(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Historisk tidsskrift"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 



søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com 



32101 066158120 




"^0- 



iiiliriix-ti uf 
IJriniTtiui lliiiUrrsitii 




Ciillrrtimi iiF 
JittprnnHiuuiI Cntit 

, Di 1.1 1 11 mil rit 



^3^/L 



,9.^i^ 



VW • 






■*ii^ i^^^^f^* 









Digitized by VjOOQIC 



i 



f;. \ .'. I ^ 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized by VjOOQIC 



fflSTORISK TIDSSKEUT, 

Tredie Række, 

udgivet 

af 

den danske historiske Forening^ 

ved dens Bestyrelse. 



Redigeret 

N. L Wesiergiiriij 

ForenJnfcos S*orei«ir. 



Tredie Bind. 



ly^beBluifM. 

Bianco Lunoi bogtrykkeri rtd v. s. Mohie. 

1862—1864. Digitized by Google 



{^^^' 



v\ 






s 



e^> 






\ 



^ 



f^ 



Digitized by VjOOQIC 



Indhold. 



Sid« 

I. Kommonitetet og Regentsen fra deres Stiftelse indtil yore 
Dage, et Bidrag til det kLjøbenbavnslie UniTersitets og Stu- 
denterliYs Historie af CB.F. EelihiHt i. 

II. Ove Junis Dagbog, meddeelt af A. Crtie, Sognepræst til 
Herrested '. 41T. 

III. Et Bidrag til Kjøbenhavns Metropolitanskoles Historie ved 

1. 1. Bliehe 652. 

IV. Aktstykker, vedkommende den dansk-tydske Strid: 

1. Aktstykker, der belyse den svensk-norske Regjerings 
Stilling Ul Sagen. (1858-1864) 677. 

Den hlatoriske Forenings Medlemmer. 1865 79S. 



7^57^552 Digitized by Google 



Digitized by VjOOQIC 



Komfflunitetet og Regentsen 

fra deres Stiftelse indtil vore Dage, 

et Bidrag til det lijebenliavnslLe Universitets og Studenterlivs 
Historie 

af 

€. I. r. teiihariit. 



Indledning. 

1. Middelalderens Kollegier, deres Oprindelse, Indretning og For- 
fald ; det parisiske coUegium Dacieum, 2. 1 lang Tid ingen tilsvarende 
Stiftelser ved Kjøbenhavns (Joiversitet; novum ffajnense colhgiuvi neppe 
nogen saadan. 8. Universiteta-Ordinantsen af 1539 og dens Bestmnmelser 
Ul trængende Studenters Bedste; Plan til en Bolfg for saadanne og 
Indstiftelsen af convictorium regium i Helligaands-Kloster. 

1. Allerede langt tilbage i Middelalderen grundedes 
der ved Dniversiteteme særegne Stiftelser med det Øiemed 
at yde de Studerende fri Bolig og tildeels frit Underhold 
og tillige at holde dem under et stadigt og omhyggeligt 
Ulsyn'). Opfordringen til saadanne Stiftelsers Oprettelse 
laa nær nok. Efterhaanden som nemlig Antallet af de 
Studerende forøgedes, blev det forbundet med stedse større 
Vanskelighed for dem i Universitetsstæderne al erholde 



*) See C. Meiners Geschicfate der Entstebung und Entwickelung der 
hobeo Scbnlen I. S. 104-169. oigitized by GoOqIc 

BUt. TIdMkff. 3. R. ni. ^ 



2 Kommunitetet og RegeDtsen. 

Huusly og Føde uden et altfor opskruet Vederlag, og det 
var Hensyoet deels hertil deels til de store Fristelser^ 
for hvilke de Unge under Datidens ryggesløse Sæder vare- 
udsatte^), der bragte menneskekjærlige Privatmænd til at 
offre en Deel af deres Formue paa slige Anstalters Op- 
rettelse , — et Exempel, der senere efterfulgtes af Re- 
genierne. I Paris, hvis Skolers store Berømmelse hidlokkede 
Ungdommen fra de fjerneste Lande, og hvor de Stude- 
rendes Antal tiltog i et saa uhyre Omfang, at det til en Tid 
endog udgjorde henved 30000-), maatte Trangen til saa- 
danne Stiftelser tidligst yttre sig, og det var ogsaa her, at 
den første Indretning af denne Art, man med Bestemthed 
kjender, omtrent ved Aar 1200 grundedes af en Englænder 
Johannes af St Albans, der var Livlæge hos Kong Phili[> 
August^); senere stiftedes der lignende i Italien (det første 



^) Af hvilken Beskaffenhed disse Fristelser vare, sees t. Ex. ar det 
hos Meiners (anf. St. S. 107) aftrykte Citat af /ae. de VUriaco 
BiåU occident, cap 7. om Tilstanden i Paris: Meretriees publieæ 
ubi^ne per vicos et plateas eivitatia passim ad lupanaria sua cle- 
ricos transeuntes quasi per violentiam pertrahebant, Quod si forte 
ingredi recusarent, confestim eos sodomitas, post ipsos conclamantee 
dicebant. In una autem et eiuiem domo scholæ erant superiusy 
prostibula inferius. In porte superiori magtstri legebant, in infn- 
riori meretrku q^icia turpitudinis exereebaeit. 

') L. Engelstoft Noget om Fremmedes Studeringer i Paris i 12 og I a 
Aarh. i SkaHd. Museum 1802 S. CO. 

') Allerede noget tidligere var der i Paris grundet velgjørende Stif- 
telser, som paa anden Maade tilsigtede at komme de Studerende 
Ul Hjælp, men som oftere^ selv uf franske Forfattere, ere blevne 
forvexlede med dem, vi her have for Øie, og undertiden ogsaa 
bensvnedes -Kollegier«, t. Ex. det 1187 af Ludvig den Tykkes Søn 
Robert af Dreux stiftede Sygehuus for fattige Studerende (colL 
pauperum scholarium St. Thomæ de Lupara), Det kan {øvrigt be- 
mærkes, at det af Englænderen Johannes oprettede Kollegium snart 
atter nedlagdes. Idet Stifteren allerede 1217 berøvede de Studerende 
deres Fribolig og s^jænkede Dominikanerne Huset. DeUe, der var 
licliiget St. Jakob, skaffede de Sidste Navnet Jakobiter, og mmrkelig 



Indledolng. $ 

i Padua 1360), i Tydsklaod og i Englaod. Man kaldte i 
Almiodelighed saadaDoe SUideoterboliger o olie g ia^ men 
hyppigt benævnes de ogsaa bursæ og deres Beboere 
buraariiy af hvilket sidste Ord det tydske Studentersprog 
senere har dannet sit »Burscben«. 

1 Begyndelsen var det som antydet kun Fribolig og 
som oftest fHt Bord, Kollegierne tilbøde de Studerende, 
ligesom man ogsaa ved et saa omhyggeligt Tilsyn, at For« 
standeren for Anstalten skulde ledsage de Unge til og fra 
Forelæsningerne, søgte at værne om deres Sæders Reen- 
hed. Men eflerat Dronning Johanne af Frankrig med sin 
Busbond Philip den Smukkes Tilladelse i Aaret 1304 havde 
grundet det berømte Navarra- Kollegium, der blev For- 
billedet for de senere parisiske, gaves der ogsaa hine An- 
stalters Beboere fri Underviisning. i>e franske Kollegier 
skiftede herved i Tidernes Løb Cbarakteer og gik over tit 
at være et Slags Gymnasier, hvori ikke blot den fattige 
Ungdom uden Betaling optoges, men til hvilke man tillige 
mod et aarligt Vederlag gav fornemme og rige Folks Børn 
Adgang. Andre Steder og navnlig i Tydskland vedlige- 
holdt derimod Kollegierne forsaavidt deres oprindelige Cba- 
rakteer , som der ikke synes at være ^ meddeelt deres 
Beboere nogen Underviisning ; men Institutionen kom her 
i Tidernes Løb af andre Grunde i Forfald, navnlig derved 
at det overlodes Universitetslærere og andre Lærde som et 
Middel til Erhverv at oprette Burser, hvori de Studerende 
optoges mod Betaling. Konkurrencen mellem disse pri- 



Dok skulde — som Meiners minder om — det ældste Studenter- 
Kollegium, man kjender, berigjennem middelbart være Anledning 
Ul, at det politiske Samfund, der under den franske RevoluUon 5—600 
Aar senere fik en verden sbistorisk Berømtbed, erholdj. Navnet 
Jakobinere. . ogtized by CiOOgle 

V 



4 Kommunitetet og Regentsen. 

vate iDdustridrivende, hvem man uforsigtigviis endog med- 
deelie et Slags Privilegium paa lodførsel og Udsalg af 
fremmede Yioe, havde saare uheldige Virkuinger. For- 
standerne gik paa Presgang mellem de unge Studerende, 
hver bursa stod fjendtlig ligeoverfor alle andre, Strid og 
Splid hørte derfor til Dagens Orden, og endelig indeholdt 
Viinprivilegiet en Fristelse til at opmuntre Anstaåternes 
unge Beboere til at hjælpe paa Afsætningen, som For- 
standerne ikke kunde roodstaae. Kollegierne førte derfor 
eflerhaaoden til det, man ved deres Oprettelse havde til- 
sigtet at forebygge, og ved de tydske Universiteter, der 
grundlagdes i Løbet af det 16de Aarhundrede, oprettede 
man derfor ikke længer slige Anstalter. 

Vi kunne ikke forlade de ældre fremmede Universitets- 
stæders Kollegier uden formden at minde om Tilværelsen 
af det saakaldte eolUgium Dacicum i Paris, angaaende 
hvilket de foreliggende Beretninger iøvrigt ere saare tarve- 
lige og tildeels indbyrdes uoverecnsstemmende. Det er 
bekjendt nok, at der fra vort Fædreland ligesaavel som fra 
næsten alle andre Lande i Christenheden allerede tidlig 
var en stærk Tilstrømning til Skolerne i Paris, hvor vore 
Landsmænd i Forening med de øvrige Nordboer udgjorde 
en saakaldet »Provinds« indenfor Grændserne af den store 
»engelske Nation«. De danske Pariserklærke fandt i den 
første Tid et Tilhold hos Augustinerne i Klosteret Sainte- 
Geneviéve, der siden Biskop Absalons og den hellige Abbed 
Vilhelms Dage vedligeholdt en livlig Forbindelse med vort 
Fædreland, og det var ogsaa i Nærheden af dette Kloster, 
at de fik den Bolig, som bar Navnet coUegium Dacicum, Efter 
enkelte Beretninger skulde dette være det ældste Kolle- 
gium, Paris kjendte, og dets Stiftelse henføres i Overeens- 
stemmelse hermed til en Tid (omtrent 1147), der endog: 

* Digitized byXjOOQl^ 



Indledning. 5 

ligger forud for Pariser-UDiversitetets Tilværelse som saa- 
dant eller med andre Ord forad for de daværende Skolers 
Forening^). Ifølge andre Beretninger, der synes at støtte sig 
til paalideligere Kilder, hidrører Kollegiet fra en noget 
yngre Tid. En unævnt Dansk, der i Paris havde taget 
Doktorgraden, skulde herefter i Aaret 1275 have skjænket 
et ham sammesteds tilhørende fluus til Bolig for sine stu- 
derende Landsmænd^), som nogen Tid efter ved Overeens- 



*} /. A. JhUaure Hist. de Pat is II. S. 64 f. og efter ham M. K DuharU 
Hist. de Vumv, de Paris I. S. 51 , see ogsaa M, Cremer HisL de 
Paris I. S. 270. Snhm er (Hist. af Danmark IX. S. 458) tllbelelig 
til med flere ældre franske Forfattere at sætte dets Oprindelse til 
en endnu tidligere Tid, idet det formeentlig sliulde være grund- 
lagt af Hugo Darsu, Biskop af Laon, der døde 1113; men denne 
Gisning, der vistnok først er fremsat af J. du Breul (i Le iheatre 
des antiquitez de Paris S. 670), synes at mangle al Grund. Det 
ene af de tvende Hovedværker over Pariser - Universitetets Hi- 
storie, C E, Bxdceus Hist. univ, Parisiensis , der er alTattet I en 
annalistisk Form, omtaler vel coU. Dacieum under Aarstal let 1170 
(11. S. 385 f.), men uden at der heraf kan sluttes Noget om, at 
Kollegiet skulde være stiftet allerede i det 12te Aarh. Det hedder 
nemlig blot, at det der omtalte »eommerdum tam UUerarum quam 
soeietatis* mellem Klosteret St. Geneviéve og de Danske førte til, 
at de Sidste •eoUegium construxerunt in vico 8an-Oenovefiano eo 
loco, qui medius est inter Camielilas et coU, Lattdunense". Under 
disse Omstændigheder troe vi ikke, der er Grund til med M. 
Hammerich (Nordens Univ. i Fortid og FremUd i Nord. Univ.- 
Tidsskr. 6te Aarg. 1. S. 19) — hvilken Forf. derhos selv ind- 
rømmer, at den Bolig for danske Pariserklærke, der, som strax 
nedenfor omtalt, siges at være sKjænket disse 1275, »falder i flere 
Beretninger sammen med« det hos Butæns omhandlede coU. Dac. 
— at ansee dette for een fra hiln forskjeiilg Stiftelse, og idet vi 
saaledes ikkun antage Tilværelsen af eet dansk Pariser-Kollegium, 
troe vi, hvad dettes Oprindelse og senere Skjæbne angaaer, ube- 
Unget at turde holde os til Félibiens nedenomtalte paa Aktstykker 
grandede Beretning. 

') Den af Gram {Oratio de arigw et statu rei UtL in Dan. et Norv. etc 
i DåDlsehe Bibi. VII. S. 488) yttrede Formodning om, at den 
unævnte »docteur du pays de Dannemare* skulde være den til 
Lundar Erkesæde udvalgte Erland, er senere paavilst at være urigtig^ 



6 Kommunitetet og Regentsen. 

komst med Klosteret St. Geneviéve bortbyttede Huset mod 
et andet, beliggende \ rue de la montagne 8^. Oenevi^ve i 
Nærheden af place Mavhert og ved Siden af et Kollegium for 
Studenter fra Laon (collegium Laudunense), Formodentlig 
maa den nye Bolig, xore Landsmænd saaledes havde er- 
hvervet sig, have været anseligere end den forrige — den 
sees t. Ex. at have været forsynet med Taarn — og denne 
Omstændighed været Anledning til, at der skulde svares 
en aarlig Grundafgift til hiint Kloster, som desuden havde 
betinget sig, at Bygningen ikke maatte afhændes til nogen 
anden geistli«,' eller lærd Korporation. Da Huset imidlertid 
allerede i Slutningen af det 14de Aarhundrede var i hei 
Grad forfaldet, traadte ikke desmindre Kollegiets daværende 
Forstander, Mag. Hans Basse, i Underhandling med Munkene 
i et Karmeliterkloster, som det i Løbet af samme Aar- 
hundrede havde faaet til Nabo, om Bygningens Salg (1383). 
Baade Klosteret St. Geneviéve og Pariser-Universitetet ned- 
lagde imidlertid Indsigelse mod Afhændelsen, og dette gav 
Anledning til en Række indviklede og langvarige Rets- 



(Suhm Hist. af Danm. X. S. 717). Nnar Hammericli (a. St.) hælder 
til den Ansicaelse, at der ved den heromhandlede Gave til de 
danske Pariserstudenter sigtes til det samme Faktum, som berøres 
lios Suhm (a. St X. S. 892), nemlig at Mester Peder Arnfast, 
Doktor i den hellige Skrift og Kannik i Roeskilde, 1284 havde te- 
stamenteret hine et Huos 1 Paris — da er dette heller ikke rigtigt. 
Thi af den hos Suhm omtalte Vidisse af Brevet fra OffidaiU i 
Paris , dat die Ltmæ po$t exakationem sanctæ crucU 1284, som i 
dansk Oversættelse findes blandt det kgl. Blbl.s Haandskr. (gi. kgl. 
SmI. 1134 fol.), fremgaaer det, at Hensigten med A.s Testament 
slet ikke var, at det nævnte Hnus, der laa »paa den engelske Gade 
udi Østen«, skulde beboes af de danske Studerende, men at den 
Indtægt der indvandtes ved at le<e det ud. skulde uddeles iblandt 
dem ved deres •proeuratoreB og Forstandere inden 15 Dage efter 
de Terminer og Tider, som sædvanlige ere i Paris, at Hnuslele be- 
tales Skali. Digitizedby VjOOQIC 



Indledning. 7 

forbaodliDger , der — 8om det hedder — endte med, at 
Karmeliterne forbleve i Besiddelse af Bygningen og ind« 
lemmede den i deres Kloster ^). Det har imidlertid i Virkelig- 
heden kun været en Deel af Kollegiets Bygning, der saa- 
ledes opslugtes af dets geisllige Nabo : den øvrige Deel af- 
benyttedes fremdeles som Studenterbolig, men der vedblev 
at hvile en Vanskjæbne derover. I den første Halvdeel af 
det følgende Aarhundrede omtales nemlig Bygningen paany 
vsom saa forfalden, at den var i en ubeboelig Tilstand, og 
uagtet den Sum, der var kommen Kollegiet tilgode som 
Vederlag for den fk*askiltH Deel af samme, skulde synes at 
have knnnet sat det istand til at erlægge den fastsatte Af- 
gift til Geneviéve-Klosteret, var Sligt dog saalangt fra Til- 
fældet, at det nu ikke alene havde dette, men ogsaa sin 
Nabo coUegium Laudunense til Kreditor. Hiint lod nu 
Bygningen sætte til olTentlig Auktion, men dette nedlagde 
Indsigelse herimod. (Jnder denne nye Tvist optraadte 
baade Forstanderen for den engelske Nation og Oniversi- 
tetet selv som det betrængte Kollegiums Talsmænd, og 
ved deres Mægling kom der 1430 et Forlig istand, ifølge 
hvilket den omtvistede Bygning indlemmedes i Nabokolle- 
.giet, medens der til Gjengjæld indrømmedes de Danske 
en anden Bolig i rtie Qalande i Nærheden af den saakaldte 
•lille Brot^). Den Dunkelhed, der i det Hele hviler over 



*; i/. Félibien (et G. Å. LobmecmJ But. de la ville de Faria I. 
S. 356 r. samt de 111. S. 224 f. og IV. S. 536, 537 og 539 f. af- 
trykte Aktstykker. 

'*) Bulæus a. St. jfrt. med det V. S. 390 ff. aftrykte Overdragelses- 
Dokoment af 23 Ang. 1430. Dalaare (a. St.) lader eoU. Dac efter 
Forhandlingerne med Karmeliterne forflyttes Ul en anden b)gnlng 
I samme Gade; men at ingen saadan Flytning er foregaaet, hvor- 
imod Karmeliterne ikkun have faaet en Deel af Kollegiet, medens 
Resten er bleven bestaaende som saadant, fremgaaer bestemt af 



3 Kommunitetet og Regentsen. 

coUegium Dadcuniy bliver fra dette Tidspunkt af et fuld- 
stændigt Mørke, og roaaskee har Stiftelsen allerede ophørt 
at være til forinden den Tid, da Oprettelsen af et Universitet 
herhjenmie i Fædrelandet formindskede Tilstrømningen af 
danske Studerende til den verdensberømte Pariser- Høi- 
skole ^). Heller ikke foi*eligger der nogen Beretning om 
Kollegiets fndretning, Betingelserne for Adgang dertil, d^ 
Goder, det ydede sine Beboere o. s. v., og det turde vel 
endog være sandsynligt, at det, uanseet Benævnelsen Kol- 
legium, ikke har været en egentlig Fribolig, men at dets^ 
buraarii have maattet svare en Leie af deres Værelser, idet 
det nemlig under en anden Forudsætning ikke letteiig sees, 
hvorledes Anstalten fra først af skulde have været istand til at 
erlægge den ovenomtalte (irundafgirt til Klosteret St. Ge- 
neviéve*). — Det parisiske eoUegium Dacicum var iøvrigt^ 



hiint Dokument (»la maUon det eschoUiers de Dace , . . ietiant 
å^une pari au convent det Carmes h Paria et d'autre part au dit 
college de Laon*). 

^) Det hedder bos Suhm (a. 6t. IX. S. 458), at »FaUigdom nødte 
siden Besidderne (af coU, Dac ) til at sælge det til Karmeliterne 
og en Deel deraf til Kollegium af Laon, hvilket skete omtrent 
1509«; men denne Beretning maa være begrundet !, at enten 
Forf. selv eller en af hans Hjemmelsmænd har misforstaaet en 
Yttring bos Du Breul (a. St.) om, at de danske buraarii solgte 
Kollegiet halvt til Karmeliterne, halvt til Beboerne af coU. Laudu- 
nen«e., hvilke sidste derefter, omtrent 1509 eller 1515, lede opføre 
9 deux corpa d'hoatel sur ceate portion ^ qiCila avoient eué du dit 
college de Dace*, 

') Jfr. Meiners a. St. S. 108 Anm. Hertil sigter formodenUig ogsaa den 
under Retsforhandliugernc i Anledning af Bygningens Afhæn- 
delse til Karmeliterne fremkomne Benægtelse af, at samme kunde 
betragtes tom et Kollegium (Félibien a. St. IV. S. 540). Dulaure 
betragter (a. St) coU. Dac som ^wie institution h la fois destinée 
au logementf a la nourriture et It Frnseignement de la jeunesse* ; 
men der forekommer ikke i noget af Kildeskrifterne Spor til. at 
Kollegiet skulde \ære gaaet ud paa at meddele sine Beboere Under- 
\ii8nlog — hvilket, som bemærket, heller ikke i den ældre Tid 



lodledfilng. 9 

saavidi vides, den eneste FæiiesJbolig, vore Landsmænd 
havd« ved nogen af de fremmede Bøipkoler, de besøgte. 
Ligesom der derimod i Paris fandtes flere svenske Kolle- 
gier^), saaledes havde Nordmandene ved det i Aaret f4t9 
stiftede Universitet i Rostock deres eget til hellig Olaf 
indviede Herberg (dotnus eller regentia sandi (Hcm)^ der 
antages at have været vedligeholdt paa samtlige norske 
Domkapitlers Bekostning^). 

S. Kjøbenhavns Universitet begyndte sin Virksomhed 
i Aaret i479, altsaa dog forinden Kollegierne i Danmarks 
sydlige Naboiand endnu ganske vare udartede; men i do 
fersle sex Decennier af hitn fløiskoles Tilværelse vare For- 
holdene hertillands af den Beskaffenhed, at der ikke kunde 
være Tale om betydeligere Foranstaltninger til Studerendes 
Bedste. Kongerne vare fuldt op beskjæftigede med ydre 
og indre Uroligheder, de ikke meget store Midier, over 
hvilke de havUe at raade, offredes for Størstedelen paa 
Krigsgudens Alter, og hverken hos det verdslige eller 
geistlige Aristokrati var der endnu nogen Tilbøielighed til 
Pengeoffre i Videnskabens Interesse. »Der var, hedder 
dét i et Kongebrev af 152d, tillagt det kjøbenhavnske Uni- 
versitet ganske føie Rente den Tid , det af Første blev 
ftinderet, saa at her var ganske ringe Formue til at lønne 
og opholde vise og lærde Mænd med, som kunde lære 
Andre og læse den hellige Skrift«"); og Følgen heraf blev 



¥ar Tilfældet med de avrige Kollegier — medens der derimod 
maaskee vel kan have været holdt Tælles Bord, men, som antydet^ 
n^pe noget Fribord. 

^) Om disse see Hammerich a. St S. 21 ff. 

'; Norske Samlinger I. S. 72. 

»; E. C. WerlaofT Kbhvns Univ. fra dets Stiftelse indtil Reform. 

S. 31 f. Digitized by Google 



]0 Kommunitetet og Regentsen. 

<)a ogsaa, at Høiskolen, der havde begyndt sin Virksombed 
med i det Uøieste 80 Personer, af Mangel paa de for- 
nødne Midler i det nævnte Tidsrum kun med Nød og 
oeppe fristede Livet. Ligesom der imidlertid ikke desto- 
mindre synes at have exisleret Stipendier for trængende 
Studerende, saaledes grundlagdes der i Aarene 1517 — 1519 
en Stiftelse, som muligen har skullet være en Efterligning 
af de fremmede Universiteters buraæ. 1 det førstnævnte 
Aar lod nemlig Karmeliterordenens Provincialmester i Dan- 
mark og Prioren for denne Ordens Kloster i Belsingør, 
Anders Christjernsen, paa en Klosteret tilhørende Grund i 
St Pederstræde i Kjøbenhavn paabegynde Opførelsen af 
en Bygning, der fik Navn af Kjøbenhavns nye Kolle-' 
g i u m {novum Hafnense coUegium) , og som synes at have 
været beregnet ikke alene paa Karmelitermunkes , men 
ogsaa paa studerende Lægmænds Tarv. 1 et Brev af 3 
Aug. s. A. , hvorved Christjern II tilsagde det omtalte 
Kloster £iendomsret over St. Jørgens Kapel og Hospital 
udenfor Kjøbenhavn , naar Universitetets daværende Vice- 
kansler Dr. Peder Albrechtsen, som for Livstid var for- 
lehnet dermed, var død, erklærer Kongen nemlig med 
Hensyn til Kapellet og Hospitalet at ville træffe en sandan 
Anordning, »at dermed kan paa forskrevne Klosters Vegne 
opholdes et Kollegium her i Kjøbenhavn .. . . som da i alle 
Maader nytteligt og gavnligt kan være for deres (Karme- 
Jiternes) Klosterbrødre og andre Studenter, som her i 
Kjøbenhavn studere og kommendes vorde«. Da Peder 
Albrechtsen døde endnu i samme Aar, tog Klosteret den 
tilsagte Gave i Besiddelse, og den 8 Dec traf Kongen 
den i Udsigt stillede nærmere Ordning, hvorved det navnlig 
gjordes Klosteret til Pligt at underholde en Doktor eller 
iiaccalaureus i Theologien, som dagligen skulde læse en 



Indledning. | } 

Time over den nævnte Videnskab, samt at sørge for, at 
Stiftelsen kunde begynde sin Virksomhed inden to Aars 
Forløb. Indretningen kom da virkelig ogsaa istand. Til 
første Styrer og Lærer {primus regene) valgles 'den i vor 
Reformationsbistorie bekjendte Poul Eliesen (Poul Vende- 
kaabe), og iblandt de øvrige Lærere nævnes den ikke mindre 
bekjendte Frands Vormordsen. I Kollegiet indflyttede der 
saavel Karmelitermunke fra Helsingør og Landskrone soQi 
ogsaa endeel Cisterciensere , og allerede inden den fast- 
satte Tid begyndte de befalede Forelæsninger Mandagen 
for Pindse i Aaret 1519^). Ligesom det imidlertid turde 
være et Spørgsmaal , om ikke delte Kollegium uagtet 
kongens ovenfor antydede Hensigt dermed har indskrænket 
sig til alene at optage studerende Munke og saaledes vel 
nærmest ikkun kan være at betragte som en Aflægger af 
Klosteret i Helsingør, saaledes er det i ethvert Fald vist- 
nok ikke kommet til at spille nogen betydelig Rolle, og 
da i den senere Tid Kjøbenhavns Universitet saa godt som 
ganske opløstes, saaledes at det fra 1530—1537 ikke havde 
nogen Rektor, og at der, som det hedder i Indledningen 
til Christian III. s nye Fundats, næsten ikke var en Lev- 
ning tilbage af den hele Institution {yt nuUæ fere rdtquiæ 
superessent) ^ er sandsynligviis ogsaa hiint første Spor til 
en Overførelse paa dansk Grund a( de udenlandske Høi- 
fikolers Sludenterstiftelser blevet tilintetgjort. 

S. Med Reformationens Seir oprandt bedre Tider for 
Kjøbenhavns Universitet. En stor Deel af det inddragne 
Kirkegods skulde efter Luthers og Bugenhagens Raad an- 



') Werlaaff a. St. S. 22 ff., C. T. Engelstoft Paulus Ellæ I N. hist. 
TIdsskr. II. S. 15 ff., R. Nyerup Udsigt over Fædrel. LUL I Middelald. , 

g ^21 ff. Digitizedby VjOOQIC 



12 Kommunitetet og Regentsen. 

vende« til videnskabelige Forioaals Fremme; baade Christian 
III selv og hans nærmeste Efterfølger kunne, hvor meget 
(let danske Folks Genius end ellers kan have at bebreide 
dem, ikke frakjendes Sands for Lærdom og Rundhaandethed 
mod dens Dyrkere, og Medlemmer af det mægtige Aristokrati^ 
der med Kongerne deelte den faldne Kirkes Efterladenskaber^ 
bleve nu ikke blot Videnskabens Velyndere, roen tildeel» 
endog dens tyrkere <Tyge Brahe, Henrik Rantzau o. fl.)* 
Allerede tre Aar efter Reformationens formelige Indførelse 
gaves paa Herredagen i Odense den 10 Juni 1539 deø 
Fundats og Ordinants for Kjøbenhavns Universitet^), ved 
hvilken Christjern I. s Høiskole gjenfødtes, og det til en 
frodigere og livskraftigere Tilværelse, end den nogensinde 
før havde kjendt. Af dette Aktstykke fremgaaer det aaben- 
bart, at Christian IH og hans Raailgivere have havt den 
Tanke allerede samtidig med Universitetets GJenoprettelse 
at grundlægge en til de ældre Høiskolers Kollegier sva- 
rende Indretning, der endog, maaskee for saa meget desto 
bedre at undgaae de Ulemper, af hvilke hine allerede paa 
den Tid lede, skulde have havt sit Lokale i selve Univer- 
sitets-Bygningen. I Ordinantsen udtaler Kongen nemlig 
bi. A. den Hensigt langs med vor Frue Kirkegaard at 
lade opføre et Huus med tre Stokværk, i alle disse ja 
endog paa Loftet forsynet med smaa Kamre, bestemte til 
Boliger for fattige Studenter. »Dersom dette Huus, tilføies 
der, ikke skulde være tilstrækkeligt til Bolig for Stude- 
rende, ville vi opføre et andet nær ved St. Pederstræde, 
eller hvor det kan flndes passende«. Denne Hensigt synes 



*) Fuldstændig aftryi^t i J. Krag HUtaria regié Ohrittiemi JJI, acUii- 
tamenta S. S9 ft.; paa Dandk i Sandvigs Oversættelse af samme 
Værk I. S. 637 IF. DigitizedbyGoOglc ' 



IndtednlBg. tS 

4log ikke at være blevea udfert-'), hvad nu end GruiMlen 
dertil har været, om den ead, som senere skal sees, ingen* 
lunde blev opgivet Den paatænkte Bygning var imidle<*iid 
ikke det eneste Middel, ved hvilket der efter Ordinantsen 
skulde hjælpes paa trængende Studerende. Af forskjelHge 
Kirkegodsers Indkomster skulde der nemlig i det antyded«<t 
Øiemed aarlig anvendes et Beløb af 200 rhinske Guld« 
gylden, som skulde fordeles blandt foltige Studenter af to 
særlig dertil af Universitetets Poresatte udvalgte Mænd 
{curatores)j af hvilke den ene skulde være en Doktor, den 
anden en Magister. Fremdeles paalagdes det Universitetets 
økonom eller Skatmester for en billig Betaling at holde Bord 
for de akademiske Borgere, og endelig skjænkede Kongen 12 
Læster Kom aarlig til Helligaands- eller Duebrødre-Klosteret 
i Vimmelskaftet, imod at dettes Forstander berfbr bestandig 
skulde bespise 12 trængende Studenter, der 
efter at have underkastet sig en Examination valgtes af 
Universitetets Rektor og Dekaner, som tillige afgjorde, i 
hvor lang Tid — ikke mindre end 2 og ikke mere end 4 
Aar — hver Enkelt skulde kunne nyde dette Gode. Saa- 
Tidt vides, traadte Bespiisningeu i Helligaands-Klosteret i 
Live allerede Åaret efter, at Universitets -Ordinantsen var 
udkommet, og endnu i Christian lll.s Regjeringstid blev 
de Spisendes Antal forøget med 8, idet Kongen nemlig 
ved et Brev, dateret Michelsdag 1555^), til to Maaltidrr 
daglig for 20 Studerende skjænkede Klosteret Kronens 



1) L. Engelstoft og E. G. Werlauff Udsigt over Kbhvns UDiversiteU- 
BygDings Historie S. 6. 

') Fuldstændig aftr}lit i H. Hofman Samling af Fundatser I. S. 22 f. 
samt i Sandvigs Overs, af Chr. III.s Hist. 11. S. 513. Pontoppidan 
angiver {Annalen Ecclesia Doniae l\\. S. 335) Antallet paa Sognene 
fellagtig tU 36. Digitized by Google 



14 Kommonitetet og Regentsen. 

Tiende af 39 Sogne i Sjelland og samtidig alvorlig ind- 
skjærpede, at »ingen Studenter indtages til slig Guds Al- 
misse uden de, som nødtørftige ere og have Guds Almisse 
bebov«^ Den Bespiisningsanstalt (oanvictorium regium)^ 
som Christian 111 saaledes grundlagde og yderh'gere ud- 
videde , blev det første levende Vidnesbyrd om kongelig^ 
Gavmildhed mod det kjøbenhavnske Universitets Studenter^ 
og af denne Spire fremvoite i Tidens Løb de tvende vel- 
ftignelsesrige Sliflelser, hvis Historie danner dette Skrifte 
Gjensland, Kommunitetet og Regentsen. 

For at lette Oversigten er den følgende Skildring af 
disse Stiftelsers Skjæbne afdeelt i fire Tidsrum, hvis ind- 
byrdes Begrændsning er valgt af Hensyn, som ikke behøve 
at paavises her, da de ville blive Læseren tilstrækkelig- 
indlysende af Fremstillingen selv. Det første af disse fire 
Afsnit omfatter Tiden fra 1669 til 1728, det andet fra 
1728 til 1777, det tredie fra 1777 til 1818 og det ijerde 
endelig fra 1818 til 1848. 



Digitized by VjOOQIC 



FønU Tldirom. 156»— 1728. I. 1^ 



Første Tidsrum. 
1569—1728. 

I. 

4. Kommunitetets Stiftelse. 5. Kommunitets-Bygningen (Klo- 
steret) og dens Skjæbne indtil 1728. 6. Gjentagne Tilløb til Oprettelse 
af en Bolig for fattige Studenter og Planens Gjennemførelse Ted Grund- 
Isggelseo af Regeotsen; denne stiftet ved Kommunitetets Midler og 
betragtet som et Tilbehør til samme. 7. Udsigt over Regen tsg rundens 
ældre Historie; Kollegiets Opførelse; Oratoriet og Regentslcirken 
8 — 9. Kollegiets Bestanddele, Udseende og videre Skjæbne indtil 1728. 

4. linder den stadig voxende TilstrøniDiog Ul Kjøben- 
havD8 Uoiversitet maatle Chrisliao 111.8 BespiisoiogsaDslaU 
SDart vise sig for iDdskrtcDket Ul at bede paa den in«IIetn 
de Studerende herskende Trang. Fjorten Aar efter den 
ovenfor omtalte Forøgelse af Tallet paa Anstaltens Alumner 
besluttede derfor Frederik 11 midt under de Fredsunder- 
handlinger, der endte den nordiske Syvaarskrig, at udvide 
sin Faders Velgjerning mod de kjøbenhavnske Studenter i 
et saa overordentlig stort Omfang, «t Sønnens Værk næsten 
bragte Faderens i Forglemmelse, idet han nemlig i Aaret 
1569 til tOO Studenters daglige Bespiisning grundlagde 
iMuittiitetel. Det var ved denne Leilighed fornemmelig 
Rigshofmesteren Peder Oxe til Gisselfeldt og Kansleren 
Johan Friis til Hesselagergaard , der virkede som Kongens 
Raadgivere, og det er i ethvert Fald ikke urimeligt at an- 
tage, at »Fædrelandets og Universitetets Ære og Pry^^^^le 



16 KomatiHiitetet og RegentseD. 

den berømte Dr. Niels Hemmiagsen, der paa den Tid 
endnu stod høit i Kongens Gunst og tillige havde stor 
Indflydelse hos den første af de to nysnævnte Stormænd, 
ikke har havt nogen uvæsentlig Andeel i disses Raad og 
i den kongelige Beslutning^). Den Dag, paa hvilken denne 
Beslutning første Gang er bleven -formelig udtalt, og fra 
hvilken altsaa Kommunitetets Tilværelse vilde være at da- 
tere, kan ikke opgives^); men allerede Søndagen den 
1 Mai 1569 om Formiddagen Kl. 9 blev den nye Stif- 
telse i Overværelse af Universitetslærerne og de første 
Alumner høilidelig indviet med en latinsk Festtale af 
Miels Hemmiagsen'^), og den 2 5 Juli s. A. underskrev 
Frederik 11 i Forening med Rigens Raad sit »Do- 
natlonsbrev og Fundats om Kommunitetsgodset 
og Tienden samt 100 Studenters Spiisning af 
dets Revenue«^). 1 Indledningen til dette Dokument 
erklærer Kongen, at ban bar bragt i Erfaring, »at hdr udi 



>) Jfr. J. MøUer Niels Hemmingsen i Hi«t. Kalender 11. S. 393. 

*) Til det Særsyn, at Indvielsesdagen falder flere Maaneder forud for 
Udstedelsen af det Dokument . ved hvilken Stiftelsen selv grund- 
lægges, kan der neppe flndes anden Forklaring end den Gisning, 
der opstilles i en kortfattet baandskrevet Oversigt over Kommuni- 
tetets Historie af Prof. Dr. Peder Holm (iblandt det kgl. Bibl.s 
Haandskr., Kaliske Sml. 148 foI.)r at der nemlig umiddelbart efter, 
at Beslutningen om Stiftelsens Oprettelse er bleven taget, først er 
blevet udstedt et foreløbigt Exemplar af Fundatsen paa Papir, 
medens det er trukket længere ud med Udfærdigelsen af det 
egentlige Orginalexemplar paa Pergament, der da er blevet dateret 
efter den Dag, da det underskreves og forsegledes. Mullgen turde 
den Omstændighed, at Kommunitetets Alumner i Størstedelen af 
det 17de Aarh. aarlig afholdt en Fest tii Stifterens Minde den 
6 Jan. (jfr. nedenfor), tyde ben paa, at Stiftelsens Tilværelse maatte 
hidledes fra denne Deg. 

^j A. Thura Idea hutoriæ litterarice Demorum S. 123; JJ. Beckman 
Communitatis regiæ Hafnienni hUtoria S. 9. 

^} Pindes fuldstændig aftrykt hos Beckman a. St. S. 160 ff. t 

Digitized by VjOOQlC 



Første Tidsrum. 1569—1728. I. 17 

Riget skulle være mange fattige Personer, som flilteligen 
have begyndt deres studia^ og om hvilke er godt Haab, 
at de med Tiden kunne være nyttige at bruge udi Religionen 
og udi andre Maader Riget til Tjeneste og Bedste, og de 
dog ikke ere formuendes, men af Armod saa undertrykte, 
at de deres begyndte studia ikke kunne forfølge og fyld- 
ende • , og at han, »paa det udi Fremtiden ikke skulde 
blive Brøst paa lærde Mænd, som kunne være Religionen 
tjenlige, har besluttet, at han og hans Efterkommere »altid 
herefter ville og skulle underholde 100 Studenter her hos 
Uniyersitetet«. Til dette Øiemeds Opnaaelse tilskjøder 
Kongen dernæst Kommunitetet ikke mindre end 139 Kro- 
nen tilhørende Bøndergaarde paa Sjelland og 14 paa 
Falster samt Kongetienden af 92 Sogne paa førstnævnte 
0. Kommunitets- Godset, der alt »skulde være frit som 
Adelens eget Arvegods« , blev senere ved Malrikulen af 
1688 skyldsat for omtrent 1080 Tdr. Hartkorn') og udgjorde 
saaledes mere, end der t. Ex. efter Christian V.s Lov- 
givning udfordredes som Grundlag for Oprettelsen af et 
Raroni. 

ft. Indtil et bedre og beqvemmere Lokale kunde til- 
\eiebringes, skulde de 100 Studenter ifølge Fundatsen be- 
spises i »Helliggjæstes Buus« eller det ovenfor omtalte i 
Vimmelskaftet beliggende Kloster, og denne Omstændighed 
blev Aarsagén til, at Kommunitetet i mere end 200 Aar 
efter sin Stiftelse i daglig Tale som ogsaa stundom i ofQ- 
ciel Stiil gik under Navn af »Klosteret«. I Kloster- 
bygningen har der vel neppe været noget andel Rum, hvor 
•der var Plads til at beværte et saa stort Antal Per- 
soner end Refektoriet, og under denne Forudsætning er 



>) L. Engelstofl Efterretninger ang. KbhTns Universitet o. s. v. 1823. 

S. 153. Digitized by Google 

Hist. Tidtikr. 3. R. UI. 2 



I g kommuDitetet og Regentseo. 

KommuDitetets ældste Spisesal mærkelig nok bevaret iodlil 
den Dag idag, idet Klosterets Kefektarium, udeo at dele 
Skjæbne med den øvrige Deel af Bygningen, er vedlige- 
holdt som Begravelseskapel til Helliggeistes Kirke. Naar 
den lovede nyeKommunitets-Bygning er bleven bragt 
istand, vides ikke med fuldkommen Bestemtbed. Det ter 
dog maaskee antages, at den i hvert Fald er bleven paa^ 
begyndt allerede Åuret, efterat Kommuniietet var oprettet,, 
og under alle Omstændigheder sees det, at den i Aaret 
lo73 bdr været fuldendt og taget i Brug^). Den JQk sin 
Plads umiddelbart op Ul Studiigaarden og strakte sig langs 
den østlige Side af Nørregade paa samme Sted, hvor tid^ 
ligere den vestlige Fløi af de roeskildske Bispers Residents- 
havde staaet^). Bygningen, der var opført af Bindings- 



*j Naar Pontoppidan (Ann, eecl. Dan. III. S. 421 og Orig, Hafn. S. 315) 
og efter ham Jonge (Kbhvns Beskriv, S. 267) sætter Bygningens 
Opførelse allerede til 1569, da maa det kun beroe paa en Gisning, 
hvis Usandsynlighed fremlyser af Fundatsen selv. 1 Prof. P. Holms 
CoUectanea (Kaliske Sml. 1i8 fol) findes derimod under udtrykkelig 
Henyiisning til •Universitetets Jordebog skreven 1603 fol. XXIIX« 
en Notits om, at Kommunitetet 1570 "flk sit coenactUum med 
Bryggers etc. paa Studiigaarden«; men da hiin Jordebog ikke læn- 
gere existerer, kan det ikke nærmere undersøges, om Bemærk- 
ningen ikke maa indskrænkes til, at Bygningen i biint Aar ikkun 
blev pnabegyndt, da det trods Henviisningen til en saa god Kilde 
dog synes mindre sandsynligt, at B\gningen I Løbet af kun eet 
Aar skulde være fuldendt. At den derimod 1573 har været færdig 
og afbenyttet, turde aldeles utvivlsomt fremgaae af Titelen paa de 
ældste i Kommunitetets Matrikul indførte Klosterlove: »Leget tcho- 
lasticorumt gui libertUitate regia in domo coliegii ahmturf latct 
anno J. C. 1573,» Vi dele saaledes ikke den Gisning, som Engels- 
toft og Werlauff (Kbhvns Univ.-Bygn. Hist. S. 8) opstille om, at 
det er Kommunitets-Bygningen, der sigtes til i Kongebrevet til 
Peder Oxe af 27 Jan. 1574, hvor der desuden er Tale om Op- 
førelsen af et grundmuret Huus, medens hiin Bygning kun var 
af Bindingsværk. 

') Grunden havde allerede dengang historiske Minder. Det var i 
Bispereaidentsen, at Hertug Albrecht af MechlenJ^(^rs(^^der Kbhvns 



Første Tidsrum. 1669—1728. 1. 19 

værk^), har oeppe havt noget synderlig anseligt Udseende 
og har heiler iliJLe været meget rummelig; thi da Alum- 
nernes Antal senere under Christian IV forøgedes, fandt 
mao det 1619 nødvendigt at udvide Bygningen paa den 
søndre Side. Ved Magesiiifle med Universitetet erhver- 
vede Kommunitetet nemlig den Deel af Studiigaarden , der 
om£attede det saakaldte gamle Auditorium (ieotorium veius)^ 
og lod denne omdanne til en tilstræklielig rummelig 
Spisesal {coenaculum) y der sattes i Forbindeise med det 
ældre Lokale, hvorhos samtidig Kommuoitetshusets øvrige 
Bygninger udvidedes og forbedredes^). Dette Byggearbeide 
synes allerede at være paabegyndt før 4622) men trak 
utilbørlig i Langdrag, og i Melleintideo var den ældre 
Spisesal i en saadan Tilstand,, at dea afgav et saare uhyg- 
geligt Lokale til at holde Maaltid i. I et Brev til Uni- 
versitetets Patron skriver en Samtidig: »Eders Magniflcents 
kan aldrig troe eller tænke, hvor ilde det staaer om dem 
(Alumnerne) i det gamle og forfaldne Kommunitet, som de 
nu spises udi; man kan neppe gaae paa Gulvet for Vand 
og Ureenligbed, der er ond Lugt og Stank, og Alting seer 
ilde ud«^). Det var først i Sommeren 1627, at det nye 
Lokale var færdigt til at tages i Brug, efterat det forinden 
den 2 Juli høUidelig var blevet indviet med en Tale af den 



Beleiring i Grevefeiden havde sit Hovedqvartøer , og at Biskop 
RøHDOv 1536 blev paagreben oppe paa en Hanebjælke. 

») J. L. Wolf Bneomion regni Dania S. 346. 

') Acta consUtarii 26 Jan. Og U Sept. 1622 samt ]2 Joli t623, jfr. 
Engelstoft og WerlaufT a. St. S. 28. Ifølge Studiigaards- (o: Kom- 
munitets-) Regnskaberne for 1623—24 og 1624—25 (i Konsisto- 
riums Arcbiv) blev en Deel af Materialet af de ældre Bygninger 
paa Regentsens Grund anvendt til forsKjellige Byggearbeider i 
Kommunitetets Gaard. 

'; Brev fra Menelaus Pauli til Kansler Gbristeo Friis i Molbechs 
Nordisk Tidsskr. for Hist. o. s. v. Hi S. 416. DigitizedbyGoOglc 



20 KoDunuoitetet og Regentsen. 

daværende theoiogiske Professor Dr. Jesper Brocbman^). 
Den her omtalte Tilbygning, som i Modsætning til de ældre 
Dele af Huset synes at have været opført af Grundmuur, 
truedes i Aaret 1636 med Nedbrydelse for at skaffe Plads 
til en da paatænkt Studenterkirke paa Sludiigaardens Grund. 
Denne Plan opgaves dog snart, og den nye Spisesal, der 
i nogle Uger havde været rømmet af Alumnerne, blev atter 
taget i Brug af disse ^). Mep faa Aar efter, i Mai 1641, 
udbrød der i Kommunitets-Bygnjngen en heftig Ildebrand, 
som Kong Christian IV i egen Person forgjæves søgte at 
qvæle i Fødselen^), og som ødelagde den Deel af Huset, 
der omfattede Kjøkkenet, Bryggerset og Bagerset, tillige- 
med de deri opbevarede Forraad af Proviant, medens der- 
imod den øvrige Bygning og navnlig det nye coenaoulum 
synes at være blevet sparet. Alumnernes Bespiisning 
standsedes imidlertid kun en kort Tid, i hvilken de hver 
flk en Sletdaler ugentlig i Kostpenge, og siden synes man, 
saagodt det lod sig gjøre, at have tilberedet Maden i de 
Rester af Bygningerne, som Branden havde levnet. Der- 
imod varede det mærkelig nok lige indtil Slutningen af det 
følgende Aar, inden man for Alvor tænkte paa at gjen- 
opføre de afbrændte Dele af Huset. Da Universitets-Patronen 
imidlertid i denne Anledning gav Konsistoriet en Paa- 
mindelse, søgte man med desto større Iver at indhente 
det Forsømte. Arbeidet, der udførtes under Tilsyn af Prof. 
Jakob Finke, synes vel først at være paabegyndt i For- 
aaret 1643; men allerede inden Udgangen af samme 
Aar var den nye, heelt igjennem grundmurede Bygning 



>) Engelstoft og Werlauff a. St. 

*) Acta amt, 26 Aug. og 14 Sept. 1636. 

») O. Vorm Eputolæ 1. S. 60o. DigitizedbyGoOglc 



Første Tidsrom. 1569—1728. I. - 21 

færdig til Afbenyttelse^). Til EriDdring om Branden ind- 
sattes der i Husets Muur tvende Stene, den ene med en 
latinsk, den anden med en dansk Indskrift, der angav 
Aarstallene for Bygningens Ødelæggelse og Gjenopff»relse^). 
Angaaende Bygningens enkelte Bestanddele, deres Ud- 
strækning, Beliggenhed og Indretning er det ievrigt efter 
Gjenopførelsen næsten ligesaa fattigt paa nærmere Efter- 
retninger som før Branden. At Tilbygningen paa Husets 



■) Acta eons. 5 og 12 Mai og 15 Dec. 1641 samt 3 Okt. 1642, jfr. 
Engelslofl og Werlauff a. Si. S. 31 f. At det iltltun var den i 
Texten anførte Deel af Kommunitets-Bygningen, der ødelagdes, 
synes temmelig bestemt at fremgaae af det først citerede Sted af 
A. C. — livor Spørgsmaalet om Alumnernes Besplisning for- 
handles, »eftersom Huset, som Kjøklcenet, Bryggerset og Bagerset 
i var, samt Provianten er opbrændt« — sammeniioldt med For- 
haodliogerne d. 12 Mai, hvor det fremhæves som en mulig Ind- 
vending mod at lade koge i »de Huse, som vare beholdne for 
Ildebranden«, at »de ligge noget langt fra coenctcuh*, 
') Den latinske Indskrift lød fuldstændig saaledes: ^Anno Ckrigti 
MDCXLIll ædes hæ communitatia r€giæ<, a Frederico II Daniæ 
et NoTvegiæ rege MDLXIX fundcUæ^ a ccUamit. incendii MDCXLl 
de novo eæcitatce 8unt» (P. J, Reeen Inscriptionea Hafmemea S. 250, 
E. Pontoppidan Marmora Danica I. S. 125). Intet af de her an- 
førte Værker omtaler nogen dansk Indskrift paa Bygningen; men 
i det theol. Fak.s Kopibog (i Kommunitetets Archiv) IV. S. 851 f. 
findes en Indstilling fra Kommunitetets Økonom, dat. 5 Okt. 1740. 
oiD, »at en Steen skulde indvendig over Porten opsættes tillige- 
med den gamle, som endnu er i Beiiold og, da Studilgaardeo 
næstforhen afbrændte, blev opsat.« Denne sidste Steen, der 
altsaa 1728 havde undgaaet at dele Skjæbne med den Bygning, i . 
hvilken den var indmuret, overlevede senere ogsaa Bombarde- 
mentet 1807. Det jer nemlig den , der tilligemed hiin, som ifølge 
den omtalte Indstilling fra Økonomen blev forfærdiget til Grind/ing 
om Branden 1728, i Aaret 1860 flyttedes fra den nordre Fa$:ade 
af Kommunitets-Bygningens Sidehuns og indsattes i Hovedlængens 
Maur indtil Universitetsgaarden. Dens Indskrift er saalydende; 
• Anno MDGXLl afbrænde de gamle Gommunitæts Huse; blefve af 
Steddens Indkombst och Forbedring, ligesom Regentzen tllforne 
MDCXXIII, af Grunden Igjen opmuret MDCXLIll, anno oeconomice j 
TTiomæ FindtU med. doet. et p. p. XLI - ^ 9' '^^^ ^v L^OOglC 



92 • Kommunitetet og Regentsen. 

Søndre Side ud øiod Vor Frue FdYkegaard overleved« Branden, 
have vi allerede anført, og denne Deel af Huset synes 
udelukkende at have omfattet Spisesalen med en tilstødende 
Forstue (»Exspektantliuset«), der muligen har dannet en 
fremspringende Udbygning. Den lange Bygning langs med 
Nørregade, i hvilken Økonomen havde sin Bolig nærmest 
op til Spisesalen^), synes iøvrigt at have været anvendt 
til Kjøkken , Bryggers og Kornloft med Undtagelse af den 
nordligste Deel, der sees at have været leiet ud til for- 
skjelligt Brug. Ud til Skidenstræde laa Staldbygningen og 
Slagterhuset, og inde i Gaarden endelig har der sand- 
synligviis ligget en eller flere for Økonomien fornødne 
Bygninger, der maaskee have staaet i Forbindelse med 
Hovedlængen ud til Nørregade*). Om Bygningens senere 
Skjæbne i det lange Tidsrum fra 1643 til 1728 vides heller 
ikke Synderligt. En enkelt Deel af Huset — som det 
synes, den nordre Ende af Længen til Nørregade — var 
en Tidiang afhændet fra Stiftelsen, men gjenkjøbtes senere 
og udleiedes da ligesom forhen til Private'); men iøvrigt 
tør det vistnok antages, at der ikke er foregaaet nogen 
videre Forandring ved Bygningen, og at de Arbeider, der 



M Engelstort og Werlauff a. St. S Cl. 

'; Oe her meddeelte tarvelige Bemærkninger om Kommnnltets-Byg- 
ningens Bestanddele ere baserede paa tvende, Iøvrigt ikke synderlig 
oplysende Overslag til Beparationsarbeider ved samme, der som 
Bilag til den IndsUiling, der fremkaldte Kommunilets-Beglementet 
af 23 Juni 1683, findes i Géheimearchivet (Sjellandske Indlæg). 

3) 1 Acta faculUUit theoL (1 Kommanitetets Archtv) hedder det under 
8 Febr. 1084: -læst en Koncept af en Supplik til H. kgl. Miy. 
anlangendes Bagdelen og endeel (af) Steenhuset af Studllgaarden 
fra Steden at maatte afhændes«; under 6 Apr. 1701 omtales 
•tvende Vaaninger, som tilforn havde ligget til Kommunitetet og 
DU vare kjøbte dertil Igjen«. og under 27 Okt. 1702 nævnes de 
samme Vaaninger som udleiede Ul to Tobakspindere. OqIc 



Første Tidsrum. 1569—1728. 1. 23 

€rc blevne foretagne ved den, neppe ere gaaede ud over, 
hvad den blotte Vedligeholdelse krævede. 

9. Forinden vi efter saaledes at have omtalt det Lo- 
kale, hvori Bespiisningen foregik, gaae ind paa en Angivelse 
af de i Kommunitetets Fundats indeholdte Grundtræk til 
Stiftelsens Organisation og paa en Skildring af disses Ud- 
vikling eller Forandring i Tiden indtil 1728, skal det paa- 
vlses, hvorledes den allerede af Christian III i Dniversitets- 
Ordinantsen udtalte Tanke om at indrette en Bolig for 
trængende Studerende gjentagné Gange paany optoges og 
endelig udførtes omtrent 60 Aar efter dens kongelige Op- 
havsmands Død. 

Allerede forinden Frederik H oprettede sit Fribord for 
de tOO Studenter, havde Sagen været paa Bane. Det sees 
nemlig, at Konsistorium i Aaret 1568 besluttede, »at efterdi 
fattige Studenter ikke vel kunde bekomme herudi Byen 
Boliger, som dennem beleilige vare, skulde Universitetet 
(som tilforn velbyrdige Johan Friis Kansler lovet' havde) 
ladet bygge et Buus, som fattige Studenter kunde mage- 
ligen boe udi« ^). Formodentlig har det imidlertid været 
den alierede da paatænkte store Velgjerning, som det føl- 
gende Aar skjænkede Studenterne, der har hindret Ud- 
førelsen af denne Plan. Men det var iøvrlgt saa langt 
fra, at Kommunitetets Oprettelse bidrog til at gjøre Re- 
gjeringen ligegyldig for Gjennemførelsen af Christian III. s 
Tanke, at det meget mere synes at have værel hans Efter- 
følgers Hensigt efter det ved de gamle Universitetsstæders 
Kollegier givne Exempel at anvise de 100 Studenter Bolig 
i den samme Bygning, i hvilken der ydedes dem fri Spiis- 
ning. Allerede den 27 Jan. 1574 udgik der nemlig en 



») Efter et Udtog af Acta com. i KaHske Saml. 148 foiii^edbyCoOgle 



24 KommaDitetet og Regentsen. 

kongelig Befaling til Rigshofmesteren Peder Oxe angaaende 
Opførelsen af en muret Bygning i KolJegiigaarden til Bolig 
for de Studenter, som nøde kongelig Kost, eftersom det 
vilde være »beqvemmere baade for exercitia^ de kunde 
bruge med dem selv, og for lectionibus og Opseende, de 
Høilærde kunde have til dennem, om de boede tilsammen«^). 
Denne Befaling blev imidlertid ikke udført, og en Snees 
Aar senere fik den daværende Rigsraad Christopher Valken- 
dorph Æren af at have grundet det første egentlige Stu- 
denter-Kollegium i Kjøbenhavn, idet han nemlig den 1& 
Juli 1595 skjænkede sin Gaard i St. Pederstræde (der i 
sin Tid havde været benyttet som Lokale for det oven- 
omtalte Karmeliter- Kollegium og siden i Almindelighed 
gik under Navnet »Hofmesters Boderu) til Fribolig for Ift 
fattige Studenter®). Denne Omstændighed har vistnok været 
medvirkende Aarsag til, at den tidligere Plan gjenoptoges 
under de samtidige Forhandhnger om Opførelsen af en n)c 
Universitets-Bygning. Ved et Kongebrev til Trondhjems Ka- 
pitel af 36 Aug. 1595 sees det' saaledes at være paalagt 
Domkirken samt alle Kanniker og Vikarier sammesteds at 
erlægge 100 Rdr. til det Steenhuus, der skulde bygges i 
Studiigaarden i Kjøbenhavn, og som skulde indrettes deels 
til et Forelæsningslokale (lectorium) deels »og til de 100 
Studenters Behov, som derudi skulde have deres Værelse,. 
Vaaninger og Spise, Universitetet saavelsom menige Riget 
til Bedste«. En lignende Opfordring om at yde Penge- 
hjælp til Universitets-Bygningens Fremme udgik der dea 
8 Marts 1600 til alle sjellandske Kirker, som vare »for- 



*) SjeU. Tegn. 1 G( heimearchivet, jfr. Engelstoft og Werlauff a. St. S. 8. 

>; Hofmans Fundatser I. S. 50 ff. De tvende andre private kjøben- 
havnske KoUcgier ere som bekjendt langt yngre: Borcks KoUeglum 
indviedes den 29 Mai 1691 og Ehlers* den 18 Nov. 1705. 



Første Tidsrum. 1569—1728. I. 2S 

mueade og ved god Hævdt , og her paaberaabtes atter 
som Bevæggrund til Paabudet, »at de 100 Studenter skulle 
have deres beqvemme Vaaniag og Værelse i Studii- 
gaardent^). Men bvor stor Trangen til en saadan Bolig 
end var, idet Huusleien allerede i de Tider her i Byea 
synes at have været forholdsviis høi^), og hvor stor Op- 
fordring der end kunde være til at holde saamange Stu- 
denter som mulig under et stadigt Tilsyn °), saa blev dog 
Planen heller ikke denne Gang gjennemført, og efter den 
Tid synes man ganske at have opgivet Tanken om at an- 
vise trængende Studerende Fribolig indenfor selve Studii- 
gaardens Mure, bvor der vel ogsaa vanskelig vilde have 
været Plads nok til Opførelsen af en rummelig og beqvem 
Bolig for et saa stort Antal Personer, som Planen om- 
fattede. Kongens Opmærksomhed har sandsynligviis senere 
nærmest været henvendt paa en gunstig Leilighed til Er- 
hvervelsen af en Grund i Sludiigaardens umiddelbare Nær- 
hed. En saadan frembød der sig endelig 1618, og fra 
dette Aar kan saaledes Eegentsens Tilblivelse 
dateres. Aaret forud var Mette Uardenberg, Enke efter 
Kongens Kansler Christian Friis til Borreby, afgaaet ved 
Døden, og herved var den hende tilhørende store Gaard i 
Kannikestræde bleven tilfals. Denne Gaard lod Kongen, 
sandsynligviis i August Maaned 1618, ved den daværende 
Universitets -Patron, Kansler Christian Friis til Kragerup, 
paa Kommunitetets Vegne afkjøbe Arvingernes Befuld- 
mægtigede Axel Bosenkrands, og da Stiftelsen formodentlig 



>) Engelsloft og Weriaaff a. St. S. 11 f. 

>) Jfr. Beckman a. St S. 37. 

^) Som nsruieste Motiv Ul Regentsens Stiftelse angiver Ole Vorm i 
et Brev Ul Laurids Scavenius (JSpp. XLI): »quo ita petulantia mul- 
torum conunodiuå coerceatur et pietatis eoDerdtiis occasio detur inter 
eos uberior.* DigitizedbyGoOglc 



26 Kommunitetet og Regentsen. 

ikke har havt Kjebesummen 9000 Rdr. disponibel, for- 
strakte Kongen selv Beløbet, der forøvrigt allerede inden 
Mai næste Aar tilbagebetaltes^). 

Det var saaledes af Kommunitetets .Midler, at 
Kjebesummen for den tilkommende Studenterbolig udre- 
dedes, ligesbm det ogsaa blev Kommunitetet, paa hvis 
Regning Gaarden omdannedes til denne sin nye Bestem- 
melse, og Kollegiet var altsaa ikke, som det undertiden er 
blevet antaget'), en Gave til Studenterstanden fra den 
Konge, under hvis Ægide det blev til. Denne Anvendelse 
af Kommunitetets Penge stod i god Samklang med Fun- 
datsen, efter hvis Bestemmelse det mulige Overskud skulde 



*) Det hedder i Christian IV. s Almanak for 16tS under 16 Aug.: 
■laante jeg de Høllærde (det theol. Fakultet) i KjøbenbaTn 9000 Hdr.s 
og i Studiigaards - Regnskab fra Phil. Jac. Dag 1618 til samme 
Dag 1619 anfører Ølionomen under "Udg. til Huses og Gaardes 
KJøb« Følgende: -Haver kgl. Maj. til Studenter og Kommunitetets 
Brug naadigst ladet handle med velb. Axel Hosenkrands og ved 
ærlig og velb. Mand og slrænge Ridder Hr. Chr. Friis, H. Maj. 
Kansler, kjøbt sal. Chr. Friis' [Gaard, der] velb. Fru Mette Hardenberg 
afgangne (Arvinger?) var tllfalden, hvortil jeg udi Haandskrlfter og 
rede Penninge haver igjen paa H. Maj. Renteri erlagt 9000 Rdr.« 
Da Rigsdaleren i Regnskabet overeenstemmende med Fr. af 1 Mai 
1618 er regnet til 84 Sk., bliver Kjøbesummen, reduceret til »Rdr. 
in specie« 7875, altsaa i Rlgsment 15,760 Rdr. Desværre fore- 
findes iovrigt hverken den indgaaede Kjøbekontrakt eller Skjodet 
paa Gaarden m orig, eller i Afskrift i noget af de Archiver, hvor 
de kunde antages at beroe. hvis de endnu vare til. 

>) See t. Ex. Thura Id, hUt. lUt. S. 115 (regiia sumtibus ex9truetwn), 
Pontoppidan {Ann. eccl Dan. III. S. 713), der lader Lui versitetets 
Rektor Dr. Caspar Bartholin besørge Kjøbet af Kanslerens Gaard, 
betragter Kjøbesummen som afholdt af Indtægten af den Afgift, 
som det ved Kongebrev til Sjellands Biskop af 10 Dec. 1618 (i 
Sjellandske Tegneiser) paalagdes Stiftets Præster og Vtkarier at 
erlægge til Universitetet »til tvende Hesidentser sig til at forhandle 
og forfærdige« ; men det synes ikke. at der Ul Dækning af Kjøbe- 
summen senere er tilflydt Kommunitetet nogen Andeel af denne 

^^^8*^- Digitized by Google 



Første Tidsrom. 1569—1728. I. 27 

anvendes til de fattigste Alumners »Klæder, Bøger og 
anden Nødtørft« ^ og naar man erindrer, med hvilken 
samvittighedsfuld og ængstelig Strænghed fundatsmæssige 
Bestemmelser i hine Tider overholdtes, vilde det ogsaa 
være utænkeligt, at man skulde have dristet sig til at an- 
vende Kommunitetets Midler i et Frederik ll.s Gavebrev 
fremmed Oiemed. Det hele Foretagende synes simpelthen 
at være blevet betragtet som en Udvidelse af biin Stif- 
telses Formaal og Virksomhed, der efter det Nysanførte 
knnde siges allerede at være holdt aaben 1 dennes Fundats, 
og en naturlig Følge heraf var det, at Kollegiet maatte 
ansees som bestemt udelukkende for Kommunitetets Alumner, 
ikke for trængende Studenter i Almindelighed. For denne 
Anskuelse tale tvende af den lærde Ole Vorms efterladte 
Breve, begge af 1618, i hvilke den nye Stiftelses Tilblivelse 
allerførst varsles, og hvor dens Formaal ligefrem angives 
at være det, at skjænke de Studenter, »som spise ved 
Kongens Bord«, Huusly'). Fremdeles bestyrkes den yttrede 
Betraglningsmaade de el s ved den Overeensstemmelse, der, 
som nedenfor skal vises, var imellem Antallet af de Stu- 
denter, for hvilke Bygningen fra først af bestemtes, og det 
Tal, hvortil Kongen kort efter Kjøbet af Gaarden forøgede 
Kommunitets - Alumnerne , deel s endelig ved den Om- 
stændighed, at der I den senere Tid, da de sidstes Antal 



*) O. Vorm £pp. VIII (Academia nostra coUegid novo, in quo, 
quadra reyia qni vivnnty gimid cubent et habitentf brevi exor- 
nabitur) og XLI (Brevi fiUurum speramus, ut academia nostra 
novo exomeiur coUegio, in quo, menaa regia qui vivunt, atu- 
• diosi Hmul hdbitent ae cubent), jfr. ogsaa C. Bartholin Oratio de 
ortu et progressu acad. Bafn. (Bafn. 1620) C. 3, hvor det hedder: 
•Ntmierum centenatium alumnontm communis mensæ duplici auoat 
(se. Christianus IV) denario. Quibus insuper omnibtts eommoda^ 
Åabitatione^ inaignes jfropediem jam adomandaa destinavit*. 0§^^ 



28 Kommunitetet og Regentsen. 

endnu yderligere var blevet udvidet, endog paahvilede dem 
ru ligefrem Forpligtelse til at boe paa Kollegiet, med- 
mindre de havde Huusly hos .Universitetslærerne, fornemme 
Slægtninge eller paa Valkendorphs Kollegium eller vare 
antagne som Huuslærere hos ansete Borgere^), — eu 
Forpligtelse, der, naar den strængt overholdtes, oeppe en- 
gang vilde tillade at huse alle Klosteralumner paa Kollegiet, 
end sige Studenter, der vare Kommunitetet uvedkommende. 
1 den Omstændighed, at man saaledes betragtede Regent- 
sens Oprettelse ikkun som en Udvidelse af en allerede 
bestaaende Stiftelses Virksomhed, maa Nøglen søges til 
den ellers næsten uforklarlige Kjendsgjerning , at der ikke 
gaves nogen særlig Fundats for det nye Kollegium eller 
overhovedet nogetsomhelst Dokument, der indeholdt Regler 
om dets Bestyrelse, Adgangen til dets Pladser o. s. v.^). 
Det var en stiltiende Forudsætning, at de for Kommuni- 
tetet gjældende Regler, saavidt det overhovedet kunde 
skee, tillige skulde finde Anvendelse paa dets yngre Til- 
behør: Kommunitetet og Regentscn vare at be- 
tragte ikkun som tvende Afdelinger af en og 
samme Stiftelse, hvoraf bl. A. fulgte en Forpligtelse 
for hiint til at bidrage til Vedligeholdelsen af denne , tit 
hvilken der ikke henlagdes nogen særlig Formue. Det 
kan iøvrigt allerede paa dette Sted erindres, at medens 



*) Legu communitatis af 1662 J 8, Jfr. ogsaa Å, C. 24 Jan. 1646, 
aftrykt I R. Nyerups Efterretninger om Regentsen S. 64. 

') Det tør sikkert med apodiktisk Vistied paastaaes, at der end ikke 
er udstedt noget enten tii Universitetet eller Kommunitetet stilet 
Kongebrev ang. Oprettelsen af Regentsen. Hverken i Konsistoriets 
eller Kommunitetets Arctilv, hverken i Sjellandske Registro eller 
Tegneiser flndes der Spor til noget saadant og heller ikke i det 
kgl. Bibl.s talrige Samling Afskrifter af Doknnifuter, vedkommen«ie 
begge hine Stiftelser. ^^^ ,,^^^ ^^ GoOgle 



Første Tidsrum. 1569—1728. I. 29 

<]eDne neie Forbindelse mellem begge de omhandlede Stif- 
telser vel ved mangfoldige Leiligbeder senere udtrykkelig 
anerkjendtes, saa kan der dog paa den anden Side ogsaa 
forekomme et enkelt Exempel paa, at Kommunitetets Be- 
styrelse, naar det kom an paa at yde Pengehjælp til Re- 
gentsen, søgte at gjøre den Anskuelse gjældende, at der 
ikke bestod nogen saadan Solidaritet mellem de to Stif- 
telser, som her forudsat^). 

7. Paa åen Grund, der efter det Ovenanførte blev 
udseet til Indretningen . af den i henved 100 Aar paatænkte 
Studenterboiig, laa der i Begyndelsen af det 16de Aar- 
hundrede en Gaard, som Universitetets første Vicekansler 
Dr. Peder Albrechtsen havde tilkjøbt sig af Stadens Borger- 
mester og Raad. Albrechtsen var dengang forlehnet med 
ei Alter i Fruekirkes Høichor, som den bekjendte Rigs- 
hofmester Poul Laxmand havde stiftet til Ære for »den 
bellige Trefoldighed, Jomfru Marie, SI. Peder og alt Him- 
meriges Herskab« , og til dette Alter skjænkede han i 
Aaret 1512 den omtalte Gaard paa det Vilkaar, at Alterets 
Besidder hver Helligaften skulde læse en Sjælemesse ved 
St. Jakobs Alter i samme Kirke, hvor Giveren havde udseet 



*) Ada /ae. theol 13 Febr. 1705, hvor der handles om Refusion til 
Universitetet af Penge, der af dette vare udlagte til Regentsens 
Istandsættelse (-desforuden findes ingen Resolution, som forbinder 
Kommunitetet al holde Regentsen vedlige«). Jfr. i Modsætning 
hertU Reskr. af 1 Juni 1670 i Rothes Saml. af Ghr. V.s Reskr. 
(tøkonomen, som Regentsen af Kommunitetets Indkomst pleier 
at vedligeholde«), den i Komm.s Arcbiv beroende Indberetning 
fra Kommissionen, hvis Indstilling fremkaldte Regi. af 23 Juni 
1683 (»Regentsen, som altid af Kommunitetet er holdt vediige*), 
Acta fac. theol. 28 Mai 1709 (»eftersom baade Regentsen depen- 
derer af Kommunitetet, saa og de ordinære Udgifter, Regentsen 
vedkommer, erlagde dog oeconomus af Kommunitetspeniiene-) , det 
tbeol. Fak.s Resol. af 16 Apr. 1725 i sammes Kopibog III (»Kom- 
manitetet, som Regentsen har den allernøieste Konneiion med«)-^ 



30 Kommunitetet og Regeotsen. 

sig sit sidste Hvilested ^). Efter ReforaiatioQeQ synes^ 
en Slægtning af Alterets sidste Besidder, Jørgen Jeuseo 
Ulfeldt til Ujelmsholt iSkuane, at have benyttet sig af dea 
Ret, som Rigsdagsbeslutoingen af 1536 gav Adelen til at 
tiibagefordre de Eiendorame, som deres Forfædre havd& 
skjænket Kirken, og herved at have erhvervet sig den 
Peder Albrechtsen tidligere tilhørende Gaard, som ban der- 
efter i Aaret 1541 for 60 Jochimsdaier afhændede til Uai- 
versitetet'). Dette gav først Eiendommen i Forlehnfng til 
den kongelige Rentemester Jochum Beck til Førslev for 
en aarlig Jordskyld af •12 !V]ark danske« og indgik senere 
(1543) med Leieren et Mageskifte, hvorved denne mod 
Afstaaelsen af 4 nye Boder i Skidenstræde med deres 
Gaardsrum, Jord og Grund erhvervede Eieodomsret over 
Gaarden'*). Om dennes Skjæbne vides nu i længere Tid 
Intet, indtil den i Aaret 1600 omtales som tilhørende 
Kansleren Christian Friis til Borreby, i hvis Besiddelsestid 
den ansaaes for en af de største og anseligste Eieodomme 
i Kjøbenhavn. En fremmed Reisende, der i det nysnævnte 
Aar gjæslede Byen, omtaler Gaarden som et »næsten kon- 
geligt Palads«^), og det er eodog ikke urimeligt, at den 
har været forsynet med Taarn og Spiir*). Uagtet alle de 
Forandringer, Regentsen i Aarhundredernes Løb er under- 
gaael, hidrøre Murene i de to nederste Etager i den øst- 



*) Skjødet. der er dateret 1 Marts, er aftrykt I E. G. Werlauff KbhYDs 

Uoiv. fra dels Stift, til Keform. S. 84. 
*) Brevet, dat 12 Marts, aftrykt hos WerlaufT a. St. S. 90. 
»; Mageskiftebrevet, dateret 30 Nov , trykt hos Werlauflf a. St. S. 91, 

jfr. iøvrigt herved samme Skrift S. 12 IT. 
*) Udtog af Herman v. Zesterfleths Reise i Suhms Nye Saml. til den 

danske Hist 111. S. 100. 
^) I alt Fald synes Saa(iant antydet I Pontoppldaus Orig, Hafiw 

5. 338. ^ , 

Digitized by VjOOQIC 



Første Tidsrum. 1569—1728. 1. Bl 

lige flalvdeei af LseogeD ud til Kannikestræde dog endnu 
fra den gamle Kanslers berømte Gaard, og det er maaskee 
dennes rundbuede Vinduer, af hvilke der den Dag idag 
kunne sees Spor i Muren over de nuværeode fiirkantede 
Vinduer. 

Ligesom der iøvri^t — hvad det Følgende vil vise — 
desværre til en vis Grad hviler den samme Taage over 
Regentseos Indretning som over Kommunitets-Bygningens 
Opførelse, saaledes lader det sig heller ikke aldeles be- 
stemt afgjøre, hvorvidt Kansler Frises Gaard har strakt 
8ig, og navnlig, om den har omfattet hele den Grund, paa 
hvilken Regentsen senere kom til at staae. At den vendte 
ud baade til Kaunikestræde og Skidenstræde, er afgjort, 
og det er i alt Fald høist sandsynligt, at den tillige har 
havt Fagade ud til Kjøbmagergade. Men er dette Til- 
fældet, bliver der ingen Plads tilovers til den kongelige 
Stald, der efter mangfoldige Vidnesbyrd skal bave indtaget 
en Deel af den senere Regentsbygnings Grund; og det 
turde derfor maaskee antages, at dennes Tilværelse ligger 
forud for Opførelsen af den Gaard, som efter det Oven- 
anførte erhvervedes af Peder Albrechtsen^). Derimod er 



*) Blandt de mangfoldige Steder, hTor den omtalte kgl. Stald nævnes, 
skulle vi her kun anføre P. Resens haandskrevne Atlas Danicus 
(kgl. Bibl.s Uldallsko Sml. 186 fol.) 1. S. 362, en haandskreveu Be- 
skrivelse af Kbhvn i kgl. Bibl.s Ny kgl. Sml. (374 fol.). Holberg 
Danm. og Norges Beskriv. S. 190, Jonge Kbbvns Beskriv. S. 312, 
Nyerup Efterr. om Reg« S. 5. Medens det paa disse Steder nær- 
mest synes antydet, at Stalden har været til, umiddelbart fer Re- 
gentsen indrettedes, hedder det derimod i Pontoppidans Ann. eccl 
Dan. III. S. 713 om Regentsbygning^n : »vorraahls die Wohnung des 
Cantxlers Cbr. Friis, in den ålteren Zeiten aber ein konigl. 
Stall«, og denne Beretnings Rigtighed turde bestyrkes derved, at 
det i det ældste trykte Skrift, hvor der nævnes Noget om Regents- 
grundens Udligere Benyttelse, /. L Wolf ZHarium give Calenda- 
rium eccL, polU. et oecon, (udk. 1648) S. 692, ikkun heddej^^fJftTp 

igi ize y ^ 



32 Kommunitetet og Regeotsen. 

det hævet over enhver Tvivl, at ikke hele den afdøde 
Kanslers prægtige Gaard blev aft)enyttet til Indretningen af 
<)en paatænkte Studenlerbolig. I dens vestlige Halvdeel blev 
<]er strax anviist en af Universitetslærerne BopæP), og i Aaret 
1623 blev denne Halvdeel ved Mageskifte formelig afhændet 
til Universitetet, der i Betaling overlod Kommunitetet den 
ovenfor omtalte Deel af Studiigaarden , som anvendtes til 
«n Udvidelse af Kommunitets-Bygningens Spisesal^). 

Umiddelbart efter Kjebet af Kanslerens Gaard skred 
man til Foretagelsen af de Byggearbeider, der vare nød- 
vendige for at omdanne de Sale , der hidtil havde givet 



Deel af veib. S. Chr. Frises Gaard udi Kannlltestræde er stiftet III 
Studenterbolig« , uden at hlin Stald, som Forf. dog maatte have 
kjendt, livis den havde været Ul i hans LeveUd, nævnes med et 
Ord. 1 Studllgaards-Regnsk. for 1622 — 23 omtales vel som ned- 
brudt >en gammel Stald«, men herved sigtes vistnok kun til 
Gaardens egen Staldbygning. At Gaarden har vendt ud ogsaa til 
Sltldenstræde, sces af samme Regnsk. for 1618—19, og at den 
fremdeles ligeledes har vendt ud til Kjøbmagergade , turde — 
uanseel den Tvivl, som det til Jochum Beck udstedte Mageskifte- 
brev muligen kunde vække herom — fremgaae af Studiigoards- 
Regnsk. for 1628—29, hvori det hedder, »eftersom godt var agtet 
et oratorium der at bygge af den Længe ud mod Kjøbmagergade 
o. s. V.« A C. 21 Marts 1627 viser, at denne Længde i ethvert 
Tilfælde ikke har været den meget omtalte Stald; thi det hedder 
her bl. A.: -Der skal gjøres et oratorimn af det Huus in collegio 
studiosorum ... som den Qvinde hidindtil boede«. 

*) Acta cona. 23 Dec. 1618: tlllgendegav Rektor, at det er kgl. M^. 
endelige Yillle efter M. />. Cancellarii Beretning, at D. Gort (.4xelsen) 
skal nu til Paaske førstk. indflytte i S. -Ghr. Frises fordum Kanslers 
Gaard. 

^) Acta eons. 12 Juli 1623: blev en Udkastning af det Skjøde læst, 
som JD. D. Finke skal give Universitetet paa de 100 Studenters 
Vegne udi communitate regia paa den Deel af sal. Hr. Kanslers 
Gaard, som D D. Gunradus (a: Gort Axelsen) nu paaboer, saa- 
snart kgl. Maj. og CanceUariua ville samtykke [i, at] det gamle 
lectorium ved comnwnitate liggendes maa afhændes af Akademiet 
og gives i Betaling for forn. Residents. ^ , 

Digitized by VjOOQIC 



Førsle Tidmnu 1569—1728. I. S3 

Ojenlyd af høibaarae Ridderes klirrende Sporer og fine 
Adelsfrøkeners raslende Silkekjoler, til tarvelige Sraaa- 
kamre for fattige unge Musasønaer. Kansleren bestilte i 
Svendborg, paa Ærø o. fl. St 43,400 Stykker Muursteen, 
og man paabegyndte Nedrivningen af de Bestanddele af 
Gaardens Bygninger, der ikke lode sig omdanne til deres 
nye Bestemmelse^). Men rask begyndt var her ikke balv 
fuldendt Arbeidets Fremme synes nemlig et Aarstid efter 
at være sagtnet betydelig, om ikke muligen endog en kort 
Tid ganske standset. Grunden hertil har vel nærmest 
været Mangel paa de fornødne Materialier, idet en Deel 
af, hvad der tidligere var anskaffet, havde maattet over* 
lades Kongen til andre samtidige og mere paatrængende 
Byggeforelagender. Da Kansleren i Jan. 1622 begjærede 
Rektors og Konsistoriums Betænkning om, hvad der kudde 
tjene til at fremskynde Arbeidets Fuldendelse, gik Svaret 
ud paa, at »naar der kommer Kalk og Steen, maa man 
bekomme derudaf, hvis (hvad) fornødent er, og hvis Steen, 
som er laant til kgl. Majestæts Behov, maatte ved første 
Leilighed stilles tilbage igjen«, under hvilken Forudsætning 
der gaves Løfte om, at Bygningen kunde være færdig til 
Pindsen s. A«^). For at faae Værket til at gaae raskere 
fra Baanden blev Tilsynet med samme, der hidtil havde 
paahvilet Kommunitetets Økonom Prof. Thomas Finke, 
omtrent samtidig firataget denne, og Arbeidet af Kansleren 
givet i Entreprise til en vis Laurids Eskildsen, der efter- 
baanden havde at affordre hiin de fornødne Pengemidler **). 

>) Studiigaardfl-RegDskab for 161S— 19. 

*) AcUk com. 25. Jan. 1622. 

<) Regeouens Bygningaregoakab (i Konatotorlumt Archiv). Det er 
udentvivl den aamme Laurids Eaklldsea, der aenere blev Raad- 
maod og Byfoged i Kbhyn (Poutoppidana Orig. Hafn. S. 392 

^ 396). Digitized by Google 

■Ut. TUitkr. 3. R. IH. % 



84 Kømmanttetet og RegenUen. 

Men alligevel blev det Løfte om BygDingens Fuldendelse, 
som Konsistoriet havde troet at kunne give, ikke holdt. 
Endnu i Marts næste Aar drøftede man et enkelt Punkt 
med Hensyn til Bygningens Indretning^), og ferst i Som- 
meren 1623 synes Arbeidet at have været saa vidt fremmet, 
at man kunde lade de første Beboere flytte ind paa Kol- 
legiet^). Om hvilken Dag Stiftelsen er bleven indviet, ja 
endog om hvorvidt der • overhovedet er foregaaet nogen 
særlig lndvielseshaQ<|ling, foreligger der iøvrigt ingen Efter- 
retning. Men al Bygningen virkelig er bleven taget i Brug 
i Løbet af 1623, turde være afgjort alene derved, at Ind- 
skriften paa den Steen, der efter dens Fuldendelse ind- 
sattes i Muren, udtrykkelig nævner dette som det Aar, da 
»Christian IV, Danmarks og Norges stormægtige Konge 
heMigede og viede denne Fromhedens Bolig til Gud og 
Frelseren som et Middel til den sande Religions rigere og 
Irodigere Udbredelse i de nordiske Riger« "). Imidlertid 
jkan det ikkun have været en Deel af den senere Regents- 
bygning, der i det nysnævnte Aar var istand til at tages i 



') Acta cons. ?9 Bf arts 1623: proponerede D. Finke oin et Porthuos 
i Kanslers Gaard efter Muurmesters Beretning o. s. v. 

>) Jfr. J. MøUer Nyt theol. Bibi. f 1824 S. 252. Underlig nok har 
den ellers saa samvittighedftfuide og paalidelige Forfatter BecknaaD 
i sin sut comm, S. 23 henført Regentsens Indvielse som Stu- 
denterbolig tU 16 15. 

*) Indskriften lyder fuldstændig saaledes: •S^Upoienåer coela terraque 
poUenti ae invicio Deo, statori juxta atque unico ao8piUU<m dato^ 
Jesu Chrisio, domino noBtro, Christianué IV y Daniæ atgue Septen- 
iritms réx patentigeifMUy hoc pietaiis collegiumy bonø veræ religionu 
per regna kæc septmUrianaHa felicitu fructuosiusque propaganda 
dicavit saeravitque armo ab exhUnto in came Christo 162S * . Stenen 
med denne Indskrift, der ved Regentsens Ojenopførelse efter 1728 
peany indsattes i Muren, hvor den flndeft den Dag Idag, siges 
mærkelig nok I flere Skrifter fra den .anden Halvdeel af nær- 
værende Periode fordum at have siddet i Bygningens Muur (t Ex. 
i Resens Atlas Danicus I. S. 362). DigitizedbyGoOglc 



PøTtte Tidaram. 1669—1728. I. 35 

Bmg. I Aarene fra 1623 til 1626 sees der iierolig endnu 
bestandig at vcere udbetalt Laurids Eskildsen iklie ubety- 
delige Summer Ul Byggearbeidets Fortsættelse; og at selv 
den Deel af Kollegiet, der var taget i Brug, endnu i filere 
Aar bar manglet Adskilligt i sin fuldstændige Udstyrelse, 
fremgaaer deraf, at der ikke før i Sommeren 1626 i Norge 
bestiltes de til AlumnemeH Værelser fornødne Kakkelovne^). 
Farst i den anden Halvdeel af i 62ft turde den til Studenter- 
l>oHger bestemte Deel af Gaardcn bave været i fuldtordig 
Stand, og Kollegiet kunde da, naar Kjøbesummen med- 
regnes, anslaaes at bave kostetKommunitetet 40— 50,000 Rdr. 
i Tore Penge ^). — Saalænge Gaarden endnu stod under 
Bygning, benævnedes den simpelthen Kanslerens Gaard, 
Studenternes Vaaninger eller den nye Bygning i Kannike- 
stræde^; men senere blev dens officielle Navn »Co/^e^tum 
. • 

») Aeta com. 24 Aug. 1626. 

') Det sidste Régntkabsaar, for hvilket der — afseet fra -Omkost- 
oiJigerne ved Indretningen af det nedenfor omtalte oratorium -^ I 
Studtigaards-Regnskaberne og i det særlige Bygningsregnskab op- 
føres Udgifter til Regentsens Bygning, er 1628—29. At danne 
sig en bestemt Anskaelse om, hvad det heJe Arbeide kostede, er . 
vanskeligt, da Bygningsregnskabets Angivelser om de i hvert enkelt 
Aar forbrugte Beleb ikke ganske stemme med Studiigaards-Regn- 
skaberne for de paagjsldende Aar, og da der desuden af Komma- 
Ditetets Beholdninger udleveredes en Deel Materiale m natttra. 
I Bygningsregnskabet, der vel nærmest maa lægges til Grund, op- 
føres Totalodgiften i Penge med 25,824 Rdr. I Ort (efter Op- 
lølibgeD af de enkelte Poster udkomaier iøvrigt 35,874 *Rdr. I Ort). 
Herved er ioikllertid at mærke, at det første Aars Udgift, hvor- 
«oder Kjøbesummen falder, ikke er reduceret efter den I Metlem- 
tideo førandrede Møntfoé. Porelages denne Hednktion, bliver den 
angivne Totølsym 24,169 Rdr. 8 Ort Søm Beholdning efter Ar- 
lieldets Fnldførslse opføres 1 Regnskabet e. 884 Rdr., der dragne 
tn nysnævnU 8om give i Udgift e. 23,385 Rdr. («n specie) eller 
c. 46,670 Rdr. Rigsmønt. 

*) 1 Stoéligaards-Regnsk. for 1623^24 benyttes mærkelig nok den 
ellers her I Landet fremmede ietegnelse hureø <»ttl dep^ Grund 
og eeUegUtHtT ttorsls Bygning 1 Kannikestræde o. s. v.«)GoOg1e 

8' 



gg KommuDttatei 09 Regeatseit. 

regiunfj yel nærmest i ModsætniDg tii Valkendorphft 
ligneDde ældre SUflelse i 8t. Pederstrode, — elNayii) der 
forøvrigl sn^rt fortrængtes af det, liTorined Stiflelsefi siden 
i snart halvtredie Aarbnndrede altid har været benævnet, 
Regentsene). 

Endnu forinden der, efl^r hvad nys er anført, var lagt 
den sidste Haand paa Indretningen af den til Beboelse be* 
stemte Deel af Regentsen, toges der, i Marts 1627, den 
Beslutning at omdanne den Længe af den kjebte Gaard, 
der vendte ud til J[j9bmagergade , til en Bedesal eller 
et Kapel {oratorium). Da Laurids Eskildsen ved (Jnd^ 
ladelse af i rette Tid at aflægge Regnskab for de ham 
betroede Penge havde givet Anledning til Misnøie, over- 
droges Besørgelsen af dette Arbeide, hvortil Universitetet 
af sine Kirkers Midler forstrakte det Fornødne, til en 
anden Bygmester, Niels Jensen, der allerede Aaret efter 
afleverede Kapellet i ftildendt Stand ^). Det var dette Ka- 
pel, man i Aaret 1635 benyttede til Indretningen af en 
egentlig Kirke, som bestemtes til at være .en almindelig 
Studenterkirke '^l, og som derfor ogsaa ndstyredes med 
alle en Kirkes Tilbehør, Prædikestol, Alter og Altertavle, 
hellige Kar, ja endog med et Orgel ^|, hvorhos den endelig 



*^) Det forekommer tidligst I A.(X ISApr. og 2aJuDil62f. Staodom 
bruget' ogsaa Navnene domu$ toUegiata og domua røgia, bvorimod 
Benævnelsen coUegwm domm regiæ neppe forekommer andre Steder 
end paa den nyeste Tids forsl^ellige Prospekter af Regentsgaarden. 

^) Acta cofM. 21 MSrU» 20, 24 og 26 Okt t627v 5 Juli 1628. 

*) Fra denne Bestemmelse fastsattes der — ob emuat phttwUu øob- 
fue øaHa pondenéoi — • kun den Undtagelse, at Studenterne skulde 
staae aabenbare Skrifte for Ldermaal i Frue Kirke {A, C 12 Dec. 
1635). 

«) CbrisUan IV^ Forordn, af 9 Jan. 1635 § 9 (I kgl. Bibl.s gi. kgl. 
Saml. 3208. 4to o. fl. St), ji. O. 4 og 21 Pebr., 15 Juli, 10 Aug., 
25 Sept og 21 Okt 1635 samt 9 Jan. 1636. Af .^ a 8 Jan. 



Pørele TiaaniBi. 1569—1728. I. g? 

ogsaa fik sin egen Sognepriest ^bvorom nærmere neden- 
for). Ligesom det i ethvert Tilfælde eees, at Orgelet an- 
skaffedes for de UniversRetets Kirker tilfaerende Penge, 
saaledes tør det vistnok, navnlig henseet til, at Kirken 
skulde være et Gndshuas for hele den akademiske Stand, 
antages, al overhovedet Omkostningeme ved Lokalets Om- 
dannelse til sit nye Brug ece blevne afholdte ikke af Kom- 
raiinitetet, men af Universitetet ^). Til Indvielsen af Regents- 
kirken, der foregik Sendagen den tb Okt 1635, var der i 
Forvelen af Rektor og Konsistorium , udstedt et latinsk 
li^bydelsesskrift, dateret 2 Aug. s. Aar'). Foruden samt- 
lige Universitetslærere og Studenter bivaanede ogsaa Kongen 
og hans Hof Høitideligheden, ved hvilken der blev afsunget 
et Tedeum og holdt latinsk Messe og Preediken af Sjellands 
Stiftsprovst, Mag. Niels Poolsen Skandorph*). — Allerede 
Aaret efter var man imidlertid kommen til den Erkjendelse, 
at Regentskirken var for indskrænket til under de be- 
staaende Forhold, da Alle vare forpligtede til at deeltage 
I Gudstjenesten, at være en almindelig Studenterkh*ke, og 
efterat en Plan til paa selve Stndtlgaarden at opfare en 
saadan var opgivet (Jfir. ovenfor S. 20), lagdes i Aaret 1637 
Granden til Trinitatis Kirke, efter hvis Indvielse (1656) 
Regentskirken blev nedlagt som saadan og Lokalet for 
Eftertiden ikkui^ benyttet til Afholdelse af Alumnernes 
daglige Morgen- og Aftenandagt og til visse Arter af de 



16S1 sees, al Regestsklrkens Kalk og Dl«k tenere afhendedes til 
Taamby Kirke. 

^) StodHgaitdt-Regnskabet for det paagfsldende Aar er ikke til mere. 

*) Bet maaskee eneste forhaandeirfærende Exemplar af dette iDd- 
bydelaesskrin er vedheftet dnlversHetsblbl • Exemplar af Pro- 
grammet til Regentsene. ?deB Randredaarsfest 1823. 

^ Aota COM. 2t Sept 1686, Thurah Id, hiwL Utt. S. 116. Jonge 
KbhTDs Beskriv. S. 313. DigitizedbyGoOglc 



38 Kommanitetet og Rcgentoen. 

dem paahvitende^ Øvelser. Ltgeeoin TrinitatiB Kirke var 
bestemt til og iodlii 1683 ogsaa udelukkende var «i Stii* 
deoterkirke, saaledes betragtedes den i den Grad tfoin ei 
Slags Tilbehør til Regentseo, at endog Rundetaam i dea 
ferste Tid i daglig Tale hed »RegeDtstaamet« ^). 

S. Sparges der, efterai vi saaledes have séet, h vor- 
des Regentsbygningen blev til, om dens Udstrækning 
og Udseende i det leldste Tidsrara af dens Tilværelse) 
da er det for det Første afgjort, at Kollegiet omfattede de 
samme tre sammenbyggede Længer som nu, nemlig en 
ud til Kannikestra^le , en til Kjøbroage^gade og en til det 
daværende Skidenstræde, af hvilke imidlertid kun den første 
og sidste vare indrettede til Kamre for Alumnerne. Det 
er ligeledes afgjort, at de to Længer ud Hl begge de 
popallelt løbende Siræder ligesom endnu den Dag idag 
vare deelte, den førstnævnte i 4 og den anden i 2 fra 
hinanden adskilte Afdelinger, der dengang benævnedes 
Inspektioner, nu Gange, hver med sin Udgangsdør 
til Gaarden og ain egen Trafrpe^). Fremdeles kan del 
med Bestemthed paastaaes, at begge de til Oeboelse ind- 
rettede Længer havde to Etager^), medens Ktrkelængen 
kun synes at have dannet eet Stokværk. Derimod mangler 
4er tilstrækkelige Oplysninger iil, at man kan danne sig 
ei fuldslflsodigt Billede af Bygningens ^chitektur. Da 



>) Wolf Æncom. regni Dan, S. 360. 

^) At Kirkelængen f«r 1728 Ubke iDdeholdt Værelser for Alumner, frem- 
gaaer af et Grundrids over Regen tskamreoe« der findes foran 1 den 
saakaldte -RegeDtaeos Gaveprolokol« i Koniniuiiiletets Archtv, 
hvilken ligeledes viser lD8|»ekUon8*lDddeliDg«a. Den 9te lnq»ekUon 
indiages som bekjeadi au af ^ovsteMigen* omd var dengang 
ligesom de øvrige indrettet Ui Aiamnemes Brng. 

3) Dette fremgaaer ogsaa af GavtprotokoUen samt af det nedenfor 
omUlte Skjøde af 26 Fcbr. 1673. DigitizedbyGoOglc 



Pørtte TldKam. 1569—1728. I. S9 

det imidlertid vistook ter aatageø, at man ved Ombyg- 
Dingea af Kansler Frises. Gs^ard har indskræDlet sig tti, 
hvad der for Øiemedéts Skyld var nødvendigt, er det sand- 
synligt, at Regents^s Ydre indtil 1728 har frembudt et 
smukkere og mere charakteristisk Udseende, end senere 
blev Tilfældet. Dette bestyrkes ved en Afbildning fr« 
^ Aaret - 1657 af Kjøbenhavns dengang nyeste og største 
HærkveerdigbedRundetaam^). Dette Bille()s Forgrund dannes 
af Regentsens Tage, og det udviser, at Endegavlene af K^<^ 
legieU forskjellige Længer vare smukjt buede omtrent som 
de fire Gavle paa Holmens Kirke, at Kirkebygningen ved 
den nordre Ende ind til fiaarden var smykket med et, 
som det synes, fra Grunden opmuret Taam med et lille 
Spiir, og endelig at den søndre Længe ind til Gaardea 
bavde en lav med takket Gavl forsynet Udbygning, der 
formodeoUg har været et særeget Portbuus^). Et eiea* 
doaameligl, ikke just venligt Anstrøg maae.de i hvert Vindue 
ud til Gaden indmurede Jernstænger have givet den hele 
Bygning; men den deelte i saa Henseende Skjæbne med 
næsten alle offenllige Bygninger i hiin Tid, da man ved 
slige Midler maatte bøde paa den mangelfulde Retssikkerhed 
for Buus og Hjem. Ind til Gaarden have Jernstængerne 
derimod manglet^), og ligesom Bygningen fra denne Side 
alkrede paa Grund heraf piaa have havt et venligere Ud^ 
seende 7 saaledes hævedes dette end mere derved, at Re- 
gentsen ligesom de øvrige kjøbenhavnske Studenter-Kollegier 
og næsten alle Professor-Boliger havde sit Haveanlæg. Midt 



') i Besea« Jnseriptwei Bt^mm$e$ ved S. 19S; hermed kan sam- 
menholdes et 9 Aar ældre Træsnit 1 Wolfs Diarmm ved St 616. 

*) Af Ada con$, 29 Marts 1623 kunde iøvrigt synes at fremgaaø, at 
der ikke er hietet opC»rt noget eget Porthuas. 

*) Jfr & P* Børdam De daaske og norske Stadenters Deeltagelse i 
Kbhvns Forsvar mod Carl Gustav S. 83 ff. oigitized by GoOqIc 



40 Kommanitetot og Regentsen. 

t Oaardeii sees der nemlig at have vieret en stor Gries* 
ptaine, aver hvis vestlige Halvdeel flere Lindetræer bredte 
deres skyggefulde Kroner^). 

9. KontmunUetets Alumner, for hvilke Regentseti 
var opført, beholdt ikke deres FHbolig ubeskaaret gjehnem 
bele det her omtalte Tidsrum af dens Tilværelse. En Deei 
af KoHegiets Bygning og Grund opslagtes senere af den 
ovenomtalte vestlige flalvdeel af Kansler Prises Gaard , ja 
det truedes endog en Tid med ganske at blive indlemmet 
i denne dets Nabogaard. Universitetet, til hvilket denne 
1623 var overdraget, afhændede den aHerede næste Aar til^ 
sin Patron Christian Friis tU Kragerup^), men fik den i 
Henhold til en betinget Forkjobsret igjen 1651^), hvorefter 
den anvendtes til Professor-Residents. Den var imidlertid 
for stor til dette Brug, og da Rigens Skatmester Hannibal 
Sehested yttrede Lyst til at kjøbe ikke alene den, men 
ogsaa »den hosliggende Regents« , segte og fik Universi* 
tetet kongelig Tilladelse til at sælge ham Professor>Gaarden 
og »en Deel af Regentsen derhos liggende«. Sehested kom 
imidlertid paa andre Tanker; men der meldte sig i Grev 
Christian Ranttau en ny Lysthavende, og den S Mai 1661 
fik han af Universitetet Skjede paa Gaarden og tre Dage 
senere et Revers »angaaende den Deel af Regentsen, som 
efter kgl. Mig. Brev hannem i Fremtiden, om han det 
begjærer, skal tU den afkjøbte Residents forundes for 
2000 Sletdaler« ^). Af dette Revers sees Grev Rantsau vel 



^) FrofffftentA tfd detenptianem hkianamquB Bafmm omtr. fra 1700 

(Kallske Sml. 39 fol.) S. 34. 
') KJebekootrekt af 10 M\ 1624 1 Kons. Kopibog 11. 190. 
*) Kongebrev af 22 Sept 1661 \ Ny kgl. Sml. 1228. 4to. 
*) Acta etmt, IS og 20 Jan., 16, IS eg 24 Febr., 6 Marte, S, S, » 

og 11 Mai 1661. Digitized by Google 



Første TIdtniin. 1569—1728. 1. 41 

ikke 8e)Y at have gjort Brug; men da den omtaUe Oaard, 
der i Melleintideii havde været i Kongens Besiddelse, se- 
nere var afhændet til Viceskatroester Holger Vind til 
Gundestnip, led Regentsens Tilliggende endelig den Fur- 
ringeise, hvormed der saalænge havde været truet. £flerat 
Holger Vind nemKg ferst 1672 med heiere Tilladelse havde 
tilkjøbt sig en 44 Alen lang og 5 Alen bred Strimmel af 
Regentsgaarden , udvirkede ban Aaret efter en kongelig 
Befaling til (Jniversitetet om efter uvillige Mænds Vurdering 
al overlade ham et Stykke af Kollegiets Bygning og Gaard 
nd til Kannikestræde, »strækkende sig fra Ujørnet udi veib. 
Hs. Eic.s Gaard indtil den første Gang med Skillerummet 
iBci. udi Længden 9 sjellandske Alen 2 Qvarteer og 4 ToU 
iTomroer)«, paa hvilket Stykke han da ogsaa den 26Febr. 
ikSkjødeM. — Omtrent samtidig med, at Regentsens Nabo- 
gaard saaledes berøvede den en Deel af dens Tilliggende, 
nnddroges andre Bestanddele af Kollegiet paa anden Maade 
Alumnernes Afbenyttelse. Der var saaledes indrømmet Sogne- 
præsten ved Trinitatis Kirke en saa anselig Deel af Byg- 
ningen med tilhørende Gaardsplads'), at han i en Erklæring 
fra det theologiske Fakultet af 1687 siges at beboe »over en 
Trediepart af den nu ttihageværende Regentses Gaardsrum 



>) KoDs. Kopibog for leTl-^'ST, M, 6, 10, 16 og 36— SS. Foraden 
det omtalte Stykke af Længen ad Ul Kannikestrcde omfattede 
Msndenes Vurdering endnn et andet Stykke, om livtlket det hed- 
der: »Nok n«tt op til adi samme Bygning udi Øster (7) blev o& 
anviist endna 8 Al. 3 Qv. S T. af samme Bygning foruden nogen 
Gavl og Skorsteen med derhos et Stykke iordsmaal ind ad 1 Re- 
geotsen o. s. v.«; men dette omtales ikke I Sk)«det. 

') At denne Indrømmelse allerede Bkrirer sig fra Trin. Kirkes Ind- 
vlelsetaar, tarde oMaskee slottes af leg» e&mm. af 1662 { 12, der 
indrømmer Provsten og •pa«tart« Tilladelse til at benytte to 
tåM%e Slodenter som Opvartere, medens alle andre •famnåU* skulde 
foiMe Regenteen. oigitizedbyGoOgle 



42 Kommimitetet og RagMiUen. 

og VttreUer«^). Ved et Kongebrev af 1 Inni 1670 tiU 
ledes det fremdeles, at der »tU en Vaaoiog eller Residents 
for Kapellanen til Trinitatis Kiriie maa ved den nordre 
Ende af den liden Kirke udi Regentsen tages saameget, 
som dertil behøves, saavelsom det derhos liggende ildet 
Stykke Jord til et Gaardsrum dertil indrømmes <i^). Lige-* 
som det her omtaite Stykke af Regentsen kunde anseee 
for saagodtsom ganske fraskilt Kotfegtet, idet Tilladelsen 
betingedes af, at »Deren indeatil Regeotsen tilmures«, 
medens der derimod blev anbragt en Udgang til Gaden, 
saaledes har det Samme vistnok v«ret Tilfældet med Sogne-* 
præstens Bolig. Senere bleve imidlertid begge de her 
omhandlede Boliger gjengivne til Alomnernes Brug. At 
Kapellanboligen var ledig 1687, visedr den ovenomtalte Er- 
klæring fra det tbeologiske Fakultet, og i adskillige Aar 
derefter udleiedes den til et Par ældre Studerende for en 
aarlig Afgift af 12 Rdr.'). Bvad den Præsten anviste 
Leilighed angaaer, da er den i ethvert Fald bleven rømmet 
forinden dén Qovedrepar^tion , R^entsea undergik i det 
sidste Decennium af det 17 de Aarhundrede^). 



>) Erklttrlagen, der afjgiiveB i AnMalng af et ADdragende om, at der 
maatte indrømmes Trin. Kirkes Klokker Bolig paa Regenisen, 
findes 1 theol. Fak.s Kopibog 1. 85. 

>) RoUie Chr. V.s Reskr. S. 9, jfr. A. a 1 Jani 1670. 

<) Tbeol. Fak. Kopibog 1. 167. 

*) Under Forarbeiderae Ui nærværende Skrift vare vi længe tiibøle- 
lige til at antage » at Regentaen oprkidellg foruden de tre Længer 
ad til Kannikestræde, KJøbmagergade og Skidenstræde endna havde 
havt en Qerde, som parallelt mad Kkkelængen ferbandt de to 
vestlige Eodepunkler af den aøodre og nordre Længe, og som 
senere var bleven afhændet Paa de to •venooMaHe Billeder af 
RundetaarQ hos Wolf og Resen aees der neoUig Ugeoverfior Regents- 
kirken en langstrakt Bygning, hvis Gavle i Eet og Alt ligne Gav- 
lene paa de Længer, der med Sikkerhed vides at tiihøra Kollegiet 
Fremdeles er det under Forudsætning af, at Regentaen, som i Al- 



Fønte Tidaram. 1&6»— 1728. II. 4t 

n. 

KommanlteteU og RegenUens Bestyre! ses forhold. iO. Stiftel- 
sernes overordnede Bestyrelse. 11—17. Deres Embeds- og Bestillings- 
mænd: Økonom; Provst; Viceprovster; Præst; Dekaner og Inspektorer; 
aldeles underordnede Betjente. 

10. Weå Regeotsens Oprettelse var Tajiken om at 
yde de Studerende, ved Kjebenbavns (jQiver&Uet ganske de 



mindelighed angives, virkelig fra forst af indrettedes til Bolig for 
120 Alumner, utænkeligt, hvorledes Kollegiet, naar ikke en slig 
Qerde Længe havde været til, skulde have kunnet rumme alle sine 
Alamner, da Klrkelengea som antydet irar abeboet og de tvende 
andre, der begge kun havde to Etager, i det Høieste vilde have 
kunnet afgive Bolig for 90—100 Alumner, og det endda kun for- 
udsat, at de udelukkende havde været indrømmet til de sidstes 
Brug. Hertil kom, at det i deo oftere nævnte Erkl. af t687 
hedder: ' tMaatte det behage Eders kgl. Maj. allern. at ansee den 
meget priselige Intention, Eders kgl. Majs, høilovlig Ihuliommelse, 
kgl. Farfader haver bavt med bemeldte Regentses Indrettelse til 
ftitUge Studenter, da skulde det vel befinde sig, at neppe de Vt 
nu er tilbage til Studenternes Kamre, siden med Eders 
Maj.s allern. Tilladelse saa stor og anselig Deel deraf or in- 
korporeret med S. Hr. Holger Vinds hosliggende Residents* — Ord, 
der dog vare noget vel stærke, naar der ikke var afhændet mere, 
end hv^d Vind fik i Aarene 1672 og 1673. Endelig kunde den 
Omstsndighed ogtaa Ule for den antydede Gisning, at der ifølge 
A, C. i Marta 1673 udiaantea 2000 Sletdaler af »Regentsens 
Penge«; thi fra Begyndelsen af var der ikke Noget, der kunde 
kaldes taaledea, eg da det Stykke af Regentsen, der afhændedes 
ved Skjødet af 26 Febr. 1673, kun vurderedes til 900 Sletdaler, 
er det, uagtet Konsistorium (A. C. 8 Febr. s. A.) vilde have dette 
Beløb forhøiet med mindst 100 Sletdaler, 1 all Fald mindre rime- 
ligt, at KJaberen skulde t^ve viUet give 2000 derfor. Vi have 
imidlertid trods al Søgen ikke fundet .et eneste Sted, hvor der er 
«r Tale om Tilværelsen af en saadan fjerde Længe som antydet 
eUer om dens senere Afhændelse. Det Løfte, der gaves Hannibal 
Sehested om AChændelse af en Deel af Regentøen, angik, aaavidt 
det kan skjønnes af Kongebrevet af 26 Febr. 1661 (1 Sjell.Tegn.), 
ikkoa en Deel af Gaardstummet og de nærmest op til Nabo- 
gaarden grændsende Stykker af den søndre og nordre Længe. ^h\Q 



44 KommaoUetet og fiegenCsen. 

samme Goder, som MiddelaldereDs Kollegier indrømmede 
deres .Beboere, fuldstændig gjeDoemført. Rigtignok var 
Planen ikke ble\'en udført ganske paa samme Maade, som 
man vel oprindelig havde tænkt sig, idet der ikke ydedes 
Studenterne Bespiisning og Huusly 1 en og samme Byg- 
ning; men Veien fra Boligen og til deres Bord var dog 
kun et Par Minotters Gang/ og — hvad der er ulige vig- 
tigere — Kommunitetet og Regentsen maatte efter det 
ovenfor Antydede væsentlig betragtes som en eneste Stif- 
telse, deelt i tvende Afdelinger, der gjensidig supplerede 
hinanden. Netop af Hensyn hertil have vi troet det rettest 
i det Følgende, saavidt det overhovedet er muligt, at be- 
handle begge Stiftelser under Eet, og vende vi os da 
først til deres Bestyrelse. 

Paa den Tid, Kommunitetet stiftedes, og fast endnu 
et Par Aarhundreder derefter indtog det theologiske Fakidtet 



at Reverset Ul Grev Rantiau — der er forsvundet med det paa- 
gjældende Bind af Kons. Kopibog, men som vistnok føvrigt gik ud 
paa det Samme — skulde være blevet opfyldt, er der som antydet 
ikke Spor, hvorimod der ikkun paa Begjsring Indrømmedes barn 
>et langt smalt Stykke af Regeotsgaarden tU Brug til at lade smaa 
Kræ gaae udi« (A. C. 14 Aug. 1661), og hermed synes det ikke 
forcnellgl at antage Regentsgaarden begræadset af en Qerde vestlig 
Fløi. Vi driste os derfor ikke Ul at antage Tilveerelsen af en saa- 
dan. Hører den lange Bygning ligeoverfor Regentskirken, af hvilken 
hine Billeder vise Taget, saaledes ikke til Kollegiet, kan den kun 
være en Deel af Nabogaarden, der rimelig nok kan have været 
opført ganske i samme SUil som hilnt; muiigen har det været 
det c. 50 Alen lange •Træhuus« , der omtales i Universitetets 
Skjode Ul Grev Rantsau (^ell. Reg. for iS61 fol. 124 ff); men 
lukkede det, som Billedet hos Resen synes at vise, beelt for Re- 
gentsgaarden, bliver der alligevel noget Uforklarligt i den omtalte 
hidrømmelse Ul Grev Rantzau. .Hvad angaaer Regentsens Evne 
til at rumme sine Alumner, da skulle vi paa sR Sted i del Føl- 
gende vise, at den almindelige Beretning om, at Regentsen op- 
rindelig indrettedes til Bolig fér 120 Studenter, saodsynUgvils er 

"^8**«- " Digitized by GoOglC 



Første Tidtram. 1569—1728. 1!. 4$ 

den ferste Rang ved vort Universitet. Denne Omfttæadighed 
i Forbindelse med, al FakuUetet netop dengang talte enr 
saa fremragende Person i sin Midte som Niels Bemmingsen, 
der sora antydet sandsynligviis endog har tiavt en væsentlig 
Indflydelse paa Eommunitetets Oprettelse, gjer det for- 
klarligt, at en meget betydende Andeel af Raadighedea 
OTer Stiftelsens Anliggender blev lagt i flændeme paa det 
tbeoioglsko Fakultet At Fundatsen skulde have an- 
betroet den hele Stiftelse udelukkende til den nævnte Kor- 
porations Forsorg, tor imidlertid ikke paatti^es, om end 
dens Bestemmelser i saa Benseende ganske vist ikke ere 
aldeles klare. Den gav i utvetydige Udtryk Fakultetet Ret 
til aldeles uafhængig at udnævne Stiftelsens Alumner; men 
iøvrigt synes dens Bestemmelser nærmest at maatte op- 
fattes saaledes, at Fakultetet saavel med Bensyn til Myndig- 
heden over Alumnerne som med Bensyn til Administrationen 
af Stiftelsens økonomiske Anliggender skulde dele Magten 
med Konsistorium eller dettes nærQ||ste Repræsen- 
tanter, Universitetets Rektor og det philosophiske Fakultets 
{facubatia artium) Dekanus, hvorhos det endelig skulde 
paahvile ikke alene Akademiets Patron, den kongelige 
Kansler, men tillige Rigshofmesteren paa Regje- 
ringens Vegne at fere det øverste Tilsyn med, hvorledes 
hine Korporationer benyttede den dem tildeelte Myndighed, 
og efter deres Indstilling foredrage mulig indtræffende 
vanskelige Tilfælde for Kongen. Ligesom nemlig Fundatsen 
byder det philosophiske Fakultets Dekanus i Forening med 
de theologiske Professorer i det mindste 4 Gange om Aaret 
at »indgaae udi samme Studenters Konvent og Forsamling 
og der om deres Underholdning og Andet flitteligen for- 
fare og, hvis Brøst udi nogen Maade findes kan, den 
hjælpe at nedlægge og afskaffe«, saaledes hedder detogsaa, ^ 



46 Kommanitetet og RegeBtseo. 

»at Hoftnesteren og Kansleren) de som nn ere og herefter 
kommendes vorder, med consérvatoribua echolæ og 
faetdtate tkéologioa herqdi Universitetet skulle have god 
Agt og hes^mderlig Indseende med, at denne ganske Under* 
holdning ret og Ulbørligen administreres«, — og det sees 
ikke lettelrg, hvilke »Universitetets Tilsynsmænd«, der kån 
være sigtet til ved det ovenfor odhævede tvetydige Udtryk 
undtagen netop Rektor og Konsistoriam^). Denne Antageise 
bestyrkes derved, at d^ i FredieHk ll.s Brev af 27 Jan. 
1574^, der måa betragtes som et supplerende Tilleg.lH 



>) Ellers forstodes ved eontervatorei »choim eller axadetmm netop den 
kgl. Kansler og hans Medhjælper; men da den Første i Forveiea 
udtrykkelig er nævnt i Modsætning til hine, er det en Selvfølge^ 
at Ordene her maae være brugte i en fra den almindelige af- 
vigeode Betydning. 

*) Da dette mærkelige Kongebrev, hvortil vi oftere ville komme til at 
henvise, ikke vides fuldstændig trykt andensteds, meddeles det 

» 4ier efter SjeU. Reg.: 

Wij Frederich thend Andenn etc. GJøre Alle bitterligt: Efflher 
som -wij nogenn thiid Siidenn forledenn, gud Almechtigste thil 
loff och Ære, Riigen och Rellgionenn thll beste och forbedring, 
balTue funderit och wdlagd En Ewig renthe thU hundrede Stu- 
denters wnderholdinge vdlj wor Kjøbsted Kiøpnehaffn, att huilcke 
fattige personer aflTScholenn Eller Vniuersltetit Som v^ar forhobning 
Om att skølle forbedre themiem Och fcke kaffden j fonnnenn 
eller aflT theris foreldre nogen hicip att studere med, SchuUe wnder ' 
Same Studenter Indtagis och Nyde Same wnderholding, Efflher 
som fundatzenn wiidere ther om formelder; Tha BRtherthJ Ost 
Ehkeltg Hederlige och Hi^lerde mend BeoUxr, DtorniuM och ma<» 
nige pro/essores wdj Vniuersltetit Samestedlz, Huilcke wlj hafl'ue 
befallit att haffue Indseende paa for«« Studenters Lerdom, haffue 
glortt thend skkk och Ordning, pat thet seme Studenter thes 
bedre kunde exerceris (7) och forfremmJs i Bogellge konster, som 
efflher følger: 

1 . Først att Studenther och JElemonnariJ Scholle Schlffthis thU 
huer Andeon Sandag fna ett slaaf ech thil thet Ringer 
Sammen thil Afftbensang prændentibiu Ordine baealaureU 
att disputere in phia (philaeophia) eller att declamerre. For 

2. thet andit skal huer Studenter, som Opponerer, glfltiet 1HJ^» 



Første JMsTttm. 1569—17^6. II. 47 

Fandatsen, hedder, at Rangen bar befalet »Rektor, De-* 
kanus og menige Professorer« at have Indseende med 
Kommunitets-Alumnernes LaBrdom, og ved en senere kon- 
geKg Befialing af 20 Febr. 1598 — der af Densyn til 
Bispens Visitatsreiser fritog denne, f6r i Forening med de 
evrige Medlemmer af det theologiske Fakultet at deellage 
i det Qerdmgaarlige Besøg paa Klosteret — fik Universi- 
tetets Rektor ligefrem Paalæg om til de anordnede Tider 
med de andre ovenfor angivne Personer at bedege Kom- 
nianitetet »og fornævnte Studenter examinere og overbare, 
hvad (om) de sig forbedre udi deres Studier, og hvorledes 
de sig forholde i Levnet og Omgjængelse, saa og om 
deres Underholdning, paa del at Alting dermed skikkeligen 
og vel kunde blive ved Magt holdt og de udi iDgea Maade 
skulde forsømmes eller skee nogen Forkort«^). Denne 
Befaling indskjærpedes senere ved en Skrivelse fra Unn 
versttetS'Patronen af 11 Mai 1649^), og i OvereenMtemraelse 



r^pondentj tllj p och prændentj (præsidi) xlj fi. For thett 

S. thredle skal J>eemnu$ artiwn were forplioki att ^en tilstede, 

paa tbefc alUiing Uies bedre kaud gaa tbil, menn ther Som 

haDd bliffuer forhindrit, Schal band skicke en Siff Magistris artium 

4. wdj Sit sted. For thet 4 skulle Same EUmotvMmj, Som afT 
Os£ wnd«rholdJs» Mor pogen Ttreaiij Fabula ere wdlest, pu- 
blice tbennom aggere efftber Beetoris ocb theologorum v/Wge 

5. ocb befallinge. For tbet v: Om nogenn aff Same Memon- 
narif liaffue Nydt same imderiioldlDge td| iU aar, Och band 
tba icke flntbis skUkelig att tbage gradum baealaurealua in 
phia (philosophia) , att band tba fra same -wnderboldinge skal 

S. foniisxis. For tbet vj Schal Decanug ^ere forpiiet Aarligen 

om fasien Bac€Uaureos att promouera, 
Hailckenn Ordning och schick aff for"« bøglerde giortt er, wij alf 
wor Sønderlig gunst och Naade Haffue Fuldbyrdt, Sambtøckt och 
stadfeat ired sina folde macht etc. Aeøum Frederlchsborg 27 Ja- 
nnarij Aar 1574. 
>) Brevet findes I Afskrift i 61. kgl. Sml. ^205. 4to S. 202 ff^ 

•) SmStdS S. 612 f. DigitizedbyCiOOgle 



48 KommunlUtet og Regentiieft. 

med den FortoUniDg af FundaUens Bestemøielaer, som 
RegjeringeD gjtniiein disse Anordainger gjorde gjældeode, 
sees ogsaa Størstedelen af dens Udtalelser angaaende Kooi«- 
miiDitetets Anliggender indtil 1B83 at være stilede til tde 
Heilierde og dsoanuafacultatis artium*^ eller til »Rektor, De- 
canns og menige Professorer ved KJebenhavns Universitet«^ 
Den Mangel paa Futdstændigbed og Klarhed, hvormed 
selve Kommunitetets Fundats efter det Anførte behandlede 
et saa vigtigt Punkt som Stiftelsens B^tyrelse, vil forundre 
mindre, naar det erindres, at man endnu i meget senere 
Tider end den, hvorom her er Tale, var langtfira med vore 
Dages Skarpbed og Bestemthed at afstikke Grændseme 
navnlig mellem beslægtede Autoriteters gjensidige Myndig- 
hed. Men ganske vist er det, at den antydede Mangel 
lelteHg medførte Konflikter og Kompetence-Stndigbeder. 
Allerede i Aaret 1591 fandt man saaiedes Anledning til i 
Konsistorium at bringe det Spørgsmaal paa Bane, hvorvidt 
egentlig det theologiske Fakultets Bemyndigelse med Hen- 
syn til Kommunitetets Anliggender strakte sig, og om det 
ikke maatte antages at have overskredet denne ved at 
straffe Alumnerne uden eller endog imod Rektors Ind- 
\ilgelse eller ved at give Love for hine af et andet Ind- 
hold end de almindelige akademiske Love^). Forhandlingerne 
førte dengang ikke til noget Resultat, og Sagen sees senere 
paany at vøre sat i Bevægelse. 1 Konsistoriets Møde den 
12 Sept. 1604 besværede Universitetets daværende Rektor 
Iver Stub sig nemlig over, at Fakultetet handlede, som om 
det havde Eneret til at føre Tilsyn med Kommunitetet, og 
afgav, efterat han ved en Oplæsning af Fundatsen og yngre 
Kongebreve havde søgt at vise, at Sligt var uden Hjemmel, 

*) EOer et Udtog tf Aeta <Hm$. I GI. kgL Smt 330S. 4to noder 
28 Janl 159t. ^ _ Pnoalp 

Digitized by VjiJijy IC 



Første Tidsrum. 1569—1728. IL 49 

-den ErklsriDg, at han ikke vilde deeltage i Tilsynet med 
Stiftelsen, naar det ikke udtrykkelig erkjendtes, at han i 
«iQ Egenskab af Hektor var den Perste {persona principalts)^). 
Denne bestemte Optræden har vistnok ikke været uden 
FragL En lang Tid herefter synes Konsistorium nemlig 
uimodsagt at have deeltaget i Bestyrelsen saavel af Kom- 
munitetet som dets yngre Tilbehør Regentsen ; i det mindste 
findes begge Stiftelsers Anliggender i en Række af Åar 
Jævnlig at have været Gjenstand for det akademiske Senats 
Raadslagninger og Beslutninger. Men ligesom den Be- 
^sværing, der fremførtes af Rektor 1604, tyder hen paa, at 
-det theologiske Fakultets Stræben allerede dengang gik ud 
paa at tilegne sig Eoeraadighed i)ver Kommunitetet, saa- 
ledes er det i hvert Fald afgjort, at denne Stræben i den 
anden HaWdeel af nærværende Tidsrum virkelig ogsaa lyk- 
kedes, idet nemlig da saagodtsom ethvert Spor af nogen 
Medvirksomhed eller Kontrol fra Konsistoriums Side efter- 
liaanden forsvinder. Det overordnede Tilsyn, som Uni- 
versitets-Patronen paa Regjeringens Vegne førte med Be- 
styrelsen, synes samtidig hermed at være blevet af en 
noget mere slap Natur end forhen , og Fakultetet optraadte 
derfor ogsaa nu i den Grad som uafhængig og udelukkende 
Bestyrer af Stiftelsernes Anliggender, at det ansaae sig 
beføiet til at gjøre Forandring selv i Regler, der vare 
hjemlede i Kongebud^). Ligesom denne Tingenes Tilstand 
erholdt et Slags middelbar Anerkjendelse fra Regjeringens 
Side, forsaavidt som paa denne Tid næsten uden (Jnd- 



') Acta amt,, jfr. Pontoppidan Ann, eod. III. S. 55&, Beckman a. St. 

S. 26. I 

"*) Ved en Fakultets-ResoluUon af 7 Jan. 1702 (i Afskria i Ny kgl. 

Smi. 122å. 4to) dekreteredes der saaledes en Indskrænkning i den 

Tid, i hvilken Baccalaurei ifølge Kongebrevet af 27 ien. 1574 vare . 

berettigede til at spise paa Klosteret Qir. nærmere nedenfor). ^S 
•flise. Tldstkr. 3 R. lU. ^ 



50 KommoDitetet og Regentsen. 

tageise alle kongelige Udfærdigelser aogaaeDde disse Stif- 
telser stiledes alene til det theologiske Fakultet, hvilket 
endog gjælder om det epochegjørende nye Reglement for 
Kommunitetf;t af 2H Juni 1683, saaledes var dette sidste i 
det Hele affattet paa en saadan Maade, at Faknitetet ikke- 
uden Grund deri kunde see en mere umiddelbar Stad- 
fæstelse af den Myndighed , hvoraf det alierede da i Ojer- 
ningen synes at have været i Besiddelse^). 

Allerede meget tidlig traf det theologiske Fakultet ea 
nærmere Anordning med Hensyn til Udøvelsen af dea 
Myndighed, af hvilken det var i Besiddelse, og udviklede* 
gjennem en Række reglementariske Bestemmelser de Grund- 
træk til en Organisation af Kommunitetet, som Fundatsea 
indeholdt. Ved en Vedtægt^), der sandsynligvris er af- 
fattet umiddelbart efter Stiftelsens Oprettelse, anordnedes, 
det saaledes, af hver af Professorerne et Aar ad Gangea 
skulde fungere som Tilsynsmand {ephorué eller tV 
spector) og som saadan bl. A. føre en Bog {matriculuå)^ 
i hvilken foruden Fundatsen eflerhaanden alle Kongebreve^ 
der angik Stiftelsen"), samt Alumnernes Navne skulde op- 



^} Det hedder I Regleroentet (trykt i Rothes Ghr. V.s Reskr. S. 440 ff> 
efter Anførelsen af Spiisningstaiten : >Hvad der ellers kunde er- 
agtes tjenligt med Hensyn til Spiisningen eller i andre Maader 
Stedet Ul Nytte, det roaae Theologi anordne«, uden at der er Tale 
om nogen Raadførelse med Konsistorium eller om noget TUsyn fra 
dettes Side, men ogsaa uden at de ældre Bestemmelser i saa Hen- 
seende ophæves, i en Erkl. af Prof. P. Holm (i Kallske Sml. 148^ 
fol.), der i den senere Periode yar den mest energiske Forsvarer 
af Anskuelsen om det tbeol. Fakultets Eneraadighed over Kom- 
munitet og Regents, benyttes ogsaa Regi. af 16S3 som «t af d& 
vægtigste Argumenter for denne Anskuelse.] 

*) Beckraan a. St S. 12. 

*) Denne Bestemmelse overholdtes dog ikke: i Matriknlen, der beroer 
i Kommunitets -Archlvet, findes hverken Fundatsen eller yngre 
Kongebreve. oigitized by CjOOQIc 



Første Tidsntm. 1569---1728. 11. 51 

tages, og som, naar den Ikke afbeoyUedes , skulde op- 
beTares i Fakultetets Kiste {dcrmiumi. Til denne Vedtægt, 
der nærmest kun angik Forretningsgangen i Fakultetets 
egen Bestyrelse, sluttede sig en Række Love eller Sta- 
tuter, som opstillede de Regler, hvorefter Stiftelsens 
Embadsmænd og dens Alunlner hatde at rette sig — frem<^ 
for Alt med Hensyn tii de Øvelser, som senere skulle 
omtales — foreskrev Straffe fer begaaede Overtrædelser 
o. 8. fr. De første saadanne Love gaves allerede i Aaret 
1573; de afløstes 1603 af andre, der yderligere supple* 
redes 1609. I Aaret 1638 gaves der atter nye Love, 
og disse ophævedes og forandredes endelig 1662 eller 
1663 ved de udførligste blandt den hele Række Sta- 
tater, der synes at have beholdt deres bindende Kraft 
gjennem Resten af nærværende Tidsrum^). * Et Exemplar 
af disse Love har vistnok stedse til alle Vedkommendes 
Efterretning været ophængt ^i Komoninitetets Spisesal^ 
hvilket i ait Fald udtrykkelig foreskrives i de ældste af 
dem, og senere søgte man ogsaa ve^l jævnlig Oplæsning 
og ved 4ndførelse i de ved hvert af Bordene paa Klosteret 
beroende Protokoller at nndgaae Paaskud fra Alumnernes 
Side om Ubekjendtskab med de Bestemmelser, hvorefter 
de havde at rette sig. 



<) De findes alle efter Kommunitetets Matrikul aftrykte hos Beckman 
a. St S. 18 ff, 27 ff, 38 fif, 42 ff og 52 ff. Aaret, da de yngste 
gSTes, kan ikke med Bestemthed angives, da de i Matr. ikke ere 
daterede; men fra et af de ovenangivne Aar maae de hidrøre, da 
de findes indførte foran Fortegnelsen over de den 8 April 1663 
optagne Alamntr. Ifølge Actafém, thøol 8 Fehr. 16S8 -blev aogle 
oye camfitutumeB pro cammvniteUe regia slottet og opsatte« ; men 
disse Love, dér vel kun skulde have dannet et mindre væsentligt 
Sopplement til de da bestaaende, synes dog ikke at være satte i 
Kraft 1 alt Fald forefindes Lovene af 1662 aldeles uforandrede i 
de senere paa Provst Lintrups Foranstaltning anskalTede^Bora 
protokoUer. der beroe i KommunItQteU Archlv. DigitizedbyV^OOgie 

4' 



52 Kommaoiteldt og Regentseo. 

Hvad der i det nærmest Foregaaende er anført om 
Bestyrelsen af Kommunitetet, finder i det Be|e ogsaa An- 
vendelse paa den aeoere stiftede Hegents. Som en Sær- 
egenbed maa det dog bemærkes, at medens det vel alle- 
rede af den Omstændighed, at Kollegiet var stiftet for 
Klosterets Alumner^ maatte være en Selvfølge, at det tbeo- 
logiske Fakultet havde (Jdnævnelsesretten ogsaa til det 
førstnævnte, saa skete der dog i den senere Tid en Mo- 
difikation i denne Regel. Da nemlig enkelte Personer i 
Slutningen af det 17de Aarbundrede havde begyndt at 
stifte Legater for Regentsianerne (hvorom nærmere neden- 
for), indrømmede Fakultetet, for at opmuntre Andre til at 
følge delte Exempel, Giverne en Ret Ul at foresiaae Be- 
boere af de Kamre, hvortil Gaverne benlagdes. Denne. 
Forslagsret grændsede i Virkeligheden nær op til en egentlig 
Udnævnelsesret, idet Bestyrelsen aldrig synes at have til- 
sidesat de Personer, der anbefaledes den af Giverne, hvor- 
imod disse kun maatte »lade sig behage, at øe Dværdigo 
og de, som sig i ooUegio ikke tilbørligen skikker, bliver 
af Professorerne eller Provsten eiUduderet«. Ja Fakultetet 
gik endog saa vidt i sin Indrømmelse, at det ikke ube- 
tinget fordrede, at de Foreslaaede allerede skulde være 
Kommunitets -Alumner, naar de kun »inden første Aars 
Udgang der introduceres« og saaledes overbovedet vare 
qvatificerede til Optagelse paa Klosteret^). — En Afvigelse 
fhi de for Kommunitetet gjældende Regler indeholdes firem- 
deles deri, at det stadige Tilsyn, som med Hensyn til 
dette skifleviis udøvedes af samtlige Fakultetets Medlemmer« 
for Regentsens Vedkommende en kort Tid udøvedes af 



*) Efter de foran i RegenUeDS Gayeprotokol optagne Love om tHTad 
SttuUon der maa ligge i Hegentsen og hvor Isnge^oOQlc 



Første Tidsrom. 1569—1728. II. 5S 

eD enkelt theologisk Profe'ssor, hvem der, »eftersom flittig 
lospektion med Studenterne i Regentsen heiligen gjøres for- 
nøden«, anvistes Bolig i den ovenomtalte umiddelbart op tit 
Kollegiet stedende Residents, ved hvis Afhændelse fra 
Universitetet imidlertid dette særlige Tilsyn ophørte^). — 
Endelig kan det bemærkes, at der i dette Tidsrum ikke 
sees at have været givet særegne Love for Regents- 
alumnernes Forhold , hvorimod de Bestemmelser I de nys- 
omtalte Kommuniletslove, der overhovedet kunde finde An- 
vendelse udenfor Klosteret, selvfølgelig ogsaa vare for^ 
bindende for Beboerne af Regentsen. Det var først sam- 
tidig med den omhandlede Modifikation 1 den almindelige 
Regel om t'dnævnelsesretten, at det fandtes nødvendigt at 
opstille særlige for Regentsen og dens Beboere gjældende 
Bestemmelser, der dog i det Væsentlige kun gik ud paa 
en nærmere Anordning af biin Modifikation. 

il. Det var en af det theologiske. Fakultets ikke 
ubetydeligste Rettigheder middelbart eller umiddelbart at 
udnævne Kommunitetets og senere ogsaa Regentsens Em-^ 
beds- og Bestillingsmænd. Uagtet Fundatsen ikke ud- 
trykkelig indeholdt nogen Bestemmelse herom, blev dot 
saaledes Fakultetet, der. beskikkede^) den Embedsmand, 
der under Navn lif Forstander {oeconomus) forestod 
begge Stiftelsernes økonooauske Anliggender. Rigtignok 
skolde den for Økonomen udfjoerdigede Bestalling i alt Fald 
i den senere Tid stadfæstes af Kongen^); men at Fakul- 
tetets Beskikkelse neppe nogensinde er bleven underkjendt, 
turde fremgaae alene deraf, at det undertiden, medens den 



1) J. Baden UniYersitets-Journal V. S. 111 f. 

*) See t Ex. Uddrag af Biskop Jens Bircherods hi^t. biogr. Dagbøger 

ved C. Molbech S. 273. r^ T 

») Engeisloft og Werlauflf Kbhvns llDlv.-Bygn.s Hist S^trøbyLjOOgle 



54 Eommanitetet og Regentsen. 

ene Økonom endnu var i EnTbedet, designerede hans 
EfterinandM. Uagtet Økonomen iøvrigt, i alt Fald i Tids- 
rummet efter 1683, ikkun antoges paa Opsigelse med 
Varsel fVa Si. Hansdag til Michelsdag^), var Bestillingen, 
hvad ogsaa dens Beskaffenhed maatte tilsige , dog saa 
anseet, at der i Økonomernes Række tielles ikke faa Per- 
soner, der enten samtidig med denne Forretnings Ud- 
førelse eller efter deres Aftrædelse herfira beklædte boie 
og betydningsfulde Statsembeder. I Begyndelsen var det i 
Reglen en Professor, der i Forbindelse med dette sit Em- 
bede beklædte Økonomens Post; men ved Christian IV.s 
saakaldte novellæ conåtitutiones af 18 Mai 1621*) be- 
stemtes det, at efter den daværende Økonom l)r. Thomas 
Finkes Afgang maatte der ikke mere beskikkes nogen 
af Universitetslærerne i Embedet, »paa det — som det 
hedder — deres Lektier derover ikke skal forsommes«. 
Den sande Bevæggrund turde vel imidlertid have været 
Følelsen af det Mislige i, at Økonomen i sin Egenskab af 
Professor muligen kunde være Medlem af Konsistorium, 
der, saalænge det. Iheologiske Fakultet ikke havde Ene- 
magten , kunde komme til at bedømme hans Embeds- 
førelse. — Angaaende Enkelthederne ved Økonomens Embeds- 
virksomhed indeholdt Fundatsen ikke ' videre , end at han 
skulde oppebære Rente og hvert Aar »ottende Dagen efter 
Philippi og Jacobi (1 Mai) aflægge Regnskab for Indtægt 
og Udgift og Udspiisning«. Herved synes imidlertid alle- 
rede tilstrækkelig antydet, at den hele Forvaltning af KoiA- 
munitetets Fæstegods og Tiender skulde paahvile Økonomen, 



^) Bircherods Dgb. a. SL 
*) Regi. f. Komm. af 1663 ) 9. 

*) R. Nyerup Kbhvns UnlYcrsltets-Annaler fra RefouQ. og til 1805 
S. 53, Beckman a. St. S. $6. oigtizedbyLjOOgle 



Første Tidsrum. 1569—1728. II. 55 

•saaledes at Stiftelsens Bestyrelse ikkuo førte Tilsyn med 
hans Embedsførelse^), og der er neppe heiler nogen Tvivl 
-om, at han ligefra Kommunitetets Tilblivelse og indtil 1683 
uafbrudt bar fungeret som Stiftelsens Godsforvalter. Ved 
den Reform af Kommunitetets økonomiske Anliggender, 
som • foregik i nysnævnte Aar, skiltes imidlertid Gods- 
bestyrelsen fra Embedet og gik umiddelbart over til Fa- 
laltetet, der til sin Bistand skulde antage en Foged, som 
særlig skulde bestride Oppebørselsforretningerne og aflægge 
Regnskab herfor. Men , som venteligt var, kunde. Profes- 
sorerne ikke overkomme det hermed forbundne Arbeide, 
<)g alierede 4 Aar efter søgte og erholdt de derfor kon- 
gelig Tilladelse til paany at afgive Godsforvaltningen til 
økonomen ^). Medens Fakultetet selv vedblev at bortfæste 
Bøndergaarde og Tiender samt at underskrive de berpaa 
udstedte Fæstebreve, blev det derimod Økonomens Sag at 
udfærdige disse saavelsom overhovedet at besørge det ved 
^Godsbestyrelscn forefaldende Skriveri, fremdeles at admi- 
nistrere Skifteforvaltnlhgen samt Overformynderi- og Lægds- 
i^æsenet paa Kommunitetets Enemærker, at modtage Land- 
gilde- og Tiendekornet og opbevare det, indtil det kunde 
afhændes, ligesom endelig at føre bele Stiftelsens Regnskab. 
Ifølge Fundatsen skulde dette aflægges til Hofmesteren og 
JKansleren i Forbindelse med ^conservatores scholæ^ og det 
theologiske Fakultet; men læ,ngere hen i Tiden synes det 
at have været Fakultetet alene, der, ^efter at have ladet 
Regnskabet revidere ved en dertil antagen Mand, afgjorde 
4e forefundne Udsættelser. Ligesom der til Bjælp ved 



') Jfr. FundatseDS Udtryk om Økonomen »en god, beskeden og for- 
standig Mand, som denne ganske Handel med fri og fuldkommen 
Myndigbed i^an forestaae«. 

^) Reskr. af 2C Nov. 1687 i Rothes Samling. DigitizedbyGoOglc 



56 Kommunitetet og Regentsen. 

Førelsen af Regnskabet og Brevvexlingen var beskikket Øko- 
nomen en Skriver, der oppebar Kost og Løn af Kom- 
munitetet) saaledes sees der allerede i Begyndelsen af det 
I7de Aarhundrede under Økonomen at have været ansat 
en Ridefoged, der udøvede det reént lokale Tilsyn med 
Bønderne og Jordegodset. £n anden Side af Økonomens- 
Virksomhed var at have Opsyn med Kommunitetets Bygnings- 
væsen og at besørge alle herved forefaldende Arbeider ud- 
førte. Saalænge Regentsen ikke eiede særlig Formue, var det 
nærmest kun, forsaavidt den her antydede Virksomhed an- 
gaaer, at Kollegiet vedkom Økonomen. Men senere, da 
der til Regentsen var blevet henlagt Pengemidler,« der ikke- 
slode i Forbindelse med den og^entlige Kommunitetsformue^ 
tilfaldt ogsaa disses Bestyrelse Økonomen (jfr. nedenfor)* 
Den for os betydningsfuldeste Bestanddeel af Økonomens^ 
Forretninger er imidlertid Besørgelsen af Kommunitetets- 
Huusholdning i engere Forstand eller, som det i Da- 
tidens Sprog hed, »Udspiisningen«. Baos Forhold tit 
denne var i den ældre Tid ordnet paft den Maade, at han- 
in natura oppebar eller paa Stiftelsens Bekostning an- 
skaffede de fornødne Vare og i sit Regnskab gjorde Rede^ 
herfor, at med andre Ord altsaa Stiftelsen selv løb Risi- 
koen af Forandringer i Priisforholdene. Men ved Regle- 
mentet af 1683 indførtes heri den Forandring, at der 
fastsattes en bestemt ugentlig Betaling til Økonomen for 
hver af de Personer, der bespistes paa Klosteret, saa at 
altsaa Konjunkturernes Vexel blev til hans egen Skade eller 
Fordeel^). Til den Ende skulde der hver Mandag fast- 



^) Den ugentlige Betaling for hver Person siculde efter Regi. være 
4 Mil. 8 Sk. (altsaa liun SVt Sk. for hvert Manltid paa 3 Hetter); 
men i Tidens Løb forheiedes denne Taxt, først 1690 til 5 Mk. og». 
da Spiisningen efter Branden 1728 paany optoges, endog til 1 Rdr^ 



Første Tidsrum. 1669—1728. II. 57 

8«U68 el Mandtal over de Personer, om hvis Bespiisning 
der i den Ubende Uge kunde blive Spørgsmaal, og Øko- 
nomen betales herefter, selv om Tallet inden (Jgens Ud- 
gang formindskedes. Til Bestridelse af Huusholdningen 
¥ar det selvfølgelig nødvendigt for Økonomen paa Stiftel- 
sens Vegne at holde et temmelig talrigt Tyende M, især 
da man efter Datids Brug producerede saa meget som 
muligt af det til Bordets Forbrug Fornødne, t. Ex. dyrkede 
Kjøkkenurter i den Embedet tilliggende Have i Universitets- 
gaarden, bagte Brød, bryggede 01 o. s. v. Hvad endelig^ 
Inventariet angaaer, da anskaffedes dette med Undtagelse 
af enkelte Gjenstande, som Alumnerne vare forpligtede til at 
bekoste, af Stiftelsen selv og gik ved formelig Overleverings* ' 
forretning over fra den ene Økonom til den anden; til 
dels Vedligeholdelse var der fra 1683 tilstaaet ham et be- 
stemt aarligt Beløb ^). — Allerede i Kommunitetets Fundats 
var det bestemt, at Økonomen skulde underholdes af Stif- 
telsens egne [Midler. Foruden frit Bord for sig selv og 
sin Uuusstand samt forskjellige uvisse Indkomster, saasom 
10 Procent af Indfæstningerne for Tiender og Bønder- 
gaarde, oppebar han en fast aarlig Løn, der indtil 1683 
vistnok nærmest betragtedes som et Vederlag for Uletlig- 
heden. med Økonomien i indskrænket Forstand og efter det 
nævnte Aar, da der paa Grund af de forandrede Forhold ikke 
længer kunde være Spørgsmaal herom, som et Honorar for 
Godsforvaltningen °). Fra den Tid, Regentspengenes For- 

*) Efter de saakaldte Udsplisningsregnskaber (i Konsistoriums Archiv) 
udgjorde det 1 det 17de Aarh.s .2det og 3die DecenDfum 14 Per- 
soner, heri ikke indbefaUel Famulus og Skjænkereo, der ikke kunde 
beiragles som egentligt Tyende. Ifelge en Memorial fra Økonomen 
af 18 Sept. \1\{ bestod det dengang af 10 Personer. 

'j Regi. af 1683 li I og 4, jfr. A. C. \o April 1654. 

^) Ifølge Udspjisningsregnskaberne oppebar Th. Finke som Økonodi 

.T .^ Jl . . . . w ^ .. Digitized f- . _ 

aarlig 30 Rdr. m ipecte samt 1 Læst Rug og ligesaa meget Byg, 



58 KommuDitetet og Regentsen. 

vaUning overdroges til ham, erholdt han h'geledes herfor 
eD lille aarlig Len, og endelig var der ligefra KommuDi- 
iets-Bygningens Opføreiso iadrømmet ham fri Bolig i deoDe 
med tilhørende Have, Staldrum o. s. v. 

12. Efter Fundatsen skuldo der foruden Økonomen 
beskikkes «en lærd og forfremmet Person, som kan være 
den Øverste og Besynderligste over den ganske Anstalt, 
hvilken ene skal have Magt til med sine Medbrødre at 
handle og paaminde om, hvis deres Leilighed kan findes, 
og med Forstanderen paa alle deres Vegne om, hvis deres 
Ol og Mad kan være anliggendes, at udrette, paa det at 
Alting desbedre kan være til Villie og Venskab i alle 
Maader«. Om de Pligter, der skulde paahvile denne Embeds- 
mand, den s'åH\id\éieFro\Bi {præpoaituaeommunitatts), 
indeholdtes de nærmere Forskrifter i de ovenfor omtalte 
Kommunitetslove. Efter disse skulde han føre det om- 
hyggeligste Tilsyn med Alumnernes Flid og Sædelighed og i 
Særdeleshed drage Omsorg for, al det under Maaltiderne 
gik ordentlig og anstændig til, og at de anordnede Øvelser 
haandhævedes, hvorfor han ogsaa til de foreskrevne Spise- 
tider stedse skulde være tilstede paa Klosteret, ved hvis 
øverste Bord han havde fri Kost, ligesom han forøvrigt tillige 
oppebar en lille aarlig Løn^). For mindre Forseelser skulde 
han enten tilrettevise de Skyldige eller anvende de i Lo- 
vene foreskrevne Straffe af Bøder eller midlertidig Ode- 
lukkelse.fra Bordet; særdeles betydelige Brud paa Sædelighed 
eller god Orden skulde han derimod anmelde for Fakul- 
tetet og maatte navnlig ikke paa egen Haand for bestandig 
bortjage nogen Student fra Klosteret^). Paa Grund af den 

*) Erter Udspiisningsregnskaberne 40 Mark aarlig. 

') Blandt flere Vllkaartigheder, der lagdes Provst Bircherod til Last, 
og som forbedes af Fakultetet » var ogsaa den, at han paa egen 
Haand exkluderede Alumner (Acta fao. tlitol 20 Pebr. 1688). 



VønU Tidtram. U69-<*1728. 11. 59 

nøie ForbiDdelse mellem dette og Regentsen var det aa- 
tuiiigt, at man tildeelte den samme Persoo det daglige 
Opsyo over begge Stiftelser, og faa Aar, efterat Regentsea 
var taget i Brug, paalagdes det den daværende Kommunitets- 
Provst CMe Pedersen (1627—30) at overtage Tilsynet med 
Kollegiets Alumner og til den Ende at tage Bolig i samme ^). 
Boligen synes i Begyndelsen at være valgt efter Behag; 
men fra den Tid, Mag. Jørgen Hammer beklædte Embedet 
0664 — 83), beboede Provsten stedse den everste Etage i 
Iste Inspektion, af hvis 4 Leiligheder de lo dog kun be- 
stode af eet Værelse, ligesom en af dem var indrømmet 
den Student, der tjente Provsten som famidus^). Boligen, 
der vistnok tildeels har været forsynet med Bohave, ud- 
mærkede sig iøvrigt neppe i indre Udstyrelse fra de øvrige 
Regeotsleiligheder, og Værelserne vare derhos saa ind- 
skrænkede, at det ventelig især af denne Grund betragtedes 
sqm en Forudsætning, at Provsterne, saalænge de beklædte 
denne Stilling, ikke maatte gifte sig, og at en af dem, 
med hvem ikke desmindre »den abus var passeret« , med 
Familie boede ude i Byen og kun benyttede sin Regents- 
leilighed som Aftrædelses- og Kontorlokale"). — Efter de 
ældste Kommunitetslove skulde Provsten vælges af de 
nedenfor omtalte Dekaner og Valget derefter stadfæstes af 
det theologiske Fakultet, hvis inspektionshavende Medlem 
modtog den Valgtes edelige Tilsagn om Opfyldelsen af de 
med Embedet forbundne Pligter"^). Af denne Anordning 



>) Beckroan a. St S. 126. 

*) Bircherods Dgb. S. 228, FondaUen for F. Nanneatads Legat i Nye- 

nip Gft. om Reg. S. 36 samt RegeDtsens Gaveprotokol. 
') Erklcring af 26 Aug. 1683 i Kona. Kopibog f. 1671—87 fol. 369. 
*) Den bos Beekman (anf. St S. 14) aftrykte Edsformular lyder i 

OversæUelse saaledes: 

Jeg N. N. sværger og lover herved for Gods Aasyn at ville .C 



60 Kommunitetet og Regentsen. 

var del en Følge, at Provsten, ligesom han var indbefattet 
•under det for Stiftelsens Alumner fastsatte Tal, saaledes 
ogsaa væsentlig kun var*at betragte som den forsle eller 
øverste blandt Alumnerne og hans Embedstid indskrænket 
ved de almindelige for Nydelsen af Kommunitetet gjæl- 
gende Regler. Men i den senere Tid er vistnok De- 
kanernes Valgret bortfaldene), saaledes at det blev det 
theologiske Fakultet, som hmiddelbart beskikkede Provstea 
ved formeligt Kaldsbrev, der ligesom Økonomens Bestal- 
ling sees at have været indsendt til kongelig Stadfæstelse^). 
Fakultetet synes derhos nigenlunde altid at have truffet sit 



anvende min yderste Flid for, at de kgl. Studenter (senere lUføiet: 
saavel i Kommunitetet som paa Regenisen) gjøre deres Pligt, at de 
høre de offentlige Forelæsninger, varetage deres Prædikener, De- 
klaroaUoner og andre Øvelser og føre et hæderligt Levnet. Og 
hvis jeg erfarer, at Nogen ved Løsagtighed, Drultlienskab, naUig 
Omstreifen paa Gaderne, hyppig Forsømmelse af de offentlige Fore- 
læsninger eller af Prædiken eller i andre Maader gjør vor Stand 
Vanære eller handler imod Lovene, da vil jeg angive hans Nava 
for de Herrer Professorer. Jeg vil fremdeles hverken anstifte eller 
understøtte nogcnsomhelst Opsætsighed eller noget MyUeri mod 
de Herrer Professorer eller Andre; ei heller vil jeg uden mine 
Foresattes Vidende fordre eller modtage Penge af nogen Student^ 
der enten kun indskrives til Kommunitetet eller i Virkeligheden 
faaer Plads ved Bordet, men med Guds Hjælp bestandig opføre 
mig saaledes, at jeg i Gudsfrygt, i et hæderligt Levnet og i Flid 
kan være Andre et Cxempel. Saasandt. hjælpe mig Gud og hans 
hellige Ord. 

1) I den Fortegnelse, Beckn^an (a. St. S. 117 ff) har over samUige 
bekiendte Provster lige indtil 1785, hedder det rigtignok om flere af 
Provsterne endog i Tidsrummet efter 172S •electus a decanis*. 
Men ligesom det vilde være synderligt, om der. eflerat Provstea 
var bleven Universitetslærer, skulde kunne indrømmes Kloster- 
dekanerne Indflydelse paa Beskikkelsen af en saadan, saaledes 
stemmer det heller ikke med Antagelsen af en slig Valgrets Ved- 
ligeholdelse, at der i de senere Tider forekommer Exempler paa, 
at Fakultetet designerede En eller Anden Ul ved Indtrædende Va- 
kance at beskikkes i Embedet (Ny kgl. Saml. 1223. 4to). 

») Actaeom. { Dec. 1688. DigitizedbyGoOglc 



FørsU Tidsrom. 1669— 17f 8. II. 61 

Talg blandt-Klosterclekanerne , hvorimod der i Reglen op- 
stilledes den Fordring, at Ansøgere for at komme i Be- 
tragtning til Embedet skulde have taget Magistergraden^). 
Den her omtalte Modifikation i de ældre Bestemmelser 
om Provstens Udnævnelse synes at være indtruffen sam- 
tidig med den store Forandring, Embedet i det tiele 
undergik, kort efterat Regentsen var grundlagt. Da Chri- 
stian IV nemlig i Aaret]634 oprettede en ny Lærestol ved 
Universitetet i Metaphysik og de mathematiske Discipliner, 
bestemtes det, at denne altid skulde være forenet med 
Embedet som Provst paa Klosteret og Regentsen. Under 
23Dec. 1636 gav Kongen en saakaldt »Fundation« for det 
ny£ Læreembede^), ifølge hvilken dettes Ihændehaver for- 
uden fri Bolig og Kost skulde nyde Andeel i de af Alum- 
nerne erlagte Bøder, en Kjendelse ved deres Udnævnelse 
og endelig en større fast aariig Løn end tidligere'). Det 



^) Da C. Bartholin i sin Egenskab ar Universitetets Hektoi 1693 søgte 
at faae sin Stedsen Stephan Reitzer antaget til Provst, udtalte 
Fakoltetet det Ønske, at han »propter arUiqunm decus universitcUU 
et communitatU tuendum maatte obligeres til at tage gradum ma- 
gitteriU (Bircherods Dagb. S. 268), og mellem de 44 Provster, 
der vides at have fungeret fra 1669 indtil 1788, findes kun 14, 
der ikke havde taget denne akademiske Grad. 

*) Aftrykt i Nyerups Universitets-Annaler S. 79. 

') Denncr skulde ifølge Fundatsen bestaae af »den aarllge Hente af 
de 2000 Hdr. in specie, som Vi til Os elskelig Dr. Thomas Finke 
paa Kommunitetets Vegne skyldig ere, som er 120Rdr.>, hvorhos 
det hedder: »For det Sidste skal Os elskelig Dr. Th. Finke eller 
hans Efterkommere af Universitetets erøvrede Indkomst, efter- 
haanden som den hæves kan, 1350 Rdr. afsætte og Rectori og 
Profes3oribu8 udstille som forbemeldt paa Rente at udsætte, efter- 
som herover forbemeldtes, til samme Profeasoria præpositi Løns 
Forbedring«. Men ligesom den sidste Bestemmelse ikke synes at 
være kommen Provsterne tilgode, saaledes sees det af det theol. 
Fak.s Kopibog I. 118, at Renlen af de 2000 Rdr. senere unddroges 
Embedet -formedelst M. Jørgen Hammers Uforsynlighed uden Re- ' 
fusion, som hannem^dog blev tilbuden«, og Embedets *t^J/lfcT^ 
lomst kunde da Ikke anslaaes til mere end 160 RdiF.^^^y^^^S^^ 



62 Kommanitetet og Regentsen. 

blev imidlertid ikke Metaphysik og Mathematik , men 
Poesie, hvoroVer Provsten kom til at iæse^), og i næsten 
60 Aar var Embedet som Professor po'éseos forenet med 
Posten som Kommunitets- og Regentsprovst , indtil Provst 
Bircherod med sidstnævnte Stilling forenede et Profes« 
sorat i det hebraiske Sprog. Bircherod fik Kongebrev*) 
paa »at være Professor ordinarius og efter senium at ascen- 
dere til saUnrivm, dog at han saa qvitterer Præposituret« ; 
men ligesom dette vistnok har skullet været opfattet som 
en ham forundt personlig Begunstigelse, saaledes synes 
det overhovedet, at han var den sidste Provst, der sont 
saadan beklædte en af Universitetets Lærestole. Derimod 
varetog Provsten fra hnns Tid Bestillingen som Notaiyift 
ved det theologiske Fakultet*). 

IS. Efter Regentsens Stiftelse synes der jævnlig til 
Bistand for Provsten at være ansat Vice provster. Alle- 
rede 1629 nævnes en Hans Budde som »vicartus præpostlu *)y 

1) Den Første, der forenede begge Embeder, var Johan Thomsen 
Ring. Provst 1035—38 (Nyerups Unfv.-Ann. S. 80), hvem Beck- 
man (a. St. S. 126) kalder »poeta excellem et in earmitiå lyrico 
alter fforatmt*. At Provsten som Prof. po'éeeoe skulde være et 
. Slags bestalter Censor over de Studerendes poetiske Arbeider, der 
bestemtes til Trykken, synes at fremgaae af A. C. 13 Nov. 164U 
hvor det hedder: »Tilspurgte Hs. Magn. Profeesoree, at eftersom 
til M. Ole Vinds Bryllup mange mendoaa carmina vare trykte, end- 
ogsaa de som af prccp. eomm. vare reviderede, hvilket v^r Akade- 
miet til største Spot, hvad man derved skulde gjøre. Sluttet: at 
efterdi Provsten ikke befandtes dygtig til at korrigere eamiina^ 
skulde han strax opkaldes paa Konsistorium og der befales sig 
Intet mere med saadan Korrektion at befatte«. 

') Brevet, der er dat. 25 Nov. 1684, findes i Kons. Kopibog f. 1671 — 
87 fol. 365. 

') F.fter en Angivelse i nogle Optegnelser, der findes i Ny kgl. SmL 
1223. 4to. blev det den 8 Nov. 1692 af det theol. Fak. besluttet 
•om notariatu examinis tJieoloffici, at denne FunkUon herefter, som 
1 nogen Tid før skeet er, af eomm, pnxp, skal forrettes«. 

*) Beckman a. Si. S. 125. ' DigitizedbyGoOglc 



Første Tidsrum. 1569--1728. II. 6S 

Og i den ov€aoiDtalte Fundats for Provste-Embedet af 163& 
er det endog forudsat, at der kunde være flere' saadanne 
paa eengang. De ansattes af det tbeologiske Fakultet ved 
formelig skriftlig Kaldelse^); men der mangler ievrigt nær- 
mere Oplysninger om den Stilling, de indtoge, og navnlig 
om hvorvidt de foruden fri Bolig og Kost have nydt nogen 
Løn af Kommunitetetet , eller om en saadan har maattet 
udredes af den Provst, hvis Forretninger de udførte* 
Bircherod anholdt ved sin Tiltrædelse af Provste-Embedet 
udtrykkelig om at blive fri for nogen Viceprovst^), og fra 
hana Tid synes heller ingen saadan at have været ansat* 
iA. Som et under Kommunitetet hørende Embede, 
der imidlertid kun bestod en kort Tid, maa fremdeles 
nævnes Embedet som Præst ved Regentskirken. 
Inden endnu Bedesalen paa Regentsen var bleven om- 
dannet til en almindelig Studenterkirke , skulde ifølge 
Cbriølian IV.s Forordning af 9 Jan. 1635 Frue Kirkes Ka- 
pellaner messe og forrette Sakramentet ved Gudstjenesten 
sammesteds, medens derimod en Deel af Studenterne selv 
efter Omgang skulde prædike. Men tda det sig ofte for- 
nemmelig udi Sygdomstid kunde bænde, at naar den ene 
stod for Alteret udi Vor Fruekirke, at den anden kunde 
affordres til syge Folk (ogj derover forhindres fra Studenter- 
kirkens Tjeneste«, skulde d^r ifølge kongelig Befaling af 
21 Aug. s. A.^) beskikkes en særegen Præst, som skulde 



*) Bircherods Dgb. S. 216. 

*) KoDs. Kopibog f. 1671—87 fol. 368. Naar Kods. iørrigt i sin 
Erkl. o?er hans Ansøgning hldleder Tilværelsen af VIceprovster 
fra den Omstsndighed , at hans Formand Tar gtft og desaarsag 
ikke kande boe paa Regentsen. då fremgaaer det af det nærmest 
Foregaaende, at Saadant beroer paa en Misforstaaelse. 

*) I GI. kgl. Sml. 3205. 4to. S. 424 f. Beckman angiver (a. StS. 37) 
Brevets Dato urigUg til 27 Aug. DigitizedbyGoOglc 



^4 Kommunttetet og Regeatsen. 

•holde SaDg og Tjeneste for Alteret« , medens derimod 
Paabudet om Studenternes Prædiken holdtes i Kraft. Denne 
Præst skulde, foruden at have Bolig paa Regentsen og frit 
Bord paa Klosteret næst ved Provsten, lønnes af Kommu- 
nitetet med 30 Rdr« aarlig og desforuden 3 Gange om 
Aaret nyde en Offerdag af samtlige Studenter. Da imid- 
lertid Regentskirlien snart nedlagdes som saadan, kom 
kun 3 Personer til at beklsdde dette Embede, og de to af 
4isse forenede hermed for en Tid tillige Provsteværdig- 
heden ^). Ligesom forøvrigt baade Sbgnepræsten og Ka» 
pellanen ved Trinitatis Kirke endnu, da denne ikke længer 
var en særlig Studenterkirke, en Tidlang boede paa Re- 
gentsen (jfr. ovenfor), saaledes afholdtes ogsaa en Deel af 
deres Lønning af Kommunitetet, idet den første fik Veder- 
lag for to, den sidste for een Portion Kost'). 

15. Som Provstens bestandige Medhjælpere i det 
daglige Tilsyn med Alumnernes Øvelser ligesom ogsaa 
med deres Sædelighed virkede de saakaldte de e an i eller — 
som de i et Kongebrev af 1635 benævnes — Degne. Af 
flaadanne var der ansat een ved hvert Bord undtagen ved 
det øverste, hvor Provsten selv varetog de ellers med De- 
kanatet forbundne Forretninger. De skulde ifølge de ældste 
Kommunitetslove mærkelig nok vælges af selve Alumnerne 
ved det paagjældende Bord, dog saaledes at Valget stad- 
fæstedes af Provsten , og vare derefter forpligtede til at 
besørge Dekanatets Forretninger i Reglen, saalænge de 
forbleve ved det Bord, af hvis Besætning de vare valgte, 



') Den første var Mag. Mogens Villadsen, der varPrcst 1635 — 39 og 
fra 1638 UUige Provst, den anden OUo Jakobsen Vordingborg, der 
kun beklædte Embedet en kort Tid» og den tredie'Mag. Jens 
Justesen Berg, Prest ved Regentskirken 1640—66 og tillige Provst 
1643—45, senere Sognepræst ved Trinitatis Kirke. 

*) Theol. Fak. Kopibog II. S. 493 o. H. St DigitizedbyGoOglc 



Første Tldanim. 1569—1728. 11. 65 

Og mindst een Maaned (senere et Pjerdingaar) fra Valget, 
om det end i Mellemtiden tilfaldt dem at rykke op til et 
bøiere Bord i Rækken. Forinden Tiltrædelsen af deres 
fiestilling maatte de iovrigt ligesom Provsten til £phorus 
afgive en edelig Forsikkring om samvittighedsfuldt at ville 
opfylde deres Pligter*). I den senere Tid ere Reglerne 
med Hensyn til Dekanernes Udnævnelse vistnok under- 
gaaede den Forandring, at det er blevet Provsten, der, 
vel endog kun under det theologiske Fakultets Approbation, 
beskikkede dem og maaskee i Valget ikke engang har 
va^et bundet alene til Klosterets Ålumner^).^ Disses tid- 
ligere Ret til at vælge de omhapdlede Bestillingsmænd er 
da svundet ind til den Formalitet, at en af Alumnerne ved 
det Bord, hvor en Dekanus skulde beskikkes, i en lille 
latinsk Tale {petiiio)^ der holdtes i en af Universitetets 



') Edsfonnularen (trykt hos Beckman a. St. S. 13) lød i dansk Over- 
sættelse saaledes; 

Jeg N. N. sværger og lover herved for Guds- Aasyn , at jeg 
med yderste Flid yII gjere min Pligt og paasee, 1) at Alt efter 
Lovenes Bod gaaer sømmelig til og saaledes, som det anstaaer 
Religionens, Videnskabens og Dydens Dyrkere; 2) at de sædvan- 
lige Øvelser haandhæves, saavel hvad angaaer Disputatlon som Re- 
citaUon af, hvad der efter fælles Overlæg er foresat til Udenads- 
læren, og at der tales Latin baade ved Middags- og Aftensbordet; 
3) fremdeles at Ingen bringer sin Opvarter med eller medtager 
Noget af den levnede Mad eller Drikke, men lader det staae tf I 
Expektanteme. 4) Hvis jeg endelig erfarer, at nogen af mine 
Bordkammerater gjør sig skyldig i Noget, der er vor Stand uvær- 
digt eller strider mod Lovene, da vil Jeg angive det for Provsten. 
Saasandt hjælpe mig Gad og hans hellige Ord! 

') I Resens Atlas Dan. (I. S. 345), der hidrører fra 163S, forklares 
vel endnu Begrebet af en Klosterdekanus ved »studiosus a ceteris 
eommcnsalibus elechis et a prceposito canstUutus* ; men det er under 
en anden Forudsætning end den, hvorfra vi ovenfor ere gaaede 
od, uforklarligt, hvorledes en Dekanus Hans Been kunde forblive 
I denne Post I den lange Aarrække fra 1691 til 1708 Ofr. Danske 
Magasin 1ste Række IlL S. 811 sammenholdt med S. 317).GoOgle 

Bbt. TIdMkr. 3. R. 11 i. ^ 5 



g g Kommunitetet og RegeDtsen, 

Høresale (det saakaldle auditorium inferius)^ paa egne og 
sine Kammeraters Vegoe frembar en Begjæring i denne 
Retning, hvorefter da Provsten ligeledes ved en latinsk 
Tale indsatte den Beskikkede i Bestillingen^). Dekanerne 
oppebåre for deres Uleilighed ikke nogen egentlig Løn, om 
det end ikke er uden Exempel, at Indrømmelsen af en 
saadan er bleven bragt paa Bane som et Middel til at op- 
muntre dem tit en strængere Opfyldelse af deres Pligter^). 
Derimod var der foruden frit Bord tilstaaet dem Vs af Be- 
løbet af de Bffder, der faldt ved deres Bord, og som del 
paahvilede dem al indkræve; de øvrige % skulde i Prov- 
stens Nænærclse nedlægges* i en særlig dertil bestemt 
Bøsse, hvis Indhold to Gange om Aaret, ved Pindse- og 
Juletid, deeltes lige mellem Provsten og fattige Alumner^). 
I deres her nævnte Egenskab af Oppebørselsbetjente vare 
Dekanerne pligtige til at aflægge Provsten ugentligt Regn- 
skab og til i fornødent Fald edelig at bekræfte deres re- 
delige Omgang med Bøssens Indhold. For at lette dem 
deels dette Regnskabs Aflæggelse deels overhovedet det 
dem paahvilende Tilsyn med deres fiordkammerater paa- 
lagdes det dem ved Kommunitetslovene af J 603 hver at være 
forsynet med en lille Bog, der foruden en Afskrift af de 
gjældende Bordlove skulde indeholde en Fortegnelse over 
det dem betroede Mandskab, ved hvis Navne de da havde 
at notere de begaaede Forseelser og de faldne Bøder. 
Ligesom de aldrig uden Tilladelse og uden, at der i saa 
Fald beskikkedes dem .en Vikarius, turde være borte fra 
Bordet eller fra Kirken, men bestandig skulde føre et 



1) Bircherods Dagb. S. 223, Beckman a. St S. 106. 

*) Provst Bircherod androg herpaa 1684, men uden Resultat (Ny kgi. 

Saml. 1223. 4to). 
*) Legu cammmutatU af 1003 § 23 f. D,,izedbyGoOgle 



Første Tidsrum. 1669—1728. II. 67 

vaageDt Øie med deres Aiumaer, saaiedeb ifaldt de i Til- 
fslde af, at de saae .gjeonem Pingre med Forseelser, selv 
de herfor foreskrevne Bøder og kunde endog, om det 
fandtes fornødent, af Fakultetet Qernes fra deres Bestilling. 
løvrigt ville Enkeltbederne af de Dekanerne paahvilende 
Pligter fremgaae af, hvad der senere skal berettes om 
Klosterøvelserne. 

16. Ligesom Dekanerne nærmest vare beskikkede 
til paa Klosteret at yde Provsten den fornødne Bistand ved 
det ham paahvilende Tilsyn med Alumnerne, saaledes sees 
han for Regentsens Vedkommende at have været assisteret 
af inspectorea^ af hvilke der synes at have været ansat 
en i hver af Kollegiets Afdelinger eller saakaidte Inspek^ 
tioner'). Om disses Beskikkelse, Indtægter o. s. v. fore- 
tigger der iøvrigt ingen Efterretning: men det tør vistnok 
antages, at det har været et Antal af Klosterets Dekaner, 
der tillige fUngerede i denne Egei^kab. 

17. Som aldeles underordnede Bestillingsmænd ved 
de tvende Stiftelser kunne her endnu nævnes Kommnni« 
tetets Opvarter (famulus) og Skjænker samt Re- 
gentsens Portner. Den første af disse, der altid synes 
at have været en Student, paalaa det at modtage Maden 
ved det Vindue, der dannede Forbindelsen mellem Klosterets 
Kjøkken og Spisesal ^ sætte den paa Bordene og efter 
Maaltidets Slutning at udbære Levningerne^). Han havde 
tillige det Hverv at ringe med Studiigaardens Klokke ved 
høitidelige Leiligheder og oppebar for denne sin dobbelte 
Virksomhed Værdien af to Portioner Kost. Tillige synes 
han, sa^længe Regentskirken bestod som saadan, at have 



^) I Acta eon$. 4 Nov. 1719 omtales »de 6 intpectores i Regei^seD«. 
^j Resens ^1^ i)an. 1. S. 344. oigitizedbyGoOgle 

5* 



68 KommuDitetet og Regentsen. 

forrettet Klokkertjenesie ved denne ^). Skjænkeren, der 
vistnok ligeledes i Reglen har været Student, virkede som 
biins Medhjælper, dækkede Bordene og skjænkede 01 i 
Kanderne og havde herfor een Portion Kost'). Til Portner- 
tjenesten paa Regentsen skulde derimod ifølge en Konsi- 
storiums-Beslutning af 1631 antages en Lægmand, som 
herfor h'geledes skulde nyde en Portion Kost paa Klosteret. 
Han fik senere af Konsistorium sin mundtlige Instrux, ifølge 
hvilken han — foruden at lukke Porten til de bestemte 
Tider, navnlig under Spiisningen paa Klosteret og under 
Gudstjenesten paa Regentsen, og siden igjen aabne den — 
fornemmelig skulde holde Kollegiets Gaard og Gange samt 
Gaderne udenfor Bygningen rene, ikke »lade noget Qvind- 
folk Indgang udi Regentsen« og holde Drenge ude af 
samme''). Ligesom imidlertid hans Pligter senere fik et 
noget større Omfang (jflr. nedenfor), saaledes forbedredes 
ogsaa i Tidens Løb l^ns Indtægt deels ved en aarlig 
Lønning af Kommunitetets Midler og deels ved en Kjen- 
delse af hver Alumnus^. 



*) Acta eona, 3 Okt 1635, hvor der ved •famuku oommumU* (som 
ellers bruges i en anden Betydning) vistnok sigtes til den her om- 
talte Bestillingsmand. 

*) Ny kgl. SmU 373 fol. 

*) Nyerups Univ.-Ann. S. 84 og 138. 

*) I Aaret 1719 oppebar Kommunitetets Famulus i denne sin Egen- 
skab og som Ringer 86 Rdr. 4 Mk., Skjænkeren 34 Rdr. 5 Mk. og 
Portaeren 40 Rdr aarlig (Ny kgl. Saml 1221. 4to). 



Digitized by VjOOQLC 



Første Tidsrum. 1569—1728. III. 69 

Begge Stiftelsers Alumoer. 18. Deres Antal; 19. Varigheden af 
Beneficiernes Nydelse; 20. Betingelserne for Adgang (evangelisk-luthersk 
Religion, dansk eller norsk Fødsel, Trang, Flid og Duelighed, om 
Studiet af Theologien var Betingelse for Adgang, og om Baccalaurei 
havde fortrinlig Ret til Optagelse); 21—22. privilegerede og extra- 
ordinære Alumner. 

18. Antallet af Alumner (eleemosynarit) paa 
Klosteret skulde efter Fundatsen være 100, i hvilket Tal 
dog som antydet ikke alene Dekanerne, men ogsaa Prov- 
sten var indbefattet. Tallet forøgedes senere af Christian 
IV, 1620 med 20 M og 1630 med endnu 24 Personer«), 
saaleiles at der fra det sidstnævnte Aar daglig bespistes 
144 Studenter paa Biosteret. Dette Antal vedblev ufor* 
andret indtil Kjøbenhavns Beleiring 1658 — 60, da Kom* 
munitetet, som senere nærmere skal omhandles, tilsidst 
nødtes til saagodtsom ganske at standse sin Virksomhed. 
Efter Fredslutningen i Kjø^enhavn søgte man vel atter at 
bringe den forfaldne Stiftelse paa Fode ; men det før 
Krigen fastsatte Antal vendte ikke tilbage , og der var 
unægtelig ogsaa saa meget mindre Grund dertil, som det 
Opland, hvorfra Alumnerne rekruteredes, ved Tabet af 
Skaane, Halland og Blekingen desværre var blevet saa 



*) Det hedder i Udspiisnings- Regnskabet for 1619—20: * Ydermere 
efter forn. Hr. Kanslers Befaling og Anordning bliver spiset 10 
falde Skiver, hos hver 12 Personer, og blev dermed begyndt paa 
Nyaarsdag«. 

') Beckmao a. SL S. 37 f. Medens det iøvrigt i et Kongebrev af 6 
Dec. 1630 (GI. kgl. Sml. 2305. 4to. S. 411 flf) om de førstnævnte 
20 Alumner hedder, at de *ordmarie og altid skal underholdes", 
skulde de 24 ikkun »spises saa længe og ofte, Kommunitetets Til- 
stand og Indkom det kan taale*. oigitizedbyCjOOglC 



70 Kommunitetet og Regeotsen. 

betydelig formindsket^). I Aaret 1663 fastsattes det oerolig, 
at Alumnernes^ Tal ikkun skulde udgjøre de oprindelige 
100*), og denne Bestemmelse gjentoges ved Christian V.s 
Reglement for Kommunitetet af 1683; men desuagtet var 
Antallet 1 længere Tid stundom endog ikke saa lidet 
mindre, og forst fra Aaret 1709 bespistes der atter daglig 
100 Studenter«). 

Hvad Regentsen angaaer, da bestemtes den oprindelig 
til Bolig for samtlige de 120 Sludenter, der fra Aaret 1620 
havde Kost paa Klosteret. Medens Bygningen imidlertid 
omdannedes til sit nye Øiemed, udtalte Konsistorium i 
Jan. 1622 den Anskuelse, at det vilde være tilstrækkeligt 
at indrette den til Bolig for 100 Studenter, eftersom en 
Deel af dem allerede havde Buusly paa Valkendorphs 
Kollegium og omkring hos Universitetslærerne^), og det 
kan neppe være underkastet nogen Tvivl, at denne Ud- 
talelse virkelig er bleven taget til Følge*). Da senere en 



») At man levrigt i lang Tid Ikke nægtede Studenter fra de fraskilte 
danske Provindser hlinsides Snndct Adgang til Kommunitetet sees 
deraf, at der endnu 1682 blandt Alumnerne nævnes to Skaaninger 
{Bircherods Dgb. S. 216). 

*) Beckman a. St. S. 61. 

') Efter en af Kommunitetets Mandtals -Protokoller uddragen Opteg- 
nelse (i Ny kgl. Sml. 1225. 4to) var Antallet fra 1691 til 1703 i 
Reglen 93, men gik af midlertidige Aarsager stundom ned endog 
Ul 78. Fra det sidstnævnte Aar har Hjemmelsmanden intet Mand- 
tal kunnet finde indtil 1708, da Tallet var 96, hvilket voxede til 
100 den 5 Mai 1709. 

*) Ada cons. 25 Jan. 1622. 

*) VI have allerede ovenfor antydet, at Begentsbygningen under Forud- 
sætning af. at den ikke har omfattet en 4de Længe, i delte Tids- 
rum umulig har kunnet rumme 120 Alumner. Gafter man nemlig 
endog ud fra, at der I hver af de 6 InspekUoners tvende Etager 
fandtes 4 Dobbeltkamre, udkommer der kun 48 Leillgheder, ind- 
rettede til Bolig for 96 Alumner. De mange Forfattere, der om- 
tale Kollegiet som oprindelig indrettet til 120 Studenters Bolig, 



Første Tldsrnm. 1569—1728. lU. 71 

Deel af Regentsens Bygning afhændedes og ikke lidet af 
det tilbageblevne Lokale unddroges Alumneroe (Jfr. dvenfof 
S. 4t f.), indskrænkedes disses oprindelige Antal selvfølgelig i 
bøi Grad, og Kollegiet har, selv eflerat de Leiligheder, 
der havde været indremmede til Bolig for Andre end Stu- 
denter, atter vare komne disse tilgode, neppe kunnet 
rumme mere end 80 Alumner^). — Det kan iøvrigt be- 
mærkes, at der henimod Slutningen af tiærværende Tids-- 
rum paa Regentsen begyndte at indsnige sig den Uskik, 
at Alumnerne paa deres Værelser indtoge saakaldte »Gra^ 
tister« eller Personer, der vare uberettigede til Bolig paa 
Kollegiet. At man ved Valget af disse end ikke har ind- 
skrænket sig til Standsfæller, sees af en Besværing, som 
Provsten i Aaret 1725 indgav til Fakultetet, og i hvilken 
det hedder: »flndes og nogle selvraadige Hoveder, der 



have Yistnok alle denne Angivelse middel- eller umiddelbart fra 
Slanges Cbr. IV.s Hist S. 401, hvor det hedder, at Kongen lod 
kjebe Kansler Frises Gaard, > hvilken han strax lod forandre og 
indrette saaledes, at 12Q fattige Studenter derudi kunde have deres 
Kamre«, og Slanges Kilder turde vel atter være de ovenfor S. 27 Anm. 
anførte Steder af Vorms EpUtolæ og Bartholins Orat. de ortu et 
progr, acad. Hafn., hvor der imidlertid ilLkun er Tale om det An- 
tal Studenter, for hvilket Kollegiet oprindelig bestemtes. Mær- 
keligt er det jo rigUgnok. at der 1G26 til Kollegiet besUltes 60 
Kakkelovne {A. O. 24 Aug.), hvilket netop vilde have været det til 
120 Alumners Leiligheder fornedne Antal. Men naar først Umu- 
ligheden af, at de to Længer ud til Kannikestræde og Skidenstræde 
kunde have huset saa mange, er given, vilde det maaskee ikke 
være for dristigt at bo^orklare det Argument, der kunde hentes 
fra nysberørte Omstændighed, ved den Gisning, at saamange af 
de oprindelig fastsatte 120 Alumner, hvortU der ikke var Plads i 
hine tvende Længer, skulde have boet i Længen ud til Kjøbmager- 
gade, og at Forandringen i den oprindelige Bestemmelse først er 
skeet ved den i Begyndelsen af 1627 tagne Beslutning at anvende 
den sidstnævnte Længe til et Oratorium. ^ 

*) Thura lå, hUt. liU. Dan. S. 115; E. Pontoppidan Memonæ^af- 
mæ S. 22 og ITieatnim Daniæ S. 44. DigitizedbyCjOOglC 



72 Kommunitetet og BegeDtsen. 

efter eget GodtbeBndende indtager Gratister paa Kam* 
rene, iivorved undertiden liderlige Mennesker, ja vel endog 
Haandværksburscfaer og forløbne Skoledrenge (som for nogen 
Tid siden var skeet) kunde indsnige sig og forvolde stor 
Konfusion«. Bestyrelsen flandt sig da ogsaa foranlediget 
til at true dem, der saaledes paa egen Baand forøgede 
Antallet af Regentsens Beboere, med Udviisning af Kol- 
legiet^). 

19. Ved Fundatsen af U6d bestemtes den Tid, i 
hvilken det skulde være tilladt at spise paa Klosteret, til 
5 Aar »og ikke længere, uden det skeer med ydermere 
Bevilling og Samtykke«. Denne Bestemmelse undergik 
ved Frederik ILs Brev af *7 Jan. 1574^) den indskræn- 
kende Fortolkning, at de Alumner, der ikke inden 3 Aar 
fra den Tid, de havde faaet Adgang til Bordet, tog Bacca- 
laureat-Graden^), skulde vige Pladsen for Andre, medens 
de i modsat Fald fik Tilladelse til at forblive de tidligere 
fastsatte fulde 5 Aar. I denne Regel gjorde intet senere 
Kongebud Forandring; men det theologiske Fakultet troede 
sig 1702 befeiet til paa egen Haand at modificere den 
derhen, at i AJmindelighed Ingen, hvad enten han var 



*) Theol. Fak. Kopibog III. S. 1328 ff. 

') See ovenfor S. 46 Anm. 2. 

') Til Erhyenrelsen af denne Grad fordredes der efter Universitets- 
Ordtnantsen af 1539 en Prøve i GrammaUk, Dialektik og Elemen- 
terne af Rhetorik. Efter Danske Lovs 2—20—4 kunde Ingen faae 
Graden uden 1 Forveien at have underkastet sig den philosophiske 
Examen, ved hviUcen der fordredes Kundskaber i de tre gamle 
Sprog, EUiik, Metapbysik, Physik, Geographi, Astronomi og Arith- 
metik. Graden var i den ældre Tid BeUngelsen for Tilladelse tU 
at høre theologiske Forelæsninger, tU at besUge Katbedret og Ul 
at relse udenlands for at studere, efter D. L. a. St og 2—18—3 
for at er^erve noget Embede ved de lærde Skoler og for at 
stedes til theologisk Embedsexamen , Jfr. 4* Thwra Då gradu 
baccal. phil. S. 17 og 24. DigitizedbyGoOglc 



Første Tidsrum. 1569—1728. UI. 73 

Birccalaureus eller ei, maatte spise paa Klosteret mere end 
3 Aar, og at der kuo i særegne Tilfælde som en Belønning 
for udmærket Dygtigbed i Dispntalion eller Prædiken kunde 
ttlstaaes dem, der hayde taget den omtalte Grad, en Forlæn- 
gelse af et Aar^). Denne Indskrænknjag sattes imidlertid 
snart atter ud af Kraft, saaledes at der paany indrømmedes 
Baccalaurei den dem af Frederik 11 tilstaaede Forret^). 

Paa Regentsen blev vistnok i den ældre Tid Reglen i 
Kongebrevet jaf 1574 ligefrem anseet anvendelig. Men 
ved de oftere omtalte Love, der i Aaret 1696 vedtoges 
for Kollegiet, bestemtes det, at Ingen maatte forblive 
sammesteds, tnaar der er forløben trende Aar, efterat de 
have deponeret, i hvad Aarsag dertil end kunde foregives«. 
Imidlertid var denne Indskrænkning af ligesaa kort Varig- 
hed som den tilsvarende med Hensyn til Kommunitetet; 
thi i et Kongebrev af t6 Marts 1725 paalægges det Be- 
styrelsen at foresætte Studenterne »en vis Tid af 5 Aar 
til at nyde Logemente i Regentsen, saafremt de i samme 
Tid lade sig finde villige til at efterleve Fundatsen«, — 
en Bestemmelse, der en Maaned senere i en Skrivelse fra 
Fakultetet til Provsten fortolkedes saaledes, at det kun var 
Baccalanrei, der maatte beholde Regentsen i de omtalte 
5 Aar, hvorimod de Studenter, der ikke toge Graden, 
maatte forlade Kollegiet efter 3 Aars Forløb^). 



») Ny kgl. Sml. 1225. 4to. 

') I den nedenfor omtalte Skr.^ Fak., dat 16 Apr. 1726, støttes 
nemUg den deri indeholdte Fortolkning af Reskr. af 16 Marts s. A. 
paa, at Baccalaurei havde Ret Ul at spise paa Klosteret i 5 Aar. 

^ Theol. Fak. Kopibog lii. 1310 f. og 1328 ff. Aldeles undtagelses- 
Tiis findes der — afseet fra de Tilfælde, hvor særlige Privilegier 
hjemlede Saadant — Exempler paa^ at Nydelsen af Kommunitetets 
og Regentsens Goder er bleven indrømmet ud over 5 Aar. Ved 
en kgl. Resol. af 23 Sept 1699 (theol. Fak. Kopibog II. 31 il) 



74 KommuDltetet og Regentøen. 



Hvad aogaaer Betingelserne for Adgatig 
til Eommunitelet og dermed tillige aeneré til Regentsen, 
da bebeves der for den Periodes Vedkommende, vi ber 
faave for Øie, ingen nærmere Godtgjørelse af, at de, der 
vilde optages som Alumner, maatte bekjende sig til den 
evangelisk-lutberske Religion. Ligeledes var del, 
skjendt Saadant heller ikke udtrykkelig omtales i Fun* 
datsen af 1569, en Selvfølge, at ikkun Danske og 
Norske kunde komme i Betragtning, som Ansøgere. Man 
gik i denne Henseende saa vidt, at Adgang til Kommuni- 
tetet end ikke tilstededes Sønderjyder fira den kongelige 
Andeel af Slesvig, der studerede her ved Universitetet. 
Da det saaledes i Aaret 1605 bragtes paa Bane i Konsi* 
storium, om ikke saavel disse som Studenter fra den 
kongelige Andeel af Holsten kunde optages blandt Alum-^ 
nerne, var man enig om, at Fundatsen maatte fortolkes 
saaledes, at Klosteret kun stod aabent for Indfødte tm 
det egentlige Kongerige Danmark, og paaberaabte sig i 
saa Henseende, at der tidligere endog trods AnbefaUdg af 
Kongens Moder var nægtet flere af de Omspurgte Adgange). 
Det stemmede imidlertid ikke synderlig godt med denne 
strænge Opfattelse af Kommunitetets Bestemmelse , at der 
senere i enkelte Tilfælde ved særlig kongelig Benaadning 
tilstodes endog Udlændinge Plads paa Kloster og Regenta. 
1 Aaret 1661 optoges saaledes en Spanier Don Antonio 



tilstodes der saaledes en gainiif»l Student, Jakob Christensen Ond- 
løse, der angives at haye deeltaget i Kjøbenhavns Forsvar mod 
Carl Gostav og nu levede i den yderste Fattigdom, for Livstid fri 
Kost paa Klosteret og Bolig paa Regentsen med BrsndseK Ja 
endog Sengidæder. En lignende Begunstigelse skal ogsaa være 
være bleven tilstaaet den berygtede studiotus perpetuui Poul Rytter 
(A. E. Boye Holbergiana Hl. S. 185). 
«) Acta coiif. 27 Febr. 1605. DigitizedbyGoOglc 



Første Tidsrnm. 1569—1728. IH. To 

de Sandoval blandt Alumnerae^), og ved de Privilegier, 
der i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede indrømmedes 
Studenter, der forberedte sig til at træde i den laplandske 
og osUbdiske Missions Tjeneste eller lode sig ansætte som 
Lærere ved Vaisenhuset, lovedes der ganske i Almindelig- 
bed Fremmede, der vare i disse Tilfælde, Adgang til begge 
Stiftelser. 

At der hos Ansøgerne til Kommnnitetet fremfor Noget 
maatte sees paa virkelig Trang, fremgaaer allerede til- 
strækkelig af Fundatsen 1 densHeelhed^). ikke destomlndre 
synes der i den allerførste Tid af Stiftelsens Tilværelse at 
være blevet seet igjennem Fingre med denne Grundbetin- 
gelse^ og det var Studenterne selv, der paa en ganske egen' 
Maade gave Stødet til, at Sagen blev gjort til Gjenstand 
for Undersøgelse. Nytaarsaflen 1580 blev der nemlig paa 
daværende Rigsraad GhHstopher Valkendorphs, Biskop Poul 
Madsens og Professor Anders Lauridsens Huusdøre op-^ 
slaaet følgende Vers: 



O Aeta COM. 6 Okt. 1661. Denne Spanier, der 1657 var caaet over 
til den evangeliske Trosbelcjendelse, blev senere, da hans Sæder 
efter dansk Maalestok vare altfor frie, forviist til Bornholm, hvor 
ban dede 1678 (om hans Skrifter eee Worms Lexikon over 
lærde Mænd og Nyerops alm. Litteraturlex.ikon. — Der fore- 
kommer iøvrigt flere Exempler paa, at Kommunitetet og Re- 
gentsen ansøgtes af Udlændinge, uden at det sees, om deres 
Ansegnlager -ere blevne bevilgede, saaledes af en Tydsker, for hvem 
Greven af Waldeck intercederede {A. C. 15 Juni 1642), en Polak 
ved Navn Casimir {A. C. 7 Dec. 1656) og en Italiener Johannes 
Iborilios »ex oivitate Albana oriundue*. Den sidstes Andragende f^- 
raadedes af det theologiske Fakultet, fordi »man ei kan forsikkre 
sig om slige Nykommendes Bestandighed og Rolighed« og »paa 
det over fundatsen til saa christelig og priselig kgl. Almisse des- 
bedre kan holdes, og Kommunitetet for al befrygtet skadelig 
Blanding .og al ond Konseqvens allern. befries og forskaanes« 
{Acta/ae. ikeol. 9 Nov. 1693, 5 Jan. 1694). ^ , 

*) Jfr. leg. eomm. af 1573 § 7. DigitizedbyLjOOgle 



76 Kommanitetet og ftegentsen. 

De rige Studenter æde Kongeås Kost, 
De fattige lide baade Hunger og Frost. 

Denae Begivenhed vakte en ikke ringe Opsigt og kom 
ogftaa Kongen for Øre , der dengang opholdt s\g paa 
Skanderborg Slot. Herfra tilstillede han allerede den 12 
Jan. næste Aar de nævnte tre Mænd et Brev, i hvilket 
han med den Bemærkning, at saadanne Smssdeskrifter 
Bom det, Studenterne havde opslaaet paa deres Døre, vel 
i det Hele ikke vare at billige, men dog kunde lede til 
til Oplysning om en Sags sande Sammenhæng, — befalede 
dem at anstille Undersøgelse, om der iblandt Kommuni- 
tetets Alumner vare nogle, der enten havde rige Forældre 
eller egen Formue, i hvilket Fald disse skulde udvides og 
trængende Studenter optages i deres Sted^). Udbyttet af 
Undersøgelsen er ikke bekjendt; men det er neppe Tvivl 
underkastet, at Studenternes rimede Besværing har været 
begrundet, saa meget mere som den samme Klage flere 
Gange senere gjentoges og bevirkede, at Bestemmelsen 
om, at Klosteret kun stod aabent for fattige Studenter, 
hyppig maatte indskjærpes. Efterat Christian IV saaledes 
allerede samtidig med Alumnernes Forøgelse til 144 havde 
anmodet Vedkommende om at paasee, at kun »de fattigste 
og høibetrængtea optoges ved Klosterets Borde, fandt han 
Anledning til i et Brev af 3 April 1646 paany i ind- 
trængende Udtryk at gjentage denne Formaning og befalede 
samtidig Biskopperne at give Skolernes Rektorer Tilhold 
om i de Vidnesbyrd, de meddeelte deres Disciple ved 
Afgangen til Universitetet, udtrykkelig at omtale deres 



*) Pontoppidan Ann. eccL III. S. 491. Beckman a. St S. 23; Konge- 
brevet findes trykt i L. Engelstoft Univ.- og Skole- Annaler for 1810 

1. S. 190. Digitized by Google 



Første Tldsnim. 1569—1728. III. 77 

Forældres Vilkaar'). For at imidlertid de mere Formuende 
ikke aldeles skulde være udelukkede fra Kommunitetet og 
«fra exerdtiisy Inspektion og åndre Roromoditeter, som 
sammesteds medfølger«, befalede Kongen ved samme Lei- 
lighed, al »to Skiver (Borde) foruden de, som der alterede 
findes, bliver i Kommunitetet forordnet, hvorved enhver 
Person for 4 Mark om Ugen kunde spises> , og i Over- 
eensstemmelse hermed lod Konsistorium Studenterne vide, 
at de mod den angivne Betaling kunde faao Kost paa 
Klosteret. Denne Tilladelse synes imidlertid ligesaalidt at 
være bleven benyttet som en lignende, der senere gaves ^, 
og i ethvert Fald. blev Bordenes Antal paa Klosteret ikke 
foreget med de to foreskrevne nye^). Uagtet altsaa den 
gamle Konge endnu kun tvende Aar inden sin Død med 
Iver tog sig af de trængende Studenters Tarv, turde det 
dog være et Spørgsmaal, om ikke hans Forskrifter allige- 
vel ere blevne overtraadte; thi i det ovenomtalte Brev af 
11 Mai 1649 maatte Universitets -Patronen befale Besty- 
relsen af Kommunitetet at »udmønstre Studenter, som 
efter den klare Fundations og andre kongelige Konstitu- 
tioners Bogstav ikke nu burde derudi være«. For at hindre, 
Bi formuende Studenter saaledes skulde tilliste sig Klosterets 
Goder, optoges der i Kommunitetsiovene af 1662 den mærk- 
værdige Bestemmelse, at der skulde afæskes ikke alene 
Provsten, men ogsaa samtlige Studerende, der enten vare 
optagne paa eller kun indskrevne til Klosteret, Erklæring 
om enhver Ansøgers Trang, og de samme Love ind- 
skjærpede tillige den allerede 1610 tagne Bestemmelse, at 



*) Begge Brevene findes aftrykte i £ogel8toft Univ.- og Skoie-Ann. 

for 1810 I. S. 194 f. 
«) Leg, eomm, af 1662 8 3. n J 

•) Jfr. Nyerupa Univ.-Ann. S. 85 f. DigitizedbyCiOOgle 



78 KommoDitetet og Regentsen. 

IiigeQ maatte optages blandt Alumnerne, som hayde Val- 
kendorpfas Kollegium øg det Frisiske Stipendium, og at 
overhovedet Ingen maatte nyde 3 akademisl^e Beneficier 
paa eengang^). 

Ifølge det udtrykkelige Indhold af Fundatsen var det 
fremdeles en Betingelse for Adgang til Kommunitetet, at 
Ansøgeren efter at være Indskreven ved Universitetet som 
Student — hvilket den atter betingede af, at han forstod 
saa meget Latin, at han kunde følge Professorernes Fore- 
læsninger — »et Aar eller ved det Pas fiitteligen haver 
øvet og exerceret sig in cdUa artibus dicendiy medmindre 
der er sligt besynderligt Haab om hannem, at han er slig 
Hjælp aldeles værd.« For at fyldestgjøre denne Fordring 
maatte enhver Ansøger forevise et anbefalende Vid* 
nesbyrd fra den, af hvem han var dimitteret til Univer- 
sitetet (præceptOTy atåb quo ants mtlitamt)^ fremdeles godt- 
gjøre at have hørt de akademiske Forelæsninger 
og endelig underkaste si^ en Adgangsprøve^). Til 
denne Prøve, der skulde afholdes mindst een Gang aariig, 
paalaa det Ephorus at udstede offentlig Indbydelse. Den 
foregik paa Klosteret, paa Konsistorium eller endelig i en 
af Studiigaardens Høresale og kunde bivaanes af Universi- 
tetets Hektor og det philosophfske Fakultets Dek^ius, om 
de dertil havde Lyst (si adease voluerint). Da den hele 



1) Som en Bestemmelse, der tildeels hører herhen, men iøvrigt kun 
havde en mere temporær Gyldighed, lian endnu anføres Frederik 
I1I.8 Befaling af U Noy. 16&7 om, at •Studenter, som enten 
Middel have eller sig hos Andre her i Byen for p<eda$o$iø lader 
bruge saavelsom de, som ^ene profesaoreå tor famulii eller ligge 
i fornemme Folks Huse, ei udi disse Tider nyde nogen Bord elier 
Underholdning udi Kommunitetet, men at udi deres Sted andre 
nødtørftige Studenter, og hvis Forældre ere udi Fjendens Magt, 
dertil igjen indUges« (GI. KgL Sml. 3219. 4to). 

•) Leg. catnm. af 1573 | 7. DigitizedbyGoOglc 



Første Tidsrum. 1569-^1728. III. 79 

Prave iøvrigt kun bestod i at skrive en latinsk Stiil efter 
ea opgiven dandk Text (»at komponere for Klosteret« )i)y , 
kunde det efter den Rolle, som Latinen spillede i Datidens 
Skoleundervisning, maaskee synes, at den var temmelig 
overflødig. Sagen faaer imidlertid et andet Udseende, 
naar det erindres, at Christian IV i sine nnovellæ cpnsti- 
tuiianes* af 1621 kunde paaberaabe sig som en Erfarings- 
sætning, at der *fra Skolerne ofte sendtes Personer til 
Universitetet, der vare »saa grove, at de ikke prima fim- 
damenta grammaticea vel og fuldkommeligen have fattet, 
meget mindre at de skulde have gjort nogen temmelig 
prcfectum udi deres latinske Sprog« ^). Efter at have be- 
staaet den omhandlede Prøve indskreves Ansøgerne af de 
theologiske Professorer til Kommunitetet, men maatte i 
Almindelighed vente en Tidlang, indtil de i den Orden, i 
hvilken de vare indskrevne^), ved indtrædende Vakance 
kande indledes til Bordet efter i Forveien for Ephoren at 
have aflagt en edelig Forsiiikring om at ville overholde 
Stiftelsens Love^). Det er iøvrigt mærkeligt nok, at der 
ikke forekommer mindste Spor tit , at der ved Op- 
tagelsen af Alumner enten paa Klosteret eller Regentsen 
har fundet saadanne særegne Ceremonier Sted, som ellers 
i de Tider vare i Brug ved Optagelsen i saa godt som 

*) Bircherods Dgb. S. 267, Holberg Denmarks og Norges Beskrivelse 
S. 189, Danske Magasin Isté Række IH. S. 309. 

») Nyerup« Univ.-Ann. S. 51 flf. 

') Forat enhver af de Antagne selv kande see, naar det var hans 
Tour at tiltræde Pladsen ved Bordet, ophængtes der efter hver 
Examen ved Klostersalens Dør en Fortegnelse over dem, der havde 
bestaaet Prøven {Acta fae. tkeol 20 Febr. 1688). 

*) Bden lød i dansk Oversættelse saaledes: Jeg N. N. sværger og 
lover herved for Guds Aasyn at ville opfylde Alt, hvad Jeg edelig 
bar tilsagt Rektor, da jeg indskreves blandt de akademiske Bor- 
geres Tal,, samt 1 Alt, hvad hæderligt og lovligt er, at vllte ad- 
lyde Provsten og min Dekanus. Saasandt o. s. v. oigitizedbyLjOOgle 



80 KommuDitetet og RegeoUeo. 

ethYert afsluttet Samfand, og af hvilke enkelte Levninger 
have holdt sig næsten lige ned indtil vore Dage, t. Bx. i nye 
Skoledisciples Daab. Grunden til dette Savn er imidlertid 
vel den^ at man har fundet, at de nye Alumner ved tieres 
kort i Forveien foregaaede Deposits havde gjennemgaaet 
en tilstrækkelig Indvielses-Skjærsild ^). 



*) Den Handling, ved hvilken de Unge optoges* i de akademislie Bor- 
geres lal, den saaluildte depoHHo (anderforstaaet comuum o: Af- 
læggelse af Hornene), var allerede Udlig ved de tydske Universiteter 
forbunden med en Række burleske Skikke, som fra ferst af vist- 
nok have udviklet sig blandt Studenterne selv, uden at deres 
Foresatte have havt Noget dermed at bestille, og som fra Tydsk- 
land udbredte sig til Norden. Medens en udtømmende BehandUng 
af disse Skikke ikke hører hjemme i nærværende Skrift, turde et 
Par Ord om, hvorledes det gik til med Depositsen ved vort Uni- 
versitet, dog for mange Læsere ikke være paa urette Plads her. 
I den kjøbenhavnske Høiskoles ældste Fundats af 1479 er der ikke 
Tale om slige særegne Indvielses-Ceremonier; men efter Christian 
Ill.s Ordinants skulde de holdes i Hævd, »for at de Unge kunde 
lære, hvor stor ForsKJel der er mellem en Lægmand og en stu- 
deret Person, og vænnes Ul at taale den Uret og Utaknemmelighed, 
som lærde og dygtige Mænd ofte maae lide for deres Velgjer- 
nlnger og vise Raad>; dog tilføies der, maa det gaae lidt mere 
ærbart og sømmeligt til ved disse latterlige Optøier, navnlig saa- 
Icdes at der ikke drives Gjæk med Kirkens hellige Ceremonier. 
Efterat den vordende Student {depositurus , hvoraf det moderne 
Studentersprogs »Rus« udledes) havde oversiaaet det sædvanlige 
Bryderi, skulde han efter Ordinantsen fremsUUes for en Magister 
(senere altid Dekanus ved det phil. Fak., see Bircherods Dgb. 
S. 100 o. fl. St.)» som efter at have ov^hørt ham i hans Christen- 
dom og de almindelige Skolekundskaber — Spiren til den se- 
nere examen artium — nævnet ham de Videoskaber, han nu 
skulde d>rke, og taget Løfte af ham om Lydighed mod Universi- 
tetets Love, gav ham Salt i Munden som et Sindbillede paa Vils- 
dom og øste Viin eller Vand over hans Hoved, Symbolet paa 
Glæden. Naar han ved denne Ceremoni var bleven optagen blandt 
Universitetets Studenter, skulde han gaae bort, klæde sig om i 
renere Klæder og derpaa vende Ulbage for at takke Magisteren og 
de øvrige Tilstedeværende. Ligesom Universitets-Ordintntsen iøv- 
rigt undlader nærmere at omtale Beskaffenheden ,af de antydede 
Plager og Bryderier, saaledes savnes der overhovedet for vort Uni- 



FørsU Tidsrom. 1569—1728. 111. 81 

EtSpergsmaal, der tit har v^et opkastetog er blevet 
besværet i forskjellige Retninger, er det, om Eommunitetet 



versUets Vedkommende omstændelige Beretninger om , hvori de 
haye bestaaet Men da de vistnok i det Væsentlige have været 
eens ved de forskjellige Landes Høiskoler, hvor de overhovedet 
have været i Brug, meddeles her en Beretning om den Skjærsild, 
som depotituri maatte gjennemgaae ved Lands Universitet, der i 
saa Henseende vistnok nærmest har taget sin kjebenhavnske 
Sester til Mønster (efter J. G. Ek Gamla brok oeh ceremonier 
vid ctt Svenskt onlversitet I Nord. Univ. TIdskr for 1857 11. S. 1 IT). 
Paa den til Deposltsen bestemte Dag odstyredes de Unge med en 
odslaaet Hat. lange Horn og Æselseren, Ansigtet blev sværtet med 
Sod og en Svine-Hngtand anbragt i hver af Mondvigerne.. De af- 
førtes deres sædvanlige Dragt og Iførtes en Klædning af mange- 
farvede Lapper og over denne en lang sort Pjalt som Kappe, 
liaar Alle saaledes vare odstafferede, drev Styreren af Ceremonien 
idepontor), der selv bar Maske og var forsynet med en Stav med 
en lille Øxe paa Enden, dem ind i en tilstødende Sal og stillede 
dem der i en Halvkreds^ rettede paa dem med Staven og gjækkede 
dem paa mange forskjellige Maader. Derpaa slog han pludselig 
over i en alvorlig Tone, opregnede alle de Mangler og Unoder, 
der klæbe ved den ooptogtede Ungdom, foreholdt dem Nødvendig- 
heden af gjennem flittig Syslen med Videnskaben at blive nye 
Mennesker og gik saa over til et Slags Examination, der nærmest 
var beregnet paa ved kaptiøse Spørgsmaal at fange de Ulykkelige, 
hvis Svar paa Grund af de Hugtænder, de maatte holde i Monden, 
flk Lighed med en Grynten, hvorfor de ogsaa bleve titulerede 
Sviin og jævnlig fik et Par Rap med den omtalte Stav. Efter alle 
disse Plager fremtog depontor en stor Sax af Træ, og imcdena 
han med denne greb hver Enkelt om Halsen og rystede ham, 
indtil Svinetænderne faldt af Munden, forklarede han, at disse 
vare Symboler paa den ooptogtede Ungdoms Umættelighed og 
Nydelsessyge, og formanede dem til I Fremtiden at undgaae ai 
Lighed med Svinet. Paa samme Viis befriede han dem for Æsels- 
ørerne, Dumhedens Symbol, og fremtog derpaa en Høvl, lod dem 
En for Ro lægge sig ned paa Gulvet og høvlede dem langs ad 
Ryggen og Siden som en Mindelse om, at de herefter skulde høvle 
al Skrøbelighed bort af Sæder og Sind. Til Slutning slog han 
Enhver en Skaal Vand over Hovedet, aftørrede dem med en Pjalt og 
erklærede dem for nye Mennesker og frie Studenter. Derefter gik 
samtlige novUii, som de no hed, i Procession til Universitetets 
store Horeftal, hvor Vinen og Saltet meddeeltes dem. — At De- 
B(»t. Tidftkr. 3 R. III. 6 



32 Kommunitetet og Regentsen. 

Og Regentsen alene vare siiftede for Tbeologer, eller om 
Adgangen til dem stod aaben for Studenter af alle Lære- 
fag. Dette Spørgsroaal burde maaskee rettere stilles saa- 
ledes, om alle Alumner paa de tvende Stiftelser efter 
Fundatsen vare forpligtede til at studere Theologi, 
og saaledes stillet kan det vistnok ikke Åndet end tiideels 



positsplagerne ved vort Universitet, som antydet, i det Væseulllge 
have lignet de lier skildrede svenske, synes at fremgaae af de 
sparsomme Vink, som herom haves (i Bircherods Dgb. S. 107 og 
153, Thura Id. kUi. litt. Dan, S. 127, Pontoppidan Ann, eccl. IV. 
S. 536, Holberg Danm. og Norges gelsti. og verdslige Stat S. 199, 
Thottske Haaudskr.-Saml. 1831. 4to, S. 52 IT, jfr. DaoÅk Litteratur- 
tidende for 1831 S. SOGflf og især K. J. F. Henrichsen Oeposits og 
Pennalisme i Progr. fra Odense Skole for 1856 S. 4511). Et enkelt 
Moment i Udpyntningen eller Ceremonierne har mulig været ander- 
ledes: saaledes have Hornene hos vore Studenter vistnok udgjort 
den vigtigste Deel af Udstyrelsen, ligesom Ledelsen af den hele 
Akt her synes at have været overdragen PedeUerne, der efter 
Holbergs Vidnesbyrd (anf. St. S. 200) »undertiden forrettede deres- 
Embede med saa stor Mdkjærhed og høvlede saa stærkt, at En 
og Anden fandt sig længe inkommoderet deraf«. Men ganske 
særegen for vort Universitet var navnlig den Skik, at depoBtturi 
paa Indvielsesdagen havde Fribrev paa under mangehaande Gjøg- 
leri at sværme Byen omkring i deres brogede Karnevaisdragter 
og bevæbnede med Kjæppe, Askeposer o. desl., som de ikke alene 
benyttede til indbyrdes at vænne hinanden til at taale den i Uni- 
versitets - Ordiuantsen omtalte Uret, men ogsaa tU at slaae løs 
med paa forbigaaende Lægfolk. Denne Skik kunde naturllgvils 
letlelig overskride enhver sømmelig Grændse, og da en af Deel- 
tagerne, Hans From, 1 Aaret 1666 satte Livet til ved disse Optoier, 
blev det i samme Aar af Konsistorium forbudt depoåituri frem- 
tidigeu »at klæde sig i galne Klæder«, istedetfor hvilke de kun 
maatte iføre sig hvide Skjorter, fremdeles at møde maskerede eller 
bevæbnede med Kjæppe, Askeposer ell. desl. Deres hvide Skjorter 
maatte de ikke bære paa Gaden, men iføre sig dem i Universitets- 
gaarden, og Ingen maatte slaae eller i andre Biaader fornærme 
sine Kammerater. Da dette Dekret ikke synes at have frugtet, 
gjentoges 1674 Forbudet mod 'al Forklædelse og Momme« (For- 
mummelse), og siden blev Skikken ikke optaget, saaledes at kun 
Meddelelsen af Salt og Viin og maasKee Afhøvlingen blev Ulbage, 
iudUl ogsaa dette bortfaldt ifølge UuiversiUtsfundaUen af 1732. 



Første Tidsrum. 1569—1728. III. 83 

besvares bekræftende. Det hedder nemlig i Fundatsen: 
»Og efterdi Vi besynderligen for denne -Aarsags Skyld 
haver funderet fornævnte 100 Studenters Underholdning, 
at Guds Ord og det hellige evangelii ministerium kan for- 
fremmes udi disse Lande, ville Vi og, at fornævnte Per- 
sooer, som denne Almisse nyde og bruge ville, dagligen 
foruden andre deres studia høre dennem , som læse og 
explicere den hellige Skrift her udi Universitetet; hvo der- 
udi findes forsømmelig eller modvillig- efter første og anden 
Paamindelse, han skal fra saadan Bord og Underholdning 
forvises.« Medens det paa den ene Side ligger i denne 
Tilkjendegivelse, at det ikke skulde være Alumnerne ufor- 
meent at dyrke, hvilket Studium de vilde, kan den paa den 
anden Side ikke godt fortolkes anderledes, end at de, om 
de end ikke vilde gjøre Theologien til deres egentlige 
Hovedfag, dog i hvert Fald vare pligtige at høre Fore- 
læsninger over denne Videnskab. En saadan Forpligtelse 
kan i vor Tids Øine vel synes besynderlig; men den bliver 
forklarlig, naar der sees ben til Forholdene paa den 
Tid, Bestemmelsen gaves, da endnu ikke et halvt Aar- 
bundrede var hengaaet siden den evangeliske Læres Ind- 
førelse, og der saaledes vel kunde være Grund til at frygte 
for, at den endnu ikke var saa befæstet, at der nok kunde 
behøves slige Midler til dette Øiemeds Fremme som det 
her omhandlede. Det maa derhos ikke lades ude af Be- 
tragtning, at Forholdet mellem Antallet af Theologiens 
og de andre Videnskabers Dyrkere ikke alene paa den 
Tid, da Eommunitctet stiftedes, men endnu næsten IV9 
Aarhundrede derefter var saaledes, at Holberg kunde klage 
over, at »paa dette Akademi findes fast Ingen uden The(h 
loffij saa at de Andres Tal strækker sig neppe til et 
douzaine; heraf kommer det, at naar en Professor jwris^ ^ 

6* 



S4 Kommunitetet og Regentsen. 

medidnæ eller phtlosophiæ vil læse publice^ bolder han 
det for en Lyk-ke, at han kan have tre eller fire Tilhørere, 
da derimod Theologi deres Lektier og Kollegier vrimle af 
Studentere« — en Klage, hvis Indhold han endelig sammen- 
fatter under den bekjendte Sætning, »at mod 100 Theologi 
neppe findes een Medtcua eller Jurist«*). Erindres det 
saa endelig, at de ganske Enkelte, d^r viede sig til Stu- 
diet af andre Videnskaber end Tbeologien, næsten altid 
vare Personer, hvis Formuesforhold gjorde dem det over- 
flødigt at tye til Universitetets Understøttelse, maa det ind- 
rømroes, at den omhandlede Bestemmelse, der ved første 
Øiekast seer saa besynderlig ud , dog , saaledes som For- 
holdene i Virkeligheden stillede sig, ikke paalagde Alum- 
nerne noget hæmmende Baand. Noget Andet er det, at 
man i senere Tider, da disse Forhold vare forandrede, 
vistnok havde Oret i at ville paaberaabe sig Fundatsen 
af 1669 som Hjemmel til fra Kommunitet og Regents at 
udelukke Studenter af andre Fag end Theologien; men 
herom mere paa et senere Sted. 

Der synes i det Tidsrum, vi her omhandle, nu og da 
at have været en Tilbøielighed til at indrømme Baccc^ 
laurei phtlosophiæ en særlig fortrinlig Adgang til 
Nydelsen af Kommunitetets og Regentsens Goder. Alle- 
rede i Aaret 1595 var der i denne Retning endog bleven 
sat en formelig Konsistoriums -Beslutning igjennem, der 
imidlertid synes at være bleven taget tilbage igjen Aaret 
efter , da der førtes Klage derover og det i Modsætning 
til den skete Indrømmelse endog foresloges overhovedet 
ikke at optage for mange Baccalaurei, eflefsom de ved 
Disputatserne just ikke viste sig fra nogen glimrende Side, 



') Holberg Danmarks og Norges Beskriv. S. ^g^tizedbyGoOglc 



Første Tidsrum. 1569—1728. III. 85 

Og de »dog vare stolte og ikke lode see noget mærkeligt 
Fremskridt med Hensyn til deres Tilbøielighed for Sviir« ^). 
Ifelge det adtrykkelige^Indhold af de yngste Kommunitets- 
love skulde der — afseet fra den længere Tid, de maatte 
forblive blandt Alumnerne — heller ikke indrømmes dem 
andet Fortrin end en særlig udmærket Plads i Fortegnelsen 
over hine, ligesom de ogsaa i den senere Tid ved Klo- 
sterets Borde flk Plads foran de andre Studenter^. Men 
i det sidste halve Aarhundredo af nærværende Periode synes 
Forholdene dog at have stillet sig saaledes, at de, naar 
alt Andet iøvrigt var lige, bleve foretrukne for andre An- 
søgere, og da paa samme Tid næsten samtlige akademiske 
Borgere synes at have taget den omhandlede Grad, er det 
vistnok ikke usandt, naar det i et anonymt Skrift fra Be- 
gyndelsen af det 18de Aarbundrede paastaaes, ^at der 
ere paa Kommunitetet blevne saa mange Baccalaurci, 
at ingen Andre, ja ikke engang de alle kan der nyde 
fixum foctem«*). 



M Pontoppidan Arm. ecd. III. S. 529, Beckman a. St, S. 26. 

*) Tliara £>e gradu baccal. phiL S. 24. 

') See det af Nyerup i Minerva for Juli 1786 og i Univ. Ann. S. 213 (f 
meddeelte anonyme klageslirift over Universitetets Tilstand i det 
18de Aarhundredes 1ste Decennium, jfr. ogsaa det i Fogtmans 
Samling optagne Reskr. af 12 Sept 1760, i tivis Præmisser det 
hedder, at Baccalaurei dengang havde »ikke nær de jura som 
forhen førend seneste Fundation, da denne Grad gav dem en vis 
Adgang ti i Kommunitetet«. I det nysnævnte Klageskrift, hvis Paa- 
stande dog vistnok turde være noget overdrevne, føres der lovrigt 
bL A. Anke over, at Professorerne >moquere sig over Kommuni- 
tetsbeneflciet, saasom det er deres Børn uanstaaeligt der at spise, 
hvoraf de og ingen Nytte kan have, uden naar de som decani kan 
sælge denne Almisse til Andre, som med Almisse undertiden 
bedre vare tjente; thi det er nu kommen i Skik, at hvo der ikkun 
vU akkordere enten med Provsten eller med en af decanU, kan 
faae Kosten kjøbt ugenUig for 2 å 3 Mk.» ^^■^^^^^i^^^^^^'^^ble 
noget synderligt kan importere«. ^ 



86 Kommunitetet og Regentsen. 

81. De i det nærmest Foregaaeade fremstillede Regler 
om Betingelserne for Adgang til Kloster og Regents bleve 
i Tidernes Løb i et ikke ringe Omfang modificerede ved 
de Privilegier, der meddeeltes Studenter fra forskjellige 
Dele af Riget. Disse Privilegier, der nærmest gik ud paa, 
at de Paagjældende slrax efter Deposilsen skulde have 
Adgang til Stiftelsen, men af hvilke enkelte ogsaa synes 
at være opfattede, som om de fritog de begunstigede Stu- 
denter for at aflægge den befalede Prøve, og som om der 
kunde sees igjennem Fingre med deres Formuesforfatning, — 
angik vel alle efter deres bogstavelige Indhold kun Ad- 
gangen til Klosteret, men de ere vistnok efter Regenisens 
Oprettelse ogsaa blevne bragte i Anvendelse med Hensyn 
til Adgangen til denne. 

Det ældste af disse Privilegier gaves allerede 10 Aar 
efter Kommunitetets Stiftelse. Ved Frederik II. s Brev af 
23 Dec. 1579^) bestemtes det nemhg, at islandske Stu- 
denter — deels i Betragtning af deres formodede Uformuen- 
hed, deels fordi »ingen Islænder nederskikkes at studere, om 
hvilke jo tilforn skal være god Forhaabning, at det ikke 
bliver unyttelig spildt, hvis Naade og Frihed dennem til 
Bedste kunde vederfares« — strax fremfor alle Andre 
skulde have Plads ved Bordene paa Klosteret, og sand- 
synligviis er denne Bestemoielse allerede meget tidlig 
blevet anvendt paa studerende Færinger^). Et lignende 
Fortrin gaves der ved den norske Kirkeordinanls af 2 Juli 
1607 12 norske Studenter (nemlig 4 afOpslo, 4 afTrond- 
hjem, 2 af Stavanger og 2 af Bergens Stift), dog kun paa det 
Vilkaar, at de skulde have vedkommende Biskops og Dom- 



>) Trykt i Engelstofts Univ. og Skole-Ann. for fSlO T. S. 188. 

*) Alierede 1656 nævnes en saadan blandt de PrivUeoefede (Beckman 

a. St. S. 108). Digitized by VjOOg. 



Ferate Tidsram. 1669—1728. III. 87 

kapitels aQbefaleDde Vidnesbyrd om deres Begavelse, Flid 
og Sædelighed, saaledes at der kunde være Haab om, at 
de i Tiden vilde egne sig til at anbringes i Kirkens Tje- 
neste V- I Christian IV.s Regjeringstid bestemtes det endnu, 
at aarlig 1 til 2 Studenter fra Øsel, 1 til 2 fira Gulland og 
endelig 2 af de fattigste og l)edst begavede (»af de bedste 
ingeniis^) fra Frederiksborg Skole strax efter Depositsen 
skulde optages mellem Klosterets Alumner'), og den samme 
Ret forundte Frederik III endnu 8 til 10 af de aarlig fm 
Kjol)€nhavns Skole dimitterede Studenter^). Ligesom fitnid« 
lerlid de øselske og guUandske Privilegier tabte deres 
Betydning, efterat de paagjældende Provindser ved Freden 
i Brømsebro vare afstaaede fIra Danmarks Krone, og lige- 
Bom den Kjøbenhavns Skole forundte Ret, der maaskee 
var begrundet i den efter Beleiringen 1058-^60 længe 
herskende Nød, siden synes af sig selv at være gaaet i For** 
glemmelse , saaledes har det Samme tildeels været Tilfældet 
med den Nordmændene tilstaaede Forrettighed, idet denne 
i Tidernes Leb indskrænkedes til alene at gjælde 4 fra 
Trondhjems Skole dimitterede Studenter^). 



M Beekman a. St. S. 33, see og Ny kgl. Sml. 1226. 4to. 

') Ved tre Breve heoboldsvUs af 19 Sept. 1G17, 29 Jall' 1632 og 
16 Juni 1642, af hvilke de to første ere trykte hos Cngelstoft a. St. 
S. 192 f, det tredle flodes 1 GI. kgl. Sml. 3205. 4to. $. 517. 

') Ved Reskr. tf 9 Juli 1661 (i Ny kgl. Sml. 1223. 4to.). Det hos 
Beckman a. St S. 37 anførte Kongebrev af 25 Marts 1629 kan 
derimod Ikke betragtes som. noget Privilegium til Kommuni- 
tetet, Idet det kun gik ud paa at anbefale, at et saa stort Antal 
som mulig af de fra de jydske Skoler dimitterede Studenter op- 
toges paa Klosteret, ligesom det ogsaa havde en blot temporær, 1 
de daværende Krigsforhold begrundet Gyldighed. 

*) I Resens Atlas Dan. I. 342 nævnes Studenter saavel fra KJobenhavn 
sogi fra Bergen og Trondhjem endnu som Privilegerede, jfr. -der- 
imod for den senere Tids Vedkommende Holbergs Danm. oa^Norees j 

Beskriv. S. 189. DigitizedbyV^OOglC 



88 Kommunitetet og Regentseo 

99. Under Begrebet af de Privilegerede til Kommu- 
nitetet henførtes lige indtil den nyere Tid ogsaa Personer, 
der vel vare indskrevne som Studenter ved Kjøbenhavns 
Universitet, men som dog ikke i denne deres Egenskab, 
men af Hensyn til en vis særegen Stilling, som de enten 
allerede beklædte, eller til hvilken de dog forberedte sig, 
fik Adgang til Klosterets og tildeels ogsaa Regentsens Goder. 
For dem vare altsaa disse sidste ikke som for de egentlige 
Alumner et Middel til at sættes istand til at fuldende deres 
Universitetsstudier, men ligefrem en Løn, de oppebåre, saa 
længe de forbleve i den paagjældende Stilling, uden at de 
almindelige Regler om Varigheden af Kommunitetets og Re- 
gentsens Nydelse kom i Betragtning ligeoverfor dem. Det 
turde imidlertid være det hensigtsmæssigste at benævne 
disse Personer, hvis Stilling var væsentlig forskjellig fra 
de Privilegeredes i egentlig Forstand , med et særeget Navn, 
og vi ville derfor til Forskjel fra disse kalde dem extra* 
ordinære eller overordentlige Alumner^* 

Det var i den anden Halvdeel af indeværende Tids- 
rum, at den Skik begyndte at indsnige sig saaledes at lade 
Kommunitetet enten ganske eller tildeels afholde Lønnen 
til Personer, hvis Virksomhed ofte laa denne Stiftelse temme- 
lig fjernt^). Foruden at saaledes baade Sognepræsten og 
Kapellanen ved Trinitatis Kirke, som i det Foregaaende 
bemærket, oppebåre Kostpenge af Kommunitetet og i den 
første Tid tillige havde Bolig paa Regentsen, saaledes var 



^) Efter det af A. W. Scheel givne Exempel (Om Kbhvns Univ.s 
Kollegier og Stipendier S. 29). 

'^) Der forekommer iøvrigt allerede i dette Tidsrum Exempler paa» 
at man i andre Reuiinger anvendte Kommuniteteta Midler tU Øie- 
med, der vare uden Hjemmel i Fundatsen, t Ex. til Indretningen 
af Universitetets AuatomilLammer og Naturaltheater (Engelstoft og 
Werlauir Kbhvns Univ.-bygu. Hist S. 19, 21, ^9). 



Første Tidsrum. 1569—1728. III. 89 

ogsaa Faniulus ved Uoiversitets-Bibliotboket, uvist fi*a hvilken 
Tid, berettiget til Vederlag for to Portioner Kost fra Klo- 
steret^} og de tvende Unlversitetspedeller (ministri academtæ) 
bver til een^). Christian Y indrømmede 3 Studenter, der 
gjorde Tjeneste som Assistenter ved det kongelige Biblio- 
thek, Ret til, saalænge de fojrbleve i denne Stilling, at 
erholde fri Kost paa Kommunitetet eller til at afhænde 
den til Andre ^). Denne Indrømmelse stadfæstedes ud- 
trykkeUg af bans Efterfølger, under hvis Hegjering det 
fremdeles bestemtes, at Studenter fra Trondhjems Skole, 
der vilde uddanne sig til Missionærer i Nordland og Fin- 
marken, strax efter Depositsen skulde have Adgang til 
Klosteret, endvidere at enhver Stndent, indenlandsk eller 
fremmed, der forberedte sig til Udøvelsen af samme Virk- 
sombed i Lapland eller Ostindien, ligeledes skulde have 
Kost paa Klosteret samt Bolig paa Regentsen, indtil der 
blev Brug for ham, og endelig at danske eller tydske Stu- 
derende, der ansattes som Lærere ved det kjøbenhavnske 
Vaisenhuus, fremfor Andre skulde have Adgang til de 
samme Goder^). 

nr. 

Fortsættelse. 23—27. Regentsal umnernes Vllkaar: deres 
Boliger og Bohave, Brændsel, Stipendier, Opvartning m. m. 

2S. Idet vi nu i dette og d» følgende Afsnit gjen- 
nem en nærmere Betragtning af de Goder, Kommunitetet 



>) Theol. Fak. Kopibog II. 644 o. 0. St 

') Jfr. Unlversitetsfandatsen af 1732 { 55. 

') Ved Reskr. af 27 Juli 1672 (i Rothes Saml.), jfr. Reskr. af 29 Apr. 

1704 (i Fogtmans Saml.). 
•) Ved Reskripterne af 18 Nov. 1707, 3 Mai 1715 og 21 Jo1H1727^t^ 

/OU o« o «o iv\ Digitized by VjOOQ IC 

(Beckman a. St. S. 68 ff.) ^ ^ O 



90 Kommunitetet og Regentsen. 

Og RegeDlsen yd^de, og de Forpligtelser, Nydelseo af disse 
medførte, skulle søge at give et Billede af de Vilkaar, 
under hvilke Alumnerne vare stillede, turde det 
med Hensyn til Stoffets Fordeling være hensigtsmæssigst 
først at omtale Regentsen, uanseet at denne var den 
yngste af de tvende Stiftelser og i dette Tidsrum tillige 
betragtedes som den mere underordnede. 

Vi have allerede I det Foregaaende fortalt, hvad der 
vides om Regenlsbygningens Ydre i nærværende Periode: 
her er derimod Stedet til nærmere at omhandle Kollegiets 
Indre. Med Hensyn til Fordelingen af Værelserne mellem 
Alumnerne var der allerede Kgefra Stiftelsens Oprettelse 
truffet den Ordning, at To og To som Kontubernaler deelte 
hver af de af tvende Kamre bestaaende Leiligheder, og 
derfor var kun det inderste af disse, som var bestemt tH 
Dagligstue eller Studerekammer (i Datiden^ Sprog mtw^cww), 
forsynet med Kakkelovn, medens saadan derimod fandtes 
overflødig i det yderste Værelse, der skulde benyttes som 
Sovekammer {cubtculum). Imidlertid dannede et Par Lei*- 
ligheder allerede i dette Tidsrum en Undtagelse fra den 
her angivne Regel, idel de ikkun bestode af eet Værelse, 
som vedkommende Alumnus altsaa maatte benytte baade 
til Sove- og. Studerekammer*). Udstyrelsen af samtlige 
Leiligheder var saa simpel og tarvelig som mulig og 
svarede i hvert Fald kun lidet til de Fordringer, vor Tid 
stiller til en hyggelig og venlig Bolig. Sleengulv var der 
overalt, ligeledes kalkede Wægge og umalet Bjælkeloft; 
Vinduerne vare forsynede med de smaa i Bly indfattede 
Ruder, som man i vore Dage endnu kan finde i enkelte 



*) Dette var Tilfa&ldet med de to LeUigheder til Venstre i Iste Gangs 
nederste Etage (Regentsens Gaveprotokol). i^edbyV^OOg_ 



Første Tidsrum. 1569—1728. IV. 91 

Bondestuer, og de oveDomtalte Jernstænger have ikke hi- 
draget til at give del Hele noget hyggeligere Udseende. 
Hvtjr Lejlighed var fra Først af forsynet med et fuldstæn- 
digt Bohave, der i Tarvelighed svarede til de Værelser, 
for h\ilke det var bestemt, og bestod af en Himmel- eller 
Standseng til to Personer, et Bord og en saakaldet Kiste- 
bænk med to Rum, der benyttedes som Madskab. I en- 
kelte af Leilighederne havde private Velgjerere forøget 
dette Bohave, t. Ex. med »en Ryslæders Stol«, nogle 
Sengklæder, en Jernlysestage o. s. fr.*)> men paa den 
anden Side formindskedes Bohavet senere i flere af Væ- 
relserne, da Bestyrelsen, som tidligere havde ladet dette 
vedligeholde paa Kommunitetels Bekostning, i Aaret 1710 
vægrede sig ved fremtidigen al lade Stiftelsen bære denne 
Udgift og overlod Alumnerne selv al sørge for det mang- 
lendes Anskaffelse^). 

84. Det var imidlertid ikke alene Buusly og Bohave, 
Regentsen ydede sine Alumner: til en Tid idelmindste 
erholdt de ogsaa el, om end ikke tilstrækkeligt Qvantum 
Brænde og Lys. Disse Goder omtales første Gang i en 
Konsistoriums-Beslutning af 15 Jan. 1650, ifølge hvilken der 
i dette Øiemed skulde anvendes 2000 Rdr. af. en for Salg 
af Bibler indkommen Sum, og Aaret efter, den 22 Sept., 
udgik der en kongelig Befaling til^ Kommunitetets Økonom 
om aarligen at tildele hver Leiligfaed paa Regentsen 1 Favn 
Ved og 2 Pund Lys^. I de senere Tider efter 1660 er 
det imidlertid antageligt, al Alumnerne have maattet und- 
være Nydelsen af disse Goder, og det har vel været dette 



*) Rfgenlsens Gaveprotokol. 
») Acta f ae, theol 20 Okt. 1710. 

») Nyerops Univ.- Ann. S. 139, Efl. om Rcg. S. -^l'^JgnCSef^le 
findes i Ny kgl. Saml 1223. 4to. o 



92 Kommunitetet og Regentsen. 

Savn, der foranledigede, at Bestyrelsen i Aaret 1695 lod 
indrette en særegen Gaveprotokol, hvori de private Vel- 
gjørere, der vilde betænke det trængende Kollegium med 
Pengegaver, kunde tegne, hvad de maatte være villige til 
at yde, og for at opmuntre til saadanne Gaver indrømmede 
Giverne den ovenomtalte Ret til at foreslaae Alumner til 
de Værelser, de maatte betænke. Allerede noget tidligere 
var der, som strax nedenfor nærmere skal omtales, ved 
Testament eller Gavebrev oprettet enkelte Legater til Bedste 
for visse Værelser paa Kollegiet med udtrykkelig Tilkjende- 
givelse af, at Renterne skulde anvendes til Indkjøb af 
Brændsel for deres Beboere; men medens dette Exempel 
vel ikke ganske blev uden Efterfølgelse, foretrak fra nu af 
Mange, t. Ex. Gebeimeraad Moth, Biskop Borneman o. FL, 
aarlig, »saalænge deres Midler tillode det«, at henlægge 
en Sum til et eller Oere Regentskamre. For Anvendelsen 
af disse Gaver vedtog Bestyrelsen en Række Bestemmelser, 
ifølge hvilke der for de skje^kede Pengemidler, som skulde 
administreres af Provsten eller en dertil beskikket Pro- 
fessor ^), først til hver Leilighed skulde anskaffes for '6 Ul 
8 Sletdaler »godt Brændeved, sauget, kløvet og færdig til 
at lægges i Ovnen«, samt for 2 Sletdaler Lys, medens. 
2 Rdr. aarlig skulde erlægges til »en af præposito ordi- 
neret Vaskerske for Lagen og andet Linned at reenholde«, 
og del mulig tiloversblevne Beløb deles mellem de paa- 
gjældende Kamres Alumner. Da imidlertid ikke alle Stu- 
denterboligerne paa Regentsen fandt Velgjørere mellem 
formuende Privatmænd, blev der, efterat Kommunitetet ind 



') Ole Rømer var en Tidlang Bestyrer af disse Midler, indUl det 1709 
overdroges Kommunitetets Ølconom at beserge denne Forretning, 
for hvillLen der senere Ullagdes ham en aarlig 4»øn af 20 Rdr. 
(Acta Joe, theoL 28 Mai 1709 og 20 Okt 1710). ^^^g 



Første Tidsrum. 1569—1728. IV. 93 

i det følgende Aarhundrede paany var kommet saaledes 
paa Fode, at det gav et aarligt Overskud, paa dettes Be- 
kostning hvert Aar anskaffet saameget Brænde, at alle 
Alumner kunde nyde dette Gode, hvorimod der ikke findes 
nogen Efterretning om, at Stiftelsen ogsaa sørgede for 
Kamrenes Belysning^). 

25. Som nys berørt, forekommer der allerede i 
dette Tidsrum Exempler paa, at der til Fordeel for Re- 
genisen, som hidtil ingen særlig Formue havde eiet, stif- 
tedes Legater^). Det ældste af disse oprettedes 1683 af 
Professor Christian No Id med en Kapital af 600 Rdr. Der- 
efter skjænkede Professorerne Poul Vinding 1694 Stiftelsen 
400 Rdr. og Rasmus Bartholin to Aar senere 300 Rdr. 
Samtlige disse tre ældste Legater skulde som anført efter 
Stifternes udtrykkelige Ønske anvendes til Brændsel for 
vedkommende Kamre (det sidste tillige til Lys). Uden at 
denne Bestemmelse udtrykkelig var udtalt, hidrøre fra Tids- 
rummet indtil 1728 endvidere følgende Regentsstipendier: 

Dalsgaards Stipendium, stiftet af Klokker ved Bu- 
dolphi Kirke i Aalborg Niels Dalsgaard. Efterat denne 
allerede i Aaret 1687 havde skjænket 100 Sletdaler til en 
Student ved Kjøbenhavns Universitet, dimitteret enten fra 
Thisted. Aalborg eller Herlufsholm, forøgede han 1710 sin 



>) Theol. Fak. Kopibog II. 947, 948 o. fi. St. Efter Regi. af 23 Juni 
1683 skulde SUftelsens Overskud bl. A. anvendes til »Lys og 
Brændeved I Regentsen, som sædvanligt været haver«. 

') A. W. Scheel Om Kbhvns Unlv.s KoU. og Stip. S. 33 ff, Jfr. 
Baden Dniv.-Journal I. S. 18 f. og Nyerups Eft. om Beg. S. 23ff. 
Det kan ievrigt her erindres, at der allerede længe, førend Regents- 
sUpendierne bleve Ul, havde eiisteret et Legat til Bedste for Kom- 
munitets-Alumner , stiftet 1613 af Biskop Vinstrup med en Kapital 
af 1000 Rdr., der 1634 af Biskop Resen forøgedes til 2000 Rdr., 
hvis Renter i 4 Aar skulde tilfalde en fattig Student paa Klosteret . 
Ofr. Hofmans Fundatser I. S. 143 ff. og 147 IT). OglC 



94 KommuDltetet og Regentsen. 

Gave til 300 Sletdaler og bestemte, at ReDten skulde til- 
falde et Kammer paa Regeotsen. 

Det iVlasius-Rostgaardske Stipendium, med hvis 
Oprettelse Idet har følgende Sammenhæng. Arvingerne 
efter Christian V«s Hofpræst, Professor H. G. Masius, bleve 
i Åaret 1718 ved Dom tilpligtede at udbetale en Kapital, 
som hiin havde bestemt til de Fattige. Af Testators Sviger- 
datter, en født Rostgaard, forøgedes denne Kapital til 
å3o Rdr. og tillagdes Universitetet i Kjøbenhavn og »i Sær- 
deleshed Regentsen«. Efter Fundatsen, der ble? givet 
1736, skulde Renten af den ældste theologiske Professor 
tildeles fire Regentsianere, der beholdt den i 3 Aar. 

Det saakaldte stipendium Julianum eller JtAlio- 
Deichmannianum^ oprindelig 200 Rdr., stiftet 1728 til 
Fordeel for to Regentslanere af Sognepræsten til Sten- 
magle og Stenlille Menigheder i Sjelland, Anders Julius, 
og hans Hustru Margrethe Deichmann. 

Foruden de her anførte Stipendier, der udtrykkelig 
oprettedes til Regentsens Bedste, sees det, at tvende Le- 
gater, som ikke oprindelig havde denne Bestemmelse, 
senere — sandsynligviis i det I7de Aarhundredes sidste 
Decennium — ere blevne henlagte til samme Kollegium ^). 
Disse tvende vare: 

Det Fuirenske Legat, opkaldt efter Dr. med. flenrik 
Fuiren (f 1659), der til to fattige Studenter ved Kjøben- 
havns Universitet testamenterede 500 Rdr., for hvilke hans 
Moder, Broder og Svoger Aaret efter forfattede en Fundats, 
der bl. A. fastsætter, at Slægtninge af Stifteren skulle fore- 
trækkes for andre Ansøgere, og at der skal tilkomme 



*) De omtales udtrykkelig begge som Regentsstipendier i en Erkl. fra 
Økonomen, dat. 12 Febr. 1729, som i Koneept beroer i Kommu- 
nitetets Archiv; jfr. ogsaa Nyerup Eft om Reg. S. 40 Anni. 



Første Tidsrum. 1569—1728. IV. 95 

Fainiliea en Forslagsret. i Henseende til Uddelingen af 
Renterne — og det saakaldte stipendium Jus tint ^ 1000 
Sletdaler stort, der var stiftet 1683 af daværende Sogne- 
præst ved Trinitatis Kirke Jens Justesen Berg, som i sin 
Tid havde været Præst ved Regentskirken *). 

M. Den fornødne Opvartning synes fra Begyn- 
delsen af ganske at have været overladt til Regentsianernes 
egen Forsorg. Rigtignok yltredes der samtidig med, at 
Beskikkelsen af en Portner første Gang kom paaTale, til- 
lige det Ønske, at denne kuode holde »tvende skikkelige 
Drenge, som gaae i Skole og kunde tjene studi^sisit^)] 
men disse have i ethvert Fald vanskelig kunnet over- 
komme samtlige 100 Regentsianeres Opvartning. Alum- 
nerne synes derfor selv at have antaget det fornødne 
Antal Opvartere og formodentlig sparet at give dem syn- 
derlig Lød, idet den Uskik nemlig var kommen i Gang at 
tage dem med paa Klosteret og der lade dem fortære den 
Mad, man selv maalte lade staae. Konsistorium besluttede 
derfor netop under Paaberaabelse af denne Uskik allerede 
1641, at alle »Studenterdrenge« paa Regentsen skulde af- 
skaffes, og benviste Provsten og Prs^sten til at benytte 
lattige Studenter som Opvartere^), og da dette Bud maaskee 
ikke strængt er blevet overholdt, gjentoges det i de yngste 
Kommunitetslove. , Alumnernes daglige Opvartning skulde 
herefter udelukkende paahvile Portneren, som til den Ende 
maatte holde det fornødne Tyende, og som det navnlig 



>) Hvorledes dor, afseet fra de her omhandJede RegentsstipeDdier, 
henimod Slutningen af det foreliggende Tidsrum aabnedes alie 
Regentsalumner Adgang til en Pengeindtægt ved Ligbæren, skal 
nedenfor omtales. 

») Nyerups Univ.-Ann. S. 84. 

«) Aeia eans. 6 Mai 1641. DigitizedbyGoOglc 



96 Kommanitetet og Regentsen. 

paalaa to Gange ugentlig at lade Kamrene reengjøre imod 
herfor at oppebære en Sletdaler aarlig af hver af Be« 
boerne^). Men formodentlig har Opfyldelsen af den ham 
saaledes paahvilende Forpligtelse ladet Adskilligt tilbage at 
ønske; thi 1718 maatte det paany forbydes Hegentsianeme 
at benytte Andre end Portnerens Folk til deres Opvart- 
niilg, og da en Deel Alumner havde trodset dette Forbud 
og forenet sig om at holde deres egen Tjenestepige, 
maatte Bestyrelsen nogle Aar senere endog true de Gjen- 
stridige med efter Advarsel at forvises Kollegiet^). 

Vt. Endnu skal det bemærkes, at der i dette Tids- 
rum sees at have været et Haandbibliothek paa Ke- 
gentsen til Alumnernes Brug'^), samt at der forekommer 
enkelte Spor til særegne Foranstaltninger til syge 
Alumners Tarv. Allerede 1629 fik Universitetspcfdelleme 
Befaling til .at forhøre sig »efter nogen Leilighed for Stu- 
denter udi Regentsen, hvor de kunde henlægges, naar de 
blive syge«^); to Aar senere forhandlede Konsistorium om 
Midler til »at faae de Boder der tvertoverfor (Regentsen), 
at der kunde boe Nogle udi, som kunde toe Klæder og 
tage de Syge ind«^), og endelig var det i alt Fald i den 
senere Tid Skik at sende Mad fra Klosteret hjem til senge- 
liggende Alumner^). 



>) Prof. Holms Erkl. i Nyerups Eft. om Reg. S. 55. 

») Theol. Fak. Kopibog Hl. 1328 flf. 

») Acta cans, 29 Juli 1629 o. fl. St. ' 

*) Acta cona. 8 Juli 1629. 

*) Nyerups Univ.-Ann. S. 84. 

«) Regi. af 23 Juoi 1683. 



Digitized by VjOOQIC 



Parate TMtMin. 1569—1728. Y. 97 

ForUatlels«. 28. Kl otter spi isn ingen: det spisende Perso- 
D«le(Z>aricice>); Gjæster og exer eUiarii; Spisetiden; Bordandagt; Kostens 
Msiigde og Beskaffenhed; Symposion til Stifterens Minde; Klager OYer 
Spiisningen; Exspelitanterne; Modersmanlet benlyst fra Spisesalen. 

SS. Fra Regentgen vende vi os til Klosteret, fra de 
fattige Studenters Frit>olig til deres Bespiisning. Som 
lildeels allerede ovenfor antydet, spiste samtlige Alumner 
for det fornndne- Opsyns Skyld i en eneste stor Sal, det 
saakaldte coenacnlum. I denne Sal, som det paalaa Øko- 
nomen ut bolde »smuk reen og skikkelig«, stode de lange 
Borde med Bænke fastgjorte paa begge Sider opstillede. 
To Gange om Ugen, Onsdag og Leverdag, skulde Borde 
og Bænke reengjøres, de førstnævnte belægges med rene 
Duge, Gulvet skures og bestrøes med Sand og. Luften for- 
bedres ved at røge med Enebær^). Antallet af Bordene 
og af de ved hvert spisende Personer varierede til de for- 
akjellige Tider. I Begyndelsen var der kun 9, senere 10, 
og da Alumnernes Tal under Christian IV forøgedes til 
144, steg det til 12; men dette Antal gik henimod Slut- 
ningen af dette Tidsrum atter ned til 10^). Nederst i 
Salen ved el særeget Bord, som ikke var indbefattet under 



>) Spiisningskontrakten af 1683 i Bircherods Bgb. S. 223 ff. 

^) Efter det hos Beckman a. St. ved S. 16 optagne Schema for 
Øvelserne, der vel endog er ældre end fra 1673, var der 9 Borde, 
og da Tallet paa Alumnerne dengang var 100, har der ved de 8 
Borde vel spUst 11 og ved det 9de 12 Alumner. Det 10de Bord 
kom til .1620, det Ilte og 12te 1630. Uagtet de Spisendes Antal 
efter Beleiringen 1668—60 igjen formindskedes, synes dog de 12 
Borde længe at have været vedligeholdte — i alt Fald beretter 
Frederik Klyna i sine Optegnelser (Danske Magasin 1ste Række 
111. S. 311), at han 11 Nov. 1691 blev Dekanus ved det Ilte Bord 
paa Klosteret — og først henimod Slutningen af Tidsrummet om- 
tales igjen 10 Borde (t. Ex. 1 Pontoppidans JfefRprur J7a/7iue S. 23). 
BUt. Tliukr. 3 R. UI. 7 



98 KommuDitetet og Rtgentoen. 

de nysangivne Tal, spiste en Tidlang en lille Koloni, der 
ikke bestod af Klosteralumner, ja ikke engang af Studenter, 
men kun af Skoledisciple, nemlig de saakaldte Davidici 
eller Davids-Degne^). Herved forstodes 12 Disciple 
af Meslerlektien i Kjøbenhavns Skole, der for at synge 
under Gudstjenesten i Slotskirken paa Dage, da K^ngeo 
ikke selv var i Kirke, og da som Falge beraf det konge- 
lige Kapel ikke udførte Kirkesangen, fik fri Kost fra Kongens 
Proviantgaard. Tidligere var denne Kost bleven tillavet 
for 4)em i et særlig dertil leiet Huus, hvor da tillige Spits« 
ningen foregik^); roen i Aaret 1620 befalede Christian I V^ 
at de skulde bespises i Kommunitetets Sal, Imod at Slif-- 
teisen fremtidig oppebar den dem tildeelte Proviant'^), og 
denne Ordning vedblev indtil Aaret 1658. Udenfor den 
egentlige Klostersal, men dog af Kommunitetets Kjøkken 
bespistes fremdeles Økonomen selv med Familie og pri- 
vate Tjenestefolk, der stundom kunde løbe op til en halv 
Snees Personer, hans Skriver, Famulus og Skjænkeren 
samt Stiftelsens talrige Tyende, K«k eg Kj«ldersvend^ 
Brygger og Bryggerknægt, Stegers- og Bagerspiger o. s. v., 
saaledes at der i Stiftelsens bedste Tider daglig boldtes 
Bord for en fast Besætning af 170—180 Personen Hertil 



>) Navnet hidrerer sainUyDllgvHs fra, at DiscipleDe, naar de gik om- 
kring og sang, stedae medførte Davids Psalm^r, der i Middelalderens 
Sprog slet og ret tied David (Nyerup Udkast tii en Hist om de 
lærde Skoler S. 52}. 1 Viborg Skole dannede 2>atmiics 12 i Tallet,, 
ligesom et ssreget Laug i Modsætning til de lavere Klassers syn- 
gende Disciple, de saakaldte Felvistæ (a. St. S. 145). 

*) Wolfs Encom. regni Dan. S. 340. 

*) Det hedder i Udspiisnings-Regnskabet for 1620—21: »efter kgl. Mi^. 
naadigsto Villie og Forordning fra 25 Ang. ind. spiset 12 Skole- 
personer eller Davids Degne«. Det er aitsaa origtigt, naar flere 
Forfattere tienføre de sidstnævntes Optagelse paa Kloeteret til 1630. 
Jfr. iøvrigt Hofmans Fund. I. S. 24. DigitizedbyGoOglc 



Første Tfdinim. 1569—1728. V. 99 

k<HD endelig du og då et ikke ringe Antal overordentlfge 
Gjøster i Kjøkkenet, idet det nemtig ifølge de æMre Spise- 
regnskaber var Skik at beværte »dent, som Ved 1t1 Gaarden 
tolde, Vognmændene, som det firemkjøre, dertil Bønder, 
som deres Landgilde yde el(er Lam og Stude fVemdrive 
Og fede Gjæs fremføre, item dem, som hjælpe at stagte 
og phikke Gjæs«. 

MedOBs ventelig en af Frue Skoles Hørere har ført 
Porsædet ved det Bord, hvorved Davfds Degne spiste. Ind- 
toges Hæderspladsen ved de øvrige B6rde jaf Dekanerne 
med Undtagelse af det øverste, hvor Provsten selv præsi- 
derede »I en Ryslæders Stol«. Baade denne og hine vare 
fra de ældste Tider og lige indtil 1777 forpligtede til at 
indfinde sig i Spisesalen sortklædte og med en Kile sort 
Kappe over Skuldrene?*). Alumnernes Plads synes at have 
været betinget af Åncienneteten, og blandt flere paa samme 
Tid Udnævnte gjorde UdilBlldet af Adgangsprøven Udslaget^). 
Mærkværdig nok var det ikke ubetinget formeent Alum- 
nerne at medtage G j tøster tit Bordet, »forat disse kunde 
være Vidne tii den kongelige Velgjerning og de Stude- 
rendes daglige Øvelser« , og for at skaffe Plads til saadanne 
GJæster »kulde da enten den øverste af Bordets Alumner 
oplages ved det næste ovenfor eller den nederste ved det 
næste nedenfor det Bord, hvbrtll den Fremmede var ind- 
budt/ Dog maalte Gjæsten, for hvis Opførsel Indbyderen 
stod til Ansvar, være akademisk Borger (ex nostro ordine)^ 
og 6elv en soadan turde af hver enkelt Alumnus kun ind- 
bydes een, høist to Gange. Indbød Nogen oftere en Gjæst, 



') Pontoppidan I7»Mtrmn DafrAa S. 45 , Thara Hafnia hodtema 

S. 343. 
*) Holberg Daoiti. og Norges BeftkrW. S. 189 (»og skat de nvde det j 

fornemst« Sted, som gjøre de bedste Prøver.). DigtizedbyV^OOgie 

7* 



] 00 • Kommunitetet og Regestsen* 

eller roedbragte ban nogeosinde en Læginand (mdociuø)^ 
jaaaatte ban bøde 4 Skilltog^). Foruden at Uvedkoramenda 
saaiedes nu og da endog kunde deeltage i Spiiftningen, 
stod det i alt Fald i den senere Tid Studenter, der ikke 
vare Alumner, men som ønskede at drage Nytte af Kloster* 
øvelaerne, frit for at bivaane disse som Tilbørere eller 
Deeltagere. Dog synes disse saakaldte exercitiarii — der 
selvfølgelig vare forpligtede til at iagttage en sømmelig Op- 
førsel — den første Gang, de saaiedes vilde møde i Kloster- 
salen, al have niaattet introduceres af Provsten^). Lige- 
ledes var det nu og da Tilfældet, at en fremmed Reiaeodey 
der ønskede at stille DeHjendtskab med vort UniversitetsUv, 
besøgte Spisesalen; .et saadant Besøg aflagdes t. Ex. i 
Aaret 1613 af Tydskeren Henrik Kuster, der senere an- 
sattes som Livlæge hos den udvalgte Konge Prinds Chri- 
stian^). 

I det 16de og 17de Aarhundrede var Folk langt tid- 
ligere paafærde end nutiidags: man stod i Almindelighed 
op Kl. 4 og gik tilsengs Kl. i$. Skolernes Læsetid be- 
gyndte i all Fald om Sommeren Kl. 5 og de akademiske 
Forelæsninger Kl/ 6. Det maa derfor ikke forundre os, 
at Klosterels Spisetid til Midds^ allerede var Kl. 10 og 
til Aaen Kl. 5^). Til det bestemte Klokkeslet aabnedes 
Maaltidet med en^Pordbøn, under hvilken Alle under Straf 
af for den Dag at udelukkes skulde være tilstede^). Lige- 



') Z^. eomm. tf 1S03 j{ U— 16, \tx, RegL tf 23 JuiU 1683 | 6. 

^) iJircherods Dgb. S. 167. 

') Becbmau a. Si. S. 3å. 

^) Forøvrigt benævnes MaalUdet Kl. 10 i KommuniteUlovene mere 

overeensstemmende med vor Tids Leveviis tFrokosteu- {fnmdMtm) 

og det Kl. 6 -MiddagsmaalUdet- (coena). 
^) L^. cotnm. af 1638 | 4; efter Lovene af 1603 slap Vedkommende 

med en Bøde. ' oigitizedbyGoOgle 



Porete Tidsrom. 1S69— 1728. V. 101 • 

ledes slattedes Maaltidet med Bon, og ved hvert Bord 
skulde der desforuden daglig saavel Middag som Aften 
skrfteviis af Alumneroe — med Undtagelse af Dekaner og 
Baecakurei — oplæses et Stykke af Bibelen eller en anden 
gudelig Bog paa Latin ^), under hvilken Oplæsning, der 
skulde vare en halv Time, Alle vare forpligtede til under 
Bødestraf at iagttage en sømmelig og andægtig Taushed. 
Endelig synes der til Slutning stedse at være bleven af^ 
sunget en Psalme eller Lovsang af samtlige Alumner^). 



*) Efter de ældste Kommunitetslove af 1573 §S 3 og 4 læstes paa 
Søgnedage til Middag et Kap. i SIbelen, til Aften et Stykke af et 
eller andet historisk Skrift, øg paa Søn- og Helligdage Evangeliet^ 
•atm explicatione* efter Luthers, Melanchtons eller Hemmingsens 
Postil. Lovene af 1603 I 5 lod dette uforandret ; men i den 
senere Tid synes Bibelen og paa Helligdage Luthers Postil altid at 
være bleven valgt til Oplæsning. 

^) Beckman siger vel — idet han (a. St. S. 79) fortæller, at det i 
Perioden efter 1732 var Skik, at alle Alumner sluttede Maaltidet 
med Afsyngelsen af en Psalme — at Saadant ikke før havde været 
i Brug; men ved det i Kommunitetslovene af 1603 § 17 paabudte 
texercUium musicum* kan der vel neppe være meent Andet end 
en Lovsang, om det end efter de brugte Udtryk maa antages, at 
der ikke alene har været tænkt paa det Opbyggelige, men ogsaa 
paa det musikalske Elements Fremme. I saa Henseende turde 
det maaskee ikke være uden Interesse her at minde om, at der 
allerede ifølge Ordinantsen af 15X9 ved Universitetet var ansat en 
særegen Musiklærer, der 4 Gange om Ugen skulde læse over 
Syngekunsten og øve sine Tilhørere i Sang, og at det samme 
Lovbud anbefalede samtlige de akademiske Lærere at opmuntre 
Studenterne til at benytte denne Veiledning; »thi derved, hedder 
det, blive de mere muntre til deres øvrige Studier, mere blide og 
sagtmodige, ja bitve til Mænd, som ere vel skikkede til at omgaaes 
Folk, og naar de siden faae Kone, Børn og Huusfolk, vil man i 
deres Huse faae at høre en yndig Musik og istemmen af gudelige 
Psatmer, og hvis de blive Præster, ville de ogsaa nøle peasee, at 
Menigmand i Kirken bliver øvet i gudelige Psalmer og Lavsange-. 
De vilde saaledes i enhver Henseende danne en heldig Mod- 
sætning til de Præster, der ^ som Ordinantsen siger — »Ikke be- 
kymre sig om Noderne, som de have for sig, men brøle, llgesofi^l^ 



. }.02 Konmunitotel og ftegeoU«o. 

Naar Maden var sat paa Bordaoe, tUkofn åei Provabea 
og Dekanerae ferat at lange til Fadet, sidan kom Tourea 
til de Øvrige, aaaledes at den, der den ene Dag havde 
Forrangen, den følgende Dag Uev den aidste o. 8*fr.M- 
Enhver var pligtig at orøgaaes forsigtig med Uuuageraadat, 
af hvilket tevrigt Aiuquaerne selv befcoatede Skeer og Tai^ 
lerkener, begge Dele af Tin^). Den, som ødelagde eller 
beskadigede noget deraf, forvistea flpa Bordet for 8 Dage 
og erstattede Skaden; udfandtes <fjerniagamanden ikke, 
bødede hele Bordet Skaden^). Maden selv var efter vor 
Tids Maalestok særdeles rigelig. I den tidligere Tid be- 
stod den nemlig til Middag af 4 og til Afton af 3 Retter, 
og fra Aaret 1674 til begge Maaltider af 3 Better. Men 
det maa erindres, at Datidens Maalestok var en ganske 
anden, at 4 Retler Mad til hvert Maaltid i Almindelighed 
ansaaes for det Mindste, som Personer endog af den 
stillesiddende lærde Stand kunde gjere Fordring paa"^), og 
at det ansaaes for sær tarveligt, naar Vedtægten for Kjø- 
benhavns Universitet af 1611 fastsatte Retternes Antal ved 



det kommer dem i Halsen og Munden, og dog bilde 8ig ind, at 
det klinger godt i Menigheéens Øren«. At Studenteroe ogsaa dyr- 
iLede ln8trumentalm«»iken , aees af A. O. 9 Sept. 1635, hvor der 
bandiea om at «t)j»lpe studioios til deres Musilu Behjalpning i 
vor Frue KirlLO til en Violon og en Basune, eftersom Mester Anders 
besYsrger sig at laane dennem sine imÉrumønta*. 

*) Leg. comm. af 160a i 6 o. fl. St 

') Som Bidrag hertil skulde hver Alumnus ugentlig erlngge 2 €Il. i 
•Tallerkenpenge«, der indkrævedes først af Provsten, senere af 
Dekanerne (tbeol. Fnk. Kopibog L 170 f.)* IndUl Aljgiften endelig i 
Begyndelsen af det 18de Aarb. synes at være bortlalden. 

>) Leg. eomm. af 1662 i 26. 

«) G L. Baden Aflidl. i Fadrd.s Kultur-, SUU-, Kirke- og Litt- 
Hiat 111. S. loa. ifølge Frederik Jl.s FnndaU for Sorø Skole af 
1566 skulde der ved Disciplenes B»rd endog baade Middag og 
Aften gives 4 R^ter (Myerup Udk. til en Hist. om de lærde Skoler 

S. 34). Digitized by Google 



FørsU Tidsraai. 1669— 172&. V. lOS 

et Doktorgilde til 7 og ved et Magislargilde til 6 foruden 
Konfekten M- Retterne vare derhos for Størstedelen af en 
diégel solid og drøi Beskaffenhed. Forsaavidt Fuadatsen 
befaler, at der skal anrettes »Fisk og Kjud, hver efter sin 
sædvanlige Tid og Dag, og skal hver Seodag og andre 
bøitideiige Dage gives en Steg til Qerde Ret« , synes den 
at have forudsat Fastsættelsen af et Reglement, hvorved 
der for hvert JMaaltid aasattes visae bestemte Retter. I 
den ældre Tid synes der imidlertid ikke at have været 
givet noget saa specielt Spisereglement; men fra den Tid, 
da den nysomtalte Indskrænkning i Retternet Antal fandt 
Sted, var der foreskrevet Økonon>en en omstændelig Spise- 
seddel for hver Dag i Ugen. Der foreligge tvende saa- 
danne Spisesedler, af hvilke det vel ikke vil være uden 
Interesse her at optage den eno^). Ved en i 1683 ind- 
gaaet Kontrakt forpligtede den daværende Økonom sig 
4il at bespise Alumneroe med efteroævnte Retter: 
Sendag Middag: Groffenbrad*^) — Kaal — Flæsk; 



1} Nyenips Unlv.-Ann. S. 66. 

') Bin-herods Dgb. S. 223 ff, jfr. Rgl. af 1683. Vi foretrække denne 
fremfor den, der meddeles i Nyerops Uoiv.-Aiin. S. 196 f., da den 
sidBte kun ^ar gjsldende en kort Tid, medens hiin synes at liave 
været optaget uforandret i senere Kontrakter med Økonomerne 
lige indtil 1728. For dem, der maatte interessere sig forDetaiiien 
af Kommuniletets KJøkkenvssen i en ældre Tid, meddele vi her 
efter et af Udspilsnings-Regnskabeme en Oversigt over Retternes 
Fordeling i en vilkaarlig valgt Maaned (Febr. 1624): »Flesk 22 
Gange, STinehoveder I, Oxesteg 5, fersk Oxekjød 7, salt do. 19, 
Oxetunger 1, Oxekallun S, l^ødpølser 1, salt Lammekjød 21, salt 
Gaasekjød 13. fersk Fisk 4, salt Lax 4, salt Sild 7, salt Torsk 13, 
laget Torsk 2, Bergflsk 11, Plukfisk 11, Stokfisk 2, tørrede Kulier 4, 
tørre Flynder 4, Smør U, Valdmælk(?) 6, Velling 8, Boghvede- 
grød IS, Ærter 5 og Grønkaal 13.« 

') Oiekjød, som er brunet eller stegt 1 en Gryde med L^ over 
(Vldeatkaberaee Selskabs Ordbog). DigitizedbyCiOOgle 



104 KomnniDitttet og Regentsen. 

Søndag Aften: sod Mælk?elliDg med Kringler udi — 
Steg — Fisk; 

Mandag Middag: ged Velling — Sild — Kjød, salt ellitr 
fersk ; 

Mandag Aften: suar Orød — Fisk — Kjød; 

Tirsdag Middag: Kaal — Flæsk — fersk Kjød, stegt eller 
søden; 

Tirsdag Aften: sod Grød — Fisk — W®^; 

Onsdag Middag*: Mælkvelling — Sild — Kjød; 

Onsdag Aften: suur Grød — Fisk — Kjød; . 

Torsdag Middag: Groffenbrad — Kaal — Flæsk; 

Torsdag Aften: sød Grød — Kjød — Fisk; 

Fredag Middag: sød Velling — Sild — Kjød; 

Fredag Aften: snur Grød — Fisk — Kjød; 

Løverdag Middag: Mælkvelling — Sild eller Fisk — Kjød; 

Løverdag Aften: Grød — Kjød -^ Fisk. 
Den anførte Spiseseddel var iøvrigt ikke forbindende for 
Økonomen umiddelbart efter Bogstaven. »Naar han efter 
Aarsens Tid, hedder det, kan lige saa godi af andre 
Varer og Sorter bekomme, maa han efter egen gode Tykke 
og Lejlighed forordne dem«, og det tillades ham saaledes 
istedetfor enkelte af de ^ovennævnte Retter nu og da at 
beværte t. Ex. med stegte Lammehoveder, »to paa Manden 
med sin tilbørlig Luogemos«, kogte Æg, ligeledes »to paa 
Manden«, Salat o. s. fh*. Derimod paalagdes det bamstrængt 
at drage Omsorg for, at Intet af det, der satles paa Bor- 
det, var »fordærvet eller ilde koget og ureenlig medhandlet«. 
Ifald Saadant alligevel skete, var han forpligtet til strax. at 
give Studenteroe »en anden fornøielig Ret derfor, om de 
det begjære«, eller finde sig i et passende Afdrag i Be- 
talingen. Endelig maatte han paasee, at Portionerne vare 
saa store, som Reglementet bød: af Kiød^^ff Flæsk 

igi ize y ^- 



Første Tidsram. 1569—1728. V. 105- 

V» PuDd, af Flynder og anden Fisk to, af Brød ^/a Pund 
og af 01 en Pot tilmands ved hvert Maaitid. For Hellig- 
dages Vedkommende skete der ikke nogen sterre Afvigelse 
fra den her angivne daglige Orden paa Klosteret, end at 
der paa saadanne spistes som om SøAdagen. Foruden at 
imkllertid Kirkeaarets tre store Høitider udmærkedes ved, 
at der da skulde leveres Sigtebrød istedetfor det ellers 
sædvanligB Rugbrød, saa var det ogsaa en ved gammel 
Vedtægt hævdet Ret, der med en ringe Afbrydelse holdl 
sig hele dette Tidsrum igjennero, at Alumnerne de fire 
bellige Aftener, Mortens-, Jule-, Nytaars- og Helligtre- 
kongers- Aften, istedetfor det daglige Tyndtøl paa Stiftelsens 
Bekostning skulde have en Tende stærkt og godt 01. Den 
sidste af de nævnte Helligaftener fik derhos et særlig 
festUgt Præg derved, at den var viet den konge- 
lige Stifters Minde. I den Anledning udbragtes der 
efter Maaltidet ved hvert Bord en Række Skaaler, selv- 
følgelig i det latinske Sprog, saaledes at Provsten ved det 
øverste og Dekanerne ved de andre Borde gjorde Be- 
gyndelsen med en Skaal for Stifterens Minde og et Ønske 
for Kongens og hele Kongehusets Velgaaende, hvorpaa 
Tonren efterhaanden kom til alumnerne, som hver især 
med en sUrlig lille latinsk Tale tømte sin Kande 01 — sit 
»Gliedesbæger« {poculum hUcmUUis), som det i Datidens 
Stiil hed^). 

Uagtet der, hvad Madens Qvantitet og Qvalitet angaaer, 
selvfølgelig i den ældre Tid bar været stillet de samme 
almindelige Fordringer til Økonomen som dem, der inde- 
holdtes i den nysomtaUe Kontrakt af '1683, synes Be- 
spiisningen dog:, især saalænge den mislige Forening af 



») Birchcrod« Dgb. S. 226 og 231. DigitizedbyGoOglc 



106 KommuoltoUt og RegetttseD. 

ØkonomeDs Embede og et Professorat fandt Sted, ikke 
sjelden at have ladet Adiktlligt tilbage at ønske. Saa** 
meget er i det mindste vist, at Klager over Maden fra 
Alumnernes Side i biin Tid vare temmelig hyppige. Alle* 
rede 1573 lagdes der Kommunitetets første Økonom, en 
vis IVlorten Skriver, bl. A. til Last, at ban tgav Kjokkeo* 
ledt og kjøbte ondt Kjød« ^), og en Snees Aar længer frem 
i Tiden maa der have været endnu vægtigere Ankepunkter, 
thi Økonomen maatte i Aaret 15i^0 ved et Kongebrev mindes 
om at »komme saa meget paa Fadene, at de (Studenterne) 
ikke skulde løbe til Spisevinduet og begjære mere«^). Den 
kongelige Befaling, der den 20 Febr. 1693 udgik til IJni- 
yersitetets Rektor 6m hvert Fjerdingaar at besøge K-losteret 
i Forening med de tbeologiske Professorer og det philo- 
sophiske Fakultets Dekanus, indskjærpede ogsaa samtlige 
Deeltagere i delte Besøg særlig at have deres Opmærk- 
somhed henvendt paa Besptisningens Beskaffenhed; men 
paa den anden Side forbødes det Alumnerne i Mai s. A. 
at klage over Beværtningen, naar de ikke havde aldeles 
skjellig Grund dertil^). Dette Forbud blev ved Kommuni- 
tetslovene af 1603 nærmere bestemt derhen, at det vel 
tillodes Alumnerne at besvære sig over Mangler ved Kosten, 
naar det kun skete med den tilbørlige Beskedenhed {sme 
peiulantia^ tttmultu aut oonspiratione). Denne betingede 
Tilladelse blev da ogsaa benyttet, uagtet en i samme 
Aar indtruffen Begivenhed tilstrækkelig viste, hvor misligt 
dette undertiden kunde være, Idet nemlig en Deel Alum- 
ner, der en Aften, da Provsten og nogle af Dekanerne 
vare fraværende, havde kastet Vrag paa Maden, paa- 



1) Efter et Uddrag af Acta cons. i Ny kgl. Saml. 1225. 4to. 

>) Brevet, dat. 18 Apr., i GI. kgl. Sml. 3213. 4to. 

») Beckman a. St. S. 25. oigitizedbyGoOgle 



Første TidBTum. 1569—1728. V. f07 

staaet, at den lugtede ilde, og bragt Prøver af den om- 
knug til Rektor og de theologiske Professorer, bleve straf- 
fede af KoDsistoriuiD , de fleste med Fængsel og fem, der 
især bavde sat sig od over den til Tilladelsen knyttede 
iodskrænkning, endog med Relegation^). Tyve Aar senere 
sees der. af Provsten selv og en af Dekanerne at være 
fort Anke over, »at dennem imod en pemam (Skinke) kun 
gives tre Fjerdedele af en Oaasf , hvilket de med Grund 
faadt at v»re for lidt til Deling mellem 12 Personer, og 
kort efter af UniTersitetets Rektor at være stillet den An- 
modning til Økonomen Thomas Finke, at ban i det Hele 
vilde unde de Spisende lidt større Portioner^). Undertiden 
har Skylden i saa flenseende imidlertid ikke umiddelbart 
været hos ham, men hos det underordnede Personale, som 
da der 1635 efter indkommen Klage til Rektor over, at 
Brødportionerne vare for smaa, af Konsistorium blev an- 
stillet den fornødne Dndersøgelse , som udviste, at den 
reglementerede Vægt var formindsket med næsten Halv- 
delen, og.Kjældersvenden i dén Anledning fik en alvorlig 
Irettesættelse^). Men i de fleste Tilfælde har Professor Finke 
dog vistnok ikke selv været uden Skyld i de Mangler ved Be- 
spiisningen, hvorunder Alumnerne lede: det vilde i alt Fald 
ellers være et altfor mærkeligt Særsyn, at eflerat den mest 
storartede Besværing fra Alumnerne var fremkommen 1653, 
Aaret før han fratraadte, sees der i en lang Aarrække ikke 
oftere at være ført Anke over lignende Ulemper. Den 
nysnævnte Besværing fremkom i Form af en Pasqvil, der 
var kastet md i Professor Hans Svanes Port. Svane var 
i det Aar Ephorus for Kommunitetet og bavde saameget 



') Nyerup llDlv.-Ann. S. 82. *) Smstdg S. 83 f. ^ , 

») SmstdS S. 84 f. DigitizedbyUOOgle 



108 Komnonitetet og RegenUen.' 

mere Grund til med Iver at tage sig af Sagen, som del i 
Klageskriftet bl. A. ogsaa hed, at Studenterne, naar de 
henvendte sig med deres Anier til ham, »bieve afbidte 
og afviste som Hunde, truede med Kjælder og Fængsel^ 
samt Velfærds Spilde« , og at det i det Hele under hans^ 
Inspektion gik langt værre til end far. Der blev. da ogsaa 
i Konsistorium optaget et formeligt Forher over Provsten 
og Dekanerne, som vel benægtede Rigtigheden af flere oT 
de værste Ankeposter, t. Ex. at Portionerne kun vare halv saa 
store, som de skulde være, at Maden var raadon o. s. v., mea 
derimod maatte give Alumnerne Medhold i, at den undertiden 
var skiden, at Smørret nu og da var gammelt, at der et 
Par Gange havde været Maddiker i det, og at Bergfiskeb 
var altfor haard til at kunn« ^kjæres itu. Der sees derfor 
heller ikke at have været Tale om nogen Straf for For- 
fatterne af Klageskriftet, og Sagen endtes ligeledes denne 
Gang ikkun med en Paamindelse til Kokken, der nok lo- 
vede Bedring, roen dog erklærede, at han ikke godt kunde 
være paa eengang baade' i Kjælder og Kjokken ^). 

Det stod Alumnerne frit for ved Maaltideme at til* 
fredsstille deres Appetit, saavidt det anordnede Qvantum 
Mad og Drikke strakte til. Derimod turde de ikke med- 
tage, hvad der blev tilovers; thi Levningerne tilhørte de 
saakaldte exøpectantea eller fattige Studenter, der vare 
indskrevne (m«crt/7^t) til Kommunitetet, men endnu ikke havde 
kunnet faae Plads ved Bordene {(zdmtsii)^ til hvilke iøvrlgt 
stundom gamle Studerende , der . forlængst havde forladt 
Klosteret, ikke undsaae sig ved at slutte sig^). Formodentlig 

>) Smstds. S. 135 f. 

') 1 en Indberetning Ul Fakultetet fra Provsten af 6 Dec. 1701 (i Nv 
kgl. Sml. 1225. 4(o) hedder det: -En Deel Gamle hænger alUd 
Ted Klosteret, endskjøndt de erc meUem 14 og 15 A^rs Stadenter, 
som Poul Rytter og Andre«. oigitizedb^ vjOOg. 



Første Tldaram, 1569—1728. V. 109 

maa Tallet paa de stakkels Exspektanter, der levede af de 
Småler, der faldt fra Alomnernes Bord, ikke have været 
ubetydeligt, og mange af dem derfor ofte have maattet gaae 
bort med tomme Maver; thi i Åaret 1590 eees der at have 
været klaget over, at de gjorde Optøier med Økonomen og for- 
drede som en Ret, hvad der kan var indrømmet dem af 
Niade. Denne Begivenhed var det, der fremkaldte det oven- 
omtalte Kongebrev af 18 April s. A., som bl. A. gik ud paa, 
at de for Fremtiden ikke maatte indlades i Kommunitetets 
Spisesal, men skulde opholde sig udenfor, og at herefter 
kun de 12 nærmeste Exspektanter kunde gjøre Fordring 
paa Levningerne, som strax efter Bordet skulde bringes 
od til dem af Klosterets Famulus, — en Befaling, der 
nok iøvrigt i den senere Tid ikke strængt overholdtes. 
Forat der virkelig kunde blive Noget tilovers til Exspek- 
tanteme, var det, at det, som forben berørt, forbødes Alum- 
nerne at medtage, deres Opvartere og lade disse fortære, 
hvad de selv maatte lade staae. Ja Kommunitetslovene af 
1662 gik endog saa vidt i at værne om Exspektanternes 
Tarv, at den Alumnus, der hemmelig tog noget af Lev- 
ningerne til sig, straffedes med 8 Dages Udelukkelse fra 
Bordet, i hvilket Tidsrum den af Exspektanterne, der angav 
Brøden, fik Tilladelse til at indtage hans Plads. — løvrigt 
var det ikke alene til Maden paa de egentlige Kloster- 
alumners Borde, at der var Exspektanter, men en lignende 
Institution fandt Sted med Hensyn til det Bord, ved hvilket de 
ovenomtalte Davids-Degne bespistes. Disse Expektanter — 
sandsynligviis ligesom de 12 Davidici Disciple af Mester- 
lektien — bleve indladte til Bordet, inden man tog fat 
paa den anden Bet, og maatte da ikke atter forlade Salen, 
raden Takkebønnen efter Maallidets Slutning var fremsagt*). 

' .Diartized by GqOQIc 

') Legt$ Damdidi prceaeriptæ (Beckman a. St. S. 38) |2 13 og la. o 



11^ KoBunonitøtet og Regeotten. 

Paa Grund af deD forboldsvfis lange Tid, der var viet 
til 0pl«60ing af Kbelen og til de Øvelser, som nedenfor 
nærmere skulle omhtnéks, var der ikke megen Leilighed 
for Alumnerne til indbyrdes Samtnie, og denne maatte kun 
feres i det latinske eller gråske Sprog; thi fra det Øie« 
hlik, de aalie deres Fod indenfor Spisesalens Dør, var 
Brugen af Modersmaalet banlysU Forbulet i saa 
Henseende gjentoges gjennem samtlige Rommunitetetslove 
og overholdtes med stor Strænghed. I Begyndelsen var 
Straffen for et enkelt Brud herpaa overtadt til ved^ 
kommende Bordkammeraters Skjøn; men blev Forseelaen 
gjentagel og den Paagjældende tikke forbedrede sig«/ skulde 
han af det theologiske Fakultet dømmes til at have sin 
Plads ved Bordet forbrudt'). Bordkammeraterne have dog 
formodentlig benyttet deres Dommermyndighed med Skaan- 
somhed; thi senere sattes der en bestemt Bøde for uden 
Tilladelse at have talt mere end tre Ord i Modersmaalet*)* 
Det var imidlertid ikke tilstrækkeligt overhovedet at benytte 
det latinske Sprog (det græske har vefl neppe hyppig 
været brugt som Meddelesesmiddel); men det skulde ogsaa 
tales korrekt, og efter de senere Rommunitetslove bleve 
derfor ligeledes Feii mod Grammatikken ansete med Bøde*- 
8traf% 1 vor Tid« Øine maa den omtalte Strænghed med 
Bensyn til Brugen af Modersmaalet tage sig saa meget 
besynderligere ud, som endog temmelig grove Brud paa 
en sømmelig og anstændig Opførsel i alt Fald ifølge flere 
af Klosterlovene langtfra straffedes saa haardt. Ugudelig 
Sværgen og Banden kunde saaledes afsones med en Bøde 



*) Leg. coftifft. af 1573 { 5. 

*) Leg. eomm. af 1603 { t (Mum), af 163S { 1 og af 1662 I U 

(ioUdnm). 
•) Leg, eomm, af 1603 og 1638 { 3, DigitizedbyCiOOglC 



Første Udsnim. 1669— i72S. V. m 

af nogle Skiiling, og samtidig med, at tre Ord i det danske 
Spreg straffedes med en Bøde af en Mark, slap den, der 
kom drukken til Bordet, med at erlægge 4 Skilling og 
efter en Formaningstale at vises bort for den Dåg^). — 
At iøvrlgt den antydede Forpligtelse til at tale Latin, ogsaa 
omfattede Davidiei^ er en Selvfølge^). Det var jo sam- 
tidig endog forbudt Skoledisciple i deres Lege at be- 
nytte sig af Modersmaalet, og man har Exempler paa, at 
datidige Skolelove fastsatte en Straf af tre Slag Riis paa 
de nøgne Skuldre for den Discipel, der i Kirken, paa 
Skolen eller ved Bordet talte et dansk Ord'). 



Fortsættelse. 29—33. AluoriBernes Forpligtelser med Hensyn 
til Kirkegang og anden Gudstjeneste, Bøseg af Forelæsninger o. desl. 
samt Oeeltagelse i Klosterøvelserne. Indledende Bemærkninger om de 
sidstes to Hovedformer Disputation og Deklamation; Bordøvelserne; 
Disputatser og Deklamationer udenfor Spisesalen; dramatiske Forestil- 
linger; Prædikeovelser. 

2%, Til Vederlag for de store Goder, der i Kommu- 
nitetet og Regentsen vare indrømmede den fattige akade- 
miske Ungdom, paalagde de for Stiftelserne gjældende Love 
Alumnerne Opfyldelsen af visse ForpligteJser, og om 
end Indholdet af de hertil sigtende Bestemmelser i flere 
væsentlige Punkter ikkun kunne betragtes som en yder- 
ligere Skjærpelse af de almindelige for Studenterne gjæl- 
dende Regler, saa er det dog en Selvfølge, at disse Regler 
med langt større Strænghed kunde overholdes ligeoverfor 



^) Leg, eomm. af 1603 g 13. 

•) Leg, Dav. præåcr. J 10. C^ ] 

*) Jfr. Nyerup Udk. til en Hist. om de lærde Skoler S. 2^^r^§?^8^^ 



112 Kommunitetet og Regentsen. 

Alumner, der vare undergivne et stadigt og omstændeligt 
Tilsyn, og af hvis samvittighedsfulde Opfyldelse af Por* 
pligteiserne den vedvarende Besiddelse af de Goder, Stif- 
telserne skjænkede, kunde gjøres afhængig. 

For det F<9rste paahvilede det saaledes samtlige Alumner 
paa Klosteret og Regentsen ufravigelig at deeltage i Guds- 
tjenesten paa alle de Dage og til alle de Tider, saadan 
afholdtes. Alumnerne maatte saaledes indQnde sig i Kirken 
hver Sen- og Helh'gdag baade tii Høimesse og Aftensang, 
hver af de anordnede ugentlige Bededage og hver Hellig- 
aften»dag^), ligesom de desforuden vare pligtige til at 
deeltage i de ovenfor omhandlede Andagtsøvelser under 
Maaltideme paa Klosteret og i den daglige Morgen- og 
Aflen-Gudstjeneste i Regentskirken, der bestod i Ben, Op- 
læsning af et Kapitel i Bibelen og Afsyngelsen af en Lov- 
sang '). Ligesom DeeUagelsen i den sidstnævnte Art 
Gudstjeneste søgtes fremtvungen derved, at Regentsporten 
først aabnedes om Morgenen efter Lovsangen og lukkedes 
ilaas om Aftenen før Andagtstimen, saaledes straffedes og- 
saa Udeblivelse fra Kirkegang med den paagjældende Dag 
at vises bort fra Bordet eller i dets Sled erlægge en Bøde 
af 4 Skilling, hvis det kun var ert Bededag; forsømte man 
derimod Kirken de Dage, egentlig Gudstjeneste afholdtes, 
fik man den første Gang ingen Mad i to hele Dage eller 
betalte 12 Skilling i Bøde, anden Gang i 4 Dage eller er- 
lagde den dobbelte Bod, og tredie Gang fradømtes man 
ved Fakultetets Kjendelse sin Plads paa begge Stiftelser. 
Desforuden paalaa det endelig Alumnerne ligesaavel som 
de øvrige Studenter i det mindste to Gange aarlig at gaae 



») Leg, comm, af 1638 % 24, af 1662 J 42. r" T 

») Wolfa Encom, regni Dan, S. 358. DigitizedbyUOOgle 



Farste Tidsrum. 1669—1728. VI. Il3 

til Alters^), og Uodladelse heraf sees oftere, naar den 
stedte saøimen raed en anden , selv ringere Forseelse , at 
have kostet en Alumnus Forviisning fra de tvende Stiftelser. 
80. Fremdeles blev det strængt paaseet, at hverken 
Alamnefne eller Exspektanterne forsomteUniversitetsterernea 
og da navnlig Tbeologernea offentlige Forelæsninger, 
og at de ved Nedskrivning tilegnede sig det Foredragne« 
Foruden at det i alt Fald senere paalaa Provsten nu og 
da at lade sig forevise Alumnernes KoUegiehefter (libri 
leciiimum)^)^ var det befalet Dekanerne daglig ved Begyn- 
delsen af hvert Maaltid at anstille den i den omhandlede 
Henseende fornødne Undersøgelse, af hvilken Resultatet, 
naar det gili vedkommende Alumnus imod, blev, at han 
maatte gaae bort fra Bordet for den Bag"), ligesom ban 
i Gjentagelsestilfælde stod Fare for at miste sin Plads 
baade paa Kloster og Regents* Under samme Straf, som 
der saaledes var foreskrevet for Forsømmelse af Forelæs- 
ninger, paabødes det senere Alumnerne ligeledes at være 
tilstede ved Universitetslærernes offentlige Disputatser^). 
Medens iøvrigt Baccalaurei i den tidligere Tid synes at 
have tilegnet sig den Forret at være uDdtagne fra den al- 
mindelige Forpligtelse tU at høre Forelæsninger, indskjær- 
pedes det derimod senere ^ at de i denne Benseende ikke 
skulde være stillede anderledes end de øvrige Alumner^), 
— Af den her omhandlede Forpligtelse som ogsaa af den, 



») J^erop UoIv.-Add. S. 105, 

») Smstds S. 298. 

•) Leg, comm, af 1638 ? 24, af 1662 J 18. 

*) Acta eans. 18 Nov. 1699. 

*) Beckman a. St S. 63 Anm., jfr. Ug, comm, af 1662 g 4. Fri- 
tagelsen Tar saameget besynderligere, som del før Reformationen 
endog var en Betingelse for Tilladelsen til at høre theol. Fore- 
læsninger at være baccalaurew pkUosaphiæ. oigitized by GoOqIc 
Hitt. TIdskr. 3 R. III. 8 ^ 



114 Kommunitetet og Regentsen. 

til hvilken vi strax nedeDfor skulle komme, var det en 
Følge, at det ikke stod Alumnerne frit for at forlade Byen. 
Var der gyldig Grund for en Alumnus til at reise l\jem, 
skulde han personlig anmelde Saadant for Ephorus og 
Provsten. Hørte han hjemme i Danmark, maatte han 
senest 3 Maaneder efter sin Afreise igjen indfinde sig ved 
Universitetet, medens Nordmænd ustraffet turde være et 
halvt Aar borte. Varede Fraværelsen længere, skulde den 
Paagjældende , naar han ved sin Tilbagekomst ikke kunde 
godtgjøre lovligt Forfald, miste sin Plads paa Klosteret M- 

81. Den væsentligste og betydningsfaldeste af de 
Forpligtelser, der paahvilede Alumnerne, var imidlertid 
Deeltagelsen i de befalede Kommunitets - Øvelser 
{exercMa communitatta). Besynderlig nok indeholder Fun- 
datsen af 1569 intet Faabud om Afholdelsen af disse mærke-« 
lige gjennem to Aarhundreder vedligeholdte Øvelser. Men 
ligesom de herom i de ældste Klosterlove indeholdte Regler 
erholdt kongelig Stadfæstelse ved Frederik II.s Brev af 27 
Jan. 1574^), saaledes turde den Omstændighed, at Fun- 
datsen ikke indeholder Noget herom , finde sin Forklaring 
i den allerede antydede Omstændighed, at der med Hen« 
syn til de Forpligtelser, der skulde paahvile Alumnerne, 
nærmest kun var Tale om en Udvidelse og SIgærpelse af 
de almindelige for Studenterne gjældende Regler, og det 
er derhos høist sandsynligt, at der allerede ved de 20 Stu- 
denters Bord i Helliggeistes Kloster har været afholdt 
noget Tilsvarende til de senere Kommunitets-Øvelser. Netop 
af Hensyn til det her Antydede turde det ikke være over« 
flødigt, forinden vi gaae over til en Skildring af disse, at 



») Leg. eomm, af 1662 i 10. 

•) See ovenfor S. 46 Anm. 2. ^^^^^^^ ^^ GoOgle 



Første Tidsnim. 1669—1728. VI. US 

hidsætte nogle Bemsrknioger, der nærmere ville oplyse, 
at de nævnte Øvelser just i Henseende til deres tvende 
Hovedformer, Disputation og Deklamation, ganske 
vare indrettede eAer, hvad der i de Tider var almindelig 
Skik og Bmg ikke alene ved vort, men overbovedet ved 
alle Universiteter. 

Allerede fra den tidligere Middelalder betragtedes den 
^logistisk -samtalende Drøftelse af videnskabelige Sæt- 
QiDger (disputctiio) og det mundtlige efter visse techniske 
Regler udarbeidede Foredrag (dédaTnatio) som nogle af 
Oniveraiteternes frugtbareste Dannelsesmidler. Begge havde 
deres systematiske Methodik, hiin i den paa de aristo- 
teliske Love for Tænkningen byggede Logik, dette i Vel- 
talenhedslæren eller Hhetorikken: paa Lærestolen behand- 
ledes faa Videnskaber med den Omhu og Iver som disse 
tvende, og i Tbeoriens praktiske Anvendelse uddannedes 
de Unge gjennem idelige Øvelser. Medens iøvrigt Dispu- 
tationen og Deklamationen som Dannelsesmidler betragtede 
maatte antages gjensidig at skulle supplere hinandens Mang- 
ler, lagdes der dog overveiende Vægt paa den første. 
Færdighed heri ansaaes som ^t mest talende Vidnesbyrd 
om akademisk Dygtighed, ligesom den var den sikkreste 
Adkomst til Berømmelse i den lærde Verden, og Studenten 
nævnede sit Universitets bedste og anseteste Disputator med 
samme Ærefrygt som Soldaten sin seirvante Feltherre. Det 
er en Selvfølge, at vort Universitet i saa Henseende ganske 
dannede sig efter sine ældre Søstres Forbillede, og i dets 
Ordinants af 1539 finde vi ogsaa ved Siden af Bestem- 
melser om Forelæsninger de mest indtrængende Bud om 
Vedligeholdelse af begge de nævnte Arter af akademiske 
Øvelser. Det paalægges saaledes samtlige Universitets- 
lærere, samtlige Doktorer og Magistre til bestemte Ti^|^|^ 



11^ Kommunitetet og RegentseD. 

at disputere over ftaadanne Emner, som kunne interessere 
Tilhørerne, og det befales, at det hele Akademi ved saa- 
danne Leiligheder skal være tilstede, forat de Unge kunne 
lære at vurdere Dlsputerevæsenets Nytte. Ved disse Dis- 
putatser skulde der altid opstiHes bestemt formulerede 
Theses som Grundlag for Debatten, og det var tilladt ikke 
alene de særlig dertil beskikkede Opponenter, men ogsaa 
hvem af Tilhørerne, der havde Lyst, at træde i Skranken, 
dog at Ingen maatte fremsætte mere end 2 til 3 tgode og 
nyttige Argumenter« , Ingen optage et Argument, som 
en Anden ved samme Disputats allerede havde benyttet, 
og Ingen komme med Noget, der ikke angik det debat- 
terede Emne. Iligemaade foreskriver Ordiaantsen jævn- 
lige Deklamationer, hvis Begreb den selv definerer, idet 
det hedder, at ved saadanne forstaaes »ikke alene Pro- 
cedure af opdigtede Retstrætter, men overbovedet alle 
Slags kunstig sammensatte Taler af enhver Art og i 
enhver Retning, undervisende, formanende, raadende, af- 
skrækkende, trøstende o. s. v.« Medens ievrigt saadan De- 
klamation ligesaavel som Disputation skulde paahvUe samt- 
lige Medlemmer af Akaden^t lige op til Professorerne — 
der dog de tre Gange af fire kunde lade deres Deklamationer 
fremsige af dertil valgte unge Studerende — saa var det 
dog naurmest som Øvelse for den begyndende Ungdom, at 
hiin forordnedes. Der foreskrives derfbr egsaa omstænde- 
lige Regler for deres Afholdelse, og det anbefales Stu«* 
denterne i deres Foredrag at sørge for en passende Ind- 
ledning, rigtige Beviser og Gjendrivelser af tænkte Mod- 
argumenter, Citater og Sententser samt en passende Slatning. 
Valget af Emnet var i det Væsentlige frit — den vigtigste 
Indskrænkning var, at Ingen i noget Foredrag turde argu- 
mentere mod den evangeliske Lære — ja^et tillodes 

Digitized by VjOOQ- 



Første TldtTom. 1569—1728. VI. U7 

endog de Unge til Øvelse i Veltalenhed og Foratandens 
Skjsrpelse at forsvare Last og, Udyd, naar det skete paa 
den Maade, at to som Talere optraadte imod hinanden, af 
hvilke den Ene angreb, den Anden forevarede t. Ex. Drik- 
føldighed. Dog maatte Saadant ikke skee ved nogen 
offentlig Deklamation; »thi, som Ordinantsen siger, det 
gaaer i Almindelighed saa, at det Onde snarest hænger 
ved, om det end ikke bliver sagt for Alvor, især naar 
del roses og berømmes, medmindre det maatte være saa* 
danne Onder, som Ingen ønsker sig, saasom skaldet Hoved, 
Feber, Podagra o. s. v.« 

Idet vi efter disse almindelige Bemærkninger vende 
tilbage til Øvelserne paa Klosteret, skulle vi foreløbig minde 
om, al ligesom disse i Begyndelsen ikke indskrænkede 
sig alene til Disputation og Deklamation, saaledes under- 
gik de overhovedet i dfet lange Tidsrum, vi her have for 
Øie, selvfølgelig forskjellige Forandringer. Disse ere dog 
ikke af en saa indgribende Natur, at de skulde kunne 
gjøre del nødvendigt at dele Fremstillingen af dem i for- 
skjellige Tidsafsnit. Derimod vil det for Oversigtens Skyld 
være tjenligere bestemt at skjelne mellem de Øvelser, 
der afholdtes under selve Spiisningen, og dem, der 
vare bei^agte til andre Tider og Steder eud Maal- 
tideme. 

W9, Til Bestemmelserne om den første Slags Øvelser 
turde det ikke være uden Grund at henføre de ovenomtalte 
Bud om Alumnernes Forpligtelse til i Samtale paa Klosteret 
udelukkende at benytte de klassiske Sprog og om den 
daglige Oplæsning af Bibelen og andre Bøger. Thi lad 
end den sidstnævnte Bestemmelse nærmest have havt en 
religiøs Bevæggrund, saa har den dog vistnok ogsaa lige- 
saavel som den første tilsigtet at give Alumnerne den e 



118 Kommunitetet og Begentsen. 

Størst mulige Fortrolighed med det latinske Sprog. Men 
foruden disse roere middelj^åre Øvelser paabødes det alle*- 
rede i de ældste Klosterlove (§ 4) , at der under Maaltidel 
ved hvert Bord to Gange om Ugen, nemlig Onsdag og 
Løverdag, skulde reciteres et udenadlært af vedkom- 
mende Dekanus foreskrevet Stykke og de øvrige fire Dage 
disputeres. Grundlaget for disse Disputereøvelser, der 
fandt Sted baade Middag og Aften, dannede de af Univer- 
sitetslærerne holdte Forelæsninger og de ved disse he^ 
nyttede Autorer samt Lære- og Haandbeger i samtlige de 
Fag , der overhovedet doceredes ved Høiskolen, undtagen 
Tbeologien, nemlig i de gamle Spr^og, Logik, Rhetorik, Phy- 
sik, Metaphysik, Ethik, Mathematik, Astronomi, Distorié 
samt Begyndelsesgrundene af den romerske Retslære og 
af Lægevidenskaben. Et af Bestyrelsen udarbeidet Schema, 
der sandsynligviis bar været ophængt i Spisesalen, angav, 
hvilke Fag der ved hvert Bord Middag og Aften skulde 
behandles^). Ved de to første Borde, hvor Begynderne 
fik Plads, dannede den latinske Grammatik, enkelte latinske 
Forfattere (Plautus, Terents, Cicero, Virgil og Horats) samt 
Logik de eneste Gjenstande for Øvelserne, og herfra steg 
man efterhaanden op til de høiere Borde, hvor de øvrige 
Videnskaber dyrkedes. Den til Onsdag og Løverdag hen- 
lagte Øvelse bestod som anført i en Gjengivelse af udenad- 
lærte Stykker og synes nærmest at have været viet Tbeo- 
logien, idet Stykkerne skulde vælges af det nye Testa- 
mente, den augsborgske Trosbekjendelse , Tf^ExameH PM- 
lippin ^) eller Luthers Katechismus. Paa disse Dage synes 



*) See den hos Beckman (a. St Ted S. 16) efter KommunUeteta Ma- 

trikul aftrykte Tabel. 

*) 0: Melanchtons Examen eorumf gut audiunhir ante ritum publ. 

onUnatianii, Viieb. 1556 (og oftere). oigitizedbyGoOgle 



Første Tidamm. 1569—17^. VI. 1I9 

der tillige at have været afholdt et Slags Exaroinatorium 
over de af de theologiske Professorer holdte Forelæsninger. 
Allerede dengang synes det endelig at have været for- 
ordnet, at paa Søn- og Helligdage ved Middagsbordet 
Dagens oplæste Evangelium og ved Aftensmaaltidet Epistlen 
skulde danne Grundlaget for en Disputereøvelse ^). — 
Medens dette sidste Bud holdtes ved' Magt gjenneoi hele 
Tidsruminet til 1728, undergik de her fremstillede Regler 
ievrigt ved Kommunitetslovene af 1603 (g| 7 og 8) den 
Forandring, at Disputatsen ved Middagsbordet henlagdes 
til Onsdag og Løverdag (samt, som allerede antydet, 
Sandag), og at Emnerne alene skulde tages af de hørte 
Forelæsninger eller Prædikener, medens de øvrige Dage i 
Ugen skulde anvendes til Recitation, dog saaledes at 
Valget af de Bøger, hvoraf de til Udenadslæren bestemte 
Stykker skulde tages, udvidedes til Davids' Psalmer, Peder 
Plades Katechismus og Niels Hemmingsens Haandbog i 
Theologien {Enchiridion titeologicum) y ligesom det ogsaa 
kunde tages af de brugelige Lærebøger i Rethorik, Etbik 
eller Pfaysik eller endelig af en eller anden alvorligere 
Poet {e pøifta aliquo gravtore). Ved Aftensbordet ind- 
skrænkedes ligeledes Disputereøvelserne , saaledes at der 
kun Tirsdag og Torsdag skulde debatteres 3 til 4 »nyttige 
Theses«, medens der de andre Dage skulde fremsiges en 
lille udenadlært historisk Fortælling eller Andet, der kunde 
bidrage til at befæste Sædelighed og Religiøsitet (quod 
banas mores atU pietaiem facit). — Allerede dengang skete 
der altsaa en Indskrænkning i Øvelsernes Gjen* 
stand, og senere gik man langt videre paa den saaledes 
betraadte Vel. Ifølge Klosterlovene af 1638 (g 7) skulde 



') Jfr. Tabellen hos Beckman. 



Digitized by VjOOQIC 



t20 Kommunitetet og Regentsen. 

der ved Middagsbordet nemlig ikkun disputeres over theo* 
logiske og ved Aftensbordet over philosophiske Emner ^), 
og om det end ikke aldeles bestemt heraf kan sluttes, at 
Øvelserne skulde indskrænkes alene til Theologien og de 
strængt philosophiske Lærefag, idet der muligen ved phi- 
losophiske Emner kan være. sigtet til alle de Discipliner, 
der hørte under det philosophiske Fakultets Omraade, saa 
er det Første dog sandsynligt, idet det i alt Fald med Hen- 
syn til de sidste Decennier af naBrværende Periode med 
Sikkerhed vides, at der ved Øvelserne ikkun behandledes 
Emner, om Mandageti af Logik, Tirsdagen af Pbysik, Ons- 
dagen af Metaphysik og de øvrige Dage af Theologien'). 
Samtidig med den her antydede Indskrænkning 1 Omfanget 
af Øvelsernes Gjenstand er vistnok den tidligere Oprems- 
ning af udenadlærte Pensa bortfalden, saaledes 
at der ved hvert Maaltid kun er blevet disputeret: i hvert 
Fald omtales den førstnævnte Slags Øvelser ikke senere 
end i Kommunitetslovene af 1603. Ligeledes har det 
sandsynligviis været samtidig hermed, at den Regel om 
Valg af Themata, der var foreskreven i nysnævnte Love, 
forandredes derhen, at de nu stedse toges af enkelte an- 
ordnede Lære- eller Haandbøger. Som saadanne be- 
nyttedes i Theologi Biskop Jesper Brochmans Syslema 
universæ iheologiæ (udk. 1633) og i de philosophiske Di- 
scipliner C. B. Bartholins Logica minor (udk. 1612), der 
ifølge kongelig Befaling 1666 for en kort Tid afløstes af 
C. Nolds Logica recognita^ fremdeles den ældre C. Bar- 
tholins Præoepta pkyatcm breviter explieata (udk. 1618), 



^) Jfr. leg. -comm, af 1662 g 21 (themata tam pkUoeophioa quam ike<h 

logica). 
*) Thurah Id. hUt. lUu Dan. S. 123, Pontoppidan Theatrum Dania 

Digitized by VjOOQIC 



Fonte Tidsrum. 15«9— 1728. VI. ^ 121 

som afløetes af O. Sperlings Oompendtum physicum og 
denne atter af den yngre C. Bartholins Speoimen philoso" 
phiæ naturalis (udk. 1690—92), endelig i alt Fald t Slut- 
ningen af dette Tidsrum L. A. Frommens Synopsis meta^ 
physicæ (ndk. 1658)^). — Medens de her omtalte Øvelser 
ikkun vare bestemte for de egentlige Klosteralumner, frem- 
gaaer det dog af de for de saakaldle Davids- Degne givne 
Love^), at det ogsaa paahvilede disse unge extraordinære 
Alumner at disputere. Dette var iøvrigt ogsaa i Overeens- 
stemmelse med de for Kjøbenhavns Skole dengang gjæl* 
dende Regler, ifølge hvilke Disciplene skulde holdes til 4 
Gange aarlig indbyrdes at disputere over de i det forløbne 
Fjerdingaar gjennemlæste Pensa®). 

Bordøvelserne toge deres Begyndelse, naar den (redie Ret 
var serveret. Umiddelbart efterat denne var sat paa Bordet, 
aflukkedes Dørene^), og medens man ved delle Middel søgte 
at forhindre, at Nogen ved Flugten skulde unddrage sig de 
barn med Hensyn til Øvelserne paahvilende Pligter, var der 
allerede i den ældre Tid foreskrevet Straffebøder for dem, der 
uden lovligt Forfold enten ganske udebleve fra Maaltidet, naar 
det var deres Tour at tage aktiv Deel i Øvelserne, eller 
dog mødte uforberedte. Slige Bøders gjentagne Idømmelse 
medførte Udelukkelse fra Kommunitetet, og samme Straf 
ramte den , der aabenbart enten ikke vilde eller ikke kunde 



>) Beckman a. St. S. 62, sammeoholdt med Uieol. Fak. Kopibog I. 
S.6S9, hvor der refereres et Andragende fra Provsten om, at den yngre 
BarthoUns Physlk maatte afløse Sperlings, »der bestaaer moxen 
ikknn af nogle gamle prajudieiis og Fabler og er derfor hldindUl 
blevet brugt med større Kjedsommelighed end Nytte«. 

') Leg. Dav. præicr, § 9, hvor der foreskrives en Bede af 6 Sk. for 
hver Gang, nogen svigter sin Pligt som Opponens eller Respondens. 

') Nyerup Udk. til en Hist. om de lærde Skoler, S. 20, jfr. S. 40. 

*) I alt Fald gjælder dette for Tiden henimod Periodens Slutning 
(Pontoppidans Tkeatrum Dantæ S. 44 og Jdemoriæ BafiiicQøQ^^Q 



122 Kommuoitetet og Regentstn. 

præstere, hvad der forlangtes^). Ligesom hvert Bords De^ 
kanus, saalænge RecilaliODSøvelseme vedligeholdtes, fore- 
skrev sine Bordkammerater {cammenaales) de Pensa, som 
de skulde lære udenad, saaledes fungerede han under 
Disputereøvelserne bestandig som Præses, medens derimod 
daglig to af Alumnerne — eller efter Omstændighederne 
af de saakaldte exercitiarii — ved hvert Bord optraadte, 
den ene som Opponens og den anden som Respondens^). 
Forat Præses ikke skulde mangle Modstander eller Med- 
hjælper, var det paalagt samtlige comtnensaies under Bøde- 
straf altid at være beredte paa at kunne varetage enten 
dennes eller htins Rolle for det Tilfælde, at den, hvis Tour 
det var, ikke skulde indflnde sig'), og tU den Ende fore- 
skrevet, at de Themata, over hvilke der i <ien følgende 
Uge skulde disputeres, og som Provsten bestemte, Løver- 
dagen forud skulde opslaaes I Spisesalen^). Opponens og 
Respondens vare forpligtede til at fægte saa tappert, de 
kunde, og imidlertid turde ingen af de Øvrige ved Bordet 
blande sig i Debatten; dette tilkom ikkun Dekanus, »der 
som director skulde opløse Argumentets Knude og bjadpø 
Partierne fra hinanden«^). Ligesom iøvrigt Provsten ved 
det øverste Bord i saa Henseende traadte i Dekanemea 
Sted, saaledes paahvilede det ham ogsaa i det Hele at 
paasee, at Alt gik ordentlig og fredelig til, og at Enhver 
gjorde sin Pligt, til hvilken Ende det udtrykkelig var be- 
falet ham hver Dag at inspicere de forskjelllge Borde^). 



») Leg, comm. af 1603 |g 9-11. af 1638 K 9—10. 

•) Thura Id, kUt litt. Dan, S. 123. 

*) Leg. eomm, af 1603 g 10, af 1663 { 23. 

*) Leg. eomm, af 1662 g 21. 

^) Pontoppidan 2%eatrum Damæ S 45. 

*) Leg, eomm. af 1662 g 28. 



Digitized by VjOOQIC 



Føreto Tidinim. 1669—1728. VI. ]23 

SS. FM'udeD de her beskrevne Bordøvelser var der 
i Klosterlovene af 1573^) paabudt baade Disputations- 
og Deklamationsøvelser af en mere solen Cha- 
rakleer. Disse Øvelser, som ikke undergik de Forandringer, 
der i Tidens Lob foretoges med hine, afholdtes i den 
første Tid i et til Spisesalen stødende Lokale (det saakaldte 
UcU)riumpmdagogiewin)y senere hen i Tiden paa Regentsene). 
Dispatereøvelserne af den her nævnte Art paalaae ikke 
alle Alomneme, men ikkun Baccalaurei. De foregik hver* 
anden Søndag, i Begyndelsen fra Kl. 1 til 2 og, da den 
ene Time formodentlllg senere har viist sig utilstrækkelig, 
fira Kl. 12 til 2^), og anordnedes af Provsten under det 
tbeologiske Fakultets Tilsyn. Themala kunde tages af alle 
de Videnskaber og Sprog, over hvilke der ved Universi* 
tetet holdtes offentlige Forelæsninger, undtagen af Theo- 
logien^) og valgtes frit af vedkommende Studenter selv, 
indtil det paa Grund af, at der stundom valgtes Emner, 
•som ikke vare aldeles beqvemme«, i Aaret iTIOpaalagdes 
dem i Forveien at faae Valget stadflæstet af Provsten^). 
løvrigt synes der i Førstningen ikke at have været iSporgs- 
niaal om at paalægge Præses at udarbeide en beel Åf- 
handtog som Grundlag for Disputatsen, men kun om at 
foreskrive ham Opstillingen af nogle Theses, høist 3 af 
hvert Læreflag. Senere synes det imidlertid at være blevet 
paabudt eller eflerhaanden af sig selv at være kommet i 



^) {} 8--10, jfr. Ug, conim. af 1608 { 12, af 1638 ii 11 og 12. 

') Wolfs Sncom. regrd Ikmiæ S. 359, Thura Id. kUk Utt, Dan. 

S. 116. 
») Wolf« £neam, a. St. 
*) 1 alt Fald bloT det ved et KongebreT af 20 April 1666 (i GI. kgl. 

Sml. 3219. 4to.) strængt forbodt Baccalaurei at vælge Themata af 

denne Videnskab. 
') Acta ecms. 6 Dec. 1710. 



Digitized by VjOOQIC 



124 Kommunitetet og Regentsen. ^ 

Brug, at Præses i Forveieo skrev en Afhandling, ^om ban 
derefter offentlig forsvarede i Regentskirken ^), og henimod 
Slutningen af nærværende Tidsrum var det endog, efterat 
Saadant tidligere flere^ Gange forgjæves var foresiaaet^), 
blevet Sædvane at lade slige Afhandlinger trykke, hvorved 
Forfatterne sattes i saa store Udgifter, at det tilsidst 
maalte forbydes dem at lade trykke Afhandlinger af et 
sterre Omfang end IVs Ark'). De tvende Opponenter ud*^ 
toges »af dennem, som sidde næst ved decanos, hos Bor- 
dene udi Kommunitetet«, medens derimod Præses selv 
valgte sin Repondens »af sine bedste Bekjendte«^). Akten 
skulde altid bivaanes af det philosophiske Fakultets De- 
kanus eller af en af ham dertil bemyndiget Magister, der, 
dog uden at blande sig i Debatten, skulde holde Parterne 
indenfor de fornødne Grændser og forhindre, at Handlingen 
udartede til Kiv. og Klammeri , og saasnart han paabad 
Taushed, skulde selv den heftigste Debat øieblikkeUg 
standse. Men det Besynderligste ved hele Akten var, at 
de forskjellige Deeltagere i samme Ak et Vederlag herfor 
af Kommunitetets Kasse, der efter Handlingens Shitning 
udbetaltes dem af Universitets-Pedellerne^). Ved det oft* 
nævnte Kongebrev af 27 Jan. 1574 bestemtes det nemlig, 
at Præses ved de her omhandlede Disputatser skulde have 
for sin Umage 12, Respondens 8 og hver af Opponenterne 
4 Skilling, og dette Vederlag blev fra Aaret 1641 forheiet 
saa betydelig, at Præses fik en Sletdaler, Respondens 
2 Mark og hver af Opponenterne 1 Mark^. Længere hen 
i Tiden findes der imidlertid ikke mere Spor af denne 



>) Jfr. Holberg Danm. og Norges Beskriv. S. 186. 

') See t. Ex. Acta eons. 23 Jan. 1656. *) Acta coru. 17 JoH 1706. 

♦) Wolfs £neom. a. SI. *) Acta cons, 23 Apr. 1653. 

*) Acta eans. 11 Aug. 1641. 



Digitized by VjOOQIC 



Første Tidirum. 1569—1728. VI. ]2S 

besynderlige Skik, og den er nmeligvits faktisk gaaet af 
Brog allerede omtreDt fra Aarene 1658 — 60, der, som 
senere skal vises, for lange Tider gav Kommunitetet et 
Knæk^. 

Oeklamationsavelserne, der paahvilede deAlum« 
ner, som ikke vare Baeealaurei, skulde i den ferste Tid 
afholdes hver Søndag, naar der ikke blev disputeret, om 
Vinteren Kl. 1 og om Sommeren RI. 4 eller i begge Timer, 
om del var nødvendigt. Ligesom de imidlertid senere — 
formodentlig som en Følge af den ovenomtalte store For- 
øgelse af Alumnernes Antal — paabødes afholdte langt 
hyppigere, nemlig hver Onsdag og desuden hver Søn- og 
Helligdag^ paa hvilken der ikke disputeredes, saaledes blev 
øgsaa Klokkeslettet samtidig forandret til Kl. 12^). Ogsaa 
med Bensyn til disse Øvelser havde Provsten den anord- 
nede Myndighed: han skuMe opgive Emner og paasee, at 
hver Alumnus mindst 4 Gange aarlig kom tii at deklamere. 
Foredraget holdtes fra Kathederet, og Tilhørerne bestode 
af Provsten, vedkommende Deklamators Privatpræceptor') 
og eommmsalsa fra det Bord , ved hvilket han selv spiste, 
fra det nærmeste ovenfor og det nærmeste nedenfor dette« 
Akten maatte vare en Time, og i Reglen skulde to Alumner 



>) I CbrlsUan V.& Reskr. af 17 Sept 1674 omtales den nævnte Be- 
taUDg vel endDU, og i det deri indeholdte Budget for Kommuni- 
tetet henlægges der « ungefær 30Rdr.« dertil; men i Resens il(/a« 
Dan. (I. S. 344) nævne« den som en Skik, der tilherte en for- 
svunden Tid. 

») Leg. eamm. af 1638 I 13. 

') Enhver Student anbetroedes ved sin Indslirlvning som akademisli 
Borger til en enlieit Professors, den saalialdtePrivatpræceptors, 
serlige Ponorg. Fra 162i valgte Studenterne selv disse deres 
Formyndere, og Institutionen vedblev, skjøndt den mere og mere 
tabte sin oprindelige Betydning, at besUae Uge indtil vore Dage, 
da den endelig ophævedes ved en kgl. Resol. af U Jan. I^^qqTp 

igi ize y ^ 



126 Kommanitetet og Regentsen. 

ndfytde denne. Det anbefales dem derfor ogsaa at ud* 
arbeide korte Foredrag, dog Ikke af mindre end et 
Qvarteers Varighed. Paa den anden Side tiar det ikke 
været den, der ferst iBk Ordet, nformeent alene at udfylde 
Timen; ttii til Reglen om, at to Alnmner skulde dekla- 
mere i hver Time, tilføiés udtrykkelig: » medmindre dea 
første er meget vidtløftig« {nist €dier fuit prcltxior). løv- 
rigt udtalte de gamle Klosterlove det som ønskeligt, at de 
To, der samme Dag skulde deklamere, vilde forene sig 
om at optræde som Angriber og Forsvarer af den samme 
Gjenstand, og en Tredie kunde da endnu i saa Fald op- 
træde som Dommer. At der ved de heromhandlede Øvelser 
ikke som ved dem, der afholdtes under Maaltidet, har 
været Spørgsmaal om en Opremsning af et udenadlært 
Stykke af en anden Forfatter, men virkelig om en selv- 
stændig Udarbeidelse, fremgaaer bl. A. deraf, at det sam*- 
tidig med, at Alumnerne mindedes om under Straf af Ude- 
lukkelse fra Klosteret at lære deres Foredrag udenad og 
ikke at læse dem op af Papiret^), ligeledes indskjærpedes 
dem i Forveien at lade Foredragene gjennemgaae af ved- 
kommode Privatpræceptor eller af Provsten'). Ligesom 
det forøvrigt herved nærmest var tilsigtet, at Alumnerne 
om mulig skulde undgaae at støde Auditoriets latinske 
Øren ved grove Sprogfeil, saaledes blev det overhovedet 
baade ved disse Øvelser og ved de nys omtalte offentlige 
Disputatser saa strængt paaseet, at Ingen begik Brud paa 
den latinske Grammatiks Regler, at den, der ved disse 
kun een Gang i saa Henseende grovt forbrød sig {qut 



') Det var formoéentlig af Hensyn herUI, det Tar paabadt, atTaJeren 
skulde holde Hsendeme ovenpaa KaUiedreU Piilt {n%ambu$ pro- 
tenåU supra puipitttm), see Tab. hos Beckman a. St 

*) Beokman a. St S. 33. ^ t 

Digitized by VjOOQIC 



Første Tidirom. 1669—1728. VI. 127 

turpiter erraverit contra .grammaticam Latinam), skulde 
have sin Plads paa Klosteret forbrudt, medens ban derimod 
for lige Forseelse ved hine slap med en skarp Irette- 
sættelse^). Selv Udeblivelse af den, hvis Tour det var at 
disputere eller deklamere, straffedes ikke med den Haard- 
hed, hvormed man saaledes tilregnede en Baccalaureus en 
grammatikalsk Feil:- den Paagjældende paadrog sig de 
tvende ferste Gange, han udeblev, kun en Bede og skulde 
først U^die Gang forvises Kloster og Regents. 

1 den første Tid af Kommunitetets Tilværelse afholdtes 
der i det ovennævnte saakaldte leetorium pædagogicum 
endnu en Øvelse af en særegen interessant Natur. Ved 
Kongebrevet af 27 Jan. 1574 blev det nemlig paalagt 
Alumnerne efter Rektors og det theologiske Fakultets nær- 
mere Anordning sammesteds ofTentlig at opføre de Ko- 
medier af Terents, som de paa Klosteret efterbaanden 
havde gjennemgaaet. De Spillende optraadte ved disse 
dramatiske Forestillinger i Kostume og synes derhos lige- 
som den klassiske Oldtids Skuespillere at have benyttet 
Masker^; men der savnes desværre iøvrigt nærmere Op- 
lysninger om disse Sludenterkomedier, der vistnok ere 
gaaede af Brug ind i det følgende Aarhundrede^). 



*) Leg. eomm, af 1603 | 12, af 1638 I 14. 

') 1 Konsistoriums Møde 17 Aug. 1596 sees nemlig det Spergsmaal 
at have været GJenstand for Omtale, om Universitetet siculde be- 
koste de dertil fornødne •omamenta et larvaa* (efter et Uddrag af 
Acta eon$. 1 GL kgl. Sml. 1229. 4to). 

') Det forbener her at erindres, at dramatiske Forestillinger Ingen- 
londe hørte tU SJeldenhederne her i Landet i det 16de og Be- 
gyndelsen af det 17de Aarhundrede. Ved HofTet opførtes der ved 
høitidelige Leillgheder baade danske og latinske Skuespil af Stu- 
denter, Ja endog af Professorer -— hvilket Sidste t Ex. skete ved 
Festen 1577 1 Anledning af Christian IV. s Fødsel — og ved 
flere af Skolerne synes saadanne endog, ligesom det If^lg^^et j 

Digitized by VJiOOv IL 



]28 KommoDitetet og Regentsen. 

Endelig paahvilede det i den ældre Tid samtlige 
Klosteralumner at prædike over Luthers Katechismus i 
Helliggeistes og St. Jørgens Hospitalskirker. Men disse 
Prædikener, om hvilke der iøvrigt ikke foreligger nogen 
nærmere Beretning^), ere vistnok bortfaldne som særlige 
Klosterøvelser, da Christian IV ved en Forordning af 9 Jan« 
1635 traf en omfattende og indgribende Ordning af Stu- 
denternes Prædikeøvelser overhovedet. Uagtet det nya- 
nævnte Lovbud egentlig ikke vedkommer Kommunitets- 
Alumnerne som saadanne, fortjener det i alt Fald dog at 
omtales her, fordi den hele Foranstaltning sattes i en vis 
Forbindelse med Regentsen. Der turde tilmed indeholdes 



OvenaDførte var Tilfældet paa Kommunitetet, at liave dannet en 
Deel af de anordnede Øvelser. Ifølge et 1575 approberet Regle- 
ment for Viborg Skole vare saaledes samtlige Disciple pligtige til 
under Bødestraf at assistere enten ved Theatrets Indretning eller 
ved Stikkernes Opførelse — en Bestemmelse, der maaskee særlig 
var foranlediget ved, at Frederik II Aaret i Forvelen her med saa 
stor Fornølelse bavde bivaanet en Discipel-Komedie, at han skjæn- 
kede 20 Læster Korn til faUige Disciples Underhold. Fremfor alle 
udmærkede dog Ribe Skole sig i saa Henseende. Dens Theater be- 
styredes af vor Litteraturs første bekjendte dramatiske Forfatter, 
den daværende Rektor Peder Jensen Hegeland, der lod Disciplene 
opføre saavel Andres som sine egne Thealerslykker, hvilke i Sær- 
deleshed behandlede bibelske Emner (jfr. P. V. Jacobsen Om Skue- 
spil og Skuespilforf. i Danm. i det 16de Aarb. I Hist Ttdsskr. V. 
S. 495 ff. og Tb. Overskou Den danske Skueplads I. S. 33 E. ; see 
og N. M. Petersen Bidrag til den danske Litts Hist. III. S. 667 11). 
>) De omtales kun forudsætningsvlls 1 den omtalte hos Beckman af- 
trykte Tale (concuynet catecfieticæ continuandæ tU kaetenus, repeH- 
tis temper ipsis verbis LtUheri, initio doetrinarum f et rurnts in 
epUogOf pro conchisione ex ipso catechismo illitts minoref JM^eta iyr- 
dinatumem ecclesiasticam) samt i leg. comm. af 1603 i 12 (de 
exercitiis . . . concionum in domo S, hospitalium et d. Qeorgu ser- 
ventur omninOy quæ jam prius recepta sunt). Ifølge Acta cons. 21 
Sept. 1616 skulde Kiosteralumner prædike i »den Kirke pas den 
nye Kirkegaard«, men kun imod Vederlag og ikke som Noget, hvortU 
de vare nødte. 

Digitized by VjOOQIC 



Første Tidsrum. 1569-1728. VI. 129 

et Bidrag tit en Vurderiag «f de «ldre Klosierprædikeoer 
i ForerdntiigeDS IndledniBg, hvor det bedder, at »daglig 
Ferfarenbed udviser, hvorledes uoge Studenter, strax de 
bave faaet Attestation om deres sttådiis^ sig uoderstaae paa 
Prædikestolen at optræde, der Guds Menigbed adi dens 
Saligheds Sag at lære og undervise, og eftersom de ere 
Bøvede og ville dog, hvad beller deres Vidskab tilrækker 
eUer ikke. Timen ucHiolde, da geraade de ofte odi en 
Talenhed , som uden den forhaabede Frugt og Opbyggelse 
a%aaer, hvilken Sædyane. udi saadaone hellige Forsamlinger 
de siden følge, hvorudover vel er at befrygte, at Gud den 
aUerhøiestes alierbelligste Væsen ikke bevises den Ære og 
Andagt, som Guds Ord dennem lærer og befaler«. Det 
bestemmes derfor, at der af de Studenter, »som enten 
bave faaet deres Attestation^) eller og ere examinerede 
dertil og beftmdne den at være værd«, skulde udvælges 
24 ad Gangen, som særlig skulde øves i at prædike, og 
af hvilke de 4 eller 6 dygtigste skulde prædike om Søn- 
dagen til Høimesse, de 8 næste til Aftensang og de øvrige 
til »Katechismiprædiken« om Fredagen, medens indfaldende 
Helligdage fordeeltes mellem dem Alle^). Tilsynet med 
disse Øvelser paaiagdes Universitetslærerne, navnlig af det 
theelogiske Fakultet, der hver især skulde antage sig et 
vist Antal af Studenterne, gjennemgaae Udkastene til deres 
Prædikener, være tilstede under deres Afholdelse, siden 
gjøre Forfatterne opmærksomme paa deres mulige Mangler 



^) Attestafionen var indført 6 Aar i Fonreien (ved Kongebrey af 
7 Not. 1S29) som BeUngelsc for Tilladelsen til at bestige Prædike- 
stoloo og opnaae »nogen fornemme SkolebesUUing«. 

') I leg. eomm. af 1638 { 25 anbefales det under Straf af at miste 
Hoster og Regents ganske særlig de unge Prædil^anler strængt at 
efterkomme de akademiske Forskrifter om Klædedragt, Maaden at 
bare Haaret paa o. s. fr. (hvorom nærmere »edenfor).^.^^^ ^^^QQal^ 

■bl. Tidstkr. 3 R. III. 9 



130 Kommunitetet og Begentsen. 

Og fornemmelig sorge for, at de »til en vis Tid ungefer 
«nde deres Prædiken eller og før, naar deres Materie og 
Koncept sKpper, paa det de ikke skulde vænne sig til 
nogen unyttig Svatzen«. Prædikeøvelseme skulde afholdes 
I Regentskirken , og dette synes at være vedblevet, selv 
efterat den ikke længere benyttedes til Afholdelsen af 
egentlig Gudstjeneste. Ligesom imidlertid Institutionen fra 
den Tid, Regentskirken opherte at være, hvad den op* 
rindelig var, undergik den Forandring, at de Unge ikke 
mere havde nogen Menighed at prædike for, og Øvelsen 
maaskee netop derfor henlagdes til om Leverdagen, saa- 
ledes synes ogsaa Tilsynet at være gaaet over alene til 
RegentsprovstenM, og inden Udgangen af dette Tidsrum 
er vistnok den hele Institution gaaet af Brug. 



Til. 

34. Fragmentarisk Oversigt over Alumnernes sædelige og sociale 
Liv med stadigt Hensyn tli Studenterlivet overbovedet: Raahed, stræng 
Tugt, Fattigdom, Mangel paa et inderligere Samliv m. m. 35. Nærmere 
Betragtning af de mest fremtrædende Skyggesider ved Datidens studerende 
Ungdom: Drukkenskab og Voldsombeder. 36. Et Blik paa Ydersiden 
af Uvet: Klædedragt og Våtbcn, Stridigheder angaaende hiin og Ken* 
flUiter hidferte ved Fordringen paa at bære disae. 

8A. Efterat vi saaledes have givet en Oversigt ovef 
de Vilkaar, under hvilke Kommunitetets og Regentsens 
Alumner i dette Tidsrum vare stillede, opstaaer naturligen 
det Spørgsmaal, hvorledes det stod sig til med^ 
Alumnerne selv, hvad for et Liv der rørte sig 
mellem dem, hvilket Standpunkt de indtoge I 



1} Bircherods Dgb. S. 217. 



Digitized by VjOOQLC 



Ferste Tidirum. 1S69— 1728. VH. 131 

sædelig og social Renseende^). Idet vi i dette Af- 
SDit skulle give nogle Bidrag til Belysning heraf, troe vi 
for al forebygge al Mistydning at burde forudskikke føl- 
gende Bemærkninger. Ihvorvel det ingenlunde er eller 
km være Hensigten her at give en Skildring af det Stand- 
punkt i sædelig og social Henseende, som Stndenterstanden 
I dens HeeUied indtog i den lange Aarrække, hvorom der 
er Tale, indsees det imidlerlid let, at det til en vis Grad 
er ugjørligt at give et Billede af Livet, saaledes som det 
yitrede sig blandt de Studenter, der havde Bolig paa Re- 
gentsen og Kost paa Klosteret, uden at have Blikket fæstet 
paa den Samfundsklasse overhovedet, af hvis Medlemmer 
hine udgjorde Tredie- eller FjerdedBlen. Ligesom Frem- 
stillingen altsaa ikke vel lader sig holde indenfor de 
Grændser, som efter den strængeste Opfattelse af Op- 
gavens Krav muligen maatte ansees for de rette — i 
hvilken Henseende vi dog for at give Billedet Anskuelighed 
og Liv have troet snarere at burde medtage for Meget end 
for Lidet — saaledes er det paa den anden Side heller 
ikke godt muligt i Behandlingen af det Stof, her frembyder 
sig, strængt at overholde Hensynet til den Tidsinddeling, 
vi iøvrtgt have lagt til Grund for Skildringen af de tvende 
Stiftelsers Historie. De Begivenheder, der have ledet til 
Fastsættelsen af Grændseme for denne eller hiin Periode, 
kunde vel ogsaa ave deres Indflydelse paa Livet, som det 
rørte sig mellem dem, til hvis Bedste Stiftelserne vare 



*) Hvad angaaer det Standpnnkt, de Indtoge i videnskabelig Hen- 
seende, da ansee vi det baade for dette og de følgende Tidsafsnits 
Vedkommende af let forstaaeUge Gmnde for at ligge odenfor vor 
Opgave særlig at dvæle ved samme. Bidrag til en Belysning 
heraf ville imidlertid indeholdes i, hvad der paa forskJeUige Steder 
i Skriftet meddeles om Klostcrøvelseme. oigtized by GoOqIc 



132 KommDBitetet og RegeoUen. 

gmndlagte, roeD have dog ikke altid og i alt Fald ikke 
etrax havt en saa afgjerende Virkning, at de i den Hen- 
seende kunne betragtes som Vendepnnkter. Onrvendt har 
StndenterliTet undertiden , paavirket af Forbolde og Begi- 
venheder, der aldeles ikke vedkomme Sliflelseme som 
saadanne, kunnet tage ea anden Retning, og den Tingenes 
Tilstand, vi slrax nedenfor skulle skildre, vil saatedes, hvad 
Hovedtrækkene angaaer, snarere kunne betragtes som af- 
sluttet med Aaret 1700 end just med 1728. 

Det er ikke noget lyst og opløftende Billede, der 
træder En imede, naar man fordyber sig i Kiideme tii 
Kundskaben om det Liv, der jttrede sig mellem Studen- 
terne i det 17de Aarhundrede. Selv den, der iøvrigt er 
fortrolig med det sædelige Standpunkt, som Nationen i 
dens Heelhed indtog i hiio Tidsalder, med den Raahed 
og de Laster, der hæftede ved alle Samfundsklasser lige 
op til de høiesle, venter uvilkaariig at finde Spor til, at 
Musernes Dyrkere gjorde en Undtagelse fira Reglen. Hen 
denne Forventning skuffes snart og afloses af den Er- 
kjendelse, at Datidens Studenter i saa Henseende ikke 
gave de andre Samfundsklasser synderlig efter; ja der er 
ikke mange Jrin af Udsvævelsernes og Forbrydelsernes 
lange ^kala lige op til Drab og Mord, paa hvilke man jo 
kan finde Repræsentanter for den akademiske Ungdom. 
Det fremgaaer imidlertid af et nærmere Blik paa de Ejeods- 
gjeminger, der i denne Henseende foreligge, og som vi 
nedenfor skulle skjænke en noget udførligere Omtale, at 
Studenternes slette eller lovstridige Handlinger dog i Reglen 
ikke kunde betragtes som Aabenbarelser af et egentlig 
ryggesløst eller fordærvet Sindelag, men snarere ikkun som 
Udskeielser af en raa og tøjlesløs Natur. Datidens Uni- 
versilelsdaonelse var endnu for eensidig ogrn^gtbar til 



Perste Tidtram. 1560—1738. Vil. IS? 

at kuane tæmme og luttre denne Nator, og man søgte 
derfor paa en mere amiddelbar Maade at bekjæmpe dens 
Udbrud, idet man undergav Studenterne en Tugt, der i 
øin UdstnduiiDg og tIMaels ogsaa i de Midler, den an* 
Yeodte) minder om Skolebænken^). Var der end i Største-* 
delen af de&ne Periode ikke længer Spergsmaal om, eaa- 
ledes sem tidligere, paa Studenter at kunne anvende legemlig 
ReTselse^)) saa benyttedes Pængselstraf i et desto større 
Omflang, saaledes at (Jotversitetets Fangekjælder^) synes fast 
aldrig ganske -at have manglet Beboere, Kgesom ogsaa 
Relegatioii eller Forviigniiig fra Akademiet paa en Tid af 
fiere Aar eller for bestandig anvendtes meget hyppig. Der 
var ikke nogen Side af Studentens Liv, til hvilken den 
akadeoiiske Tugt ikke strakte sig, den holdt ham i enhver 
Henseende i en (lildstændig UmyndighedstHstand, og dens 
Overholdelse hævdedes ved det mest omhyggelige og om* 



O Det er et i saa Henseende ret betegneode Træk» at der under en 
Sag, der refereres i Acta cons. 22 Marts 1628, bl. A. inqvireredes 
om Ophavsmændene til »en oprørsk étrepUus med Fødderne*, der 
havde fondet Sted paa Klosteret 

M I Aaret 1577 beslottedes det ved den aarlige Oplæsning« af Uni- 
versitets-Lovene at udelade de Ord, der forudsatte Anvendelsen af 
slig Straf: ea$tigabUur, flageUahUur (Nyerup Unlv.-Ann. S. 26). 

*) Universitetets Fængsel {career) var i Konsistoriums Kjælder og 
bestod af to Celler, af hvilke den ene, der var forbeholdt de aka- 
demiske Borgere, kaldtes Studenterkjælderen , medens den anden, 
1 hvilken Universitetets og Kommouitetets Fæstere (de saakaldte 
•høllærde BønderO hensattes, hed Bondel^ældertn. Den første 
beskrives som et lille hvælvet Rum med een Indgang og et lille 
Vindoe ud tU Baggaarden. Som Sluttere og tillige som Retsbe^ente 
fungerede Universitetets Pedeller, der, naar de skulde arrestere 
Nogen, tit Tegn paa deres Myndighed vare forsynede med en 
MetaHiaaiui paa et Træskaft, og som af hver fængslet Student oppe- 
båre 6 Sk. daglig for deces Ufteilighed (Wolf Meom. rtgni Dan. 
S. JUa, Holberg Danm. og Norges geistl. og verdslige Stat S. 194, 
Baden Univ. -Journal V. S. 148, Engelstoft og Weriauff Kbhvns 
Univ.-Bygn. Hist. S, «6). DigitizedbyGoOglc 



134 KommuDitetét og Regentsen. 

fattende Tilsyn med hans Gjøren og Laden. I den gaa- 
kaldte Privatpræceptor havde enfayer Student ligefrem en 
Formynder^), af hvis gode Vidnesbyrd om hans Vandel for 
en stor Deel hans Vee og Vel afhang, og Kommunitetets 
og Regentsens^ Alumner havde desforuden i Provst, De- 
kaner og Inspektorer ligesaa mange Tilsynsmund, som 
under Fare for at miste deres Stilling maatte sørge for, 
at enhvert Brud paa, hvad der ansaaes for sædeligt eller 
hemmeligt, kom til høiere Vedkommendes Kundskab^). Men 
netop fordi denne Tugt strakte sig til eshver Side af de 
Unges Liv og saaledes overskred, hvad der maatte ansees 
for dens nødvendige og rette Grændser, blev den mindre 
virksom ligeoverfor det virkelig Slette og Forkastelige, 
medens den paa dea anden Side maatte qvæie mangen 
uskyldig eller smuk Yttring af et ungdommeligt Sind og 
saaledes let kunde blive en Bæmsko for alt Godt hos de 
Studerende, som ikke kunde udvikles uden en vis Grad af 
Frihed *). Studenternes Privilegium paa alene at staae 
under den akademiske Jurisdiktion blev saaledes en Forret 
af et noget tvivlsomt Værd, og det er neppe for dristigt, 
naar vi i den altfor omfattende og strænge Tugt søge en 



^) Af Acta con«. 28 Jao. 1654 synes al fremgtae, at en Stndent 
maatte have sin Privatpræceptors Tilladelse Ul ut trolove sig og 
godtgjøre for ham, at Pigen var aberygtet. 

*) Det paahvUede bl. A. Inspektoreroe formelig at holde Bog over de 
Alumner, der odebleve fra Kollegiet om Natten (Aota oont. 23 Dec. 
1634). 

*) Den 18 Apr. 1680 var en Regeotaianer stævnet for Konsistorium, 
fordi han i Anledning af nogle Rammeraters Afsked (n Regentsen 
eller fra Universitetet overhovedet havde ladet disse opvarte med 
Musik, »som de gjer paa andre Universiteter«, og uagtet han 
•deprecerede culpam* , dømtes han. dog til 8 Dages Fængsel ikke 
alene af Hensyn til, at Serenaden var bleven opCørt paa en af de 
ugentlige Bededage, men ogsaa fordi hans Forehavende overhovedet 
betragtedes som en .Letfærdighed- (il. ^OoigitizedbyGoOQle 



Første Tidsrum. 1569—1728* VII. 135 

medvirkende Aarsag til, at der kun altfor ofte fattedes bilD 
Tids Studenter den Selvagtelse og Æresfelelse, den aabne 
Sands og varme Begeistring for store og ophøiede Ideer, 
som udmærker den bedre og overveiende Deel af vor 
Tids akademiske Ungdom. For en alor Deel var imid* 
lertid denne Mangel ogsaa begrundet i de elendige 
økonomiske Forhold, hvorunder Studenterne i det 
Bele levede. Armoden var dengang disses almindelige 
Lod^). Fra Skelerne kom de fleste til Universitetet blot^ 
tede for ethvert Middel til at ernære sig, Og Leilig- 
heden til som i vore Dage at søge et Erhverv ved Under* 
viisDåDg var saare ringe. Bx)mmunitets- og Regents-* 
Alumnerne, der nu t Reglen miAe ansees for de fattigere 
Studenter, vare dengang snarere at betragte som de gun-^ 
sligere stillede i Modsætning til de øvrige , thi de bavde 
dog Kost og Buusly; roen afseet fm disse to Uundværlig- 
beder vare de ievrigt ogsaa paa ganske enkelte Updtagelser 
nær blottede for Midler til at leve og følte derfor ogsaa i 
mangen Henseende Armodens TVyk* Og dette var det, 
som gav Studentens Optræden ligeoverfor hans ForesattiQ 
et stærkt Præg af en sledsk og krybende Ydmyghed, dette 
var det, som i den Grad afstumpedei hans Begreber om, 
hvad der stemmede med bans Værdighed, at man ofte 
saae Studenter, der ikke holdt sig for gode til at forrette 
Tjeneste som Opvartere eller til at kappes med Skole- 



*) Bkodt mangfoldige Klager i saa Heoseende kan her t. Ex. erindres 
Verset i Jakob Vorms StudiostM relamentam redivivtis et conii- 
nuatua (C. P. Rothe Griffenfelds Liv og Levnet II. S. 171): 

Holmcni Fanger de bar bedre 
End en vennclda StodenL, 
Naar de end i Bolt og Fjedre 
Ren 1 Traldam blive sendt:* 
P« 4oc nyd« Bord og Brdd, 

Til de Drog de blive ddd. , _ C^ r\r\rs]r> 

* • Digitizedby VjOOyiC 



136 Koimnunitdtet og R^genUen. 

disciplene om at tjene et Par SkilUng ved at synge 
for Folks Døre^), og at standom sel? gamle Akademiet 
aspirerede til Levningerne af KlosteralumnemesMaaltider^. 
Om Standen i det Hele kunde det t en langt krassere 
Forstand end nuomstunder siges, at dens allerfleste Med- 
lemmer ^nte Muserne, og det ofte kummerlig nok, ene 
og alene for »Brødets« Skyld, og hos en stør Deel af 
dem sigtede Ærgjerrigheden ikke høiere end paa et mere 
eller mindre magert Degnekald, hvorom der endda maaskee 
ydmygt skulde trygles hos en eller anden Stormand, eller 
hvis Besiddelse skulde kjebes ved at ægte Formandene 
halvgamle Enke*). Og hvor skulde vel en Ungdom, af 
hvilken Sterstedeten levede under saa fortrykte og for- 
kuede Vitkear, vise stor Modtagelighed for opheiede Ideer 
og let lade sig henrite til begeistret Opoffrelse? 1 hiiat 
berømte »Uden 01 og Mad er Helten Ingentingt ligger der 
mere end en Spas, og naar Studenternes store ftillige 
Fleertal ved forskjellige LeHfgheder, naar det kom an paa et 
Offer for andre ideelle Interesser end netop Bredstudiet, 
først stillede deres Betingelser og i det Hele udviste en 
Færd, som vi ville være tilboielige til at betegne som en 
sneverhjertet op philistrøs Egoisme, maa det vel erindres, 
at de ofte kun tingede om det uundværlige daglige Brød. 



1) Acta cons, 29 Nov. 1620. 

') Jfr. ovenfor S. 108. 

*) 1 Bircberods utrykte Dagbog er der under 4 Febr. 1687 indført et 
Brev fra Hans Vandal til Forf., hvori det hedder: »Er Jeg ^eost- 
ligst begjærendes, at dersom han lijender nogen fattig Student i 
Kommunitetet, som er skilclcelig og ædru og vil være forneiet med 
et temmelig godt Degnekald, hvor der er en smuk halvgammel 
Enke, som vel har Børn, men har dog logen af dem hos sig, thi 
de ere i Tjeneste hos godt Folk, han da vilde vise samme Person 

til mig OSV. . • Digiti.ed by GoOglC 



Første TIdwnm. 1569—1728. VU. 137 

Hertil koøuner endelig, at der i de Tider ikke synes at 
bave været Tate om noget egentlig frugtbart og 
fækkende Samqvem- mellem Studenterne indbyrdes, 
ligesom de paa den anden Side beUer ikke stode i syn- 
dertig Vexelvirkning med det øvrige Folk, men snarere 
som Stand betragtede stode skarpt afgrændsede fra de 
andre Samfundsklasser. Et vist Laugs-Sammenhold, 
om vi saa maae sige, bar der ganske vist været mellem 
den akadottiiske Ungdom som overhovedet mellem Med* 
lemmerne af den lærde Republik: man betragtede hver* 
andre som naturlige Forbundsfeller i Sammenstød med 
Lægfott, man hjalp hverandre i forefaldende Slagsmaal og 
drak med hverandre, naar man traf sammen paa Ølhuse 
eg slige Steder. At dette Sammenhold ikke har muiglet 
an vis Styrke, fremgaaer af, at det nu og da turde yttre 
sig paa Maader, der kunde blWe høist faretruende for de 
Paagjældendes hele Vee og Vel, og det omtales t. Ex. , at 
en Deel Studenter, da en af deres Standsf^Uer 1651 blev 
halshugget paa Gammeltorv, med Kjæppe og Stene over- 
faldt Underfogden og Vagten, hvad enten det nu har været 
som et Forsøg paa at fde Synderen eller for at hævne sig 
paa deres Kammerats Bødler^). Sammenholdet har selv- 
følgelig været stærkest netop hlandt Kommunitetets og 
Regentsens Alumner, der under den daglige Samværen paa 
Klosteret og bag Kollegiets Mure ved Bekjendtskabets Baand 
særlig knyttedes til hverandre. Men hvor godt et Grund- 
lag end de tvende Stiftelser frembøde for Udviklingen af 
et Samliv i dybere Forstand mellem deres Alumner, synes 
et saadant dog at have manglet ligesaavel paa som udenfor 



') Ada con$. 4 Juni 1651. Den HenreUede bar mulig *været den 
Morten Viby, der i ui. CL 10 Juli 1647 o. il. St omtales som au- 
iLlaget for at bave drøbt en Bogbiodersvend med «ff^e§iy^OOQle 



138 Kommunitetet og RegeDtsen. 

Klosteret og Regentten , saaledes at man , afseet fra biiot 
reent udvortes Sammenbold ligeoverfor andre Stænder og 
en eller anden fælle« Adspredelse, der dog i Reglen fandl 
Modstand fra Bestyrelsens Side'l, i det Hele taget hver 
især passede sig selv og levede for sine indskrænkede 
private Fornødenheder, sine soaaa personlige Syæpathier 
og Antipathier uden at fole sig som Led af noget større 
eller mindre Samfund, hvori der kande tænkes (ællee 
Interesser. Med dette BiUedie af Siudenterne for Øio bliver 
det ogsaa forklarligt, at åv ihke er Spor til, at de, åer 
nøde Godt af Universitetets to største materielle Goder, 
Kommunitetet og Regentsen, nærede nogen synderlig Pietet 
for disse Stiftelser eUer Trang til ved given Leilighed at 
lægge den for Dagen. De toge den Understøttelse, der 
ydedes dem, for hvad den i Datidens S^^og ligefrem hed^ 
en Almisse, og mod Giveren af eø Almisse nærer Mod- 
tageren, saaledes soAi Menneskene nu engang ere, i Reglen 
ikke nogen sær varm Følelse. Hiin ovenfor omtalte sær* 
lige Fest til Stifterens Minde kunde synes at tale herimod, 
men den havde et reent officielt Anstrøg, og fra Alum- 
nernes Side sees der intetsomhelst Tegn til nogen Deel- 
tagelse ved de tvende Leiligheder, da der kunde have 
været størst Opf(M*drlng hertil, nemlig ved Hundredaars- 
dagene for Kommunitetets og Regentsene Stiftelse, Den 
første af disse Dage synes overhovedet slet ikke at være 



>) I en Indstilling fra Provsten af 6 April 1725 (theol.Pak. Kopibog 
Hl. S. 1328 O) hedder det: »Syntes og fornødent, at Noget blev 
sluttet om en Deel Vildsindedc deres Lyst til enten at spille Boldt 
i Regentsgaarden, hvorved Vinduerne baade paa Regentsen og hos 
Naboerne staae i Fare, eller og at anrette Keglebaner sammesteds, 
hvorved en uanslændig Raaben og Tilløb af Andre udenfor Re- 
gentsen og Hinder for dem, som ville tage sine Hudia lagt, I Re- 
genuen f«ra.r..ge... oi^izedbyGoOgle 



Første Tldsrnm. 1569—1728. VII. 139 

bleven betegnet ved nogen Festlighed — hvortil Grunden 
vel maa Bøges i de fortrykte Forhold, under hvilke Stif^ 
teisen paa den Tid virkede^) — og Høitidelighotdelsen af 
Regentsens Jubilæum 1723 havde udelukkende et strængt 
officielt Præg. Da Dagen, paa hvilken Regentsbygningen 
er bleven ftildfert, ikke kan opgives, havde man vllkaarlig 
ansat denne Heltid ttl Åarets sidste Dag. I Porveien var 
der af den daværende Provst Mag. Frederik Nannestad^) 
ndatedt et kort latinsk Indbydelsesskrift, men hele Festlig* 
heden indskrænkede aig iøvrigt til, at Provsten i Regents* 
kirken, hvor det theologiske og philosøphislie Fakultets 
Professorer og Stifldsens Alumner vare forsamlede, holdt 
den i indbydelaesskriftet bebudede lathnske Jubeltale'). 

Det kån nu vel ikke miskjende^, at den Begivenhed, 
ved hvilken Stadenteme indskreve deres Navn i Fædre- 
landets Historie, Ejdienbavns Beleiring 1658—60, i en 
ikke ringe Grad indvirkede paa bele den her skildrede 
Tingenes Tilstand, og at den Rolle, som hine ved denne 
LeOtgbed spillede, ikke alene gav den blotte Yderside af 
deres Liv en særegen Farve, men at den hos Standen i 
det Hele vakte en hidtil ukjendt Selvfølelse og gav dens 
Interesser et Sving udover de snevrere personlige Forhold. 
Det roeat slaaende Vidnesbyrd om Tilværelsen af en saa« 
dm ny Aaod blandt de akademiske Borgere turde vel inde* 



*) Det bliver endnu forklarligere, naar man, som flere Vidnesbyrd 
antyde, paa den Tid underlig nok syntes at antage Kommunitetet 
for guflet 1560 (see t. El. Beekman a. St. S. 63 Anm.)- 

') Rrovst fm 1722 til 1732, siden Blakop i Christiania. 

') Programmet til Regeqtsfesten 1823 S. 5 f. Paa Universitetsbibl. 
findes det maaskee eneste tilbagevaerende Exemplar af Nannestads 
i LapidarsUll trykte Indbydelsesskrift, der med sine bimmelstræ- 
bende SapeilatWer og 1 høieste Grad HidOUrede Periodebygning 
afglTer et slaaende Exempel paa, hvor vidt Smagløsheden kunde 
gaae i Datidens solenne Stiil. ^g.^.^^^ ^^ GoOglc 



140 KommuDit«tet og RegeaUen, 

holdes i hiint mærkelige Andragende, sotn et Udvalg af dé 
tjeuglgjøreode Studenter uoder Beletriogen rettede tilfioogeB^ 
og i hvilket de bl. A. anholdt om laadanae Ting, som at 
der ved Universitetet maatte holdes Forelæsninger over 
den danske Ret, at Tydskere ikke maatte foretrækkes \aå* 
fødte til Embeder og Bestillinger, og at Nordmændene i 
Universitetslærernes Rækker maatte repræsenteres Uge med 
de Danske^). Men i Længden tabte Indvirkningen af faiin 
mindeværdige Begivenhed sig. Den kort efter indtertø 
Enevælde var ligesaalidt gunstig for Udviklingen af SUih 
denterstandens som af nogen amkin Samftmdsklasses Seiv-^ 
følelse og Almeenaands, og ihvorvel den fremskridende 
Kultur altid noget formindskede Raaheden og Udsvævelserne, 
vedbleve Studenteme . dog ' i det Hele taget at ligne det 
Billede, af hvilket vi ovenfor have tegnet Omridsene^ indlil 
Livet omtrent fira det ISåe Aarhundredes Bogyndelae aa* 
tog en noget forandret Skikkelse. Vi ansee det iøvri|^ 
for overflødigt mere end alene at paapege, at der fandtes 
Undtagelser fra det, der efter dt Ovenstaaende var Reglen^ 
at der midt iblandt Ukmddet voiUe Mænd frem, som 
kastede Glands over deres Stand og deres Fædrdåod, eg 
vi skulle i saa Henseende — hvad der ligger vor særtig« 
Opgave nærmest — ikkun anføre enkeke Navne, hvis 
Ihændehaveres Ungdomsaar ere tilbragte netop indenCor 
Regentsens Mure og ved Klosterets Borde, og som senere 
med Hæder ere blevne indskrevne i Statens eller Viden- 
skabens Aarbøger. Blandt Alumnerne (ta dette Tidsrum 
tælles saaledes Præsten Henrik Gerner, Philologen Ole 
Borch, Psalmedigterne Thomas Kingo og Hans Adolph 



*) Andragendet er fuldstændig aftrykt 1 Badens Univ.-J^iirnal for 179& 
S. 170 ff og IH. F. Rørdam De danske og norske Studenters 
Deeltagelse i Kbhvns Forsvar mod i^ari Gastav Sf-M ff. t 

Digitized by VjOOQIC 



Første TMtnmi. 1569—1736. VII. 14| 

BrorsoD, Aøatoinen Jakob Vinaløv, Historikerea Band 
Gram og eandsynligviis deo Lovkyndige Hesrik Stampe^). 
Sft. Vi fort>6boldt os ov60før paa et senere Sted ai 
komme tilbage til de Udskeielser og Laster, der plettede 
Datidefis Studenter, og Idet vi i Behhold hertil skuUe gjore 
de nest firemtrædende af disse til OJeastand for en nær- 
mere Betragtning,' ville vi fértrinsvus hente vore Exempler 
ff« Komnmmtetets og Regentsens Alumner. Ingen af disse 
Laster kaster en saa bred Slagskygge over Billedet af hine 
Ilders akademiske Cngdom, ingen deelte denne i samme 
Grad med de andre Saniftindsklasser, som Drukken- 
skaben. Et mildere Udtryk kan ikke bmges; thi der er 
ikke Tale om, at En og Anden en enkelt Gang kunde faae 
en Taar over Torsten i et Vennelag, hvor den stsrke Drik 
var Midlet til at give Stemningen et Sving udover det 
J8vne Hverdagsliv, neil man satte sin Nydelse i Drikken 
seW, den var sft eget Formaal, man søgte tU Kipper og 
Vsrtsbase, ved Nattetid eller ved boilys Dag, ene eller i 
Selskab med et Par Kammerater, og tog dør til sig af det 
sterke tydske 01, indtil man tabte Sands og Samling eUer 
laa ander Bordet. Hvor indgroet og almindettg Tilbøielig- 
beden til deme Last bar vær^, kan skjønnes ikke akne 
af de utallige Advarsler og Paamindelser i saa Henseende, 
ån indeholdes i akademiske Programmer og Taler fra biin 
lid, men ogsaa af den Omstændighed, at samtiige Kloster-^ 
love fandt det nødvendigt at optage en særlig Straffe^ 
bestemmelae for de Alumner, der indfandt sig ved Bordet 



*) Stampe blev ifølge den hos Beckman (a. St. S. 147 II) anførte 
Fortegnelse Dekanus paa Klosteret 1732, og det er saaledes i høi 
Grad antageligt, at han i de nærmest foregaaende Aar havde været 
Alamnus. ^ t 

Digitized by VjOOQlC 



142 Kommunitetet og Regentsen. 

i drukken Tilstand ^). Det er ovenfor antydet, at en enkelt 
af disse Love kun straffede en slig Forseelse med en Bøde 
af 4 Skilling og med Udelukkelse fira det peagjeUende 
Maaltid, og denne Mildhed tyder tHstrskkelig hen paa^ 
at Forseelsen var for almindelig til, at man jo maotte aee 
igjennem Fingre med den. Det Samme fremgaaer af en 
Beretning om, at Klosteralurnneme fra St Hansdag til Be« 
gyndelsen af Juli 1604 ved de saakaldte Mai- eller Ki:aiid8e<« 
gilder havde drukket 16 til 18 Tdr tydsk 01, at der en 
Dag, medens disse Gilder stod paa, ikkun havde Indfoodet 
sig 30 Alumner ved Bordet, eftersom »de Andre vare til 
Driks« , og at man trods Straffebestemmelseme for Ude- 
blivelse fra Maaltlderne dog maatte lade Vedkommende 
slippe med-en Paamindelse ^). Senere synes man imidler* 
tid ved en mere energisk Opti'æden at have villet sætte 
Grændser for Drikfældigheden. Allerede 1610 truede et 
Statut fra det theologiske Fakultet den Alumnus, der to 
Gange var funden drukken, med Udelukkelse af Kommu* 
nitetet^), og Aaret efter sees der virkelig at være blevet 
statueret et Exempel, id^ en Student Jens Riber, der flere 
Gange var greben i at sidde og svire i et forbudet Værts-* 
• huns, og som havde iodflmdet sig i drukken Tilstand paa 
Klosteret, hvor ban ti plumpe og barbariske Udtryk havde 
sagt de Andre adskillige Grovheder, paa en uværdig Maade 
anvendt den hellige Skrift og imidlertid bragt maoge 
upassende og ugrundede Udiadelser« — ikke alene for^ 
visles Kommunitetet, men endog blev relegeret paa to Aar^). 



») Leg. comnu af 1573 % 6, 1603 § 13. 1638 g 15, 1662 % 31. Pro- 
grammer i den antydede Ketning nævnes hos Beckman (a St. S. 
19 og 31) fra Aarene 1600, 1607, 1621, 163S, 1642 og 1653. 

') Nyerup Univ. -Ann. S. 83. ') Beckman a. St. S. 34. 

*) Engeutoft Univ. og Skole-Ann. for 1811 L JjJ|;GoOgle 



Fersle Tld«rom. 1569—1728. VII. •^ US 

Euåog de saakaldte Davids -Degne f^ndt man det nød- 
Teodigt at forbyde at komme drukne til deres Bord paa 
Klosteret: da sknlde i saa Fald bøde en Sletdaler^). . Det 
er nu vel ganske Tist, at disse extraordinære Kommunitets- 
Ahminer ingenlunde altid vare i den egentlige Drenge- 
alder, idet der i de Tider sade Mange i Mesterlektien, 
som, fbr at tale med Peer Degn, »lode sig ruge to 
Gange om Dgen«; men da man f^a det 17de Aarhundrede 
har Exempler paa, at Børn i en Alder af 9 — 10 Aar ere 
Mevne indskrevne som Studenter ved Kjøbenhavns Univer- 
sitet^), er det dog rimeligt nok, at mange af dem ikke 
have været Andet end Drenge — og hiin Bestemmelse i 
Lovene for Damdici turde saaledes vel være et af de 
stærkeste Vidnesbyrd om-, at datidige firemmede Forfiattere 
mgenlunde ganske havde Uret, naar de bebreidede vore 
Landsmænd et udbredt Eking til Misbrug af stærke Drikke. — 
Fra den Tid, da Christian IV udstedte Forbud mod Ind- 
førelsen af det stærke fremmede 01, og Brændevinen be- 
gyndlB at indtræde i den Rolte, som hiint indtil da havde 
spillet, synes der efVerhaanden at være indtraadt nogen 
Bedring i den her skildrede Tilstand, og det lader til, at 
Studenterne ikke have havt ftildt saa megen Smag for den . 
nye som for den gamle Drik. Men Drikfældigheden havde 
dog ingenlunde faaet sit Banesaar. Da Regentsens Alumner 



') Leg, Dav. prasåcr. i 8. 

*) Den 23 Juli 1695 deponerede saaledes Morten Caspar Wolfburg^ der 
ikknn var 9 Aar og 2 Maaneder gammel, og som Aaret efter den 
22 Juli paa Borcbs KoUc^ium offentlig forsvvede en AriuindiiDg 
*De cmgwrm Bomanorum*. To Da^e tidligere, da J. L. Ursin 
»ammesteds disputerede om de gamle Jøders Skoler og Akademier, 
responderede Peder Simonsen Aarhuus, der nylig i en Alder af 
10 Aar var indskreven som Student, og »som havde Færdighed 
i 7 Sprog, men især i det hebraiske« (Bircherods Dgb. S. 306 og 

321). - Digitized by Google 



144 * Kommunitetet og Regeottea. 

— som nedeofor nærmøre. skal omtale« — 1714 fik Pri- 
vilegium paa at forrette Tjeneste som Ligbærere i Kjebeii* 
bavQ, kunde der i deres Laugsartikler endnu befaøyes en 
udtrykkelig Bestemmelse om, at »Fngen udi samme Lig- 
færd findes drukken«, øg Straffetrusler inod dem, der 
overtraadte dette Forbad. Endog paa Klosteret selv var 
der i længere Tid UdsKjæBkniog af Brændeviin og 01, indtil 
Famalus, der havde gjort sig et Bierhverv heraf, endelig i 
Aaret 1721 fik alvorligt Tilhold om at standse dette Uvæ- 
sen^). Der maatte ogsaa ea^bm jævnlig udstedes Forbud 
mod Studenternes Besøg paa Kipper og Ølhuse, og der 
forekommer flere Spor til, at navnlig RegentsiaQeme i 
temmelig stort Omfang laae under for Fristelsen til at 
gjæste et Par Værtshuse, der laae i Kannikestræde lige* 
overfor Kollegiets Port, og som skaffede Stiftelsens Fædre 
meget Bryderi og megen Soig. Forbudet mod at besøge 
dem synes bestandig at være blevet overtraadt, og endnu 
i Aaret 1724. maatte Bestyrelsen i de mest indtrængende 
Udtryk forebolde Studenterne det Uværdige i endog om 
Søndagen at sidde og svire i disse »mhonésta iscnventicula^ 
og true dem med Udstødelse af Regentsen, hvis de frem- 
turede i deres Ulydighed^). I det Hele maae disse Værts- 
huse have udøvet en ganske særegen Tiltrækningskraft; 
thi der er neppe nogen Tvivl om, at det har været et tf 
dem, om hvilket det under Pesten 1711 blev indberettet 
til Sundheds -Kommissionen, at Skjænkestuen daglig sad 
fuld af Gjæster, uagtet baade Konen og Pigen vare bort- 
rykkede af Pesten, og uagtet aUe Folkene i Kabohusene 
"toed Undtagelse af en Tjenestepige vare uddøde •). 



^) Acta /ae. theoL 19 Dec. 8. A. 

>) £. C. Werltuff Hist Antegnelser Ul Holbergs 18 første LysUpil S. 258. 

') F. V. Mansa Pesten i Helsingør og Kbhvn 1710 prAUU^^ 104. 

Digitized by ' 



.e5A\^§fe 



Første Tldsram. I&69— 1728. VII. 145 

DrukkeDskaben var ikke alene Studeoterstandens mest 
udbredte Laat, men den blev for en ator Deel tillige KikJen 
4il de raae og teilesløae Bandiinger, der iøvrigt maae be<- 
breides Datidens akademiske Uogdoro. Naar Hovedet vår 
liedt og Forstanden orataaget ar den umaadelige Nydelse 
af den stærke Drik, svækkedes Respekten for den strænge 
Tugt, der ellers kunde bidrage til at holde de vilde Natur- 
driAer itømme, den knyttede Haand løvede ikke længe, 
før den slog tH, og Kniven sad løs i Skeden.- Det vilde 
blive for vidtløftigt at dvæle ved de mange Exempler paa 
iroldeålgt Overfald, Løsagtigbed, Raadhed og Optøier af 
•enhver Art, der satte den aliademiske Justits i Bevægelse ; 
men det fortjener dog her særiig at erindrer, for hvilke 
Cdbrud af llaahed Klosterets og Regentsens nærmeste 
Foresatte Provsten stundom var udsat -^ Udbrud, i bvUke 
det tydske 01 vistnok havde sin store AndeeL Allerede 
fra Aaret lå77 foreligger der saaledes en Beretning om, 
at en Kommunitets- Alumnus Hans Skarbæk indlod sig i 
Klammeri og derefter i et formeligt Slagsmaal med Provsten, 
og at Kampen førtes med en saadan Heftighed, at den 
efter at være begyndt paa Klosteret fortsaltes i. en Bog- 
lade og sluttedes i Provstens egen Gaard. Hvem der gik 
af med Seiren, melder Historien Intet om ; men det ende- 
lige Udfald af Sagen blev, at Studenten lextruderedes«, 
dog med Tilkjendegivelse om, at ban, hvis han forbedrede 
sig, muligen vilde blive tagen til Naade igjen, hvorimod Prov- 
sten som den, der ved at modtage Slagsmaalet havde krænket 
den Embedet tilkommende Værdighed, blev afsat fra sin Post^). 



*) Efter et Uddrag diiAetacona. i Nykgl. Sml. 1225. 4to. Det nævnte 
Aar synes ovcrtiovedet særlig at have udmærket sig ved Op- 
teter fra Alumnernes Side; thi noget senere sees flere af disse 
paa Klosteret at have bandet og undsagt Provsten. Hzed by GoOqIc 
aitt. TIdtakr. 3. R. III. 10 



146 Kommunitetet og Rogentsen. 

Som et Sidestykke til dette Optrin skulle vi meddele føl* 
^ende til Konsistoriums Forhandlingsprotokol optagne Be- 
retning om, hvad der foregik i sammes Møde den 3 Okt. 
1632. Det hedder : tJohannes Bondæus, præpodtua^ klager 
atter over Morten Nielsen, shuHoao, at ban for noged 
Stund siden havde yppet Piftrlameat med hannem og na 
nyligen igjen revet ham i BaareC og kradset ham i An- 
sigtet. Morten Nielsen var til Vedermaal og nægtede sig 
ikke at have slaaes med ham, men at Provsten havde 
givet ham Aarsag dertil og slaget ham først, og hver be* 
raabte sig paa Vidnesbyrd. Men efterdi Morten Nielsea 
for nogen Tid siden ikke aleneste havde drukket sig 
drukken og yppet Parlament i Regentsen, som Relttor 
selv blev tilkaldt og stillet det, men ogsaa siden med 
blotte Degen utilbørlig grasseret udi samme Regents, saa 
skal han nu først gaae in carcermn, siden procedere med 
Provsten og føre sine Vidnesbyrd paa, hvis han haBD^m 
beskylder«. Med saadanne Optrin for Øie kan det iklte 
forundre, om Provsten stundom fandt sit Kald besværligt 
og uoverkommeligt. Der fortælles saaledes, at Jérgeo 
Bamroer, der i Midten af det 17de Aarhundrede beklædte 
Embedet, erklærede, at han ikke kunde ønske sin argeste 
Fjende Værre end at være i hans Sled ^), og den bekjendte 
Jens Birchero^ der senere blev hans Efterfølger, fandt 
allerede et Par Maaneder efter at. være udnævnt til Vice-* 
provst Anledning til i sin Dagbog at nedskrive en Klage 
over, at han nu fornam, »hvad Uro og Fortræd det giver ai 
have med Studenternes Inspektion at bestille« \ Endmindre 
vil det vække Forundring, at Kommunitets- Lovene ved 



i) Beckman a. St. S. 134. 

») Bircherods Dgb. S. 216. optzedbyGoOgk 



Ferstc Tidsnim. 1669-1728. VII. |47 

Siraffebestemmelser maatte søge afvs^rget, at. Huusflreden 
paa Klosteret selv skukle forstyrres ved Klammeri og Slags* 
maal meilem Alamnerne indbyrdes, ligesaalidt som at disse 
Straffebestemmelser ikke sjeiden everiraadtes: Bvor megen 
Anledaing der end, som vi ovenfor have seet, stundom 
kunde være for Alumnerne til at være misfomølede med 
Økonom As Opfyldelse af hans Pligter, synes denne Embeds-f 
mand dog i det Bele at være gaaet fri for haandgribelige 
Udbrud af hines Harme. I det eneste Tilfælde, vi ere 
stødte paa, bvor der tilføledes bam nogen Overtast, var 
det ingenlunde Misfomøielse med hans Traktemente, der 
ledede Angriberne, men disse synes at have handlet under 
Indflydelse af en ikke uber^tiget Indignation, den de vist- 
nok baYO deelt med del øvrige Folk, og som et Vidnes«^ 
byrd om, at Studenternes Sympathier og Antipalhier dog 
engang imellem kunde være af en mete almeen Cha- 
rakteer, fortjener * det antydede Tilfælde maaskee at be- 
røres med et Par Ord. Begivenheden var foranlediget 
ved, at Kommunitetets daværende Økonom Rasmus Byssing 
ve<i Dronning Anna Sophies Indtog i Kjebenhavn 1721' 
paa Klosterbygningens Muur bl. A. havde anbragt en Ind- 
skrift, der under den naturlige Misstemning over Kongens 
hele Forhold til denne Dame maa have forekommet Stu^ 
denterne at indeholde en altfor fad Smiger og derfor op- 
bragte dem i den Grad, at Økonomen synes at have svævet 
i ikke ringe Fare. Opteiernes nærmere Beskaffenhed om- 
tales vel ikke; men at de have været af en temmelig 
alvorlig Natur, fremgaaer deraf, at Spiisoingen paa Klosteret 
foreløbig standsedes, og at Fakultetet lod Byssing vide, at der, 
om han ønskede del, skulde blive stillet Vagt ved hans Der M* 



O Aciajac, theoL 19 Dec. 1721. » Dlgitized by GoOqIc 

10' ^ 



148 Kommunitetet og fiegentten. 



Kaste vi Blikket paa Ydersicleii uf Studenter-* 
iivet, er der yel neppe Noget, der i dette Tidsrum daooer 
et saa stærkt fremtrædende Træk i Billedet som Klæde- 
dragten og hvad dermed staaer i Forbindelse, og det 
maa i vor Tids Øine falde næsten komisk at see Univer- 
sitetets Fædre med en nok saa stor Iver som den, med 
bvilken de roodarbeidede de nysonlhandlede virkAig slette 
Sider ved den akademiske Ungdoms Færd, Jævnlig at fore- 
skrive deres Uoderordqede Snit og Farve paa Kjole og 
Kappe og Maaden at bære Baaret paa. Det var som be-- 
kjendt jo overhovedet charakt€ristisk saavel for den Pe-* 
riode, vi her have for Øie, som endog for en stor Deel 
af forrige Aarhundrede ved positive Foranstaltninger at 
ville ikke alene forebygge egentlig Luxus i Klædedragt og 
øvrige Leveskik , men også« modvirke Antagelsen af nye 
Moder, i hvilken man var tilbeielig til at see et Vidnes- 
byrd om stor sædelig Fordærvelse, — og i denne Kamp 
med Modens Luner gik den akademiske Øvrighed blandt 
de Forreste. Allerede iVa Aaret 1600 findes der i 
Programmer jævnlig de mest indtrængende Forbud og 
Trusler i saa Henseende ; men de maae ikke have 
hjulpet stort, thi i sin gudelige Harme over Tidsalderens 
forfængelige Pragt- og Modesyge klager en kjebenhavnsk 
Oeistlig 25 Aar senere særlig netop over, at ogsaa Stu-- 
denterne vare smittede af denne. »Kan og ikke nok be«- 
grædes, siger han, den slemme Letfærdighed, vore »tudtosi 
bruge med deres Klædedragt. Jn veritate de træde her 
frem J Støvler og Sporer, i deres ungarske Kocke med 
deres Toppe for i Hovedet, saa de Gudfrygtige maae græmme 
sig tildøde over saadan Letfærdighed. I Sandhed Hektor 
burde med de andre Høilærde at holde dem til saadan 
Klædedragt, som deres Stand udkræver, og (la^^^elige 



Første Tidsrum^ 1599— t72S. VII. 149 

Personer føre snfalle Slatlér med de klingende Sporer, 
som det qvemmer (sømmer sig). Ja dem burde at skjære 
deres Haar, som den hellig Aand dem foreskriver hos 
JEeeckiekm cap. 44. Sandelig disse mange Toppefostre, 
her fødes iblandt os, paamtndcr os endog og) denne Let- 
fierdigbed. Men desværre, Ingen vii det agte, Ingen vil 
tage sig Saadant til Hjerte. Rektor burde at forvise dem 
fra kgl. Majestæts Disk og Bord, der ikke holdt dem i 
høvisk og alvorlig Klædedragt, som deres Stand qvemmer« ^). 
Den samme Tone istemmer et Program fra Aaret 1627, i 
hvilket Studenterne noder Henvilsning til de mangehaande 
Ulykker, Pest, Krig, Oversvømmelse og Hunger, som Landet 
hjemsøges af, og, »hvilket er det værste, Antlchrlstens Ma- 
chinationer« , opfordres til at ydmyge sig under Guds 
vældige Haand og aflægge de nye kostbare »Noder og 
Modert'). Da Rigens Kansler Just fleg i Aarct 1645 for 
Sjellands Biskop vidUøftig klagede over, at Studenterne 
•sig uflinligen imod Adelstand forholde med usømmelige 
Ord og Vedernavn, med Raaben af Vinduerne efler Adelen 
paa Gaden og med Stene at slaae efter Adelen«, søgte 
han ligeledes Anledning til at besvære sig over »den ala- 
modlske Dragt, som Studenterne, Andre til Forargelse, 
førte«, og hvori baade han og »andre gode Mænd« havde 
største Mishag. Bispen forsikkrede vel i denne Henseende, 
tom sandt var, at Universitetet fast hvert Aar ved Program 
forbød al Overdaadighed i* Klædedragt , og lod sig iøvngt 
fiNiyde med, »at ham tyktes, den største Alamode stod 
i, at baade Buxer og Trele vare bar toslidte og undertiden 
revne, saa at baade han og andre Godtfolk i Akademiet 



*) Brev fra Menelatis Ptntt til Ghr. Friis i Motbechs Tidsskrift for 
Hist. m. m. 111. S. 4 IS. n ] 

') N>€rUpS UniY.-ADO. S. III. DigitizedbyLjOOgle 



150 Kommunitetet og Regeotsen. 

maatte komme dem til ringe UndscBtniDS: at bøde Klæderne 
med«. Men Kansleren bley fortørnet, og Enden paa Sagen 
blev, at først Klosterets Alumner og siden de øvrige Stu«- 
denter fik alvorligt Tilbold om at bære deres flaar kort 
afskaaret, som tidligere Programmer bed, og om at »af- 
lægge deres Remmer omkring Livet og Knæene, tillnkke deres 
aabne Ærmer, afskaffe deres vide Støvlekraver med mere 
Uskikkelighed«, hvorhos det tilføiedes, at saafremt Studenter, 
der havde Kost paa Kommunitetet, ikke strax rettedi) sig 
herefter, men understode sig at trodse Forbudet enten paa eller 
udenfor Klosteret, skulde de for bestandig forvises samme ^). 
Men ikke engang den her omtalte Indskriden fra den bøie 
Adels Side, som følte sig krænket over, at fattige Studenter 
turde vove at bære Klæder af samme Snit som den, roaa 
have frugtet. Thi allerede 1653 ipaatte Konsistorium paany 
irettesætte Studenterne, fordi de tænkte mere paa deres 
smukke Støvler og Linned end paa Bibelen, og fordi »theo- 
logiske Kandidater i alle Henseender klæde sig som Bof** 
folk«y minde dem om ikke at øde saamange hollandske 
Kniplinger til deres Linned om Hænderne og til Støvle«^ 
mansketter og true de Gjenstridige med at gaae glip af 
Attestats og af al Befordring — en Trusel, med hvilken 
det var saa alvorlig meent, at den endog siden gik over i 
Landsloven^). Selv den senere saa almindelige akademiske 
Hovedbedækning Parykken fandt i Begyndelsen ingen Naade 
hos de stræoge Fædre. En Student, der 1645 havde 
dristet sig til at møde paa Universitetet med en saadan, 
blev strax befalet under Straf af Fængsel at aflægge den, 



O Baden Univ.-Journal III. S. 20 ft, Nyerup a. St. S. 106 ff. 

') Jfr. Daaske Loys 2—2—3, hvor der som Betingelse for Adgang 
Ul Præstekald fordres et Vidnesbyrd M. A. ogsaa om, at den Paa- 
gjældende »har levet skikkelig, enéég i Klædedragt«. jOglc 



Første Tidsrmn. 1569—1728. VII. |5j 

4>g J6&6 blev en anden etttvnet £or Konsistorium for sin 
Paryks og øvrige »uskikkelige Habits« Skyld i). I Mod- 
««liiuig til det forskjellige af Modens Lune afhængige Ko^ 
«tume) som man saaledes forbød Studenterne at bsre, 
anbefaledes det dem bestandig som et Slags Ordens« 
•dragt at anlægge en sort Kappe , og i et Kongebrev af 
^3 Dec. 1667 fik de endog allerhøieste Tilhold om at bære 
•dette Klædningsstykke som bedst stemmende med deres 
£tand. Kappen blev virkelig ogsaa tilsidst i den Grad 
aadskillelig fra de akademiske Borgeres udvortes Udstyr, 
at det sandsynligviis er den , der forskaffede dem -det fra 
fiolbergs Komedier bekjendte Øgenavn »Peer Caudi«, hvilket 
neblig forklares af den Lighed, Kappen havde med en 
fiale Icauda)^). 

Vi yttrede ovenfor, at den Rolle, Kjøbenhavns Stu- 
•denter spillede uuder Beleiringen 1648 — 60, gav den reent 
advortes Side af deres Liv en særegen Farve. Vi sigtede 
herved navnlig til et Moment, der staaer i nær Forbindelse 
med det nys Omtalte, nemlig til den Iver og Haardnakkethed, 
bvormed Studenterne fra den Tid hævdede sig den ade* 
lige Forret at bære Vaaben, og som saa meget mere 
fortjener særlig at fremhæves her, som det sees, at Re*- 
gentsens og Kommunitetets Alumner i dette Punkt ingen- 
hmde stode tilbage, men at de meget mere spillede en 
freairagende Rolle i de herved hidførte Konflikter. Tid- 
ligere havde det strængt været forbudt de akademiske 
Borgere at. føre og bruge Vaaben®). Allerede Universitets* 
Ordinantøen af 1539 formener dem Saadant, og i det Udtog 



») Nycrup a. St. S. 119. • , 

*) Werlauff Antegn, til Holbergs LysUpil 8. 272. 
*) Jfr. herved KJeralf />« jure ^mdii geHanå* eivHus aead, cpt^ce$sa, 
OTen. i Engelfttoftfl Univ.- og Skele*Ann. for 1807 I. S. ikO'^.Ogle 



1^2 Kommnnitelet og RtgenUeii. 

af de akademiske Love, der overieveredes Studenten yed 
hans ladskrivDiog som saadan, bed det bestandig: torer 
ikke Sværd eller andet Vaafoen {gladiwn altave tela ne ge- 
stanto) 1 De ældste Kommunitetslove true endog den AlunmiiSr 
der trodser delle Forbud, med Udstedelse af Klosteret. 
Uanseet denne Strænghed maae Alumnerne saavelsom d& 
øvrige Studenter alligevel have vovet at anakaCTe og bruge 
Vaaben ; thi kort efter Regentsens Stiftelse sees det t Ex* 
at have vsoret en yndet Underh^dning sammesteds med 
Besser at skyde Naboers og Gjenboers Duer ned af Ta- 
gene^), imidlertid har Skikken neppe været synderlig at* 
mindelig, og i ethvert Fald har man ikke aabenlyst baaret 
sine Vaaben. Men allerede i Beleiringens ferste Periode 
anholdt Studenterne den 13 Nov. 1658 om kongelig Til- 
ladelse bl. A. til, at de i Benaeende til Brugen af Kaarde 
»maalte nyde den samme Liberiet, som er i lovlig Brug 
paa andre lovlige Akademier«, ved hvis Exempel Kongen 
selv havde tilskyndet dem til Deeltagelse i Stadens For-- 
8var. Denne Ansøgning er vel ikke formelig bleven be- 
vilget; men da der under Rigsdagen 1660 — sandsynlig- 
viis paa Grund af den mod Adelen herskende ophidsede 
Stemping — udspandt sig en hed Fægtning meUem Stu- 
denter og adelige Domeeliker i Kannikestræde udenfor 
Begentsen, ved hvilken Leilighed en af Regenlsianerne .fik 
et Saar^ der blev hans Død^, og Rigshofmesteren i denne 
Anledning havde befalet Universiietets Rektor ved en Pro- 
klamation at give Studenterne Tilhold om at nedlægge 
dereft Vaaben og om at holde sig hjemme efter KU 6, op- 
sloge de ved Siden af hiin Proklamation en Erklæring,. 



>) Werlauff a. St S. 257, jlr. ogBa« ovenfor S. UG. 
^) Werl«kuff a. St., jfr. ogsaa Herdam De danske eg Dorske Stud.'s- 
DeelUg. 1. Kbhxns Forsvar mod Cari Gustav ^§g^ S^ØbOQlc 



Første Tidsram. 1669—1728. VII. 153^ 

hvori de tilkjeodøgave, at de nok sbilde lystre den ftidet- 
BævDle Befaliogy men at de ikke vilde oedlegge de Vaaben^ 
•som de med Ære og Beremroelse, havde baaret mod 
Kongens Fjender, hv^irom hans Majestæt Kongen selv bedst 
kande vidne«. Kongen var da og saa galant mod StU-^ 
denterne at kalde Biskop Svane og Rektor Vandal for sig 
og betyde dem, at han ingenlunde vilde, at Studenterne). 
Bom havde holdt sig saa tappert under Beleiringen, skulde 
miate deres Kaarder, hvorimod det skulde formenes Ade- 
lens Tjenere at bære Værge. Men Konsistorium kunde 
nn engang ikke forsone sig med at see den akademi- 
ske Ungdom bevæboet, og efterat Saadant allerede Aaret 
efter -var forbudt de theologiske Studenter, udvirkedes der 
senere, da Studenternes krigerske BedriAer ikke længer 
var Frederik 111 i aaa frisk Minde, et Kongebrev af 23 Dec. 
1667, ved hvilket »den Uskikketighed« at bære Kaarde 
formeentes Studerende af aUe Fag. Disse vidste imidlertid 
at trodse den uskjonsomme« Konges Villie, og 14 Aar 
senere (den 16 SepU 1681) maatte man derfor udtrykkelig 
indrømme Studenterne den omtvistede Ret, dog med Und* 
tagelee af Tbeoiogerne, for hvis Vedkommende Forbudet 
gjentoges, uden dog at frugte. De vilde ikke staae til- 
bage for deres begiåftsUgede Kammerater; ikke engang,^ 
naar de bestege Prædikestolen, aflagde de den øaa haardt 
férfulgte Kaarde^), og det kan saaledes ikke forundre, at 
RegentaJanerne aldrig undlode at spænde Værget om Livet^ 



*) 1 Konsistoriums Mede den 3 Febr. 1694 gjorde Biskoppen det UI 
Gjenstand for ForhandHng, •om ingen Raad yar at anstille, sat 
at Hudioti theologiæ, helst naar de ere occuperede in fune^ 
tionibuå $aeri$, maatte holdes til at være klædte habitu decenti, 
ikke brogede, aflilrv<de, og m«d en Kaardo« (Werlaair a. St. 

S. 278). Digitized by Google 



154 Kommunitetet og Regentseo. 

før de gik til deres Maaltid paa Klosteret. Da Cari XII i 
Aaret 1700 lod. til at ville berede KJebeDhavn samme 
Skjæbne som hans Farfeder omtrent 40 Aar tidligere, og 
der efter det første Opraab til Studenterne om at gribe 
til Vaaben ikkun meldte sig et ringere Antal, var det alt* 
saa unægtelig noget spydigt af Universitetets Rektor, naar 
han i en Proklamation af 7 Aog. tiltalte dem saaledes: »I 
skamme Eder ikke ved i Fredstid at bsre Vaaben, og dog 
skjælve I nu ved at bruge dem, naar Nøden byder 1« ^) Disse 
Ord. maae imidlertid ikke lede til at antage, at Kaarden 
ellers fik Lov til at ruste fast f Skeden og kun bares som en 
Sideprydelse. Dueller, paa hvilke allerede den ældre Tids 
akademiske Liv kan opvise enkelte Exeropler, vare nu 
ingenlunde sjeldne, og fbr at kunne tee sig med Anstand 
ved slige Leiligheder lagde man sig med stor Iver efter 
Fægtekunsten paa de saakaldte »Fægteboder«. Holberg 
skildrer Tilstanden ved Overgangen fra det 17de til 18de Aar- 
bundrede saaledes: »For 4QAar siden var en Fægtemester 
udi samme Anseelse som en Professor ved Universitetet; 
i det Ringeste kund^ han blandt vore Studenter regne 
ligesaa mange, om ikke flere Skolarer, thi en norsk Student, 
som ikke havde freqventeret Fægteskolen i Kjøbenbavn, 
blev anseet ved sin Hjemkomst som En, der havde an- 
Vendt Tiden ilde ved Universitetet. Fægteøvelser vare da 
ogsaa nødvendige, efterdi det var grande mode for alle 
Folk saavel gamle som unge at duellere med hinanden 
udenfor Stadsporten«^}. Endnu hyppigere end Duellerne 
\are mere formløse Slagsmaal eller saakaldte ^Reneontree* 
paa Gader og andre ' offentlige Steder deels imellem Stu- 



1) Engelstoft UnW.- og Sfcole^Dn. for ISOS II. S. 16 L 

") Holbergs Epistler II. S. 33. DigitizedbyGoOglc 



Første Tidsrom. 166^—1728. VII. 155 

deeter indbyrdes^) deels imeilem disse paa den ene Stde 
0^ adelige Lakaier eller Ol^cerer og Kadetter paa den 
aoden, og vedsaadanne Leitigheder kom seJvfelgelfg Kaarden 
ogsaa til Anvendelse. Stor Opsigt gjorde i hiin Periode 
en saadan Kamp, der om Aftenen den 8 Marts 1696 udbrød 
mellem Studenter og Lakaier. Valpladsen var atter denne 
Oang i Kannikestræde, og Hovedrollen spillede Regent- 
siaoeme. En Samtidig skildrer Sammenstedet saaledes: »Om 
Aftenen var i store Kannikestræde en svæF Allarm oprejst for- 
medelst en blodig Rencontre og Slagsmaal mellem Studenterne 
paa Regentsen og en ster Hob Lakaier. Sludiosi brøde 
Stenene op af Gulvene i Regentskamrene til Defension og 
bmgte udenfor paa Gaden adskillige Gevær i deres Furie, 
Lakaieme iligemaade imod dennem. Alle Regentsvinduerne 
bleve Indslagne og mange brudne Pander paa begge Sider 
bekomne«^). Denne Kamp ledede til energiske Forbolds- 
regler. Allerede den 21 Marts udkom der et Program fra 
Konsistorium, bvori det forbedes Studenterne under Trnsel 
om Relegation og anden Straf at gaae i Kommunitetet med 
Kaarde eller overvære Klammen paa Gaden, og den paa- 
følgende 4 April opsloges der en Kundgjørelse, ved h\ilken 
det — »for at betage studiosis^ som ligge paa Regentsen, 
den LeiUgbed at løbe ligeover Gaden endog i Sloprokker^ 
i Kro- og Værtshuse tvertfor deres Logement, hvoraf nu nylig 
i sidste Aktien og Slagsmaal saamegen desordre og Skaadale 
er opkommen« — forbødes, at nogen Regentsianer >»maatte 



*) Af Aetajac. iheoL 3 Aug. 1691 sees, at to Kommunitets-Alumner 
endog paa selve Studiigaarden havde havt en Rencontre med dragne 
Kaarder. 

') BIrcheroét Dgb. S. 315. 

*) Det sees saafedes, at Sloprokken» der i vore Dage vel kunde be- 
tegneø som Regentstanernes Nationaldragt, allerede i Slutningen af 
det ITdc Aarhundrede var i Brug paa Kollegiet DigtizedbydoOglC 



156 Kommunitetet og RegeoUen. 

lade sig flode i samme Krohuse eller Dogen anden ^ sent 
nu er eller komme kan i samme Gade, under hvad Prær 
text det være kan, sub paena extrunonis baade af Eegentseo 
og Kommunitetet«^). Ja Sagen aasaaea for at være af de« 
Betydenhéd, at Kongen selv forbeholdt sig at afsige Dommen 
over de Skyldige. Den faldt i den paafelgende Juni Maaned, 
og'de Regentsianere, der »i den sidste A^ktion havde været 
mest dristige til Skjældsord, Steenkasten o. desi.«, maatte 
haardt bøde for deres Forseelse. En af dem blev, »andre 
urolige Hoveder til Afsky« , forviist Universitetet for be- 
standig, sex Andre for et halvt Aar berøvede al akademisk 
Understøtteise og de øvrige afstraffede med Fængsel og 
Bøder. Ved Kongebrevet, der meddeeite Konsistorium 
Dommen, fik dette endelig Befaling om at »Ulhoide Prov- 
sten ved Regentsen med studiosté at have Opsigt, at de 
ikke skat have Leiligbed til herefter at begaae grove og 
strafværdige Forseelser«^). Denne Slrænghed synes ogsaa 
at have frugtet Thi da det en Snees Aar senere kom til 
Skjærmydsler mellem Studenterne og Landkadetterne^ have 
de^ Første været den angrebne Part. Dette indrømme« 
udtrykkelig i en Skrivelse, som den daværende Politimester 
Ernst i Marts 1718 tilstillede Konsistorium med Opfordring 
til at. befale Studenterne »ei at melere sig i noget Klam- 
meri«, og af hvilken det iøvrigt flremgaaer, at »den store 
deaqrdre og Slagsmaal, hvorunder mellem Parterne har 
været dragendes Kaarder«, ikke har været noget ganske 
ubetydeligt Sammenstød, eftersonl Politimesteren ikke alene 



■) Nyeraps Univ.-Ann. S. 198 f., Rft om Reg. S. 65. 
*) Kongebrevet, dat. 6 Jnni, findes m orig, I Konilsl»rlailis ArchlT 
Pakken Nr. 197. Den rdegerede Stuéeai Uté NM« Banner de 6 
fra deres Beneficier •removerede* Malhlat H«Men, Hans iingo, 
" Anders Rod, Jørgen Christensen, Jast FrooA og Poder Bollesen. 



Første Tidsrom. 1569—1728. VII. 157 

havde »beordret samtlige^ Vægtore at være aarvaagne og 
4tlerteii , men endog anmodet Byens Kommandant om at 
lade Rytteri og Fodfolk patrouillere i Gaderne^). Uagtet 
Kadetterne havde faaet samme Tilhold som det, Konsi- 
storium skulde give Studenterne, var det dog atter hine, 
der Aaret efter vare Angriberne. Thi IFebr. 1719 indkom 
4er til den daværende Universitets - Patron Oversekretær 
Vibe en Klage, i hvilken Regentsianerne besværede sig 
•over, at en Deel af Landkadetteme »den 10de f. M« om 
Aftenen havde forsamlet sig udenfor Regentsen, ladet høre 
mange Skjældsord mod Studenterne, hugget i Regents- 
porten og, da de ingen Modstand fornam, slaaet nogle 
Vinduer itu i Regentten og Ehlers Kollegium«^) — en 
Besværing, der foranledigede, at Regjeringen nedsatte en 
Undersøgelses^Kommlssion, som for denne Oang standsede 
SkjAfmydslerne'^). 



') Skrivelseo fra Erost, dat 30 Marts, findes i Konsistoriums Archiv 
a- St. 

') Werlanff a. St. S. 259. 

') De tier omtalte Sammenstød, ved hvilke det Fjendskab mellem 
Studenter og Militære, som senere kom til at spille en ikke u^- 
tydelig Rolle (jrr. nedenfor), for første Gang lagde sig for Dagen 
paa en fremtrcdende Maade, mangle iøvrigt ikke ganske Forløbere. 
J Studiigaards-Regnsk. for 1627—28 omtales f. Ex. en Deel af Taget 
paa Kommunitets -Bygningen som nedrevet af Soldaterne »i Par- 
lament med Studenterne« , og »de Hofkarie« , iMl hvilke en Deel 
Studenter ifølge Aeta eon$. 19 Juni 1654 havde havt et heftigt 
Slagsmaal paa Kaarder udenfor Frue Kirke, svarede vistnok til vor 
Tids Garde. 



Digitized by VjOOQIC 



158 Komnranitetet og BaøeBtiea. 

THI. 

Enkelte fremtrædende Begivenheder af HoTedstadens Historie Y 
dette Tfdsmin, betragtede i Henseende til deres Indvirkning paa Kom- 
munitetet og Regentsen. 37. Svenskekrigen 1658-60 og navnlig Kjø- 
benhavns Beleiring under samme: Kommunitetets Virksomhed bestandig 
mere indskrænket og tilsidst næsten tilintetgjort; Stiftelsernes Tilstand 
under Krigens Efterveer; Forsøg paa at ophjælpe den; Reglementet 
af 23 Juni 1683. 38. Pesten 1711': Kommunitetets Virksomhed fore- 
løbig standset; Studenternes Optræden som Ligbærere og Regentsens^ 
herved erhvervede Privilegium paa begrændset Eneret til denne For- 
retniflg. 89w Ødelæggelsen af Kommunittts-Bygningen og Regeotsea 
onder den store Ildebrand 1728. 

S7. Det staaer nu kun tilbage kortelig at dvæle ved 
enkelte fremtrædende Punkter af Hovedstadens 
almindelige Historie i det foreliggende Tidsrum og 
al paavise, hvilken mere eller mindre indgribende Ind- 
flydelse disse udøvede paa Kommunitetets og Regentaens 
eller deres A^lumners Skjæbne og Vilkaar. 

Ingen anden Begivenhed i hele den lange Aarrække 
fra 1569 til 1728 greb saa mægtig ind i den kjøben- 
havnske Studenterstands hele økonomiske Velvære som 
Krigen med Carl Gustav 1658 — 60, der næsten 
gAske ødelagde de Stiftelser, som ydede de fleste af dens 
Medlemmer det daglige Brød, og mange Slægter efter den^ 
der fristede Parer og Nød under Kjøbenhavns Beleiring i 
hine. Aar, maatte føle Trykket af Krigens Efterveer. Det 
er derfor denne Begivenhed, ved hvilken der foftrinsvils 
her er Opfordring til at dvæle. 

Det ligger vel udenfor nærværende Skrifts Plan at give 
en Skildring af Jiine Dage, da Kjøbenhavns Studenter 
•ginge tilvolds«, at følge dem, naar de trillede Hjulbøren 
for at bøde paa Forsvarsværkernes Usselhed, eller naar 
de med Borgere og Soldater hjemsøgte .gj'^^ng^^d hans 



Første Tidsnnn. 1569—1728. VIII. 159 

Lebegrave, eller endelig at dvele hos dem den minde- 
værdige Nat, da de i Forening med hine toge mod hans 
Stormldb. Men det* skal dog her erindres, at Klosterets 
og Regentsene Alumner havde en rig Andeel i de Parer, 
de danske og norske Studenter da bestode, og i den Hæ* 
der, de høstede. Af de 266 Mand, som den i SepL 1658 
optagne Rulle over »Studenternes Regimente« ^) tæller, 
vare nemlig ikke mindre end 1^4 Alumner paa Eommuni* 
tetet, og det overveiende Fleertal heraf har selvfølgelig 
havt sit Hjem bag Regentsens Mure. Og som disse deelte 
deres øvrige Kammeraters Parer og Bæder, saa deelte de 
tillige — og dette vedkommer os her nærmest — de 
Beleiredes almiadelige Nød og Savn. ' 

Ved Beieiringens Begyndelse bespistes der paa Klo- 
steret, som i det Foregaaeode antydet, 144 Personer, og 
efterat Studentervæbningen var oprettet og det gjældte om 
at skaffe daghgt Brød tU saamange som mulig af dennes 
Medlemmer, lovede Kommunitetets daværende Økonom 
H«nfl Jørgensen Mule den 14 Aug. 16o8 at sørge for, at 
der paa Klosteret oprettedes tre nye Borde, hvert for 12 
Personer, imod at til Gjengjæld Bordet for de saakaldte 
Dtwiddci afskaffedes« Ved denne Foranstaltning vilde d«t 
saakdes opnaaes, at 180 af »de militerende Studenter« 
daglig £&k fri Kost. Men som det var at vente, kunde 
Hans Mule ikke længe staae ved sit Tilbud: Allerede den 
23 Aug. saae han sig nødt til at afgive den Erklæring, at 
han ikke var Istand til efter Løfte at bespise de 36 nye 
Alumner, og at han til de øvrige 144 kun havde Forraad 
for 6 Uger-). En Indskrænkning i Antallet var derfor at 



*) Fuldstændig siftrykt i Rørdams De danske og norske Stud.8 Deltag. 

i Kbhvns* Forsvar mod Carl Gustav S. 157 ff. 
*) Nycrup Univ.-Ann. S. 133, Rørdam a. St. S. 37 f. oigitizedbyGoOgle 



160 Kommanitetet og Régentoen. 

forudsee, og eflerat Økonomen et PJerdingaar senere havde 
erklæret en saadan for nødvendig, opfordredee han ved et 
Kongebrev af 28 Nov.^) til ved Udtség af egae Midler at 
gjøre sig Piid for saalængé som malig at underholde i alt 
Fald 3 til 4 Borde, »om ikke saa rundeligen, som Fun* 
datsen tilholder udi bedre Tider at skulle skee, dog saa- 
ledes som den fornødne Livsophold udkræver«. Imidlertid 
synes Mule, der Sommeren forud var kommen til at love 
Mere, end han kunde holde, nu at have gjort det godt 
igjen ved at udrette Mere, end hvad han saaledes var op* 
fordret til. Thi indtil den 5 Dec* vedblev del tidligere 
Antal af 144 Alumner at bespiees paa Klosteret, og fra 
denne Dag indskrænkedes Tallet ikkun til 9€ og ikke, som 
der havde været Grund til at befugte, til 48 eller endog 
i6% Til de anførte 96 Alumner kunde der imidlertid kun 
skaffes eet Maaltid Mad om Dagen ; men ligesom de 91 
af dem, der vare i kamp(](ygtig Stand, foruden Kosten flk 
2 Mark ugentlig hver, saaledes søgte man ogsaa at hjælpe 
paa de øvrige ved at tilstaae dem hver 5 Mark om Ugen 
i Cnderholdningspenge^. Til Gjengjæld for sine OpoffVelser 
erholdt den energiske og uegennyttige Økonom kongeligt 
Tilsagn om for Livstid at beholde sin Post, ligesom der 
selvfølgelig ogsaa tilsikkredes ham Erstatning for hans 
Udlæg^). Men under den langvarige Beleiring kunde hans 



') Trykt hos Rørdam a. St. S. 181 

') See Mules Memorial anlangende Stud.s Underhold i Kommunitetet 
(Rørdam a. St S 201 f). 

>) Rørdam a. St. S. 190 ff. 

*) Disse androge tilsidst en Sum af over 2380 Rdr., der ifølge kgl. 
Resol. af 20 Okt 1670 godtgjordes hans Arvinger ved Hjælp af 
en Deel af Universitetets Legatmidler, Imod at Kommunitetet igjen 
skulde erstatte de paagjældende Legater Beløbet og, som det synes, 
indtil da forrente det (Indb. fra den under 23 Mai 1682 nedsatte 
Kommission 1 Kommunitets-Archivet). oigitizedbyGoOQlc 



Første Tidsrom. 1569—1728. VIII. 161 

Midler ikke strække Ul, og Nøden blev derfor stedse starre. 
Allierede i Juni 1659 klagede Studenlerne over, at Kosten 
i Kommunitetet «var saa ringe, at de neppe kunde Ariste 
Livet ved den, og samtidig synes allerede Antallet af de 
Spisende sammesteds at være snnket ned til 34^). Dette 
Antal lovede Bans xMule i Sept. at bolde endnu i nogen 
Tid med to Mtaltider om Dagen og, naar Saadant ikke 
konde lade sig gjøre længer, da i alt Fald at bespise 12 
Personer. Benimod Aarets Slutoiog, da Universitetet be- 
sluttede sig til at foranstalte en KoUeki for om mulig at 
bøde paa den mellem de akademiske Borgere berskende 
Armod, er bele Kommunitetet i Virkeligbeden vistnok ble- 
vet bragt ned til et eneste Bord, ved bvilket 13 Studenter 
fik en mager og tarvelig Kost, og det turde vel endog 
være et Spørgsmaal, om ikke tilsidst maaskee al Spiisning 
«r ophørt. 

Fredens Slutning i Mai »1660 aabnede endelig igjen 
Kjøbenhavns Porte for Tilførsel, men kunde ikke lindre 
4len Nød, som de to sidste ulykkelige Aar bavde bragt over 
Kommunitetet og over dem, til hvis Bedste det var grund- 
lagt Under Krigen havde nemlig Stiftelsens Gods lidt 
særdeles meget, og der kunde for den nærmeste Fremtid 
Ikke være Spørgsmaal om nogen videre indtægt åetBt 
Da der saaledes ikke var Midier til at bøde paa den al- 
mindelige Armod, forlede ikke alene de Klosteralumner, 
der havde deeltaget i Stadens Forsvar, og som havde no- 
get Bjem eller andet Tilflugtssted i de danske Provindser 



*) See det hos Rørdam a. St S. 117 anferte Citat af Hiørings haand- 
skrevne »Beleirfngs Dagværk« til 16 Juli, hvormed dog Mules Me- 
morial af 19 Sept. (smstds S. 201) ileke ganske stemmer, idet det 
i samme hedder: >og Jeg siden den Tid {o: S Dec. 1658) haver 
underholdt 96 Studenter med eet MaalUd Mad dagligent.GoOgle 

MUU TM«kr. 3 B. III. 11 



163 Kommmiitetet og Begentsen. 

eller t Norge, soarest mulig Universitetet; men dette var 
ligeledes Tilfældet med Størstedelen af de Studenter, der 
indskreves i de to nærmeste Aar efter Fredens Slutning^ 
og det ^fandtes derfor ogsaa unyttigt at lade Nogen •kom- 
ponere for Klosteret« ^). Som Felge af denne almindelige 
Studenter-Udvandring fra Hovedstaden stod ikke alene Klo- 
sterets Spisesal, men ogsaa Regentsen næsten tom. I 
Beretningen om Konsistoriums Møde den 20 Jan. 1661 
hedder det, at Kollegiet »nu moxen er øde, saa Gud maa 
vide, nnar det engang igjen kan blive repareret og fre« 
qventeret, al den Stund saa staaer og ringe Forhaaboing 
er, at Bordene med Kost \ Klosteret som tilforn for fottige 
Studenter kan underholdes, som vel desværre seenitg vil 
skee«. En lige saa mistrøstig Tone gaaer der igjennem 
en Memorial angaaende Universitetets Tilstand, som Rektor 
og samtlige Professorer den 13 Okt. s. A. indgave til 
Kansleren, ligesom det da ogsaa af denne erfares, at Klo- 
steret til den Tid end ikke kunde underholde eet Bord, 
rdet det bele Antal af Spisende da kun var 6^). Dette 
Antal var vel allerede i den paafølgende Dec. Maaned 
voxet til 24, men Traktementet var paa den anden Side 
neppe at regne for en Trediedeel af, hvad det havde væ- 
ret i bedre Dage^); Først to Aar senere vare de forfaldne 
Sager komne saaledes paa Fode igJen, at Antallet af Kom« 
munitetets Alumner kunde fastsættes til de 100, det op- 



1) Beckman a. St. S. 51. I den strax nedenfor omtalte Memorial fra 
Universitetet til Kansleren hedder det, at >de meste, saa tidltg de 
ere deponerede, nødes til at rcise hjem til deres Forældre, Venner 
eller Andre, hvor de kan I en eller anden Maade faae deres Op- 
hold*. 

') I Ny kgl. Sml. 1225. 4to. 

») Efter en Optegnelse smstda. DigitizedbyGoOglc 



Første Tklsnim. 1569—1728. VIII. 163 

rfndéltgi havde udgjort, og at de afbrudte RIoBterøvelser 
pMBy kunde gjenoptages — i hvilken Anledning der paa 
MDgang afholdtes en Adgangsprøve for samtlige de i de 
tre sidste Aar dimitterede Aspiranter til Klosteret — og 
stiBtidig bar da vel ogsaa Regentsen fhaet en ny Befolk- 

Dfalg. 

Ligesom imidlertid det nysnævnte Antal Alumner vist- 
nok i lang Tid ikknn stod paa Papiret, saaledes var over^ 
hovedet Kommunitetets trange Tid ingenlunde forbi her« 
med. Da Indtægterne af det ødelagte Gods vedbleve at 
v«re altfor utilstræklielige, maalte Stiftelsen for at sættes 
istand til at opfylde sin Besterametse gjøre Ojæld, der for 
at kupne forrentes dn^ ny Ojæld efter sig. Denne var i 
Aaret 1674 voxet til den efter Datidens Forhold betydelige 
Smn 11,600 Rdr. ^), og der roaatte nu tænkes paa ener- 
giske Foranstaltninger til at raade Bod paa Ondel. Det 
paalogdes det theologiske Fakultet at gjøre Forslag til slige 
Foranstaltninger, og dettes Indstilling fremkaldte et Konge- 
brev af 17 Sept. s. A.^), der foruden et Slags Normal- 
budget for Stiftelsen, ved hvilket Indtægterne ansloges til 
omtrent 5480 Rdr. og Udgifterne til omtrent 4000 Rdr. 
aarllg, indeholdt et Reglement for Spiisningen, hvorefter 
den fjerde Ret ved Middagsmaaltidet for Fremtiden skulde 
folde bort og det iøvrigt skulde være Økonomen tilladt ved 
Valget af Retterne fortriseviis at tage Hensyn til Priiebil- 
ligheden. Disse ForanstaKninger vare imidlertid ikke til- 
strækkelige til at afhjælpe Neden, og der anordnedes der- 
for den 23 Mai 1682 en Kommission — bestaaende af 
Vicekansler Holger Vind, Etatsraad Scavenius og Biskop 



O N]ferup» UniY.-Aoo. S. 134. 

•) I Afskrift I KommuDltetcU Archlv. oigitizedbyGoOgle 

ir 



164 KommuDltetet og RegentseD. 

Bagger, senere tillige Dr. Chr. Nold •— med d^t Hverv 
at anstille en grundig Undersøgelse med Hensyn til Kom- 
munitetets Gods og Tiender, dets Renterestancer og øvrige 
Gjæld, Spiisningen, Virkningen af den sidste Reduktion 
o. s. flr. og indkomme med Forslag til Forbedringer i en- 
hver forneden Retning. Kommissionen sluttede sine For- 
handlinger i Febr. 1683, og dens Indberetning til Kongen M 
gav et sørgeligt Billede af den tidligere saa rige Stiftelses 
Tilstand. Kommunitetets Gods var ifølge dette Aktstykke 
befundet saa slet og forarmet, lat der neppe i det ganske 
Land skal findes noget, som i Almindeh'ghed er saa arme- 
ligt og elendigt«. Til Svenskekrigens Ulykker var der se- 
nere kommen Misvæ&tj Gjennemmarscher og »kontinuerlige 
Exekutioner« , og Bønderne, hedder det, kunne derfor 
umulig »vente den Grøde af deres Udsæd, som kan være 
nok baade til Skat og daglig Føde, men maae selv lide 
Hunger og tit og oile sidde« endda inde med Landgilde«, 
paa hvilken Restancerne da ogsaa alene til 1681 androge 
9000 Rdr. Ligesaa daarlig fat var det med Tienderne« 
»Efterdi Jorden formedelst Bøndernes Forarmelse ikke be- 
saaes nu som i forrige Tider, hedder det, er der fast In- 
gen, som dennem begjærer, og de, som har dem allerede 
i Fæste, truer hver Dag med at opsige dennem«. Da 
hertil endnu kom, at de Kornpriser, der ved det i 1674 
udarbeidede Overslag over Indtægterne vare lagte til Grund 
for Beregningen, havde viisl sig at være altfor høie, var 
det intet Under, at Indtægten ikke havde kunnet dække 
Udgiften, at Stiftelsens Økonom ligesom i Beleiringens Ti- 
der havde maattet staae i Forskud, og at Gjælden istedel- 



*) En Afskrift af eller et Koncept til samme findes i KommoDitetets 

^rchiyf, Pigiti^g^ by Google 



Første Tfdsnim. 1560—1728. VIU. 165 

for at aftage var voxet^). Hvad endelig Bygningerne an- 
gaaer, da hedder det om Klosteret, at det er saa brest- 
fældigt, >at Økonomen ikke uden Fare beboer sine egne 
Yærelseri, og at »Lofterne fast over det ganske Huus ere 
af Orm saa fordærvet, at neppe nogen Rugsæd kan be- 
vares paa dennem for Ormenes Mangfoldighedt — og 
med Regentsen har det ikke været bedre bevendt, efter- 
som Provsten 6 Aar senere indberettede, at Kollegiet med 
Undtagelse af nogle faa Kamre var saa brøstfældigt især 
paa Vinduer og Kakkelovne, »at sfudiosi ei imod Vinteren 
kan være derudit*). De Forholdsregler, Kommissionen 
antydede som Midler til at raade Bod paa den her skil- 
drede Tilstand, bleve i alt Væsentligt bifaldte ved det 
nye Reglement for Kommunitetet, der den 23 
Juni 1688 erholdt kongeKg Stadfæstelse. Dette Regle- 
ment indskrænkede sig ikke dl i det Hele at sætte Kom- 
munitetets Økonomi paa en bedre Fod (jflr. ovenfor S. 56 f.) : 
det virkede paa en endnu mere umiddelbar Maade til at 
ophjælpe den forfaldne Stiftelse. Det forhøiede den saa- 
kaldte Konsumtions-Genmit eller det Vederlag, Kommunitetet 
oppebar for Konsumtions- Afgiften af, hvad der behøvedes 
til Alumnernes Bespiisning, til J500 Rdr. aarlig, og — hvad 
der var ulige vigtigere — det fritog Godset for alle ordi- 
nære ^ entraordinære Skatter og Paabud foreløbig indtil 
Aarhundredets Udgang, »og hvis Stedet imidlertid ikke 
skulde komme sig af sin Vidtløftighed og Godset i forrige 



') Den odgjorde foruden Økonomens Forskud c. 12,460 Rdr. At 
Stiftelsen i Aarene 1677—86 end ikke formaaede at udrede Renter 
af en Gjæld Ul det BarthoUnske Legat Ul ikkun 200 Rdr.s Beløb, 
sees af Hofmans Fund. I. S. 167. 

') Tbeol. Fak. Kopibog I. S. tl8 ff. 

Digitized by VjOOQIC 



166 . Kommtmitotet og Regeotsen. 

Skik og Esse igjen« , stilledes endog en yderligere Efter- 
givelse i Udsigt. 

Hvor indgribende en Foranstaltning det nye Reglement 
end var, og med bvor megen Grund det end tør paastaaes, 
at det fornemmelig maa tilskrives dette, at der eflerhaan- 
den oprandt bedre Tider for Frederik ll.s og Christian IV.s 
veldædige Studenterstiftelser, er det løvrigt en Selvfølge, 
at det ikke med eet Slag kunde raad^ Bod paa den næsten 
fortvivlede Tilstand. Uagtet saaledes Regentsen efter det 
nys Antydede var i en saagodtsom ubeboelig Forfatning, 
kunde der dog i længere Tid ikke afsees de fornødne Midler 
til dens Istandsættelse, og et Forslag til at skaCTe Penge 
til dette Øiemeds Opnaaelse, som Provst Bircherod tre 
Aar, efterat Reglementet var udkommet, indgav til Be- 
styrelsen, røbede mere god Villie end praktisk Sands og 
førte derfor ikke til Noget ^). Da Arbeidet endelig ikke 
længer kunde udsættes og Kollegiet I Aarene 1693 — 9S 
undergik en omfattende Reparation, vpr det kun for en 
mindre betydelig Deel af Kommunitetets egne Midler, Om* 
kostoingerne herved afholdtes, idet Universitetet maatte 
forstrække Størsteparten af de fornødne Summer^). Et 



*) Han vilde, at enhver davsrende akademisk Borger skulde forplig- 
tes til en vis Tid, efterat han var kommen i Embede, overlægge 
en KJeudeUo af 10, 20 eller flere Rdr. til Stiftelsen, at alle geiat- 
lige og verdslige Embedsmænd skulde opfordres Ui i Betragtning 
af den Nytte, Regentsen kunde yde deres Børn, at gjøre det Samme, 
og at endelig alle •Magnater i Riget, helst heri Staden« sKlilde 
anmodes om at give et anseligt Tilskud. 

3) Acta c(ms. 4 Nov. og 6 Dec 1603, 12 Sept. 1694. I Aaret 1706 
gjorde Universitetet Paastand paa, at Kommunitetet, »som nu er 
i god Stand«, skulde tilbagebetale Beløbet, hvilket da ogsaa skete, 
uagtet det theologiske Fakultet ikke ret vilde gaae ind paa at be- 
tragte Forstrækningen som et Kommunitetet ydet Laan og paastod, 
at der ikke fandtes nogen Resolution, som forbandt dette UI at 



Første Tidsrum. 1569^1728. Yill. 167 

andet Vtdnesbyrd em, at Tiistanden ikktm langsomt gik 
frem til det Bedre, indeholdes i følgeade ret charaJiteri^ 
fltiake lille Bistorie, der skriver sig, fra 1691, altsaa dog 
fulde 8 Aar, efterat Reglementet var givet. Det havde, 
som ovenfor anført, hidtil bestandig været Skik, atEtoster«^ 
alumnerne Helligtrekongersaften efter Maaltidet fik et Kruas 
godt gammelt 01 for deri at drikke Stifterens og andre 
loyale Skaaler. Men da Bestyrelsen ikke længer vilde lade 
Udgiften hertil passere i Økonomens Regnskaber, maatte 
Ainmnerne i det nysnjevnte Aar undvære dette lille Sym* 
posion. Herover følte ikke alene disse, men ogsaa den 
daværende Kloster- og Regentsprovst Søren Sørensen Glud 
sig saa krænket, at hau, tilmed da han kort Tid efter er*- 
foer, at der Ikke skulde kunne raades Bod paa Stiftelsens 
slette økonomiske Forfatning, medmindre Alumnernes An- 
tal reduceredes med 40, den 11 Juni s. A. nedlagde sit 
Embede^). Ligesom imidlertid den antydede Indskrænk- 
ning i Alumnernes Antal ikke kom istand^), saaledes var 
Provst Gluds Fratræden ogsaa, forsaavidt den anden Grund 
angaaer, noget forhastet, om den end maaskee som en 
Demonstration n^od slig Krænkelse af gammel Vedtægt kom 
Alumnerne tilgode. Allerede Aaret efter«blev det nemlig 
ifølge Indstilling af den daværende Ephorus Professor Hans 



holde RegeDUen vedlige (theol. Fak. Kopibog 11. S. 302, Acla fan. 
theoL 12 Febr. 1705). 

>) Beckman a. St. S. 66. 

') Der bavde dog i Virkeligheden været Tale om noget Saadant yqI 
nsrmest paa Grund af, at den kgl. Kasse i hele 3 Aar havde 
ondladt at betale Kommunitetet den 1 Regi. af 1683 lovede Kon- 
sumtions-Genant (Aet^ fae, theol, G Nov. 1690)* Gluds pludselige , 
Fratrsdea blev iøvrigt Anledniug til -store desordres* paa Kloste- 
ret, og Fakultetet konstituerede derfor de to øverste Dekaner til 
midlerUdig at udføre de ellers Provsten paahvilende Pligter (imstds. 

3 Aug. 1691). Digitized by Google 



168 Kommonltetet og Regentsen« 

Vandal, der befugtede, »at man sjkulde ilde ressenlere det 
til Hove, om man flk at vide saadan god Skik at være 
ophævet«^), bifoldet, at Alumnerne fremdeles som hidtil 
skulde have deres Godtøl Helligtrekongersaften — men 
Historien viser i hvert Fald, hvorvidt man troede at burde 
gaae I Indskrænkninger. Ligesom den Sparsommeligheds* 
aand, der saaledes gjorde sig gjæidende hos Bestyrelsen^ 
førte til en Formindskelse i Stiftelsens Udgifter, saa voxede 
paa den anden Side ogsaa indtægterne, eftertiaanden som 
Oodset kom paa Fode, og især eflei:^t der 17Q5 var truffet 
den Foranstaltning, at Tienderne fremtidig skulde bortfæ** 
stes ved Auktion. Frugten heraf var da atter, at i Aaret 
1709 kunde endelig Bestemmelsen om 100 Ahimners Un- 
derholdning træde i Kraft, og efterat detiLebet af samme 
Decennium var lykkedes Aildslændig at afbetale Gjælden, 
kunde Stiftelsen fra nu af aarlig udsætte et Overskud til 
Forrentning. Herved indvandtes der et Reservefond, som 
haardt kunde behøves i den anden HJemsegelsestid, hvortil 
vi senere skulle komme ^). 

S6. En mærkelig Begivenhed i Kjøbenhavns Historie, 
som. ligeledes her fortjener nærmere Omtale, er Pesten 
1711. At denne Landeplage ikke kunde blive uden Ind*- 
flydelse paa Kommunitetet, er let at indsee. Allerede kort 
efterat de første Spor af Epidemien i Juni Maaned havde 
yttret sig indenfor Kjøbenhavns Volde, søgte saamange af 
Alumnerne, som Saadant overhovedet var muligt, ved Flugt 
fra den pestsmittede Stad at unddrage sig Dødsfaren, og 



*) See Vandals Brev I Bircherods Dgb. S. 246. 

') 1 de sidste 4 Begnskabsanr før Branden 1728 var KommauUeteU 
aarllge Indlægt (ifølge paagjældende Regnskaber I Qvøsturens Archiv) 
i GJennemsnlt 37,348, Udgiaen 85,612 og det aarlige Ov^^fskiKl alt- 
Ma 1736 Rdr. oigitizedbyGoOgle 



Første Tidsrom. 15S9— 1728. VIII. 169 

iblandt de TUbagebliveode kragede den frygtelige Sygdom 
ikke faa Oflfre, saa at Klosterets Famulus havde nok at 
gjøre med at tilveiebringe Ligkister til de afdøde Studenter 
og serge for, at de kom i Jorden^). Berved indskrænke- 
des Antallet af Alumnerne saa stærkt, at der tilsidst kun 
spiste en Snees Personer paa Klosteret, og efter Indstilling 
af Økonomen, Borgermester Rasmus Byssing, indgik Fa-«' 
kaltetet derfor den 28 Sept. med Andragende til Kongen 
con, at Spirsningen, saalænge »den svage Tid« vedvarede, 
maatte ophæves. Dette Andragende bevilgedes allerede 
iden 3 0kt., imod at »de faa tilstedeværende Kommunitets-^ 
Lemmer nyde s^imeget ugentlig, som otconatno for den- 
nem at spise er tillagt« (dengang 5 Mark), samt imod at 
Bestyrelsen kom overeens med Byssing deels om et billigt 
Vederlag til ham for det Tab, der maatte lides ved Salget 
af hans beboldne Fødevarer og Brændsel, deels om et Bi- 
drag til hans og hans Folks Underholdning i Mellemtiden. 
En hertil sigtende Forening blev en Ugestid efter indgaaet 
mellem Fakultetet og Økonomen, og den erholdt senere 
kongelig Stadfæstelse'). De sædvanlige Klofsterøvelser vare 
allerede tidligere standsede af sig selv, og tilsidst søgtes 
oeppe engang Kirken: i alt Fald begrundedes den Beslut- 
ning, Fakultetet i Begyndelsen af Okt. tog om midlertidig 
at ophæve den sædvanlige Onsdags- Gudstjeneste i Trini- 
tatis Kirke, udtrykkelig ved Henviisnlngen til, at »neppe 
en eneste studiosus saaes i Kirken paa de Tider, og det 
øvrige Auditorium bestod af 2 å 3 Qvinder«^. Med det 
nye Aar — der i Fakultetets Forhandlings -Protokol ind- 
ledes med følgende betegnende Bjertesuk: »Den barm- 



*) Acta fæ. theol. 13 J«b. 1712. 

>) Thtøl Fak. Kopibeg II. S. e34 f., S44 ff. n ] 

») Aeta fae. ib^L S Oltt. Digitized by L^OOgle 



170 Kommiaitotet og Regentsen. 

bjertigeGud forlehne el helbredsorai, fredeligt og lyksaligt 
Aar for sin eenbaarae Sen Jesu Gbristi Skyld!« — be- 
gyndte Livet eflerhaanden at antage de gamle Former. 
De bortreiste Studenter flokkedes atter i den hærjede Ho- 
vedstad, og den 13 Jan. fandt Fakultetet derfor allerede 
Anledning til at anmode Økonomen om efter 6 Ugers For- 
løb atvære belienki paa at lade Spiisningea indtræde paany. 
Denne Frist blev .beller ikke oversiddet, og den 29.Febr. 
kunde Provsten Søren Lintrup med 80 Alumner efter 5 
Maaneders Afbrydelse paany begynde Spiisaiogen og Øvel- 
serne^). 

Hvor forstyrrende end Pesten saaledes greb ind i 
Kommunitetets . Virksomhed, var det dog fornemmelig Be- 
gentsen, hvis Navn paa en særegen fMaade blev knyttet til 
Historien om denne Landeplage, idet den nemlig blev An- 
ledningen til, at Kollegiets Beboere fik og gjennem flere 
Menneskealdre beholdt et Privilegium ' paa inden vissa 
Grændser at bestride LIgbæringea i Hovedstaden. Med- 
delelsen, af dette mærkelige Privilegium var som bekjendt 
begrundet i en under Epidemien fra kjøbenhavoske Stu- 
denter fremkommen Erklæring em at ville bortbære de 
Pcstdødes Lig, og uagtet de paagjatkknde Studenter i att 
Fald neppe alle have været Beboere af Regentsene), skulle 



1} Smstds 13 Jan. 1712, jfrt med en Beretning i Ny kgl. Sml. 122a 4to. 

') At det udelukkende var Alumner paa Regentsen, der optraadle ved 
denne Leilighed, kunde synes at fremgaae af den Omstændighed, 
at Ligbærer-Privilegiet senere særlig knyttedes til dette KoU^lum, 
hvortil kommer, at det hos den samUdlge paaUdelige Forf. Andreas 
Hojer (Konig Friederich des Vierten glorw. Leben I. S. 209) hed- 
der: »wle denn die Studlosl der kdnigllchen Regenz durch Ihro 
WUlffthrlgkelt die Leichen ^egsubringen sich das Privilegium er- 
\vorben o. s. v.«, og at ikke alene Jonge (Kbhvns. Beskriv. S.3P), 
men ogsaa P. Holm O den oftere omtalte haandskrevne Oversigt 
over Kommunitetets Historie) omtale Begivenlieden paa ilgoende 



Første Tldgram. 1669-1728. VIII. 171 

vi, da deres Overtagelse af hlint farefulde Hverv dog i sioe 
Følger blev af indgribende Betydning for Kollegiet og dets 
Akunner, skjænke Sagen en nærmere Omtale. Studenter- 
oes Optræden ved den her berørte Leilighed er stundom 
bleven omtalt med saa stærke Ord, som om den ktindø 
stilles sammen med deres Porgjængeres Deeltagelse i Ho« 
vedstadens Forsvar mod Svensken 52 Aar tilbage i Tiden. 
Det vil imidlertid af det Følgende fremgaae, deels at det 
kun var en saare ringe Deel af Studenterne, om hvilken 
faer er Tale, deels at de, om de end overtoge en med 
øiensyniig Livsfare forbunden Forretning, dog ogsaa vidste 
at stille deres Fordringer derefter, deels endelig, at den 
af deres Tilbud forhaabede Nytte kun i et ringe Omfang 
blev opnaaet 

Allerede inden Midten af Juli 1711 havde Pesten naaet 
en saadan Udbredelse, at det begyndte at vise sig vanske- 
ligt at faae Ligene hurtig nok begravede. Denne Vanske* 
lighed forøgedes betydelig, da det dengang i Kjøbenhavn 
bestaaende Ligbærerlaug vcegrede sig ved at opfylde sine 
Forpligtelser, fordi Sundheds-Kommissionen havde forordnet, 
at de af dets Medlemmer, der havde baaret Pestdøde tU 
Jorden, skulde holde sig afsondrede og ikke give sig af 
med andre Ligs Begravelse. Forgjæves søgte Sundheds- 
Kommissionen ved skarpe Paamindelser og Tilbud om et 
forboldsvii« helt Vederlag at faae Langet til at gjøre sin 



Maade. Men naar det I Post 15 af de nedeofor omtalte Betingel- 
ser for Studenternes Overtagelse af det omhandlede Hverv hedder: 
•Tillades åei os oaed 14 Dages Opsigelse for hver Maaneda Ud- 
gang at resignere ... og derefter enhver at træde Ul sine forrige 
åtipøndiaf eotttffia, Regents eller Kommunitet« — turde det vel 
neppe vere tvivlsomt, at der iblandt de oliademlske Pestdragere 
ogsaa bar været Studenter, som ikke vare Regentsalamaer. 



172 Kommunitetet og Regentsen. 

Skyldighed, og da dets Privilegier, som fordredes udleve- 
rede, iklce indeholdt Noget, der kunde retfærd iggjøre dets 
Modstand, berøvede man det disse ^). Det havde hidtil 
været de akademiske Borgere forbudt at give sig af med 
at bære Lig, »uden det var en litteraii Lig eller af deres 
Folk«'); men i den Nød, i hvilken man nu befandt sig, 
opstod den Tanke at henvende sig til Studenterne om 
Hjælp. Paa Forslå af Biskop Worm, der paa den Tid 
var Medlem af Sundheds-Kommissionen, blev der midt i Juli 
Indledet Underhandlinger med de Studenter, som ikke 
havde kunnet eller villet flygte bort fra den pestbefængte 
By, og allerede Dagen efter kunde Bispen underrette Kom* 
missionens øvrige Medlemmer om, at de havde erklæret 
sig villige til at overtage det dem tiltænkte EJverv, men at 
de ønskede mellem sig selv at gjøre Valget af de 12 Lig- 
bærere, som der var forlangt, og at de Betingelser, som 
de iøvrigt agtede at stille, kort efter skulde blive opgivne 
skriftlig*). Disse Betingelser vare i det Væsentlige føl- 
gende. Der skulde ydes dem et ordentligt Qvarteer, hvor 
ligesom paa Regentsen to Mand kunde være om to Væ- 
relser, med saa stort et Gaardsmm, at de der kunde be- 
væge sig for at trække frisk Luft, fremdeles 12 Rdr. hver 
i maanedlig Løn, det fornødne Antal sorte Kjortler og 
Buxer af Danziger- Lærred samt Strømper, fri Vask, Lys 
og Brændsel, en Vaagekone, Præservativer mod Pesten, 
firi Kuur og Pleie paa et skikkeligt Sted i Byen, naar no- 
gen af dem blev syg, og en honnet Begravelse paa en af 



>) F. V. Mansa Peaten i Helsingør og KbhYO. 1710 •g 1711 S. 119. 
>) Ifølge Konslstoriums-Besliitoing af 19 ian. 1619. Efler Imttioldet 

af Reakr. 7 Nov. 16S6 (RøUiet Saml. S. 542) maatte GeUtlige heo- 

regnes til »deres Folk>. 

») MmM •. 8t s. 120. Digitized by Google 



Første Ttdsfim. 1569—1728. VIII. 173 

Kirkegaardene, bvis de skulde dee. I sidste Fftld ønskede 
de Begravelsen beserget Ved deres Kammerater, dog saa« 
ledes at Andre beskikkedes til at klæde dem og lægge 
dem i Kisterne, af hvilke de betingede sig flre henbragte 
til deres Qvarteer for at være paa rede Haand. De her 
anferle Fordringer kunne, naar der tages tilbørligt Uensyn 
til de Farer, deres nye Haandtering medførte, ikke beteg- 
nes 8pm ubeskedne ligesaalidt som Fordringen om, at de 
vilde fritages for at kaste Jord paa Ligene, og at de, ifald 
Begravelser skulde skee om Dagen, vilde have Natten ufor- 
»^ styrret og omvendt. Men hertil kom tvende Vilkaar, der 
just ikke stiller deres Selvopoflfrelse i det gunstigste Lys: 
de vilde ikkun bortbære Afdøde af de mere formuende 
Samfundsklasser (saadanne Lig nemlig, for hvilke der var 
fastsat 1 Rdr. i Betaling til hver af Bærerne, og indtil 
it fornemme Kjøbmænds, som i Ligvognen bortføres«)^ og 
de forlangte, at der, som det hedder, »gives os og vore 
Ordensbrødre efter Løfte vis Forsikkring om af Kongen at 
bekomme privilegium efterdags til evig Minde for vores 
Tjeneste at hensætte alle Lig af samme ordre og condiiicn^ 
som vi nu have med at gjøre, hvorufli vi, saamange som 
Gud sparer i Livet, haver Prærogativ med ogsaa at eligere 
andre Studenter, som dertil maatte behøves«. Kommis- 
sionen var ikke meget tilbøielig til at gaae ind paa alle 
disse Fordringer, fornemmelig den sidste. Men Nøden var 
altfor stor. Sygdommens Dødelighed voxte Dag for Dag og 
66 Lig benstode ubegravede : den maatte derfor give efter, 
og inden Maanedens Udgang bleve samtlige de opstillede 
Betingelser ved en mellem begge Parter indgaaet formelig 
Overeenskomst i alt Væsentligt indrømmede^). Kan det 

') En Afikrift af de 18 Punkter, der af Studenteroe opstiUed«s som 
Grundlag for Overeenskomsten, flndes med Sandheds-Kominiaalo- c 



f74 « KonHnnnUetet og Bcgeotsen. 

ikke fragaaes, at StudeolerDes Fordringer vare temmelig 
More,, skal det paa den anden Side heiler ikke fordølges, 
at Kommissionen, hvad enten mi af Mangel paaEvne eller 
Villie, just ikke var synderlig samvittighedsfuld i Opfyldel^ 
sen selv af de billigere Forlangender. Da de til Ligbæ* 
ringen udsete Studenter^) ankom til det dem anviste Qvar* 
teer ved Nørrevold,« forefandt de del i en næsten ubeboelig 
Tiistand, uden Senge, Sengklæder og andet Bohave; fer&l 
nogle Dage senere sendtes der dem Halm til at ligge paa, 
og hvad der iovngtvar dem lovet, ankom først eflerhaan* 
den^)* Denne Omstændighed er det vel navnlig, det raaa 



nens Vedtegning ved hvert enkelt Punkt i dennes Kopibog (der 
beroer i Raadslue-Archlvet) under 27 Juli. At det Dokument, 
hvoraf Afskriften er tagen, var Studenternes andet Indlæg i Sagen, 
og at KomiBisAionen som antydflt Ikke.fltran var tilbølelig til at 
gaae ind paa hines Fordringer, fremgaaer af Indledningen, der 
lyder saaledes: "Uanseet at vi vel havde tænkt, at det skulde have 
forJt^levet ved voro første Propoeitloner, saa dog alligevel, eftersom 
at os endogsaa i de Poster, som Andre ved Trommeslag ere be- 
lovede, ere gjorte adskillige Diffikulteter, nødes vi til, for at fore- 
komme adskillige os 1 Fremtiden paakommende IHeillgheder, an- 
den Gang at fremsætte vores Paastaaende, hvilket om os conce- 
deres, bliver vi bestandig ved vores Forsæt; hvis ikke, beder vi 
de høie Herrer os derfor vil have excuserede>. Til yderligere Be- 
lysning af KomDntssfonens Stemning med Hensyn til Stadentemes 
Betingelser kan det endnu anføres, at den i et Brev, der findes i 
Kopibogen under samme Datum som ovenanført, anmodede Bi- 
skoppen om endnu samme Eftermiddag at underhandle med Stu- 
denterne em Afslag i deres Fordringer. 

>) Navnene paa disse, der findes som Underskrifter paa Kopien af de 
omtalte 18 Punkter, vare følgende: Jens Strøjer, Andreas Visti, 
Rasmus Herfi, Jens Netbo, Laurids Diderichsen, Arnoldus Chari^ 
Blus, Jakob Krag, Eskild Abel (elK Obel), Jocbura Christopher 
Slorch (ell. Starch), Jakob Strelou, Bone Hansen Svane og Jens 
Madsen. Istedetfor Netbo og en anden unævnt af disse 12 anto- 
ges allerede den 30 iiiii Peter KJauman Treslow og Samuel Vin- 
ding. Strøjer omtales den 22 Aug. som død (Sundheds-Kom m.s 
Protokol Nr. 4). 

») Mansa a. St. S. 121. oigitizedbyGoOgle 



Ferste TMsnim. 1 569^-1728. Vllf. 175 

tilskrives, at 5 at de 12 Udvalgte absenterede sig fra 
Qvarteret — hvoraf de iøvrigl havde liden Glæde, ld£t de 
bleve paagrebne og hensatte i Qvarantænehuset med 12 Sk. 
daglig i Underholdningspenge — saaledes at der maatte 
antages 5 nye^). løvrlgt vides de ikke nt have givet An* 
ledning til nogen Klage i Henseende til Udførelsen af de 
dem paalagte Pligter^), og de foretrak endog mærkværdig 
nok selv at bære Ligene fremfør at benytte den Ligvogn, 
som Komnrissionen siden tilsendte dem. Som allerede 
antydet, var imidlertid den Hjælp, de ydede Sandheds- 
Kommissionen, i sig selv kun ringe paa Grund af, at de 
havde betinget sig Fritagelse for at borlbære Fattigfolks 
Lig. De formuende Indvaanere, som overhovedet kunde 
drage bort, vare allerede ved Pestens Udbrud flygtede fra 
Byen, og som de fleste store Epidemier rasede ogsaa denne 
Detop mest iblandt den fattigere Deel af Befolkningen. 
Som en Følge heraf var Omfanget af de akademiske Pest- 
drageres Forretninger allerede i Midten af Sept., da Døde- 
ligheden naaede sin største Høide, aflaget i den Grad, at 
Kommissionen ikkun benyttede dem til mistænkte og smit- 
tede Buses Forsegling, og en Uges Tid senere maa deres 
Tjeneste sandsynligviis liave været aldeles overflødig, da 
de, forat man dog kunde drage nogen Nytte af dem, 
ifølge en kongelig Befaling skulde antages til »at lære Fyr- 
værkeri (gjøre Patroner?) og deri at gjøre Tjeneste«. 



*) Som Naviie paa tvende af disae anføres i Sundheda-Komm.a Prot 
for 5 Aug. Christopher 01^0 Smid og Jørgen Ørsted. 

') Som et Moment, der tnrde komme i Betragtning til en Bedøm- 
meise af deres moralske Standpanict, fortjener det maaskee her at 
anføres, at de under Post 14 i det Utnævnte Dokument udtrykke- 
lig havde betinget sig, at enhver af dem, der fandtes •! et ufkikke- 
ligt Levnet-, slrax skolde JQeraes fra BestiUlogeo. tizedbyCiOOgle 



176 Kommunitetet og Begeotien. 

Imidlertid var det først i Nov. Maaned, da Halvdeien af 
dem yar bortreven af Pesten, at de Overlevende efter at 
have udstaaet 14 Dages Qvarantæne endelig afskedigedes 
med Halvdelen af deres hidtil oppebaame Vederlag, saa- 
tenge de vare uden andet »Bred«^). 

Hvor lidet end saaledes Studenternes selvopoffreode 
Virksomhed paa Grund af den uheldige Indskrænkning, de 
selv havde undergivet deres Tilbud ^ kom Hovedstaden i 
det Hele tilgode, blev ikke desmindre det dem i den trange 
Tid givne Løfte om en begrættdset £neret til Ligbseren 
virkelig opfyldt. Ved et Reskript af 4 Mai næste Aar^) 
tilsagde Frederik IV de daværende og Ulkommende Stu- 
denter «ed Kjøbenhavns Universitet i*til evig Tid« Udøvel- 
sen af den omhandlede Ret, og senere blev det hele For- 
hold nærmere ordnet ved de af Kengen den 21 Dec. 1714 
stadfæstede »Artikler for Studenterne angaænde Ligbæren«'). 
Ved disse tillodes det vel de Studenter, der tre Aar i For- 
veien havde deehiiget i at bære de Pestdøde til Graven, 
fremdeles at ernære sig ved Ligbæren, forudsat at de ikke 
dreve anden borgerlig Haandtering; men iøvrigt knyttedes 
Retten til Udøvelse af hiin Forretning særlig til Regentsen. 
Det hedder nemlig i Artiklerne: »Skal Studenterne udi 
coUegio regio eller saakaldet Regentsen herefter være de, 
som til Ligene iblandt de Geistlige og Borgerskabet alene 
skal bruges ; dog dersom Nogen kan formaae saamange af 
deres Naboer og Venner, som fornøden gjøres, uden Be- 



*) Blansa o. St S. 132 og 169. Det kan iøvrigt bemærkes, at en- 
lelle Studenter uden nogen Autorisation dertil under Epidemien 
beskJæfUgede sig med Ligbsren, hvorfor Sundhed8*Kommis8ionen 
saae sig nødt til 1 Begyndelsen af Sept at andrage hos Kongen 
paa alvorlige Foranstaltninger herimod. 

') Pogtmans Reskrlptsaml. 

») Trykt I Qvartodgaven af Fororéntogeoie DigitizedbyGoOglc 



FørstB Tldgnim. 1669—1728. VUI. 177 

taliog, SkjækDing eller SpiisDiDg det atgjere, skal det den- 
nem ikke være formeeot; ei heller maae de formeoe de 
andre Studenter udi de andre coUegiU, naar det af de Af- 
dødes efterladte Venner undertiden begjæres, omendskjøndt 
de det for Betaling gjer, langt mindre niaae Laugene af 
dennem bindres deres afdøde Laugsbrødre, deres Hustruer, 
Børn, Svende eller Drenge at borlbære.« Da Antallet af 
Laugene senere hen i Tiden tillog belydelig, gjorde den 
sidste Elausul et altfor stort Afbræk i Regentsianemes 
Eneret, og da disse i den Anledning besværede sig, blev 
det ved et Reskript af 2 Juni 1747^) befalet, at samtlige 
■»Laug og Societeter« hvert Aar ved Juletid til Regentsen 
skulde erlægge en Kjendelse af SOO Rdr., der blev fordeelt 
€fter Antallet af hvert Laugs Medlemmer og anvendt til 
Brændsel for Regentsianeme. For LIgbæringen var der 
sat en Ta&t, hvis Satser varierede fra 2 Mark til 1 Rdr.; 
dog skulde fattige Personers Lig og navnlig saadanne, ved 
hvis Begravelse der ikke erlagdes Betaling for Jorden og 
ikke nogen Ejendelse til Klokkeren, bortbæres for Intet. 
Den hele Forretning lededes af en Formand, der beskikke- 
des af det tbeologiske Fakultet og i daglig Talo gik under 
Navnet t Studenternes Formand«. Han oppebar for sin 
Umage det Dobbelte mod hver af Bærerne, og medens 
han i den første Tid boede udenfor Regentsen, anvistes 
der ham senere en Leilighed paa Kollegiet. Hos ham be- 
stilte Bedemanden det fornødne Antal Ligbærere, hvorefter 
han ved Opslag i Regentsporteu tilsagde de Alumner, hvis 
Tour det i hvert enkelt Tilfælde var at bære (Ordenen af- 
gjordes efter Ancienneteten somAlumnus). Naar den be- 
stemte Tid var kommen, blev der, i alt Fald i den senere 



>) Fogtmans Reskrlptsaml. oigitizedbyLiOOgle 

Blft. TldMkr. 3. R« III. . 12 



178 KoDimanHetet og RegenUen. 

Tid, for yderligere Forsigtigheds Skyld ringet med Regents* 
klokken, og vedkommende Alumner begave sig derefter ft 
Procession til Sergehuset. Det var ikke anseet for over- 
flødigt i deres Laugsartikler udtrykkelig at foreskrive dem,, 
at de, naar de bare Lig, altid skulde »holde sig skikke- 
ligen og reeniigen udi Klæderne saavel med Linned som 
Uldent, saa at de selv kan have Ære deraf; og at den^ 
gemene Mand ei skal undsee sig ved at bruge dennem, i 
Særdeleshed skal de bære sorte Klæder og bruge lango 
Kapper.«^) I den Periode, hvorom her nærmest er Sporgs- 
raaal, og lige indtil 1777 var Udbyttet for de enkelte Re- 
gentsianere af dette deres besynderlige Bierhverv meget 
forskjelligt, idet det Oppebaarne ikke blev ligelig fordéelt^ 
hvorimod, som det hedder i Artiklerne, • Lykken derudi 
skulde ramme Manden«; men delte blev senere forandret 
(jfr. nedenfor). For Forseelser under Forretningens Udfø- 
relse kunde Alumnerne tiltales ved Politiretten, der i saa 
Fald tittraadtes af Regentsprovsten-). 

39. Vi komme endelig til den Begivenhed, der lod 
baade Regentsen og Kommunitets-Hygningen dele Skjæbne 
•med saagodtsom bele det ældre Kjøbenhavn, og med hvil- 
ken vi aislutte det første Tidsrum af de tvende Stiftelsers 
Historie, Ildebranden 1728^). Det var Onsdagen dea 
20 Okt. om Aftenen mellem Kl. 6 og 7 under en heftig 



*) Det er alt paa et Sted i det Foregaaeode antydet, at det ogsaa 
fandtes nodvendigt udtrykkelig at forbyde dem at være drukne 
under Udøvelsen af den omhandlede Forretning. Overtraadtes- 
dette Foibi^d, skulde den Paagjældcnde ved næste Omgang forbi- 
gaaes: hjalp detle ikke, blev han tre Gange forbigaaet, og gjen- 
togfs Forseelsen ottere, skulde han forvises Regentsen. 

>) Jouge KbhYos Beskriv. St. 317 f. 

*) Jfr. herved Hojer Kdnig Friedrich des Vierten glorw. Leben fl. S. 
191 ir., R. Nyerup Kbhvns Beskriv. S. 165 If., Nyt hist. Tidsskr. 

V. S. 283 flf. Digitized by Google 



FørsU Tldgrnm. 1569*- 1728. VIII. 179 

Storm af Sydvest, at denne forfærdelige Brand, som det 
i Almindelighed hedder, ved nogle Børn^ Uforsigtighed 
udbrfid bos en Lysestøber og Marketenter i et Huus ved 
Volden ligeoverfor Vesterport. Stormen førte ind over 
Byen, og da der paa Grund af mange tilstødende Uheld 
ikke strax i Begyndelsen kunde træfifes kraftige Foranstalt- 
ninger til Ildens Dæmpning, havde Flammerne allerede før 
Midnat naaet Gammeltorv efter at have tilintetgjort begge 
St. Klemensslræderne og Vestergade. Samtidig udbrød 
der i en Bryggergaard paa Nørregade, hvor en Karl af 
Iver for hurtig at møde med sin Sluffe ved Branden havde 
glemt Lyset i Foderkisten, en ny Ild; da man derhos ved 
en uforsigtig Sprængen af »Blasen«, et stort Viinhuus paa 
Hjørnet af Nørregade og Gammeltorv, snarere forøgede Il- 
den end raadede Bod paa dens Fremtrængen, og da kort 
efter baade Frue- og St. Petri Kirker stode i Flammer, 
ophørte næsten alle Slukningsforsøg, og selv Brandfolkene 
forlode de næsten opbrændte Sprøiter for med alle Andre 
at redde, hvad reddes kunde. Endnu i Løbet af Natten 
eller i alt Fald tidlig Torsdag Morgen tilintetgjordes Kom* 
munitets-Bygningen og Studiigaarden alene med Undtagelse 
af den gamle Konsistorie - Bygning , som reddedes ved en 
af Klosterdekanerne Andr. Brunckmans Aandsnærværelse ^). 
Kort efter Middag maae Flammerne, ^om Vinden, der nu 
var sprungen om i Nordvest, jog igjennem store Kannike- 
stræde^ have naaet Regentsen, fra hvis Tage de hvirvlede 
sig op imod Rundelaarn, som tændtes Kl. 4 om Efterm.^), 
og hvorfra Ilden strax forplantede sig til den tilstødende 
Kirke og dens Bibliothekslokale. Forunderlig nok — og 
del er vel denne Omstændighed, der har givet Anledning 

') Engelstoa og Werlauff Kbhviis Univ.-Bygn.s Hist S. 44 og 48. 

*; P. Horrebmm opera Ilt. S. 70. DigitizedbyGoOglc 

IT 



180 Kommunitetet og BegeDtsen. 

til den almindelig udbredte Tro, at Branden 1728 lod Re- 
gentsen urert — lagde Ilden ikke i den Grad dette Kolle- 
gium i Aske, som Tilfaldet var med alle dets Omgivelser; 
thi medens vel Længen ud til Skidenstræde og den vest- 
lige Halvdeel af Længen til Kannikestræde aldeles sank i 
Ruiner, gjennemvandrede Luerne saa flygtig den sidstes 
anden Ualvdeel samt Kirkebygningen, at ikke alene Murene 
i disse Dele af Kollegiet bleve staaende, men tildeels endog 
Skillerummene, ja at selv enkelte Dele af det til Bygnin- 
gen herende Bohave i de derværende Kamre bevaredes^). 
Men iøvrigt foreligger der om Enkelthederne ved Regent- 
sens Brand ligesaalidt nogen Beretning som om Kommu- 
nitets-Bygningens; thi de Flammer, der ødelagde denne 
sidste og hærjede Christian IV.s gamle Studenterhjem, vare 
at ansee fast kun som Draaber i det almindelige Ildhav, 
som, da det om Løverdagen henimod Aften havde endt 
sit Ødelæggelsesværk, havde tilintetgjort 61 Gader, 5 Kir- 
ker samt 16—1700 Buse og Gaarde-), gjort henved 4000 
Familier huusvilde og anrettet en materiel Skade af mere 
end 10 Millioner Rdr. — ikke at tale om det uvurdeerlige 
og tildeels uerstattelige Tab, som Videnskaben led ved 
Tilintetgjørelsen af Universitets -Bibliothekets store Skatte 
af sjeldne Bøger og end sjeldnere Haandskrifler. 



') Ifølge eB 1 UntversUets-QvæstareDS Arehiv beroende Synsfbrret^ 
Ding over Regentsen, dat. 21 Juni 1731. 

') Den i Nyt hist. Tidsskr.«. St. meddeelte Beretning, som Nyerup 
ogsaa synes at ha:ve fnlgt, angiver Antallet af afbrændte Steder til 
1640 og af nedbrudte eller sprængte til 39, Bussæus derimod 
(Frederik IV.s Oagregister S. 249) de førstnævntes Antal til over 
1700. 



Digitized by VjOOQIC 



ADdM ndtram. 1738^1777. I. 181 



Andet Tidsr'um. 

1728—1777. 
1. 

40. Foreløbige Skridt til at raade Bod paa den ved Branden frem- 
kaldte Forstyrrelse. 41. Foranatallntngflr til Restaurattonen af de af- 
brændte Bygninger; Gjenopførelse af Kommanitets-BygniDgen. 42. Den- 
nes Indretning og Afbenyttelse i dette Tidsrum. 43. Begentsen først 
efterbaanden gjenopfert og tildeels i en anden SkilLlLelse end forben; 
Ombygning af Kirkelængen; Kollegiets ydre Udseende. 

40. Den Nød og Elendighed, der blev den nærmeste 
Følge af Kjøbenhavns Brand, berørte ogsaa Regentsens og 
Kommunitetets Alumner. Luerne havde ikke alene ødelagt 
deres Bolig, men de berøvede dem ogsaa for den nær- 
meste Fremtid det væsentligste Bidrag til deres Livsophold, 
Spiisningen paa Klosteret. De af dem, der havde et Hjem 
eller andet Tilflugtssted udenfor Hovedstaden, fik af Kom- 
munitetet 3 Rdr. i Reisep'enge for at kunne drage bort^); 
men Tallet paa dem, med hvilke Saadant ikke var Tilfæl- 
det, beløb sig til ikke mindre end 68, og paa disses Nød 
maatte der raades Bod. Efter nogen Betænkning drog 
derfor del theologiske Fakultet Omsorg for, at, de fra Søn- 
dagen den 5 Dec. at regne, hver erholdt 4 iMark ugentlig 
i Kostpenge, ligesom der kort efter tilstodes Provsten, som 
ikke alene havde mistet de fleste af sine Eiendele, men 
tillige ved Branden maatte gaae glip af sine vigtigste Em- 



>) Acta fac. theoL 5 Nov. 1728. DigitizedbyGoOglc 



183 KomnniDHetet og Regentsen. 

bedsindkomster, 2 Rdr. om Ugen ^). Udbetalingen af disse 
Kostpenge vedblev, lige indtil Spfisningen tre Aar senere 
paany gjenindførtes , og fra Nov. 1729 forhøledes Ånlanet 
af Portionerne til 100^). Da det derbos ved et strax efter 
Branden optaget Syn over Regentsen havde viist sig, at 
3die og 4de Inspektion, der tilsammen kunde afgive^ Bolig 
for 32 Studenter, ikke havde lidt mere, end at de meå en 
forholdsviis ringere Bekostning kunde sættes i boboelig 
Stand, havde Fakultetet allerede den 4 Nov. andraget paa 
kongelig Tilladelse til endnu i Løbet af Vinteren at lade 
den fornødne Istandsættelse foretage. Dette Andrat^ende 
bevilgedes, og i Begyndelsen af Dec. fik Kommunitetets 
Økonom Befaling til snarest mulig at lade Arbeidet paa- 
begynde, forat der saaledes kunde skalTes Huusly til en 
Deel af de mest trængende Studenter"). Den Skade, Re- 
gentskirken havde lidt, var, som allerede forben antydet, 
beller ikke af videre Betydenhed. Der blev derfor sam- 
tidig indhentet Tilladelse og givet Befaling til dens Istand- 
sættelse, hvorefter den, saalænge indtil Trinitatis Kirke 
kunde blive gjenopført, anvistes dennes Præster til Udfø- 
relsen af ministerielle Handlinger, ligesom den ogsaa fra 
April 1729 blev benyttet som midlertidigt Lokale for Af- 
holdelsen af de Studerendes Dimisprædikener og de dag- 
lige Klosterøvelser, hvilke sidste i Mellemtiden vare op- 



1) Ved Skrivelser henboldsviis af 9 Dec. 1728 og 11 Jan. 1729 (theol. 
Fak. Kopibog 111. S. 1402). 

') Aciafac. theol 15 Juli 1729 samt Skr. fra Biskop Worm til Øko- 
nomen af 9 Nov. s. A. (i Qvæsturens Archiv). 

') Forøvrigt ha^de ogsaa den nederste Etage af 2den Insp. lidt min- 
dre, hvorfor dens Reparation var indbefattet under Fakultetets 
Andr. af 4 Nov.; den omtales Imidlertid ikke 1 Ordreit til Økjdno- 
men af 9 Dec. (theol. Fak. Kopibog III. S. 1401 f.).CoOgle 



Andet Tidsrum. 1728—1777. I. ]83 

liørte af sig selv, men nu att^r ifelge den driftige Profes- 
sor Lintrups Poranslallning loge deres Begyndelse*). 

41. Eflerat^ disse foreløbige Foranstaltninger vare 
trufne, skulde der tænkes paa en fuldstændig Oprettelse 
af den ved Branden bevirkede Ødeiægge^lse. 
Medens der som Bidrag til de øvrige offentlige Bygningers 
<}jenopførelse udskreves en treaarig Brandskat i begge Ri- 
gerne, hvilken bl. A. ogsaa kom Universitetet tilgode, 
«kulde Kommunitetet derimod selv afholde Omkostningerne 
-ved sine afbrændte Bygningers Gjenopførelse. Allerede 
den 4 Nov. 1728 var der kommen Befaling til at loretage 
en Opgjørelse over Stiftelsens Status, og denne udviste, at 
der i næste Juni Termin vilde haves en disponibel Kapital 
af 21,000 Rdr.^). Denne Sum var vel eaer de Tiders 
Forhold ingenlunde ubetydelig, men den var dog ikke stor 
nok til. i Forbindelse med de ordinære Indlægter, der i 
den nærmeste Fremtid tilfløde Kommunitetet, at tilfredsstille 
•Øieblikkets Behov. Gjenoprettelsen af den ved Branden 
skete Skade synes nemlig, som venteligt var, at have ko- 



\) Jonge Kbhvns Beskriv. S. 314, Nyerup Eft. om Reg. S. 8, Beck- 
mao a. St S 71. 

') OpgjereUen selv Ondes vistnok hverken i Kommunitetels eller Qvæ- 
sturens Archiv. Angivelsen af Summens Størrelse er her hentet 
fra samme Kilde, hvorfra Engelstoft og WeriaufT (Kbhvns Unlv.- 
Bygn.s Hist. S. 60) have hentet den, nemlig fra Reskr. af 9 Apr. 
1729 (theol. Pak. Kopibog 111. S. 142G), og uagtet dette 1 flere 
Henseender er bygget paa falske faktiske Data, turde hiiii Angivelse 
éog vistnok være riglig. Naar det løvrigt i Reskriptet hedder 
•21,000 Rdr. foruden de til Studenternes Spiisning henlagte Ka- 
pitaler og Ugata* , da maa denne Tiiføielse beroe paa en reen 
MUforstaaelse, idet der ikke exislerede noget til Bedste for Besptis- 
ningen allftet Legat eller overhovedet nogen uafhængig af den 
€geDUige Kommuniletsformue brstaaende Kapital, hvis Indtsegter 
anvendtes i hilnt Øiemed. Meningen har uden al Tvi^l været 
•foruden de til Regentsen henlagte Kapitaler og LegaiefPOglC 



184 KoEnmunitetet og Regentsen. 

8tet langt mere, end man fra først af havde gjort Regning 
paa, saaledes at Stiftelsen længere hen af denne Grund 
ikke kunde betale Haand værkerne i rette, Tid. Hertil kom, 
at der i Mellemtiden skulde udredes Underholdningspenge 
til Alumnerne, og endelig gjorde den daværende Økonom, 
Borgermester Rasmus Byssiug, ikke alene Fordring paa en 
Erstatning for sine brændte Fødevarer m. v., som han an- 
satte til en Værdi af omtrent 5840 Rdr., men paastod sig 
ogsaa tillagt en ugentlig Godtgjørelse , indtil Spiisningen 
puany begyndte. Den sidste Fordring afvistes vel af Fa- 
kultetet, ligesom den førsle efter langvarige Forhandlinger 
ved en kongelig Resolution af 27 April 1731 nedsattes til 
3000 Rdr.; men for at fyldestgjøre sine mange Forplig- 
telser, maatt^ Kommunitetet dog paany gjøre Gjæid, til 
hvis Optagelse der paa Bestyrelsens Indstilling den 14 Nov. 
1732 meddeeltes kongelig Tilladelse, og som 1736 beløb 
sig til 5000 Rdr.i) 

I den første Tid skred iøvrigt Gjenopførelsesværkei 
ikkun langsomt fremad. Den 9 April 1729 udgik der vel 
allerede en kongelig Befaling til Bestyrelsen om snarest 
mulig at lade Arbeidet saavel ved Kommunitets-Bygningen 
som Regentsen paabegynde og hertil at anvende saa stort 
et Beløb af Stiftelsens beholdne Formue, som maatte være 
nødvendigt^). Men denne Befaling synes Ikke at have 
virket synderlig, og den efterfulgtes derfor den 17 Juni af 
et Reskript, i hvilket Kongen yttrede sin Misfomøielse med, 



>) Engelstoft og Werlaoff Kbhyns Unlv.-Bygn.s Hist S. 59, jfr. Reskr. 
af 12 Okt. 1736 (i Fogtmans Sml.)- 1 deAar, Gjenopførelsesvær- 
ket stod paa, maatte KommDnitetet tilmed undvære den aaakaldte 
Konsumtions-Genant; Fak. søgte den 4 Febr. 1729 om at beholde 
den . men ved kgl. Resol. af 8 s. M. (theol. Fak. Kopibog 111. S. 
1418) Ulstodes den kun indtil Udgangen af 1728. 

') Theol. Fak. Kopibog III. S. 1426. oigitizedbyGoOgle 



Andet Ttdsram. 1728—1777. I. 185 

at der endnu Intet var gjort, og paalagde Fakultetet ufor- 
tøvet at skride til OJenopførelsen navnlig af den egentlige 
Kommunitets -Bygning^). Fakultetet besvarede den mod- 
tagne Tilretteviisning med en Indberetning om, atArbeidel 
allerede var paabegyndt, hvormed Kongen udtalte sin Til- 
fredshed^), og i Løbet af Juni Maaned sees ogsaa Ryd- 
ningen af Brandtomterne at være paabegyndt. Kort efter 
. tog Fakultetet til Sagens Fremme den Beslutning at over- 
drage et enkelt af sine Medlemmer, Sjellands Biskop, det 
særlige Tilsyn med Arbeiderne^); men der stillede sig 
endnu væsentlige Hindringer iveien for, at disse kunde 
drives med Kraft. Tømmer og Muursteen var det næsten 
nmuligt at skaffe tilveie, de fornødne Overslag h^avde man 
ikke kunnet faae udarbeidede, og der var endnu ikke fra 
Bygnings-Kommissionen indløbet Besked om en mulig Om- 
regulering af Nørregades Retningslinie — Hindringer, om 
hvilke Fakultetet for at undgaae yderligere Tilrettevitsning 
saae sig nødt til at gjøre Indberetning til Kongen^). For 
Regentsens Vedkommende synes Vånskeirghederne først at 
være bortryddede, idet man i Eftersommeren 1729 kunde 
skride til Gjenopførelsen af den ud til Skidenstræde ven- 
dende Længe, der omfattede 1ste og 2den Inspektion — 
hvorom nærmere nedenfor — men hvad Kommunitets- 
Bygningen angaaer, lykkedes det først kort efter Nyiaar 
1730 at faae Tegning og Overslag tilveiebragte og i den 
paafølgende Juni Maaned de fornødne Kontrakter afsluttede 
med Haandværkerne'). Fra denne Tid synes imidlertid 



>) Theoi. Fak. Kopibog III. S. 1427. 

') Indb. af 29 Juni og Reskr. af 6 JoU smstds S. 142S. 

*) Aeta /ae. tkeoL lå Jali. 

*) Indb., dat 29 Jali, I Fak. Kopibog Ili. S. 1471. 

*) Eogelatoft og Werlauff a. Si. S. 60. 



Digitized by VjOOQIC 



186 KommonUetet og Regeotseo. 

Arbeidet at være blevet drevet med megen Kraft, og i 
Nov. 1731 var den nye Klosterbygning fuldstændig gjen- 
opført, ^aaledes at Spiisningen kunde tage sin Begyndelse 
Og Øvelserne forlægges derhen. Søndag dén 2 Dec. fore- 
gik Indvielseshøitideligheden. Provst Nannestad holdt den 
latinske Pesttale overTexten »Sætter Eders Hjerte til Zions 
Mure« (Davids 48de Psalme 14de V.) og sammenstillede i 
denne Kommunitetet, »hvor theohgia polemica fornemmelig 
handles, og ved daglige Øvelser og Exercitier den stude- 
rende Ungdom vænnes til retskaffen at stride Herrens Strid, 
mod Zions Mure«^). 

43. Kommunitets -Bygningen opførtes i det 
Væsentlige paa samme Sted som den afbrændte, men var 
langt anseligere og langt bedre og hensigtsmæssigere ind- 
rettet^). Dens Ydre var, som det er den Dag idag, kun 
at der over Porten og over de tilsvarende Fag henimod 
den søndre Ende af Bygningen var anbragt to Frontespicer, 
og at Døren, der nu fører op til Universitetskontorerne, 
manglede '^j. Ved Siden af den ene af de ældre Minde- 
lavler, der havde overlevet Branden 1728, indsattes der 
1740 paa Forslag af Økonomen en ny, hvis Indskrift inde- 
holdt en Beretning om den sidste Ildsvaade, der var over- 
gaaet Bygningen, og om dennes senere Gjenopførelse^). Hvad 



^) Nye Tidender om lærde og kuriøse Sager for 1732 Nr. 2. Hos 
Engelstort og Werlauff a. St. angives Indvielsesdagen ved en Peil- 
tagelse til 27 Nov. 

') Kølge en kgl; Resol. af 12 Dec. 1749 blev Bygningen brand for- 
sikkret og i den Anledning taxeret til 20,000 Rdr., men har vist- 
nok kostet langt mere at opføre (saavel Resol uUonen som Taxa- 
Uonsforretningen findes i Kommunitetets Archiv). 

^) See Afbildningen i Thuras Hafnia hodiema ved S. 342. 

*) Indskrirten paa den nye Tavle lyder saaledes : »Anno MDCCXXVIII 
i den Kjøbenbavn almindelig overgangne store Ildebrand afbrændte 
igjen det kongelige C ommonllet saavelsom Regentsen, hvilke begge 



Andet Tidsrom. 1728- 1777. I. Ig7 

Rummets Fordeling angaaer, da var Kjøkkenet med til- 
børende Bryggers saavelsom den 7 Pag store, med Gips- 
fiing, Paneel og Betræk smukt udstyrede Spise- og Øvel- 
^essal anbragte i den nederste Etage af Hovedlængen ud 
til Nørregade. I samme var der i den første Tid tillige 
anviist Økonomen Bolig, medens der senere indrettedes 
ham en Leilighed i den ind til Studiigaarden vendende 
Sidebygning, i hvilken tillige fandtes enkelte til Bespiis- 
oingsanslalten fornødne Rum. Hovedlængens øverste £tage 
indeholdt foruden fiere. mindre Værelser et til Spisesalen 
svarende meget stort Rum, hvis Afbenyttelse forbeholdtes 
nærmere Afgjørelse. Ligesom man altsaa allerede fra Be- 
gyndelsen af ikke havde Brug for Størstedelen af Bygnin- 
gens øverste Etage, saaiedes kom man, da Spiisningen se-, 
nere ophørte, i Forlegenhed med Anvendelsen af den hele 
store og kostbare Bygning, der med Undtagelse af Øko- 
nomens Bolig, Spisesalen, der vedblivende tjente til Loksile 
for Alumnernes Øvelser, og de omtalte mindre Værelser i 
øversie Etage, som anvistes forskjelh'ge Enker til Fribolig, 
henstod ubenyttet. For at raade Bod paa denne Forlegen- 
hed foresloges det i Aaret 1751 af et Medlem af Stiftel- 
sens Bestyrelse, Professor Peder Holm, at omdanne Byg- 
ningen til et Slags lille Regents, hvor der kunde anvises 
50 til 60 Alumner fri Bolig' under en Viceprovsts og det 
fornødne Antal Inspektorers Tilsyn. Denne Plan fandt 
imidlertid en Modstander i Holms egen Kollega Rosen- 



af Communitetens Jodkoinster og dens Forbedring igjeo bleve op- 
byggede anno MDCCXXX, direcioribus Christiano Wormioj Sjell, 
episCf Johanne Bartholino, s. s. iheol. />., Johanne Steenbuchio et 
Severino lAntrupiOf eonfess, regis utpote tune temporis theologiæ 
profesioribusy oeconomo Erusmo Bysmg\ S. R, M* consiL justitiæ 
ut et eonsule Hafruy anno officii ejus XXXlllL Jfr. I»VflgM)veii 
for S. 21 Anm. 2. oigitizedby ^""^ 



Google 



188 KommiiDitetet og Regentseo. 

stand-Goiske , og uagtet alle dennes Indvendinger udførlig 
og fyldestgjørende bleve gjendrevne af hiin i en Række 
Skrivelser til Universitets-Patronen , fandt Planen dog ikke 
Medhold. Ligesaalidt vilde man gaae ind paa Bolms sub* 
sidiære Forslag om at afhænde Bygningen med den dertil 
knyttede Ret til Bryggeri til en Privatmand eller at over- 
drage den til Universitetet, der da kunde omdanne den til 
Embedsbolig for to eller flere Professorer. I dets Sted 
indrettedes 1755 den nordre Ende af Hovedbygningen med 
en Bekostning for Kommunitetet af omtrent 7800 Rdr. til 
en Bolig for Universitetets Prokansler Erik Pontoppidan^ 
hvis Enke beholdt den vidtløftige Leilighed lige indtil sin 
Død 1809, og den øvrige Deel af Bygningen blev efter- 
haanden tagen i Brug til Friboliger især for Professorenker^ 
til Lokale for Universitetets Naturaliesamlinger og til Buus- 
leilighed for den Professor, hvem Tilsynet med disse var 
anbetroet^). 

4S. Efterat Regentsens Kirke og de to Inspek- 
tioner, der ved Branden havde lidt mindst, foreløbig vare 
istandsatte, begyndtes der, som ovenfor berørt, i Efter- 
sommeren 1729 paa Gjenopførelsen af den nordre Længe 
ud til Skidenstræde. Det gik imidlertid kun langsomt 
firemad med Arbeidet, som maaskee endog en Tidlang 
ganske har hvilet, indtil Fakultetet i Juni 17S0 befalede 
Økonomen at fremskynde det saaledes, at Bygningen om 
mulig kunde være i beboelig Stand inden næste Vinter^). 
Dette Maal er dog neppe blevet naaet, og det vides 1 alt 
Fald ikke med Bestemthed, at Bygningen har været fuld- 
ført før i Juni Aaret efter, da den ved en Synsforretning 



>} Engelstofl og Weriaaff a. St S. 61 og 68 f., Nyerop Univ. -Ann. 

S 345 ff. 
•) Skr. af 6 Juni I Uieol. Fak. Kopibog III. S. cl9l4aibyLjOOgle 



Andet Tldsmm. 1728—1777. 1. ]89 

overleveredes fra den aftrædende Økonom Rasmus Byssing 
til hans Eftermand i Embedet Christopher Bræmer^). Den 
saaledes gjeoopførte Længe af Kollegiets Bygninger var 
noget større, end den før Branden havde været, idet der 
i den første Inspelition tilvenstre fra Gaarden t hver Etage 
var eet Værelse mere end tidligere. Det synes imidlertid, 
som om man har anvendt saa meget paa Kommunitets- 
Bygningens Opførelse, at Regentsen kom til at lide der- 
under. Efter de ovenanførte Kongebud at dømme, var det 
vel Hensigten, at Kollegiet skulde sættes i den Stand, i 
hvilken det havde været nærmest før Branden; men Mid- 
lerne vare ikke tilstrækkelige til denne Hensigts Opnaaelse. 
Med Istandsættelsen af 3die og 4de Inspektion og den 
nysomhandlede Fuldførelse af 1ste og 2den standsede nem- 
lig Gjenopførelsesværket indtil videre, og »det kongelige 
Kollegium t, der i sin Tid havde afgivet Bolig for 100 
Studenter, var saaledes nu indskrænket til 4 Inspektioner 
med 32 Leiligheder. Den øvrige Deel af Bygningen, 5té 
og 6te Inspektion eller med andre Ord den vestlige Halv- 
deel af-Længen ud til Kannikestræde, vedblev endnu i lang 
Tid at henligge i Ruiner. 1 deuQe Deel af Bygningen 
havde før Branden Porten været anbragt, og da der følge- 
lig nu var ft'i Gjennemgang og det saaledes næslen var 
umuligt at føre det befalede Tilsyn med Alumnerne, blev 
Brandtomten i Foraaret 1733 foreløbig aflukket med et 
Plankeværk^). Først 10 Aar senere kunde der tænkes paa 
en Gjenopførelse af de to nævnte Inspektioner. Efterat 
Christian VI først i Febr. 1743 i dette Øiemed havde skjæn- 
ket Kollegiet en forladt Arv til Beløb 700 Rdr.^), tillodes 



^) Forretningen, dat 21 Juni 1731, I Qvastareos Arehiv. 
») Theol. Fak. Kopibog lY. S. 9 og 12. 

•) SmstdS S. 1036. DigitizedbyCiOOQlC 



190 KoiDmunitetet og Regentseo. 

det paa det theologiske Fakultets Indstiilrng den 31 Mai 
8. A,, at de hertil medgaaeode Omkostninger roaatte af- 
holdes af Kommunitetets Midier^). Det var oprindelig Hen- 
sigten at opføre den paatænkte nye Bygning med to Clager 
ligesom de øvrige Længer af Kollegiet; men inden Arbei- 
det endnu var paabegyndt, erhvervede Bestyrelsen kongelig 
Tilladelse til at underkaste Byggeplanen den Forandring, 
at der skulde paabygges en tredie Etage, dog saaledes at 
Værelserne i denne bleve lavere end i de tvende andre, 
ligesom det samtidig stilledes i Udsigt, naar Midlerne til- 
lode det, ogsaa at opføre en ny Etage over 3die og 4de 
Inspektion^). Fakultetet lod sig det tillige være magtpaa- 
liggende at skaffe Provsten en bedre Bolig end den, han 
hidtil havde havt i den 1ste Inspektions øverste Etage. I 
dets Indstilling desangaaende hedder det om denne, at 
den »har ikkun et eneste Kammer paa to Fag og dertil 
nogle sroaa Kamre, hvert paa eet Fag, hvilke, to und- 
tagen, have Gulvet belagt med Muursteen, Bjælker og Lof- 
tet uden Maling, Opgangen til Værelserne er trang og tn- 
commode for Godtfolk, der med prcBpotåo kunne have at 
tale i ^). Det foresloges derfor at anvende den Deel af 5te 
Inspektion, der ikke medgik til Portrum og Værelser for 
Portneren, til Indretning af en rummelig og hensigtsmæs- 
sig Bolig for den nævnte Embedsmand, hvilket Forslag den 
paafølgende 2 Aug. fik kongelig Stadfæstelse^). Idet saa- 
ledes en forholdsviis større Deel af Kollegiet unddrogea 
Alumnerne, fik disse dog Vederlag deels derved, at den 
tidligere Provstebolig indrettedes til Studenterværelser, deela 



>) Smstds S. 1169. 

*) Reskr. af 28 Jani smttds S. 1202. 

*) Nyerup Eft om Reg. S. 50. 

*) Reskriptet 1 Fogtmans Saml. DigitizedbyGoOglc 



Andet HcUram. 1728—1777. I. 191 

derved, at 6te loépektion, der nærmest før Branden kun 
havde omfattet lo Leiligheder i hver af de daværende tvende 
Etager, nu fik 4 Dobbeltkamre i hver af de tre nye Etager. 
Det var i den med Bygmesteren afsluttede Kontrakt lovet, 
at den nye Bygning skulde være færdig allerede til 11 
Dec. 1743; men dette Løfte blev ikke holdt, og Arbeidei 
synes først at være blevet fuldendt henimod Sommeren 
næste Aar^). Ligesom Gavlen af den tidligere gjenopførte 
Længe ud til Skidenstræde var kommen til at bære Fre- 
derik IV.s Navnetræk og Aarstallet 1730, saaledes blev 
hans Eftermands Navn og Aarstnllet 1743 anbragt over 
Porten til den nye Bygning ud til Kannikestræde. Allerede 
Aaret efter Fuldførelsen af det her omhandlede betydelige 
Byggeforetagende, der kostede Stifteisen 5500 Rdr., kom 
man til Erkjendelse af, at det inden føie Tid vilde blive 
nødvendigt at paabegynde et lignende, idet 'det nemlig ved 
en Undersøgelse af ^irkelængen viste sig, at denne var 
saa brøstfældig, at den truede med at styrte sammen^). 
Det var imidlertid først 1748, at man skred til Værket. I 
Løbet af Sommeren blev den hele Længe nedrevet, og i 
Juli Maaned næste Aar stod den nye Bygning færdig. 
Foruden Kirken, i hvilken man som Antiqviteter opstillede 
den gamle Altertavle og Prædikestol, og som i samtlige 
Universitetslæreres Nærværelse indviedes med en latinsk 
Tale af den daværende Provst Johan Otto Bang — om- 
fattede den nye to Etages -Bygning fremdeles to Gange, 



>) I et Brev fra Fak. til Økonomen af 22 April 1744 hedder det 
nemlig: -efterdi den nye Bygning af Regentsen na er næsten 
færdig«. Mærkelig nok omfatter Afbildningen af Regentsen i Thu- 
ras Htkfn. hod. ved S. 350 ikkan den her omhandlede Deel af 
Bygningen. 

') SlLr. af 27 Ang. 1745 i Økonomens Kopi bog (i Qvæsturens Archiv). 



192 Kommunitetet og Regentsen. 

4e saakaldte store og lille Kirkegang, dea første indrettet 
til 3, den anden til 2 Studenterboliger. Ligesom Kirken, 
skjøndt ikke bestemt til Afholdelsen af egentlig Gudstje- 
neste, dog, baade hvad Ydre og Indre angaaor, i del Væ- 
sentlige udstyredes, som om Saadant havde været Tilfælde, 
saaledes opførtes der ogsaa ved den ene Ende af Bygnin- 
gen et lille Taarn, i hvilket den Klokke, hvormed der rin- 
gedes til Lovsang og Ligbæren, ophængtes^). 

Afseet Ara den 3die og 4de Inspektions øverste Etage, 
der først opførtes i det følgende Tidsrum, havde Regent- 
sens Ydre iøvrigt ved de heromhandlede Byggeforetagender 
faaet det Udseende, det har den Dag idag. Architektonisk 
Skjønhed havde Restaurationen ikke skjænket Kollegiet: 
med Undtagelse af Kirkelængen, hvis lille Taarn og rund- 
buede Vinduer gave denne Deel af Bygningen et lidt mere 
charakteristisk 6g ophøiet Udseende, var det Hele løvrigt 
saa simpelt og eensformlgt, at det Navn, Regentsen nu 
og da har maattet bære. Studenternes Kaserne, forsaa- 
vidt ikke ganske savnede sin Berettigelse. Selv Oaarden, 
der i vor Tid har et saa tiltrækkende Udseende, har i 
denne Periode neppe frembudt noget synderlig Seeværdigt 
Det tidligere Haveanlæg synes nemlig efter Branden at 
være forsvundet, og dette Savn kunde hverken erstattes 
ved, at Provst Bang 1748 indhegnede den Krog af Gaar- 
den, der støder op til Muren ud mod den nuværende 
Krystalgade og der plantede nogle Træer^), eller derved, at 
der senere sattes et Par lignende ud for Kirken; thi de 



*) Synsforretning af 7Ja]it749 i Qvæsturens Archiv. Ligesom Kom- 
munitets -Bygningen blev ogsaa Regentsen ifølge den ovenomtalte 
kgl. Resol. af 12 Dec. 1749 brandforsi likret og i den Anledning 
vurderet til 20,200 Rdr. 

*) Tbeol. Fak. Kopibog V. S. 665. 



Digitized by VjOOQIC 



Andet Tidsrum. 1728—1777. I. |93 

første deelte den indskrænkede Plads med en Stald og et 
Vognskuur, og de sidste synes snart at røre gaaed^ ud. 
Værre endnn var det imidlertid, at der for at skaffe Prov- 
sten en' egen Gaardsplads omkring den 5te Inspektion var 
opført et Plankeværk, der i høi Grad maa have vansiret 
Kollegiets Gaard^). 



44. (Jniversitets- Fundatsen af 1732 og dens Betydning som Lov 
for Kommunitetet og Regentsen. 45—50. Stiftelsernes Bestyrelse i 
den Tid, da denne var gjældende Regel i saa Henseende: den over- 
ordnede Bestyrelse; Embeds- og Bestillingsmænd. 

44. Den store Brand i Aaret 1728 skaffede ikke 
alene Universitetet og de i Forbindelse med dette staaende 
Stiftelser nye Bygninger, den gav ogsaa Stødet til, at der 
besluttedes en Reorganisation af den kjøbenhavnske Høi- 
skole, til hvilken denne under den Tilbagegang i det viden- 
skabelige Liv, der havde funden Sted siden Griffenfeldts 
Dage, haardt trængte^). Endnu medens der arbeidedes 
paa at oprette den materielle Ødelæggelse, Branden havde 
bevirket, var det første Skridt til Reformen gjort derved, 
at Embedet som Universitets-Patron, der i nogen Tid havde 
staaet ubesat, i Marts 1731 tildeelles den høit fortjente 
Adelsmand Iver Rosenkrands. Under dennes Forsæde ned- 



Regenlsbygningens Historie efter 1728 vides ikke hidUI at være 
behandlet i noget andet trykt Værk end i Jonges Kbhvns Beskriv. 
S. 314 f.; men denne Forf.s Tidsangivelser i saa Henseende ere 
feilagtige. Opførelsen af den vestlige Deel af Længen til Kannike- 
stræde sætter ban til 1748, uagtet Porten selv bærer Aarstallet 
1743, og Kirkclængens Nedriveise og Gjenopbyggelse til 1750. 

'j Om denne Tilbagegang see navnlig J.MølierMneno8yn64A^, S. 8Iff. 

Dlsl. TIdMkr. .3. R. III. 13 O 



194 RommuDitetQt og Regentseo« 

sattes der den 26 JudI s. A. en Kommission, iøvrigt be** 
staaQnde af Sjeliands Bisiiop Christian Worm, den konge- 
lige Konfessionarius Johan Frauen, Etatsraad Thomas Bar« 
tholin og JusUtsraad Hans Gram, med det Hverv at udarbeide 
en ny fuldstændig Fundats for Universitetet, der er- 
holdt kongelig Stadfæstelse den 31 Marts 1732 <). I denne 
Fundats, der betragtes som et for sin Tid sjelden for- 
trinligt Arbeide, var der ogsaa optaget Regler angaaende 
Kommunitetets og Regentsens Ordning. Men medens Fun- 
datsen i saa mangen anden Henseende brød en ny Bane, 
kan den Deel af dens Indhold, der vedkommer de nævnte 
to Stiftelser, i det Væsentlige ikkun betragtes deels som 
en Gjentagelse af, hvad der allerede var hjemlet ved ældre 
Kongebud, deels som en Stadfæstelse af de Tid efter anden 
af Stiftelsernes Bestyrelse givne Anordninger eller af Reg- 
ler, der uden udtrykkelig at være udtalte i Tidernes Løb 
havde dannet sig i Praxis. Paa Grund heraf og da Fun- 
datsen selvfølgelig er en af de vigtigste Kilder for Kund- 
skaben til Kommunitetets og Regentsens Forhold i denne 
Periode , ville vi i Skildringen af dette l*idsrums Historie 
ikke støde paa nye og overraskende Træk, hvorimod mangt 
et Punkt, der for den foregaaende Periodes Vedkommende 
enten maatte henstaae ganske dunkelt eller afgjøres ved 
en mere eller mindre sikker Gisning, nu vil kunne op- 
klares. 

45. Hvad nu for det Første Bestyrelsen af de to 
Stiftelser angaaer, da synes det ligesaa lidt at have været Me- 
ningen med den nye Universitets-Fundats som med Frederik 



») Nyerups Univ-Ann. S, 270. Fundatsen er fuldstændig aftrykt I 
Holbergs Danmarks og Norges geistl. og verdst. Stat S. 202 IT., 
udtogsviis hos Nyerup a. SU S. 273 ff., I Hofmans Fundatser I. 
S. 16 rr., 25 ff. og fl. St. 

Digitized by VjOOQIC 



Andet Tidsrom. 1728—1777. II. 195 

II.8 Fundats for Kommunitetet, at det theoioglske Fa- 
kultet ene og uafliængig skulde have Bestyrelsen af dette 
og dets Tilbehør Regentsen. Det har vistnok tvertimod været 
Hensigten, at Konsistorium navnlig gjennem Univers!-* 
tetets Hektor og det philosophiske Fakultets Dekanus skulde 
deeltage i Administrationen af og udøve et virksomt Tilsyn 
med hine Stiftelser, hvi)ket synes at fremgaae deraf, at 
det paalagdes Rektor ganske i Almindelighed at drage Omsorg 
for Overholdelsen af samtlige Fundatsens Bestemmelser, 
at det fremdeles gjordes ham til Pligt i Forening med den 
nævnte Dekanus og de theologiske Professorer &re Gange 
om Aaret at inspicere begge Stiftelserne, medens det for- 
øvrigt stod ham ligesaavel som disse frit for, naar de 
vilde, at indfinde sig i Kommunitetets Spisesal, hvortil hver 
især havde en Nøgle, og at det endelig paalagdes samt- 
lige Universitetslærere efter Omgang een Gang ugentligt 
uanmeldt at besøge Klosteret. Men dét gik eflerhaanden 
med disse Bestemmelser som det var gaaet med de ældre 
af tiideels lignende Indhold. Idet der nemlig ligesom tid- 
ligere tillagdes det theologiske Fakultet den betydningsfulde 
Ret til aldeles uafhængig at beskikke Stiftelsernes Embeds- 
mænd og udnævne deres Alumner, kunde man ikke for- 
tænke Rektor og det philosophiske Fakultets Dekanus i, at 
de lidt efter lidt søgte at unddrage sig Udøvelsen af en 
Virksomhed, der af Mangel paa nærmere regulerende Be- 
stemmelser maatte blive temmelig betydningsløs^), og som 
kun skaffede dem Uleilighed, uden at der til Vederlag 
herfor var givet dem Skygge af indflydelse paa Uddelingen 
af Stiftelsernes Goder. Paa den anden Side var det lige- 
saa forklarligt, at det theologiske Fakultet, der i den sidste 



») Jfr. Philomusus Om SUftelser S. 110. C"r^nin]c> 

* Digitized by VjiJiJx ^^ 

IQ« O 



13* 



196 Kommunitetet og Regentsen. 

Halvdeel af foregaaende Tidsrum havde været eneraadende 
over Kloster og Regents og nu havde mange Aars Hævd 
paa denne Tingenes Tilstand, ikke var tilbeieligt til at ville 
læse nogen Indskrænkning i sin Raadighed ud af hine Be- 
stemmelser i Fundatsen. Det beslyrede derfor i Virkelig- 
heden Stiftelserne alene med Ansvar for og under Tilsyn 
af Universitets -Patronen som Regjeringens Repræsentant, 
og ligesom det i alle Stiftelserne vedkommende Anliggender 
henvendte sig til Kongen umiddelbart gjennem denne, sti- 
ledes omvendt saagodtsom altid de kongelige Befalinger, 
der angik Kommunitet eller Regents, udelukkende til Fa- 
kultetet. Nogen Indskrænkning led imidlertid dettes Myn- 
dighed fra Aaret 1755 ved Oprettelsen af Embedet som 
Universitetets Prokansler. Der gaves nemlig bl. A. 
Ihændehaveren af denne nye Værdighed Ret til at fere 
Tilsyn med Klosteret og Regentsen og til at foreslaae For- 
andringer i de for disse gjældende Love og Anordninger*) — 
en Ret, der ialt Fald, saaføenge Erik Pontoppidan beklædte 
Embedet (1755—64), ikke forblev ubenyttet, idet han meget 
ofte personlig indfandt sig paa Klosteret og Ivrede mod 
Uorden og Forsømmelse, ligesom han vistnok ogsaa turde 
have bavt en væsentlig Andeel i de Foranstaltninger, der 
i hans Embedstid bleve truftae med Hensyn til Kommuni- 
tetet^). Det skal iøvrigt siges til det theologiske Fakultets 
Roes, at det i denne Periode ikke alene med Iver vær- 
nede om Kommunitetets Ret, men ogsaa bestyrede dets 
Formue med en Redelighed og Klogskab, der lagde Grunden 
til den glimrende økonomiske Forfatning, hvori Stiftelsen 



1} See Instruxen af 2 Mai 1756 i Holbergs Danm. og Norges Stat 

S. 237 ff. 
') Recensionen af Beckmans Hist comm. i Danmarks litterariske Pro- 

gresser IV. S 77. 



Digitized by VjOOQIC 



Andet Tidsrum. 1728—1777. II. 197 

den Dag idag befinder sig. I Aaret 1743 toges den Be- 
stemmelse, al Tienderne for Fremtiden ikke mere skulde 
gives i Fæste, men ved Auktion bortforpagtes paa eet Aar 
ad Gangen — en Foranstaltning, hvorved vel Indfæslnings- 
summeme bortfaldt, men der paa den anden Side ind- 
vandtes en betydelig forøget aarlig Indtægt^), og to Aar 
senere indførtes der efter omhyggelige Forarbeider en ny 
Jordebog for Godset, der paa eengang fremmede baade 
Bøndernes og Stiftelsens Tarv^. Som en Følge af disse 
Foranstaltninger oversteg Indtægten allerede 1750 med 
omtr. 1000 Rdr. Udgiften'), og Aaret efter kunde Kom- 
mimitetet betale de sidste 500 Rdr. paa den Gjæld, der 
var stiftet i Anledning af Ulykken i 1728*). 

Det vilde være uretfærdigt at omtale Kommunitetets 
og Regentsens Bestyrelse i Tidsrummet fra 1728 til 1777 
uden særlig at mindes en Mand, hvis Navn vi leiiigheds- 
viis have nævnet ovenfor, og som i en lang Række af Aar i 
forskjellige Stillinger viede disse to Stiftelser sine bedste 
Kræfter — Nordmanden Peder Holm. Han havde selv i 
Aarene 1724 — 27 været Alumnus paa Klosteret og Re- 
gentsen, blev 1730 Dekanus og 1735 Provst, i hvilken 
Stilling han forblev indtil 1746, da han udnævntes til theo- 
logisk Professor og derved altsaa tillige til Medlem af Kom- 
munitets-Bestyrelsen. Som Universitetslærer og Videnskabs- 
mand hævede han sig ikke over det Almindelige, men an- 
saae i sin orthodoxe Iver sine dogmatiske Forelæsninger »for 



') Efter 1777 kom dog paany Bortfæstning af Tienderne i Brug 

(J. Møller Nyt theol. Bibi. III. S. 43). 
^) Prof. Holms haandskrevne Oversigt over Kommunitets-Historien i 

Kaliske SmI. 148. fol. 
=») Reskr. af 25 April 1750 i Nyerups Univ.-Ann. S. 342 f. 
') Holms Haandskrift. DigitizedbyGoOglc 



198 Kommunitetet og Regen tsen. 

den ufeilbare Vei til Salighed« og skal endog ved Ud- 
nævnelsen af Kommunitets -Alumner ikke have holdt sig 
fri for eensidig at vrage de Studerende, som ikke deelte 
denne Overbeviisning^). I sit Forhold til Andre var han 
ufordragelig og paastaaelig, og han holdt over alle Former 
med et Pedanteri, der skaffede ham Tilnavnet »Vanskelig- 
hedernes Fader« {pater diffioultatmn). Men ugift og barn- 
løs, som han bestandig var, kastede han hele sin Kjær- 
lighed paa Regentsen og Kommunitetet og talte, skrev og 
handlede lige indtil sin Død for disse to Stiftelsers Vei 
med en Iver, Udholdenhed og Uegennyttighed uden Lige^). 
Den Ordning, der allerede fra Kommunitetets ældste 
Tider havde været vedtagen med Hensyn tilMaaden, hvor- 
paa Fakultetet udøvede sin Myndighed , lod Fundatsen 
uforandret, saaledes at fremdeles hver enkelt af de theo- 
logiske Professorer som Inspektor et Aar ad Gangen 
besørgede de daglige Forretninger og det mere umiddel- 
bare Tilsyn. Inspektor skulde navnlig ligesom tidligere 
føre Kommunitetets Matrikul og mindst een Gang maanedlig 
uanmeldt besøge Klosteret og Regentsens Kamre og Kirke. 
Udnævnelsesretten skulde vel, som antydet, uforandret til- 
komme det samlede Fakultet; men ligesom der tillagdes 
Provsten en Ret til at foreslaae Kandidater til ledige Pladser 
saavel paa Kommunitetet som Regentsen — Noget, hvorom 



') »Man skulde hare mans KoUegier, sagde han, saa kunde man 
nok selv hjælpe dem Ul Stipendier« (J. Møller Theol. Bibi. XII. 
S. 13 Anm.) 

*) P. E. Muller charakterlserer ham trælTende I følgende Linler: 
•Prisca fide, moriims aeveris^ nihU aibif paultdum aliis indulgens, 
hujua instiittti (o: Regentsens) æerrimua exatitU et moderator et 
vindex^ (J. Møller Nyt theol. Bibi. f. 1824 S. 272). At han som 
anført har ligget paa Regentsen, fremgaaer af hans egen Erkl. i 
Nyerups Eft. om Reg. S. 55, jfr. derimod Nyt theol. Bibi. f. 1823 

S. 47. Digitized by Google 



Andet Tidsrum. 1728—1777. II. 199 

der ikke tidligere sees at have været Spergsmaal — saa- 
ledes beholdt Stiftere af Hegenlsstipendier eller deres Ar- 
vinger den dem i Aaret 169& indrømmede Indflydelse paa 
Udnævnelsen af Beboere til de paagjældende Værelser paa 
Kollegiet, forsaavidt saadan Indflydelse udtrykkelig var for- 
beholdt i vedkommende Gavebreve. Det udtaltes kun som 
en Selvfølge , at deres Valg af Alumner skulde stadfæstes 
af Fakultetet, der kunde tilsidesætte de Valgte, naar der 
var Noget at sige paa deres »Levnet eller Lærdom«. En- 
delig kan det endnu her bemærkes, at Fakultetet umiddel- 
bart, efterat Fundatsen var given, paa Grundlag d&els af 
denne deels af den ældre Periodes Klosterlove udarbeidede 
en Række nye Statuter baade for Kommunitetet ogRe- 
gentscn, hvis Bestemmelser Alumnerne efter deres Ud- 
nævnelse ved et Revers maatte forpligte sig til at over- 
holde V- 

46. Med Hensyn til Kommunitetets økonomiske For- 
valtning vedligeholdtes i den første Deel af dette Tidsrum 
i det Hele den Ordning, der i saa Henseende var truQ'en 
ved Reglementet af 1688, og for at undgaae ufornøden 
Gjenlagelse skulle vi derfor her fatte os i Korthed om 
dette Punkt. Økonomen skulde fremdeles som hidtil 
bestride Spiisningen efter en bestemt Taxt samt bestyre 
Regentsstipendierne og desuden under Fakultetets Tilsyn 
og med Bistand af en selvvalgt, men af Kommunitetet 
lønnet Fuldmægtig forvalte Stiftelsens Gods og Tiender. 
Da imidlertid Spiisningen snart ophørte, simpliflceredcs den 
nævnte Embedsmands Forretninger i høi Grad. Istedetfor 



*) De for Kommunitetet givne Statuter ere aftrykte hos Beckman 
a. St. S. 78 ff.; de, der gjældle for Regentseo, og som i alt 
VæsenUigt ere et Udtog af hine, findes afskrevne i Kommunitetets 
Matrikul og i Ny kgl. Sml. 1223. 4to. DigitizedbyGoOglc 



200 KommoDitetet og RegenUen. 

den besværlige Økononomi blev der nemlig nu kun Spørgs- 
maal om ugentlig at udbetale Provsten dennes og Stu- 
denternes Kostpenge. I Forbindelse med denne Forandring 
i Embedets Virkekreds stod en Forandring i sammes Ind- 
tægter, idet der, da Sptisningen afløstes af Kostpenge, 
tilstodes Økonomen en fast Løn foruden det aarlige Veder- 
lag, der iillerede tidligere var indrømmet barn for for- 
skjellige af de ham paabvilende Forretninger, og foruden 
de uvisse Indkomster , der tilfløde fimbedet ^). Ligesom 
imidlertid enkelte af disse efterhaanden bortfaldt — bvilket 
t. Ex. 1743 blev Tilfældet med de forben oppebaame 
10 Procent af Indfæstningssummer for Tienderne — saa- 
iedes nedsattes ogsaa fra Aaret 1759 den nysnævnte faste 
aarlige Løn fra 600 tU 300 Rdr.^). 

49. i de Provsten paahvilende Forretninger skete 
der ingen væsentlig Forandring. Ligesom imidlertid hans 
Embede i 'dette Tidsrum synes at have staaet i laogt mere 
Anseelse end tidligere, saaledes blev ogsaa Stillingen i 
økonomisk Benseende forbedret. Forat Provsten kunde leve 
»uden at være de fattige alutnnis til Besværing og Byrde«, 
paalagdes det i Universitets-Fundatsen det theologiske Fa- 
kultet i Forening med Konsistorium at overlægge, hvorledes 
hans Løn kunde forøges. Da dette imidlertid af Mangel 
paa Midler ikke strax kunde føre til Noget^ antog Biskoppen 
i Aaret 1732 den daværende Provst til sin Vikarius, hvilken 
Stilling vedblev at være forenet med Provste-Embedet indtil 
1788"), og først ved en kongelig Resolution af 12 Juli 
1737^) reguleredes Embedets faste og tilfældige Indtægter 



O Derimod bortfaldt selvfelgelig det tidligere tilstaaede Beleb Ul In- 
ventariets Vedligeholdelse. 

>) De her meddeelte TaktiBke Data ere oddragno af Økonom-Bestal- 
lingerne i det Uieol. Fak s Kopibøger. 

') Nyerups Univ.-Ann. S. 286 f. *) I Fogtmaos Reskriptsaml. ^ 



Andet Tidsrum. 1728—1777. II. 201 

til omtrent 380 Rdr. aarlig. Desforudeo skulde Provsten 
vedblivende nyde Kost paa Klosteret og Bolig paa Regentsen. 
Denne sidste ^ der, som ovenfor berørt, 1744 flyttedes fra 
1ste til &te Gang og ved denne Forandring i høiGrad ud* 
videdes oq forbedredes, vides, saalænge den var paa det 
førstnævnte Sted, i dette Tidsrum med Bestemthed at bave 
været forsynet med de nødvendigste Stykker Bohave, sva« 
rende til dem, der fandtes i Alumnernes Værelser^). 

A8. Medens der i denne Pertode ingensinde sees at 
have været ansat nogen Viceprovst, vedligeholdtes derimod 
Dekanerne, hvis Antal i Aaret 1757 forheiedes fra 9 til 
IP). De skulde ifølge den nye Universitets-Fundats vælges 
af Provsten blandt »de allerlærdeste og skikkeligste Per- 
soner i eller udenfor Kommunitetet« og Valget derefter 
stadfæstes af det theologiske Fakultet. I et Reskript af 
23 Mai 1748 yttredes det, at Kongen »gjerne saae«, at de 
toge Magistergraden, og om denne Grad fra hiin Tid af 
end ikke ligefrem er bleven fordret som en Betingelse for . 
Erhvervelsen af Bestillingen, saa synes Dekanerne dog i 
Reglen at have føiet sig efter Kongens Ønske '^). De skulde 
fremdeles ligesaalidt som tidligere nyde andet Vederlag end 
Kosten samt Vs af de ved paagjældende Bord - faldende 
Bøder — de øvrige % tilfaldt ligesom forhen Provsten og 
fattige Alumner — men medens Alumnerne vare nødte til 
at nyde Kosten in natura j kunde Dekanerne komme over- 
eens med Økonomen om istedetfor at erholde Kostpenge, 



O Synsforretningen af 21 Jnul 1731. 

^) Ved Reskr. af 10 Juni (I Fogtmans Sml.) 

') At Ønsket ikke skulde opfattes sooi en Befaling, sees af det neden- 
for omtalte Reskr. af 4 Mai 1769, i hvis Indledning det hedder, at 
det •iDta overlades Ul dem selv» om og naar de ville tage Magister- 
graden •, Digiti.ed by Google 



202 Kommiinitelet og Regentsen. 

og efterat Spiisningen var ophørt, bieve de 4 Mark ugentlig, 
der afløste denne, i Aaret 1757 for Dekanerne forbøiede 
til 1 Rdr.^). Deres Pligter vare i alt Væsentligt ganske 
de samme som forben, indtil det ved kongelig Befaling af 
4 Mai 1759 paalagdes dem ugentlig at holde mindst 2 til 
4 Timers Forelæsninger over de Videnskaber, som de 
særlig havde lagt sig efter, imod herfor at oppebære et 
taaleligt Honorar af deres Tilhørere og imod Løfte om 
en fortrinlig Adgang til akademiske samt Skole- og Kirke- 
Embeder. Til denne kongelige Befaling sluttede sig et 
Reskript af 27 Juli s. A. , der tildeelte 4 af de nye Do- 
center, men mærkelig nok de 4 yngste, et aarligt Vederlag 
af 50 Rdr. hver^). I Henhold til disse Bestemmelser blev 
der virkelig I den nærmeste Fremtid holdt Porelæsninger 
af de 9 Dekaner (blandt hvilke de senere Universitets* 
lærere B. Riisbrigh, J. V^^øldike og L. Sahl samt den 
senere Regentsprovst C. G. Seydiitz), men rigtignok kun 
for en saare ringe Tilhørerkreds'). Uagtet Paabudet om 
disse Forelæsninger tilstrækkelig viser, hvad der ogsaa 
fremgaaef af andre Vidnesbyrd, at Dekanatet var langt 
mere anseet end tidligere og i Virkeligheden ogsaa for 
mange udmærkede unge Mænd var et Gjennemgangspunkt 
til betydningsflilde Stillinger i Statens og Videnskabens 
Tjeneste, antoges det dog ikke for overflødigt at opstille 



») Ved Reskr. af 10 Juni. 

*} Begge Reskripter I Fogtmans Sml. 

•) Af de daværende 9 Dekaner læste en over Kirkehist, tre over 
Logik, en over Mathcmatik, Physik og Metaphysik, en over Moral- 
philosophl, en over instihUionea pkU. reUionalié og en holdt et 
cursuå bibl. thåor.'praet. Tilhørerne varierede for de forskjellige 
Docenter fra 4 til 12 Personer, og af 7, som havde tegnet sig hos 
en af dem, forlangte 5 at faae Adgang gratis (Nyerup» Univ. -Ann. 

S- 353 fif.) Digitized by Google 



Andet Tldsram. 1728—1777. II. 203 

Straffebestemmelser for Dekaoeroe. Ved en FakuUets* 
Beslutning fastsattes der saaledes- 1771 en Bøde af 2 til 3 
Mark for den Dekanus, som forsømte Klosteret, ligesom 
der for større Forseelser skulde kunne anvendes Suspen- 
sion 1 en eller flere Uger eller vel endog bestandig Ude* 
lukkelse af Kommunitetet^). Men det synes rigtignok ogsaa 
at være blevet ved den blotte Trusel ; thi uagtet Dekanernes 
Forsømmeligbed lAaret 1777 gik saa vidt, at der en enkelt 
Dag endog ikkun bavde været een tilstede, og at Provsten 
for ikke »at sidde næsten til ét Spektakel paa Klosteret« 
maatte indgive en Besværing derover, vilde Fakultetet dog 
»for Dekanernes Æres Skyld« ikke anvende den fastsatte 
Bødestraf, men indskrænkede sig til en alvorlig Advarsel 
og til gjennem Provsten at affordre dem et skriftligt Løfte 
om Forbedring^). 

49. Af Inspektorer paa Regentsen beskikkedes 
der ifølge Fundatsen tre, som — sandsynligviis ligeledes 
af Provsten under Fakultetets Stadfæstelse — ' skulde vælges 
»af de lærdeste, skikkeligste og sagtmodigste Personer« og 
fortrinsviis komme i Betragtning til Ansættelse som De- 
kaner paa Klosteret, ligesom der ogsaa skulde tildeles dem 
et eller andet af tJniversitetets Pengestipendier. Disse In- 
spektorer paalaa det at føre et meget omstændeligt Tilsyn 
med de Alumners Flid og Sædelighed, der vare betroede 
til deres Omsorg, og som under vilkaarlig Straf vare for- 
pligtede til at vise dem Lydighed. De skulde bl. A. hver 
Aften, naar Regentsporten var lukket, paasee, at Studen- 
terne vare paa deres Kamre, og for 1 saa Henseende at 
kunne foregaae med et godtExempel, maatte de selv altid 



>) Beckman a. St. S. 82. 

«) Theol. Fak. Kopibog VII. DigitizedbyGoOglc 



204 Kommunitetet og RegeDtsen. 

være hjemme til den bestemte Tid. De skulde fremdeles 
hver Søn- og Helligdag ^amle deres Mandskab til Kirke-* 
gang, og vilde nogen af Alumnerne gaae til Alters, hvad 
der paalaa dem mindst tre Gange aarlig, maatte han otte 
Dage forinden anmelde det for sin Inspektor, som da 
havde at formane ham til Alvor og Selvprøvelse. Enhver 
af Alumnerne begaaet Forseelse maatte Inspektorerne strax 
angive for Provsten, ligesom de endelig hver 14de Dag 
med denne skulde overlægge, hvad der kunde tjene til god 
Ordens Fremme paa Kollegiet. 

50. Endelig vedligeholdtes de reent underordnede 
Bestillingsmænd, Kommunitetets Famulus og Skjæn* 
ker samt Regentsens Portner. Ved Spiisningens Op« 
hør bortfaldt ikke, som man skulde have ventet, de tvende 
førstnævnte, men deres Forretninger undergik selvfølgelig 
herved en ingribende Forandring, og ligesom Skjænkeren 
efter denne Begivenhed sees at have gjort Tjeneste som 
Fyrbøder paa Klosteret, saaledes synes Famulus at have 
fungeret som et Slags Bud eller Pedel. 



III. 

Alnmnerae. 51~5i. Deres Antal; Betingelserne for deres An- • 
tngelse m. m ; privilegerede og extraordinære Alumner. 

51. I Antallet af Alumner paa Klosteret skete der 
ved Fundatsen af 1732 ikke nogen Forandring: det skulde 
forblive ved de 100, som siden Aaret 1709 havde været 
bespiste ved Kommunitetets Borde. Men dette Antal — i 
hvilket forøvrigt ligesom tidligere saavel Provsten som De- 
kanerne indbefattedes — blev i Løbet af nærværende Tidsrum 
betydelig forøget. Da Spiisningen nemlig senere var op* 

Digitized by VjOOQIC 



Andet Tidsrom. 1728—1777. III. 205 

hørt og Stiftelsens økonomiske Forfatning efterhaanden for- 
bedredes saaledes, at Indtægterne langt overstege de Summer, 
der medgik til Afholdelsen af de 100 Alumners Kostpenge, 
fandt Kommunitets -Bestyrelsen og Regjeringen det rettest 
at forøge disses Antal, og det i et saadant Omfang, at 
Tallet i Tidsrummet fra 1757 til 1764 ifølge en Række 
kongelige Reskripter Toxede med ikke mindre end 74^). 
Inden Frederik V.s Død androg det hele Antal Stipendie- 
nydende, privilegerede og uprivilegerede, ordentlige og over- 
ordentlige Alumner, 192, og da der paa den første Fødsels- 
dag, Christian VII feirede efter sin Thronbestigelse, hertil 
føiedes endnu 8 Alumner^), var Tallet altsaa henimod 
Slutningen af denne Periode det dobbelte af, hvad det fra 
Begyndelsen havde været. 

For Regentsalumnernes Antal var der ikke nogen be- 
stemt Regel: der skulde ifølge Universitets- Fundatsen paa 
Kollegiet »indtages saa mange af de allerfattigste, men 
derhos flittige og skikkelige studiosisu^ som det kunde 
rumme. Saalænge Regentsen ikke fuldstændig var gjen- 
opført, har dette Antal beløbet sig til omtrent 60, men 
efter de forskjellige Byggeforetagender, som ovenfor ere 
omtalte, blev det muligt paa Kollegiet at huse henved 90 
Alumner. Da dette imidlertid ikke engang ?ar Halvdelen 
af det Antal, hvortil Kommunitetets Alumner tilsidst beløb 
sig, havde det saaledes været 1 høi Grad at ønske, om den 
ovenantydede Plan til Oprettelsen af en Filial -Regents i 
Kommunitets-Bygningen var bleven gjennemført'^). 



») Reskriptarne af 10 Juni 1757 (36 nye AL). 23 Marts 1758 (10), 
3 Okt. 1760 (8), 19 Marts 1762 (10) og 4 Sept. 1764 (10), see 
Fogtmans Sml., hvor det sidste dog mangler, og Engelstoft Efterr. 
ang. Kbhvns. Univ. m. v. S. 153 f. 

^) Theol. Fak. Kopibog VI. S. 593. 

') Om •GraUster« er der i dette Tidsrum ikke Tale. 



Digitized by VjOOQIC 



206 Kommanitetet og Regentsen. 

59. Hvad aogaaer Betingelserae for Adgang 
til de tvende Stiftelser, fordrede Fundatsen, at Ansøgerne, 
der ligesom forhen maatte underkaste sig en Prave i la« 
Unsk Stiil, vare trængende, og at de havde været et halvt 
Aar ved Universitetet, fra hvilken sidste Bestemmelse imid- 
lertid de allerede tidligere privilegerede Studenter fra Is- 
land og Færøerne undtoges »i Henseende til, at de for 
Størstedelen ere fattige og ingen Tilstød kunne vente af 
deres saa langt fraværende Venner«. Indfødsret i Danmark 
og Norge med tilhørende Bilande var ligesaa lidt nu som 
før udtrykkelig udtalt som en Betingelse for Adgangen, 
men betragtedes som at følge af sig selv. I den første 
Halvdeel af dette Tidsrum nægtede man endog ligesom i 
det foregaaende Sønderjyder Adgang til Kommunitetet, der 
ikke kunde antages at tilkomme Studenter fra »Fyrsten- 
dømmerne« M- Men et Reskript af 20Okt. 1758 erklærede, 
at indfødte Slesvigere ligesaavel som »andre danske og 
norske Studenter« skulde have Adgang til Klosteret, »saa* 
som Undersaatterne i Slesvig ikke bør ansees for Andet, 
end hvad de virkelig ere, nemlig- rette Danske og fødte 
inden Danmarks Riges Grændser«^). Fra den anførte 
Regel om Nødvendigheden af at være indfødt forekommer 
der imidlertid ogsaa i nærværende Tidsrum en enkelt Und- 
tagelse, idet nemlig det theologiske Fakultet 1760 fik 
kongelig Befaling til at indrømme en fattig ungarsk Prote- 
stant Tobias Ozwald , der ved Syvaarskrigen var forhindret 
i at søge til et af de sachsiske Universiteter, hvor hans 
Landsmænd pleiede at studere, baade Kommunitetet og 
Regentsen, saasnart en Plads blev ledig, »dog uden Konse- 



') Jfr. Rcskr. af 23 April 1745 (hos Fogtman). 
') Hos Fogtman. Beckman oversæUer (a. St. S. 92) de Undersaatter, 
Reskriptet omtaler, ved •EoUati^l ^ . 

Digitized by VjOOQIC 



Andet Tidsrum. 1728—1777. III. 207 

qvence for Fremtiden«^). Det stemmede iøvrigt. fi*emdeles 
saavel med Fundatsens som overhovedet med Tidsalderens 
Aand, at Ansøgeren matte bekjende sig til Statsreligionen. 
At det endog fandtes tvivlsomt, om der kunde indrømmes 
en døbt Jøde Adgang til Stiftelserne, Tremgaaer deraf, at 
dette Tilfælde, første Gang det indtraadte, blev indstillet 
til særlig kongelig Afgjørelse^). 

Medens Spørgsmaalet, om Alumnerne kunde ansees 
pligtige til at studere Theologi, eller om Studiet af denne 
Videnskab endog maatte betragtes som en nødvendig Be- 
tingelse for Adgang til Opnaaelsen af Klosterets og Re* 
gentsens Goder, for det foregaaende Tidsrums Vedkommende 
var af liden eller ingen praktisk Betydning, stillede Sagen 
sig anderledes i nærværende Periode, da det, efterat den 
retsvidenskabelige Examen i Aaret 1736 var indført og 
Lægevidenskaben ligeledes efterhaanden fandt flere Dyr- 
kere, ikke længere turde siges, at det at studere ved Kjø- 
benhavns Universitet var eenstydigt med at studere Theo- 
logi. 1 Fundatsen af 1732 Ondes der kun en eneste 
Bestemmelse, af hvilken der kan udledes Noget med Hen- 
syn til dette Spørgsmaals Besvarelse, den nemlig, der 
forpligtede Alumnerne til under Straf af at miste Kosten 
jævnlig at høre de theologiske og juridiske Professorers 
Forelæsninger. Men idet denne Bestemmelse i Modsætning 
til den ældre Fundats medtager de juridiske Forelæsninger 
og den dog neppe kan forstaaes saaledes, at enhver Alumnus 
skulde være forbunden til at høre Forelæsninger over begge 



^) Ved Reskr. af 6 Dec. (Beckman a. St. S. 93). Ozwald, der forblev 
her i Landet, blev senere ansat som Præst ved de tydske Kolonier 
paa Ahlheden. 

3) Reskr. af 10 Aug. 17G4 (Beckman a. St. 94). Den Paagjældende 
var en Frederik Bndolplii fra Ai^lborg. 



Digitized by VjOOQIC 



208 Kommunitetet og Regentsen. 

de nævnte Videnskabsfag, synes det temmelig utvivlsomt, 
at Fundatsen idetmindste ikke har villet afskjære Rets- 
videnskabens Dyrkere Adgang til Klosteret. Ikke desto- 
mindre betragtede Bestyrelsen begge Stiftelser som for- 
beholdte egentlige theologiske Studenter, og det var kun 
som en reen Undtagelse fra Reglen, at Fakultetet nu og 
da paa Forbøn af en Universitetslærer udenfor dets Midte 
skjænkede Dyrkere af andre Videnskaber Plads paa Kloster 
og Regents. Man har derfor fra detie Tidsrum Exempler 
paa, at Studenter, der havde viet sig til Rets- eller Læge- 
videnskabens Studium, for en Tid dyrkede Theologien 
eller i alt Fald besøgte theologiske Forelæsninger blot for 
derved at faae Adgang til Universitetets to vigtigste Dene- 
Ocier^), Da der senere, i den Tid Struensee sad ved 
Roret, paatænktes en Reform af det hele Universitetsvæsen 
og Konsistorium *i Henhold til en Kabinetsordre af 4 Jan. 
1771 indsendte et udførligt Forslag i denne Retning, til- 
raadedes det bl. A. ogsaa udtrykkelig og bestemt at er- 
kjcnde Ikke-Theologer for berettigede til at opnaae Kom- 
munitet og Regents; men det theologiske Fakultet kunde 
ikke lade Forslaget passere uden at ledsage det med den 
Erindring, »at Sligt vilde stride imod de af Deres kgl. 
Majestæts høilovligste Forfædre stiftede og af Deres Ma- 
jestæt selv fornyede og konOrmerede Fundatser, ifølge 
hvilke Ingen uden studiosi theologiæ kan nyde disse Sti- 
pendier« *). 



*) Badens Univ.-Journal I. S. G6, jfr. Ralsonnements over Kbhvns. 
Univ. S. 66 og Nærmere Betragtninger af Philokalus S. 54. 

') Badens Univ.-Journal II. S. 56. Baden ledsager Erindringen til 
Forslaget, der vel nærmest støttede sig til den ovenomtalte i 
Frederik II. s Fundats Indeholdte Bestemmelse om Alumnernes 
Forpligtelse til at høre dem, der læste over den hellige Skrift, 
bl. A. med følgende spydige Bemærkning: »Et er /at studere Thco- 

Digitizedby vjjC 



Andet Tidsrom. 1728—1777. III. . 209 

Ligesom Tilfældet liavde været i Størstedelen af for- 
rige Tidsrum, skulde ifølge den nye Fundats Raccalaurei 
beholde saavel Kommunitet som Regents i fulde 5 Aar, 
medens de øvrige Alumner kun maatte nyde Beneflcieme 
i 3 Aar. Derimod var der efter Fundatsen ikke Spørgs- 
maal om at indrømme de Førstnævnte nogen sær for- 
trinlig Adgang til Optagelse blandt Stiftelsens Alumner. 
Det var først i 1760, det bestemtes, at »Ingen undtagen 
dem, som forud allerede cre privilegerede, maae admitteres 
til at nyde atipendia academica, medmindre han er bacca^ 
laureua eller har in examine philosophico faaet saadan 
Charakteer, at han kan blive det, og bringer Attest fra 
decano, at han i næste Promotion skal blive baccalaureusi^ ^). 
Da den omtalte akademiske Grad ophævedes 1775 og sam- 
tidig hermed den saakaldte philologiske Examen indførtes, 
bestemtes det, at de Studenter, der havde underkastet sig 
denne, skulde erholde alle de Fortrin og Rettigheder, som 
forhen vare forundte Raccalaurei*). 

A8. Det Privilegium paa fortrinlig Adgang til Kom- 
munitet og Regents, der i Løbet af det foregaaende Tids- 
rum var indrømmet Studenter fra Island samt fra Trond- 
hjems^) og Frederiksborg Skoler, stadfæstedes ved Univer- 



logl, et Andet at læse Bibelen eller høre dem, som forklare den, 
medmindre Bibelens Læsning alene skal vedkomme Theologeme, 
eller vi skulle antage ligesaa mange atudioH theolopæ som Christne, 
der læse deres Bibel elier bivaane Bi bel forelæsninger«. 
') Reskr. af 12 Sept. 1760 (hos Fogtman). 

») Fr. af 11 Mai 1775 (hos Schou) og Reskr. af s.D. (hos Fogtman.) 
»; Uagtet som anført Privilegiet til Klosteret allerede i forrige Tids- 
rum i det Hele taget ogsaa synes at have ^ivet Vedkommende Ad- 
komst til en fortrinlig Adgang til Regentsen, resolverede det theol. 
Fak. dog d. 17 Sept 1734, at det vel vidste, at A Nidrosiemes vare 
privilegerede til Kommunitetet, men el, at de tillige vare privile- 
gerede til Regentsen (Fak. Kopibog IV. S. ^^^yum^e6\,yGoOQ\z 
Blit. Tidfikr. 3 R. lU. 14 



210 KommunUetet og B^gentsen. 

sHets-Fundatsen af 1732, og ligesom den samme Forret, 
der, efter hvad ovenfor er bemærket, allerede tidligere 
faktisk synes at have tilkommet Færinger, for disses Ved- 
kommende samtidig fik formel Bekræftelse, saaledes er 
vistnok et lignende Fortrin allerede forinden ' < 77 ind- 
rømmet Studenter, der sendtes til Universitetet fira de danske 
Kolonier i Grønland. Islændernes Privilegium udvidedes 
ved Reskriptet af 4 Mai 1759^), forsaavidt som det be- 
stemtes, at de unge Studerende fra denne 0, der ifølge 
det nævnte Kongebud aarlig skulde oversendes til Danmark 
for at anbnnges i en af de lærde Skoler i Kjøbenhavn, 
Roeskilde, Helsingør eller Slagelse, i Henseende til Op* 
tagelse paa Kloster og Regents skulde nyde samme Be- 
gunstigelse som de umiddelbart fra Island dimitterede Stu- 
denter. Det kan iøvrigt bemærkes, at Stiftelsernes Bestyrelse 
i den første Deel af dette Tidsrum fortolkede de omhandlede 
Privilegier, som om de hjemlede de Paagjældende Ret til 
at forlange, at uprivilegerede Studenter, der allerede vare 
Alumner, midlertidig skulde udelukkes, forat hine kunde 
faae Plads^). Senere forlod man imidlertid denne mod 
de øvrige Alumner høist ubillige og i sig selv vistnok 
ogsaa uhjemlede Fortolkning af Privilegiet, og paa gjen- 
tagne Andragender fra islandske Studenter til Universitets- 
Patronen om, at de yngste Kloster- og Regentsalumner 
maatte exkluderes, forat de selv strax ved deres Ankomst 
kunde optages, svaredes der, at de Privilegerede først 
kunde faae Adgang ved indtrædende Vakance^. 

54. Medens Antallet af Privilegerede i egentlig For- 
stand efter det Anførte ikke tiltog synderlig i dette Tids- 



») Hos Fogtman. 

») Thcol. Fak. Kopibog IV. S. 12 f. 



») Smstds IV. S. 1376, VI. S. 252. ^ t 

Digitized by VjOOQIC 



Andel Tidsrum. 1728—1777. III. 211 

rum, forøgedes Tallet paa extraordlnære Alumner 
desto mere, idet man i et stedse voxende Omfang be- 
nyttede den Frerogangsmaade , der allerede tidligere var 
kommen i Brug, at henvise Personer, hvis Virksomhed 
laa Universitets*Studierne mere eller mindre Qernt, til Under- 
holdning paa Klosteret^). Efterat Regjeringen 1736 havde 
taget den Beslutning at ansætte Katecheter ved alle Hoved- 
stadens Menigheder, maatte Klosteret efterhaanden optage 
5 af disse blandt sine Alumner, nemlig 3 ved Holmens, 1 
ved Nikolai og 1 ved Trinitatis Kirke ^); og da den grøn- 
landske Mission Aaret efter oprettedes, indrømmedes der 
4 af dennes Elever Adgang til Kommunitets-Stipendiet — 
som fra Aaret 1771 for hver enkelt af disse endog for- 
dobbledes^) — og Bolig paa Regentsen under en særlig 
Inspektor''). Nogen Tid senere synes Regjeringen imidlertid 
at være kommen til Erkjendelse af det Urigtige i at gaae 
videre i den her antydede Retning, idet det 1742 bestemtes, 
at der, »saasom iblandt Kommunitets-Alumnerne ere mere 
end Halvdelen privilegerede«, ikke skulde tilstaaes de Ka- 
techeter, som fremtidig ansattes ved de nævnte kjøben- 
havnske Menigheder, nogen Adgang til Klosteret, og at de 
tre Portioner Kostpenge, der vare tilstaaede Assistenterne 



*) I den trange Tid efter Branden 1728 havde Bestyrelsen TlUet nægte 
Assistenterne ved Kongens Bibliothek Kostpenge for den følgende 
Sommer og uden Begrændsning for det Tilfælde, at de havde 
Forældre i Kbhvn; men et Beskr. af 24 Jan. 1730 indskjærpedo 
deres Privilegiums Overholdelse. 

•) Reskripterne af 28 Apr. 1736 (hos FogUnan) og 1 Febr. 1737 
(Fak. Kopibog IV. S. 430); Beckman a. St S. 85. 

») Beskr. af 9 Okt. 1771 (hos Fogtman). Uagtet deres Antal ved 
Reskr. af 7 Juli 1773 indskrænkedes, skulde dog de for alle 4 an- 
ordnede Kostpenge indbetales til Mlssionskollegiet. 

*) Reskr. af 8 Harts 1737 (hos Fogtman). De fik Bolig i Regentsens 



212 Kommunitetet og Regentsen. 

ved Kongens Bibtiothek, skulde indskrænkes til een^). Men 
allerede Aaret efter gjorde man et Tilbageskridt, idet det 
tillodes, at den ferste Katechet ved Holmens Kirke beholdt 
Kostpengene ^), ligesom der lidt senere paa Ansøgning fra 
Bibliothekaren ved det kongelige Bibliothek paany indrøm- 
medes dette den tidligere Begunstigelse^), og I den følgende 
Tid gik Udvidelsen af de extraordinære Alumners Antal Baand 
i Haand med Forøgelsen af Tallet paa de egentlige Alumner. 
Da det saaledes i Aaret 1761 besluttedes at opmaale og 
optage Kort over Landet, skulde atter ved denne Leilighed 
Kommunitetet afgive den fornødne Løn og Regentsen i 
Forbindelse med Valkendorphs Kollegium Bolig for de til 
Landmaalingen antagne 4 Assistenter, af hvilke de to, saa- 
iænge de gjorde Tjeneste som saadanne, skulde have dob- 
belte Kostpenge og Plads paa Regentsen og de andre hver 
een Portion Kostpenge og Bolig paa Valkendorphs Kolle- 
gium"*). Et Par Aar efter forøgedes deres Tal endnu med 
to, af hvilke den ene skulde dele Vilkaar med de tvende 
første af de ovenfor nævnte 4 og den anden med de 
to sidstnævnte^). I Aaret 1766 tilstodes Kommunitets- 
Stipendiet fremdeles to Studenter, der gik til Haande ved 
de astronomiske Iagttagelser paa Rundetaarn®), og tvende 
' Aar senere bestemtes det, at der, afseet fra det islandske 
Studenter i Aln)indelighed tilkommende Privilegium, skulde 
indrømmes 4 Islændere, der hernede uddannede sig til 
Læger paa deres Fødeø, Plads paa Regentsen og af Kom- 



») Reskr. af 29 Juni 1742 (hos Foglman). 

^ Reskr. af 23 Aug. 1743 (Beckman a. St. S. 8S). 

'} Reskr. af 13 Aug. 1748 (hos Fogtman). 

*) Reskripterne af 26 Juni og 18 Dec. 1761 (hos Fogtman) 

B) Reskr. af 10 Juni 1763 (hos Fogtman). 

•) Reskr. af 26 Sept. 1766 (Beckman a. St. S. 99^. QoOQle 

igi ize y ^ 



Andet Tidsrum. 1728—1777. 111. 213 

muDitetet ugentlig 1 Rdr., begge Dele dog kun for 3 Aar^). 
Endelig var der endnu i dette Tidsrum, uvist naar, blevet 
tilstaaet Læreren ved de 32 Mænds Skole her i Staden 
Adgang til Klosteret^). 

Fortsættelse. 55—58. Regentsal umnernes Vllkaar: deres 
Værelser, Bohave, Brændsel, Stipendier og Sygehjælp. 

55. I Skildringen af de Vilkaar, under hvilke 
Alumnerne i dette Tidsrum vare stillede, vende 
vi 08 ligesom tidligere forst til Regentsen. Der er alle- 
rede paa sit Sted i det Foregaaende gjort Rede for, hvor- 
ledes dette Kollegium først efterbaanden reiste sig af sin 
Aske, og hvilke Forandringer Bygningen i dens Heelhed 
og særlig, hvad dens Ydre angaaer, senere undergik. 
Medens disse Forandringer vel gjorde det muligt at ind- 
rømme et større Antal fattige Studenter Huusly end for- 
hen, medførte de derimod ikke, at den Bolig, der ydedes 
dem, Ak et hyggeligere og venligere Præg end tidligere. 



>) Reskr. af 8 Apr. 1768 (hos Foglman). 

') Det hos Beckman (a. St. S. 92) omtalte Reskr. af 17Noy. 1758 — 
der fastsatte, at 3 trondhjemske Studenter, som vare Elever af 
det da bestaaende Seminarium Lapponicum, slrax efter Deposilsen 
skulde optages blandt Klosterets og Regentsens Alumner, og det 
endda saaledes, at der skulde holdes dem Pladser aabne, forat 
de ikke skulde behøve at vente paa indtrædende Vakance — synes 
ikke ét kunne betragtes som en ny Forøgelse af de extraordinære 
Alumners Antal, men at maatte opfattes som en nærmere Be- 
stemmelse af, hvad der allerede tidligere var Indrømmet dem, der 
forberedte sig til Missionsvirksomhed i det nordlige Norge (}ir. 
ovenfor S. 89). Reskr. af 3Nov. 1774 ophmvede Sem. Lapponicum, 
men bestemte udtrykkelig, at de til samme henlagte Beneficier, 
saavel akademiske som andre, vedblivende skulde anvendes til den 
nordlandske Missions Fremme. oigitizedby^OOgie 



214 Kommunitetet og Regentsen. - 

Kamrene vare endnu bestandig udstyrede med Muursteens- 
guJv, med upanelede Wægge og Bjælkeloft, og i hvert 
Vindue ud til Gaden sad fremdeles ligesom før Branden 6 
fængselsagtige Jernstænger^). Det Bohave, der dannede 
Værelsernes uadskillelige Tilbehør, var ligesom forhen Stand- 
sengen, Fyrretræsbordet og Kistebænken, og først henimod 
Slutningen af dette Tidsrum synes hertil endnu at være 
kommet et Klædeskab^). 

56. Medens der efter Branden 1728 aldrig mere 
synes at have været Spørgsmaal om at tilstaae Alumnerne 
noget Bidrag til deres Værelsers Belysning, antog derimod 
Brændsels-Forsyningen en langt mere udvidet Cha- 
rakteer end forhen. Der tilstodes nemlig nu regelmæssig 
hver Leilighed paa Kollegiet aarlig et bestemt Maal Brænde, 
til hvis Opbevaring der ved de forskjellige ovenomtalte 
Bygningsforandringcr deels i Kjældrene deels paa Loftet 
indrettedes de fornødne Rum. 1 den første Tid har der 
neppe været leveret meer end */« eller % Favn til hver 
Leilighed, men fra Aaret 1749 sees enhver af dem at 
have faaet tildeelt en heel Favn Brænde"), foruden at der 
tilstodes enkelte Alumner endnu en Favn af det særlig for 
Renten af det Noldske Legat indkjøbte Brændsel^). 

57. Det er ovenfor fortalt, hvorledes Pesten 1711 
blev Anledning til, at Regentsianerne Qk en betinget Ene- 



') Synsforretningen af 21 Juni 1731 og TaxaUonsforretningen af 31 
Dec. 1749. llikun nogle af de Alumner, som der efter 1744 an- 
vistes Bolig i de af Provsten forladte Værelser i Iste Gang, nede 
det PrærogaUv at beboe en Leilighed med Brædegulv, Paneel og 
Betræk samt malede Døre og Yinduer. 

') I en Indberetning fra Underbctjenten paa Reg. af 1778 omtales 
dette Møbel som børende med til samUige Værelser andtagen dem 
i Kirkegangen.. 

»} Theol. Fak. Kopibog V. S. 774 f. ^ 

*) Nyerups Eft. om Reg. S. 47. DigitizedbyCiOOgle 



Andet Tidsrom. 1728—1777. IV. 215 

ret til i Kjøbenbavn at forrette Tjeneste som Ligbærere 
imod herfor at oppebære et taxtmæssigt Vederlag, og det 
er ligeledes antydet, at der til Regentsen ikke alene 
ekjænkedes større eller mindre aarlige Pengebeløb, roen at der 
endog til Kollegiets Bedste stiftedes egentlige Legatereller 
Stipendier. Som det vil erindres, var det med Hensyn 
til Størstedelen af disse Gaver bestemt, at de fortrinsviis 
skulde anvendes til Indkjøb af Brs^dsel. Men da Stif- 
teisen efterhaanden selv fik Midler til at anskaffe saadant, 
synes der endog allerede i Slutningen af forrige Tidsrum 
at være blevet vedtaget den Regel, som i alt Fald fUlgtes 
i nærværende, at Pengene med Undtagelse af det Noldske 
Legats Renter umiddelbart skulde tilflyde Beboerne af de 
Kamre, til hvilke de vare henlagte, og paa hvis Døre i 
Almindelighed det paagjældende Legats Navn fandtes malet. 
Antallet af saadanne Gaver forøgedes betydelig i Løbet af 
dette Tidsrum, fra hvilket følgende Regentsstipendier hid- 
røre ^). 

Det Steenbuchske Legat eller — som dets ofQ- 
cielle Navn oprindelig lød — legcUum ad pauperes studiosoe 
Nidrosienses j 1000 Rdr. stort, stiftet 1740 af den theo- 
logiske Professor H. Steenbuch til Bedste for 4 fira Trond- 
hjems Skole dimitterede Regentsianere, som forberedte sig 
til den finmarkske Missions Tjeneste, og som skulde nyde 
Renten i 3 Aar. 

Det saakaldte stipendium anonymt^ hvis Kapital, 
300 Rdr., skyldes Christian VI, der Ul fattige Studenter 
skjænkede forskjellige Smaasummer, som hans Hofpræster 
Reuss og Bluhme opsamlede. Ifølge dets Fundats af 1745 
skulde Renten af den 2den theologiske Professor uddeles 



*) Jfr. de ovenfor S. 93 Anm. 2 anførte Steder. 



Digitized by VjOOQIC 



216 Kommunitetet og Regentseo. 

til Beboerne af »de to Kamre i den saakaldte 6te Inspek- 
tions 2den Etage paa venstre Haand, naar man kommer 
opad Trappen«. 

Det Bingske Stipendium stiftedes 1749 af Etatsraad 
Dr. med. Jens Bing, der ved sit Testament skjænkede 
4000 Rdr. »til fattige, gudfrygtige og skikkelige Studenter, 
enhver at nyde af Renten aarlig 20 Rdr., som blive fast- 
satte ved visse Kam|(p paa Regentsen, i 5 Aar«^). 

Det Gludske Stipendium, stiftet 1755 af Klokker 
Glud for to fra Horsens Skole dimitterede Studenter, der 
skulde boe »i de to Kamre i den 4de Inspektions nederste 
Etage paa venstre Haand, naar man kommer fraGaarden«, 
i hvilken Leilighed Stifteren selv havde tilbragt sine Stu- 
denteraar. Kapitalen var 666 Rdr. 4 Mark, hvis Rente af 
den første theologiske Professor skulde uddeles til Be- 
boerne af den nævnte Leilighed, der beholdt den, saa- 
længe de forbleve paa Regentsen og opførte sig sømmelig. 

Det Bang ske Legat, stiftet 1763 af daværende Pro- 
fessor J. O. Bang — den samme, vi ovenfor have omtalt 
som Kloster- og Regentsprovst. Renten af Kapitalen, der 
beløb sig til 434 Rdr., skulde af det theologiske Fakultet 
tildeles de to Alumner, »der logere i Regentsen i den 4de 
Gang anden Dør paa hoire Haand ovenpaa«. 

CarolineMathildes Stipendium, under hvilket Navn 
der af Kommunitetets egne Midler i Anledning af Christian 
Vll.s Bryllup 1766 stiftedes et Legat til Beløb 1200 Rdr., 
hvis Renter af det samlede theologiske Fakultet skulde 



^} BefitemmeUen om de 5 Aar undergaves dog den indskrænkende 
Fortolkning, at de Stipendiarii, der kun beboede Regentsen i 3 
Aar, efter disses Udløb ogsaa mistede Stipendiet. Af Legatet ud- 
deles der iøvrigt aarlig 10 Portioner af den ang|vne Størrelse 
(Scheel Om Univ.s Koil. og SUp. S. 36).DigitizedbyGoOg_ 



Andet Tidsrum. 1728—1777. IV. 217 

uddeles til de tvende RegentsiaDere , der beboede Leilig- 
heden »i Isle Gang 2den Etage paa venstre Haand næst 
ved Trappen«, og som beholdt Stipendiet i 3 Aar. I Aaret 
1777 omdøbtes dette til det kongelige Huses Sti- 
pendium (8. domu8 regiæ) og forøgedes samtidig med 
1000 Rdr. , der dog ikke umiddelbart kom Alumnerne til- 
gode (jfr. nedenfor). 

Det Holm ske Legat, 400 Rdr.^ hvis Renter i 3 Aar 
tilfaldt to theologiske Studerende, der skulde bo^ i den 
saakaldte lille Kirkegang Mr. 1. Det stiftedes i Aaret 1766 
af den ovenomtalte, af Regentsen og Kommunitetet saa 
høit fortjente Professor P. Holm. 

Det Nannestadske Stipendium, ligeledes stiftet af 
en forhenværende Kloster- og Regentsprovst, den ovenfor 
omtalte F. Nannestad, der døde som Biskop i Christiania 
1774. Renterne af Kapitalen, 200 Rdr., skulde uddeles til 
to norske Studenter, helst fra Christiania, der skulde boe 
i tde to Kamre ovenover i den 1ste Inspektion«, hvor 
Stifteren som Provst havde havt sin Bolig. 

Det Muller ske Stipendium, stiftet 1774 af Konfe- 
rentsraad O. P. Muller, der til »et Kammer paa Regentsen« 
skjænkede 200 Rdr., hvis Renter skulde uddeles af det 
theologiske Fakultet, saaledes at Stifterens Slægtninge sær- 
lig kom i Betragtning. 

I dette Tidsrum henlagdes fremdeles tvende fra en 
ældre Tid hidrørende almindelige Universitets -Stipendier 
forsaavidt til Regentsen, som deres Renter skulde uddeles 
til de der boende grønlandske Missionselever (til hvis Under- 
holdning det ovenomtalte «^t]p. e/u«^tnum samtidig anvistes)^). 



') IftfJge Reskr. af 8 Marts 1737. See iøvrigt Scheel Om Univ.gKoU. 
og Stip. S. 42, jfr. S. 68 f., 93 og 125 f. DigitizedbyGoOglc 



218 Kommunitetet og Regentseo. 

Det ene af disse, der bærer det mystiske Nava »den hals- 
huggede Jomfrus Stipendium« {s. deoottatæ virginis)^ 
udgjorde oprindelig 500 Rdr., der i Aaret 1623 eller 1624 
af »ærlig og velbyrdig Mand Otto Skeel« overleveredes 
Universitetets Rektor med Tilkjendegivende om, at de hid- 
rørte Ara en henrettet adelig Dame^), og at de skulde ud- 
sættes til fattige Studenters Bedste. Det andet var et af 
Biskop Brochmands Enke i Aaret 1654 stiftet Legat 
paa 500 Rdr. I Forbindelse hermed kan det bemærkes, 
at der ved Konferentsraad F. Rostgaards i Aaret 1736 op- 
rettede Testament skjænkedes Universitetet 4000 Rdr., hvis 
Renter skulde oplægges, og naar Kapitalen herved var 
voxet til 32,151 Rdr., skuide der dannes et Rostgaardsk 
Stipendium til Beleb 640 Rdr., hvis Renter aarlig skulde 
fordeles blandt 4 Regentsalumner^). 

58. I de Regler, som i den foregaaende Periode 
vare vedtagne med Hensyn til Alumnernes Opvartning, 
skete der ingen Forandring, og vi skulle derfor endnu kun 
tilføie, at det sandsynligviis allerede var fra dette Tidsrum, 



*) Nyerup antager (Efl. omReg. S. 41), at deone Dame var Christence 
Kruchov, et af de mest bekjendte Oin-e for Hexeprocesserne her i 
Landet. Efter en Proces, der varede fra 1596 Ui 1621, og under 
hvilken hun bl. A. beskyldtes for at have forgjort en adelig Frue 
i Fyen , at have været to Gange paa Bloksbjerg o. s. v. , dømtes 
hun Ul at have forbrudt sin »adelige Stand og Dignitet« og til at 
miste sin Hals (E. G. Werlauff Antegnelser Ul Holbergs 18 første 
Lystspil S. 440). 

>) Scheel Om llnlv.s Koll. og Stip. S. 41 f. Stipendiet er ifølge Skr. fra 
Mst. for Kirke- og Underviisningsvæsenet Ul Konsistorium af 26 
Aug. 1858 traadt i Kraft, fra 11 Juni 1859 at regne, men hidtU 
ikke uddeelt paa Grund af, at Fundatsen i Overeensstemmelse med 
de ved dens Tilblivelse gjældende Regler paalægger de Alumner, 
der nyde det, offentlig at disputere i Regentskirkeu og derefter at 
afgive Disputatsen til Universitetsbibl., hvilken forældede Bestem- 
melse det er Hensigten at søge forandret (ifølge velvillig Med- 
delelse fra Regentsprovsten Prof. Gram). oigitizedbyCjOOglC 



And^t Tidarom. 1728—1777. IV. 219 

at 4en Velgjeraiog mod Regentsens Beboere hidrørte, at 
de, efterat Frederiks Hospital i Aaret 1756 var oprettet, i 
Sygdomstilfælde indlagdes paa dette, hvortil der for deres 
Kuur ogPleie af KommuDitetets Kasse betaltes 11 Mark 
ugentlig. 



Fortsættelse. 59. Klosters pUsningen efter dens Gjenoptagelse 
1781. 60. Klager over samme og den tildeels herved foranledigede 
Ophævelse af Splisningen og dens Ombytning med Kostpenge. 

59. Efterat Kommunitets-Bygningen i Slutningen af 
1731 var ftildfert, tog Alumnernes Bespiisning efter 
mere end tre Aars Afbrydelse atter sin Begyndelse i det 
nye rummelige og pyntelige Lokale. Bordenes Antal var 
som umiddelbart før Branden 10^), og ved hvert bespistes 
der 10 Personer; ligeledes vedblev Provsten at føre For- 
sædet ved det øverste Bord og ved hvert af de øvrige en 
af de 9 Dekaner. Som forhen mødtes man til Middags- 
bordet Kl. 10 og til Aftensmaaltidet Kl. 5 undtagen paa 
de Dage, da der forefaldt Promotioner eller da Professo- 
rerne holdt deres sædvanlige Disputationer ; thi naar Saa- 
dant var Tilfældet, maatte Alumnerne opsætte Tilfreds- 
stillelsen af deres Appetit, indtil de nævnte Handlinger 
vare forbi. Om den gamle Tilladelse til nu og da at 
medbringe en Gjæst er der ikke mere Tale, men derimod 
vedblev den tidligere Skik, at Studenter, der ikke vare 
Klosteralumner, som exercitiarii kunde indfinde sig i 
Spisesalen for at tage Deel med i Øvelserne. Maaltiderne 



') Da Alumnernes Antal 1757 forøgedes, kom der 2 Borde m (Beck- 
man a. St. S. 91). DigitizedbyCjOOgle 



220 Kommunitetet og Regeotsen. 

begyndte og endte ogsaa i denne Periode med en af 
Alle fremsagt latinsk Bøn^); men man var nu ikke mere 
saa stræng mod dem , der kom efter Bønnen før Bordet, 
at man viste dem bort Igjen: de slap nu med en Bøde 
af 4 Skilling, og det var heller ikke vanskeligt at faae 
Tilladelse til at gaae før Bønnen efter Bordet^). Under 
Maaltidet læstes der efter gammel Skik et Stykke af Bi- 
belen paa Latin og, forsaavidt ikke Bordøvelserne vare 
trukne altfor langt ud, afsang til Slutning Alle en Psalme. 
£xspektant-Institutionen vedligeholdles, men der 
synes dog ikke længer at have været Spørgsmaal om at 
tildele Exspcktanterne de Andres Levninger, men kun om 
en Ret for dem til efter den Orden, i hvilken de vare 
indskrevne , at indtage Fraværendes Plads ved Bordene. 
En anden Afvigelse fra den ældre. Tingenes Orden spores 
deri, at hverken Universitets -Fundatsen eller de sig til 
denne sluttende nye Klosterlove indeholdt noget udtrykke- 
ligt Forbud imod, endsige nogen Straffebestemmelse for i 
indbyrdes Samtale ved Bordet at benytte Modersmaalet. 
Desuagtet tør det imidlertid vistnok betragtes som afgjort, 
at der i alt Fald i en stor Deel af nærværende Tidsrum 
ikke er blevet gjort synderligt Brug af den saaledes stil- 
tiende indrømmede Tilladelse til at tale Dansk paa Klo- 
steret. Uagtet den Forandring, som i Tidernes Løb var 



*) Som Bordbøn før Maaltidet benyttedes i dette Tidsrum Fadervor; 
efter MaalUdet læstes derimod en TalLlLobøn, der i OversæUeJse 
lyder saaledes: >Gud Herrens Navn være velsignet, lader os vel- 
signe, lader os takiie Gud Herren, hans guddommelige Bistand 
være nu og altid med os! Herre vor Gud! bevar formedelst Dit 
heUige Navn Religionen, Landet, Kongen, Dronningen, Prindserne 
og det ganske kgl. Huus, Kirken, Universitetet, Skolerne og Øvrig- 
heden ipolitia et oecanomia), at vi altid maae føre et fromt, helligt 
og hæderligt Levnet i Din Frygt, Amen!« (Beckman a. St. S. 79). 

») De nye leg. comm, | 8. DigitizedbyGoOglc 



Andet Tidsrom. 1728-1777. V. 22 ( 

foregaaet med Levemaaden, og den mindre gode øko- 
nomiske Forfatning, Kommunitetet kom i ved de store 
Fordringer, der stilledes til dets Kræfter efler Branden, 
var Bespiisningen selv ved dens Gjenoptagelse ikke under- 
gaaet nogen Indskrænkning. Der leveredes endnu ligesom 
i Tidsrummet fra 1674 til 1728 tre Retter saavel til Mid- 
dag som til Aften, o^ efter den med Økonomen 1731 
oprettede Kontrakt var Spiseseddelen — af hvilken der 
efter Fundatsen skulde være opslaaet et Exemplar ved 
hvert Bord — følgende^): 

Søndag Middag: Groffenbrad-, Lamme- eller Hønsekjød- 

suppe — Kaal — Flæsk; 
Søndag Aften: sød Mælk med Smaabrod i — Steg — 

Fisk; 
Mandag Middag: Boghvedevelling — Sild, Klipflsk eller 

BergOsk — Kjød; 
Mandag Aften : Vandgrød af Byggryn, dog ei altfor store — 

Fisk — Kjød; 
Tirsdag Middag: Kaal — Flæsk — stegt eller sødent 

Kjød; 
Tirsdag Aften: Boghvedegrød i Mælk — Steg — kogte 

Svedsker; 
Onsdag Middag: Saad med Brød i — Peberrods-Kjød — 

Flynder, Sild, Torsk, Bergflsk eller Klipflsk; 
Onsdag Aften: Boghvedegrød i Mælk — Fisk — Kjød. 
Torsdag Middag: Groflenbradsuppe — Kaal — Flæsk; 
Torsdag Aflen: Byggryns -Vandgrød — Steg — kogte 

Svedsker; 
Fredag Middag: Velling — Steg — Sild eller Torsk; 
Fredag Aften: Mælk og Brød — Flæsk — Kjød; 



1) Nycraps Univ.-Ann. S. 288 ff. optzedbyGoOgk 



222 Kommnnitetet og Regentsen.' 

Løverdag Middag: Saad med Brød udi — Peberrods- 
Kjød — Sild eller Fisk; 

Løverdag Aften: Grød kogt i Mælk — Kjød — Fisk. 
MedHensya til deoDe Spiseseddel gjælder den samme 
Bemærkning, der ovenfor er gjort om den af 1683, at den 
nemlig ikke indeholdt en ubetinget bindende Regel, men 
at Økonomen ogsaa nu og da maatte beværte med andre 
Retter, naar de ikkun vare ligesaa gode som de nævnte, 
løvrigt gjentoges den tidligere Bestemmelse om, at der 
paa Festdage skulde spises som om Søndagen, samt at der 
paa de tre store Høitider skulde leveres Sigtebrød istedetfor 
Grovbrød, og ligeledes skulde der fremdeles undes Alum- 
nerne Godtøl de fire Helligaftener, Mikkels-, Jule-, Nytaars- 
og Helligtrekongersaften. 

60. Det varede ikke længe efter Spiisningens Gjen- 
indførelse, inden de gamle Klager over Mangler ved 
Kosten gjentoge sig i et hidtil ukjendt Omfang, og uagtet 
de i alt Fald denne Gang ingenlunde synes at have været 
ugrundede, er det dog høist sandsynligt, at de Vanskelig- 
heder, som herved berededes Bestyrelsen, have væreten 
medvirkende Aarsag til, at denne tilsidst besluttede sig. til 
at andrage paa Afskaffelsen af den store Velgjeming, Stu- 
denterne hidtil havde nydt i Klosterspiisningen. Netop af 
denne Grund turde det ikke være overflødigt at gaae noget 
nærmere ind paa de antydede Klagers Historie. Allerede den 
22 Juli 1734 indgav en Deel af Alumnerne^) til Biskop Worm 
en udførlig Besværings over Økonomen Christopher Bræmer, 
af hvilken Besværings 14 Ankeposter i alt Fald saadanne, som 
at Kjød- og Brødporlionerne vare under den bestemte Vægt, at 
Øllet var suurt, at Grød og Velling vare ureenlig behandlede, 



*) Der var i de nye Klosteriove indrømmet disse en lignende be- 
tinget Ret til at klage over Bespiisningen som tidlic^re. , 

Digitized by VjOOQIC 



Andet Tidsrum. 1728—1777. V. 22S 

Og at der I Berg6sken var fundet Orme — unægtelig for- 
tjente en nærmere Undersøgelse. Besværingen bevirkede 
imidlertid ikke nogen Forbedring. Da nogle af Alumnerne 
for at give Klagen saameget mere Eftertryk gjentagne 
Gange bare Prøver af Maden over i den paa den anden 
Side af Gaden beliggende Bispegaard, fik de af Worm den 
Besked, at han ikke fondt Noget at udsætte paa Kosten, 
og ved en slig Leiligbed skal en Alumnus være gaaet saa 
vidt i sin Barme over, at Bispen, der dengang sad ved sit 
Middagsbord, erklærede en Ret Ærter, man bad ham 
smage , for ret spiselige , at han slængte Ærterne i den 
høiærværdige Mands Suppeterrin^). Hvor ulige Meninger 
der end kan være i Smagssager, turde Uretten dog have 
været paa Biskoppens Side ; thi noget senere, den ISSept, 
fremkom der en ny Klage fra ikke mindre end 80 Alumner, 
og da Bispen ikke vilde hjælpe, indgaves denne til Uni« 
versitets- Patronen Iver Rosenkrands. Den tidligere Be- 
sværing, hedder det i dette Aktstykke, havde med Und- 
tagelse af en enkelt Dag, da Bestyrelsen havde aflagt et 
Besøg paa Klosteret, hidtil ikke baaret nogen Frugt. Alum- 
nerne havde derfor ofte »maattet gaae hungrig fra Bordet 
og lade Maden staae formedelst dens Slethed og Udygtig- 
hed«, ja de frygtede endog for, at de, »naar Mr. Bræmer 
med det Første begynder at spise med Vinterkosten, som 
pleier ellers at være meget slet, maatte enten krepere elier 
og gribe til andre Midier, som man ellers nødig vilde, for 
at forskaffe sig Noget til Livets Ophold«. Patronen sendte 
strax det modtagne Andragende, hvori Alumnerne »høiligen 
og troligen med stor Føie klage over Spisemesteren« , til 
det theologiske Fakultet med Anmodning om snarest mulig 



^) Nyenips UnlT.-Ann. a. St. 



Digitized by VjOOQIC 



224 Kommunitetet og Regentsen. 

at raade Bod paa Manglerne ^). Fakultetet kaldte nu baad« 
Bræmer og Klagernes 3 Anførere P. Gudme, P. Korip og 
H. C. Bang for sig. De sidste gjentoge Punkt for Punkt 
deres og deres Kammeraters Udsættelser paa Beværtningen, 
og Økonomen forlangte Klagen til skriftlig Besvarelse. Et 
Udtog af denne meddeeltes barn, og samtidig besluttede 
Fakultetet at tilskrive Provsten om, at han selv ved del 
øverste og Dekanerne ved Resten af Bordene skulde føre 
Tilsyn med Kostens Qvalitet og Qvantitet og hver Løver- 
dag afgive en skriftlig Beretning derom til Ephorus^). 
Bræmer gav sig imens god Tid med Affattelsen af sin Er- 
klæring over Studenternes Ankeposter imod ham , ban 
maatte erindres om dens Indsendelse, og først efter en 
Maaneds Forløb modtog Fakultetet den^). Som det kunde 
forudsees, var Erklæringen affattet i en temmelig bitter 
Tone. Til Alumoernes gjentagne Besværinger vilde ban 
nærmest søge Nøglen i den Omstændighed, at »en Deel 
af dennem spiser vel de fleste Maaltider bos franske Kokke, 
hvor de lækker blive akkommoderede, og altpaa finder slige 
formuende Personer ved den daglige Klosterspiisning vel 
en Væmmelse , af hvilken Spise dog de Nødtørftige flnder 
sig vel fornøiet, helst naar Maden er veltillavet og portions- 
viis forsvarligen fremsat, hvilket jeg forsikkrer paa, at de, 
som ere retsindige iblandt dem, skal kontestere, saafremt 
de ikke af Frygt for de onde Sindedes Overlast skulle 
holdes tilbage«. Hvad de enkelte Klagepunkter angaaer, 
søgte ban enten reent ud at benægte deres Rigtigbed eller 
at gjøre dem latterlige som aldeles urimelige, og ban 



>) Baade den her omtalte Besværing og Patronens Skr., dat 20 Sept., 

findes in originalt i Kommunitetets Archiv. 
») Acta fae. theol 22 Sept. 
') Erklæringen, dat. 25 Okt., findes in orig. i Kommunitetet« Archiv. 

Digitized by VjOOQIC 



Andet Tidsrum. 1728—1777. V. 225 

fremkom derhos paa 8in Side med en Mængde Besvæ- 
ringer over Alumnerne, livis Opførsel han gav sig Udseende 
af at tage sig saa nær, at den, hvis han ikke af Fakultetet 
blev hjulpen til sin formeentlige Ret, vilde »blive en Pind 
til hans Ligkiste«. Studenterne. beskyldes saaledes for, at 
de »efter deres onde Gemyts Egenskab imellem dem selv 
baade ilde tilreder og formindsker Guds Gaver«, eflerat 
de i upaaklagelig Tilstand ere satte paa Bordet, og frem- 
deles, at de »skjærer Borddugene igjennem og dennem 
med Knive modtvilligen bedærver, igjennemborer og ilde 
tilreder Tallerkener, som lægges for dennem, og med Vold- 
somhed brækker Laagene af deres Drikkekar«. »Herforuden 
kommer — hedder det endelig — den Overlast, jeg med 
Hustru og Familie samt mine Tjenestefolk fast daglig bebyrdes 
med, idet vi med mangehaande Expressioner og haarde 
Skjældsord overiles, fornemmelig af En, navnlig Mr. Brod, 
som er Talsmand og Anfører, der raaber ofte: det er 
Hundemad! kaster af Maden efter Kokken og Tjeneste- 
folkene og igjen den 27 Sept. sidslafv. kom ud af Kloster- 
døren, overfaldt Kokken, stødte ham ned af Trappen og 
forvolder saaledes, at mine Folk opsiger deres Tjeneste«. 
Fakultetet fandt sig imidlertid ikke tilfreds med denne 
Bræmers Erklæring og tilstillede ham den 29 Okf. en to 
Dage forud indkommen tredie Klage fra Alumnerne med 
Bemærkning om, at »hans sidste Svar var slet grundet«, 
og med den Advarsel, at dersom han ikke holdt sig Spiis* 
nings-Reglementet efterrettelig, blev Fakultetet »tvunget til 
at. gribe til de Midler, som han nødig vilde« ^). I hans 
Erklæring over den sidste Klage var Tonen noget mindre 
bitter og selvtillidsftild end i den foregaaende^ dog var han 



1) Theoi. Fak. Kopibog iV. S. 166. 

HUL TUsikr. 3. R. III . 



Digitized by VjOOQIC 



226 Kommanitetet t^ Regentsen. 

ikke tilbøielig til at ville indrømme Alumnerne, at de havde 
Ret, og pukkede bestandig paa sin Uskyldighed. Han vilde 
ønske, hed det, »at Ephorus og alle Professorerne ved 
hyert Maaltld vare tilstede, og at der maatte ordineres to 
fornuftige Dannemænd at- være tilstede at see Anretnin- 
gen i Kjekkenet« ^). Imidlertid synes Tilstanden dog for 
denne Gang at have bedret sig noget, og i ethvert Fald 
sees der i den nærmeste F'*emtid ikke at være foretaget 
Videre i Sagen fra Alumnernes eller Bestyrelsons Side. 
Men halvandet Aar senere var det atter galt fiit, og det 
taler ikke for Bræmer, at det nu ikke var fra Alumnerne, 
at Klagen udgik, men fra Provsten selv, den samvittigheds- 
fulde Peder Holm, hvem der ikke kunde tiltroes nogen Par- 
tiskhed for hine. Efterat nemlig Holm først den 21 April 
1736 i indtrængende Udtryk havde opfordret Økonomen til 
at opfylde sin Pligt og afskaffe de Brud paa Reglementet, 
der gik isvang, men herved kun havde fremkaldt et spy- 
digt og afvisende Svar fra hiin, indgav han den 26 Mal 
en skarp Klage til Fakultetet og opfordrede ligeiirem dette 
til at opsige Bræmer Bestillingen^). Denne Klage tildrog 
Økonomen en alvorlig Tilretteviisning af Fakultetet^}, s6m 
imidlertid ved hans kort efter indtrufhe Død fritoges for 
de ubehagelige yderligere Foranstaltninger imod ham, der 
vare stillede i Udsigt. Da Enken paa Grund af Dødsboets 
Tilstand ikke længe efter sagde sig fra Spiisningen, bragte 
Biskop Worm i Fakultetets Møde den 6 Sept. s. A. det 
Spørgsmaal paa Bane, »om det ikke kunde være raadeligt 
for den nærværende slette Tilstands og Gjælds Skyld, at 



1) Ogsaa den her omtalte Erkl. findes m orig. i Kommunitetets Archiv. 
*) Holms Klage in orig,, bilagt med Gjenparter af Brevvexlingen med' 



Bræmer, i Kommunitetets Archiv. 

I theol. F 

Digitized by 



*) Skr. Ul Økonomen, dat. U Juni, i theol. Fak. Kopi! 

"■ ■■■ idb\ 



Andet Tldaram. 1728—1777. V. 227 

forestille Kongen, om Spiisningen kunde ophaves 
til bedre Tider«^). Denne Tanke var ikke Bestyrelsen 
aldeles fremmed: allerede kort efter Branden 1728 havde 
man pleiet Forhandlinger om, hvorvidt Spiisningen skulde 
gjenindføres , eller det skulde have sit Forblivende ved de 
Alumnerne dengang tilstaaede Kostpenge^, og Forslagel 
faldt derfor i god Jord, Det kan nu vel ikke nægtes, at 
Stiftelsens økonomiske Tilstand ikke var den bedste, i 
hvilken Henseende det er en ret betegnende- Kjendsgjer« 
ning, at Biskoppen faa Maaneder efter af egne Midler 
maatte forstrække Kommunitetet 200 Rdr. til Kostpenge for 
Alumnerne °). Men Stiftelsen havde dog bestridt Spiisnin- 
gen i langt værre Tider, og det ligger derfor, som antydef, 
nær at antage, at de Konflikter, som Bræmers Mangel paa 
Samvittighedsfuldhed havde hidført, nu havde gjort Fakul- 
tetet kjed af Spiisningen, og at denne Omstændighed har 
afgivet en stærkere Bevæggrund til Beslutningen end de, 
der udtrykkelig paaberaabtes. Saameget er i hvert Fald 
vist, at der ikke var nogen Meningsforskjel med Hensyn 
til Beslutnmgeif. Den 11 Sept. vedtoges det at indstille' 
det fremkomne Forslag til kongelig Stadfæstelse, og den 
22 8. M. formuleredes og underskreves Andragendet til 
Kongen "^l. Dette støttedes paa følgende Grunde : at Kom- 
munitetet ved Gjenopførelsen af Kloster- og Regentsbyg- 
ningen ikke alene havde maattet optage sin opsparede Ka- 
pital, men endog stifte en Gjæld paa 5000 Rdr., hvis For- 
rentning i Forbindelse med Stiftelsens øvrige Udgifter un- 
der de daværende lave Kornpriser formeentlig vilde meer 
end opsluge Indtægten, at yderligere Udgifter forestode, 



>) Aetu fac. theoL ') Smstds 5 Mai 1729. 

») Smstds 7 Dec. 1736. *) Smstds. Dig.zedbyGoOgle 



15" 



228 Kommanitetet og' Regentsen. 

naar Regentsen fuldstændig sl^ulde gjenopføres , at Spii9- 
Dingen allerede ved tidligere Leiligheder (1711 og 1728) 
midlertidig havde været etai^d&et, at Alumneme selv vilde 
være til^edse med ForandringeD, og a t Øvelserne ligeftildt 
kunde fortsætteB. Denne Indstilling blev bifaldet ved en 
kongelig Resolution af 12 Okt. 1736^), saaledes at Aium- 
nerne for Fremtiden til Vederlag for de to daglige Maal- 
tider skulde. have hver 4 Mark ugentlig i Kostpenge, og 
Regjeringen synes mærkelig nok at have været overbeviiet 
om, at Alumnerne virkelig vilde være meget tilfredse med 
den nye Ordning, idet det i Resoiotionen hedder, at »da 
det er venteligt, at Enhver, som ei skjøttede om Kost paa 
Klosteret, dog gjerne vilde tage imod disse Penge, saa 
haver Vedkommende paa det Nøieste og det efter deres 
Samvittighed derhen at see, at ikkun de Fattigste og mest 
Trængende nyde dem.« Endnu længe forinden Kongen 
tog sin Beslutning, |a endog inden Fakultetets Andragende 
var indsendt til Regjeringen, var Spiisningen i Virkelig- 
heden ophørt. Bræmers Enke havde nemlig erklæret den 
15 Sept. for at være den yderste Termin, *til hvilken hun 
vilde bestride Økonomien, og allerede Dagen efter Qerne- 
des Alt, hvad der mindede om Spiisningen, fira Klosteret^). 
At imidlertid selv det theologiske Fakultet i den første Tid 
ikke ansaae en Gjenoptagelse af Spiisningen som umulig, 
fremgaaer deraf, at Spisereglementet fra 1731 ordret ind- 
førtes i Instruxen for flere af de senere Økonomer, og fra 
Regjeringens Side blev i hvert Fald Foranstaltningen ikkun 
betragtet som aldeles midlertidig og truffen i den Hensigt, 
at Kommunitetets Pengevæsen kunde bringes paa Fode 



1} Trykt i Fogtmans Reskriptoaml 

») Theol. Fak. Kopibog IV. S. 368 ff., jfr. Beckman^ i^^^^g§. 



Andet Tidsram. 1728—1777. V. 229 

igjen. Uagtet Fakultetet nemlig en Snees Åar 8*enere an- 
drog paa, at Spiisningen maatte erklæres afskaffet for be- 
standig, hed det dog i Kongens Svar af 22 Aug. 1755, at 
det i saa Henseende vel 'indtil videre skulde forblive ved 
staitté quo, men ^at Kongens Intention gaaer derhen, at 
der med Tiden igjen kan tænkes paa Spiisning« M- Denne 
Tid kom dog aldrig, uagtet Professor Peder Holm endnu 
mange Aar efter dremte om Spiisningens Gjenindferelse^), 
og Istedetfor at stræbe hen til det nysberorte Kongeords 
Indfrielse eller i alt Fald til en Forøgelse af Kostpengene, 
der under de foran<lrede Tidsforhold snart maatte biive et 
aldeles utilstrækkeligt Vederlag for to Maaltider Mad dag-^ 
lig'), arbeidede alle andre Vedkommende idelig i den uhel- 
dige Retning at faae Antallet af Kommunitets -Alumnerne 
foreget — en Virksomhed, der da ogsaa, som ovenfor 
omtalt, lykkedes i et saadant Omfang, at det tidligere Antal 
paa Alumnerne tifsidst steg til det Dobbelte. 

Fortsættelse. 61 — 63. Alumnernes Forpligtelser: tvang^en 
Kirkegang; Forelæsninger; Klosterørelserne og deres Ordning I dette 
Tidsrum. 64. Almindelige Betragtninger over disse Øvelsers Væsen og 
Vær«), saaledes som de bestode indtil 1777. 

61. Naar det erindres, at Universitetels nye Fundats 
udkom i Christian VI.s strængt religiøse Tidsalder, kan 



>) Nycrups Univ-Ann. S. 352. 

') Da der -1769 tænktes paa at retablere den botaniske Have ved Uni- 
versitetet, og Kommunitetets Økonom til den Ende skulde afstaae 
den til Embedet børende Have, skrev Holm: »Ingen veed, hvor 
snart Kommunitetet igjen kan komme til at give Kosten m nomra; 
hvor fornøden bliver da ikke den KJøkkenhave?« (Nyerups Univ.- 
Ann. S. 371). 

') Jfr. Philomusus Om Stiftelser S. 110. oigitized by GoOqIc 



230 Kommunitetet og Regenfsen. 

det ikke Torundre, at den paany indskjærpede alle de 
gamle Bestemmelser, der under Strafansvar forpligtede 
Klosterets og Regentsens Alumner til Deeltageise i Guds- 
tjenesten, og de af Bestyrelsen givne Love for de tvende 
Stiftelser vare selvfølgelig affattede ganske i samme Aand. 
I de sidste gjenflnde vi saaledes Bestemmelser, der for 
Udeblivelse fra Gudstjenesten i Trinitatis Kirke paa Søn- 
og Helligdage sætte en Straf af to Dages Udelukkelse ^a 
Bordet eller en Bøde af 12 Skilling, som, ifald Forseelsen 
anden Gang begaaes, fordobbles, og der erklære den, som 
tredie Gang udebliver uden lovlig Undslcyldningsgrund, for 
at have sin Plads ved Bordet og paaRegentaen forbrudt^). 
Under en Bøde af 4 Skilling vare Aliunneme fremdeles 
pligtige til at indfinde sig ved Onsdags- og Fredags-Guds- 
tjenesten^), og endelig maatte de, der havde Bolig paa 
Regentsen, endnu møde til de daglige Andagtsøvelser i 
sammes Kirke. Disse sidste, der afholdtes om Morgenen 
Kl. 6") og *om Aftenen sandsynligviis umiddelbart efter 
Portens Lukning, bestode ligesom tidligere i Oplæsningen 
af en Bøn og af et Kapitel i Bibelen — nu mærkelig nok 
i det danske Sprog — samt i Afsyngelsen af en Psalme. 
Forpligtelsen til at optræde som Forelæser gik paa Tour 
mellem Alumnerne efter deres Værelsers Numre og paa- 
hvilede samtlige Kollegiets Beboere undtagen Provsten^). 
Ligesom denne sidste ved sin Embedstiitrædelse edeligen 
maatte love at holde Alumnerne til at opfylde deres Skyl- 
dighed i den her omhandlede Henseende, og ligesom 
Ephorus ifølge Fundatsens udtrykkelige Bud særlig var 



*) Leg. comm, { 25, Ug. colL regii § 12. 

') Leg ootnm. i 26. 

>) Theol. Fak. Kopibog IV. S. 944. 

*) Leg. coU. regii % 5. DigitizedbyGoOglc 



Andet Tidsrum. 1728—1777. VI. 231 

forpligtet til jævnlig at besøge Andagtsøvelserne i Regents* 
kirken, saaledes paahvilede det ogsaa Dekaner og Inspek- 
torer at holde Bog over de Alumner, der forsømte Guds-' 
tjenesten. Men da Tidsaanden efter Christian VI.s Død 
tog en anden Retning, synes man efterhaanden meer og 
meer at have seei gjennem Fingre med Overtrædelser af 
de anførte Bestemmelser, og henimod Slutningen af Tids- 
rummet forsømtes Gudstjenesten i Regentskirken ustraffet 
endog i et saadant Omfang, at der foruden Provsten og 
Forelæseren ofte kun var to eller tre Regentsianere til- 
stede ^). 

99. Endvidere maatte Alumnerne ligesom forhen være 
istand til at godtgjore, at de stadig hørte Forelæsnin- 
ger, og det indskjærpedes udtrykkelig, at Baccalaurei ikke 
havde noget Privilegium paa al unddrage sig denne For- 
pligtelse^). Det paahvilede fremdeles Dekanerne i den 
anførte Henseende daglig at anstille den fornødne Under- 
søgelse, og den, der befandtes skyldig i nogen Forsøm- 
melse, maatte for den Dag forlade Maaltidet eller senere 
miste ^ostpengene^). Gjentoges slig Forsømmelse og viste 
Advarsler sig frugtesløse, stod Vedkommende Fare for 
ganske at miste sin Plads ^). Sygdomsforfald maatte for 
at tjene som Undskyldning bevises for Provsten, og til 
Bortreise udenfor Ferietiderne maatte der erhverves en 
skriftlig Tilladelse saavel fra denne som fra vedkommende 
Privatpræceptor. Saadan Tilladelse meddeeltes iøvrigt kun, 
naar Reisen var paatrængende nødvendig og gaves i Reg- 
len ikke for længere Tid end en Maaned. Kun naar Rei- 
sen gjældte Norge eller de fjerneste Egne af Jylland, kunde 



*) Ifølge en Erkl. fra Provst Seydlitz i KommuDiteteU Archiv. 
^) Leg. cofnrn. % 6. ') Smstds g 9. 

') ^' <^^ '^ i 1^- Digirized by Google 



232 Kommunitetet og Regentsen. 

Tilladelsen ndstrækkes til 8 eller bøi8t i O Uger. For en 
Sikkerheds Skyld indførtes Varigheden af den indrømmede 
Permission 1 det skriftlige Tilladelsesbeviis, og udeblev den 
Paagjældende uden gyldig Aarsag udover den fastsatte Tid, 
mistede han Nydelsen af Klosterets og Regentsens Goder ^). 
6S. Medens Fundatsen af 1732 i Almindelighed stad-* 
fæstede de dagjældende Regler om Alumnernes Øvel- 
ser, havde den dog vistnok tænkt sig en Reform i alt 
Fald af de til Spisetiderne henlagte Øvelser, og i Henhold 
til et i saa Henseende taget Forbehold nedsattes der og- 
saa den 2 Mai s. A. en af Professorerne WOldike, Horre- 
bov og Thestrup bestaaende Kommission med det Hverv 
paa bedste Maade at regulere de Materier og Bøger, over 
hvilke der skulde disputeres paa Klosteret^). Deinne Kom- 
mission synes dog ikke at have fundet Anledning til at 
foreslaae nogen Forandring i det Bestaaende. De Bøger, 
der hidtil vare benyttede som Grundlag for Bordøvelserne, 
vedligeholdtes nemlig fremdeles, uagtet de tildeels vare i 
høi Grad forældede. Først iAaretl763 afløstes Bartholins 
Logik og Frommens Metaphysik af Baumeisters Haandbøger 
i de samme Fag, medens derimod Biskop Brochmans theo- 
logiske System og Bartholins Physik benyttedes lige indtil 
1777'). Overhovedet gjenftnde vi i dette Tidsrum Bord- 
øvelserne ganske i samme Skikkelse, i hvilken vi for- 
lode dem i Slutningen af forrige. Der disputeredes om 
Søndagen over Evangeliet og Epistlen, om Mandagen over 
Logik, Tirsdagen over Metaphysik, Onsdagen over Physik 
og de tre øvrige Dage over Theologi, og det ligesom for- 



*) Leg, comm, i 7, leg. coU. regii g 4. 
») NycrupB Unly.-Ann. S. 287. 

*) Beckman a. St. S. 95, sammenholdt med Recensionen i Danmarks 
litt Progresser IV. S. 79. oigitizedbyGoOgle 



Andet Tldgrom. 1728—1777. VI. JSS 

hen saaledes, at Provsten og Dekanerne havde Præsidiet, 
medens Alumnerne efler Omgang sliiftedes til at opponere 
og -respondere , hvortil hver især maatte være forberedt 
ikke alene den Dag, Touren tilfaldt ham, men ogsaa den 
næste. Udeblev den, der sknlde optræde enten som Op- 
ponens eller Respondens, eller mødte han aldeles ufor- 
beredt, ifaldt han en Bøde, der medførte Udelukkelse fra 
Bordet, hidtil den blev betalt^). Eflerat Spiisningen var 
afskaffet og der saaledes var større Fristelse til at for- 
sømme Øvelserne end tidligere, bestemtes det, at der 
skulde holdes en særegen Bog over de Udeblevne, at de 
for de Dage, de forsømte, skulde miste deres Kostpenge 
(li Skilling om Løverdagen, 10 Skilling de øvrige Dage), 
som skulde tilfalde de Exspektanter , der overtoge deres 
Funktioner ved Øvelserne, og endelig, at den, som efter 
tre Gange at have gjort sig skyldig i Forsømmelse endnu 
engang udeblev, skulde miste Stipendiet^). Samtidig ind* 
skrænkedes den Fritagelse forøvelserne, som hidtil havde 
været tilstaaet, hvergang der afholdtes akademiske Examiner, 
saaledes at der i Fremtiden kun skulde ferieres i Anled- 
ning af theologisk Attestats. — Ophævelsen af Spitisningen 
medførte iøvrigt ingen videre Forandring i Alumnernes 
heromhandlede Forpligtelse, end at de daglige Øvelser 
indskrænkedes til de Formiddagstimer, der indtil da havde 
været anvendte til Middagsmaaltidet. Derimod kan det 
bemærkes, at Antallet af Deeltagere i Øvelserne ikke steg 
i dei samme Forhold, i hvilket Alumnernes Tal senere 
forøgedes, idet en stor Deel af de extraordinære Alumner 



1) Leg. eomnu H 10 ff. 

>) Ifølge det theol. Fak.s Beslatninger af 13 Okt 1757, 3 og 5 Juni 
1759 (Bechman a. St S. 76. 91 og 92). oigitizedbyGoOgle 



234 KommuDitetet og Regentsen. 

eflerbaanden fritoges for enhver Forpligtelse i Henseende 
til Øvelserne*). 

Der skete fremdeles ingen Forandring i den fra Kom- 
munitetets »Idste Tider hidrørende Regel, ifølge hvilken 
Baccalaurei skulde disputere og de øvrige Alumner de- 
klamere i Regentskirken, dog at Forpligtelsen til 
begge Præstationer indskrænkedes til een Gang aarlig for 
hver Enkelt Som Grundlag for Disputatserne var det ikke 
tilladt kun at opstille en Række Theses: der skulde ud- 
arbeides én Afhandling, eftersom Hensigten var, at Alum- 
nerne skulde »forbedre sig ei alene i Talen, men ogsaa i 
Skriven og, saavidt som muligt er, blive tilgavns øvede 
saavel i god Latin at skrive som i at udføre en Materie 
meihodiee og fomuftigen, hvad heller det skeer i lange 
eller korte Positioner«*). Emnerne for de Afhandlinger, 
Baccalaurei saaledes offentlig skulde forsvare, synes i dette 
Tidsrum ganske at have været overladt deres frie Valg, 
kun at ifølge Fundatsen ingen Student maalte disputere 
over et theologisk Emne ^ sine præside iheohgo*. Derimod 
bleve Themata til Deklamationerne foreskrevne af Provsten. 
Begge Slags Udarbeidelser skulde iøvrigt ligesom tidligere 
i Forveien forevises vedkommende Privatpræceplor, der 



O Reskripterne af 15 Marts og 8 Nov. 1737 friloge de med Kom- 
munitets-Stipendiet begunstigede grøolandslie Seminarister og 
Vaisenhuuslærere samt Katecheterne ved de ovennævnte kjeben- 
bavnske Menigheder for Deeltagclse I Øvelserne, der vistnok bel- 
ler ikke har paahTilet Landmaaler-Assistenterne, de lappiske Mis- 
sionselever o. s. fr. Det turde maaskee være det mest talende 
Vidnesbyrd om det Omfang, i hvilket Kommunitets-Stipendiet be- 
nyttedes som Middel til at skaffe Andre end egentlige Studenter 
en Indtægt, at medens Antallet af Alumner 1777 udgjorde 200, 
medte der i Øvclsessalen paa Klosteret kun 157. 

*) Provstens Forespørgsel og Fakultetets Resol. faenholdsvils af 28 
Febr. og 6 Marts 1736 (Fak. Kopibog IV. S,|46 J.)GoOgle 



Andet TIdsram. 1728—1777. VI. 235 

maaue paasae, al de ikke vare »sammenskrevne udenju- 
dicio af trykte Bøger eller skjødesløst affattede« , rette, 
hvad der kunde behøve Rettelse, og vise Forføtteren, hvor- 
ledes han kunde have behandlet Stoffet bedre. Til Sik* 
kerhed for, at denne Regel overholdtes, forsynede han 
Ddarbeidelsen med sit nvidi* og sit Navns Underskrift 
eller, ifald Ddarbeidelsen skulde trykkes, jneå sit »tmpri- 
matur fi. De af Baccalaurei udarbeidede Afhandlinger skulde 
nemlig ifølge Fundatsens Bud af Forfatterne besørges trykte, 
forsaavidt de havde Evne dertil, og hvad enten dette nu 
var Tilfaldet eller ei, maatte der af hver saadan Afhand- 
ling ligesom ogsaa af de øvrige Studenters Foredrag afle- 
veres et uindbundet Exemplar til Provsten, der vedAarets 
Udgang skulde samle dem alle, lade dem indbinde og af- 
levere dem til Universitetb-Bibliotheket. Her foreflndes der 
virkelig ogsaa en af 30— 40 vxxluminøse Qvartbind bestaaende 
^Foåcieulua disseticUiontmialumnortimcommunitiUia r^icBii^ 
der dog imidlertid kun omfatter Aarene fra 1746 til 1777, 
men iøvrigt indeholder baade de paa Regenisen og de paa 
de øvrige Kollegier af Kommunitets - Alumner forsvarede 
eller forelæste Afhandlinger^). — De heromhandlede Øvelser 
afholdtes hver Onsdag og Løverdag ^), og to Gange aarlig, 
nemlig i Begyndelsen af Januar og af Juli, blev det af 
Provsten tilkjendegivet Alumnerne, hvor mange af dem der 
i hver Uge skulde disputere eller deklamere. Forsømmelse 
af de dem i saa- Henseende paahvilende Pligter straffedes 
med en Bøde af 2 Mark for hver Uge, den bestemte Dag 



1) Fortegnelse over de trykte Afhandlinger, der i Aarene 1737-44 
af Kommunitets -Alumner ere forsvarede 1 Regentskirken , findes 
I Dånische Bibi. I. S. 446, H. S. 532, III. S. 292, IV. S. 681, 
V. S. Sn, VIII. S. 728. 

») Nyerup Eft. om Reg. S. 69. DigitizedbyGoOglc 



236 Kommanitetet og Regenteen. 

blev oversiddet, og med Udelukkelse fra Kommunitetet, 
saalæuge indtil den paagjældende Disputats eller Deklama- 
tion var holdt og den ifaldne Bøde betalt. Skulde det Til- 
fælde indtræde, at et heelt Semester hengik, uden at For- 
semmelsen blev oprettet, mistede Vedkommende sin Plads 
baade paa Kloster og Regents^). Forlod Nogen de tvende 
Stiftelser, før han 6k disputeret eller deklameret, paalaa 
det den, der 6k hans Plads, at overtage det uopfyldte 
Hverv. 

64. Forinden v! ganske forlade Klosterøvelserne i 
den Form, i hvilken de med mindre væsentlige Modifika- 
tioner vedligeholdtes omtrent fira Kommunitetets Stiftelse 
og indtil 1777, turde nogle nærmere Bemærkninger 
om disse Øvelsers Væsen og Værd ikke være paa 
tiretle Sted. 

Hvad for det Første angaaer de Øvelser, der vare 
henlagte til Spisetiderne, da vil det erindres, deels at disse 
i den tidligere Tid ikke alene bestode i DIsputation, men 
tillige i en simpel ordret Gjengivelse af udenadHærte Pensa, 
deels at de dengang omfattede næsten enhver Green af 
den menneskelige Viden ligened indtil den latinske Gram- 
matik, der i de Tider kunde betragtes som al Videnskabe- 
ligheds Abc. Ligesom det Første maatte give disse Øvel- 
ser et stærkt skolemæssigt Præg, saaledes tyder den sidst- 
anføfte Omstændighed hen paa, at Hensigten med dem 
ogsaa har været, at de skulde danne et Supplement til 
eller rettere en Fortsættelse af Datidens tarvelige 
Skoleunderviisning og samtidig med, at Alumnerne 
ved et Kursus i Theologien særlig forberedede sig til den 
præstelige Virksomhed, der dengang var Endemaalet for 



*) Leg, amnu %% 30 f. 



Digitized by VjOOQIC 



Andet Tldarum. 1728—1777. VI. 237 

de allerfleste Studerende, tjene til at bibringe dem et Ind- 
begreb af de Kundskaber, der betingede Tidsalderens heiere 
almindelige Dannelse. Det synes imidlertid Ikke at bave 
varet længe, inden den puerile Udenadslæren opgaves, saa- 
ledes at BordøveUerne alene kom til at bestaae i en Ariere 
Drøftelse af visse foreskrevne Lærebøgers Indhold, og om- 
trent samtidig indskrænkedes — sandsynligviis som en 
Følge af, at Antallet af Skolernes Underviisningsfag efter- 
haanden var blevet udvidet — Øvelsernes Gjenstand til 
Theologi, der som antydet maatte forudsættes at være alle 
Alumnernes Hovedfag, og de tre philosopbiske Discipliner, 
Logik, Metaphysik og Physik. Af disse synes imidlertid 
Vægten aldeles overveiende at bave været lagt paa de 
tvende førstnævnte, der efter Datidens Opfattelse nærmest 
betragtedes som Indledning til Theologiens Dyrkelse, me- 
dens derimod den tredie, som dengang omfattede næsten 
alle de Grone af Naturvidenskaben , der overhovedet vare 
bragte i System, stedse mere og mere tilsidesattes. Af- 
skaffelsen af den saakaldte Recitation kunde vistnok kun 
betragtes som en Vinding; men den anden af de omtalte 
Indskrænkninger i den oprindelige Ordning af Øvelserne 
turde derimod neppe ansees som heldig. Ihvorvel nemlig 
Antallet af Skolernes Underviisnlngsfag aominelt v^r blevet 
forøget, vedblev man dog i Virkeligheden der at offre den 
største Flid paa Latinen, og da Klosteret nu ikke længer 
supplerede det Manglende ved et Kursus i de humane Vi- 
denskaber, blev det sjeldent hos det store Fleertal af Stu- 
denter at træffe endog blot et tarveligt Kjendskab til saa- 
danne Fag som Blstorie, Geograpbi, Mathematik o. s. v. 
Holberg, der iøvrigt havde meget tilovers for Klosteret og 
betragtede det som en af den kjøbenhavnske Høiskoles 
fortrinligste Institutioner, omtaler dog som g§tizll9/(3'l!)'^te 



238 Kommunitetet og Regentsen. 

ved dets OrgaoisatioQ, at man forsømte de humane Viden- 
skaber , og at vore Studenter derfor yare eaa uvidende i 
disse, at deres tydske Standsfæller med en maaskee kun 
overfladisk Kundskab heri bleve dem foretrukne til Huus- 
lærerpladser hos adelige Familier her i Landet >). Men 
en endnu værre Side ved disse Øvelser var det dog, at 
man af gammel Slendrian ikke tænkte paa at fomye de til 
Grund for samme lagte Haandbøger, af hvilke enkelte som 
ovenfor antydet benyttedes uafbrudt i 1( Aarhundrede. 
Det kunde herved ikke undgaaes, at Haandbøgeme tilsidst 
bleve saa udpidskede, at de kun vakte Lede hos de Per- 
soner, der skulde benytte dem. Respondenter og Oppo* 
nenter behøvede ikke at gjøre sig den Uleilighed at lede 
længe efter Argumenter til Brug i Debatten : de vare*, som 
en af Klosterprovsterne har sagt, blevne arvelige og for- 
plantedes fra Fader til Søn. Der var derfor heller ikke i 
de senere Tider Tale om Forberedelse til Disputereøvel- 
serne paa Klosteret. Alumnerne tænkte først paa Indven- 
dinger, naar de kom op i Spisesalen, hvor de flygtig 
gjennemlæste det til Dagens Diskussion foreskrevne Afsnit 
af Haandbogen eller løb hen til et andet Bord, hvor Di- 
sputen allerede var begyndt, for at opsnappe et Argument, 
som de .da ofte kun halvt hørte eller forstode'). 

I Modsætning til de roere skolemæssige Bordøvetoer 
skulde de offentlige Deklamations- og Disputations- Øvelser 
i lectoriwn pædagogicum og senere i Regentskirken staae 
iden friere og selvstændigere UdviklingsTjcneste. 
De førstnævnte af disse Øvelser, der paahvilede de akade- 
miske Begyndere, sigtede ikke, som Navnet maaskee kunde 



O Holberg Danm. og Norges Beskriv. S. 185. 

•) Danm. litt Progrea.er IV. S. 74. Digi.izedbyGoOgle 



Andet Tidsrom. 1728—1777. VI. 239 

synes at antyde, nærmest til Uddannelse af det*niundUige 
Foredrag. Uagtet vel nemlig Deklamationerne skulde ud- 
arbeides under et strængt Hensyn til den systematiske 
Talekunsts Regler, vare de dog i deres Væsen mere at 
betragte som Stiil- end som Taleøvelser^ idet der ikke var 
Spergsmaal om et improviseret eller høist kun forud gjen- 
nemtænkt Foredrag over det paagjældende Emne, roen 
alene om en slavisk Fremsigelse af den udenadlærte skrift* 
lige Udarbeidelse. Fremsigelsesmaaden kom vel ogsaa i 
Betragtning, men kun som noget Underordnet, og det 
Samme gjælder vistnok tildeels den materielle Behand- 
ling af Emnet. Hovedsynspunktet for Bedømmelsen var 
Rhetorikken og den latinske Stiil. Hvad dernæst angaaer de 
Disputationsøvelser, hvorom her er Tale, da adskilte de sig 
fra de tilsvarende Bordøvelser ikke alene deri, at Akten bivaa- 
nedes af en anden og større TiRiørerkreds end den Paa- 
gjældendes commensales og saaledes havde en mere offentlig 
Charakteer, men ogsaa deri, at vedkommende Alumnus her 
udførte den mere selvstændige Rolle som Præses og i 
Egenskab af saadan udæskede det forsamlede Publikum til 
en dialektisk Kamp over et af ham selv frit valgt Emne. 
Saalænge dette Emne kun opstilledes under Form af en 
forud gjennemtænkt Række Theses, var der — naar man 
kun seer bort fra det Snørliv , som Hensynet til Disputa- 
tionens Methodik maalte iføre de Paagjældende og den 
Forgudelse, som man navnlig i senere Tider drev med 
denne Sagens formelle Side — saa langt fra at være No- 
get at indvende imod denne gjensidige Drøftelse af viden- 
skabelige Sætninger mellem jævnaldrende og ligestillede 
Studerende , at den vel endog ubetinget turde ansees for 
at have været langt frugtbarere end vore Dages Examina- 
torier og Repetitorier, Men der kom aabenbart noget ^ 



240 Kommunitetet og Regentsen. 

Vrangt og Forfeilet iod i InstitulioaeD, da det paabedes 
de Alumner y der vare Baccalaurei, at skrive Afhaadlinger 
som Grundlag for deres Disputatser og navnlig at lade 
disse Afhandlinger trykke. Det kunde allerede — som 
Holberg antyder^) — være slemt nok, at saadanne umodne 
Arbeider, naar de ved Pressens Hjælp kom Udlandets 
Lærde for Øie, der ikke kjendte Institutionen nærmere og 
saaledes vare ude af Stand til at maalé dem med den 
rette Alen, maatte nedsætte Universitetet i Udlandets Om- 
dømme: værre var det imidlertid, at hiint Paabud ikke 
kunde Andet end bidrage til at give de paagjældende For* 
fattere en Selvtillid, der ikke stod i Forhold til Arbeidets 
Værd. Det kimde vel i en Lovbestemmelse foreskrives, 
at dette ikke maatte være »sammenskrevet uden ju<7tctb af 
trykte Bøger eller skjedesløst affatteta; men en saadan 
Forskrift kunde ikke altid ventes overholdt af den simple 
Grund, at Forfatterne som oftest baade med Hensyn til 
deres aandelige Udviklingstrin i Almindelighed og særlig 
med Hensyn til deres positive Kundskabsfylde vare for 
umodne til at yde noget Selvstændigt Hvormeget skulde 
der i saa Henseende med Billighed kunne fordres, naar 
det endnu paa de Tider, vi her nærmest have for Øie, 
ikke var noget ualmindeligt, at Personer i en Alder af 12 
til 14 Aar bleve Studenter^) og allerede Aaret efter kunde 
erhverve sig •prima in philosophia kmrea^? Ved saaledes 
at paalægge Alumnerne at skrive Afhandlinger, der skulde 
egne sig til at trykkes, synes man at have tænkt sig Klo- 
steret og Regentsen befolket ikke af unge Studenter, hvis 
Forhold til Videnskaben nærmest maatte være el blot mod- 



>) DaDm. og Norges Beskriv. S. 186. 

*) Philokalus Om Studeringers nærværende Tilstand og bedre Ind- 
retning S. 12. rn^c^nÅo 

Digitized by VjOOQ IC 



Andet TIdenim. 1728—1777. VI. 241 

tagende y men af modne eller vel endog lærde Msnd, af 
hvem der kunde fordres en produktiv Virksomhed, og man 
har ved dette Feilgreb vistnok stiftet megen Skade. Det 
er maaskee mindre smagfuldt, men det er i ethvert Fald 
ret træffende, naar en anonym Forfatter henimod den 
Tid , da Klosterevelseme ganske ophørte , udtaler sig paa 
følgende Maade om den her omhandlede Bestemmelse. 
»Det er udentvivl en Feil, at man har drevet saa meget 
paa dette Autorskab i de akademiske Aar. Det var ligesaa 
ækelt for en Stoiker at see Lærlingen begaae sin Øveise 
offentlig som at see en Daare spye for al visej hvilke kost- 
bare Retter han havde spiist. Og ligesom Mavens peri- 
staltiske Bevægelse fordærves ved idelige Brækmidler, saa- 
ledes kan ogsaa det bedste Geni, naar det for tidlig skal 
opmuntres til Autorflid, til Disputatser, til Deklamationers 
Udarbeidelse etc, blive fordærvet og faae en Dreining, der 
for Fremtiden kan hindre en bedre Form. Den rolige 
kolde Læsning bliver derved forstyrret, og den Unge, der 
altid tænker for godt om sig selv, faaer en Lyst til al lade 
sig gaae i Prent, som vanskelig kan modstaaes. Isledetfor 
at indsamle tænker han nu alene paa at give ud og bliver 
desaarsag seent og maaskee aldrig moden« ^). 

Medens man iøvrigt med Densyn til en Opfattelse af 
Bordøvelserne selvfølgelig er indskrænket til de for samme 
gjældende reglementariske Bestemmelser og til den Omtale, 
samtidige Forfattere nu og da kunne skjænke dem, inde- 
holdes der i Universitets -Bibliothekets ovenomtalte Sam- 
ling af Kloster-Disputatser og Deklamationer et betydnings- 
fuldt Bidrag til et Indblik i de Øvelsers Væsen, der afhold- 
tes i lectorium pædagogicum og siden i Regentskirken. 
Hvad der ved en Undersøgelse af hilnt uhyre Materiale 



») Minerva for 1793 IV. S. 163. DigitizedbyGoOglc 

Hist. TfdMkr. 3. R. IH. 16 



242 KommaDitelet og RegenUeD. 

allerførst er paafaldende for Iagttageren, er den særdeles 
store Overvægt, Theologien har over samtlige øvrige Viden- 
skaber — et Phænomen, der vel nærmest, men dog ikke 
udelukkende finder sin Forklaring i den ovenfor paapegede 
Omstændighed, at Bestyrelsen kun undtagelsesviis indrøm- 
mede Studenter af andre Fag Adgang til Kloster og Re- 
gents. Forholdet er selv for de senere Aars Vedkommende 
saaledes, at Theologien er repræsenteret i mere end 60 
Procent af samtlige Udarbeidelser. Af Resten indtage de 
philosophiske Discipliner igjen en fremragende Plads, saa- 
ledes at det kun er yderst sjeldent, man træffer paa en 
Afhandling, hvis Stof er hentet fra Rets- eller Lægeviden- 
skab, '(TdL Distorie, Mathematik eller Naturvidenskab, og det 
gjør et "^ særeget velgjørende Indtryk heriblandt nu og da 
at finde Exempler paa, at navnlig Islændere have behandlet 
enkelte Punkter af deres Fødeøs eller det gamle Nordens 
Geographi, Historie eller Litteratur. Forsaavidt Emnets 
Valg allerede afgiver et Bidrag til Bedømmelsen af det 
hele Disputations- og Deklamationsvæscns Standpunkt og 
Betydning, turde nogle Ord herom ikke være overflødige. 
Har man muligen i Erindringen om Værdien af de viden- 
akabelige Afhandlinger, der i vore Dage danne Grundlaget 
for en akademisk Disputats, været tilbøielig til at nære for 
høie Tanker om de Dissertationer, for hvis Drøftelse Re- 
genlskirken var Skuepladsen, behøver man ikke at gjen- 
nemgaae mange Bind af hiin Samling for at komme bort 
fra slige Tanker og vinde den Overbeviisning, at der under 
det i vore Øren saa høit klingende Navn som oftest brag- 
tes ganske almindelige Sager tillorvs. Det er endog ikke 
saa sjeldent at træffe paa særdeles aandløst valgte Emner, og 
oftere have Forfatterne øvet deres Skarpsindighed paa Be- 
handlingen af saa sublime Themaer, at det grændser stærkt 

Digitized by VjOOQ- 



Andet Tldsriun. 1728—1777. VI. 243 

op til det^ Latterlige. Satiren i hine Vers af Peder Paars, 

hvor det hedder: 

•Man dog skinbarlig seer, at haa har yel studeret: 
Han disputeret liar om romersli SIco og Hat.« 

maa næstea forekomme Ed mat, naar man her jævnlig 
støder paa Undersøgelser over saadanne Emner som «0m 
den Saltstøtte, hvortil Loths Hustru blev forvandlet« {de 
statua uxoris Lothi salaria)^ »Om den Sky- og Ildstøtte, 
der viste Moses Vei« (de columna nuhis et ignia)^ »Om 
hvad Slags Træ Kundskabens Træ vara (qualis arbor fuerit 
arbor acieniiæ boni et mali)^ »Om den Fisk, der slugte 
Jonas« [de piece tnagno lonam deglutiente)^ »Om Jerichos 
Murofi Fald« (de lapsu murorum Jeriohuntinarum) , »Om 
Christi Sved« (de sudore Chriati) o. s. fr. Flere af didse 
Themaer synes endog at have været særdeles yndede —r 
saaledes forekommer der 1. Ex. 3 til 4 Afhandlinger om 
Fisken, der slugte Jonas, og af disse den sidste endnu 
1764 -— og man kunde derfor næsten fristes til at mis- 
tænke en Klosteralumnus Joh. Tislev, der i Febr. 1760 
disputerede over Betydningen af Talemaaden »Keiserens 
Skjæg« (de barba tmperatorts) for at have villet ironisere 
over sine Kammerater. — Arbeidet var sjelden af noget 
større Omfang, i Reglen 1 til 2 Ark, og støder man nu 
og da paa udførligere Afhandlinger, har Forfatteren gjerne 
brugt den Økonomi at fordele sit Værk paa flere Dispu- 
tatser, saaledes at han det ene Aar bar forsvaret den første 
Deel og senere de næste. Der flndes endog Exempler 
paa, at en Afhandling, uden at just altid Stoffet selv eller 
dets Behandling giver særlig Anledning dertil, saaledes 
stykkes ud paa 3 til 4 Disputatser. Ligeledes forekommer 
det oftere, at et vist Antal Paragrapher af en i sig selv 
kun mindre omfattende Udarbeideise er skrevet for JSom- , 



244 Kommunitetet og Regentsen. 

muDltets - Stipendiet og og de øvrige for et aodet af Uni- 
versitetets Stipendier. — Emnerne for Deklamationerne ere 
i Reglen mere puerile, .end Tilfældet er .med Disputatserne. 
I de allerfleste Tilfælde er Udarbcidelsen at betragte som 
en Individualisation af en Sætning af den Art, som man i 
vore Skolers Mellemklasser opgiver som Thema for en 
dansk Still, t. Ex. »Om den Ødsle er bedre end denGjer- 
rige« {an prodigus avaro melior), »Enhver er sin egen 
Lykkes Smed« {fabersuæ qutcunque fortunæ), »Den største 
Ret er den største Uret« (summum jus summa injuria)^ 
»Enhver er sig selv nærmest« {proxtmus egomet mihi^)) 
o. s. fr. Stundom erindre de om de Mønstre for. Dekla- 
mationer, som Ole Borch opstiller i Fundatsen for sit 
Kollegium^), idet Forfatteren nemlig tænker sig som fø- 
rende Ordet ved en eller anden historisk eller fingeret 
Anledning. Undertiden endelig gaae de ud paa at anstille 
en Undersøgelse over et videnskabeligt (oftest theologisk) 
Emne, stundom af en saa tør Beskaffenhed, at det synes 
at maatte være faldet vanskeligt at aflokke det en Side, 
hvorved Fx^rfatteren kunde vise sit rheloriske Talent. Det 
Rhetorlske er iøvrigt ved disse Udarbeidelser selvfølgelig 
stærkt fremtrædende: de begynde altid med en i klingende 
latinske Superlativer affattet Parentation til de tilstedevæ- 
rende Tilhørere °) og ende altid med en Priis til Gud og 



*) Over dette Emne har en Hairdan Einarsen 1753 leveret en Af- 
handling paa ikke mindre end 7 Ark, der saaledes er et af de i 
Omfang betydeligste Arbeider i den hele Samling. 

^) Borch »ønskede og vel, at det Æpkoro maatte behage selv at give 
dem (Alumnerne) et Thema til Deklamationerne, som kunde skjærpe 
deres judicium, saasom: Quid opportune potuerit dicere Eva a 
icrpente jam deceptaf Quid Sophonitbaf misao sibi a Matini$$a 
veneno^ Qidd Hannibal, amisso in alpibus oculof Quid JUiua pro- 
digus ingratiam a patre receptus^* (Pund. Art. X, Hofman I. S. 81). 

•) T. Ex.: DoctisHmef præclarimme nee non celeberrime Domme 

Digitized by VjOOQ- 



Andet Tidsrom. 1728- 1777. VI. 245 

med en Bøn for Kongen, Kongehuset, de akademiske Fore- 
satte o. s. V., der ikke kan nægtes undertiden at indtage 
en forholdsviis meget stor Deel af det hele Arbeide. 

Ligesom det af Bestemmelserne om, at Adgangsprøven 
til Klosteret kun skulde bestaae i en latinsk Stiil, samt af 
den tidligere Periodes Straffetrusler for Brud paa den la- 
tinske Grammatik og dens Forbud mod Modersmaalets Be- 
nyttelse i Alumnernes indbyrdes Samtale — ligesom det, 
sige ¥1, heraf fremgaaer, at man har lagt en særdeles stor 
Vægt paa Alumnernes Færdighed i Brugen af det 
latinske Sprog, saaledes turde vel ogsaa i Virkelighe- 
den en saadan Færdighed have været det væsentligste U d- 
bytte af samtlige Klosterøvelser. At Dhtidens Studenter 
besade denne Færdighed i et Opnfang, om hvilket vor Tids 
akademiske Ungdom vanskelig kan danne sig en Forestil- 
ling, synes aldeles utvivlsomt, at de ikke alene med Let- 
hed talte og skreve Latin, men at dette Sprog som oftest 
endog var blevet dem som et andet ModersmaaP). Hol- 
berg har ogsaa i denne Henseende aflagt sit Vidnesbyrd 
og erklæret, at de kjøbenhavnske Studenter 1 Latinens Brug 
langt overgik fremmede, hos hvilke de desaarsag stode i 
stor Anseelse, og han er tilbølellg til særlig at tilskrive 
Klosterøvelserne denne Færdighed^). Men afseet fra de 
ofte paapegede skadelige Virkninger, som denne Latinens 
Overvægt medførte for Modersmaalet , idet næsten alle 



Præpoiite communUaHs regiæ Hafniensis ! AudUore$ prcestantisrimi, 
omatissimi! CommiUtones æstumatUwimi, quotquot adettisy optimi! 

*) Der forekommer ievrlgt ogsaa Exempler paa en I vore Dage vel 
endnu sjeldnere Færdighed i Brugen af de andre gamle Sprog. 
Ved en Disputats paa Borchs Kollegium 20 Juli 1696 •de aehoU* 
et academiis Hébræorum* blev der saaledes baade opponeret og 
responderet 1 det hebraiske Sprog (Bircherods Dgb. S. 321). 

«) Danm. og Norges Beskriv. S. 185. ^ DigitizedbyGoOglc 



246 Kommunitetet og Regen tsen. 

Studerede Forfattere skreve Latin, og de Faa, der ikke 
lode baant om at benytte Modersmaalet, i Reglen skreve 
et Sprog, der bverken kunde kaldes Dansk eller Latin, 
men i Virkeligbeden var en broget og smagløs Mosaik af 
begge — saa maa det paa den anden Side erindres, at 
netop Nødvendigheden af med Hurtighed og Lethed mundtlig 
at udtrykke sig i det latinske Sprog førte til, at heller 
ikke dette Sprog i Almindeligbed benyttedes i nogen reen 
eller klassisk form. Holberg selv glemmer ikke i samme 
Åandedræt, i hvilket han roser Klosterstudenterne for deres 
Færdighed i Latinen, at tilføie, »at det hænder sig jo ofte, 
at Mange derover faae en hahitvde til at tale lidet akkurat, 
hvilken de siden ^'neppe kan vænnes fra igjen«, og at det 
kommer heraf, »at mange af Studenterne selv gjøre For- 
skjel paa god Latin og brugelig Klosterlatin «. Og fattes 
der end ikke Exempler paa Forfattere, der selv til en Tid, 
da det hele videnskabelige Liv her i Landet var i Dalen, 
endnu kunde rivalisere med de gamle Sprogmestere i en 
ædel og klassisk Latin, saa afgive Datidens lærde Værker 
dog kun altfor mange Vidnesbyrd om, at »Klosterlatinen« 
ikke alene havde hjemme i Kommunitetets Spisesal, og at 
Smagløsheden i det skriftlige Udtryk kunde være ligesaa 
stor hos de Forfattere, der benyttede det latinske Sprog, 
som hos dem, der skreve et saakaldet dansk. 

Mæst Lethed i Latinens Brug maatte selvfølgelig den 
daglige Øvelse i at disputere medføre en ikke ringe dia- 
lektisk Færdighed. Det sees ogsaa, at medens Frem- 
mede lode vort Universitet høre ilde, fordi det i lange Ti- 
der fast udelukkende syntes at være stiftet for Theologiens 
Studium, maatte de indrømme de kjøbenhavnske Studenter 
ikke alene, at de vare store Latinere, men ogsaa, at de 
vare Mestere i den dialektiske Fægtelvunst. ^aar: danske 



Andet TIdwum. 1728-1777. VI. 247 

Studenter i det 18de Aarhundrede besegte tydske Høisko- 
ler, indlagde de sig ved akademiske Disputatser deu samme 
Respekt, som der nutildags i de tniudre tydske Universi- 
tetsstæder ydes den, der fører den bedste Klinge. Fra 
nordtydske Universiteter droge Studerende endog jævnlig 
hertil for at erhverve noget af denne Færdigbed, og endnu 
i Slutningen af Aarhundredet, da en Hertug afWOrtemberg 
under et Ophold i Kjøbenhavn bl. A. ogsaa skulde stifte 
Bekjendtskab med Universitetet, forlangte han ved sit Be- 
søg sammesteds at bivaane en offentlig Disputats for at 
see Høiskolen fra dens mest glimrende Side ^). Men dette 
tilsyneladende saa tillokkende Billede har en Vrangside. 
Vi ere vel langtfra at ville bryde Staven over det ældre 
Disputationsvæsen som Moment i det akademiske Livs Ud- 
vikling, og vi indrømme villig, at Enkelte i den senere 
Tids Opposition med denne Side af Universitetslivet gik 
saa vidt, at de med Grund kunde beskyldes for at ville 
have al mundtlig Drøftelse af videnskabelige Sætninger a^ 
skaffet. Men det er paa den anden Side vist, at Disputa- 
tionsvæsenet, saaledes som det var nedarvet fra Middelal- 
deren, nærmest var afpasset elter hiin Tids-Forhold, da de 
formelle Videnskaber vare det mest Fremtrædende og de 
reelle det Underordnede, da det mere kom an paa gjen- 
nem hine at bibringe den akademiske Ungdom Dygtighed 
til at kombinere og deducere det fattige Indhold af disse, 
og at det maatte have været underkastet en gjennemgri- 
bende Reform, naar det skulde have afgivet et sundt og 
frugtbart Dannelsesmiddel i en Tidsalder, da Menneske- 
aanden var kommen langt videre end til en Dvælen ved sin 
egen formelle Virksomhed og dennes Love. Det var imid- 



>) Badens Univ.-Journal II. S. 61, PbUomasus Om SUneJ|e(^Q^dv|^ 



248 Kommunitetet og Regentsen. 

lertid saa langt fra, at maa hertillands tænkte paa nogen 
Reform i saa Henseende, at man meget mere endnu længe, 
eflerat man ved Europas første Universiteter var kommen 
til en Erkjendelse af det Uberettigede i den Forgudelse, 
der forhen ogsaa ved disse var dreven med Disputations- 
væsenet, synes at have betragtet Institutionen i den Skik- 
kelse, den nu engang havde, som en uundværlig Grundpille 
for det akademiske Liv. Holberg stod heri Landet vistnok 
endnu ganske ene med den Anskuelse, at Disputatser 
»mere tjene til Ornament og Zirat end til Beviis paa Ens 
Lærdom«, efterdi som oftest »deallernlærdeste Mænd, som 
fast ikke vide Andet end methodum diapviandi og kan tale 
nogenledes Latin, komme bedst derfra« M — og ban for- 
maaede under alle Omstændigheder ikke at modvirke sine 
Samtidiges Overvurdering af Institutionen, der tilsidstmaatte 
føre til, at denne fuldstændig udartede og undergravede sig 
selv. Det var imidlertid' ikke alene som Led i det alminde- 
lige akademiske Dispu'tationsvæsen , saaledes som det dre- 
ves ved Kjøbenhavns Universitet, at Klosterdisputationen 
tilsidst tog en saadan Retning, at de fordærvelige Følger, 
den drog efter sig, utvivlsomt langt overgik den Nytte, som 
den nogensinde havde stiftet. Til den skjæve Udvikling, 
som den tog, laa Spiren nemlig ogsaa særlig i den alle- 
rede tidligere paapegede Omstændighed^ at man som Grund- 
lag for Bordøvelserne Aar ud og Aar ind benyttede de 
samme forældede Haandbøger. Denne Omstændighed maatte 
naturligen føre til, at, hvad der oprindelig ikkun skulde 
være et Middel, tilsidst betragtedes som Formaalet, at Stof- 
fet, der behandledes, blev af en forsvindende Betydning i 
Modsætning til Behandlingsmaaden. Dette virkede atter 



^) Danm. og Norges Beskriv. S. 187. 



Digitized by VjOOQIC 



Andet Tidsrum. 1728—1777. VI. 249 

tilbage paa de offentlige DisputereeveUer, og det saavei 
med Densyn til Valget af Emner som med Hensyn til Em- 
nets Behandling. Det havde ganske vist aldrig været saa- 
ledes, at den, der var den stærkeste Disputator, ubetinget var 
i Besiddelse af den største Indsigt og Kundskabsfylde ; men 
det kom tilsidst dertil ^ at der ved Disputatserne saa godt 
som heller ikke spurgtes om disse QvaliQkationer, men 
fortrinsviis eller alene om »Distinktionerne« og den dia- 
lektiske Færdighed. Under denne Tingenes Tilstand kunde 
det ikke være Andet, end at Pedanteriets Ukrudt altfor ofte 
trivedes paa den virkelige Dygtigheds Bekostning, og at 
Klosteret efterhaanden nærmest blev en Skole for en tom 
Formalisme og et afskyeligt Syllogisme-Jægeri. I den Tid, 
da Johan Ernst Gu nnerus — den Mand, Struensee som be- 
kjendt senere udsaae til at reorganisere Kjøbenhavns Uni- 
versitet — var Provst paa Klosteret (1755 — 58), synes vel 
Formalismen at være veget for en sand og alvorlig viden- 
skabelig Stræben, der skyldtes denne høitbegavede Nord- 
mands vækkende Indflydelse^). Men Gunnerus kaldtes snart 
bort fra sin Plads som Klosterøvelsernes Leder, og Til- 
bagefaldet til den gamle Slendrian blev nu saameget kras- 
sere. Datidige Forfattere, der af egen Erfaring kjendte 
Kommunitetets Disputatser og tilsidst traadte i Skranken 
imod den hele Institution, kunne ikke finde Udtryk bitlre 
nok til at skildre det antydede Uvæsen, ja selv indenfor 
Kloslersalens egne Vægge hørtes der Ytlringer, der brød 
Staven over øvelserne, som de da dreves. Da Fakultetet 
nemlig i Aaret 1774 gjennem Provsten lod Dekanerne 
irettesætte i Anledning af deres hyppige Forsømmelser, 
traadte deres Senior Niels Christopher Kali frem og er- 



») Danm. litt. Progreaser IV. S. 76. DigitizedbyGoOglc 



250 Kommanitetet og Regentsen. 

kiærede, at Aarsagen til den paaankede Brøde var den, at 
de Alle »ansaae exercMa paa Kommunitetet for en Tids- 
spilde saavel for Dekanerne som for Alumnerne, hvorfor 
de og maatte begjære, at det maatte være dem tilladt at 
gjere med forenede Kræfter et Forslag til Øvelsernes For- 
bedring«^). Det er imidlertid ikke engang fornedent at tye 
til Raab fra den datidige litterære Oppositions Leir eller til 
Udsagn af saa villige Vidner som Klosterdekanerne. Større 
Vægt tør der vel tillægges en Ytlring af Professor RottbøU 
— en Mand , der selv i sin Tid havde været anseet for 
vort Universitets maaskee største dialektiske Fægtemester, 
og som, dengang Ordene faldt, allerede længe havde sid- 
det paa det konservative Konsistoriums Bænke, i en la- 
tinsk Tale, som han holdt ved Universitetsfesten i Anled- 
ning af Christian VII.s Fødselsdag 1777, gav han følgende 
Gharakteristik af Kommunitetels Dispulereøvelser. »Hine 
Øvelser — saaledes kunne omtrent hans Ord gjengives — 
ere i Tidernes Løb udartede til et snakkesaligt Ordgyderi 
og til et høirøstet Kjævleri om Pavens Skjæg, saaledes at 
den hele^ Institution snarere syne^ at føre til en anmas- 
sende og kaad Trættesyge end til en fornuftig Iver efter 
at komme paa Spor efter Sandheden. Man kan ikke uden 
Harme være Vidne til, hvorledes disse Narrekampe bidrage 
til at vække og nære Ungdommens Uforskammethed istedet- 
for at tjene til at udvide dens Kundskaber«^). 



i; Theol. Fak. Kopibog VI. S. 1122. 
») Baden Uulv.-Journal I. S. 62. 



Digitized by VjOOQIC 



Andet TMsrum. 1728—1777. VII. 261 

TO. 

65. Almindeligt Overblik over Alumnernes og tildeels den hele 
akademiske Ungdoms Standpunkt i sædelig og social Henseende: Raa- 
heden afløst af Pedanteriet; Fattigdom parret med aandeilgt Hovmod; 
ligesom før intet egentligt Samliv, men kun et udvortes Sammenhold ; 
Konflikter med de Militære; Deeltagelse i de kirkelige Stridigheder. 
66. Disciplinen og Tilsynet; Bestyrelsen som Alumnernes Værge over- 
for andre Autoriteter. 67. Overgang til en i den omhandlede Hen- 
seende bedre og lysere Tidsalder. 

65. Som KjøbeDhavDS Historie i Tidsrummet fra den 
store Ildebrand 1728 og iDdtil 1777 overhovedet er fattig 
paa mærkelige og følgerige Begivenheder, saaiedes frem- 
byder den heller ikke nogen Hændelse, der havde en 
saadan sær indgribende Betydning for Kommunitetets og 
Regentsens Skjæbne eller deres Alumners Yilkaar som Be- 
leiringen under Krigen med Carl X ellef Pesten 1711« 
Der staaer for dette Afsnits Vedkommende saaiedes kun 
tilbage at kaste et Blik paa Grundtrækkene af detLiv, 
som i det foreliggende Tidsrum rørte sig mel- 
lem hine Stiftelsers Alumner, hvorved det dog lige- 
som paa det tilsvarende Sted i det Foregaaende bliver 
nødvendigt at see hen til Livet, som det yttrede sig hos 
Studenterstanden i dens Heelhed. 

Sammenlignet med den tidligere Tid' havde det sæde- 
lige Standpunkt, denne iiidtog, nu i flere Henseender ud- 
viklet sig til det Bedre. Det stærke Hang til Drikfældighed 
og de raae Udskeielser, som tildeels vare Følger heraf, be- 
smittede nu ikke længer i den Grad som fordum Standen 
i dens Heelhed. Der kunde naturligviis endnu blandt den 
akademiske Ungdom findes baade Sviregaster og Slagsbrødre, 
og i de Love, som enhver Student ved sin Optagelse paa 
Regentsen maatte forpligte sig til at adlyde, havde man^ 



252 Kommanitetet' og Regentsen. 

endou ikke troet at turde udelade Straffebestemmelser for 
den Alumnus, der blev antruffet drukken. Men til at an- 
vende disse Straffebestemmelser synes der dog kun sjeld- 
nere at have været Opfordring, og uagtet den Fristelse til 
et uordentligt Levnet, som indeholdtes deri, at Studenterne, 
bvergang de optraadte i deres besynderlige Egenskab af 
Ligbærere, maattc ;smage paa de i Sørgehuset i rigt Maal 
fremsatte Drikkevarer, maatte dog selv den strænge Pro- 
fessor Holm under den Diskussion, der reistes i Anledning 
af hans Plan til Oprettelsen af en Filial - Regents, give de 
Studerende baade i og udenfor Kommunitetet det Vidnes- 
byrd, at de nu i omtrent 16 Aars Tid »havde forholdt sig 
saa skikkeligen, som de hverken her have været tilforn, 
ei heller lettelig ved noget andet Universitet ere eller have 
været« ^). Det var jo overhovedet, heller ikke de raae og 



M Nyerups Unlv.-Ann. S. 348. Et Vidnesbyrd om, at der, som an- 
tydet, kunde være Undtagelser fra Reglen afgiver Dommen i en 
mod tre Istandske Studenter Haldor Jakobsen, Thorstein Nikolai 
og Magnus Olsen i Aaret 1756 anlagt Sag (Kons. Domkopibog for 
1 750—7 1 S. 48 ff.). De to Førstnævnte vare første Paaskedags Aften 
den 18 Apr. s. A. komne drukne hjem paa Regentsen, hvor de 
væltede sig ind paa nogle danske Studenter, der gik fredelig om- 
kring og af Hensyn til den Tilstand, i hvilken hine befandt sig, 
ikke gjorde nogen Modstand, indtil Islænderne endelig trak blank, 
hug omkring sig med Kaarden og udæskede de Danske til Kamp. 
En af disse, Nikolai Ole Stolpe, ^eb for at værge sig en KJæp, 
men faldt og fik, inden han kunde komme paa Benene igjen, af 
Haldor Jakobsens Kaarde et Hug over Næsen, »saaledes at han 
deraf fik blodigt Saar, ja saadan Skade, som man maa befrygte at 
kunne blive hans Velfærd I nogen Maade til Hinder.« Den tredie 
af de ovennævnte Islændere deeltog vel ikke umiddelbart i An- 
grebet, men istedetfor at vriste Kaarden fra sin drukne Lands- 
mand tog han det improviserede Værge fra Stolpe og inddroges 
saaledes under den paafølgende Tiltale og Dom, som for hans 
Vedkommende gik ud paa 4 Ugers •Extnislon« af Kommunitetet 
og Berøvelse af Ligbærerpenge og for de tvende An4re naa fuld- 

Digitized by VjOOQ- 



Andet Tidsrum. 1728—1777. VII. 263 

tøflesløse Tilbøieligheder, af hvilke det I7de AarhuDdrede 
endDU 8aae Yttrioger, der dannede Ssrkjendet for den 
Periode i vort Lands Historie, vi her have for Øie. Ikke 
alene havde den stigende Kultur i det Hele gjort Sil til 
Sædernes Forbedring, men den i Folkets Liv saa dybt ind- 
gribende Enevslde havde ogsaa særlig. paavjrket det i den 
Retning, at det overhovedet nu var mere tamt og spag- 
færdigt end forhen. Hertil kom, saaiænge Christian VI 
sad paa Thronen, 'endnu den religiøse Terrorisme, der 
tvang Nationen til at vende Verden og dens Glasder, de 
gode med de onde, Ryggen og hengive sig til en kun 
altfor ofte fremhyklet Fromhed i Tale og Gjeming. Det 
var derfor Spidsborgerligheden og tildeels Bigotteriet, ikke 
Raaheden, der i denne Tidsalder dannede det mest fi*em- 
trædende Træk ved Nationen. I saa Henseende viste Stu- 
denterne sig ogsaa at være Tidsaldrens Børn: den almin- 
delige Bomeerthed iklædte sig hos dem ikkun en anden 
Form; hvad der hos de Andre var Spidsborgerlighed, frem- 
traadte hos dem nærmest som Pedanteri, to Sider af 
en og samme aandelige Retning. Det er derfor selv med 
den Fremgang til det Bedre, vi nys aptydede, et Spørgs- 
maai, der turde blive vanskeligt at besvare, om Billedet af 
det Liv, dejr i Størstedelen af denne Periode rørte sig bos 
Kommunitets- og Regents-Alumnerne som hos Studenterne 
overhovedet, i det Hele ft'enibyder flere Lyssider end det, 
vi ovenfor udkastede af det 17de Aarbundredes akademiske 
Ungdom. Fra Holbergs udødelige Mesterværker kjende vi 
Alle Spidsborgerne fra den første Halvdeel af det 18de 
Aarhundrede, og turde han end ikke røre ved Tartufferne, 



stsndlg Berøvelse ar UnWersitetets Beneficier og to Aars Relega- 

^*^°- Digitized by Google 



254 Kommanitetet og Regentsen. 

saa forglemte han dog ei Pedaoterne. Det var netop i 
Klosterets Spisesal og Regentsens Kamre, de Figurer fær- 
dedes, der vare Forbillederne- for hans Montanus, og han 
havde en altfor stor Færdighed i at male eder Naturen, 
til at et saadant Portræt ikke skulde ligne. Hvor frodig 
den aandløse scholastiske Formalisme, der danner et af 
de mest fremtrædende Særkjender ved hiin pedantiske Fi- 
gur, i denne Tidsalder blomstrede paa Klosteret, have vi 
udviklet 'i det umiddelbart Foregaaende^ og det indsees let, 
at en Uifgdoro, der dannedes i en saadan Skole, ikke sær- 
lig skulde fele sig hendragen til natlige Orgier paa Kipper 
og Krostuer eller til Slagsmaal paa Næver eller med blanke 
Vaaben. Men det er paa den anden Side heller ikke at 
undres over, om et freidigt og ungdommeligt Sind kunde 
gaae tilgrunde og et frit og ideelt Blik paa Livet sløves i 
den Luft, som indaandedes i Kommunitetets Spisesal, og 
som vistnok kun var lidet mere mættet af Pedanteriets 
Dunster end .den, som viftede derudenfor. Hertil kommer, 
at ihvorvel de økonomiske Forhold, under hvilke Studen- 
terne i Almindelighed levede, paa Grund af den i det Hele 
forøgede Velstand vel neppe naaede den Elendighed, som 
kuede Størstedelen af deres Forgjængere i det 17de Aar- 
hundrede, var Armoden dog endnu de Fleste« Lod^), og 



*) Var der endog for de Studerende nu mere end fordum Leilighed 
til at fortjene Noget ved at undervise, saa var dog det Vederlag, 
der tilbødes for denne Beskjæftigelse, saa ringe, at det neppe var 
tilstrækkeligt til det tørre Brød. Endnu fra Tiden henimod nær- 
værende Periodes Slutning haves der Vidnesbyrd om, at der for 3 
Timers daglig Underviisning i de almindelige Skolekundskaber 
kunde bydes en Student 8 til 10 Mark maanediig (altsaa omtrent 
2 Sk. for Timen\ medens han Ul et tarveligt Underhold ansloges 
at behøve mindst 140 — 150 Rdr. aflriig. Det var følgelig intet 
Under, at der kunde klages over, at •en Dandsemester kan i en 
eneste Time fortjene ved at lære Andre siue KaprioUtr mere end 

Digitized by VjOOQLC 



Andet Tidsmm. 1728—1777. VII. 255 

dennes Tryk i Forbindelse med det nysomtalte Moment 
gjør det forklarligt, om denne Tidsalders Studenter fuldt 
saa meget som den foregaaendes i Regien savnede den 
høiere Beaandelse og det Skjær af Idealitet, uden hvilket 
vi saa ugjerne tænke os Musernes unge Dyrkere. Det 
gjennemgaaende Træk synes snarere at bave været en vis 
nøgtern Forstandigbed og pbilistrøs Spidsflndigbed end et 
aabent Øie for det Store og Skjønne og Lethed til at lade 
sig henrive til Begeistring herfor. Forgjæves søge vi og- 
saa endnu hos Studenten en udviklet Æresfølelse, og han 
ansaae sig endnu ikke for god til Meget, der i vore Øine 
synes dybt under hans Stands Værdighed. Der maa for 
Nutidens unge akademiske Borgere allerede være noget 
Ydmygende i den Tanke, at deres Staøisfæller i forrige 
Aarhundrede vare Stadens bestailer Ligbærere ; men denne 
Følelse forøges endnu, naar det erfares, at de satte stor 
Priis paa denne deres Forretning og med et monopoliseret 
Langs hele Skinsyge vaagedo over formeentlige Indgreb i 
Næringen. Istedetfor en sand Æresfølelse traadte et vist 
aandeligt Hovmod, en Ringeagt for Alt, hvad der ikke 
var opammet ved den latinske Grammatik og Glosebog, 
som maa bave dunnet en skjærende Modsætning til den 
ydmyge og beskedne Stilling, Størstedelen af den stude- 
rende Ungdom indtog i Samfundet. Dette Hovmod bidrog 
i Forening med hele det afstikkende og fremmedartede 
Præg, der hvilede over de Studerendes udvortes Fremtræ- 
den, til, at disse, hvormeget end iøvrigt Enevælden havde 
gjort til at udfylde filøften mellem de forskjelUge Stænder, 



en Stndent udi 6 Timer ved Information udi Geographi, Historie, 
Læsning, Skrivning, Latin etc- (Ny Plan Ul Forbedring i Stu- 
denternes Vilkaar, forestillet i Breve til Hr. Raadvild, Kbh. 1771, 

S. 13, 21, 25). Digitized by Google 



2Sff KommuDitetet og Regentsen. 

isoleredes fra den øvrige Befolkning. Studenterne felte 
sig for gode til at have videre at skaffe med den jævne 
Borger, der paa sin Side ogsaa holdt sig fjernt fra hine, 
som i hans Øine afgave et til det Latterlige grændsende 
Phænomen; til Optagelse i den fornemme, adelige eller 
betitlede, Verdens Liv manglede de paa ganske enkelte 
Undtagelser nær enhversombelst Adkotnst, og de vare saa- 
ledes udelukkende henviste til deres Standsfællers Omgang. 
Dette maa imidlertid Ikke misforstaaes saaledes, som om 
der indenfor Studenterstandens egne Grændser skulde have 
været Tale om et noget mere udviklet Samliv end i den 
foregaaende Tidsalder: et saadant synes tvertimod ligesaa- 
lidt nu som forhen at have kunnet trives. Selv et blot og 
biart selskabeligt^amqvem var Uldeels noget Ukjendt, og 
endskjøndt der omtales ikke faa særlige Kommunitets- og 
Regen tsfester^), havde disse dog ligesom forhen et ude- 
lukkende og strængt officielt Præg og glædede sig neppe 
ved nogen mere virksom Deeltagelse fra Alumnernes Side 
end almindelige l)niversitetsfester fra Studenternes over- 
hovedet, medmindre man hertil vil henføre den Ejends- 
gjerning, at Klosterdekanerne aldrig lode nogen Begivenhed 
af Betydning for Kongehuset — hvad enten den nu iøvrigt 
paa anden Maade feiredes af Stiftelsen eller ei — gaae 
forbi, uden at de tilstillede Hoffet meer eller mindre kry- 
bende latinske Lykønskningsqvad^). Det var først ved 
Kommunitetets anden Bundredaarsfest 1769, at der synes 
at have været nogen almindelig Deeltagelse fra Studenter- 
nes Side. Den leiredes den 11 Okt., efterat der i^ Kør- 
velen var udstedt et latinsk Indbydelsesskrift af Professor 



') P. Ex. til Minde om Reformationens og Enevældens Indførelse, i 
Anledning af Dronningerne Lovises og Juliane Maries Indtog o.s.v. 
*) Beckman a. St. $. 87, 88, 91 m. fl. nr^r^r^]^ 

Digitized by VjiJijy IC 



Andet TWwmiiL 172S— 1777. VU. 257 

flolm, der i det Aar var llDiversketeta Rektor. Den be^ 
kjeDdte geistlige Taler Joh. Aodr. Cramer gav i sid Jubel- 
tale Grandtrækkene af Stifteisens Historie, og ikke aleire 
^ daværende Dekaner, men ogsaa flere forhenværende 
samt den ældste af Alumnerne opiraadte ved denne Lei-. 
lighed som Festsangere ^). Saalænge den morke og munke- 
agtige Aand , der« stemplede Christian VI.s RegjeringsUd, 
rugede over Folket og hsHnmede enhver Msk Livsyttring, 
var iøvrigt det antydede Savn af et Samliv mellem Studen- 
terne saare forklarligt. For den gjensldige Frygt og Mis- 
tænksomhed, der var en Følge af hiin Aands Herredømme, 
|;ik vel heller ikke den akademiske Ungdom fri, og selv 
iblandt den Deel af denne, der daglig samledes til Øvelser 
paa Klosteret, har Samlivet høist indskrænket sig til smaa 
disputerende Selskaber eller private religiøse Forsamlinger 
af de ivrige Pietister. Men endog efterat Frederik V.s 
Thronbestigelse havde bragt lysere Tider, varede det dog 
længe, inden der viste- sig Spor af en Trang hos Studen- 
terne til at søge den Odvikling, som erhverves ved Idee- 
ndvexling og overhovedet ved et livligt Samqvem med An- 
dre. Derimod er der Tegn nok til, at hiint Laugs-Sam- 
menhold, der allerede tidligere knyttede Medlemmerne 
af den akademiske Stand til hinanden, vedligeholdt sig og 
viste sig virksomt ligeoverfor Medlemmer af andre Sam- 
fundsklasser, og det var naturligt, at Regentsen ved alle 
Leillgheder, hvor dette Sammenhold maatte staae sin Prøve, 
dannede et Tilknytningspunkt for alle det lærde Laugs unge 
Medlemmer. Det turde vel iøvrigt neppe miskjendes, at 
der i den sidste Deel af det foreliggende Tidsrum, da det 
nationale Theater var gjenfødt og efterhaanden udøvede 



») SmstdB S. 99 f., J. Meller« Nyt tbeol. Bibi. m^ fi^,Mt,GoOg\e 

Hitt. TIdthr. 3 s. UI. 17 



268 Komnui^letet og R^enUen^ 

^n atadan.TåitrfiekiMiigskraft over den idiademiske Ui^gdooiy 
at deoiia jævnlig var temmeilg takig reprÆ^eoUret i daU 
Parterre (om den end ikke endnu Bom i en noget yngre 
Tid domuierede der), blev puetet et noget høiere Liv ind 
i Samioeohoklet , saaledes at de Enkelte atode Last og 
Brast mté hverandre ikke alene som Medlemmer af samme 
Korporation, roen ogsaa fordi de repræsenterede en fællen 
Ansknelse« Men hvor langt hen i Tiden Langsaanden dog 
endnu vedligeholdt sit ganie indskrsuikede og sneverlgertede 
Prag, derom vidner tilstrækkelig hiin Sjendsgiemiog, at da 
!Ulrik Green i Aaret 1765 havde begyndt sine naturviden«^ 
»i&abeUge. Foredrag for Menigmand, vakte dette Foretagende 
et saadant Misneie. mellem hans unge terde Laugsbrodre^ 
at en Bob Studenter en Aften brede ind og forstyrredo 
Forelmsftiag^n, fordi tUlsrde ikke burde børe saadanno 
Ting, som alene skulde være for Studerende«^). 

Med det her omtalte Siammenbold, med det hele sier^ 
egne skarpt udprægede Phystognomi, der endnu betegnede 
Studenterne, var det ikke underligt, om der kunde opataae 
Rivnioger imellem dem og andre Samfundsklasser, navnlig 
naar disse sidste, saaledee som Tilfældet var med Officeerr 
standen, med et iigesaa opblæst Hovmod saae ned paa 
Andre og derhos udmærkede aig .ved en endnu høiere Grad 
af esprA da ^orps og Sammenhold end hine. .Rivnin« 
ger mellem Officerer og Studenter udebleve heller 
ikke, og da de trods de forandrede Forhold have strakt 
deres eftervirkninger ned næsten lige til vore Dage, skulle 
vi noget nærmere berere dem. Allerede i Slutningen af 
forrige Tidsrum havde der meUem Studenterne og de Mili** 
tære b^yndt at danne sig et spændt Forbold, som navnlig 



«) N.lI.PclerseR ildrag Ul daa dwikeUttiHjst V. 2c^g^Qgi^36. 



Andet Tldfnun. 1728—1777. VII. 259 

kom til Udbrod i de ovenomtalte Sammenstød mellem hiae 
og Landkadetterne, og aom gjør det forklarligt, at Holberg 
kunde lade sin Jakob von Tybo undfange Ideen til hana 
marUakke Angreb paa Regentseo. Forboddet udvikled/^. sig 
i denne Periode ikke til det Bedre, meget mere synes 
Stemningen at have antaget Gharakteren af et bestemt ud* 
præget Fjendskab, der au og da gav sig Luft i Smaakampe 
af en Ugeflrem blodig Natur. I Jkaret 17 S4 var det saale- 
des i uKrindsen« eHer Runddelen omkring Rytterstatuen 
paa KongeMi^Nytorv kommet tU ettelligtSammeDsied mel* 
lem Officerer og Studenter, umi i hvilken Anledning, og 
i leengereTld derefter synes en Student ikke at have kun** 
net lade »ig see paa Gaden udeo at - staae Fare for mor«^ 
deriske Anfald fra OfBceremes Side. Rahbek fortæller et«* 
steds, at hans Morfader, de^, skjøndt ikke Student, var 
bleven antaget for en saadan, under slige gjentagne Angreb 
endog svsBvede i Livsfart, da bans pyntelige, meo spinkle 
Modekaande var et vel ulige Vaabcn Ugeoverfor OfBceremes 
PaUasker^). Ligesom hSin Feide i en davsrende Regents 
sianer^ den hekjendte emaglese Leillghedspoet Wadskjær, 
fandt sin Homer^), saaledes htve Regentsalumneme vistnok 
ogaaa taget en særlig fremrageode Deei i Kampen. Men 
iøvrigt tør det vel ansees som Icmmelig utvivlsomt, at det 
har været Officererne, der. optraadte som Angribere, og at 
Studenterne, som, efter hvad ovenfor er bemærket, maatte 
være langt mere oplagte til det Slags Kampe, hvor Syllo- 
gismer og Distinktioner vare Vaabnene, end til saadanne, 
hvor der flød Blod, have indskrænket sig til det blotte For- 
svar og vel ogsaa været de Tabende. I mange Aar kom 



") Rahbek Om Ladv. Holberg som Lystspildigter II. S. 174. 

*) O. Woir Jooroal for Politik, Natur- og Menneskekundskab f. 1816 

111- S. 195. DigitizedbyGoOQle 

17' ^ 



260 Kommunitetet og Regentsen. 

det heller ikke til noget Sammenstød i større SUil; roen 
Spændingen vedligeholdtes bestandig og fik for Studenter- 
nes Vedkommende ikke sjelden Næring ved hensynsløse og 
brutale Anfald paa enkelte af deres Standsfælier fra Mod- 
standernes Side^). Først henimod Slutningen af dette 
Tidsrum gav den gjensidige Stemning sig paany Luft i en 
Kamp af en mere almindelig Gharakteer, hvor Officererne 
atter vare de Udfordrende. Vi sigte herved til den be- 
kjendte Begivenhed, der gav Johannes Evald Anledning til 
at skrive sine »Brutale Klappere«. For at hævne sig i An- 
ledning af en stræng Recension over Syngespillet »Thron- 
følgen i Sidon«, der var optagen i Tidsskriftet »Den dra- 
matiske Journal«^ havde Forfatteren af hiint, N.K. Bredahl, 
der imidlertid var bleven Theaterdirektør, faaet den uhel- 
dige Idee at lade opføre et Leiligfaedsstykke, der bar Nav- 
net »Den dramatiske Journal«, og hvori han perslfilerede 
sin Recensent. Da det var blevet bekjendt , at en Deel 
Studenter ved en Udpibning heraf vilde nedlægge Indsigelse 
mod en slig Taktløshed, havde Bredahl f(Hrdeelt et stort 
Antal Fribilletter til Garnisonens Officerer, der ikke vilde 
taale, »at en Blæksmører spillede en af Hans Majestæt 
bestaltet Direktør og galant Mand paa Næsen«, og »give 
Journalisten med hans ganske Anhang en Lektion, saa at 
de skulde krybe i et Musehul«. Paa Forestillingsailenen 
den 25 Nov. 1771 indloge Officererne under Anførsel af 



>) Saaledes blev en Student Borgen, da han en Aften i Jaiii 1756 1 
al Stilhed og Predelighed kom gaaende ind ad Vesterport med et 
Par Kammerater, angreben af en Lieutenant R. B. y. Gotbeck med 
et aaadant Stokkeslag over Ansigtet, at Stokken gik istykker; men 
han fik en glimrende SatisfakUon, idet LIeutenanten i Nærværelse 
af 4 andre Officerer og et stort Antal Studenter for Konsistorium 
maatte give Borgen en for ham selv høist ydmygende Æreserklæ- 
ring (Kons. Domkopibog for 1750—71 S. 51 ff.). 



Digitized by VjOOQIC 



And«t Tldsmm. 1728—1777. VII. 26 1 

Oberst Køhler^) deres Post i Parterret, og da Studenterne, 
efterat Tæppet var gaaet op for »Journaleo«, begyndte at 
pibe og ikke vilde lade sig imponere af alt Officerernes 
Spektakel, brølede Kohler: »Schufte, Schllngels, vermale- 
deitetes Krapule I H*raus mit den LQmmeln!«, og dette var 
^gnalet til et Baandgemæng med Stokke, Kaarder og Næ- 
ver, der, efterat Studenterne vare drevne od af Theatret, 
fortsattes ude paa Torvet og senere omkring paa Værtshuse 
og andre offentlige Steder. Denne GdXkg var der imidlertid 
en offentlig Mening til, og den var Studenterne gunstig« 
l^heie Kjebenhavn var der den mest ophidsede Stemning 
mod Officererne, og da Stykket faa Dage efter igjen an- 
sattes til Opførelse, «ar Theatret beleiret af en uoverskuelig 
Menneskemasse. Ved denne Leillghed røbede Matroserne 
for første Gang den gunstige Stemning imod Studenterne^ 
der jfinere ved flere Ceiligheder har lagt sig for Dagen, 
Idet de med høie Raab forsikkrede, at de vilde »pudse 
Stivstøvlerne, hvis de gjorde sig mussige mod de Sorte«. 
Stykkets Afbestilling forhindrede iøvrigt videre .Ulykker; men 
i lang Tid efter torde de mest kompromitterede Officerer 
neppe lade sig see paa Gaden, og næsten hele den theater- 
besøgende Ungdom udenfor den militære Stand forenede 
sig med Kollegiernes Studenter om ikke at betræde Skue- 
spilhuset, saalænge Bredahl var Direktør^). 

Studenterne i og udenfor Kommunitetet bleve ogsaa 
Deeltagere i Kampe af en ganske anden Natur end de her 
omtalte. Vi ere paa flere Steder i det Foregaaende komne 
til at berøre de religiøse ForanstaltningQr, der dannede det 



*) Dea samme, der flk en sørgettg Berømthed ved sin Deeltagelse I 
Begivenhederne den 17 Jan. næste Aar og derfor adledes under 
Navnet Køller-Banner. 

») Jfr. Th. Overskou Den danske Skueplads II. S. 473 ff, GoOglc 



262 Kommunitetet og RegentBen. 

mest fremtrædende Moment i Ghriilian VI.8 Hegjering, og 
deres Indflydelse paa Folkets ydre og indre Liv. Det er 
bekjendt, at der ved disse Foranstaitninger bl. A. ogsaa 
tilsigtedes opnaaet »UnifonnttetMipaa det kirkelige Omraade, 
og det er ligeledes bekjendt, at denne Henaigt uagtet al 
Sirænghed og uagtet det endog med Grund kan siges, som 
der er sagt, at Kong Christians General-Kirke-Inspektions- 
Kollegium var en Omplantning af Inqvisitionen paa prote* 
stantisk Grund — ^ dog i Virkeligheden saa lidet opnaaedes, 
at der tvertimod udbrøde heftige Stridigheder i dea dansk- 
norske Kirke. Det er naturligt, at Studenterne, der frem* 
for Andre maatte paavh^kes af Bevægelser paa de aan- 
delige Enemærker, toge ivrig Deel i» disse Stridigheder, 
og som Bidrag til et fuldstsendigt Billede af deres Liv i 
denne Tidsalder turde derfor nogle Ord herom være paa 
deres Plads. Idet vi iøvrigt ikke skulle gaae ind p|| En- 
kelthederne i dea lidenskabelige Kamp, som i Aarene 
J733— 34 deelte navnlig Etovedstaden i tvende fjendtlige 
Leire, den orthodoxe og den pietistiske, i hvilken de for- 
skjellige Partiers Høvdinger fra Prædikestolen med den 
yderste Voldsomhed tordnede imod hverandre, og som efter 
at have beredt Regjeringen de alvorligste Vanskeligbeder 
forst nogenlunde stilledes, da det sidstnævnte Parties mest 
fremtrædende Repræsentant, Kapellanen ved Trinitatis Kirke 
P. Nk Holst, i Jan. 1735 ved Provsteretsdom var bleven 
berøvet sit Kald og sin Kjole og derefter sendt I Forviis«- 
ning^) — skulle vi dog minde om, at Studenterne og ikke 
mindst Klosteralumneme , der jo saagodtaom alle dyrkede 
Theologien, paa en meget virksom Maade toge Parti 
med i disse kirkelige Tvistigheder. Saavel den 



») Sce J. Møller Miienosyne IV. S. 829 IL omze6,yGoOg\Q 



Andet Tidgram. 1728— 177T. VII. ^ J©3 

gamle Rettroenhed som den moderne Pietisme havde blandl 
dem sine lidenskabelige Forsvarere &g Angribere ^ hvilke 
sidste i anonyme Stridsskrifter droge heftig tilfelts imod 
Modpartiet. Men trods al den Vægt, der paa Klosteret 
lagdes paa ^ikeotogia foUmica* , fandt Regjeringen ikke 
noget Behag i denne praktiske Anvendelse af Kommnni* 
tets-Øvelsemes Udbytte. Ved et Reskript af 2a April 1734 ^1 
erklærede Kongen, at han med særdeles Mishag bavde er- 
faret, at en Deel af Studenterne havde misbrugt deres Tid 
og de akademiske Benefik^ier til at »metere sigt i de om« 
talte »bedrøvelige og Studenterne dog ikke vedkommende 
Tvistigheder«, og åt -de havde været de fornemste Red* 
skaber for disses Tilblivelse og Udbredelse, »ikke at tale 
om de ugudelige uden Navn hid og did udspredte Pas- 
qviller, hvilke dog efter Sproget og deres Indhold ei kan 
komme fra nogen Anden end de saakaldte Studerende«. 
Universitetets Rektor fik derfor Befaling til eftertrykkelig 
at anmode Studenterne om aldeles at »entbolde sig fira at 
indmænge sig i de imellem Præsterne udi Residentsstaden 
opkomne Tvistigheder« og »langt mindre nogen Persons 
Meninger og Skrifter at kritisere« ^ da de i modsat Fald 
skulde miste al akademisk Understøttelse eller endog rele« 
geres. Det paalagdes sluttelig ganske særlig Provsten paa 
Regentsen at paaininde Alumnerne om Opfyldelsen af dette 
Kongebud og at angive dets Overtrædere. For denne 
Sti^nghed blev, om ikke Andre, i alt Fald en af Dekanerne 
paa Klosteret, Vilh. Alb^ Lan^e, et Offer, idet bån aemlig 
endnu i samme Aar, efter at være (jernet fra sin Post og 
formodentlig midlertidig relegeret, forvistes til Bornholm^). 



1} Trykt i FogtmafiB Saml. 

*) Beckman a. St S. 154. oigitiedbyGoOgle 



264 KonunonUetet eg R^entseo. 

Kongebudet kunde imidlertid ikke dæmpe den religiøse 
Bevægelse blandt Studenterne : »melerede« de sig end ikke 
mere i de kirkelige Tvistigheder paa den fremtrædende 
Maade som før, saa sees det dog, at mange Gemytter vare 
saa dybt grebne af den moderne religiøse Retning, at de 
kom i Kollision med de Love og Anordninger, de akademiske 
Foresatte vare satte til at faaandhæve. I £fteraaret 1734 
indgave saaledes tvende Missionselever, der vare Alumner 
paa Klosteret, ^t Andragende til det theologlske Fakultet^ 
hvori de vægrede sig ved at deeltage i Kommunitets-Øvel- 
serne, som besværede deres Samvittigheder^). Denne 
Vægring begrundedes ved følgende charakleristiske Yttrin- 
ger: »Hvad sig theses phHosophioæ er anlangendes, da for- 
staaer vi ikke philosophiam, saasom det ikke er vores stu^ 
dium] thi at gjøre syUogt^mos hgioe med Alt det, dertil 
hører, med Behændighed at drage Falskhed af Sandhed, 
at lægge Tiden an d^rpaa agter vi unyttigt og for Skam 
og Skade at være imod Jesu Christi Kundskabs Ypperlighed 
og for det, vi ingenlunde behøver til at erlange den aan* 
delige Viisdom. Hvad sig ihe9e8 tieologicæ er anlangendes^ 
da bekjender vi, at vi ikke' uden vore Sjæles Skade og 
t*ordærvelse kan opponere og disputere derimod; thiChri- 
stus siger: »»Hvem som nægter mig for Menneskene^ den 
vil jeg og nægte for min Fader, som er i Himlen««: im 
enten vi opponere imod Christi Sandhed, hvad heller det 
er af Skrømt eller Alvor, saa nægte vi samme dog.« A&* 
dragende! faldt naturligviis hverken 1 god Jord hos Fakul- 
tetet, hvis fleste Medlemmer vare indtagne imod den pie^ 
tistiske Retning, eller bos Konsistorium, og den almindelige 



>) Andragende fra Frederik Peterten Svane og ChriaUan Jakobsen 
Prolten, Afiiami, i Iheol. Fak. Kopibog IV. S.. t66-ff. ^^j^ 

Digitized by VjOOQ IC 



Andet Tidanim. 1728—1777. VII. . 265 

Stemning var for de to Studenters Udelukkelse af Kloster 
og Regents; men det synes dog, som om Professor Reuss, 
der selv var en af Pietismens mægtigste Talsmænd, fik 
Sagen jævnet i Mindeligbed. Fire Aar senere indgaves der 
af Provsten en Klage over en Regentsianer, der istedetfor 
at bolde sig til den anordnede Formular for Bennen ved 
Kollegiets daglige Gudstjeneste bad, »som Aanden drev 
bam tilt, og, bvis Saadant ikke indrømmedes ham, for- 
drede Fritageise for at bolde Bøn. Herpaa vilde Fakultetet 
imidlertid beller ikke gaae ind, men truede den Paagjæl-« 
dende, der var Lærer ved Vaisenbnset, med Anklage for 
dettes Bestyrelse i Tilfælde af, at ban gjentog sin Forseelse, 
og de andre Alumner, der maatte ville følge bans Exempel, 
med Udstødelse af Kollegiet^). 

66. I den strængeTugt, som vi saae den tidligere 
Periodes Studenter og i Særdeleshed Alumnerne paa Klo-* 
sleret og Regentsen »at være undergivne, og som i saa høl 
Grad indvirkede paa det Liv, der yttrede sig hos og iblandt 
dem, var der nu indtraadt nogen Slappelse. Universitets^ 
Bygningens Kjælder var ikke længer et jævnligt Qvarteer 
for Studenter, Relegation herte beller ikke mere til Dagena 
Orden ^), og uagtet »Extrusion« af Kloster og Regenta 



>> Theol Pak. Eopibog IV. S. 590 ff. Den paagfældende Stadent hed 
Erik Lemming. 

') Den mest opsigtvækkende af de faa Relegationsdomme fra dette 
Tidsrum overgik en fortrinlig begavet Kloster- og Regentsalumnufr 
Frant« Mygind, der var ddtUg nok til ved en offentlig Dispntatfr 
1734 at vilie reducere Universitetets daværende Roktor Detliarding 
m ahmrdum. At Mygind som Opponent liavde den materielle Ret 
paa sin Side, turde v»re ligeaaa ntvivlaomt som, at Maadea, hvor- 
paa han optraadte, var temmelig kaad (der forefaldt t. Ex. følgende 
Ordvexel mellem ham og Præses: M. An medicua inøpinare possU 
jwoeai etc P. UHguål M. Forte per elyeteremf), ^g Dommen sy- 
nes under alle Omstændigheder at have været urimelig haard^ 



26C KommuBitetet og RegentoeD. 

endnu paa Papiret hang over Alamneraes HoTeder som et 
Damokleasværd y der kunde falde for endog ' forboldsviia 
mindre betydelige Forbrydetoer, synes den i Virkeligheden 
dog ikke at have været eaa hyppig anvendt som forhen« 
Dette laa iøvrigt mindre i en Tilbeielighed til at Indrømme 
den personlige Frihed stirre Raaderum end i den anCørte 
Omstandighed, at Tidsalderens hele Retning førte bort fra 
saadanne Udskeielser, som den akademiske Justits fornem-« 
melig tog sig af, saavelsom ogsaa deri, at blotte Advarsler 
fra de Foresattes Side maatte være mere virksomme i en 
Tid, da den Underdanighedsfolelse for den kongelige Al* 
magt, der betegnede den bele Slægt, strakte sig ogsaa til 
enhver af de Autonteter, gjennem hvilke en eller anden 
Green af denne Magt udøvedes. Som et Vidnesbyrd om 
den i det Hele gjennemgaaende Lydighed mod ^en aka- 
demiske Øvrighed kan det tjene, at det nu endelig var 
lykkedes at faae Studenterne til altid at være iførte dea 
halv geistlige Dragt, deres Forgjængere saa lerage havde 
søgt at unddrage sig fra at anlægge, og uagtet Tidsalderen 
øllers Ikke savnede Luxus- og Mode-Anordninger, saa vare 
de dog af en mere almindelig Tendents, og der behøvedøø 
ikke saadanne, der særlig henvendte sig til Studenterne. 
Til den sorte Dragt bares jo rigtignok den tidligere saa 
baardt forfulgte Kaarde, men Retten dertil var ikke som 
før en de akademiske Fædre aftvungen Indrømmelse, og 
der var ingen Aniedning for disse til at forbyde Kaarden« 
Den var heller ikke længer noget Særeget for Adelsmanden 



Mygind kom aMrig senere tilbage til Pttdrelandet og døde efter et 
bevæget Uy i Wien 17S9 (jftr. Philomosus Om Stiftelser S. 100» 
Baden UniT.-Joomal f. 1797 S. lot f., Biogr. Eft. om BoUni- 
keren FranU Mygind yeå E. C. Werlaoff I J. D. Herholdts og F. 
V. Mansas Saml. til den danske Medteinalhbt 1. S/ 

,.:ized by > 



^OBdglc 



Andet TIdérum. 1728—1777. VII. 267 

Og Studenten, den var ligesom Parykken bleven et aner-^ 
kjendt Modestykke, der barc8 af Alle lige ned til Krambod-« 
drengen, indtil Moden endelig skiftede Lune og den meget 
omtvistede Sideprydelse endelig spoHest forsvandt fra Stu*^ 
denterverdenen i Aarene 1760—70. Fortræd gjorde den 
nnder ingen Omstændigheder: i samme Brev, hvori Hol- 
lierg som ovenanført skildrer Duel- og Fægtelidenskaben 
ved Aarbundredets Begyndelse, forsikkrer han udtrykkelig, 
at 40 Aar senere havde •Framdea udi eaihedris og deres 
Bespimdentésn aldeles taget Luven fra Duellanter og Sekun- 
danter og det store akademiske Auditorium fra »det Sted 
udenfor Porten kaldet Fuglestangen«. Fra den antydede 
Slappelse i Tugten var der forevrigt et stort Spring til en 
Opgivelse af denne og et end større til en Opgivelse af 
eller endog kun en Indskrænkning i det smaallge Opsyn, 
der førtes med de Studenter, der laøde Godt af Koromnni- 
ietet og Regentsen. Det er naturligt, at den Tidsalder, i 
favftten det endog var tilladt Forældre uden Lov og Dom 
at faae de Børn, de havde Grond til at bebreide nogen 
»grov eller liderlig Ting«, anbragte i Christianshavns eller 
Møens Tugthuse'), ikke kunde tænke sig den akademiske 
Dngdom overladt til sig selv midt i en Hovedstads Fristelser 
og unddraget et omhyggeligt og stadigt Tilsyn af Myndig- 
heder, som i fornødent Fald havde Hevselsesmidler (il de- 
res Raadighed. Kloster- og Regents -Alumnerne vedbleve 
derfor endnu bestandig at fære undergivne en Inqvisition, 
der strakte sig til enhver Side af deres Leven, til deres 
Flid, deres Sædelighed og deres Religieisitet. Inspektorer 
og Dekaner skulde vide Besked med hvert Skridt, hine 
foretoge sig, og for høiere Vedkommende angive ethvert 



») Plakaten af 9 Jan. 1741. DigitizedbyGoOgle 



268 Kommuoitetet og Regenteen. 

Feiltrin, og del er betegnende nok, at Regentsene Love 
ikke kjendte nogen større Brode -end at unddrage sig det 
befalede Tilsyn ved at udeblive fra Kollegiet om Natten. 
Den Student, der ikkun eo eneste Gang var fUnden skyldig 
heri, skulde uden Naade forvises Regentsen, ja blot al 
komme for sildig til Kollegiets Port, der lukkedes om Som-* 
meren Kl. 10, om Vinteren Kl. 9, straffedes med Tabet af 
det ferste »Pengelig«, der skulde have tilfaldet den Paa^ 
gjældende^). Man maa iøvrlgt lade Bestyrelsen, at den i 
alt Fald i den senere Haivdeel af nærværende Tidsrum op- 
fattede sit Formynderkald for Alumnerne saaledes, at dens 
Medlemmer ikke udelukkende optraadte som disses Stor* 
inqvisitorer og Tugtemestere, men ogsaa værnede om de* 
res Ret i Tilfelde af virkelige eller formeentlige Indgreb i 
denne og under alle Omstændigheder ikke vilde finde sig 
i, at saadanne skete fra en ikke-akademisk Autoritets Side^ 
Dette synes i alt Fald at fremgaae at følgende lille Begi- 
venhed, der indtraf i Poraaret 1772. Politiet havde Mis* 
lanke om, at der i et Buus ligeoverfor Regentsen, hvor 
dennes Alumner pteiede at søge, spilledes Hasard, og an- 
stillede i den Anledning en Huusundersøgelse. Denne 
fremkaldte et liQe Opløb, under hvilket der blev pebet og 
kastet med Stene efter Politiet. Da Politimesteren, der 
ansaae Studenterne for Urostifterne , sendte den optagne * 
Rapport til det theologiske Fakultet med Anmodning om 
at forhindre slige Uordener fof Fremtiden , modtog han til 
Svar et af Professor Holm affattet Brev Pm Fakultetet, 
hvori dette oplyste, at det omtalte Huus ikke var noget 
Værtshnus, nea ikkun et Sted, hvor Regentsianerne for 
Betaling kunde faae Smørrebrød, 01 og Lys, at der vel 



») Theol. Fak. ResoL af 17 Sept 1759 i Kopibogen V^^rrwip 



Andel Tidsrom. 1728—1777. VIL ^ 269 

¥ar spillet Halvtolv, »et Navn, vi ei før have hert«, men 
at Banken kun var 4 — 5 Mark, at kun to Regentsianere 
havde deeltaget i Spillet og neppe en eneste i de senere 
paaftilgte Uordener. Politimesteren anmodedes derhos om 
at overveie, om det ikke havde været ønskeligere Istedetfor 
at »gjøre Exekution i det HUua saa nær ved Regentsen« 
i al Stilhed at have anmeldt Sagen for Provsten og paa 
den Maade forhindret, hvad der var forefaldet. »Vi gjøre 
os og detHaafo — hed det til Slutning — at ligesom vi efter 
Mulighed ville see derhen, at Studenterne og især de 
kongelige Alumner forholde sig ordentHgen, saa tilholder 
vel og Deres Velb. Politi-Inspektøren og Betjentene, at de 
ei uden Fornødenbed opirre og insultere Studenterne eller 
især Regentslaneme; disse ere et Hundrede, og man kan 
ei vide, hvor mange Piere der ville gjøre Eet med dem, 
om det kom dertil, at Mængden troede sig afModtvillighed 
og oden Føie at insulteres af Politibe^ntene : Ungdom og 
Viisdom ere ei altid samlede.« Denne energiske Optræden 
blev ikke uden Frugt. PolKimesteren svarede nemlig, at 
han af Hensyn til Fakultetet vilde stille Undersøgelsen i 
Bero og under Forudsætning af, at Studenterne forholdt 
sig rolige, aldeles lade -Sagen falde. »Fra Politiets Side — 
tilføiede han — har Studenterne ingen Rancune at befrygte, 
naar de vU være rolige; thi mine Betjentere kjende min 
Tænkemaade altfor nøie til at vove at bryde Nogen uden 
at være visse paa, at jeg jo uden Skaansel vilde ressentere 
Alt det, der lugtede af Chikane, hvoraf jeg stedse har væ^ 
ret en Hader« ^). 

67. Vi have paa sit Sted i det Foregaaende bemær- 
liet, at det i Henseende til Skildringen af det Liv, der har 



>) Nyerup Eft om Reg. S. 78 ff. DigitizedbyGoOgk 



279 Koromanitetet og Rfigeotaen. 

rørt sjg blandt Hommunitetetfl Alumner som meliem 9tn<^ 
deoterne overhovedet, har sin VaogkeUghed at overholde 
HensyDet til den Periode- laddeling, der iavrigt er lagt til 
Grund for nærværende Skrift. Denne Bemærkning finder 
ogsaa sin Anvendelse paa det Billede, vi i det nærmest 
Foregaaende have udkastet. 'Thi ligesom det tomme og 
opblæste Pedanteri, der danner det mest fremtrædende 
Træk heri, snarere vil kunne dateres fra Aaret 1700 end 
fra 1728 og tildeeis vistnok staaer i Forhiodelie med det 
Forfald, i hvilket Videnskabeligheden heri Landei var kiom- 
fnen omtrent fra Griffeofeldts Dage , . saaledes' havde del 
ogsaa allerade kulmineret henimod Aarbondredels Midte, 
eg fra delte Tidspunkt skete der ikke alene i clenne, men 
ogsaa i mangen aaden Henseende en gradeviis Frem-^ 
gang Ul en ajiden og bedre Tingenes Orden« 
Frederik V^ Throobesiigelse, der gav den Skinhellighed 
eg del Hykleri I som hans Faders forfeilede religiese For- 
anstaltninger havde fremkaldt, et uforvindeligt Knæk, løs^ 
nedje i dei Hele de Lænker, der havde tynget Nationens 
aan4elige Liv. Det var, som om en sund og forfriskende 
Luftning blæste henover Landet eg kaldte Kræfter tU Live^ 
der traadte i Kamp med gammel nedarvet Slendrian og 
med alt det fremmede Væsen , som paa Aandens Ene- 
mærker segte at qvæle det Nationale. Fra den gjenfodte 
Scene svang gamle Bolberg sin satiriske Svøbe mod Spids- 
borgerlighedens og Pedanteriets Magter^ og i hans Fodspor 
traadte mange af de Yngre^ om de end virkede ved andre 
iMidler og paa andre Maader. Struensee gav siden alt det 
Nye, der gjærede i Folket, Ret til at yttre sig, og herved 
som overbovedet ved hans mange Reformer var der vaU 
en Aand, som den senere Reaktion ikke ganske kunde 
lade dele Skjæbne med dens Skaber, og der ^strakte jsine 

Digitized by VjOOQIC 



Andet Tidsram. 1728—1777. VII. 271 

Virkninger som til deo akademiske Verden overhovedet 
saa og til det stille Liv, der rørte sig bag Hegentsens 
Mure og paa hvert Tagkammer omkring i den store By, 
hvor der var reist Minerva et Alter. 

Denne Overgangens Tidsalder er det ogsaa, at de faa 
Navne tilhøre, vi for denne Periodes Vedkommende kunne 
nævne paa Kommunitets- og Regents-Alumner, der senere 
have erhvervet sig Krav paa ikke at forglemmes af de tvende 
Folk, som de tilhørte : Biskop Nikolai Edinger Balle, Præsten 
Christian Bastholm, den Retslærde Jakob Edvard GoN 
bjørnsen, Philosophen og Statsmanden Niels Treschov 
samt Digterne Thomas Thaarup, Edvard Storm og 
Christen Pram. 



Digitized by LjOOQIC 



272 Kommunitetet og Regentgen. 



Tredie TidsrunL 

1777 — 1818. 



eSi Forberedelser til en indgribende Omordning af Kommnnite- 
tets og Regentsens AnllggeBder; Modstand imod Pianen og dennes 
OjeonemCørelse ved den nye Fundats for begge Sliftdser af 2S lunf 

46. Det var Elosterøvetoemes Forfald og deres Uovei^ 
eensstemmelse med Tidens videnskabelige Retning over* 
hovedet, som nærmest hidferte den Reform af Kommuni- 
tetet og Regentsen, fra hvilken vi datere det tredie Tids- 
rum i disse Stiftelsers Historie. Øiet var vel ogsaa blevet 
aabnet for forskjeHige andre svage Sider i deres Organi*- 
sation; men den offentlige Mening var dog fornemmelig 
enig i at fordømme den Parodi paa en sund videnskabelig 
Udvikling, hvorfor Klosteret daglig var Skuepladsen, og 
under den Iver for at opdage og paapege Brøst og Mangler 
i det offentlige og videnskabelige Liv, sorn fremkaldtes ved 
den af Struensee skjænkede Trykkefiihed, var det fremfor 
Alt ogsaa denne, imod hvilken anonyme og pseudonyme 
Forfattere afskjøde deres kritiske Pile^). Klagerne over 
Øvelsernes Tilstand fandt et saameget villigere Øre hos 
Regjeringen, som Ove Høegh-Guldberg, der fra 1774 var 



') See (J. Baden) Raisonnements over Kbhvns Universitet (Helsinger 
1771) S. 67 ir., Philolcalus (B. G. Sporbn) Om Studeringers nar- 
værende Tilstand og bedre Indretning (Kbh 1771) S. 31 ff., samme 
Forf.s Nærmere fietragtninger (Kbh. 1771) S. 38 tt„ Philomusos 
(R. Fleischer?) Om SUftelser (Kbh. 1771) S. 103 If^^^^T^ 

Digitized by VjOOQ IC 



Tredle Tidsrum. 1777—1818. I. 273 

Sjælen ! DaDmarks Styrelse, deelte den almindelige Over- 
beviisning i den anførte Henseende og nærede den Plan 
zi omdanne Regentsen og det dermed i Forbindelse staaende 
Kommunitet til et Kollegiam efter engelsk Mønster, saa-^ 
ledes at Alumnerne underkastedes en bestemt Studieplan, 
hvis Overholdelse skulde gjennemføres ved et omhyggeligt 
Tilsyn^), ligesom det vel ogsaa har været hans Ønske ved 
en Omordning af Stiftelserne at give Moderstnaalet, der i 
ham f^dt en saa mægtig og 8mag!\ild Besky ttcf , dets Ret, 
Der nedsattes derfor ifølge kongelig Befaling af HDecem^ 
ber 1775 en Kommission, som onder Porsæde af SJellands 
Biskop Harboe løvrigt bestod af Etatsraademe Borrebov, 
fiuldberg og Borch, de theologiske Professorer Balle og 
Janson samt Kommunitetets Økonom Justltsraad Holtermaiin 
som Sekretær, og som det overdroges at tage under Over« 
ireielse, hvorledes Kloisteret og Regentsen htrefler kunde 
blive til større Nytte for Universitetet, samt at gjøreFor* 
slag til en ny Fundats for begge Stiftelser. Uagtet 
<iuldberg ikke formelt indtog den første Plads i Kommis- 
sionen, var det dog selvfølgelig ham, der var Sjælen i 
dens ForhandKnger, ja det synes endog, at den hele Kom- 
mission egentlig ikke har havt andet Hverv end i dét Enkelt« 
at udføre de af Guldborg allerede i Forveien opstillede Grund- 
træk for Omordningen^), imidlertid gik Planens Udférelse 
ikke igjennem uden en bitter og heftig Modstand Ara en 
af Stiftelsernes daværende Bestyrere, der ikke var optagen 
som Medlem af Kommissionen, og denne var ingen anden 
end den Mand, hvis Navn vi allerede saa ofte have havt 
Anledning til at næ\ne paa disse Blade, Professor Holm. 



») Nyt theol. Bibi. f. 1823 S. 45. 

^) Beckman a. SI. S. 102. DigitizedbyGoOglc 

nist. TIdsskr. 3. R. III. IS 



274 Kommanltetet og R^entsen; 

Han, der havde viet sioe bedste Kræfter til disse Stif- 
telsers Haandbævelse , kunde nu i sit Livs Aften ikke for- 
sone sig med den Tanke, at Andre skulde skalte og valt& 
med det, som han betragtede særlig undergivet sin Om- 
sorg. Efter bedste Evne modarbeidede han derfor Skridt 
for Skridt den nye Plans Fremme, i hvilken han blændet 
af sin eensidige Barme kun saae idel Fordærv. Hvor til- 
bøiellg man end kunde være til at give ham Ret i enkelte 
af de Paastande, han firemkom med, t. Ex. om det Mislige 
i at ede 1100 Rdr. afuriig af Kommunitetets Midler og 22 
af Regentsens Kamre paa Dekanværdigbeden, saa urin^eljge 
og feilagtige vare paa den anden Side hans bittre Klager 
over, at man i formeentlig Strid med de ældre Fundatser 
vilde tage Brødet ud af Munden paa fattige theologiske 
Studenter, for hvilke Stiftelserne alene skulde være op- 
retlede, og give det Ul Jurister og Medicinere^). Hans- 
Modstand kunde imidlertid ikke standse den Guldbergske 
Plans Fremme og skaffede kun ham selv den Ærgrelse,, 
at Kommissionen i ligesaa bitlre Udtryk som dem, han 
(lavde brugt, tilretteviste ham og forbeholdt sig ved Slut- 
ningen af sit Arbeide at indberette til Regjeringen, »hvor- 
vidt han havde fundet for godt at gaae den tilhaande med 
Efterretninger, som den ikke uden kongelig Ordre havde 
forlangt«. Han undgik dog den Sorg at see den nye Fun- 
dals erholde kongelig Stadfæstelse ; thi han døde tre Uger» 
ler denne meddeeltes den 25 Juni 1777'). 



») Nyenips Unit.-Ann. S. 416 ff., N. theol. Bibi. f. 1828 S. 47. Som 
et Vidnesbyrd om den Bitterhed, Holm nærede navnlig mod Guid- 
berg, hidsættes følgende Brudstykl^e af en af ham d. 12 Jan. 1776 
afgiven Erlilæring: »Vinden blæser ei atletider fra een Kant. Se- 
janus, Strnensee, Brandt og utallige Andre have erfaret det. Det 
er ilde nok, at saa Mange, qui iublati tuni in aUum, vove, hvad 
de ville, tænkende Intet derpaa, at de kunne falde*. 

') Fundatsen er fuldstændig trykt 1 Schous Udtog af Forordningerne. 



Tredle Tidaram. 1777—1818. I. 275 

Det var Bensigten med den nye Fundats, at den 
skulde behandle sin Gjenstand fuldstændig og udtømmende, 
og ligesom den derfor ophævede alle tidligere om Kom- 
munitetet og Regentsen givne Bestemmelser, saaledes lod 
den heller ikke noget Punkt henstaae til nærmere Ud- 
viklhig gjennem Statuter ft*a Bestyrelsens Side eller paa 
anden Maade. Ja den gik saa vidt i denne Bestræbelse 
for at være Xuldstændig , at den endog med den yderste 
Smaalighed gav Regler om, hvilke Bøger Alumnerne skulde 
benytte Ul deres Studier — Regler, som den dog selv 
indrømmede ikkun kunde have temporær Gyldighed, og 
som derfor skulde kunne forandres i Tidernes Løb. Som , 
sit Formaal angav den at ville give Stiftelserne »Liv og 
Virksomhed Ul Statens, Kirkens og Videnskabernes Bedste 
samt tillige deri at see tilberedte saadanne Personer, som 
kan blive duelige til at iværksætte, hvad i Skoleforordningen 
af 11 Mai 1775 er befalet, og bruges til Lærestolene ved 
Universitetet, hvorved og haabes her at kunne tilveiebringe 
over en Deel af den yngste studerende Ungdom en gavn- 
lig Opsigt, som baade kunde befordre Flittighed og bevare 
gode Sæder i den altid farlige flovedstad, ja at forskaffe 
for bekymrede Forældre ikke kostbare Tilsynsmænd over 
de Børn , som de for Universitetets Skyld maatte ellers 
overlade til en Frihed, der ikke altid bar det bedste Ud- 
fald«. I Modsætning til det Princip, der i de sidste 20 
Aar faktisk havde gjort sig gjældende, opstillede Fundatsen ^ 
den Grundsætning for Kommunitetets Virksomhed, at »det 
er bedre, at Nogle faae en skikkelig Hjælp, end at Mange 
nyde altfor Lidet«, og udtalte som en Konseqvents heraf 
den Regel, at Enhver, der var udnævnt til Kommunitets- 
Alumnus, saavidt mulig tillige skulde have Bolig paa Re- 
gentsen, uden at der hertil behøvedes nogen særlig UdrC 

18* 



276 Kommunitetet og Regentsen. 

nævnelse — og den Anskuelse om begge Stiftelsers Een- 
hed, der hidtil vel i alt Væsentligt var gjort gjældende, 
Hien hvis Rigtighed dog ikke altid havde været ganske 
uanfægtet, fik saaledes endelig legal SUdfæstelse. 

Idet vi nu gaae over til at give en Fremstilling af 
Kommunitetets og Regentsens Forhold i den Periode, i 
hvilken Fundatsen af 1777 i sin Heelhed var den gjal- 
dende Lov for disse, forudskikke vi den Bemærkning, at 
vi ikke ubetinget ville Mgt den samme Plan, der ef 
lagt til Grund for Skildringen af de tvende foregaaende 
Tidsrnm, men fravige den i enkelte Punkter, hvorSaadant 
, paa Grund af de forandrede Forhold synes hensigtsmæssigt 
eller passende. 

6d^73. KommuBitetets og Regenttens Bestyrelse, EmbedA* 
mænd og Betjente i denne Periode. 

69. (Jagtet der næst Klosterevelseme neppe var noget 
Moment i Kommunitetets og Regentsens ældre Organisation, 
som Oppositionen med sterre Bitterhed havde angrebet, 
end det tbeologiske Fakultets Enebestyrelse af 
disse Stiftelser, bestemtes det dog i den nye Fundats, al 
de tbeologiske Professorer »uden i nogen Maade at de* 
pendere af eller staae i Konnexion med consistorio^ skulde 
administrere baade Kommunitetet og Regentsen, samt at 
»Alt det, som bemeldte Stiftelser angaaende af Kongen 
enten bydes eller forlanges Betænkning om, skal gaae 
lige til Fakultetet« — og den Uafhængighed, af hvilken 
dette i mere end et Aarbundrede i Gjerningen havde været 
i Besiddelse, flk saaledes endelig en utvivlsom retlig Bjemmel. 
Det var følgeUg intet Onder, at Fakultetet ^i(^ggfgs- 



Tredlo Tidsrum. 1777—1818. II. 277 

steininelse med de hidtil gjældende Regler fik Be^myndi- 
gelse til at beskikke Provst og Økonom — og fra nu af 
ogsaa umiddelbart Dekanerne — samt til at udnævne begge 
Stiftelsers, Alumner^). I Henseende til den sidstnævnte 
Myndighed kan det bemærkes^ at medens Provsten beholdt 
den ham tidligere tilstaaede Forslagsret, synes der ikke 
længer at have været Spargsmaal om at indrømme Private 
gjennem Udnævnelsesretten til Regentsstipendierne at øve 
Indflydelse paa Besættelsen af ledige Pladser paa Kollegiet, 
idet det kun tillodes at uddele Stipendierne til Studenter, 
der allerede va^re Regentsianere^). Derimod forandredes 
den Maade, hvorpaa Fakultetet hidtil havde udøvet det 
specielle Tilsyn med Stiftelserne. Istedetfor at dette nemlig 
forhen efter Omgang havde paahvilet hvert af dettes Med- 
lenuner et Aar ad Gangen, forordnedes det nu, at Professo- 
rerne ligelig skulde dele de 12 Borde paa Klosteret imellem 
sig og hver især stedse udøve Forretningen sOm Inspektor 
for sine Bordes Vedkommende, medens derimod Tilsynet 
med Regentsen skulde paahvile det af Fakultetets Med- 
lemmer, der fungerede som Dekanus. 

Fra Reglen om det theologiske Fakultets Uafhængighed 
I Bestyrelsen opstilledes der mærkelig nok en Dndt&gelse 
med Hensyn til de nye Klosterøvelser. Til at paasee Over- 
holdelsen af Bestemmelserne om disse forordnedes ' der 



') Ved den jiye Universitets-Fundats af 1788 undtoges dog Biskoppen 
fra DeeUi^lse i Udavelseo af écone Ret, ligesom det samUdig 
bestemtes, at Provsten skulde indsende sin Forslagsliste Ul Pro- 
kansleren, der atter tilstillede Fakultetet samme. 

>) Af en Erklærhig fra Fak. af Marts tSOS (i Kopibogen VII) fremgaaer 
det endog, at dette paa Begentsens Vegne frivillig bavde givet Af- 
kald paa 8tip. Juatinwn og Fuireniofnwn for at undgaae. at Dis- 
ponenterne over disse skulde kunne gjøre Paastand paa Udøvelsen 
af saadan Indflydelse. DigitizedbyCiOOQlc 



278 Kommunitetet og Regentsen. 

nemlig en bestandig Kommission, bestaaende af Sjel- 
lands Biskop, Stats- og Kabinetssekretæren, en af de De- 
puterede i Kancelliet, tvende Professorer af det theologiske 
Fakultet, en Professor conststorialis udenfor samme og 
endelig Kommunitetets Økonom. Undtagelsesviis indrøm- 
medes der ogsaa denne Kommission en Ret til at raade 
over Kommunitets- Bygningen; men da den dog nærmest 
var beskikket for Øvelsernes Skyld, deelte den Skjæbne med 
disse. Efterat Guldberg var fjernet fra Magten, udnævntes 
der ingen nye Medlemmer i de efterhaanden Bortdødes Sted, 
og Kommissionen opløstes lidt efter lidt af sig selv^). 

Den Fakultetet i 1777 tilsikkrede Myndighed med Hen- ' 
syn til Kommunitetets og Regents ens Anliggender forblev 
iøvrigt ingenlunde ganske uanfægtet og usvækket i Løbet 
af nærværende Tidsrum. De tvende Kommissioner, der i 
Aarene 1785 og 1790 anordnedes til at foreslaae Reformei^ 
i Henseende til Universitetet og det lærde Skolevæsen, 
synes i det Hele ikke at have været gunstig sindede mod 
Fakultetet, og den sidste, i hvilken Universitetets Patron 
Prindsen af Augustenborg ført6 Forsædet, paatænkte endog 
bl. A. at berøve det Eneretten til at udnævne Alumner^). 
Da denne Kommission var opløst, oprettedes i Aaret 1805 
den permanente Direktiou for Uulversitelet og de 
lærde Skoler, og denne nye Autoritet, der som Mellem- 
led mellem Fakultetet og Regjeringen traadte istedetfor 
Universitets-Patronatet, greb i mange Punkter langt mere 
umiddelbart ind i de tvende Stiftelsers Bestyrelse, end Til- 
fældet nogensinde havde været med hiint. 

90. Angaaende Kommunitetets og Regentsens øko- 
nomiske Forvaltning bestemte Fundatsen, at der ligesom 



O Baden Univ.-Journal I. S. 64. 

*) Minerva for 179^ II. S. 387. DigitizedbyGoOglc 



Tredle Ttdtnim. 1777—1818. 11. 279 

hidtil af Fakultetet skulde beskikkes en k o n o m , der skulde 
oppebære Stiftelsernes lodkomster og saavel for disse som 
for Udgifterne til hver 1 Jan. aflægge behørigt Regnskab, 
føre Tilsyn med Bygningerne — hvad Regentsen angaaer, 
-dog meé Bistand af Dekanerne — og sørge for Udførelsen 
af de fomødna Reparationer, af hvilke han paa egen Haand 
^unde lade de ringere udføre, medens han med Hensyn 
til de kostbarere forinden skulde indhente Fakultetets Stad- 
fæstelse. Den umiddelbare Bestyrelse af Godset var Øko- 
oomen som saadan uvedkommende, idet den ifølge Fun- 
datsen paahvilede særlig dertil antagne Forvaltere. For 
imidlertid at lette Fak^iltetet Tilsynet med disse som over- 
hovedet for al befrie det for Detaillen af Bestyrelsen, op- 
rettedes der ved Fundatsen et nyt Embede som Kommu- 
nitetets Sekretær, hvilket bestandig skulde være forenet 
med Posten som Økonom. Sekretærens Forretninger vare 
i det Væsentlige at bestride Stiftelsernes Brevvexling og 
føre de fornødne Resolutions- og Expeditionsbøger, at deel- 
iage som Protokolfører i Fakultetets Bestyrelsesmøder, at 
besørge Archivforretningeme og een Gang aarlig at bereise 
og syne Godset. Ihændehaveren af det saaledes forenede 
Embede tillagdes der foruden den Fribolig i Kommunitets- 
Bygningen, der allerede forhen havde været anviist Øko- 
nomen; en aarlig Løn af 500 Rdr. 

Den her omtalte Ordning vedblev indtil Aaret 1813, 
da der i Anledning af den hidtilværende Økonom og Sekretær 
KonferentsraadHoltermanns Afgang paa Forslag af Direktionen 
for Universitetet og de lærde Skoler blev truffet den Bestem- 
ipelse, at de Forretninger, der hidtil havde paahvilet det om- 
handlede, dobbelte Embede, fremtidig skulde fordeles mellem 
en Kasserer og en Bogholder, af hvilke den ene tillige 
skulde fungere som Sekretær, og at Tilsynet med disse^ 



280 Kommunitetet og Regentten. 

Embedsførelse siulde overtages di tilnspeetoratus qum- 
sturæ eommunitatis, bestaaende af det theologiske 
Fakultets ældste og et andet af dets Medlemmer^). 

Vi. I Henseende til Provstens Embede lod Fundatsen 
af 1777 det i alt Væsentligt forblive ved det BeAtaaende^ 
og det saavel hvad hans Pligter som Rettigheder angaaer^). 
Ligesom imidlertid Omfanget af de første betydelig ind- 
skrænkedes, da øvelserne senere bortfaldt, saaledes under* 
gik Embedet omtrent samtidig af reent personkige Hensyn 
adskillige andre Forandringer, der imidlertid kun havde en 
temporær Gyldigbed. For nemlig at skaffe Digteren Baggesen 
en fast aarlig Indtægt fik hans Beskytter Hertugen ar 
Augustenborg udvirket en kongelig Resolution af 1 Juli 
1796^1, ved hvilken han udnævntes til Viceprovst med 
en aarlig Løn af 500 Rdr. og Fribolig paa Regentsen, 
medens den tidligere Provst Gamborg, der iøvrigt fratraadte 
Stillingen, skulde beholde Notariatet ved det theologiske 
Fakultet imod at oppebære dettes Indtægter. Da Baggesen 
senere eAer at være bleven virkelig Provst flere Gange 
reiste til Udlandet, blev Kommunitetetft ældste Dekanus 
Rasmus Nyerup, der ved det nysnævnte Kongebud havde 
faaet en lønnet Bestilling som Opsynsmand ved StiHelsens 
Archiv, konstitueret i hans Sted, og da Baggesen endelig 
1802 ganske opgav Provste-Embedet, vedblev Nyen^ sont 
konstitueret at beklæde dette — med hvilket det theologiske 



*) Kgl. Resol. af 14 Juli 8. A. i EDgelfltofts Univ.-Ann. for 1813 S. 
290 ff. 

*) Det kan dog bemærkes, at den KJendelae, Alumnerne ved Bene*^ 
ftciernea Tilirædelae skulde erlægge Ul ham , Dærmere bestemtes^ 
derhen, at der ved Antagelsen tU Kommunitetet skulde erlægges^ 
3 Rdr., Ul Regentsen 2 og til begge paa eengang 5. 

») 1 Kancelli-Promemorla af 12 s. M. (Fogtmans Reskriptsaml.).^ 

' Digitizedb, -C 



Tredle Tldtrom. 1777^1618. 11. 281 

Notariat paany forenedes — mdlil han i 1814 flk kongelig 
UdnævoeUe^). 

92. I Dekanernes Stilling medførte den 6uld- 
bergske Reorganisation af Komnlunitetet store Forandringer, 
og da Dekanatet er et særdeles indgribende Led i den 
hele Ordning, bliver det nødvendigt noget nærmere at 
dvæle derved. 

Den fleform af Øvelserne, som nedenfor skal om- 
handles, medførte uundgaaelig, at der iblandt Dekanerne 
maatte findes Bepræsentaqter for samtlige de Videnskabsr 
fag, for hvis Dyrkere Stiftelsen skolde staae aaben. Det 
bestemtes derfor , at af de 12 Dekaner (Provsten ind- 
befattet) skulde 6 »besidde en bekjendt Grundighed« 
i Tbeologi, 2 i Retsvidenskab, 1 i Lægekyndighed, 2 
i Naturlære og Mathematik og 1 i Historie. I de tre 
førstnævnte Fag maatte Vedkommende have erholdt øgod 
Charakleer« ved Embedsexamen og Alle med samme Ud- 
fald have bestaaet den pbilesophiskø og philologlske Exa- 
men^). Derhos maatte Ingen antages, som ikke havde 
fyldt 23 Aar og ikke kunde godtgjøre at have ført en 
sædelig Vandel. Med Hensyn til deres Beskikkelse var 
der ikke længer Spørgsmaal om nogen Medvirkning ft*a 
Provstens Side: de valgtes umiddelbart af det tbeologlske 
Ffikuttet. Naar en Plads var ledig, skete der herom Op- 
slag paa Kloøteret, 6g Lysthavende, blandt hvilke der, naar 
Alt iøvrtgt var lige, skulde tages særligt Hensyn til Kom- 
munitetets Alumner eller Hørerne i de lærde Skoler, kunde 
da inden en bestemt kort Frist indgive deres Ansøgninger. 
De tfaeologftske Dekanatpladeer bortgaves derefter uden videre 



>) R. Nyeraps LevneUløb, udg. af G. L. Strøm, S. 39 f. 
') Den sidstanferte Bestenunelse traadte dog først i Kraft 2 Aar, 
efterat FuDdatsea var given {i 9). DigitizedbyGoOglc 



282 Kommunttctot og RtgeoUeD. 

^r det theoiogiske Fakultet — dog med Angivelse af de 
<jruDdey hvorfor den Valgte var foretrukken for andre An- 
søgere — de øvrige Pladser efter indhentet Erklæring fra 
Fakultetet i paagjældende Fag, der med Angivelse af den, 
det boldt for den bedste, foreslog tre, blandt hvilke de 
theoiogiske Professorer da valgte een. Forinden Provsten 
derpaa i Fakultetets Overværelse indsatte den Valgte i 
hans Embede, skulde han afgive et edeligt Løfte om sam- 
vittighedsfuld .Opfyldelse af sine Pligter^). 

Som en Følge af, at Inspektor -Pladserne paa Re- 
gentsen ved Fundatsen inddroges og Varetagelsen af deres 
Hverv fremtidig overdroges Dekanerne, anvistes der hver 
af disse en af tvende Camre bestaaende LeiUghed paa 
fiollegiet, hvorhos de istedetfor den tidligere ugentlige 
«Kiosterdaier« fik en aarlig Løn af 100 Rdr. Ved Valget 
4if Leilighedeme skulde der sees paa, at hver Dekanus 
kom til at boe i Nærheden af de til hans Forsorg be- 
troede Alumner, forat han desto bedre kunde føre Tilsyn 
med deres Studeringer og Opførsel ligesom ogsåa med de 
dem anviste Værelser med tilhørende Bohave. Medens 
han vel for Provsten maatte anmelde enhver Forsømmelse 
'Oller Brøde i de anførte Henseender, skulde han iøvrigt 
antage sig sine Alumner »som sine bedste Venner«, hvad 
enten de havde Plads paa begge Stiftelser eller kun paa 
den ene, ligesom de paa den anden Side skulde Ⱦre og 
elske ham som deres Forstander og Lærer«. Han maatte 
besøge hver af dem mindst een Gang ugentlig og hver 
Aften paa en bestemt Tid være hjemme »for at imodtage, 
raadføre og opmuntre dem til Gudsfrygt, Flid og artig An- 
stændighed«. Fremdeles var han pligtig til at holde og 



') Edsformulareo Ondet aftrykt hos Scboa ved FuDdaUen i 13k. 

Digitized by VjOOQlC 



Tredie Tldsram. 1777—^1818. U. 283 

føre to Protokoller , en privat og en officiel af Fakultetet 
autoriseret. Disse Protokoller, i hvilke hver Ålumnus havde 
sit Blad, og hvori Dekanerne om Løverdagen skulde ind* 
føre deres Censur over Alumnernes Flid og Opførsel i den 
forløbne Uge, skulde ugentlig gjennemgaaes af Provsten 
og siden forevises den inspicerende Professor. De For- 
pligtelser, der paahvilede Dekanerne med Hensyn til Kom- 
nianitet8-&velseme , ville nærmere blive omtalte nedenfor, 
og det skal her kun erindres, at det strængt var paalagt 
dem altid at indfinde sig paa Klosteret til den bestemte 
Tid og i Tilfælde af Sygdomsforfald i Forveien at gjøre An- 
meldelse til Provsten, forat der kunde beskikkes en Vice- 
dekanus. For Pligtforsømhielser kunde de afskediges efter 
gjentagen frugtesløs Paamindelse, hvorimod de, naar de 
udviste Dygtighed og Samvittighedsfuldhed, kunde vente 
at komme i Betragtning ved Besættelse af Embeder som 
Lærere ved Skolerne og Universitetet. Medens det tid- 
ligere forsøgsviis var blevet paalagt Dekanerne af holde 
private Forelæsninger, var der i Fundatsen kun Tale om 
en Tilladelse for dem til, hvis de selv følte Kald og 
Lyst, at optræde som Docenter, i hvilket Fald de dog for- 
inden skulde raadfere sig med en Professor i den paa- 
gjældende Videnskab. 

Dekanatet var iøvrigt saa nøle knyttet til Kloster- 
øvelserne, at det ikke kunde overleve disses Ophør. Fra 
Midten af Aarhundredets sidste Decennium beskikkedes 
der ingen nye Dekaner i de Fratrædendes Sted , og de to 
bekjendte Litterater Odin Wolff og Otto Horrebov vare de 
Sidste, der beklædte denne ligefra Kommunitetets ældste 
Dage vedligeholdte Værdighed^). 



") Nycrups Eft. om Reg. S. 54. DigitizedbyGoOglc 



284 Kommdoitetet og Reg^Uefi. 

98. Af Kommiuiitetets tidligere reent undorordoede 
Bestilliagsmæod synes den saakaldte Skjænker at vtere bort- 
faldet samtidig med Rerorroen af 1777, medens man der- 
imod endnu i længere Tid vedligeholdt Posten som Kom- 
munitetets Famulus, hvem det ved Fundatsen over- 
droges under Provstens Tilsyn at forrette Tjeneste som. 
Bibliothckar ved den Bogsamling, der foranledigedes an- 
skaffet til Alumnernes Afbenyttelse (jfr. nedenfor), og hvis 
Løn i den Anledning forbedredes. Til en bedre Ord- 
ning af Bestillingen som Portner eller — som han nu 
skulde hedde — Underbetjent paa Regentsen gav Fun- 
datsen, der overhovedet fast hitei havde glemt, nogle almio- 
clelige Grundtræk, der nærmere udvikledes i en barn af Fa- 
kultetet meddeelt Instrux, og samtidig hermed forbedredes 
tiUige hans Lønning^). Han havde Retj til i sin Lei^ 
ligbed paa Kollegiet at holde en lille Beva^tning for Alum- 
nerne med Kaffe, Thee og Brød, hvorimod Fakultetet 1778 
forbod ham at skjænke Brændeviin, Øl eller Viin »for de 
Herrer Studenter« eller at tillade dem at spille hos sig'). 
Paa Provst Hviida Forslag flk Regentsen 1784 endnu en 
underordnet Betjent, der i den første Tid hed Dagvægter 
eller Sveitfier og fra 1806 Portner. Han Qk sin Sta- 
tion i Kjælderen, hvor der med Indgang fra Porten ind- 
rettede« et Kammer til ham, fra hvilket han nøie skulde 
bolde Udkig med alle Ind- og Udpasserende, som ikke 
hørte til Gaardens Beboere. Da Bestillingen 1806 skiftede 
Navn og tildeels ogsaa Forretninger ^ paalagdes det ham 



*) Af Kommanitetet skulde han bave 72 Hdr. 4 Mark og af hver 
Alumnus 1 Rdr. aarlig forodeD 1 Rdr. ved TUtrsdelsen af Be- 
gentsen og endelig 8 Sk. for hvert tut, publ.^ der løstes. (Nyerup 
a. St. S. 57 ff). 

>) Nyerup a. St. S. 77. DigitizedbyGoOglc 



Tredle TIdsrnm. 1777—1818. II. 285 

bl. A.jDaar Aiumnerne forlangte det, at tække' dem om 
Morgenen, »om det end var RI. 4«, ved VinterHd at lægge 
Ild i ' deres Kakkelovne og fra Kl. 4 til 7 om Morgenen 
at forsyne dem med kogt Vand — AK aden Betaling^). 



Alumnerne. 74 — 76. Deres Antal; Betingelserne for 0ptagel86 
som saadanne m. m.; privilegerede og extraordinære Aiomnef. 

94. Som det vil erindres, udgjorde Antallet afKom-* 
mmiitetets Alumner i videre Forstand paa den Tid, den 
nye Fundats udkom, ikke mindre end 200, ar btilke de 
157 som Alumner i indskrænket Betydning deeltoge f Kloster- 
aveiserne. 1 dette sidste Tal, der ikke omfattede Provsten 
og Dekanerne, gjorde Fundatsen ikke nogen Forandring. 
Derimod erklærede den, al de privilegerede og extraordi- 
nære Alumners Antal ikke skulde forøges udover det be* 
staaende, ligesom den betingede en Udvidelse af de ordi- 
nære Alunmers Tlil af, at Midlerne tillige tillod en For- 
bøielse af Stipendiet. Da enkelte Klasser af de Privilege- 
rede i videre Forstand imidlertid senere hen iTldi^n bort<>- 
faldt (jfr. nedenfor) og der gjennem Størstedelen af dette 
Tidsrum ikke' udnævntes flere af de øvrige Alumner, end 
at deres Antal beløb sig til 154^), udgjorde bele AntaUei 
af Personer, der understøtiedes af Kommunitetet, ved Pe- 
riodens Slutning kun 167'>. 



*; Hans Løn bestemtes til 9 Mark ngenUig foruden den nævnte Fri- 
bolig, 2 Favne Brænde »og engang om Aaret en varm Overkjole* 
(Nyerup a. St S. 69 ff). 

') Engeistoft E(t ang. Kbhvns Univ. m. v. S. 254. 

^) KolliiglalUdenden for 1818 S. 794. oigitizedbyGoOgle 



286 KommanUetet og legentoen. 

Uagt6t det, som ovenfor berørt, efter Fundatsen af 
1777 skulde være Reglen, at enhver Klosteralumnus tillige 
erholdt Plads paa Regentsen ,^ kunde denne Hensigt dog 
ikke opnaaes, da Kollegiet selv efter den Udvidelse af 
Bygningen, som nedenfor skal omtales, ikkun formaaede 
at rumme lidt over 100 Alumner — et Tal, der endog 
betydelig formindskedes, saalænge Dekanatet bestod i usvæk- 
ket Virksomhed. Det lod sig saaledes tænke, at mangen 
Kommunitets - Alumnus aldrig fik Regenfsen, ligesom der 
saagodtsom aldrig opnaaedes Adgang til denne samtidig 
med. Udnævnelsen til Kommunitetet. Under disse Om- 
stændigheder var det saare naturligt, at den nye Universi- 
tets-Fundats af 7 Mai 1788 udtalte den Regel, der forøvrigt 
ogsaa var i den bedste Samklang med den nøie For«^ 
bindelge, som bestod mellem begge Stiftelser, at Ingen 
maatte faae Bolig paa Regentsen, som ikke allerede var 
Klosteralumnus^) — en Regel, fra hvilken' .der dog nu og 
da gjordes en Undtagelse, forsaavidt som Regentspladser^ 
der bleve ledige i Utide, midlertidig besattes med Studenter^ 
der endnu kun aspirerede til Kommunitetet, ligesom der 
ogsaa saaes igjennem Fingre med, at Alumnerne paa egen 
Baand indtoge Brødre eller andre Slægtninge som Gra- 
tister^). 

7S. I den Omstændighed, at det endnu under For- 
handlingerne om den nye Fundats kunde paastaaes, at 
Kommunitetet og Regentsen ikkun vare stiftede for theo- 
logiske Studenter, liavde Kommissionen, der skulde gjore 
Forslag til Omordningen, tilstrækkelig Opfordring til at af- 
skjære al Tvivl i saa Henseende. Fundatsen erklærede 



*) Jfr. Fundatsen (i Schous Saml. af Forordn.) Kap. YI i 2. 
') Baggesen og Poul Møller laae saaledes i den tørste Tid paa Re- 
gentsen i Egenskab af GraUster. 

Digitized by VjOOQIC 



Trcdie Tldsram. 1777-1818. III. 287 

derfor ogsaa ndtrykkelig, at Studerende af ethvert Viden- 
skabsflAg havde Adgang til begge Stiftelser. Imidlertid 
fastsattes der ingen nærmere Regler for Fordelingen af 
Pladserne mellem de forskjellige Studiefag, og Bestyrelsen 
havde i Bestemmelsen om, at Halvdelen af Dekanerne 
skulde vfl^re Theologer, I alt Fald et Skin af Hjemmel til 
at begunstige theologlske Studerende ogsaa ved Alumne« 
Pladsernes Besættelse. Dette skete ogsaa i et temmelig 
stort Omfang, og endnu i Aaret 1790 troede den da ned- 
salte Universitets- og Skole -Kommission, hvis Tendents 
dog i det Hele var reformatorisk, ikke at turde gaae videre 
i det Forslag, den agtede at gjøre til bestemte Regler i 
den anførte Henseende, end at Halvdelen af de 154 Por^ 
tloner, hvortil Kommunitets -Stipendiet paatænktes fastsat, 
skulde tildeles det theologlske Fakultet og af den anden 
Ebilvdeel 10 det juridiske, 10 det medkioske, 13 det phi- 
losophiske og Resten forbeholdes deels for Studenter, der 
endnu ikke havde valgt noget bestemt Studiefag, deels for 
Elever af det da paatænkte philologiske Seminarium ^). levrigt 
fordredes der som Betingelser for Adgang til de 
tvende Stiftelser, at Ansegerne vare »flittige, skikkelige, 
duelige og fattige«. I Henseende til den næstsidste af 
disse Betingelser forlangtes del, at Vedkommende, naar han 
ikke hørte til de Privilegerede, havde taget den philoso- 
phiske Examen^; tog han tillige den philologiske Examen, 

^) Minerva f. 1793 II S. 386. I et vilkaarlig valgt Aar fra den anden 
Halvdeel af denne Periode (1808) studerede af samUige daværende 
Alumner 124 Theologi, 17 Retsvidenskab, 7 Lægevidenskab og 4 
Philologi (Engclstoft Univ.- og Skoleann. for 1808 I S. 92). 

^) Den særlige Adgangsprøve i latinsk Stiil omtales vel endnu i Fun- 
datsen af 1777 (I 21 c), hvor Privilegiet for to Studenter fra 
Frederiksborg Skole, bekræftes under det Viikaar, at »de først for 
præpøåito have gjort det sædvanlige Prøvespecimen eller Stiils 
men syne« dog snart at være gaaet at Brug. ^^ ^ ^ ^ GoOgle 



288 Kommonitetet og Regentten. 

beholdt han sId Plads i 5 Aar, ellers kuo i 3. Disse 
Regler bestemtes ved Universitets-FuDdatsen af 1788 i>«r* 
mere derhen , at Studenter, som ved Examen artium 
havde faaet mindst and«n Charakteer, som i det første 
halve Aar derefter fliltfg havde hørt Forelæsninger, og som 
ikke havde Oplagspenge fVa Skolen, skolde kunne erholde 
KomnHioitet«-^lipendiet, dog at de bestode den felgende phi- 
losophiske Examen ligeledes mindst med anden Charakteer, 
at samme Examen med lige Udfald var Betingelse for se- 
nere at stedes til Plads paa Regentsen, og at der til at 
nyde begge Beneficier i 5 Aar udfordredes første Charak^ 
teer ved titnævnte Examen^). Mærkelig nok indeholdt den 
nye Kommunitets -Fundats trods den Fuldstæadtghed , der 
iøvrigt udmærkede den, ikke nogen Bestemmelse om, hvor* 
vidt det maatte opstilles som en Betingelse for Adgang til 
Kloster og Regents, at Ansøgerne vare fbdte Nordmænd 
eller Danske (Sønderjyder herunder indbefattede, }(r. oven* 
for S. 206), eller om det var tilstrækkeligt overhevedet blot 
at have Indfødsret i de danske Stater, saaledes at ogsaa 
Holstenere, der vare indskrevne som Studenter ved Kjøben* 
havns Universitet, kunde optages som Alumner. Det turde 
imidlertid være temmelig utvivlsomt, at dette Spørgemaal, 
om det har foreligget, er blevet besvaret derhen, lA Bol- 



>) Jfr. Fundatsen Kap. VI. i 2, bvor det tillige bestemtes, at enhver 
Vakance skulde offentlig opslaaes. Tiden for Beneflciernes Nydelse 
paatænktes senere af Univ.- og Skole-Komm. indskrænket til 4 Aar 
(Minerva a. St S. 381). Bestemmelsen om Nødvendigheden af 
efter Udnævnelsen Ul Kommunitetet at have bestaaet anden Examen 
med haud, illaud. overholdtes Ikke saa strængt, at der jo fore- 
kommer Exempler paa Undtagelser tn Reglen; saaledes blev det 
ved Reskripterne af 5 April 1793 og 3 Jan. 1794 (i Badens Univ.- 
Journal I. S. 47 og 11. S. 42) indrømmet to Studenter, der kun 
havde faaet 3die Charakteer, at beholde Kommunitetet endnu i 
henholdsviis tre og et halvt Aar. 

Digitized by VjOOQIC 



Tredie Tidsrmn. 1777—1818. III. 



stenere og efter Norges Afstaaelse ligeledes Laueoborgere 
inaatte ansees som uberettigede til Optagelse blandt Stif- 
telsernes Alumaer. Der vilde vistnok heller ikke endnu i 
dette Tidsrum være blevet tilstaaet Rekjendere af andre Re- 
Ugioner end den evangelisk-lutherske Adgang til nogen a( 
Stiftelserne; men Spørgsmaalet herom vides ligesaalidt 
nogensinde at have toreligget til^ Afgjerelse som det nys- 
i)esiørte. — I Forbindelse med det her Anførte kan endnu 
bemærkes, at det ved Reorganisationen af Kommunitetet 
og Regentsen var paatænkt i Overeensstemmelse med de 
«ldre Bestemmelser om de saakaldte eæ&roitiarii at give 
indtil 48 formuende Studenter Adgang til at deeltage i 
filosterovelseme, imod at de herfor skulde erlægge et aar- 
ligt Vederlag og en Kjendelse til Provsten ved deres Op- 
tagelse, ' samt imod at de iøvrigt i enhver Henseende 
underkastede sig de for de egentlige Alumner gjældende 
Hegler. Men denne Plan døde i Fødselen; thi, stavidt 
-vides, meldte der sig kun en eneste Student til Optagelse 
blandt disse moderne €x$rciUarii% 

Vtt. .Som nys antydet medførte RofSormen af 1777 
ikke nogen Formindskelse i Antallet af de Studenler, der 
vare privilegerede til Kommunitetet ogRegentsen, eller 
af de Personer, som af Bensyn til de Stillinger, hvori de 
allerede vare indtraadle, eller til hvilke de i alt Fald for- 
beredte sig, nøde Understøttelse af hiint eller tillige Bolig 
paa denne, idet Fundatsen — der iøvrigt udtrykkelig er- 
kjendte Studenier, dimitterede fra Grønland, for privilege- 
rede — ikkun indskrænkede sig til at forbyde en Udvidelse 
af samtlige disse Begunstigedes Antal-). Ligesom dette 



') Nyerups Univ.-Aim. 8. 86. 

^) Fundatsen m^dlfleerdée fortrvrlgt enkelte af de UdligeFe i den an- 
førte Henseende Ulstaaede Begunstigelser, saaledes nemlig at An-c 
fliit. TIditkr. 3 R. ni. 19 



290 Kommanitetet og Regentsen. 

Imidlertid allerede tydede paa, at man nu for Alvor var 
kommen til Erkjendelse af, at navnlig de sidstomtalte ex- 
traordinære Alumners Antal var udvidet ud over ri- 
melige Grændser, saaledes var det ogsaa en af de første 
Frugter af den i 1790 nedsatte Kommissions Forhandlinger 
angaaende hine Stiftelser, at Antallet af de nysnævnte Per- 
soner Indskrænkedes ve(l en kongelig Beslutning af 1^ 
Mal 1791^). Ifølge denne skulde Kommunitets -Stipendiet 
inddrages for den første Katechet ved Holmens Menighed, 
for det kongelige Bibliotheks Amanuensis og Universitets- 
Bibliothekets Famulus, saasnart de daværende Stipendle- 
nydende afgik, for Læreren ved de 32 Mænds Skole, naar 
denne sidste ved en Omordning af Kjøbenhavns Skolevæsen 
nedlagdes, og for Landmaaler-Assistenterne^), naar derea 
Arbeider ophørte, hvorhos Antallet af de Vaisenhuuslærere, 
der oppebåre Kostpenge af Kommunitetet og havde Bolig 
paa Regentsen, indskrænkedes fra 5 til 3. Medens vel de 
øvrige exlraordinære Alumner vedligeholdtes, bestemtes det 
dog for at bøde herpaa, at Katecheten ved Trinitatis Kirke 
saavidt mulig skulde vælges blandt de ordinære Alumner, 
og at ingen af de Stipendienydende, der ikke kunde hen- 
feres under Begrebet af egentlige Studerende, skulde kunne 
gjøre Fordring paa Deelagtiggjørelse i en mulig Forhølelse 



tallet paa Elever af den norske og grønlandske Mission aldrig 
paa eengang maatte overstige 7, nemlig 4 af disse (med dobbelt 
Portion Kostpenge) og 3 af hine (med sædvanlige Kostpenge), at 
Plads paa Kommunitetet og Regentsen »ikke maatte nsgtes« ost* 
indiske Missionselever, der opholdt sig her, naar Saadant forlang- 
tes af Missionskollegiet, og at Antallet af de med Kostpenge og 
Regentsplads beneficerede Vaisenhuuslierere ikke maatte overstige 5» 

') I Kanc.-Skr. af 17 s. M. (Fogtmans Saml.). 

') Disses Antal var 1781 ved Renunclation fra Viden skabernet Sel- 
skabs Side for Regentsons Vedkommende indskrsnket til 2, men 
voiede senere igjen Ul 8. oigitizedbyGoOgle 



Tredie Tidsrom. 1777—1818. III. 291 

af Stipendiet for hine. Senere indtraadte Begivenheder 
formindskede yderligere Antallet af de omtalte begunstigede 
Personer. Vaisenhuset§ Tilintetgjørelse under Kjøbenhavns 
Brand 1795 foranledigede, at Børnene anbragtes hosPleie- 
forældre omkring i Landet, • og at Informatorerne saaledes 
bleve overflødige, og ved Anstaltens senere Gjenoplivelse 
blev der ikke Spørgsmaal om a^ paalægge Kommunitetet 
noget Bidrag til Lærernes Lønniflg*). Ved Norges Skils- 
misse fra Danmark bortfaldt .foruden Privilegiet for de 
Studerende fra Trondhjems Skole endvidere Understøttel- 
sen til dem, der uddannedes til Missionsvirksomheden i 
Nordlandene og Finmarken, og endelig ophørte, saavidt 
vides inden Udgangen af dette Tidsrum, af sig selv det 
Beneficium, der tidligere var blevet tilstaaet de tvende 
Studenter, der gik tilhaande ved de astronomiske Obser- 
vationer^). — Hvad de extraordinære. Alumner angaaer, 
kan iøvrigt endnu bemærkes, at i Aaret 1803 nedsattes 
Antallet af de til Understøttelse af Kommunitetet henviste 
islandske Studerende, der forberedte sig til Ansættelse som 
Læger paa deres Fødeø, fra 4 til 3; men det bestemtes 
samtidig, at de hver foruden Bolig paa Regentsen skulde 
have en dobbelt Portion Kostpenge, og at det*fomédne 
Antal Pladser paa begge Stiftelser skulde holdes dem 



*) Nyerups Eft. om Reg. S. 16 , jfr. Scbeel Om Univ. Koll. og Stip. 

S. 30. 
*) Scheel a. St. S. 31. 
>) Kgl. Resol. af 14 Jan. 1803 (Engelstoft Univ.- og Skole-Ano. for 

1S08 I. S. 343 ft). 



Digitized by VjOOQIC 

19' 



292 Kommunitetet og Regentsen. 

IT. 

Fortsættelse. 77. Størrelsen af den Klosteralumnerne ydede Un- 
derstøttelse. 78—81. De begge Stiftelsers Alumner paahTilende 
Pligter naTulig i Henseende til Deeltagelse i de nye Ted Fundatsen 
af 1777 indførte Kommunitets -ØvelJ^r; disses Værd, Forslag til en 
Reform af samme og deres endelige Ophør. 82. Kommunitets -Byg- 
ningen Ted denne Begivenhed tabt sin Betydning for nnrrærende Skrift, 
kort Udsigt over dens Skjæbnf efter 1777. 

VT. Det var forlængst blevet besluttet, at det skulde 
have sit endelige Forblivende ved den i Aaret 1736 som 
en midlertidig Foranstaltning vedtagne Ophævelse af Elo- 
sterspiisningen, og uagtet der stundom endnu kunde hæve 
sig en enkelt Stemme for dennes Gjenindførelse^), paa- 
tænktes Saadant i Virkeligheden hverken af Bestyrelsen 
eller Regjeringen. Spørges der derfor om de Goder, 
Kommunitetet i dette Tidsrum ydede sine Alum- 
ner — Regentsen forbeholde vi os i saa Henseende at 
omtale paa et noget senere Sted — kunne vi fatte os 
langt kortere end i nogen af de foregaaende Perioders 
Historie. De 4 Mark ugentlig, der 1736 vare traadte i 
Stedet for Spiisningen, vare i dette Tidsrum ikke længer 
at betragte endog blot som et tilnærmelsesviis passende 
Vederlag for de tvende Maaltider, som tidligere daglig 
ydedes Alumnerne, og uagtet en Forhøielse af Eostpengene 
allerede i Fundatsen af 1777 var stillet i Udsigt og senere 
gjentagne Gange bragtes paa Bane ^), var det dog kun som 



*) See t Ex. Badens Univ.-Journal II. S. 56. 

'} ISept 1791 foreslog Økonomen at forhøie dem Ul 1 Rdr. agentlig, 
hvilket Forslag med Fakultetets Anbefaling i ^an. næste Aar ind- 
stilledes Ul Kommissionen for Univ. og Skolerne, og d. 29 Nov. 
1806 androg Fakultetet hos Universitets-DirekUonen paa en lignende 
Forhøielse (Fak. Kopibog VIL). 

Digitized by VjOOQIC 



Tredie Tidsrum. 1777—1818. IV. 293 

en reen midlertidig Foranstaltning, der fremkaldtes ved de 
ulykkelige Tidsforhoid, at de i Krigsaarene fra 1808 til 
1814 forøgedes til 1 Rdr. ugentlige). Undladelsen af at 
forheie Kostpengene laa ikke i en Mangel paa Evne; thi 
naar der kun sees bort fra de kritiske Aar i Slutningen af 
den nysnævnte Krigsperiode, forbedredes iovrigt Stiftelsens 
økonominke Forhold bestandig, og Bestyrelsen kunde der- 
for ogsaa fra det 18de Aarhundredes sidste Decennium 
aarlig uddele flere hundrede Rdr. i overordentlig Under- 
støttelse til trængende Studenter^). 

78. Medens Kommunitetet saaledes nu var langtfra 
i Virkeligheden at yde den fattige Deel af Studenterstanden 
det Samme som i ældre Tider, skulde dog Nydelsen af 
Stipendiet og den dermed forbundne Fribolig paa Regent- 
sen for samtlige ordinære Alumners Vedkommende være 
betinget af Opfyldelsen af en lignende Række Forplig- 
telser som de, der paabødes i de ældre Bestemmelser. 
Fundatsen befaler dem saaledes for det Første flittig at 
søge Kirken »saavel Søndage som andre hellige og Bede- 
dage og der med Andagt høre Guds Ord« , ligesom ogsaa 
hver Dekanus med sine Alumner daglig Morgen og Aften 
skulde indflnde sig ved Lovsangen i Regeutskirken og 
Provsten nøle paasee, at Saadant skete. Medens der ikke 
længer udtrykkelig foreskreves nogen Straf for Overtrædelse 
af den førstnævnte Befaling, skulde derimod Forsømmelse 



1) Ifølge kgl. Resol. af 18 Juni 1808 (Engelstoft EfL ang. Kbhvns. 
Uniy. m. m. S. 159). 

') I Aaret 1786 var SUftelsens rentebærende Kapitalformue 31,850 
Rdr., Overskuddet for 1785 var 3001 Rdr. og for 1786 2570 Rdr. 
(ifølge H. F. JanaoBs Beskriv, over samtlige det kgl. Univ. i Kbh. 
tilh. Blidler og Indk.), og i de følgende Aar maa det have været 
endnu større, thi 1791 var Formuen 52,850 Rdr. (ifølge et Andra^ 
gende fra Økonomen af Sept s. A. i Pak. Kopibog VIL). 



294 Kommunitetet og Regentsen. 

af Lovsangen lansees, efter hvad hidindtil brugeligt har 
været«. I Virkeligheden synes der imidlertid at have væ- 
ret seet igjenném Fingre med Overtrædelse af begge Be- 
falinger^ og omtrent fra indeværende Aarhundredes Begyn- 
delse bortfaldt den daglige Gudstjeneste i Regentskirken 
af sig selv*). 

79. Fremdeles skulde Alumnerne ligesom forhen 
under Straf af at miste deres Plads baade paa Kloster og 
Regents flittig bivaane de akademiske Forelæsninger, 
og enhver ved sin Antagelse nævne mindst to af Univer- 
sitetslærernes Forelæsninger, som han daglig vilde høre. 
At dette virkelig var Tilfældet, skulde han, naar det for- 
langtes, kunne bevise, hvorimod der ikke længer som for- 
dum hver Dag anstilledes Inqvisition i saa Henseende. 

80. Endelig paahvilede der Alumnerne en Forpligt 
telse til stadig at deeltage i de Øvelser, som dannede 
det betydningsfuldeste Monient i den hele nye Ordning af 
de tvende Stiftelsers Forhold og væsentlig gav denne dens 
særegne Charakteer. Vi skulle derfor ogsaa gaae ind paa 
en udførligere Skildring af disse reformerede Kloster- 
øvelser. 

Alumnerne vare, forsaavidt disse angaaer, fordeelte 
ved de 12 Borde i Kommunitetets tidligere Spisesal, saa- 
ledes at der til hvert Bord, ved hvilket en Dekanus førte 
Forsædet, hørte 13 Alumner med Undtagelse af det øverste, 
hvor Provsten selv traadte i Dekanens Sted, og hvor der 
var 14. Ved Udnævnelsen til Kommunitetet anbragtes 
Alumnerne ved de Borde, hvor Pladser netop vare ledige, 
og forbleve der i de første 3 Aar. Efter denne Tids Ud- 
løb skulde derimod de, der valgte Theologien til deres 



^) Nyerup Eft om Reg. S. 58. 



Digitized by VjOOQIC 



Tredie Tidwmm. 1T77— 1818. IV: 295 

flovedfag, ansættes ved et af de særlig theologiske Borde, 
de, der valgte Retsvidenskaben, ved et af de juridiske o. 
s. fr., og skulde Saadant i enkelte Tilfælde af Mangel paa 
Plads ved de paagjældende Borde Ikke strax kunne skee, 
fordeeltes Vedkommende midlertidig efter Fakultetets Skjen. 
Bordenes indbyrdes Rang bestemtes saaledes, at de theo- 
logiske ansaaes som de fornemste og efter disse de to 
Juridiske, det medicinske, de to naturvidenskabellg-mathe- 
fl)atiske og endelig det historiske. Tiden til Øvelserne, 
der ligesom i Spiisningens Dage begyndte og sluttedes 
med en Bøn^), fastsattes til om Form. fra Kl. 11 til 12| 
faver Søgnedag undtagen i de anordnede Ferier samt paa 
de Dage, da der holdtes theologisk Examen eller Univer- 
sitetsfester. Ligesom Alumnerne kun maatte reise bort 
-efter indhentet Tilladelse, der efter Fraværelsens Varighed 
meddeeltes af Provsten, den theologiske Professor, der 
havde Tilsynet med den Paagjældendes Bord, eller det hele 
Fakultet, saaledes maatte enhver Deeltager i Øvelserne 
møde bestemt til den fastsatte Tid og i andet Fald erlægge 
en Bøde af 2 Mark, der i Gjentagelsestilfælde forhøjedes, 
•og naar tre saadanne Bøder vare erlagte og Vedkommende 
atter gjorde sig skyldig i Forsømmelse , forbrød han sin 
Plads baade paa Kloster og Regents. Forat ikke den Re- 
gentsianerne paahvilende Ligbæren skulde træde hindrende 
iveien for deres Deeltagelse i Øvelserne, bestemtes det, 
at naar det tilfaldt nogen at bære Lig den Dag, »han 
havde partes* paa Klosteret, skulde vedkommende Dekanus 
drage Omsorg for, at en anden kom til i hans Sted at 
ndføre hiint Hverv. 



') Derimod var der ikke længer Spørgsmaal om den Uditore Upj 
læsning af ec Kapitel i Bibelen. DigitizedbyLjOOgle 



296 ' KommoDftotet og RegentseD. 

Hvad Øvelsernes GjenstaDd angaaer, skulle vi til for* 
nøden Oplysnfng foreløbig bemærke, at ifølge ForordningeD 
af 11 Mai 1775 maatte enhver Student, der vilde stedea 
til en Embedsexamen, iForveien have underkastet sig den 
philosopbiske Examen, ved hvilken der fordredes kundskab 
i Fhilosophi, Naturlære og Matheniatik, hvorimod der ikke 
i Almindelighed paahvilede Studenterne nogen Forpligtelse 
til at tage den saakaldte philologiske Examen, der forud- 
satte en mere omfattende Indsigt i de gamle Sprog, Hi* 
storie, Geographi, Mythologi og Antiqviteter. Som allerede 
ovenfor antydet, kunde en Plads paa Kommunitetet og Re- 
gentsen ifølge Fundatsen af 1777 ikke beholdes længere 
end i 3 Aar, medmindre den Paagjældende inden denne 
Tids Forløb underkastede sig den philologiske Examen^), 
og Alumnerne skulde derfor i de første 3 Aar dyrke de 
Lærefag, der dannede Gjenstandene for nysnævnte Examen^ 
dog uden at være fritagne for at vedligeholde deres Rund- 
skaber i den philosopbiske Examens Discipliner, i hvilken 
de gjennem hele det Tidsrum, Beneficiet overhovedet kunde 
nydes, hver anden Maaned paa en bestemt Dag skulde 
prøves. Øvelserne i de philologiske Examensfag vare imid* 
lertid de første 3 Aar Hovedsagen, og hertil bestemtes de 
tre første Dage I Ugen, saaledes at Mandag anvendtes til 
dét latinske, -Tirsdag til det græske Sprog og Onsdag til 
Resten af hine Discipliner, og det skulde Mrængt paasees, 
at hver Alumnus i de 3 Aar kom til at gjennemgaae et 
fuldstændigt Rursus i de ved oftnævnte Examen fordrede 
Lærefag. Til den Ende skulde enhver Student ved sin 
Optagelse paa RIosteret for sin Dekanus afgive en Erklæ* 
ring om, i hvad Orden han vilde læse de anordnede Bø- 



') Foraadret Ted Universitels-FandlatseD af 1788, Jf^. oveofor S. 288. 



Tredie Tidgrum. 1777—1818. IV. 297 

ger, bTilken ErklæriDg skulde indføres i vedkommende 
Bordprotokoi og ikke siden kunde fraviges. Ved Studiet 
af de paagjældende Fag virkede Dekanerne ligefrem som 
Lærere. Daglig skulde 4 Alumner skifleviis, hver i et 
Qvarteer, vise deres Dekanus, hvad de havde læst, spørge 
ham tiiraads om, hvad de ikke havde forstaaet, og »høre 
lærvillig hans Anmæriininger«. Forat Dekanerne ikke 
skulde sættes i Forlegenhed ved uden Forberedelse at op* 
fylde denne deres Forpligtelse, maatte Alumnerne endda 
allerede Aftenen forud foreløbig anmelde, hvad de næste 
Dag vilde hente Oplysning om. At de virkelig havde for* 
staaet det Læste, skulde de, hvergang et af de befalede 
Værker var gjennemlæst, godtgjøre for Dekanerne »enten 
ved at give en Plan af el mærkværdigt Stykke i den fore- 
havende Autor eller Poet, eller ved at forklare et besya- 
derlig vanskeligt Sted derudi, eller ved at udkaste Hoved- 
anlægget til en Oration efter de deri befundne Talekunstens 
Regler eller gjøre Reflektion over de Ilders Tænke- og 
Levemaades Forskjellighed fra vore Tider eller sammenligne 
en Autor eller Poet imod en anden og vise, hvorvidt den 
ene har været lykkeligere end den anden«. Foruden at 
Alumnerne paa denne Maade mundtlig skulde gjøre Rede 
for Frugten af deres Studier, maatte de ogsaa for hver 
gjennemlæst Bog levere en skriftlig Udarbeidelse i Anled- 
ning af samme til Bedømmelse af vedkommende Dekanus. 
Som Meddelelsesmiddel ved Øvelserne var det dem ikke 
formeent at benytte Modersmaalet, idet det kun foreskrives, 
at det latinske Sprog skal bruges, »naar Leilighed og Om- 
stændigheder det tillade«.' 

Med det fjerde SUpendieaars Begyndelse skulde Alum- 
nerne som antydet gjøre Valget af deres fremtidige Hoved- 
studium, og de fritoges nu for Deeltagelse i de philol(& 



298 KommuDitetet og RegenUen. 

giske Øvelser for at kunne anvende Tid og Kræfter paa 
hiint. Ogsaa med Bensyn hertil var det med den yderste 
Detail fastsat ikke alene, hvilke Værker der i de enkelte 
Fag under Dekanernes Vejledning og Tilsyn skulde gjen* 
nemlæses, men ogsaa, i hvilken Orden hvert Fags forskjel- 
lige Discipliner skulde tages for. Hver Torsdag og Fredag 
bestemtes til Afholdelsen af Øvelser svarende til de oven- 
omtalte, ved hvilke Alumnerne skulde gjøre Rede for 
deres Fren^skridt, og under disse skulde, undtagen hvad 
de juridiske Studerende angaaer, det latinske Sprog stedse 
benyttes som Meddelelsesmiddel. 

I det sidste Halvaar, Alumnerne tilbragte paa Kloste- 
ret, betragtedes de »som de, der da vide, hvorom de 
grundigen og værdigen kan tvivle«, og først nu kunde det 
derfor tillades dem at disputere. Themata for disse Di- 
sputereøvelser fastsattes maanedlig efter Dekanernes Ind- 
stilling af Provsten; og under hines Præsidium skulde hver 
Løverdag skifteviis to af Alumnerne opponere og respon- 
dere. Fra Forpligtelsen til at deeltage i Disputereøvelseme 
vare dog det juridiske Bords cammensaUs undtagne. Det 
paahvilede derimod disse de tvende sidste Aar nu og da 
at affatte en Betænkning over et tvivlsomt Retssp^rgsmaal, 
skifteviis at procedere og paadømme tænkte Retssager, 
gjøre Uddrag af virkelige Akter og deducere de saaledes 
extraherede Sager — Alt paa Dansk — og forsaavidt disse 
Øvelser skete mundtlig, anvendtes dertil den samme Tid, 
der for de øvrige Fags Vedkommende medgik til Disputa- 
lion. Endelig paalaa det enhver Student, ligegyldig hvil- 
ket Studium han dyrkede, i den sidste Maaned, han var 
paa Klosteret, at udarbeide en større Afhandling og ofTent- 
Jlg at forsvare denne i Regentskirken. 

Foruden den stadige Tilsynspligt med Alumnernes 



• Tredie Tidsrom. 1777—1818. IV. 299 

Studier og Øvelser, der efter det Anførte paahvilede De- 
kanerne, slLutde Provsten hver Dag i det sidste Qvarteer 
•af Forsamlingstiden gaae fra Bord til Bord for at paasee, 
at Alt var i Orden og Alle tilstede, ligesom han hver Lø- 
verdag, naar Studenterne havde forladt Salen, skulde lade 
sig forevise Dekanernes Censurprotokoller. Fremdeles 
maatte hvert af det theologiske Fakultets Medlemmer en 
Gang hver anden Uge indfinde sig ved Øvelserne, gjen- 
nemsee Bordprotokollerne, forsyne dem med sit »vidt* og 
efter Omstændighederne opmuntre eller formane Alumnerne. 
Endelig paalaa det den ovenfor omhandlede Kommission 
€n Gang maanedlig ved mindst 5 af dens Medlemmer at 
besøge Klosteret, paahøre Øvelserne og gjennemsee Pro- 
tokollerne bl. A. for herved at kunne sættes istand til at 
medgive Alumnerne et paalideligt Vidnesbyrd, naar de for- 
lode Klosteret. 

Slutstenen i den hele Institution var Oprettelsen af et 
særligtBibliothek for Alumnerne, der, naar det erin- 
dres, at disse vare bundne til Benyttelsen af bestemte, i 
Fundatsen anordnede Bøger, maatte betragtes som ligefrem 
nødvendigt. Dette Bibliothek grundlagdes derved, at Kon- 
gen, KrShprindsen og Arveprinds Frederik forøgede det 
forhen omtalte Caroline Mathildes Stipendium med 1000 
Rdr., af hvilke de 400 strax skulde anvendes til Bogkjøb 
og efterhaanden ligeledes Renten af de * øvrige 600 Rdr., 
hvorhos ogsaa de Alumnerne idømte Bøder skulde komme 
Bogsamlingen tilgode^). Denne hensattes i Regentskirken 



*) Ved sit i Aaret 1783 opreUede Testamente slcjænkede Geheime- 
raad Luxdorph Bibiiotheket et Legat paa 400 Rdr. (Eogelstoft 
Uolv.- ogSkole-Ann. for 1812 S. 205); aogaaende dette Legats se- 
Dere Skjsebne Jfr. U. P. Seimer Kbhvns Universitets ^^pOB\Mh 

1846 S. 61 ff. Digit.edbyt!,0'^glt 



300 Kommunitetet og RegeDtsen. 

Og underlagdes Kommunitetets Famulus som Bibllothekar, 
dog under Fakulletets Overtilsyn. For ikke i det Følgende 
at komme tilbage til dette Laanebibliothek , der siden ed 
Tidlang henstod i Kommunitets -Bygningen, skulle vi alle* 
rede paa dette Sted bemærke, at det, efterat de Bøger, 
der maatte betragtes som fremmede for dets Øiemed, al- 
lerede 1837 vare udsondrede derfra, bestod indtil Aaret 
1852, da det ifølge en kongelig Resolution ophævedes og 
indlemmedes under Universitets -Bibliotheket, der lod dé 
Værker, for hvilke det ikke selv havde Brug, bortsælge ved 
offentlig Auktion^). 

81. Den nye Ordning af Klosterøvelseme , hvoraf vi 
her have givet en Fremstilling, tillagdes der en saadan 
Betydning, at Kommunitetet særlig med Hensyn til denne 
betragtedes som gjenfødt og paany høitidelig indviedes ved 
den Universitetsfest, der den 31 Jan. 1778 afholdtes i An* 
ledning af Christian YU.s Fødselsdag. Det theologiske 
Fakultets Dekanus Nikolai Edinger Balle, der samtidig ind- 
satte den nye Provst Professor Nikolai Christopher Kali og 
de nye Klosterdekaner, holdt ved denne Leilighed Fest- 
talen, en Kantate var skreven af P. T. Wandall, og Re- 
gentsen var om Aftenen illumineret^). Men ffods den 
store Betydning, man saaledes tillagde det Værk, Guldberg 
havde grundet, stod dette ikke engang saa mange Decen- 
nier, som de ældre Klosterøvelser oplevede Aarhundreder. 
Det kan heller ikke Andet end erkjendes^ at i hvor mange 
Henseender den nye Ordning end udmærkede sig fremfor 
den Tilstand, som den afløste, bar den dog Spiren til sit 



>) Skr. fra Unit.- og Skole-Dir. af 13 Mai 1837 og kgl. Resol. af 2S 
Juli 1852 (i Reskriptsaml.). 

*) Jonge Kbhvns Beskriv. S. 821, Beckman a. St S. U4, Program- 
met til Regentsfesten 1823 S. U. . DigitizedbyLjOOg_ 



Tredle Tidsrum. 1777—1818. IV. 801 

Forfald i sig selv. Den udvidede vel Gjenstanden for Øvel- 
serne saaledes, at de i Virkeligheden kunde blive en frugt- 
bar Skole for Alumnerne saavel i de humanistiske Viden- 
skaber, der betinge den almindelige akademiske Dannelse, 
som i de specielle Fagstudier, der skulde tjene dem hver 
især som Forberedelse til deres senere Livsvirksomhed; 
den indskrænkede iVemdeies det forældede og latterlige 
Disputationsvæsen inden fornuftige Grændser, og den ind- 
rømmede Modersmaalet en Plads ved Siden af det hidtil 
enevældige latinske Sprog. Men den gav ikke Friheden 
<}ensRet, den gjorde Klosteret i det Væsentlige til en stor- 
artet Manuduktionsanstalt, der, naar der ikke skulde stilles 
Fordringer til Bærerne. af den hele Institution, Dekanerne, 
som disse i Reglen ikke vilde kunne opfylde, efterhaanden 
fliaatte forvandle Alumnerne fra Studenter til lektielærende 
og opremsende voxne Skoledrenge. Institutionen overle- 
vede derfor heller ikke længe den Tid, da dens Ophavs- 
mand fjernedes fra Magten. Alierede under de Forhand- 
linger, der forberedte Universitets - Fundatsen af 1738, var 
man paa det Rene med, at den hele Indretning var et 
Feiigreb, og i Fundatsen selv stilledes en Reform af dem 
udtrykkelig i Udsigt^). En saadan kom ogsaa paa Dåne i 
<]en i Aaret 1790 nedsatte Kommission for Universitetet 
og de( lærde Skolevæsen, og efterat Kommissionen fore- 
løbig havde udvirket en kongelig Befaling af 15 Juni 1793^1, 
ifølge hvilken Øvelserne skulde indskrænkes til de tvende 
Dage om Ugen, Onsdag og Løverdag, offentliggjorde den 
grundtrækkene til de Reformer, den 'bl> A. ogsaa i denne 



»} Nyerups Univ.-Ann. S. 433, jfr. Fond. VI. g 2 Nr. 10. 
') Hos Fogtoian. 



Digitized by VjOOQIC 



302 Kommunitetet og RegentseD. 

Henseende havde tænkt at ville bringe i Forslag^). For- 
saavidt Øvelserne angaaer, skulde Reformen gaae ud paa 
»at give Alumnerne Leilighed til tidligen at øve sig i at 
foredrage deres Tanker saavel skriftlig som mundtlig, paa 
en mild Maade og indirekte at nøde dem til vedholdende, 
endog huuslig og privat Flid, at virke hos dem en nyttig 
Nidkjærhed og Kappelyst, at gjøre Philosophiens og de 
skjønne Videnskabers grundige Studium mere almindeligt, 
og endelig at give et ungt Geni og Talent tidligere Leilig- 
hed til at vise og udvikle sig«. Øvelserne, i hvilke der ikke 
skulde kræves nogen Qeeltagelse for det første Studenter- 
aars Vedkommende, maatte fremdeles »ikke være blotte 
Skoleøvelser, men noget Mere og staae i den nøieste For- 
bindeise med de akademiske Læreres ofTentlige Forelæs- 
ninger«. Den ene Dag om Ugen skulde være viet Be- 
handlingen af saadanne Fag, som Philosophi, Æsthetik 
o. s. V., i hvilke Alle uden Hensyn til Embedsstudium 
kunde tage Deel, den anden til særlige Øvelser i Theologi, 
Retsvidenskab o. s. fr. Hvad Formen for de nye Øvelser 
endelig angaaer, skulde de bestaae deels i skriftlige, snart 
danske snart latinske, Udarbeidelser over opgivne Emner, 
deels i Disputation og i Foredrag, efter Omstændighederne 
enten udarbeidede i Forveien eller improviserede paa Ste- 
det. — Den Plan, Kommissionen saaledes havde udkastet 
til en Reform af de Guldbergske Klosterøvelser, deelte 
imidlertid Skjæbne med saa mange andre af dens Planer: 
den kom ikke til Udførelse. Efter Kjøbenhavns Brand 179& 
gik nemlig Øvelserne ganske istaa^), og de bleve aldrig 
senere optagne paany, uagtet Tanken herom i Begyndelsen 



>) Mlnerra for 1793 II. S. 380 ff. 

*j EngeUtofl og Werlauflf Kbhvns Unlv.-Bygn. Hist S. (goOQlc 

igi ize y ^ 



Tredle Tidsrom. 1777— t8W. IV. 30$ 

ingenlunde aldeles var opgivet, og uagtet man endnu i 
længere Tid vedblev at fordele nyudnævnte Alumner til de 
forskjellige Borde paa klosteret. 

82. Da Kommunitets-Bygningen efter Øvel- 
sernes Ophør bliver os ligegyldig, skulle vi, forinden vi 
for bestandig forlade den, paa dette Sted i faa Or^ minde 
om dens Skjæbne efter 1777. Professor Holms fornuftige 
Plan at benytte en Deel af denne Bygning til Oprettelsen 
af en lille Regents havde ikke været den Kommission, der- 
udarbeidede den nye Kommunitets -Fundats, aldeles frem- 
med. I alt Fald Indeholdt Fundatsen selv en Bemyndigelse 
for den til Tilsyn med Øvelserne forordnede Kommission 
til, naar de Personer, der da havde Fribolig sammesteds^ 
vare bortdøde, Jiat indlægge deri en decanwn med nogle 
o/tifnni««. Men denne Bemyndigelse blev aldrig benyttet. 
Lige indtil 1 805 vedblev Stérstedelen af Bygningens nederste 
Etage at være afbenyttet til Boliger for Enker efter Pro- 
fessorer og Andre, ogAaret efter indrettedes den til Kon- 
torlokaler og til Bolig for en Betjent, der kunde føre TiU 
syn med Bygningen i det Hele. Allerede tidligere var den 
store Sal, i hv|lken Klosterøvelseme havde været afholdte, 
bleven afdeelt 1 tvende Rum, af hvilke det ene ud til Gaar- 
den anvendtes til Lokale for det pædagogiske Seminariums 
Øvelser, det andet ud til Nørregade til et Auditorium. 
Under Bombardementet 1807 deelte Kommunitets-Bygnin- 
gen Skjæbne med de egentlige Universitets-Bygninger, om 
den end ikke ødelagdes saa fuldstændig som disse, og 
efterat den paany var gjenopført — hvad det Ydre an- 
gaaer, i alt Væsentligt som efter Branden 1728 — blev 
den efterhaanden indrettet til Boliger for Professorer og 
for den ene af de akademiske Pedeller, til Lokale for Uni- 

Digitized by VjOOQIC 



304 Kommtinitetet og Regentsen. 

versitetets KoDtorer og Archiver samt for adskillige af 
dets SamiiDger^). 

Regentsen. 83. Udvidelse ar Bygningen og andre Forbedringer 
ved samme navnlig med Hensyn til Værelserne. 84—65. Alumnernes 
Opvartning, Brændselsforsyning, Stipendier, Sygehjælp og Ligbæren; 
Forandring I Reglerne om denne sidste og dens Ophævelse mod Ve- 
derlag til Regentsianerne. 

8S. Saalænge SplisniDgen vedligeholdtes og tildeels 
endnu lige indtil Klosterevelserne ganske ophørte, opfat- 
tedes og maatte vel ogsaa rettest Kommunitetet opfattes 
som den vigtigste af de tvende Stiftelser, til hvilken Re- 
gentsen sluttede sig som et Tilbehør. Men ved Øvelsernes 
Ophør svinder Kommunitetet 'ind til et blot Stipendiefond 
og mister derved den Betydning for Udviklingen af Stu- 
denternes sociale og videnskabelige Liv, der allerede led 
et Skaar ved Spiisningens Ophævelse, og fra nu af træder 
Regentsen i Forgrunden. Vi vende os da til denne 
ærværdige gamle Gaard, som herefter skal danne nærvæ- 
rlende Skrifts Hovedgjenstand , idet vi foreløbig bemærke, 
at ingen af de Ulykker, der i Løbet af dette Tidsriim hjem- 
søgte Hovedstaden, strakte sine Virkninger til den. Kjø- 
benhavns anden store Ildebrand 1795, der udbrød paa en 
ganske anden Kant af Byen end den, hvor Regentsen Hg-* 
ger, naaede, hvor lang en Vei end Flammerne vandrede, 
dog ikke længer end til Skindergade og standsede saaledes 
sin Ødelæggelse i Kollegiets Nabolag. Nærmere var Faren 
i de tre forfærdelige Septembemætter 1807. Regentsen 
var kun ved Kannikestrædes Længde skilt fra den herlige 



») Jfr. herved Engelstoa og Werlauff a. St Dig,i,edbyGoOgle 



Tredie Tidsram. 1777—1818. V. 305 

KirkebygoJDg , der yixr Rædslernes Midtpunkt; men den 
undgik dog at dele Skjæbne med Universitets- og Kom- 
munitets-Bygningen og med det i samme Gade beliggende 
Borchs Kollegium. 

Allerede under Forhandlingerne om den Reorganisa- 
tion af Kommunitetet og Regentsen, der gjennemførtes 
1777, var det ved en kongelig Resolution af 11 Septbr. 
Aaret forud ^) befalet, at der skulde opføres en ny Etage 
•over Regentsens 3die og 4de Gang eller den østlige Halv- 
deel af Længen ud til Kannikestræde — en Foranstaltning, 
som nærmest blev truffen til de nye Dekaners Tarv, der 
som ovenanført skulde have Bolig paa Kollegiet. Ved denne 
Paabygning, der begyndtes 1777 og fuldendtes i Løbet af 
det følgende Aar, blev der indvundet 8 Dobbellkamre. 
Disse vare imidlertid ikke tilstrækkelige til at huse de 21 
Dekaner, som hver skulde have to Værelser, og det gik 
derfor ud over Alumnerne, hvis Tal indskrænkedes, saa- 
længe indtil Dekanatet eflerbaanden uddøde. For ai raade 
Bod paa denne Ulempe paatænkte man senere enten at 
forandre Kirken til Béboelsesleiligheder eller at opføre en 
tredie Etage paa Længen ud til Krystalgade^). iVlen ingen 
af disse Planer kom til Udførelse, og Kirken stod, efterat 
Lovsangen var ophørt, saagodtsom ubenyttet, indtil den, 
efterat Stud iigaarden under Bombardementet 1807 var ned- 
brændt, toges i Brug til Afholdelsen af akademiske Fester 
og Promotioner. Udvidedes saaledes Bygningen end ikke 
yderligere, end skeet var i 1777, saa modtog dogGaarden 
i denne Periode flere Forbedringer og Udsmyknin- 
ger. I Aaret 1780 fik Kirken nemlig sin nuværende pynte- 



*) 1 Kommuniteteis Archiv. 

') Minerva for 1793 11. S. 387. DigitizedbyGoOglc 

Bift. TidMkr. 3 R. Hl. 20 



306 Kommanftetet og Begentseo. 

lige lille Taarnbygning med tilhørende Uhr^), og fem Aar 
senere — den 12 Mai 1785^) — skjænkede Provst Hviid 
Kollegiet den Lind, der i vore Dage overskygger Største- 
delen af den rummelige Gaard og danner dens maaskee- 
skjønneste Smykke. Det saaledes af Hviid givne Eiempel 
efterfulgtes senere af Alumnerne selv, idet 69 Regentsia- 
nere i April 1803 forenede sig om paa Gaardens østligo 
Side udenfor Kirken at plante 4 Lindetræer, af hvilke imid- 
lertid del ene allerede Aaret efter gik ud"). Omtrent sam- 
tidig med, at Provst Hviid plantede sit Træ midt t Regents- 
gaarden, jod Bestyrelsen omkring i denne anbringe Bænke^ 
ligesom der allerede et Par Aar tidligere var blevet opført 
et Soltag af Bræder, som imidlertid paa Grund af den Over- 
last, der tilføiedes det, snart forfaldt og ikke senere gjen- 
opførtes^). 1. Forbindelse hefmed kan det bemærkes, at 
da Nyerup var bleven Provst, overlod ban Alumnerne Af- 
benyttelsen af den lille Have ud til Krystalgade, der var 
anlagt 17i8'), og at det Plankeværk omkring Provsteboli* 
gen, der skjæmmede Gaarden saameget, i Løbet af dette 
Tidsrum forsvandt. 

84. Endelig var ogsaa den Tid kommen, da de 
første Skridt skete til at give Studenterboligerne paa 
Regentsen et noget hyggeligere og venligere Præg end 



>) Jonge KbhYDS Beskriv. S. 314. 

') Paa en nu forsvunden Vinduesrude 1 Provstebolfgen paa Regent- 
sen var indridset: •!>. 12 Mat 17S5 fa piatitate un arbore neC 
metzo detla cortma, A, C. Hviid,* 

•) En af P. T. Hanssen siireven Foilegnelse over de 69 Alumners 
Navne findes vedlieflet Universitets-BiblioUieleets Excmplar af Pro- 
grammet til Regentsfesten 1823. 

^) Ifelge Indstilling fra Undcrbegenten af 21 Febr. 17S9 (i Kommuni- 
tetets Archiv). 

•} Nyerups Levnelsløb, udg. af Strom, S. Al.DigitizedbyCiOOglC 



Tredie Tidsrom, 1777—1818. V. 807 

forben. I de Leiligheder, der indrettedes i den nysomtalte 
nye Etage over 3die og 4de Gang, traadte Gipslofter iste- 
detfor de øvrige Kamres Bjælkeloft, og efterat man sam- 
tidig havde ladet alle de for Dekanerne bestemte Værelser 
forsyne med Brædegnlv, indrømmedes den samme Begun* 
stigelse efterbaanden paa særligt Andragende Beboerne af 
en Deel andre LelUgbeder^). Da det tbeologiske Fakultet 
senore I Anledning af en Indstiltiog fjra Provsten angaaende 
forskjellige Mangler ved Kollegiet viste den Liberalitet ved 
en Skrivefse af 22 Sept. 1792 at tillade, at et Udvalg af 
de ældste og blandt deres Kammerater mest ansete Re- 
gentsianere selv fremkom med Forslag til Manglernes Af- 
hjælpning, sammentraadte 10 af Alumnerne med Dekanerne 
Hornsyld og Wolff i Spidsen og foresloge bL A., at Kamrene 
floaatte males med Yundfarve, og at Jernstængerne maatte 
bortlages fra Vinduerne^). Hvor forhadt det nævnte mærk- 
værdige Vindneaudstyr var, fremgaåer tilstrækkelig af føl- 
gende Brudstykke af det til Fakultetet indgivne Forslag: 
«Den mest upassende hidretiitDg paa Regentsen for Stu- 
denterne, som de na eré, er udentvivl Jernstængerne i 
Vinduerne. Disse modbydelige Jernstænger have paadraget 
Studenterne^ mange for et ærekjært Menneske ubehagelige 
Raillerier. Det vilde kuns hjælpe lidet, at Studenterne 
ved stræng Økonomi søgte at nndgaae Slutteriet, og at 
gjøre de Studerende deres Bolig behagelig og dem glæde- 
ligt at være hjemme, er af megen Vigtighed. Naar disse 
to Punkter (det andet var Forslaget om en forandret Tid 
for Portens Lukning, hvorom senere) bevilges os, saa 



*) Ifølge forskjellige Dokamenter i Kommonitetets Archlv. 

>) Allerede et Par Aar i Foryeien havde Regentstanerne I Anledning 
af Rronprindsens og hans Bruds Indtog andraget paa åen sidstr 
nætnte ForansUUnlng, men oden Kesaltat. izedbyLjOOgle 

20* 



308 Kommanitetet og Regentsen. 

ønske vi , at dersom Nogen endda skulde være saa nedrig 
at gaae ind ad Vinduerne eller gjøre anden Misbrug deraf, 
at saa den eller de strax udelukkedes fra Stiftelsen, som 
kun bør vsre for honnette Folk« ^). Begge de ombandled« 
Forslag bleve da ogsaa efter forskjellige indhentede Erklæ- 
ringer bevilgede. Jernstængerne borttoges allerede i Løbet 
af 1793, men først i Aaret 1806 erhvervedes der kongelig 
Tilladelse til, at Lofter, Vindueskarme og Døre i alle Kam- 
rene paa Kollegiet maatte males, ligesom ogsaa til, at der 
maatte lægges Trægulv i de Læseværelser, hvor der endnu 
fandtes Steengulv*). — I Forbindelse med de her omtalte 
Forbedringer kan det bemærkes, at af det Bohave, der 
tidligere hørte til RegentslelHghedeme , forsvandt i dette 
Tidsrum efterhaanden Kistebænkene, der afløetes af Mad- 
skabe, og tildeels de gamle Himmelsenge. Alumnerne 
kunde nemlig i Reglen ikke længer finde sig i, at Kon- 
tubernalskabet udstraktes endog til Nattelelet, og det be- 
gyndte derfor efterhaanden at blive Skik, at hver af de to 
Beboere af en Regentsleilighed anskaffede sig en Feltseng. 
Bordet vedligeholdtes derimod ligeindtil den Dag idag, og 
efterhaanden forsynedes ogsaa de Værelser, der ikke alle- 
rede tidligere havde Klædeskab, med dette Stykke Bohave % 
85. Den tidligere Regel om, at Aegentsianernes 
Opvartning udelukkende skulde bestrides af Portneren 
og hans Tyende, havde i Tidens Løb ikke ladet sig over- 
holde, og ligesom i ældre Dage holdt de Alumner, der 



>) Nyerup £ru om Reg. S. 80 ff. 

») Nyerup a. Si. S. 90. 

*) Nyerup a. St. S. 11. Det kan ievrigt bemærkes, at uagtet Kon- 
tubernahkabet \edbli vende \ar det almindelige, yedtogea det dog 
1 Løbet af denne Periode at lade de tre Leiiigheder Nr. 1, 7 og 1 1 
i 3die Gang beboe af en enkelt Alumnus, ligesom et Enekammer 
ogsaa fandtes i den saakaldte store Kirkegang (a. SU S. 10). 



Tredle Tidsrum. 1777—1818. V. 809 

ikke selv børstede deres Støvler og gik deres Ærinder, 
Karle ertier Drenge til slige Forretningers Udførelse. Ulem - 
perne herved vare Gjenstand for Oyerveielse i det oven- 
4)mtalte' Udvalg af Regentsianere , der nedsattes 1792, og 
der fremkom et Forslag til Antagelsen af 10 faste Bud 
eller Opvartere, som skulde have Eneret til at betjene 
Alumnerne; men dette Forslag fik ikke Bestyrelsens Stad- 
fæstelse. Brændsels-Forsyningen undergik i dette 
Tidsrum \\xn den Forandring, at det Noldske Legat ikke 
henger anvendtes til særlig at begunstige enkelte Værelser 
i denne Benseende, hvorimod der til hver Leilighed uden 
Undtagelse ligesom endnu den Dag^ idag leveredes 1 ) Favn 
Brænde om Aaret^). De i Løbet af de foregaaende Tids- 
rum stiftede Regentsstipendier — hvis Antal iøvrigt 
forringedes, idet nemlig det Nannestadske og det Steen- 
buchske Stipendium ved Oprettelsen a£ Universitetet i Chri- 
stiania skiltes fra Regentsen og overførtes til dette ^), medens 
stqføndiufn Juettnttm samt det Fuirenske Legat paa anden 
Maade unddroges Kollegiet^ — vedbleve endnu stedse at 
være henlagte tU bestemte Værelser paa Kollegiet Der- 
inrød kom det alle Regentsens Alumner uden Hensyn til, 
hvilke Værelser de beboede, til Gode, at Bestyrelsen i 
December 1792 paa Indstilling af det ovenomtalte Udvalg 
afRegentsianeme bifaldt, at der herefter for syge Alum- 
ners Knur og Pleie^»aa Frederiks Bospital af Kommu- 
nitetet skulde betales 3 Rdr. ugentlig istedetfor som forhen 
kun II Mark, og saaledes forskaffede de Paagjældende en 
langt bedre Forpleining end hidtil, hvorved det dog maa 
bemærkes, at de Syges Kommunitets-Stipendium indehotd- 



») Nyenip a. St. S. 47. 

») Engelslofls Unft.- og Skole-Ann. for 1811. II. S. 254 f. 

») Jfr. ovenfor S. 277 Anm. 2 samt Nyemp Eft. om Beg. fepW^glC 



310 KommuDitetet og RegentMO. 

tes, saalænge de henlaae paa Hospitalet^). Bertil kom, 
vistnok allerede i dette Tidsrum^), den Velgjerning mod 
Regentsianerne, at der af Renten af en Deel af den For- 
mue, som den ovenfor omtalte Dr. Bing havde skjænket 
Universitetet, anskaffedes Lægemidler til syge Alumner, der 
ikke indlagdes paa Hospitalet, ligesom de ogsaa kunde 
henvende sig om Hjælp til en dertil etagen Læge, som 
erholdt 1 Rdr. for hver Student, der saaledes søgte Raad 
hos ham, medens det efter de her nævnte Udgifter mulig 
overskydende Beløb af Renten anvendtes til at skaffe re- 
konvalescente Alumner en bedre Pleie paa Hospitalet end 
den almindelige. Hvad endelig angaaer den Pengeindtægt, 
Regentsianerne siden Aaret 1714 havde havt af deres 
Ligbærer-Privilegium, og hvis Størrelse for hver En- 
kelt, som forhen anført, hidtil havde beroet paa Tilfældets 
Gunst eller Ugunst, bestemte Fundatsen af 1777, at Pen- 
gene herefter skulde indflyde i en fælles Kasse og af 
Provsten maanedlig fordeles Ugelig melkm samtlige Alum* 
ner'*), saaledes at enhver fra den Tid af i Gjennemsnit 
oppebar omtrent 25 Rdr. aarlig*). Det varede imidlertid 
heldigviis ikke længe efter denne Forandring, inden Re- 
gentsianerne uden Tab i Indkomster bleve fritagoe for den 
i alt Fald i vore Øine anstødelige Forretning, for hvilken 



') Nyerup a. St. S. 44 og 89. 

*) See MoU verne Ui den kgl. Reiol. af 9 Juli 1831 (I RetkrlptsamL), 
hvor det hedder, at det Blngske Legats Renter • efter lang Praxfa« 
havde faaet den omtalte Anvendelse. 

') Det bestemtes tillige, at for FremUden ikke længer Provsten, men 
den yngste Prof. juris comUtøriaiii skulde tiltræde Politiretten ve4 
Paadømmelse af Uordener i Anledning af Ligbseringen, og at For- 
sømmelse af denne Forretning skulde straffes de 3 første Gange 
med Bøder og den 4d6 Gang med Udelukkelse af Regentseo. 

*) Jonge EbkvDs Beskrtrelse S. 319. DigitizedbyGoOglc 



Tredle Ttdariiin. 1777-1818. V, 311 

bine Penge dannede Vederlaget, og som deres Forgjængere 
i sin Tid saagodUom havde tiltvunget sig, idet Ligbærer- 
pengene forandredes fra en Betaling for et ydet Arbeide 
til et egentligt Stipendium. Allerede i Aaret 1785 var Fa- 
kultetet kommet til den ErkjeAdelse, at det var ønskeligt^ 
om Regentsianerne kunde blive forskaanede for at bære 
Lig, og det fik heri Medhold af den da bestaaende Kom- 
mission for Universitetet og Skolevæsenet^). To Aar der- 
efter var et hertil sigtende Forslag udarbeidet, og paa Ind- 
stilling af den Kommission, der 1790 afløste den nysnævnte^ 
bifaldt Kongen den 13 Mai 1791, at Regenlsalumnemes 
Ligbæren for Fremtiden skulde bortfalde og Forretningen 
beserges paa anden Maade, dog saaledes at de ludlægter, 
som faldt derved, skulde indflyde i Kommunitetets Kasse 
og heraf afholdes 20 Rdr. aarlig i Vederlag til hver Re- 
gentsianer^). Fakultetet fortolkede dette Kongebud saa 
strængt, at det ikke engang vilde stillade Regentsianerne at 



») Nyerup a. St. S. 20 f. 

^) RetolBtionen er aftrykt i Fogtmans ReskriptoamL Senere ordne- 
des del hele Forhold (ved PI. 24 Mai 1792 og 21 Aug. 1798) nær- 
mere saaledes, at Llgbæringen bestredes af l^iede Folk, der paa 
Regentseøs Vegne antoges af det theologiske Fakoltet imed en vis 
aarlig Løn af Kommunitets-Kassen, hvorhos der sattes en bestemt 
Taxi for Forretningen. Denne gav et forholdsviis Ikke ubetydeligt 
Overskud (fra 1792 Ul 18-15: 28,933 Rdr. 17 Sk.), der vedblev at 
komme Regentsen tilgode lige indtil den seneste Tid, da efter 
langvarige Forhandlinger en kgl. Resol. af 1 Sept. 1850 endelig 
bemyndigede Ministeriet for Kirke- og CnderviisningsVssenet til 
at give Kjøbenhavni Kommune Løfte om , at Regentsens Privile- 
gium i denne Henseende under Forudsætning af en hensigtsmæs- 
sig Ordning af Hovedstadens Begravelsesvæsen og efter Rigsdagens 
dertil indhentede Samtykke uden Erstatning vilde blive overdraget 
Kommunen. Hiint Samtykke er senere meddeelt og den antydede 
Omordning af det kjøbenbavnske Begravelsesvæsen iværksat ved 
Plakat og Regi. af 22 Dec. 1860 Qtr. A. C. P. Linde Meddelelser 
ang. Kbhvns Univ. o. «. v. S. 901 flf.). DigitizedbyGoOglc 



312 KommuDUetet og RegenUen. 

bortl;>ære afdøde Kammeraters Lig. Da nemlig Liget af en 
Alumnus, en vis Herman Keutel, der sagdes at bave taget 
sig selv af Dage , Aaret efter var blevet baaret til Graven 
af en Deel af den Afdødes Kammerater, opsloges der i 
Regentsens Port et skarpt* Forbud fra Bestyrelsen mod 
fremtidig at følge det ^aaledes givne Exempei — ^ et For- 
bud, der med stor Bitterhed blev angrebet i et anonymt 
Skrift »Herman Keutels Mindet , som atter fremkaldte en 
beel lille Litteratur af trykte Indlæg for og imod Fakultetet^)* 

VI. 

86. Henblik paa det Standpunkt, Studenterne indtoge nu i Sam* 
menligning med før, og paa deres indbyrdes Samqvem. 87. Kommu- 
nitetets og Regentsens Alumner i flere Henseender stillede under andre 
Betingelser og tildeels i Modsætning til de øvrige Studerende; Sam- 
menholdet mellem dem stærkere end mellem hine; Posthuusfeiden. 
88. Indvirkningen af de Reformer I Alumnernes Vilkaar, som foregik 
i Aarene 1790. Rasmus Nyerup og Regentslaiferne under hans Ægide: 
det stille tilbagetrukne Liv i Begyndelsen af nærværende Aarhundrede; 
Regentsen senere hen Uldeels Udgangspunkt for et vaagnende For- 
eningsliv mellem den akademiske Ungdom. 

86. Allerede siden Midten af det 18de Aarhundrede 
havde der, som ovenfor antydet, i den akademiske Verden 
været en gradeviis Fremskriden til det Bedre, og i Lebet 
af det her foreliggende Tidsrum , fornemmelig da i dets 
sidste Halvdeel, var det med kæmpeskridt, Udviklingen gik 
fVemad. Studenternes strængt videnskabelige Liv ligger 
vel udenfor vor Opgave; men da dettes Beskaffenhed dog 
altid for en stor Deel betinger deres Standpunkt i alle 



*) Der udkom Ikke mindre end 8 Piecer i den omhandlede Anled- 
ning. Forfatteren til »Herman Keutels Minde« var løvrigt en Nord- 
mand ved Navn Svend Aschenberg. oigitized by GoOqIc 



Trcdle Tidsrum. 1777-.I818. VI. 31J 

andre Retninger, skulle vi minde om, at Udviklingen af 
hiint gik Haand 1 Haand med deres Fremsknden til et 
Standpunkt i sædelig og. social Henseende, som 
dannede en glædelig Modsætning til det, de havde indtaget 
i tidligere Dage. Reformerne i Skole- og Universitets- 
Væsenet bibragte dem en grundigere og alsidigere Dan- 
nelse. Modersmaalets Gjenindsættelse i sine Rettigheder 
og den fremblomstrende nationale Litteratur bortkyste fra 
Studenterverdenen de stdsie Rester af det stive latinske 
og scholastiske Pedantert. De liberale Ideers Udbredelse 
nedbrød de tidligere Skranker mellem de forskjellige Stæn* 
der i det sociale Liv, og der aabnedes s&aledes den stu- 
derende Ungdom Adgang til Kredse, som hidtil havde væ- 
ret afspærrede for dens fleste Medlemmer. Den herved 
betingede Vexelvirkning mellem Personer af forskjellige 
udvortes Viikaar og forskjelligartet Dannelse udbredte qfter- 
kaanden en bedre Tone saavel i det almindelige Omgangs- 
liv som ogsaa i Studenternes engere Samqvem. De høiere 
stillede Samfundsklasser ansaae det heller ikke længer for 
at være under deres Værdighed at hde deres Sønner gjæste 
Høiskolens Høresale, og dette I Forbindelse med den for- 
øgede Velstand i de Stænder, fra hvilke den akademiske 
Ungdom forhen saagodtsom udelukkende og endnu dog 
altid overveiende rekruteredes, gjorde, at den i sin He el- 
hed nu ikke længer fristede saa elendige økonomiske Vii- 
kaar, at den maatte forkue« og nedværdiges undet Trykket 
af egentlig Armod. Ligesom dette Ikke kunde Andet end 
Indvirke paa de Studerendes personlige Selvagtelse og 
Æreeff^else, saaledes skjærpedes denne ogsaa ved Bevidst- 
heden om, at den flinke og begavede Student havde eo 
Fremtid for sig, der ikke som tidligere var priisgivet Til- 
fældigheden eller en enkelt foraiaaende Stormands Lune, 



314 KommoDitetet og Regentsen. 

Og at den grundige Forberedelse til at træde i Statens 
eller Kirkens Tjeneste ogsaa gav et Krav paa at komme i 
Betragtning til Ansættelse heci. Hvor forskjellig farvet den 
akademiske Ungdoms Liv end iøvrigt kunde være i de en- 
kelte mindre Tidsafsnit indenfor Grændserne af den fore- 
liggende Periode, hvor stor en Andeel den end havde i 
de Forvildelser og Brest, som Tid efter anden klæbede ved 
den hele Slægt, dens eensidige Syslen med Livets mate- 
rielle Side, dens tomme Rationalisme o. s. fr. — vist 
er det dog, at alle de ovenanførte Momenter i deres For- 
ening dannede en Studenterstand, der stod høit over det 
pedantiske, sneverbjertede og i sig selv afsluttede Laug, 
som tidligere bar hiint Navn. Fra et mere frit og ideelt 
Synspunkt end forhen opfattede dens Medlemmer nu deres 
videnskabelige Sysler, men ved Siden heraf oplodes deres 
Sind for Interesser, som havde været deres Forgjengere 
ukjendte. Det Almeenmenneskelige var ikke længer Stu- 
denten et uvedkommende Begreb, og der var i alt Fald en 
lang Tid, da han med Varme omfattede ikke alene Fædre- 
landets, men ogsaa Frihedens Sag. Sin Adspredelse søgte 
han i Reglen ikke længer paa Steder og i Omgivelser, som 
vare ham uværdige, og der foreligger Vidnesbyrd om, at 
den Drift til Livsglæde, som er uadskillelig fra Ungdommen, 
hos ham kunde være parret med en Alvor, der var rede 
til Offre, naar saadannø behøvedes. 

Med det Omrids af detn akademiske Ungdom for Øie, 
som vi her have givet, og naar det derhos erindres, at der 
i alt Fald i Tidsalderens første Balvdeel hos hele den dan- 
nede Befolkning yttrede sig en levende Trang til i videre 
Kredse end blotte Familiesamqvem at søge ikke alene sel- 
skabelig Adspredelse, men ogsaa Leilighed til en friere og 
almindeligere Udvexling af Tanker og Anskuelser angaænde 



TredJe Xldwnm. 1777—1818. VI. 815 

Tidens slore Spørgsmaal — er dét mærkeligt nok, at de 
i Hovedstadens Vrimmel spredte Studenter ikke sees at 
have rebet nogen Tilhøielighed til at forene sig i lignende 
Øiemed. De mest fremragende af Datidens Klubber havde 
vel en stor Tilgang flra den akademiske Verden ; men lige- 
som der dog ikke fandtes nogen udelukkende akademisk 
Klub eller Forening, saaledes var ogsaa Adgangen til Klub* 
livet i Reglen spærret for den egentlige studerende Ung-* 
dom. Det var ret, ligesom om Reaktionen mod Stnden- 
ierstandens tidligere Isolation fra den øvrige Befolkning nu 
gik saa vidt, at man skyede Tanken om et exklusivt akade* 
misk Foreningsliv. Forklaringen af det «ntydede Særsyn 
kan mulig ogsaa for en Deel søges i den Sondring mellem 
det danske og norske Element, der allerede i Slutningen 
af det foregaaende Tidsrum yttrede sig i den fælles Litte* 
ralur og t. Ex. fandt sit Udtryk i den stærke Modsætning 
mellem Evalds og Wessels Tilhængere. , Det er belgendt, 
at denne Sondring ogsaa var tilstede i Studeoterverdenen, 
hvor den navnlig fremtraadte i Drillerier og Smaakampe 
mellem Russerne. Henimod de Timer, da Forelæsningerne 
for disse skulde tage deres Begyndelse, pleiede Nordmæn- 
dene at opstille sig pat Studiigaardens Trappe for at tving« 
de forbipasserende »Jyder« til at tage Hatten af for dem. 
Som venteligt var, vilde »Jydernet ikke finde sig i at yde 
deres brøsige Kammerater denne Hyldiog, og der forefaldt 
derfor mellem begge Nationers Repræsentanter jævnlig 
smaa Haandgemæng, dér undertiden endog fortsattes indo 
i Rusauditoriet og en enkelt Gang kunde antage en noget 
alvorligere Cbarokteér^)* Hvor liden Vægt def nu end 



») K. L. Rahbek Erindringer I. S. 190 f., H. Steffens Wa§^ Ich er- 
lebte II. S. 37. tized by Google 



s 16 Kommanitetet og Regentsen. 

jøvrigt kan være at tillægge disse Skjærmydsler; som i det 
Hele havde samme gemytlige Præg som de fælles For- 
fædres Holmgange, turde dog den €ondring, der aaben-* 
barede sig i dem, have ligget endeel dybere og roaaskee 
halv ubevidst været en Dæmper paa Tilbøieligheden til at 
stræbe henimod et Stcidenteriiv som Nutidens, hvor Mod-* 
sætningen i Sympathier og Charakteer vilde være frem- 
traadt endnu stærkere end under de bestaaende Forhold. 

Der manglede saaledes endnu bestandig et fælles For- 
eningspunkt for og et Alle omfattende Samliv mellem Kjø- 
benhavns Studenter, og midt i Adsplittelsen var det — naar 
vi see bort fra Kollegierne •— egentlig kun i Theatret, at 
man kunde see Studenterne optræde som en sluttet Pha- 
lanx. I Parterret, hvortil mangen fattig Student tilkjøbte 
sig Adgang med sine sidste 2 Mark, for Dagen efter at 
lade Middagsmaden fare, herskede Studenteroe. Her var 
vel ingen Leilighed til en almindelig Drøftelse og Meniugs- 
udvexling; men til en Meningsyttring var der tilstrækkelig 
Leilighed, og den Dom, der lød gjennem Bifaldet eller 
Mishaget Ara den tætte sorte Flok, der fyldte Baggrundeo 
af Theatret, var saa roSBgtig, at den var eenstydig med 
Publikums Dom. Derhos maa det vel erindres, at der 
Ingenlunde savnedes et livligt^ Samqvem i engere Kredse, 
hvis Medlemmer sammenknyttedes ved et personligt Veti'- 
skabsbaand. Fremfor nogen anden Tid var maaskee netop 
Aarenc fira 1777 til 1800 Studeniervenskabernes Æra : be- 
slægtede Sjæle fandt snart hinanden, indgik Broderskab og 
samledes saa jævfiiig om den rygende Bolle. Den var 
det nødvendige Tilbehør ved en saadan Sammenkomst, dog 
kun som Midlet for en livligere Stemning og en friere 
Udvexling af Tanker, ikke som Endemaalet. Og vankede 
der end tit en Runs i et sligt Vennelag, saa turde dog 



Tredie Tldsram. 1777—1818. VI. 3|7 

den Dom have aimiDdelig Gyldighed, som en berømt Sam- 
tidig, hvis Studenteraar ved KjøbenhavDS Universitet falder 
indenfor Grændserne af det nævnte Tidsrum, udtaler om 
sin Deeitagelse i deone Side af det akademiske Liv. »Jeg 
tilstaaer, at det vil. falde mig vanskelig at betragte disse 
lystige Momenter af min Ungdom med synderlig Følelse 
af Anger«, siger han og tilføiér, at de Aftener, han og 
haus Kammerater tilbragte paa saadau Vits i hensynsløs 
Glæde, aldrig sank ned til. den aandsforladte Plumphed og 
Raahed, der paa en modbydelig Maade skræmmede ham 
tilbage, da han senere i Jena bivaanede det første • Bier- 
gelage« blandt tydske Burscher^). Og vel var det den 
Tid, da man tdrak til sin Sang«, men endnu mere den 
Tid, da »man sang til sin Drik«, det var Visens og især 
Drikkevisens Guldalder. I en Vise tordnede man mod 
Tyranniet og lovpriste Friheden, i den bragte man Skjøn* 
hed og Ynde sin flykkst, i den drog man tilfelts mod 
nedarvet og nymodens Daarskab. Skulle vi med eet Ord 
betegne Gharakteren af dette Samliv ved Bollen, hvor man 
i Dithyramben forstod at udtale Alt det, hvortil man i vore 
Dage bruger Bordtalen, da turde maaskee Udtrykket »Ge* 
mytlighed« være det mest betegnende, naar vi lægge et 
Stænk af det Philistrøse ind i dette Begreb. »Mod Despoti 
jOg Fordom og Nykker« kjæmpede man ufortrøden; men 
Idealerne, i hvis Navn man kjæmpede, vare stundom smaa 
nok, og hos de Vleste var der midt i Kampen Noget, der 
lod, som om man ikke meente det saa slemt endda. Den 
medfødte nationale Godmodighed fornægtede sig ei og for- 
lod ond ikke dem, der i Aarene 1790 med Punscheglasset 
drømte sig som Danton'er og Robespierre'r. 



') Stefféus Wt8 ich erlebte I. S. 109 og 125. DigitizedbyGoOglc 



318 Kommaoitetet og RegenUes. 

8T. Naar vi i det umiddelbart Foregaaende kortelig 
have gjort Rede for, hvorledes det nu stod sig til med 
Samlivet blandt Medlemmerne af den akademiske Ungdom 
overhovedet, have vi nærmest havt Tilstanden i den første 
Bahdeei af dette Tidsrum for Øie. Vende vi os nu sær- 
lig til den Deel af de Studerende, som i Universitetsaarene 
havde deres Hjem bag Regentsens Mure og et Bidrag til 
deres Livsophold af Kommunitetets Kasse, da vil en saa- 
dan Sondring mellem tvende mindre Tidsafsnit indenfor 
Grændsemé af Perioden iVa 1777 til 1818 være endnu 
mere paa sin Plads. Passe end nemlig de lyse Træk I 
det ovenfor udkastede Billede af det almindelige Stand- 
punkt, denne Tidsalders Studenter indtoge, ogtaa paa hine, 
kan det dog ikke miskjendes, at der var og maatte være 
en indgribende Forskjel mellem deres sociale Liv fer og 
efler del 18de Aarhundredes sidste Decennium. 

1 hvor mangen Henseende end den Omordning af 
Kommunitetet og Regenisen, der fandt sit Udtryk i Fun- 
datsen af 1777, fortjener at kaldes en Reform, saa bibe- 
holdtes der dog adskillige Momenter af den gamle Tingeaes 
Orden, der, saalænge de bestode i usvækket Virksomhed, 
ikke kunde Andet end paatrykke Alumnerne et særeget 
Præg, beslægtet med det, der tildeels var fælles for hele 
Studenterstanden i en noget ældre Periode. En saadan 
uheldig Arv ft*a Fortiden var ferst og flremmest Ligbæ- 
r in g en. Med. den mere udviklede Æresfølelse, hvoraf 
Studenterne i Almindeligbed nu vare i Besiddelse, foran- 
dredes de tidligere Anskuelser om det Sømmelige i, at 
denne Forretning som en Erhvervskilde var henlagt til en 
Deel af Videnskabens unge Dyrkere, af Statens og Kirkens 
tilkommende Embedsmænd, og blandt Regentsianerne var 
der ikke Faa, som trykkede af det YdmygendeQ(d@r^fa3i i 



Tredie Tidsrum. 1777—1818. VI. 319 

det almindelige Omdømme heftede ved Forretningen, søgte 
at lele Kammerater med mindre udviklet point dhonneur 
til at udføre deres Forpligtelser i saa Henseende. Det 
Trykkende, der saaledes I og for sig laa i Ligbæringen, 
forøgedes endmere netop ved Regentsianernes Trang. 
Penia, der altid havde været Buusgudinde paa Regent- 
sen, var det endnn, og naar vi erindre, at mangen 
Alumnus 111 Bestridelse af alle Fornødenheder undtagen 
Huusly og Brændsel kun havde de &0-— 60 Bdr. aarlig, 
som Kommunitetet og Regentsen skjænkede ham, er det 
ikke at undres over, at Nøden, der bryder "alle Love, ogsoa 
kunde bryde det Forbud, Fundatsen indeholdt imod, at 
Studenterne maalle gaae med «sIuddervorne Klæder« ^). Men 
Ligbæringen tvang Regentsianeme til at bære Armoden 
tilskue paa Gader og Siræder, og det var vel særlig den 
lurvede Garderobe, som var Skyld i den ydmygende Med- 
fart, de lærde Ligbærere i Almindelighed fVistede under 
Udøvelsen af deres Hverv. Gamle Folk vide endnu at for* 
tælle om, hvorledes man selv i Familier af Middelstanden^ 
hvor der var indtruffet Dødsfald, ugjeme saae Regentsia* 
neme blande sig mellem Ligfølget, »fordi de udbredte ea 
ilde Lugt i Stuen« , og derfor satte et Bord med Smørre- 
brød og Brændeviin til dem ud paa Gangen eller i For* 



O Det Vederlag, eo Stodeot knnde faae for Undervf isnhig » var 
endnu i dette TMsrum kummerligt nok: 6 Sk. for Timen var det 
sædvanlige, og 8 Sk. blev anseet fbr ualmindelig høit (Hist. Tidsskr. 
3die Rskke il. S. 111 Anm. 2). Som et Vidnesbyrd om, hvor 
tarvelig i det Hele den uformuende Stadents LevevlU var endnu 
ind i dette Aarhundrede, kan det tjene, hvad N. M. Petersen en- 
gang har fortalt Forf. af nærv. Skrift, at del, da han boede paa 
Regenisen samroen med Rask, af Kontubernalerne ansanes son^ 
en sær Luxus, naar Finantserne engang imellem tilstedede at 
sende Bud efter en Portion kogte Kartofler fra en næi;liggende 
StegeUælder. oigitized by CiOOgle 



320 Komnninitetet og Regentseo. 

fitueo. Høiere staaeode Familier saae med «ure Miner til 
de luslidte Studenter, der skulde bortbære deres Afdøde, 
og uddeelte for at bøde paa deres tarvelige Udstyrelse 
Handsker til dem ligesom til Tjenerskabet. Det var der- 
for intet Under, at Regentsianeme isoleredes fra de øvrige 
Studenter, og at disse ofte med en vis Ringeagt saae ned 
paa dem. Ligbæringen var imidlertid ikke det Eneste, der 
bidrog til at isolere Regentsianeme: der var Momenter i 
den Lovgivning, de vare underkastede, som ikke mindre 
indvirkede paa deres sociale Stilling og derhos endog paa^- 
trykte d«res videnskabelige Liv et særeget Præg. At man 
ved Reformen af Klosterøvelserne vel tildeels kastede Di- 
spotationsvæsenet overbord, men paa den anden Side 
lænkebandt den frie Dyrkelse af Videnskaberne ved et 
skolemæssigt Lektielæreri, have vi allerede antydet. Hertil 
kom, at man af den tidligere Ordning beholdt hele det 
sammensatte Apparat, der gik ud paa at holde Al uran-e rne 
under et stadigt Tilsyn og lade éem føle Skoletvan^ 
-gen endogsaa udenfor de Timer, der tilbragtes paa Kloster- 
salens Bænke. 1 Modsætning til de øvrige Studenter, som 
nu ikke følte noget Tryk af den almindelige akademiske 
Disciplin, kom der herved til at hvile en Uselvstændighed 
over Regentsene Beboere, som hæmmede Udviklingen af 
det freidige Liv, der rørte sig mellem hine. Tilsynet til- 
stedede ikke, at der indenfor Gaardens egne Grændser 
kunde tænkes nogen Sam/nenkomst om Bollen, der hos 
Tidsalderen nu engang betingede den meddeelsomme Stem- 
ning, og en stor Deel af Alumnerne, der hørte hjemme i 
Proviodserne, manglede Adgang til den Adspredelse, som 
kunde hentes i Familiekredse. For at faae Bogstøvet ry- 
stet af sig maalte, de derfor søge langt fra Arnen, og man 
samledes saaledes stundom med nogle VennerQ^iiO^ eller 



Tredia Tidsrum. 1777--1818. VI. 321 

andet offentligt Sted udenfor Byen, hvor Varerne vare bil- 
lige. Her tømtes da BoUen, her lød »Diogenes vranten 
og stolt« , »Bvi rose I saa vore Fedre« og alle de andre 
fra et Symposion uadskillelige Viser fra hine Dage, og paa 
Bjenveien kunde der da nu og^da være faret en Kamplyat 
i Blodet, som gik ud over Retssikkerhedens natlige Haand* 
hsvere, af hvis Insignier en Kabuds elier en Morgenstjerne 
stundom som Trophffi gjemtes i Regentscellens Klædeskab. 
For Deeltageme i disse smaa Udvandringer ligesom ogsaa 
for de enkelte Regentsianere, der havde Adgang til Hoveds- 
stadens selskabelige Kredse, var det imidlertid en trykkende 
Bevidstbed, at Regentsporten i disse Aar allerede lukkedes 
Kl. 11. Havde man ikke saadanne fidele Venner ude i 
Byen som Rahbjek, der ofte optog slige Udelukkede i sit 
Kammer og i sin Seng^ hvor han en Nat endog laa selv«- 
fjerde bl. A. med Baggesen^), kunde man staae Fare for 
at tilbringe Natten paa Gaden og endda Dagen efter faae 
en Anmærkning i vedkommende Dekans Protokol. Del 
senere saa almindelige Middel til at slippe ind paa KoUe* 
giet, at krybe ind ad Vinduerne, lod sig paa Grund af 
Jernstængerne ikke benytte, og det var vistnok i saa Hen- 
seende en reen Undtagelse, at Landmaalerne i 1785 havde 
— for at bruge Alumnernes egne ovenfor anførte Udtryk ~r 
været ^saa nedrige« at faae Jernstængerne gjort løse og 
derefter om Natten krøbet ind gjennem Vinduet til deres 
Værelse i 2den Gang^). Da Regentsianerne 1792 opfor^ 
dredes til at fremkomme med deres Reform -Forslag, blev 
det derfor ogsaa et af de mest indtrængende af disse, at 
Porten Sommer og Vinter maatte staae aaben til Kl. 12. 



>) Rahbeks ErindriDger IH. S. 15. 

») Nycnip Eft om Reg. S. 77. oigtizedbyGoOgle 

Hist. TUsskr. 3. R. III. 21 



322 KonnniHilUtet og Regvotsen. 

•Vor Tids Levemaaée ^- erklærede de — fører det med sig, at 
Selskaber i mange Huse, hiror StudeDterne htYe eller kunne 
faae Adgang, sjelden ophøre før denne Tid, og tvungent 
er det dog og for en Student upasseligt at bryde Selska* 
bet først« ^). Provst Gamborg meente vel i sin Erklæring, 
at en Student, sjn Ære ufiorkrenket, hemmelig kunde for^ 
lade et Selskab nden just la behøve at bryde det eller 
minde de andre GJæster om at gaae hjem, men tilraadede 
ikke desmindre, at Begjærlngen maatte blive opfyldt^), og 
dette skete da ogsaa. 

Mellem Kommunitetets og Regentsene Alnraaer var 
der iøvrigt ligesaalldt eom mellem de andre Studenter 
endnu Tale om noget egentligt, AUe omfattende Fælleslir. 
Men medens det udvortes Sammenhold, der forben be- 
tegnede den akademiske Ungdom i det Hele, nu da For^ 
holdene vare forandrede og den ikke længer isolerede sig 
fra den øvrige Befolkning, havde tabt i Styrke, vedlige- 
holdles det derimod for hines Vedkommende uforandret, 
saalænge Klosterøvelserne bestode og den daglige Sam-» 
væren ved disse affødte et gjensidig personligt Bekjendt* 
ekab. Alumnerne, navnlig paa Regentsen, kom herved og 
paa Grund af de allerede forhen anførte Momenter til at 
staae som en mere afsluttet Korporation i Modsætning til 
de øvrige Studenter. Deres Sammenhold var imidlertid 
ingenlunde af en sat eikhisiv Natur, at de over det engere 
Samftind glemte det videre; tvertimod boede Ideen om et 
almindeligt, den hele studerende Ungdom omfattende Bro- 
derskab, om end fnaaskee kun halv bevidst, snarere inden- 
for end udenfor Regentsene Mure, og Gaardens Sønner 
vare de Første til at træde op som Handlende, naar de 



») Nyerop a. St. S. 86. *) Smstds -S. 89. 



'Digitized by VjOOQIC 



Tredie Tldårum. 1777—1818. VI. 323 

troede, det gjældte et fælles Studenteranliggende. Det er 
just fra den Tid, der, efter hvad ovenfor er ytlret, danner 
Skjellet roeliera de tvende mindre Afsnit indenfor Periodens 
Grændser, at der foreligger et Vidnesbyrd herom i en Be- 
givenhed, som vi skulle skjænke en udførligere Omtale, 
da den — afseet fra det ret charakteristiske Bidrag, den 
yder til. Opfattelsen nf kjebenhavnske Stemninger og Til- 
stande i Revolutions-Decenniet — blev Skyld i, at Regént- 
sen og Regen tsianeme fik Plads ikke alene i Forhørspro- 
tokoller og kongelige Reskripter, men ogsaa i Ind- og 
Udlandets Aviser, ligesom den heller ikke ganske blev 
uden Følger for Kollegiet og dets Beboere. VI sigte Ml 
den saakaldte Posthuusfeide, et Opløb, i hviiket Mange 
dengang i den første Skræk saae Begyndelsen til en heel 
kjøbenhavnsk Revolution. Det vil erindres, at der allerede 
lige siden Begyndelsen af det 18de Aarhundrede havde 
hersket en bilter Stemning mellem Armeens Officerer og 
Studenterne. Denne Stemning havde overievet den Tid, 
da de sidste -ophørte at danne en fra den øvrige Befolk- 
ning isoleret Samftindsklasse, og havde ligesom tidligere 
endnu i Aaret 1787 givet sig Luft i en Kamp mellem »de 
Sorte og de Rødea i Philosophgangen , der dengang var 
den mest yndede Spadseregang i Kjøbenhavn, og hvor om 
Aftenen en Mængde Harpespillerinder og lignende Kunst- 
nere af lavere Rang søgte at tildrage sig Menneskevrim- 
lens Opmærksomhed — en Kamp, om hvis Anledning Tra- 
ditionen iøvrigt ikke har opbevaret Noget, og i hvilken det 
heller ikke vides, om Regentsianerne spillede nogen særlig 
Rolle. Siden den Tid havde Misstemningen mod Officeer- 
standen antaget en mere almindelig Charakteer. Den gjen- 
nem flere Menneskealderé uforstyrrede Fred i Forbindelse 
med Revolutions-Ideerne, der som bekjendt fandt levende e 

21* 



324 Kommunitetet og Regentsen. 

Anklang i de dannede kjøbenhavnske Kredse, gjorde, at 
man i den staaendeHær efterhaanden kun saae en unyttig 
Byrde for Samfundet, og den taktløse og lidenskabelige 
Maade, hirorpaa flere Officerer førte deres Stands Sag, 
skulde ikke bevirke, at den blev seet med gunstigere Øine. 
Under denne Stemning var det, at Posthuusfelden udbrød 
den 2 Febr. 1793, samme Dag, som Efterretningen om 
Ludvig XVI.s Henrettelse havde naaet Kjøbenhavn. An- 
ledningen dertil var følgende. Da en Flok Studenter paa 
deres Vel til Universitetet den nysnævnte Dag ilede opad 
Kjøbmagergade , kom en af dem ved NaMi Michelsen^) til 
noget ublidt at berøre en Liéutenant Rømeling af Garden 
tilfods, der stod paa Bjørnet afLøvstrædci samtalende med 
en Dame i et Vindue. . Lieutenanten var saa taabellg for 
denne ufrivillige Berørelses Skyld at trække blank; men 
Studenten lod sig ikke forknytte, rev Sabelen fra ham og 
brækkede den itu over Knæet. Som det var at vente, sam- 
lede dette Optrin strax en Mængde Folk, der oprørte over 
Officerens Taktløshed gjorde Nar ad ham og nødte ham 
til at Bøge Tilflugt i Postgaarden, hvis Port man for at 
beskytte ham mod den stedse voxende Vrimmel strax luk- 
kede^). Men Massen fordre.de bøirøstet, atOlflceren skulde 
arresteres Qller udleveres: »Aa sæt en Konvolut om ham 
og send os ham herud!« hed det, og da denne Fordring 
ikke opfyldtes, og det Skete gjennem de tusinde Munde 
allerede var blevet forvansket derhen, at Officeren havde 
stukket Studenten ihjel eller i alt Fald saaret ham dødelig, 
blev Larn^en stedse større. Imidlertid var Efterretningen 



*) Hans ChrisUan M.; han var Kommuniteta-Alumnua, men laa ikke 
paa Regentsen. 

*) F. Hammerich : Et Par Smaatræk af Livet I Skolerne og ved Uni- 
versitetet ISlutn. af forrige Aarh. (i Tidsskriftet Folke I. S. 2I2flr.). 



Tredle Tidsrom. 1777—1818. VI. 825 

om Begivenheden, formodentlig ogsaa temmelig forvansket, 
naaet til Regentsen, hvor den vakte en overordentlig op- 
hidset Stemning. Klokken, der hidtil var brugt til at kalde 
Regentsianerne til Lovsang og Ligbæren, anvendtes nu 
som Stormklokke, alle Gaardens Beboere styrtede lid af 
deres Værelser og, da de erfarede det Skete, hen til Be- 
givenhedens Skueplads, fulgte af en Skare Matroser. Po- 
litiet, som imidlertid var kommet til, blev fordrevet og 
tildeels gjennempryglet, og imod de Tusinder af Menne- 
sker, der fyldte Kjebmagergade og det tilst9deHde Qvarteer, 
maalte der nu opbydes militær Magt, som eftei*haanden fik 
Hoben fordrevet fra Posthuset og afspærret Kampens 
Skueplads fra Nabogademe'). Som det i Almindelighed 
pleier at gaae ved lignende Leiligheder, kom Anvendelsen 
af disse kraftige Sikkerheds-Foranstaltninger til at gaae ud 
over Uskyldige. Under Rydningen af Pladsen fik en Stu- 
dent Engelbreth, der ikke havde taget oogen aktiv Deel i 
Opløbet, et Kolbested for Bfystet, der blev hans Død, og 
Dagen fik saaledes i ham et blodigt Offer. En lignende 
Medfart overgik der kort efter en Student, som ligeledes 
uden at have havt Deel i eller endog Kundskab om det 
Skete vilde begive sig til sit Bjem, der laa indenfor Grænd- 
sen af den afspærrede Deel af Byen, og desangaaende 
parlamenterede med den Offlceer, der havde Befalingen 
over Vagten — og denne Student, som herved kom til 
at spille den mest fremragende Rolle i Dagens Begiven- 
heder, var ingen anden end den berømte Henrik Steffens. 
Underhandlingen endte med, at en Soldat stødte ham sin 
Geværkolbe for Brystet, saa han tumlede tilbage i de Om- 
kringstaaendes Arme. Dette var nyt Tønder for Hobens 



») Steffens Was ich erlcbte II. S. 297. DigitizedbyGoOglc 



326 Kommonitetet og Regentsen. 

Forbittrelse. Alle lilraabte SludeDten, al han skulde ile til 
Raadhiisel for at klage, og fulgt af en uoverskuelig lar- 
mende Folkemasse styrtede ban afsted. Han* blev indladt 
paa Raadhuset og forebragte sin Elage ; men da imidlertid 
det Rygte udbredte sig blandt Massen udenfor, at ban til- 
bageholdtes som Fange, og man desaarsag under vilde 
Skrig begyndte et Bombardement med Stene mod Bygnin- 
gens Vinduer, maatte han paa Autoriteternes Opfordring 
atter ud paa Raadhuustrappen for at vise Hoben, at han 
var fri, og fortælle den, at han vilde erholde Fyldeslgje- 
relse, hvorefter han, da Blodet nu var koldere og han be- 
gyndte at blive ængstelig for Følgerne af sin Martyrrolle, 
saa ubemærket som mulig sneg sig hjem ^). Begivenheden 
begyndte nu at antage saadaune Dimensioner, at Regjerin- 
gen frygtede for et formeligt Oprer. For at gjenoprctte 
Roligbeden fandt man det fornødent at uddele skarpe Pa- 
troner, kjøre op med Kanoner og lade Kavalleri-Afdelinger 
jage gjennem Byens Gader'). Endnu samme Aften blev 
der anordnet en Kommission til at undersøge det Fore- 
faldne og Konsistorium af Kancelliet beordret til at advare 
Studenterne paa Regentsen og de øvrige Kollegier om at 
afholde sig tru videre Deeltagelse i Opløbet, hvorom der 
allerede næste Dag læstes et Opslag I Regentsens Port"). 
Denne Dag blev Roligheden vel ikke forstyrret, men Op- 



') Steffens a. St S. 286 ff. Naar det hos Hammerich a. St. hedder, 
at S. efter at Tære sluppet nd af Raadhuset biet baaren i Triumph 
omkring i Byen af den forsamlede Mængde, maa dette vistnok 
beroe paa en Feiltagelse;. thi S. nævner Intet herom, og da han 
ievrigt er tilbøielig til at give sit Eventyr ved hiin Leilighed et 
vist dramaUsk Sving, havde han vistnok ikke stukket hiiot Triumph- 
tog under Stolen, hvis det var sandt 

') Hammerich a. St, see ogsaa Rahbeks Erindringer IV. S. 200. 

») Baden Un i versiteU- Journal I. S. 45. DigitizedbyGoOgle 



Trcdie Tidsrum. 1777—1818. VI. 327 

bidselsen var ubyre, de mest forurolig^ode Rygter gik fra 
Maod til ^uDd, og slore Memieskemasser vare paa Benene. 
To Afseodinge fra Bolniens Skibstømrere henvendte sig 
opad Dagen til Regent^rovsten Professor Gamborg med 
det Spørgsmaal, om ban ikke var Formand for Studenterne, 
og da ban ikke afgjort turde bensøgte dette, erklærede de, 
at naar Studenterne vilde gjøfe deres kr&enkede Ret g)m\^ 
dénde med Magt, stode 200 naiveslærke Mænd med Øxer 
til deres Raadighed. Man tænke sig den indesluttede, 
svagelige og stuelærde Mands Forbauselse ved dette Til^ 
bndl Den kunde kun lignes med den Studsen, bvormed 
Stndentemes troe Allierede fra Nyboder hørte <}araborg 
forslkkre, at diet var bans Pligt som ^ Slags Offlceer over 
Studenterne at overbolde Ro og Orden mellem disse og 
at aiDgive enhver Deeltager I Opløbet, ligegyldig om han 
var Student eller. ei^). JOen almindelige Ophidselse lagde 
sig elterfaaandeif, men Forholdet mellem Studenter og. Of^ 
fleerer var selvfølgelig ikke blevet bedre. De sidste skjæ- 
vede med forbittrede Blik til •Studenternes Kaserne« , og 
en Student gik aldrig af Fortoget for en OfBceer. Udfaldet 
af den nedsatte Kommissions Virksombed blev ikke saa 
slemt, som man bavde ventet. Man vilde skaane den Of< 
flceer, der havde fdranlediget det hele Opløb, og kunde 
da beller ikke med Billighed være for stræng mod Slu-' 
denterne. Den 12 April resolverede Kongen paa Kommis-' 
sionena Indstilling, at der i Konsistorium ved Universitetets 
Rektor skulde tildeles Studenterne Henrik Steifens og Peter 
WIeck — af hvilke den sidste nok kun havde havt en 
temmelig ringe Deel i det Forefaldne — »en alvorlig 
Irettesættelse for deres ved Opløbet af 2 Febr. sidslleden 



>) Steffens a. SI. S. 298 ff. DigitizedbyGoOglc 



328 Kommanitetet og Regentsen 

udiriste egenraadige og lovstridige Forhold« ; at det igjen- 
nem ProTslen skulde tilkjeodegiyes samtlige Studenter paa 
Regentsea, »at de iblandt dem, der ved benieldle Leilig- 
hed havde opført sig anstændig og rolig, fortjente Agtelse, 
men at Bans Majestøt med Mishag havde erfaret den ube* 
sindige og egenraadige Adfærd, som nogle af dem i denne 
Anledning havde brugt, og at Hans Majestæt, idet han til-^ 
gav de Skyldige deres Forseelse for denne Gang, haabede, 
at de Studerende, som nøde Understøttelse af Universitetets 
Beneficier, herefter i Særdeleshed vilde udmærke sig ved 
den Sædelighed, Rolighed og Anstændighed, som baade 
Kongen og Medborgere fornemmelig burde kunne vente 
at finde hos dem , der naodtage Velgjerninger af Staten 
for at gjøre sig duelige og værdige til dens Tjeneste som 
Embedsmænd« ; endelig at Regentsianerne skulde miste 
den Klokke, der havde spillet en saa væsentlig Rolle hiin 
Dag, saaledes at de for Fremtiden ikke længer, skulde 
høre deres Uhr slaae Fuldslag ^). Hvad det sidste Punkt 
angaaer, søgte Konsistorium forst paa Provstens Indstilling 
at fortolke Kongebudet saaledes, at det var tilstrækkeligt, 
naar det Reb borttoges, ved hvis Hjaolp man fra Regents- 
gaarden kunde ringe med Klokken, men paadrog sig kun 
i den Anledning en allerhøieste Irettesættelse^), hvorefter 
Klokken blev fjernet og henlagt paa Provstens Loft, hvolr 
den forblev indtil efter Bombardementet 1807, da man 
formedelst Savnet af Fruetaams Slaguhr tiHod, at den igjen 
ophængtes. Den Steffens og Wieck dikterede Straf blev 
exeqveret saa lempelig som mulig. Efter Tilsigelse mødte 
de den 8 Mai i Universitetets Examenssal, hvor Konsisto- 



1) Resolutionen er trykt i Fogtmans ReskripUaml. 

») Reskr. af 24 Mai i Badens Univ.-Joornal tigS^eJI/GoOQlc 



Tredie Tidsrum. 1777—1818. VI. 329 

riam sad omkring et Bord I beitidelig Taushed, og hvor 
Rektor tiltalte dem saaledes: »Vi have af Universitetets 
høieste Foreealte faaet det Bverv at tildele Dem en Til- 
retteviiening; vi beklage, at denne Straf skal ramme ud- 
mærkede Medlemmer af vort Universitet, og ere overtydede 
om, at De selv hjertelig angre deres OpforseU. De to 
Studenter taug, bukkede og gik, og da de vare komne 
udenfor, bragte den tætte Skare af deres akademiske Med- 
borgere, som havde flokket sig i Oaarden og under Eie^** 
ktttionen havde været meget heirøslet, dem et jublende 
Uurra^). 

88. Hegentsianemes Fritagelse for Ligbærin- 
gen og Ophoret af Klosterøvelserne samt af det i 
Forbindetoe hermed staaende skolemæssige Opsyn med 
Ahimneme stillede disse jævnbyrdig med de andre Stu- 
denter. Som hiin Foranstaltning hævede deres Selvfølelse, 
tillod denne Livet, Indenfor Hegentsens Mure at yitre sig 
med en aldrig forhen kjendt Frihed.' Det er ikke umærke- 
ligt, at det var i Aarene 1790, at begge disse indgribende 
Forandringer indtraf. Det er ret, ligesom om Vingeslaget 
af den mægtige Frihodsaand, der dengang nylig var født 
ved Bredden af Seinefloden, og som i saa mangen Hen- 
seende skulde give Europa en ny Skikkelse, ogsaa kunde 
spores i den lille Verden, som færdedes bag de gamle 
røde Mure i Kannikestræde. Tidsaanden drev jo en^log 
Stiftelsens hoiærværdige Fædre til, hvad der kun 10 Aar 
tidligere havde været utænkeligt, at indrømme Alumnerne 
saa at sige en konstitutionel Medvirkning til Afhjælpning 
af deres materielle Mangler og Ulemper , og som et be- 
tegnende Symbol paa, at do gamle Tider nu vare forbi. 



») Steffens a. St S. 303 f. DigitizedbyGoOglc 



380 Komma Dketet og Reg^ntsen. 

faldt JernstæDgeroe fra Regentoens ViDduer. Oaarden blev 
fra DU af ikke mere, trvad den i flere eod denne ene 
Henseende forhen havde været, et Fængael. Der blev ikke 
længer Tale om Straffebeder for Dette eller Biint, Deka* 
neme skulde ikke længer øve deres inqvisitoriake Talent 
paa Opdagelsen af Smaaforseelser eller ugentlig holde Cen- 
sur over Alumnernes Opførsel, og Provsten behøvede ikke 
længer at være den strænge Overskolemester, der med 
Tugtens Riis skulde forhindre enhver ungdommelig Livs- 
yttring. Regentsen blev herefter i en dybere Betydning 
end nogensinde før et Hjem for den fattige, i Bovedsta** 
dens Menneskeørk ellers hjemløse unge Student, et Hjem, 
der ikke paalagde ham større Tvang i Leveskik og Studere« 
maade end .den, enhver af hans Standsfæller udenfor EoU 
legiets Port var underkastet, og denne Forandring yttrede 
sig ogsaa i den hidtil næsten ukjendte og til den seneste 
Alderdom vedligeholdte Kjæriighed og Pietet^ med hvilken 
Alumnerne fira nu af omfattede den Bygnmg, der havde 
skjænket dem Ly i de onge Aar. 

Omtrent samtidig med den her berørte Forandring 1 
Regentsianernes Vilkaar var det, at Tilsynet med Kollegiets 
Beboere betroedes til Fynboen Rasmus Ny er up. Der er 
hidtil ikke i dette Skrift fundet Anledning til at gjøre no- 
gen af Kommunitets- og Regentsprovsteme — alene med 
Undtagelse af Peder Holm — til Gjenstand for særlig Om- 
tale, og det er kun i Forbigaaende, at vi have havt Lei- 
lighed til at nævne enkelte andre. Det er imidlertid umu- 
ligt at omtale Livet indenibr Regentsens Mure under den 
antydede nye Tingenes Orden uden at dvæle lidt nærmere 
ved hiin Mand, der i en Række af mere end 80 Aar var 
Kollegiets nærmeste Værge, og hvis Liv er saa indvævet 
i Regentsens eget, som det neppe har været Tilfældet med 



Tredle Tidsrum. 1777—1818. VI. 331 

DogeD anden af de 49 Mænd, man kjend^r som Ihænde- 
havere af Provste- Embedet. I tidligere Dage synes For- 
holdet mellem Provsten og Alumnerne ikke at have været 
synderlig venligt, og det laa tildeels i Beskaffenheden af 
hitns Embedspligter, at det heller ikke let kunde være 
anderledes. Andreas Christian Bviid er den første af Prov- 
sterne, om hvem det vides, at han ved en mild og human 
Fortolkning af sine Pligter og ved en venlig Adfærd Kge- 
overfor Alumnerne erhvervede sig disses Kjærlighed og 
Hengivenhed^). Hans Efterfølger blev Andreas Gamborg, 
hvis menneskesky Væsen og kantede Manerer^) ikke vare 
egnede til at lade ham vinde sine Undergivnes Hjerter, og 
Baggesen, der afløste ham, betragtede sit Embede ikkun 
som et byrdefuldt og kjedsommeligt Levebrød') og synes 
navnlig ikke at have skjænket Alumnerne synderlig Op- 
mærksomhed. Da han allerede Aaret efter sin Udnævnelse 
reiste til Udlandet, overdroges det, som ovenfor anført, 
Nyerup i Egenskab af Viceprovst, at varetage håbs Forret- 
ninger, og 1802 blev han Baggesens Eftermand« Valget 
af en Regentsprovst kunde neppe være faldet paa nogen 



<) Han var Provst 1781—88. P. E. Muller omUkr ham saaledes: 
•Ingenio-eximiuSt moribui facUia, mtUtifaria doctrina pollens y hu- 
ju$ coUegii præposUus ommum cUumnorum mentea humanitate sua 
divmxerat^ (J. Maller Nyt tbeol. Bibi. for 1824 S. 272). 

') H. Steffens giger om ham (a. St S. 21): *Er schien stUI^ einsam 
und veracblossen zu leben und sprach in seinen Vortrågen mehr 
in sicb binein als aus sleb beraus*. Det er barn, om bvem man 
foTtsller, at han altid tiltalte Studenterne med »raan«, og da en 
af disse engang gjorde GJengjæld, i en stødt og irettesættende Tone 
svarede: >Man siger llilte man til man!*. 

•) Han skrev nogen Tid efter sin Udnævnelse til sin Ven Reinbold: 
•Hertugen bar paa eengang gjort mig til Provst, Pnepositus, Re- 
parations-Inspektør, Dørvogter, Huusvært, Natvægter, Gaardskarl. 
Universilelsbud og bvad veed jeg Alt« (J. Baggesens Blograpbi ved 
A. Baggesen II. S. 165). Digi.izedbyGoOgk 



332 Koromnnitetet og Regentsen 

Bedre end paa denne Rahbeks Ven og Medarbeider, der 
ligesom hiin aldrig opharte at være Student med LW og 
Sjæl. Hans Svigersøn skildrer ham, navnlig i hans Forbold 
til Regentsiaoerne , saaledes: »Hans simple fordringsløse 
Adfærd, hans rene og varme Iver for Videnskabeligheds 
Fremme som for Alt, hvad han ansaae for ret og godt, i 
Forening med hans ntrættelige Flid, samvittighedsfulde 
Ptigtopfyidelse og exemplariske Vandel^ men endnu mere 
den kjærlige Omhu, hvormed han tog sig af deres Anlig- 
gender og ufortrøden gik ind i Detaillen af deres Ønsker 
og Fornødenheder,' d^n vennehulde liberale Tone, som 
fandt Sted i hans Omgang med dem, uden at derfor Vær- 
digheden tilsidesattes, den faderlige Velvillie, som viste sig 
i enhver af hans Foranstaltninger, Raad, Advarsler, Op- 
muntringer, saa at det stedse var tydeligt, at det kun var 
deres eget Bedste, han havde for Øie, hans hele humane 
Tænke- og Handlemaade tilligemed hans øvrige, selv i sine 
Abnormiteter elskværdige Individualitet — var det, som 
med uimodstaaelig Magt virkede paa de unge Gemytter 
ligesom i Almindelighed paa Enhver den, der kom i nær- 
mere Berørelse med ham«^). Sandheden af dette villige 
Vidnes Udsagn om Nyerup stadfæstes af Alle dem, som 
endnu ere tilbage fra hiin .Tid, da han var Regentsianer- 
nes Tilsynsmand: alle Beretninger stemme overeens i, at 
hans Forhold til dem var saaledes, at han i sine yngre 
Aar fortjente Navn af deres Broder og i de ældre af deres 
Fader. Blandt de mange Anekdoter, Traditionen har op- 
bevaret som Vidnesbyrd om, hvor ærlig meent det var, 
naar han kaldte Alumnerne ^commtlitones^ og »Medstude- 
rende« , turde maaskee i^eppe nogen være mere tharak- 



») Nycrups LcvneUleb, udg. af C. L. Stram^l^i^l^yGoOgle 



Tredie Tidsrum. 1777—1818. VI. 333 

teristisk end følgende. Da eo RegeDisianer en Aften traadte 
ind i det kongelige Tbeåters Forsal, mødte han Nyerup, 
der langsomt gik henimod Udgangen. Nyerup standsede 
ham med et »Godaften, kjæreVen!«, fortalte, at det ogsaa 
havde været hans Agt at gaae i Theatret, men at der var 
udsolgt til Parterret, og at han ikke kunde gaae i anden 
Etage, da han kun havde 3 JMark hos sig — og spurgte 
derfor Studenten, om denne kunde laane ham 1 Mark tii, 
forat han dog ikke skulde være gaaet forgjæves. * Denne 
Begjæring opfyldtes med Glæde af Regentsianeren , der i 
Øieblikket var rigere end sin Provs4, og endnu den Dag 
idag gjemmer han deiv Billet , hvormed det laanle Beløb 
senere blev ham tilbagebetalt. 

Under denne Mands Ægide var det, at Regentslivet 
skulde udvikle sig, løst fra de gamle Tiders hæmmende 
Baand, og det taler til Alumnernes Roes, at det gik saa 
søromehg og sædelig til paa Gaarden som maaskee aldrig 
i den skrappeste Inqvisitions Dage. Der var endog en Tid 
i Begyndelsen af det nye Aarhundrede, da Stilheden paa 
Regentsen var saa stor, at alt ftreidigt Ungdomsliv derinde 
syntes udslukt. Dette stod for en Deel i Forbindelse med 
Begivenheder, som strakte deres Virkninger over Folket i 
dets Beelhed. Den Presselov, der saae Lyset endnu inden 
Udgangen af det svundne Aarhundrede, antydede et Om* 
slag I Regjeringens Grundsætninger, hvis Følger sporedes 
i mange Retninger, Med den offentlige Yttringsfrihed 
følte ogsaa den private sig skræmmet, og den frie livs- 
glade Aand, der havde betegnet de sidste 15—16 Aar, 
lammedes. Hertil kom, at der paa Fædrelandets poli- 
tiske Horisont samlede sig truende Tordenskyer, hvis for 
færdelige Nedslag i 1807 hos den bedre Deel af Nationen, 
efterat den første lidenskabelige Smerte vairtizeO^erstaaet, e 



334 KommuDitetet og RegenUen. 

vakte en damp og stille Sorg, over hvilken Hver især ru* 
gede. Disse StemDinger og Tilstande overskyggede ogsaa 
Studenternes Verden og bragte Lystigheden og Viserne fra 
Aarene 1780 og 1790 til at forstumme. For Regentsens 
serlige Vedkommende maå det derhos erindres, at Ophoret 
af Klosterevelserne drog en Tilintetgjørelse af d«t Bekjendt« 
skabs- Sammenhold efter sig, som tidligere havde bestaaet 
mellem Alumnerne, og saalænge Trangen Ul et Fællesliv 
endnu Ikke var vaagnet blandt Studenterne, isoleredes den 
Enkelte herved fra sine Kammerater. Man læste flittig 
hver paa sit Værelse, Hoied Undtagelse af Kontubernalen og 
en eller anden Skolekammerat ell«r personlig Ven havde 
Ingen nu Noget med Kollegiets øvrige Beboere at s^iaffe, 
og man hilste, neppe hinanden, naar man paa Veien til 
eller fira Forelæsninger mødtes i Gaarden. Regentsens 
Mure gave derfor ligesaalidt nu som tidligere Gjenlyd af 
klingende Glas eller manire Drikkeviser, og selv den saa- 
kaldte iKro«, hvor Dnderbetjenten beværtede med Smørre- 
brød, Thee o. desl., og bvor man dog i tidligere Dage nu 
og da traf sammen med hinanden, stod nu tom, ventelig 
maaskee fordi der var saa svinsk, at man alene af denne 
Grund ikke skulde føle sig synderlig oplagt til at unde 
den sin Søgning. For en enkelt Gang at bryde denne 
Stilhed og forene Alumnerne om et fælles Formaal udforr 
>dredes der i alt Fald en alvorsfuld Begivenhed udenfra — 
som Opbudet til Studenterne om at gribe til Vaaben 1807 
— eller ogsaa en Krænkelse, der ramte Alle ligemeget — 
som da der i et af Hovedstadens daværende Tidsskrifter 
var bleven indrykket en Artikel, hvori det paastodes, at 
der paa Regentsen ikke fandtes nogen sand videnskabelig 
Stræben. Denne Fornærmelse, fortælles der, oprørte Ge- 
mytterne saaledes, at nogle Regentsianere henvendte sig 



Tredie TidBrum. 1777—1818. VI. JSS 

Ul Udgiveren af Skriftet og under Trusel om Prygl nødte 
denne — en Boghandler af den mosaiske Troesbekjendelse 
— til at opgive Navnet paa Forfatteren, der var en nylig 
paa Regentsen optagen ung Student. . En Besværing over 
ham indgaves af Gaardens fleste Alumner til Konsistorium, 
der foreholdt ham det Ubillige i hans ubeviste og dristige 
Paastand, og naar han siden viste sig blandt de evrige 
Regentsianerof peb man ad ham, saa at han tilsidst fandt 
det rettest at fortrække fra Kollegiet. 

Paa det her omtalte stille tilbagetrukne Liv, som Re* 
gentsianérne deelte med de øvrige Studenter, fulgte imid* 
lertid ind i det nye Aarhundredes andet Decennium en 
Reaktion, der blev Spiren til et den hele akademiske Ung* 
dom omfattede Fællesliv. I den første Halvdeel af dette 
Decennium foregik Nordmændenes Udsondring af den kjø- 
benhavnske Studenterstand, der begyndte .1811 med Op* 
rettelsen af Universitetet i Christiania og fuldendtes ved 
de tvende Rigers Skilsmisse tre Aar senere, og omtrent 
samtidig hermed var det, at Livet mellem den studerende 
Ungdom begyndte at antage en ny Skikkelse. De stille 
videnskabelige Sysler kunde ikke længer heelt udfylde de 
Unges Interesse, og der kom en Bevægelighed, en gjærende 
Uro over dem, som ikke tillod dem at sidde saa stadig 
som forhen ved Studerekamrets Lampe, men drev dem 
udad for at søge og finde Fyldestgjørelse for deres Trang 
til Meddelelse. Det var allerede et ikke umærkeligt Ti- 
dernes Tegn, at der, da en Hær sammensat af det halve 
Europas Folkeslag i Efteraaret 1813 væltede sig ind over 
den danske Grændse og Fædrelandets Undergang syntes at 
staae for Døren, paa Ehlers Kollegium sammenkaldtes det 
første almindelige danske Studentermøde, hvor Ungdommen 
begeistret lovede at adlyde Grundtvigs Opfordring til(j^le 



^6 Kommunitetet og Regentsen. 

kjæmpe eller døe for Danmark. Ligesom imidlertid Kri* 
gens bratte Afslutomg ved Kielerfireden i den paafølgende 
Jan. Maaned forhindrede, at de Studerende fik Leilighed 
til at indløse dette deres Løfte, saaledes blev det bel- 
ler ikke Fædrelandskjærligheden, der umiddelbart gav 
det frembrydende nye Studenterliv dets Farve: det bavde 
nærmest en reen æsthetisk Charakteer. Den roman- 
tiske Poesi bavde allerede noget tidligere paavirket 
Ungdommen og paatrykt dens hele indre Liv et skr- 
eget Præg, der i den første Tid navnlig yttrede sig 
i Tilbøieligheden til et stille sværmerisk Drømmeliv. Men 
det var dog navnlig fra 1813 eUer 1814, at hiin Digt- 
ning blev Drivhjulet i Slægtens Liv. Det var, som 
om den bedre Deel af Folket i et Slags Kraftanstræn- 
gelse for at glemme de blodige Saar, der var slaaet Fædre- 
landet i hine Aar, med al sin Sjæl kastede sig over de 
litterære og æsthetiske Interesser og i Poesiens Verden, 
hvor der herhjemme netop dengang ydedes noget saa 
Stort, fandt Trøst, fordi Fædrelandet selv var blevet saa 
lille. Hertil kom, at Baggesen omtrent paa samme Tid 
traadte i Opposition mod den herskende digteriske Retning 
og netop ved sin Hensynsløshed og Ubillighed tifold for- 
øgede den Varme, hvormed den omfattedes af Slægten og 
navnlig dennes yngre Deel. Det var i disse Aar, at Poul 
Møller laa paa Regentsen, og at der, som dennes Bio- 
graph siger, »hvilte over det akademiske Liv ligesom en 
Begeistringens Atmosphære, i hvilken Mange følte sig ind- 
byrdes beslægtede ved dé fælles universelle Interesser og 
knyttedes venskabeligen til hinanden ved Trangen til Med- 
delelse«^). Denne Trang blev nu for stærk, til ai den 



») Efterladte Skrifter af P. M. Møller VI. S-ogS^edbyGoOglc 



Tredåe Tidsrnm. 1777—1818. VI. 837 

iiUDde føle sig tilfredsstillet ved Klique-Samqvemmet fra 
Aarene 1780 og 1790 eller med andre Ord ved en Idee- 
«idvexliog med et Par gode Venner, og som et Overgangs« 
4rin til et fast og stadigt Foreningsliv mellem den hele 
■akademiske Ungdom dannede der sig derfor — om vi saa 
maaesige — et peripatetisk Studenterliv, for hvilket 
netop Regentsen fortrinsviis var Udgangspunktet, og hvori 
Poul Møller var Sjælen. Snart hos ham, snart hos de 
mangfoldige Ligesindede flokkedes saa mange af de CJnge, 
«om det snevre Regentsværelse kunde rumme ^ og ved de 
dampende Piber, stundom vel og omkring den rygende 
Bolle, der nu paany blev et fra Studenterlivet temmelig 
uadskilleligt Tilbehør, drøftedes med Iver og Alvor Alt det, 
der havde grebet Gemytterne. Der ventedes kun paa en 
udvortes Anledning til, at Trangen til Samliv skulde skabe 
€t stadigt og fast Foreningspunkt mellem Studenterne. 

Af de Unge, der i dette Tidsrum droge ud fra Re* 
gentsen for at virke paa en større Skueplads, have vi al- 
ierede nævnet tvende : den ene Rasmus Nyerup, der vendte 
tilbage til Gaarden for aldrig mere at forlade den, den 
anden Poul Martin Møller^). Til disse Navne skulle vi 
endnu føie følgende: den sidstnævntes Fader, Lollands 
Biskop Rasmus Møl I er, Oldgranskeren Finn Magnus en, 
^Sprogforskeren Rasmus Christian Rask, Litteraturhistori- 
keren Niels Mathias Petersen, Digterne Jens Immanuel 
Baggesen, Steen Steensen Blicher, Caspar Johannes 
Boye, Nikolai Sø toft og Christian Winther, Domme- 



') Han havde først Værelse paa forskjellige Steder i 6te Gang og 
beboede senere Leiligbeden Nr. 6 i Isie Gang, i hvis Vindue ban 
tit sad med et Been paa hver sin Side af Vinduesposten og sang, 
saa det gjenlød over hele Gaarden. 

Hlit. Tld..kr. 3 R. ni. D?^?ized by Google 



388 Kommonitetet og Regentseo. 

ren og FribedsveoDen Niels Mathias Spandet og endelig^ 
nuværende 'Generallieutenant Christian Frederik Hansen, 
vistnok den første Rcgentsianer , der har havt Sæde i 
Kongens Raad.^) 



^) Philosophen Frederik Christian Sibbern har havt Kommunitets- 
Stipendiet, men ikke ligget paa Regentsen. 



Digitted by VjOOQIC 



Fjerde Tidsrnm. tSfS— 184S. I. $39 



Fjerde Tidsrum. 

1818 — 1848. 



89. Forhanélfnigør om en partiel BeorgaDisation af dé tvende 
Stiftelser og denoes GJennemf øreise ved Reglementet af 30 Jali 1818. 

89. Som i det Foregaaende antydet, havde det ad- 
skillige Gange været paa Bane at underkaste Fundatsen af 
1777 en Revision, og i Tidsrummet fra 1785 til 1805 havde 
de tvende Kommissioner for Universitets- og Skolevæsenets 
Omordning gjort en saaxlan Revision til Gjenstand for For- 
handlinger, under hvilke det navnh'g bestandig var blevet 
erkjendt, at Kommunitets -Stipendiet ydede Alumnerne en 
under de forandrede Tidsfofhold altfor ringe Understøttelse. 
Efterat Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler 
var bleven oprettet, paatænktes det paany at raade Bod 
paa denne Ulempe, meif nu kom Krigsaarenes forstyrrede 
Pengeforhold i Veien. Der hengik saaledes atter nogen Tid, 
mdeo de langvarige Overveielsei* gik over til Handling, og 
først den 30 Juli 1818 udkom endelig det forventede 
nye »Reglement for stipendium communitatis og 
beneficium do mus regiæ ved Kjøbenhavns Uni- 
versitet«^). Dette Reglement, hvortil Universitets-Dir«k- 
tionen havde grebet Initiativet^, gik imidlertid ikke, som 
der maaskee kunde have været Grund til at vente, ud paa 
en fuldstændig Omordning af den hele Institution. Det 



1) Trykt i Schous Udtog af Forordningerne o. fl. St 

') £ngelsloft Eft. ang. KbhvnsUnIv. in.v. S. 162, Kolleglal-Tldenden . 

for 1818 S. 705. DigitizedbyCiOOgle 

2r 



340 KoinmuniteUt og Regeotseiu 

ophævede ikke Fundatsen af 1777, men underkastede kun 
enkelte fremtrædende Punkter i denne en Reform, og de 
øvrige Bestemmelser, der ikke alierede tidligere udtrykke- 
lig eller stiltiende vare traadte ud af Kraft eller afløste af 
nye, maatte saaledes betragtes som fremdeles gjældende. 
Reglementet danner derfor heller ikke et saa indgribende 
Vendepunkt i Stiftelsernes Historie som hiin Fundats; 
men ved sine for Alumnerne saare vigtige Bestemmelser 
om Forhøielsen af den ydede Understøttelse, ved åeif ud- 
videde Indrømmelse af Adgang til Kommunitetet og Re- 
gentsen allerede i det første Studenteraar , ved Begrænds- 
ningen af disse Goders Nydelse til den Tid, 1 hvilken en 
Student ordentligviis kunde antages at ville være istand tU 
at fuldende sine Universitetsstudier, og ved Forbudet imod, 
at Studerende, der havde afsluttet deres akademiske Løbe- 
bane, maatte beholde BeneOcieme — er det dog betyd- 
ningsfuldt nok til, at vi tør begynde et nyt Tidsrum i Re- 
gentsens og Kommunitetets Historie fra det Aar, da det 
sattes i Kraft. 

Den Forbedring i Alumnernes Kaar, som Reglementet 
gjennemførte , forøgede Kommunitetets aarlige Udgift til 
Stipendier indtil næsten det Dobbelte af hidtil. Men det 
var saa langtfra, at Stiftelsen herved overbebyrdedes, at 
dens Formue meget mere, navnlig i de senere for Landets 
almindelige Velstand jsaa gunstige Aarlnger, forøgedes i et saa 
betydeligt Omfang, at denne Periode i økonomisk Henseende 
ubetinget tør kaldes Kommunitetets mest glimrende. For 
a.t give en Forestilling om dets Formuestilstand i denne 
Tidsalder turde det være tilstrækkeligt at anføre, at de Til- 
skud til Universitetet, som Stiftelsen omtrent fra Midten af 
forrige Aarhundrede nu og da havde maattet udrede, nu 
tiltog saaledes i Hyppighed og Størrelse, at de indtil Ud- 

Digitized by VjOOQIC 



F3erde Tidsrum. 1818—1848. I. 341 

gangen af ]Si7 i AU beløb sig til ikke mindre end 954,665 
Rdr. 89 Sk., og at der ikke desmindre fra Aaret 1836 og 
indtil nysnævnte Tidspunkt aarlig havde kunnet oplægges 
over 20,000 Rdr.^) 

Reglementet af 1818 bestod i 30Aar i usvækket Virk- 
somhed og afløstes da af det nugjældende Reglement for 
de tvende Stiftelser, der efter længere Tids Forhandlinger 
udkom den 11 Febr. 1848. Udover dette Tidspunkt skulle 
vi ikke fortsætte vor Skildring af Kommunitetets og Re- 
gentsens Historie. Idet vi iøvrigt henvise til nysnævnte 
yngste Grundlov for de omhandlede Stiftelser, indskrænke 
vi os til at bemærke, at Spiren til denne laaiden nedenfor 
omtalte kongelige Resolution af 15 Dec. 1843, der foran- 
ledigede Universitets-Direktionen til at anmode Konsistorium 
om at indkomme med Forslag til en Forandring af saa- 
danne Punkter i den dagjældende Lovgivning for Stiftel- 
serne, der maatte findes at trænge til en Reform, og at 
det nye Reglement blev en af de sidste indgribende For- 
anstaltninger, som det overhovedet faldt i hiin Direktions 
Lod at gjennemføre, forinden den ikke fuldt to Maaneder 
efter opløstes. 



90—94. Den overordnede Bestyrelse af Kommnnitetet og Re- 
gentsen ladt uforandret ved Reglementet af 1818, men i Løbet af 
Tidsrummet gjort til GJenstand for en fuldstændig Omordning; SUftel- 
sernes Embedsmænd og Be^ente. 

90. Uagtet de stærke Angreb, der vare gjorte paa 
den Bestemmelse i Fundatsen af 1777, at Bestyrelsen 
af Kommunitet og Regents og i Særdeleshed Udnævnelses- 



*} H. P. Selmer Kbhvns Universitets Aarbog for 18 



Dkiiti^ed by Google 



343 KommuDitetet og Regentsen* 

retten skulde vedblive udelukkende at tilkomme det theo- 
logiske Fakultet, uanseet at. hiin Lov udtrykkelig gav 
Studenter af alle Fag Adgang til Nydelsen af begge Stif- 
telsers Goder, gjorde dog Reglementet af 1818 ingen For- 
andring i saa Henseende. Den rørte overhovedet aldeles 
ikke ved Bestyrelsesforholdene , og de tbeologiske Profes- 
sorer vedbleve altsaa fremdeles under Tilsyn af Direktionen 
for Universitetet og de lærde Skoler at raade over disse 
<len kjebenhavnske Højskoles største BeneQcier. Det var 
først i Aaret 1843, altsaa omtrent 70Aar, efterat der første 
Gang offentlig var ført Anke over denne Ordning af Stif- 
telsernes Bestyrelse, at der endelig skete en Indskrænkning 
i Fakultetets Cneraadighed. Efterat det nemlig først ved 
en kongelig Befaling af 25 Marts 1843 var blevet paalagt 
Universitets-Direktionen bl. A. at tage under Overveielse, 
om der ikke kunde være Anledning til at henlægge For- 
valtningen saavel af Universitetets som Kommunitetets Jorde- 
gods og Kapitalformue under een Autoritet, stadfæstede 
Kongen den 15 Dec. s. A. en Indstilling af nysnævnte Di- 
rektion, hvorefter Bestyrelsen af samtlige Kommunitetet til«- 
hørende Midler og Eiendomme fra 1 Jan, 1844 skulde 
henlægges under den i Aaret 1837 opretlede Universi- 
tets-Qvæstur, med hvilken et saakaldet inspectoratus 
qvæsturæ skulde føre Tilsyn*]. Som en Konseqvents af 
den saaledes tilveiebragte Eenbed i Universitetets og Kom- 
munitetets økonomiske Bestyrelse blev det Aaret efter be- 
sluttet ligeledes at forene Bestillingerne som Forvaltere 
over de tvende Stiftelsers Gods, saaledes at dette under 



») Selmer Kbhvns Univ. Aarbog for 1843 S. 10—24. Af Qvættnr- 
kontorets Embedsmænd skulde Bogholderen og Kassereren være fæl- 
les for Universitetet og Kommunitetet, hvorimod der for hver af 
disae SUfteiser ansatte« en særlig Kassekontroiiør og SeXretær. 



Fjeide Tidsnim. 1818-<-1848. II. 843 

Eet deeltes i 4 Forvalterdistrikter ^). Medens det theolo- 
^iske Fakultet ifølge det nys Anførte mistede 8ia Myndig- 
hed over Kommunitetets økonomiske Anliggender, skulde 
det derimod som hidtil bibeholde Bestyreteen saavel af 
Stij^endievæseaet som af Regenisen, Indtil der i saa Hen- 
seende blev truffen en anden Bestemmelse, hvortil Univer- 
sitets-Direktionen skulde indkomme med nærmere Forslag. 
JMen allerede inden den kongelige Beslutning af 15 Dec. 
1843 var bleven meddeelt Konsistorium, havde delte af 
«gen Drift udarbeidet et Forslag sigtende til at belage 
Fakultetet som saadant Resten af dets Raadighed med 
Hensyn til Kommunitet og Regents. Efter delte Forslag, 
der forel^ig Bladfæstedes af Direktionen for Universitelet 
og de lærde Skoler og traadte i Kraft fra Begyndelsen af 
Aaret 1845, overdroges den umiddelbare Bestyrelse af 
Kommunitetels Stipendievæsen saavel i Henseende til Til- 
synet med Alumnerne og Ledelsen af Regentsens Anlig- 
gender som i Henseende til den halvaarlige Uddeling af 
Stipendiet og Tilstaaelsen af overordentlige Understøttelser 
til en bestandig Bestyrelses-Kom i tee. Denne skulde 
bestaae af tre af Konsistorium paa 5 Aar y^l^te Profeåsores^ 
<san8i8U>riaUa ^ af hvilke de to skulde være Medlemmer af 
det theologlske og den tredie af det juridiske Fakultet, og 
som alle efter Udløbet af de 5 Aar kunde gjenvælges. 
Bvert af dens Medlemmer åk en aarlig Godtgjørelse (100 
Rdr.) af Kommunitetets Kasse, ligesom der ogsaa stilledes 
«n vis Sum aarlig til dens Raadighed, forat den dermed 
kunde beslride det fornødne Skriveri samt Budtjenesten. 
Den overordnede Bestyrelse af begge Stiftelser skulde der- 



') Skr. fra Univ. -Dir. af 17 Aug. 1844. jfr. Selmer Kbhvns Univ. 
Aarbog for s. A. S. 81. ff. DigitizedbyGoOglc 



344 Komnmnitetet og Regentøen. 

imod tilkomme Konsistorium, saaledes at alle Indberet- 
ninger, Forestillinger o. s. v., der tidligere vare gaaede 
fra det theologiske Pakpltet umiddelbart til Universitets- 
Direktionen, for Fremtiden af Komiteen skulde tilstilles 
hiint, efter Omstændighederne - til endelig Afgjørelse etter 
til foreløbig Forhandling og Indsendelse til nysnævnte Di- 
rektion. Til Konsistorium overdroges det saaledes navnlig- 
at udnævne Stiftelsernes underordnede Bestillingsmænd, at 
meddele Studenter, der ikke havde taget anden Examen i 
rette Tid og desaarsag ikke kunde optræde som Ansøgere 
af Kommunitetet, den hertil fornødne Dispensation, frem- 
deles under særegne Omstændigheder at tilstaae Alumner 
et halvt Aars Forlængelse og endelig at fratage^en Alum- 
nus hans Stipendium, hvilket sidste dog ikkun kunde skee 
ifølge Indstilling af Bestyrelses -Komiteen. Til denne var 
det derimod overladt midlertidig at indeholde Stipendiet 
saavelsom at standse dets Udbetaling i Tilfælde af, at det 
var bundet til en Betingelse, som ikke ^opfyldtes, i hvilket 
Fald den Paagjældende dog kunde indskyde sig under 
Konsistoriums Dom^). 

91. Allerede længe forinden der saaledes skete eo 
indgribende Forandring med begge Stiftelsers overordnede 
Bestyrelse, var der foregaaet en lignende med Provstens 
Embede. Medens dette i Aaret 1829 stod ledigt, blev det 
nemlig ved en kongelig Resolution af 15 Sept. s. A.^> 
bestemt, at Provsten ikke længer skulde udnævnes af det 
theologiske Fakultet, men beskikkes umiddelbart af Kongen^ 



1) Jfr. Motiverne til Regi. af 11 Febr. 1848 i Lfndes Meddelelser ang. 
Kbhvns Uniy. o. s. v. S. 834. SamUige Forslagetø Bestemmelser 
erc sangodtsom uforandrede gaaede over I DysoævDte Regi. (see 
sammes U 13 ff.). 

') I Reskrlptsaml. oigitized by GoOqIc 



Fjerde Tidsram. 1818—1848. II. 34S 

Og at Adgangen til Embedet, hvorfra Bestillingen som No- 
tarius ved det theologiske Fakultet adskiltes, skulde staae 
aaben for alle Universitetslærere undtagen Profesaorea or- 
dinarii af nysnævnte Fakultet. Embedets Indkomster be- 
stemtes ved samme Lejlighed til 300 Rdr. aarhg af Kom- 
munitetets Kasse, Brugen af Boligen i Regentsens 5te Gang 
og 10 Favne Brænde om Aaret. Den første Provst, der 
ifølge den saaledes tagne Bestemmelse erholdt umiddelbar 
kongelig Beskikkelse, var Professor i Philologien Christian 
Frederik Petersen*). 

93. To Aar efter Provste- Embedets nye Ordning 
besluttedes det at beskikke en Viceprovst, der i den 
egentlige Provsts Forfald kunde fere det daglige Tilsyn 
med Ordenen paa Regentsen. Ved en Skrivelse fra Uni- 
versitets-Direktionen af 24 Sept. 183P) tillodes det nemlig 
det theologiske Fakultet at indrømme »en ældre værdig og 
duelig Akademikus« Brugen af den af to Værelser be- 
staaende Leih'ghed paa Regentsen (Nr. 6 i 2den Gaqg), der 
tilligemed frit Brændsel hidtil havde været overladt den da 
afdøde Underbibliothekar ved Universitets-Bibliotheket, Pro- 
fessor Bloch^), imod at han til Vederlag herfor skulde 
overlage den nysnævnte Tilsynspligt. Der fandtes dengang 
ikke Anledning til at fastsætte nogen Løn for denne nye 
Bestilling; men senere blev der ifølge kongelig Tilladelse 
af lOOkt. 1842 tilstaaet den saaledes udnævnte Viceprovst, 
nuværende Justitsraad F. Fabricius, for hans Person en 



>) Han administrerede Embedet indtil 1858, da han resignerede (død 
Aaret efter d. 20 Okt, 73 Aar gi.) og efterfulgtes af den nu- 
værende Regentsprovst Prof. juris F. J. T. Gram. 

*) I Reskriptsaml. 1 den anførte Skr. som overhovedet oftere I of- 
flcielle Udfærdigelser benævnes den omhandlede Embedsmand 
mindre korrekt Viceinspektør. 

*) Otto Diderik B, død d. 16 Juni 1831. oigitizedbyGoOgle 



346 KommuBitetet og RegenUen. 

aarlig OodtgjareUe af 100 Rdr.^) letedetfor den Vice- 
provsten fra Først af anviste Bolig i ^den Gang indrelteded 
åer ham i Aaret 1848 en rummeligere (i Værelser) og 
smukkere Leilighed i Kirkegangen^). 

98. Blandt de tvende Stiftelsers Embedsmænd maa 
i dette Tidsrum endnu nævnes Regentslægen. Porat 
der kunde anvendes saameget mere af det Bingske Legats 
Renter til Lægemidler for og bedre Forpleining af syge 
Regenlsaiumner (jfr. ovenfor S. 310), foresloges det nemlig 
i Aaret 1831, at Kommunitetet skulde antage og selv lønne 
en fest Læge for de Regentsianere, hvis Sygdomstilfælde 
ikke var af den Beskaffenhed , at de burde indlægges paa 
Hospitalet. Dette Forslag blev stadfæstet af Kongen den 
9 Juli s. A.) saaledes at Lægens Løn bestemtes til 100 Bdr. 
aarlig, og det theologiske Fakultet ansatte i Benhold hertil 
Oand. med. H. C. Crone som første Regentslæge^). 

94. Af underordnede Bestillingsmænd var der nu 
ikke længer Spørgsmaal om andre end Regentsens 
Underbetjent ogPortner, hvis Forretninger ere omtalte 
paa sine Steder i det Foregaaende. Som det vil erindres, 
var der indrømmet den førstnævnte af disse Betjente Til- 
ladelse til i sin Beboelsesleilighed i Kirkegangen at holde 
en lille Beværtning med Thee, Smørrebrød o. desl. for 
Alumnerne, medens det derimod tidligere var ham forbudt 
at udskjænke Brændeviin og andre stærke Drikke. Men 
delte Forbud var i Tidens Løb blevet forglemt eller over- 
holdtes i alt Fald ikke, og Underbetjentens Leilighed eller 
»Kroen« var, som senere nærmere skal omtales, i den 



»} Selmcr Kbhvns Univ. Aarbog for 1842 S. 109. 
') Lindes Meddelelser ang. Kbhvns Univ. o. s. t. S. 976. 
^) Den kgl. Resol. flndes i Reskriptsaml. , Jfr. Selroer Akademiske 
Tidender foV 1834 S. 138. DigitizedbyGoOglc 



Fjerde TMsrum. 1918—1848« 11. 347 

første Deel af dette Tidsrum et fuldstændigt Værtshutis, 
som havde flittigt Besøg ikke alene nfRcgentsianerae, men 
ogsaa af Studenter ude fra Byen. Efter Pro vsleski flet 182v>, 
der i saa mange Henseender blev af iodgrtbende Betydning 
for Regentsens og dens Beboeres Anliggender, indskræn- 
kedes Kroholdet inden de gamle Grændser, idet det 1338 
indskja'rpcdes, at »Værten« kun maatte forsyne Alumnerne 
med de ovenantydede Artikler og — hvad åer da allerede 
i nogen Tid havde fundet Sted — med Middagsspise ved 
shittet Bord, at det vel ikke ubetinget skulde være for- 
meent at optage forhenværende Regentsianere ved Bordet, 
men at ellers ingen Kollegiet uvedkommende Person maatte 
have Adgang til Kroen, at*Spil, Sviir o. desl. skulde være 
forbudt sammesteds og al Beværtning ophøre Kl. 11. Denne 
Indskrænkning dannede Overgan^^en til en fuldstændig Af- 
skaffelse af al Beværtning i Underbetjentens Leilighed, 
hvilken Foranstaltning gjenncmførtes ved den to Aar efter 
indtraadte Vakance i Bestillingen, idet Kroen ifølge en 
Fakultetsbeslutning for bestandig lukkedes den 80 Sept. 
1835, og i den følgende Tid tillodes det kun Underbetjenten 
{og senere Portneren) indtil Kl. 10 om Aftenen at have 
Udsalg af Kaffe, Thee, Brød og desl. samt efter Overeens- 
komst med Alumnerne at tilberede Middagsmad for dem, 
men uden at Noget maatte fortæres 1 hans Leilighed. Vel 
nærmest som en Erstatning til Underbetjenten for det Tab 
i Indtægter, der kunde følge af Kroens Lukning, forhøtedes 
Aaret efter det Beløb, der var tillagt ham deels i Løn deels 
til, Bestridelsen af det fornødne Tyendehold. Yderiigere 
Forhøielser tilstodes i Aarene 1842 og 1845; men da i 
1847 den daværende Underbetjent var afgaaet ved Døden, 
besluttedes det at virkeUggjere en Plan, der oftere havde 
været paaTale, nemlig at slaae begge de omhandlede Be- e 



348 Kommunitetet og Regentsen. 

stiUinger sammen i een, hvis Ihændehaver skulde føre 
Navnet Portner. Der fastsattes for denne en passende 
Løn, og samtidig forøgedes Lønningen for en allerede tid- 
ligere til Kollegiets Brug antagen fast Karl. Ved samme 
Leilighed indrettedes der ved Inddragelsen af to Alumne* 
værelser i 4de Gang en ordentlig og rummelig Portnerbolig 
med tilhørende Kjekken og Udgang til Porten, medens 
derimod den tidligere (Jnderbetjent- Bolig først paatænktes 
anvendt til to Læseværelser med fælles Sovekammer fof ta 
Alumner, men senere, som nys berettet, forandredes tit 
Bolig for Viceprovsten^). 

III. 

95—99. Alumnernes Antal; Betingelserne for deres Antagelse 
o. s. V.; privilegerede og exitraordinære Alumner; deres Fritagelse for 
Størstedelen af de Udligere omliandlede Forpligtelser; Størrelsen af 
den dem af Kommunitetet ydede Understøttelse. 

95. Uagtet det, som allerede antydet, ikke med Grund 
var at befrygte, at Kommunitetet vilde blive overbebyrdet 
ved den forhøiede Understøttelse, det ifølge Reglementet 
af 1818 var Hensigten at yde, indeholdt dog den Omstæn- 
dighed, at først Oprettelsen af Universitetet i Christia- 
nia og siden Norges Adskillelse fra Danmark maatte an- 
tages at have formindsket Tallet af Personer, der vilde 
attraae og vare qvaliflcerede til at erholde akademisk Un<> 
derstøttelse , tilstrækkelig Opfordring til at raade Bod paa 
den i Løbet af det foregaacnde Aarhundrede skete ufor- 
holdsmæssige Forøgelse af Alumnernes Antal. Det nye 



*) Alt ifølge kgl. Resol. af 15 Okt. 1847, see Selmer Kbhvns Univ. 
Amrbog for s. A. S. 76 f. DigitizedbyGoOglc 



Fjerde TidBinm. 1818—1848. III. 349 

Reglement bestemte derfor, at Tallet af Kommnnitetets 
Alumner, der 18}8 beløb 8ig til 154, ved Inddragelse i 
Løbet af 4 Aar skulde indskrænkes til 130. 

Derimod skete der ikke nogen Forandring i Antallet 
af Regentsianerne, der alle 100 skulde være Kommunitets- 
Alumner. Det var imidlertid i Virkeligheden langtfra, at 
Antallet af Regentsens Indvaanere var indskrænket til disse 
100. Den tidligere omtalte Skik at indtage Personer paa 
Værelserne som Gratister var allerede i sidste flalvdeel 
af foregaaende Tidsrum bleven fulgt i et stedse voxende 
Omfang. Istedetfor at Stiftelsens Foresatte skulde have 
modsat sig denne Skik, var det ikke sjeldent^ at de an- 
befalede Personer, for hvilke de interesserede sig, til 
at optages som Gratister < disse eller hine Kontuber- 
nalers Leilighed, og det var derfor beller ikke underligt, 
at Alumnerne af egen Drift stedse meer og meer benyttede 
aig af Retten til at skjænke Slægtninge og Venner Huusly 
hos sig. Det var vel en stiltiende Forudsætning, at Gra- 
tisterne skulde være Studerende, men dette Ord toges i 
en saa vid Betydning, at det omfattede endoig Skoledisciple, 
og mangen ældre £mbedsmand omkring i vore Provindser 
har endnu Minder om et Regentsliv ikke alene fra sine 
Studenter-, men endog f^a sine Skoleaar. Endmindre er 
<let da at undres over, at Alumnernes tilreisende Fædre 
eller andre Slægtninge ofte betragtede Regentsen som et 
Slags Gjæstgiversted, hvor de havde frit Natteherberg un- 
der deres Ophold i Hovedstaden. Hele dette Uvæsen op-^ 
hørte først ganske henimod Midten af dette Tidsrum. 
Provsteskiftet i 1829 havde allerede bidraget til væsentlig 
at indskrænke Ondet, idet det da vedtoges, at en Gratist 
ikkun kunde optages, naar begge Kontubernaler vare enige 
i Ønsket herom og udtrykkelig anbefalede Di|tejib,Paagjæl-e 



850 Koambnitetct og Regentseii. 

dende for god Opførsel og Flid, og den 16 Okt. 1834 
etadfæstede Fakultetet en kidstillJDg fra Provsten om, at 
Gratist- Væsenet i deo b€r omhandlede Betydning af Ordet 
skolde være aldeles afskaffet. Aaret efter bestemtes det 
dt^riiDod, at ligesom det allerede længe havde været Regely^ 
at Fakultetet udnævnte en saakaklet fast Gratist, .saaledes 
skulde der for Fremtiden bestandig udnævnes to saadanne. 
Under de ovennævnte for begge Stiftelsers Alumner 
fastsatte Antal indbefottedes baade Privilegerede og Upri- 
vilegerede. Da der imidlertid ikke var sat nogen Grændse 
for Antallet af de førstnævnte — alene med Undtageise af 
de fra Frederiksborg Skole dimitterede Alumner, hvis Tal 
ikke. kunde overstige 8 — lod det sig tænke, at der kunde 
opstaae et for stort Misforhold • mellem Antallet af privile* 
gerede og uprivilegerede Alumner. Dette blev virkelig, 
ogsaa Tilfældet, saaledes at Antallet af hine i Slutningen 
af Aaret 1831 udgjorde ikke mindre end 28, med andre 
Ord over j^ af Regentsens og henved ^ af Kommunitetets 
samtlige Alumner. For Regentsens Vedkommende kunde 
der imidlertid ikke raades Bod paa denne Ulempe, uden 
en Begrændsning af de Privilegeredes Antal, hvorpaa der 
selvfølgelig ikke kunde tænkes. Derimod søgtes Misfor- 
holdet, hvad Kommunitetet angaaer, afhjulpet derved, at 
Bestyrelsen Aaret etter bemyndigedes til, saafVemt der ved 
den halvaarlige Uddeling af Stipendiet fandtes flere end 20 
privilegerede Ansøgere, da at uddele saamange overordent^ 
lige Portioner af Stipendiets nedenfor omtalte laveste Grad 
til uprivilegerede Ansegere, som der var flere end 20 af 
hine^). 



>) Kgl. Hesol. af 30 MarU 1832 (Selmer Akad. Tid. for 1834 S. 

*^* ^'^ Digitized by Google 



Fjerde Tidsram. 1818—1848. lil. 85t 

06* I iienseende til de Q^liflkaUoaer, der skulde 
fordres som Betingelser for Adgaog til de tvende 
Stiftelser, kao det farelebig bemærkes, al der i Reglementet 
af 1818 ligesaalidt som i de tidligere gjældende Bestem- 
melser udtrykkelig var udtalt Noget .om Virkningen af 
Ansøgernes Fedested og Religionsbekjendelse. Hvad det 
fyrste Moment angaaer, synes det imidlertid afgjort, at, 
medens der forben neppe under nogen Omstændighed var 
blevet tilstaaet Holstenere og Lauenborgere Adgang tit 
Kommunitet og Regents, saa vilde der, naar Betingelserne 
for Adgang iøvrigt vare tilstede, i dette Tidsrum ikkun være 
blevet stillet den Fordring til Ansegerne, at de skulde have 
Indfødsret i den danske Stat '). i Henseende til det andet 
Punkt blev det mest praktiske Spergsmaal i Aaret 1840 af 
Universitets- Direktionen afgjort derhen, at jødiske Studen- 
ter, der ellers bavde de fornødne Qvaliflkationer, ikke 
kunde ansees uberettigede tU Optagelse blandt de tvende 
Stiftelsers Alumner^), løvrigt vare Betingelserne for Ad- 
komst til at komme i Betragtning ved Uddelingen af Plad- 
ser paa Kommunitet og Regents ligesom forhen Trang, 
god Opførsel og Flid. Herom indeholdt Reglementet af 
i 8 13 følgende nærmere Forskrifter. Adgang til Optagelse 
som Alumnus skulde — afseet fra de særf^gne for Privi- 
legerede gjældende Regler — i det første akademiske Aar 



>) I Bekjendtgjørelse af 20 Dec. 1833 (I Saml. af Forordn.) hedder 
det. at de Studenter, som have bestaaet den ved samme anordnede 
Prælimlnærexamen, skulle, forsaa^ldt de ere fødte i de kgl. Stater 
eller udenfor disse i saadanne Forholde, at dem ifølge Lovgivnin- 
gen till(ommer Indfødtes Rettigheder, have Adgang til at nyde 
akademiske Beneficier. Jfr. Regi. for Komm. og Reg. af 11 Febr. 
1848 § 3 Nr. 1: »at han (Ansøgeren lil Komm ) ifølge Lovgivnin- 
gen har Indfødtes Ret«. 

«) Skr. fra Dir. af 7 Nov. 1840 (Selmer Kbhvns' Univ. AArJ)og for, 

8. A. S. 54 f.). DigitizedbyCjOOgle 



J5S Kommunitetet og Regei^tsen. 

staae aaben for Studenter, som vare dimitterede fira en 
offentlig Skole og der havde været Stipendiater eller Gra- 
tister, forudsat at de ved Examen artium havde erholdt 
bedste Charakteer, og under særegne Omstændigheder og- 
saa for privat Dimitterede med samme Hovedcharakteer, 
dog at Udnævnelsesretten i saa Fald tilkom Direktionen for 
Universitetet og de lærde Skoler. Den saaledes erhvervede 
Plads tabtes imidlertid, naar Vedkommende ikke Inden eet 
Aår fra Udnævnelsen bestod begge Afdelinger af anden 
Examen idetmindste med næstbedste Charakteer, hvorimod 
Pladsen under den modsatte Forudsætning kunde beholdes 
i tre Aar, efterat han havde bestaaet nysnævnte Examen. 
Efter Udløbet af det første akademiske Aar fordredes der 
som Betingelse for Adgang næstbedste Charakteer ved 
anden Examen, og Beneficierne kunde da nydes i tre Aar 
fra Udnævnelsen, i ethvert Fald dog ikke længere end et 
halvt Aar, efterat den Paagjældende havde bestaaet sin 
Embedsexamen — en Bestemmelse, fra hvilken der dog 
af Universitets - Direktionen og senere af Konsistorium i 
eæregne Tilfælde kunde gjøres Undtagelse, saaledes at der 
tilstodes endnu et halvt Aars Forlængelse. Ansattes en 
Alumnus i nogen offentlig Beyening*, ophørte Beneficierne 
strax uden alt Hensyn til de nysangivne almindelige Grænd- 
ser for dets Varighed. — Forat Bestyrelsen kunde sættes 
istand til at danne sig en saavidt mulig tilforladelig Dom 
om det vigtige Punkt Ansøgerens Trang, anordnedes der 
i Aaret 1835 et Schema for de saakaldte testimania pau- 
pertatis, som enhver Ansøger under sit Navns Underskrift 
skulde udfylde, og som Hjemstedets Øvrighed skulde for- 
syne med Paategning om, at der Intet var den bevidst, 
som talte mod 'Angivelsernes Rigtighed^). 



») Kgl. Resol. 2 Jan. 1836 (Selmer Akad. Tid. tøeSbXiDcDgle). 



Fjerde Tidsrom. 1818—1848. 111. 353 

97. Del Lefle, der i Fundatsen af 1777 var givel 
om, at der ikke s\\x\6e meddeles flere end de da be* 
staaende Privilegier paa fortrinlig Adgang til Kommu- 
nilet og Regents, blev i detfe Tidsrum ikke aldeles strængt 
"Overholdt. Det bestemtes nemlig i Aaret 1840, at Sønner 
af danske (Jndersaatter i de ostindiske Besiddelser, der di- 
tnllleredes til Universitetet enten umiddelbart fra disse eller 
efter forud at have faael fortrinlig Adgang til Elevpladser paa 
Sorø Akademi eller til Gratistpladser i nogen lærd Skole, 
«kulde betragtes som privilegerede i den omhandlede Ben- 
fieende ^),' og Aaret efter udvidedes det Privilegium, der 
tidligere var meddeelt Personer, der sendtes til Universi- 
tetet fira Færøerne eller Grønland, til Studenter, der ikkun 
hørte hjemme i disse Bilande, naar de ikke havde tilbragt 
mere end høist 5 Åar heri Landet forinden deres Optagelse 
blandt de akademiske Borgere^). Ligesom imidlertid de 
Sidstnævnte skulde gbdtgjøre Trang saml Duelighed og 
Flid, saaledes forudsatte Privilegiet for de Førstnævnte — 
iivilket mistede sin Betydning ved de ostindiske Koloniers 
Salg 1845 — foruden Vidnesbyrd om Uformuenhed end- 
"videre, at den Paagjældendes Forældre enten vare ved- 
t»levne at have Ophold i Kolonierne eller vare døde samme- 
steds, løvrigl fortolkedes de ældre Privilegier til Kommu- 
nitetet og R'egenlsen i dette Tidsrum saaledes, at, medens 
Studenter, der dimitteredes fra Island, Færøerne elher Grøn- 
land, samt Islændere, der havde havt fri Skolegang i Kjø- 
benhavns, Roeskilde, Helsingør eller Slagelse Latinskoler^ 



') Kgl. Resol. af ISDec. 1840 (Selmer Kbbvns Lniv. Aarbog for s. A 

S. bb S). 
^) Kgl. Resol. af 6 Nov. 1841 (Selmer Kbhvus DdIv. Aarbog for s. A. 

S- 67 f.) Digitized by GoOQle 

Uiit. Jldnkr. 3. R. Hl. 23 ^ 



854 Kommuuitetet og RegenUen. 

ikke behøvede al godtgjøre Trang*) eller at bave erholdt 
bedste Charakteer ved Examen artium^ gkulde de Privi- 
legerede fra Frederiksborg Skole derimod opfylde de al- 
iDiodelige Betingelser for i det første Studenteraar at op- 
naae Adgang til de tvende Stiftelser. Ligesom IslændemeS' 
Privilegium efter det Anførte var det fortrinligste, saaledes 
bestemtes det endnu i Aaret 1832, at Universitets-Direk- 
tionen skulde kunne bevilge særdeles trængende og flittige 
islandske Studenter en aarlig ForhøieJse af deres Remmu-- 
nitets- Stipendium, saaledes at de kom til at nyde dobbelt 
Portion af Stipendiets nedenfor omtalte laveste Grad^). 

Af .extraordinære Alumner var der i denne Pe- 
riode, afseet fra Præsterne ved Trinitatis Kirke, kun Spørgs- 
maal om de Bre grønlandske Missionselever, der ifølge Reg- 
lementet af 1818 foruden fri Bolig paa Regentten nøde hver 
2 Rdr. ugentlig, og de tre islandske Studenter, der her i 
Danmark lagde sig efter Lægevidenskaben, og som lige- 
ledes ugentlig skulde oppebære hver 2 Rdr. af Kommuni- 
tetet'^). Disse extraordinære Beneficier skulde efter Reg* 
leipentets Bestemmelse ikke have nogen Indflydelse paa 
Antallet af de ordinære Kommunitets*- og Regentspladser. 

98. linder de Forhondlingeri der gik umiddelbart 
forud for den Reform af de tvende Stiftelser, som fandt 
sit Udtryk i Reglementet af 1818, erklæredes det ud- 
trykkelig for uhensigtsmæssigt at tænke paa en Gjen- 
optagelse af de sidst i forrige Aarhundrede uddøde Kloster- 



— t ^ 

») Kancelli-Skr. af 9 Dec. 1828. Univ.-Dir.-Skr. af 27 s. M., Selmer 
Akad. Tid. for 1834 S. 176 f. 

») Kgl. Resol. af U Dec, 1832 (Selmer a. St. S. 177 f). 

'; See ovenfor S. 212 og 291. Det omtalte beDeflclum indrømmedes* 
saalænge den særlige chirurgidke Examen bestod, ved enkelte 
kgl. Resolutioner endog ikke -Studenter Qtr. Scheel Om Kbhvns 
Univ. Koll. og Stip. S. 30 og de der i Anm. 01 citerede Steder). 



Fjerd« Tiésrum. 1818—1^8. III. 355: 

evelder^}. Da d«r endiiu miodiie kunde være Spergsmaal 
om 8oro tidligere at paaiægge Aliunnterne under. Straf at 
deeltage i Gudstjenesten , paahvitade der dem nu ikke 
længer andre Forpligtelser end flluig at fortsætte deres 
Studeringer, i hvilken Henseende de- navnlig skulde godt- 
gjøre, at de herte de akademiske Forelæsninger^, at ud- 
vise en sædelig og anstændig Opførsel og endelig ikke at 
reise bort udenfor de anordnede Ferler uden Bestyrelsens* 
Tilladelse. For Brud paa disse Forpligtelser kunde Be- 
styrelsen efter Omstsndigbederne nedsætte den Paagjæl- 
dendes Kommunitets-Stipendium fra en høiere til en lavere 
Grad, mtdkrtidig indeholde det eller endog ganske berdve 
ham Nydelsen af Stiftelsernes Geder. 

99. Medens Alumnernes Forpligtelser saaledés vare 
indskrænkede inden ladgt snævrere Grændeer end efter 
den ældre Kommunitets-Lovgivning, var, som allerede for- 
ben antydet, den Understøttelse, der ydedes dém, 
ved Reglementet af 1818 forøget i et ingenlunde ubetyde- 
ligt Omfang. Idet vi iøvrigt ogsaa for dette Tidsrums 
Vedkommende forbeholde os at omtale Regenisen og de 
Vilkaar, under hvilke dens Beboere vare stillede, i et sær- 
ligt Afsnit, skulle vi her ikkun foreløbig bemærke, at der 
ved Reformen i 1818 ikke skete nogen Forøgelse af det 
oprindelig fra Ligbæringen bidrørende almindelige Regents- 
stipendium, der vedblivende udgjorde 20 Rdr. aarlig for 
hver Ålomnus. Bvad derimod angaaer Kommunitets-Sti« 
pendlet, der, som det vil erindres, ligef^a 1736 kun havde 
været 4 Mark Ugentlig, bestemte Reglementet af 1818, 



>) KoIlegial'Tideoden for 1818 S. 797. 

') Ved Konsistoriums-beslutning af 17 Marts 1847 indførtes det nu 
brugelige Schema for Flidsattester (Selmer Kbhvns Univ. Aarbog 

for 8. A. S. 77). Digitized by GoOQle 

23* ^ 



356 Kommunitetet og Regentsen. 

at det herefter skulde have tre Grader af forskjelltg 
Størrelse, idet nemlig samtlige Alumner fordeeltes i lige- 
saa mange Klasser, saaiedes at 60 skulde oppebære 
hver 1 Rdr., 40 hver 9 Mark og 30 hver 2 Rdr. ugent- 
lig , dog at Antallet af •Personerne i den første eller 
nederste Klasse kunde forøges i samme Forhold, som der 
ikke var Qvaliflcerede nok til de to andre. I det første 
Aar, en Student havde Kommunitets-Stipendiet, oppebar 
han kun dettes nederste Grad, og Oprykning fra denne til 
den næste Klasse og herfra atter til den tredie kunde^ 
ikkun tilstaaes, efterat den lavere Grad havde været nydt 
i et heelt Aar, og forudsatte derhos Indgivelsen af særlig 
Ansøgning og Godtgjørelse af de samme Qvalificationer, 
som udfordredes til første Gang at erholde Stipendiet. Som 
et Slags Reminiscens af den gamle Exspektant-lnstitution 
indeholdt Reglementet en Bemyndigelse for Bestyrelsen til 
at indstille de mest trængende og værdige blandt de An« 
søgere, der ikke havde kunnet komme i Betragtning ved 
den halvaarlige Uddeling af Stipendiet, til af Universitets« 
Direktionen at erholde en overordentlig Understøttelse af 
20 Rdr. hver, dog saaiedes at der ikke paa denne Maade 
maatte raades over mere .end 500 Rdr. aarlig. Disse halv- 
aarlige Understøttelser, der iøvrigt senere langt oversteg 
de fastsatte 500 Rdr. ^), foresloges i Aaret 1837 inddragne, 
imod at. man kom de mest trængende unge akademiske 
Borgere til Bjælp paa en iMaade, der vilde have indeholdt 
en nok saa stor Velgjeming mod Studenterstaoden i det 
Hele som hiin Understøttelse. Det var den gamle Plan 
om at indrette en Filial - Regents , som her gik igjen, idet 
nemlig det theologiske Fakultet androg paa Tilladelse til 



>) Scheel a. St S. 28. DigitizedbyGoOglc 



Fjerde Tidsrum. 1818 -1848. III. S5T 

for Komrouoiteteta Regoiog at kjøbe den tidligere Professor- 
gaard, Eieadommen Nr« Zi (nu 13) i store Kaoaike^ 
stræde, og at indrette den til Bolig for 23 Studenter, som 
hver skulde have to smaa Værelser med tilhørende Brænde- 
leilighed; men Planen vandt ikke Bifald, og Gaarden kom 
i privat EieM* l^et kan her endnu erindres, at der alle- 
rede i dette Tidsrum nu og da af Kommunitetets Midler 
tilstodes Beiseundersføttelse til lovende Studerende^), og 
endelig, at der under den i Aaret 1847 herskende Dyrtid 
tll^eeltes Kommunitets- og Regents- Alumnerne et maa- 
nedligt Tillæg af 2 Rdr. for Tidsrummet fra I Mai til 
31 Okt.«). 



IT* 

Regentsen. 100—103. OmfaUende Forbedringer ved Bygnin- 
gens Indre' (Eneværelser) ; Bohave, Brændsel og Stipendler; Opvartning 
o. desl.; Læseforeningen og den nyere Læseindretning. 

100. Som paa sit Sted i det Foregaaende bemærket, 
Bk Regentsbygningen ved den i Aaret 1778 fuldførte 
Paabygning af en ny Etage over 3die og 4de Gang i det 
Væsentlige det Udseende, den har den Ipiag idag, og der 
er desaarsag saagodtsom Intet at fortælle om Forandringer 
ved Kollegiets Ydre i det Tidsrum af dets Historie, vi her 
have for Øie. Det kan kun bemærkes, at der 1846 paa 
Gaardens vestlige Side op imod Nabostedets Sidehuus op- 



I) Selmer Kbhvns Univ. Aarbog f. 1837 S. 129. 

') See t. Ex. Selmer Kbhvns Univ. Aarbog for 1S37 S. 106, for 

1839 S. 19S. 
*) Kul. Re^ol. af 2 Juli 1847 (Selmer Kbhvns Univ. Aarbog for ». \. 

S. 78). Digitized by Google 



358 KommDnitetet og BegenUen. 

førtes en lille Bygning til Ophold for Alnrnneroes Karle ^>.. 
Til Forgkjfmdelse af Gaardsrummet bidrog del væsentlig, 
at der 1831 blev sat en Række Lindetræer langs med det 
nysnævnte Sidehuus, og at der 6—7 Aar senere under 
Vinduerne i den nordre Længe paa nogle Almnners For^ 
anstaltnlng plantedes tre Viinranker, hvis smukke nætte 
Løv nu dækker den røde Munr lige op til Tagskjægget^^ 
Hvad Bygningens Indre ancaaer, er derimod dette 
Tidsrum ulige rigere paa Forandringer og Forbedringer. 
Allerede i Aarene 1833 — 35 foretoges der en omfattende 
Reparation af samtlige 50 Læseværelser, hvorved Bjælke- 
lofterne fik Gipsdække, Væggene afpudsedes og alt Træ- 
værk blev malet'). Dette var vel alt et Fremskridt til det 
Bedre; men det erkjendtes ikke destomindre fra Besty- 
relsens Side, at Alumnemps Værelser »kun lidet svarede 
til deres Hensigt eller endog til de nølsomste Fordringer, 
der kunde gjøres til en offentlig Indretning af denne Be- 
skaffenhed a*). Efterat der til Godtgjørelse af de mest 
fremtrædende Mangler ved Kollegiet var blevet optaget et 
Syn over Bygningen, skred man derfor i Aaret 1843 til 
en indgribende Forbedring af Regentsens indre Udstyrelse, 
og det blev den sidste mere- betydningsfulde Foranstaltning 
til Kollegiets Vel, ved hvilken det theologiske Fakultet i 
sin Egenskab af dettes Bestyrelse indlagde sig Fortjeneste 
af Stiftelsen. I Løbet af Aarene 1843—46 fuldførtes de 



M Selmer Kbhvns Univ. Aarbog for 1845 S. 22 f. 

*) Den Tørste af disse Ranker blev plantet 1837 under Vindiierne 1 
Isle Gang af den daværende Regentsalumnus C. F. Frelich (død 
1860 som Distrilitslæge i StubbeiLjøbing). De to andre skulle være 
plantede Aaret efter, den ene af nuværende Lærer ved Realskolen 
i Thorshavn Boysen, den anden af en Stud. theol. Hjort. 

<») Selmer Akad. Tid. for 1834 S. 192. r^r^r^M^ 

*; Selmer Kbhvns Univ. Aarbog for 1843 S. »^^'^^^^8^^ 



Fjerde Tidsrum. 1818—184«. IV. Zb^ 

Arbeider, til hvilke Fakultetet saale(]es havde grebet rnitia- 
tivet og Universitets - Direktionen erhvervet kongelig Til- 
Jadelse, saaledes at man begyndte med 6te Gang og endte 
med Iste og 2den. I alle Alumnernes Værelser bleve dé 
med Liimfarve overstrøgne Yægge^ af hvilke Kalken ved 
enhver Berørelse faldt ned, forsynede med Brystpanel og 
betrukne med Tapetpapir, Gipsdække anbragt under Lof- 
terne i Soveværelserne, Størstedelen af Gulvene omlagte — 
ved hvilken Leilighed de sidste Steengulve paa Kollegiet 
forsvandt — og nye runde Kakkelovne anbragte istedetfor 
^e ældre fra forrige Aarhundrede hidrørende Ud til Gan- 
gene afløstes de gamle plumpe fængselsagtige Døre med 
^eres Jernlaase af nye pyntelige Døre med Messinghaand- 
ta&j og Værelserne befriedes herved for den Trækvind og 
Kulde, som tidligere trængte ind fra Gangene. Istedetfor 
de gamle udvendige Vinduesskodder i Stueetagen, der alle 
borttoges undtagen i Ligbærerkonloret ved Siden af Por- 
ten, anbragtes hist og her, hvor det for at undgaae Træk- 
vind <nnsaaes hensigtsmæssigt, indvendige Skodder. Ogsaa 
til Trappegangene strakte Forbedringerne sig: de bleve af- 
pudsede, malede og forsynede med Gipsloft, Jernstængerne, 
der havde holdt sig i Gangvinduerne lige indtil nu, bort- 
toges, og i 1ste og 2den Gang, hvor Trappen var saa 
smal, at de Alumner, der flyttede ind i den øverste Etages 
Værelser, maatte lade deres Bohave hidse op til denne og 
trække det ind ad Gangvinduerne; bleve baade Trapper 
og Gange udvidede og de førstes snirklede Løb gjort lige. 
Endelig bleve ikke mindre end 16 gamle Skorstene, der 
optoge en særdeles stor Plads og voldte Røg i Værelserne, 
nedtagne og ombyttede med 4 Kaminrør. Som det var at 
vente, blev den til alle disse Foranstaltninger bevilgede 
Sum ikke ubetydelig overskredet; men Omkostningen vede 



360 Kommunitetet og Begentseji. 

de udførte Arbeider var dog ingenluDde for stor, naar der 
8aaes hen til den heldige ModsætniDg, de nye hyggelige og 
nette Værelser dannede til de gamle forfaldne Kapire, hvi» 
libehagelige og frastwdende Udseende de ældre Slægter af Re- 
gentsianere endnu ville mindes, og det var ikke den mindste 
Vinding ved Forandringen, atLeilighedernesmere tidssvarende 
Indretning maatte opmuntre deres Beboere til, ogsaa hvad 
angaaer Værelsernes Udstyrelse med Bohave o. s. v., mere 
end forhen at fMge med Tiden. Samtidig med Udførelsen 
af alle de her nævnte Forbedringer indskrænkedes den 
hidtil stedse saagodtsom undtagelsesfrie Regel om, at ta 
og to Studenter som Kontubernaler vare fælles om to Re- 
gentsværelser, forsaavidt som der nemlig i tste, 2den og 
4de Gang indrettedes 12 saakaldte Eneværelser. Ved 
de omtalte Byggearbeider indvandtes der nemlig Plads til 
6 smaa nye Kamre, der bestemtes til Soveværelser for 12 
Alumner, af hvilke hver havde sit eget Læseværelse, medens- 
han kun deelte hiint med Kontubernalen. Skjøndt det 
ligger udenfor del Tidspunkt, der danner Grændsen for 
dette Skrift, kan det dog her bemærkes, at der til disse 
12 Enepladser i 1848 endnu kom to nye, idet den Lei- 
lighed (P[r. 6 i anden Gang), som Viceprovsten hidtil havde 
beboet, da bestemtes til Bolig for to Alumner, der dog 
ikke som Beboerne af de andre Eneværelser havde fælles 
Sovekammer, men hver kun eet baade som Studere- og 
Sovekammer benyttet Værelse '). Indretningen af de her 
omtalte Eneværelser, der skulde besættes efter Alderen 
som Alumnus, var et Gode, hvorpaa Regentsianerne salte 



») Jfr. herved Selmer Kbhvns Univ. Aarbog for 1843 S. 30 f. . 1844 
S. 40. 1845 wS. 22 f., og Linde Meddelelser ang. Kbhvns. Univ. 

o, 8. V. S. 974 f. Digitized by GoOglC 



Fjerde Tidsrum. 1818—1848. IV. 86t 

en Priis, der Ijedst fremgaaér uf den store Konkurrence^ 
der 8iden bestandig har været om dem. 

101. Med Hensyn til det Bohave, der i Slutningen 
af forrige Tidsrum fprefandtes i Regentsleilighederne, fore- 
gik der i nærværende Periode ingen væsentlig Forandring Mr 
og ligeledes forblev det, hvad Beboernes Brændsels- 
Forsyning angaaer, fofsaavidt ved det Gamle, som der 
ikkun i den senere Tid til. ganske enkelte Leiligheder, der 
paa Grund af deres Størrelse eller af andre Éarsager vare 
vanskelige al opvarme, leveredes 2 Favne Brænde. For 
Alumnernes Knur og Pleie i Sygdomstilfælde sørgedes 
der fremdeles paa samme Maade som i den anden Halv- 
deel af foregaaende Tidsrum (jfr. ovenfor S. 309 f.), og for- 
saavidt Omkostningerne herved oversteg Beløbet af det 
midlertidig indeholdte Kommuqitets-Stipendium, skulde de 
afholdes af den til overordenflige Understøttelser bestemte 
Sum. De særlige Regentsstipendiers Antal forøgedes 
i Aaret 1829 med et af Sekretær K. G. Groth i Anled- 
ning af vor nuregjerende Konges Bryllup med Prindsesse 
Vilhelmine stiflet Legat til Beløb 600 Rdr., hvis Renter 
skifteviis skulde tildeles en fra Horsenis eller Aarhuus og 
en fra Kjøbenhavn dimitteret Student, der maatte have 
første Cbarakteer til begge sine Examiner og ingen rin- 
gere Specialcharakteer end hokud lUaudabilis^ og som kunde 
beholde Renten i 3 Aar og, hvis ingen anden QvaliQceret 
søgte Stipendiet efter disses Udløb, da endnu i 2 Aar^). 



*) Det kan kun bemærkes, at der under den ovenomtalte Hoved- 
reparaUon af Alumnernes Værelser anbragtes faste Mad- og Klæde- 
skabe 1 en Deel af Leilighederne, og at der Ul nogle af ene- 
værelserne, hvor Pladsen var meget indskrænket, paa SUftelsens^ 
Bekostning anskafTedes Sovesophaer. 

>} Sciieel Om Kbhvns Univ. Koll. og Stip. S. 38. Det kan iøvrigt 
bemærkes, at Slægtninge af det omhandlede Legats SUfter eftei^ 



Kommunitetet og Regentsen. 

Forsaavidt Renten af det Noldske Legat, som forhen be- 
rørt, alierede længe ikke var bleten anvendt til Indkjøb af 
Brændsel for enkeKe Regentsianere , men gaaet ind i 
Massen af Kommunitetets Midler, kan det endvidere be- 
tragtes som en Foregelse af Regentsstipendiernes Antal, 
at Universitets - Direklioneo i Aaret 1839 tillod, at Renten 
fremtidig hvert Aar uddeeltes til to trængende Alumner paa 
Kollegiet^). Samtidig stadfæstede Direktionen den Praxis, 
der maaskee^endog alierede fra Slutningen af forrige Tids- 
rum var bleven fulgt ved Oddelingen af samtlige Regents-^ 
stipendier, nemlig at der ikke længere toges noget Hensyn 
til de oprindelig saagodtsom for dem alle gjældende Be- 
stemmelser, hvorefter de vare henlagte til bestemte af 
Kollegiets Kamre. 

109. Som det vil erindres, havde Regentsianernes 
Repræsentanter allerede i Aaret 1792 andraget paa, at der 
paa Kollegiet antoges et fast Opvartningspersonale, uden 
at dette Andragende imidlertid fandt Bestyrelsens Bifald. 
I Begyndelsen af dette Tidsrum lykkedes det derimod at 
gjennemfare den i mange Henseende heldige Foranstalt^ 
ning, at Alumnerne i deres Valg af Oppasser udehikkende 
skulde være henviste til 12 i det Øiemed fast antagne 
Karle'). Uagtet denne Foranstaltning, der med Fakul- 
tetets Tilladelse traadte i Kraft fra 1 April 1824, var ud- 
gaaet fi*a Alumnerne selv,* vakte den dog i Begyndelsen 
nogen Misnøie , og der indgaves endog nogle Anr senere 
af en stor Deel Regentsianere et Andragende om, at Valget 



Fundatsen skulle have fortrinlig Adgang til Rentens Nydelse, selv 

om de ikke ere Regentsianere. 
*) Skr. af 9 Bfarts 1839 (i Reskriptsaml.). 
*) Da denne Beslutning toges, havde ikke mindre end 33 Personer 

som Opvartere deres Gang paa Regentsen, og blancU disse udtoges 

ved et af 10 Alamner bestaaende Udvalg de 12. ,CjOOg_ 



Fjerde Tidsrom. 1818-1848. IV. JgJ 

af deres Opvarlere alter maatte være aldeles ubundet, 
uden at imidlertid Bestyrelsen lierl fandt Anledning tH at 
fhifalde den gjennemførte Refbrcn. Grundtrækkene af ded 
nye Ordning forbleve uanseet de forsfkjelHge Foratfdrlnger, 
den i Løbet af Tidsrummet undergik; de saitime. Et af 
Bestyrelsen stadfæstet Reglement indeholdt Lovene derfor, 
og Tilsynet med dettes Overholdelse overdroges et Inspek- 
torat, som fra Begyndelsen valgtes af Provsten, men fra 
Aaret 1836 af Alumnerne selv.' Det demte i Tvistigheder 
mellem Alumnerne og Opvarterne og havde Ret til at 
straffe de sidste méd Bøder, som tilfaldt en tH disses Bedste 
Oprettet Sygekasse. Kartene, hvis Antal 1839 indskræn«- 
kedes til 10, skulde alle hver Morgen og Aften være til- 
stede paa Kollegiet og skiftedes desuden til paa bestemte 
Tider af Dagen al forrette Vagttjeneste, til hvilken Bnde 
der anvistes dem et Lukaf. i Kirkegangen, hvilket senere 
ombyttedes med det ovenomtalte lille Vagthuus i Gaarden. 

De her omtalte Karle skulde ikkun bestride Ahim- 
nernes reent private Opvartning, hvorimod det ligesom 
forhen paahvilede de af Stiftelsen selv antagne Betjente 
og disses Tyende at holde Gaarden og Værelserne rene. 
I Aaret 1842 skete der i saa Henseende flere tidssvarende 
Reformer, hvis Overholdelse forsaavidt stilledes under Alum- 
nernes eget Tilsyn, som hver Gangs Beboere skulde være 
beføiede til i det Ølemed at vælge en Inspektor af deres 
egen Midte. Ved samme Leilighed forpligtedes Portneren 
til baade Morgen og Aften uden Udgift for Alumnerne at 
forsyne disse med kogende Vand og i Sommermaanederne 
tilfige med Gløder. 

103. Vi komme endelig til Oprettelsen af en An^ 
stalt til Regentsianernes Bedste, der spiller en særlig 
fremtrædende Rolle i dette Tidsrum af Kollegiets Historie,^ 



364 Konunnnitetei og RegentseD« 

Og som vi derfor ogeaa noget udførligere skulle omtale, 
nemlig den saakaldte Læseforening. Tanken om Stif- 
telsen af en saadan skyldes Regentseqs Provst Professor 
Petersen, der ved en Sammenkomst i Studenterforeningen 
i Sommeren 1831 yltrede sig herom til en af Alumnerne 
Stud. theol. H. S. Kraruj). Denne greb strax med Iver 
den udtalte Tanke og vakte hos sine Kammerater levende 
Interesse for dens Virkeliggjerelse. Efter foreløbige For- 
handlinger med Provsten angaaende Udførelsesmaaden for 
Foretagendet sammenkaldtes Regentsianerne den 23 Sept> 
s. A. til et Møde, paa hvilket det overdroges Krarup i 
Forening med Alumnerne J. H. gang og Th. Muller ai 
udarbeide en Plan for den paatuenkle Anstalt og at ansøge 
det theologiske Fakultet om dets Tilladelse og Medvirkning 
til Udførelsen. Da Planen var færdig og meddeelt Alum-* 
neme, af hvilke 81 strax tegnede sig som Deeitagere, 
indsendtes den i Begyndelsen af Okt. til Bestyrelsen med 
en Ansøgning, hvori der navnlig begjæredes et Lokale paa 
Regentsen med Brændsel og Belysning, Bidrag til An- 
skaffelse af det fornødne Inventarium, visse Tidsskrifters 
□oldelse for Kommunitets-Bibliothekets Regning og Hen- 
sættelse i Lokalet af enkelte samme tilhørende viden- 
skabelige Bøger. Ansøgningen ledsagedes med Professor 
Petersens varme Anbefaling, og Fakultetet indstillede Sagen 
til Universitets -Direktionen, der den 26 Nov. tillod, at 
Leiligheden Nr. 4 i 2den Gang maaite indrettes til Lokale 
for Læseforeningen, at der maatte anvendes indtil 142 Rdr. 
til Anskaffelse af Inventarium, imod at delte blev Stif- 
telsens Eiendom, og at der maatte henlægges tre Favne 
Brænde aarlig til Opvarming af de to Læsestuer, hvorhos 
det paalagdes Fakultetet at tage den udarbeidede Plan 
under Overveielse og i Forening med Pju^ljtpn paasee den 



Fjerde Tidsrum. 1818—1848. IV. 865 

hensigtsrhæssige Udførelse af de endelige Bestemmelser 
for Anslaiten. Fakultetet betingede sig kun nogle faaFor* 
andringer i den indsendte Plan og lovede Alumnerne en- 
b^er mulig Bistand til Iværksættelsen, og paa en General- 
forsamling af Deeltagerne den 18 Dec. blev Planen med 
hine Forandringer endelig drøftet og vedtagen. Som For- 
eningens Formaal betegnedes det »at fremme sand viden- 
skabelig Aand, selvstændig Tænkning, almindelig Dannelse 
og en livlig Ideekommunikation blandt Regentsens Alum- 
ner«, og af de vedtagne »Grundbestemmelser« kunne her 
mærkes følgende. Adgang til Optagelse skulde imod Er- 
læggelse af et maanedligt Pengebidrag, der foreløbig an- 
sattes til 2 Mark, tilkomme Regentsens Embedsmænd, 
Alumner og Gratister, de sidste dog kun forsaavidt ild- 
faldet af en i den Anledning foretagen Afstemning ikke 
gik dem imod. Det udtaltes derhos som billigt, at de 
Regentsianere , som havde deeltaget i Foreningens Op- 
rettelse og forlode Kollegiet inden Udgangen af 1832, fik 
Tilladelse til for det Første eet Aar derefter at være Med- 
lemmer, dog uden Andeel i Bestyrelsen, og at overhovedet 
forhenværende Deeltagere i Foreningen, der efter at have 
forladt Hovedstaden senere kom hertil paa Besøg, kunde 
indføres som reisende Medlemmer. Bestyrelsen af An- 
staltpn overdrogens et af tre Medlemmer bestaaende In- 
spektorat; det havde den udøvende og dømmende Magt 
og var berettiget til efter Anmeldelse for og Tilladelse af 
Provsten at sammenkalde en overordentlig Generalforsam- 
ling. Det daglige og specielle Tilsyn med Lokalet paa- 
hvilede 7 Ephorer (een for hver Dag i (Jgen), der kon- 
trolleredes og i fornødent Fald straffedes med Bøder af 
Inspektoratet. Baade dette og hine valgtes paa den to 
Gange aarlig sammentrædende ordentlige Generalforsamling,.e 



366 KonmniUletet og RegentMu. 

for hvilken loøpektoratet stod til Ansvar, og til hvilken det 
aflagde sit Regnskab, hvorhos det ved hvert Aars Udgang 
havde at afgive IndberetDing ty Fakultetet om PoreoiDgens 
Størrelse og Virksomhed. Under Straf af Udelukkelse og 
folelige Bpder var al Bevsrtning i Lokalet férbudt. Tids- 
skrifter og Piecer skulde henligge mindst en Maaned i 
l^æsesluen og derefter hensættes i et Bibliotbek, hvorfra 
Inspektoratet bevilgede Udl&an. Lokalet aabnedes af Epbo- 
rerne om Vinteren RL 9 og om Sommeren KL 7 og luk^ 
kedes om Vinteren KL 11 , om Sommeren Kl. 10. For* 
andring i Lovene kunde ikkun skee ved Generalforsam- 
lingens Beslutning og med Fakaltetets Stadfæstelse ^>. 

Nylaarsdag 1832 aabnedes den saaledes stiftede Læse- 
forening, og den Interesse, Ahunnerne følte for samme^ 
viste sig i et stedse livligere Besøg. Idet vi iøvrigt med 
Hensyn til dens Betydning for Samlivet mellem Regent- 
sianerae henvise til et senere Sted, skulle vi her bemærke, 
at dens heldige Indvirkning paa Videnskabeligbedens Fremme 
iblandt dem fandt Anerkjendelse fra Fakultetets Side, Efter 
Udløbet af Foreningens første Leveaar yttrede dette nemlig 
sin Tilfredshed med dens Fremgang og Virksomhed, og et 
Par Maaneder senere viste det sin Veivillie for den ^ed at 
bifalde. en Generalforsamlings -Beslutning om, at de, der 
som Regentsalumner havde deeltaget i Foreningen mindst 
det sidste halve Aar, forinden de forlode Kollegiet, indtil 
videre kunde vedblive at være Medlemmer, ligesom Retten 



1) Ophævelsco af Regentseos Læseforening, et SuppJen^enlblad Ul 
Universitetets Indre Hisloiie, S. 8 ff., F. Fabricius Et Par Ord i 

, AnL af Skriftet tOpbøv. af Reg.s Læseforening o. s. v.« S. lOff., 
Selmer Aknd. Tid. for 1834 S. 188 ff.; med det næstsidste af de 
anførte Skrifter kan sammenholdes C. Ploug Reg.s Bestyrelse og 
Reg.s Læsef., Replik til Sekr. F. Fabricius (Kbhvnsposten for 
ISaV Nr. 292-93). DigitizedbyGoOglc 



Fjerde Tidwum. 1818-1848. IV. 367 

til Optagelse allerede Aaret i Forveien var bleven udvidet 
til KomiDUDitets-AlumQer, som ikke boede paa Regentsen ^). 
MeD efterat det gode Forhold, der saaiedes i Begyndelsen 
bestod mellem alle i Foreningen interesserede Parter, var 
blevet lidt forrykket derved, at Provsten enkelte Gange 
bavde troet det nødvendigt at skride ind med Advarsler i 
Anledning af, at en i Lokalet Crerolagt Bemffirkniugsbog 
benyttedes Ul private Kjævlerier, der ikke altid, holdt sig 
indenfor det Sømmeliges Grændser — indtraf der i Aaret 
1836 en Begivenhed, som i sine Følger beredede For- 
eniQgens Tilintetgjørelse. Paa en i hiint Aar afholdt General- 
forsamling vedtoges der et nyt Udkast til Love for For- 
eningen, hvilket vel i det Væsentlige kun var at betragte 
som en Omarbeidelse af de ældre, men dog indeholdt 
enkelte vigtigere nye Bestemmelser. Dette Udkast vægrede 
Fakultetet sig ved at stadfæste, roedmindre der foretoges 
Forandring i flere af de foreslaaede nye Regler, navnlig 
saaledes at den paatænkte ubetingede Adgang for forhen-t 
værende Regentsianere til at være xMedlemmer uf For-^ 
eningen begrændsedes, og at der til Afholdelse af over^ 
ordentlige Generalforsamlinger i ExKlusionstiifælde skulde 
udfordres heiere Tilladelse. Foreningen gjentog imidlertid 
sin Indstilling i uforandret Tilstand, men Fakultetet stod 
ogsaa fast ved sin Beslutning og afskar tllsidst Aaret efter 
al yderligere Forhandling ved at tilstille Foreningen Lo-t 
vene i den Skikkelse, i hvilken det havde ønsket dem af- 
fattede, med Befaling om deres Ikrafttræden. Den Spænding, 
de her omhandlede Forhandlinger havde fremkaldt,' for- 



*> Til Oplysning om Foreningens Størrelse og Virksomhed bemærkes, 
at den 1834 havde 119 Medlemmer, og al der da holdtes 33 Tids- 
skrifter og Blade foruden 2 for Kommuoilets-Blbliothekels Regning 
anskaffede periodiske Skrifter (Selmer Akad. Tid. for 1834 S. 190). C 



368 Kommunitetet og Regentsen. 

agedes ved en kort efter indtraadt Konflikt med Provsten, 
der vægrede sig ved at tillade Afholdelsen af en General- 
forsamling tiL Drøftelse af et fremsat Forslag om, at der i 
Foreningens Miidte maatte tilstedes Forelæsninger og ud- 
førligere Meddelelser af videnskabelig Charakteer^ Striden 
endtes vel med, at Fakultetet gav Tilladelse til den om- 
spurgte Forsamlings Afholdelse — uden at imidlertid den 
antydede Plan nogensinde blev iværksat — men da For- 
eningens Bestyrelse omtrent samtidig blev opmærksom paa, 
at Fakultetet havde begaaet den formelle Feil at indføre 
adskillige, forøvrigt mindre væsentlige Forandringer i de 
nys stadfæstede Love, uden at disse Forandringer i For- 
veien var^ vedtagne af Generalforsamlingen, tilstillede For- 
eningen Fakultetet en temmelig skarp afifattet Protest her- 
imod. Fakultetet afviste denne i en halv raillerende halv 
irettesættende Tone*), og Foreningen tog til Gjenmæle i 
et bittert Indlæg. Men vistnok allerede forinden samme 
kom Fakultetet ihænde, havde dette, der i Læseforeningens 
maaskee noget vel vidt drevne Uaandhævelse af sin for- 
melle Ret saae en farlig Tendents hos denne til saa at 
«ige at danne en Stat i Staten og ganske at unddrage sig 
Bestyrelsens Tilsyn, besluttet sig til et Forsøg paa at blive 
fri for det konstitutionelle Væsen, som Læseforeningen 
havde bragt ind paa Regenisen. Det indgik nemlig til 
Universitets -Direktionen med en Indstilling om en fuld- 
stændig Omordning af den hele Læseindretuing, der, hvor- 



>) I Læseforeningens Protest hed det bl.A., at Fakultetet havde Ind- 
rømmet GeneraKorsamlingen »den høieste dømmende og lov- 
givende Magt«, dog saaledes, at dens Beslutninger først fik ^ 
Lovskraft ved Fakultetets Stadfæstelse, og ved at gjengive den ud- 
hævede Passus havde dette sidste i sit Svar tilføiet den spydige 
Parenthcs: -formodenUig menes dog kun i Læseforeningens An- 
liggender- . Digitized by GoOglC 



Fjerde Tidsrum. 1818—1848. IV.' 369 

meget man end maa holde Professorerne tilgode, at de 
følte sig stødte over den Tone, hvori Læseforeningens 
sidste Indlæg var holdt, dog vel meget smagte af det i de 
Tider saa yndede Princip: »Vi alene vide o. s. v,». For- 
uden at nemlig Opmærksomheden henlededes paa de Ud- 
gifter, i hvilke Foreningen satte Medlemnjeme , den Tids- 
spilde, som fulgte af Deeltagelsen i dens Bestyrelse, og 
de mindre heldige Virkninger, som kunde fremgaae deraf, 
at en De^l af Medlemmerne (de forhenværende Regent- 
sianere^ ikke stode i samme Forhold til Fakultetet som 
dem, for hvis Skyld Foreningen nærmest var oprettet — 
yttredes der ogsaa Frygt for, at de i Foreningen forefal- 
dende Forhandlinger og Forsamlinger kunde »foranledige 
en Virksomhed i en Retning, der hverken kunde være 
gavnlig for vedkommende Individer selv eller for Samfimds- 
livet paa Regentsen ». Hertil kom endnu, hed det, »at 
Valget af Tidsskrifter og Bøger ved den nærværende Ind- 
retning ikke altid kunde ventes at ville blive saa hensigts- 
mæssigt, som naar det bestyredes af Kyndigere og mere 
Erfarne«. Universitets -Direktionen indstillede Sagen til 
Kongen, der Nytaarsdag 1839 bifaldt, at der af Kommuni- 
tetet maatte anvendes indtil 500 Rdr. aarlig til Vedlige- 
holdelse af Regentsens Læseforening uden nogen Bekost- 
ning for Alumnerne, men saaledes at hiin blev sat under 
nærmere Bestyrelse og Tilsyn af det theologiske Fakultet. 
I Begyndelsen af Febr. blev den kongelige Beslutning med- 
deelt Læseforeningen, hvis Medlemmers Fleertal paa en 
den 10 Marts afholdt Forsamling erklærede, at de betrag- 
tede Foreningen som opløst, og overdroge et nedsat Ud- 
valg at realisere dens Eiendcle, liqvidere dens Gjæld og 
for Fakultetet og Provsten at udtale Foreningens Smerte 
over det Passerede. Hvilke Følger Læseforeningens Op^ 

Hist. TldMkr. 3 R. III. 24 O 



370 Kommunitetet og Regentsen. 

løsDing drog efter sig for Livet iblandt RegeDtsianeme og 
Studenterne overhovedet, skulle vi paa et senere Sted 
komme til at omtale: her skal det endnu kun bemærkes, 
at en slor Deel af Alumnerne i den første Barme endog 
skriftlig forpligtede sig til aldrig mere at sætte deres Fod 
i Læsestuen, og. at det nedsalte Udvalg ikke alene opfyldte 
det samme udtrykkelig overdragne Hverv, men derhos 
fandt sig foranlediget til i et særlig udgivet lille Skrift at 
indanke Sagen for den offentlige Menings Dom^)« 

Den nye Læseindretning, der afkjebte den Ifeldre en 
Deel af dens Eiendele, traadte i Live den 1 April 1839 og 
sattes under Viceprovstens særlige Tilsyn. I Begyndelsen, 
saalænge Stemningen hos Alumnerne var forbittret over 
det nys Passerede, benyttedes den kun i et ringe Omfang; 
men efterhaanden som Gemytterne afkjøledeB og Erindrin- 
gen om hine Begivenheder tabte sig, besøgtes Læsestuen 
mere og mere og blev senere en af de Indretninger paa 
Regentsen, hvorpaa Alumnerne sætte størst' Priis. Adgan- 
gen til den skulde være fri for samtlige baade Regentsens 
og Kommunitetets Alumner, den skulde aabnes om Som- 
meren Kl. 8, om Vinteren Kl. 9 om Morgenen og hele 
Aaret igjennem lukkes Kl. 1 1 Aften. Anstaltens videnskabe- 
lige Apparat ligesom de for kortere Tid fremlagte Bøger, 
Tidsskrifter og Blade maatte kun benyttes paa Stedet, men 
kunde efter Udløbet af den Tid, hvori de saaiedes skulde 
henligge i Læsestuen, erholdes tillaans. Hvad der ved 
Aarets Slutning ikke indlemmedes i det videnskabelige 
Haandbibllothek, solgtes ved Auktion til Alumnerne. •Spe- 
cielle Regler for Iagttagelsen af den fornødne Orden og 



O Selmer Kbhvns Univ. Aarbog for 1839 S.81 ff. samt de ovenfor S.366 
citerede Smaaskrifler. 

Digitized by VjOOQIC 



Fjerde Tidsrum 1818—1848. IV. 371 

Stilhed i Læsestuen — hedder det i Bestemmelserne for 
samme — ansees for unødvendige ». Da Anstaltens Lokale 
i 2den Gang var meget mørkt, blev der under den. oven- 
omtalte Hovedreparation af Regentsen i 1846 indrettet et 
nyt og smukt Lokale i Kirkegangen, bestaaende af 3 Væ* 
reiser, en Konversationsstue, en Læsesal og et Værelse til 
Opstillingen af Haandbibliotheket, alle udstyrede, som Alum- 
nernes Leiligheder bleve del under den nysnævnte Repa- 
ration. Det ældre Lokale omdannedes ved denne Leilighed 
påaoy til Bolig for to Regentsianere. ^) 



104. Tilblivelsen af et mere omfattende SaroUv mellem Studenterne 
og Regentsen som Midtpunkt herfor indtil SUftelsen af Studenterfor- 
eningen. 105. Livet paa Kollegiet efter dette Tidspunkt og indtil 
Nyerups Død (jubilæet 1823). 106. De æsthetiske og litterære In- 
teresser bos. den akademiske Ungdom tildeels afløste af den politiske; 
Regentsianernes Forhold til denne; politiske Demonstrationer og andre 
Yttringer af den nye Tidsaand. 107. Regentslivet 1 mere indskræn- 
ket Forstand under den nye Provsts Anspicier. 108. Ophævelsen af 
Kollegiets Læseforening en Anledning til Stiftelsen af Akademikom; 
et Blik paa Stemninger og Tilstande blandt Studenterne under dennes 
Paavirkning -med særligt Hensyn til Re^entsalunmerne. 109. Det 
engere Samliv mellem disse efter 1839. 110. Slutning. 

104. Ligesom der hidtil ikke havde bestaaet noget 
egentligt Fællesliv imellem Kjøbenhavns Studenter i Al- 
mindelighed, saaledes er det ogsaa først i denne Periode, 
at der kan være Tale om et Regentsliv i den Betyd- 
ning, vor Tid vil underlægge dette Ord, at der indenfor 
den gamle Bygnings Mure rørte sig et frugtbart og væk- 



>) Selmer Kbhvns Univ.s Aarbog for 1845 S. 22. 



Ctotted by VjOOQIC 



372 Kommunitetet og Regentsen. 

kende, et UDgdomsfrisk og livsglad Samqvem mellem samt- 
lige dens unge Beboere. Naar Regentsens Navn over hele 
Landet nævnes med en særegen Følelse af Kjærlighed 
og Pietet, da skyldes dette ikke alene den utydelige 
Erindring om, at Kollegiet er grundlagt af en Konge, 
der i Folkets Bevidstbed indtager en saa hei Plads som 
Christian IV, og at det siden hans Tid har skjænket 
mindst 5000 fattige unge Studenter Ly og Tilhold, men 
allermest maaskee Sagnene om det bevægede Ungdomsliv, 
for hvilket Gaarden i denne Aarrække var Skuepladsen. 
Og som det Følgende skal vise, var det, om end kun mid- 
delbart, netop fra Regentsen, at Stødet gaves til Dannel- 
sen af de Samfund, der gik ud paa at samle og forene, 
alle de i Hovedstadens Vrimmel adspredte Studenter. 

Trangen til en livligere og almindeligere Ideeudvexling 
havde i Slutningen af foregaaende Tidsrum affødt, hvad vi 
i Oversigten over samme kaldte et peripatetisk Studenter- 
liv, for hvilket Regenisen, hvor der paa eet Sted var kon- 
centreret det største Antal Studenter, naturligen blev Midt- 
punktet. Men dette kunde ikke længe fyldestgjøre Gemyt- 
terne, hvis livlige æsthetiske og litterære Interesser i 1818 
havde faaet et endnu kraftigere Sving ved »Tylvtens« Ud- 
fordring til Baggesen, hvorved den saa at sige paa hele 
den akademiske Ungdoms Vegne tilkastede ham Handsken. 
Man følte nu mere end nogensinde Nødvendigheden af et 
Samlingssted, der kunde optage Flere end det indskræn- 
kede Rum mellem en Regentscelles eller et andet Stu- 
denterværelses flre Yæg^ej og Tanken vendte sig i saa Hen- 
seende tilRegentsgaarden. I den begyndte der nu at 
blomstre et hidtil ukjendt Liv. Paa smukke Sommeraftener 
flokkedes ikke alene Regentsiailerne, men ogsaa mange af 
Studenterne ude i?a Byen i Skyggen af Lmdens Krone; 

Digitized by VjOOQIC 



Fjerde Tidgrum. 1818—1848. V. 373 

Borde og Stole flyttedes fra Ramrene h^rud, og ved Glasset 
knyttedes de gamle Forbindelser fastere og stiftedes der 
nye. Fædrenes Drikkeviser og enkelte Qye Studentersange 
gjenløde fra de oplyste Borde, og i livlig Samtale, under 
Alvor og Skjæmt udvexlede man Sympathier og Anskuelser 
i Henseende til Dagens brændende Spørgsmaal. Der hvi- 
lede en særegen begeistret og poetisk Stemning over disse 
improviserede studentergilder, og Omgivelserne, der næsten 
havde været istand til at vække den, om den ei havde 
været der, forhøiede og forklarede den : det ærværdige Træ, 
gjennem hvis Løv Maanens Straaler forenede sig med Ly- 
senes og Lampernes Skjær, de røde Mure, der gjennem 
to Aarhundreder havde seet den ene Slægt af tvende Ri- 
gers studerende Ungdom afløse den anden, og i Baggrunden 
det mægtige runde Taarn, der, aftegnende sig mørkt og 
skarpt paa den lyse Sommernatshimmel, stod som^ en væl- 
dig Mindestøtte om Gaardens Stifter — dannede i For- 
ening et sjelden smukt Lokale for en Studenterfest. Disse 
Gilder havde imidlertid ikke varet længe , da det theolo- 
giske Fakultet i Forsommeren 1820 forbød, at man maatte 
være sammen senere end til Kl. 12. Saa maadeholdent 
dette Forbud end var, vakte det dog en levende Uvillie i 
Studenterverdenen, hvor man længe havde været uvant 
med at see de akademiske Foresatte gribe hæmmende ind 
i Ungdommens Færd, og det blev herigjennem den udvor- 
tes Anledning til, at Beslutningen modnedes om at skabe 
et fast og stadigt Foreningsbaand mellem alle Studenter. 
Ved et ualmindelig talrig besøgt. Gilde , som kort efter af- 
holdtes under Linden, fik Uvillien Luft i allehaande Udfald 
mod den foregaaede Indskrænkning i Studenterlivets Frihed 
og dets Ophavsmænd. Det var ved denne Sammenkomst, 
at Chr. Winthers og Krøyers Studentersang ^igiti^ed by Google 



374 Kommunitetet og Regentsen. 

• Her under Nathimlens rolige Skygge 
Vil vi, o Frihed! dit Tempel opbygge* 

første Gang blev sungen, og det Tempel, nlan byggede 
Friheden, blev den første danske Studenterforening, 
hvis Oprettelse man her aftalte som et Middel til »Viden- 
skabeligheds og Brodersinds Fremme* og til Erhvervelse 
af »det Slags Dannelse, som ikke vel kan opnaaes uden 
fri og munter selskabelig Virksomhed« *). 

tos. 1 den saaledes stiftede Forening, der i Okt. 
s. A. begyndte sin Virksomhed i Regentsens umiddelbare 
Nærhed — paa 2den Sal i Gaarden Nr. 2 (nu 52) paa store 
Kjøbmagergade — vare ogsaa Regenlsianeme i den første 
halve Snees Aar flittige Gjæster. Det var nu nærmest 
herhen, de søgte, naar det unge Blod ikke længer tillod 
dem at sidde bøiede over Bogen og Cellen blev dem for 
trang, og Livet henne paa Kjøbmagergade indeholdt Ele- 
menter nok til at yde dem den Forfriskelse og Adspre- 
delse, de søgte. Da det nu tillige ingenlunde længer som 
i gamle Dage hørte til Sjeldenhederne, at Regentsens Ind- 
vaanere havde Adgang til Familiekredse i Hovedstaden, og 
da man 1 Studenterforeningen ligesaalidt med det theolo- 
giske Fakultet betragtede det som en Nødvendighed, at 
ethvert muntert Lag skulde være forbi til Midnat, som 
man i hine Kredse ved Baller og lignende Lystigheder, 
hvor de unge Studenter vare velsete Gjæster, altid brød op 
til det Klokkeslet, der i forrige Aarhundrede ansaaes for 
»god borgerlig Tid» — kunde det unægtelig stundom falde 
Regentsianerne lidt vanskelig at være hjemme til Kl. 12, 
da Porten lukkedes, og den Erobring, deres Forgjængere 



M Jfr. V. Rode Bidrag til den danske Studenterforenings Historie 
Nordisk UniT.-Tldsskr. f. 1864-65 I. S. 131. .tizedbydOOg_ 



Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. 375 

1 saa Henseende havde gjort 1792, var saaledes nu ikke 
længer altid fyldestgjDrende. IVlan hjalp sig da, som man 
kunde: man kreb ind ad Vinduerne. Beboerne af den 
nederste Etage maatte finde sig i den Byrde, der saaledes 
lagdes paa deres Værelser, og Vægteren var altfor godt 
indviet i det moderne Studenterliv til, at han skulde see 
nogen 'Fare for Retssikkerheden heri, og han fik desuden 
ved ethvert Gilde paa Regentsen sit Glas Punsch ud af 
Vinduet, ja stundom ovenikjøbet en varm Aftensmad ser- 
veret i sin Kabuds. Da Provsten imidlertid i Aaret 1829 
søgte at standse Vindues -Indstigningen ved et Opslag, i 
hvilket han gjorde Regentsianeme bekjendte med de Løf- 
ter og Erklæringer, deres Forgjængere 1792 havde afgivet 
for det Tilfælde, at Porten maatte holdes aaben indtil Mid- 
nat, indgave ikke mitidre end 63 Alumner et formeligt An- 
dragende til Bestyrelsen om yderligere Indrømmelser i den 
omhandlede Henseende. Det hedder i dette Andragende: 
»Passagen gjennem Vinduet er hidtil som uundgaaelig 
nødvendig af Politiet og Regentsianeme bleven ignoreret, 
og uden at træde Sandheden for nær, tør vi tilføie den 
Forsikkring, at Brug i dette Tilfælde meget sjelden har 
foraarsaget Misbrug; men nu, da vore Forgjængeres stærke 
Ord have sat os i Forlegenhed, see vi os nødsagede. til at 
søge om Hjælp«. Efter dette Andragende ordnedes Sagen 
saaledes, at de Alumner, der vilde være ude efter Midnat, 
indtil en bestemt Time om Aftenen hos Provsten kunde 
afhente en Portnøgle; men at Porten fra den Tid af blev 
anseet for at være den eneste passable Indgang til Re- 
gentsen ved Nattetid, tør rigtignok ikke paastaaes. 

Studenterforeningens Stiftelse dræbte iøvrigt ingen- 
lunde den vaagnede Samfundsaand indenfor Regentsens 
egne Mure eller forhindrede, at et Samliv me4d?f(?ferewJe 



376 Kommunitetet og Regentsen. 

Præg kunde trives mellem dens Beboere, ligesom Re- 
genisen endna længe kappedes med det nye Forenings- 
punkt paa store Kjøbmagergade om at være et Centrum 
for Studenterlivet og et Udgangspunkt for Studenterfore- 
tagender. Det var saaledes, for at nævne et Exempel, 
nærmest fra Regentsen, at Interessen hos Studenterne 
for en mere kunstmæssig Sang udgik , og at der' i det 
Hele vaktes en forhøiet Sands for Musikken, der fra nu 
af blev et væsentligt Moment i Regentsianernes som over- 
bovedet i den akademiske Ungdoms selskabelige Liv. Sangen 
havde vel allerede i de sidste Decennier af forrige Aar- 
hundrede været uadskillelig fra en Studentersammenkomst, 
men der var i Reglen ikke Tale om nogen fleerstenmiig 
Sang, og Repertoiret indskrænkede sig væsentlig til de 
gamle Drikkeviser og enkelte fædreladdske Sange. Men i 
de Åar, hvorom her er Tale, laa en Mand paa Regentsen, 
der siden i høi Grad har virket til Vækkelsen af den 
musikalske Sands langt ned i Samfundet, nuværende 
Professor Andreas Peter Berggreen, og han blev ogsaa 
Skaberen af den harmoniske Studentersang. I 1822 havde 
man paa Regentsen fattet den Plan ved Prinds Christian 
Frederiks og Prindsesse Caroline Amalias Hjemkomst fra 
deres lange Udenlandsreise at modtage det fyrstelige Par 
med en Sang og et Fakkeltog. Planen vandt almindeligt 
Bifald, den bekjendte Sang • Velkommen i Din Ungdoms- 
lund« digtedes til en allerede noget tidligere skreven Me- 
lodi, og midt i Regentsgaarden stod Berggreen paa et 
Bord med sin Fløite og indøvede Sangen med de talrige 
Deellagere i Toget*). Ved denne Leilighed var der hos 

•) Det fir levrlgt ret betegnende for Datidens Stemninger og Til- 
stande, at Studenterne kort efter saaledes at have bragt Prinds 
Christian deres Hyldest fandt det nødvendigt, for ikke at støde 
hans kongelige Fætter Frederik VI, ogsaa at bringe denne en lignende. 



Rerde Tidsrum. 1818—1848. V. 377 

flere af den unge Dirigents Sangere opstaaet det Ønske, 
at han jævnligen vilde tage sig af Sangens Fremme, og 
efter den Tid samledes ofte saaroange Regents.ianere, som 
hans Lei]ighed paa 3die Gang kunde rumme, til Indøvelse 
af fiirstemmige Sange , hvis Harmonier snart gjenløde ved 
de improviserede Gilder under Træet, som fortsattes, onl 
end med et mindre Antal Deeltagere end før Studenter- 
foreuingens Stiftelse, ligesom ogsaa ved lignende smaa 
tKompotationer« paa Kamrene. Den herved vundne mu- 
sikalske Dannelse bidrog meget til at forskjønne den Fest, 
der Aaret efter (1823) afholdtes i Anledning af Re- 
gentsens 200aarige Bestaaen. Dette Jubilæum, der 
danner en slaaende Modsætning til den lignende Høitid i 
Aaret 1723, skulle vi her skjænke en nærmere Omtale: 
den Maade, hvorpaa det feiredes, vidner bedst om, at 
Alumnerne nu omfattede den gamle Gaard med ganske 
andre Følelser end deres Porgjængere 100 Aar tilbage i 
Tiden, og de Ældre kappedes med de Yngre om at give 
Festdagen et saadant Præg, at den vel tør kaldes den 
skjønneste Dag, som den berømte Studenterbolig nogen- 
sinde har seet. 

Universitets -Direktionen havde allerede den 18 Juni 
paa det theologiske Fakultets Indstilling bifaldet, at Festen 
høitideligboldtes den 1 Juli — Frederik Il.s Fødselsdag og 
tillige den Dag, der ved Slaget paa Kolbergerheide var 
bleven betegnet som den mærkeligste i Christian IV.s Liv — 
og at Regentsens Mure i denne Anledning maatte op- 
pudses^). Iforveien besørgede Provst Nyerup paa Fakul- 
tetets Vegne udstedt et latinsk Indbydelsskrift til Festen, 
der bl. A. indeholdt en Opregning af de Regentsianere^ 



»; Beskripuaml. i Tillægget til 1823. oigitizedbyGoOgle 



378 Kommunitetet og Regentsen. 

der i det forløbne Aarhundrede havde erhvervet sig et 
Navn i Litteraturen^). Paa Festdagen samledes RL 12 om 
Middagen Universitetets Lærere, Medlemroerne af Direk- 
tionen for Universitetet og^de lærde Skoler og en stor 
Deel af Byens og Omegnens Honoratiores især saadanne, 
som i sin Tid havde været Alumner paa Regentsen, i 
Provsteboligen, hvorfra man i Procession begav sig til 
Regentskirken, til hvilken der i Forveien af Bensyn til den 
indskrænkede Plads var uddeelt Billetter. Her aabnedes og 
sluttedes Heitideligheden med en af den theologiske Pro- 
fessor J. Møller forfattet Kantate, der var sat i Musik af 
Regentsianeren Berggreen og udførtes af et Studenterchor 
paa mellem 30 og 40. Stemmer. Fakultetets Dekanus, Pro- 
fessor P. E. Maller, holdt den latinske Festtale, i hvilken 
han dvælede ved »Festens Anledning, Guds Varetægt over 
Stiftelsen i dens tilendebragte andet Aarhundrede, de ol- 
denborgske Kongers Velgjernlnger mod den, de berømteste 
Mænd, som i det forløbne Tidsrum vare gangne ud fira 
Stiftelsen, og de Forpligtelser, som paahvilede dens Alum- 
ner«^). — Om Aftenen havde disse sidste rigt og smag- 
fuldt smykket Regentsbygningen og Gaarden. I et af 
Kirkevinduerne ud til Kjøbmagergade saaes i Transparent 
Stifterens Brystbillede, omgivet af en Stjernekrands, og 
hans bekjendte Valgsprog ^Regna firmat pietast. Inde i 
Gaarden var der op mod Nabobygningens Muur opreist en 
5 Alen høi Hække af Grangrene, behængt med farvede 
Lamper; i dens Midte brændte Christian IV.s transparente 



') Dets fuldstændige Titel er: SoUetmia seculariay quibm $ecundum 
eoUegii regit jubilæum ceiebranduni indieit fac. theol. HavnienM. 

') L. fingelstoft Eft. ang. Kbhvns Univ. m. m. S. 150. Talen er 
trykt I J. Mellers Nyt theol. Bibi. for 1824 5.263^.; sammesteds 
S. 257 flf. er ogsaa Kantaten aftrykt. DigitizedbydOOg_ 



Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. . 379 

Navnetræk, nedQofor saaes to mod hinanden vendte Løver 
og atter her Valgsproget, og paa hver sin Side kneisedo 
to heie blussende Eandelabrer. Mangfoldige farvede Lamper 
smykkede den gamle Lind og bang i Guirlander omkring 
den hele Gaard, der desuden oplystes ved tændte Fakler 
og Lygter samt ved Glandsen flra de illuminerede Vinduer — 
og over det Bele brændte endnu oppe paa runde Taarn Kong 
Christians transparente Navnechiffer. Runde Taarn var. løvrfgt 
ikke det eneste Punkt udenfor Regentsen, der ved sin 
Udsmykning forherligede dennes Fest: ogsaa største Delen 
af store Kannikestræde, mange Bygninger paa store og 
lille Kjøbmagergade, i Krystalgade og Landemærket, Ja selv 
det Qeme Valkendorphs Kollegium vare illuminerede. Medens 
de forhenværende Regentsalumner under Provst Nyerups 
og Professor Rasmussens Ledelse i Studenterforeningens 
daværende Lokale afholdt et Festmaaltid, hvortil Medlem- 
merne af det theologiske Fakultet som Stiftelsens Besty- 
relse og endeel andre Universitetslærere vare indbudne, 
havde Regentsianerne selv og de mange Studenter uden- 
for Gaarden, der med dem vilde feire dens Tohundred* 
aarfest (omtrent 400 i Tallet), besluttet at afholde deres 
Gilde i selve Regentsgaarden , og den smukke Sommer- 
aften lagde heldigviis ingen Hindringer iveien for denne 
Plans Udførelse. Det er en Selvfølge, at Poeterne baade 
blandt de daværende og de forhenværende Regents iane re 
bidroge Deres til Festens Forskjønnelse , og det i et saa- 
dant Omfang, at der til Dagens Høitid ikke var skrevet 
mindre end 13 Sange ^), 8 anonyme og 5 af fire forskjel- 



») Af Sangene, der udkom særlig, vare 4 viede Christian IV.s Minde, 
1 RegenUens Bestyrelse, 1 de forhenværende Regentsprovsters 
Minde, 1 den daværende Provst Nyer up og 1 de fordums Alumner; 
3 vare Studentersange af mere almindelig Charakte^r. Alle de-^ 



380 . KommDnitetet og Regentsen. 

lige navngivne Forfattere (Prof. Finn Magnusen, Adjunkt 
Zahle, Studenterne Visby og Boesen). Under Klang af 
Basuner oppe fra runde Taam flokkedes de Unge ud paa 
Aftenen i den pragtfuldt oplyste Gaard og bænkede sig 
omkring de festlig dækkede Borde. Kastelsjægernes Musik- 
korps udførte Taffelmusikken og Akkompagnementet til 
Sangene. Den første Skaal var for den store Stifters 
Minde og indlededes af Zahles og Berggreens Sang »Kong 
Christian lægger ned sit Sværd«, som her for første Gang 
lød indenfor de gamle røde Mure, der senere, da den 
fremfor nogen blev — om vi saa maae sige — Regent- 
sianernes Nationalsang, saa ofte har dannet Resonants- 
bunden for dens Toner. Siden ve&lede Sange og Skaaler 
indtil den sene Nat, ingen Mislyd forstyrrede den glade 
og festlige Stemning, som endnu forhøiedes, da Deel- 
tagerne i Festmaaltidet paa Kjøbmagergade seent paa Aftenen 
under almindelig Jubel aflagde et Besøg hos de Unge — 
og for samtlige Tilstedeværende staaer endnu den 1 Juli 
1823 som et af de smukkeste Minder fra Studenter- 
dagene *). 

Vi sagde ovenfor, at Regenisens Tohundredaarsfest 
var den skjønneste Dag^ Kollegiet har seet; men en Af- 
glands af denne Dag saae dog Gaarden oftere. I de føl- 
gende Aar blev det nemlig Skik hver 1 Juli at feire Stif- 
terens Minde, og denne Feat afholdtes i længere Tid be- 
standig under Linden; da man senere, som nedenfor skal 



bernævnte vare affattede i Modersmaalet ; af de to øvrige var der- 
imod den ene et græslt Digt til Pallas og den anden et plattydsk 
til Regentsen. 
>) J. Møller Nyt tbeol. Bibi. for 1824 S. 255 f., Litteratur-, Kunst- og 
Theaterblad for 1823 Nr. 27, R. Nyerups Levnetslok udg. af C. L. 

Strøm S. 80 ff. OigitizedbyGOOglC 



Fjerde Tidsrum. 1818-1848. V. 381 

omtales, maatte søge ud af Gaarden, medtog man i alt Fald 
længe nogle Grene af biint Træ for dog at bringe en Deel af 
dette Gaardens bedste Smykke med sig. En anden An- 
ledning til at opfriske Mindet om den 1 Juli 1823 afgav 
Nyerup. Det var endnu bestandig denne milde og ven- 
lige gamle Mand, der var Regentsens Hyrde, og ban saae 
med ligesaa gunstige Øine paa den livlige og bevægede 
Færd, der nu gik for sjg paa Kollegiet, som paa det stille 
og tilbagetrukne Regentsliv i bans yngre Aar. Forinden 
vi berette, hvorledes Regentsian^me benyttede enbver Lei- 
ligbed til i de sidste Aaringer af bans Levetid at bringe 
bam deres Hyldest, skulle vi dog i Forbigaaende berøre 
en lille Begivenbed, der forefaldt under den saakaldte Jøde- 
feide i Aaret 1819, saavel fordi den afgiver et yderligere 
Bidrag til Belysning af, b vorledes Nyerup opfattede sin 
Stilling ligeoverfor Alumnerne, som fordi det var den 
sidstp Gang, Regentsen blev Vidne til Kamptummel, og 
den sidste Gang, det kom til et Sammenstød mellem Stu- 
denterne og deres gamle Modstandere, Armeens Officerer. 
Vi ville lade Nyerup selv fortælle Begivenheden. »I 
Aaret 1819 — siger han i sit Levnet — forefaldt et Optrin paa 
Regentsen, som er altfor mærkværdigt til, at jeg kan forbi- 
gaae det med Tausbed. Det var i den saakaldte Jødefeide den 
5 og 6 Sept. Paa den første af disse Dage om Aftenen Kl. 
10 stode nogle Regentsianere aldeles rolige og stille, ikke paa 
Steder nær ved Opløbet, men paa deres egetFortoug, ved 
deres egen Port, i det især af Professorer og Studenter 
beboede Kannikestræde, da den patrouillerende Lieutenant 
B. lod dem, efter at have paa en ikke høflig Maade be- 
falet dem at forføie sig bort, ved sit Mandskab med Ba- 
jonetten jage ind i Porten, dog uden at Nogen derved 
lemlæstedes. Dette var forbeholdt den patrouillerende Lieu? 

tizedbyLiOOgle 



382 Kommunitetet og Regentseo. 

teoant A., som den følgende AAen forceerie Gjennem- 
gangen gjennem Porten og med Geværkolber og Sabelhug 
brad vor Huus- og Gaardfred, ved hvilken Lejlighed nogle 
Studenter bleve ilde medhandlede, een saaret og den 
gamle Portnerske saa forslaaet, at hun strax maatte gaae 
tilsengs. Sagen h\e\ endnu samme Aften meldt til Politi- 
direktøren, til Kommandanten og til Chefen for Studenter- 
korpset« og næste Dag skHftlig Klage indleveret saavel til 
Politidirektøren som til Konsistorium. Da Studenterne 
følte billig Harme over et i Byen udbredt Rygte, soip ved 
det Forefaldne maatte bestyrkes, at de nemlig skulde have 
taget Deel i de Gadeuordener, som i disse Aftener havde 
fundet Sted, saa troede jeg at skylde dem den Erklæring, 
som jeg efter paa det Nøieste at have undersøgt Sagen 
lod indrykke i Adresseavisen, saaledes lydende: »»Da ingen 
af alle de paa Regentsen boende Herrer Studenter har 
paa den fjerneste Maade havt den allermindste An(]eel i 
de her i Staden i de tvende Aftener den -4 og 5 hi^us 
forefaldne Pøbeloptrin, erklærer jeg den, som paastaaer 
det Modsatte, for En, der farer med aabenbar Usandhed.«« 
Ifølge kgl. allemaadigst Reskript af 9 Sept. blev nedsat 
en kombineret Kommission for at undersøge og paakjende 
de gjensidige Besværinger fra begge Parter i Overeens- 
stemmelse med de militære Love og Politianordningeme . . . 
Begge Parter afgave deres Erklæringer for Retten, og 
Dommen, som blev publiceret den 11 Okt, faldt ud til 
Regentsianernes Fordeel« ^). 

Vi vende efter denne lille Afbrydelse tilbage til den 
festlige Maade, hvorpaa Regentsianerne viste Nyerup deres 
Hengivenhed. Hver Gang hans Fødselsdag (den 12 Marts) 



') Nyerupa Levnetsløb, udg. af G. L. Strøm S. 70 ff. 

Digitized by VjOOQIC 



Fjerde Tidsram. 1818--1848. V. 383 

i de senere Aar vendte tilbage, var det en Højtidsdag paa 
Regentsen, hvis Alumner hædrede deres faderlige Tilsyns- 
mand med Illumination og Sange, og da han den 15 Okt. 
1826 feirede sit SOaarige Studenterjubilæum, og en talrig 
Kreds af hans ældre Venner havde indbudt ham til et 
Festmaaltid paa Skydebanen, modtoge Regentsianerne ham 
ved hans Tilbagekomst til Kollegiet med en Sang af den 
forhenværende Alumnus Visby, ligesom de ogsaa denne 
Gang havde illumineret Gaarden og ved Linden anbragt 
et Transparent, hvori der under Bogstaverne R. N. læstes 
følgende Ord af Cicero: •Quid est jiÅCundius €€nectiU6 stir 
pata studtis juventutisl* hvilke en Ven af Jubilaren for- 
danskede saaledes: »Hvad er behageligere end en Alder* 
dom omgiven af en studerende Ungdom?« Kun 3 Aar levede 
endnu Nyerup efter denne festlige Dag: han døde den 
28 Juni 1829. Regentsianerne og med dem de .andre 
Studenter gave nu for sidste Gang et Vidnesbyrd om den 
Prils , de satte paa denne deres trolaste Ven , og Re- 
gentsen saae for første og eneste Gang en Sørgefest. Ved 
hans Ligbegængelse den 2 Juli havde over 200 Studenter 
forenet sig om at bære ham til Graven. Liget var hensat 
i Regentskirken, der af Alumnerne tildeels var betrukken 
med Sort, smykket med Nyerups floromvundne Billede og 
oplyst med Voxlys — og herfra bare Regentsianerne hans 
Kiste ligetil Assistentskirkegaard ^). 

Det laa som antydet i Nyerups hele Personlighed, at 
han ikke ved hyppig Brug af den Myndighed, der var lagt 
i hans Hænder, nænnede at gribe ind i det muntre og frie 
Samliv, som i de sidste 10 Aar af hans Levetid havde 
dannet sig paa R'egentsen. Men det tør dog, naar man 



») A. St S. 44, 88, 90 ff. /^ T 

Digitized by VjOOQIC 



384 Kommunitetet og Regentseo. 

ikke vil stille 8ig paa en treven Moralists Standpunkt, paa- 
staaes, at denne Mildhed i det Hele taget ikke blev mis- 
brugt. 1 det Hele taget, sige vi; men ingen Regel uden 
Undtagelse. Det syne& nemlig ikke at kunne nægtes, at 
Livet paa den saakaldte Kro' i Nyerups sidste Aar ikke 
altid bar fyldestgjort de Fordringer, der endog fra et saa 
humant Standpunkt som Nyerups eget maatte kunne stilles 
til Ordenen paa Regentsen, at den ikke alene nu og da 
tjente som Lokale for en af-^de Sammenkomster om Bollen, 
der vare uadskillelige fra Studenterlivet, men at den ogsaa 
havde sine daglige Stamgjæster, der herinde fik en Vane 
til at snapse, som blev deres Fordærv, og som hofi Enkelte 
kunde gaae saavidt, at der haves Exempel paa, at man for 
at undgaae Forargelse ved Politiets Tilhold maatte formene 
en af de flittigste Gjæster Atlgangen. Efter Samtidiges 
Vidnesbyrd var det dog ikke saameget Regentsalumnerne 
selv som snarere en Deel af de saakaldte Gratister, der 
havde et dagligt Tilhold paa Kroen og her mødtes med 
Gjæster ude fra Byen *). 

106. Nyerups Død falder nær sammen med et Om- 



^) Forøvrigt var det ikke alene Glassene, ved hvilke man her slog 
Tiden ihjel: nu og da kunde det ogsaa hændes, at der spilledes 
Hasard. Ved en saadan Leilighed overraskede Nyerup engang Gjæ- 
sterne, og dette hans Besøg paa Kroen blev Anledning til Dan- 
nelsen af et Ord , der allerede forlængst er blevet saa . popa- 
lært, at Mange maaskee ikke ahne, at det er af saa moderne 
Oprindelse. Man spillede Lottori om Penge og blev saa overrasket 
ved Provstens Indtrædelse, at man ikke Hk reddet alt Spillets Til- 
behør: Posen blev tilbage, og den konfiskerede Nyerup. Man vidste 
imidlertid efter hans Bortgang at bøde paa Afsavnet af, hvad han 
havde medtaget; man laante et Sold hos Værten og rystede Brik- 
kerne deri. Efter den Tid hed det blandt Regentsianerne indbyr- 
des om dem, der jævnlig søgte Kroen, at de »dreve Spid- eller 
kortere t soldede t, og snart var -Sold- Betegnelsen for ethvert 
lysUgt Lag i Studenterverdenen. 

Digitized by VjOOQIC 



Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. 385 

slag i de Interesser, der dannede Bsrerne for den aka- 
demiske Ungdoms Fællesliv. Indtil da holdt den æsthetiske 
eller litterære Interesse, der havde fremkaldt Trangen tii 
et mere omfattende Samliv mellem Studenterne, sig næsten 
usvækket vedlige og var det væsentligste Moment i Dannel- 
sen af dette Livs særegne Charakteer. Øieblikket var imid- 
lertid nær, da en ny Magt, Politikken, skulde tUkjæmpe 
sig en Plads i de tinges Interesse ved Siden af Tbeatret 
øg Litteraturen. Politikken havde længe været Studenterne 
€D lukket Bog, og det er af en yngre Slægt stundom med 
en vis Bitterhed forekastet den dalevende, at der med al 
dens litterære interesse kunde siges at være noget Phili- 
strøst ved den, idet den i sin eensidlge Hengivelse til 
dette Ene glemte adskilligt Andet, for hvilket Studenten 
burde have havt et aabent Øie, og som heller ikke var 
fremmed for den livlig bevægede akademiske Ungdom i 
Slutningen af forrige Aarhundrede, og at den navnlig lod 
til at betragte Begreberne Frihed og Fædreland som sig 
uvedkommende. Vi skulle nu ingenlunde benægte, at 
denne Bebreidelse forsaavidt ikke er ugrundet, som der 
ikke sees noget Spor til en rigtig Vurdering af liberale 
politiske Institutioner, og vi skulle heller ikke fragaae, at 
den politiske Interesse, der ikke synker ned til et ørkes- 
løst Kandestøberi, og der' bæres af en saa levende Kjær- 
lighed til Fædrelandet, at dettes Vee og Vel omfattes som 
en personlig Hjertesag, er Noget, oden hvilket vi ikke 
kunne tænke os en rigtig Student. Men det maa paa den 
anden Side erindres, at Studenterne deelte den omtalte 
Mangel med den hele Slægt. Frederik VI.s jævne og bram- 
frie Personlighed havde i den Grad bestukket det hele Folk, 
at man aldeles oversaae Enevældens og hans særlige Re- 
gjeringssystems mangfoldige svage Sider. I Kjærligheden^ 

Blat. Tidsfkr. 3 R. III. 25 



386 KommoDitetet og Regeatøed. 

til ham faodt Fædrelandskjærligheden sio Aabenbaring, i 
ham saae man virkelig Folkels Fader, og oaar Studenterne 
med den øvrige Befolkniog bragte ham deres Byldest, da 
var det ikke en halv kommanderet og derfor- tom Demon« 
fttration, men en Handling, der var udspruogen af en lige-^ 
ffem Hjertens Trang. Ved Siden af Mangelen paa politisk 
Interesse stod der derhos foruden den stærkt udviklede 
litterære Sands saa Meget, der bidrager til at forsone lagt* 
tageren med Savnet af hiin. Der var saa megen Varme 
og Begeistring, saa megen Pietet for alt Stort og Fortjenst* 
ligt, saa megen Umiddelbarhed og midt i Lystigheden saa 
megen positiv Alvor, som, om den end stundom kunde 
have et Stænk af Sentimentalitet, dog i mangen Henseende 
dannede en smuk Modsætning til den hos en yngre gjen* 
nemreflekteret Slægt ofte altfor stærkt fireratrædende krili* 
eerende, parodierende og spottende Tendents. Intet vidner 
maaskee stærkere om Umiddelbarheden og Alvoren hos hun 
Generation end det Træk, der er os meddeelt af en da* 
væreode Regentsianer, at man ved en af de ovenom-^ 
talte smaa festlige Sammenkomster under Linden i Kol* 
legiets Gaard uden fjerneste Forargelse kunde synge Psal* 
men »Hvo veed, hvor nær mig er min Ende*, kun glæ« 
dende sig over den flirsteramige Chorals harmoniske 
Virkning. 

Det var Julirevolutionen og deus danske AfiTødning 
Stænder-Anordningen af 1831, der vakte den dannede Deel 
af vort Folk trl politisk Bevidsthed, Og det er naturligt, at 
den opvakte og letbevægede akademiske Ungdom efter- 
haanden mere og mere grebes af det frembrydende poli- 
tiske Liv, uden at den Just derfor opgav, hvad der hidtil 
ved Siden af de strængt videnskabelige Sysler havde lagt 
Beslag paa dens Interesse. I Studenterforeningen vakte 

Digitized by VjOOQIC 



Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. S87 

denne Deeltagelse en Spaltning, idet de Ældre — de Samme, 
der i 1829 nar havde udelukket et Medlem af Foreningen, 
fordi han havde oplæst en »Forklaring af gjængse politiske 
Udtryk« — i Begyndelsen med et vist Misnøie saae de 
Yngre beskjæfUge sig med Noget, som endnu tildeels var 
dem selv fremmed. Om en saadan Modsætning mellem 
en ældre og en yngre Generation kunde der ikke være 
Tale paa Regentsen, hvor Alle omtrent vare jævnaldrende, 
og den nyfødte politiske Interesse kom derfor og«aa hyp- 
pigere og kraftigere til Gjennembrud her end hist. Re- 
gentsianerne paavirkedes derhos saameget mindre af den 
antipolitiske Tendents, der havde Talsmænd i Studenter* 
foreningen, som denne tabte et ikke uvæsentligt Tilknyt^ 
ningspunkt for dem iVa den Tid af, da den ovenomtalte 
Læseforening ydede dem en endnu lettere^ og billigere Ad* 
gang til den periodiske Presse, end Studenterforeningen 
frembød. Da der nu omtrent paa samme Tid hos en Deel 
af de Ældre, der dominerede i BoldhuUsgade, begyndte at 
yttre sig en Tilbøielighed til at give det tidligere fidele og 
jævne Liv i Foreningen et vist fornemt og aristokratisk 
Sving, blev Luften deroppe efterhaanden vel qvalm for den 
yngre og — om vi saa maae sige — mere demokratiske 
Deel af de Studerende, som derfor blev Uibøielig til sna- 
rere at see et Midtpunkt for det rette Studenterliv i Re- 
gentsen end i Studenterforeningen, og htin blev i Virke- 
Ugheden ogsaa nu ved mange Leiligheder fremfor denne 
Udgangspunktet for Studenternes Optræden. 

Ved de Optog og Demonstrationer, der he£.som 
andensteds betegnede det politiske Livs første Opvaagnen, 
var det i Overeensatemmelse med det Nysantydede som 
oftest fra den røde Gaard i Kannikestræde, at Signalet 
gaves, indtil Konsistorium i April 1836 forbød enl^^^fc^i 



3gg Kommiinitetet og Regentsen. 

l)eiiyUets6 af Regeutsen eller de- andre Kollegier til Stu* 
defiterforsamiinger angaaende almindelige Anliggender og 
henviste de Studerende til, naar der fandtes Anledning til 
Afholdelsen af saadanne, at indgive Ansøgning til Rektor 
om Tilladelse til at afbenytte Studiigaarden i dette Øieraed. 
Da Studenterne saaledes i Aaret 1832 følte Trang til at 
bevidne Professor Clausen deres Syropathi i Anledning af, 
at han formeenttig ved Indflydelse fra allerheieste Steder 
var forbigaaet ved Besættelsen af Hædersposten som Uni- 
versitetets Rektor, var det paa Regentsen, at de paa For- 
slag af Orla Lehmann — der her for første Gang op- 
iraadte som Taler for en større Forsamling — den 30 Juni 
vedtoge samme Dags Aften at tage ud til Taari)ek for at 
bringe deres høitagtede Lærer et Fakkeltog. Da en anden 
Universitetslærer, Professor David, et Par Aar efter blev 
Gjenstand for den første politiske Pressesag i vor nyere 
Historie, deelle den akademiske Ungdom den spændte Op- 
mærksomhed, med hvilken hele den dannede Deel af Befolk- 
ningen imødesaae Udfaldet: eflerat Hof- og Stadsretten den 
18 Mai 1835 havde fældet Friflndelsesdommen, var der navnlig 
paa Regentsen et saadant Røre, at en Deel af Alumnerne 
endog henvendte sig til Provsten om Tilladelse til at illu- 
minere Kollegiet og, da denne erklærede sig ubeføiet til 
at give en slig Tilladelse, i Forening med en Mængde 
andre Studenter bragte David og hans Defensor Haagen 
deres Hyldest udenfor den førstnævntes Bolig paa Kongens- 
Nytorv. Heller ikke synes Regentsianerne at have været 
ft'emmede for den Demonstration i modsat Retning, der 
den 11 Marts s. A. var paatænkt mod Stemann. Man 
havde havt den i de Dage uhørte Dristighed paa Studii- 
gaarden, Ehlers Kollegium, Frederiks Hospital og chirurgisk 
Akademi at opslaae Plakater, hvori Studenterne-sODfordredes 

*^ tizedby'LiOOgle 



Fjerde Tidsrom. 1818— I S48. V. S89 

til om fiftermiddagen at samles paa førstnævDle Sted for 
at briDge »den forhadte Minister Stemann etPereat«; men 
H. C. Ørsted og Sibbern blandede sig fraraadende og ad^ 
varende i den Hob, der til den fastsatte Tid havde givet 
Møde paa Studiigaarden , og deres Popularitet forhindrede 
virkelig ogsaa Demonstrationens Iværksættelse og de Ulyk« 
ker, den vilde have draget efter sig for Deeltageme* 
Medens endelig Studenter -Fakkeltoget til A. S. Ørsted paa 
hans Fødselsdag den 21 Dec. 1835 vel ikke, som fra Først 
af paatænkt, tog sit Udgangspunkt fra Regentsen, saa vare 
Regentsianeme dog ved denne Leilighed nogle af de ivrig- 
ste Deeltagere i at bevidne Folkets daværende Yndling deres 
Erkjendtlighed for hans Optræden^ som kongelig Kommis- 
sarins i den første roeskildske Stænderforsamling^). — 
Ligesom Regentsen efter det her Anførte fortrinsviis var 
Arnestedet for soienne Yttringer af Studenternes poli-* 
tiske Sympathier og Antipathier, saaledes var det ogsaa 
som oftest her, at man indtil hiin Beslutning af Konsi- 
storium pleiede Raad om at modsætte sig frihedsfjendske 
Forholdsregler af reen akademisk Natur. Da det theolo- 
giske Fakultet saaledes i Efteraaret 1834 efter tydsk Møn- 
ster agtede at lade Bæokene i sin Høresal i den nye Uni- 
versitets-Bygning nummerere og anvise enhver Tilhører én 
saaledes betegnet Plads, som han ikke vilkaarlig turde om- 
bytte med nogen anden, vare Regentsens Gaard og Gange 



M Fra Regentsen udgik ogsaa Planen Ul et Studenter- Fakkeltog for 
Tbeologen Schleiermacher, da han i SepL 1833 besegle Kjeben- 
havn; men den kom ligesaalidt til Udførelse som Planen Ul at 
bringe Frederik VI en lignende Hyldest 1 Anledning af 25-Aars- 
dagen for hans Tbronbestigelse i Harts s. A. Tiibøieligheden for 
den sidstnævnte Plan synes især paa Regentsen at have været 
meget levende; men det betydedes Studenterne, al dens Udførelse 
vilde være Kongen Imod. DigitizedbyGoOglc 



S90 KommuDltetet og RegentseD. 

flere Dage i Rad opfyldte af Bundreder af Studenter ude 
fra Byen, som i Forening med Alumnerne yltrede deres 
Harme over det Tilsigtede og aftalte, btilke Midler man 
skulde gribe til for at bindre dets I?ærksætlel8e. I Læse-* 
foreningens Lokale henlagdes der Andragender saavel Ul 
Fakultetet som til Konsistorium mod den paatænkte Foran-« 
staltning, og den kom da heller aldrig til Udferelse. 

Den politiske Interesse affedte iøvrigt ikke alene Fak* 
keltog og andre lignende Demonstrationer, den paatrykte i 
det Hele de yngre'Studerendes indbyrdes Samqvem et sær- 
eget Præg. Naar man nu samledes ved Glasset, sang man 
ikke længer Bedstefædrenes Drikkeviser og Fædrenes pa- 
triarchalsk-loyale Fædrelandsbymner; Studentervisen — en 
Digtart, som det foregaaende Decennium havde skabt — 
tog en stedse friere Flugt og udvikledes fornemmelig paa 
Regentsen, hvor man allerede 1833 havde sin egen Vise* 
bog, og hvor Pseudonymer som Dr. Wejecro, Poul Rytter 
o. fl. hædrede hver 1 Juli med et Par nye. Belier ikke 
indskrænkede man sig som i fordums Dage til at tømme 
en Skaal med en simpel Angivelse af Den eller Det, til 
hvis Ære Glasset skulde drikkes ud: Skaalen maatte nu 
altid indledes og motiveres ved en Tale, og »det levende 
Ord* var et saameget mere populært Begreb, jo Færre der 
endnu forstode at tumle det tilgavns. . Afseet fra det Skjær 
af den politiske Morgenrøde, der saaledes farvede Studen* 
terlivet overhovedet, sporedes der især paa Regentsen en 
gjennemgaaende Tilbøielighed for Forsamlinger og Debatter 
med et stærkt parlamentarisk Tilsnit. Læseforeningens 
Lovgivning var allerede i og for sig en heei lille konsti- 
tutionel Forfatning, og dens Generalforsamlinger vare dan- 
nede efter Forbilledet af Meder i repræsentative Kamre. 
Omtrent fra samme Tid som hiin hidr^ng ^^^^saakaldte 



Fjerde Tidsrom. 1818—1848. V. 391 

»Vækkerforenioger*, d«r, som Navnet antyder, gik ud paa 
at fhae deres Medlemmer til under Straf af Beder at staae 
tidlig op om Morgenen, og som under forskjellige Omskift 
telHcr bave holdt sig lige Indtil na. Ogsaa disse Forenin^ 
ger bavde deres detaillerede Love, deres Bestyrere med 
tilbørlig indskrænket Magtftildkommenhed, deres AnkeproUH 
koUer og fremfor Alt deres Generalforsamlinger, hvor Sel- 
skabets Tarv, begaaede Synder og Anvendelsen af de op- 
samlede Bøder (som oftest et storartet »Sold») drøftedes 
med al mulig parlamenlårisk Alvor og Vigtighed. Fra 
»Gjenboeme* kjende vi Alle et karrikeret Billede af et 
saadant Møde , og selvfølgelig maa meget af det antydede 
pariamentariske Væsen hjemfalde under det Komiskes Be- 
greb; men det skal dog alligevel erindres, at ikke saaFaa 
af dem , der senere med Alvor og Vægt have ført Ordet 
blandt det danske Folks Udvalgte, bave aflagt deres første 
Veltalenhedsprøver, naar Glassene tømtes til Ære for Re- 
gentsens Stifter, eller paa storroende Generalforsamlinger 
i Kollegiets Læseforening og Vækkerselskaber. 

M9. Medens Sympathien for konstitutionel Frihed 
saaledes havde grebet de unge Gemytter, og medens der 
gik en Gjenklang af den politiske Debat gjennem deres 
hele Samliv, *havde Regentsens unge Befolkning, der var 
férrest blandt den nye Tidaaands Blænkere, «iden 1829 
sporet et Omslag i de Grundsætninger for Kollegiets Sty« 
relse, der vare de raa^ende i Nyerups Tid. Havde denne 
i enkelte Henseender givet Friheden maaskee altfor stort 
Raademm og altfor meget undgaaet at benytte den Myn- 
dighed, der var lagt i hans Hænder, saa synes den Mand, 
der i hiint Aar havde tiltraadt hans Post, omvendt noget 
vel eensidig at have opfattet Regentsens Bestemmelse som 
»en til et videnskabeligt og stille Liv viet Stiftelsen, og 



392 KommoniCetet og Regentden. 

del Tar vel ikke saa gaoske ubeføiet, naar Alunoaerae be- 
brejdede ham at stræbe efter at gjøre Kollegiet til et Klo-* 
8ter. Fremfor Alt følte baa 6ig forpligtet tilsat modarbeide 
Bestræbelser fra bioes Side for at forene sig i Øietned, 
der ikke tilsigtede at fremme de adeiukkende videoakabe- 
lige Interesser, og for at gjøre Regeotsieo til Skuepladsen 
for Forhandlinger og Beslutninger om almindelige Stu* 
denteranliggender. Da nu tilmed hans Syikipathier i flere 
Henseender gik i en modsat Retning af den Ungdoms, til 
hvis Tilsynsmand han var beskikket, og da der saa at 
sige laa en Oppositionsaand i den Luft, den daværende 
yngre Slægt indaandede, var det intet Under, at der stun* 
dom var et noget spændt Forhold mellem ham og Alom-> 
nerne, og at Fakultetet, som efter Sagejis Natur i mangl 
et Punkt maatte see Tingene gjennem hans Briller, heller 
ikke undgik sin Part af Misfomøielsen og dens Udbrud. 

Det er ikke alene som et Led I Udviklingen af el 
saadant mindre venskabeligt Forhold mellem Alumnerne og 
Stiftelsens Bestyrelse, men overhovedet som Moment i del 
Samliv, der i Aarene 1830 bestod iraellem Regeotsens Be- 
boere, at Læseforeningea indtager den første Plads. Del 
er endog blevet paastaaet, at det var den, oder, idet den 
blev det Brændpunkt, hvori de ellers adsplittede Interesser 
samlede sig, og idet den frembragte en Gnidning, hvori 
den Ruhed og Ligegyldighed for det Almene, som. saa ofte 
charakteriserede de Studenter, der under trange Kaar føre 
et isoleret og paa en enkelt Stræben rettet Liv, maatte 
gaae under — først vakte en fri og selvstændig Sam« 
fundsaand paa Gaarden og uddannede dens Sønner' til 
værdige Repræsentanter for den fattigere, jævnere og Ode-» 
lere Deel af den danske Studenterstand* ^). Lad nu end 



^) Ophævelsen af Regentsens Læseforening S. DlglcedbyCiOOQlc 



Fjerde Tidsrum. 1818—1848* V. 393 

denne Dom forsaavidt være overdreven, som Læseforenin- 
gen her siges at have skabt, hvad der tildeels allerede 
var tilstede, men som ved den &\ et rask og livligt Op« 
sving: vist er det nnder alle Omstændigheder, at Intet 
bidrog saa > mægtig som den til at nære og udvikle For- 
eningsaanden mellem degentsens Alumner, og dens Stif-^ 
telse var til en vis Grad af ligesaa stor Betydning for dem 
som Studenterforenragens Oprettelse for den studerende 
Ungdom i Almindelighed. Der var ved dens Tilblivelse 
givet den en vis Ret til selvstændig Bestyrelse, og efter- 
haanden som den nye Tidsaand mere og mere paavirkede 
Ahimnerne, vaagnede ogsaa Lysten til at gjøre denne 
Selvstændighed gjældende, ligesom der gjennem den senere 
indrømmede Optagelse af forhenværende Regentsianere 
vedligeholdtes en Forbindelse med Studenterverdenen 
udenfor Kollegiet, der tildeels paralyserede Virkningen af 

.Konsistoriums ovenomtalte Forbud af 1836. Det var der- 
for et underligt Spil af Skjæbnen, at det, som ovenfor 
antydet, netop var Professor Petersen, der skulde give 
Stødet til Dannelsen af en Indretning, som under d(& givne 
Tidsforhold maatte udvikle sig i en Retning, der var stik 
modsat hans Stræben. Vi have iøvrigt allerede paa et an- 
del Sted omtalt Læseforeningens Skjæbne og de Sammen- 
sted mellem Alumnerne og Regentsens Foresatte, hvortil 
den gav Anledning, og skulle derfor ikke her dvæle videre 
ved dette Emne: vi skulle derimod omtale andre Sider af 
Livet blandt Alumnerne paa denne Tid, som vidne om den 
stærke Foreningsaand mellem dem og derfor heller ikke 
stemmede synderlig med de nye Grundsætninger, hvorefter 

. Kollegiet regjeredes* 1 de første Aaringer efter Provste- 
skiftet feirede man endnu under den gamle Lind Festen 
til Minde om Regentsens Stiftelse, og det var ligesonj)éle 



S94 Kommunitetet og Regentaen. 

den nærmest forudgangne Tid noget ganske sædvanligt, at 
fbrhenværende Regentsianere og andre Studenter deeltoge 
med Gaardens egne Beboere i at synge til Kong Christians 
Priis og tømme et Glas til hans Ære. Men en Begiven* 
hed, der indtraf i Aaret 1832, blev Skyld i, at den 1 Juli 
iddrig senere blev feiret paa Kollegiet selv. Nogle Deel- 
tagere i Festen, der vilde. benytte Resten af den smukke 
Sommernat til en Skovtour, kom paa Nørrebro i Klammeri 
med Soldater, bleve indsatte i Portvagten og førtes næste 
Dag under militær Bedækning gjennem Gaderne for at 
arresteres. Paa høiere Steder satte man uden ai Grund 
det Forefaldne i Forbindelse med det Fakkeltog, Studen- 
terne Dagen forud bavde bragt Clausen, og under den 
Opsigt, som Sagen vakte, forbødes det Alumnerne for 
Fremtiden at afholde deres Mindefest paa Regentsen, med* 
mindre den ophørte Kl. )2, og Retten til Deeltagelse ind-> 
skrænkedes til Gaardens egne Beboere, af hvilke to i For- 
veien skulde udsees til at hæmme enhver Udskeielse under 
personligt Ansvar for Følgerne. Under disse Omstændig- 
heder besluttede Alumnerne Aaret efter ikke at afhoMe 
nogen Mindefest paa Kollegiet: Dagen feiredes senere i 
en Deel Aar paa Enighedsvæm og længere hen paa For- 
tunen og et Par andre smukke Punkter i Kjøbenhavns 
Omegn y hvor enkelte Gange ikke alene Provsten, men 
ogsaa Medlemmer af det theologiske Fakultet efter Ind- 
bydelse vare tilstede. Som et Slags Erstatning for Minde- 
festens Forviisntng fra Gaarden flk Rogentsianerne i de 
nærmest paafølgende Aar Tilladelse til under visse ind- 
skrænkende Betingelser paa Kollegiet at feire den 28 
Mai, Dagen for Stæoderinstitutionens Indstiftelse; men fm 
1837 foretrak de selv at henlægge Afholdelsen af deres 
Maifest til Charlottenlund. Følte Alumnerne (Sllefedépmed 



Fjerde Tidarnm. 1818—1848. V. ^ 395 

nogen Uvillie de Indskrænkninger, der opstilledes for Høi- 
Udeligholdelsen af disse deres aarlig tilbagevendende Fest^ 
dage, saa faldt det dem dog endnu Iiaardere ad adlyde 
Forbudet mod ethvert lille Drikkelag i Gaarden eller paa 
Værelserne og at holde sig de Regler efterrettelige, der 
vare foreskrevne for Udøvelsen af Sang og Musik. Der 
maatte efter en Bestemmelse, Provsten allerede 1631 havde 
udvirket, kun nu og da om Sommeraftener synges i Gaar^ 
den, bøist en Timestid og aldrig senere end til Kl. 11, 
og med ubønhørlig Konseqvenfs overholdt hftn denne Be- 
stemmelse. Desto lettere er det da at forstaae, at det 
ikke var med gunstige Øine, Provsten betragtede den saa- 
kaldte Kro, og, som ovenfor fortalt, satte han ogsaa tilsidst 
dens Nedlæggelse Igjennem. Ihvorvel der siden 1829 paa 
Kroen ikke havde gaaet saadanne Uordener i Svang som 
forhen, kunde hiin Foranstaltning, Alt vel overveiet, vist- 
nok kun betragtes som en Vinding for Regentsen. Alum- 
nerne satte imidlertid Pfils paa den Adgang, Kroen ydede 
dem til paa Kollegiet selv at erholde en tarvelig Middags- 
mad, og der fremkom et Andragende om dens Vedlige- 
holdelse med ikke mindre end 78 Underskrifter. Dette 
kunde dog ikke hindre Udførelsen af den allerede tagne 
Beslutning, og da Regentsianeme med Føie kastede Skyl- 
den for denne paa Provsten, kom det, eflerat Kroens sidste 
Aften var høitideligholdt ved et storartet o Sold« i dens 
Lokale, ud paa Natten til en temmelig høirøstet Demon- 
stration mod den upopulære Foranstaltnings Ophavsmand. 
Denne tog imidlertid det kloge Parti at overhøre den og 
lod sig i ethvert Fald ikke derved kyse bort fra den Vel, 
ban var slaaet ind paa, og herom fik Alumnerne snart et 
nyt Vidnesbyrd. Samme Aar, som det Nysomtalte fore- 
faldt, havde Regentsianeme begjært og efter nogl^^^Ie 



396 Kommunitetet og RegeDtsen. 

tænkeligheder faaet Tilladelse til Fastelavnsmandag at slaae 
Ratten af Tonden i Kostume, og, som venteligt var, havde 
denne Lystighed givet Anledning til adskillige me«r eller 
mindre dristige Hentydninger paa datidige Personer og 
Tilstande. Erindringen herom gjorde selvfølgelig Aaret 
efter Tilladelsen vansketigere at erholde, og da Lystighe- 
den denne Gang havde strakt sig temmelig langt hen paa 
Aftenen og i det Hele havi en noget vel larmende Charak« 
teer, foreskrev Fakultetet 1S37 paa Provstens Indstilling 
saadanne Indskrænkninger for Alumnernes Fastelavnslystig- 
hed, at disse gjorde Afkald paa at benytte den saaledes 
betingede Tilladelse. Dette blev Anledning til, at Regent- 
sianeme Aaret efter feirede deres Fastelavn ved paaThea- 
tret i Kannikestræde at opføre »(Jlysses von Ithacleh« , og 
de Vanskeligheder, der lagdes dem i Veien for den tarvelige 
FornøieUe, som var at hente ved i Snee og Slud at søn- 
derslaae en Tønde med Knipler, gave saaledes middelbart 
Stødet til den egentlige Studenterkomedies Tilblivelse. Faste- 
lavnssøndag den 10 Febr. 1839 kunde Regents -Skuespil- 
lerne nemlig i Borups Selskabs Lokale (»Vildmanden« paa 
Østergade) opføre et Stykke, som ikke alene havde hentet 
sit Stof fra Regentslivet, men ogsaa havde en Mand til 
Forfatter, der kun faa Aar i Forveien havde været Alum- 
nus paa Regentsen og endnu som Medlem af dens Læse- 
forening ved sin djærve Personlighed øvede stor Indflydelse 
paa Livet derinde. Forfatteren var Carl Ploug, som alle- 
rede forhen under det vclbekjendte Navn Poul Rytter havde 
skjænket sine Kammerater flere af deres bedste Viser, og 
Stykkel, der var skrevet særlig til denne Forestilling, var 
hans første Studcnterkoroedie »Den forvandlede Regent- 
sianer«, der som bekjendt kun var Begyndelsen til en heel 
Række lignende burleske Sludenterfarceif.g^ ^yQøQQl^ 



Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. . 397 

108. Aaret 1839 var i flere Henseender et Vende- 
punkt for Livet saavel mellem Studenterne i Almindelighed 
som ogsaa særlig blandt Regentsianerne. Det var i dette 
Aar, at Regentsens Læseforening opløstes (jfr. ovenfor S 
369), og at Misstemningen over Autoriteternes Adfærd imod 
den — der med bitter Spag sammenlignedes med Ernst 
Augusts Ophævelse af Hannovers Grundlov — i Forbindelse 
med Utilfredsheden over det fornemme Væsen, der gras- 
serede ved Holmens Kanal, hvor Studenterforeningen nu 
havde sit Lokale, gav Anledning til Stiftelsen af den aka* 
demiske Læseforening. Indbydelsen hertil udstedtes 
den 3 April, og allerede to Dage senere kunde 150 Stu- 
denter, blandt hvilke Regentsianerne dannede en anselig 
Bestanddeel, paa Borchs Kollegium vedtage dens Oprettelse 
som et Middel til at sage »almindelig Dannelse og høiere 
aandelig Udvikling« samt oLeilighed til gjensidig Tilværelse 
og fHe Ideers Udvexling.« I denne Forening fik Livet 
blandt den yngre studerende Ungdom, for hvilket Regentsen 
i de nys svundne Aarlnger til en vis Grad havde dannet 
Midtpunktet, en ny Tumleplads, og det en sterre, end 
hiint Kollegium nogensinde havde kunnet være. Det var 
saagodtsom hele den yngre Studenterverden, der daglig 
færdedes i akademisk Læseforening eller — som den snart 
hed •— Akademikum, og da man ikke her som hist var 
undergiven de Baand, man gjennem en stadig fortsat Kamp 
forgjæves havde søgt at løsne, var det naturligt, at de 
Stemninger, som rørte sig hos de Unge, her aabenbarede 
sig under bestemtere, mere skarpt udprægede Former, ja 
4e kunde engang imellem give sig Luft paa en saa drøi 
Maade, at Enevældens Politimagt følte sig opfordret til at 
intervenere her, som Provst og Fakultet havde gjort det 
paa Regentsen. Det ligger selvfølgelig udenfor vor Plan 

Digitized by VjOOQIC 



398 Kommunitet«! og Regentsen. 

at gaae udførligere ind paa en Behandling af Livet i Aka- 
demikum; men da Alt, hvad der rørte sig i dette nye For* 
eningspunkt for den studerende Ungdom, fandt Gjenklang 
paa Regentsen, skulle vi dog kaste et Blik paa det, der i 
den Tid, Akademikum bestod, og i de nanmest følgende 
Aar, eflerat den 1843 havde optaget den ældre Studenter- 
forening i sig, fornemmelig bevægede Gemytterne, og 
derhos udhæve, hvorvidt Regentsen, naar Anskuelser og 
Sympathier ved given Leilighed lagde sig for Dagen, havde 
nogen særlig Andeel i det Forefaldne. 

Vi have berørt, hvorledes Politikken siden 1831 efter- 
haanden var kommen til at spille en fremragende Roile 
blandt de Interesser, der bevægede Studenterne. De po* 
litiske Sympathier og den politiske Stræben havde dog hos 
dem som tildeels hos det hele Folk hidtil holdt sig i en 
mere taaget Almindelighed; men netop i 1839 gav Chrii- 
,8tian VIII. s Tbronbesllgelse Løsenet til, at de ubestemte 
Frihedslængsler antoge Skikkelsen af mere bestemte For- 
dringer. I talrige Adresser hilsedes den nye Konge med 
Udtalelsen af den Forventning, at han vilde skjænke Dan- 
mark, hvad han 1814 havde været med at berede Norge. 
Som bekjendt gik Studenterne fremmest i disse konsti- 
tutionelle Demonstrationer, idet der samme Aften, 
som Frederik VI var død om Formiddagen, afholdtes et 
almindeligt Studentermøde i Hotel d'Angleterre , hvor der 
under Lehmanns og tildeels Monrads Auspicier vedtoges 
en Adresse, der med 426 Underskrifter næste Morgen 
overraktes Kongen, og det fortjener her at anføres, at 
denne Adresse var opsat og reenskreven paa Regentsen (i 
Leiligheden Nr. 3 paa 2den Gang). Skuffelsen af de For- 
ventninger, man saaledes knyttede til Christian VIII, skabte 
Misnøie og Røre, og ligesom Studenterne havde deeltagot 

Digitized by VjOOQ_ 



Fjerde Tidsrom. 1818—1848. V. 399 

i hine Udtalelser , saa deelte de ogsaa den Stemning, 
Skaffetoen vakte. Ophævelsen af Studentersamfundet, der 
viste, hvor utilstrækkeligt et Værn Foikefriheden havde i 
de raadgivende Stænder, gav for deres Vedkojnmende Mis- 
stemningen mod Regjeringen ny Næring, og der kom en 
Bitterhed ind i deres politiske Interesse, der gav sig Luft 
i mangehaande Satire, i Parodier og Karrikaturer. 

Det havde en kort Tid seet ud, som om den Be- 
gelske Philosophi, der i Professor Martensen havde 
faaet en begavet og aandrig Forkynder ved v6rt (Jniversitet, 
skulde kunne blive en temmelig farlig Rival for den le- 
vende interesse, hvormed Studenterne omfattede det poli* 
tiske Liv. Ligesom imidlertid Hegellanismen hos mange 
af dens Tilhængere ikke gik synderlig dybere end til Ter- 
minologien og -derfor hyppigst yttrede sig i en Tilbøielig- 
bed til at give det skriftlige og mundtlige Udtryk et op- 
skruet pbilosophisk Sving, der vakte de andre Studerendes 
Latter og Spot og gav Anledning til, at disse Godtkjebs- 
Hegelianere alvorlig gjennemhegledes i Studenterkomedier 
og paa andre Maader, saaledes varede Sværmeriet for 
Philosophien heller ikke længe og formaaede under alle 
Omstændigheder ingenlunde at trænge de liberale og kon- 
stitutionelle Sympathier tilbage. Disse fik meget mere 
netop i de Aaringer, om hvilke her er Tale, mægtige 
Forbundsfæller i den nu for Alvor vaagnende Bevidsthed 
om den Fare, der truede vor Nationalitet og vort 
Fædi'elands Uafhængighed fra Syden, og i den stedse 
voxende Interesse for den skandinaviske Idee. Den 
sidste er der forsaavidt Opfordring til noget nærmere at 
berøre her, som det i alle tre nordiske Riger jo længe 
var Studenterne, der forlrinsviis , ja næslen udelukkende 
vare dens Bærere. r^^^^T^ 

Digitized by VjOOQ IC 



400 Kommunitetet og Regentseo. 

Det var allerede i Sommeren 1829 — samme Aar, 
som Tegner i Lunds Domkirke havde laurbærkrandset 
Øhlenscbteger — at Studenter fra Lund første Gang gjæ- 
stede deres Kammerater i fijøbenbavn, og at begge Uni- 
versiteters Ungdom i Dyrehaven drak Broderskab med 
hinanden. Denne Sammenkomst blev dog i lang Tid ikke 
efterfulgt af nogen lignende, og det er først fra den strænge 
Vinter 1837 — 36, da paa samme Dag en Deel kjøben- 
havnske og lundensiske Studenter, der gjensidig havde 
villet gjæste hverandres Bjemstavn, traf sammen nde paa 
det islagte Øresund — at man kan hidlede det engere 
Samliv mellem Lunds og Kjøbenhavns Studenter, af hvilket 
siden det almindelige Broderskab mellem Nordens akade- 
miske Ungdom udviklede sig. Det var, medens Isen saa- 
ledes havde lagt Bro mellem Landene, at Regentsen for 
første Gang saae et større Antal af Frænderne fra den 
anden Side Sundet samlet i sin t^aard, idet Kollegiet om 
Formiddagen den 21 Febr. 1838 pludselig overraskedes 
ved et Besøg af 20 — 30 Lundensere, for hvilke der i al 
Bast anrettedes et lille Symposion i Læseforeningens Lo- 
kale, hvor Provsten bød dem Velkommen, og som faa Dage 
efter bivaanede den ovenomtalte Opførelse af Holbergs 
»Ulysses« og det »Sold«, der fulgte paa Komedien^). 
Efterat et større Antal ældre og yngre danske Studerende 
ifølge Indbydelse havde gjæstet Lund den paafølgende 
Sommer, aflagde 150 Lundensere den 25 Mai 1839 et 
Gjenbesøg i Kjobenbavn, og ligesom hiint Tog til Lund 



*) Blandt de danske Studenter, der samtidig gjæstede Lund, var der 
ogsaa en Deel Regen tsfanere, og tre af disse, som i Forening med 
nogle Kammerater lagde Hjemvelen over Helsingborg, havde De- 
sset nær kostet Livet, idet Isen brød op saagodt som i samme 
ØieblilK, i hvilket de saUe Foden iland ved Helsingør. t 

Digitized by VjOOQlC 



F]erde Tidsrum. 1818—1848. V. 40f 

næmiest var udgaaet fra Regentsen, saaledes var det og- 
saa nu fra dennes Gaard, at 400 danske Studenter Arm i 
Arm med Gjæsteme droge til Dyrehaven for at fornye 
Broderskabet. Da Kjøbenbavn første Pintsedag tre Aar 
senere overraskedes ved et Besøg af 130 »Lundaboer«, 
var det atter paa den gamle Gaard i Kannikestræde, at 
Værter og Gjæster mødtes for ligesom de foregaaende 
Gange at vandre til Jægersborg Dyrehave. I Upsalatoget 
næste Aar, der nærmest udgik fra Akademikum, vare Re- 
gentsianerne repræsenterede med den øvrige studerende 
Ungdom , og da Studenter fra alle Nordens fire Universi- 
teter i de uforglemmelige Junidage 1845 modtes i Kjøben- 
bavn, kappedes de med deres Kammerater udenfor Kolle- 
giet og med Byens Borgere om at faae deres Andeel i de 
kostbare Ladninger, som Damperne »Carl Johan«, »Malmø« 
og »Gottland« førte til Danmarks Hovedstad. I Regents- 
gaarden havde Alumnerne Mandagaften den 23 Juni •— 
samme Dag, som deres Gjæster vare ankomne — for disse 
anrettet en Fest, der næsten turde maale sig med den, 
deres Forgjængere havde feiret den 1 Juli 1823. Gjæ- 
steme selv skildre den saaledes: »Regentsianernes Fest 
foregik paa Regentsens Borggaard, som var rigt oplyst 
paa Tivoliviis med mangefarvede Lamper, ophængte over- 
alt, men især i det gamle navnkundige Træ i Gaardens 
Midte. Professorerne af det tbeologiske Fakultet vare ind- 
budne. Flere inspirerede Taler holdtes saavel af Profes- 
sorer som af Studenter. Efterat der var budt Gjæsterne 
Velkommen med en Skaal og denne var besvaret, foreslog 
Regentsprovsten Professor F. C. Petersen en Skaal for de 
trende Rigers Konger, for Folkene og deres Fremskriden 
i Videnskab og Kunst. Senere fremtraadte den over hele 
Danmark saa høit ansete og inderligt elskede Professors 

liti. TIdBkr. 3 R. lU. 26 



402 Kommunitetet og Regentsen. 

Clausen. ^Han sluttede sid Tale med det mindeværdige 
Ønske: at den Tid snart maatte komme, da Nordens Stu- 
denter ikke skulde være bundne til deres egne Universi- 
teter, men da de som Tydsklands Studenter kunde vandre 
fra det ene Universitet til det andet, da Lærerne fra Ra- 
thederet kunde tale til Studerende fra Nordens trende Ki- 
ger, og man ved Besættelsen af Lærerposterne ikke spurgte, 
om Vedkommende var fedt i Danmark, Norge eller Sver- 
rig, men kun, om han var Posten voxen. Her gik under 
aaben Himmel i den milde Aften de tre Nationers Studenter 
Arm i Arm, stundom under glade Samtaler og stundom 
afsyngende kraftige fædrelandske Sange« ^). . 

109. Det vil af det Foregaaende være indlysende, 
at hvis Ønsket om at trænge Alumnernes politiske In- 
teresse tilbage, som det synes, havde været en af de 
medvirkende Grunde for Regentsbestyrelsen til at komme 
Kollegiets Læseforening tillivs, saa gik dette Ønske langtfra 
i Opfyldelse. Ligesaalidt formaaede Læseforeningens Op- 
hævelse at tilintetgjøre den Samfundsaand mellem Alum- 
nerne, som Foreningen i høt Grad havde bidraget til at 
nære. Rigtignok havde Trangen til et stærkt og inderligt 
Samliv i Akademikum faaet et Middel til Tilfredsstillelse, 
der ydede en baade større og friere Tumleplads end Re- 
gentsen; men saalænge. Traditionen om Læseforeningen 
endnu var frisk og levende, vedligeholdtes ogsaa Ønsket 
om en Gjenfødelse af det anerkjendte og selvstændige 
Foreningsliv indenfor Regentsens egne Mure, for hvilket 
hiin institution havde været Organet. Dette viste sig paa 
en iøinefaldende Maade i 1842. Regen tsianerne firemkora 



') Beraltcisc om sludentlAgon till Lund .och KOpenhamn sommnron 

>8^5, S. 73. Digitized by Google 



Fjerde Tldsram. 1B18— 1848. V. 403 

dengang paany med Begjæring om Tilladelse Ul at holde 
Fastelavnsløier i Gaarden, og da denne Begjæring afsloges, 
indgave 85 Alumner en Protest imod, at man saaledes be- 
røvede dem Adgang til en i sig selv formeentlig uskyldig 
og anstændig Fomeielse, og at Fakultetet i alle lignende 
Anliggender lod sig paavi)*ke af Provsten, »der ikke kunde 
skrive en Betænkning uden at fremkomme med Betænke- 
ligheder«. Denne Protest paadrog selvfølgelig Underskri- 
verne en alvorlig -Irettesættelse , men gav tillige Anledning 
til, at der aabnedes Forhandlinger angaaende Udarbeidelsen 
af et fuldstændigt Reglement for Kollegiets indre Ordning, 
som kunde tjene Alumnerne til Rettesnor for deres Op- 
førsel. Da det ved denne Leilighed ligesom 1792 over- 
droges disse sidste ved et Udvalg af 5 Medlemmer selv at 
stille Forslag til Reformer, afgav det saaledes nedsatte 
Udvalg en Betænkning, hvori der ikke alene androges paa 
Foranstaltninger, sigtende til at fremme Alumnernes reent 
materielle Velvære, og paa Ophævelse af de bestaaende 
Indskrænkninger med Hensyn til Udøvelse af Sang og Mu- 
sik, men ogsaa paa, at Regentsianerne formelt organise'- 
redes som Korporation, i Spidsen for hvilken der skulde 
staae 5 for Generalforsamlingen ansvarlige Inspektorer. 
Til disse sidste Forslag, der maatte overbevise Bestyrelsen 
om, at den kun havde faaet dræbt Læseforeningens Legeroe, 
nien ikke dens Aand, toges der, som man kan tænke, intet 
synderligt Hensyn. Det bebudede Reglement, der udkom 
den 30 Jan. 1843, gjennemførte vel forskjellige Reformer 
I Henseende til Kollegiets indre Økonomi, som ere berørte 
paa sine Steder i det Foregaaende, men forbød alle Drikkelag 
og deslige Lysligheder i Gaarden og paa Værelserne, lige- 
som det kun indrømmede Alumnerne Ret til at holde 
Møder i Regentsanliggender efter forud indhentet Tilladelsee 

26' 



404 Kommaoltetet og Regentsen. 

fra Provsten, hvem Anledningen og senere Mødets Udfbld 
skulde meddeles. Derimod indlod Reglementet sig ikko 
paa at opstille noget Forbud mod Sang og Musik i Gaar- 
den, og Provsten maatte, efterat han forgjæves havde søgt 
at faae Saadaot henlagt fra Gaarden til et af ham paa- 
tænkt Musikværelse i Kirkegangen, Indskrænke sig til sam* 
tidig med Reglementets Offentiiggjørelse at iudskjærpe den 
gamle i saa Henseende gjældende Regel. Af den betin- 
gede Tilladelse, denne indrømmede, gjordes der i de Aar, 
om hvilke her er Tale, mere Brug end nogensinde. Re- 
gentsen havde sin egen lille Sangforening, der nu og da 
forstærkedes ved Medlemmer af den almindelige Studenter- 
Sangforening, og hele Sommeren igjennem paa en bestemt 
Aften i Ugen gjenlød Gaarden af kraftige flirstemmige Sange, 
hvis Harmonier kaldte Naboer og Gjenboer til de aabne 
Vinduer. Engang imellem kunde Sangerne forglemme den 
dem knap tilmaalte Tid, og Paamindelser udebleve da lige* 
saalidt, som naar Sangen undertiden fortsattes paa Værel- 
serne eller akkompagneredes af klingende Glas. Uagtet 
Reglementets Forbud og uagtet den daværende Portner^) 
opfattede det som en hans Beslilling paahvilende Forplig- 
telse samvittighedsfuldt at aflægge Beretning dm ethvert 
lystigt Lag indenfor Kollegiets Mure, kunde Alumnerne dog 
ikke tilegne sig den Overbeviisning , at et saadant skulde 
være utilstedeligt paa Regentsen. Det var vel ogsaa nær- 
mest som Protest mod en slig Anskuelse, at det en Nyt- 
uarsnat 1 disse Aaringer — da det eflerhaanden var blevet 
Skik, at Regentsianeme, efter at have stillet Lamper og 
Lys, somme i Stager og somme i Ølflasker, omkring i 



') Det var ham, hvis haltende Gang blandt Regentsianeme havde 
skaffet ham det ikke uvItUge Tilnavn •lambenfeedbyGoOglc 



Fjerde Tidsrom. 1818—1848. V. 405 

ViodQerne til Gaarden, paa Slaget 12 flokkedes under den 
bladløse liind for i en Sang at bringe det nye Aar deres 
Hilsen ~ kom til en noget lignende Demonstration mod 
Provsten som den, der havde ledsaget Kroens Lukning 1835. 
Uagtet Alumnernes Opposition mod det klosterlige Ideal af 
en-Studenterbolig, der syntes at foresvæve Provsten, endnu 
engang bavde kundet give sig Luft i en saadan Udskeielse, 
havde Samlivet mellem begge Parter ingenlunde bestandig 
nogen fjendtlig Charakteer. Man anerkjendte bans levende 
Ombu for Alumnernes materielle Velvære og deo Konse* 
qvents, hvormed ban overholdt sine Grundsætninger for 
Kollegiets Styrelse, idel han t. Ex. ligesaa nødig saae, at 
Regentsgaarden i Aaret 1841 skulde gjøres til Udgangs* 
punkt for Studenter-Fakkeltoget til Kronprindsen og hans 
Brud som for konstitutionelle og nationale Demonstrationer, 
og ligesaavel modsatte sig, al Greifswalde-Studenterne un- 
der deres Besøg her i Staden skulde indqvarteres paa Re- 
gentsen, som at deres svenske og norske Standsfæller 
senere skulde optoges sammesteds. Hvad der nu bidrog 
til at gjøre Forholdet mellem Alumnerne og deres Tilsyns- 
mand i del Hele taget noget fredeligere end i tidligere 
Dage, var vel ogsaa den Omstændighed, at de større po- 
litiske Demonstrationer, der harmonerede saa lidet med 
hans Anskuelser, ikke længer som forhen i Reglen for- 
beredtes paa eller udgik fra Kollegiet. Det var vel gaaet 
over i den almindelige Bevidstbed, at Regentsen skulde 
være — som del hedder i Visen — »el Arsenal for fyldte 
RevoiutionsgraHater«, og under det Røre, som herskede i 
Hovedstaden i Foraaret 1840 og i de Dage to Aar senere, 
da Lehmann domfældtes, og da han løslodes af sit Fængsel, 
tyede Masserne uvilkaarlig til Regentsen for at hente For- 
stærkning og lode ved høie Raab dens BeboerOli^l^fi^ 



406 Kommaoitetet og Regeotseo. 

leve«, i hvilken Ånledniog Provsten deo 20 Jan. 1842 lod 
Porten lukke og Regentsianerne •konsignere« — men det 
var dog nu nærmest fra Akaderoikuro, at slige Yttringer af 
den politiske Interesse udgik. Det fremgaaer allerede af, 
hvad ovenfor er anført, at dette ingenlunde maa forstaaes 
saaledes, som om Kollegiets Alumner ikke ligesaafuldt som 
de øvrige Studenter ydede Datidens ufortrødne Kamp for 
Frihed og Nationalitet deres Sympathi, og det bestyrkes 
til Overflod ved et Blik paa de Viser og Sange, som i hine 
Aar digtedes af Regentsianeren Jens Christian Bostriip, 
og i hvilke vel den bedste Nøgle til det daværende Re- 
gentsliv er at søge. Hostrups Navn kan ikke savnes paa 
disse Blade, og det er ikke uden Føie, at Rammen om 
det mest bekjendte af de Prospekter, man bar af Kollegiets 
Gaard, bærer hans Billede ligeoverfor Carl Plougs; thi 
havde denne i de nærmest foregaaende Aar bidraget til at 
paatrykke Regentslivel dets særegne Præg, saa turde vel 
hiin, hvor forskjellige de end i flere Henseender vare, 
fremfor nogen Anden betragtes som Sjælen i det samme 
Liv i de Ådringer, om hvilke her er Tale. Ingen fortjente 
som han Navnet »Regentspoeten« : ved Stiftelsens Minde- 
fest, ved hvert Aarskifte og ved mangfoldige andre Leilig* 
heder strømmede der under Forfottermærket »Jens Kristrup« 
Viser og Sange fra hans frugtbare Pen, som modtoges med 
Jubel af hans taknemmelige Kammerater, og hans »Gjen- 
boerne«, der fra Studenternes engere Kreds snart vandrede 
hele Landet rundt, spredte et hidtil ukjendl Trylleri over 
Regentsens gamle ' Mnre. Med hans og hans nærmeste 
Samtidiges Bortgang fra Kollegiet - var det ogsaa, ligesom 
om det Samliv mellem Regentsianerne, der nu havde be- 
staaet i henved en Menneskealder, tabte no^et i Styrke. 
De nærmest følgende Aar bare vel endnu i flere Hen- 



Fjerde Tidsram. 1818-1848. V. 407 

seender Prægel af den gamle Tid; men i den Omvæltning, 
som Samfundsforholdene undergik i det Åar, med hvilket 
vi afslutte vor Fremstilling af Stiftelsens Historie, antog 
Studenterlivet i det Hele en noget anden Skikkelse end 
den, der var bleven til i de Tider, da Regentsens Læse- 
forening og Akademikum blomstrede, og saalidu Studenter* 
livet efter 1848 ligner det, som trivedes under Paavirknlng 
af hine Foreninger^ saalidt mindede Livet paa Regentsen i 
de senere Aar om Plougs, Hostrups og dere« Samtidiges 
Dage. 

110. Hvad vi i det nærmest Foregaaende have for- 
talt, bærer fuldt saameget som de tidligere tilsvarende Af- 
snit af nærværende Skrift et fragmentarisk Præg: det er 
nærmest kun Brudstykker, enkelte Træk, som i deres For- 
ening kunne bidrage til at give Læseren en Anskuelse om 
Livet, som det i denne Periode rørte sig indenfor Regent- 
sens Mure. Har nemlig end dette Tidsrum det forud for 
sine Forgjængere, at der er levende Kilder nok til det al- 
mindelige Studenter- og det særlige Regentslivs Historie, 
saa ligger paa den anden Side hiin Tid for nær ved Øie- ^ 
blikket, til at det jo har været nødvendigt at udelukke dette 
og ikkun let at berøre hiint, som vilde have behøvet en 
nærmere Udvikling, naar der skulde have været givet et 
fuldstændigt og sammenhængende Billede. Vi have alle- 
rede forhen anført Navnene paa enkelte Alumner, der i 
dette Tidsrum øvede en mere eller mindre indgribende 
Indflydelse paa Regentsianernes Liv: vi kunde hertil føie 
adskillige Navne paa Mænd, der engang havde et Hjem 
bag Regentsens Mure, og som nu indlage fremragende Stil- 
linger i Statens eller Videnskabens Tjeneste; men vi skulle 
dog indskrænke os til at minde om, at Fortegnelsen over 
Kollegiets Alumner fra denne Periode tæller tre Mænd^e 



408 Kommuuitetet og Regeutseo. 

der efter den konstitutionelle Forfatnings Indførelse have 
siddet i Kongens Raad, Johan Nikolai Madvig, Ditlev 
Gotthard Monrad og Carl Edvard Rotwitt^). I Kjærlig- 
hed til og Pietet for den gamle Gaard var ingen Tidsalders 
Regentsianere forud for dennes. Vi behøve i saa Hen- 
seende kun at minde om Tohundredaarsfesten 1823 og 
den senere aarlige Mindefest, om at ingen saa lille Plet 
indenfor Landets Grændser er bleven besunget saa ofte, 
saa varmt og begeistret som Regentsen af dens Alumner, 
og om at de efter at have plantet de Ranker, der i For- 
ening med Provst Hviids gamle Lind give Gaarden det 
skjønne og tiltalende Udseende, den har den Dag idag, 
flere Gange iode dens Billede tegne og mangfoldiggjøre. 
Saalangt vor Konges Scepter rækker, vil man finde dette 
Billede hænge paa den fordums Regentsianers Væg: det 
beskinnes af Islands matte som af Vestindiens glødende 
Sol, det har sin Plads over Statsmandens Skrivebord i 
Hovedstaden ligesaavel som i den fattige Landsbypræsts 
Studerekammer paa Jyllands Hede eller Bomholms Klippe- 
kyst. 



*) Madvig, der vel, tom anført, var udnævnt Ui Regenta-Alumnas 
og tillige oppebar Kommunitets-Stipendiet, boede iøvrigt af private 
Grunde ikke paa Kollegiet. 



Digitized by VjOOQIC 



Eftertkrilt 409 



Efterskrift 

Oprindelig Tar det min Hensigt kun at skrive Regentsens Historie. 
Men det gik snart op for mig, at denne Opgave umulig kunde løses 
paa en nogenlunde fyldestgjørende Maade uden tillige at behandle 
Kommunitetets Historie, idet Sammetihsngen mellem dette og Re- 
gentsen er saa nele, at de maae betragtes som to Afdelinger af en 
og samme Stiftelse. Herved mødte mig den Betænkelighed, at vor Bog- 
verden 1 H. Beckmans *Oommunitatu régiæ EaJhiensU higtoria* [Hafniæ 
J78&, 186 S. 8vo) allerede eler et med stor Flid og Nøiagtighed udar- 
beidet Værk over Kommunitetets Historie. Ved nærmere Overveielse 
maatte imidlertid denne Betænkelighed svinde. For det Første vil 
allerede den Omstændighed, at B.s Værk er skrevet i det Jatinske 
Sprog, bevirke, at det nutildags kun sjel^en forlader sin Plads paa 
Bibliothekernes Hylder; dernæst slutter Forf. sin Fremstilling med et 
Tidspunkt, der ligger omtrent 80 Aar tilbage, og endelig frembyder 
Bogen med sine store Fortrin heller ikke faa Mangler. Adgangen til 
Forf.s Kilder betingedes af, at han ikke berørte Stiftelsens Økonomi, 
og ikke kritiserede Institutioner eller Personer, saaledes at hans Hænder 
vare bundne i Henseende til flere af de interessanteste Punkter. Af- 
seet herfra har han valgt en Form for Fremstililngen , der ikke gjør 
denne synderlig tiltrækkende, nemlig den strængt chronologiske eller 
annalistiske, og Værket faaer herved stundom vel meget Præget af en 
Materialiesamling til videre Bearbeidelse. Jeg lod saa meget mindre 
B. afskrække mig fra mit Forehavende, som Adgangen har staaet mig 
aaben til ikke faa Kilder, der vare ham ubeKjendte, og med al Paa- 
skjønnelse af hiin flittige Forf.s Arbeide, som i mangt et Punkt har 
banet mig Veien, fulgte Jeg min egen Plan. Denne er, som det vil 
sees, meget forskjcllig fra hans. Jeg vilde levere en saavtdt mulig 
læselig Fremstilling af de tvende Stiftelsers Historie: jeg vilde føl- 
gelig undgaae den tørre annalistiske Form, men paa den anden Side 
heller ikke opløse Fremstillingen i en Række kun løselig sammen- 
hængende Afhandlinger over de forskjellige Punkter, der vilde være at 
behandle. Jeg gik derfor, om man vil, en Middelvei, idet jeg nemlig 
deelte Fremstillingen 1 visse Tidsafsnit og Indenfor Grændserne af e 



410 KomrouDitetet og Regentsen. 

hvert af disse paa en i det Væsentlige mere skildrende end fortællende 
Maade benyttede mH Stof. Denne Form har ganske vist ogsaa sine 
Ulemper, hvilke jeg ligesaalidt tør haabe ganske at have beseiret. som 
jeg tor vente, at mit Skrift heelt igjennem skulde kunne afgive en 
ligefrepi underholdende Læsning, idet Hensynet til Opnaaelsen heraf 
har maattet vige for Hensynet til Stoffets udtømmende og fuldstændige 
Behandling, der selvfølgelig har maattet være Hovedsagen. 

Det strængt Økonomiske (Kommunitetet som formueretligt Institut, 
dets Gods, Tiender, Kapitaler o. s. v.) har ikke været en af Hoved- 
gjenstandene for min Behandling: jeg har kun i Forbigaaende med- 
taget saa Meget heraf, som jeg af Hensyn til, hvad min Plan iøvrigt 
omfattede, fandt fornødent eller hensigtsmflBssigt Derimod bar det 
bestandig staaet klart for mig, at oaar Regentsens og Kommunitetrts 
Historie skulde skrives, kunde Fremstillingens Gjenstand hverken ude- 
lukkende være de døde Mure eller de døde Institutioner. Livet blandt 
dem, der færdedes bag hine, og for hvis Skyld disse vare indstiftede, 
maatte, om ikke være det Væsentligste, saa dog medtages, naar mit 
Skrift ikke skulde blive ligesaa tørt som Beckmans. Mange Vanskelig- 
heder have stillet sig imod Udførelsen af denne Deel af min Plan —^ 
Vanskeligheder ved at finde Kilder og ' Vanskeligheder ved at benytte 
deres sparsomme Udbytte — men jeg har ikke desmindre troet at 
burde realisere den, uagtet jeg erkjender, at det kun har kunnet skee 
paa. en fhigmentariak Maade, og at jeg herved har maattet medtage 
Stof, som efter en kras Opfattelse af Planen for mit Foretagende 
maatte synes at være dette fremmed (Livet blandt Studenterne over- 
hovedet), ja vel endog udsætte mig for den Bebreidelse at være traadt 
Hensynet tU Eensartethed I Fremstillingen for nær. 

For at undgaae Misforstaaelse bemærkes sluttelig, at intet i Skriftet 
forekommende Datura, henhørende til Tiden forinden Indførelsen af 
den gregorianske Kalender her i Landet, er reduceret efter denne, lige- 
saalidt som der ved Angivelsen af Pengeværdier er skeet nogen Re- 
duktion efter den nogjældende Møntfod, undtagen hvor Saadant ud- 
trykkelig er anført. 



F«rr. 



Digitized by VjOOQIC 



Indhold. ^H 



ImiUU, 



Indledning. sid« 

1. Middelalderens Kollegier, deres Oprindelse, Indretning 
og Forfold ; det parisiske eoUegwm Dadmm, 2. I lang 
Tid ingen tilsYarende Stiftelser Ted Kjøbenhavns Uni- 
versitet; novum RafMfMe eoUegium neppe nogen saa- 
dan. 3. Universitets-OrdJnantsen af 1539 og dens Be- 
stenunelser til trængende Studenters Bedste; Plan til 
en Bolig for saadanne og Indstiftelsen af eonvictorium 
regium i Helligaands Kloster 1 — 14. 

Første Tidsrum (1669-1728) 15-180. 

I. 4. Kommunitetets Stiftelse. 5. Kommunitets-Byg- 
ningen (Klosteret) og dens SKJæbne indtil 1728. 6. Gjen- 
Ugne Tilløb til OpreUelse af en Bolig for fattige Stu- 
denter og Planens Gjennemførelse ved Grundlæggelsen 
af Regentsen; denne stiftet ved Kommunitetets Midler 
og betragtet som et Tilbehør til samme. 7. Udsigt over 
Regentsgrnndens ældre Historie; Kollegiets Opførelse; 
Oratoriet og Regentsklrken. 8—9. Kollegiets Bestand- 
dele, Udseende og videre Skjæbne indtil 1728 16—42. 

U. Kommunitetets og Rcgentsens Bestyrelsesforhold. 
10. Stiftelsernes overordnede Bestyrelse. 11—17. Deres 
Embeds- og Bestillingsmænd: Økonom, Provst, Vice- 
provster, Præst, Dekaner og Inspektorer, aldeles under- 
ordnede Be^ente Qig^izcdjay QtQ^^lQ 



412 Kommunitetet og Regentsen 

Side 

III. Begge Stiftelsers Alumner. 18. Deres Antal ; 19. Varig- 
heden af Beneficiernes Nydelse; 20. Betingelserne for 
Adgang (evangelisk-Iuthersk Religion, dansk elier norsk 
Fødsel, Trang, Flid og Duelighed, om Studiet af Theo- 
logien var Betingelse for Adgang, og om Baccalaurei 
havde fortrinlig Ret til Optagelse); 21—22. priTllegerede 

og extraordinære Alumner '69—89. 

IV. Fortsættelse. 23—27. Regentsalumnernes Vil- 
kaar: deres Boliger og Bohave, Brændsel, Stipendier 
Opvartning m. m 89—96. 

T. Fortsættelse. 28. Kl os terspi isn ingen: det spisende 
Personale (Davidici) ; GJæster og exerdUarii; Spisetiden ; 
Bordandagt; Kostens Mængde og Beskaffenhed; Sym- 
posion til Stifterens Minde; Klager over Spiisningen; 
Exspektanterne; Modersmaalet banlyst fra Spisesalen . 97—111. 

TI. Fortsættelse, 29-33. Alumnernes Forpligtelser med 
Hensyn til Kirkegang og anden Gudstjeneste, Besøg af 
Forelæsninger o.desl. samt Deel tagelse i Klosterøveiseme. 
Indledende Bemærkninger om de sidstes to Hovedformer, 
Disputation og Deklamation ; Bordøvelserne; Disputatser 
og Deklamationer udenfor Spisesalen ; dramatiske Fore- 
stillinger; Prædikeøvelser UI— 130. 

Til. 34. Fragmentarisk Oversigt over Alumnernes sædelige 
og soeiale Liv med stadigt Hensyn til Studenterlivet 
overhovedet: Raahed, stræng Tugt, Fattigdom, Mangel 
paa et inderligere Samliv m. m> 35. Nærmere Be- 
tragtning af de mest fremtrædende Skyggesider ved 
Datidens studerende Ungdom: Drukkenskab og Vold- 
somheder. 36. Et Blik paa Ydersiden af Livet: Klæde- 
dragt og Vaaben ; Stridigheder angaaende hiin og Kon- 
flikter hidførte ved Fordringen paa at bære disse . . . 130—167. 

THI Enkelte fremtrædende Begivenheder af Hovedstadens Hi- 
storie i dette Tidsrum, betragtede i Henseende til deres 
Indvirkning paa Kommunitetet og Regentsen. 37. Svenske- Oglc 



lodhold. 4f3 

krigen 1658—60 og navnlig l^benhayns Belelring onder 
samme: Kommonitetets Virksomhed bestandig mere ind- 
skrænket og Ulsidst næsten tilintetgjort; Stiftelsernes 
Tilstand onder Krigens Eftenreer; Forsøg paa at op- 
hjælpe den; Reglementet af 23 Juni 1683. 88. Pesten 
1711: Kommunitetets Virksomhed foreløbig standset; 
Stodenternes Optræden som Ligbærere og Rcgentsens 
herved erhvervede Privilegium paa begrændset Eoeret«til 
denne Forretning. 39. Ødelæggelsen af Kommunitets- 
Bygningen og Regentsen under den store Ildebrand 1728. 158—180. 

Andet Tidsrum (1728-1777) 181-271 

I. 40. Foreløbige Skridt til at raade Bod paa den ved 
Branden fremkaldte Forstyrrelse. 41. Foranstaltninger 
til Restaurationen af de afbrændte Bygninger; Gjenop- 
førelse af Kommunitets-Bygningen. 42. Dennes ludret- 
ning og Afbenyttelse i dette Tidsrom. 43. Regentsen 
først efterhaanden gjenopført og tildeels i en anden 
Skikkelse end forhen; Ombygning af Kirkelængen; 
Kollegiets ydre Udseende 181—193. 

n. 44. Universitets - Fundatsen af 1732 og dens Betydning 
som Lov for Kommunitetet og Regentsen. 45—50. Stif- 
telsernes Bestyrelse i den Tid, da denne var gjæl- 
dende Regel i *saa Henseende: den overordnede Be- 
styrelse; Embeds- og Bestillingsmænd 193—204. 

III. Alumnerne. 51—54. Deres Antal; Betingelserne for 
deres Antagelse m. v.; privilegerede og extraordinære 
Alomner 204—213. 

IT Fortsættelse. 55— s58. Regen tsalomnernesVilkaar: * 
deres Værelser, Bohave, Brændsel, Stipendier og Syge- 
hjælp 213—219. 

y. Fortsættelse. 59. Klostersplisningen efter dens 
Gjenoptagelse 1731. 60. Klager over samme og den 
tildeels herved foranledigede Ophævelse af Spiisningen 
og dens Ombytning med Kostpenge Digi.izedl^Sd^gle 



4H Kommnoitetet og Regeotsen. 



TI ForUsttelse. 61—63. AlumDeroefl Forpligtelser: 
tvungen Kirkegang; Forelseninger; KlosterøvelBerne og 
deres Ordning i dette Tidsrum. 64. Almindeiige Betragt- 
ninger over disse Øvelsers Væsen og Værd, aaaledes 
som de bestode Indtil 1777 229—250. 

VII. 65. Almindeligt Overblilc over Alumnernes og tildeels 
den hele akademiske Ungdoms Standpunkt i sædelig 
og social Renseende: Raaheden afløst af Pedanteriet; 
Fattigdom parret med aandeligt Rovmod; ligesom før 
intet egentligt Samliv, men kun et udvortes Sammen- 
hold; Konflikter med de Militære; Deeltagelse i de kir- 
kelige Stridigbeder. 66. Disciplinen og Tilsynet; Be- 
styrelsen som Alumnernes Værge overfor andre Auto- 
~ riteter. 67. Overgang til en i den omhandlede Henseende 
bedre og lysere Tidsalder 251—271. 

Tredie TMsmm (1777-1818) 272—338. 

I. 68. Forberedelser til en Indgribende Omordning af Kom- 
munitetets og Regentsens Anliggender; Modstand imod 
Planen og dennes GJennemførelse ved den nye Fun- 
dats for begge Stiftelser af 25 Juni 1777 272—276. 

II. 69—73. Kommunitetets og Regentsens Bestyrelse, 
Embedsmænd og Betjente i denne Periode 276—285. 

III. Alumnerne. 74—76. Deres Antal ; Betingelserne for 
Optagelse som saadanne m. m. ; privilegerede og extra- 
ordinære Alumner f . . . 286—291. 

IV. Fortsættelse. 77. Slørreisen af den Klosteralumnerne 
ydede Understøttelse. 78—81. De begge Stiftelsers 
*Alumner paahvilende Pligter navnlig 1 Henseende til 
Deeltagelse i de nye ved Fundatsen af 1777 indførte 
Kommunitets-Øvelser; disses Værd, Forslag til en Re- 
foron af samme og deres endelige Ophør. 8*2. Kommu- 
nitets-Bygningen ved denne Begivenhed tabt sin Be- 
tydning for nærværende Skrift, kort Udsigt over dens 
Skjæbne efter 1777 Digrtizfed-b/Gc- 292-304. 



Indhold. 415 

T. Regentsen. 83—84. Udvidelse af Bygningen og andre 
Forbedringer ved samme navnlig med Hensyn til Væ- 
relserne. 85. Alumnernes Opvartning, Brændsels-For- 
syning, Stipendier, Sygehjælp og Ligbæren; Forandring 
1 Reglerne om denne sidste og deres Ophævelse mod 
Vederlag til Regenlsianerne 304—312. 

TI. 86. Henblik paa det Standpunlit, Studenterne indtoge 
nu f Sammenligning med før, og paa deres indbyrdes 
Samqvem. 87. Kommunitetets og Regentsens Alamner 
i flere Henseender stillede under andre Betingelser og 
tildeels i Modsætning til de øvrige Studerende; Sammen- 
holdet mellem dem stærkere end mellem hine; Post- 
huusfelden. 88. Indvirkningen af de Reformer i Alum- 
nernes Vilkaar, som foregik i Aarene 1790. Rasmus 
Nyerup og Regentsianerne under hans Ægide: det stille 
tilbagetrukne Liv i Begyndelsen af nærværende Aar- 
hundrede; Regentsen senere hen tildeels Udgangspunkt 
for et vaagnende Foreningsliv mellem den akademiske 
Ungdom 312—338. 

I^erde Tidsrum (1818—1848) 339—408. 

I. 89. Forhandlinger om en partiel Reorganisation 

af de tvende Stiftelser og dennes Gjehnemførelse ved 
Reglementet af 30 JuH 1818 339—341. 

II. 90—94. Den overordnede Bestyrelse af Kommunitetet 
og Regentsen ladt uforandret ved htint Reglement, men 
i Løbet af Tidsrummet gjort tilGjeustand for en fuld- 
stændig Omordning; Stiftelsernes Embedsmænd og Be- 
tjente 341—348. 

Hl. 95—99. Alumnernes Antal; Betingelserne for deres 
Antagelse o. s. v.; privilegerede og extraordinære Alum- 
ner; deres Frilagelse for Størstedelen af de tidligere 
omhandlede Forpligtelser; Størrelsen af den dem af 
Kommunitetet ydede Understøttelse Digitjzod b^Sk80©g.lc 



416 Kommunitetet og Regentsen. Indhold. 



IT. Regenteen. 100— 103. Omfattende Forbedringer Ted 
Bygningens Indre (EneTsrelser); Bohave, Brændsel og 
Stipendler; Opvartning o. desl.; Læseforeningen og -den 
nyere Læseindretning 357 — 371. 

y.' 104. Tilblivelsen af el mere omfattende Samliv mellem 
Studenterne og Regentsen som Midtpunkt herfor indtil 
Stiftelsen af Studenterforeningen. 105. Livet paa Kol- 
legiet efter dette Tidspunkt og indtil Nyerups Død (Ju- 
bilæet 1823) 106. Be æsthetiske og litterære Interesser 
hos den akademiske Ungdom tildeels afløste af den 
politiske; Regentsianernes Forhold til denne; politiske 
Demonstrationer og andre Yttringer af den nye Tids- 
aand. 107. Regentslivet i mere indskrænket Forstand 
under den nye Provsts Auspicier. 108. Ophævelsen af 
Kollegiets Læseforening en Anledning til Stiftelsen af 
Akaderoikum; et Blik paa Stemninger og Tilstande 
blandt Studenterne under dennes Paavirkning med sær- 
ligt Hensyn til Regentsalumnerne. 109. Det engere 
Samliv mellem disse efter 1839. 110. Slutning . . . .371—408. 



Rettelser. 



S. 5 L. 2 daværende 1. derværende. 

- - Anm. t L 24 een 1. en. 

- 21 — 2-18 indtil 1. ind til. 

- 23 L. 19 ladet 1. lade. 

- 128 Anm. 1 L. 2 Tale 1. Tabel. 

- 247 L. 16 med I mod. 

- 304 ,- 4 83 1. 83—84. 
.... 6 84-85 1. 85. 

- 317 - 29 med 1. ved. 



Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog, 

tneddeelt af A* Cr^ie^ Sognepræst til Herrested. 



Forord. 



Åt advikle Betydningen af slige Dagbøger for Fædrelandets 
Æstorie finder jeg saameget mindre fornødent, som Alt, hvad 
•der i saa Henseende kunde være at sige, allerede er sagt af 
Yedel- Simonsen i hans Forerindring til Udgaven af Eske 
Brocks Dagbøger. Eiheller skal jeg opholde mig ved at skrive 
Ove Jaels Levnet; Dagbogen vil fuldføre dette Hverv paa en 
tilfredsstillende Maade. Kun forbeholder jeg mig et Par Slut- 
ningsbemærkninger. Her finder jeg det kun fornødent at 
forudskikke nogle Oplysninger om denne Dagbog, jeg herved 
forelægger Tidsskriftets Læsere. 

Det er ikke første Gang, denne Dagbog træder frem for 
Ijyset. I Magazin til den danske Adels Historie (I, 127 ff.) 
:findes der et Udtog af den; og der bemærkes, at en Afskrift 
:af Originalen skal forvares i det kongelige Geheimearchir. 
Om en saadan endnu findes der, er mig ubekjendt; men i 
Bavnholt Bibliothek findes der en særdeles smuk og ziirlig 
Afskrift; og det er efter den, jeg her meddeler Dagbogen, 
uden Udeladelser eller Forandringer, undtagen i Hovedordenes 
«tore Forbogstaver og Skilletegnene. Jeg har ikke indladt 
mig paa at tilføie yderligere Oplysninger til Texten, hvorved 
Dagbogen let vilde komme til at overskride de Qrændser, 
der kunne indrømmes den i Tidsskriftet. 

Digitized by VjOOQIC 
07 O 



aiti. Tidsskr. 3 R. 111. 27 



4t8 A. Grone. 



Min F6ds6l wdskrefftien 

aff min Salig Faderp Bibel! in folio y 
som Eonning Frederich dend 2^*" haffuer 
ladet wdgaae, och er i luende Parter; vdj 
samme Bibel haffuer dend Salig Mand 
indskrefTuet alle sine Bdrnsz FOdsel med 
mere; huilchen nu Ondis udj mit Bibliotheck, 

Anno 1615 dend 23 Ottobris^ om Morgenen tilig, imel- 
lomb 2 och 3, Sancht SOffrens Dag, bleff jeg fOd paa min 
Fædernegaard W i Ile s trup udJ Jylland; och bleff der 
efTter christnet hiemme paa Gaarden , och^ til dend hellige 
Daab fremborren alT min kiere Mormoder, welb: Frue 
Dorethe Munck, Sal: Werner Parszbergsz til SiOdall; och 
kaldet Offue efTter min Sal: Faderbroder OfTue Juel tili 
Meyelgaard, saa och efTter gamble Her Offue Lunge til 
Odden. 

Der jeg waar trey Aar gammel, komb ieg til wel- 
bemelte min kiere Mormoder, och forbleff hosz hende paa 
Siddall, endtil ieg waar sex Aar gammel; da mine kiere 
Forældre mig igien derfra hiembfordrede, tillige med mine 
andre BrOdre att gaae udj Skole, och holdis til Bogen; da 
PrivcUi Fræceptorea altid gaffue mig dend BerOmmeisze^ 
at ieg haffde et gott Nemme, och ingen aff mine andre 
BrOdre udj Flittighed C6c/erede, saa wiit de wnge Aar wille 
tillade. 

Der ieg waar paa elieffte Aar gammel , bleff ieg med 
luende mine eldre Br6dre forskichet til Sor6e, der med 
min Broder Wincentz^Juel at gaae wd43^(J)(3W "^'^ 



Ove Juels Dagbog. 419 

Broder Werner Juel, da wed 16 Åar gammel, komb paa 
Academiet; och komb ieg da strax med de ØfTuerste udj^ ^ 
dend anden Glosse eller Leigse, buer ieg iche bleff lenge, * 
forend leg bleff promoveret op i dend tredie Leigse ; allene 
fortrOd det mig meget, at woris Privaius Prcdceptor, som 
heed Anders £rtcksz5o, och bleff siden Præst udj Stillinge, 
waar saa meget haard imod osz, att band aldrig wille 
læsze med osz det, som ^oc^^redis udj Skolen, ia end 
icbe wille lade osz dend allerringeste Tid, til saadant at 
offuerlæsze, fOrend wj komme udj Skolen igien; huilcbet 
icbe lidet forbindrede woris Baderings Lob. 

Eet Aarsz Tid effter wj ware komne til Sor5e, kailede 
Gud min gode Salig Fader Iffuer Juel til Willestrup etc:^ 
Danmarckis Rigis Raad ocb Befalningszmand paa BOflling, 
udjKongelff i Norge; buor band til Skibsz waar ankommen 
fra Jylland med stOrste Fare, der band wille baffue worren 
til Siæland, med flere aff Adelen ocb Andre, som flyede 
for dend keyserlige armée, da indgangen udj Jylland; min 
kiere Moder, som bosz bannem waar, ocb osz Alle, til 
stOrste Sorg ocb BedrOffuelsze« 

Der leg med mine BrOdre baffde worren paa SorOe, 
paa tou Aarsz Tid; bleff min eiste der werende Broder, 
Werner Juel, beffUg slug aff en sterck Flevritide; buor 
imod Stedetz Medicus Doctor Burserus brugte ideligen med 
StOrste Flid alle tienlige medicamenter\ men Sipgdommen 
med et stercbtFiod tog io lenger io mere til, endtil effter 
wed trey Wggers wdstanden Suagbed, band meget* cbri* 
steligen ocb welbered, wed sin fulde Fornufft, sOdeligen 
och sacbteligen bensoff udj Herren, wed 1 Slet om £ffter- 
middagen. 

Bans Begraffuelsze bekostede meget bæderligen, udj 
mange adelig Perszoners Nerwerelsze, Hi^^mjE^stern pai^ 

27* 



420 A Crone. 

Sorde, Br: Just H5gh, och hans Prae, welb: Frue Anna 
, Lunge; effterszom woris Moder enda waar udj Norge. 

Det neste Aar der effter bleff min anden Broder 
Wineentz Judy som enda/ra^e/i^rede Skolen, endog band 
^aar aff een h5y Wext, meget bastig siug aff een bilzig 
Feber, med megen sterch Hoffuetpine ; dæ Doctor Bursems 
strax bleff hentet til hannem, der imod Siugen brugte alle 
tienlige Middel, och gaff god Fortrdslning. Jeg sOgte 
enda Seng med hannem, endlil band paa dend tredie Dag 
begynte meget sterch at tale offuer sig; da lagde ieg mig 
i en anden Seng, som stod tett op til hans Hoffuet i 
samme Cammer. 

Jeg skreff strax min gode Moder til, som da effter 
Freden med Keyseren waar sluttet, waar ankommen til 
KiObenhaffuen fra Norge, och lod hende wide min Broders 
store Suaghed. Thj woris Præceptor privcUtiSy Anders 
Erickszdn, waar da paa sin egen Baand reyst offuer till 
Skaane, saa ieg der offuer sielff, wed mine wnge Aar 
motte allene alting forrestaae och forrette; helst eflterdj 
min Broder ingen kiente uden mig allene. 

Dend åiette Dag, effter Sygdommen begynlis, ophdrte 
noget dend stercke delirium j saa band kiente Folck ocb 
talede smuck. Da lod ieg strax Præsten bente, hannem 
att berette; der offuer Doctem bleff meget wred, och wille 
det endeligen forhindre. Jeg wille ingenlunde lade mig 
afftrenge, endog Dociem forsickrede, at band om anden 
Dagen skulle staae op. Jeg suarede, saa meget disz bedre; 
dette hellige Jesu Christi Legomb och Blod skader hannem 
slet intet, men tiener bannem til Salighed, huorledis det 
endoch bliffuer med Siugdommen. Der Præsten komb, 
bleff hannem effter gjorte Bekiendelsze och en sand chri- 
stelig Forberedeisze, meddeeil dett hellige SacrameiUj da 



Ove Juels Dagbog. 421 

band lydeligen sielff medsang baade for och effter; ocb 
skede dette imod Afiflen. Der effter tyngedis band noget 
ocb wille soffue; men strax wed denne Slummen fait band 
iglen udj forrige fantasUy ocb kiente ingen uden mig. 
Derpaa lod leg strax DocUm iglen bente; ocb der band 
komb, spurte leg, buad bannem nu siuntlsz, om wj icbe 
baffde giort en god Gierning ved bannem. Hånd sagde: 
ia wist; men kunde sig icbe nocbszom ber offuer forundre. 

Wj waagede aaa alle dend Natt. Anden Dagen, da 
Suagbeden flux tiltog, sagde Doctem fOrst, at det waar en 
stercb Sprmckel, ocb at ieg skulle ware mig, at leg iche 
komb min Broder for nebr; buiicbet mig siuntis nu at 
werre noget sildig tilsagt. 

Natten der effter waagede ieg til Midnatt, da leg 
lagde mig paa Sengen, tet op til min Broders, effterszom 
leg waar gandske wduaaget, ocb fordj beel matt ocb trætt ; 
ocb bad de tilstede werende, de strax wille tale til mig, 
om noget paakomb ; tbi der siuntis liden Haab att werre 
til Liffuet. 

Der det nu waar bleffuen Dag, ocb leg ingen fornam 
udj Cammeret, stod leg op ; tbj ieg icbun laae paa Sengen 
i mine Kleder; ocb fant min Broders Ånsicbt tildecket 
med et reent Klæde, buiicbet ieg tog aff, ocb saae da min 
Salig Broder legge dOd udj Sengen; buor offuer leg bleff 
meget beslyrt, som wel er at tencke, ocb waar wred, at 
de icbe baffde talet til mig, som de Icbe nente, der ieg 
waar kommen i Roligbed. Siden gicb leg ned i Lufflen, 
ocb tog Loszement uden Closteret i Krowet; gicb dog 
nogle Gange op til Lilget. 

Tou Dagis Tid der effter ankomb min kiere Moder, 
ocb lod alting berede til en bæderlig Begraffuelsze. 

Effter Begraffuelszen waar wel offuerstanden, ocb alting 

Digitizedt, 



422 A. Crone. 

betalt, saa och Anstalt giort til begge IJigeDis Offber* 
fOrelsze til Jylland, til deris Fædernegrafif wed Willestrup; 
tog min kiere Moder mig med sig fraSorOe, efifter mange 
fornemme Mend deris Raad, som formeente det Stedtz 
Lufft mig iche skolie werre tienlig, effterszom ieg der 
haffde mist begge mine BrOdre. 

Der ieg nu waar 15 Aar gammel, reyste jeg cmno 
1630 fra Sor6e med welbemelte min kiere Moder ofifber 
til Jylland til Willestrup, efflerat Fred med Keyseren Aaret 
tilforn waar sluttet. 

Jeg bleff saa mesten Deel hiemme paa Willestrup, 
ondtil dend 3 Junijy 1633, da leg min wdeniandsz Reysze 
begynte, buis Beskriffuelsze nest her effter fOlger. Mediertid 
studet^^Q ieg flittig med min yngste Broders, T6nne Julsz, 
JPræceptore, Petro Shébbcao. 



Digitized by VjOOQIC 



Ove Jtt«ls Dagbog. 423 



I. N. I. 

Beskriffuelse paa 

min Rejsze 

fra den 3 Junij\ 1638, ocb endtill dend 9 Octobrisy 163^, 

ieg komb hiemb igien; med Dagenisz och Milenisz 

Optegnelaze i Bredden, eaa ocb huisz ieg bafiiier 

fandet, paa fiamine min Rejsze wærdigt 

att øee ocb wide. 

I. N. L 

Anno 1633 

den 

3 JuniJ. 

S. Drog ieg i Herrensz NafTaon, med min Hoffmester, 
MaUhia Adolpho Zoéga (en Danske), fra Willestmp 
till Wiborgb. 6. 

4. Fra Wiborg igennom Engiszwang ocb Snee (Landsz- 

byer) tbill Ny Præstegaard. 9. 

b. Derft>a till Kollding. 7. 

-6. Fra Collding ocb till Haderszldff. 4. 

Samme Dag fra Haderszloff till Emmerwad (et Kroer). 2. 

7. Fra Emmerwad till Flenszborgb. 5. 

Samme Dagb derfira igien oeh till Skallderup (et Kroer). 3. 

^. Fra Skullderup offaer Midsund ocb igennom Eckeilfyrd 

till Kiill. 5. 

16. Fra Kiill igien (buor wi blefifne saa lenge for nogle 
Holstener, som paszede paa osz ocb wille plyndre 
osz) till Bramstmp. 6. 

17. Fra Bramstrup till Hamburgh, 6. 
buor wi saae en Halffierding Wegz der fra vdj et 
Hasz en Kielde, som waar opsprangen aff sig selff, 
liiiiss Wand tiente tiH alle Slagsz Siugdomme. (^qqqIp 



424 A. CroM. 

Jutiua, 

Dtfk. IHIK 

1. Fra Hambnrgb igien till Rardorpff (en liden Kidbsted). 2^ 

2. Fra Bardorpff till Lyneburgh. 5- 
8. Fra Lyneburgb, offuer Lyneburger Hede, ocb igennem 

Garleffuen (en Kiobsted), ocb den 
5« till Magdebnrgb, som er fra Lynebnrgb 22- 

6. Fra Magdebnrgb (buiøz ynckolig Odeleggelsze waar 
elendig att øee) till Serbst (en Stad, buor Scrbster 5. 
6lt bryggisz). 

Samme Dag fra Serbst ocb till Koszwig (en Kiob- 4. 
Bted). 

7. Fra Koszwig ocb till Wittenbergb. 2- 
Wi frequent^T^åe till Wittenbergb, fra den 7 «!»&> 
1633, ocb till den 15 3far^; 1636. Imetlertid droge 

wi ben ocb besaae Leiptzicb, som er en beell skibn 
Stad ocb legger fra Wittenb: S«, 

buor wi bleffae femb eller sex Dage ; wi logerede in 
der Borgstrasze bey der Fraw Frobergerin. En anden 
Gang droge wi till Leiptzicb igien med I\'qfessore 
BuemerOf vdj Meszen eller Marcketz Tid, ocb bleffue 
der 7 eller 8 Dage ; wi logerede in der Reicbe Strasze, 
bosz en Paasement Mager ; siden droge wi derfra till 
Wittenbergb igien, igennem Dyben (en liden Stad), 
ocb er balff Weyen imellem Wittenbergb ocb Leiptzicb. 
En anden Tid fnltist wi med en dandske Qesanter, 
Caspar von Bncbwolt, som Hertzug Wlldricb Sal: bansz 
Lig skulle indfore, ^a Wittenbergb igennem groszen 
Han (Stad) till Dræszen, 14^. 

buor Cburfyrsten ocb Cburfyrstinnen ware ; ocb ble£Pbe 
wi der vdj trei Ygger ocb besaae imetlertid paa Slottet; 
Slottet i sig selff, som er beell skiont ocb baffuer 
dobbelt Borgegaar; Stallen, som er buall runden om, 
ocb vdaff Pillerne springer Wand ; wi saae .den oeb- 
saa offuen paa, buor ere atakillige Maskeradekteder. j 



Otc JueU Dagbog. 425^ 

inuentioner och andet mere smiickt att see: Knnst* 
kammeret, 8om er beell skiont och wiitlofilig; Ride- 
huøzet, Skjdbuscet, ToyhnÆet, som er icke wiit fra 
Slottet, er och heell fikidot; Ljsthuszet, som er strax 
der hosz, er heell smuck bjgget, inden vdj gandske 
med Marmell omdragen; lægerhusset, som er vdj 
gammeil DrsBszen, huor wi saae mange store Bi5me 
och skionne Hunde. Dræssen affdeelisz i gammel 
Dræszen och ny Dræszen; den ny Bye er heell fast 
och wellbygget. Saa reyste wi derfra igien titl Wandsz 
paa Elben, forbj Meiszen, som er fra Dmszen 3.^ 

och igennem Torgaw, hnor wi bleffue om Natten, och 
legger fra Wittenbergh 5^ 

till Wittenbergh igien. 

Profeszoremisz Naffne, som v<j(j min Tid waie till 
Wittenbergh : 

Pro/esåorea FaetdiaiM Theolog. 
D: Jacobuå MarUfd. D: Rober Superintend: D: l^senu, 

D: Hplseman. D: Wdler, BroftBéor Extraordinarius, 
Professores Facultaiu luridicæ. 
D: Strauek. D: Reienerus^ sub qvo imcr^ptus, D: 

GrasMtu, D: Taubmaimug. 

Prqfeéa. FacuUxOU Medic^b, 
D: SemertM, D: Niiimmand, Anatomicus. D: Peltz- 

hoffuer. 

ProfcMcrea FaeulU PhUosophicæ* 
Mag. SmidL M: Buchnerm. M: Franckenberger^ 

Liceni: Scharpff. M: Trost M: Sperling. M: Nott 

nagell. 

ÅdjwMii. 
Doet: WtUer. M: Chs$el. Mi Ostermaam. M: Lehman. 

Ml Oiearius. 

Diaconi. 
Ml Fleischhawer. Mi Lehman. Mi FfrimelL Mi Smidt. . 

Digitized by VjOOQIC 



426 A. Crone. 

Aftgh. MU. 

Wi boede, saa lenge wi ware till Wittenbergh, vdj 
Buchneri UnuBz; ginge och hosz bannem till Disk oeh 
bolte CoUegia PkUologica vnder bannem; thi band der 
vdj excelierer ocb er Lumm Germania. 
Wittenbergh er smuck fast, haffner trey Porte: Slotx- 
thor, Elstertbor, som er den fasteste, ocb Eibsthor. 
Hafiføer tuende smticke Kircker: Statzkireken ocb 
Slotzkircken, haor Doctor Grad alltid bliffuer bolden, 
oeb ny Bectores oreeret. Foraden disze tuende Kircker 
er der ocb Rlosterkircken , som er en liden Capel), 
bnor vcy blifPuer prædiget alle tredie Jule, Paaske 
ocb Pintze Dag. 

De fornemmeste Gader till Wittenberg ere: Juden- 
gasze (i builcken wi boede), Mittellgasze, CbZ^e^gasze, 
Scbloszgasze, Juristengasze, Burgemeistergasze, Cosz- 
wicbergasze etc: 

Der ere fire CoUegia: 
CcUegium Thedogicum, Phihsophieum et Meåieum in der 
CoUegifgtmze^ CoHeg: Juridicum in der Jnristengasee« 

Afmo 1636. 

Martio. 

15. Reyste wi fra Wittenbergb till Peltzsicb (Stad) forbi 4. 
Rabenstein. 

16. Fra Peltzicb till Brandenburgb. 4. 
Besaae der Kircben ocb der vdj et SahxUory e£fter 
Wor Herrisz Lengde; Raadebuszet; S: Marienber^b, 

som er strax vden for Byen. 

18. Fra Brandenburgb, paa Ilageln, Riuiere, forbj Plage, 
som er et Slott, b5rer Tbumberren till, ocb er et 

19. Tolldsted. Siden forbj Mlo (en EdellsiU), som ocb 

er et Toldsted, till Ratenaw (Kiobsted), er ocbszaa 6. 
et Toldsted. 
^0. Till Uagellbergb (Kidbsted), ocb Toldsted. 6. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 427 



21. Fra Hagellbergb forbj den werbiske Skantze ocb 1. 
Werben, som er 6d Stad ; ocb der sammestedtz komme 

wi aff Hageln vdj Ellben. 

22. Forbj Wittebarge (en Flecke), ocb Toldsted, som er 

fra Werben 4. 

Ocbszaa forbj Kommelosz (en Landszbye ocb Told* 
sted) till Snachenbarg (en Flecke odi Toldsted), som 
er fra Witteb: 4. 

23. Fra Snacbenburgb , forbj Lentz (en Kiobsted ocb 
Toldsted). 1. 

24. Forbi Demnitz (en KiSbsted ocb Toldsted). 2. 
Slottet sammestedtz er fast. Samme Dag forbj Bisz- 
acber eller Hiszcber (en liden K!5bsted ooh Toldsted), 8. 
bnor Fyrsten afiP Lyneburgb, Hertzacb Augmtuiy baf- 
faer sin ReMentti, 

26. Forbj Blecke (en Uden Kidbsted ocb Toldsted); er 

fra Hidsker 4. 

Samme Dag forbj Bentzenbnrgh (en Kiobsted ocb 2. 

Toldsted) till Lawenburgb (oebzsaa en Kiobsted ocb 1. 

Toldsted). 
26. Fra Lawenburgb; forbj Altenburgb (en Landszbye), 1. 

oeb Geistbach (ocbszaa en Landszbye), buor osz bleff 2. 

paapaszet aff Soldater, som dog intet giorde osz, 

fordj wi baffde Conooy. Samme Dag komme ocb 

. forbj Tollenspicber (et Wertzhuusz) ocb till Hamburgb. 1. 4. 

29. Fra Hamburgb till Cothen (en Landszbye). 5. 

80. Derfra till Lybeck. 5. 

31. Fra Lybeck till Arenspocbe (en Landszbye). 2. 

Der bosz er et Slott, buor Hertzug Ernst aff Synder- 

borgb bolder Bosz. 



AprilU. 
1. Fra Arenspocbe, forbj Plon (en KjSbsted); éet bosz 
er et skidnt Sk>tt, borer samme Hertzuch till; Jjll 



Digitized by 



Google 



429 A. Grone. 

Predske (en RiSbsted); hnor wi besaae Jomfrae 3). 

Closteret, vdj buileket ere 42 Jomfroer. Samme Dag 

fra Predske till Kiell. 2. 

2. Satte wi 08Z i en Bod ocb roede ben yd att beeee 
Cbristianpriisz , ocb samme Dag tilbage igien; er 
frem ocb tilbage 2. 
Samme Dag rejste wi fra Kiell tiil Eckellfoer 3. 
(Kiobsted). 

3. Fra Eckellford offuer et Ferrested till Scbleszwiob, 2. 
buop wi besaae Slottet derbosz, Gottemp, som er 
heell skiont ocb lystigt; ocb Jomfme Ciosteiet. 

4. Fra Scbleszwicb till Haszom^ hnor wi besaae Slottet 4. 
der bosz, som er beeli skidat, ocb Kircken. Samme 
Dag derfra tiU Nenstait eller Friedericbstadt, som dett 2. 
ocb kaldisz. 

. 6. Fra Friederiobstadt till Etzeboff, hnor wi besaae Jom- 7^ 
fipue Closteret. 
6. Derfra igennom Kriimpen till Hambnrgh. 8.. 

22. Fra Hamburgb (fauor wi biede saa lenge effter woris 
Factor) till Stade, 5 Miill (de 4 till Wandsz og den 
5 till Fodsz). Samme Dag derfra till Foren (en 
Landszbye). Slottet der vdj er fast, buor Biscopen 
a£F Bræmen- bolder Ho£P, 3 Miili, Fra Foren om 
Natten till en Landszbye, 4 Miill; gior tilisammen 12» 

23. Derfra till Bræmen (en stor Stad, er fast). . 3. 
Samme Dag derfra igien, paa Wæszem, till ElszBente 3- 
(en Landszbye), buor wi strax finge Wogne. Derfra 
igien till en anden Landszbye. 2.. 

24. Derfra till Aben (Landszbje); derbosz et fast Slott. 4. 
Samme Dag derfra till Detern (en Kden Fleoke), 1.^ 
bnor Ostfriiszland begynder. Derfra till Embden (en 3^ 
stor ocb fast Stad). 

25. Fra Embden tyi Wandz offuer Embses, till DelffziiU 2. 
(en liden Stad ocb Festning), inior OroningerLand 

Digitized by VjOOQIC 



Ove iuels Dagbog. 429 



umu 

begynder. Samme Dag derfra tUl Groningen (en 3. 
skion stor Stad och heel) smnek Festning), hnor er 
et gott Univerntet, Straz derfra igien offaer Piinter- 
briiche, hnor Dronter Land begynder, till Beelen 5. 
(en Landasbye). 
j26. Derfra lili Zwartzschleuez (en Skantse). 4. 

Samme Dag derfra Uli Wandsz Tdj Zayder Seeh tOl 
Amsterdam b. 14. 

Vdj Amsterdamb besaae wi effterfolgende : 
Fdrst ware wi paa Dulen, som er en Schiszplatz, 
buor wi saae allehonde schonne Gemelde och Stner. 
Siden ware wi paa Doilhoff (som det kalldisz), hnor 
-wi saae allehonde schionne Wandknnste och Voz- 
bilder. 

"Wi ware ochszaa paa Ministen Brollup, hnor de och 
haffner atskillige smacke Wandkonste och Mtteieh; 
>er en heell hoy Bygning. 

Wi besaae ochszaa det Ostindianscbe Hnoas; och der 
jBom de haffner derisz Wrter och Spetzerier; er i 
det samme Hnnsz. 

IVi waare och i Dollhuszet, hnor de galne haffner 
derisz Ophold. 

Alte Menner Uansz, hnor gamle vdleffuede Mend ere. 
^asthuyszet eller Hoszpitalet for Qnindfolck, Mand- 
folck och for Soldater, 
^pindehnszet Tnchthnszet« Weesenhnszet. 
De fornemmeste Bygninger ndj Ambsterdamb ere Tdj 
den Nystad och paa Grafftevne, som ere trey : Print- 
zengrafft, Keysergrafft och Herrengrafft, hnilcke ere 
heell lystige att spatzere paa. 

For Ambsterdamb seesz en stoer Menge aff Skibbe, 
4tore och smaa, ligeszom det waar en Skonff. 
Wi herbergerede in dem Snert in der Kalber 
JStrasze. ^ t 

Digitized by VjOOQIC 



430 A.. Crooe. 

Dtfk. an. 

5. Fra Ambsterdamb till Leiden, ofeer Harlemmer och 7. 
Leiden Mehr; wi herbergerede im Witteu Schwan. 
Och besaae Bibliothecket ^ Anatomiet, hnor ere alle- 
bonde Rariteter att eee ; hortum pMicwn och Borgen, 

som er en smuck AnUqpUet. 

6. Derfra till Den Hagh (en skion lystig Bye, som dog 8. 
icke holdisz for att werre Kiobsted, fordj den hafiber 
ingen PrevUegiet) ^ bnor wi besaae Printsensi den 
store Haffne ; och den liden, som er wed Slottet, vdj 
hoilcken wi saae en heell skion Fonteine och smucke 
Gem&cber. Wi berbergerede i den hnide Schwan. 

7. Derfra igennom Delp£Pt (en stoer Stad); huor vdj 1. 
den store Kircke Graff Manritz och Graff Wilhelm 
hafifaer et emnckt Begraffbelsze. Raadhusset samme- 
stedtz er och en kion Bygning. Strax derfra igien 

till Roterdam (en skion stor Handelstad). Paa Torffuet 2. 
seesz Eroåmi Roterodami ^aiua vdj Kobber. 
NB. Mesten igennom gandske Holland kand mand 
komme fort till Bodsz paa smaa giorde Canalet] och 
dragisz Bodene a£P Heste, som gaar huer Time och 
sommestedtz haer anden Time ; vden huor store Wande 
ere, en Gang om Dagen och en om Natten. 

8. Fra Roterdam, igennom Goye (en stor Kiobsted) och 
Waterport (en liden Stad), till Vtrecht, som haffaer 8. 
et stort Tom vden Spisz, kaldisz- D urnen; samme- 
stedtz er och et Urdversitet'^ |er en kion stoer och 
lystig Bye. Derfra om Natten igien med Natskeuten 

till Ambsterdam. 7» 

12. Fra Ambsterdamb till Leyden igien till Wandsz. 7» 

13. Derfra till Bodsz, igennem Delpff till Roterdam. 4. 

14. Derfra till Dortrecht (en skion stor Stad). 3* 
Samme Afften derfra till Wandsz, seiglede Natten 
igennom ; och kunde paa den wenstre Ham} see 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Joels Dagbog. 431 

D«ck. mtUr 

Tornet afiP Bræda; och forbj den Gonsz (en tem- 
melig stor Kiobsted), och komme till den Feehr (en 16. 
Kiobsted i Seehland). 

15. Samme Dagb derfra till Landsz, en lystig Wey, till 

Middellbargh; er en skion stor Stad och fast Straz 1. 
der fra igien till Fliszingen, som ochszaa er en tem- K 
melig Stad och Festningh. 

19. Fra Fliszingon igennem Middelburgh till den Feehr« 2. 
Samme Dagh ginge wi hen vd och besaae Arnemunde, 1 r 
som er en liden Stad och mesten ode, er och noget fast. 
Anden Dagen ginge wi hen vd att besee Middelburgh. K 

22. Fra den Feehr igien till Fliszingen. 2. 

Samme Dagh derfra till Skibsz, och komme den 

24. om AfPtenen for Lund&n vdj Engelland, oflfuer Wester- 

seeh, som er vngefehr hollendiske Mile 46. 

Wi komme forbj Oravensent (en Stad); der hosz ere 
tnende Casteller tuert ofiaer for hin anden; legger 
for den Flod, som lober op igennem Lunden, kaldisz 
Temmitz, som er fra Londen 7 hollendiske Mile. 
Wi herbergerede vdj Printzen aff Wranien. 
V^j Lunden besaae wi denne Gang och andre Gange, 

ieg baffner werret der, cffterfolgende : 
Abbediet eller Westmonster Kircke, som er en heell 
skion gammel och stor Kireke; hnor vdj wi saae 
mange drefBig skionne Monumenter och Begraffaelszer, 
Kongersz och Dronningersz ; Buchengangsz y som er 
heell skiont, x>ch andrisz. Huor wi ochszaa saae et 
meget stort Snerd, hnilcket Kong Eetoardus Ztku 
haffde fort imod Frantzosen. Saae ochszaa den Steen, 
paa hnilcken Sanct Jacob sigisz att hafiue sofixiett, 
der band drombte; den er indfattet Tdj en stor 
gammellTræstoll, vdj huilcken Kongerne bliffner kronet. 
Wi saae ochszaa sammestedts nogle Konger TdJ derisz 
fuldkommen Staiur och Klæder vdaff Wox; 8aa>ocli , 

Digitized by VjOOQIC 



432 A. CroDe. 

Dronning MargartåOy Kong laeob og Dronning Anna, 

Strax der hoez er ParlementhxiBzet ^ en gammel stor 

Bygning, buor boldisz Partement^ hoitcket skeer heell 

øielden, men med stor Pract och Pomp. Derbosz 

er en smock stor Platz, kallisz Westrojnsterplaiz. 

Weitball, som er Kongensi Unsz, kaldisz saa a£P en 

stor wellbygget Sall, der er, hnor boldisz BaUeter ; ocb 

seesz der mange beell skHSnne Malinger aff Rnbensz 

ocb andrisz. Der ere ochszaa nogle beell smudke Ga- 

lerier ocb med beell rare Malninger zierede. Der bosz 

er stor Dyreha£Fiie. 

BuckingangsB Uuusz, bnor ere beell skidnne G^emftcber 

att see ocb en smuck Haflfne. 

Amndelsz Hnusz, bnor er et skiont Kunstkammer att 

see, med mange skidnne Bariteier vdj. 

Sommerbnusz, buor Dronningen er vdj om Sommeren. 

Der vdj laa worisz Konge, der band waar till Lnnden 

att besoge Kong Jacob odi sin Syster. 

Ocb andre Palatzer mere. 

Wi saae ocb et Kunstkammer bosz en Wrtegaardsz 

Mand, ocb der vdj oebszaa' mange smocke BarUeter. 

Borsene, den ny ocb gamle Borsz, paa builcke selgisz 

atskillige skionne Ware. 

Comædieme, som boldisz trey Stedtz ocb ere Kongensz, 

Dronningensz ocb Printzensz. 

Bullbitten, buor store Hunde strider med Tyre ocb Bidnie. 

Kocbbitten, buor Kooke biddisz med buer andre. 

Saae ocbsaa, buor 01»szcue giorisz. 

Wi betaae oebszaa S: Poffuellsz'Kircke, som er en ski5n 

ocb beell stor Kircke, og well den stdrste i Engelland. 

Loyebuszet, bnor vdj ware 7 Loffuer och nogle Leoparder. 

Lunden er en beell stor Bye, legger vdj Lengden; 

boldisz for att werre 6 eller 7 engelske Mile lang. 

Den baffuer ickun en Broff offoer Temszen. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Joels Dagbog. 433 

ftofb. MUL 

26« Fra Lunden med Posten, om Afftenen sildig, till 

Erummell (en Landszbye); er engelske Mile 8« 

NB: Paa en tydsk Miill gaar fem engelske. 

27. Derfra till Schepstett (en Landszbje); er engelske 
Mile 10; derfra till Flimoill (en Landszbye); engl: Mile 
22. Samme Dagb derft*a igien till Rye (en liden 
Kiobsted); tilsammen den Dag engelske Mile 50. 

^0. Fra Rye till Wandsz til Dieapea rdj Franekerigh (en 

8Ud); er fransoske Mile 23. 

NB: Paa en fransosk Miill gaar trey engelske* 

^1. Fra Dienpen, till Hest, till Boyam (som er en beell 

stor ocb skion Stad); frans: Mile 12. 

Logerede rdj Compaszon. 

JufduB. 

!• Fra i^oyofi, till Hest, till MannisE (en Stad); er frans. 
Mile 14. 

2. Derfra till PiniMUntaue (en Stad). 7. 

Samme Dagb derfra till Patis. ' 7. 

FoTiB er en beell skion ocb meget stor wellbygget 
Bye; legger mesten vdj Rnnden; bnor er en meetig 
stor Menge afiP Folck, saa den derfor neppelig baffuer 
Lige vdj Europa. Den Flod Scene lobber der igennem 
•eb gidr trey Ineuler vdj Byen. 
Der er meget att see: som: 
Mange skidnne Riroker, blant bnilcke VE^^iee de Noetre 
Dame er den fornemmeste ocb den storste, Jesznitemisz 
Rircke er beell well bygget. Saanellsaom andre 
mere. 

CoUegtOf blant bnilcke dett fomemmeate er Collegium 
Sorbonicum, som er beell prectig bygget CoUegium 
leemHemn er ocb beell weåi byggett. 
Palatia, blant ^builcke de fornemmeste ere: Louver^ 
som er en beell sier, wiitloffltigb ocb skion Bygning ; , 
«i»i. Tiif^ff. 8 1. III. 28 ^8 



434 A. Crone. 

Dagb. am 

hafPuer en heell lang Golerie. Der hosz er en smnck 
stor Uafiixe, kaldisz U9 Estuilleries. Dette samme er 
Rongensz Huusz. 

Ixmxembomrg^ som er en heell skion och prectigByg- 
ning ; la Rtyne Mere ha£fuer dett ladet bygge, och er 
paa italiensk Maneer. Dersammestedtz seesa mange 
skionne Gemacher och skionne OaUrier met drefflige 
Qem&lde vdj. Dronningensz eget Gemach er heell 
rigt; dog der boer ingen; hafiPuer et skiont indlagt 
Gold aff Træ. Brandjernene aff Solff, och tyck SSlfiP 
Trallewerck omkring Sengestedet. Der ere tn skionne 
CahineUer, et aff ChryiUd de monlagne, med Gold be- 
schlagen; et andet aff Ebenbolt, oeh met Gnid be- 
schlagen ; och paa hner Hiome staar en temmeligt 
stor Lowe aff Guld. Der hosz er och en heell skion 
stor Haffue. Der hosz boer Mada$ne CombaLet^ som 
haffuer et smuckt Smyckekammer, synderlig aff skionne 
Drickegeskirr, aff ChryeUd de montagne. 
Der ere ellersz mange andre skionne Palatzer, som 
well ere wærde att see; som Cardinal de BichéHeu^ 
hansz Hosz ; Printz de Condé, hansz, och andre flere. 
Skionne Brower offher Seehnen: U pant neirfy som er 
skion bygget, men med ingen Hnsze paa. Der mit 
paa staar Henricue qvartus till Hest, y^J Kobber 
heell well giort. Le pant de Noetre Dame och le 
pont de SainctMichd, som ere heell well bygde med 
Hnsze paa begge Sider; och andre. 
Le Falaie, som och er en skion stor Bygning, hnor 
holdiez Farlementy och er det fornemmeste i Francke- 
righ; der selgisz och allehonde Ware* 
La place Royale och la plaee Daupkine ere tnende 
heell smucke Platzer och heell well byggede omkring. 
Areeml^i er och well wert att see. Derhosz er 
JPcdle-malUeti, som er temmelig laag och lyetigfa. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Joels Dagbog. 435 



La BasUlle, som er wed Porten, er heell fast och er 

et beell sterckt Fengsell. 

£u Miill Wegsz vden for er Boys de Vincenne^ som 

er et skiont stort oeh lystigt Huusz, men ocb et heeU 

flterekt Fengsell. 

Derfra legger Charmion en liden Miill ocb fra Parit 

tn smaa Miill (en Landazbye), baor Cabdfditerike hnfitier 

deriss Kircke«. 

Der er eilerez meget andett, som well er wært att 

see, men skalle bli£Fbe altfo^langt att opskrifiixe. 

Wi logerede forste Gang, wj komme till Paris^ h la 

Oroix de fer , dans la rue Martine , som er et offent- 

licb Herbergb. 

Wi saae ellersz ocbszaa mange skionne Balletter, som 

Kongen, Monsieur ocb Cardinalen bolte. Saauellszom 

ocb mange smucke Comadiety som altid trey Gange 

om Wggen boldisz till Paris ocb paa tuende Steder. 

Anno 1637, 

den 

10 Jun^. 

1 0. Droge wj ben att bésee Sainct Clous (en Landszbye), 
som er fra Pdris 

buor wj besaae Arckivesque de Paris, bansz Huusz 
ocb bansz Haffue der bosz; ndj bnilcken ere 50 
Fontainer', der iblant tuende beell ski5nne Grotter. 
Der ere ocb i Gangene mange skionne Statuer. Vdj 
Unszet ere beell smucke Gem&cber. Samme Dag der 
fra igien till Paris, 

14. Droge wj forbi Mont Marter , buor er et Nunne 
Kloster, till Sainct Dionys (Kiobsted), buor er [en 
ski5n Kircke; der vdj besaae wi Skatten, som er 
beell skion ocb weD wært att see. Saae ocfaszai 



Digitized 

28' 



'd^b*tj8bgle 



436 A. Crone. 

KoDgernisz och Dronniogernisz BegrafiFuelszer. Samme 
Dagb tilbage igien. 

Septembria, 
9. Rejste wi hen vd till Sainct Germain (Stad, buer Kongen 4. 
gierne er); der beeaae wi alle QroUerne og Fontenenie, 
som ere beell ekionne oeb knnetrige ; oeh atskillige Slagu 
Dyer; beeaae oohszaa Slottet Samme Dagh derfira 
tilbage igien, igennem Ryd (Kiobsted) ; huor wi beeaae 2. 
Cardinal Bichdieu, banss Hoez och HafPae och GtvUex 
der vdj. Ånden Dagen clerfra till Bariå igien. 

En liden Tonrsz eller Reiezisz OpskrifiPiielsze, 

wi giorde fra Parts endtill RotcheU 

▼dj samme Monett. 

11. Fra Pam, till Hest, som wi osz selff kiobte, att giore 
Reyszen paa, till Lina (en stoer Landszbye). 7. 

12. Derfra till Estempd (en Riobsted). 7. 
Samme Dagh derfra till Angermil (en Bonrgh). 6. 

13. Derfra till Artene (en bourg). 8. 
Samme Dagh derfra till Orleans, 6. 
Er en skion och heell stor Stad, huor er Uni- 
versitet; haor wi besaae Kirckerne, nemlieh: Saincte 
CraiXf som er en skion stor Kircke, och S: Pierre. 

Wi saae ochszaa Maillen, Wi logerede h Vescus de 
Franee, huor er gott Losament. 

15. Derfra till S: Lorend des Eaux (en baurg). 8. 

16. Derfra till Blais (Stad, och er der Academie), 8. 
huor wi besaae Monsieur ^ som er Rongensz Broder, 
hansz Slott och Hafiue der hosz. 

17. Derfra till Emboise (en Kiobsted); 10. 
logerede h la Come. Dersammestedtz haffuer Monsieur 

et Slott. Samme Dagh derfra till Tours (som er en 6. 
skion stor och wellbygget Bye), huor wi besaae le 
mail, som er heell lang och haffuer 900 Schrit i 

Digitized by VjOOQIC 



Ofe Juels Dagbog. 43? 



Lengden ocb 10 i Breden* Wi logerede å rimage 
de Smnde Marthe, 

18. Derfra tUl Laneher (en liden Kidbsted); derhosz et 7. 
Slott, er Kongensz. Samme Dagh derfra till et Husz, 
kaldisz les troie Voleta, la poste. 3. 

19. Derfra til) Sammeur (en kion liden Stad och Academie) ; 7. 
logerede h la Oome de Cerf, 

21. Derfra till en Landszbye, 6 ' Miill. Samme Dagb 

derfra till Angiers (en stor Stad), 4 Miill; tileammen 10. 
Der er ocbszaa et Academie. Wi logerede <m Lours, 
bnor er heell dyrt. 

24. Derfra tUl Ingrande (en hourg). store 6. 

25. Derfra till Mos (en Landszbye), la poste, bnor m ware 8. 
beel ilde accormnoderet. 

Samme Dagb derfra till Nantes (en stor Stad); lo- 3. 
gerede au Pelican, gott Losament, taert offuer for 
rEgltse des Carmes; buor er et skiont Begraffdelsze aff 
Allebaster, som er en Duc aff Britagne, bansz. Be- 
saae ocbszaa Veglise de S. Pierre, som er en skion 
boj Rircke. Wi besaae ocbszaa Slottet, som er skion 
stort ocb fast, bnor boldisz Guamison; saae ocbszaa 
Arsenalet samme^edtz. La fosse eller le port (Haffnen), 
som er beell god, ocb en smaek Forstad der samme- 
stedtz, som er beell langb. 

27. Fra Nantes til Montagu (en hourg). 7. 
Samme Dagb derfra till Sainct Fulgean (en hourg). store 3. 

28. Derfra till Tire (en hourg, bnor er got Folck). store 6. 
Samme Dagb derfra till Langon (en hourg)* 3. 

29. Derfra offner et lidet Wand, kaldisz la riuiere des 
hasteaux, 4 Miill fra Roschel, wed Maran (en hourg), 

till BoscheU (Stad), bnor baffaer werret en skion 7. 
Festning , men rdj den sidste Beleyringh er bleffuen 
rtaneret. Der er en skion port ocb Haffnen; men 
vden for er Indseglen noget faarlig aff den DigeQQlc 



438 A. Crone. 

D«cb. ■OB; 

der bleff giort i Beleiringen. Wi logerede auæ Érau 

tnarchans. got Losam: 
30. Fra RomsheU till Oour$on (en temmelig stor bcwrg). 5. 

Octobris. 

1. Derfra offiier en liden Riuiere (och komme en halff 
Miill vdj Lengden paa den) till Nior {une ville\ huor 8. 
er et smuckt hdyt Taam paa Kircken; logerede å 

la gruUe, got Losament Samme Dag derfra till 8: 
Merstan (en liden Kiobsted). 5. 

2. Derfra till Lusignao (en hovrg). 7. 
Samme Dagh derfra till Poictiera (en heell stor Stad), 5. 
hnor wi besaae S: Hilar: Kircbc, buorvdj er en heell 
gammell Liigsteen, som lucter meget ilde, naar den 
bliffner frotteret eller stroggen paa med en anden 
Steen. S: Fierrej som er den fornemmeste och 
storste Kirckc. Wi logerede atix traitc piHers, huor 

er got Losament. 
4. Derfra till Sainct Genes (en bourg). 6. 

Derfra till Richdieu^ hnor byggisz en heell smnck 3. 
Bye. Besaae der sammestedtz Cardinal Eicheiieu, 
hansz Slott, som band selff ha£Puer ladet bjgge; ooh 
er en drefflig skion och nett Bygning, legger heell 
lystigh. Inden till omkring vdj Muren ere omsatte 
skionne gamle Statuer af Marmell. Saae der mange 
skionne Gemåcher, Stuer og Salle, huor staaer Car- 
dkialens Symholum paa Skorsteenen, nemlich: 

Armandua Rischelitu. 

Rerctiles admrandue, 

Armand de Richelieu, 

JTardie main éCHerctde, 
Iblant samme Stuer och Salle er Kongensz och 
Dronningensz de fornemmeste; huor wi saae atskillige 
«chionne Tapitzerier aff Silcke ocb heell skionne t 

Digitized by V^OOQlC 



Ove Juels Dagbog. 439 

•tfk. WiU. 

QemSlde. Saae ochezaa vdj en Stae maBge smueke 
Monumenter och Statuer, som der forwarisz, alle aff 
AUebaster ooh skion orientaRBk Marmell« Saae och* 
azaa der eammestedtz Bladdett till en Skiffne eller 
Bord, aff allehonde dyrebor Steene skion indlagt; och 
skatterisz paa en MiUion. Wi logerede au puy daré, 

5. Fra Rkhelxeu till Ltmgdun, hnor wi saae nogle for- 8. 
inanisz aff dem, som holdisz for att werre besatte 

aff den vnde Aand, vdj S: CSroix och S: Ursde 
Kircker; och giorde allehonde werckelige Optoger. 
Den Tid sagtist der att werre i Byen aff disze be- 
satte 60, och alle Quindfolck, men mestdn Deell 
Nnnner. Wi logerede å la grande Cour, gott Losam: 
^. Derfra till Grandfon (en Hærregaard), 2 Miill fra 
Sommeur, huor wi bcsogte Mademoiselle de Cannes, en 
fornemme Frue; strax derfra igien till Sommeur. 7. 

6. Fra Sommeur till la Orenoullere (et stort Huusz), huor 8. 
heuger yd till Tegen iroia volets. Samme Dagh der- 
fra till Bourgeuil (en liden Stad), huor wi besaae 2. 
Slottet, som horer Mons^ de Charles till; huor wi 
saae smueke Stuer och Gemåcher och nogle smncke 
Haffuer der hosz. Straz derfra tilbage igien till la 
GrenouUere. 

9. Derfra igennem Landter (en liden Kiobsted) till Tours, 
huor wi besaae S: Gasdn, som er en smuck stor 
Rircke. 

10. Fra Tours till Emboise. 7. 
Samme Dagh derfra till BUns. 10. 

11. Derfra till Sainct Lorent des eaux\ logerede å Vescu, 8. 
got Losåment. 

Samme Dagh derfra igennem Clery (en Burgh), huor 
wi saae Kircken, som er heell smuck och hoy, till 
Orleans. 8« 

Digitized by VjOOQIC 



440 ^ Grene. 

12. Fra Orleau$ tili Artene (en bourg); logerede å ^eåou^ 
buor er djrt. 6. 

13. D erfrtk igennom T(nirp (en haurff) tUl Angenfille. Samme 8» 
Dagh derfra igennem Estempd (en stor Bje) till 
Eatercy (en hoyrg), 8. 

14. Derfra igennem Charéreå (en Stad) till £«9ia (en stor 5. 
howrg)'^ logerede å Vimage. Samme Dagh derfra till 

Fortegnelse paa min Reysze, 

iegh giorde vd till Italien aliene 

(thi min HoffmeBter bleff tilbage 

for Siugdomb), fra Paris ^ igennem 

Snitzerland, ocb tilbage igien 

igennem Provence till Paria, 

Anno 1638. 
11 Mcdj. 

11. Fra Paria till JR/^y (Stad) med AfeMO^'erern , som 12. 
kaltist Champagne, 

12. Derfra till Pont h Gaaaon (en liden Landszbje). 8. 
Samme Dagh derfra till Montargia (en Stad), h5rer 4.. 
Monaieur Frere du Roy till^ sampt Slottet der hosz. 
Der forbj ISbber la ritnere de Loing. 

13. Derfra till Briare (en bourg), hnor Loire riviere gtLwr 10. 
forbj. Samme Dag derfra till Coanea (une vUle). 8. 

14. Derfra till la Charité (nne ville). 7. 
Samme Dag derfra till Nevera (en temmelig stor Stad). 5. 

15. Fra Nevera till Sainci Pierre de MonHer (en liden 5. 
Stad). Samme Dagh derfra till 3fou/tfi ; er I^ongensz 7^ 
(en kion liden Stad). 

Dersammestedtz 15bber la riviere d'AiUé forbj. 

16. Derfra till Varenne (une villotte). store 6. 
Strax derfra till la Pacaudiere (en bourg)^^^^ ^ Gff&^l^ ^'^ 



Oye Jnels Dagbog. 441 



17. Derfra igennem Roanne (en ekion fitor bourg); horer 
Dtu! de Bohan till ; till Sainct Severin (en liden baurg). 7. 
Samme Dagfa derfra offuer Mont Tarrara, et beell hdyt 
Biergh, till Tarrara (en bourg), som legger ynder 3. 
samme Bierg. 

18. Derfra till Lyon (en heell sktdn och stær Handell 7. 
Stad), hnor lober igennem la Satme oofa le Bkone, 
rimeree, Wi logerede <m Lyon cTor, h la rue de la 
Lanterne. 

21. Fra Lyon (wi accorderede med ChoMemarieii endtiU 
€hnf ocb gaffne paa Perszon^n 7 .&eu«; elleras gif- 
fder mand ordinairement icknn 6) mod Afften till 
Motdoir (en botirg). d^ 

22. Derfra offaer les Montagnee de Serdon till Serdon (en 
Landezbje), hnor er vnd Wey. store 7» 
Samme Dagh derfra till Nantoy (en bourg), 3. 

23. Derfra till Colonge (en &o«r^); store 6. 
hnor wi saae en Miill derfra, bnorledisz Rhonen (Flod) 
med en stor Bruszen bliffuer borte ocb lober rnder 
Biergene. Paa samme Sted boldisz en Corps de guarde 

for Sauoyen. En halff Miil derfra komme wi igennem 
en liden fort. Samme Dagh derfra till Oenevé (en 4. 
stor Stad), hnor wi besaae Raadbnszet, som baffuer 
en skidn Trappe, saa mand kand ride der op ; taende 
Ørne, som Republidken altid holder och aff Arriltz 
Tid holt haffaer; Tmtefanget^ som er noget vde i 
Søen; Gh/mnamtmmet. Wi logerede å Veeeu de Ge- 
neve, som er en hnW kronet Flact5m oeb en Nogell. 

26. Fra Geneve till Bolle (en ki5n liden Landszbye). smaa 6r 

27. Derfra igennem Morge (en liden Kiobsted) till Loeanne 4» 
(en Stad och Univereiiei^ vnder Bemter Gebiet), hnor 

wi besaae Nostre Dame^ som er en smnck stor Kircke. 
Samme* Dag fra Loeanne till Mouldon (en bourg). 4» 

28. Derfra till Morat (en liden Kiobsted), huor dfwil^^y^eiyO^l^ 



442 A. Crone. 

Dm*. niit 

Soe de Morat er strax hosa. Hart der boss saae wi 
Stedet, huor den Slachtning er ttanden mellom Snit- 
zerue och de Bnrgnndier. Der Banmestedtz er et 
lidet Hats, buor derisz Beene opholdise, som blefiiie 
dode, med et Opskrifft vden paa. Samme Dag der- 
fra till Ford de OomnUnge (en Landszbye), bnor Sone 2. 
riuiere Idbber forbj. 

29. Derfra till Beme^ som ^r en smuek stor och well- 3. 
bygget Bye, huor Larre, riuiere^ lober forbj. 

Wi besaae der sammestedtz S: VinoerUz Kircke, som 
er smuck och stor; och der sammestedtz en heell stor 
och 8ki6n Klocke, som weyer 230 Centner. Saae 
ochszaa Biornene, som der altid holditz paa en smuok 
offentlich Platz ; saae ochszaa Toybuszet, som er skiont 
och temmeligt stort; GymnasiummeU Wi logerede å 
la Couronne^ som er et skiont stort Losament. 

30. Fra Beme igennom Saleturen (som er en smuck Stad, 

er catholisk) till Wigelscbaoh (en bourg), 8. 

31. Derfra till Uellstey (en Landszbye). Stunder 6. 
Samme Dagh derfia till Basstel. Stunder 4. 
NB, Milene der vdj Landet ere store; derfor regner 

de altid wed Timer eller Stunder; thi en Miill gior 
• 2 Timer eller mere och sommestedtz 3. 
Baszell er en skion lystig och stoer Bye och stattlich 
Umvereitet\ huor wi besaae Miinsterkircken , som er 
en smuck stoer Bygning med tuende Taarne. Saae 
och D: Flatteri Kunstkammer, huor seess atskillige 
Bariteter^ Tøyhuszet hart der bosz paa S: Peitersz 
PlatB. NB, er att mercke, att alle Klocker ydj 
Baseli altid gaar en Time forend andre Klocker 
vden for Byen eller andenstedtz; och dett aff Allderss 
her; Aarszagen wiid mand icke till wisze. Rchin- 
etrommen skiller store och liden Baazel ad. Wi 



Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 443 

logerede forst vdj Storcken, siden bosz Madanu Heint^^ 
huor wi och ware t^ Kost, paa MiinsterplatzeD« 

Juttiuå, 

17. Fra Baszell till Lisle (en liden Stad, horer vnder 

Baszell), 1 Miil eller smaa Timer 3. 

18« Derfra till Olte (en bawrg); derfra igennem Bawinge 
(en Stad, horer Bernt till) till Suråée» (en Sud, 
hoT^t Lucerne till), legger wed en SSe^ kaldisz ^ursehe. 
Tilsammen fra OUe 9. 

19* Derfra igennem Sempack (en hourg)^ huor Saitzeme 
haffaer slagen Hertznch Leopoldvm aff Østerrige, till 
Lucerne (en heell smack Stad). 4. 

Wi droge ind Tdj den hnide Hest, hnor Wi antroffe 
de soitzerske Gesanter, med hoilcke wi siden reiste 
endtill Lawisz. Samme Dagh fra Lucerne igien med 
Gesanterne till Skibsz offaer lAicemer Soe till FUeU 
(en Landszbje), huor Soen endisz« 8 Tim, 

Straz derfra igien till Wrich eller Antorff, som den ^. 
och kaldisz, (en smnck stor Flecke). 

20. Derfra till Waszen (en Landszbje). 6. 
Samme Dagh derfra o£faer desz Teuffelsz Briiche (som • 
saaledisz kalldisz formedelst den store Bmszen, Wandet 
giffner fra sig, som lober imellem Biergene) till 
HospitaU (en Landszbye); ellersz kaldisz Dalen der- 3. 
hosz Ureele. 

21. Derfra offuer Gottem eller le mont de 8: Gottardj som 
er et meget stort och heell hdyt Biergh; der offaen 
paa er et lidet Capell, hvor vdj kastisz de Dode, 
som findisz paa Bierget, som ere d5de aff Kuld eller 
omkommen iblant Sneen. Den Tid waare der 4 Dode* 

Till Eurole (en Landszbye). 4. 

Samme Dagh derfra till ZoUhausz (Landszbye). 2« 

22. Derfra till Klosterle (en liden Landszbye). Dig,i,edbyGo0^k 



444 A. Crooe. 

Da^b. WflU 

Derfra till Bellintxona eller Bellhz (en liden Stad), 4. 
huor wi saae vdj S: Peitersz Kircke nogle flmucke 
Gemelde* Derhosz legger trej Slotte, som horer 
Wry, Saeitz och Wnderwallen till. 
23. Derfra offuer et Biergh till Beronica (Landszbye). 3. 

Derfra till Lugano eller Lawisz (en stor Flecke), bnor 3. 
wi skiltiflt fra de snitzerske Geeanter. 

28. Fra Lugan igien, offuer Luganer S5e, till Kodelack; 3.^ 
derfra forbj Korne (en stor Stad med Mnre omkring, 

paa Milaner Grund). Noget forend man kommer der 
till, endisz Suitsemisz Gebiett. Till Bennet Martin 3» 
(en Landszbye). 

Samme Dagh derfra till IHid (Landszbje). 6. 

Jeg reyste daa med en Cammerat, iegh fick till 
Baszell, wed Naffhen Mom^ Fedsk, Borgemeøtersz 
Son sammestedtz, och waar Licentiatus lurie. Wi 
rejste sammen igennem gandske Italien endtill Oe- 
nouaj huor wi skiltist ad. 

29. Derfra offuer Ada, Riniere, som er Skilszmisz mellom 
Milaner och Venetianer Gebiett, till Bergamo (en smuck 4» 
Stad, legger heell høyt och er drefflich sterck och 
fast; haffuer och skionne store Forsteeder). Wi be- 
saae der S: Marienkirche och der vdj Bartholomæi 
CoUioni BegraffueHsze, som er heell skiont. Saae och 

vdj Augustiner Kircke Calepini Begraffuellsze, som er 
slett och rett vnder en Stoell. Wi logerede i det 
renetianske Waaben. 

Julius, 
1. Fra Pergamo tiH PalasoUe (en lystig Flecke), huor 
Oyo, Flod, lober igennem; herbergerede i Klocken. 
Welske eller italisenske Mile 15. 

NB, Italienske och engelske Mile ere hart ad lige 
store, saa der gaar well 4 paa en t^djL^^OOgle 



Ove JueJs Dagbog. 445 

4>a«ii. auu. 

Samme Dagb derfra till Brescia (en temmelig stor 15. 
Stad); er fast och haffuer smucke Gader« Besaae 
der Raadhoszet, som er en heell skion Bygnmg ; saae 
ocb U BruleUo, buor d Poteata ocb il Capitaneo grande 
boer. Dersammestedtz hoUdisz juaUce vdj Cfriminal 
Sacben; er et beell ekiont paUaiittm^ fornemmeligen 
inden ydj met skionne Stuer ocb Gero&cber zieret. 
Wi logerede der alla Turre. 

-3, Fra Brescia till Disenzano (en Flecke), legger wed 

Lago di Guarda\ logerede i de tu Kroner« 20. 

Samme Dagb derfra ocb digt forbj wed Pischieraf 
som er en dre£Flich scbion och smuck Festning; leg- 
ger wed Enden aff Logo di Oarda, Straz derhoas 
lode osz sette ofifaer en rimere^ som kommer aff 
samme Soe, och komme saa den Dag till Verona^ 22. 
som er en beell skion stor, Ijstig och fast Stad« 
Etsk, Flod) lober der igennem. Wi beaaae der Am- 
jphitheatmmmei f som er endnu mesten gandske, for- 
nemmeligen inden till ; er en drefflich stor Bygningb, 
och seesz ingenstedtz Trapperne i noget ctmphitlieairo i 
Italien vden der. Wi besåae och Conto laeobi luetL^ 
hansz HaflPue, som er heell kion och lystig, och buor 
mand skiont kand see den gandske Bye ofifner. Saae 
der och mange skionne Palatzer, som Administratoren^ 
hansz, buor Comædieme ageriBz; ocb andre mere. 

<. Fra Verona till Lituma (et Wertszhuusz). 17. 

Derfra till Vicenaa (en smuck Bye, men er intet 13. 
fast), hnor seesz mange smucke Palatzer, fornemme- 
ligen Raadhuszet, som er en heell skion Bygning. 
Wi besaae ochszaa Theaitrummeiy buor Comcdieme 
agerisz, som er drefflich skiont. Wi logerede vcy 
Paafulen 

7. Fi^a Viemusa till Pad&ua (en heell stor och fastBye); 18. 
logerede aHa stelia. 

Digitized by VjOOQIC 



446 A. Crone. 

Difh. imt. 

8. Fra Padotia vdj Oaroez till Lizafusnna, hnor'seez paa 20. 
Weyen mange skidnne och lystige Palatzer. Derfra, 
aarnme Dagh tili VmeUa till Wandsz; logerede dW b, 
aqvUa nera^ huor er tydsk Folck. Siden toge wi 
worisz Loszament cU Scudo di- Francia^ hoø en Frant- 
zoser; leffde vdj Cammera Iqcante. 
Venedig er en drefflicb skion och heell stor Stad, 
ynderlig mit i Wandett n^erett. Der besaae wi: 
Arsenalet eller T5yhu8zet, som er drefflich skiGnt och 
heell wiitlofftigt; der aff kand vdrystisz nogle 100000 
Mand. Wi saae ocbszaa der mange skiSnne GalUatzer^ 
och (roffeyer, fomemmeligen U BucerOoro) som er inden 
och vden heell skidn forgylt; paa huilcken Hertzugen 
med Senatorern farer vd paa Haffaett, naar hånd sig 
dett indwfder; som skeer paa Wor Herrisz Himmel- 
farsz Dagh med stor Solenrdtet och Ceremonie. 
Wi saae och Hertzugensz och Herremisz Rustkammer^ 
som er vdj PcUazzo di S: Marco, huor seesz allehonde- 
gamle Gewehr. 

Skatten vdj S: Marco ^ som fonxarisz inden 8 Jern 
Dorre och er heell skion och meget riig, well wært 
att see; huor seesz mange skiSnne Helligdomme, vdj 
Guld indfattet och med Ædelstene besett. Der seesz 
ochszaa 12 Bryststycker och 12 Kroner der till, aff 
pur Guld och med heell skionne store runde Pærler 
besatte och andre Ædelstene. Med meget andet, 
meget kosteligt, der seesz. 

Ronni Kunstkammer, som er dai Conseiglio de Dieci, 
hnilcket er heell skiont, fomemmeligen aff skiSnne 
och mangfoldige Medagle eller gammell Myntt aff Guld 
och Sdlff och anden Metal ; saa ochszaa aff ConekU eller 
jftffitfceler af Haffnett; aff skionne £>totoer aff Marmell; 
och mange skionne och rare Steene; nogle Menniski* 
Hoffueder och Styeker Oxe Kiod", som er^^^leffnen^ 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dftgbog. 447 

Dtfh. tun 

tiU Steen, och Fisk diszligeste. Oeh andet mere, 
der er att see* 

Wi ware och paa Tornet paa S: Matei Platz, Bom er 
temmeligt hoyt oefa er saaledisz bygget, att mand 
kand ride hen op endtiU Rlocken, hnor er skrefinen 
vdj Steen: Homo et Deus. 

Piatzen derbosz, som kaldlsz la Picuma ^åi S: Marco, 
er en heell ekion wellbjgget Platz och well den 
skionniste, der kand findisz ; den haffner mod Wandet 
tnende meget store och tjeke Piller, melloni hnilcke 
Miszdedere bliffaer rettet. 

8: Marci Kircke, paa samme Platz, er en meget skion 
och heell gammell Kircke. Murene hinden till ere 
gandske med Marmell bedecket oeh offuen till vnder 
Hnellingen med statlich Mosaisker Arbeyd zieret. 
GoUet er lagt vdj synderlige Historier och vnderlige 
Figurer aff allehonde Steen. For Alteret er Gollet 
aff Marmell ligeszom B511er eller Wand; hoilcket 
betyder en Hesteswom; och vden for Rircken offuer 
Kirckedorren staar nogle Heste aff Kobber, huileke- 
betyder en HestestaU; effterszom de VeruHaner motte 
loffue och tilsige Keyszer BarharosdOt^ forend hånd 
wiUe giore Fred med dennem , paa dett hånd 
kunde holde sin £ed fri, hånd haffde giort; hnor om 
Historien widere formellder. 

Vdj Venedig ere heell mange drefflige Palatzer, 
•om: 

n Fcdamo di 8, Mareo, som er en heell skion och 
dreffhg Pallatz, huor Dogen ^ som band kaldisz, eller 
Hertzngen boer* Der ere mange skionne malede 
Oemacher ; fornemmeligen huor Consilium grande holdisz, 
er en skion malettSall; der haUottet\9Z ochszaa inde»^ 
Qrimani Pallatz er och en heell skion Bygning ; med 
mange andre flere. 

Digitized by VjOOQIC 



448 A. Grone. 

^•1^. mm. 

Jl BeaUo er en skion welbjgget Brow. Der boldisz 
for att werre 800 Brower i Venedig ,. alle aff 8teen, 
men uskun smaa offuer Canaleme. 
Wi fore ooh vd paa Wandet vdj e» gondola eller Bod 
(som ere synderlig giorde med Jern Taeker eller Tænder 
paa begge Ender) ocb besaae LU (en Port for Haffiiett)^ 
derfra till Moran (en Stad strax vden for VenedighX 
hnor de skionne venetianske Glasxe giorisz vdj en 
stor Mengde; huilcke wi ocb saae giore. Wi ware 
ocb paa de andre omleggende Insuler, 

Augustus* 

15. Fra Venetia till Padouay vdj Bcarqve^ 25. 

Fadoua, saanellszom Bergamo, Brucia, Verona, Vioenaa^ 

ocb bnad der legger imellem , er alt F«»6<»aneme, 

derisz. 

Till Padoua traade wi strax an vdj Cammera locante, 
al porno depinto, boss Sign^. Mattkio MoUnari^ Medi* 
corum Pedell, som wiszer ocb att trinskere. Wi be* 
saae vdj Paidoua: 

Baadbnssett, som er en beell skion gammeU ocb stor 
Bygning. 

Antenoris Begraffaellsze , som holdisz for att baffne 
bygget Byen. 

Palatzer, som: // Potestå, kansz; Il CapiUmso grande, 
bansz; ZabareUæ, Mamånåm ocb andresz. 
Wi besaae ocb B: Antontf Rircke ocb Kloster, som 
er en skidn gammell Bygning; dersammestedtz er 
bansz Capell ocb QrafP, som er drefflicb zieret om* 
kring med beell skionne Stycker ocb Historier a£P 
Marmell. 

Wi ware ocbszaa vdj S: lusUni Kircké, som er beell 
skion byggett ocb b5y; der er ocbszaa en smnck 
Uaffoe der bosz. Dett er en a£f de rigeste Kloster 



ngeste Aiostera 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Joels Dagbog. 449 

•i«k. awr. 

vdj Italien; thi det haffuer, som mand siger, narligea 
till Indkomst 100000 Kronen 

SqUembris, 

16. Prft Pådoua igien till Vm^ia^ vdj barqve; logerede 25. 
igien ofl* aqvUa nera, 

18. FVa Venedigh om Natten vdj barqve, med Prceaeeio 
eller Buddet fra Ploreniz, forbj MaUemoe (en Port 
for Haffaett) och forbj Ckiogge (en Stad); siden vdj 
Apiee, Riniere, som kommer fra Venmay bnor mand 

19. spender Heste for barqvm^ till Loreo (en Landszbje). 40. 
Straz d«rfra och nogle Mile derfra vdj Puo^ Riuiere; 
siden vdj en anden ha/rqoé^ bnor Venetianernipz Oe- 
biet skillisz fra derisz aff Ferrara, till en Landszbye, 
bnor wi aade till Afften. Derfra Natten offuer, och 

20. komme om Morgenen till Francdino (en Landszbye), 
huor wi toge en Carosz till JPVrora, som er derfra 

5 MitIK Tilsammefi fm Lcreo 40. 

Perrata , horer Paffnen tilt, er en ski6n stor Bye, 
men ieke meget folckrigh; haffaer skionne brede och 
heell lange Gader. Wi besaae der Castellei eller 
Slottet, hnor Paffuensz Légatua boer, som er heell 
ski5nt och haffuer smueke Graffuer omkring. Byen 
i sigh seliF er och fast, haffaer ochszaa heell brede 
Graffaer omkring; legger icke langt fra Puo Riuiere. 
Wi logerede der atV Angelo, som er et skiont stort 
Wertzhusz; horer Hertzugen aff Modena till. 

21. Fra Ferrara till 8. Pietro in Caeaie (Landszbye). 15. 
Derfra till Bologna (som er en drefflig skidn oeh 15. 
stor Stad; horer PafiHien tiU); haffder blant andre 
Taarne et, som er heell hoyt och smalt, foruden 
Spitz. Wi besaae der Aldronandi Kunstkammer och 
BibliotJieoam , huor seesz allehonde Rariteter , och er 

vdj dett samme Pallatz, huor Paffuensz Legatus ^^f^'r\r\Q]^ 

Hlat. TIdiskr. 3 R. III. 29 



450 ^' Clrone. 

Dacfc. »UL 

Der seesz elleras ochszaa mftOge andre skioone Pa* 
latzer, med smncke Haffaer wed. Der ere mesten 
skioDne hnall Gange, som ere hoje och brede, paa 
begge Sider aff Gaderne, saa mand altid kand gaa 
tdrt och reent. Wi logerede ai Pdegrino. 

23. Fra Bologna till Imola. aUa Fosta (en liden Stad). 20. 
Samme Dagh derfra till Faéma <eu Stod), hnor 10. 
giorisz skioDne M<yoriea. Logerede aUa 9leUa cForo, 

24. Derfra till Ravemia (en Stod); er mere wært at be- 20. 
see for sin AnHqvitet end for skion Bjgning Skjld. 

Der tammestedtz baffuer de Qottbersz Konninger ha£Pt 
derisz Reii4knU; der seesz ooh eadna Theodorici, 
Octthorum Begia^ hansz Pallatz; oob der yden till i 
Muren hansz Graff vdj en beell stor Pprpbyr Steen* 
Wejen till Baumma er beell rnd, djb oeb moratzig, 
fomemmeligén naar det regner; saa att min Heat 
fait med mig, ret wed en Graffue, dog yden Skade, 
att dett waar saa dybt. Hestene aeppelig knnde gaa 
fort. Der baffuer tilforn werret mange Antiqvitetw att 
see, men ere nu bortforde. Wi logerede aUa Cb- 
rofwa. 

25. Fra Ravetma igennem Cervia (en baurg, hnor Salt 
giorisz) tUl Cesena (en oben bourg, hnor och Salt 20. 
gidrisz). Samme Dagh derfra till Rimini (en temmelig 15. 
kion liden Stod); der v^j er et gammelt Castell. 

26. Fra Rimini till Caiholica (en Landszbye). 15. 
Derfrai till Fuaro (en klon lystig liden Bye) , 10. 
och er fast randen omkring. Samme Dagh derfra 
igien till Fano (som och er en smuok lystig liden 5.^ 
Bye); er och fast omkring, men baffuer icke synder- 
lige Graffuer. Fano er beromt for skion Fruentommer, 

som der seeaz. Wi logerede i Flaotomen. 
27« Derfra till Simgaglia (en liden Stod och Festung). 15.. 
Derszom mand will besee Byen, maa mand giffue sin 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Joels Dagbog. 45 1 

D««fc. mm. 

Oewehr fra sigb i Porten ho«z Wacteo. Wi hgereå^ 
al Angelo, vden for Bjen, som er et beell skiont 
Wertzhaci8z; horer Grosis Hert^agen till sff Floretitz. 
Samme Dagh derfra till Anetma (en stor Handeil 20. 
Stad); legger paa Siden aff et Biergh, hafiPuer nogle 
Festninger, som dett oommenderer ooh def endever *^ 
hafftier oehszaa en heell skion oeh sicher porto for 
HaAiet, hoor sees en smaek arcue aff MarmelL 
Wi besaae oehszaa la loggia dei MereemUy hnor Kiob- 
mendene kommer tilsammen, som er en heell skion 
Bjgningh. Wi logerede aUa Gampana. 

NB, Fra Rauerma till Ancona rejser mand stedtze 
wed Soen, som er mare Adriaticum; er en slett och 
eben Wej; fra Ancona siden end till Roma er Weyen 
heell biergt. 

28. Fra Ancona till Loretto\ legger Ijstigh paa et boyt 15* 
Biergh; er ikke vden en temmelig lang Oade, 
mesten fuld med pater moster Baane« Hnor wi besaae 
vdj Kircken, op mod Enden, la Sonia casa de Ma- 
donna, som de Cathotiske eller Papistiske siger att 
werre Jomfrue Maria Kammer, vdj hnilcket Elngeln 
haflher hende bebnddett; och aff Englerne att werre 
ofinerHaffnett did henfort. Dersammestedtz er altid 
en stor Menge aff Pillegrime och andre, som kommer 
der att gi<ire derisz devotion. Inden till seer Kammerett 
heell gammell nd; oeh seesz der Maria Biiled heell 
gammel], som de siger Englerne att sknlle haffbe 
malet Vden till haffuer de drefBig skidnt zieret 
dett omkring med Historier v^j Marmell. Dorene der- 
for, saaueHszom och Kirchedorren, som er heell hdj 
och bred, ere aff Kloohenspiesz, heell skidnt t^ 
Historier forarbeidede. Der seesz oehszaa en heell 
skidn och riig Skatt Wi logerede al Orso d'oro. 
Samme Dagh fra Loreto igennem Reoanati (^*f*)(->oQlp 

l^|t^edby g 



4d2 A Crone. 



till MacercUa (en lang, o>en smal Stad paa et hoyt 18. 

Biergh); logereåe <Ula Cqmpana, 

NB, Fra Loreto ere Milene 8t5rre end tilforn. 
29. Derfra igeuuem Toietdino (en liden Stnd) Ull Valcimarm 18. 

(et epiftte Wertzhuusz). Derfra till SerravaUe (ea 12. 

Landszbye). 
80. Derfra offuer en heell vnd bergter Wej, huor ingen 

Wogen kand komme; er ickun en Stieg; den rette 

Wey, buor Carouene gaar, er widere omkring; till 

Epasso (en elem liden Landszbye). 16. 

Samme Dagh derfra till Spoletto^ god Wey (en Stad« 8. 

legger under et Biergh). 

NB. ' Fra SpoleUo till Tendy vden for Tertd, er en 

amnck lystig Lund eller Uden Skow aff idell Oliudr 

ocb sommestedtz Figen; strax uden for Byen ere 

och Granater* 

Octobris. 

1. Fra Spoleto igennem Tertd (Stad) till Nand (Stad); 18. 
legger paa Siden aff et Biergh. Derfra till BargeUo 12. 
(en liden bourg). 

Strsz forend wi komm^ der till, komme wi offner en 
ki5n Browy som gaar o£føer libem, kaldisz Fonte 
feHce, Trey Mile forend mand kommer till samme 
Brow, seesz rudera paa Marcken aff et amphUheoAro 
ooh aff en stor gammell Stad, som der tilforn haffuer 
standett. 

2. Derfra till Ccutd nuovo (et Wertshusz). 15. 
Samme Dagb derfra till Romay god Wey; logerede 15. 
all Or»o, Siden traade wi straz, den 8, an vc^ 
CoMMMra locanUy alla croee bianoa eller croce di Malta* 

NB. Fra Temi till Boma er icke Weyen saa 
meget biergt. Naar mand kommer ind v^j Rom, 
forsegler mand vdj Porten ensz Wadsæck, eller huad 

Digitized by VjOOQIC 



uve Joels Dagbog. 463 



mand med aigh f5rer; siden maa mand lade dett 

fore hen vdj Duanen^ att lade besee och vidUre, 

Med B5gger baffuer de skarp Indseende. 
13. Rejste wi fra Rama forbj Marina (en ki5n Bargb 

eller Cagtd; er Paffneuaz egen) till Beaetri (en tern- 20. 

melig st^r Stad paa et Riergh). 
ti. Derfra forbj Semumeta (en howrg) till et Wertszhnusz, 16. 

hart der hos«, aUaposta. Derfra forbj et Taam, hiior 

holdisz gwtrda ooh giffdesz Told, till Pipemo (en tem- 18. 

melig stor bourg) ; logerede vdj et Wertzhusz rdenfor Bjen. 

15. Derfra igennem TarriciHa (Stad). 13. 
Derfra till Fondi (en hourg vnder Neapclie), 10. 
Halff Wejen imellom Tarrieina och Fondi komme wi 
forbj et Taam , derhosz Waaben , som skiller dett 
romanske och nopo/t^ånske Gebiett fra hin anden. 
Samme Dagh derfra igennem Itri (en stor hourg) till 
Mola (en lystig Burgb), legger wed Sden. Weyen 12. 
er temmelig rnd; thi den er gandske lagt med glatte 

och bræde Steene. Tnert offaer S5en seer mand 
Oaiitta (en stor oeh heell fast Stad); legger noget 
vde i Soen. 

16. Derfra till Ckucano (en bourg). 18. 
Der mellom konmie wi ofPuer en heell hoj Træbrow, 
som waar nyligen giort, offuer ChHUanOy Riuiere. 
Derfra till Chpua (Stad, er noget fast, men icke 
meget stor); log: aUa poski. 16. 

17. Derfra igennem Auersa (Stad) iiW Napoli (en drefflich 18. 
skion och stoer Stad), haffuer heell steroke Mare om* 
kring. Wi hgåreåe alV aqvUa nera , huor mand 
giffner en Kron om Dagen. 

Wi saae der en Ball eller Dantz och Comædie 
paa Spansk och Italiensk (tgeret, som bleff holden 
for U Vicé Ré, som er Dwia di Medina, déUa casa 
dd Gutsmanrd, och haniiz Gemalinde, 8<f)^tizeS?y (SPboglc 



454 A. CroDe. 



■mL 



Caraffa Stamme. Dersaminestedtz waar och Graff 
WoUdemaar. 

Wi rede ochszAa ud och besaae U Monte Vemvio 
eUer monte di ZomOj som den och kaldisz, som er et 
heell hoyt Biergh, inden vdj gandske vdholet, lige- 
szom et amphUheatrum\ neden vdj och udj Ritten er 
det ligeszom en rand Bago£Paen; der vdj ere tuende ^ 
store H olier, aff huilcke dett rdger stedtse. Runden 
omkring Bierget er altingest gandske forbrent. Er 
frem och tilbage vngefahr 12. 

Wi besaae ellersz vdj Napoli: 
n Castdlo nuovOj vdj Byen, som haffuer BoUwercke 
vd till alle de fornemmeste Gader vdj Byen; er heeil 
stor och drefflicb fast. Hart der hosz er il Molo 
eller port for Haffuett. 

H Ccutdlo ddT Uouo, legger wed 8iden aff Soen. 
n Ckutetto ScmUlmOy legger paa et hdyt Bierg, er 
och heell fast och oomånenderer den gandske Bye. 
Wi besaae och Viee Ré, hanfz Pallatz, som er en 
heell skion Bygning, fomemmeligen vden till. Wi 
saae ochszaa hansz Stall dersammestedtz, huor seesz 
mange skionne Heste. 

n palazzo det Romani er och well wært att see; der 
ere mange skionne Gemelde vdj. Och mange flere 
skionne Palatzer. Neapolis er heell well bygget och 
haffuer skionne br&de Gader. 
21. Rede wi vd till FozmuoIo (en liden Sud), fra NapoL 8. 
att besee alle de RariteteVy som der omkring findisz, 
saauellszom och paa Weyen der hen. Som forst 
vden for Forstaden aff Napoli komme wi igennem la 
grotta de Napoli^ som er en italiensk Mtill lang ; er heell 
hoy och bred. Mand mener, att LueuUtu eller och 
de Græcker haffuer ladet den gi5re. Dett er en 
stor Wey, som er giort igennem montee Pauåippinoe* 

Digitized L k^ 



Ove Juels Dagbog. 45» 

Der offaen paa, offuer Indgaogen , er VirgiUJ Graff, 
Paa hal£f Weyen till Pozmtolo eaae wi la groUa del 
cane, som er en liden Grube ?dj et Biergh; huilcken 
er Baa forgiiftig, att naar mand lader sette en Hund 
der ind, bliffuer dend strax ligeazom dod och kand 
ingen Aande faa; builcket wi foi*60gte. Men der den 
bleff straz tagen vd ocb borren till Lago éPAgruMO 
(en Soe), som er hart der hosz, och kast der vdj, ' 
bleff den Ijstigb och iridsk igien. Men deresom mand 
-lader Hunden bliffae noget forlenge der inde, daa 
do«r den gandske. 

Derhosz er La fumartda cFAgnano, som er et warmt 
Bad. Vden for Fozmtolo saae wi La Solfatara^ som' 
-er et stort och holt Biergh; kaldisz saaledisz, fordj 
den er gandske fald aff Suogell och stodtze roger 
med en stor Bmszen aff i^ogle Huller, till huilcke 
>mand kand ride tætt till. Jorden der vnder er 
gandske holld. Samme Bierg kalldisz och Forum 
Vtdcanum. 

Vdj Fommolo saae wi rudera aff et amphitheatro och aff 
dceronvt academia. Fra Fozzuolo lode wi osz sette 
offoer Sden vdj en Vduea till Campos ElicaoBy som d. 
de kaldisz; er en heell fæd Jord; offuer huilcke wi 
ginge till at besee 

ia PUeina mirabiley huor fersk Wand haffuer werret 
opholdet; er en drefflig stor Bygning vdj Jorden, aff 
LucuUo bjgget, som mand siger. Der offnen paa 
haffuer och hansz Pallatz standelt. 
Mare mortuum seesz straz der hosz. 
Lé Cmlo camerelle saae wi och Udet derfra, vnder 
Jorden, huor vdj Nero haffuer hafft sine Sefdaui (Træll, 
Liffegen)^ som den gemeen Mand siger. Der offuen 
paa skall haffiie stande tt et Pallatz. 



Digitized by VjOOQIC 



466 ^' Crooe. 

Itaifh. 

Il promantorio di Miåømo^ hnor Ifweoo Stad haffner 

standett, seesz ocb derboas paa Siden. 

Siden ginge wi mod Bcdja, som haffaer werret eo 

Stad, baor du paa Bierget er et Castel. Paa Wejen 

taae wi mange garale rudercif som aff 

Il Trnnpio de Hercule^ bnor Nero lod sin Moder 

drnckne ocfa ombringe. 

La Villa Bauli. 

Le peschiere di HartenåiOy noget yde i HafPuett. 

La sepoUura d^Agrippiwi^ som waar Neroma Moder, ocb 

bcndisz Pallatz saae wi noget derfra. Begraffaellsiet 

er roder Jorden ocb der offaer Palatset. 

La GroUa Dragonara seesz icke mere; der aarome- 

stedtz er et Huusz benbjgget; er imellom la pisdna 

mirabile ocb le oetUo catnerelle. 

Siden lode wi otz sette offuer Soen ocb paa den 

anden Side aff Baija, forbj il porto di Baia: il Tempio^ 

di Diana et di Venere, La Villa di Mario ei di Oor^ 

nelio TacitOf paa et lidet Biergb, som mand osz for* 

sagde, ocb andre rudmra mere. Siden ginge wi offaer 

Marcken att besee 

Il Sudatorio di Tritola, som er noget boyt i Weerett;. 

er en lang Gang ocb gandske morck. Naar mand 

gaar rett op ben iud, er dett saa warmt, att mand 

strax ingen Aande kand faa ocb maatte qnælisz, 

derszoro den, som wiszer en omkring, icke sagde, att 

mand skalle bocke sigb ned imod Jorden; tbi daa er 

d^tt bcell kylt ; ocb io lenger mand gaar ben ind v4> 

Gangen, io storre Heede mand fornemmer. 

Le Bagni de Cicerone ^ som er et warmt Bad , e^ 

straz der neden for. 

La groUa de Sibylla, som den gemeen Mand deo 

kalder, waare wi adj, noget derfra; er 350 Scbritt 

lang vnder Jorden. Tilforn sigisz samme Gang ati 

Digitized by VjOOQIC 



Ove iuels Dagbog. *457 

haffue gaaet endtill Owna, som er 3 Miill. Der vdj 

er ocb Sibyllæ Bad. Hart der" hoøz er 

Logo Autmo\ der tuert offaer øeesi il Timpio d* Apolh^ 

som er endnu temmelig gandske. 

Logo Luerino er noget derfra imod Stranden ,ocfa er 

nu heell Uden formedelst la Montagna nuotta^ som er 

bart der wed ocb er bleffnen giort paa en Nattisz 

Tid aff den Aske og Steen, som laSoffaiara hafftier 

vdkast, der den brente, ocb saaledisz opfylt en stor 

Deell aff logo Luerino, endog den logger icke saa 

meget nær wed la QolfaUxra. 

Siden tilbage igten till JPmzuoIo ocb komme igennem 8». 

M porto di Oitdio oive Cesare. 

Wed Foaeuolo komme wi forbj 

H MolOf som er heell bdj ocb stær ocb gaar langt 

vd vdj Soen. Den gemeen Mand , saauelszom ocb 

nogle andre lærdere, holder dett for att haffue- werret 

en Broff, som Caligfda skulle baffue ladet gidre fra 

Posmufla offuer Haffuett endtill Baia, som er 3 

Miill. Andre mener dett att baffue werret luli; Cces: port 

eller Haffuen. Nogle arcus seesz der aff, som endnu ere 

heele ; ocb siunisz som dett skall baffiiQ werret en Broff. 

Samme Dag fra Posumolo igien till Napoli, • 8. 

Icke wiit fra la Soffatara komme wi forbj U Mo- 

noåtero di 8, Germaro, buor band ocb er bleffuen 

halssbuggen ; er iokun en liden Kircke. 

NB. Vden for Porten maa mand gifixie Go^sZ/ierern 

Drickepeng paa tuekide Steder, derssom mand icke 

will offuers5gt werre ; saa ocbszaa naar mand kommer 

ind vdj Byen, nemlicb Neapolis\ dog er det icke saa 

strengt, naar mand kommer ind vdj Byen. 

22. Keyste wi.fra Napoli till Capua. 18. 

23. Derfra till Cascano (en bottrg). 16. 
Samme Dagb derfra till Mola. oigitized by Googk 



498* A- Crone. 

Oagk MU. 

24. Derfra igeonem J^bndt (hnor ocb tnaa gniffdera Dricke" 
penge, derszom maud icke will besogis) till Tarridna, 22. 

25. Derfra igennem IHpemo till Ca$a nuoua (Wertzhosz); 17« 
derfra till Bdletri. 24. 

26. Derfra till FruocUi Oiden Stad); er to Mill aff Weyen. 10. 
Buor wi besaae derbosz BeUved&ré^ øom er en skidn 
Pallats, borer Cardinal Bttrghen tilL Dertammestedtz 
saae wi mange skionne Fontainer, heell konstrige 
Wandkuttfite ocb OroU^r\ der bliffaer mand temme- 
ligen bldtt Straz derbosa vcfj en skion Stue saae 

• wi i/ mante Parruiuo, som er konstrig giort, bnor de 

nauem Mu$m leger paa allebonde Imtmsimenter. Der 
ydj er ocbszaa et Orrewerck, som leger aff sig seiff 
ocb driffnisz aff Wandett. Mitt vdj samme Stue er ocb 
«n synderlig Windkunst, buor met mand den ganske 
Stue kand erfriske ocb kyll giore i den største Ueede* 
DerbosE er en skion Haffue. 

n Monte Dragane saae wi ocbscaa, som er derfra 1« 
er en skion ocb lystig Palatz, borer samme Cardinal 
Burghéd ocb till. Derbosz er en beell smuck Haffue, 
runden omkring med ^skionne Statuen aff MarmelL 
Der ere ocb smncke Wandkunste. Vdj Palatzen 
saae wi nmnge skionne Stuer ocb Salle, med drefl^ 
lige Quaderstycke zierede, som ere malede aff de 
fornemmeste Malere, som Michael Angelo BuonarottOf 
Gtddo Rem ocb andre ; der seeaz ocb mange Statuer. 
Derfra igien till IVeaeatu 1. 

Samme Dagb derfra till Boma. 12. 

Wi logerede igien aUa croce di Malta* 
^1. Alle Heligensz Afften, som indfalt den 81, saa wi 
Paffuen selff bolde Vfper vdj sin Capell paa ManU 
CauÆo. 

NovembrU. 
7. Giorde Keyserensz Ambaaåodeur, som waar FyrsioB aff 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 459 



Eckenbergh, sitt Ccsvaloaia eller /udrade yåj Rom med 
stor Pract och Magmficenlø. Foran ginge 60 Mull- 
eseler med skionoe Deckene, med Guld och Sdlff 
sterck broderet, och alt Toyett aff Sdl£F. Alle Mul)- 
eeelene och 8 Biheste ware med Solff beslagen; ock 
den Hest, Gesanten selff red, med pur Guld, ooh 
Stenger och Stibdjle aff dett samme. Alle hanss 
Påsker och Tienere, som ware heell mange, waare 
kledde vdj Skarlaggen, med Fl&yell vnderforei oeh 
med Solff Knippeling bremmet. 

13. Saae -wi Pa£^en flotte med stor SolennUeit fra MotUe 
€avaUo op vdj VoHcano^ wed Sanct Pederss Klrcke. 

16. Giorde Keyszerens Ambassadeur sin anden Caualoaia; 
den waar prectigere end den fSrste, men foruden 
Mulleselene; huilcken hånd giorde ochszaa UH Hest, 
der hånd bleff opfordret till ^ti^'entz hosz Paffnen. 
Alle hansz Tienere och Folck waare klæde vdj sort 
Flojel, bordyret heell sterck ooh brett med Guld; 
Kapperne waare vnderforet med Gyldenstyck och 
Trojeme aff dett samme. Hannem effterfulde en Ca- 
rosz, gandøke med Solff beslagen, ce^ttmeret, foruden 
.Hestene der till och Hestetojt, paa 40 tuszende 
Kroner ; med andre skionne Caroszer mere« Wi saae 
hannem samme Tid haffne pMice AutkenU for Paffnen 
och Cardinalene; och der de ginge vd, bar hånd 
Paffuensz Swantz, aff hansz Kiortell, effter hannem. 
Siden saae wi hannem holde Taffel vdj samme Stue 
med Paffuen, huer seerdelisz for sig; huor bleff holden, 
men Maaltid warede, en heell skion Mtaick, Hånd 
saauellszom hansz Herremend (blant hnilcke ieg mig 
holte, paa dett ieg alitingest diszbedre kunde faa 
att see) och gandske SuiUe bleffue samme Gang heell 
kostlich ^octerede. 

21. HoUte S: Ltdgi (fransSske Kircke) et skiont Fvrw^t^^^Tp 

igi I e y ^ 



460 A. Cron«. 



IHIL. 



formedelst Dronniogense aff Franckerige Forloszning 
ned en rng Printz eHer Daupfnn. Samme O ag skeede 
ooh en Cours eller Lob aff barbariske Heste forbj 
den ftansoske AmboBsadéursz Pallatz. 

22. Skeede en Cours aff Barqver eller Bode paa Tibem. 
Samme Afften bleff^e ocb holte nogle smucke Fjr- 
wer<;ke. 

23. Holtist igien en Cours aff barbariske Heste ; ocb samme 
Afften holte den fransoske Gesanter et heell skidnt 
Fyrwerck paa I)/bemj giort som et OrlogtSkib. Ocb 
trey Dage effter hinanden sprunge ideligen vd aff 
hansz Pallatz to Fonteener med Wiin. 

'Samme Gesanter holte ooh en heell drefflich ski5nn 
Comædie, som warede well i otte Timer. 

24. Holte Cardinal Antonio et heell skiont Fyrwerck, och- 
szaa for samme Fest Skyld. 

25. Holte Cardinal Francesco en heell skion Comoedie om 
Bonifacio, Keyszerensz Ambasciadore till Ære ; huilcken 
hånd och samme Dagh med alle sine Uerremend 
heell kostlich <rac^erede. 

Der bleff ellersz holte mange andre Fyrwercke, den 
vnge É>auphin till Ære. 

Den spandske Gesanter haffde och Keyszerensz Ge- 
santer till Gæst och holde, hannem till Ære, en 
spansk Comædie, och haffde en romanske Dame med 
taende hendisz DSttere, som y/itmcerede och siuuge 
tilforn for hannem ; dennem bleff foræret 1500 
Kroner ; thi derisz Rost och Sang neppelig haffde Lige ; 
synderlig den enisz, wed Naffn la Dorothea, 
Wi besaae ellersz vdj Rom 
effterfblgende : 
Paffnensz Pallatz in Vaticano, wed S: Pedersz Kircke^ 
som er en heell skion, stuer och wiitloffHg Bygning; 
hoor wi besaae fbrst: 



Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 461 

Biblialhecam VaUeamam, oeh der vdj heell mange och 
rare Bogger, som Mcamteriftum Chrysoøtamiy Ada 
Apottolantm grace, skreffuen paa PergakneDt beell 
ekioDt med gyldene Bogitaner; och ere bleffuen /»- 
noeentio Oetauo forærede a£P Dronningen aff Cifpem*^ 
Manuicriptum Tereni^f, wed 8 hnndrede Åar gammell; 
Virgil^ matmsc: dersammestedtz, wed 5 hundrede Aar 
gammell: begge tu med store Bogstawer oeh med 
Figurer; Missale antiqimm Romanum, i^ folio , med 
drefBige i^ionne Minitnrer vdi ; Euangelia och Bdaner 
in octotfo, som ochszaa ere med heell skionne malede 
Figurer vdj. Dereammeatedts ere och mange andre 
AnUgtfiiettTy som en iapponisk Sang och andre tappo* 
niske Bogstauer ; noget, som waar skreffaet paa Barok 
afp Træ, och andet mere. Henrici OcUmiy AngHa 
Eegis, advernts LuHkerum de septetn Sacrameniia manU' 
^criptumf paa Pergament; samme Kongisz Rierlighedz 
Breffue ad Annam BciUnam, Vdj en anden Lad« 
saae wi Terewtij och Virgil^ heell gamle mamucripia; 
^item Petrarchæ, Boeeaccij och Safmassarij manuecripta, 
med derisz egne Hender; Opera DanUs manu scripta^ 
■a Boeeaocio ad Petrareham missa , ere heell well 
skrefiPhe; saa ochszaa Michael Angdi BonaroUæy hanaz 
lYersze. Der hosz er det hejdelbergtske Bt6iu>theck, 
-som den Tid enda icke waar vdj Order. Dersamme- 
«tedtz wiszisz Pfaltzgraffuensz Stambogh, LtUheri Bi- 
bell, in folio och tn 4'^. 

Der effter ginge wi vdj 
^acrastiet, huor wi saae runt om vdj et Kammer 
store Lader eller Skabbe ; den forste fuld med skionne 
^irckede Hynder aff Sikke och Guld; de andre alle 
falde med ligesadanne skionne wirckede Meszehageler« 
Och mit vdj Stuen, vdj en stor Kiste, ere ochszaa 
mange andre Meszehageler , och alle met Ptrler j 

Digitized by VjOOQ IC 



46S A. Grone. 



gandske offuerftatte. Offaeo våj samme Kiste for- 
wariftz et Marienbtllet, met Barnet Jesu paa Armen«) 
drefflich well giort aff Siloke och Gnid, saa dett 
ioke kand bedre eller knnstrigere malise, och er heell 
h'&yt skatteret. Derfra ginge wi rdj en anden Stne, 
hnor osz bleff wiszet tu store Beggere , met Deckell 
paa, aff pnnr Ould, skiont giorde och met Ædelstene 
zierede. . Den ene deraff haffner Groszhertzugen did 
foræret. Tn mindre, men aaorerie Kaloke, ochszaa 
aff Guld ; den ene der aff bliffner brugt, naar Paffaen 
eommumeerer '^ derhosz er et Ror aff Guld, igennem 
fauilcken hånd zuer Winen aff Kaieken. En stor 
Guldring, met fire store runde Perler oeh en stor 
Sopfair mit vdj ; och andre Stene. Et stort Diemantz 
• Smyeke, som Paffnen berer for paa sit Bryst Den 
Swamp, der aff Wor Herre haffuer drucken paa 
Kaarszet (som de beretter), er skiont indfattet vdj 
Guld. En Eske aff Christall de Montagne, vdj huilcken 
det coMoereieåe Brod bHffuer opholden och indsettisz 
vdj et lidet Cabinet, ochszaa aff Christall de Mon^ 
tagne Et Korsz aff Christall de mantagne, indfattet 
vdj Guld; der vdj er en Tom aff Christi Tornekron 
(som de den foreholder), paa huilcken endnu kand 
seesz Blod. 8: Pretoia Martyrinde , hendisz Serck, 
sOm er noget blodig; derhosz seesz ochszaa hendisr 
Hoffnett och andre Helligdomme. Paa den anden 
Side ere Paffuernisz Huer, ligeszom Biscopszhner, 
builcke ere heell kostlige, met ski6nné Perler och 
andre Ædelstene zierede. Derhosz bliffiier wiszet en 
^éResale deir Euangelif, vdj en stor FoHo ; dervdj seesz 
saa skionne och kunstrige Minitnrer, att intet kand 
skiSnnere malisz eller seesz. Malem haffber heett 
Gutiio Glauio; hannem till Recompens derfaare ere 
forærede 16000 Kroner, som mand siger. DerhosfT 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 46 J 

Daffc. HillL. 

ere Paffaernisz TOfAe, aff Gyldeoetyck och Attlaak. 
Derfra ginge wi vdj Pa-ffaeDSE Capell, buor ere skionne 
Oemelde, malede aff Miehad Angelo BuonaroUa'^ for- 
nemmeligen banaz Eatremum judiciwn. Siden beeaae 
wi alle Gkmackeme ocb GaUerier^ eom ere rdj den 
gandske Pallatz, ocb allestedtz seett beell akionne 
Malninger, ocb vdj Paffaensz Soffaekammere amocke 
Tapitzerie, men noget gamle. Snitzerniaz Sall er ocb 
amnck perspecUawk malett. Wii aaae der ocbazaa 
en lystig Ckderi^^ buor alle de fornemmeste Steeder 
oob Landskaffter vdj Italien ere affmalede. Siden 
besaae wi Haffuen, som kalldisz Behedere; er smuok 
ocb lystig. Mand gaar nogle Trapper neder, daa 
seer mand en smuck GroUe eller Wandkunst; mit vdj 
Wandett staar et Skib aff Kobber, som allewegne 
giffner Wand fra sig i Wærett. Naar mand will gaa 
der vd igten, bliffuer mand noget blott. Der seesz 
ellersz vdi Haffaen nogle skionne Statuer, som Cleo- 
paira moribunda'j legger ligeszom paa en Seng; erboyt 
actet; Laocoonte, med de tnende Sdnner, omgiffne 
med tnende Dragger , . er en aff de ski5nniste oeb 
kunstrigeste SUtiuet vdj Rom. La etakta cPApolline 
Pidio, di \Commodo Imperadore; Vemte^ som legger 
med Oupidine; en anden Venus ^ som kommer nd aff 
Badett; la gtaiua d'Andnoo. Der ere ogszaa andre 
Statuer j som NUus, en Flod, ocb I\fbern. Ofitien 
paa Muren ere 12 Maschers aff Mamiell, aff builcke 
Haffuen ocbszaa baffner sitt Naffnen. Wi besaae ocb- 
azaa Rnstkammerett sammestedtz, som er bart wed 
Bibiiatksoam VaHcanoKn*^ er beell amnck ocb well or- 
<imeret, ocb er gandske nytt ; tbi denne Paffue baffiier 
dett altsammen ladet giore; der aff kand 85 tnszende 
Mand ndrystiaz« 
Monie CauaUo^ buor Paffaen bolder Unosz om Søm^^^i^ 

' Digitized by V^OOQlC 



464 A. Creot. 

.Diiffc. 

meren, er et beell skiont Påliatz, buor ere beell mange 
skldnAe Gem&cber och eo llckm Capell, skiont her 
vmb malet aff Guido Rheni Bologn: Den store CapeM 
wr och smuek forgjH Yndar HaeUingeii* Derho«2 er 
en skien stor Haffaa med nogle Btatmtt odj. Vdeo 
for Pallatzet staar tuende skionne iSto^uer; vnder des 
ene Hest staaer skreffaet: opus Pkzdiæ; ooh Tnder 
den anden: opwt PraafitMs. 

Il giardino dAldobrandino^ som er en keell skion sioer 
Haftue, strax wed Mofde 'CåuaUo. Der v^j ere mange 
JStatuar ocb nogle Idoler; dersammestedtz er ocb et 
smuckt Pallatz, bnor ere beell smueke Gem^cber med 
skionne Skstu^r, fomemmeligen en fførmaphrodit; Vemts^ 
som er boyt aetet; den øeesz, naar mand gaar op 
ad Trappen ^ åUxtua lauU trantfiguraJU^ som oeb er 
hdyt actet; ocb andre flere. Der seesz och drefflige 
GemUlde, som: Arca Noiy malet aff Basciano; de tu 
Discipler, som ginge till Emaus, malet aff Farma 
Vedkio^ om de wskyldige Bom, affifoøcStno; ejtudmi 
mare rubrum; Ckritd Omskierelsze, malet aff TiHano; 
et Quindebtlled , aff Carlo VeneHanof Ivpiier trans* 
JiguratuBf aff Mtdiael Angelo \ L'amoh)sa di Baphad 
Vriino, aff bannem selff giort; sanime, bansz mtmoo, 
ere fire Stycker; JomAme Maria mad det lidet Barn, 
opera ,d^una Donna , Giouanna Veronnese; MarUdrkta 
XutAørttff malet tLSFerugino; Magdalena med skionne 
Haar, AtUore Oiorgione; o<^b mange andre flere ski5une 
ocb rare Quaderstycke. 

U giardino di Fameee^ som er tfi Campo Vaccino^ er 
en beell skion, smack ocb lystig Haffiie, well den 
skionneste vdj Rom; baffaer smocke Wandknnste oob 
Lystbusze ocb nogle Statuer, 

Il palaxzo di Farnese er et beellt 'skidnt ocb stort 
Pallatz , buor ere mange och rare Statuer, r~^^\ et 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. * 465 

Dtfli. MUlt. 

lidet Hnuaz vden for Pallatzet seesz den meget be- 
rymbte åtattM, som kaldisz U Tauro di Fame»e\ er 
▼daff en Steen. Vdj Hoffet eller paa Platzen ere 
och skionne Statuer^ fomemmeligen Heroulié stat:, som 
er meget berymbt. Vdj Pallatzet seesz Alexander 
FamesinSj som er giort aff en Pille, der haffner 
standit vdj templo Pacis; et Idolum, som er bleffuen 
fdndet vdj JPantheon; de 12 Keyserer aff Marmell; 
Hercules, hnor band ombringer Slangen, aff Kobber, 
ocb der faosz hausz Gieminger; PkHosophi graci aff 
Marmell; en Mercurius aff Metall; Poppeay Uxor 
Neronis, aff Marmell ; och mange andre skionne Statuer. 
Tuende aff de 12 Taffler, aff Metall. En beell skion 
stoer Skiffae, aff atskillig Slagsz Steen indlagt; en 
anden liden Skiffae, oehszaa beell skion indlagt, vdj 
Blomster, skatteret paa 30000 Kroner* Der seesz 
och mange skionne Qnaderstjcke eller Gemelde, aff 
Cordona, Hannibal Coraccio, Francesco Saiuiati, Andrea 
del Sardo, Raphael Urbin, Titiano och andre malede. 
En galleria, skiont malet aff Hannibal Corrcuscio, Der- 
hosz ere nogle smaa Winterstuer, aff samme oehszaa 
beell well malede. 

La Cancdlaria er och et skiont Pallatz; der offuen 
paa haffoer Caird: Francesco Barberino, Nepote del 
Papa, sine Werelser. Der seesz ellersz skionne Ge- 
mftcher met smucke Gemellde vdj och beell drefflige 
Tapiszerier och nogle Statuer. Il Pciazzo dei Barlxi' 
rim wed Monte Cauallo, huor Card, Antonio, Nepote 
del Papa, bolder Huusz, er et drefflig skiont Pallatz, 
men waar icke den Tid gaiidske ferdig inden vdj. 
Der sammested tz haffaer Card. Francesco Barbar: et 
beell skiont Bibliotheck, huor ere mange tnanuscripta, 
11 giardino dei Mediet eller del gran Duca di To- 
scana er en beell skion och lystig Haffoe, paa ''V^^qqJp 

Hl«t. TIdsikr. 3 R. III. ^30 ^ ^ 



466 '^* Orone. 

Trinita leggend, met mange skionne Statuer vdj; for- 
oemraeligen NeoMs historia, met 14 Sonner, alle 
nnturlich store afif Marmell, er heell hoyt actet. Vdj 
Indgangen er en smuck Fontane med en MerciiHo 
alf Metall; der seesz ochszaa en Obelisco' med ægyp- 
tiaske Figurer, som er hdyt aetet, formedelst den er 
gammell. Der hosz er en Gallerie, ndj huilcken ere 
24 gamle Statuer . som ere hoyt actede ; och offaer 
en buer er et Hoffneit. Der er och sammestedtz et 
heell skiont och wellzieret Pallatz, fomemmeligen inden 
till , paa den Side mod Haffuen , huor vdj ere heell 
mange skionne Statuer och Qemellde och smucke 
Stuer. 

Villa Borgheeia eller giardino di Borgkese, som er 
vden for la porta Fincianaf er en heell skion, lystig 
och meget stor HafiFiie, huor ere mange Statuer, Fiske- 
parcke och Foglehusze. Derhosz er et heell skiont 
Pallatz, gandske met Statuer fra Fondamentet endttll 
Taget zieret. Der vdj ere skionne Gemellde och 
Quaderstycke, som Paffuensz assumpHon, en Tomeer, 
den tyrkiske Keyszers Auffzug, altsammen malet aff 
Tempesta. En gaUeria, aff L'alfranco skiont malet; 
och mange andre skionne Stycker, aff de fornemmeste 
M estere malede, som Titiano, Pasqvino och andre. 
Der seesz ochszaa heell mange skionne Statuer, som 
et nagent Billed med en Piill vdj den rette Hånd; 
er well giort; 'en Diana, som haffner Hoffnedett, 
Hendeme och Foddeme aff Kobber, men Liffaet aff 
orientalisk Allebaster; en Oupido, som holder Hoffuedet 
tilbage; er w«ll giort; Seneca vdj Baddett, giort aff 
Fietra Parangone, heell skiont; huor mand naturligen 
kand see alle Aderne; haffuer et Baand om Liffuet 
aff orientalisk Marmell. Et Venus Billet, som legger 
paa en Matrasz vdj en Kiste, saa naturlig, att mand 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 467 

Dacb. WIIL 

mener dett at werre en Seng. De 12 Keyszerer 
oeh mange andre skionne och rare Statuer. Et Ca- 
binett aff optisken Sachen; der vdj praserUeriBZ forst 
et Pallatz, siden en Haffue, demest Klenodier och 
for det fierde et Biblioåieck^ er skiont giort. Der 
seesz ochszaa nogle skionne Colomner aff Porphyr, 
piebra parangone eller Profiiiesteen, och aff Marmell. 
Och andet mere, som well er wært att see. 
Palazsso dej Borghedy som er vdj Byen, er et drefflig 
skiont og heell stort Pallatz, huor och ere ski5nne 
Statuer och smucke Qemellde. Der er ochszaa en 
kion Haffne met smncke Wandknnste vdj. 
Palazzo dej Matthd er och et skiont Pallatz, huor 
och seesz mange skionne Statuer och smucke Qe- 
mellde. 

Qiardino dej Matthei er en heell skion Haffne med 
mange Statuer vdj; derhosz er et smuckt Pallatz. 
Palazzo dej March: lustimam, huor vdj ere wtallige 
mange Statuer aff Marmell och alle heell skionne. 
Vdj en OaUerie ere hen wed 300, huilcke mand kand 
alle haffne skiont stucken vdj Kobber. Der ere och 
heell mange dre£Plige och rare Quaderstycke aff de 
allerfomemmeste Malere. 

Wi besaae och mange andre Pallatzer, huilcke alle 
at wille opskriffne skulle bliffue altforlangt; dog de 
fornemmeste ere, huilcke ieg haffner optegnett. 
Wi besaae ochszaa de 7 Kircker, som ere de for- 
nemmeste, nemlich: 

1, La Santa Croce de Hierusalem. 

2, Dei Santi Fabiano e SebeutianOy som er vden Porten, 
til via Appia. 

8, San Qiouanm in Laterano. 

4, San Loreneo fuor deUa porta EeqviHna. 

5, Santa Maria Maggiore, 



Dioitized by VjOOQIC 



468 A. Crone. 

Dtfli. Hiill. 

6, San Paoh, nella via Ostiense, 

7, S: Pietro in VaticanOf hnilcken formedelBt em skioDDe 
BjgDing och mangfoldige Helligdomme actisz att 
werre et miractdum mtmdi, 

Wi saae och ydj Rom mange skionne Antiqviteter^ 
som: 

Colttmnam Trajani och ArUonif^y ere taende skionne 
och drefflige Columner^ paa hatlcke ere kanstrige yd* 
grnffne derisz Legender och mandelige Qieminger. 
Inden vdj ere Træpper, saa mand kand gaa op end- 
till det offderste. Och mange flere skionne Columner. 
Wi saae der och mange skionne Firamides eller Oug* 
lier, blant huilcke de fornemmeste ere: den, som 
staar paa Platzen for S: Pedersz Kircke, huor och 
er en skion Fontane; och den, som staar for S: 
Mairia del Fopolo, hnilcken er fold med ægyptiaske 
Bogstaffoer och Figurer; en anden, som staar for 
S: Gumanni in LateranOy som ochszaa er med segjp- 
tiaske Figurer paa; och neden till wed Foden er en 
Fonteine. La Guglia d^ Medici, som seesz vdj derisz 
Haffae paa monte IVinita och ha£Fiier ochszaa ægyp- 
tiaske Bogstafiiier. Noch en anden, som staar for 
Maria Maggiore\ och andre flere. 
Pontheon, alle Affgudersz Tempell, som nu kalldisz 
Maria Rotunda, fordj den er rund, och er en Kircke, 
er den skionneste och fuldkommeste AnHqoit^i vdj 
Rom; haffner ingen Windoer, men ickun et Holi, 
som gaar mit igennem Huellingen, fra offoen ned. 
Paa Campo VaccinOy som tillfom haffaer wenet kaliet 
Forum Romanumy saae wi mange skionne ^fi/i<^eter, 
som: tuende skionne arcu9 triumphalesy och den tredie 
noget vden for Platzen; alle tre aff Marmell och 
roesten gandske; och ere Settim^ Seueri, Tiii och 
Qmstantini Magniy derisz. Rudera och tre store Piller, 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 469 

Dtgli. MiUU 

aff Tempio di Gioue Statore, Rudera aff Templo Pacia^ 

saa och aff Ciceronis Hausz. 

Lagum Curtij, offiier huilcken ere opreiste mod hin 

anden tu eller tre store Stene. Och andet mere. 

Templum Antomnj et FaustincBy kaldisz nu S. Lorenzo 

in Miranda, Offuen offner Indgangen staar skreffuett : 

Divo ANTONJNO, D. FAVSTJNÆ. Nu er der en 

Kircke. 

Vden for Platzen eller Campo Vaccino saae wi Am- 

phHheatrum Titi^ som nu kalldisz gemeenligen Coliseum; 

er en heell stor Bygning och vden till endnn mesten 

gandske; den er inden vdj bygget vdj en Oual och 

vden till rnnd. 

Wi saae och et andett lidet Atnphitheatrum wed la 

Santa Croce in Gierusalem^ vdj Stadtzmuren. 

// Falazzo Maggiore eller palazzo grande^ vdaff hnisz 

store Bygning seess endnu heell «tore och wiittlofftige 

rudera. 

Therme Antoniane eller Terme di Caracalla^ huisz 

VuHgi^v och Rmn seesz ochszaa heell store. 

Templum lani eller tempio di GHano er aff Marmell 

och er firekantet; baffuer en Port paa huer Side. 

Der hosz seesz en liden Arcua, paa huilcken ere 

Øxen vdgraffuede och Præster med de Instrumenter, 

som de brugte att opoffre dem till derisz Affguder 

med. 

Sepuichrum Metelliy som er en heell stor Bygning och 

gandske aff Marmell; kalldisz ellersz Capo di Boue\ 

och ded formedelst nogle Oxehoder, som ere vd- 

graffne offuen omkring, och Hedningene pleyede att 

offre for de Dode, derisz Siæle. Strax der hosz 

seesz 

Circue Caracalli, som er en heell stor Platz och er 

lang; der mit vdj legger en Ouglia eller Pyramie, t 

Digitized by VjOOQIC 



470 A. Groue. 

Dtfk. MUIL 

som er eoDderfalden vdj trej Stycker och er vdgrafiPuen 

^dj ægjptiaske Bogstauer. 

lemplttm Veneris och Cupidinis, Bom er wed la S: 

Croce di Hierusalem. Och andre hedningske Templer 

flere. 

Therme Diocletiane, som haffuer werret heell wiitt- 

lofftige; vdj en Deell aff hutlcke er nu en Kircke. 

Dersammestedtz seesz nogle heell etore Piller, 

MausolcBvm AugusUy rdaff huilcket endnu seesz paa 

denne Dag en stor Deell; och er en liden Haffue 

der mit vdj. 

Castello S, Angelo, som tilforn haffuer werret kaliet 

Moles Adriani och haffuer werret samme Keyszer, 

hansz Begraffuellsze ; nn er dett et heell fast Castell 

och Festning, vdj huilcket Paffuen haffuer en Lon- 

gang fra hansz Pallatz in VuUcano. Der vdj for- 

uarisz trey Millioner Guld, som Papa Sixtus V lod 

der hensette. 

Strax derhosz er en smuck Brow offuer I^^ern, 

kaldisz 

Fonte Elio. Icke langt derfra seesz rudera aff en 

Ponie Trvumphale. 

Sepulchrum CesUj seesz vdj Stadtzmuren wed porta di 

S: Faold] er endnu heell och gandske aff Marmell; 

er giort som en pyranus. 

Der hosz er Mons TestacciuSy som vngeflihr er hundred 

och treszensztyffiie Fodder hoy och sigisz att werre 

giort aff de Romaner vdaff idell Leerpotter och Kar, 

vdj huilcke Skatten fra atskillige Lande skulle dennem 

werre fremhorren, och siden effter Handen kast dem 

der hen paa et Sted, effterdj det waar forbuddett, 

att de ey der met skulle opfylle Tybem, Andre mene 

den at werre giort aff IdoHs, UrtUs och andre Slagsz 

Statuer och Kar; huilcket och siunisz troligere. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 471 

Dcffk. Hiill. 

Theatrum Marcelli, huor nu er U palazno dei SauelU; 
dog kand seesz noget der a£P; den er bleffuen giort 
a£P Augusto, 

Il CampidogliOf som legger hojt paa mante CapUolino ; 
er en heell skion Bygning och baffuer en precbtig 
Anseent. Der boldiøz Justitz ocb Rettergang; der 
boer ochszaa ConserucUores, 8om de kalldisz. Op till 
aamme CapitoHum gaar en beell skion bred Trappe; 
der offuen paa, paa huer Side, staar en Hest och en 
Sdaue^ 8om bolder den, med en irofeo di Mario, Mit 
paa Platzen staar en stor Hest, paa builcken sidder 
Marcus Aurelius ImpercUor; er vdaff Kobber. Der 
seesz ochszaa paa Platzen Marforij skttua och nogle 
andre, som gior en Fonteine. Item en anden Fon- 
teine, som fermenterer den Flod Tigren och Tjbern. 
£t Hoffnet aff en Coiosso. Der seesz mange skionne 
Werelszer och der vdj heell smucke Gemalde ocb 
StcUuer. En staiua aff Kobber er boyt actet, huor 
en sidder och pilcker en Splind aff sin Fod. Nedey 
vnder vdj en liden Platz seesz mange Statuer ^ som 
la staiua grande del Magno Constantino Imperadore, 
di^una Pallade, di una MinenM, la testa di hronzo di 
Commodo Imperatorey et una mano di brormo^ il CaucUlo 
et il Leone; ocb mange Statuer flere och Stycker aff 
basso relieuOf som seesz paa samme Platz, paa Trappen, 
naar mand gaar op till Gemacheme, saa well som 
ochszaa vdj Gemacheme, baade aff Kobber och Mar- 
mell, alle heell skionne och rare och well wært att 
besec. 

Der hosz er en liden Kircke, kaldisz Ara Coeli, 
builcken holdisz for att werre heell gammelL Der 
sammestedtz seesz paa det store Alter et Marien 
Billet, som sigisz S: Lucas att haffue malett. Samme 



Digitized by VjOOQIC 



472 A. Croiie. 

Dtfb. Hiill. 

Rircke legger heell hoytt. Herfra kand man straz 
komme paa Campo Vaccino, 

Iblant aDdre Rircker och Cappeller holldisz 
La Scala SatUa for en aff de helligste; som er en 
Cappell, strax wed S: Giauanni in Laterano. Op till 
samme Cappell gaar 28 Trappetrin, som holdisz for 
att werre hellige; och der a£F haffaer ochszaa Cap- 
pellet sit Na£Pn. Der sigisz, samme Trapper att 
haffue werret vdj PUati Palatz til Hienuaiem^ och Wor 
Herre lesua ChrUtus tuende Gange att haffae gaaet 
op och neder ad dennem, der hånd bleff skicket fra 
Herode igien till PUatum ; och paa dennem att haffae 
ladet falde grædendisz Taare och Blodzdraaber, haor 
vdaff endnu paa dem seesz Tegen, som de mener, 
och icke kand affslidisz. De gaar gierne op ad 
samme Trapper paa Rnæerne och formener der wed 
att fortiene store Indulgenszer och en stor Deell aff 
derisz Sjndersz Forladelsze. Dersammestedtz ere 
ochszaa nogle D5rre aff Marmell, igiennem hoilcke 
Ckriatue ochszaa sigisz samme Tid alt haffae gangett. 
Dette er dett fornemmeste, som vdj Rom er att be- 
see; endog der well fiudisz mange andre AntiqmteX^t 
och Rarii^iw , saa och smacke Palatzer och Haffoer, 
som ieg, for att fly Wiitldfftighed , icke haffuer op- 
tegnet; saaaellszom ochszaa mange och wtallige och 
aff dennem hoyt actede Helligdomme; om huilcke 
ieg heller intet hafltier annoteret; thi saadant aff 
osz och dem, som bedre ere infomi%teå% ^ gandske 
ringe actisz. 

Decembris. 

27. Fra Rom till Baccano {hoeteria et poeta). 15. 

28. Derfra till Caprarola (en smack bourg), horer Hert- 16. 
zagen aff ParmOf som er en Fameeef till ; er tu Miill 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 473 

Dagh. miti. 

aff den rette Wey. Dersammestedtz besaae wi et 
heel Bkiont och Regium pcdlatium^ som Papa Paulus 
terHu8 Fam: haffuer ladet bygge. Der vdj ere skionne 
m9lede Salle och Stuer: Vdj den forste Sall er den 
gandske Werden well malet, och vnder Huellingen 
Himmelensz Lob. Der ere mange andre smucke 
Gemacher och drefflich smucke Haffuer, med heell 
mnnge skionne Grotter och Fon teiner udj. Strax 
rede wi derfra igien till Witerho (en kion Stad). 10. 

Samme Dag derfra till Montefiascone {en stor Bnrgh), 10. 
huor aff den gode Mufckateller Win, som der holdisz 
for att woxe, haffuer drucket sig till Dode en Risoop, 
huisz Graffskrifft er hannem aff hansz Famtdo éaa- 
ledisz bleffuen giort: Eatj eet, est; hic Domimis meus 
mortuua est. och endnu kand leszisz. Huor samme 
Biscop haffuer rejst, da haffuer hånd altid willet 
ladet giffue sine Heste Foer, saa och loszere Natten 
offner, huor den beste Win waar att bekomme; och 
derfaare hafiuer skicket sin f amtdum for i Wejen, att 
opsporge den beste Win; och huor den waar god, 
skulle hånd skriffne paa Dorren, som Biscopcn skulle 
forbj: Eaty att hånd der kunde drage ind; och huor 
Winen waar heell god, skulle hånd skriffne: Est, Egt; 
men huor den waar allerbest: Est, Est, Est, trey 
Gange; huilcket band her haffuer fundet for sig och 
der udoffuer drucket sig till Dode. 
29. Derfra igennem Bolzena (en Burg), legger wed en 
stor Soe, som kaldisz Lago di Bobsena, till Aqva Pen- 
dente (en Stad, er Paffuensz). * 16. 
Samme Dag derfra till Radicofoni (en Burg), horer 12. 
Groszhertzugen aff Florentz till. Wi loszerede vdj 
et Wertzhuusz yden for, huor er got Losament, aUa 
posia, Derhosz er en Festning, som legger heell 
meget hoyt paa et Bierg och er aff Naturen fasU 

Digitized by VjOOQIC 



474 A. Grone. 



30. Derfra till Tomieri (en liden Landszbye). 16. 

Samme Dag derfra till Siena y en ekion stor Stad, 16. 
heell.lang och small, men icke meget folckrig; haor 
de fremmede Nationer sig giem opholder, baade for der 
er et Academie, saa och fornemmeligen for Sprogget 
Skyld; thi der talisi heell godt och part Italienscb. 
Alle Gaderne ere lagde med Mursteen. Wi besaae 
der Thumen eller Marienkircke, som er en heell skion 
Eircke affMarmell; fornemmeligen er Gollet der vdj 
heell kanstrig indlagt vdj bibliske Historier. Byen 
haffuer ochszaa en smnck Festning. Wi loszerede 
alla Coronna eller posta. 

Anno 1639. 
2 Janvartj, 

2. Fra Siena forbj Foggioponzi (en Bnrgh), der hosz en 
Festning, till Barbarini (en Barg). 16. 
Straz der hosz er denne Pafifue, Urbanus OctavuSy 
som ellersz haffuer Tilnaffn BarbarinuSf fod. 

3. Derfra till Fiorenza eller Florentz, som er en heell 16. 
skion lystig, stoer och folckrig Stad, huor wi besaae 
effterfolgende : 

La Galeria del grand Duca; och der vdj saae wi 
forst en Galene eller lang Sall, 350 Schritt lang, met 
skionne Statuer vdj och fornemme och lærde Mend, 
derisz Contrafeyer. Der hosz ere nogle skionne Ge- 
mHcher, och vdj et Kammer er en Skiffue, drefflich 
indlagt aff atskillig dyrebore Steene, skatteret, som 
de siger, for 50000 Kroner. Och derhosz er et 
drefflich skiont Cabinet, giort till Auszburgh, skatteret 
for ligeszaa meget. Wi besaae och straz der hosz 
Kunstkammerett, som skatterisz for mere end tu 
ÅfiUion Guld; er gandske fuld aff Antiqviteier och rare 
Malninger; der vdj ere tuende store Skabbe, som 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 475 

■Ull. 

icke en huer wiszeS) och ere fulde aff meget ekionne 
Geskirr och Driekeckar afF ChryHal de MotUagm och 
nogle aff Agate; och andre skionne JSart^eter mere. 
Siden ginge wi vdj en anden Stue strax der hosz, 
ochszaa fuld med Antiquitet&Ty ligeszom den forste 
Stue waar. Der vdj ere ogezaa tuende store Skabbe, 
▼dj huilcke seesz allehonde Toj, drefflich skiont och 
kunetrig arbejdet afF Elphenbeen. Vdj samme Kammer 
er et ekiont Cabinett^ vdj huilcket forwarisz Medaglie 
eller atskillige Slagz gammell Mynt, for en Million 
Ould. Siden besaae wi 

Bustkammerett, som och er heell skiont, huor mange 
Kongersz, Forstersz och fornemme Capiteinerez Ky- 
ratzer och Gewehr opholdisz och foruarisz. Wi be- 
saae ochszaa 

Destilleriet eller la fonderia, huor mange dyreborre 
EssentiQT vddragisz och forår beydisz ; huor och Grosz- 
hertzugen selff vndertiden arbeyder; och koster 
aarligen att holde wed Lige mere end 60 tuszende 
Kroner. 

Vdj denne samme Gallerie arbeydisz och de skionne 
indlagde Steene, som bliffuer indlagt aff atskillige 
Slagz dyrebor Stene, saa kunstrig, som dett motte 
werre malett. 

Il Falatszo Vecchioj som er strax derhosz, huor Duc 
de Chdse den Tid holte Busz. Och der vdj saae 
wi forst Groszhertzugensz Caroszer, huor iblant andre 
seetz tuende, meget store och drefflich skionne. Siden 
saae wi dersammestedtz Hertzugensz Skatt, som er 
heell skiou, vdj 12 store Skabbe. De 1 1 ere gandske 
fulde med Solff och noget Guld och Edellstene; den 
tolffte er gandske fuld med Guld; der iblant seesz 
Henricue QoartuSy som waar Konge i Franckerigh ,tiU 
Hest, aff pur Guld; er temmelig stort och hee^l 

Digitized by VjOOQIC 



476 A. Crone. 

Dtflu WilL 

tODgt En heell stoer Diemantz Smycke och en Klæde 
ochszaa med Diemanter. Wi saae der och en skion ma- 
lede Sall och andre smucke malede Stuer och Qemacher. 
For samme Palatz er en smuck Platz, kaldisz la 
pioMga del DucOy huor er en heell 8ki5n Fonteine, 
med mange Statuer aff Metall och Marmell omkring. 
Paa samme Platz staaer en skion stor atatua^ som 
er Coåmus till Hest, aff Metall; ligeszaadan en staar 
och for L'antnmciata Kircke; saa ochszaa en ski5n 
statua aff Marmell: er raptus Sabinarum. En Met' 
curiuå aff Metall; och andre. 

Jl Cappdlo dei Grand DucM^ huor endnu dagligen 
met 'stor Omkostning arbejdisz och er begynt aff 
Cotno^ denne Groszhertzngs Fader; och er et Werck, 
huisz Lige neppeligen kand findisz. Capellet er 
inden till runt omkring aff Marmell, met allehaande 
dyreborre Steen heell skion indlagt, saa som Jaspisz, 
Comioll, Corrall, lapU lazari och andre. Fornemme- 
Ugen er Altaret heell skiont indlagt, hnilcket den Tid 
icke waar ferdig; men wi saae det paa Chleriet^ 
huor de paa sådanne Stene arbeyder. Der rdj skall 
Hertzugernisz Begraffuellsze werre, som ellerz erre 
vdj en Kircke strax der hosz, kaldisz S: Loretwo. 
Bibliothecket er strax wed samme Kircke, huilcket wi 
och besaae; er heell skiont och gandske fuld aff 
manuicripUsj som regnisz till 8400, alle fornemme och 
heell rare, och mange med heell skionne Miniaturer vdj. 
La Vigna Imperiale, spm legger lystig yden for Porten ; 
huor wi saae heell mange skionne Stuer met wsigelige 
mange och drefflige skionne Qnaderstycke eller Mal- 
ninger, ski5nne Senge och indlagde Skiffuer och nogle 
smucke smaa Cabinetter. 

Oroszhertzugensz Stall, huor er hen wed 160 skionne 
Heste. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 477 

Ocgh. ■lill. 

Dyrene, som ere Lower, Biorne, Wlffue, Tigerdyer 

och nogle Ørne. 

// Falazzo de Fithif huor Hertzngen holder Hnusz, er 

et økiont øtort Palatz. Wi saae ogszaa Haffuen der 

hoBZ, som er skion, Btoer och lystig ; haor erre heell 

mange Stahter att see, Umæ onHgvæ' och smticke 

Wandknnste. Wi besaae och dersammestedtz Bert-' 

zugensz Specialia eller Apotheck, som er heell skion. 

Cardinalensz Palatz, huor ere heell mange smncke 

GemUcher; och der vdj seesz drefflich skionne Ta^ 

pitzerier, saa och heell mange skionne Qemålde och 

uogle Statuer, 

La S]^ecialia di S: Marco, huor vdj ere skionne Es* 

senHeif er vdj et Closter, som haffuer ingen anden 

Indkombst, end huad de kand selge aff samme spe* 

ciaUa* 

Il Domo, som ellersz kaldisz 8: Maria di fiore, er en 

heell ski5n Kircke, vden till gandske ifkcrostexeX och 

offuerdragen med Marmell , hner anden Steen hnid 

och huer anden sort. Der hosz er et skiont Taam, 

Ugeszaadant giort afiF Marmell. Derhosz er ochszaa 

en anden liden Kircke, S; Giovarmi kaldet, som och 

er ligeszaadan bygget aff Marmell. Der vden for 

staaer tnende store Piller affPorphyr, som sigisz att 

werre komne fra Jerusalem. Wi saae ellersz der 

andre smncke Rircker fiere. 

Florentz haffuer 4 smucke Brower aff Steen offuer 

Arno riviere, 

Wi loszerede alla (hmpana, 

11. Droge wi fra Florentz igien, vdj Carosz, till Fistoia 20. 
(en kion och temmelig stor Bye) ; er och noget fast. 

Wi loszerede all lAone d^oro. 

12. Fra Fistoia till Luca, som er en kion lystig Stad och 20. 
en heell skion Festning; er icke rett meget folckng. , 

Digitized by VjOOQIC 



478 A Crone. 

Dagh. ■HH. 

Derisz. Gebiet begjndisz 9 Miile vden for Byen och 
strecker sig vdj Runden, 30 Mile. Wi besaae der 
il Palazzo della RepMicay huor och derisz Fyrste med 
9 Senatorer boer; er et smnckt Pallatz. Wi saae och 
derisz Toihnsz, som er der sammestedtz; hnor vdafP 
kand vdrostisz 20000 Mand. Wi loszerede alla Co- 
ronnaj gott Loszament. 
14. Fra Luea till Pisa^ offaer et Bierg, kaldisz MonU di 10. 
8: Giulian^ 

Pisa er en skion och stoer Bye, huor Arno riviere 
lobber igennem; och der offiier erre trey Brower. 
Wi besaae dersammestedtz II Domo eller L^AnnuncicUaf 
som er en heell skion Kircke och er gandske aff 
Marmell; haffuer heell skionne Dorre alFMetall. Der 
boss er et stort runt Cappell, ochszåa gandske aff 
Marmeir. Dersammestedtz er och et drefflich skiont 
Taarn, gandske aff Marmell- inden och vden; er heell 
kunstrig bygget, saa det er krumt och heller heell 
meget vd ad offnen till. Op till samme Taarn ere 
258 Træppetrin. Wi saae och paa samme Plafz U 
Campo santOy huor vdj er Jord, som de Pisaner haffner 
forde fra Jernsalem; og Legemerne, som der vdj 
begraffuisz, fortærisz vdj 24 Timer. Der runt om- 
kring ere heell skionne och bræde Omgange, gandske 
aff Marmell. Wi besaae och der CoUegimn Juridicum 
och Medictmij huor vdj tilforn Bartholus luriseonmltus 
haffuer boet. Wi besaae ochszaa dersammestedtz 
hortum Medicorum, som er kion och lystig; saa och- 
szaa Kunstkammeret der hosz, huor ere allehonde 
mineralia att see och werckelige Qewechsze och 
andet mere. La Fonderia, som er der samme- 
stedtz, huor mange skionne och dyreborre Essentier 
extraheriBz. Wi saae och der till Pisa Oroszhertzug^n, 
saauellszom och hansz Brodrc, saa och hansz Gemalinde 

Digitized b, .C 



Ove JueU Dagbog. 479 

Dtfh. Hlill. 

och hansz Soster, som komme alle fra Jacten. Wi 
loszerede alle tre donzeile. 
16. Fra Fisa till Livoma, vdj Carosx, som er en kion, 15. 
lystig liden Stad och en drefflich skion Festning; 
haffaer och foruden Byensz Festning och Wolle trey 
andre stercke Festninger, met den ny, som den Tid 
bleff arbeydet paa. Der er och en heell skion Port 
eller Haffaen, haor Hertzagensz Galeyer legger. Der 
hosz er en smnck staiua afF Marmell, Cosmi, hanez; 
och der vnder ere anbundne fire Schiaui aff Metall, 
store och heell well gtorde. Wi loszerede al Porno 
di IHno eller alla Coltanha. 

19. Fra Livoma^ vdj en Veltåca eller stoer Boed, till Via 30, 
Regia (en liden Landszbye och Port); horer dem aff 
Luca till; haffiier et Castell. 

20. Derfra till Lerici (en smuck Bnrg och fort); horer 30. 
dem aff Crenoua till. Strax derfra igien med samme 
Bod, forbj Porto Venere (som och er en kion Burg 

och Port); och er fra Lerici 5. 

Legger tuert offuer for hin anden och haffner mange 
Casteller; och komme samme Dag endtill Sestri (en 
liden Stad och Port), som er fra Porto Venere 30. 

21. Derfra till Genoua, som er en drefflich skion, heell 30. 
stoer och meget folckrig HandelUStad ; haffuer dreff- 
lich skionne och heell hoye Palatzer; blant huilcke 
DttcaDorea, hansz Pallatz er well dett fornemmeste, 
som er gandske aff Marmell, heell skion bygget. 
Gaderne ere heell enge och noget morcke formedelst 

de hoye Husze, som forhindrer Lyszenet. Folckene 
ere heell hofferdige ; mand maa icke well berre Korre, 
* Degen eller Gewehr, med mindre mand haffuer Forloff 
der till; huor paa en daa bliffuer giffnet en Zedell. 
Haffuen der er skion stoer. Naar mand kommer till 
Byen, bliffuer mand flittig besogt, om mand icke^^^T^ 

•^ o « Digitized by VjOOQ IC 



480 A. Crone. 

Dcffli. MUH. 

forer noget forbuddet med sig, eller som mand icke 
haffaer angiffuen at tolle for; huorfaare straz maa 
giffoisz Drickepenge ; huilcket ieg med stoer Fortred 
motte forsoge. Omkring Byen ere temmelig stercke 
Mure och er wed Haffnen heell fast. Wi loszerede 
aUa Torre. 

25. Fra Genouay till Wandz med en stoer fransoske hcar- 
qve, forbj Savona (en Stad; er ^etuniesisk och er 30 
Miill derfra), forbj ochszaa il Porto MauriHj^ som er 
noget fast, og VinUmiglia (en Burg, bnor endisz 
G^Motienszernisz Gebiet ; och er fra Morgues 15 Miill), 
saa och forbj Morgues eller Monaco; horer Printzeme 
aff Morgues, som och ere Marqvis de Cktmpagne^ till; 
er en sterck forter esse och legger noget ydj Soen, 
paa «n Steenklippe; huor boldisz spanisk guæmimm\ 
och er fra. Ville franche 10 Miill. Der imellom 
komme wi och forbi en forteresae^ kaldisz laforterease 
de Sainct Suapiee, till Ville franche (en Kden Flecke), 
som er fra Oenoua, ital. Mille 130. 

huor er en skion stoer Port eller Haffuen och den 
eniste, som Hertzugen aff Savoyen haffaer; den kal- 
disz och Forius Berculie och Porto dOliveUe. Wi 

28. komme forst till Ville franche den 28; thi wi nogle 
Gange motte tilbage igien for Cornerer eller SorSffuer, 
som osz forfolde. Sammestedtz er en sterck Festning. 
Wi ginge och hen offuer et Bierg att besee Nisea^ som 
er icke rden en liden Miill derfra ; er en liden Stad, 
men folckrig och mercantUe ; horer Hertzugen aff 
Savoyen till, saauellszom och det gandske Graffschaff- 
thumb ; haffuer temmelig stercke Mure och en drefflich 
sterck Festning ; legger lystig och haffuer heell fruct- ' 
bar Land. Jmellom VUle Franche och Nieea legger 
hdyt paa et Bierg en Festning, kalldisz Montabon, 
som commenderer till en och till den anden Side. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 481 

Oagh. ■1111. 

Till Ville franche maa alle harqver anlegge, som 
kommer och gaar; saa och till Morgue8\ men ickun 
ailene de, som kommer fra Ponent, 

30. Fra ViUe franche ^ med samme harqoe^ forbj Nieea 
och Antibo (sooi er den forste Stad, huor Kongensz^ 
aff Franckerig Gebiet begynder; er heell liden; der- 
hosz er en Festning), er 15 Miill fra Ville franche \ 
till Visle de Sainct Margrite^ huor wi anckrede ved 
Festningen; er tilsammen fra VUle franche 25. 
Samme Insnll ha£Faer foruden Festningen, som er heell 
sterck, och nogle andre Casteller. Tuert offuer er 

och en fortereeae^ som kalldisz la Croieette eller le fort 
VUry, Lidet derfra legger Canes eller Caneuae (en 
liden Stad). Visle de S: Margrite hafiiier 3 Miill 
omkring. Hart der hosz er VIele de Sainct Honoré^ 
som icke er saa stoer; den haffuer och et skiont 
CastelL Samme Insuler legger saa wiit fra hin anden, 
saa mand kand fare der imellem med ,Skibbe och 
Qalejer. 

31. Derfra med den samme bargve^ forbi U golf o de 
Frygeå {Fryges er en Ilden Bye), kaldisz och golfo de 
8: Tropes (som och er en liden Bye, och derhosz er 
en Festning). Wi komme ochszaa forbj nogle In- 
suler, kaldisz Lee Isles de Hthres, som haffuer heell 
mange Festninger, till BergatUzon, som er fra Viele 

de Sainct Margrite ital: 60. 

Bergantzon er en heell sterch Festning, legger paa 
en Klippe och haffuer Soen randen omkring; samme- 
stedtz er och en god Haffuen. 

Februariue, 

1. Derfra med den samme Skude forbj de andre Isles 
de Hihresj huor omkring seesz och mange Festninger; 



saa och forbj Totdon (en temmelig stoer Stad ^eh 

Blit. Tldsikr. 3 R. IIF. sf ^^ ^^ 



v^oogle 



482 A. Crone. 

Dlfh. HMn. 

skion Port) till CieuUU (en lystig liden Bje och smuck 
Port); haffuer nogle smncke Binaa Kircker. 40. 

3. Derfra med en anden liden ocb gammell Weedskude, 
ydj en temmelig Storm och icke yden Fare, till 
MarseiUe. 20. 

MarseiUe er en temmelig stoer och folckrig Stad, huor 
wi beøaae VEglue de Scanct Victor j som er paa den 
anden Side aff Ha£Pnen; sigisz att werre 1500 Aar 
gammell; huor wi saae mange i^»^t^r och, som de 
kalder, Helligdomme vdj tuende Skabbe ; saa oehszaa 
ynder Jorden ynder samme Kircke, huor och er en 
Rircke ; huor wi saae^ det Kaarsz gandsche, paa hnil- 
cket 8: Andrecu er bleffiien korszfest. Det er gandsche 
indfattet ydj Staall. Wi saae och dersammestedts 
dett Capell, ydj huilcket Maria Magdalena haffuer 
giort sin forste Fceniteuiz och OmnendeUze, som der 
for wist berettisz; saa och mange Hellgenisz Be- 
graffuellszer och andet mere. Wi besaae och la 
MaggiorCy huor vdj och wiszesz mange i2e/}^er, och 
er ochszaa en heell gammell Rircke. Derbosz paa 
Muren vd till Soen seesz nogle heell skidnne och 
store Stycker och Canoner. Ellersz haffuer Byen 
runden omkring temmelig stercke Mure. Den haffuer 
och en heell smuck Fori eller Haffuen, huor Kongensz 
Qaleyer legger, som den Tid waare der 22, med 
dem, som bleffue tagne fra de Spanier for Getuntaj 
som worre fire. Wi loszerede å la Mide. 

5. Fra Marseille, Yåj Carosz, till Aix. frans: 5» 

(NB, En fransosk Miill gior trey italienske). 
Aix er icke saa stoer som Mareeille^ icke heller saa 
meget folckrig, men langt smuckere og bedre bygget. 
Saa ochszaa er der Parlement^i vdj Provence, Wi 
loszerede h la Selle dor, som ikke er rett gott Lo- 
sument. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 433 

Difb. MlilU 

10. Fra Aim till Moulin du Vemegue (et Wertzhunsz). 4. 
Straz derfra till Orgttan (en Landszbye). 3. 

11. Derfra till Atngmon. 5. 
2 l^ile derfra komme wi offaer en rtviere, kaldisz la 
Durangåf som er Skillszmisze imellem la Conté och la 
Provence, Paa den anden Side er le Ehone, som 
skiller la Conté fra Languedoc, 

Avignon er en stoer Stad, men icke rett snar meget 
folckrig; haffher heell smueke och faste Mure runt 
omkring Byen. Der erre ocbszaa temmelig ki5nne 
Rircker. Vdj S: Marceau Kircke saae wi et heil 
skiont Begraffuelsze aff Marmell, som waar en Bi- 
scopiez. Aux OordelierSy som er en stoer Kircke, saae 
wi en Baddick aff Bly, som Kong Fran^oia haffde 
fondet vdj Ixmræ {Petrarchæ Hustrue), hendisz Graff, 
som der legger begraffuet ; och udj samme Boddick 
saae wi en Sonnet^ som Petrarcha haffde giort offner 
hendisz D5d, skrefinet paa Pergament; saa ochszaa 
en Medaglie aff Bly ydj samme Boddick. Derhosz 
wiszisz ochszaa en Sonnet^ som samme Konge Frangois 
haffuer giort, Lauræ till Ære. Attx CdeaHns eller 
vdj 8: Pierre de Luxembourg saae wi samme S: Pierre 
de Luxembourg f hansz Begrafinelsze och der offuer hansz 
Cappell, som er heell skion. Vdj Noetre Dame de Dons, 
som er den fornemmeste Kircke, seesz och mange Be- 
graffnelszer , Paffuersz och Åndrisz ; (thi Paffheme 
haffuer der tilforn reeideret, och hdrer endnu Paffnen 
till). Wi besaae och le pedt Palais och le grand 
Pakda, Le Rhone^ riviere, Idbber dickt forbj Byen; 
der ofl^er gaar en heell lang Brow till la ViUe nei^fue. 
Wi besaae och Jodemisz Synagoge, som bærer alle 
der gule Hatte. Wi loszerede å la ville de Marseille, 
12. Fra Avignon till Oranges (en liden Stad och et Fyr- 4. 
stenthumb). Wi loszerede der aux trois Orcmgps^ t 

Dp^ized by VjOOQIC 



484 ^* Crone. 

D>«h. ■illl. 

huor inert ofifuer for seesz et ThecUrumf som Ca^fus 
Marina haffuer ladet bygge; vdaff huilcket den for- 
derste Deell er endnn gandske; ocb er en heell stoer 
Bygning; men Runden dend er gandske rtdnereU Wi 
besaae ochszaa Slottet eller Castellet der hart hosz, 
som er en drefFlich skion ocb heell sterck Festning 
och fast woffaemindelig. Dend legger heell hoyt paa 
en Steenklippe och haffuer dog en heell skion och 
meget dyb Brynd. NB: Der er ochszaa vdj Byen 
en Skuemagger, som haffuer allehonde skionne Me^ 
daglier eller gamle Mynt att selge. Vden for Byen 
seesz en gammell arcus trittmphalia. Till huisz Ihu- 
kommelsze den haffuer werret opreist, kand mand 
icke till wisze wide. 

13. Fra Oranges tiW, IHerloUe (en Burgh). 5. 
Samme Dag derfra till Montalimar (en liden Stad); 3. 
loszerede au Griffon cPor. 

14. Derfra till la Sause (et eniste, men gott Wertzbuusz). 3. 
Derfra till Valenee (en Stad); er icke rett stoer, 4. 
▼ngefehr saa som Aix vdj Provence; legger wed Rbo- 

nen riviere, Wi loszerede å la ville de Paris. Werten 
der sammestedtz haffuer nogle Been aff en Kiempe, 
som der vdj Biergene ere fundne; huisz portraict 
eller Afmalning seesz dans le Couvent des lacobins 
och er 10 Træd lang. Hoffuedet der aff er vcy 
Kongensz Cabinett till Sainct Oermain. 

15. Fra Valenee^ offuer la riviere de Lisere (som kommer 
aff Savoy^n och lobber forbj Grenoble)^ forbj Touman, 
som legger paa den anden Side aff Rhonen, v^j les 
Vivares (vdj huilcken Jhrovince Folcket holdisz for att 
werre heell vnnd); er en liden Flecke. Dersamme* 
stedtz er et Collegium. Saa och komme wi forbj et 
lidet Slott, kalldisz le Chasteau de Pilots (den ge- 
meen Mand siger, PHatus der att werre fod), till 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 485 

Dagli. WilL 

Sainct VaUdr , som er fra Valence 5. 

och er en Burgh. 

Samme Dagh derfra till RoanUion (en Landszbye). 4. 

16. Derfra till Vienne, en stoer Stad, legger mesten vdj 3. 
Lengden ocb wed Rhonen ; huor wi beeaae den store 
Kircke, som er heell skion. Wi besaae ocb les MaV' 
Hnes, hnor de mange wienniske Klinger eller Kaarer 
gioriFz; er smuckt att see. 

Samme Dag fra Vienne till Zyon, huor wi loszerede 5. 
h VEscua de France, et la rue de la lanterne; er et 
skiont Loszament. 

18. Fra Lyon, vdj den ordinaire Kudsk (och gafPue paa 
Personen endtill Paris 18 Gylden), till La Oraile (en 3. 
liden Stad). 

19. Derfra till Tarrara (en Burg). 3. 
Derfra ofifuer Mont Tarrara till Sainct Sinphorin (en 3. 
Burgh). 

20. Derfra till Boanne^ en skion och heell stoer Burg. 3. 
Wi loszerede au chapeau rouge. 

Derfra till la Pacaudiere (en Burg). 4. 

21. Derfra till la Palige (en Burgh). 4. 
Samme Dag derfra till la Varenne (en liden Stad). 4. 

22. Derfra till Moulin (Stad). 6. 

23. Fra Moulin till Ville nefue (en Landszbye). 3. 
Derfra till Sainct Pierre de Montier (en liden Stad). 4. 

24. Derfra till Neuers (en temmelig stoer Stad). 5. 
Samme Dag fra Neuera igennem Pougue (en Landsz- 
bye), derhosz seesz nogle warrae Badde, till la Charité 5. 
(en liden Stad). 

25. Fra la Charite till Pouly (en Burgh). 3. 
Derfra till Cosnes (en liden Stad). 4. 

26. Derfra till Boni (en Burgh). 5. 
Straz derfra igien till Briare, som och er en Burgh. 3. 

27. Derfra till N<>jean (en Landszbye). 0i,„e,byGoO^k 



486 A. Crone. 

P«fb. ■HIL 

Derfra igien till Montargis (Stad). 4. 

28. Fra Montargis till Pont h Ga$$on (en Laodezbje). 4. 

Samme Dag derfra tilt Vertcmt (en Landszbje); der- 3. 
hoez er et smnckt Slott, horer MontT. de Vertaut, 
ConseiUer, till. 

MarUus. 

1. Fra Verteaut till MiUy (en Burgh). 5. 
Derfra till Eusonne (en Landszbje). 5. 

2, Derfra till Farts. 7. 
Och fuldente saa Ijckeligen min Reysze till Italien. 

Maijus. 

20. Rede wi ud att besee Fontaine BleaUj som er fra 
Farts 12. 
Er et heell skiont Slott och er meget wiitloflFtig; 
legger lystig vdj Skowen. Dersammestedfz seesz heell 
mange smncke Gemacher och 6ra/mer, saa och kionne 

och heell store Haffuer och Farqver. Der seesz och 
atskillige Slagsz Fule. 

21. Derfra tilbage igien till Faris. 12* 

Beskriffuellsze paa min Reysze 
fra Farts och hiemb till Danne- 
mark, igennem Engelland 
och Holland, 
i dett samme Aar. 

Junius. 

18. Fra Faris y till Hest, till Fontouaise (en Stad, huor 7. 
holdisz guamison). 

19. Derfra till Sainct Cler (en Landszbye). 8. 
Samme Dag derfra till Fieuri. 7. 

20. Derfra till Roan (en heell stoer Bje), huor wi besaae 5. 
le Fedais eller FarlementeX, som er en kion B^^gning. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 487 



MHII. 

Wi besaae och TEglise de nosire Damej eom er en 
heell skion och stær Kircke; hafiPiier och smticke 
Taarne ; ooh saae der ydj dett store Taam den store 
Klocke, som wejer hen wed 40000 Pund. Wi saae 
ochssaa lea omemens de cette mesme EgHee, som ere 
heell smucke och well wærde att see. Wi besaae 
och VEglise de Smnct Oyen, som er och en heell 
kion och s toer Kircke och heell Ijsz inden vdj. Der 
ere ellersz andre smucke Kircker flere. Wi losze- 
rede au gvadrani de mer, 
d8. Bejste wi fra Roan med en stoer hambnrgisk Boyert, 
30. paa riviere deSoMe^ och komme den 30 till Caudebec 

(en Stad), som er fra Roan 18. 

Wi loszerede anm troix MarchanB. 

Jtditis. 

2. Fra Caudebec till KUlheuf (en Flecke); loszerede au 5. 

Prince Mauritø. 
3« Derfra till S: Jacoby huor wi anckrede (et eniste 3. 

lidet Hausz). 

4. Derfra forbj Hdure de Oraeey en liden Stad och en 
heell sterck Festning ; horer Cardinal de RiéheUeu till. 
Tuert o£Faer, paa den wenstre Uand, komme wi och 
forbj Hof^fieur (en Stad). Samme Afften komme wi 

5. vdj Soen, wed Hawre de Graces och komme den 5 
forbj Douemy en Stad vdj Engelland, som ha£Fuer et 
fast Castell; och samme Afften vdj DyntM, som er 
en heell stor Port eller Haffnen, huor wi anckrede; 
och er 1 Miill fra Douem. Er tilsammen fra Haure 

de Grace vngefflbr tydske Mile 25. 

6. Fra Dyntz*^ och vngeffihr 8 eller 10 Mile derfra 
komme wi paa Temmitz, Riuiere, till Orcrfueneani (en 
liden Stad); som er hen wed tydske Mile 18. 

7. Derfra forbj Orunwitx (en Stad, huor Kongen haffiier , 

tizedbyUOOgle 



488 ^' Crone. 

Dtfk. UHU. 

' et Slott , till Lunden , huor wi saae la Reyne Mere 20 
hollde Taffell, saa och de vDge Printzer; dog vdj »fi. 
et andett Pallatz. Wi besaae och igien altingest, "^"*' 
Bom der er att besee; huor om ieg tilforn haffuer 
Bkreffaett. Wi loszerede in De Printz van Wranien, 
in De Fransker Stritt. 
15. Fra Ltinc^ igien, paa Temszen Riniere, tiU Oravensant. 20. 
Samme Dag rede wi derfra med Posten till Eadschister 
(en Stad), haor wi osz lode sette paa Midwee, 
Riniere, att besee Kongensz aff Engelland dett store 
Skib, som laa fra Radéchister 3. 

Unilcket for sin Stoerhed och skionne Bjgning well 
er wært att besee; thi dett neppeligen skall haffne 
Lige. Dett forer hundrede heell store Metall Stycker 
och haffuer trey Rad offuer hin anden; vdj Lengden 
haffuer dett vngefehr 70 Schritt och vdj Breden 16. 
Dett haffuer trey hoye Galerier eller Salle offuer hin 
anden, och hosz huert et skiont Kammer, foruden 
Offuer- och Vnderdeelen. Altingest inden och vden 
er heell skiont forgylt. Till at regere samme Skib 
behoffiiiBz 700 Mand; dett sticker 22 Fod dybt vnder 
Wandett och er hen wed 60 Fod hoyt offuer Wandett. 
Paa Oaleonen staar en Konge till Hest, gandsche for- 
gylt, som menisz att skall werre Kong Edgcarusy och 
rider ofiiier 7 andre Konger, som legger vnder hansz 
Hest. Der hosz staar skreffuett: Ab Edgaro qvatuar 
maria vindico. Bag till wed Roffret staar skreffuett 

offuen paa: 

Valdis 

IncumHU 

RemU. 

och neden vnder: 

Qoi mare, qvi flitctus, 



Ventos navesgve gubemat^ 



SospUet hane arcam^ 
Carole Magne, tuanu 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 489 

Oagh. Will. 

Siden droge wi samme Wej tillbage igien till Ormten- 
sani. 10. 

19. (e£Fiter den nye Still). Fra Oravensant^ med en liden 

20. engelsk Skade, och komme den 20 till Roterodamy 
som er vngefahr tydscbe Mile 40. 
Trey Mile derfra komme wi forbj den Briil (en liden 
Stad, er noget fast). Derbosz komme wi vdj Maaen^ 
som er en skion stor Riuiere. Wi loszerede till 
Roterdamb h la Oroix blanche^ buor er fransoscb Folck. 

21. Fra Roterodam med Scboyten till Ddph 2. 
Samme Dag ftv^Ddph igien ^W Leiden; loszerede vdj 8. 
den forgylte Fliesz, op de Pitersz Kircbgrafft. 

23. Fra Leyden, till Landsz igennem Harlem (en ski5n 

stoer Stad), till Ameterdam; loszerede vdj Printzen aff 7. 
Dannemarck, in de Warmerstratt. 

25. Derfra igien till Landsz till Leiden, baor wi bleflPde 

AttgusU Monet offiier. 7. 

S^tembrie, 

1. Droge wi fra Leiden igennem Harlem till Ambeterdam. 7. 

4. (effter dend gamle Stiell). Fra Ambsterdam, med den 

5. ordinarie Nattscbojte , ocb komme den 5 om Mor- 
gen till Harlinge (en Stad, er noget fast). 14. 
Samme Dag derfra igien till Franecker (en Stad, 1. 
hnor er et UmV^r^et); ocb besaae der CcUegiummet 

ocb Bibliothef^ti der sammestedtz, som er icke rett 
stort; saa ocbszaa Anaiomiei* 

Samme Afften derfra till Lavem (en temmelig stoer 2 
ocb skion Stad ocb er beell fast), buor wi besaae 
Hertzugensz Hoffstad ; ocb vdj Kircken saae wi Hert- 
zncb Mat4rit\i Begraffuellsze, saauellszom ocb bansz 
Gemalindisz; ere aff Marmell ocb beell smucke. 

6. Fra Lduem till Cfrdningenj en skion stoer Stad ocb 
en beell sterck ocb kion Festning. Wi los 



•lore. 



Wi losze- T 

Digitized by VjOOQIC 



490 A. Crone. 

Dagh. MiUI. 

rede vdj Dulowen, et 8ki5nt oeh gott Loszament. 

7. Fra Oroningen till Ddphsidl (en liden Stad och Fest- 3. 
ning). 

Samme Dag derfra till Wandsz till Emhden (en skion 2. 
stoer Stad). 

8. Fra Embden till Detem (en Landszbye). 3. 

NB. Huer Miill er till 3 Timer. 

9. Derfra igennem Apen (en Landszbye; derhosz er en 1. 
forteresM, horer Greffaen aff Oldenbargh till) tiU 

BlUchhiisen (en Landszbye); och er fra Apen 6. 

Samme A£Pten lode wi obz sette o£Fuer Weezem, 
Riuiere, til Recken (en Landszbje). ^. 

10. Derfra igennem Bremerforde till Stade, en Stad, er 10. 
noget fast. 

11. Fra Stade, paa Elben, till Gljrckstad, en kion liden 3. 
Bye och en heell kion og sterck Festning. Huor wi 
bleffue, effter Hansz May^' (som den Tid waar der) 
naadigst Befaling, endtill den 15. Wi loszerede vdj 
Kongen aff Dannemarck. 

15. Fra Glyckstad, igennem Krympen (en Stad och 
Festning), till Etuehow (en kion lystig Stad). 2. 

16. Derfra till Hoffester (Landszbye); loszerede hosz Fog^ 3. 
den , haor er dandske Folck ; gott Losament* Samme 
Dag derfra till Regenabwrgh (Stad, er noget fast); 3. 
loszerede till Christopher Beriderbz; vdj hnisz Hnusz 

sal: Ottho Bosenkrantz bleff stucken ihiell ; ere gott 
Folck. 

17. Fra Regenszburgh till Dannewerck (et Wertssbnosz, 3. 
horer Fyrsten aff Hollsteen till). Dersammestedtz 
seeøz heell store Wolle, som strecker sig wiit hen och 

ere giorte i gamle Dage aff de Dandske. Samme 
Dag derfra till FlcMburgh, en heell lang och smnck 4. 
Stad. 

18. Fra Flenszborrig till Tollsted, et Wertzhunsz, men d^« 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 491 



Daih. 



•tore 
Miill. 



jcke Bjnderligt. Der haffaer Hern aff HolUteen en 
liden Told aff Øzen. Derfra iiU HadersUbm (Stad), d^. 
Samme Dag fra Haderszleben till Colding (en Stad). 4. 

19. Fra Collding till WeUl (en liden Stad). 4. 
Samme Dag derfra till Tierabeck^ en Herregaard, 1. 
hdrer Hendrich Bille till; bmez Son, Mogensz Bille, 
waar min Cammeratt paa Hiembrejszen fra ParU; 

ocb fultist sammen till Tierezbecb. 

20. Derfra till Horsens (en liden Stad). 8. 
Samme Dag derfra til Aarsz (en temmelig stoer Stad). 4 
Wi droge øtrax paa Oaarden, som er der strax bosz, 
att loszere; tbi min Swoger, Erick Gmbbe, baffde 
dett i Forlehuing. Hnor i eg ocbszaa fant min gode 
Moder ocb Systere for mig. 

Octohris, 

6. Drog ieg med min gode Moder fra Hauerballegaard 
(effter min Sjstersz gode ForloszniDg) till Randersz 
(liden Stad). 

7. Fra Randersz till Maruigers ClostsTy som waar min 
Swoger, Iffner Krabbisz, Forlebning. 

9. Derfra offner Fiuren ocb till Willestrup. 

Ocb saaledisz fnldeute ieg min Reysze vde aff Landett, 
som warede paa syffnende Aar, lyckeligen ocb well. 
Gud Allermectigste werre derforre, saauellszom for 
all anden Gode, euindeligen æret ocb priszet! 



Anno 1639, dend 29 Octohris, sagde ieg Hansz MayV 
Tieniste udj Gaarden, for en HoOTjuncker, med fire Heste; 
ocb lod ieg der om i^vnderdaaigst anholde, wed Rigensz 
Marsk , Ber Jorgen Wrne , som mig paa for? Dag, sielff 
indfOrde udi Hans MayV Gemach, huor ieg ocb^slraxT 



492 A. Crone. 

wnderdanigst gaiT min Haand; om Morgenen tilig. Imed- 
ler Tid ieg udi samme min Hofftieniste haffuer werret, 
er ieg luende Gange bleflFuen forskichet till G otter up. 
Fdrste Gang bleff mig naadigst befalet, sampt lou andre 
aff Hoffjunckerne, Bertram Ranlzow, och Kåszaw, en Pom- 
merer, did at f5lge Graff Woldemor, som bleff der paa en 
trey Dagisz Tid. Kort Tid der efifter, flch ieg alter Be- 
falning igien, saa och Steen Bille Holgersz6n, ocb Nielsz 
Wind, alt folge GrefTmden aff Naszaw, (som waar Kongensz 
Sysler Daater) och FrOcheneme, nemlich Frochen Chri- 
stina, och Frdchen Hedeuigh, til Gotterup til Barszel, huor 
de bleffue trey eller fire Dage. 

Anno 1640, flch ieg Hansz MayM naadigst Befalning, 
med flere Herremend, at f5lge Gesanlerne, som waare 
Herr Corfidlz Wlfeld Statholder, och Gregers Krabbe, som 
ochsaa waar en aff Rigens Raad, till Enge Iland: och 
ginge dend dAugusti til Seigels for HelsingOr, med tuende 
aff Hans MayV Skibe, Lindormen och Lammet Dend 15 
sOgte wi ind vdj FleckerOen for Moedwind Skyld , och 
bleffue der stille liggendisz paa fierde Dag. Gesanterne 
sielff waare paa Lindormen, och nogle aff Herremendene ; 
men ieg med tou andre aff Hofljunckerne, nemlich Christian 
Friisz och Jacob Lindenou, waare paa Lammet: med huil- 
cket der wi skulle 15be ind ad Gattet vdj Haffnen, effter 
Admiralen, komme wi noget for hdyt vnder Winden, saa 
wi der offuer stOtte trey Gange eflter huer andre, paa de 
blinde Skær, for fulde Seyel; och der wi komme for dend 
flerde Klippe, som stoed noget offuer Wandet, hialp Wor 
Herre at wi flnge Ancker i Bonden, och fant paa det Sted 
en goed Grund, imoed. allisz Forhobning, saa ded holte 
fast, ellersz haffde Skibet iche kundet bliffue bierget. 
Denne Fare fulle strax en anden; thi der^i siden be- 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 493 

gaffue 08£ aff FleckerOen igien, ud i SOen, och baffde 
seiglet tou eller trey Dage, saa m icke ware langt fra 
Eogelland; komme m vdj en Stilling fra worisz Admiral, 
huilchet Skib waar bedre beseiglet, end worisz: och der 
paa begyntist strax en meget stoer Storm, som warede 
udi trey gandske Dage och Natler. Disziraedler Tid laa 
Admiralen for Ancker, men wi raotte bolde Sden, och med 
stoer Fare loffuere imellom Flandern och Engelland, baade 
for Grunde, saa och fornemmeligen fordj Styrmendene 
wiste iche buor de ware; och huor nær wi lObe vnder 
Landet, waar det dog saa mOrcht och molmt, att wi det 
ey kunde faa udj Sicte: endtill om Morgenen tilig, paa 
dend Berde Dag effter Stormen begyntist, satte wi paa en 
12 FafTuen Wand, endtill det bleff lyst; daa galT Gud et 
smuckt klart Weyer, och der wi osz omsaae, laa wi for 
Dobern, och ware well 30 Mile hoyre, end wi skulle; 
endog Styremendene giorde derisz Gietzing, att wi skulle 
baffue werret vnder larmut, och endnu hafft langt till 
Te m sen. Siden der wi saae huor wi waare, seiglede wi 
ind udj Dyntz, och lode osz strax sette till Landz; huor 
wi leyede Heste, och rede till Dobern, och derfra igien, 
igiennem Rotchester, till Gravisain: did komme wi 
dend 28 Augusti\ och funde Gesanlerne der for osz; som 
dend 31, effter wi waare komne, begaffue sig der fra igien 
till Londen. 

1640. 
Septeinbris. 

Dagh. Miill. 

15. Reyste GesanterDe till Jorck till Kongen och komme 
dend 2 Octohris till Londen igien; och haffde siden 
tuende Gange csudieniz hoesz Dronningen, som daa 
waar udj Londen. Dend 13 droge de till Vinaor ^\ t 

Digitized by VjOOQIC 



494 A. Grone. 

Dffb. 1110. 

Kongenez Bom, effter de tilforn haffde werret hoeaz 
Xa Reyne Mere; och ware wj alle med dem. Dend 
19 rejste Gesanterne bort igien fra Londen till Ora- 
visatTif huor begge worisz Skibbe laae; bnilcke att 
lade lobbe lige hiemb ad Sandet till med Godtzet 
och en Deell aff Folcket siuntist Gesanteme raad« 
sombst, effterdj det lackede flux imoed Winteni. Bleff 
derfor fractet et hollandsk Skib, som skulle fore 
Herremendene til Fliszingen; derfra skalle de siden 
rejsze igiennem Holland endtill Embden, haor de skalle 
bie Gesanteme, som sielff all ene wille tage derisz 
Wey igiennem Drabant och Flandern och ingen haffue 
med sig uden mig allene. Och effterdj ieg ey tilforn 
haffuer kundet komme udj Flandern formedelst Wsi- 
ckerhed, som mig forhindrede, haffuer ieg samme 
Rejsze wtllet optegne, med Milenisz och alt desz 
Antegnelsze, som foraemmeligen kunde actisz wsrdig 
att besee. 

Octobris. 

20. Rejste ieg med Gesanteme igien fra Graoiacdn till Bo^ 
eheiUr^ huor wj besaae Kongens Floede och det store 
Skib (om hnilcket ieg wiitloffteligen haffuer skreffuet 
udj min forrige Rejsze igiennem Engelland), saa 
ochszaa Holmen, huor Skibene bjggisz. 7. 

21. Derfra til CafOerherg^ huor wj besaae Kirken, som er 26. 
heell skion och meget stoer. 

22. Derfra til Dobern. 14. 

24. Derfra till Dyntz, till Wandz. 5. 

25. Seiglede wj fra Dyntz till Dynnékerchen. (hoUand: Mile) 14. 
Vden for Bjen legger nogle forteresser och et Boll- 
werck eller Blochhuusz inden vdlj, ud till Soen ; ellersi 
giordisz Bjen dend Tid fast runden omkring. Wj 
logerede in de Statt van Antwerpen. 



Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 495 

Digb. mni. 

26. Fra Djnuekercben igien till Newport (en Stad med 
Mure og Graffuer omkring ocb Wolle inden for M«- 
rene, paa gamle Maneer). 5. 

27. Der^a till Ostende, en liden Stad, men heell sterch 3. 
Festning. 

Samme Dag fra Ostende igien, rdj en Barcke paa en 
liden Canal, till Brycke^ en skion ocb heell stor Stad 4. 
och sterck Festning. Wj logerede dersammestedtz 
h la porte rouge, et skiont stoert Lossament wed 
Torffuet, som och er en smnck stoer Platz. 

28. Fra Brjcke paa en Canal till Oent; er en heell skidn 
Bje och dend stdrste vdj alle iVomnseme; er befe- 
stiget omkring och haffner der foruden et beel ski5nt 
Castel. Wj besaae der Raadbnuszet, som er en smuck 
Bygning, och 8. Bauons Kirche, sdm er dend storste 
adj Bjen ocb baffiier mange smucke Capeller, med 
Marmel zierede. Wj logerede h la pomme d^or. 

29. Fra Gent till Holst, en liden Stad. 6. 

30. Derfra till Bryscd. 5. 
Bryxel er en heell skldn stoer Stad med Mure om- 
kring. Wj besaae der Prindsens Huusz, aom er et 
skidnt stoert Pallatz. Raadbuszet, som er en beel 
prectig och stoer Bygning, liggendis£ paa en smuck 
Platz. Jesznitemisz Rirche, som er beel skion, 8, 
Trigoid, bnilcken er en smuck Kirche, och dend 
storste udj Byen. Wj logerede å la VUle de Paris, 

et got stoert Loszament. 

Novembris. 

1. Fra Bryzel igien till Antioerpen; de 5 Mile paa en 10. 
Canal; och skiffte femb Gange barqve; de andre 5 
Mile udj en anden barqve, paa en stoer riviere, kal- 
disz Skelden. Antwerpen er en skion och drefflig 
welbygget Stad: er dog iche saa stoer som Bryxel^ t 

Digitized by VjOOQIC 



496 A. Crone. 

Otfli* Hlill. 

dend haffuer maoge skionne och heel brede Gader; 
er runden om befestiget med heel smucke Wolle. 
Wj besaae dersammestedtz Castellet, som er drefflich 
fast och er bygget paa dend Maneer som det till 
Gent, Tkurin och Parma; thi en Mester haffuer giort 
dem alle fire. Wor Fruisz Eirche, som er skion 
stoer och med Marmel och Skillerj well zieret. Je- 
szuitemisz Kirche, som wel er wærd at see; thi dend 
for sin Smuckhed Skyld haffuer fast ingen Lige. Dend 
er klæd gandske runden omkring med huid Marmel, 
och alle Pillerne ere ochszaa aff huid Marmel och 
aff et Stycke. Der ere tu Omgange, dend ene offuer 
dend anden, som staaer paa Marmelpiller. Der ere 
och meget skionne Altere at see och heel dreffliche 
Gemalde, synderlig aff Rubena, Wj besaae och Bor* 
szen, som er en kion Platz, och Raadhuszet, som er 
en skion Bygning. EUersz er der mange smucke Fa- 
latzer att see. Skelden riviere lobber der forbj och 
siden vdj Soen. Wj logerede i dend forgylte Øren, 
som er et skiont stoert Loezament och ligger i en 
heel smuck bred Gade. 

3. Droge wj fra Antwerpen igien, til Landz, til Bergen 
op Son (en kion liden Stad och skion Festning; en 

aff de beste, de Hollender haffuer). 6. 

4. Derfra til Dorirechty en welbygget Stad. Wj logerede 12. 
i Paafulen. 

5. Derfra till Roterdam, 3. 
Straz derfra igien til Delpht, 2. 
Samme Dag fra Delpht til LeydeUy huor wj logerede 3. 
å Vescus de France, 

6. Fra Leyden til Landsz till Harlem, 5. 
Samme Dag droge wj derfra igien till Amhsterdam^ 2. 
huor wj logerede i Sueret, i Kalberstratt. 

7. Fra Ambsterdamb til Wapdsz tU MenUich CS^ad). , 9. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 497 

D«gh. ■lill. 

8. Derfra forbj Stauern tiU Wbrhom (Stad). 3. 
Samme Dag derfra adj en liden Bod imellom Landene 

till Boider (en Stad). 1. 

9. Derfra ochszaa til Wandsz imellom Landene till Lotoern, 3. 
en kion Stad och smnck Festning. 

10. Fra Lowem udj en Bod; och bleffue om Natten paa 
Weyen i et Herberg; och komme dend 11 til 

11. Grdnningen. 7. 

12. Samme Dag derfra igien; och komme dend 12 till 
Deiphziel. 3. 
Straz derfra igien till Emhden^ hnor Herremendene 2. 
waare, som laae og biede efiPter Gesanterne. 

13. Fra Embden i en Boed til Ripen (en Landszbye). 1. 
Straz derfra til Landsz til Aurich, en liden Stad; 
derhoBz er et Slott, horer Greffuen aff Embden til. 1 . 
Samme Dag derfra igien til Friburg, et Slottj er 3. 
faet och horer ochszaa Greffuen aff Embden till. 

14. Derfra til Neioburg (en Landszbye); derhoesz er et 1. 
Slott, som horer Greffuen aff Oldenborrig till och er 
temmelig fast. 

Straz derfra til Obenhuusz (en Bundgaard). 4. 

16. Derfra til Oldenburg (en Stad), hnor Greffuen aff 1. 
Oldenbur gh haffde Gesanterne och osz alle till Giest. 

16. Derfra paa Hunt riviere till Elszflitt (Landszbye). 4. 

17. Derfra offuer Weszern, en halff Miil bred der, til en 
Landszbye. 4 

18. Derfra till Stade. 3^. 

19. Derfra till Glyckstad, huor Hansz MayV samme Tid 3. 
waar; huorfor wj och der skiltist fra Gesanterne. 



Digitized by 



Hift. TidMkr. 3 R. III. 



Google 



498 A. Crone. 

Anno 1641, dend 19 Marttj\ vdj Colding, bleff mig 
Hansz May\' naadigsle Willie, aff Cantzelern Herr Chresten 
Thomesz5n forreholl; alt ieg skulle drage op paa Slottet 
der sammestedtz, till de hOybaarne Fyrster, Bertzog Frantz 
Philip aff Glychsborg, och Hertzog Hansz Bugiszlaff aff 
Norburg, (som Hansz May*> dend Tid haffde taget till sig) 
alt ligge udj Kammeret hosz dennem, och med dem och 
derisz Folck att haffue Indseende: huiicket ochszaa strax 
skeede dend 21 udj samme Maanet. 

Dend 1 Maij der effter, udi det samme Aar, der ieg 
waar kommen till Kidbenhaffuen med hdystbe? Derisz 
Fyrstel: N:, bleff mig derisz Opsiun fuldkommen betroet och 
anbefalet; huor paa min Bestaldning mig daa ochszaa 
bleff glort. 

Siden komb ieg med Derisz Fyrstel: Naade till Fre- 
derichsborg, der nogen Tid att forbliffue; huor och Hendis 
May*> Dronningen aff Suerrigh, Kong Gustavi Encke, och 
FrOckenerne, nemlich Frocken Christiana, och Frdcken 
Hedeuigh, waare, medensz wi osz der opholte. 

Anno 1642, dend 13 Janvarij\ reyste ieg med Derisz 
Fyrstel: N. effter Hansz May*:* naadigst Anordning, fra Fre- 
derichsborg, till det Kongelig adelige Academie Sor5e; 
huor wi ankomme dend 15 udi nestforskr^ Maanet: och 
bleffue strax indloszerede paa Closteret, udj de samme 
Gemacher, som Hans Kongl: May*:* sielff tilforn haffuer 
hafft, der band udj sin Vngdomb der tilforn haffuer stu- 
deret. 

Paa Sor5e forbleffue Deris F. F. N. N. paa femble 
Aarsz Tid, |: foruden alt de nogle Gange imedler Tid, om 
lulen och udj Herredagene, waare till Frederichsborg, och 
udi Kidbenhaffuen, effter Hans May*:* egen Befalning :| huor 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 499 

de imedler Tid flitteligeD dreffue deres studta, och alle 
exercitta. 

Anno 1646, dend 8 Junij, reiste Deris F. F. N. N. 
gandske fra SorOe igien ; och ftiUe Hans May^' till Flensz- 
borg, till det fOrslelig Barszell, som waar HaDsz F. N. 
Herlzog Frederich, Ertzbiscop a(T Brehmen, hans fårsle 
SOnsz; huilcket bleff holdet dersammestedtz , dend 14 
nest efflerfolgende, da samme hOybaame Printz bleff kaldet 
Printz Christian. 

Siden bleff mig aff Hans Kongl: May'> naadigst be- 
falet, alt reysze med forskr^ de vnge Herrer till Gotterup, 
till det fyrstelig Barsell, som der bleff holdet, dend 21 udi 
nest forskr? Maanet, (huor Deris F. F. N. N. Prinlzen och 
Princeszinnen, saa och Ertzbiscopen aff Brehmen, och 
hans Geraahlin, samme Tid waare, med flere fyrstlige 
Perszoner). 

Der forskr? fyrstlig Barfizel war offuerstanden , forte 
ieg de vnge Herrer huer hiemb til sine fyrsllige Forældre, 
|: effter hOystbem^^ Hans Kongl. MayV naadigste Befalning :| 
Hans F. N. Hertzog Frantz Philip till Glychsborg, och Hans 
F. N. Hertzog Hans Bugiszlaff till Nohrburgh; siden reiste 
ieg sielff hiemb till lylland. Endtill Hans MayV komb fra 
Norge igien, och Landdagen till Renszborgh bleff begynt 
udi Septemhri; daa ieg mig igien indstillede, och effter 
Kongl: Befalning opwartede Hans Mayl^ sielff, och der 
Landdagen waar endet, fulte med till Ki5benhaffuen, huor 
mand strax begynte med mig att tractere, om att f6re 
Hans F. N. Hertzog Frantz Philip ud aff Landet. For 
huilchen Reisze endog ieg mig hOyligen lod vndskylle, 
raotte det dog intet gielde ; men bleff imod lulen forlOffuet 
at reysze offuer til lylland, med naadigst Befalning, mig 
wed Fastelaffuens Tider, udi nest efflerf51gendq^g^^(^(j;(^flle 

32' 



500 A. Crone. 

att indstille, daa allingest samme Reisze angaaendes, fuld- 
kommeligeo att slutte. 

Anno 1647, dend 22 Martij ^ komb ieg lill KiOben- 
halTuen igien; daa mand paa ny med mig begynte att 
handle om forskr? Reysze, med Hansz F. N. Hertzog Frantz 
Philip, saawelszom och med Hans F. N. Herr Broder, 
Hertzog Christian, begge Hansz F. N. Hertzog Philips 
Sdnner aff Glychsborg; (thi Hans IVlayV holte iche lenger 
Hans F. N. Hertzog Hansz BugiszJaff, effter ieg hannem 
haffde fdrt till sine fdrstlige Forældre igien). Och endog 
ieg intet heller begehrte, end for samme Reysze att for- 
skaanis; saa kunde dog ingen Middel, som ieg der till 
brugte, ey heller nogen Yndskyldning hielpe: men motte 
mig effter Hans Mayl^ alworlige Willie, som mig dend 7 
Aprilis bleff forreholden, vnderdanigst bequemme, och mig 
samme Reysze till Nederlandene och Franckerig paa et 
Aarsz Tid paatage , |: thi aff Hans Kongl. May^:^ bleff mig 
naadigst giort Forsickring, Reyszen iche lenger att skulle 
ware :|. 

Dend i A' Aprilis, der nest efifter, bleff mig der paa 
Hoffmesters Bestaldning giort, och tillige med min Instruc- 
tion, afl* Cantzlern, Herr Christian Tommesz5n, offuer- 
leffuerett. 

Dend 13 it/ay, der effter, reiste ieg fra KiObenhaffuen 
offuer till lylland; och komb dend 18 udi samme Maanet 
till Willestrup. 

Dend 26 Ma{j\ reiste ieg fra Willestrup, ud till Hol- 
steen, och komb dend 29, udj nestfor?- Maanet, till 
GlQchsborg. 

Digitized by VjOOQIC 



Dtfb. 



Ove Juels Dagbog. 501 



BeskrifiPuelse paa Rejsen, ieg 
haffuer giort ud aff Landet, med Deris F. F. 
N. N. Hertzog Frantz FhUip och Hertzog 
Christian, begge Hansz F. N. Hertzogh 
Philips Sonner aif Gliichsborg; med 
Milenisz och Dagenisz Opteguelsze udj 
Bredden; och huisz ieg paa samme Reysze 
hafiiier actet remarqvable. 

Anno 1647, 
Junius. 
Fra Qlychsborg till Flensborg, 1. 

Straz derfra igien, efifter Maaltid waar holden, till 
Dannemoer<^f et Wertzhuusz. 4. 

Samme Dag derfra till Rensburg (Stad). 3. 

Fra Renszburg till Hoffestet (en Landszbye). 3. 

Derfra till Itzehoe (Stad). Wi besaae der Jomfrue 3. 
Closteret, som er temmelig well bygget. Diszligest 
Heilbrunnen, som er en Fierding Wegsz fra Byen; 
som forgangen Aar opquællede (endog dend nogle 
Gange tilforn, men lenge siden, ochszaa er opsprungen). 
Aff dette Kildewand haffuer atskillige Siuge, nest 
Gud, faaet deris Helbred igien. 
Fra Itzehoe igien om Morgenen tilig; och besaae 
ongefehr en halff Mill derfra, paa dend hoyre Hånd, 
rett wed Weyen, paa en liden Hoy, et stenerne mo^ 
numenium, giort som en F^amis, huilchet Henricus 
Rantzovius haffuer ladet oprette, de trey beromte 
Konger aff Danmarck till Ære, udj huisz Tieniste 
hånd haffuer weriet, nemlich Friderico /, Christiano III 
och Friderico II, Avo, Fatri, FUio, anno 1578. Till 
Ehneszhorn (en Marckflecke). 3. 

Strax derfra igien till Hamborg, 4. 

Effterdj wi der ankomme Pintzeafften, forbleffue/wi^^^T^ 

Digitized by VjOOQ IC 



502 A. Crone. 

D»ffb. Hlill. 

der de tou forste hellige Dage o£Puor och logerede 
hosz Hr. Albrecht Schaltz, Rathsherr og Hans F. N. 
Hertzog Philips aff Glychsborg, hans Factor. Besaae 
der de fornemmeste Kircher och nogle Haffner ; kiorde 
ochszaa runden omkring paa Wollene och besaae 
Festningen, huilchen formedeist sin Hojde och Ty- 
ckelsze neppelig haffuer Lige* Deris F. F. N. N. 
bleffue ochszaa forærede aif Borgemester och Raad 
med en Amme reinsk Wiin. 
8. Reiste wi fra Hamborg igien; och tingede ieg med 
et Hamborger Bud, som skulle fore osz till Olden- 
borgh, fordj Weyen der imellomb waar temmelig 
wsicker; igiennem Altenaw (en liden oben Kiobsted, 
vnder Kongens aff Danmarck Jurisdiction ; ligger ichun 
en Muscketskud fra Hamborg) till Blanchnåsz (en 
Landszbye), som er fra Hamborg 1^. 

Der lode wi osz sette offner Elben till Krantz (et \, 
Bonde Huusz). Werten der sammestedtz forskaffede 
osz strax Wogen derfra till Boszel (en Kirchebye) ; ^. 
huor fra wi haffde en lystig Wey til Homburg (en 2. 
Kirchebye, horer vnder Biscoffthumb Brehmen); der- 
sammestedtz aade wi till Middag; och reiste strax 
derfra igien till Fehrden (en liden Stad, som er 4. 
mesten Deel affbreut). Paa Slottet, som er temmelig 
fast, waar suenske Besatzung. Wi waare till Sindsz 
der att forbliffue om Natten; men, effterdj Konigs- 
marck haffde indtaget Vechte och skickte nogle Stycker 
tilbage igien med en sterck Convoy, som anden Dagen 
skulle ankomme til Fehrden; til med fordj att de 
for osz gaaende ordinarie Hamborger Budde waare 
tuende Gange effter huer andre vdplondrede; for- 
andrede wi worisz Mening och gaffoe osz samme 
Afften paa Reyszcn igien; och komme om Natten 
forbj dend Bye, som dend suenske Conyo^ med 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 503 

Oagb. Hilll. 

Stycherne haffde Nattlæger, till et Bundehuusz, som 
laae udj Skouffuen och waar fra Fehrden 4. 

9. Effterat wi haffde huilet en Pahr Timers Tid, reiste 
wi fra for? Bondehuusz igien, om Morgenen tilig , till 
Recken (en Landszbye, wed Wesern liggende). Der 3, 
lode wi 08Z sætte oflfuer Wesern udj en Boed, till 
ElzfHU (en Landszbye vnder Graffskafft Oldenbarg). ^. 
Samme Dag derfra igieu med Wogne till Oldenburg, 2. 
Graffuens Residentz Stad, som er temmelig stoer och 
fast. 

Deris P. F. N. N. bleffue der aflP Graffuen well 
empfangede och den forste Afften udj Haffiuen, siden 
paa Slottet, huor dennem blefiPue heel skionne Ge- 
m&cher gi£Puen, meget well ^oc^erede. 
1 0. Anden Dagen blefiPue wi der ofiPuer och besaae WoN 
lene omkring Slottet, som och Tdyhuszet dersamme- 
stedtz, som er well forsiunet med Stycher, Harnisker 
och alle Slags Gewehr. Sonderligen blefiPue osz der 
wiste tou heel store och skionne Metall Stycher, paa 
huilcke sees dend gandske oldenborgiske Stamlinie. 
De ere GrefiPnen forærede afiP Kongen afiP Danmarck. 
Osz blefip der och wist det Suerdt, met huilchet Duc 
S Alba hafiPuer laadet saa mange rætte; saa och en 
lang Rapier, met huilchen GrafiP Otto haffuer om- 
bracht en Lowe; och andet mere. OfiPuer TafiPel 
wiste mand osz et stoert forgylt Horn afiP S51fiP, heel 
kunstrig giort; som en Jorofrue, der komb ud af et 
Sandbierg, en Mill eller halfiPanden fra Oldenburgh, 
hafiPuer præsenteret GrafiP Otto med en Drick udj, der 
hånd komb forbi fra Jagten och waar meget torstig. 
Men GrefiPuen, efiPterat hånd hafiPde anammet Hornet 
och slaget Drycken bag ofiPuer sin Skulder ud (thi 
hånd tuifiPlede paa samme Drick), gafiP band Hesten 
Sporren och undrente med samme Horn; som nu detz t 

Digitized by VjOOQIC 



504 A- GroD6. 

Dayh. ■Hil. 

till IhukommelBze saa well forwarisz. Wi saae och 
paa dend nederste Platz indianiske Sain, iche ret 
hoye, men meget fæde, och gandske sorte. 

11. Toge wi Affsked fra Greffuen ; och fulte hånd sielff 
udj sin Carosz Deris F. F. N. N. langt uden for 
Byen. Reiste wi saa dend Dag till Apen (Landsz* 4. 
bye), huor wi samme Afften udj Kroret ocbszaa 
blefifue froctorede paa Greffuens Omkostning. Der 
sammestedtz er Paszen til Ostfruzland, och der hosz 

et fast Slott, huor paa legger et beelt CompcLgnU 9iQ 
Greffnen aff Oldenborg, hans Folck. 

12. Derfra \a\, Holzgdst y en liden Skantze, horer ochszaa \. 
Gre£Puen aff Oldenborg til. 

Strax der wed komme wi o£Puer en Grifft, huor Olden- 
borg Land endis, och Ostfriszland begynder; komme 
siden forbj Detringer Schantze (er temmelig fast och 
ligger alt udj Ostfriiszland) ; der udj waar heszisk 
Besatznng. f. 

Till Detringen (en liden Flecke). \. 

Strax derfra forbj Sttckhausen, et fast Slott, haffaer 
hesziske Besatzung, men horer Gra£Pen aff Ostfriisz- 
land till, som residerer till Aitrich, 3 Mile derfra; 
igiennem Borgenhausen (en Landszbye) och Oldersen 
(en smuck Flecke, horer Herrerne aff Erobden till); 
haffuer et Slott, och lobber her forbj dend Flod 
Ejniba. Och komme saa till Embden, som er fra De- 
tringen 8. 
Embden er Hoffuedstaden udj Ostfriiszland; huilchen^ 
endog dend horer Greffuen till, saa haffuer dog 
Staterne aff Holland deris Guamison der udi, 6 Com- 
pagnier sterck. Der udj legger et temmelig smuckt 
Slott, huor Greffuen logerer, naar band der kommer. 
Byen er stoer, haffuer smucke Platze, brede Gader 
och steneme Husze, som alle ere fast lige hoye 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 505 

ORgb. MIUl. 

byggede. Deud Flod Eknhs lobber der igiennem, 
som er heel dyb, saa de udj Byen med store Skibbe 
kand anlende. Wi besaae der Raadhuszet, som aff 
huggen Steen er heel wel bygget, med Omgange 
runden omkring. Der hosz saae wi Rustkammeret, 
haor osz bleff wiist en Molle aff Staal! , huilchen tou 
Karle, som de foregaffae, kand driffne ocb maale 
der paa udj 24 Timer 12 Lester Kom. 

13. Anden Dagen reiste wi herfra igien til Skibs paa 
Embsen, som icke witt fra Byen lobber udj Stranden, 
och komme lyckeligen med en temmelig Storm och 
derfor (thi Winden waar mesten Deel goed) med en 
heel sterck Fart till Deljpsdd (en liden Stad och 2. 
Festning), huor Groninger Land begynder. 

Derfra till Wogens till Groningen, Hoffuet Staden udj 3. 
samme Frovinto; er en skion stoer, lystig och well- 
bygget Stad och statlig Festning, med heel smucke 
Wolle omgiffuen; paa huilche Brustwerene ere med 
Buzbaum runden omkring besatte paa i^MMbredden. 
Dersammestedtz er et berorot Accuiemie. Der er och 
et smuckt hoyt Torn att see. Wi logerede ndj 
Tulasten paa Torffuet, huor er en fransosk Wert. 
Samme Dag reiste wi derfra igien och brugte dend 

1 4. gandske Natt, igiennem Drenten, som siunis att werre 
et wfructbar Land; saa wi om Morgenen komme i 
god Tid till SchwartzscMUag (en heel liden Stad, er 9. 
noget fast, ligger wed Siidersee). Der gaffue wi osz 

till Skibs offuer samme Soe; och effterdj wi haffde 
en sterck durchstaaendis Wind, komme wi, Gud skee 
Loff! lyckeligen offuer paa en 7 Timers Tid, till 
Ambsterdam. Som well formedeist dend store Trc^io 14. 
och Handel, Mengde aff Skibbe, Nettigbed och Reen- 
lighed udj Huszene och paa Gaderne maa holdis for 
dend fornemmeste Stad; icke alenist udj Holland^ 

Digitized by VjOOQIC 



506 A. Crone. 

INfh. MiUL 

roen udj gandske Ejuropa. De fornemmeste och 
lystige Gader, huor och de smuckeste Husze seesz, 
ere : Zwingeln, Printzengrafft, Keysergrafft och Herren- 
grafiPt. Vdj Ambsterdamb besaae wi alt, buisz som 
meritereåe att seesz; huilcket ieg tilforn udj min for- 
rige Reisze mesten Deel haffuer antegnet: saas^om 
Borszen, Tucbt- eller Raspelhnszet, huor læszis denne 
Offuerskrifft : Virtutis eet domare^ qvæ cuncli pavent\ 
Spindhuszet, huor udj sættis de wtucktige och wfor- 
skammede Quindfolck; er en skion Bygning ; Wæsen- 
huszet; Gastbuszet; Dulen eller Skydplatzen; Herren- 
hausz, huor fremmede Gesanter tracUns ; PrintzenhofiP; 
Armenbausz; Dullhaunz; Ostindiansk Uausz, huor udj 
foruaris de ostindianske Ware; Westindiansk Hausz, 
huor sees de Ware fra Westindien ; Ministen Brolofft; 
DulhofF, huor udj seesz tou smucke Fontain%r\ och 
der hosz vdj et Kammer seesz Kong Guatavi aff 
Suerig, Graff Wilhelms aff Naszaw, Duc dAlba og 
andre, deris Contrafeyer, Lebensz Grosze wdj Wox 
heel well ^uMerede. Med andet mere, wi saae udj 
Ambsterdamb. 
22. Fra Ambsterdamb, paa Canalen udj en Skoyte, till 

Harlem^ en skion stoer och welbygget Stad; legger 3. 
heel lystig. Der sammestedtz besaae wi Kircken, som 
holdisz for en aff de skionneste och storste udj Hol- 
land. Diszligest Raadhuszet, som er opbygget aff 
huggen Steen. Och effterdj samme Dag Kirchmesz 
eller Marcket sammestedtz bleff holden, haffde de 
iblant andre Dyer ochszaa en stoer Elephant, huilchen 
wi saa giore mange Slagsz Konster. 
Samme Dag reiszede wi derfra igien till Wogens till 
Leiden, en heel lystig Wey. Er en aff de skionneste 5. 
og fornemmeste Steder i gandske Holland och er 
temmelig fast; er och et heel berommet Univereitei, 

Digitized by VjOOQIC 



UY6 Juels Dagbog. 507 

D««^ ■liU. 

formedelst fornemme lærde Mend sig der gemeenligen 
opholder. Wi besaae der Hortum publicum, Bihlio- 
theccan, CollegiOj ^iMi/ofntkammeret och dend gamble 
Burg. Wi logerede udj dend forgylte cronede Lowe, 
paa dend brede Gade. 
24. Derfra tilJ Delft, paa Canaleti, Er och en smuck 3. 
stoer Stad; huor wi besaae Guilielmi Na8sov\j\ Printz 
von Vranien , hans BegraffueUze , som er et heel 
skiont tnonumeniwn, Samme Kirche, som det udj 
seesz, haffuer et skiont hoyt Taam. Paa dend ene 
aff de forreste Piller, samme forskr? monttmenfjy stod 
skreffuen: Te Vindice tuta libertasj och paa dend 
anden: SævU tranqvillui in undis, 

Strax fra Delfft igieu til Wogens til Hundelardich, et 2. 
skiont Slott, horer Printzen affWranien till; er well 
wærdig at besee formedelst Bygningen i sig sielff; 
saa och for de skionne GemMcher; dend meget 
smucke Galerie och dend lystig Haffue, som med at- 
skillige Statuer er zieret. 

Derfra till Reseioick, som och horer Printzen till; er 1^. 
och iligemaader et heel skiont Unusz, ligeszom det 
forrige; aliene er denne Skilszmisze, att Hundslardich 
er bygget firrekantet aff Mursteen, men Resewick 
ndj Lengden aff Huggensteen. 

Strax igien derfra till dend Hctag, dend skionneste \, 
Landszbye, som kand findis; thi dend haffuer iche 
de Privilegier y som de andre Byer haffuer, endog 
dend er fast bedre bygget end de andre. Dersamme- 
stedtz besaae wi Graff Moridtz aff Naszaw, hansz 
Hnusz, som nyligen er bygget; hnor ndj seesz heel 
skionne Gemacher, med drefflige Tapetzerier och 
Skilderj zierede. Vdj et Cammer waare Stolene, 
Seng, Bord och Cabinet aff Briezilien Holtz, och udj 
et audet Cammer aff Elphenbeen. Printzenez Uuusz 

Digitized by VjOOQIC 



508 A- Crone. 

Dagh. HUU 

och der wed dend liden Lysthaffuer huor udj wi 
saae en heel skion Grotte. Item dend stuore Haffae, 
som er langt borte udj Byen. FalemaiUen^ som er 
heel lang och legger wed en lystig liden Skow, hnor 
mand gemeenligen spatzerer. Her saae wi ochszaa 
wbekiente Dronningen aff Behmen med tnende hendis 
Frockener holde Taffel. Wi saae ochszaa Printzen 
aff Wranien holde Taffel med en Hob QOfScerer; disz- 
ligeét la FHnceese Royale, som nåi et andet Gemach 
aliene waar till Taffels.. 

27. Fra dend Haag igien, paa Canalen, igiennem Delfft 

til Roterdanif en stoer welbygget Handelstad. Ver er 

ellersz iche meget att see, uden paa Torffaet seesz 

Ercumi Roterodami gtajtua aff Kobber, med denne 

IneoripHon: 

ERASMUS NATUS 

ROTERODAMJ 

ocTOB. xxvni 

ANNO M. IV^- LXVII. 

OBHT BASJLEÆ 

XII JULJJ. ANNO 

M. D. XXXVJ. 

Samme Dag fra Roterdamb til Skibs paa Mosen till 
Dortrechty en stoer welbygget Stad; haffuer brede 3 
Gader och hoye Hasze; haffuer faste Mure omkring. 
Dend kaldisz die Magd von Hollandt, effterdj dend, 
saa lenge Kriegen haffuer waret, iche er bleffuen 
indtagen. Wi logerede udj Paafulen. 

28. Derfra till Skibsz, och komme om Affkenen till Fekrde, 16 
dend forste Stad udj Sehland, som iche haffuer dend 
Zierlighed, de andre Byer udj Holland haffuer. 

29. Derfra i\\\ ÅfiUelburgy Hoffuetstaden iSelland; haffuer 1 
et skiont welbygget Raadhuusz. Strax derfra igien, 



Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 509 

Otf^ Mim. 

med dend saintne Vogen, til Vlieaingeny en temmelig 1. 
stoer Stad och Festning. 

lidius. 

2. BegaJSxie wi osz om Natten derfra til Calais^ hnor wi 80. 

3. komme Ijckeligen om anden Dagen till Middag. 
CaktiSf en Stad ndj Franckerig; dend IVovintz, som 
dend ligger udj, kaldisz le paps de Conqvvj; er en 
tre£flig Ha£Fiien och heel sterck Festning; Cardinal 
Richélieu haffuer ladet giore skionne och heel zierlige 
Werche der omkring. Derhosz er och en heel fast 
Citadeller som comman Jerer Byen. Der ere brede 
Gader ndj Calcde^ men dend er dog mdancholxBk och 
iche ret wel bjgget. Wi loszerede h la Serene, got 
Loszament. 

5. Derfra igien med Messagern och komme en Fierding 
Wegsz derfra forbj en heel sterck Skantze, till 
Boulogne, en Stad ; ligger udj Lengden udj en Dall 7. 
wed Stranden. Det Land kaldisz le Boulognes. 

6. Derfra till Montrettil^ en Stad udj Picardieny som be- 6. 
gyndis wed en Broff, strax uden for Porten. Byen 

er heel gammel och ligger paa et hoyt Bierg; saa 

dend derfor er temmelig fast. 

Samme Dag derfra igien till Bemesy en Landszbye. 6. 

7. Derfra till AbbeviUe, en stoer Stad, bygget udj en 5. 
DaaU imellomb Backer; er berombt formedelst Ki5b* 
mandskab , och synderlig for Pistoler och fttsils , der 
giorisz udj stoer Mengde och for goed Kiob. Der- 
sammestedtz hosz en Ki5bmand, wed Naffnen Mons, 
Dilletj saae wi et smuckt lidet Kunstkammer och der 

udj atskillige Medagler aff Guld, Solff och Kobber; 
saa ochszaa Julij Cæsaris Sadel, med forgylf Solff 
beslagen och heel well arbeidet (hvilchet wi troede, 



Digitized by VjOOQIC 



510 ^' Crone. 

Daffli. Biill. 

Ejermanden till Willie). Rirchen dersammestedtz, som 

er heel stoer, er well wærdig att besee. 

Derfra till Booå, en Landszbye. 9. 

8. Till BeauvaU, en Stad, legger udj en Daall , med 9. 
Wiinbierge omgiffuen ; haffuer Mur og Graffaer randen 
omkring. 

Samme Dag till jBeaumon/, en Stad; Halffdeelen bygget 8. 
paa et Bierg och Halffdeelen nåj en Daal. Derwed 
flyder en riviere; legger ndj dend iVortnto Fran- 
ckeriig. 

9. Derfra till Paris^ HoffaetBtaden ndj gandske Francke- 10. 
riig; logerede der å la Ville de Venise au Fauothcvrg 

S: Oermain; och bleffiie der till dend 29; reiste eaa 
derfra igien med Messagern endtili Orlearu, 

29. Fra Paris igiennem Linay en ringe liden Stad, till - 7. 
ChairSy en liden Stad. 1. 
Samme Dag derfra til Estempel, Riobsted. 6. 

30. Derfra till Touri, en liden Stad. 10. 
Samme Dag till Orleans, en skion 8tor och temmelig 10. 
fast Stad, huor er et beromt Vniversitéty som flittig 

afF Tydske besogis; thi de haffner der store iVtW^flrter. 
Wi besaae der VEglise de la Scdncte Croixy som er 
en heel skion och meget stoer Bygning, endog dend 
aff Hugofiotteme anno 1521 er meget forstyrret och 
rmneret, saa der paa endnu aarligen med stoer Om- 
kostning r^porerisz. Wi besaae ochszaa Johamnæ Darc^ 
jpucelle dOrleanSy hendiø monumentum, som hender till 
Ihukommelsze aff Robber er oprettet paa Broen offuer 
Loiren; fordj hun aff synderlig Gudz Skiekelsze, tem^ 
pore Caroli VII, befriede Byen fira Engelendernisz 
Beleiring. Detz till Affmindelsze holdes der endnu 
aarligen, dend 8 Maij\ en stoer Fest, huor det gandske 
Borgerskab folger udj Procession endtili for^ monu- 
mentum; der holdis en Messe, 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 51 1 

Dagh. MlilL 

31. Fra Orltam^ paa Loireti udj en Boed, till Littiou, 5. 
en Landszbye. 

Augtistus. 

1. Derfra till BloU, en Stad, hnor er ocbszaa ^ca<iémte. 8. 
Dersammestedtz holdis det fransoske Sprog for att 
werre heel reent. Dersammestedtz giorisz ochszaa 
de beste Seyerwercker udj stoer Mengde. Byen er 
iche ret stoer, baffuer nogle Backer och enge Gader. 
Wi besaae der Slottet, som horer Duc cP Orleans till; 
er well en smuck Bygning paa en Backe, men iche 
nehr fnldferdiget. Osz bkff der wist det Kammer, 
udj huilchet Duc de Guise bleff ombracbt aff en 
Trabant, effter Kong Henrici tertij Befalning; saa 
och det Taarn, udj huilchet hansz Broder Car- 
dinalen sad fangen. Her hosz er en smuck stoer 
Haffue. « 

Samme Dag seiglede wi fra Blots igien till Emboise, 10. 
en liden, men lystig Stad; ligger udj le Tourainois. 
Besaae der sammestedtz Slottet, som ligger heel hoyt 
och er meget fast ; dog paa dend gamble Manering ; 
haffuer tou Taarn, op ad huilcke mand knnd kidre 
fra det Nederste och ind udj Slotzplatzen ; roen dend 
eue er heel forfalden. Ynder Jorden ere atskillige 
brede Gange, saa de kand hiemmeligen giore Ydfald 
til Hest og Fodsz , paa nogle Mile Wegsz, som de 
berettede. Dersammestedtz udj en Capel wiste mand 
osz et Pahr Hiortetacker aff en wtroelig Storelsze, 
paa 24 Ender, fembten Fodder lang och der hosz 
meget tyck. Side- och Rygbenene der til seesz der 
och sammestedtz, men paa et andet Sted, udj en 
Gang. Der berettedis , att samme Hiort skal werre 
fanget wed Sedan for en 200 Aar siden, och at dend 
skal haffue hafft en Ring omkring Halszen, der ujjj 

Digitized by VjOOQIC 



512 A. Cronc. 

Dafb- wn« 

indgroet, med Julij Cæsaris Naffuen paa; men det er 
ichun Beretning. Osz bleff ochszaa wist dend Gang, 
huor udj Carolus dend Ottende blefiP rort, ocb det 
Cammer der hosz, ndj huilchet band strax der effter 
blefF dod funden i onckelig Maader. 

2. Fra Embotse till Tours ^ Hoffuetstaden udj le Tourcd- 6. 
nois, Bom ocb legger wed Loiren; er en skion stoer 

ocb beel lyetig Handelstad, buor traficqaens meget 
med Silcke ocb Silckeware. Wi saae paa dend 
gandske Wey fra Embaise bid endtill Husze paa begge 
Sider aff Loiren, indhuggede ndj Steenklipperne, offuen 
paa builcke ware Wiinbierge oflFuer alt* Wi loget^åt 
aux troié EmpereurSj et gott Loszement. Huszene 
ere ber mesten Deel med SkifiPersteen ud till Gaderne 
bekledde ocb ere teckede med de samme. Iblant 
Kircberne er S: Gassian dend fornemmeste, buor er 
et kunstig Sejerwercb att see. Wi besaae ocbszaa 
Jbfai//6bHbnen , som er dend skionneste i gandske 
Franckeriig; er 900 Skrit lang ocb 10 bred; ba£fuer 
trej Radde Træer paa huer Side. 

3. Toge wi ber Heste ocb rede ben att besce les Caves 8. 
gouttieres wed en Landszbye, kaldisz Sabonire; er et 
Bierg, inden udj udbolet; tbi mand baffuer der ud- 
graffuet Steen at bygge med; buor de Drober, som 
drypper neder igieunem Klippen udj Hulen, som er 
stoer ocb ligeszom en buald Kielder, bliffuer algemacb 

til Steen, ligeszom det frosz ocb bleff till Isz; buor 

aff wi toge Proffuer med osz. 

Strax rede wi herfra igien til Lairen, en balff Miil, 

mesten Deel vnder Waldnodtræer , buor wi sente 

Hestene tilbage igien ocb satte osz i Boden, som 

osz der toffnede; seiglede saa till IVais ValetSy et 5. 

Kroer wed Rivieren. 

Samme Dag derfra igien til ChouISf en liden bourg, 5. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Joels Dagbog. 513 

4. Derfra till Scmmeur^ en liden Stad med smncke More 4. 
omkring, men haffuer temmelig store Forøteder; ligger 
wed Loiren, udj dend Ptomntz Aftjou, Der wed legger 

en OUadéUe paa et bdyt Bierg. Hog&noUem^ baffher 
ber ExerciHum Rdig%ofd$ frj. Wi lejede her Heste 
till Riehelieu. 

5. Fra Seaumeur till Ckiwm, en Stad, bnor iche er meget 6. 
att see. 

Derfra till Champim sur fe$e^ en liden Stad; bnor 8. 
baifaer standet et ekiønt Slott, hnilcbet Cardinal Ri- 
éhdieu ha£Fiier ladet nedbryde ocb ladet Stenene der 
aff f5re till Riehelieu. Strax der wed saae wi la Cha- 
péUe Safneée de Si, Louye^ huor ndj ligger begraffhen 
fiorten Printxer aff det Hunsz Bourbon. Henrico 
Bourbonio waar sammestedtz et synderligt manumentum 
aff bnid Alabaster oprettet. Win duerne udj for^ 
Cappell ere drefflig zierede med heel skidn paa- 
brent Malning ; buor udj seesz St, LuySf bansz gandske 
Leffnet. 

Samme Dag derfra igien til Riehelieu , en drefflig 1« 
smnck ocb nett liden Stad, Korøzwiisz bygget, ocb 
alle Huszene paa en Manering« Der bosz er et heel 
skiont ocb welbygget Slott med Mure og Graffner 
omkring; builchet med Byen Cardinal Riehelieu baffuer 
ladet bygge paa perspecUmtik Maneer, saa mand kand 
see fra Slottet igiennem alle Portene langsz ned ad 
Byen ocb udenfor, naar Byensz Port er oben. Her 
haffde Cardinalen stifftet et Aeademie; men effter 
bansz Dod haffuer sig de , som der till ware be- 
stillede, igien derfra r^treret. Ydj Byen secsz en 
srouck Kircke , paa huilcben ton Taarne , som Pyra- 
mideSf ere satte ; aff builcbe buer staar paa fire for- 
gylte Knapper. Slottet or firekantet, teckt med 



Skiffnersteen , ligeszom Byen. Vden for er en st^t^^^T^ 

Digitized by VjOOQ IC 
BUt. TIdffkr. 3 R. III. 33 ^ 



514 ^' Crone. 

lang Platz > ochøzaa welbygget ; haor seesz heel 
skionne och lange Stalle. Wi saae paa Slottet mange 
skionne Qemåcher och Galerier med MarmelpHler , 
Statuer, Skilderier; de smaa Skodder eller Rigel for 
Dorrene och Winduerne aff pur Solff, med Cardi- 
naleuBz Naffuen paa; och med andet mere drefflig 
zierede; huilchet alt att optegne wille bliffue f(Hr 
langt. Osz blefP ochazaa wist det Skiffueblad, som 
holdiez for iche hojt noch att kande skatterisz, for- 
medelst en stoer Agatt, der sidder mit udj, tjfiFde 
Tommelfingers Bredde lang och fiorten bred; ellerss 
er dend Bunden omkring indlagt aff atskillige Slagsz 
Stene. Runden omkring Slottet, uden for Qr2ffaeme, 
ere heel smucke Haffuer med mange smucke Statuer 
och ForUainer udj. Der uden omkring er iglen en 
anden Graffue, och siden uden for en liden Skou; 
der udj ere lystige Spatzergenge. 

6. Effter wi alting haffde beseet, rede wi fra Rtchelieu 

igien till Lougdun, en Stad, huor tilforn haffuer werret 4« 
mange aff dend onde Aand besatte, der ieg forste 
Gang waar udj Frauckeriig; som ieg och udj samme 
min Reyszis Antegnelsze haffuer omskreffuet. 
Samme Dag derfra igien till Seaumeur, huor wi komme 7« 
om Afftenen sildig. 

8« Fra Seaumeur, til Bodsz paa Loiren, til Dagmere^ en 8. 
Landszbye, huor wi motte bliffue om Natten, effterdj 
det graade sterch, och Winden waar imod, og om 

9. anden Dagen tage Posten till AngerSy som er Uoffuet- 2* 
staden udj Anjou, huilcken IVovifUz er heel fructbar, 
synderlig med Wien. Wi logerede forst å VOaurs; 
siden gaffiie wi osz dend 11 dito udj Pension hosz 
Madame LoisseaUj eur le port Ligne; huor wi waare 
ret wel accommoderede. Angers er en stoer Stad; 
der igiennem lobber la riviere de Maine, som^ig ton 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 515 

Mile derfra udgyder ndj Loiren. Dend deler Byen 
ad[j tou Dele; och der offner er en lang Broe, som 
ha£Fiier Hasze paa begge Sider. Uuszene ere her 
alle tackte med Skiffaersteen, och dend storste Deel 
aff Murene omkring Byen ere opbygte aff samme 
Slagsz Steen; thi de grafFaia udj stoer Mengde straz 
uden for. Vdj Byen er et fast Slott paa en hdy 
Klippe, som legger wed riW^ren; haffuer dybe Graffaer 
omkring, som ere indhuggede udj Klippen. Wi be- 
saae her VEglUe de St, Maurice , som er dend for- 
nemmeste och baffuer tou hoye Taarne (u^j huilche 
wi ochszaa waare), och mit imellomb begge et andet 
Taam, men foruden Spitz, som staar paa en h5y 
Huelning och derfor holdisz for en Raritet. Mand 
seer udj Kirchen Kong Renati aff Sicilien Begraffuelsze 
och derhosz bansz CanJtrafey^ med en Krone paa och 
udj kongelig habit, som band sielff skal haffue malet. 
Der hosz wiszis ochszaa mange Rdigviery som St 
Maurice f bansz Suerd ; item en aff 6 Krucher aff Cana; 
er rod affFarf^e och seer en Jaspisz iche wlig; och 
andet mere. Wi besaae och VEglise de St, Cerge 
eller St, Oyr; legger uden for Byen wed rivieren; 
huor seesz tou smucke Altarer, skorren heel kunstlig 
udj Træ ; dend ene reprctaefUerer Christj Opstandelsze, 
dend anden Mariæ Begraffuelsze och Opstandelsze. 
Wi roede och neder paa rivieren att besee iea Beau- 
mettesy som er en stoer V« Miel fra Angers; er et 
Kloster, wel wært att besee; huor Munckene f5rte 
osz allewegne omkring och lode osz see derisz Kircbe, 
Bibliothecky Haffuer och derisz Kammere. Kirchen 
med Closteret er mesten Deel indhuggen med stoer 
Arbejd udj en Klippe. Der hosz wiszis och en Model 
aff Christj Graff till Jerusalem, aff lige Hoyelsze, 
Lengde och Bredde. 



Difiili^d by VjOOQIC 



516 A. CroDe. 

Dach. MU. 

Vdj Jngiers wdstod ieg en Btoer Siugdomb aff Blod- 

sott. 

Septembris, 

d. Bede wj ben att besee la Flesche, en smuck liden 

Stad; er fra Angerå 10« 

Huor wj besaae Jeszuitemitz CkUegivm, som er en 
beel prectig Bygning; haflPaer tuende skionne wel« 
byggede Platze och tuende andre uden for, øom khe 
ere saa wel byggede. Kirchen dersammestedtz er 
beel smuck; huor oppe ofiber Alteret paa dend ene 
Side henger Henrici 4K* Hierte, udj Guld indfattet, 
och paa dend anden Side Dronningen, hansz Ge- 
mahlsz, Maria Med%ce$y paa lige Manering indfattet« 
Osz bleff der ochszaa wist JSid/toC^cket, som er paa 
en smuck Sall; deszligest derisz Rochen och Bagersz, 
som ere well wærde att seesz , for atskillige rarf 
InæntUm^Tj der ere. Synderligen ere udj Stegerszet 
skionne Poster och Wandkunste; saa ochszaa M olien 
straz der hosz, huor Wandet dragisz op aff en dyb 
Brynd, som staar mit paa samme Platz, temmeligt 
langt derfra, wed en Pompe, som driffuis aff dend 
samme Moiie och fSrisa hen udj CoUegiumm^i, (Denne 
Platz er dend uderste). Der hosi ere smucke Haffuer 
och beel lystige Spatzergange. 

Wj besaae ochszaa udj Byen Marqvis de la Vareims^ 
dend Tid Oauvemeur sammestedtz, hansz Hnnsz, som 
er wel bygget; der bosz er en beel smuck lystig 
liden Haffne. 

4. Anden Dagen reyste wj fra la Flesche iglen till 

Durendalf en Flecke, horer Mareschal Schaumberg till; 8« 
huor wj besaae hansz Huusz sammestedtz, som ligger 
beel hoyt; er iche ret smuck inden udj; men der 
hosz ere skionne och beel lystige Haffuer, huor fra 
formedelst Hoyden er en smuck prospect, ^ , 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 517 

Dtftii. ifnk 

Strax derfra till Vergierå^ som horer E>uc de Qiteminé 8* 
till; er et heel smnckt welbygget Slott; hnor Hert- 
£Qgen sielff forte osz allewegoe omkring och wiste 
082 alt, huisE der waar att see; falte osz och- 
szaa neder (endog wj waare wbekiente), effter at 
band haffde giffuet osz coUaHon; och wiste osz le 
Couvetd de$ AuguHins de la CroiXy som legger et Pabr 
MusqaetSkud derfra och horer dog till samme Huusz; 
haor wj saae Kirchensz OmemeTUet^ som ere heel 
skionne och rige. Siden, der wj sammestedtz hafFde 
taget Affskeden fra Hertzogen, rede strax samme 
Dag derfra igien till Angers. 4. 

Derisz F. F. N. N. dreffae her derisz Eæerc^ia paa 
en tcey Maanedersz Tid. Imedler Tid rede wj och 
nd att besee Pont de Cé, en liden Stad; der adj 1. 
ligger et gammel Slott. Der er intet att observere 
uden nogle gamble forfalden och lange Broer, som 
berettisz Iidiua Pæsar forst at skal haffue ladet op- 
bygge offaer Loireiu 

Derfra rede wj til Btisac, som er fra Poni Cé 8. 

Et smnckt Slott, huor Duc de Brieac residerer \ som 
ochszaa sielff talte med osz, effterat hånd haffde ladet 
osz wisze alle Qemacheme, som waare heel ski5nne. 
Oeh effterdj wj ey torde komme til Douay ^ som er 
derfra 4 Mile, huor seesz rudera aff et amphitheairOi 
formedelst Blodsoet dend Tid der sterck ^OMørede, 
rede wj samme Dag tilbage tgien till Angers, 4. 

Novembris, 

Wdj denne Maanet reigste wj fya, Angers igien och 
giorde en liden Tour igienuem Britagmen och Nor» 
mandien, endtill Paris; hnisz Beskriffnelsze her effter- 
folger. (Dend store Tour kunde wj iche gi5re, fonlj 

Digitized by VjOOQIC 



518 A Crone. 



Pesten paa de Tider waar heel sterck til! Bordeaux 
oeb Toulouse). 

14. Reigste wj fra Angers till Wandsz paa Maine riviere 
(tom ton Mile derfra lobber udj Loiren) till Ingrande, 6. 
en stoer bourg; huor seess en stoer Steen oprettet, 
som skiller begge iV<w»fi<zeme , Anjou och Britagnen^ 

fra huer andre; saa att dend ene balfiiie Deel aif 
Byen ligger udj As^ och anden halffne ndj Bri- 
tagnen, 

15. Derfra till .Vaiifo«, med dend samme Boed. En smnck 11. 
Stad, haffner store Fauxbourgeu Wj logerede au 
Peliean, tuert offner for TEglise dee Carmes; udj 
huilchen Rirche wj saae en Duc afiP Britagnen, hans 
Begra£Pdelsze aff Marmel. Besaae ochszaa Su Pierre, 
som er en skion hoy Kirche; saa ochszaa Slottet, 
som er heel fast oeh welbygget, med schionne tyeke 
Mare omkring giffiieu. Item la fosse, en schion lang 
welbygget Forstad, wed rtetøren; huor seesz en stoer 
Deel fremmede Skibbe; thi Hollendeme drifPuer her 

en stoer Handel. 

17. Fra Nantes med Messageren til Reines, och komme 
samme Dag til Nqfse, en liden Stad. 8. 

18. Derfra til Reines, Ho£Paei staden i Britagnen; huor er 12« 
Parlementei aff samme iVomnte ; er en stoer Bye, men 
iche ret meget reenlig. Besaae der dend store Kloche, 

som slaaer huer Time ; dend henger allerhoyeste oppe 
udj et lidet Taam; saa der fattisz heel lidet, att 
Rlochen er io saa wiid som Taamet; saa det meste 
er der at forundre, huorledisz samme Rloche udj 
saadant et Taam haffaer kundet opforis och hengis. 
Vdj dend er med ^illie indhugget en stoer Splitte, 
till att formindske dend store Klang; huilchen iche 
siunisz Taamet at skulle kunde haffue taalt; endog 
de der til giffuer andre wtrolige Aarszager. Wj 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 5I9 



Hiin. 

besaae ochszaa der Kireberne; blant hnilcke Scdnct 
Pierre er dend fornemmeste ; saa ocbszaa Raadhaszet, 
som icbe er synderligt. Item buor Farlementet hol- 
disz, som er gammel ocb icbe wærdig at besee. Men 
dertil byggis en ny Palme strax der wed, som blif- 
luer en beel skion stoer Rygning; hnor udj ocbszaa 
skal selgisz atskillige Ware. 

20. Fra Reineå, med en anden Meeeager^ till ^ Maio^ 

oeb komme forst paa Hedde^ en Flecke. 5. 

Samme Dag derfra till Btt Pierre, en stoer bourg. 4. 

21. Derfra till Chaeteau ne^f, en baurg; der wed et lidet 2. 
Slott. 

Samme Dag derfra til Sdnet Malo^ en beel liden, 3* 
men fast Stad; bafitier skionne boye Hasze, dog 
mesten Deel Træwerck. Byen er med beel stercke 
Mare omgi£Paen; bnor paa legger skionne Stycker; 
er gandske omflott aff Stranden, uden for dend ene 
Port, buor er ligeszom en bred Dige, ad builcken 
mand altid kand komme ind ocb ud aff Byen til 
Landsz, enten det er Ebbe eller Flod (tbi naar Ebbe 
er, kand mand dog ride alleuegne tort offuer ind 
udj Byen, ocb Skibbene legger t5rre). For? Port, 
som kaldisz la porte St: Thomae, bewaagis aff Borger* 
skabet; der for uden bliffuer der uden for buer Afften 
24 store Hunde losgiffuen, at ingen uden Liffsfare 
effter 7 Slet om Afftenen der kand ankomme. For- 
uden denne Port er der icbun en, som kaldisz la 
grunde Porte; builcben, saawel ocb dend anden Port, 
ere begge well forwarede med Rundeler og Batterier. 
Her menis atskillige fornemme Riobmend at werre, 
som biemmeligen trafiquerer paa Spanien. Wj loge- 
rede å la rue de fotee, å Vimage St, Julien, 
28. R^ste wj fra iS^ Malo igien med Leyebeste till 

Pontorson, en Kden Stad, buor en riviere Idbber 8« 

Digitized by VjOOQIC 



520 A. Crone. 

Dftfb. HiiC 

imellomb ForsUdd^n och Byen; der o£Paer er en 
Brou, som Bkilier Ncrmanéien fra Britagnen, saa att 
Forstadden legger i Britagnen och Bjen udj Nor^ 
mandlen* 
24. Derfra udj Normandien tUl M<mt SU Miehd^ som for- 2. 
medelst sin Hoyde siunisz for ald Mact wofiber- 
windelig; ligger udj Stranden 1 Miil fra Landet, paa 
en meget boy Steenklippe, bnor ingen hueroken til 
Hest eller Fodsa kand ankomme, uden naar Elbbe 
er, och Wandet er udlobbet. Paa be? Festniag be- 
saae wj en schion heel lang och hoy Kirc^e, gandske 
aff huggen Steen opbygget offuen paa Spitzen aff 
Klippen; som aliene wel waar werdt att see. Wj 
blefiue ^rte op alleroffnerst udj Taamet , - som er 
meget hoyt; hnor mand kaod see de JiMK/er, som 
legger under Engelland, 30 fransoske Mill Wegss 
derfra. Paa samme Festning er gemeenligen 60 Mand 
udj guamiion. Neden omkring Bierget, op ad imod 
Slottet, ere Husze bygde och Gader, ligeszom en 
liden Bye; huor de, som boer, ere skatfrj. Ingeu 
bliffuer inlatt ucy Festningen, f<5ren4 band haffiier 
giffuet sit Qewehr fra sig. 0£Pnen paa Slottet maa 
mand leffuere sine Kniffue fra sig, endtil mand Fest- 
ningen och alt andet haffaer beseet; huilchet aU- 
sammen iche uochszom kand beskriffuisa; men till 
detz bedre Vnderretning findis der paa Stedet smaa 
trogte Bogger, som handler om Kirchens forste /tni- 
daiion och Helligdomme ooh andet, som wært er att 
wide och see. 

Samme Dag fra Mønt S, Michel iglen til Awxmehif 8. 
en liden Stad ; logerede udj Forstaden au» traiss Eoia ; 
thi u4j Byen waar ingen Loszement. Her waar intet 
synderligt att obeervere^ mens formedelst Mangel paa 
Heste motte osz nogle Dage her opholde. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 521 



29. Derftra til Ville Dieu, en stær baurg, 4. 

- 80. Till la mttiam blanche^ en liden bawrg, 10. 

Decembris. 
1. Derfra till CSi^, en schion stoerStad; er wel bygget 6. 
og haffaer heel brede Gader, med skionne Mare om- 
kring; legger och heel lystig; der forbj Idbber en 
rwiere, som kommer fra Stranden; och endog dend 
er heel smal, saa gaar der dog mange store Skibbe 
op. Her driffuis alle ÆkerciHer och er et Aca/demie. 
WJ besaae her Rireheme, blant huilohe Si PUrre^ 
som haffuer et heel hdyt Taarn, er dend fornemmeste. 
Vdj fawBbourg de VAbbaye saae wj en meget skidn 
Kirche , som er heel hoy och lang ; haffuer tuende 
hdye ooh zierlige Taame och er offber Alteret Korse- 
OM bygget, heel nett, kaldisz la grande Abbaye déå 
kommes, Vdj Fauæbaurg Si CMel saae wj ochssaa en 
smuck stær Kirche, kaldisz VAbbaye de$ Damee^ ooh 
strax derhoBz Closteret, huor Abbeaeen er en Fyrstinde. 
Wj %erede y^j ^7^° ^ ^ grande rué^ å rimage 8i 
Martin^ nåj et staort Wertzhuosz. 

4« Fra Caém tiil H6t\fleurj en liden Stad; ligger wed dend 12* 
timere j som lobber aff Stranden tiU Rcuan; haffuer 
en liden, men sicker Haffuen inden udj Byen, som 
er noget fast Her motte wj bliffue en Dag offuer, 
fordj Winden waar alt for sterck til at lade offuer 
Wandet osi offuersætte; som er temmeligt farlig paa 
det Sted, naar det graaer noget hart. 

6. Derfra lode osz med en stoer Boed off^uersætte till 
Hauer de Grace, en smuck Bye; er heel fast; huor 8* 
seesB en stoer Mengde aff Skibbe ; thi de hollandske 
Skibbe forsambler sig her och giorer ^cfmtratskab« 
Derhosz er et meget fast Ckutd, wel en aff de fasteste 
Platze udj Franckerig; haffuer fire Bollwercke med 

Digitized by VjOOQIC 



522 A. Crone. 



dobbelt Grafitier omkring och en heel Hob tkionne 
Buttenwercke ; commanderer Byen, och ud till Stranden. 
Der udj ligger altid i guamisan 200 Mand og 500 
ndj Bjen. Inden ndj samme Castel ere smucke Steen« 
hnsze, alle lige bdje och heel ordentlige anlagde, 
som Gouvemeurerif Officererne och Soldaterne beboer. 
Cardinal Richdieu^ som denne Festning ha£Pner ladet 
bygge, haffde och sine Gemttcher der. HuerRnndeel 
haffaer sine Magasdn och proviant Hasse, huor udj 
findisz altid muniiian och proviant til 3 Aarsz Tid. 
Der berettisz och att werre, som osz och en Deel 
bleff wisty Gewehr til 17000 Mand. Paa Wollene, 
som ere saa hoje, at mand uden til icke kand see 
aff Huszene uden det offuerste af Skorstenene, seesz 
Bchionne Stjcker, paa huilche dend storste Part 
findisz Cardinal RiehdieUj hansz Na£Fuen. Vdj Byen 
er ochszaa en smuck Kirche och heel skionne Porte, 
som samme Cardinal och ha£Puer ladet bygge. Her 
betingede w) osz Heste till Bouan, 

Fra Haver de Grace till lAdebonne^ en hourg. 8. 

Samme Dag derfra till Codbeeh, en liden Stad. 8. 

Derfra til Rouan, Hoffiietstaden ndj Normandien; er 7. 
en skion och heel stoer Stad, huor driffnis stær 
Kiobmanskab. La riviere de SainCy som kommer fra 
Parie, lobber der an. Dersammestedtz seesz skionne 
Kircher, iblant huilche Noetre Dame er dend for- 
nemmeste, som er en meget sohion, heel stoer och 
hoy Kirche; haffuer tou drefflige welbyggede och 
meget hdye Taame og paa dend anden Ende aff 
Rirchen et saare hoyt Spier, giort ligeszom en i^- 
ramiSf men med Affsetninger endtill det offuerste. 
Det forste Taam kaldisz la Tour 8: Romain och er 
en heel gammel Bygning; dend anden la Tour du 
beurre, er at sige Smortaam, som berettisz saaledisz 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juelg Dagbog. 523 

$t kaldisz, fordj at de til Rouan i forrige Tider aff 
dend pabstlieh Legat, Cardinal Oeorgio ePAmboiséj 
haffde erlanget dend Frihed, att de Fasten ofTuer 
motte æde Smor ; ocb aff dend Told , der paa er 
bleffaen lagt, haffuer de samlet en stoer Summa Penge, 
huor med for^ Taam er bleffuen opbygget. Vdj 
samme Taam henger dend store Klocke, som holdts 
for dend storste i gandske Franckerig; hnilchen wj 
oohszaa besaae. Den ha£ftier 16 Allen ndj Runden 
och derhosz meget tyck aff Metall ; bliffner iche 
ringet uden till Hoytider. Vdj Kircben besaae wi 
ellersz alle Kircbens OmamerUer; buor seesz heel 
skionne Meszhageler, med Perler och Ædelstene be- 
satte, och andre Rariteter mere; saa och en ski5n 
stoer OnyXy med et Hoffaet paaskorren. Wj besaae 
der ochszaa le Falais, huor Pårlementet holdis; er en 
skion stoer Bygning, aff Ludovico XJI a* 1499 be- 
kostet. Wj logerede au quadran de mer. 

10. Fra Roan igien med Meseageren til Manma, en liden Stad. 14. 

11. Derfra till Fantauaiee, en Stad, huor Profnntzeme Nor- 7. 
mandlen och la Franee fra huer andre deelisz; saa 

att Byen ligger ndj Normandien och Forstadden, huor 
wj waare logerede, dans la Franee, Her maa mand 
Aremwisze sin Pasz, f5rend mand igiennem ladisz. 
Hidendtil udj gandske Normandien haffde wj ingen 
Windbierge seet; mens herwed begyntist nogen Win- 
w&chsz igien. 

S mme Dag derfra igiennem en liden Stad, kaldisz 
Argentan, huor mand sig tuende Gange lader sætte 
offner Saine rioiere og 1 Miil derfra tredie Gang, til 
Paris, som er fra Pontouaise 7. 

Huor wj udj worisz forrige Loszement, nemlich au 
fauahawrg SK Oermain, å la Ville de Veniee, igien hid- 
loszerede. 

Digitized by VjOOQIC 



524 A. Grone. 

Dtfi. mm. 

DcriBz F. F. N. N. begynte her ttrax alle £b:ørafo'erne, 
hnilche de dreffue paa trey MaaDedertz Tid. Siden 
besaae wj atokiilige Husze uden for Paris; och forst 

1648 

25 Mart^j kiorte wj ud att besee Sainct Chrmain; huor 4, 
wj besaae det gammel Slott ; ocb saae der DroniiingeB 
a£P Engelland, saa ochszaa Printz de OaUty Kongenss 
aff Engelland elste Son, ocb Printz Robert, Kongenss 
aff Bebmen elste Son. Wj besaae oehszaa strax der- 
hosE det ny Slot; hnor ere nogle smacke Chlerier 
ocb Gemacher. Der wiszis det Kammer, som JAådo" 
vieus 13 dode udj, och det, som denne ietsige Konge 
er fod udj. Derhosz saae wj oohszaa de taende 
fornemmeste J^ontotner eWer QraUer\ thi alle de andre, 
som waare der offuen offuer, ere gandske mifterede 
ocb indfallen. Samme Dag derfra igten til Porsf. 4. 

8 Aprilis droge wj ud at besee Madrid^ som ochszaa 
er Kongensz Uunsz; ligger wed Boie de Bologne, er 
beel forfalden. Strax derfra igien au Cours de la 
Beyne; er frem och tilbage smaa 2. 

10. Bede wj hen till Fontaine bleau och besaae paa Weyen 

la fnaison de VAbbé de la Riviere, som wel er wært 5^. 
at see; er et smnckt lystigt Sted wed la rimere de 
Saine* Bygningen er iche meget hoy; der udi seesz 
nogle smacke Gemacher. Der wed ere beel lystig^ 
Haffuer, en nedenfor dend anden, endtil neder imod 
rtm'éren; der ndj ere beel mange smncke Wand- 
springe och ForUainer. 

Derfra igien till Fontaine Meau, en liden Stad ; legger 8^. 
wed Skouen, men er omgiffuen med nogle wlystige 
Steenklipper, saa Egnen sammestedtz er iche meget 
fructbar. Wj besaae der Slottet, som or en smuck 
Bygning ocb beel wiitlofftig; baffuer fenib Platse. 

Digitized by VjOOQIC 



Ove JneU Dagbog. 525 

Der udj saae wj atskillige Bkidnne Gem&cber och 
Bmucke Chlerier. Vdj DronniogeDs Cabinet seess 
nogle skionne gamble malede Stycker aff TUiano, 
Baphad Urbino ocb PamUgkmo. Der seesz och 
tuende Cappeller, blant huilche det ny, som Henricut 
4^ ha£Fiier ladet bygge, er beell skiont och storre 
end det andet. Derhosz ere mange skionne ocb heel 
store Hf^uer med atskillige Fontainer ndj och StOr- 
teer. Paa dette Sted er meget att see; huilchet alt, 
huo som will wide, kand der om læsze Cfdlnmum 
oeh andre, som IHmraria hafFoer skreffnet. 
11. Fra IbrUaine bUau igien til Ife/tm, en smnck liden 4 
och heel gammel Stad med temmelig stercke Mare "°'* 
omkring och andre gamble Wercke. La riviere de 
Saine lobber der igiennem och gior en temmelig stær 
Insnl mit ndj Byen, som ochszaa haffuer Mure om- 
kring. Strax derfra igien till Eusonne^ en Flecke; 4. 
hnor wj besaae Monsieur laeUn^ grand MaUtre de la 
Chambre des defdere, hansz Hnasz, kaldisz CharOe 
Merle; hnor seesz et smackt Wandfald med en heel 
Hob FonUnner och derhosz en kion Haffde. Huszet 
derhosz waar nogle Stedtz reffnet och haffde iche et 
heelt Windue, ey heller Byen Eueonney formedelst 
trey Knid Moller hosz hner andre, der waar kommen 
Ud ndj aff en aff Stamperne, och brente gandske 
aff, ton Musqnet Skad derfra ; aff huisz Brynde 3000 
Pand Krad, som laae straz der wed udj Tonder, 
bleffae antende och giorde denne Effeot, Ongefehr 
10 Skrit derfra laa adj et Steenhaasz 50000 Pand 
Krad, hnilche Wor Herre synderligen beaarede, at 
de iche ochsaa bleffae antende. Thi Taget aff 
Haszet, som de laa adj, fait gandske neder af dend 
store Knal^ och Winden, som waar heel sterck, bar 
derhen. Dette skeede Dagen tilforn, der wj rede t 

Digitized by VjOOQIC 



526 ^- Crone. 

DtCb. Hi«* 

der igiennem til FonUdne bleau ; baa wj borte Knallea 
en Miil Wegsz derfra, ligeszom aff en Cartaun ; huor- 
for wj udj saadan Cot^usion icbe torde bliffue udj 
Euaonne; thi huer Mand gich ud aff Byen aff Fryct, 
att Magasdnet skulle antendis. 

12. Fra Eusorme igiennem Corbeil, en gammel Stad med 
Mure omkring och nogle gamble Wercke, 1 liden 
Fierding Wegss derfra, til Charenian^ en baurg; hnor 6. 
wj besaae CaltnnistérDi9z Kirche och udenfor Oaa- 
sionBZ Begpraffuelsze. 

Straz derfra igien til Bois de Vineetme, huor Duc de 1 
Becarfort dend Tid sad fangen. Besaae der Dyr- "*^ 
haffuen; thi paa Slottet kand mand iche komme ind^ 
med mindre mand haffuer god Kundschab. Derfra 
igien til Pam. 1* 

20. Kiorte wj ud att besee SainctClou; besaae derErtz- 2. 
biscopen aff Farie, hansz Huusz och Haffne derhosz, 
som er heel lystig och haffuer en skion Froepeet; 
huor mand Faris smuck kand see. Der ere mange 
FontcUner och skionne Wandkunste. Vdj Huszet wiszis 
det Kammer, som Henricue II bleff ombracht udj. 
Samme Dag derfra til Ruel^ en hcurg; huor wj be- 1. 
saae Duc de BicheHeu^ hansz Huusz, som er en smuck 
Bygning, och Haffuen derhosz, som er heel stoer. 
Der udj er en smuck Grotte och en Dragge, som 
well kand waadgiore de omkring staaendis. Der udj 
saae wi ochszaa en heel skion Cachade, som haffuer 
24 Wandspringe, en neden for en anden; item en 
anden Cttchade, som er lige ud och iche paa Siden 
aff en Backe, som dend forrige; haffuer 50 Bcuetm 
eller Beckener aff Kobber och under huer Becken 2 
CochiUer eller Muskelskaaler, ochszaa aff Kobber, under 
huer andre. Vdj denne Haffue er ochszaa et heil 
skiont och stort Ferepecti/f som skatterisz meget hoyU 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 527 

PHi»> HiUl. 

Siden derfra igien till Paris. 2. 

Wj besaa ochszaa FichptåSy et Mnnckekloster , strax 
uden for porte 8: Anthaine; huor er en smuck EUtffde 
at see, mod torre Grotter Randen omkring; och en 
en anden smuck Grotte med Wandsprioge ndj. 
Wj besaae ochszaa de fornemmet e Falatster udj Farte: 
•om Louvem; huor er en meget lang Galerie att see, 
650 aff mine Tred lang; saa och en smuck Sall 
med nogle gamble Statuer udj. Wj besaae der udj 
ochszaa Tjfpographiet y Mynten och der, som Tapit" 
zerieme giorls; och andet mere. 
FalcUe Cardinal , huor Kongen och Dronningen dend 
Tid boede. Thi Cardinal Richelieu haffde foræret Kongen 
samme Huuse, som er en heel skion Bygning. Der 
udj seesz smuche Gem&cher och en heel lystig Galerie 
med mange skionne gamble Statuer udj. Der hosz 
er och en smuck Haffue. 

Louxembourg f som nu horer Duc dOrleam till; er 
heel skion bygget paa Italiensk ; der udj ere «mucke 
Oem&cher och en kion Galerie, huor Eubene ha£Fuer 
heel skion malet la vie de la Reyne Mere, Derhoss 
er en skion stoer Haffue. 

Le Falaie du Cardinal Mazarin, som och er en smuck 
Bygning; haffuer trey Platze. Der wed haffuer Car- 
dinalen en skion 3tal] till 100 Heste, som well er 
wært att see. Der offuen offuer er BibUothecketf 
som well er et aff de storste och fornemmeste udj 
gandske JØMTopa; er en heel skion lang och hoy Sall, 
saa der er 20 Hyller offuer huer andre. Vdj Pa- 
latzet seesz mange skionne Gemåcher och Galerier'^ 
blant andre er la galerie aux Statues heel skion, fuld 
aff gamble Statuer, som ere kommen fra Rom. Der 
offuen offuer er la galerie aux peintures^ som och er 
heel smuck. Huellingen er drefflig malet aff en Ro-^ 

Digitized by VjOOQIC 



528 ^' Grone. 

maner, kaldisz Ramandlij som Cardinalen ha£Pde ladet 
komme fra Rom for at male samme Gaierie. 
Wj besaae ellersz mange andre Palatzer och andet, 
som ndj Farié er wærdig att see; bailchet alt att 
optegne wille blifPne for langt. 

Wj saae ocbszaa en beel skion ballet, som bleff dantzet 
for Kongen oob Dronningen; ndj builcben en Deel 
aff de fransoske F3rr8ter sielff dantzede. Derforuden 
saae wj ocb atskillige smucke Comoediet. 
Siden begaff ieg mig med Derisz F. F. N. N. paa 
Hiembreigszen effter min InstruoHoMz Indbold och der^ 
fomden erlangte kongelig ordre. (Endog well meen- 
tisz, att Hansz kongl: MayV 3>0 naadigst skulle hafitia 
ladet befalde Derisz F. F. N- N. endna lenger nde 
a£P Landet att holde; derszom band iebe wed dend 
timmelig Dod paa de samme Tider ha£Fde ble£Piien 
bortkaldet). Och reigste ieg med Derisz F. F. N. N. 
igiennem Flandern ocb Brabant, paa det de ocbszaa 
samme Lande kunde besee. WiUe ocbszaa gierne 
ha£Pue fort dennem igiennem Engelland; men for- 
medelst de store I^oubler, den Tid sammestedtz waar, 
befantisz det ndaff Hansz kongb May V i<^^^ raadeligt 

Anno 1648. 
Wdj Maijo. 

5. Reigste wj fra Paris till Sainct Dionya, en liden Stad, 
med en ringe GrafP och Munr omgiffuen; men er 
ellersz renometei formedelst dend skionne Kiroke, 
huor udj seesz Kongemisz Begraffuelszer och en 
trefflig Skatt aff Guld ocb Edelstene, de kongelige 
Croner ocb aff atskiellige Rdigviw. Samme Dag 
derfra till Luserge, en liden bourg eller Flecke, som 
endnu ligger udj dend Provintz Franckerig. 

6. Derfra till SI Luc, en bourg, som legger weéLla ritfiere 

tizedbyCiOOgle 



Ove JaeU Dagbog. 529 



••ffc. 



d^Oyse; ofFuer huilchen Flod wj motte lade osz 
sette; hnor wed en Broa dend promntz Franckerig 
endisz, och Picardien begynder. Samme Dag derfra 
till Clairmontf en liden Stad, liggendis paa et Bierg 4. 
oeh med en Muor omgiffuen; haffaer wed dend ene 
Side en forfalden Wold; saa det siunisz, at det til- 
forn skal haffae werret en Featning. Nu er der intet 
att beaee. Och er udj Forataden, hnor wj holte 
Middagsz Maaliid h la Courormej mere Folck end ndj 
dend rette Bje. Derfra till BurtaUj en Landazbje, 7. 
hnor wj pemoctettå% h la Couroime; våj hnilchet Kroe- 
bnnaz Kongen, naar han reigaer till Amtens, pleier 
att logere* 

. Derfra till AmierUy Hoffnetataden udj Picardien, aom 7. 
legger udj en lyatig Egen, wed dend Flod Some; 
haffner amucke atore och brede Gader; men Huazene 
ere mesten Deel aff Træ. Wj beaaae der Dom- 
kircken, aom er en drefflig Bygning baade uden tiU 
och inden udj. Och fordj dend er aaa klar och liuaz 
udj, hddia dend for att ofliiergaa Nastre Dorne till 
Farte j effter huiaz facon dend och er bygget uden 
till. Der udj er et akiont Chor med dobbelt Piller, 
huor udj legger nogle Biscope begra£Fne. Omkring 
det aamme, aaauelazom paa begge Sider aff Kircken, 
aeeaz mange akionne welludatafferede Capeller. Wed 
dend ene Side aff Byen, imod Abbeville till, legger 
Citadellet paa et Bierg, aom er heel faat och gi<5r 
tillige Byen ochazaa nogenlediaz faat. 

. Fra Amiene igien till PeicqvtTd, en bowrg; huor wed 8. 
offaen paa Bierget legger et amuckt Slott, aom med 
Flecken tilhorer au Vidame d^ Amiene, Straz derfra 
igien till 

AbbeffiUe, en amuck atoer och fast Bye; om huilchen 7. 
ieg noget tilforn udj denne aamme Reigszis Bc^kiiff-^^^T^ 

Hzed by VjOOQ IC 
Hist. Tidsskr. 3 R. III. 3 i ^ 



580 A. Crone. 

Dtfk. MUt 

nelsze hafitier skreffuet. Dend legger wed dend 
Flod Some. Samme Dag derfra igien till Montretiilf 10. 
en faet Stad, liggendis paa et Bierg. 
9. Derfra till Bauiogne. 7. 

Samme Dag derfra till Caiais; hnor om och tilforn 7. 
er skreffuet, som ieg iche her will repetere. 
10. Fra Caiais till Oråvelingen, en drefflich skon och 4. 
Bterch Festning ndj Flandern^ iche langt fra Haffuet; 
haffuer dobbelt Wolle och treydobbelt Graffaer. Paa 
Halffwejen imellom Calais och Oråvelingen seesz paa 
dend hoyre Hånd en liden Grofft, som affskiller 
Gr&ntzeme imellomb Franckerig och Flandern. Her 
omkring seesz endnu udj stoer Mengde de approcher, 
som Frantzoseme ndj Beleiringen for en thi Aar 
siden giort haffuer. Samme Dag derfra forbi Mor- 
deich , en fornemme forteresse , dog liden, som Frant- 8. 
zoserne med 4000 Mansz Verlust Spaniem haffner 
affwunden; och komme om Afftenen till 
IhUnkierchenf en liden, men heel fast Stad, leggendis 1. 
wed Stranden; haffner mange trefflige Buttenwerche, 
och forferdigis endnu dagligen flere; saa der ud- 
kræffais en heel stor Besettning. Och laa dend Tid 
der inde hen wed 4000 Mand. Dette Sted haffner 
en heel skion och sicker Hafluen, huor de storste 
Orlog Skibbe sicker kand indlobbe udj Byen, naar 
Flod er. Herr losias Rantssow, Maresehal de Franeey 
waar dend Tid Chuvemeur sammestedtz, som osz well 
empfangede och iracteredey der hånd samme Natt 
med en Deel aff Armeen gich for Tvem och dend 
berennede; som och siden, der dend heele Armee 
tilkomb, bleff wuuden. 
12. Derfra till Fortie, paa Cbno/en, en smuck liden Stad 4. 
och temmelig fast, effterszom dend med en sterck 
Muor och Graffaer, saa och nogle Buttenwerche, er 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 531 

Dtcii HHIL 

well foTuaret Der inde laa sterck frantz^eich guat' 
nison^ effterdj det er en ^onft'erplatz. Wj logerede 
paa Torfitiet, au Noble. 

13. Derfra igien paa Ckiruden till Niettport^ en temmelig 2* 
fast Stad med skiønne Wolle omkring, besatt med 
spansk Folck ; legger en balff Miill fra Stranden wed 

en Flod, som lobber der udj. Denne Platz be- 
festigisz Dag fra Dag, fordi Frantzosen udj Flandern 
kommer io lenger, io nermer. Her commendereåe 
dend Tid Don Antonio Piemontelliy som osz bewiiste 
beel megen ocb stoer courtoisie. Wj logerede udj 
Papagoyen paa Torffuet. Derfra till Wogensz till 

14. Ostende^ som well er dend fornemste Festning, Kongen 3. 
aff Spanien endnu baffuer udj Flandern. Byen er 
liden, baffuer en trefflicb Uaffnen, som gaar fast 
Runden omkring Byen. Wolden er omgiffuen med 
dobbelte Graffuer ocb Contrescarper^ foruden Butten- 
wercbe ocb balff Maane, som legger for buer Boll- 
werck ; saa att dend nu boldisz fast for wo£Fuerwindelig. 
Alting der omkring kand ocb settisz udj Wand, om 
fornoden giorisz. Der er icke uden en Port for. 
Marqvie Sptnola baffuer derfor legget udj trey Aar 

ocb trey Maaneder, forend band dend Hollendeme 
kunde affwinde. Derfra toge wj en barqve og seig- 
lede om Morgenen tilig tiU 

15. Flcu:e Candal oh denSasz; er en liden Pasz; buor wj 1« 
motte tage en anden barqve^ med builcben wj seig- 
lede paa Canalen till 

Brygey en skion, stoer ocb welbygget Stad, udj Flan- 6. 
dem; legger paa en eben Platz; baffuer en sterck 
Wold omkring, med tillborige Bolluercbe ocb dob< 
belte Graffuer. Gaderne ere smuck rene ; som meget 
kommer aff de mange Canalevy der flyder langsz 
igiennem Byen. Wj besaae der Jeszwiternisz Kircke^ j 

,.tized by vjjOOQ IC 

34' o 



132 A. Grone. 



øom er gandske dj och haffucr uden till en skion 
portaU och inden udj et smuckt Alter aff huid Alar 
baster; for huilcket stnnde tou øtore Meszing Ljøe- 
stager, som wj iche saadanne tUforn haffher seet. 
Gulffuet waar aff sorte och huide Marmolstene. Eliersz 
besaae wj ogszaa dend store Tbumbkirche, iSf Donor 
tianif saawellszom ochszaa Noatre Dame; hnor u<y 
for Alteret ligger Philippua Pulcher^ Hertzog aff Bur- 
gundien^ Caroli QoinU Fader, med sin Qemahlinde, 
affbildet udj Meszing. Omkring Choret udj samme 
Kirche er tou Rad Piller. Mange Capeller der u^j 
ere affAlabaster, saawellszom ochszaa Choretz Piller. 
Wj besaae och ydermere et Munckedoster och der 
wed en meget smuck Haffue, huor udj heel rahr 
Frucht och Blomster waar att finde. Wj logeteåe k 
la porte rouge wed Torffnet, huor ieg och tilforn haffde 
legget. Samme Afften roede wj endnu paa en liden 
Bod hen att besee Dame^ som ichun er en liden 1. 
bourg, men rett en real Festning, for faa Aar siden 
f5rst anlagt aff Comte de la Fontaine; huilchen for- 
medelst sin Zierlighed well er wært att besee ; haffuer 
en sterck Wolld med siuff store Bollwercke, Fossehreå, 
dobbelt Graffuer och Contrescarper, och kand derfor- 
uden settisz udj Wand Runden omkring. Der&a saa 
strax tilbage igien till Bryge. 
16. Fra Bryge till Steinbriich, en liden Skantze. ^. 

Strax derfra igien till Qent, Hoffuetstaden udj Flan- 7^. 
dem, en heel stoer och welbygget Stad , legger paa 
en eben Platz; haffuer brede rene Gader och smucke 
Husze. Raadbnszet er well wært att besee och 
Caroli P.' Statua. Byen er befestiget omkring och 
haffuer et skiont Castelf som paa dend samme Ma- 
nering som det till Antwerpen, och aff dend samme 
Mester skall werre anlagt. Vden for Byen giffuer 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 53'S 

Daglk. MUil. 

det skionne, lyøtige Spatzergenge. Wj logerede å la 
pomme éFor, et heel gott Wertzhnnsz; htior och iH- 
fom mit Loszement haffner werret (der ieg waar d^r 
med Gesanterne). Igiennem Byen flyder Canaler, paa 
bnilche mand kand komme til Stranden. 
17. Fra GerU till Wogensz till Holst, en liden Bye, med 4. 
Wold och Graffaer befestiget, som dog temmelig waar 
rusneret. Straz derfra igien till 

Brilszelf Hoffuetstaden ndj Brabant, hnor altid Ou- 4. 
bemator offuer de spanske Nederlande haffuer sin 
residentz och holder Hoff. Byen, som er temmelig 
stoer, ligger heel lystig, meesten Deel ndj en Dal; 
er noget fast; der nden for er drefflig scbidnne och 
lystige Spatzergange. Wj besaae der la Garerme, 
som legger ndj Byen, ner wed dai Boffty som dette 
Palais kaldisz; hnor udj det fornemste Fruentimmer 
om Afftenen pleier att spatzere. Thi samme Platz 
er zieret med mange skidnne och kanstrige Fontainer, 
saawelsEom och med en meget trefflig Echo\ Siden 
besaa wj ochszaa Raadhnszet, som er bygget aff 
hnggen Steen , med et hdyt darchsichtig Taam 
wed; aff hnilchet mand smuckt kand offaersee dend 
gandske Bye. Der seesz mange smucke Gem&cker 
med heel knnstrige malede Stycker ndj ; och, som 
mest er notable, nogle springende Fontainer, nden 
Ophor; saa att mand sig der offaer maa forandre 
formedelst dend store Hoyhed. Som och alleuegne 
udj Byen, synderlig paa de store Platze, skionne 
Fontainer er att see. Wj besaae och dat Hofft, som 
er et skiont stort , welbygget Palais ud aff huggen 
Steen, wellzieret baade inden och uden. Synderlig 
waar der udj det ene galerie well wært att see ton 
Borde eller Skiffuer aff Gald och Edelstene, som 



Digitized by VjOOQIC 



534 A. Crone. 

Dngh. wm. 

bleffue skatterede for en wtrolig Priisz. Wj logerede 
in den Vier Eimern, et heel gott Wertzbuusz. 

21. Fra Bryszd till LQwern^ en heel stoer Stad, lidet 4. 
fast; haor iche meget er att besee uden Raadhoszet, 

som er en temmelig stoer Bygning aff huggen och 
durcbgebrocben Steen. Ydj Byen ere mange HafFuer, 
som dend gior stoer. Ellersz ere Huszene och Ga* 
derne reenlige och zierlige, paa brabantisk Art Wj 
/operede au Cerf, Samme Dag derfra till 
Måckdny icke en stoer, men en heel zierlig Stad; 4. 
huorfor dend och er berombt for de andre Byer; er 
temmelig fast; haffuer en Muur och Graffae ocb der- 
foruden balffne Maaner Runden omkring. Wj logereåe 
udj Suanen paa dend store Platz, iobe langt fra 
Raadhuszet Wed denne Platz er en Kirche, huisz 
Taarn er formedelst deszen Tyckelse och Hoyde 
wært att besee ; er foruden Spitz ocb flat offaen paa 
med Jern Stacketwercb omkring. 

22. Derfra igien; ocb i Miil derfra offuer et Wand, kaidis 
lÅde; der wed en liden Skandtze, de Spanier til- 
borig; buor wj Pasz motte fremuisze; till Antwerpen^ 4. 
dend skionneste ocb berymteste Stad udj Brabant; 
legger udj en lystig Ebéne wed dend Flod Schdde; 

er heel fast, med boye ocb tycke Wolle Runden om- 
kring ocb skidnne brede Graffter. Paa Woldene 
Runden omkring staaer femb eller sex Rad de b<$ye 
Træer; der wnder mand spatzerer som i en SkoufP. 
Der seesz heel skionne brede ocb wellbyggede Gader; 
der iblant die Meerstrate boldis for dend fornemmeste; 
buor wj logerede å Taigle éPor (som ocb tilforn ha£Puer 
wenet mit Loszement). Her seesz skionne Husze 
med Haffuer ocb Fontcdner^ som gemene Folcb til- 
horer, foruden mange skionne Palatier\ der iblant 
Raadhuszet, en trefflig Bygning. Findis och her de 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 535 

Dtfii. MUIL 

beromste Malere, Bogtrockere och KobberBtickere. 
VEgltse de nostre Dame er Uoffaetkirchen ; haffuer et 
heel hdyt Taam gandache aff Quadersteen til det 
offuerste och alleuegne durchsicbtig, ligeszom det tO 
Straszbarg. Inden til er Kircheo Runden omkring 
zieret med trefflige Skilderier; haffuer 43 Altere och 
paa begge Sider Cappcller aff Marmell, saa store 
som smaa Kircker; haffuer trej Radde Pillarer paa 
huer Side. Choret och Alteret ere heel knnstlich 
giorte aff Marmel; omkring Choret seesz biszcoplige 
Statuer aff huid Marmel. Wj besaae ochszaa Car* 
tneliterxnsz Kirche ; der udj er oohszaa et heel treffligt 
Capel aff Alabaster; der udj ere kunstlig wdbuggen 
aonderlige Historier och nogle. Steders Abbilding. 
Paa Aharet, som er i lige Maader aff dend skion- 
neste Alabaster, stod et Mariebillet med tuende store 
Ljszestager, stereh forgyldet och aff klar Solff; 
huilchet Capelle en privat Perszon haffner ladet be- 
koste. Demest besaae wj Jestoitem\sz Kircke, desz« 
lige ey lettelig findis. Wden till seesz dendtz heel 
fnagnifiqve PortttU; inden till ere Weggene, Pillerne, 
Altere och Gulffuet aff dend skonneste Marmell. Der 
aeesz ochszaa mangfoldige rare Skilderier aff Ittiben»f 
som æstimenriB paa tou Tender Guld; er bygt antw 
1622« Derhos er et stort CoUegium och beromte 
Bibliotheca, Siden besaae wj Caetellet, som holdis for 
at werre woffuerwindelig ; legger strax ved Schelden 
rimer e och inden for Stadtzwoldene. Man haffuer 
trey Porte at igiennempaszere, forend mand kommer 
til dend inderste Platz. Paa Woldene staaer och 
nogle Radde Træer, ligeszom paa Stadtz Woldene. 
Der ere femb Bollwercke med Caseematterf som nden 
til fra Grunden op ere murede och hule inden til; 
der uden om en dyb Grafft med Contraecarpei^ och 

Digitized by VjOQQIC 



»^€ 



•o^ hakSme MMdcr; »ek der cCtcr 
Gntfk må med riritrtm &Åddu 

25. Fr« Aatwetpea med Wo^es ti ^BørycB «f 

éreffiick tttrth Tettam^, so« Wg;scr i Bnbaat. d«g 
WBa«r Hen Stattrwia Gevah. GtmuoMs waar 28 
Ccm^mffwitr stcrck; k«or ofPaer cpm emétwte HerrTVS 
Bebervertb, Pmtz Mooritzk wedbte So«. Wj l»> 
fiereiie sdj des drejes Usfeiicm. 

2$. Sei^iede vj derfra pn GsMicB tO i>«r*reeår ; fa jir ii ifi IS. 
i Hioftea, strax wcd Portea, fordj «j aldi^ tm- 



27. Derfra ta Wogeas til JZcCgrrf— . 3. 
SaaiBe Da^ derfra tfl Wo^cas ti écatf Hmaø: l»> 31 
fcredc adj Tcc&Mtea. 

28. Fim dead f o^ ti Wo^ew til Lefém. 3. 
Strax derfra i^iea ti Tirækt, lo« er HoffatUtodm 7. 
adj Stbii Ttreefai ; er ao^et faat odi em laintli sUcr, 
wdbj^get, ir«ti^ Stad; kaor er et b « i oa i»€t Umi^ 
wtrmÉ^L. W| bcaaae der TkaiaeB ock desdtz Kit^e, 
BMd Ce^tgierm oek Bh&e wOct^ket ; kaor oss bicff 
wiæt tiusde Eakoraer, kovt crtnM'ie. W| 
adj Toelastea, et gat Wertzkoasx. 

29. Bcrfr^ Bed Sckeatca tiH jlHii<crdbaL Der 
my eAer Fredeas /aitfi-atfia nelloa^ 
HoBaad, aoa ikcde dea 5 Jmm^ »ed atacr; 



6. Fim AsteterdaMk Bed AAea ^rkfilaa til . 
CB iidcm Statckea wed Straadem. 

7. Derfrm ti ITnriuii, cm Bdea Stad. 4. 
Strax derfra paa em Cmmal tfl BcBMmmrlk, cm fidcm 1 
Stad, tew M cfig £ut. a^d Wold ock GraA nmiiiiag,, "***" 
kalder d|p for at verre cm kejierlig frj Ri^asstmd 

ock aigcr mg at kolde KcTvcrea 3 Rjttatm mck 3 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Juels Dagbog. 637 

Dfffh. Mttll. 

Foedknechte. Om det er saDdferdigt, kand troe, 
buo der will. 

Samme Dag derfra til Wogens til Lowartenj HofPnet- 4. 
staden adj West Frieszland och Grefuernis reHdentz^ 
er heel fast och wel bygget; der udj legger hol- 
landisk Gvamisan. 

8. Derfra til Gr&ningen, 7. 
Samme Afften derfra igien; och komme om Natten 

til Budbrochy en Landszbje. 3. 

9. I>erfra til die Oude Schantze; der ndj laae 2 Com^ 3. 
pagtder hollendisch Besatzung. Straz widere til die 
Neytoe Schantze ; huor och laae 2 Campagnier HoWender. 1. 
Derfra til dend Floå Emba; haor wj osz lode ofiPner- 2. 
sette en Fierdingszweg bret; och komme saa til Mid- 
dag til Leiher^ en aaben Flecke wed for^ Embsz ritdere, ^. 
Derfra igien til StUckhauten, et fast Slott (der om 1^. 
optegnet ndj Henreyszen). Her motte wj fremuisze 

til de Hesziske woris Pasz. Derfra til Jperif en 1. 

Flecke udj Qreflfskab Oldenborg. Derfra igien straz 

til Oldenborgh. 4. 

10. Fra Oldenborg til BundatArUck, en liden Landszbje. 2. 
Der komme wj ofiuer et Wand, som lobber udj We- 
sem; och rejste saa fort til Brehmen, en frj stoer, 3. 
welbygget och well fortificeret Hanseestad ; huor igien- 
nem fljder Weser Strommcn. Der seesz Rolandi 
Statua wed Raadhuszet. Samme Dag fra Brehmen 
igien til Fehrde^ en liden Stad; derhosz et fast Slott 7. 

11. Fra Fehrde til Homburg, en Flecke; horer til StiflFtet. 3. 

12. Derfra till KrarUz^ et Fehrgehuusz. 2. 
Straz derfra igien offaer Elben till Blaneknåsz, en ^. 
Landszbje. 

Effter Maaltid derfra till Hamborg, 2. 

14. Fra Hamborg til Elmeszhom. 4. 

Samme Dag til Olychstadt; logerede udj Cronen. 2. 

Digitized by VjOOQIC 



538 A. Crone. 

Difh. wm. 

15. Fra Glyeksiadt til Itzéhoe^ igieonero Krempe. 2. 
Strax derfra til Hohemoehstedt, 3. 
Samme Dag til Renszburg, 3. 

16. Derfra til Dannetoerck, 3. 
Samme Dag til Flensbttrg; logerede bosz Diedrich 4. 
Klocher. 

17. Fra Flenezburg til Oravenstein ; huor Hansz Fyrstel: 8. 
Naade aff GHichszborg^ Hertzog Philip, med sin Fy niti: 
Gemahlinde sig da opholte. Och fordj der, effter 
tilforn allerwoderdanigst empfaogne ordre aff Hanaz 
Kongl: May^', Chrietiono QpartOy hoyloffb'gst Ihu- 
kommelsze, offuerleffuerte til deris Hoyfyrstlige For- 
ældre begge Deris Fyrsti: Sonoer, Deris F: N: Hertzog 
FraDtz Philip och F: N: Hertzog Christiao, udj god 
Wellstand; som mig aff boystbemV Hansz Kongl: 
MayV som deris Hoffmester allemaadigst til dend Tid 
haffde werret fortroede. 

Fnldente saaledis meget lyckeligen och well dend 
mig allemaadigst anbefalede Wdenlandsz Reysze med 
Deris F. F. N. N. Dend Allerhoyeste werre derfor 
euindeligen æret och ptiszet! 



EfTter nogle Dagis Forldb, och wnderdanigst tagen 
Affskeed, reigste ieg igien fra Gravenslein; och tog min 
Wey lige ind ad Jylland, til min kiere Moder paa Wille- 
strup, och saa til min Gaard Lundbech; begatT mig saa 
strax derfra igien ofifuer iWKidbenhaffiien, formedelst Kongens 
Hylding da tilstundede. 

28 Juntus (1648) ankomb ieg til Kiqbenkaffuen; och 
lefTuerte der fra mig paa det Kongl: Skatkammer 600 Rixdlr: 
och nogle , som waare de offuerbleffne Pen^e, fra dend 

Digitized by VjOOQ- 



Ove Juels Dagbog. 539 

DeptUat, mig naadigst waar forordnet til Deris F. F. N. N. 
Reysze; nerolich udi all 6000Rixdlr:; och gforde saa richtig 
Regenskab for Resten, och der paa erlangede Quitering. 

Dend 4 lulij der nest effter udi KidbenhafTuen, talte 
ieg sielff udi Herrens Naffuen, eriig och welbiurdig Mand 
Frederick Wme til Breigentwed, Kongl: May*M Befalningsz- 
mand offuer Trundhiembsz Lehne, till om sin kiere Datter, 
Jomfrue Kieratine Wme; huor om ieg Aaret tilforn, udj 
Wiborg Snaj)szting, wed min kiere Moder haffde ladet 
tale; sielfif och min Begierin^ der effter udi Kidbenhaffuen, 
for Jomfruens gode Moder, welb: Frue Karren Arenfeldj 
och hende sielf tilkiende giffuen; men effterszom hendis 
kiere Fader paa de Tider waar udj Norge, kunde ieg iche 
sielff, formedelst dend mig naadigst anbefalede Wdenlandsz- 
reysze med de woge holsteenske Fyrster, komme hannem 
i Tale; men hannem derfor med min Skriffuelsze besOgte. 
Och bleff loffuet. Jomfruen til min Hiembkomst wforloffuet 
at skulle forbliffue. (Hun haffde tilforn werret forloffuet, 
der hun waar 12 Aar gammel, med sal: Christian Bielcke, 
som udi Duel bleff aff Cammer Juncker Bertram Rantzou 
ihielstuchen ; och siden med Christian Sparre; men hannem 
blev hansz Gaffuer for sine sehr Aarszager Skyld igien til- 
skichet). 

Dend 6 Julij^ 1648, bleff Hansz håy fyrsti: Durch- 
lauchtighed, Hertzog Frederich ^ tilforn Ertz Biscop aff 
Brehmen, aff alle Stenderne hyldet udi KiObenhaffuen til 
Danmarckis och Norgis Konning. 

Den 15 JuUjy der nest effter udi samme Aar, bleff 
welbem*/» Jomfrue Kierstine Wme mig paa Breigentwed 
aff sine kiere Forældre, udj dend Hellig Treifoldigheds 
Naffuen, loffuet och giffuen til min Allerkiereste. Dend 
allerhOyeste gode Gud, som mig efter sin faderligje-Willie 

DigitizedbyVjOOQlC 



540 A. GroDe. 

med hende haffuer forsiunet och forsOrget, til roiD til- 
komroendis Hierte allerkiereste Hustrue, band och naade- 
hgeD forsiune och fors5rge 08Z begge, woris gandske Liffues 
Tid, med eendrecbtig Kierligbed och ald logomlig och 
aandelig Gode; saa wj for saadan faderlige Welsignelsze 
altid kunde hafTue Aarszag hansz guddommelig allerhelligste 
Naffuen euindeligen lofTue, prisze och ære! 

Dend 19 Julij^ reyste ieg igien fra Bregentwed til 
KiObenhaffaen. 

Dend 7 Augustj nest effter, gaff ieg min Fader Fre- 
derich Wrne Geleid til HeisingOr, der band reyste op til 
Norge med Hansz Kongl: Mayt^ 

Dend 9, seiglede Hansz May!^ op til Norge, til dend 
der anstillede Hylding. 

16 waar ieg udj Nested til sal: Frue Anne Brahls, 
Oluf Daaesz Frues, Begraffuelsze ; och reyste samme Dag 
derfra igien til Breigentwed. 

25 fra Breigentwed igien til KiObenhaiTuen. 

Dend 5 Septemb: reyste ieg f)ra EiObenhalTuen med min 
Moder Frue Karren Arenfeld, och minJomfrue til Breigentwed. 

10 reyste ieg med bemS« min Moder til Beckeskouff, 
at besOge min Jomfrues Far Moder. 

11 derfra tilbage igien til Breigentwed. 

22 reigste ieg fra Breigentwed offuer til Jylland. 

Dend 5 Novemb: reigste ieg fra Willestrup offuer lill 
Sielland igien. 

10 komb ieg til Breigentwed; och giorde saa enReysze 
til Bi6benhaffuen. 

Anno 1649. 
Janvartus. 

2. reigste ieg fra Breigentwed til Katterup, til min Broder 

Axel Juel. C^r^n^nÅo 

Digitized by VjOOQ IC 



Ove Juels Dagbog. 541 

5. reigste wj samptlige derfra igien til Jylland. 

6. komme wj til Haffuerbaliegaard. 
9. till Wiborg. 

14. ware wj till Otthe Paauiskis Brdllup sammestedtz, med 

min Morbroder Hr: Oluif Parszbergsz Daater, Jomfrue 

Anne Cathrine Parsberg. 
21. ware til Preben Gyldenstierns Brdllup med Qertwig 

Billesz Datter, I: Dilleborg Bille, 
28. ware til Clausz Porszis Br511up med Jomfrue Anne 

Arenfeld Kielsz Datter. 

Fehruariua, 
5. udj Wiborg holtis min kiere Sysler Frue Dorethe lulsz 

andet Br511up med min Scbuoger Erick Hogh. 
9. reyste ieg til Lundbeck. 

17. waar ieg til sal. Clausz Sehstedtz Begrafiuelsze i Wi- 
borg. 
20. drog ieg derfra igien med min egen gode Moder, til 

Willestrup. 
23. reigste ieg fra. Willestrup offuer til Sielland. 

27. komb jeg til Breigentwed. 

MartiiLS. 
9. drog ieg fra Breigentwedt til KiObenhaffuen. 

Åprilis. 

25. reigste ieg fra Breigentwed ofTuer til Jylland. 

28. komb ieg til Willestrup. 
Maijvs. 

1. drog ieg til Lundbech. 

5. till Willestrup igien fra Lundbech. 

6. gich ieg der i Gudsz NafTuen til Gudszbord. 

9. reigste ieg fra Willestrup med min gode Moder, offuer 
til Sielland. oigitizedbyGoogle 



542 A. Crone. 

20. begyntis Herredagene. 

Samme Dag wnar'Hansz Friszis Br51lup ndj KiOben- 

hafTuen , med Jomfrue Deluig Marsuin til Glausz- 

holm. 
27. waar sammestedtz Kield Kragsz Brdllup med Jomfrue 

Sophie Krabbe, Hr: IfTuer Rrabbis Daater. 

lunius. 
3. Bleff der och holden paa en Dag Erick Roszenkrantzis 
oeh Frantz Rantzousz BrOllupper, med tuende sal. 
Her Palle Roszenkranlzis Dottre. 

10. holtisz der Ebbe Gyldenslierns Br5llup, med min Mor- 
broder Her OlulT Farszbergsz Daaler Jomfrue Ellen 
Parszberg. 

13. bleff udj fesu Naffuen mit BrOllup holdet i Ki5ben- 
haffuen, udj almindelig Herredage, paa en Onszdag, 
udj begge Derls May*."" Kongens og Dronningens, saa 
och Deris F. F. N. N. Herlzog Frantz Philip aff Glychsz- 
borg (huisz Hoffraester leg saa lenge haffde werret, 
och da waar til Hoffue) och hansz Sdsters, Fr5icken 
Augustæ, Nerwerelsze; derhosz en mangfoldig h5y- 
anseenlig adelig Forsumbling; med erlig och wel- 
biurdige Jomfrue Kierstine Wrne, (huisz kiere Fader 
woris BrOllups Håytiid bekostede). Och skeede Brude- 
wielszen med Prædicken udj Sancht Nicolaj Kircke, 
wed Biszpen Doet. leszper Brockmand. Worisz Echte- 
skab dend gode Gud naadeligen af det H5ye wille 
welsigne och lycksaiig gidrel 

17. der nest effter, holtisz ochszaa udj KidbenhafTuen min 
Broder T5nne Julsz Brdllup, med Jomfrue Anne Ca- 
thrine Friisz. 

24. stod Hr: Christian Friszes Brollup udj Odenszee, med 
Jomfrue Øllegaard Gyldensliern ; der ieg dog iche waar. 



Ove Juels Dagbog. 543 

26. drog ieg fra KiObenhafifuen med miD Kierisle till 
Breigenlwed. 

Siden reigste ieg med min Kieriste och hendis SOster, 
|: hendis Fader da reigste til Norge igien :| igennem 
Pyen och til Jylland, til min Gaard Lundbech, huor 
^j paa nogle Aarz Tid holte Huusz. 

Anno 1650. 

Dend 3 Februarij waar ieg Fadder paa Stiernholm til 
Lauredtz Wlfeldsz Daater Eleonora. 

Dend 7 ejusdem komb ieg hiemb igien til Lundbech. 

Dend 17 Februarij komb min Moder Frue Karren 
Arenfeld til osz til Lundbech. 

Dend 16 Martijy komb min IVIoder Ingeborg til osz 
fra Willeslrup. 

Dend 17 Martij, 1650, Dominica Oculi, wed 10 Slett 
om Afftenen, ^ + $ i X, bleff min Hierte allerkiereste 
Hustrue nadeligen forlOst, och aff dend gode Gud med 
en Datter mildeligen welsignet. Hansz allerhelligste NafTuen 
werre derfor euindeligen æret och priszetl 

Dend 24 nest effter i samme Maanet, bieff denne 
woris wnge Daater och fdrste Barn, wed dend hellige Daab, 
sin Frelszere Christa indlemmet her hiemme paa Lundbeck, 
af! hæderlig och wellærde Mand, Her Peder J5rgensz0n 
Stub, Sogne Præsten och Herretz-Prouste ; och frembborren 
aff sin kiere Farmoder, udj sin kiere Mormodersz Hosz- 
werelsze: bleff kaldet efter sin Fadersz Moder och Farfaders 
Moder, Ingeborg Kirstine luel. 

Dend 28 der nest efiTter, drog min Moder Ingeborg 
fra osz igien til Willestrup. 

Dend 8 Aprilis^ reyste min Moder Frue Karren Arenfeld, 
och Sysler Jomfrue Anne Wrne fra osz och ofifuer til Sielland.e 



544 ^ Crone. 

Dend 14 Jtmij, droge wj til Willestrup. 
Den 17 nest efTler, komme wj hiemb igien. 
Dend 20 ejvsdem, lod ieg begynde at bygge paa det 
grundmuret Huusz paa Lundbech. 

Dend 29 Iviij droge wj igien til Willestrup. 

Dend 2 Augustj komme wj biemb igien. 

Dend 21 Septembrts reyste wj til Wiborg Morszmis. 

Dend 6 Octohria komme wj hiemb igien fra Wiborg. 

Anno 1651. 

Dend IbJanvarij) reigste wj op til Wiborg Snapszting. 

Den 5 Felruarij komme wj hjemb igien fra Wiborg 
til Lundbech. 

Dend 22 ejusdem waar ieg i Wiborg til sal: Frue Inge- 
borg Krabbes, Palle Roszenkrantzis Fruesz, Begraffuelsze. 

Dend 24 nest effter, waar leg sammestedtz til sal: 
Hendrich Sandbergsz Begraffuelsze. 

Dend 25 Fébr: komb ieg hiemb igien. 

Dend 23 Jfat}', komb min Moder Ingeborg til osz, fra 
Willestrup, at legge min Kieriste udj Barselseng. 

Dend 8 Junij^ 1651, en SOndag, som waar den 2 Tri- 
nttatis, wed halffgaaen thi om Formiddagen, udj ss Krabbens 
Tegen, (Ldffuerdagen tilforn waar K 1? $> som och nu well 
maa baffue regeret) efTter min allerkiereste Hustrues gode 
och meget lyckelige Forldszning , welsignede osz dend 
naadefuld Gud med woris andet Barn och fdrste SOn. 
Hansz allerhelligste NafTuen werre derfor euindeiigen loffuet 
och æret! 

Dend 11 Juntj nest efTter, bleiT samme woris wnge 

* SOn christnet her hiemme paa Lundbech, aff woris Sogne 

Præst Her Peder Jdrgensz5n Stub; fremborret aff sin kiere 

Farmoder, och kaldet Christian^ efTter sal: Christian Bielcke. 



Oye Joelø Digbog. 545 

Fire Dage der efTter, reigete min gode Moder fra osx 
igien til Willestrup. 

Anno 1652. 

19 lanvarij droge wj op til Wiborg Snapszting. 

30 eftisdem komme wj hiemb igien fra Wiborg. 

Dend 13 Martij^ begaffue wj osz paa Reyszen offuer 
til Sielland. 

Dend 27 Junij paa tilbage Reyszen, ware wj til Hr. 
fiielsz Krabbis Br6llup udj Odenszee; och reyste siden 
derfra lige hiemb igien. 

Dend 2 Novembrisj 1652, en Tiiszdag, der Elochen 
^aar halffgaaen otte om Afftenen, wdj Wederens Tegen, 
•effter min allerkiereste Hustrues naadige og milde For- 
Idszning, feddis paa Lundbech woris tredie Barn och anden 
S6nn. Dend gode Guds? allerhelligste Naffuen skee derfor 
«uindeligen Prisz och Ære! • 

Dend 7 der nest effter, bleff samme woris wnge Sdnn 
christnet her hiemme afT Sogne Præsten Her Peder J0rgensz6n 
£tub, Proust udj Huomumherredt, frembborret aff sin kiere 
Mormoder, udj sin kiere Farmoders Nerwerelsze, och'kaldet 
Jfuer, efTter sin salig Farfader. 

Dend 28 Decembrts, som waar fierde Juledag, om 
Morgenen udj Dagningen, indfalt et wsædwaaoligt Weyer- 
laug; med stoer Torden, Liunild, Hagel och Storm; som 
^iorde mangestedtz stoer Skade. 

Anno 1653. 

Dend 21 lanvarij, bortkallede Gud fra denne Werden 
Igien, nestfor^ woris wnge Sonu J^uer Inel, om Afflenen 
4er RIochen waar otte; eliter hånd iche der udj balTdc 
lelTuet, uden ellelTue Wgger och trey Dage. Gud lade 
osz finde hannem igien, udj dend euige himmelski. 

BUt, Tidsskr. 3 B. Ul. 35 



546 ^ Grone. 

Dend 9 Fébruari) nest efiter, bleff for^ woris wDge 
8a1ig SOd hæderligeo begraiTuet udj Bi8zI5ff Kircke, %om 
er SogoekirckeD till Lundbech ; och siden bortfort til Astrup- 
Kircke wed Willestrup, och der udj mioe Forældris Be- 
graffuelsze uedersatt. 

Dend 14 lunij reigste wj til Willestrup paa et Pahr 
Dagis Tid. 

Dend 12 Jtdij^ giorde ieg en haslig Reigsze offuer 
til Sielland. 

Dend 22 Septemb: reigste wj op til Wiborg, och ware 
til efflerskreffne BrOlupper. 

25 stod Jensz*) Eaaszis BrOUup, med Br: Mogens 
Sehstedlz Datler. 

Odobrts. 

2. slod Christian Wrnisz BrOllup, med F. Ida Daa. 

9. waar Knud Skinckelsz Brdllup, med J. Kiersten Elleo 

Galde. 
16. waar Albrecht Friszis Brdllup. 
19. komme wj hiemb igien fra Wiborg. 
22. droge wj till Willestrup. 
26. komme wj hiemb igicn. 

Dend 30 Décembrisj reyste wj fra Lundbech offuer 
til Sielland. 

Anno 1654. 
Februarius. 

9. drog ieg fra Breigentwed offuer til Jylland, och lod 

min Kiereste hosz hendis Moder, i Mening strax at 

komme offuer lil hende igien. 

13. waar ieg paa Clauszholm. 

16. komb ieg lil Willestrup. 

•) Niels. ^ T 

Digitized by VjOOQIC 



Ove Jttds Dagbog. 547 

18. koinb ieg hiemb til Lundbech. 

20. komb min allerkieristo Kone der til mig, imod ald 

min Forbaabning, fra Sielland. 
Aprilis. 
7. waar ieg i Wiborg til sal: Hr: Ebbe Wlfeldsz BegraiT- 

uelsze, och drog strax biemb igien. 
14. droge wj til Willeslrup. 
17. komme wj hiemb igieo. 
20. waar ieg udj Weodsyszei i en Befaining. 
22. komb ieg hiemb igien. 

Dend 19 Junij^ 1654, fich ieg Befaining wfortdffuet 
att komme til Oansz MayV udj Colding; huilchet ieg och 
8trax wnderdanigst effterkomb; huor da Bansz May',* naa- 
digst aff mig lod begiere, ieg mig wiile paatage att werre 
Resident udj Suerig, i Peder Julsz Sted. For huilchea 
besuærlig BesUlning, ieg i de wanskelige Tider, saa och 
for atskiliig anden Aarszag Skyld, well haffde bafft god 
F5ye till, mig allerwnderdanigst derfor, iigeszom andre, att 
lade wndskylde; men dog haiTuer ieg iche for nogen privat 
Cammoditeiy eller egen Nytte Skyld, willet wndslaa mig 
for dend Tieniste, ieg min Berre, och mit Fæderneland, 
waar skyldig. Och haffuer fordj wnderdanigst loffuet, 
samme Bestilning paa trey Aarsz Tid alt antage. 

Dend 1 5 lultj nest effter udj Baderszleff, fich ieg min 
Bestalding, effterat for Bansz Kongl: MayV ieg tilforn samme 
Dagh wnderdanigst Eeden haffde aflflagt. 

Siden, eifter allerwnderdanigst tagen Affskeed, reigste 
ieg hiemb igien, mig til Reigsen til Suerig at ferdig 
giOre. 

Dend 30 Auguati der effter, empfangede ieg wnder- 
danigst Bongl: May*'.' naadigste Befaining, att ieg mig 

^trai paa Reigszen til Suerig skulle begiifue. Men effler* 

36 e 



o48 A- Grone. 

8Z0D1 ieg siden fich anden Ordre ^ bleff Reigsen differeret 
endtil dend 13 Februanj, 1655. 



14. droge wi till NOrlund. 

15. Derfra lll Willestrup. 

19. tilbage igien til Lundbeck. 

Anno 1655. 

Dend 13 Februartj\ drog ieg fra Lundbeck, och gaff 
mig saa i Gudsz NafTuen, med Hustrue och BOrn paa 
Reigszen til Suerig. 

Dend 2 Martij komme wj til Breigentwed; huor ieg 
efRer Ordre empfangen udj Odensze forbleff paa trey 
Wggers Tid, uden det ieg imedlertid waar udj KiOben- 
haffuen. 

Dend 24 Martij^ effter empfangen Ordre, reigate wj 
fra Breigentwed, och toge woris Wey offuer Sundet, 
igiennem Skaane, de hallandiake Fæstninger, och saa lige 
till Stockholm, igiennem Nohrkidping och Nykidping. 

Dend 20 Aprilie der nest efller, komme wj, Gud 
:werre loffuet, lyckeligen och well til Stockholm; logerede 
paa Syder Malmen, udj samme Gaard hosz Peder Juel, 
som da waar ord: Gesanter. Stockholm er en stoer wel- 
bygget Stad, huor seesz nogle skiOnne welbygte Palatiery 
tegte med Kobber; Byen waar da icke meget fast, uden 
aff Naturen wed Wond och Bierge. Slottet, som er gammelt, 
dog aff My och fast Bygning, legger udi Gammel Byen, 
buor Gaderne ere heel enge, och mange Husze endog 
grundmuret, dog tagt med Neuer och Torff. 

Dend 5 lumj udj samme Aar 1655, om Morgenen 
der Klocken waar tou, (tfl % "if Q) welsignede osz dend 
barmhiertig Gud, effter min allerkierisle Huslrues meget 



OTe Juels Dagbog. M9 

gode och Ooskelige ForlOszning, med woris fierde Barn 
och anden Datter. Hansz allerhelligste Naffaen, werre der« 
for^ och for ald anden faderlig Gode, euindeligen æret 
och priszetl 

Dend 12 lunij nest efiler, blefif samme woris wnge 
Datter, sin Frelszere Christa^ wed dend hellige Daab ind- 
Uffuut, aff hæderlig och hOylærde Mand, Mester Samuely 
Sogen Præst paa Nordre Malm i Stockholm, och det 
hiemme i Huszet, udj Gesanten Peder Julsz Neruerelsze, 
saa och hansz Brodersz Jensz Julsz, Maximiliani Roszen- 
krantziaz, och andrisz; och blelT kaldet effter sin Modersz 
Mormoder sal: Frue Anne Marsuin, och sin kiere Mormoder, 
Anne Cathrine luel. \ : Wj lode ingen Faddere bede, eflfler- 
szom leg waar wbekient, och hafTde enda Iche haffl Au- 
dience hosz Kongen :| Wed warende Maallid komb dend 
fransCske Gesanter ochszaa der till. 

Dend 2 lulij der effter, ora Afftenen der Klocken 
waar thi, bleff Peder Juel och leg tillige ophent til HoffuQ 
med Ceremoniej hånd til at tage sin Affskeed, och haffue 
dend sidste, och ieg min fOrste Audiencey hosz Kongen 
och Dronningen. Och bleff ieg sirax der effter heel well 
anseet baade hosz Kongen och Raadet, huilchen Yndist 
ieg och stedtze der effter beholte. 

Dend 3 gusdem, som waar anden Dagen, reigste Kongen 
beel tilig fra Stockholm, ud paa det Tog imod Pohlen, 
och fttlte leg Hansz MayM ned til Dalerne, hnor Floden 
laae, som er 4 Mile til Landsz fra Stockholm, (men 12 
Mile til Wandsz); der Kongen en Wggis Tid maatte for- 
tOffue effter Winden; imedler giorde ieg en Reysze tilbage 
til Stockholm, att depeschere mine Breffue med Posten, 
och komb saa til Kongen igien udj Dalerne, ized by Google 



550 ^ Grone. 

Dcnd 7 ejusdem^ reyste Peder Juel med alle sine 
Folch, fra Stockholm til Danmarck. 

Dend 30 Åuguatj udj samme Aar 1655, fich leg Ordre 
fra min allernaadigsle Herre och Konge, att begiffue mig 
wed fdrsle Leilighed til Wandsz til Stetin i Pommern, och 
siden derfra ud til Kongen aff Suerig. 

Dend 7 Beptembris der nest effter, reigste ieg med 
flustrue och Bdrn, fra Stockholm, (lod aliene min Becre- 
terer tilbage for at holde Correspondentzen fra Suerig wed 
lige) och tog Landeweyen paa iMarckerOd, eflterszom ingen 
Leilighed waar til Wandsz at fremkomme. 

Dend 20 udj for^ Maanet, ankomme wj lyckeligen och 
well til Ki5benhaffuen ; huor ieg en Tid lang forbleflT, effter 
naadigsle Befalning och Tidernis Forandring. Och der det 
sig med min Reysze saa lenge forhalede, lod ieg wnder- 
danigst anholde om Forloff, at reigsze offuer til Jylland til 
roitGodtz, paa nogen kort Tid; som och allernaadigst bleff 
mig beuilget. 

Dend 26 Novembria^ komb ieg, Gud skee Loff, well 
hiemb til Lundbech igien, med ald min Svite; effter wj 
haffde werret paa trey Dagis Tid paa Willestrup. 

Anno 1656. 

Den 6 lanvarij^ empfangede ieg wnderdanigst Kongelig 
Defalning, att ieg f5rst skulle reysze paa Hamborg, ocb 
saa til Sletin; och siden derfra til Kongen aff Suerig, som 
da waar udi Pohlen. 

Dend 5 Februarij, begaff ieg mig, i Jesu Naffuen, fra 
Wiborg paa Reyszen til Hamborg, effterat min Kiereste 
formedelst min hastig Reysze, mig iche lenger kunde 

f6lge. Digitized by GoOglC 



Ove Joels Dagbog. 55] 

Febr. 

12. Ankomb ieg till Hamborg. 

13. Fick ieg sammestedtz BrefT fra Her Cantzler Hr. Chri- 
stian ThommeszdD, att ieg til Hamborg skuile for- 
tOffue effler widere Ordre och InstrucUon. Medier 
Tkl bleff ieg aogrebeo afT en hidtzig Feber, (buor aff 
ieg tou Aar effler huer andre, fdrst paa Lundbech, 
och siden i Stockholm, waar heel ilde til Pasz); men 
dend bleff i Tide, wed Gudsz Naade och Doderena 
Bielp forrekommen; saa ieg^ effter otte Dagis Forlob, 
bleff igien ftildkommen restituerei. 

Martins, 
h. Bekomb ieg fra Danmarck widere Ordre och Instruction. 

7. Beigste ieg fra Hamborg. 

8. Ankomb ieg till Lybeck och reyste anden Dagen der- 
fra Igien. 

10. Ankomb leg til Wismar, en sterch Festning och en 
ki5n Stad. 

(1. Komb ieg till Bostock, en temmelig stoer Stad, mest 
grundmuret paa gammel Maneer; haffuer gode Wolde 
omkring sig. Universitetet sdges iche nu saa meget 
som i forrige Tider; der er nu heel ringe Næring. 

12. Derfra til Demin^ en liden Stad, noget fast. 

13. Till Anclanij och en liden Stad, ochszaa noget fast. 

14. Till Wckermjfnde, och samme Dag til MQsterbourg 
eller MQtzelburg, en Krug. 

15. Till Stetin^ en stoer welbygget Bandelstad; er heel fast. 
19. Heigsle ieg igien fra Stetin, udj Selskab med Oberst 

Ideutenant de Oroott, Hugonis Qrotij S5nn, huisz 

'Broder, en Oberst, bleff samme Aar, strax uden for 

Franckfurt, aff* sin egen Tiener ibielskutl bag til; huil- 

chen Tiener strax igien aff denne bleff sk 



^2 A. Grone« 

waar anlagt^ at begge Tieneroe skulle ihieUkyde buer 
sin Herre. Strax uden for Sieiin komme wj fra wori» 
Convoy oeh komme dog aliene lyckebgeo igienneiD 
Grosz-PohieD , iche uden stdrste LiOiusfare. Komme- 
samme Dag UH Storgård. 

20. Fra Stargard UH BeU. 

21. Komme irj ind udj Grosz Pohlen. 

22. Till Oraney kaidis deudtsch Crtmey en temmelig stoer 
Stad, dog ilde bygget. Strax derfra igien Ul Schneide- 
mOle, eller Pila paa Pofalsk. 

23.) Till Peiruachj och Wiåtaocke^ Steder som Landszbyer;: 
24.)8aa ocb Ull Nackd^ som er paa lige Maneer. 

25. Till Bramburg y en temmelig ki5n liden Stad, mesteD 
Deel grundmuret. 

26. Till Thorn udj Prytzen, en smuck welbygget ocl» 
temmelig stoer Stad; er heel fast och legger wed 
Weicbselen. 

Aprilia. Mile- 

1. Fra Thorn Ul Colmtuee^ en heel ringe liden Stad 3^ 
med gandske forfaldne Mure omkring, hnor de 

alle taler Polsk. Besaae der Jeszuilemis Kirche, 
som er en smuck, stoer och gammel Bygning« 

2. Derfra til Orudentss^ on temmelig ski6n liden Stad 5^ 
med dobbelt Mure omkring; haffuer et gammelt 
Slott, sem legger heel h6yt. 

3. Derfra Ul Marienwerder, en heel liden Stad med 5« 
enMuur omkring; h5rer ChurfOrsten aff Branden- 
borg till. 

4. Derfra igien, och 3 Mile derfra forbj Ainit, en 
heel liden Stad med en Mnur omkring och en 
fersk S6e, iglennem nogen Hede Ul Marienburg^ 5» 
en liden Stad med dobbelt Mure ftiqfecto^Artale 



Otc Inels Dagbog. 55$. 

Mile. 
dybe Graffuer; haffuer ichun wed 213 Gaarde och 

ohDgefehr 400 Borgere, men temmelig gtore For- 
sleder. Dend store och fornemmeste Gade er 
wel bygget, med hOye, brede Gange wnder alle 
Huszene, saai mand der wnder altid kand gaae 
t5r. Besaae der Slottet, som wel er saa wiit be- 
grebet sem Staden, og er paa gammel Maneer 
heel fast, deszlige icbe snart er at finde; hafi'uer 
trey dobbelte, heel hOye Mure och lige saa mange 
meget dybe, dog tOrre GraiTuer. Paa Enden aff 
Slotz Kirchen sees et meget stoert ifartønbilledt, 
huor aff Kirchen och Byen saaledis kaldls. Der 
strax hosz I6bber dend Flod Nougat ^ som kom- 
mer aff Weichaden, 

o« Fra Marienburg til EUnngen, och strax der wed i^ 
offuer et lidet Fergested. EUnngen er en heel 
sterch och real Feslning och en nett welbygget 
Stad. Imellom Speickerne och Byen lObber dend 
Flod Elbing och lobber udj det Frldske Haff tou Mile 
derfra. 

Effterszom Cancder Ochszenstiem sig da opholte 
til Elbtngøn (som och nogen Tid effter der d5de)- 
med det hele Cancefj och erwartede Kongens aff 
Suerig Ankombst med Arméen fra Cralcow och 
de Steder, effter fra Hans Mayl^ haffte mange 
onde, dog wsandferdige Flyffuetiender ; forbieff" 
ieg ochszaa der, da ieg Hansz May\^ tillige med 
dend fransdske Gesanter empfangede. 
Itaijua, 

2. Drog ieg frhÆbtngen Xi\ Marieniurgy hnor begge 
Deris MdLy^f% Kongen och Dronningen , sig da 

opholte. Digitized by GoOglC 



^54 A. Grone. 

MUe. 
3. Haffde ieg Audieniz hosz Kongen och Dronningen. 

ItUtus. 

21. Drog ieg igien til Elhingen^ effterszom Trac- 

taterne med de hollendieke Gesanter der bleff 

forretagne; och Kongen reyste til Arméen, 
Beptembria. 
^. Drog ieg fra Elbingen, formedelst Pesten der 

stercb græsereåej til Brandehoff^ en liden Gaard, 

1 Fieringwegsz derfra. 

11. Derfra igien til Frawenburg^ huor ald Hoffstaten 4. 
da waar; er en heel ringe Flecke med en gammel 
Muur omkring; derhosz er etThum, huor Kongen 
^6rede. Thumkirchen er en heel smuck och 
stoer Kircke; haffuer 16 wellmalede Altere for de 

16 Thumherrer sammestedtz. 

12. Haffde ieg Audientz hosz Kongen. 
October. 

25. Drog ieg til Biaunaberg^ en temmelig ki5n liden 1. 
Stad med gode Mure och Graffuer omkring, for- 
medelst Pest udj mit Logement, deraff min Gammer- 
tiener och ddde. 

30. Erholte ieg wnderdanigst min allernaadigste Kongis 
och Herris Forloff, at molte reysze biemb til 
Danmarck. 

31. Reed ieg til Frawenburg och tog min Affskeed 
hosz Kongen aff Suerig, som dog holte hart ieg 
kunde slippe, effter ieg samme Tid haffde worren 
til Taffel til Frokost; thi Kongen reyste strax til 
Arméen. Ieg loffUede wel at wille komme igien; 
men formedelst Krigen skede det iche. 

Novembris, 
3. Reyste ieg fra Braunsberg paa en Cano^ Ji^@t)©^Ie 



Ove Joels Dagbog. 555 

Mile. 
Dest trecket SkOiten, til Pasiori; strax derfra 1. 

igien paa det fridske BaiT tiil PUlaw; er en smuck 4. 
Festoing aff flre Bollwercke; der hosz eu liden 
aaben Flecke, huor fremmede logerer och iche 
ere ret wel accomrnodertåQ\ herer Ghurfdrsten aff 
Brandenborg til. Ind- och Wdlobbet er temmelig 
grundt, saa store och ladde Skibbe uden at loøze 
iche kand gaae der Ind. 
4. Ga(T ieg mig ind paa et holl: Skib imod Afftenen, 
och komb der med, Gud werre loffuet, lyckeiigen 
til KiObenhaflTuen dend $ Novembrie. 

Vdj KiObenhaffuen fant leg min Kiereste och BOrnene, 

•Gud werre æret, udj god Tilsiand; der wj nogle Wgger 

forbleffue, eflterat ieg allerwnderdanigst haffde giort Rapport 

om min Negocicttion hosz Kongen aff Suerig udj Prytzeo. 

Siden reyste wj tilsammen offuer til Jylland. 

Anno 1657. 
Dend 11 Febrttartj\ begaff ieg mig paa Reyszen fra 
Lundbeck offuer til Kidbenhaffuen med min Kiereste; dog 
f5rst paa Weyen at m5de til det berammede Mode udj 
Odenszee i Pyen. Sammestedlz bleff Krigen imod Suerig 
sluttet, da ieg allerwnderdanigst demonatreTede Hansz Rongl: 
May*> Frid: 3'!» dend suenske Armées Tilstand udj Prytzen, 
«om paa de Tider waar heel ringe och slett; iche disz- 
mindre forsickrede ieg derhosz, at saa snart Kongen aff 
Suerig om Rupturen med osz waar forsickret, besatte hånd 
Festningerne udj Prytzen, Thorn, Marienburg och Elbingen, 
och gick med Hesten strax lige ad Holsteen til, och s6gte 
woris Arroée, forladendis sig paa sine gamble Officerer 
och Knechte, endog hånd neppelig kunde bliffue offuer 
6000 sterch, til Hest och Fodsz ; huorfore mit Raad waar, 



556 A. Crone. 

mand strax skulle 85ge Pommern, och der gidre sig fast,, 
fdrend hånd der kunde ankomme; dermed wj Fienden- 
kunde betage iche allene dend Fordeel aff lAudimilMer^ 
sammestedtz, men och aff Hamborg och Lybeck. MeD 
andris Tancker ware paa Bremen^ til woris store Wlycke. 

Effter wj nogle Wgger haffde worren i Kidbenhaffuen^ 
reyste wj offuer til Jylland igien. 

Dend 25 Mdy\ begaffue yq osz igien paa Reyszea 
offuer til Siélland, och komme dend 1 luntj til KfOben- 
haffuen. 

Dend 3 lunij\ gick Herolden med Trompeter, til Swe- 
rig, Erigen at forkynde. 

Dend 3 Iidijy droge wj fra Breigentwed til Winding^ 
som ieg aff Gunde Roszenkrantz paa et Aarslid, for lOOO 
RIxdIr: haffde forpachtet. Sammestedtz wdstod ieg en 
stoer Siugdomb aff en maligne Feber, da Doet Krug paa 
SorOe mig lyckeligen otirerede, endog hånd haffde slett; 
Forhaabning. Der ieg begynte noget at komme mig igien^ 
reyste wj for Pestens Skyld til Breigentwed. 

Dend 21 Septenibris udj samme Aar 1657, tiQvarieer 
effler 6 om Morgenen, der Solen opgick, bleff min Hierte^ 
allerkieriste Huslrue naadeligen forl6st paa Breigentwedt^ 
och med en Datter mildeligen welsignet; Ouds allerhelligste 
Naffuen werre derfor euindeligen æret och priset! 

Dend 25 Septemh: nest effler, bleff samme woris wnge 
och tredie Datter och fembte Barn christnet udj Capellet 
paa Breigentwed, fremborret aff sin Mormoder, och kaldet 
MerreUe Marie effter sin Moders sal: Farmoder, Frue 
Merrette Grubbe, och sin sal: Farster Frue Marie Juel,. 
Erick Grubbis til Tiwle. Gud lade hende ieffue, och den* 
'em effterslegte, tiJ sit allerhelligste Naffuen^ Ær^^Samme 



Oye Juels Dagbog. 557 

ivoris wnge Datter er fdd wnder zs Krabbens Tegen, ocb 
^ Mariis Planet^ saa och d qvadrat: aspect, 

Dend 24 Novembris, reyste ieg och min Kierisle fra 
Dreigentwed offuer tii Lolland, bendis gode Fader oeh 
Moder paa Halsted Closter, som band da naadigst waar 
inedforleent, att besdge. 

Dend 1 Decembris komme wj igien til Breigentwed 
jfi*a Halsted Closter. 

Dend 14 ejusdem^ waare wj bosz Byrge Roszen- 
Jkrantz paa Ottestrup, samme Gaard at besee. 

Dend 16 ejusdem ware wj paa SOgaard. 

Dend 18 ejusd: droge wj fraSOgaard igien tilKidben- 
liaffuen. 

Dend 22 ejusdem^ sluttede leg ftildkommen Ki5b med 
Syrge Roszenkrantz om Ottestrup Gaard og Godtz, som til- 
:«ammen kostede 9500 Rixdir., vdj Mening dend at beboe 
^ed warende Krig, och naar Gud gaff dend dnskelfg Fred, 
^t mand sickerligen kunde wcrre udj Jylland, dend da 
igien at selge och affhende, effterszom KiObet der paa da 
-waar lidelig, saa som Sællandsk Godtz paa de Tider waar 
4idi temmelig Priisz. 

Dend 24 ejusdem reyste wj igien fra KidbenbafTuen til 
l^reigentwed. 

Dend 27 ejusdem reyste wj atter igien ud til KiOben- 
ifiaffuen, til sal: Hoff Marskalch Pentzis Begraffuelsze ; och 
anden Dagen tilbage igien; dog begåffue wj osz kort der 
4effler til Kidbenbaffuen igien. 

Anno 1668. 
Dend 14 Februarifj eflterat formedelst dend wsæd* 
-waanlige meget haarde Winter, Kongen aff Swerig med 
;6in hele Armée waar kommen offuer liszen 

Digitized by 



,f^(^ 



558 A. Grooe. 

til Fyeoy och derfra offuer det store Belt til Lolland oofo 
Falster, och siden til Sielland, hiior woris Gesanler ni5tte 
hannem udi Wordingborg; men formedelst de haarde po- 
stulaia motte begiflTue sig tilbage igien til Ki6benbaffuen; 
och Tindingerne nu waare ankommen, at den suensiie 
Konge med sin Armée stod ichun tou Mile her fra Kidben- 
haffuen, icbe langt fra Kidge Krow; da om AiTlenen wed 
ni slet, bleff ieg ved en Drawant tilsagt, at ieg slrax skulle 
komme til Hansz May^/ paa Slottet, huor ieg mig och strax 
ailerwnderdanigst indstillede ; da ieg haffde dend Naade, at 
ieg bleff adspurt om min Mening och underdanigste Be- 
tenckende, wed disze meget farlige och uformodentlige 
Tiders Conjunctures ; huilchen gich der ud paa, at mig: 
tiontis ailerwnderdanigst, at een bequem Perszon flcb ende- 
ligen strax samme Nalt att wdsendis med OredMf til Kongeå 
aff Suerig, der kunde berede Weyen for Gesanter til al 
tradere, bringe dend suenske Armée i saa Maader til at 
staae stille, och saaledis der wed att wiode nogen Tid^ 
baade til att iisze om Floden och andenstedlz, saa och at 
gidre Anstalt til fomCden Wærn, baade paa Woldene och 
udj Staden, med mere ieg da haffde ailerwnderdanigst at 
erindre; huilchet altsammen udj 6t6rste Naade bleff op- 
tagen: och komb der paa een och anden udj Forslag; 
men det behagede Hansz Kongl: May\^ allernaadigst mig 
her til att employerej efflerszom jeg waar wel kient wed 
det suenske Hoff; det ieg mig och gierne effter wnder- 
danigst Plicht paatog, ald Fare for Fienden, Wintern och 
Natten wachtet; och bleff strax min Oreditif forferdiget. 

Samme Natt wed Midnatztid, begaff ieg mig ud aff" 
Staden Kongen aff Suerig at ops6ge, 9ine salvo conductu 
eller nogen forregaaende Tilkiendegiffuelsze om min 4n- 
kombst, aliene med en kongelig Trompeter, (som waar 

Digitized by VjOOQIC 



Oye Juels Dagbog. 559 

bange noch) och ea aff Kongens Caner med tou Heste for. 
Lycken waar saa god , at efifterat jeg mange Gange wskad 
haffde weltet i dend meget dybe Snee, huor iogen Wey 
ivaar att finde, komb ieg endelig paa den