f&et sin største 
styrke ved sin beliggenhed i et skovkær, der meget betegnende 
kaldtes Brøndlund. Men dets bygninger nåede aldrig den 
fuldkommenhed, som vistnok var tilsigtet eller som dronningen 
i det mindste forstod at give slottet på bjerget ved Flensborg, 
der opførtes samtidig. Det var heller ikke af samme vigtighed 
for landets forsvar i det hele og det kommer kun en enkelt 
gang til at spille en rolle i de store politiske kampe om her- 
tugdømmet. Det bliver derimod for fremtiden sæde for den 
hertugelige lensmand (embedsmand, amtmand), der bestyrede 
(le nævnte herreder og birker, senere tillige det nedlagte klo- 
ster i Løgum. I 1429 gav begivenhedernes gang det dog en 
vis betydning. Kong Erik af Pommern havde en besætning 
af over 60 mand på slottet og også staden var indrettet på 
forsvar. Hansestæderne, der året i forvejen havde gjort et 
forgæves, om end storartet forsøg på at ødelægge København, 
lejede hertug Vilhelm af Brunsvig-LQneburg med „firehundrede 
glavind^ (lanser) til at gøre et angreb på Jylland, og sent på 
sommeren gik han over Ejderen; vor Frue dag i høsten lagde 
han sig foran Åbenrå og Brøndlund. Belejringen varede fire 
uger, da blev både slottet og byen erobrede ved storm; de 
fremmede plyndrede efter tidens skik, alt hvad der havde 
penges værd blev taget. Derpå blev der lagt besætning såvel 
i slottet som staden, og virkerne (voldene) styrkedes med 
pæleværk, gravene gjordes dybere og bredere. Men dette 
<ljærve forsvar af den lille by havde frelst Nørrejylland for de 
fremmede gæster; thi da hertug Vilhelm var færdig med 
Åbenrå, var også den måned gået, for hvilken han havde 
modtaget sold, og han vendte om igen den vej han var kom- 
men. Åbenrå og Brøndlund blev derimod fra nu af i Tyskernes 
vold og de gjorde ikke ringe skade i hele Nordslesvig fra 
dette faste punkt ud. Kort efter døde imidlertid som be- 
kendt krigen hen og der indtrådte nu en lang fredelig periode 
for hertugdømmet. 

Borgerskabet i Åbenrå skulde dog endnu engang lide for 



NORDSLESVIGSKE BYEKS FORTID. 279 

sin troskab mod Danmarks konge. Da i året 1523 den jyske 
adel havde opsagt kong Kristjern II huldskab og troskab 
og udvalgt hans farbroder hertug Fredrik af Gottorp, vakte 
dette almindelig sorg og bekymring blandt de uprivilegerede 
stænder, ikke mindre i Nordslesvig end i det øvrige Danmark. 
Bønderne fra de omliggende herreder samlede sig på det gamle 
landsthing ved Umeh^ved og besluttede at være kong Kristjern 
tro; herredsfogden fra Slogs herred, Nils Henriksen, optrådte 
som ordfører for dem, der ønskede at hertugens sag skulde 
nyde fremgang, thi Tønder amt hørte med Haderslev til hans 
besiddelser, medens Flensborg og Åbenrå var kongelige. Thinget 
opløstes i åbenbar uenighed, Nils Henriksen måtte undfly, 
forfulgt af de vrede bønder, der tilsidst drog deres våben; 
hans kappe, der blev gennemboret af pile, ophængtes senere 
til minde om hans iver for sin sejrrige herre i Bylderup kirke, 
og han selv fik sin gård Hastrup skattefri for sig og sin slægt. 
Stæderne stod ikke tilbage for landet. Dagen før mid- 
faste søndag, den 14. Marts, kom hertugens folk til Ris; de 
sendte bud ind om aftenen til borgemesteren i Åbenrå, Hans 
Kristjernsen, og lod ham bede om at få „en læst øl eller en 
halv^ ud til hovedkvarteret. Sendebudene fik afslag og spurgte 
da, hvem -byen tilhørte? Svaret var: kong Kristjern. Dertil 
sagde landsknægtene, at de vel skulde lære bymændene at 
tappe øl. Søndag nat ankom skarerne til byen, indtog slot 
og stad og begyndte strax deres ødelæggelse; de greb og pinte 
nogle, andre dræbte de på forskellig måde, overalt plyndrede 
de hvad der var at få; enhver som kunde undkomme forlod sit 
hjem og søgte tilflugt i skovene eller på søen; endnu hundrede 
år efter kunde gamle folk fortælle om de grusomheder, som 
blev begåede. Næste morgen brød de ind i kirken, hvorhen 
mange havde reddet deres ejendele, alt gjordes her til bytte. 
Sengeklæder tog de og skar op, lod fjerene flyve ud, så det 
var som et snevejr, og brugte vårene til at samle kosterne i; 
kvæg og heste tog de med fra marken« korn og større bohave 
satte de sig i besiddelse af for at sælge det til borgerne selv 



280 NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 

eller de bønder, som kom tilstede, da husene begyndte at g& 
op i luer. Af stadens arkiv reddedes intet uden privilegierne. 

Få dage efter havde borgerskabet i Flensborg ikke des- 
mindre mod til at bevidne kongen sin uforanderlige troskab: 
„Vi ville stå hos eders nåde med liv og gods efter alle vores 
formue'', skrev^ de den 19. Marts, „og skal eders nåde intet 
andet finde uden troskab, kende det Gu^ nlsom mægtigste, den 
vi eders kongel. majestæt befale med lang sundhed." Men det 
var forgæves al stå imod den overmægtige fjende, og kort 
efter var hertug Fredrik eneherre, ikke blot i Sønderjylland, 
men i hele Danmark. — 

Kirken ligger i Åbenrå udenfor den oprindelige by, på 
eu bakke nord for den ældre borg. Grunden hertil var uden 
tvivl den, at Åbenrå hørte til et større sogn og at altså kirken 
var en fælles ejendom. At den dog stod i særligt forbold til 
købingen fremgår, som det synes, af dens indvielse til de so- 
farendes patron, den hellige Nikolaus, hvad der vistnok i reglen 
kun var tilfældet med købstadskirker. Det er da muligt, at den 
nuværende stenkirke kan være opført væsenlig af bymændene, 
medens sognet forhen måske havde havt en ældre kirke på et 
andet sted, længere borte fra stranden. Når vi imidlertid siger: 
den nuværende stenkirke, må der derved ikke tænkes på byg- 
ningen som den nu står, men som den var fra først af, før en 
række udvidelser og ombygninger efterhånden helt forandrede 
dens oprindelige former. 

I J. P. l'raps fortjenstfulde værk om hertugdømmet 
Slesvigs topografi findes der tegninger af kirken såvel i dens 
nærværende som i dens oprindelige skikkelse efter de endnu 
bevarede resier, og heraf ses den da at have været en meget 
smukt anlagt korskirke på over 50 danske alen indvendig 
længde, et tværskib på 40 alen, og med halvrunde udbygninger, 
såvel til hovedalteret i øst som til to mindre altre i kors- 
fløjene; den ene af disse er endnu bevaret. Bygningen hid- 
rører omtrent fra midten af det 13. århundrede og synes altså 
at stadfæste den tradition, at byen og kirken 1247 blev øde- 



NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 281 

lagte i kampen mellem kong Erik og hertug Abel. Når deri- 
mod samme tradition tilføjer, at der før den tid skulde have 
ligget en Knudskirke inde i byen, da kan vi ikke tillægge 
dette nogen betydning, sålænge ikke mere tilforladelige vidnes- 
byrd derom er fremførte; det er ikke sandsynligt, at staden 
skulde være gået tilbage fra at have kirken i sin egen midte 
til at skulle søge den udenfor. Hvad der vistnok har givet 
anledning til et sådant sagn er snarest et kapel, som Knuds- 
brødrene kan have havt i deres gildehus; thi alt i stadsretten 
træffer vi ved siden af et Nikolaj gilde og en Nikolaj hvirving 
også et Knuds gilde. Disse lag mellem borgerne havde gerne 
tillige en religiøs karakter, og ligesom Kn ud sbrød renes gilde- 
hus i Flensborg fik navnet „den katholske kirke", kan det 
være sket i Åbenrå. 

Fra først af var Nikolajkirken og det tilliggende sogn 
kun af ringe betydning; den ydede kun tolv skilling i skat 
(cathedraticum) til biskoppen, hvad der var taxten for de 
mindre kirker, medens de større, f. ex. Ris, Løjt og Bjolderup, 
gav det dobbelte. Men da vi ikke ved, når denne ansættelse 
har fundet sted, kan vi selvfølgelig intet slutte heraf med 
hensyn til byens historie. Senere fik derimod kirken en større 
betydnit g; efterhånden voxede de gejstliges antal (»g den fik 
syv altre, der var indviede til st. Nikolaj, jomfru Marie, st. 
Anna, Mikael, Andreas, Margi*ete og Herrens legeme. Præ- 
sterne og diakonerne dannede et broderskab og kaldtes Maria- 
nere, de boede hver i sit hus omkring kirken og havde et 
fælles for:;amlingshus der hvor nu rådhuset står; der kunde de 
også modi age biskoppen, når han kom på visitats.. Hele 
bakken med kirken, kirkegården og præsteboligen blev omgivet 
af en vold. Navnet Marianere tyder på, at kirkens oprindelige 
indvielse har været til jomfru Marie ligesom hovedkirkerne i 
Flensborg og Haderslev; det var ikke usædvanligt, at man i 
den katholske tid forandrede indvielsen, når en ny bygning 
opførtes, idet man valgte en mere særlig helgen ved siden af 
den ældre, der gerne var vor Frue eller en af apostlene. I 



282 NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 

Odense har vi netop det samme tilfælde; den bekendte Albani 
kirke, i hvilken kong Knud den hellige blev dræbt, var op- 
rindelig indviet til vor Frue, og præsteskabet hed derfor også 
bestandig Marianere. På denne oprindelige indvielse til jomfru 
Marie tyder det også, at der var et alter til hendes ære i den 
senere kirke. Til hendes moder den hellige Annas alter må 
derimod rimeligvis det billed henføres, der omtales i reforma- 
tionstiden som genstand for valfarter og overtro, ligesom den 
forgyldte st. Hjælper i Kliplev: 

et nådefuldt billed monne der stå, 
som er sankla Anna udi Åbenrå. 

Andre har dog påstået, at delte billed havde sin plads syd 
for byen på det såkaldte Kapelbjerg. 

Da reformationen nærmede sig til Sønderjyllands nordlige 
egne, varede det ikke længe, før købstæderne sluttede sig til 
den; også i Åbenrå fik man en protestantisk præst, men det 
var ham selvfølgelig umuligt at bo blandt sine katholske kalds- 
fæller ved kirken; bymændene gav ham derfor en bolig hin- 
sides Tyvkærbæk, og her blev han, til Marianerne efterhånden 
var uddøde. Det ses altså, at denne forandring ikke her førte 
til voldsomme omvæltninger eller forfølgelser. 

Der var ingen klostre i Åbenrå, således som i hertug- 
dømmets andre byer; rimeligvis har Marianerne været tilstrække- 
lige både til at tilfredsstille borgernes religiøse trang samt 
undervise deres børn og til at lægge fuldstændig beslag på 
deres evne til at give fromme gaver, så tiggermunkene ikke 
har havt lyst til at vove et forsøg. Derimod fandtes der tidlig 
et hospital eller en såkaldet st. Jørgens gård udenfor byen, 
bestemt til at modtage de uhelbredelige syge, især spedalske, 
som middelalderen med sin ringe sans for renlighed altid havde 
overflod af. Allerede i Knud Snubbes testamente, der er 
skrevet før 1283, betænkes ikke blot kirken, men også hospi- 
talet i Åbenrå med en gave, ligesom de tilsvarende Jørgens- 
gårde i Slesvig, Flensborg og Ribe; de fik hver 1 mark sølv. 



NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. S83 

Med hensyn til byens kirkelige stilling i middelalderen 
kan endelig endnu bemærkes et par ord om forholdet til 
biskoppen. Åbenrå hørte til Slesvig stift, ligesom hele Ris 
herred, medens derimod største delen af de nærmeste herreder 
hørte til Ribe, der strakte sig frem lige til Hellevad og Egvad. 
Biskoppen havde en gård i Hesel, vest for byen, og en del 
bøndergods, der udgjorde et eget „fogedi Kelstrup^ under 
Svavsted slot; her boede altså en biskoppelig foged. Skråen 
bestemmer da også, at biskoppen ikke måtte stævne nogen 
borger, som var anklaget for forsyndelser imod kirkeiovene, 
længere fra byen end til sin gård Hesel; det var en ret, som 
alle købstæder søgte at erhverve, for at der kunde sættes 
grænser for prælaternes vilkårlighed i så henseende. Biskoppen 
oppebar til vederlag for denne ret to kobberpenge af hvert 
.,madskab^. Denne beskatning efter „madskab^ kommer igen 
overfor det verdslige herskab, lensmanden eller fogeden; han 
oppebar årlig elleve penge af hvert ,, madskab*' og halvt så- 
meget af et halvt; det var den såkaldte amegæld, der skulde 
ydes til midsommer. Et „madskab" er nemlig hvad vi kalder 
en husstand, den kreds, som har fælles arne og mad; et halvt 
madskab er en enlig person ^ 

Det gik Åbenrå som alle de andre byer, der efterhånden 
voxede frem, at der dannede sig en forstad udenfor volden; 
allerede ved middelalderens slutning optoges den i retslig for- 
bindelse med den ældre stad. Udvidelsen strakte sig næsten 
udelukkende mod nord, op forbi kirken på bakken, henimod 
den gamle grænse ved Tyvkærbæk, og den bydel, som kom 
til at ligge her, blev efter en almindelig dansk skik kaldet 
„Ramsherred" og optoges i staden. Dog var endnu hele par- 
tiet omkring det såkaldte Klingbjerg længe efter ubebygget; 
her opførtes senere en teglgård, som gav bakken navn efter 
sine sten („klinker^). 

' Den sidste del af sammensætningen er altsA ikke „skab", madens gemmested, 
men den tonløse endelse „ — skab", som i fællesskab, fjendskab osv. Ordet bruges 
især i hollandsk om ethvert fællesskab og er derfra koromen tilbage til os som „m&- 
akepi" (raaatschappgt. 



284 NORDSLESVIGSKE BYERS FORTID. 

Deime frodige udvikling led dog flere gange betydeligt 
afbræk ved de voldsomme ildebrande, som gentagne gange 
traf byen. Om efteråret 1576 hærgedes den således hårdt: 
alligevel genopbyggfrdes så at sige hele byen med stråtage og 
træværk, de fleste borgere havde stalde og lader med oplag 
af humle og hø. Da kom den store ildebrand i Maj måned 
1610, den ødelagde 156 huse tilligemed kirken, rådhus og 
skolen; kun en 30 huse blev forskånede; byen havde den- 
gang kun lidt over 200 familier. I denne nød henvendte 
borgerne sig til deres landsmænd både i syd og nord, og rige- 
lige gaver fra hele landet, lige fra Hamburg til Skåne, satte 
dem snart i stand til atter at opføre deres boliger. — Fi\ 
Fischer har som bekendt i de Slesvigske provinsialefterret- 
ninger udførlig omtalt både branden og hjælpen. 

En tid lang tegnede det nu næsten, som om Åbenrå 
skulde blive en ager dyrkende by. Som vi har set, dannede 
hertugen eller hans amtmænd en stor avlsgård ved slottet, 
men det gik her som samtidig så mange andre steder, at disse 
store gårde ikke svarede regning og atter blev nedlagte. I 
året 1638 tillodes det borgerne som vederlag for de to bol i 
Kolstrup, som blev lagte til gården, at indhegne og udskifte 
deres græsning i Sønderskov; året efter var denne udskiftning 
fuldendt og st. Jørgens hospitals mark, som de længe havde 
havt i forpagtning, blev ligeledes delt. Derpå bortforpagtedes 
den 20. Juli 1649 avlsgårdens jorder til bønderne i hele amtet, 
der havde gjort hoveri til den, for 1666 rd. 2 mk. årlig med 
ret til atter at bortforpagte enkelte lodder af den, særlig til 
borgerne. Følgen heraf var, at der holdtes offenligt udbud på 
de enkelte marker, og dette forhold vedblev for fremtiden fra 
hertugens side fra den ene forpagtningsperiode til den anden, 
så alle de bymænd, som havde lyst og evne til det, kunde 
få jordbrug i overflødighed. Der anlagde.s nu altid flere humle- 
gårde, de nogenlunde velstående borgere hold! heste og vogn, 
og også den større omsætning fik herved et opsving. Dank- 
irerih skriver ved midten af århundredet: „Borgerne lever ved 



NORDSLESVIGSKE BYEKS FORTID. 285 

siden af fiskeriet af ølbryggeri, agerdyrkning og kvægavl, som 
også af deres humle, hvoraf der gror temmelig meget omkring 
byen i lavningerne. Deres skibsfart og næring til søs er vel 
ikke stor, men forbedres fra år til år/ 

Senere er udviklingen gået i denne retning; havnen for- 
bedredes efterhånden, i året 1609 påbegyndte man skibsbroens 
indrettelse, der anlagdes veje mod syd og nord med brolæg- 
ning på de stejle eller sumpede steder, og derved lettedes for- 
bindelsen til alle sider. Søen vandt snart overhånd over lan- 
dets tillokkelser, skibsfarten forøgedes og støttedes af skibs- 
byg;geriet, agerbruget ophørte og humlegårdene blev til frugt- 
haver og urtegårde. Det 17. århundredes krigsulykker, der 
traf Haderslev så tungt, forskånede tildels Åbenrå, da hertugen 
som oftest var i ledtog med landets Qender; byen vandt der- 
ved endog en tilvæxt af flere velstående familier, som måtte 
forlade de kongelige amter. Derimod led staden endnu meget 
af ildebrande; der nævnes ikke mindre end sex af større om- 
fang i de nærmeste hundred år efter 1610. 



UDSIGT OVER CENTRALADMINISTRATIONENS, 

DOMSTOLENES QG DE OFFENLIGE SAMLINGERS 

BYGNINGSHISTORIE FRA 1660 TIL NUTIDEN. 

(1883.) 

[Betænkning afgiven d. 24 Septbr. 1883 af den ved Kgl. Kesol. af 10 Juli 1879 til 

Overvejelse af Spergsiuaalet om TilvejebriugelseD og Omordningen af forakjellige oflTen- 

lige Bygninger nedsatte Kommis^iion, Bilag S. 3— 58.J 



I. Kongrerne Fredrik III ogr Kristian V. Kollegiernes 
Indretning og den store Bibliothekbygning. 

1, Indledning, 

I jige indtil heniniod enevældens indførelse vedligeholdtes 
som bekendt hos os i alt væsenligt de gamle middelalderlige 
former for rigets centraladministration såvel som for ordningen 
af (ion dømmende magt. Elxpeditionen af de kongelige rege- 
ringsskrivelser udgik fra kancelliet (eller kancellierne, det danske 
og det tyske); finansernes bestyrelse og regnskabernes revision 
foretoges i rentekammeret og i „kongens eget kammer". Den 
højeste regeringsmyndighed var hos kongen i forening med 
rigsrådets medlemmer, enkeltvis eller i samling (herredag). 

Det lå i sagens natur, at disse ældste regeringsinstitu- 
tioner måtte være nøje knyttede til kongens person; vi ser 
dem derfor også følge med på hans rejser og have mere varige 



CENTRALADMLNI8TRATI0NENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 287 

lokaler på de kongelige residensslotte. I kong Krislian II's 
instrux for sine hofeinbedsmænd pålægges det fodermarsken på 
kongens rejser først at sørge for værelser til „kancelleriet*', 
„fordi kongens ærende falder der mest ind" ^ Og endnu længe 
efter er der tale om kongens kancelli, hvor han kommer frem 
på sine slotte, ja endog „på jagten", d. e. på de gårde, hvor 
hnn tager ind for jagtens skyld. I året 1572 søgte kong 
Fredrik II at genindføre den tidligere, i krigsårene ophørte 
skik, at også en rentemester med sine renteskrivere fulgte 
med hoffet^. 

Efterhånden måtte dog de egenlige residensslotte blive 
faste sæder for både kancelli og rentekammer, og i slutningen 
af den ældre konstitutionelle regeringsperiode var Københavns 
slot i virkeligheden alt bleven regeringens stadige sæde, skønt 
kong Kristian IV endnu som bekendt havde indrettet et sær- 
ligt kancelli på Fredriksborg'^. 

Københavns slot dannedes af en kreds af temmelig for- 
skeUigartede bygninger, omgivne af en grav. Over denne førte 
en bro, mellem en ydre og en indre portbygning; grunden til 
den første fandtes på det sted, hvor kong Fredrik VU's statue 
nu står. Efter at være kommen gennem den indre port havde 
man det Blå tårn tilhøjre og lige ved siden af det en gammel 
grundmuret bygning, som forbandt tårnet med den nordlige 
længe, i hvilken riddersalen fandtes; denne bygning var det 
„gamle kancelli"^. 

Kancellibygningens høje tag nåede end ikke op i højde 
med Blåtårns murværk, som det støttede sig til; den havde 
to etager, en lav hvælvet stue og en høj sal, begge med fire 



1 Danske niagasin, 3. række, I 159. Sml. Ny d. m. I 813 fl. 

< Hiet. tideakr. U 16-17. 

^ Hint. tidsakr. IV 583. F. R. Friis, Samlinger til dansk bygnings- og konst- 
historie, s. %8. Bricka og Fridericia. Kristian IV's breve 1636-40, s. 174. 191. 216. 

* Se billedet foran i £leonore Kristines Jammersminde, og planerne hos Friis, 
fiygDingshisU s. 178 f. Kong Kr. IV's breve 1632—85, s. 242. 356. At stuen var hvæl- 
vet ses af rigens regnskab 1601, da en trappegang blev brudt igennem hvælvingen 
(kongerigets arkiv). 



288 CENTHALADBIimSTftATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

fag vinduer ud til slotsgården, salen desuden med vinduer udad 
til graven og over imod byen. På salen fandtes i kong Kri- 
stian IV's tidligere år i tvende adskilte rum de (o kancellier; 
i stuen samledes rigens råd med hofmesteren. I kongeflojen 
syd for tårnet fandtes derimod de „hvælvinger", der omtales 
som gemmesteder for rigens breve og pengeskatte. NedlaBg- 
gelsen af breve og andre arkivalier såvel som af penge og 
klenodjer i aflåsede skrin i et „brevkammer", „drejekammer" 
eller „penningekammer" („himmerige"), på slotte eller i kirke- 
bygninger, var dengang almindelig. 

Samtidig fandtes rentekammeret på salen over toldboden, 
den såkaldte renteribygning. Denne lå foran slottet ved hav- 
nens gamle indløb, omtrent overfor nuværende Boldhusgade, 
tilvenstre for slottets ydre port. Den var bygget umiddelbart 
ud til vandet og havde en lille landgangsbro. På dette sted 
fandtes der fra arilds tid en bom, som om natten lukkede for 
havnen og ved hvilken skibene måtte betale told*. 

I kong Kristian IV's tid flyttedes toldboden længere ud; 
den siges en tid at have været i nuværende Holmens kirke og 
fandtes senere tilligemed havnens bom på den sydøstlige side 
af Hohnen (over til „Amager blokhus"). I året 1622 flyttede 
derpå kancellierne ud i toldbodens gamle lokale, som ombyg- 
gedes til sit nye brug*. Ved denne forandring blev det gamle 
hus ved havnens indløb en fuldstændig regeringsbygning. 
Medens salen optoges af rentekammeret og dets forskellige 
kontorer, fandtes de to kancellier og rigsrådets rådstue under- 
neden. Det hedder derom i Jens Lavridsen Wolfs bekendte 
bog (fra 1654): „Strax udenfor slottet er rådstuen, hvor rigens 



' Troels Lund, Danni hist., III 196 ff. Origines Hafnienses, s. 84. S. B. Smith, 
Eleonore Kristines Jammersminde, 2. udg., s. 26: ^Båden lagde au ved dmi liden bro. 
som er ved renteriet''. J. L. Wolf, Encomion regni Daniæ, s. 161. N. d. mag II tl!L 

* Rigens udgiflsregnskab 16S2— 23: Bygningshåndværkernes afregninger (maleren 
skal „staffere endel gemakker" under rentekummeret; der foretages stenhuggararbejder; 
det „nye kancelli" omtales; væggene i „rAdstuen og det danske kancelli under rente* 
kammeret" beklædes med 88 alen spAnmåtter osv.). Thurah, Danske Vitruv., a. 68, 
fliger (urigligl), at bygningen opførtes 1622. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 289 

høj vise råd forsamles, førend de på slottet indgår, når herre- 
dag holdes, eller når de er til andet at forsamles om for- 
skrevne. Der er og det danske og tyske kancelli og der oven- 
over er renteriet, hvor rentemestrene hver sit kontor haver — . 
Hvilket skønne af grund opmurede hus er med bly o^ skever- 
sten bctækket.'' Den gamle kancellibygning på slottet om- 
dannedes således, at salen indrettedes til „det meget skønne, 
vel sirede og kostelig beprydede gemak, hvor hans kongelige 
majestæt med rigens høj vi se råd sidder ret og holder herre- 
dag". Stuen derimod, den gamle hvælvede rådstue, indrettedes 
til hofapothek og konfektyr, senere (1644) til møntværksted 
og anden lignende brus;, indtil den igen på et senere tidspunkt 
toges i brug som „zahlkammer'^ ^ 

2, Kollegiernes indretning og omdannelser i det 

17, åfrhundrede. 

Da i slutningen af året 1660 efter statsomvæltningen de 
nye regcringskollegier indrettedes, måtte der selvfølgelig tænkes 
på forøget plads til deres virksomhed: renteriet udvidedes ved 
tilbygning og der købtes en gård i byen til krigskoUegium og 
admiralitet. 

Det gamle rigsråd, hvis rådstue havde været i renteriet, 
medens herredagssalen fandtes i det gamle kancelli på slottet, 
afløstes som bekendt af et statskoUegium og en højesteret, 
hvorved den dømmende myndighed hos denne rigets højeste 
avtoritet adskiltes fra forvaltningen. Højesteret beholdt for 
fremtiden herredagssalen på slottet, medens statskollegiet ind- 
rettedes i rådstuen, ved siden af kancellierne. 

Med hensyn til disse foretoges der den forandring, at de 
ikke mere som forhen skulde være expeditionskontorer for hele 
landets styrelse; ethvert af de andre kollegier fik tværtimod 
samme selvstændighed overfor sit særlige forretningsområde 



> Wolf. Eacomion r. D.. s. IdO 147. Friis. Samlinger, s. t77. 203 f. 
A. D. Jørgensen: Afhandl IV. 19 



290 CENTRALADMINJSTRATIOISENS OSV. liYGNINGSHlSTORIE. 

som kancellierne overfor deres; kun statskoUegiet stod selv- 
følgelig i visse måder over dem alle. Rentekammeret, eller 
som det i de første år kaldtes „skatkammeret", modtog her- 
ved en betydelig udvidelse på kancelliernes bekostning, idet 
hele landets styrelse m. h. t. finans- og skattevæsen såvel 
som til lenenes (amternes) forvaltning samledes under det med 
det tidligere kasse- og regnskabsvæsen. 

Den 26. Januar 1661 udgik i anledning af kollegiernes 
endelige ordning følgende kongelige brev til rigens skatmester: 

Fr. 3. 

Vor synderlige Gunst tiUbru! 
Woris Naadigste Willie och befaling er, Att I lader aecor- 
dere och handle med Woris vice Admiral paa Bremmerholm, 
Osz Elschelig Jørgen Biømsen, omb hans gaard til Krigs 
Collegio och ÅdmiralHeiz brug, Vdimod billig betalning paa 
wisse Terminer. Disligeste Att I giører dend Anordning, At 
huis Atschillige Materialier, som behøfuis til den bøgning, Wy 
Naadigst wille At schuUe forferdiges wed Enden vdaf Woris 
Schatt Cammer och Cantselie, Til Betientemis flere och for- 
nødne Verelser, forderligst och i tide maa Vorde bestilt, og 
Indkøbt Imod foraarit, Att bøgningen, effter den Anordning I 
selv derom haffuer At giøre och fornøden Eragter, kand fore- 
tagis. Dermet scheer Vor Willie, Befalendis Eder gud, gififiiet 
paa Wor Kongelige residentz Vdi Københaffh den 26. Januarij 
Anno 1661. 

Wnder wort Zignet. 
Friderich. 

Os Elschelig Erlig och Welb. Her 
Hanibal Seested til Nøraggergaard, Rid- 
der, wor mand, Raad, Rigens Schat- 
niester, Præsident vdj voris Cammer 
Collegio och Assessor vdj Collegio Status. 



Hannibal 
Sstt. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORJE. 291 

Efter denne ordre må kancellibygningen foran slottet an- 
tages at være bleven udvidet i det følgende år, og da der 
ikke senere forlyder noget om en yderligere tilbygning, ter det 
vistnok antages, at den alt dengang fik den størrelse, som den 
havde ved nedbrydningen 1722'. 

Bygningen lå i syd og nord langs havnens bolværk, c. 
20 — 30 alen fra den ydre slotsport; den var 50 alen lang- 
og 17 alen bred, havde hvælvet kælder, stue og sal af grund- 
mur, derover en halvetage af bindingsværk. På vestsiden, 
ind imod slottet, fandtes et trappetårn, foran indgangsdørene 
til stuen tvende bislag, langs muren andre små tilbygninger 
og skure. 

Rådstuen var i stuens sydlige ende, nærmest slotsporten; 
den bestod af et stort forsamlingsrum, et kabinet og et kam- 
mer. I bygningens sydlige gavl havde den tre karme vinduer 
og ligeså mange mod vest, ind imod slottet. Nærmest råd- 
stuen fandtes det tyske kancelli, med ialt 8 karme vinduer og 
5 døre, mod nord det danske kancelli med 15 vinduer og 
13 døre. 

Salen indtoges, som oftere nævnt, af kammerkollegiet og 
reateskriverstuerne, kollegiets forsamlingsrum havde ialt 10 
karme vinduer (deraf de 8 med 4 rammer hver); ved siden af 
det lå et kabinet og et kammer; det svarede altså også i det 
ydre ganske til rådstuen ved kancellierne. Fra koUegiestuen, 
der uden al tvivl var i den sydlige gavl, førte flere døre ind 
til rentekammeret, ligesom der omtales en lang gang „til alle 
renteskrivernes kontorer^ ; i disse fandtes der ialt 18 karme 
vinduer, med 4 rammer hver. 

I mansardetagen over kammeret fandtes der ialt 39 vin- 
dueskarme med 2 rammer hver, og 14 døre. Her var bl. a. 



' HviM det kan antat^es, ni de 8S alen »pAnmAtter, som 16:2^ un-sktitVedes til 
,,riuistuen og daoake kancelli** (se s. 28^1 angiver huseta daværende ydervægflade, og 
bredden antages for nforandret (17 al.), så var tiuseis længde dengang kun 27 alen. 

* Efter kort i krigsministeriets arkiv måtte den have været 76—77 alen lang; 
men efter den oflQcielle vurderingsforretning af 1721 var ilen kun 50. 

19* 



292 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

rentekammerets „brevkammer**, bestående i en stor mængde 
ældre og nyere regnskabsrækker og den fra 1660 begyndte 
samling af indkomne breve, udgående expeditioner, protokoller 
og kollegieakter. Allerede få år efter var den dertil indrøm- 
mede plads så fuldstændig optagen, at man nødtes til at ind- 
rette et brevkammer på loftet over den nye bibliothekbygning, 
og atter 10 år efter toges hele „rentenets" mansard i brug 
til det samme ^ 

Som det fremgår af det foran meddelte reskript lod Fredrik 
III til brug for forsvarskollegierne købe en gård og grund af 
viceadmiralen på Bremerholm Jørgen Bjørnsen; handelen slut- 
tedes den 4. og skødet var udstedt den 8. Februar 1661 og 
lød på en købesum af 1250 rdlr.^. 

Denne krigskoUegii gård, som den senere kaldes, lå nord 
for Holmens kirke, på endel af den grund, som indtil vor tid 
søkort arkivet indtog. Der lå dengang strax nord for kirken 
en skole „for Holmens ungdom" og en dermed forenet naviga- 
tionsskole; herfra udgik i ældre tid stadens østre fæstningsvold 
med foranliggende grav, der strakte sig i nord og nordvest op 
til Hallandsås (Kongens nytorv) og Østerport og derfra videre 
til Nørreport. Denne vold var i kong Kristian IV*s tid bleven 
nedlagt og hans efterfølger havde bortsolgt de derved indvundne 
grunde til private. Nærmest Holmens skole havde Jørgen 
Bjørnsen købt grunden; den siges at ligge ved „Holmens 
låge", (1. e. indgangen til Holmen. Derefter fulgte den be- 
kendte kirurg Filip Haqiiart, hvis ejendom nogle år efter lige- 
ledes købtes til administrationens brug. Denne sidste grund 
var 43 44 alen dyb fra gaden ned til den gamle fæstnings- 



* So dukumenter til renlekaininerets rt'solutioiiaprutokol, 31. Decbr 17!21 (or. 41) 
og diverse dokumenter II B. 47 (iir. 3: uin liygiiingeiis repanilion 1695) i renlekamroei^ 
arkivet Bygningen ses på prospekter af Kobenhnvn (1608 hos Trap, II SM); 1587 i 
Origine« H. s. ^t^); af Andreas Hoier sig«>H den ut være bygget af kong Kristian UI, 
som også havde opført kougefløjen på slottet (.Pr. IV Leben", 11 34 f.). Kr. Bruun, 
Kongl. bibl. stiftelse, s. 44. Sml. ndfr. s. :294. 

■ Skatkammerets regnskab 1660—61, fol. 43. Gml. skøderegister i rentekammer- 
arkivet. J. 55. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 893 

grav, der som bekendt bevaredes lige til vore dage som en 
kanal mellem staden og Holmen; grundens bredde i nord og 
syd var 16\/2 alen. I den nye grundtaxt, som netop i det 
samme &r udarbejdedes, vurderedes krigskoUegiets gård til 500, 
Filip Haquarts til 600 rdlr.'. 

I dette sted indrettedes altså det nye krigskollegium, som 
nærmest måtte siges at være udskilt fra kancelliet, men ved 
oprettelsen af den langt talrigere stående hær havde fået et 
ikke ubetydeligt forretningsområde. Admiralitetet var alt op- 
rettet i året 1655 og havde sit sæde på Holmen; men efler 
d/en meddelte kongelige ordre må det antages, at det nu flyt- 
tede ind i samme gård som krigskoUegiet^. 

I året 1668 oprettede kongen endvidere det første kom- 
mercekoUegium, bestemt til at fremme handel og industri. 
En snes år efter nævnes det i Fih'p Haquarts tidligere sted, 
og da han netop lige før dets oprettelse erhvervede tilladelse 
til at sælge dette, er det vistnok sandsynligt at antage, at 
kollegiet alt fra først af har haft sine lokaler her*"^. 

I kong Kristian V's tid foretoges der en talrig række om- 
dannelser i kollegierne og deres indbyrdes forhold, uden at 
dette dog i nogen mærkelig grad fik et synligt udtryk i de til 
administrationens brug bestemte bygninger. 

I begyndelsen af hans regering, da udviklingen af et 
kraftigt værn og en slagfærdig hær især lå kongen på sinde, 
henlagdes en stor del af statens indtægter under forsvarskoUe- 
giemes umiddelbare bestyrelse, og disse forøgedes med et nyt, 
hvis medlemmer først kaldtes „direktører over militiens midler^, 
senere (1675) „deputerede ved generalkommissariatet^. Dette 
kommissariatskollegium forestod i krigens tid både landhærens, 
fæstningernes og flådens fors3n3ing i alle retninger; det op- 
hævedes vel atter i året 1679, men genoprettedes gentagne 
gange, sidste gang 1694 (til 1712). 

1 Wolf, EDComion, s. 157. Kbhvna. dipl I 734. II 812. III 496. 
* Garde, Efterretninger om d. dansk-norske seniagt 1 1^. Becker, Samlinger 
UI Fr. m. I 90. Holberg, Danmarks historie (1858), III 387. dSa 
3 Kbhvns. dipl. UI 656. 674. Becker. Fredr. m. U. 238. 



294 CKNTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

De to bygninger ved Holmens låge anføres i grundtaxten 
af året 1689, den første som bopæl for Holmens admiral 
Spahn. den anden som kommercekollegium. Dette sidste havde 
dog altid ført en hensygnende tilværelse og stansede i alle 
tilfælde få år efter sin virksomhed; i dets sted havde general- 
kommissariatet for landhæren alt dengang, som det synes, sit 
stadige ophold her, medens de deputerede på de tidspunkter, 
da også flådens anliggender var betroede dem, ligesom ellers 
søetatens deputerede, holdt deres derved foranledigede møder 
på selve Holmen \ Admiralitetet synes derimod stadig at 
have holdt sig i sit tidligere hjem, krigskollegiebygningen, i 
hvilken Holmens admiral nu havde fået bolig. Da pladsen 
senere blev for snæver, indrettedes en nabogård til bolig for 
ham. Selve krigskollegiet var derimod efter den skånske krigs 
slutning helt ophævet og afløst af et krigskancelli, som var 
overordnet såvel begge kommissariaterne som admiralitetet og 
havde fået sit lokale på slottet". 

Der indtrådte i det hele ved denne tid (Jan. 1680) en 
temmelig gennemgribende omdannelse af den øverste styrelse. 
Istedenfor skatkammeret, der oprindelig havde forenet den 
øverste styrelse af alle de anliggender, som nu sorterer under 
finans- og indenrigsministerierne, med selve kasseforretningerne, 
trådte nu, efter forskellige mellemliggende forandringer, et 
rentekammer og et såkaldet zahlkammer. Det første af disse 
organiseredes fra nu af med bestemt adskilte stifts kontorer, 
således som det bestod indtil 1841, og det var ved denne 
lejliuhed. at mansardetagen helt indrettedes til brevkammer for 
de mangfoldige regnskaber, som nu af renteskriverne afleveredes 
fra deres ældre kontorer '\ Del andet, zahlkammeret, oprettedes 



» Garde. Eflerretninjfer, II 233 f. 

' Holberg. Danmarks og Norges beskrivelse, s. 702 f. Vaupell, Dansk*norske 
hærs historie, I i224. 1 slottets bræiideregiisknb for årene 1879—99 sammenfattes disse 
bygninger snart Nom generalkommissariai.et, snart skelnes der mellem kommissariatet, 
admiralitetet og kommercekollegiet. 

^ Meddelelser fra rentekammerarkivet. 1871, s. V f . 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 295 

derimod af de efterhånden på slottet saralede enkelte kasser. 
Således var Peder Brandt i året 1676 først bleven zahlmester 
(eller „betalmester^, som det i begyndelsen enkelte gange 
kaldtes) ved hofkassen (d. e. civiletatens kasse); i det følgende 
år var hertil kommen de to militære etaters kasser, idet de 
dog endnu holdtes strængt adskilte. Fra omdannelsen efter 
nyår 1680 samledes de derimod fuldstændig i et fælles „zahl- 
kammer^, fra hvilket der fra den tid af årlig aflagdes et ind- 
tægts- og et tredobbelt udgifts-regnskab (særskilt for hver af 
de tre etater). 

Ved oprettelsen af zahlkammeret toges den gamle kan- 
cellibygning på slottet igen fuldstændig i brug efter sin op- 
rindelige bestemmelse. På salen holdtes, som før bemærket, 
højesteret, og i stuen indrettedes zahlkammeret. Der fandtes 
her særlige kamre for „ober-zahlmesteren'*, kammersekretæren 
og kopisterne, endvidere et „y^lre kammer^ med et par sten- 
borde, og et mørkt kammer bag ude til graven, vistnok det 
andensteds nævnte „skatkammer^ '. 

Desuden fik, som allerede omtalt, fra nu af „krigssekre- 
tæren^ eller „krigskancelliet** plads i slottets bygninger, i nær- 
heden af zahlkammeret. Fra først af synes der kun at være til- 
delt dette to kamre, nemlig krigssekretærens kammer og et 
„yderste kammer" (forværelse); men endel år senere findes der 
også værelser for kopisterne og kancelliforvalteren ^. 

Endelig kan det endnu nævnes, at foruden højesteret og- 
så den i året 1661 oprettede hofret havde sit såede på slottet. 
Under dens jurisdiktion hørte ifølge privilegierne af 23. Novbr. 
1661 embedsmændene i rangen og alle de i hofrullen indførte 
personer, såvel i civil- som kriminalsager. At endelig også 
borgretten (den ældre gårdsret) under fodermarskens, senere 



^ Kbhvns. siots inveniarieregiiskab 1679. Resens supplerende gengivelse af Wolf 
hos Friis, Samlinger, s. 177. 

* Kbhvns. slots inventarieregitskab 1712, s. 443. 



296 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

slotsfogdens forsæde såvel som amtets skriverstue fandtes på 
slottet, skal her blot nævnes ^ 



3. Den store bihUothek- og konsikamfnerhygnitig. 

Fandtes kancelliet og rådsalene oprindelig på de konge- 
lige slotte, så var det samme selvfølgelig tilfældet med de 
store samlinger af bøger, konstsager og rariteter, som efter- 
hånden måtte danne sig overalt, hvor en rig slægt i århun- 
dreder havde »it hjem. Der fandtes da også i kong Fredrik 
nrs tid et „bibliothek" og et „model- og konstkammer" på 
Københavns slot, medens talrige malerier omtales spredte i 
så godt som alle beboelsesrum. Det var ikke så underligt, at 
den lærde og højtdannede konge efter enevældens indførelse 
besluttede på ét sted og udenfor det urolige slot at samle alt 
hvad han af den art havde, for blandt sine bøger og sam- 
linger helt at kunne trække sig tilbage fra hoffet. 

Til byggeplads valgtes grunden mellem tøjhusets og pro- 
vianthusets gavle syd for slottet. Der lå her en ældre byg- 
ning med takkede gavle, opført af kong Fredrik 11 til tøjhus; 
den var i øst og vest ved åbne mellemrum skilt fra Kristian 
IV s store bygninger på begge sider af proviantgårdshavnen. 
Rumforholdene svarer på dette sted endnu den dag idag i alt 
væsenligt til de daværende, når man kun husker på, at pro- 
vianthusets oprindelige gavl nu er eu del af gehejmearkivets 
fagade ud imod slottet, og at bibliotheket først senere er 
bleven sammenbygget til den ene side med provianthuset, til 
den anden med tøjhuset ^ 

Bibliothekbygningen påbegyndtes i sommeren 1665 under 



1 Privilegierne findes trykte blandt love og anordninger. Instruxer for hof- og 
borgretifn, af 19. Novbr. 1681, i geh. ark. årsberetning II 235 fT. I slotsinveniariet 
1672 nævnes hofretstuen og amtskriverstuen (3 værelser). 

' Se herom og for det følgende: Kr. Bruun, Det store kongelige biblioUieks 
stiftelse, s. 3 ff. E. K. Werlauflf. Erindringer om guldhornstyveriet, s. 1 ff. \i proviant- 
gårdens gavl er en del af arkivbygningens nuværende fa9ade, vil fremg& af det fol- 
gonde. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 297 

ledelse af generalprokurøren Dr. Peder Scavenius og efter leg* 
ning af kongens bygmester Albert Mathisen. Den fortsattes 
derefter, som det den tid var almindeligt, med større og mindre 
afbrydelser i flere &r, indtil i slutningen af 1668 det svære 
kobbertag blev lagt på og den indre udstyrelse kunde påbe- 
gyndes. Først 1673 kunde dette foretagende siges at være 
tilendebragt. 

Bibliothekbygningen havde i sin oprindelige skikkelse en 
længde af 141 og en dybde af 22 alen. Den består som be- 
kendt af tre etager, af hvilke stuen var bestemt til at erstatte 
det tidligere tøjhus, første sal skulde rumme bogsamlingen og 
anden konstsager, naturalier og historiske mærkværdigheder. 
Den anvendte stil var simpel og uden de prydelser, som man 
i den nærmest foregående alder var vant til at anvende også 
i den ydre form; kun fandtes der på kobbertaget to store ud- 
skårne og malede figurer, en ved hver gavl, forestillende PaUas 
og Mars. Stuen var forsynet med 11 brede buede porte i 
hver side, med forholdsvis små vinduer imellem; der fandtes 
her indtil vor tid et oplag af våben og andre krigsfornøden- 
heder. I begge ender fandtes der vindeltrapper af egeplanker, 
som førte op ti i de øvre etager. Første sal dannede en eneste 
stor bogsal, med et par rigt udstyrede kabinetter, et i hver 
ende af bygningen, altså lige ved trapperne. Bogsalen er 125 
alen lang, 18 alen dyb og 97^ alen høj; dens gulv er tavlet 
af sorte og hvide marmorfliser; 66 søjler med rigt forgyldte 
korinlhiske kapitæler bærer et galleri, som løber hele salen 
rundt. Den øverste etage var mindre storartet anlagt. Der 
fandtes i den (foruden kabinetterne ved siden af trapperne) på 
nordsiden et eneste 67^ alen bredt billedgalleri, med døre ind 
til de 5 store rum, i hvilke konstkammerets forskellige sager 
var opstillede. Denne etage var et par alen lavere end den 
mellemste og der blev lagt brædegulv i den; men lofterne var 
til gengæld langt rigere udstyrede, af tavlet træværk eller 
stukaturarbejde. I disse rum fik de forskelligste sager fra 
ældre og nyere tid, som sammenfattedes under navnet „konst- 



298 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV BYGNINGSHISTORIE. 

kammer **, en plads ved siden af hverandre. Det ældste inven- 
tarium opregner sagerne i sex rum: naturalkammeret, „artificiel- 
kammeret^ (konstkammeret, d. e. sager i metal, elfenben, vox 
OSV.), våbenkammeret, det mathematiske, ostindiske og møntkani- 
meret. I denne inddeling skete der senere mange forandringer. 
1690 træffer vi et antikvitetkammer, vis I nok svarende til det fer 
nævnte mathematiske; det indeholdt nemlig foruden oldsager 
også mærkelige mekaniske og mathematiske instrumenter, des- 
uden våben, grønlandske ting, skilderier osv. Endvidere findes 
der senere et „heltekammer", med billeder og voxfigurer af 
berømte mænd og kvinder, et „perspektiv-" og et „model- 
kammer", med fremstillinger af „civil og militær arkitektur" 
osv.'. Dette sidste siges at have været anbragt på loftet, 
indtil det 1745 flyttedes til magasinbygningens pavillon på 
Holmen. Det store loft over bibliothekbygningen, der som alt 
omtalt var tækket med kobber, havde to rækker kvistvinduer 
til hver side. Der blev her i året 1671 indlagt en stor del ar- 
kivalier fra skatkammeret, hvis brevkammer i renteribygningen 
først senere betydelig udvidedes. Senere kom hertil det ikke 
ubetydelige arkiv, som opstod af de omfattende landmålings- 
forretninger til matriklens udarbejdelse. Disse ting indtog to 
forskellige rum i bygningens østre ende ind imod proviant- 
gården. I året 1706 flyttedes også det tyske kancellis ældre 
arkiv herop for nærmere at ordnes; fra den tid af var der 
deputeret 12 favne brænde til „det kongelige arkiv over tøj- 
huset". Først efter opførelsen af den nye kancellibygning og 
en særlig bygning for gehejmearkivet flyttedes disse samlinger 
igen bort og brtendedeputatet overførtes nu til delte sidste*. 

Det må endelig omtales, at det østlige kabinet ved biblio- 
theksalen i kong Kristian V*s og en stor del af Fredrik IV's 



I Konstkiimmeriiiventarierne otntulte i Genealogisk og biografisk arkiv, s. 294 ff. 
Et senere fra 1737 haves i kongerigets arkiv. 

Meddelelser fru rentekammerarkivet 1871, s. XXI. XXIV f. K. Bruun, Fr. 
Rostgaard. Hoffets brændeveds regnskaber 1704, 1720, antegnelse 2, s. 78: kammer* 
koll. ordre af 7. Jan. 17i21. — Forskellige dokumenter i geh. ark. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 299 

tid brugtes til der at holde gehejmer&d. Det var i den anled- 
niDg bleven udstyret med en vis luxus, ligesom det alt fra 
bygmesterens side var bleven dekoreret med megen smag; 
gulvet var tavlet med flerfarvede marmorfliser og lofl;et rigt 
forsiret med stuk. Væggene havde efter et slotsinventarium 
af år 1679 en beklædning af „forgyldt læder på askefarvet 
grund", der var bord og stol for kongen, beklædt med rødt 
fløjl og guldfrynser, 9 stole og 3 borde med rødt plyds og 
silkefrynser for rådets medlemmer. Her var det som bekendt 
storkansleren grev Griffenfeldt tilbragte den første dag af sin 
arrest (11. Marts 1676), midt imellem de talende vidnesbyrd 
om sin ISårige embedsbane. 

Senere ophørte denne brug af bibliothekværelset og det 
henstod derpå aflåset til langt ned i århundredet; først i året 
1779 overlodes det til bibliothekets manuskriptsamling. Ved 
denne lejlighed fandt man en stor mængde aktstykker og 
protokoller fra tiden indtil 1728. Nogle år efl;er (1796) over- 
lodes samme værelse til konstkammeret i vederlag for den 
da indrettede læsestue på anden sal^ 

Bibliothekbygningen var ved såkaldte løngange (lukkede 
gange på fritstående piller med underkørsel) sat i forbindelse 
med de nærliggende bygninger, det store tøjhus imod vest og 
provianthuset i øst; herfra førte atter en lang løngang til 
slottet og en anden til boldhuset, over imod Børsen. 



IL Kong Fredrik IV's bygninger. 

1, Generalkommissariatet og rentekammerarkivet. 

Medens kong Kristian V havde nøjedes med de bygninger, 
som fra tidligere tid var bestemte til kollegiernes brug, opførte 
hans efterfølger en hel række nye, smukt og solidt byggede 

1 SloUiDventariifr af 1679, 1686. 1688 og 1707 i kongerigets arkiv. Werlauff, 
KoDgl. bibl. historie, s. 181. 210, 291. Dokumenler i geh. nrk. 



300 CKNTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

Og efter datidens lejlighed vel indrettede til deres brug. Den 
første var landetatens generalkommissariat. 

Som vi har set havde Fredrik III købt to ejendomme på 
den gamle Øster vold ved Holmens låge, og i sønnens rege- 
ringstid var den ene bleven sæde for landetatens general- 
kommissariat, den anden for admiralitetet. Disse to huse lod 
Fredrik IV nedrive og ombygge til én gård, som iøvrigt trådte 
i de ældres sted. Som byggeår opgives 1704, men først 5 år 
senere synes det hele at være taget i brug; kommissariatets 
brændedeputat forøgedes da (30. Septbr. 1709) til 56 favne, 
medens det 1704 endnu kun var 20 favne. 

Det nye hus, som fortæredes i ildebranden 1795, er af- 
bildet og plantegnet i Thurahs danske Vitruv. Det er en an- 
selig monumental bygning med tre etager, stuen i rustik, de 
to sale på det nærmeste svarende til kancellibygningens anden 
og tredje etage. 

Huset har en længde af 65 alen og en dybde af indvendig 
kun 11 alen. Værelserne vender alle ud mod gaden, altså 
mod nord, medens sydsiden optages af længdegange. Midt på 
fmdes der en rummelig port, som var trådt i stedet for den 
ældre „Holmens låge^, og ad hvilken der altså var almindelig 
fiersel ned til broen over Holmens kanal, ind på Gammelholm. 
Der var 5 fag vinduer på hver side af denne port og altså 
tilsvarende 11 fag i hele husets længde i de højere etager. 

I denne bygning fandtes i hele kong Fredrik IV's tid 
både admiralitetet og landkommissariatet. Om også det i året 
1704 genoprettede kommercekoUegium, der bl. a. fik afgørelsen 
af søretssager, ligesom dets forgænger havde sine lokaler her, 
kan ikke afgøres. Det flyttede i alle tilfælde 4 år efter til 
stadens rådhus, idet det den 23. Marts 1708 forenedes med 
politiretten til et „poHti- og kommercekoUegium" *. 



' Danske Vitriiviiis, s. 209. Danske utlas, Il 150. Hofetatens bræiideregnskab 
nOii—iO. Kblivns. griindtaxt 1717: ^Ostorkvarler M\: krigskollegiuin, 346: kommerce- 
kollegium; bemeldte to gruDile er under ét in kur| »ureret, hvorpå nu er opbygt laud- 
etatens gen. kom.'* (kongerigets arkiv). 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHLSTOHIE. 301 

Det lå i sagens natur, at den nye regeringsform med sit 
store apparat til landets administration måtte forårsage dan- 
nelsen af mere eller mindre værdifulde arkiver, hvis omfang 
år efter år forøgedes. Frem for alt gjaldt dette om rente- 
kammeret, hvis regnskabsrækker stadig voxede både i mængde 
og omfang, medens samtidig altid flere områder droges ind 
under dets forsorg og forøgede korrespondancen og protokol- 
rækkerne. 

Det var således ganske naturligt, at det oprindelige brev- 
kammer på rentenets mansard var bleven udvidet „hele huset 
over", og at der desuden var o[)stået et helt nyt arkiv på 
bibliothekets loft. Men ikke desmindre viste det sig i begyn- 
delsen af det nye århundrede umuligt længere at rumme, hvad 
der skulde opbevares i de dertil bestemte lokaler, og den 13. 
Januar 1705 indgav „brevkammerskriveren^ (arkivaren), kam- 
meradvokat Nikolaus Fris, en forestilling til kongen om op- 
førelsen af et nyt arkivhus. Hofmarskal Piaten gjorde et ud- 
kast til en sådan bygning, men planen fremmedes ikke videre, 
før kammerkollegiet under 28. Novbr. 1707 indtrængende an- 
befalede arkivarens fornyede andragende, hvorpå kongen for- 
langte en nærmere specificeret plan og allerede under 22. 
December næst efter approberede denne. 

Det nye arkivhus blev bygget på slotspladsen, nordvest 
for renteriet, omtrent mellem den nuværende slotskirke og 
Højbro. Det var 32 alen langt, 11 alen bredt og grundmuret; 
bekostningen ansloges til godt 2000 rdlr. Foruden brevkanimer 
skulde det også give plads til et konsumtionskontor. 

I foråret 1710 flyttede daværende brevkammerskriver Nils 
Kristensen ind i det nye hus, efterat „kontrolløren og skriveren 
for maleværkets konsumtion her i staden" alt den foregående 
Mikkelsdag havde taget deres nye lejlighed i besiddelse. Elleve 
år efter fraflyttede imidlertid arkivet for bestandig denne bolig, 
som derpå i året 1736 forsvandt for den nye slotsbygning ' . 



1 Meddelelser fra reutekanimerarkivet 187J, s. XIII— XXI. 



302 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

2. Kancellibygningen og gehejntearkivet. 

Efterhånden havde hele den gamle renteribygning på slots- 
pladsen vist sig utilstrækkelig til at tilfredsstille de stadig 
voxende krav til administrationen, og kong Fredrik IV be- 
sluttede derfor at opføre en ny tidssvarende regeringsbygning 
på et andet sted, om end ligeledes i slottets nærhed. Den 
plads, som valgtes, mellem slottet og Børsen, i forbindelse 
med det nye arkivhus og derigennem med de andre kongelige 
bygninger på Slotsholmen, svarede i enhver henseende til de 
fordringer, som måtte stilles, og det så fuldstændig, at den 
endnu den dag idag må anses for den bedst mulige. 

Den del af Slotsholmen, som der her er tale om, var efter 
Jens Lavridsen Wolfs udtryk (s. 154) i kong Kristian IV's tid 
„udi det åbenbarlige hav og strand opfyldt". Efterat kongen 
imidlertid på denne opfylding havde opført Børsen og proviant- 
gården, varede det ikke længe, før de mellemliggende grunde 
fandt købere, fra først af købmænd, som vilde opføre deres 
pakhuse i nærheden af den kanal, som skar sig ind bagved 
Børsen, senere ligeledes blandt høje standspersoner, som vilde 
bo smukt og helst i nærheden af slottet. Således træffer vi i 
årene efter enevældens indførelse på dette strøg rigsmarsken 
Kristoffer Kørbitz, konstneren Abraham Wuchters, rentemesteren 
Kristoffer Gabel, feltherren Hans Schak, senere hen storkanslerea 
Fredrik Ahlefeldt, grevinde Moth osv. 

Kancellibygningens grund indtoges af 4 forskellige ejen- 
donuiie, som i Januar 1714, da kong Fredrik IV opkøbte dem, 
var på følgende hænder. 

Den sydligste af dem (Strand kvarter nr. 98), i sin sydlige 
grænselinje nøjagtig svarende til kancellibygningens rentekammer- 
fløj, med en bredde til gaden af godt 30 alen, ejedes af enke- 
dronningen Charlotte Amalie og var beboet af gehejmeråd J. 
G. Holstein. Hun havde købt denne anselige gård efter den 
bekendte konstner Abraham Wuchters, som døde i foråret 1682 
og i sin tid havde fået den efter købmanden Kasper Rollufsen, 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYiiNINGSHLSTORIE. 303 

den første som her til lands havde indført den såkaldte kom- 
mishandel „som en almindelig perpetuerlig avktion^'. Enke- 
dronningen døde den 27. Marts 1714, og kongen arvede så- 
ledes denne ejendom strax efter at planen til dens benyttelse 
var lagt. 

Nord for denne lå den deputerede ved finanserne, etatsråd 
Ocksens gård (Strandkvarter nr. 99); den havde omtrent samme 
gadebredde som den foregående og strakte sig ligesom denne 
over til provianthuset. Den havde tidligere tilhørt præsident 
Klavs Hartvigsen og i det foregående århundrede hofmarskallen 
Kristoffer Kørbitz og hans enke. Oprindelig dannede den en 
samlet ejendom med den følgende, Henrik Møllers boldhus. 

Dette strakte sig (som nr. 100 i Strandkvarter) fra den 
nysnævnte grund nordpå i en længde af 51 alen, det vil sige 
14 alen ud over den nuværende kancellibygnings nordlige 
facade, ind imod slotspladsen. Det var en anselig, til sin tid 
berømt bygning, opført af rigmanden, senere rentemester Henrik 
Møller. Jens Wolf siger om denne og den foregående i sit 
værk fra 1654: „Henrik Møller haver og ladet bygge den 
plads imellem Børsen og hans majestæts provianthus, hvor han 
og af grunden et meget kosteligt muret hus med skønne ge- 
makker haver ladet opsætte (d. e. nr. 99) og derhos et meget 
herligt boldhus (nr. 100), hvis lige udi bygning og overdel 
med skabelun og malning man neppelige véd af dets lige at 
berømme og sige; med en skøn og hvalt kælder under, hvor 
adskillige slags drik der til købs indlægges kan. Fra slottet 
og til dette boldhus er en løngang gjort for hans maj. og 
dronningen, når de vil forlyste sig hen og se hvo der leger, 
da er der en sted, hvor de med lyst kan stå og sig om se" ^. 

Henrik Møllers boldhus var 1658 kommen i kongens og 



1 KbhvDS. dipl. 1 787. m 5i'>. 540. 587. 67^. 761. L. Holberg, Danmarks hist, 
tiy udg., III 861. Friis, Samlinger, s. 147. 157 ff. Med hensyn til ejere og beboere 
henvises desuden her og i det følgende til rentekammerarkivets skattelister og grund- 
taxter. 

* Norsk hist. tidsskr. II 31:2. D&n. bibl. 11 506 ff. Wolf, Encomion, s. 151. 



304 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

senere i forskellige privates hænder og ejedes 1714 halvt af 
magister Peder Schades arvinger i Roskilde, halvt af familjerne 
Lytzov og Offenberg, vistnok som arvinger efter staldmester 
Harslall af Berridsgård, der havde boet i nabogården ^ 

Denne, den ^erde ejendom (Strandkvarter nr. 101), lå 
mellem boldhuset og provianthuset, således at grunden nøj- 
agtig svarede til kancellibygningens nordlige fløj med tillæg af 
en 12 alen ind på slotspladsen. Der stod her før Jens Wolfs 
tid ^en meget behændig og konstig hestemølle *^ ; 1663 solgte 
kong Fredrik III grunden til den bekendte Kasper Herbach 
(Konst-Kasper), som samme år blev møntmester efter Johan 
Stichmann og indrettede mønten i boldhusets kælder. Senere 
ejedes denne gård af rigsmarsken Kørbitz og var altså bragt 
i forbindelse med den tilgrænsende, nr. 99; den beboedes 1689 
af staldmester Harstall, hvis datter var gift med marskens 
søn, oversekretæren i krigskancelliet. I året 1714 ejedes den 
af den lærde Islænder Arne Magnussen, sekretær i gehejme- 
arkivet, som havde giftet sig til den med kongl. remmesnidor 
Hans Vichmans enke, Mette Fischer*. 

Den 15. Januar 1714 fik kongen skøde på Arne Mag- 
nussens grund ved proviantgården; samtidig købtes etatsråd 
Ocksens gård, medens dog skødet først udstedtes senere (den 
10. Juli 1715). Den 24. Januar udstedtes der en kongelig 
ordre, hvorved de to ejendomme fritoges for ol skat og afgifte. 
Nr. 98 arvede kongen, som allerede nævnt, et par måneder 
senere efter sin moder, og boldhuset lod han ved bygmester 
Ernst køl)e af magister Peder Schades arvinger, således at 
skødet skulde gælde fra påske. Købesummen for deres ene 
halvdel var 2500 rigsdaler kroner, og den anden blev derefter 
ved kongl. resolution af 24. Septbr. 1714 exproprieret for 

> Kongl. resol. gennem reutekainnieret af 24. Septbr. 1714. Hist. tidsskrift lil 
l<i8. Kl livns. dipl. 111 678 

* Kblivns. dipl. III f>8± Mønlregnskaber i kongerigets arkiv. Skallemandt-al 
17«)4 ff. Nord. lidsskr. (or oldkyndlgbed III 28. 

3 Skoderne i gebejmenrkivet. Rentekammerets københavnske civiletats* kontor, 
missivcbogcn. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 305 

samme pris af de forskellige arvinger; en enkelt af dem havde 
alt den 20. April fået sin del bestemt. Skøderne på denne 
gård var udstedte henholdsvis den 10. Februar 1716 og den 
6. Avgust 1721. 

Den ved disse erhvervelser indvundne grund blev efter 
husenes nedbrydelse reguleret, således at fagaden ud til slots- 
pladsen rykkedes ind i linje med provianthusets gavl, biblio- 
theket og tøjhuset. Opførelsen af den mægtige bygning i tre 
etager, således som den endnu den dag idag står aldeles ufor- 
andret både i sit ydre og i alt væsenligt i sin indre anord- 
ning, påbegyndtes i efteråret 1715, under ledelse af general- 
bygmoster J. K. Ernst. Bekostningen beløb sig til c. 70,000 
rdlr. (225.000 kroner). Men først i Avgust måned 1721 flyt- 
tede de forskellige kollegier ind i deres nye boliger; den 15. 
Avgust holdt kammerkollegiet sin første session i rentekammer- 
salen. Den gamle renteribygning blev i den følgende vinter 
nedbrudt og materialerne førte til den kongelige materialgård \ 
Grunden, på hvilken fra den tidlige middelalder af „huset ved 
bommen" havde haft sin plads, blev ryddeliggjort og planeret 
og har ikke senere båret nogen bygning 

Kancellibygningen har foruden den hvælvede kælder, der 
vel tildels må antages at være bevaret fra boldhuset, tre 
etager, af hvilke hele stuen er hvælvet, i en højde af 127^ 
fod, første sal er 13, anden derimod kun 97:2 fod høj. De 
tre fløje, mod nord, øst og syd, som i vest slutter sig til 
provianthuset, støder sammen i stumpe vinkler, således at der 
til den østlige hovedfagade overfor Børsen på 96 alens længde 
svarer en afstand af 115 alen mellem yderpunkterne op imod 
provianthuset, medens den nordlige fløjs facade kun er 52, 
den sydliges derimod 82 alen. Den nordlige og østlige fløj 
har en dybde af 28, den sydlige derimod kun af 17 Vs alen. 
Hver etage har et samlet fladeindhold af 4.300 kvadratalen. 



1 Kongl. resol. af 90. Avg. 1721 i Rentek. Sml. bilag 9 til materialgårdens 
regnskab for 1722 (aflevering af 28. Februar 1722). 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IV 20 



306 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

Bygningens oprindelige fordeling til kollegiernes brug var 
meget simpel og let overskuelig. Medens kælderen o|>toges af 
brændet, var stuen bestemt til arkiverne, salen til kollegierne 
og anden sal til renteskriverkontorerne. Der er på det nær- 
meste 40 værelser i hver af de to sidstnævnte etager. 

Af kollegierne fandtes gehejmekonseljet i den mindste af 
fløjene, den ud imod slotspladsen, de tre kancellier, det danske, 
tyske og krigs-kancelliet, i „kancellifløjen ** overfor Børsen, 
kammerkollegiet i „rentekammerfløjen" mod syd. Det var 
også påtænkt at give de to kommissariater hver et forsam- 
lingsværelse heroppe, men det kom ikke til udførelse'. 

„Gehejmekonseljet" trådte selvfølgelig istedenfor den gamle 
rådstue og gehejmerådsværelset i bibliotheket. Kongen begav 
sig til dets lokaler ad slottets løngang. Idet han fra denne 
trådte ind i kancellibygningen, var han i samme øjeblik i 
„konferens værelset". Dette var et tofags værelse ud imod 
slotspladsen; det var prægtig udstyret, med tronhimmel over 
kongens stol, marmorkamin med hans portræt osv. Loftet var 
dekoreret af Henrik Krock med et billed, som sigtede til den 
nylig sluttede fred. Strax øst for dette var et stort trefags 
forværelse, udslået med gyldenlæder, marmorkamin og 1^ 
gyldenlæders stole. Ved siden heraf kom atter et tofags ka- 
binet og ud til gården tre lignende. 1 disse værelser samledes 
gehejmeråderne, kancelliernes oversekretærer og sekretærer og 
hvem der ellers skulde referere for kongen og hans råd. 

Nærmest konseljet havde danske kancellis oversekretær 
(chef) to værelser, ligeledes i den nørre fløj, dernæst kom dette 
kancellis syv kontorer mod øst. Herefter kom tyske kancelli 
med sin oversekrctær (tillig(^ udenrigsminister) og 8 kontorer; 
ondelig krigskancelliet: ovorkrigssekretæren (krigsminister) og 
5 kontort^r. 

Svarende til konseljet i den nordlige fandtes rentekam- 



' Dette se« af bygmesterens overslug over bræiuleforbrugett af 11. Decbr. 17i(»; 
dn her til to store ovn<^ i komniissnriaterne bostHinte '20 favue blev ikke loverede. 



CKNTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTCHIIE. 307 

nierets kollegiesal i den sydlige fløj, således som den endnu i 
alt væsenligt er bevaret. Her samledes de „deputerede ved 
finanserne" med de kommitterede (departementchefer) og mod- 
tog referat af fenteskriverne i de talrige kontorer. Denne sal 
havde 4 fag vinduer ind til kancelligåiden, var udsl^iet med 
gyldenlæder og udstyret med 16 gyldenlæders stole omkring 
koliegiebordet. Endvidere fandtes der her en avdiensstue og 
11 små værelser for de deputerede og kommitterede. Alle de 
større forsamlingsrum havde loftsmalerier af H. Krock. På 
anden sal indtog kammeret alle tre fløje med ialt 28 kon- 
torer ^ 

Stuen var, som alt nævnt, helt optagen af hvælvede ar- 
kiver. Et af disse, rimeligvis hjørnestuen over imod Holmens- 
hro, tilhørte hofretten, som iøvrigt holdtes på slottet. Danske 
kancelli havde stuen under konseljet; tyske kancelli dén øst- 
lige fløj nord for porten, der hvor nu finanshovedkassen findes; 
krigskancelliet samme fløj syd for porten, halvdelen ud til 
gaden, medens den anden, ind til gården, var bestemt til ad- 
miralitetet. Rentekammeret fik fra først af ligesom kancellierne 
sit arkiv under sine egne lokaler, altså i den sydlige fløj; det 
måtte til gengæld ikke blot opgive sit brevkammer på det 
gamle renteri, men også sine værelser over bibliotheket og sin 
del i det såkaldte nye arkivhus ved Højbro. Det nye rum i 
rentekammerfløjen kunde dog kun meget ufuldstændig fyldest- 
gøre de krav, som således stilledes til det, og det måtte strax 
efter forøges med den admiralitetet tiltænkte afdeling, i hvilken 
særlig landmålings- (matrikul-) arkivet fik et rum, og noget 
senere fik kammeret endvidere hvælvingen øst for indgangen 
fra slotspladsen, som oprindelig synes at have været bestemt 
udelukkende til hofretten. 

Til trods for disse store udvidelser kunde kammeret dog 
ikke samle sine arkivalier i den nye bygning uden at foretage 



* Uaiittke Vitruv. I 60. ThIj. L. Kancelli- og rentekaminerbygningens inventar 
yed DajoDS materialregnskab for 1748. Danske magasin III 153 f. 

20* 



308 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

en stor og ødelæggende kassation af ældre ting, af hvilke 
mange nu vilde have været en uvurderlig kilde til vor indre 
historie. Heller ikke varede det mange år, før der tales om 
rentekammerarkiver på kancelliets loft, medons stadig nye 
kassationer i århundredets løb forhindrede en alt for overhånd- 
tagende ophobning af arkivalier'. 

De egenlige arkivlokaler i kancellibygningen svarede lige- 
som bygningens øvrige indretning fortrinlig til deres brug. 
Det var høje, stærke hvælvinger med store vinduer forsynede 
med jernskodder, tørre og, som det synes, alle udstyrede med 
ovne i mindre aflukker. Hylderne var smukt malede med 
passende emblemer og våbenskjolde, og der var et antal luk- 
kede skabe til de mere værdifulde, ikke for enhver bestillings- 
mand tilgængelige sager. Thurah siger om dem i sin be- 
skrivelse af bygningen: „Disse samtlige arkiver må en lyst- 
havende gøre sig umag for at få at se, idet den særdeles 
gode orden og ethverts sirlige indretning fortjener at betragtes" -. 

Samtidig og i umiddelbar forbindelse med kancellibyg- 
ningen var der bleven opført et særskilt hus til det ældre 
kongelige arkiv, det såkaldte „gehejmearkiv", eller som det 
også kaldtes „kancelliernes ældre arkiv" eller „originalarkivet". 

Det gamle rigsarkiv på Kalundborg var i slutningen af 
det 16. århundrede bleven forenet med arkiverne i „hvæl- 
vingen" på Kobenhavns slot. Det var endvidere en næsten 
symbolsk handling, da kongen sent pa aftenen den 20. Ok- 
tober 1600, få dage efter arvehy Wingen, med Peter Retz, 
Hannibal Sehested og Kristoffer Gabel indfandt sig i rådstuen 
foran slottet for at lade Erik Krag udlevere rigsrådets arkiv 
og føre det over i sin egen bolig. Få år efter udnævntes 
Peter Schumacher til arkivar ved det kongelige arkiv, som fra 
nu af bestemtes til at modtage alle vigtige originalakter fra 



' Meddelelser fin renlekaniinei arkivet 1S7I. (Koiigerigeis arkiv.) 

''' Se om knncellibygniiiu:en Tlnirati, llufiiia hodiertia, s. 98. Danske Vitruv. I 

G(K Danske atlRS II 154 Dajon-s regnskab for materialgården 1743 (inventar). Planer 

over pladsens fordeling 1771 (kougeiigels arkiv). 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 309 

kancellierne. Tyve år senere flyttedes det til kælderen under 
Rosenborg, den såkaldte „hvælving på Rosenborg", hvor det 
anbragtes i 24 egeskabe, men led noget af fugtighed. På 
gehejmearkivaren Fredrik Rostgårds indtrængende forestillinger 
besluttede derfor kong Fredrik IV at skaffe det et eget hus, 
sikret sA vidt muligt både mod ild og vand, og han satte 
denne beslutning i værk samtidig med eller rettere umiddelbart 
før kancellibygningens opførelse. 

Der fandtes dengang en åben plads på lige 20 alens bredde 
mellem bibliotheket og den nordlige ende af provianthuset. Dette 
havde netop på dette sted en lille udbygning, der brugtes til 
bagers, og over dette førte en lukket løngang over til det før 
omtalte statsråds værelse i biblotkekbygningen. I dette mellem- 
rum opførtes gehejmearkivets nye bygning. Den hvælvede 
stueetage indrettedes i flere rum, ligesom der her i en port 
lodes plads til den nødvendige indkørsel til proviantgården og 
dens havn. Første og anden sal opførtes som to store arkiv- 
sfide, hvis hvælvinger bæres af fire sten piller, meden? der 
falder et rigeligt lys ind fra de tre fag vinduer til begge sider. 
Denne bygning opførtes i sommeren og efteråret 1715, men 
stod først fuldt færdig og udtørret i foråret 1720. Den 2. 
Januar d. år resolverede kongen, at den udelukkende skulde 
være bestemt til arkivets brug, og den 11. April blev ege- 
skabene med deres kostbare indhold af Holmens folk bårne 
fra Rosenborg ind i deres nye hjem. 

Imidlertid nærmede også kancelliet sig sin fuldendelse og 
man tog derfor fat på at omdanne adgangen til disse byg- 
ninger fra slottet. Som oftere omtcdt fandtes provianthusets 
nordlige gavl mellem kancelliet på den ene, arkivet og biblio- 
theket på den anden side; løngangen fra slottet førte ind til 
en stor trappegang ved gavlens vestlige ende (og fortsattes 
ind igennem huset til Anna Sofies gård bag Børsen). Denne 
gavl og trappegang hidrørte eftor et lokalsagn fra den ældste 
slotsbygning på Holmen. Det var generalbygmester Ernst*s 
plan at omdanne denne nordlige ende af provianthuset til lo- 



310 CENTRALADMlNIiSTKATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

kale for kongens partikulærkammer, det tidligere „kongens 
eget kammer" ; den hvælvede stue skulde da formodenlig tjene 
til „penningekammer" og første sal fremdeles afgive gennem- 
gang for kongen. Da denne plan imidlertid i foråret 1721 
skulde bringes til udførelse, mødte den en meget energisk ind- 
sigelse fra Rostgårds side, idet han anså det for i høj grad 
misligt, at trappegangen op til arkivet og kongens løngang 
skulde være tilgængelig for alle dem, der muligvis kunde have 
ærende til partikulærkassen, og det lykkedes ham da også at 
forhindre en sådan anvendelse af disse lokaler. Imidlertid 
sattes der dog hvælvinger ind både på første og anden sal, 
og gavlen omdannedes til en facade i sammenhæng med ar- 
kivets; derved samledes denne del af provianthuset med dette 
sidste i en særskilt bygning. Stuen blev imidlertid sat i for- 
bindelse med det tilstødende kancelliarkiv og derfra senere 
(1749) afstået til gehejmearkivet; første og anden sal omdan- 
nedes efter konseljets ophævelse til arkiv for rentekammeret 
(1778) ^ 



III. Kong: Kristian VI's bygrninger. 

1. Posthuset hn(/ Børsen (nu krigsmivisferiets r/ard j. 

I kong Kristian VI's tid toges en ny betydelig bygning i 
administrationens tjeneste, i hvilken den siden hin tid uafbrudt 
har værel, nemlig krigsministeriets gård bag Børsen. Sammen- 
hængen hermed var følgende. 

Dengang der toges beslutning om kancelliets opførelse 
(1713), ejedes nabogrunden mod syd af enkedronningen, den 
nærmest følgende af kongen og den tredje af grevinde Moth 



> K. Bruun, Kong), hibl. stiftelse, s. 39 f. Fr. Rostganrd, 1 Sl^ ff. Rent«k. bt>- 
stal. pr. VI 153. IX 147 XIU 88 182. Geh. ark. ArsbereUiinger II 220. 228. Uikunden 
zur Kenntnias nord. H. I 49. Kbhvns. slots inventarieregusk. Iiidenrigsniin. bygnings* 
journal 1861. 17 b. Rentek. bygn. j. B 1974 (Ar 1792). Regnskaber over kancelli- og 
gehejmearkivltygnin^crnes opførelse med bilag osv. .Sterin. Kbhvn., s. 107. 



CENTRALADMINISTRATIONEN« OSV. BYGNINGSHISTORIE. 311 

eller hendes søn med kong Kristian V, generaladrairal Ulrik 
Kr. Gyldenløve. Det var stederne nr. 95 — 97 bag Børsen, 
svarende til de nuværende niinisterialbygninger: konimunika- 
tionsbygningen (97), krigsministeriet (96) og Lerches gård (95). 
Dronning Charlotte Amalie havde overladt nr. 97 til sin 
reformerte hofpræst Dr. Muschulus, men senere brændte huset 
og hofpræsten fik sin bolig i Stormgade overfor den store køb- 
mand Vigand, i hvis gård den reformerte kirke fandtes ^ 
Grunden bag Børsen henlå derimod i mange år uden byg- 
ninger, men som det må antages med haveanlæg til dronnin- 
gens nabogård (98), der senere beboedes af gehejmeråd Hol- 
stein. Nr. 96 (krigsministeriets gård) havde oprindelig tilhørt 
Kristofter Gabel og ejedes senere af storkansleren, grev Fredrik 
Ahlefeldt; 1689 var den ligesom nabogården brændt. Ved 
kongelig resolution af 7. Novbr. 1696 fik islandsk købmand 
Knud Pedersen Storm 20 års skattefrihed på det her af ham 
opførte grundmurede hus; det havde foruden kælderen to etager 
og var 48 alen langt og 18 alen dybt, og han agtede i den 
følgende sommer hertil at føje en sidebygning på 40 alens 
længde og 13 alens dybde. Det er de endnu bevarede byg- 
ninger. Storm døde i året 1705 og nogle år efter købte 
kongen stedet af told inspektøren, kammerråd Jean Mathias 
Leers. Hans skøde er udstedt den 19. Avgust 1711, men alt 
året tilforn siges det i skatte mandtallet at være beboet af 
„grevinde Schindelen", d. e. frøken Schindel, grevinde af Fred- 
ri ksholm, kongens daværende elskerinde, og er altså vistnok 
alt i efteråret 1709, da forholdet til hende opstod, købt og 
indrettet til hende; maleren Henrik Krock var i dette og de 
nærmest følgende år sysselsat med at dekorere værelserne med 
loftsmalerier*. 



> Således 1(>89— 90: Kbhvns. dipl. m 678. Kort i krigsniinisterieb arkiv fra 1690 
(vandloilninger). 

» Riegels. Fredrik IV, H 38. 49. Skattemandtal 1710. Kbhvns. dipl. I 737. 11 
613. III 678. 723. 780 f. Kort i krig.smin. arkiv. Skødet uf 1711, registreret i rente- 
kainnierarkivi>t. Original kongl. resol. af 7. Nov. 1696 sammesteds. Danske magasin 
UI 147. 154. 



312 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

Grevinden faldt imidlertid som bekendt et par år efter i 
unåde, og i efteråret 1712 ægtede kongen Anna Sofie Revent- 
lov, der som „fyrstinde" eller „hertuginde af Slesvig" fik bolig 
i den samme gård. Den var ved en løngang sat i forbindelse 
med den bagved liggende proviantgård og derigennem med 
slottet. Imidlertid blev kongen ved arv efler sin moder lige- 
ledes ejer af nabogården ind til kancelliet (97) og dennes 
grund lagdes nu til 96, hvis smukke haveanlæg derved ud- 
videdes betydelig. Den 19. April 1719 tilskødede kongen 
hertuginden den samlede ejendom efter et endnu bevaret måle- 
brev. Den strækker sig ira kancellibygningens sydlige væijf 
syd på i en længde af 70^/i;. alen langs gaden, 127 Vi alen 
langs proviantgården; dens dybde er i nord ca. 80, i syd ca. 
130 alen. Dens sydlige grænselinje er brudt, således at grun- 
den er ca. 24 alen bredere bagtil end i gadelinjen'. 

Et par år efter blev Anna Sofie som bekendt dronning 
og opgav altså selvfølgelig sin bolig bag Børsen, dog ikke 
anderledes, end at denne gård også fremdeles var opbevarings- 
sted for en stor del af hendes særlige ejendom. Da hun der- 
for efter kongens død måtte opgive alt, hvad han i tidens løb 
havde givet hende (2. December 1730), var deriblandt også 
gården i København med indbo og hvad der ellers forefandtes. 
Kammersekretæren, justitsråd Hofi&nann anslog det guld, som 
her var under hans varetægt, til en værdi af 40,000 species- 
dukater og kassen til omtrent ligeså mange rigsdaler*. 

Den således erhvervede ejendom anvendte kong Kristian 
VI på den måde, at han lod generalpostamtet og senere for- 
skellige andre institutioner indrette i bygningen, medens haven 
blev overladt ministeren, gehejmeråd Iver Rosenkrans, som 



* Rentekammerets resolulioDsprotokol 77, fol. 1067 ff Leogangen omtales i 
Hiiradort's brev til grev Moltke, 18. Febr. 1779 (dokum. til R. K. resol. 18. April 1781). 
Det må være denne, aom menes med efterretningen i Danske atlas II 154. 

* Urkunden und Materialien zur Kenutniss nordischer Reiche, 1766 (I), 1>^ ff- 
Der fandtes efter kongens død opslag på gårdens port rotrd anførelse af Esaias 47, 
5—11 (Ralhery, Le comte de Plélo. s. 124). 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 313 

ejede nabohuset (nr. 95; forhen Gyldenløves og admiral Gabels, 
senere grev Lerches gård) og derved fik et haveanlæg, som 
strakte sig fra kancelHbygningen syd på til bag om proviant- 
gården og ned til stranden. Der fandtes her høje alleer med 
grotter og lysthuse; den nuværende have ved Lerches gård er 
den sidste levning af denne herlighed. Mellem kancellibyg- 
ningen og posthuset, den gamle grund nr. 97, synes der alt 
dengang at have stået en staldbygning med vognskur. Navnet 
Rosenkrans's have og gård holdt sig endel år efter at kongen 
havde købt den, og derved er navnet senere ved en misfor- 
ståelse bleven overført på bagbygningen til posthuset, ja end- 
og til den langt senere forbindelsesbygning mellem dette og 
kancelliet. En „Rosenkrans's gård^ har der i virkeligheden 
aldrig existeret på dette sted. 

Det kongelige posthus var bleven forfulgt af en temmelig 
ublid skæbne. Den 14. Marts 1727 havde kongen købt den 
bekendte overpostkonfrollør Kr. Erlunds hus på Købmagergade, 
og heri ladet indrette et generalpostamt tilligemed expeditionen 
af såvel ridende som agende poster; det var daværende ma- 
trikulnummer 13 i Købm agerkvarter, skråt overfor den nu- 
værende postgård. Erlund havde alt 1713 haft koncession på 
her at holde posihus, antage postskrivere, forskrive aviser osv. 
Men allerede året efter (1728) brændte hele delte kvarter, og 
postamtet måtte leje grev Danneskjolds gård på Kongens ny- 
torv (nu Thotts palæ), medens nogen tid efter grev Reventlov 
fik grunden på Købmagergade foræret til derpå i forening med 
sin nabogrund (nr. 14) al opføre et stort treetages hus*. Der 
var samtidig fattet plan til opførelsen af et andet posthus. 

Der blev efter branden pålagt landet en almindelig „brand- 
styr", hvis udbytte anvendtes til stadens genopførelse. Den 
19. Maj 1730 stadfæstede kong Fredrik IV en kontrakt med 



1 GeiieralpostainUsU kongelige resolutioner. Forordning af 15. Oktbr. 1727. 
Hojer, Friedr. IV, II 400. :205. Kong), resol. af 17. Jon. 1730. gennem R. K. Køben- 
havns flkaitelisier 1713—14, 17^. Kiegels, Fredrik IV, H 90. 92. Bussæiis, s. i47. P. 
M. Stolp«. Dagspressen IV 40 IT. 



314 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

overlandbygmester J. Korn. Krieger om for en sum af godt 
6500 rdlr., der skulde udredes af denne skat, på Slotsholmea 
at opføre et nyt posthus med rum til general postamtet. Grun- 
den til dette hus købtes omtrent lige for Højbro; der stod to 
ejendomme, nr. 104 og 105 i Strandkvarter, yderst i de hus- 
rækker, som dengang strakte sig langs kanalen på Slotsholmen, 
overfor Gammelstrand. Kong Fredrik III havde solgt dem fra 
slottet under stadens belejring; den ene, som kaldtes ^den 
gamle hønsehave^, til køkkenskriver Hans Olufsen, den anden 
til tøjmesleren Peder Kalthof; de købtes nu tilbage for hen- 
holdsvis 2600 rdlr. og 4000 slettedlr. 

Det nye posthus skulde være 44 alen langt og 14 alen 
dybt, have 3 etager og kælder, samt en stald bagved, 56 alen 
i omkreds. Arbejderne begyndte strax og fremmedes så hurtig, 
at de 'l'Å af overslagssummen kom til anvendelse endnu i 
året 1730. 

Men imidlertid fandt tronskiftet sted og kong Kristian VI 
kom i besiddelse af den store gård bag Børsen. Han lod da 
lejemålet på Danneskjolds gård til posthus opsige, og påske 
flyttedag 1731 flyttede general postamtet med sine ridende og 
agende poster ind i enkedronningens forhenværende gård, der 
afleveredes af justitsråd Hoffmann. Bygningen af det påbe- 
gyndte hus ved Højbro fortsattes uden synderlig kraft; endnu 
året efter bestilte bygmesteren vel en sten med kongens navne- 
træk osv. til at sætte over porten, men den blev liggende 
ubrugt og huset henstod uden anvendelse, indtil det tilligemed 
hele rækken forsvandt i anledning af den store slotsbygning ^ 

Gården nr. 96 bag Børsen vedblev altså at være post- 
hus, og således stod det til året 1780, da den nuværende 
postgård indrettedes til dette brug. 

I December 1735 oprettede kong Kristian VI dernæst et 



■ Simon Fdulis brundslyi »regnskab, udgincn 17i>0. s. 9:2, bilag nr. 579 ff., anleg> 
nelse nr. 8t- og biltig 17. 1733 nr. 7, anU'gnelsLM- nr. 1, ^. Kbhvns. dipl. II 813. \\\ 
4^4. ()78 4M. (itMH'ralpostuuitets forealiliingsprutokol 173t, Ib. Maj, 1. Juni. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 315 

„general-landets-økonomi- og kommerce-kollegium^ og det be- 
stemtes, at dette skulde have lokale i posthuset, altså lige- 
overfor Børsen, hvor kort efter den omtrent samtidig indret- 
tede bank og generalmagasinet blev anbragte. Der foretoges 
i den anledning forbedringer ved bygningen, som i den føl- 
gende sommer betaltes med 550 rdlr. 

Strax i vinterens begyndelse viste der sig imidlertid fare 
for, at sidebygningen, i hvilken kommercekollegiet holdt sine 
møder, kunde falde ned, og det blev nødvendigt strax at af- 
stive den så godt det lod sig gøre. Da dette imidlertid ikke 
beroligede det høje kollegium, flyttede det i det følgende forår 
til den få måneder i forvejen af toldkæmmerer, major Falk Furs- 
man købte gård, nr. 92 bag Børsen, ved siden af sukkerhuset 
(nr. 91). Den ældre gård underkastedes derpå en gennem- 
gribende reparation, til hvilken der ved kongelig resolution af 
7. Septbr. 1737 bevilgedes 1141 rdlr. 16 sk. Der opførtes 
el midlertidigt plankeværk mellem bygningerne og haven, for 
at konservere denne, medens bygningsarbejderne stod på. I 
Juli måned 1738 flyttede kommercekollegiet tilbage til sin op- 
rindelige lejlighed. 

Samme år tillod kongen, at der i posthuset indrettedes 
et maler- og tegneakademi, oprindelsen til det nuværende 
akademi for de skønne konster. Da pladsen imidlertid få år 
efter aldeles optoges af andre institutioner, flyttedes dets skole- 
lokaler til et privathus ved Gammelstrand (nr. 11), medens 
dog „akademiet^ officielt beholdt bolig her, indtil det i som- 
meren 1748 tilligemed (en del af) tegneskolen flyttedes til en 
sal i den vestlige af de to bygningsfirkanter nord for Kristians- 
borgs stalde, af hvilke den østlige endnu er bevaret som Thor- 
valdsens musæum (se s. 347). Stuen optoges her af forskellige 
stalde; den pågældende sal, som fandtes i bygningens vestlige 
ende, ned imod Stormbro, havde før tronskiftet (1746) været 
den daværende kronprinses rustkammer, ligesom stalden den- 
gang havde været benyttet af ham. Efter at have besteget 
tronen lod Fredrik V selvfølgelig sin våbensamling bringe over 



316 CENTRALADMINISTRATJONENS OSV. BYGNUSGSHISTORIE. 

i det kongelige rustkammer, det senere hoftheater, medens 
stalden overlodes enkedronningen o. a. I det følgende år ind- 
rettedes endvidere en sal i bygningsfirkantens modsatte ende 
(der hvor nu forhallen til Thorvaldsens musæum findes) til 
„tegnestue for ungdommen", og i foråret 1750 lagdes hertil 
en anden, hjørnesalen ud til Gammelstrand , ved siden af 
^ akademisalen". I efteråret 1753 fljrttedes det hele derpå 
som bekendt til Charlottenborg ^ 

I året 1741 foregik der en forandring med generalkom- 
missariatshuset ved Holmens kirke. De gamle pakhuse på 
Gammelholm ombyttedes ved denne tid med den nye store 
magasinbygning langs Holmens kanal, som stod temmelig ufor- 
andret indtil vor tid. I dens midte opførtes der en høj pa- 
villon med spir og Neptun-støtte, bestemt til Holmens og sø- 
etatens arkiv i den hvælvede stue, mekaniske og mathematiske 
instrumenter på første sal og skibsmodeller på anden sal. 
Disse sidste udskiltes ved denne lejlighed (1745) fra konst- 
kammerets samlinger. Denne pavillon var ^3 alen lang, 35 
alen bred og hen ved 25 alen høj til taget. Admiralitetets 
arkiv fortrængte i tidens løb de forskellige instrumenter fra 
første sal, medens andeu sal til det sidste vedblev at være 
modelkammer. Stuen er endnu bevaret; pavillonen er nemlig 
studenter Foreningens nuværende ejendom. 

Ved denne ombygning mistede søetatens generalkommis- 
sariat sit lokale og flyttedes derfor „indtil videre", som det 
hed, over til admiralitetet. Dette nødvendiggjorde atter land- 
etatskommissoriatets flytning, og der skaffedes da plads til 
dette i posthuset. Fra den tid af vedblev admiralitetet og 



I Kebeiihavns rcuteskriverkontors missivebeger 1736—7, s. 416. SaMi. 498. 590. 
534. 596 f. 1738, ». 191. Kongl. resol. gennem R. K. af 7. April 1737; gennem K. K. 
af 20. MuJ 1737. Dokumenter ved Kbhvns. kontors resolutioner nr. 273. 885. Danske 
atlns U 153. Jens Møller, Mneniosyne, IQ 107. Meier, Wiedéwelt, 8. 11. Thurah. 
Hafnia hodienia, s. 100 f. N. Dajons malerialregnsk. 1738, nr. 3 — 5. Kristiansbnrgs 
staldbygningers inventarieregnsk. og tegneakademiets regnsk. sammenholdte med 
Danske Vitruv., tab. X. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHLSTORIE. 317 

søetatens kommissariat i virkeligheden at være samlede i 
samme hus og snart tillige under fælles styrelse ^ 

I April måned 1740 var Iver Rosenkrans bleven afskediget 
af statstjenesten og rimeligvis kort efter købte kongen hans 
gård bag Børsen. Den ombyggedes nogen tid efter og ind- 
rettedes sidst på året 1742 til bolig for prinsen (senere her- 
lug) af Wflrtemberg-Oels, der var generalmajor og chef for 
livgarden og først et års tid havde boet i marskalsgården (nu- 
værende postgård) på Købmagergade. Den kaldtes derefter 
det „ wQrtembergske palæ**, men solgtes efter kongens død og 
hertugens bortgang af dansk tjeneste til grev Lerche, general 
og overkrigssekretær , og knyttedes af ham til grevskabet 
Lerchenborg, medens den dog, som det synes, senere jævnlig 
var udlejet. 

Ved erhvervelsen af den Rosenkrans*ske gård og have fik 
kongen friere hænder til benyttelsen af det hele terræn syd 
ior kancelliet. Allerede et par måneder efter lagdes et stykke 
af haven til den kongelige vedhave, nemlig stykket lige syd 
for proviantgården*, og i det, følgende år skredes der til bygge- 
arbejder, som afskar den nordligste del af haven fra det øvrige. 

Allerede den 30. Januar 1741 reskriberede kongen til 
generalpostdirektøren, at han skulde konferere med bygmesteren, 
oberstløjtnant Thurah, om „den nye indretning" af postamtets 
indre fløj, og ud på foråret påbegyndtes omfaltende arbejder, 
som førte til, at forhuset indrettedes til landetalens general- 
kommissariat, medens sidefløjen førtes helt over til proviant- 
gården og overlodes til postamtet og kommercekollegiet. Den 
nye bygning havde selvfølgelig samme dybde som den ældre 
(I3V2 alen), men en længde af 46 alen; den var uden kælder, 



* Thurah, Danske Vitruv., I 211 i. Danske atlas II 150 f. (iarde. Dansk norske 
somairt, 111 836. IV 115. 117. 120 f. S. Sterm, Beskr. over Kbhvn., s. 409. 

* Kongelig resol. i rentekammerets kbhvn. kontor 1740, 20. Juni, nr. .385. Mne- 
mosyoe I 407. 410. Danske Vitruv. I 89. Danske atlas II 153. Hist. tidsskrift, 3. 
rvkke, IV 181. Vaupell, Dansk-norske hær, II 694. Kbhvni,. kontors kopibog 17U, 534. 
Kristiansborgs møbleringsregnskab 1736-48, bilag B a 279. Fe 305. S. 30i. Z b, 
380. 342. 



318 CENTRALADMINISTRATIONLiNS OSV. BYGNINGSHISTORIE, 

i to etager. Postamtet optog fra nu af så godt som hele 
kælderen i for- og sidehuset, hele sidehusets stue og godt 
halvdelen af første sal. Kommercekollegiet fik første sal i den 
nye fløj. Kommissariatets brændedeputat forøgedes efter denne 
omflytning fra huset ved Holmens kirke fra 56 til 80 favne 
(10 ovne for 7), medens samtidig kommercekollegiet fik 40, 
kancellierne henholdsvis 42, 52 og 36. konseljet 58 og rente- 
kammeret 132 favne ^ 

Sidefløjen vedblev imidlertid at være gårdens svage punkt: 
den måtte 14 år efter igen underkastes en hovedreparation, 
hvorved bindingsværket helt udtoges og erstattedes af en grund- 
mur. Udgifterne ved disse reparationer løb op til over 7000 rdlr.". 

Ved denne fløjs fortsættelse over til provianthuset blev 
den inderste del af haven afskåren fra det øvrige; dens høje 
træer, som mørknede i postkontorerne, blev året efter fældede, 
grotter og lysthuse sløjfede. Derefter indrettedes grunden, 
som iøvrigt stadig henlå ubebygget, til staldgård for stald- 
mesteren, vognskurene flyttedes hertil fra Rosenborg; stedet 
gik fra nu af under navnet „kongens slaldgård"^. 

2. Kristiansborg og Vajsenhuset. 

I årene 1725—27 havde kong Fredrik IV foretaget store 
og kostbare forandringer ved Københavns slot, uden dog at 
opnå at få en til de forandrede tidsforhold svarende konge- 
bolig; han søgte selv en undskyldning i den betragtning, at 
han havde „villet beholde noget af den gamle rede. i hvilken 
han selv og hans forfædre var opklækkede'^. Haus efterfølger 



* (len. poslamtets resoliitions> og korrcspoiidanceprotokol 1741, 560. ZHhlkiun* 
mereis udgiftsregnskab 1741, militæretaten s. 905—12. Civiletat, nr. 1427. 1438 f. 1457. 
1461. 1558 ff. 1632. 1654. 1662. 1674. 1685 ff. 1710. Koiigl. lesol. g. R. K. 1741, 21. Avg. 
Dok. ved Kbhvns. kontor nr. 413. N. Dajons niaterialregnsk. 1741, nr. 15. Plan over 
bygningerne ved R. K. kongl. resol. af 23. Avgust 1781 (nr. 192). 

* Kongl. resolutioner g. R. K. 1755, 18. Juni, 2. December; 1757, 13. Juni. 

3 Kgl. resol. g. R. K. 1742, 22. og 29. Oktbr.; 1751, 13. April. Slotsstaldenes in- 
ventar 1745, s. 71: Staldmester Brokkenluis's stald, borgestue og vognskur imellem 
kancelliet og posthuset. 



CKNTRALADMINISTRATIONKNS OSV. BYtJNINGSHLSTORIE, 319 

Kristian VI var af en anden mening og hans lyst til at bygge 
fik en antagelig grund i den omstændighed, at grunden under 
det gamle slot viste sig for svag til at bære den meget for- 
øgede vægt af de høje bygninger. Allerede 1731 begyndte 
derfor nedbrydningen af det, og i det følgende år fæstedes 
grunden til den nye bygning ved talrige nedrammede pæle. 
Allerede den 26. November 1740 kunde kongen holde sit høj- 
tidelige indtog. Efterhånden som den indre indretning skred 
frem, flyttede så også de institutioner, som forhen havde haft 
plads på slottet, ind på Kristiansborg \ 

Højesteret havde denne gang haft sit midlertidige opholds- 
sted på stadens rådhus i de 32 mænds forsamlingssal, medens 
den under den tidligere ombygning (1725 — 27) havde boet i 
det nedlagte ridderlige akademis gård på Nytorv, det nuværende 
rådhus. På Kristiansborg indrettedes den i den sydlige fløj, i 
kongens etage, altså der, hvor nu riddersalen findes. Denne 
havde i det oprindelige slot sin plads ud imod ridebanen, 
under slotstårnet, der hvor den store bygningsmasse nu af- 
brydes af kolonaden. Salens største prydelse var et prægtigt 
loftsmaleri af Italieneren Miani, forestillende lasternes og uret- 
færdighedens flugt for Guds åsyn^. 

I samme etage fandtes der også et „konsejlgemak*', ud 
til slotspladsen. Det er ikke overleveret, hvorledes dette brugtes ; 
men det må sikkert antages, at kongerne stadig har forbeholdt 
sig at have en rådssal i deres eget hus, samtidig med at de 
iøyrigt mødte i kancelliet for at deltage i administrationens 
daglige afgørelser. Således havde Kristian V sit statsråds- 
værelse i bibliotheket, medens „ rådstuen ^ var „foran slottet^ 
osv. Med Struensees ministerium ophørte nu vel den skik, at 
kongerne mødte i kancellibygningens konferensstue, men det 
er ikke rigtigt, når man tillige har villet henføre et konsejls- 
værelses indretning på slottet til tiden efter hans fald'^ 

1 Danske atlas II 96 ff. 

* Danske Vitruv. I 3S. 86. D. atlas 11 101. Danske samlinger 11 347. Hojer. 
Fr. IV, U 188 f. Sml. slotsinventarieme i kongerigets arkiv. Jonge, Kbhvn., s. 501. 
Inventarierne. Jonge, Kbhvn., s. 506 f. 



320 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

I ^damernes etage", d. e. slottets stue, indrettedes der 
lokaler til de kongelige kasser, som i mange år havde haft 
deres plads på Københavns slot, men efter dets nedbrydelse 
havde været anbragte i kancelliets kælder. Zahlkammerot fik 
anvist 3 værelser og en pengekælder; det var i selve slottet, 
men lige ved den nye løngang fra Kristiansborg over til ge- 
hejmearkivet ; gennemkørselen herigennem kaldtes senere zahl- 
kammerporten. Ved siden heraf indrettedes partikulærkammeret, 
d. e. det tidligere „kongens eget kammer*', med sin penge- 
kælder ved siden af den anden. Umiddelbart op til dette 
fandtes hofrettens og borgrettens værelser. Derefter kom over- 
hofiaiarskallens lejlighed, indtil hovedporten, svarende til den 
nuværende landstingssal^. 

Vajsenhuset var oprettet af kpng Fredrik IV ved en fun- 
dation af 21. Juli 1727. Det stilledes under missionskoUegiets 
bestyrelse og fik som gave overdraget del af Kristian V op- 
rettede såkaldte ridderlige akademi, på den grund, hvor nu 
rådhuset ligger. Denne bygning brændte imidlertid det føl- 
gende år og Kristian VI genopbyggede den i en ny stil og 
efter en stor målestok (1731 — 34). Den var 108 alen lang 
ud til Nytorv og opført i firkant med en åben gård i midten. 

På dette sted fik to særlig kirkelige kollegier deres sæde. 
Det ene var missionskollegiet, oprettet 1711 til støtte for den 
da påbegyndte mission i Indien. Ved dertil at få tilsynet med 
det store vajsenhus og dets privilegium på at udgive Skriften 
og visse gudelige bøger nåede dets forretninger et sådant om- 
fang, at det trængte til et eget lokale, som det da ganske 
naturlig fik i denne gård. På samme måde installeredes det 
den 1. Oktober 1737 oprettede general-kirke-inspektions-kolle- 
gium, som bestod i 54 år, til 28. Oktbr. 1791, i vajsenhuset, 
hvor dets to sekretærer tilmed fik anvist fast bolig-. 



1 Inventarierne. Dajon, nuilerialregniikab 1731, nr. 30. 

^ Dnnske alhis II 114. Jonge, Kbhvn., s 97. MateriuWen xur Statistik der åh- 
ni.schen .Staalen, I SSi. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 321 



IV. Omflytninger og: udvidelser Indtil de store 

Ildebrande 1794—95. 

1. 1762—72. 

Den tidligere løngang fra Københavns slot over til pro- 
viantgården var bleven afløst af en hel slotsfløj til Kristians- 
borg, bestående ikke blot som nu af kælder, stue og mezzanin, 
men også af en etage svarende til slottets kongeetage. Af 
stueetagens værelser var alt forhen de to, som fandtes syd for 
gennemkørselen, optagne af højesterets justitskontor. Nu dispo- 
neredes der også over de tre på nordsiden til den under 2. 
December 1762 oprettede overskattedirektion, hvis opgave det 
var ved hjælp af en almindelig extraskat at forrente og afbe- 
tale den ved krigsrustningeme foranledigede statsgæld. I kæl- 
deren indrettedes der et extraskattekontor. Senere flyttedes 
del op i stuen og fortrængte justitskontoret fra sin hidtil- 
værende plads. 

Samtidig med at administrationen således bemægtigede 
sig løngangens stue, indrettedes der et billedgalleri i dens 
kongeetage. Kong Fredrik V havde efter grev A. G. Moltkes 
tilskyndelse ved konsthandleren Gerhard Morell ladet flere hun- 
drede malerier opkøbe i Holland og Nederlandene, uden at der 
kunde findes en passende plads til dem enten på slottet eller i 
koDstkammerets galleri, som alt i forvejen var overfyldt. Ger- 
hard Morell, som i April 1759 var bleven adjungeret konst- 
kammerforvalteren J. S. Wahl og senere (1765) fulgte ham i 
embedet, anstillede da en omhyggelig undersøgelse af den hele 
masse og gjorde et udvalg af de bedste stykker i alle ret- 
ninger. Disse stykker, ialt 60 af meget forskellig størrelse, 
ophængtes derpå i løngangens kongeetage, den vej, kongen 
daglig færdedes fra slottet til kancelliet og bibliotheket. Hele 
længdevæggen og begge endevæggene bedækkedes på denne 
måde med malerier. Det hele galleri var 130 fod langt, 36 
fod bredt og 15 fod højt. Den samtidige „Danske atlas ^ ud- 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IV. 21 



322 CENTRALADBONiSTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

taler den mening, at det „bliver i sin art et af de skønneste* 
som nogensteds findes**. I Januar m&ned 1767 tilendebragte 
Morell sin „Catalogus des neuen Bildersaales**, eller som den 
også kaldes „Beurtheilendes Verzeichniss alier in der neuen 
Gallerie befindlichen kostbaren Malereien*', med plan over op- 
hængningen'. 

I de samme år foregik der en omflytning i kancellibyg- 
ningen og posthuset, som fuldendte krigsdepartementemes ind- 
retning i dette sidste. 

Ligesom flådens øverste styrelse havde været delt mellem 
et admiralitet og et generalkommissariat, således var land- 
hæren og fæstningerne underlagte dels et krigskancelli og dels 
et generalkommissariat. De to institutioner svarede henholds- 
vis for flåden og hæren på det nærmeste til, hvad kancelliet 
og rentekammeret var for landets civile bestyrelse. 

I løbet af forrige århundrede blev denne adskillelse dog 
efterhånden mere og mere opgivet; vel indtrådte der gentagne 
gange igen en adskillelse, efterat foreningen havde fundet sted, 
men efterhånden kom man dog til ro i denne. 

Der oprettedes således under 28. Oktbr. 1763 et „general- 
krigsdirektorium", med ophævelse af det hidtilværende, krigs- 
kancelli og det sideordnede generalkommissariat. I den herom 
udfærdigede „Fundaniental-Einrichtung*^ hedder det til slutnin- 
gen: „Daroit man endlich alles zusammen an einem Orte und 
nicht nOthig håbe, die Sache in zwei verschiedenen Gebftuden 
aus einander zu suchen, welches viele Unordnungen verursachen 
nmss, so wird man dahin bedacht sein alles von der Canzeiei 
wegzubringen und im Haus des General-Kriegs-Direktorii zu 
etabliren". 

Denne tanke udførtes dog ikke Uge strax. Først da 
krigsdirektoriet den 28. Oktbr. 1767 var blevet til et ^8^°^* 
ralitets- og kommissariatskollegium'' (svarende til „admiralitets- 
og kommissariatskollegium" i gården ved Holmens kiike) og 

1 Danske aUas II 155. Geiiealogiak arkiv s. 296 f. Morells katalog i koni^e- 
rigets arkiv. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTOHIE. 323 

kort efter, den 15. Februar 1768, kommercekollegiet var bleven 
forenet med det i året 1760 af rentekammeret udskilte general- 
toldkammer, foretoges der et mageskifte mellem de to kolle- 
giers lokaler. Det forhenvaørende krigskancelli, nu depesche- 
kontor i det kombinerede kollegium, flyttedes til posthusets 
sidebygning, og kommercekollegiet kom ind i kanceilibygningens 
hovedfløj mellem kancellierne og kammerkollegierne ^ Forde- 
lingen af lokalerne i det såkaldte posthus var derefter følgende: 

Generalifetskollegiet optog hele forhuset, således at kom- 
missariatets arkiv tilligemed 2. og 4. departement fandtes i 
stuen, kollegiets forsamlingssal med 1. og 3. departement på 
1. sal, et reservearkiv tilligemed bogholderkontoret for krigs- 
hospitalskassen på 2. sal, en kvist på 4 værelser. Endvidere 
fandtes i sidebygningens vestlige (nye) del krigshospitalskassen 
i stuen, depeschekontoret og arkivkontoret på 1. sal. Det 
ældre arkiv i kancellibygningen bevaredes fremdeles for kolle- 
giet, ligesom det endnu den dag idag uforandret tilhører krigs- 
ministeriet 

Sidehusets ældre østUge del optoges derimod udelukkende 
af generalpost amtet, der havde sine expeditionslokaler i stuen, 
koUegieværebet på 1. sal og forskellige rum i kælderen og på 
kvisten, såvel som i den vestlige halvdels stue^. 

Kort efter omflytningen 1768 indtraf de forandringer, som 
knyttede sig til Struensees kortvarige ministerium. Den store 
omdannelse af kollegiernes indre orden vedkommer os ikke 
her, da den kun forårsagede forbigående omvæltninger indenfor 
kancelliets mure; derimod blev det af varig betydning, at han 
ophævede det gehejme konsejl som et formentligt bånd på 
kongens enevælde (December 1770). Konseljet oprettedes nem- 
lig ikke mere i sin tidligere skikkelse, og kongens umidddel- 



> Urkundeii uiid Muterialieii zur Kennliiiifs iiordischer Heiche |1786}, 1306. Vaii> 
peil, Danftk-norak« bttr, II 40. Civil*inaterialBkriv6r>regiw]ub 1763 ff. 1768, nr. i7. 

* Se plan over bygningen 1781 (eller tidligere) ved Kbbvns. kontors kongl. reso- 
lutioner 1781, 1»2. 

21'' 



324 GENTKALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGS HISTORIE. 

bare deltagelse i styrelsens enkeltheder antog derved for frem- 
tiden andre former. 

Den af konseljet hidtil benyttede lejlighed i kancellibyg- 
ningen optoges derpå af den, dagen efter udstedelsen af den 
^kongelige akt^ den 28. Decbr. 1770 udnævnte „konferens'*, 
bestående af 6 af statens højeste embedsmænd, og det få dage 
efter, den 3, Januar 1771 af det tyske kancelli udskilte „de- 
partement for de udenlandske affærer **. Konferensen afløstes 
et halvt års tid efter af det den 29. Maj 1771 oprettede finans- 
kollegium. Det var Struensees tanke, at disse to institutioner 
skulde forene den højeste avtoritet i statens anliggender udad 
og indad til, kun undergivne kongens frie og absolute kontrol 
i kabinettet. Kancellierne måtte overgive en hel række af 
deres forretninger til finanskollegiet, og de to kamre, rente- 
og generaltoldkammeret, deltes tilsammen i tre efter statens 
dele: et dansk, et norsk og et tysk kammer, alle tre fuld- 
stændig underordnede finanskollegiet, uden ret til umiddelbar 
henvendelse til kongen. Denne opfattelse af administrationens 
nye grundordning iik sit ydre udtryk i dette kollegiums instal- 
lering i gehejmekonseljets hidtilværende lokale \ Som bekendt 
har finanskoUegiets forskellige efterfølgere indtil vor tid bevaret 
disse lokaler gennem alle omskiftelser, medens udenrigsmini- 
steriet ved statsforandringen 1848 — 49 opgav sin gamle plads 
i kancellibygningen. 

En anden institution, som fra Struensees tid overlevede 
de senere omvæltninger, var „Københavns hof- og sladsret**. 
Den oprettedes under 15. Juni 1771 og afløste en række ældre 
domstole, hvis jurisdiktionsforhold tildels var aldeles forældede. 
På stadens rådhus holdtes der selvfølgelig fra tidligere tid by- 
ting; det var delt i en tingsret og en politiret; den første 
holdtes i stuen, den anden på første sal. Begge gik op i den 
nye domstol, som derefter fik navnet stadsret. Navnet hofret 
hidrørte fra de to domstole på slottet: hofretten og borgretten. 

> Mi'ddelelser fra rentekammerai-kivet 1873 — 76. s. 74 fF. Urkunden osv. I 689 
ff. PInn over kancellibygningen 1771, i kongerigets arkiv. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 325 

Ejadvidere ophævedes fra nu af kammerretten, som havde været 
holdt af rentekammeret og pådømte dels regnskabsbetjentenes 
sager, dels spørgsmål om kongelige oppebørsler. Endelig tamper- 
retten, der holdtes på universitetet af stiftamtmanden og kon- 
sistorium og afgjorde ægteskabssager ^ 

Hof- og stadsretten holdtes første gang den 15. Juli 1771 
i de 32 mænds sal på rådhuset. Da man derefter så sig om 
efter en varig bolig, indstillede juslitiarius i retten F. Horn 
på opfordring, at v. d. Lohes gård på Købmagergade (post- 
gården), som kunde fts til købs, vilde egne sig fortrinlig til 
det nævnte brug; der udkrævedes i alt mindst 26 værelser. 
Bekosteligheden herved skræmmede dog kabinettet tilbage og 
der udgik ordre til hofintendanten at skaffe plads i en af de 
kongelige bygninger. Dette førte til, al retten måtte flytte til 
Prinsens palæ i Kalleboderne, hvor der fandtes 6 værelser til 
rådighed. Således stod det hen til efter Struensees fald. 

Ud på foråret (1772) klagede justitiarius over den aldeles 
utilstrækkelige plads, og v. d. Liihes gård blev igen bragt i 
forslag. Samtidig kom der imidlertid andre tilbud, og den 15. 
Oktbr. 1772 resolverede kongen gennem finanskollegiet, at 
retten selv skulde købe sig en gård og lade den indrette for 
ialt indtil 16,000 rdlr. (51,200 kroner). Derefter erhvervedes 
gården nr. 35 i Østerkvarter, på Østergade (efterslægtens gård). 
Skødet udstedtes den 10. Decbr. 1773; købesummen var 
14,000 rdb. 

Denne gård havde 1661 tilhørt Nils Trolle og var der- 
efter bleven købt af rentemesteren Henrik Møller, som ejede 
nabogården. Senere havde den tilhørt etatsråd Jens Harbo 
(1684), krigs- og admiralitetsråd ; 1739 tilskødedes den vin- 
handleren M. Toyon og 1747 udstedtes der et privilegium på 
den at være vinhus og herberge. Ti år efter fik S. K. Lyche 
skøde på den og fra ham kom den til hans efterfølger i ægte- 
skab, kaptejnløjtnant i søetaten Rasmus Arendrup, som igen 



1 Danake aUas II 115. Meddelelser fra rentekammerarkivet 1873—76. s 11. 87. 
H. Matzeo, Kbhvns. universitets retshistorie, I 226 f. 



326 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

solgte den på grund af sin forflyttelse til Ålborg og fandt eo 
køber i hof- og stadsretten^ 



1>. 1780—84. 

I årene 1773 — 79 foretoges der ingen forandringer i de 
bestående forhold, uden for så vidt som Eristiansborg yder- 
ligere toges i beslag for administrationen. Allerede i 1742 
havde den da oprettede bygningskommission, som overtog 
generalbygmesterens hidtilværende forretninger, f&et plads på 
slottet; den afløstes 1771 af en ^overbygningsdirektør*^, som 
fik et værelse i stuen (damernes etage). Da der i Januar 1773 
oprettedes et „bjergværksdirektorium^ for de norske bjerg- 
værkssager, indrettedc^s det i 2 værelser i slottets nederste 
mezzanin, og ved siden af det fik den almindelige enkekasse 
et bogholderkontor. I året 1777 flyttede som alt forhen om- 
talt extraskattekontoret fra løngangens kælder op i stuen, syd 
for porten, og iiøjesterets justitskontor fik plads ved siden af 
rettens andre lokaler i kongeetagen. Endelig oprettedes der 
1778 en generalvejkommission og en kvaBgsygekommission, 
og også de fik begge deres plads på slottet, i nederste mez- 
zanin ^. 

Imidlertid var pladsen også bleven for trang for de gamle 
kollegier, såvel som for det store kongelige bibliothek, medens 
hofi^et begyndte at generes af det overhåndtagende forbrug af 
værelser på slottet. Man nødtes altså til at gribe til mere 
alvorlige midler for at få de bestandig voxende krav tilfreds- 
stillede. 

Den 8. Februar 1779 købte kongen den forhen omtalte 
V. d. Lflhes gård på Købmagergade for at lade den indrette 



^ Jongtf, KbhvD., s. 108. Pakke om hof« og atadsretteos gård i finanskoUefnets 
arkiv. Skedet i rentekammerarkivet. Kbhvns. dipl. 1 756. U S^ III 710 (gården 
var forhen Kebinagerkvarter 36). 

' Sloltetfl inventarieregnskab for de pågældende år (R. K. arkiveit. Jooge, 
KbhvD.. s. 489. 500. ^33. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIR 327 

til posthus. Den betaltes med 24,000 rdlr. Gården havde 
forhen tilhørt storkansleren grev Griffenfeldt og var senere 
bleven brugt til marskalsgård. Generaipostamtet flyttede ind 
i den den 31. Marts 1780, og tre uger efter afleverede det 
sine lokaler i gården bag Børsen. Mærkelig nok henstod disse 
ubenyttede i halvandet år, da så bjergværksdirektoriet, enke- 
kassen og kvægsygekommissionen flyttede ind i dem fra deres 
rum på slottet, efterat hofmarskallatet under 21. Juli 1781 
havde forlangt dem fjernedo, før hoffet kom til byen fra Fre- 
densborg. 

Samtidig med købet af et nyt posthus fremsattes den 
plan, ved hjeelp af en løngang at forbinde det gamle med 
kancellibygningen. Harsdorf indleverede alt i den følgende 
måned et dobbelt overslag; et på en løngang med underkørsel 
og bibeholdelse af stalde og vognskure på grunden (471 rdl.), 
et andet på en hel bygning, som kunde bære forbindelsen 
(2847 rdlr.). Da man stadig trængte til mere plads, sejrede 
den sidste plan, og under 18. April 1781 blev der givet rente- 
kammeret kongelig resolution på et forslag om at flytte de 
kongelige stalde og vognskure fra pladsen mellem kancelliet 
og generalitetets gård — den gamle grund nr. 97 bag Børsen 
— og derpå at opføre en ny bygning. Således byggedes i 
den følgende sommer den såkaldte kommunikationsbygning, 
eller som den også ved en misforståelse allerede dengang 
nævntes: Rosenkrans's gård. Det var ikke let at gøre pladsen 
ryddelig. Vognremisserne og staldene måtte flyttes til prins 
Jørgens ridebane ved staldmestergården, og her måtte der 
atter skaffes plads ved at bortflytte et billedhuggerværksted 
(Grundts) til Fredriks kirkeplads. Bekostningen herved løb op 
til over 2400 rdlr. 

Selve forbindelsesbygningen mellem kancelliet og generali- 
tetet kom til at bestå af kælder og to etager; den nederste 
fik en port, og det var fra først af påtænkt, at der her skulde 
indrettes -en stald. Husets længde var ialt kun 24, dybden 
14 alen, så der kun kunde indrettes en række kontorer ud til 



328 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

gaden med en bagved liggende gang. Denne sattes til den 
ene side i forbindelse med kancelliets ]ange gang, som yed 
denne lejlighed mistede sit ene fag vinduer, til den andc n side 
gennem generalitetets gavl med gangen i dettes sidefløj, medens 
forhusets gang og trappe ved* en mur fraskiltes dette for- 
bindelsespunkt. Bygningen opførtes under tilsyn af Harsdorf 
og kostede ialt 4655 rdlr. Hertil kom strax efter indretningen 
af et arkiv på loftet, som bortliciteredes for 500 rdlr. 

Hele det nye hus blev ved kongelig resolution af 23. 
Avgust 1781 overdraget til kommercekoUcgiet, som efler kolle- 
giernes omdannelse 1773 havde f%et sine lokaler anvist i det 
forrige gehejmekonsejl, ved siden af det stærkt reducerede 
finanskollegium. Efterat det nu havde fraflyttet disse, opnåede 
finanskollcgiet at få sine anvisnings- og bogholderkontorer, som 
det alt 1771 havde fået af rentekammeret, samlede ved siden 
af kollegiets samlingsstue og sekretariat ^ 

Neppe var indretningen af forbindelsesbygningén tilende- 
bragt, før der også gjordes forslag til opførelsen af en ny 
etage på det tidligere posthus's østlige (ældre) halvdel til rente- 
kammerkontorer. Det tiltrådtes ved kongelig resolution af 10. 
Juli 1783, idet der bevilgedes 3621 rdlr. til dets udførelse. 
Der opnåedes herved en tilvæxt af 5 værelser, af hvilke der 
dog foreløbig kun var brug for de to; den hele etage var 40 ^ 4 
alen lang og 13^''> alen dyb. 

Samme dag som kongen tiltrådte planen til en forbindelses- 
bygning, den 18. April 1781, approberedes også planen til en 
udvidelse af bibliothckbygningen. 

Denne havde endnu hele sin gamle anvendelse: i stuen 
var der tøjhus, på første snl bogsamling, på anden konstkam- 
mer. Delte sidste var til forskellige tider bleven tyndet ud, 
så dets sale i forening med loftsrummet endnu var nogenlunde 
tilstrækkelige til hvad der blev tilbage. 1745 var modellerne, 
som vi har set, bragte ud i den nye pavillon på Holmen. 



> Rentekam.: kongl. resol. 1781, 18. April og 23. Avgust (Kbhvns. kootor nr. 54-. 
192). 1783. 10. og 24. Febr. Jonge, Kbhvn., s. 438. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 329 

1748 var de danske „og gothiske'^ mønter bleven udskilte og 
bragte ind i danske kancellis arkiv, hvor justitsråd Hjelm- 
stjerne vilde optage en katalog over dem, som så videnska- 
bernes selskab skulde udgive. Endelig var en stor del af 
malerierne afgivne til det nye galleri i løngangen. 

Nu fattede Guldberg den plan at danne et mønt- og me- 
daljckabinet på Rosenborg, både af de nordiske og fremmede 
mønter, og det overdroges til Wiedewelt at indrette et pas- 
sende lokale iil det, medens samtidig Georg Zoega sendtes 
udenlands for at forberede sig til at overtage dets bestyrelse. 
Først i (fieråret 1784 blev den nye lejlighed, bestående af to 
værelser, færdig; men Zoega havde samtidig opgivet at vende 
tilbage til sit fædreland, og først da Ramus ved århundredets 
udgang fik ansættelse ved kabinettet, kom det til sin ret som 
historisk og videnskabelig samling ^ 

Bibliothekbygningens udvidelse fandt selvfølgelig sted imod 
vest, ned imod tøjhuset. Der var her et mellemrum mellem 
de to store bygninger på 33 'A alen; en løngang med under- 
kørsel, hvilende på pæle, forbandt tøjhusets loft med en bin- 
dingsværks bygning, som på delte sted lå op imod bibliotheket. 
Ved kongl. resolution af 15. April 1738 var der bevilget 479 
rdlr. til at forny denne løngangsbygning, som forneden var 21, 
foroven 28 alen lang*. Den yderligere forbindelse med slottet 
var samtidig gjort nærmere ved opførelsen af løngangen over 
de høje portbuer mellem kavallergården på den ene, ridebanen 
og Tøjhusgade på den anden side. Et fag vinduer var der- 
ved bleven lukket i alle tre etager. 

Overslagene til forbindelsesbygningen beløb sig til henved 
20,000 rdlr., men nedbragtes til godt 15,000 (48.000 kroner); 
der skulde herfor ikke blot opføres og indrettes en husmasse 
på 337:2 alens la>ngde, 21 alens dybde og 3 etagers højde, 



1 K. Molbech, Videnskabernes selskabs historie, s. 23 Genealogisk arkiv s. 297. 
Konstkammerinventar af 177&, s. 1. 16. 278 (kongerigets arkiv). A. D. Jørgensen, Georg 
Zoega, s. 6&. 84. 179 (med kildeangivelserne). 

* Dokumenter og tegning ved Kbhvns. kontor 173S, nr. 328. 



330 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

men hele den ældre bygning skulde tillige underkastes en 
gennemgribende reparation. Alle vinduerne i bibliotheket 
skulde således laves om for at kunne give mere lys; isteden- 
for 6 rammer i hver karm med små ruder sattes der 4 med 
store ruder; det beregnedes, at lysfanget derved vilde vinde 
henved 4 kvadratalen. 

Bygningsarbejderne udførtes i årene 1781 — 85 efter Hars- 
dorfs plan og under tilsyn af bygningsinspektør Zuber. Biblio- 
theket vandt herved to sale på 29 >< 18 alens størrelse, af 
hvilke den øverste, i konstkammeretagen , blev bestemt til 
nordisk literatur. Ved samkne lejlighed blev det gamle stats- 
rådsværelse i husets østlige gavl åbnet og bestemt til hånd- 
skriftsamling, medens det tilsvarende i den vestlige gavl, det 
senere udlånskontor, fik en kakkelovn og således indrettedes 
til stadigt vinterbrug. Stueetagen måtte overlades til militær- 
etaten for at opnå dens samtykke til sammenbygningen med 
tøjhuset \ 



V. Omflytninger og udvidelser Indtil 1848. 

I. Slottets og admiralitetshygningens brand 1794 — 95. 

Den 26.-27. Februar 1794 gik Kristiansborg hovedbyg- 
ning næsten fuldstændig op i luer. Branden opstod så plud- 
selig og med så stor voldsomhed, at forholdsvis kun lidet 
blev reddet fra ødelæggelsen. Løngangene mod syd, til kan- 
celliet og til bibliotheket, delte skæbne med hovedbygningen. 

Ved denne ildsvåde var en række statsinstitutioner blevne 
hjemløse og de spredtes nu for en tid til forskellige steder. 
Finanskontorerne flyttedes til bankbygningen ved Børsen, højeste- 
ret og generalvejkommissionen til Prinsens palæ, malerisam- 
lingen bragtes til kapellet i Holmens kirke. Det var lykkedes 

> Weriauflf, Hiaioriskc enerretniiiger om det store kongelig« biblioUiek. s. 906 f. 



CENTRALADIflNISTRATIONENS OSV. BYGNUMGSHLSTORIE. 331 

konstkanunerforvalteren Lorens Spenglers sød og medhjælper 
Johan Konrad Spengler ved sin åndsnærværelse og sit mod at 
redde hele hovedmassen af galleriets konstværker; kun 7 af 
de 60 stykker gik ved denne lejlighed til grunde. Også fra 
de nærmest liggende værelser på slottet blev en stor del af 
konstkammerets mcderier lykkelig reddede. I løbet af natten, da 
det måtte synes tvivlsomt, om ikke branden vilde forplante 
sig over i bibliothekbygningen, lod han endvidere konstkamme- 
rets sager bringe i behold til grev Lerches gård, som dengang 
beboedes af gehejmerådinde Stampe, ligesom forbindelsen gen- 
nem den vestlige løngang så vidt muligt blev ødelagt ^ 

Der måtte tænkes på nye rum til de forskellige finans- 
institutioner, som ikke kunde blive i bankbygningen, og den 
16. Maj 1798 resolverede kongen, at „kancelliløngangen^ (den 
kaldes nu også kavallerløngangen) helt skulde indrettes til 
finanskontorer, således at dog kongeetagen ikke genopførtes. 
Bekostningerne herved ansloges til 20,000 rdlr. 

De nødvendige byggearbejder var tilendebragte i vinteren 
1799—1800, og den 12. Februar i det sidstnævnte år bevil- 
gedes der 2500 rdlr. til indbo. Der indrettedes ialt 14 kon- 
torer foruden arkiv og zahl kammerkassen i kælderen. I stuen 
fandtes foruden zahlkammerets kassererkontorer også skat- 
kammer- og annuitetskontoreme ; i mezzaninen derimod finans- 
kollegiets koUegiestue , sekretariat og arkiv, ligesom også 
sekretariatet for den synkende fond. I de følgende år fik 
direktionen for statsgælden og den synkende fond endvidere 7 
værelser i slottets stueetage^. 

Også den vestlige løngang kom efter slotsbranden til an- 
vendelse. Bibliotheket udvidedes i disse år overordenlig med 
flere store bogsamlinger, og pladsen viste sig alt for ind- 
dcrænket. Dertil kom, at det den 15. November 1793 var 
bleven erklæret for et offenligt bibliothek og at man altså 



> Genealoguk arkiv s. 296 ff. 

« Kg), reøol. ITSSp 16. Maj; R. K. bygningskontor, D. 2&8&. 1800, 12. Febr. (nr. 
biO). SUnn. Kbhvn., s. 47a 181. 



332 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

måtte være betænkt på at skaffe plads til de videnskabsmænd, 
som måtte ville benytte det. Der foretoges da et mageskifte 
med konstkammeret, således at dette fik det forhenværende stats- 
rådsværelse mod øst, medens bibliotheket fik de nærmeste mm 
ved siden af den Harsdorfske sal i konstkammeretagen. Her 
indrettedes der nu en læsesal for besøgende, og en del af 
løngangen fra bibliotheket til slottets mezzanin, som netop 
udmundede her, toges til bogsal. Denne er ialt 65 alen lang 
og 13' j alen bred og repræsenterer altså en ikke ubetydelig 
forøgelse i rum; men den var i mange år både fugtig og 
mørk. Biblioihekaren, den fortjente Moldenhawer, omgikkes der- 
for allerede nu med den tanke helt at få konstkammeret flyttet 
ud af bygningen; men denne foransti\ltning lod dog endnu 
venie på sig en hel menneskealder ^ 

Den 4. Maj 1803 nedsattes der en kommission ^angående 
slottets og et råd- og domhus's opbyggelse", under forsæde af 
statsministeren K. D. F. Reventlov; dens bygmester var pro- 
fessor Hansen. I det nye råd- og domhus fik den imidlertid 
til „landsoverret" udvidede „hof- og stadsret" sine lokaler, 
og den 19. Oktober 1815 resolverede kongen, at dens hidtil- 
værende gård på Østergade skulde bruges til forskellige fabrik- 
anlæg, en bestemmelse, som dog kort efter, den 12. Januar 
181G. tilbagekaldtes. 

Hvad slotsbygningen angår, da fik den endnu ingen umid- 
delbar interesse for de her behandlede institutioners lokal- 
historie, uden for sa vidt som højesteret igen fik sin festsal i 
den sydlige hovedfloj, medens i mellemtiden rettens højtidelige 
åbning havde fundet sted på Rosenborg. Den 29. November 
1828 reskriberede kongen til bygningskommissionen, at han 
ønskede at se arbejderne ved denne sal fremmede så meget, 
at rettens højtidelige åbning kunde finde sted her i det føl- 
gende års Marts måned. Salen, som bekendt den nuværende 



1 Werlauff. Kgl. bibiiotheks historie, s. ^290 f. 2)8. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 333 

folketingssal, kom i det nye slot til at ligge i stuen, ikke som 
forben i kongeetagen'. 

Rettens daglige lokaler fandtes derimod efter branden ikke 
mere på Kristiansborg, men i det såkaldte Prinsens palæ, eller 
palæet i Kalleboderne, en bygning, som fra denne tid af spiller 
en betydningsfuld rolle især i vore samlingers historie. 

Den rige købmand Vigand Mikkelbecher, kongens kælder- 
mester, havde i Kalleboderne eller Frederiksholm, som dette 
fra stranden indvundne kvarter også kaldtes, ladet opfylde og 
bebygge forskellige store grunde, således at endog Ny vester- 
gade i daglig tale kaldtes Vigandsgade. I Stormgade ejede 
han ligeledes en gård, som fordum havde tilhørt Hans Schak; 
her var der indrettet et reformert kapel, og dronning Charlotte 
Amalies hofjpræst Dr. Muschulus boede i samme gade i et sted, 
som tilhørte dronningen^. 

Da kong Fredrik IV lod en stor del af slottet nedbryde 
for at ^opføre det fra nyt af, købte han først Vigands store 
gård ud til kanalen tilligemed nabogården og lod her et palæ 
opføre til midlertidig bolig for hoffet. Senere overlodes det til 
kronprinsen, efter hvem det fra nu af i reglen opkaldtes. Ved 
denne lejlighed udvidedes sidefløjen til Ny vestergade til sin 
nuværende længde. Da endel år efter den unge kronprins 
(Fredrik V) efter sit giftermål skulde indrettes sammesteds, 
fandt man pladsen for snæver, og der foretoges derfor en om- 
bygning i årene 1743 — 44, hvorved hovedfløjen rykkedes ind 
fra gaden, således at der foran den blev lagt en stor gård, 
omgiven af høje sidefløje, der atter til gaden er forbundne ved 
en lav løngang. 

Efter tronskiftet 1746 beboedes palæet af forskellige fyr- 
stelige personer, høje statsembedsmænd osv., så det endog 
kunde kaldes ;,de adeliges Vartov" *'^. 

Af offenlige institutioner var det kongelige landhushold- 



> SloUbygningskommissionenn arkiv (i kongerigets arkiv). Sterm s. 518. 
" KbhvDs. dipl. lU 693 f. 790. SloUinventaret har kapellet i Vigands hus. 
3 Danske aUas II 106 f. Trap (2. udg.) 11 192. 



334 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

ningsselskab det første, som i året 1771 faer opslog sin bo- 
pæl. I årene 1772—73 var, som vi har set, hof- og stads- 
retten anbragt i palæets værelser, indtil den fik sit ^et sted 
på Østergade. Ved kabinetsordre af 18. Januar 1776 tildeltes 
der endelig videnskabernes selskab to værelser; det havde 
indtil den tid holdt sine sammenkomster hos de to første 
præsidenter: grev J. L. Holstein-Ledreborg, 1742 — 63. og grev 
Otto Thott, 1763—70, og derefter hos sekretæren H. Hjelm- 
stjerne. Efter slotsbranden måtte selskabet imidlertid igen 
fortrække for højesteret og generalvejkommissionen (ordre af 
13. Marts 1798). Det fik nogen tid efter erstatning i et par 
værelser med forstue i staldbygningen ved Kristiansborg. 
Retten holdtes i den såkaldte riddersal i hovedbygningens 
anden etage; flere andre værelser var selvfølgelig tagne i be* 
slag til justitssekretæren, arkivet osv. Generalvejkommissionen 
havde to værelser i den øverste etage. — Nogle år efter kom 
hertil også extraskattekommissionen'. 

Slotsbranden kom ikke til at stå ene. 1 det følgende år 
(1795) den 5. Juni udbrød der en ildløs på Holmen, som i 
den følgende nat og de to nærmeste dage lagde hen ved en 
tredjedel af byen, ialt hen ved 1000 huse, i aske. 

Admiralitetsbygningen ved Holmens kirke var et af de 
første ofre for luerne. Dens tomter blev liggende urørte i en 
menneskealder, indtil der 1827 opførtes et søkortarkiv på en 
del af dem. Det blev i året 1874 nedbrudt og pladsen ladet 
åben. efterat imidlertid Holmens kanal var forsvunden og alle 
omgivelser forandrede^. Da admiralitetsbygningen brændte, 
var det 134 år siden kong Fredrik III først havde ladet krigs* 
kollegiet indrette i>å delte sted, på stadens gamle Østervold. 

Det forenede „admiralitets- og kommissariatskollegiuni'* 
flyttede efter branden ind på Holmen, i en bygning skråt for 



* Jonge, Beskr. af Kbhvn., s. 6d. K. Molbech, Det kongl. danske Yiden8kaberDe& 
selskab8 historie, s. 36. 142 f. 147 f. 154. 16& 158 f. 297 f. Inventarieregnskaber for 
det kgl. palæ i Kallebodeme. 

' Trap (-2. udg ) II 30. 131. Rawert, Beretning om ildebranden 1796. 



I 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINC.SHISTORIE. 335 

indgangsbroen, som i slutningen af kong Kristian VI's rege- 
ring var bleven opført til kadetakademi, men efter opførelsen 
brugtes til bolig for den ældste ekvipagemester, til Holmens 
kontorer og konstrukiionskommissionen, „dels også til et avdi- 
torium for en professor matheseos og de søofficerer, som har 
lyst at høre i visse timer de forelæsninger, der har hensigt 
til skibsbyggeri og andet, som på nogen måde hensigter til 
marinen". Allerede dengang holdt dog også selve admiralitetet 
„i særlige tilfælde*' sine møder her. Fra 1795 af blev det 
kollegiets faste sæde, indtil dette som marineministerium 70 
år ef!er ved Holmens overgang til staden måtte fortrække. 

Admiralitet sbygningen var et meget anseligt hus, 66 V:^ 
alen langt og 18 alen dybt, med to pavilloner og et midter- 
parti af 18 Vs alens bredde og 27 alens dybde; det havde to 
etager og en mansard. Foruden det forenede kollegium gav 
det plads til flere af Holmens kontorer, et forelæsningsværelse 
og officerernes bibliothek^ 

Den store ildebrand havde for administrationens øvrige 
bygninger den heldige virkning, at der overalt byggedes brand- 
faste gavle ind i dem. Man havde i Holmens store magasin- 
bygning gjort den erfaring, at sådanne gavle formåede fuld- 
stændig at stanse ildens fremskridt, og de indsattes derfor i 
de følgende år efterhånden både i den gamle kancellibygning 
og i generalitetets- og kommercekollegiets bygninger. Ikke 
mindre end 7 grundmurede gavle med dobbelte jerndøre i alle 
etager blev ved denne lejlighed opmurede, ligesom trædøre flere 
andre steder erstattedes af jerndøre. Bekostningen herved løb 
op til 8600 rdlr. 

En anden tilsvarende forholdsregel var den, at kancelliets 
store hjørnekælder indrettedes til rentekammerarkiv og modtog 
sagerne fra bygningens loft, hvor deres tilstedeværelse med 
rette ansås for en brandfare^. 



« Thurah, Hafnia hodieraa, s. 212 (fig. 76). Danske atlas II 151. Garde m ^90 
S. Sterm, Beskr. over Kbhvn., s. 407. 

« Kongl. reeol. af 1797, 29. Marts og & Maj; 1799, 16. Jan. 



336 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 



2. Lerches gård (1806) og senere udvidelser. 

Der oprettedes den 3. Juni 1805 en „direktion for univer* 
sitetet og de lærde skoler"^, bestemt til at samle hele det 
lærde undervisnings væsen, som hidtil havde været delt melieBi 
universitetets patron og kancelliet, under en fælles styrebe. 
Der skaffedes strax samtidig et selvstændigt lokale til åem 
ved købet af grev Lerches gård bag Børsen, ved siden af 
generalitetet. Købekontrakten af resp. 13. og 25. Juni stad^ 
fæstedes af kongen ved resolution af 17. Juli. Købesummen 
var sat til 86,000 rdlr. (275,200 kroner). 

Som vi alt forhen har set, havde denne gård til sin tid 
tilhørt grevinde Moth og sønnen admiral Gyldenløve; den var 
af hende lagt sammen af fire ældre ejendomme, af hvilke 
præsident Bølche ejede den ansehgste (1661, 1668), den i 
hvilken grevinden selv boede. Ulrik Kr. Gyldenløve døde 1719» 
i samme år som moderen, og efter den tid træffer vi admiral 
Gabel boende der, ligesom viceadmiral Sehested havde boet 
der engang samtidig med Gyldenløve (1714). Efter Gabels 
bortgang fra hovedstaden (1725) boede der i nogle år en 
justitsråd Eichel i denne ejendom, derpå gehejmeråd Ivir 
Rosenkrans (1731 — 40). Ved hans afgang fra statstjenesiea 
og bortflytning fra hovedstaden gik den over i kongens eje og 
kort efter opførtes den nuværende anselige hovedbygning, dog 
kun med to etager, ligesom nabohuset, der samtidig indrettedes 
til generalkommissariat. Den første beboer var, som vi har 
set, prinsen af Wflrtemberg-Oels ; efter hans bortgang købtes 
den af generalen grev Lerche, som var overkrigssekretær og 
altså havde sine forretninger lige ved siden af. Den blev lagt 
til grevskabet Lerchenborg, men udlejedes helt eller delvis i 
de følgende år. Således boede den franske general Si. Ger- 
main her i den tid, da han styrede vort hærvæsen. Senere 
boede Henrik Stampe her og efter ham hans enke; derimod 
er det en fejl, når man har nævnt ham som ejer af stedet 
eller endog bestemt som den, af hvem kongen skulde have 



j 



i 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 



337 



købt den. Sælgeren var i virkeligbeden lensgreven af Ler« 
cbenborg, kammerberre Kristian Lercbe^. 

Den 11. Juli 1806 resolverede kongen, at der for at for- 
mindske faren for ildsvåde og vinde plads istedenfor den ældre 
mansard skulde sættes en hel etage til gaden på Lercbes 
gård — bekostningerne ansloges til 13,000 rdlr. — , samt at 
den skulde optage foruden universitetsdirektionen også det 
tyske kancelli og kommercekoUegiet. Disse sidste bestem- 
melser kom dog ikke til udførelse. I året 1810 klages der 
over, at gården ikke som påtænkt har lettet de øvrige byg- 
ningers besværligbeder m. h. t. plads, men at den er bleven 
taget i brug af højst forskellige institutioner: universitetsdirek- 
tionen. feltkommissariatet, kommissionen for Sjællands provide- 
ring, Københavns amtstue osv., ligesom det kongelige biblio- 
thek her havde sit oplag af dubletter. 

Det var dog forgæves, at rentekammeret ved feltkommis- 
sariatets ophævelse i dette år søgte at få plads til sine nye 
skattekontorer og foreslog at tage flere rum i Prinsens palæ i 
brug for administrationen. Særlig tænktes der på kreditkasse- 
direktionen, som skulde have en v. d. Lahes lejlighed, selvføl- 
gelig imod godtgørelse til denne. Finanskollegiet foreslog samti- 
dig at lade direktionen for den vestindiske gælds likvidation få 
plads i palæet. Ved resolution af 27. Septbr. (1810) udtaltes 
det, at der ingen disponibel plads fandtes på Prinsens palæ 
og at rentekammeret altså måtte skaffe den andensteds. Åxet 
efter, den 10. Septbr. 1811, pålagdes det på samme måde 
kammeret at skaffe plads til den da oprettede kanal-, havne- 
og fyrdirektions sekretariat og arkiv. Overalt synes der at 
have været mangel på rum, især til det overhåndtagende antal 
direktioner og kommissioner. 

Freden i Kiel i Januar 1814 med afståelsen af Norge 



> Kbhvna. tiipl. I 787. U 8ia m 678. R. K. skattemandtal 1714 ff. K. K. 
GabeU OTenekretær i krigskancelliet og admiralitetet, blev 17*25 stiftamtroand i Ribe. 
Hojer, Fr. IV, II 207. Danske aUas II J58. Danske Vitruv. I 89. Trap (2. udg.) II 
197. Kabekontrakteo er vedheftet kgl. resol. af 17. Juli 1805. 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IV. 2z 



a 



>«%v ^ 






338 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGN1N6SHIST0R1E. 

forandrede selvfølgelig dette forhold aldeles. I årets løb ind- 
skrænkedes kontorernes antal i alle kollegier; rentekammeret 
nedlagde 6, toldkammeret 9, danske kancelli, generalitetet og 
admiralitetet hver 2, finanskollegiet et, altså ialt 22 kontorer. 
Hertil kom den store omdannelse i Februar 1816, som op- 
hævede en række af de midlertidige direktioner og kommis- 
sioner og indordnede deres forretninger under tre kollegier: 
finansdeputationen, direktionen for statsgælden og den syn- 
kende fond, og direktionen for den almindelige pensionskasse. 
Pladsen blev nu for en tid så rigelig, at det ved resolution 
af 20. Marts 1816 endog tillodes at udleje lokaler i konimuni- 
kationsbygningen til stempelpapirforvalteren til oplag og ud- 
salg af papir og kort. 

I de følgende år udvidedes tid efter anden igen de be- 
stående institutioner og bygningerne optoges atter fuldstændig 
af kontorer. Da derfor kollegiernes arkivvæsen trængte til 
nye lokaler, nødtes man til igen at tænke på at bygge, og da 
dette under de daværende forhold havde sine store vanskelig- 
heder, kom man til for første gang til administrationens brug 
at lægge beslag på det store provianthus. 

Det lå i sagens natur, at rentekammerets arkiv mere end 
de andre kollegiers stadig måtte udvides efter en stor måle- 
stok, især på grund af de omfattende regnskabsrækker, som 
her revideredes. Efterat derfor alt kort efter kancellibygningens 
indretning 3 af dens arkiv lokaler var tagne i brug til kammerets 
sager, indrettedes der senere et arkiv på loftet, og i året 1778 
toges de to af gehejmearkivbygningens østlige hvælvinger i 
brug til deri dels at opbevare de hertil afleverede kammer- 
sager fra Kiel (efter mageskiftet 1773 og ophævelsen af det 
særlige kammer i Kiel 1777), dels at anbringe en del af sa- 
gerne fra kancelliets loft^ Efter de store ildebrande indret- 
tedes endvidere, som vi har set, hjørnekælderen i kancellibyg- 



1 Rentekammerets kgJ. resol. ved Kbhvns. kontor 1778, nr. 1^ 1781, ^ Avg. 
sat. nr. 19-2 (Meddelelser fra R. K. arkivet 1871, s. XLVI ff. LIV fT.). 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 339 

ningen til arkiv, for at lofterne helt kunde holdes fri for disse 
brandfarlige genstande. 

Imidlertid vozede arkivmassen atter op og tiltrods for tal- 
rige kassationer lykkedes det ikke at holde den indenfor de 
grænser, som de daværende lokaler syntes at kræve. I året 
1826 fremsattes derfor den plan at opføre et helt nyt arkivhus 
i gfirden meUem kancelliet og generalkommissariatets sidefløj 
(posthusfløjen). Der blev lavet en tegning og gjort et overslag 
på 16,794 rdlr.; bygningen skulde være 34 alen lang, 20 
alen bred og kun have én etage. Dens bestemmelse skulde 
bl. a. være den at modtage de i året 1816 ophævede institu- 
tioners arkiver, som nu anmeldtes fra de forskellige finans- 
kontorer eller henlå på ^dertil upassende steder, f. ex. i kæl- 
derne under Børsen, hvor de var udsatte for bedærvelse". Den 
plan at lægge en arkivbygning ind i Rosenkrans's gård blev 
dog heldigvis ikke udført; der blev givet anvisning på kæl- 
deren under Kristiansborg ; senere tænkte man på slottets til- 
bygninger. Endelig i året 1831 optog man en tanke, som alt 
tidligere var bleven fremsat, den at benytte provianthusets 
komlofler til arkiv. Ved skrivelse af 31. Oktober 1820 havde 
admiralitetskollegiet alt tilbudt denne udvej, da lofterne efter 
flådens tab ikke mere brugtes i samme omfang som forhen; 
nu gik det atter ind på tanken efter en fornyet undersøgelse 
(10. Januar 1832), og under 18. Juli approberede kongen 
planen til en indretning af to etager i fire pillefag af proviant- 
huset med det absolut fornødne apparat af hylder. Denne 
indretning, som ialt kun kostede omtrent 4000 rdlr., tilende- 
bragtes i løbet af et årstid; men det lokale, som således blev 
overdraget rentekammerarkivet, var så tarveligt som vel muligt. 
De tykke mure fra Kristian IV's tid, forsynede med små lave 
vinduer istedenfor de tidligere luger, tillod hverken lys eller 
luft at gennemtrænge de store kolde rum, og hylderne af 
umalede iyrrebrædder stiUedes tæt op til hinanden for at få 
pladsen benyttet i videst mulig udstrækning. Den vundne 

plads var i virkeligheden også betydelig; lokalet var 47 alen 

22* 



340 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

langt og (udvendig) 27 Vs alen bredt og omfattede som nævnt 
to etager. Det stødte op til gehejmearkivet, med hvis hvæl- 
vinger det i begge etager stod i forbindelse ved jerndøre. Da 
rentekammeret samtidig havde netop disse to hvælvinger, der 
atter stod i forbindelse med kancellibygningen, i hvilken arkiv- 
kontoret selvfølgelig fandtes, måtte de nye rum siges på en 
meget heldig måde at slutte sig til de ældre, såvel som til 
selve kollegierne ^ 

I kong Kristian VIlI's tid fandt der et par udvidelser sted, 
som dog ikke gik udenfor koUegiebygningernes egen grund. 

I foråret 1844 nødtes rentekammeret til for at skafiPe 
plads at henvende sig til generalkommissariatet, som efter- 
hånden havde fået anvist forskellige lokaler i de civile kolle- 
giers bygninger, med ønske om at få disse tilbage. Dette 
kollegium var ved forordning af 20. Januar 1808 oprettet af 
det tidligere generalitets- og kommissariatskoUegium , idet 
hærens kommandosager, som hidtil havde gået gennem dettes 
generalitets- og kommandokontor, udskiltes og henlagdes under 
den højstkommanderende general og den ny oprettede general- 
stab. Denne deltes igen i en generaladjutantstab og en 
generalkvartermesterstab, af hvilke den første med sit bureau 
fik sæde på Amalienborg (Kristian VIl's palæ), i kongens 
umiddelbare nærhed; den fik efter tronskiftet, ved parolbefaling 
af 30. December 1839, navn af „bureau for armeens kommando- 
sager'^. Generalkvartermesterstaben fik bolig i sidebygningen 
til det Reventlovske palæ, den såkaldte „guide-kaserne^ i 
Biancogade (Fredericiagade) '^. Imidlertid var også general- 
kommissariatskollegiets forretninger i årenes løb tiltagne så 
meget, at der ikke nu kunde være tale om at opgive noget af 
den plads, det indtog i bygningerne, og kongen resolverede da 
under 24. Juli (1844), at der måtte anvendes indtil 8000 
rbdlr. på opførelsen af en ny etage på kollegiets gård isteden- 

1 Meddelelser fra rentekammerarkivet 1871, 8. LXXXi ff. Bygningi^oamal 
1861. 17 b. 

' Sterm, Kbhvn., s. 69. J. Davidsen, Det gamle Kbhvn., Il 13S. 



CENTHALADMJNISTBATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 341 

for den daværende trefags kvist. Den herved opnåede for- 
øgelse i plads var ikke ringe, især da loftsetagen samtidig 
opførtes som mansard. Husets længde er (udvendig) 467« 
alen, dets dybde 18 alen og hver etages flademål altså 837 
□ alen. 

I det følgende år nødtes man ikke des mindre til at skaffe 
yderligere plads i Lerches gård, men her fandt man på en 
anden udvej. Da nemlig „komiteen i anledning af den nye 
matrikels indførelse" (oprettet ved kongl. resol. af 19. Septbr. 
1840) trængte til en udvidelse af sine små lokaler i forhuset, 
kunde de ikke mere skaffes tilveje i dette, men måtte indrettes 
i en staldbygning ud til provianthuset. Lerches gård var den- 
gang opt€Lgen af en række forskellige institutioner: universitets- 
direktionen, enkekassen^ det tyske kancelli, domænebestyrelsen, 
det islandske kontor under rentekammeret, landvæsens- og 
matrikelkontoreme , karantænedirektionen og forskellige revi- 
sionskontorer. 

Der var samtidig med gårdens køb bleven indrettet en 
beboelseslejlighed for etatsråd Arentz i det smukke havehus 
ved stranden (syd for nuværende fiskehal). Efter hans enkes 
død overlodes det til konferensråd Rothe. Det var et toetages 
grundmuret hus, dertil den smukke have med 100 frugttræer 
og en staldbygning med rullestue osv. Dette udhus til Lerches 
gård ligger helt inde på generalitetsgårdens oprindelige grund 
og er øjensynlig opført efterat dennes sidefløj var bleven ført 
helt over imod provianthuset (1741). Da hele haven lige over 
til kancellibygningen forhen var bleven henregnet til Rosen- 
krans's ejendom, var det intet under, at man efter købet af 
denne, for så meget som muligt at skåne det store haveanlæg, 
lagde staldbygningen helt herind. 

I Marts måned 1846 flyttede matrikelkomiteen sine kon- 
torer og sit arkiv ind i denne staldbygning, som samtidig 
sattes i forbindelse med den gamle posthusfløj ^ 



* Boligen i Lerches have: bygniugsdomænejournol 1864. fol. 145, nr. 41. Ma- 



342 CF.NTRALADBIINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSfflSTORlE. 

3. Konstkammeret opløses. 

Det bestemtes ved kongl. resolution af 3. Februar 1821, 
at konstkammeret, som i 150 år havde haft sit lokale i den 
store bibliothekbygning, skulde opløses i sine enkelte hoved- 
bestanddele og samtidig flytte ud af sit hidtilværende hus. 
Der skulde for fremtiden oprettes et særligt konstmusæum og 
en malerisamling, medens de naturhistoriske genstande såvel 
som de instrumenter, der fandtes i konstkammeret, skulde afle- 
veres til andre samlinger, således som det alt før var sket 
med model- og med mønt- og medaljesamlingen. 

Anledningen til denne bestemmelse var bygningens for- 
faldne tilstand; loftet viste sig at være så brøstfældigt, at en 
hovedistandsættelse var nødvendig, og en bortflytning af konst- 
kammeret i nogen tid ansås i alle tilfælde for uundgåelig. 
Samtidig fornyede bibliotheket sin anmodning om at få den 
hele etage til sin rådighed, en udvidelse, som var bleven en 
næsten uafviselig nødvendighed. 

Der blev som følge af den tagne bestemmelse udnævnt 5 
„ kommissioner ^S hver bestående af to medlemmer, til at gen- 
nemgå og beskrive det fremtidige konstmusæums forskellige 
afdelinger, medens det overdroges konstkammerforvalteren J. 
K. Spengler alene at beskrive de forskellige samlinger af male- 
rier, dels i konstkammeret, dels på de kongelige slotte^. 

Efterhånden som dette arbejde tilendebragtes, udskiltes 
det uensartede og der oprettedes nye særskilte samlinger som 
dele af det nye konstmusæum. Til at huse dette købtes den 
29. Oktober 1822 på avktion efter handelshuset Terbork Suel 
<& comp/s fallit gården nr. 274 i Dronningens tværgade (nu 
gadenummer 7) for 31,720 rbdlr. sølv. Den bestemtes ved 
kongl. resolution af 26. April i det følgende år til det nævnte 



trikel komiteens indflytning: bygningsadmiDiBirationeDS journal 1845^ nr. 888. 184^ 
nr. 189. Bygn. dom. jour. 1846, register: komiteen (kongerigets arkiv). Staldbygningen 
findes alt på grundplanen af Kbhvo. i Danske Vitruv. (1746). 
1 Genealogisk arkiv s. 307 %. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 343 

brug Og indrettedes derpå i overensstemmelse med den på- 
tænkte anvendelse ^ 

Omflytningen fra den gamle til den nye bygning fandt 
sted i året 1824. Den 11. Juni i dette år resolverede kongen, 
at billedgalleriet foreløbig kunde flyttes ind i Kristiansborgs 
øverste („kronprinsens") etage, da konstkammerets lokaler 
skulde underkastes en reparation. Når denne var tilendebragt, 
skulde der træifes nærmere bestemmelse om, hvorvidt galleriet 
skulde flyttes tilbage eller det skulde vise sig, at bibliotheket 
ikke kunde undvære noget af den ledige plads. De rum, som 
anvistes på slottet, henstod med aldeles rå mure og passede 
ikke til varigt gemmested for malerierne. 

Året efter havde det imidlertid tilstrækkelig vist sig, at 
der ikke kunde være tale om en tilbageflytning til bibliotheket, 
og den 7. Juni (1825) resolverede kongen altså, at værelserne 
på slottet nu skulde sættes i en tålelig stand, væggene gibses 
osv., for at billederne kunde hænges op og gøres tilgængelige 
igen, om end det fremdeles fastholdtes, at det var „indtil 
videre, på ubestemt tid" *. 

Samtidig var indretningen af konstmusæet i gården i 
Dronningens tværgade og sagernes henflytning til denne til- 
endebragt. Den 27. Maj 1825 efl;erbevilgede kongen omkost- 
ningerne ved bygningens omordning — de beløb sig ialt til 
993 rbdlr. 16 sk. sedler og tegn — , og den 30. næstefter 
opløstes konstkammeret definitivt, medens der samtidig opret- 
tedes en kongelig malerisamling og et kongeligt konstmusæum ; 
J. K. Spengler udnævntes til inspektør ved dem begge ^. 

Billedgalleriet var fuldstændig ordnet og katalogiseret et 
par år efter; det indeholdt da 921 stykker, af hvilke 160 til- 
hørte de forskellige italienske skoler, 173 den flamske, 353 



* Finansdeputationens kongl. resol. 18i5, 167. 

* KoDgl. resolutioner geanem sloUbygning^koauniAsionen, 1^4, 11. Juni; 1825, 
7. Juni. 

* Kongl. resoi. gen. R. K. 18%, 146. Genealog. arkiv a. 312. Nord. tidsskrift I 
87 ff. 490 f. 



344 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

den hollandske, 79 den tyske og 23 den franske skole; 113 
stykker var malede af afdøde danske konstnere. Fra samme 
tid af (sommeren 1827) åbnedes samlingen for publikum, idet 
dog de danske malerier indtil året 1836 undtoges herfra ^ 

Den plads, som malerierne optog i slottet, var meget ind- 
skrænket, ialt 10 værelser i den nordlige fløj. Spengler var 
vant til at hjælpe sig med lidt og de rå vægge gjorde det 
yderligere tilrådeligt at bedække alt fra øverst til nederst med 
billeder. Da rummene imidlertid var 17 fod høje, kunde dette 
ingenlunde siges at være en heldig fremgangsmåde. 

Da senere, strax efter kong Kristian VUrs tronbestigelse, 
ved resolution af 20. Februar 1840 samlingens sale forøgedes 
og sattes i en passende stand, medens dens billeder under- 
kastedes en kritisk revision, voxede den i omfang, samtidig 
med at dens indhold formindskedes. Der anvendtes hertil ^n 
bekostning af 8000 rbdlr. Fra 10 er malerisamlingen efter- 
hånden udvidet til i vor tid at fylde 22 sale, medens styk- 
kernes antal er gået ned til 750, hvoraf de 500 af ældre 
fremmede konstnere. Salenes gulvareal er henved 6000 C 
alen, hvoraf den større halvdel falder på den ældre konst; 
dertil kommer bibliothekværelser, magasinlokaler osv. med et 
fladerum af 2000 D alen; ialt altså henved 8000 Q alen. 
Det med malerier behængte fladerum på væggene, mellemrum- 
mene iberegnede, udgør godt 5000 □ alen, eller omtrent 1000 
løbende alen*. 

Det kongelige konstmusæum i Dronningens tværgade var 
en bygning på tre etager med 6 rummelige værelser i hver; 
den optog hvad der blev tilbage af konstkammerets samlinger, 
efterat en omfattende udrensning af uvedkommende ting havde 
fundet sted. Allerede 1811 havde man skilt sig af med ad- 
skillige sager ved avktion og dette gentoges flere gange senere; 
1823 afleveredes på én gang efter forslag af Thorlacius og 
Thomsen 524 stykker til Rosenborg, medens andet modtages 

> Genealogisk arkiv s. 909 S. 

* SloUbygningskommlssionens forhandlingsprotokol. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSIUSTORIE. 345 

i vederlag derfor; samtidig og i det følgende år foretoges der 
afleveringer til tøjhuset, instrumentsamlingeme, konstakademiet, 
bibliotheket, botanisk have og kirurgisk akademi. Endelig i 
1826 kom den store aflevering til naturhistorisk musæum» 
hvis samtidige oprettelse vi strax skal omtale ^ 

Konstmusæet faldt oprindelig i 5 afdelinger, der dog efter- 
hånden behandledes i tre hovedgrupper, som atter faldt sam- 
men med opstillingen i de tre etager. I stuen fandtes old- 
sagssamlingen, oprindelig delt i en ægyptisk-græsk-romersk og 
en nordisk afdeling. De ægyptiske sager indtog her to, de 
græsk-romerske to og de nordiske to værelser. 

På første scd fandtes oprindelig kun „konstsagerne^, men 
senere føjedes hertil „kostbarhederne*' fra 2. sal. Det var en 
temmelig broget samling, bl. a. grundstammen til det nu- 
værende oldnordiske musæums afdeling for middelalderen og 
den nyere tid. 

På anden sal var de mærkværdigheder fra Grønland, 
„Mohrenland'' (Indien) og Kina samlede, som danner grund- 
stammen for det nuværende ethnografiske musæum. De havde 
i konstkammeret indtaget den „indianske sal^, men fortrængte i 
musæet snart „kostbarhederne^ fra den øverste etage og synes 
at have været den første samling, som endda følte sig util- 
børlig indsnævret i det nye hus. Alt 1844 tales der i den 
korte „Udsigt over konstmusæets afdelinger'' om, „at der er 
grundet håb om, at det vil være den af de kongelige sam- 
linger, som man først og om ikke lang tid kan vente indflyttet 
i et stort og for den udmærket passende lokale''. 

Konstmusæet var ligesom forhen konstkammeret tilgænge- 
ligt for ofFenligheden på samme måde som Rosenborg nu, altså 
for en betaling af 6 kroner for selskaber indtil 12 personer. 
Ved kongelig resolution af 1. Januar 1845 åbnedes det deri- 
mod for alle og det pålagdes regaliefonden at udrede 500 
rbdlr. for det nødvendige tilsyn. 



1 KoDstkammeruiTentarieregiiskaber i kongerigeU arkiv. 



346 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

Konstmusæet i Dronningens tværgade var iøvrigt i viden- 
skabelig henseende et historisk vigtigt mellemled mellem det 
gamle konstkammer, hvis hensigt nærmest var at vække be- 
skuerens forbavselse, og de nyere videnskabelige samlinger. 
Her udvikledes først den tanke, at det ikke så meget kommer 
an på at samle, hvad der til forskellige tider har været eller 
som på forskellige steder er sjældent og ualmindeligt, men 
nok så meget på, hvad der har været brugt eller bruges i det 
daglige liv, hvad der giver livet i de forskellige tider og på 
de forskellige steder sin ejendommelige karakter. Deraf fulgte 
igen, at de enkelte samlingers indre ordning blev forandret, 
således at man opgav hensynet til stof eller andre uvæsenlige 
omstændigheder og søgte at bringe en kronologisk eller ethno- 
grafisk tråd ind i den^. 

Imidlertid var der i århundredets begyndelse dannet en 
særlig oldnordisk samling i bibliotheket over Trinitatis kirke. 
Det var bibliothekaren Rasmus Nyerup, som grundlagde denne 
samling samtidig med oprettelsen af en kommission „for at 
opbevare og anvende til offenlig brug de i kongens riger Dan- 
mark og Norge værende oldsager". Kommissionen var nedsat 
den 22 Maj 1807 efter forslag af daværende professor, senere 
biskop Fr. Munter, og Nyerup var dens første sekretær og 
mest ihærdige medlem. 

I året 1832 havde denne samling nået et sådant omfang, 
at kongen ved resolution af 4. September efter hofmarskal 
Hauchs tilskyndelse bestemte 6 værelser i Kristiansborgs nørre 
fløjs stueetage, dels ud til ridebanen, dels til prins Jørgens 
gård, til dens opstilling. Det tillodes slotskommissionen til 
værelsernes istandsættelse at anvende indtil 2000 rbdlr. 

Et par år efter optoges denne del af slottet iøvrigt efter- 
hånden af Thorvaldsens værker, alt som de ankom hertil fra 
Rom; 4. Oktbr. 1835 gaves der anvisning på 7 værelser, som 
henstod med rå vægge; 10. Novbr. 1838 kom hertil 5 andre, 
alt istandsatte, tilligemed korridoren. 

• Kort udsigt ogv. 1844, s. la 37 f. 17. 



CENTRALAOMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 347 

I kong Kristian YIII's tid udvidedes derefter oldsagssam- 
lingen efterhånden som Thorvaldsens værker flyttede ud (resol. . 
af 7. Juli 1842), og i året 1844 optoges den oldnordiske af- 
deling af konstmusæet i hovedsamlingen på Kristiansborg , 
som tilsidst fik et omfang af ialt 18 værelser. Den indtog 
nu i forening med oldskriftselskabet og det ved resolution af 
7. Februar 1846 oprettede historisk-arkæologiske arkiv hele 
slotsfløjen fra ridebanen og koionaden til dronningens trappe, 
som kongen spøgende for samlingens talsmænd betegnede som 
„verdens ende". 

De ledige værelser i konstmusæet optoges fra den tid af 
ved en ny oprettet amerikansk afdeling, hvorved altså den 
ethnografiske afdeling fik nogen lettelse ^ 

Det oprindelige „naturalkammer" i konstkammeret var 
imidlertid bleven indlemmet i det naturhistoriske musæum. 

Efterat der i året 1796 var bleven nedsat en kommission 
under hertugen af Avgustenborgs forsæde for at overveje mid- 
lerne til at oprette et „musæum for naturvidenskaberne", dets 
lokaler og bekostningen ved deres erhvervelse og indretning, 
udvirkede denne en kongelig resolution af 25. Maj 1804, 
hvorved der til dette brug gaves anvisning på en sidebygning 
til det afbrændte slot Der sluttede sig dengang, som vi alt 
forhen har set (s. 315), to bygningsfirkanter til slotskirken; 
den første brugtes for stuens vedkommende til vognremiser, 
medens theatret havde sin malersal ovenpå (det var den, som 
ved reskript af 4. Januar 1839 skænkedes til et musæum for 
Thorvaldsens værker); den anden, som sluttede sig umiddel- 
bart hertil mod vest, stod endnu halv nedbrændt, og til den 
sluttede sig atter en garderstald. Det var denne anden fir- 
kant, forhen i 5 år sæde for konstakademiet, som bestemtes 
til naturalkammermusæum, deri indbefattet kemisk laboratorium 
og forelæsningssale. Ved samme tid udskiltes samlingen af 
mineralier fra konstkammeret og optoges i universitetets (19, 



1 Hindeoburg, Bidrag til dea danske arkæologis historie (Dansk månedsskrift 
1869, I). A. D. Jørgensen, Georg Zoega, s. 182 {iSff). 



348 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

Juli 1804). Men iodretningen af et naturalmusæum trak ud 
fra år til år, idet der stilledes større fordringer end slotsbyg- 
ningskommissionen troede at kunne gå ind på. Ved resolu- 
tion af 27. Januar 1818 bestemtes endelig ruinen til nedbryd- 
ning, således at fundamenterne bevaredes. 

To år efter bestemtes det ved kongl. resol. af 14. Ok- 
tober 1820, at der skulde lejes lokale til de samlinger, som 
staten havde fået af det naturhistoriske selskab, i grev Lerches 
gård, nr. 187 (nu gadenummer 10) i Stormgaden, og godt 6 
år efter, den 12. Februar 1827, gav kongen sit samtykke til, 
at denne gård købtes af statskassen til et naturalmusæum. 
Købet sluttedes den 18. Marts næstefter for 21,000 rigsbank- 
daler rede sølv (42,000 kroner). Gården var af greven i året 
1811 købt for den sexdobbelte sum, 85,000 rdlr. kurant 
(272,000 kroner). Det var den samme gård, som i årene 
1726 — 1807 havde været i slægten Holstein-Ledreborgs besid- 
delse og i hvilken videnskabernes selskab i de første 21 år 
holdt sine møder under Johan Ludvig Holsteins forsæde. 
En del af ejendommen var 1827 lejet ud til beboelse; men ved 
resol. af 9. Juni bestemtes, at kun musæets inspektør, prof. 
Reinhardt måtte beholde sin lejlighed. Året i forvejen var alt 
konstkammerets hele naturalsamling optagen i dette musæum. 
Den 24. April 1829 opløstes kommissionen for tilvejebringelsen 
af et naturalmusæum, og der udnævntes en direktion for det 
således omsider lykkelig tilvejebragte ^ 

Vi vender herefter tilbage til det af konstkammeret for- 
ladte lokale i Fredrik UFs bygning på Slotsholmen. Neppe 
var i efteråret 1824 udflytningen af malerier og musæum fore- 
gået, før man begyndte på den hovedreparation, som havde 
gjort udflytningen til en bydende nødvendighed. „Tømmer- 
værkets brøstfældighed var så stor", siges der, „at næsten 



1 KoUegiallidende 1799, s. *2ai. 1804, s. 440. 18^, s. 414. Slotsbygningskommis- 
sionens kgl. resol. af 1818, :27. Jan.; J827, 1^ Febr., 9. Juni; 1889, 12. Juni (med fore- 
stillinger). P. Brock, Det Holsteinske palæ i Stormgade (Danske samlinger, 2. række, 
III 297 ff ). Genealogisk arkiv s. 307. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 349 

alle bjælkehoveder på loftet over hele bygningen var opråd- 
nede. Kobbertaget var i den grad beskadiget, at det fandtes 
rådeligere rent at borttage det og at ombytte det med et nyt 
tegltag, end at nøjes med en meget bekostelig og dog usikker 
istandsættelse.^ Den svære tømmerkonstruktion, som bar 
overste etage og loftet, måtte desuden nedtages og fljrttes, da 
der havde dannet sig en skævhed hele bygningen over. 

Det viste sig snart, at bibliotheket ikke kunde nøjes med 
mindre end den hele etage, og som vi har set opgav man 
altså at flytte enten malerisamlingen eller dele af konstkam- 
iiieret tilbage til det tidligere lokale. Da istandsættelsen der- 
efter under ledelse af hofbygmester J. H. Koch var tilende- 
bragt i løbet af året 1825 og den indre omdannelse af rum- 
mene i det følgende år, toges det hele i brug 1827, hvorved 
bibliotheket opnåede det omfang, som det beholdt indtil 1862. 

Anden sal liestod forhen i bygningens oprindelige del 
(altså undtagen Harsdorfs tilbygning ind imod tøjhuset, som 
indrettedes til bogsal) af to 7 alen brede kabinetler ved siden 
af trapperne i husets østre og vestre ende og derimellem af 
et længdegalleri mod nord og 5 sale mod syd. Nu lagdes 
der til det vestlige kabinet, som siden bibliothekets åbning for 
publikum 1796 havde været brugt til læsestue, en udvidelse 
af 10 alen; de tiloversblevne 114 alen deltes i tre sale, i 
husets hele dybde (I8V2 alen indvendig), den første, 64 alen 
lang, til bogsal; den næste, 35 alen lang, til håndskrifter, og 
den tredje, 15 alen, til kobberstik saml ing^ 

Det må endvidere bemærkes, at det store loft ved konst- 
kammerets udflytning var bleven gjort ryddeligt og nu henstod 
til bibliothekets afbenyttelse. 

Kort tid efter udskiltes der som følge af denne udvidelse 
en særlig scunling af bibliotheket, nemlig den kongelige kobber- 
stiksamling. Et par år efter at det hertil bestemte lokale var 
istandsat, overdroges det (1831) til en komité, bestående af 



^ Nord. tidsskr. for historie, literatur og konst, lU (1829), h. 632 ff. 



:)50 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

baron K. F. Rumohr og J. M. Thiele, at ordne og beskrive 
alle de konstblade og tegninger, som fandtes i bibliotheket. 
og den 24. Februar 1835 erklæredes samlingen for selvstændig 
med J. M. Thiele som inspekter. Den 4. April 1843 åbnedes 
den dernæst til offenlig afbenyttelse. Den bestod da af ialt 
37,634 blade, ordnede i 401 portefeuiller^ 



VI. Tiden fra 1848. 

i. Eegertnga forandringen 1848 — 49. 

Den 23. Oktober 1848 åbnedes den grundlovgivende rigs- 
forsamling på Kristiansborg, og den 24. November næstefter 
udkom den kongelige kundgørelse, hvorved rigets øverste 
styrelse definitivt fordeltes mellem 7 ministerier, efterat alle- 
rede under 24. Marts den kollegiale styrelsesform var afskaffet, 
danske kancelli opløst i et justits- og et kirke- og undervis- 
ningsministerium, departementet for de udenrigske anliggender 
omdannet til et udenrigsministerium og de to militære kollegier 
til et krigs- og et marineministerium. Nu trådte der end- 
videre et indenrigs- og et finansministerium istedenfor det hid- 
tilværende rentekammer, generaltoldkammer og kommercekol- 
legium, finansdeputationen, direktionen for statsgælden og deu 
synkende fond, direktionen for den almindelige pensionskasse 
og forskellige selvstændige kommissioner. Den gennemgribende 
omdannelse af rigets hele forfatning og regeringsform, som 
var en følge af disse foranstaltninger, fik imidlertid foreløbig^ 
kun et meget svagt udtryk i dispositionerne over statens ofien- 
lige bygninger. 

Under 5. Avgust nedlagde justitsministeren efter bemyn- 
digelse af statsrådet forestilling om anvendelsen af forskellige 

> Werlauff, KodkI. bibl. hist , s. 4(>8. 410. Nord. tidsskrift m 636. 638. Emil 
Bloch, Den kgl. kobbenitiksamling, s. 1. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 351 

lokaliteter til brug for rigsforsamlingeD. Statsrådet holdt for, 
at sageDS betydning naturligt udkrævede, at det kongelige 
residensslot valgtes til sæde for den grundlovgivende forsam- 
ling, og det fandt endvidere, at der her kun kunde være tale 
om højesterets festsal i stueetagens søndre fløj. Det antoges 
endvidere, at der vilde blive brug for 6 værelser til ministrene, 
prsBsidenten og medlemmerne, desuden et værelse til sekre- 
tariat og et til arkiv. 

Ved siden heraf foreslog statsrådet at overlade forsam- 
lingens praBsident salsetagen i Kristian VIFs palæ på Amalien- 
borg, idet det udtaltes, at „et sådant fælles foreningspunkt, 
hvor medlemmerne privat kan mødes og udvexle deres an- 
skuelser, vil bidrage til at formindske adskillelsen mellem de 
forskellige partier, som kan danne sig, og til at forkorte dis- 
kussionerne i selve forsamlingen^. Stueetagen i dette palæ 
brugtes dengang dels af overhofmarskallatet, dels af krigsmini- 
steriet (det ældre „bureau for armeens kommandosager"*), sals- 
etagen henstod derimod uden særlig anvendelse, til brug ved 
fyrstelige besøg. 

Ved resolution af 12. Avgust gav kongen sit samtykke 
til den af statsrådet påtænkte ordning, dog „kun for denne 
gang^. Den nærmere indretning foretoges derpå strax efter 
og tilendebragtes snart; den beløb sig for Amalienborgs ved- 
kommende til en udgift af 28 rdlr. 12 sk., for lokalernes ind- 
retning på Kristiansborg til 390 rdlr., og for nyt indbo for- 
uden det ældre, der hidførtes fra stændersalen i Roskilde, til 
omtrent 1100 rdlr., deraf over halvdelen til nye lamper. 

Allerede før rigsforsamlingen sammentrådte, viste det sig 
imidlertid, at man havde været for knap i sine beregninger; 
der forlangtes tre rum til trykkeriets brug og to til bureau; 
de første anvistes i kælderen. Ligeledes gjorde forsamlingens 
præsident prof. Schouw strax fordring på en bedre udstyrelse 
af salen, anbringelse af gulvtæpper, en rigeligere belysning 
osv. Der medgik således ialt 3618 rdlr. 2 sk. til indbo. 



352 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

Derimod gav han fuldstændig afkald på brugen af den ham 
tiltænkte lejlighed på Amalienborg ^ 

Efterat der dernæst ved grundloven af 5. Juni 1849 var 
oprettet en rigsdag med to ting, resolverede kongen under 29. 
Juli, at der skulde skafiPes lokale til den i Kristiansborgs søndre 
halvdels stueetage, således at rigsforsamlingens sal bestemtes 
til folketingssal, medens landstinget fik en forsamlingssal i 
fløjen ud til slotspladsen, den tidligere overhofmarskallejlighed. 
Desuden bestemtes 9 værelser til udvalg og andre til rigs- 
dagens øvrige fornødenheder. Et par finanskontorer måtte 
flyttes op i mezzaninen. 

På dette gnmdlag har som bekendt rigsdagen siden den 
tid forøget sine lokaler, således at den nu omfatter hele stue- 
etagen i slottets sydlige halvdel, mellem hovedporten, kolo- 
naden og løngangsporten, med største delen af den tilsvarende 
mezzanin og halvdelen af den tilsvarende kælder, ialt hen- 
holdsvis 9338, 6703 og 4783 Q alen. 

Efter ministeriernes oprettelse approberede premiermini- 
steren under 2. Decbr. 1848 en plan til lokalernes fordeling 
imellem dem. Kancellibygningen og de nærmest liggende lo- 
kaler i slottet tildeltes derefter justits-, finans- og indenrigs- 
ministerierne, medens kirke- og undervisningsministeriet sam- 
ledes i Lerches gård (om den tidligere universitetsdirektion), 
og udenrigsministeriet ligeledes indrettedes her i største delen 
af det slesvig-holsten-lauenborgske kancellis lokaler. . Dette 
sidste beholdt kun to værelser tilbage, til expedition af de 
enkelte sager, som endnu udfærdigedes gennem det indtil dets 
fuldstændige opløsning den 2. September 1849, og til arkiv- 
kontor. 

Krigsministeriet var oprettet den 25. Marts ved en sam- 
mensmeltning af generalkommissariatskoUegiet og bureauet for 
armeens kommandosager (s. 340). Dette bureau, som nu 
udgjorde en del af krigsministeriets første afdeling, flyttedes 

* Akter i justitsministeriels og rentekammeretfl arkiv (bygning^oumai 1849, nr. 
bU. pk. nr. 72). 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 353 

fra Amalienborg til Lerches gård, hvor det fik de værelser, 
som rentekammerets generaldecisor og kommissionen for de 
usserødske fabrikker havde afbenyttet, såvel som det tyske 
kancellis såkaldte lauenborgske sal. 

Den samlede udgift ved de civile ministeriers omflytninger 
og de deraf foranledigede reparationer beløb sig, da regnin- 
gerne i Marts måned 1849 samledes, til 6840 rdlr. 

2, Monarkiets oprettelse 1852, 

Eflerat ministeren for Slesvig alt i foråret 1851 havde 
fået særskilte kontorer anvist i regeringsbygningen, ligesom 
også den kongelige kommissarius for Holsten havde fået en- 
kelte værelser, blev det nu som følge af den kongelige kund- 
gørelse af 28. Januar 1852 bestemt, at de to ministerier, 
henholdsvis for det danske og for de to tyske hertugdømmer, 
skulde organiseres i umiddelbar forbindelse med monarkiets 
fælles og kongerigets særlige ministerier. Regeringskontorerne 
i Flensborg flyttedes derfor her til byen og det holsten-lauen- 
borgske ministerium indrettedes i lighed med, men fuldstændig 
adskilt fra det slesvigske. 

Det viste sig snart at være en umulig opgave at finde 
plads til disse regeringskoUegier i de hidtil benyttede byg- 
ninger. Det slesvigske ministerium fik dels anvist værelser i 
kancelliet, dels i den gamle posthusbygning; for at skaflfe 
plads tilveje, måtte direktionen for invalideforsørgelsen indtil 
videre flytte ud i Rosenborg kommandantbolig, medens det 
statistiske bureau flyttede til porcellænsfabrikken. Der toges 
samtidig fat på at opføre en sidebygning til Lerches gård ud 
imod haven. Det holstenske ministerium indrettedes foreløbig 
i hovedbygningen, i udenrigsministeriets lokaler, medens dette 
flyttedes til Amalienborg. I Novbr. 1852 fremkom dernæst 
indenrigsministeriet med den plan fra grunden af at regulere 
de civil-ministerielle kontorers temmelig brogede fordeling i 
bygningerne. Det foresloges at tildele finans- og indenrigs- 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IV. 23 



354 CENTRALADMLNISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

ministeriet tilligemed det slesvigske ministerium kancelli-, for- 
bindelses- og posthusbygningen, medens justits- og kirkemini- 
sterierne tilligemed det holstenske ministerium skulde anbringes 
i Lerches gård. Denne plan stødte imidlertid på en bestemt 
modstand fra justitsminister A. V. Schels side. Han frem- 
hævede med føje, at hans ministerium i alt væsenligt havde 
taget arv efter det tidligere danske kancelli og derfor måtte 
siges at have et berettiget krav på at beholde de lokaler, 
som, sålænge kancellibygningen havde stået, havde tilhørt 
dette, i alle tilfælde så længe, indtil der andensteds kunde 
skaffes det fuld erstatning, ikke blot for sine kontorer, men 
også for det uundværlige arkiv. Denne indsigelse havde en 
fuldstændig opgivelse af planen til følge. 

At flytte udenrigsministeriet til Amalienborg havde alt 
været påtænkt dengang den kongelige kundgørelse om civillisten 
blev udstedt (30. Maj 1849), idet palæerne på Amalienborg 
heri bestemtes til salg eller bortleje, forsåvidt de ikke måtte 
bestemmes til „hotel for udenrigsministeriet og for en af sta- 
tens samlinger '^ 

I efteråret 1851 havde det dernæst været på tale at ind- 
rette Kristian VIFs palæ til udenrigsministerium, men det var 
dengang strandel på overhofmarskallens modstand. Denne 
gjorde nemlig gældende, at han selv havde lejlighed her efter 
at være fordreven fra sin tidligere bolig af landstinget; desuden 
boede prinsen af Bentheim-Steinfurth her, andet var udlejet 
eller måtte holdes i beredskab til mulige fyrstelige besøg. 
Planen blev for dengang opgiven, men fremsattes nu igen af 
det nye ministerium i forestilling af 20. Februar. Ved reso- 
lution af 4. Marts afslog kongen det vel af hensyn til prinsen ; 
men da der strax efter nedlagdes en ny forestilling, i hvilken 
det udtaltes, at den hele foranstaltning kun skulde være mid- 
lertidig, medens den endelige plan gik ud på at skafte mini- 
steriet plads i nr. 123 i Amaliegade (det såkaldte gule palæ),. 
gav kongen under 15. Marts sit samtykke til flytningen. Pa- 
læet blev derpå således fordelt, at overhofmarskallen beholdt 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 355 

stuen, ligesom udenrigsministeren beholdt de værelser i sals- 
etagen, som han alt i nogen tid havde haft\ medens ministe- 
riets kontorer nu indrettedes i den mellemliggende mezzanin. 
Neppe 8 dage efter at denne bestemmelse var tagen, døde 
enkedronning Marie Frederikke (21. Marts) og derved blev det 
af hende beboede sydøstlige (Fredrik VI's) palæ ledigt. Under 
22. Juli samme år bifaldt kongen derefter, at det for fremtiden 
skulde anvendes p& følgende måde: i stuen skulde udenrigs- 
ministeren have sin embedsbolig, i mezzaninen skulde hans 
ministerium anbringes og i salsetagen skulde højesteret have 
sit lokale, ligesom udenrigsministeren her kunde få enkelte 
konferenseværelser. Rettens fl3rtning var en følge af kongens 
ønske om at f& det oldnordiske musæums lokale på Kristians- 
borg til beboelse, hvorfor dette måtte flyttes over til Prinsens 
palæ i højesterets lejlighed. 

Denne plan stødte imidlertid på modstand i rigsdagen og 
måtte tildels opgives; dog bevilgedes der i finansloven af 31. 
JuH 1853 ialt 7000 rdlr. til højesterets flytning. Under 8. 
Oktober næstefter resolverede kongen derpå, at indretningen af 
palæets salsetage skulde finde sted efter den tidligere plan, 
medens det iøvrigt bestemtes til bolig for tronfølgeren, prins 
Kristian af Danmark. Dette sidste kom dog ikke til udførelse. 
Eflerat højesteret derpå strax efter nyår 1854 var flyttet ind 
i palæet, genoptog udenrigsministeren sin tidligere plan at 
flytte over i Fredrik VFs palæ, idet han foreslog også at flytte 
arkivet fra kancellibygningen til et hvælvet køkken i mezza- 
ninen. Han opnåede dog kun at få tre værelser i palæets 
stue, ud til haven, indrettede til konferenser med de fremmede 
gesandter, og dette endda kun som vederlag for afståelsen af 
et par sale i Kristian YII's palæ. Det ved ^forordning om 
det danske monarkis fællesanliggender*' af 26. Juli (1854) 
skabte midlertidige rigsråd på 20 kongevalgte medlemmer fik 



* Bluhme var den 18. OkU>r. 1851 bleven minister, men hans familie var bleven 
i Helaingør« hvor han som bekendt var direkter for Øresunds toldkammer. 

23* 



356 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

nemlig anvist lokale på Amalienborg, og i Avgust måned 
sattes den såkaldte „riddersal^ og „ skilderigemakket ^ i Kristian 
YII's palæ istand til at modtage rådet, som var indkaldt til 
1. September. Salen blev smukt udstyret, med plads til de 
20 medlemmer, formanden og de 8 ministre. — Det senere 
rigsråd (efter forfatningen af 2. Oktbr. 1855) holdt som be- 
kendt sine møder i rigsdagens lokaler. 

Udenrigsministeriet har stadig senere beholdt sit lokale 
på samme sted, i Kristian VlFs palæ. Det indtager for øje- 
blikket en plads af henved 2000 Q alen i mezzaninen, hen- 
ved 3500 G alen i salsetagen og 500 Q alen i stuen. Denne 
sidste indtages af arkivet, som først i året 1878 flyttedes her- 
til fra kancellibygningen. Værelserne i Fredrik VI's (nu den 
regerende konges) palæ er selvfølgelig forlængst opgivne. 

Samtidig med udenrigsministeriets flytning fra Lerches 
gård byggedes der i denne som forhen nævnt en selvstændig 
sidebygning, fra hovedbygningens sydlige ende ned til og iod 
i haven. Overslaget af 7. April 1852 lød på 31,597 rdfr. 14 
sk.; det overdroges ved licitation til tømmermester Møller for 
28,000 rdlr. Bygningen stod færdig før jul og sattes i den 
følgende sommer i forbindelse med hovedbygningen ved smalle 
gange i alle etagerne. 

Denne sidebygning er som bekendt opført efter de tarve- 
ligste fordringer; dens dybde er 137^ alen, længden 54 alen; 
den har foruden kælder: stue, 1. og 2. sal og mansard, med 
ialt 32 værelser; det samlede fladeindhold er omtrent 3000 □ 
alen. I denne bygning samledes det holsten-lauenborgske 
ministeriums kontorer. 

Endnu en tredje betydelig udvidelse fandt sted i året 
1852, idet store rum af proviantgården toges i brug til ad- 
ministrationens arkiver. Den 24. Marts fik det slesvigske 
ministerium et loft til sit arkiv og den 11. Maj næstefter fik 
indenrigsministeriet en betydelig udvidelse af sine lokaler. 
Som vi har set, havde rentekammeret alt 1832 fået 47 alen 
i to etager, nærmest gehejmearkivet; dertil blev nu lagt det 



CENTRALADMINISTRATIOMiNS OSV. BYGNINGSHISTORIK. 357 

tilsvarende loft (3. sal) og desuden 32 alen i begge de gamle 
etager, til næste brandmur. Slesvigsk ministerium fik loftet 
over denne samme strækning, således at nu ialt 79 alen i tre 
etager var tagne i brug til arkiver. Den hele tilvæxt var 
næsten 4000 D alen (det ældre ialt godt 2500 Q alen). 

Også matrikelarkivet lagdes noget senere ind i proviant- 
gården, medens kontorerne udvidedes. Efter et den 24. Av- 
gust 1852 fremsat forslag sattes en anden etage på den gamle 
staldbygning ved Lerches gård, foreløbig i en længde af 29 
alen fra provianigården ud, for her at indrette to tegnestuer. 
Ligeledes indrettedes der kontorer i resten af bygningen, som 
konferensråd Rothe benyttede i il brændehus, rullestue og tørre- 
loft, hvorfor der måtte skaffes ham erstatning i et nyt udhus 
i vedhaven. Af proviantgårdens hvælvede stue overlodes 57 
alen fra bygningens sydende til et matrikelarkiv, ialt godt 
1500 n alen, af hvilke dog kun omtrent halvdelen foreløbig 
toges i brug. Disse indretninger udførtes 1853. 

Til disse omfattende udvidelser (Amalienborg, sidebyg- 
ningen i Lerches gård og proviantgårdens arkivlokaler) sluttede 
sig i de nærmest følgende år et par mindre byggeforetagender. 
I Sommeren 1854 omdannedes mansardetagen på Lerches gård 
ud til haven til en fuld etage, og først på året 1856 sattes 
der en ny etage på forbinde) sesbygningen mellem kancelliet og 
krigsministeriets gård, idet hele denne bygning bestemtes til 
det ny oprettede fælles indenrigsministerium. Ingen af disse 
udvidelser havde dog nogen fremtrædende betydning \ 

5. Omflytninger efter tronskiftet 1863. 

Tronskiftet den 15. November 1863 foranledigede højeste- 
rets flytning fra Fredrik Vl's palæ på Amalienborgs som ind- 
rettedes til residens, til Kristiansborgs nordlige fløjs stueetage. 



1 Hele delte afsnit såvel soni det følgeode er udarbejdet efter akterne ved 
icdeorigsmiiiistériets bygningakoDtor og bygningsdirektoriet (kongerigets arkiv). 



358 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTOHIE. 

Allerede i December, måned blev de første forberedelser til 
denne forandring trufne og ved kongelig resolution af 28. 
April 1864 bestemtes det, at retten skulde have hele den del 
af slotsfløjen, som forhen havde været optagen af den nordiske 
oldsagssamling og senere dels havde afgivet beboelsesrum for 
den afdøde konge, dels havde været anvendt til statsråd og 
til kongens private våbensamling. Indflytningen fandt sted i 
Juli måned. Det var netop 70 år efterat retten ved den store 
ilds våde var bleven fordrevet fra slottet, hvor den fra uminde- 
lige tider havde været holdt. 

Allerede i året 186»^ havde det holstenske ministerium 
begyndt at flytte sine kontorer over til Pløn, hvor der som 
bekendt blev oprettet en særlig regering for de tyske hertug- 
dømmer. Efterat forbundsexekutionen dernæst var indtrådt ved 
juletid, stansedes ministeriets virksomhed så godt som aldeles. 
Krigens ulykkelige gang havde året efter samme følge for det 
slesvigske ministerium. 

Den ved det holstenske ministeriums ophævelse indvundne 
plads blev snart tagen i brug igen, idet marineministeriet i 
det følgende år fraflyttede admiralitetsbygningen på Gammel- 
holm, som det og dets forgængere havde beboet i 70 år. Ved 
lov af 15. April 1859 var det bestemt, at hele Holmen skulde 
rømmes af flådens etablissementer, som fra nu af samledes 
på Nyholm, mc^dens de gamle grave opfyldtes og gader an- 
lagdes i det nye kvarter. Med marineministeriets flytning fra 
den gamle gård, som under 21. Juni 1865 overleveredes finans- 
ministeriet til nedbrydning, forsvandt det sidste spor af Bre- 
merholms anvendelse i orlogsflådens tjeneste. 

I de fælles regeringsbygninger, hvor marineministeriet nu 
optoges, anvistes der det plads i det holstenske ministeriums 
forhenværende lokaler i Lerches gård, særlig sidebygningen 
mod syd. Det indtager her 1. — 3. sal, ialt 23 værelser, des- 
uden 12 værelser på hovedbygningens første sal. Dertil kommer 
et arkivlokale i provianthusets stue af godt 1000 □ alens 
gulvflade, som alt var bleven taget i brug i sommeren 1862, 



CENTR ALADMtNlSTRATIONENS OSV. BYCiNINGSHISTORlE. 359 

da den gamle pavillon p& Gammelholm med admiralitetets ar- 
kiver blev solgt og ombygget (til studenterforening). 

En del af det slesvigske ministeriums lokaler i den gamle 
posthusbygning, nemlig 7 værelser på første sal, udlejedes 
efter ministeriets opløsning til landbygningernes almindelige 
brandforsikring (af 29. Februar 1792), indtil denne ved lov 
af 23. April 1870 fra 1. April 1872 udskiltes fra statens 
overbestyrelse. Den købte derefter det naturhistoriske musæums 
gård i Stormgade, efterat dette alt forlængst var flyttet til sin 
nye bygning ved universitetet. Af værelserne i posthuset an- 
vendtes herefter de 5 til en udvidelse af generalstabens lokaler 
i proviantgården. Også flere af det slesvigske ministeriums 
lokaler i Lerches gård tilfaldt krigsministeriet og generalstaben; 
andre brugtes til de civile ministeriers udvidelse. 

En sidste følge af hertugdømmernes tab var udleveringen 
af deres arkiver til Preussen, som tilendebragtes i årene 
1872 — 76. Medens den store årlige tilvæxt af kongerigets 
arkiv meget hurtig optog de derved ledigblevne xum i proviant- 
gården, henstod derefter det forhenværende tyske kanceiliarkivs 
lokale i kancellibygningens stue nogen tid ubenyttet. I året 
1878 bortflyttedes ligeledes udenrigsministeriets arkiv, som var 
indrettet i den ene halvdel af tyske kancellis, af hvilket det i 
forrige århundrede var bleven udskilt. Udenrigsministeriet op- 
nåede derved at få sit arkiv ud på Amalienborg, hvor et 
køkken i stuen indrettedes til det. Hvælvingen i kancellibyg- 
ningen indrettedes derimod til finanshovedkasse, idet desuden 
en del af rentekammerarkivets hvælving ud imod slotspladsen 
optoges heri. Der opnåedes herved ialt en plads af 1113 □ 
alen, foruden et kælderrum af 826 □ alen, omtrent det samme, 
som hovedkassen havde haft i Kristiansborgs og løngangens 
stue- og kælderetage. De her forladte lokaler tilfaldt rigsdagen, 
særlig landstinget. 

. Denne omflytning indtager for så vidt en ret mærkelig 
plads i de offenlige bygningers historie, som det var første 
gang i århundreder, at finanshovedkassen uden tvingende nød- 



360 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

vendighed forlod Københavns slot, ligesom det var første gang, 
at et lokale i kancellibygningens hvælvede stue toges i brug 
til andet end arkiver. 

Samtidig med de ved tronskiftet og den ulykkelige fred 
fremkaldte omflytninger falder generalstabens gradvise optagelse 
i proviantgården, hvorved dennes fuldstændige anvendelse i 
administrationens tjeneste, til kontorer og arkiver, finder sin 
afslutning. 

Generalstabens generalkvartermesterstab, d. e. dens tak- 
tiske og topografiske afdeling, havde ved omdannelsen 184S 
fkei lokale i gården mat. nr. 131 i Amaliegade. Denne byg- 
ning var imidlertid gammel og skrøbelig og truede omsider 
med at falde ned, hvorfor ingeniørkorpset i luret 1855 udar- 
bejdede planer til dens fuldstændige ombygning; overslaget lød 
på 80,000 rdlr. Denne plan kom imidlertid ikke til udførelse, 
og den 1. Septbr. 1857 stilledes da kommandantboligen i ka- 
stellet til rådighed for den topografiske afdeling, medens den 
taktiske flyttedes til landkadetakademiet. Ved lov af 31. 
Marts 1858 bevilgedes dernæst 45,000 rdlr. til opførelsen af 
en ny bygning, som man tænkte at lægge i Esplanaden; men 
ved resolution af 19. Februar 1859 bestemtes det at opføre 
den på samme grund som den geunle. Denne blev derfor ned- 
brudt og materialier indkøbte til en ny; men dermed stansede 
det hele foretagende, da staben nu erklærede beliggenheden for 
utålelig på grund af kulstøv o. desl. Et par år efter over- 
lodes grunden til finansministeriet, som dels lod den udlægge 
til vej, dels anvendte den til toldbodens udvidelse. 

Imidlertid var den topografiske tjeneste ved generalstaben 
under 13. Decbr. 1856 bleven henlagt under finansministeriet, 
og 7. Juni 18()3 opnåede dette kongelig resolution på, at 
denne tilligemed gradmålingen, som 28. Oktober 1855 var 
bleven henlagt under samme ministerium (fra undervisnings- 
ministeriet), skulde have deres lokaler indrettede i provi^t- 
huset. Kommandantboligen i kastellet v€u* dels alt for ind- 
skrænket, dels mente militæretaten ikke at kunne undvære 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 361 

den. De 36,000 rdlr., som ved hin resolution var bestemte 
til proviantgårdens indretning, krævedes efterbevilgede af rigs- 
rådet som en delvis fornyelse af den tidligere bevilling på 
45,000 rdlr. Bevillingen gaves vel, men udvalget udtalte i 
sin betænkning (af 28. Oktqber 1863), at man ikke fandt det 
rigtigt, at arbejdet var påbegyndt, før bevillingen forelå. — 
Arbejderne tilendebragtes iøvrigt først i efteråret 1864 og i 
det følgende forår toges de nye lokaler i Ibrug. 

Ved kongelig resolution af 19. December 1864 var imidlertid 
bleven bestemt, at den topografiske tjeneste igen fra 1. April 
1865 skulde overgå til krigsministeriet. Samtidig blev der 
tale om at flytte den militære højskole til landkadetakademiet, 
for at få plads til de nye gadeanlæg på Gammelholm, og som 
en følge deraf igen at flytte generalstabens taktiske afdeling 
fra akademiet, hvor den midlertidig var bleven anbragt. Så- 
ledes fremkom ganske naturligt den plan at samle hele gene- 
ralstaben i proviantgården, og under 20. Februar 1865 udbad 
chefen sig til den ende tolv nye værelser i umiddelbar nærhed 
af de ældre. Efter en række tildels meget indviklede forhand- 
linger kom det den 1. Juni n8Qstefl;er til et kompromis mellem 
finans- og krigsministeriet, hvorefter dette tillod højskolens 
nedbrydning imod at hint påtog sig indretningen af general- 
stabens nye lokaler i proviantgården eller ministeriebygningerne. 

Efterat de derved foranledigede byggeforetagender var til- 
endebragte, indtager generalstaben foruden forskellige værelser 
i krigsministeriets og Lerches gårde samt de 5 i den gamle 
posthusfløj, som det fik indrømmet i 1872 efter den alminde 
lige brandforsikrings fraflytning, følgende lokaler i proviant 
gården. Hovedrækken af kontorer, tegnestuer osv. er indrette 
i salsetagen, således som denne er firemstået, efterat mellem 
loftet mellem de to etager over den hvælvede stue er i^ernet 
Der er derved opnået en højde af 17 fod og store buede vin 
duer til begge sider er trådte istedenfor de ældre luger og 
småvinduer. Til en (udvendig) bredde af 27V^ alen har gene- 
ralstaben (tilligemed gradmålingens 3 værelser) i denne etage 



362 CENTRALADMINISTKATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

en samlet længde af 152 alen, ialt altså godt 4000 O alen. 
Dette lokale støder umiddelbart op til rentekammerarkivets to 
halvetager på 79 alen og indtager i forening med dem pro- 
viantgårdens fulde længde. 

Af den hvælvede stue optager generalstaben med sine 
kontorer og sit kortarkiv en længde af 66 alen, medens hele 
resten er fordelt til matrikelarkivet, gehejmearkivet og marine- 
ministeriets arkiv. På loftet endelig indrettedes i foråret 1867 
en længde af 23 alen til stabens brug, medens krigsministeriet 
to år senere lod indrette et arkivlokale på 37 alens længde 
på et højere loft (4. sal), som erstatning for loftet over den 
gamle vagtbygning ved Børsen, der i mange år var bleven 
brugt til arkiv ^ 

4. De videnskahelige samlinger efter 1848 -. 

Det kongelige gehejmearkiv var i årenes løb bestandig 
bleven mere indsnævret i brugen af sine oprindelige lokaler. 
Bygningen indeholdt, som vi har set, ialt 6 hvælvinger, af 
hvilke dog kun de tre, i den fritstående del, fra først af var 
bestemte til arkivets benyttelse; hertil kom senere (1749) 
stueelagen i den anden halvdel (s. 310). Den tilsvarende 
første sal dannede et led i kongens løngang fra slottet til 
gehejmekonseljet, medens anden sal ligeledes toges i brug til 
arkiv. I året 1778 var de to hvælvinger bleven overdragne 
til rentekammeret (s. 338) og gennemgangen i den nederste 
af dem indsnævret ved anbringelsen af et 6 alen højt stakit, 
som tillod benyttelsen af den til arkiv. Da nogle år efter 
(1792) Thorkelin ansattes som arkivar, flyttedes efter hans 
anmodning arbejdsværelset fra stuen op til den øverste arkiv- 



^ Meddelelser fra krigsmiiHS tenets arkiv og 4>. kontor. RigsrådslideDde for den 
5. ordenlige samling (1863), tillæg A 469 osv. (sml. registret). 

> Der er på dette sted på grund af nærværende kommissioos særlige opgave 
intet hensyn taget til universitetets videnskabelige samlinger (bibliothek og muaæerl, 
skønt de på samme måde som „statens" er tilgængelige for almenheden. 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 363 

sal, som samtidig deltes ved et gitterværk, således at tyske 
kancelli fik den største halvdel til de gottorpske og glyks- 
borgske sager. Det oplystes ved denne lejlighed, at det tid- 
ligere kontor var så mørkt, fugtigt og råkoldt om vinteren, at 
ingen af de tidligere arkivarer på en enkelt undtagelse nær 
(Voss) havde kunnet arbejde der i denne årstid^. Hertil kom 
endelig, at hele stuen gik tabt for arkivet, idet der 1827 
indrettedes bolig til budet i den vestlige, medens danske kan- 
celli 1842 igen fik den østlige hvælving nærmest sit eget 
arkiv. Gehejmearkivet havde således i virkeligheden kun 
halvanden af bygningens 6 hvælvinger til sin rådighed. 

Herpå rådedes der bod, idet indenrigsministeriet, efter 
tilskyndelse af den „til udvidelse af gehejmearkivets lokaler" 
under 7. Februar 1849 nedsatte kommission, den 25. Avgust 
s. år gav ordre til at overlevere til det de to østlige og den 
halve vestlige hvælving, som henholdsvis rentekammeret (inden- 
rigsministeriet) og det holstenske kancelli sad inde med. Et 
forsøg på ved denne lejlighed at få al gennemgang gennem 
arkivets hvælvinger afspærret lykkedes kun for anden sals 
vedkommende, idet der her indrettedes en snæver gang til 
forbindelse mellem kancellibygningen og proviantgården. På 
første sal måtte man nøjes med at danne en smal og lav 
smøge mellem finansministeriets kontorer, hvorved hvælvingen 
mistede en stor del af sit Ivs. 

Kort efter denne udvidelse opnåedes endvidere ved kirke- 
og undervisningsministeriets initiativ en overenskomst mellem 
alle ministerier om at aflevere alle de over 100 år gamle ar- 
kivalier, som endnu opbevaredes i de særskilte arkiver, for 
således at udvide gehejmearkivet til et fælles ældre rigsarkiv. 
Efterhånden som disse afleveringer skred frem, måtle selv- 
følgelig lokalerne yderligere udvides. Justitsministeriet afstod 
samtidig med sine afleveringer hvælvingen i gehejmearkivets 



* Kgl. resol. i reniekam. Kbhvns. kontor 1778, nr. 120. 1781, nr. 192. Bygn. kontor 
1792, nr. 133 (journ. nr. B 1974). 



364 CKNTRALADMINISTRATIONENS 0«V. BYGNINGSHISTORIE. 

stue, Og i året 1861 indrettedes et betydeligt stykke af pro- 
vianthusets stue, den såkaldte „Kristian IV's hvælving", nær- 
mest arkivet, — ialt 58 alen med en gulvflade af 1240 G 
alen, større end alle den oprindelige arkivbygnings hvælvinger 
tilsammen — til brug for dette ældre rigsarkiv. Ikke des 
mindre måtte en fuldstændig aflevering af det gamle rente- 
kammerarkiv, det eneste, som endnu stod tilbage, opgives 
som uudførlig på grund af regnskabsrækkernes omfang. — 

Omtrent samtidig med denne sidste udvidelse for gehejnie- 
arkivet modtog også det kongelige bibliothek en sådan for 
sine overfyldte bogsale. Efter konstkammerets fraflytning i 
året 1824 havde det kun modtaget en ringe udvidelse ved 
kobberstiksamlingens optagelse på Prinsens palæ i året 1852. 
Der var nu kun en eneste mulighed for en udvidelse indenfor 
bibliothekets egne mure, idet stueetagen endnu bestandig til- 
hørte militæretaten. Denne havde her et oplag af seletøjer og 
andre, tildels ubrugelige sager; men da der blev tale om en 
afståelse til bibliotheket, viste der sig ikke des mindre betyde- 
lige vanskeligheder. Forhandlingerne om denne sag endte med, 
at etaten modtog en afiindelsessum af 30,000 rdlr. og fl3rttede 
sine ting over i proviantgårdens sydlige sidebygning, som 
overlodes den af marineministeriet. Bibliothekets stue indret-' 
tedes derpå til bogsal; de gamle porte erstattedes af store 
buede vinduer — (de oprindelige små firkantede vinduer mellem 
portene var alt ved ombygningen 1824 tilmurede) — , og der 
opstilledes hylder over hele gulvfladen. Disse indretninger ud- 
førtes i året 1861, og i den følgende sommer flyttedes bøgerne 
ind i det nye rum. Den derved opnåede udvidelse repræsen- 
terede en gulvflade af omtrent 3000 □ alen, eller henved en 
tredjedel af samtlige ældre lokaler. — 

Det „store og for den ethnografiske samhng udmærket 
passende lokale", som der alt i året 1844 var „grundet håb" 
om at se den indflyttet i (se s. 345), var Prinsens palæ, eller 
som det officielt kaldtes: det kongelige palæ i Kallebodeme. 

Denne rummelige bygning var indtil 1849 beboet af en hel 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 365 

række familier og enkelte personer. I de hen ved 150 værelser 
og rum fandtes der således i året 1835 foruden en 6 — 7 
mindre husstande store lejligheder for generalløjtnant F. Balow, 
kammerherrerne Rømer, Berger, v. Krogh og v. d. Maase, 
konferensråderne Hansen, Bugge og Treschow. Desuden var 
<ler, som forhen omtalt, lokale for højesteret ^Riddersalen og 5 
andre værelser) og landhusholdningsselskabet (1 værelse på 
første og 7 på anden sal). 

1 den ^kongelige kundgørelse angående civillisten" (af 30. 
Maj 1849) hed det nu: „Til opbevaringssted for statens sam- 
linger og musæer bestemmes palæet i Kallebodeme, imod at 
højesteret anvises andet passende lokale; de nærværende be- 
boere af bemeldte palæ opsiges til fraflyttelse, med eller uden 
vederlag, og konstmusæet fraflytter dets gård i Dronningens 
tværgade." 

Den ethnografiske samling havde først fået løfte på at få 
tildelt et passende lokale på palæet og havde alt dengang be- 
gyndt at flytte derind; den kunde den 23. Juni åbnes for 
publikum i en del af sine værelser. Anden dagen efter, den 
^5. Juni, henlagdes derpå „alle offenlige og kongelige musæer, 
samlinger og gallerier", som ved den kongelige kundgørelse 
om civillisten var erklærede for statens ejendom, under mini- 
steriet for kirke- og undervisningsvæsen. Dette forelagde der- 
på en plan for kongen om deres fremtidige ordning, som til- 
trådtes ved resolution af 5. Avgust. 

Ved denne ophævedes alle de særskilte bestyrelser — 
(deriblandt også kommissionen for oldsagers opbevaring, af 22. 
Maj 1807) — , som hidtil på forskellig måde havde sorteret 
under overhofmarskallatet, og der oprettedes en fælles over- 
direktion under ministeriet; overhofmarskal Levetzau blev 
overdirektør, kongen selv desuden protektor for den nordiske 
oldsagssamling. Ved samme lejlighed opløstes også det historisk- 
arkæologiske arkiv (af 7. Februar 1846). Dets antikvarisk- 
topografiske afdeling, samt de topografiske efterretninger fra 
Island i dets anden (oldnordisk-islandske) afdeling, forenedes 



366 CENTKALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

med selve oldsagssamlingen under navn af det antikvarisk- 
topografiske arkiv, medens samlingen af diplomer og egenlig 
historiske efterretninger afleveredes til gehejmearkivet. 

Under overdirektøren samledes altså ved denne lejlighed 
maleri- og kobberstiksamlingerne med konstmusæet, mu$æet 
for nordiske oldsager, den ethnografiske samling og mønt- og 
medaljekabinettet. De fandtes spredte i gården i Dronningens 
tværgade, på Rosenborg, på Kristiansborg i stuen og på anden 
sal, og i bibliothekbygningen ; men det udtaltes i samme 
resolution, at ministeriet skulde være bemyndiget til „at træffe 
de fornødne forberedende skridt til indretningen og fordelingen 
af palæet i Kalleboderne som opbevaringssted for musæerne^. 

Efterat denne nye organisation var trådt i virksomhed, 
nedsatte ministeriet en kommission, bestående af overdirek- 
tøren, bygmesteren Koch og samlingernes inspektører Thomsen 
og Thiele, for at affatte en nærmere plan for fremgangsmåden 
ved samlingernes indretning i Prinsens palæ og dettes om- 
dannelse til en musæumsbygning (13. September). Den der- 
ved fremkaldte plan gik ud på forandringer og forbedringer til 
et beløb af 23,000 rdlr., som tænktes fordelte på 2 år; den 
tiltrådtes alt under 9. Februar 1850 af ministeriet. Det var 
en selvfølge, at alle beboerne efterhånden blev opsagte til fra- 
flytning, således at kun løngangen ud til Fredriksholms kanal 
vedblivende bestemtes til boliger, fra nu af for samlingernes 
embedsmænd. 

Der toges strax fat på den vedtagne plans iværksættelse. 
I løbet af 1850 flyttedes alle sagerne fra gården i Dronningens 
tværgade til palæet; ud på efteråret kunde „konstkammerbyg- 
ningen" sælges (til grosserer H. B. Fogtmann) og før jul var 
den fuldstændig rømmet og overleveret til den nye ejermand. 
Samtidig overtog undervisningsministeriet palæets vedligehol- 
delse. Den 9. Oktober havde Thomsen fået dets samtykke 
til at holde rejsegilde på palæet efter tilendebringelsen af de 
første byggearbejder. 

Det ethnografiske musæum var det første, som fik sig 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE 367 

indrettet i det nye hus; Thomsen indberettede den 1. Juni 
1850, at lokalerne nu var færdige, og strax efter fuldførtes 
indflytningen. Allerede i det foregående efterår havde Thiele 
begyndt at revidere kobberstiksamlingen i en lejlighed, som 
stilledes til hans rådighed på palæet; i det følgende forår på- 
skyndtes indretningen af dets eget lokale. * 

Men bygningens omdannelse og samlingernes ordning viste 
sig snart at være et såre omfangsrigt og langvarigt arbejde. 
I foråret 1851 var endnu kun 4 af de bevilgede 23 tusind 
rdlr. kommen til anvendelse; i løbet af det følgende år kom 
hertil 10,000, og i de to næste, til foråret 1854, atter 10,000 
rdlr. Imidlertid havde overdirektøren under 3. Avgust 1852 
fået ordre til at rømme Kristiansborg med oldsagssamlingen, 
da kongen havde bestemt denne del af slottet til en udvidelse 
af sin egen bolig og til opstilling af sine private samlinger. 
Der blev i den anledning også strax lagt en plan til dens 
flytning, men palæets plads var alt så optagen, at det blev 
nødvendigt først at flytte højesteret fra sine lokaler. Der gik 
derpå igen et helt år, uden at der foretoges noget i sagen, 
da så kongen under 11. Avgust 1853 gentog sin fordring i re- 
skript til indenrigsministeren. Der var da lige på finansloven 
af 31. Juli bevilget 7000 rdlr. til rettens flytning til enkedron- 
ning Marie Frederikkes palæ på Amalienborg. Denne foretoges, 
som vi har set, strax efter nyår 1854, og umiddelbart efter 
førtes hovedmassen af oldsagssamlingen over til Prinsens palæ. 
Hele denne flytning var dog først tilendebragt den 20. Sep- 
tember, „på ubetydeligt nær", og kongen takkedes for den 
velvilje, hvormed han havde tilladt, at man havde ladet sig 
så god tid med overførelsen og opstillingen. 

Imidlertid var kobberstiksamlingen bleven fuldt indrettet 
og fra 1. Juni 185S åbnet for publikum i sit nye lokale; det 
ældre overlodes, som vi har set, strax efter til det kongelige 
bibliothek. 

Derpå toges der fat på indordningen af kong Kristian 
VIII's værdifulde samlinger, som kongen havde skænket staten,. 



368 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

mellem det tidligere konstmusæums sager. Den 27. Juni 1851 
overdrog ministeriet professor Ussing det hverv at modtage 
dem for atter at overlevere dem til musæet, og året efter ind- 
gav dettes direktør Thomsen en plan til deres fordeling, som 
af ministeriet approberedes den 12. Juli. Der var især en 
betydelig samling af antike oldsager, som kongen havde samlet 
på sin rejse i syden eller senere var kommen i besiddelse af 
ved indkøb og gaver. Den bestod væsenlig af malede vaser, 
men indbefattede også marmorskulpturer, bronser, terrakotter 
OSV. Forskellige mindre samlinger var efterhånden bleven op- 
tagne i den kongelige, således de af Brøndsted, Falbe, arki- 
tekten Kr. Hansen og professor Ussing under deres ophold i 
Grækenland erhvervede antiker, oldsager fra Nordafrika, som 
var indsendte af konsulen Carstensen, osv. Ved sammensmelt- 
ningen af disse samlinger med konstmusæets afdelinger for 
ægyptiske og græsk-romerske oldsager dannedes der nu et 
antikkabinet, som i foråret 1853 opstilledes i sine nye lokaler; 
der bevilgedes hertil i Februar og Marts måneder 1000 rdlr. 

I konstmusæet i Dronningens tværgade fandtes der, som 
det vil mindes, foruden oldsagerne og den ethnografiske sam- 
ling endnu en større samling af konstsager og kostbarheder, 
en arv fra det tidligere konstkammcr. En del af disse op- 
toges nu vel i andre samlinger, men der blev dog en ikke 
ringe mængde tilbage, som nu bestemtes til at danne et ^mu- 
sæum for skulptur og konstOid", der atter i forening med 
antikkabinettet sammenfattedes under det særlige navn: konst- 
musæum. Denne samling, som efterhånden tænktes forøget 
ved indkøb af nyere danske billedhuggerværker, blev dog først 
færdig ordnet, opstillet og tilgængelig for almenheden i Maj 
1860, og den opløstes igen 7 år efter. 

Samtidig med at i året 1854 det oldnordiske musæum 
efterhånden flyttedes til Prinsens palæ og her optog blandt 
andet højesteretssalen, den såkaldte riddersal, indrømmedes 
der også sammesteds videnskabernes selskab et lokale. Da 
hoffet i begyndelsen af året gjorde fordring på de værelser i 



CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 369 

Kristiansborgs søndre tilbygning, som efter slotsbranden var 
indrømmede dette selskab, fik det først løfte på indtil videre 
at måtte bruge nogle værelser i enkedronningens palæ på 
Amalienborg, men under 25. April bestemte undervisnings- 
ministeriet sig for at skaffe det lokale på Prinsens palæ, sam- 
men med oldskriftselskabet. Det indrettedes samtidig med 
oldsagssamlingens opstilling og var færdigt til afbenyttelse i 
Oktober måned. Landhusholdningsselskabet, som var forblevet 
på palæet, fik samtidig en lille udvidelse af sin lejlighed. 

Efter overhofmarskal Levetzaus død i November 1859 
blev posten som overdirektør ved musæeme ubesat, og de 
styredes fra nu af umiddelbart af undervisningsministeriet, idet 
dog konferensråd Thomsen efterhånden var bleven direktør for 
dem alle. Efter hans død, den 21. Maj 1865, nedlagde mini- 
steriet forestilling til kongen om en ny ordning af samlingernes 
bestyrelse og opnåede under 29. Januar 1866 resolution på 
denne. Overdirektørposten blev fra nu af formelt inddragen 
og forretningerne henlagte under undervisningsministeriet. Mønt- 
og medaljekabinettet fik sin egen direktør (daværende professor 
L. Moller), det oldnordiske og det ethnografiske musæum holdtes 
derimod som nær beslægtede under en fælles direktør, der til- 
lige var direktør for de antikvariske mindesmærkers bevaring 
og for de danske kongers kronologiske samling på Rosenborg 
(daværende etatsråd J. J. A. Worsaae). Konstmusæet endelig 
bestemtes til nedlæggelse i sin daværende form, som endnu i 
visse måder mindede om det gamle konstkammers tilfældige 
sammenhobning, og der nedsattes en kommission til at over- 
veje, hvad der bedst kunde gøres ud af dets enkelte dele. 
Allerede 4 uger efter oprettedes der derpå ved resolution af 
26. Februar fra 1. April af en særlig antiksamling med samme 
direktør som møntkabinettet. Musæet for skulptur og konstflid 
opløstes derimod efter resolution af 6. December fra årets ud- 
gang og afgav en del af sine sager til Rosenborg og Char- 
lottenborg, medens de egenlige konstværker fra middelalderen 
og den nyere tid indtil videre magasineredes i Kristiansborgs 

A. D. Jergensen: Afhandl. IV. 24 



370 CENTRALADMINISTRATIONENS OSV. BYGNINGSHISTORIE. 

øverste mezzanin. Ved resolution af 7. December 1874 over* 
droges de til konstakademiet, og 1879 bestemtes det, at de 
originale værker af nyere danske billedhuggere skulde opstilles 
i malerisamlingen, medens afstøbningerne af ældre skulpturer 
i forening med konstakademiets egen samling skulde finde 
deres plads i den nye udstillingsbygning. 

Den ved skulptursamlingens bortflytning indvundne plads 
på Prinsens palæ benyttedes strax efter til en omflytning, 
hvorefter mønt- og medaljesamlingen i året 1867 førtes hertil 
fra Rosenborg, som fra nu af helt optoges af kongernes kro- 
nologiske samling. Med denne forandring har musæerne nået 
deres nuværende ordning. 

Prinsens palæ indeholder, foruden beboelseslejlighederne 
til samlingernes inspektører samt lokaler til videnskabernes-, 
oldpkrift- og landhusholdnings-selskaberne, ialt 129 værelser og 
rum, fordelte i tre etager og med en samlet gulvflade af godt 
9000 Q alen. Af disse indtager det ethnografiske musæum 
de 52, med en gulvflade af 3131 □ alen, altså over tredje- 
delen af det hele. Det oldnordiske musæum har vel kun 34 
værelser og rum, men deres samlede gulvflade er større, 
nemlig 3406 Q alen. Dertil kommer det antikvarisk-topogra- 
fiske arkiv og arbejdslokale for bestyrelsen for de nationale 
mindesmærkers bevaring med 4 værelser og en gulvflade af 
279 n Bien, De tre øvrige samlinger indtager tilsammen 
omtrent en Qerdedel af palæets rum. Antiksamlingen har 14 
værelser med en gulvflade af 857 □ alen, kobberstiksamlingen 
henholdsvis 17 og 868, mønt- og medaljesamlingen 8 og 509. 
Det er en selvfølge, at der i alle disse tal er medregnet ikke 
blot selve de opstillede og for offenligheden tilgængelige sam- 
linger, men også de talrige (ialt 32) magasinrum, arbejds- og^ 
bibliothekværelser. 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

(1880.) 

[Sønderjydske Aarbøger 1889, S. 1— 4S. Slutningen (S. 34-43) dannes af et Tillæg, 
hroraf kun det første Stykke er medtaget i denne Udgave. — Her med Tilføjelser og 

Rettelser af Forfatteren.] 



(j rasten ligger i en gammel skovegn, som endnu sent 
ned i middelalderen kun var forholdsvis lidet opdyrket. Det 
er en del af det gamle Sundved herred, hvis navn og våben, 
et træ og en vandstrøm, tilstrækkelig betegner dets natur. 
Endnu den dag idag ligger den lille by ligesom skjult mellem 
skove; fordum strakte disse sig imidlertid helt ud over de 
nærmeste sogne. Mod nord og øst vidner navnene „ Roden ^ 
(den „ryddede'* skov), „Bøgskov ^ (en nedlagt landsby) og 
„Igeskovgård" (en nu forsvunden herregård) o. 1. om den tid- 
ligere tilstand; mod syd minder „Egernsund^, hvis bredder 
fordum var bedækkede med gamle skove, så et egern efter 
sagnet kunde springe over det, om lignende forhold. Nabo- 
sognet mod vest, Rinknes^, var endnu i midten af det 16. 
århundrede „gribsjord**, d. e. oprindelig udmark, som aldrig 
var bleven „rebdelt" til de enkelte gårde. Enkelte bønder 
havde her efterhånden tilegnet sig („grebet") jorderne i større 



* Af navnet Rink, se O. Nielsens stednavne (Bland, t oplysn. om dansk sprog 
I 339); personnavne s. 76 (sml. Rynkeby). 

24* 



372 GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

eller mindre lodder, deis som fællesmarker, dels som sær- 
marker, uden at ejendomsforholdene var endelig opgjorte. Dette 
var i en så sen tid kun tilfældet i afsides egne, hvor skoven 
havde f&et lov til at ligge hen, eller hvor hede og kær hin- 
drede bebyggelsen. 

Skovegnen var gennemskåren af vige og vandløb. Fra 
Flensborg fjord førte det snævre og godt skjulte, men dybe 
Egernsund ind til Sildkulen, hvorfra atter to nor udgik, det 
ene mod øst, forbi Fisknes, til Nybøl, opnævnt efter denne 
kirkeby, det andet nordpå, forbi Stængerod, de nuværende 
ferskvandssøer omkring Gråsten; det kaldtes Alvnor. Medens 
Nybøl nor har en regelmæssig afrundet form, med høje bredder, 
var Alvnor udtunget med talrige vige og opfyldt af holme. 
Navnet hidrørte vistnok fra denne stedets ejendommelige karak- 
ter, der kunde synes særlig skikket til bolig for elverfolk. På 
det samme tyder navnet „Troldslyk" for den halvø, som 
skilte noret fra Sildkulen og på hvilken den ældste herregård 
„Gråsten" var beliggende; der må vel antages her at have 
været større samlinger af stensætninger fra oldtiden, henlig- 
gende i skoven og på den ryddede mark og genstand for alle- 
hånde overtro. Talrige fortællinger om onde troldes færd har 
da også holdt sig her lige til vor tid og en enkelt kæmpehøj, 
kaldet Alvers grav, er først bleven udgravet i mands minde. 
På Stor Solt overdrev i Angel kaldtes en mark med tolv he- 
denske stensætninger endnu for nogle år siden „de grå stene". 

Allerede i middelalderen fandtes der dog her som overalt 
i vort fædreland opdyrkede bymarker og spredte større herre- 
gårde; disse sidste var neppe større end et par bøndergårde, 
men de havde anseligere bygninger og var befæstede med 
vold og grav; deres ejer var desuden som oftest tillige den 
egenlige grundejer til flere eller færre bøndergårde, hvis fsBstere 
måtte svare ham landgilde og dagværk. Af sådanne herre- 
gårde fandtes i Adsbøl sogn Holbæk, hvis indtægt af landgilde 
og ved var så stor, at der må antages at have hørt en halv 
snes bøndergårde til den; i Rinknes var der en Hovgård, hvis 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 373 

navn tyder på, at det var en gammel adelsgård; endvidere 
Dalsgård og den såkaldte Bennikgård. I Kværs sogn omtales 
en adelsgård Æbild; en mark på Ladgårds jorder hed Kværs- 
gård, ligesom der endnu findes et voldsted i en udtørret sø, 
hvis dæmning kaldes „gamle Hans Limbeks vej". 

Dette sidste navn fører os tilbage til de urolige tider, da 
grev Gert af Rensborg satte den sønderjydske hertug Valdemar 
på Danmarks trone. Blandt de tyske adelsslægter, som den- 
gang trængte frem over Ejderen og tildels antog nye navne, 
var også Limbekkerne, som opnævntes efter en gård strax 
nord for grænsefloden. Medens en Nils Limbek kom til at 
indtage stillingen som høvding over Nørrejylland, senere som 
Valdemar Atterdags drost, erhvervede ridderen Hans Limbek 
gods i Lyngtoft og Løg herreder i Sønderjylland og grundlagde 
de stærke borge Søgård og Trøjborg; han fik 1344 hele Lyng- 
toft herred og 1348 øen Røm og Visby sogn i pant af hertug 
Valdemar. I sine første år har han rimeligvis boet på den 
gård i Kværs, til hvilken hans navn endnu er knyttet, og fra 
denne tid stammede også det møntfund, som c. 1610 blev 
gjort ved Gråsten, da man søgte efter grundstene til den nye 
herregård og ved denne lejlighed kom til at bryde en gammel 
stensat bolig op, uden al tvivl en ruin fra hine tider \ Sagnet 
betegnede det som bolig for en viking ved navn Alf, og den 
halvlærde forfatter, som optegnede det, mente, at der herved 
sigtedes til den berømte norske jarl Mindre-Alf, som i Erik 
Menvæts tid blev lagt på stejle ved Helsingborg. Dette er 
imidlertid uforeneligt med de fundne mønters alder, og det er 
rimeligere at antage, at mandens navn er glemt og senere 
ombyttet med det ældre (Alf), som levede i sagnene på 
dette sted. 

En gammel overlevering fortæller, at herrerne på Søgård 
oprindelig havde et jagthus på skovbakken ved Stængerod, den 

* Mønternes præg er opbevaret i Jonas Højers beskrivelse fra saratiden; på den 
ene side fandtes der et A, pA den anden et kors med 4 punkter. Det er typen Kri- 
stoffer n, Nørrejylland 6, hos Hauborg, Årbøger 1884. 



374 GRÅSTENS ÆLDR£ HISTORIE. 

yderste del af halvøen Troldslyk. Det ligger da nær at an- 
tage, at de alt i hin irerne tid har taget dette sted i besiddelse 
og at den dristige viking, hvem det nu end har været, er 
bleven fsBldet af „gamle Hans Limbek*'. Vist er det i alle 
tilfælde, at Limbekkernes efterfølgere på Søgård, Ahlefeldteme, 
stadig trængte længere frem i denne egn, indtil den kom 
fuldstændig i deres eje. Et afgørende skridt var det i d^i 
henseende, at Klavs Ahlefeldts enke fru Anna i de urolige 
år efter hertug Gerhards død, da dronning Margrete og kong 
Erik måtte kæmpe for bevarelsen af Sønderjylland, fordrev en 
kongeligsindet adelsmand Jeppe Iversen fra Holbæk og lagde 
hans bøndergods under Søgård. Selve gården Holbæk ejedes 
senere af slægten Pogwisch, til hvilken også fru Anna hørte; 
en Anna Pogwisch af Holbæk ægtede i kong Hans's tid Goske 
Holk på Ballegård ^ Senere blev gården Ladkær i Ullerup 
sogn hovedgård for denne ejendom, og endnu senere den ny 
oprettede herregård Avnbølgård, som ejedes af slsBgten Høek. 
Medens Holbæk vedblev at høre hertil, skiltes Ladkær senere 
fra hovedgården ved mageskifte. 

På lignende måde forsvandt de fleste gamle adelsgårde 
efterhånden i Lyngtoft herred; Fruermark og Holm i Kliplev 
sogn kendtes endnu som frigårde i reformationstiden, medens 
mindet om adskillige andre vistnok i tidens løb er tabt. Se- 
gård gods var det største i Sønderjylland næst Torning, der 
ligeledes fra Limbekkerne var gået over til Ahlefeldteme, men 
i kong Hans's tid blev erhvervet for kronen. I de samme år 
lykkedes det kongens broder hertug Fredrik ved køb at er- 
hverve en søsterlod af Søgård, medens samtidig de pantsatte 
kongelige bønder i herredet indløstes. Således var i reforma- 
tionstiden af herredets bønder de 61 bleven kongelige (eller 
hertugelige), medens de 178 endnu lå under Søgård. 

* Det hedder i et (utrykt) klageskrift fra kongelig side: primo dat vrouw Anna 
van Zeegardeo heft van my Jeppe Y>verssen genomen .... enen hoff, de hel Holbek, 
de renthet alle iar 1 laast kornes vnd 44 artich kornes unde ock holt .... item heft 
vor Anna howen laten myne holte vude schaden dan vppe hundert mark vade dar 
enbouen. — Henrik Holks stambog i rigsarkivet. 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 375 

Det gamle skel mellem Lyngtoft og Sundved herreder, 
som nu fejlagtig sættes ved Adsbøl bæk, er rettelig vest for 
Gråsten, ved Nalmaj bro; det var tillige skellet mellem Adsbøl 
og Rinknes sogne. At dette var så, fremgår især tydeligt af 
«n voldgiftskendelse, som i året 1550 blev afsagt i Rinknes 
af 8 adelsmænd i stridighederne mellem hertug Hans af Haders- 
lev, der i Sønderjylland ejede Haderslev, Tørning og Tønder len 
samt Nordstrand, og de to brødre Frans og Gregers Ahlefeldt 
af Søgård, vedrørende deres bønder i denne by. Disse stri- 
digheder var dengang alt gamle og ud over mands minde og 
havde deres naturlige grund i den før nævnte omstændighed, 
at bymarken var „gribsjord** : man vedblev bestandig at ville 
^gribe^' ud over sin ret. Forliget sluttedes den 11. Juli 1550 
af 8 af hertugdømmets fornemste adelsmænd, af hvilke hver 
af parterne havde tilnævnt de 4; der var statholderen Breide 
Hantzov, amtmanden til Haderslev og Tørning Siverd Rantzov, 
amtmanden i Åbenrå Asmus Ahlefeldt, amtmanden på Nørborg 
Bertram Ahlefeldt, osv. Der bestemtes, at Rinknes bymark 
nu skulde udskiftes („ rebes ^) som andre bymarker, eftersom 
enhver betalte landgilde, således som det var lov og ret i 
Danmark, alene med undtagelse af visse særmarker (ornum), 
som forlods skulde blive ved deres hidtilværende ejer. Således 
beholdt adelsbonden Hans Bennik de tre særmarker Lerager, 
Orumholm og Buskmose, medens alle de hertugelige bønder 
tilsammen forlods skulde beholde engen Nalmaj. Brødrene på 
Søgård derimod fik tildømt særmarken Terkelsbjerg og Huls- 
ager, der nu skulde „stables og stenes", d. e. forsynes med 
tydelige grænsestene; ligeledes Dalsgård og Ulvsnes ^ 

De to brødre på Søgård, Frans og Gregers, sønner af 
Benedikt og Ejbe Ahlefeldt, havde iøvrigt lige så mange stri- 
digheder indbyrdes som med hertugen. Det havde altid været 
vanskeligt at forliges for de forskellige søskendehold, som til 
forskellige tider boede på Søgård og ejede godset i fællesskab. 



> Dette forlig haves endnu i original i rigsarkivet (f. a. XXIV 188). 



376 GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

Det gamle stærkt befæstede herresæde på en ø i søen var 
derfor delt ved en høj tværmur, således at der fremkom to 
helt adskilte boliger, og endda klagedes der jævnlig til kongen 
over gensidige overgreb. Det var deffor naturligt, at den 
yngste af brødrene, Gregers, så sig om efter en anden boli^ 
ved siden af sin fædrenegård. 

Således synes herregården Gråsten først at være opstået 
i reformationstiden ^. Den lå i Troldslyk, midt på halvøen, 
hvor denne skyder sig ud i øst, mellem norets inderste vig 
og Sildkulen; i den såkaldte „Lilskcv^ ses endnu et spor af 
dens sydlige grav. Af jorder lå kun selve Troldslyk og Hors- 
kobbel, den nuværende fredskov Dyrehaven, til dens avl; en 
del kådnere, som boede spredt langs Alvnor og vistnok drev 
fiskeri i dette, forrettede det daglige arbejde. 

Det vai" et dejligt sted, omgivet af skov og vand, salt- 
vandsvige, småsøer og skovbække. Mellem bakkerne, som 
trindt omgiver denne plet, snoede sig en gammel landevej, 
over Nalmaj bro, op over Troldslyk, hvis højeste punkt her. i 
skovbrynet, bærer det gamle navn Konkel (jydsk: en højde); 
derfra ned til en lille skovbæk og langs norets bred, over tal- 
rige vandløb, nordpå til Fiskbæk og Adsbøl. Det var dog 
vistnok en såre lidet befærdet vej; hovedvejen gik fra Rinknes 
over færgen ved Egernsund, gennem Broagerland til Sønder- 
borg, eller længere nordpå over Tyrsbøl og Kværs mod øsl 
og nord. Som Gråsten fra først af havde været et ensomt 
jagthus, var det nu et afsides herresæde, som aldrig nævnes i 
den tids breve eller aktstykker. 

At Gregers Ahlefeldt imidlertid ofte opholdt sig her og 
yndede stedet, fremgår af forskellige træk. Således siges det, 
at han satte særlig pris på præsten Hans Hvid, som 1548 
beskikkedes til sognepræst i Ullerup og Adsbøl, og han såvel 

1 At alt denne Gregers Ahlefeldt ejede gården, fremgAr af prsesten i Såtrup 
Peder Bruns samtidige optegnelse, som Gude har kendt og rettet Jonas Hejers for- 
tælling efter (Gude, Bericht von Sundewitt, s. 82 fl. Sml. O. H. Moller, HisL Nach- 
richt von der Kirche St. Johanuis in Flensburg, s. 54, anm. 4). Det får dog stå hen, 
om gården har været ældre. 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 377 

som hans hustru Anna nævnes som faddere hos Henrik Holk 
på Rønhave, sammen med mange andre af adelen på Als og 
Sundved ^ løvrigt var Gregers en virksom og højt anset mand, 
der tog ivrig del i sine standsfællers liv. Han var „råd^ hos 
hertug Hans i Haderslev og tilkaldtes altså jævnlig til offenlige 
hverv; i Flensborg ejede han et par huse og opholdt sig vel 
altså tildels her om vinteren^. 

Da hertugerne Hans og Adolf i [forening med deres broder- 
søn, den unge konge Fredrik II, i sommeren 1559 gjorde et 
erobringstog til Ditmarsk, faldt det i Gregers Ahlefeldts lod at 
føre et hovedbanner; det var mærket med en pelikan, årvågen- 
hedens symbol. Også broderen var med på toget. I slaget 
ved Heide, den 13. Juni, fandt denne sin bane, medens Gre- 
gers blev skudt i benet; han ænsede ikke såret, men herved 
forværredes det og han måtte forlade hæren og lade sig føre 
til Rensborg; de tre fyrster forærede ham det banner, som han 
havde båret med ære. Niende dagen efter slaget døde han, 
og st. Hans aften førtes hans lig gennem Flensborg til be- 
gravelsen i Kliplev kirke ved Søgård. Brødrene jordfæstedes 
hver på sin side i kirken, Frans mod nord og Gregers på syd- 
siden, blandt deres nærmeste slægt. Over Gregers hang ban- 
neret fra Heide og på hans kiste sattes de ord, som han 
havde gjort til sit valgsprog: „Gud alene min trøst, han vil 
være min hjælper!"^. Der sigtedes herved til det berømte 
valfartsbillede i samme kirke, „st. Hjælper", et Kristusbillede 
med guldkrone, samt forgyldte handsker og sko; det havde 
stået i et særligt lille kapel med et gittervindue, gennem 
hvilket de andægtige tilbad det. Således havde det endnu 
været skik, da Gregers var dreng, men efter reformationen var 
det selvfølgelig bleven afskaffet. Billedet stod der dog endnu 



1 o. H. Moller, Geschlecht Ahlefeldt, s. 196. Kirkehist. samlioger VI 553. Henrik 
Holks stambog (1549. 1556). 

« Danske magasin, 4. række 111 228 fl. DipL Flensborg. II 454. 519. 775. 867- 
JahrbQcfaer f. d. Landeskunde der HerzogthOmer, X 75. 181. 183. 

> O. H. Moller, Ahlefeldt, s. 189 fl. Molbech, Ditmarskerkrigen, s. 216. 



378 GRÅSTBIIS ÆLDRE HISTORIE. 

længe efter, berøvet sine prydelser, og var genstand for al- 
muens overtro. 

Der haves fra denne tid en fuldstændig fortegnelse over 
Søgård bøndergods, således som det 1543 var sat i skat efter 
plovtal ^ Det er ialt 178 gårde i Lyngtoft herred. 48 Vs i 
Sundved, 25 længere vesterpå. Delingen mellem de to brødre 
var foretagen således, at de begge havde gårde så at sige i 
hver af de talrige byer, i hvilke de var spredte. Herved op- 
nåedes, at fællesskabet mellem dem var fremtrædende i alle 
forhold, så den ene ikke let kunde unddrage den anden sin 
hjælp overalt hvor de stod overfor tredjemand. På samme 
måde udøvede de deres kaldsret til kirkerne, birkeretten o. 1. 
i fællesskab. Men det gav på den anden side anledning til 
de mange indbyrdes rivninger. 

Endnu en anden ting fremgår af disse skattelister. Ved 
sammenligning med en liste over Frans Ahlefeldts gods 1549 
ses det, at hans del af byen Vårdbjerg da er nedlagt og om- 
dannet til en ladegård; dette var Grøngrøft, medens uden al 
tvivl Gregers samtidig på samme måde har lagt sin halvdel 
af byen til den ældre „Kværsgård", hvorved den store Kværs 
^ Ladgård ** opstod^. Hin landsby Vårdbjerg er nu forlængst 
glemt; kun et enkelt lille sted opbevarer endnu navnet. Det 
er den første bekendte nedlæggelse af en landsby på dette 
gods, men det blev rigtignok langtfra den sidste. 

Ser vi nærmere på Gråstensegnen. da viser det sig, at 
Rinkncs by var delt således, at Gregers her havde 3. Frans 
4 bønder, medens 9 var kongelige. Hele Kværs sogn var 
adeligt på en enkelt gård i Tyrsbøl nær, som var kongelig. 
Adsbøl sogn bestod af 3 byer: Adsbøl, Fiskbæk og Bøgskov, 
af hvilke de to første vistnok havde hele deres bymark i 
fællig; kongen havde her 5 bønder i Bøgskov, 5 i Fiskbæk og 
3 i Adsbøl, medens hvor af brødrene på Søgård ejede 5 (3 i 

> Tillæg IL 

* BAde på LadgArd og pA Grengreft marker var der 1725 kobler med aavnet 
Vnrbjerg; pA den første ogaA eti „KværsgArd ager" (avktioaskatalogøD)* 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 379 

Bøgskov, 7 i Adsbøl-Fiskbæk). S&ledeB bavde det vistnok 
været langt tilbage i tiden; idetmindste var antallet af de 
kongelige bønder uforandret det samme tilbage til 1483, i den 
ældste bevarede jordebog. 

Efter de to brødres fald i Ditmarsken gik Søgård over i 
deres børns hænder. Gregers efterlod et par sønner, af bvilke 
Hans arvede hans del af godset, medens den yngre Goske 
faldt i en tvekamp. Frans havde kun en datter, Dorotea, der 
ægtede en Hans (Fredriksen) Ahlefeldt', efter hans død en 
Daniel Rantzov. Hendes søn af første eBgteskab, Fredrik Ahle- 
feldt, arvede senere godset. 

Hans Gregersen Ahlefeldt, der altså også ejede Gråsten, 
var tilstede ved lenshøjtidelighedeme i Odense 1580, da Sønder- 
jylland af kong Fredrik II tildeltes de fire hertuger; han døde 
endnu samme år, ligesom hertug Hans af Haderslev. Hans 
var ved sin død endnu en ung mand og hans enke Margrete 
Rantzov indgik et nyt ægteskab, medens deres eneste søn, den 
yngre Gregers, endnu var et barn. 

I Februar 1600 indgik Gregers Ahlefeldt ægteskab med 
Mette Blome. I et bryllupsvers kaldes han herre til Søgård, 
Stoltelund og Gråsten, og han lignes ved sin farfader og navne, 
hvis tapperhed var bekendt af overleveringen. Stoltelund var 
en avlsgård i Tinglev sogn, der hørte til denne gren af 
slægten ^. 

Mette Blome var en datter af den rige og mægtige Hans 
Blome og Katrine Sture, en datter af Tomas Sture til Gammel- 
gård og Helvedgård på Als, med hvem denne slægt uddøde 
her i landet. Hans Blome havde først været amtmand på 
Als, senere på Gottorp, hvorefter han trådte i kongens tjeneste 
og spillede en fremtrædende rolle i de mange forhandlinger 
med hertugslægterne. Han var død året før datterens bryllup 
og efterlod ikke mindre end 11 bøm^. 

1 Bryllup i itxeho 29. Sept. 1555 (faderens iodbydelse til hertug Haus). 

* JahrbOeher X 77. Moller, a. 191. 198 fl. Det er vistnok farate gang navnet 
forekommer pA tryk: qGraueateen" (tyak gengivelse af Gråsten). 

* Stemann, Urkundliche BeitrOge zur Gesch. der Herzogth., s. 9>11. 



380 GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

Gregers (Hansen) Ahlefeldt gjorde Gråsten til sit hoved- 
sæde; han samlede strax efter sit ægteskab bøndergodset i 
Adsbøl og Fiskbæk, idet han gav andet omkring i Sundved 
og på Als i mageskifte til hertug Hans af Sønderborg, som 
ved denne tid søgte at samle hvad han kunde overkomme til 
sine avlsgårde. Kort efter nedlagde Gregers disse byer og 
gjorde deres jorder til hovedgårdsm arker, de nærmeste hen- 
lagdes til Gråsien, af de øvrige oprettedes avlsgården Fiskbæk. 
Der blev en del kådnere tilbage med større eller mindre jord- 
lodder, medens det iøvrigt foruden dem blev pålagt de Søgård 
bønder i de omkringliggende byer at gøre hoveri til de nye 
gårde ^ 

Samtidig indtraf det uheld, at gården Gråsten i Troldslyk 
nedbrændte; ilden udbrød onsdagen den 30. November 1603, 
om aftenen kl. 8, og lagde hele gården med sædehus og lader 
i aske. Som naturligt, flyttede Gregers nu gården over på 
den anden side af noret, hvor de fleste jorder nu fandtes. 
Han valgte en holm nær norets nordøstlige bred og opførte 
her ufortøvet den nye ladegård; den kaldtes Vandrod, et ikke 
ualmindeligt navn for en lavtliggende, skovryddet jordlod. 
Allerede ved st. Hans tid 1604 var de nye bygninger opførte. 

Den unge junker lod det dog ikke blive ved disse store 
forandringer. Han lod skoven rydde op over markerne; lev- 
ningerne af den, nordvest for Fiskbæk kobler, kaldes endnu 
„Roden". Adsbøl bymark var delt ved bækken; hvad der lå 
øst for den, lå endnu til byens kådnere eller præstegården, 
resten var bleven herregårdskobler. Kun en mindre skov ved 
Nybøl nor blev her stående; den kaldtes Stages skov, ligesom 



* Det påstås i reglen, at også landsbyen Bøgskov ved denne lejlighed blev ned- 
lagt og avlsgården af dette navn oprettet; efterretningen stammer fra Gude, der dog 
fremsætter den i usikre udtryk, som tyder på, at hans kilde her var tavs (s. 80). 
Gården nævnes dog først langt senere; 1633 forekommer endnu ea gårdmand fra Bog* 
skov som vidne i en trætte; han siges at tiltiøre Fredrik Ahlefeldt. Oen er da også 
rimelig^-is oprettet af den anden linje af Ahlefeldterne. Endnu 1725 mindedes det, at 
den „vor vielen Jahren" var opstilet af en landsby, hvad der ikke siges f. ex. om 
Fiskbæk eller de ældre gårde. 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 381 

de nærmeste marker hedder „heig Stages gård^ og en kær- 
strækning ned imod noret „Stages mose''. Disse navne synes 
tydeligt at betegne, at der her fordum har været en større 
gård, hvis ejermænd dog er os helt ubekendte. På halvøen 
Fisknes, der skiller de to nor fra hinanden, anlagdes der en 
teglgård til de nye byggeforetagender. 

Derefter fattede Gregers den plan at omdanne hele ter- 
rænet, således som det dengang var sket mange andre steder 
for at skaffe plads til de prægtige herresæder, som rejste sig 
trindt om i landet. Til den ende lagdes der en dæmning fra 
Fisknes over til Stængerod i Troldslyk, og en anden fra dennes 
nordøstligste punkt over til norets modsatte bred, ved siden 
af den nye hovedgård, den såkaldte „vindebro". Over denne 
førtes nu en ny landevej mellem Adsbøl og Rinknes. Eåd- 
nerne ved noret måtte fraflytte deres huse, da al jorden nu 
skulde samles under avlsgården, medens fiskeriet ophørte af 
sig selv; de flyttedes ned til Egernsund og overførte navnet 
Alvnor til deres nye bopæl. Horskobbel voxede op til en 
prægtig fredskov med talrigt vildt. 

Der er opbevaret en optegnelse fra denne tid om disse 
forbold; den skyldes en rådmand fra Flensborg Jonas Højer, 
som på grund af krigsforholdene 1628 opholdt sig i Malmø 
og her sysselsatte sig med sine ungdomserindringer fra hjem- 
met. Han havde godt kendskab til Gråstensegnen, da hans 
farmoder var fra Rinknes, af den bekendte adelsslægt Bennik. 
Højer fortæller først om vikingen Alf, som han, vistnok efter 
at have læst Hvidtfeldts historie, gør til den norske Mindre- 
Alf; hans stensatte bolig med de gamle mønter (fra o. 1320 — 40) 
blev funden, da junkerens folk samlede sten til grunden under 
det slot, som han nu lod opføre på Vandrod. Endvidere for- 
tæller han, at man alt for tidlig satte ferskvandsfisk i de søer, 
som nu var trådte i norets sted, så de døde i store masser 
og forpestede luften vidt omkring. Slottet var iøvrigt færdigt 
i året 1616 og kaldes af Højer „smukt og velbygget"; nogen 
særlig stor eller prægtig bygning var det ikke, Søgård var 



382 GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

endnu slægtens egenlige hovedsæde. I Rinknes, siger Højer^ 
bor der „fornemme velhavende storbønder", især de som ligger 
under Tønder amt; de andre, som ligger til Gråsten, „udpines 
meget ved dagligt arbejde og hovtjeneste" ^ 

Gregers Ahlefeldt døde ligesom hans fader og farfader i 
en forholdsvis ung alder, kort efter at han havde fået sin 
slotsbygning fuldført. Hans hustru Mette Blome overlevede 
ham; hun testamenterede 1623 og 1625 ialt 1200 mark lybsk 
til fattige studerende fra Slesvig domskole, og endnu 1630 
optræder hun i en retstrætte som „Mette Ahlefeldt til Gråsten". 
Hun døde 1646 og blev jordfæstet i Nikolaj kirke i Flensborg. 
De havde flere sønner, af hvilke Hans arvede det halve Sø- 
gård, Stoltelund og Gråsten, med Fiskbæk og Ladgård, — og 
en datter Brigitte^, som 1619 ægtede sin frænde Fredrik Ahle- 
feldt, en sønnesøn af Frans Ahlefeldts datter Dorotea og ejer 
af den anden halvdel af Søgård, med Grøngrøft og avlsgården 
Årup, som hans fader havde oprettet af en nedlagt landsby. 

Der er opbevaret flere kongebreve, som giver et indblik i 
de to svogeres færd som godsejere; således nævnes de i fælles- 
skab som patroner for kirkerne i Kliplev og Kværs, og 1643^ 
udsteder de som „sognejunkere" valgbrev for Kristen Steflen- 
sen, der havde prædket for dem og menige sognemænd i Ads* 
bøl kirke, „både dansk og tysk", hvorfor de anbefaler ham til 
hertug Hans Kristian i Sønderborg, der har kaldsretten. End- 
videre oplyses det, at Hans Ahlefeldt var en meget hård og 
hensynsløs mand. Der rettedes et kongebrev til ham, i hvilket 
han truedes med en bøde på 2000 rdl., hvis han forulempede 
præsten i Kværs Konrad Ziegler, som han havde undsagt og 
vilde hindre i udførelsen af sit kald. Og da han havde er- 
hvervet kongebrev på „at måtte lade pågribe i Danmark, hvor 



1 Højers beretning er trykt af O. H. Moller som skoleprogram for Flensborgs 
skole 1761. Gude, s. 83. 

* [Senere Tilføjelse:] En datter Katrine Hedvig ægtede Oionys. v. Podøwels. 
Krist. IV's gebejmeråd, f 1647. Hun døde 1677 som bofmesterinde hos enkedrooningea 
(Personalhist tidsskrift, 2. række III 287). 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 383^ 

de antræffes, nogle hans bønder, som med hustru og børn fra 
hans gårde var bortrømte, og dennem til godset igen lade 
bortføre", udstedtes der en halv snes dage efter, da rimeligvis 
bønderne vur tyede til kongen (Kristian IV), som opholdt sig 
i Haderslev, et nyt brev til „Hans Ahlefeldt, vor mand og 
ridder," om at retfærdiggøre sig overfor deres klagemål over 
fængsel og hård medfart. Hvorledes han klarede dette, er 
ikke overleveret'. 

Denne hårdhed og hensynsløshed var imidlertid ikke tiL 
hinder for at Håns Ahlefeldt kunde stå højt i sine stands- 
fællers, det slesvig-holstenske ridderskabs omdømme. Han var 
slesvigsk landmarskal, d. v. s. formand for den slesvigske del 
af ridderskabet, og som sådan optrådte han ved kong Fredrik 
III's hylding i Flensborg efter Kristian IV*s død 1648, såvel 
som også ved affattelsen af den bekendte „matrikel" af 1652, 
efter hvis plovtal hertugdømmerne i århundreder sattes i skat. 
Ligeledes blev han „forbeder" for det adelige jomfrukloster i 
Itzeho, en meget attrået ærespost for et medlem af ridder- 
skabet^. 

Ved alt dette levede junker Hans og hans hustru Anna 
Sehested over evne, godserne blev mere og mere forgældede,, 
og i året 1647 indledede han forhandlinger om salget af Grå- 
sten med de tilliggende avlsgårde; han fandt en køber i hertug 
Filip af Glyksborg, Brevskaberne om dette salg er endnu 
bevarede. Hans Ahlefeldts svoger D. v. Podeweis tilskrev 21. 
Februar 1647 hertug Filip fra Gråsten, at han havde talt med 
svogeren efter deres aftale dagen forinden, og at denne ikke 
vilde sælge Gråsten og Fiskbæk for mindre end 100,000 rdl.: 
„det er den bedste del af de Søgårdske godser, den, som hid- 
til har været en stor støtte for de andre". Med hensyn til 



1 MoUer, s. SOO ff. Voss's excerpter XXXXr. b. 3. - XXXXUII. b a Jydske 
registre 10. og 19. Noy. 1648w 

' I året 1696 til^nede den bekendte poet Zakarias Lund, en præsiesøn fra 
Nybel, senere rektor på Herlufsholm og kancellisekretær i København, ham et bind' 
„Allerhaod artige deutsche Gedichte". Han roser i høje toner junkeren og hans for-^ 
fædre som sin slægts velgørere. 



384 



GRÅSTEINS ÆLDRE HISTORIE. 



købesummen tror han dog, man vilde kunne gå ned til 95»0Q#\] 
rdl. Strax efter skaffede junkeren sig sine to brødres, Tonuus ^"^ 
og Gert Filip Ahlefeldts samtykke til salget; de havde tot* 
købsret, men vilde ikke gøre brug af den. 

Salget kom dog ikke istand før året efter; købebrevet er 
af 19. Februar 1648. Gården overdrages som Hans har aiT«t,^/ 
den efter sin fader: „grænseskellet begynder ved det saltal'>i 
vand ved Nalmaj bro, går derfra op langs Rinknes, Fredrikø>'*j 
kobbel, Ladgård, Grøngrøft, Kiding, Bøgskov, Avnbøl og Ads» 
bøl skove og marker, og igen til det salte vand ved Adshil ■' 
å''. Dertil lå ialt 37 bol og 51 kåd, „således som de te. ■ 
umindelige tider hidtil dags er satte og findes i det gamle Qg 
nye borgregister" \ Købesummen var sat til 90,000 rdl. (om* 
trent 360,000 kroner); godset stod i matriklen til 45 plove og 
til 3 rustede heste (d. e. ryttere) i landregistret. De egenlige 
adkomstbreve og gældsbreve udstedtes den 2. Marts 1648, og 
to år efter, på Kieler omslag, den 14. Januar 1650, kvitterede 
Hans Ahlefeldt for den sidste udbetaling på købesummen. 

Nogle år efter kom hertugen og junkeren i strid om en 
vej, som fra Ladgård og Kværs førte gennem Horskobbel ned 
til færgen over Egernsund og videre til Broager og Sønder* 
borg. Hans Ahlefeldt påstod, at den havde været der fira 
arilds tid, også dengang Gråsten lå i Troldslyk, før dæmnin- 
gerne lagdes og landsbyerne blev til avlsgårde; folk fra selve 
godset derimod påstod, at den var af nyere oprindelse og 
skyldte hoveriet til de store gårde sin oprindelse; derfor var 
den bleven nedlagt efterat Gråsten var skilt fra Søgård. 

Om Hans Ahlefeldt kan der iøvrigt endnu tilføjes, at han 
i Kieler omslag 1662 erklæredes fallit, hvorpå han døde året 
efter som forbeder i Itzeho; han blev begravet i Kliplev kirke, 
hvor også hans eneste søn, Hans, alt dengang havde fundet 
sit sidste hvilested. 

Hertug Filip af Glyksborg fortsatte sin faders virksomhed 

1 Bøndergodset lå spredt i Broager sogn, Rfnknes, Tråsbel, Bavrup og Nyb«li 
samt kådene i Adsb«! sogn. 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 



385 



med at samle godser og oprette hovedgårde. Hans den yngre 
af Sønderborg havde som bekendt ved delingen med sin broder 
kong Fredrik II fået det kongelige gods på Als og Sundved, 
senere også Rydkloster i det nordlige Angel. Hertil købte 
han alt hvad han kunde overkomme af adelsgods, og inden 
sin død havde han købt hele den gamle adel ud på et par 
stykker nær, slægten Magnussen på Blansgård og Høk på 
Avnbølgård. Desuden var der ved sammenlægning opstået 
nye avlsgårde; 1571 inddæmmedes Sandbjerg vig og herre- 
gården af dette navn oprettedes; 1582 nedlagdes Rydkloster 
og slottet Glyksborg byggedes i dets sted; i Ullerup oprettedes 
Lundsgård, i Broager sogn Skelgård. Da sønnen Filip fulgte 
ham i besiddelsen af Glyksborg med de 4 sogne i Sundved : 
Broager, Nybøl, Ullerup og Såtrup, fortsatte han, hvor faderen 
havde sluppet; gården Krammark i Broager sogn oprettedes 
1631; kort efter byggedes Filipsborg i Ullerup sogn; senere 
oprettedes Skodsbølgård ^. 

Hertil kom nu altså godset Gråsten med Fiskbæk og det 
tilliggende bøndergods, som afrundede hans lille hertugdømme 
og udvidede det mod vest til ind i Rinknes sogn. Men denne 
nye ejendom lykkedes det ham dog ikke at fastholde. 

I året 1657 udbrød den fordærvelige krig med Karl Gu- 
stav af Sverige, og i det følgende års Avgust måned fornyedes 
den ved de svenskes landgang på Sælland og den påfølgende 
belejring af København. Som bekendt ilede Danmarks for- 
bundsfæller os efter nogen betænkning til hjælp; medens Hol- 
lænderne sendte en flåde til Øresund, drog landtropper fra 
Polen, Brandenburg og Østrig op ad halvøen. De svenske 
trak sig tilbage, dels til Jylland, dels til flankestillingen på 
AIs. I November måned 1658 oprettedes der i den anledning 
et magasin ved Gråsten, ligesom det var tilfældet i begge de 
sidste krige, og det var også dengang Brandenburgerne, som 



1 17. Juni 1652 gæstede Fredrik Ul hertug Filip på „Graweiistein** efter at have 
været hoa Ernst Gynter i Senderborg. Næste dag tog han til Filipsborg og derfra til 
Flensborg (skrivkalender). 

A. D. Jergenson: Afhandl. IV. 25 



fi 



XI li^- 



386 GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

her opslog deres hovedkvarter, men rigtignok som Danmarks 
forbundsfæller. Det blev dog ikke dem, men det polske rytteri, 
som dækket af danske orlogskibe gik over til Als og fravri- 
stede de svenske denne kostelige besiddelse. Det var den 14. 
December; der var indtrådt mildt vejr efter flere dages frost 
og isen måtte hugges op i våger ud fra kysten ved Dybbøl. 
Da dette var sket, kastede rytteriet sig ud i vandet, med voj- 
voden Czarniezki i spidsen, og lod hestene svømme over; der 
var et hvilested midt i sundet, hvor hestene fik fodfæste nogle 
øjeblikke, hvorpå de fortsatte svømningen over til øeu. Pisto- 
lerne havde de fæstet i kraven og krudthornene bar de om 
halsen. Da de kom over på den anden side, gjorde de et 
indhug på de svenske og slog dem i forening med Tyskerne, 
som var komne over i transportfartøjer ^ 

Krigen forte mange fordærvelige følger med sig; frem for 
alt blev landet i bucd og grund ødelagt. En almindelig penge- 
nød fremkaldte store forandringer i alle ejendomsforhold og 
dette traf ikke mindst de forskellige sønderborgske hertug- 
slægter. Medens nu husene Sønderborg og Nørborg, efter 
nogle års spildte forsøg på at holde sig oven vande, måtte 
opgive alle deres godser og len, hvorved Al« atter blev konge- 
ligt, slap hertug Filip på Glyksborg med atter at afhænde 
Gråsten, medens han iøvrigt reddede sit hertugdømme for 
slægten. 

Det var en ætling af Ahlefeldterne på Søgård, hvem det 
var forbeholdt atter at samle slægtens store ejendomme. Den 
før nævnte Fredrik Ahlefeldt til Søgård, Grøngrøft og Årup, 
gift med Hans Ahlefeldts søster Brigitte, var død lige for kri- 
gens udbrud 1657 og havde efterladt sig en eneste søn, af 
samme navn, dengang en mnnd på ^^4 år. Han var ikke blot 
en ualmindelig begavet mand, men havde også uddannet si^ 
ved lærde studier og ved rejser i udlandet, så han stod pa 
højdepunktet af sin tids dannelse. Han blev kort efter for- 

' Hisl. liHsskrin, lU 293 fl. 3. række, VI 212 anin. 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 387 

lovet med en datter af den kongelige statholder i hertugdøm- 
merne, grev Kristian Rantzau, den 15årige Margrete Dorotea^ 
som han derpå ægtede ved juletid; hun skal have fået en 
medgift på 3 tønder guld. Samtidig trådte han ind i stats- 
tjenesten, idet han udnævntes til landråd og generalkrigskom- 
missær i hertugdømmerne, hvorved den kongelige hærs forsy- 
ning overdroges til hans omsorg. I den følgende krig brugtes 
han i diplomatiske ærender, overfor de allierede fyrster og 
hertugen af Gottorp« og efter fredens slutning sendtes han til 
England for at forny Danmarks tidligere traktater med denne 
magt. 

Imidlertid var han ved sine egne store midler og ved 
svigerfaderens indflydelse bleven en af landets største jorde- 
godsejere. Kristian Rantzau overdrog til ham sine rettigheder 
til Tranekær og Langeland; de blev fra den tid af i hans 
slægt og oprettedes senere til et lensgrevskab. Hans mor- 
broder Hans Ahlefeldt gik, som foran nævnt, kort efter krigen 
fallit, og Fredrik Ahlefeldt fik nu udlæg for sit tilgodehavende 
hos ham i hans tiloversblevne godser, det halve Søgård, Lad- 
gård og Stoltelund (1661). Hertug Filip tilbød ham alt den- 
gang også Gråsten og Fiskbæk, men først året efter indlod 
han sig på denne handel, hvorved han fik meget gunstige 
vilkår: hertugen solgte de to gårde for 65,000 rdl., således 
som han havde fået dem for 14 år siden for 90,000 rdl. 
(1. Juli 1662). 

Dermed havde da Fredrik Ahlefeldt samlet slægteas gods 
på sin hånd, således som det ikke havde været samlet i hen- 
ved 200 år. Hovedsædet var dog nu ikke mere Søgård, der 
var bleven belejret, indtaget og ødelagt af den svenske general 
Torstenson 1643 og ikke mere opførtes, men derimod slottet 
Gråsten. Her byggede den rige adelsmand sig et passende 
herresæde og herfra forestod han i en række år den øverste 
styrelse af den kongelige del af hertugdømmerne, efterat han 
1663 var fiilgt efter sin svigerfader som kongelig statholder. 

Det var et rigt og betydningsfuldt liv, som nu udfoldede 

25* 



388 GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

sig på det ensomme skovslot. Fredrik Ahlefeldt stod i livlig 
forbindelse med den store verden ved hjælp af korrespondenter 
i alle Evropas vigtigste byer, hvorved han kunde følge be- 
givenhedernes gang til en tid, da man savnede den trykte 
dagbladsliteratur. Han kom også jævnlig til hovedstaden, hvor 
han havde en plads i kongens råd, ligesom han her havde en 
stor ejendom med en prægtig bogsamling. Han sattes meget 
højt blandt de daværende danske statsmænd, men havde ikke 
sans for de daglige regeringsforretninger, ligesom han var for 
selvstændig og stolt overfor enevoldskongen. Han holdt sig 
derfor hellere noget tilbage og tilbragte sin meste tid på Grå- 
sten. Herfra førte han forhandlinger med hertugen af Gottorp, 
som han søgte at knytte til kongens interesse, bl. a. ved et 
giftermål; senere, da dette ikke havde den ønskede virkning, 
blev det hans mål at tilbageføre det tidligere lensforhold eller 
ligefrem at samle hele Sønderjylland under kronen ^ Overfor 
hertugerne af Sønderborg og Nørborg hævdede han ligeledes 
med stor styrke kronens rettigheder og han havde en frem- 
trædende del i at deres len under hans statholderskab kunde 
inddrages. Ved denne lejlighed erhvervede han selv det store 
gods Ballegård i Sundved, som havde hørt til Nørborg. 

I anledning af et diplomatisk ærende blev Fredrik Ahle- 
feldt i året 1665 af kejseren ophøjet i den tyske rigsgreve- 
stand^, hvorfor han kort efter søgte at skaffe sig passende 
godser i Tyskland. Således købte han af kongen „die Wiid- 
niss" i Holsten og af en tysk greve Richecourt (Rixingen) og 
M(^rsberg vest for Rinen. Han kaldte sig nu „greve af Ahle- 
feldt og Rixingen", senere, da Langeland af kong Kristian V 
ophøjedes til et lensgrevskab, „greve af Langeland og Riidn- 



* [Sanere Tilføjelse:] Her burde været nævnt, at han med Btolthed fortidte. 
hvorledes hans stamfader Hans Ahlefeldt havde hyllet sig i danebrog 1500. 

< Af denne grevctitel har man som bekendt i vor tid villet udlede det tyske 
navn „Grawenstein". Det er dog også i denne form langt ældre, ligesom grawen> 
kloster (gråbrødrekloster) i Slesvig o. 1. (af graw. ældre skrivemåde for grau, d e. grå- 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 389 

gen". Han ægtede ligeledes efter sin første hustrus død en 
tysk fyrstedatter. 

Efter kong Fredrik III's død (1670) steg grev Ahlefeldt 
op til den højeste magt i staten næst kongen; han droges 
nærmere ind i statsstyreisen og opholdt sig nu mere i Køben- 
havn. Efterhånden opgav han dog igen denne forøgede virk- 
somhed og trak sig tilbage til Gråsten, medens den unge 
kanceliiembedsmand Peter Schumacher steg i indflydelse og i 
kongens gunst; han adledes som Griffenfeldt og blev greve og 
rigskansler med forbigåelse af Ahlefeldt. Efter få års forløb 
styrtedes han dog lige så brat som han var kommen op, og 
Fredrik Ahlefeldt indtog nu hans plads som rigets storkansler 
(1676), idet han dog også nu forbeholdt sig sin noget friere 
stilling. Man kan sige, at aldrig har nogen mand i Danmark 
været beklædt med så høje embeder som han; thi medens han 
som storkansler var udenrigsminister og præsident i begge 
kancellier, vedblev han tillige i flere år at fungere som kon- 
gens statholder i hertugdømmerne, en forening af embeder, 
som ingen senere har havt samtidig. I året 1681 afgav han 
statholderembedet til Ditlev Rantzau. Til denne periode af 
hans liv henhører den stordåd, der frem for alt andet gør 
hans navn mindeværdig i Sønderjyllands historie, idet kongen 
1684, selvfølgelig efter hans råd og tilskyndelse, indlemmede 
den gottorpske del af hertugdømmet under kronen og forenede 
den med den kongelige. Vel lykkedes det ikke at hævde 
denne erhvervelse, idet stormagterne tvang kongen til atter at 
indsætte hertugen i sine lande; men tanken var dog engang 
fremsat og trådt ud i livet, og den blev ikke mere opgivet, 
fer det lykkedes den næste konge fuldt ud at virkeliggøre 
den. Da var det Fredrik Ahlefeldts søn Karl, der på Gottorp 
som statholder førte ridderskabet ind til hylding for kongen. 

Grev Fredrik oplevede ikke hertugens genindsættelse; han 
døde i København 1686 og blev bisat på Tranekær, i sit 
danske lensgrevskab. Hans sønner delte den rige arv, medens 
dotrene opnåede fornemme giftermål og fik fyrsteligt udstyr; 



390 GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

tre af dem ægtede tyske rigsgrever og den fjerde, Sofie Amalie, 
hertugen af Augustenborg Fredrik Vilhelm \ 

Den ældste søn, grev Fredrik Ahlefeldt (den iftigrej, 
var født i Flensborg 1662 og således en mand på kun S4 år, 
da han tiltrådte sin arv: grevskabet Langeland og de Grå- 
stenske godser. Han ægtede samme år kong Kristian V's 
15årige datter med grevinden af Samsø, Kristiane Gyldenløve. 
Store embeder og hædersbevisninger fulgte ham så at sige 
fra vuggen; han var vice-statholder, amtmand i Steinburg, 
gouvernør i Ditmarsken, ridder af elefanten osv. Hans hoved- 
interesse var dog knyttet til krigsvæsenet, og da der i hans 
tid så godt som ingen krige førtes i hjemmet, gik han med 
de danske hjælpetropper, som dengang kæmpede på Evropas 
blodigste valpladser. Først afsendtes der et sådant korps 
til England for at kæmpe mod den protestantiske konge 
Vilhelms katolske fjender på Irland (1689); i dette stod grev 
Ahlefeldt ved regimentet prins Georg, hvis standkvarter var i 
Sønderjylland. Et par år efter overførtes tropperne til fast- 
landet, hvor samme krig rasede mellem Holland og Frankrig: 
han forfremmedes her til brigader med en brigade på 5 ba- 
taljoner og kort efter til general. Først 1697, efter freden i 
Rysw^ick, vendte han tilbage til hjemmet, efterat han dog i 
melleinliden flere gange havde tilbragt længere tid her. 

Strax efter sin hjemkomst udnævntes han ved Ditlev 
Rantzaus død til statholder i hertugdømmerne og hengav sig 
nu til fredens idrtvtter og bestyrelsen af sine godser. Han 
var bleven enkemand samme år som han drog til Irland, men 
havde nu igen ægtet en datter af storkansleren Konrad Re- 
ven tlov, Arnigard Margrete. Han bar rigsæblet ved kongens 
begravelse 1699. 

Dot var den yngre grev Fredrik, som lod den prægtige 
slotsbygning opføre, der senere omtaltes med så megen ros. 
I det enkelte kan grevernes !)yggeforetagendor dog ikke efter- 

' Daiidk bio;;raiisk lexikuii I lt3() fT. 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 391 

spores, og det vides således ikke, hvorledes det slot var, i 
hvilket storkansleren hoede; kun det kan siges, at generalens 
slotsbygning var langt større og anseligere, og at særlig slots- 
kapellet, den eneste del af de gamle bygninger, som står 
endnu den dag idag, skyldes ham. På dette sted stod der 
dengang endnu en stor stald- og ladebygning, der kaldtes 
„Vandrod", efter den oprindelige byggegrund, stor nok, siges 
der, til at rumme al gårdens afgrøde, heste og kvæg. Alt 
dette flyttedes nu op ti i det „hollænderi", som alt tidligere 
havde havt sin plads længere nordpå og nu blev en hel lade- 
gård („herregård"). Der blev ligeledes bygget en egen ride- 
stald og smukke haveanlæg med et kostbart orangeri sluttede 
sig til slotsbygningerne. Om dette sidste fortæUes, at det 
havde kostet en 30—40,000 rdl. (over 100,000 kroner); det 
havde drivhuse til blomster, køkkenurter og sydfrugter, store 
vandbeholdere til fisk sommer og vinter, springvand o. d. — 
I denne have opelskedes den berømte abild, hvis frugt har 
fået navn efter slottet (Gråstener æble); det siges at være 
indført fra Italien eller Holland, men sine udmærkede egen- 
skaber har det først udviklet her. I vort århundrede er det 
især det, som har gjort navnet Gråsten bekendt vidt og bredt, 
langt ud over landets grænser, og det ikke blot fordi det 
stammer herfra, men også fordi det her når sin største finhed 
og velsmage 

Hvad selve slottet angår, da var det bygget i tre store 
fløje, af hvilke den ene indeholdt kapellet. Hovedfløjen, umid- 
delbart ud til indsøen, var indrettet med en række pragt- 
værelser, hvis tæpper og tapeter såvel som det prægtige bo- 
have vakte alles beundring. En åben svale blev båren af 8 
toskanske søjler og var stor nok til derpå at holde tafl*el; over 
de tre etager fandtes en stor oval sal. 50 skridt lang og halv 
så bred, smykket med statuer af de 12 græske hoved-guder 
forneden og 12 mindre guddomme foroven, mellem en række 



» „Vort havebrug-, 1887, 21. Maj. 



392 GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

vinduer. Kirken, som endnu i det væsenlige er bevaret, er 
opført efter et mønster fra Flandern, jesuiterkirken i Antverpen, 
som greven vel altså havde fundet behag i, da han færdedes 
her på sine felttog. Den er smykket med en stor mængde 
malerier og et sjælden smukt loft med stukkaturbilleder. Gre- 
verne holdt en særlig slotspræst; det var en Johan Paschius, 
som indviede kirken (1695 — 1702); men da der alt nævnes 
slotspræster tilbage til storkanslerens tid, har der altså den- 
gang været et ældre kapeP. 

I disse grevers tid begyndte også den lille ly at voxe 
op, som nu bærer navnet Grråsten. Nogle huse for slotsbe- 
tjente opførtes selvfølgelig strax i slottets umiddelbare nærhed; 
andre, for håndværkere o. 1., byggedes på jordlodder syd for 
„vindebroen", den nærmeste dæmning over til Troldslyk. Det 
ældste opbevarede skøde på en sådan grund er udstedt 4. 
Marts 1699 til farveren i Åbenrå Martin Bahnsen; den om- 
fattede en lod på 32 skæpper „havreland", d. e. omtrent 3 
tønder land, med hustomt, 6 roder (48 alen) bred ud til vejen; 
derfra ned til saltvandet. Den var betalt med 200 mark; 
ejeren og beboerne skulde bevare deres fulde personlige frihed 
(i modsætning til godsets øvrige beboere), have ret til kirke- 
stol i slotskirken, såvel på mændenes som på kvindernes side, 
og være skattefri såvel til staten som til godset og sognet, 
på en årlig afgift af 10 mark nær. Endelig knyttedes der til 
stedet en bestandig eneret til farveriet på de grevelige godser, 
således at alle dettes beboere skulde være tvungne til at lade 
farve hos husets beboer. — Dette farveri gik iøvrigt senere i 
arv i slægten og har holdt sig i den på en kortere afbrydelse 
i forrige århundrede nær, indtil alle slige forrettigheder op- 
hævedes efter 1864^. 

På samme måde solgtes flere lodder, og alt i årene 



1 Moller, 8. 362 ff. Et håndskrift fra 1772, af slotsgartner Hans Petersen i Gni- 
sten, hvor han kom 1715 (fedt 1684). 

' Forfatterens broder, fabrikant A. P. jQrgensen, som nedstammer fra Martin 
Bahnsen i 5. led, var sidste ihændehaver. 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 393 

1716 — 20, da der betaltes krigsskat over hele landet og føl- 
gelig også her til trods for grevens løfter, nævnes der 6 selv 
ejerhuse og 6 grevelige lejehuse i den egenlige by, foruden 
den spredte bebyggelse ved slottet, Stængerod og i skoven^; 
de almindeligste båndværk var nu repræsenterede, ligesom der 
var købmandshandel og krohold. 

I året 1706 kddtes Fredrik Ahlefeldt igen bort fra sit 
hjem; han overtog kommandoen over et hjælpekorps, som 
skulde komme kejseren til undsætning. På dette felttog faldt 
han i en heftig sygdom og døde i Regensburg (1708). Da 
han var barnløs, arvede hans eneste efterlevende broder Karl 
alle de store godser; han ejede alt fra tidligere tid en del 
jordegods i Kalundborgegnen, ligesom han havde bygget det 
bekendte Sorgenfri slot ved København. 

Karl Ahlefeldt havde først tildraget sig opmærksomhed 
som hovmester for kongens søn prins Karl på dennes lang« 
varige udenlandsrejse; han udfyldte denne plads til alles fulde 
tilfredshed og roses både for sin høje dannelse, sit slebne 
væsen, sin færdighed i alle idrætter og sin moralske vandel. 
Under kong Fredrik IV (fra 1699) beklædte han en række 
vigtige embeder; han var overhofmarskal, direktør for det rid- 
derlige akademi i København, og i nogle år medlem af stats- 
rådet. Da imidlertid flere medlemmer af familien Reventlov, 
som han stod i uvenligt forhold til, kom til at indtage de 
første stillinger i staten, trådte han ud af statsrådet og blev 
statholder i hertugdømmerne (1712). Han var gift med Ul- 
rikke Danneskjold, en datter af statholderen i Norge, Fredrik 
IIFs *8øn Ulrik Fredrik Gyldenløve. 

Grev Karl opholdt sig, ligesom hans frænder, så ofte det 
Tar muligt, på Gråsten. Han byggede i sine første år videre 
på slottet og oprettede 1716 en ny stor avlsgård af landsbyen 
Kiding. Hans broder havde købt den gamle adelsgård Skov- 
bølgård. Endvidere var byen Keldstrup i Holbøl sogn bleven 



^ Her boede 1725 bi. a. grev Fredriks pensionerede kammertjener. Joh. Fr. 
Herrler, efler hvem bebyggelsen her endnu kaldes „e herlehed**. 



394 GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

til en avlsgård. Efterhånden blev grevens forhold dog tryk- 
kede S han kom dybere og dybere i pengeforlegenheder og 
kunde ikke betale de høje skatter, som krigsforholdene nød- 
vendiggjorde. Imidlertid holdt det sammen, sålænge han selv 
levede, men efter hans død 1722 blev der rejst så mange for- 
dringer i boet, at godserne strax kom under administration. 
To år efter blev prioritetsdommen afsagt og godserne i her- 
tugdømmerne satte til avktion. Denne fandt sted på Gottorp 
den 6. Septbr. 1725, og dermed ophørte slægten Ahlefeldts 
over 300årige forbindelse med Søgård og alle de tilliggende 
ejendomme; grev Karls sønner beholdt kun leiisgrev skabet 
Langeland tilbage. Med rette antog den unge lensgreve Fredrik 
det valgsprog: „tali procedunt ordine fata!'' (således går det 
i verden!)". 

De tre grever Ahlefeldt, faderen og de to sønner, som 
ejede Gråsten i 60 år, betegner et eget afsnit i Sønderjyllands 
historie, i hvilken de tog virksom del; de beklædte i 39 år 
embedet som kongelig statholder. Kongehuset hengivne i 
højere grad end måske nogen anden sønderjydsk adelsslægt i 
de år, bidrog de til at knytte forbindelserne med moderlandet 
og udslette sporene af den stærke adskillelse, som var ind- 
trådt ved Gottorpernes fjendske politik. Det er i det fore- 
gående nævnet, hvorledes storkansleren både overfor Sønder- 
borgerne og Gottorperne fulgte en stræng kongelig-dansk politik, 
og det var i god overensstemmelse hermed, at hans ældste 
søn kæmjiede under danebrog på alle Evropas valpladser, 
medens den anden som statholder førte det slesvigske ridder- 
skab til den hylding på Gottorp 1721, som indlemmede Sønder- 
jylland i den danske krone. 

Mærkeligt og sørgeligt er det ved siden heraf at se, at 
de samme mænd ringeagtede det danske sprog, som dog også 
var deres modersmål, således at de ikke blot lod prædike 

• [S«»tiere Tilfojclse:] 2. Febr. 16S9 tillades det K. Heventlov »om formynder for 
Karl Ahlefeldt at sælge Kixiiigtm (ty^ke kane. patenter). 

' Greverne Fredrik og Karl Ahlefeldt: Duiisk biografisk lexikon I. Moller. 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 395 

tysk i deres slotskirke, men også fandt sig i at der af og til 
taltes tysk i Adsbøl sognekirke, ligesom de glyksborgske her- 
tuger lod prædike tysk i Sundveds andre kirker; ja grev Karl 
beskikkede endog en præst Samuel Thorasen, som ikke kunde 
eller vilde holde en dansk prædiken. Først efter grevens død 
dristede sognefolkene sig til at klage til kongen, men præsten 
fandt medhold både hos den dansk- eller norskfødte grevinde 
og i kongens omgivelse; det blev dog pålagt ham under trusel 
af afskedigelse at tale dansk i skriftestolen. Blandt de for- 
svarsgrunde, han førte for sit forhold, var også den, at be- 
boerne kun hørte tysk ved hovtjenesten på Gråsten og derfor 
måtte antages at have lært det! 

Ved avktionen på Gottorp splittedes den store samling af 
godser, som så længe havde været holdte sammen til liden 
både for bonden i disse egne. Greverne kaldte bønderne for 
^livegne", og selv om dette udtryk ikke kan tages i ordets 
strængeste forstand, så blev de dog vistnok ligesom bønderne 
på Sælland med tvang holdte ved stavnen, ligesom de blev 
plagede med hårdt hoveri. At stavnsbåndet aldrig her kunde 
bringes til virkelig anvendelse på det unge mandskab, er 
imidlertid en selvfølge, da alle de kongelige bønder jo var fri 
og landet rundt omkring således stod dem åbent. Ved god- 
sernes adsplittelse faldt nu også ethvert forsøg i den retning 
bort og bondens fulde fremtidige frihed i disse egne kan siges 
at have været en følge af Ahlefeldternes fallit. Senere blev 
endvidere bøndergodset skilt fra hovedgårdene og gik over til 
at være arvefæste. Som det vil være bekendt af mange tid- 
ligere beretninger, kom Søgård-godserne på følgende hænder: 
landråd v. Thienen købte „begge" Søgårde (30,000 rdl.) og 
Årfofl (7,700 rdl.); overinspektør Paulsen fik Ballegård, Skov- 
bølgård og Bøgskov (40,000 rdl.) samt Keldstrup (1!2,100 
rdl.); en yngre Paulsen Grøngrøft (16,000 rdl.); etatsråd 
Grund Stoltelund (5000 rdl.); borgmester Bøhme Kværs Lad- 
gård (17,000 rdl.). Hertug Kristian Avgust af Avgustenborg 



396 GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

endelig købte Gr&sten, Fiskbæk og Kiding for 92,500 rdl. og 
Årup for 20,000 rdl. 

i virkeligheden blev således disse sidstnævnte godser i 
slægten; thi hertugens moder var storkanslerens datter Sofie 
Amalie. Senere købtes hertil også. Åvnbolgård i Sundved og 
Keldstrup i Lyngtoft herred. 

Slottets og godsets historie under Åvgustenborgeme skal 
ikke her forfølges videre; kun skal det nævnes, at orangeriet 
hurtig forfaldt og blev nedbrud U hvorpå slottet på kirken nær 
brændte en Decemberdag i året 1756 og ikke mere opførtes 
i sin tidligere størrelse eller glans; dertil var der ingen anled- 
ning for de nye ejere, hvis hovedsæde var på Als. Det fik 
nu mere karakteren af en rummelig sommerbolig eller et J€igt- 
slot, i hvilket den hertugelige familie lå på landet. Søerne og 
deres omgivelser omdannedes efterhånden til en stor park, i 
hvilken den engelske smag fortrængte den ældre franske; øerne 
med deres haver blev forbundne ved høje hvælvede broer, der 
blev bygget lysthuse og „eremit-hytter", en række skønne ud- 
sigtspunkter blev ryddede osv. Det var især den begavede 
hertug Fredrik og hans hustru, kongedatteren Luise Avgusta, 
som tilvejebragte denne forandring og indrettede Gråsten med 
al den smag, som på hin tid udmærkede det høje aristokrati. 
Her modtog de digteren Jens Baggesen i besøg og hyldedes 
af hans sang, samtidig med at hertugen tog sig af Schiller i 
Tyskland og sendte ham hjælp i hans trængselsår. Og her 
færdedes da også det begavede ægtepar med sine tre mærke- 
kelige børn, af hvilke Karoline Amalie skulde blive Danmarks 
højt ærede og højt elskede dronning, medens de to sønner, 
hertug Kristian Avgust og prins Fredrik af Nør, skulde vinde 
en sørgelig navnkundighed i 1848. Det var tildels deres tro* 
løshed mod konge og fædreland, som undergravede og i sine 
følger tilintetgjorde det værk, som deres stammefader og for- 
gænger på Gråstens slot, storkansleren Fredrik Ahlefeldt, havde 
forberedt og stilet hen imod: Sønderjyllands tilknytning til 
moderlandet. 



GRÅSTENS ÆLDrtE HISTORIE. 397 

I Avg ustenborgernes tid gled navnet Gr&sten i den almin- 
delige bevidsthed efterhånden over fra slottet til byen. Endnu 
ved avktionen 1725 kaldes denne kun „de nye huse^, men 
siges dog at være ^som en lille flække^; godt 20 år efter 
lignes den ved en hollandsk by. Der lå da en snes huse i 
to rækker langs den lille gade fra „den store eg*' op til „den 
grønne plads", hvor skoven Stængerod tog ved: de var holdte 
særdeles pænt og der stod lindetræer foran dem. At byen 
således tog et opsving efter ejerskiftet på slottet, viser, at den 
havde fundet et naturligt opland blandt omegnens befolkning; 
thi næringen fra slottet måtte nu meget formindskes, da det 
nye herskab følte sig langt mere knyttet til Avgustenborg. 

I slutningen af århundredet, da byen var vedbleven at 
gå frem, kom den hertugelige families lyst til at arbejde for 
humane formål den tilgode; der byggedes en efter tidernes 
forhold stor og rummelig skole og et så kaldet hospital for fat- 
tige, og prinsesserne oprettede en systue for pigebørn, medens 
drengene fik lejlighed til at arbejde i et linned væveri. Nogen 
tid efter, da den engelske krig og de fortvivlede pengeforhold 
beredte alle købstæderne så store vanskeligheder, fik byen et 
nyt opsving, idet købmanden Otto Fredrik Ahlmann, af den 
bekendte slægt fra Als, nedsatte sig her for efterhånden at 
udfolde en betydelig handelsvirksomhed. Ved folketællingen 
1835 fandtes der på slottet, herregården, samt i byen og hele 
den spredte bebyggelse ialt 540 personer. Den lille brolagte 
„gade", fra hvilken næsten alle træerne nu var Qernede, havde 
30 huse, medens næsten lige så mange lå spredte i skovene 
til alle sider. Byens øvrighed, den hertugelige „justitiarius" 
(birkedommer) Thomas Thomsen, skrev i de år et lille strids- 
skrift imod de fra Sønderborg fremkomne påstande, at al selv- 
stændig handelsvirksomhed på dette sted var stridende mod 
stædernes forret; han gjorde gældende, at Gråsten var en 
„flække" (handelsplads) og havde alle en sådans rettigheder. 
Lignende stridigheder kom i den følgende tid af og til igen, 
indtil nutidens næringsfrihed gjorde en ende på dem. 



398 GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 

Gråsten var i hin tid, før 1848, endnu en fredelig og 
ensom skovby; de veje, som førte til den, var ikke meget be- 
færdede, det var krogede og bakkede landeveje med bøje gærder; 
til søs kunde man kun befordres med båd eller jagter. Skovene 
stod dengang i deres ældgamle ubrudte kraft; vældige ege og 
store strækninger af gammel bøgeskov omgav byen så at sige 
til alle sider. Flensborg Qord med sine mange sejlskibe, der 
daglig færdedes ud og ind, gav som et lille udkig til den store 
verden, der ellers syntes så fjern fra disse steder. Selve byen 
lå stille og beskeden langs søen, de lave teglhængte huse 
overfor det hvide ubeboede slot; talrige svaner syntes at bære 
bud mellem byen og den venlige skov, som sluttede kredsen. 
Alle mennesker kendte hinanden og de fleste havde siddet på 
de samme skolebænke; hvad der end kunde være de enkelte 
imellem, så var det i forhold til de storme, som skulde gå 
hen over alt og alle, da det store brud kom, kun idel fred og 
venskab. — Mon nogen plet i Nordslesvig blev således rystet 
op ved begivenhederne 1848 som denne by, af hvis indbyggere 
halvdelen med lidenskab hang ved hertugen, den anden halvdel 
ved konge og fædreland, medens Qendlige hære gjorde den til 
udgangspunkt for deres blodige kampe i Sundved? Den gamle 
tid, med århundreders stilhed og fred kom efter dette aldrig 
tilbage! 



GRÅSTENS ÆLDRE HISTORIE. 



399 



Tillægr. 



Ejerne af Gråsten, 



Gregers Ahlefeldt, f 1559 
Hans A f 1580. 



Gregers A. f c. 1620. 



Hans A (til 1648) BHgitte A , 

t 1663. g. m. Fredrik Ahlefeldt. 



Fredrik A. 
Greve, storkansler, statholder, 
(fra 1662). f 1686. 



Fredrik A. Karl A. Sofie Amalie, 

General, stat- Statholder. g. m. Fred Vilh., 

holder, f 1708. tl'722. hertug af Avgusten- 

borg 



Fredrik A. Kristian Avgust 
(til 1725). (fra 1725). 

t 1754 

I 



Fredrik Kristian. 
t 1794. 



Fredrik Kristian. 
t 1814 



Karoline Amalie, 
Dronning af D. 

t 1882. 



Kristian Avgust 

(til 1852). 

t 1869. 



1 



Fredrik 
(fra 1865). 

t 1880. 



Ernst Gynter 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

(1891.) 

[Sønderjydske Aarbøger 1891, S. aO— 81.] 



I_jandet Sundved har forholdsvis tidlig fundet sin historie- 
skriver; det var den forhenværende hertugelig glyksborgske 
embedsmand, justitsråd Johan Kristian Gude, som året før 
hertugslægtens afgang udgav en tysk beskrivelse af dens land- 
område nord og syd for Flensborg fjord (1778). Hvad der 
senere er fremkommet i den retning, som f. ex. Klavs Duus*s 
skildring af Sundved, eller Traps topografi o. 1., går alt 
sammen tilbage til Gudes bog og giver kun såre lidt eller intet 
nyt. En enkelt fejl i hans angivelser kan være rettet; men 
så er der istedenfor kommen andre ind og fremstillingen har 
tabt sin oprindelige vederhæftige karakter. 1 det hele giver 
Gudes bog endnu den bedste fremstilling af dette emne. 

Det kan dog ikke være andet end at denne må lade 
meget tilbage at ønske. Gude havde vel adgang til hertugernes 
godsarkiv på Lyksborg, ligesom han med flid samlede efterret- 
ninger af gamle optegnelser og overleveringer; men han mang- 
lede dog mange af de kilder, som nu står til vor rådighed, og 
han forstod ej heller at drage den fulde nytte af, hvad han 
havde adgang til. Endelig var hans interesse ikke rettet på 
alt det, som nu vilde tildrage sig vor opmærksomhed. — Det 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 401 

skal derfor her forsøges, i tilslutning til den foregående skil- 
dring af Gr&stens ældre historie at give en samlet fremstil- 
ling af Ullerup sogn, den del af Sundved, som frembyder den 
langt overvejende historiske interesse og giver lejlighed til og- 
så at kaste lys over nabosognene, især det lidet kendte „Varnes 
land". 

Sundved omfattede som herred foruden „Broagerland" de 
sex sogne Dybbøl, Nybøl, S&trup, Adsbøl, Ullerup og Var- 
nes; det strakte sig fra Aissund i øst til Dyrbæk og Alvnor 
i vest, fra „Nørhav" til „Sønderhav", d. e. fra Åbenrå til 
Flensborg Qord. Således fremtræder det i kong Valdemars 
jordebog og således dannede det et samlet hele i den katolske 
kirkes inddeling, sålænge den herskede her i landet. 

Selvfølgelig havde dette herred navn efter „sundet", som 
skiller Als (Alvs-ø) fra fastlandet; det betegnes som et skov- 
land („ved"), ligesom landet syd for Danevirke (Jern ved) og 
som de store skovstrækninger i Sverige: Finveden, Holeveden, 
— eller på Sælland: Ørved på nord- og Stensved på syd- 
kysten o. s. V. På det gamle herredssegl, som er bevaret 
under et aktstykke fra middelalderen, er der derfor også frem- 
stillet et træ og et vand; folk vesterfra, på heden, kaldte 
Sundvedboerne for „de Skovbo mænd" ^ De tilsvarende halv- 
øer på Sønderjyllands østkyst, nord og syd for denne, synes 
at have været opdyrkede og befolkede, før Sundved kom under 
ploven; især gælder det om største delen af Angel. Der var 
lange tider, i hvilke man søgte at undgå de fremskudte halv- 
øer og strandkanten på grund af havets usikkerhed; vi ser 
således også, at halvøen Gelting, den østligste del af Angel, 
endnu langt ned i middelalderen var en stor skovstra^ning.* 

Forbindelsen mellem Sundved og de andre landsdele skete 
nok så meget til søs som til lands. Mod syd var der over- 
fart fra Broagerland til Angel, mellem de to fremspringende 
nes. som bærer gammeldanske personnavne: Bruns-nes og Halv- 



^ Slesvigske provinsialeflerretninger IV 210. Kieler Blåtttr lil 315 (af Outzen, 
fra Tinglev). 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IV. 26 



402 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

dan-nes; det første navn er endnu bevaret uforandret, det andet 
er efterhånden bleven sammentrukket i Holdnes og har der- 
efter modtaget en anden forklaring. Mod nord fandt overfarten 
sted fra Var-nes (af at vare, vogte) til Løgtved-nes (løg-tved, 
en blomslerlund, nu Løjt), hvilke navne begge gik over på de 
nærmeste to kirkesogne*. 

Herredet falder ret naturligt i tre hoveddele: mod syd 
danner Broager sogn en egen halvø, begrænset af de to bugter 
Vemming (Vemund) bund og Nybøl nor; de sex nordlige sogne 
falder i to grupper, af hvilke den ene strækker sig fra Dybbel 
bakke langs Aissund til Snogbæk hage og ned mod Nybøl 
nor, — den anden fra Als fjord, sundets brede del, og Åbenrå 
fjord ned til de to nor, som fra Flensborg Qord trænger ind 
gennem Egernsund. Det er denne nordlige del — Ullerup, 
Adsbøl og Varnes sogne — , som mere eller mindre vil blive 
genstand for den følgende fremstilling. 

Varnes nævnes alt særskilt i den såkaldte »kong Valde- 
mars jordebog", spredte optegnelser fra det danske regerings- 
kancelli i Valdemar Sejrs dage (1231), oplysende kronens og 
kongens indtægter. Idet Sundved herred nemlig opføres med 
en indtægt i korn og penge, nævnes Varnes særskilt på en 
sådan måde, at det ses at have hørt til kongehusets slægt- 
gods. Det vurderes til 96 mark gulds værdi og indtægterne 
af det sættes til 57^ mark korn, 3 mark penge og 27^ mark 
sølv. Hvad kornet angår, da svarer de 572 mark eller læst 
til 132 ørtug (ørt), af hvilke hver havde 12 skæpper, når der 
var tale om hartkorn (rug eller byg), eller 20 skæpper havre. 
Pengeindtægten hidrørte dels fra „arnegæld, stød og gårdseede- 
gfeld", afgifter, som viser, at der har været en slags købstad 
eller handelsplads dér i sognet, dels fra møllen og „overfarten" 
(færgefarten) til Løjt og øerne. De 272 mark sølv svarer til 



^ Et pavebrev fra 1255 har uavuet Haldeiies Bratorp; navDf^t Holden, opr. 
Halvdan, er endnu ikke ualmindeligt i SnnderjyllaDd. Lejt, Legt er stiminent rakket 
uf Løgtved (løg — blomst, urt); hele halvøen kaldes Løjlnes. 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 403 

det tredobbelte beløb i den tidjs penge, og den samlede ind- 
lægt, 3V2 mark sølv, til godt 100 kroner. 

Den kongelige ejendom på Yames kom tidlig til at ud- 
gøre et eget ^^birk^, d. e. en lille retskreds under en særlig 
kongelig bryde (foged). Dette oprindelige Varnes birk omfat- 
tede dog ingenlunde hele sognet, men kun selve Varnes by 
og bymark, og ikke engang denne helt. Efter kong Valdemars 
død gik det i arv til Abel og hans sønner, og der er opbe- 
varet levninger af et brev, ved hvilket hertug Erik 1269 af 
adelsmanden Peter Jonsen får tilskødet hans ejendomme på 
Varnes mark. Senere var da også denne by ublandet kongelig 
eller hertugelig, alene med undtagelse af et større „ornum'' 
(særmark) på bymarken, rimeligvis de jorder, som oprindelig 
havde ligget til den kongelige borg, den såkaldte „vold", hvis 
plads endnu ses ved „vigen", den lille bugt vest for Varnes 
hoved. Ikke usandsynligt var det her den lille handelsplads 
fandtes, af hvilken kongen oppebar „arnegæld"; ornumet strakte 
sig nemlig efter et bevaret gammelt kort øst for Vigbækken, 
mellem denne og den småle vig, som fordum gik ind fra Als- 
sund. Borgen ved „vigen" har senere givet anledning til, at 
man i de gamle sagn har givet dens ejer navnet „Vigge"; 
hans hoved, hugget i sten, findes endnu på kirkens ydre væg. 

Efter de ulykkelige forhold i grev Gerts dage, da hertug- 
dømmet bragtes nær til undergangens rand, pantsatte den 
unge hertug Valdemar i sin pengenød Varnes til en adelsmand 
af den tyske slægt Barsbæk, der ligesom Sturerne på Als 
førte en fisk (bars) i sit våben. Det var i de samme år som 
„gamle Hans Limbæk" fik hele Lyngtoft herred i pant (1344). 
Hertugen lånte 406 mark sølv og 10 engelske skilling på 
Varnes, omtrent svarende til 14—15000 kroner i vor tids 
penge. 

Pantet gik senere i arv til panthaverens søn, Ludvig 

Barsbflek, der efter hertugslægtens afgang sluttede sig til kong 

Valdemar Atterdag imod de holstenske grever. Dette kom 

ham imidlertid dyrt til at stå; thi da kongen kort efter døde, 

26* 



404 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

indtog greverne landet og fordrev Ludvig Barsbæk fra hans 
pantejendom. Varnes tilfaldt nu grev Klavs, som fra Njhus 
havde besat Åbenr& og Sundved og nu lagde det lille birk til 
Åbenrå hus, en forbindelse, som mærkeligt nok holdt sig til 
vore dage. Fra greven gik den samlede arv over til hans 
eneste datter Elisabet, som 1411 solgte den til Dronning Mar- 
grete'. Senere delte Åbenrå len det øvrige hertugdømmes 
skæbne; det lagdes ved begge delinger til Gottorp og kom 
altså først 1713 tilbage under kronen. 

Skattelisterne viser, at der i Varnes fandtes 30 hele gårde, 
hvis afgifter alle var lige store; de gav hver to ørter byg, 4 
ørter 16 skæpper havre og 1 skilling „ karlepenge ^ ; dog var 
den af dem, som forestod fogedforretningerne, skattefri. Det 
ses således, at indtægten af birket var bleven større siden 
middelalderen, idet den nævnte landgilde ialt giver S^V^ læst 
^78 ^§ ^ '^^^ havre. Denne forøgelse ligger dog rimeligvis 
kun deri, at en almindelig havreskat — som alt i jordebogen 
opføres ved Sundved — er lagt til landgilden, ligesom det jo 
efter det før omtalte køb af en adelsmands jorder kan antages, 
at ikke alle 30 bol alt 1231 lå under birket. 

Den mølle, som alt i kong Valdemars tid omtales under 
Varnes, indbefattedes også under Barsbækkernes pant; det var 
den senere nedlagte Blåmølle, syd for Blåbæk. Den svarede 
en afgift af en halv læst rugmel og 18 skiUing. Da den 
senere nedlagdes, gik afgiften halvt over på Varnes by, nemlig 
for jorderne og den udtørrede møUedam, halvt til Krus mølle, 
for møllegæsterne. Selve møllestedet omdannedes til et laxevér. 

På bymarkens „ornum" fandtes der to bøndergårde, som 
endnu stadig stod udenfor birket; det var som forhen antydet 
snarest handelspladsens jorder, som således var kommen på 



I Kong Eriks klage: „Lodewich Barsbeke claget, dat siiiem vader was en gut 
to pande seth, dat heth Wameø mit der molen to Blaa .... vnde ånder tobehoringc 
van hertogen Volmer etc. Dit gut hadde sin vader in giner weran xl iur vnde nodti 
mer, dar na wart id em genommen to der tid, do he was in koning Wolmers denate". 
Dipl. Flenab. 1 176. 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 405 

uafhængige ejeres hænder. De blev engang i det 16. århun- 
drede nedlagte og hele ornuoiet samlet til en lilie herregård, 
således som vi senere, i ejeren Hans Blomes historie, vil få 
at se. 

Varnes sogn omsluttes i vest af Dyrbæk, i øst af Bavrup 
bæk; del deles tværs igennem af Blåbæk, der fra vest mod 
øst skiller Varnes fra Bavrup bymark og flyder sammen med 
Bavrup bæk, for under navnet Blåå at udmunde i Ålssund. 
Bavrup (eller Borup) nævnes alt i Valdemars jordebog som 
Bagtorp; det er vistnok dannet af mandsnavnet Bage og be- 
tegnelsen for en mindre by: torp. 

Bavrups by og bymark er omtrent af samme størrelse 
som Varnes; der var 32 bønder. Men dens skæbne var i 
tidernes løb meget forskellig fra nabobyens; thi medens denne 
var så lykkelig at komme ind under kronen, gik Bavrup mere 
og mere over i herregårdenes eje og indtil den nyeste tid var 
bønderne dér de hårdest medtagne af hoveri. Man siger der- 
for, at den har navn af en ulykkelig begivenhed, som gjorde 
dens indbyggere til trælbønder; de levede over evne og gjorde 
gæld på gæld, indtil de tilsidst havde „borget" alting ^op'' 
(Bor-op); så måtte de tage gårdéhe i fæste af herremændene. 

Medens Varnes, som vi har set, efter Viddemar Atterdags 
tid blev lagt til Åbenrå og således skilt fra Sundved (eller 
Nybøl) herred som et eget birk, vedblev Bavrup mange år 
efter at regnes til Sundved, og med dette til Sønderborg len. 
Oprindelig havde hele Sønderjyllands fastland som bekendt 
været delt i tre sysler, der i en noget senere tid udgjorde de 
tre store len: Torning, Tønder og Gottorp; men efterhånden 
deltes disse i mindre len (amter). Således udskiltes Flensborg 
fra Gottorp, Haderslev fra Torning, og det lille Åbenrå len, 
kun omfattende to herreder (Ris og Sønder Ravnstorp), fra 
Tønder. Men samtidig droges Sundved over imod det nærlig- 
gende Sønderborg, som imidlertid var kommen til at høre til 
hertugdømmet; Lyngtoft herred hørte derimod lige til vore 



406 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

dage til Tønder, for så vidt som det ikke helt eller delvis lå 
til Søgård. 

Der kastes noget lys over de iøvrigt dunkle forhold i 
middelalderen ved hvad der fortælles os om begivenhederne 
før og efter Valdemar Atterdags død. Medens grev Klavs sad 
på Nyhus som forpost for den holstenske magt, og medens 
hans hengivne mænd, Limbækkerne, sad på det faste Søgård, 
rede til at tage den første tørn nordfra, ejede den unge hertug 
Henrik endnu Sønderborg len og en del af Nordslesvig. Kongen 
begyndte med hans tilladelse at indløse hans pantsatte ejen- 
domme og samlede dem derved på sin hånd, og således kom 
han også i besiddelse af Als og Sundved, medens Ludvig 
Barsbæk i Yarnes, som vi har set, sluttede sig til ham. Der 
var dengang på Als tre faste borge: Sønderborg, Nørborg og 
Kejborg ved Kejnes, medens der i Sundved nævnes Brådborg. 
Borgpladsen er endnu let kendelig; den ligger på Avnbøl by- 
mark, ved Bavrup bæk og har øjensynlig været en meget fast 
stilling, støttet til bækkens dybe leje. Navnet „brådde*' er 
vel kendt over hele Norden som betegnelse for en fast stilling 
i en skovstrækning, en forhugning, for at hindre Qendens frem- 
rykning. Der findes også ét „Bråd^ lidt længere sydpå, i 
Adsbøl sogn, på herredsgrænsen mod vest. Dette tyder på, 
at man engang i fortiden har havt forskansninger langs her- 
redsskellet for at hindre indfald vesterfra, og den ene af disse 
stillinger er da bleven særlig befæstet til en ^Brådborg''. 

Kongens Lensmand på disse borge var ridderen Jakob 
Olavsen, af slægten Lunge. Han afløstes senere af andre, og 
ved kongens død 1375 var det Henning Meinstorp, tidligere 
på Tranekær. Denne tyskfødte mand viste ikke den tilbørlige 
årvågenhed, måske end ikke troskab; thi kort efter lykkedes 
det grev Klavs at underkaste sig ikke blot Åbenrå og Varnes, 
men også Brådborg og Als. Man beskyldte lensmændene for 
forræderi; men det synes dog ikke, at dronning Margrete har 
delt denne opfattelse, da hun senere havde Henning Meinstorp 
i sin tjeneste. 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 407 

Efter den tid nævnes Brådborg ikke mere i historien; der 
var ikke mere brug for nogen fast plads til landets forsvar på 
dette sted. Det er dog rimeligt, at gården senere har været 
sæde for en eller anden adelsslægt, som havde gods her i 
egnen, men der er ingen pålidelige efterretninger bevarede 
derom (sml. næste side). På selve stedet sås endnu ind i den 
nyere tid en muret kælder, ligesom man i vore dage dér har 
fundet en stridsøxe o. 1. Sagnet siger, at borgen på grund 
af sin herres ugudelighed er bleven tilintetgjort af et uvejr og 
sunket ned i jorden med folk og fæ; man kunde endnu høre 
hanen gale i dybet. Også sagnene om den vilde jagt knyt- 
tedes hertil; den blev ført af en kvinde, den sidste borgfrue, 
som ikke havde kunnet få nok af jagtens glæder. Stedet var 
i forrige århundrede bevoxet med træer, som ansås for at være 
flere hundrede år gamle. Først i en nyere tid har overleve- 
ringen flyttet fortællingerne om Hans Blome fra Ornum til 
Brådborg; men dette er, således som vi senere vil få at se, 
uden al hjemmele 

Fra det nærmest følgende århundrede er kun få og spredte 
træk bevarede. Det gik her som overalt i Sønderjylland, at 
den indfødte danske adel efterhånden fortrængtes af den tyske, 
som dog atter for det meste snart fordanskedes, uden at vi 
nu i det enkelte kan følge denne bevægelse. I Erik af Po- 
mems tid førtes der her som i landets andre egne en hård- 
nakket og forbitret kamp mellem danske og tyske, en kamp, 
af hvilken kun enkelte træk og navne er opbevarede i kongens 
klager over den vold, som er overgået hans tro mænd, den 
indfødte adel. Således siges det, at Jeppe Iversen har mistet 
Holbæk i Adsbøl sogn med tilliggende bøndergods; det er fra- 
taget ham af herremændene på Søgård. Lave Urne har mistet 
gods både i Angel og Sundved. Peder Vagnsens bønder i 
Såtrup, Ullerup og Blans er bleven udplyndrede og mishand- 
lede af de holstenske herrer i Sønderborg. Paine Då i Blans, 



> Dipl. Flensb. I 362. 366. 335. Giide, s. 86. N. SUmtsb. Mag. Il 125. Fr. Pi- 
<>cher, Slesvigske sagD, s. 124 ff. Lorenzen, Minder fra Sundved, s. S5 f. 



408 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

Ludek Skovman, Las Tygesen, Peder Uke, Hartig Jensen og 
andre adelsmænd har alle lidt større eller mindre tab. Man 
havde også dengang indfødte ^hjemmetyskere**. En adelsmand 
Bonde Klavsen af slægten Fris (med egern i yåben), som fore- 
kommer i Sundved ved 1400, havde to sønner, af hvilke den 
ældste, Klavs Bondesen, var kongen tro, medens den yngste, 
Palle eller Paine, gik over til de tyske grevers parti og i led- 
tog med deres mænd fra Sønderborg ud førte en hårdnakket 
fejde på de tro mænd i Sundved. Han overfaldt og indtog 
bl. a. sin broders gård og tog alt hvad han dér fandt for 
sig; der nævnes 20 læst korn, 43 stude, 30 køer, 60 får cig 
60 svin, dertil kostbare heste, én til 50 mark, en anden til 
40 mark, foruden flere andre til ringere værdi. På denne 
gård mistede også andre deres gods, og det må således an- 
tages at have været en både ualmindelig stor og vel befæstet 
ejendom; muligvis var det Brådborg, hvis undergang i en 
enkelt overlevering bringes i forbindelse med en broderkngV 
Senere fratog Palle Bondesen også sin broder og et par andre 
adelsmænd jordegods i Skeide. Blandt disse var Herman Slets 
eller Slese, der havde været krigsfange og hvis søn var bleven 
dræbt i fredstid; senere erklæredes han endog for at have for- 
brudt alt sit gods i fejden. ' 1425 vidnede „riddere og svende, 
bønder og bokarle** på Nybøl herreds ting, at Herman Slets 
havde forbrudt sit gods ved at dræbe „sin herre hertug Ger- 
hards tjener Vivian". Det er neppe gået de andre dansk- 
sindede stort bedre, efterat greverne nu havde sejret. Senere 
kom sagen dog op igen og hertug Adolf afkøbte da Herman 
Slets's datter Ide og hendes mand Lage Magnussen hendes 
fædrenegods for 300 mark og et stykke klæde. Ligeledes 
købte hertug Adolf jordegods i Sundved, som havde tilhørt 
Olav Buk og efter hans død var kommen til hans søster Ka- 
trine Markvardsdatter, hvis mand Hartvig Krummedige solgte 



^ Klavs Bondesen vidnede 14'21 på Viborg landsting, at Senderjy Iland h«rte til 
Danmarks rige. Hans efterkommere levede i kongeriget. (Danmarks adels årbog 
1886, s. Hi.) 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 409 

det til kong Kristian I; denne afstod det atter til sin mor- 
broder hertug Adolf. Senere gjorde Lyder Rixtorp fordring p& 
det, men kunde ikke godtgøre sin ret, der rimeligvis var tabt 
i krigens tid^ 

Den sidst nævnte adelsmand tilhørte en slægt, som synes 
at have havt større ejendomme i Sundved. Henrik Rixtorp 
spillede en vis rolle i grevernes kamp mod Erik af Pomern; 
han var særlig knyttet til den yngste af de to, Gerhard, som 
efter sin moder sad inde med Als og Sundved. Da Flensborg 
blev erobret, flyttedes han hertil fra Gottorp, senere blev han 
endog Sønderjyllands drost. En ridder Ditlev Rixtorp stod 
derimod på kongens side; det er ikke usandsynligt, at hin 
Lyder, som forgæves påtalte sin ret til gods i Sundved, var 
hans søn. I Kristian Vs tid træffer vi derpå en Klavs Rixtorp 
i Sundved; han sluttede sig til kongens broder Gerhard i 
dennes oprør, besatte Flensborg og gjorde her i nogen tid 
modstand mod kongens tropper. Han blev som følge heraf 
dømt fra liv og gods, og dette blev overgivet i forlening til 
dronning Dorotea (7. Januar 1474), som alt i forvejen havde 
Sønderborg len i pant af kongen. „Rixtorpernes gods^, som 
disse bønder senere kaldtes, lå helt overvejende i Sundved; 
det var ialt nogle og 30 gårde, af hvilke 2 lå i Skovbøl på 
Als, 19 i Ullerup sogn, 3 i Bavrup. 4 i Såtrup sogn, enkelte 
i Dybbøl, Skeide og Smøl. Endvidere var der en mølle, Esnes 
i Dybbøl sogn ved Aissund ud for Ragebøl, og den store 
Skeldegård. — Senere solgte Wulf Rixtorp med sine søstre 
og deres mænd gården Palsgård med tilliggende bønder i 
Sundved, således som deres fader havde ejet den, til kong 
Hans og hans broder hertug Fredrik. Hvor denne Palsgåu*d 
har ligget, lader sig nu neppe mere oplyse, ej heller hvem 
Wulfs fader har været. Endnu 1507 nævnes han med sine 
to svogre blandt adelen i Sundved; de betaler da skat for 33 
gårde. Hvilke disse har været, er lige så ubekendt som selve 

1 Ovfr. s. 374. ZeiUehrift filr d. Gesch. der Herzogth. 111 101. 104. Dipl. Chr. 
1 41. 4i. 47. 



410 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

hovedgården. Af Klavs Rixtorps gods var senere gården i 
Smøl bortforlenet til Dorotea Wonsflet, tilligemed de 4 gårde 
i AvnbøUund og Esnes mølle ^ ; Skeldegård var selvanden givet 
Volmer v. d. Herberge, og en af gårdene i Ullerup havde 
jomfru Rixe von Qualen. 

Et andet større godskøb er ligeledes tilfældig bleven 
erindret; kong Hans købte nemlig adelsmanden Erik Skrandis 
efterladte ejendomme af hans enke Sofie og sønnen Klavs. 
Hovedgården kaldes Langeskærlund, senere også Egeskovgård, 
og lå i Avnbøl; af bøndergods hørte der til den sex bol i 
samme by, et i Blans, et i Såtrup og et i Snogbæk. Hoved- 
gården gaves i forlening til Markvard v. Qualen, der selv 
ejede gods i Sundved, og kaldes nu også „Skrandisgård** ; den 
var godt og vel så stor som to bol, således som det i reglen 
var tilfældet med de gamle herregårde. 

Dette er omtrent alt hvad der kan meddeles om adelens 
ejendomsforhold i det femtende århundrede; det er lige nok 
til at vise, at der også dengang fandt jævnlige omsætninger 
sted, uden at vi dog nu mere kan følge dem. I Broager sogn, 
ligesom også i Dybbøl og Nybøl, sjrnes adelen alt ved denne 
tid næsten helt at have fortrukket; bønderne lå enten umiddel- 
bart under kronen eller til Ryd kloster i Angel, eller de var 
erhvervede af Ahlefeldterne på Søgård; de forskellige borgvolde 
på disse steder ligger nu som gåder fira fortiden. I Ullerup 
sogn og de nærmest tilgrænsende byer havde derimod den 
ældre tids forhold vedligeholdt sig og nåede helt ind i en 
nyere, af historien oplyst tidsalder. 

Ved siden af kongen og adelen stod i middelalderens 
samfund den kirkelige stand; også den havde betydelige ejen- 
domme i Sundved. Medens Als fra gammel tid lå under Odense 
bispestol, hørte Sundved til Slesvig stift, og det var endog 



* Denne mølle, som ydede en årlig afgift af 8 ørtug rug og 3 ertug havre, blev 
senere nedlagt; jorderne fordeltes til de 22 bol i Dybbel, som hver gav i/t rdl. i den 
anledning. Desuden havde bønderne overladt en fisker tomlen med en jordlod for &a. 
årlig afgift af U/« rdl. 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 411 

særlig knyttet til bispeembedet, idet det militære høvdinge- 
dømme her tilkom biskoppen. Som bekendt beroede hele den 
danske ledingspligt oprindelig p& en inddeling i sølæg, der 
måtte udrede skibe med fuld besætning; tre hele (oprindelige) 
bol skulde skiftevis besætte en plads ved åren. Ethvert „ skiben^ 
eller skibsrede stod imder en høvding (styresmand), som havde 
ret til at opkræve visse ydelser, hvorimod han selv skulde 
skaffe skib og føre det i leding. Slige høvdingedømmer gik i 
arv i visse slægter, men kunde overdrages bispestolene eller 
hjemfalde til kongen. I Slesvig stift opstod der således i Erik 
Glippings tid en strid mellem kongen og biskoppen om fire 
„skiben", der formentlig tilkom biskoppen, men som kongen 
ikke desmindre ligeledes gjorde fordring på; det var to herre- 
der på grænsen af marsken, Kær og Nørgøs, og to ved Øster- 
søen, Nyherred i Angel og Sundved. Striden blev først afgjort 
ved voldgiftskendelse i året 1271, da Erik Abelsøn var hertug, 
og dens udfald var, at Kær herred tildømtes biskoppen, medens 
denne skulde dele halvt med hertugen i de andre tre herreder, 
altså også i Sundved. Det kan antages, at grunden til denne 
kendelse var, at biskoppens ret til disse herreder var mere 
tvivlsom, medens der dog vel engang havde fundet en over- 
dragelse af høvdingedømmet til bispestolen sted^ 

løvrigt ses det af bispestolens jordebog fra 1462, at denne 
i Sundved ejede ialt 75 mark guld foruden Nybøl mølle. Af 
gårdene lå fire i Dybbøl, tre i Nybøl og fire i Stendrup; de 
udgjorde tilligemed bispestolens gårde i Stavnsbøl og Sibbelev 
på Als — (det senere Avgustenborg) — et eget birk, hvis 
ting skiftevis kunde sættes i de to landskaber. Ikke ret mange 
år tilforn ejede dog biskoppen også en herregård i Sundved, 
som dengang kaldtes Provstgården. Den lå ved Blans og var 
af biskop Johannes (i Erik af Pomerns tid) bleven pantsat til 
slægten Då, som dengang havde ejendomme på Als og vistnok 
også i Sundved. 1439 indløste hans efterfølger Nikolaus don, 



' Cypræus, p. S89, og levninger af det originale brev i rigsarkivet. 



412 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

Og kvitteringen for løsesummen er endnu i behold. Den er 
udstedt af Paine Då, kanik i Slesvig domkirke og provst i 
Vidå provsti (Tønder), tilligemed hans brødre Kristjem, Henrik, 
Hans og Ditlev Då, og indeholder et fuldstændigt afkald på 
gården med ålt dens tilliggende. Alligevel må den antages 
ikke at være kommen i kirkens eje igen, men være gået over 
på andre hænder. Det er rimeligvis det senere Ballegård. 

Da det i Då 'em es brev udtrykkelig siges, at denne gård 
fra arilds tid har ligget til bispestolen, må det antages, at 
høvdingedømmet overhoved nærmest har været knyttet til den, 
og at det med den er gået over til biskoppen. Noget bestemt 
kan dog ikke i den henseende vides. 

Foruden af sit gods havde biskoppen vigtige indtægter af 
kirkesognene, dels bispetienden, dels en lille pengeafgift af 
kirkerne efter deres størrelse. Ullerup og Adsbøl kirker, som 
havde fælles præst eller præster, gav tilsammen 24 skilling til 
biskoppen, ligesom Broager, Varnes og Såtrup, medens Dybbøl 
og Nybøl kun gav det halve. Af kirkerne i Lyngtoft herred 
gav kun Uge 24 sk., de andre hver 12, Bjerndrup 6. Bispe- 
tienden solgtes i året 1462 af Varnes for 24 mark; af Ullerup 
og Adsbøl for 16 mark, hvortil kom en læst havre; af Såtrup 
for 20 mark og af Dybbøl og Nybøl for 30 mark; Broager lå 
til Ryd kloster. 

At Ullerup og Adsbøl sogne hørte sammen havde uden 
al tvivl sin oprindelse deraf, at det sidst nævnte var af yngre 
oprindelse. Ullerup sogn havde oprindelig strakt sig ned over 
hele skoven til Alvnor; senere, da byerne Adsbøl og Fiskbæk 
opstod, byggedes der et særligt kapel for dem, uden at dog 
sognet opløstes. Således var det endnu i reformationstiden ; 
forst senere udskiltes Adsbøl som eget kirkesogn. 

D(T er fra slutningen af den katolske tid bevaret et 
mærkeligt mindesmærke fra Ullerup sogn, nemlig et broderskab, 
indrettet til sank te Annas ære og oprettet af præsten Tomas 
Jebsen (Jacobi). St. Anna var efter kirkens påstand navnet 
på jomfru Marias moder og en højt anset helgeninde. Hendes 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 413 

billed stod bl. a. i et lille kapel på en bakke ved vejen syd 
for Åbenrå; herom hedder det i en sang fra reformationstiden : 

et nådefuldt billed monne der stå, 
som er sankta Anna fra Åbenrå, osv. 

Tomas Jebsen var barnefødt i Blans, hvor hans broder 
Nis havde en gård; forfatteren Gude kendte endnu dennes 
efterkommere, som boede i Sønderborg og Husum. Han havde, 
som det synes, fået sin uddannelse i Flensborg fruekirke, thi 
1505 optoges han både i hellig trefoldigheds og i hellig legems 
laget i denne by og 1508 indrettede han i frue kirke ved en 
gave af 60 mark en evig messe for sine forældre og velgørere, 
særlig indviet til st. Anna. I Ullerup er han vistnok tiltrådt 
1506, samme år som han oprettede sit st. Anna-lag. Som 
medlemmer optoges herredets præster, to i hvert af de større, 
én i de mindre sogne; i Ullerup var det foruden stifteren også 
Lavrents Momme. Af verdslige medlemmer optoges ikke blot 
adelsmænd, men også bønder, og kvinder såvel som mænd. 
Lagbogen nævner som deltagende ved oprettelsen: Markvard 
V. Qualen i Avnbøl, Jep Magnussen på Blansgård, begge adels- 
mænd, og bønderne Mikkel Terkelsen i Adsbøl, Peter Nilsen 
i Snogbæk, Jep Nilsen i Ullerup, Anders Truelsen i Bøgskov 
og Johan Mortensen, alle med deres hustruer. lait opregnes 
som verdslige medlemmer, foruden disse, 12 andre bønder; 
desuden jomfru Rixe v. Qualen i Ullerup, og de to degne fra 
Ullerup og Vames med deres hustruer. 

Hvad broderskabets formål og indretning angår, da giver 
den endnu i højtysk oversættelse bevarede gildeskrå følgende 
oplysninger. Vilde nogen optages, skulde oldermanden for 
laget først sætte dette under forhandling og afstemning. Op- 
tagelsen fandt sted ved en højtidelig gudstjeneste, med eds- 
aflæggelse og indvielse. Medlemmerne påtog sig den forplig- 
telse hver tirsdag at bede tre paternoster og tre ave Maria 
(„fadervor" og „hil Maria"), til ære for den hellige Anna og 
til tegn på at de tilhørte hendes lag. Dette var beregnet på 



414 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

16 par folk' foruden præsterne; disse, der jo skulde være 
ugifte, måtte lade deres husholdersker optage, når det var ær- 
bare kvinder. Mellem lagmændene gjordes der kun den forskel 
på adel og bønder, at hine sad øverst til bords. „Gildet^ 
skulde holdes hvert år på søndagen efter vor frue dag i høst. 
Det holdtes skiftevis af en af brødrene, men altid indenfor 
UUerup og Adsbøl sognes grænser; uden-sogns medlemmer 
måtte selv skaffe hus. Til at holde gildet måtte hvert par 
folk sende 3 skæpper byg, ugifte mænd og enker mindre: de 
skulde leveres på vor frue dag i fasten og var selvfølgelig be- 
stemte til at brygges til godtøl. Hver lagbroder havde ret til 
at medtage ikke blot sin hustru, men også en karl og en pige. 
Gildet begyndte på den nævnte søndag med et måltid, og fort- 
sattes til mandag aften; da holdt sex præster messe, tre for 
de afdøde og tre for de levende og st. Anna. Om tirsdagen 
holdtes der regnskab over lagets midler, dettes udgifter til 
voxlys på st. Annas alter, bøderne i vox og øl m. ra. Der- 
efter gik man igen i flok til gildehuset for at fortære levnin- 
gerne fra gildet tilligemed en tønde øl, en skinke, ost og 
smør. Mindre højtider holdtes st. Anna dag før jul og mellem 
påske og pinse; de var især kirkelige. Tilsynet ved gilderne, 
idømmelsen og oppebørslen af bøder m. m. forestodes af en 
oldermand og en skurdsmand. 

„ Broderskabet^ skulde stå sin prøve i fællesskab ved 
visse lejligheder. Således måtte medlemmer ikke stævne hin- 
anden til tinge, før forlig var forsøgt i et lagmøde, og når en 
broders gård brændte, skulde de andre hver give en snes 
lægter og en tra\'e halm til taget, samt yde en dags arbejde 
med at sætte det op. Det var altså mere en tilkendegivelse 
af broderligt fællesskab end egenlig hjælp, især da der selv- 
følgelig samme dag blev givet et rejsegilde. Ved dødsfald 
ydedes der hjælp ved vågestue og begravelse, ved messer og 
forbønner, både i kirkerne og i hjemmet. Til gengæld skulde 
de efterladte inden år og dag holde gravøl for alle lagets med- 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 415 

lemmer: ^for at den arme sjæl måtte få trøst og hjælp af de 
levende og nåde af den almægtige Gud". 

St Anna laget bestod kun i en snes år, så faldt hele 
den gamle kirkeskik for aldrig mere at rejse sig. 

Der er bevaret et hidtil ukendt pergamentsbrev, som giver 
os underretning om den lutherske læres sejr i Ullerup og Ads- 
bøl sogne. St. Valentinsdag, d. 14. Februar 1527 erklærer 
kong Fredrik I heri, at sognemændene i Ullerup med det til- 
liggende kapel Adsbøl, efter at have fået kundskab om, at kon- 
gens tolder Everhart Esterman, som han havde forlenet med 
kirken, er faret udenlands, har bedet ham om at give dem en 
ny kirkeherre; de har dertil kåret Peter Mattisen, deres hidtil- 
værende vikar, som de antager vil kunne forkynde Guds ord 
rent og efter ret evangelisk skik. Det ses heraf, at den ikke 
ualmindelige skik dengang må have fundet indgang her, at 
kongen gav kirken til en mand, som slet ikke kunde eller 
vilde påtage sig præstegerningen, men kun oppebar indtæg- 
terne og lod tjenesten besørge af en vikar, som han lønnede 
efter en privat kontrakt. Kongen tilføjer iøvrigt i brevet, hvor- 
med han indsætter Peter Mattisen til kirkeherre, at han skal 
affinde sig med Everhart Esterman, hvis han måtte komme 
tilbage, efter deres tidligere kontrakt, men at han selv skulde 
være forpligtet til personlig at røgte sit kald og det efter den 
sande kirkes skik og lære. — Denne stadfæstelse af en alle- 
rede fuldbyrdet reformation viser, at man har været tidlig på 
vej i Sundved i den henseende. 

Mærkehgt nok er også originalen til den næste præste- 
kaldelse i Ullerup og Adsbøl endnu i behold. 1548 var Peter 
Mattisen død, og den lutherske biskop Tileman van Husen i 
Slesvig kaldte da Hans Hvid (Johan Witte), der alt nævnes 
1535 som den yngste af hans to „vikarer**, til efterfølger, 
efterat sognemændene i de to sogne enstemmig havde valgt 
ham. Han skal oppebære sognets indtægter, fnen yde sin 
formands enke, hvad ordinansen derom havde påbudt. 

I hans tid kom det på tale at udskille Adsbøl sogn med 



416 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIh:. 

en særlig præst. Grunden synes nærmest at have været den, 
at Gregers Ahlefeldt havde bygget sig en avlsgård ved Alvnor 
(Gråsten) og opdyrket en del af de nærmeste jorder; der siges, 
at han vilde have haft Hans Hvid for sig selv, d. e. til præst 
alene i Adsbøl, så meget yndede han ham som taler Dette 
vilde denne dog ikke indlade sig på; men, som det synes 
efter hans død, en snes år efter hans tiltrædelse, fandt ad- 
skillelsen sted. For at skaffe et nødtørftigt udkomme til den 
nye præst, hvis sogn omfattede byerne Adsbøl, Fiskbæk og 
Bøgskov, måtte ikke blot Ullerup præst, men også andre af 
nabopræsterne give bidrag. 

Fra reformationstiden af haves der ret fyldige efterret- 
ninger om ejendomsforholdene og de adelige gårde i Ullerup 
sogn, og vi skal nu forsøge i det enkelte at gøre rede for dem. 

Sognet omfattede dengang fire byer, Avnbøl, Avnbøllund, 
Ullerup og Blans. Et blik på kartet viser, at de fleste og 
største byer i Sundved ligesom er trængte sammen i midten; 
foruden de tre førstnævnte i Ullerup sogn findes her Såtrup, 
Snogbæk og Stendrup. Dette må antages at være den ældste 
bebyggelse, hvorfra da de omliggende skove efterhånden er 
bleven ryddede. At det i alle tilfælde er gået således til i 
Ullerup sogn, ses af bymarkernes form; de strækker sig over 
imod vest til Bavrup bæk i lange, forholdsvis småle strimler, 
der tydeligt betegner denne del som ryddet længe efter at 
byen havde indtaget sin plads. Navne som Bråde, Brådborg, 
Brådbøl, Stapel (d. e. den med stenmærker betegnede jordlod) 
osv. tyder da også tilstrækkeligt på denne sagernes stilling i 
en ikke alt for fjern tidsalder. 

Kirkebyen Ullerup kaldes, hvor den første gang nævnes i 
middelalderen: Ugeltorp, d. e. et torp (mindre by), grundlagt 
af en mand ved navn Ulge, det ældre Ulvger (af idv og ger, 
et spyd); i tidens løb er Ulgetorp ved en hyppig forekommende 
lydflytning bleven til Ugelrup^ eller ved en endnu alminde- 

' F. ex. Axel (Aksel), opslået nf Askel osv. Sml. Ulkebel på Als. 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 417 

ligere afslibDing til Ullerup. Et par bol øst for byen kaldtes 
Kålund, efter skoven, som på dette sted må have været op- 
kaldt efter kåen (en slags krager; sml. Kalundborg o. 1.). 
Avnbøl, hvis bymark går helt ind til Ullerup gade, har navn 
efter en mand Agne. 

AvnbøUund, som lå længere i øst, over imod Såtrup kirke, 
må være opstået ved udflytning fra Avnbøl til en oprindelig 
skovegn; byen kaldes i de ældste jordebøger kun „i lunden*', 
bønderne „de Lundebo mænd**. Svarende til det nærliggende 
Kålund var her en Kåsmose med en vandmølle. Når henses 
til, at der i de to byer tilsammen var ca. 40 gårde, medens 
Ullerup kun havde 13, bliver det sandsynligt, at Avnbøl er 
det oprindelige midpunkt for bebyggelsen, medens Ullerup er 
en senere aflægger; det samme fremgår af modsætningen mellem 
et „bøl** og et „torp". 

Hvad Blans angår, da er dette navn opstået af det ældre 
Blånes; i året 1315 nævnes to adelsmænd, Erik Blånes og 
Peder Nilssen af Blånes. Det har sit tilsvarende i Blåskov, 
Blåbæk, Blåhøj, Blåmølle osv. Navnet hidrører rimeligvis der- 
fra, at der her fandtes en mørk skovstrækning; thi blå be- 
tyder i ældre tid det samme som sort (negrene kaldtes som 
bekendt blåmænd osv.). Sammentrækningen til Blans svarer 
til Brøns af Brydenes, Føns af Fynnæs, Flens af Flænes eller 
Flennes, o. 1. 

Der er fra året 1543, da der betaltes en almindelig plov- 
skat, opbevaret vistnok fuldstændige lister over bønderne i 
Ullerup sogn. Det viser sig her, at ved denne tid omtrent 
de to tredjedele af bønderne lå umiddelbart under kronen, 
medens resten tilhørte „junkerne", de adelige herremænd, som 
dels boede i selve sognet, dels havde deres sædegårde anden- 
steds. Selve jordebøgerne giver dog oplysning om en ældre 
tid, da forholdet var langt ugunstigere, idet kun godt en fjerde- 
del af bønderne lå under kronen. Vi skal tage enhver af 
disse grupper for sig selv. 

Der opregnes ialt i de fire byer 70 bol eller plove og 

A D. Jergenaeo: Afhandl. IV. 27 



418 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

det må forudsættes, at der kun kan have været ganske enkelte 
til ud over dette tal. Af disse 70 gårde lå de 20 i Blans, 
19 i Avnbøl, 18 i AvnbøUund og 13 i Ullerup med Kåluud. 
Til Sønderborg len hørte oprindelig 19, nemlig 4 i Blans og 
5 i hvt*r af de andre byer, og disse 19 må antages at være 
oprindelige selvejere eller kronens fæstere. Netop ligeså mange 
garde betegnes dernæst som „Rixtorp tjenere", d. e. hørende 
til Klavs Rixtorps gods, der 1473 inddroges som forbrudt. De 
blev ved delingen 1490 lagte til Fredriks del og knyttedes 
derved til Tønder len, medens Sønderborg som bekendt kom 
under kong Hans. Af disse gårde fandtes de 7 i Blans, 
medens der var 4 i hver af de tre andre byer. Endelig kom 
hertil de 7 gårde i Avnbøl, som kong Hans havde købt af 
slægten Skrandi; de var lagte under Sønderborg len. 

Ved siden af disse 45 kongelige bol fandtes der 1543 
mindst 25, som var adelige fæstegårde, fordelte på mange 
hænder. Indensogns fandtes der fire adelige sædegårde, der 
som sådanne var fritagne for plovskat: Ballegård og Blansgård 
ved Blans by, AvnbøUund ved byen af samme navn, og Lad- 
kærgård ved Avnbøl; desuden boede junkeren Sivert v. Qualen 
pa Egeskovgård (Skrandisgilrd) i Avnbøl som en kongelig for- 
lening. Af disse sædegårde havde kun én sit bøndergods 
samlet, nemlig AvnbøUund, til hvilken halvdelen af den tillig- 
gende by, ialt 9 gårde, hørte. Ballegård, som ialt havde et 
tilliggende af 19 gårde, havde kun 4 af dem i sognet, nemlig 
i Blans, Ullerup, Kålund og Avnbøl. Til Ladkærgård, som vi 
senere vil få at se egenlig en bondegård under Holbæk i Ads- 
hol sogn, lå der 10 gårde, deraf én i Avnbøl; til Blansgård 
6, af hvilke ingen indensogns. Sivert v. Qualen ejede selv 
en bondegård i Avnbol, foruden 9 andre i Sundved og på Als. 
Af udensogns herremænd ejede brødrene Gregers og Frans 
Ahlefeldt til Søgård hver 4 gårde i Blans, medens Povl Uke 
til Skovhølgård og Otto Breide til Søby på Als hver ejede en 
gård i Ullerup. 

Den ældste og fornemste herregård i sognet ansås i refor- 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 419 

mationstiden Ballegård for at være; i Ullerup kirke var det 
første sæde indrømmet dens ejere. Gården ligger nær Als* 
sund, ud for Blans, ved et lille vandløb, som driver en mølle; 
navnet synes at hidrøre fra gårdens beliggenhed på en mindre 
forhøjning (balg, balle). Det ligger ikke fjernt at formode, at 
det var denne gård „yed Blans ^, som i middelalderen lå til 
bispedømmet i Slesvig og en tid var pantsat til slægten Då. 
Den har da i tidens løb haft forskellige navne, bl. a. Provst- 
gård, hvad der jo haves mange sidestykker til fra en nyere 
tid. At det muligvis er den gamle høvdingegård for herredet, 
den til hvilken styresmandslenet hørte, ei* alt forhen omtalt. 

Med historisk sikkerhed kan vi dog ikke følge Ballegård 
længere end til kong Hans's tid; den ejedes dengang af Goske 
Holk, af den gamle sønderjydske adelsslægt, som i sit våben 
forte en mursparre, bestående af syv røde sten i hvidt felt, 
med syv røde og hvide faner på hjelmen. Slægten Holk havde 
alt i middelalderen været mægtig og anset og havde spillet en 
vis rolle i de gamle danske hertugers tid. Goske Holk på 
Ballegérd var gift med Anna Pogvisk til Holbæk i Adsbøl 
sogn; han efterlod sig mindst tre sønner, hver med en be- 
tydelig ejendom: Hartvig havde Ballegård, Bertel Rønhave ved 
Sønderborg, og Vulf Melsgård ved Nørborg. Efter Hartvigs 
som nævnes 1507, træffer vi atter en Goske Holk, uden al 
tvivl hans søn; han nævnes 1534, i anledning af plovskatten 
1543, og flere gange senere. Listen over hans bønder er 
skreven egenhændig af ham selv og affattet på dansk; der er 
ialt 19, deraf, som forhen bemærket, kun 4 i Ullerup sogn, 3 
i Skovbøl, 3 i Såtrup, 3 i Stendrup, 1 i Snogbæk, 4 i Bro- 
ager sogn, og 1 i Lysabild på Als. 

Med Goske Holk uddøde henved 1560 den mandlige linje 
på Ballegård og denne ejendom gik i arv til hans søstersøn^ 
Iver Eriksen, af slægten Rosenkrans, til Kågsbøl ved Tønder, 
fra hvem den atter kort efter kom til Goskes søskendebarn 



1 [Jvfr. dog odfr. 8. 468] 

27* 



420 ULLEHUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

Henrik Holk (Bertelsen) til Rønhave. Denne var en frem- 
ragende herremand, rig og højt anset; han havde i Fredrik 
I's og Kristian IH's tid tjent i det danske kancelli i Køben- 
havn, og var på grund deraf til sin dødsdag forlenet med 
Helligtrekongers kapel i Roskilde; senere trak han sig tilbage 
til sine godser. Han var gift med Magdalene, datter af An- 
dreas Reventlov til Søbo på Fyn, og der er opbevaret opteg- 
nelser om hans børns dåb med de talrige faddere af omegnens 
adel, som ved disse lejligheder samledes på Rønhave; det er 
en vigtig kilde til kundskab om disse personer. 

Henrik Holk døde 1579 og efterlod fire sønner, af hvilke 
den ældste, Bertel, arvede Højgård i Nørrejylland, som Henrik 
havde erhvervet af kong Fredrik II; den næste, Anders, arvede 
Ballegård, medens Ditlev og Kristian fik Rønhave. Kristian 
blev kort efter sekretær i danske kancelli og senere ^øverste 
sekretær" og rigsråd, og både han og Ditlev blev i kongens 
tjeneste, som lensmænd i rigets største og vigtigste len (Kø- 
benhavn. Kronborg, Tryggevælde, Hald, Silkeborg osv.). Ditlev 
Holks søn Henrik var den berømte feltherre, kejserlig general- 
feltmarskal Holk, som døde i trediveårskrigen i Tyskland 1633. 

Hele slægten vendte sig mere og mere mod kongeriget. 
Da det mange år efter kom til en strid om kirkestolene i 
Ullerup, vidnede gamle mænd, som havde tjent Henrik Holk 
og hans hustru fru Magdalene, at de kunde mindes, at ikke 
blot disse havde siddet i de pågældende stole, men også de 
unge junkere, „når de var hjemme i besøg fra Danmark *". 
Henimod år 1590 solgte brødrene deres gårde til den rige 
Hans Blome, som havde ægtet Katrine Sture, Tomas Stures 
datter, til Gammelgård og Helvedgård (Østerholm), og den 
sidste af dette navn i Sønderjylland. Hans Blome solgte dem 
atter til hertug Hans af Sønderborg, „således som han havde 
købt dem af brødrene Anders, Ditlev og Kristian Holk** (1590). 
Istedenfor de 19 gårde i 1543 lå der nu kun 11 til Ballegård 
og det var kun meget delvis de samme. I året 1573 havde 
Henrik Holk nemlig gjort et mageskifte med hertug Hans af 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 421 

Haderslev, hvorved denne havde fået 9 gårde vesterpå, vist- 
nok arvede efter Iver Rosenkrans, medens Henrik Holk fik 5 
af de Rixtorp bønder i Ullerup sogn (3 i Blans, 1 i Ullerup 
og Avnbøl); disse var nemlig nu med Tønder amt kommen 
til Haderslev brødrelod. Foruden disse 5 bønder, som endnu 
lå til Ballegård ved salget 1590, var der endvidere kommen 
en gård til i Snogbæk, medens der af de 19 fra 1543 kun 
var 5 tilbage, deraf ingen i Ullerup sogn. Anders Holk døde 
iøvrigt få år efter i Svendborg, i hvis fruekirke han blev be- 
gravet. 

Ved en strid om kirkestolene i Ullerup kirke 1633 meUero 
Ballegård og Avnbølgård erklæredes denne sidste for den yngste 
herregård i sognet; det var endnu bekendt, blev der sagt, at 
den var dannet af to nedlagte bøndergårde. Om grunden, 
hvorpå striden fra Avnbølgårds side kunde rejses, er intet 
indlæg bevaret; men det må vel have været gjort gældende, 
at denne gård havde haft ældre forgængere, hvis arvtager den 
med rette kunde gøre påstand på at være. Sammenhængen 
hermed var følgende. 

Den ældste ejer af Atnhølgård, som man ved hin lejlig- 
hed mindedes, var Vulf Høk, der var død senest 1585; gården 
solgtes da af hans enke og døtre til brodersønnen Didrik Høk. 
Vulf Høk havde imidlertid ikke altid boet på Avnbølgård; der 
er opbevaret et brev fra ham til hertug Hans i Haderslev, som 
er skrevet 1562 på Ladkær gård, og både 5 år før og 10 år 
efter nævnes han til denne gård; det er altså ham, som har 
oprettet Avnbølgård af to nedlagte bøndergårde og opgivet 
Ladkærgård som sædegård. Men ved at gå endnu længere 
tilbage, træffer vi i året 1543 også Ladkær som skattegård, 
beboet af en bonde og tilhørende den pomerske adelsmand 
Woslaf Wobitzer, der stod i kong Kristian III's tjeneste; han 
havde ialt 11 gårde i Sundved og på Als. Ved denne tid 
var der altså en endnu ældre sædegård, til hvilken dette 
bøndergods hørte. Men denne herregård var Holbæk ved 



422 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

Adsbøl, som endnu mange år efter tilhørte junkerne på Avn- 
bølgård. 

Holbæk var i det 15. århundrede fra sine gamle danske 
ejere kommen i hænderne på slægten Pogvisk; Goske Holk 
)>å Ballegård var, som vi har set, gift med en Anna Pogvisk 
fra Holbæk. Såvidt det nu kan skønnes, var det atter en 
datter af denne Goske Holk, Anna, som først var gift med 
Didrik Høk i Haderslev og derpå med Woslaf Wobitzer, ved 
hvem Holbæk kom til disse ejere. Junker Woslaf nævnes alt 
i Sundved 1534, og da han 1543 var fraværende, betalte 
Goske Holk på Ballegård (den yngre) plovskatten på hans 
vegne. Der var af konens første ægteskab to sønner, Mavrits 
og Vulf Høk, som efter deres forældre arvede henholdsvis 
Kærstrup ved Haderslev og Holbæk, medens stiffaderen endnu 
levede ^ Mindet om, at herregårdsretten for Avnbølgård så- 
ledes oprindelig var knyttet til Holbæk, holdt sig mange år 
efter; den flensborgske forfatter Jonas Højer kalder endnu 
1628 Høkerne „til Adsbøl^, medens Holbæk af Dankwerth og 
Joh. Mejer (1652) betegnes som herregård. 

Oprettelsen af Avnbølgård ved Vulf Høk . synes at stå i 
forbindelse med at denne junker var gift med Anna v. Qualen, 
uden al tvivl fra Egeskovgård i Avnbøl; han har da vel med 
hende arvet en gård til den, han ejede under Ladkær, og af 
de to dannet den nye anselige sædegård. Sivert v. Qualen. 
Markvards søn, nævnes 1543 med 11 gårde, deriblandt den 
store ^Skrandisgård^ i Avnbøl, som han havde i len af kon- 
gen. Af hans egne bøndergårde lå en i Avnbøl, resten spredt 
i Sundved og tre på Als; han boede for det meste i Sønder- 
borg. 

Sagnet om „pesten i Ullerup" har åbenbart sin oprindelse 
fra Vulf Høk; i den senere overlevering er alle navnene for- 



> Vulf Hok til hurtug Hans af Haderslev: orig. i f. a. XXXIX 96 (heri bro- 
d renes slægtskab med Goske Holk). Brev fra Johan Høk til Allingkloster af 1557, kos 
Voss, slægten Høk. Forlig i en sag mellem borgmester og råd i Haderslev og bl. a. 
Mavrits Fløk, i Registrant fra Hansborg, 3, 276. — Landregistre. 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HLSTORIE. 423 

vanskede. En junker Volmer fra Kålund ved Ullerup, siges 
der, ægtede jomfru Margrete fra Egeskovgård i Avnbøl, men 
vakte derved Nils af Blansgårds levende skinsyge. Da så 
pesten rasede i landet 1566 og også var udbrudt på Blån s- 
gård. drog junker Nils en sildig aften syg og elendig til Kå- 
lund for idetmindste at drage sine fjender med sig i ulykken. 
Han blev gæstfrit modtagen og plejet og overvandt den for- 
færdelige sygdom, uden at den smittede husets folk. De tid- 
ligere ij^nder forsonedes ved denne lejlighed; men nogen tid 
efter solgte junker Nils sin gård og bosatte sig i Hadersleve 
— At Volmer i denne fortælling er trådt istedenfor Vulf (Høk) 
og at Anna, hans hustru, der utvivlsomt var fra Egeskovgård, 
er forvexlet med sin moder Margrete, er ikke vanskeligt at 
se; men hvem Nils fra Blansgård er, vil det nu være vanske- 
ligt at oprede. 

Vulf Høks ældre broder Mavrits boede i sin arvede gård 
i Haderslev og var marskal hos hertug Hans; han arvede 
desuden, som nævnt, herregården Kærstrup på Haderslev nes 
(halvøen syd for Haderslev fjord). Hans søn Didrik arvede 
ikke blot denne gård, men giftede sig desuden til Bardskov, i 
samme egn, ved søen (Vilstrup sogn). Begge disse gårde med 
stort bøndergods solgte han 1584 til kong Fredrik II, som 
ved denne tid var i færd med at opkøbe adelsgodset i Haderslev 
og Kolding len; han købte derpå en ejendom i Flensborg og 
bosatte sig der. 

Nogen tid efter døde imidlertid hans farbroder Vulf Høk 
på Avnbølgård; han efterlod sig fire døtre, af hvilke de tre 
var gifte, henholdsvis med Jørgen Rantzov, Joakim Pies og 
Jørgen Blome; den fjerde ægtede nogen tid efter Burkard Dal- 
dorf. Ingen af svigersønnerne kunde eller vilde overtage ejen- 
dommen og Avnbølgård solgtes derfor 3. Juli 1585 i Flens- 
borg til Didrik Høk. Svigersønnerne kom senere i langvarig 
trætte med fru Anna om hendes enkesæde. 



> Lorenzen, Minder fra Sundved, s. 38 fT. 



424 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

Slægten Høk stammede fra Holsten, men var gammel i 
Sønderjylland; den førte en halv gedebuk i sit våben. Den 
gren, om hvilken der her er tale, nedstammede fra Otto Høk, 
som i kong Kristian Ts tid ejede et hus med boder på borgen 
i Itzeho; han efterlod sig fire sønner, blandt hvilke Didrik var 
den ældste, Johan den yngste. Denne sidste havde Alling- 
kloster i Nørrejylland i pant, medens Didrik erhvervede gods 
i Sønderjylland. Holbæk og Avnbølgård blev i denne slægts 
eje i over 150 år og i flere led. 

Didrik Høk, Mavrits' søn, som i sin ungdom i syv år havde 
været hoQunker hos hertug Hans i Haderslev, vedblev længe efter 
at stå i forhold til hertugdømmets nordligste egne; han havde i 
mange år gården Vesterbæk i pant, indtil den gik over i Gert 
Rantzovs eje. Avnbølgård udvidede han ved forskellige mage- 
skifter med hertug Hans af Sønderborg. Da Sivert v. Qualens 
enke Margrete døde 1589, erhvervede han, som det synes, 
største delen af den gamle Skrandisgård (Egeskovgård eller 
Langeskærlund), hvis jorder lagdes til Avnbølgård mod veder- 
lag andensteds, og året efter fik han endnu et bol i Avnbøl 
mod et andet i Blans. Endvidere afstod Didrik Høk Kåsmose 
mølledam, som var tørlagt, mod vederlag i Trankær ved Avn- 
bøl og en skovlod ved Sprenmose, som strakte sig „op til 
Jens Hansens gærde til Brådborg". 

I mandtallet over adelen fra 1616 nævnes Didrik Høk 
endnu med to unge sønner Mavrits og Vulf, men samme år 
døde han og de to brødre sad nu en del år i fællig på Avn- 
bølgård. Mavrits var dog den som boede på gården og senere 
købte sin broder ud; Vulf var i en del år husfoged på Gottorp 
og købte 1624 Brunsholm i Angel (for 16,500 rdlr.). 

I året 1632 begyndte Mavrits Høk en strid med hertug 
Fredrik af Nørborg som daværende ejer af Ballegård om kirke- 
stolene i Ullerup kirke; han gjorde fordring på den ene af 
Ballegårds stole. Sagen indstævnedes for landretten, som op- 
tog den til doms; men herimod gjorde hertug Filip af Glyks- 
borg som kirkens ejer indsigelse. Denne kom for kongen og 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 425 

førte til en skarp irettesættelse til Mavrits Høk ved kongeligt 
brev af 1. Febr. 1633. Sagen førtes derpå for hertug Filip 
og endte uden tvivl til skam og skade for Åvnbølgård, da så 
godt som alle vidner var enige om at give modparten med- 
hold. Mavrits Høk lod da sin egen stol indrette med en smuk 
dør, på hvilken hans og hustrus, Magdalena Buchwalds, navne 
stod udskårne. 

Han døde i April måned 1644 på Kegnesgård på Als og 
efterfulgtes af sin søn Didrik og svigersønnen Kristoffer Meins- 
torp til Søgård på Nordstrand; denne sidste nævnes som ejer 
af Dankwerth. Didrik Høk solgte 1649 en gård på Skodsbøl 
mark, som stod til 7 mark guld, til Hans Ahlefeldt på Grå- 
sten (for 1000 rdlr.), og 1. Maj 1653 solgte han selve Avn- 
bølgård til sin farbroder Vulf Høk, som tre år efter skilte sig 
ved Brunsholm. Didrik Høk forlod senere sin hustru, Vulf 
Wonsflets datter, og drog til Holland med en frille; han døde 
i landflygtighed. 

Vulf Høk indvikledes i en højst ubehagelig sag ved 1661 
at købe bolet i Skodsbøl tilbage fra Hans Ahlefeldt til en tid, 
da denne var fallit; da han kort efter havde solgt det til her- 
tugen af Glyksborg, blev han gjort ansvarlig for vanhjemmel 
og fik en langvarig strid på halsen, som hans sønner Didrik 
og Hans Høk omsider måtte ende med et forlig, ved hvilket 
de købte bolet tilbage for Kåsmos mølle og 400 rdlr.; derefter 
blev det udleveret til den nye ejer af Gråsten (1670). 

Vulf Høk havde været gift med Armgart v. Thienen; 
hans søn Hans fik efter hans død tilladelse til at indgå ægte- 
skab med sin morbroder Sigfrids datter Harte Margrete v. 
Thienen (1668). Han købte senere sin broder ud af fælles- 
skabet og ejede Avnbølgård indtil 1694, da han d. 8. Maj 
solgte det til den tyske greve Fredrik Ludvig af Nassau Saar- 
brOck, gift med en datter af storkansleren Fredrik Ahlefeldt 
til Gråsten og Søgård. Denne solgte det atter 23. Avgust 
1703 til hertug Fredrik Vilhelm af Avgustenborg, som var 
gift med en anden datter af storkansleren; købesummen var 



426 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

22,600 rigsdaler, at betale til Kieler omslag, samt et spænd 
heste, som skulde leveres strax. Det viste sig imidlertid bag- 
efter, at grevindens medgift var prioriteret i gården, og da 
denne var betalt, mødte endnu en anden panthaver og måtte 
udløses. Først 1708 kom hertugen i besiddelse af sin ejen- 
dom, medens det pålagdes svogeren Karl Ahlefeldt på Gråsten 
at skaffe ham oprejsning i søsterens andre ejendomme. Hans 
Høk døde kort efter salget af Avnbølgård; hans børn havde 
året efter en sag for landretten mod forpagteren af Blansgård. 
Slægten uddøde i det følgende århundrede. 

Blansgård er en af de meget få herregårde i Sønderjyl- 
land, som beholdt deres indfødte ejere, søn efter fader, langt 
ned i tiden. Gården var som alle lignende gamle herresæder 
kun lidet større end en almindelig bondegård, den ligger lidt 
udenfor byen, nær vejen sønderpå til Ullerup. Den ældste 
ejer som nævnes er Magnus Jepsen; han forekommer i et brev 
fra 1483. Hans søn og efterfølger var Jep eller Jeppe (Jakob) 
Magnussen, efter hvem slægten beholdt efternavnet; de førte 
et spydjern i deres våben. Jep nævnes alt 1506 som med- 
stifter af st. Anna-laget i Ullerup kirke og forekommer endnu 
1530 i adelens mandtal; han er et ypperligt exempel på en 
„god mand" efter gamle tiders skik: det jævne danske navn, 
gårdens ringe størrelse, som den sikkert havde været fra 
umindelige tider, og hans samliv med sognets bønder til trods 
for at han med ære fører adeligt skjold og våben, alt dette 
peger tilbage gennem århundreder til den ældre middelalder; 
der er intet i vejen for at Jep Magnussen i lige linje kan 
have nedstammet fra „Peter Nilssen til Blånes", som levede 
1315, og således tilbage til endnu Qernere tider. 

Jeps søn og efterfølger var Povl Magnussen, der alt 
nævnes 1536 som ejer og først døde 60 år efter. Han havde 
1543 sex bøndergårde, af hvilke de fire lå i Snogbæk, en i 
Såtrup og en i Bavrup. Han var i de år husfoged på Sønder- 
borg og havde som sådan det nærmeste tilsyn med den fangne 
konge Kristian II. Vistnok som belønning for sin gode tje- 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 427 

neste her fik han af kong Kristian III løfte på den kongelige 
gård Melvedgård på Als efter den daværende ihændehaver 
Benedikt Sehesteds død. Denne indtraf nogle år senere (1549), 
og Povl Magnussen var nu i besiddelse af Melvedgård lige 
til sin dødsdag, den 15. Dec. 1596. Derefter tilfaldt den 
hertug Hans af Sønderborg som tilhørende hans arvelod Nør- 
borg len; men der siges, at han først måtte affinde sig med 
sønnerne for en pengesum, da kongen havde lovet Otte Mag- 
nussen forleningen efter sin fader. Oården kaldtes senere 
Hardspring og man sagde, at hertugen ved denne erhvervelse 
skulde have sagt: „det var et hårdt spring", m. h. t. købe- 
summens størrelse. Dette sagn kan dog kun være opstået, 
efterat sammenhængen med gårdens overdragelse var bleven 
glemt; thi i virkeligheden nævner hertugen ikke nogen købe- 
sum for denne gård i sit testamente, således som for andre 
betydelige godskøb. Hvorfor det gamle navn Mel ved (Medel- 
ved, mellemskoven) måtte vige plads for Hardspring, er neppe 
vanskeligt at forklare; rimeligvis har der ved gården været en 
kilde, som hed således (,, hardspring" er det stærkt rindende 
kildespring), og hertugen har da vel ønsket at blive af med et 
navn, som var blevet ham forhadt på grund af de bryderier, 
han havde haft med at få fat i den. Povl Magnussen var 
nemlig ikke blot den ene af de to adelsmænd på Als og Sund- 
ved, som ene holdt fast ved deres fædrenejord — (den anden 
var Didrik Høk) — , men han gjorde også ved at blive så 
gammel hertugen ventetiden ualmindelig lang m. h. t. Melved- 
gård, som han anså for sin ejendom. Hardspring oversatte 
hertugen endvidere aldeles vilkårligt til det tyske Hirschsprung 
(Hjortespring). 

Medens Povl Magnussen selv i senere år boede på Mel- 
vedgård, havde han overladt Blansgård til sine sønner. Af 
disse nævnes Otte, Henrik og Jakob; den sidste, som døde 6. 
Dec. 1620 i sit 75. år og alts^ var født 1546, og som op- 
nævnt efter sin farfader må antages at have været den ældste, 
forekommer aldrig i hin tids optegnelser og var vel altså så 



4:28 ULLERUP SOGNS ÆLDR£ HISTORIE. 

ringe uclsi3rret af naturen, at han måtte holde sig tilbage fra 
verden. Otte døde 9. Maj 1600, da brødrene lige havde be- 
gyndt på at opføre et anseligt sædehus på Blansgård. Det 
blev færdigt 1602 og stod da med to grundmurede stokværk, 
samt derpå et tredje af „ stænderværk ^ (bindingsværk); Henrik 
og Jakob beboede hver sin etage. Huset kaldtes senere 
sommetider „ SchOnleben ^ . 

Henrik Magnussen købte i året 1600 gården Søndensø i 
Angel af hertugen af Gottorp; han nævnes endnu 1626 med 
begge gårde. Fire år efter nævnes derimod hans søn Povl, 
Kgeledes med begge godserne. Han blev dog den sidste mand 
af stammen i den gamle ejendom; 1638 nævnes en anden 
ejer på Søndensø, og 1646 findes der en Margrete Magnussen 
til Blansgård; han var da vel alt død og kan for så vidt have 
været en ældre mand, når man husker at hans farfader fore- 
kommer som voxen i året 1536. 

Blansgård gik herefter over i fremmede hænder, idet den 
tyskfødte adelsmand, oberst Johan Fircks, som kom ind i 
landet i Torstensonfejden, 1643, nævnes som ejer; mulig kan 
han have fået den ved giftermål med enken. Fircks sendtes 
1645 til Norge, hvor han senere forblev med nogle afbrydelser. 
Han byggede fæstningen Fredrikstad og døde 1682 som gene- 
ralmajor. Blansgård gik fra ham over til Johan ▼. d. Wisch 
og derpå til dennes søn Kristian Albrekt, der 1717 solgte den 
til hertug Filip Ernst af Glyksborg (for 22,000 rdt.). 

Den fjerde og sidste herregård i Ullerup sogn var Av^i- 
bøllunc/y som tilhørte den sønderjydske slægt Uge eller Uke. 
Allerede i Valdemar Atterdags tid forekommer der en Fredrik 
Vge som hans første marsk, strax efter tronbestigelsen, altså 
muligvis medbragt fra brylluppet på Sønderborg. Senere op- 
træder en Peder Uge som Erik af Pomerns tro mand i kam- 
pen mod greverne, men det siges ikke, hvor han har haft 
hjemme. Da imidlertid kongen 1423 klager over, at Peder 
Ukes hustru fru Katrine hindres i nydelsen af sin ejendom, 
især af grevens amtmand i Tønder, Ditlev Ahlefeldt, kan der 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 429 

neppe være tvivl om, at de jo har siddet på Skovbølgård i 
Feldsted sogn, i den yderste udkant af Tønder len ind imod 
Vames birk. 

Her træffer vi nemlig 80 år senere en Peder Uke (1506), 
derpå hans søn Povl (1523). Denne opgav 1543, i anledning 
af plovskatten, sit gods til 10 gårde, af hvilke de fem lå i 
Skovbøl og Bavrup, en i Ullerup, en i Broager (fg de tre ved 
Nørborg på Als, i Mels og Oxbøl. Povl Uke, der var gift 
med Margrete Ratiov, efterlod to sønner, af hvilke Peder ar- 
vede Skovbølgård, medens Erik alt 1543, i faderens levetid, 
ejede Avnbøllund. 

Denne gård lå „i lunden", øst for Avnbøl, tilligemed en 
hel landsby på 18 bol. Herregården lå helt ude i øst, ved 
det vandløb, som her danner skellet mellem Ullerup og Såtrup 
sogne, i nærheden af denne sidste kirke. Af de 18 bol lå 
halvdelen til gården, der således i modsætning til de andre 
herregårde, vi her har haft lejlighed til at omtale, havde sine 
fæstejorder liggende i sin umiddelbare nærhed. Af de andre 
ni gårde var de 5 gammelkongelige, medens de 4 var Rixtorp 
bønder. 

Da Erik Uke ejer Avnbøllund i sin faders levetid, er det 
alt deraf sands3mligt, at han har giftet sig til gården, og dette 
stadfæstes yderligere, når vi hører, at han var gift med Dorotea 
Wonsflet, Emmekes datter, som kort tid tilforn af kongen var 
bleven forlenet med en del af Rixtorp-godset, hemlig de fire 
bønder i Avnbøllund, Esnes mølle ved Aissund og et bol i 
Smøl. I Emmeke Wonsflet, der også nævnes sammen med 
andre adelsmænd fra Sundved 1506, og endnu 1530, har vi 
da vistnok den ældre ejer af Avnbøllund. Forleningen med 
de fire Rixtorp-bol i lunden gik efter giftermålet over til Erik 
Uke og senere til dennes søn. Peder Uke på Skovbølgård, 
som nævnes indtil henved 1570, var død i året 1571, da hans 
enke Magdalene Andersen, af den adelige slægt til Klægsbøl, 
nævnes som formynderske for gården. Ved samme tid var 
hans broder Erik til Avnbøllund død; de efterlod begge sønner, 



480 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

opnævnte efter deres farfader Povl Uke. Den aaldste af disse, 
Povl Eriksen, tog tjeneste hos hertug Hans som amtmand på 
Sønderborg; da hertugen 1589 skulde modtage sit len af den 
unge konge Kristian IV, sendte han Povl Uke til København 
for at fuldbyrde denne ceremoni i hans navn. Kort efter tog 
han sin afsked for at trække sig tilbeige til sin gård i 
Sundved. • 

Hvad der foranledigede ham hertil, var vistnok nærmest 
en fejde, som ved denne tid kastede en mørk skygge over to 
slægter. Den fulde sammenhæng med de begivenheder, som 
nu udviklede sig så tragisk og om hvilke et utydeligt sagn 
endnu lever i Sundved, var følgende. 

En gren af den holstenske slægt Blome eller Blomme, 
Blom, som den kaldtes heroppe, havde erhvervet gods på Als 
og i Sundved. Melsgård, som ligger hinsides Als fjord, ved 
vejen fra Hardeshøj færgegård op imod Nørborg, ejedes efttT 
midten af århundredet af Hans Blome, efterat den i lange tider 
havde været i slægten Holks besiddelse. Denne Hans Blome 
liavde to sønner, Jørgen og Hans, af hvilke hin arvede Mels- 
gård, medens denne kun fik et par bøndergårde på Vames 
mark. Jørgen ægtede en datter af Vulf Høk på Avnbølgård, 
Hans derimod fik en Drude Rantzov. Begge brødrene var 
såre urolige hoveder, voldsomme i deres adfærd og hurtige til 
våben og værge. En sag fra året 1577 giver et klart billed 
af den ældste. 

Borgmesteren i Sønderborg, den gamle Mattis Kremer, 
havde ladet et søgsmål mod et par af Jørgen Blomes folk for 
voldsfærd mod borgere gå til hertugen, og herover søgte jmi- 
keren at hævne sig ved personlig at øve vold mod borg- 
mesteren og hans venner. Han var dog ikke heldig i sine 
bestræbelser; thi da han ud på natten anden gang vilde storme 
ind i huset, først gennem døren, derpå gennem vinduet, blev 
han modtagen af nogle af borgmesterens venner med „tørre 
hug" (d. e. uden blodsudgydelse). Da han herefter fik under- 
retning om, at der var indgivet klage over ham til hertugen for 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 431 

brud på husfreden, fik han Henrik Holk til Rønhave og Vulf 
Høk til Avnbølgård til at gå i forbøn for sig; hertugen stillede 
dog det vilkår, at han selv skulde forlige sig med borg- 
mesteren. Dette vilde han imidlertid ikke, men lod hestene 
sadle og gik over færgen til Sundved. Samme efterår traf han 
i Åbenrå et par af sine fjender fra Sønderborg; de skyndte 
sig fra byen, men blev indhentede og måtte lade vognen i 
stikken på vejen, medens de selv bjergede sig ind i skoven; 
junkeren mishandlede da karlen og slog vognhjulene i stykker. 
Hertugen klagede herover til den unge herres formyndere, men 
lige meget hjalp det. Noget senere overfaldt hans ven, den 
unge Erik Breide, en af hertugens folk i Flensborg, fordi hans 
kones broder skulde have været med at slå Jørgen i Sønder- 
borg; de søgte atter at overfalde ham på tilbagevejen fra Tysk- 
land, da han kom til den berygtede Krophede, syd for Dane- 
virke. Endelig kom det en vinternat til et sammenstød på 
Sønderborg gade. De to unge junkere Jørgen og Erik red fra 
Blansgård til Sønderborg; de var alt drukne, da de kom til 
Ragbøl, så de måtte tvinge en bonde til at vise dem vej til 
færgen. I staden sad de atter og drak forskellige steder 
til langt ud på natten, indtil de omsider fandt på at gå til 
borgmesterens hus og gav sig til at rive vinduesskodderne af. 
Ved støjen kom naboer og genboer ud og søgte ved skrig og 
våbeiilarm at skræmme dem bort; Jørgen Blome løb da også 
med sine ledsagere, men Erik Breide blev stående og for- 
hånede borgerne; disse faldt da over ham og hug ham ned. 
En frænde indgav senere klage over dette drab, men gernings- 
mændene kunde ikke udfindes. 

Hans Blome satte bo på Varnes mark, hvor han byggede 
sig en lille herregård, efter at have nedlagt de to bøndergårde; 
den kaldles efter jorderne for Ornum, d. e. en særmark i 
byens fællesmark. Allerede dette var vistnok et uvant mis- 
brug af retten som jorddrot og målte gøre ham ilde lidt blandt 
hans naboer, de Varnes bønder. Derefter kom han i strid 
med sin nabo Povl Uke på Skovbølgård. Det gik så vidt, at 



433 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTOKIE. 



han skød ham, da han som gæst var kommen til Ornum; deå* 
skete den 1. Juni 1589, kl. 4 om eftermiddagen. Liget ført«s. 
til Skovbølgård og henstod ubegravet næsten i otte uger, da 
den dødes frænder ventede tilbud om forlig fra drabsmandens., 
side. Da han ikke meldte sig, fandt begravelsen sted i Fel<|* 
sted kirke, den 24. Juli. Ved denne lejlighed opfordredes d^ 
dræbtes søskendebarn Povl Uke fra AvnbøUund som nærmeslfil, 
frænde til at forkynde hele slægtens undsigelse til drabsmandeii|'-7! 
han fremtrådte da også ved liget og udtalte for de forsamlede^!«* 
at junkeren Hans Blome var en nidding for den gerning, htt^' 
havde gjort. Da dette meddeltes denne, gik han i landflyn^., 
tighed til Meklenborg og blev borte i et par år. 

Hans Blome var igen tilbage på Ornum i sommeren i59i' 
og hans hustru fødte ham da en søn; til dennes dåb, den &» -- 
September, indbød han hele omegnens adel, men alle udeblev . 
på hans nærmeste slægtninge nær, broderen Jørgen, hustruens 
broder Mikkel Rantzov, en anden svoger Baltaser Broktorp og 
hans frænde Skak Mjød. Ophidsede, som de var over denne 
tort, red de unge herrer dagen efter fra Ornum til AvnbøUund 
for at drage Povl Uke til ansvar; med en hob løse folk mødte 
de udenfor gården og to af dem^ junkei-ne Rantzov og Mjød« 
kom frem for broen og krævede ham ud til sig. Povl Uke 
gik da også ud til dem og gav Skak Mjød hånden til vel« 
komst, men da han på samme måde vilde hilse på Mikkel 
Rantzov, sagde denne, at de ingenlunde stod således med hin^ 
anden, at han kunde give ham hånd. Han opfordrede ham 
derpå til at gå længere frem foran porten, til samtale med de 
to andre. Dette afslog Povl imidlertid gentagne gange, ^ikke 
fordi han frygtede de fire adelsmænd, men fordi han ikke vilde 
udsætte sig for det løse folk, som havde samlet sig med dem^* 
Dette var en torsdag; den følgende onsdag kom der igen 
ryttere for gården; de kaldte på en pige for at spørge hende* 
om Povl Uke var hjemme. Da hun svarede nej, førte det til 
gentagne samtaler, skænderier og forbandelser. Senere koin 
Jørgen Blome selv hen til broen og en dreng sendtes ind på 



> 



\ 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTOHIE. 433 

gården med en lang bøsse i hånden; han havde et brev med 
til junkeren, men vilde ikke levere det til hans hustru. Da 
disse forhandlinger ikke førte til noget, drog de hjem til Or- 
num. Samme aften kl. 10 — 11 forlod derpå Hans Blome sin 
gård for på stimands vis at overfalde sin selvforskyldte fjende. 
Han kom til Avnbøllund om natten og brød over gårdens 
hegn, gik over graven og kom ind i gården med sine folk. 
De gjorde derpå anskrig, så folk vågnede og kom på benene; 
Povl Uke greb sine våben, slog nogle ruder ud og stillede sig 
op til skud, medens angriberne skød op imod husets stråtag 
for at sætte ild på det; de sprængte tillige en ladeport for fra 
dette skjul at angribe sædehuset. Gårdens folk, som hørte 
den vilde larm, troede at junkeren var dræbt og holdt sig til- 
bage. Imidlertid skimtede Povl Uke et par skikkelser, som 
gik hen foran en lys ladevæg; dem skød han på og gav dem 
begge banesår; den ene af dem var Hans Blome. Da hans 
skud var faldet, skød også hans karl over imod ladedøren, men 
angriberne tog nu flugten og førte den hårdt sårede junker 
med sig; de efterlod deres våben og Hans Blomes hat. Jun- 
keren blev lagt på sin vogn og kørt bort, men han døde før 
de kom til den lille bæk, som løber ud fra Avnbøl sø, og blev 
sem lig ført til Ornum. 

Anden dagen efter skrev Povl Uke til den unge konge 
Kristian IV og det danske regeringsråd for at stille sig under 
deres beskyttelse imod slægtens hævn. Han skildrer i sine 
breve, hvorledes det hele var gået til, og lagde ikke skjul på, 
at han selv havde fældet sin modstander; ja han tilføjer, at 
havde han hin nat vidst, at der dog var flydt blod, vilde han 
have ilet efter de flygtende og dræbt dem til sidste mand. 

Strax efter modtagelsen af dette bønskrift udfærdigedes der 
kongebreve til statholderen i hertugdømmerne, Henrik Rantzov, 
og til lensmanden på Nyborg slot. Lavrids Brokkenhus, lydende 
på, at Povl Uke var i kongens fred og skulde søges ad rettens 
vej, hvis nogen vilde klage på ham. Særlig blev det pålagt 
lensmanden at stævne Jørgen Blome, der var bosat i Svend- 

A. D. Jørgensen: Afhandl. V. 28 



a 



Vroio 2. 



443 ULLKRUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

borg, til sig, foreholde ham kongens befaling og tage håndslag 
af ham, at han ikke tænkte på blodhævn for sin broders drab 
(8. Oktober). Hans Blome kom til at ligge på sine gerninger 
og der blev næppe engang rejst sag imod drabsmanden, som 
ved nattetide var bleven angrebet i sin egen gård. 

Imidlertid gav dog dette dobbelte sammenstød anledning 
til, at de to slægter forlod egnen. 20. Februar 1592, fem 
måneder efter Hans Blomes død, solgte Povl Uke i Sønder- 
borg sin gård Avnbøllund til hertug Hans; købesummen blev 
sat til 7500 rdlr. og en guldkæde til sælgerens datter, af 
værdi 100 kroner. Da der var strid om den store dam ved 
og omkring gården, skulde den vurderes til 2000 rdlr., som 
Povl Uke da skulde godtgøre hertugen, om den tabtes. 

Otle Dage efter solgte Hans Blomes enke gården Ornum 
til amtmanden i Åbenrå Kai Rantzov; han gav 2800 rdbr. for 
den. Jørgen Blome var tilstede og samtykkede i salget på 
børnenes vegne. For yderligere at sikre køberen mod senere, 
indsigelse fra disses side, pantsatte Drude Blome nogle dage 
efter gården for 4000 rdlr., i 50 år, således at den efter den 
tid kunde indløses mod godtgørelse af alle forbedringer. Iagt- 
tagelsen af denne form umuliggjorde senere krav. Pantebrevet 
medforsegledes af svogeren Baltaser Broktorp. — 1597 solgte 
Kai Rantzov atter Ornum for 3500 rdlr. til hertugen af Got- 
torp, til hvis hertugdomme Varnes birk hørte. Han lod gården 
nedbryde og overlod jorden til bønderne for en årlig afgift nf 
130 rdlr. Efter kart og jordebog fra en lidt senere tid fandtes^ 
tomterne af gården ved Vigsbæk, og jorderne var ikke større 
end at de havde en udsæd af 28 ørt korn, imod 18 ørt til 
hvert af de 30 bol i Varnes. Samtidig klagede kirkeværgerne 
over, at der ved Hans Blomes begravelse i kirken var bleven 
lovet denne en godtgørelse af 10 rdlr., som dog aldrig var 
bleven betalte j de bad ved visitationen om, at arvingerne måtte 
få tilhold om at betale eller de selv få tilladelse til at fvlde 
graven, der var helt forfalden. 

Også Jørgen Blome måtte kort efter fortrække fra Als; 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 435 

hertugen klagede over hans stridbare opførsel ti] kongen og 
bad denne tilskynde ham til at sælge sin gård. Hertugen er- 
hvervede Melsgård for 15,500 rdlr., som han selv oplyser i 
sit testamente. — Povl Uke forlod derimod ikke landet. Han 
nævnes endnu 1594 som forlenet med de fire Rixtorp-bol i 
AvnbøUund og skødet på herregården synes først at være 
bleven udstedt i julen s. år, ligesom han i dette år endnu 
udnævntes tilligemed Didrik Høk til kongelige kommissårer 
i en grænsestrid. Der fortælles iøvrigt, at han skal være 
bleven dræbt i sin seng af en kok. Hans datler ægtede en 
mand af slægten v. d. Herberge: sønner havde han ikke. 
Hvad endelig den dræbte fætter på Skovbølgård angår, da 
efterlod han sig en enke Magdalene Ratlov og en søn Klavs 
L'ke, den sidste mand af slægten i Sønderjylland. De nævntes 
endnu begge på gården 1616, sønnen som ungkarl; næppe 
ret længe efter solgte de gården til statholderen Gert Rantzov; 
1626 boede de i Flensborg. Senere drog Klavs Uke til Fyn, 
hvor han ejede Lammehave; hans søn Kristoffer var lands- 
dommer på Sjælland og døde ugift. 

Det var intet under, at det sørgespil, som således var 
bleven opført, gjorde et stærkt indtryk på befolkningen; det 
levede i overleveringen og antog altid vildere træk. Hans 
Blome og de to Uker gjordes I il brødre og den ustyrlige 
junker bragtes i forbindelse med tomterne af Brådborg og de 
sagn, som kendtes herfra. Efter at have dræbt sin broder, 
fortaltes der, havde han ægtet en vildfarende pige og derpå 
atter villet forskyde hende, da så himlens retfærdige straf 
ramte ham. At sagnet først i en senere tid har knyttet til- 
dragelsen til Brådborg ses deraf, at vielsen og skilsmissen 
finder sted i Varnes kirke, ligesom junkeren påberåber sig en 
ret for adelsmænd „på Varnes land". 

yjJunkertiden"' afløstes i Sundved og på Als af ^.hertug' 
tiden'', I året 1572 tiltrådte kong Fredrik II*s broder hertug 
Hans som myndig den arv, som 1564 var bleven ham til del, 

og hermed begyndte der et nyt afsnit i disse egnes historie. 

28* 



436 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

Ligesom kongen købte så godt som hele adelen ud af Haderslev 
amt, således fortrængte Hans den fra Als og Sundved, kun 
ganske enkelte holdt stand, alle de andre måtte fortrække. 
Flere slægter forsvandt kort efter, da de ikke andensteds kunde 
gøre sig gældende således som i deres hjemstavn, hvor de nød 
gammel anseeise; de andre købte gårde andensteds, i Holsten 
eller i kongeriget. Man mærker at fyrstemagten er i færd med 
at fortrænge adelsmagten. 

Hertug Hans gør i sit testamente rede for købet af en 
række ejendomme; han havde i de to lande anvendt 366,200 
rdlr. på gårdkøb; desuden havde han ryddet skoven på Kegnes 
og dér grundlagt et helt kirkesogn. I Ullerup sogn, det eneste 
der overhoved beholdt et par junkere, gjorde han efterhånden 
store opkøb. 

De Rixtorp bønder, som jo hørte til Tønder len, var ved 
delingen 1544 komne til hertug Hans (den ældre) af Haderslev. 
Han forærede alt 1570 sin brodersøn på Sønderborg Esnes 
mølle ved Aissund, tre bønder i Såtrup og to på Als. Senere 
bortbyttede han på forskellig måde ti andre; Henrik Holk på 
Ballegård fik 1573 fem gårde i Ullerup sogn, hertug Hans det 
samme antal 1578. Resten blev ved Tønder, efterat dette 
1580 var bleven gottorpsk. 

Ved købet af Ballegård 1590 kom hertugen derpå i be- 
siddelse ikke blot af denne gamle herregård, men også af de 
fem Rixtorp bønder, som Henrik Holk havde erhvervet; blandt 
de andre sex, som lå til gården, var ingen indensogns. Med 
Avnbøllund erhvervede han halvdelen af bymarken, medens 
han alt tilforn havde resien undtagen de fire bol, som Ukerne 
havde i forlening; de blev utvivlsomt inddragne straks efter 
Povls død og lagte til resten. Hertugen lod nu alle bønderne 
flytte fra deres gårde og forvandlede bymarken til en hovmark; 
istedenfor den lille herregård byggede han en avlsgård, soui 
han gav navnet Lmidsciard. 13 bønder i Såtrup blev hen* 
agte under den for at forrette hoveriet. Ballegård udvidedes 
ved nedlæggelsen af idetmindste et bol, medens 17 bol i Elans 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 437 

Og 12 i Bavrup efterhånden henlagdes til den som hovbender. 
Således indførtes ved hertugens overgreb og hårdhed en helt 
anden tilstand, end bonden i Sundved tidligere havde kendt; 
hoveriet blev lagt til landgilden og bonden blev tvungen til 
sin stavn. Samtidig oprettedes de to store avlsgårde Gråsten 
og Fiskbæk i Adsbøl sogn, Sandbjerg i Såtrup sogn, Skelgård 
i Broager sogn osv. 

I året 1622 døde hertug Hans og efterlod sig fem sønner 
som regerende hertuger i hver sin del af hans hertugdømme. 
Medens de to, henholdsvis på Ærø og i Pløn, ikke vedkommer 
Sundved, fik de tre andre hver sin del af dette lille land; 
Sandbjerg kom til at høre til Sønderborg, Ballegård til Nør- 
borg og Lundsgård til Lyksborg i Angel. 

Nogle år efter besluttede hertug Filip af Lyksborg isteden- 
for det fyrstelige sædehus, som var bygget ved Lundsgård, at 
opføre et andet ved Ullerup; den tiltagende forfinelse i livs- 
vaner yndede ikke store avlsgårdes umiddelbare nærhed ved 
herresæderne. Hertug Hans havde købt de to bol .udenfor 
Ullerup, som kaldtes Kålund, tilligemed gården Kåsmose; dem 
nedlagde sønnen nu, tilligemed et halvt bol i Avnbøl, lod i 
Oktober 1631 fæsterne fraflytte dem og opførte en lille lade- 
gård med et stort herresæde, som han kaldte Filipshorij. I 
ugen før faste 1633 blev „slottet" på Lundsgård nedbrudt og 
stenene førte op til Filipsborg. De murede kældere blev 
stående og sås endnu ind i det følgende århundrede på den 
hoje borgplads i søen. Ved Filipsborg blev der ligeledes 
dannet en konstig høj, omgiven af en ti favne bred grav, og 
her opførtes et anseligt -slot, i tre huse, hvert på to stokværk, 
samt staldbygning og have. I en af bygningerne indrettedes 
en kirke, som indviedes 28. Avgust 1636. En mængde præster 
samledes i den anledning, blandt dem også Anders Brandt fra 
Nørborg, der skriver i sin kirkebog: „11. søndag efter trini- 
tatis var jeg på Filipsborg udi Sundved, og blev samme tid 
og dag den ny stiftede kirke indviet af hofpræsten, udi fyrste- 
lige, adelige og borgerlige standspersoners nærværelse. Og 



438 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

blev saninie tid et fyrsteligt gcestehud anrettet, samt og holdt 
•et bryllup med en saddeler og en vadskerpige." Kirken havde 
et tårn med to klokker, som slog halv- og kvarttime slag S{\ 
tydeligt, at det kunde høres ved Blans strand. 

Hertugens tanke var, at Filipsborg skulde være bolig for 
en yngre søn af hans talrige børneflok; men det blev i virke- 
ligheden aldrig benyttet efter sin bestemmelse. Det stod næppe 
en menneskealder og inden århundredet var tilende blev deis 
stene brugte til at genopføre den i stormen nedkastede avls- 
gård. Levningerne ses endnu på den gamle borgvold. 

Først et århundrede efter de store godskøb, som havde 
fordrevet den øvrige adel fra Als og Sundved, opgav de sidste 
ejere af denne stand deres ejendomme. 1694 solgtes Avnbøl- 
gård, som vi har set, til en tysk greve og kom fra ham kort 
efter til hertugen af Avgustonborg. og 1717 købte hertug Filip 
Ernst af Lyksborg Blansgård af Kr. Albrekl v. d. Wisch. 
Hertugen lod året efter den øverste etage tage ned på sæde- 
huset og satte sit f)rrstelige -våben på den plads, hvor de 
gamle danske junkere havde sat deres spydmærke. 

Imidlertid var der dog foregået et ejerskifte i modsat ret- 
ning, som gjorde at Ullerup sogn ingensinde kom til at mangle 
en adelig godsejer. Ved kongelig og hertugelig dom af 13. 
Decbr. 1667 var Ballegård og Melsgård fradømte hertugen af 
Nørborg for gæld, og ved prioritetsdom af 11. Avgust 1669 
iik Henrik Blorae fra Holsten udlæg i Ballegård for et tilgode- 
havende af 20,:245 rdlr. Han solgte den året efl;er til stat- 
holderen grev Fredrik Ahlefeldt til Gråsten, hvis slægt nu 
ejede Ballegård i oo år. Den kom herved ind i den store 
samling af avlsgårde, som greven havde erhvervet, og lagdes 
nærmest sammen med Bøgskov, der var oprettet af hans fader 
af den nedlagte landsby i Adsbøl sogn. Senere kom hertil, i 
den yngre grev Fredriks tid. Skovbølgård, som købtes af B. 
F. Runiohr. 

Ved Ahlefeldternes konkurs og godsernes salg, 5. Sept. 
1725, hiev Ballegård derfor o[)råbt under ét med Bøgskov og 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 439 

Skovbølgård ; de blev købte af overinspektør Nikolaj Paulsen, 
af en bekendt forpagt erslægt fra Als, senest forpagter på Ki- 
ding, for ialt 42,000 rdlr. 

Af avktiousbeskrivelserne ses, at den daværende forpagter 
på Ballegård gav årlig 780 rdbr.; han holdt 54 køer, 20 stykker 
ungkvæg og 18 heste. Gårdens avl måtte besørges af forpag- 
teren ved egne folk, medens 8 bol i Blans holdt veje og hegn 
og gjorde høhøsten; de skulde tillige gøre „håndtjeneste*' sammen 
med kådnerne. Forpagteren af Skovbølgård gav 800 rdlr. og 
holdt 100 stykker kvæg og 14 heste. Bøgskov var bortfor- 
pagtet for 1100 rdlr.; der holdtes her 140 stykker kvæg og 24 
heste. Veje, gærder og høbjergning besørgedes af 6 bol i 
Blans, 5 i Bavrup og V2 i Avnbøl. 

Bøndergodset regnes i denne beskrivelse ikke efter bol, 
men efter den nye matrikels plove. Der betales i „herre- 
registret" af de enkelte gårde, ikke efter plovtal, men øjen- 
synligt efter gammel overenskomst om afløsning fra det egen- 
lige hoveri, hvorimod de kongelige kon tributioner jo * svares 
efter plove. Således hørte der til de tre pågældende gårde 
herrepenge af Såtrup sogn (c. 40 rdlr. af godt en plov), af 
Ullerup sogn, nemlig Blans og Avnbøl, 424 rdlr. 8 sk af 16*^/21 
plove, af Feldsted sogn (c. 236 rdlr. af 8 pi), af Adsbøl sogn: 
Bøgskov skov, Brådborg og Limberg, Vi« plove, 5 rdlr. 45 sk. 
Godt 10 plove i Bavrup betalte intet, da de gjorde fuldt 
hoveri. Omtrent 18 plove sammesteds lå til Gråsten, men 
betalte også her kun en ubetydelighed. De gjorde hov tjeneste 
til Gråsten, Fisk bæk, Kiding og Bøgskov. 

Godt et halvt hundredår senere opløstes også den lyks- 
borgske godssamling, ved hertugslægtens afgang 1779. De 
hertugelige bønder blev herved kongelige og forpagtergårdenes 
skæbne var afgjort: de skulde ligesom de andre domæner ud- 
skiftes og sælges til bønder og kådnere. Ved denne forandring 
fuldendtes i Sundved bondestandens udfrielse fra det hele 
herregårdsvæsen og den opnåede den fortrinlige økonomiske 



440 ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 

stilling og den moralske selvstændighed, som har været dens 
hæder i vort århundrede. 

Først nedlagdes Filipsborg; gårdens jorder deltes til otte 
gårde, deriblandt en stamgård med 62 tønder land og hoved- 
bygningen. De solgtes ved avktion til selvejendom og til- 
trådtes til Maj 1787. 

Derefter kom Lundsgård med Kåsmos mølle. Denne sidste 
bortforpagtedes på langt åremål, medens avlsgårdens jorder 
deltes i 6 skifter til bebyggelse, foruden et par mindre lodder. 
Tiltrædelsen til selveje fandt sted 1. Maj 1792. 

Endelig solgtes til Majdag 1797 Blansgård, hvis gamle 
sædehus alt 10 år i forvejen var bleven nedbrudt; de ny op- 
førte bygninger var derefter afbrændte i Maj 1795. Ved går- 
dens udskiftning holdtes en stamgård på 48 tønder land til- 
bage, resten deltes i 36 lodder, på fra V/i til 5 tdr. land, 
med ret men uden forpligtelse til opførelse af huse. 

Kort efter blev også Ballegård udstykket (1797). Gåiden 
var efter Nikolaj Paulsens død kommen til hans søn Hans og 
dennes søn kancelliråd Henning Paulsen, fra hvis umyndige 
børn den gik over i grev Konrad Reven tlov til Sandbjergs eje. 
Denne lod gården udstykke i lighed med domænerne, og kun 
en stamgård af et par bols størrelse minder nu om det gamle 
herresæde. 

Endnu må det nævnes, at en almindelig udskiftning af 
jordfællesskabet var gået umiddelbart forud for denne udstyk- 
ning af avlsgårdene. Adskillige bønder flyttede i den anled- 
ning ud på deres marker, hvorved der opstod en mere spredt 
bebyggelse. Landet opnåede ved alle disse forandringer sit 
nuværende ejendommelig blomstrende udseende: de høje hegn 
om de utallige veje, den tætte befolkning og det veldyrkede 
rige og afvexlende landskab. 

Avnbølgård kom 1852 med de øvrige avgustenborgske 
godser under kronen. Den solgtes 1855 til syv bønder i Avn- 
bøl og udskiftedes, således at en større stamgård bevaredes. 



ULLERUP SOGNS ÆLDRK HISTORIE. 441 

Det var den sidst bevarede adelige saedegård i Sundved, dens 
grave forsvandt først helt efter udstykningen. 

Således er bonden igen efter århundreder overalt i sognet 
bleven ejer af jorden, og det i et omfang, som det næppe 
havde været tilfældet fra umindelige tider. Som et vidnesbyrd 
om befolkningens danske sind og åndsretning opvoxede netop 
i de år, da de store gårde forsvandt og bylagenes bånd blev 
sprængte, maleren Kristoffer Vilhelm Eckersberg i en lille gård 
i Blans; han skulde grundlægge en ny national malerskole i 
sit fædreland, præget af hans levende sans for den fædre- 
landske natur, især havet, og af den jævne sanddruhed, som 
er et så fremtrædende træk i den sønderjydske bondes karakter. 
At hans fødesogn ikke stod tilbage for ham eller for nogen i 
trofast dansk sindelag, har den sidste slægtalder haft rig lej- 
lighed til at erfare. 



Tillæg:. 

Slægttavler over herremændene i Sundved, 

I. Ballegård. 

Goake Holk. c 1500 
g. m. Anna Pogvisk af Holbæk. 



Hartvig. Bertel. 1507. f 1535. Vulf 1517. 

Ballegård. Rønhave. Melsgård. 



Qaske, (Datter)^ Henrik, f 1579. Jesper. 1534. 

t c. 1560. 



Iver Eriksen Bertel, Anders. Ditlev, Kristian, 

(Rosenkrans). -j- 1595. 

Henrik, 
gen .-feltmarskal. 
t:i633 

^ [Jvnf. dog nedenf. s. 468.] 



442 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 



II. Holbæk-Avnbø]gård. 

Didrik Hok, 

g. m Anna^f der som enke ægter 

Woalaf WohiUer. 1543 



Mavrits 
til Kær s trup 



Vulf. 
Ladkærgård. 1562 t c- 1^^- 
opretter Avnbølgård 
g. m. Anna v. Qualen 



Didrik. 
Sælger 1584 Kærstrnp, 
køber 1585 Avnbølgård. 
t 1616. 



4 døtre. 



Mavrits. 
t 1644. 



Vulf (Brunsholm). 
Køber 1(55*^. 



Didrik. 
Sælger 1653. 



Hans. 
Sælger 1694 



III. Blansgård. 

Magnus Jepsen. 
1483. 



Jeppe Magnussen. 
1506. 1530. 



Povl Magnussen. 

1536. t 1596. 

Forlenet med Mel vedgård. 



Jakob. 
1546-1620. 



Otte. Henrik. 

t 1600. t 1626-30. 

Fra 1600 også Søndrnsø. 



Povl 
g m. Margrelt*, der nævnes 1646. 



* Anna var rimeligvis en datter ar ovenståeDde Goske Holk til BallegArd o^ 
Aana Pogviak til Holbtek. 



ULLERUP SOGNS ÆLDRE HISTORIE. 443 



IV. Avnbøllund (og Skovbøigård). 

Peder Uke. 
Skovhølgård 1506 

Povl. 
1523. 1543. 



Ped&r. Erik 

Skovbøigård. Avnbøllund. 1543 



Povl. PovL 

Dræbt 1589 Srfige-r 159iJ. 



Klavs 

(Fyn.) 



Enimeke Wotisfiei. 
1506-30. 



Dorotea, 
g m. Erik (Jke. 



Povl Uke. 



TO GAMLE HERREGÅRDE PÅ HADERSLEV NES, 



• (1893.) 

[Sønderjydske Aarbøger L8d3, S. 149-57.] 



Jliii i det enkelte gående granskning af et sogns, en bys 
eller en gårds historie kan ofte for den udenfor stående synes 
at være af ringe betydning eller så godt som uden værd. 
Anderledes for den, som kender stedet, som er knyttet til det 
eller har sine barndomsminder derfra; for ham kan det have 
en forunderlig fængslende interesse at dvæle ved disse minder, 
hvoraf brudstykker eller forvanskede overleveringer smelter 
sammen med hans tidligste erindringer. Dertil kommer, at 
landets og folkets fælles historie i mange retninger må bygges 
op nedefra, ud af de talløse spredte efterretninger fra alle 
egne. Et kan få betydning her, et andet hist; snart er det 
en personlighed, snart en tildragelse, snart et kulturhistorisk 
forhold, eller vel endog kun et navn, der kan være af værdi 
til oplysning på andre områder eller i en større sammenhæng. 

Det vil derfor ikke være uden betydning, om „Sønder- 
jydske årbøger" efterhånden kunde samle og opbevare sådanne 
stedlige minder; det vil straks ved sin fremkomst kunne glæde 
adskillige og senere i årenes løb komme mange tilgode. Thi 
som man gennem sin nærmere slægt knyttes til det folk, man 
tilhører, således knyttes man gennem sit fødested eller ved 
den plet, man særlig har lært at elske, til hele sit fædreland. 



TO GAMLE HERREGÅRDE P. HADERSLEV NES. 445 

I. Bårdskov (Keldstrup). 

I Vilstrup sogn, på sydsiden af Haderslev nes, ligger ved 
strandkanten en stor bondegård, som på den danske general- 
stabs kart kaldes Bodskov. Stedet er bekendt for sin skøn- 
hed, med vid udsigt til Als og Fyn, såvel som ned mod Barsø 
og Løjt nes; der ligger her et meget besøgt forlystelsessted 
„Sølyst". 

I Schrøders topografi kaldes gården Bortskov, og der siges 
om den: „Ved B. er der fundet spor af bygninger, vistnok af 
en gammel herregård; stedet, som er omgivet af en grav, er 
endnu tydeligt at se." På Johan Mejers kart fra 1649 be- 
tegnes gården da også som herregård og kaldes „Bartschow". 

Den hører efter Haderslev lens jordebog fra c. 1600 til 
de gårde, kong Fredrik II købte af Didrik Høk, den samme 
som er omtalt ovfr. s. 423 f. (og i Årbøgerne for 1889, s. 
184). Efter jordebogen lå der af hans gods i „Bartschow" 
tre gårde og tre kåd; de to gårde betalte almindelig landgilde, 
den tredje, beboet af Peter Nissen, 20 mark lybsk og lidt 
småredsel. 

Sammenlignes dette med skødet af 15. Februar 1584, 
viser det sig imidlertid, at der her kun nævnes en „Barschov" 
møUe, men ingen gårde af dette navn; de indbefattes under 
Keldstrup, der opføres med tre gårde og tre kåd. I jordebogen 
står denne by med en enkelt landgildegård. Dette hænger da 
således sammen, at skødets tre gårde i Keldstrup er de tre 
landgildegårde, af hvilke de to i jordebogen opføres under 
Bartskov, medens den gård, der svarer 20 mark, slet ikke 
særlig nævnes i skødet, men er den gamle herregård. 

Et helt lignende forhold mellem skøde og jordebog kan 
iagttages for Kærstrups vedkommende, der samtidig solgtes til 
kongen af Didrik Høk. Skødet nævner kun én gård og flere 
kåd under navnet „Kistrup", medens jordebogen foruden disse 
har to gårde, hvis beboere Jes Petersen og Peter Riggelsen 
betaler ligesom herregården Bartskov; de svarer til den be- 



446 TO GAMLE HERREGÅRDE P. HADERSLEV NES. 

kendte herregård Kistrup eller Kærstrup, der lige ned til hin 
tid var en adelig sædegård. 

Didrik Høk havde arvet Kærstrup efter sin fader Mavrids 
Høk, medens han derimod havde fået Bartskov med sin hustru 
Mette Breyde. Denne må nemlig have været en datter af 
J*ovl Breyde, der i landregistrene fra midten af det 16. år- 
hundrede snart kaldes til Keldstrup, snart til Bartskov ^ ; der 
er herved selvfølgelig tænkt på den samme gård, som snart 
nævnes ved sit særnavn, snart ved bynavnet. 

Povl Breydes slægtskabsforhold kendes ikke nærmere; ej 
heller kan det oplyses, hvorledes han er kommen i besiddelse 
af det betydelige jordegods, han ejede i Haderslev len; der 
hørte efter landregistrene 33 — 34 hele plove til hans herre- 
gård. Han nævnes 1550 som på sin hustrus vegne medan- 
svarlig for gamle Henneke von der VVisch's forpligtelser, ved 
siden af hans sønner^; det er da rimeligt, at hun har været 
deres søster. Henneke v. d. Wisch, der faldt i Ditmarsken 
1500, ejede Ejsbøl (Egelsbøl) ved Haderslev, et af de største 
godser i Nordslesvig, som det dog lykkedes hertug Fredrik (1) 
at erhverve af ham; kong Hans^købte som bekendt samtidig 
Tørning af Ahlefelderne, og de to brødre gjorde derved de 
første skridt til at samle bønderne i det nordligste Sønderjyl- 
land under kronen. Det ligger nær at antage, at Povl Breyde 
har fået Bartskov med sin hustru og at det dertil liggende 
bøndergods altså var en del af, hvad det lykkedes den gamle 
Henneke at samle. 

Navnet Bartskov eller Bortskov, Bodskov, er sikkert det 
samme som det nørrejydske Barritskov (herregård ved Vejle 
fjord) og må efter de forskellige former at dømme snarest 
skrives Bardskor. Det er sammentrukket af Barved-skov, et 



» Zeitschrift ftir die Gescliichte der Herzogth. IV 188. t96. Seestern PaulJy U 
1^3. — 1552 forbed hertiiR Hans ham at tilegne sig Vilstrup kirke- og præsletieiid«*. 
Kirkchist. saml. 3. r. 1 709. 

• Diplom Flensb. 11 470. 472. Sml. JahrbOcher f. d. Geach. der Herzogth. IX 
482. 483. Zeilschrifl III 191. 



TO GAMLE HERREGÅRDE P. HADERSLEV NES. 447 

navn, som ikke kan være oprindeligt, da „ved" og „skov" 
har samme betydning. Skoven må oprindelig have heddet 
Bar ved, der i almindelighed fortolkes som nåleskov, og der- 
efter har da gården atter taget navn. 

Navnet Barved har som bekendt sin store betydning i vor 
historie, da Sønderjyllands nordligste syssel var opnævnt 
derefter: Barwith-syssel. Dette var ikke blot mærkeligt som 
verdslig herredsgruppe (omfattende Haderslev, Tyrstrup, Frøs, 
Gram og Ravnstrup herreder, med stæderne Haderslev og Ribe), 
men også som et kirkeligt provsti under Slesvig stift med sin 
særlige sysselkirke og præsteskole i Hadersleve 

Man har villet gøre gældende, at dette syssel skulde være 
opnævnt efter byen Bjert, men dette er aldeles uholdbart. 
Dennes navn er nemlig af helt anden oprindelse og hedder i 
13. århundrede Bjærte, den lyse, rene; det kan umulig være 
dannet af Barved. 

Mindet om, at Bårdskov var en gammel herregård, til sin 
tid altså vistnok sæde for kongens sysselmand, holdt sig langt 
ned i tiden og som ovenfor nævnt betegner Johan Mejer den 
således på sit kart fra 1649, selvfølgelig fordi hans hjemmels- 
mænd dér på stedet opgav den som sådan. Den blev da også 
efter krigene 1657 — 60 af kongen givet som gave til en for- 
tjent oflScér, ritmesteren Hans Stenbek; gavebrevet af 9. No- 
vember 1660 betegner den som „øde", hvorfor den nye ejer 
også får den skattefri i tre år mod at tilfredsstille dens kredi- 
torer. Gården har da åbenbart delt så mange andres skæbne 
at være bleven ødelagt i krigens tid og forladt af sine be- 
boere. 

Da ritmesteren imidlertid havde vanskeUghed ved at få 
noget ud af gården i de dårlige tider, fik han, da de tre år 
udløb, ved kongebrev af 28. Marts 1663 fritagelse for al tje- 
neste, ægter og hoveri, og da gården 1670 blev udlagt til 
rytterhold, fritoges ejeren for landgilde mod at svare 25 rdl. 



' iSiiil. A. D. Jørgensen, Den nordiske kirkes grundlæggelse, s. 526. 



448 TO GAMLE HEKREGÅRDE P. HADERSLEV NES. 

årlig. Alt før Hans Stenbeks død- ejedes B&rdskov af hans 
datter Abel og hendes mand Mikkel Dahlmann eller „mester 
Mikkel", som han kaldtes, sårlæge i Haderslev og feltskær ved 
jydske regiment rytteri. Han døde på toget mod Ratzeburu^ 
1693 og i det følgende år døde også ritmesteren, hvorefter der 
blev truet med eksekution for skatterestanser; der var ialt på.- 
løben over 600 rdl., medens gården kun vurderedes til godt 
200 rdl. Enken indgav ansøgning til kongen, og da også amt- 
mand grev Konrad Reventlov bevidnede hendes fattigdom og 
den afdøde mands dygtighed og nidkærhed i kongens tjeneste, 
fik hun ved kongelig resolution af 24. Juli 1694 lov til at be- 
holde gården, dog kun som fæstegård; hun fritoges dog på 
livstid for al tjeneste og tjenestepenge. 

IL Vandlinggård {Gvkgkvd, Gramgård). 

Omtrent en fjerdingvej sydøst for Haderslev ligger Vand- 
linggård, lidt nord for Vandling by. Dens første bekendte ejer 
er adelsmanden Klavs Mød, i reformationstiden. Slægten er 
ikke meget bekendt og det er vel et spørgsmål, om den er 
oprindelig dansk eller tysk (Moth). Dens våben er tre knive 
eller spyd, der v^ender spidsen indad imod skjoldets midte. 
Navnet Mød kan enten være det samme som mjød, eller be- 
tyde lille og spæd. De fornavne, Klavs, Schak og Otto, der 
forekommer i slægten, er tyske. 

Klavs Mød efterlod en enke, som senere ægtede Hans 
Reichenhach, der 1543 opføres i landregistret med Vandling- 
gård; der hørte hertil 14 fæstebønder, som var spredte over 
omegnen og helt ned ad Flensborg til. Da sønnen af første 
ægteskab Jørgen Mød blev myndig, tiltrådte han sin fædrene- 
arv og opføres fra nu af som ejer af Vundlinggård. Han var 
hofsinde hos hertug Hans på Haderslevhus eller Hansborg og 
blev hans kæmrér. 15. Maj 1550 gav hertugen ham til tak 
for god tjeneste løfte på forskellige forleninger: efter fru Drude, 
Klavs Ahlefelds enke, skulde han have de to gårde og ene- 



TO GAMLE HERREGÅRDE P. HADERSLEV NES. 449 

mærket i Langkær, vest for Vandling; efter husfogden i Haderlev 
Johan Johansens død skulde han have tre gårde i Vandling; 
efter herredsfogden i Haderslev herred Jens Jensen skoven 
Store Rævskær. Jørgen Mød nævnes derfor senere med ialt 
18 gårde, som han dog efterhånden for det meste atter skilte 
sig ved. 

Han var 1560 — 62 hertugens staller i Ejdersted og, som 
det synes, en ret anselig mand. Han oprettede en større sæde- 
gård, rimeligvis ved at lægge en eller et par bøndergårdes 
jorder til Vandlinggård og byggede derpå et anseligere sæde- 
hus, som han kaldte Grågård, ibll udgik der således brev 
fra hertug Hans til Jørgen Mød. „to Grawgard". Denne for- 
tyskede form omdannedes yderligere til Grawngard og Gram- 
gard og blev mærkeligt nok stående således og atter fordansket 
til Gramgård, åbenbart ved ligheden med det bekendte Gram 
og Gramherred. 

Jørgen Mød var to gange gift, først med Doroté Blorae, 
der alt nævnes 1556 ved en barnedåb på Rønhave (som Dorte 
Moth fra Vandling), derpå med Emerentse Powisch. Den 
første var vistnok en datter af Jørgen Blome til Schønhorst, 
en tid amtmand i Haderslev, og søster til Hans Blome, der 
ejede Melsgård på Åls og var fader til de to urolige brødre 
Hans og Jørgen, henholdsvis til Ornum i Varnes og Melsgård 
(ovfr. s. 430 ff.). Der fandtes i Starup kirke et gravmæle over 
Hans Blome Jørgensen, fra 1565. Den anden kone var en 
datter af Wulf Powisch af Elersdorf i Holsten. 

Da kong Fredrik II efter hertug Hans's død begyndte 
sine store godskøb i Haderslev amt, sad Jørgen Mød på Grå- 
gård som en gammel mand uden synderlige hjælpekilder; han 
synes dengang at have bortsolgt alt sit bøndergods. Da han 
derfor hørte, at kongen også ønskede at købe Grågård, skrev 
han derom til dronning Sofie og forestillede hende, at han 
gerne vilde sælge for rede penge, da hans søn som bekendt 
ikke opførte sig godt og han derfor frygtede sin hustrus 

A. D. Jørgensen: AHiandl. IV. 29 



450 TO GAMLE HERREGÅRDE P. HADERSLEV NES. 

skæbne efter hans død, da hun var sønnens stifmoder. Den 
unge mand har således vel slægtet sin moders brodersønner på. 

Handelen kom istand den 12. December 1586, idet Jørgen 
Mød tilskødede kongen sin gård „Gramgård", med en særmark 
Pugholm i Stendit Østerskov, for en købesum af 3260 daler 
(13000 kroner). Han døde vistnok kort efter, thi et gravmæle 
i Starup kirke over ham og hans to hustruer var opsat 1590. 

I Haderslev lens jordebog for 1602 nævnes „Gramsgård'' 
som beboet af Fredrik Frese, der gav 30 daler afgift af den. 
Der siges her, at Pugholm er lagt til slottet i Haderslev, 
medens en anden eng, Humlegdrden, er lagt til Vandling. 
Det ses endvidere, at de to gårde Langkær, som Jørgen Mød 
havde i forlening, endnu nævnes sammen med hans gård og 
er fæstede til to bønder. Lave Lassen og Jes Severinsen 
(Sørensen), der hver giver en halv tønde honning, et svin og 
ti læs ved. 

Grågård var nu en kongelig fæstegård, indtil den i kejser- 
krigen kom til at ligge øde. 18. April 1636 gav kong Kri- 
stian IV den derpå til sin husfoged på Haderslev hus, Jørgen 
Hansen, der lod den genopbygge og besætte og ejede den fri 
for afgifter. Den kaldes da atter for det meste VandHnggård 
og Rævskær henregnes til dens tilliggende. Efter hans død 
fik sønnen, der kalder sig Gotfred (Jørgensen) Vandling, den 
19. Juli 1664 stadfæstelse på denne frihed for afgifter. Han 
døde imidlertid nogle år efter, og da også hans hustru og 
deres børn døde, gik den i arv til svigerfaderen, den daværende 
landkansler Johan Kristoff Schønbach; han fik frihedsbrevet 
stadfæstet 21. September 1669. Da også han kort tid efter 
døde, erhvervedes Grågård af amtmanden i Haderslev, den 
senere storkansler, grev Konrad Reventlov. Han gav den til 
sin elskerinde Anna Katrine Hagensen, en datter af borge* 
mesteren i Åbenrå, Karsten Hagensen. Hun var kammerpige 
hos hans hustru, men fødte ham flere børn, som senere ad- 
ledes med navnet Revenfeldt. 28. Januar 1686 overdrog 
greven Vandlinggård til sin søn Ditlev Revenfeldt; men før 



TO GAMLE HERREGÅRDE P. HADERSLEV NES. 451 

drengen blev myndig, solgte han den atter på hans vegne for 
1000 rdl. til sin søster Katrine Kristine v. Holsten (27. Dec. 
1701), og nogle år efter, da dette køb vel altså atter var gået 
tilbage, for 1706 danske kroner til baronesse Anna Margrete 
V, Kiélntannseck, enke efter en oberst von Er£fen (Januar 1705). 
Som ejer ved 1780 nævner ^Danske atlas" Lorens Hoyer. 



29* 



MARKÆR KLOSTER I ANGEL. 

a8i>4.) 

[Sønderjydske Aarbeger 1894, S. 147 — 56. — Her med et Par Smaarettelser af 

Forfatteren.] 



IJe talrige klosteranlæg i middelalderen falder i to store 
grupper: herre- og tiggerklostre. Herreklostrene hørte til de 
ældre ordener: Benediktinere, Avgustinere, Cisterciensere, Præ- 
nionstratensere osv.; de lå på landet, som oftest i en smuk 
egn, hvor der var skov, søer og rindende vand, og de ejede 
faste ejendomme, avlsgårde og bøndergårde, ofte med meget 
betydelige indtægter. Klostret var som en herregård, omgiven 
af abildgårde og urtegårde, med fiskedamme og lunde, og livet 
indenfor de hellige mure var ikke altid et mønster på afhol- 
denhed og nøjsomhed. Tiggerklostrene derimod lå i købstæ- 
derne; de måtte ikke eje jordegods, munkene skulde tvært- 
imod leve af folks fromme gaver og færdedes derfor jævnlig 
udenfor klostermuren ; de prædkede, hørte skriftemål og under- 
viste folks børn, medens de drog tiggende omkring i byerne 
og på landet, med pose og stav, eller til visse tider med 
deres almisse vogn, der som oftest bragte rigelig forsyning til- 
bage til køkken og kælder. 

Der fandtes i Sønderjylland tre gamle herreklostre, alle 
tre rige på jordegods: Johannes døberens jomfrukloster på 
holmen ved Slesvig, lige ved den ældste dåbskirke i Norden, 



MÅRKÆR KLOSTER 1 ANGEL. 453 

grundlagt af Nordens apostel Ansgar, og de to Cistercienser- 
klostre i Løgum og Ryd. Løgum kloster under Ribe stift 
havde jordegods spredt over hele hertugdømmet, det havde en 
stor og smuk kirke og anselige bygninger; Ryd lå ved Flens- 
borg Qord, oprindelig på Guldholm ved Langesø i Angel, og 
var mindre anseligt; det blev som bekendt nedlagt og i hertug 
Hans's tid afløst af Glyksborg slot. 

Af tiggerklostre havde hver af hertugdømmets større stæder 
et, Slesvig endog to. De hørte til de bekendte ordener. Domini- 
kanere og Franciskanere, eller sorte- og gråbrødre; de første 
havde klostre i Slesvig og Haderslev, de sidste i Slesvig, 
Flensborg, Tønder og Husum. 

Antoniusklostret i Mårkær var en mellemting mellem et 
herre- og et tiggerkloster, eller rettere det forenede begges 
egenskaber. Ordenen var oprettet på det første korstogs tid 
i Vienne i Frankrig og oprindelig et broderskab til at pleje 
de syge, som led af en dengang fremkommen farlig hudsyg- 
dom, „den hellige Antonius* ild" (nu „helvedes ild"). Den 
hellige Antonius var en berømt eneboer fra de første kristelige 
århundreder i Ægypten, hvis navn påkaldtes imod de utålelige 
lidelser, som denne sygdom medførte. Der fortælles, at en 
adelsmand ved navn Gaston, hvis søn lå hjælpeløs syg, havde 
gjort det løfte, at de begge vilde vie deres liv til de syges 
pleje, hvis han måtte blive reddet. St. Antonius viste sig 
derpå for ham i drømme og forkyndte, at Gud havde hørt 
hans bøn og at han skulde stifte et broderskab til at bekæmpe 
„den hellige ild". Godt hundrede år efter (1218) omdannedes 
dette broderskab til en munkeorden efter den hellige Avgustins 
regel; dens tegn var et blåt kors i form af et T (Antonius- 
korset) på brystet af en sort kappe. 

Her til landet kom ordenen først i slutningen af det fjor- 
tende århundrede, idet Antoniusklostret Tempsin i Mecklen- 
burg købte herregården Mårkær* med mølle og jorder på 



I Navnet, hvis danske betydning ligger lige for hånden, forvanskedes senere på 
lysk frn ^Morker" til „Moorkirchen". 



454 MÅRKÆR KLOSTER I ANGEL. 

Spentinge og Bukstorp mark af Emmeke Lembeks sønner. 
St. Hansaften 1391 opholdt Sønderjyllands hertug, grev Ger- 
hard af Holsten, hans farbroder grev Klavs og deres råd sig 
på Sønderborg slot. Her indfandt sig for dem Antonius- 
brødrenes „mester** Peter tilligemed væbneren Markvard Brok- 
torp for at få stadfæstelse på den nævnte handel. Lembekkeme 
var dengang den mægtigste adelsslægt i Sønderjylland; de 
ejede Tørning med Gram herred, Trøjborg med Løg herred og 
Søgård med Lyngtoft herred, foruden meget andet gods; men 
alt ved denne tid begyndte deres udstrakte ejendomme at gå 
over i andre hænder, en menneskealder senere var de fuld- 
stændig forsvundne fra hertugdømmet. På Sønderborg „til- 
skødedes** nu Mårkær Antoniusbrødrene, idet mesteren „efter 
dansk skik** fik en håndfuld jord af gårdens marker lagt i sin 
kappes „skøder**, medens vidnerne holdt i dens flige. „Skødet*^, 
som i den anledning udstedtes, er endnu bevaret. Fra dette 
øjeblik af var ordenen hjemstedt i Danmark. Den havde alt 
tidligere udsendt sine betroede mænd hertil; således siges 1379 
en udsending af Antoniterne ved navn Konrad at have optaget 
nonnerne i Dalum på Fyn i broderskabet og tilsikret dem 
syndernes forladelse. Først nu kom der dog system i det og 
fra den følgende tid forlyder der jævnlig om ordenens virk- 
somhed overalt i de danske lande. 

Det er dog egenlig først fra kong Kristian Vs tid, at der 
nu er opbevaret sikre efterretninger om ordenens erhverveiser 
og ejendomme. Han stadfæstede hertug Gerhards gave af 
Nørre Brarup kirke til klostret og gav det dertil kaldsretten 
til Bøl, begge i Angel, i klostrets nærhed. Dronning Dorotea 
lod sig endog optage i broderskabet og efterlod det 300 gyl- 
den. Af Rejmer Sehested, Ottes søn, købte munkene 18. No- 
vember 1467 gården Kisby med tilliggende gods: en mølle 
med møUedammen, og bønder i Tumby, Skryfstrup, Bøl og 
Skovby. Købesummen var 1850 mark lybsk. Af Hartvig 
Skinkel, Schaks søn, købte de 1478 gården Aneby med til- 
liggende bøndergods i Skovby og andre steder i Struksstrup 



MÅRKÆR KLOSTKR I ANGEL. 455 

Og Ny herreder; købesummen var 2800 mark. Af Eggert van 
der Herberge erhvervedes Ryggesgård (1487), af Henneke van 
Kroge gårdene Skadelund (1488) og Nisvrå (1490). Borgere 
i Flensborg solgte munkene Mølmarkgård med tilliggende bønder, 
såvel som bønder i Østerholm osv. Det således samlede jorde- 
gods beregnedes i reformationstiden til en årlig indtægt af 600 
mark lybsk, deri indbefattet Mårkær ladegårds avl og ind* 
tægten af kirkerne, hvis præstetiende tilflød klostret. Disse 
600 mark svarede omtrent til 1000 tønder byg. 

Kong Kristian havde imidlertid betænkt brødrene med 
endnu en anden gave, som blev en rig indtægtskilde, nemlig 
vor frue kirke i Præstø på Sjælland. Den 17. September 1470 
overdrog han i Segeberg denne kirke til hr. Povl Winter, 
„præceptor i st. Antonius 's hus i Mårkær", tilligemed præste- 
gården og præsteembedet, efterat biskoppen af Roskilde i for- 
vejen havde givet sit samtykke til det; pavens stadfæstelse 
opnåedes nogle år efter. Der blev nu anlagt et datterkloster 
ved Præstø kirke, og munke fra Mårkær flyttedes herover, 
ligesom nu selvfølgelig andre indtrådte i dette broderskab. Det 
fik gaver i penge og jordegods, optog lægfolk i sit samfund 
og fik huse i København (i nuværende Antonistræde) og Malmø. 
Forbindelsen mellem de to klostre vedblev bestandig at være 
meget livlig, Præstø måtte købe sig retten til at indsamle 
gaver i den danske kirkeprovins, som Mårkær havde hævd 
på, ved en årlig afgift af 30 læster kom og 15 gylden, for- 
uden en gave én gang for alle af 200 mark. En læst korn 
var 40 tønder rug, 48 tønder byg eller 80 tønder havre. Det 
var rigets to østligste og største stifter, Sjælland og Skåne, 
som særlig blev henlagte til Præstø, medens Mårkær altså be- 
holdt hele Jylland, Fyn og småøerne. 

Endnu et mindesmærke er bevaret om Antoniusmunkenes 
færd i slutningen af den katolske tid, idet der 1510 opret- 
tedes et „Kristilegems broderskab", en såkaldet „kaiand", 
mellem præster og lægfolk i Angel, med Mårkær til midpunkt. 
Medlemmer kunde alle præster i Angel blive, medens der kun 



456 MÅRKÆR KLOSTER I ANGEL 

måtte optages syv par lægfolk; blandt disse sidste skulde 
adelsmændene med deres fruer have det øverste sæde. Sammen- 
komsterne til fælles gudstjeneste og glade gilder holdtes i 
Mårkær, og til klosterkirken gik også lagbrødrenes fromme 
gaver. løvrigt minder de opbevarede vedtægter om det st. 
Anna-lag, der samtidig oprettedes i Ullerup for præsterne i 
Sundved (ovfr. s. 412 ff.). 

Om der fra de danske Antoniusklostre virkelig blev gjort 
noget for at opfylde ordenens bestemmelse, sygeplejen, véd vi 
intet om; det må dog antages, at det har været tilfældet. I 
et brev, hvorved fru Pernille Olufsdatter, Anders Bilde til Sø- 
holms hustru, 1511 optages i broderskabet i Præstø og hvor- 
ved der gives hende del i alle de gode gerninger, som øvedes 
i ordenens 365 huse, nemlig messer, „tider^ (d. e. andagts- 
øvelser til alle døgnets hellige tider), faster, nattevagter og 
almisser, omtales som sådanne særlig underholdningen af fat- 
tige og syge af helvedsild, vanføre eller lemlæstede. Dette 
brev består af en trykt formular, der kun er udfyldt med 
klosterforstanderens og fruens navne; lignende har altså utvivl- 
somt været udstedte i større mængde og vistnok været en rig 
indtægtskilde for munkene. Men det må da vel antages, at 
der også var noget om „de gode gerninger**, som man købte 
sig del i til syndernes forladelse. 

Denne optagelse i broderskab med tilhørende sjælesorg 
fører tanken over til klostrenes virksomhed med indsamling af 
milde gaver rundt omkring i landet. Denne blev øjensynligt 
dreven i det store, om kap med de egenlige tiggerklostre, så- 
ledes som det især fremgår af reformationstidens satirer. An- 
toniusbrødrene samlede særlig flæsk, idet svinet var bragt i 
forbindelse med deres helgen: han havde i sin ørken ikke haft 
andet selskab end de vildtløbende svin. I Italien lader mun- 
kene endnu, eller lod i mands minde, en gris løbe omkring i 
byen med en bjælde om halsen; den kaldtes „Antonigrisen** 
og fodredes af folk til ære for munkenes fader, indtil den var 
skikket til slagtning i klostret. Indsamlingen af flæsk synes 



MÅRKÆR KLOSTER I ANGEL 457 

især at have været en rig indtægtskilde heroppe og der var 
forskeUige beretninger om oprindelsen hertil. Særlig synes 
man at have skumlet over en helgenlevning, som uden al 
tvivl fandtes i Mårkær og blev udgiven for at være et ben af 
den hellige Antonius, idet man påstod, at det var af et svin. 
Det hedder således i en satire over den katolske tro, at præ- 
sterne har lært folk at stole på det ydre: 

til helligdom i fremmed land Qt løhe, 

af Anton is præsten benedielse at købe, 

des må vi vel os skamme, 

fordi de Antoniter lære ej det samme, 

enten det ben er af st. Antonio, 

eller det er benet af en so. 

ved hvilket de den ganske verden svige, 

herrer og fyrster, borger og bønder tilliget 

Fyldigst underrettes vi dog om disse forhold i et for- 
tællende digt fra år 1530, skrevet i Viborg stift midt i den 
hedeste kamptid. Det kaldes „En historie om Peder smed og 
Asser bonde** og fortæller, hvorledes Peder smed i Las fogeds 
hus i Skive, og i overværelse af en præst og en munk, over- 
beviser Asser bonde om de katolske lærdommes indre usand- 
hed, præsters og munkes misbrug af folks tillid og de mange 
kirkeskikkes ukristelige oprindelse. Han kommer her også 
ganske naturligt ind på Antoniusbrødrenes færd omkring i 
landet, for Nørrejyllands vedkommende med Ålborg som mid- 
punkt, og de lærdomme, som forkyndtes om den hellige mand 
i Mårkær. Peder smed siger: 

Af Mårkær i Ålborg bor en mand, 
hr. Lavrens Pedersen hedder han, 
sankt Antonii kors han bær', 
i Nørrejylland hans termen* er. 
Han for os lyste aflad stort 
Da var der en, som havde forgjort 

> Danske magasiop H 160. Teksten er her me^t fordærvet, men må vel om- 
trent have lydt som ovenfor angivet. 
* Distrikt, af terminus, grænse. 



458 MÅRKÆR KLOSTER 1 ANGEL. 

sit liv og skulde derfor rettes, 

i fire parter på stejle sættes; 

af bøddelen købte hr. Lavrens der 

det menneskes hjerte, som partet er. 

Bøddelen tænkte i hjertet det: 

den præst vil gøre der skalkhed med; 

et svinehjerte da fik han 

og ikke det af den døde mand. 

Hr. Lavrens tog hjertet af det svin, 

han svøbte og lagde det i sit skrin, 

intet andet vidste han, 

end det var af den døde mand. 

Han fo*r til Mårkær i den skov 

og hjertet neder i jorden grov; 

jeg ikke for sanding sige vil, 

hvad han gjorde der andet til: 

men alle de svin mellem Skagen og SlæS 

de løbe til det samme træ, 

som det svinehjerte under lå, 

så mangen mand så der på; 

de samme munke og lærde mænd 

ere med sådant vel bekendt. 

Endog at svin løbe ikke nu (så) fast, 

som de da gjorde med en hast, 

dog sender hr. Lavrens mange hundred stykke: 

så er i Mårkær flæsks'lykke! 

Asser bonde svarer hertil: 

Underlig tingest jeg høre må, 

som jeg gav aldrig agt uppå. 

Jeg gav hannem og både flæsk og gris, 

aldrig var jeg herpå vis. 

Som min nabo gav, så gav jeg med, 

for det haver været en gammel sæd. 

Nu haver jeg lært så meget her, 

af mit flæsk får hun ikke merl 



* Det eneste opbevarede (senere) aftryk har fejlagtig: „mellem akoffuen oc flse*'', 
hvad der ingen mening giver (blad c iiij). Skagen hedder (blad k ij) „Skauffuen". Slæ 
er Slien: „mellem Skagen og Slæ" er hele Jylland. 



MÅRKÆR KLOSTER I ANGEL. 459 

Senere hen i digtet kommer Peder smed oftere tilbage 
hertil. Kristus sagde: du skal elske din næste, som dig selv: 

hau sagde ikke: du skal løbe 

til paven o g afladsbreve købe, 

du skal flæsk til Mårkær give, 

for de skulle dig i broderskab skrive osv. 

Hvad der tillægges den samtidige Lavrens Pedersen i Ål- 
borg er åbenbart et gammelt skæmtesagn om Antoniusbrødrene, 
som af forfatteren uden videre overføres på klostrets nuværende 
repræsentant. Man forklarede den „flæskelykke", Mårkær havde, 
af en hemmelig troldom, der ligesom trak svinene ned til 
Mårkær skov. Præsten havde vel tænkt på at drage menne- 
sker til klostret med et menneskehjerte; men da bøddelen 
narrede ham, blev det til svin. Det er et sidestykke til tvivlen 
om det hellige bens ægthed. 

løvrigt indskrænkede Antoniusmunkene sig ikke til at 
samle flæsk, de tog også mod oste; Asser bonde beklager sig 
over, at disse hentes ud af huset ligesom de bliver færdige: 

Den ene ost hente de bort, 

før min hustru fik en anden gjort: 

af Randers komme munke, de vare grå, 

her komme af Ars de sorte også, 

af Horsens kommer den, som korset bær*, 

så kom hr. Anders af Mårkær, 

her komme og flere, hvor de har hjemme, 

de ville det ingenlunde forsømme. 

Jeg undrer derpå i alle måde, 

hvor munkene de mange oste lade. 

Det vil være umuligt at læse, hvad der i denne digtning 
fortælles om Antoniusbrødrene, uden at få en levende fornem- 
melse af, i hvor høj grad hele Jyllands enhed „fra Skagen til 
Slæ", i kirkelig og folkelig henseende, endnu dengang lå i den 
ofFenlige bevidsthed. Det antydes ikke med et ord, at disse 
brødres tiggerier ved Limfjorden ansås for et overgreb af frem- 
mede, således som det nødvendigvis måtte være sket, hvis 



460 MÅRKÆR KLOSTER I ANGEL. 

man havde holdt dem derfor; de sammenstilles uden forbehold 
med gråbrødrene fra Randers og sortebrødrene fra Århus. 
Lavrens Pedersen, der sad i Ålborg „fra Mårkær", var 1535 
broder i Præstø og blev luthersk præst i Skibbinge, medens 
hr. Anders Andersen, måske den samme, som samlede oste 
til Mårkær i Jylland, blev sognepræst i Præstø og efter hr. 
Lavrens's død 1557 tillige i Skibbinge. På deres ligstene 
findes Antoniuskorset som minde om den orden, de havde til- 
hørt. Det var jo danske folk; Mårkær og hele Angel var den- 
gang lige så dansktalende som Præstø og Skibbinge. 

Mårkær kloster blev som alle de andre nedlagt ved refor- 
mationen, der for Sønderjyllands vedkommende havde den 
uheldige virkning at sønderrive forbindelsen med den danske 
kirke. Da hertugdømmet 1544 deltes mellem kong Kristian 
III og hans tvende brødre, kom Mårkær til hertug Adolf af 
Gottorp; indtægterne beregnedes, som forhen anført, til 600 
mark. Afgiften af Præstø og indsamlingen af flæsk m. m. 
var naturligvis falden bort for længe siden. Det vilde vistnok 
have været det naturligste, om klostergodset var gået over til 
en hospitalstiftelse for at gøre fuldt alvor af den hensigt, hvori 
det var lykkedes at samle det; men som bekendt udførte re- 
formatorerne kun meget delvis, hvad Luther havde pålagt dem, 
at bevare kirkers og klostres ejendomme til fremme af under- 
visning og sygepleje. 



Henvisningep. 

Kirkehistoriske samlinger, II 96-106. 342 fl. 369. 387. Samme, 
4. række II 193-230 

StaatsbQrgerliches Magazin, IX 437 — 45. 
H. N. A. Jensen, Angeln, s. 188—95. 
S. Grundtvig, Feder Smed (1880). 



HERREGARDEiNE PA ALS I DET 16. AR- 

HUiNDREDE. 

(1897.) 

[Senderjydsko Aarbøger 1897, S. 96-137.] 



JLigesom i de fleste andre egne af Nordslesvig forsvandt 
i slutningen af det 16. århundrede de gamle herregårde på 
Als for at give plads for store hertugelige avlsgårde, der blev 
drevne af forpagtere med hoveripligtige bønder. For befolk- 
ningen betegnede dette en stærk nedgang både i sociale og 
økonomiske kår; det hertugelige hof i Sønderborg, senere for- 
øget med et andet i Nørborg, måtte til det yderste lægge be- 
slag på bøndernes ydelser for at kunne optræde standsmæssigt, 
medens det stod øens menige indbyggere Qærnt. Herregårdenes 
tidligere ejere, de adelige „junkere", havde derimod stået disse 
langt nærmere, talte deres sprog og levede spredte imellem 
dem uden at stå synderligt over storbønder, præster og vel- 
stående købstadsfolk i levevis og vaner. 

Det ligger i sagens natur, at der kun er opbevaret få og 
•spredte efterretninger fra denne ældste herregårdstid. De ade- 
lige slægter, som ejede dem, er forlængst uddøde, eller, hvor 
enkelte endnu er i live, gennem tre århundreder skilte fra 
enhver forbindelse med Als og således uden nogen overleve- 
ring fra hin tid. Der er aldrig gjort noget forsøg på at samle, 



462 HERREGÅRDENE P. ALS 1 D. 16. ÅRHUNDREDE. 

hvad der kunde oplyse de gamle forhold; det lå ikke i hertug- 
slægtens interesse at vedligeholde minderne om en lykkeligere 
fortid. Det skal nu forsøges her, med et enkelt opbevaret 
mindesmærke som udgangspunkt, at samle hovedtrækkene til 
et billed af herregårdsforholdene i det 16. århundrede; muligvis 
vU det da kunne fuldstændiggøres ved bidrag fra selve øen. 

I det danske rigsarkiv opbevares der en „ slægtebog ^, 
som er samlet af den kejserlige feltmarskal i trediveårskrigen, 
grev Henrik Holk, hvis fader var født på slægtens gamle 
sædegård Rønhave. Han har dertil brugt optegnelser af sin 
farfader, der ejede Rønhave fra 1535 til sin død 1579. Henrik 
Holk var født 1599 på Kronborg, hvor hans fader var kongens 
lensmand; han uddannedes hjemme og i udlandet, både i 
videnskaber og krigerske færdigheder, og droges tidlig af lyst 
til eventyr og heltebedrifter ind i den store krig i Tyskland. 
Efter først at have kæmpet for protestanterne i en række år, 
tog han efter fredsslutningen mellem Danmark og kejseren tje- 
neste under dennes berømte hærfører Wallenstein, hvis even- 
tyrlige heltebane han beundrede. Holk kom til at stå ham 
nær i personligt venskab og nåede ved sin sjældne tapperhed 
og hærførerdygtighed værdigheden som feltmarskal, ligesom 
han af kejseren blev udnævnt til rigsgreve og fik løfte om 
store godser i Bømen. Men en pludselig død bortrev ham 
1633, få måneder før Wallenstein på kejserens befaling blev^ 
myrdet af sine officerer. 

Sin slægtebog har han afsluttet i tiden nærmest efter sit 
bryllup med Hilleborg Krafse (Juni 1628), imellem de forskel- 
lige krigstog, i hvilke han deltog. Den består af en lang 
række malede våbenskjolde, tildels på pergament, svarende 'til 
hans egne og hustruens „aner", de umiddelbare forfædre og 
stammemødre. Endvidere findes der optegnelser om hans egen 
ungdora, om hustruens slægt og afskrift af farfaderens opteg- 
nelser om sine sønners dåb. Det er især disse sidste, som 
her er af værd for os, da de giver os en udsigt over største- 



HERREGÅRDENE P. ALS I O. 16. ÅRHUNDREDE. 463 

delen af den daværende adel på Als og i Sundved, i midten 
af det 16. århundrede. 

Der skal nu først gives et aftryk af de pågældende stykker 
af slægtebogen, hvorefter udbyitet af de deri indeholdte oplys- 
ninger skal blive samlet til en overskuelig helhed. 



i. Henrik Holks fædr eneslægt ^. 

Henrik Holk ti! Eskildstrup, Kong. Mayst. øfTuerstes forældre och 
adelig Herkompst. 

1. Hans fader Ditlef Holk til Høygaard. 

2. Hans farfader Henrik Holk til Rønhafue, rigens sekretær. 
HanS farmoder Matena Reventlow til Søboe. 

3. Hans farfaders fader Bertel Holk til Rønhafue. 
Hans farfaders moder Karen Lund af Tansgaard. 

4. Hans farmoders fader Anders Reventlow til Søboe, øfwerste udi 
Fyen. 

Hans farmoders moder fru Sitsele Lange af Engelsholm. 

5. Hans farfaders faders fader Godske Holk Hl Ballegaard. 
Hans farfaders faders moder fru Anna Powisk til Holbek. 

6. Hans farmoders faders fader Jacob Reventlow til Søboe. 
Hans farmoders faders moder fru Margrete Flemming. 

7. Hans farfaders moders fader Henrik Lund til Tansgaard. 
Hans farfaders moders moder fru .... Schrandye. 

8. Hans farmoders moders fader er gammel Erik Lange fra Engels- 
holm. 

Hans farmoders moders moder fru .... Saxstrup. 



IL Begyndelsen af Henrik Holks vdbenbog. 

Henrik Holkis 

ferne och mørne 32 waben 

och 

Hilleborr«) Kravfsis 

ferne och mørne 32 waben. 



* Oe på Als og i Sundved bosiddende personer er her fremhævede. 



464 HERREGÅRDENE P. ALS i D J6 ÅRHUNDREDE. 

Disse efterskrefne waben, 32 fæderne paa die Holkers, Revent- 
loers, och 64 mørne paa die Krabber og SkauiTuers side, som ærre 
mine åbner, hafuer ieg udtegnet af en originalt skrefuen med min far- 
fader Henricb Hol kis band ocb mormoders Birgitte Skauffiiis band. 
Disiigeste min kierre bustrues Hilleborge Kraufsis 32 ahner, af bindes 
moder Doretbe Banners original bandskrift. 

Anno Cbristi 1629 Ætatis meæ 30. Otbensee. 

mense Aprili. Henricb Holk. 

Virtute et sangvine. 

1. Holker, (Rød mursparre i bvidt; 7 røde og bvide faner på 
bj elmen.) 

Fader Ditlof Holk, Henriksøn. Er nefnet efter sin farbroder 
Ditlof Holk, som blødt sig død af nesen. 

iS. Reventlow. (Rød mur med tre tinder, i bvidt) Farmoder Ma- 
lene Reventlow Andersdatter. 

3. Lunder. (Sort udspilet fugl uden bovcd, med stjerne på hovedets 
sted. i bvidt.) 

Faders farmoder Karen Lund, Bertel Holkis af Tansgaard frue, 
ocb Henrik Lunds datter. (Den sidste af dette slægt ) 

5. Langer. (Tre røde roser i bvidt.) 

Farmoderens moder, Sissele Lange af Engelsbolm, Anders Revent- 
low til Søboes frue. 

5. Pogrcisch. (Hvid ulv i blåt.) 

Fru Anna Powisk af Holbek, .som hafde Godske Holk. 

6. Schrandi. (Hvid balvmåne i skrådelt feld, oppe til bøjre rødt. 
nede til venstre blåt.) 

(Ingen oplysninger.) 



III. Gamle Henrik Holks sønners fødsel og dåh^, 

Henrik Holk till HønbaufFue baffde bryllup med Jomfrue Malene 
Reventlow S(alig) Anders Reventlow ocb frue Sissele Langis Datter 
paa Søboe udi Fyen Anno Cbristi 1546, den Søndag som S. Micbaelis 
aften paafaldt, under Tyrens Tegen. 

Anno 1549, den første Dag udi Nye, i Septembris Maanit paa en 
Tirsdag efter S. Bartolomej Dag, imellem Klokken var 8 ocb 9 For- 



^ Sønnesønnen har ikke overalt kunnet læse sin farfaders håndskrift, hvorfor 
•der både Bndes fejl og udeladelser i afskriften. Disse er her blevne rettede eller ud- 
fyldte i [ J. 



HERREGÅRDENE P. ALS I D. 1& ÅRHUNDREDE 465 

middag, føddis Henrik Holks och Fru Malene Reventlows første Søn 
Bertel! Holk, efler sin Farfader kaidit, fød under Planeten Mars, udi 
Wecktens Tegen, paa Rønhaufue. Till hannoro stunde Faddere disse 
efterskrefne: Michell Brockenhus til Brangstrup, Gregorius von Ahn- 
feld til Søgaard, Bendiktus Seested till Mellwitgaard, Woldamahr och 
Jørgen von der Herberge Brødre till Snabeklund, Thønis Sture till 
Helwittgaard, Jørgen Sture till Gammelgaard, Frants Brockenhus till 
Egeskov, Asmus von Ahlefeld till [Åbenrå], Erik Ucke till Awenbek- 
lund [d. e. Avnbøllund], Hans Holk till Barritsko , Godske Holk Ber- 
telsen, Fru Karen Holk, SiUele Lange, Fru Else Hr. Tønnis Nielsens 
till Ligtuide, Anna Knud Ebbesens till [Kågsbøl], Fru Anna till Wan- 
ding, Fi*u Karine [Erikden] till Estrup, Frue Soffie Jacob Hardenberges 
till Sandholt, Fru Margrette Grubbe [Krabbe] paa Ønne, Fru Anna 
Mangnis till Blantsgaard, Fru Carine Lange till KoxbøUeS Jomfrue 
Birrete Holk aff Slesvig Kloster. 

Anno 1550 i Decembri den 5. Dag nye Maanit paa en Fredag S. 
Lucieaften imellom 8 och 9 formiddag under Planeten .... udi Løf- 
fuens Tegen blef fød paa Rønhafue Anders Holk. den anden deris søn, 
saa kaldet efter hans morfader Anders Reventlow. Hans faddere vare 
Johan Fries til Hesselagger, Kongl. Majestets Canceler, Hans [Reichen- 
bach] til Wanding, Erik Bille til Lindet, Erik Eriksen til Eystruppe, 
Jochim Bryde til Søboe paa Alse, och Knud Reventlow till Søboe udi 
Fyen, Fru Karen Michel Brockenhuses til Bramstrup, Frue Margrette 
Erik Grubbes [d. e. Krabbes] til Bustrup, frue Karine von der Her- 
berge, frue Karine Sestede til Melwit. frue Emerents Bryde til Wa- 
gaarde, jomfru Maren Reventlow til Søboe udi Fyen. 

Anno 1556, Janr. 10, paa en tisdag paa Agneltedag imellem 3 
och 4 om morgenen, under planetten Venus, udi Twillingens tegen, 
blef paa Rønhafue fød deris tredie søn Ditlof Holk, saa kaldet efter 
hans s. faderbroder. Hans faddere vare disse efterskrefne: Erik Krabbe 
til Bustiup, Jfuer Eriksøn til Koxbølle, Pauli Mogensen til Blants- 
gaard. Jochum Bryde til Worgaard, Henrik Lund til Torsletgaard [d. 
e. Tandsletgård], Jørgen Hartwig til [Munkgård], Morits Høcken til 
Haderslef, Skackie Plilis, husfogit paa Sønderborg, Balsar Karberrig til 
Erbikgaard [d. e. Ærtbjerggård], Jacob Revenlow til Søboe, frue Anna 
von Arnfeld til Søgaard, frue Margrette von Qualen til Awenbøll, frue 
Margrette von der Hardenberg [d. e. Herberge] til Snabeklund, frue 
Dorette Mottie til Wanding, frue Margrette Hans Holkis til Baridskov, 
firu Ermegaard Bryde til Søboe paa Als, jomfrue Ida Holk, jomfrue 

* Her tilføjes: JfTuei* Eriksen Rosenkrantz's frue och hr. Niels Landes sysler; 
denne hafde ikkun en uechte søn, hed Christian, som blef adlit af Kong Fridrich, 
hvoraf er die nye Langer med en rose. 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IV. 30 



466 HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 

Bierete Reventlow, jomfhie Barbare Eriksen af Exstrupgaard, hr. Pove] 
Godelycke provist paa Als och Karsten Bondemand borger udi Hamborge 

Anno 1558, Maji 29, pintsedag. den 8. dag udi nye maanet, efter- 
middag imellom et och toe slet, under den planete Jupiter, udi Skor- 
pionens tegen, fødes deris fierde søn Christian Holk, opneu&ed efter 
mester Christian Lange, som døde til Rom. Hans faddere vare disse 
paa Rønhafue: Johan Blom, Godske Holk, Bertel Holk, Margrette Erik 
Krabbis, Elsebe von Ahnfeld. jomfrue Anna von Qualen, her Peder 
Brun sognepræst til Wlckebyllkierke. 

Anno 1564, Septembri 2, i meuinens sidste quarter, paa en løfuer- 
dag, ved 8 slet formiddag, udi Løwens tegen og under Saturni tegen, 
fødis paa Rønhafue, ti*e dage før nyet, deris femte søn Erik Holk, blaf 
døbt om onsdagen, och var hans faddere: Erik Lange, Wolf Høchen, 
Anders Krabbe, Anders Holk, Margrette Erik Krabbis, Birgitte Sture, 
Anne Hartwig. Han døde straxs efter om torsdagen ved elfue slet 
och er begrafuen udi Wlileche [d. e Ulkebøl] Kircke, hart for hans 
moders stoel. 



Selve slæijten Holk er tidligere behandlet i disse årbøger, 
i anledning af deres gamle sædegård Ballegåxd i Ullerup sogn 
(ovfr. s. 419 ff. 441). Den førte i sit våben en rød niursparre, 
bestående af syv sten, i hvidt; på hjelmen syv, skiftevis røde 
og hvide faner. En Erik Holk nævnes alt i begyndelsen af 
det 14. århundrede som marsk hos den sønderjydske hertug, 
senere forekommer hans søn „Erik Holk Marsksøn". Den 
ældste bekendte Holk på Als er den foran nævnte Goske, hvis 
fader synes at have været en Ditlev, medens der samtidig 
nævnes en Mattis Holk. Den sidste havde efter gamle jorde- 
bøger solgt 16 gårde på Als til kongerne, deraf 2 i Dynneved, 1 i 
Stolbro og 13 i Stævning; i eller ved denne sidste by havde 
han vel altså haft en herregård. Goske Holk nævnes ikke 
mere ved adelens skatteansættelser 1506, hvorimod hans sønner 
Bertel (Bartelt) og Vulf da optræder, med henholdsvis 4 og 14 
bønder (plove). Bertel var efter den foran meddelte forældre- 
tavle ejer af Rønhave i Ulkebøl sogn, Vulf ejede Melsgård i 
Oksbøl sogn. 



HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 467 

Bertel Holk nævnes blandt de adelsmænd, som 1523 op- 
sagde kong Kristian II og hyldede Fredrik som eneste hertug; 
han opføres da med to „ heste ^ (d. e. ryttere til hærfølge), 
hvad der viser, at hans gård da hørte til de større, havde et 
tilliggende af mindst en halv snes bøtider. 1534 opføres han 
da også i lenets skatteregnskab med 10 plove; året efter døde 
han og fulgtes på Rønhave af sin søn Henrik Holk. 

Denne havde fået en lærd opdragelse og blev 1528 ind- 
skrevet ved universitetet i Wittenberg som student; reforma- 
tionen havde dengang alt vundet så stor fremgang på Als, at 
de mere fremmelige søgte til selve Luthers læresæde. Han 
gik ind i kong Fredrik Fs kancelli og tjente her i en årrække 
som sekretær, også efterat Kristian III var kommen i be- 
siddelse af riget. Som løn herfor forlenedes han med degne- 
dømmet i Bergen og indtægterne til Helligtrekongers kapel 
ved Roskilde domkirke ^ 

* Kongebrevet af 16. Okt 1&38 er karakterisUak for tiden både ved hvad det 
giver og hvad det kræver, og meddeles derfor her ined nyere retskrivning: 

„Vi Kristian osv. gøre alle vitterligt, at vi af vor synderlig gunst op nåde, så 
og for villig og tro tjeneste, som os elskelige Henrik Holk, vor sekretær, os og riget 
hertil gjort og bevist haver og herefter troligen gere og bevise må og skal, have undt 
og forlent og med dette vort åbne brev nådeligen og gunsteligen onde og forlene han- 
nem vor og kronens kapelle helge tre kongers kapelle udi Roskild domkirke liggendes 
og samme kapelle med al sin rette tilliggelse, bønder, tjenere, residens, gårde, gods 
og al anden herlighed og frihed med al rente og rettighed, som der tilliggendes er og 
med rette der tilligget haver, intet undertaget, udi alle måde at have, nyde, bruge og 
beholde udi sin livs tid og så længe han lever, dog raed så skel, at han. Gud almæg* 
tigste til lov og ære, skal dagligen lade sjunge nogle salmer og anden sang i samme 
kapellet, og skal han des til behov holde to små fattige sinker og dennom besørge til 
øl, mad og klæder til skellighed, hvilke samme sinker skulle med de vikarier, som i 
samme kapellet forleninger have, dagligen sjunge der udi samme salmer og .sang efter 
den skik og måde, som vi ville lade give dennom en ordinans pd, så der ingen brøst 
på findes. Sammeledes skal og fornævnte Henrik Holk besørge to fattige studenter, 
som studere her udi København, til mad, øl og klæder, så at de få deres nødtørftige 
ophold til skellighed; dog skal fornævnte Henrik Holk have tilsyn med, at samme to 
sinker og de to studenter, som han i sf\ måde både der i kapellet og disligste her udi 
studium holde skal, er sådan personer, som bekvem ere at studere og vilje har til at 
studere, så at forhåbendes er, at de dennom forbedre ville. Skal han og holde sanuiie 
kapellet med sin residens og andet gods, som der tilliggendes er, ved sin hævd og 
mngt, og tjenerne, som på samme gods boende er, ved lov, skel og ret, og ingen af dem 
forurette imod loven. Desligste skal lian ej forhugge eller forhugge lade uogle de 
skove, som der tilliggendes er, til upligt i nogen måde. Thi forbyde vi alle osv. Givet 
på vort slot København, s. Galli dag, under vort sekret. (Herre kongen underskrev med 
egen hånd.)** Af danske kancellis brevbog. 

30* 



468 HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 

] året 1546 ægtede han Magdalene Reventlov, datter af 
Anders Reventlov til Søbo på Fyn, og arvede en del jorde- 
gods med hende, deriblandt senere selve Søbo herregård. Året 
efter forærede han tilligemed sin hustru en smukt udskåren 
prædikestol til Ulkebøl kirke. Han arvede senere Ballegård, 
dels efter sit søskendebarn Goske Holk, dels efter Iver Eriksen 
af slægten Rosenkrans på Kågsbøl ved Tønder, der døde barn- 
løs. Denne var søn af Erik Klavsen (Rosenkrans) og Dorotea 
Holk, der siges at have været Henriks søster, men efter al- 
deren må have været hans faster; hendes søn, kong Kristian 
II's bekendte kansler Gotskalk Eriksen, må nemlig senest 
være født i året 1490 ^ Det anføres i Henrik Holks slægte- 
bog som betegnende for den danske arveret i Sønderjylland 
på den tid, at moderens arvegård således efter sønnens død 
gik til hendes slægt og ikke blev hos dennes frænder. Rime- 
ligvis har Henrik Holk fået endel af Rosenkransernes gods i 
Tønderegnen, thi 1573 mageskiftede han 9 gårde her mod 5 
i Ullerup sogn, som tilhørte hertug Hans den ældre i Haders- 
lev. I så tilfælde må det antages, at Dorotea Holk har over- 
levet og arvet sin søn Iver Eriksen og derved bragt hans gods 
over til sin slægt. 

Henrik Holk døde 1579 og blev begravet i Jorløse kirke 
på Fyn, Søbos sognekirke; hans hustru beholdt enkesæde på 
denne sin fødegård og levede endnu mange år efter (1602); 
hun blev begravet ved sin husbonds side. Han efterlod sine 
gårde i Sønderborg len til sine fire sønner: Bartold (Bertel), 
Anders, Ditlev og ICristian. De vendte sig alle til kongeriget 
og opgav ti år efter faderens død deres ejendomme i hertug- 
dømmet. Om Ditlev siger slægtebogen, at han opdroges 
hjemme til sit fjortende år (født 1556), da han kom til enke- 
dronning Doroteas hof (i Sønderborg). Efter hendes død gik 

^ Han er altså opnævnt efter sio morfader Goske (d. e. (iotskalk) Holk. Ovfr. 
H. 419 og 441 er Dorotea Holk fejlagtig opfattet som den yngre Goskes søster. Af et 
brev fru Vulf Høk til hertug Hans i Haderslev af 1562 ses det, at han og hans sø- 
skende på deres moders vegne bører til Goske Holks arvinger, der svarer en årpenge 
til hans enke. Henrik til Rønbave må senere have købt de andre arvinger u^. 



HERREGÅRDENE P ALS 1 D. 16. ÅRHUNDREDE. 469 

han over i hertug Hans's tjeneste sammesteds, og nogle år 
senere optoges han efter kong Fredrik II' s anbefaling ved 
markgreve Georg Fredrik af Brandenborgs hof. Efter at have 
været dennes mundskænk vendte han tilbage til Danmark og 
blev hoQunker hos kongen, senere kammerjunker. Fra året 
1586 var han hofmester hos dronningen og efter kongens død 
1588 blev han lensmand på Københavns slot. Senere var han 
lensmand på Kronborg, i Norge, på Tryggevælde og tilsidst 
på Gulland med Visby. Hans søn, den berømte grev Henrik 
Holk, feltmarskal i trediveårskrigen, er forhen omtalt; også 
de nulevende grevelige linjer Holk nedstammer fra Ditlev til 
Rønhave. 

Den yngste broder, Kristian, født 1558, gik ligesom 
faderen kancelli vejen. Han blev sekretær i det danske kan- 
celli 1582 og 1589 „øverste sekretær", den der forestod de 
daværende regeringskontorer. 1596 blev han efter sin afgang 
fra kancelliet medlem af rigsrådet og lensmand på Trygge- 
vælde, senere på Hald og på Silkeborg. Han er stammefader til 
de nuværende friherrer (baroner) Holk til Holkenhavn på Fyn. 

Anders Holk, født 1550, døde 1595 i Svendborg og blev 
nedsat i den derværende fruekirke; han sad på Ballegård, ind- 
til den solgtes i året 1589. Den ældste broder Bertel synes 
at have holdt sig til den i Nørrejylland købte herregård 
Højgård. 

Rønhave og Ballegård solgtes af brødrene til Hans Blome, 
tidligere ejer af Gammelgård og Helvedgård, i sommeren 1589, 
og af denne igen i det følgende år til hertug Hans af Sønder- 
borg, ft^r 31,500 rdlr. (126,000 kr.). Derved var et af de 
mange bånd bristet, som dengang knyttede stormændene i 
Sønderjylland til dem i de øvrige danske lande. 

Et blik på fortegnelsen over de faddere, som samledes til 
barnedåb på Rønhave, vil nemlig vise, hvor denne slægt havde 
sine forbindelser. Ved siden af de talrige gæster fra Als og 
Sundved møder vi nemlig især medlemmer af den fynske 
adel. Forst er der selvfølgelig husfruens slægt fra Søbo: 



470 HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 

brødrene Knud og Jakob med jomfruerne Maren, Birte og 
Anna Reventlov. Endvidere søsteren Margrete og hendes 
mand Erik Krabbe til Bustrup i Ty. Moderen Sissel Lange 
var endnu tilstede ved den ældste søns dåb (1549); hendes 
broder, magister Kristian Lange, der var død i Rom, op- 
nævntes 1558 i den fjerde søn, og hendes brodersøn Erik 
Lange, der var gift med Anna Gorts (Gjordsen) fra Solvig 
(ved Tønder), 1564 i den femte. Endnu en frænke af barnets 
mormoder, Else Tot, Tønnes Nielsen Langes hustru ti) Løgtved 
på Fyn, var fadder til den ældste søn. 

Af andre fynske slægter træffer vi Mikkel Brokkenhus til 
Brangstrup, med hustru Karen Lykke og søn Frans Brokken- 
hus til Egeskov (1549—50). Den sidste blev berømt som 
hærfører og rigsmarskal i syvårskrigen med Sverige, hvor han 
senere nævntes ved siden af Daniel Rantzov, indtil de begge 
fandt døden foran Varberg (1569). 

Også den berømte kansler Johan Fris til Hesselager 
mødte 1550 som fadder på Rønhave, kos sin tidligere sekretær 
Henrik Holk. Endvidere Jakob Hardenberg til Sandholts enke 
Sofie Lykke, rimeligvis en søster til den ovennævnte Karen 
Lykke, og Jakobs søster Anna Hardenberg, enke efter Knud 
Ebbesen Ulfeld til Kågsbøl på Fyn (nu Holkenhavn). Endelig 
nævnes 1550 Erik Bille til Lind ved, Odense herred, som han 
havde giftet sig til med Karen Marsvin. 

Fra Nørrejylland nævnes kun enkelte som faddere: for- 
uden Margrete Reventlov og hendes mand Erik Krabbe kun 
Hans Holk fra Barritskov ved Vejle og hans hustru Margrete 
Rotfeld. Denne Hans Holk var en søn af Mandrup Holk, i il 
sin tid lensmand på Sønderborg og en nær frænde af Holkerne 
på Rønhave; han solgte 1519 nogle gårde i Ulkebøl sogn til 
Bertel Holk, der rimeligvis var hans søskendebarn. 

Fra Sønderjyllands fastland fandtes mellem fadderne på 
Rønhave adskillige adelsmænd. Således amtmanden i Åbenrå 
Asmus Alefeld; Gregers Alefeld til Søgård (på Gråsten) med 
hustru Anna Alefeld (ovfr. s. 376 f.); Iver Eriksen Rosen- 



HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 471 

krans på Kågsbøl, Holkernes frænde, og hans hustru Karen 
Lange. Foruden disse nævnes Hans Reichenbach til Vandling 
ved Haderslev og hans hustru Anna (ovfr. s. 448); derefter 
dennes søn af første ægteskab Jørgen Møds hustru Dorote 
Blome, søster til Hans Blome på Melsgård. Ligeledes Mavrits 
Høk til Kærstrup og hans broder Vulf Høk til Ladkær og 
Avnbølgård (ovfr. s. 421 ff.). Endelig Jokim Breide til Vår- 
gård og hans hustru Emmerentse. 

Fra Sundved, der jo var så nøje knyttet til AIs og ud- 
gjorde en del af Sønderborg len, møder vi Erik Uke af Avn- 
bøUund, Povl Magnussen fra Blansgård med hustru Anna, 
Sivert V. Qualens enke Margrete og jomfru Anna v. Qualen 
fra Avnbøl; endelig brødrene Volmer og Jørgen von der Her- 
berge, med deres hustruer Karen og Margrete, fra Snog- 
bæklund. 

Derimod findes der ikke blandt de talrige faddere nogen 
eneste fra egnen syd for Flensborg Qord; kun en jomfru Birte 
Holk nævnes som indskreven i Slesvig kloster. Dette viser, 
at slægten var anerkendt som hørende til ridderskabet, men 
den holdt sig Qernt fra de tysktalende slægter længere sydpå. 

Som det vil ses af den foran meddelte forældretavle, var 
Henrik Holks farfader Goske gift med Anna Fowisk fra Hol- 
bæk, Om denne gamle herregård, der ligger ved Gråsten og 
hvis ejere senere oprettede Avnbølgård, har jeg tidligere for- 
talt i disse „Årbøger" (ovfr. s. 374 og 422). Axel Olrik har 
senere fremdraget en gammel folkevise om „I^^i* Ottesen og 
ridder Buske", som efter al sandsynlighed har sin oprindelse 
herfra og skildrer en kamp mellem den danske herremand på 
Holbæk og en holstensk ridder, som i de lovløse tider under 
og efter grev Gerts herredømme trættedes bl. a. om de store 
skove, i hvilke senere Gråsten byggedes (Årh. 1895, s. 190 fl.). 
Ved at sammenholde dette med, hvad der kan sluttes af det 
møntfund i en ældgammel bygningstomt (fra 1610), som hen- 
viser til dette steds ødelæggelse ved samme tid som Buske 
van Westenses død indtraf (c. 1350), bliver det sandsynligt, 



472 HERREGÅRDENE P. AI>S I D. 16. ÅRHUNDREDE. 

at denne holstenske adelsmand har sat sig fast i skoven ved 
Alvnor, men er bleven fældet af Iver Ottesen fra Holbæk, hvem 
skoven tilhørte. Senere fordrev Klavs Alefelds enke, fru Anna 
Powisk til Søgård, til gengæld hans søn Jep Iversen fra Hol- 
bæk, og da vi senere træffer en Anna Powisk til Holbæk, 
bliver det sandsynligt, at det er denne slægt, som oprindelig 
er optrådt med arvekrav efter Westenseerne. 

Bertel Holk til Rønhave, Goskes søn, var gift med Karen 
(d. e. Katrine) Lund til Tandsgård i Tandslet sogn. Hun 
var, soin det hedder i forældretavlen, en datter af „Henrik 
Lund til Tandsgård". Dette er ikke ganske rigtigt, da Tands- 
gård først i året 1494 kom i slægtens eje, idet Markvard 
Lund, Karens broder, i et endnu bevaret brev, købte denne 
gård af Erik Kristjernsen, en adelsmand af ubekendt slægt, 
der kalder sig til „Stensgård i Tands kirkesogn". Erik Kri- 
stjernsen havde iøvrigt pantsat Stensgård til Goske Rantzov 
og overdrog i samme brev Markvard Lund indløsningsretten 
til den. Senere solgte Goskes søn Tønnes Rantzov Stensgård 
med mølle og 6 bøndergårde i Hemmark til kong Hans for 
3000 mark. Markvard Lund nævnes i skattelisten 1506, men 
var død 1515, da hans enke Anna solgte tre bøndergårde i 
Tandslet til kong Kristian II. Det derom udstedte brev er 
medforseglet af Klavs Skrandi, Bertel Holk og Sivert von 
Qualen. Markvard efterfulgtes af sønnen Henrik, der nævnes 
i landregistret 1543 og som fadder på Rønhave 1556. Hans 
enke Margrete lånte 1562 50 mark af kapellanen i Tandslet 
mod pant i en kirketoft, og 1565 nævnes i landregistret hendes 
anden mand Klavs Jakobsen som besidder af Tandsgård. Hun 
var en datter af Lavrids Vasspyd på Langeland; han tilhørte 
slægten Mylting, ligeledes på Langeland. Senere gik gården 
over til hendes søn Markvard Lund, der en snes år efter (som 
det synes 1583) solgte sin fædrenearv til hertug Hans. Han 
kaldes senere til Holmegård på Langeland og var gift med 
Dorte Lunov til Dejbjerg i Skåne. På denne gård begik han 
den misgerning at lade sin hustru dræbe af en vis Gregers 



HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 473 

Knudsen, hvorefter de i fællesskab begravede hende i bryg- 
gerset. Ved herredagsdom af 28. Juni 1613 dømtes han fra 
ære og liv og blev halshugget. Senere nævnes slægten ikke. 
Markvard Lund, der købte Tandsgård 1494, var en' søn af 
Henrik Lund, Karen, Bertel Holks hustrus fader. Han var 
ejer af Lundsgård i Grumtoft sogn i Angel, der af hertug 
Adolf var givet til Jørgen Lund, hans fader eller farfader. 
Endvidere nævnes han 1479 tilligemed en broder Hartvig i 
byen Slesvig. Her var slægten i det hele vel kendt; dens 
våben: en hovedløs udspilet fugl, med en stjerne på hovedets 
plads, fandtes på en ligsten i st. Joliannes klosteret, og i 
domkapitlet sngdes de 1598 at have haft medlemmer af denne 
slægt i 200 år. De havde testamenteret kapitlet et hus, som 
kaldtes Lunde-huset (^das Lunten haus'*). 

Hvilke ejendomme slægten har haft på Als og hvorlænge 
den har været bosat her, kan ikke oplyses. At den ikke har 
været indskrænket til Tandsgård, er dog vistnok sandsynligt. 
1565 nævnes i landregistret en Markvard Abildgård til Tå- 
rupgard i Svenstrup sogn. Hans moder var en Magdalena 
Lund og altså (efter hans navn at dømme) en datter af Mark- 
vard Lund. Faderen var Jørgen Abildgård, der en tid var 
husfoged på Gottorp; han tilhørte den bekendte sønderjydske 
adelsslægt, af hvilken blandt andre Tyge Abildgård som hertug 
Valdemars drost spillede en historisk rolle. En broder til 
Markvard, Jørgen Abildgård, havde også tilhold på Als; han 
ægtede en datter af Povl Magnussen på Melsgård og Blans- 
gård, Dorotea. 1 året 1602 solgte han en gård i Tarup til 
hertug Hans, altså vistnok den samme, som broderen havde 
haft 1565. Samme år solgte Kpistian Abildgård til hertugen 
en gård i Svensirup ; om han ligeledes var en broder, vides ikke. 

Hvor Markvard Abildgård første gang nævnes i landregi- 
stret, forsvinder en Benedikt Ruter (Rytter), som forekommer 
langt tilbage, lige til 1507, uden at hans gård nogensteds 
nævnes. Om han har ejet Tårupgård, får stå hen. Navnet 
tilhører en adelig slægt. — Slægten Abildgård spores iøvrigt 



474 HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 

endnu i et andet gårdkøb på Als. 1577 erhvervede hertug 
Hans nemlig 4 gårde i Langensby og én i Brandsbøl af fru 
Kristine Ulfeld, der var enke efter Povl Abildgård til Vrao- 
drup i Nørrejylland, senere gift med Morten Orning. Povl 
Abildgård var en broder af Jørgen, som var gift på Als, og 
det var da sikkert hans arvepart, enken solgte til hertug Hans, 
ligesom hun i Haderslev len solgte Bjemdrupgård og Vran- 
drupgård i Anst herred til kongen. Rimeligvis har de to 
brødres fader Benedikt Abildgård, hvis søster var gift med en 
Rosenkrans til Kågsbøl ved Tønder, ejet en del jordegods pa 
Als, som således efterhånden er gået over i hertugens eje. 

Henrik Holks forældretavle opgiver som den ældre Henrik 
Lunds hustru, Karens moder, en født Skrandi, hvis fornavn er 
glemt. Slægten Skrandi nævnes oftere på Als og i Sund- 
ved, især i begyndelsen af det 16. århundrede. Dens skjold 
var skrådelt, rødt og blåt, med en sølvmåne. Der nævnes 
ved år 1500 en Erik Skrandi, med børnene Klavs og Sofie. 
En stor kongelig gård i Avnbøl kaldes „Skrandisgård^, som 
det synes den samme, der også hedder Egeskovgård; den var 
1543 forlenet til Sivert v. Qualen (ovfr. s. 410, 418 og 
422), men siges i jordebogen at være købt af Erik Skrandi, 
tilligemed seks almindelige bøndergårde i Avnbøl, en i Blans 
og en i Såtrup. Klavs Skrandi var kongens foged i et af de 
len, i hvilke Als var delt; han udsteder 1515 breve som her- 
redsfoged i Sønderherred. En Tymme Skrandi var kongens 
staldmester, og en Margrete Skrandi var 1543 abbedisse i 
Slesvig kloster. 

Blandt fadderne på Rønhave nævnes flere mænd af selve 
slægten Holk, som vi ikke ellers med sikkerhed kan påvise 
på noget bestemt sted. Således træffer vi 1549 en Groske 
Holk Bertelsen, og atter 1558 Goske Holk. Hvis det ikke er 
samme person, må dog den ene af dem være ejeren af Balle- 
gård, men hvem af dem er det? Goske Holk Bertelsen må jo 
være en broder til Henrik Bertelsen på Rønhave, og da der 
1543 i landregistret nævnes en Goske Holk „til Ulkebøl" med 



HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 475 

en hest (ved siden af G. H. „til Blans", d. e. Ballegård, med 
to heste), må det være denne, som har haft del i Rønhave, 
med nogle bøndergårde i Ulkebøl sogn. Han må antages 
senere at være død uden arvinger, hvorfor han ikke nævnes i 
slægtens optegnelser. En tredje broder nævnes jo i våben- 
bogen som den „Ditlev Holk, der blødte sig død af næsen". 
Goske Holk, der er fadder 1558, må da være ham på Balle- 
gård, der vistnok var en søn af Hartvig; både denne og Goske 
nævnes som boende i Haderslev (Goske 1523). Dennes moder 
var en søster til Vulf Rixtorp, hans hustru, Maren, en datter 
af Klavs Strangesen Vosnes. (Ovfr. s. 409, 419 og 441.) 

Men så nævnes der endvidere i 1558 en Bertel Holk og 
1564 en Anders Holk, uden nærmere betegnelse. Da ellers 
ingen personer af disse navne kendes, må det dog antages, 
at det er Henrik Holks ældre sønner, der her står faddere til 
deres brødre. Anders var 1564, da han nævnes som fadder, 
14 år gammel, den ældste, Bertel, derimod kun 9, da han 
nævnes (1558). 

Som man vil have lagt mærke til, findes der mellem alle 
disse Holker ingen fra Melsgdrd, som 1506 ejedes af Vulf 
Holk, Bertels broder; han havde dengang 14 gårde. Fra 
1517, mandagen efter Antoni, er bevaret et pergamentsbrev, 
hvorved han tilskøder kong Kristian II 2 gårde i Oksbøl, en 
gård i Broballe og Brandsbøl mølle. Som vidner nævnes amt- 
manden på Nørborg Henneke Alefeld, broderen Bertel Holk og 
Vulf Sture. Efter senere jordebøger havde han solgt endnu 
et par gårde i Broballe. Vulf Holk var død 1530 og afløst 
af sønnen Jesper, der nævnes med to heste og i året 1534 
med ialt 27 gårde. Han var gift med Bege Gjordsen, eller 
Gorts, Gørtse, datter af Eggert Gjordsen til Solvig og Tønde 
ved Tønder, der faldt i Ditmarsken 1500. Hendes broder 
Klavs var bekendt som domprovst i Ribe og kong Fredrik Ts 
kansler. Hun overlevede sin mand og nævnes 1543 som ejer 
af 19 gårde i Slogs herred, der altså har været medregnede 
blandt mandens i 1534. Hun kaldes da „Bege Holkes til 



476 HERRKGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 

(Stor) Tønde i Slogs herred" (f 1553). Melsgård findes der- 
imod 1543 opført sammen med Tyrstrupgård, idet fiii Katrine 
Emmiksen betalte skat af 40 gårde under Tyrstrupgård og 7 
under Melsgård. Hun var enke efter Klavs Emmiksen til Tyr- 
strup, der døde i julen 1541 og er begravet i Tyrstrup kirke, 
og hendes navn efter dansk talebrug (der ikke berøvede hu- 
struen sit slægtnavn) var Karen Holk Vulfsdatter. Jesper Holk 
og Bege Gjordsen har altså ikke efterladt sig børn, hvorfor 
Melsgård er gået i arv til søsteren, der nævnes blandt fad- 
derne på Rønhave 1549. 

Karen Holk havde en søn, Erik Emmiksen, som ved sin 
voldsomme opførsel satte livet til for en borgers hånd. Han 
kom nemlig, efter de endnu opbevarede breve om denne affære, 
søndagen den 8. Juli 1554 ind i Sønder Løgum kro ved Tønder 
og ragede her i klammeri med købmanden Anders Momsen fra 
Tønder, der var på vej fra „søkanten", hvor han havde fragtet 
et skib. De hosslående hindrede junkeren i sit forsæt at over- 
falde købmanden med hug, og Anders Momsen gik ud til sine 
fragtvogne for at fortsætte sin vej til Tønder. Kort efter 
fulgte imidlertid Erik Emmiksen efter og fornyede deres strid. 
Anders Momsen kørte tilside for at lade adelsmanden komme 
forbi, men denne sprang af vognen og styrtede med dragen 
kårde henimod købmanden. Efter at have fået fire sår i 
hænder og arme fældede imidlertid Anders Momsen sin mod- 
stander med et kårdestød. Han forlod derpå straks landet, 
hvorefter hertug Hans på Haderslevhus, der var begges lands- 
herre, gjorde ham fredløs og pålagde ham at søge forlig med 
den dræbtes frænder. Anders Momsen erklærede imidlertid 
drabet for nødværge og vilde ikke indlade sig på noget. Han 
fandt senere beskyttelse hos hertugens svoger, hertug Albrekt 
af Preusj^en, men det lykkedes ikke at skaffe ham tilladelse 
til at vende hjem. Da han nogle år efter døde, fik dog hans 
hustru og børn arven udlagt. 

Erik Emmiksen var den sidste af sin slægt på Tyrstrup- 
gård og rimeligvis ganske ung ved sin død. På Melsgård 



HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 477 

nævnes, næste gang gården forekommer i et landregister, Havs 
Blome af den bekendte holstenske slægt, og man kan hernf 
slutte, at Karen Holk har giftet sig anden gang, så Hans 
Blonté på den måde er kommen til gården. At det forholder 
sig således, fremgår yderligere af den omstændighed, at Henrik 
Holk senere gik i borgen for dennes ældste søn, Jørgen Blome, 
sammen med hans svigerfader Vulf Høk. Hans Blome nævnes 
blandt fadderne på Rønhave 1558 og i landregistrene 1564 — 
65; han var begravet i Starup kirke 1565 (ovfr. s. 449). 

Man fristes til at antage, at det stridbare blod, som hid- 
førte Erik Elmmiksens bratte endeligt, har haft sin oprindelse 
fra moderen Karen Holk; thi også Hans Blomes sønner, Jørgen 
og Hans, udmærkede sig i høj grad ved deres trættelystne og 
voldsomme sindelag. Det er tidligere fortalt i disse årbøger 
(ovfr. s. 430 — 34), hvorledes Jørgen Blome yppede klammeri 
med borgmesteren i Sønderborg og først fik et livfuld hug af 
dennes venner, senere med nød og næppe undslap fra et af 
ham foranlediget natligt opløb, i hvilket hans fælle Erik Breide 
satte livet til (1577). Senere klagede hertug Hans over hans 
utilbørlige opførsel til kongen og bad denne om at befri ham 
for hans nærværelse på Als ved at købe ham ud. Jørgen 
Blome opgav da også sit fædrenegods til hertugen. Efter 
dennes jordebog havde han i året 1585 solgt 4 gårde i Brands- 
bøl, én i Broballe og 3 i Mels. I sit testamente meddeler 
hertugen, at Melsgård med gods har kostet ham 15,500 rdlr. 
(62,000 kroner). Jørgen Blome var ved broderens død bosat 
i Svendborg; han var gift med en datter af Vulf Høk på Avn- 
bølgård. Denne broder, Hans Blome, oprettede en sædegård 
på Vames (Ornum) og blev ilde bekendt af sit drab på Povl 
Uke til Skovbølgård (1589) og det påtænkte drab af hans 
søskendebarn og navne, der et par år efter kostede ham 
selv livet. 

Foruden Karen Holk Vulfsdatter på Melsgård fandtes der 
i midten af århundredet en Karen Holk Bertelsdatter af Røn- 
have, Henriks søster. Hun var gift med Benedikt Sehested 



478 HERREGÅRDENE P. ALS 1 D. 16. ÅRHUNDREDE. 

til Melvedgdrd i Svenstrup sogn og nævnes som „Karina 
Sehested" blcmdt fadderne 1550, medens manden var nævnt 
året forud. Melvedgård, det senere Hardspring, nævnes cdt i 
den sidste hertug Valdemars tid som pantsat til Markvard 
Rolstorp for 600 mark penge; han afstod det igen 1375 til 
kong Valdemar Atterdag. Gården hed dengang Medelved, d. 
e. Mellem-skoven, vistnok i forhold til den store Nørreskov og 
en tidligere Sønderskov. Gården lå nu under kronen eller 
hertugdømmet, hvad der ses af hertug Adolfs pantebrev til 
Klavs van Koden, der 1431 fik den overdraget på mindst to 
år som pant for 200 mark lybsk. Byen Medelved regnedes 
med til gården („unse hoif Medelwidgarde mit deme dorpe 
Medelwyt myt alier tobehoringen"). 

Senere synes gården dog at være kommen fra kronen, 
thi i Sønderborg lens jordebog fra 1535 siges, at de 11 bøn- 
der i Medelved er købte af Iver Reventlov og derefter (med 
Medelvedgård) givne i forlening til Benedikt Sehested. Begge 
disse mænd var kongernes og hertugens højt betroede tillids- 
mænd. Iver Reventlov var ridder og en tid statholder i her- 
tugdømmerne. Måske har han da fået udlæg for et tilgode- 
havende i dette jordegods, hvorefter han dog atter har solgt 
det til kongen. 

Benedikt Sehested ejede iøvrigt selv andet jordegods på 
Als og i Sundved. En gård i Stævning siges 1535 at være 
købt af ham, og så sent som 1589 overdrager den ene af 
sønnerne, Ditlev, sin broder Bertram tre gårde i Sundved af 
deres fædrenearv. Benedikt nævnes blandt adelen 1530, i 
skatteregnskabet 1536 og 1543; der opføres da 8 gårde i 
Medelved og han tjener kongen med 2 heste (væbnede ryt- 
tere). Også Jesper Sehested til Runtoft ejede 1551 gårde 
på Als. 

Alt i året 1542 havde Povl Magnussen på Blansgård f&et 
løfte om at følge Benedikt Sehested i forleningen af Mel ved- 
gård. Han var i de år husfoged på Sønderborg og den, der 
nærmest førte tilsyn med den fangne kong Kristian II (se ovfr. 



HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 479 

S. 426 f. Og III 240); muligvis var forleningenf med forbi- 
gåelse af Sehesteds sønner, en belønning for hans holdning 
i denne stilling. Povl Magnussen gjorde hertug Hans» der 
betragtede Melved som sin Yremtidige ejendom, tiden lang; 
han levede til 1596. I året 1584 var hertugen bleven foru- 
roliget ved rygtet om, at kongen agtede at lade forleningen 
gå i arv til Povls søn Otto Magnussen; han gjorde derfor ind- 
sigelse herimod og stod på sin formentlige ret. Den senere 
overlevering gik ud på, at lian var kommen til at betale går- 
den dyrt, så han af den grund liavde givet den navnet „Hard- 
spring" (ndet var et hårdt spring!" skulde han have sagt). 
Men hans testamente, der opregner de andre godskøb, nævner 
ikke Melvedgård, og navnet Hardspring er sikkert taget af et 
stærkt kildespring. løvrigt nedlagde hertugen hele byen, det 
vil sige, han lod alle bønderne jage fra gårdene, for at lægge 
byens jorder til herregården. 

Benedikt Sehested havde foruden sønnerne Ditlev og Ber- 
tram en datter Anna, som 1589 for sit vedkommende tiltrådte 
skiftet mellem brødrene. Hun var gift med Jørgen Hartvigsen 
til Munkgård i Asserballe sogn, hvor gårdens voldsted endnu 
er at se. Den adelige slægt Hartvigsen hørte hjemme på Als 
og førte et tværdelt skjold, hvis nederste felt er skaktavlet, 
rødt og blåt, medens det øverste viser en rød jødehue med 
gult opslag, i blåt. I året 1506 nævnes Hartvig Andersen på 
Als; han kommer igen blandt de adelsmænd, som 1523 hyl- 
dede Fredrik I som konge, med to heste. 1530 nævnes han 
med én hest, 1534 med 9 gårde. 1543 er det hans søn 
Jørgen Andersen, den samme som ellers kaldes Hartvigsen, 
idet der på den tid begyndte at danne sig faste familienavne 
(Magnussen på Blansgård, Ludvigsen på Høgsbro, Iversen på 
Kågsbøl, Petersen på Unevad m. fl.), uden at skikken dog 
endnu kunde trænge igennem. Det er da ret interessant 
at lægge mærke til, at der gøres et tilløb til at fastholde 
navnet Andersen, medens det dog atter opgives for den ældre 
skik, som krævede, at Hartvig Andersens søn kom til åt hedde 



480 HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16 ÅRHUNDREDE. 

Hartvigsen. Dette blev så slået fast som fremtidigt slægtnavn. 
Hundrede år efter begynder den samroe bevægelse i borger- 
standen, medens den først i vort århundrede har nået bøn- 
derne, uden dog endnu at have kunnet trænge igennem her. 
Jørgen Hartvigsen nævnes iøvrigt blandt fadderne på Rønhave 
1556, hans hustru „Anna Hartvig" 1564. I landregistret fore- 
kommer han 1564 som Jørgen Andersen, 1565 som Jørgen 
Hartvigsen. Hans moder siges at have tilhørt slægten Uke i 
Sundved. Han solgte Munkgård med tilliggende (1565 var 
der 8 gårde) til hertug Hans, der lod herregården nedbryde. 
Selv trak han sig tilbage til Fyn som de fleste andre Alsin- 
gere af adel, og døde i Odense 23. Februar 1596; hans grav 
fandtes i Knudskirken. Sønnen Bendiks (Benediktus) ejede 
Klingstrup og Brendegård på Fyn, og var gift med Susanna 
Lykke. 

I landregistret fra 1565 nævnes en Eejmer Sehested til 
„Naskesgdrd^ på Als. Om denne mand har været en søn af 
Benedikt Sehested og Karen Holk og broder til Anna Hartvig, 
er uvist. Gården lå i Almsted, Notmark sogn, og kaldes 
senere Nassersgård. Formen Naske(r)sgård er dog sikkert 
nærmere oprindelsen, men ikke let at tyde. Turde man tro, 
at den stammede fra meget gammel tid, kunde det tydes som 
naskær (oldnordisk når, nås, et lig), et lig-kær, en mose eller 
et vand, hvori lig nedsænkes, ligesom man har navnet tyvkær 
for det sted, hvor tyvekvinder nedsænkedes (medens mændene 
blev hængte). 



Vi kommer nu til en af de berømteste slægter på AIs: 
Sturerne pd Gammelgård og Helvedgård, 

Allerede 1344 og 1358 nævnes en Krisijern Sture på 
Als, med det våben, slægten også senere føit. en fisk, vist- 
nok en stør (stur). De bekendte Sturer i Sverige, rigsfor- 
standeren Sten Sture den ældre og hans frænder, førte deri- 



HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 481 

mod tre søblade i deres våben, medens de yngre Sturer kun 
på mødrene side tilhørte denne slægt. Om der alligevel var 
et oprindeligt slægtskab imellem dem, således som man i det 
16. århundrede påstod, kan derfor ikke afgøres. 

Ved siden af Kristjern Sture nævnes 1344 en Lasse (Lav- 
rentius), og 1369 forekommer i Sønderborg, ved udstedelsen 
af et pantebrev fra hertug Henrik af Sønderjylland til Kristjern 
Fredlevsen, en Tomas Sture. Hundrede år efter træfifer vi så 
igen en Tomas Sture i et af kong Kristian Fs breve (1470), 
og denne er fader til de brødre, som nævnes i et endnu be- 
varet gavebrev til Helligåndshuset i Fåborg (1487): Henrik, 
Klavs og Vulf. Da dette brev er mærkeligt i flere henseender, 
meddeles det her i sin helhed^: 

Alle men, thetle bref see eller høre læsæ, Helser jech Pether 
Sture præsth ewindelig med wor herræ. Och gør witterlicth med 
thette mith obne bref, ath jech udi legomes sundhed och karskhed, 
med wel beradt huf och saa med myne kære frænders Hintik Stures 
och Ulf Stures ja, wilghæ, samthy ke og fuldbyrd, nerværende oppen- 
bare' notario her forneden benefnd och underskrefwen, gud alsomec- 
tigste, then hellig trefoldighed, jomfru Marie, sancte Marie Magdalene 
och sancto Anthonio med alle guds helgen til lof, heder och ære, myn 
kære faders och moders, med beggæ forældrenes, slectes och wælger- 
ninge mænneskes och myn egen sielæ til ro, lisæ, glæde och ewig 
salighed, uplader jech, tilsiger och ganiseiligæ antworder hederlig och 
renliweth man, her Jeib Anderssen, prier och forstander til then hellig 
ands closter i Faburg i Fy en, til ewindelig eyæ uppa fomefnde Faburg 
closters vegne thesse eflerskrefnæ gaardæ och gots udi Alse: i Sønder 
herret udi Lysabel sogn och by liggende først en gaard, som Asser 
Thomessen i boer; then annen gaard. Detlof Pethersen i boer; then trediæ 
gaard, Jes Brun i boer; then fierdæ gaard, Hans Rød i boer; och then femtæ 
gaard, »om Pether Hermynssen i boer. Fornefnde gaarde og gots med alle 
theres rettæ tilhøringæ: ager, eng, skouf, mark, feskewand och fægang, 
woth och tiurt, chwath thet nu er eller herefter worde kan, entet under- 
taget, med fructh och landgilde aarlig up at bære, wortnede i och af at 



* I aftrykket er en del overflødige bogstnver udeladte, medens forkortelserne 
er opløste; hvor w gengiver u>lyden, er det ombyttet med u. 

* Den „åbenbare" notar er den offenlig til retssager bemyndigede (not. publicus). 

Å. D. Jørgensen: Afhandl. IV. 31 



482 HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE 

sætte S met gesteri, thienestæ och allehånde redssel och renthæ, ther 
af gange kan, mue och skuUe fornefnede Faburges closter formen och 
brødræ hafue, nyde, bruge och beholde til ewindelige eyæ, selfue at 
forsware och fordethinge med gode menniskes hielp och trøst, hwem 
som fornefnde closters och conventes brødre udi tilkommende tid be- 
falende och tiltroende wordæ, efterdi som closteret bestadelict worde 
kan. Hwilke fornefnde gaarde och gots jech fornefnde Pether Sture 
præst bevise kan, at myn fathers father Marquardt Sture fordom dags 
i hæfd hafde efter sinæ foreldræ; ther næst myn father Pether Sture 
the gots erfuede; och siden ther efter fulde fornefnde gaarde och gots 
met theres tilligelse meg Pether Sture til arf. Och framdeles jech the 
gots udi rolig hefd hafLh, nytth, bruget och besuth hafuer, ligerwis 
som myne foreldemæ fornefnde fordoms dags thennem i lang tid for 
meg frit och qwit nytth och bruget hafde, och engen af fornefode gots 
wareth hafiier i myn mothers foreldernes hefd, arf eller eyendom i 
noghre mode, men alt eneste i myne fathers foreldernes arf, hefd och 
eyendom. Och kenner jech fornefnde Pether Sture præst eller myne 
arfwinge engen rettighed efter thenne dag at hafue i fornefnde gots, 
hwilke fornefnde gots met theres rettighed i alle mode som forskrefuet 
stander jech i dag met guts hielp fuldkommelige acter och wel skiøde, 
uplade, tilsige och antworde fornefnde her Jeib Anderssen, prier, paa 
Faburges closters vegnæ, loglige uppa Søndreahes herrets thing Met 
swadant skel, welkor och forord skal fornefnde closter hafue och be- 
holde til ewig tid alle fornefnde gots met theres tilhøringe och alle 
rente, ther af kommæ kan årlige, som forskrefwet staar: at fornefnde 
prier och brødræ. som nu eræ, och theres efterkommer i fornefnde 
closter skuUæ holde och holde lade en daglig messe, lest eller sungen 
etler theres wilje och beleyelighed och thimelighed for och wed for- 
skrefne altare. som skal kalles til ewig tid Sturers vicaria: først hver 
søndug messæ de sancta trinitate; hver mandag pro defunctis; hver 
tisdag de sancta Anna; hver odensdag de omnibus sanctis; hver tors- 
dag de corpore Christi; hver annen fredag de qvinqve vulneribus, och 
hver annen fredag de sancta cruce; och paa hver løfuerdag de beata 
virgine^. Och udi thesse fornefnde messer alle och hver særdeles skal 
holdes collecta fidel ium for alle cristne sielæ. Men i alle største høj- 
tider, paa aaret kommer, skal messerne holdes som festum høgtiden 



1 At bortfæsie gårdene (mod indfæstning) og sætte fæsterne fra gårdene. Fæ- 
sterne kaldes „vårdnede'' som de, der er under herremandi^ns „vård'', værn. 

' Messernes navne på dansk: om den hellige trefoldighed, for de døde, om den 
hellige Anna, alle helgener, Kristi legeme, de fem sår, det hellige kors, den salige 
jomfru. 



HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 483 

tilfalder, paa hwat dag swadane fest helst hender paa at falde. Item, 
her ofuer skulle fornefnde her prier och brødre til ewig tid holde och 
holde lade begengelse och guts tieneste for fornefnde myne fathers och 
mothers begge theres foreldernes, welgeminge menniskes och myn 
sielæ uppaa fire tider paa aaret til ewig tid, som wære skal paa alle 
quatuortemporum tider, om tisdagen ut aften met vigiliis udi koer, met 
alle præster, och hwer tamperothensdag messer met alle præster i 
samme sted. Och skal bedes i fornefnde daglige messer og begen- 
gelser, som forskrefuet stander. Item, sker det, at udi tilkommende 
tid noge sindæ merkelige forsømmelse aa komme paa fornefnde guds 
tieneste, swa at antig fornefnde daglige messer aflagdes eller merkelige 
forsømdes, at ey, som for er rørd, daglige holdes, eller och om fornefnde 
fire begengelser, som forskrefuet stunder, ej holdes wed macht, da mue 
och skullæ Thames Stures ecthe børn Hinrich Sture, Claus Sture, Ulf 
Sture och theres afkome, som Stures «voben førende worde til ewig 
tid at kære, klage och eftcrtalæ for werdige fethræ, biscopper udi Fyen, 
som tha tilstæde worde, och mue besethæ fornefnde årlige gotses rentæ 
och behindret at blifue i alle mode, swaa længe och til thes fornefnde 
brødre i Faburg closter samme guds tieneste i alle mode, som for- 
screfuet stander, upresinde worde at holdes, och brødrene ther ofuer 
met noger annen guds tieneste for swadan forsømmelse giord efler for- 
nefnde werduge fethres biscoppers i Othens tykæ och dom forbethre 
och forøge skulle; men udi engen made skulle eller mue Sturers slect 
och afkome them beware eller tilhefue fornefnde gots uden priers och 
brøthres wilge och befaling ythermcre en landgildet at besethe, om 
swa hender seg at forsømmelse paa kommer i noger mode, som fore 
er rørd. 

In quorum omnium et singulorum evidentiam firmiorem sigillum 
meum una cum sigillis Hinrici Sture, Nicolai Sture et Ulfardi Sture, 
fratrum meorum germanorum, et Nicolai Gristiemi armigerorum, domi- 
norum Nicolai Brun, officialis nostre insule, Lodovici Kornehagen in 
Tandsleth et Nicolai Hake in Kettinge, ecclesiarum vicerectorum, Mathie 
Tordonis proconsulis et Hermanni sartoris consulis opidi Sønderborg- 
ensis in testimonium presentibus inferius duxi appendendum. Datum 
in opido Sønderborg anno domini millesimo quadringentesimo octuage- 
simo septimo, sabbato proximo ante festum beati Olaui regis et mcur- 
tiris gloriosi, hora octava de mane vel quasi ec. ^ 

Derunder notarial påtegning af Olavus 
Smydht clericus Roskildensis eccl. pu- 
blicus sacra imperiali auctoritate notarius. 



> Den latinske slutning lyder i oversættelse således: „Til ydermere sikkerhed i 

31* 



484 HERREGÅHOENK P. ALS 1 D. 16. ÅRHUNDREDE. 

Af de ti segl, som har hængt under brevet, er et affaldet 

(Ulf Stures). 

Der er endvidere bevaret et tingsvidne fra Sønderherred 
ting, udstedt onsdagen efter Peter og Povls dag 1488 (2. Juli), 
af herredsfoged og tingmænd, hvorved denne tilskødning af 
gårdene, foretagen af Peter Sture, „stedsevarende vikar" ved 
Lysabild kirke, bevidnes som lovlig forkyndt til tinge. Det er 
betegnende, at dette vidne er udstedt på plattysk. 

Som det vil ses er der en modsigelse mellem brevets 
danske indhold og den latinske slutning. Peter Sture siger, 
at hans fader også hed Peter, farfaderen Markvard, medens 
han gør Tomas Stures sønner Henrik, Klavs og Ulf (Vulf) 
påtaleberettigede m. h. t. vilkårenes overholdelse. Ikke des 
mindre siges i slutningen de tre mænd af samme navn, som 
var nærværende, at være hans „kødelige brødre" (fratres ger- 
mani). Nu er det vel ikke umuligt, at han både kunde have 
disse brødre og dog vælge i^ernere frænder af samme navn til 
sine eftermålsmænd, men det er dog så usandsynligt, at det 
noget nær må betegnes som uantageligt. Nærmere ligger det 
at antage, at der er begået en fejl med det latinske sprog, 
måske kun ved brevets renskrivning, og at det kun har været 
meningen at betegne de tre som (indbyrdes) kødelige brødre. 
Man kan vistnok uden at udsætte sig for at tage fejl gå ud 
fra, at de tre brødre var Peter Stures søskendebørn, således 
at deres fader Tomas Sture ligesom den ældre Peter Sture 
var sønner af deres fælles farfader Markvard Sture. 

At hitte rede mellem de ældste mænd af denne slægt 
vilde derimod nu være umuligt. Ved afgivelsen af forskellige 
vidnesbyrd på Urnehoved 1397 var en Markvard og en Tames 



et o|; alt har jeg til vidDesbyrd ladet mit segl hænge under dette brev, tilligomed 
seglene aT mine k«delige brødre Henrik Sture, Nikolaj Sture og Ulfhard Sture og Nikolaj 
Kristjernsen, væbnere, herrerne Nikolaj Brun, provst på vor ø, præsterne Ludvig Korne- 
hage i Tandslet og Nikolaj Hake i Kettinge, Mattis Tordsen boi^mester og Hermaii 
skrædder, rådmand i Sønderborg by. Givet i Senderborg by, i Herrens år 1487, løver- 
dagen næst for hellig Olavs, den store konge og martyrs dag (28. Juli), om morgeoen 
kl. 8 eller sa omtrent" 



HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 485 

tilstede. I kampen mellem kong Erik og de holstenske grever 
nævnes der på kongens side en Henrik, som det synes hjemme- 
hørende ved Tønder, og en Sven, der blandt andet fravrister 
greverne Ærø. På grevernes side nævnes derimod Otte og 
Peter med ejendomme i Sønderherred på Als. I alle tilfælde 
ses det heraf, at slægten var gammel på Als; de her nævnte 
danner mellemledet mellem Stwerne ved 1500 og de foran 
nævnte fra årene 1344, 1358 og 1369. 

Den Tames Sture, hvis 3 sønner nævnes i præsten Peters 
brev 1487, forekommer i en opgørelse af adelens mellem- 
værende med kong Kristian I. i året 1470 og, som det synes, 
endnu 1519 i et regnskab; dette kunde dog være en yngre 
mand af samme navn. Den ældste søn Henrik var død i 
året 1514, da hans enke solgte en årlig ydelse af 5 mark 
lybsk af en gård i Notmark til indtægt for sognepræsten. Hun 
havde dengang lige solgt Gammelgård med tilliggende mølle 
og byen „Turov" til mandens broder Vulf. Købebrevet blev 
senere lagt i rette mod Ditlev Alefeld, der efter Vulfs søn 
Tomas Stures død vilde frahjemle enken denne gård, hvorefter 
den tildømtes hende (1565); salget lå dengang nogle og 50 
år ti i bage i tiden. 

Tames Stures anden søn Klavs var gift med Sofie Holk, 
en søster til Mandrup Holk til Barritskov. De synes ingen 
sønner at have haft og Klavs døde tidlig (han var død 1513), 
hvorfor Gammelgård gik over til den yngste broder. Derimod 
havde de et par døtre, af hvilke Margrete, der fremhæves for 
sin skønhed, ægtede den berømte ridder Magnus Gøje, Dan- 
marks riges hofmester, og med ham havde flere børn. En 
søster til hende, Magdalena, fik 1548 af kong Kristian III til- 
delt indtægten af en læst korn årlig af Ulkebøl kirkes jorder, 
som hendes moder havde haft før hende, medens „herligheden" 
over godset var gået i arv til Vulf Sture. Hun døde 1562 i 
Haderslev og søstersønnen Kristoffer Gøje meldte sig som 
nærmeste arving til hendes efterladte bo. I året 1547 fore- 



486 HERREGÅRDENE P. ALS I D. 16. ÅRHUNDREDE. 

kommer der en Sofie Sture i Haderslev; det er muligvis mo- 
deren Sofie Holk, som dengang endnu levede. 

Tames Slures tredje søn Vulf levede endnu ved 1550 og 
samlede betydeligt jordegods på sin hånd. Han mødte 1523 
med 6 heste og betaler 1534 skat af 70 gårde. Han var gift 
med en datter af Benedikt Alefeld på Burghorst i Sydslesvig, 
der siges at være bleven 105 år gammel; sønnen Klavs købte 
godset Gelting i Angel, som hans efterkommere ejede i mange 
år efter ham. 

Vulfs gods på Als samledes omkring de to hovedgårde 
Helleved (Helvit, nu Østerholm) og Gammelgård; selve saede- 
gårdene var dengang selvfølgelig langt mindre, således som 
det var tilfældet med alle de gamle herregårde. I Sønderborg 
lens jordebog siges 6 gårde at være erhvervede af Vulf Sture, 
rimeligvis ved mageskifte; de fandtes i Broballe (3), Lysabild 
(2) og Ulkebøl. Som så mange andre af adelen på Als havde 
han bopæl i Haderslev, ved den ovennævnte hertug Hans den 
ældres lille hof; herremændene kedede sig på deres ensomme 
gårde og