Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift : udgivet af Den norske historiske forening"

See other formats 


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  gcncrations  on  library  shclvcs  bcforc  it  was  carcfully  scannod  by  Google  as  part  of  a  projcct 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journcy  from  the 

publisher  to  a  library  and  fmally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  tliis  resource,  we  liave  tåken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  lechnical  restrictions  on  automated  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  aulomated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogXt  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  in  forming  peopleabout  this  projcct  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varles  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  mcans  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http: //books.  google  .com/l 


I 


^  *;(»-_   D  nQ_  I 


«p 


<b 


HISTORISK   TIDSSKRIFT 


UDeiYBT 


AF 

DEN  NORSKE  fflSTORISKE  FORENING 


FJERDE  BIND 


KRISTIANIA 

DET   MALLIMQSKE    BOOTRYKKEBI 

1877 


*?  ^  C.P--V-    -^O^.   I 


Harvard  College  Library 

Von  Maurer  Collection 

Gift  of  A.  C.  CooUOko 

Jan.  13,  leOi 


1 


I  N  D  H  0  L  D. 


Bld«. 
Nogle  Bemerkninger  om  den  eldste  jnd^iu^lMsiBke  StufandsadTikllnf  . 

Af  J.  C.  Krogh   .    . 1 

Bidrag  til  Norges  Historie  i  Aurene  1434— 1U8. 

Af  L.  Daae 68 

Kogle  Notitser  om  Johan  ▼.  Monnichhofen. 

Af  YngTar  Nielsen 109 

Om  LimQordens   eldre  Aabning   mod   Vest   og   Snorre   Stnriassøns 
Kjendskab  til  Jyllands  geografiske  Forhold. 

Af  br.  GustsT  Storm .    113 

Lappemes  Hedenskab    og   Trolddomsknnst  sammenholdt  med   andre 
Folks,  iser  Nordmendenes  Tro  og  Orertro. 

Af  Johan  Fritsner. 135 

Det  norske  Yeiræsens  Udrikling  før  1814, 

Af  Tngyar  Nielsen 818 

Om  Tallets  Bolle  i  gammel  Tid. 

Af  J.  C.  Krogh 867 

Bn  Bemerkning  vedkommende  Skaalebygningen. 

Af  Olaf  Isaaehsen .888 

Bjlerik  Yisborgs  Kamp  med  de  Svenske  1658. 

Af  Yngvar  Nielsen 886 

Erik  Munks  Forsvarsskrifter,  skrevne  fra  hans  Fengsel  paa  Dragsholm. 

tJdgivne  af  L.  Daae 889 

Betshistoriske  Brudstykker. 

Af  Fr.  Brandt. 

II.    Nordmendenes  gamle  Strafferet  387 

Sogneprest  J.  H.  Darres  Dagbog  under  Bigsforsamlingen  paa  Eidsvold. 

Meddelt  af  Consul  Chr.  Th aulo w 398 


Historisk-geografiske  Stadier  i  det  nordenQeldske  Korge. 

Af  Dr.  Gustav  Stor  m 118 

Den  hellige  Kong  Haakon  og  Folkevisen  om  hans.  Død. 

Åf  Dr.  Gnstay    Storm 464 

Smaastykker. 

1.  £n  Leyniig  af  den  eldste  Bog  i  den  noarøne  Liieratnr.  (G.  8.)    478 

2.  Den  forstenende  Myr  paa  Søndmøre.    (G.  S.)     ....    484 
8.    Lagmand  Bredals  Memorial  om  Poal  Jnels  Stemplinger  og 

Ruslands  Planer  mod  Norge.     (L.  D.) 487 

4.  En  liden  Krønike,  nedskreven  i  et  gammelt  Missale.     (L.  D.)    491 

5.  Nogle  Optegnelser  om  Adelen  i  Norge  i  det  16de  og  17de 

Aarhundrede.    (H.  J.  H.) 498 

6.  Nogle  Beisebemærkninger,  nedskrevne  1757  af  Niels  Collin. 

(L.  D.) 608 

7.  Anders  Madssøns  og  Karen  Strangen  Gravstene.     (T.  N.)    611 

8.  Et  Holbergianum  fra  Sogn.    (Y.  N.) 518 

9.  Grev  Bosens   Beretning   om  sin   Sendelse   til   Kristiania  i 

Februar  1814.    (Y.  N.) 514 

'    10.    Oplysninger   om   Formuesforholdene   i   det   søndenfjeldske 

Norge  Aar  1700.    (T.  N.)       .........    519 

Bettelse 688 

Alfabetisk  Navneregister  til  Historisk  Tidsskrift  Bind  I-^IY. 

Af  Kr.  Bassøe 687 

Den  norske  historiske  Forening  1874  og  1875     .    .     .    .    S.  I — ^XXXI, 


DEN  NORSKE  HISTORISKE  FORENING 

1874  og   1875. 


Foreningens  Yedtægter 

(efter  Beslutning  i  Generalforsamling  den  22  de  December  1869). 

§  1.  Den  norske  historiske  Forenings  Formaal  er  gjen- 
nem  Udgivelse  og  Understøttelse  af  Skrifter  at  fremme  histo- 
risk Studium  og  Kundskab  nærmest  med  Hensyn  til  Fædre- 
landet  og  dets  Litteratur. 

§  2.  Foreningen  udgiver  et  Tidsskrift  for  historisk 
Videnskabelighed,  hvori  optages  ikke  blot  egentlige  historiske 
Fremstillinger,  men  ogsaa  Arbeider  henhørende  til  den  nor- 
diske  Sprog-  og  Oldtidsvidenskab  samt  ethnographiske  eller 
statistiske  Skildringer  af  Landet  og  Folket.  Ved  Siden  heraf 
kan  særskilt  udgives  større  historiske  Arbeider.  Forsaavidt 
Foreningens  Midler  tillade  det,  virker  den  ogsaa  ved  Udgi- 
velse af  ældre  Skrifter,  der  have  literær  og  historisk  Interesse, 

§  3.  Ordentligt  Medlem  af  Foreningen  er  Enhver,  som  ' 
anmelder  sig  for  Bestyrelsen  og  erlægger  til  Foreningens  Kasse 
et  Bidrag  af  1  Spdlr.  aarlig  eller  15  Spdlr.  een  Gang  for 
alle.  Bestyrelsen  kan  indbyde  overordentlige  eller  Æresmed- 
lemmer,  som  ikke  erlægge  Kontingent.  Medlemmerne  erholde 
alle  af  Foreningen  udgivne  Skrifter. 

§  4.  Foreningens  Anliggender  varetages  af  en  Besty- 
relse af  5  Medlemmer,  som  i  Tilfælde  af  Vakance  supplere 
sig  selv  indtil  næste  Generalforsamling.  Aarlig  udtræde 
vexelvis  de  to  eller  tre  ældste  Bestyrekesmedlemmer ;  forsaa- 
vidt   flere  Medlemmer    have    engeret  i  lige  lang  Tid,    afgjor 


II 

Lodtrækning,  hvem  der  skal  udtræde.  Bestyrelsen  samles 
paa  Formandens  Indbydelse  saa  ofte,  som  et  af  clens  Med- 
lemmer forlanger  det. 

§  5.  En  af  Bestyrelsen  an  tåget  Kasserer  aflægger  aar- 
ligt  Regnskab,  som,  efterat  være  revideret  af  dertil  valgte 
Bevisorer,  fremlægges  for  den  næste  ordentlige  Generalfor- 
samling. 

§  6.  I  Begyndelsen  af  Aaret  holdes  i  Christiania  efter 
offentlig  Indbydelse  fra  Bestyrelsen  en  Generalforsamling.  I 
denne  vælges  Medlemmer  af  Bestyrelsen  og  to  Bevisorer, 
afgives  Beretning  om  Foreningens  Yirksomhed  og  Fremgang, 
fremlægges  det  foregaaende  Aars  Begnskab  og  forhandles  for- 
øvrigt  alle  de  Gjenstande,  Foreningen  vedkommende,  som  af 
Bestyrelsen  eller  noget  andet  af  Foreningens  Medlemmer 
maatte  bringes  under  Diskussion.  Bestyrelsen  kan  ogsaa  sam- 
menkalde overordentlige  Generalforsamlinger,  naar  den  finder 
Saadant  hensigtsmæssigt. 

§  7.  Forandringer  i  disse  Vedtægter  kunne  alene  ske 
i  Foreningens  ordentlige  Generalforsamling.  Forslag  til  saa- 
danne  Forandringer  maa  fremsættes  saa  betimelig,  at  de  af 
Bestyrelsen  kunne  kundgjøres  1  Maaned  forinden  Mødet.  For 
ilt  give  Beslutninger,  som  forandre  Vedtægterne,  Gyldighed 
maa  mindst  20  Medlenamer  være  tilstede. 

§  8.  Foreningen  træder  i  Yirksomhed  fra  Iste  Januar  1870. 


GeneralforsamliDg  den  33de  Decbr.  1875. 

Formanden,  Professor  Rygh,  oplæste  følgende  Aarsberet- 
ning  for  1874. 

»Af  Foreningens  historiske  Tidsskrift  er  for  1874  udgi- 
vet  3 die  Binds  2det  og  3 die  Hefte,  hvormed  dette  Bind  er 
afsluttet.  Ved  Siden  heraf  har  Foreningen  udgivet  et  Skrift 
af  Dr.  Gustav  Storm:  «Sangkredsene  um  Karl  den  store  og 
Didrik  af  Bern  hos  de  nordiske  Folk».  De  til  Foreningens 
Medlemmer  for  Aaret  omdelte  Skrifter  udgjøre  ialt  37V2  Ark. 


ra 

• 

Forskjellige  HindnDger  bevirkede,  at  UdgiTeben  af  Slat- 
ningsheitet  af  Lereringen  for  dette  Aar  blev  forsinket  meget 
over  den  paaregnede  Tid,  saa  at  det  forst  blev  færdigt  til 
Omdeling  langt  nd  i  Aaret  1875.  Den  denred  opstaaede 
XJregelmæssighed  i  Foreningsskriftemes  Udgivelse  bar  dog 
allerede  i  indeværende  Aar  for  sterste  Delen  kunnet  rettes, 
og  Trykningeti  af  de  endnu  tilbagestaaende  Hefter  af  Leve- 
ringen for  1875  er  saavidt  fremskreden,  at  Udgivelsen  vil 
kunne  finde  Sted  i  Januar  1876. 

Foreningens  Udgifter  bave  været : 

Honorarer ' 262  Spd.  60  Sk. 

Trykning  og  Papir •  .     .     .     564    —    51     - 

Heftning  og  Jndbinding. 24    —    88  .  - 

Avertissementer 1    —    10     -  . 

Ombringelse  og  Incassation   for  indenbyes 

Medlemmer  .     .     .     .  ' 16    —    60     - 

Porto  for  204  Ezemplarer,    der  forsendes 

med  Posten 25    —    60     - 

Provision  til  Foreningens  Commissionærer.       49    — 114     - 
Expedition,  Kasse-,  Regnskabs-  og  Oplags- 

hold ,     .       89    —    45     - 

Assurance    af  Foreningens-  Beboldning    af 

Skrifter 2    —    60     - 

Forskjellige  Udgifter 6—113- 

» 

1043  Spd.  61  Sk. 

KassebeholdningQn,  der  ved  Aarets  Begyndelse  udgjorde 
193  Spd.  29 V»  Skill.,  var  ved  dets  Udgang  238  Spd. 
ll7V2^Skill.  Restancerne,  som  i  det  foregaaende  Aar  vare 
sunkne  fra  438  Spd.  til  372  Spd.,  ere  i  Aarets  Lob  igjea 
stegne  og  udgjorde  ved  Udgangen  af  1874  441  Spd. 

Medlemmemes  Antal  bar  været  1161,,  bvoraf  130  ere 
udenlandske.  Foreningens  Medlemmer  i  Danmark,  for  Tiden 
97,  betale  paa  enkelte  Undtagelser  nær  kun  balv  Contingent 
ifølge  d^n  med  den  danske  historiske  Forening  fremdeles  be- 
staaende  gjensidige  Overenskomst. 

Hist.  TidiBkr.  IV.  a 


IV 

Det  Yogtske  Legatfo&d,  der  ved  Udgangen  af  1873  ud- 
gjordé  309  Spd.  87  Skill.,  er  ved  mdvundne  Henter  steget 
til  320.  Spd.  1J6  Skill;  Fondet  indestaar  i  Ckristiania  Spare* 
bank,  og  over  Benterne  er  .endnu  ingen  Disposition  truffet: 

Siden  forrige  Aarsberetning  blev  afgiven,  er  Foreningen 
bleven  sat  istand  til  at  byde  sine  Medlemmer  et  nyt  Bidrag 
til  Norges  nyere  Historie  af  nahnindelig  Yærdi  <fg  Interesse, 
idet  Hr.  Overintendant,  Kammerherre  Cbr.  Holst  velvilUgt  har 
overdraget  den  Udgivelsen  af  sin  Fader  Statsraad  Paul  Chri- 
stian Holst's  efterladte  Optegnelser  om  sit  Liv  og  sin  Samtid 
og  derhos  stillet  sin  Faders  øvrige  Papirer  til  dens  Disposi- 
tion med  Tilladelse  til  deraf  at  udgive,  hvad  dertil  ^sindtes 
skikket,  som  Bilag  til  de  nævnte  Optegnelser.  Første  Hefte 
af  disse  er  allerede  udgivet,  og  Besten  med  Bilag  vil  blive 
complet  ind tåget  i  Leveringen  for  1875.  Hr.  Holst  har 
erhvervet  sig  forøget  Krav  paa  Foreningens  Taknemmelighéd 
ved  at  bestemme,  at  "den  Del  af  Honoraret  «for  dette  Skrift, 
som  bliver  tilbage,  efter  at  Udgifterne  ved  Manuskriptets  For- 
beredelse til  Trykken  ere  afholdte,  (8  Spd.  pr.  Ark),  i  For- 
ening med  hvad  der  senere  indkommer  ved  Salg  af  Skriftet, 
skal  danne  et  den  historiske  Forening  tilhørende  fast  Fond, 
hvis  Benter  af  Bestyrelsen  kunne  anvendes  til  Udgivelse  af 
Skrifter  af  fædrelandshistorisk  Interesse.  Det  Bidrag  til  at 
sikre  Foreningens  Existents  i  økonomisk  Henseende,  som 
den  allerede  tidligere  havde  vundet  ved  det  paa  lignende 
Maade  skjænkede  Vogtske  Legat,  har  derved  faaet  en  bety- 
delig  Tilvéxt. 

Bestyrelsen  har  i  det  siden  sidste  Generalforsamling  for- 
løbne  x\ar  for  første  Gang  gjort  Érug  af  den  ved  Forenin- 
gens Love  givne  Adgang  til  at  optage  overordentlige  eller 
Æresmedlemmer,  idet  den  har  indbudt  Professor,  Dr.  Konrad 
Maurer  i  Mtinchen  til  at  indtræde  i  Foreningen  som  Æres- 
•  medlem,  i  Erkjendelse  af  hans  udmærkede  Fortjenester  af 
Nordens  og  særlig  Norges  Historie. 


Af  Bestyrelsens  Medlemmer  ndtræde    denne    Gang   eller 
Lovene  undertegnede  Birkeland  og  Rygh. 

Christiania  23de  Decbr.  1875. 

O.  Rygh,     M.  Birkeland.     Sophus  Bugge.     L.  Daae. 

N.  Nicolaysen.* 

.  Generalforsamlingen  bemyndigede  Bestyrelsen    til  at  be- 
yidne    Overintendant,    Kammerherre    Holst    Forening*ens   Tak  ^ 
for  den  i  Aarsberetningen  omhandlede  Gave. 

Kassererens    Regnskab    for    1874    med    Bilag,    hvorved  , 
Revisionen    intet  *havde    fundet  at  bemærke,  fremlagdes,    og 
Kvittering  meddeltes  Kassereren  for  samme. 

De  udtrædende  Bestyrelsesmedlemmer   og  de  forrige  Re- 
visorer gjenvalgtes  med  Acclamation: 

Ingen  forlangte  Ordet  paa  Formandens  Opfordilng  til  at' 
ytrlB  sig  om  Foreningens  Stilling  og  Virksomhed. 


GeDeralforsamling  den  Side  Decbr.  iS76. 

Formanden,  Professor  Rygh,  oplæste  følgende  Aarsberet- 
ning.for  1875: 

»Af  Foreningens  historiske  Tidsskrift  er  for  1875  ud- 
givet  4de  Binds  Iste  Hefte.  Foreningen  har  derhos  udgi- 
vet:  »Paul  Christian  Holst's  efterladte  Optegnelscr  om  sit  Liv 
og  sin  Samtid  or,  ledsagede  af  Forfatterens  Portræt  og  endel  oply- 
sende  Aktstykker  som  Bilag.  De  til  Foreningens  Medlemjner 
for  Aaret  omdelte  Skrifter  udgjorde  ialt  40  trykte  Ark. 

Foreningens  Udgifter  have  været: 

Honorarer 382  Spd.  60  Sk. 

Trykning -og  Papir 605    — 109     - 

Lithografering 92    —    60     - 

foSOSpd.  109  Sk. 


«* 


VI 

Transport  1080  Spd.  109  Sfc 

Heftning  og  Indbinding 65  —    56     - 

Avertissementer    ...'......         7  — 108     - 

Ombringelse   og  Incassation-  for  indenbyes 

Medlemmer  .........       19  —    34.    - 

Porto   af  214  Exemplarer,    £Drsendte  med 

Posten      . 26  —    90     - 

Provision  til  Foreningens  Commi&sionærer.       56  —    36     -• 
Ezpedition,  Kasse-,  Regnskabs-  og  Oplags- 

hold'  .     .     .    ' 157  —    82^  - 

Forskjellige  Udgifter 7  —    93- 

«  I  — 

1422  Spd.    8^Sk. 

Kassebeholdningen,  der  ved  Aarets  Begyndelse  udgjorde 
238  Spd..  11 7^  Skill,  var  ved  dets  Slutning  79  Spd.  39  Skill. 
Bestanceme  ere  i  Aarets  Løb  formindskede  fra  441  Spd.  til 
395  Spd. 

Medlemmemes  Antal  var  1183  (mod  1161  i  det  fore- 
gaaende  Aar),  hvoraf  135  udenlandske.     Af  Foreningens  Med- 

■ 

lemmer  i  Danmark,  hvis  Antal  var  100,  betalte  96  halv  Con- 
tingent  ifølge  den  med  den  danske  historiske  Forening  bestaa- 
ende  gjensidige  Overenskomst. 

Det  Vogtske  Legatfond,  der  ved  Udgangen  af  1874  ud- 
gjorde 320  Spd.  118  Skill.,  var  ved  indvundne  Renter  og 
Ted  Salg  af  Exemplarer  af  Vogts  Optegnelser  steget  til 
339  Spd.   15  Skill. 

Foreningen  har  nylig  modtaget  et  lignende  Legat,  idet 
Hr.  Overintendant,  Kammerherre  Chr.  Holst,  som  foreløbigt 
meddelt  i  forrige  Aarsberetning,  har  skjænket  Honoraret  for 
hans  Fader  Statsraad  Hol8t's  af.  Foreningen  udgivne  Opteg- 
nelser, med  Fradrag  af  Omkostningerne  ved  Manuskriptets 
Forberedelse  til  Trykning,  til  Foreningen  som  et  urørligt 
Fond,  hvis  Renter  af  Bestyrelsen  kunne  anvendes  til  Udgi- 
velse  af  Skrifter  af  fædrelandshistorisk  Interesse.  Dette  Fond, 
80m  efter  Giverens  Bestemmelse  bærer  Navn  af  *  Statsraad 
Paul  Christian  Holst's  Legata,  udgjor  for  Tiden  248  Spd.  og 


VII 

er  ligesom  det  Yogtske  Legat  indsat  i  Christiania  Sparebank. 
Af  BestyrelsenB  Medlemmer   ndtræde    denne  Ching  efter 
Lovene  Bugge,  Daaé  og  Nieolaysen. 

Christiania  22de  Decbr.  1876. 

O.  Eygh.     M.  Birkeland.    L.  Daae.    N.  Nieolaysen. 

H.  J.  Huitfeldt, 
(f.  T.  fungerende  under  8..  finggee  Fnrær).^ 

Kassererens  Eegnskab  for  1875  med  Bilag  ^firemlagdes, 
og-  Revisionens  Indstilling,  at  Kvittering  blev  at  meddele 
Kassereren  derfor,  bi&ldtes. 

De  udtrædende'Bestyrelsesniedlemmer  ligesom  de  forrige 
Bevisorer  gjenvalgtes  med  Acclamation. 

Ingen  forlangte  Ordet  paa  Formandens  Opfordring  til  at 
ytre  sig  om  Foreningens  Stilling  og  Virksomhed. 

I  et  derpaa  afholdt  Bestyrelsesmode  valgtes  Rigsarchivar 
Birkeland  til  Bestyrelsens  Formand. 


Bcslyrclsc.  . 

Rigsarchivar  M.  Birkeland  (Formand). 

Professor  0.  Rygh. 

Professor  Sophus  Bugge. 

Professor  L.  Daae. 

Antikvar  N.  Nieolaysen.   *    , 


RcYision. 

Kgl.  Fuldmægtig  Th.  Boeck.     • 
Archivfuldmægtig  Otto  Gr.  Lundh   (for  1876). 


Kasserer. 

P.  T.  Mallings  Boghandel  (indtil  31  Decbr.  1876). 
Archivfuldmægtig  Otto  Gr.  Lundh  (fra  1  Jan.  1877). 


VIII 


,    Medlemmer*) 

fis.  Haj.  Kong  Osear  IL 

»  • 

Æresmedlem:    Professor,  Dr.  Konrad  Maurer. 


Aagaard,  A.,  Konsul.  Tromsø. 
Aagaard,    N.,    Sagfører.     Ham- 
merfest. 
•Aagaard,  Y.,Cand.med.Kristiania. 
*Aalborgs  Stiftsbibliothek. 
Aalesunds  Alipuebibliothek. 
Aall,  D.,  Jemverksejer.     Ulefos. 
Aall,  D.  M.,  Cand.  jur.  Arendal. 
Aall,  J.  C,  Amtmand.  Porsgrund. 
Aall,  Jacob,  Skibsreder.    Arendal. 
Aall,  Jørgen,  Jemverksejer.     Nes 

Verk. 
Aall,  Th.,  Bureauchef.  Kristiania. 
Aarestrup,   H.,  Frøken.  Bergen. 
Aar  flo  t,  J.,    Boghandler,      Aale- 

sund. 
*Aars,  J., Skolebestyrer.  Kristiania. 
Aas,  J.,  Apotheker.     Bodø. 
Aas,  Johs . ,  Handelsmand .  Hemnes . 
Aas,    P.    N.,     kgl.    Fuldmægtig. 

Kristiania. 
Aasen,  I.,  Stipendiat.  Kristiania. 
*  A  d  e  1  'e  r,  Baron ,  All  ingegaard  ved 

Silkeborg. 
♦Adler,  D.  B.,  Grosserer.      Kjø- 

benhavn. 
Aga,  J.,  Gaardbruger.  Ullensvang. 
Album;  M.,  Overlærer.  Drammen. 
Alstrup,  N.,  Sogneprest.  Snaasen. 
Amble,  O.,  Sagfører.    Vivelstad, 

'  Helgeland. 
Amundse-n,    Skolebestyrer.     Kri- 
stiania. 
Amundsen,     O.     C,     Adjunkt. 

Tromsø. 
Andersen,    Arne,  L?erer.    Sarps- 
borg. 


.    Andersen,  C.W.,Byrets-Assess6t'. 
Kristiania. 
Andersen,  J.  R.,  Byrets- Assessor. 
Kristiania. 

Andersen,  L.,  Kjøbmand.  Moss. 

Andersen,  Ove,  Ovesretssagfører. 
'    Arendal. 

•Andersen,  S.  C,  Konsul.   Kri- 
stiania. 

Andresen,     A.    ^f.,     Lensmand. 
Lærdal. 

•Andresen,  C.  W.,  Høj esterets- ^ 
Assessor.     Kristiania. 

Andvord,    R.,    Kjøbmand.     Kri- 
stiania. 

Angel l,J.M.L.,Kaptejn.  Bergen. 

A  n  g  e  1 1 ,     Kn. ,     Overretssagfører. 
Bergen. 

Anker,  B.  O.,  fhv.  Sorenskriver. 
Kristiania. 

Anker,  Chr.,  Grosserer. -Fredriks- 
hald. 

Anker,  H,,  Skolebestyrer.    Saga- 
tun ved  Hamar. 

Anker,  H.  M.  F.,  Bremiérløjtnant. 
Kristiania.  '    ' 

Arbo,  C,  Kompagnikirurg.  Dram-- 
men. 

Arendals     Haandve-rkerfo  re- 
ning. 

Arendals  Skoles   Bibliothek. 

Arenfeldt,    'C»,      Skolebestyrer. 
Kristianssand. 

Arentz,  D.,   Toldinspektar.  Laur- 
vik. 

Arfentz,  H.,,Protokolsekretær  ved 
Højesteret.'    Kristiania. 


*)  De  med  *  betegnede  ere  tillige  Medlemmer  af  »den  danske  historiske  Forening», 


IX 


Arentz,N.  P.,  Overlærer.  Thrond- 
h]em. 

Arneberg,  Chr.,  Justitiarius  ved 
Byretten.     Kristiånfa. 

Arnesen,  K.,  pers.  Kap.  Ø.Aker.* 

Arnesen,  M.,  Adjunkt.  Fredriks- 
hald. 

Arnesen,  Rich.  Bergen. 

♦Arnet,  R.  R.,*Provst.  Ved». 

•Arnt sen,  J.,  Kirkesanger.  Bin- 
dalen. 

Arntzen,  C,  fhv.  Justitiarius  ved 
Stiftsoverretten.  Kristiania. 

Ar  up,  Th.,  fhv.  Expeditions^e- 
kretær.     Kristiania. 

•Asbjørnsen,  P.  Chr.,  fhv.  Forst- 
mester.    Kristiania. 

Aschehoug,  H.,  &  Co.,  Bog- 
handlere.     Kristiania. 

Aschehoug,  N.  D.,  Byfoged. 
•Laurvik. 

Aschehoug,  T.  H.,  Professor. 
Kristiania. 

Aschehoug,  W.  H.,  Toldkasse- 
'rer.     Kristiania. 

Aschjem,  H.J.,  Gaardbruger. 
•  Laurdal.  * 

Astrup,  H . ,  Stadshauptmand . 
Kristiania. 

Astrup,  M.  K.,  Kjøbmand.  Kri- 
stianssund. 

Athenæum,  Læseselskab  i  Bergen . 

•Athenæum,  Læseselskab  i Kjø- 
benhavn.     . 

•Athenæum,  Læseselskab  i  Kri- 
stiania. 

Athenæum,  Læseselskab  i  Stav- 
anger. 

Athenæum,  Læseselskab  i Thrond- 
hjem. 

Aubert,  L.  C.  M.,  Professor. 
Kristiania. 

Aubert,  L.  M.  B.,  Professor. 
Kristiania. 


•Bache,  N.,  Cand.  jur.    Kjøben- 
havn. 

•Bachke,  A.  S.,  Cand.  min..  Di- 
rektør.    Ytterøen. 

♦Bachke,  O.  A.,    Overrets- Asses- 
sor.    Kristiania. 

Backer,  A.,  Distriktslæge.  Skien. 

♦Backer,     Z . ,      Overretssagfører . 
Laurvik. 

Bagge,  H.  J.,    fhv.    Sogneprest. 
Kristianssand. 

Balchen,    A.,    Sogneprest.      Hå- 
land. 

Balchen,    F.,     Bestyrer   af   Kri- 
stiania Døvstumme-Institut. 

Bang,  A.  C,  Prest.     V.  Aker. 

•Bang,  F.  S.,  Justitsraad,    Bank- 
kasserer .     K j  øbenhavn . 

Bang,  H .  R . ,  Raadmand .  Bergen . 

Barstad,  J.,  Løjtnant.  Kristiania. 

•Bassøe,  P.  F.,  Provst.     Raade. 

Baumann,  N.H*.,  Foged.  Laurvik. 

Bech,  A.,  Overretssagfører.  Fred- 
riksstad. 

♦Beck,  J.  A.,  Etatsraad,  Godsejer. 
Taamborgved  Korsør. 

Beer,    J.    H.,    kgl.    Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Beer,  M.f  Cand.  jur.    Kristiania. 

Belsheim,    J.,    fhv.    Sogneprest. 
Kristiania. 

•Bendixen,  B.  E.,  Skolebestyrer. 
Bergen. 

Berg,  Claus,  Handels fuldhnægtig. 
Throndhjem. 

Berg,     G.,     Skolelærer.      Nesne, 
Helgeland. 

Berg,  J.  P.,  Provst.  Fredriksværn. 

Berg,  M.  0.,  Toldkasserer.  Ham- 
merfest. 

Berg,  O.  M.,  Cand.  jur.  Kristiania. 

Berg,  S.,  kgL  Fuldmægtig.   Kri- 
stiania. 


•  • 


Berge,    O.    C,    Missionskasserer. 
Tromsø. 

BergensKommunebibliothek. 

•Bergens  Musæum. 

Berger,  J.,  Konsul.  Hammerfest. 

Bergh,  Johan,    Højesterets-Advd^ 
kat.     Throndhjem. 

Bergh,    Johs.,    Høiesterets- Advo- 
kat.    Kristiania. 

Bergstrøm,  fhv.  Statsraad.  Stock- 
holm. 

Bergwitz,   C.   Kjøbmand.  Kristi- 
ania. 

B erling,     E.    W.,   BibUothefcar. 
Lund. 

Berner,  M.  H.,  Cand.  juris.  "ICri- 
stiania. 

Bernhoft,    Th.    C,    ^rest.    Kri- 
stiania. 

de  Besche,   Enkefru.    Kristiania. 

*Bessesen, B., T.,  Provst.  Kvind- 
hered. 

B  esse  sen,     H.,     Adjunkt.     Kri- 
stianssi^nd. 

B  ess  ese  n,  P.  E.,  kgl.  Fuldmæg- 
tig.     Kristiania  I 

Beyer,     M. ,       Oven"et§- Assessor. 
Bergen. 

Bibliothek,     det     s^ore     kgl. 
Kj^benhavn. 

Bibliotheket,kungl.  Stockholm. 

Birch,  H.  J.,  Sagfører.     Moss. 

•Birch-Reichenwald,    C.,   So- 
.   renskriver.     Kristiania. 

Birch-Reichenwald,  P.,  Heje- 
stef ets- Advokat .     Kristiania . 

Birkeland,   J.,    Raadstueskriver. 
Bergen. 

♦Birkeland,     M.,      Rigsarkivar. 
Kristiania.  * 

Birkeland, P.H., Biskop.  Bergen. 

Bjørnsgaard,  P.Chr.,  Telegraf- 
stations-pestyrer.      Østerrisør. 


Bjørns9n,  P.,  kgl.  Fuldmægtig. 

Kristiania. 
Bjørnstad,A.  Th. , Kateket . Eker- 

sund. 
•  BjørnvaH,  A.,  Cand.,  Løjtnant» 
«  Fredrikshald. 
Blackstad,  J.,  Amtmand.    Ham* 

merfest. 
Blehr,  O.,  Cand.  jur.  Nordfjord. 
Blehr,  Th.,  Cand.  jur.,  Redaktør.- 

Bergen. 
Blich,  C.  J.,  Højesterets- Assessor. 

Kristiania. 
Bl  i  c  h  f  el  dt ,     Robt. ,     Apotheker. 

Mandal. 
Blix,  E.,  Dr.,  Univjersitets-Stipen- 

diat.   Kristiania. 
*Bloch,  V.,   Rektor.     Fredericia. 
Blom,  H.,  Rektor.   Fredrikshald. 
Blom,  P.  J.,  Byfoged.  Porsgrund. 
B lytt,  A.,  Konservator.  Kristiania. 
Blytt,  P.,  Mægler.  Bergen. 
Boe'ck,  C,  Professor.  Kristiania. 
Boeck,  H.,  Læge.     Kristiania.* 
♦Boeck,  Th.,  kgl.  Fuldms^tig. 

Kristiania. 
♦Bohr,  J.  L.  S.,  Provst.     Slesvig 

pr.  Ribe. 
Bonnevie,  J.,  Stiftamtmand.  Kri- 

stianssand. 
Bonnas  vie,  N.,  Amtmand.  Arendal. 
Bonnier,  D.  F.,  Boghandler.  Gø- 
teborg. 
Borch,  K . ,  Overlærer.  Stavanger. 
Borgen,    A.  E.     Drammen. 
Borgen,  F.,  Hdjesterets-Advokat. 

Kristiania. 
Borgen,  Hi  P.,  Grosserer.     Kri- 

.  stiania. 
♦Bornemann,  J.    A.,    Professor. 

Kja^benhavn. 
Boye,  N.  E.,  Sagfører.     Boda. 
Boyesen,  J.,  Student.  Kristiania. 
♦B  r  a  n  d  t.  Fr. ,  Professor.  Kristiania. 


XI 


Bredal,  P.  E.,  Overretssagfarcr. 
Moss. 

B reien,  J.,  Foged.  Nordre  Hel- 
geland. 

♦Bricka,  C.  F.,  Bibliotheks-Assi- 
stenU  Kj^benhavn. 

Brinch,  Chr.,  Værftsejer.  Kri- 
stiania. 

Brinchmann,  L.,  Sogneprest. 
Hemnes. 

Broch,  B.,  Bankchef.    Drammen. 

Broch,  L.,  Oberstlajtnant.  Kri- 
stiania. 

Broch,  S . , .  Expeditions-Sekretær . 
Kristiania. 

♦Brock,  Alb.,  Cand.  måg.  Kri- 
stiania. 

Brodtkorb,  E.,  Proprietær. 
Thj^tt^. 

♦Brodtkorb,  H.  H.,  Cand.  jur., 
Gaardbruger.  Kj^rbo,  Bærum. 

Brodtkorb,   J.,   Friken.     Soon. 

Brodtkorb,  Joh.,  Proprietær. 
Thj^t4». 

BruéncQh,  C.  A.,  Verksfuldmæg- 
tig.     Kristiania. 

Bmenech,  J.  V.,  Cand.  philos. 
Kristiania. 

Bruland,  Oluf,  Handelsfuldmæg- 
tig.     Bergen. 

Brun,  Andr.,  Boghandler.  Thrond- 
hjem. 

Brun,  J.  M.,  Sogneprest.  Hedrum. 

B  r  u  n,  Joh. ,  Apotheker.Tjirondhjem 

♦Bruun,  Chr.,  Justitsraad,  Bibli- 
othekar.     Kj>benhavn. 

Bruun,  Julius,  Sogneprest.  Kri- 
stiania. 

♦Bruun,  T.  C,  Legationsraad. 
Kjøbenhavn. 

Bryn,  Th.,  Stadsfysikus.  Thrond- 
hjem. 

B  ryn  i  é,  O. ,  Bureauchef.  Kristiania. 


Brynjulf  sen,   G.,  Docent.   Kj^ 
-    benhavn. 

B  u  c h ,  J.  W. ,  Kj«^bmand .  Thrond- 
hjem. 

Buck,  Fr.  B.,  KjM^mand.  Thrond- 
.hjem. 

Bugge,  F.  V.,  Professor.    Kristi- 
ania. 

Bugge,  J.  0.,  Skibsreder.     Man- 
dal. 

Bugge,  N.  M.,  Byfoged.  Fre^riks- 
stad. 

Bugge,  S.,  Professor.    Kristiania. 

Bukier,  N.  D.,  kgl.  Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Bull,  A.,  Generalkrigskommissær. 
Kristiania. 

Bull,  Chr.,  Expeditions-Sekretær.  * 
Kristiania. 

Bætzmann,  F.,  Journalist.     Kri- 
^    stiania. 

Backmann,  S.  G.,  Skolebestyrer. 
Drammen. 

Bødtker,  J.,   Sorenskriver.     Fet- 
sund. 

B^gh,  Joh.,  Cand.  philos.,  Bog- 
handler.    Bergen. 

Cammermeyer,  A.,  Boghandler. 

Kristiania. 
C  ap  jon,  A.,  Grosserer.  Drammen. 
C  ap  jon,  J.,  Grosserer.  Drammen. 
Cappelen,  J.   D.,    Jemverksejer. 

Ulefos. 
Cappelen,    J.    W.,    Bdghandler. 

Kristiania. 
Carstens,  M.  C,  fhv.  Overlærer. 

Throndhjem. 
Centralarkivet  for  Throndhjems 

og  Tromsø    Stifter.     Thrond- 
hjem. 
♦Christensen,Kammerraad.  HiOTS- 

holm. 


Xlt 


'  Christensen,    H.   O.,    Byfoged. 
Stavanger. 
Christensen,  Thv.,   Bureauchef, 

Kammerherre.  Kristiania. 
Christiansen,    C,    jun.,    Kjeb- 

mand.     Laurvik. 
Christie,  A.  B.,  pers.  Kapellan. 
*         Ullensvang. 
Christie,     H.,     Premierløjtnant. 

Bergen. 
Christie,  W.  F.,  Kj^bmand.  Kri- 

*stianssund. 
Christie,    W.   F.    K.,    Distrikts- 
læge.     Tønsberg. 
.     Chrystie,       N.,       Skattefoged. 
1    Throndhjem. 
Clason,     R.    M.,     Distriktslæge. 
4  Lyngen. 

♦Cold,  D.  H.  O.,  Dr.  med.,  Di- 
striktslæge. FrederiksverkjDan- 

« 

mark. 

« 

Coldevin,  Isach,  Proprietær.  Dan- 
nes, Helgeland. 

♦Collett,   Alf,    Cand.    jur.     Kri- 
stiania. 

♦Collett,}.,  Amtmand.  Kristiania. 

Collett,  Th.,  Distriktslæge.  Lind- 
aas« 

Collett,  W.,  kst.  kgl.  Fuldmæg- 
tig."    Stockholm. 

Collin,     J . ,     Telegrafstations-Be- 
styrer.  Hammerfest. 

Conradi,  A.,  Cand.  jur.     Kristi- 
ania. 

Cojiradi,    J.    F,    C,    Sagfarer. 
Drammen. 

Coucheron,"   P.,    Skoledirektør. 
Kristiania. 

Daa,  L.   Kr.,  Professor.       Kristi- 
ania. 
Daae,    H.    W.,     Udskiftningsfor- 

.    mand.     Ørskoug. 
♦Daae,  L.,  Professor.    Kristiania. 


*Daae,  L.,  Sorenskriver.     Skoue, 
Nordre  Søndmare. 

DaentzelljTh.,  Apotheker.  Sand- 
nes. 

Dahl,  J.,  Distriktslæge.  Fjælberg. 

Dahl,  K.,  Fængselsprest.  Bergen. 

Dahl,  O.  M.,  Sorenskriver.  Stord- 
aen. 

Dahl,»W.  S.,  Højesterets- Advokat. 
Vestnes. 

♦Dahl,  Kammerherreinde.     Moes- 
gaard  ved  Aarhus. 

Dahle,    M.    K.,    Handelsbetjent. 
.  Aalesund. 

♦Dahlenborg,     K.,      Overlærer. 
Aalborg. 

♦Dahlerup,    C.  G.,    Sogneprest. 
Øster-Ulslev,  Laaland.    ♦ 

♦Dahlerup,    H.    D;,    Justitsraad, 
Kontorchef.     Kjebenhavn. 

♦D.ahll,    L.    "Chr.,   Felttajmester. 
Kristiania. 

Dahll,.  T.,  Bergmester.,  Kragerø. 

Dahm,  E.,   Læge.    Kristianssand. 

Danchertsen,  J.,    Distriktslæge. 
Tromsa- 

Danielssen,    D.    C,     Oyerlæge. 
Bergen.  ' 

Dass,  M.   B.,    Vagtmester.     San- 
nesaen. 

»De  Unges  Samfund*.     Dram- 
men. 

Dedekam,  A.,  Agent.      Mandal. 

Dekke,  R.,  Frue.     Bergen. 

»Den  gode    Hensigt*,     Selska- 
bet.     Bergen. 

•Den     kvindelige     Læsefore- 
n  i  n  g« .     Kjabenhavn. 

Dessen,  H.,  Boghan^ler.     Tøns- 
berg. 

Devold,  O.  E.,  Kjøbmand.  Aale- 
siind. 

Didrikson,   J.   F.,   Sektionschef. 
Hamar. 


«  -r^  • 


XIII 


Dietrichson,  H.,  Postmester. 
"  Skien» 

Dietrichson,  N.  G.,  Cand.  |ur. 
Kristiania. 

Di  reks,  Chr.,  Bogtrykker.   Moss. 

Di  riks,  C.  F.,  Fyrdirektør.  Kri- 
stiania. 

Dop,  Th.  A.,  Sogneprest.  Kristi- 
ania. 

Drammens  Lærerforening. 

Dreyer,  C.  F.,  Kjebmand.  Tromsø. 

Dreyer,  Chr.,Kjøbmand.  Tromsø. 

•Drolsum,  Axel  C,  TJnivefsitets- 
Bibliothekar.     Kristiania. 

Due,  C.  V.,  Major.  Berlin. 

Due,  F.,  Env.  extr.  &  Min.  plénip. 
St.  Petersburg. 

D  un  k  e  r,  G. ,  Bureauchef.  Kristiania. 

Dy  b  w  ad,  H.,  Bureauchef.  Kri- 
stiania. 

Dørum,  J.  M.     Throndhjem.- 

pøsen,  H.  R,,  Landhandler.  Lyster. 

> 

Egeberg,  Westye,  Grosserer.  Kri- 
stiania. 

£h  rens  v  ard,  A.,  Greve.  Stock- 
holm. 

Eide,  S.,  Skibsreder.     Arendal. 

Ekman,  Kommagderkaptejn.  G^ 
teborg. 

Elligers,  J.,  |Adjunkt.   Arendal. 

*Elmquist,  Adjunkt.    Fredericia. 

Elster,  F.  C,  Foged.    Surendal. 

Embretsen,  O.  Aasnes. 

Enge,  N.  N.,  Lensmand.    Sande. 

Engelsen,  H.  J.,  Sorenskriver. 
Stenkjær. 

Engh,  N.,  Toldinspektar.  Flek- 
kefjord* 

Erichsen,  H.  N.,  Skolebestyrer. 
Horten. 

Eri<?hsen,  J.  W.,  resid.  Kapel- 
lan. Skieji. 


Erichsen,  W*.,  Byfoged.  Aren- 
dal. 

•Eriksen,  A.  E.,  Cand.  mag. 
Kristiania. 

Eriksen,  J.  A.,  Cand.  mag.  Kri- 
stiania. 


Fabritius,  H.,  Overretssagf&rc r. 
Ullensaker. 

Fabritius,  W.  C,  Bogtrykker. 
Kristiania. 

F  a  1  c  h,  J .  W. ,  Kjøbmand .  Laurvik* 

Falck,  F.  E.,  Lensmand.    Solvorn 
i  Sogn." 
,  Falck,  Ths.S.,  Konsul.  Stavanger. 

Falkenberg,  B.,  Bankdirektør. 
Kristiania. 

Falsen,  C,  Lajtnant.     Berlin. 

Falsen,  C,  Marinelejtnant.  Hor; 
ten. 

Falsen,  E.  M.^  Sorenskriver. 
Bergen.  ^ 

.Falsen,    J.    C,    Statsraad.     Kri- 
stiania. 

Fasting,  Th.,  Overretssagf&rer. 
Kristianssund. 

Faye,  J.  B.,  Bankchef.      Bergen. 

Faye-Hansen,  D.,  Byfoged.  Drø- 
bak. 

Fearnley,  H.  E.,  Sogneprest. 
Ejdskog. 

Feyer,  C,  fhv.  Sorenskriver.  Eker- 
sund. 

*F  i  ed  le  r,  F.  J.,  Konferentsraad, 
Overrets-Justitiarius.  Kjøben- 
havn. 

Finch,  H.  F.,  Cand.  theol. 
Throndhjem. 

Finckenhagen,  .0.  J.,  Kjab- 
mand .     Hammerfest . 

F  i  n  n  e,  H. ,  Overretssagfører.  Stav- 
anger. 

Finne,  J.,  Kjøbmand. Throndhjem. 


XIV 


Finne,  P.N.,Kj«binand.  Thrond- 
hjem. 

Fleischer,  A.  J.,  Sogneprest. 
Gausdal. 

Fleischer,  B.,  kgl.  Fuldmægtig. 
Kristiania.. 

Fleischer,  J.  N.,  Grosserer.  Kri- 
stiania. 

Fliflet,  I.,  Sagfører.     Birid. 

Fli  f  let,  N.,  Overretssagfører.  Ha- 
mar. 

Flood,  C.  G.,  SagWer.  '  Pors- 
grund. 

Floor,  C,  Boghandler.     Bergen. 

Flor,  Ludv.,  Kj^bmand.  Kristi- 
anssund. 

Folkestad,  H.  O.,  Biskop.  Ha- 
mar. ' 

Foltmar,  F.C.,resid.  Kapellan. 
Nes,  0.  Romerike. 

*Forchhammer,  J.,  Dr.  phil., 
Rektor.     Herlufsholm. 

Forseth,   Ole  G.     Øxendalswen. 

Foss,  Skolelærer.      Kristianssand.' 

Foss,  H.,  Løjtnant.    Kristiania. 

Fosse,  H.,  Kirkesanger.     Etne. 

*Frederiksborgs  lærde  Skole. 

*Fredrikshalds  Stadsbiblio- 
thek. 

Fredriksstads  Skoles  Biblio- 
thek. 

•Fridericia,  Cand.  mag.  Kj«- 
benhavn. 

Friele,  D.  H.,  kgl.  Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Friele,  Henr.,  Mægler.     Bergen. 

Friis,  J.  A.,  Professor.  Kristiania» 

Fritze'sBokhandel.  Stockholm. 
(3  Expl.).. 

•Fritzner,  J.,  Provst.  Thj^dling* 

Frølich,  C,  Pureauchef.  Kristi- 
ania. 

Frølich,  F.  H.,  Bankchef.  Kri- 
stiania.   . 


Fiirst,   J.  D.,  Foged.     Skedsmo, 

Fuglesang, ,  G.  R.,  Fabrikejer. 
Kristiania. 

Funnemark,  H.,  Farmaceut.  Kri- 
stiania. 

Furu,  O.,  Overretssagfører.  Kri- 
stianssund. 

Fyhn,  Halfdan,  Højesteretsadvo- 
kat.     Kristiania. 

Gabrielsen,  L.  M.,  Boghandler* 
Stavanger. 

Gamborg,E.,  Politimester.  Dram- 
men. 

G  a  r  b  e  n,  Joh  «,  Politimester.  Skien. 

G  e  e  1  m  u  y  d  e  n,  B. ,  Ingeniør.  Dram- 
men. 

^Gellein,     C.     O.,     Bogholder. 
|Throndhjem. 

Generalstabens  Bibliothek, 
Kristiania. 

Getz,  B.,     Professor.  Kristiania. 

Gihle,  P.,  Gaardbruger.  0.  Thoten, 

G  i  æ  v  e  r, Johs. , Kjøbmand .  Xromsø. 

*Gjellerup,S.,  Cand.  theol.  Kjø- 
benhavn. 

Gjerstad,  Jac,  Kaptejn.  Kristi- 
ania. 

Gj  ert  sen.  F.,  Skolebestyrer.  Kri- 
stiania. 

Gjessing,  A.,  Adjunkt.  Kristi- 
anssand. 

Gjess  ing,  G.  A.,  Adjunkt.  Kri- 
stianssand. 

Gjessing,  K.,  Toldkasserer.  Hol- 
mestrand. 

Gjør,  C,  Overretssagfører.  Stav- 
anger, 

*Gleerups  Bokhandel.     Lund. 

Gltlckst ad,  A.  M.,  Kasserer.  Kri-_ 
stiania. 

Gl  li  eks  tad,  Chr.,  Sognejprest. 
Hiterdal. 


XV 


Graff,  F.,  Skifteforvalter.  Kri- 
stiania. 

Gram,  £.,  Bankdirekte^r»  Thrond- 
^  hjem. 

Gram,  Jens,  Konsul.  Drammen. 

Gram,  L.  P.,  Boghandler.  Kri- 
stiania. 

Gram,  W.\  Boghandler.  Kristi- 
ania. 

Gran,  Chr.,  Konsul.    Bergen. 

Gran,  Henrik.  Laxevaag  ved  ^er- 

gen- 
Gran,  J.,  Skibsbygmester.   Bergen. 

Grimelund,     H.,     Gaardbruger. 

Aker. 

Grimsga^rd,    C,  Oberst,   Gene- 

ralstabschef.     Kristiania. 
> 

Gripenberg,  A.,  Baron,  Professor. 
Rock-Island,  Illinois,    N.-A. 

Grongs  Læseforening. 

Gro  om,  C.  W.,  Kjabmand.  Stav- 
anger. 

Groth,  Chr.,  Toldinspekt^.  Ber- 
gen. 

Grønvold,  A.,  Cand.  jur.  Kri- 
stiania. 

Grønvold,  N.  C,  Bureauchef. 
Kristiania. 

Gude,  Hans,  Professor.  Karlsruhe. 

Gulbranson,  C,  Cand.  jur.'.  Gros- 
serer.    Kristiania. 

Gulbranson,  H.  R.,  Cand.  jur. 
Grosserer.     Kristiania. 

Gulbranson,  P.,  Grosserer.  Kri- 
stiania. 

Guldberg,  C.  M.,  Professor.  Kri- 
stiania. 

*Gundorph,  V.,  Stud.  phil.  Kjø- 
benhavn. 

Guttormsen,  L.,  Klasselærer. 
Kristianssund. 

Gy  sl  er,  J.     Kristiania. 


Haffner,    J.    F.    W.,     Kaptejn. 
Kristiania. 

Haf strøm,    C.    B.,    Telegrafsta- 
tions-Bestyrer%     Kistrand. 

Hagelsteen,  Chr.     Bergen. 

Hageman;i-Brandt,    K.,    Inge- 
niørkaptejn. '  Kristiania. 

Hagen,  A.  F.,  Løjtnant.  Thrqpd- 
hjem. 

Hagen,  G.,  Skolelærer.  Hammer-, 
fest. 

Hagen,   Olur  S.,    Kontorbetjent. 
Throndhjem, 

Hald,  L.  A.,  Provst.     Hurum.   . 

Hall,  Chr.,  pers.  Kapellan.  Ullens- 
aker. 

Halle,  Chr.,     Skolelærer.       Kri- 
stianssund. 

Hall  ing,  H.,  Sogneprest.  Ø.Aker. 

•Halvorsen,    J.    B.,    Journalist. 
Kristiania. 

Halvorsen,     L.,      Skolebestyrer. 
Stavanger. 

Halvorsen,     N.,     Skolebestyrer. 
Kristiania. 

Hamar  Stiftsseminarium» 

•Hambro,     E.   I.,    Cand.     mag. 
Bergen. 

Hambro,  E.  I.,  Cand.   jur.  Fet- 
sund. 

Hammer,  P.  N.,  Foged.    Alten. 

Hammer,    T.    H.,    Sorenskriver. 
Ekersund.  ^  * 

Hansen,  Agent.  Kristiania. 

Hansen,  A.,  Gaardbruger.   Vik  i 
Skjeberg. 

Hansen,  A.  E.,  Sogneprest.  Gol, 
Hallingdal. 

Hansen,    A.    M.,    Provst.    Etne. 

fansen,  Aug.,  Handelsfuldmæg- 
tig.     Kristiania. 

Hansen,  Brødrene,  Handelsfirma. 
Kristiania. 


XVI 


Hansen,  C.  M.,   Højesterets-Ad- 
vokat.     Kristiania. 

Hansen,  Carl ,  Genremaler.  Stock- 
holm. 

Hansen,     Fr.,     Overretssagferer. 
Kristianssand. 

Hansen,    H,  E.,    Kaldskapellan. 
'Kristiania. 

Hansen,  H.  V.,  Kopist.     Kristi- 
ania. 

•Hansen,}.,  Sogneprest. Gjerdrum. 

Hansen,  Kl.,  Læge.  Bergen. 
Hansen,    Kr.,     Cand.  jur.     Kri- 
•     stiania. 

Hansen,     M.    Qvist,     Grosserer. 
Kristiania» 

Hansen,    N.    C.    I.,    Postmester» 

Holmestrand. 
Hansen,  N.  S.,  Cand.  jur.  Ibestad. 

Hansen,  P.C.,  Lensmand.  Lesje. 

Hansen,  Th.,  Kjøbmand.  Thrond- 
hjem. 

Hajisen,  W.  S.,  Stadshauptmand. 
Stavanger. 

Hanssen,  H.  C,  Toldinspektør. 
Vadsø. 

Hanssen,  J»,  Assurance-Kasserer. 
'Arendal. 

Hanssen,     J.,      Qverretssagfører.. 
Throndhjem. 

Hansson,  M,  S.,  Højesterets- Ad- 
vokat.    Kristiania. 

Hansteen,  W.,  Provst.    Mandal.- 

H  a  rb  i  t  z,  G.P. , Sogneprest.  Nøterø. 

Hartmann,  G.,  Rektor.   Tromsø. 

Hartmann,     G.  A.,    Kjøbmand. 
.  Throndhjem; 

Hartmann,  H.  K.,  Distriktslæge. 
Vadsø. 

Hartwig,     J.,     resid.     Kapellan.   * 
Laurvik. 

Haslund,    F.'  A.,    fhv.    Skoledi- 
rektør.    Kristiania. 


Haslund,  Karl,  Skibs fører.  Aren- 
dal.   . 

Hassel,  H.  Chr.,  Grosserer.  Kri- 
stiania. • 

Hau  an,  J.,.  Lensmand.    Hammer- 
fest. 

Hauff,  T.  B.-,  Kjøbmand.  Kristi- 
anssund. 

Haug,  H.,  Postbetjent.  Kristiania. 

Hauge,    J.,     Telegrafstations-Be- 
styrer.     Throndhjem. 

Haugen^K.,  Student.  Tønsberg. 

Haulaixd,  A.  C.  Porsgrund. 

Hausmann,    Chr.,     Sorenskriver. 
Nesne,  Helgeland, 

Havig,    C,    M.,    Lensmand.  Mo- 
sjøen. 

Hedbom,.J.  C.    Skofde. 

•Heffermehl,  A.  V.,  Sogneprest. 
Hisø. 

•Heffermehl,     G.    M.,     Provst, 
Aas. 

Heffermehl,  J.  K.,  Højesterets- 
Advokat .     Kristiania . 

Heftye,  J.,  Cand.  jur.  Kristiania. 

Heiberg,  A.,  Fredrikshald» 

Heiberg,  A.,  Boghandler.  ThrOnd- 
hjem. 

Heiberg,  C,  Foged.  Bodø. 

♦Heiberg,     Edv.    O.,'    Overrets- 
Assfessor.     Kristiania. 

Heiberig,  H.,    kgl.  Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Heiberg,    J.    F.,    Gen©ralkirurg, 
Kristiania. 

Heiberg,  Niels.     Manger. 

Heide,  J.  C,  Kjøbmand.  Farsund. 

Heidenreich,  ,C.,  Overretssagfø- 
rer.     Kongsvinger. 

Heidenreich,   J.,  Overretssagfø- 
rer.     Kristiania. 

•Heise,  A.,  Adjunkt.     Viborg. 

Hellesen,     G.  C,     Cand.    jur., 
Grosserer.     Drammen. 


XVII 


Helliesen,     H.     L.,    .Statsraad. 

Kristiania. 
♦Helveg,    L.,    Dr.    phil.     Prest. 

Odense. 
♦Henrichsen,  C,  Rektor. Bergen. 
Henrichsen,   O.    E.,    Bankchef. 

Bergen. 
Henriksen,    H.   A.',    Kjøbmand. 

Tromsø." 
Henriksen,        J.,  •     Kjøbnrand. 

Tromsø. 
♦Herlufsholms     Skolebiljlio- 

thek. 
Hermanstorff,     H.,      Adjunkt. 

Drammen. 
Hertzberg,     Ebbe,    Universitets- 
stipendiat.    Paris. 
Hesselberg,'    Grosserer .     Kristi- 
ania. 
Hesselberg,  M.,  Sagfører.  Laur- 

vik. 
Hesselberg,  N.  O.,  Bureauchef. 

Kristiania. 
Heubsch,      F.,     Bankbogholder. 

Fredrikshald. 
Heyerdahl,  A.,  Kjøbmand.  Kri- 

stianssund. 
Heyerdahl,  N.T.,  Foged.  Tøn- 

set. 
Hil  le,    A.     M.,     res.     Kapellan. 

Hamar. 
♦Hiortdahl,  Th. ,  Professor.  Kri- 
stiania. 
Hiorth,  F.  W.,  Overtoldbetjent. 

Sarpsborg. 
Hiorth, K.,Postexpeditør.  Horten. 
Hirsch,     Landbrugsskolel)estyrer. 

Hamar. 
Hoff,  B.  Fr.,  Adjunkt.  Drammen. 
Hoff-Rosenkrone,     G.,     Stam- 

husbesidder  til  Rosendal. 
Hoffmann,  Fr.,  Bylæge.     Aale- 

sund. 


Hoffmann,  Joh.,  Distriktslæge. 
Brenø. 

Hoffmann,  R.,  Læge.  Ytterøen. 

Hofgaard,  G.,  Sorenskriver.  Stav- 
anger. 

Hofgaard,  S.  W.,  Kand.  mag. 
Kristiania. 

Hofgaard,  H.  J.,  Løjtnant.  Lider. 

♦Holck,  Kaptejn.     Kjøbenhavn. 

Holck,  L.,  Skolebestyrer.  Bergen. 

Holck,  O.E.,  Skoledirektør.  IJa- 
mar. 

H ol  feid t,  M..  K.,  Overlærer. 
Bergen. 

♦H  o  1  m,  E. ,  Professor.  Kjøbenhavn. 

Holm,  H.  H.,  Bureauchef.  Kri- 
stiania. 

Holmboe,  C.  A.,  Professor.  Kri- 
stiania 

Holmboe,}.,  Statsråad.  Kristiania. 

Holmboe,  J.  G.,  Sogneprest. 
Lesje. 

H  o  1  mb  o  e,  L. ,  Sagfører.  Aalesund. 

Holme,  N.  T.,  Telegrafstations- 
Bestyrer.     Krist  ianssund. 

♦Holmsted,  S.,  Overlærer.  Frede- 
riksborg. 

Holst,  A.,  fhv.  Sorenskriver, 
Nesne,  Helgeland. 

Holst,  Chr. ,  Overintendant ,  Kam- 
merherre.     Kristiania. 

Holst,  E.,  Cand.  real.  Kristiania. 

Holst,  H.,  Foged.  Bodø. 

Holst,  L.,  Cand.  jur..  Redaktør. 
'Bergen. 

Holst,  P.  C»,  Brugsejer.   Vefsen. 

Holst,  Th.,  Fattigforstander. 
Drammen. 

Holstad,  Chr.,  .Læge.     Arendal. 

Holter,  A.  R.,  Oberstløjtnant. 
Skien. 

Holter,  H.,  Grosserere    Kristiania. 

Holter,  J.  A.,  Overretssagfører. 
Kragerø. 


xvin 


Holtermann,  L., Sogneprest.  Hol, 
Hallingdal. 

Holt  Seminariumr 

Hom  ann,  C,  Distriktslæge.  Kra- 
gerø. 

Horn,  H.,  Bureauchef.  Kristiania. 

Horn,  J.  O.,  Toldkasserer.  Moss. 

Ho  me  mann,      H.,     Forstander. 
Thronidhjem. 

•Horn em  ann,     J.,      Forstander. 
Throndhjem. 

Ho  rn  em  ann,  R.,  Overrets-Justi- 
tiarius.     Throndhjem.    . 

Hor  ne  mann,  Th.,  Proprietær. 
Rejnkloster,    Rissen. 

Huitfeldt,  A.,  Konsul.  Thrond- 
hjem. 

♦Huitfeldt,  H.  J.,  Fuldmægtig 
ved  Rigsarkivet.  Kristiania. 

Hurum,  Th.,  Grosserer.  Kristiania. 

Huseby,  O.,  Sagfører.  Sogndal 
i  Sogn. 

Huun,  Chr.,  Landhandler.  Solvorn 
i  Sogn. 

Hval,'  Andr.,  Stiftskapellan.  Ha- 
mar. 

Hveding,  J.,  Provst.  Lindaas. 

Hvoslef,  J.,  Amtmand.  Laurvik. 

Høyer,  J.  A.,  Kaptejn.  Sarpsborg. 

•Hølaas,  A.,  Sekretær.  Kristi- 
ania. 

Ihlen,  Chr.,  Marinekaptein.  Kri- 
stiania. 

Ing  i  er,  H.,  Brugsejer.  Lian  ved 
Kristiania. 

•In  gi  er,  L.,  Cand.  jur.  Dram- 
men. 

Ingstad,  C,  Bureauchef,  Kam- 
merherre.  Kristiania. 

Irgens^  H.  H.",  Provst.  Ullensvang» 

Irgens,  O . ,  Skoleinspektør  .Bergen . 

Isaachsen,  J.,  Kaptejn.  Kristi- 
anssand. 


Iversen,  J.  A.,  fhv.  Handelsmand. 
Kristiania. 

Jacobsen,  Fr.,  Grosserer.    Fred- 
riksstad. 

JacobseBi    J.,    Grosserer.     Fred- 
riksstad. 

•Jahn,  Chr.,  Tandlæge.Throndfijem. 

♦Jantzen,  A.  T.,  Prest.  JCj^ben- 
havn. 

Jarmann,  A.,  Postexpeditør.  Kri- 
stiania. 

J årmann^  E.,  Maskinist.     Kristi- 
ania. 

Jarmann,    J.    S.,    Verksbestyrer. 
Kristiania» 

Jebsen,  P.,  Konsul.     Bergen. 

♦Jensen,  C,  Borgermester.'    Kri- 
stiania. 

Jensen^  L.,  Lærer.     Drammen. 

Jensen^L.T.,  Handelsmand.  Vef- 
sen, 

Jensen,   P.,    Provst.     Beitstaden. 

Jenssen,  Anton,  Konsul.  Thrond- 
hjem. 

Jenssen,  Hans,Kjabmand.  Thrond- 
hjem* 

Johannesen,     Iver,     Forpagter. 
Nannestj^d. 

Johannesen,  P.  A.,  Dampskibs- 
Expeditør.     Laurvik. 

Johansen, J.P.,  Lensmand,  konst. 
Politimester!     Svelvik. 

Johansen,  C.  Ludw.,    Grosserer. 
Kristiania. 

Johnsen,    Chr.,  Kj^bmand.    Kri- 
stianssund. 

Johnsen,  J.,  Verksbestyrer.    Ber- 
gen. 

Johnsen,  Joh.,  Sagfarer.  Stavanger. 

Johnsen,  O.,  Farmaceut. 

Johnson,  C,  Kopist.    Kristiania. 

Johnson,    Gisle,    Professor.    Kri- 
stiania. 


xrx 


Jonassen,  Gabriel.  Stavanger. 
Juell,    H.   A.,     Overretssagfører. 

Kristiania. 
Jullum,  O.,   Boghandler.    Kristi- 

anssund. 
jUrgensen,    Ad.,    Handelsmand. 

Thjøttø. 
*Jørgensen,  Skolelærer,  Kistrup 

ved  Faaborg. 
*Jørgensen,  A.  D.,  Arkiv-Fuld- 

mægtig.     Kjøbenhavn. 
*J  ør  gensen,  C, Cand.  philol.  Kjø- 

benhavn. 

Kahrs,  C.  A.,  Sygehuslæge.  Ber- 
gen. 

Kallevig,  Harald.     Arendal. 

Kavli,  Albert,  Kontorist.  Thrond- 
hjem. 

Kavli,  Wilh.,  Kontorist.  Thrond- 
hjem. 

Keyser,  C,  Skolebestyrer.  Kri- 
stiania. 

Keyser,  F.  W.,  fhv.  Universi- 
tets-Bibliothekar.      Kristiania. 

K  i e  1 1  an d,  A.  C. ,  Grosserer.  Stav- 
anger. 

Kielland,  F.  H.,  Premierløytnant. 
Throndhjem. 

Kielland,  J.,  Cand,  theol.  Stav- 
anger. 

Kielland,  J.  Z.,  Konsul.  Stav- 
anger. 

*Kierulf,  A.,  Justitiarius  ved 
Stiftsoverretten.     Kristiania. 

Kierulf,  C,  Foged.      Kristiania. 

Kierulf,  O.  R.,  Statsminister. 
Stockholm.  • 

Kildal,  B.,  Cand.  jur.  Kristi- 
ania. 

Kildal)  D.,  Højesterets-Advokat. 
Kristiania. 

Kildal,-  M.  H.,  Sorenskriver. 
Ringsaker. 


Kildal,  P.  W.  W.,  Grosserer.  Kri- 
stiania. 

Kildal,  Wessel,  Cand.  Kristi- 
ania. 

•Kinch,  J.,  Overlærer.     Ribe. 

Kittel,  A.  F.,  Stadsfysikus.  Aren- 
dal, 

Kiær,  A.,  Grosserer.   Fredriksstad. 

Kiær,  A.  N.,  Chef  for  det  stati- 
stiske Centralbureau.  Kristi- 
ania. 

Kiær,  F.,  Læge.     Kristiania. 

Kjeldsberg,  R.,  Kjøbmand. 
Throndhjem. 

*K j  e  1 1  e  r u  p ,  Godsejer .  Visborg 
ved  Aalborg. 

K  j  e  1  s  e  n,  Th . ,  Overretssagfører. 
Kristiania. 

K j  e  1  s  t  r  u  p,  V. ,  Sogneprest.  Lurø . 

Kjerschow,  Chr.,  Stiftamtmand. 
Tromaø. 

I^linge,  J.  A.,  Underfoged. 
Throndhjem. 

Klingenberg,  Rich.,  Marineløjt- 
nant.     Tønsberg. 

*Klubien,,  A.,  Højesterets-Advo- 
kat.    Kj  øbenhavn . 

Knagenhjelm,  L.,  Overretssag- 
fører .     Throndhj  em . 

Knap,  C.  R.,  Rektor.      Arendal. 

Knap,  H.  C,  Protokolsekretær 
ved  Højesteret.  ,  Kristiania. 

Knap,  N.  J.,  Adjunkt.  Kristians- 
sand. 

Knap,  R.,  Admiral.     Kristiania. 

Knivsberg,  J.  C,  Kjøbmand. 
Stavanger. 

Knudtzon,  C.  A.,  Ritmester. 
Throndhjem. 

Knudtzon,  H.  N.,  Konsul. 
Throndhjem. 

Knudtzon,  N.  H.,  Konsul.  Kri- 
stianssund. 


Hist.  Tidsskr.  IV. 


Knutzen,  S.  S.,  Rektor.     Dram- 
men. ^ 

Koht,  J.,  Apotheker.     Tromsø. 

Koht,  P.  S.,  Overlæret.   Tromsø. 

Kolbenstvedt,  N.,  Udskiftnulgs- 
formand.     Suledal. 

Kolderup,    £.,    Premierløjtnant. 
Holmestrand. 

Kolderup,  P..,  Kjøbmand.    Ber- 
gen. 

Kongsbergs  Læseforening. 

Kongsbergs  Middelskole. 

Konow,  F.,  Sagfører.     Bergen. 

Konow,  H.,   Cand.  jur.      Kristi- 
ania. 

Krag,  H.,  Vejdirektør.    Kristiania. 

•Krarup,    F.,   Cand.  mag.,    Ar- 
kiv-Assistent.     Kjøbenhavn. 

Krebs,  C.  A.,  Sorenskriver.  Fred- 
rikshald. 

•Krieger,  A.  F.,   Geheime-Etats- 
raad.     Kjøbenhavn. 

Krigsskolens  Bibliothek.  Kri- 
stiania. 

♦Kringelbach,    G.,   Cand.   jur., 
Arkiv-Assistent.    Kjøbenhavn. 

Kristensen,  K.,  pers.  Kapellan. 
Kristianssand. 

Kristi  anssandsKathedralskO' 
les  Bibliothek. 

Kristianssunds  Læseselskab. 

*Kristianssunds       offentlige 

Skole. 
•Krog,  H.  A.  C,  Provst.     Ram- 
løse  ved  Frederiksverk,    Dan- 
maik. 
Krogh,  J.,  Postfuldmægtig.    Kri- 
stiania. 
Krogh,  J.  C,   kgl.  Fuldmægtig. 

Kristiania. 
Krogh,  P.,  Postexpeditør.    Kristi- 
ania. 
Krohg,  O.  T.,  Sogneprest.  Vest- 
nes. 


Krohn,  Hj.,  Student.     Bergen. 
Krohn,  W.,  Konsul.    Bergen. 
Kyhn,  Th.,  Sogneprest.     Vardø. 

Lambrechts,     M.,     Højesterets- 
Assessor.    Kristiania. 

Lammers,  E.,  Løjtnant.     Kristi- 
ania. 

Lammers,  G.  A.,  Overretssagfører. 
Drammen. 

♦Lampe,  H.  J.,  ^gneprest.  Fred- 
.  riksvæm. 

Lampe,  J.  A.,  Farver.      Bergen. 

•Lampe,  J.  F.,  Sogneprest.  Bamle. 

Lampe,    R.  £.   M.,    Sogneprest. 
Lekø. 

Landmark,     J.,     Oberstløytnant, 
Direktør.     Kongsberg. 

Langberg,  Malthe, Ingeniør. Stav- 
anger. 

•Lange,  U.  F.,  Rektor.  Lilleham- 
mer. 

Larsen,  A.,   Cand.    jur.      Kristi- 
ania. 

Larsen,  A.,  Cand.  philos..    Trans- 
latør.    Kjøbenhavn. 

Larsen,  J.,  Student.  Skieii. 

Lassen,  E.,   Sorenskriver.     Lille- 
sand. 

Lassen,  H.,  Redaktør.  Kristiania. 

Lassen,  J.,  Uhrmager.  Kristiania. 

•Lassen,  W.,  Bureauchef.  Kristi- 
ania. 

Lehman,  H.,  Borgermester.   Kri- 
stianssand. 

Lehmkuhl,    H.    C,    Kjøbmand. 
Bergen. 

Lehmkuhl,  J.,  ICjøbmand.     Ber- 
gen. 
Lekve,  O.  T.     Namsos: 
Lem,  A.,  Amtsfuldmægtig. Bergen. 
Lerche,    V.,    Skibsreder.     Tøns- 
berg. 


XXI 


Leschly-Hansen,  •  E.,    Politiad- 
jutant.    Krbtiania. 

•Levinsen,   C.  L.,    Overauditør. 
Kjøbenhavn. 

Lie,  Emil,  Cand.  jur.,  Redaktør. 
Throndhjem. 

Lie,  J.  A.,  Korpslæge.  Kristiania. 

Lied,  F.  M.,  Sogneprest.  Strand. 

Lind,  J.  B.,  Kontorchef.    Kristi- 
ania. 

Lindegaard,  J.,  Fotograf.     Kri- 
stiania. 

Linder,  N.,  Lektor.  Stockholm. 

Lint  hoe,    C,    Bureauchef.     Kri- 
stiania. 

Lionæs,  Chr.,  Boghandler.  Fred- 
riksstad. 

L isberg,  Styrmand.     Bergen.  • 

Logn,  A.  A.,  Apotheker.  Moss. 

Lorange,     A.  L.,     Konservator. 
Bergen. 

Lo  rek,  F.,  Konsul.  Throndhjem. 

Lorck,  K.,   Cand.  jur.     Thrond- 
hjem. 

Lossius,  K.,    Adjunkt.     Thrond- 
hjem.- 

Lossius,  R.,    Konsul.  '  Kristians- 
sund. 

Lous,     K . ,     Høj  esterets- Advokat . 
Kristiania. 

Lund,  Ant.,  Kjø^bmand.  Hammer- 
fest. 

*L  u  n  d,  C. ,  Cand.  mag.  Kj  øbenhavn. 

Lund,  J.,  Adjunkt.  Drammen. 

L  u  n  d ,  O . ,  Overretssagfører .  Ham- 
merfest. 

Lund,  R.,  Mægler.  Throndhjem. 

*Lund,  Tr.,  Dr.  phil.  Kj  øbenhavn. 

Lunde,  J.,  Gaardbruger.     Vaage. 

Lundequistska       Bokhandel. 
Upsala.     (2  Expl.). 

•Lundgreen,  H.,    Bankdirektør. 
Throndhjem. 


•Lundgreen,  M.  H.,  Ritmester. 
Throndhjem. 

♦Lundh,  Otto  Gr.,  Fuldmægtig 
ved  Rigsarkivet.  Kristiania. 

*Lundh,  S.  H,,  Ingeniør.  Kri- 
stiania. 

Lyng,  Th.,  Bureauchef.  Kristiania. 

Lysholm,  O.  K.,  Kjøbmand. 
Throndhjem. 

■Lø berg,   Hj.,   Bankadministrator. 


*Løkke,  Jak.,  Overlærer.  Kristi- 
ania. 

Løvenskiold,  O.,  Højesterets- 
Assessor.  Kristiania. 

Løvland,  J.,  Skolelærer.  Kristi- 
anssand. 

Mack,  Vilh.,  Kjøbmand.  Tromsø. 

Mailing,  M.  V.,  Cand.  jur.  Kri- 
stiania. 

Mailing,  P.  T.,  Boghandler.  Kri- 
stiania. 

Malmstrøm,  C.  £.,  Professor. 
Stockholm. 

*Mansa,  Landinspektør.  Nykjø- 
bing  paa  Mors. 

Manthey,  A.,  Sti ftamtmand.  Kri- 
stiania. 

Manthey,  A.  W.,  Højesterets- 
Assessor.     Kristiania. 

Maribpe,  W.  A.,  fhv.  Overrets- 
Assessor.     Kristiania. 

Marinebibliotheket.      Horten. 

Martens,  A.,  Kompagnikirurg. 
Kristiania. 

Martens,  D.  B.,  Kjøbmand.  Ber- 
gen. 

Martens,  N.,  Provst.  Maalselven. 

Marthinsen,G.,Kjøbmand.Dram- 
men. 

Maschmann,  H.  H.,  Cand.  jur, 
Kristiania. 


b* 


xxn 


Matheson,      Chr.,       Kjøbmand. 

Thrpndhjem. 
Mathiesen»  A.,  kgl.  Fuldmægtig. 

Kristiania. 
Mathiesen,  Henrv,   Fuldmægtig. 

Kristiania. 
Maursund,  A.,  Sagfører.  Tromsø. 
•Mazar  de  la  Garde,  A.  A.  B., 

Etatsraad.  Kjøbenhavn. 
Megrund,  P.,  Sogneprest.  Loppen. 
Meidell,     Fr . ,    Overretssagfører . 

Nes,  Hallingdal. 
Meidell,  S.  B.,  Bureauchef.  Kri- 
stiania. 
Mejdell,  T.,    Forstmester.     Kri- 
stiania. 
Me  in  erts.  Fr.,   Cand.   jur.     Kri- 
stiania. 
Meinich,  H.,    Amtmand.     Lille- 
hammer. 
Meisterlin,  C,  Konsul.  Thrond- 

hjem. 
Meisterlin,    V.  M.,    Kjøbmand. 

Throndhjem. 
Meldahl,    G.,  Statsraad.     Kristi- 
ania. 
Melgaard,  I.,  Boghandler.  Skien. 
Melkild,  H.  O.,    Lærer.     Øxen- 

dalsøren. 
Mellbye,   O.,    Bureauchef.     Kri- 
stiania. 
*Metropolitanskolen     i     Kjø- 
benhavn. 
Meyer,  A.,  Handelsmand.    Melø. 
Meyer,  J.  H.  H.,   Overretssagfø- 
rer.    Tønsberg. 
Meyer,  Thv. ,  Grosserer.  Kristiania. 
Meyer,  W. D., Sogneprest.  Tysnes. 
Michelet,    C,    Overretssagfører. 

Kristiania. 
Michelet,     G.,      Oberstløjtnant. 

Kristiania. 
Michelsen,  J.,  Handelsfuldmæg- 
tig.  Kristiania. 


•Michelsen,  J.  A.,  Konsul.  Ber- 
gen. 

•Middelthon,    J.,     Overretssag- 
fører.    Kristiania. 

Moe,  Cand.  Kristiania. 

Moe,  Stud.  jur.     Kristiania. 

Moe,  Th.  M.,  Skibsmægler.  Thrond- 
hjem. 

Moe,  Theod.,  Kja^bmand.  Thrond- 
hjem. 

Mohn,  J.  N.,  Sekretær.  Kristiania. 

Mohn,  E.,  Adjunkt.     Aalesund. 

Mo  hr,  A.,  Dr.  philos.,  Cand.  jur. 
Kristiania. 

Molde  offentlige  Skole. 

Monrad,  Mi  J.,    Professor.     Kri- 
stiania. 

Monsen,      G. ,      Lodsoldermand . 
Stavanger. 

Monsen,  M.  G.,  Kjøbmand.  Stav- 
anger. 

Mortensen,  M.,  Verksejer.  Lille- 
Elvdalen. 

*Moth,  L.,  Overlærer.  Sorø. 

Motzfeldt,     C,      Stiftamtmand. 
Throndhjem. 

Motzfeldt,    K.,    fhv.    Statsraad. 
Horten. 

Mouland,  T.,  Amtsskolebestyrer. 
Stavanger. 

*Mourier,  C.  F.  L.,  Højesterets- 
Justitiarius.     Kjøbenhavn. 

Muldskridal,     E.,      Seminarist. 
Aalesund. 

Munch,  A.,  Professor.  Kristiania. 

Munch,  E.  S.,  Sogneprest.    Kra- 
gerø. 
Munk,  S.,  Læge.     Porsgrund. 
Muus,  N.     Stenkjær. 
•Miiffelmann,    Proprietær. 

Lyngby  ved  Kjøbenhavn. 
M  til  le  r,  C,  Rektor.  Kristiania. 
Mttller,  E.  C,  Postmester.  Sarps- 
borg. 


xxm 


Mfiller,     W.    J.,     Distriktslæge. 

Dovre. 
Myhre,  J.  H.,  Foged.    Elverum. 
Møller,  Cand.  theol.  Soggendal. 
Møller,  H.,  Konsul.    Porsgrund. 
Møller,  H.  K.,  Sagfører.  Nesne, 

Helgoland. 
♦Møller,    J.,    fhv.    Toldkasserer. 

Kristiania. 
Møller,  Nicolai.     Porsgrund. 
Mørch,  E.,  Byfoged.    Sarpsborg. 

Nannestad,  Chr.,  Sogneprest, 
Mo,  Helgeland. 

Nannestad,  M.  B.,  Sorenskriver. 
Drøbak. 

Nergaard,  A.,  Sagfører.  Vadsø. 

Nergaard,  O., Sorenskriver. Bodø . 

Neumann,  W.,  Ingeniør.  Bergen. 

Nicolaysen,  E.,  Cand.  theol. 
Kristiania. 

Nicolaysen,  J.,  Professor.  Kri- 
stiania. 

Nicolaysen,  N.,  Antikvar.  Kri- 
stiania. 

Nicolaysen,  P.,  Cand.  jur..  Gros- 
serer.    Kristiania. 

N  i  c  o  1 1 ,  Joh . ,  Cand.  j  ur.  Kristiania . 

Nielsen,  C.  T.,  Telegraf-Direk- 
tør.     Kristiania. 

Nielsen,  Chr. ,  Handelsmand .  Hem- 
nes. 

Nielsen,  Ludvig,  Cand.  jur. 
Throndhjem. 

♦Nielsen,  O.,  Dr.  phil.,  Arkivar. 
Kjøbenhavn. 

•Nielsen,  O.,  Lensmand.  Nore, 
Numedal. 

Nielsen,  W.,  Sorenskriver.  Kra- 
gerø. 

Nielsen,  Yngvar,  Cand.  mag., 
Arkiv-Assistent.     Kristiania. 

Nilsen,  C,  Toldinspektør.  Ham- 
merfest. 


Nilsen,  Karl,  Cand.  jur.  Kristi- 
ania. 

♦Nilsen,  Karl  K,,  Overlærer. 
Lillehammer. 

Nilsen,  N,  J.,  Foged.  Tromsø. 

Nilsen,  P.  C,  Byfoged.  Tromsø. 

Nilsen,  Thorlei  f,  Gaardbruger . 
Aasnes,  Dverberg. 

N  i  1  s  s  e  n ,  Claudius,  Kj  øbmand . 
Throndhjem. 

Nissen,  A.  Chr.,  fhv.  Bankkasse- 
rer.    Kristiania. 

Nissen,  R.  Tønder,  Statsraad. 
Kristiania. 

♦N  i  s  s  e  n,  W . ,  Handelsborger.  Kri- 
stiania. 

Nitter,  Joh. ,  Cand.  theol . ,  Amtssko- 
lelærer.     Ullensaker. 

Norderhoug,  H.,  Gaardbruger. 
Løjten. 

Norderhovs  Læseforening. 

Norman,  N.,  Cand.  jur.  Kristi- 
ania. 

♦Nutzhorn,  H.,  Cand.  theol. 
Kjøbenhavn. 

♦Nyegaard,  C.  S.,  Sogneprest. 
Blidstrup,  Danmark. 

♦Nykjøbing  Kathedralskole. 
Falster. 

Nyqvist,  O.,  Kaptejn.  Kristians- 
sand. 

Næsdahl,  Aug.,  Lærer.  Mandal. 

Næss,  Ludolf,  Kjøbmand.  Bergen. 

Oftedahl,  T.  N.,  Sorenskriver. 
Kristianssand. 

Ohlsen,  C,  Ingeniør.  Kristiania. 

Ohlsen,  Hj.,  Cand.  jur.  Kristi- 
ania. 

Olaf  sen,  E.,  Kontorist.  Kristiania. 

Olrog,  C.  C,  Toldinspektør.  Kri- 
stianssand. 

Olsen,  Alf,  Kontorist.  Kristians- 
sand. 


XXTV" 


♦Olsen,  E.,  Kancelliraad,  Proku- 
rator.    Randers. 

♦Olsen,  H.,  Kaptcjn. Throndhjem. 

Olsen,  H.  A.  H.,  Overrctssagfører. 
Vaage,  Gudbrandsdalen. 

Olsen,  J.  V.,  kgl.  Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Olsen,  Jac.  K.,  Cand.  theol.  Ul- 
lensvang. 

Olsen,  K.,  kgl.  Fuldmægtig.  Kri- 
stiania. 

Olsen,  K.,  Proviantskriver.  Røros. 

Olsen,  K.,  Sagfører.  Sogndal  i 
Sogn. 

Olsen,  O.,  Lensmand.  Selsøvik, 
Rødø. 

Olsen,  O.  T.,  Cand.  theol.  Kri- 
stiania. 

Olsen,  Olaf,  Seminarist.  Aalesund. 

Olsen,  Olaus,  Kæmner.  Fredriks- 
hald. 

Olsen,  R.  A.,  Boghandler.  Molde. 

Olsson,  L.  E.,  Cand.  jur.  Kri- 
stiania. 

Omsted,  A.,   Proprietær.      Grue. 

O  n  s  u  m,  O . ,  Verksej er.    Kristiania. 

Oppen,  M.,  Kjøbmand.  Laurvik. 

Opsahl,  J.,  Toldkasserer.  Øster- 
risør. 

Ording,  J.  F.,  Adjunkt.  Drammen. 

Osmundsen,  J,  M.,  Lærer.  Far- 
sund. 

Ottesen,  O., Sorenskriver.  Askim. 

Ottesen,  P.  W. , Højesterets-Asses- 
'sor.     Kristiania. 

Otto,  Alf,  Kontorist.  Kristiania. 

♦Oxholm,  Cand.  phil.  Rosenfeldt 
ved  Vordingborg. 

Paasche,  J.  R.,  Grosserer.  Dram- 
men. 

Paludan-Maller,  Fr.,  Professor. 
Kjøbenhavn. 

Parelius,  M.  H.,  Sagfører.  Bodø. 


Parelius,  R.  B.,  Kjøbmand.  Kri- 
st ianssund. 

Parnemann,  J.  C.  C,  Kjøbmand. 
Porsgrund. 

Paulsen,  P.  A.,  Lærer.  Kristiania. 

Peacock  Brothers.  Sunderland. 

Pedersen,  S.,  Klokker.  Drammen. 

Pedersen,  V.,  Sogneprest.  Herlø. 

♦Petersen,  Skolelærer.     Kjøben- 
havn. 

Petersen,  A.,  Byskriyer.     Kristi- 
ania. 

Petersen,  C,    Boghandler.     Kri- 
stiania. 

Petersen,      C,      Marinekaptejn. 
Horten. 

Petersen,  C  F.,  Cand.  jur.  Kri- 
stiania. 

Petersen,  H.  G.,    Postinspektør. 
Kjøbenhavn. 

Petersen,  J.,    Hotelejer.     Kristi- 
ania. 

Petersen,  K.,  Cand.  mag.    Kra- 
gerø. 

Petersen,  P.,  Generalkonsul.  Kri- 
stiania. 

♦Peterson,  Th.,  Konsul.  Moss. 

Peterssen,     J.,      Hovedarsenals- 
Regnskabsfører.  Kristiania. 

Pettersen,    A.,    Frisør.    Bergen. 

Pettersen,  Karl,  Adjunkt.  Tromsø. 

Pi  ro,  Andr.,  Sorenskriver.  Røros. 

Pl  ah  te,  C,  Justitssekretær.     Kri- 
stianssand. 

Platen,  C.  von,  Baron.  Stockholm. 

Platou,  C. ,  Overretssagfører.  Ber- 
gen. 

Platou,  C.  N.  S.,    Borgermester. 
Bergen. 

Platou,    F.  C.  S.,    Sorenskriver. 
Nes,  Romerike. 

Platou,  P.,  Kjøbmand.  Kristiania. 

♦Ploug,  Carl,  Redaktør.  Kjøben- 
havn. 


XXV 


Preus,  A.  C,   Sogneprest.    Holt. 
Prydz,  G.  N.  F.,  Stadshauptmand. 

Throndhjem. 
Prytz,  £.  H. K., Kopist. Kristiania. 

<lvale,  H.,  Distriktslæge.    Maals- 

elyen. 
Qyam,   A.,    Højesterets-Advokat. 

By  ved  Stenkjær. 

Raabe,  Halfdan,  Stud.  theol. 
Kristiania. 

Randers,  M.,  Distriktslage.  Aa- 
lesund. 

Rasch,  A.  D.,  Overretssagfører. 
Kristiania. 

Rasch,  J.,  kgl.  Fuldmægtig.  Kri- 
stiania. 

Rasch,  J.  G.,  Kompagnikirurg. 
Fredrikshald. 

Rasch,  J.  H.,  kgl.  Fuldmægtig, 
Kammerherre.     Kristiania. 

Rasch,  J.  L.,  Byfoged.  Fredriks- 
«     hald. 

Rasch,  O.  C,  Sogneprest.  Hafslo. 

Rasmussen,  A.  S.,  Telegrafist. 
Sandefjord. 

^Rasmussen,  L.,  Justitsraad, 
Bankdirektør.     Kj  øbenhavn . 

^Rasmussen,  R.  C,  Musikus. 
Kj  øbenhavn. 

♦Regenburg,  T.  A.  J.,  Etats- 
raad,  Stiftamtmand.  Skander- 
borg. 

Reiers  en,  K.,  Boghandler.  Man- 
dal. 

*Reimann,  C.  F.,  Apotheker. 
Fuglebjei^  ved  Silkeborg. 

Reimers,  H.  F.,  Cand.  jur.  Kri- 
stiania. 

Reimers,  Henr.,  Kjøbmand.  Ber- 
gen. 

Rest  ed,  H.  P.,  fhv.  Sorenskriver. 
Mandal. 


Reymert,  Thorn,  Kjøbmand. 
Mandal. 

*RibeKathedralskolesBiblio- 
thek. 

Richter,  J.  C,  Major.  Kristi- 
ania. 

Richter,  O.,  Byfoged.  Thrond- 
hjem. 

Rid  de  r  v  old.  A.,  Sogneprest. 
Bjugn. 

Riddervold,  J.,  Pastor.  Kristi- 
ania. 

Rieck,  F.,  kgl.  Fuldmægtig.  Kri- 
stiania. 

Rie  f,  J.,  Brugsejer.     Horten. 

•Rief  festahl,  Cand.  farm.  Odense. 

*RigsarkivetsBibliothek.  Kri- 
stiania. 

R  i  i  s,  B . ,  Handelsfuldmægtig. 
Drammen. 

R  i  ise,  Ole,  Proprietær.  Østraat, 
Throndhjem.     . 

Riisnæs,  £.  A.,  Kirkesanger. 
Lindaas. 

Ring,  Ole,  Overretssagfører.  Dram* 
men. 

Ring,  Th.,    Lensmand.      Horten. 

*Rode,  G.,  Dr  i  phil.  Kj  øbenhavn. 

Rode,  K.  T.,  resid.  Kapellan. 
Stjørdalen. 

Rogstad,  T.,  Foged.  Kvam, 
Gudbrandsdalen . 

Ro  1  f  sen,  J.  Nordahl,  Cand.  philos. 
Bergen. 

Rolfs  en,  O.  A.,  Overretssagfører. 
Drammen. 

Roll,  Ferd.,  Sorenskriver.   Bolsø. 

Roll,  Oluf,  Havnedirektør.  Kri- 
stiania. 

Roll,  Th.,   Læge.     Fredrikshald. 

*Rosendahl,  O.,  Premierløjtnant. 
Kjøbenhavn. 

•Rosendal,  Højskoleforstander. 
Vinding,  Veile. 


XXVI 


•Rosen  ørn,  M.  H.,  Kammer- 
herre, Stiftamtmand.    Randers. 

Ro  stad,  I.,  Postexpeditør.  Hiam- 
merfest. 

Ruge,  C,  Sportelkasserer,  Kam- 
merherre.    Kristiania. 

Rummelhoff,  H.  M.,  Skibsreder. 
Kristiania. 

Rye,  M.  A.,  Sorenskriver.  Høne- 
fos. 

Rye,  N.  M.,  Amtmand.     Bergen. 

Rygh,  E.,  Expeditions-Sekretær. 
*  Kristiania. 

Rygh,  K.,  Adjunkt.  Throndhjem. 

Rygh,  O.,  Professor.     Kristiania. 

Rynning,  B.,  fhv.  Sogneprest, 
Kongsvinger. 

Ræder,  G.,  Generalmajor.  Kri- 
stiania. 

♦Ræder,  J.  G.  F.,  kgl.  Fuld- 
mægtig.     Kjøbenhavn. 

Røhmer,  Chr."    Kragerø. 

Rønneberg,  O.,  Sagfører.  Sogn- 
dal i  Sogn. 

Rønneberg,  R.,  Konsul.  Aale- 
sund. 

Rønning,  J.,  Sogneprest.  Glop- 
pen. 

Røy  em.  F.,  Lensmand.  Øre  ved 
Moss. 

Salomonsen,  C,  Overretssagfø- 
rer.     Kristiania. 

Samson  &  Wall  ins  Bokhandel. 
Stockholm. 

Sandberg,  J.,  pers.  Kap.    Vikør. 

Sanne,  A.  L.,  Bankchef.  Kristi- 
ania. 

Sanne,  A.  M.,  Prokurator.  Aale- 
sund. 

Sårs,  J.  E.,  Professor.  Kristi- 
ania. 

Schaanning,  F.  F.,  Sorenskriver. 
Throndhjem. 


Schanche,  H.,  Stud.  jur.  Kri- 
stiania. 

•Scheel,  A.  V.,  Bureauchef.  Kri- 
stiania. 

Scheel,  J.  C,  Byrets- Assessor, 
Kristiania. 

•Schie rn,  F.,  Professor.  Kjøben- 
havn. 

Schirmer,  H.  M.,  Arkitekt.  Kri- 
stiania. 

S  c  h  i  0 1 1,  Fr. ,  Sagfører.  Kristiania. 

Schjelderup,  G.,  Byfoged.  Ber- 
gen. 

Schjelderup,  W.     Bergen. 

Schjøth,  H.,  Adjunkt.  Kristi- 
ania. 

Schmidt,   B.,   Kaptejn.      Rissen. 

Schmidt,  B.,  Universitets-Stipen- 
diat.     Kristiania. 

Schmidt,  C.  C,  Auditør.  Hor- 
ten. 

Schmidt,  L.,  Bogtrykker.  Laur- 
vik. 

♦Schmidt,  Valdemar,  Dr.  phiK, 
Professor.     Kj  øbenhavn . 

Schreiner,  P.,  sen.,  Kjøbmand. 
Kristiania. 

Schroeter,  J.,  Bureauchef.  Kri- 
stiania. 

Schrøder,  H.,  Cand.  mag.  Kri- 
stiania. 

Schrøder,  O.,  Overretssagfører. 
Arendal. 

Schultz,  Ths.,  Læge.    Verdalen. 

Schiibeler,  F.  C,  Professor. 
Kristiania. 

Schtlren,  W.  L.,  Konsul.  Thrond- 
hjem. 

Schwartz,  J.J.,  Grosserer.  Dram- 
men. 

Schwartz,  Th.,  Grosserer.  Fred- 
riksstad. 

Schweigaard,  C.  H.,  Højeste- 
rets- Advokat.     Kristiania. 


xxvn 


♦Sch  øle  r,  Kanunerherreinde.  Mar- 
gaard  ved  Odense. 

Schønberg,  E.,  Professor.     Kri- 
stiania. 

Schøning,  J.,    Student.     Kristi- 
ania. 

Schøning,     S.    J.,     Telegrafist. 
Namsos. 

S  ch  0  yen,    N. ,    Overretssagfører. 
•     Elverum. 

Segelcke,  L.  H.,  Statsraad.   Kri- 
stiania. 

Segelke,   A.,    Expeditions-Sekre- 
tær.     Kristiania. 

Seglem,  J.  P.  O.,  Kasserer.  Stav- 
anger. 

Se  Ib  oe,  J.,  Gaardbruger.  Skedsmo. 

Selskabet    >Den    gode    Hen- 
sigt«.     Bergen. 

Sibbern,  C,  Amtmand.     Moss. 

Sibberi\,    G.    C,    Statsminister. 
Veme  Kloster. 

♦Sigurdson,   Jon,    fhv.    Arkivar. 
Kjøbenhavn. 

Sis  senere,   Ph.,   Artillerikaptejn, 
Kommandant.     Oskarsborg. 

*Skeel,  V.,   Kammerherre,   Over- 
rets- Assessor.     Kjøbenhavn.        $ 

•Skjelderup,  J.,  fhv.  Postmester. . 
Kristiania. 

Skjoldborg,  J.  G.,  konst.  Amt- 
mand.    Lillehammer. 

Skridshol,  A.  J.,  Cand.  jur.   Kri- 
stiania. 

♦Smith,   C.   N.,    Provst.     Lunde 
ved  Odense. 

Smith,  Emil,  Telegrafist.  Thrond- 
hjem. 

Smith,     I.    M.,     Oberstløjtnant. 
Kristiania. 

Smith,  Th.,  Politimester.    Sarps- 
borg. 

Smitt,  J.  S.,  Biskop.     Tromsø. 


Soelberg,  Joh . ,  Proprietær.  Dram- 
men. 

S^olberg,  J.,  Ingeniør.  Kristiania. 

Solberg,  S.  A.,  Grosserer.  Dram- 
men. 

SoUied,  H.  O.,  Forvalter.  Rot- 
vold  Asyl. 

♦Sommer,  Chr.,  Læge.  Nakskov. 

Sommerschield,  H.  J.  L.,  Kap- 
tejn.     Verdalen. 

Sorø  Akademi'8  Bibliothek. 

Sparre,  Alex.,  Greve.  Stockholm. 

Sparre,  G.  A.,  Excellence,  Greve. 
Stockholm. 

Sparre,  J.,  Stadsfysikus.  Bergen. 

Spørck,  A.,  Løjtnant.  Kristiania. 

Stabel,  P.  L.,  Overretssagfører. 
Kristianssand. 

Stabell,  G.,  Stud.  theol.  Høne- 
fos. 

♦Stabell,  H., Gaardbruger.  Askim. 

Stabo,  O.,  Gaardbruger.  Østre 
Thoten. 

Staff,  Kr.  A. ,  Boghandler.  Thrond- 
hjem. 

Stang,  A.,  Sorenskriver.  Arendal. 

Stang,  Chr. ,  Konsul .  Fredrikshald . 

Stang,  E. ,  Højesterets- Advokat. 
Kristiania. 

Stang,  F.,  Statsminister.  Kristi- 
ania. 

Stang,  Th.,  Marineløjtnant.  Borre- 
gaard. 

Stang,  W.,  konst.  Auditør.  Fred- 
rikshald. 

Steen,  A.,  Cand.  jur.  Kristians- 
sand. 

Steen,  C.  J.,   Lensmand.     Lurø. 

Steen,  C.  O.,  Forstander.  Rot- 
vold  Asyl. 

Steen,  D.,  Fabrikant.    Kristiania. 

Steen,  F:  M.  B.,  Politifuldmæg- 
tig.     Bergen. 


xxvm 


Steen,  J.,  Overretssagfører.   Vm- 
gen. 

Steen,  J.  W.  C,  Rektor.    Stav- 
anger. 

*Steenstrupt  J.f  Cand.  jur.   Kjø- 
benhavn. 

Steinnordh,   Di;,  phil.  &  theol., 
Lektor.     Linkoping.  -» 

Stibolt,  C.  N.,  Konsul.     Kristi- 
ania. 

Stokkeland,    C.   R.,    Gaardbru- 
ger.    Vestnes.    . . 

Storm,     E.,     kgl.     Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Storm,  G.,  Dr.  philos.,  Universi- 
tets-Stipendiat.     Kristiania.. 

Storsteen,   H,  J.,    Gaardbruger. 
Haugesund. 

♦StorthingetsBibliothek.  Kri- 
stiania. 

Strand,  A.  M.,  Gaardbruger.  Sig-' 
dal.  v 

Stranger,  Plade,  Skibsreder.    Kri- 
stiania. 

Stribolt,  D.,  Frue.  Lillehammer. 

*Strøm,  Q.  A.,  Lensmand.  Thron- 
denes. 

Strøm,  Chr.,  Cand.  philos.    Kri- 
stiania. 

Strøm,  F.jOverretssagfører.  Moss. 

Strøm,     H.     M.,     Sorenskriver. 
Stavanger. 

Strøm,  U.,  Frest.     Kristiania. 

S  t  r  0  m  s  t  e  d,  S .  ,Skrædder.  Tromsø . 

Stub,  H.  J.  B.,  Sogneprest.  Nesne, 
Helgeland. 

Stub,    J.    C,    kgl.    Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Stub,  P.  J.,   Foged.     Ullensaker. 

•Studenterforeningen.Kjøben- 
havn. 

•Studentersamfundet.     Kristi- 
ania. 


Styffe,  C.  G.,  Bibliothekar.  Up- 
sala. 

^udmann.  F.,  Foged.     Førde. 

Stinne,  Skibskaptejn.     Arendal. 

Svendsen,  A.  L.,  fhv.  Lodsolder- 
mand.  Stavanger. 

Svendsen,  H.,  Lærer.  Thjødling. 

Svendsen,  S.,  Cand.  theol.    Kri- 
stiania. 

Sverdrup,    H.    U.,    Sogneprest, 
Balestrand. 

Sverdrup,  J.,  Bankdirektør.  Aker. 

Sverdrup,  J,,  Sagfører.  Frolands 
Verk. 

Sverdrup,  U.,  Stud.  jur.    Kristi- 
ania. 

Sæbøe,  T.,  Skolelærer.  Ekersund. 

Sæhlie,    A.,    Verksejer.      Vang, 
Hedemarken. 

Sødergrens  Bokhandel.  Wexio. 

Søderwall,  K.  F.,  Docent.  Lund. 

*Sødring,  E.,  Cand.  mag.    Kjø- 
be^avn. 

Sødring,  J.  T.,  Læge.  Aalesund. 

Sølsnæs,  A.,  Kirkesanger.    Vist- 
dal, Nesset. 

Sømme,  J.,   Konsul.     Stavanger. 
.  Sønstehagen,  Ole,  Gaardbruger. 
Aamot,  Østerdalen. 

Sørensen,  Kjøbmand.  ^  Fredriks- 
stad. 

Sørensen,  J.,  Cand.  jur.    Kristi- 
ania. 

Sørenssen,  A.,  Foged.     Rygge. 

Sørenssen,  C, Postexpeditør. Kri- 
stiania. 

Sørenssen,  Chr.,  kgl.  Fuldmæg- 
tig.    Kristiania. 

Sørenssen,  N.  E.,   Sorenskriver. 
Tønsberg. 

♦Tang,    C.    N.,    Konferentsraad, 

Justitiarius.     Viborg. 
Tangen,  M.,  Landhandler. Tønset. 


XXTX 


von  Tangen,    Chr.,    sen.,   Kjél>- 
mand.     Bergen* 

Tar  arid  sen,  K.,  Kirkesanger.  Hvi-, 
tesejd. 

Tanbøll,  C.  G.,  Postbetjent.  Kri- 
stiania. 

T  håas  en,  J.,  Gaardbmger.  Aker. 

Tharum,  J.,  Kjøbmand.  Thrond- 
hjem. 

T h au  1  o  w,  Chr. ,  Konsul.  Thrond- 
hjem. 

Th  au  lo  w,  H.  H.,     Sorenskriver. 
Laurvik. 

^Theisen,  K.,  Cand.  mag.  Kjø- 
benhavn. 

The  sen.     A.,      Overretssagfører. 
Stavanger. 

Thesen,     M.,     Overretssagfører. 
Arendal. 

Thilesen,  P.  C.  F.,  La^^e.    Kri- 
stiania. 

Thilesen,  Th.,  Toldbetjent.  Dram- 
men. 

Thinn,    K.,    Cand.  jur.      Kristi- 
ania. 

Thomle,  A.,  Højesterets- Assessor. 
Kristiania. 

♦Thomle,   I.   S.,   Højesterets- As- 
sessor.    Kristiania. 

Thoresen,    J.    H.,    Sorenskriver. 
Sauland. 

Thorne,  C.  A.,  Stadshauptmand. 
Moss. 

Thorsen,  O.,  Lensmand.    Jælse. 

•Thrap,  D.,  resid.  Kapellan.   Mo- 
dum. 

•Thrige,  S.,  Professor.    Kjøben- 
havn.? 

Throndhjems    Kathedralsko- 
les  Bibliothek. 

Thue,  E.,  Toldinspektør.    Kristi- 
anssund. 

Thuesen,  J.,  Politimester.    Laur- 
vik. 


Thunem,     Math.,     Gaardbrugec. 
Vanélve. 

Thurmann,    B.,   Provst.      Tøns- 
-     beig. 

Tillisch,    C.    F.,    Sosendcriver. 
Sande. 

Timmerjnann,   Th.   P.,    Provst. 
Vcfsen. 

Tischendorff,  G.L.,  Cand. theol. 
Kristiania. 

Tonning,    M.    D.,    Premierløjt- 
nant.     Bergen. 

Torp,  H.,  Ingeniør.      Kristiania. 

Tostrup,   C,   Grosserer.     Kristi- 
ania. 

Tran  a  as.    V.,    Student.      Kristi- 
ania. 

Trap- Meyer,  H,,  Arkitekt.  Kri- 
stiania. 

Treschow,      F.,      Jemverksejer, 
Kammerherre.     Lanrvik. 

Treschow,   M.,    Konferentsraad. 
Kjøbenhavn. 

Treschow,  P.,  Godsejer.     Tidø, 
Sverige. 

•Trier,  Ludvig,  Cand.  phil.  Kjø- 
benhavn. 

Tromsø  Xiseseselskab. 

Tromsø       Skolelærersemina- 
rium. 

Trøan,   M.,    Skolelærer.      Kristi- 
ania. 

♦Tuxen,  N.  E.,  Direktør  ved  Or- 
logsværftet  i  Kjøbenhavn. 

Tvethe,  M.  B.,  Overretssagfører. 
Kristiania. 

Tv  ib  erg,  P.,  Bogholder.    Fritsø 
Mølle. 

Ty  br  ing,  H.  H.  £.,  Sogneprest. 
Vaaler. 

Ty  vold,  A.,  Toldbetjent.  Bergen. 

•Tønsberg,  Chr.,   fhv.  Toldkas- 
serer.     Kristiania. 


XXX 


Tisnseth,  E.  A.,  Dampskibsexpe- 
ditør.     Throndhjem. 

Uchermann,  V.,  Student.  Kri- 
stiania. 

Udbyc,  M.  A.,  Organist.  Thrond- 
hjem. 

U  el  and,  G.,  Lensmand.     Lunde» 

Ullmann,  A.,  Cand.  mag.  Kra- 
gerø. 

*Undset,  Ingvald,  Arkiv- Assistent. 
Kristiania. 

Unger,  C,  Cand.  jur.   Kristiania. 

Unger,  C.  R.,  Professor.  Kristi- 
ania. 

Universitetet  i  Wisconsin. 

Universitets-Bibliotheket  i 
Kjøbenhavn. 

♦Universitets-Bibliotheket  i 
Kristiania. 

Universitets-Bibliotheket  i 
Lund. 

Urbye,  C.  A.,  Politimester.  Aren- 
dal. 

Utne,  H.  H., Landhandler.  Ullens- 
vang. 

W  a  al  en,  J.,  Gaardbruger.  Gaus- 
dal. 

*"Wad,  G.,  Student.  Kjøbenhavn. 

V  a  1  e  u  r ,  O. ,  IndruUeringschef . 
Kristianssand. 

Walsøe,  P.,  kgl.  Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Wang,  Carl,  Bogholdcr.  Kristi- 
ania. 

Wang,  D.  R.,  Handelsbetjent.  Aa- 
lesundr 

♦Warmuth,  C,  jun.,  Musikhand- 
ler.     Kristiania. 

Wedel-Jarlsberg,  H.,  Baron  af, 
Jemverksejer.     Bærum. 

•Vedeler,  G.  F.,  Ingeniørkaptejn. 
Horten. 


♦w  eg  ener,  CF.,  Konferentsraad, 
Geheimearkivar.    Kj  øbenhavn . 

WeibuU,  M.  J.f  Adjunkt.  Lund. 

Weidemann,  C,  kgl.  Fuldmæg- 
tig.    Kristiania. 

Weidemann,  F.,   Læge.  Hamar, 

Weisse,  J.  P.,  Professor.    Kristi- 
ania. 

W  e  i  s-s  e  r,  J.  A. ,  Bureauchef .    Kri- 
stiania. 

♦Vemmetofte     Klosters     Bi- 
bliothek.     Danmark. 

Werner,  C,  Bogtrykker.    Kristi- 
ania. 

Wesenberg,    H.,     Cand.    mag» 
Kristiania. 

Wesenberg,  J.,  Forstander.    Ber- 
gen. 

Wessel -Berg,   A.,   Sorenskriverr 
Kongsvinger. 

Wettergreen,  Fr.,   pers.  Kapel- 
lan.    Helleland. 

Wettergreen,   O.  M.,   Sorenskri- 
ver.    Hvitesejd. 

Videnskabernes  Selskab,  det 
kgl.     Throndhjem. 

Wiese,     G.    S.    H.,     Kjøbmand. 
Lissabon. 

Wiese,   S.,    Grosserer.     Fredriks- 
stad. 

Wiese,    Th.,   Kjøbmand.     Lissa- 
bon. 

Wigersund,  Th.,  Grosserer.  Mo- 
dum. 

•Willer,  M.,  Varemægler.     Kjø- 
benhavn. 

Winge,  A.,  Børskommissær.    Kri- 
stiania. 

Winge,  Rud.,  Agent. ^Kristiania. 

•Winkél-Horn,  Fr.,  Cand.  mag. 
Kjøbenhavn. 

Winsnæs,     C.    L.,     Sogneprest. 
Søndre  Fron. 

Winsnæs,  P.,  Stiftsprovst.  Hamar. 


XXXI 


Winther,  Th.,  Adjunkt.  Tromsø. 

Wisbech,  C.  W.,  Marinekaptejn. 
Horten. 

With,  Johs.  N.,  Grosserer.  Kri- 
stiania. 

Vogt,  A.,  Overretssagfører.  Far- 
sund. 

Vogt,  C.  J.,  Oberstløjtnant.  Kri- 
stianssund. 

Vogt,  Fredr.,  Læge.  Tvedestrand. 

Vogt,  L.  J.,  Toldinspektør.  Fred- 
rikshald. 

Vogt,   N.,   Statsraad.     Kristiania. 

Vogt,  P.  H.,  Overlæge.    Bergen. 

Vogt,  Volrath,  Overlærer.  Kri- 
stiania. 

Volckmar,  Fr.,  Kjøbmand.  Kri- 
stianssund. 

♦Wold,  Ragna,  Frøken.  Kjøben- 
havn. 

Wolf  f,  F.  C,  Skoledirektør.  Kri- 
stianssand. 

W  ol  f  f,  J.  H.,  Kopist.  Kristiania. 

♦Worsaae, -J.  J.  A.,  Etatsraad. 
Kjøbenhavn. 


Worsøe,  C.  N.,  Amtmand.   Bodø. 

V  o  s  s,  C . ,  Overretssagfører.  Hauge- 
sund. 

•Voss,  J.  S.,  Provst.     Ramnes. 

Vo|5s,  V.,  Rektor.     Aalesund. 

Woxen,  C,  Cand.  jur.  Kristi- 
ania. 

Wroblewsky,  Boghandler.  Kjø- 
benhavn.' 

Wullum,  E.,  Literat.  Kristiania. 

•Væringsaasen,  Helge,  Gaard- 
bruger.     Elverum. 


Østmark,  A.,  Postbetjent.  Kri- 
stiania. 

Øst  vik,  Chr.,  Kontorist.  Thrond- 
hjem. 

Øverland,  O.  H.,  Lensmand. 
"Stavanger. 

Øverland,    Student.     Kristiania . 

Øwre,  P.  L.,  Apotheker.  Aale- 
sund. 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  OM  DEN  ÆLDSTE 
INDOEUROPÆISKE  SAMFUNDSDDVIKLING. 

AF  J.  C.  KROGH. 


l/er  er  to  Grupper  af  Problemer,  som .  synes  at  have 
gjort  et  dybt  Indtryk  paa  det  paa  et  lavt  Kultartrin 
staaende  Meoneske.  For  det  Første:  hvad  er  det  som  for- 
aarsager  Forskjellen  mellem  et  levende  Legeme  og  et  dødt? 
Hvad  er  Aarsagen  til  den  vaagne  Tilstand,  Søvnen,  Elttagen, 
Sygdommene  og  Døden?  For  det  Andet:  Hvad  er  det  for 
menneskelige  Skikkelser,  som  vi  se  i  Visioner  og  Drømme? 
Den  vilde  Filosof,  som  saa  begge  disse  Grupper  af  Fæno- 
mener,  har  praktisk  benyttet  den  ene  Gruppe  til  at  forklare 
den  anden  med,  idet  han  forenede  begge  til  et  Begreb  (Aand, 
Spøgelse,  Sjæi).  De  lavere  Racers  Begreb  om  en  personlig 
Sjæl  eller  en  Aand  lader  sig  definere  paa  følgende  Haade: 
Det  er  et  tyndt,  menneskeligt  Billede  uden  Legeme,  efter  sin 
Natur  en  Slags  Damp,  Hud  eller  Skygge,  Livets  og  Tænk* 
ningens  Aarsag  hos  det  Individ,  som  det  beboer;  det  er  i 
selvstændig  Besiddelse  af  sin  nærværende  eller  tidligere  Be- 
sidders  personlige  Bevidsthed  og  Villie;  det  formaar  at  for- 
lade Legemet  for  hurtig  at  ile  fira  Sted  til  Sted;  det  er  for 

Hist.  Tidaskr.  IV.  1 


2  J.  C   KROGH 

det  Meste  amnligt  at  gribe  og  nmaligt  at  se,  dog  kan  det 
ogsaa  aabenbare  fysisk  Kraft  og  viser  sig  for  vaagne  eller 
sovende  Mennesker  navnlig  som  et  fra  Legemet,  som  det 
forøvrigt  ligner,  adskilt  Fantasma;  endelig  kan  det  trænge 
ind  i  andre  Menneskers,  Dyrs  eller  Tings  Legeme,  tåge  det 
i  Besiddelse  og  gjøre  sin  Indflydelse  over  det  gjeldende 
(Tylor:  Die  Ånfånge  der  Gnltur,  tydsk  Overs.  Leipzig 
1873  L  422). 

Ganske  i  Overensstemmelse  med  denne  Opfattelse  staar 
de  samme  Folkeslags  Identification  af  Aanden  eller  Sjælen 
med  det  for  Mennesket  og  de  heiere  Dyr  saa  karakteristiske 
Aandedrag,  der  ophører  i  samme  Øieblik  som  Livet.  Denne 
Identification  er  hyppig  kommen  tilsyne  i  Sproget,  idet  Ord, 
som  betyde  Aande,  faa  Betydning  af  Liv,  Sjæl,  Aand.  Dette 
gjæider  blandt  Andet  ogsaa  de  iodoeuropieiske  Folkeslag 
skr.  dtman  (Fick  indog.  Wdrterb.  p.  19),  gr.  Ttvwfjia  (ib.  p. 
1^26),  lat.  anirwus  (ib.  p.  7),  lat.  spiritus^  sL  du^n  (Tylor 
1.  c.  426,  426^. 

Indoeuropaeerne  havde  i  det  Hele  tåget  den  ovenfor 
fremstillede  Opfattelse  af  den  menneskelige  Sjæl  og  havde 
trakket  de  deraf  flydeiide  Konsekvent&er.  „Såa  langt  man  kan 
komme  tiibage  i  den  indoenropæiske  Races  Historie,**  siger 
Fostel  de  Gonlanges  (Gité  antiqne  4  edit.  p.  7),  „kan  man 
ikke  opdage,  at  denne  Race  nogensinde  har  tænkt  at  Alt 
var  forbi  med  dette  korte  Liv.  De  ældste  Generationer  have 
troet  paa  en  følgende  Tilværelse.** 

Man  troede  at  Livet  fortsattes  i  Gravhaugen,  at  det 
paa  en  Maade  var  knyttet  til  Legemets  Levninger,  saa  at 
Sjælen  ikke  kunde  komme  til  Ro,  foridden  en  ordentlig  Be- 
gravelse med  lagttagelse  af  den  fmreskrevne  Ritas  var  fore- 
gaaet.  Ja  ikke  engang  dette  var  tilstrækkeltgt  De  Afdøde 
maatte,   for   at   befinde   sig  vel  og  for  ikke  at  blive  onde 


OH  DEN  ÆLDSTE  INDOEUROPÆI8KE  SAMFUNDSUDVIKLINO.         3 

Gjenfærd  eller  Spegelsor,  der  vare  skadelige  for  de  Gjenle* 
vende,  ydes  visse  Ydelser.  Dette  gav  Åoledning  til  en  Kul- 
tus, hvori  Hovedsagen  var  visse  Offire  at  Mad  og  Drikke  til 
den  Afdøde.  Det  var  hans  Bøm,  hvem  denne  Kultus  paalaa 
(Fustel  de  Godanges  Cité  aatk^ue  p.  7 — 38). 

Denne  Betragtningsmaade  findrø  sin  Forklaring  deri,  at 
man  gik  ud  fra,  at  ogsaa  Dyr,  Planter  og  Ting  ligesom  Men- 
nesket havde  en  Sjæl  og  at  denne  Sjæl  gik  sammesteds  hen 
som  Menneskets,  naar  de  brondtes  eller  begravedes  sam- 
men med  ham.  Det  er  af  denne  Grund,  man  finder  saar 
mange  Slags  Ting  i  gamle  Grave  —  de  vare  nedlagte  for 
at  være  den  Afdøde  til  Nytte  — ^;  det  er  fremdeles  denne 
Betragtning,  som  gav  Anledning  til  at  man  dræbte  Enker 
og  Tjenere  ved  Mandens  og  Herrens  Grav  (Tylor  I.  p.  451, 
466,  470  ffg). 

Denne  Tro  medførte  en  fast  Organisation  af  Familien; 
enhver  Familie  havde  sine  Døde,  til  hvem  den  offirede,  altsaa 
saa  at  sige  sin  Religion,  og  dannede  en  af  Levende  og  Døde 
bestaaende  Enhed.  De  forskjellige  Familier  stode  skarpt 
%eoverfor  hinanden,  enhver  Enkelt  kunde  kun  tilhøre  een 
Familie.  Man  kunde  gaa  over  i  en  anden  Familie  ved  Adop- 
tion  eller  Giftermaal,  men  man  blev  da  en  fuldstamdig  Frem- 
med for  den,  hvori  man  var  født. 

At  denne  stærke  Familieordning  med  sin  Dødskultus 
gaar  tilbage  i  det  indoeuropæiske  Fællesskabs  Tid,  felger 
af  den  Overensstemmelse,  som  i  denne  Sag  findes  mellem  de 
forskjellige  til  denne  Race  hørende  Folkeslag.  Fustel  de 
Goulanges  har  i  det  citerede  Værk  paavist,  at  denne  Ord- 
ning fandtes  hos  Græker,  Romer  og  Inder.  For  Slavernes 
Vedkommende  vil  det  være  tilstrækkeligt  at  meddele  nogle 
Citater  af  Gr.  Krek  „Einleitung  in  die  Slavische  Literatur- 

geschichte  I.  Graz  1874".  Pag.'117  heder  det:  „Vore  Forfedre 

1* 


4  J-  G.  KROGH 

(o:  Slaverne)  vare  ovei^beviste  om  at  der  begyndte  et  nyt 
Liv  hinsides  Graven  og  havde  derom  dannet  sig  temmelig 
nøiagUge  Forestillinger.  Sjælen,  dtssha  (den  aandende,  af  Ro- 
den dhuy  bvoraf  saavel  gr.  Bv^os  Sind  som  lat  fwnus  Reg; 
de  af  Fick  ig.  Wb.  103  opferte  2  i  Form  identiske  Redder 
dku  knnne  vist  gjerne  for  Betydningens  Skyld  slaaes  sammen; 
Gmrtius  slaar  dem  ogsaa  sammen.  Gr.  Et  233,  2den  Udgave) 
knnde  efter  deres  Tro  ander  Søvnen  forlade  det  menneske* 
lige  Legeme  og  antage  forskjellige  Skikkelser.  Naar  den 
har  forladt  Legemet  for  bestandig,  flakker  den  efter  nogle 
slaviske  Folkeslags  Forestillinger  l»oge  omkring  og  vender 
vel  af  og  til  tilbage,  hvorfor  man  havde  den  Skik  paa  visse 
Tider  af  Aaret  at  stille  alleslags  Mad  i  Yindneme  for  de 
Afdøde,  en  materialistisk  Opfattelse,  hvori  der  netop  kan 
ligge  noget  Oprindeligt.  Forøvrigt  tilskrev  man  ogsaa  Li- 
gene  i  Graven  en  vis  Grad  af  Liv,  saalænge  de  ikke  vare 
faldstændig  tilintetgjorte,  hvorfor  man  gav  den  Døde  Mad  og 
Drikke  med  i  Graven.  I  denne  Henseende  er  det  mærke- 
ligt,  at  man  i  hedenske  slaviske  Grave  forefinder  Gjenstande, 
som  man  i  sin  Tid  benyttede  paa  længere  Reiser  til  at  op- 
bevare  Mad  i."  Pag.  123;  „De  Døde  bleve  ikke  begravede 
paa  et  dertil  bestemt  for  den  hele  Slægt  eller  Stamme  fæl- 
les  Sted.  I  Begyndelsen  var  det  Husets  egen  Grand  eller 
den  nærmeste  Omgivelse,  som  optog  de  Døde.  I  et  bestemt 
Ram  i  Haset  opbevarede  man  Forfædrenes  Billeder,  som 
saaledes  havde  faaet  sig  sin  Plads  anvist  i  de  Af  dødes  nær- 
meste Nærhed Den  Døde  blev  ikke  altid  begravet 

alene,   ogsaa   hos   Slaverne   havde   efter   overensstemmende 
Vidnejsbyrd  Konen  den  Pligt  at  dø  sammen  med  Manden.*^ 
Ogsaa  i  den  germaniske  Verden  findes  mangeslags  Spor 
af  den  samme  Tro   (cfr.  Sårs  Udsigt  over  den  norske  Hi- 
storie  p.  88).     Den   gamle  Opfattelse   gaar   endna   igjen   i 


OM  DEN  ÆLDSTE  IMOOEUROPÆISKE  SAMFUNDSUDVIKLINO  5 

Sagn.  Forøvrigt  vilde  Overensstemmelse  mellem  Inder»  Hel^ 
lener,  Italer  og  Slaver,  selv  om  direkte  Vidnesbyrd  mang- 
lede, være  bevisende  ogsaa  for  Germanernes  Vedkommende. 
Sprogmændene  bave  allerede  længe  været  opmærksomme 
paa,  at  der  existerer  fælles  indoeuropæiske  Benævnelser  for 
de  forskjellige  Familieforbold,  og  deri  seet  et  Bevis  paa  en 
fast  Ordning  af  Familielivet  allerede  hos  Urfolket  Man  har 
navnlig  udbævet  den  næsten  faldstændige  Parallellisme  meI-> 
lem  de  mandlige  og  kvindelige  Benævnelser  og  derat  sluttet, 
at  Flerkoneri  ialfald  bar  været  en  sjelden  Undtagelse,  og  at 
i  det  Hele  Kvindekjønnets  Stilling  bar  været  agtet.  Man- 
gelen paa  fælles  Benævnelse  paa  et  Par  Forhold  bar  ogsaa 
vakt  Opmærksombed.  Medens  der  findes  Benævnelser  for 
forskjellige  Arter  af  Svogerskab,  mangler  et  for  Indogerma- 
neme  fælles  Ord  for  Svigerson,  bvad  der  jo  er  ganske  na- 
tnrligt,  naar  man  betænker  at  en  Mands  Giftermaal  ikke 
paa  nogen  Maade  løsnede  hans  Stilling  til  hans  ISægt,  me- 
dens bans  Hustru  fuldstændig  forsvandt  fra  sin  forrige  Fa- 
milie. Mangelen  af  Ord  for  Enkemand,  medens  man  bar 
Benævnelse  for  Enke,  tyder  paa,  at  Konens  Død  var  aden 
synderlig  indgribende  Følger  for  Manden  (cfr.  Fick  ,JHe 
ehemalige  europ.  Spracbeinbeit^^  Gøttingen  1873*  p.  266—271). 

Yed  Siden  af  Familien  forekommer  bos  de  gamle  indo- 

• 

europæiske  Folkefærd  en  Institution,  som  man  kalder  Slægt 
(lat.  genSy  gr.  yéros).  Den  latinske  og  græske  Slægt  be- 
skrives af  Prof.  Scbjøtt  „Den  antike  Stat  og  Solons  For- 
fatninga Christiania  1873  p.  7  ffg.  saaledes:  „I  religiøs  Hen- 
seende danner  hver  Slægt  et  afsluttet  Helt  for  sig,  og  er  ei 
Deel  af  et  andet.  Slægterne  bavde  hver  sine  Slægtsguder, 
sin  Slægts-Gudsdyrkelse  (dii  gentilicii  og  sacra  gentilicia); 
at  holde  denne  i  Hævd  og  Ære  var  en  hellig  Pligt,  at  for- 
sømme  den    var   en  Forbrydelse,   som   nedkaldte   over   de 


6  J'  C.  KROGH 

Skyldige  Himmelens  Straf.  De  liavde  hver  sit  fælles  Alter, 
hyor  Offiringeme  skede  for  SIsegten,  og  hvilken  Vægt  der 
laa  paa,  at  disse  ikke  fordømtes,  herpaa  have  vi  mærkelige 
Ebcempler  •  •  •  •  Paa  samme  Maade  havde  i  Grækenland 
hver  Slægt  sine  fædrene  Guder  og  fædrene  Helligdomme, 
sin  Zeus  Hjemmets  Gud  og  sin  faadrene  ApoU  som  Gjenstand 
for  sin  specielle  Dyrkelse  ..'.••  Dette  var  dog  ikke  Slæg- 
temes  eneste  Foreningsbaand.  Ligesom  deres  Medlemmer 
i  Fællesskab  tilbede  Himmelens  Guder,  saaledes  dyrke  de  i 
Forening  de  underjordiske  Guder  (dei  inferi,  ^eol  x^oywt% 
som  hvile  i  den  fælles  Grav,  der  gjemmer  deres  manes.  Disse 
manes  d.  v.  s.  gode  Aander,  Familiens  Skytsaander,  der  dyr* 
kes  ved  Amen  som  Husguder  (låres  familiares),  ere  Slæg- 
tens  hengangne  Mænd,  der  hvile  i  Sisegtens  fælles  Gravsted, 
hvor  til  bestemte  Tider  af  deres  Efterkommere  Dødninge* 
ofifere  forrettes.  Der  boer  deres  Sjæl;  derfor  er  det  at  for- 
styrre Gravens  Fred  den  største  Vanhelligelse^  thi  naar  deres 
Been  blottes,  bringes  ogsaa  deres  Sjæl  for  Dagens  Lys,  og 
der  nyde  de  den  Hæder,  som  deres  Efterkommere  yde  dem. 
Dette  var  det  væsentlige  Baand,  der  sammenknyt- 
tede Slægten,  Kjærlighed  til  de  afdøde  Forfædre,  hvem  de 
tilbade  som  guddommelige  Væsener,  der  boede  i  deres  Nær- 
hed,  og  hvis  Øie  stedse  vogtede  paa  dem.    Ærbødighed  mod 

m 

Forældre  og  mod  Guder  betegnedes  af  Romerne  med  det 
samme  Navn,  pietas  o:  hellig  Sky  ....  Til  disse  Fore- 
ningsbaand af  religiøs  Art  kom  ogsaa  andre  baade  Rettig- 
heder og  Forpligtelser  af  en  mere  juridisk  Natur,  og  som 
havde  sin  Rod  i  den  Famitiepietet,  som  sammenholdt  Slæg- 
tens  Medlemmer.  Der  existerede  saaledes  imellem  dem  gjen- 
sidig Arveret,  Forpligtelse  til  at  hjælpe  hinanden  for  Dom- 
stolene og  til  i  overordentlige  Tilfælde  at  udrede  t.  Ex.  Ud- 
gifter   ved  Løskjøbelse   af  Fanger,  Valg   paa  Embedsmænd 


OM  DEN  ÆLD8TE  INDOBUBOPÆUKE  SAMFUNDSUDVIKLINO         7 

etc.     Der  findes  ogsaa  Spor  af  i  Grækenland,  at  Slægten 
har  havt  sin  Ghef  eller  ArchonC^ 

Om  denne  antike  SUegt  ytrer  Fnstel  de  Coulaoges  (i.  c. 
124):  „Det  er  forøyrigt  let  at  gjøre  Rede  for  den  antike 
Slægts  Tilbliirelse  og  Natur,  naar  man  seer  hen  til  den  gamle 
Tro  og  de  gamle  Inetitationer,  som  vi  have  omhandlet  oven*- 
fbr.  Man  vil  se,  at  Slægten  er  ganske  natarlig  adviklet  af 
de  gamle  Tiders  Familiereligion  og  private  Ret  Hvad  fore- 
skrev i  Yixkeligheden  denne  antike  Religion?  At  Stamfa* 
deren,  d.  v.  s.  det  Menneske,  som  ferst  blev  begravet  1  Gra- 
ven, altid  sknlde  hædres  som  en.  Gud,  og  at  hans  Afkom  i 
F(H:ening  hvert  Aar  sknlde  holde  et  Dedningemaaitid  nsr 
det  hellige  Sted,  hvor  han  hvilede.  Denne  altid  brændende 
Ame,  denne  altid  med  en  Kultns  hædrede  Grav  var  det 
Centrnm,  hvorom  alle  Generationer  sknlde  leve  og  gjennem 
hvilket  alle  Familiers  Grene,  hvor  talrige  de  end  kunde 
▼ære,  skulde  grupperes  til  en  Enhed.  Hvad  siger  fremdeles 
dasse  gamle  Tiders  Ret?  Under  Fremstillingen  af,  hvad  der 
var  Auctoriteten  i  den  gamle  Familie,  have  vi  seet,  at  Søn- 
nerne  ikke  skille  sig  fra  Faderen;  under  Studiet  af  Reg- 
kme  for  Fædrenegodsets  Transmission  have  vi  konstateret, 
at  de  yngre  Brødre  paa  Grund  af  Førstefødselsretten  ikke 
skilte  sig  fra  den  ældre  Broder.  Ame,  Grav,  Fædrenegods, 
alt  dette  var  fra  Begyndelsen  udeleligt;  Familien  som  Følge 
åeni  ogsaa.  Tiden  opleste  den  ikke.  Denne  udelelige  Fa- 
mitie,  som  udviklede  sig  gjennem  Tiderae,  som  fra  Aar* 
handrede  til  Aarhundrede  bevarede  sit  Navn  og  sin  Kultus, 
var  den  virkelige  antike  Slægt  Slægten  var  en  Familie, 
men  en  Familie,  som  havde  bevaret  den  Enhed,  Religioneu 
paabød,  og  som  havde  opnaaet  al  den  Udvikling,  som  gam- 
mel Privatret  tillod  den  at  naa.^^ 

„Dersom    man",    yttrer   Fustel    de    Goulanges    videre 


8  J-  C.  KK06H 

(L  c.  p.  128 — 129)  ^sammenligner  de  orientalske  Ariers  po- 
litiske Institationer  med  de  occidentalske  Ariers,  vil  man 
næsten  ikke  fin  de  nogen  Analogi.  Dersom  man  derimod 
sammenligner  disse  forskjellige  Folks  huslige  Institntionér, 
vil  man  opdage,  at  Familien  var  constitneret  efter  de  samme 
Principer  i  Grækenland  og  i  Indien;  disse  Principer  vare 
forøvrigt  af  en  saa  særegen  Nator»  at  man  ikke  kan  antage 
denne  Lighed  for  et  Spil  af  Tilfældet;  endelig  er  det  ikke 
blot  Institntioneme,  som  have  en  aabenbar  Lighed,  men 
endog  de  Ord,  hvormed  de  betegnes,  ere  ofte  de  samme  i  de 
forskjellige  Sprog,  som  denne  Race  har  talt  fra  Ganges  til 
Tiberen.  Man  kan  deraf  drage  en  dobbelt  Slutning;  den 
ene  er,  at  disse  huslige  Institutioners  Oprindelse  er  ældre 
end  den  Tid,  da  de  forskjellige  Grene  adskiltes;.  den  anden 
er  derimod,  at  de  politiske  Institutioner  ere  af  yngre  Oprin- 
delse. De  ferste  have  været  fæstnede  fra  den  Tid,  da  Racen 
endnu  le  vede  i  sin  gamle  Vugge  i  Gentralasien;  de  andre 
ere  dannede  lidt  efter  lidt  i  de  Lande,  hvorhen  Vandringerne 
have*  fert  dem.^^ 

Der  var  endnu  et  andet  Element,  som  traadte  ind  i 
denne  antike  Familie»  Den  gjensidige  Trang,  som  den  Bige 
havde  til  den  Fattige  og  den  Fattige  til  den  Rige,  skabte 
Tjenere.  Men  under  dette  patriarchalske  Regime  var  Tje- 
nere og  Slaver  et  og  det  samme.  Man  forstaar,  at  en  fri, 
frivillig  Tjeneste,  som  kunde  ophere,  naar  Tjeneren  ønskede 
det,  ikke  var  i  stor  Overensstemmelse  med  en:  Tilstand, 
hvori  Familieme  levede  isolerede.  Paa  den  anden  Side  til- 
lod  Familiereligionen  ikke  at  lade  en  Fremmed  faa  Adgang 
til  Familien.  Det  var  derfor  nødvendigt,  at  Iseneren  paa  en 
eller  anden  Maade  blev  Medlem  og  en  integrerende  Deel  af 
Familien.  Man  kom  herved  til  en  Slags  Initiation  af  den 
Nyankomne. 


OM  DEN  ÆLDSTE  IND0BUR0PÆI8KE  SAMFUNDSUD VI KLING        9 

En  mærkværdig  Skik,  som  læage  bestod  i  de  athenien- 
siske  Hase,  viser  os,  hvorledes  Slaven  traadt^  ind  i  Fami- 
lien. Man  lod  ham  nærme  sig  Åroeo,  man  bragte  ham  i 
Hnsguddommens  Nærhed.  Man.  gjød  Viet  Vand  over  hans 
Hoved  og  lod  ham  dele  nogle  Spiser  med  Familien.  Denne 
Ceremoni  var  analog  med  Geremonierne  ved  Adoption  og 
Ægteskab«.  Indgaaelse.  Den  betegnede  nden  Tvivl,  at  den 
nye  Ankomne,  hidtil  fremmede,  for  Fremtiden  skulde  være  Med* 
lem  af  Familien  og  have  dens  Religion.  Derfor  var  Slaven 
tilstede  ved  Bennerne  og  deltog  han  i  Festerne.  Arnen  beskyt- 
tede ham;  Laremes  Religion  var  hans  saavelsom  hans  Herres. 
Derfor  skolde  ogsaa  Slaven  begraves  i  Familiebegravelsea 

Men  paa  samme  Tid,  som  Slaven  erhvervede  en  Koltos 
og  Retten  til  at  bede,  tabte  han  sin  Frihed.  Religionen  var 
en  Lænke,  som  bandt  ham.  Han  var  knyttet  til  Familien  i 
Liv  og  Ded. 

Hans  Herre  kunde  befri  ham  for  Trældommen  og  be- 
liandle  ham  som  fri  Mand.  Men  Tjeneren  kunde  ikke  der- 
for forlade  Familien.  Saasom  han  var  bandet  ved  Religi- 
ooen,  kande  han  ikke  uden  at  gjere  sig  skyldig  i  Ugnde- 
lighed  skilles  fra  den.  Under  Navn  af  Frigiven  eller  Klient 
vedblev  han  at  anerkjende  sin  Ghefs  eller  Patrons  Aucto- 
ritet  og  ophørte  ikke  at  have  Forpligtelser  ligeoverfor  ham. 
Han  giftede  sig  ikke  uden  sin  Herres  Tiiladelse  og  hans 
Bern  vedblev  at  vasre  forpligtede  til  at  lyde.  Der  dannede 
sig  altsaa  i  Skjødet  af  den  store  Familie  et  vist  Antal  smaa 
afhængige  Familier  (Fnstel  de  Goalanges  1.  c.  p.  130— 132). 

Denne  Gentilorganisation  lader  sig  ogsaa  paavise  hos 
Kelterne.  Den  gammelirske  Benævnelse  paa  en  gens  var 
Une  eller  MnecuL  Dette  Ord  brages  i  Lovene  i  3  Be- 
tydninger, nemlig  for  det  Første  om  alle  de  Personer,  som  vare 
hinanden   beslægtede   i    17de  Grad  eller  nærmere,  dernæst 


10  J'  G.  KROGH 

om  Lorden  eller  Høvdingen  ^),  alle  hans  Sliegtninge  og  alle 
a(  ham  Afhængige  og  endelig  om  alle  Medlemmer  af  en 
Taa(«>h  (civitas),  idet  de  kunde  betragtes  som  Afhængige  af 
Tuath*ens  Rig  eller  Chef.  Medlemmeme  af  den  første  Slags 
Fine  vare  arveberettigede  efter  hinanden  (^  vare  forpligtede 
til  at  bistaa  hinanden  med  Bøders  Udredelse.  En  Fine  af 
det  andet  Slags  indbefattede  et  Antal  Fines  af  første  Slags. 
Den  kaldtes  ogsaa  en  Glan,  en  Eenævnelse,  som  dog  ogsaa 
anvendtes  paa  Finerne  af  det  3die  Slags.  Enhver  af  de 
mindre  Glaner  antog  et  bestemt  Tilnavn,  skjønt  de  dog  ofte 
vedbleve  at  indbefattes  under  det  mere  omfattende  Glaniiavn 
(O.  Gnrry  Lectures  on  the  customs  and  manners  of  the  an- 
eient  Irish  vol.  I  162-^168  London  etc.  1873). 

Ogsaa  hos  Slaverne  lader  denne  Slægtfmiatning  sig 
paavise.  ,^Familieforfatningen  vmt  en  patriarchalsk,  bestod 
altsaa  deri,  at  Indvaaneme  af  en  Landsby  dannede  eo  ved 
Biodsforvandtskab  sammenknyttet  Slægt,  obisktena^  rodu,  at 
de  paa  6mnd  af  den  fælles  Afstamning  bar  et  fæilesNavn, 
at  de  besad  en  fælles  Eiendom  og  at  de  stod  under  en  valgt 
Ældste,  hvem  Ledelsen  af  Stegtens  telles  Anliggender  var 
anbetroet.  Han  sørgede  for  dens  materielle  Interesser,  havde 
Opsyn  med  dens  Helligdomme,  ofrede  til  Guderne  og  opret- 
holdt  Ordenen  ved  en  hensigtsmæssig  Fordeling  af  Arbeidet 
blandt  Medlemmeme  samt  ved  at  bilæ^e  de  udbrydende 
Stridigheder.  Oprindelig  var  dette  det  naturlige  Familie- 
hoved,  Faderen  og  efter  hans  Død  den  ved  Valg  dertil  be<- 
stemte  Dygtigste  —  under  Slægtens  senere  Forgrening  kun 
den,  som  den  almindelige  Tillid  designerede.  Det  fælles  Navn 
hentedes  fra  den  fælles  Stamfader  eller  fra  den  Ældste .  •  . . 


*)  Denne  Hdvding  benævntes  paa  ganmielirsk  Flath,  der  er  samme 
Ord  som  germ.  vald  slav.  vlad,  hvoraf  Vladika,  der  hos  Slaverne 
er  Navnet  paa  Landsbychefen.  Bacmeister  Keltische  Briefe  p.  72. 


OM  DEN  ÆLDSTE  INDOBUBOPÆISKE  SAMFUND8UDVIKLING        11 

Udvidede  Slægten  sig  saa  betydeligt,  at  en  Leven  sam* 
men  var  nmnlig,  saa  skilte  en  Deel  sig  nd  og  nedsatte  sig 
om  muligt  i  den  nærmeste  Nærbed  eller  i  Nedsfald  lasngere 
borte.  Principielt  blev  denne  Goloni  skilt  fra  den  gamle 
paa  Hjemstedet  boende  Slægt,  idet  den  dannede  en  ny  Slægt, 
der  som  saadan  erboldt  et  nyt  Navn,  aden  dog  at  opgive 
den  sociale  Forbindelse  med  Moderslægten,  som  tvertimod 
stod  i  neie  Forbindelse  med  den  gjennem  den  hele  Organi- 
sation.  Af  flere  saadanne  Slægter  dannede  der  sig  en  Stamme, 
ptørn^  I  Spidsen  for  denne  stod  igjen  en  Ældste,  som  med 
Retten  til  at  fere  Kommandoen  i  Krig  forbandt  hos  sig  alle 
de  Rettigheder  og  Pligter,  som  Slægtemes  Ældste  havde 
inden  Slægten.  Medens  altsaa  Slægtens  Anliggender  lededes 
af  den  dertil  valgte  Ældste,  laa  Bestyrelsen  af  de  den  hele 
Stamme  vedkommende  Anliggender  først  og  fremst  hos  den, 
som  dertil  valgtes  af  de  enkelte  Slægters  Senatorer  —  hos 
Stammeoverhovedet,  i  Regelen  en  fra  Stamliaderen  i  lige 
Linie  Nedstammende.  Ogsaa  Stammen  karakteriseredes  ved 
et  eget  Navn,  i  Regelen  et  Appellativnm.  Dette  betegnede 
ligeledes  den  af  en  Stamme  beboede  større  Landstrækning, 
ligesom  Slægtens  Navn  betegnede  Landsbyen,  en  Omstæn* 
dighed,  der  tilfalde  forklarer  det  betydelige  Antal  af  som 
Landsbynavne  forekommende  slaviske  Personnavne^^  (Krek 
1.  c.  p.  45—46). 

Jeg  har  ovenfor  nævnt,  at  man  i  gammel  Tid  antog,  at 
Tingene  havde  en  Sjæl,  der  i  det  Væsentlige  var  lig  den 
menneskelige,  og  at  man  gjorde  praktisk  Anvendelse  af  denne 
Tro,  naar  man  begravede  eller  brændte  Ting  sammen  med 
den  Afdøde.  Men  den  samme  Tro  medførte  ogsaa  andre 
Konsekventser. 

Enhver  Ting  havde  sin  Sjæl.  Ethvert  Træ  havde  sin, 
enhver  Stok  og  Sten  var   et  belivet  Væsen,  ethvert  Natur- 


12  J.  C.  KROGH 

fænomeo,  som  vakte  vore  Forfædres  Opmærksomhed,  bavde 
sin  Grand  i  en  Villiesact  hos  d6n  synlige  Gjenstand  selv 
eller  hos  en  nsynlig  Aand.  Sol,  Maane  og  Stjerner  vare 
levende  Væsener,  som  vandrede  sine  Baner,  fordi  de  al  en 
eller  anden  Grand  vilde  det,  af  frit  Ønske  eller  flygtende  for 
Forfølgere.  Himien,  der  hvælvede  sig  over  dem,  var  ikke 
det  Refractionsfænomen,  som  den  nu  er;  ogsaa  den  bavde 
sin  frie  Villie,  og  Tordenen  og  Lynet  havde  sin  Rod  i  en 
nsynlig  Aands  Handlinger. 

Disse  beaandede  Gjenstande  eller  Aander,  der  gjorde 
hvad  deres  VilHe  tilsagde  dem,  kunde  være  enten  gavnlige 
eller  skadelige  for  Menneskene,  eftersom  de  andte  dem  vel 
«Uer  ilde.  Det  blev  derfor  raadeligt  for  Menneskene  at  sege 
at  vinde  deres  Yndest.  Heri  har  man  Oprindelsen  til  Dyr- 
kelsen af  de  forskjellige  Natorgnddomme. 

Enhver  saadan  Natargaddom  havde  sin  bestemte  Ka* 
rakter,  hvis  Beskaffenhed  var  afhængig  af  den  Yirksomhed, 
som  han  adfoldede.  Denne  Karakter  knnde  vaere  mere  eller 
mindre  god  eller  ond  (o:  mere  eller  mindre  gavnlig  eller  ska- 
delig for  Menneskene). 

Eftersom  man  dannede  sig  et  mere  fyldigt  Begreb  om 
disse  Natorgnddomme  og  begyndte  at  studere  deres  Karakter, 
begyndte  man  mere  og  mere  at  faa  Øie  for  deres  Person- 
lighed.  Deres  i  den  ydre  Verden  bemærkelige  Virksomhed 
blev  mere  og  mere  betragtet  som  noget  Afledet,  Secundairt. 
Fetisehismen  gik  over  til  Poiytheisme.  Guderne  bleve  mere 
og  mere  istand  til  at  staa  i  Spidsen  for  de  forskjellige  Brån- 
cher  eller  Klasser  af  Fænomener,  fik  en  større  Virkekreds 
(Træernes  forskjellige  Fetischer  kunde  blive  til  en  Skovens 
Gud),  paa  samme  Tid  som  de  antog  en  mere  personlig  Ka^ 
rakter  eller  —  hvad  der  er  det  samme,  da  det  var  Menne- 
sker, som  foretog  Processen  —  antropomorphiseredes. 


OM  DEN  ÆLDSTE  INDOEUEOPÆI8KE  SAMFUNDSUDVIKLINO        13 

Disse  personlige  Guder  vare  skikkede  til  at  overtage 
Styrelsen  af  den  moralske  Verdensorden,  og  den  gjennem  Fe- 
tischismens  Overgang  til  Polytheisme  odviklede  Abstractions- 
evne  gjorde  det  mnligt  at  skabe  Gnder,  hvis  Yirkekreds  var 
indskrænket  til  den  moralske  eller  politiske  Verden. 

Det  var  disse  Gnder,  som  saa  at  sige  bleve  Statemes 
Stiftere.  Blaodt  alle  de  Templer  eller  Gndsdyrkelser,  som 
fandtes,  var  der  nogle,  som  af  en  eller  anden  Gmnd  hæ* 
vede  sig  til  en  større  Grad  af  Anseelse.  Flere  SlSBgters 
Medlemmer  søgte  derhen;  de  fik  eller  tiltvang  sig  Adgang 
til  Deltagelse,  og  de  maatte  derfor  ogsaa  deltage  i  Omkost- 
ningerne.  Templet  eller  Gudsdyrkelsen  blev  derfor  en  Insti- 
tution,  som  var  fælles  for  alle  disse  Slaegter.  Dette  fælles 
Tempel  maatte  forsvares,  og  fra  det  udgik  Normer  og  An- 
skuelser, som  bleve  fælles,  ligesom  Gudsdyrkelsen  var  det 
Sammenslutningen  kunde  vistnok  ogsaa  finde  Sted  af  andre 
Grunde;  men  isaafald  maatte  den  finde  sitUdtryk  i  en  fæl- 
les Gudsdyrkelse;  thi  kun  under  den  fælles  Guddoms  Øine 
kunde  der  ira  alle  Sider  afgives  Løfter,  som  vare  tilstræk- 
kelig  betryggende. 

Den  antike  Stats  Grundlag  bestaar  deri,  at  flere  Slæg- 
ter  have  en  fælles  Gudsdyrkelse  og  —  for  i  Mangel  af  det 
mere  passende  at  bruge  et  noget  mindre  nøiagtigt  Udtryk 
—  fælles  Præster  for  Aenne  Gudsdyrkelses  Vedkommende. 
Oplysende  er  her  senere  politiske  Dannelser,  det  helleniske 
Amfiktyoni,  Forbundene  mellem  de  helleniske  Kolonier  i 
Lilleasien  og  Forbundet  mellem  Rom  og  Latium.  Det  Ka- 
rakteristiske og  Centrale  i  disse  Forhold  er  netop  den  fæl- 
les Gudsdyrkelse  og  det  til  denne  knyttede  fælles  Præste- 
skab.  Det  religiøse  Element  maa  have  været  idetmindste 
ligesaa  fremtrædende  i  de  ældre  Dannelser. 

Stammen    er  e^   meget  uklar  Existens.     I  Regelen    er 


14  J-  C.  KROGH 

der  maaske  neppe  nogen  priDci{nel  Forskjel  mellem  Stat  og 
Stamme.  Isaafald  skålde  man  træSe  det  Rette,  naar  mui 
kaldte  Stammen  et  Samfand  af  fæsre.  Staten  et  Samfund  af 
flere  Sl»gter.  Imidlertid  er  det  dog  paa  den  anden  Side  muligt, 
at  en  Stamme  kan  vøre  fremkommen  derved,  at  en  Stegt 
bar  spaltet  sig  i  flere  (efr.  hvad  der  oyenfor  er  anført  om 
Slaverne).  Det  lader  sig  vistnok  heller  ikke  negte,  at  en* 
deel  af  disse  Mellomled  mellem  Stat  og  Slasgt,  som  findes  i 
de  gande  Samfund  (Phyler,  Phratrier,  Cmier  o.  s.  v.),  kunne 
være  kunstige  Uoderafdelinger,  der  først  ere  tilblevne,  efterat 
Staten  allerede  er  bleven  skabt.  Den  antike  Stat  synes  at 
have  optraadt  med  større  Frihed  ligeoverfor  dem  end  lige- 
overfor  Slaegtsorgamsationen. 

Den  antike  Stat  bragte  sig  i  et  organisk  Forhold  til 
den  ældre  Familieforfatning.  Et  Exempel  vil  være  oplys^sde. 
Italer  og  Hellener  havde  en  Gudinde,  som  hos  de  første 
kaldtes  Vesta,  hos  de  sidste  Hestia.  Man  havde  fra  gammel 
Tid  havt  sine  Husguder,  sine  Slsagtsguder,  sin  hellige  Ame 
med  dens  Ild,  men  Græker  og  Italer  have  gjort  et  nyt  og 
stort  Skridt,  da  de  af  det  for  alle  Årneguddoomie  faalles 
Forhold,  nd  af  deres  fælles  Begreb  skabte  en  Gudinde,  der 
var  vidt  nok  opbttet  til  at  kunne  rumme  meget  ai  disse 
enkelte  Guddomme  i  sig.  Det  var  en  Gudinde,  som,  beskyt- 
tende alle  Statens  Slægter,  ogsaa  beskyttede  den  ene  mod 
den  anden,  garanterede  den  ene  Slsegts  Guddomme  i  den  an- 
dens Øine,  og  som  derfor  havde  stor  Evne  til  at  samle  dem 
omkring  sig  til  en  Stat. 

Der  er  i  Sprogene  kun  svage  Spor  af,  at  der  er  fore- 
gaaet  en  Statsdannelse  i  det  ældste  Tidsrum,  da  de  forskjel- 
lige indoeuropæiske  Folkefærd  endnu  ikke  havde  splittet  sig 
ad.  De  reducere  sig  i  Virkeligheden  til  Ordet  rdff^  der 
i  forskjellige  af  de  særegne  Lydlove  betingede  Former  fore- 


OM  DEN  ÆLDSTE  INDOEUROPÆISKE  SAMFUNDSUDVIKLINO       15 

kommer  i  Betydningen  Konge  i  Sanskrit,  Latin»  Germansk, 
Gallisk  og  Irsk  (i  Gallisk  er  Ordet  dog  knn  bevaret  i  sam-> 
mensatte  Personnavne.  Bacmeister  KeUische  Briefe.  Straazb. 
1874  p.  72.  Fick  Grieohische  Eigednamen,  G«ttingen 
1874  p.  LXXXVI).  Naimt  betyder  egentlig  en  Indretter, 
en  Ordner.  Hans  Herredømme  eller  Magtsphære  kaldtes 
råffya  og  hvad  han  indretter»  er  ret  (ragta),  (Fick  indog. 
Wb.  p.  163,  167  ofr.  p.  1066).  Oøsaa  vikpati  (Oanherre, 
Stammefyrste)  tilhører  dette  Tidsnim.  Dets  Ælde  er  sand- 
synlig paa  Grand  sS  Overensstemmelse  meilem  Sanskrit, 
Zend,  Litthanisk  og  Gammelpfenssisk;  men  dette  Ord  k«i 
intet  have  at  gjøife  med  den  egentlige  Statsdannelse;  detkom- 
mer  nemlig  9i  pati  Herre  og  mk^  vaika  Hos,  Bølig,  Landsby. 
Noget  større  end  en  Landsby  hfix  det  ialfald  ikke  kunnet 
betegne,  og  med  Landsbyen  ere  vi  ikjce  komne  ndenfor  Slægts- 
forfatningen  (ig.  Wb.  p.  188,  191).  Ordet  raff  er  imidler- 
tid et  tilstrækkeligt  Bevis  for  en  begyndende  Statsdannelse^ 

Den  indoearopæiske  Race  synes  først  at  have  spaltet 
sig  i  2de  Garene,  som  man  eftor  deres  Ætlingers  Bopæle 
knnde  kalde  den  europaBiske  og  den  asiatiske,  nagtet  Grænd^ 
sen  ikke  falder  sammen  med  de  Grændser,  som  Geografien 
bar  sat  meilem  Europa  og  Asien.  De  Skyther  nemlig,  som 
paa  Herodots  Tid  og  senere  beboede  det  nuværende  Syd- 
msland)  have  nemlig  hørt  til  den  asiatiske  Gren  (Miilienhoff 
i  Berlinerakademiets  Monats  -  Berichte  1866  p.  549  fig.), 
medens  omvendt  de  i  Lilleasien  boende  Pbryger  synes  at 
have  tilhørt  den  europs^iske. 

Denne  Inddeling  er  nærmest  gjort  af  sproglige  Grunde, 
som  med  størst  Konsekvents  ere  gjorte  gjeldende  i  det  ovenfor 
nævnte  Skrift  af  Fick :  Die  ehemalige  europåische  Sprachein- 
heit.  (Det  første  Skridt  er  gjort  af  Gurtius  i  en  Afhandling  om 
Spaltningen  af  den  oprindelige  A-Lyd,  en  Afhandling.  som  i 


16  J-  C.  KBOOH 

1864  førelagdes  det  sachsiske  Videnskabsselskab).  Der  er 
vifitnok  nogeo  Tvivl  om  ikke  de  østligste  europæiske  Folk, 
Slaver  og  Grækere,  paa  en  Maade  staa  som  Overgangsled. 
Dette  er  imidlertid  et  Punkt,  som  her  er  aden  indgribende 
Betydning;  thi  den  europæiske  Sammenhæng  er  i  det  Hele 
sikker,  og  Antagelsen  af  disse  Folks  Stilling  paa  Overgangen 
vilde  kun  fere  til  Antagelsen  af  en  mere  gradvis  og  langsom 
Udsondring  end  man  ellers  behøver  at  antage. 

Hos  den  enropæiske  Gren  af  Stammen  har  nu  Stats- 
dannelsen gjort  mægtige  Skridt,  medens  dens  forskjellige  Un- 
derafdelinger  endnn  stod  i  den  nærmeste  Berørelse  med  hin- 
anden.    Hos  dem  har  ogsaa  Folket  &aet  sit  Navn. 

Som  fælles  europæisk  opfører  Fick  (ig.  Wb.  p.  365): 

tautd  t  Folk,  Land 
oskisk  tautOj   sabinisk  tauta^  tåta  Commune,  gammelpreus- 

i 

sisk  tauto  Land,  lith.  tautå  Land,  Folk,  lett  tauta  Folk, 
oldn.  fj6S^  goth.  fiuda^  nyhøitydsk  Diet^  gamroelirsk  tmMå, 
tuath  Folk. 

Hertil  kan  føies,  at  roovriog  paa  gammelgallisk  be- 
tyder oivis  eller  (sandsynligvis  rettest  som  Bekker  vil)  ma- 
gistratas, og  at  Gorssen  Die  Etruskische  Sprache  I.  221 
troer  at  have  paavist  et  etruskisk  gen.  sing.  tutcis  i  Betyd- 
ning af  civitas. 

Fick  opfører  fremdeles  som  fællesenropæisk : 
arki  Indhegning,  Befæstning 
lat.  or^,  ardnm  Befæstning,  Borg,  goth.  alhi  —  Helligdom. 
Tempel,  ags.  ectlffian  tueri,  defendere,  arcere,  ealhetede  locus 
munitus,  templum  cfr.  lett.  éOcaa  Afguder. 

Paa  samme  Maade  opføres: 

kdma  Landsby 
gr.    Hoo^tf  Landsby,   lith.   k^as   Landsby,   Gaard,    soth. 


OM  DEN  ÆLDSTE  INDOEUBDPÆISKE  8AMFUNDSUDVIELI1XG       17 

haims  Landsby,  Flække   oldD.  heimr  ags.  håm  eng.  home 
nht.  heim  Hjem. 

og  ligeledes : 

pali  Borg  «  indoeur.  pari  Borg* 
gr*  noXtg  Borg,  Stad,  lith.  pilte  Borg,  Slot. 

Om  Betydningen  af  Institntionerne  håwxi  og  pali  hos 
de  gamle  Folkefærd  erholder  man  Begreb,  naar  man  bemær- 
ker,  hvad  Schoemann  ytrer  i  sine  graeske  Antitfviteter  I. 
128-130: 

„Hvis  juan  kan  stole  paa  Sagnets  Fortællinger,  saa  om- 
fattede de  gamle  (o:  den  græske  heroiske  Tids)  Kongeriger 
for  den  største  Deel  et  større  Gebet  end  de  enkelte  Stater 
i  den  senere  Tid,  og  vi  tør  ogsaa  betragte  denne  Deling  i 
en  Mængde  smaa  selvstændige  Stater  som  en  Følge  af  Kon- 
gedømmets Afskaffelse.-  I  de  gamle  Tider  maa  vi  tænke  os, 
at  der  i  ethvert  af  en  Konge  som  fælles  Overhoved  beher- 
sktst  større  Landskab  har  været  et  Antal  befæstede  og  med 
More  omringede  Borge,  hvoraf  den  ene  har  været  Kongens 
Sæde,  og  de  andre  besades  af  Adelsslægterne,  medens  det 
ringere  Folk  boede  spredt  paa  Landet  i  enkelte  Gaarde  eller 
i  mindre  Landsbyer.  Disse  faste  Steder  leller  Borge  er  det, 
som  Homer  kalder  noXstg  og  hvoraf  Skibskatalogen  nævner 
en  Mængde  i  ethvert  Landskab,  om  end  mange  af  disse 
Navne  hellere  betegner  Distrikter  end  Stæder.  Knn  i  ganske 
smaa  Landskaber  f.  Ex.  paa  Øen  Ithaka  eller  paa  Syme, 
Nerens's  Rige,  har  der  maaske  ikke  været  mere  end  en 
no^g.  TUlægsordene  leixioBøaa,  evreixBog  tyde  paa  Be- 
fæstelse;  andre  Tillægsord,  f.  Ex.  evpvdyvta,  evfwxopos, 
maa  ikke  forlede  os  til  at  tætike  paa  store  Stæder;  endog 
Mykenai,  Agamemnons  statelige  Kongesæde,  var  kan  et  lidet 
Sted.  Med  Ophøret  af  det  fælles  Kongedømme:  løsnedes  nu 
det  Baand,   som  før  havde  forbundet  det  hele  Landskab  og 

Hist.  Tidsskr.  VI.  -^ 


18  J.  C   KROGH 

lodehaverne  af  de  forskjellige  deri  liggeode  Borge  til  en  po- 
litisk Enhed.  Den  fordums  Kongeborg  var  ikke  mere  det 
fælles  Middeipnnkt  for  Alle,  man  begyndte  at  sondre  sig,  og 
Landet  faldt  fra  hinanden  i  de  forskjellige  lige  berettigede 
og  af  hinanden  nafhængige  Gebeter,  bvoraf  hvert  havde  en 
noXis  som  Middelpnnkt.  Saaledes  kom  nu  noXig  til  at  faa 
Betydning  af  en  selvstændig  Stad  med  Gebet,  og  de  ingen 
Konge  mere  underordnede  Adelsslægter,  hvis  Medlemmer 
ansaa  hinanden  som  ligeberettigede,  førte  et  oligarkisk  Regi- 
mente. Men  Bestræbelserne  efter  sterre  Koncentration  og 
Sikkerhed  foranledigede  for  det  meste  en  Udvidelse  og  For- 
størreke  af  Staden.  Omkring  Borgen  bosatte  der  sig  en 
stor  Deel  af  Befolkningen  i  det  aabne  Land,  og  ved  Siden 
af  dxponoXis  eller  den  ovre  By  —  thi  oden  Tvivl  vare 
alle  hine  Borge,  saavidt  gjørligt,  anlagte  paa  naturligt  befæ- 
stede  Heider  —  opstod  en  nedre  By,  som  man  da  ligeledes 
for  Sikkerhedens  Skyld  pleiede  at  omgive  med  Mure.  De 
andre  i  Byens  Distrikt  liggende  Smaastæder.  —  hvad  enten 

4 

de  vare  aabne  Flækker  og  Landsbyer  eller  onigivne  af  Mure, 
Qoget,  som  undertiden  var  Tilfældet  —  hørte  nu  som  Led 
til  den  politiske  Organisation,  hvis  Hjerte  og  Middelpnnkt 
Byen  var,  og  kaldtes  i  Modsætning  til  den  x  æ  pi  at  eller 
Sri liot  og  vare,  om  end  selvstændige  i  lokale  Anliggender, 
dog  de  i  Byen  boende  Gentralmyndigheder  underordnede  i 
alt  telles.  I  Byen  samledes  ogsaa  Smaastædernes  Beboere, 
naar  der  holdtes  større  raadslaaende  Forsamlinger.^ 

Om  den  ældste  italiske  Forfatning  ytrer  Mommsen  i 
sin  Bdmifiche  Geschichte  I.  36  fig. :  Den  romerske  Mark  be- 
stod i  den  ældste  Tid  af  et  Antal  „Slægtsdisfrikter^,  som 
senere  hen  benyttedes  til  Dannelsen  af  de  ældste  trihus 
vHsUcæ.  —  Ligesom  del  romerske  vil  ogsaa  ethvert  italisk 
og  uden  Tvivl  ogsaa   ethvert   hellenisk  Thjod  fra  tørst   af 


OM  DEN  ÆLD8TE  INDOEUBOPÆI8KE  SAMFUMDSUDYIKLINO       l9 

have   bestaaet  i   et   vist  Antal   paa  eagang  lokalt  og  ved 
Slægtskab  forenede  Samfond;  det  er  denne  slægtsvise  Bosaø^ 
telse,   Grækernes  Hns  (oixia),   hvoraf  hos  disse  Korner  og 
Demer  ere  fremg^ede,  ligesom  Tribns  hos  Boaieme.   De  til- 
svarende «italiske  Benævnelser  vious  og  pagu$  (af  pangere) 
tyde  ligeledes  paa  SlægUnedlemmernes  Boen  sammen  og  have, 
som  let  forstaaes^  i  Sprogbrugen  faaet  Betydningen  af  Landsby. 
Ligasom  der  til  Huset  hører  en  Ager,  saaledee  har  Slogts- 
huset  eller  Landsbyen  en  Sls^tsmark,   som  indtil  en  for- 
holdsvis sen  Tid  er  bleven  dyrket  i  Fiellesskab.   —  Disse 
Slægtssaiufnnd  gjaldt  fra  gammel  Tid  ikke  som  selvstændige 
Enheder,  men  som  integrerende  Dele  af  et  poiitisk  Samfund  (ci- 
vi tae»  populas).    Dette  Thjod  kunde  ligesaaUdt som  Slaegta^ 
samfundet  mangle  et  fast  Middelpunkt;  da  imidlertid  Med* 
lemmeroe  boede  i  Landsbyer,  saa  kunde  Middelpnnktet  ikke 
v^re  nogen  By,   men    kun   et  abnindeligt  Foieandingssted, 
som  indesluttade  Thingstedet   og  Samfundets   fnUes  Hellig- 
domme,  og  hvor  man  hver  8de  Dag  indfandt  sig  for  Omsat- 
ningras  og  Fomøieisens  Skyld  og  i  Krigstid  bedst  kimde  be^ 
skytte  sig  og  sine  E^Jorder.     En  saadan  Plads  hed  i  Italien 
^Heide""  {(MpiU>lhim  ligesom  au  pa  Berghøiden)  eller  Be- 
fflostning  {aarx  af  aa^eereyy  den  er  endnu  ingen  By,men  Grund** 
l^et  for  en  saadan,   idet  Husene  slutte  sig   til  Bor^n   og 
senere  omgives  med  MVærkef"  (pppidum)  eller  Bingen  {yarbå 
besleøgtet  med  u/rvua^  ewrvua^  orina)»     Disse  Thjod,  som 
fandt  sit  Midddipnnct  i  en  Borg  og  som  ooiiattede  et  Antal 
Stægtssamfund,  ere  altsaa  i  ItaUen  de  oprindelige  politaske 
Enheder. 

SprQglige  Grunde  synes  altsaa  at  berettige  til  den  An*^ 
tagelse,  at  den  europæiske  Gren  af  den  indæuropæiske  Foir^ 
kestainme  forinden  sin  videre  Adskillelse  har  dannet  politiske 

Samfund   (t(mtd\   der   har   havt   befsBStede  Gentralpnocter, 

2* 


20  .  J.  C.  KROGH 

hvor    tildels    de    nationale    Helligdomme    havde    sin   Plads 
(arid,  pali), 

Saavel  hvad  der  tidligere  er  anført  ved  hdma  som  føl- 
gende Sammenstilling,  der  i  Fick's  Ordbog  findes  i  den  tel- 
les indoemropæiske  Afdeling. 

vaika  Hus,  Bolig. 

Sanskr.  vega  z.  vaéga  Has  gr.  oIhos  Hus,  lat.  victis 
Landsby,  Bykvarter;  cfr.  ksi.  visi  Landsby,  got.  veiks 
Flekke  vidner  om,  at  der  har  existeret  fælles  europæiske 
Benævnelser  for  de  Atomer,  hvoraf  Samfundene  have  bestaaet 

Et  yderligere  Bevis  for  Ælden  af  den  omhandlede  Oiga- 
nisation  af  Thjodet  kan  findes  i  de  gammelirske  Forholde. 
Enhver  irsk  ttuxth  eller  civitas  beherskedes  af  en  valgt  Konge 
eller  Riff,  som  han  kaldtes,  og  enhver  saadan  Riff  var  for- 
pligtet  til  at  have  3  saakaldte  Dun  (walisisk  Dm)  af  en  i 
Lovene  nærmere  bestemt  Beskaffenhed  og  Størrelse.  Et  saa- 
dant  Dun  bestod  af  2  Volde  med  en  Grav  iméllem,  som  var 
fyldt  med  Vand.  Ligesom  Kongens  Dun  opførtes  paa  Thjo- 
dets  Bekostning,  saaledes  var  ogsaa  Kongerne  eneberettigede 
til  at  have  saadanne  Dun  (0*Curry  I  238,  305). 

Her  stede  vi  hos  Irerne  paa  den  italiske  Befæstning, 
indforlivet  i  det  irske  Forfatningsliv,  og  ligesom  der  i  Hellas 
og  Italien  er  opvokset  Byer  af  disse  Befæstninger,  saaledes 
ogsaa  hos  Kelterne.  Walisisk  Dinaa  betyder  By,  og  rundt 
om  i  det  gamle  Gallien  findes  der  en  Mængde  Stedsnavne, 
der  ende  paa  dunum,  og  som  betyde  dels  Borg  dels  Stad 
(Bacmeister  Keltische  Briefe  p.  58,  Belloguet  Ethnogenie 
Gauloise  L  113).  At  dunum  tillige  betyder  £jerg,  beviser, 
at  Kelterne  ligesom  Græker  og  Italer  have  lagt  sine  Befæst- 
ninger  paa  Høider.  I  Ordets  Etymologi  ligger  nemlig  vis- 
selig, ikke  denne  Betydning. 

Dette  keltiske  Ord  dun  er  identisk  med  et  Ord,  som 


OM  DEN  ÆLDSTE  INDOEUROPÆISKE  SAMFUND8UDVIKLING       21 

findes  vidt  udbredt  over  den  germaniske  Verden,  oldn.  tån 
Tun,  gsx.  tån  ght.  zån  nyh&it.Zaunj  ags.  tån  septam,  pa- 
gus,  vicus  (Fick  ig«  Wb,  p.  767).  Den  oprindelige  Betyd- 
ning af  Ordet  er  visselig  Indhegning^). 

God  Oplysning  om  dette  Ords  Anvendelse  faar  man  i 
den  ældre  Gnlathingslovs  Cap.  88,  som  begynder  med  en 
Bestemmelse  om,  at  ^en  Mand  skal  have  Ret  til  fremfor 
^valenknnnr  madr"  at  bygsle  sin  Odelsjord,  det  er,  al  Jord, 
som  ligger  samtnnes"  eller  ^forsaavidt  den  ligger  samtunes.^ 
Da  ^valenknnnr  madr"  maa  betyde  en  Mand  af  fremmed 
Slægt  (af  hun  Slægt  og  valen  ^  som  maa  være  det  samme 
Ord,  som  forekommer  i  Valland,  valsk  o.  s.  v.),  saa  ligger 
der  i  dette  Lovsted  en  Forudsætning  om,  at  den  samtunes 
beliggende  Jord  tilhorte  den  samme  Slægt,  og  om,  at  der 
existerede  et  for  en  Flerbed  af  Gaarde  eller  Bmg  fælles 
Tnn«  Tanet  synes  saaledes  i  Norge  at  være  bleven  knyttet 
til  Slægten  istedenfor  som  hos  Kelterne  til  Staten,  en  An- 
tydning blandt  mange  til,  at  den  germaniske  Stat  har  været 
svagere  ndviklet  end  Staten  hos  andre  indoenropæiske  Folk. 

Jeg  skal  forøvrigt  ikke  paa  dette  Sted  gaa  nærmere  ind 
paa  den  germaniske  Stat 

Hvorvidt  der  kan  føres  noget  direkte  Bevis  for  Ælden 
af  de  slaviske  Centralpnnkter,  skal  jeg  lade  usagt. 

Palacky  udtrykker  sig  i  sin  Bohmische  Geschichte  I  p. 
174 — 176  meget  forsigtigt:  ^Da  der  allerede  i  det  9de  Aar- 
hundrede  en  Tale  om  befæstede  Stæder  i  Behmen,  saa  er 
det  vel  ikke  tvivlsomt,  at  den  gamle  Zupani-  eller  Ka^ 
stellanforfatning,  ligesom  i  Mslhren,  rækker  op  i  denne  Pe- 
riode.    Ifolge  denne  Forfatning  var  det  hele  Land  inddelt  i 


^)  I  slaviske  Stedsnavne  forekommer  det  i  Fonnen  tpn.  Det  er  der 
laant  fra  Germanisk,  Miklosich  Die  slavischen  Ortsnamen  aus 
Appeilativen  p.  13. 


22  j.  c.  KRoaH 

ftére  Kredse  eller  Districter,  slavisk  s^pa  (Kg  de  tydske 
GaueD),  hvert  med  en  Zupan  i  "Spidsen.  I  enhver  Znpa 
var  der  saaledes  som  i  andre  slaviske  Lande  en  befæstet 
By  eller  Borg.  Det  ældste  bøhmiske  Sprog  gjorde  ingen 
Forskjel  mellem  By  og  Borg.    Begge  kaldtes  hrad  (gammelt 

grad) Fornden  de  hertugelige  Borge  gaves  der  ogsaa 

nogle,  som  tilhørte  de  enkelte  Adelsmænd  (Lecher)." 

Benævnelsen  grad  tyder  imidlertid  paa,  at  befestede 
Indhegninger  hos  Slaverne  have  en  større  Ælde,  end  Palacky 
har  vovet  at  antage.  Hvad  der  gav  Gardarike  sit  Navn 
var  nemlig  lignende  grad  eller  gorod.  Gardarikes  Navn  er 
jo  temmelig  gammelt  blandt  Nordmændene,  og  det  maa  i 
denne  Forbindelse  bemærkes,  at  de  gardarikske  Slaver  og 
Czeckerne  ere  omtrent  de  to  mest  fra -hinanden  Qernede  sla- 
viske Stammer^). 

Fick  opstiller  forøvrigt  (ig.  Wb.  p.  520) 
slavogermanisk  ghardha 
lith.  gardas  Indhegning  ksi.   gradn  Gjerde,    Maur,    Have, 
Hns,  By,  goth.  gards  Yaaning,  Hus,  Gaard,  oldn.  garSr  Ind- 
hegning, Gaard,  Hus,  gsx.  gcMrd  Indhegning,  Yaaning  ght  garto 
gsx.  gardo  Have. 

Det  har  allerede  ovenfor  været  bemærket,  at  de  Indi- 
vider, som  have  dannet  de  Underafdelinger,  hvoraf  Staten 
bestod,  have  været  forbundne  paa  engang  ved  Slægtskab  og 
localt,  at  altsaa  Bebyggelsen  er  foregaaet  slægtsvis.  Der  er 
ovenfor  talt  om  de  slaviske  Landsbynavne.  Ogsaa  Steds- 
navne hos  andre  europæiske  Folk  lede  til  den  samme  Slut- 
ning. Adskillige  germaniske  Stedsnavne  ende  paa  det  pa- 
tronymicale    —    ing  (f.  Ex.  Walsingham),    der  efter    hvad 


*)  Miklosich  antager,  at  grad  i  Stedsnavne  i  Regelen  har  Betyd- 
ninger af  et  beftestet  Sted  (Die  slavischen  Ortsnamen  aus  Appel- 
lativen  p.  13). 


OM  DEN  ÆLDSTE  INDOEUBOPÆI8KE  SAMFUNDSUDVIKLINO.      23 

Joh.  Schmidt  har  vist  svarer  til  den  latinske  Endelse  — 
ICU9  (zar  Gesch.  des  indogermanischen  Vocalismus  p.  106), 
hvoraf  gamle  italiske  Stedsnavne  paa  —  ici  (f.  Ex.  det 
gamle  latinske  Labici).  Samme  Betydning  bar  den  i  gal- 
liske Stedsnavne  saa  hyppige  Endelse  —  dcum,  ideum^ 
hvoraf  de  nuværende  franske  Navne  paa  —  ac  (Zenss  Gram* 
matica  Geltica  p.  772  Iste  Udgave). 

Den  antike  Stat  var  saaledes  inddelt  i  Slaegter  og  Fa- 
milier; men  ved  Siden  af  denne  genealogiske  Inddeling  ind- 
førte  den  allerede  tidlig  en  anden,  nemlig  efter  Hundreder. 
£t  fælleseuropæisk  kantaria  kan  opstilles  med  Hjemmel  af 
lat.  centuria  g.  svensk  hundari  og  gheitydsk  huntari.  Ogsaa 
Kelterne  kjendte  en  saadan  Inddeling  i. Handreder.  I  det 
gamle  Wales  kaldtes  Handredet  cantref  af  cant  hundrede 
og  tref  en  Bolig  (Walter  Das  alte  Wales  p.  128,  Bacmeister 
Keltische  Briefe  p.  56).  Hos  de  gamle  Irer  synes  en  tuaih 
oprindelig  at  have  været  inddelt  i  Handreder  (0*Gurry  p.  99). 

Paa  Grund  af  Overensstemmelsen  mellem  Romere,  Grer- 
laaner  og  Kelter  synes  man  at  være  berettiget  til  at  antago, 
at  Hundredinddelingen  tilherer  et  fælleseuropæisk  Stadium, 
om  det  end  kan  være  troligt,  at  den  ikke  har  kommet  til 
at  gjøre  sig  gjeldende  hos  alle  Grenens  Afdelinger.  Den  raaa 
have  været  en  militær  Inddeling. 

Man  kan  kun  paavise  sinaa  Begyndelser  til  Ågerbrug 
hos  det  indoeuropæiske  Urfolk.  Man  kjendte  vistnok  en 
eller  anden  Kornart,  men  Dyrkningen  derai^  som  ^ik  ud  paa 
at  skaffe  en  Biret  til  Melk  og  Kjød,  dreves  kun  ganske 
overfladisk,  og  Folketls  materielle  Existens  beroede  ikke  paa 
Kornavlen.  Dette  fremlyser  ganske  bestemt  af  det  ringe 
Antal  Ord,  som  have  Hensyn  til  denne  Bedrift.  Disse  Ord 
ere  yava  en  eller  anden  Kornsort,  varka  Hakke  eller  Plov, 
rat/a  Le. samt  j>i«,  pinsere  og  mak^  fÅaCøæ,  der  afgive  Vid- 


24  J-  C.  KROGH 

nesbyrd  om  Sønderstampning  eller  KDusning  af  en  KorDfrugt. 
Fra  disse  Vidneshyrd  om  Urfolkets  Agerbmg  roaa  man  maa- 
ske  udskille  rai/a,  thi  i  ethvert  Fald  har  man  mere  anvendt 
Leen  til  at  slaa  Yinterfoder  til  Kreatnrerne  end  til  at  ned- 
meie  Kornet.  Yava  synes  oprindelig  at  have  betegnet  det 
opskadte  Græs;  man  maa  nemlig  se  hen  til  skr*  yavasa 
Græs,  Foder,  der  under  enhver  Omstændighed  er  af  samme 
Stamme.  Derimod  tyder  varka  vedisk  wfcaPIov,  ^vli.aHay 
den  De  el  af  Ploven,  som  skjærer,  a!  vark^  oprive,  paa  An- 
vendelsen af  et  om  end  raat  Yærktei  til  Jordbandens  Op- 
rivning.  Ordene  pt^  og  mtåc  tyde  paa,  at  det  indhøstede 
Korn  knastes  for  at  anvendes  til  en  Slags  Melkager  (Fick 
eur.  Spracheinheit  p.  280).*) 

Derimod  kan  der  neppe  reises  synderlig  Tvivl  om,  at 
Agerbrnget  har  spillet  en  betydelig  Rolle  i  den  euro- 
pæiske  Fællestid.  Det  stærkeste  Bevis  ligger  i  følgende 
sproglige  Sammenstilling. 

eur.  (xra  præs.  arayaii  pleie,  bearbeide  Ågeren 
apoæ  —  lat.  aro^  ordre  pløie  lith.  ariu^  årti  —  ksi.  orjOm, 
orati  —  goth,  atyan  ght.  (erjan)  erran^  erren  pløie,  bear- 
beide en  Ager  —  apovpa  er  «  orpFo  («  lat,  arvum)  +ra. 

eur.  aratar  Pløier  af  araya  pløie 
aporrip  —  lat.  arator  Pløier  ksi.  orateR  Pløier. 

Med  aportfs  Pløier  cfr.  lith.  artcjis  -  ksi.  rataj 
(o:  artdjas)  Pleier. 


*)  I  det  sidst  udkomne  Hefte  af  Kuhn'8  Beitrage  (VIII.  340)  ytrer 
Stekes:  „Et  andet  af  Plinius's  galliske  Navne  for  Korn  er  hidtil 
bleven  overseet.  Secale  Taurini  sub  Alpibus  aaiam  vocant  XVIII 
c.  40.  Her  bør  man  aabenbart  læse  saaiam  og  sammenligne  Skr. 
sasja  (=  Zend  hahja),  hvormed  Rhys  allerede  har  sammenstillet 
walisisk  haidd  barley."  Skr.  sasi/a  betyder  Frugt,  Korn.  z.  hahya 
Getreide  (Fick  ig.  Wb.  321). 


OM  DEN  ÆLDSTE  INDOEUBOPÆISKE  SAMFUND8UD VIKLING       25 

eur.  wtaåra  Plov  af  a/raya  pleie 
aporpov  —  lat.  ardtrum  Plov  oldo.  ardr  Plov  —  ksi. 
orah^  behiD,  oraåto  ksi.  ralo  Plov. 

eur.  ixrva,  dyrket  Land 
lat.  atvum   —    com.  ww  Ager  oldn.  jidrfi,  arena  ght.  éro 
(Stamme  ^rva)  Jord."     (Fick  eur.  Spracheinh.  p.  300).  i) 

Et  enkelt  Ord  eller  et  Par  enkelte  Udtryk  kunne  gaa 
som  Laan  fra  Folk  til  Folk;  men  naar  en  Ordstamme  viser 
sig  at  være  ble  ven  konsekvent  anvendt  i  en  speciel  Retning, 
naar  deraf  er  dannet  baade  Verber  og  Substantiver,  som 
bibeholde  den  mere  specialiserede  Betydning,  da  gjer  man  vis- 
selig rettest  i  at  antage  gammelt  Fællesskab. 

Fick  har  end  videre  p.  371  felgende  Sammenstilling: 

eur.  «a,  Bå  saa 
lat.  Bero  (»  Beso)  «aa  —  lith.  b^  Béti  —  ksi.  séjony  Béjati 
—  goth.  Baicm  saa. 

eur.  Bata  og  Bdta  saaet  pers.  pass.  af  Bd 
lat.  BatuB  saaet  —  lith.  BétoB  tilsaaet. 

eur.  Bdman  Sæd 
lat.  Bemen  Sæd,  Sémon  en  gammel  Guddom  for  Sæden,  Be- 
menttB  Sæd  —  lith.  Bému  gen.  BéménB  —  ksi.  Bém§  Sæd  — 
ght  ^9710  ligesaa. 

eur.  Bdjd  den  Handling  at  saa 
lat.  Seja  en  Saaningens  Gudinde  —  lith.  Beja  den  Handling 
at  saa,  den  avlede  Sæd,  Saatid. 

Fremdeles  kan  anferes  et  almindeligt  Navn  for  Korn, 

nemlig  bharaB^  der  opstilles  med  Hjemmel  af  lat.  far  umbr. 

faraio  lat.  farina  Meel  goth.  barizeinB^  af  Byg,  oldn.  barr 

ags.  bere  Byg.     Ordet  kommer  af  frAar  bære  i  Betydningen 

bære  Korn;  af  den  samme  Rod  dapnes  ogsaa  et  eur.  bheraka 

•)  Til  denne  Rod  henfører  Stekes  (1.  c.)  ogsaa  arwea,  fr  urnen  ti  ge- 
nus Gallicum,  Plin. 


26  J-  G   KROGH 

frugtbar,  der  opstilles  med  Hjemmet  af  lat.  feraæ  og  ght. 
jnrig^  birig  frugtbar  (Fick  p.  346). 

Åf  de  enkelte  KorDSorterB  Navoe  ter  det  være  Byggets 
som  kan  gjøre  Paastand  paa  den  største  Ælde;  gr.  npi^i^, 
lat.  hardeum  og  ght.  girsia  gaa  tilbage  til  en  enropæisk 
Grundforra  gharsdka  (Fick  p.  322). 

Det  forekommer  mig,  at  man  har  fnid  Hjemmel  til  at 
paastaa,  at  Agerbmget  rsakker  op  i  den  Tid,  som  man  kan 
kalde  den  fællesearopæiske.  Dette  synes  ogsaa  at  være  den 
alraindelige  Mening,  og  selv  Victor  Hehn,  der  har  stor  TiK- 
bmelighed  til  at  stille  de  indoeuropæiske  i  Europa  indvand- 
rende  Stammer  paa  et  meget  lavt  Kultarstandpanct,  vover 
dog  ikke  nogen  bostemt  Benegtelse  i  denne  Henseende  (V.  Hehn 
Die  Kulturpflanze  und  Hausthiere  in  ihrem  Uebergang  aus 
Asien  etc.  Berlin  1874  p.  475  ffg). 

Dette  Agerbrng  maatte  bevirke,  at  de  enropæiske  Thjod 
bleve  noget  mere  fastboende  end  tidligere.  Dog  maa  man  i 
denne  Henseende  vogte  sig  for  Overdrivelse.  Man  kunde 
brænde  Braate  i  Urskoven,  høste  et  Aar  eller  2  og  saa  drage 
videre,  og  at  det  ældre  germaniske  Agerbrug  har  været  om- 
trent af  denne  Beskafienhed,  derfor  have  vi  Gæsars  og  Ta- 
citus*s  udtrykkelige  Ord.  Den  første  siger  nemlig  (de  bello 
Gallico  VI.  22):  „De  drive  ikke  synderligt  paa  Agerbrug; 
ingen  har  et  bestemt  tildelt  Agerland  eller  egen  Eiendom; 
men  Øvrigheden  og  Fyrsterne  udvise  hvert  Aar  de  forskjel- 
lige Slægter  eller  samhørende  Familier  Land  til  Dyrkning, 
saameget  som  de  finde  for  godt  og  hvor  det  behager  dem, 
og  nøde  dem  saa  Aaret  efter  til  at  flytte  andenstedshen,^ 
og  Tacitns  fortæller  i  sin  Germania  omtrent  det  Samme. 

Men  om  end  Agerbruget  ikke  strax  gjorde  de  enropæiske 
Folk  til  fast  bosiddende,  om  der  end  medgik  lang  Tid  in- 
den  det  blev  istand  til  i  Samfundet  at  indføre  den  Ret  og  de 


OM  DEN  ÆLDSTE  IMD0EUR0PÆI8KE  SAMFUNDSUDVIKLING      27 

InstiCtitioner,  som  laa  i  d^ts  Konsekventter  (f.  Eol  den  Enkeltes 
Eiendom  at  Jord),  saa  havde  den  nye  Næringsvei  dog  etrax 
mægtige  Virkninger.  Folket  bavde  meget  mere  at  forsvare 
end  tidligere;  thi  det  var  blevet  meget  rigere,  og  —  hvad 
der  havde  sin  store  Betydning  for  Krigsførselen  —  man 
knnde  ikke  i  den  tFdstrækning  som  tidligere  trække  sig  bort 
fra  sine  Fiender.  Det  gik  an  at  skjale  sine  Familier  og  sit 
Kvæg  i  den  tætte  Skov;  men  de  dyrkede  Marker  kunde 
ikke  feres  bort.  Ogsaa  i  en  anden  Henseende  var  der  na 
knyttet  sterre  Interesser  til  Krigen.  Dyrkningen  af  Jorden 
krævede  et  vist  vedholdende  og  regelmæssigt  Arbeide,  som 
de  gjennom  Nomadelivet  tildannede  Folk  havde  liden  Lyst 
paa.  Man  tiltrængte  derfor  Trælle,  og  disse  erhvervedes 
billigst  ved  at  man  revede  dem  eller  tog  dem  i  Krig. 

Det  tiltrængtes  altsaa  i  høiere  Grad  end  forhen,  at  Fol- 
ket var  slagfærdigt.  Dertil  fordredes  blandt  andet  en  bru- 
gelig  militdBT  Organisation. 

Fomden  Familie  og  Eiendom  havde  Folket  imidlertid 
endna  noget  andet  at  forsvare,  nemlig  sine  Onder.  Poly- 
theismens  Guder  ere  nemlig  lokale.  Selv  om  de  udgaa  fra 
den  samme  Betragtningsmaade,  selv  om  det  i  Virkeligheden 
er  den  samme  Gud,  som  dyrkes  paa  flere  Steder,  saa  er 
ban  dog  allerede  paa  Grund  af,  at  Dyrkningen  foregaar  paa 
flere  Steder,  bleven  spaltet  i  flere.  At  ethvert  Folk  havde 
sine  særegne  Templer,  vil  altsaa  sige  det  samme,  som  at 
det  havde'  sine  egne  nationale  Guder,  og  det  var  naturligvis 
disse  som  skjænkede  Folket  den  materielle  Velvære.  Ethvert 
Folk  var  tillige  en  Kirke,  og  i  enhver  Krig  var  der  et  Ele- 
ment af  Religionskrigen. 

Men  de  nationale  Guder  maatte  forsvares  af  en  national 
Hær.  Her  kunde  man  ikke  optræde  slægtsvis;  thi  Slægten 
stod    som    saadan   ikke   i  noget  Forhold   til  Folkets  Guder. 


28  J.  C.  KBOGH 

Principielt  maatte  Hæren  være  national,  om  man  end  faktisk 
i  sterre  eller  mindre  Udstrækning  knnde  lade  JMedlemmeme 
af  den  samme  Slægt  kjæmpe  ved  hinandens  Side. 

Som  Organisationsprincip  viser  det  sig,  at  man  har 
valgt  et  Talforhold,  hvad  der  jo  ogsaa  i  den  militære  Orga- 
nisation  er  det  Fornuftige.  Man  maa  imidlertid  ikke  tro, 
at  det  er  dette  Hensyn  alene,  som  har  gjort  sig  gjeldende; 
man  kan  meget  mere  være  overbevist  om,  at  man  paa  god 
overtroisk  Maner  har  tillagt  Tallet  en  eller  anden  bestemt 
Indflydelse.  Ligesaa  lidt  maa  man  tro,  at  den  antagne  Tal- 
ordning  har  været  gjennemført  med  særdeles  Nøiagtighed;  det 
Modsatte  fremgaar  klart  nok  af  den  Omstændighed,  at  man 
til  Grnndtal  har  valgt  det  heleste  runde  Tal,  som  man  kjendte. 
I  den  europæiske  Fællestid  havde  man  nemlig  intet  Ord  for 
Tusinde. 

Det  germaniske  Hundred  benævntes  ogsaa  Hær,  oldn. 
Aerr,  goth.  harjia^  ght  hari  cfr.  gmpreuss.  ka/rya  Hær,  Krig 
lith.  karas  Krig,  ksi.  kaa^a  Strid.  Et  sterre  eller  mindre 
Antal  af  Hære  eller  Hundreder  kaldtes  et  FoOc^  et  Ord,  som 
ogsaa  er  ndbredt  over  hele  den  germaniske  Verden  i  Betyd- 
ningerne  Folk,  Krigsfolk,  Mængde*.  Den  sidste  Betydning 
maa  vel  være  dén  oprindelige.  Af  dette  Ord  afledes  den 
norske  og  angelsaziske  Benævnelse  Fylke.  Disse  Hære  og 
Folk  havde  naturligvis  sine  ChetjBn  I  Oldnorsk  forekommer 
Benævnelserne  hersir  og  fylkir;  det  sidste  er  ganske  for- 
ældet. 

Medens  man  er  enig  om  at  tillægge  den  germaniske 
Hundredforfatning  en  hei  Grad  af  Ælde,  er  dette  ikke  Tilr 
fældet  med  den  romerske  Genturieforfatning,  der  tvertimod 
antages  at  være  endeel  yngre  end  den  romerske  Stat.  Dette 
er  imidlertid  usandsynliat  allerede  fra  den  romerske  Histo- 
ries Standpunkt.     Den   romerske  paa  Genturierne  støttede 


OM  DBN  ÆLD8TE  INDOEUROPÆI8KE  SAMFUND8UDV4KL1NO        29 

Hærordning  var  følgende:  Den  militære  Enbed  var  i  Infao- 
teriet  Legionen,  en  paa  gammel  dorisk  Maade  opetillet  og 
odrostet  Phalanx  paa  3000  Mand,  som  6  Bland  hei  dan- 
nede en  Front  paa  500  Tnngtrustede,  hvortil  da  kom  1200 
let  Bevæbnede.  Phalanz^ens  4  første  Linier  dannedes  af 
faldt  Rastede  af  iste  Klasse;  i  den  5te  og  6te  stode  de 
mindre  rostede.  Bender  af  2den  og  3die  Klasse;  de  2  laveste 
Klasser  gjorde  Tjeneste  enten  som  Linier  bagenfor  eller 
kjæmpede  som  Letbevabnede.  I  enhver  Legion  tjente  ah- 
saa  42  Gentnrier  eller  4200  Mand,  hvoraf  3000  Hopliter, 
2000  af  Iste,  500  af  2den  og  ligesaa  mange  af  3die  Klasse, 
og  1200  Mand  lette  Tropper,  500  af  4de  og  700  af  5te 
Klasse;  ethvert  Udskrivningsdistrict  ,a^av  1050  Mand  til 
enhver  Legion,  25  Mand  til  hver  Centnrie  (Mommsen  BQmi- 
sche  Qesch.  I.  93). 

Heraf  fremgaar,  at  Gentarien  i  den  servianiske  Hæt- 
ordning  ikke  længer  er  den  egentlige  militære  £nhed  for  In^ 
fanteriets  Vedkommende  (i  Kavalleriet  er  den  derimod  bibe- 
holdt), og  hvad  der  fremdeles  er  at  mærke,  den  Centnrie, 
som  danner  Legionens  Underafdeling,  er  ikke  den  egentlige 
betydningsfolde  Centnrie.  I  disse  fordeles  Borgerne  og  de 
andre  Grondbesiddende  efter  sin  Formne.  De  danne  et 
Mandtal,  hvorefter  der  stemmes,  skattes  og  udskrives. 

Den  natnrligste  Antagelse  synes  at  være  den,  at  Cen- 
timen er  meget  ældre  end  den  servianiske  Forfatping  og  at 
den  gamle  Krigsfor&tning  er  blev«»n  omdannet  efter  timokra- 
tiske  Principer  og  benyttet  somGrondlag  for  en  ny  og  mere 
tidsmæssig  Hærordning. 

Ifølge  Sagens  Natnr  skolde  Organisationen  efter  Slægten 
lidt  efter  lidt  træde  i  Baggronden  for  Hundredorganisationen, 
den  første  er  nemlig  organiseret  efter  en  af  Staten  og  dens 
Princip  oafhængig  Regel,  den  anden  er  en  Statens  Skabning 


30  «  J-  C.  KROGH 

Og  altsaa  efter  bele  sit  VaBsen  mere  oonforoi  med  den  Tin- 
genes Tilstand,  som  er  fremslaæt  med  Tilblivelsen  af  Sta- 
ten. Saa  er  ogsaa  bleveaTilfældet  hos  de  2  iDdoenropsidie 
Folk,  som  fremfor  de  evrige  have  vist  sig  at  v«re  i  Besid- 
delse af  politisk  Qrganisationsevoe,  Romere  og  Germaner. 
Hos  Bomerne  blev  Eariatforfatningen  Udt  efter  lidt  trængt 
til  Side  af  GentnrieforfatniDgen,  som  vedblev  at  spille  en 
ikke  ringe  Bolle  i  en  stor  Deel  af  Bepnblikena  Tid.  Hos 
Germanerne  findes  der  i  det  Hele  kun  ringe  Spor  af  den 
antike  og  eprindelige  Slægt^rtatning,  hvorimod  Hondred- 
forfaimngen  forekommer  over  hele  den  germaniske  Venten. 
I  Norge  kjendes  ingen  andea  Inddeliog  end  Inddelingen  ^er 
Fylker  og  Bwreder. 

Tallet  100  er  tidlig  bleven  anvendt  ogsaa  til  Inddelingen 
af  andet  end  Folket;  det  romerske  Flademaal  er  den  saa- 
kaldte  iictu^^  der  var  120  Fod  i  Kvadrat  (Memms.  R5m. 
Gesch.  L  203);  Oskernes  og  Umbremes  tforsu»  paa  100  Fod 
i  Kvadrat  svarer  til  det  græske  Pkiåron  (Hehn,  Knltiur- 
pflanzen  etc.  p.  483),  og  Gkklleme  havde  efter  Clolomella  et 
Flademaal  candettan  paa  100  og  tildels  150  Fo<}  (Baemøister 
Keltische  Briefe  p.  91).  Baade  Decimal-  og  DuodeeKoal- 
systemet  ere  gamle  (Momms.  p.  202). 

I  Spidsen  for  Staten  stod  en  Høvding»  som  nsNxneat 
maa  K&ldes  Konge. 

nRfiliglooen  foreskrev,  at  enhver  Arne  skolde  have  sia 
ev^»te  Præst,  og  tillod  ikke,  at  den  geistlige  Vmdighed 
deltes.  Den  huslige  Arne  havde  sin  Overpræst,  Familiefii- 
deren.  Kuriens  Arne  havde  sin  Kurion  eller  Plurfttriaroh,  e&* 
hver  Stamme  havde  sin  reMgiøse  Chef,  som  Atheaeme  kaldte 
Stammens  Konge.  Ogsaa  Statens  Religion  maatte  ha/re  sin 
Ypperstepræst^ 

^Denne  Præst  ved   den  offentlige  Ame  fMe  Nava  af 


OM  DEN  ÆLDSTE  1ND0EUS0PÆI8KE  SAMFUNDSUDYIKLING        31 

£ooge«  Uodertiden  gav  mao  ham  ogsaa  andre  Titler;  da 
han  fremfor  Ålt  var  Prytaniets  Præst,  kaldte  Grækerne  ham 
Prytan;  undertiden  hed  han  ogsaa  Archont.  jjnder  diese 
forskjellige  Navne  opdage  vi  en  Person,  som  fremfor  Ålt  er 
Lederen  af  Gadstjenesten;  han  sørger  for  Vedligeholdelse  af 
Arnens  Ild,  han  ofrer  og  tremsiger  Benoeme,  han  præsiderer 
ved  de  religiøse  Maaltider." 

M  Homer  og  Virgil  frenistille  os  altid  Kongerne  som  op- 
tagne  af  religiøse  Ceremonier.  Vi  erfare  af  Demosthenes, 
at  Attikas  garele  Konger  selv  forestod  alle  de  Offiringer,  som 
vare  foreskrevne  af  Statens  Religion,  og  af  Xenophon,  at 
Spartas  Konger  vare  deii  lakedæmoniske  Religions  Ghefer. 
De  etruskiske  Lucnmoner  vare  paa  engang  Magistrater,  mi« 
litaere  Befalingsmænd  og  Præster." 

^Anderledes  var  det  heller  ikke  i  Rom.  Traditionen 
fremstiller  alle  de  romeiske  Konger  som  Præster.  Den  første 
var  Romnlus,  som  var  indviet  i  Angaralvidenskaben  og  gron- 
dede  Byen  overensstemmMide  med  de  rituelle  Krav.  Den 
2den  var  Numa,  han  ndforte  selv  den  største  Deel  al  de 
geistlige  Funetioner,  men  han  fomdsaa,  at  banø  Efterfolgøre, 
som  undertiden  havde  Krige  at  føre,  ikke  altid  vilde  kunne 
udføre  de  præstelige  Forretninger,  og  han  indsatte  derfor 
flamines,  som  skulde  reroplacere  Kongerne,  naar  disse  vare 
fraværende  fra  Rom.  Saaledes  var  det  romerske  Prseste- 
skab  en  Slags  Emanation  af  det  primitive  Kongedømme.^ 

n  Alteret  har  efler  Aristotdes  givet  Værdigheden  og 
Magten.^ 

^De  c(H)stUutive  Regler  for  dett>  Monarchi  vare  meg^ 
enkle.  Statens  Opretter,  som  havde  grnndlagt  den  hellige 
Arne,  var  naturligvis  den  første  Prsest,  Arveligheden  var 
fra  først  af  den  constante  Regel  for  Overdragelsen  af  dette 
Præa^edømme;   bvad   eUm  Amen  var  Familiens  eller  Sta^ 


32  J-  C.  KROGH 

tens,  foreskrev  Religionen,  at  Omsorgen   for  dens  Oprethol- 
delse  gik  over  fra  Fader  til  Søn.^ 

„£t  velbekjendt  Træk  fra  Grækenlands  gamle  Historie 
viser  paa  en  slaaende  Maade,  at  Kongedømmet  fra  først  af 
tilkom  den  Mand,  som  bavde  graodet  Statens  Ame.  Man 
ved,  at  Befolkningen  af  joniske  Kolonier  ikke  bestod  af  Athe- 
nere, men  af  en  Blanding  af  fonskjellige  Folkeslag.  Imid- 
lertid bleve  de  hellige  Amer  i  de  nye  Byer  alle  grandede 
af  Medlemmer  af  Kodros's  geistlige  Familie.  Deraf  fulgte, 
at  disse  Kolonister  istedenfor  at  tåge  Ghefer  af  sin  egen 
Stamme  overdrog  Kongedømmet  i  alle  sine  12  Byer  til  Ko- 
drider.  Disse  Mænd  have  sikkert  ikke  erfavervet  deres  Yær- 
dighed  med  Magt;  thi  de  vare  næsten  de  eneste  Athenere 
blandt  den  store  Masse  af  forskjellige  Slags  Folk.  Men  efter- 
som  de  havde  grundet  Arnerae,  saa  var  det  ogsaa  dem, 
hvem  det  tilkom  at  opretholde  dem.  Kongedømmet  blev 
dem  overdraget  aden  Protester  og  det  blev  arveligt  i  deres 
Familie.  Battos  havde  grandiagt  Kyrene  i  Afrika.  Battia- 
derne  forblev  i  lang  Tid  i  Besiddelse  af  den  kongelige  Vær- 
dighed.  Protis  havde  grundet  Marseille.  Protiaderne  udø- 
vede  der  Præstedømmet  fra  Fader  til  Søn  og  nøde  store 
Privilegier.^'  (Fustel  de  Goulanges  La  cité  antiqve  p. 
205-211). 

Men  Arveligheden  var  dog  ikke  saa  nødvendig  endda. 
Man  havde  det  i  sin  Magt  at  sikre  sig,  at  ogsaa  en  anden 
Statschef  end  den  Arveberettigede  var  acceptabel  for  6u- 
deme.  En  romersk  Konge  indsattes  paa  følgende  Maade: 
Han  førtes  op  paa  Kapitoliet  og  satte  sig  paa  en  Stenbænk 
med  Ansigtet  vendt  mod  Syd.  Ved  (hans  venstre  Side  sad  en 
Augur  med  den  augurale  Stav  i  Haanden.  Denne  drog  visse 
Figarer  over  Himmelen,  bad  en  Bøn  og  lagde  Haanden  paa 
Kongens  Hoved,  idet  han  bad  Guderae  med  et  synligt  Tegn 


OM  DEN  ÆLD6TE  INDOBUBOPÆISKE  SAMFUNDSUDVIKLING.      83 

at  tSkjendegive,  om  den  nye  Chef  var  dem  aocepiabeL  Efteral 
derpaa  Himmelens  Tegn  eller  Foglenee  Flngt  havde  sikret 
Gndemes  Samtykke,  tog  den  nye  Konge  Thronen  i  Besid- 
delse (Fnstel  de  Gonl.  L  c.  p.  208). 

Selv  om  Årveligheden  var  anerkjendt,  var  der  en  Hang- 
lb]dighed  ai  Omstiradigbeder,  som  bevirkede,  at  man  maatte 
gaa  den  Arveberettigede  forbi.  Man  maatte  knn  nasrme  sig 
Gndeme  med  rene  Haander,  og  den,  som  paa  Statens  Vegne 
sknlde  kommnnioere  med  dem,  knnde  lettelig  blive  nde  af 
Stand  dertil.  Den  gamle  Kets  strengt  formelle  Beskaffenked 
knnde  lettelig  gjøre  en  Mand  ngild;  han  behøvede  ikke  at 
^ære  en  Forbryder  eller  et  slet  Menneske;  den  snbjectivt 
talt  uskyldigste  Handling  knnde  gjere  hans  Haander  nrrøe 
(ofr.  KolMoneme  i  den  graeske  Tragedie).  Et  sjeldnere  Til- 
fælde  var  det,  at  Kongefamilien  nddøde. 

Ogsaa  den  Arveberettigede  maatte  vistnok  bevises  at 
være  aceeptabel  for  Gndeme.  Dette  aabnede  et  stort  Spille- 
mm  for  Forrykkelse  af  Arve&lgen. 

Det  vil  saiUedes.  forstaaes,  at'  Kongedømmet  vaklede 
mellem  Arve-  og  Yalgkongedømmet,  og  Udyiktingen  synes 
stadig  at  være  gaaet  i  Retningen  af  Valg.  Dette  var  ogsaa 
natnrligt.  Arveligbeden  havde  sin  Bod  i  den  ældgamle  Fa- 
milieret,  og  ettersom  denne  trængtes  tilside  af  de  Forhold 
og  Betragtningsmaader,  som  havde  sin  Rod  i  Statsorgaoisa- 
tionen,  blev  man  mere  og  mere  tilbeielig  til  at  tilsidesætte 
Familieret  for  Statshensyn,  og  disse  Statdhensyn  havde  til 
sine  Organer  Geistlighed  og  Aristokrati,  Klasser,  hvis  In- 
teresser stærkest  koUiderede  med  det  arvelige  Kongedømme. 
Ganske  vist  knnde  Arv^ongedømmet  ikke  falde  for  den  be- 

« 

vidste  Intrigne;  men  generationsvis  fortsatte  Standsinteresser 
skabe  god  Tro. 

Det  er  derfor  forstaaeligt,  at  netop  det  Folk,  hos  hvilket 

Hist.  Tldsskr.  VI.  ^ 


34  J*  C.  KROGH 

Statsprincipet  var  stærkest  gjennemført  og  ioden  sin  Sfære 
mest  absolat  herskende,  Romerne,  allerede  paa  det  tidligste 
Stadium,  hvori  vi  kjeode  det,  havde  iodfert  et  faldkomment 
ValgkoDgedømme. 

Man  havde  saaledes  sin  Høvding  og  etn  Stat  med  dens 
dobbelte  Or^nisation.    Nye  politiske  Dannelser  fulgte  efter. 

Vi  have  seet,  at  den  gamle  Stat  var  organiseret  paa 
religiøst  Gnitidlag,  at  det  var  de  religiøse  Indstiftelser,  som 
dannede  dens  Kjærne.  Den  geistlige  Organisation  blev  der-- 
for  et  Spørgsmaal  af  første  Bang. 

Ikke  enhver  havde  Ret  til  at  henvende  sig  til  Gnderne 
paa  Folkets  Vegne,  Paa  Familiens  Vegne  var  det  Husfa- 
deren, paa  Slægtens  Vegne  dens  Hoved,  som  communicerede 
med  Familiens  og  Slægtens  Gnddomme;  saaledes  var  det 
ogsaa  en  bestemt  Mand,  som  paa  Folkets  Vegne  henvendte 
sig  til  Folkets  Guder.  Dette  var  natnrligen  Kongen.  Men 
det  at  dyrke  Gud  var  en  Videnskab,  som  maatte  grundig 
stnderes;  der  var  mange  Finesser  at  iagttage,  saafremt  Gn- 
derne ikke  skulde  stedes  og  fortørnes.  Det  blev  nødvendigt 
at  skaffe  Sagkyndige  tilveie.  Derved  skabtes  særegne  Præ- 
ster.  Disse  Præster  kunde  rive  Myndigheden  til  sig  og  slutte 
sig  sammen  til  en  Stand;  de  kunde  ogsaa  vedblive  at  være 
Statsmagtens  Tjenere. 

Udviklingen  i  denne  Henseende  var  af  saameget  større 
Betydning,  som  den  geistlige  Myndighed  dengang  var  af  en 
ganske  anden  Betydning  end  nutildags.  Ligesom  alle  fysiske 
Fænomener  førtes  tilbage  til  guddommelige  Villier,  saaledes 
skede  det  ogsaa  med  Hensyn  til  Lov  og  Ret.  Den  antike 
Grundopfattelse  er,  at  al  Ret  er  hellig  Ret.  Lov  og  Ret 
udledes  af  Gudernes  Natur  og  Væsen,  og  om  end  disse  Ga* 
der  ere  et  Prodnkt  af  Menneskeaanden  paa  dens  daværende 
Kulturstandpunkt,  saa  er  det  dog  en  Hovedsag,  at  alle  Rets- 


OM  DEN  ÆLDSTE  INDOEUROPÆI8RE  SAHFUNDSUDVIKLHIO       35 

sætoioger  passerede  gjenoem  det  gaddommelige  Medinm;  tbi 
det  er  derved  den  hele  Stat  kommer*  til  at  hvile  paa  Beli- 
,gioDen. 

„De  Gamle  sagde,  at  de  havde  faaet  sioe  Love  fra  6n- 
derne.  Kretenseme  tilskrev  Jupiter,  og  ikke  Minos  sine; 
Lacedæmonienie  træde  ikke  at  Lykurg,  men  at  Apollon  var 
deres  Lovgiver*  Romerne  sagde,  at  Nnma  havde  skrevet 
efter  Gndinden  Egerias  Diktat.  Etrnskerne  havde  modtaget 
deres  Love  fra  Gdden  Tåges.  Der  er  noget  sandt  i  alle 
disse  Traditioner.  Den  sande  Lovgiver  hos  de  Gkunle  var 
ikke  Manden,  men  den  religiøse  Tro,  som  Mennesket  bar 
i  sig." 

„I  Rom  var  det  en  erkjendt  Sag,  at  man  ikke  knnde 
være  en  god  Pontifex,  dersom  man  ikke  var  lovkyndig,  og 
omvendt  at  man  ikke  kunde  være  en  god  Lovkyndig,  saa- 
fremt  man  var  ukyndig  i  Religionens  Forskrifter.  Pontifices 
vare  i  lang  Tid  de  eneste  Lovkyndige.  Eftersom  der  næsten 
ikke  var  nogen  Handling  i  Livet,  som  ikke  havde  en  vis 
Sammenhæng  med  Religionen,  saa  var  næsten  Alt  Gjenstand 
for  præstelig  Afgjerelse,  og  FraBSteme  vare  de  eneste  kom*  ' 
petente  Dommere  i  en  stor  Mængde  Processer.  Alle  Stri* 
digheder  i  Anledning  afÆgteskaber  og  Skilsmisser  eller  om 
Bøms  civile  og  religiøse  Rettigheder  bragtes  for  deres  Tri- 
bunal. De  vare  Dommere  over  Incest  som  over  Gølibat. 
Eftersom  Adoptionen  berørte  Religionen,  kunde  den  ikke 
foregaa  uden  Samtykke  af  Præsten.  At  gjøre  et  Testament 
var  at  bryde  den  Orden,  som  Religionen  havde  etableret  for 
Transmissionen  af  Formue  og  Kultus;  derfor  maatte  fra  først 
af  ogsaa  et  Testament  være  autoriseret  af  Pontifex.  Saasom 
en  Eiendoms  Grændser  vare  betegnede  af  Religionen,  saa 
maatte  2  Naboer,  som  laa  i  Strid,  plædere  for  Pontifex  eller 

for  de  Præster,  som  kaldtes  de  arvaliske  Brødre.   Pontifices 

3* 


36  J.  C.  KBOOH 

Og  Lovkyndige  vare  et;  fordi  Lov  og  Beligioa  var  et"    (Fa- 
stel  de  Coal.  La  cité  ant  p*  224,  222). 

,,Det  ældste  Begreb  om  Lov  indeholdes  i  de  homerieke 
Ord  ^Themie^  og  «yThemistet."     Menneskesbsgten  kqnde  i 
Bin  Barndom  ikke  forklare  sig  Koneekventse  og  periodisk  sig 
gjentagende  Handling»  aden  ved  at  foradsætte  en  Personlig- 
hed  som  Agens.     Den   viftende  Vind   var  en  Perscmlighed, 
den  frembringende  Joid  ligesaa.     Saaledes  ogsaa  i  den  mo- 
ralske Verden.    Naar  Kongen  afgjorde  en  Strid  ved  en  Donn, 
blev  Dommen  antaget  som  Besnltatet  af  en  direkte  Inspi- 
ration.     Den  gaddommelige  Agens,  ved  hvis  Hjelp  Inspira- 
tionen  foregik,  var  ,,Themis.*^    Dommene  kaldtes  ^Themistes.*^ 
,,Zea8  ell«r  Jordens  Konger,"  siger  Grote,  ^ere  ikke  Lovgi- 
vere, men  Dommere."     Disse  Ideer  befinde  sig  i  Overgang 
^endog  hos  Homer.   Naar  en  Række  Tilfælde  vare  lige,  maatte 
der  fordres  en  lige  Atøørelse.  Deraf  opstod  Sædvanen.   Sæd- 
vanen gik  ikke  foran  Tbemistes,  men  var  Besahatet  af  dam. 
Sædvane  i  denne  Forstand  kaldes  hos  Homer  Themis  eller 
Dike,   IJdtryk,   hvis  Mening   vakler   mellem  Lov  og  Dom. 
Nomos  (det  almindelige  græske  Udtryk  for  Lov)  forekommer 
ikke  hos  Homer  (Maine  On  ancient  law  Kap.  L). 

En  Konsekvents  af,  at  Retten  bavde  sit  Udspring  fra 
Gudeme,  var  det,  at  al  Ret  blev,  hvad  Romen^e  kaldte 
jus  dvUe^  nemlig  kan  gjeldende  i  det  indbyrdes  Forhold 
mellem  Borgere  af  den  samme  Stat  Den  gjaldt  ikke  for 
Slaver  eller  for  Fremmede,  selv  om  disse  var  bosatte  inden  Sta- 
tens Grændser.  Begge  vare  retlese,  og  selv  den  inden  Sta- 
tens Grændser  bosatte  Fremmede  var  aden  connabiamog  com- 
merciam  med  Statens  Borgere.  Skålde  de  beskyttes,  maatte 
Herren  optræde  for  Slaven,  og  den  Fremmede  maatte  ty  til 
sin  Gjæsteven  (hospes).  Det  saakaldte  Gjæstevenskab  har 
derfor  en  overordentlig  Betydning  i  de  gamle  Stater.    Dette 


OM  DEN  ÆLD8TE  INDOBOROPÆISKE  SAMFUHD8UDVIKLINO       ST 

Forhold  er  bestemt  ojplyst  om  Italer  og  Oræken     At  det 
samme  Princip  er  gammelgermanisk  kan  bevises. 

I  FolkevaDdriogstideD  og  den  lige  derpaa  følgende  Tid  « 
var  der  i  de  nåværende  romanske  Lande  den  Omndregel,  at 
enhver  levede  og  dømtes  efter  den  Lov,  hvoronder  han  efter 
sin  Nationalitet  hørte,  Ætlingeme  af  Landenes  gamle  Ind- 
byggere  efter  romersk  og  de  indvandrede  Germaner  efter 
germanisk  Bet,  isaaledes  at  Longobarden  levede  efter  longo* 
bardisk,  Frankeren  efter  frankisk  Ret  o.  s.  v.  (faktisk  af- 
gjordes  Spørgsmaalet  efter  hvilken  Lov  enMand  levede  ved 
hans  eget  Yalg  eller  en  en  Gang  for  alle  itfgiven  Erklæring). 
Denne  Regel  har  ikke  sin  Oprindelse  fra  den  i  den  romerske 
Eeisertid  gjeldende  Ret;  thi  romersk  Ret  gjaldt  siden  Gara-^ 
Callas  Dage  for  alle  Indbyggere  af  det  romerske  Rige  (med 
Undtagelse  af  endeel  Frigivno)  og  var  faktisk  bleven  terri- 
torial. Den  maa  derfor  skrive  sig  fra  Germanerne,  noget 
som  et  saameget  tydeligere,  som  ogsaa  Franker  og  Lango-* 
barder,  om  de  boede  i  samme  Egn,  beholdt  sin  særegne  Ret. 

,Men  er  dette  Tilfæidet,  saa  er  det  givet,  at  ogsaa  Ger- 
manerne opiattede  sin  Ret  som  en  jtis  civile. 

Ordene  for  Borger  er  imidlertid  forholdsvis  nye  og  skabte 
af  ethvert  enkelt  Folk.  Hos  Grækeme  er  det  almindelige 
Udtryk  nokhpg,  en  Afledning  af  ^o^tsr.  Hos  Romerne  er 
Udtrykket  dvis^  et  Ord,  der  vistnok  har  Slægtninge  paa 
Germanisk,  men  disse  Germaniske  Ord  have  en  anden.  Be- 
tydning, goth.  heiva-frofuja  Hnsherre,  ght.  kiwo  Ægtetelle, 
Hnsfælle  gsax.  hiwa  Ægtefælie  ght.,  gsax.  hhriski  Familie, 
Slægt,  „Gesiade''  (Fick  ig.  Wb;  352);  paa  Oldnorsk  fore- 
kommer Ordstammen  i  Ordet  hj6n  Ægtefoik.  Den  germa- 
fiiske  Betydning  af  Ordet  er  den  oprmdeligere,  hvilket  blandt 
andet  see^  af  det  latinske  caeM>e,     Romerne   have   altsaa 


38  J*  C.  KBOOH 

adviklet  sit  dvis^  som  vel  oprindelig  hos  dem  beted  et  Med- 
lem af  en  al  de  i  Staten  optagne  Slægter. 

Den  Omstamdighed,  at  saave!  Béligion  som  Ret  vare 
nationale  Institntioner  i  den  Forstand,  hvori  det  var  Til- 
fældet,  gjorde  en  IJdvandring  meget  vanskelig;  Landflygtig^ 
heden  var  i  de  gamle  Stater  er  meget  betydelig  Straf,  som 
knn  anvendtes  for  grove  Forbrydelser.  En  Udvandring  en- 
keltvis, som  den,  der  er  saa  almindelig  i  vore  Dage,  var  vis- 
selig en  overordentlig  stor  Sjeldenhed.  Men  Emigrationeo 
havde  sine  særegne  Former,  som  hang  sammen  med  de  gjel- 
dende Synsmaaden 

De  gamle  Italer  havde  en  Institntion,  som  kaldtes  ver 
sacrum  og  som  bestod  deri,  at  man  i  overordentlige  Til- 
fælde,  naar  man  i  heiere  Grad  end  sædvanlig  tiltrængte  gad- 
donamelig  Assistance,  lovede  Vaargnden  Mars  at  ofre  ham 
alt,  hvad  Yaaren  frembragte.  Markens  og  Dyrenes  Afkast- 
ning  otredes  virkelig,  ojg  de  i  Lebet  af  den  angivne  Tid 
fødte  Bøm  maatte,  naar  de  vare  voxede  op,,  drage  ad  for 
at  skaffe  sig  et  nyt  Hjem  ander  Mars's  Ledelse.  Det  kan 
historisk  eftervises,  at  en  ikke  ringe  Deel  af  Italien  er  bleven 
indtaget  af  saadanne  Skarer.  Samniter,  Picenter  og  Hir- 
piner  vare  dragne  ad  paa  denne  Maade,  da  de  fandt  nye 
Bopæle  i  de  Lande,  hvori  vi  senere  finde  dem.  Ogsaa  Ma- 
mertinerne  vare  en  ver  «acrnm  (Preller  R5m.  Myth.  295, 
300).  Sagnet  om  Longobardemes  IJdvandring,  saaledes  som 
det  fortælles  hos  Saxo,  synes  at  indeholde  Reminiscentser 
om  en  lignende  Skik  hos  Germanerne. 

En  anden  Konsekvents  af  den  Sætning  at  al  Ret  fra 
Begyndeken  af  er  hellig  Ret  var  det,  at  en  Rettighed,  som 
man  vilde  sikre  sig,  alene  kande  sikres  derved,  at  den  stil- 
ledes  ander  Gndernes  Beskyttelse.  Den  maatte  helliges  en 
eller  anden  Gaddom.     En  saadan  Heiligelse  skede  selvføl- 


OM  DEN  ÆLDSTB  IND  OBUBOPÆIBKE  SAMFUNDBUDVUailNG       39 

gelig  ved  en  eller  anden  Ceremoni,  ved  en  heitidelig  Hand* 
ling,  som  man  foretog  sig  for  at  sikre  sig  Gadernes  Sam- 
tykke* At  denne  høitidelige  Handling  i  de  fleste  Tilfælde 
gjør  Retsforhoidet  bekjendt  for  dem»  af  hvem  det  skal  re- 
spectepes,  er  en  Selvfølge»  thi  Ceremoniernes  Natur  vil  i  de 
fleste  Tilfælde  medføre  OSentligbed,  og  Vidners  Nærværelse 
vil  i  Regelen  være  fornøden,  for  at  det  skal  kunne  konsta- 
teres, at  Ceremonien  bar  fundet  Sted;  men  OSentligheden  og 
Vidnemes  Nærværelse  bar  efter  det  almindelige  Princip  ikke 
sin  Grund  i  Hensynet  til  den,  bvem  Forpligtelsen  paalægges. 

Det  falder  af  sig  selv,  at  det  for  Samfundets  Udvikling 
vil  være  af  varaentlig  Betydning,  om  der  opstilles  den  Regel, 
at  de  fornødne  Ceremonier  skulle  foretages  af  Præsterne  eller 
i  Præsternes  Nærværelse,  eller  om  dette  ikke  er  fornødent  I 
det  ene  Tilfælde  kommer  man  til  at  se  en  byppig  Indgriben  af 
Præsterne  endog  i  de  allerprivateste  Forbold;  i  det  andet 
Tilfælde  ikke.  Her  komme  de  lokale  Forbold  til  at  spille 
en  overordentlig  Rolle  f.  Ez.  om  Folket  boer  saaledes,  at 
der  er  let  Adgang  til  at  skaSe  Præst  tilveie  ved  enbver 
Leiligbed. 

Da  i  Polytbeismens  Tid  enbver  af  Gudeme  forestaar  sm 
Brancbe,  ville  Geremonieme  blive  forskjellige,  eftersom  Rets- 
forboldet  stilles  under  Beskyttelse  af  den  ene  eller  d^n  an- 
den af  disse  Guder.  Snart  kan  man  kaste  et  Spyd  over 
den  Mark,  som  man  vil  tilegne  sig,  snart  kan  man  i  samme 
Øiemed  omride  •  med  Ild.  Begge  disse  Former  forekomme 
hos  Germanerne;  i  det  ferste  Tilfælde  synes  man  at  bave 
tænkt  paa  Odin,  i  det  andet  paa  Tbor. 

Overbovedet  maatte  der  fordres  en  religiøs  Ceremooi 
ved  enbver  Handling,  som  skulde  have  retlig  Betydning  eller 
Karakter.  Mennesket  maatte  ved  sin  Fødsel  helliges  for  at 
det   skulde   have   de  Samfundets   Medlemmer    tilkommende 


40  JO.  KROGH 

Rettigheder  (at  vme  fredheliig,  at  foretage  de  Geremooier» 
som  udfordree  for  at  give  Handlinger  Retskraft,  at  kcume 
erhverve  en  Eiendomsret»  eom  aoerkjendes  af  Samfoadets 
Bet  (et  dominium  ex  jure  qviritiam  f.  Ex.)  at  kanne  af- 
slutte  Kontrakter,  modtage  Arv  o.  s.  v.).  Dette  er  Yistnok 
Betydningen  af  en  Skik  som  den  hedenske  norske  Vandøs* 
ning  ved  Fødselen.  Eu  slig  Geremoni  maatte  fordres  .ved 
Indgaaelse  af  Ægteskab,  ved  Adoption  eller  Ætlednhig,  ved 
Erhverveise  og  Ov^dragelse  af  Eiendom  (L  Ex.  en  Gribea 
med  Haanden,  hvoraf  lat  man  —  (mano^atio)  »  germ. 
m/imd  Fick  eun  Spr.  p.  350),  i  det  Hele  ved  alle  Betshandler. 
Den  Handling,  der  ikke  var  foretaget  med  behørige  Cere-f 
monier,  kunde  ikke  have  nogen  religiøs  o:  redig  Gyldighed^ 
og  Handlinger,  der  ikke  foretoges  i  den  Hensigt,  at  de  skolde- 
have  en  juridisk  Virkning,  men  som  dog  bestod  i  den  ydre 
Geremoni,  vare  ugudelige  og  utilladelige  Handlinger,  f.  Ex* 
hos  Frankerne  den  Handling  at  kaste  en  Sten  over  et  Hos; 
thi  denne  Handling  var  ellers  en  af  Formerne  for  Erhver- 
velse  af  Eiendom. 

Ikke  saa  sjelden  bestod  Geremonieme  væsentKg  eller 
ganske  i  en  Enunciation  af  visse  bestemte  Ord,  en  juridisk 
Formel,  som  formelig  tillagdes  en  magisk  Kraft,  ligesom 
Trylleformler.  De  gamle  Lovtexter  vare  hellige  indtil  det 
mindste  Bogstav;  at  forandre  et  Bogstav,  at  sætte  et  Ord 
paa  en  anden  Plads,  at  forandre  Rbytmen,  var  at  berøve 
Lovene  sin  Kraft  Det  forholdt  sig  med  Loven  som  med 
Bennen,  den  var  kun  velbehagelig  for  Gudeme,  forsaavidt 
deo  blev  reciteret  oeiagtigt.  Derfor  var  (navnlig  i  Bom)  eo 
Rettighed  uadskillelig  knyttet  til  Benyttelsen  af  visse  sa- 
orale  Ord*.  Var  der  f.  Ex.  Spørgsmaal  om  ai  indgaa  en 
Kontrakt,  skulde  den  Ene  sige  Dari  ^pondas  og  den  Anden 
svare  Spandeo   (F.  de  Coul.  La  cité  ant  227--228)* 


OK  DEN  ÆtDSTE  INDOBUROPiilBKJB  SAUFUNDSUDVIKLINO      41' 

Et  gandce  eget  Forhold  fremkom  paa  Gnuid  af  dette 
Princip  ved  Prooeseen  Ceiremomer  vare  foroedoe  og,  da 
der  y$r  to  Handleodo»  maalte  de  ndfbres  af  begge  Parter. 
Klageren  var  selvfelgelig  villig  til  at  tooretage  de  bmmåa^ 
retlige  HandliQger«  meo  dette  var  ikke  nok;  Indklagede 
maatte  ogsaa  spille  øin  Rolle,  og  det  blev  derfor  nedvendigt 
at  pasdægge  ham  dette.  Den  oprindelige  polytheiBtieke  Bet 
Vilde  alt$aa  «ammeoligoet  med  vor  have  den  Særegenfaed,  at 
man  strengt  paasaa,  at  Indklagede  medte  og  foretog  hvad 
vi  vilde  kalde  de  processuelle  Skridt  Dette  maatte  gjere 
gammel  Ret  meget  indviklet  og  give  den  en  meget  formel 
Karakter.  En  meget  antik  Procesmaade  synes  åm  romerske 
Uffia  aofåo  sacramenti  (Qaios  IV.  13  ffg.)  at  have  været 
Den  aynes  ogsaa  at  være  gammel  i  Grækenland  (Sehoe- 
mann  Alterth.  I.  30). 

Processens  Princip  var  selvfølgelig,  at  der  fra  Partemes 
Side  foretoges  en  vis  bestemt  Række  af  ceremoniøse  Hand- 
linger, og^  at  det  gjennem  disse  Handlinger  skulde  vise  sig 
af  sig  selv,  paa  hvis  Side  Retten  var.  Ekihver  saadan  cere- 
moniøs  Handling  talte  til  Samvitligfaeden,  og  knn  den,  der 
havde  Retten  paa  sin  Side,  forndsattes  at  knime  foretage, 
hvad  der  var  fornødent,  for  at  han  skålde  være  istand  til 
at  opretholde  sin  Ret.  Hver  Mands  Rettigheder  vare  alt- 
saa  stillede  under  Gndemes  direkte  Beskyttelse,  naar  de 
stiUedes  paa  Prøve.  £o  laange  bevaret  Konsekvents  af  denne 
Procesmaade  er  den  stæi^e  Anvendelse  af  Partseden,  som 
bører  hjemme  i  deo  gammelnorske  Ret. 

Denne  Proces  var  imidlertid  grandet  paa  et  altfor  idea- 
listisk Prinoip  til  at  den. kunde  staa  sig  i  Praxis*  Ctdremoni 
blev  naturligvis  stillet  mod  Qeremooi,  og  d^et  blev  ikke  af 
selve  Handlingerne  klart,  hvem  der  havde  Ret.  Nu  maatte 
man  altsaa  gaa  en  af  tyende  Veie.    Enten  maatte  der  ind* 


/ 


42  J.  C.  KROGH 

• 

træde  en  Domsret,  idet  en  menneskelig  Aactoritet  optraadte 
som  den  Afgjerende,  eller  oggaa  maatte  der  paa  en  mere 
afgjørende  Maade  appelleres  til  Gudeme.  Den  første  Frem- 
gangsmaade  var  naturlig,  hvor  man  havde  et  stærkt  og  aa«* 
seet  Præsteskab,  hvis  Medlemmer  kunde  optræde  øem  Dom- 
mere, eller  hvor  Polytheismen  havde  været  klMd  til  at  gjøre 
Staten  saa  stærk,  at  Statsmagten  saa  at  «ge  var  bleven  6a- 
dernes  Statholder  paa  Jorden;  hvor  dette  ikke  var  Tilfældet, 
maatte  man  ty  til  Ordaliet 

Medens  man  i  Grækenland  ogJtalien  tidlig  har  orga- 
niseret  en  menneskelig  Domsmyndighed,  maa  man  anse  Or- 
daliet som  et  Hovedmiddel  i  den  gammelgermaniske  Proces, 
hvad  man  er  berettiget  til  at  slutte  allerede  af  den  Bolle, 
som  det  spiller  i  den  tidlige  Middelalder.  (Dets  Ælde  kan 
forøvrigt  konstateres  ved  Sammenligning  med  indiske  For- 
hold.) Ordalieme  kunne  være  af  mange  forskjellige  Slags. 
Allerede  det  Forhold  ved  Spydkastningen,  at  den  skulde 
foretages  med  Legemet  i  vanskelige  og  unaturlige  Stillinger, 
indeholder  et  ordalt  Element.  Desuden  forekommer  Vand- 
og  Ildprøveme,  Gaæn  under  Jordstrimrael,  Tvekamp  o.  s.  v. 
Den  gamle  norske  Holmgang  var  meget  ceremonies. 

Det  er  af  stor  Betydning  for  den  hele  Betsudvikling, 
enten  Folket  fra  tidlig  Tid  af  kommer  ind  paa  Ordaliet  eller 
paa  den  menneskelige  Domsmyndighed.  I  sidste  Tiifælde 
uddaones  den  egentlige  hellige  Bet,  idet  Betten,  Betsregleme 
og  Betsanvendelsen  bliver  hellig  fra  først  til  sidst.  Ved 
Ordalieprocessen  er  Forholdet  anderledes.  Her  erVidneme, 
Folket,  Thinget  den  eneste  menneskelige  Aactoritet,  som  gri- 
berind;  den  har  rigtignok  efter  Principet  kun  at  konstatere 
Besultatet,  at  erkjendeFaktum;  men  denne  Erkjendelse  havde 
intet  heliigt  ved  sig.  Heri  laa  Spiren  til  en  Secularisatiba 
af  Lov  og  Bet;  thi  trods  Lovens  Bestemthed  og  trods  Or* 


/^ 


OM  DEM  ÆLD8TB  IKD0B9BOPÆI8KE  SAMFUNDSUDYIKLIMO       43 

daliet  oiaatte   der  dog  ofte   opstaa  tvivlfiomme  Spørgsmaai 
t  Ez.  om  CeremoDierne  og  Ordalierne  vare  rite  peracta. 

Selve  Begrebet  om  Lov  og  Bet  er  altsaa  en  Pol3rthei8- 
mens  Skabaing;  det  er  den  af  Gademe  bestemte  moralske 
Verdensorden  (skr.  dhdrnem  Dom,  Ordning,  gr.  ^éfiis,  germ. 
dSm  Dom,  Ret  af  Rod  dAa  sætte,  ordne,  gjere  cfir.  zend 
ddmi  f.  Skabelse  m.  Skaber  Fick  ig.  Wb.  101,  102);  i)  men 
Bettens  materielle  Indhold  gaar  for  en  stor  Deel  tiibage  til 
Familie-  og  Slægtsordningens  Dage.  Dette  gjelder  f.  Ex. 
Biodbævnen,  der  har  sin-  Rod  i  Familieforholdets  gamle  re- 
ligiøse Karakter  og  gaar  tiibage  til  Tider,  der  ligge  fomd 
for  den  egentlige  Statsdannelse.  Poljrtheismen,  der  grondede 
Samfandet,  vilde  ganske  vist  have  ordnet  Sagen  anderledes, 
hvad  der  ogsaa  viser  sig  paa  de  Steder,  fyror  den  blev  iataad 
til  at  gjennemfinre  sin  OpfaittelBe*  I  Bom  hør»  man  om- 
trent intet,  og  i  Hellas  kun  saare  lidet  til  Blodhævnsinsti- 
tutionen.  Et  ganske  interessant  Spor,  som  ferer  tiibage  til 
en  meget  gammel  Tid,  findes  ogsaa  i  de  gamle  tydske  Love, 
som  i  sine  Bestemmelser  om  hvad  der  skal  være  Mord  og 
hvad  simpelt  Drab  lægge  Vegt  paa,  om  den  Dræbtes  Le- 
geme er  bleven  skjult  eller  ikke;  den  mest  tilfredsstillende 
Forklaring  er  vel  at  sege  i  den  Vegt,  som  den  gamle  Fa- 
miliereligion  lagde  paa  Begravelsen,  som  jo  blev  forhindret 
ved,   at  man  bragte  Legemet  tilside  (en  anden .  Forklaring 


*)  Det  græske  vofiof  staar  i  Forbindelse  med  réfico.  Dette  kan 
tåges  i  Betydningen  inddele  og  man  kan  derigjemiem  naa  frem 
til  Begrebet  Rhytme,  Sang,  Schol.  til  Anstoph.  Riddere  rofioi 
xaXovvtat  ol  els  ^eovs  vfirot  (Fustel  de  Goul.  C.  ant.  227), 
eller  i  Betydn.  tildele,  hvorved  man  ledes  ind  paa  Tanken  om 
det  Beskikkede,  Bestemte  cfr.  Gurt.  GriechEtym.  281  (2denUdg). 
Det  lat.  Ux  kan  ikke  skilles  fra  det  germ.  laø  og  maa  altsaa  be^ 
tegne  den  af  høiere  Magter  bestemte  Orden  (Fick  eur.  Spr.  361); 
det  slav.  zakonn  siges  at  betyde  .1)  Sædvane,  religiøs  Tro  2)  Lov 
(Krek  203). 


44  J^  C.  KROGH 

ligger  forøvrigt  ogsaa  nær).  I  den  saaune  BetragtDing  maa 
man  søge  Gruoden  til  den  Strenghed,  hTormed  vore  gamle 
Love  behandlede  Valroret. .  Den  gamle  Familiereligioos  Virk- 
somhed  kom  ogsaa  tilsyne  i  den  særdeles  *  Strenghed,  hvor- 
med de  gamle  Folkeslag  behandlede  Forrykkelsen  af  Skjel-^ 
stene  (at  forrykke  en  Terminns  var  hos  Romerne  formelig 
et  saerileginm). 

Det  er  efter  hvad  der  saaledes  er  fremstillet  klart,  at 
Tingene  knnde  udvikle  sig  derhen,  at  Folket  knnde  komme 
ander  et  foormel^  geistligt  Herredømme.  Hvis  Prarøteme 
kunde  opnaa  at  blive  anseede  som  dem,  der  paa  Ondemes 
Vegne  sagde,  hvad  Lov  og  Ret  var,  hvis  de  knnde  erholde 
den  folde  Domsmyndighed  og  trænge  Kongen  tilside,  saa 
var  Staten  i  Virkeligheden  i  deres  Hænder. 

Det  var  dette,  som  de  ogsaa  i  mere  eller  mindre  Grad 
opnaaede.  Åf  Høvdingens  Offer-Assistent,  den  saakaldte 
Pnrohita,.  udviklede  der  sig  en  indisk  Bramin  (Lassen  In- 
disohe  Alterthnmsknnde  I  795),  og  disse  Braminer  gave  sig 
en  stærk  Orgaoisation.  I  Rom  havde  Præsteme  som  be^ 
kjendt  en  indgribende  Indflydelse.  Enhver  offentlig  Hand- 
ling skulde  stilles  under  Gudemes  Beskyttelse,  og  derved 
aabnedes  der  Præsten  Adgang  til  at  udøve  en  stor  Myndighed 
Han  knnde  jo  endog  under  visse  Omstændigheder  kuldkaste 
en  Folkebeslutning.  Her  var  der  dog  draget  forholdsvis 
snevre  Grændser  for  ham;  thi  den  egentlige  Statsmyndighed 
laa  dog  altid  hos  de  verdslige  Auctoriteter.  I  Gallien  havde 
Præsteme  erhvervet  en  virkelig  Domsret. 

„Der  havde  været  en  Tid,  da  ingen  Magt  i  Gallien  havde 
kunnet  maale  sig  med  Præsternes,  og  da  Konger  og  Folk 
adlød  dem/^  (Fust.  d.  G.  Hist.  des  institutions  politiqves 
de  Tancienne  France  L  9).  Det  var  den  galliske  GeistHghed, 
som  paadømte  de  criminelle  og  den  største  Deel  af  de  civile 


OM  DEN  ÆLDSTE  INDOEUBOPÆI8KE  SAMFUNDSUDVIKLING      46 

Sager.   Hele  Gallien  strømmede  aammen  til  de  aarli^e  Assiser , 
ecuti  holdtes  i  en  beUig  Land  hes  C^unuterae  (ib.).    ' 

Om  Germanerne  fortæller  Tacitos,  at  det  var  E^nesterne, 
som  straffede  med  Lænker  og  Død,  at  det  var  dem,  som 
præsiderede  i  de  offentlige  Forsamlinger  og  at  det  var  dem, 
«oin  faavde  Retten  til  at  straffe.  Hos  Semnoneme  (et  ger- 
manisk  Folk)  er  det  efter  hans  Udsagn  Guddommen,  som 
hersker;  alt  er  ham  underkastet  og  lydigt  Dødsstraffen 
Uøv  hos  .Germanerne  faldbyrdet  i  Form  af  en  Ofiring  til  Gti- 
deme  (Fostel  de  Coul.  H.  des  mst.  p.  d.  Tan.  Fr.  I.  285,  306). 

Intet  af  de  indoeuropæiske  Folk  nndgik,  at  det  præste- 
lige  Herredømme  antog  betydelige  Dimensioner.  De  i  denne 
Henseende  friere  vare  Grækeme  og  Germanerne.  Jeg  skal 
ikke  gaa  nærmere  ind  paa  Forholdet  hos  de  sidste,^)  men 
•detimod  berøre  den  Maade,  hvorpaa  det  lykkedes  Grækeme 
at  paralyseie  den  geistlige  Bfagt 

.  Fomden  den  offentlige  Gudsdyrkelse  var  der  ogsaa  en 
privat.  De  Private  knnde  ikke  alene  dyrke  sine  Familie- 
og  Slægtsgnddomme,  ogsaa  Gader  med  en  mere  omfattende 
Virkekreds  kunde  gjøres  til  Gjenstand  for  privat  Dyrkelse. 
Her  arvedes  den  geistlige  Yerdighed;  den  var  knyttet  til  en 
bestemt  Familie.  Af  saadanne  private  Templer  v«r  der  i 
Orækenland  adskillige,  som  nøde  stor  Anseelse.    . 

Men  Grækeme  kunde  foruden  at  henvende  sig  til  disse 
private  Templer  og  til  sin  egexi  Stats  Guder,,  ogsaa  søge 
hen  til  Temiplerae  i  de  andre  græske  Stater.  Der  var  en 
saa  livlig  Forbindelse,  og  de  enkelte  Stater  stode  hin* 
anden  i  den.  Grad  nær,  at  der  ikke  opkom  dette  Modsæt* 
ningsforhold,  som  ellers  var  det  Almindelige.  Herved  op- 
stod  der  en  Kookurrence  mellem  de  geistlige  Auctoriteter,  som 


*)  cfr.  Sårs  Udsigt  over  den  norske  Historie  p.  41  Sg, 


46  J.  G.  XROQH 

fik  saameget  mere  at  betyde,  som  et  ndviklet  polytheistisk 
System*  aldrig  kan  være  synderlig  sammenhængende.  Der 
▼ar  Strid  mellem  Gndeme  som  der  var  Strid  raellem  Præ- 
steme. 

Mod  denne  Udvikling  af  Forholdene,  som  svækkede 
den  gra^ke  Greistligheds  Stilling,  havde  denne  knn  et  Blid* 
del.  Den  maatte  have  organiseret  sig  til  et  Hierarchi,  saa- 
ledes  som  det  lykkedes  den  galliske;^)  men  dertil  var  den 
græske  Polytheisme  for  ndviklet,  det  græske  Liv  for  bevæ- 
get,  den  græske  Udvikling  for  rask. 

Der  dannedes  imidlertid  ogsaa  verdslige  Stænder  paa 
Basis  af  Statsdannelsen. 

Er  Staten  ferst  skabt,  kan  den  ikke  nndgaa  at  med- 
føre en  vis  Arbeidets  Deling,  om  end  denne  Deling  kan  blive 
mere  eller  mindre  gjennemfert.  Den  nærmestliggende  Deling 
var  mellem  Fredens  og  Krigens  Sysler.  Saadanne  Delinger 
havde  i  hine  gamle  Tider,  hvormed  vi  her  beskjeftige  os, 
Tendentser  til  at  fcestne  sig  paa  en  ganske  anden  Maade 
end  i  senere  Tider.  Kastevæsenet  laa  saa  at  sige  i  Luften. 
Faktisk  indtraadte  man  i  sin  Faders  Stilling  i  99  TiMiølde 
af  100  eller  endog  i  flere  Tilfælde.  Der  manglede  kon  et 
Skridt,  Antagelsen  af  at  dette  faktiske  Forhold  ogsaa  var 
det  retlige.  Inderne  toge  som  bekjendt  dette  Skridt,  og 
andre  Steder  har  man  været  nær  ved  at  gjøre  det.  De  4 
gamle  attiske  Phyler  kaldtes  Geleontes,  Hopletes,  Aigikoreia 
og  Argadeis.  De  3  sidste  Benævnelser  betyde  Krigere,  Ge- 
dehyrder  og  Arbeidere,  og  det  første  Navn  antages  at  be- 
tegne Adelen  (cfr.  Schoemann  Grich.  Alterth.  L  p.  328  ffg). 

Statsmagten  ndevedes  af  Kongen,  Slægtshevdingerne  og 


^)  Den  var  en  stærkt  organiseret,  vel  diaciplineret  og  under  en 
eneste  Chef  stillet  Eorporation  (Fustel  de  Coulanges  Hist.  d.  inst. 
pol.  d.  Tane  France  I.  9). 


OM  DEN  ÆLDSTE  INDOBUROPÆISKB  SAMFUNDSUDVIKLINO        47 

Folket  i  sin  Helhed,  Klieoter  og  Slaver  natarligris  frareg- 
flede.  Siægts-  og  Stammebøvdingenie  dannede  et  Senajt 
(lat.  senatores^  gr.  yipovrss,  /iovXevrai,  åtorpeq^is^ 
fia6t\i}€s  *  de  af  Tacitne  hos  Germanerne  <jmta\te principed)» 
Ligeoverfor  Kongen  repræsenterede  de  i  Regelen  Folket,  me* 
dens  de  ligeoverfor  dette  havde  sin  Myndighed  som  Høv- 
dinger. Kollektivt  have  de  dannet  et  Aristokrati  med  en 
ikke  ubetydelig  Magt. 

At  det  oprindelige  indoenropæiske  Urfolk  kjendte  He- 
sten, følger  derafy  at  dens  Navn  ahva  gaar  igjen  hos  alle 
Folkestammens  Grene  (knn  i  de  slaviske  Sprog  er  det  tabt), 
og  dens  Anvendelse  raaa  være  meget  gammel  hos  disse  Folk; 
thi  den  spiller  ingen  ringe  Bolle  i  deres  Mythologi  (Hehn: 
Kultnrpflanzen  etc.  p.  38 — 53).  Til  Krigsbmg  anvendtes 
den  paa  2  Maader,  dels  foran  den  lette  Krigsvogn,  dels  til 
at  ride  paa.^ 

At  Krigsvognen  forekommer  i  det  homeriske  Græken- 
land,  er  ikke  forunderligt;  Grækemes  Forbindelser  med  Østen 
ere  gftmle,  og  de  asiatiske  Monarkiers  (Eufrat-  og  Tigris- 
dalens)  Krigsvogn  kunde  meget  godt  have  banet  sig  Vei  til 
Grækenland  i  Homers  Dage.  Desto  mere  paafaldende  er 
det  at  stede  paa  den  hos  det  vestligste  af  de  enropæiske 
Folk  Kelterne,  især  naar  den  ikke  forekommer  hos  Slaver, 
Italer  og  Germaner.  Navnet  paa  den  egentlige  Krigsvogn 
esseda  er  et  gallisk  Ord,  som  senere  gik  over  i  det  latinske 
Sprog.  Det  antages  at  betyde  en  Vogn,  som  man  staar  i. 
Stridsvognens  2det  keltiske  Navn  er  catnnmtay  covmua^  hvis 
sidste  Led  efter  Zeuss  (Gr.  Celt.  116)  er  gammelirsk  f  én  » 
germ.  vctgn,  Vognstyreren  selv  heder  paa  Irsk  ara.  Sam- 
menligner man  hermed  ir.  aire  primas,  airech  primus,  airig 
principes,  ørig  honesti,  bringes  man  til  at  tænke  paa,  hvad 
Tacitns  beretter  om  Britannerne:  Fodfolket  er  deres  Hoved- 


48      '  J-  C.  KROGH 

magt.  Enkelte  Stamnier  have  ogsaa  Stridsvogne;  den  for- 
nemste styrer  Vognen,  KKenteme  føre  Vaabnene  (Bacmeisteir 
Keldscbe  Briefe  p.  74—75). 

Ogsaa  Rytteriet  var  en  af  de  indoenropæiske  Folk  fra 
gammel  Tid  meget  anvendt  Vaabeoart  Hos  Gallerne  var 
det  Hovedvaabenet  og  bestod  af  Adelen  og  dens  haandgangne 
Mænd  (Momms.  R5m.  Gesch.  III.  225);  hos  Romerne  var 
fra  de  ældste  Tider  Gavalleriet  den  Deel  af  Armeen,  hvori 
de  mest  Pormnende  og  mest  Anseede  gjorde  Tjeneste,  og 
Rytterne  havde  Forrangen  efter  Gentariatforfotningen.  Ogsaa 
Germanerne  anvendte  Hesten  til  Eoigsbrng,  nagtet  Infan- 
teriet hos  dem  var  Hovedvaabenet,  hvad  der  jo  forresten 
ogsaa  var  Tilfældet  hos  Romerne.  Cæsar  fortæller  forøvrigt 
(de  bello  Gall.  1,  48)  at  de  havde  dannet  en  Slags  blandet 
Vaabenart,  bestaaende  af  Ryttere  og  let  Infanteri. 

Et  Bevis  paa  Betydenheden  af  den  Rolle,  som  Hesten 
har  spillet,  kan  man  ogsaa  finde  i  den  Omstændighed,  at 
saamange  menneskelige  Navne  ere  Sammensætninger  med 
Hestens  Navn  (g.  *pers.  VUttzgpa^  skr.  A^aghoBha^.  gr. 
^Innapxog,  gall.  Eporederix  og  mange  flere).  Fick  Die 
griechishe  Eigennamen  Gett  1875  p.  GXGIII. 

Denne  Kamp  tilhest  eller  tilvogns  var  en  aristokratifik 
Kampmaade.  Ikke  enhver  Hest  kunde  brages  til  Stridshest, 
og  der  maatte  Øvelse  til  for  at  knnne  <leltage  i  den  Slags 
Kamp  med  Haab  om  ,et  godt  Udfald.  Rytteren  maatte 
have  baade  Tid  og  Penge  at  anvende,  I  den  gamle  Tid 
bestod  ogsaa  Rytteriet  altid  af  Aristokratiets  Medlemmer 
(og  dets  haandgangne  Mænd);  saaledes  var  det  i  Grækenland, 
Italien  og  Gallien  efter  ndtrylckelige  Efterretninger.  Kampen 
tilvogns  var  noget  endnu  mere  aristokratisk. 

Om  det  galliske  Aristokrati  ytrer  Fnstel  de  Gonlanges 
{Hist.  des  inst.  pol.  de  TancFrance  I.  9):  „Det  var  ligesaa  vel 


OM  DEN  ÆLDSTE  IKDOEUROPÆISKE  SAMFUNDSUDYIKLING      49 

rigl  som  af  sedelt  Blod;  det  øste  sin  Styrke  paa  engang 
fra  Jordbesiddétee  og  fra  sin  Øvelse  i  at  bmge  Yaaben**. 
Gidlien  skildres  OYorhovedet  som  et  Land,  hvor  Jorden  var 
i  forholdsvis  faa  Stoirmænds  Besiddelse  og  hvor  den  øvrige 
Befolkning  maatte  finde  sig  i  at  gaa  Aristokratiet  tilbaande 
og  modtage  de  Kaar,  som  det  bød  dem  (B\  d.  G.  i.  c.  p. 
11—13).  Til  nærmere  Belysning  af  dette  Forhold  kan  man 
benytte  Efterretningemé  om  de  gammelirske.  Der  var  For- 
holdet saaledes,  at  den  Jord,  som  tilhørte  en  Tuaih,  dels 
eiedes  af  de  saakaldte  Flaths  (Høvdingeme),  hvoraf  Kon- 
gen {JE^)  var  en,  dels  af  Staten.  Kongen  bestyrede  Sta- 
tens Jord,  men  havde  ikke  Ret  iil  at  benytte  mere  end  hvad 
der  var  ham  tilstaaet  som  hans  Apanage;  Statens  øvrige 
Jord  Tar  fæiles  (med  Fradrag  af  hvad  der  var  ndlagt  til  for- 
skjdlige  Fnnctionairer).  Kongemes  eget  Land  og  deres  Men- 
salgods  var  tildela  besat  med  Klienter  og  Afhængige  af  for- 
skjellig Slags.  De  øvrige  Flaths  levede  paa  deres  egne  Jor- 
der og  beholdt  under  sin  egen  Bestyrelse  saameget,  som  var 
nødvendigt  for  åt  de  kanne  opretholde  sin  Værdighed.  Re- 
sten beboedes  af  deres  frie  og  ufrie  Klienter.  (O^Gurry  L 
139 — 140).  De  øvrige  frie  Mænd,  de  saakaldte  Bo- Aires 
(keit  ho  betyder  Ko)  eiede  ikke  Land,  men  Fas,  som  de 
havde  Ret  til  at  lade  gtæsse  paa  Statens  Grund,  ligesom 
ogsaa  Jordeierne  vare  forpligtede  til  paa  visse  Betingelser  at 
lade  Klanens  Medlemmer  benytte  deres  Jord  paa  denne  Vis 
(0'Curry  L  100  ffg> 

Dette  Ariafokrati  af  irske  Flaths  og  galliske  store  Gnmd- 
eiere  er  tydeligvis  de  gainle  Slægtsbøvdinger,  der  sees  at 
hav^  tilegnet  sig  Eiendomsretten  til  Slægtens  Jord.  Dette 
er  et  Forhold,  som  ikke  er  indtraadt  hos  alle  indoeuropse- 
iske  Folk  og  som  derfor  maa  have  sine  specielle  Aar- 
sager. 

HUt  Tldsskr.  VI-       '  4 


^  J.  C.  KROGH 

IXet  iM^m  i  denne  Henseende  vislnok  an  paa^  hrw  fut-* 
boeofe  et  Foik  var  og  i  livilken  nd&traBkniiig  Agefbragøl 
bi^yde  Uaøogt.Fædnfteii  tilside»  Hver  (som  Gasar  fortaHer 
on  Ctomsoeme)  Havdiogome  hvert  Aar  dier  iaUftid  hyppig 
gav  Ordre  til  Flytoingt  vilde  selvblgelig  deres  Bet  over  Jor«- 
di9n  fr^mtoødie  støBrkeve  «ad  hvor  man  stadig  blev  boende 
paa  den  Jord,  røan  engæg  havde  tåget  i  Besiddelse.  Høv«^ 
dingen  beetdrede  St^sjodsning  paa  et  bestemt  Sted,  tog  Lan* 
det  i  Besiddeke  paa  hele  Slsegtens  Vegnø  og  sergede  fér 
Fordelingen*  Hans  Jiagt  over  den  Enkeke  Uev  isaalald 
m^t  stor.  Hvor  F«edrift  var  Hovedsagen,  var  dét  klart, 
at  der  var  en  meget  stor  Forskjel  paa  den  Bet,  hvormed 
man  eiede  une  Kjer,  og  deo  Bet  man  havde  til  Jorden. 
D^  ene  vior  en  Eiendomsret,  det  andet  en  Bmgsret,  som 
kon  knnde  benyttes  imder  SlaBgtshøvdingens  Tilsyn.  Den 
sidste  .Sætning  indehoMef  saa  at  sige  Orandsaøtningen  i  de 
gamle  irske.  X^andboforhoUL 

Ganske  anderledes  hos  et  faldkommen  fastboende  Fdik 
med  Agerbmg  som  HovednæringsveL  Ganske  vist  kmå^ 
den  ældste  Sen  have  Focrettigheder  fremfor  sine  Brødre;') 
m^n  nogen  saa  kapital  Forskjel  kunde  der  dog  ikke  blive, 
som  der  vilde  have  yaefet,  dersom  den  ene  havde  v«ret 
Dier  af  al  Jord;  og  de  andre  kon. hans  Brugere,  Steg  mtti 
sig  forst  fast  ned  paa  et  Sted  og  greb  man  til  Fordeling  af 
Jørden  istedenfor  den  oprindelige  Benyttelse  i  helt  etler  halvt 
Fæltesskab,  saa  maatte  denne  Fordeling  finde  Sted  mellem^ 
Slaens  samtlige  Hnsfædre.  (cfir.  om  de  sBkbre  ]ndoeim>p8B- 
iske  agrariske  .  Forholde  Sårs  TTdsigt  over  den  norske  Hi-- 
storie  p.  30  ffg). 


>)  Undertiden  var  det  dog  den  yngste  Søn,  som  var  berettiget  til  at 
erholde  Aasædet.  Dette  var  Tilfældet  efter  walisisk  Arveret 
Walter  das  alte  Wales  p.  436. 


OM  DEN  ÆLD8TE  INDOBUROPÆIØKE  SAMFØNDSUDVIKLINO      51 

Dette  gamie  enropæiske  Aristokrati  har  opnaMt  tm  hel 
Grad  af  Asseølse.  Af  Begrebet  Magt  have  hidoeiiropæenni 
ndviklet  Begrebet  Hellighed.  Saatedes  betyder  Icvmnta  op^ 
rindelig  etærk,  nen  Ordet  er  senere  gaaet  over  til  at  betyde 
heffig,  IHfa.  szwentM  ksi.  9v^  cfr.  goth..  hunel  Offer,  hel- 
\f^  Tjeneste,  2.  gpékta  hellig  og  skr.  fvdtra  Otter  (Fick  enr. 
Spracheinh.  p.  126,  274).  YortOtd  hdUff  staar  formodent^ 
ogsaa  i  Forbindelse  med  oA  af  Betydningen  hel^  mmcL  Det 
laa  overhovedet  nær  for  den  gamle  religiøse  Opfitttelse  at 
betmgte  den  Mægtige,  den  Lykkelige  som  Ondemes  Yndling, 
og  ander  den  Overflod  paa  Tro,  som  man  dengang  havde, 
var  det  klart,  at  man  tænkte  sig  dette  Forhold  mellem  Gu- 
den og  den  Mægtige  som  endog  meget  intimt,  især  naar 
hans  Slægts  Magt  tabte  sig  i  den  møike  Fortid.  Fremra- 
gende Mænd  knode  endog  drive  det  til  at  bKve  optagne  i 
Gndemes  Tal  som  Heroer,  naar  deres  Gjerning  ansaaes  fér 
en  Gjerning,  som  Gudeme  specielt  havde  paalagt  dem  at 
ndtere.  Det  laa  saaiedes  i  Udviklingens  Eonsekventser,  at 
de  store  Ætter  ansaaes  som  gndebaarne,  som  — -  for  at  brage 
et  homerisk  Udtryk  —  Stotpegié^q  fta6t\i}8g. 

Hvor  Adelen  opnaaede  en  saadan  Magt  som  i  Gallien, 
var  et  storartet  Klientel  en  nødvendig  Konsekvents.  De  fat- 
tig og  svage  søgte  Tilflugt  hos  den  mægtige  og  rige  for  at 
kanne  leve  i  Fred  og  sikre  sig  mod  Voldsomheder.  De  lo- 
vede til  Gjengjeld  Lydighed.  Man  gav  sig  til  den  Mægtige 
oden  Beservation.  De  bleve  vistnok  ikke  Slaver,  men  Høv- 
dingen havde  deg  luesten  de  sanune  Rettigheder  over  dére& 
PeiBOoer  som  om  de  havde  været  det.  Han  var  Herre  og 
de  Tjenere.  Det  galliske  Sprog  kaldte  de  Underordnede 
amb€Lcti.  Cæsar  benævner  dem  Klienter,  hvad  der  i  det 
latinske  Sprog  betegner  dem  som  meget  afhængige. 

Enhver  adelig  og  rig  Mand  kunde  derhos  hos  Gallerne 

4* 


Q2.  J.  C.  KBOGH 

Qmringe  «g  med  eiiTrop  af  .Erigere.  OiaseMiBDd  viure  ikke 
StG|teii&  Soidater,  men  tTertimod  kan  afhæo^e  af  sio:  Hev- 
ding. De '  kjomipede  ikke  for  Staten,  men  for  bam.  De 
mod^og  kno 'Ordres  af  ham,  de  forsvarede  ham  i  alle  hans 
Foretagender .  og  mod  alle  hane  Fiender.  De  leyede  m.ed 
bam  og  delte  hans  Lykke  og  hans  Ulykke.  Baaodet,  som 
forbandt  dem  med  barn,  yar  knyttet  ined  en  Ed  af  særdries 
kraftige  Virkmnger.  De  maatte  aldrig  forlade  bam,  de  maatte 
offre  sit  Liv  for  at  frelse  hans,  og  dersom  han  døde,  forbød 
deres  EM  dem  at  overleve  ham.  De  maatte  dø  ved  hans 
Lig  ell^,  som  hans  Slaver,  lade  sig  brænde  paa  hans 
Baal. 

En  gallisk  Cfaefs  Magt  maaltes  efter  det  Antal  Hænd, 
som  bad  havdé  om  sig.  Den  er  den  største  blandt  dem, 
siger  Polyb,  som  bar  de  fleste  Tjenere  og  Krigere  i  sit  Feige. 
De  føre  altid  Krig  indbyrdes,  siger  Gaasar,  og  enhver  om- 
ringer sig  med  en  Trop  af  Følgesvende  og  Klienter,  hvis 
Anta]  voxermed  hans  Bigdom  (Fostel  de  Gonl.  Hist.,  des 
inst.  pol.  de  Tane.  Fr.  I,  ]4— 17). 

De  æidre  germaniske  Forh<dde  maa  ganske  vist  have  havt 
adskilligt  tilfælles  med  disse  her  skildrede  galliske.  At  Ger- 
manerne paa  Gæsars  og  Taeitns^s  Tid  vare  i  Bei^delse  af 
en  virkelig  Adel  med  betydelig  social  og  politisk  Indflydelse, 
er  sikkert,  nok.  Af  nordiske  og  angelsasiske  Genealogier  se 
vi,  at  de  store  Ætter  ligesaa  vel  som  Grdekemes  ansaaes 
for  at  være  gndebaarne  (cfr.  Sårs  Udsigt  over  den  norske 
Historie  p.  113  fig).  ^)  O^aa  Følgeinstitntionen  var  i  lige- 
saa høi  Grad  gerjnanisk  som  den  var  keltisk;  Det  maa 
imidlertid   bemærkes,  at.  medens   det   galliske  Følge  tildels 


')  Det  oldn.  Ud>ryk  rekspegn  maa  som  sammensat  med  pegn  oprin- 
delig  have  været  et  eller  andet  Slags  Klienter,  med  Hensyn  til 
rehé  cfr.  landrekij  nautreki. 


OM  DEN  ÆLD8TE  INDOEUROPÆISKE  SAHFUNDSUDVIKLIMG.      53 

var  et  Krigerfø]ge  og  tildels  baseret  paa  Betragtninger  Kg 
dem,  der  laa  til  Grand  for  hvad  maD  i  Midd^Idereo  kaldte 
Eommendation,  saa  er  den  sidste  Form  af  Institationen  ikke 
overfeveret  som  gamm^lgetmaDsk.  At  et^  Forhold  Hg  de 
galliske  ambactis  har  forekommet,  e^  sikkert  nok  ^selve  Ot^ 
det  er  laant  til  de  germanske  Sprog,  endog  til  gotisk);  men 
det  er  aabenhart,  åt  Kommendation  ikke  kan  hate  fond^^ 
Sted  i  den  Udstrækning  som  i  Gallien. 

Dette  vækker  eto  vis  Opmærksomhed,  daCrermanérné 
ikke  kanne  have  været  hverken  mere  fastboende  eller  mei^ 
agerbmgende  end  Gallerne,  snarere  mindre.  Ber  maa  altsaa 
have  været  andre  Aarsager,  som  have  mod^ket  eb  forøv^ 
rigt  tilstedeværende  Tendents. 

Aristokratiets  Styrke  afhang  i  hei  Grad  af  Statens  egen 
Styrke.  Staten  knnde  være  saa  løst  sammenféiet,  at  der 
ei  hlev  noget  rigtigt  Sammenhold  mellem'  de  forskjellige  Ari-  * 
stokrater.  Isaafald  stode  de  mindre  Dele,  hvoraf  Stttten  be^ 
stod,  overfor  hinanden  med  nogen  MistiHid,  man  maatte 
vogte  sig  for  hinanden,  og  denne  Mistillid  Var  taatarligvis 
stærkest  mellom  de  ledende  Hoveder  for  de  fonskjéilige  Smaa- 
dele.  Dthvert  saadant  Hoved  tiltraefngte  sine  nndermaén^ 
og  maatte  derfor  være  eftergivende  ligeoverfor  dem.  ])e  en- 
kelte Familiehoveder  havde  en  større  Selvstændighed  ligé^ 
overfor  Slægtschefen,  og  Opløsningén  kunde  drives  lige  der- 
hen, at  de  gamle  Slaegter  gik  tilgrunde.  Istedet  derfor  traadftie 
da  Familieme  med  den  nærmeste  Frændskabskréds^  en  Æk^ 
som  bestod  baade  af  Agnater  og  Kognater,  méa  kun  de 
nærmeste  Led,  medens  den  galnlb  Slægt  havde  Været  helt 
igjennom  agnatisk,  men  'strækkende  sig  gjennom  langt  flék^ 
Led.  Dette  synes  i  det  store  tåget  at  have  været  den  get^ 
maniske  Udviklingsgang.  Og  naar  man  først  var  kommet 
til   den   agnatisk -kognatiske  Æt,   kunde  Gudebaarenhedens 


S4  J.  O^KBOGH 

Anseeke  ikk«  tenger  erhverves*  Det  var  regelmaBSsigt  kon 
K<mgefamilienie,  som  kunde  bibeholde  en  saa  fremragende 
Plads  i  Opinionen.  De  evrige  Familier  kunde  adskille  sig 
Ara  hinanden  deryed,  at  d^  ene  var  msdgtigere  og  rigere 
eød  d^  anden;  men  Forskjellen  kunde  regehnæssigen  ikke 
blive  saa  stor,  at  der  blev  Plads  for  stort  mere  end  et  fak- 
4i8k  og  af  tusinde  ydre  Omstændigheder  afhængigt  Adelskab, 
der  ikke  let  opnaaede  nogen  hei  Grad  af  Fasthed  uden  hvor 
Mregne  Omstændigheder  traadte  til,  t  Ex.  Eiendomsretten 
til  et  Herreds-  eller  Fylkeshov. 

Staten  kunde  paa  den  anden  Side  være  saa  stærk,  at 
den  dannede  en  virkelig  Eohed,  som  Slægteme  definitivt 
havde  underordnet  sig.  Her  var  det  Slssgtsdieferne,  der 
som  et  Senat  stod  Kongen  ved  Siden.  Her  dannede  der  sig 
en  Adelstand,  der  holdt  paa  sine  Rettigheder  og  sin  Magt 
aaavel  ligeoverfor  Konge  som  ligeoverfor  Folk.  I  dette  Til- 
£»lde  kom  det  nu  meget  an  paa*  om  Adelskabet  alene  støt- 
tedes til  Yærdigheden  som  Slægtschef,  altsaa  udelukkende 
havde  sin  Bod  i  den  gpimle  Familie-  og  Slaogtsorganisation, 
eller  om  den  tUfige  fandt  sit  Udtryk  i»  at  Adelstanden  ferte 
.Krigeq  tilhest  eller  tilvogns  i  Modsætning  til  Menigmand, 
som  dannede  InCanteriet  I  sidste  Til&elde  blev  Sondringen 
joeget  skarpere  end  i  første.  Det  græske  og  navnlig  det  kel- 
iiske  Adelsskab  adskiller  sig  paa  denne  Maade  fra  Folket* 
Derfor  stod  den  bomeriske  Adel  saa  heit  over  Folket,  o^ 
derfor  var  det  thessaliske  og  galliske  Adelsherredømme  saa 
stært^t  udviklet. 

Staten  knnde  imidlertid  ogsaa  blive  saa  stærk,  at  deo 
tilintetgjorde  de  gamle  Slægters  politiske  Betydning*  Her 
Uev  der  da  Sammenhold  baade  mellem  Aristokrateme  og 
mellem  Metfemmeme  af  det  underordnede  Folk.  Her  var 
d^t  en  eneste  Statsfolelse,  som  gik  gjennem  det  hele  og  her 


OM  DEN  ÆLDSTE  IMDOEUBrø»ÆISKE  SAHFUNDSUDVIKLINO        65 


taie  Kongen  og  Fdlket  fatand  til  at  holde  AddBOiigtøii  iii^ 
å9u  rimelig  GsMdser.  Dette  F<«lKdd'  blev  luiva)^  i  On^ 
keoiaod  og  Bom  af  indgribende  Betydning. 

Men  Statens  Styrice  afliaog  af,  hror  etnrkt  dens  Geiste 
ligbad  var  organiseret  Hvor  man  stod  med  en  stæidct  o>r^ 
gaaideret  Præateatand,  der  tidt  og  jevnt  knnde  gjere  det  re^ 
ligiese  Mcmient  gjeldende  og  gjennom  de  til  deta  BaadigMI 
Btaaendé  Tyangsmidier  fremtnnge  Lydighed»  der  blør  ¥^\f^ 
theismens  Skabning,  Staten,  atærk;  bvor  dette  PraBateakab 
var  svagt,  blev  den  svag.  Dog  afhang  BeBaltstet  øgaaa  af 
den  Stilling,  aom  Praaaterne  iiritog  ligeoverfor  Adel  og  Pdlk. 
Hvor  dea  iadtog  den  StiUing^  aom  den  ife^  ain  Egsnakalb 
af  Statsgeiatlighed  korreb;  aknlde  indtage,  givend»  den  Ret^ 
eom  i  det  enkelte  Tilfælde  havde  Ret,  hvad  eaften  det  var 
Adel  eller  Folk,  eller  kvor  dén  støttede  sig  til  fiongen,  sfyv^ 
kede  den  i  høieste  Grad  Staten  (Bom);  hvor  did  deriiciod 
ferbuidt  sig  med  Adelen,  der  maatte  den  ogaaa  fiade  sig  i, 
at  Addavilkaarlii^ed  satte  aig  ad  aver  Steteaa  fotereseer 
og  8v«kkede  Staten  (Gallien)»  Om  den  galliske  GeifitligUed 
er  det  devbos  at  mærke,  at  den  dannede  en  stor  Eobid  og 
derfor  ikke  kwide  bidrage  til  at  ecmsolidere  den  «ri[«tt»  ci^* 
vitaa  i  den  Gmd,  som  den  ellers  kunde  kave  gjort 

Det  Irake  Navn  paa  den  i  poUtiak  Henaeendtf  ftiMt  be^ 
rettigede  Borger  var  ^i>"^  Af  disse  Airer  vav  dev  2  Slags, 
som  begge  ovenfor  ere  omhandlede,  Flaih$  og  Bå^AåHné. 
Dette  Ord  Aire  maa  ifølge  Lingviatikeos  £ove  nseilÉest  tttli^ 
kes  adyiklet  at  et  telleskéltisk  «rfo.  Dette^  ario  maa  vlai'- 
nok  vmre  det  aamme  Ord,  som  toehommer  i^  gaffiake^  Navne 
{ArimMmwå  dk.  ogsaa  Ahwumo  Fick  Grieeh,  EK^ennam^ 
LXX);  DelAe  i  galliske  Navne  forekommende  Atié  --:  méå 
v»ré  identisk  med  erairiak  .åiitj^ir — ^  skr;  ul^a  *^,  fifkf- 
thnsk  ArioL  '^,  der  ftnrekomme^^  i  eraniake,  iodlÉké  og  skyw 


56  j.  G.  Knooa 

tbiske  Egttioavne  (Griech.  Eigeon.  GXV.,  enr.  Spraeheinh* 
406)  og  antages  at  betyde  Arier.  Her  slaa  vi  ximelifm 
ligeoverfor  det  gamle  Navn  paa  bvad  der  i  .Latin  senere 
kaldtes  civis,  paa  den  til  Staten  hørende  Me  Mand,  bans 
Stilling  .  inden  Siægten  være  forøvrigt  livill^eBaomhelst. 
Der  kan  mpligens  være  ^rgsmaal  om  ikke  ogsaa  et  Par 
andre  Ordre  bere  Igemme  ber,,  nemlig  det  sydgermaniske 
Arima/innue  og  det  oldnorske  ørbwrinn  eller  årbmiKm 
maSr, 

D^n  bomeriske.  I^t  har  i  mange  Henseender  en  megøt 
antik  Karakter.  Kongedemmet  er  den  almiadel%e  Bege- 
ringsform.  ZeQ3  bar  oprindelig  indsat  Kongeme;  de  staa 
nnder  bans :  særdeles  Væm,  ja  stamme  endogsaa  frå  ham 
eller  fira  andre  Guder,  af  hvilken  Grand  de  ogsaa  kaldes 
8totfii€<pé^s,  Sioyeries.  Væidigbeden  gaar  regelmættig 
over  fra  Fader  til  Sen.  Men  .  ved  Siden  al  Kongen  gives 
der  ogsaa.  i  enhver  Stat  endeel  andre  Høvdinger,  som  ogsaa 
kaldes  fiaøzXff$s,  og  hvis  Stilling  over  folkets  Masse  lige* 
ledes  betragtøs  som^  en  al  Gndeme  forlønet  og  beskjærmet 
Udmærkelse.  De  hindredes  med  de  samme  Tilnavne  som 
Kongen  ariv«  Kongen  feemtaræder  overalt  kun  smn  primus 
inter  pares#  Hovederne  for  de  adelige  Familier  danne  Kon- 
gens Baad,  hans  fiovXtf,  og  kaldes  derfor  fiovXrftpopot 
eller  ftptfXsvraL  De  kaldtes  ogsaaa  yépørres,  hvilket 
Navn  ikkø  betyder  de  Gamle,  men  de  Anseede  i  Alminde^ 
lighed.  Med  Geroetemes  Baad  forhandles  alle^  vigtigm'e  An- 
liggender* Der  forekommer  ogsaa  Folkeforsamlinger,  som  dog 
ikke  saoiitie^iddes  saameget  fordi  Folket  skal  sperges  til-* 
raads  eller  bøslntte  som  fordi  man  vil  bekjendtgjere  udea = «f 
Gerontecne  fettcide  Borfatning.  Ellers  sammenkaldte  /txMk 
ogsaa  Folket  for  i.  dets  Nau^smlse  M  drøfte  vigtige  Anligr 
gender.    Der  er  ingensteds  Tale  om  en  formelig  Afttemn&ig 


OM  DEN  ÆLD8TE  IMDOSUROPÆISKE  SAMFUNDSUDyiBXlNG       S7 

i  Folk^fonamlingen;  det  er  gjeonem  lydelige  Raab  at  dea 
giver  sit  Bifald  eller  Mishag  tilkjende.  Kongen  er  Dommer, 
dog  med  Gerontemee  Raad,  og  Odyseeas  ved  ikke  noget  stirre 
end  en  Konge,  som  gndfrygtig  opretholder  og  sikrer  god  Lov 
og  Ret  blandt  Sin«.  Kongen  er  Anfører  i  Krig,  og  Forptig- 
telsen  til  at  télge  ham  er  en  ovaBgerlfg,  som  man  ikke  kan 
nnddragé  sig  né&a  at  fbrfalde  til  stXHr  Straf  og  |>aadrage  sig 
megen  Skam*  Han  besørger  frenldeles  Statsofifrene,  ikke 
fordi  der  er  noget  PrsBstedemme  forbundet  med  Kongedømmet, 
men  totii  han  søm  Samftmdets  Hoved  staar  i  det  samme 
Forhold  til^  datte  som  Hofihørrøn  til  Familien.  Det  er  en 
almindelig  Omndsiøtning,  at  Kongedømmet  gaar  i  Arv  fra 
Fader  til  Søn;  or  der  flere  Sønner,  arver  den  ældste  Konge-^ 
demmøt,  dog  gives  der  ogsaa  Exømplør  paa  en  Deling.  Men- 
elaos's  Exempel  synes  at  medføre,  at  Siigersen  knnde  arve 
Riget  i  Mangel  af  Sønner.  At  fortrænge  den  arveberettigede 
Søn  fira  Thronen  er  vistxtok  mnKgt;  men  det  gjelder  som  et 
betsmkeligt  Indgreb  i  deii  rette  Orden,  og  kan  knn  lykkes, 
hvor  F(^ket  ikke  ynder  ham  og  Ondemo  selv  ved  Tegn  til- 
kjendegive,  at  de  ikke  viHø  oprøUiølde  hans  Kongedømme^ 
Men  deD  Konge,  som  engang  er  kommen  i  Besiddelse  af  det 
ham  af  Oodeime  foriienødø  Scøpter,  bliver  ogsaa  selv  æret 
som  en -Ond. 

Dør  fandtes  ogsaa  særegnø  Prcester,  som  førestod  Onds- 
tjenesten  for  en  bøsteAM;  Gkid  i  hans  Helligdom.  Saadanne 
Helligdomme  ere  enten  Templer  eller  Altere  nnder  fri  Him- 
mel, i  Reglen  omgivne  af  en  Lund,  altid  Bi  et  afgmndsøt 
Stykke  Jord  (tipievos  ttt.  IaU  temphmi)^  dør  Mivør  bø- 
betragtet  søm  Gudens  Eiendom.  Naar  Nogen  vil  dyrke  Gtt- 
den  i  døtté  Tempel,  ør  Prsestøns  Medvirkning  aden  Tvivl 
nødvendig.  Men  til  den  bestemte  HeHigdora  indskrænkør 
ogsaa  Prmtens  Embede  sig,     Præstens  større  etler  mindre 


^  J.  C.  KROCm 

I 

I 

Anseelse  athaniger  verøe&llig  af  den  «tøcre  eller  mtodre  An- 
seelse, hvori  hans  Helligdom  stod.  Der  findes  intiet  Spor  til 
at  Præsterne  havde  poUtiiAMagt.  FjM'o^)gt  er  det  kt  be- 
gribeligt,  at  Praosten  tæøkes  at  staa  i  et  awrd^es  tuexi  Fof^ 
hold  til  den  Guddom,  som  hm  Igeoer  og  daglig  ferteidler 
fiied.  Derfor  erholder  ogaaa  han  fortriiKvis  de  goddonme*- 
lige  Aabenbaringer,  og  man  vender  ^g  til  han  fdr  ved  hans 
Bjælp  at  erfare  Åarsagen  til  Gndemea  Vrede  og  Midlenie 
til.  at  gjenerhverve  deres  Gmnst*.  Og  saaledes  nyder  Praraten 
ved  en  aaseet  Heiligdoæ,  om  end  oden  politisk  Magt,  «n 
meget  stor  Anseelse  og  bliver  wret  stf  Folket  ««soiii  en  Gud^ 
(Denne  Skildring  er  støttet  paa  SchoMBana  GfiecK.  Ahortfiw 
I.  23—40). 

Deaneden  heroiske  Tids  F<Mrfatirilig  blev  spranigt  af 
Byen  (noKts  i  den  Betydning, ,  som  Osdet  i  Almindeligbed  har 
i  Gr9sk). 

y^Naar  man  kaldte  Thesevs  Athens  Ghroiidteggfr,  saa 
gjaldt  dette  navnlig  den  saakaldta  Syneikismos,  i  Anled- 
ning af  hvilken  man  kort  te*  de  PanatheniBiAe  Fesle  fei- 
rede den  saakaldte  Syneikia*  Iftadeos  nemlig  Attika  iodtU 
da  havde  været  bebygget  i  adspradts  Landsbyer*  al  hvilke 
de  fornemste  havde  havt  mne  egne  Hostier  eg^  Arytanetf, 
saa  opstod  dengang  ved  Thesens  den  ene  Hovedstad  med 
en  Bykoømiofle  og  et  Prytftneaiii»  Deifér  gjaldt  ban  ogsaa 
for  den  sande  Stifti^  af  Patmthenæeme,  som  fra  nu  af  vir- 
kelig blev  den  hele  attiske  Stats  GeBtvalfeet  til  Ære  for 
den  everste  Landsga^nd^  eg  de  eveige:  hende  oiqpyeode 
Landsgnddomme.  Forsaavidt  ligge  historiske  Bt^yeidiedor 
&a  det  jonidke  Stammeherredeffmes  Tid  i  Attika  til  ^Qanmd 
for  Sagnet,  noget  som  navinlig  lk«ømgaar  af  deo  QoMtæiidig- 
hed,  at  de  joniske  Koloniw  i  Asien  tog:  uq  AiHeild  med  fra 
Prytaoeet  i  Athen''  (PreUer  Grie^  Myth^.  IL  297,  29S). 


OM  DBN  ÆLDSTE  IMDOEUSOPÆISKE  SAMFUNDSUDVIKLIMO      fi9 

Atbe»  opstod  gjøim«m  Syomkisoie»  Ordet  betyder  eim'- 
pelt  ben  SamineDflytobg;  eø  By  opetaar  natiurligeo  derved, 
at  flere  Landsbyera  Indbyfgere  flytte  eammeD.  Men  den 
SynøikiiBie,  hvoroiD  der  her  er  Tale«  var  ingen  airapel  SaoH 
tneiiflyiniqg.  Det  yiesentlige  var,  at  der  for^k  en  OpreU 
telse  af  et  Prytaneum,  som  blev  et  fælles  ^jem  og  SamUage* 
pnokt  for  de  gentes,  som  det  tilhørte,  og  eom  qpiUede  eamme 
BoUe  eem  Veetatemplet  i  Bom. 

Som  med  Athen,  saaledes  ogsaa  med  andre  ørødte  Byer. 
Ogsaa  ved  Gmadle^igelMn  af  diæe  var  altsaa  det  gamle 
religiøae  Prindp  levende;  men  det  var  netop  Byeme,  eom 
diialde  give  det  «t  Knæk» 

Byeme  medførte  en  stønre  Sammenhobning  af  Meane^ 
fiker  paa  det  samme  St^,  hvilket  igjen  Ibninledigede  en  liv* 
ligere  Tankeadvexliqg  end  der  havde  lendet  Sted  onder  de 
tidligere  Forb>lde«  Byemes  Naringsveie  vare  desoden  maog- 
foldigere  og  gav  Befolkningen  mere  Anledning  til  at  Imre 
fremmede  laetitotioner  at  lyende,  et  Belgendtekab  eom  op- 
fordrede  til  Sammenligning  og  mediwte  Kritik  af  det  BeaUa-» 
ende.  Det  er  overhovedet  en  i  ein  Almindeligbed  gyldig 
Sætning,  at  Byeme  i  Savunenhgning  med  Landet  ere  Frem- 
ftkridtete  Organer  ogBev^irtioaameft  Arnesteder.  Undtagelaer 
finde  kon  Sted  af  eseregne  Aareager  (Hovedsteder  f.  £x.  en 
undertiden  royaJistiske  fordi  de  indtil  en  via  Grad  liereke 
over  Provindeeme  gjennem  Kongedømmet)* 

Paa  samme  Tid,  sop;  Bylivet  Irembfagte  et  revolntio- 
nsMt  Element,  gav  den  stierkere  Sondring  melløm  aristokra* 
tiske  og  demokratiske  Bestanddele,  sem  de  mere  ^dviUede 
Forhold  medtertei,  Anledning  ti)  skarpe  KoUieioner  mellem 
KoQgedemme  og  Amtokrati. 

Kongedenimet  la^i  und^r  neis^  overalt  i  Grmkenlaad 
(døp  store  Uødtagelse  er. Sparta,  hvor  pao  forbød  Indierselen 


60  J.  C.  KROOH 

af  nye  Ideer),  og  man  overdrog  den  politiske  Magt  til  valgte 
Øvrighedspersoner.    I  Bégyndeben  vedligeholdt  man  et  Eon« 

r  r 

gedemme  til  TJdeitrelsen  af>  de  geifltlige  Ftmctioner.  Det  va* 
rede  laønge  inden  man  blev^  saa  revolntionær,  åt  man  vovede 
at  afskaffe  denne  Slags  Kongedemme  (ch.  F.  de  G.  La  Gité 
antiqve  281—284). 

Magten  gik  foreløbig  over  i  Aristokratemes  Hænder. 

Ogsaa  den  romcurske  XJdvikling  ferte  gjennom  Byen  til 
Repnbliken^ 

Hvad  Byen  gjorde  hos  Grækerne  og  Romerne,  gjorde 
Følgeinstitationen  bos  Germanerne.  Enfdnn  paa  Tacitns*s 
Tid  havde  de  germaniske  Stater  bévaret  Hovedtrækkene 
af  den  gamle  Organisation.  Man  regjeredes  af  Konger;  hos 
enkelte  Folk  (Grother,  Svioner)  var  Kongedømmet  meget 
stærkt  ndvikiét.  Der  existerede  en  msegtig  Adel,  og  heller 
ikke  Folket  var  nden  Betydning.  Den  geistlige  Magt  var 
endna  stærk,  og  de  forskjellige  civitates  eller  Thjod  skilte 
sig  betydelig  •  nd  ft«  hinanden  for  den  romerske  Bétragters 
Øine.  Men  Følgeinstitntionen  existerede  allerede  ligesom 
hos  Gallerne. 

Denne  Følgeinstitntion  fik  en  stedse  større  Betydning. 
Det  forholdsvis  rige  og  civiliserede  Rooderrige  vinkede  til 
Plyndring  og  Rov,  og  Konger  og  Følge  knnde  ikke  modstaa 
Fristelsen.  Stedte  man  paa  en  større  romersk  Hær  blev 
man  rigtignok  slagen,  men  naar  TJforsi^gheden  ikke  havde 
været  for  stor,  vilde  man  dog'  knnne  redde  sig  selv  og  sit 
Bytte  ind  i  dé  hjemlige  Skove  og  Bloradser,  hvorhen  en  frem- 
med Hær  ikke  let  kimde  følge. 

Dette  Krigerhv,  der  for  en  eftor  Del  foregik  ^aa  firem- 
med  Grnnd  og  i  Berørelse  med  en  overlegen  Oivilisatfon, 
opleiste  den  gamle  germanske'  Stat  De  gamle  Ideer,  hvor- 
paa  den  havde  hvilet,  gik  tilgrnnde,  og  deres  Repræsentant 


OM  DEN  ÆLDSTB  INDOBUBOPÆISKE  SAMFUNDSUDYIEXIKO       61 

Greistligheden  mistede  sin  Magt  Den  Mægtige  herskede  i 
Spidsen  for  sine  Krigere,  hvad  enten  han  na  var  en  af  de 
gamle  Konger  eller  blot  en  Adelsmand.  1  det  4de  og  5te 
Aarhnndrede  er  Grermaniens  Geografi  en  ganske  anden  end 
paa  Tacita8*6  Tid« 

Jordbunden  var  forberedt  for  de  romerske  og  de  chri- 
stelige  Ideer. 


BIDRAG  TIL  NORGES  HISTORIE  i  AARENE 

1434-^^1442. 

AF  L.  DAAE. 

I. 

V  ed  Itlidsommerstid  1434  udbrød  den  Opstand  i  Sverige 
mod  Erik  af  Pommern,  der  ikke  aiene  blev  en  Hovedaarsag 
til  denne  Konges  Abættelse  fra  samtlige  tre  nordiske  Bigers 
Throner,  men  tillige  blev  Spiren  til  den  bestandige  Oples- 
ning  af  Unionen.  Ved  den  Tid,  da  Efterretningen  om  En- 
gelbrechts  og  Dalekarlenes  Reisning  naaede  Danmark,  befandt 
alle  tre  Rigers  Raad  sig  bos  Kong  Erik  i  Vordingborg,  hvor 
vigtige  politiske  Forhandlinger  havde  samlet  dem.  Kongen 
havde .  endnu  ikke  bragt  den  Krig  til  endelig  A&lntning, 
hvori  han  saalænge  havde  været  indviklet  med  Holsteneme, 
i  nogte  Aar  tillige  med  Hansestædeme,  og  de  kirkelige  For- 
holde, navnlig  de  af  Kongen  fortrinlige  yndede,  men  af  det 
nys  sammentraadte  Baselerconcilinm  anfsdgtede  Birgittineres 
Anliggender  og  Fordringeme  paa  Skat  ogsaa  fra  Nordens 
Riger  til  Korstoget  mod  Hnssiteme  i  Behmen,  gjorde  ogsaa 
Raadslagninger  nødvendige.  Forsamlingen  i  Vordingborg  var 
talrig  og  glimrende,  thi  ikke  alene  havde  en  stor  Deel  Rid- 
dere og  andre  verdslige  Raader  samt  mindst  tolv  Biskoper 
fra  de  nordiske  Riger  indfondet  sig,  men  ogsaa  Ombud  fra 
Hansestædeme,  to  pommerske,  en  bayersk  og  en  meklenborgsk 
Hertng  samt  tre  tydske  Fyrstbiskoper,  de  sidste  for  at  mægle 


BIDBAO  TIL  NORGES  HISTORIE  I  AARENB  1484— 144S.  %i 

mellem  Erik  og  HatnseatWDe,  bvHkol  demMgaUg  endna  ikk« 
ret  lykkedes. 

Eodoa  d«D  2dd»  Joli  Tare  nvenske  Rigsraader  tabtedé 
i  Vordingborg,  hvorfra  BiBptme  Thomas  af  Strengnes  og  ^gge 
al  Skara  just  d^n  Dag  skrev  til  sine  hjemnieværeDd^  Bredte,^) 
men  allerede  16de  Angnst  deltoge  de  samme  to  Bisper  i  et 
mærkeligt  særligt  sveoskt  Raadsmede  i  Vadsteoa,  som  var 
traadt  samdaen  i  Aoledfiing  al  Opstaodeo.  Her  var  det,  at 
Engelbrecht  indtaodt  sig,  tedsaget  af  tQsinde  Bander,  og  ved 
Tnidsler  c^  Haandgribeligheder  tvang  Raadet,  som  endnn 
var  afgjort  stemt  for  at  bevare  Foreniagen,  til  at  opsige 
KoBg  Erik  finldskab  og  Troskab.^) 

Da  dette  Brev  kom  Kong  Erik  i  Hsdnde,  befandt  han 
sig  i  Kjebeohavn,  hvor  Underbandlingeme  med  Hanseateme 
syaes  at  være  blevne  fortsatte.  Han  havde  hos  sig  samtlige 
fem  Biskoper  fra  det  egentlige  Norge,  nemlig  Erkebisp 
Aslak -(Bolt)  at  Tfarondhjem,  Jens  af  Oslo,  en  dansk  Mand, 
d«r  Bom  KoQgeBs  norske  Kantsler  i  mange  Aar  for  det  meste 
havde  opboldt  sig  t  Danmark  og  knn  sjelden  vist  sig  i  sit 
Stift,  den  meget  viricsonmie  og  ansete  Audun  af  Stavanger, 
Peter  af  Hamar  eg  Olaf  af  Bei^grø,  samt  dertil  endnu  otte 
verdslige  norske  Rigsraader:  den  gamle  Hr.  Endrid  Erlendssøn 
al  Losna,  eom  i  mere  end  en  Menneékealder  havde  spillet 
en  Hovedrolle  t  sit  Fødeland,  deeltaget  i  det  store  Møde  i 
Kalmar  1397  og  senere  efterhaanden  eUer  endog  samtidig 
vffiiet  lorienet  med  en  stor  Ded  af  Rigets  Hovedlen,  dennes 
Sen  Erlend  Endridssøn,  Olaf  Haakonssøn,  sidste  Mand  af 
Ætten  Stumpe,  en  oftere  forekommende  og  øiensynlig  meget 
anseet,  men  forøvrigt  lidet  bekjendt  Mand,  Svale  Jonssøn 
(Smør),Kgard  Jonssøn  af  Sudreim,  Giske  m.  m.,  Norges  dengang 

*)  Dipl.  Norv.  V,  p.  453  fgg. 
»)  Dipl.  Norv.  V,  p.  465-456. 


04  U  DAAE.  > 

rige8te  Qg  mest  atoraatlede.llaDdy  om  hwm»,  vi  i  å^H  Følgende 
oftere  skalle  tale,  og  dertil  endna  tre  mindre  (remtriBdende 
Yæhnere.  I  sin  vanskelige  Stilling  heff?endte  Kong  Erik 
sig  na  til  disse  norske  Raad^r  og  bad  dem  om  at  bevadge 
Sveriges  Rigsraad  til  med  det  Godet  at  Uge-Opsigelsen  til- 
bage.  En  saadan  Henvendelse  til  Nordmændefie  laa  temme* 
lig  nær  for  Kong  Erik,  thi  Opstatid^  i  Sverige  var  ei  atene 
en  Opstand  mod  ham  perscHiiig,  men  ogsaa  ndspmngen  af 
4e  Svenskes  Misforneielse  med  det  formentlige  dan^e  Over- 
herredømme, og  det  tredie  Folk  indtog  derfor  hor  en  mere 
nentral  Stilling,  der  gjorde  dets  Raad  vel  skikkeit  til  at  spille 
den  mæglende  Rolle.  Nordmændene  ndstedte  ogsaa  den  27de 
August  1434  en  Skrivelse  til  de  svenske  Raader,  hvori  de 
søgte  at  bev88ge  dem  til  paany  at  underkaste  sig  Erik,  idet 
de  gjorde  gjeldende,  at  Kongen  ikke  havde  feilet  af  Qndskab, 
Og  at  han  var  yillig  til  at  imedekomme  alle  billige  Ønsker, 
samt  udtalte  sit  Haab  om,  at  deres  svrøske  Medbrødre,  der 
kun  nødtvungne  havde  bekvemmet  sig  til  det  gjorte  Skridt, 
nu,  efter  at  have  gjenvundet  sin  Handl^rihed,  igjen  vilde 
vende  sig  til  ^Kjærlighed  til  det  naadi^e  Herskab  og  alle 
disse  tre  Riger,  som  nu  k»ige  have  været  sammen  i  god 
Endrægtighed  til  Glæde  og  Bestandelse^.^)  Engelbrechts 
Anseelse  i  Sverige  var  imidlertid  foreløbig  saa  stor,  at  selv 
de  loyaleste  Medlemmer  af  Raadet  ikke  vovede  at  modsætte 
sig  hans  Vilje.  Svaret  til  Nordmændene^  som  udstedtes  i 
Stockholm  den  I2te  Sept.  1434,  blev  derfor  kun  en  udiérlig 
Redegjørelse  for  Grunden  til  Opsigelsen,  ja  tillige  endog  en 
Opfordring  til  de  Norske  om  at  staa  dem  bi  imod  Kongen, 
medens  der  ikke  i  Skrivelsen  taltes  et  Ord  om  Unionen  og 
Rigernes   Forpligtelser    til   at   forblive  forenede   under   eea 


«)  Dipl.  Norv.  V,  p.  457  fgg. 


BIDRAG  TIL  NOBOES  HI8TOBIE  I  AARENE  14Si-.1448.  65 

Kooge.^)  Nordmæodones  MægUi^sforseg  blev  altøM  i  det 
Hele  frugteslest,  men  idetmindste  et  af  det  norske  Baads 
Medlouuner,  Erkebiskop  Aslak  Bolt,  synes  personlig  at  have 
g}ørt  sig  sin  Tjenstvillighed  mod  Kongen  ret  indbringende. 
To. Dage  før,  end  han  undertegnede  BaadetsBrev  til  Sverige, 
bavde  han  nemlig  ladet  Kong  Erik,  skjønt  dennes  Finantser 
dengang  vare  yderst  mislige,  da  han  i  hele  sin  Beg{eringstid 
havde  ført  kostbare  Krige  og  no  imedesaa  Kampe  mod  sine 
egne  Undersaatter,  eftergive  Throndhjems  Erkebispestol  en 
Gjeld  til  Kronen  af  2,100  Nobler,  en  for  den  Tid  betydelig 
Som,  som  den  skyldte  Kronen,  og  samme  Dag,  som  hin  det 
norske  Raads  Skrivelse  afgik,  havde  han  modtaget  en  rede 
Sum  af  Erik  „for  at  lade  synge  Psalteren  i  Nidarol  Dom- 
kirke,"«) 

De  svenske  Sager  gik  imidlertid  sin  Gang,  Kong  Erik 
besette  efter  mangfoldige  Aars  Forløb  selv  Stockholm  i  No* 
vember  Maaned  1434,  men  den  Udsoning,  som  ber  forsegtes, 
blev  af  kort  Varighed.  Forsøgene  paa  at  bringe  Oden  til- 
båge  gjentoges  det  følgende  Aar,  og  det  norske  Bigsraad  deel- 
tog  i  disse.  Flere  af  dets  mest  ansete  Medlemmer  oplnddt 
sig  i  det  følgende  Aar  1436  i  længere  Tid  i  Sverige*  Der 
var  den  3die  Mai  tilveiebragt  et  foreløbigt  og  betinget  Forlig 
i  Halmstad,  hvor  danske  Fnldmægtlge  havde  jndfandet  sig  paa 
Eriks  yegne,^)  og  den  7de  August  s.  A.  var  en  stor  Deel  dan- 
ske og  norske  Baader  samlede  paa  Norrmalm  ved  Stoekhohn, 
hvor  de  i  Kongens  Navn  forsikrede,  at  Kongai  personlig  eller 
ved  Fuldmægtige  skulde  møde  i  Stookhoim  til  Nal^ivitatis 
Mariæ  (8  Sept)  for  at  foldbyrde  Halmstadsforliget.  Af  norske 


*)  Dipl.  Norv.  V.  p.  459  fgg. 

•)  Dipl.  Norv.  V.  p.  457  og  II.  p.  537.  (Nye  danske  Magazin,  1,8.39—40, 

Huitfeldt,  Fol.-Udg.,  p.  770). 
*)  Hadorphs  Udg.  af  Rimkrøniken,  anden  Deel  (Tillæggene),  p.  86  fgg. 

Hiit.  Tldsskr.  VI.  5  . . 


66  ^-  DAAE. 

Baader  forekommer  her  Biskop  Olaf  i  Bergeo,  Provet  Thor- 
leif yed  Apoetelkirken  sammesteds,  endvideré  de  tidligere 
omtalte  Olaf  Haakonssen  og  Sigord  Jodssød,  samt  Mats  Ja- 
cobssen  (af  de  saakaldte  nyugte  Bemere^)  og  Herman  Molteke, 
en  tydsk-svensk,  i  Norge  indgiftet  Maod,  der  iodtager  en  lidet 
bcederlig  Plads  i  vor  Historie.^)  I  October  1535  indtraf 
Kong  Erik,  som  imidlertid  havde  faaet  Fred  baade  med  Hol- 
steneme  og  Hanseaterne,  virkelig  i  Stockliolm.  Han  op- 
naaede  her  Forlig  med  det  svenske  Rigsraad,  blev  atter  tå- 
gen til  Konge  og  gjorde  gode  Løfter,  fornemmelig  om  her- 
efter  at  styre  med  Baads  Baad  og  kan  at  betro  Indfødte  Ri- 
gets Len  og  Slotte,  hvorhos  han  maatte  finde  sig  i  at  gjen- 
give  ^erige  en  egen  Regjering,  hvilken  det  længe  havde 
maattet  andvære,  idet  han  nu  opfyldte  Svensk^^rnes  Forlan- 
gende om  at  faa  egen  Drost  og  egen  Marsk  udnævnte*  Disse 
£mbeder  besattes  som  bekjendt  med  Ghristiern  Nilsson  Vasa 
og  Karl  Knutsson.  Dette  Forlig  var  bragt  istand  af  tolv 
Rigsraader,  fire  fra  hvert  Rige,  hvem  dette  Tillidshverv  særlig 
var  anbetroet  af  deres  Colleger,  blandt  hvilke  Nordmændene 
Olaf,  Biskop  af  Bergen,  Olaf  Haakonssen,  Sigurd  Jenssen 
samt  Hr,  £ndrid  £rlendssøn  af  Losna.  Denne  maa  altsaa 
senere  være  kommen  efter  fra  Norge  med  flere  af  Norges 
Raad,  saasom  ^olbjern  Gerst,  hvis  Navn  vi  senere  ville 
mede,  og  Henrik  Skakt.  ^)  Disse  to  vare  tilligemed  Befalings- 
manden  paa  Akershuus,  Svensken  Hr.  Jens  Svarte-Skaanung, 
mellem  dem,  der  gik  i  Borgen  for  Forligets  Overholdelse. 
Ogsaa  Biskop  Jens  af  Oslo  var  kommen  tilstede;  han  har 
aabenbart  fulgt  sin  Herre  Kongen  fra  Danmark  og  havde 
tidligere  paa  Aaret  paadraget  sig  Stridigheder  med  Erke- 
biskop Aslak,   der   endog   truede  ham  med   kanonisk  Straf 

»)  Hadorph,  1.  c.  p.  91— ii3. 
')  Hadorph,  1.  c.  p.  d4  fgg. 


BIDBAO  TIL  NORGES  HISTORIE  I  AARENE  14S4— 1442.  67 

for  nd^blivelse  fra  et  da  afholdt  Concilinm  i  Bergen  for  den 
norske  Kirkeprovinds.^)  Fire  Dage  efter  Forliget  mellem 
Kongen  og  det  svenske  Raad  ndstedte  de  tolv  valgte  Raads* 
herrer  af  samtlige  Lande  i  sit  eget  Navn  den  formelige  Er- 
klæring derom  den  18de  Octbr.  1435. 

Engelbrecht,  der  nnder  de  foregaaende  Uroligheder  ^ndog 
var  bleven  valgt  til  Bigshevedsmand  ved  Bigsmødet  i  Årboga 
1435,  havde  ikke  deeltaget  i  dette  Forlig,  og  han  var  heller 
ikke  med  et  Ord  bleven  nævnt  deri*  Sknlde  altsaa  Forliget 
staa  ved  Magt,  vilde  det  været  forbi  med  hans  Myndighed 
og  politiske  Betydning.  Men  Engelbrecht  var  ikke  den,  som 
vilde  give  Magten,  hvis  Sedme  han  nu  bavde  smagt,  fra  sig. 
Der  aabnede  sig  ogsaa  Udsigter  for  ham  til  at  gjenvinde 
den  Stilling  som  Bigshevedsmand,  hvortil  det  aristokratiske 
Rigsraad  intetsomhelst-Hensyn  havde  tåget  ved  Forhandlin- 
gerne  i  Stockholm.  Thi  Erik  skal  strax  have  begyndt  sit 
fornyede  Begimente  i  Sverige  med  at  overtræde  de  fastsatte 
Vilkaar  og  bryde  sit  givne  Ord.  En  ny  Bigsdag  i  Arboga 
i  Januar  1436  vedtog  for  anden  Gang  at  opsige  Kongen 
Hnldskab  og  Troskab,  men  det  blev  her  ikke  Engelbrecht, 
som  sattes  i  Spidsen  for  Statsstyrelsen.  Han  havde  sat 
Beyægelsen  igang,  men  Andre  kastede  sig  nn  ind  i  den  og 
vilde  benytte  den  til  at  hæve  sig  selv.  Karl  Knutsson,  som 
repræsenterede  et  stærkt  Parti  af  Adelen,  fik  23  Stemmer 
til  Bigshevedsmand,  Engelbrecht,  der  i  Egenskab  af  Adels- 
mand  ikke  havde  stort  at  sige,^}  fik  kun  3,  og  Adelsman- 


*)  DipL  Norv.  VIL  p.  394.  lalt  vare  dengang  i  Stockholm  elleve  nor- 
diske Bisper  samlede;  se  deres  i  Forening  udstedte  Afladsbrev  for 
Bodfærdige,  der  besøge  eller  hjelpe  St.  Olafs  Eirke  i  Eidsberg  i 
Oslo  Stift  (Dipl.  Norv.  H.  p.  540). 

*)  Johannes  Magnus,  der  (Hist  Goth.,  Romæ  1554,  pag.  705)  for- 
tæller  om  sin  Farfader  Peder  Store,  at  denne  havde  sluttet  sig 
til  Engelbrecht  „vehementiore  studio"  og  været  hans  „individuu8 

5 


s?  3|e 


68  I"  DAAE. 

den  Erik  Poke,  som  heldede  til  Engelbrechts  Parti,  2  Stem- 
mer. Menigmands  Stemning  blev  dog  eaameget  paaagtet,  at 
en  væsentlig  Deel  af  Krigsførelsen  overdroges  Engelbrodit, 
men  denne  stod  nn  snart  ved  sin  Banes  Ende,  idet  han  den 
27de  April  1437  myrdedes  af  Mans  Bengtsson  paa  en  H<^e 
i  Mftlaren.  Faa  Almuehøvdinger  have  erhvervet  en  Plads 
i  Historien  som  han.  Hans  Virksomhed  vakte  den  heieste 
Opsigt  ikke  alene  i  de  nordiske  Riger,  men  ogsaa  i  Nord*- 
tydskland,  hvis  Krøniker  ndførlig  omtale  ham,  og  markelig 
er  i  denne  Henseende  den  veltalende,  maaskee  altfor  ide- 
aliserede  Skildring  af  hans  Personlighed,  som  hans  Samtidige, 
Dominikaneren  Herman  Corner  i  Lybek,  har  efterladt  ^).  Be- 
klageligvis har  ingen  samtidig  Dansk  eller  Nordmand  ned- 
skrevet hans  Historie,  men  i  Traditionen  og  Sagnet  har  han 
levet  længe  ogsaa  i  Danmark.  Et  hundrede  og  sexti  Aar 
efter  hans  Død  sad  den  i  Syvaarskrigens  Historie  berømte, 
men  som  Lensherre  i  Nedenes  i  Norge  berygtede  Erik  Monk 
fangen  paa  Dragsholm  Slot  i  Sjelland.  Han  forfattede  her 
til  sin  Betfærdiggjørelse  nogle  i  flere  Henseender  mærkelige, 
endnn  af  Historikerne  ubenyttede  Memorialer  til  den  davæ- 
rende dansk-norske  Regjering,  Christian  den  Fjerdes  For- 
myndere.    Erik  Mank,  aabenbart  en  nstnderet  Mand,   hvis 


comes  usque  ad  ultima  iUius  fata,"  beretter  i  sin  Hist.  metrop. 
eccl.  Upsal.  (Romæ  15^)  p  96,  at  Engelbrocht  var  ,,libertino 
patre  apud  Dalecharlos  natns^S  hvorved  maa  fonstaaes,  at  Rs 
Fader  var  bleven  fra  „ofråIse''  optagen  mellem  Adelen. 
0  Ghronica  novella  (Eccardi  corpus  historicorum  medii  ævi,  II,  col. 
1341):  „Generosus  quidam  vir,  Engelbertus  nomlne,  Sweno  na- 
tus,  homo  magnæ  astutiæ  et  industrius,  —  —  —  dectas  forte 
ad  hoc  a  Domino  ut  alter  Saul,  et  roboratus  ad  protegendum 

populum  suum  et  ad  debellandum  justitiæ  adversarium. 

MilitiamiBuperba  quadam  extoUentia  animi  aut  cupiditate  arrogant] 
dominandi  nequaquam  assumsisse  creditur,  sed  innatae  miserationis 
pietate  afflictis  compatiens. " 


;BIDRAG  TIL  NOBGES  HISTORIE  I  AABENE  1434-1448.  69 

hktorifike  Kondfikab  om  det  femtende  Aarhandrede  ikke 
lettelig  kae  være  øst  af  imdre  Kilder  eod  den  mnndtlige 
Overleverelse»  og  som  ærgrede  sig  over,  at  Sverige  var  ble- 
vet  skilt  fra  Danmark,  og  lengstedes  ved  Tanken  om,  at 
Norge  knode  gaa  samme  Vei,  fører  idelig  Engelbrechts  Navn 
i  Peonen  og  sammenligner  ham  med  Nils  Dakke  og  en  norsk 
C^rerer  onder  Syvaarskrigen,  Magister  Christopher  Henriks* 
sen  i  Thrøndeiagen,  hvilken  sidrte  han  personlig  bavde 
bekjempet.*)  • 

IL 

Af  høi  Interesse  er  det  Udkast  til  en  ny  fnldstændig  og 
saavel  for  Unionens  som  for  hvert  enkelt  Riges  Interesser 
betryggende  Foreniogsakt,  som  skal  være  udarbeidet  i  1436 
kt  de  tre  Erkebisper,  Hans  Laxmand  i  .Lund,  Olaf  i  Upsala 
og  Aslak  i  Nidaros  og  et  verdsligt  Raadsmedlem  fra  lavert 
Rige,  Axel  Pederssøn  (Thott)  af  Danmark,  Christiem  Nils- 
søn  Vasa  af  Sverige  og  den  tidligere  nævote  Veteran  £n* 
drid  Erlendssøn  a!  Norge.^)     Dette  for  sin  Tid  fortrinlige 


0  ,JEngelbrecht,  som  skilte  Sverige  fra  Danmark**,  —  „en  Engelbrechts 
Finants**,  —^de,  som  gaar  i  Engelbrechts  Fodspor,  onder  „fynant- 
sig**  Skin  dermed  forblænder  Øyrigheden'*^  — -  »,Engelbrecht8  Disci- 
ple**,— „dette  er  en  Men  Lignelse  paa  denFinants,  som  Engelbrecht, 
Nils  Takke,  Mester  Erestofor  og  alt  det  Anhang**  o.  s.  t.,  —  „iteia 
den  bemeldte  Engelbrecht  var  størst  Aarsag,  det  Nils  Takke  havde 
nær  fordrevet  Kong  Gyste  af  alt  Sverige**,  —  „item  der  skal 
nsBst  Guds  Etjelp  ingen  Engelbrechts  Disciple  bekomme  nogen 
Tilfælde  at  forføre  eUer  gjøre  Stempling  mider  Almuen**  o.  s.  v. 
(;,Erich  Mundds  schrifftomsin  sagh,  och  hais  hand  mener  sig  at 
hafiue  tu  sin  erklering  och  uskyldighedt  at  foregiffue**.  I  danske 
Geheimearchiv.) 

*)  Trykt  paa  flere  Steder,  bedst  i  „Aarsberetninger  fra  det  danske 
Geheimearchiv*',  II,  31  igg.  Sammenlign  Allens  Haandbog  i  Fædre- 
landets  Historie,  ^ette  Udg.,  S.  221>-222.  Nøiagtigt  Uddrag  hos 
Keyser,  den  norske  Kirkes  Historie,  2,  S.  514  fgg. 


70  L.  DAAE. 

Arbeide,  som  naTolig  udmærker  sig  ved  ane  fuldstændige 
Regler  for  Kongevalget,  er  udateret,  og  vi  kjeode  heller  ikke, 
elter  hvis  Opfordring  og  Bemyndigelse,  ei  heller  ^aa  hvilket 
Sted  det  er  affattet.  Vi  kunne  dog  vel  gaa  ad  fra,  at  Sex* 
mandscomiteen  snarest  har  været  samlet  i  Sydsverige,  og 
i  intet  Fald  i  Norge.  Prøver  man  nu  ved  Hjelp  af  levnede 
Diplomer  at  sammensætte  et  Itinerariom  for  de  to  norske 
Medlemmers  Vedkommende,  kommer  dette  til  at  seesaaledes  nd: 
1436,  4—11  April  er  Aslak  Bolt  i  Throndhjeifl  (D.  N.  V.p. 
467);  11  Joni  omtales  en  ^episcopos  Tranquilliensis^  (sic!)  ved 
Navn  Tideman  som  tilstedeværende  i  Throndhjem  (V.  p.  468); 
han  er  af  Aslak  maaskee  benyttet  som  Vicar;  23  Juni  er 
Hr.  Endrid  Erlendssøn  paa  Jerseen  ved  Tensberg  (III.  p.  525)  i 
22  August  er  Aslak  i  Bergen  (I.  p.  549)  sammen  med  flere  Bi- 
sper; ca.  13  Decbr.  ventes  han  til  Oslo  (VI.  p.  492);  20  Decbr. 
er  han  i  denne  By  (V.  p.  469),  hvor  han  endnu  forekommer  i  Ja^ 
nuar.  Februar  og  April  det  felgepde  Aar,  (II.  p.  543  og  544, 
IV.  p.  631).  Det  forekommer  efter  dette  sandsynligt,  at  de  sex 
Raadsmedlemmer  have  været  samlede  ud  paa  Hesten  1436, 
ved  hvilken  Tid  et  svensk  Raadsmøde  vides  at  have  fnndet 
Sted  i  Søderkøping.^) 

Kong  Erik  havde  efter  den  fornyede  svenske  Opstand 
imod  ham  søgt  de  nu  med  ham  udsonede  vendiske  Stæders 
MaBgling  og  sendt  som  Gesandter  til  disse  Stæder  tvende  af 
sine  betydeligste  og  mest  trofaste  Mænd,  Grev  Hans  von 
Nougarten  (Eberstein)  og  Holsteneren  Erik  Krummedike,  som 


0  Regesta  diplom,  hist.  Dan.  I.  414.  At  Udkastet  skulde  vaare  ud- 
arbeidet  i  Kalmar  under  den  store  dansk-svensk-hanseatiske  Cou- 
gres  der  (fra  15de  Juli  af,  se  nedenfor),  antages  af  Styffé  (Bidrag 
til  Skandin.  Hist.  II.  CVIII),  men  forsaavidt  som  de  to  Nordmænd 
virkelig  skulle  have  deel{aget  deri,  er  det  ei  rimeligt,  da  Aslak 
Bolt. neppe  fra  dette  Møde,  der  tog  meget  lang  Tid,  kan  være 
kommen  til  Bergen  allerede  i  August. 


BTDBAO  TIL  NORGES  HISTORIE  I  AARE^E  1434—1442.  71 

ander  deo  lange  slesvigske  Krig  var  gaaet  over  paa  det 
danske  Parti,  nnderhandlinger  mellem  Kongen  og  hans  fra- 
faldne  svenske  Undersaatter  havde  derpaa  fandet  Sted  i 
Vadstena  i  Slutningen  af  Mai,  Stilstdnd  blev  opnaaet  og  et 
Møde  i  Kalmar  berammet  til  15  Juli  1436.  Det  blev  tal- 
rigt  besøgt.  Kongen  mødte  med  tre  pommerske  Hertuger  og 
flere  tydske  Grever  og  Riddere,  Sendebod  iodfandt  sig  fra 
de  vendiske  Stæder  Lybek,  Wismar,  Hamburg  og  Ltineborg, 
ligesaa  15  danske,  men,  saavidt  vides,  ingen  norske  Raads- 
herrer.  Kongen  opnaaede  paany  Gjenindsættelse,  men  atter 
paa  de  gamle  Vilkaar,  at  Slottene  skolde  besættes  med  Ind- 
fødte.  Han  stedte  strax  Svenskeme  ved  at  gjøre  Bengt 
Steenssøn,  Fader  af  Engelbrechts  Morder,  til  Befalingsmand 
paa  Kalmar  Slot.  Fra  Kalmar  drog  Erik  til  Gotland,  hvor 
han  paa  Grund  af  Omstændighedeme  kom  til  at  over- 
vintre, i) 

Medens  disse  for  de  forenede  Biger  vigtige  Begivenheder 
foregik  i  Sverige,  havde  Norge  været  Skuepladsen  for  en 
her  meget  usædvanlig  Begivenhed,  nemlig  et  Oprør,  det  første 
bekjendte  siden  Magnus  Erikssøns  Dage,  da  endeel  af  Høv- 
dingerne  gjentagne  Gange,  først  (1333)  forholdt  Kongen 
Ténsberghuus,  og  deretter  (1338 — 1339)  paany  reiste  sig, 
dennegang  med  Åkershuus  som  Støttepunkt,  uden  at  der  no- 
gen  af  disse  Gange  kan  være  kommen  til  noget  alvorligt  kri- 
gerisk  Sammenstød.  B^vægelsen  under  Erik  af  Pommern  gik 
dybere  ned  og  havde  et  videre  Omfang. 

At  Norge  havde  Grund  til  Misfornøielse  med  Erik,  la- 
der sig  ikke  negte,  thi  han  havde  her,  som  i  sine  øvrige  Ri- 
ger, forsømt  sine  Regentpligter  og  ladet  Ålt  gaa  sin  egen 
Gang,   idet  han  udelukkende  havde  levet  for  nogle  enkelte 


»)  Styffe,  Bidrag  til  Skandinaviens  Historie,  II.  CVII— CIX. 


72  L.  DAAE. 

YndliiigBplftaer,  fornemmelig  for  at  erobre  Slesvig  og  at  faa 
sin  pommerske  Fætter  Bogislans  aotagen  til  Thronføiger, 
forevrigt  ogsaa  at  fremme  Birgittinerordeneos  og  enkelte  andre 
kirkelige  Interesser.  Siden  1406,  da  hans  Pleiemoder  lod 
ham  gjelde  en  Beise  i  det  Sendenlgeldske,  har  han  neppe  sat 
sin  Fod  paa  norsk  Jordbnnd;^)  han  sørgede  aldrig  for,  at 
der  indsattes  ndgensomhelst  Gentralregjéring,  end  ikke  Gant* 
sleren  havde  Ophold  i  Riget,  men  færdedes  hos  Kongen  i 
Danmark;  Rosserne  havde  ustraffet  knnnet  herje  de  nordlige 
Egne,  og  Vitaliebredrene  to  Aar  efter  hinanden  (1428  og  1429) 
hjemsøgt  Bergen.  Norges  Forhold  til  den  lange  slesvigske 
Krig  er  endnn  altfor  lidet  belyst.  At  Landet  gjentagne 
Gange  blev  beskattet  i  den  Anledning,  e(  givet,  skjønt  no 
neppe  mere  end  et  af  Skattebrevene  haves,  nemlig  et  fra 
1416,^)  men  det  er  endna  ikke  bragt  ret  paa  det  Bene, 
hvorvidt  Nordmændene  have  deeltaget  i  selve  Kampen»  skjønt 
dette  engang  forUsUes  af  Herman  Corner.^)  I  1421  hændte 
det,  at  Kongens  Fogder  holdt  Thing  med  Almuen  paa  Hede* 


0  Naar  man  har  ment,  at  han  1425,  7  Mai,  skal  have  ndgivet  en 
Forordning  paa  Akershuus  og  altsaa  da  været  der  tilstede  (Grøn- 
lands hist.  Mindesmærker,  III.  159),  hvilket  endnu  Keyser  (N.  Kir- 
kes Hist,  2,  S.  497)  sbjønt  med  nogen  Tvivl  anfører,  da  er  dette 
aabeobart  feilagtigt  Brevet  er  kun  saaledes,  som  Tilfældet  var 
med  Landsvistbreve,  udstedt  i  Kongens  Navn  og  under  hans  Segl, 
thi  £rik  var  dengang  neppe  kommen  hjem  fra  sin  store  Uden- 
kmdsreise  og  Pilgrimsfærd  (cfr.  StyffB,  Bidrag  til  Skandinr  Hist, 
II,  LXXXI).  Et  Brev  af  15  Mai  1425  (D.  N.  II.  p.  509)  vU  des- 
uden  vise,  at  Erik  ved  de  Tider  var  Igemt  fra  Norge. 

*)  Kong  Erik  paalagde  16  April  1415  fra  Helsingborg  Almuen  i  Vi- 
ken paa  Grund  af  forestaaende  Ufred  og  Orl<)g  i  Lighed  med  Al- 
muen i  Danmark  og  Sverige  at  udgive  luld  Udfare-Leding  inden 
14  Dage  mod  selv  at  være  fri  for  at  drage  ud.  (Dipl.  Norv. 
IX,  218).  Lignende  Breve  ere  selvfølgelig  udgivne  ogsaa  for  de 
øvrige  Landsdele. 

»)  H.  Comeri  Chronica  novella  (Eccardi  corpus,  II,  1270)*  sub  anno 
1426. 


BIDRAO  TIL  NORGES  mSTOBIB  I  AABBNB  14S4-1442.  73 

mftrken  og  begjærede  Udfwre-Leding,  men  Benderno  gave  det 
mærkelige  Svar»  at  de,  om  de  maatte  slippe  for  at  adrede 
P^fige,  gjerne  vilde  tjene  i  Hæren,  i)  Samtidig  med  at  Krigs- 
skatteme  kom  til  de  sædvanlige  Paalæg,  voxede  de  Udtæl* 
Kager,  som.paalagdes  af  den  romerske  Cnrie,  tildeels  ogsaa 
af  Conciliet  i  Basel.  Disse  sidste  Byrder  paalagdes  vel  især 
Geistligheden,  der  blev  alvorlig  beskattet,  men  selvfelgelig 
har  denne  igjen  segt  at  holde  sig  skadedes  hos  Menig* 
hederne. 

Værre  end  alle  disse  Paalæg  have  dog  sagtens  de  Mis- 
brng  været,  hvori  de,  som  det  lader,  faldstændig  ocontrol- 
lerede  Sysselmænd  eller  Fogder  gjorde  sig  skyldige,  og  om 
hvilke  man  faar  et  temmelig  klart  Begreb  ved  at  erfare  om 
Herman  Holtekea  Færd  i  Borgesyssel.  Denne  ovenfor  leilig- 
hedsvis  nævnte  Mand,  en  over  Sverige  indkommen  Væbner 
af  roeklenburgsk  Slægt,  bavde  ægtet  Borghild,  Datter  af  den 
i  Dronning  Hargretes  Dage  m^et  Aremtrædende  Ridder 
Hr.  Agmnnd  Berdorssen  Bolt  til  Thorn  og  Throndstad,  der  i 
sin  Tid  længe  havde  været  forlenet  med  Akershuus  (hvor 
han  forekommer  i  Aaréne  1390«-1404)  og  deeltaget  i  det 
store  Møde  i  Kalmar  13^97;  og  han  nævnes,  saavidt  vides, 
sidete  Gang  1418.')     Denne  Herman  Holteke  var  allerede 


*)  Jabn  i  Molbecfas  Nord.  Tidsskr.  for  Historie,  Literatur  og  Konst, 
B.  1,  8.  22  efter  utrykt  Brev  i  Dipl.  Langebek.  I  sin  Unions- 
historie  har  Jahn  (p.  194)  optaget  efter  Abr.  Kall  (i  Nye  Danske 
Mag.  2,  68)  Fortællingen  om,  at  endog  Helgelands  og  finmarkens 
Mandskab  ved  Aar  1420  tjente  mod  Holsteneme  baade  Sommer 
og  Vinter  og  derfor  (!)  ikke  kunde  forsvare  sin  E(jemstavn  mod 
RoBseme.  Men  dette  er  en  fuldstændig  Misforstaaelse  af  Almuens 
Brev  til  Kong  Erik,  der  nu  er  trykt  i  Dipl.  Norv.  I.  p.  480. 

*)  Hr.  Agmund  (gift  med  Gunhild  Bergsveinsdatter,  en  Søster  af  Haa- 
kon Sfumpes  Hustru  Elin)  nævfies  udtrykkelig  i  1418  (God. 
Munkalivensifl,  p.  69^70)  som  Aslak  Bolts  Frænde;  paa  samme 
Sted  nævnes  en  Bjarne  Agmundssøn  paa  en  saadan  Maade,  at 
man  maa  antage  ham  for  Hr.  Agmund  Bolts  Søn,  og  denne  Bjarne 


74  ^-  DAAE. 

1413  indkommeD  i  Norge  og  som  sagt  gift  med  Borghild 
Ågmundsdatter,  eo,  som  det  lader,  dygtig  og  ferm  Kooe,  og 
havde  maaskee  allerede  da  en  Forlening  i  Borgesyssel.  Her 
opførte  han  sig  ganske  saaledes,  som  den  meklenbnrgske  Adel 
var  vant  til  at  gjøre  i  sit  Hjemland,  og  som  den  havde  opført 
sig  i  Sverige  ander  Kong  Albrechts  Regjering.  Klagerne 
adebleve  ikke  og  vare  navnlig  i  1424  og  1425  meget  høi- 
røstede,  og  hans  Færd  synes  efter  disse  at  have  lignet  Jesse 
Erikssøns  bekjendte  Bedrifter  i  Dalarne.  ,,Han  red  hjem 
til  Bøndeme  i  Flok  og  gjæstede  dem  med  Overveld,  tog  med 
sig  hvem  han  vilde,  og  drog  ei  bort,  før  det  lystede  ham, 
hvad  Ingen  før  havde  gjort.  Han  fangede  Folk  uden  Lov 
og  Dom,  førte  dem  ud  af  Lenet  og  tog  deres  Gods.  En 
Kone  var  i  „MoItekes  Jern^  fra  Korsmesse  om  Vaaren  til 
Helgemesse  om  Høsten  og  slap  ikke  ad  af  Jernet  førend 
samme  Dag,  da  han  fødte  et  Barn.  En  Mand  var  skam- 
slaaet,  saa  han  ei  forvandt  det,  selv  til  en  Sognepræst  red 
han  med  Vaaben  og  tog  hans  Gods.'*  Dette  skede  i  1424. 
Bønderne  forbitredes  og  reiste  sig  til  Modstand.  „Vi  fat- 
tige Mænd,   heder  det,   ræddedes,  at  han  kande  gjøre  Sligt 


kaldes  tillige  Aslak  Bolts  „Maag/'  I  Dipl  Norv.  VI.  p.  443  og  V. 
p.  477  nævnes  (1422  og  1438)  hans  Hustra  Gyrid  Aslaksdatter,  alt- 
saa  en  Datter  af  Erkebispen.  Bjarne  var  i  1438  død  og  havde 
efterladt  Bøm;  hans  Enke  Gyrid  var  da  gift  igjen  med  Haakon 
Hoskoldssøn,  udentvivl  den  samme,  som  1440  (D.  N.  V,  p.  498)  var 
Lagmand  i  Oslo.  Frændskabet  mellem  Asbtk  og  Hr.  Agmnnd  Bolt 
maa  paa  Grund  af  deres  Børns  Giftermaal  have  været  Qemere. 
Maaskee  har  ogsaa  Bjarne  været  uægtefødt,  siden  Thorn  Gaard 
og  overhovedet  Agmunds  ansete  Stilling  gik  over  til  .Svigersønnen 
Herman  Molteke.  Ogsaa  Aslak  Bolts  Søster,  Elsebe  Hamikts- 
datter,  var  gift  med  et  Medlem  af  den  dengang  i  Norden  over- 
vættes  stærkt  udbredte  Slægt  Molteke,  nemlig  Hr.  Johan  M.  Denne 
var  allerede  1419  Biskop  Aslaks  Svoger  (God.  Munkal.  p.  70) 
men  forekommer  siden  neppe  i  Norge,  førend  han  i  Decbr.  1444 
nævnes  som  norsk  Rigsraad  (Dipl.  Norv.  VIII.  p.  349). 


BIDRAG  TIL  NORGES  HISTORIE  I  AAREKE  1434—1442.  75 

med  Fiete,  og  saa  gik  vi  aammenog  kjørte  ham  ad  af  Le- 
net.** Saavel  Laodbenderne  paa  Krongodset  som  den  øvrige 
selveiende  Afanne  bade  derpaa  Kongen  om  en  ny  Foged, 
men  fik  sandaynligvis  ikke  Svar;  Erik  var  selv  ogsaa  den- 
gang  udenlandfi  paa  sin  Færd  til  Keiser  Sigismund  og  til 
Jerosalem.  Imidlertid  gjorde  Herman  Almuen  gode  Løfter  og 
kom  atter  i  Besiddelse  af  Lenet,  men  allerede  i  1425  var 
Forholdet  mellem  ham  og  Bendeme  lige  mbligt,  og  Almuen 
klagede  paany  til  Kongen  med  Trndsel  om  at  forlade  sine 
Gaarde,  men  Herman  blev  fremdeles  siddende.^)  Endnu  i 
1456  levede  Herman,^)  nu  forlængst  slagen  til  Ridder,  i  Norge. 
Hans  Sen,  Hr.  Olaf  Molteke,  skjænkede  1472  Jordegods  til 
Hovedøens  Kloster  for  sine  Forældres  Sjele.^) 

Herman  Molteke  har  udentvivl  været  den  værste  af  Da- 
tidens Fogder,  men  visselig  langt  fra  den  eneste  af  disse, 
som.  benyttede  sig  af  Omstændighederne  til  endog  grovt  at 
forurette  Almuen.  Ogsaa  indfødte  Høvdinger  havde  for  længe 
siden  lært  at  misbruge  sin  Stilling,  Exemplet  kom  fra  Dan- 
mark og  Sverige,  som  igjen  stærkt  paavirkedes  fra  Nord- 
tydskland,  især  Landene  langs  Østersøen,  hvor  en  oprindelig 
erobrende  Adel  havde  gjort  den  vendiske  Almue  til  Livegne. 
Allerede  i  Qortende  Aarhundrede  har  man  Spor  til,  at  endog 
Hr.  Jon  Hafthorssøn  har  været  en  af  Bondeplagerne.  Han  havde 
paa  sin  Gaard  EUine  (EUingaard)  en  „mørk  Stue""  (Fæng- 
selskjelder),  hvor  han  lod  Bønder  hensætte  i  Baand  og  Læn- 
ker  og  tilegnede  sig  vilkaarlig  Bønders  Jordegods.^)  Og  i 
Erik  af  Pommerns  Dage  undgik  end  ikke  Hr.  Endrid  Er- 
lendssøn  af  Losna,  en  af  det  nationale  Aristokratis  allerfor- 

*)  Dipl.  Norv.  IL  p.  506—510. 

^)  Kraft,  Norges  Beskrivelse,  1,  S.  86. 

»)  Dipl.  Nor?.  V.  p.  632. 

*)  Dipl.  Norv.  II.  p.  501. 


\ 


\ 


76  L-  DAAE. 

oemste  Repræsentanter,  alvorlige  Klager  fra  Bøoderne  i  Tøns- 
berg Len.^)  Naar  Mænd  i  deo  StilKog  og  med  den  Fiht- 
nine,  som  de  to  nysnævnte  Herrer,  have  tilegnet  sig  Nabo- 
landenes Opfatning  af  en  Jorddrots  og  Lensraands  Forhold 
til  Bonden,  er  det  ei  at  tvivle  paa,  at  laverestaaende  Em- 
bedsmænd  og  underordnede  Betjente  have  været  langt  værre. 

Samler  man  i  en  Snm,  hvad  vi  have  anført  om  For- 
holdene, navnlig  i  det  sydlige  Norge  ved  denne  Tid,  ser  man, 
at  4er  Jkke  stod  godt  til,  og  at  det  Oprør,  hvorom  vi  skalle 
fortælle,  ingenlunde  var  nforklarligt.  Desvenrre  er  ikke  delte 
med  et  Ord  bleven  omtalt  af  nogen  samtidig  eller  Begiven- 
hederne  nogenlunde  nærstaaende  Ghronist,  vi  ere  ene  og  alene 
henviste  til  Diplomer,  hvis  Chronologi  endog  ikke  altid  er 
sikker,  og  Fremstillingen  vil  her,  som  altfor  ofte  i  Unions- 
historien,  aldrig  kanne  opnaa  Klarhed,  end  sige  Fylde 
og  Liv. 

De  første  Spor  af  Bevægels^  iagttage  vi  i  Jani  1436. 
I  dens  Spidse  staar  en  Mand  ved  Navn  Amand  Sigardssøn. 
Hans  Sigil  viser  os,  at  han  har  været  af  Familien  Bolt, 
altsaa  af  fornem  SlsBgt.  Han  maa  da  nærmest  antages  for 
at  have  været  en  Sen  af  Hr.  Sigurd  Berdorssøn  Bdt  (en 
Broder  af  Hr.  Ågmund  paa  Thom),  der  nævnes  som  Ridder 
1407  og  i  det  følgende  Aar  maa  have  været  forlenet  med 

*)  D.  N.  I.  p.  499.  Hr.  Erlend  nævnes  ikke  ved  Navn  i  Klagen,  men 
vides  paa  den  Tid  at  bave  været  £orienetmedTønsbei:gLen;  det  er 
altsaa  ham  (eller  en  af  ham  i  hvert  Fald  afhængig  Underibged), 
over  hvem  der  klages.  Forresten  Indeholder  Klagebrevet  en  mær- 
kelig  Paaberaabelse  af  de  Love,  som  de  „h$lliffe  Xanger  Magnu* 
Konge  og  Haakon  Konge-*  havde  gi  vet  Ved  den  hellige  Kong 
Haakon  kan  vel  kun  tænkes  paa  Haakon'  den  Gamle,  hvis  Til- 
bedelse som  Helgen  var  ret  udbredt,  for  hvem  der  existerede  et 
Alter  i  Oslo,  og  for  hvem  endog  Ghristiem  den  anden  søgte  om 
Canonisation,  men  hvem  er  den  hellige  Kong  Magnus?  SHculde 
maaskee  Magnus  Smeks  ulykkelige  Dødsmaade  have  skaffet  ham 
Helligheds  Ry? 


BIDRAG  TIL  NOBOE8  HISTORIE  I  AARENE  1484-1442.  77 

Marker,  hvor  Demlig  hans  Ombttdsmand  omtales,^)  Paa  den 
Maade  maa  Amund  Signrdesim  have  vaoret  et  Sedskende-^ 
bara  af  H^raan  Holtekes  Httstjra  Borghild.  Hans  Livsfor- 
holde  ere  lorøvrigt  ubekjendte;  kun  kan  man  slåtte,  at  ogsaa 
han  har  havt  en  Forlening  i  det  nu  saakaldte  Smaalenene, 
hvmr  i  det  Hele  hans  Æt  meget  bar  bevæget  sig.^)  Flere 
af  Hovedmændene  blandt  hans  Folk  synes  ogsaa  at  have 
bert  hjemme  i  disse  Egne.  3)  Ligeledes  antage  vi,  at  han  er 
deo  samme  „ Amund  BoH,^'  som  senere  i  1463  omtales  i 
Sverige  og  da  synes  at  høre  tremme  der,^)  Maaskee  har 
han  allerede  nu,  f.  Ex«  ved  Giftermaal,  havt  svenske  Forbin- 
delser, og  i  ethvert  Fald  kan  det  neppe  slaa  Feil,  at  dette 
norske  Opret  er  Ueven  fremskyndet  ved  Rygtet  om  Engel- 
brechts  Reisning  i  Sverige  og  om  den  rivende  Fremgang, 
som  denne  ha/vde  havt  i  Naboriget.  For  Amund  Sigurdssen 
har  Engelbrecht  sikkert  staaet  som  Forbillede. 

Den  Bevagelse,  for  hvilken  han  stod  i  Spidsen,  udstrakte 
sig  over  hele  Oslo  Bispedemme,  Viken  i  snevrere  Forstand, 
Borgesyesel,  Soler,  Romerike,  Oslo  Herred,  Lier,  Vestfold  og 
Skiens  Syssel,  men  det  var  dog  kun  Almuen,  der  reiste  sig. 
Amund  var  af  Bønderne  formelig  kaaret  til  „Høvedsmand 
6g  Forsvarer/^  ^)     At  Hensigten  har  været  at  stede  Kong 


.rf        m»*  ^ 


•)  Dipl.  Norv.  I.  p.  446. 

»)  Dipl.  Norv.  U.  p.  446.  (Idd,  Ingedal,  Skjeberg  og  Aabygge).  Hertil 
ksn  ogsaa  føles,  at  han  besad  Eiendom  paa  Eker.  (D.  N.  III.  p.  530). 

«)  Blandt  de  26,  som  navngites  blandt  hans  vigtigste  Folk  i  Juni 
1486'(IK  N.  HL  p.  526),  er  der  tre  (Amund  Asserssøn,  Erik  Olafisisøn 
og  Amund  Andressøn),  som  i  Februar  1437  atter  forekomme  blandt 
de  omtrent  ligesaa  talrige  Repræsentanter  for  den  oprørske  Almue 
og  da  særlig  opgives  at  have  hørt  gjemme  i  Borgesyssel  (D.  N. 
II.  p.  544),  og  disse  tre  ere  de  eneste  Navne,  som  forekomme  ved 
begge  disse  Ldligheder. 

*)  Samll.  til  N.  F.  Sp.  o.  Hist.,  3,  S.  537. 

»)  Dipl.  Norv.  n.  p.  544-45. 


78  L*  DAAE. 

Erik  fra  Norges  Tbrone,  siges  intetsteds  ligefrem^  men  det 
er  vel  rimeligt,  at  Åmand  i  denne  Henseende  bar  villet  lade  -^ 
det  komme  an  paa»  hvorledes  det  tilsidst  gik  i  Sverige. 
Desto  mere  bestemt  optraadte  han  og  hans  Flok  imod  alle 
Danske  og  Udlændinger,  som  havde  faaet  Indgang  i  Riget 
som  Embedsmænd  (Valdsmenn).  Paa  alle/Bygdetfaing  mndt 
omkring  vedtoges,  at  saadanne  ei  skolde  taales.  Det  heder 
ndtrykkelig,  at  han  fordrev  flere  saadanne  fra  deres  Len,^) 
uden  at  vi  dog  kjende  Navnene  paa  nogen,  hvem  denne 
Skjebne  rammede.  Det  kan  i  ethvert  Fald  neppe  have  væ- 
ret andet  end  Fogder  eller  Lensherrer  i  smaa  Len. 

St.  HaDsaften  1436  stod  Amnnd  med  sine  Folk  paa 
Jersøen  udenfor  Tønsberg,  vistnok  i  den  Hensigt,  om  mnligt, 
at  bemægtige  sig  Tønsberghuus,  hvor  den  gåmie  Hr.  Endrid 
var  Høvedsmand.  Urolighederne  maa  allerede  have  varet 
ikke  saa  ganske  kort,  thi  Kongen  var  underrettet  derom,  og 
der  var  allerede  kommen  Breve  ira  ham  til  Raadet  og  Lag* 
mændene.  Fra  flere  Kanter  vare  flere  Rigsraader  og  andre 
Adelsmænd  ilede  til  Tønsberg,  ialt  elleve  fomden  Hr.  Endrid 
selv,  blandt  dem  dennes  ansete  Sen  Erlend,  Olaf  Haa- 
konssøn  Stampe,  Signrd  Jonssøn  og  Mats  Jacobssøn  (Rø- 
mer)^) samt  Akershuus^s  Befalingsmand,  Hr.  „Svarte  Jøns,** 
vistnok  den  mægtigste  Mand  paa  hin  Kant.^)  Hr.  Jøos  var 
Søn  af  den  af  Dronning  Margrete  meget  yndede  Nils  eller 
Nisse  Svarte-Skaanong,  en  af  Dronningens  vigtigere  Støtter 
i  Kampen  mod  Albrecht  af  Meklenburg;  Faderens  Tilnavn, 
oprindelig  vistnok  et  Øgenavn  eller  Slængenavn,  var  gaaet  i 
Arv  paa  Sønnen.     Denne   var    1419   forlenet   med  Slottet 


')  Dipl.  Norv.  II.  p.  547. 

2)  Var  1432  og  rimeligvis  fremdeles  forlenet  med  Veme  Skibrede  i 
Borgesyssel  (de  nuværende  PræstjBgjelde  Skibthvet  og  Spydeberg). 
»)  Dipl.  Norv.  m.  p.  526. 


BIDRAG  TIL  NORGES  HISTORIE  lAAREKE  1484^1442.  79 

Øresteen  i  Vestergøtland  og  medaodertegoede  da  et  Forband 
mellem  Kong  Erik  og  Polen,  ^)  og  idetmindste  siden  1431 
havde  han  Akershuas  og  dertil  flere  andre  Len„  saaledes 
Skiens  Syssel,  Hedemarken  o.  s.  v.  Vi  haye  leilighedsviis 
omtalt,  at  han  i  Stockholm  deeltog  i  Forhandlingerne  1435 
om  Kong  Eriks  Gjenindsættelse.  Han  var  svensk  Rigsraad, 
men  optraadte  her  ogsaa  som  norsk,  noget,  der  faldt  omtrent 
af  sig  selv  baade  paa  Grand  af  hans  heie  Stilling  i  Landet, 
og  fordi  Rigernes  Baad  na  i  mere  end  en  Menneskealder 
havde  været  a,nsete  som  en  folles  Corporation.  Han  var 
gift  med  en  Frae  fra  sit  Hjemland  Sverige,  Fru  Ingeborg 
Nilsdatter  (Natt  och  Dag). 

Hr.  Svarte  Jens  havde  vistnok  allerede  havt  blodige 
Sammenstød  med  Oprereme,  thi  det  Vidnesbyrd  om  sit  For- 
hold til  Opstanden,  som  han  længere  ud  paaAaret  fandt  sig 
beføiet  til  at  lade  sig  meddele  af  Kannikerne  i  Oslo,  synes 
at  maatte  henferes  til  denne  Tid.  Han  havde  først  advaret 
Amund  og  hans  Tilhængere,  men  da  dette  ei  nyttede,  „havde 
han  gjort  dem  saadan  Modstand,  at  han  havde  derover  fan- 
get baade  Døde  og  Saarede.^^  ^)  Men  i  ethvert  Fald  indlode 
nu  de  nævnte  Herrer  og  Væbnere  sig  i  Underhandling  med 
Amund  Sigardssøn  og  26  af  hans  fornemste  Ledsagere  paa 
Jersøen,  og  der  blev  St.  Hansaften  sluttet  en  Art  Vaaben- 
stilstand.  Denne  gjør  Indtryk  af,  at  Amund  for  Øiebiikket 
har  været  den  stærkere.  Betingelserne  gik  nemlig  ud  paa, 
at  begge  Parter  gjensidig  skulde  holde  Fred  indtil  Mortensdag 
(11  Novbr.)  og  Amunds  og  hans  Partis  Kliner  imidlertid  rets- 
lig  undersøges  i  Oslo  Qorten  Dage  efter  Mikkelsdag,  hvor 
Raadet   og    Lagmændene,    hvem    Kongen    havde   tilskrevet, 


')  Huitfeldt,  p.678,  hvor  han  kaldes  ^Johannes  Sortskaaning  af  Øre- 
steen." 
«)  Dipl.  Norv.  III.  p.  528. 


80  L'  DAAE. 

skulde  møde.  Men  ,,danske  Mænd*^  i  Landet  skulde  ikke 
have  Fred  læogere  end  til  St.  Olafs  Dag  (29  Joli)  paa  to 
navDgivne  Uudtagelser  n«r,  Herlaug  Pedorasen  (Hr.  Svarte 
Jøns*6  Dnderfoged  i  Skiens  Syssel)  og  Jusse  Thomassen,  (uden- 
tvivl  ogsaa  Foged),  hvilke  to  sagt^ss  have  vaoret  mere  vel- 
seede  af  Almuen.^)  Efler  29  Juli  skulde  danske  Mænd 
ikke  taales,  rigtignok  med  de  meget  vaasentlige  Undtagelser: 
„Ridderskabets  Tjenestemænd*'  og  ,,skjellige  ArviogsmaMid** 
(nærmest  Indgiftede),  som  skulde  faa  Lov  at  blive,  ,,saa^ 
længe  de  fore  med  Skjellighed."  ^)  Meningen  har  altsaa 
vsaret,  at  ingen  Dansk  eller  ndlaanding  skulde  taales  som 
selvstændig  Embedsmand  eller  Foged. 

Det  fastsatte  Mede  i  Qdo  blev  der  ikke  noget  af,  og 
Uroligbederne  brøde  nd  paany.  Hr.  Svarte  Jens  var  imid- 
lertid bleven  beskyldt  for  hemmelig  at  begunstige  Opcøreme, 
og  denne  Beskyldning  var  bragt  for  Kong  Eriks  Øren.  Han 
fandt  det  derfor  nødvøndigt  at  lade  Kannikecne  meddele  sig 
det  ovenfor  omtalte  Vidnesbyrd  den  15de  October  1436  om 
hans  aabenbart  —  siden  det  allerede  var  bekjendt,  at  Kon- 
gen vidste  om  Tingen  —  for  længere  Tid  ^en  stedfnndne 
Feide  med  Oprørerne.  Disse  droge  nu  imod  Oslo  By  og 
trængte  ind  i  Byen  sdv,  hvor  de  bemiøgtigedd  sig  den  faste 

0  Herlaug  Pederssøn,  Underfoged  i  Skiens  Syssel  først  for  Timme 
Jcmssøn  (en  Adelsmand  af  uvis  Slægt,  gift  med  Ebba  Eriksdatter 
Kriunmedike,  Søster  af  Hr,  Hartvig  Knumnedike,  men  neppe, 
som  Munthe  har  ment,  selv  tilhørende  Hafthorssønnernes  Æt), 
demæst  for  Hr.  Svarte  Jøns,  boede  paa  Mærden  (Mæla)  ved 
Skien,  dedtog  i  1458  som  Bigsraad  i  det  store  Møde  i  Skara, 
men  var  Aaret  efter  død.  Han  skal  have  været  gift  med  Adalis  £r- 
lingsdatter.  Et  Opløb  mod  ham  omtales  1444  (Dipl.  Norv.V. 
p.  522).  —  Jasse  Thomassøn  forekommer  1422  som  Væbner  i  Oslo 
(Dipl.  Norv.  IV.  p.  596)  og  boede  146C  paa  Huseby  i  Lier,  „krank 
og  ufør.''  Han  var  gift  med  Hustru  Kirsten  Ola&datter  og  havde 
Sønnerne  Knut  og  Ghristiern. 

«)  Dipl.  Norv.  ni  p.  525-527. 


BIDRAG  TIL  NORGES  HISTORIE  I  AARENE  14M~li4S.  81 

Bispegaard,  hyorfra  Biskop  Jens,  der  ikke  nævnes  ander  disse 
Begiyenheder,  sandsynligvis,  som  sædvanlig,  var  fraværende. 
Bispegaarden  blev  imidlertid  na  omringet  af  Hr.  Svarte  Jens 
fra  Akershuos  med  hans  Tjenere  samt  Sigurd  Jonssøn  og 
Lagmanden  i  Oslo,  Kmon  Bjemssøn,  tiUigemed  „alle  Bor- 
gerne** i  Byen,  der  altsaa  stode  paa  det  loyale  og  kongelige 
Parti.  De  gjorde  Mine  til  at  ville  indtage  Bispegaarden  med 
Magt,  men  Amund  Sigurdssen,  som  vel  ikke  stolede  paa  i 
Længden  at  kunne  holde  sig,  fandt  det  nu  klogest  at  over- 
give  Gaarden  til  Hr.  Svarte  Jens  „paa  St.  Halvards  og  sin 
Herre  Kongens  Vegne.**  Han  og  hans  Folk  nedlagde  da 
Vaaben  og  lovede  herefter  aldrig  at  være  Kongen,  Rigsraadet, 
Rigets  Mænd  eller  Oslo  Stad  imod  i  Ord,  Raad  eller  Gjer- 
ning. Amund  bad  om  Kongens  Naade  og  lovede  at  tjene 
ham  efter  yderste  Formue  med  Liv  og  Gods.  Denne  Capi- 
tulation  fandt  Sted  den  13de  December  1436,  og  et  Docu- 
ment  blev  opsat  desangaaende.  Af  megen  Interesse  er  det, 
at  fem  Personer,  der  betegnes  som  „gode  Mænd,**  det  vil  i 
Tidens  Sprog  sige  Adelsmænd,  vare  paa  Bispegaarden  med 
Amund  og  beseglede  dette  Brev  med  ham.  Ingen  af  dem 
hører  til  de  bekjendte  og  ansete  Adelsslægter,  men  de  hørte 
heller  ikke  til  Almuen,  og  deres  Deeltagelse  i  Opstanden  viser, 
at  denne  ikke  i  den  Grad,  som  man  gjeme  har  troet,  har  væ- 
ret et  blot  og  bart  Bondeopløb.  De  fem  gode  Mænds  Navne 
vare  Thormod  Gunnarssøn,  Baard  Thoressøn,  Niklis  Ivarssen, 
Halvard  Thoressøn  og  Gudmund  Helgessøn*^}  Halvard  Tho- 
ressøn  nævnes   ogsaa   mellem  Amunds  Mænd  ved  Forliget 

0  Dipl.  Norv.  ni.  p.  528-^529.  I  det  svenske  BigsarcMv,  hvorhen 
flere  Stykker  af  Hr.  Svarte  Jøns^s  Archiv  ere  komne,  bevares  to 
af  disse  gode  Mænds  Segl:  Halvard  Thoressøns,  der  har  Omskrift 
JSialvarduB  Thor  ert  og  er  deelt  i  to  Felter,  hvoraf  det  ene  indeholder 
en  halv  Li^e,  det  andet  et  opspringende  Dyr,  —  og  Baard 
Thoressøns,  der  er  temmelig  utydeligt. 

Hist.  TIdMkr.  VI.  6 


82  L.  DAAB. 

paa  Jerseen.  Tænkeligt  er  det,  at  han  kan  være  den  samme 
Mand,  som  vi  snart  skalle  lære  at  kjende  nnder  Navnet 
Halvard  Graatop.  Rimeligviis  samtidig  med  Bispegaardens 
Overgivelse  sluttede  Amnnd  og  hans  Mænd  ogsaa  en  Gon- 
ventbn  med  Biskop  Åndnn  af  Stavanger,  en  tensbergsk 
Abbed,  flere  Kanniker  og  endeel  Verdslige,  fornemmelig 
Raadmænd  og  Borgere  al  Oslo,  hvori  Stridighedemes  ende- 
lige Åfgjørelse  henskjedes  til  Erkebiskop  Aslaks  snart  for- 
ventede Ankomst  til  Oslo,  og  begge  Parter  lovede  hinanden 
Pred  og  Bo  indtil  den  Tid.^)  Allerede  den  20de  December 
var  Erkebiskop  Aslak  indtmffet  i  Oslo,  hvor  han  lod  afholde 
et  af  de  i  hans  Tid.  usædvanlig  hyppige  norske  Provincial- 
concilier.  I  Forening  med  Biskop  Andan,  Hr.  Svarte  Jens  ^) 
og  Lagmanden  Simon  Bjemssøn  lod  derpaa  Erkebispen  ind- 
kalde  til  Oslo  Repræsentanter  for  Almnen  randt  i  hele  Stif- 


*)  Denne  Convention  er  bevaret  i  en  saa  beskadiget  Tilstand,  at  Da> 
turn  og  en  stor  Del  af  Indholdet  er  gaaet  tabt,  see  Dipl.  Nory. 
yi.  p.  492—494.  Men  at  Documentet,  som  af  Udgiveme  antaget, 
skulde  være  &a  „før  13  Dec.  1436/*  forekommer  mig  mindre 
rimeligt  Det  heder  jo  i  samme,  at  der  skal  være  Fred,  og  ikke 
desto  mindre  berettes  i  Gapitnlationen  af  13  Decbr.,  at  Borgerne 
bestollede  Bispegaarden.  Jeg  antager  derfor  begge  Diplomer  for 
omtrent  samtidige,  men  dog  det,  der  indeholder  Capitulationen, 
for  det  ældste.  At  man  ved  „MagnTismesse'*  her  med  Lange  maa 
forståa  13  December,  ikke  16  April,  er  derimod  uden  al  TviYl 
rigtigt.    I  modsat  Tilfælde  vilde  vor  hele  Fremstilling  kuldkastes. 

*)  I  det  herom  handlende  Document  er  gjentagne  Gange  Svarte 
Jøn8's  Navn  blevet  læst  feil.  Jahn,  den  første,  der  har  fremdra- 
get det  (Unionshist.  513  fgg.),  har  læst  Originalens  ^,I&*.  Swort  Jeness" 
som  JSwort  Jenesen,  og  Lange  har  (Dipl.  Norv.  II.  p.  544)  udfyldt 
det  til  Sfijicort  JeneaafonJ  og  derved  forstaaet  Nordmanden  Si- 
gurd Jonssøn,  hvorefter  han  i  sine  biographiske  Oplysninger  om 
denne  Mand  (Norsk  Tidsskr.,  4,  S.  69)  har  gjort  Sigurd  Jonssøn  til 
Befalingsmand  paa  Akershuus  og  Ridder  allerede  1437.  At  Swort 
Jeness  imidlertid  er  Hr.  Svarte  Jøns,  er  saameget  klarere,  som 
denne  endnu  den  9de  August  1438  var  Slotsherre  paa  Akershuns; 
Sigurd  Jonssøn  fik  først  Ridderslaget  af  Christopher  af  Bayern. 
Misforstaaelsen  er  ogsaa  gaaet  over  i  Keyser?  Eirkehist.  (2,  S.  520). 


BIDRAG  TIL  N0R0E8  HISTORIE  I  AARENE  li84— 1448.  83 

tet  I  Midten  af  Febroar  1437  indfandt  sig  ogsaa  24  saa- 
danne  navngivne  FoldmaBgtige  for  Benderne,  nemlig  3  ftra 
Viken,  6  fra  ydre  Borgesyssel,  1  fra  Solør,  2  fra  Vestfold, 
1  fra  Skiens  Syssel,  i  fra  Nes  Tridjong  (Store-Nes  paa  Rome- 
rike), 1  fra  Lier,  1  fra  Oslo  Herred,  1  fra  Marker  samt  7, 
hvis  Hjemstavn  ikke  nævnes.^)  Desfomden  fremmødte  en 
stor  Deel  Almne  „fra  mange  andre  Bygder  og  andre  Biskops- 
dammer/*  Paa  Kong  Eriks  Vegne  medte  Provsten  ved 
Apostelkirken  i  Bergen,  Hr.  Thorleif  (eller  Thorlak)  Olafissøn, 
en  Nordroand,  som  stod  i  fortrinlig  Yndest  hos  Kongen,  og 
hvem  han  kort  Tørend  Engelbrechts  første  Opstand  havde 
forsøgt  at  paatvinge  Svenskeme  som  Erkebiskop  af  Upsala; 
i  1435  hafvde  han,  som  vi  hørte,  været  tilstede  ved  For<- 
handlingeme  i  Stockholm.  Det  er  den  samme  Mand,  som 
kort  efter  blev  Biskop  i  Viborg  og  tilsidst  i  Bergen,  hvor  han  i 
1455  blev  slaaet  ihjel  af  Hanseateme.  Provst  Thorleif  havde 
nu  É^ongens  Breve  med  (fra  Gotland?)  til  Bigsraademe  Hr. 
Endrid  Erlendssøn,  Erlend  Endridssøn,  Mats  Jacobssøn,  Kol- 
bjørn Grerst,  Henrik  Schacht,  Bent  Hamiktssøn,  Thorgant 
Benktssøn  og  Erik  Sæmnndssøn,  samt  til  LagmsBndene  af 
Oslo,  Bergen,  Tønsberg,  i  Viken  og  Skiens  Syssel.  Samtlige 
disse  nævnte  Mænd  synes  at  have  mødt  i  Oslo,  og  her  fåndt 
nn  i  Bispegaarden  Forhandlinger  Sted  mellem  de  to  Bisper 
og  de  verdslige  Baader  og  Embedsmænd  paa  den  ene  og 
Amnnd  Signrdssøn  og  Ålmnen  paa  den  anden  Side.  Efter  at 
man,  som  det  synes,  havde  forhandlet  paa  femte  Dag,  slut- 
tedes en  endelig  Overeenskomst  den  18de  Febroar  1437. 

Denne  indeholdt  i  det  Væsentlige  Følgende.    Almuen  lo- 
vede  med  oprakte  Hænder  Kong  Erik  Lydighed  alle  hans 


*)  Blandt  dem  var  T^jostolf  Gunnarssøn  Holk,  Fader  til  Gmmar 
Holk,  der  senere  blev  Biskop  i  Oslo.  Se  Samll.  t.  d.  N.  F.  Sp. 
og  H.,  4,  S.  545  fgg. 

6* 


84  L.  DAAE. 

Liysdage  og  forbandt  sig  til  ikke  oftere  at  gjentage  det 
Sbridt,  den  havde  vovet,  paa  egen  Haand  at  vælge  en  Hø- 
vedsmand.  Hvo  der  handlede  herimod  sknlde  som  Land- 
raademand  have  Liv  og  Gods  forbmdt.*  Baadet  lovede  til 
Gjengjeld  paa  Kongens  Vegne,  at  denne  sknlde  holde  sine 
TTndersaatter,  lærde  og  Isege,  ved  Lov  og  Ret  Amnnd  Si- 
gurdssen  svor  knælende  en  Ed  paa  Bog  og  Helligdomme  at 
ville  være  Kongen  tro  sit  hele  Liv.  Paa  den  anden  Side 
lovede  Raadet  at  anvende  al  sin  Indflydelse  hos  Kongen,  for 
at  Amund  maatte  blive  tågen  fuldstændig  til  Naade,  samt  at 
han  for  indeværende  Aar  maatte  faa  Lov  til  at  oppebære 
Ledingen  af  fire  navngivne  Skibreder  i  Borgesyssel  (med 
hvilke  han  ndentvivl  fer  sin  Opstand  har  været  torlenet), 
samt  at  han  derhos  (vistnok  som  Erstatning  for  hine  fire 
Skibreder,  som  han  ved  TTdgangen  af  dette  Aar  skolde  op- 
give)  maatte  faa  Lensbrev  paa  Færeerne.  Ogsaa  for  den 
menige  Almae  vilde  Baadet  ndvirke  Kongens  fnlde  Tilgi- 
velse. DemsBst  lovede  Baadet  at  skrive  til  Kongen,  at  han 
herefter  ikke  skålde  ansætte  TTdenlandske  som  Embedsmænd 
{valdamenrC)  i  Norge,  hverken  sandelige  eller  verdslige;  nn- 
der  „ndenlandske"  indbefattedes  her  tydeligviis  ogsaa  danske. 
Disse  Udlændinge  havde  nemlig,  heder  det,  forurettet  Landets 
Klostre  og  Kirker,  Lærde  og  Læge.  Indgiftede  Udlændinge 
skulde  faa  Lov  at  blive  i  Landet  mod  at  sværge  Kongen, 
Biget  og  Bigets  Mænd  Huldskab  og  Troskab,  men  Embeds- 
myndighed  skulde  end  ikke  de  kunne  udøve.  Baadet  s^Lulde 
bede  Kongen,  drage  Omsorg  for,  at  de  nu  fordrevne  danske 
og  udenlandske  Mænd  ikke  fiendtlig  anfaldt  Biget  Endvidere 
forbandt  Baadet  sig  til  at  anmode  Kongen  om,  at  Norge 
igjen  maatte  faa  sin  egen  Drost,  sanit  stadig  Mynt,  og  at 
Bigsseglet,  der  længe  havde  været  i  Danmark,  maatte  komme 
tilbage,  det  vil  sige,   at   man  maatte  faa  en  Gantsler  med 


BIDSAO  TIL  NORGES  HISTORIE  I  AARENE  1484-1443.  85 

fast  Bolig  i  Landet  selv,  hvilket  i  Eriks  Tid  som  oftest  ikke 
havde  været  Tilfældet.  Særlig  sknlde  demæst  gjennem  Baa- 
det  gjeres  JPorestillinger  til  Kongen  om  Forholdene  i  Viken 
(Baahnslen),  hvilken  Landsende  angaves  at  befinde  sig  i 
mere  end  almindelig  mislig  Forfatning  fonpedelst  umilde 
Fogders  IJdsngelsen  E}fter,  at  alle  disse  Punkter  vare  an- 
tagne,  lyste  Baadet  en  evindelig  Fred  og  Tilgivelse  over  alt 
Norges  Rige,  „som  nu  var  i  Opstand.^  ^) 

Ligesom  Amund  Sigurdssens  Reisning  uden  Tvivl  er 
fremkaldt  ved  den  svenske  Opstands  Exelkipe],  saaledes  min- 
der  ogsaa  dette  Gompromis  om  de  gjentagne  Overeenskomøter 
mellem  Kong  Erik  og  de  Svenske.  Det  gaar  ogsaa  her  ud 
paa,  at  en  særlig  Regjering  i  Landet  skal  gjenoprettes,  og 
at  Indfødte  alene  skulde  sættes  til  Høvdinger  og  Embeds- 
mænd.  Forøvrigt  kom  denne  norske  Overeenskomst  ikke  til  at 
medføre  synderlige  Følger.  Norge  fik  først  over  to  Åar  senere 
en  Drost,  og  med  Hensyn  til  Lenene  blev  den  forlangte  Ind- 
fødsret  aldrig  fuldt  iagttagen,  skjønt  den  paa  den  anden  Side 
heller  ikke  ferend  fra  Begyndelsen  af  det  sextende  Åarhun* 
drede  i  den  Grad  blev  tilsidesat,  som  hidtil  almindelig  er 
blevet  antaget.  Det  er  meget  uheldigt,  at  vi  netop  for  den 
Tids  Vedkommende,  som  gaar  nærmest  forud  for  Amund  Si- 
gurdssens Opstand,  kjende  saa  lidet  til,  hvem  der  have  havt 
de  n^indre  norske  Len^  inde.  For  Erik  af  Pommerns  tidli- 
gere Dage  yde  Diplomerne  bedre  Oplysninger,  og  da  har 
aabenbart  de  danske  Embedsmænds  Tal  i  Norge  været  me- 
get ringe,  svenske,  tydske  og  tydsk-svenske  forekomme  deri- 
mod  hyppigere.  Saameget  er  vist,  at  Klagen  over  dansk 
Indtrængen  maa  ansees  for  stærkt  overdreven. 

Vi  have  allerede  ovenfor  angivet  det   eneste  Spor,   vi 


»)  Dipl.  Norv.  n.  p.  544  fgg. 


86  L.  DAA£. 

kjende  af  Amund  Sigurdssons  Skjebne  etter  1437.  Hen  med 
hans  Åftræden  fra  Skaepladsen  i  Norge  vare  TTrolighederoe 
ikke  forbi.  De  ndbrede  paany  i  det  følgende  Aar.  Anfø- 
reren var  dennegang  Halvard  Graatop,  muligens  den  samme 
„gode  Bland"  Halvard  Thoressøn,  vi  ovenfor  have  nævnt  mel- 
lem  Amund  Sigurdssøns  Tilhængere  baade  ved  den  første 
Overeenskomst  paa  Jersøen  og  ved  Overgivelsen  af  Oslo  Bi- 
spegaard.  Forresten  forekommer  der  i  Kilderne  ingen  Op- 
lysning  om  hans  personlige  Forhold,  men  en  endnu  levende, 
om  end  dunkel  og  afbleget  Tradition  giver  os  dog  et  Vink 
om»  hvor  ban  hørte  hjemme.  Paa  Gaarden  Holte  i  Drange- 
dals Hovedsogn  findes  nemlig  paa  en  Aas  nogle  Ruiner  af  en 
Skandse,  som  benævnes  ^Graatopslottet,'^  men  hvis  Stene 
dog  nu  fordetmeste  ere  borttagne  til  Huse  paa  Gaarden. 
Naar  nu  hertil  kommer,  at  Sagnet  i  Bygden  tillige  veed  at 
fortolle  om  „en  gammel  Helt**  ved  Navn  „Hr.  Halvor/*  da 
synes  det  ikke  at  kunne  omtvivles,  at  Drangedal  har  været 
d^  historiske  Halvard  Graatops  Hjembygd.^) 


0  L.  Daae'B  Norske  Bygdesagn,  (første  Samling),  Chra.  1870  p.  (>0 
(efter  G.  N.  Schwachs  ^TheLemarkiske  Optegnelser^'  i  „Bi^tsbergs 
Amtstidende'').  Til  det  her  Anførte  kan  en  af  daværende  Sog- 
nepræst  Meldahl  i  1743  forfattet  Beskrivelse  over  Drangedal 
(Chra.  Univ.  Bibl.  Mscr.  No.  418  Fol.)  tilføies  følgende:  J  Tør- 
risdals  Annex  ligger  en  Gaard  Vraalstad,  som  nu  beboes  af  tre 
fattige  Opsiddere.  Midt  i  denne  Gaard  staar  et  gammelt  høit 
opbygget  Haus,  der  er  nedenfor  af  en  maadelig  l^ygnings  Længde, 
men  ovenfor  bredere  og  omsat  med  Gange  og  Svaler,  hvorpaa  ere 
tilsjme  rundtomkring  smale  Huller,  ikke  langt  fra  hinanden,  hvilke 
smaa  Huller  svare  til  de  Huller,  som  ere  i  Huset  af  sig  selv, 
der  er  bygt  af  tykt  Tønuner,  og  derudi  findes  intet  Vindue  uden 
sanune  smaa  Huller.  Men  forunderlig,  at  strax  inden  Døren  paa 
den  ene  Side  staar  tre  Senge  efter  hinanden,  som  ere  paa'  en 
særdeles  Maade  stærke  og  høie  byggede.  End  foruden  sees  Bænke 
om  Væggene  og  et  Bord  paa  Gidvet.  End  ydermere  findes  der 
endnu  et  langt  jembeslaget  Skriin,  hvorudi  er  mangfoldige  Per- 
gaments-Breve,  som  Ingen  her  kan  læse  eller  forståa.     Men  af 


BIDRAG  TIL  NOBOES  HISTORIE  I  AAREME  1484—1442.  97 

Halvard  Graatops  fleste  Tilhængere  berte  hjemme  i  de  im- 
yærende  Fogderier  Bamble  og  nedre  Tbelemarkeo,  maaskee  issr 
i  Gjerpen.  I  Åaret  1438  drog  ban  i  Spidsen  for  en  vistnok  tem- 
melig tabrigBondebob  østover  Landet  Af  bans  og  bans  Tilbæn- 
geres  Bedrifter  kjendes  først,  at  Høvdingesædet  Brynla  ved  det 
nuværende  Frederiksværn  blev  bjemsøgt  af  dem.  Denne  Gaard 
t|lbørte  dengang  en  adelig  Enke,  Hustra  Sigrid  Nikolasdatter 
(Galle),  der  bavde  været  gift  med  en  i  Norge  indflyttet  Pom- 
meraner  Marqvard  Buk.^)  En  Søn  af  dette  Ægtepar,  Olaf 
Buk,  vil  forekomme  senere  i  vor  Fortælling;  deres  Datter 
Katbarina  blev  nogle  Åar  efter  disse  Hændelser  gift  med 
Hr.  Hartvig  Krummedike  og  bragte  Brynla  til  bam  og  bans 
Æt.  Det  Hærverk,  som  Oprørsflokken  øvede  paa  Brynla, 
maa  bave  været  meget  betydeligt.  Deres  Færd  maa  i  det 
Hele  bave  været  voldsommere  og  raaere  end  Amund  Sigurds- 
søns  og  bans  Tilbængeres  Opførsel,  tbi  det  beder,  at  Hal- 
vards Flok  røvede  Kirkerne,  mishandlede  den  Almue,  som 
ei  slog  sig  til  deres  Parti,   „sloge  og  truede  Dandemænd  og 


gammel  Sagn  siges  her  at  have  boet  £n  ved  Navn  Herren  Hal- 
vor. Ungefær  en  Fierdingvei  derfra  paa  den  anden  Side  Våndet 
er  et  maadeligt  hølt  Fjeld,  kaldes  Daareløb,  der  skal  have  sit 
Navn  saaledes,  at  en  Person,  der  havde  krænket  en  af  Herren  Hal- 
vors Piger,  blev  tildømt  at  springe  ned  at  et  strax  derhos  lig- 
gende mindre  Fjeld,  og  da  han  to  Gange  sprang  ned  efter  hin- 
anden  og  undgik  vel,  vilde  han  prøve  tredie  Gang  efter  sin  ud' 
standne  Dom,  og  da  gik  langt  høiere  op  og  skulde  have  sagt 
disse  Ord:  „Nu  springer  jeg  for  Herren  Halvors Pige I**  og  da  slog 
han  sit  Hoved  imod  en  Steen  og  blev  død/* 
1)  At  Marqvard  Buk  var  fn,  Pommern,  sluttes  ei  alene  deraf,  at  Slæg- 
ten  der  var  meget  talrig,  men  ogsaa  deraf,  at  netop  Navnet  Mar- 
qvard omtrent  samtidig  forekommer  blandt  de  i  Pommern  levende 
Bukker.  (Se  f.  Ex.  Gesterding,  Beitrage  zur  Geschichte  Greifswalds, 
S.  129).  Familien  Buk  hørte  til  dem  af  IQemlandets  Ætter, 
som  Erik  fortrinlig  yndede;  en  Sigfrid  Buk  fiilgte  ham  til  Jeru- 
salem og  blev  siden  ved  hans  Indflydelse  Biskop  i  Gamin.  (Huit- 
feldt, S.  726;  Eantzows  Pomerania). 


88  L-  DAAE. 

truede  Læge  og  ^rde,  saavel  Fattige  som  Rige,  saavel 
Kvinder  som  Mænd.^  ^)  Fra  Brynla  droge  de  videre  til 
Oslo.  I  Omegnen  al  denne  Stad  havde  der  allerede  før  deres 
Ankomst  været  Uroligheder,  idet  Almnen  i  Akers  og  Bæ- 
mms  Hereder  havde  vægret  sig  ved  at  betale  Skat. og  paa 
anden  Maade  viist  Opsætsighed.^)  Nn  forsegte  Halvard  lige- 
frem  paa  at  overraske  Byen  ^og  fordærve-  alle  dem,  som  der 
boede,"  s)  men  dette  Anslag  blev  lykkelig  afværget.  Sand- 
synligviis  har  Hr.  Svarte  Jens,  der  fremdeles  indehavde  Akers- 
haus,  med  væbnet  Haand  jaget  ham  bort.  Ved  Siden  af 
Halvard  Graatop  selv  spillede  Godmund  Helgessøn,  en  af  de 
fem  ngode  Hænd,^  som  i  sin  Tid  havde  været  hos  Amnnd 
Sigardssøn,  da  denne  havde  Oslo  Bispegaard  inde,  en  noget 
mere  fremtrædende  Bo  Ile  i  Opløbet.  Han  hørte  hjemme  paa 
Holte  i  Ullensaker.^)  Han  skal  have  angrebet Sigurd  Jons- 
søns  Besiddelser  der  i  Egnen.  ^) 

Allerede  i  August  1438  omtales  Halvard  Graatops  Op- 
rør  som  noget  Forbigangent,  og  Straffedommene  begynde. 
Vel  var  der  Tale  om  ogsaa  dennegang  at  lade  Almuens 
Klager  rettig  undersøge  i  Oslo,  og  Erkebiskopen,  Biskop 
Audun  af  Stavanger,  Hr.  Endrid  Erlendssøn,  OlafHaakonssøn 
Stumpe  med  flere  Baader  og  Lagmænd  skulde  i  den  Anled- 
ning holde  Møde  i  denne  Stad  ved  St  Hansdags  Tid  1439,^)  men 
om  dette  Møde  er  blevet  af,  er  uvist  Imidlertid  udstedte 
Biskop  Jens  af  Oslo  i  Marts  1439  en  Befaling  til  alle  Sogne- 
præster  i  Gjerpens  Provstedømme,  der  paa  denne  Tid  omfattede 
Bamble  og  Nedre  Thelemarkeo,  om  alvorlig  at  true  Almuen 

«)  Dipl.  Norv.  III.  p.  544. 

«)  Dipl.  Norv.  III.  p.  535-536. 

8)  Dipl.  Norv.  m.  p.  536—537. 

*)  Doc  af  16  Dec.  1436  i  Dipl.  Norv.  IX.  p.  258. 

^)  Jahn,  Danmarks  Historie  under  Unionskongeme,  S.  195. 

«)  Dipl.  Norv.  III,  p.  544—545. 


BIDRAO  TIL  NOBGES  HISTORIE  I  AABENE  1484-1442.  89 

med  Band  for  dens  Voldshandlinger  paa  Brynla.^)  Olaf  Buk 
af  Brynla  var  allerede  i  1438  bleven  sat  ved  Hr.  Svarte 
Jøns'8  Side  som  Befalingsmand  paa  Akershuns,  og  da  denne 
Ridder  kort  efter  enten  vendte  tilbage  til  Sverige  eller  dede, 
eftersom  han  ikke  mere  nævnes,  fulgte  Olaf  ham  i  hans  vig- 
tige  Stilling.  Han  og  hans  Moder,  Hustru  Sigrid,  gjorde  nu 
Fordringer  paa  Erstatning  for  den  paa  Brynla  voldte  Skade 
og  forlangte,  at  hver  eneste  Mand  i  Thelemarken  (hvorved 
dog  nok  kun  forstaaes  den  Del  af  dette  Landskab,  som  herte 
under  Oslo  Stift),  «Rige  og  Fattige,  Unge  og  Gamle,  og  saa- 
vel  de,  som  hjemme  sad,  som  de,  der  med  Graatoppen  leb,^ 
skulde  udrede  i  Beder  enten  en  Ko  eller  fire  Huder  eller  to 
gilde  gode  Maarskind  eller  to  gode  Gaupeskind.  Dette  skulde 
inden  kort  Frist  være  erlagt  i  Skien,  i  modsat  Fald  skulde 
Olaf  Buk  vide  at  hjemsøge  Bøndeme  saaledes,  at  de  og  deres 
Efterkommere  skulde  føle  det  i  alle  sine  Dage,  og  hverken 
spare  Bøm  eller  Kvinder.  Provsten  i  Gjerpen,  Hjarrand  Tho- 
raldssøn,  meldte  Thelebønderne  disse  Olafs  Yilkaar  den  23de 
Marts  1439  og  gav  dem  det  Raad  at  gaa  ind  paa  dem; 
„de  skulde  hellere  stemme  i  Bækken  end  stemme  i  Åaen.^  ^) 
Fra  de  følgende  Aar  ere  ogsaa  'flere  Kvitteringer  bevarede 
for  betalte  Bøder  af  Oprøreme.  Den  sidste  er  fra  1448  og 
angaar  Erstatning  for  Hærverket  paa  Brynla.^)  En  Thor- 
gils  paa  Ladhelle,  der  havde  været  med  Halvard  Graatop 
at  udstede  og  besegle  Breve,  maatte  bøde  sexti  Mark  til 
Olaf  Buk,  hvoraf  man  seer,  at  Hovedmændene  have  været 
straffede  med  heie  Bøder.^)  Halvard  Graatops  egen  Skjebne 
er  ubekjendt. 


*)  Dipl.  Norv.  III.  p.  540. 

«)  Dipl.  Norv.  m.  p.  541-543. 

»)  Dipl.  Norv.  m.  p.  577. 

*)  Dipl.  Norv.  n.  554  og  V.  487. 


90  I^  DAAE. 

Ed  Magthaver  i  det  sendeni^^l^^l^®  ^orge,  mod  hvem 
den  oprørske  Almue  synes  at  have  næret  en  særegen  UvilUe, 
var  den  danskfødte  Biskop  Jens  af  Oslo.^)  Der  blev  ogsaa 
ved  denne  Tid  virkelig  gjort  et  Forseg  paa  at  Qeme  denne 
Prælat  fra  Norge,  idet  det  nemlig  paatænktes  at  lade  ham 
bytte  Stilling  med  den  ovenfor  nævnte  Nordmand  Thorleif 
Olafssen,  som  imidlertid  (rimeligviis  1438)  var  bleven  Bi- 
skop af  Viborg  i  Danmark.  Erkebispen  i  Lund,  Hans  Lax- 
mand,  henvendte  sig  i  den  Anledning  til  Baseler-Conciliet, 
og  hans  Brev  er  mærkeligt  paa  Grand  af  de  deri  forekom- 
mende visselig  dog  overdrevne  Ytringer  om  gjensidig 
Uvillie  mellem  Danske  og  Norske.  ,,Der  er  nu,^  heder  det, 
ndesværre  ndsaaet  Fiendskab  og  Usamdraagtighed  mellem 
selve  Rigerne,  hvis  Indbyggere  ere  saare  forskjellige  og  uover- 
eensstemmende  i  Sæder  og  Skikke;  deraf  kommer  det,  at 
Almuen  i  Danmarks  Rige  mistænker  en  norskfødt  Biskop  og 
Almuen  i  Norges  Rige  ligesaa  en  danskfødt  Biskop  som  en 
dødelig  Fiende,  saa  at  disse  Biskoper  hver  Dag  have  at 
frygte  for  Angreb  og  Mishandling  af  Menigmand."^)  Dette 
Forslag  førte  dog,  nvist  åf  hvilken  Grand,  ikke  til  noget 
Resaltat,  og  Biskop  Jens  blev  i  Oslo  Stift  til  sin  Død  (om- 
trent ]  453).  Han  spillede,  som  bekjendt,  en  betydelig  Rolle 
ved  Ghristiern  den  Førstes  Kongevalg. 


0  Dipl.  Norv.  III.  p.  544. 

•)  Dipl.  Norv.  VII.  p.  406—407.  Desværre  er  dette  Brev  udateret 
i  den  A&krift,  hvoraf  det  nu  alene  Jgendes.  De  to  Bispers 
Navne  ere  ikke  nævnte,  men  de  £Etlde  af  sig  selv,  da  hverken 
Norge  dengang  havde  mere  end  een  danskfødt,  Danmark  ei  heller 
mere  end  een  norskfødt  Biskop.  Pontoppidan,  der  i  sine  Annaler 
(II.  p.  566—567)  først  har  aftrykt  Brevet,  henfører  det  uden 
Grand  til  1437  og  omtaler  paa  en  uklar  Maade  et  Svar  fra  Con- 
ciliet.  Udgiverne  afDipl.  Norv.  sætte  vistnok  ogsaa  Brevet  noget 
for  tidligt  (,,1437—38"). 


BIDRAG  TIL  NOBQES  HISTORIE  I  AARENE  1434-1448.  91 


III. 

Vi  forlode  Kong  Erik  paa  Gk>tland,  hyor  han  tilbragte 
Vinteren  1436 — 1437,  medens  man  i  Danmark  og  Sverige 
synes  at  have  antaget  ham  lot  ded  og  Bigsstyrelsen  som 
Følge  heraf  kom  i  en  større  Forvirring,  end  den  allerede  var. 
Ved  Isløsningen  om  Vaaren  drog  Kongen,  fra  Gotland  til 
trassen,  hvor  han  fandt  en  velvillig  Modtagelse  af  Heime- 
steren  for  den  tydske  Orden  og  af  Baadet  i  Danzig,  men 
ikke  den  Hjelp,  han  forlangte  mod  sine  XTndersaatter.  Hel- 
digere var  han  i  Pommern,  hvor  vel  hans  egne  Besiddelser 
vare  smaa,  men  med  hvis  Hertnger,  sine  Frænder,  han  stod 
paa  en  god  Fod,  og  hvor  nn  opdreves  2000  Mand  til  hans 
Tjeneste,  dog  aden  at  han,  som  det  synes,  kom  til  at  be- 
nytte dem.  Alle  hans  Bestræbelser  vare,  siden  han  havde 
maattet  opgive  alle  Tanker  paa  at  erobre  Slesvig,  rettede 
paa  at  faa  Hertng  Bngislav  orkjendt  som  sin  Eftermand 
enten  med  det  Gode  eller  med  Magt,  men  denne  Plan  vare 
baade  Danske  og  Svenske  lige  bestemte  paa  at  modsætte  sig. 
Elter  atter  at  have  aflagt  et  Beseg  paa  Gotland  drog  han 
om  Sommeren  1437  til  Danmark  og  skal  have  tilbragt  hele 
den  følgende  Vinter  (1437 — 38)  i  Vordingborg.  Sommeren 
1438  holdtes  et  Møde  i  Kalmar  af  danske  og  svenske  Rigs- 
raader,  men  nden  at  nogen  fra  Norge  tog  Deel  i  Forhand- 
lingerne.  I  Jali  sluttedes  her  et  nyt  Forband  mellem  de  to 
førstnævnte  Riger,  som  dog  kan  gik  ad  paa,  at  disse  skålde 
raadslaa  i  Forening,  inden  noget  nyt  Kongevalg  skede,  men 
ikke  bestemt  fastsatte,  at  de  skålde  vælge  den  samme  Per- 
son til  Konge.  Erik  var  vidende  om  disse  Forhandlinger, 
men  seilede  dog  Kalmar  forbi,  medens  Mødet  stod  paa.  Ri- 
meligviis  tog  han  allerede  1438  sit  stadige  Ophold  paa  Got- 


92  I"  DAAE. 

land,  hvor  hau  allerede  forlængst  havde  anlagt  den  stærke 
Fæstning  Visborg,  og  som  han  betragtede  som  en  ham  pri* 
vat  tilhørende,  saavel  Sverige,  som  Danmark  uvedkommende 
Domæne.^) 

I  1438  meldte  sig  en  Prætendent  til  Nordens  Throner, 
som  Erik  nu  kan  besad  i  Navnet  Det  var  Kongens  Sø^ 
stersen  og  nærmeste  Slægtning.  Erik  af  Pommems  eneste 
Sester,  Katharina,  var,  efterat  han  selv  var  bleven  adopteret 
af  Margrete,  kommen  til  Danmark  og  der  bleven  opdraget 
Oprindelig  var  det  blevet  paatænkt,  at  hun  skolde  indklædes 
som  Nonne  i  det  af  Dronningen  saa  varmt  elskede  Vadstena 
Kloster,  hvis  Anseelse  da  var  paa  sit  Høideponkt.^)  D^ne 
Plan  blev  imidlertid  opgiven,  og  Katharina  syntes  et  Øie- 
blik  at  skalle  gaa  en  glimrende  Fremtid  imøde.  DaUnder- 
handlingerne  indlededes  om  Broderens,  Xong  Eriks,  Formæ- 
ling  med  Philippa  af  England,  paatænktes  ogsaa  en  Forbin- 
delse mellem  Katharina  og  Philippas  Broder  Henrik  af  Here- 
foxd,  senere  den  berømtevKong  Henrik  Y.  af  England,  der  ved 


0  Han  har  i  1438  rimeligviis  ogsaa  været  nogen  Tid  paa  Slottet 
Rilgenwalde  i  den  ham  og  hans  Lii^'e  tilhørende  Deel  af  Bag- 
pommern.   Her  udstedte  han,  rimeligviis  1438,  et  Adelsdiplom  for 

.,  Nordmændene  Sjofar  og  Nils  Sigurdssønner  af  Østby  Gaard  i 
UUerød  Annex  til  Slgeberg.  Sjofar  blev^tamleder  for  den  norske 
Adelsfamilie  Hartgenger  eller  Bosensværd,  hvis  Adelskab  senere 
blev  bestridt,  men  som  ved  at  firemlægge  hint  Eriks  Diplom  ved 
D<mi  fik  sin  „Frihed"  bekræftet  1580.  (Klevenf eldts  Samll. .  i  Ge- 
heimearchivet).  Dette  er,  saavidt  mig  bekjendt,  det  første  Ex- 
empel  paa  egentlig  Brevadel  i  Norge. 

3)  Da  Elosterregelen  satte  atten  Aar  som  Lavalder  for  at  optages  som 
Nonne,  og  da  J(»nfru  Katharina  kon  var  sex  Aar  gammel,  maatte 
pavelig  Dispensation  søges.  £n  saadan  Ansøgning,  hvori  dog  Ka- 
tharina ikke  navngives,  men  tydelig  nok  betegnes,  da  Kong  Erik 
kaldes  hendes  frater  c^terinust  findes  ogsaa  i  Vadstena  Brevbog, 
men  i»  Banden  er  senere  bleven  tilføiet  den  høist  forvildende  Be- 
mærkning  „Supplicatio  pro  Ingeburge  Gerardi/'  En  Jomfru  Inge- 
borg af  Slesvig-Holsten  blev  ogsaa  virkelig  i  1408  optagen  som 


BIDRAG  TIL  NORGES  HI8T0BIE  I  AABENE  14M~1442.  93 

8m  Død  var  nærved  ogsaa  at  skalle  sætte  Frankriges  Krone 
paa  sit  Hoved.  Af  dette  Oiftermaal  blev  dog  ikke  noget,  hvori* 
mod  den  pommerske  Hertogdatter  1410  holdt  Bryllap  i  Bibe 
med  Pfalzgreve  Johan»  Hertug  i  Øvre-Bayem  og  Sen  af  den 
Bnprecht  af  Pfalz,  som  paa  den  Tid  bar  den  stolte,  men 
vistnok  temmelige  betydningsløse  Titel  af  det  hellige  romerske 
Riges  Keiser.  Johan  og  Katharina  fik  sex  Sønner,^)  af 
hvilke  dog  kun  en  eneste,  Christopher,  rimeligviis  den  ældste, 
narede  den  voxne  Alder;  Moderen  døde  1426.  Ban  har  i 
sin  Ungdom  maaskee  kjæmpet  mod  Hossiteme,  ialfald  aflagde 
hans  Fader  paa  egne  og  Sønnens  Vegne  Løfte  derom  1433. 
Han  havde  ogsaa  besøgt  sin  Horbroder  i  Danmark,  men 
blev  ikke  yndet  af  denne,  som  i  Christopher  kon  saa  en 
Rival  af  den  pommerske  Fætter,  hvem  han  for  enhver  Priis 
vilde  have  til  Thronblger.  Erik  skal  endog  (omtrent  1435) 
have  anmodet  Christopher  om  at  reise  tilbage  og  ikke  tiere 
at  komme  igjen  aden  hans  Tilladelse.  Na  havde  imidlertid 
Tideme  forandret  sig.  For  de  Danske  var  det  klart,  at  de 
maatte  see  sig  om  efter  en  ny  Herre.  En  Bondeopstand 
var  adbradt  i  Nørrejylland,  og  det  kande  betrygtes,  at  Her- 
tug Adolf  i  Slesvig  og  Holsten  vilde  tåge  Bøndemes  Parti 


Nonne  i  Vadstena,  elleve  Aar  gl.  og  med  pavelig  Dispensation, 
samt  mærkelig  nok  ledsaget  af  en  norsk,  aabenbart  fornem,  men 
dog  ubekjendt  Hovmestennde,  Jinnfra  Bagnhild  Thoresdatter. 
(Diar.  Vadsten.  ed.  fienzelins,  p.  39).  Marginalbemærkningens 
ForfiEttter  har  forvexlet  disse  tvende  „domicel]ae*S  og  Forvexllngen 
er  gaaet  over  i  Dipl.  Norv.  (Yl.  p.  401 — 402),  hvor  DiEfpensations- 
ansøgningen  for  Jomfru  Katharina  af  Pommern  er  opført  som 
Ansøgning  for  Jomfru  Ingeborg  af  Slesvig.  Det  i  Diplomatariet 
antagne  Aarstal  1403  bortfalder  som  beroende  paa  den  samme 
ForvexUng. 
*)  L.  Hatlsser,  Geschichte  der  Rheinischen  P&lz,  2.  Ausg.,  I.  p.  324, 
hvorimod  Jahn  (Unionshist.  S.  484)  siger  en  Datter  og  tre  Søn- 
ner foruden  Christopher, 


94  ^'  DAAB. 

Christopher  blev  derfor  i  Slntningeo  af  1438  indbnden  til  at 
komme  til  Danmark  for  at  overtage  Styrelseo,  Han  modtoSg 
Kaldelsen  og  udstedte  allerede,  inden  han  forlod  sit  Hjem, 
den  15de  November  en  Skrivelse  til  de  Svenske  fra  Nenmarkt, 
hvori  han  lovede  dem  at  befri  dem  fra  Morbroderens  Ty- 
ranni. Til  dette  Tilbad  toges  der  dog  for  det  Første  intet 
Hensyn,  thi  Erik  havde  endnn  et  ikke  saa  lidet  Parti  i 
Sverige,  især  blandt  dem,  som  ikke  gjeme  ønskede  Magten  i 
Karl  Knntssøns  Hænder;  endnn  i  Jnni  1439  var  det  svenske 
tlaad  tilbøieligt  til  at  holde  paa  Erik.  Danske  Rig^raader 
droge  imidlertid  til  Nordtydskland  for  at  møde  Hertng  Chri- 
stopher. De  samledes  med  ham  i  Lybek,  erkjendte  ham  som 
Bigsforstander  og  ndstedte  den  23  Jnni  1439  fra  denne  Stad 
et  formeligt  Opsigelsesbrev  til  Kong  Erik.  Et  Par  Maane- 
der  efter  fdlgte  de  Svenske  Exemplet  og  opsagde  endelig 
Erik  Hnldskab  og  Troskab  i  September  samme  Aar. 

Norge  var  det  af  Bigeme,  hvor  Erik  først  var  bleven 
tågen  til  Konge,  og  det  blev  ogsaa  det,  der  holdt  længst  paa 
ham.  Etterat  Amund  Sigurdssøns  og  Halvard  Graatops  Op- 
rør  vare  dæmpede,  var  der  i  Norge  saa  langt  fra  Talekorn 
Frafald,  at  man  i  Begyndelsen  endog  ^orde  Forscfg  paa  at 
hjelpe  Kongen  imod  hans  Fiender  i  Sverige  og  senerci,  etter- 
at nyt  Kongevalg  var  foretaget  i  de  begge  øvrige  Riger,  væg- 
rede  sig  ved  at  tiltræde  det. 

Om  Sommeren  1439  samledes  en  Hær  i  det  sønden- 
fjeldske  Norge,  som  det  berettes  efter  Eriks  Anmod- 
ning» Anfi^reme  vare  Jon  eller  Johan  Ummereise  samt 
Olaf  Buk  af  Brynla.  Jon  Ummereise  var  ligesom  Herman 
Molteke  en  Adelsmand  af  meklenbnrggk  Æt,  der  fra  Sve- 
rige havde  fandet  Veien  til  Norge;  vi  kjende  ikke  hans 
Fortid,  heller  ikke  hans  egentlige  Stilling  og  Opholdssted  i 


BIDRAG  TIL  KOROES  HISTORIE  I  AARENE  1484—1442.  95 

Norge,  i  hvis  Rigsraad  han  synes^  at  have  havt  Plads.^) 
Deres  Hær  bestod  af  sexhundrede  Hofmænd  eller  Stridsmænd, 
af  Kongens  Lensmæmd  og  Fogder  samt  desfoniden  opbudne 
Borgere  og  Bønder,  altsaa  en  i  Antal  ikke  ringe  Hær.  Bi- 
skopen af  Hamar  havde  stillet*  handrede  Ryttere.^)  De 
to  Hevdinger  droge  afsted  imod  Elfsborgs  Slot,  «hvor  Eail 
Knutsson  da  satte  sin  Halvbroder  Thnre  Steenssen  (Bjelke) 
til  Befalingsmand.  Nordmændene  forsagte  at  indtage  Slottet, 
og  til  den  Ende  anlagde  de  paa  et  i  Nærheden  liggende  Fjeld, 
^Sknmare-Klippen,^  nogle  Befæstninger  af  Temmer,  et  saa- 
kaldet  Barfred.  De  bleve  liggende  for  Elfsborg  i  lang  Tid 
og  segte  at  faa  Almuen  til  at  gaa  de  norske  Anførere  til 
Haande,  og  efter  ti  Tigers  Forleb  sluttedes  en  Vaabenstil- 
stand  med  Thnre  Steenssen,  som  lovede  at  overgive  Fæst- 
ningen,  ifald  han  ikke  inden  en  Maaned  havde  faaet  ITnd- 
sætning.  Otte  af  de  bedste  Mænd  paa  Fæstningen  gaves  de 
Norske  til  Gisler.  Selv  fik  Thure  imidlertid  Tilladelse  til 
at  drage  bort.  Han  drog  da  til  sin  Broder,  Marsken  Karl 
Knutsson,  som  strax  samlede  Tropper  til  Elfsborgs  IJndsæt- 
ning,  og  med  disse  vendte  Thure  tilbage  til  Slottet.  En 
Kamp  paafulste  nu  i  aabenMark,  i  hvilken  de  Norske  lede 
et  fuldstændigt  Nederlag,  og  nogle  af  dem  remte  til  Skoven, 
andre,  hvoriblandt  Johan  Ummereise  selv,  undkom  med  Ned 
og  neppe  paa  en  Baad.  De  af  Nordmændene,  som  vare  for- 
blevne  paa  sit  Barfred,  gik  det  ei  bedre.  De  bade  for  sit 
Liv  og  gik  ned  fra  sin  Forskandsning,  men  det  kom  dog  dl 
Kamp,  og  to  hundrede  Norske  skulle  være  faldne.  Besten 
rømte.    Det  hele  Indfald  var  altsaa  mislykket^  og  den  svenske 

- 

0  I  Kong  Albrechts  Tid  i  Sverige  forekomme  Brødrene  Johan  og 
Fikke  Ummereise;  Johans  Søn  Erik  var  den  i  Norge  optrædende 
Johan  Ummereise  den  Yngres  Fader.  (Styffe,  Skandinavien  un- 
der Unionstiden,  S.  170). 

')  Biskop  Jens  Nilssøns  Optegnelser  (Norske  Magasin,  II.  p.  130). 


96  li-  DAAE« 

Rimkrønike  ender  derfor  sin  Fortælling  derom  med  de  Ord: 
H&Der  matte  the  hemma  skipt  thera  flatkaka 

An  liydit  i  Sweriki  tolkin  (o:  dylik)  omaka.') 

Olaf  Bak  omtales  ikke  oftere  fra  denne  Tid  af,  og  man 
kunde  derfor  ansee  det  for  sandsynligt,  at  han  er  falden  ved 
Elfsborg. 

Ud  paa  Høsten  i  det  samme  Aar  1439  sendte  det  norske 
Bigsraad  en  Depntation  til  Kongen,  der  i  September  traf 
ham  paa  Visborg  Slot  Den  bestod  af  Mats  Jacobssøn 
(Rømer),  Kolbjørn  Gerst  og  Lagmændene  Simon  Bjømssøn 
i  Oslo  og  Nils  Aslessøn  paa  Hedemarken.  Hensigten  var  at 
bevæge  Kongen  til  at  udnævne  en  Drost  i  Norge  og  derved 
give  Landets  Regjering  større  Fasthed.  Som  yi  erindre, 
var  der  allerede  ved  Overeenskomsten  i  Oslo  1437  andraget 
om,  at  en  saadan  skulde  udnævnes,  og  Raadet  havde  lovet  at 
anmode  Kongen  herom,  men  der  var  hidtil  Intet  blevet  deraf. 
Nu  havde  Raadet  indstillet  tre  Mænd  til  dette  Embede,  nem- 
lig Olaf  Haakonssøn,  en  aabenbart  gammel  Mand,  Erlend 
Endridssøn,  den  gamle  Hr.  Endrids  oftere  nævnte  Søn  (Fade- 
ren nævnes  neppe  efter  1438  og  er  vel  altsaa  død  ved  denne 
Tid),  samt  endelig  Sigurd  Jonssøn.  Kong  Erik  valgte  den. 
sidstnævnte,  overdrog  ham  fuld  Myndighed  til  at  tåge  Regn- 
skab  af  Fogdeme  og  overhovedet  varetage  Landets  Anlig- 
gender og  forpligtede  ham  til  at  lyde  Bugislav  af  Pommern, 
om  Kongen  selv  maatte  afgaa  ved  Døden.  Denne  Udnæv- 
nelse  fandt  Sted  den  3die  September  1439.^) 

Norges  nye  Drotsete,  den  første.  Riget  havde  havt  efter 
Hr.  Øgmund^  Finnssøn  (f  1388),  var  Søn  af  den  rige  Ridder 
Jon  Marteinssøn   fra  Vestergøtland,   en   af  de  Herrer,   som 

^)  Rimkrøniken  (Hadorph,  I.  p.  334  fgg.)  er  hidtil  den  eneste  sam- 
tidige Kilde  angaaende  denne  Begivenhed. 

*)  Thorkelins  Analecta  ad  Hist.  Norv.,  p.  128;  Jahos  Unionshist.,  S. 
516-517. 


BIDRAG  TIL  NORGES  HIØTOBIE  I  AAREHB  1484-144>.  '97 

Tare  bleTiie  Koagmie  Magnus  og  Haakon  tio  xnåtn  deres 
Kamp  loed  Albreebt  af  Mekknbarg.  Han  hayde  i  Norge 
«gtet  Agnas,  eo  Dalter  af  Hr.  Sgnrd  Hafthorsson  og  altsaa 
en  Dattersens  Datter  af  den  ældre  Kong  Ebakon  Magnofwon» 
og  med  hende  erhvervet  store  Eiendomme  i  Norge,  bvor 
han  ogsaa  bavde  testet  Bop«I.  Efter  som  BigMraad  længe 
at  have  del  tåget  i  de  norske  ÅnHggeoder  var  Hr.  Jon  1405 
dragen  paa  Pilegrimsterd  til  Rom,  hvorfra  ban  neppe  mere 
vendte  hjem.  Sennep  SIgard  var  ved  den  Tid  rimeligvis  et 
Bara.  Han  bavde  knn  en  eneste  Søster  at  dele  Faderens 
Gods  med,  og  hans  Bigdom  voxte  betydelig  ved  Arv  efter 
flere  rige  SlsBglninge,  navnlig  da  han  omsider  blev  ESier  af 
Giske  Gaard  i^  Gods  efler  en  lang  Arvetvist  med  sin  Mor-> 
broders  Enke  Sigrid,  en  Søster  af  Hr.  Endrid  Erlandssøn; 
Somm  vedblev  dog  i^took  stedse  at  vtøre  hans  Opbolds- 
sted.  Til  Hostm  valgte  han  en  svensk^tydsk  Dame,  Phif* 
lippa,  en  Datter  af  Grev  Hans  af  Nengarten  og  Ebecstein, 
en  Mand,  der  stod  i  heieste  Anseelse  hos  Kong  Erik,  men 
hvis  Livsforhold  endna  ikke  ere  tilstrækkelig  bekjendte.  Med 
bende  synes  han  at  have  faaet  betydelige  Peagraiidler.  For- 
saavidt  man  kan  demme  derom,  synes  Signrd  Joossøn  at 
have  været  mere  tilbeielig  til  at  sysle  med  isine  private 
Gjøremaal  end  med  Statssager,  skjønt  natnrli^vis  hans  for- 
nemme Herkomst  og  store  Bigdom  gjorde  ham  til  selvskre- 
vet Medlem  af  Rigsraadet 

I  samme  Maaned,  som  Erik  endelig  ioretog  det  Skridt 
at  ndnsBvne  en  Bigsf<Nrstander  i  Norge,  fulgte  de  Svenske 
det  af  Danmark  ved  Opsigelsen  i  Juni  1439  givne  Exempel, 
idet  de  endelig  og  ubetinget  opsagde  Erik  Huldskab  og  Troskab 
ogsaa  for  Sveriges  Vedkommende  i  September  1439.  Norge 
det  Land,  som  ferst  havde  hyldet  Kong  Erik,  blev  altsaa 
ogfsaa  det*  der  længst  holdt  fast  ved  ham.    Kun  nogle  ganske 

Hiat  Tidsskr.    VI.  7 


96  ^'  DAAE. 

Enkelte  i  Danntturk  vare  bletne^  httn  tro;  blandt  disee  fortjener 
is«ar  at  nævnes  deA  mægtif^e  Axel  Pedersson  (l^hott),  de 
senere  saa  berømte  Sredres,  ^Åxelsennemeé^  Fader,  Befa^ 
llAgsmand  paa  Vardberg  i  Halland,  der  først  i  1441  opgav 
Eriks  Sag. 

I  tre  Aar  kom  Sigurd  Jenssen  dennegang  til  som  Dres- 
sete at  forektaa  Norges  Regjering.  Han  havde  selvfølgelig 
i  denne  Egenskab  at  raade  over  Rigets  Forleniiiger  og  Slotte 
og  at  varetage  de  indre  Anliggender  i  det 'Hele.  I  denne 
Henseende  sée  vi  saaledes,  at  han  som  Raadete  Formaind 
Éiodtager  og  besvarer  Klager  fra  Borgerne  i  Bergen  over 
Tydskernes  Overgreb.  ^)  Men  fornemmelig  maåtte  dog  han 
ogRigsraadet  Henvende  sin  Opmeørksomhed  paa  at  afhjelpe 
Landets  fortvlvlede  politiske  Stilling.  De  stvæbte  derfor  først 
at  bevæge  Kong  Erik  til  personlig  at  ant  age  sig  det  Rige 
der  fremdeles  var.  ble  vet  hatta  tro,  og  derefter,  da  alle  Forseg 
i  den  Retning  strandede,  maatte  de  vende  sig  til  UiKter- 
handlinger  med  de  øvrige  Riger  om  en-  Tilslutning  til  disse 
Kongevalg.  ) 

Et  norsk  Raadsmøde^sammentraadte  i  Oslo  i  Joli  1440, 
og  en  Depatation  ad  valgtes,  dér  sknlde  begive  sig  til  Kong 
Erik.  Den  bestod  af  Biskop  Jens  i  Oslo,  som  nn*  stadigere 
end  tidligere  opholdt  sig  i  sit  Stift,  Hr.  Signrd  Bjømssen, 
Provst  ved  Apostelkirken  i  Bergen,  samt  tvende  Verdslige 
Væbnere,  Jon  Ummereise,  hvem  vi  kjende  fra  det  ovenfor 
omtalte  mislykkede  Indfald  i  Sverige,  og  Kolbjørn  Oerst, 
dentvivl  ligesom  Jon  en  af  de  mange  svenske  Adelsmænd, 
der  i  den  tidligere  Unionstid  vandrede  til  Norge.  Men  dette 
Gresandtskab  naaede  ikke  frem.  Jon  Ummereise  døde  paa 
Veien,  ^)  og  de  øvrige  Gesandter  bleve  stoppede  i  Øresund 


>)  Norske  Magasia,  I.  S.  49  fgg.,  54. 
*)  Han  begroves  i  Vadstena.    (Feria  3  tia  infra  oet.  åss.  sepeiiebatnr 


BIDRAG  TIL  NORGES  ffiSTORIE  I  AARENE  1484—1442.  99 

al  Ohristoph^s  Udligg6i«,  hvortn  Provst  Sig^ird  og  Kolbjørn 
Oérst  vendte  .tilbade  tU  Novge  ved  Mikkekdugstid,  raedeos 
Bispen  blev  i  «it  Fødeland  og  rifneligVis  allerede  na.  alattede 
eig  til  den  her  anUgne  Herre,  oniii^t  som  han  'migle  Aar 
senere  gforde  under  en  ny  Throaledighed.  ^)  .  Thi  imidlertid 
var  Bfgitfbrstaaderen,  Ghristoplier  af  Bayern,  formelig  bleven 
antageta 'til. Konge,  en- Ophøtelse,  som  ievrtgt  eftei*  detSkete 
ligeftfem  faldt  af  sig  ælv*.  Alkrede  dan  9de  April  1440  var 
han  bkrven  hyldet  paa  Yiborgs  Landstbing. 

.  I  Sverige  *  nekde,  mta  vistndi  Isengere  end  i  Danmark 
med  at  >  tåge  Gfarisitopher  til  Konge,  men  <^saa  her  viar  hans 
Cdvtelgelfié  ikke  egentlig  tvivlsoro,  tjli  hans  tsidste  Medbeiler, 
Ra»t  KontssoQ,  fandt  aabenbait  Unionspartiet  lor  stiesrkt 
til  atr  vove  for  Alvor  at  gribe  ef^er  Kronen.  Allerede  den 
4de  Oeleber  1440  tilbed  en  Rigsdag  i  Art)Q^  Christopher 
Hyldihg  sohb  svensk  Konge  paa  visse  Bttingelsér,  nenilig  at 
Sverigee  Rige  ikke  „skalde  komme  i  saadan  TraeAdom  iOg 
Ucdertrykkebe;  som  det  fer  været  haver'*.  Under  denne 
Fomdsætning  vilde  Bigsraadel  gjerne  feige  „sine  danske 
Brødres.*'  Yilje  og  hylde  Christopher  til  næste  Sommer  ved 
Morasteneoe.^)  Sailime  Dag,  som  denne  Skrivelse  tilsendtes 
Kong  Cbriistopher,  meldte  Sveriges  Rigsraad  det  norske  Raad 
det  Skridt,  som  det  bavdé  (aget,  ogindbed  ået  til  et  >  Møde 
i  Grændsestaden  Lødøse  til  Kyndelsmesse  1441.  De  Svenske 
kande  dog  ikke  nndlade  ved  samme  Leiiighed  at  beklage  sig 
over  Nordmændeoes  krigerske  Indfald  i  1439.') 


hie  in  eoelesia  Johan  Ummereise  efmt  obnjuge  sua  in  tino  sepulcro. 

Diar.  Vadst.  ed.  fienzelius,  p.  84. 
*)  Jahn^  B.  519  og  Dipl.  Norv.  V.  S.  506.    Det  sidste  Docoment  er 

et  Brev  til  Biskop  Andan  i  Stavanger,  som  var  Norges  Rigsraads 

maaske  mest  ansete  geistlige  Mand  paa  d^  Tid. 
*)  Dipl.  Narv.  V.  8.  502-508. 
»)  Dipl  Norv.  V.  S.  503—504. 

7* 


100  L.  DAAS. 

Norges  mkHge  StilliDg  noder  dets  FmslkoldeD  ved  es 
Konge,  seip  ikke  alene  viste  sig  fnklkoiBiiien  ligegyldig  for 
sit  Rige,  men  som  endog,  greben  af  en  foranderlig  Livslede, 
synes  nmten  at  have  opgtvet  sig  seW,  blev  end  værre  ved 
en  Begivenhed,  der  som  saa  mange  i  bin  Tid  endnu  er 
Ildet  kjendt,  nemlig  de  hoBaodske  Sestoders  Optrftden. 
Dengang  Hansestædeme  imod  31n(»)ngen  af  Eriks  Kampe 
med  de  holstenske  Grever  om  Besiddelsen  af  Siesvig  tibidst 
toge  Parti  imod  lam,  var  der  samtidig  opstaaet  ea  Spltttebe 
inden  Hanseforbnndet,  idet  de  vestlige,  nederlandske  Stæder 
og  med  dem  ogsaa  Bremen  havde  brodt  med  de  estligere 
under  Liibecks  Begemoni  staaende  Handelsrepnbliken  Erik 
havde  dengang  med  forstandigt  Blik  og  med  stor  Fordeel 
benyttet  sig  af  denne  Splittelse  og  indrømmet  de  neder* 
landske  Stæder  Fordele  i  sine  Riger  paa  de  vendiske  Stas- 
ders  Bekostning.  De  hollandske  Stæder,  der  fremdeles  leyede 
i  heftigste  Fieodskab  med  de  egentlige  Hanseater,  saa  aksaa 
i  Erik  en  Ven,  hvem  de  kande  fiode  sin  Regning  ved  at 
opretholde.  De  besluttede  i  1440  at  foretage  eo  Udrustning 
til  hans  Hjelp,  men  det  er  characteristisk  nok,  at  Hollæn^ 
demes  Fiaade  just  angreb  det  af  Eriks  Riger,  som  fremdeles 
var  blevet  ham  tro,  nemlig  Norge.  En  hollandsk  Fbade 
hjemsegte  vort  Lands  Kyster  i  1440,  særlig  omtales  dens 
Hmjinger  af  Baabnslen.^) 

Det  foreslaaede   Mode  i   Ledese  kom  istand  i  Begyn* 


0  Dipl.  Norv.  y.  S.  504.  Om  den  hollandske  Feide  findes  forøvrigt 
nogle  OpiysBinger  i  Wsgenaars  Vaderlandisehe  Histo  ri 
der  vereenigde  Nederlanden,  IV.  S.  539  fgg.,  samt  i  Kur 
y.Sckkfyers  ^VeriaU  undUntergaag  der  Hansa  und  des  dentscken 
Ordens  in  den  Ostseelftndem''  (Beitfn  1853).  Naar  jeg  i  sin 
Tid  i  et  mere  omiatteDde  Verk  skal  vend  tilbage  til  disse  Be 
givenheder,  vil  jeg  ogsaa  kunne  supplere  EHstoftrien  derom  med 
Docmnenter  fra  Raadsarchivet  i  Lttbeek. 


BIDHAO  TIL  NOS6E8  HiaTOBIE  I  AARENE  14M— 1442.  ]01 

dølsen  'af  Februar  1441  i  Lødøse,  hvor  fire  Medlemmer  af 
Norges  Bigsraad  todfandt  sig.  De  daneke  Fnidmadgtige^  som 
roedte  paa  Kong  Christophers  Vegoe,  Nils  Erikssoo  af  Asdal 
og  Ånders  Bydelsbaroh,  varo  ikke  forsynede  med  saadan 
Faldmagt,  som  man  faodt  eller  ønskede  at  finde  fyldest* 
gjørende,  og  derfor  blev  Intet,  hverken  fra  svensk  eller  norsk 
Side,  afgjort  om  Kongevalget,  men  de  Norske  sluttede  derimod 
den  9de  Februar  et  Forbund  med  Sverige.^)  Dette  var 
nttsten  det  samme  som  at  opgive  Erik  af  Pommems  Sag,  thi 
i  Sverige  var  det  en  ubetinget  afg}ort  Sag,  at  denne  aUrig 
mere  vilde  blive  antageo  som  Konge.  Ålligevel  tilskrev  Nord-* 
mændene  eadnu  Kong  Erik  et  Brev  med  Opfordring  om  at 
komme  dem  til  Hjelp  eller  dog  at .  underretta  dem  om  sin 
Vilje.  Brevet  kom  i  Kong  Eriks  BsBoder,  men  han  synes 
ikke  at  have  foretaget  Nogetsomhebt  for  at  vedligeholde 
Modet  elier  Troskaben  hos  sine  norske  Undersaatter,  end  sige 
for  at  yde  dem  virksom  Hjelp.  ^)  Dette  formaaede  han  nu 
beiler  ikke  længer  uden  Bistand  af  fremmede  Magter,  og 
Qogen  saadan  fik  han  ikke,  skjønt  han  bestræbte  sig  derfor 
og  i  den  Anledning  netop  ved  denne  Tid,  i  1440,  reiste  om 
fra  dell  ene  Hansestad  til  den  anden,  men  uden  at  opnaa 
andet  end  ait  blive  foragtet. 

Imidlertid  gik  hele  Aaret  1441  hen,  uden  atNordmøn- 
dene  toge  nogen  Bestemmeke,  idet  et  Made  med  de  Svenske 
i  Kalmar  ved  St.  Hans  Tid  ikke  førte  til  uoget  bestemt 
Resultat  ^)    Sverige   havde   ou  bestemt  sig;  efter  et  Mede 


>)  Dipl.  Nenr.  V.  S.  50&--509. 

*)  bipL  Norv.  V.  S.  508.  Jahn,  S.  519—520.  R.  Keyser  (N.  Kirkes  Hist. 
2,  S.  523)  ytrer  Tvivl,  om  Brevet  er  kommet  Edk  si  Pommon 
ibæade,  men  enhver  saadan  Tviyl  bortfiilder,  naar  qan  erindrer, 
at  Brevets  Original  findes  i  Archivet  i  Stettin,  hvorhen  det  alene 
kan  være  kommet  meUem  Kong  Eriks  efterladte  Pbpirer» 

*)  Hadorph,  TUlæg  tU  Runkrøniken,  &  143. 


102  L«  DAAK. 

med  Kari  Kbutssen  i  Halmstad  kunde  Christopher  betragte 
sit  Valg  som  givet,  skjøot  rigtigook  det  svenske  AristqkraH 
havde  sørget  for  i  den  Grad  at  indskrænke  Kongens  Magt, 
at  kaap  en  Skygge  syntes  at  skulle  blive  titbage,  ifald  disse 
Betingelser  virkelig  skolde  overholdes.  I  September  1441  drog 
Kongen  til  Sverige,  modtoges  af  den  fornemste  Adel  ved  Kalmar 
og  fertes  til  Stockholm,  hvor  han  kronedes.  Efter  dette  .btéV 
det  ikke  længere  Nordm»ndene  maligt  at .  onddrage  sig  fra 
at  slutte  sig  til  dé '  to '  evrige  Riger.  Et  Mede  berammedes 
meilem  alle  tre  Bigers  Baad'til  Ledese  i  Sommeren  .1442^ 
og  dette  Mede  blev  for  Norges  Vedkommewde  tSlige  et  Valg«- 
mede.  Ikk«  alpne  Raadet  samledes  her,  meif  ogsaa  Bepræ** 
sentanter  for  Bondestanden  fra  en  stor  ]>eøl  al  Landets  Egne^ 
nemlig  fea  Romsdal,  Sendmere,  Gudbrandsdalen;  Bbmerike, 
Soleer,  Borgesyssei;  Baabuslen,  Hadeland,  Ringerike,  Eker^ 
Vestfold,  Skienssysset,  Agder,  Lister  og  Ryfylke;  36  Reprad- 
sentanter  navngives.  *)  Der  er  endnn  bevaret  et  Brev,  som 
giver  en  Forestilling  <om,  hvorledes  Valget  af  disse  Repræ** 
sentanter  har  gaaet  for  sig,  en  Skriv^lso  af  9de  April  1442 
til  D^otseten  Sigurd  Jonssøn,  adstedt  paa  Voleseter  Thing  i 
søndre  Gudbrandsdalen,  hvorved  tMv  Måønd  af  dette  Distrikt 
melde,  at  de  til  sin  Fuldmægtig  ved  Medet  i  Ledese  have 
valgt  en  dem  af  Raadet  f orud  betegnet  Maiid^  Goden 
Otrekssen.  De  tiMøie,  at  de  i  sin  Vankanidighed  lidet  kanne 
dømtoe'  om,  hvorvidt  Kongéskifte  'skulde  viere  tjenltgt  eller 
ikke;  nien' taenskyde  det  til  Baadet  og  Almueb,  som  skulde 
samles  i  Lødøse;  kun  maatte  de  Love  og  Rettebøder,  som 
„vpre  hellige  Forfa^re  have  undt  og  stadfæstét^,  holdes  ved- 
lige«^)  I  Lødose  valgtes  nu  Christopher  den  Iste  Juni  1442 
ogsaa  til  Norges  Konge,  hvorefter  han  begav  sig  til  Oslo  og 

')  Jahn,  a  &&2. 

•)  Dipl.  Norv.  V.  8.  51*A^15. 


BIDRAG  TIL  MORGES  UlBTORIfi  I  AARBNE  1484—1443.  103 

blev  kronet  her  4l6a.  2åwi  Julk  AdskilNge  noitsk^  Vøboere 
maÅ  her  vMb  bieyne  singne  til  Bid()ere,  4lk  man  fra  nu  af 
floder  dem  omtalte  eom  Herrer,  saaledea  Sigurd  Joq^søb» 
Olaf  .Haakooasen,  Narve  Jacobeeøo,  Kolbjørn  Geret,  Erland 
£ndrid$9en,  Hartvig  Knmunedike,  Herman  Holteke. 

Bigeroe  vmre  alt^Mia  forenede,  eaen  ved  tre  særskilte 
Kongevalg  og  tre  eaørd^ilte  Kroninger,  Intetdteds  var  der 
sørget: tor  Bestemmelser.. sigtende  til  at  bevare  Foreningen  i 
Fremtiden^  i  Syerige  syntes  .det  endog,  som  om  man  vilde 
hav»  det  ttgelirem  ndtalt»  at  den  knn  skulde  vare  for  Gbri* 
stophers  Levetid. 


Efterskrift^ 


*» 


.  Nærværende  AfhandHug  blev  algiven  til  Trykning  den 
1<M«  Jnni  1875,  samme  Dag  som  jeg  tikraadte  en  kortere 
Studiereise  til  Noedtydskland,  og  ved  mk>  Hjemkomst  var  den 
trykt  paa  de  sidste  sex  Sider  nær* .  Skjent  vistnok  min  H^sigt 
med  Reisen  var  at  gjore  .Undersegelser  netop  til  det  femtende 
AarhnndMes  Historie,  nærede  jeg  dog  intet  Haab  om  at.finde 
nye  Oplysmager  om  de  Begivenheder,  som  jeg  havde  fortalt 
paa  de  foranstaaende  Blade.  Miedst  ventede  jeg,  at  Amnml 
Signrdssens  norske  Opstand,  der  forties  i  de  nordiske  Kroniker, 
skulde  findes  ofitalt  i  de  .nordtydske,  ^^i^staok  ere  disse 
sidste  endnu  ikke  alle  fnidstændig  trykte,  men  jeg  havde 
Grund  :til  sit  antage,  at  de  dog  v.are  beekrevne  og  benyttede. 
Ganske  nfbntpdet  stedte  jeg  imidtertid  i  Ltibeck  paa  en  helt 
ny  annalis^k  Kilde  til  vor  Historie  under  Unionen. 

Bibliothekaren  ved  Labecks  offentlige  Bibliothek,  Pro- 
fessor F.  W.  Mantels,  der  er  Formand  for  den  i  1870  sdf- 
tede,  meget  virksomme  ^Hansische  Geschichtsverein^,  og  som 


104  L*  DAAE. 

▼istook  tar  anøees  for  den  grn&digste  iMil«7dDde  Kjender  af 
sto  HjduisUds  Historie,  gav  mig  noder  mit  (^old  i  hiio 
By  med  odoiarket  Porekommeoiied  Adgaog  til  at  uodeisøge 
den  i  1862  afdede  Historieforsker,  Prof.  E.  Deeeke's  i  BibHo- 
theket  bevarsde  Haandskrifter  og  Samlinger,  i)  Til  stor 
Forbanselse  ei  alene  for  mig  selv,  men  endog  for  de  Lu- 
beekske  Forskere,  blev  jeg  var,  at  ber  forefondtes  eo  hidtit 
af  Bistoriksre  ganske  nbenyttet  Krønike,  afekreven  med 
Deeeke's  egen  Haand  efter  en  Papirscodex,  der  viste  sig  at 
tilhøre  det  indtil  for  faa  Aar  siden  beslaaende  Beiigefarer- 
GoUegium  i  Ltibeck.  Denne Godex  optages  i  detTMeotlige 
af  hiint  Gollegioms  Regnskaber,  og  den  i  samme  indforte 
Krønike  angives  at  være  et  Uddrag  af  en  Original,  der  na 
aden  al  Tvivl  er  tabt  Det  heder  nemlig:  ^JDes^e  punote 
worden  ghetogen  uth  der  Inbeswhen  cronijken  van  her 
Keréten  van  dm  Okeren^.  Denne  Forfatter  sees  af  selve 
Krøniken  at  have  været  Bergefaremes  C^pellaa  og  Sekreter 
i  Kong  Christian  den  førstes  Dage.  KrenHien  indøholder 
Begivenheder  fra  Aarene  1350—1476,  men  dog  for  det  ^r«- 
tende  Aarhnndredes  Vedkommende  knn  ganske  enkelte  No- 
titser.  Endvidere  forekomme  i  den  omtidte  Codex  flere 
andre  historiske  Optegnelser,  som  dog  ikke  slaa  i  nogen 
orgaoisk  Forbindelse  med  Krøniken,  saasom  om  det  stock- 
bolmske  Blodbad  og  om  Sørøveren  Martin  Peohlin^)  samt 
øn  Liste  over  SkiU)md  og  Foriiis,  indtrofne  paa  HanseiUemes 


')  Om  Prof.  Deecke  (hvem  Waitz  tilegnede  sit  store  7erk  ^LObeck 
miter  Jttrgen  WoUenweber  ond  die  Enropftisehe  Po]it&,  l-*8. 
Berlin  1855,  sqq)  see  Zeitacbrlft  f.  Lilbeckische  Oeschichte,  2.  S. 
561— 5é3.  Chr.  Lange  omtaler  hain  med  stor  Erlgendtlighed  i 
sin  Reiseberetning  af  1844.  (Nor.  Tidaskriffc  for  Tldendcab  og 
Literatnr,  odg.  af  det  norske  Stndeateraawfond.  B.  3.  Ghr.a 
1846.  H.  3,  a  5~6). 

^  Se  om  denne  min  Afhandling  i  Norsk  historisk  Tidflskrift,  I. 
S.  485'-tW.  ^         ,.       . 


BIDRAG  TU,  V0R6E8  HIØTOUE  1  AARBNB  14M>1443.  105 

Bttgaosfartor.  Dense  Kenitn  v.  d  Ghereo»  Krønik««  der  vist^ 
mriL  fbrttinlag  dvaebr  ved  bergenske  og  nøsske  Forheld,  men 
dog  ogsaa  bererar  reent  noidtydAe,  atnndeoi  endog  afanen- 
eoropsBiske  Hnndekev»  ni  saodeyaUgviis  i  sin  Tid  blive 
ndgiven  al  Prof.  Mantek  i  det  store  Cjorpos  af  libeekeke 
Ghrooister,  som  denne  forbereder,  men  da  jeg  med  Profes- 
sorens nUadeise  har  tåget  en  fnldstæodig  Afabrift,  vil  alie» 
rede  forindea  dens  Indhold  blive  benyttet  til  Belysnisg  af 
den  Dordttke  Bistorie. 

I  de  omtirite  Annaler  findes  Uslgeade  Notits: 

^AwM  MCCCXIXXXVI  waH  Omunt  Bywmrduåim 
te  Vctgetéde  fahtanin  wmUe  kø  zede  rifk  erne  tmdå  ffeimrm^ 
hamnffk  van  Nénoégønk.  JKjt  beHAde  Otof  NUUsan^  de 
do  wtget  wari  to  BeiFgen.^ 

Disse  Isa  Liiger  lade  os  med  en  Gang  see  Amnnd 
Sigardssan  og  hans  Opetand  i  en  helt  ny  Belysning.  Han 
har  ahsaa  gyort  Fordring  paa  Norges  Throne  og  udgivet  sig 
for  arveberettigettil  denne.  Allerede  dette  er  meget  inter- 
essant, tid  Amnnd  bliver  paa  den  Ifaade  den  sidste  i  Btekken 
al  indfsdte  norske  Throoprateodeoler  og  eAeste  saadan  i  den 
hde  Unionstid.  Om  han>  virkeUg  kar  nedetaidmet  fra  det 
gamle  Kongehoas  og  i  saa  Fald  gjennom  hvilke  Led,  kad 
vistaok  nn  Ingen  algjere.  At  Amond  paa  fsMkene  Side  har 
vanret  en  Bolt,  er  indtil  Videre  at  ansee  for  givet,  men 
hidtil  Igeodes  ingen  Giftermaal  mellem  negen  al  BolCe» 
Atten  eg  aogen  Kvinde  ei  de  Ætter,  som  paa  Medrenesiden 
stammede  fra  Kongehuset.  £t  Oprersparti  har  vel  imidlertid 
neppe  vMet  megiet  striengt  med  Hensyn  til  Beviset  for  sin 
Hevdings  Herkomst 

Endvidere  erfare  vi,  at  ThronpnBtendeniten  Amnnd  Si* 
gardssøn  har  lidt  den  samme  Straf,  som  den,  der  omtrent  en 
Menneskealder  tidligere  oveigik  Min  Bedcsger^  der  udgav  sig 


106  L-  I>AAB. 

for  den  i  ISSd-Meåt  Kong  Olaf  Ba«k<Mi8MD.*  Hm  er  bleveå 
levenda  br»ndt.  Prætenéehtera  Skjeboe  tpMdIr  til  alte  Tider 
at  vakke  den  aUélrbeieste  Oprigt,  of  neppe  er  d«r  Nogøt, 
hvormed  den  store  llængd^  dvælér  med  etem  Opmaørk^ 
sodibed  og  Spæoding,  allerhelst  naar.  Vedkommende  ikke 
falder  i  Kampen  eller  redder  sig  ved  Elngten,  men-  ender 
som  et  ynkværdigt  Offer  for  deres  Haavn,  hvis  Overmagt 
han  lergjævés  har  Begt  at  rokkis.  Ogligesom slige Baendelser 
sjelden  forfeile  at  gjøre  et  stærkt  Indtryk  paa  Samtiden, 
saaledes  pleie  de  lange  at  bevares  i  EJfterkommemeB  Bagn 
og  Tradkioner.  Men  her  have :  vL  kt  £)tetali'péi  paa^  at  Hi- 
storien har  kunnet  gaa  tUgnuide,  og<  at  Tråditionen  er  foiw 
stnmmet,  iiiden  ]9ogen^  lørtatede  dén  paa  Papinet 

Naar  den  plattydske  Krønike  ^^henMrer  Amnnds  Kata^ 
strophé  til  1436,>da:er  Aarstaillet,  eftei  ibvild' vi  i  vor!  Af- 
handling  bave  godtgjort,  ikke  nøibgtigt*  Son  vi  saa,  levede 
ban  i  Pribed  iFebniar  1437..  Det  maa  baVe  véaretMngere 
od  paa  dette  samme-  Aar,  «Uer  maaskø  i  1438,  at  han. blev 
brændt;'  og  Harald  Graatops  Reisning  . maa  slaa  i  Forbindelse 
hermed.  Om  na  Amnnd  atter  bar  grebet  Cit  Vaaben  såmmea 
med  Halvard,  eAler  om>  denøe  og  hanil  Tilbtengere  have  gjort 
Opstandifor  at  havne  Amnnd,  dette  er.  et  Spørgsmafetl,  som 
det  ligger  nar  at  opkaste,  men  som',  det  endnd  og  viatnok 
lor  ! stedse  et'  inomliBt  at  besvare^  Selvlelgeli(|.  maa  de»  i 
Afhatidliiigen  iipstillede  Formodning  »om  Amunds  Jdentitec 
med  den  i  1453  i  Sverige  for^kommeado  A«iund  Bolt 
bortfalde.  .»         .      .     .         <        .i 

Som  den,  der  har  foranstaltet  Amunds  Henretteke,  naøvnes 
der  os  en  markelig  Maud,  den  samme  Olaf  Nilssm,  hvis 
Bedrifter  6g  Skjobneborfff  til  -de  møøt  firemtraadendéPimkter 
af  Norges  Histérie  under  Ghrisdaii  denFtekte,  og  hvisUdgaBBg 
af  Livet  tihidst  ikåe  blev  mindre  ulykkeKg   eiid  Amnifd 


BIDRAG  TIL  N  0R0E8  HIdTOBIE  i  AAREME  14S4— 1443.  \Wt 

Siguvdssens;  *  Det  «r  férste  Gaog,  vi  søe  Hr.  Otftf  opti^de  i 
Norgev  og'  kdn  yderst  Lidet  viåB^  oveHioved  '  oin  deooe 
Mauds  tidligere:  LW^  saa  Lidet,  at-  endog  hans  N^tionaKtet 
synes  at  blive  tvWIsoni. 

Det  er  neppe  tænkeligt,  at  Amund  kan  være  bieven 
brændt  paa  Befaling  af  nogen  Anden  end  af  Kongen,  Erik 
af  Pommern,  selv.  Dennes  Magt  var  •  dengang  (1437 — 38) 
stærkt  paa  Holdingen,  og-  ikke  længe  efter  reiste  han  til 
Gotland  for  ei  mere  at  vende  tilbage  til  sine  Riger.  Vel 
synes  Erik  nu  allerede  at  være  betagen  af  en  vis  Livslede 
og  fordetmeste  sløvt  at  have  ladet  Tingene  gaa  sin  egen 
Gang.  Men  et  Træk  hos  ham  træder  netop  i  hans  For- 
nedrelsesaar  meget  stærkt  frem,  og  det  er  Hevngjerrighed  og 
Had.  Hans  Historie  er  heller  ikke  fri  for  grusomme  Hand- 
linger, man  erindre  f.  Ex.  den  skrækkelige  Maade,  hvorpaa 
han  lod  Indbyggeme  paa  Femern  behandle  under  den  sles- 
vigske  Krig.  Pormaaede  han  end  sjelden  at  samle  sig  til 
større  og  planmæssige  Foretagender  mod  sine  Fiender,  var  han 
desto  mere  færdig  til  ligesom  stødviis  at  give  sin  Forbitrelse 
Luft,  naar  Anledning  gaves.  Det  er  derfor  forklarligt  nok, 
at  en  Thronprætendents  Optræden  har  gjort  ham  rasende, 
og  at  han  har  kunnet  sende  Olaf  Nilsson,  der  just  ved 
denne  Tid  synes  at  have  bevæget  sig  i  hans  Nærhed,^)  til 
Norge  med  Bud  om  at  foranstalte  en  Gjentagelse  af  Scenen 
ved  Falsterbod  1402. 

Stedet,  hvor  Amund  udaandede,  kaldes  endelig  af 
Krøniken  Volgerede.  Ogsaa  dette  forvanskede  Localnavn 
volder  Vanskelighed.    Ifald   man  tør  gaa  ud  fra,  hvad  der 


*)  K.  Erik  meddelte  dide  Novbr.  14d7  sin  „13ener  og  HoMnde  Olaus 
Nidisson'*  forslgellige  Begunstigelser  med  Hensyn  til  hans  danske 
Eiendomme.  (Styffe,  Bidrag  tU  Skandinayiens  Historia,  II,  CX,  Not). 


JOS  L  BAAE 

dog  maa  være  siuidsyiiligt,  at  Stedet  skal  søgee  i  Norge, 
Ugger  det  nærmeet  at  heolægge  df  t  til  Egoeoe  om  den  na 
aaakaldte  OfarietianiaQord,  der  bavde  veeret  Opetandens  Skae^ 
plads,  uden  at  dog  nogen  nærmere  Paavisoing  med  Sik- 
kerhed  ter  voves. 

(12te  Octolber  1875.) 


NOGLE  NOTITSER  OM  JOHAN  VON  MONNICHHOFEN 

AF  YNGVAR  NIELSEN. 

1  Oxenstiemas  samlinger  i  det  svenske  rigsarkiv  findes 
der  i  en  pakke,  indeholdende  „torhandlinger  melleni  Sverige 
og  Nederlandene  I6I2 — 1664*%  en  rttkke  breve  fra  svenske 
agenter  i  Ameterdaro,  der  dels  ere  stilede  til  kongen,  dela 
til  Johan  Skytte.  Derimeilem  er  der  også  nogle,  som 
angi  den  expedition,  der  i  1612  afgik  fra  Holland  til  Norge 
under  anhrsel  af  Johan  von  M5nniehbofen.  Uagtet  de  deri 
indeholdté  opiysninger  ikke  ere  af  nogen  særdeles  vigtigbed, 
kunne  disse  dog  have  sin  interesse,  sa  meget  mere  som  de 
måeke  ere  de  eneste,  der  lindes  i  det  svenske  rigsarkiv, 
såvel  om  denne,  som  omSinclairs  expedition,  ndenfor  hvad  Oron^ 
hohn  har  meddelt  i  ,,Gnstaf  Addfs  historia''  I,  175--17& 

1.  I  det  ferste  af  disse  breve,  der  er  dateret  Amster» 
dam  30  Juli  1612  og  stilet  til  Johan  Skytte,  fortaelles,  at 
,yJohan  von  Mumckhoeuen'\  der  ha^de  1200  roand  ombord 
på  fire  skibe,  var  bleven  opboldt  i  fem  nger  af  modvind  og 
derfor  havde  ^wolU  4000  Thaler  pneosten  eæiraordifMrij 
trctegen  mussen  vmb  dz  foUieh  in  Jdeine  sehifen  mit  kost 
vnd$  dromeh  zu  wnderhalten  vnd  darobør  alles  versetzen 
und  verp/enden  mussen^  was  er  hatte''.  Imidlertid  var 
hao  gået  nnder  sejl  den  14de„tmnd^  cUbereiU  hy  Drontten 
zu  JRæmssdaei  ankhommen^  ein  theU  bauren  erseidaegen 
vwnd  eidiche  heuser  verbrenndt^    in   meinunffh  so  seinen 


110  YNGVAR  NIELSEN. 

wegh  in  Zweden  mitt  dem  Vollick  zu  nehmen^^.  For  evrigt 
opiyses  i  brevet,  at  M.  havde  havt  man^ye  vanskeligheder 
og  bekostninger  ved  at  holde  sine  folk  sammen,  endnu,  for- 
inden  han  blev  liggende  vejrfast  (Da  han  allerede  19  Juli 
landede  i  Stjørdalen  (ikke  Romsdalen),  må  Mønnichhofen  have 
havt  en  forholdsvis  hurtig  overrejse)«  ..... 

2.  I  det  andet  brev,  der  er  dateret  Amsterdam  24  Au- 
gust 1612  og  ligeledes  stilet  til  Johan  Skytte,  berettes,  at 
de  skibe,  som  havde  fert  yjden  Herm  Johan  v<m  Muninck* 
hoeu^\  til  Norge,  nu  varet  komne  tiibagei  ned  deoeftprret- 
n|Qg«  at  han  yar  landet  med  sine  fblk.  ^^  oder  é-meiloben 
Drentten  zu  M9érssdall'\  og  at  man, håttede,  at  han  måtte 
^unmehr  mit  sein  Foloh  in  ^Zweden^  nit  ohne  groeee  Muhe 
vndt  gefahr^  weil  ør  so  vngedonditi^mnirett  am  hmdtMom,-- 
ff%w,  (mg^angøtt  sein^'.  Lif^ledee  fortælle^s  i^detM  brey, 
iNt  ^,dør'  Oltrister  Leutenant  Harquett,  ein  Séhoizmmn^'' 
havde  lejet  et  skib  fori^at  sejle  til  Edinburgh,  ^^tmb  da 
Folek^  so  Spens  in  SehotUandt  eollte  hoben  laessen  antuh^ 
fnén^.  n^ch  Zweden  zu  pringen^  wie  er  furgiht\  Dog  anaå 
brevskriveren  det  fc>r  mindre  riroeligt^  at*  et  sådant  foreta- 
gende skulde!  lykkas  så  sent  på  året«  isaer  da  hans  folk  ikke 
vare  bevæbpede,  medens  man  i  Norge  var  y^allmthulben  in 
gewehr^\  Det  synes  af  denne  ytring,  som  om  der  lorudeo 
den  Sinclairske  e^peditioD  endnu  har  været  påtænkt  «n  ligr 
nende  med  skotske  tropper  igennem  Norge.,  møn  at  denne 
plan  —  formodentlig  af  å%  samme  grande,  aom.anferes  i  dettfe 
brev  —  atter  er  bleven  opgivet 

3.  Det  tredie  af  disse  breve  er  datmret  Amsterdam 
10  (?)  November  1612  og  stilet  til  kongen,  men  er  så 
stærkt  beskadiget,  at  det  kun  for  en  mindre  del  kan  løBses. 
Også  ber  nævnes  ,,Obrister  Johan  von  MimniekhoeUen^\ 
som    da  mk   have    været  i  Sverige.     Så  viet  det  kan  sees, 


NOGLB  NOnrSER^OJtr  JOHAN  VON  MØNNIGEIHOFEN.  1 1 1 

må  ■  denoe  og  Johan  Skytt«  liave  naderrettet  brevskriveren 
om,  at  Rrietian  IV  {^^der  Dhene^^)  var  y^ar  zwcLch  von 
Kriøgea  VoUieh^'  nit  niehr  dan  etwan  3  odør  åOdO^  eg 
derfor  havde  sendt  ^JBla^us  von  Pelliréni  wm  Basel^  eg 
ki^ptejn  Frederik  Jetaima,  der  tidHgere  sknlde  vs^e  remt 
fra  svensk  kiigstjeDes^,.  til-  Tyskland  for  at  hverve^  i  den 
meoing,  at  han  i  ioraret  -skulde  havo  et  etort  antål  nyt 
krigsfolk  samlet.  Det  antoges  da,  .at  det  var  Kristian  IVs 
taske,  at  ndmsté  ^eo  flåde  på  femti  skibe  eliek*  flere  og  dei*- 
med  gjere  et  angreb  pa  Stockholm  med  10  eller  11,000 
mand*        • 

4.  Memifcfahofen  havde  allerede,  forioden  ban  i  1612 
optrådte  som  •  hverver  i  Holland,  været  i  svensk  tjeneste, 
hvor  han  under  39  Novbr.  1611  af  Gnstaf  Adolf  fik  be^ 
knefteke  på-  sin  tidtigøre  indehavte  bestilling  som  ^general- 
félivagtmester^^  med  en  månedlig  len  af  300  daler  svenske 
penge,  hver  daler  beregnet  til  to  og  treti  rnndstykker.  Dette 
kongebrev '  er*  indført  i  den  svenske  rigsregistratar,  der  ]ige- 
ied.es  indéholder  flere  andre  breve  fra  1611,  vedkommende 
Mennichhofen,  eller  som  hans  navn  også  skrives,  y^Møniehr- 
Ao/Wn",  ^^Menichåfuen^\  ^^Mønic1chof\  ^^Moniehhof'*'  og 
yJUønidhoffen^^.  Ligeledes  .anferes  hans  titel  noget  for- 
skeiligy  snart  som  „general-vagtme8ter  og  øverste'^  snart  som 
i,øverste-vagt-me8ter**. 

Det  første  af  disse  kongebceve,  dateret  2  November 
1611,  indéholder  en  befaling  til  statholderen  i  Stockholm 
om  at  oveUade  Mønniehhofen  <o  par  rener,  som  kongen  havde 
foræret  ham. 

Under  3  November  blev.  der  odstedt  eu  befaling  om, 
at  Mønniehhofen,  som  afdrag  på  den  fordring,  han  havde  på 
kronen,  skulde  få  så  meget  klæde,  som  han  behøvede  til  en 
sørgeklædning. 


\ 


112  TNOV.  NIBL8BK.    HOT.  OM  MØRSJCHBC^EN. 

Ved  et  luNBgebrev  af  25  Navember  fik  ban  tiiladeke  til 
at  bolde  en  fugleskytte,  eoni  ved  Stockholm  kunde  tkyde 
så  meget»  som  han  og  hans  hustra  behøredø  til  sit  bord,  af 
fiigle  og  andet  vildt. 

Under  samme  datum  eriioidt.  han  ligeledes  brev  pi 
Nora  g&rd  og  gods  med  to  sogne  og  al  deres  rente. 

Under  28  November  udgik  der  et  brev  fra  enkedron^ 
ningeo,  hvori  det  pålagdes  Henrik  Falkenberger  at  leverø 
Menniehhofen  10,500  rdl.  afde  pense,  ^^9om  i  Lj^dc  stodba^* 
Dette  må  have  stået  i  forbindelse  med  hans  bvervingsrcjie 
til  Nederiandene,  hvorhen  han  sknlde  sejle  fra  Elfsborg  til 
Amsterdam  med  nogie  svenske  orlogsskibe,  der  efter  den  første 
besterameise  sknlde  have  fert  dé  hvervede  tropper  tilbage* 
Menniehhofen  fik  derfor  også  under  2  December  fnldmagt, 
som  evvrstbefalende  over  skibene.  Ligeledes  blev  det  bestemt» 
at  der  skålde  medgives  ham  et  parti  oksehuder,  som  ban 
skulde  atdg^  i  Holland  for  at  anvende  de  derfor  indkomne 
penge  til  de  nødvendige  udgifter  for  skibene  og  krigsfolket 
Sandsynligvis  er  dog  denne  del  af  planen  ikke  bleven  nd** 
ført,  og  Menniehhofen  er  på  en  anden  made  kommen  over 
til  Nederiandene. 

Granden  til,  at  der  ikke  i  relationer  fra  England 
eller  Skotland  findes  lignende  oplysningar  om  Sinelairs 
foretagender,  må  sandsynligvis  søges  deri,  at  denne  ikke; 
som  Møiinichhofen,  optrådte  som  selvstændig  hverver,  men 
selv  var  hvervet  af  Englæoderen  Spens,  der  i  England 
og  Skotland  forestod  de  svenske  hvervinger.  Heller  ikke 
forekommer  Sinelairs  navn  i  de  breve  fra  Spens,  som  nu 
findes  i  det  svenske  rigsarkiv,  og  det  må  således  bero- 
på  et  rent  tilfælde,  om  der  fra  dette  skal  kunne  tUveje- 
bringes  nye  oplysninger  om  hans  expedition. 


OM  LIMFJORDENS  ÆLDBE  AABMING  MOD   VEST 

OG  SNORRE  STURLASSØNS  KJENDSEAB  TIL 

JYLLANDS  GEOGRAFISKE  FORHOLD. 

AF  Dr,  GUSTAV  STORM. 


'  /    , 


Juii]Q)[jordeD  har  saa  stor  ea  Betydning  for  Danmarks 
»ldre  Historie,  at  nmn  nok  kan  forståa,  at  der  om  dens 
paastaaede  ældre  Aabning  mod  Vest  kande  opstaa  ea  saa 
ivrig  Diskassion  som  den,  der  i  de  penere  Aar  ,har  vaøret 
ført  mjellem  danske  Lærde.  Naar  ogsaa  jeg  her  4iar  viliet 
lægge  mit  Ord  med  i  Laget,  er  GrruodeD:.den,  at  eft^r  min 
Mening  e^  nærmere  Undersøgelse  af  de  norneofe  Kilder  Æodnu 
trænges  og  at  denne .  vil  have  Betydning  for  Afg)e£elsen. 
Striden  begyndte  med,  at  Hr,  C.  F.  Bricka ')  paavibte^  at 
•de  d^eke  Kilder  om  Kong  Knut  den  helliges  paatænkte 
Engiand^tog  1086  forudsatte  eller  ligelreni  berettede,  at  man 
fra  Limfjorden  skålde  seile  lige  ud  mod  Vest;  han  troede 
da,  at  enkelte  Steder  i  de  norske  Kongesagaer  maatte  for- 
klares i  Overensstemmelse  hermed,  men  at  Snorres  Fortælling 
om  Harald  Haardraade,  som  drog  sineSkibe  over  et  Eid  fra 
LimQordeh  ud  i  Vesterhavet,  maatte  enten  være  ahistorisk 
-eller  hvile  paa  en  Feiltagelse.     Til  Slutning  meddelte  han 

')  *'0m  LimjQordens  «Forbindelse  med  Vesterhavet  i  Ilte  Aarhund* 
rede"  i  Aarbøger  for  uoid.  Oldk.  1868  S.  313— aS. 

Hilt.  Tidsskr.  8 


114  GUSTAV  STORM 

et  Brev  fra  den  ansete  Naturforsker,  Prof.  Jap.  Steenstrup, 
der  forklarede  Snorres  Ord  saaledes,  at  ogsaa  disse  forad- 
satte  Fjordens  Aabning  mod  Vest.  Disse  nye  Theorier  har 
i  Danmark  fremkaldt  adskillige  Modskrifter  af  sterre  og  mindre 
Værd');  senest  har  Prof.  Steenstrup  fandet  sig  opfordret 
til  at  underkaste  Spergsmaalet  en  ny  Drøftelse  i  en  nys  ud- 
kommet  Åfhandlioga).  Prof.  Steenstrups  Afhandling  har 
iallald  den  Fortjeneste,  at  den  slaar  fast  de  ældre  danske 
Kilders-  Enighei  om,  at  Lirofjorden  Aar  1086  var  aaben  mod 
Vest.  Maar  den  næsten  satptidige  engelske  Klerk  Ælno5 
lader  Knuts  Flaad?  sanøle  lig  ^in  o^cidentalis  portus 
littoribus",  har  Steenstrup  visselig  Ret  i  at  forklare  hans 
Ord  om  "Vestervig",  maaske  endog  "Vestervigs  Strande";  og 
hermed  stemmer  6om  uafhængige  Vidtier  ikke  alene  Sven 
Aagesøn,  der  lader  Flaaden  samles  ved  Humla,  **som  da  laa 
nar  Havet*^  men  ogsaa  Saxo,  der  siger,  at  Flaaden  drog  tii 
LimQorded,  ^sem  ler  var  aaben  mod  Havet,  men  nu  er  Ink^ 
ket  ted'  Sandflugt^S  Naar  endvidere  den  senere  **Eriks- 
krønike*'  fra  e.  1290  lader  Flaaden  samles  ved  'Tiskebæk 
jaxtft  Wiberg  (Viborg)^,  kan  man  ikke  andet  end  fele  sig-  tif^ 
talt  at  Steenstrups  sindrige  Formodning,  at  lierved  i  den 
oprindelige  Beretning  kan  være  ment  ^^Fiskebæk  nær  Vei-^ 
^j^'^  i'  det  vestlige  af  Fjorden;  det  laa  jo  meget  nær  for 
en  seilere  FoifMiter,  der  ikke  kjendte  Fjordens  ældre  For- 
hold, åt  tænke  paik  et  Sted  længer  øst,  hvorfra  man  kunde 

< 

1)  R.  H.  Kruse,  £t  Bidrag  til  Lim^ordens  Historie  i  det  ]Llte  Aar- 

hundrede  (Åarb.  1869);  A.  D.  Jørgensen,  Harald  Haardraade  i 
.  LimjQ»vde&  (Aarb,  1870);  a  F*.  Bticka,  Ettdnu  iu>gle<Oril  om 

I^naigordens  Forbindelse  md  Vesterhayet  i  det  Ilte  Aarkandrede; 

(Aarb.  1871);  Kr.  Erslev,  Harald  Haardraade  iLimigorden(Aarb. 

1873). 

^)  ''Harald  Haardraade  i  LimQorden  og  Lim^ordens  Tilstand  i  Xlte 
Aarhundrede^  i  "Fra  Videnskabengi  "ferden-',  ahnenfattelige  ?maa- 
skrifter  af  danske  og  nordre  Vldenskabsmænd,  No.  13—14. 


LIMFJORDENS  iBLDBK  AARNXN^  MOD  VEST.  115 

kemme  tU  Mnodiog«9.    At  de  forskjellige  Beretmnger  na^vner 

forskjellige  Samliogsatedør   er   oetop   i   sin  .Orden,   thi  hele 

Ledingsflaadea    kaqde  jo   ikke   faa   Plads    i    eo    af  disse. 

Havne;  f.  Ex*  red  .Vestervig  ajeoe.     Og  disse  Beviser  staar 

ikke  alene;,  dog  vil  vi  ikke.  son^  fl^re  af  de  danske  Forfattere 

henvise  til  Kongeaagærne,  thi  disses  Vidnesbyrd  fra  det  13de  - 

Aarlmndrede  bar    paiodre   Betydning»  .men. til   de^es  meget 

sridre  Kilder,  4 e   islaadi^ke   Skalder  fra   Ilte  Aar-, 

b:lindrede.    Der  fipdes  nerøJig  tø  Skaldekvader,  som  ganske  , 

ligefrem   foxudsætler, .  M  Wmfjorden  i  Tid^n  1027-7-35  var  , 

aaben  mod  Vest,    ;  Den   bekjendt^  Sigvat  SkaM,    der   i 

mange  Aar  bavdei  vadret  Olav  den  Helliges  Hkdskald,  drog 

OH).  Bøsteq  1026  .til  Nordmandi  og. lagde  den  felgende  Vaar 

Hjemveien   over  England,  hvor   han  saa  Tilberedelserne  til 

Kong  Knuts  Tog. mod  K.oogeme  Olav   og  Annnd;   af  hans 

Viser  fra.  det^e   og  følgende  Aar   ser    vi,   at  han  har«falgt 

Bustningerne  og  Krigens  Gang  .med  Ængstelse.    Sigvat  var 

en  bereist  Mand,   der  før  havde   været  i  Sverige,   roaaske 

ogsaa  i  Basland,  og  nogle  Aar  senere  paa  sin  Hjemreise  fra 

Rom/Ogsaa  passerede  gjennem  Jylland  og  saaledes  har  været 

godt  kjendt  i  alle   disser  Farvand.      Ban   digtede   nu    efter 

Kjong  Kants  Død  (altsaa  rimeligvis  i  Aaret  1036)  en  "Arve- 

draapa^'  pm. ham,   osg  >af  denne  Draapa  er  flere  Vers  endna 

bevarede,   deriblandt   de,    som   beskriver  Knnts  Seilads   fra 

England   til  Dianmark  Aar  1027.      Det  paagjældende  Sted 

lyder  oversåt  saaledes:   ^Skibet  skred   vestenfra;  det 

(Skib)   var  straalende,   som   bar   Edelreds  Fiende 

ad.  derfra.     Og  KoQgez);»  Drager   bar  blaa  Ra^seil 

und.er  Børen,   herlig   var  Pøglingens.Færd.      Men 

Skibeae,  eom.kom  vestenfra,  gled  over  Belgeveien 

(Havet)  til  Limfjordei^*)..  .^er  har  altøaa  et  Øienvidne 

}) .(».  s.  k.  helga  (Qhr.  1M9)  Gap.  64.  Fagrskiona  (Ncnregs  konnngatal) 
Gap.  100.    Hskr.  (Ungers  Udg.)  Side  417.  g  « 


116  608XA\<' STORM 

berettet  -  8  elfer  9  Åar  elter  Begivenheden  -  om,  at  Knuts 
Skibe  seilede  fra  England  østover  Nords^n  •  og  dog  kom  ' 
vestenfra  til  LimQorden.  Efter  dette  kaa  eiet  ikke  nseg- 
tes,  at  efter  Sigvats  Ord  var  LimQorden  Aar  1027  (og 
senere)  aaben  mod  Vest.  Den  Sagaforfatter,  der  f^rst  optog 
Stgvats  Vers,  og  de,  der  afskrev  efter  barn,  vidate  naturligvie 
ikke  saa  neie  Besked  om  LimQorden,  at  Beretningen  skålde 
volde  dem  Vanskelighed;  Fod,  af  den  legend.  Olavssaga  og  efter 
den  Samleren  af^^Noregs  Konnngatal^  maorker  derfor  inteit  og 
siger  ligefrém:^*8om  man  kan  hei^e  af  Digt^M,  kom  Kéng 
Knut  vestenfra  til  LimQorden^^  Derimod  har  Snorre  stad*- 
set  ved  disse  Ord,  og  med  IJdeladelse  af  Henvisningen  iod* 
skyder  han  en  Omtale  af  Danmark,  férend  han  nævnerLim- 
Qorden:  '^Saa  er  sagt,  at  Kong  Knut  styrede  med  den  store 
Hær  vestenfra  England  og  kom  uskadt  til  Danmark  og 
lagde  ind  i  LimQorden^S  og  Granden  til- at  han  landede  her 
er  ikke  at  Limfjorden  laa  direkte  paa  hans  Vej,  men  ai 
den  danske  Ledingsflaade '  medte  ham  der:  ^*der  havde 
Danskeme  samlet  sig*'.  Hvorfor  har  Snorre  indskudt  disse 
Ord  om  Danmark  og  segt  en  speciel  Grmnd  til  at  Knat 
landede  ved  Limfjorden?  Aabenbart,  fordi  han  fomdsatte, 
at  Limfjorden  gik  ind  fra  Øst  og  ikke  laa  lige  påa  Vejen 
fira  England;  vi  vil  ogsaa  siden  se,  at  saa  var  Snorres  Op- 
fatning. 

I  det  følgende  Aar  (1028)  foretog  Kong  Knut  sit  be- 
kjendte  Tog  til  Norge.  Ogsaa  hos  Ktmt  opholdt  sig  en  is*, 
landsk  Skald,  Thorarin  Lovtunge;  han  fulgte  Kongen  paa 
Toget  og  efter  Ankomsten  til  Nidaros  fremsagde  han  for  Kon- 
gen, et  længere  Digt,  hvori  Toget  beskrives  fra  Samlings* 
stedet  i  Limfjordeil  ligetil  Ankomsten*  **Min  ædle  Ven 
(Knut)  drog  hid  med  en  meget  stor  Bær.  Havets 
raskeKonge  ferte  ad  af  Limfjorden  en  storFlaade. 


'TJMFJOBDEN»  ÆLDRE  AABNING  MOD  VE8T.  117 

De  stridshaarde  Egder  fryg.tede  Heltens  .Færd. 
Kongens  Skib  var  helt  gaidprydet;  Synet  <^yerg>k 
hver  Beskrivelse  fi4v.d7r.ets  kulsortiB  Sigler  gled 
Jiaardt.  frem  over  Havet  forbi  Lister.  Hele  Ei- 
knodasnnd  (Ekersand)  der  syd  laa  fyldt  ned  *^Ha- 
vets  Ski"*.  Og  de  tro  Hirdmænd  for  hvast  forbi 
Hjernaglens  gamle  Haag.  Kongens  F»rd  vi^r  ei 
daarlig,  da  Sehesteno:  drev  forbi  Stad,  De.bør- 
stærke  Skibe  bar  sine  lange  Sider  forbi. Stim. 
fHavets  Falke  seilede  saaUdeft  nordover,  at  den 
dygtige  Hærkoage  kom  nord  i  Nid. ')  Vi  skal  ikke 
her.o]Aolde  os  ved  den  egentlige  Reiserute  i  Norge:  vi  ser, 
at  den  tslaådske  Skald  har  mærket  sig  de  samme  Aabnin- 
ger  i  Skjærgaarden,  som  ogsaa  i  nyere  Tid  alle  sdsyge  Bei- 
sende frygter  paa  Vejen  til  Tfanmdl^m :  Sletten ')  i  Send- 
jLordfamd,  Stad  og  Steniahesten.  Det  er  kon  de  forste 
Punkter:  .Limfjordens  Agder,  Lister,  Ekersnnd,  der 
vedkommer  os.;  thi  fm  L  lm  ffo  r  den  direkte  til  Agder  og 
Lister,  det  er  den  Btite,  som^kalden  kun  kan  mevne^  n^ar 
han.  seiler  nd  af  LimQordens  vestlige  Aabjiing  Og  dertira 
drager  lige  niod  Nord.'  Saaledes  har  ogsaa  de  ældre  Sc^- 
fortællere  gjengivet  Skaldens  Ord.  Olavssagaen*  der-  lader 
Reisen  ndgaa  fra  Damnark,  siger^  at  Kongen  ^seiler  sepd^ 
fra  Jylland  ov^er  Limfjorden  med  1200  Skibe  og  kom  tal 
Agder"  •),    og   endnn  bedre  passer  det,  naar  som  i  "Noregs 

^)  01.  s.  h.  bélga  Oftp.  76.  '  Fagrsk.  Cap.  104.     Hskr.  Bide  440-41. 

')  Monck  ^klarede  .**mømagfi''  om.  Homelen,  som  dog.  ellers  hed^ 
der  "Homæli*'  (cfr.  Smalssrhorn);  N.  M.  Petersen  (og  efter  ham 
Keyser)  vaklede  mellem  Homelen  og  ^jæmaglen  (eller  Tjørnag- 
len),  et  Udhavn  yed  'fletten*'  paa  Hahrøen  mellem  Bømlfjorden 
og  BoknjQerden.  Dette  sidste  ec  vistaok  det  rette  (se  Peder 
Oanssans  Norges  Beskrivelse  Side  70). 

*)  Cap.  69.  Man  ber  vist  ikke  her  betone  yfir  foran  "Lim^orden" 
og  deraf  slutte,  at  Forfl  har  kj  endt  Limfjordens  ældre  tJdseende. 


118  <>n8t  AV  STORM 

Si 

ko&ungata)^  Reisen  udgaar  frA  England:  ^'wx  -drager  Rot:^ 

Kant   med   en  stor  Hær  vestenfra  England  og  til  Daomaifc 

og   kom   tfl  Eimf jorden,   .og^éeifra  mlede  liån  13  Norge 

^ed  .1200  Skibe   (thi  lian   biavde  '  udbodt  futd  •  Ahnemiiag 

"baade  fra  Danmark   og  Eogland)   og  kom   meA  mt  Hor  tU 

'Ågdei^  og  seileda  saa  nordover  langsmed  tindet '')^.   Ingen 

af  disse  Forfattere  bar  vel  været  opmærksomme  paa,  at  man 

ira  den  østlige  Munding  af  Limfjorden  ved  at  seile  nordover 

ikke   kom   direkte   til  Agder,  men  til  Viken.     Snorre   har 

derimod  Jagfc  Mærké  dertil  og  har  forandret  sia  FremstiliiUg 

dereftiftr.     Han   siger  ^nemlig:    ^Kong   Knut   drog   sio   Hær 

sammen  (i  Øaamark)  og  styrede  til  LimQorden.      Men   ia 

han  var  færdig,    seiiede  ban  detfra  med  heie-  sin  Styrke  lai 

Norge,   ban   for  hurttgt.  frem   og  laa  ikk«  ved  Lcmd  osten 

^rden  (o:  i  Smaalenooe  «Her  Bohuslen);   han  seiiede  ovor 

Folden    (eller   lædgere   nede:   uden^jsBrs  forbi  '^oiéen)   og 

lagde  til  paa  Agder^  ^)*    Denne'  Beskrivetse   svieu^er  Jo  kftm 

4il  en  Reise  fra  Limfjordens  estlige  Munding  gjennom  Katte- 

gat  og  Skagerak;  altsaa  ogbaa  her 'kjender  Snorre  kun  den 

esttige  JMonding   og  ændrer   sine  KQders   for   ham  utydelige 

Ytringer  for  at  faa  dem  til  at  passe  til  ski  Førestiifing; 

Skal  man  skaffe  sig  en  sikker  Opfatning  af,  bvormeget 
Snorre  og  Istændtngeme  kjirødte  af  Danmarks  >Greografi,  bat 
man  altid  huske  paa,  a:t  de,  selv  om  ide  vidste  bedvey  angav 
fieltg^enheden  ikke  efter  de  virkelige  Yerdenshjerner,  men 
elter  Korsretpingerneu  Selv  Snorre  fremstiller  de^  «derfor 
aom  oiitk  Jylland  ligger  syd  for  Øe^e,  og  diese  syd  for 
Skaane;  s^taledes  ser  vi  en  svensk  Konge  fra  Øt^esund'  seile 
''syd''  til  Veqdsyssel  (Side.  76)  og  £ongMagnp9  li»  J[yjland 
seile  '«nordefter''   til  Sjælland   (Side  539);  ved  Siden  deraf 


0  F^gr^kinna  Gap.  104    '}  Hskr.  Side  438. 


LIMFJORDENS  ÆUDRS  AA^NINO  MOD  VEST.  IJ^ 

nævner  dog  Soorre  ^af  og  .  til  den  yurkelig^  Betoing»  b)«q 
netop  deaae  Vexf^l  kao  Iremkalde  Mi«fo):i$taael6er  hos  For- 
tolkerne.  Og  <Urlil  kommer,  at  Soorre.  aldrig  >avde  været 
i  Danmark  ogd^^sfor  ]et  luende  tag®  Fejl,  eaasthao  var  ti-- 
hæogig af  ayidejc^  Fi^rgjioogere.  Det  er  eaalejdaa.uDdakyj^e- 
ligt  Dok,  aaar  Snorre  lader  Veodersiaget  staa  ."Ted<  Skot» 
borgaa  paa  Lyrskogsbede"  (Sk^boi^gaa  er  ^=^  Kppgeafien./ved 
X^errejyUaQ4&.  Grænse,  («yr^kov  er  Uge  v^d  Slesyjig!)}  thi 
her  havde  alleredø  baos  Focgjængeire  vist  ham  Vei^Q  ved  ait 
sammeoblaode  to  forskjellige, T(^fmi^8?(i'  i  84inme  Fe)ttpgog 
de  «tøttødes  desudea  af  Skald^oe^  disrbaade  næi^ate  SlfOt- 
borgaa  og  H^deby  (3l66.vig)..  Men  af  dette  £jx(epapel  ser 
maa  dog»  at  Snorre  i^asinglede  specielle  Kundskab^r  i  Jylr 
lands  Geografi*  Og  kunde  han  tro,  at  Sko^borgcuiir  fled  ud 
ved  Slesvig  —  altsaa  i  Øjstersøen^  —  bør  del  ikke,  fof^ndre 
nogen,  om  ban  tænker  sig  Landskabet  Thjod  (Tl^y i-.Qordveet 
lor  Limfjorden  ved  Vesterhavet)  paa  Øsl^ky^teu  al  Jylland. 
Dette  er  dog  .virkelig  saa,  og  han  ileler.her ;Feil«&.  if^ed 
sine  islandske  F^orgjængere, .skjønt  alle  nyei*^;  9t^toi;ikere 
syxies  £it  ha.ve  over^eetf  det  og  derve(l  be(r  .tbemkaidt  mere 
^Uer  mindre,  haartrukpe  Forklaringer  al. K,qBg; Harald Hat^rd-^ 
raades  Heijetog  i  JyiUnd  Aar  lO&O.  Vi  mi^a  atl(er  gfa  ad 
fra  den  apldre  Beretning,  der  foreligger  \  ^jjforkfnskinna'^  eg 
i  "^JjfotegB  Komipgatal""^  Efter  disse  drager  Harald  fra  Oet-* 
elven  ^syd  til  Jylland^  (o;  ve^^l  over  Kattegat  til  JyUand) 
^ndeqfor  Skagen  pg  saa  forbi  Thjod.  Hei;  kpnd/Q  fnafi  tro» 
at  der  var  meiH  paa  Jyjiaods  Nor4^estkyeti  mffQ  mf^n  rrives 
dog  snart. nd  •af  deane.  Tro,;  naar  rman  ser,  at;  Øa^ajd  fort^ 
aætter  sin  W^  ^helt  .syd  til  Qedeby  ($lesyig)^,  og  til.  Ov^r* 
flod  faar  et  odtrykkeligt  Gitat^  at  ThQ^^  Faigr^».  Ver;^,.  at 
hao  ^kom.  til  Byen  østenfra  med  sine  Skibe'^.  Til  yder- 
ligere   Bestyrkelse   beskrives    ogsaa.  Hjemveien:    her    toer 


120  GUSTAV  STORM 

Harald  og  hans  Mæiid  atter  ^'Dord  forbi  Thjod^  og  længer 
nord  ^ég  de  «ster  til  LimQorden,  mest  fordi  Vinden  drer 
dem  nd  af  Knrs*';  nu  rnåa  de  ro  videre  nordover  og  ligger 
saa  om  Natten  ved  —  Samse,  hvor  Kong  Sven  overrasker 
dem;  og  ogsaa  her  tilfeies  til  yderligéré  Sikkefhed  et  Vers 
af  Thorlélk,  favtyreftér  db  dé  var  i  « Jj^HandshåVet"  (Katte- 
gat). Det  kah  da  ikke  nægtee,  at  Sagaskriveren  heie  Tiden 
har  tSBtfkt  påa  Fårvandet  øst  for  Jylland  og  henferer  båade 
Thjod^ed^Vy  ogSainsø  hidtOg  inån  kan  hv9rken(«omMnncb) 
Itenke  paa  eti  Reise  langs  Jyllands  Vestkyst' og  et  Overfald 
overland  øst  til^  Hddeby  eller  (sofh  Brie  ka  og  efter  ham 
Steen^trnp)  lade  Haralll  seile  førdt 'langs  Vestkyéten  forbi 
Thy, 'saa  fare  gjennom  den  aabne  Limijord  og  videre  langs^ 
Østkysteh  til  Bedeby;  thi  lignende  Slangebngtninger  maatte 
han  da  ogsaa  have  fbretaget  paa  Hjemreisen,  nden  at  et  Ord 
derom  var  nævnt  i  Sagaen.  Sagaskriveren  har  ved  ^Thjod*^ 
tænkt  'sig"  et  Xlmdskab  paa  Østkysten  af  Jylland  (maaske 
den  fremsptiolgénde  Halvø  Dyrsland),  medens  de  nyere  For- 
tolkede bar  havt  de  vfrkéRge  Stedférhold  for  Øje.  Det  er 
ogsaa  let  at  se,  hvorledes  dette  ttlykkeligé  ^Tfajo<(![''  har  for- 
vildet  sig  itad  i  Sa^abéretaingen.  Groihdiaget  for  denne  er 
^entHg  Viser  af  Thorleik  Fagre,  der  i  disse  nævner  baade 
Mødet  ved  Elven,  Hedebys  Plyndring  og  Overfaldet  i  Jyl- 
landsbåvet.  Mén  ved  Siden'  deraf  havde  man  et  Par  Vers 
af  Stav  den  Mindes'  Årvedraapa ;  denne  jsynes  i .  sin  Hel- 
bed  Ut  "have-  ntevnt  alle  dé  danske  Landskaber,  som  Harald 
i  deh  IGaarigé  Krig  plyndrede,  men  kun  et  Vers  om  Falster 
og  et  om  Thjbd '  er  levoet.  Det  førete  benyttede  Saga- 
skriveren ht  dermed  at  ndfylde  et  tomt  Aar  mellem  Toget 
til  GodnarQbréen  (1048)  og  Toget  til  Hedeby  (lO&O);  tir 
det  andet  vidste  han  ikke  bedre  Plads  end  at  indskyde  det 
i  FoTtséllingén    om  Toget   til  Hedeby,   hvorved  Thjod    blev 


LIMFJORDENS  ÆLDIUS  AABNINO  MOD  VEST.  121 

en  StatioD  paa  Reiseo  hid.  Denred  kom  hirn  til  i  al  Ufikyl- 
dighed  at  flytte  Thjod  til  Østkysten  af  Jylland  og  foraarsage 
ny«fs  Historikere  meget  Hovedbrod  for  atter  at  f aa  Rede  i 
Fortællingen* 

a«4  «■«■•It»  »•_  •  * 

Sammenligner  m,an  hermed  Snorres  Fremstilling,  vit 
det  s^s«  at  bans  Kundskaber  ikke  strakte  sig;  stort  længer 
end  banS(  Forgjængere$.  Ogsaa  hos  ham  seiler  Kong  Harald 
"søndenfor  Skagen",  : "syd  ..forbi  Thjod"  og  "helt  syd  til 
Hedeby"  med  samme  Citater  af  Thorleik  og  Stuv  —  altsaa 
ogsaa  Snorfe  taler  ber  kun  om  Jylland^  Østkyst,  Dog  har 
han  —  som  ipan  kunde  vente  — gjort  betydelige  Forbedrin- 
ger ;.thi  vistnok  foregaar  ogsaa  Hjenoreisen  "nord  lapgs  Thjod"^ 
men  han  sparer  dog  Nordmændene  for  ^t  komme  fra  Thjod 
"østenfor  Limfjord"  og  derefter  drive  tilbage  helt  ned  ti) 
Samse:  hos  Snorre  seiler  de  fra  Thjod  "nord  langs  Vendel- 
skage"^  men  blir  saa  drevet  over  til  Læse  (ikke  til  Samse^. 
Dette  er  ganske  vist  en  stor  Forbedring  —  hvis  Aarsag  er 
aabenbar  ^»  roenTlyod  er,  ble  ven  staaendQ  for  at  vise,  at 
der  er^ndnu  mange  Steder  i  Kongesagae|:i;ke,  som  trænger 
til  Revision,    .  . 

For  at  bestemme  hvordan  Snorre  har  tænkt  sig  Lim- 
Qorden,  gjør  vi  rettest  i  at  bese  de  Steder,  hvor  han  eller» 
omtaler  denn^^  og.dens  Udseende*  I  TnglipgasjEtga  nævnes 
den  tO'<j)aBge;  d^n  yvenske  >KoQig.JeV!ikod  "drog  en  Spmmer 
med  sin  tFlaade  jtil  Danmark,  her|^e .  paa  Jylland  og  for  om 
Hø$tenjBd  iLimgorden  og  heijede'^  o.  -s,  v.;  hans  Sønne«^ 
sønsAøn  KoQg  QfUr  søilfr  ligeledes  fra  Øresund  "syd*'  til 
Jylland,  lægger  ind  i  LimQorden  og  herjer  paa  "Vendel", 
Paa  disse  Steder  forudsættes  det  som  bekjendt,  uden  at  det 
udtrykkelig  nævnes,  at  Fjorden  kun  har  et  Indlø>^   og  dette 


)22  aUSTAV  STORM 

«r  Ito  øst.  Det'  samme  geetager  sig  i  ForUBlliogeD  om 
HaaklOD  Jarls  Daab ;  dem»  sker  paa  Mprse,  baa  idrager 
dei^MKA  tiU^age  ii)  sine  Skibe  læog^r  ode  i  Fjorden  x)g;  s«^tter 
tilhavs  ud  i  —  Kattegat;  og  dette  falder  i  den  ^r^ad  af:  sig 
selv,  at  det  blot  er  af  SammenhæiigeD  dette  fremgaar« 
Alts&a  overalt  hidiodtil  har  Snorre  vist,  at  han  har  den 
Forestiiiing,  atTjordeo  gaar  ind  i  Jylland' fra  Øst,  og  da  han 
iogensteds  j^er  opmærksom  paa,  at  den  er  eller  har  Været 
et  aabent  Sund,  maa  man  slutte,  at  han  ikke  vidste  noget 
derom.  Thi  derom  kan  rfer  jo  ingen  TviVl  vcfere,  sit  fj(h*9r 
i  Oldsproget  betyder  **en  ind  i  Landet  gaaeodé,  smalere  Hav- 
arm^, og  aldrig  i  Litteraturen  bruges  om  andet  end  virkelige 
Fjordei  '  baade  de  gamle  og  de  layere  Nordboer  hår  fiist- 
holdt  denne  Betydning  af  Fjord,  selv  om  de  kunde  over- 
fbre  Navnet  paa  Farvand  med  Fjordkarakter  soth  Pett- 
landsigSrfir  ved  Skotland  eller  det  nyere  '^Vestfjorden"  i 
Nordland,  eller  endog  paa  langstrakte  Indsøer  soni  Rands- 
fjorden eller  Glafsfjorden.  Pettlandsfjordén  synes  at  være 
det  eneste  gamle  Stedsnavn,  hvor  denne  Analogi  haf  raadet; 
Navnet  er  vel  fra  9de  Aarhundrede.  LimQordens  Navn  er 
vistook  meget  ældre,  men  det  er  rimeligst  at  antage,  at  den 
har  faaet  det,  mens  den  var  lakket  i  Vest,  altaaa  yar  en 

Vi  ékå\  efter  dette  se  paa  Snorres  Beretttftig  otn  Ha* 
raids  Tog  ind  i  Li(u(9()^rden,  der  har  Vakt  saa  ine^n  Splid.  0 
Det  er  særeget  for  denne  Beretning,  'at  ingen  af  Snorres 
Porgjængere  kjender  den,  hverken  de  kortere  Kotigehiétorier 
(Thjodrek,  Agrip)   eller  de  længere  islandske  Sågasamlinger 


>)  Hskr.  8ide  690—91. 


LIMFJORDENS  ÆLDBE  AABNINO  MOD  V£ST.  .  Jj)3 

(IMiorkiDskiiiafW  Noreg»  JELooungntal)  eller  Haakon  Ivarsøøps 
Saga^).  £advider9  oMia  maBrkes.  at  ind  ifieretoiogeQ  er  iiu|- 
skadt  eo  FortsdKog  pm,  hvoiisdes  Hamld  skaflbde  Vand 
ved  Hjelp .  af  en  Orm  —  en  f  ortælliog,  som  i  de  ældre 
KUder  dapuer  eu  Episode  afNisaafelUoget  Cl  062),  men  ftom 
Snorre  heqlaegger  til  Toget  ILinaQordea  (1061)  for  at  .redde 
dep  for  Historien,  da  den.paa  hint  Sted  ikke  passede'). 
Til  Beuretningeti  hører  e»<  Beskrivelse  r  af  LiinQoxden,  som 
alle  Fprtolkere  ^r  enige  om  at  erklaare  for  udm^ørket,  naglet 
de  forklarer  denjorskjelligt.  Man  bar  endog  gaaet  saa  vidt 
at  opfatte  4«n .  som  en  "specieUere  Meddalelse  om  LimQor- 
df ns  og « d^s  Oipgivels^rs  fyaisk^  d^eskaffenhed  og  Tilstand 
i. det  1  He  Aarknndreide^;.  men  dette  er  dog  at  l»gge  for- 
meget i  den,  Snorre  beskriver  naturligvis  FJprden  saaledes 
som  hans  Hjemmelsm^nd  skildrede  dens  Udseende,  altsaa 
naår  intet  ndtrykkeligt^  er  b^maerket  om  Forandring  i  Tid&cy' 
DOS  Lab,  saaledes  som  iden  saa  ud  paa  hans  egen  Tid;  der- 
for, siges  overalt  i  Nutid:  ^Baaledes  ser  LimQerden  ud,  at 
den  v^d  Indlebet-er  som  epjsraal  £lverBende  (arall),  møn 
kommer  man  længer  ind  i  Fjorden,  da  ør  den  som  ^t  bredt 
Hav""  (sem  mikit  haf).  Det  er  jo  idethele  en  Særegeobed 
hos  Snorre,  som  flere  Forskere,  ved  LimQords-Spøijisnaaa- 
let  altfor  megejt  bar  ov^rsjeet,  at  ban  {or.  at  belyse  de  bisto- 
riske  Begivenheder  tilfejer ,  oplysende  geografiske  Bemssrk- 
niuger,  som  man  kan  se .  han  har  skaffet  sig  under  sin  Reise 
i  Norge  og  Sverige  1218—20  enten    ved  selvstændige  Stu- 


')  I  det  af  migf  udgivne  Haandskrift  er  der  vistnok  ber  én  Lakuae 
paa  et  Par  Blade,  men  Svanings  latinske  Uddrag  af  Sagaen  (i 
.  kgl.  BibL,  gml.  kgl.  Saml.  No.  2494)  viser  dog,  at  dette  Tog  ikke 
har  været  omtalt  i  Sagaen. 

*)  se  mia  ''Snorre  Sturlaisøns  Historieskrivmag''  Side  162. 


124  GUSTAV  H'tOtM 

dier  paa  Stederne  eller  ved  Efterspergsel  hos  stedskjendte 
Hjemmelsraætid.  Jeg  minder  her  '  om  Beskrivelsen  af  F  r  æ  d  e 
i  Anledmogaf  Slaget  c.  955t  "Der  er  Bade  og  store  Sletter, 
men  ovenfor  ga^ar  en  labg  og  temmelig  lav  Brekke**  '^)  eller 
om  6'odeerile  i  Anledning  af  OlaV  Trygvessøns  Tog  mod 
Raud  ftimme:  *de  Øer,  som  Rand  beboede,  hedder  GylUng 
og  Hæring,  mén  tfkamnien  kaldes'  de  Godøémé,  og  norden* 
for  dem  f  er)  Gbdestrommen,  mellem  dem  og  Fastlandet"*) 
eller  om  Md&laren  'i  Atiledbing  af  St.  Olavs  Opiioid  der:  ^fr» 
hele  Svealand  fåMer  Elvene  r  Logen,  men  dér  er  kun  en  Os 
mod  Bavet  og  saa  smal,'  at  mange  Elve  er  bredere;  men 
naar  der  falder  meget  Regn  ^Uer  Sneen  smelter  stærkt,  da 
strømmer  "Våndene  saa  voldsomt,  at  der  er  FossefaTdud  gjen- 
nem  Stokksund, '  méfh Logen  flømmer  da  højt  op  paa  Landet"  *) 
eller  om  den'  svenske  Landskabsbéskrivelse  i  Anledning  af 
Stridighederné'  meMem  Norge  og  Sverige  c.  1018  (mærk 
navnlig  :Mét  Haf  holdt  sig  hele  Tfden  siden, 'roen  varer 
liu  kun  i  3  Dage*),  étlér  om  Sarpsborg  ved  iien^i  Anlæg  ("der 
er  én  stofr  Foé;  som  hedder 'Skrpen,  et*Næs  gaar  ud  i  El- 
ven syd  mod  Fossen*),  og  orii  Kiarmøen  i  Anledning  af 
Tbore  SéFs  Drab  ("den  er  saadan  beskaffen,  at  den  er  stor, 
lang  og  almindeligvis'  ikke  bred,  den  ligger  ved  den  sædvån- 
lige  Vej  udenskjærs;  den  bebyggede  Del  er  stor,  meh  den  er 
mest  ubebygget  'paa  HåVsiden"  •). 

Om  flere  af  disse  Beskrivelser  gjælder  det,  at  Snorre  ikke 
selv  har  seet  Stederne,  men  beskriver  dem  efter  andres  Beret- 
ning, og  ganske  sikkert  er  dette  om  Godøerne,  om  Mælaren 
og  iPtin  Unj^prdep.  .  De  liar.aUe  dep  sii^Qime  Kartikter»  de  er 


*)  Hskr.  Side  lOOi?.      »)  Hskr.  19S«. .  »)  HakrwiSaii »..    ;^)  Side     / 
286  Gap.  76,  navnlig:  hefir  ^t  kaldist  alla  stund  sidan,  ok  er 
nii  hftfi^r  eigi  mehi  en  {>i}å  daga.  >>Hskr.^io.  «jEbkr/SG^s. 


LIMFJORDENS  ÆLDRE  AAQNING  MOD   VEST.  125 

kortfattede  og  tnsffeadef  og  ban  iodskyder  dem  i  FortttUiii*- 
^Oi  «elv  om  denoe  havde  et  fast  skriftligt  Cijraodlag;  da  do 
er  Forfatterens  personlige  Eieadom  og  karakteristiske  for 
ham  i  ModfiSBtoing  til  don  ældre  Xradition,  .maa  man  vel 
vogte  sig  for  af  dem  at  drage  Konsekvenser  om  de  be- 
«krevne  Steders  tidligere  fysiske  Beskaflfenhed. 

Snorre  forlæller  na  sabledes  om  ^aralds  Opbold  i  Fjor-^ 
<len:  ^Kong  Harald  fik  videaf  sine-  Speidere,  at  Kong  S von 
var  kommen  med  en  stor  Flaade  til  Fj ord m åndingen, 
men  det  gik  sent  med  at  seile  ind  i  Fjorflen,  thi  kan  ét 
Skib  kunde  seile  ad  Gangen.  Kong  Harald  styrede  med 
«ine  Skibe  ind  i  Fjorden;  der  hvor  den  er  bredest,  heder 
den  Lusbreid,  men  der  er  et  smalt  Eid  fra  den  indre  Vig 
vest  til  Havs^.  Ved  Fjordmandingen  menes  Indlobet  ved 
Hals,  thi  netop  her  er  den  smale  Bende;  allerede  ved  at 
tale  om  Fjordmandingen  (QarAarmunni)  viser  Snorre  ber,  at 
han  anser  LimQorden  for  en,  virkelig  Fjord,  ligesom  ^^rond- 
heimsmynni''  er  det  yderste  af  ThrondbjemsQorden  og  ^Sles- 
mynni^  (i  Flensborgs  Stadsret)  Mondingen  af  Sle  (Slien);  vi 
har  ogsaa  ovenfor  seet,  at  Snorre  ikke  alene  ingen  anden 
Aabni^g  al  Fjorden  kjender,  men  endog  ændrer  sine  gilders 
Ord  tor  at  faa  dem  til  at  passe  tU  denne  Forestilling.  •  JLas- 
breid  kaldes  den  bredeste  Del  af  Fjorden  i  alle  godeHaand- 
-skrifter:  Kringla,  Jdfraskinoa  og  Eirspennill;  i  Codex  Frisianas 
«taar  rigtignok  ^Lyseifi^  {feilskrevet  for  breid  paa  Grand 
iif  det  efterfelgende  ^Eid^),  dens  Skriver  har  altsaa  rimelig- 
vis i  sin  Origioal.  havt  Lysbreij  *).  Dette  Stedsnavn  svarer 
ganske  til  det  nuværende  Navn  paa  den  bredeste  Del  af 
Fjorden,  Livø-Bredning,    thi  Live  hed   i  ældre  Tid  Lygh; 


^)  Den  sidste  Form  kan  have  staaet  i  Peder  Glauasøns  Manuskript, 
siden  han  oversatte  '^ius-brening*". 


126  GUSTAV  STORM 

altsaa  skulde  den  rette  Form  have  Vieret  Lygs-breid,  og  at  dUte 
Navn  paa  sin  Vei  til  Snorre  ikke  er  bleven  mere  forvansket- 
end  til  LusbreiØ^  eller  LysbreiS^er  heist  n^ærkeligt;  man 
tør  dofg  ikke  raed  N.  M.  Petersen  rette  til  LigsbreiS.  0  No 
staar  der  ^cltsaa,  at  fraTigen  indenfor  er  der  et  snHtlt  Eid 
vest  tilhavs;  det  passer  jo  ganske  godt  paa  Eidet  ved 
Bntbjcrg,  der  ei*  mindfe  end  en  halv  dansk  Mil'  bred  >),  og 
den  indre  Vig  af  Lygsbreid  bliver  da  den  saakaldté  Byg^ 
,  holms'' Veile.  Rigtignok  gaar  denne  Vig  ikke  lige  mod  Vest, 
men  mod  Nordvest  eller  kanske  en  Streg  nærmere  mod 
Nord;  denne  tJnøiagtighed  er  dog  for  intet  at  regne,  om 
man  som  Sndrre  betegner  Jyllands  Længdestrækning  fra  Vest 
låod  Øst  istedetfor  fra  Nord  mod  Syd.  Og  denne  Opfa/tteFse 
af  Snorres  Ord  er  —  saavidt  jeg  kan '  se  —  den  eneste 
sproglig  og  geografisk  mulige.  Det  er  ogsaa  den,  som  hans 
nærmeste  Eftertid  paa  Island  vedkjendte  sig;  jeg  tænker  her 
paa  dett  saakaldte  Knytlingasaga,  der  er  forfattet  iHeiden 
et  Snes  Aar  efter  Snorres  Ded,  efter  manges  Mening  enten 
af  hians  Brodersen  Olav  Thordsson  eller  paa  Grmadlag  af 
dennes  (mundtlige  etler  skriftlige)  Samlinger,  medens  alle  er 
enige  ora,  at  dens  Forfatter  har  ikke  alene  studeret  "Heime- 
kringia"   som  Mønster,    men   ogsaa   stærfct  benyttet  den  og 


0  N.  M.  Petersens  samlede  Afhandlinger  1. 142.  Livø  kiddes  i  det 
13de  Aarhandrede  Lygh  el.  I^  (se  €L Nielsens.. Udg.  af  Kong 
Valdemars  Jordebog  S.  136).  Jeg  havde  tidligere  fulgt  Hr. 
Kruses  Paastand,  at  ved  '^Lusbreid''  forstodes  '^Lysenbredning",  men 
ser  nu  af  Hr.  Steenstrups  Oidysningep  (81de  27),  at  dette  Steds- 
navn nok  omtrent  ikke  existereo  ligespm  m^  damaatlje  formode, 
at  Snorre  havde  urigtigt  henført  dette  Navn  til  den  større' 
'  Bredning. 

>)  Prof. .  Steenstrup  gjør  opmærksom  paa,  at  hvis  Nordmændene 
drog  sine  Skibe  over  ved  Bulbjerg,  har  dette  skeet  vest  for  Bul- 
bjerg,  ''hvor  de  baade  havde  ret  gode  Vanddrag  og  lavere  Land- 
partier  for  sig^S  ikke  som  Munch  mente  øst  for  samme  (Side  29). 


LIMFJORDENS  ÆLDRB  AABNJXO  MOD  VEST.  137 

hyppig  gjori>  Uddrag  af  den.  F5ran  den  eg<>f)tlige  ^Knots* 
saga"*  har  Fovf.  dq  i  Lighed  med  Snorres  Skildring  at  de 
8venBk«  LaiUbkaber  givøt  «n  dansk  LaDdskabsbeskftvelaie^ 
Efter  her  at  kave  besktevet^lTHand  som  ded  sydligøle  Del 
af  Daamark  -*«*-  efter  den  alniiodelige  islandske  Opf^tning  -^ 
opregoer  han.  Bispedøminette,  og  efter 'Viborg  staar:  Limfjofd 
heder  (en  Ejord)  i  Jylland,  det  er  en  stor  Fjord,  som  gaar 
md  fraNordl  *)  til  Syd  (d:  fra  Øst  til  Vest);  fra  den  nordre 
Del  af  Limfjordem  er  et  smalt  Eid  vest  til  Have, 
som  heder  Harakteld,  derover  lod  Kong  Harald  Signrdssen 
sine  Skibe  drage,  da  ban  ondkom  for  RongSven*^.  En  Del 
af  IJdtrykkene  er  ber  saa  beslægtede  med  Snorres  Ord,  at 
man  vil  se,-  at  deligelrem  er  laante  fra^ibam;  kun  Navnet 
HariMaekler  nyt,  og  da  Sagnet  selv  ikke  kjendes  fira  Dan- 
mark, kan  man  antage,  at  Navnet  er  opetaaet  paa  Island  i  Ti- 
den  mrllera  Snorre  og  Enytlingasagas  Udgivelse.  Udtryks- 
maaden.^^fra  den  nordre  Del  af  Fjorden^  *)  er  ikke  meget  hel- 
dig; det  gaar  ikke  godt  an  i  en  Fjord,  som  gaar  fra  Nord 
mod  Syd,  at  tale  om  den  nordre  Del  af  Fjorden,-  tbi  naar 
der  fra  den  skal .  gaa  et  smalt  Elid  til  Havet  i  Vest,  kan 
denne  Del  ikke  ligge  lige  v^d  Indlebet.  Men  iallefald  er  det 
tydeligt,  at  Knytlingasaga  ikke  kan  mene  det  Eid,  der  nn 
i  Vest  adskiiier  Vestefhavet  fra  limfforden  (ved  Harbo-øre), 
men  et  meget  østligere,  og  da  maa  man  ogsaa-  her  stanse 
ved  Eidet  ved  Bdbjerg. 


*)  Udg.  i  Pnnn.  SOgur  har  utnordri  (Nordvest),  men  da  Mbdsaetnin- 
geli^  aUi  ^e  Tel  er  '^Syé'*4  S8ør  man  vistnok  rettest  i'  nicd  Ame 
Magnossøns  Udgave  at  læse  **af  nordri''  (fra  Nord).  Denne  ud- 
mærkede  Ejender  af  Oldliteraturen  indsaa  vistnok,  at  saialedés 
maatte  enfelænding  fra  det  Idde  Aarhundrede  kave  tidtrykt  sig. 

')  Maa  har  vistnok  ingen  Ret  til  at  oversætte  **Q(Jr3r  nordanverdr", 
som  "den  nordlige  Bide  af. Fjorden''. 


128  OUSTAY  STORM 

Deone  Forklftriog  sit  Snorres  Ord,  at. han  lader  Harald 
trække  ^ae  Skibe  over  v^d  Bolbjetg,  er  imidtertid  ganske 
njt  ferste  Gang  fremsat  af  P.  A.  Muach.  Tidligere,  vistaok 
allerede  fra  Torfæ^ft  af,  tMkte  mao  paa  det  smale  Bid, 
«om  i  det  allervestligete  af  Fjorden  skilte  deiuie  fra  Vester* 
bavet»  ved  Harboere-Agger,  og  o^e  har  endog  benyttet 
Snorres  Ord  som  Bevis  for,  at  Fjorden  i  Ilte  Aariiandrede 
var  lakket  mod  Vest,  altsaa  mod  de  danske  Kilders  Tro- 
værdighed«  Dette  gaar  dog  amalig  an;  Sqorre&'Ord  kan 
vidne  om  Limtjordeos  Skikkelse  efter  1200»  ikke  for  Ilte 
Aarbundrede,  hvorom  han  savner  Kondskab*  Hans  Ord 
kan  ogsaa  kun  heist  uegentligt  anvendes  paa  det  vestligste 
Eid  ved  Agger,  .nemlig  naar  man  forudsætter  Urede  i  Be- 
retoingen,  som  dog  udtrykkelig  fordrer  kan  et  Par*  Timers  Bx>* 
ning  fra  Fjordens  store  Bredoing,  der  baade  skildres  og  be- 
nævqes  rigtigt.  Der  er  og$aa  al  Grand  til  attro,  at  Snorre  vilde 
lagt  dette  Eid  ikke  ""v^tr  tU  hafs%  men  ""suftrtil  hafs"*, 
«fter  sin  Opiatning  af  Jylland  og  LimQordeo,  der  falder 
jsammen  uted  KnytUngasagaens. 

Jeg  har  her  ganske  seet  bort  fira  Prof.  Steen«trup*s 
Porklaring'  af  Snorres  Ord,  som  jeg  maa  ansee  for  vild- 
ledende,  ikke  blot  fordi  Ordene  bos  Sn<Hrre  ikke  kan  betyde, 
hvad  han  lægger  i  dem,  men  ogsaa  fordi  de  maatte  forad- 
sætte  LimQordens  Aabning  mod  Vest,  som  Snorre  viser  paa 
mange  Steder,  at  han  ikke  kjender  til.  Sætningen  ^[>ar  or 
vikinni  innanverdri  er  eid  mjott  vestr  til  hafs^  oversetter 
Steenstrap  nemlig:  '^der  er  fra  Vigen,  som  ligger  indenfor, 
^n  smal  Barre  (Revle)  vest  ud  i  Våndet^.  Denne  Betyd- 
nio^,  faar  han  frem  ved  at  betragte  hvert  Led  for  sig  istedet- 
for  at  see  dem  i  Sammenhæog.  Ved  ^£id^  forslaar  han 
ikke  Ordet  i  sin  almindelige  Betydning,  men  om  en  Revle  i 
Våndet,    en  Barre,    der  ikke    altid   behøver   rage   op  over 


HistTidsskr.lVJ3ir.cL 


UurL  ochji^7'-^'i'C^^  UtA.Off  CkT.a. 


LIMFJORDENS  ÆLDRE  AABNING  MOD  VEST.  129 

Våndet,  og  han  sammenligner  Steder  paa  Island  og  Fær- 
øerne,  der  kaldes  ^Eid"",  uagtet  i  Flodtiden  disse  ^£id"  kan 
være  satte  ander  Vand.  Benævnelsen  har  altsaa  været  givet 
dem,  selv  om  de  til  sine  Tider  ikke  svarede  til  den,  idet 
vi  maa  hævde,  at  Betydningen  af  ^Eid^  bestandig  foradsæt- 
ter  et  Stykke  Land  (en  Isthmns),  der  adskiller  to  Vande 
og  forbinder  to  Lande.  Ordene  ^or  vikinni  innanverdri", 
siger  han,  maa  kunne  tåges  efter  Ordene,  saa  at  altsaa  Eidet 
^kom  ud  fra  eller  havde  sin  Oprindelse  fra  Bogten  indenfor^. 
Han  stiller  dernæst  Ordene  "er  .  .  .  vestr  til  hafs"  sammen 
og  paastaar,  at  "med  Ord,  der  angive  at  en  Gjenstand  er, 
ligger,  findes  paa  et  Sted,  betyder  Udtrykket  ^til  havs"  at 
være  ude  paa,  ude  i  Søen,  til  Sees,  i  Våndet".  Alle- 
rede dette  maa  jeg  benegte,  og  Exemplerne,  som  sknlde  vise 
en  saadan  Betydning,  viser  andenstedshen.  "Skip  er  hladit 
til  hafs^  betyder  ikke  "Skibet  ligger  paa  Soen  ladet",  men 
Skibet  er  bleven  ladet  til  (at  fare  over)  Havet  (til  i 
Betydn.  af  en  Hensigt);  "til  hafs  lit"  betyder  baade  i  det 
gamle  Sprog  og  i  nyere  Norsk  "ude  mod  Havet"  ").  "Hav" 
betegner  jo  i  det  gamle  som  nyere  Sprog  ikke  det  samme 
som  det  mere  farveløse  ^Søen",  men  altid  det  aabne,  store 
Dav,  enten  i  Modsætning  til  Fjordene  eller  til  Landet  og 
Kysten.  Man  vil  aldrig  i  den  gamle  Literatur  finde  det 
brogt  om  andet  end  de  større  Have,  og  om  dets  Betydning 
i  nyere  Norsk  kan  henvises  til  Ivar  Aasen  (der  endog  over- 
sætter  det  med  "Ocean"),  hos  hvem  man  vil  finde  Sammensæt- 


ty  £t  Exempel  paa  denne  Betydning  af  Udtrykket  "til  hafs",  selv 
i  Forbindelse  med  Ord  som  *^liggr*'  (hvad  Steenstrup  ikke  vil  an- 
erkjende),  er  eiteret  ovenfor  i  Beskrivelsen  af  Earmøen,  Hskr. 
S.  356:  "J>ar  er  mikil  bygd,  ok  er  fé  vfda  eyin  libygd,  {>at  er 
tit  liggr  til  hafsins";  thi  at  dette  kun  kan  betyde  '^aa 
Havsiden^S  sees  af  den  følgende  Sætning:  pek  Åsbjdrn  lendu 
utan  at  eyjunni,  t>arer  libygt  var^  Et  andet  Exempel  er:  I 
Bfnarkvlalum  liggr  Frfsland  nord  r  til  hafs  (Antiq.  Busses II 404). 

Hitt.  Tldsskr.     IV  9 


130  GUSTAV  STORM 

niD]ger  som  Hav-gap  (Åaboing  mod  Havet),  Hav-ga!a  (Vind 
fira  Havet,  som  blæser  ind  ad  Fjordene),  Havs-auga'(Sand 
mod  Havet)  o.  s.  v.  Det  er  altsaa  ganske  træffende,  naar 
Snorre  først  sammenligner  Limfjordens  trange  Indløb  med  en 
"Åa-Rende^  og  derpaa  Live*Bredningen  med  et  "stort  Hav" 
(er  8 em  mikit  haf);  men  man  bør  ikke  derfor  sige,  at  Snorre 
har  "kaldt  den  Del  af  Fjorden  et  bredt  Hav",  og  det  er 
aldeles  atilladeligt  deraf  at  drage  den  Slutning,  at  naar  lian 
senere  i  Capitlet  brugte  Ordene  "til  hafs",  saa  tænkte  han 
paa  dette  "brede  Hav". 

Ved  et  Eid  i  norsk-islandsk  Betydning  tænker  vi  ikke 
altid  først  paa  de  to  Landstrækninger,  der  forbindes,  men 
snarere  og  ialfald  samtidig  paa  de  to  Søer,  der  adskilles, 
(Ivar  Aasen  definerer  derfor  Eid  rigtigt  som  et  "smalt  Land* 
stykke  mellem  to  Seer");  skal  altsaa  Snorre  nogenlnnde  kort  be- 
skrive et  Eid,  ber  han  ikke  (som  Steenstrup  mener)  sige 
"der  er  et  Eid  mellem  Landet  og  Øen  eller  Haivøen",  men 
*Mer  er  et  Eid  mellem  Limfjorden  (eller  en  Del  af  den)  og 
Vesterhavet^S  og  dette  siger  ogsaa  Snorre  udtrykkeiig,  naar 
man  vil  tåge  de  Ord  sammen,  som  hører  sammen:  Der 
hvor  Fjorden  er  bredest,  hedder  den  Lnsbreid,'  men  der  (o:  ved 
Lusbreid)  er  et  smalt  Eid  fra  Vigen  længer  inde  (o: 
Isenger  inde  i  Fjorden,  regnet  fra  Indløbet)  vest  til  Havs. 
Endog  Knytlingasaga  maatte  paabyde  denne  Forklaring;  thi 
her  maa  dog  "vest  til  Havs"  betyde  "til  Vesterhavet",  ikke 
til  Limfjordens  "indre  Hav"  (Lnsbreid),  thi  dette  omtales 
jo  ikke  her.  Eidet  beskrives  altsaa  netop,  som  Ivar  Åa^n 
forlanger,  idet  de  to  Søstrækninger  angives:  det  strækker 
sig  fra  Vigen  i  Lusbreid  til  Vesterhavet. 

Sin  Mening  om,  at  Harald  knn  drog  sine  Skibe  over 
Løgstørgmnden  og  derfra  seilede  Fjorden  nd  mod  Vest,  har 
Prof.  Steenstrap   stettet  til   et  Par   Indsigelser  mod   hver 


LIMFJORDENS  ÆLDRE  AABNING  MOD  VEST.  131 

anden  Opfatning,  hvilke  kande  synes  at  have  Vægt.  De 
nærmere  Detaljer  ved  Snorres  Beskrivelse  skal  efber  hans 
Mening  passe  bedre  paa  en  Dragen  over  Grnndene  end  paa 
en  Dragen  over  det  næsten  }  Mil  lange  Eid  ved  Bnlbjerg. 
Snorres  Ord  ^de  lossede  Skibene",  ^trak  dem  over  Eidet  og 
ladede  dem  igjen"  skal  kan  svare  til  "en  almindelig  i  alle 
Lande  bmgt  Udvej  at  bringe  Skibe  over  Revler  og  Grunde 
ved  at  losse  dem",  men  det  skal  være  "en  aalmindelig 
Udvej  at  anvende  Losning,  naar  Skibe,  allerhelst  lette  Skibe, 
skal  trækkes  over  Land,  hvis  nogensinde  en  saadan  Udvej 
har  været  brugt".  For  at  besvare  denne  Indvending,  maa 
vi  først  gjøre  os  klart,  hvad  Snorre  mener  med  Haralds 
lette  Skibe  (^lettiskip").  De  nævnes  aabenbart  i  Mod- 
stttning  til  de  almindelige  store  Krigsskibe,  Langskibene,  der 
havde  indtil  et  Par  Hundrede  Mands  Besætning;  det  naturlige 
bliver  da  at  ansee  dem  for  almindelige  Ledingsskibe.  Nu 
brugtes  i  Viken  til  Ledingen  kun  "Tvitugsessur"  >},  den 
mindste  Sort  Ledingsskibe,  og  mindre  Skibe  kunde  Harald 
da  umulig  bruge  til  Færd  over  Kattegat.  Tvitugsessur 
(Skibe  med  20  Rorbænke  o:  40  Åarer)  forudsætter  en  Be-' 
manding  af  omkring  100  Mand  og  kan  altsaa  ikke  være  saa 
ganske  smaa  Skibe;  som  mindre  end  store  Jagter  kan  vi 
ikke  godt  tænke  os  dem.  Naar  disse  var  ladede  med  Bytte 
og  skulde  over  Eidet,  vilde  man  %aa  først  losse  dem,  eller 
vilde  man  trække  dem  over  Land  med  Ladningen  i?  Nu- 
tildags  bruger  man  hertillands  vistnok  sjelden  at  trække  andet 
end  mindre  Baade  overland,  og  da  lader  man  ofte  mindre 
Ladninger  ligge  i;  men  det  følger  af  sig  selv,  at  om  det  blir 
fof  tungt  at  trække  Baaden  med  Ladning  i,  saa  losser  man 
først  Baaden,  trækker  den  afsted  og  bærer  Ladningen  efter; 
Sømænd  har  for  mig  erklæret,  at  en  saadan  Transportmaade 

0  Ældre  Gulathingslov  Gap.  315. 

9* 


132  GUSTAV  8T0BM 

er  vel  saa  hyppig  0*  Og  den  synes  dog  ganske  den  naturlige^ 
naar  der  er  Tale  om  Erigsskibe  (svarende  til  større  Jagter) 
og  disse  endog  ladede  med  Krigsbytte. 

Endog  den  Tid,  der  medgik,  skulde  efter  Steenstrup  be- 
vise, at  der  kun  var  Tale  om  Løgstørgrundene.  Til  Yigen 
ror  Harald  og  hans  Mænd  "om  Aftenen**  —  altsaa  paa  et 
Par  Timer  —  og  om  Natten  faar  de  Tid  til  at  losse  Ski- 
bene,  trække  dem  over  Land,  hente  Ladningen  og  endda 
være  færdige  ved  Daggry.  Jeg  maa  tilstaa,  at  mig  forekom- 
mer dette  aldeles  ikke  at  høre  til  Umulighederne.  Bruger 
vore  Skydskarle  paa  sine  større  Baade  at  ro  en  Mil  i  2  Ti- 
mer — ,  saa  kunde  deres  Forfædre  for  800  Aar  siden  ikke 
staa  saa  langt  tilbage,  thi  om  Skibene  var  større,  saa  var 
der  da  flere  om  hver  Aare,  og  de  faa  Mil  fra  et  Sted  ved  Lns- 
breid  ind  i  Veilen  ved  Bygholm  skulde  der  vist  ikke  vare 
mange  Timer  til  at  ro.  Og  selv  om  man  tager  Hensyn  til 
de  ** korte  Sommernætter**  (vi  véd  forresten  ikke,  paa  hvil- 
ken Tid  af  Sommeren  Toget  foregik  og  om,  hvor  kort  Nat- 
ten var),  maa  det  dog  ansees  ^'ørligt  i  en  7 — 8  Timer  at 
trække  Skibene  over  Eidet  vest  for  Bulbjerg,  **hvor  de  baade 
havde  ret  gode  Yanddrag  og  lavere  Landpartier  for  sig^*; 
til  Sammenligning  gaar  det  ikke  an  at  afvise  det  Sted  i 
Haakon  Haakonssøns  Saga,  hvor  denne  Konge  Aar  1226 
paa  Toget  mod  Ribbungerne  lod  sine  Skibe  —  33  i  Tallet  — 
drage  over  Land  fra  Oslo  til  Øyeren  og  dertil  kun  brugte 
2  Nætter  (Sommernætter).  Stykket  fra  Oslo  til  Stalsberg 
ved  Øyeren  er  2^  norsk  Mil  langt  (*'to  lange  Raster  at  drage 
over  Myrer  og  Skoge,    før    de    kom  til  Søen"),   og  Kongens 


*)  Hr,  Steenstrup  tror  ikke,  at  dette  har  været  brugt  nogensteds; 
ban  kjender  altsaa  ikke  de  nordamerikanske  portagea  (Bæresteder), 
der  netop  har  Navn  efter  denne  Transportmaade. 


LIMFJORDENS  ÆLDRE  AABNING  MOD  VEST.  133 

Skibe   var  her  ikke  '^Letteskibe**  men  virkelige  Langskibe, 
hvoriblandt  Kongens  store  Drage  adtrykkelig  nævnes. 

Vi  maa  altsaa  holde  fast  ved,  at  det  var  Snorres  Me- 
ning, at  Harald  drog  over  Eidet  ved  Bnlbjerg.  Men,  Ind- 
vender  man,  hvortil  da  det  hele  Arbeide?  Fjorden  var  jo 
aaben  i  Vest,  hvorfor  seilede  han  ikke  lige  nd?  Vi  har 
hidtil  knn  holdt  os  til  Snorres  Beretning,  vi  har  seet,  at 
han  ikke  alene  ikke  kjender  en  saadan  vestlig  Aabning, 
men  at  han  tvertimod  forudsætter,  at  Fjorden  der  var  luk- 
ket, med  andre  Ord,  at  Fjorden  var  "Fjord";  Beretningen 
stemmer  altsaa  vel  med  sig  selv.  £n  anden  Sag  er  det, 
om  man  vil  undersøge  hele  Sagnets  historiske  Værd.  Naar 
nemlig  Snorres  Forndsætning  er  urigtig  og  han  har  skildret 
Sagnet  med  sin  Samtids  geografiske  Forhold  for  Øie,  blir 
^et  et  nyt  SpørgsmaaV:  hvorledes  saa  Sagnet  oprindelig  nd? 
hvad  har  Snorre  lagt  til?  og  —  er  Sagnet  egte?  Hvis 
Sagnet  er  fra  Haralds  egen  Tid,  da  LimQorden  var  aaben 
mod  Vest,  behøver  knn  denne  Forndsætning  at  være  glemt 
af  Sagnfortælleren,  og  Snorre  har  da  skildret  Bedriften  saa- 
ledes,  som  han  maatte  tænke  sig  den;  vi  kan  jo  let 
tænke  os  et  Led  af  Sagnet  tabt,  f.  Ex.  at  Kong  Sven  var 
kammet  ind  i  Bredningen  med  sin  store  Hær,  og  at  det 
gjaldt  for  Harald  at  undslippe  uden  Kamp,  eller  at  danske 
Skibe  havde  samlet  sig  ogsaa  i  den  vestlige  Del  af  Fjorden; 
isaafald  var  det  jo  nødvendigt  at  redde  sig  over  Eidet  fra 
Danernes  Hænder.  Er  derimod  Sagnet  senere,  fra  den  Tid 
da  Limfjorden  atter  var  lukket,  da  kan  dette  Sagn  enten 
være  ligefrem  gjengivet  af  Snorre,  saaledes  som  hans  Hjem- 
melsmand  refererede  det,  eller  ogsaa  kan  Sagnet  være  for- 
talt om  det  vestligste  Eid  og  Snorre  —  som  ikke  vidste, 
hvor  langt  Limfjorden  gik  ind  i  Vest  —  have  afpasset  Be- 
retningen efter   sit  Lokalkjendskab.      Men    om  Bedriften  er 


134     GUSTAV  STOBM    LIMFJORDENS  ÆLDBB  AABNING  MOD  VEST. 

historisk  eller  ei,  derom  kan  ingen  sikker  Oplysning  gives. 
Ingen  samtidig  Kilde,  intet  dansk  Saga,  ikke  Mag.  Adam, 
ikke  en  Skald  omtaler  det.  Åt  Haralds  ^Samtid  eller  nær- 
meste Eftertid^^  særlig  erindrede  og  priste  denne  Bedrift,  har 
man  sluttet  af  de  to  stavrimede  Linjer  om  at  "Harald  slåp 
af  Danernes  Hænder",  som  Snorre  lader  Haralds  Mænd 
synge  paa  Hjemveien;  men  selv  dette  er  usikkert,  thi  Lin- 
jeme  er  uden  Forfatternavn  og  er  komne  til  Snorre  med 
selve  Fortællingen.  De  kan  ligesaa  godt  være  digtede  langt 
senere,  f.  Ex.  i  12 te  Aarhundrede,  og  bærer  samme  Karak- 
ter som  de  mange  Visestumper,  vi  finder  i  Sverressaga.  Kun 
det  véd  vi,  at  Snorre  har  truffet  paa  et  Sagn  om  Haralds 
Bedrifter  i  LimQorden«  Da  dette  Sagn  ikke  stetter  sig  til 
en  navngiven  Skald  og  ikke  viser  sig  i  Kongesagaeme  før 
med  Snorre,  kan  det  ikke  tilhøre  den  islandske  Tradition; 
hos  Snorre  er  det  knyttet  til  Beretningen  om  Oslos  Anlæg, 
og  man  kan  derfor  gjætte  paa,  at  det  er  et  Lokalsagn  fra  Yiken, 
hvilket  Snorre  har  fundet  og  optegnet  den  Vinter,  han  opholdt 
sig  her  (1218 — 19).  Men  et  saadant  Sagn  kan  aldrig  faa 
den  Betydning,  at^det  slaar  ihjel  alle  danske  Beretninger  og 
samtidige  Skåldes  Antydninger  af,  at  Lim^*orden  i  Ilte 
Aarhundrede  var  aaben  mod  Vest. 
15.  Februar  1876. 


£f  ters  kri  ft  I  det  nys  udkomne  Februar— Martshefte  af  **Det 
nittende  Aarhundrede"  har  Hr.  Fuldmægtig  A.  D.  Jørgensen  gjort 
Steenstrups  Afhandling  til  Gjenstand  for  en  Anmeldelse.  Hans  Auker 
falder  tildels  sammen  med  vore;  navnlig  kan  fremhæves  hans  Kritik 
af  Steenstrups  Oversættelse  af  Snorres  Ord  (cf.  ovenfor  Side  128—29), 
hvor  han  bl.  a.  gjør  opmærksom  paa,  at  der  til  "or  vlkinni  er  eid 
mj6tt  vestr  til  hafe"  findes  en  træfifende  Parallel  i  det  ovenfor  S.  129 
citerede  Udtryk  af  Snorres  Oiavssaga  "einn  éss  er  til  liafs  or  Le- 
ginum".  Naar  jeg  iøvrigt  ikke  kan  erkjende,  at  Hr.  Jørgensen  har 
Ret  i  Spørgsmaalet  om  Fjordens  Skikkelse  i  Ilte  Aarhuudrede,  tror 
jeg  ovenfor  at  have  fremført  mine  Grunde. 


LAPPERNES  HEDENSKAB  OG  TROLDDOMSKUNST 

SAMMENHOLDT  MED  ANDRE  FOLKS,  ISÆR 

NORDMÆNDENES,  TRO  OG 

OVERTRO. 

AF  JOHAN  FRITZNER. 


1  en  vis  Forstand  kan  det  nok  siges,  at  det  neppe 
er  mere  end  200  Aar  siden  Kristendommen  almindelig  an- 
toges  af  Lapperne  i  Sverige,  og  noget  over  100  Aar  siden 
den  indførtes  blandt  Lapperne  i  Norge.  Ti  det  staar  jo 
ikke  til  at  nægte,  at  indtii  de  nævnte  Tidspunkter  var  den 
kristelige  Kundskab  blandt  begge  Rigers  lappiske  Befolkning 
saare  ubetydelig,  medens  der  endnu  var  mange  Levninger  af 
Hedenskab,  der  udøvede  en  væsentlig  Indflydelse  paa  Fol- 
kets Tankegang,  religiøse  Anskuelse  og  Levemaade.  Men 
det  samme  kan  og  maa  jo  siges  at  have  været  Tilfælde  og- 
saa  med  vort  Lands  norske  Befolkning,  idetmindste  lige  ind- 
tii Konfirmationens  Indførelse,  ja  endog  indtii  den  seneste 
Tid  0»   ligesom   den    romerske    Kristendom   var,    og   endnu 


0  Herved  tænker  jeg  ikke  saa  meget  paa  den  Overtro,  som  hersker, 
den  Trdddom,  der  øves,  som  paa  egentlig  Afgodsdyrkelse.  Om 
Dyrkelse  af  hellige  Stene  kan  jeg  henvise  til  Willes  Beskr.  over 
Siilejord  S.  46  fg.,  Strøms  Beskr.  over  Søndmøre  U,  496;  om 
Dyrkelse  af  heUige  Træer  til  Tidsdaiftet  Hermoder  4,  16;,  Tids- 


136  J-  FBITZNER 

gjerne  er  opblandet  med  mange  hedenske  Bestanddele.  Da- 
terer man  alligevel  Kristendommens  Indferelse  fra  en  langt 
tidligere  Tid,  hvor  længe  det  end  derefter  vårede,  førend  sand 
kristelig  Oplysning  kunde  vinde  almindelig  Indgang  og  den 
tilbørlige  Indflydelse,  saa  er  der  vel  heller  ingen  Grand  til 
at  gaa  h'em  paa  anden  Maade  ved  Besvarelse  af  Spørgs- 
maalet  om  Tiden,  da  Lappeme  bleve  kristnede. 

Nærmere  eller  nøje  at  bestemme  Tiden,  naar  dette 
skede,  bliver  dog  en  vanskelig  Sag,  saameget  vanskeligere, 
som  Kristendommen  ikke  vel  kan  være  antagen  til  samme 
Tid  af  alle  dem,  der  hørte  til  dette  Folkeferd,  adspredte 
som  de  vare  over  en  vidtløftig  Landstrækning,  der  tilhørte 
to  forskjellige  Riger,  og  det,  selv  om  man  indskrænker  sig 
allene  til  dem,  som  boede  inden  vort  eget  Lands  Grænser, 
maa  ansees  for  afgjort,  at  Kristendommen  først  efterhaanden 
har  banet  sig  Vej  iblandt  dem  og  vnndet  noget  Herredømme 
over  dem.      At  man    allerede    tidligen    hos  os  har   søgt  at 


skriftet  Urda  1,  143;  J.  Aas,  Gjerestads  Præstegjeld  og  Præster 
S.  129  (163.  167);  L.  Daae,  Norske  Bygdesagn  II,  130  fg.  For. 
uden  de  paa  nævnte  Sted  i  Tidsskriftet  Urda  omtalte  Træer, 
havde  man  for  ikke  lang  Tid  siden  i  Sogn  mange  andre  Træer, 
der  ansaaes  for  hellige,  og  af  hvilke  idetmindste  flere  dyrkedes 
paa  den  Maade,  at  man  til  visse  Tider  overgjød  deres  Kødder 
med  01  eHer  Melk;  saasom  en  Fare  paa  Uppbyrge  i  Sogn- 
dals Præstegjeld  og  en  anden  paa  en  til  Gaarden  Flugum 
sammesteds  Wende  Sæter,  2  Birker  paa  Grinde  og  en  paa  Hamre 
i  Lekangers  Sogn,  en  Birk  paa  MeUang  og  en  paa  Bø  i  Bødalen 
af  Viks  Præstegjeld;  og  som  lignende  Træer  kan  nævnes  en  Fure 
paa  Gaarden  Roska  ved  den  nordvestlige  Del  af  Storvandet  i  Viks 
Sogn  af  Søndfjord,  og  en  hul  Eg,  der  endnu  skal  staa  paa  Tvei- 
ten ved  Hitterdalsvandet  i  Nedre  Telemarken,  og  hvori  der  hver 
Juleaften  hensættes  Grød.  Ogsaa  Ilden  kan  endnu  fiaa  sine  Offere 
af  dem,  som  koge  Mad.  —  Skal  Lappemes  Trolddom  Ijene  til 
Bevis  for  deres  Hedenskab,  da  fattes  der  heller  ikke  Beviser  i 
Mængde  paa  Nordmændenes. 


LAFPERNBS  HEDEN8KAB  OO  TROLDDOMBKUNST.      137 

omvende  dem,  deroYn  kan  dog  neppe  være  nogen  Tvil.  Uagtet 
Paal  Warnefred  eller  Panlas  Diaconas  siger,  at  en  Del  af 
dem  allerede  paa  hans  Tid  vare  omvendte  til  Kristendom- 
men, er  det  dog  aabenbart,  at  dette  ikke  kan  have  været 
Tilfælde;  medens  det  heller  ikke  kan  være  noget  Yidnesbyrd 
imod  deres  Kristendom,  at  de  paa  Adam  af  Bremens  Tid 
vare  særdeles  hengivne  til  Udevelse  af  Trolddom,  uagtet  han 
dermed  synes  at  begmnde  det,  naar  han  til  samme  Tid,  som 
han  betegner  Norges  evrige  Indbyggere  som  særdeles  kriste- 
lig®9  gj^i*  ®Q  Undtagelse  for  Lappemes  Vedkommende.  Ti 
saadant  lod  sig  vel  da,  ligesom  det  langt  senere  har  ladet 
sig  forene  med  et  Slags  Kristendom. 

Om  der  end  ikke  tidligere  hos  ps  er  virket  med  Alvor 
og  Held  for  Lappemes  Omvendelse  til  Kristendommen,  ter 
det  dog  nok  i  al  Fald  ansees  for  sikkert,  at  denne  har  lig- 
get  Kong  Haakon  Haakonssen  alvorligen  paa  Hjerte.  Ti 
naar  der  som  Bevis  for,  hvor  ivrig  han  var  for  at  fremme 
Kristendommen  i  Norge,  fortælles,  at  han  lod  opfere  Kirke 
i  Tmms  og  kristnede  det  Kirkesogn  '),  der  vel  at  mærke  da 
maa  have  haft  et  langt  større  Omfang  end  senere,  kan  de  * 
.  omvendte  ikke  vel  have  været  andre  end  Lapper;  og  disse 
Landets  gamle  Indbyggere  kan  han  vel  saa  meget  mindre 
have  ladet  blive  i  deres  Hedenskab,  naar  han  kristnede  de 
for  Tartareme  flygtende  Bjarmer,  da  han  lod  disse  nedsætte 
sig  i  Malangen.  At  der  blandt  de  inden  Norges  Riges  da- 
værende Grænser  boende  Lapper  endnn  under  hans  Senne*- 
søns  Haakon  Magnussens  Regjering  fandtes  Hedninger,  ser 
man  dog  deraf,  at  denne  gjorde  de  Lapper,  der  lode  sig  om- 
vende til  Kristendommen,  den  Indrømmelse,  at  de  i  20  Aar 
fra  den  Tid  skulde  slippe  med  Tredjedelen  af  den  Bod,  som 


*)  Fommanna  Sdgur  X,  152  (Håkonarsaga  Håkonarsonar  c.  333). 


138  J-  FEITZNBR. 

de  kuDde   komme   til   at  paadrage  sig  ved  Overtrædelse  af 
Landsloven  eller  Kristenretten  *). 

.  At  Bestræbelserne  for  at  gjere  Lappeme  til  Kristne  ikke 
ere  blevne  frugtesløse,  kan  man  ogsaa  slntte  deraf,  at  i  den 
af  P.  A.  Munch  i  Aaret  1850  ndgivne  Ghronicon  Norvegiae, 
hvis  Forfattelsestid  maa  ansættes  {til  den  første')  eller  an- 
den ')  Halvdel  af  det  13de  Aarhundrede,  omtales  det  norske 
Finmarken  S.  2  som  beboet  af  Kristne,  medens  derimod  de 
mod  Nord  eller  østenfor  Norge  boende  Kareler,  Kvæner, 
hornede  (c  ornat  i)  Finner  ogBjarmer  omtales  som  Hednin- 
gen Hermed  stemmer  det  ogsaa  overens,  naar  Forfatteren. 
S.  4  siger,  at  der  til  Norge  steder  en  vidtstrakt  Ørken,  der 
skiller  det  fra  de  hedenske  Folkeslag,  og  hvori  allene  Finner 
og  vilde  Dyr  har  sit  Tilhold;  og  det  kan  neppe  siges  at 
staa  i  nogen  Modsigelse  hermed,  naar  han  paa  samme  Side 
taler  om  Finnernes  (o:  Lappernes)  Vantro  ogTrolddom,  eller 
at  han  paa  den  følgende  Side  L.  3  modsætter  Kristne  og 
Finner.  Ti  den  nævnte  Vantro  kan  netop  have  bestaaet 
deri,  at  de  vare  hengivne  til  Overtro  og  Trolddom,  hvad  der 
vel  kunde  medføre,  at  de  kun  vare  Ildet  kristelige  men  dog 
ikke  kunde  gjøre  dem  til  Ukristne;  ligesom  de  Finner,  som 
de  Kristne  efter  Forfatterens  Fortælling  i  Handebærinder  be- 
søgte,  jo  netop  kan  have  været  de  hornede  Finner,  hvilke 
han  i  det  foregaaende  havde  stillet  som  Hedninger  rMod- 
sætning  til  de  Finner,  der  opholdt  sig  inden  Norges  Grænser. 
Ogsaa  paa  anden  Maade  lader   det  sig  med  Sikkerhed 


»)  Norges  gamle  Love  III,  107. 

^  P.  A.  Munch  i  Fortalen  til  hans  Udgave  S.  IV— VI;  Soph.  Bugge 
i  Aarbøger  for  Nord.  Oldk.  og  Historie  1872  S.  32—37. 

*)  Konr.  Maurer  '  ^Die  fintstehungszeit  der  alteren  FrostuI>ing8ldg" 
(MUnchen  1875)  S.  8  f. 


LAPPESNES  HEDENSK  AB  OGt  TROLDDOMSKUNST.  139 

godtgjøre,  at  Norges  Lapper  allerede  fer  Reformationens  Ind- 
ferelse  i  Landet  havde  antaget  Kristendommen  eller  under- 
kastet sig  de  til  dens  Kultas  hørende  Forskrifter.  P  dette 
Øiemed  kan  jeg  nu  først  henvise  til  et  Ord  i  deres  Sprog, 
der  betegner  en  af  den  kristelige  Gudstjenestes  Handlinger, 
men  maa  være  laant  fra  det  gamle  norske  Sprog  allerede 
paa  en  Tid,  da  dette  endna  var  i  sin  Yelmagt,  eller  dets 
Udartnittg  i  al  Fald  kun  har  været  i  sin  Begyndelse.  Be- 
tjeningen med  Herrens  Nadvere  betegne  nemlig  vore  Lapper 
med  Ordet  div  n ast,  som  umiskjendeligen  er  vort  gamle 
Sprogs  t^jénasta,  der  havde  samme  Betydning,  men  paa 
den  Tid,  til  hvilken  man  i  Almindelighed  hensætter  Lapper- 
nes  Omvendelse  -til  Kristendommen,  ikke  længere  brugtes  i 
denne  Form,  ej  heller  i  denne  Betydning.  Var  Deltagelsen 
i  Herrens  Nadvere  først  ved  den  saakaldte  finmarkske  Mis- 
sjon  i  Begyndelsen  af  det  18de  Aarhundrede  kommen  i  Brug 
blandt  vore  Finner '),  vilde  de  til  dens  Benævnelse  have  op- 
taget  det  Ord,  hvormed  det  da  betegnedes  hos  det  Folk, 
hvorfra  de  modtoge  denne  Del  af  den  kristelige  Kultus  tilli- 
gemed  selve  Kristendommen.  Men  naar  de  nn  betegne  den 
med  det  af  f)j6na8ta  dannede  divnast,  da  viser  dette 
netop,  at  Ordet  af  dem  maa  være  optaget  paa,  og  hos  dem 
maa  have  været  i  Brug  ligefra  den  Tid,  da  det  uforandrede 
{)j6nasta  endnu  brugtes  til  at  betegne  denne  hellige  Hand- 
ling. 

Som  yderligere  Bevis   for  Kristendommens  Ælde  blandt 
Lapperne   skal  jeg   dernadst  nævne   nogle  Levninger  af  den 


^)  At  Lapperne  baade  lode  sine  Børn  døbe  og  selv  gik  til  Alters^ 
førend  den  finmarkske  Mis£|jon  traadte  i  Virksomhed,  kan  ogsaa 
sees  af  H.  Hammonds  "Den  norske  Misq'ons  Historie"  paa  flere 
Steder,  f.  Ex.  S.  31  fg.  480-485.  JEaldtes  de  end  Hedninger, 
saa  ere  de  altsaa  dog  døbte  (kristnede)  Hedninger. 


140  J.  PRITZNER 

romersk-katolske  Knitns  og  Kirkeret,  som  endnn  indtil  den 
sidste  Tid  hos  dem  har  været  at  finde.  Som  Sætersdelen 
endna  i  anden  Halvdel  af  forrige  Aarhnndrede  hejtideligholdt 
Lørdagen  ')  fatvivlsorot  til  Jomfru  Marias  Ære,  se  min  Af- 
handling  derom  i  Norsk  historisk  Tidsskrift  Iste  Bind  S.  187 
— 193),  gjorde  nemlig  Lapperne  ikke  allene  det  samme,  men 
hejtideligholdt  ogsaa  Fredagen  (gn.  f5stndagr)'),  og  at 
vore  Lapper  har  gjort  det  samme,  maa  allerede  antages  paa 
Grand  af,  kvad  herom  læses  i  Kn.  Leems  Beskrivelse  over 
Finmarken  Side  487  fgg.,  ligesom  det  vil  finde  sin  Bestyr- 
kelse  i  hvad  jeg  senere  derom  skal  oplyse.  Men  naar  Hel- 
ligholdelse  af  disse  Dage,  som  ogsaa lagttagelsen  af  Julefaste  ^), 
ikke  vel  kan  have  faaet  Indpas  hos  Lapperne  efter  Reforma- 
tionen,  saa  maa  dog  vel  dette  afgive  et  fyldestgjørende  Be- 
vis for,  at  den  allerede  fer  sammes  Indførelse  har  været  bni- 
gelig  hos  dem,  og  at  de  altsaa  meget  tidligere  maa  have 
antaget  og  bekjendt  sig  til  Kristendommen  i  dens  romersk- 
katolske Form. 

Et  andet  Vidnesbyrd  derom  af  en  lignende  Beskaffenhed 
tør  man  vel  ogsaa  finde  i  den  blandt  vore  Lapper  herskende 
Sædvane  ved  Mede  at  tiltale  et  Menneske  med  Navnet: 
fadder,  dersom  de  staa  i  et  saadant  Forhold  til  hinanden, 
som  det,  hvilket  vore  Forfædre  betegnede  med  Ordet 
gndsifjar  (lat.    cognatio  spiritualis)  *).  Hvad  der  har 


•)  Topografisk  Journal  for  Noarge  26,  52. 

^)  Hdgstrom  Beskrifning  dfver  de  til  Sveriges  Krona  lydande  Lapp- 
marker S.  49  fg.  Schefferi  Lapponia:  S.  93  (82).  Citationerne 
af  dette  Værk  ere  efter  den  tyske  Udgave  (Frankf.  a.  M.&  Leip- 
zig 1675)  med  Sideme  af  den  latinske  (Francoforti  1673)  «åtte  i 
Parenthes. 

»)  Se  Leems  Beskrivelse  S.  493. 

*)  Jvf.  Alilqvist  de  Vestfinska  språkene  kulturord  S.  223  fg. 


LAPPERNES  HEDENSKAB  OQ  TROLDDOMSIvUNST.  141 

ledet  dem  til  al  lægge  eo  saadao  Vægt  paa  dette  Forhold, 
at  de  holdt  neje  Regning  med,  hvorvidt  det  fandt  Sted  imel- 
lem  dem  og  nogen  anden,  kan  nemlig  allene  have  været  den 
Omstændighed,  at  efter  Kristenretten  var  Ægteskab  forbudt 
imellom  dem,  der  stode  i  saadant  aaodeligt  Slægtskab  til 
hinanden. 

Ved  de  her  fremdragnc  Vidnesbyrd  kan  det  efter  min 
Formening  ansees  godtgjort,  at  Norges  Lapper  maa  have  an- 
tåget  og  bekjendt  sig  til  Kristendommen  allerede  lang  Tid 
før  Reformationen  under  Paavirkning  af  Nordmændene  og  i 
den  romersk-katolske  Form,  hvorunder  disse  selv  da  be- 
kjendte  sig  dertiL  Et  af  disse  Vidnesbyrd  var  hentet  fra 
det  Laan,  som  de  i  Ordet  divnast  havde  gjort  fra 
vort  gamle  Sprog.  Men  flere  af  de  Ord,  hvormed  de  be- 
tegne Gjenstande  eller  Begreber  særegne  for  de  Kristnes  Fo- 
restillingskreds,  ere  ogsaa  af  russisk  eller  slavisk  Herkomst; 
og  heri  ser  jeg  nu  et  Vidnesbyrd  om,  at  de  til  samme  Tid 
som  fra  norsk  Side,  og  det  paa  en  Tid,  som  ligger  meget 
langt  tilbage,  ogsaa  have  været  paavirkede  fra  russisk  Side, 
ikke  allene  i  andre  Henseender,  men  ogsaa  saaledes,  at  de 
derved  kom  til  at  gjere  Bekjendtskab  med  Kristendommen, 
og  vel  for  en  Del  tilegne  sig  den;  og  det  forekommer  mig 
ingenlunde  usandsynligt,  at  der  her  virkeligen  har  indtraadt 
et  saadant  Sammenstød  mellem  den  romerske  og  den  by- 
zantinske  eller  ortodoxe  Kirkeafdeling,  at  det  ikke  har  væ- 
ret et  aldeles  tomt  Paaskud,  naar  man  gav  Fiendtlighederne 
mellem  Skandinaveme  og  Russerne  Navn  af  en  Religions- 
krig.  Et  saadant  Ord  errist-manna  (o:  Daabsbarn,  Barn, 
som  skal  debes)  med  tilsvarende  Verbum  ristacet  (o :  at  døbe). 
Vistnok  kan  det  synes  ligge  nærmest  at  antage  rist  for  at  være 
det  norske  Krist  lempet  efter  den  lappiske  Udtale,  da  det 
er  aldeles  i  sin  Orden,   naar   ved  norske  Ords  Overgang  til 


142  J-  FBITZNER 

det  lappiske  Sprog  k  bortfalder  foran  r -x  Ordets  Begyndelse. 
Men  her  møder  os  nu  den  Omstændighed,  at  der  ved  Ordet 
Krist  er  gjort  en  Undtagelse  fra  den  almindelige  Regel, 
formentlig  paa  Grand  a!  en  vis  religiøs  Følelse,  der  gjorde 
det  til  Pligt  at  ndtale  dette  Ord  uforandret,  hvor  megen 
Møje  det  end  kostede.  Lapperne  sige  saaledes  altid  Kristus, 
kristalas  o.  s.  v.,  men  aldrig, krist-manna,  kristaSet 
Paa  Grand  heraf  forekommer  det  mig,  at  der  er  al  Sand- 
synlighed  for,  at  Ordene  rist-manna,  ristaSet  ere  laante 
fra  det  russiske  Sprog  og  have  sin  Oprindelse  fra  Ordet 
krest  o:  Kors,  idet  nemlig  Opmærksomheden  især  fæstede 
sig  til  den  medDaaben  forbundne  Korsbetegnelse  (gn.  prim- 
sign  an)'),  der  saaledes  kom  til  at  give  hele  Daabshand- 
lingen  dens  Navn;  og  dette  er  saa  meget  sandsynligere,  som 
Ordet  rist  ellers  forekommer  hos  Lapperne  i  Betydning  af 
Kors.  De  nævnte  Ord  ere  heller  ikke  de  eneste  af  lignende 
Beskaflfenhed,  hvis  russiske  eller  slaviske  Herkomst  er  umis- 
kjendelig,  men  den  er  ogsaa  iøjnefaldende,  naar  en  Præst  af 
Lapperne  kaldes  bap  (jvf.  russ.  pop)  og  en  Hedning  kaldes 
baken  (jvf.  russ.  pogan  af  lat.  paganus).  At  detfinske 
(kvænske  eller  karelske)  Sprog  herved  har  udgjort  et  Mellom- 
led, er  vel  muligt,  da  dette  har  Ordene  rist  i,  pappi,  pakana* 
ja  forsaavidt  endog  sandsynligt,  som  det  just  var  igjennem 
de  af  Russerne  kristnede  og  under  deres  Herredømme  staa- 
ende  Kareler,  at  Lapperne  først  bleve  udsatte  for  Paavirk- 
ning  fra  den  Kant');  ligesom  det  vel  tør  antages  for  sikkert 
at  naar  man  fra  russisk  Side  søgte  at  tilvende  sig  et  Herre- 
dømme over  Lapperne,  da  var  dermed  uadskilleligen  forbun- 

^)  Se  R.  Keyser,  den  norske  Kirkes  Historie  I,  189. 

3)  Se  P.  A.  Munch.  Det  norske  Folks  Historie  IV,  1,  53  fgg.  98  fg. 
670.  Derved  ere  da  ogsaa  Lapperne  komne  til  at  betegne  Rus- 
serne med  Navnet  garjala^ak. 


LAPPERNB8  HEDEN8KAB  OO  TROLDDOM8KUN8T.        143 

deo  en  Bestræbelse  for  at  paatviDge  dem  den  8amiDe  Kri* 
stendom,  hvortil  Bueseme  og  de  dem  nndergivne  Kareler 
selv  bekjendte  sig. 

Hvad  enten  nn  Lappeme  bleve  kri8tnede  af  Nordroænd 
eUer  af  Rasser  og  Kareler,  saa  har  det  dog  vistnok  staaet 
saare  smaat  til  med  den  Kristendom,  der  saaledes  paa  en 
Maade  blev  indfert  eller  fik  Fodfæste  iblandt  dem.  Men 
endogsaa  førend  dette  skete,  kan  det  dog  antages  for  en  na* 
torlig  Følge  af  den  Bererelse,  hvori  de  kom  eller  stode  med 
Kristendommens  Bekjendere,  at  den  for  en  Del  kom  til  at 
paavirke  dem  saaledes,  at  kristelige  Forestillinger  fik  Indpas 
hos  dem  og  kom  til  at  modificere  deres  religiøse  Begreber 
og  Anskuelser,  dels  ved  at  omdanne  Folkets  egne  Forestil- 
linger om  deres  nationale  Gnddomroe  og  hvad  dermed  stod 
i  Forbindelse  til  Overensstemmelse  med  Kristendommen,  dels 
ved  at  forøge  Gjenstandene  for  dets  .Knltns  og  de  i  Forbin- 
delse dermed  staaende  Handlinger  med  nye,  der  laantes  fra 
deres  kristne  Naboer  ')•  Det  kunde  ikke  være  anderledes, 
end  at  jo  disse,  som  staaende  paa  et  højere  Knltartrin, 
maatte  komme  til  at  paavirke  dem  i  denqe  som  i  flere  andre 
Henseender,  ligesom  Sporene  af  saadan  Paavirkning  kanne 
paavises  i  de  Ord,  som  de  have  laant  tilligemed  Tingene,  som 
dermed  benævnedes.    Forsaavidt  en  saadan  Paavirkning  fandt 


0  Dette  er  den  samme  langenes  naturlige  Gang,  som  førte  dertil, 
at  de  hedenske  Samqjeder  dyrke  den  russiske  Helgen  Nikolaus 
eller  Nikola  som  en  af  deres  Guder  (se  M.  A.  Gastrén  Nordiska 
resor  och  forskningar  I,  247  jyf.  III,  14.  314  fg.)i  og  hvorai  man 
maa  forklare  sig  Yore  hedenske  Forfædres  Skik  at  ausa  barn 
yatni  tilligemed  Opkomsten  eller  Omdannelsen  af  deres  Ygdra- 
silsmyte,  og  at  Spanierne,  da  de  begyndte  at  gjøre  Optegnelser 
om  de  af  dem  undertvungoe  amerikanske  Folkeslags  Tro  m.  m., 
deri  kunde  finde  en  paa&ldende  Lighed  med  bibelske  Fortællin- 
ger,  europælske  og  kristiie  Forestillinger. 


144  *f*  FRITZNER 

Sted  i  religiøs  Retning,  da  udgik  den  naturligvis  fra  Kri- 
stendommen i  den  Skikkelse,  som  den  til  enhver  Tid  havdelios 
deres  Naboer,  opblandet  som  den  da  var  med  hedensk  Over- 
tro og  Dyrkelse,  dels  saadan  som  havde  sluttet  sig  til  eller 
fulgt  Kristendommen  paa  dens  lange  Vandring  fra  dens  fjerne 
Hjemstavn,  dels  saadan  som  hjemmehørende  i  Norge  eller 
Nordens  Lande  assimilerede  sig  med  Kristendommen  istedet- 
for  at  fortrænges  af  denne.  Men  derfor  er  det  da  ogsaa, 
hvor  Spor  af  nordisk  Hedendom  kan  paavises  i  Lappemes 
Gudelære  eller  Mytologi,  yderst  vanskeligt  at  afgjere,  hvor- 
vidt Laanet  er  gjort  fra  vore  kristne  eller  allerede  fra  vore 
hedenske  Forfædre. 

Efter  at  have  gjort  disse  almindelige  Bemærkninger  skal 
jeg  nu  gaa  over  til  at  omhandle  enkelte  Tilfælde,  hvori  jeg 
med  mere  eller  mindre  Sikkerhed  tror  at  kunne  paavise  Til- 
stedeværelsen af  deslige  Laan,  og  skal  da  begynde  med  det, 
som  har  sin  oprindelige  Rod  i  det  nordiske  Hedenskab. 

Som  en  af  de  Afguder,  hvilke  Lapperne  fordum  dyr- 
kede, nævner  Schefferus  *)  To  rus  eller  Tor,  Tord  on,  og 
ser  man  hen  til  de  Gjerninger  eller  den  Yirksomhed,  der 
tillagdes  ham,  den  Maade.  hvorpaa  de  forestillede  sig  ham, 
eller  de  Attributer,  de  tillagde  ham,  da  viser  dette  i  For- 
bindelse med  selve  Navnet,  at  vi  her  har  for  os  Nordmæur; 
denes  {)6r,  der  dræber  Trold  (Lapponia  S.  107^)  dels  med 
sin  Hammer  (Lapponia  S.  107.  117)  dels  med  sin  Bue  og 
slaar  Ild«  Af  hvad  Hogstr5m  *)  beretter,  kan  man  slutte, 
at  denne  Gud  tildels  ogsaa  af  de  svenske  ligesaavel  som  af 


»)  Lapponia  S.  64.  68.  102.  111  fg.  117  (58.  61.  91  fg.  104  fg.). 
>)  Hdgstrdm,  Beskri&ing  S.  186  f. 


LAPPERNES  HEbENSKAB   O»  TROLDDOM8KUN3T.  145^ 

\ 

de  oord&e  Lapper  har  været  kaldt  H  or  aga  I  es  ^).  Ti  at 
Horagales  ikke  er  nogen  anden  end  vor  f)  6  r  r,  og  at  selve 
Navnet  ikke  er  noget  andet  end  vort  Torekar,  derom  kan 
der  neppe  være  nogen  Tvil.  Karl,  der  i  Udtalen  ogsaa 
lyder  dels  Kar,  dels  Kall,  svarer  nemlig  i  Betydning  al- 
deles til  det  lappiske  gales,  som  vistnok  ogsaa  kan  er  en 
lappisk  Form  af  det  norske  Karl,  ligesom  Hora  eller,  som 
det  ogsaa  heder,  Ora,  er  en  Omdannelse  afj^orr^).  Kildal') 
opfører  endog  Thora  Galles  som  den  lappiske  Navneform. 
Om  f»  or  r  noget  Sted  i  vore  gamle  Skrifter  er  kaldet 
karl,  ved  jeg  ikke,  med  mindre  man  derfor  skulde  anse  Be^ 
gyndelsen  af  Harbardslj66,  hvor  Harbard  efter  at  være  af  ham 
kaldet  sveinn,  igjen  kalder  ham  karl.  Sikrere  er  det. 
derimod,  at  han  længe  i  Folkemunde  har  gaaet  under  Nav- 
net To  re  ka  ri  ikke  allene  hos  os,  men  ogsaa  i  Sverige.  Un- 
der dette  Navn  forekommer  han  saaledes  i  Visen  ^Hammar- 
faemtningen^^  hos  Arwidson  *)  og  i  flere  norske  Viser.  ^)  Fordi 
man  tænkte  sig  ham  som  en  ældre  Husfader,  laa  det  nemlig 
ligesaa  nær  for  voreForfædre  at  kalde  haniTorekarl,  som 


*)  Jjeem  Beskrivelse  Side  411;  Jessen  om  de  norske  Fimiers  ogLap> 
pers  hedenske  Religion  (bag  ved  Leems  Beskrivelse)  §  8;  J.  A. 
Friis,  Lappisk  Mythologi  S.  67  fgg. 

^)  Saaledes  ere  ds&dno  (bnigt  omTanaelven)  og  ædno  (brugt  om 
Altenelven)  et  og  det  samme  Ord;  jvf.  Friis,  Lapp.  Grammatik 
S.  23  fg.  og  f.  huopa  af  norsk  ^6fi?  efter  V.  Thomsen  den 
got.  Sprogklasses  Indflydelse  paa  den  finske,  S.  56.  117.  Saa  er 
og  efter  Castrén  Fdrelåsn.  i  Finsk  Mytologi  S.  102  Te  Iler  vo» 
Hillervo. 

3)  Skand.  Lit.   S.  Skr.  1807,  3dje  Aarg.  2det  Bd.  S.  453. 

;*)  Svenska  fomsånger  1,  3. 

»)  S.  Grundtvig,  Danmarks  gamle  Folkeviser  I,  2.  II,  634  a.  II,  644  a 
etter  H.  Strøms  "Anmærkninger  til  SSndmørs  Beskrivelse"  i  Ny 
Sml.  af  det  kgl.  norske  Vidensk.  Selsk.  Skrifter,  1(1784)  S.  167  fg. 

10 


146  -  «J-   FRITZNER 

forladerne  at  sætte  Dj  aus  pi  tar  istedetlbr  D  ja  us,  eller  for 
Romerne  at  brage  de  sammensatte  Ord  Jupiter  (o:  Djup  i- 
ter),  Di  es  pi  ter.  Naar  haa  i  den  til  Hammarhemtningen 
svarende  danske  Vise  ^)  kaldes  vor  gamle  Fader,  eller  de 
Svenske  kalde  ham  Godgabben,  Godfar,  da  giver  jo  ogsaa 
dette  netop  samme  Betydning.  Hertil  svarer  det  ogsaa,  naar 
Lappeme  kalde  ham  ajeke,  a^cekas')  og  Finnerne  kalde 
ham  ukko.  Ja  det  forekommer  mig  endog  sandsynligt,  at 
der  med  den  Gud,  som  Lappeme  kalde  Stoijuakeren,  ikke 
menes  nogen  anden,  end  den  samme  f^orr  eller  Horagales, 
og  at  dette  Navn  har  en  lignende  Betydning,  eller  at  dermed 
forbandtes  en  lignende  Forestilling. 

Som  j^orr  hos  os,  var  ogsaa  Tor,  Torus,  Horagales 
hos  Lapperne  den  Gud,  der  antoges  at  frembringe  Torden 
og  Lynild*  Forsaavidt  falder  han  da  sammen  med  Di  er- 
mes og  det  endog  i  den  Grad,  at  Lappeme  synes  at  have 
bragt  begge  disse  Navne  iflæng  om  sin  Tordengud  *).  Det 
kande  dertbr  synes,  som  om  Di  er  b  me  s  var  det  oprindelige 
lappiske  Navn,  men  Tor  eller  Horagales  et  Navn,  som 
de  havde  laant  fra  Nordmændene  eller  de  Svenske.  AUige- 
vel  er  jeg  tilbejeligst  til  at  anse  ogsaa  Diermes  for  et 
Navn,  de  have  laånt  fra  disse,  saa  meget  hellere  som  det 
aldeles  ikke  forekommer  hos  de  med  Lapperne  nærmest  be- 
slægtede  [Folkeslag  *).     Bortkaster   man  Endelsen  — es^  der 


A 


*)  S.  Grundtvig,  Daom.  g.  Folkev.  1,  2. 

>)  Schefteri  Lapponia  S.  106  (95) ;  Friis,  Lapp.  Myth.  S.  69.  Jvf. 
ai  ja  og  a  tja  i  Lindahl  &  Ohr]ing|Lexicon  Lapponicum  S.  4  b 
26  a. 

>)  Se  Schefferi  Lapponia  S.  106  (95).  K.Leem  L  c.S.  468;  M.  A. 
Castréns  Forel&snihgar  i  Finsk  Mytologi  &  49. 

*)  Yistnok  sammenholder  Castrén  ].  c.  S.  51  diermes  med  Ostjak. 
tarm,  Tschuvasch.  tora,  Estn.  tara     Men  det  eneste  af  disse 


t 


LAPP£RNES  HEBENSKA^B  OG  TROLDDOMSKUNST.        147 

ikke  tilhører  Ordets  Bod,  men  dets  Flexion,  da  har  man 
nemlig  kan  dierm  tilbage,  og  heri  ser  jeg  det  gammel-nor- 
ske  ^ryma,  {irama,  hvor  ved  Ordets  Overgang  i  det  lap- 
piske Sprog  r  og  u  eller  y  ere  omsatte  paa  en  Maade,  som 
er  altfor  almindelig,  til  at  der  fra  den  Side  sknlde  jære  no- 
gen  Betænkelighed  ved  denne  Forklaringdmaade.  Men  ^  r  y  m  a, 
firnma  eller  det  p5jere  bestemte  reidarfirnma  var  jo  hos 
Nordmændene  netop  den  almindelige  Benævnelse  paa  Tor- 
denen. 

Til  denne  Guds  Attribnter  herte  som  sagt  ikke  allene 
Hammeren  ligesom  hos  vore  hedenske  Forfædre,  men  ogsaa^ 
Buen  og  desuden  et  Stykke  Flint ').  Naar  der  tillægges 
ham  en  Bue,  er  det  mnligt,  at  derved  kan  være  tænkt  paa 
Begnbaen,  der  ofte  viser  sig  under  Tordenvejr,  men  Sagen 
kan  ogaaa  have  en  anden  Grund.  Vor  Almne  taler  endnu 
om  Torlo(d),  som  det,  hvoraf  den  Person  eller  Ting  ram- 
mes,  der  bliver  slagen  af  LyniMen,  ligesom  man  i  Sverige 
taler  om  ask  vigg,  som  man  jo  endogsaa  har  villet  paavise 
i  de  Flintspidser,  som  man  stundom  finder  liggende  paa 
eller  i  Jordens  Overflade,  og  som  hørte  til  Stenalderens  Vaa- 
ben  eller  Bedskaber.  Men  disse  Tors  Skudvaaben  tænkte 
man    sig   ganske  naturligen  udskudte  ved  en  Bue>),   og  en 


,Ord,  som  falder  retnær  di  ermes,  tilhører  et  Folk,  der  vel  hver- 
ken med  Hensyn  til  Sla^tskab  eller  Hjem  kan  regnes  til  Lap- 
pernes  nærmeste,  og  Castrén  har  selv  ingen  Mening  om,  hvorvidt 
disse  Ord  oprindeUg  tilhøre  den  finske  Folkestamme  eller  ere 
laante  fra  den  indogermaniske. 

')  Schefferi  Lapponia  S.  107.  117.  (96.  i05), 

^)  Saa  var  det  ogsaa  i  Tydskland,  se  J.  Grimm,  dentsche  Mythologie 
3te  Aiisg.  S.163  fg.  Mftller &  Zarncke,  mhd.  Worterbuch  II,  2]  672  b : 
donerstråle. 

10* 


148       '  J.  FRITZNER.  '  1 

Bue  kuiMe  mao  saa  meget  heilere  komme  til  at  tillagge  ham, 
om  had,  som  synes  at  have  været  TUfælde,  ideatificeredes 
med  Solens  God  eller  tillige  optraadte  som  saadan.  Ti  So- 
lens Straaler  opfattedes  jo  gjerne  som  al  den  ndsendte  Pile  *)/ 
ligesom  de  Ord,  hvormed  Solens  Straaler  betegnedes,  oprin- 
deligen  havde  Betydningen  af  en  Stok,  t  Ex.  lat.  radius, 
gn.  geisli,  ags.  beåm>). 

Naar  saaledes  Lapperne  i  al  Fald  tildels  synes  at  have 
holdt  den  samme  for  at  være  baade  Tordenens  og  Solens 
Gud,  da  kan  dette  forekomme  besynderligt  baade  i  og  for 
sig  selv,  og  fordi  det  afviger  fra,  hvad  der  fandt  Sted  hos 
vore  Forfædre,  fra  hvilke  de  i  al  Fald  have  laant  Torden- 
gudens Navne.  Men  Ild  og  Lys  tilhøre  jo  lige  meget  Solens 
Straaler  og  den  med  Tordenen  følgende  Lynild,  og  forsaa- 
vidt  idetmindste  tillagde  ogsaa  vore  Forfædre  Tor  og  Solen 


')  Straale  (ght.  stråla,  mht.  stråle,  ags.  stræl,  slav.  strei  a)  har 
jo  endog  oprindelig  halt  Betydning  af  en  Pil,- eller  endog  maaske 
som  endnu  i  det  russiske  Sprog  af  en  Stok  eller  Stamme.  Her- 
med kan  sammenholdes  Udtrykket  "Solen  sendte  Strenge"  (jvf. 
strange,  streng  5  hos  I.  Aasen),  som  jeg  har  optegnet,  vistnok  af 
en  Vise,  men  desværre  uden  at  anføre,  hvorfra  det  er  hentet,  og 
det  i  en  gammel  Salme  forekommende  ^'mangfoldig  som  Solen  i 
Strime*'.  Ti  ^Strime,  Stribe  har  vist  oprindelig  havt  samme 
Betydning  som  s  t  af  r,  hvoraf  er  dannet  Adj.  s  t  af  a  d  r  med  Betyd- 
ningen stri  bet. 

• 

^)  Kommer  man  dette  ihu,  taber  det  en  Del  af  sin  Besynderlighed, 
at  der  fortælles  om  dem,  der  hæn^  sine  Elæder  paa  en  Sol- 
straale  (ivf.  gn.  vådmeidr),  eller  man  i  en  østerlandsk  Fortælling 
læser  om  en  Tyv,  der  blev  narret  til  at  trænge  ind  i  Huset  ved 
at  nedlade  sig  efter  en  Maanestraale.  Om  det  første  se  Wolif 
niederl.  Sagen  S.  336;  L.  Daae,  norske  Bygdesagn  II,  80;  om  det 
sidste  Benfey,  Pantschatantra  I,  20;  hvormed  kan  sammenholdes 
Vers  9  fg.  af  en  færøisk  Vise,  trykt  i  Antiqv.  Tidsskr.  1849—51 
S.  88,  hvor  Datteren  svarer  Faderen,  at  det  varMaanensSkin,  og 
ikke  noget  gyldent  Spyd.  som  en  Aften  stod  ud  igjennem 
Gluggen. 


MAPPERNES  HEDBNSKAB  OG  TROLDDOM8KON8T.      149 

den  samme  Magt  eller  Virksombed^  som  begge  vare  'trolde- 
nes  lige  frygtede  som  nimodstaaelige  Fiende.  Ti  som  Tor 
drog  omkring  og  ibjelslog  Trold,  og  derved  viste  sig  som 
Menneskenes  Velgjører,  saa  bleve  ogsaa  Troldene  til  Sten, 
naar  de,  overraskede  af  Solens  Opgang,  ndsattes  for  dens 
Skin  eller  Straaler.  Tors  Inerede  Skjæg,  bvorpaa  Svensken 
vil  stege  Stremming,  bvorpaa  Nordmanden  vil  tænde  sin 
Pibe,  eller  hvorfra  han  maa  bolde  sig  paa  Af$tand  for  ikke 
at  brænde  sig,  naar  ban  synes  at  gjenkjende  det  i  et  almin- 
deligt  Menneskes,  er  et  ligesaa  passende  Symbol  paa  Solens 
brændende  Varme  som  paa  Lynilden. 

Endna  mere  paafaldende  og  afvigende  fra,  bvad  der  bois 
os  fandt  Sted,  kan  det  synes,  naar  Lappeme  tillagde  sin 
Tordengud  en  Hustm,  der  deltog  i  bans  Virksombed  *).  Ti 
om  der  ogsaa  i  vor  Mytologi  tillægges  Tor  en  Hustra  Si  f, 
saa  er  der  alligevel  ingen  Tale  om  bendes  Gjerninger,  skjendt 
man  vel  tør  antage,  at  bendes  Guldhaar  *)  bavde  en  lignende 
symbolsk  Betydning,  som  Tors  røde  Skjæg.  Men  bvad  der 
i  de  gamle  Skrifter  meddeles  af  vore  Forfædres  Gudelære 
og  Mytologi  giver  os  neppe  nogen  fuldstændig  og  korrekt 
Oplysniog  om,  bvad  der  i  Hedenskabets  Dage  virkelig  var 
Folkets  Tro;  og  i  den  nuværende  Folketro  finder  man  vir-* 
kelig  Forestillingen  om  Tor  og  bans  Hustru  som  virkende  i 
Forening,  naar  Lynstraalen  farer  gjennem  Luftpn  og  Torde- 
nen brager.  Naar  der  tales  om  Torden  og  Lynild,  gjør  man 
nemlig,  idetmindste  paa  nbgle  Steder,  Forskjel  mellem  T  o  r  1  o  (d) 


0  Schefferi  Lapponia  S.  120  (107)  jvf.  Castrén.  Forelåsn.  i  Finska 
Mytologien  S.  34  fg.  Til  den  her  nævnte  R  an  ni  svarer  vistnok 
Ruona-nieid  hos  Leem  (1.  c.  S.  420)  og  Rana-nieid  hos 
Jessen  I.  c.  (S,  63).    Tordenens  Gud  ep  tillige  Frugtbarhedens. 

•^)  Snorra  Edda  ed.  AM.  I,  304.  340  fgg. 


150  ^  J   FBITZNGR. 

Og  Husbrejslaatta,  idet  mao;  som  allerede  bemærket,  ved 
To  r  lo  (d)  forstaar  det  rammende  Lyn  eller  den  træffende 
Tordenkile,  Tordensteo,  men  vedHasbrejslaatta  det  med- 
følgende Tordenskrald;  og  hvor  tvilraadig  man  end  har 
været  om  det  sidstsævnte  Ords  Oprindelse  og  egentlige  Be- 
tydning, saa  forekommer  det  alHgevel  mig  ntvilsomt,  at  det 
deri  Uggefide  Hnsbrej  ikke  er  andet  end  gn.  hrisfreyja, 
der  ofte  findes  skrevet  hiispreyja,  og  endnu  i  Formen, 
has  bre  y  forekommer  som  Konavn  i  Telemarken,  formo- 
dentlig om  den  Eo,  der  gjeme  gaar  i  Spidsen  for  Flokken. 
Ved  det  i  Hnsbrejslaatten  liggende  hiisfreyja  beteg- 
nes altsaa  Tors  Hnstru,  der  fremkalder  Tordenskraldet  til 
samme  Tid,  som  han  udsender  det  funklende  og  rammende 
Lyn.  ØstenQelds  synes  man  lidet  eller  ikke  at  kjende  Ud- 
trykket  Hnsbrejslaatta;  men  naar  man  der  siger  Tora 
slaar,  eller  blot  ho  slaar,  da  tænker  man  dog,  eller  har 
i  al  Fald  derved  tænkt  paa  den  «amme  hiisfreyja. 

Skjønt  jeg  tør  tro  i  det  foregaaendé  at  have  paavist 
eller  dog  gjort  det  sandsynligt,  at  Dyrkelsen  afHoragales 
og  Diermes  har  faaet  Indgang  bland t  Lappeme  ved  et 
Laan  af  noget,  som  oprindelig  tilhørte  det  nordiske  Heden- 
f  skab,  vil  jeg  dog  hermed,  som  allerede  antydet,  ingenlunde 
have  ndtalt  med  Bestemthed,  at  saadant  Laan  er  foregaaet 
i  en  Tid,  spm  ligger  fomd  for  Kristendommens  Indførelse  i 
de  nordiske  Lande.  Ti  meget  Hedenskab  vedblev  endogsaa 
længe  derefter,  blandet  med  og  vel  tildels  omdannet  af  Kri- 
stendommen, at  udgjøre  en  væsentlig  Del  af  Folkets  Tro, 
saa  at  det  da  kunde  gaa  over  til  Lapperne  eller  virke  til 
at  modificere  deres  Gudelære  og  religiøse  Tro.  Ved  at  be-' 
tegne  Dyrkelsen  af  Tor,  Horagales  eller  Diermes  som 
et  Laan  fra  deres  Naboer  har  det  heller  ikke  været  min 
Mening,  at  selve  Forestillingen  om  og  Dyrkelsen  af  en  Tor- 


L. 


LAPPERNES  HEDENSKAB  OG  TROLDDOMSKUNST.  151 

/  .  ,  , 

\ 

denens  (Luftens  og  Lysets  eller  Ildens)  Gad  tidligere  skulde 
have  været  ukjendt  blandt  Lapperae.  Som  de|t  jo  er  er- 
kjendt,  at  lappisk  Ibmel  (f.  Jumala)  oprindeligen  betegner 
de  finske  Folks  Nationalgad,  og  ikke  bavde  Betydningen  af 
Gad  i  Almindelighed,  saa  er  det  ikke  usandsynligt,  at  denne 
deres  Gud  netop  er  den  samme,  der  senere  betegnedes 
med  hine  laante  Navne. 

Som  en  anden  af  Lappernes  hedenske  Guder  nævues 
Radien,  men  dette  er  i  Grunden  ikke  andet,  end  netop 
de  Kristnes  Gud.  Ti  der  kan  ikke  vel  være  nogen  Tvil 
om,  at  jo  dette  Radien  er  det  lappiske  rafiØijægje  med 
det  Tilfidiende  af  den  bestemte  Artikel,  som  det  maatte  faa, 
iiaar  Ordet  skulde  anvendes  i  norsk  Tale  eller  Sætningsfor- 
bindelse;  og  radSijægje  o:  Herskeren  svarer  jo  netop  alde- 
les til  vort  Herre,  der  med  tilføjet  bestemt  Artikel  i  Enden 
ofte  bruges  til  at  betegne  den  eneste  sande  Gud,  der 
raader  over  alt,  eller  til  at  betegne  Kristus,  hvilket  Ord  man 
endogsaa  af  vore  kristne  Forfædre  finder  brugt  i  Formen 
Krist  r  paa  en  saadan  Maade,  at  derved  mentes  Gud  1  Al- 
mindelighed, ja  endog  den  treenige  Gud.  Vistnok  kan  det 
synes  at  staa  i  Strid  hermed,  naar  der  er  Tale  om  Radien 
ac6e,  Radien  akka  og  Radien  hardne  som  sideord- 
nede Guder,  der  dele  Magten  med  hverandre.  Men  Sagen 
er  den,  at  her  har  vi  netop  de  Kristnes  Forestilling  eller 
Lære  om  den  treenige  Gud,  vel  ikke  i  dens  oprindelige  Skik- 
kelse, men  saadan  sons  den  under  Middelalderen  i  Folke- 
troen var  modificeret  eller  forvansket  under  Paavirkning  af 
den  Overhaand  tagende  og  alt  beherskende  Mariadyrkelse. 
Radien  acce  er  nemlig  Gud  Fader,  Radien  akka  er 
Jomfru  Maria  og  Radien  hardne  er  Sønnen  Kristus.  Ved 
et  overfladisk  og  ufuldkomment  Bekjendtskab  med  Kirkens 
egentlige  Lære  oversaa  man  nemlig  let,  at  den  hellige  Aand, 


152 


J.  FRITZNER.     ^ 


der  ikke  traadte  saaledes  i  Forgranden,  som  Fadecen  og  Søn- 
QOD,  var  en  af  PersQaerne  i  Tr^enighedeo,  medens  derimod 
Himmeldronningen  Jomfru  Maria  indtog  en  altfor  væsentlig 
Plads  i  den  kristne  Knltus,  til  at  hnn  ikke  letteligeo  knnde, 
eller  endog  nødvendigen  roaatte  komme  til  at  fortrænge  den 
af,  og  indtage  dens  Sted  i  Treenigheden,  findogsaa  Maho- 
med  omtaler  jo  Jomfm  Maria  som  den  tredje  Person  '). 

Men  den  samme  middelalderske  Treenighed  optraeder 
ogsaa  paa  ea  anden  Maade  hos  Lappeme,  nemlig  som 
Sodnabæive-ailek,  Lava-ailek:  og  Frid-ailek,  alle 
tre  sammenfattede  onder  Fællesnavnet  Åilekes-olbmak ') 
Ved  Sodnabæive-ailek  betegnes  nemlig  detVæseu,  som 
Søndagen  er  helliget,  deterFaderen  (dr|ottinn),  ved  Lava- 
ailek  Jomfm  Maria,  til  hvis  Ære  Lørdagen  holdtes  hellig, 
og  ved  Frid-ailek  Sønnen^  til  Erindring  om  hvis  Død 
Fredagen  (fostudagr,  fastobæive)  højtideligholdtes  ved 
Faste.  Ti  nogen  Betænkeli^hed  ved  at  antage  eller  ind- 
rømme  dette  behøver  man  ikke  at  finde  deri,  at  Søndagen 
(Herrens  Dag,  dies  dominica,  drott insdagr)Jo  netop 
har  faaet  sit  Navn  af  Sønnen  (Herren),  og  at  dens  Højtide- 
ligholdelse  er  indført  til  hans  Ære,  til  Ihukommelse  af  hans 
Opstandelse,  eftersom  det  er  bekjendt  nok,  at  man  i  den 
romersk-katolske  Kirke,  endog   i    vore  Dage  ligesom  i  Mid- 


0  Se  Th.  Noldeke  i  Literar.  Centralblatt  1872  col.  672  jvf.  Koranens 
5te  Sure  i  Slutningen.  Naar,  som  hos  Armenierne  efter  P. 
Blom,  Fra  Østerland  S.  77,  Faderen  paa  IBilleder,  der  skulle 
forestille  Treenigheden,  fremstilles  som  en  gammel  Mand,  Sønnen 
som  en  ung  Mand,  og  den  hellig  Aand  som  en  Due,  men  Jom- 
fru Maria  tillige  i  deres  Selskab,  da  faAåer  det  jo  ganske  nator- 
ligt,  at  den  hellige  Aand  sættes  ud  af  Betragtning  ved  Spørgs- 
maalet  om,  hvilke  de  3  Personer  ere,  men  Jomfru  Maria  regnes 
for  den  tredje. 

»)  Friis,  Lapp.  Mythologi  S.  75  fg.  jvf.  Leems  Beskriv.  S.  412,  Jes- 
Ben  L  c.  é  4  &  ^' 


LAFFERNES  HEDENSK  AB  06  TROLDDOM8KUNST.       153 

delalderen  ser  i  Kristas  (Herren,  dréttipn)  den  strænge 
Herre  og  Dommer,  hvis  rædeomme  og  fortærende  Vrede  ene 
kan  afvendes  ved  ]^orben  af  hans  Moder,  hvem  Sønnen  intet 
kan  nægte,  saa  at  Kristus  der  har  ind tåget  Faderens  Plads, 
medens  derimod  Maria  i  den  for  os  dede  Forløsers  Sted  op- 
træder  som  den  forsonende  Mægler  mellem  Gad  og  Men- 
neskene. 

Lappernes  Tro  paa,  eller  Tilbedelse  af  denne  ander  to 
forskjellige  Skikkelser  eller  Betegnelser  optrædende  Treenighed, 
er  altsaa,  naar  man  ser  ben  til  dens  Oprindelse  eller  Kilde, 
heller  kristelig  end  hedensk,  om  end  dens  kristelige  Oprindel- 
se er  blevet  mindre  kjéndélig,  og  dens  Kristelighed  er  bleven 
advisket  ved  den}Maade,  bvorpaa  Lapperne  tilegnede  sig  den 
og  anvendte  den.  Ti  om  endog  dette  Kjendskab  til  Tre- 
enighedslæren  var  våndet  ved  en  virkelig  Forkyndelse  og 
Indferelse  af  Kristendommen  iblandt  dem  —  hvad  jeg  efter  det 
herom  tidligere  yttrede  finder  sandsynligt  nok  —  og  ikke  ved 
den  blotte.  Bererelse  med  et  eller  flere  kristne  Nabofolk,  saa 
var  dog  den  KriAendomskundskab,  som  derved  erbvervedes, 
altfor  tarvelig,  til  at  den  kande  holde  sig  M  for,  eller  mod- 
staa  en  iPaavirkning  af,  og  en  Sammenblanding  med  deres 
Hedenskab.  Saa  langt  var  ogsaa  det  Tidsrum,  som  derfra  hen- 
løb,  indtil  der  ved  den  saakaklte  nordiske  Missjon,  under 
Thomas  von  Westen,  hans  Medhjælpere  ogEfterfølgere,  foretoges 
alvorlige  og  indgribende  Skridt  til  hos  dem  at  indføre  en 
renere  og  fyldigere  Kristendomskundski&b,  og  føre  dem  til  en 
dybere  kristelig  Erkjendelse,  at  ikke  allene  den  kristelige 
Tro,  som  de  havde  antaget,  maatte  lide  stor  Overlast  af  det 
Hedenskab,  som  fremdeles  bestod  og  trivedes  ved  Siden  der- 
af,  men  ogsaa  dette  maatte  blive  forvansket  ved  at  paavirkes 
af  Kristendommens  eller  kristelige  Lærdomroeslndflydelse,  inden 


154  J.  FRITZNBR 

det  fortrengtes  ved  hine  Missjonærers  Yirksomhed  og  blev 
Gjenstand  for  disses  Meddelelser.  Om  der  endog  havdes 
større  Sikkerhed,  end  der  synes  at  være  tj^stede  for,  at  deres 
Opfatning  af  Lappernes  Hedenskab  fortjener  en  fald  og  ube- 
tuQget  Tillid,  saa  vilde  man  desaarsag  neppe  af  hine  Med- 
delelser kunne  øse  en  paalidelig  og  faldstændig  Oplysning  om 
Lappernes  ejendommelige  Gudelære  og  Mytologi.  Ti  hvad 
Missjonærerne  antoge  derfor,  var  ikknn  en  Blanding  af  saare 
uensartede  religiøse  og  mytologiske  Forestillinger,  hvoraf  der 
i  Aarhundredernes  Løb  under  Paavirkning  af  mange  forskjellige 
Indflydelser  var  opstaaet  en  Overtro,  der  var  meget  afvigende 
derfra,  om  den  end  havdebevaret  mange- af  dens  Bestanddele 
Men  hvor  vanskeligt  det  end  saa  maa  være  at  faa  udredet, 
hvad  der  af  denne  Blanding  af  forskjellige  Elementer  har  en 
selvstændig  lappisk  Oprindelse,  eller  oprindeligen  tilhører  den 
Folkestamme,  hvorunder  Lapperne  henhøre,  og  dernaøst  udfinde 
dets  ejendommelige  Væsen  og  Skikkelse;  og  hvor  meget  end 
Frygten  for,  at  Forsøg  derpaa  vilde  lede  paa  Vildspor,  kan  af- 
skrække  derfra,  saa  er  der  alligevel  enkelte  Tilfælde,  hvor 
man  tør  haabe  åt  kunne  kaste  et  klarere  Lys  over  disse 
Forholde,  end  det,  hvori  de  hidtil  har  været  sete,  eller  paa  vise 
Berøringspunkter,  hvori  hine  Forestillinger  og  de  dertil  knytte- 
de overtroiske  Handlinger  «falde  sammen  med  de  kristne 
Folks,  af  hvilke  de  have  været  omgivne,  og  med  hvilke  de 
have  staaet  i  Forbindelse  lige  fra  den  historiske  Tids  Begyn- 
delse.  Men  i  disse  Tilfælde  kan  det  neppe  være  tvilsomt,  at 
Lapperne  ere  de  laantagende  overalt,  hvor  ikke  det  modsatte 
med  Sikkerhed  kan  godtgjøres. 

I  det  følgende  skal  jeg  nu  gaa  over  til  at  behandle  flere 
deslige  Tilfælde,  medens  jeg  derimod  af  nys  anførte  Grund 
maa  forbigaa  meget  af  hvad  de  Forfattere,  som  tidligere  have 


LAPPERNE8  HEDBN8KAB  OO  TROLDDOMSKUNST.       155 

behandlet  dette  Æmne,  have   idedtaget   og   fremstillet   som 
henhereode   til   den    lappisle    Gudelære  og  Mytologi. 

Som  et  af  Lappeme  dyrket  gnddommeligt  Væseo,  der 
havde  en  stor  og  indgribende  Indflydelee  paa  Menneskenes 
Vilkaar,  omtales  S  arak  ka.  Hvad  herom  meddeles,  ser  dog 
i  mange  Henseender  saa  merkt  og  forvirret  ud,  at  det  ikke 
er  godt  at  gjøre  sig  nogen  klar  og  bestemt  Forestilling  der- 
om, medens  baade  Navnet  og  den  Yirksorohed,  der  tillægges 
dette  guddommelige  Væsen,  ved  første  Øjekast  let  kan  synes 
at  have  saa  liden  Lighed  med.  hvad  ellers  er  os  bekjendt, 
at  man  derved  fristes  til  heri  at  se  noget  for  Lappeme  eller 
deres  Folkestamroe  aldeles  ejendommeligt.  Ser  man  nøjere 
til,  overser  man  dog  ikke  let  en  væsentlig  Lighed  mellem 
noget  heraf  og  Forestillinger  tilhørende  vor  egen  hedenske 
Mytologi,  der  fremdeles  gaa  igjen  i  endnn  bevarede  Skikke. 
Eiler  maa  man  ikke  ved  at  læse,  hvad  der  hos  Friis  i  hans 
lappiske  Mytologi  Side  90  fg.  *)  fortælles  omSarakka,  nød- 
vendig komme  til  at  ts&nke  paa  Nornerne,  der  vare  tilstede 
ved  Menneskets  Fødsel  og  beskikkede  dets  Skjæbne  ved, 
som  det  hed,  at  "skapa  monnum  aldr"?  Og  naar  det 
sammesteds  Side  91 ')  fortælles,  at  Barselkvinden,  naar  han 
var  forløst,  med  tilstedeværende  Kvinder  spiste  Sa  rak  ka- 
Grød,  da  er  dette  jo  saa  langt  fra  at  være  noget  for  Lap- 
peme særeget,  at  det  jo  endna  mangesteds  blandt  Nordmæn- 
dene  ansees,  for  en  ueftergivelig  Pligt  for  alle  Nabokvinder/ 
til  den  Nyforiøste  at  bringe  Barselgrød,  som  da  fortæres  af 
hende  og  dem  i  hendes  Selskab.    Ja  denne  Barselgrød  kal- 


1)  Efter  Leem,  Beskriv.  S.  413,  Jessen,  Afli.  om  de  norske  Finners 
og  Lappers  hedenske  Religion,  S.  15.  21  fg. 

«)  Efter  Jessen  1   c.  S.  22. 


t 


156  J-  FRITZNEB. 

des  jo  endog  paa  Færéerne,  hvor  denne  Skik  ogsaa  er  i  fald 
Hævd,  med  Navnet,  Nornagreytur*). 

Til  Nohieme  kan  jeg  derimod  ikke  henføre  den  Uk- 
8  akk  a,  som  Friis  efter  L.  Læstadins  omtaler  S.  93,  om- 
endskjondt  hon  ligesaa  vel  som  Sa  rakk  a  sknlde  være  en 
af  Maderakkas  tre  Døtre.  Her  maa  vistnok  være  en  For- 
vexling  eller  Forvirring  tilstede.  Ti  efter  min  Formening 
er  det  hævetover  al  Tvil,  at  nksakka  er  den  Dørkjærring, 
som  man  ofte  hos  os  beskylder  for  at  blæse  Lyset  ud,  naar 
man  med  dette  i  Haanden  gaar  gjennem  en  Dør,  og  det 
slukner  paa  Gmnd  af  det  derved  opstaaede  Træk,  og  om 
hvilken  man  paa  Færøeme  hører  den  samme  Tale  *).  Men 
den  Dørkjærring  er  vistnok  ikke  andet,  end  en  af  de  arme 
Sjæle,  som  uden  at  kunne  finde  Ro  efter  Døden  færdes  om- 
kring i  Menneskenes  Nærhed  og  derunder  gjør  dem  Fortræd  '). 

Et  Slags  Gjengangere  maa  det  ogsaa  have  været,  som 
de  svenske  Lapper  dyrkede  med  Offere  under  Navn  af  Jule- 
folket  %  og  som  hvis  Anfører  eller  Herre  maa  ansees  den 
af   H5gstrom  ^)    omtalte    Jauloherra.      Ti    dette    Julefolk 


^)  Antiqvarisk  Tidsskrift  1849—1851  Side  388.  Naar  Jessen  S.  32 
fortæller,  at  der  i  Grøden  sattes  3  Pinde  o.  s.  y.,  da  har  dette 
en  paafaldende  Lighed  med  de  3  Knive,  som  efter  Burchard  af 
Worms  (se  Mannhardt  germ.  Mythen  S.  631  fg.  fandtes  i  eller 
ved  den  Mad,  der  til  visse  Tider  sattes  for  Parcerne.  Men  iste- 
detfbr  de  3  Pinde  har  Sigv.  Kildal  i  Skand.  Litr.  S.  Skr.  1807 
3dje  Aarg.  2det  B.  S.  470:  en  liden  Bue  og  Pil,  som  siden  læg- 
ges  ved  Barnets  Vugge,  at  det,  om  det  er  en  Dreng,  kan  blive 
en  god  Skytte. 

«)  Sammesteds  Side  305  jyr.  8. 

»)  Zeitschrift  fftr  vergleichende  Sprachforschung  XI,  397  fg. 

*)  Schefferi  Lapponia  S.  105.  132*  fg.  jvf.  100(94.  118  fg.  j[vf.  89  fg). 
Jvf.  joule -gazze,  Leem  Beskr.  S.  482. 

*)  Beskrivelse  ofver  de  til  Sveriges  krona  hOrande  Lapmarker  S.  180 
188  fg. 


LAPPERNES  HEDENSK  AB  OG  TROLDDOMaKUNST.      157 

kao  ikke  være  andet,  end  den  bekjendte  Aaskereid  (p:  osk* 
reid^),  der  fik  sit  Navn  deraf,  at  den  bestod  af  oskmeyjar, 
som  senere  tildels  bleve  til  Troldkjærringer,  og  oskamegir 
(eller  maaske  rettere  oskmegir),  som  Odin  tog  med  sig  til 
Jorden  for  saatedes  med  de  Dedes  Skare  i  sit  Feige  at  hente 
de  Levende  tii  sig,  men  ogsaa  med  et  andet  Navn  ka|des 
Jolaskreid '),  bestaaende  af  Jolasveinar '),  fordi  disse 
især  vare  ade  om  Julenatten,  da  man  for  at  holde  deqi  borte 
eller  til  Beskyttelse  mod  dem  dels  anvender  Skyden,  dels  be- 
tegner alle  Husdøre  med  et  paasmnrt  Kors  af  Tjære.  Den 
saakaldte  Jaaloher  ra  er  da  naturligvis  ingen  anden  end 
Odin  4)  (t.  der  Schimmelreiter),  der  førte  dem  paa  *^die 
wilde  Jagd*S  hvoraf  man  har  gamle  Beskrivelser  foruden 
andetsteds  ogsaa  i  Eyrbyggjasaga  c.  53  og  i  Nestors  russi-  ( 
ske  Krønike,  G.  W.  Smiths  Oversættelse  Side  1^3  fg. 

Et  andet  Slags  Gjenganger,  hvorom  der  oftere  tales 
blandt  Lapperne  saavel  i  Norge  som  i  Sverige,  er  æppar, 
æpparas^),  men  dette    er  klarligen  det  gn.  litburdr,    det 

0  WiUe,  Beskriv,  over  Sillejord  S.  252;  P.  L.  Lund  i  P.  Hansens 
Aridv  for  Skoleyæsenet  II,  368.  Om  Valkyrieme  hed  det,  at  de 
rede  lept  ok  Idg. 

')  Ivar  Aasen,  Landsmaalet  i  Norge  S.  27  fg,  P.  C.  Asbjørnsen, 
Illustreret  Nyhedsblad  1852  No  41,  44,  46,  50,  52.  56  jvf.  Norsk 
Folkekalender  1855,  S.  41. 

»)  A.  E.  Wang,  Segner  fraa  Valdres  (Kristiania  1871)  S.  9  fg.  Om 
disse  Jolasveinar  tales  der  endnu  paa  Island,  dog  kun  for  at 
skræmme  Bøm  dermed,  og  uden  man  har  Rede  paa  deres  egent- 
lige Veisen;  se  fslenzkar  J>j6ds6gur  I,  129.  219  fg. 

•*)  Om  Odin  heder  det  pgsaa:  hann  hei  tir  —Jélnir  ok  var  af 
Jéini  j6l  koUud.  Fornm.  sog.  X,  377  (Ågrip  c.  1);  hann 
heitir  —  Jélnir  af  |)vf  at  f^eir  drégu  |)at  afjélunum 
Flat.  I,  564. 

*)  Hogstrom,  Beskrivelse  o.  s.  v.  S.  207  jvf.  199  j  Lindahl  Æ  Ohrling 
Lex.  Lapp.  S.  44;  Friis  Lapp.  Myth.  S.  105,  —  En  anden  For- 
klaring af  Ordets  Oprindelse  giver  Ahlqvist,  de  Vestfinska  språ^ 
kens  kulturord  S.  191. 


158  J.  FRITZNJSK 

samme  Væsen,  ^om  endnu  lev^r  i  den  norske  og  svenske  Ål- 
mues  Overtro  under  Benævnelseme  utboreO»  utbording, 
myring^),  og  om  hvis  Optræden  man  kan  l«ese  en  Fortæl- 
ling  i  Sogneprest  til  Bodø  og  Provst  i  Salten  J.  A.  Mei- 
nichens  Indberetning  af  8de  December  1687  til  Trondbjems 
Biskop  Dr.  G.  Scbletter  trykt  bag  i  B.  M.  Keilhaus  Beise 
i  Øst-  og  Vest^Finmarken  Side  218  fgg.,  og  en  anden  utrykt 
Fortælling  i  Sennens,  Rektor  Erich  Meinichens  Beretning  til 
Bergens  Biskop  af  22de  Oktober  17JL1  om  hvad  han  havde 
erfaret  under  sit  Besøg  paa  Gaarden  Erstad  i  Hammers  Præ- 
stegjeld  ^).  Naar  Lapperne,  som  det  synes,  -  have  betegnet 
det  samme  Væsen  med  Navnet  shjort^),  er  dotte  maaske 
en  Forvanskning  af  ,det  skurf,  som  nævnes  ved  Siden  af 
uthore  i  det  Uddrag  af  Stavanger  Kapitels  Dombog,  som 
af  A.  Faye  er  meddelt  i  Theol.  Tidsskr.  f.  den  norske  Kirke 
II,  261. 

Endnu  et  Exempel  paa,  med  hvilken  Lethed  saadanne 
Ysesener,  der  vare  Gjenstand  t&r  norsk  Overtro,  have  vundet 
Indgang  og  Hjemstavn  hos-  Lapperne  er  disses  gufitarak, 
som    ikke   er   andet  end    det   norske   goSvætter,   godar 


*)  Segner  tråa  Bygdom  II,  31;  0.  Sv.  Hansens  Bygdefortælling,  S. 
89;  Folkevennen  VIII  (1859),  S.  465.  Ogsaa  i  Bergens  Omegn 
hører  man  nok  endnu  fortælle  om  Uthoren.  Se  ogaaa  IsL  J)j6d- 
sogur  I.  224  fg. 

')  Bietz,  Svensk  Dialektlexicon  S.  450  b.  784  a. 

* j  Jevnfør  hermed,  hvad  der  i  Grimm  d.  Worterhuch  V,  2752  findes 
om  *'Eunz  hinterm  ofen'^  og  Fortællingen  fra  Østpreussen  om  et 
saadant  Spøgelses  Tilhold  bag  Skorstenen  i  Mannhardt  Boggenwolf 
und  Roggenhund  S.  40.  Hvorledes  man  bringer  denne  Gjengan- 
ger til  den  Ro  i  Jorden,  som  den  ikke  kan  finde,  førend  den  er 
døbt  og  har  faaet  Navn,  derom  se  Prof.  Schyttes  Ordsamling  i 
Skand.  L.  S.  Skrifter  1807.  3die  Aarg.  2det  Bind  S.  85  fg. 

*)  Leems  Beskriv.  S.  426. 


LA^PERNES  HEDENSKAB  06  TKOLDDOMSKU>^ST.  159 

vættir;  ligesoin  deres  ranga,  je tasas  er  norsk  draagr, 
jotunn. 

I  nøjeste  Forbindelse  med  et  Folks  religiøse  Forestil- 
linger og  Overbevisninger,  med  dets  Dyrkelse  a!  de  guddom* 
melige  Væsener,  paa  hvilke  det  troede,  stod  gjerne,  allerede 
fra  de  ældste  Tider  af,  en  Virksomhed,  der  havde  til  Øje- 
med  paa  overnatarlig  Maade  at  tilvende  sig  Kundskab  om 
skjulte  Ting,  Indflydelse  paa  egen  eller  andres  Velfærd,  og 
det  i  sidste  Tilfælde  baade  til  det  gode  og  til  det  onde. 
Medens  enhver  Handling  i  Livet,  der  ansaaes  være  af  sterre 
Betydenhed»  især  med  Hensyn  til  de  Felger,  den  kunde  have 
for  den,  som  gav  sig  af  dermed,  maatte  foretages  under  visse 
Bonner  eller  andre  Formler,  der  skulde  tjene  til  at  bringe 
Held  dermed.  Velsignelse  derover,  gaves  der  tillige  visse 
Personer,  der  var  i  Besiddelse  af  særegen  Indsigt  og  Dyg- 
tigbed  *)  til  ved  Trolddomssang  ^)  (eller  Besværgelse)  og  Trold- 
domsgjerning  at  bevirke,  hvad  der  kunde  tjene  til  Opfyl^elr- 
sen  af  deres  egne  eller  andres  Ønsker.  Saaledes  var  det 
med  Verdens  ældste  Kulturfolk,  hvis  Prester  tillige  vare 
Besværgere  eller  Troldkarle;  og  som  i  Middelalderen  den 
romerske  Kirkes  Prester  ved  at  overtage  og  udfere  en  lig- 
nende Virksomhed  paa  en  Gang  søgte  at  tilfredsstille  Folkets 
Krav  og  forege  sin  egen  Anseelse,  saa  er  den  Forestilling 
vel  neppe  endnu  udded  blandt  vor  Ålmue,  at  en  mere  end 
almindelig  lærd  Prest  ogsaa  i  denne  Henseende  maa  være  i 


*>  Denne  kaldtes  i  vort  gamle  Sprog  frédleikr,  kyngi,  kyndug. 
skapr,fjdlkyndi,fjdlkyngi,margkunnandi(jvf.nht.kunst 
Grimm  d.  Worterb.  V,  2677)  og  den,  som  var  i  Besiddelse  deraf, 
sagdes  at  være  kyndugr,  fjdlkyndr,  fjolkunnigr,  marg- 
kunnigr. 

^)  Saadan  kaldtes  hos  os  galdr    (seidlæti),  paa  Latin  carmen 

(hvoraf  fr.  charme,  eng.  charm)lncantatio,  incantamentum 

,  (hvoraf  itai.  og  spansk  incantamento,  fr.  enchantement). 


\ 


160  ,  J    FRITZNER 

Besiddelse  af  fFemragende  Dygtighed.  Som  et  Sted,  hvor 
denne  især  kunde  opnaaes,  stod )  tidligere  Paris ')  i  stor  An- 
seelse, medens  derimod  efter  Reformationdn  Wittenberg  ind- 
tog  dens  Plads  som  Stedet,  hvor  man  i  Nedgangsskolen 
lærte  den  sorte  Kunst  >).  Men  jo  mere  det  kom  dertil,  ^t 
Presterne  i  den  fra  Romerkirken  løsrevne  Kristenhed  holdt 
det  for  sin  Skyldighed  ikke  allene  at  afholde  sig  fra  alt, 
bvad  der  ki^nde  stette  saadan  Overtro,  men  endogsaa  at  mod- 
arbejde  eller  undergrave  den,  desto  mere  gik  denne  Virk- 
somhed  der  over  i  andre  Hændejr.  Det  var  ikke  overalt,  at 
man  havde  den  romerske  Kirkes  Prester  saa  nær,  at  saadan 
Hjælp  kunde  søges  hos  dem,  naar  man  ikke  kunde  faa  den 
hos  sine  egne»);  men  hvor  dette  ikke  var  Tilfældet,  gaves 
der  dog  altid  Personer  af  selve  Almuen,  der  overtoge  denne 
Tjeneste  og  indtoge  Presternes  Plads  som  Indehavere  og  Ud*- 
øvere  af  Kunsten  at  gjøre  overnaturlige  Magter  til  Menne- 
skenes  Tjenere.  Svartebogen  og  Opskrifter  af  saadanne  Be- 
sværgelser,  hvoraf  de  i  dette  Øjemed  betjente  sig,  har  det 
derfor  endogsaa  indtil  den  allersidste  Tid  ikke  været  sær- 
deles vanskeligt  at  opspore  og  overkomme  blandt  vor  Almue. 
Hvor  megen  Trolddom  der  end  saaledes  baadeiHeden- 
dommens  og  Kristendommens  Dage  har  været  udevet  af  og 
iblandt  vort  Folk,  saa  har  dog  Finnerne  lige  fra  de  ældste 
Tidei;  indtil  nu  været  ansete  for  dets  Mestere  og  staaet  i 
stort  Ry  for  den  særegne  Dygtighed  i  denne   Retning,   som 


*)  Se  Fortællingen  om  Biskop  Jon  Haldorson  i  Biskupa  sogur  II, 
223  tg. 

2)  Navnet  har  sin  Oprindelse  fra^gr.  veHpofiavteia,  som  i  Middel- 
alderen blev  forvansket  til  ni  grom  an  ti  a;  jvf.  J.  Grimm  d. 
Mythologie  3te  Aiisg.  S.  989  Anm. 

»)  Se  Wuttke,  der  deutsche  Voiksaberglaube  Ko.  199.  Et  lignende 
Forhold  som  det  her  omtalte  finder  nok  ogsaa  Sted  i  Irland. 


LAPPERNES  HEDEN8KAB  06  TROLDDOMSKUNST.         161 

netop  hos  dem  skulde  være  at  finde.  Som  man  endou  kan  faa 
høreLandstrygere  (Fanter,  Tatere),  naar  de  ogsaa  som  trold- 
kyndige  ville  gjøre  sig  frygtede  af  Almuen  og  faa  leve  paa 
dens  Bekostning,  foregive,  at  de  ere  fra  Finmarken,  for  saa- 
ledes  at  vække  heje  Forestillinger  om  deres  Dygtighed  i 
Trolddomskunst  1)9  ^&  s^i*  ™ftn  ogsaa  af  de  gamle  historiske 
Skrifter  ligesom  af  vore  gamle  Love,  ikke  allene  at  man 
rejste  til  Finnerne  eller  Finmarken  for  ved  der  modtagen 
Undervisning  at  opnaa  større  Dygtighed  deri,  end  man  hjem- 
me kunde  tilegne  sig,  men  ogsaa,  at  man  hos  dem  og  ved 
deres  Trolddom  skaffede  sig  en  Hjælp  eller  Oplysning,  som 
det  syntes  magtpaaliggende  at  faa.  For  at  lære  Trolddom, 
fortælles  der,  var  Gunhild,  sendt  af  sin  Fader  Ozzur  Tote, 
kommen  til  Finnerne,  da  Erik  Blodøxe  paa  sin  Rejse  til 
Finmarken  der  fandt  hende,  og  derfra  tog  hende  med 
sig  for  senere  at  tåge  hende  til  Ægte  ^),  Til  Finner  hen- 
vendte Ingemund  den  gamle  sig,  for  ved  deres  Hjælp  at 
faa  tilbage  det  Billede  af  Guden  Frey,  som  han  havde  mi- 
stet'). Olaf  Tryggvason  søger  strax  efter  sin  Ankomst  til 
Norge  Oplysning  hos  en  Finn  om  Fremtidens  Hændelser  ^). 
Finnerne  gjøre  Tore  Hund  12  Renpelse,  som  ved  Hjælp  af 
Trolddom  havde  'faaet  den  Egenskab,  at  intet  Yaaben  kunde 
bide  paa  dem  ^).  Hvor  almindeligt  det  var  at  henvende  sig 
til  Finnerne  i  deslige  Anliggender,  og  hvor  længe  man  virke- 
lig vedblev    dermed,    sees  dog  bedst  af   de  Forbud  mod  at 


0  Denne  noksom  bekjendte  Sag  findes  omtalt  i  P.  Hansens  Arkiv 
for  Skolevæseoet  II,  386. 

*)  Heimskr.  Har.  s.  hårf.  c.  34. 

»)  Vatsd,  c.  12;  Landn.  3,  2. 

*)  Flat.  1,  231. 

*)  Flat.  Il,  3^  jvf.  366  (OH.  218). 

Hiit.  TidMkr.     IV  11 


162  J-  FRITZNEI^ 

trua  å  Finna,  fara  til  Finna^  gera  finnfarar'),  som 
findes  i  de  gamle  Kristenretter. 

Den  heje  Forestilling,  man  gjorde  sig  om  Finnernes 
Mesterskab  i  Trolddom  adtaler  sig  ogsaa  i  Fortællingen  om, 
hvorledes  Finnen  Svases  Datter  Snæfrid  ved  Trolddom  havde 
tilvendt  sig  Harald  Haarfagers  Kjærlighed,  og  endogsaa 
bavde  vidst  at  fortrylle  ham  saa,  at  han  end  ikke,  efterat 
han  var  død,  kunde  bekvemme  sig  til  at  skille  sig  ved,  eller 
løsrive  sig  fra  hendes  afsjælede  Legeme ');  og  dermed  hænger 
det  vistnok  ogsaa  paa  det  nejeste  sammen,  naar  Seidmanden 
Rognvaid  Rettilbein  er  deres  Sen  ^),  og  den  for  sin  Trold- 
kyndighed  ^bekjendte  Egvind  Kelda,  der  omtales  i  Olaf  Tryg- 
vasons  Saga,  er  eller  gjøres  til  dennes  Sønnesen »). 

Rygtet  om  Finnernes  store  Troldkyndighed  holdt  sig 
dog  ikke  inden  vort  Lands  eller  deres  nedrmeste  Naboers 
Grænser,  men  vandt  tidligen  en  videre  Udbredelse.  Saxo 
Grammaticns  omtaler  dem  som  et  Folk,  der  lagde  sig  meget 


>)  Eids.  1,  45.    2,  34. 

*)  Borg.  1,16.  Istedetfor Textens  gerafinnfarar,  fara  at  spyrja 
spå,  har  en  Variant:  fara  å  FinmOrk  ok  spyrja  spå;  og 
Borg.  3,  22  har:  er  madr  ferr  å  Finnmarkr  at  spyrja 
spåd6m. 

»)  Heimskr.  66  fg.  (Har.  s.Hårf.  c.  25);  Flat.  1,  567.  582.  Fm. X,  379. 
Selve  FortæUingen  herom  er  dog  af  fremmed  Oprindelse,  da  det 
samme,  som  skal  være  yeder&ret  Harald  Hiaarflftger,  forfcæUes 
ikke  allene  om  EatI  den  Store  og  hans  Dronning,  se  v.  d.  Ha- 
gens Gesamtabenteuer  II,  631  fg.  (især  y.  451  fgg.)  jyl  HI, 
CLXIII  fgg.,  men  ogsaa  om  flere  østerlandske  Fyrster,  se  F.  Lie- 
brecht  i  Bartsch  Germanla  XVI,  215  fg.  Skjøndt  det  altsaa  ikke 
er  andet,  end  et  af  de  mange  Eventyr,  hvormed  vor  gamle  Hi- 
storie er  udsmykket,  forringer  dog  dette  ikke  Betydningen  af,  at 
Snæfrid  omtales  som  en  finsk  Evinde. 

<)  Heimskr.  67.  75.  (Har.  s.  Hårf.  c.  25.  26.);  Agrip  c.  2  (Fm.  X, 
378). 

»)  Flat.  I,  373  fg.  (377). 


LÅPPERNES  HEDENSK  AB  OG  TB  0LDD0M8KUNST.      163 

efter,  og  gav  sig  meget  af  med  Udeveheaf  Trolddomskanst  ^). 
OmFiaDerne  maa  det  ogsaa  forstaaes,  naar  Adam  af  Bremen 
i  sit  Skrift  de  sita  Daniæ  i  Modsætning  til  de  evrige 
Norges Indbyggere,  som  han  kalder  christianissimi,  taler 
om  dem,  qui  trans  arctoam  plagam  circa  Oceanum 
remoti  sunt,  qnos  adhnc  femnt  magicis  artibns 
sive  incantationibus  in  tantum  prævalere,  ut  se 
seire  fateantnr,  qnid  a  singnlis  in  toto  terrarnm 
orbe  geratur.  Tune  etiam  potenti  murmure  ver- 
bornmgrandiacetemaris  in  littora  trahunt,  aliaqae 
multa,  quæ  de  maieficis  in  scripturis  leguntur, 
illis  ex  usu  facilia  sunt*) 

Hvorvidt  Finnerne  virkelig  fortjente  at  fremstilles  som 
mere  hengivne  til,  og  mere  dygtige  i  Udevelse  af  Trolddom 
end  andre  Folk,  er  det.  ikke-  let  at  vide  eller  afgjore.  Men 
almindeligt  har  det  altid  været  at  sege  i  det  heje  Nord 
Stedet,  hvor  i  Særdeleshed  overnaturlige  Væsener  havde  sit 
Hjem  og  overnaturlige  Kræfter  vare  eller  sattes  iBevægelse»), 
Ogsaa  i  Finland  viser  man  endnu  og  overalt  hen  til  de 
nordlige  Egne  som  det  Sted»  hvor  den  største  Dygtighed  i  al 
Slags  Trolddom  skal  være  at  finde,  indtil  man  ved  at  sege 
derefter  endelig  kommer  til  Lapmarken  som  den  nordligste, 
udover  hvilken  ingen  Mennesker  opholde  sig,  skjent  Lapperne 
for  nærværende  vistnok  ere  deres  sydligere  Naboer  og  Stam- 
beslægtede  underlegne  i  denne  Kunst.  Den  Dygtighed  i  samme, 
som  man  tillagde  Lapperne  eller,  som    de  baade  i  ældre  og 


*)  Incantationam  studio  incumbunt    Saxo  ed.  F.  E.  Maller  I,  248. 

*)  Jvf.  den  i  Suhms  Historie  af  Danmark  4de  Tome  givne  Over- 
sættelse  af  dette  Skrift  Side  5ao* 

»)  Jvf.  G.  Schønings  Forsøg  til  de  nord.  Landes  Geografi  $  22.    G. 
v.  Dttben  om  Lappland  och  Lappame  S.  385  fg. 

11* 


164  J.    FRITZNER 

nyere  Tid  a!  vort  Folk  altid  have  været  kaldte,  FinnerDe  % 
bar  i  de  senere  Aarhondreder  gjerne  hoe  os  gaaet  ander 
Navnet  ^'gjere  Graad^';  og  som  man  lapnge  bar  anseet  denne 
Kunst  som  noget  for  dem  ejendommeligt,  saa  har  man  nok 
ogsaa  vsBret  tilbegelig  til  at  anse  selve  Ordet  Gand  /or  at 
viere  af  lappisk  Oprindelse.  Saavel  den  ene  som  den  anden 
af  disse  Meninger  holder  dog  jeg  for  at  være  fejlagtig,  og 
at  de  begge  ere  det,  haaber  jeg,  det  skal  lykkes  mig  at 
godtgjøre. 

Dersom  Ordet  Gand  virkelig  var  af  lappisk  Opriqdelse, 
da   var    det   ogsaa  venteligt,   at   man   knnde   paavise    dets 
Brug  i  Lappernes  eget  Sprog,      Dette  har  dog  neppe  nogen 
forsagt,  og  det  vilde  vist  heller  ikke  lykkes.     Hos   os   der- 
imod  forekommer   foraden  selve  Substantivet    gan  dr   ogsaa 
flere  dels  deraf  sammensatte  og  afledede,  dels  dermed  beslægtede 
Ord.    Oprindeligen  synes  dette  gan  dr  at  have  haft  Betyd- 
ningen af   en  Kjøp  eller  Stage;  og    med  denne    forekommer 
Ordet  endnn  i  vort  Folkesprog.    Naar  i  Skoven  et  Grantræ 
er  faldet  om,  og  det  Ulykkestilfælde  bænder,  at  en  Ko,  som 
der  gaar  i  Havn,   faar  sit  Legeme  gjennomboret   af  en   fra 
Granen  udstaaende  Gren,  og  saaledes  faar  **rent  sig  eq  Stage 
i  Livet^S  siger  man  nemlig  i   Hedrums   Prest^jeld,  at   den 
gandleyper  sig.     Af  gandr  i  denne  Betydning  er  vistnok 
ogsaa  afledet  g5ndall,  der  forekommer  Dipl.  Norv.  IX,  93, 
og    synes    betegne   virga  virilis.      Ikke    osandsynligt   er 
det  ogsaa,  at  man  har  det  samme  gandr  i  Gand  vik,  der 
oprindeligen  kan   har  betegnet  den   Del   af  det  hvide  Hav, 
der  endna  af  de  der  boende  Kareler  kaldes  kantalahti,  og 
har  været  den  Del  af  samme,  til  hvilken  vore  Forfædrejørst 


*)  Hvor  Navnet  Finn  eller  Finner  her  er  brugt,  skal  derved  Hgesom 
hos  vore  Forfædre  og  endnu  i  vort  Folkesprog  altid  forstaaes 
Lappeme.  , 


LÅPPERNES  HEDENSKAB  06  TROLDDOMSKUNST.       165 

kom,  naftr  de  falgte  Landet  paa  sine  Reiser  til  disse  Egne.  I  sin 
f*ortn  har  nemlig  denne  Bngt  en  paafaldende  Lighed  med 
Fjorden  65nd  (en  feminin  Form  af  gand  r),  der  leber  ind 
i  Landet  mod  Syd  paa  Østsiden  af  Stavanger,  og  begge 
have  Formen  af  en  i  den  ene  Ende  tiispidset  Stang  eller  Stage. 
I  Forbindelse  hermed  -staar  maaske  ogsaa  Gen  di,  som  er 
Navnet  paa  et  af  de  store  Vande  i  Fjeldene  mellem  Gud- 
brandsdalen og  Valders,  og  vistnok  har  været  Navnet  paa 
det  Yand,  ved  hvis  Bred  ligger  Gaarden  Gjennestad  i  Ske 
Sogn,  Stokke  Præetegjeld.  Begge  disse  Vande  have  ogsaa  paa 
det  nærmeste  Form  af  en  kr6kstaf  eller  af  en  Gandstav, 
der  efter  Jessen  1.  c.  S.  56  havde  Skikkelsen  af  en  Øxe. 
Hvorledes  det  har  sig  med  Gaardsnavnene  Gandstadir  (A. 
Bolts  Jordebog  62;  jvf.  Gannestad  i  Borre  Sogn)  og  Gand  i 
Hofs  Sogn  paa  Fet,  nedre  Romerike  (DN«D^,2d8;  nu  skre- 
vet Gahn),  kan  jeg  ikke  have  nogen  Mening.  En  Afledning 
af  gan  dr  er  sandsynligvis  Valkyrienavnet  G&ndnl.  Den 
samme  Betydning  af  ga  pd  r  har  jeg*ogsaa  fondet  i  Jormnn^ 
gan  dr,  ved  hvilket  Udtryk  jeg  ser  Oceanet  betegnet  ander 
Billedet  af  en  Jorden  (midgardr)  omgivende  Orm  eller 
Slange,  ligesom  Herr  Mikkel  af  Odense  i  hans  3  Rimvær- 
ker,  udgivne  af  G.  iftolbech,  Side  143^^  siger  om  Djævelen, 
at  han  (i  sin  Skikkelse  af  en  Orm)  var  ^^smidig  som  en 
wand**  (o:  v5ndr). 

Paa  en  enkelt  Undtageke  nær,  som  strax  skal  omhandles, 
£ndes  derimod  Ordet  Gand  neppe  bragt  om  Lappernes  Trold* 
doro  før  Peder  Claussens  Tid,  hvis  Tale  (i  hans  Norges  Be-. 
skrivelse  Stde  132)  om,  at  de  gjere  Gan  og  dertil  brage 
Ganfluer,  som  de  have  gjemte  i  en  Ganæske  eller  Ganhit, 
efter  min  Mening  ligger  til  Grand  for  alt,  hvad  man  senere 
har  faaet  here  eller  læse  derom.  Men  dette  stemmer  kun 
lidet  overens  med  den  ældre  Fortælling  om  Lappernes  Trold- 


166  J-  FRITZNBR 

dom  og  deres  Gand,  som  vi  har  i  det  af  P.  A/  Monch  od* 
givne  Ghronioon  Noryegiæ,  hvorfor  det  neppe  kan  ansees  tor 
fnldt  overenstemmende  med  de  yirkelige  Forholde,  men 
heller  maa  antages  at  grtmde  sig  paa  en  Misforstaaelse.  I 
Ghronicon  Norregiæ  Side  4  fg.  er  nemlig  gandas  eller  gan- 
dins  en  oren  Aand,  hvoraf  de  betjene  sig  for  ved  Hjælp  af 
den  at  adforske  og  forudsige,  hvad  der  i  Fremtiden  vil  ske, 
fra  Qeme  Egne  tilvejebringe  hvad  de  enske,  og  paa  vidun- 
derlig Maade  i  lang  Afstand  fere  skjalte  Skatte  frem  for  Lyset; 
ligesom  saadanne  Aander  efter  Beskrivelsen  ride  afsted  paa 
Hvaler  eller  Rener,  paa  Skid  eller  til  Skibs,  over  heje  Fjelde 
og  gjennem  dybe  Vande,  ogsaa  i  den  Hensigt  at  bereve  en 
Fiende  Livet  eller  for  at  besejre  en  fiendtlig  Aand  eller  gan- 
dns,  og  saaiedes  gjengive  det  Menneske  Livet,  som  denne 
havde  dræbL  Ved  Siden  heraf  sees  at  den  i  det  hele  tåget 
temmelig  uklare  Fremstilling  af  Sagen,  at  man  ogsaa  forestil- 
lede  sig  denne  saaiedes,  som  at  den  onde  Aand  selv  kunde 
ifere  sig  Skikkelse  af  en  Hval  eller  af  en  spids  Pæl,  Stage 
(latr  sudes),  og  at  ved  Sammensted  imellem  tvende  saadanne 
Aander  den  ene  i  sidstnævnte  Skikkelse  kunde  gjennem- 
bore  den  anden,  der  havde  Hvaleham.  Men  ved  denne  urene 
Aand  kan,  sdm  det  ser  ud  til,  ikke  forstaaes  andet  end  et 
Menneskes,  især  en  Troldkarls  Aand,  der  i  Ekstase  forlader 
L^emet  for  at  gjøre  en  Fart  som  den  beskrevne,  og  hvad 
der  paa  saadan  Fart  vederCares  den  udfame  Aand,  rammer  da 
paa  en  kjendeKg  Maade  tillige  hans  deraf  forladte  Legeme '). 

0  Paa  saadan  Maade  maa  det  vel  forstaaes,  naar  efter  Sigv.  Eildab 
Fortælling  i  Skand.  Lit.  S.  Skr.  1807  ddie  Aaig.  2det  B.  S.  ^  fg. 
Lflppeme  udyælge  hver  sin  Ren  til  at  stride  mod  hinanden  — 
hvilken  Strid  sker  saa  at  sige  i  Aanden  —  og  den  Lap,  hvis 
Ren  eUer  Fasaevaia  (jvf.  Jessen  1.  c.  S.  25)  overvindes,  da  Ulver 
saa  syg,  at  Jami  —  Gadzeme  i  Dødningemes  Land  afhente  Sjæ- 
len,  hvis  ikke  dette  ved  Ofiiinger  til  dem  vorder  forebygget.  Jvf* 
Keilhaus  HeiBe  i  Finmarken  8.  218. 


LAPPBRNES  BEDEKSKAB  OO  TROLDDOMSKUNST.  167 

Skjent  Forfatteren  siger,  at  Finnerne  selvkalder  ensaa- 
dan  Åand  gandas  eller  gandins,  og  man  derved  kunde 
foranlediges  til  at  anse  Ordet  for  at  tilhere  deres  Sprog,  saa 
ledes  man,  dog  af  allerede  anf5cj;e  Grande  til  at  forkaste  denne 
Mening.  Hvad  af  ham  er  fortalt  om  deres  Gand-Trold- 
dom  er  heller  ikke  saa  ejendommeligt  for  dem,  at  man  for 
den  Sags  Skyld  skolde  holde  derpaa.  Mærkeligt  nok  er  det 
heller  ikke  allene  blandt  Nordmændene  eller  Nordgermanerne, 
man  finder  noget  med  hinTrolddom  ogdensBenævnelse  ensartet. 
1 3die  TTdgave  af  sin  Deutsche  Mythologie  S.1038  anferer  nem- 
lig Jacob  Grimm  et  Stykke  af  Guilielmus  Ålvemus  p.  1064, 
hvori  der  tales  om,  at  malefici  troede  at  gjere  sig,  per 
eharacteres  nefandos  et  scripturas,  de  canna  den 
Hest,  som  de  bruge  ad  vectigationes  suas,  og  hvori 
han  under  Forseg  paa  at  forklare  sig,  hvorfor  dertil  netop 
skulde  brages  canna,  tilsidst  yttrer,  at  han  ikke  skulde 
have  noget  derimod,  om  man  antog,  det  kom  deraf,  at 
canna  et  calam|us  habitationes  interdum  maligno- 
rum  spirituum  sunt.  Dette  anferer  her  Grimm  som  et 
Sted,  hvori  Hexers  eller  Troldkjærringers  Biden  paa  Kjeppe 
eller  Kosteskafte  (Soplimer)  flndes  omtalt,  og  visselig  med 
rette.  Men  alligevel  er  man  lige  berettiget  til  at  fremhæve 
den  paafaldende  Lighed,  som  findes  mellem  hvad  denne 
gamle  Forfatter  her  siger,  og  det  af  Ghronicon  Norvegiæ  an- 
ferte,  og  det  ikke  mindre  i  Ord  end  i  Sag;  noget  som  er  saa 
meget  mindre  at  undres  over,  som  der  vistnok  er  et  nært 
Slægtskab  mellem  Finnernes  Gand-Trolddom  og  Troldkjær- 
ringemes  Biden.  De  Ligheder  mellem  Ordene  i  Ghronicon 
Norvegiæ,  og  hos  Guil.  Alvemus,  som  jeg  her  for  Øjemedet 
især  maa  fremhæve,  ere:  1)  de  eharacteres  nefandi  et 
ser ip tu ræ,  hvorved  malefici  gjorde  sig  den  Hest,  som  de 
bmgte  til  sine  vectigationes,  og  som  have  sit  tilsvarende 


168  J.  fritzkc:r. 


\ 


i  de  cetinæ  atqae  cervin^  formul»  cam  loris  et  on- 
driolis,  navicula  etiam  cam  remis,  hvormed  den  Bu- 
nebombe    var  besat,  hvorved  den    lappiske  Troldkarl  segte 
at    frembringe    sin   Ekstase;    2)   at   canna    et    calamus 
habitationes  interdum  malignornm  spirituum  suat» 
hvilket  svarer  til  Ordene:  gandio  in   preacatas    sudés 
transformatb  i  Cbron.  Norv«;  og  3)  Ordet   canna,    der 
falder    saa    nær   sammen   med    gand  r,   gandas,   at   man 
fristes   til,   om   ikke    i    begge  at  se   det  samme   Grundord, 
saa   dog    at   anse   canna   for   en    Latinisering    af  gandr 
eller   et   tilsvarende   Ord   i    et    besiktet  germanisk  Sprog, 
hvilken   faldt   saa  meget   lettere  eller  naturligere,  som  ikke 
allene  begge  Ords  Betydning,   men  ogsaa  deres  Lyd   falder 
paa  det  nærmeste  sammen. 

Naar  det  iChron.  Norv.  heder,  at  Gandas  elter  Gan- 
dias  bragte  Hvaler,  Rener  m.  m.  til  Befordringsmiddel,  da 
maa  dette,  efter  hvad  der  fortælles  om,  hvorledes  det  i  et 
vist  Tilfælde  gik  til,  idetmindste  tildels  forstaaes  saaledes, 
at  den  antog  Skikkelse  deraf,  iførte  sig  deres  ham,  lik  i. 
Men  dette  er  nn  ikke  andet,  end  hvad  der  ogsaa  fortælles 
os  i  Sagaerne,  og  det  paa  en  saadan  Maade,  at  det  ikke 
kan  ansees  for  noget  Lapperne  saa  ejendommeligt,  at  ikke 
ogsaa  Nordmænd  ligesaa  vel  som  de  kande .  saaledes  fare  i 
hamfor  som  hamhleypar.  Hvor  der  fortælles  om  Ha- 
rald Blaatand  at  hann  baa^  kangum  manni  fara  i 
hamforam  til  Islands  ok.freista  hvat  hann  kunni 
segja  honam,  tilføjes  der:  Så  for  i  hvals  liki')»  Her 
siges  det  na  ikke,  at  Troldkarlen  var  finsk  eller  lappisk; 
derimod  siges  det  adtrykkeligen,  at  det  var  to  Finner,  som 
Ingemund  sendte  ^^eptir  hint   sinam^S   og   som  fik  Rede 


0  Heimskr.  151«  (Olaf  Trygvas.  s.  c.  37). 


LÅPPERNES  HEDENSKAB  Od  TR0LDD0M8KUNST.        169 

paa  den,  efter   at   de,  formentlig   paa  samme  Maade,   vare 
komne  over  til  Island. 

Blandt  Lapperne  stod  en  Troldkarl,  som  i  deres  eget 
Sprog,  i  det  mindste  senere,  kaldtes  noaide,  i  stor  An- 
seelse. Ganske  anderledes  var  det  derimod  blandt  Nordmann- 
dene,  hos  hvem  det  i  Almindelighed  ansaaes  for  en  Skam 
eller  noget  utilberligt,  om  en  Mand  gav  sig  af  med  Trold- 
dom,  saa  at  dette  gjerne  overlodes  til  Kvindgr  0*  ^^  ^&a~ 
dan  Kvinde,  af  hvem  man  lod  sig  spaa,  kaldtes  i  Alminde- 
lighed v5lva3),  og  da  man  gjerne  ønskede,  at  han  skolde 
spaa  en  godt,  saa  kunde  det  ikke  vel  være  anderledes,  end 
at  jo  hendes  Kunst  og  Gjerning  skaffede  hende  en  vis  An- 
seelse. Hvor  hun  og  hendes  Gjerning  omtales,  finder 
man  oftere  gandr  eller  Plur.  gandar  nævnt  Saaledes 
Y5laspå  29«  hvor  der  ved  spå  ganda,  som  volvan  saa, 
maa  forstaaes  de  Oplysninger  om  skjulte  Ting,  som  hun  ind- 
hentede  ved  de  gandar,  som  hun  vit  ti  (Voluspå  22),  jvf. 


*)  Derfor  betegnedes  ogsaa  saadant  som  noget,  der  var  en  Mand 
aværdigt,  med  Udtrykkene  args  a  dal  Lok.  24,  args  kapr,  Her- 
varar  saga  (S.  Bagges  Udg.)  8.  268^  bleydi  sammesteds,  er  gi 
Yngl  c.  7.  Gjsla  s.Siirssonar  (Udg.  af  1849)  S.  31;  ragskapr 
Barlaams  s.  S.  138';  ligesom  der  Chron.  Norv.  S.  12"  tales  der- 
om som  inertissimæ  årtis  ignominia. 

'}  Maaske  vdlva  kunde  være  en  Afledning  af  volr,  og  valgaldr 
Vegtamskv.  4,  som  første  Halvdel  indekolde  det  samme  v  dir 
eller  volva.  Ti  man  tør  vel  antage,  hvad  i  det  følgende  skal 
omhandles,  at  hun  ligesaavel  som  de  lappiske  Troldmænd  brugte 
en  Stav  til  dermed  at  slaa  paa  en  Troldtrnmme  for  saaledes  at 
bringe  sig  i  Ekstase.  Naar  G.  von  DUb^  (Om  Lappland  och 
Lapparne  S.  273  Anm.)  siger,  at  gandr  dels  er  den  Ejep,  som 
seid  kon  a  bruger  ved  Udøvelse  af  sin  Trolddomskunst,  dels  saa- 
dan  Kjep,  hvorpaa  Trddkvinder  ride,  da  grunder  dette  sig  for- 
mentlig paa,  hvad  derom  findes  i  min  Ordbog  under  gandr.  Men 
min  Opfatning  af  Forholdet  er,  som  af  denne  Afhandling  vil  sees, 
nu  ikke  længere  den  samme,  som  deri  er  udtalt.  Med  gandr 
eller  Lappemes  Gan  har  det  gn.  Ord  gan  aldeles  intet  at  gjøre. 


170  J.  FRITZNBR. 

Soph.  Bngges  Udgave   af  den   æMre  Edda   S.  389  a.     D» 
man  hellere   skulde  vente  sp&r  end  spa  ganda,  foretræk- 
ker  jeg  dog  at  læse  s pågå n da,    da  Meningen   bliver   den,, 
at  buD  saa  de  gan  dar,  som  ban  havde  ndsendt,  fare  vidt 
omkring ;  hvilket  ogsaa  synes  passe  bedre,  naar  man  ser  hen^ 
til  det  følgende  Vers.     Men  saadanne  gandar  bavde  ogsaa 
skaffet   |)6rdis  å   Longnnesi  (i   Grenland),   da   hun  lét 
illa   i  svefiki,  men  fik  njétafdraams  sins  (aden  at  blive 
vakt),  Oplysning  om,  bvad  han  ønskede  at  vide.    Ti  da  han 
var  vaagnet,  og  Sønnen  spargte  hende,   om   ban  bavde   set 
noget,  svarede  hun:  "vida  hefi  ek  g5ndam  rent  i  nett, 
ok   em  ek   nu  vis  ordin  |>eirra  hinta,  er  ek  vissa 
ekki  adr**  ^).      Hvad   han   saaledes    gjorde  og  erfarede  i 
Drømme,    det   samme  søgte  Troldmauden  eller  Troldkvinden 
at   opnaa   ved   at   sætte  sig  gjennem  Trolddomsmidler  i  en 
kunstig  Ekstase,   noget  som   Nordmændene    betegnede    ved 
Verbet  sida,  og  disse  Trolddomsmidler  have  vistnok  baade 
hos  Lapper  og  Nordmænd  i  det  væsentlige   været  saadanne, 
som  beskrives   paa   det  omhandlede  Sted  i  Ghronicon  Nor- 
vegiæ. 

Naar  der  paa  disse  Steder  tales  om,  at  der  udsendtes 
gandar  for  at  indhente  Kundskab,  da  stemmer  dette  tem- 
melig nøje  overens  med,  hvad  der  Ghron.  Norv.  S.  4  neder- 
ste Linje  siges  om  Lappemes  propbetæ  (o:  Troldkarle), at 
deper  immundam  spir|itum,  quem  gandium  vocitant, 
multis  multa  presagia  ut  eveniunt  quandoque  per- 
cunctati  predicent,  mindre  derimod,  som  det  synes,  med 
hvad  der  Side  5,  Linje  15 — 19  fortælles  om  en  Troldkarls 
Død  til  Følge  af  hvad  der  var  vederfturet  hans  gandius  paa 
dens    Fart,   da  man    nemlig    deraf   maa    slutte,    at   denne 


*)  FéBtbrædra  s.  fUdg.  af  1852)  S.  %. 


LAPPERHE8  HEDBMfiKAB  OG  TROLDDOMSKUNST.  171 

gan  dias  maa  have  været  hans  egen  af  Legemet  ndfarne 
Sjæ).  Mere  overenBstemmende  hermed  synes  det  være, 
naar  der  i  Didriks  saga  S.  304  fortælles  om  Ostacia,  at  han 
hr^BrSi  sinn  gand  og  derpaa  for  afsted  som  dreki  for  at 
edelægge  sin  Mands  Fiender;  men  Fortællingen  er  især  i  det 
øvrige  saa  eventyrlig,  at  der  kun  lidet  kan  bygges  derpaa, 
naar  man  vil  sege  Rnndskab  om  de  Forestillinger,  som  vort 
Folk  i  gamle  Dage  gjorde  sig  om  saadan  Trolddom,  og  dette 
kan  man  jo  éaa  meget  mindre  paaregne,  som  hele  Fortæl- 
lingen er  hentet  fra  tydske  Kilder  og  grander  sig  paa  tydske 
Sagn.  Bedre  synes  vort  eget  Folks  Forestillinger  gjengivne 
i  Fortællingen  (Frid^jéfs  s.  hins  frækna  c.  6)'  om,  hvorledes 
det  gik  til,  da  Troldkvinderne  Heid  og  Hamgldm  paa  Kon- 
geme  Halfdans  og  Helges  Begjæring  skulde  gjere  Vind  og 
Uvejr  for  derved  at  ombringe  Fridtjof  og  hans  Folk  paa 
deres  B«jse  til  Angantyr,  medens  detme  derimod  afviger^  saa- 
vel  fra  Fortællingen  om  TroldkarlenJ  Ghron.  Norv.,  som  fra  den 
om  Harald  Blaatands  Troldkarle  forsaavidt,  som  disse  maa  have 
været  virkelige  hamhleypur,  medens  Heifi  ogHamgl5m  kun 
kaldes  saaledes,  hvor  der  er  Tale  om  deres  Virksomhed  som 
trQllkonnr.  Det  heder  nemlig  om  dem,  at  de  saaes  som 
to  kon  nr  siddende  paa  Ryggen  af  en  Hval,  hvorimod  de, 
hvis  de  havde  været  virkelige  hamhleypur,  maatte  have 
faret  eller  været  i  hvals  lik  i,  og  nWis  da  ikke  vilde  have 
seet  dem  selv  i  menneskelig  Skikkelse,  men  kun  de  Dyr,  hvis 
Skikkelse  de  havde  ifert  sig.  Og  dog  kunde  de  forsaavidt 
regnes  for  hamhleypur,  som  de  til  samme  Tid  vare  paa 
to  Steder,  som  de,  medens  de  rede  paa  Hvalen,  dog  tillige 
sade  paa  Seidhjallen,  hvorfra  de  faldt  ned,  saa  at  de  fik 
Ryggen  brækket,  i  samme  Øieblik  som  FriAt>j6f  rammede 
den  ene  med  sin  Fork,  og  Ellide  gik  over  den  andens  Rygg. 


172  J-  FRITZNER 

Hermed  har  det  sig  vel  saa,  at  man  i  gamle  Dage, 
ligesom  endnii  i  vorey  har  férestillet  sig,  at  Sagen  kande  gaa 
til  paa  begge  Maader.  I  det  ene  Tilfælde  iførte  Troldkarlea 
eller  Troldkvinden  sig  en  fra  den  menneskelige  forskjellig 
Skikkelse,  og  blev  da  hamhleypa  i  egentlig  Forstand;  i  det 
andet  Tilfælde  gik  Farten  for  sig  aden  saadan  Iførelse  af  en 
fremmed  Skikkelse,  men  paa  den  Maade,  at  et  Dyr,  et  Hea- 
neske,  eller  endog  en  livløs  Ting  toges  til  at  ride  paa.  Saa- 
dan Riden  kaldtes  da  gan  dr  ei  6,  ligesom  det  derpaa  ridende 
Væsenkaldtes  trollrifta.  kveldriAa,  myrkrida,  tnnriAa, 
som  og:  hamhleypa'),  ligesom  i  første  Tilfælde.  Men  det 
var  dog  ikke'  allene  Troldmænd  eller  Troldkvinder,  i  den 
Betydning,  hvori  Ordet  før  er  bmgt,  som  man  tænkte  sig 
nde  paa  saaden  Fart,  saaledes  som  der  i  Eyrbyggja  s.  c.  16 
fcHTtælles  om  Geirrid.  Paa  lignende  Maade  færdedes  ogsaa 
Valkyrieme  tildels  i  Odins  Følge,  men  dels  ogsaa  aden  hans 
Anfiørsei,  og  endog  enkeltvis;  og  naar  der  er  Tale  om,  atUd- 
øveren  af  Trolddom  fik  andre  Aander  til  at  adføre  sit  Ærin- 
de,  da  har  derved  vistnok  netop  været  tænkt  paa  disse,  eller 
paa  afdøde  Menneskers  Sjæle.  £n  Antydning  heraf  synes 
ogsaa  ligge  i  Yolaspå  29  fg.,  hvor  Volven  ser  ikke  allene 
spåganda,  men  ogsaa  Valkyrier,  hvad  enten  disse  to  Ord 
skalle  forstaaes  som  Betegnelser  af  to  forskjellige  Slags  Væ- 
sener,  eller  heller  ved  en  Parallelisme  i  Udtrykket  ere  satte 
til  at  betegne  et  og  det  samme.  Om  en  Fremmanen  af  døde 
Aander  til  Udførelse  af  sit  Ærinde  er  det  vel  ogsaa  at  for- 
ståa, naar  der  er   Tale    om   at  sitja  uti  ok  vekja  tr5ll 


')  Saa  kunde  man  ogsaa  efter  Vest^ot.  1. 1  Retl.  5^  Vestgdt  1. 2  RetL  9 
sige  om  den  Evinde,  som  man  beskyldte  for  at  ride  a  quiggrind  u 
ldshar&t>  (og  ldsgiurf>),  altsaa  i  sin  menneskelige  Skikkelse, 
at  hun  var  i  trolls  ham* 


LAPPERNES  HEDEN8KAB  OG  TROLDDOM8KUN8T.       173 

upp  i).  Ti  ved  troll  kan  ogsaa  forstaaes  Gjeogangere,  der 
ere  ude  at  færdes,  saaledes  som  det  tnaa  forstaaes,  naar  det 
i  Eyrbyggja  s.  c.  14  heder  at  yxn  {leir,  er  |)6r61fr  var 
ekinn  å  (nemlig  til  den  Hej,  hvori  han  varbegraven)  urdu 
trollrida  (o:  redne  af  trdll),  ok  allt  {)at  fé,  er  nær  kom 
dys  f^orolfs  ærSist  ok  æpti  til  bana.  Valkyrierne  ere 
jo  i  Granden  heller  ikke  andet  end. Gjengangere,  og  saadao 
Fremmanen  af  de  dede  {v^Hfio^avrHa)  har  jo  været  i  Brog 
fra  de  ældste  Tider  og  saagodtsom  hos  alle  Folk.  Kveld- 
rid  ur  (Helgakv.  Hj5rvar5s8. 16;  Eyrb.  s.  16;  jvf.  t.  naht- 
fara,  nahtrita  J.  Griraro  DM^  lOlO^'  eller  myrkridur 
(Harbardsljod  20)  kaldtes  disse  Vassener,  fordi  de  ikke 
vare  ude  paa  sin  Ferd,  førend  det  ved  Aftenens  Komme  var 
blevet  morkt;  tdnridur  formentlig  som  saadanne,  der  hjem- 
søgte  Gaardene  og  der  gave  8ig  til  at  rida  hiisnm  ^)  (Eyr- 
byggja s.  c.  34.  Grettis,8.  c.  35)  tr^llridur  (Eidsiv.  %^  35 
v.  1.  Ny  Gul.  Krist.  3)  fordi,  som  allerede  bemærket,  de 
ridende  vare  troll  *). 


0  Borg.  2.  25.  3,  22  jvf.  Gul.  32.  Frost.  5,45.  LandsL  4,4;  DipL 
Isl.  1,  243  (F.  Johannæi  ffist.  Eccles.  IV,  154);  Flat.  II,  448»». 
452^  Af  Fomm.  s.  VH,  275  («*  Cod.  Frisiaji.  358»»)  sees,  at  dette 
diede  i  den  Hensigt  at  skafie  sig  Oplysning  om  sia  tilkommende 
Skjæbne  eller  om,  hvorledes  man  i  et  vist  Tilfælde  skulde  gaa 
frem.  I  den  nye  Gulatings  Kristenret  (N.  L.  II,  308)  nævnes 
dtisetur  at  spyrja  drlaga  (v.  1.  forlaga),  og  naar  der  i  det 
følgende  tales  om  ^eir  er  freista  draaga  upp  at  vekja 
e5a  haugbiia,  sa^  tør  man  vel  an  tåge,  at  man  her  har  en  Be- 
skrivelse over,  hvorledes  det  gik  til,  naar  man  sad  ude  for  at 
spyrja  drlaga,  og  at  dijaugir  eda  haugbdar  her  er  det 
samme,  som  hvad  ellers  i  denne  Forbindelse  kaldes  troll.  Jvf. 
Yngl.  s.  c.  7. 

^)  Netop  dette  er  vel  ment,  naar  det  i  Fortællingen  om  Oskreiden 
i  Willes  Beskr.  over  SiUejord  S.  252  heder:  hvor  de  kaste  Sa- 
delen  paa  Tåget,  der  maa  et  Menneske  dø  paa  Øjeblikket. 

>)  Jvf.  hætta  sér  i  trdlla  hendr  Grettis  s.  c.  33  (SideSO^  iEjø* 


174  J-  FRITZNBR- 

Naar  et  eodoa  levende  Meooeske   yar   saaledes  ade  at 
ride,  kom  dette  dog  ikke  altid  deraf,  at  det  selv  ved  Troid- 
dom  og  af  fri  Vilje  havde  sat  sig  i  Stand  dertil,   eller  gjort 
sig  til  troll.    Det  kande  ogsaa  væra  en  Egenskab,  der  en- 
gang var  lagt  eller  kastet  paa  et  Menneske,  og  som  det  til- 
feige  deraf  maatte  bære  som  en  Lidelse,  indtii  det  muligvis 
kunde  blive  befriet  derfra.      Heraf  kom  det  vel,  at  det  ikke 
altid  ansaaes  med  samme  Strenghed.  naar  nogen  blev  over- 
bevist derom*      Medens   det  regnedes  for  ub6t åverk,   om 
nogen  fandtes  skyldig  i  at  vekja.  troll  upp,  var  ogsaa  den, 
der  overbevistes  om  at  rida  manni  eSa  biifé,  underkastet 
en  meget  haard  Straf  efter  Jons  Kristenret  65,  hvori  det  heder 
|>å  skal  hann   eAa   håna  flytja  å  sj6  ut  ok  hdgga  a 
hrygg  ok  s5kkja  niftr   til    grunna.     Mildere   bedemtes 
derimod   dette   Tilfælde  i  Eids.  I,  46.   2,  35,  hvor  der   si- 
ges, at  en  Kvinde  skulde  bede  3  Mark,  naar  hun  ikke  kunde 
rense   sig   for   den  Beskyldning,'  at  hun    ri  di  manni  efta 
|)j6num   hans,   og   Borg.  1,  16   heder   det    endogsaa  om 
hende:  eigi  veldr  hon  |)vi  sj5lf  at  hon  er  tr5ll,  men 
skjøndt  hun  desaarsag   gik  fri  for  anden  Straf,   skulde   hun 
dog  rømme  Bygden  med  fuld  Adgang  til  at  tåge  al  sin  Ejen- 
dom   med  sig,    vistnok   for   at  saaledes  Bygden  kunde  blive 
fri   for  de    Ulemper,  som   hendes  Ophold  inden  samme  an- 
toges  at  medføre.      En  saadan  Ulempe    vilde  det   jo   ogsaa 
været,  om  hun  var  mara,  og  i  denne  Egenskab  eller  Skik- 
kelse red  snart  den  ene  og  snart  den  anden  i  sin  Omgivelse; 
noget,   som   man  for  kort  Tid  siden  skal  have  Croet  om  to 
gamle  Evinder  i  Kvelds  Sogn,    om  hvilke  man  sagde,  at  de 
havde  muruham>).     Men   om  end  Mennesker,   som  vare  i 

benh.  Udgavén  af  1850).  Eids.  %  35  har   i  Testen  trdllkona, 
hvor  Varianten  har  trdllrida. 

')  Jvf.  Mannhardt  germanische  Mythen  S.  633. 


LAPPERNE8  HEOBN8KAB  06  TROLDDOM8KUMST  175 

flette  Tilfælde,  kunde  ansees  mere  beklagelsesværdige  end 
«trafværdige,  maatte  derimod  den  ansees  fortjent  til  Lovens 
haardeste  Straf,  der  gjorde  sig  skyldig  i  en  saadan  Misgjer- 
ning, som  tillagdes  Troidkvinden  Geirhild,  efter  hvad  der  for- 
tælles  i  Ejrbyggja  s.  c  16,  at  han  red  Gnnlaag  til  dede. 

Det  var  vel  ogsaa  ved  at  ride  Mennesker,  at  Odin  og 
hans  Valkyrier  eller  Gjengangere  ander  deres  Beseg  paa 
Gaardene  voldte  de  levendes  Ded,  eller  at  disse  bleve  syge 
paa  Legeme  eller  Sjæl  *)  saaledes  som  der  fortælles  i  F16a- 
manna  s.  c.  22,  Eyrbyggja  s.  c.  53;  og  af  denne  Tro  maa 
man  vei  forklare  sig  det  Udtryk,  man  stondom  herer,  at 
Fanden  (o:  Odin)  rider  den,  som  synes  forstyrret' i  Hovedet. 
Men  som  disse  kom  for  at  hente  de  levende  med  sig,  saa 
var  det  ogsaa  med  Hald  se  i  A  kon  a,  som  Drifa  ifølge  Yngl. 
s.  c.  16  sendte  afsted  for  at  hente  Vanlande  til  hende  eller 
dræbe  ham,  om  hon  ikke  knnde  faa  ham  med  sig;  noget  som 
har  en  paafaldende  Lighed  med,  hvad  der  fortælles  i  Ghron. 
Norv.  5^  om  en  Lappek vinde,  som  pladselig  faldt  omkald 
og  opgav  Aanden,  men  alligevel  efter  Lappernes  eget  Si- 
gende ikke  var  ded,  sed  a  gandis  emalorum  depredata, 
ligesom  det  ogsaa  fortælles,  at  de  ved  Trolddomskanst  fik 
hende  tilbage. 

Om  Odin,  der  efter  Snorra  Edda  I,  240  rider  lo  pt  ok 
l^g»  ligesom  det  samme  efter  Helgakv.  Hj5rv.  9  Prosa  er 
Tilfældet  med  Valkyrierne,  maa  vel  forstaaes  hvad  Njåls  s. 


')  Derfor  skolde  hver  den,  som  ikke  kunde  imdkomme,  kaste  sig 
flad  paa  Jorden»  hvonred  man  kunde  irdse  sig,  fordi  de  ridende 
fore  hfijere  oppe  i  Luften;  se  Wille  Beskr.  over  Sillc^ord^S.  253, 
P.  L.  Lund  i  Hansens  Arkiv  II,  371;  jvf.  Grimm  d.  Wdrterb. 
V.  ,1428  under  Ordet:  knieh6he.  Deres  Fart  varslede  ogsaa  om 
mærkelige  Begivenheder,  især  stort  Mandefiedd,  og  saaledes  op- 
fietttede  eller  forklarede  man  sig  de  Syner,  der  fortælles  i  Njåls  s.  c. 
126;  Fomm.  s.  IX,  59;  og  Smiths  Nestor  S.  153  %. 


176  J    PBITZNER. 

c.  126  fortæller  om  en  Maod,  man  saa  ride  hurtig  afsted 
paa  en  graa  Hest  med  en  loende  Brand  i  Haanden;  lige- 
som  han  ogsaa  i  den  tydske  Folketro  er  en  **Schimmel- 
reiter^'  i).  At  han  beskrives  som  svartr  sem  bik,  er  ikke 
at  undres  over,  da  han  efter  Kristendommens  Indférelse 
identificeredés  med  Fanden,  der  jevnligen  tænktes  sort  som 
en  Blaamand,  ligesom  man  ogsaa  nu  kan  faa  høre  Tale  om 
^^svarte  Fanden^.  Ej  heller  kan  derfra  opstaa  nogen  Be- 
tænkelighed,  at  han  her  ikke  har  noget  Følge  af  Yalkyrier. 
Ti  det  har  han  heller  ikke  i  det  Sagn  om  ham,  som  er  op- 
bevaret  i  Saga  Håkonar  Guthorms  ok  Inga  c.  20  (Fornm.  s. 
IX,  55;  Konunga  s.  Krist  1873  S.  237).  Underiigere  kan 
det  se  ud,  at  det  i  Njåls  s.  c.  126  beskrevne  Syn  kaldes 
gan  drei  5.  Men  dette  var  nu  engang  blevet  en  almindelig 
Benævnelse  paa  al  den  Fart,  som  foretoges  af  kveldridur, 
og  da  Odins  Fart  her  i  Grnnden  var  af  samme  Slags,  kunde 
denne  ogsaa  kaldes  med  samme  Navn. 

Efterat  Odin  var  bleven  til  Fanden'),  forandredes  na- 
turligvis ogsaa  Forestillingen  om  hans  Følges  Beskaffenhed 
i  Overensstemmelse  dermed.  Odin  hentede  sine  trofaste 
Dyrkere  til  Valhals  Glæde,  Fanden  de  ugudelige  til  Hel- 
vedes  Pine.  Odin  havde  til  sine  Ledsagere  de  ud- 
valgte,  der  allerede  før  havde  tåget  Sæde  i  Valhal,  men 
nu  vare  ude  paa  Ferd  for  at  hente  andre  med  sig  derhen. 
Fanden    havde    derimod    med  sig  først  og  dels  de  fordømte 

")  Se  J.  Grimm,  d.  Myth.  Ste  Ausg.  S.  876. 

')  Tors  Virksomhed  og  Attributer  overførtes  derimod  i  Folketroen 
og  Folkesagnet  paa  Olaf  den  hellige,  der  ikke  allene  var  Trolde- 
nes  Fiende  og  Ødelægger,  men  ogsaa  var  rødskjægget;  se  S. 
Gmndtvigs  Danm.  g.  Folkeyiser  U,  136  y.  40.  141  t.  16.  Ham- 
mershaimbs  Fær.  Evæder  II,  123  v.  30;  Sigv.  Gmbbes  Dagbog* 
i  Sv.  Brings  Handl,  i  Sv.  Historien  HI,  57 ;  J.  Grimm,  d.  Mythol 
3te  Ausg.  S.  516  fg.  Jvf.  Flatøb.  HI,  246»  •. 


LAPPERIIKS  HEDfiNSKAB  OO  TBOLDDOMSKUNST.  ]77 

Sjele,  men  senere  og  tillige  eaadanne  MeDnesker,  der  gave 
sig  af  med  Trolddom,  og  for  at  kunne  dette  allerede  her  i 
livet  havde  givet  sig  i  hans  Vold,  og  om  hvilke  man  til- 
dels troede,  at  de  om  Julenatten  i  Kirken  fornyede  sin  Pagt 
med  ham  >)•  Naar  de  Væsener,  som  ere  med  i  Oskreiden 
og  især  om  Julenatten  hjemsege  Menneskene'),  medens  de 
paa  sine  Steder  kaldes  Jolasveinar,  poa  andre  Steder  gaa 
nnder  Navn  af  Troldkjærringer,  da  har  man  vel  dog  i  dette 
Navn  netop  det  gamle  trollkona  (Eids.  2,35),  saa  at  man 
ikke  mere  ved  Troldkjærring  end  ved  trdllkona  behøver 
at  forståa  en  K vinde,  der  er  kyndig  i  og  giver  sig  af  med 
Trolddom,  da  det  tvertimod  vel  ofte  hverken  betyder  mere 
eller  mindre,  end  det  gamle  kveldrifia,  hamhleypa. 

Naar  en  saadan  hamhleypa  er  nde  at  færdes  i  Dyre- 
skikkelse,  f.  Ex.  som  en  Kat*),  og  der  ogsaa  efber  denne  Tids 
Folketro  ikke  kan  tilføjes  dens  Ham  eller  paatagne  Skik- 
kelse nogen  Skade,  nden  at  dens  virkelige  eller  menneske- 
lige Legeme  tillige  paa  en  synlig  og  følelig  Maade  bliver 
rammet  deraf^),  da  ligner  dette  ikke  allene  hvad  der  i 
FriA|]j6f6  s.  c.  6  fortælles  om  Heid   og  Hamglbm,    men   det 


<)  Se  P.  FyUmgs  Folkesagn  (Aalesnnd  1874)  S.  179  fg. 

^)  Da  deres  Besøg  er  fetrligt  og  kan  blive  skadeligt,  Bøger  man  at 
akræmme  dem  bort  ved  Skyden  og  at  beskytte  sin  EJjendom  ved 
Ijærekors  eller  Staal  ^ 

')  Pfta  Kristian  den  4des  Tilbagerejse  fra  Finlkiarken  havde  man 
ombord  en  stor  Kat,  som  en  ai  Kongens  Spillemænd  havde  fra- 
taget  en  Finnekone  paa  Kildin,  mén  den  blev  kastet  overbord, 
da  Lodaen,  som  vel  vidste,  hvad  Slags  Folk  det  var,  og  hvad  de 
knnde  gjøre,  paastod,  at  den  var  Skyld  i  det  Uvcjr  og  den  Med- 
vind, hvormed  de  havde  at  Igæmpe;  se  Sigv.  Gmbbes  Dagbog  i 
S.  Årings  Handl,  i  Svenska  Historien  3,  52  tg, 

^  Se  P.  Chr.  Aslgømsen,  norske  Huldreeventyr  og  Folkesagn  I^ 
11-14;  Grimm,  d.  Mythologie  Ste  Ausg.  S.  1013"- 

Hist.  Tidsskr.  IV.  '  12     ' 


178  J.  FRITZNKK. 

er  ogsaa  aldeles  overenseteiDiiieDde  med,  hvad  der  i  Ghron. 
Norv.  fortælleSy  at  da  den  i  Hvalskikkelee  omfitrende  gan- 
dias  var  bleven  gjeonemboret  af  en  Stage  eller  en  fiendtlig 
gandiaa  i  Skikkelse  af  en  Stage,  knnde  man  se  dette  paa 
selve  Troldkarlen,  som  derved  havde  fiiodet  sin  egen  Ded. 
Skjendt  det,  naar  der  i  de  Ord  af  Gailielmns  Alvernns,  som 
J.  Grimm  har  optaget  i  sin  Deutsche  Mythologie,  er  Spergs- 
maal  de  eqao,  quem  ad  veotigationes  snas  facere  se 
crednnt  malefici  de  canna,  ikke  vel  kan  forstaaes  an«^ 
derledes,  end  at  Troldkarlene  gjorde  canna  til  eller  bragte 
den  til  sin  Hest  for  at  ride  derpaa,  saa  kan  dog  Forfatteren 
neppe  have  været  fremmed  for  den  anden  Forestilling,  at  den 
tryllekyndige  iferte  sig  selv  en  anden  Skikkelse,  efterdi  han 
strax.  efter  taler  om,  at  canna  et  calamnshabitationes 

* 

interdam  malignoram  spiritnnm  sant.  Naar  det  i 
Ghron.Norv. heder:  vasculum  —  cetinis  atqae  cervinis 
formalis  —  occupatam,  qnibas  vehicalis  per  — 
profandastagnornmillediabolicnsgandasateretnr, 
knnde  ogsaa  Ordet  vehiculis  her,  ligesom  vectigationes 
hos  GoiL  Alv.,  forstaaes  om  en  Gjenstand,  hvorpaa  gandas 
red,  oagtet  jeg  af  Hensyn  ti),  hvad  der  senere  fortæiies  om 
gandium  —  in  cetinam  effigiem  transformatam, 
har  i  det  foregaaende  foretrakket  en  anden  Opfatningsmaade. 
Som  ridende  omtales  Troldkjærringer  ander  Navn  af  kveld- 
riftar  eSa  hamhieypar  i  Postalas5gar  S.*914.  Der  he- 
der  det  nemlig,  at  efter  hvad  man  kan  læse  i  hellige  Beger. 
skolle  de  i  Følge  med  Gadinden  Diana  og  Herodias  fare  i 
kort  Stund  over  store  Havstrækninger  ridende  paa  Hvaler 
eller  Sæler,  Fogle  eller  Dyr,  eller  ogsaa  over  vidtløftige 
Landstrækninger,  medens,  roan  af  hellige  Bogers  Vidnesbyrd 
kan  vide,  at  om  de  end  da  synes  face  i  legemlig  Skikkelse, 
saa  kan  det  alligevel  ikke  forholde  sig  saaledes.    Skjent  hvad 


LAPPERNES  HEDEN8RAB  OO  TBOLDDOM8KUN8T.       179' 

Forfatteren  har  siger  om  dem  '),  efter  haiis  egoe  Ord  er 
bentet  fra  fremmede  Kildeic»  saa  ere  dog  baade  de  Navne/ 
hvorander  han  omtaler  dem,  og  de  Befordringsmidler,  han 
giver  dem,  norske,  saa  at  Forfatferen  deri  har  félgt  vor 
«gen  Folketro. 

Det  er  dog  ikke  overalt,  hvor  der    i  vore  gamle  Skrif- 
ter er  Tale  om  gaudreid,  om  tr5ll  eller  tr5lIkonur,  at 
dermed  er  ment  det  samme,    som   paa   de  i  det  foregaaende 
omhandlede  Steder.     I  Fornaldar  85gur  II,  131  bar  saaledes 
Forfatteren    tydeKgt  nok    ved    tr5ll   ogtrdllkona,  nagtet 
ban   kalder  deres  Færd  gand  reid,  ment  mytiske  YsBsener, 
hvis  Hjem  man  hensatte  i  det  høje  Nord.    Som  JQtnnk vinde 
betegner    ogsaa   den  trollkona  (eller  tr5ll),  der  omtales  i 
Snorres  Edda  1, 464  fg.,  sig,  skjeat  hnn  tillige  kalder  sig  selv 
vilsinnr  v5lu,  det  vil  sige  et  af  deVæsener,  af  bvisHjælp 
en  vQlva  pleiede  at  betjene  sig.     Den  i  Helgakv.  Hj5rvards- 
sonar   omtalte  HrimgerAr   var    ogsaa  af  JStunslægt,  skjendt 
der  neppe  kan  være  Tvil    om,    at  jo  AtU  (se  v.  15)  ansaa 
hende   for  en  kveldrida.    Om  saadanne  Trohikvinder,  der 
vare   af  J5tiinslægt,    og  som,    favad    Forestilling  mau  end  i 
evrigt  gjorde   «ig  om  dem,  allerede  eller  allene  derfor  kunde 
kaldes  kveld  ri  dnr,  fordi  de  vare  nde  at  ferdes   om  Kat- 
ten og  ej  kunde,  taale  at  beskinnes  af  Solens  Straaler^  isen, 
naar  saadant  skede,  forvandledes  tit  Sten,    beder   det.  ellers 
gjerne,    at    de  ride  paa  en  Ulv   med  Hugorme  som  Tømmer 
(Helgakv.  Hj5rv.  30Pros.;SE.1, 176;  jvf.  Fornm.  VJ,403*). 


»)  J.  Grimm,  d.  Myth.»  220  fgg.  1010  fgg. 

*)  Det  samme  fortæUer  ogBaa  Snorres  £dda  I,  176  om  Jdta&kTindøn 
HyrrdEkin,  der  ndtrykkeligen  betegnes  som  gy^r;  jyf.  A.  K^ers 
Fastnaehtspide  S.  41.  L.  26--^. 

Men  selv  om  saadan  Biden  akke  allene  kmåe  kaldes  men 
ogsaa  virkeligen  var  kaldet  gand  reid,  ^r  mm  deg  ingenhmde 

12* 


180  J  FBITZNBft. 

Ogsaa  i  PortælKiigea  Foraro.  s.  III»  176  er  det  el  mytisk 
VMeo,  der  giver  sig  ad  paa  gaodreiA,  mea  her  en  Dyerg^ 
eHer  en  af  de  undetjordiske,  og  hans  Fart  kan  forsaavidt  i 
mere  egentlig  Forstand  kaldes  gan  drei  8,  som  han  dertil 
benytter  en  kr6k8taf. 

I  nøje  Sammenhæng  med,  hvad  mao  i  de  gamle  Skrif- 
ter kan  læse  om  gandr  (og  gandreiS)  som  en  væsentlig^ 
Bestanddel  i  baade  Lappemes  og  Nordmændenes  Trolddom, 
staar  det  nmiskjendeligen,  naar  man  endna  indtil  de  sidste 
Dage  har  talt  om,  at  Lapperne  gjøre  Gand,  dertil  brage  sine 
Gandffoer,  som  de  have  gjemt  i  en  Gandæske  eller  Gand- 
hit.  Ilvad  der  i  nyere  Skrifter  *)  kan  læses  derom,  tør  dog 
▼el  siges  i  al  Fald  for  største  Delen  at  være  bygget  paa  eller 
have  sit  Udspring  fra,  hvad  Peder  Claasen  i  sin  Norges  Be- 


bmttiget  til  dertf  at  dn^  den  Slatning,  at  gandr  ha?de  Betyd* 
ningen  af  en  Ulv,  da  saadant  naturligere  kunde  forklares  deraf» 
at  Ulven  gjorde  Tjeneste  som  gandr,  eller  af  at  det  altid  kald- 
tes  gandreid,  naar  nogen  hamhleypa  var  ade  at  ride.  I  Od* 
trykket  hallar  gandr  H&konar  s.  Håkonar  s.  c. 286, selju  gandr 
£yrb.  s.  c  60  v.  3,  stor  dar  gandr  Håkonar  s.  Håkonars.  c.  291 
fean^gandr  Hge  saa  snart  siges  være  »  trdll,  som  «>  vargr. 
Tl  at  trdll  forbandet  med  et  andet  Ords  Genitiv  kar  Betydnin- 
gen af  hvad  der  skader  den  dermed  betegnede  Gjenstand,  er  jo 
bekjendtnok,  ligesomdet  kan  sees  af  Snorres  Edda  II,  429.  512  fg. 
og  at  Lex.  poet.  onder  Ordet  trdll.  Med  denne  Betydning  er 
Ordet  ogsaa  brogt  i  fiskatrdll  som  Øgenavnfor  en  (>orleif  i  Bi- 
skop £^8teins  Jordebog  S.  314*,  saavelsom  i  det  sammensatte 
,  bryntrdll.  I  vånargandr  Snorres  Edda  I,  S67  kali  vel  ogsaa 
gandr  have  Betydning  af  trdll  o:  skadelige  Væsener,  ligesom 
i  Udtrykket  reka  gand  nr  landi  Har.  s.  håxf.  e.  24. 

*)  A.  Fayes  norske  Sagn  2den  Udg.  S.  228  fg.;  Leems  Beskrivehie 
S.  483  i^.;  Jessen,  om  de  n.  Finners  eller  Lappers  hed.  BeL  S. 
56;  L  Aasen  i  hans  Ordbog  «nder  Gand  og  flere  deraf  sammen- 
satte Ord;  L.  Daae,  norske Ofgdesagn  I,  129  fg.;  Friis,  lapp. My- 
thologie  S.  42;  0.  Stv.  Hansen,  BygdefortttBing  S.  84. 


LAPPfiRNBS  HEDBN8KAB  OG  TROLDDOMSKUNST.  |8A 

«krivelse*)  meddøler  derom,  «g  det  selv  i  de  Tilfaelde,  hvor 
nyere  Forfattere  have  hentet  sine  Medddelser  fra  FoIkeCs 
«gen  Mand,  da  dette  nemlig  ter  antages  for  en  stor  Del,  om 
ikke  nmiddelbart,  saa  dog  middelbart  at  have  sin  Knndskab 
derom  fra  ham  som  sin  Kilde.  Naar  Seheffer  S.  135  (121) 
<citerer  felgende  Ord  af  Tornæus:  ''Deres  gan  gaar  i  arv,  saa 
at  en  slegt  er  rammare  oe  sterkare  end  en  anden^S  da  er  det 
Ord,  hvormed  Lappemes  Trolddom  her  betegnes,  rimeligvis 
ogsaa  hentet  fra  Peder  Clauseo.  Derimod  synes  hverken 
Ziegler  eller  Olaos  Magnus  at  kjende  Ordet  Gand,  end^sige 
vide  noget  om  Gandflaer  og  GandsBske,  medens  det  forekom* 
mer  mig  ikke  nsandsynligt,  at  det  kannns,  hvilket  Tomæas 
itelge  Seheffer  1.  cp.  137  (123)  anfører  ved  Siden  af  gobdas 
som  det  Navn,  hvilket  Lappeme  give  sin  Troldtromme,  i 
Gmnden  er  det  samme  som  det  i  C|iron.  Norv.  forekommende 
gandas,  skjøndt  det  der  ikke  betegner  selve  Trommen,  men 
4en  Aand,  som  Troldkarlen  ved  Hjælp  af  denne  fik  til  at 
udrette  sit  Ærinde.  En  Misforstaaelse  eller  Forvexling  kan 
nemlig  her  let  have  fondet  Sted,  og  i  saa  Tilfælde  kan 
Tornæus  maaske  have  hentet  Ordet  middelbart  eller  nmid- 
delbart fra  Ghron.  Norv.  eller  et  af  sammes  Forfatter  be- 
nyttet ældre  Skrift,  som  i  sin  Tid  maa  have  været  kjendt  ' 
i  Sverige  og  benyttet  af  svenske  Historieskrivere  '), 


>)  Det  vigtigste  heraf  findes  med  hans  egne  Ord  i  Scfaeiferi  Lap- 
ponia,  hvor  Forfatteren  kaldes  Petrus  Glaudi,  medens  baade  Friii 
og  6.  v.  Dflben  (om  Lappland  och  Lappame)  kun  synes  at  haie 
benyttet  Scheffers  Citater,  men  ikke  at  have  gaaet  til  selve  Kil- 
den, eller  endog  haft  nogen  Anelse  om,  at  ved  Petrus  Glaudi,  sgdl 
de  ogsaa  kalde  ham,  skal  forstaaes  Peder  Clausen,  og  at  Ordene 
findes  i  hans  Norriges  Beskrivelse. 

">)  8e  Ghron.  Norv. 8.  V  ft.  41.  Munch:  '*0m  Kflderne  til  Sveriges 
Historie  i  den  førkristelige  Tid**  Saoilede  Afha»U.  II,  8.  482  ff. 
f  Annaler  for  nord.  Oldkynd.  1860). 


J.  PBfTZNER 


Naar  man  kjeoder  den  store  Anseelse  og  Ddbredelse^ 
som  Peder  Glansens  Norges  Beskrivelse  tilligemed  bansOver- 
sættelse  al  Snorres  Kongesagaer  i  sin  Tid  fik,  og  længe  ved* 
blev  at  have,  idetmindste  inden  mange  at  Norges  Egne,'kaa 
.man  vist  ikke  betænke  sig  paa  at  holde  det  for  mnligt,  ja 
•eodog  sandsynlige,  at  den  Fremstilling,  som  han  har  givet 
«t-LappemesTroIddom,  kunde  trænge  frem  til,  og  finde  stor 
Indgang  blandt  Alrouen,  ikke  alene  ved  dens  egen  Læsning, 
men  ogsaa  ved  deres  mundtlige  Meddelelse,  som  havde  læst 

• 

den.  Men  til,  besynderligen  i  Nordlandene,  at  adbrede  en 
dermed  overensstemmende  Opfatning  af  det  væsentlige  ved 
Lappemes  Trolddom,  har  vel  endmere  Peder  Dass  bidraget 
ved  hvad  derom  findes  i  hans  der  saa  populære  og  saa  me- 
get læste  Nordlands  Trompet,  og  vel  lige  saa  meget  kan 
være  bygget  paa,  hvad  han  havde  læst  hos  Peder  Clansen,^ 
som  paa  hvad  han  havde  hort  blandt  sine  nordlandske  Om- 
givelser. Som  Hjemmel  for  sin  Beretning  om  Gandfluer  m. 
m.  paaberaaber  Peder  Clausen  ^ig  en  Mands  Yidnesbyrd, 
dier  selv  skulde  have  seet  dem;  men  at  han  har  tåget  det 
for  godt,  kan  jo  dog  ikke  godtgjere  dets  Troværdighed,  me- 
dens derimod  meget  taler  for  at  forkaste  det^).  Allerede 
derfor  maa  jeg  anse  Fortællingen  om  Gaodfluer  m.  m.  for 
milstænkelig,  fordi  der  i  ældre  Skrifter,  som  handle  om  Lap- 
pemes Trolddom,  intet  forekommer  herom. 

Blandt  de  svenske  Lapper  erGandfluen  aldeles  ukjendt 
Derimod   tale  baade  Ziegler   og  Olaus  Magnus  om  Troldpile 


')  Heller  ikke  Halvard  Gunnarson  har  noget  Ord  derom,  hvor  han, 
i  Tilegnelsen  af  sin  Chronicon  Regum  Norvegiæ)  til  Arild  Hoit- 
iéldt  ,  og  under  Faaberaabelse  af  ham  som  sin  Bjemmelsmand, 
omtaler  Lappemes  Trolddom.     Se  hans  Acrostichiii,  udgiien  af 

.  A. '  £.  £riksen  som  {ndbydelsesskrift  til  Examen  ved  Aars  og 
Voss  Latm-  og  Realskole  1870  Side  22. 


T.AFPJBBNBS  HEDENSK  AB  06  TROLDDOMSKUkST.  .  .  183 

af  Bly  paa  en  Fingers  Læogde,  som  Lapperne  adskyde,  og 
hvonsed  de  paa  lang  Afstaod  knnne  ramme  Gjeostanden  for 
deres  HævD  og  paadrage  denne  Sygdoni  eller  endog  Døden- 
men  Seheffer,  som  omtaler  dette  i  sin  Lapponia  S.  163 
(146))  holder  for,  at  dette  grunder  sig  paa  en  Misforstaaelse 
eller  Mistydning  af  Ordet  sko  f),  der  i  Folkemnnde  beteg- 
ner saadan  Trolddom,  hvorved  der  paaføres  Mennesker  eller 
Dyr  en  pladselig  Sygdom.  Peder  Glansen  siger  jo  ogsaa  om 
Lapperne,  at  de  "skyde''  deres  Gand.  Hvad  de  norske 
Lapper  efter  hans  Ord  dermed  ndrette,  dertil  betjene  de 
svepske  sig  efter  Scheffer  1.  c.  166  fg.  (148  fg.)  af  noget, 
som  de  kalde  Tyre*),  og  som  er  en  Kugle  saa  stor  som  en 
Yalnød  eller  et  lidet  Æble,  sammenpakket  af  et  Dyrs  eller 
et  Træs  Uld,  glat,  men  ikke  tnng,  saa  at  den  synes  at 
være  hnl  indvendig,  og  næsten  graagul  af  Farve.  Om  denne, 
der  findes  afbildet  hos  ScheflPer,  foregive  Lapperne,   som  han 

0  Alligevel  er  det  ikke  saa  usandsynligt,  at  Lapperne  virkelig  kunne 
have  forestiUet  sig  dette  Skud  som  en  Pil.  Ti  ikke  allene  gaar 
det  saakaldte  Fin^ud  hos  vor  Almue  ogsaa  under  Navn  af  Alpil, 
ligesom  gand  r  i  sin  oprindelige  Betydning  falder  nær  sammen 
med  Fil;  men  naar  efter  v.  Diiben  L  c.  8.  267  Gand  paa  Trold- 
trommen  eller  Runebommen  betegnes  ved  to  korslagte  Kjeppe, 
da  er  vel  dette  netop  et  Slags  Pile  (gan dar),  og  ser  man  efter 
paa  de  Afbildninger  af  den,  som  haves  i  Friis,  lapp.  Mythologie, 
da  finder  man  der  Gand  virkelig  betegnet  paa  den  Maade,  dog 
at  der  i  begge  Ender  af  hver  Kjep  eUer»Pil  ogsaa  findes  en 
Eugle.  Dette  synes  hentyde  paa,  at  man  har  forestiUet  sig  Gand- 
skud  eUer  Finskud  dels  som  en  Pil,  dels  som  en  Kugle;  se  Friis, 
1.  Myth.  S.  86  nr.  22.  Mærkeligt  nok  heder  det,  at  Noaiden 
undertiden  havde  en  Gandstav  til  Brug  istedetfor  Gandfiuer  (Jes- 
sen 1.  a  56.  Friis  1.  c.  111),  noget  som  ogsaa  taler  derfor,  at 
Lappemes  Gand  egentlig  var  en  Stav,  som  ved  Misforstaaelse 
•  blev  til  en  Flue. 

*)  Dette  Tyre  svarer  neppe,  som  Friis  mener,  til  lapp.  divre  (o: 
Dyr),  men  heller  til  dirre  i  Noaide  dirre,  Friis  lapp.  Myth.  S. 
40  nr.  15  &  18  jvf.  Jessen  S.  60,  der  tjener  Noaiden  til  samme 
Brug  som  gandus  efter Chron. Norv.  Jvf  gn.  Tyrvi-Finnar; 
hvorom  se  Egilsson  Lex.  poet.  S.  828  b. 


184  J.  FBITZNSR 

■ 

ftiger, ,  at  den  lever  >)»  og  at  hver  4cn,  som  kjeber  den,  kan 
fiende  den  paa  hvilket  Menneske,  han  vil;  fremdeles  at  den 
er  overmaade  hastig  i  sin  Fart  som  en  Vind  eller  en  Pil, 
og  at  hvis  den  møder  noget  paa  sin  Vej,  rammes  dette  af 
den  Ulykke,  som  ved  dens  Udsendelse  var  tilsigtet  *). 

I  denne  Beskrivelse  er  det  næsten  amaligt  ikke  at  gjen- 
kjende  det  saakaldte  Finskot,  hvorom  man  ofte  herer  tak 
blandt  ^  den  norske  Almne,  og  som  efter  dens  Mening  skal 
være  Aarsagen  til  et  Nøds  pladselige  Død,  naar  man  blandt 
dets  Indvolde  finder  en  Kngle  eller  Haardot  af  Udseende  og 
Beskaffenhed  som  den  af  Scheffer  beskrevne,  uden  at  man 
kan  opdage  noget  Spor  i  Håden  paa  det  Sted,  hvor  denne 
er  gjennemboret  deraf.  Saadan  Kngle  har  jeg  selv  seet  og 
hørt  kaldes  Fioskot  eller  Alpil  (o:  Alfpil),  ligesom  Benæv* 
nelsen  Alvskot  fiodes  i  h  Aasens  Ordbog ').  Denne  falder 
nu  aldeles  sammen  med  ags.  ylfa  gescot^)  og^Shetlændernes 
elfshot,  hvorved  efter  Choice  Notes  Folklore  S.  38  for- 
staaes  Aarsagen  til  en  Kos  Sygdoiu,  naar  nemlig  et  Slag^ 
Aander,  der  kaldes  trows  («=  gn.  tr&U),  har  rammet  den  med 


')  Man  tænkte  sig  den  altsaa  som  et  levende  Væsen,  en  Aaad,  i 
Lighed  med  gandus,  gandr. 

*)  Saaledes  beskriver  [ogsaa  Biskop  Hansen  i  sit  Arkiv  for  Skole- 
væsenet  o.  s,  v.  II,  3S6  den  Gand,  som  Omstreifere^  der  foregave 
at  være  fra  Finmarken,  efter  Sognepr.  P.  L.  Lands  Meddelelse 
antages  at  kunne  skydes  i  Mennesker  og  Dyr. 

*)  Efter  Prof.  P.  G.  Schyttes  Ordsamling  fra  Lofoten  (Skand«  Litr. 
S.  Skr.  1807,  2den  Aarg.  II,  61  betyder  Alpil  1)  paa  Hegen  op- 
rejste  lange  Stene,  som  man  antog  Alfeme  >:  Troldene  have  bmgt 
som  Pile  til  at  beskyde  hinanden  med.  2)  et  lidet  smalt  Ben, 
som  findes  i  Fæindvolde  eller  Igødfulde  Lemmer  og  troes  at  være 
indskndt  af  Troldet  eller  Alfen  for  at  beskadige  Bondens  F». 
Jvfl  Leems  Reskr.  S.  485.  Om  Finsknd  se  ogsaa  Kristiania  Vid. 
S.  Forhandl.  1874  S.  304.    Leem,  Beskriv.  S.  457. 

*)  Se  J.  Grimm,  D.  Mythologie  Ste  Ausg.  S.  1193. 


i 

LAPPERNES  HEDBM8KAB  OG  TROLODOM8KUN8T.       |86 

en  Steopil,  i  hvilket  Tilfnlde  man  dog  ikke  kan  se  noget 
Mærke  deretter  i  Huden  ^).  I  den  Beskrivelse  deraf,  som 
gives  i  J.  £.  Nielsen,  S5gnir  fraa  Hallingdal,  S.  61 ')  kal- 
des det  samme  ^*Finkala*\  Sammenholder  man  nu  alt  dette, 
saa  ledes  man  derved  ikke  allene  til  at  anse  Gand  og  Fin- 
skod ')  for  at  vare  i  Granden  det  samme,  men  ogsaa  til 
den  Mening,  at  Udevelsen  al  dette  Slags  Trolddoro  i  vor 
Folketro  oprindeligen  tilhørte  Alfeme,  men  senere  af  Nord- 
mændene  og  de  Svenske  er  bleven  tillagt  Finnerne,  som  da 
vel  ogsaa  selv  kan  have  tilegnet  sig  den,  eller  have  lempet 
sine  ejendommelige  Forestillinger  eller  den  for  dem  særegne 
Trolddom  efter  hvad  de  fandt  gangbart  eller  herte  omtalt 
blandt  de  Folk  af  germanisk  Stamme,  med  hvilke  de  kom  i 
Bererelse. 

At  hvad  der    hos  os  kaldes  Finskot,  meo    ogsaa  Alpil, 


')  Jvf.  J.  Grimm,  D.  Myth.  3te  Ausg.  S.  429;  J-  Grimm,  Irische 
Elfenmarchen  S.  XLV  fg.  Gil. 

*)  Jvf.  R.  Gjellebøl,  Beskr.  over  Sætersdalen  i  Top.  Journal  for  Norge 
26,  118;  Peder  Fyllings  Folkesagn  S.  181.  Sommerfelt,  Beskr. 
OYør  Saltdalen  i  Trondlg.  VidoDsk.  Selsk.  Skr.  i  det  19de  Aarhundrede 
2det  Bind,  2det  Hefte  S.  119. 

Det  forbener  Opmærksomhed,  at  hvad  der  i  Sftgnir  &aa  Hal- 
lingdal fortælles  om,  hvorledes  Trddfinnen  tager  Hvirvelvinden 
til  Hjælp  ved  at  udskyde  sin  Kule  ,  har  en  paafaldende  låghed 
med  Fortællingen  i  P.  Fyllings  Folkesagn  om,  at  der  ved  Fin- 
skuds  Udsendelse  hørtes  ^n  Vejrbrest  (jvf.  gn.  v&brestr,  se  og- 
J.  Grimm.  D.  Myth.  Ste  Ausg.  S.  599).  Ikke  mindre  Lighed  er 
der  mellem  Peder  dansens  Udsagn  S.  134,  at  Finnernes  Gand 
løsriver  store  Klippestykker,  og  Fortællingen  i  Flatøb.  II,  72** 
om  den  Fjeldskrede,  som  dræbte  alle  Styrbjøms  Krigsmænd,  da 
den  Rørlgep,  som  Erik  Sveakonge  havde  åtaet  af  Odin  og  ud- 
skudt,  saaes  fare  hen  over  dem  som  et  Kastespyd. 

*)  Hvad  der  i  Friis,  lapp.  Myth.  S.  112  efter  "Nærømanuskriptet*' 
beskrives  under  Navn  af  Finskud,  er  noget  ganske  andet,  hvorom 
i  det  følgende  vil  blive  Tale. 


/ 


1^  J.  *FR1TZNRR 

Alfekot,  pprindeligen  har  Tæret  noget,  hvormed  Alferne  an- 
toges  at  hjemsøge  Menneskene  eller  deres  Dyr,  men  forst ' 
senere  er  tillagt  Lappeme  (eller  Finnerne),  der  saaledes  stil* 
ledes  i  det  samme  Forhold  ligeoverfor  Menneskene  som  det, 
hvori  man  tidligere  tankte  sig  hine  mytiske  Åandevæsener, 
er  saameget  sandsynligere,  som  noget  lignende  ogsaa  i  andre 
Tilfælde  maa  have  fundet  Sted.  Fortællingen  i  Ynglinga  s. 
c.  16  om  Vanlande  er  nemlig  i  Granden  neppe  andet,  end 
en  i  historisk  Retning  gaaende  Bearbeidelse  af  et  Æventyr 
om  hans  Indtagelse  i  Fjeld,  hvor  han  fik  en  Dverg-  eller 
Alfkvinde  til  Hustru,  som  han  senere  forlod.  Denne  Alfe- 
kvinde  har  man  gjort  til  en  Finnekvinde,  og  Fjeldet,  hvori 
Yanlande  blev  indtagen,  til  Finnernes  Land.  Men  en  Lev- 
ning af  Æventyrets  oprindelige  BeskaflPenhed  og  Indhold  er 
dog  bleven  tilbage  i  Huld  sei 5 kon  a,  der  skulde  hente  ham 
tilbage,  eller,  hvis  dette  ikke  lykkedes  hende,  tåge  Livet  af 
ham.  Ti  Huld  som  en  Aifek vindes  eller  underjordisk  Kvin- 
des  Navn  forekommer  jo  endnu  vanligen  i  vore  Folkesagn 
eller  Æventyr  *),  ligesom  flere  af  disse  maa  ansees  som  fuld- 
komne  Sidestykker  til  det,  som  ligger  til  Gmnd  for  Fortæl- 
lingen i  Toglingasaga  om  Vanlande  ^). 


')  I  en  anden  Form  Hulda  forekommer  Navnet  i  den  islandske  Hul- 
dusaga.  Hos  os  er  Formen  Huldre  bleven  den  almindelige,  for- 
modentlig derved,  at  Huldarslaatt  er  blevet  til  Huldresiaatt,  og  at 
den  første  Halvdel  deraf  igjen  er  opfattet  og  brugt  saaledes,  som 
om  det  var  Ordets  Nominativform.  •  Dette  Huld,  hvis  Op&tning 
som  dannet  af  Verbet  hylja  (o:  skjule,  dække)^  finderBestyrkelse 
i  Fortællingen  hos  os  og  i  Isl.  I)j6ds.  I,  5.  99.  om,  at  de  under- 
jordiske ere  de  af  Evas  Bøm,  som  hun  skjulte  for  Gud,  da  han 
vilde  se  dem  alle,  da  nemlig  disse  ikke  vare  vaskede,  og  hun  der- 
for undsaa  sig  ved  at  vise  dem  frem,  er  vistnok  Tydskemes 
Holda  (J.  Grimm,  D.  Myth.  3te  Ausg.  S.  245—250),  ligesom  de, 
Danskes  Hyldemor  er  en  Forvanskning  deraf. 

*)  F.  £x.  Asbjørnsens  Huldreeventyr  I,  77  fg.  147  fg..  Landstads 
norske  Folkeviser  Nr.  40;  jfr.  Liebrechts  Gervasius  S.  71>o  fgg. 


LAPPERNES  HEOEH8SAB  OO  TROLDDOMS^UNST.  187 

Et  andet  Tilfalde  af  lignende ,  Beskatfenhed  har  vi  i 
iFortøIIingen  om  Harald  Haarfager  ogSvase.  Til  samme  Tid, 
simh  Agrip  kalder  ham  Pinnekonge,  lader  den  ham  bo  i  en 
Gamme  lige  ved  Kongsgaarden,  aldeles  paa  samme  Maade, 
som  de  underjordiske  efter  den  blandt  vor  -Almae  gjængse 
Forestilling  have  sin  Bolig  i  Nærheden  af  Menneskenes;  og 
det  Kapitel  af  Snorres  Saga  om  Harald  Haarfager,  hvori 
Svases  Datter  Snafrid,  der  fortryllede  Kongen,  kaldes  en 
Finkvinde,  har  til  Overskrift:  Frå  Svasa  jotni,  ret  som 
om  en  Finn  og  en  J5tunn  skulde  Være  det  samme.  Mærke* 
ligt  herved  er  det  ogsaa,  at  en  J5tnn  skjilde  kanne  bo  i  en 
Gamme,  eftersom  man  gjerne  tænkte  sig  en  Jotun  som  et 
Yæsen  af  overmenneskelig  Størrelse.  Men  eadskjøndt  der 
saaledes  skulde  være  stor  Forskjel  paa  Jotner  og  Alfer  eller 
Bverge,  hvilke  man  forestillede  sig  som  smaa  af  Vext,  saa 
ere  de  dog  ikke  sjelden  sammenblandede  baade  i  ældre  og 
nyere  Tid  %  Kan  man  derfor  ved  Svase  Jotun  tænke  paa 
en  af  Alfeme  eller  de  underjordiske,  da  er  det  derimod  ikke 
at 'undres  over,  om  man  af  en  saadan,  der  har  Tilhold  i 
Jordhaugen,  har  gjort  en  Fin,  som  bor  i  en  Gamme');  iige- 
som  man  ved  Fortællingen  i  Flatob.  I,  231  om  Olaf  Tryg- 
gvasons  Beseg  hos  en  Finn  paa  Fjeldet  let  kommer  til  at 
tænke  paa  en  Dverg  eller  underjordisk  i  Fjeldet.  Ogsaa  i 
Fortællingen  om,  hvorledes  det  gik  til,  da  Eriks  Mænd  fandt 
Gunhild  i  Gammen  (Haralds  s.  hårf.  c.  34)  er  der  adskilligt, 
som  tyder  hen  paa,  at  Indholdet  for  en  Del  er  hentet  fra 
et  Æventyr  om  Menneskers  Sammenstod  med  de  under- 
jordiske. 


0  Se  S.  Qmndtvig  i  Nord.  Tidskr.   for  Filologi  og  Pædagogik,  ny 
Rfekke  I,  183;  jvf.  G.  v.  Dtiben  1.  c.  S.  379. 

»)  Efter  Didr.  s.  af  Bern  S.  21»  har  ogsaa  Dvergen  Alfrik  (t.  Elbe- 
ricb,  Elbegast)  sin  Bolig  i  en  Gamme. 


188  J.  FRITZNBK 

4 

Sftåvidt  jeg  kan  se,  er  det  oetop  det  i  det  StNregaaende 
omhandlede  Finsknd,  som  hos  Peder  Glaasen  er  blevet  til 
en  Gandfloe,  bvad  enten  man  nn  tænker  sig  det  som  en 
Kogle,  Dot  eller  som  en  Pil.  Den  Misforstaaelse,  som  lig- 
ger til  Grand  derfor,  eller  den  Forvanskning,  som  her  har 
fnndet  Sted,  kan  man  eege  forklaret  enten  deraf,  at  man 
har  forvexlet  flaag(jvf.  gn.  grj6tflaag  og  Udtrykket  flyve 
som  en  Pil)  med  flaga,  eller  deraf,  at  man  har  tåget  troll 
i  den  Betydning  af  et  Insekt,  som  det  oftere  har  i  Almoens 
Mand,  og  hvori  det  endog  er  bragt  af  Peder  Glansen  selv, 
naar  han  siger,  at  Finnerne  "hver  Dag  sender  sin  Gand  od, 
det  er  en  Flåe  eller  Trold  af  sin  Gandæske  eller  Gandhit.^ 
Mærkeligt  er  det  ogsaa,  at  Peder  Glansen,  nagtet  han' be- 
skriver Gand  som  en  Flåe  eller  et  Trold,  dog  taler  om,  at 
Finnen  skyder  sin  Gand  nd  —  et  Udtryk,  der  passer  ilde, 
naar  der  er  Tale  om  en  Fine,  men  netop  er  paa  sit  rette 
Sted,  hvor  der  tales  om  en  Pil;  og  at  Peder  Dass  paa  samme 
Tid  som  han  omtaler  den  Gand,  der  adsendes  af  Finner, 
som  Beelzebubs  Flåer,  formentlig  i  Henhold  til  Peder  Glan- 
sen, alligevel  siger  at  Finnen  sætter  den  ind  —  atter  et  Ud- 
tryk, der  passer  lige  saa  ilde  om  en  Fine  som  vel,  naar  det 
brages  om  en  Pil.  Maaske  kan  ogsaa  Forestillingen  om 
Gandflaer  være  fremkaldt  ved  det  lappiske  Udtryk  saivvo- 
lodde,dervedSidenaf  saivvo-gaolleogsaivvo-gnarms') 


^)  Friis,  lapp.  Myth.  S.  117  fg.,  Jessen  S.  25  fg.  Her  skal  dog  be- 
mærkes,  at  som  de  Aander,  der  antoges  at  staa  til  Noaidens 
Tjeneste,  sandsynligvis  vare  afdøde  Menneskers  Sjæle,  saa  vsr 
det  lige  fra  den  tidligste  Oldtid  almindeligt  af  tænke  sig  disse  i 
Fugles  Skikkelse;  se  Prellers  gr.  Mythol.  I,  315  (j^f*  635);  J. 
Grimm,  d.  MythoL  Ste  Aiasg.  S.  788;  Liebrechts  Qerrasios  8. 115 
i%.\  Mannhardt,  germ.  Mythen  S.  298  fg;;  Flatøbogen  Ul,  559; 
Mariusaga  S.  715>».  Fornsv.  Legendariom  I.  277»  lU  202''. 
460.    Sanune  Forestilling  ligger  vel  til  Grand  for  den  i  Hansens 


\ 


LAPPERHB8  HEDBNSKAB  OG  TROLDDOllBRDMST.  Igft 

netop  bet^ede  saadftmie  Aander,  som  stode  til  Noaidenies 
Tjeneste.  Ved  det  ferste  af  diese  ndtr]^^  synes  nemlig 
gan  dr  paa  Qrand  åt  dens  hnrtige  Fart  eller  Plagt  at  Tære 
kaidet  en  Fngl,  hvilket  igjen  let  knnde  blive  til  en  Fine; 
ved  det  andet  derimod  paa  Grnnd  af  sin  Form  at  være  be- 
tegnet med  Navn  af  Fisk  eller  Orm  ^)«  Begge  de  sidste  Be- 
tegnelser maa  nemlig  holdes  for  ensartede,  Hgesom  Ormen  af 
vore  Forfædre  kaldtes  lyngfiskr. 

Sammenholder  man  hvad  der  hos  Jessen  S.  25  ig.  og 
hos  Leem  S.  275. 279  fg.  læses  om  Lappernes  saivvo-iodde 
og  saivvo-gaolle  eller  saivvo-gnarms  med  Beskrivelsen 
af  gan  dus  i  Chron.  Norv.,  da  maa  man  vel  ogsaa  erkjende, 
atLigheden,  aagtet  al  Forskjel lighed,  er  stor  nok  til  at  vise, 
at  der  paa  begge  Steder  er  Tale  om  den  samme  Ting,  nem- 
lig om  Aander,  der  fare  omkring,  dels  i  Skikkelse  af  Dyr 
eller  andre  Gjenstands,  dels  ridende  derpaa,  for  at  ndrette 
Troldkarlens  Ærinde,  og,  idet  de  fare  aisted,  blive  Dyi^s  og 
Menneskers  Bane.  At  Lapperne  endog  i  senere  Tider  og 
aagtet  al  den  Tale,  som  der  har  været  om  Gandfloer*),  dog 
endnn  have  vedblevet  at  forestille  sig  disse  som  dræbende  Aan- 
der  nnder  Billedet  af  en  Stav  (gn.  gan  dr,  lat.  sndes,  jvf. 
det  hos  Gailielm.  Avenms  forekommende  canna),  derom 
kan  man  vel  ogsaa  se  et  Yidnesbyrd  deri,  at,  som  det  hed- 
der, ^noglø  Noaider,  der  ikke  havde  Gandflaer«  vare  derimod 
i  Besiddelse  af  en  saakaldt  Gandstav*  *). 

.  Arkiv  £  %oIev.  H,  362  omtalte  Overtro;  ligesom  det  maaske 
Qgsaa  deri  har  sin  Grand,  naar  Lapper  og  Fimier  (Kvæner)  som 
IgærUg  Tiltale  bruge  Udtrykkene  loddaSam,  iintaiseai,  og 

^  naar  Lithanere  og  Russer  dertil  brage  lignende  Udtryk. 

^  Jvl  2  Moe.  7,  9-15. 

•)  De  røitales  ogsaa  af  Jessen  S.  56,  hvor  Gandflnerne  beskrives 
som  BOgle  giftige  Tingester,  ligesom  det  kunde  have  varet  Lus, 
hvilke  Gandfi^IeDe  rystede  af  sine  Fjedre  og  Troldkarlrø  ojpsam- 
lede.    Jvf.  Hamm<mds  nord.  MisiQoDshistorie  S.  456  fgg. 

•)  Se  Friis,  lapp.  Myth.  a  111,  jvf.  Jessen  S.  56, 


,i<JO>  ^  J.  FRITZNBR. 

At  Lapperne  aldrig,  til  Trolddoaiviiiiddel  kar  brugt  no- 
gen  Æske  eller  Sknidsæk  med,  deri  iadesluttede .  sorte  Flåer, 
ter  man  saa  meget  mere  bolde  for  sikkert,  som  alle  deo 
senere  Tids  ivrige  Bestræbelser  for  at  faa  opsporet  et  san- 
dånt  Trolddomsmiddel  ere  blevne  aldeles  frugteslese.  Hvad 
Leem  ""efter  Beretning"  fortæller  om  GandflBske  og.  Gand- 
finer,  "som  mange  vide  at  snakke  om",  er  heller  ikke  af  ^ 
den  Beskaffenhed,  at  det  egner  sig  til  at  bestyrke  nogen  i 
den  Tro,  at  saadanne  virkelig  have  va^et  i  Bmg.  'Det  er 
ikke  engang  klart,  om  dette  er  fortalt  efter  Lappernea 
egen  Beretning,  da  Ordene  S.  484  gjerne  knnne  være  saa- 
ledes  at  forståa,  at  de  kon  gjælde  om  hvad  der  i  samme 
Stykke  er  fortalt 

I  Beskrivelseme  over  Lappernes  Trolddpm  fremtræder 
som  noget  for  dem  især  ejendommeligt  ved  Siden  af  deraa 
Gand  tillige  deres  Runebomme')  (lapp«  Gobdas);  og  bpria- 
deligen  have  begge  været  paa  det  nøjeste  forbundne  i  deres 
Anvendelse.  Som  Schamanerne  endnu  især  hos  fleHe  Folk 
ai  turansk  Stamme  pleje  slaa  paa  en  Tromme,  for  derved 
at  bringe  sig  selv  i  en  Ekstase,  hvori  der  gives  dem  Syner, 
hvis  Indhold  de  kundgjøre   for    den  i  ærefrygtsfnld  Forvent- 


<)  Dette,  og  ikke  Runebom,  maa  være  Trommens  rette  Navn*  Ordet 
vilde  i  det  gamle  Sprog  ha?e  hedt  riinabumba,  sammensat 
af  rtLnar  i  Betydningen  af  mystiske  Figurer,  der  antoges  at  have 
Trolddomskraft,  og  bn  m  b a  o :  Tromme.  Runebommens  og  dens  An-- 
vendelse  er  beskreven  i  Schefiferi  Lapponia  S.  137 — 161  jvf.  122 
(122—144  jvf.  109);  Sperrings  Relation  angaaende  Finmarken  (ned- 
skreven 7de  Jan.  1734)  trykt  i  Tdpogr.  Journal  for  Norge  6te 
Hefte  S.  97—101;  Sigvard  Kildals  Efterretning  om  Finners  og 
Lappers  hedenske  Religion  i  Skand.  Lit.  S.  Skr.  1807  3die  Aaiip. 
II,  449  fg. ;  Meddelelse  derom  fra  1627  i  Keilhaus  Reise  i  Fin- 
marken S.  218;  Hogstr5ms  Beskr.  6fyer  de  til  Sver.  Krona  ly- 
dande Lapmarker  S.  2(3-206;  Leems  Beskr.  S.  464—474; 
Jessen  Afhandl.  S.  3—5;  Friis,  lapp.  Myth,  S.  15-37;  G.  v.  Dft- 
ben  om  Lappland  och  Lappame  S.  266~-270.  274. 


LAPPERNBS  HBDEN8KAB  OO  TBOLDDOM8KUN8T.       191 

niog  dem  otngiTendé  Skare,  saå  har  vistnok  ogsaa  det  samme 
i'  gamle  Dage  været  almindeligt  blaadt  Lappeme  efter  den 
Beskrivelee  over  en  lappisk  Troldkarls  Adfærd,  som  er  os 
given  i  Ghron.  Norv.  og  lyder  saaledes:  Tune  quidiam 
magns  extenso  panno,  sub  qao  se  ad  profundas 
veiieficas  incantacionespreparet,  qnoddam  vascu- 
lum  ad  modam  caratantatoram  snrsum  erectis  rna- 
uibas  extnlit,  cetinis  atqae  cervinis  formalis  cam 
loris  et  ondriolis  navicula  eciam  cam  remis  occa- 
patam  —  —  Gamqae  diatissime  incantando  tall 
apparata  ibi  saltasset,  hamo  tandem  prostratas, 
totus  ni  ger  at  Etbiops,  spamans  ora  at  påta  fr^ne- 
ticos,  preraptas  ventrem  vixaliqaando  cam  maximo 
emisit  spiritam.  Det  nævnte  vascalam  kan  nemlig 
ikke  være  andet  end  Runebommen,  eller  hvad  de  Svenske 
kalde  Lappernes  Trolltrumma.  Naar  Troldkarlen  vilde  skride 
til  Udfefelsen  af  sin  Knnst,  loftede  ban  altsaa  dette  Redskab, 
der  bavde  Formen  af  et  Kar  (eller  et  Sold  ^),  og  var  besat 
med  mange  og  mangeslags  Figorer,  der  betegnede  forskjellige 
saadanne  Gjenstande,  som  Troldkarlen  eller  hans  Aand 
bragte  til  Befordringsmiddel  paa  sin  Rejse  for  at  adforske 
det  skjalte  eller  udrette  andet,  som  oversteg  et  Menneskes 
naturlige  Evne;  og  han  segte  derpaa  under  Sang  og  Dands 
at  sætte  sig  selv  i  en  saadan  Tilstand,  at  han  faldt  om  som 
ded  og  blev  liggende  paa  Jorden  med  fraadende  Mund,  sort 
som  en  Blaamand.  Skjøndt  det  her  ikke  udtrykkeligen  si- 
ges, at  han  slog  paa  den  opløftede  Tromme,  som  han  holdt 
i  sin  Haand,  kan  der  dog  neppe  være  nogen  Tvil  ora,  at 
han  gjorde  dette,   og   at   det  ikke  omtales  tør   nok   ansees 


I 
*)  Dette  ligger  nemlig  i  Testens  caratantatoram  for  taratanta- 

rorum;  se  P.  A.  Munchs  Anm.  S.35. 


1 


]d2  J-  PRITZMBR 

80»  en  Ufdldstændighed  i  BedLrivelsen.  Men  til  at  sI«a  pta 
Trommen  har  han  saodsynligvis  bnigt  et  Redakab  af  lig- 
nende Beskaffenhed  som  det,  hiroraf  Noaiderne  i  Begyndel- 
sen  af  forrige  Aarhnndrede  betjente  eig  ved  Bingen  af  Rane- 
bommen  ^). 

Saameget  som  denne  Beskrivelse  uagtet  dens  Ufuldstæn- 
dighed  stemmer  overens  med  hvad  man  ved  om  andre  Scha* 
maners  Trolddomsknnster^X  ^^  afvigende  er  den  dog  fra  hvad 
flere  Forfattere  beretter  om  den  Anvendelse,  som  Lapp  erne 
i  sildigere  Tider  have  gjort  af  sin  Banebomme.  Naar  den 
da  tjente  dem  som  et  Middel  til  at  skaffe  sig  Rnndskab  om 
skjnlte  Ting,  var  det  nemlig  paa  den  Maade,  at  Noaiden 
slog  paa  den  med  et  Redskab,  der  havde  Lighed  med  en 
Hammer,  for  saaledes  at  sætte  og  holde  i  Bevægelse  en  paa 
RnnebommeD  henlagt  Ring,  indtil  den  stansede  og  blev 
abevægelig  liggende  paa  en  af  de  paa  Runebommen  tegnede 
Figurer,  da  denne  Figurs  Beskaffenhed  gav  den  segte  Op- 
lysning  eller  Aabenbaring.  Som  Forskjellen  er  stor  mellem 
denne  Brug  af  Runebommen  og  Beskrivelsen  i  Chron.  Norv., 
saa  er  den  heller  ikke  mindre  mellem  de  Figurer,  der  efter 
dennes  og  efter  de  nyere  Beskrivelser  fandtes  derpaa.  Hen 
jo  mere  dens  Beskaffenhed  og  Anvendelse  i  senere  Tider 
saaledes  er  afvegen  fra,  hvad  der  maa  ansees  oprindeligt,  de- 
sto mere  har  den  derimod  nærmet  sig  til  at  falde  sammen 
med   et  Slags  Trolddom,   som  allerede   brugtes  af  de  gamle 


')  Se  Schefferi  Lapponia  S.  140.  145.  (125.  130) ;  Friis.  lapp.  Myth. 
8.  22;  G.  y.  Mben  ].  c.  S.  268. 

>)  Om  Samcjedemes  se  M.  A  Oastréns  Nord.  resor  och  fonskningar 
I,  199—207.  jv£  hvad  s.st6ds  U,  303  og  368^  fg.  forékoouMr  m 
Tataremes. 

\ 
I 


LAPPERNES  HEDENSKAB   OG  TKOLDDQM8KUN8T.  193 

Grækere  under  Navn  af  Ho6Htvo^avTda  *),  var  kjendt  af 
Araberne  *),  og  hvis  Forekomst  i  al  Fald  fra  det  16de  Aar- 
hnndrede  kan  paavises  i  Tydskland  og  Frankrige  '),  saavel 
soni  i  England  ^),  fra  hvilke  Lande  det  vei  har  faat  Indpas 
i  det  skandinaviske  Norden  *),    hvor    det   har  været    i  Brug 


>)  Se  J.  Grimni,  d.  Myth.  3te  Ansg.  S.  1062  ig.  Brand  Observ.  on 
the  pop  ant.  of  Gr.  Brit.  III,  351  %.  Om  dets  Brug  paa  Cypern, 
se  Gott.  gelehrte  Anzeigen  1869  S.  1.588. 

*)  Se  Bartsch  Germaiiia  XVI.  2^,  hvor  F.  Liebrecht  har  meddelt 
Oplysning  derom  efter  Freytags  Proverbia  Arabica  II,  115 
No.  103. 

«)  Se  J.  Grimm  d.  Myth.  3te  Ausg.  S.  1061—1063 ;  Wuttke,  der  deut- 
sche  Voiksaberglaube  2te  Ausg.  S.  369;  jvt*.  Simrock  Handb.  d. 
deutschen  Myth.  3te  Ausg.  S.  509.    Heidelb.  Jahrb.  1869  S.  805. 

4)  Se  Brand  Observ.  on  the  pop.  ant.  of  Gr.  Brit.  III,  351—354  jvf. 
208»^  269^  337". 

^)  For  Danmarks  Vedkommende  se  Hedegaards  Criminalret  S.  92 
(Werlauff  Ant.  til  Holbergs  Lystspil  S.  494)  og  Goldschmidts  For- 
tælling  "Ravnen"  S.  50.     Af  Nicolovius  Folklifvet  i  Skyttsh&rad 
i  Skåne  S.  187  kan  sees,,  hvorledes  det  har  været  brugt  i  Skaane 
ved  dette  Aarhondredes  Begyndelse.     Om   dets   Brug  i  Småland 
giver  Rietz  en  Beskrivelse  i  Svensk  Dialekt-Lexikon  S.  6,  6  under 
Ordet  skårsel.   .Om  dets  Forekomst  i  Sverige  i  det  17deAarhun- 
drede    findes  -Opiysninger  i  G.  K.   Hamiltons  Nordisk  Tidsskrifli 
1867  S.  601  fg.   hentede  dels  fra  Biskop  Laur.  Pauliui  Ethica 
ChristiaBa  (Strengnås  1633),  dels  fra  Stockholms  Stadskonsistorii^' 
protokoller  for  1636.     At  det  var  almindeligen  bragt  i  Bergen; 
ved  Udgangen  af  det  16de  Aarhundrede,  viser  detUddrag  af  Ber- 
gens Raadhusprotokol  for  1594,  som  er  meddelt  i  Norske  Samlin- 
ger I,  246—248.    Som  almindeligt  i  Sætersdalen  ved  dett».Aftp-i 
hundredes  Begyndelse  omtales  det  af  Sognepr.  P.  L.  Lund  f;^|' 
skop  Hansens  Arkiv  II,  389;   og  af  sikker  Kilde  ved  jeg,  at  det 
endnu  tor  fiia  Aar  siden  har  været  brugt  i  en  Egn  ved  den  indré 
Del  af  TrondhjemsQorden  med   den  Virkning,   at  Tyven  gik:  til 
Bekjendelse  af  sin  Brøde,  saa  snart   som  han  saa  si^  udsatj  iox,^ 
at  han  derved  viide  blive  betegnet  som  den  skyldige. '  Et  ligiiencle 
Tilfælde  omtaler  Hogstrdm  S.  205  Anm.      Et  Kompas  opstiUet 
paa  et  Bord  midt  i  en  Kreds  af  omgivende  Lapper  gjorde^  her 
Ijeneste  istedetfor  Sold,  og  da  et  afmærket  Sted  paa!'i^klten'*^tid, 
naar  denne  var  sat  i  Bevægelse,  standsede  ligeov^lrib^deb  inis- 

Hist.  TitiSKkr    IV.  13 


194  J    FRITZNKR. 

indtil  den  aliersidste  Tid  og  vel  endnu  tildels  bruges.  Dette 
er  Kunsten  ved    Hjælp    ai   et  Sold   i  Bevs&gelse   at   opdage 
skjulte  Ting,    og    især   hvem    der    i  et  vist  Tilfælde   er  den 
skyldige  f.  Ex.  som  Tyv.     Mærkeligt  nok  nævnes  ogsaa,  som 
allerede  bemærket,  Sold  i  den  Beskrivelse,  som  Chron.  Norv. 
giver    os    af   en  lappisk  Troldkarls  Udøvelse   af  sin   Kunst, 
paa  en  saadan  Maade,  at  Troidtrommen,  som  kaldes  v  as  c  u  1  n  m, 
sammenlignes    dermed,    medens   det    derimod    ikke  synes  ret 
tydeligt,  om  Ligheden  sættes  i  begges  Skikkelse  eller  i  deres 
Anvendelse.       Men  hvorledes  det  end  hermed  har  sig,  hvad 
enten    man    heri    tør    se  et  Vidnesbyrd  om,  at  den  omtalte 
Anvendelse  af  Sold  til  Trolddom    har    været  Forfatteren   af 
Chron.  Norv.  bekjendt  eller  ikke,  har  man  dog  Anledning  til 
den  Formodning,    at    til    samme  Tid,    som  Lapperne    under 
Kristendommens  Paavirkning  kom  til  at  opgive  Schamaner- 
nes  Anvendelse  af  Troidtrommen  som  et  Middel  til  at  sætte 
sig  i  en  kunstig  Ekstase,  fik  den  hos  dem  en  anden  Anven- 
delse   i  Lighed  med    den  Maade,    hvorpaa    de  saa  sine  Na- 
boer bruge  Sold  med  Sax  og  deslige  til  sin  Trolddomskunst. 
Men    hvor    almindelig    end    denne  nyere  Anvendelse  af 
Runebommen    er    bleven  blandt  Lapperne,    saa  har  den  <log 
ikke  saa  tidligen  fortrængt  den  ældre,  at  der  jo  haves  Efter- 
retninger  om,  at  Runebommen    endnu  i  Begyndelsen   af  for- 
rige Aarhundrede  har  været  brugt    som   en  Schamantromme. 
Korte  Notitser    derom    findes  hos  SchefFer  1.  c.   S.  151    fgg. 
(135    fg.),  Hogstrom   I.    c.  S.  104  fg.,  og  G.  v.  Diiben  1.  c. 
S.  269.     Omstændeligere  beskrives  en  saadan  Brug  af  Rune- 
bommen hos  Lapperne  af  Jessen  1.  c.  S.  31  og  af  Sig  v.  Kil- 
dal 1.  c.  Side  449  fg.  456  fg.  468  fg.     Hvad  Jessen  og  Kil- 


tænkte,  tilstod  han  ikke  allene  Tyveriet,  men  vilde  ogsaa  gjerne 
for  hej  Pris  faa  kjøbt  Kompasset,  der,  som  han  sagde,  havde 
vist  sig  langt  stærkere  end  hans  egen  Troldtromme. 


T.APPEUNES  IIEDENSKAB  OG  TROLDDOMSKUNST.  195 

dal  fortælle  os  derom,  stemmer  temmelig  nøje  overens  med, 
hvad  foran  er  meddelt  af  Chron.  Norv.,  og  hos  Kildal  heder 
det  endogsaa  om  Noaiden,  at  han,  naar  han  under  Sang 
slaar  paa  Tromihen  og  løber  rundt  som  en  afsindig,  ogsaa 
tager  gloende  Ild  med  Haanden,  skjærer  sig  med  hvasse 
Knive,  som  slet  ikke  skade  ham^, da  han  har  gjort  sig  haard; 
—  noget  som  paa  det  nøjeste  stemmer  overens  med,  hvad 
Castrén  i  hans  nordiska  resor  och  forskningar  1, 199  fortæl- 
ler  om  Samojedernes  Tadiber.  Om  Noaidens  Ekstase,  hvori 
han  foretager  Rejser  i  Aanden  for  at  udrette  eller  udforske 
noget,  eUer  hvori  han  faar  se,  hvad  der  er  skjult  for  andre, 
taler  Peder  Clausen  i  hans  Norriges  Beskrivelse  S.  133,  Hal- 
vard Gunnersen  i  hans  Tilegnelse  af  Chron.  Regum  Norve- 
giæ  (A.  E.  Eriksens  Udg.  af  hans  Acrostichis  S.  22),  B. 
Becker  efter  Olaus  Magnus  i  hans  Bezauberte  Welt  (Am- 
sterdam 1693)  IV,  147  fg.,  og  Leem  i  hans  Beskr.  S.  447 
(jvf.  Schøning,  Forsøg  til  de  nord.  Landes  Geografi  S.  90  fg.), 
uden  at  derter  Tale  om  Runebommen  som  Middel  til  at 
fremkalde  den;  medens  derimod  Leem  her  omtaler  hans  nys- 
nævnte  Folesløshed  eller  Usaarlighed  under  Ekstasen. 

Hvor  Gand  i  det  foregaaende  er  omhandlet  som  noget 
væsentligt  baade  ved  Lappernes  og  Nordmændenes  ældste 
Trolddom,  er  det  ogsaa  paavist,  at  Forskjellen  imellem  begge 
neppe  har  været  saa  stor,  som  man  synes  have  været  til- 
bøjelig  til  at  antage,  omendskjøndt  den  Kundskab,  man  har 
om,  hvorledes  Trolddomskunsten  udøvedes  hos  begge  Folk, 
er  altfor  ufutdstændig  og  uklar,  til  at  man  med  Sikkerhed 
skulde  kunne  dømme  om  Forholdet.  Om  den  norske  volva 
{eller  seidkona)  fortælles  deraltid,  at  hun,  naar  hun  skulde 
udøve  sin  Seid,  tog  Sæde  paa  en  hjall  eller  Forhøjning; 
om    den    lappiske  Troldkarl    heder  det    derimod    i    Chron» 

Norv.,    at    han    under  et  udbredt  Klæde  gjorde  de  fornødne 

13» 


196  J.    FRlTZNEIi 

Forberedelser  til  sin  Gjerning,  og  derpaa  opiøftede  Trold- 
trommen.  Men  det  er  dog  iøjnefaldende,  at  han  under  et 
8aadant  Klæde  ikke  vel  kande  opløfte  den,  medens  der  ikke 
er  Tale  ora  nogen  Forandring  i  hans  Stilling,  førend  han 
gjorde  det.  Man  kunde  derfor  være  tilbøjelig  til  at  antage, 
der  iChron.  Norv.  skulde  læses  super  for  sub,  eller  at  der 
paa  en  eller  anden  Maade  er  indløben  en  saadan  Fejl  i  For- 
tællingen,  at  den  er  koramen  til  at  fremstille  Troldkarlen 
som  begyndende  sin  Trolddomsgjerning  skjult  under  et  Klæde, 
istedetfor  siddende  ovenpaa  et  saadant.  Men  den  sidste 
Stilling  vilde  paa  det  nærmeste  svare  til  den,  som  en  v5lva 
plejede  indtage.  Til  dennes  Trold<lora  (se  i  dr)  udkrævede^ 
galdr  (eller seidlæti)  ligesom  incantationes  eller  juoig- 
gem  til  Lappernes,  kun  med  den  Forskjel,  efter  de  Beskrivel-' 
ser,  man  har  derover,  at  hos  Nordmændene  blev  den  til 
Trolddomsøvelser  hørende  galdr  sungen  af  andre,  hos  Lap- 
perne  derimod  af  selve  Troldkarlen,  tildels  dog  understøttet 
af  andre  Sangere.  Som  allerede  bemærket,  siges  der  ikke  i 
Chron.  Norv.,  at  denne  slog  paa  Trommen,  ora  .der  end  er 
al  Sandsynlighed  for,  at  han  gjorde  det.  I  Navnet  volva 
kunde  man  maaske  ogsaa  se  en  Antydning  af,  at  hun  bar 
en  Stav,  som  dertil  anvendtes,  omendskjøndt  man,  saafremt 
der  ligger  et  v 5 Ir  i  volva,  ogsaa  kunde  holde  dette  for  at 
være  -  gan  dr.  I  f)orfinns  s.  Karlsefnis  c.  3  fortælles  der 
ogsaa  virkeligen  om  en  v5lva,  at  hun  havde  i  Uaanden  en 
paa  særegen  Maade  prydet  Stav,  uden  at  der  dog  gives 
roindste  Oplysning  eller  Antydning  om  den  Hrug,  hun  gjorde 
deraf.  Om  nogen  Tromme  er  der  aldeles  ikke  Tale.  An- 
densteds  synes  der  dog  at  findes  Spor  af,  at  en  volva  havde 
saadan  Tromme  i  Brug.  Ti  naar  Loke  i  Lokasenna  siger 
til  Odin:  enn  {)ik  sida  kol)o  Såmseyjo  i  ok  draptu  a 
vett   sera  vaulor,  vitka   liki  fortu  ver{)j6d  yfir  ok 


LAPPIIRNES  HKPFNSKAB    OG  TKOLDDOMSKUNST.  197 

hugfta  ek  {)at  args  apal,  da  synes  det  vanskeligt  at 
faa  lagt  eii  antageligere  Mening  i  Ordene  draptu  å  vett, 
end  at  de  skulle  forstaaes  om  Slag  paa  Troldtrommen,  hvor- 
ved han  vilde  faa  sin  gandreiS  i  Stand.  Men  dette  vett 
er  formentlig  samme  Ord,  som  det  vitt,  der  i  Eids.  Krist.  I, 
24.  45.  nævnes  blandt  de  Trolddomsmidler,  der  ikke  maatte 
haves  i  nogen  Mands  Has,  og  som  forekommer  i  Udtrykket 
vitta  vættr  (o:  seidkona)  Yngl. s. c.  16.  Et  andet  deraf 
sammensat  Ord  er  vel  ogsaa  det  Vit  geirr,  der  Haralds  s. 
hårf.  c.  36  forekommer  som  en  Troldkarls  Navn,  hvad  enten 
man  skal  opfatte  geirr  som  et  Egennavn,  eller  man  deri  skal 
lægge  Betydningen  af  gand  r. 

For  det  sidste  synes  flere  Grunde  at  tale.  Der  er  alle- 
rede i  det  foregaaende  gjort  opmærksompaa,  at  ligesom 
Finnen  ved  sin  Gand  foraarrsagede  Stenskred,  saaledes  gjorde 
Odin  det  samme  ved  Udkastoing  af  en  reyrsproti  (Flat5b 
II,  72.  Men  som  der  ved  denne  reyrsproti  neppe  kan 
være  ment  noget  væsentligen  forskjelligt  fra  den  sproti,  som 
Starkad  fik  af  Hrosshårsgrani,  og  som  blev  til  en  geirr, 
der  gjennemborede  og  dræbte  Kong  Vikar,  da  Starkad  der- 
med berørte  ham  '),  saa  synes  ogsaa  Geirvor  (Eyrby^gja 
saga  c.  43  (p.  77).  44  (p.  82)  oetop  at  betegne  en  skriAa 
hvis  Udskriden  var  foraarsaget  ved  Udsendelse  af  en  saa> 
dan  geirr  eller  gan  dr,  eller  rettere  den  Vor*),  Rand  eller 
Vold,  som  nedentil  begrændser  den.  At  det  er  Odin,  der 
ifølge  Flat5b.  -II,  72*  gjør  hvad  der  ellers  tillægges  Finnerne, 
er  ikke  mere  besynderligt,  •  end  at  J5tanea  Dofri  (Flatob.  I, 
564**),  der  vistook  er  den  samme,  som  havde  stjaalet  Jule- 
kosten fra  Halfdan  Svarte  (Flatob.  I,  564^  fg.)  og  et  Væsen 

M  Gautreks  s.  c.  7;  jvf.  Yngl.  s.  c.  10;  Snorres  Edda  I,  190. 
*)  Se  Ivar  Aasen,  n.  Ordb.  S.  945  a  under  Tor  1. 


198  J-  FRITZNEH 

af  samme  Slags  som  den  Fin,  hvilken  Halfdan  vilde  tvinga 
til  at  give  ham  Oplysning  om  Tyveriet  (Flalob,  1,  5633*J,  er 
bleven  til  Odin  (Flatob.  I,  567'»).  Den  samme  Trolddom, 
som  ellers  tillægges  Finnerne,  ttllægges  jo  ogsaa  Odin  Yngl. 
c.  7.  Ja,  naar  der  oftere  nævnes  en  Mottul  som  den,  der 
til  >saa  forskjellige  Tider  skal  have  været  Finnernes  Konge*), 
at  han  allerede  derfor  umulig  kan  have  været  nogen  histo- 
risk Person,  naar  der  om  denne  Mottul,  Finnernes,  Konge  for- 
tælles,  at  Ozzur  Totes  Datter  blev  sendt  til  ham  for  at  lære 
Trolddom  ^),  og  at  I^orir  Hund  hos  han)  lod  sig  og  sine  Fel- 
gesmænd  ikke  allene  oplære  i  Trolddomskunst  men  ogsaa 
forsyne  med  saadanne  fortryllede  Renpelse,  at  intet  Eggjern 
kunde  bide  derpaa  ^),  da  ser  det  endogsaa  ud,  som  at  denne 
M5ttull  i  Grunden  ikke  er  nogen  anden  end  selve  Odin. 
Mottull  er  jo  et  norsk  Ord,  der  betyder  omtrent  det  samme 
som  hekla  o:  en  Kappe;  men  hvor  Odin  omtales,  fremiræ- 
der  han  ofte  ifert  en  saadan  hekla  og  kaldes  deraf  heklu- 
madr"*),  hvilken  Benævnelse  J.  Grimm  (Deutsche  Mytho- 
logie  3te  Ausg.  S.  875)  gjenkjender  i  de  tydske  Sagns  Ba- 
kelberend.  Om  han  ved  Siden  af  heklumadr  ogsaa  er 
bleven  kaldet  m5ttull,   er  dette  ikke  mere  at  undres  over, 


>)  Som  saadan  nævnes  han  Landnåma  2,  1 ;  Saxo,  Hist.  Dan.  Hb.  9. 
ed.    P.  E.  Muller  I,  453. 

^)  Fagrskinna  c.  28.  Uagtet  Mottull  hverken  her  i  Fortællingen 
om  Gunhild»  Opbold  bos  Finnerne  eller  andensteds  nævnes  at 
Snorre,  heder  det  dog  i  P.  dansens  Norriges  Beskr.  S.  130:  "oe 
hed  hand  Motle,  Findkonge,  s<»n  der  regerede  ofuer  udi  Harald 
Haar&gers  Tid";  og  i  hans'  Oversættelse  af  Snon-e  Sturlasøns 
Norske  Kongers  Ghronica  S.  56  lægger  ban  Gunhild  i  Munden 
disse  Ord:  "min  Fader  sende  mig  til  Motle  Finnekonning  for  at 
lære  Finnekunst".  Jv£  Schelferi  Lapponia  S.  135  (121);  Friis 
lapp.  Mytb.  S.  4.  Kilden  til  deres  Omtale  af  ''Motle"  er  aaben- 
iHurt  Peder  Clausen. 

3)  Flatdbogen  III,  '/U  fg. 

*)  Yolsunga  s.  c,  3.  11.    Norna  gests.  p.  c.  6. 


LAPrKRVES  HKDKN3KAB  OG  TROLDDOMSKUNST.      199 

end  at  han  af  sin  side  Hat  blev  kaldet  ikke  allene  Sid  hott  r, 
(Grimnismål  48),  men  ogsaa  Hott  r  (Halfs  s.  c.^1);  og  naar 
man  ikke  længer  tænkte  sig  d^n  store  Mester  i  Trolddoms- 
kunst  Odin  eller  M5ttull  som  en  Gud,  men  heller  som  et 
Menneske,  da  havde  man  jo  den  bedste  Anledning  til  at 
tænke  sig  ham  som  de  troldkyndige  Finners  Konge,  som  netop 
derfor  til  indbyrdes  meget  forskjellige  Tider  fremtraadte  un- 
der dette  Navn,  fordi  det  i  Grunden  ikke  betegnede  en  vir- 
kelig Personlighed,  men  kun  var  en  Personiiication  af  Fin- 
nernes Troldkyndighed. 

Afledninger  af  dette  vitt  ere  vel  ogsaa  Verberne  vit  ta 
og  vitka*).  Ti  naar  det  V5luspå  26  heder  om  en  v  51  v  a, 
at  hun  vitti  gauda,  er  derved  vistnok  ment  det  samme, 
som  Loke  beskyldte  Odin  for,  nemlig,  at  hun  ved  Brugen  af 
vitt  satte  i  Bevægelse  saadanne  Aander,  som  gik  under  Navn 
af  gan  da  r,  for  ved  deres  Hjælp  at  faa  udspurgt  hvad  hun 
Vilde  vide,  eller  udrettet  hvad  hun  ønskede  gjort,  i  Ho- 
vedsagen altsaa  det  samme  som  i  Fostbr.  s.  S.  96  er  ud- 
trykt  i  Ordene  vida  hefi  ek  g5ndum  rennt.    Vitka  fore- 

m 

kommer  kun  i  det  sammensatte  finn  v  it  ka,  F^latob.  H,  76, 
hvor  der  fortælles  om  den  Beskyldning,  f*orgils  gjorde  Hroi, 
at  denne  nemlig  havde  for  Betaling  faaet  Finner  til  at  slaa 
det  ene  Øje  ud  paa  ham.  Saadant  tænkte  man  sig  vel,  at 
Finnerne  gjorde  ved  Hjælp  af  vett  og  gand,  om  man  end 
senere  har  tænkt  sig,  at  det  kunde  foregaa  paa  anden  Maade, 
naar  nogen  slog  Øjet  ud  paa  en  Tyv ').  Alligevel  kan  man 
nok  tænke  sig,  at  Ordet  vitka  ved  Siden  af  den  oprinde- 
lige  eller  specielle  Betydning  tillige  har  faaet  en  roere  al- 
mindelig,   saa   at    det  brugtes  om  at  øve  Trolddom,  udrette 

*)  Jvf.   vort  stene   (»  gn.  gryta)  =   gsv.  stenka,  gn.   meina  — 
meinka. 

*)  Leem,  Beskriv,  s.486;  J.Grimm  d.MythoL  3teAusg.  S.  1197. 


200  <I    FRITZNKK. 

ooget  ved  Trolddom,  uden  at  dertil  oetop  roaatte.  være  bragt 
vitt.     En  Aflednitig  af  vitt  er  fremdeles  Substantivet  vitki 
(o:   Troldkarl)  Hyndluljod  33  (Snorre»  Edda  1, 44),  Lokas.  24, 
hvortil  svarer  ags,  vi  tg  a,  vitega    (med    det  deraf  afledede 
Verbum  vitegean^,    ght.  vizago    (med    Verbet    vizagon, 
nht.  weii^sageo);  ligesom  vittugri,  Dat.  fem.  af  et  Adjektiv 
vittugr  er  Vegtamskv.- 4  brugt  substantivisk  om  volva*). 
Allerede  fra  gamle  Dage  have  Lapperne,  som  troldkyn- 
dige,  i  Besynderlighed  været  berømte  eller  berygtede  for  de- 
res Dygtighed    i    at  gjøre  Vind  eller  fremkalde  Uvejr.       Til 
de  ældste  Beretninger  derqm  kan  regnes   hvad  Saxo  (ed.  P. 
A.  Muller  I,  452)    fortæller    om    det  Uvejr,  Hjarmerne  paa- 
førte  Regner   og    hans  Uær    paa    hans  Krigstog   mod    deres 
Land,  eftersom  Bjarmerne,  om  end  forskjellige  fra  Lapperne, 
og   hørte    til    saiumc    Foikestamme,    og    det  ikke  engang  er 
usandsynligt,    at  Saxo    er    kommen    til    at  sætte   Bjarmerne 
istedetfor  Lapperne,  med  hvilke  Regner   paa  Vejen   til  hine 
ikke    vel    kunde    undgaa  at  komme  i  Berørelse.     I  en  geo* 
grafisk  Ordbog  forfattet  efter  Begyndelsen  af  det  13de,  roen 
før  Midten  af  det  14de  Aarhundrede,  fortælles  der  ifølge  W. 
Wackernagels  Meddelelse    i  Haupt  Zeitschr.  f.  d.  Altertham 
IV,  495  om  F^innerne,  at  om  nogen  er  paa  Sejlads  langs  de- 
res Land    og    der  opholdes    af  Mangel    paa  føjelig  Vind,  da 
byde  de  ham  Vind    til  Kjøbs    og  skaffe    den  tilveje    ved  at 
tåge  et  Nøste   opvundet   af  Traad,   hvorpaa   der   er  knyttet 
flere  Knuder,  og  saa  løse  en  eller  flere  af  disse  Knader,  ef- 
tersom de  ville  have  Vinden    mere    eller    mindre  stærk;   og 

at  Vinden  da  undertiden  kan  blive  saa  stærk,  at  den  volder 

• 

deres  Dod,  som  have  kjøbt  den.     Det  samme  fortæller  Bar- 

')  Jvf.  Hyndlu^jéd  33,  hvor  volur  og  vi tk ar  ere  stfllede  saaledes 
ved  Siden  af  hinanden,  at  hint  betyder  Kvinder,  men  dette  Mænd, 
som  give  sig  af  med  Trolddom. 


LAPPERNES  HEDKNSKAB  OG  TROLDDOMSKUNST.  201 

tholomaeus  anglicus  fra  Midten  af  det  14de  Aarhundrede  med 
Dæsten  samme  Ord  om  Vinlands  Beboere,  og  Sebastian  Frank 
i  hans  Weltbuch  om  Folket  i  Wilandia  *),  den  sidstnævnte  dog 
uden  at  beskrive,  -hvorledes  man  skaffede  Vinden  tilveje. 
Men  det  maa  vel  ansees  utvivlsomt,  at  der  med  deres  Vin-. 
land  eller  Viland  ikke  kan  være  ment  noget  andet,  end  Fin- 
land, Finmarken.  Lignende  Fortælling  om  Finnernes  eller 
Lappernes  Dygtighed  i  at  frembringe  Vind  paa  den  i  det 
foregaående  beskrevne  Maade  (har  ogsaa  Olaus  Magnas  *), 
Peder  Clausen')  og  Halvard  Gunnersen '*),  ligesom  man  i 
Olaf  den  helliges  Saga-*)  har  en  Fortælling  om,  at  Finnerne 
gjorde  Vind  mod  ham  for  at  hindre  hans  Fremkomst.  For- 
tællinger  fra  senere  Tid,  der  vise  hvor  almindelig  Forestil- 
lingen om  deres  Dygtighed  i  at  gjere  Vind  var  baade  i  Dan- 
hiark  og  Norge,  haves  i  Thieles  danske  Folkesagn  II,  110 
jvf.  52  og  i  H.  Rørdams  Mester  A.  C.  Arreboes'  Levnet  og 
Skrifter  I,  110  eller  G.  Schonings  Beretning  om  den  Trond- 
hjemske  Biskop  A.  Arreboes  Afsættelse  i  Det  kgl.  Norske 
Vid.  Selsk.  Skrifter  i  det  19de  Aarhundrede  1,8.251—253. 
Knnsten  at  gjere  Vind  er  dog  meget  ældre  end  vore 
allerældste  Efterretninger  om  Lapperne  ®).     Den    har   ogsaa. 


«)  J.  Grimm,  d.  Mythol.  Ste  Ausg.  S.  (>06. 

«)  Schefferi  Lapponia  S.  161  fg.  (144  fg). 

•)  Norriges  Beskrivelse  S.  333;  jvf.  P.  Dass,  nordlandske  Trompet 
iidg.  af  A.  E,  Eriksen  S.  80  fg.    v.  Dttben  1.  c.  S.  277.  ^ 

*)  Se  A.  E.  Eriksens  Udgave  af  hans  Acrostichis  S.  22. 

»)  Olafs  s.  h.  h.  (Christ.  1854)  S.  18  fg.;  Heimskr.  Olafs  s.  h.  h. 
c.  8  (p.  223*  fg).  Et  Sidestykke  hertil  har  man  i  FortælUngen 
om  Slaget  i  HjøFungavaag. 

*)  Prellers  griech.  Mythol.  I,  495  fg.;  Odyss.  10,  1  fgg.;  Virgils 
Aeneide  1,  52  fgg.;  Pomponius  Mela  3  cap.  6.  Efter  Brand 
observ.  on  pop.  ant.  &c,  111,  5  fortælles  der  i  Ranulph  Higdens 
Polychronicon,  at  Troldkjærringer  paa  Øen  Man.  solgte  de  Søfa- 
rcnde  Vind,  som  leveredes  disse  i  Knuder  paa  en  Traad.      Efter 


202  J.  FRITZ  NKR. 

som  inaD  troede,  i  senere  Tider  været  udevet  af  andre  end 
dem.  Saaledes  bar  man  i  S.  Grundtvigs  gamle  danske  Min- 
der  i  Folkemunde  III,  Nr.  119  et  Sagn  om,  at  en  gammel 
Kone  lod  sig.  bære  ud  paa  en  Klitbakke,*  hvorfra  hun  kunde 
overse  den  i  Aalbæks  Bugt  samlede  svenske  Flaade,  og  der- 
paa  ødelagde  den  ved  en  Orkan,  som  hun  fremkaldte  ved  at  lese 
de  Knuder,  hun  havde  slaaet  paa  sit  Strempebaand.  I  de 
gamle  Sagaer  fortælles  der  ogsaa  oftere,  at  troldkyndige  Men- 
nesker frembragte  Uvejr,  dels  ligesom  Bjarmerne  mod  Kong 
Rogner  for  at  hindre  en  Fiendes  Fremkomst  paa  sin  Rejse  <), 
dels  for  at  volde  et  Menneskes  Ded,  som  enten  de  selv  eller 
andre  ønskede  on:bragt  *).  Men  især  forekommer  denne  Mis- 
brug  af  Kunsten  at  gjere  Vind  i  de  Beskyldninger,  som 
fremfortes  mod,  og  de  Tilstaaelser,  som  afgaves  af  saadanne 
Kvinder,  som  i  det  1 6de  og  17de  Aarhundrede  vare  ankla- 
gede for  Trolddora  ^).  Naar  endnu  et  overhændigt  Uvejr 
hos  os  betegnes  med  Udtrykket:  "Gjerningsvejr^  da  har  rna» 
ogsaa  deri  et  Vidnesbyrd  om,  at  man  gjerne  har  tænkt  sig 
et  saadant  foraarsaget  ved  Trolddom  *). 

B.  Beckers  bezauberte  Welt  (Amsterdam  1693)  I,  27.  IV,  13^ 
fik  Daniel  Blefken  sig  overladt  af  en  Prest  paa  Island  3  Knuder 
i  et  Lommetørklæde  med  den  Besked,  at  han  skulde  løse  Knu- 
derne,  naar  han  vilde  have  god  Vind,  hvoraf  han  ogsaa  med 
Nytte  betjente  sig.  At  man  i  Norge  solgte  Vind  i  et  Lomme- 
tørklæde, som  man  aabnede  mere  eller  mindre,  eftersom  man 
vilde  have  stærkere  eller  svagere  Vind,  fortæller  (Qfter  Fr.  v. 
Raumers  Briefe  aus  Paris  zur  Erlåut.  der  Gesdi.  I,  77)  en  Ita- 
lieiler,  som  under  Trediveaarskrigen  opholdt  sig  i  Danmark  med 
den  keiserlige  Arme.  Mere  om  Udøvelse  af  denne  Kunst,  navnlig 
i  Sverige  og  Frankrige,  forekommer  i  WerlaufTs  Antegnelser  til 
Holbergs  Lystspil  S.  389  n.  55.  390  n.  57. 

*)  Eyrbyggja  s.  c.  40;  Njåls  s.  c.  12. 

*)  Fridljofs  8.  hins  frækna  c.  6. 

')  Norske  Magazin  II,  182;  Norske  Samlinger  I,  232;  Keilhaus  Reise 
i  Finmarken  S.  215  fgg.  Skand.  Lit.  Sekkabs  Skrifter  XIX,  381 ; 
jvf.  Zeltscbr.  f.  deutsche  Mythologie  II,  76. 

4)  Se  ogsaa  J.  Grimms  d.  Myth.  3te  Ausg.  S.  004—607. 


L^PPKRNES   HEDEN8KAB  03  TROLDI)<)MSKUNST.  20Ii 

■ 

Lapperne  eller  deres  Noaider  vare  heller  ikke  eue  om 
Kunsten,  af  et  Menneske  at  gjore  sig  et  Billede  for  derpaa 
at  tilføje  dette  en  Skade,  som  i  det  samme  rammede  selve 
Personen  M*  Dette  er  i  Hovedsagen  det  samme,  som  fortæl- 
les  i  P.  Fyllings  Folkesagn  S.  178  fg.,  ligesom  der  finder 
en  stor  Lighed  Sted  mellem  dette  og  Forestillingen  om,  at 
den  Skade,  der  tilføjedesen  gandr  eller  ham bley  pa,  kom  ti^ 
at  gaa  ud  over  det  menneskelige  Legeme  og  derpaa  frem- 
træde  synligen.  Men  hvor  udbredt  dette  Slags  Trolddpnv 
har  værer,  og  hvor  langt  det  er  fra,  at  dens  Udevelse  har 
været  noget  for  Lapperne  ejendommeligt,  kan  bedst  sees  af 
J«  Grimms  d.  Mythologie  Ste  Ausg.  S.  1045—1047. 

Det  var  dog  ikke  allene  ved  Trolddom  i  engere-  Betyd- 
ning, saadan  som  allene  deres  Noaider  kunde  udøve,  at  Lap- 
perne søgte  opnaaet  bvad  de  ønskede,  afværget  hvad  de 
frygtede.  Deres  Tro  eller  Overtro  foreskrev  dem  ogsaa  me- 
get andet,  som  i  visse  Tilfælde  maatte  gjøres  eller  und lades 
af  Hensyn  til  de  højere  aandelige  Væsener,  af  hvilke  de  an- 
saa  sin  Velfærd  afhængig,  eller  for  at  der  ikke  skulde  veder- 
fares dem  selv  eller  deres  nærmeste  nogen  Ulempe. 

Efter  hvad  Leem  Side  494  fortæller,  maatte  saaledes 
en  K vinde,  naar  hun  angrebes  af  Fodselssmerter,  intet  knyt- 
tet have  paa  sig,  da  man  nemlig  var  af  den  Mening,  at  Fød- 
selens Fremgang  derved  hindredes,  og  om  der  nogensteds 
paa  hendes  Klæder  fandtes  en  Knude,  løste  man  den  op. 
Den  samme  Overtro  er  nok  ikke  ualmiudelig  blandt  den 
norske  Almue,  og  naar  S.  Grundtvig  i  hans  Danmarks  gamle 
Folkeviser  HI,  859  a    mistæukeliggjør  ^)    hvad   P.  Chr.  As- 

«)  Leem  Beskriv.  S.  4«6.    Friis,  lapp.  Myth.  S.  112. 

')  Ban  formoder  nemlig,  at  Asbjørnsen  her  ufrivilligen  har  indblan- 
det  gammel  Erindring  af  Alkmene-Sagnet  (jvf.  Preller  rdm.  My- 
thologie S.  243)  i  hvad  han  under  sit  Samkvem  med  den  norske 


/ 


204  J    FRiTZKKk 

• 

bjernsen  i  Norske  Huldreeventyr  I,  20  derom  meddeler,  da 
viser  netop  den  Omstændighed,  at  den  også  a  lindes  hos 
Lapperne,  hvor  umistænketigt  det  er.  At  den  forekommer  i 
England  sees  af  Walter  Scotts  Border  Poems  II,  27  (jvf. 
€hoice  Notes  Folklore  S.  118).  Her  har  vi  da,  som  det 
.  synes,  et  af  de  flere  Tilfælde,  i  hvilke  Æventyr  og  Overtro 
have  fra  Romernes  og  Grækernes  Skrifter  forplantet  sig  vidt 
og  bredr,  saa  at  man  endog  kan  gjenfinde  dem  i  Europas 
Qerneste  Afkroge. 

En  fødende  Kvindes  Forlesning  søge  Lapperne  ogsaa 
paa  anden  Maade  at  lette  eller  fremme,  nemlig  ved  Anven- 
delse af,  hvad  man  paa  Island  kalder  lausnarsteinn  «)  og 
der  anvender  i  samme  Øjemed.  Den  skal  være  Frugten  af 
en  Mimosa  og  lindes  oftere  opkastet  paa  Stranden  baade 
paa  Island  og  i  Norge,  her  endogsaa  i  Østlinmarken,  efter 
at  den  er  ført  did  af  Havets  Strømninger.  En  saadan,  der 
oftere  havde  været  brugt  til  Hjælp  for  Bar^elkvinder,  lige- 
som.  roan  oftere  i  samme  Øjemed  bruger  jordfuudne  Vaaben, 
fik  jeg  kort  efter  min  Ankomst  til  Østfinmarken  i  min  Be- 
siddelse og  har  den  endnn.  Lapperne  kaldte  den  gag  ga- 
gædge  og  gjorde  mig  opraærksom  paa,  at  roan,  naar  den 
rystedes,  lik  høre  Lyden  af  noget,  som  bevægede  sig  i  dens 
Indre,  idet  de  bemærkede,  at  derinde  var  levende  Sølv  (læ 
ælle  sil  be  sist).  Paa  denne  saakaldte  Sten  passer  temme- 
lig  nøje  den  i  gamle  Stenbøger  forekommende  Beskrivelse 
over  en  saadan,    der   gik  under  Navn  af  Aetites,  fordi  man 


Almue  havde  opfanget  af  dennes  overtroiske  Forestillinger.  Hvor- 
vidt disse,  navnligen  i  dette  Tilfælde  ,  ere  gjengivne  med  Nøiag- 
tighed,  er  dog  maaske  usikkert. 

V  Se  Aarbøger  for  nordisk  Oldkyndigbed   1862  S.   380  Anm.  og 
Olaisens  Rejse  gjennem  Island  S.  380  ftgg. 


LAPPEUNKS  HEDKNSKAU  OG  TUOLUDOMSKUXST.        205 

troede,  at  den  var  at  findé  i  Ørnens  Rede  >).  Naar  Hannen 
havde  ondt  for  at  faa  lagt  sit  Æg,  hentede  nemlig  Hannen 
den  fra  et  ubekjendt  Sted  i  Indien,  og  saasnart  som  han 
havde  faaet  den  under  sig,  blev  hun  skilt  ved  Ægget.  Om 
denne  Sten  fortælles  der  nemlig,  at  den  er  af  Størrelse  3om 
en  Nedd,  og  har  inden  i  sig  en  mindre  Sten  ligesom  en 
Ring;  noget  man  kan  mærke,  saa  snart  som  den  rystes;  saa 
og  at  en  Kvinde,  som  er  i  Barnsned,  faar  en  let  Fødsel,  naar  hun 
holder  den  i  Haanden,  eller  den  bindes  til  hendes  Hofte.  Ogsaa  i 
vore  gamle  Skrifter  fra  Middelalderen  finder  man  paa  flere  Steder 
omtalt  Stene  med  overnaturlige  Kræfter,  der  benyttedes  i 
forskjellige  Øjemed  ^),  ligesom  der  endnu  blandt  vor  Almue 
er  Tale  om  den  usynliggjørende  Korpastein ').  En  saadan 
Sten,  der  kaldtes  Slangesten,  omtales  især  meget  i  Middel- 
alderens Stenbøger  og  flere  andre  af  dens  Skrifter;  og  naar 
denne  ogsaa  nu  er  kjendt  og  omtalt  blandt  de  svenske  Lap- 
per *),  da  er  det  aabenbart  nok,    at  her    som  oftere  i  Nuti- 

*)  Se  V.  Roses  Meddelelse  i  Zeitschr.  f  deutsches  Alterthum  XVIII, 
455  af  et  Galenns  med  Urette  tiilagt  Skrift  fra  Middelalderen. 
Paa  et  andet  Sted,  nemlig  hos  Arnoldus  Saxo  de  virtutibus  lapi- 
dum  (se  Zeitschr.  f.  d,  Alt.  XVIII,  434»'  fg.)  siges  der,  at  Ste- 
nen  er  at  finde  i  Havets  Strand,  og  at  den  af  Farve  er  pu- 
niceus;  en  Beskrivelse,  der  netop  passer  paa  den  omtalte 
lausuarsteinn. 

«)  F.  Ex.  lyfsteinn,  sigrsteinn,  der  med  flei^  Slags  indbe- 
fattedes  under  den  almindelige  Eenævpelse  natti\rusteinn 
(steiuu  med  nattiiru  Postala  sogur  S.  253^). 

3j  Den  omtales  i  Svein  TJrædd  2den  -A  arg.  Nr.  31;  Nicolovius  Folk- 
lifvet  i  Sky ttshårad  S.  187 ;  Hyltén  Cavallius  Vårend  och  Virdarne 

.    n,  XXXV. 

*)  Se  Friis,  lapp.  Myth.  S.  120.  Om  dens  Forekomst  i  andre  Lan- 
des eller  Folks  Overtro  kunde  der  anføres  mangfoldige  Vidnes- 
byrd,  meu  det  faar  her  være  nok  at  henvise  til  J.  Grimm  d. 
Mythol.  3te  Ausg.  S.  1169  fgg.  og  Renfeys  Pantchatantra  II,  214 
fgg.  -  Med  FortæUingen  hos  Friis  om  en  Ormekonge  jvf. 
Castrén,    Nord.  Resor    och    Forskningar  II,   311   fg.    Anm.   2. 


206  J    FKITZNER 

<lens  Overtro  foreligger  en  Levning  af,  hvad  der  i  fordums 
Dage  og  overalt  i  Europas  Lande  troedes  af  Mænd,  der  stode 
paa  Højden  af  sin  Tids  Dannelse,  og  lærtes  af  dem,  der  an- 
saaes  for  at  være  mest  indviede  i  Naturens  Hemmeligheder. 
Som  de  fleste  Folk  have  været  meget  omhyggelige  for 
fiine  Dødes  Begravelse,  ikke  allene  for  at  bevise  disse  den 
skyldige  Ære  og  Kjærlighed,  det  sidste  især  ved  at  bære 
Omsorg  for  deres  fremtidige  Velfærd  i  en  anden  Tilværelse, 
men  ogsaa  for  at  sikre  sig  selv  mod  de  Ulemper,  som  den 
døde,  om  han  ikke  fik  Ro  i  Graven,  kunde  tilføje  de  gjen- 
levende, saa  har  vel  det  samme  været  Tilfælde  med  Lap- 
perne  allerede  fra  Hedenskabets  Tid.  Men  heller  ikke  hvad 
man  herom  ved,  efter  den  ufuldstændige  Kandskab,  som  vi 
have  derom,  er  noget  for  dem  ejendommeligt.  At  de  Red- 
skaber  ødelagdes,  som  medgaves  den  døde  i  Graven  *),  er  jo 
ikke  andet  end,  hvad  mange  Gravfund  vise,  ogsaa  har  været 
almindeligt  blandt  vore  Forfædre,  ligesom  jo  ogsaa  de  Vaa- 
ben,  som  man  i  stor  Mænge  har  fundet  nedsænkede  i  Moser, 
vistnok  som  et  Slags  Offer,  ere,  inden  dette  skede,  paa  en 
eller  anden  Maade  gjorte  ubrugbare.  Naar  Lapperne  ved 
Gravølet  fortærede  den  Ren,  der  havde  draget  Liget  til  Gra- 
ven, og  derpaa  begravede  dens  Ben  i  Jorden  %  da  er  dette 
vel  ogsaa  at  anse  som  et  Offer  for  eller  til  den  døde.  Her- 
med   stemmer    det    vel  overens,  at  efter   Forpaldar  s5gur  I, 

Som  denne  efter  Beskrivelsen  skal  være  hvid  af  Farve,  saa 
har  man  ikke  allene  ber  i  Norden  (se  Segner  fraa  Bygdom  I, 
49  fg.,  Afzelius  Svenska  Folkets  Sago-h&fder  II,  172  fg.,  Dybecks 
Runa  1848,  3,  22),  men  ogsaa  i  Sydtydskland,  (Grimm.  deut- 
sches  Worterbuch  IV,  2,  534)  overtroiske  Forestillinger  om  en 
Hvidorm. 

*)  Friis,  lapp.  Mythol.  S.  153. 

^)  Hdg8tr5m,  Beskrifn.  S.  208;   Schefferi  Lapponia  S.  359  (317);  G. 
v.  Dflben  1.  c.  S.  248;  249  Linje  9  nedenfra. 


LAPPERNES  HEDENSK  AB  OG  TROLDDOMSKUNST  207 

387  den  Hest,  sotn  havde  draget  Harald  Hildetands  Lig 
ind  i  Hangen,  derpaa  blev  dræbt  og  dens  Ben  bleve  ned- 
lagte ved  Liget  i  Haugen;  og  at  dette  har  været  almindelig 
Skik  blandt  vore  Forfædre  ved  anselige  Mænds  Begravelse, 
kan  sluttes  deraf,  at  man  ofte  finder  Hesteben  i  de  aabnede 
Grave.  £n  Levning  af  saadan  hedensk  Gravskik  var  det 
vel  ogsaa,  at  de  kristne  Prester  i  gamle  Dage  skulde  have 
en  saakaldet  Utferdsko  for  en  Bondes  Begravelse').  Hvad 
der  tidligere  offredes  for  eller  til  den  døde  ved  hans  Grav, 
blev  elter  Kristendommens  Indførelse  et  Offer  til  Presten  for 
hans  Gjerning  ved  Begravelsen,  ligesom  den  s  a  u  6  a  t  o  1 1  r,  som 
Goden  oppebar  paa  Island*),  vel  oprindeligen  var  en  Ydelse 
af  Offerdyr  fra  dem,  som  søgte  hans  ho  f,  og  for  hvilke 
han  der  offrede.  Ti  at  de  dødes  Lig  jevnligen  droges  til 
Graven  af  en  Ko,  derom  haves  flere  Vidnesbyrd  i  Sagaerne, 
og  sandsynligvis  har  det  kun  været  Høvdingernes  eller  de 
fornemste  Mænds  Lig,  ved  hvis  Begravelse  det  ædlere  og 
kostbarere  Dyr  Hesten  kom  til  Anvendelse.  At  en  lignende 
Ydelse,  som  vor  Utferdsko,  ogsaa  har  været  brugelig  i  Tydsk- 
lånd,  kan  sees  af  Mannhardts  germanische  Mythen  S.  51  fg. 
og  Zeitschrift  fiir  deutsche  Mythologie  IV,  419 — 425,  450, 
ligesom  en  lignende  Anvendelse  af  Koen  ved  Indernes  Be- 
gravelser omtales  i  Zeitschrift  fiir  vefl^gleichende  Sprach- 
forschung  II,  346. 

Den  Omhu,  hvormed  Lapperne  toge  vare  paa  den  slag- 
tede  Oxerens  Rjønsdele  ^),  staar  maaske  i  Forbindelse  med 
Grundlaget  for,  hvad  der  fortælles  i  Volsa|)åttr  (Flatøbogen 
II,  332 — 335),  saavelsom  med  den  nordiske  Priapdyrkelse  ♦) 


»)  Se  Dipl.  Norv.  IX,  186  (Side  88") ;  Paus  Forordninger   II,  295. 

410.    • 
«)  Sturlunga  saga  }>.  7  cap.  37. 

3)  Friis,  lapp.  Mythol.  S.  148  fg.  153.  G.  v.  Duben  1.  c  S.  283. 
*}  Se  J.  Grimm,  d.  Mythologie  3te  Ausg.  S.  193.  1209. 


208  J-  FRITZ  NER. 

i  det  hele  tåget  Naar  derhos  Lapperne  havde  omhyggeligt 
Tilsyn  med,  at  af  et  offret  Dyrs  Ben  intet  blev  bradt  eller 
forkommet,  '),  da  gjenkjender  man  ikke  allene  den. samme 
Tro,  som  derfor  ligger  til  Grond,  i  Fortællingen  om  Tors 
Bukke  (Snorres  Edda  I,  142),  men  finder  ogsaa  det  samme 
foreskrevet  i  Mose  Lov  (2  Mos.  12,  46.  4  Mos.  9,  12.) 
Det  samme  iagttage  de  ogsaa  med  den  dræbte  Bjerns  Beo, 
som  de  begrave,  som  |]5gstrdm  *)  forteller,  i  den  Tro,  at  den 
da  skulde  opstaa  og  leve  efter  Deden.  Men  en  lignende  Tro 
ligger  til  Grand  for,  hvad  de/  i  Peder  Fyllings  Folkesagn 
S.  62  fortælles  om  Troldkjærringen  Maske  Bjordal,  som,  naar 
man  spiste  Sild  i  hendes  Nærværelse,  gjorde  de  Sild  levende, 
hvis  Rygben  man  forsømte  at  knække. 

I  samme  Forhold  til  hinanden  som  Alfskot  og  Finnskot, 
staa  Gandalfr  og  Gandfinn.  Gandfinn  kaldes  en  lappisk 
Noaide  2  Gange  i  Svend  Grubbes  Dagbog  over  sin  Reise  med 
Kristian  den  4de  til  Finmarken,  aftrykt  i  S.  Brings 
Handl,  i  Svenska  Historien  3dje  Del,  nemlig  Side  43  og  45, 
og  Ordet  har  aldeles  samme  Betydning  som  Trolifinn  i  Niel- 
sens Segner  f  raa  Hallingdal  S.  61  og  Segner  fraa  Bygdom 
I,  49  fg.;  ligesom  det  færeiske  gan  dak  ell  ing  er  enstydigt 
med  vort  Troldkjærring,  gn.  trollkona.  En  Gandalfr  fore- 
kommer i  Flatøb.  I,  26  som  Alfhilds  Fader  og  Ragnar  Lod- 
broks  Morfader  (jvf.  Fornald.  s.  I,  376),  men  Son  af  Alf- 
geir,  Sønnesøn  af  Alf  den  gamle.  Konge  over  Alfheim;  og 
Gandalfs  Senner  nævnes  i  Flatøb.  I,  353  fg.  som  Sigurd 
Rings  Svogre,  udsendte  af  denne  for  at  J&ræve  Skat  af  Gja- 

>)  se  Leems  Beskriv.  S.  419.  428  fg.    Kildal  1.  c.  S.  466;  HogstrOm 
Beskrifn.  S.  191 ;  G.  v.  DUben  1.  c  S.  259. 

>)  Hdgstrdm  Beskrifn.  S.  210. 


LAPPERNES  HEDENSKAB  OG  TROLDDOMSKUNST.       *209 

ktmgerne.  En  anden  Gandalf  er  den,  hvis  Sønner  efter  Flatøb. 
I,  562  fg.  vare  i  Fiendskab  og  Strid  med  Halfdan  Svarte, 
og  som  efter  Flatøb.  I,  568  fg.  mistede  Uige  og  Liv  i  Krig 
mod  Harald  Haarfager.  Skjøndt  de"^Tider,  paa  hvilke  disse 
to  Gandalfer  skulle  have  levet,  ere  skilte  ved  en  lang  Af- 
stand,  saa  bære  dog  begges  Fædre  Navnet  Alfgeir'),  ligesom 
de  begge  have  Sæde  og  Rige  i  Alfheim.  Dette  kunde  jo 
være  en  Tilfældighed,  ligesom  naar  der  omtales  flere  Finne- 
konger  af  Navnet  Mottul.  Men  ser  man  hen  til  Betydnin- 
gen af  Navnet  Gandalf  og  flere  af  de  Navne,  som  tillægges 
den  ældre  Gandalfs  nærmeste  Slægtninge,  og  at  han,  skjøndt 
haii  kaldes  Gandalf,  dog  egentlig  kun  hed  Alf,  som  ogsaa 
til  Betydningen  af  Ordet  Alfheim,  da  synes  der  dog  være 
Ikke  liden  Sandsynlighed  for,  at  alle  disse  Navne  i  al  Fald 
for  den  ældre  Gandalfs  Vedkommende  ere  mytiske,  saa  at 
dermed  oprindeligen  har  været*)  ment  mytiske  Personer  og 
deres  Hjem,  Aandevæsener  og  deres  Boliger 2),  men»  at  man 
senere  har  førestillet  sig  dem  som  virkelige  eller  almindelige 
Mennesker  og  hensat  deres  Hjem  til  et  vist  Sted  paa  Jor- 
den, ligesom  man  har  gjort  Alferae  eller  de  underjordiske 
til  Finner.  Dertil  var  der  saa  meget  mere  Anledning,  som 
man  med  Forestillingen  om  Alferne  som  Aandevæsener  eller 
Væsener,  der  førte  et  Liv  forskjelligt  fra  Menneskenes,  tænkte 
sig,  at  d^r  fandt  Sted  et  stad igt,  dels  venskabeligt,  dels  fiendt- 
ligt  Samkvem  meliem  dem  og  Menneskene,  saaledes  som  Al- 
mnen  endnu  tænker  sig  Forholdet  meliem  Menneskene  og  de 
nnderjordiske. 

Oprindeligen  tænkte    man   sig   vel   heller   ikke  dem  og 
Menneskene  som  Væsener  af  grundforskjellig  Art.     Da  Kong 

«)  Se  Flat.  n,  6.  . 

>)  I  Vaiuspå  12  er  Gandalfr  en  af  Dvergene,  og  i  Sn.  Edda  1,550 

Alfarinn,  som  Alfgeirr  efter  Flat.  II,  6  ogsaa  kaldtes,  en  af  Jdtuneme. 

Hist.  Tidsskr.  IV.  14 


210  J-  FR!TZNER 

Olaf  Gudredson  paa  Vestfold,  Halfdan  Svartes  Broder,  var 
død,  blev  han  til  en  Alf  og  kaldtes  Olaf  Geirstada- Alf,  nnder 
hvilket  Navn  han  ogsaa  dyrkedes  ved  Offringer  i  det  Qaab, 
at  han  skulde  skaffe  Folket  gode  Aaringer  ').  Hvorvidt'  naan 
ogsaa  har  forestillet  sig  de  Alfer  som  afdøde  Menneskers 
Sjæle,  til  hvilke  man  paa  Island  efter  Kormaks  s.  c.  22  p.  216. 
218  offrede  for  at  vinde  deres  Hjælp  til  t^orvards  Helbre- 
delse, og  til  hvilke  der  offredes  paa  en  Qaard  i  Gautland, 
da  Sighvat  Skald  kom  dertil  paa  sin  Reise  (Heimskr.  Olafs 
s.  h.  h.  c.  92),  kan  man  ikke  se.  Men  at  man  ikke  har 
skjelnet  nøje  mellem  de  i  Gravhaugen  lagte  Døde,  som  oftere 
kaldes  haugbuar,  og  Alferne  eller  de  underjordiske,  kan  og- 
saa sluttes  deraf,  at  ogsaa  disse  have  gaaet  under  det  sam- 
me Navn,  som  man  kan  se  af,  at  ^Hegeboer"  nævnes  mel- 
lem Fossegrimen  og  Fjeldtroll  som-d^  slige  Væsener,  mod  hvilke 
Jakob  Jensen  brugte  forfængelig  Læsning  efter  hans  egen 
Tilstaaelse  for  Stavangers  Kapitel  den  10de  Juni  1584.  1 
Landnåma  2,  12  (jvf.  Eyxbyggja  s.  c.  4)  siges  det  jo  desuden 
udlrykkelig,  at  i^orolfs  Frænder  havde  den  Tro,  at  de,  naar 
de  døde,  gik-ind  i  et  Fjeld,  som  fik  Navn  af  Helgafell;  og 
naar  der  saa  tilføjes,  at  man  desaarsag  ikke  der  maatte 
hafa  alfreka,  saa  ligger  jo  deri  tydeligt  nok,  at  naar  de  ved 
Døden  gik  ind  i  Fjeldet,  saa  ble  ve  de  derved  til  alfar*). 

Fra  det  samme  Hjem,  hvor  de  afdødes  Sjæle  fore  hen, 
hentede  da  vel  ogsaa  Nornen  de  Sjæle,  som  ved  et  Menne- 
skes Fødsel  skulde  træde  ind  i  denne  nyfødtes  Legeme,  og 
naar  denne  Sjæl  tidligere  havde  haft  Bolig  i  et  Menneskes 
Legeme  under  dets  Liv  her  paa  Jorden,  da  blev  dette  derved 


«)  Flatøbog.  II,  7. 

*)  Jvf.  Fortællingen  om  Svegder  i  Yngl.  s.  c.  15;   Alvism.  3  fg.;  og 
Dvergnavnene  når,  nåinn,  og  dåinn  i  Vdliupå 


LAPPERNES  HEDENSKAU  OG   TROLDDOMSKUNST,"  211 

eDdrborinn  *).  Saaledes  tænktø  man  sig  da,  at  Olaf  Gad- 
rødsoQ,  der  ved  sin  Død  var  bleveo  til  en  Alf,  var  endrborinn 
derved,  at  hans  Sjæl  bavde  begyndt  et  nyt  Menneskeliv  i 
Olaf  den  hellige  *).  Men  da  den  lappiske  Sarakka,  der  lige- 
som  vor  gamle  Mythologies  Norner,  skjøndt  et  højere  Væsen, 
dog  som  et  Slags  Jordemoder  var  tilstede  ved  ethvert  Men- 
neskes Fødsel,  havde  en  afgjørende  Indflydelse  paa  det  ny- 
fødte Menneskes  Liv  og  Skjæfone,  vel  netop  derved,  at  hun 
fra  det  Sted,  som  var  de  ulegemlige  Sjæles  Hjem,  hentede 
den  af  disse,  som  i  dette. Menneske  skulde  tåge  Bolig'),  da 
synes  der  dog  at  være  saa  liden  Grund  til  at  anse  det  for 
umuligt  %  at  Lappernes  Sarakka-aibmo  og  Jabmi-aibmo  kan  - 
have  været  et  og  det  samme,  at  de  endo^  synes  at  maatte 
have  været  det. 

At  der  efter  vore  Forfædres  Forestilling  ikke  har  været 
nogen  ^æsentlig  Forskjel  mellem  de  underjordiske  eller  Al-* 
ferne  og  de  menneskelige  Sjæle,  som  ved  Døden  ese  udfarne 
af  deres  jordiske  Legemer,  deraf  kan  man  ogsaa  finde  et 
Spor  i,  at  Juletiden,  ogsaa  efter  Almuens  Forestillinger  i  vor 
Tid,  ikke  allene  udsætter  Menneskene  forj  Besog  af  Oskreiden 
eller  de  afdød es  Sjæle,  som  gjerne  ville  tåge  de  levende  med. 
sig,  men  ogsaa  er  en  Tid,  da  de  underjordiske  besøge  Men-* 
neskene  for  at  deitage  med  dem  i  Nydelsen  af  den  tilberedte 
Julekost  eller  for  at  frastjæle  dem  denne  ^).     Paa  det  samme 

*)  Helgakv/Hjørv.  Slutn.  Helgakv.  Hund.  2  (Soph.  Bugges  Udg. 
S.  178  b.    191  Pros.  10);  ogsaa  apt  r  bo  r  inn  Slgurdarkv.  3,  45. 

«)  Flatøb.  n,  136;  jvf.  Dåinn  fyr  alfom  Håvam.  143. 

»)  Se  Mannhardt  germ.  Mythen  S.  255  fg.    297  n.  4. 

*)  Som  Castrén  i  Fdrelåsn.  i  Finsk  Mytologi  S.  139.    144  fg. 

»)  A.  Faye,  norske  Sagn  S.  31 ;  P.  C.  Asbjørnsens  Huldreeventyr  II, 
83;  Segner  fraa  Bygdom  II,  23  fg. ;  J.  E.  Nielsen,  SOgnir  fraa 
Hallingdal  S.  45.  47.  Jyf.  Mannhardt  Germ.  Mythen  S.  825.  At 
lignende  vederfores  Halfdan  Svarte  og  Harald  Haarfager,  omtales 
i  Flatøbogen  I,  563.    567. 

15* 


212  J-  FBlVzNER 

hentyder  det  vel  ogsaa,  at  medens  man  i  Sydtydskland  har 
den  Mening,  at  "arme  Seelen"  *)  vandre  om  paa  Jorden  i 
Padders  Skikkelse,  tror  man  hos  os  det  samme  om  de  un- 
derjordiske *). 

Efter  Leems  Fremstilling  af  Lappernes  ForestiHinger  om 
Livet  efter  Døden  gik  Menneskene,  naar  de  bortkaldtes 
fra  denne  Verden,  over  i  Jabmi-aibmo  o :  de  dødes  Hjem,  for 
senere  at  komme  enten  til  Radien  eller  til  Rota,  alt  efter- 
som  de  vare  gode  eller  onde').  Men  dette  kan  ikke  være 
det  oprindelige.  Ti  naar  Lappeme  offrede  til  Rota,  som 
Leem  selv  siger  *),  for  at  kjøbe  sig  fri,  naar  noget  Menne- 
ske eller  Dyr  blev  angreben  af  en  farlig  Sygdom,  der  truede 
med  Døden,  da  er  det  jo  aabenbart,  at  Rota  ikke  kan  be- 
tegne Herskeren  over  de  fordømte,  eller  den,  som  fører  Herre- 
dømmet i  deres  Hjem,  hvor  de  maa  lide  for,  hvad  de  her  i 
Verden  have  forbrudt,  men  at  der  tvertimod  ved  Rota-aibmo 
ikke  vel  kan  være  ment  andet,  end  de  Dødes  Hjem,  hvor  de 
komme  hen,  som  han  gjennem  dræbende  Sygdom  bortkalder 
herfra.  I  Ordet  Rota  ligger  heller  ikke  Betydningen,  af  en 
Behersker,  allermindst  af  en,  der  udøver  et  haardt  og  for- 
dærveligt  Herredømme  over  sine  undergivne.  Naar  Friis*), 
ledet  derved,  at  Rota  som  nævnt  er  bleven  identificeret  med 
Djævelen  som  de  fordømtes  Herre  i  Helvede,  har   villet    med 


*)  Zeitschr.  flir  deutsche  Mythologie  I,  71  fg.  III,  30  no.  18. 

*)  P.  C.  Asbjørnsens  Huldreeventyr  I,  18  fg.  Segner  fraa  Bygdom 
I,  36.  43.  II,  36  fg.";  Nicolovius,  Folklifvet  i  Skyttshårad  S.  187. 

3)  Leems  Beskriv.  S.  410.  418;  Jessen  1.  c.  S.  71;  Kildal  1.  c.  464; 
G.  v.  Diiben  1.  c.  S.  255;  Lindahl  &  Ohrling  Lex.  Lapp.  S.  8 
under  Aimo. 

*)  Leems  Beskriv.  S.  419  fg.  -  Jvf.  Lindahl  &  Ohrling  Lex.  Lapp. 
S.  386  under  Rutta. 

•)  Friis  lapp.  Mythologie  S.  108. 


LAPPERNE8  HEDENSKAB  00  TROLDDOMSKUNST.        213 

Hogstrora  »)t  at  Rota  ikke  skulde  være  andet,  end  det  nyere 
Skriftsprogs  Drott,  da  er  dette  aldeles  aden  Berettigelse.  Ti 
for  det  første  er  Drott  en  altfor  ny  Forvanskning  af  det  rette 
og  gaulle  dréttinn  (f.  ruhtinas),  til  at  Lapperne  skålde 
kunne  have  optaget  det  i  sit  Sprog;  og  dernæst  er  Betyd- 
ningen af  et  tyrannisk  og  fordærveligt  Herredømme  aldeles 
fremmed  for  det  gamle  af  dr6tt  afledecle  dråttinn,  som  jo 
netop  bruges  om  Kristus  som  Menneskenes  retmæssige  Herre, 
som  det  er  hæderligt  og  velgjørende  at  tjene.  Nej!  vistnok 
er  der  stor  Sandsynlighed  for,  at  Ordet  Rota,  der  betyder 
en  haard,  dræbende  Sygdom  «  f.  rutto,  er  optaget  af  de 
germaniske  Sprog,  men  det  dertil  hørende  Ord,  som  man 
kan  gjenkjende  i  Rota,  er  det  gotiske  {)rut,  der  udgjør 
første  Del  af  got.  f)rut fills')  o:  spedalsk;  hvorimod  netop 
Radien  svarer  til  drottinn,  o:  Herren,  hvad  Betydningen  an- 
gaar.  Da  ved  deres  Berørelse  med  Kristendommen  gjennem 
deres  kristnede  Nabofolk  den  ForestiUing  fik  Indpas  hos  Lap- 
perne, at  de  gode  kom  til  Herren,  men  de  onde  til  Djæve- 
len:  saa  faldt  det  alligevel  natnrligt  saa,  at  de,  som  frygtede 
at  komme  i  Rotas  Vold  og  at  al  Magt  navnligen  ved  Of- 
fere  til  Elota,  søgte  at  afværge  det,  overførte  de  Kristnes 
Forestillinger  om  og  Frygt  for  Djævelen  paa  Rota,  saa  at 
Rota-aibmo  nu  for  dem  blev  noget  andet,  end  det  oprindelig 
bavde  været.  Men  naar  Ruta-aibmo  saaledes  l)lev  det  mod- 
satte  af  at  være  hos  Herren  (Radien),  blev  Jabmi-aibmo  for 
dem  det  Sted  eller  den  Tilstand,  hvor  man  hverken  var  hos 
Radien  eller  hos  Rota,  altsaa  til  de  Kristnes  Skjærsild,  lige- 


*)  H5g8trdm  Beskrifning  S.  180.  Ser  man  hen  til,  hvad  Hogstrdm 
S.  189  udfiiger  om  Ruotta  (jvf.  G.  v.  Dttben  1.  c.  S.  222),  kan 
Ruotta  dog  ikke  godt  være  den  samme  som  Leems  Bota  eller 
Jessens  (1.  c.  S.  4.  29.  3S.  6S)  Rut,  Rutn. 

«)  Se  J.  Grimm  d.  Mythologie  3te  Ausg.  S.  1233  (til  S.  1112),  hvor 
han  jevnfører  bdm.  trud,  pol.  trad. 


214  J-  FRITZNBR. 

som  man  derhos  tænkte  sig  den  som  de  Aanders  Opholds- 
sted,  der  stode  i  ea  saadan  Forbindelse  med  de  gjenlevende 
Mennesker,  at  disse  knnde  paakalde  og  paaregne  deres  Hjælp 
eller  Tjeneste  ved  forskjellige  Leiligheder  i  Livet,  der  syntes 
at  gjere  dem  trængende  dertil. 

Men  hvad  er  saa  Saivo-aibmo?  At  Jessen  med  rette 
identificerer  Sarakka-aibmo  og  Jabmi-aibmo,  har  jeg  i  det 
foregaaende  søgt  at  godtgjøre,  skjondt  Castrén  er  af,  og  søger 
at  forsvare  den  Mening,  at  de  ikke  kanne  være  det.*  Det 
samme  gjør  han  ogsaa  med  Hensyn  til  Saivo-aibmo  og  Jabmi- 
aibmo  *),  som  efter  Jessen  skulde  betegne  det  samme  *).  Dette 
gjør  de  dog  efter  min  Mening  i  Hovedsagen  »).  Ti  Forhol- 
det mellem  Saivo-ålmak  og  de  egentlige  Mennesker  er  jo 
dog  netop  det  samme  som  det,  der  efter  vor  Almues  Fore- 
stillinger finder  Sted  mellem  disse  og  de  underjordiske;  og 
naar  de  Dyr,  som  tilhøre  Saivo-aibmo,  antages  at  være  Men- 
neskene behjtiblpelige  ved  forskjellige  Lejligheder,  saa  maa 
man  vel  ved  disse  Dyr  netop  forståa  dem,  i  hvis  Skikkelse 
de  afdødes  Aander  gjøre  Menneskene  den  Tjeneste,  som  kræ-: 
ves  af  dem,  eller  optræde  fiendtligen  mod  Menneskene  ^),  Men 
disse  Aanders  Hjem  er  dog  vel  netop  Jabmi-aibmo.  Vistnok 
er  det  saa,  at  Saivo  ofte  omtales  paa  en  saadan  Måade,  at 
man  derved  maa  have  tænkt  sig  et  vist  Sted  paa  Jorden, 
hvor  visse  Yæsener  af  Lapperne  bleve  dyrkede  og  antoges  at 
have  sit  Tilhold,  ligesom  Tilfældet  var  med  deres  Basse 
varek  eller  hellige  Hjerge.  Men  hermed,  har  det  sig  dog  vel 
ikke  anderledes,  end  naar  vort  Folk  baade  i  ældre  og  nyere 
Tid  har  udpeget  sig  enkelte  Steder,  hvor  Dverge,  underjor- 

*)  Castrén  FOrel&sn.  i  Finsk  Mytologi  S.  139  fgg. 
*)  Jessen  1.  c.  Side  29. 

')  Om  Saivo,  Saivo-aibmo  se  Jessen  1.  c.  §S  10  fg. 
*)  Jvf.  Chron.  Norv.  p.  5. 


LAPPERNES  HEDENSKAB  OG  TROLDDOMSKUNST.       215 

diske,  og  andre  deslige  Væsener  især  antages  at  holde  til  ') 
—  og  Sandsynligbeden  af  at  disse  vare  Åander,  der  havde 
været  Mennesker  og  kunde  blive  Mennesker  igjen,  har  jeg 
allerede  fremhævet.  Ligesom  Saivo-Sarva  hos  Leem  *)  er 
det  samme»  som  af  Kildal  kaldes  Bassevare-Sarva '),  saa 
staar  jo  ogsaa  hvad  derom  fortælles  i  nøjeste  Overensstem-  ^ 
meise  med,  hvad  der  i  Chron.  Norv.  p.  5  fortælles  om  de 
Rener,  som  urene  Aander  (gan di)  brugte  som  Befordrings- 
middel eller  hvisr  Ham  de  iferte  sig.  Stundom  ser  man  og- 
saa, at  Saivo  og  Basse-varre,  der  oprindeligen  betegnede 
Steder,  hvor  disse  Væsener  især  opholdt  sig,  ere  gangne  over 
til  at  betegne  selve  Aanderne. 

Men  hvad  er  saa  Betydningen  af  Ordet  Saivo?  Vistnok 
intet  andet  end  So,  Vand,  ligesom  det  i  Grunden  er  samme 
Ord  som  got.  sa  i  vs,  gn.  sær.  Naar  dernæst  dette  Ord  er 
kommet  til  at  betegne  de  dødes  Hjem  eller  de  underjordiskes 
Tilholdssteder,  da  hænger  dette,  saavidt  jeg  ser,  sammen  med 
den  almindelige  Forestilling  om,  at  Menneskets  Sjæl  efter 
dens  Bortgang  ved  Dåden  havde  at  passere  et  Vand  eller 
Sø,  over  hvilke  Farten  gik  til  de  dødes  hinsides  liggende 
Land  (i  Skyerne  bag  Horizonten?),  eller  gjennem  hvilke  de 
gik  ned  til  Underverdenen.  En  saadan  Forestilling  fremtræder 
jo  oftere  hos  Grækerne  og  Romerne  *).  Spor  af  dens  Fore- 
komst i  Middelalderen    hos   de  germaniske  Folk    forekomme 

•         - 

>)  At  paapege  saadanne  Steder  for  den  nyere  Tids  Vedkommende 
og  anføre  Hjemmel  derfor  af  trykte  Skrifter  anser  jeg  for  over- 
flødigt.  For  ældre  Tiders  Vedkommende  skal  jeg  derimod  hen- 
vise til  Kormaks  s.  S.  216  (c.  22)  og  anføre  Stedsnavnene  Ag- 
danes,  Dvergasteihn. 

*)  Leems  Beskriv.  S.  415  fg. 

^  Sigv.  Kildal  i  Skand.  Lit.  S.  Skr.  1.  c.  S.  454. 

^)  Preller  griech.  Mythobgie  I,  631—638;  Preller  rom.  Mythologie 
456  fg.  461  fg. 


216  J    FRITZNER. 

ogsaa  *). .  Oprindelsen  til  flere  af  vore  Stedsnavne  roaa  vist- 
nok  ogsaa  soges  deri.  Hvorvidt  det  dertil  skal  henføres, 
naar  efter  Olafsens  Reise  gjennem  Island  S.  726  to  Seer 
eller  Pole  ved  det  ildsprudende  Krabla  kaldes  v  i  ti,  er  usik- 
kert, da  man  paa  Grund  af  Stedets  vnlkanske  Beskaffenhed 
kan  have  forestillet  sig  disse  i  Lighed  med  Hekla  og  Ætna 
som  de  fordømtes  Pinested,  skjøndt  vi  ti  ve)  ligesaavel  som 
mht.  wize  og  gn.  hel  vi  ti  kan  betegne  Underverdenen  i 
Almindelighed  paa  Grand  af  den  romerske.  Kirkes  Lære  om 
Skjærsilden.  Men  naar  man  vestenfor  Gaarden  Lauve  i  He- 
drums  Sogn  har  en  Tjern,  der  bærer  Navnet  "Pine"  og 
"Pinsler*  forekommer  som  Gaardsnavn  baade  i  Sandehered 
og  Eker  *),  da  finder  jeg  det  højst  sandsynligt,  at  der  i  Nær- 
heden af  sidstnævnte  Gaarde  er  eller  har  været  Vand  eller 
Myr,  hvilke  man  har  tænkt  sig,  ligesom  nævnte  Pine,  som 
Nedgange  til  Underverdenen,  hvor  de  afdødes  Sjæle  gjen- 
nemgik  Pinen  i  Skjærsilden.  At  Lapperne  ogsaa  virkelig 
have  tænkt  sig  Søen  eller  Søer  ligesaavel  som  Fjelde  bebo- 
ede  af  Aander  i  en  Tilværelse  forskjellig  fra  Menneskenes 
jordiske,  men  dog  af  en  Beskaffenhed,  som  lignede  denne, 
kan  sees  af  deres  Æventyr  eller  Sagn  ■);  men  disse  Aander 
have  da  vel  ogsaa  efter  deres  Forestilling  været  Menneske- 
sjæle,  og  i  Besynderlighed  afdode  Menneskers  Sjæle.  Men 
hvor   de    mente    eller    troede   at   have   Erfaring  om  at  disse 


»)  Mannhardt  germ.  Mythen  S.  358—374. 

3)  Saga  Håkonar  Guttorms  ok  Inga  c.   20  (Fornmanna  s.  IX,  35; 

Konunga  s.  S.  237)  j  Bisk.  Eysteins  Jordeb.  S.  91*.    Dipl.  Norv. 

VIII,804.   Lignende  Stedsnavne  ere  Helviti  Eyst  Jordeb.  188  b. 

189   a;   Himirfki   Dipl.   Norv.  VIII,    319;   Eyst.  Jordeb.   170; 

Paradis  Dipl.  Norv.  VII,  473,  E.  Jb.  319;  Udåinsakr  Eyst. 

Jordeb.  265,  jvf.  Flat.  I,  29. 
*)  Friis  lappiske  Eventyr  og  Folkesagn   S.    19  fg. ;  Friis  lappiske 

Sprogprøver  S.  23  fgg. 


LAPPERNES  HEDENSK  AB  OG  TR0LDD0MSKUN8T.      217 

aabenbarede  sig  for  de  levende  Mennesker,  der  tilbad  man 
dem  ogsaa,  idet  man  henvendte  sig  til  Stene  eller  Træbille- 
der,  som  skulde  repræsentere  dem,  og  ligesom  Aanden  selv 
fik  Navn  af  Saivo  eller  Bass  ev  ar  re,  —  noget,  som  ingen- 
lande  ndelukker  eller  staar  i  Strid  med  at  Lapperne  ved 
Saivo-aibmo  kan  have  forstaaet  det  samme  som  ved  Jabmi- 
aibmo.  ' 


DET  NORSKE  VEJVÆSENS  UDVIKLING   FØR   1814. 

AF  YNGVAR  NIELSEN. 

JNår  mao  kaster  et  blik  på  de  gamle  veje  i  vort 
land,  der  eodnu  på  forskellige  steder  cels  ere,  dels  indtil 
for  ganske  nylig  have  været  i  brug,  og  som  danne  en  fold- 
stændig  modsætning  til  den  nyere  tids  forbedrede  koinm unika- 
tioner,  vil  man  af  dem  straks  få  det  indtryk,  at  de  sfi  at 
sige  have  gjort  sig  selv,  eller  som  det  også  bar  været  sagt, 
at  geden  har  været  Norges  første  vej mester.  Der,  hvor  en- 
gang færselen  havde  trukket  en  vej,  blev  den  siden  liggende, 
aden  at  man  ænsede  bakker  og  omveje,  og  selv  om  det 
egentlige  vej  legeme  i  tidens  løb  kunde  forbedres,  har  dets 
hovedretning  kun  sjelden  undergået  forandringer,  forinden 
den  fremdeles  foregående  nybygning  af  det  norske  vejnet  for 
henimod  treti  år  siden  tog  sin  begyndelse.  Enhver  dal,  stor 
eller  liden,  fik  på  denne  made  sin  vej,  der  gård  imellom 
fulgte  vasdragets  hovedretning.  Men  ved  siden  deraf  dannede 
der  sig  også  allerede  i  en  meget  Qern  tid  enkelte  hovedstrøg 
for  færselen  imellom  de  forskellige  landsdele,  som  af  deu 
grund  fremfor  andre  udraærkede  sig'  ved  en  større  trafik  og 
således  bleve  virkelige  landeveje.  Iblandt  disse,  der  gennem 
den  hele  middelalder  vare  rigets  hovedveje  og  i  det  væsent- 
lige  s  vårede  til  de  nuværende  store  vej  linjer,  var  i  enhver 
henseende  den  vej  den  vigtigste,  som  fra  Østlandet  og  Mjøs- 


^    DET  NORSKE  VEJVÆ3EN  FØR  1814.  219 

egnene   førte  langs   Mjesens   østlige   bred    og   gennem    Gud- 
brandsdalen op  til  Dovre,  hvorfra  en  arm  gik  ned  til  Roms- 
dalsQorden  over  den  fra  gammel  tid  bekjendte  Bjørneklev  på 
grænsen  af  Gudbrandsdalen  og  Romsdalen,  medens  den  store 
bovedvej  fortsattes  videre  mod  Nord  over  Dovres  fjeldryg  til 
Opdal,  samt  over  Opdalsskoveu  til  Rennebu  og  derfra  enten 
over  Soknedalsskoven  til  Soknedalen  og  Guldalen    eller  gen- 
nem Orklas  dalføre  til  Nidaros.     Dette  sidste  var  f.  ex.  den 
vej,  som  Olaf  den  hellige  tog  på  sin  første  færd  over  Dovre, 
da    han    fra  Ringerike    og  Uadelantl    drog    til   Trøndelagen. 
Génnem  Gudbrandsdalen  har  denne   ældgamle  vej  i  det  væ- 
sentlige  havt  den  samme  retning,  som  hovedvejen  i  denne  dal 
stedse  har  fulgt  indtil  de  seneste  nybygninger,  og  endog  efber 
disse  for  en  stor  del  har  bevaret.    Fra  Lågens    udiøb  i  Mjøsen 
fulgte  den  elvens  østlige  bred,    indtil    den  i  Sel  gik  over  på 
den  vestlige    side    for    over  den  farlige  og  besværlige  bakke, 
Rusten,,  at  stige  op  til  den  højtliggende  Dovrebygd.    På  det 
sted,  hvor  vej  en  gik  over  elven,  udsendte    den    en  arm  mod 
vest,  der  over  den  store  bakke  Vdgarøst  førte  vestover  gen- 
nem Våge  og  videre  langs  Ottavandets  sydlige  side  i  en  be- 
tydelig højde  over  dette  frem  til  Lom,  hvorfra  der  igtn  førte 
—  vistnok    mindre  befærdede  —  Qeldveje  til   Sogn    gennem 
Bæverdalen    og  til  Nordfjord   så  vel  som  til  Søndmøre  gen- 
nem Billingsdalen.      Noget    ovenfor  Rusten    gik    hovedvejen 
atter  tilbage    på  Lågens  østlige  side  til  gården  Tofte,   hvor- 
fra den  tog  lige  op  på   fjeldet,    og  kom  så  atter  først  ned  i 
Drivdalen.     Efter  et  sagn,  st  m  endnu  fortælles  i  Opdal,  skal 
dog  også  undertiden  en  anden   dal,    læugere    i    øst,  Vinstra- 
dalen,  have  været  anvendt  som  almindelig  passage,  og  bL  a. 
skal    en    gang  dronning  Margrete  have  benyttet    denne    vej. 
Ved  siden  af  denne   forbindelsesvej    mellem    dot    sønden-  og 
nordenfjeldske*  havde    man    også  en  anden  over  Østerdalen, 


220  YNGVAR  NIELSEN. 

som  dog   efter  al   rimolighcd    forholdsvis    har  været    mindre 
benyttet. 

En  anden  hovedvej  var  den,  der  fra  egnene  ved  Oslo- 
fjorden førte  over  Ringerike  eller  over  Hakedalen  langs  Rands- 
fjorden op  igennem  Valdres  og  derfra  over  fjeldet  til  Lærdal 
i  Sogn.  Også  her  fulgte  vejen  i  det  hele  tåget  den  samme 
retning,  som  den  havde  indtii  i  dette  århnndrede.  Fra  Etne- 
dalen  gik  den  over  Qeldet  til  Bang  og  derfra  opad  de  store 
Bangsbakker  elier  Jukamkleve  til  Aurdal.  Videre  fulgte 
vejen  østsiden  af  elven  *  ligetil  Vangsmjøsen,  som  sandsyn- 
ligvis  passeredes  noget  nordenfor  Dugakollen,  og  derefter  langs 
denne  indsøs  vestside  for  så  at  stige  op  på  tjeldet,  hvor  den 
gik  over  højderne  i  syd  for  Smeddalen  og  derefter  ned  i 
Lærdal.  Det  var  denne  vej,  kong  Sverre  tog,  da  han  om 
høsten  1177  drog  fra  Mjøsen  til  Sogn;  vejen  var.  da  efter 
nedstigningen  i  Sogn  navnlig  på  et  sted  så  smal,  at  kun  én 
mand  ad  gangen  kunde  komme  frem,  medens  på  den  ene 
side  fjeldet  rejste  sig  stejlt  op,  og  på  den  anden  elven  bru- 
,  sede  afsted  som  en  vild  fos.  Lokaliteterne  ere  for  øv- 
rigt  her  så  ubestemt  skildrede,  at  man  ikke  med  sikkerhed 
kan  afgøre,  hvor  dette  sted,  på  hvilket  kongen  traf  et  bag- 
hold, har  ligget.  Der  har  været  gættet  på  elveløbet  mellem 
Borgund  og  Husum,  men  der  kan  ligeså  godt  tænkes  på  andre 
punkter,  f.  ex.  mellem  Maristuen  og  Borlaug  bro  eller  ved 
Galderne.  Som  en  fortsættelse  af  denne  vej  må  man  be- 
tragte  vejen  fra  Sogn  over  Raudafjeld  mellem  Flåmsdalen 
og  Runddalen  og  derfra  videre  over  Voss  til  Oster-  og  Har- 
dangerQorden,  der  dog  vistnok  kun  i  sjeldnere  tilfælde  be- 
nyttedes  af  dem,  der  fra  det  østenfjeldske  vilde  drage  helt 
frem  til  Bergen,  idet  søvejen  her  frembød  en  ulige  bekvem- 
mere kommunikation.  Således  var  det  på  Sverres  nysnævnte 
tog  11177  hans  oprindelige  plan  at  drage  tilses  fra  Lærdal* 


DET  NORSKR  VEJVÆSCN  FØR  18U.  221 

Og  først,  dahaa  så  sigtvungen  ti  at  opgive  denne,  bestemte 
han  sig  for  at  drage  over  Qeldene  til  Voss  og  begyndte  der- 
med en  af  sine  mest  eventyrlige  farter.  På  tilbagetoget  fra 
Voss  var  det  nemlig,  ban  for  vild  og  omsider  efter  at  have 
udholdt  de  mest  utrolige  lidelser  med  sine  folk  kom  ned  i 
Hallingdalen,  hvorfra  han  atter  drog  over  fjeldene  til  Val- 
dres og  videre  til  Stejg  i  Gudbrandsdalen. 

De  øvrige  veje,  som  forbandt  det  ostenfjeldske  med  det 
vestenfjeldske,  vare  vist  nok  i  det  hele  tåget  mindre  befær- 
dede  end  Valdresvejen.  De  to  vigtigste  næst  denne  have 
sandsynligvis  været  vejen  fra  Hallingoalen  over  Hardanger- 
vidda,  hvor  fra  umindelige  tider  færselen  har  fulgt  det  så- 
kaldte  Nordmandsslæb,  og  vejen  over  det  afsides  liggende 
Røldal.  Den  første  af  disse  benyttedes  stadig  af  biskopeo  i 
Stavanger,  når  han  rejste  på  visitats  til  Hallingdalen  og 
Valdres,  der^lige  til  1631  hørte  til  hans  bispedømme.  Den 
anden  vej  (over  Røldal)  fulgte  i  det  væsentlige  samme  ret- 
ning som  nu,  alena  med  den  undtagelse,  at  de  fleste  rej- 
sende  vistnok  have  tåget  vejen  over  Totak  i  stedet  for  gen- 
jaem  Vinje  og  fra  nordenden  af  dette  vand  have  rejst 
over  til  Haukelidgrændens  gårde.  Når  man  var  kommen 
over  Qeldet  fra  Røldal    ned    imod  Hardanger,   synes    det  at 

o 

have  været  den  almindelige  vej  at  tåge  ned  til  Åkrefjorden, 

ikke  til  Sørfjorden.     Denne  vej  må  således  Gregorius  Dags- 

« 

søn  have  tåget,  da  han  11155  flygtede  for  kong  Eystejn  over 
Telemarken  til  Erling  Skakkes  gård,  Stødle  i  Etne. 

Langs  OsloQordens  vestlige  bred  førte  der  også  en  me- 
get befærdet  vej,  som  dog  tildels  gik  tilvands.  Det  var  her 
endnu  lige  ned  i  det  syttende  århnndrede  det  almindelige  at 
rejse  over  fjorden  fra  Oslo  til  Asker,  oller,  hvis  man  skulde 
nedenfor  Horten,  da  at  tåge  helt  did  tilsøs,  med  Drøbak  som 
mellemstation.     I  det  hele  tåget  må  det  bemærkes,  at  man. 


222  YNGVAR  NIELSEN. 

hvor  det  lod  sig  gøre,  sikkerlig  bar  foretrukket  at  færdes  til- 
vands,  og  at  der  således  både  langs  kysten  og  på  de  store 
østlandske  seer,  men  fremfor  alt  på  de  vesten-  og  nordeo- 
fjeldske  fjorde,  hvor  der  på  grund  af  naturforholdene  kun 
undtagelsesvis  kunde  være  tale  om  længere  landeveje,  har 
været  benyttet  bådbefordring  i  en  betydelig  udstrækning,  pfi 
samme  made,  som  det  fremdeles  den  dag  idag  foregår.  End- 
nu  så  langt  ned  i  tiden,  som  i  de  første  år  af  det  attende 
århundrede,  var  det  således  almindeligt  at  benytte  vandskyds 
på  lange  strækninger  af  landruten  fra  Lærdalsøren  til  Kri- 
stiania, *på  søerne  i  Valdres  og  på  Randsfjorden.  På  samme 
made  var  det  vistnok  også  det  sædvanlige,  at  de,  som  fra 
Oslo  skulde  rejse  til  de  i  øst  for  fjorden  liggende  landska- 
ber, i  stedet  for  at  fare  over  Ekeberg  tbretrak  at  lade  sig 
befordre  med  båd  til  Bundefjordens  sydlige  ende  og  forst  der 
toge  landevejen  fat,  såfremt  de  ikke  fulgte  fjordens  hoved- 
arm  og  benyttede  søvejen  så  iangt  som  muligt,  f.  ex.  til  eg- 
nen om  Moss  eller  endnu  længere  frem. 

Skønt  vore  ældste  landeveje  måtte  være  af  en  meget 
primitiv  art,  krævede  de  dog  også  uogen  vedligeholdelse. 
Denne  betragtedes  allerede  tidlig  som  en  kommunalsag,  hvor- 
om der  i  lovene  gaves  nærmere  bestemmelser.  Således  inde- 
holder  Frostatingsloven  (III,  19)  det  bud,  at  hvert  fylkes 
raænd  en  gang  om  året  skulde  gøre  vejarbejde  der,  hvor  det 
var  mest  nødvendigt  i  hvert  skibrede,  samt  at  heredets  mænd 
skulde  bygge  broer  over  alle  fværelve.  Det  siges  udtrykke- 
lig,  at  denne  forpligtelse,  der  igen  er  optaget  i  erkebiskop 
Jons  kristenret  (kapitel  59),  var  kommen  i  stedet  for  den 
ældre  bestemmelse  om  frigivelse  af  trælle.  Gulatingsloven 
(kap.  90)  er  meget  udførligere  i  dette  punkt.  Den  fast- 
sætter,  at  alle  hovedveje  skulde  være,  som  de  havde  ligget 
fra  gammel  tid;  såfremt  der  var  lagt  en  hoved vej  {fjohgatay 


DET  NORSKE  VEJVÆ8EN  FØR  1814.  223 

om  en  maods  gård,  da  skulde  han  være  berettiget  til  at 
lægge  den  ora,  sfi  at  den  gik  uden  om  hans  gård,  når  den 
kun  blev  ligeså  god,  som  den  før  havde  været,  til  at  fare  i 
tørt  og  vådt  En  sådan  pjobgata  skulde  være  så  bred,  som 
et  spyd  var  langt,  hvis  skaft  hvilede  på  jorden,  og  til  hvis 
fal,  ovenfor  hvilken  der  «ndnu  skulde  være  et  spands  længde^ 
en  mand,  der  sad  på  en  hest,  kunde  nå  med  sin  tommel- 
finger. Udenfor  denne  brede  måtte  ingen  fare  på  ager  eller 
eng.  Om  en  mabd  ødelagde  en  bro  på  en  hoved vej,  skulde 
han  bygge  en  ny,  der  var  ligeså  god,  og  desuden  bøde  til 
broens  ejer.    Dertil  kom  endnu  nogle  bestemmelser  om  boder» 

Sandsynligvis  have  de  tabte  love  for  Eidsivatings-  og 
Borgartingslagen  indeholdt  tilsvarende,  men  vistnok  mere  ud- 
forlige  bestemmelser  om  vejarbejde  m.  m.,  hvortil  der  i  disse 
distrikter  mfitte  føles  større  trang  end  i  Gulatings-  og  Fro* 
statingslagen,  hvor  der  på  grund  af  naturforholdene  var  mipdre 
anledning  til  at  lægge  landeveje.  Imidlertid  er  der  al  grund 
til  at  antage,  at  disse  lovbud  ikke  aldeles  kunne  betragte» 
som  tabte,  men  at  de  ere  bevarede  i  Magnus^  Lagabøters 
landslov,  hvis  regler  for  vejarbejde  m.  m.  ere  betydelig 
mere  detaljerede  end  de,  som  findes  i  Frostatings-  og  Gula- 
tingslovené  og  tillige  indeholde  adskilligt,  som  ikke  engang 
er  berørt  i  disse  gamle  love.  Kilden  til  disse  nye  bestem- 
melser kan  derfor  ikke  vel  søges  andensteds  end  i  de  tabte 
ældste  love  for  de  to  østenfjeldske  lagdømmer. 

Bestemmelserne  om  vejvæsenet  indtage  i  den  nyere  lands- 
lov ikke  mindre  end  fem  kapitler  (landslejebolken  kap.  43 — 
47.)  Først  kommer  et,  der  i  det  væsentlige  indeholder  de 
samme  bud,  som  fandtes  i  Gulatingsloven,  kun  med  den  for- 
skei,  at  den  lovlige  brede  på  en  pjo6gata  skal  være  otte 
alen,  samt  med  nogen  forandring  i  bøderne.  Dercfter  fast- 
sattes det  i  kap.  44,   at  kongens  ombudsmand    skulde  påse,. 


224'  YNGVAR  NIELSEN. 

at  vejene  ble  ve  ordentlig  vedligeholdte»  hvorfor  han  tre  gange 
om  året  skålde  stævne  bøndeme  til  vejarbejde,  først  nir 
sneen  var  giet  bort  oni'  våren,  og  før  plogen  var  kommen  i 
jorden,  dernæst  mellero  vårorken  og  heslåtten  og  endelig  om 
høsten,  før  sneen  var  falden.  Ifølge  kap.  46  skulde  kongens 
ombodsraand,  når  han  vi  Ide,  have  ret  til  at  holde  besigtelse 
over  vejene,  den  såk&ldte  batigreid.  Denne  bestod  deri,  at 
han  lod  en  af  heredets  bønder  opnævnt  roand  ride  midt  i 
vejen  med  et  otte  alen  langt  spyd  lagt  over  hesteryggen:  på 
begge  spydets  ender  var  der  befæstet  vidjehanke,  og  når  en 
af  disse  tog  i  et  træ,  da  skulde  bøndeme  bøde.  Dette  gjaldt 
dog  kun  for  hovedvejene,  pjobgbtur^  hvilket  her  forklares  som 
de  veje,  der  gik  langs  efter  bygden  eller  fra  fjeld  til  Qære,  i 
modsætning  til  pvervegir,  som  ikke  lå  under  baugrejden* 
Alle  beder,  der  udgjorde  en  halv  mark  eller  mere,  skulde 
tilsvares  af  grundens  ejer,  medens  alle  mindre  bøder  skulde 
udredes  af  lejlændingen,  som  derhos  Kavde  at  besørge  vej- 
arbejdet  og  at  holde  gårdenes  veje  til  hovedvejene  i  stand. 
Alle  veje,  som  gik  over  almenning,  skulde  vedligeholdes  af 
det  hele  bered,  som  ejede  denne.  I  kap,  45  bestemtes,  at 
hvor  der  på  vejen  fandtes  en  bro,  skulde  grundei][S  ejere  på 
begge  sider  være  forpligtede  til  enten  at  bygge  en  bro  over 
eller  også  åt  udlægge  en  flåde  med  toug  i  eller  en  pram  eller 
eke.  For  øvrigt  indeholdt  kapitlet  væsedtlig  bestemmelser 
om  bøder  for  forsømmelser  af  vejholdet.  Kap.  47  indeholdt 
væsentlig  bestemmelser  om  færging,  bl.  a.  at  grundejeren, 
hvor  han  holdt  fåerge,  var  berettiget  til  at  kræve  1  penning 
for  hver  mand  og  1  for  hver  hest,  som  blev  sat  over. 

Den  nærmere  fordeling  af  vejarbejdet  mellem  de  enkelte 
bygdelag  og  de  enkelte  gårde  må  allerede  længe  før  udste- 
delsen  åf  den  nyere  landslov  være  foregaaet  efter  særskilt 
afholdte  forretninger  {vegabéta-skipti)^  der  sandsynligvis  efter 


DET  NORSKE   VJBJVÆSEN  FØR  1814.  225: 

denne    tid    have  været    ledede    af  den  kongelige  sysselinand 
«lier    dennes    faldinægtige.      £t   sådant  veffobota^akiptU  ^^^ 
^vistnok    er  adskillig  ældre  end  landsloven,  kendes  fra  Yojss, 
hvor  dets  bestemmelser  endnu  omkring  år  1400    betragtedea 
som    stående  ved    magt»   uagtet   de    i  flere  henseender  ikkei 
stemte  med  lovens  ord,  forsåvidt  ikke  alene  de  dele  af  byg- 
den, hvorigennem  en  vej  førte,    men  også  de,  som  ned  godt 
af  den,  skålde  bidrage  til  dens  vedligeholdelse.     Man  ser  sab- 
ledes, at  landslovens  bestelnmelser  ikke    ere   blevne  nøjagtig 
overholdte    i    alle    tilfælde,    hvor   de  kom  i  strid  med  ældre 
lokale  vedtægter,.  der  kunde  støtte  sig  til   de    tidligere    gæl« 
dende  provinciallove.    Heller  ikke  var  det  på  Voss  regel,  at  bro- 
erne  vedligeholdtes  af  de  tilstedende  gårde,  men  af  hele  ot- 
tinger,  og  da  omkring  1340  bønderne    i  den  s&kaldte  Guid- 
fjerdings  otting  p§stode«.at  forpligtelsen  til  at  vedligebolde  den 
halve  Bodebro  over  Vosseelven  —  straks  østenfor  Vossevan- 
gen —  ikke  pålå  dem  alle  i  forening,  men  at  de  kun  skulde 
yde  arbejde,  medens  manden  på  den  ved  broen  liggende  gård, 
Rogne,  skulde  skafife  materialierne,  blev  det  ved  dom  fastsat, 
at  den  gamle  ordning    fremdeles   skulde  betragtes    som  gæl- 
dende,  og  at  broens  vedligeholdelse  skulde    besørges    af  den 
hele  fjerdings  jordejende  bønder  i  fællésskab,    s§  at  manden 
på  Rogne  ikke  skulde  deltage  deri  i  noget  andet  forhold  end 
de  øvrige  *). 

.  Det  vejarbejde^  hvorom  der  efter  de  gamle  lovbestemmel- 
ser har  været  tale,  har  ikke  kunnet  være  af  nogen  synderlig 
indgribende  art;  det  må  i  det  væsentlige  have  indskrænket 
sig  til  at  holde  vejen  fri  for  træer,  bortfjerne  store  stene, 
lægge  tømmerstokke  over  myrer  o.  s.  v.  omtrent  således,  som 
det  endnu  sker  på  mere  befærdede  Qeldveje.     Om  at  udjævne 


»;  Dipl.  Norv.    I,  no.  281   og  VI,   no.  167.     P.  A.  Munch,  Bet 
norske  Folks  Hist.  (2  afd.)  I,  382  flg. 

mst.  Tidsskr.  IV.  15 


226  TNOVAR  MIBL8EN. 

8tærke  stigoioger  og  Qodga  bejder  var  der  overbovedet  al- 
drig tale,  så  meget  mere  som  det  vel  i  almindelighed  netop 
var  fordelagtigt  at  føre  vejen  gennem  et  bakket  og  stenet 
terræo,  for  at  «odgå  myriæodte  steder  og  spare  på  den  dyr- 
kede jord.  Åt  bave  vejen  genném  ager  og  eng  betragtedes 
heller  ikke  som  fordelagtigt  af  den  grand,  at  ejeme  i  det 
tilfælde  ofte  kunde  risikere,  at  de  rejsende  edelagde  disse  ved 
atlæggesin  vej  derigenoem.  Endna  så  sent  som  ved  midten 
af  det  I7de  årbandrede  forekommer  der  —  bl.  a.  fra  Båbos- 
len  —  klager  i  sådanne  anledninger,  der  frerokaldte  forbud  fra 
kongens  side. 

Foruden  de  almindelige  bovedveje  langs  igennem  byg- 
derne,  eller  som  forbandt  det  vesten-  og  det  estenQeldske, 
gaves  der  endnu  flere  Qeldveje,  på  hvilke  der  kunde  foregå 
en  ikke  ringe  trafik,  roen  som  dog  neppe  altid  bave  gået  ind 
under  lovens  bestemmelser  om  vejhold.  Dette  var  bi.  a.  de  fjeld- 
veje,  som  ferte  over  vidderne  mellem  de  forskellige  esten* 
Qeldske  hoveddalfører  og  i  det  hele  tåget  benyttedes  meget 
mere  af  rejsende,  end  det  senere  har  været  tilfældet.  En 
sådan  vej  var  den,  som  gik  fra  Hallingdalen  til  Valdres,  og 
de,  der  fra  Valdres  førte  over  til  Gudbrandsdalen,  og  ad 
hvilke  kong  Sverre  for,  da  han  i  1177  var  koromen  ned  i 
Hallingdalen  på  tilbagevejen  fra  Voss.  Der  dannede  sig  også 
her  visse  udprægede  linjer  for  færselen,  men  uden  at  de  dog 
kunde  kaldes  veje  i  den  forstand,  som  de,  der  gik  gennem 
bygderne.  Forsåvidt  der  ved  disse  var  tale  om  vedligehol- 
delse,  da  pålå  denne  efter  landslovens  bestemmelse  det  hele 
hered  i  fællesskab,  hvis  indbyggere  sig  imellem  fordelte  denne» 
En  sådan  forretning  kendes  fra  det  femtende  årh.,  hvorved  de 
gennem  Loms  almeuntnger  førende  Qeldveje  fordeltes  mellem 
heredets  forskellige  bygdelag,  således  at  et  af  disse  fik  at 
vedligeholde   vejen   over  Storviksrusten   til  Våge,    et   andet 


DET  NORSKE  VEJVÆ8BN  FØR  1814.  227 

yejen  over  Sognefjeldet  og  et  tredje  vejen  genoem  Billiogs- 
daleo  med  de  på  disse  værende  broer  ^).  I  fjeldet  var  der 
selvfølgelig  i  midddalderen,  som  nn,  vej  overalt,  hvor  der 
var  frenikommeligt,  og  den  rejsende  var  her  mindre  bunden 
til  et  bestemt  strøg.  Således  have  de  mange,  der  pfi  rejser 
fra  Bergen  til  Nidaros  i  stedet  for  at  tåge  sevejen  langs 
kysten  foretrak  at  fare  over  fjeldene,  havt  mange  retninger 
at  vælge  iraeliero.  Det  almindeligste  har  vistnok  stedse  været, 
at  disse  have  rejst  fra  Lærdal  eller  Aurland  på  båd  til  Lyster, 
over  Delefjeldet  eller  Sognei^eldet  tit  Lom  og  derfra  over 
i^eldet  til  Lesja  og  videre  over  Dovrefjeld. 

Den  her  givne  skildring  af  det  norske  vejvæsen  i  mid- 
delalderen passer  i  alt  væsentligt  også  på  den  følgende  tid 
lige  til  henimod .  midten  af  det  17de  århandrede.  Vejene 
vedbleve  i  det  hele  tåget  at  gå  ganske  på  de  samme  steder, 
hvor  de  havde  ligget  fra  de  ældste  tider  af,  og  vedligehold- 
tes  pfi  samme  made.  Kristian  IV.s  lovbog  af  1604  inde- 
holder  i  denne  henseende  (landslejebolken,  kap.  40 — 43)  in- 
gen  andre  bestemmelser  end  de,  som  forud  fandtes  i  Magnus 
Lagabøters  landslov;  til  og  med  baugrejden  var  i  den  be- 
holdt Alt  var  uforandret,  som  det  havde  været,  og  de  no^ 
titser,  som  haves  fra  det  første  århundrede  efter  reformatio- 
nen  om  vejenes  tilstand,  kunne  derfor  også  benyttes  som 
kilder  for  middelalderens  vedkommende,  derimellem*^  fomemlig 
de  bemærkninger  om  denne  genstand,  som  oftere  forekomme 
i  Oslobispen,  Jens  Nilssons  interessante  optegnelser,  af  hvil- 
ke et  udførligt  uddrag  er  trykt  i  Nicolaysens  Norske  magasin, 
andet  bind  s.  123  -^  164. 


')  Dipl.  Norv.  V,  No.  403. 


16» 


228  YNG  v  AH  NIELSEN. 

I  den  ældste  tid  var  enhver  rejsende,  som  færdedes  lang- 
YeJ6,  udelukkende  henvist  til  den  private  gæstfrihed.  Først 
sent  opstod  der  med  den  mere  og  mere  uévidede  færsel  trang 
til  offentlige  herberger  langs  landevejene.  Den  katolske  gejst- 
lighed  var  her  blandt  de  første,  som  stræbte  at  afhjælpe 
denne  mangel.  Ti  ikke  alene  var  det  en  pligt  for  klostrene 
at  forsørge  syge  og  fattige  rejsende;  men  det  matte  også, 
eftersom  pilegrimsvandringer  bleve  mere  aimindelige,  blive 
magtpåliggende  for  gejstligheden  overhovedet,  at  pilegrimene 
skulde  kunne  få  herberge  på  sine  vandringer  oden  at  ligge 
private  til  byrde.  Således  fremstod  der  efterhånden  på  for- 
skellige  steder,  dog  fornemlig  langs  de  veje,  som  forte  til 
St.  Olafs  helligdom  i  Nidaros,  hos  pi  ti  er,  der  underholdtes 
af  klostre,  biskoper  og  domkapitler.  De  efterretninger,  der 
.ere  bevarede  om  disse,  ere  imidlertid  kun  yderst  sparsomme; 
i  mange  tilfælde    kendes  deres    tilværelse    kun  gennem  sagn 

e 

eller  af  endnu  existerende  stedsnavne  {Spitalen,  Spe-- 
dalen^  Huepital,)  der  vise,  at  der  på  de  steder,  som  bære 
disse  navne,  engang  i  fortiden  har  været  sådanne  institntio- 
ner.  1  Gudbrandsdalen  var  der  endnu  ud  i  forrige  århund- 
rede  bevaret  to  bygninger  på  de  to  ved  siden  af  fainanden, 
lige  ved  landevejen  liggende  gårde,  Gryting  og  Kolstad  i  Fron, 
hvis  hele  indretning  synes  at  gøre  det  utvivlsomt,  at  de  have 
været  opførte  til  hospitier.  Hospitiet  på  Bolstad  har  da 
sandsynligvis  været  underholdt  af  erkebiskopen,  til  hvis  gods 
denne  gård  har  hørt  ifølge  en  i  rigsarkivet  opbevaret  jorde- 
bog  for  Akershus  len  af  1578.  Nabohospitiet  på  Gryting 
kan  have  ligget  under  et  domkapitel  eller  et  kloster.  Maske 
også  det  mærkelige  endnu  bevarede  stenhus  ved  Grans  kirke 
har  været  et  hospitium,  såfremt  det  ikke  har  været  benyttet 
som  biskopens  aftrædelsesrum,  når  han  kom  på  visitats. 
Overhovedet  må  man  netop  på  grund  af  kildernes  magerhed 


DET  N0R8KE  VEJVÆSEN  FOR  1814.  229 

være  meget  forsigtig  med  at  afgive  bestemte  erklæringer  om, 
at  et  sted  har  været  hospits.  Sfiledes  ansees  i  almindelig- 
hed  Hovin  hospital  ved  Oslo  for  et  sådant;  men  en  notits, 
der  findes  i  den  ]595  forfattede  jordebog  over  Oslo  kapitels 
gods  (Kristiania  bispearkiv,  2,  f  i  rigsarkivet,  s.  149,)  ger 
dette  noget  tvivlsbmt,  idet  der  adtrykkelig  siges,  at  gården 
'^var  udi  ganile  dage  de  kranke,  sjuge  og  blinde  kanniker  og 
presters  avlsgård  og  var  lagt  dennam  til  underhold,  som  ikke 

knode  gere*  nogen  tjeneste og  var  Povelsgård  udi  Oslo 

forskrevne  kanniker  og  prester,  som  sjuge  var,  deris  ho- 
spital". 

Ved  siden  af  disse  hospitier  stode  de  tjeldstuer,  der 
allerede  tidlig  anlagdes  ved  de  mere  befærdede  fjeldover- 
gange  og  havde  sin  oprindelse  af  de  tarvelige  småhuse,  som 
fra  meget  gamle  tider  af  vare  opferte  på  fjeldene  for  at 
skaffe  de  rejsende  ly  mod  storm  og  uvejr,  de  såkaldte  sdluhuø 
eller  såluatofur.  Et  sådant  sdluMe  var  det,  som  omtales  i 
d^  æventyrlige  beretning  i  Olaf  den  helliges  saga  om  de 
norske  skattekræveres  mede  på  Jæmtefjeldet  m*ed  Arnljot 
Gelline.  Aldeles  af  samme  sort  må  de  såkaldte  biskopaboder 
på  Hardangervidda  have  været,  hvori  biskopen  af  Stavanger 
overnattede  på  sine  visitatsrejser  til  Hallingdalen  og  Valdres, 
der,  som  omtalt,  lige  til  1631  hørte  til  hans  stift;  disse 
omtales  af  Peder  Klaussen  og  senere  af  Jonas  Ramus,  men 
skulle  allerede  et  stykke  ind  i  det  attende  århundrede  have 
været  aldeles  nedfaldne,  så  at  der  da  ikke  engang  var  bevaret 
sagn  ora  deres  tilværelse.  Sandsynligvis  have  de  ligget  et 
sted  i  nærheden  af  Halnevandet,  hvor  maske  Olafsbuvandets 
navD  eodnu  kan  minde  om  dem.  For  benyttelsen  af  sådanne 
sælehnse  gjaldt  der  særegne  regler.  Når  mange  på  en  gang 
søgte  ly  i  dem,  måtte  således  ingen  ligge  der  i  længere  tid 
end    tre  dage,    og    når  et  sælehus  brændte  op,    skulde  alle, 


TNOVAB  N1EL8BN. 

Bom  da  holdt  til  deri*  Bvare  for  den  forvoldte  skade.  Disse 
bestemmelser  findes  i  GnlatingsloveD  (kap.  100);  mellem  do 
sælehase,  som  vare  opferte  i  de  distrikter»  hvor  denne  gjaldt, 
må  man  først  tænke  på  det,  som  utvivlsomt  meget  tidlig 
har  været  anlagt  ved  overgangen  over  FileQeld.  Såfremt 
Eidsivatingsloven  havde  været  bevaret,  vilde  man  sandsyn* 
ligvis  også  i  denne  have  havt  lignende  lovbod,  med  særligt 
hensyn  til  sælehusene  ved  overgangen  over  Dovre. 

Af  disse  primitive  småhuse  udviklede  der  sig,  som  sagt, 
i  tidens  lab  formelige  herbergersteder,  der  ligesom.  hine  kald- 
tes  sælehuse  eller  sætestuer.  Det  ældste  af  disse  var  det, 
som  kong'Eystejn  Magnussen  lod  opfere  på  DovreQeld,  og 
hvori  man  har  at  sege  oprindelsen  til  den  nuværende  Qeld* 
stue  på  Hjærkin,  hvis  navn  ferst  forekommer  i  Sverres  saga 
ved  år  1 182.  Til  dennes  vedligéholdelse  lagde  kongen  jorde- 
gods. De  evrige  fjeldstuer  på  Dovre  ere  meget  yngre;  den 
ældste  af  dem  er  maske  Drivstuen,  medens  Kongsvold  og  Fok- 
stuen  skrive  sig  fra  en  forholdsvis  sen  tid.  Af  fjeldstuerne  på 
FileQeld  er  Maristuen  den  ældste,  idet  dens  anlæg  skriver 
sig  fra  tiden  omkring  1300,  da  den  opfertes  af  en  vis  Helge 
Ivarssen,  under  hvis  navn  den  forekommer  i  den  under  nav* 
net  Bjlhyj/njar  kdlfékinn  bekendte  jordebog  over  det  gejst- 
lige  jordegods  i  Bergens  stift,  som  ^dhnstofa  Helga  Ivarå^ 
øonar  uppi  d  Burgund,  Også  til  denne  var  der  henlagt 
noget  jordegods.  Navnet  Margretestuen,  eller  som  det  na 
odtales,  Maristuen,  er  ferst  opstået  senere;  efter  hvad  P.  A. 
Munch  siger  i  sin  beskrivelse  over  Norge  i  middelalderea 
(s.  105)  skulde  den  allerede  i  slutningen  af  middelalderen 
være  kaldt  Mdrgréiar9U>fa  d  HUa/jaUi,  men  uden  at  derior 
er  anfert  nogen  hjemmel.  Meget  yngre  er  den  anden  QeM* 
stue  mellem  Lærdal  og  Valdres,  Nystuen,  der  maske  ikke 
engang  er  anlagt  fer  henimod  reformationstiden.    Den  nævnas, 


DET  NOBSKg  VEJVÆSfiN  FØB  18U.  231 

8&  vidt  vides,  ferste  gaog  i  en  lagtingsdom  af  19de  Juni  1627 
(bilag  ved  Bergenhus  lens  regnskaber  i  rigsarkivet,  pakke 
580,}  hvori  omtales  en  Gro  Tordsdatter  Nystaen,  der  var  en' 
drabsroands  viglysningsvidne,  men  kaldes  dog  fremdeles  i 
slutningen  af  det  18de  årh.  "den  nye  fjeldstae  på  FileQeld". 
I  1791  indgav  den  daværende  ^eidstaemand,  Knnt  Tomme- 
sen Nystuen,  en  klage  til  generaUvej-intendant  Anker  over  den 
for  ham  ufordelagtige  roåde,  hvorpå  almaen  i  Valdres  betalte 
den  Qeldstuetold,  som  var  pålagt  deres  gårde,  samt  over,  at 
flere  bønder  i  Øje  ved  at  anlægge  sætre  på  den  til  fjeld- 
stuen  horende  grund,  fremfor  alle  Iver  Elton,  der  havde  byg- 
get sæter  ved  Tomaskirken,  havde  formindsket  hans  havne- 
gang. 

Allerede  navnet  sælehus  viser,  at  opferelsen  og  vedlige- 
holdelsen  af  disse  hus9  har  været  betragtet  som  en  fromheds 
gærning,  og  det  er  derfor  også  af  betydning,  -at  det  til  en 
af  dem  henlagte  jordegods  opregnes  i  en  fortegnelse  over 
gejstligt  gods.  P.  A.  Manch  har  også  i  anmærkningerne  til 
sin  udgave  aS  Bjihrgynjar  kél/skinh  (s.  112}  gjort  opmærk- 
som  på  dette  forhold.  Desoagtet  har  Lange  (klosterhistorien, 
s.  72}  antaget  dem  for  verdslige  iostitutioner,  idet  han  har 
lagt  vægten  på,  at  det  var  en  konge,  som  stiftede  den- første, 
hvilket  dog  i  denne  henseende  er  en  avæsentlig  omstændig- 
hed.  Sælehusene  (i  den  senere  betydning  af  ordet)  betragte- 
des  som  gejstlige  institntioner  og  stode  således  under  gejst- 
lighedens  varetægt;'  de  vare  altså  også  i  denne  henseende 
sidestykker  til  til  de  store  hospitier  ved  fjeldovergangéne  fra 
Tydskland  til  Italien.  Denne  sælehusenes  overvejende  gejst- 
lige karakter  viser  sig  også  deri,  at  dø  oftere  vare  forenede 
med  kirker.  Således  var  der  før  reformationen  en  kirke  ved 
Hjærkin,  og  ifølge  Håkon  Båkonssøns  saga  (kap.  110)  var 
der  også   på  alfarvejen  over  Ejdskogen  et  sælehus   med   en 


232  TNGVAR  NIELSEN. 

m 

kirke.  Kirken  på  FileQeld  i  oærheden  af  det  8ted,  hvor  Ny- 
staen  er  anlagt,  er  vel  bekendt  og  kan  maske  have  frem-* 
kaldt  opfør^gen  af  denne  ijeldstue,  og  endelig  kunde  vi  ma- 
ske endna  i  denne  forbindelse  nævne  det  af  Håkon  HSkonssen 
opferte  kapel  på  Tofte  nnder  opgangen  til  DovreQeld!  For 
den  middelalderske  opfatning  faldt  en  sådan  forening  ganske 
naturlig;  den  lå  i  forholdene  og  fremkaldtes  af  disse. 

Herbergervæsenet  var  imidlertid  ikke  ndelnkkende  over- 
draget til  gejstligbeden,  idet  ndviklingen  også  i  tidens  leb 
foranledigede  den  verdslige  magt  til  at  tåge  sig  af  denne  sag. 
I  den  anden  halvdel  af  det  trettende  århondrede  blev  der 
således  stadig  rejst  klager  over  de  vanskeligheder,  som  vare 
forbondne  med  at  få  mad  for  de  rejsende  og  toder  for  he- 
stene. Den  private  gæstlrihed  var  maske  begyudt  at  kølnes, 
og  var  i  ethvert  fald  ikke  istand  til  at  tilfredsstille  de  rej- 
sendes  behov,  medens  gejstligbeden  maske  i  mange  tilfælde 
ikke  har  strokket  sig  videre  end  til  at  yde  de  vejfarende 
tag  over  hovedet.  Disse  klager  bevægede  da  kong  Erik  Mag- 
nnssøn  og  hans  broder  hertug.  Håkon  til  at  gere  et  forseg 
på  at  afhjælpe  roislighederne  ved  at  udstede  en  retterbod, 
hvorefter  der  for  hver  hele  eller  halve  dagsrejse  langs  de 
almindelige  veje  skolde  indrettes  værtshose,  tafemisfms.  Ef- 
terat  hertagen  selv  havde  fulgt  sin  broder  på  tronen,  ndgar 
han  også  (sandsynligvis  29  Maj  1303  under  et  ophoid  i  Tøns- 
berg) en  lignende  retterbod,  der  udvidede  og  bekræftede  den 
ældre  *).  Ifelge  denne  nye  retterbod,  der  endnu  er  bevaret, 
medens  den  ferste  er  tabt,  skulde  de,  der  holdt  sådanne 
huse,  som  vederlag  for  sin  meje  med  at  skaffe  alle  tbrneden- 
heder  tilveje,  have  ret  til  at  tåge  en  tredjedel  mere  end  den- 
almindelige  pris  for,    hvad    de  solgte    til  rejsende  af  mad  og 


0  Norges  gamle  LoTe,  III,  136  flg. 


DET  NORSKE  VEJVÆSEN  TØR  18'l4.  233 

drikke  og  hestefoder;  ligeledes  erklæredes  det,  at  de  stode 
under  kongens  særlige  beskyttelse,  medens  enhver,  som  vilde 
unddrage  sig  for  at  betale,  hvad  dem  tilkom,  truedes  med 
straf,  fornden  at  der  tilstodes  værtshusholderne  frihed  for 
forskellige  ydelser  og  afgifter.  Udenfor  sine  huse  skulde  de 
have  et  skilt,  hvorpå  der  var  angivet,  hvilke  sorter  drikke- 
varer der  havdes,  især  øl.  De  betydelige  privilegier,  som  på 
denne  made  af  kong  Håkon  tilstodes  enhver,  som  vilde  på- 
tåge  sig  at  holde  herberge  for  de  rejsende,  synes  meget  snart 
at  have  fremkaldt  oprettelsen  af  et  større  antal  sådanne. 
Ved  årbundredets  midte  nævnes  der  således  langs  den  stærkt 
befærdede  sejlled  fra  Karmsund  til  Bergen  flere  herberger 
for  rejsende,  som  dog  alle  bleve  ødelagte  af  Hanseaterné  i 
den  krig,  som  afsinttedes  i  1369  ved  våbenstilstanden  i  Lti- 
bcck,  deriblandt  et,  som  nylig  var  opført  af  drotseten  *). 

Det  tør  vel  da  også  med  stor  sandsynlighed  antages, 
at  der  på  samme  tid  langs  de  større  landruter  er  fremstået 
en  række  af  værtshuse,  hvor  de  rejsende  mod  betaling  kunde 
ffi  raad,  drikke  og  nattely,  først  langs  vejen  gennem  Gud- 
brandsdalen til  Nidaios,  hvor  maske  Drivstuen  kan  formo- 
des at  være  anlagt  omtrent  på  denne  tid,  og  langs  hoved- 
vejen  over  Valdres,  hvor  Maristuen  da  netop  også  var  ud- 
videt  til  en  fuldstændig  Qeldstue.  Sandsynligvis  have  diss«* 
værtshuse,  hvor  det  lod  sig  gjøre,  ligget  ved  eller  på  de 
kongsgårde,  der  lå  langs  hovedruterne,  og  hvor  kongerne  i 
regelen  toge  kvarter  på  sine  rej«er  gennem  landet.  Flere  af 
disse  ere  også,  efter  at  de  ikke  længere  benyttedes  af  kon- 
gerne,  vedblevne  som  stationer  lige  til  nutiden.  Man  vil 
derfor  kunne    slutte    sig    til  den    omtrentlige    beliggenhed  af 


»)  Sartori^uSjXIrkundlicheGeschichte  desUrsprungesder 
deutschen  Hansa,  II»  696  flg. og  Hanserecesse,  II,  llflg. 


234  YNGVAR  KIEL8BM. 

disse  værtshusé  laogg  Gadbraodsdalsvejen»  ved  at  lægge 
mærke  til  de  steder,  hvor  Håkon  HåkossoD  opferte  sine 
vejtslehaller  ved  denne  vej.  Der  var  således  først  Huseby 
i  Stange,  derefter  Ringsaker,  Vedam  i  Øjer,  Stejg  i  Froen '), 
Hof  i  Bredebygden  og  Tofte  i  Dovre  ved  det  sted,  hvor  maa 
«teg  op  på  Qeldet,  alle  i  eo  passende  afstand  for  korte  dag&- 
rejser.  Af  disse  steder  have  de  to  sidste  ig^nnem  mindst  tre 
århondreder  bevislig  været  almindelige  herberger  for  rejsende, 
selv  på  en  tid,  da  de  endna  bare  navn  af  ^kongsgirde**. 

Ved  refortnationen  foregik  der  i  disse  forhold  en  bety- 
delig forandring,  forså  vidt  som  hospitierne  bleve  nedlagte,  da 
de  gejstlige  fnnktionærer  eller  stiftelser,  som  underholdt  dem, 
ikke  længere  kunde  yde  noget  tilskud.  Dette  var  dog  ikke 
tilfældet  med  Qeldstuerne,  som  fremdeles  vedbleve  at  bestå, 
kun  med  den  forskel,  at  de  fra  at  være  gejstlige  stiftelser, 
nu  gik  over  i  statens  hænder  tilligemed  det  til  dem  henlagte 
jordegods.  Af  mangel  pl  tilstrækkelige  kilder  lader  der  sig 
dog  ikke  oplyse  noget  bestemt  om  måden,  hvorpå  denne  over- 
gang er  foregiet.  Kun  for  Maristuen  kan  det  påvises,  at 
ialfald  en  af  de  gårdparter,  som  i  Bjergynjar  hU/akinn 
omtales  som  tilherende  denne,  i  midten  af  det  17de  århun- 
drede  var  statsejendom,  nemlig  en  del  af  gården  Joranger  i 
Marifjærens  skibrede  i  Indre  Sogn.  Såvel  Qeldstuerne  på 
Dovre  som  på  Pile(jeld  vare  fuldstændig  skattefrie,  hvorfor 
de  naturligvis  forbigåes  i  alle  gamle  skattemandtal,  ja  selv 
i  den  under  Frederik  III  forfattede  matrikul.  De  svarede 
vistnok  heller  ikke  leding  og  tiende.  Om  en  enkelt  Qeldstue, 
Drivstuen  i  Opdal  vides  det,    at  dens  bruger  desuden  oppe- 


1)  Denne  g&rd  skal  ifølge  en  notits  i  Oslo  ki^itels  jordebog  af 
1595  først  i  1592  være  sat  for  landskyld. 


DET  N0R8KE  VEJVÆ8EM  FØR  1814^  235 

bar  en  afgiflb  af  almuen  i  Opdal,  Rennebo,  Meldal,  Lom,  Vage^) 
og  Dovre,  hvorpå  der  i  1610  og  1648  tiktodes  fornyet  bekræf- 
telse,  ligeBom  der  og8&  til  Nystaeo  var  henlagt  en  Qeidstaetold. 
I  dalene  og  langs  kysten  vare  således  i  tiden  efter  re- 
formationen  de  rejsende  væsentlig  henviste  til  at  tåge  ind 
på  de  fra  gammel  tid  bestående  værtshnse,  hvis  antal  på 
enkelte  roter  na  endog  var.  blevet  så  stort,  at  det  blev  ned- 
vendigt  at  indskrænke  dem.  Således  ndstedte  Kristian  IV 
under  sit  ophold  i  Stavanger  i  1607  en  forordning,  hvorved 
krohusene  i  de  tre  Ågdesidens  len,  Nedenæs,  Mandal  og  Li- 
ster indskræokedes  til  et  bestemt  antal,  nemlig  2  i  Øster* 
risor,  1  i  Merde,  2  i  Grimstad  og  2  i  Flekkerø;  som  grand 
til  denne  foranstaltning  anførtes,  at  ved  dem  ^cUn  gemene- 
Kféand  gives  åreag  tU  stor  Chtds  fortørnelse  ved  dnikken- 
skab^  drab  og  i  a/ndre  moder**.  De  folk,  som  holdt  eller 
lod  holde  disse  værtshuse,  tilhørte  de  mest  forskellige  stæn- 
der.  Således  var  der  af  en  prest  i  Lindås  omtrent  ved  år 
1600  opført  et  værtshas  ved  Rilestrømmen  i  Nordhordland, 
et  sted,  hvor  alle,  som  rejste  Bergensleden  nordover,  kom 
indom;  her  havde  han  med  lensherrens  Uiladelse  ansat  en 
mand  til  at  holde  hus  for  de  rejsende  og  fik  så  i  1610  kon- 
geligt  privilegium.  Senere  hen  gik  den  samme  kro  over  til 
en  borgermester  i  bergen,  som  også  i  1621  fik  kongeligt  pri- 
vilegium. I  almiadelighed  var  det  dog  ganske  andre  folk, 
som  havde  værtshuse,  ofte  af  den  allerværste  sort.  Det  be* 
rettes  ialfald  i  1648  (i  statholderskabets  supplikations-proto- 

kol.  I,  213,  a-b  i  rigsarkivet),  at  den  kone,  som  havde  her- 

• 

bergerstedet  ved  overfarten  over  StensQorden  nedenfor  Krok- 


*)  Hvor  der  fira  gammel  tid  var  opført  stuer  på  Qeldene,  bieve  disse 
naturligvis  fi^emdeles  vedligeholdte,  når  dertil  var  trang;  under- 
tiden cpførtes  også  nye  f.  eks.  i  160^  tre  på  Qeldovergangen  til 
Jæmteland,  hvor  der  før  kun  &ndtes  en  eneste. 


236  YNGVAR  NIELSEN 

kleven,  lå  i  ledtog  med  ^ røvere^  tyve^  landlebere  og  shæl- 
mer^j  og  at  huo,  når  hun  satte  rejsende  over,  tog  ^hel 
tishikkelig  afsted^  både  med  fylderi  og  overekælding  på 
dennenty  hun  overferer^  tiår  de  hende  ikke  dobbelt  derfor 
ville  fornéje^^  — og  at  denne  kone  skolde  være  den  eneste 
i  sin  art,  er  vél  lidet  sandsynligt.  Den,  som  nærmest  førte 
tilsyn  med  kroer  og  værtshnse,  var  den  kongelige  befalings^ 
mand  over  ethvert  len,  og  ander  ham  igen  hans  fogder;  en 
bevilling  fra  lensherren  synes  derfor  også  fra  gammel  (id  af 
at  have  været  fornøden  for  enhver,  der  vilde  holde  kro  og 
modtage  rejsende;  denne  kunde,  som  vi  have  seet,  også  i 
mange  tilfælde  blive  bekræftet  af  kongen  selv.  Da  kroholdet 
i  regelen  var  ret  indbringendé,  kunde  det  hænde,  at  enker 
efter  værtshusmænd  søgte  at  overføre  privilegiet  på  sin  an- 
den mand,  når  de  indtrådte  i  nyt  ægteskab,  idet  den  ældre 
bevilling  da  måtte  betragtes  som  opfaørt,  såfremt  den  ikke 
fornyedes.  I  det  hele  tåget  har  det  vist  ganske  strengt  været 
påseet,  at  ingen  uberettigede  befattede  sig  med  krohold. 

Enkelte  værtshuse,  forneralig  af  dem,  som  lå  hejt  op- 
imod  fjeldet,  vareogsfi  udstyrede  med  særlige  begunstigelser. 
Et  sådant  sted  var  den  gamle  kongsgård,  Breden  i  Gudbrands- 
dalen, hvis  beboere  ialfald  fra  langt  oppe  i  det  sextende  år- 
hundrede  sees  at  have  nydt  fnldstændig  fribed  for  alle  af- 
gifter,  fornemlig  landskyld  og  tiende,  på  hvilken  der  også 
ved  hyldningen  i  1610  erhvervedes  fornyet  bekræftelse  ^),  og 
senere  ved  liyldningen  i  1648.  En  lignende  begunstigelse 
var  også  tilstået  opsidderen  på  Tofte,  som  først  ved  et  konge-^ 
brev  af  3  Maj  1639  fik  bekræftelse  derpå  og  senere  ved  et 
nyt  af  29  Aug.  1648,  der  blev  udstedt,  medens  Frederik  III 

0  Dette  har  frrmodentlig  været  en  levning  fra  den  tid,  da  gården 
var  kongsgård  og  som  sådan  var  fritagen  for  alle  den  slags  af- 
gifter. 


DET  NORSKE  VEJVÆ8EN  FØR  1814.  237 

opholdt  sig  på  Åkershos  i  anledning  af  sin  hyldning.  Den 
daværende  opsidder  på  gården,  Oluf  Olafssøn,  havde  selv 
begi  vet  sig  ind  til  Kristiania,  forsynet  med  en  erklæring  fra 
12  lagrettesmænd  på  Lesja,  hvori  disse  bevidnede,  at  han  i 
sin  brngstid  havde  forbedret  meget  på  gårdens  hase  og 
'*lo88emente^\  hvor  den  rejsende  kunde  blive  forsynet  med 
mad,  el  og  seng  og  få  proviant  med  sig  på  rejsen  over 
fjeldet  i). 

Men  uagtet  der  således  fra  statens  side  var  gjort  ad- 
skilligt  for  at  opmuntre  til  anlæg  af  herbergersteder  for  de 
rejsende,  og.  uagtet  det  på  mange  steder  var  meget  lønnende 
at  anlaagge  sådanne,  sees  det  dog,  at  de  længe  savnedes  på 
onkelte  steder,  selv  der,  hvor  det  miodst  skulde  ventes,  f. 
ex.  i  Opdal  ved  den  alfare  vej  til  Trondbjem.  Hvor  der 
ingen  værtshuse  fandtes,  vare  altså  de  rejsende  fremdeles  hen- 
viste til  den  private  gæstfrihed,  fornemlig  til  presternes,  for 
hvem  dette  ofte  kunde  være  en  meget  stor  byrde.  Som  ve- 
derlag herfor  blev  der  også  hyppig  tilstået  de  prester,  som 
boede  på  steder,  hvor  der  var  det  største  indryk,  forskellige 
begunstigelser  i  form  af  tiender,  frihed  for  skatter  -  o.  desL 
Således  fik  presten  i  Lekanger  ved  Sognefjorden,  der  allerede 
ved  herredagen  i  Bergen  1637  havde  klaget  over  det  besvær, 
han  havde  med  de  rejsende,  ved  hyldningen  i  1648  bevilling 
på  skattefrihed  af  en  liden  bækkesag  for  sin  og  hustrus 
levetid.  Sognepresten  i  Opdal  fik  også  af  lignende  grunde 
ved  kongebrev  af  3  Maj  1639  bevilling  på  skattefrihed,  der 
bekræftedes  under  kongens  ophold  på  Akershus  i  1648.  Der- 
hos  hændte  det  ofte,  at  presterne  toge  betaling  af  de  rejsende, 
som  overnattede  på  deres  gårde,  uagtet  det  også  heder,  at 
dette  skulde  væra  ^mod  landsens  maner^.      Dette  har  dog 


*)  Denne  erklæring,  ber  er  dateret  23  Juni  1648,  findes  i  det  dan- 
ske geheimearkiv  mellem  indlæg  fra  alle  lande,  1648. 


238  YNGVAR  NIBL8BN. 

ikke  hindret  dem,  endog  fra  at  tåge  en  meget  hejere  beta- 
ling ,  end  der  forlangtes  pa  de  almindelige  gæetgiversteder. 
Der  er  således  bevaret  en  regning  på,  hvad  en  af  lensberreo, 
Oluf  Parsbergs  folk,  der  selv  anden  i  1628  skolde  brii^e 
skatterne  fra  Trondhjems  len  til  København,  har  ndgivel  i 
fortæring  på  sin  rejse  fra  Orkedalen  til  Danmark  og  derftn 
igen  til  Bergen,  i  hvilken  der  nøjagtig  er  anfert,  hvad  ban 
og  hans  ledsager  pl  hvert  sted  gave  for  fortæring  og  natte- 
logis  ^).  De  kom  om  aftenen  25  Oktober  1628  til  Driv- 
stuen  og  passerede  Kongelf  15  November;  17  December  vare 
de  atter  der  igen  og  kom  ti  dage  senere  til  Valdres,  hvor 
de  om  aftenen  1  Januar  1629  kom  op  under  Qeldet,  men 
måtte  ligge  vejrfast  der  til  den  femte.  Af  alle  kvarterer  på 
nedrejsen  var  Drivstnen  det  billigste:  20  ^  for  logis  og  for- 
tæring til  to  personer,  dernæst  Hjærkin  (en  ort)  og  så  Tofte, 
Brændengen,  Ringsaker  og  Stange  (32  yS).  Derimod  kostede 
det  samme  hos  de  sydligere  skydsskaffere  2  markstykker  og 
på  Øjer  }  rdl.  Hos  presten  i  Ringebo  gav  de  2  markstyk- 
ker, hos  lensmanden  i  Ejdsvold  og  presteme  i  Serum  og 
Rakkestad  3  ort,  ligesom  i  Svinesund.  Det  dyreste  sted 
var  Kongelf,  hvor  fortæring  og  nattelogis  begge  gange  kostede 
4  mark  foruden  \  rdl.  for  el.  På  hjemrejsen  i  Valdres 
gav  de  overalt  2  markstykker  eller  32/?,  samt  derhos  sær- 
skilt 1  mark  for  øl,  og  da  de  5  Januar  toge  tilQelds,  gave  de 
i  rdl.  for  noget  øl  og  koldt  kokken,  som  de  fik  med  sig  pa 
vejen.  Denne  rute  har  altså  gennemsnitlig  været  noget  dy- 
rere end  Gudbrandsdalsruten,  når  undtages  de  ved  denne  lig- 
gende prestegirde,  hvor  det  var  ligeså  dyrt,  som  i  de  dyreste 
værtshuse  på  landet. 

I  købstæderne  og  de  mere  besøgte  havne  langs  den  øst- 


1)  Denne  er  nu  trykt  i  turistforeningens  årbog  for  1874. 


DET  NORSKE  VEJVÆSEN  røR  1814.  239 

lige  kyst  vare  også  de  rejseode,  forsåvidt  de  ikke  kunde 
benytte  sig  af  privates  gæstfrihed,  henviste  til  at  søge  kvarter 
på  værtshuse  eller  kroer.  Af  alle  norske  byer  var  Bergen 
den,  som  besogtes  af  de  fleste  rejsende,  hvorfor  også  her 
krohasenes  antal  var  ^terst;  før  byens  brand  i  1623  skal 
der  have  været  ikke  mindre  end  400  kroer  og  5ltapnings- 
steder,  af  hvilke  tre  år  efter  omtrent  det  halve  antal  på 
ny  var  kommet  i  gang.  I  det  samme  ir  blev  det  imidlertid 
bestemt  af  kongen,  at  der  for  fremtiden  kan  skålde  tilladen 
femti  ^offentlige  herberger  og  krohase,"  af  hensyn  til  den 
uorden  og  nsædelighed,  som  derved  gik  i  svang.  De  fleste 
af  disse  huse  have  dog  vistnok  kon  været  beregnede  på 
folk  af  de  simpleste  klasser.  I  Kristania  lader  det  til,  at 
der  er  hengået  længere  tid  efter  byens  anlæg,  inden  der 
oprettedes  noget  herberge  for  rejsende,  som  derfor  måtte 
tåge  ind  hos  borgerne.  I  Hannibal  Sehesteds  tid  fik  en  via 
Frederik  Tdmmermand  privilegium  på  at  holde  herberge; 
men  borgerne  klagede  dog  fremdeles  over,  at  hans  sted  ikke 
var  tilstrækkeligt  for  behovet,  så  at  de  private  fremdeles 
maatte  tåge  imod  rejsende.  Dog  kan  grunden  hertil  maske 
være  at  soge  i  deres  ulyst  til  at  skaffe  ham  det  nødvendige 
^hnsværelse^,  da  de  vare  misfomøjeda  over  de  lettelser  i 
toldafgifterne,  som  vare  ham  tilståede.  Efter  Frederik 
Tømmermands  ded  fik  hans  enke  under  12te  September 
1660  privilegium  på  at  holde  et  lignende  herberge.  For 
øvrigt  var  det  allerede  samtidig  med  byens  anlæg  pålagt 
statholderen  at  „forordne"  herberger  i  hver  af  de  under 
Kristiania  henlagte  havne  eller  ladesteder,  „på  det  fremmede 
folk,  som  på  havnenie  kommer,  med  logement,  herberge  og 
nddtørft  til  mad  og  drikke  kan  blive  forsørget."  Et  par 
år  efter  der  forekommer  der  også  en  mand,  som  søgte  og 
fik  tilladelse  til  på  Moss  at  holde  „herberg  for  rejsende  folk,^ 


240  YKGVAR  NIELSEN 

så  Og  holde  el,  brød  og  anden  proviant  for  det  geinene  folk, 
60in  did  søger/'  I  Trondbjem  forekommer  der  noget  efter 
midten  af  det  17de  årh.  en  vis  Berent  von  Kroge,  der  havde 
bevilling  på  at  holde  værtshus  med  enkelte  begunstigelser. 
Da  hans  hns  lå  indenfor  byens  port,  havde  han  også  udenfor 
denne  en  mindre  bygning,  hvori  alle,  som  kom  rejsende  om 
Datten,  kunde  få  midlertidigt  logis. 

Som  tidligere  bemærket,  ved  ble  ve   de   nQj*ske   landeveje 
endnu  langt  ind  i  den  nyere  tid  i  det  væsentlige  at  befinde 
sig  i  den  samme  primitive   forfatning,    som    de    havde   gjort 
hele    middelalderen   igennem.      Fordringerne    til   en  bragbar 
vej  havde  i  denne  lange  tid  ikke  undergået  nogen  synderlig 
forandring,  og  idet  al  transport  længe    vedblev  at  holde  sig 
til  de  samme  produkter,  var  det  også   en    selvfølge,    at  der 
ikke  på  lange  tider  ytrede  sig    nogen    trang   til  at  få  andre 
kornmunikations-midler.     Bonderne    bragte   således  lige  godt 
«om  før  de  få  varer,  de  havde  at    sælge,  frem   tilbads  eller 
på  hesteryggen,  og  om  der  var  tungere  genstande,  som  skulde 
transporteres,  var  man  ganske  naturlig  henvist  til  at  bringe 
dem    frem    på    slædeføret.      Vinteren    var    på    denne    made 
meget  længe  den  årstid,  da  den  største  færsel    foregik.    Det 
var    da    heller    ikke    alene    handelstrafikken,    som    belivede 
vejene;  også  andre,  som    havde    rejser   at    foretage,    måtte^ 
når  det  var  muligt,    helst   ønske  at   kunne    udføre    dem  pa 
denne  tid,    såfremt  det  ikke   lod    sig   gøre    at    rejse    tilsos. 
Således  er  det  ingen  ny    formodning,    at    de   biskoper,   hvis 
stifter  mest    bestode    af    indlandsdistrikter,    i    den    katolske 
tid  helst  valgte  vinteren  til  sine  visitatsrejser  *),   og  på  denne 


^)  P.    A.   Munch    det    norske   folks  historie;  (2  hovedaid.) 
I,  335. 


DET  NORSKE  VEJVÆ8EN  FØR  1814.  241 

made  visiterede  biskop  Jens  Nilsson  endnu  i  slatningen  af 
det  16de  årh.  helst  de  egentlige  fjelddistrikter  om  vinteren. 
Han  findes  således  i  Janaar  1580  helt  oppe  i  Tønsæt,  i 
Februar  1582  på  Våge  og  i  Januar  1589  i  Telemarken, 
medens  han,  når  han  f.  ex.  skulde  samtidig  besøge  Nume- 
dalen  og  Telemarken  og  derved  tåge  over  bøjfjeldet,  selv- 
følgelig helst  benyttede  sommertiden. 

Denne  rejsen  om  vinteren  havde  imidlertid  foruden  de 
betydelige  fordele,  som  den  medførte,  også  enkelte  mindre 
gode  sider,  navnlig  derved,  at  alle  besværlige  og  farlige 
punkter,  præcipicer  o.  desl.,  hvorpå  vort  land  har  en  sådan 
rigdom,  da  bleve  så  meget  farligere.  Det  sørgelige  ry,  som 
fra  gammel  tid  af  har  stået  af  sådanne  vejstykker,  som 
Vårstien,  Rusten,  Galderne  og  Vindhellen,  og  som  for  den, 
der  nu  ser  dem  en  vakker  sommerdag,  tiltrods  for  deres 
iøjnefaldende  besværlighed,  kan  synes  næsten  uforklarligt, 
har  netop  sin  oprindelse  fra  disse  gamle  vinterrejser.  Var 
det  om  sommeren  besværligt  at  komme  frem  mellem  de 
overhængende  klipper,  over  svage  broer,  der  syntes  at  måtte 
knuses  under  hestens  fedder  og  berede  den  rejsende  en  grav 
i  det  svimlende  dyb,  hvorover  han  befandt  sig,  og  langs 
de  afgrunde,  der  åbnede  sig  ved  hans  side,  og  hvor 
han  i  dybet  skimtede  elvens  frådende  bølger,  —  så  blev 
den  samrae  situation  om  vinteren  ubetinget  farlig,  når  man 
dertil  ovenikøbet  skulde  vandre  på  den  issvuld,  der  da 
hyppig  bedækkede  vejen  og  maske  netop  i  størst  mængde 
plejede  at  lægge  sig  på  de  slemmeste  steder.  Da  måtte 
isbrodderne  frem  for  at  spændes  under  fødderne,  og  ofte 
måtte  vistnok  den  rejsende  på  de  mest  befærdede  landeveje 
benytte  de  samme  forsigtighedsregler,  som  nu  anvendes  ved 
vandringer  over  vore  isbræer;  thi  ofte  var  det  de  samme  farer, 
som  på  disse,  der  truede  vandrerne,  ofte  endnu  stirre.     Hvad 

Hist.  Tidsskr.  IV.  ]g 


242  TNOYAR  NIELSEN. 

biskop  Jeos  Nilsseo  i  sloe  optegnelser  fra  1589  fortæller  om 
Goldbei^gkleveo  i  Vioje,  at  mao  der  mitte  viode  slsedeme 
nedover  fjeldet  med  toog,  har  vist  ikke  været  et  enestående 
tilfælde;  da  han  dagen  elter  fortsatte  sin  rejse,  nåede  han 
også  sit  nattekvarter  i  merke  på  en  svare  holke,  for  hvis 
skyld  den  bonde,  hos  hvem  han  sknlde  være  natten  over, 
endog  medte  ham  midt  pi  skoven  med  tyriblas,  for  at  han 
knnde  finde  vejen. 

Det,  som  nærmest  har  givet  stedet  til,  at  der  omsider 
indtrådte  en  —  om  end  forelebig  knn  liden  —  forandring  i  disse 
forhold,  har  neppe  været  noget  andet  end  det  opsving,  som 
landets  næringsveje  toge  i  det  17de  irhnodrede.  Trælast- 
handelens  og  bergverks-driftens  storartede  ndvikling  må  derved 
bær  have  været  af  betydning;  thi  om  end  disse  næriogsvejes 
produkter  fremdeles  bedst  knnde  bringes  frem  til  flednings- 
vasdragene  eller  til  ndfersels-havnene  om  vinteren,  si 
foranledigede  de  dog  ved  siden  deraf  så  mange  rejser,  at 
der  snart  måtte  vågne  en  mere  almiodelig  trang  til  at  fi 
hensigtsmæssigere  veje.  Ligeledes  blev  der  efter  hvert,  som 
rigets  fæstnings-system  og  militær-væsen  ndvikledes,  trang 
efter  at  have  brngbare  militærveje  mellem  de  forskellige 
befæstede  punkter,  hvorpi  også  styrelsen  senere  specielt 
havde  sio  opmærksomhed  henvendt  Den  ferste  egn  i  Norge^ 
som  har  fået  en  noget  bedre  vej,  har  vistnok  været  Eker, 
hvorover  der  allerede  i  den  ferste  tid  efter  opdagelsen  af 
Kongsbergs  gmber  synes  at  være  anlagt  en  sådan,  hvis  ved- 
ligeholdelse  fremkaldte  klager  fra  almnen  i  Sigdal,  som  havde 
fiet  pålæg  om  at  vedligeholde  den  sterste  del  af  denne, 
medens  det  nærmeste  stykke  ved  Kongsberg  vedligeholdtes 
af  almnen  i  Hof.  Forelebig  har  denne  vej,  som  neppe  heller 
har  været  af  den  mest  udmærkede  sort,  maske  ikke  gået 
længere  end  fra  Kongsberg  til  Hongsund,  hvorfra  man  knnde 


DET  NORSKE  VEJYÆSEN  FØR  1814.  243. 

tåge  nedover  elven  til  Bragernses,  og  er^ferst  senere  gjort 
kørbar  helt  frem  til  dette  sted.  Den  er  vistnok  den  første 
vej  i  Norge,  om  hvilken  det  allerede  ved  dens  anlæg  i  1624 
er  bestemt,  at  den  sknlde  bringes  i  en  sådan  stand,  at  den 
kande  keres '),  og  den  åbner  af  den  grand  en  ny.  periode  i 
det  norske  vejvæsens  historie.  .Thi  med  den  var  begyndelsen 
gjort,  og  sideo  knnde  man  fortsætte  på  den  engang  betrådte 
bane.  Der  begyndte  da  også  fra  nu  af  en  stadig  fortsat 
ndvikling  af  vore  vejes  nybygning,  der  just  ikke  dreves  med 
megen  raskhed,  men  dog  aldrig  blev  varig  afbmdt,  og  som 
om  den  end  ikke  i  betydning  for  vort  lands  materielle  nd- 
vikling fnldkommen  kan  sættes  ved  siden  af  den,  som  er 
foregået  og  fremdeles  foregår  i  dette  århundrede,  dog  har 
havt  vigtige  følger  for  landets  opkomst,  soin  en  overgang 
til  et  bedre  vejvæsen. 

Den  første  administrative  foranstaltning,^ som  nn  kendes, 
hvorved  der  blev  gjort  skridt  til  en  alroindelig  forbedring 
af  det  hele  lands  veje  er  vistnok  den  forordning  a  f  24de, 
Februar  1636,  hvorved  det  blev  befalet,  at  bøndeme. 
overalt  i  Norge,  såvel  søndenQelds,  som  nordenfjelds  sknlde. 
^forandre  og  forbedre**  alle  alfare  veje  „til  og  fra  fjeldene 
og  andensteds,**  i  hvilket  øjemed,  fogder,  sorenskrivere  og 
lensmænd  sknlde  ndligne  og  fordele  arbejdet  imellem  ved- 
kommende almue.  Som  grand  til  denne  forordnings  ndsted- 
else  angaves  den  nvillighed,  bøndeme  på  -flere  steder  havde 
vist,  når  de  sknlde  udføre  det  lovbefalede  vejarbejde.  Det 
var  således  oprindelig  kan  tænkt  som  en  indskærpelse  af 
det  gamle  bad  om,  at  distriktets  almae  sknlde  vedligehplde 
de  derigennem  førende  veje;  men  gennem  de  senere  påfnlgte 
nye  lovbad,  som  stå  i  nær  forbindelse  med  denne  forordning, 


*)  Norske  rigsregistranter,  V,  S.  390. 

16* 


244  YNGVAR  NIELSEN. 

fik  den  dog  en  større  betydning,  som  en  indiedning  til  den 
nyere  lovgivning  om  vejvæsenet.  Maske  er  det  også  en  ny 
foranstaltning,  at  hver  gård  nu  skulde  få  sit  bestemte  vej- 
stykke,  —  en  bestemmelse,  der,  som  bekendt,  altid  senere 
er  bleven  stående  ved  magt.  Denne  indskærpes  også  i  det 
næste  kongebrev  om  vejvæsenet,  der  kendes,  det  kgl.  missive 
til  statholder  Hannibal  Sehested  af  7de  Juni  1643').  I  dette 
pålagdes  det  ham,  at  han  skulde  lade  alle  alfare  veje  i 
Akershus  len,  hvor  de  vejfarende  mest  plejede  at  rejse, 
y^med  forderligste  jævne  og  i  andre  måder  forbedre,  med 
udshærelse  af  steriy  sand,  gTua^  bark  eller  brolæggelsey^^ 
og  feå  tildele  hver  bonde  et  bestemt  vejstykke,  som  han 
skulde  have  bragt  i  fuld  stand  inden  Mikkelsdag  om  høsten 
og  Korsmesse  om  våren,  såfremt  han  ikke  vilde  straffes  for 
sin  forsømmelighed. 

Denne  befaling  forudsætter  et  virkeligt  vejarbejde  og 
nejes  ikke  med  at  gentage  det  gamle  bud  om  kun  at  holde 
vejen  ryddig.  Men  den  kan  dog  ikke  strax  have  havt 
meget  omfattende  virkninger.  Dels  skulde  dette  vejarbejde 
kun  gælde  de  allerede  existerende  vejlinjer,  dels  var  "befal- 
ingen kun  given  for  Akershus  len  eller  en  større  del  afdet 
•søndenfjeldske  Norge,  og  dels  udbrød  der  allerede  i  samme 
år  en  krig,  som  i  forening  med  de  påfølgende  slette  åringer 
lammede  alle  administrative  foranstaltninger  af  denne  art. 
Imidlertid  var  dog  nu  principet  fastslået,  og  allerede  fem  Sr 
senere  findes  de  samme  grundsætninger  for  vejarbeidets  ord- 
ning på  ny  gentagne  i  en  meget  udførlig  forordning  af 
24de  Decem  ber  1648,  der  vistnok  skyldes  Hannibal 
Sehesteds  initiativ.  I  denne,  der  gjaldt  for  det  hele  land, 
forudsattes,  at  lensherrerne,  hver  i  sit  len,  skulde  sørge   for. 


•)  Paus,  forordninger,  794. 


DET  NORSKE  VEJVÆ8EN  FØR  1814.  245 

at  vejene  bleve  „ud8kårne"  og,  hvor  de  vare  førte  gennem 
rooradser,  bleve  gjorte  tørre,  og  at  de  opfyldtes  med  sten, 
sand,  grus,  ris,  bar  eller  lignende,  ligesom  at  de  stene,  der 
lå  i  vejbanen,  bleve  bortijærnede.  Hermed  skulde  bønderne 
først  efter  lensherrens  bestemmelse  en  gang  for  alle  hjælpe 
til,  enten  med  arbejde  eller  penge,  „efter  lovlig  pålæg  og 
deling  imellem  dennem,*'  hvorpå  de  siden  skulde  &  sig  til- 
delt et  bestemt  vejstykke,  som  de  sknlde  have  i  fuldstændig 
orden  „inden  St.  Mikkelsdags  tid  om  høsten,  når  jorden  er 
bar  indhøstet,  og  inden  Korsmesse  om  våren,  førénd  plogen 
sættes  i  jorden,**  hvis  de  ikke  vilde  bøde  „og  derforuden 
stande  den  rejsende  til  rette  for  hans  rejses  forsømmelse,  og 
for  hvis  skade  mand,  best  og  gods  kan  tilføjes  af  vejenes 
mangel  på  tilbørlig  reparation*)/* 

Den  ved  denne  forordning  påbudne  almindelige  opar- 
bejdelse  af  alle  landeveje  har  sandsynligvis  kun  for  en  ringe 
del  fundet  sted,  bl.  a.  fordi  heller  ikke  den  følgende  tid  var 
synderlig  gunstig  for  foretagender  af  denne  art.  Tilstanden 
i  landet  var  fremdeles  lidet  tilfredsstillende,  og  den  i  1657 
udbrudte  ødelæggende  krig  måtte  desuden  for  flere  år  stille 
alt  sådant  i  bero.  Dertil  kom  endnu  andre  grunde,  fornem- 
lig  den  omstændighed,  at  tilsynet  med  det  nye  vejarbejde 
var  overdraget  t>l  de  enkelte  lensherrer  og  ikke  til  centrale 
erabeds-auktoriteter,  der  kunde  gennemføre  de  nye  grundsæt- 
ninger  ved  en  ensartet  fremgangsmåde  over  det  hele  land* 
Først  når  der  var  skabt  sådanne,  kunde  der  blive  tale  om  en 
videre  udvikling  af  rigets  vejvæsen,  og  dette  skede  ikke  førend 
efter  suverænitetens  indførelse,  da  administrationens  omdan- 
nelse også  kora  vort  vejvæsen  tilgode.  AHerede  i  1665 
blev  der  nemlig ansat  to  general-vejmestere  for  det  hele 


*)  Paus,  forordninger,  864. 


246  TNGYAB  NIELSEN. 

land,  af  hvilko  den  ene  skulde  fere  tilsynet  med  vejene  i 
det  nordenQeldske  (deri  også  indbefattet  Bergens  stift),  den 
anden  i  det  sendenQeldske.  De  to  første  af  disse  embeds- 
mænd  vare  Mieolans  Helvadems*)  nordenQelds  og  Jens  Hau- 
ritz  sendenQelds.  Den  sidste  af  dem  havde  allerede  i  det 
foregående  år  af  statholderen,  Ulrik  Frederik  Gyldenleve, 
nnder  23  September  1664  erholdt  forel^big  bestalling  som 
vej-inspekter  i  Akershus,  Tønsberg  og  underliggende  amter, 
i  hvilken  det  udtrykkelig  siges,  at  det  ved  den  sidste  for- 
ordning påbudne  arbejde  på  vejene  kun  for  en  ubetydelig 
del  var  bleven  udfert,  skønt  det  vilde  være  meget  vigtigt, 
at  „vejene  vare  i  perfektion,  så  den  rejsende  ubehindret 
kunde  fremkomme,^'  hvilket  var  granden  til,  at  der  nu  måtte 
ansættes  en  særskilt  person,  „som   dermed   kunde   have  in- 


*)  I  kancelliets  arkiv  (pakke  3,  b)  i  rigsarldyet  findes  et  af  denne 
under  30  Januar  1665  indgiyet  forslag  om  oprettelsen  af  en  egen 
landm&ler-etat  i  Norge,  i  lighed  med,  hvad  der  fandtes  i  Sverige, 
og  andre  lande,  hvorved  dennes  medlemmer  tiUige  kunde  være 
forstmænd  og  vejmestere.  I  den  Qerde  post  af  dette  forslag  om- 
handlede han  ,,vejemi8  reparation/*  at  ,,broer  og  landweje  Mive 
gjorte  og  repartrede^  fomemiig  di  råtU  landevffe  oppe  i  landet  og 
langa  ^'ekanten/'  hvortil  der  efter  hans  mening  ndkrævedes  „en 
landmedera  ^'ælp,  som  vejene  igennem  landet  kunde  fremdelea  ved  di 
behøvende  midler,  tamt  deres  longitudines  afmaie  og  a/pale,  fJtMene 
at  spreenge  og  igewnembreende^  morateet  at  lade^opfylde  med  videre- 
eom  tu  sådan  verkes  anleding  og  forrettelse  fornøden  gøres.  IfUr 
landev^ene  s&ledes  var  beskikkede,  kunde  smukke  bffnderfolk  eller 
andre,  som  bæde  på  vejene  i  gode  gårder,  sattes  til  gattgebere  af 
landmederen  på  hver  anden  eller  tredie  mil  at  holde  øl  og  mod  fal, 
samt  heste  og  sadel  til  lej'e  om  sommeren,  og  slader  om  vinteren  for 
den  r^'sendey  De  øvrige  punkter  i  forslaget  angå  ,  Jorddeling,*^ 
„gårde^taxten,*^  ,^ødmngs-intpektion*'  og  „holtførster  og  laetkug' 
etens  inkvisition/*  —  Over  hundrede  &r  senere  blev  der  af  Feder 
Anker  i  1791  indgivet  forslag  om  oprettelsen  af  et  militært  v^- 
korps  i  Akershus  stift,  som  dog  ikke  blev  bifsddt.  (K^^.  resoL 
23  Januar  1793).  Senere  synes  denne  plan  atter  at  have  været 
på  bane,  da  dér  i  1799  indkom  et  andragende  til  Anker  om 
ansættelse  i  dette  vcj-korps. 


DET  NORSKE  VEJVÆSEN  FØR  1814.  247 

spektion/'  således  at  vejeDS  kunde  komme  i  den  stand,  at 
de  kunde  befares  både  med  vogne  og  med  heste.  I  dette 
øjemed  blev  det  i  bestallingen,  der  tilHge  er  affattet  som 
instruktion  for  Hauritz,  yderligere  bestemt,  at  landevejene, 
„8om  ere  efter  landsloven  tvende,  nemlig  den  almindelige  vej, 
som  løber  landet  langs  igennem,  og  så  den,  der  ligger  fra 
fjelds  til  købstæderne  eller  havner,**  skulde  have  en  bredde 
af  8—12  alen,  undtagen,  hvor  naturhindringer  gjorde  dette 
nmoligt,  idet  vejen  på  sådanne  steder  kun  skulde  være  så 
bred,  som  det  var  muligt  at  få  den  ved  at  "bortbrænde'* 
stene  o.  desl.  Hvor  der  var  myrer,  skulde  disse  opfyldes 
med  ris.  sten  eller  torv  „eller  o^  m«3d  stokke-broer  belæg-^ 
ges,  s§  dis  tryggeligere  kan  fares;"  hvor  der  var  så  brede 
elve,  at  der  over  dem  ikke  kunde  bygges  bro,  skulde  der 
forfærdiges  pramme  eller  træflåder  af  den  størrelse,  at  to 
eller  fire  mand  ad  gangen  kunde  overføre  seks  heste  med 
de  dertil  hørende  folk,  og  indrettede  således,  at  man  kunde 
køre  lige  ud  paa  dem,  bvorhos  inspektøren  og  distriktets 
foged  skulde  ansætte  færgemænd,  der  dag  og  nat  kunde  være 
tilstede  for  at  overføre  de  rejsende,  efter  en  billig  og  for- 
svarlig takst.  Ligeledes  skulde  der,  hvor  vejene  afbrødes 
af  „indløbne  Qorde"  sørges  for  transportmidler  for  de  rej- 
sende med  deres  heste  og  bagage.  Fogderne  og  skriverne 
skulde  efter  inspektørens  tilsigelse  fordele  vejstykkerne  mellem 
gårdene  og  betegne  disse  med  pæle,  hvorpå  opsiddernes  bo- 
mærke  og  numer  var  malet,  medens  udgifterne  ved  bygning 
og  vedligeholdelse  af  pramme  og  broer  enten  skulde  lægges 
på  de  afsides»  fra  alfarvejen  liggende  bygder  og  gårde  eller 
også  fordeles  på  det  hele  sogn.  En  gang  om  året  skulde 
inspektøren  befare  vejene,  og  hvor  disse  ikke  vare  i  fuld 
stand,  da  lade  fogden  tiltale  de  skyldige  for  at  dømmes 
efter  landsloven.     Alle    landeveje   skulde  efter  inspétterens 


248  YNGVAR  NIELSEN 

foraDstaltning  opmåles  efter  tydske  mile  og  af  almuen  for- 
synes med  milestolper.  Som  len  skulde  inspektøren  have 
8  y?  af  hver  fald  gård,  der  skulde  opkræves  og  udbetales 
til  ham  af  fogderne'). 

Efter  hvad  Hauritz  selv  oplyser    i    den  an^øgning,  som 
han  i  Juni  1665  indgav  for  at    erholde    kongelig  bestalling, 
var  det  da  allerede  g§et  så  raskt  med  vejarbejdet^  at    man 
endnu  i  denne  sommer  skulde    kunne    kore    med   vogne  fra 
Akershus  til  Kongsberg,  Laurvik    og   flere   andre  steder,  og 
specielt  fremhævede  han  sin  virksomhed  for  at  bygge  broer. 
Imidlertid  kan  det  dog  være   tvivlsomt,    om    der  i  virkelig- 
heden i  denne  korte    tid    har    været    udrettet   så  meget,  og 
om  det  forøgede  opsyn  allerede  så  tidlig   skulde  have  båret 
sådanne  frugter.    Almuen  har  neppe  været  særdeles  gunstig 
stemt  mod  disse  nye  foranstaltninger,  der  pådroge  dem  for- 
øgede udgifter  og  arbejde,  uden  at  de  deraf  kunde  se  nogen 
fordel;')  med  indkrævningen  af  de  nye  embedsmænds  løn  har 
det  vist  heller  ikke  gået  raskt,  og  arbejdet  har  sandsynligvis 
i  almuens  vrang  vil  lighed  havt  at  overvinde  den   største  hin- 
dring, som   mødte    det.      Også   mangelen    på   tilstrækkelige 
lovbestemmelser  må    herved  have  havt  nogen    virkning,  idet 
man  kun  havde  de  forældede  bud  i  den  almindelige  lovbog 
på  den  ene  og  de  nye  forordninger  på  den  anden  side,  som 
kunde  være  vanskelige  nok  at  bringe  i  overensstemmelse  med 


•)  Findes  i  original  i  rigsarkivet  (kancelliindlæg  for  1665.) 

")  Denne  almuens  ulyst  til  at  bære  de  med  vejarbejdet  forbundne 
byrder  vedblev  længe  at  vise  sig  og  kom  imod  slutningen  af  det 
18de  årh.  temmelig  stærkt  tilsyne  i  det  af  veje  meget  gennem* 
sk&me  Akershus  amt  I  f^josvold  Tar  således  i  1791  almuen 
338  mand  stærk,  tilsagt  til  vejajbejde,  men  gik  igen  uden  videre 
sin  v^,  —  som  det  hed,  fordi  ingen  rodemester  vUde  begynde 
først! 


DET  NORSKE  VEJVÆ8EN  FØR  1814  249 

hinandea,  skent  de  sidste  påberåbte  sig  de  første.  General- 
vej-mesternes  embede  blev  under  disse  forhold  heller  ikke  af 
lang  varighed,  idet  det  allerede  ophævedes  ved  et  reskript 
af  31  Marts  1670.  Vej-lovgivningen  vedblev  også  frem- 
deles at  støtte  sig  til  de  gamle  bestemmelser,  idet  Kristian 
Vs  norske  lov  så  godt  som  ikke  berørte  denne  genstand, 
og  selv  en  under  denne  konge  udarbejdet,  (men  aldrig  ende- 
lig udfærdiget)  forordning  om  skyds-  og  vejvæsen  gik  i  den 
henseende  ikke  videre  end  til  at  gentage  de  ældre  lovbud. 
En  af  vice-statholder  Just  Høeg  under  10  April  1684  ud- 
stedt  forordning  om  vejvæsenet  i  Akershus  stift,  der  senere 
fik  kgl.  bekræftelse  ved  reskript  af  7  Oktober  1740,  går, 
hvor  den  taler  om  -lovens  tilhold^^  uden  videre  ud  fra,  at 
dette  er  de  bestemmelser,  som  vare  givne  i  de  gamle  norske 
love  og  senest  gentagne  i  Kristian  I  Vs  lov,  f.  ex.  at  de 
alfare  veje  skulde  have  en  brede  af  otte  alen. 

Alt  var  således  bragt  tilbage  til  den  gamle  tilstand, 
idet  nu  tilsynet  med  vejenes  vedligeholdelse  atter  må  være 
overdraget  til  de  lokale  auktoriteter,  hvis  opsyn  vistnok  var 
meget  slapt.  Det  vårede  da  heller  ikke  længe,  inden  der 
på  ny  viste  sig  trang  til  at  IsBgge  vej-væsenets  bestyrelse 
i  centrale  myndigheders  hånd,  hvorfor  general-vej- mesternes 
embede  atter  oprettedes  ved  et  reskript  af  27  Marts  1674, 
således  at  der  på  samme  made,  som  før  skulde  ansættes  en 
for  det  nordenfjeldske  og  en  for  det  søndenfjeldske,  der 
skulde  lønnes  ved  en  dertil  pålagt  „vpjmester-told.**  Fra 
den  tid  af  havde  man  i  en  lang  række  af  år  stadig  general- 
vej-mestere,  ialfald  i  det  søndenfjeldske,  medens  der  i  det 
nordenfjeldske  til  forskellige  tider  ingen  sådan  embedsmand 
var,  i  hvilket  tilfælde  vejenes  vedligeholdelse  der  altid  over- 
droges til  amtmændene  og  fogderne.  Dette  skede  således 
allerede    efter  den  første    nordenfjeldske    geueral-vej-niosters 


250  YNGVAR  NIELSEN. 

død,  idetembedet  heostod  ubesat  frå  omkring  1685  til  1700, 
da  en  ny  atter  adnævntes  under  30  Oktober  (Peter  Dreyer). 
Han  skulde  føre  opsyn  med  veje,  broer  og  gæstgiversteder, 
rigtig  afdele  milene  og  vedligeholde  broer  og  veje  ,,laDdet 
til  zirat  og  den  rejsende  til  bekvemmeiighed/*  et  ndtryk, 
som  også  forekommer  i  senere  bestallinger.  Ved  en  kgl. 
resolution  af  9  Januar  1742,  der  var  foranlediget  ved  den 
fra  mange  kanter  udtalte  misfornøjelse  over  general- vej-mesterne, 
blev  det  bestemt,  at  disse  embeder  skulde  nedlægges,  såsnart 
deres  daværende  indehavere  afgik  ved  døden.  Da  derefter 
den  nordenfjeldske  general- vej mester  (Liitzow)  døde,  blev 
også  virkelig  hans  embede  inddraget,  og  dets  forretninger 
tilligemed  vejmester-tolden  henlagte  til  fogder  og  lensmænd. 
Endel  år  senere  afgik  også  den  søndenQeldske  general-vejmester, 
Thaulow  ved  døden,  og  hans  embede  blev  derved  i  nogen 
tid  stående  ledigt,  idet  dets  forretninger  ligesom  nordenQelds 
bleve  besørgede  ved  fogderne.  Dog  blev  der  allerede  under 
6  Febr.  1761  udnævnt  en  ny  (kammerherre  Henrik  Vilhelm 
von  Tillisch.)  Efter  hans  død  besørgedes  vejmester-forret- 
ningerne  atter  i  nogen  tid  ved  fogderne,  indtil  kaptejn  G. 
A.  Krohg  under  18  Maj  1767  blev  konstitueret  som  vej- 
mester  sondenfjelds,  med  den  halve  del  af  vejmester-tolden 
som  løn  og  med  udsigt  til,  hvis  han  viste  sig  dygtig  i  dette 
embede,  at  blive  beskikket  som  generaUvejmester  senden- 
Qelds.  Kort  tid  efter,  ved  et  reskript  af  22  Januar  1768 
blev  derhos  dennes  broder,  kaptejn  N.  F.  Krohg  pi  samme 
made  konstitueret  som  vejmester  nordenQelds  med  lignende 
udsigt  til  fast  ansættelse  som  general-vejmester  og  med  600 
rdl.  af  vejmester-tolden  i  årlig  løn. 

I  1786  blev  der  oprettet  et  nyt  general- vejmester-embede, 
idet  da  tilsynet  med  vejene  i  Kristianssaods  stift  udskiltes 
fra  det' øvrige  søndenfjeldske   og   henlagdes   til    et   særskilt 


DET  NORSKE  VEJVÆSBN  FØR  1814.  261 

general-vejnaester-embede  ved  reskript  af  17  Marts  1786» 
medens  ved  et  senere  reskript  af  1  Juni  1787  også  Bergens 
stift  blev  adskilt  fra  det  øvrige  nordenQeldske,  så  at  der  i 
det  hele  var  fire  general  vejmestere,  en  for  hvert  stift.  Ved 
siden  af  disse  blev  i  1789  generai-krigs- kommissær  Peder 
Anker  på  Bogstad  adnævnt  til  general-vej-intendant  for 
Akershns  stift.  For  ham  blev  der  under  15  April  1791  nd- 
færdiget  en  instrntion,  hvorhos  der  ved  reskript  af  8  Marts 
1793  ndnævntes  en  særskilt  vejmester  for  det  såkaldte  nordre 
distrikt  af  dette  stift,  der  bestod  af  de  to  grevskaber,  Brats- 
bergs, Buskeruds  og  Kristians  amter.  Hertil  kom  der  endnu 
en  Anker  underordnet  vej-adjutant.*)  Den  samlede  vejstyr- 
else  besørgede  således  ved  slutningen  af  det  attende  år- 
handrede  af  en  general- vej-intendant,  en  general- vej  mester 
og  en  vejmester  i  Akershus  stift,  samt  en  general-vej mester 
i  hvert  af  de  (re  øvrige  stifter.  Denne  ordning  vedvarede 
kun  til  22  August  1800,  da  general- vej-intendantens  embede 
ophævedes;*)  derhos  blev  der  ved  reskript  af  6  Marts  1802 
ansat  to  vejmestere  i  Throndhjems  stift  i  stedet  for  den 
tidligere  general-vejmester,  hvorefter  i  1809  det  sydlige 
vejmester-distrikt  atter  deltes  i  to,  af  hvilke  det  ene  ind- 
befattede  Søndre  Trondhjems,  det  andet  Romsdals  amt. 

De    general-vej  mesterne    påhvilende    forretninger    vare, 
som  det  sees  af  deres  bestallinger,  på  en  gang  at  tilse  byg- 


0  Under  10de  Marts  1790  blev  stodiosus  Svend  Blix  beskikket  til 
vej-a^jutant  for  Ankers  embedstid  med  200  rdl.  i  iøn.  Nogen 
bestalling  blev  ikke  udfærdiget. 

*)  Ved  kgl.  resdution  af  6  Novbr.  1801  blev  dog  den  tidligere  in- 
tendant, Peder  Anker  bemyndiget  til  at  forestå  anlægget  af  en 
vej  fra  Bamle  til  Eristiaosands  og  Bergens  stifter  aied  samme 
auktoritet,  som  en  general-vcjj-intendant. 


252  YNGVAR  NIELSEI^. 

ningen  af  nye  hovedveje^)  og  vedligeholdelseo  af  de  allerede 
færdiggjorte,  altså  i  det  væsentlige  overensstemmende  med» 
bvad  der  allerede  var  udtalt  i  Hanritz*s  første  bestalling  af 
1664.  Med  størst  adførlighed  omtales  dette  maske  i  den 
for  Tillisch  i  1761  adstedte  bestalling  (trykt  i  Badstikkem 
III,  797  flg.)  som  derfor  også  påber§btes  i  følgende  bestal- 
linger. Ved  siden  af  opsynet  med  landevejene  vare  derhos 
som  oftest  også  købstædernes  gader  og  veje  henlagte  under 
dem.  Mindre  klart  synes  forholdet  mellem  general-vejme- 
sterne  og  amtmænd  og  fogder  at  have  været  I  Stavanger 
amt  vare  de  sidste,  sålænge  der  kan  var  én  general-vejmester 
for  hele  det  søndenfjeldske,  i  følge  reskript  af  30  September 
1707  dennes  mellemmænd  med  almuen  og  oppebåre  i  den 
egenskab  halvdelen  af  vej mester- tolden,  når  general-vej- 
mesteren  ikke  selv  kunde  besøge  distriktet.  Ved  reskript 
af  30  Septbr.  1710  fik  også  fogderne  i  Akershus  stift  pålæg 
om  at  bistå  general-vejmesteren  med  vej-arbejdets  fordeling 
og  udførelse.  Hvad  amtmændene  angik»  da  var  det  disse 
pålagt  ved  instruks  af  7  Febr.  1686,  §  17,  at  have  tilsyn 
med  distriktets  veje,  broer  og  dæmninger,  samt  sørge  for, 
at  disse  sattes  istand  og  vedligeholdtes  af  almuen.  På 
grand  heraf  blev  der  i  1732  tvist  mellem  stiftarotmanden  i 
Bergen  og  general-vejmester  Ltitzow,  idet  den  sidste  ikke 
vilde  modtage  befalinger  af  den  første,  da  han  i  henhold  til 
sin  egen  instruks  mente  at  være  uafhængig  af  ham.  For- 
holdet blev  da  ved  reskript  af  1  August  1732  ordnet  således, 
at  de  ikke  direkte  fik  noget  med  hinanden  at  gøre,  men 
skulde  henvende  sig  til  statholderen,  for  at  denne  kunde 
træfPe  videre  foranstaltning,  når  den  ene   af   parterne  havde 


')  Herved  forstødes  „å9  reale  kong*-  og  ftBsiningwii/e  samt  poetvejene 
t  landet:  men  bygdevejene  beeørger  almuen  aelv  under  fogdemes  op- 
ayn  efter  gammel  sædvane."    Norske  samlinger  (8vo),  I,  666. 


DET  NORSKE  VEJVÆ8EN  FØR  1814.  253 

noget  at  erindre  om.  Dog  var  ikke  dermed  al  anledniDg 
til  tvist  mellem  disse  embedsmæod  afskåret,  som  det  viser 
sig  af  et  reskript  af  23  Novbr.  1773,  der  var  udstedt  i  an- 
ledoing  af  en  koliisioa  mellem  general- vej mesteren  norden- 
fjelds  og  amtmanden  i  Nordre  Bergenhus  amt  ved  opførelsen 
af  en  bro  i  Lærdal.  Det  indbyrdes  forhold  må  vistnok  i 
almindelighed  have  været  således,  at  amtmændene  have  været 
general-vej mesternes  sideordnede,  som  kun  have  havt  med 
at  påtale  misligheder^ed  vejenes  vedligehoidelse,  men  uden 
ret  til  at  istandsætte  disse  på  egen  hånd,  medmindre  der 
or  øjeblikket  ingen  general-vej  meste  r  var  ansat.  I  et  end  nu 
mere  uklart  forhold  til  vejvæsenet  stode  de  med  amtmændene 
for  0 vrigt  lige  stillede  lensgrever^  som  inden  sine  len  ligeledes 
førte  tilsyn  med  vejenes  bygning  og  bestyrelse,  hvilke  de 
besørgede  ved  egne  vejmestre.  Under  30  Juli  1684  blev 
der  således  af  greven  af  Jarlsberg  udstedt  bestalling^)  for 
^Jconduktør  Jakob  Laraaen^  hoende  på  Horten^  at  være 
vejmester  udi  grevskapet  og  have  flittig  omsorg^  at  altid 
holdes  gode  veje  overalt  udi  grevskabet,  in  specie  fra 
Horten  tU  Jarlsberg^  fra  Tønsberg  til  Tassebæky  item 
den  store  landevej  fra  Tønsberg  til  Strømsø^  så  og  alle 
vejey  som  de  øvre  prestegæld  haver  til  deres  ladepladser^ 
desligeste  den  ve/,  som  falder  over  Hanekleven,  nok  alle 
tværvejene  imellem  prestegældene^  som  tingrejserne  falder^ 
tillige  med  broeme  af  almuen  udi  hvert  distrikt  vorder 
vel  vedligeholdt  og  det  ufærdige  straks  forfærdiges.^^  Efter 
grevskabernes  oprettelse  have  disse  således  formodentlig 
ialfald  i  nogen  tid  været  aldeles  und tagne  fra  general-vej- 
mesternes  myndighed.      I   Jarlsberg    skulle    vejene,  der  op- 


'}  Indtaget  i  grevskabets   ældste  retsprotokol  (sign.  A,   1)  i  rigs- 
arkivet. 


254  YNGVAR  KIELSEN. 

rindelig  ikke  vare  a!  den  bedste  sort,  være  blevne .  meget 
forbedrede  ved  midten  af  forrige  århondrede.  Da  general- 
▼ej-intendantens  embede  oprettedes»  blev  det  nnder  26  Decbr. 
1789  bestemt  af  kancelliet,  at  Jarlsbergs  vejvæsen  skulde 
henhere  nnder  ham,  hvilket  vakte  grevens  misfornejelse,  da 
han  påstod,  at  vejbestyrelsen  inden  grevskabet,  såvel,  som 
retten  til  at  beskikke  vejmester  tilkom  ham.  Det  blev  imid- 
lertid atter  ved  en  kgl.  resolntion  af  1  Oktober  1790  be- 
stemt, at  det  skulde  have  sit  forblivende  ved  kancelliets 
bestemmelse.  Det  opiystes  også,  at  general-vejmester  Krohg 
havde  fert  tilsyn  med  grevskabets  veje,  hvilket  dog  også 
kun  kan  have  været  efter  en  privat  aftale  mellem  ham  og 
greven.  Ved  en  kgl.  resolntion  af  19  Juli  1793  blev  det 
endvidere  på  ny  bestemt,  at  grevskabet  med  hensyn  til  den 
specielle  bestyrelse  af  vejvæsenet  skulde  henligge  under 
gen^ral-vej-intendanten,  og  at  den  af  greven  ansatte  vej- 
mester,  Karl  Hak,  skulde  nyde  50  rdl.  pension  af  vejtolden 
i  grevskabet,  medens  denne  for  evrigt  skulde  tilfalde  den 
almindelige  vejkasse. 

Hvad  general-vej-intendantens  embede  angir,  da  vare 
de  til  dette  henlagte  forretninger  oprindelig  ikke  meget  for- 
skellige  fra  general-vej-mesternes,  nemlig  (efter  instruktionen 
af  15  April  1791)  væsentlig  at  føre  tilsyn  med  anlæg  af 
nye  og  vedligeholdelsen  af  gamle  veje«  Dog  synes  det,  som 
om  det  ferste  har  været  betragtet,  som  hans  væsentligste 
opgave;  når  han  fandt,  at  der  var  trang  til  nye  veje,  skulde 
han  og  vedkommende  distrikts  amtmand  træde  sammen  for 
at  overlægge  det  fornødne  og  derved  høre  almuens  mening, 
,^or  at  fornemmej  hvad  samme  måtte  have  at  indvendeJ^ 
Efter  forretningens  afslutning  skulde  en  plan  for  anlægget 
tillige  med  en  beregning  over  de  dermed  forbundne  udgifter 
indsendes  til  kancelliet,  og  når  så  dette  havde  bifaldt  disse^ 


DET  NORSKE  VEJVÆSEM  FØR  1814.  25& 

skolde  iværksættelsen  ske  geoneiD  general-vej-inteDdaoten ')» 
Ligeledes  skulde  denne  særlig  have  sin  opmærksorohed  hen- 
vendt paa  vedligeholdelsen  af  broer  og  opførelsen  af  nye 
sådanne.  Som  hans  nndermænd  betragtedes  de  af  ham  an- 
satte vej-inspcktører,  samt  lensmænd  og  rodemestere.  General- 
vej-mesteren  synes  derimod  baade  at  have  skallet  foretago 
de  regelmæssige  befaringer  af  de  færdige  veje  og  onder 
general-vej-intendanten  føre  tilsyn  med  nybygninger. 

I  dette  forhold  indtrådte  der  imidlertid  allerede  i  1793^ 
en  betydelig  forandring  ved  ansættelsen  af  en  ny  vej-mester 
for  Akershus  *  stift,  idet  da  ^^den  specielle  hestyreUe^^  af 
stiftets  vejvæsen  henlagdes  til  denne  og  general-vej-mesteren^ 
medens  general-vej-intendanten  kun  beholdt  ^^den  alminde^ 
lige  heatyréUe^t^^  hvorved  formodentlig  nærmest  har  været 
forstået  overbestyrelsen  af  de  nye  vejanlæg.  Efter  ophæ- 
▼eisen  af  dette  embede  ere  sandsynligvis  alle  dertil  henlagte 
forretninger  atter  gåede  over  til  general- vej-m  esteren.  For 
øvrigt  er  det  meget  vanskeligt  at  trække  bestemte  grænser 
for  området  af  disse  embedsmænds  myndighed,  og  de  selv  vare- 
ikke  heller  ganske  på  det  rene  med,  hvor  Tidt  det  strakte 
sig.  Under  8  Septbr.  1793  indgav  således  general-vejmeste- 
ren  i  Kristiansands  stift,  kaptejn  Rummelhoff  et  andragende 
til  kancelliet  ora,  at  der  måtte  blive  afgivet  en  nærmere 
bestemmelse  om,  med  hvilke  veje  general-vejmesteren  skulde 
føre  tilsyn.  Man  vilde  der,  at  han  skulde  have  opsigt  med 
alle  veje,  og  mente,  at  bygdevejene  skulde  være  ligeså  vig- 


*}  £n  sådan  forretning  Uev  bl.  a.  afholdt,  da  Anker  under  31 
Oktbr.  1789  havde  foresl&et  at  lægge  den  Bergenske  hovedyej 
over  Sørkedalen,  Bogstad  og  Stubdal,  i  stedet  for  som  tidligere 
over  Erokskoyen;  men  resultatet  blev,  at  den  gamle  vejlinje  blev 
foretmkken.  For  Anker,  hvis  ejendomme  netop  for  en  væsent^ 
Hg  del  1&  langs  den  nye  vejlii^je,  havde  denne,  om  den  var  kom- 
men  istand,  vistnok.  været  meget  fordelagtig. 


256  YNGVAR  NIELSEN. 

tige,  som  alle  andre.  Uden  at  ville  bestride  disse  vejes 
store  nytte,  kunde  han  dog  ikke  tro  andet,  end  at  enhver 
retsindig  mand  måtte  tilstå,  at  de  ikke  kande  sammenlignes 
med  post-  og  kongevejene,  „da  der  vist  ikke  rejser  en 
embedsmand  på  hygdevejene  tilfjelda  imod  100  på  post- 
vejenJ'*'  En  enkelt  mand  kunde  desuden  ikke  overkomme 
alt  dette;  når  hver  lensraand  otte  dage  om  året  vilde  føre 
opsigt  over  bygdevejene,  måtte  disse  kunne  drives  op  til 
tålelig  gode  rideveje  „o^  mere  bør  og  kan  ikke  fordres  i 
et  land,  hvor  naturen  er  så  vanskelig,  som  dette, ^^^) 

I  de  første  hundrede  år  efter  de  første  general-vej mesteres 
udnævnelse  synes  disse  embedsroænds  virksomhed  mest  at 
have  v$ret  rettet  på  en  sukeessiv  oparbejdelse  af  de  allerede 
existerende  ældre  vejlinjer,  med  bygning  af  mere  hensigts- 
mæssige  broer.  En  almindelig  nybygning  synes  ikke  at  have 
fundet  sted,  uagtet  dette  oprindelig  var  forudsat,  hvorimod 
der  allerede  under  Kristian  V  foregik'  en  fuldstændig  op- 
måling  af  vejene  i  det  søndenfjeldske  efter  mile  på  17,600 
danske  alen,  hvorved  der  opsattes  de  store  og  smukke  mile- 
stolper af  huggen  sten  med  kongens  og  statholderens  navne* 
siffer,  hvoraf  endnu  hist  og  her  enkelte  kunne  sees,  f.  ex. 
en  i  Jukamklevene    og,  såvidt  erindres,    en    længere  oppe   i 


0  I  anledning  af  en  fra  lensmændene  i  Nedenæs  indkommen  ansøg- 
ning  om  at  fritages  for  vej-opsynet  (hvorover  kancelliet  under 
12  Oktober  1793  forlangte  Ankers  erklæring),  udtalte  general 
vejmester  L.  logier  i  en  skrivelse  til  Anker  i  begyndelsen  af  1794,  at 
det  var  nødvendigt  at  have  en  speciel  opsynsmand  over  vejene 
i  hvert  sogn;  at  afgive  en  bestemmelse  for,  hvilke  veje  der  skulde 
henhøre  under  general-vejmesteren,  og  hvilke  ikke,  vilde  være 
meget  vanskeligt,  navnlig  i  Akershus  stifl,  hvor  nogle  amter  tog^ 
sig  af  vejene,  andre  ikke.  Bygdevejene  vare  ligeså  nødvendige 
for  almuen,  som  kongevejene  for  den  rejsende;  hovedtilsynet 
med  disse  veje  måtte  besdrges  af  general-vej-intendanten  eller 
amtmanden,  det  specielle  derimod  af  lensmændene. 


TtrOVAB  NIBL8EH.  .  257 

Valdres  pS  vejea  mellem  Skogstad  og  Nystaea.^)  I  det 
nordeoQeldske  blev  der  i  auledniog  af  Fredrik  IVs  besøg 
opsat  stolper  både  for  hver  mil  og  for  hver  jQerding.  Alt 
vejarbeide  besørgedes  oprindelig  adelukkende  af  almaeo  og 
væseotlig  ved  arbejde  in  natura,  i  overensstemmelse  med 
den  gamle  lovgivning.  Der  blev  på  denne  made  vistnok 
udrettet  en  del;  men  i  det  hele  tåget  gjorde  dog  forbedringen 
af  vejene  kun  langsomme  fremskridt  Da  Kristian  V  be- 
segte  Norge  i  1685,  foregik  den  største  del  af  hans  rejse 
over  land  til  hest,  og  vogn  benyttedeskun  påstrækningen  mellem 
Kongsvinger  og  Elverum,  skønt  det  i  den  håndskrevne  be- 
skrivelse  over  denne  konges  rejse  siges,  at  også  vejen  mel- 
lem Lanrvik  og  Tønsberg,  der  formodentlig  i  sin  tid  var 
sat  i  god  stand  af  Hauritz,  og  vejen  mellem  Akershus  og 
Bragernæs  var  fremkommelig  med  vogne.  Hvorledes  det 
ellers  var  at  rejse  her  i  landet  på  den  tid,  kan  sees  af, 
hvad  der  i  denne  rejsebeskrivelse  fortælles  om  vejen  mellem 
Hullet  (Kongsvold)  og  Drivstuen:  ^^Derpå  følger  et  far^ 
færdeligt  og  meget  højt  og  stejlt  bjerg^  hvor  man  af 
Men  af  oprider^  havende  på  den  ene  hånd  dette  forfær^ 
delige  fjeld  og  på  den  anden  eide  aldeles  intet  vden  at  se 
neder  af  en  præcipioe^  ligeeom  vdi  afgrunden,  og  er  denne 
vejy  som  aåledea  på  kanten  lange  op  ad  bjerget  er  ind- 
htiggen^  eå  smal^  at  neppe  en  hest  vden  fa/re  kan  passere 
den  anden^  så  at  om  man  med  hesten  kom  til  at  falde  og 
udmfor  denne  smale  vej^  som  lettelig  ved  uagtsomhed  sig 
kunde  tildrage^  måtte  komme^  ganske  ingen  menneskelig 
redning  skulde  være;  ti  aldeles  ingen  hold  eller  noget  er, 
hvor  man  sig  kunde  arresterej  mens  fik  at  falde  neder 
udi  elven.     Når  man  denne  hejde  opkommen  er,  får  man 


*)  Stiffcsstøtten  på  Filef]eld  er  opsat  efter  1796. 

HUt.  TidMkr.     IV.  17 


258  1>BT  HOB8KB  VBJVÆSBH  FØR  18M. 

på  samme  made  neder  igen^  og  eå  hontinuerligen^  indisU 
man  kommer  til  Drivetuen^  ej  andet  end  en  kUv  op  og 
en  anden  neder^  som  vårede  så  nær  halvanden  mtZ,  hvor 
man  næsten  6  timer  m/åtte  tilbringe  ai  passere^  og  er  det 
somme  steder  så  stejl  at  ride^  ai  hesten  får  ai  sætte  sig 
på  rumpen  og  glide  neder^  og  når  man  skal  opad  igen^ 
at  rytteren  får  at  stå  af  ellers  hesten  ej  vel  med  hannem 
kan  opgd^  og  ihvorvel  at  næsten  den  største  del  af 
sviten  mangfoldige  gange  af  hestene  matte  afstå  og  sij 
tilfods  det  bedste^  de  kunde-  som  og  hel  besværlig  var, 
forthjælpSj  så  blev  hans  kgl.  majestæt  dog  denne  ganske^ 
onde  og  farlige  vej  stedse  på  hesten  siddende  og  agtede 
hverken  præcipicer  eller  andet^  mens  red  så  sHUe  fort^  som 
det  på  jævn  vy  kunde  være.^^  Dette  var  i  Jani  1685.  Da 
Frederik  IV  var  i  Norge  1704,  var  forholdene  allerede  noget 
forbedrede,  idet  han  da  endog  benyttede  kAriol  i  Drivdalen, 
skent  han  rigtignok  ikke  torde  sidde  i  udover  Yårstien, 
hvor  derimod  hans  fader  havde  redet.  I  1704  var  ogsf 
kystvejen  gennem  den  østlige  del  af  Kristiansands  stift  pas- 
sabel på  enkelte  steder  for  køretøjer,  medens  der  i  Stavan- 
ger amt  mellem  Ekersnnd  og  Stavanger  var  yderst  slet. 
Fra  Stavanger  til  Trondhjem  synes  der  overhovedet  ikke  at 
have  været  noget  farbart  vBJsty  ke,  idet  man  her  overalt 
for  tilsøs,  med  nndtagelse  af  stykket  fra  Snrendalen  til 
Orkedalsøren  og  stykket  forbi  Stat,  hvilket  sidste  man  knnde 
nndgå  ved  at  tåge  over  Mansejdet,  hvor  derfor  også  den 
meste  færsel  fra  gammel  tid  af  foregik.  Af  hovedvejene 
synes  vejen  gennem  Valdres  at  have  været  mindre  tilfreds- 
stillende, idet  der  her  først  meget,  sent  fandtes  nogen  opar- 
bejdet  vej  ved  overgangen  over  FileQeld,  som  måtte  passeres 
til  fods  eller  på  hesteryggen;  om  vinteren  bleve  endog  de 
rejsende  trakne  over  af  mennesker  på  kælker. 


YMOVAR  NIELSEH.  259 

Mere  udferlige  oplysoinger  om  vejenes  tilstand  haves  i 
de  beretninger  fra  general-vejmesteme  for  Kristiansands, 
Bergens  og  Throndhjems  stifter,  som  ere  trykte  i  Norske 
samlinger  I,  564 --576,  og  som  ere  forfattede  efter  konge- 
lig ordre  i  1739  og  1740.  Det  fremgår  af  disse,  at  vej- 
væsenet  i  Kristiansands  stift  på  de  fleste  steder  på  den  tid 
hun  har  været  lidet  tilfredsstillende,  idet  general- vejroesteren 
endog  her  for  det  meste  fandt  det  mindre  hensigtsmæssigt 
at  strække  sig  videre  end  til  at  arbejde  for  istandbringelsen 
af  gode  rideveje.  Med  hensyn  til  vejenes  inddeling  efter 
mile  og  indretning  af  vejstykker,  da  var  ^det  meste^*  gjort; 
derimod  var  der,  efter  hvad  han  opiyste,  fremkommet  klager 
over  vejene  fira  folk,  som  passerede  dem  om  våren,  forinden 
arbéjdet  på  dem  var  begyndt.  Men  dette,  at  vejene  da 
vare  i  en  dårlig  forfatning,  skrev  sig  derfra,  at  man  for  ikke 
at  besvære  almnen  altfor  meget  ikke  plejede  at  opbyde  den 
til  ^^vyredning^''  ferend  plogen  var  lagt,  hvortil  imidlertid 
de,  som  rejste,  ikke  vilde  tåge  hensyn.  Dertil  kom  dog 
endna  det,  som  general-vejmesteren  indremmede,  at  almnen 
for  sit  vedkommende  var  meget  uvillig,  og  at  lensmænd  og 
rodemestere,  som  dog  skålde  være  ^åe  vitHffete  ag  bedate  af 
den  standy^*'  ofte  viste  sig  efterladne.  I  en  betænkning,  som 
stiftamtmanden  i  Kristiansand  i  anledning  af  denne  indbe- 
retning  afgav,  opiyste  han  nærmere,  at  der  i  Ryfylke  over- 
hovedet  ikke  gaves  nogen  kerevej,  men  at  roan  fra  Stavanger 
af  kunde  køre  6  mile  østover,  medens  der  videre  på  de  47^ 
mile  til  Sireåen  ikke  var  tale  om  andet  end  at  ride.  I 
Lister  og  Mandals  amt  var  det  på  postvejen  kun  muligt  at 
komme  frem  til  hest,  ligesom  der  kun  på  et  par  ganske 
korte  stykker  var  adgang  til  at  anlægge  en  kariolvej.  Fra 
Kristiansand    til    Arendal,    hvor  man  regnede  afstanden  for 

at  være  8  mile,  gik  der    endelig   en   ridevej,  som    på  sine 

17* 


260  DET  NORSKE  VEJVÆ8BN  FØR  1814. 

steder  var  fremkomaielig  med  kariol.  TilsUnden  synes 
således  på  disse  kanter  at  have  varet  på  det  nærmeste 
uforandret,  som  den  var  i  1704. 

Efter  indberetningen  for  Bergens  stift,  der  er  forfattet 
af  stiftamtmanden,  vare  forholdene  dersteds  sådanne,  at  man 
neppe  på  noget  sted  kunde  komme  frem  en  halv  Qerding  i 
vogn,  hvorfor  der  heller  ikke  der  gaves  nogen  ^.séOcaldede 
kongS'*  eUer  (dmmåétige  farevéj^J'^  Da  det  alligevei  på 
enkelte  steder  var  nedveodigt  at  fare  overland,  over  Qelde 
eller  over  ejd,  havde  roan  her  indrettet  nogle  passable  stier 
og  opfert  broer  over  elvene,  hvilket  da  vedligeholdtes  af 
almuen,  som  desforoden  havje  at  betale  den  saodvanlige 
vejmester-told.  Da  man  derhos  så  godt  som  aldrig  så 
general-vejmesteren  i  stiftet,  og  fogdeme  gjorde  alt  hans 
arbejde  ved  vejenes  vedligeholdelse,  var  det  der  allerbedst, 
om  hans  emhede  blev  ophævet,  ^da  det  aden  savn  kunde 
undværes. 

I  Trond  hjems  stift  skulde  hovedvejene  fra  DovreQeld 
og  fira  Surendalseren,  samt  over  de  ejd,  over  hvilken  man 
for  på  vejen  sydover,  lige  til  Mansejdet,  være  otte  alen  bred, 

* 

hvor  det  lod  sig  gere,  medens  vejene  nordenfor  Trondhjem, 
ligesom  i  Bergens  Stift  vejen  fra  Bolstaderen  til  MaristaeB 
på  Filefjeld,  ikke  skulde  have  stdrre  bredde  end  S  «  4  alen. 
OgsA  her  klagede  general-vejmesteren  over  alrauens  «lyst 
tiK  at  deltage  i  vejarbejdet,  som  end  mere  forøgedes  ved  det 
medhold,  benderne  kunde  gere  regning  på  at  finde  hos  alle 
andre  funktionærer  lige  fra  lensmanden  af  og  op  til  amt- 
manden.  Derhos  ferte  han  anke  over  den  almindelige  mangel 
på  imødekommen,  idet  alle  kun  syntes  at  have  det  ene 
mål  for  øje,  at  komme  general  -  vejmesteren  tUlivs  og 
gøre  sit  for,  at  dette  embede  kunde  blive  ophævet. 
Siisaart  der  var  det   mindste   at   klage   over,   skriver   hao: 


YMOTAR  NIELSEN.  26l 

«yda  taUe  Hraks  am  v^fme  en  génåral  og  robes  det  hare^ 
foMte  øvet  fféneral^ejfMsteren^  eåvel  i  de  stare  gmstébudsr^ 
assembUer  og  Mubber^  som  i  elkippemef  og  tyhkes  sig  den 
dån  bedste  orator  at  vcere^  som  bedet  kan  pé^nde  de 
ehkventeste  ord  at  gennemhegle  general-vejmesteren  ag 
fælde  dam  avar  ham  far  txt  få  den  bestiUing  aphavet  og 
deU  imettem  fagdeme,  som  gceme  vU  have  lannen.^'  Sile- 
d€8  var  det  på  den  tid  ai*  være  general-irejisester,  og  at 
skildringen  i  sine  horedtrak  «r  korrekt,  synes  neppe  at 
knøne  drages  i  tvivl,  idet  den  almindelig  odbredte  nvilje 
mod  dette  embede  og  de  intriger,  som  fra  flere  bold  dreves 
imod  dets  daværende  indebaver  i  det  nordenQeldske,  sand- 
synligvis  have  bavt  adskillig  indflydelse  på  den  kort  efter  —  ved 
den  ovenfor  omtalte  resohition  af  9  Jannar  1742  —  fattede 
beslutning  om  embedets  opbævelse. 

For  Åkershns  stift  kendes  ingen  sådan  beretning  fra 
den  der  ansatte  general-vejmester;  men  der  er  ingen  grand 
til  at  anti^e,  at  tilstanden  i  denne  benseende  skulde  været 
bedre  der  Md  i  de  tre  andre  stiften  Det  vides  derbos  med 
bestemtbed,  at  omkring  selve  Kristiania  vare  vejene  endnn 
i  1740  i  en  meget  tarvelig  tilstand,  idet  bestemmelseme  i 
den  ovenfor  omtalte  forordning  af  1684  nok  aldrig  ere  blevne 
gennemførte.  Denne  var  meget  deta\jeret  og  fastsatte  nej- 
agtig  de  forskellige  dbtrikters  vejstykker;  vejene  skulde 
overalt  bygges  noget  bejere  epd  det  omliggende  land  og  på 
begge  sider  forsynes  med  grøfter,  der  vare  balvanden  alen 
brede  og  en  alen  dybe.  De  veje,  som  deri  ombaudledes, 
vare  vejen  til  Romerike  over  Gelleråsen,  vejen  til  Follo, 
vejeu  til  Asker  over  Lysaker  bro  og  vejen  til  Hadeland 
over  Bjeråsen.  Alle  disse  befandt  3ig  imidlertid  endnu  i 
1740  i  en  meget  slet  forfatning,  hvilket  var  granden  til, 
at  m$M  da  opfriskede  den  ældre  forordning,  som  den  eneste 


262  DET  MOBØKE  YBJVÆSBH  FØR  1814. 

hensigtsmaMsige,  man  kendte.  I  1766  ska)  der  pi  Hede- 
marken have  yæret  god  vej,  medeDs  man  oyerMoiBkoyen 
ikke  kmide  køre,  vanskelig  nok  ride*  I  Gadbrandsdaien 
omtales  samtidig  Kringen,  som  det  værste  punkt  idet  vejen 
her  var  så  smal,  at  den  neppe  kunde  passeres  med  karioL 
Nordenfor  Dovre  var  i  1766  Vårstien  det  værste  vejstykke, 
der  blot  med  vanskelighed  kunde  køres;  på  flere  steder  for 
evrigt  var  det  på  grand  af  vejbanens  smalhed  ikke  mnligt 
for  to  karioler  M  passere'  hinanden.  Ligeledes  haøndte  det 
ofte,  at  grnndejeme  tillede  sig  at  omlægge  vejen,  hvor  den 
gik  over  dyrket  mark,  —  åbenbart  en  reminiscens  fra  de 
middelalderske  love. 

Først  efter  midten  af  det  18de  århandrede  blev  der 
med  kraft  og  energi  drevet  på  en  systematisk  ombygning  af 
alle  rigets  veje.  .Fortjenesten  herfor  tilkommer  især  to  mænd 
general-vejmester  Nikolai  Frederik  Krohg  i  det  nor- 
denQeldske  og  generaWej-intendant  Peder  Anker  i  det 
søndenQeldske,  samt  tildels  den  førstes  broder,  den  sønden- 
fjeldske  general-vejmester  Georg  Anton  Krohg.  Disse  skabte 
det  norske  vejsystem;  deres  adholdenhed  og  iver  lykkedes 
det  at  gennemføre  den  opgave,  med  hvis  løsning  man  hidtil 
i  omtrent  handrede  år  hevde  været  sysselsat  aden  at  nå 
længere  end  til  famlende  forseg.  Under  deres  ledelse  påbe- 
gyndtes  der  na  en  række  storartede  anlæg,  tildels  endog  af 
ganske  nye  vejlinjer,  hvilket  sidste  forhen  aldrig  var  seet. 
Kan  en  eneste  gang  vides  der  i  den  foregående  tid  at  være 
fremkommet  et  forslag  til  bygningen  af  en  ganske  ny  vej, 
nemlig  den  plan  for  et  vejanlæg  fra  Telemarken  over  Røldal 
til  AkreQorden,  som  i  1704  var  adkastet  af  I.  C.  Ernst, 
og'  som  na  haves  trykt  i  Turistforeningens  årbog  for  1874. 
Dette,  der  i  sig  selv  var  noget  vildt,  fremkaldte  rigtignok 
et  kgl.  reskript  af  16  Februar  1704  om,  at  vicestathoMeren 


TNGVAR  NIELSEN.  263 

derover  skulde  afgive  sin  betænkniDg;  men  det  kan  være 
tyivlsomt,  om  en  sådan  er  fremkommen,  og  ialfald  kom  der 
intet  resultat  nd  deraf.  Anderledes  var  det  derimod  med 
de  foretagender,  som  bleve  sat  igang  af  N.  F«  Krohg  og 
Anker,  idet  disse  sfi  godt  som  alle  bleve  faldførte.*  De 
fortjenester,  som  begge  derigennem  have  indlagt  sig  af  fædre- 
landet,  forøges  end  mere  ved  den  aegennyttighed,  hvormed 
de  virkede^). 

Ved  Ankers  og  Krohgs  forenede  bestræbelser  blev  den 
store  trondhjemske  hovedvej  na  sat  i  fuldkommen  bragbar 
stand,^)  således  at  allerede  ved  kronprins  Fredriks  beseg  i 
Norge  i  1788  vejen  nordenfor  fjeldet  var  aldeles  upåklagelig. 
I  syd  for  Dovre  var  det  fornemlig  Ankers  opgave  åt  om- 
lægge  vejen  gennem  Sel,  der  var  aldeles  ødelagt  ved  den 
store  flom  i  1789.  De  veje,  som  Anker  for  ovrigt  hyggede, 
vare  i  det  væsentlige  vejen  fra  Kristiania  og  sydover,  (hvor- 
ved der  især  var  et  vanskeligt  arbejde  ved  Angerkleven 
ved  Holmestrand,  hvilket  fuldførtes  i  årene  1790—1793), 
vejen  på  Mjøsens  østside,  den  Bergenske  hovedvej  sennem 
Valdres,  hvor  der  før  kun  havde  været  en  ridevej  over 
Qeldet,  vejen  over  Krokskoven,  vejen  over  Hakedalen 
(og  Bjøråsen)  og  vejen  gennem  Smålenene.  Disse  vejanlæg 
udførtes  i  det  sendenQeldske  for  en  stor  del  ved  dertil  kom- 
manderede  gevorbne  soldater,  i  det  nordenfjeldske  derimod 
alene  eller  ialfald  for  en  væsentlig  del  ved  almuens  arbejde, 
og  bleve,  forsåvidt  de  ikke  vare   færdige,   forinden  Anker  i 


*)  For  Krohgs  vedkommende  kan  heavises  til  B.  Moes  Tidsskrift 
for  norsk  personalhistorie,  II,  253—264,  for  Ankers  til 
Bodstikken,  IB,  797  flg. 

,*)  Endnu  i  1798  fandt  dog  Anker  ved  sin  vcgbefaring,  at  „Susten 
i  Våge  sogn*^  var  yderst  farlig  for  de  rejseude. 


264  DBT  NORSKE  VBJYiBSBM  FØB  1B14. 

1800  fratrådte,  også  efter  deDoe  tid  fortsatte  med  den  samme 
kraft,  ligesom  Anker  selv  fremdeles  ferte  tilsyn  med  arbej* 
det  på  vejen  langs  kysten  og  på  den  Bergenske  konge vej, 
samt  i  1810  foreslog  anlægget  af  en  vej  fra  Nnmedalen  til 
Hardapger,  hvor  han  selv  havde  foretaget  en  rejse  over 
Qeldet^).    Selv  i  1814  blev  der  tildels  ved  soldater  arbejdet 

*)  Allerede  i  1801  havde  Anker  påtænkt  anlægget  af  en  aldeles 
sammenhængende  landev^  meDem  Bergen  og  Kristiania.  I  en 
skrivelse  i  denne  anledning,  dateret  Bergen  26  Deobr.  1301,  be- 
rørte oberstløjtnant  yon  Hammer  de  store  hindringer,  som  yilde 
stille  sig  i  vejen  for  ndførelsen  af  et  sådant  foretagende,  mellein 
hvilke  han  fomemlig  fremhssvede  „de  øde  Ejeldstrækninger  og 
brutale  Situationer  med  præcipice  Bjerge,  hvormed  Bergens  Stift, 
mere  end  som  det  øvrige  Norge  er  begavet."  Der  var  også  på 
samme  tid  tale  om  anlæg  af  en  vej  til  Bergen  gennem  Ål  i. 
Hallingdalen.  I  en  skrivelse,  dat  Bergen  30  Decbr.  1801  ira 
oberstløjtn.  von  Thodal  til  Hammer  omtales  muligheden  af  at 
lægge  en  sådan  sammenhængende  vej  fra  Bergen  ved  først  at 
følge  den  ahnindelige  postvej  til  Bratland  i  Langedalrø  „og  der- 

*  fra  Vofisemes  Vej  med  deres  Fædrifter  igjennem  Aandelandsdalen 
over  Guid-  eller  Guleigeldet,  Trengerejde  og  til  Bergsdalen,*'  hvor- 
fra man  enten  kunde  følge  den  ahnindelige  diifteveij  til  Bolstad- 
øren  eller  også  tåge  op  fra  Hatlestad  i  Bergsdalen  over  Træen 
og  Ukvitne  til  Skjeld  eller  Liland  ved  Vangsvandets  vestre  ende, 
hvor  man  atter  kom  på  postvejen.  Videre  måtte  det  undersøges, 
om  der  ikke  fra  et  sted  mellem  Gudvangen  og  Ophcymsvandet 
kunde  lægges  en  vej  over  til*  Brekke  eller  Frethcjm  i  Aurland  og 
derpå  fra  andre  gårde  i  dette  prestegæld  over  til  Lqjrdal,  hvor- 
fra man  kunde  følge  postvejen.  Derefler  fortsætter  Thodal: 
„£ndnu  falder  mig  en  Fjeldpassage  ind,  som  jeg  dog  ikke  vover 
at  anføre,  som  udførlig,  nemlig  Kong  Sverres  Vej  over  Sverrestien 
igjennem  Rundalen  til  Hallingdal.  —  —  Det  er  bekjendt,  at  fra 
Vossevangen  af  er  en  almindelig  Vej  til  det  yderste  i  Rundalen. 
Herom  haver  man  gjort  mig  følgende  Beretning;  at  fra  denne 
yderste  Bygde  eller  Alraindingen  i  Rumdalen  er  foruden  en  Fjeld- 
vej  til  Gaarden  Brekke  i  Aurland  (regnes  for  3)  og  til  Ose  i 
Hardanger  (for  2  Mile)  endnn  en  Vej  af  10  til  12  Miles  Stræknin^ 
til  Strandlien  i  Hallingdal.  Efter  en  anden  Beretning  gaar  Vejen 
fra  Elejven,  en  Plads  yderst  i  Rundalen  til  Uresvasbotn  i  Halling, 
dal  (regnet  til  9  Fjeldmile),  som  om  Sommeren  ikkuns  lader  sig 
passere  til  Hest,  men  ikke  af  Fodgjængere  formedelst  mange  i 


TNQVAB  NIELSEN.  266 

pfi  yøjene,  og  efter  foreningen  var  Earl  Johan  meget  ivrig 
for  at  tilvejebringe  flere  nye  veje  mellem  begge  riger,  af 
hvilke  ogeå  flere  bleve  ndførte.  Allerede  i  1804  var  den 
Bergen$]^e  bovedvej  samt  vejen  over  Krokekoven  i  bmgbar 
staod.  Den  sidste  .blev  da  lagt  der»  hvor  den  såkaldte  ;,gainle 
vej^*  fremdeles  går,  medens  man  tidligere  rejste  noget  længere 
nord  pg  over  den  såkaldte  Nordklev  kom  ned  til  StensiQorden*). 
I  1814  havde  Norge  således  i  alt  væsentligt  fået  det 
net  af  veje,  som  det  senere  har  havt,  indtil  de  seneste  ny- 
bygninger toge  sin  begyndelse.  Skønt  de  ikke  nu  længere 
kanne  ansees  for  hensigtsmaøssige,  betegnede  de  dog  i  sin 
tid  et  overordentiigt  fremskridt,  og  de  rotend,  som  ledede 
disse  foretagender,  fortjene  derfor  i  fuldeete  mål  efterslægtens 
erkendtlighed  for,  hvad  de  have  virket.  Gennem  deres  per- 
sønlige  opofrelser  og  gennem  anvendelsen  af  soldater  efter 
en  sterre  målestok,  lykkedes  det  også  at  faldende  disse  be- 
tydelige anlæg  pfi  en  —  ialfald  direkte  —  lidet  trykkende 
made  og  aden  synderlig  følelige  ndgifter.  De  største  omkost- 
ninger forfirsagedes  ved  opfarelsen  af  broerne,  af  hvilke  der 
i  de  sidste  fir  af  det  18de  og  de  første  af  det  19de  hygge- 
des et  temmelig  stort,  antal;  adgifterne  til  disse,  ligesom 
til  de  store  Qeldveje  bleve  [i   almindelighed    reparterede  på 


i  dette  Strøg  beliggende  Vandfald ;  at  ira  Urevasbotu  til  Bygde- 
gaardene  i  Hallingdal  regnes  en  Mil,  og  at  Vejen  fra  Rondalen 
hertil  kan  om  Vinteren  paa  Ski  aflægges  i  en  Dag.''  Fremdeles 
foreslog  Thodal,  at  man  skolde  anstille  nndersøgelser  (»n  {jeld- 
vejene  fra  Stryen  over  Eamperhamrene,  samt  fra  lE^dfjord  og 
Røldal  til  Numedal  og  Thelemarken  (Originalen  Andes  mellem 
general-vej-intendantens  papirer  i  rigsarkivet.) 

0  I  1789  og  feflgende  år  hyggedes,  fomemlig  ved  amtmand  Scheels 
og  den  Stavangerske  køhmand  Kjellands  hestræhelser  en  vej 
over  Jæderen.  Almuen  viste  sig  ved  denne  lejlighed  meget  op- 
sætsig.  (General-vej-intendantens  papirer  for  1803 — 1804  i  rigs- 
arkivet.} 


266  DET  NORSKE  VEJVÆ6BN  FØR  1814. 

stiftet  Almnen  vedblev  også  meget  læoge  at  yde  personligt 
arbejde  ikke  alene  ved  vejenes  vedligeholdelse,  men  også  ved 
deres  anlæg.  De  udgifter,  som  for  evrigt  foranledigedes, 
bleve  forskudte  af  statskassen,  mod  senere  at  ndlignes  på 
vedkommende  distrikter,  bvis  v ej kasser  skulde  bære  om- 
kostningemei).  Disse  ere  således  også  på  en  made  opståede 
af  sig  selv,  kan  som  en  følge  af  ndviklingen,  aden  noget 
bestemt  lovbud.  I  det  hele  vedblev  også  lovgivningen  om 
vejvæsenet  at  befinde  sig  på  det  samme  primitive  standpunkt, 
som  tidligere,  og  man  savnede  endog  en  samling  af  alle 
derom  udfærdigede  bestemmelser,  uagtet  foged  Thaarup  al- 
lerede i  1794  havde  ansegt  om,  at  en  sfidan  mfitte  blive 
foranstaltet.  Ligeledes  vare  mange  af  de  bestemmelser,  som 
vare  udkomne,  kun  gældende  for  et  enkelt  distrikt,  men  ikke 
for  andre,  hvorfor  lovgivningen  også  som  en  feige  deraf 
manglede  enhed.  Mærkelig  nok  have  enkelte  af  disse  samme 
mangler  også  senere  klæbet  ved  den  made,  hvorpå  man 
har  ordnet  vejvæsenet,  siledes  at  man  fremdeles  savner  til- 
fredsstillende bestemmelser  for  vigtige  dele  af  denne  i  vort 
land  betydningsfalde  administrationsgren  og  navnlig  mangler 
en  centraliseret  bestyrelse  af  det  en  gang  ferdige  vejnet 

*)  I  1799  foreslog  Anker  da  der  var  tale  om  at  lægge  vej  fra 
Kongsberg  til  Skien  over  Luksetjeld,  ,^t  udgifteme  til  denne 
yejs  istandsættelse  kunde  udredesaf  Kongsberg  kirkes  indtægter*'. 
ImidlertJd  blev  dog  dette  andragende  afisl&et  ved  en  kancelli- 
skrivelse  af  16  Marts  1799  i  henhold  til  de  af  biskopen  og  kirke- 
inspektionen  afgivne  erklæringer.  Tildels  erholdt  også  vejarb^- 
deme  en  midlertidig  understøttelse  af  statskassen. 


OM  TALLETS  ROLLE  I  GAMMEL  TID. 

t 

AF  I.  C.  KROGH. 


1  sin  de  bello  Gallieo  IV.  I.  siger  Cadsar  blandt  Åndet 
om  det  germanske  Folk  Sireyeme:  Hi  centnm  pagos  habere 
dicantor,  ex  qiribns  qvotannis  singnla  milia  armatornm  bel- 
landi  cansa  ex  finibns  educant. 

P.  A.  Mnnch  har  i  Anledning  al  dette  Sted  ytret,  „at 
dette  noget  dunkle  Sted  nmulig  kan  sigte  til  andet  end 
Folkets  Fordeling  i  de  saakaldte  Hundreder,  hvilken  Tale- 
maade  Cæsar  eller  hans  Hjemmekmand  meget  let  kunde 
misforstaa.^  (Norske  Folks  Historie  I.  1.  95)*  Heri  har  P. 
A.  Mnnch  visselig  Ret 

Stedet  maa  derfor  oversættes  saaledes:  Det  .sveviske 
Folk  er  inddelt  i  Handreder,  hvoraf  ethvert  hvert  Aar  stiller 
1000  Erigere  til  Krig  paa  fremmed  Territorium. 

Paa  Grand  af  den  stærke  Samme  nhæng,  som  der  i 
gamle  Dage  var  hos  Slægter  (gentes)  og  Familier  overalt 
hos  de  indogermanske  Folk,  ogsaa  hos  Germanerne,  maa 
man  gaa  ud  fra,  at  Hundredforfatningen  er  fremkommen 
derved,  at  Slægteme  og  Familieme  ere  blevne  fordelte  efter 
Hundreder,  saaledes  at  Hundredet  har  bestaaet  enten  af 
100  gentes  eller  af  100  Familier.  Antagelsen  af,  at  Indivi- 
denes Antal  skulde  være  bleven  lagt  til  Gruod,  er  aldeles 
stridende  mod  de  Grundsætninger,  som  den  moderne   histo- 


268  OM  TALLETS  ROLLE  I  GAMMEL  TID. 

riske   Videnskab    (Fastel  de  Coalanges:   La   cité   antiqye; 
Maine:  Ancient  law)  har  gjort  gjeldende. 

Åt  en  Familie  hvert  Aar  skulde  hare  stillet  10  Mand 
til  Krig  udenfor  Landets  Grændser,  maa  ansees  for  en 
Umalighed,  og  man  maa  derfor  antage,  at  et  svevisk  Han- 
drede har  bestaaet  af  100  gentes. 

Qm  den  ældsle  romerske  loddeling  bemærker  Biooiinsen 
(R5mische  Geschichte  3  Aufl.  L  69-- 70) :  „Hvad  Inddelingen 
af  Borgerskabet  angaar,  saa  beroer  den  paa  den  gamle  Nor- 
malsats,  at  10  Huse  udgyør  1  gens,  10  gentes  eller  100 
Huse  I  Curie,  10  Curier,  lOO  gentes  eller  1000  Huse  Sam- 
fundet;  at  videre  ethvert. Hus  stillede  1  Mand  til  iDfanieriet 
(deraf  mil-es,  ligesomeqv-es,  der  Tausendgåi^ier),  enhver 
gens  1  Rytter  og  1  Senator.  I  kombinerede  Sanrfand  op* 
trieder  naturligvis  ethvert  enkelt  Samfund  som  Del  (tri bus) 
af  det  hele  Samfund,  og  Grundtallet  stiger  med  Deleaes 
Antal.'*  '„Intet  er  visste/'  siger  han  videre,  „ead  at  dette 
ældftte  Porfat&ingsschema  ikke  er  opstaaet  i  Romi,  men  at 
det  er  urgammel  for  alle  Latinere  toHes  Bet,  og  at  det 
maaske  rakker  tilbage  langt  udover  Stananemes  Adskiilelse.^ 

Naar  den  sveviske  gens  Bgesom  den  romerske  stfllede 
10  Soldater,  saa  er  det  rimeligt,  at  den  ligesom  den 
romerske  har  v»ret  delt  i  10  UnderafdeUnger  (Hvse, 
Familier). 

Denne  Overensstemmelse  mellem  gammel*romenk  ell«r 
gammel*lataosk  Forfatning  og  gammel  -  germansk  er  mere 
end  en  Tilfældighed.  E^  Grand  al  det  ad  lingvistisk  Vei 
beviste  SløBgtskab  mellem  de  indogermanske  F<rik  er  det  ikke 
urimeligt  hos  dem  at  forudsatte  et  visl  Fæltesskab  i  politiske 
Institnlioner,  saaledes  som  der  er  et  vist  Fællesskab  i  My- 
tbologi.    Hvis  et  saadant  ikke  har  vnret  tilstede,  saa  kan 


I.  C.  KROGH.  269 

dette  ialfald  kun  have  været  Tilfældet,  fordi  de  omhandledd 
Folk  inden  Adskillelseo  endna  ikke  havde  hævet  sig  til  et 
tiktrækkeiig  heit  Standpunkt.  I  andet  Fald  er  det  sand- 
synligt^  at  det  vil  kanne  lykkes  fra  Institntionerne,  saaiedes 
som  de  forekomme  hos  de  forskjellige  indogermanske  Folk  i 
deres  ældste  Tid,  at  slutte  sig  til  båge  til  fælles  Udgangs- 
punkter. 

Allerede  i  en  liden  Afhandling  ,,om  den  ældste  indoeu- 
ropæiske  Samfuqdsud  vikling**  (ovenfor  S.  1  ff.)  har  jeg  bemærket, 
at  den  antike  Stat  ved  Siden  af  den  genealogiske  Inddeling 
i  Slægter  og  Familier  allerede  tidlig  indførte  en  Inddeling 
efter  Handreder.  „Et  fs&Ueseuropæisk  kant  ar  ia  kan  op- 
stilles  med  Hjemmel  af  lat  centuria,  g.  svensk  hundari 
og  g.  høitydsk  hånt  ar  L  Ogsaa  Kelterne  kjendte  en  saadan 
Inddeling  i  Hundreder.  I  det  gamle  Wales  kaldtes  Hun- 
dredet Gantref  af  cant  handrede  og  tref  en  Landsby. 
Hos  de  gamle  Irer  synes  en  taath  (ei vitas)  at  have  været 
inddelt  i  Hundreder.** 

Om  dtø  ovenfor  omhandlede   romerske   Inddeling    be^ 

mærker  Monunsen  videre,  at  den  nærmest  havde  Hensyn  til 

Personeme,  men  at  den    ogsaa  blev   anvendt   paa  Jorden, 

forsaavidt  denne  overhovedet  var  delt.     At   der  ikke   blot 

gaves    Tribu»-,    men   ogsaa    Kuriejorder,    kan    efter   hans 

Mening  saameget  mindre  betvivles,  som   der  blandt  de  faa 

overleverede   romerske   Eurienavne    foruden    tilsyneladende 

gentilSciske  tillige  forekommer  territoriale;  desuden  findes  der 

en  meget  gammel,  tit  den  af   100   Hose   bestaaende   Kurie 

svarende  Inddeling  af  Jorden,  Hundredet  (centuria),  bestaaende 

af  100  Bosteder  a  2  Morgen  Land.     Siægtsjorderne   maa  I 

denne  Jordfællesskabets  ældste  Tid  have  været  den  mindste 

Enfaed. 

Man  har  altsaa  et  romersk   territorialt  Handrede,  Hge« 

som  man  har  et  walisisk  og  et  germansk. 


270  OM  TALLETS  ROLLE  I  GAMMEL  TID. 

Der  viser  sig  imicllertid  en  UovereDsstemmelse,  forsaa- 
vidt  et  sveyisk  Handrede  bliver  10  Gange  saa  stort  som  en 
romersk  territorial  Gentnrie.  Efter  svevisk  Talebrog  vilde 
det  gamle»  af  Ramnes,  Tities  og  Luceres  bestaaende  Rom 
udgjere  3  Herreder,  idet  Tribas*en  bliver  det  til  Herredet  Sva- 
rende. 

Her  maa  det  imidlertid  have  været  Romerne,  som  have 
fraveget  det  oprindelige  earopæiske  kantaria. 

1)  Er  i  Rom  Tribas'en  ligesaa  lidt  som  det  germanske 
Handrede  Underafdeling  af  et  starre  Samfund,  der  er  ind- 
delt  i  Tiendedele.  De  heiere  Enheder  ere  hos  Germanerne 
Thjod  og  Fylke,  hvoraf  det  ferste  svarer  til  den  italiske 
civitas  (min  citerede^^  Afhandling  pag«  16 — 22),  medens  der 
i  Italien  neppe  forekommer  noget,  der  svarer  til  Fylket. 
Forøvrigt  er  det  langt  fra,  at  Thjod,  Fylke  og  Herred  paa 
engang  forekommer  overalt  blandt  de  germanske  Folk; 
Threndeme  vare  et  Thjod,  som  bestod  af  8  Fylker,  men 
man  kjender  ingen  Herreder  i  Thrøndelagen ;  Raamsdøla- 
fylke  var  inddelt  i  Ottinger  og  vides  ikke  at  have  henhørt 
til  noget  Thjod.  Overhovedet  er  Herredet  noget,  som  kan 
forekommer  sjelden  i  Norge;  Herredsordningen  er  der  tidlig 
bleven  bradt  istykker  og  har  neppe  nogensiode  existeret 
over  det  hele  Land.  En  faldkommen  Ordning  efter  det 
germanske  Schema  er  Svearnes:    Thjod-Folklande-Herreder. 

Ogsaa  de  større  Samfand,  de  høiere  Enheder, .  som  man 
kande  kalde  dem,  vare  i  de  gamle  Stater  inddelte  i  mindre 
efter  et  bestemt,  hyppigt  tilbagevendende  Tal«  men  her  var 
ikke  Titalssystemet  benyttet.  Hos  Dorerne  var  det  ligesom 
|ios*  Romerne  Tallet  3,  som  var  det  herskende  i  Stamme- 
inddelingen,  medens  det  hos  Jonerne  var  Tallet  4;  i  Noige 
havde  man  i  gamle  Dage  Inddelingen  i  Ottioger,  Tredinger 
og  Fjerdinger;  ogsaa  i  Englgnd   forekommer  Inddelingen    i 


1.  C.  KROGH.  271 

a 

Tredioger»  ligesom  ogsaa  det  gamle  Svealand  havde  3  Folk- 
lande. 

2)  Bestaar  et  walisisk  Cantref  af  100  tref,'  og  dette 
tre  f  betyder  Landsby  eller  By,  svarer  sprogligt  til  det  ger- 
manske Thorp»  hvis  oprindelige  Betydning  ligeledes  er 
Landsby,  og  indeholder  efter  de  gamle  walisiske  Love  256 
erw  (erw  *  lat.  ar  v  am);  det  siges  fremdeles  at  indeholde 
64  tyddyns  (Hovedbeler).  Bacmeister  Keltische  Briefe 
p.  56,  Walter  das  alte  Wales  129—130.  En  Tref  kan 
derfor  ikke  have  været  en  Families  Besiddelse. 

3)  Er  det  den  gamle  agnatisk  organiserede  Slægt  (gens), 
som  danner  den  oprindelige  selvstændige  Enhed,  og  det  er 
dens  Medlemmer,  som  i  det  gamle  Jordfællesskabs  Tid  har 
tåget  Jorden  i  Besiddelse  i  Fællesskab  og  brogt  den  i 
Fællesskab. 

Medens  Forholdet  mellem  Medlemmerne  af  de  gamle 
gentes  er  et  personretligt,  er  der  Adskilligt,  som  tyder  paa, 
at  Familien  fira  først  af  har  været  åén  Komplex  af  Menne- 
sker (Kone  eller  Koner,  Bern  og  Trælle),  som  have  staaet 
under  een  Mands  Dominium.  Giraud-Teulon  lægger  i  sin 
„Les  Origines  de  la  familie*'  (Geneve.  og  Paris  1874)  Vegt 
paa  den  Omstændighed,  at  den  i  alle  indogermanske  Sprog 
gjennemgaaende  Benævnelse  paa  Fader,  påtar,  roaa  udledes 
af  en  Bod,  som  betyder  beskytte,  vogte;  til  at  betegne  det 
Begreb,  som  nu  forbindes  med  Fademavnet,  benyttedes 
Ordet  ganatar;  for  at  betegne  det  fuldstæodige  Begreb 
brage  Vedaeme  Sammenfatningen  pitå-ganit&,  pater<^ 
genitor.  En  Beskytter  var  i  gamle  Dage  en  Herre.  Det 
romerske  eller  rettere  italiske  familia  skal  efter  Corssen 
(Kuhns  Zeitschr.  XXII  293)  oprindelig  betyde  Eiendom. 

Disse  Familier  eller  rettere  disse  Familiers  Ghefer  -^ 
thi  kun  om  dem  kan   der  være   Tale  ^   vare   fra  først  af 


272  OM  TALLETS  RQLLE  I  GAMMEL  TID. 

i  den  Grad  afhøDgige  af  den  Slægt,  hvortil  de  berte,  at  de 
aldrig  kande  komme  til  at  træde  i  et  amiddeibart  Forhold 
til  det  større  Samfand,  som  Slægteroe  tilsammen  dannede; 
Familien  bar  først  lidt  efter  lidt  tilkjæmpet  sig  Selvstæn- 
dighed  Kgeoverfor  Slægten  ved  Statens  Hjælp.  I  Rom  er 
rimeligvis  Privateiendom  af  Jord  skabt  derved,  at  Staten 
bar  sprængt  Slægtemes  Enbed  og  stillet  de  enkelte  Fami- 
lier uafbængige.  Men  saaledes  er  det  ikke  gaaet  allesteds; 
i  Norge,  hvis  Jordforhold  ere  baserede  paa  Odelen,  maa  den 
Enkeltes  Eiendomsret  med  større  Sandsynligbed  antages  at 
være  fremkommmen  derved,  at  Slægtscbefens  Myndigbed  er 
bleven  forstærket  saaledes,  at  Slægtens  Jord  er  bleven  hans 
mere  eller  mindre  faldkomne  Eiendom;  Odel,  der  kommer 
af  det  fællesgermandke  atbåla,  Slægt,  betyder  Sltegtsgodset, 
og  strengt  juridisk  er  jo  Slægten  den  egentlige  Eier  (vor 
Odelsarvefølge  indebolder  endna  stærke  Spor  af  den  gamle 
agnatiske  Slægtsorganisation).  Forskjellen  mellem  en  syd- 
slavisk  Landsbyforfatning,  hvor  Jorden  benyttes  i  Fællesskab 
ander  den  valgte  Vladikas  Ledelse,  og  en  norsk  Odelsfor- 
fatning  bestaar  deri,  at  Slægtscbefens  Myndigbed  er  meget 
større  i  den  sidste  end  efter  den  første,  og  en  saadan  For- 
skjel vilde  natnrligen  advikle  sig,  naar  paa  den  ene  Side  de 
sydslaviske  Arvinger  alle  forble  ve  paa  den  fædrene  Jord 
som  Medeiere,  medens  paa  den  anden  de  norske  Medarvinger 
enten  forblev  som  Mænd  eller  lignende  bos  Familiebovedet 
paa  Hovedbøllet  eller  søgte  at  vinde  sig  Anseelse  og  selv- 
stændig  Eiendom  ved  at  slutte  sig  til  Kongens  eller  andre 
Drotners  Følge  (cfr.  Munch  Norske  Folks  Historie  I.  1.  146') 

0  Undertiden  er  Jorden  bleven  delt  af  Arvingerne,  og  det  derved 
opkonme  Forhold  ligger  vel,  naår  alt  kommer  til  alt,  til  Grand 
tor  det  senere  Jordfæliesskab.  Gul.  L.  Gap.  87,  88,  min  citerede 
Åfhandling  p.  21. 


I.  C.  KROQH.  273 

Men  har  den  norske  Odelsforfatning  udviklet  sig  paa  denne 
Maade,  er  det  saare  usandsynligt,  at  de  germanske  Svever 
allerede  paa  Gæsars  Tid  skulde  have  benyttet  Familien  som 
Grundlag  for  Herredsinddclingen.  At  Germanerne  paa 
Cæsars  Tider  levede  i  fuldkomment  Jordfællesskab,  er  be^ 
vidnet  de  bello  Gallico  VI.  22. 

Derimod  er  intet  rimeligere  end  at  ogsaa  Sveverne  have 
inddelt  Slægterne  i  et  vist  bestemt  Antal  af  Familier  f.  ex. 
hver  Slægt  i  10.  £n  saadan  Inddeling  af  Slægter  og  Fa- 
milier efter  Tal  er  meget  almindelig  i  de  antike  Stater,  og 
den  maa  ikke  bettagtes  som  et  upraktisk  Scheraa;  Staten 
har  kløvet  og  saramenføiet.  At  Rom  har  havt  300  gentes, 
er  visselig  sikkert  nok;  thi  dette  Tal  spiller  en  betydelig 
Rolle  i  Forfatningen;  men  et  stringentere  Bevis  for  at 
Tallet  har  været  praktisk,  kan  maaske  føres  fra  helleniske 
Forholde  af.  Der  er  nemlig  undertiden  Jordloddernes  Antal 
fixeret,  hvad  der  er  det  samme  som  at  fixere  Hushoidnin- 
gernes  eller  Familiernes  Antal.  Spartiaternes  Land  var 
saaledes  inddelt  i  9000  udelelige  og  uafhændelige  Jordlodder 
(Curtius  Griech.  Gesch.  I  160 — 161),  og  en  af  Korinths 
ældre  Lovgivere,  Pheidon,  bestræbte  sig  for  at  bevirke,  at 
Jordloddernes  Antal  ikke  formindskedes  og  Borgernes  Antal 
ikke  forøgedes  (Schoeraann  Griech.  Alterthlimer  I.  159.) 

Der  er  faa  Ting  i  Historien,  der  gjennemgaaende  ere 
blevne  behandlede  med  saadan  Vantro,  som  denne  Inddeling 
af  de  gamle  Samfund  efter  Tallet.  At  kløve  Familier  eller 
Slægter  og  at  slaa  dem  sammen  i  det  Øiemed,  at  Samfundet 
skulde  beholde  et  vist  Antal,  og  hverken  mere  eller  mindre, 
er  forekommet  Historikerne  som  noget  i  den  Grad  urimeligt, 
at  man  ikke  har  villet  ansee  en  saadan  Inddeling  for  andet 
end  et  noget  nær  ørkesløst  Schema.  Noget  Tilsvarende  er 
i  den  nyere  Tid  aldrig  blevet  bragt  paa  Bane  af  andre  end 

Hist.  Tidaskr.      IV.  18 


274  OM  TALLETS  BOLLE  t  QAMMEL  TID. 

de  vildeste  franske  Theoretikere.  Men  paa  denne  Maade  er 
man  ikke  berettiget  til  at  behandle  et  stort  historisk  Factum,. 
og  man  maa  derfor  søge  efter  Forklaringen.  For  gamle 
Tiders  Vedkommende  er  det  saa  langt  fra,  at  le  vraisem— 
blable  er  le  vrai,  at  snarere  det  Modsatte  er  Tilfældét^ 
Man  maa  gjøre  alvorlige  Forsog  paa  at  sætte  sig  ind  i  de- 
gamle  Tiders  Tankegang,  paa  at  finde  ad,  hvad  Datidei> 
har  fnndet  foronftigt. 

Det  berettes  om  den  græske  Filosof  Pythagoras,  at 
han  ansaa  Tallet  som  det  til  Gmnd  for  alle  Ting  liggender 
Princip,  og  hvilke  Anstrængelser  man  end  gjer  for  at  bort* 
forklare  det  Besynderlige  i  Beretningeroe^  om  Pythagoras, 
saa  kan  man  dog  ikke  godt  komme  fra,  at  han  betragtede 
Tallet  som  en  causa  finalis,  som  en  virkende  Grandaarsag. 
Det  kan  være  vaoskeligt  nok  at  forståa  et  saadant  Stand- 
punkt, men  man  har  jo  her  ikke  det  eneste  Exempel  paa, 
at  Abstraktioner  ere  btevne  tillagte  Realitet 

Pythagoras  tilhørte  vistnok  en  meget  senere  Tid,  og 
det  er  ikke  usandsynligt,  at  hans  Ideer  i .  stor  Udstrækning 
have  en  ægyptisk  eller  kaldæisk  Oprindelse,  og  der  kan 
saaledes  ikke  være  Tale  om  at  benytte  hans  Filosofi  til 
Forklaring  af  Kjendsgjerninger,  som  ligge  tilbage  i  den  Tid» 
da  Germanernes,  Italernes  og  Kelternes  Forfædre  stode  i 
den  nærmeste  Bererelse  med  hinanden.  Men  det  er  dog 
paa  den  anden  Side  mnligt,  at  gammel  Filosofi  i  enkelte 
Punkter  kan  være  en  klarere  og  konsekventere  Udfoldelse  af 
Tanker,  som  fra  gammel  Tid  paa  en  mere  uklar  Maade  har 
rørt  sig  i  Folkene.  Thales's  Lære  om  at  Våndet  var  alle 
Tings  Grundprincip  kao  f.  ex.  have  sin  Rod  i  meget  ældre 
græske  Myther. 

Det  er  en  betydningsfuld  Kjendsgjerning,  at  Indoger- 
manerne  —  endogsaa  førend    deres   asiatiske  og    europæisk 


I    C.  KROGH.  276 

Gren  sondredes  fra  hinanden  —  havde  et  decimait  Talsystem, 
som  naaede  lige  til  999.  Alene  denne  Kjendsgjerning  viser 
en  ikke  ringe  Grad  af  aandeiig  Ud vikling;  thi  intet  er  ai- 
mindeligere  blandt  lavtstaaende  Folkeslag  end  at  deres  Tal- 
system  er  iidet  ud  viklet;  det  er  ikke  engang  alle  Folk,  som 
kunne  tælle  til  6. 

Den  strenge  RegelmsBSsighed,  den  uafviselige  Nødven- 
dighed  virker  imponerende;  den  mest  nbnndne  Villie,  den 
starste  Selvraadighed  falder  tilføie,  naar  det  ferst  er  givet, 
at  Modstand  er  umulig.  Mest  imponerende  virker  den 
RegelmsBssighed,  som  fremtræder  med  unndgaaelig  Nødven- 
dighed  midt  iblandt  den  mest  ubundne  Vilkaarligbed,  og  et 
saadant  Tilfælde  har  her  været  forhaanden;  midt  iblandt 
Polytheismens  mangfoldige  individuelt  udprægede  og  i  stor 
Udstrækning  mod  hinanden  fiendske  Godeskikkeiser,  midt  i 
en  Natur,  hvoraf  hver  enkelt  Deel  var  belivet  —  Folytheis- 
møDs  Afskaffelse  var  i  sin  Tid  næsten  en  Afsjæling  af 
Naturen  —  fremtræder  den  ubeielige  Regelmæssighed,  som 
herskede  i  Tallenes  Verden;  denne  Regelmæssighed  —  det 
eneste  System  af  Love,  som  dengang  kjendtes;  thi  ellers 
besad  man  visselig  kun  spredte  Erfaringer  —  er  naturligvis 
bleven  betragtet  som  det  fuldkorameste  Udtryk  for  en  Ver- 
densorden, og  man  havde  dog  tidlig  en  Anelse  om  at  der 
existerede  en  saadan.  Herom  vidner  baade  det  monothei- 
stiske  Drag,  som  findes  f.  Ex.  baade  i  græsk  og  romersk 
Mythologi,  og  denne  Tro  paa  en  Alt,  ogsaa  Guderne,  be- 
herskende Skjebne,  som  forekommer  hos  Grækere,  Romere 
og  Germaner. 

Den  Regelmæssighed,  som  kommer  tilsyne  i  Tallene, 
har  ogsaa  den  Egenskab,  at  den  har  en ,  vidtstrakt  Anven- 
delse. Alle  Gjenslande,  hvor  forskjellige  de  end  forøvrigt 
ere,  have  den  fælles    Egenskab,    at    de    kunne   tælles.      De 

18» 


276  OM  TALLETS  KOLLE  I  GAMMEL  TID. 

gamle  Folk  bragte  Tallet  i  Aoveodelse  paa  Gnderne  •  selv ; 
ligesoiD  de  meoneskeiige  Samfund  ordnedes  efter  Tal,  saale- 
des  var  det  samme  ogsaa  Tilfældet  med  Gudestaten.  I  den 
germanske  Mythologi  er  det  Tallene  3  og  12,  som  spille 
den  store  Rolle  (Simrock  Deutsche  Myth.  152,  Munch  Nor- 
ske Folks  Historie  L  1.  169),  og  det  er  ganske  det  samme 
Tal,  der  gjør  sig  gjeldende  i  græsk  Mythologi:  „Blandt  de 
Tal,  hvoraf  denne  Mythologi  betjener  sig,  er,"  ytrer  Preiler 
i  Griech.  Myth.,  „især  Tretallet  foretrukket  som  f.  Ex.  i 
Chariternes,  Moirernes,  de  hesiodiske  Kyklopers,  Hekaton- 
kheirernes  Grupper,  men  ogsaa  i  Eder  og  Bønner,  saa  at  3 
Guder  vælges  ud  og  anraabes  istedetfor  alle  f.  Ex.  hos 
Homer  Zeus,  Athene  og  Apollon.  Hvor  et  Udvalg  af  iiele 
den  olympiske  Gudeverden  skulde  fremstilles,  benyttede  man 
en  Gruppe  af  12  Guder  eller  6  Gudepar." 

Man  synes  at  have  benyttet  navnlig  Tretallet  paa  en 
Maade,  som  bringer  En  til  at  tænke  paa  de  saakaldte  hel- 
lige Tal.  Den  egentlige  Lære  om  de  hellige  Tal  er  vistnok 
imidlertid  af  semitisk  eller  kamitisk  Oprindelse;  hos  de  gamle 
Indogermaner.  maa  man  kun  søge,  hvad  der  svarede  til  de 
første  simple  Ideer,  hvorpaa  den  egentlige  Kaldæisme  er 
bygget. 

Anvendelsen  af  Tallet  3  i  Edsformularer  leder  Tanken 
hen  paa  de  keltiske  Triader.  Om  de  galliske  Druiders 
Undervisning  bemærker  Belloguet  (Ethnogénie  Gauloise  III. 
355  -358),  at  en  stor  Deel  af  deres  Undervisning  var  paa 
Vers,  men  at  et  andet  Hjælpemiddel,  som  blev  anvendt,  var 
Triaden,  som  bestod  deri,  at  hvad  der  skulde  meddeles 
(Moral,  Dogme,  historisk  Tradition),  i  saa  coacis  Form  som 
muligt  redigeredes  saaledes,  at  3  og  3  Sætninger  sloges 
sammen.  Denne  Triade,  som  er  mest  bekjendt  fra  den  kym- 
riske  Literatur,    hvor    den    er    saa  overordentlig  hyppig  an- 


I.  C.  KROGH.  277 

Tendt,  er  ikke  udelnkkende  keltisk;  Belloguet  oævner  Exem- 
pier  paa  græske  Triader,  og  vil  man  have  et  Exerapei, 
behøver  roan  ikke  at  gaa  længere  end  til  den  romerretlige 
Grundregel :  honeste  vivere,  alterura  non  tædere,  soum  coiqve 
tribuere. 

Ogsaa  Versformen,  der  hos  de  gamle  Folkeslag  har 
gjort  samme  Nytte  som  Triaden,  hviler  paa  en  lignende 
Betragtning;  thi  i  Versets  Rhythme  gjør  et  Talforhold  sig 
gjældende.  Denne  Sammenhæng  har  ogsaa  været  følt,  for- 
saavidt  som  det  middelhøitydske  rim,  ^nach  der  Zahl  der 
Hebungen  gemessener  Vers,"  er  identisk  med  det  gammel- 
høitydske  rim  Række,  Tal  og  staar  i  Forbindelse  med 
apiBfÅOg  Tal  og  gamraelirsk  rim  i  regne,  tælle.  Gamle 
Lovreglers  Affattelse  i  Vers  har  derfor  neppe  udelnkkende 
sin  Grund  i  Hensynet  tit  at  lette  Hukommelsen. 

Med  Tallet  staar  enhver  Art  af  Maaling  i  uadskillelig 
'Forbindelse.  Der  existerer  en  fælles  indogermansk  Rod  ma, 
som  betyder  maale,  danne,  sammenligne,  og  som  forekommer 
i  en  overordentlig  Mængde  Afledninger;  i  Sanskrit  er  endog 
Benævnelsen  Skaber  dannet  at  denne  Rod  (Fick  indog* 
W5rterb.  p.  161).  Begyndte  man  først  at  maale,  blev  der 
en  ndstrakt  Anvendelse  for  Tallet.  Exempelvis  vil  jeg  be- 
røre Maalingen  af  Tiden. 

Der  existerer  et  fælles  enropæisk  mans  eller  mens, 
som  har  Betydningen  af  Maane  og  Maaned,  og  som  er  be- 
lagt med  gr.  jU7;v  Maane,  Maaned,  lat.  mensis,  gm.  irsk  mi 
Maaned,  lithanisk  menes  Maane,  kirkeslav.  mésa^i  Maane, 
Maaned  samt  goth.  min  a  a  ght.  måno  Maane.  Intet  er 
sikrere  end  at  Tiden  er  bleven  maalt  ved  Hjælp  af  Maa- 
nens  Gang. 

Af  den  samme    Rod   dannede  man   ogsaa   et   Ord   med 


278  OM  TALLETS  ROLLE  I  GAMMEL  TID 

Betydningen  af  Tid,  nemlig  et  earopæisk  mata,  der  opstilles 
med  Hjemmel  af  de  latinske  Afledninger  maturas,  matatat 
raatatinas  og  lithauisk  me  tas  Tid.  (Fick  enrop.  Sprach- 
einheit  p.  350.) 

Til  Opstillelsen  af  Aaret  synes  man  ikke  at  være  naaet 
i  hvad  man  med  et  kort  Udtryk  kande  kalde  den  fælies- 
earopæiske  Tid;  men  man  havde  Benævnelser  for  forskjellige 
Aarstider,  og  disse  tilligemed  deres  høiere  Enhed  Aaret 
maatte  i  altfor  hei  Grad  tiltrække  sig  Opmærksomheden 
til'  at  man  ikke  skålde  føle  Nødvendigheden  af  en  Ordning. 
Men  en  fast  Ordning  var  meget  vanskelig  at  istandbringe, 
eftersom  Jordens  Omløbstid  om  Solen  og  Maanens  om  Jor- 
den ikke  staa  i  noget  let  bestemmeligt  Forhold  til  hinanden. 
For  at  tilveiebringe  Overensstemmelse  i  denne  Henseende 
tog  de  gamle  Folkeslag  sin  TUflagt  til  større  Tidsrum,  som 
omfattede  flere  Solaar,  men  som  havde  den  Egenskab,  at 
de  mere  eller  mindre  nøiagtigt  omfattede  et  vist  Antal  hele 
Maaneder  og  hele  Aar.  I  Delfi  havde  man  f.  Ex.  en  9- 
aarig  Periode  (Curtius  Griech.  Gesch.  I.  403)  Forøvrigt 
synes  Anordningen  af  de  store  Feste,  der  afholdtes  med 
flere  Aars  Mellemram  f.  Ex.  de  græske  olympiske  Lege,  de 
irske  feis  eller  Natiooalfeste,  som  holdtes  i  Tara  og  Gar- 
man hvert  2die  Aar  (O'  Garry  Manners  and  Customs  of 
the  ancient  Irish  U.  38,  40)  at  staa  i  Forbindelse  med 
Tidsinddelingen. 

Istandbringelsen  af  en  Tidsregning  var  en  ^Kjendsgjer- 
ning  af  den  overordentligste  Betydning.  Tiden  overvinder 
Alt,  selv  Thor  faldt  i  Knæ  for  den  i  Utgardelokes  Hal. 
Den  er  den  store  Souverain,  og  naar  den  er  bragt  i  en 
uopløselig  Forbindelse  med  et  System  af  Tal,  saa  er  Veien 
aabnet  for  en  Talschematisme  i  Verdensopfattelsen. 


I.  C.  KROGH.  279 

En  omhyggelig  Undersegelse  vilde  vistnok  føre  til  Er- 
Sijendelsen  af,  at  Tallet  i  gamle  Tider  er  blevet  gjort  gjel- 
•dende  paa  Felter,  hvor  man  mindst  skulde  ane  det.  Jeg 
tU  her  kan  nævne,  at  der  haves  Exempler  paa,  at  Tallet 
*er  blevet  anvendt  som  Grnndiag  for  Skrift.  Dette  er  navn- 
lig Tilfældet  med  den  irske  Oghamskrift,  hvor  enhver  Kon- 
sonant betegnes  med  et  vist  Antal  af  Streger.  Det  samme 
iPrincip  ligger  til  Grund  for  de  saakaldte  Rvistmner. 

Den  Regelmæssighed,  som  saatedes  gjorde  sig  gjeldende 

rgjennem  Tallene,  var  imidlertid  ikke  Udtrykket  for  en  indre 

Sammenhæng.     Tallene  kunde  bringes  i  Anvendelse  overalt, 

•og  overalt  paa  den  samme  Maade.    Talsystemet  var  et  ydre 

Schema,  hvorefter  Tingene  kunde  ordnes,    og   naar   man,  jo 

længere  man  gaar  ttlbage  i  Tiden,  finder,  at  ydre  Schema- 

"tisme  spiller  en    stedse  større   Rolle   i  Sammenligning  med 

Udtrykket  for  en  indre  Sammenhæng,  saa  har  dette   maaske 

tsin    Grund   i,   at  det   er  den   arithmetiske  Regelmæssighed, 

:«iom    har  gjort  sig   gjeldende  i  den    menneskelige    Sjæl,    at 

det   er   den,    som   saa   at   sige   har    bestemt  Regelraæssig- 

.hedens  Begreb. 

Men  dette  være,  som  det  vil.  Hvad  der  er  historisk 
«efterviseligt  er,  at  Tanken  om  en  indre  Sammenhæng,  jo 
længere  man  gaar  til  båge  i  Tiden,  befindes  at  træde  tilside 
for  Ideen  om  en  ydre  Schematisme.  Men  naar  Orden  og 
Saramenhæag  i  Almindelighed  opfattes  som  Schematisme, 
rsaa  vil  nødvendigvis  ogsaa  Lov  og  Ret  opfattes  ikke  som 
^noget,  der  Ugger  i  Sagens  Natur,  men  som  noget,  der  er 
rgivet  og  paabudt  af  ydre  Magter.  Dette  er  ogsaa  det  an- 
tike  Begreb.  Man  gik  ud  fra,  at  Lov  og  Ret  havde  sin 
Oprindelse  fra  Gndeme,  men  da  Guderne  selv  vare  Repræ- 
«entanter  for  en  almindelig  Orden  eller  denne   Verdensorden 


280  OM  TALLETS  ROLLE  I  GAMMEL  TlB.    . 

o^  dens  RepraBsentant,  SkjebneD,  underordnede,  saa  hWver 
det  denne  Orden  eller  Saromenhæng,  saaledes  som  denne 
opfattedes,  altsaa  Schematismen,  som  paa  et  vist  Trin  af  den 
menneskelige  Udvikling  i  sidste  Instans  bliver  den  absolnte 
Souverain.  Men  er  dette  Tilfældet,  saa  vil  Tallet,  denne 
Schematismes  —  fra  Datidens  Standpunkt  —  foldkommeste 
Udtryk,  blive  søgt  gjort  gjeldende  overalt.  Et  ordnet  Sam- 
fnnd  vil  sige  et  Samfund,  som  er  inddelt  efter  bestemte  Tal. 
Men  den  antike  paa  Religionen  baserede  Opfattelse  af 
Lov  og  Ret  var  hensynsles.  Hvor  vi  af  tusinde  Hensyn  til 
den  Enkelte  vakle,  var  gammel  Ret  nbøielig,  og  et  antikt 
Præsteskab  —  den  hellige  Rets  Vogter  —  var  nbønherligt  i  en 
Udstrækning,  hvorom  vi  ikke  lettelig  kanne  gjøre  os  noget 
Begreb.  Hvor  ethvert  Liv  fra  Kong<>ns  til  Trællens  kunde 
fordres,  naar  et  omen  eller  portentum  krævede  det,  hvor 
enhver  menneskelig  Følelse  maatte  offres  for  Lovens  Bog* 
stav,  der  vilde  man  ogsaa  gjennemføre  en  Talschematisme  i 
Samfundet,  naar  den  guddommelige  Orden  fordrede  det.  De 
gamle  Romeres  Samvittighedsfuldhed  ligeoverfor  Guderne  er 
bekjendt,  og  en  lignende  Underkastelse  under  Guderne  har 
existeret  hos  Sveverne.  I  sin  Germania  cap.  39  siger  Ta- 
citus:  „Semnonerne  ansees  som  de  ældste  og  ædleste  blandt 
Sveverne;  Troen  paa  deres  Ælde  slaaes  fast  af  Religionen. 
Paa  bestemt  Tid  n.øde  alle  Folkeslag  af  det  samme  Blod 
ved  Gesandter  i  en  Skov,  som  er  helliget  af  fædrene  Vars- 
ler og  nedarvet  Rædsel,  og  høitidelighorde,  efter  offentlig  at 
have  slagtet  et  Menneske,  en  urgammel  barbarisk  og  ræd- 
som  Gudstjeneste.  Denne  Lund  er  ogsaa  paa  anden  Maade 
Gjenstand  for  Ærefrygt;  ingen  betræder  den  uden  i  Læn- 
ker*);  han  skal    vise   sig  som  en   Mindremand    og  Guderne 


*)  Folkets  Navn  er  endog  udledet  af  denne  Belæggelse  med  Lænker. 
Simrock  Deutsche  Mythol.  498. 


I.  C.  KROGH.  281 

underkastet.  Dersom  han  falder,  maa  han  ikke  reise  sig; 
han  maa  rulles  nd  i  sin  liggende  Stilling.  Hen  til  denne 
Lund  seer  al  Orertro,  ligesom  til  Folkets  oprindelige  Ud- 
gangspunkt  Der  er  Guden  Alles  Hersker,  Alt  er  ham  un- 
derkastet og  lydigt." 


EN    BEMÆRKNIN6.  VEDKOMMENDE  SKAALE- 

BYGNINGEN. 

AF  OLAF  ISAAGHSEN. 


1  Egils  Saga  forekommer  et  Sted  (Kap.  22)  om  Tho- 
rolt  Kveldulfssen,  som  med  sine  Mænd  skaffer  sig  TJdgang  af  det 
omringede  Hus  ved  at  aabne  Væggen.  Det  heder  paa  det  an- 
førte Sted:  ^^8idan  var  eldr  borinn  at  sto/unni^  oh  logadi 
skfétt,  pvtat  timbrit  var  purt  ok  bræddir  veggimir  «n 
næfrum  paMt  um  ræ/riL  Pérél/r  bad  menn  sina  brjéta 
upp  pilitj  ok  nd  gaJUtoldcunif  ok  brjéta  8vd  skfaldpUit;  en 
er  peir  ndSu  stokkunum^  pd  téku  evd  margir  menn  einn 
stokkinnj  sem  d  fengu  haldit  ok  akutu  ddrum  endanum 
ét  d  hyminguna  svd  Jiart^  at  nafamir  hrtdu  af  fyrir 
utan;  ok  hlupu  i  sundr  veggimir ,  svd  par  vwr  étgangr 
mikillJ^  Da  den  Maade,  hvorpaa  denne  Udgang  tilveiebringes, 
af  flere  Videnskabsmænd  er  forklaret  paa  en  Vis,  som  ikke 
fnldt  tilfredstiller,  saa  skal  jeg  herved  tillade  mig  at  frem« 
sætte  mine  Gisninger,  der  maligens  kanne  lede  til  sterre 
Klarhed  i  dette  Panct. 

Til  dette  Øiemed  ville  vi  først  undersege  1)  Husets 
Bygningsmaade;  dernæst  2)  hvad  Midlet:  Gavlstokken 
egentlig  er  for  en  Ting,  tilligemed  hvordan  man  kom  i 
Besiddelse  af  dette  Instrument;  og  endelig,  3)  hvordan  dette 
anvendtes. 


OLAF  18AACH8EN.    8KAALEBYOMINOEN.  283 

Det  ferste  Spersmaal  er  lett  at  løse,  og  ligger  i  TJd- 
trykkene:  ^oh  bræddir  veggimir^^''  og  ^^at  nafimar  hrutu 
af  fyrir  utan.^^  ifVeggir''  kaldes  den  Dag  idag  i  Sætersdal 
de  horizontalt  paa  hverandre  liggende  Stokke,  der  udgjøre 
Husets  Vægge;  hver  enkelt  saadan  Stokk  kaldes  „en  Vegg"; 
Stuen  siges  at  være  „feni  Vegger  i  Høiden,"  det  er  Høiden 
af  fero  paa  hverandre  liggende  Stokke.  Ved  Ordet  ^jbrasd- 
dir^*"  (tjære-brædde)  siges  tillige  temmelig  klart,  at  Huset 
udvendigt  ingen  Bordklædning  havde,  da  det  vel  neppe 
kunde  falde  nogen  fornuftig  Mand  ind  at  først  tjærebraede 
Væggen  og  saa  der  ovenpaa  nagle  Bordklædning;  altsaa  see 
vi  heraf  allerede,  at  Huset  var  „laftebygget,"  hvilket  end 
tydeligere  siges  i  Ordene  „a<  nafimar  hrutu  af  ^<?.'*  Nav 
eller  Stokks-Nav  kaldes  endnu  Stokks-Hovederne  i  Hjørne- 
sammenføiningerne  paa  laftebyggede  Huse.  Vi  vide  frem- 
deles, at  laftebyggede  Huse  aldrig  havde  tætt  til  Væggen 
liggende  Bordklædning,  hverken  udvendigt  eller  indvendigt; 
tnen  vel  vare  Stokkene  smukt  sirede  med  Listhøvlinger  og 
andet  Krot,  samt  stundom  forsynede  med  røde  Klædestrimler 
i  Suerne. 

Det  andet  Spørsmaal  er  vanskeligere  at  besvare,  da 
XTdtrykket  „Gavl-Stokke"  ikke  mere  bruges;  imidlertid  loca- 
liseres  dog  disse  Stokke  noget  ved  Ordene:  ^^Pérålfr  pod 
menn  aina  brjéta  upp  pilit  ok  nå  gaflatohksum^^  Den 
nødvendige  Betingelse  for  at  faa  Tag  i  Gavlstokkene  er 
altsaa:  „<ii  hrjota  upp  piliV  At  Gavlstokkene  maa  staa 
i  Forbindelse  med  Gavlen  paa  en  eller  anden  Maade,  det 
ligger  jo  i  selve  Ordet;  men  da  der  i  disse  Skaaler  fandtes 
(og  endnu  findes)  tre  Gavler :  tvendo  ydre  og  een  indre, 
mellem  Stova  samt  Forstova  og  Kleva,  saa  ville  vi  endnu 
bestemtere  localisere  de  Gavlstokke,  hvorom  her  er  Spørs- 
maal. 


284  BN  BBMÆRKNING  VEDK.  8KAALEBYGNINGEN. 

I  alle  Skaaler  faodtes  (og  fiodes)  over  Forstova  og 
Kleva  et  y^pili^^  som  bæres  af  Stokke  fra  ydre  til  indre 
Gavl  eller  langs  begge  Gavler,  —  hvorved  i  første  Tilfælde 
„j5tZiiV'  Planker  ligge  paatvers  af  Huset,  og  i  andet  Til- 
fælde  paalangs  af  samme.  Tillige  findes  al  tid  inde  i  Stova, 
over  Døren,  tvende  Bjælker  langs  Gavlen,  —  og  stundom 
en  lignende,  af  tvende  Stokke  dannet  Hylde  ved  Gavlen  i 
den  modsatte  Ende  af  Stova.  Disse  Bjælkehylder  i  Stova 
kaldes  nutildags  „Rond."  Over  Døren,  i  Stova,  var  i 
Regelen  intet  Loft;  men  det  er  ikke  usandsynligt,  at  der 
af  og  til  kan  have  været  et  saadant  paa  „Rond*eu'*  over 
Tverpallen,  og  Rummet  derunder  skilt  fra  den  øvrige  Stue 
ved  en  Panelvægg,  saa  at  Tverpallen  stod  ind  til  denne 
sidste.  Alle  disse  Stokke  ved  Gavlerne  kunne  med  Føiø 
benævnes  Gavlstokke.  I  foreliggende  Tilfælde  synes  mig 
rimeligst  at  antage  Loftsbjælkerne  over  Forstova  og  Kleva 
som  de  Gavlstokke,  hvorom  her  kan  være  Tale,  —  især 
da  disse  Loftsbjælker  ligge  løse  i  Indhakk  i  Væggene,,  meden& 
„Rondene"  i  Stuen  ere  fæstede  ved  Naver  paa  Udsiden 
af  Huset. 

Det  sidste  Spørsmaal,  om  Sønderbrydningsmaaden  af 
Væggen,  er  lettere  at  løse.  For  at  kunne  udføre  dette,  maa 
de  ^ybrjota  skjaldpiliV^  Jeg  siger  „maa",  da  de  vist 
ikke  have  moret  sig  med  at  sønderbryde  Panelvægge  tik 
Unytte,  naar  Ilden  sprakede  om   Skaalen   paa    alle    Kanter. 

Sønderbrydningen  af  Væggen  kunde  lettest  udføres  i 
Kleva,  da  Stokkene  her  ere  svækkede  baade  ved  en  G4ugg, 
som  altid  fandtes  (og  findes)  paa  Væggen,  samt  ved  den 
kortere  Afstand  niellem  Naverne  i  ydre  og  indre  Hjørne  af 
Kleva;  i  selve  Stova  ligge  Væggestokkene  derimod  meget 
fastere,  saavel  ved  sin  egen  større  Tyngde,   som    ved  „Dov- 


OLAF  1SAACHS£N.  285 

luDgerDe/'  de  Nagler  i  Saerne,  som  altid  aDvendes  ved  læn- 
gere  V«gge  for  at  skytte  dem  mod  Viodskjævhed. 

For  na  med  Ledighed  og  Kraft  at  kanne  manøvrere 
med  ,.Gavlstokken''  mod  Hjørnet,  maatte  jySkjaldpilW^  den 
Panelvæggf  som  i  alle  Skaaier  skiller  mellem  Kleva  og  For- 
stova, nødvendig  bortskafipes. 

Af  alt  ovenstaaende  faar  jeg  ni|  følgende  Resumé: 

Thorolfs  Skaale  var  laftebygget,  havde  hverken  ind- 
vendigt  eller  udvendigt  nogen  Qordklædning  paa  selve  Væg- 
gen,  og  sandsynligvis  heller  ingen  omgivende  Svalgang.  „A7i<'S 
som  brydes  op,  er  Loftsgulvet  over  Forstova  og  Kleva, 
^^skjaldpilit^*^    er    Panelvæggen    mellem   Kleva   og    Forstova. 

„Gavlstokken,*'  der  anvendes  som  „Vædder,**  er  en  af 
bemeldte  Lofts  Bjælker.  Væggens  Sønderstødning  har  altsaa 
foregaaet  i  Kleva. 

At  „Gavlstokke^^  skulde  være  selve  Væggens  Stokke  i 
en  af  Gavlerne,  er  usandsynligt,  da  man  kan  faa  Tag  i  dem 
nden  at  bryde  op  noget  ^ypUi,**  medens  de  ere  meget  van- 
skelige at  faa  løs,  da  de  ere  fæstede  saavel  ved  „Poylunger*' 
sig  imellem  som  ved  Nagler  til  Tågets  Brætter.  Man  vilde 
desnden  resikere  at  faa  hele  Gavlen  væltende  over  sig. 

Hermed  tror  jeg,  disse  Spørsmaal  maa  ansees  for  løste*). 


*)  Til  de  ærede  Læsere,  som  muligens  ikke  ere  fuldt  bevandrede  i 
de  gamle  Skaalers  Construction  og  Indretmng,  skal  jeg  tillade 
mig  at  anbefale  Hr.  Nicolay  sens  Af  handling  ^^oget  om  Skaale- 
bygningen.*'  (Histor.  Tidsskr.   I,  145  ff.) 


EJLERIK  VIBORGS  KAMP  MED  DE  SVENSKE  1658. 

AF  YNGVAB  NIELSEN. 


IJndbraDdsdølenies  rejsning  i  1658,  da  de  grebe  tit 
våben  for  at  ledsage  de  søodenQeldske  regimenter  på  marscbeD 
til  Tbrondhjem,  danner  et  af  de  lyseste  pnnkter  i  den 
norske  historie  i  det  syttende  århundrede^).  Denne  fædre- 
landssindede  dåd  er  imidlertid  ikke  enestående,  idet  netop 
på  det  samme  tog  også  en  afdeling  bergenhnsiske  bonde^soldater 
viste  sig  fra  en  lignende  side  og  udførte  en  kæk  handlinga 
der  kan  sabttes  faldkommen  i  linje  med  kampen  i  Kringen  i 
1612  og  forsvaret  af  Krokkleven  i  1716.  Denne  bedrift  er 
imidlertid  i  tidens  løb  bleven  aldeles  forglemt  af  historien; 
men  da  heldigvis  ikke  alle  skriftlige  efterretninger  ere  øde- 
lagte, er  det  endnu  muligt  at  opfriske  mindet  om  denne 
kakke  dåd. 

Da  den  øverstbefalende  over  den  hærstyrke,   som    ryk- 
kede mod  Throndhjem    fra   det    søndenfjeldske,   Georg    von 


')  Oplysninger  om  denne  r^sning  findes  i  min  afhandling  om  de 
nordenfjeldske  b.egivenheder  1657  —  1660,  s.  31  flg. 
Dertil  kan  endnu  ferjes  følgende  notits:  at  der  meDem  bilagene 
til  Akershns  lens  regnskaber  i  rigsarkivet  findes  en  kvittering 
fra  bondelensmanden  i  Froen,  Engebret  Ammidssøn,  dateret  Isnm 
15  April  1659,  for,  at  han  af  fogden  Jørgen  Philipasøn  havde 
modlaget  4  rdl.  16  skUl.  for  ti  svenske  &nger,  som  i  ti  dage  havde 
været  holdte  i  arrest  i  PVoen  og  senere  vare  indskikkede  til 
Akershus. 


TNOY.  NIELSEN.    EJLBRIK  VIBORGSKAMPMBD  DB  SVENSKE  16M.  287 

Reichwein,  i  de  sidste  dage  af  September  1658  nærmede 
sig  denne  by,  ndsendte  han  fogden  i  Østerdalen,  Jens  I3ang, 
der  ved  denne  lejlighed  tillige  var  kaptejn,  til  grænsedistrik- 
terne  for  at  hindre  mnlige  forseg  på  atkomme  den  i  Trond- 
hjem  indesluttede  svenske  garnison  til  andsætning.  I  samme 
øjemed  udsendtes  senere  hen  også  en  afdeling  ny  ndskrevne 
soldater  af  det  bergenhusiske  regiment,  der  vare  med  på 
den  fra  Bergen  afgåede  expedition,  som  ialt  talte  2000 
mand.  Disse  aldeles  uøvede  soldaters  anfører  var  major 
Ejlerik  Jenssen  Visborg  (efter  navnet  at  dømme  formodentlig 
en  Gottlænding.)  Sandsynligvis  bar  han  og  Jens  Bang  tåget 
post  på  forskellige  steder,  således  at  den  sidste  lå  ved 
MerakerQeldene,  medens  Ejlerik  Visborg  lå  ved  Sal,  hvor 
han  kort  efter  fik  anledning  til  at  prøve  sine  kræfter  med 
et  svensk  rytterkorps  på  500  mand,  der  under  anførsel  af 
oberst-løjtnant  Drakenberg  forsøgte  at  trænge  frem  til 
Trondhjem. 

Af  svenske  kilder*)  vides,  at  denne  efter  at  være  ankom- 
men  til  Sul  kom  i  kamp  med  Normændene,  og  at  derunder 
hans  fortrop  blev  aldeles  opreven  i  et  trangt  pas,  hvorpå 
han  opgav  videre  forseg  og  vendte  tilbage  til  Jæmteland. 
Det  berettes  også,  at  Drakenberg  derefter  fik  ordre  til  ikke 
mere  at  gøre  noget  angreb,  men  skåne  sine  propper,'  foråt 
de  kunde  være  i  beredskab,  om  man  senere  vilde  forsøge 
et  angreb  på  Jemteland  fra  norsk  side.  Fremdeles  har  man 
også  tidligere  vidst,  at  Ejlerik  Visborg  var  den  norske  anfø- 
rer, som  slog  Drakenberg,  medens  man  for  øvrigt  har  savnet 
nærmere  oplysninger  om  denne  begivenhed. 

Der  haves  imidlertid  endnu  to  hidtil  udtrykte  og  upå- 


*)  M.   0.  A.    Wester,   Krigsh&ndelserna   i    Norrige  ock 
Jemteland  1658—1660  (Upsala  1857,)  S.  9. 


288  YNQV.  MELSBN.    EJLERIK  VIBOROS  KAMP  MBD  DE  SVENSKE  I658' 

agtede  aktstykker,  der  nærmere  omtale  det  da  passerede. 
Det  ene  af  disse  er  en  skrivelse  fra  statbolder  Nils  Trolle 
til  oversekretær  Erik  Krag  af  4  Marts  1660/)  hvori  han 
meddeler,  at  han  havde  udDævnt  £jlerik  Visborg  til  oberst- 
løjtaant  for  haos  gode  kvaliteter  og  berømmelige  optræden 
ved  Trondbjpm,  da  han  med  400  nyudskrevne  bergenske 
bondeknegte  slog  en  svensk  rytterafdeling  på  600  maod. 
yyHavde  den  kommet  til  Trandhjem^^^  siger  Nils  Trolle, 
„vilde  ilde  ajlffbet^'  Om  Ejlerik  Visborg  ytres  videre: 
y^Han  er  en  r  et  god  og  vel  meriteret  soldat  og  af  alle 
for  ett  gode  komportement  vel  lUct»*^ 

Det  andet  aktstykke  er  en  ansøgniog*),  som  „EileriGh 
von  Weisbarg'^  ander  25de  Jali  1687  i  København  indgav 
til -kongen  i  anledning  af,  at  han  var  krævet  for  en  ti  år 
gammel  krigsstyr  på  228  rdl.  og  i  en  sag  med  oberstløjt- 
nant  Peder  Iverssøn  dømt  til  at  betale  200  rdl.  i  omkost- 
ninger. Han  søgte  na  om  at  blive  fri  for  disse  udgifter 
samt  om  i  henhold  til  et  løfte,  han  havde  fået  «f  kongen 
under  dennes  sidste  ophold  i  Norge,  at  slippe  for  afgift 
af  en  eng  i  Gamlebyen  ved  Kristiania.  I  denne  anledning 
anførte  han  til  sin  anbefaling:  ,,Udi  den  lille  fred,  da 
fienden  havde  Trondhjeme  provins  og  amt  horte,  gj<^d€ 
jeg  allerunderdanigst  tro  tjeneste  og  var  saa  lykkelig,  at 
jeg  uden  anden  ordre  hande  naa  den  okkasion  og  den, 
fienden  gav,  ruineret  et  regiment  rytteri,  samt  fyrmerser 
og  ammunition  bekom,  som  skulde  have  sig  konjungeret 
med  den  magt,  i  Trondhjems  amt  stod,  efter  kongen  af 
Sveriges  egen  ordre,  og  16  kongebrevs,  som  jeg  natten 
tilforn  i  hænder  bekom,  til  general-guvemeren,  at  ind- 
tåge  resten  af  Norge,  Da  såvel  som  i  forrige  kriger 
haver  jeg  mig  sjelv  forgjet,  og  vidste  intet  bedre  at  bruge 
det  mundheld  end,  naar  det  gik  kongen  vel,  gih  og  os 
andre  veV^  Den  tapre  og  lojale  gamle  soldat  fik  kun  en 
del  af  sin  ansøgning  opfyldt,  idet  han  ved  kgl.  resolation  af 
9  August  1687  blev  eftergivet  krigsstyren. 


*)  Original  i  det  danske  gehejmearkiv,  mellem  Erik   Erags   breve 

blandt  det  gamle  danske  kancellis  arkivsager. 
'}  Original  i  rigsarkivet,  mellem  rentekammerets  kongelige  reaolu- 

tioner  for  1687. 


ERIK  MUNKS  FORSVARSSKRIFTER, 
SKREVNE  FRA  HANS  FÆNGSEL  PAA  DRAGSHOLM. 


UDGIVNE  AF 
L.  DAAE. 


JL  aa  det  Eid,  der  forbinder  Odsherred,  en  mellem  Ise- 
fjorden  og  Kattegattet  fremspringende  Halvø,  med  det  øvrige 
Sjelland,  ligger  Slottet  Dragsholm.  Det  var  i  Middelalderen 
stærkt  befæstet  og  tilhørte  da  Roskildes  rige  og  mægtige 
Bispestol,  kom  ved  Reformationen  til  Kronen  og  solgtes  en- 
delig i  Slutningen  af  syttende  Åarhundrede  til  en  Søn  af 
Gort  Adelaer,  hvis  Efterkommere  paa  Spindesiden  endnu  be- 
sidde  det  (til  „Adelersborg^'  omdøbte)  Slot.  Medens  Drags- 
holm var  Kronens  Eiendom,  vandt  det  samme  Navnkandighed, 
som  senere  Munkholmen,  da  det  nemlig  som  Statsfængsel 
blev  flere  betydelige  Mænds  ufrivillige  Opholdssted.  Slottets 
jsidste  biskoppelige  Herre.,  Joachim  Rønnov,  blev  selv  den, 
der  ligesom  kom  til  at  indvie  det  til  dette  Brug,  idet  hon 
sad  fangen  der  fra  1536  og  rimeligviis  lige  til  1540.  Senere 
blev  Bothwell,  som  døde  her  1578,  Slottets  mærkeligste 
Fange.  Ogsaa  fra  Norge  modtog  dette  et  Par  Gange  adelige 
Fanger.  1626  indsattes  saaledes  her  den  lidet  bekjendte 
Isak  Pederssøn  Maaneskjold,  der  beskyldtes  for  at  have 
villet  forraade  Baahuus  til  de  Svenske,  og  han  endte  sine  Dage 
paa  Dragsholm  1629.  En  mere  fremtrædende  Plads  i  Hi- 
storien indtager  Erik  Munk,  en  af  de  virksomste  Deltagere 
i  Syvaarskrigen  og  Fader  af  den  Jens  Munk,,  der  i  Christian 

Hist.  TidBSkr.    IV.  19 


1 


290  ^*  DAAE. 

den  Qerdes  Dage  vandt  en  ærefald  Plads  mellem  Nordens 
SømaBnd. 

Om  Erik  Munks  Liv  og  Bedrifter  besidde  vi  allerede 
ikke  faa  Opiysninger,*)  og  hans  Historie  horer  derfor  til  de 
mere  kjendte  Træk  af  det  sextende  Aarhandredes  Begiven- 
heder.  Disse  Oplysninger  standsede  imidlertid  hidtil  ved 
hans  Afsættelse  som  Lensherre  i  Nedenes,  hvorfra  han  Ijer- 
nedes  paa  Ålmaens  gjentagne  og  beføiede  Klagemaal  over 
hans  Færd.  Man  vidste,  at  han  1586  var  fert  til  Drags- 
holm,  men  kjendte  ikke  hans  Dødsaar,  end  mindre  hans 
Dødsmaade.  Ganske  nylig  ere  imidlertid  nogle  nye  Data 
blevne  bragte  tilveie. 

I  Eiler  Brokkenhaas's  historiske  Kalenderantegnelser  fore- 
komme to  herhenhørende  Notitser,  først,  at  han  indsattes  paa 
Dragsholm  den  8de  August  1586,  og  dernæst:  „Anno  1594 
hengde  Erich  Munch  sig  sielfpaa  Dragsholm  ij  Fengeaelith 
och  bleff  begrafuith  wnder  Oallenn  sammested,^**)  Ved 
Siden  af  denne  Oplysning  om  hans  Selvmord  er  ogsaa  frem- 
kommet et  Vink  om,  at  han  forinden  havde  gjort  et  nheldigt 
Forseg  paa  at  flygte,  der  kostede  en  adelig  Medfange,  som 
havde  bistaaet  ham  deri,  forskjellige  Ubehageligheder***). 

Hvad  der  imidlertid  endnu  er  ubekjendt  for  de  Fleste, 


•)  Fornemmelig  i  Nye  danske  Magazin  B.  2,  S.  183  flg.  og  S.  237 
flg. ,  Danske  Magazin  3  R. ,  B.  5,  S.  333  flg.  (ved  Fr.  Brandt). 
Samll.  til  N.  F.  8p.  og  Hist.,  B.  1,  S.  191  flg.  (af  J.  Chr.  Berg). 
A.  Faye's  Norske  Sagn.  2.  Udg.  S.  184  og  samme  Forf.s  Bi- 
drag til  Holts, Presters  og  Prestegjelds  Historie,  S.  2  —  5.  L. 
Daae's  „Erigen  nordenQelds  1564." 
♦*)  Eiler  Brokkeiihuus*s  historiske  Kalenderantegnelser  for  16de  Aar- 
hundrede,  udgivne  af  Joh.  Grundtvig  i  Fyenske  Samlinger,  B.  6, 
S.  356  og  S.  410.  (I  det  særskilte  Aftryk  S.  68  og  S.  122.) 
•**)  C.  T.  Engelstoft:  Den  Danske  Adelsslægt  Brockenhuus,  en 
historisk  Oversigt.  (Dansk  historisk  Tidsskrift,  4  R.,  B.  5,  S. 
149 ;  i  det  særskilte  Aftryk  S.  167.) 


ERIK  MUNKS  FORSVAR88KEUFTER.  291 

er  at  Erik  Munk  i  sit  Fængsel  ogsaa  har  forfattet  Forsvars- 
skrifter. Disse,  der,  dog  kun  i  et  af  Rettelser  og  Tilføieiser 
opfyldt  Udkast,  findes  i  det  danske  Geheimearchiv  og  efter 
Foranstaltning  af  det  norske  historiske  Kildeskriftfonds  Be- 
styrer ere  blevne  afskrevne  ved  Gand.  philos.  A.  Larsen  i 
Kjøbenhavn,  vil  man  nedenfor  finde  aftrykte.  Deres  Stil 
er  slet,  paa  sine  Steder  ere  de  halv  nforstaaelige,  og  over- 
hoved  staar  hans  Fremstilling  af  sin  egen  Sag  neppe  altid 
til  Troende.  Men  paa  den  anden  Side  indeholde  de  stundom 
interessante  Vink  til  Forstaaelse  af  en  lidet  kjendt  og  belyst 
Periodes  Tilstande,  de  give  mangensteds  Indblik  i  Datidens^ 
Tænkemaade,  ja  endog,  hvad  man  netop  yderst  sjelden 
steder  paa,  ogsaa  i  dens  Opfatning  af  ældre  historiske  Be- 
givenheder,  og  det  baade  i  Norden  selv,  f.  Ex.  Engelbrechts 
og  Nils  Dakkes  Oprør,  og  langt  udenfor  vore  Grændser, 
saasom  Amerikas  Opdagelse.  De  fortjene  derfor  nogen  Op- 
mærksomhed  af  Historiens  Venner. 


Edelighe  welbørdige  strenge  herer  ^)  mett  gud  alme^S  mynn 

ganske    wnderdanig   ydmyg^    hellssen    forsendtt,    welbørdige 

strenge  herer  paa  mynn  ellendig  begiering  och  tiilbudt  wed 

Hermand  Jull  gunstlig^  tiillaatt  att  formelle  eders  strenghedt 

mynn  begiering  oe  tilbud  skrefftlig"    Thij   er  nu  som  tyll- 

fornne  mynn  ganske    wnderdanig   ydmig**  elendig   bønn    och 

begiering,    thet   mynn  aldernodiiste  høgmec^^  øffrigghed  fore 

gudtz  skyll  saa  aff  krestelig  mettlydende  och  barremhiertig- 

hedt  gunstlig^  werdiis  att  formyllies  offuer  mynn  store  elen- 

dighedt  som  y  thette  languarindes  fengsellnød  tiildrager   sig, 

och  nodig^  gunstlig'^  effterlaade  mig  all  myesseforståndt,  som 

meg   wforssynne,   mest  formedlst  mangfoUigt  argillest  fyntlig 

fynantzs  och  wbelig  efftertractiilsse  er  paaførtt,   och  nodiig^ 

giiffue  meg  ett  gunstiigt  tiilforlanndes  trygt  venskab,   thett 

19* 


292  ^'  *>^^E- 

jeg  nodig^  kunde  bliffae  wnttledig*  och  korne  løs  wskaad  aff 
dette  fengelsse,  ther  haos  nodig^  effterlaade  meg  myn  faattige 
haffae  och  gotz  att  bekome  ygieno. 

Daa  wiill  ieg  mett  gadtz  nodiis  hiip  och  wed  dean 
lod  och  dell,  som  ieg  wiille  haffae  haos  gad,  al  myn  lyff* 
aisstiid  wnderdanig*  trolygen  beaysse  Danmarckes  effrighed 
och  Danmarckes  krunne  hulskab  och  troskab  och  altiid  aff 
ganske  formae  ther  fore  forstrecke  yspartt  lyff  och  gotz,  som 
ieg  haos  gadt  will  haffue  mytt  wiindesberdt ,  ieg  her  till 
godailig"  gortt  haffaer  aff  yderste  formae. 

Ther  haos,  som  mytt  wnderd^  welmentt  tiilbad  haffaer 
verett,  thet  ieg  mett  gadtz  hielp  viste  att  giøre  konng.  mai. 
och  Danmarckes  krane  nogen  synderlig  tienste  mett  forberett 
wiilkor  att  wnledige  mytt  fengssill  mett,  och  bekomme  myn 
haffae  och  godz  igien,  ther  haos  och  forhielpes  mett  lige- 
metzig  rett,  thet  ieg  nodig^^  kande  bliffae  wnttledigett  aff 
thend  mysseforstandt,  ieg  er  komen  vdi,  saawiitt  ieg  haffaer 
rett  till.  Thett  mett  gadtz  nodiis  hielp  wnderdanig^  for- 
melle och  eders  strenghedt,  som  her  effter  følger,  Wdi  tiisse 
effterschreffne  artickler  enn  lygnelsse  och  skyenn  tiill  yder- 
mere  och  framdielis  grandlig  och  begryplig  sandferdig  for- 
kleryng  paa  haertt  artiickell  y  adskylig®,  wdy  dean  artt  och 
menyng,  troligen  att  foriadre(?)  och  byettyde  skynbarlygen  eders 
strenghedt,  haor  aff  altt  mysbrug  o  h  dagliig  myssforstandt 
spyendes  och  tåges  vdi  Norgge;  sameledes  haor  aff  och 
messbrag  kandt  spienes  eller  tåges,  som  konng.  mai.  och 
rygett  haffaer  altiidt  fraa  fersten  verett  tiil  skaade  och  faare, 
och  her  effter  kandt  were  att  befrøctte,  som  kandt  giffue 
Danmarcks  krane  skaade  vdi  Norge. 

Thenne  knndskab  och  forstand  haffaer  ieg  bekomett 
wdaff  tre  wysse  forfaringer  som  ieg  haffaer  werett  bragett 
vdi  ther  i  Norge. 


ERIK  MUNKS  F0RSVAR8SKRIFTEB.  293 

Først  wdi  salig  mett  gndtz  Erick  Rossenkrans^)  tienest 
och  wnderayssnynger,  som  thenn  gode  mand  brogett  meg  wdi 
forleden  Suenske  fyede,  paa  tBe  tog,  hand  giorde,  rygett  til 
wndseting,  til  Tnindhjem,  Agersshus  och  eller  bnor  forneden 
giordes. 

Thenn  anden  forniedelst  enn  exstroz,  som  Pawell  Hnit- 
felP),  stathoUer,  indførde  y  Norge,  wdaff  thendt  exstrox  blefif 
giortt  ny  forendreng  paa  kranens  årlig  indkome  att  opbere, 
anderledes  end  som  sednanligtt  haade  werett. 

Then  tryde  forfaring  er  komen  aff  then  forendring,  som 
tilldrager  sieg  y  rentterytt  mett  norske  regenskaab  paa  ind- 
komen  thet  til  witløfftiger  forklering. 

Oe  hais  bemeltte  myssbrng  och  skaade  belanger,  haffner 
syn  grnnd  oe  begindde  och  brug  wdaff  efftersc"®  fyre  sticker, 
som  er 

Lyedyng 

Tynne 

Ode  gorder  oe  jorder 

Fynandtzig  forredery 

Jthem  ther  aff  er  spnnden  ali  thenn  wenighedt  och 
wsamdrigtyghedt,  som  haffaer  tiildragett  syg  emellnm  kra- 
nens befalingsmendt  och  almuen,  saalenge  Norge  haffaer 
vertt  wnder  Danmarck« 

Jthem  ther  aff  erett  komenn,  att  almuen  haffaer  for- 
dreffuit  och  yhielslagt  mange  fogeder  och  prester. 

Jthem  thet  haffaer  verett  arssagen,  thett  almuen  haaffuer 
altiid  beklagett  och  beluffuett  kronens  lensmendt,  och  wiid 
slig  Engebretz  fynatzs"^)  wiide  att  skylle  befalingsmenden  aff 
mett  deris  len,  och  skyffte  befalingsmend  saa  off  te  then- 
nom  løster,  och  engen  kand  vere  dennom  thil  paas,  dett  er 
och  en  engelbretz  fynatzs,  the  traetter  ther  hend,  the 
kande    altiid   haffue    nykomen    øffriighedt,    paa    dett   engen 


294  '"  ^AAB* 

bli£fae  saa  gamell  haos  thennomi  saa  handt  lerer  att  kieode 
legligheden  eller  forsto  sig  paa  teris  ricker. 

Jthem  thet  arssaages  ther  aff,  att  kranens  formue  er 
saeckiett  och  ylenger  och  mer.saeckes. 

Jthem  thet  mesbmg  giffuer  orsagen,  att  ther  kannd 
ingen  visse  jordebøger  haffays  och  y  mer  thet  seges  y  thea 
skyck  thet  na  er  att  bekome  klartt,  dyssmere  trette  och 
wenighed  opuecker  thett  mellem  kranen  och  almuen,  och 
giffuer  stor  auenn  och  had  mellem  befalingsmenden  och  al- 
muen. Jeg  haffuer  saa  møgett  forsegt,  thett  Engelbretts 
dysy piler  haffuer  fylt  deris  judaspong  mett  myn  skaade  ther 
aff,  och  førtt  meg  y  thene  wlycke  och  fengssell. 

Jtem  mangfollig  spienes  ther  aff  for^®  myssbrug,  att  the 
som  goor  y  Engelbrettzs  fodspor,  wnder  fynanziig  skynn 
ther  met  forblender  øffriigheden  paa  fyerde  handt  framskiec- 
ker  falske  klaagemoU,  ther  mett  effther  handen  lyster  til 
dennom  mange  adskyllig  prybelier,  och  ther  mett  y  maange 
mode  forførdiellytt  krunens  rettighedt  tiill  dennom,  som  altt 
forarsager  mere  venighed  end  endrectighed. 

Fordy    Enggelbretz    dysypler   wyde   grussam    mesterlig 

att   brnge   och  søge    fynatz    till   at  opuecke   mottwille  och 

møttery,   som  altt  er  årsagen  att  skyullee  hnis  theris  mess- 

brug  belanger  wdi  formelte  iiii  sticker,   wyde  ther  wdy  tiill 

deris  store  mude  och  nette  att  forfordielle  krunens  retighed 

til  deres  kamntter   etc.   och   mett   mangfolig   och   adskylig 

fynatzs,   argelist  setter  øffrigheden  for   ett   blott   glas,   som 

giffuer  sligt  blott  skien,  som  øffrigheden  befalingsmendt  kunde 

forarsage   wenighedt,   giør    syg   ther    aff  hampekiøsser    att 

skreme  krunens  effrighedt  mett,  och  saa  foressmestz'*')  skyuUer 

therys  egen  wlempe,  och  hanger  then  paa  krunens  effrighedt, 

atth  thet  gudt  forbyude   vognen   hellett  forligt**)   paeseiigt 

•)  =  Ferscimiitzt»  du,  listig? 
•»)  f  orligt  maaskee  =  vielleicht  (ofr.  S.  299,  L.  6  f.  n.). 


ERIK  MUNKS  FOR8VAB8SKRIFTEB.  296 

bielpe  wiile,  til  mett  wndskyllertt  vnder  thet  skyo,  effrigheden 
sielff  fororsageret. 

Thette  er  en  lyden  lignelssee  paa  then  fynatz ,  som  En- 
gelbret,  Niels  Taacke^),  mester  Krestofor  och  altt  thet  anhang, 
y  huor  the  haffuer  vertt  eller  er  etc  haffaer  fynantzlig  bmge. 

Jtem  thene  bemeltte  Enggelbrett  war  størst  arsaag, 
thet  Niels  Tacke  hade  ner  fordreffuit  kong  Gyste  aff  altt 
Suerige. 

Jtem  Mester  KrestoflPer  var  aarsag  til  att  the  Saenske 
kom  saa  oflfte  for  Trundhiem  oe  i  Nordland,  han  for  olten  (?) 
oe  tinget  al  Nordland  f  raa  Kongen,  kora  dem  til  at-  saere 
de  Saenske* 

Jtem  aff  same  mysbrng  tooge  de  syg  orsaag,  som  lette- 
lig® och  lettferdigtt  gick  the  Saenske  til  haande,  sameledes 
alle  thenom  som  fandtzs  modaylig  och  wille  engen  bystandt 
giøre  ymod  the  Saenske,  som  møgett  wytterligt  er,  thenn 
store  ffløe  och  besaering,  thenn  gode  mand  saalig  mett  gadt 
Erick  Rossenkrans  haffde  ther  mett,  att  opbringe  then  wnd- 
setting  fore  Trandhiem,  Ågerhas  och  ellers  haor  som  neden 
f  ordrett  thet,  at  haffde  icke  then  gode  mandtzs  flytt  och 
egen  formae  mett  peninger  forlaag  til  for"®  togs  behoff,  thaa 
hade  Norge  vndertiden  neppeligen  bleffdett  wndsaatt,  ther 
fandz  engen  y  landett  som  giorde  wndsetting  vden  then 
goode  mand  f  raa  Bergen,  hoad  her  menes  mett  til  vider 
forklering. 

Jthem  wed  bemelte  mysbrng  haffaer  mester  Krestoffer 
mett  hans  kanam  (?)  foraanther  Eno  Branttrog^  mett  conzorter 
beaegett  och  lockett  the  Saenske  mange  ganger  ind  vdi  Norge, 
tisligest  beaeget  almaen  ther  mett  att  falle  fraa  Danmarck 
odl  komme  dénom  till  att  saere  kongh  Erick. 

Saa  formydelst  slig  annysning  och  saa  thend  tryge  om^ 
gienggelsse,   the  Saenske   haffde   mett   almaen   och   prester 


296  ^-  i>AAB. 

bode  norden  och  synden  fyels,  och  wore  møgett  vell-lyd 
hnos  some,  saa  er  well  att  formercke,  att  alle  wonrod  och 
praticker  vare  forelygt  icke  fordøitt  then  tyd»  och  kandt 
fikie  slyg  hemelige  obbenbaring  gaff  dennom  arsage,  att  the 
saa  heefftig  tracttett  epther  Norge,  kandt  skiee  mentte  mett 
Norgge  att  foo  indgang  till  Danmarck,  som  formercktii^  paa 
mester  Krystoffer,  thet  hand  lood  syg  høre  y  blantt  andre 
fynttlig  lynantzs  argelistig  formelling,  att  Danmarck  wdi 
lang  tid  haffde  saatt  Sneriieg  och  Norge  paa  mumeskaans- 
senn ''),  fordy  ther  som  the  Norske  och  Snenske  holtt  tiilhobe, 
daa  war  thet  nn  mett  the  Saenskiis  mactt  rodt  tiill  att  foo 
Danmarck  paa  mumeeskanssen,  wdi  lyge  mode  bragett  hand 
same  oe  slige  andre  ordt,  ther  hand  tinget  almuen  fraa  Dan- 
marck, oe  kom  dennom  til  att  suere  Kong  Erick,  same  ord 
bmgtiis  menlyg  vdi  for"®  Suenskes  och  Norskiis  tryge  om- 
giengelsse. 
Ledyng  \  Som  al  myssbrag  haflPuer  verett  fore  arsa- 
Thyne  \  gett  aff  tiisse  tre  rettigheder,  thuertt  y  mod 
Ode  jorder  I  nest  gudtz  hielp  fyndes  ther  vdi  bemeltte  trene 
retiigheder  gode  rodt  tiill  att  forekome  alle  forebemeltte  waa- 
rodtt  och  messebrug,  och  foruare  syg  fore  alle  the  waarood 
isom  her  effter  kandt  giiffue  skaade  och  mett  muilig  wmage 
eller  bessuereng  kome  altiing  y  thet  beste  laaff  och  brag 
som  thet  haaffner  i  nogen  tiid  ther.  y  landett  vert  best,  saa 
altiing  kandt  trygeligt  were  att  forlade  syg  till  foruden  alt 
frøcktt  eller  fare,  kandt  och  skee  mett  Norges  looff  och 
kresten  rett,  samtt  mett  menig  adels  och  almues  saamticke 
och  mett  gudtz  hiielp  krnenen  tiill  dobeltt  mere  indkome  aff 
for"®  tre  rettigheder  och  vden  nogen  wlaglig  paaleg  eller 
skaatting,  tislygest  rpligen  och^  mett  myndre  besnering  kand 
regeris  end  som  thet  haffuer  syg  nu. 


BBIK  MUNKS  FOBSV ÅRSSKRIFTER.  297 

Jthem  kranen  och  kronens  befaalingsmend  knnde  bere 
bekome  kmnens  rettighedt  wndenn  trette,  end  som  nu. 

Jthem  almnen  skaall  icke  kunde  haffue  arsaage  till  att 
beklage  nogen  kranens  befalingsmand. 

Jthem  ther  skall  mett  gudtz  hielp  engen  Enggelbretz 
dysyppiiller  kunde  bekome  nogen  tilfelle  att  forføre  eller 
gøre  stempling  wnder  almuen,  som  her  til  er  skeett,  ic)Le 
heller  kunde  tilføge  befalingsmenden  skaade  mett  fynantzs, 
som  her  til  er  skyett,  och  icke  foo  kongens  rettighed  y  deres 
mudeepung  eller  stor  mactt  til  att  sielle  nogen  Dansk,  som 
the  hafifuer  kand  skie  solltt  meg  til  elendighedt. 

Jtem  alle  forredere  oe  tieris  hielpere  skulle  mett  gudtzs 
hielp  icke  haffue  tilfelle  att  giøre  nogen  skaade  enttenn  til 
land  eller  vand. 

Jtem  krunen  oe  kranenes  sloott  oe  befestnynger  kunde 
bekomo  til  kranens  ophoU  alle  vegne  y  landett  slacter  fæe 
och  anden  prauantt,  och  nock  till  kongens  egen  behoff,  om 
thet  syg  tildrog,  hans  mat.  kom  ther  y  landett,  saa  thet  er 
mett  gudtz  hielp  icke  mere  fore  nøden  at  skaatte  fraa  bøn- 
der, som  nu  er  icke  anden  rodt,  en  at  kyope  oe  skatte,  och 
for  thet  al  mett  en  vnd  wille,  endog  skøntt  rede  betales 
eller  opberis  i  saager. 

Jtem  kranen  mett  gudtz  hielp  att  foo  en  tiilbørlig  tie- 
nest,  epther  som  looffuen  indhoUer  oe  formellis,  bode  til 
laand  och  vandz  behoff  wden  all  modsigelse,  saa  then  Nor- 
ske mactt  kand  saa  trygelig®  brages  som  Danmarcks  egen 
indbygere. 

Sumaa  wed  forbemeltte  mydell  och  lemper  sameledes 
nogenn  landssens  besynderlig  beleglighedt  kandt  thet  mett 
gudtz  hielp  saa  beskyekiis,  thet  Norges  ryge  ^andt  bliiffue 
Danmarck  tiill  saa  stor  størcke  och  befeestning,  som  Dan- 
mareke^  yndbøggede   sloott  och  befestnynger,   tisliigest   saa 


298  ^'  ^^^^' 

beknøttet,  saatt  ther  skaall  yngen  tiilfelle  fyndes  att  kunde 
skyllit  aadt,  saa  tbet  enne  kandt  altiid  vere  ferdigt  thiil  at 
hielpe  oe  vndsette  thet  andit,  om  behoff  giørdes. 


Edelige  och  weberdige  strenge  herer,  wdaff  wellmentt 
troo  hulhiedt,  aossendes  mytt  federne  Danmarcks  ryge,  krone 
och  øffrighedt  tiill  ere  och  gaflfon  saa  well  som  myna  elea* 
dige  Dødtzs  hielp,  och  ydermere  formelle  eders  strenghedt 
om  eno  bessinderlig  stor  beleglighedt,  som  fyndis,  y  then 
forhobning,  ther  hnos  att  kuode  kome  Danmarck  och  Dan* 
marcks  eflPrighedt  tiill  enn  stor  merckelig  formue,  ere  och 
møgett  gaflPn,  dy  som  føre  berørett  er,  forhobndes  ederss 
strenghedt  mylleligen,  gunstligen  behiertter  och  forsynder  myn 
ellendig  nødt,  och  fore  gudtz  skyll  nod*  were  mett  myg  till 
fredzs  och  were  mig  enn  nodig  och  gunstig  øffrighedt,  yeg 
wiili  mett  gudtz  hielp  saa  erklere  myg  wdi  all  ydmyg  wnder* 
danighedt,  thet  eders  stringhed  nest  gudtz  hielp  skall  haffue 
ett  welgefelygtt  behag  wdi,  ther  hnos  nu  paa  thet  korteste 
tiill  vyder  nøgacttiig  enckell  vider  forklering,  nar  som  eders 
strenghedt  thet  tolmodigligen  lader  kome  till  att  forhøre. 

Wdi  forbemeltte  denn  god$  mandtz  £rick  Boossenkrans 
sallig  mett  gudt  tieneste  och  omgiengelsse  enngang  som  off- 
ter  haaffde  synn  tydfordriffs  taalle  mett  enn  laagmandt^)  och 
meg,  thaa  begaff  sig  wdaff  then  leyglyghett,  ieg  haffde  nogen 
ar  effiter  fuldt  then  kryg,  som  tiildrog  sig  melum  Francke- 
riige  oe  the  burgundiske  laandt  vdi  mange  ar,  och  kom  y 
talle,  huoreledes  the  burgnndigske  eller  Spannyer  formue  er 
wdi  rede  peninger,  och  thet  møgett  syøll,  som  the  bekomer 
fraa  Amercaa,  som  giffaer  thenom  saa  stor  forodt,  thet 
the  ther  mett  ere  alle  potentatter  offuerlegen  mett  rede  penger 
formue. 


ERIK  MUNKS  FOB8VAR88KRIFTER.  299 

Ther  ymod  att  Franckeryge  hade  synn  mactt  paa  for- 
mue formydelst  forroodt  paa  komysse'*')  och  ther  mett  war  the 
bargundnyske  mettig  och  sterck  nock. 

Thenn  for°®  laagmandt  var  well  forfaaren  y  thendt 
gamle  norske  talle,  baade  och  forssamliitt  mange  norske 
leginder  och  till  samen  dragett  och  vdsatt  en  norsk  krenick 
paa  Danske,  berettet  thaa  for^^  laagmandt  om  nogenn  gamell 
leyglighedt,  haorledes  Norgge  sameledes  Danmarck  haffder 
veretti  stere  formue  bode  til  laandt  och  vand  end  nu  enten 
Spanien  eller  Franckerik  var  y  de  dager  giorde  dett  slig 
lygnelsser,  att  lygesom  Spaanienn  hentter  na  sielff  fraa 
Åmerekaa,  lygessaa  haffde  de  Norske  bentt  søølff  wdaff  Grøn- 
landt  y  fordom  tilder.  Tiisligest  lygesom  Franckeryge  haffaer 
en  stor  formue  oeh  formedelst  komessie^),  tiisligest  haflEuer 
och  Danmarck  och  Norge  haaffd  i  gamlle  dager,  och  att 
Danmarcks  och  Norges  store  mactt  kom  aff  slyg  komyssy^), 
och  then  tiid  dett  forrod  kom  fraa  krunen,  daa  bleff  macten 
storligen  forsueke  oe  tysmyndre.  Och  tend  leglighedt  laa 
salig  Erick  Bosinkrans  altid  y  synett,  nor  for°^  lagmand 
eller  ieg  faans  huos  hanom,  daa  tallet  hand  gierne  der  om, 
och  thet  bleflf  saa  wiitt  epthertracttett,  att  thet  fandtzs  be- 
griplygtt,  huorledes  bode  Danmarck  och  Norge  kunde  well 
kome  tiill  syn  gamlle  formue  oe  stercke  igen,  mett  muelig 
wmag  och  rynge  bekostning,  oe  ieg  actter,  hade  hade  (sic)  icke 
tildragit  syg  nogett  forfall,  besynderlig  then  forhindring  met 
then  languarendes  feyde  veret,  thet  then  guode  mand  for- 
ligt  hade  y  synett  att  beferdritt  ther  om.  Sydenn  denn 
tiid  haflfuer  ieg  vertt  bruget  y  rygens  tieneste  alle  vegnne, 
och  y  alle  hande  forekomendes  legligfaeder,  framdilis  och 
wider  effter  tracktet  lempen  till,  huorellediis  forbemeltte 
formue  kunde  bekommes»  och  befundit  alle  wegnne  god  lempe 
*)  Kommis,  maaskee  her  =  Proviant  (cfr.  Grimms  Ordbog). 


300  ^  "^^'2- 

ther  till,  att  thet  kandt  well  bekomes,  saa  framtt  effrighet 
vistett  och  knode  formercke  thend  store  fordiell,  ther  kan 
korne  aff,  dog  wdenn  hnermandtz  skaade,  daa  worett  wisse- 
ligen  att  formode  ther  wdaff  att  komme  enn  stor  komysse 
formue,  bade  tillandt  och  wandt,  saa  sterck  oe  mecttiig' stor 
formue,  som  nogen  kresten  konge  haflPuer,  och  met  thend 
formue  och  lempe,  som  ieg  wed  der  mett  bekome  att  fynde 
Grønlandt  igen,  tisligest,  om  mand  wylle  saa  haffuett  helle 
Amerecaa  til  met  Ther  som  eders  strenghed  thette  tager 
vilet  (?)  vdi  ett  gundstig  behag,  och  myllelig  laader  eder  ther 
vdi  berette,  daa  korner  wisseligen  eders  strenghed  samtt 
Danmarcks  krune  och  indbygere  til  ere  och  gaffn  oe  engen 
indbyger  eller  vndersaatt  til  skaade,  och  thet  tåges  alt  aff 
thet  som  nu  icke  komer  til  gaffns,  som  kmnen  dog  haffuer 
rett  til  bode  mett  guslo  och  werdtzlig  loo,  som  skaal 
findes  beskede  nock  til  wider  forklering  en  som  effnen  er  til 
att  forfatte  y  penen  i  theone  elendighed  wessen,  men  til  en 
beleyliger  tid  och  tolmoddig  forhøring  befyndes  vdi  begrylig  (sic) 
sandhed,  dett  eders  strenghedt  kanndt  welbehaage  och  tenne 
myn  vnderdagnig  ydmig  foryndriog  befyndes  troligen  och 
welmentt. 

Edelige  weberdige  strenge  herer,  saa  y  det  ieg  haffuer 
forstod  och  encki](?)  wist  att  kunde  kome  myn  høgmect^  eff- 
ryghed  och  Danmarcks  krune  til  gAffn,  ther  hnos  wdi  en 
guod  forhobning,  thet  eders  strenghed  fore  gudtz  skyll  myl- 
lyliigen  mett  baremhiertighedt  forsynde  myn  elleodig  trang 
mett  nodes  eller  rettens  forhøring  och  forklering,  att  nyde 
lygmedziig  rett  mett  myn  vederpart  Mons  Bordssen^)  enest 
ther  mett  forskone  the  andre,  wdi  en  guod  mening  thette 
ydmigeligen  formoner  myn  rettferdig  øffrighed  siig  icke  att 
forynde  paa  syn  nødtørtiig  jerokresten  eller  en  fattig  synder, 


ERIK  MUNKS  FORSVARSSKRIFTER.  3()l 

will  nu  her  mett  och  altid  til  lyff  och  siell  mett  langQaren- 
des  liiksagligt  regement  then  als:  gad  befalendes 

E.  S.  W. 

wnderdanigen  Erick  Munck. 

Wdhy  Norge  er  loouen  krnnens  joordtt  och  all  headies 
rettighedtz  gymmeere,  samelides  enn  wiss  fomaring  och  thend 
wiisseste  yorde  bog  oe  ieg  haffaer  stod  paa  kranens  retig- 
hed  epther  Muddepung^^),  forefordieller  och  forvender  krnnenn 
syn  adskylig  rettighedt  fraa,   som  yordegnee  bønder  heffder 
thenom    vlogligen    til,   hnad    thee  icke  kande  forsuare  mett 
loouen,   thet   forsuares   mett   mnde  giemere  falsk  argelistig 
fynantzslig  legenn  oeh  legens  behielpning  samhelle  mynterij 
forrederij,  ther  mett  skylt  meg  och  mangen  erlig  mand  fraa 
syn   velfertt,    sameledes  mangen  erlig  karlls  lyff  forrott  ther 
offner,   ycke  fore  den  arsage  att  haaffae  mysbrngett  loonen, 
men  formydilst  thenn  arsage  att  haffne   effterfuld    och  stod 
paa  kranens  rettighed  effter  looaen.     Mons   Bordssen   hand 
er  syell  den  same  som  mysbroger  loffaen   til  att  forførdielle 
kranen  syn  reettighed  fraa,    oe  oprere  almuen  til  saamhælle 
oe   myntery,   oe    vender  syn  egen  gerning  ind  paa  meg  met 
syn  argelest. 

Hfnn  ringe  och  hortt  forkleryng   om 

huis  regenskab   helanger   och   huore 

forrettlige    Mons   Bordssen    haffuer 

ther  y  handlit  met  mig. 

Jthem  hais  saagefall  som  haffaer  verett  loogligt  sonnett 

eller    dømtt,   tisligest   rentt   betaaliitt    och    qaiterett,    thet 

haffaer  arligen  bleffaen  indførtt  y  myne  regenskab. 

Ther  haos  huilckett  saagefall  som  haffaer   ycke   werett 
rentt  betaalitt  och  qaytterett,  sameledes  thet  som  myne  fo- 


302  ^  ^^^^ 

geder  y   myn   fraanerylsse   vdi    koang®   resser,   mydlertiidt 
haffde  wloflfiig  soonett  eller  wdømtt  opboret,  thyslygest  thet 
som   benngde    vdi   trette   som    wyttløflftiigger   gaffs   arsaage 
framdiels  att  steffbis  ocb  forkleres  ynnd  forre  øffirighedtz  do- 
mære  stathholler  eller  Danmarcks  rodt  eller  hnor  som  helst 
vdi   andre    mode   formedylst   laagmends   Mons  Bordsen  och 
hans   snoger   mett   theris  samhielle  mett  argelist  fynantzslig 
mening  oe  besynderlig  myne  fogeder  forehalytt  oe  forsemet, 
forehyndrett  och  y  mange  adskyllige   mode   forfordillett   och 
forsømett   meg   tyde   fore  thet   fyndes   hnos   the   regenskab, 
som   ieg   endna  haffaer  hnos  meg  och  skal  giøres  samelides 
alt  ther  mett  forkleris  til  endelig  regenskab,  haffaer  och  be- 
rett renttemesteren  ther  om  hais  thend  omstendighed  belån- 
ger,   och   hanom   formelt   thet   slig  sager   til  framdelis  och 
tilkomendes    regenskab   bliffae    indfortt,   samtt   anditt   hais 
manggelaactiigt  war  offaer  alt   at   affklere   och  beskyeddiitt 
thet  saaledes  med  then  gaode  mandt,    thet   ieg    ther  ymodt 
och  til  en  sanneligt  forklering  om   altinggest  arligen  yndføre 
tiill   behoolling   vdi   myne   regennskaab  otte  hundrett  daller 
som  nogenn  mangell  belanger  som  ieg  beskydligen  kand  aff- 
nisse  the  mangell  och  penninge  icke  att  vere  skyliig  till  att 
bettalle. 

Forsynder  oeh  icke  reettere  enn  ieg  haffaer  betaalitt 
ther  opaa  tilmynste  femhandrett  daller. 

Jthem  hais  bemeltte  wklare  sager  wdi  adskyllyge  tyder 
were  tiildragen,  som  Mons  Bordssen  syellff  hynderlystygtt 
haffaer  forsamlet  myg  til  skaade  oe  forderfiaelse,  slig  saager 
haffaer  haand  fynantzslig  bemelltt  och  gyffi^ett  ett  grosomtt 
skynn  y  bønders  klaagemoll,  paa  thet  ther  kande  taages 
orsaage  att  søge  y  myne  regenskaab,  om  thet  fandtz  ynd- 
førtt  och  formydilst  thet  haffaer  icke  fands  altt  y  regenska- 
ben,   effther    som  forretlig   war    yndførtt  y  klaagemolen  oe 


ERIK  MUNKS  FORSVARSSKRIFTER. 


303 


snplecbassen,  mentte  ther  mett,  som  myg  er  grossomt  vyder- 
faarit  forføre  mig  y  mysforstandt  haoss  øøflfrighedeD. 

Gunstige  strenge  herer,  thette  er  myn  nødig  arsaag,  haor- 
forre  myn  begieren  och  forssing  til  myn  ganstig  offryghedtz  rétt- 
ferdigheedt  at  forefremmes  och  efftberlaade  mig  att  kome  y 
rette  mett  for°®  Mons  Bordssen  fore  myne  tilbørlige  domere 
och  øffrigbed,  Danmarks  rodt.  .  Beklager  sameledes  fore  gad 
ocb  eders  strengbedz,  tbet  myg  ydermere  er  skytt  woH  och 
vrett  y  tbet  kong.  mat.  tiilod,  at  the  suplekasser  oe  klage 
motte  kome  fore  vi  wuildig  domere,  afif  the  wnyldige  domere 
haffuer  ii  icke  werett  offaer  werendes ,  men  ther  ymod  til- 
tagen  tben  Mons  Bordtzen  bandt  daa  som  tilfornne  bleff 
myn  ankieger  ocb  domere  billige,  ocb  bleff  mig  foraentt  fore 
buad  befelingen  indebolt  som  kranens  retigbed  ocb  mig  be- 
langet  til  bebelpning  oe  vndskylling,  tisliigest  motte  icke 
suplekassen  kome  y  rette,  sameledes  bais  sager  ocb  klage- 
moli  ieg  affbeniiste,  tbet  kande  ieg  icke  foo  ett  ord  bescreffaet, 
men  alt  tbet  som  Mons  Bordsen,  Hans  Pedersen  ^^)  kande 
opsyge  til  att  størkie  tberis  angiffning  oe  løgenactig  bekla- 
gyng  mett,  tbet  togs  mett  flyt  beschreffaett.  Tbiisliigest 
samme  domer  oe  wyndisbørdt  som  Hanspederssen  och  Mons 
Borssenn  syg  y  the  mode  til  forførdellit  hafiaer,  wiid  same 
dome  oe  windisbørdt  kand  fyndes  ther  aff  begriplig  beskienn 
oe  obenbaring,  tbet  the  tiermett  haffaer  føreførdieltt  oe  for- 
falskett  kranens  rett  oe  rettigbedt  fraa. 

Edelige*)  welbørdige  herer,  eders  strengbedt  werdis  fore 
gad  skyll  tolmodeligen  och  ganstejigen  att  wide,  tbet  ieg  aff 
elendigbedt  och  nedtt  beklager  fore  gudt  och  eders  høgmec- 


*)  Her  begynder  et  nyt  Hefte  med  ny  Paginering,  paa  forskjelligt 
Papir,  men  med  samme  Haand,  og  sammenheftet  med  det  forrige. 


304 


L.  DAAE. 


tigste  øffrighedtz  rettferdighedt,  hvoreledis  enn  laagmandtt  j 
Norge  yed  nafifhn  Mods  Bordtseo  y  then  sted  som  hans  em- 
bitz  foreplictt  belaogit  alt  skicke  meg  loff  och  rett  paa 
kmnes  retiighedt  effter  loflben  och  kong^  mat.  exstrox  som 
formeltte  att  forfatte  en  wys  jordebog,  sameledis  att  forfare 
och  ig^n  fordre  huis  som  wlouglig  var  komen  fraa  kranen 
eller  stictitt,  themdy  haffuer  forhulppitt  oe  maogfoligt  fy- 
nantzligt  fomentt  och  forførdiiit  krunins  rettighedt,  wdy  lige 
«mode  mett  fynttiig  haad,  anen  och  fynantzlig  efitertractilsse 
øflfiiett  synn  mottuilie  mett  meg,  och  mett  slig  argelest  haffuer 
hand  och  hans  anhengere  ther  mett  bereffaett  myg  all  myn 
wellfertt  fraa. 

Om  bandt  vyd  hans  egen  person  eller  andre*)  hans 
anhengere  haffder  angiffaett  eller  beleffnet  myg  fore  kong. 
mai.  Danmarcks  roodtt,  att  myne  gjerninger  knnde  giffae 
arsaage  tiill  oploob  och  myntery  wdhy  Norge,  ther  syger  ieg 
nie  till,  ther  hoos  bader  laag  och  dom  fore  myg,  att  ther 
wdi  forklere  meg  fore  myne  tilbørlig  domere,  kong.  mai. 
Danmarks  rodt,  thet  vdi  engen  mode  skall  fyndes  met  sand- 
bedt,  thett  ieg  haffaer  vnfangett  eller  beestiilitt  nogenn  diell 
mett  kranens  almne  och  menighed  wden  aleneste  vdi  the 
mode  som  haSaer  werett  mig  befaaliitt  mett  kong.  mai. 
breffae  eller  hans  mai.  tilforordnit  øfiHghedtz  breffae  och 
befalinger. 

Ther  ymodt  nest  gadtz  hielp  fyndes  begryplig  beayss- 
ning  mett  theris  egen  dott,  att  for°®  Mons  Bordtzen  mett 
syne  besaorne  anhengere  fyndes  theris  egen  argelistig  be- 
drefftt  och  gerninger  att  were  rett  grantlig  arsage  till  thet 
som  falskligen  och  iøgaactig  leges  myg  til,  och  teris  lennger, 


•)  Istedenfor  „handt  —  andre"  synes  der  fra  fjerrst  af  at .  have 
st  a  t  (  ,,handt,  Hans  Pedersen  och  andre*'. 


ERIK  MUNKS  FORSVARSSKRIFTER.  305 

som  the  giffaer  niyg  an  mett,  er  icke  anditt  end  att  betecke 
theris  egen  wlempe  mett,  som  mangfolig  kand  thenom  mett 
theris  igen  dodt  adskyligt  wid  tid  och  sted  offaer  och  offaer 
betides,  sameledes  haorledes  almuen  haffaer  altid  y  same 
len  groffueligen  opsatt  tbennom  mod  tbe  befalingsmend,  som 
haffaer  werit  fore  mig,  Hgesom  mesten  ofTuer  alt  landit. 

Ther  findes  wid  en  tingsted  i  same  len  y  ede  mark 
lige  begraffaen,  som  ther  siges,  otte  fogeder,  the  haffuer 
ther  slagit  ihill.  Jtem  ycke  lenger  end  y  Peder  Hansens 
tiid  sloge  de  hans  fooget  yhell  paa  sengen  i  kongens  egen 
sidegad  ^^). 

Jthem  ther  siiges  endnn,  och  gamlle  mendt  och  quinder 
wed  mesten  att  neffne  wiid  naffn  wid  j^  fogeder  och  prester, 
som  the  haaffaer  yhyelslaagett  och  eo  dill  foryagett  i  thet 
same  len,  som  er  alt  komen  aff  then  arsag,  att  ther  haffaer 
werett  nogen  lyge  som  thenne  Mons  Bordssen,  som  forme- 
delst theris  egen  nette  met  made  oprygett  almuen  til  att 
forfectte  mett  woll  och  samhelle,  huis  ther  er  forfordiell  fraa 
kranen  som  icke  kand  fordediges  mett  loffaen. 

Saa  wiitt  som  ieg  haffuer  hørtt  eller  spurd  ther  y  lan- 

dett  thaa  haffuer  ther  engen  kranes  eller  sticttiis   befalings- 

mendt  eller  foogcder  komen  vklagitt  vaden  klamer  och  klage- 

moll  fraa  thenom,   som  alt  komer  aff  thendt  arsage,    wnder 

thet  skin  forførdyllis  kranen  syo  rettighedt,  som  kandt  for- 

stos    och  formerkis   wiid  tisse  effther^®  lygnelsser   och   wyd 

tisse  iii  moder. 

Oemere    \        Tisse  tre  sticker   kand  bere    windisberd    y 

Styllere     v  melum   Mons   Bordtzen  och    meg    oe    forsages 

Hellere      I    som  her  epther  følger. 

Jthem  Norigis  loff  er  krunis  rettighedtz  giømere  och 
tiend  wisseeste  jordobog  som  ther  kand  befatis  opaa,  thet 
bifindis  y  tisse  efftherneffnde  artikil. 

Hist.  TldSbkr.    IV.  20 


306 


L.  DAAE. 


Jthem  looffaen  formeller  at  fore  huer  jord  skaal  haffae 
fyre  hørrnestener  oe  y  melam  the  iiii  slener  skall  stoo  flere 
som  kalis  leedaatter  (?),  saa  then  ene  altid  wisser  then  an- 
den; thet  er  jordi  foraarmg. 

Ther  fyndes  ocb  strenge  straff  hoos  att  huilken  som 
forroder  eller  forfalsker  tisse  Stener,  band  er  tiuflf  och  for- 
falit  liff  och  alt  hans  gotz. 

Jthem  findes  och  then  som  stiell  kongens  eller  krune 
jord,  er  tyff. 

Jthem  om  kongens  eller  kranens  ombutzmand  lader 
kranens  jord  forkomes,  och  endog  kranen  foor  syn  jord  igen, 
thaa  oprette  och  beder  hand  al  skaden  och  bede  syden 
mandt  tiss  were. 

Jtheni  om  kranens  ombadtzroand  taager  made  fore 
kranens  jordt,  tbaa  er  band  thyflf. 

Jthem  bonden  leyer  kranens  jord  buer  tryde  ar  och 
ber  att  giffae  j  t®  øU  boflftid  (?)  til  rede,  oe  kranens  fogett  bør 
att  korne  til  bonden  och  haffae  sex  mend  mett  sig,  the  6 
mend  ber  att  bese  bassen,  om  the  er  loglig  heller  epther 
logen,  sameledes  sette  bonden  fore,  hare  megett  hand  skal 
byge  oe  forbere  y  tre  ar,  effther  then  gamle  skick  barde 
for°®  6  mend  oe  sette  fore,  hare  meget  effther  mall  som 
thennom  ....  er  sette  bonden  fore  att  røde  op  til  at  for- 
bere ager  och  enget  met.  For°®  6  mendtt  barnde  och,  som 
gamell  skyck  haffaer  werren,  bese  skoff  och  marck,  same- 
ledes fyre  thørnester^)  och  forfare  met  bondens  anaissilsse, 
om  nogen  gick  forner  ind  paa  kranens  jord,  eller  om  slenene 
fantz  vskade  eller  vrørlt.  Then  bonde  som  icke  tager  syn 
jord  håer  Iride  ar,  then  er  hans  fee  forbrøtt. 

Jtem  formeller  och  loffaen  saa  om  alle  jorder,  adelig 
och  bønders,  at  hailken  som  icke  giør  leding  ther  aff  i  tre 


•)  Udentvivl  forskrevet  for  hømestene  (se  ovenfor  S.  306). 


ERIK  MUNKS  FORSVARSSKRIFTER.  3Q^ 

ar,  thaa  er  then  forbrot  woder  kronen  stor  boadthet  skal 
bedis  fore  et  eller  ii  ar,  oe  haad  ther  skal  bedes,  om  then 
icke  fremkomer  paa  then  dag  som  tilsyges,  sameledes  at  6 
mendt  altid  saa  offte  behoff  gjørs  sette  tber  opaa  lydingen 
op  och  neder  epther  som  jorden  forberes  eller  forringis,  tber 
met  skal  oe  jordebogen  forandris  i  the  made  dog  jords  naffn 
blyffner  altid, 

Jthem  sameledes  om  tiene,  hailckcn  som  icke  giør  rett 
tiene,  hnadt  sag  ther  er  haos,  och  som  forsømer  then  i  tre 
ar,  thaa  er  alt  hans  fee  och  hiemell  forbrott,  sameledes  ther 
skal  tiendes  aff  alt  ther  afflis. 

Jthem  looffuen  formeller  hnadt  then  som  Heer  joordt 
eller  gord,  moo  effther  loffaen  hnge  i  skoffnen. 

Jthem  huorledes  thet  skaal  bødes,  som  huger  i  andis 
mandtz  skoofif  wlooffuindes. 

Jtem  tendt  som  hnger  y  wskyfftte  skoffiier,  bøde  ther- 
fore  lige  som  hand  hng  wlofflich  i  anden  mandtz  skoff. 

Jthem  kong.  forieningsbreflp  formeller,  att  holle  krnnens, 
sticttiis  och  geistlige  guottz  wed  good  heff  oe  mactt 

Jthem  kong®  may.  nodigst  fermedielst  enn  exstrazs 
befalitt  att  forfatte  en  wiss  jorde  bog  paa  krunens,  stiecttiis 
rettighedt,  sameledes  paa  kierckens  oe  gistlig  rettighedt; 
wdi  the  jordebøger  befindes,  att  kranen  oe  sticttiis  och  gist- 
lige  rettig  er  mogett  forfordiellitt. 

Exstrnxen  formolder  och  att  forfare,  hnis  jorder  och 
retighed,  som  var  komen  wlooflig  fraa  kronen  sticttit  oe 
geistlige,  thett  mett  loffaen  ynddele  vfforsomett 

Sameledes  hais  gotz  som  var  wlofflig  komen  fraa  odels- 
bønder. 

Thiissligest  att  holle  krones,  stictis  och  giestlig  skoffaer 
y  heeffdt. 

Jtem  att  tåge  dom  føre  alle  saager. 

20r 


308 


L.  DAAE. 


Jtem  iortnedilst  kraoeas,  sticttis  oe  giestlige  skoflfae  ved 
for°^  exstrax,  sameledes  wed  forleningsbreffais  oe  loffoes  ind-^ 
holl  lystiis  y  fredt. 

Thaa  y  blantt  anden  Mons  Bordtssen  fynantzs  bedrefft 
beskyckit  benderne  en  prebelie^^)  aff  Danmarcks  rød,  atthe 
mett  vi  eller  xii  roendt  motte  kongens  fogit  oflfuer**^**®*  motte 
skyffthe  jordegne  benders  skooffaer  fraa  kranens ,  stictiis  oe 
gistlige  skoffaer/  Her  skaal  formerckes  ett  grnsomt  bedrag 
vnder  at  forfordelle  kranens  retighedt  medt,  som  foraitløfftig 
her  er  att  forkiere,  thet  som  andit  mer  tii  vider  forkleriag 
fyndes  beskeen. 

Jthem  mer  on  y  tre  ar  mett  Mons  Bordsens  listig  for- 
hielping  forholt  bønder  mig  fore  thet  leg  icke  knnde  foo  then 
jordebog  til  fang  och  beseglett  effther  exstraxen  befaling 
ther  offuer  steffde  bønderne  eller  teris  falmectig  fore  Dan- 
marks rod  oeh  fyck  en  dom,  saa  the  epther  kong.  mai.  be- 
ger och  befaling  skalle  were  forplictt  at  lade  yndschriffae  i 
kranens  jordebog  hais  håer  arligen  barde  at  giffae  kranen 
eller  stictit,  och  then  beseglle,  oe  håer  syg  indtegne,  som 
the  ville  forsaare. 

Thuert  der  ymod  offaer  talde  Mons  Bordsen  roett  wnder 
nogen  anden  fyoantzig  skyn  att  fyldhe  (?)  bønderne  en  prebeliee 
att  giffue  oeh  yde  deris  årlig  skatt,  som  gamelt  oeh  her  til 
seduanligtt  hiffaer  verit,  det  kreffides  mig  y  rentherytt 
faltt  oeh  gielt  effther  som  huer  war  benendt  y  jordebogen 
och  bønder  stod  paa  theres  prebelier  oe  wille  betalie  ether 
hade  laag  mett  kalskyn  oe  ringe  vare,  som  ther  til  hade 
verit  syed,  ther  mett  oprøde  hand  thennom  met  til  att  giøre 
klagemoll  paa  mig  och  alti  thet  skyn  att  lyste  til  Danra. 
konges  stadfestiilse  paa  then  prebelie,  hand  tennom  løgn- 
aetig  haade  beskyekett. 


ERIK  MUNKS  FORSVARSSKRIFTER.  3og 

Tlier  hand  thette  oe  meget  maogfolig  vdi  kranens  saage 
fall  hade  ophaalit  fore,  skatt  oe  forhaalit  tiden  fraa  et  lag- 
ting til  anden  och  laatt  alting  wklartt  oe  wdømtt»  da  drog 
han  hen,  saa  thet  bleff  tre  ar  til  fore  ther  bleff  hollen  lag- 
ting eller  rett  igen. 

Mydlertiid  kom  ieg  i  kongens  resse  saa  bønderne  for- 
merckett  thett  ieg  var  aff  weigenn,  oe  gick  en  tiene,  thet 
ieg  skulle  verit  yhilsagen  (sic),  thaa  førdrett  the  myn  fogett  till 
att  were  paa  skofifne  skyflfte  mett  thenom.  Ther  fogeden 
paa  kom  paa  marcken  mett  thenom,  formerckett  och  befand 
alle  wegnne  thet  hiørnestener  och  bytestener  wore  neder- 
slagne  eller  forefalsket,  besynderlig  the  som  herde  til  krunens 
hoffaitgordt,  och  att  benderne  segtte  teris  fordill  formeddilst 
slig  bytte  til  att  forfordille  kranens  forder^^)  och  skoffaer  mett, 
thaa  sloo  hand  sig  ther  fraa  och  ossatte  slig  bytte  op  till 
ieg  kom  silff  tilstede  eller  en  anden  befalingsmand.  Ther 
ieg  fornam,  att  ther  var  bedrog  wnder,  och  synderlig  ved 
kranens  hoffaettgordt,  tisligest  att  bytte  stenerne  var  neder- 
slagen  och  forfalskett,  daa  begintte  ieg  ferst  mett  lagrix 
ménd  offaerelsse  och  lodtzegerne  loffligen  tilstemdt  att  rand- 
sage  thend  jord  och  skofifaer  som  laa  til  hoffaittgorden  be- 
fandtz  begripligt  bytte  stener  vere  forreckett  mett  paartt 
nederkast  och  ther  mett  well  halparten  aff  marcken  och 
skoffaerne  sameledes  eng  och  ager  jord  att  vere  grepen  och 
heffdit  ther  fraa  och  opnnder  the  nest  omlygendes  yordegne 
bønders  gorder  etc. 

Årsagen  thet  befandtz  saa  groffaeligt  att  vere  heffditt 
fraa  hoffaittgorden  och  effterdi  att  jordegne  lottzeger  vdi 
myn  fraanersse  (sic)  saa  hefftig  haade  forførdrett  effter  dyris 
prybelier  att  giere  bytte  melam  theris  och  kranens. 

Derfore  ieg  sielff  offaeraerdes  mett  xii  lagrixsmend  lottz- 
egerne  altid  lagKg  til  stemdt  vid  then  mode  som  theris  be- 


310 


L.  DAAE. 


gieriog  och  preaeleger  .formelte,  besoo  oeh  flitig  offderran- 
sagit  alle  knuens  oe  sticttis  samtt  geistlige  oe  kierckens 
jorder  och  skoflPder  fraa  then  ene  hiømesten  och  til  den  an- 
den, optegnet  gamel  mens  saffn  och  idndisberd,  sameledes 
the  lagrixmendz  naff  som  var  mett  paa  håer  sted,  samelides 
y  hoad  mode  haert  var  forførdyllytt. 

Jthem  fantz  daa  bode  bygede  och  ede  yorder  samt 
almendings  jord  att  håer  och  en  bode  kmnes,  stictis,  kler- 
ckes  oe  giestlige  jorder  vore  alle  samen  hner  wid  syn  mode 
forfordielitt  och  wloffligen  fraa  heffdit  och  mesten  halparttea 
hnor  som  ege  skoffner  wore.  Ther  fore  aden  fandtz  mange 
øde  jorder  slett  fordeitt,  sameledes  mange  bygede  gorder, 
tisligest  laxefysken  oe  olle  fyskrytt  mackrell  fysken  och  oeer 
y  stranden. 

Tisligest  fandtz  lignelsser  paa  staber  til  att  were  for 
hagen  y  grand  mange  skyene  skoflPder  oe  vare  na  saa  slit 
▼dhoget  atthet  var  ønck  att  see  til. 

Jthem  ther  fyndes  haos  enn  fogedis  arninger  och  en 
prest  ett  alter  gotz,  som  haflfner  verit  skyone  bygede  gorder 
samt  øde  gorder  och  skene  ege  skoffaer  som  the  haaffaer 
vdhogett  thette  haffuer  lagmanden  forh  halitt  (sic)  oe  forsket  mig 
fore  dog  ieg  haffaer  iliggen  til  stemd  i  rette  fyek  na  dom 
aff  rigens  rod  paa  thet  som  presten  hade. 

Jthem  ther  haflfuer  werit  en  herremand  i  reger**®'  by- 
spes^^)  tid,  som  haffaer  haffd  att  skaaffae  mett  paaaens  pe- 
ninger  och  haaffaer  icke  kandt  giortt  nøgactig  regenskab, 
ther  haffaer  byspen  fortt  hans  jordegotz  fore,  ochepther 
hans  dødt  skyfft  met  hans  arninger,  thet  skyffte  breff  baffder 
ieg  foott  haos  araingen;  ther  formelis  y  hailcke  gorder  som 
falt  til  bespin,  aff  the  gorder  haffaer  kranen  en  partt  och 
en  partt  findes  haos  en  honnax  prost  ^^)  arninger  møget  herlige 
gorde. 


BRIK   MUNKS  FORSVABSSKRIFTEB  3]  | 

Jtbem  ther  haffaer  bod  en  fry  høstrw^^)  som  haffaer  død 
arffaeløs  och  faotz  engen  ret  aruing  ther  i  landet «  hun 
haffaer  latt  effther  syg  ny  skøne  gorder  forvden  øde  gorder. 
Hun  var  ii  ganger  gifft  oe  hade  dog  engen  barn,  then  syste 
mands  slegt  haffaer  weret  araen  eptherlat  vnder  thet  skyn 
til  rett  aruing  kom,  dog  ombndtzmand  then  tid  brude  (sic)  att 
optaget  then  arff  til  kranen,  ther  er  goott  til  made  fore  tre 
skøne  gorder,  tisligest  en  skoff,  som  haffuer  vert  store  pen- 
ger wert,  och  ther  bygdis  iii  eller  iiii  store  skyb  aff. 

Jthem  ett  laxee  fysken  thet  beste  krunen  haffde  i  thet 
len,  som  giordis  benysseligt  mett  gamlle  mend,  och  the  som 
haffaer  fyskett  fore  kranen  som  och  skall  fyndes  i  the  regen- 
skab  I  renterytt  att  ther  er  kop  igen  til  i  hundret  ar  oe 
saamange  befelingsmend,  som  mynes  fore  mig  oe  ieg  y  x  ar 
hafftt  thet  wamaget  nu  y  thenne  wgunst  oe  forfølgelse  ieg 
offner  fals  raet  besk  .  .  .  t  Mons  Bordtzen  och  Hans  Peders- 
sen  en  bonde  frem  mett  et  breff,  lydendes,  thet  Peder  Hans- 
sen hade  latt  thet  fyskett  aff  bonden,  hvielckett  ieg  wed  att 
giffne  offrighedt  beskien  ther  om  haor  aff  the  kunde  befynde 
thet  begripligt  att  were  forfalskett  fraa  krunen. 

Jtem  ther  fyndes  mange  jordegne  bender,  sona  mett 
mude  haffaer  bekomett  kranens  styctiis  kierckiins  prestebols 
oe  gistlige  gorder  oe  jorder  tiillie  att  brnge  op  under  teris 
egen  gorder. 

Sameledes  formydilst  made  behollytt  slig  jorder  wdi 
teris  brug  wnder  dens  gorder  saa  langsomelig  tyd  thet 
bussen  och  bygningen  ther  var  paa,  er  ronnett  och 
nederfalin,  ther  mett  bleffuen  til  øde  marck  och  saa  formy- 
dilst made  forueruit  huos  nikomne  fogeder,  som  icke  viste 
mere  aff  legligheden  en  thet  the  kunde  sie,  thet  var  ned 
ronet  eller  øde  jorder,  famaatzlig*)  bekomet  ther  beuiling  thet 


*}  finantslig? 


312 


L.  DAAB. 


6  mendt  eflfther  loflfaen  sette  landskyilen  ryngere,  slig  falske 
ryncker  saa  offte  braget,  thet  gordens  helle  landskyll  oe 
anden  rettighed  oe  herlighed  er  komen  vdi  ett  bockskiad 
eller  giedskind  eller  ii  eller  iii  kalskind. 

Saa  offte  the  ther  effter  arligen  haffuer  betaalit  thead 
rynge  landskyld,  thaa  haffaer  the  foordelt  gordens  eller  jor- 
dens eget  rette  naff  och  kalitt  och  neffd  then  landskyll  vare 
till  wdskyll  aff  deris  egen  gorders  naffn  bleff  ydschreffuit 
oe  icke  krunens  gordtz  naffn,  oe  findes  saaledes  i  the  gamlle 
rengskabbøger  aff  Nedenes  len. 

Ther  the  effther  exstruxens  befaling  skulle  tilsige  och 
indføre  kranens  retiighed  vdi  en  jordebog,  thaa  haffaer  the 
framdilss  paafanyt  ny  fenantz  fordelt  thet  wdskyll  naffn  och 
laadit  enckell  yndschriffae  thet  kranen  eller  stifften,  kier- 
ckens  giestligt  eller  hailckét  thet  kande  were  tilkom  saa 
møgett  landskyl  y  teeris  egen  gordt,  som  dog  er  en  anden 
jordt  och  haffaer  syne  egen  iiii  hernesten  saaaell  som  then 
jordegnes,  som  det  brages  wnder. 

Thene  faalske  bedreglig  handell.behielper  och  skyaffler 
Mons  Bordssen  mett  ett  sticke  aff  loffaen,  som  saa  lyder  y 
loffaen',  att  thendt  som  mest  eger  i  jorden  eller  gord,  then 
roder  fore  liemolit  och  herligheden,''och  ther  mett  forfordie- 
ler  kranen  fraa  syn  egen  rette  jord  bøgsyll  och  al  anden 
herlighet. 

Jtem  taert  her  ymod  Mons  Bordtzens  dom  haffaer  ieg 
thend  lagmandtz  dom,  som  var  fore  hanom,  then  lyder,  at 
al  kranes  stectis  kierckes  landskyll  skall  byges  och  lees  aff 
krunens  ombudtzmandt. 

Jthem  hais  for°^  Mons  Bordtzens  falske  forhielping  mett 
loffaen  haffde  handt  y  lige  mode  beskickett  for'^®  jordegne 
bønder  thend  prebelie  att  moo  bytte  theris  skoffuer  fraa 
krunes  sticttiis  kierkis  oe  gistlige  skoffuer,    som  fyndes  slyg 


ERIK  MUNKS  FORSVARSSKRIFTER. 


313 


bedregerii  och  argelest  wnder  att  ther  mett  korne  til  mett 
list  att  wiege  och  aff  skylle  y  fraa  theres  egeo  jord  eller 
skoflf,  som  then  reoge  paasette  landskyll  belanget  och  ther 
mett  beholle  krone  jord  y  heffd  amageløst.  Tisliges  och 
mest  i  then  mening  att  fore  korne  then  skadis  opretting  paa 
årlig  herlighet  och  skøne  skoffaer  som  vlaglig  findes  were 
wdhugen  och  andre  store  rette,  som  krunen  mett  loffnen  kan 
tilkomme  formedelst  slig  mysbrug. 

Ther  offuer  haffuer  tbet  begiflfuet  syg  att  slig  yordegne 
bønder  hafiPaer  y  alle  mode  trosseligen  och  styff  stott  paa 
then  Mons  Bordssens  falske  behilping  y  theris  wrettferdig 
saager  och  heffdit  thennom  bygzlen  til  aflp  then  kranens  jord, 
som  fandtz  huos  tennom. 

Ther  ymod  stod  ieg  paa  looffaen  kong.  mai.  exstrux, 
then  gamle  laagmandtz  doiti,  som  fore  berøtt  er,  war  och 
yder  mere  ock  aff  egen  forfaaring  viss ,  att  kranens  yordt 
fandtz  wdi  theris  were  wnder  slig  føre  berøtte  skyn  wran- 
gelygen  och  wrett  war  yndføør  y  kranens  och  sticttis  kier- 
ckis  oe  gistlig  jordebøger,  fordy  effther  theris  egen  prebelier 
sameledes  paa  loglig  ombadtz  vigne  begaff  mig  paa  alle  fore- 
berøtte  jorder  och  skoffaer,  befandtz  daa  mesten,  att  then 
landt  skyll  som  the  haade  indførtt  y  jordebøgerne  och  for- 
meltt  att  giffaes  af  theres  egen  jord,  der  fantz  haos  thennom 
kranens  jord  som  høre  til  landskyllen  oe  fordøltt  jordens 
naffn  y  jordebøgerne,  fant  och  menlig,  att  the  bade  slaget 
the  Stener  neder  som  stod  nest  op  til  deris,  mett  møgit  slig 
adskyelig  bedrag,  som  epther  loffuen  liger  store  saag  huos. 

Haad  som  helst  tisse  bemelte  jorder  belanger,  tisligest 
forberørtte  andre  kranens  sager  och  møget  oe  mangt  som 
icke  her  kand  formelis,  haffuer  ieg  arligen  till  huer  laagsøgen 
stemp  och  amaget  ther  paa. 


314  ^-  ^^^^ 

Alt  thet  som  Mods  Bordssen  och  then  efftherkomendes 
lagmaod,  hans  saoger,  haffher  kandet  fandit  nogen  list  eller 
fynantzB  til  att  forhoUe  och  fremsette  hais  jeg  paa  krunens 
wegne  steffbde  i  rette,  ther  haffaer  the  beflyttett  thenoni 
vdi  ther  vdi  kand  oocksaam  theris  wiempe  formérckis  wid 
sted  och  tid,  som  the  oe  mett  theris  ed  icke  kande  benectte, 
som  haffaer  werit  stemp  i  rette,  oe  eogen  dom  er  gaogen. 

Huilcket  som  the  haffaer  icke  lenger  kundit  opbolle 
eller  forskyde,  eller  mett  mynttery  och  samhelle  forhindre, 
som  offte  er  skied,  och  ther  met  forhindret  kronens  .... 
rett  føre,  thet  haffaer  ieg  grassom  ubeskinlig  bekomet  deris 
domer  och  beschskriffaelsse  om  y  saa  maade  som  det  syg 
sielff  haffaer  at  beaisse. 

Her  huos  eder  yderraere  att  formercke,  thet  Peder  Han- 
sen   haffde    for°®  Nedenes  vdi  forlening    mesten    en  xxii  ar 
och  Mons   Bordssen    mangfoldigtt    formerckett   forligt   kand 
skie  att  kranens  retigheds  skaade  och  forderraelsse  paa  jor- 
der och  skoffuer  fantz  moget  att  kande  vere  eller  haffae  syg 
tildraget  i   then   mydler  tid  må   hans  fogeders  och  prosters 
myssforstand  och  forsømelsse  och  besynderlyg  anrørendes  om 
thet  laaxe  fyskett  och  kranens  hoffaitgord  oe  y  andre  made, 
hais  ther  kande  vere  førfordilit  aff  sticttis  oe  kranens  yoor- 
der  oe  retighedt,  handt  formerckett  och  thet  the  taene  hin- 
derlestig  sticker  mett  thenn  prebeley  samt  thet  myssbrageligt 
sticke  i  loffaen  myslinget  haanom,    saameledes  kranens  saa- 
ger  haade  til  hannoss  (?)  lagting  mangfoligt  veritt  stemd  for 
hanom  och  forskott  y  thet  yderste,    saa   hand    icke    kunde 
mett  nogen  foge  lenger  forholet,   daa  y  mydlertid  er  strenge 
tingbud    gangen,    thet   håer    mand    skalle    kome    til   alment 
ting   vnder   liffs    fortabelsse,    ther  haffaer  wert  tågen  ed  aff 
håer  mand  mett  ii  oprette  fynger  och  al  teris  bestiling  løn- 
ligt  fordalt  fore  foogeder,    prester  och  lensmend  och  slig  al- 


ERIK  MUNKS  FORSVARSSKRIFTER.  325 

menig  tiDg  haffuer  syg  offtte  tildragitt  och  thette  selskab 
haade  slig  eo  tyene  oe  røctte  wnder  thenom,  thet  kong. 
mai.  ville  beginde  krig  mett  the  Rysser  och  hertug  Ålfif^) 
ieg  gaflf  stahoUer  thet  tilkinde  och  ther  bleff  schreffnit  pre- 
ster til  att  formane  almnen  att  haffae  slig  tingeng  oe  sam- 
lob  y  fordrag,  eller  the  gaffue  arsag  tiiil  att  giffae  kong. 
ma.  thet  tilkiende. 

Ther  Mons  Bordssen  thet  fornam,  att  theris  ting  bero- 
tes  bleff  thet  vdskiket  mett  nogen  klageuioll  ther  giordes  som 
var  paa  rørendes  mig. 

Ther  mett  drog  Mons  Bordssen  y  fraa  lagmand  sedett 
saa  det  bleff  tre  ar  ymeiam  fraa  thet  syste  lagting,  hand 
holt,  och  til  lagting  bleff  holit  igen,  oe  hais  handt  icke  ellers 
haaffde  forhindret  kranens  rett,  thaa  forhinder  hand  thet 
framdills  ther  mett. 

Mydllertid  paa  en  fremett  sted  vdi  Opslo  eller  haos 
Hans  Pedersen  forsamlett  hemmeligen  til  syg  thennom,  som 
haade  wnderslaagett  kranens  jord  och  fyskytt  sameledes 
horkarlle  oe  slig  som  var  groffaelig  saget  oCh  wid  tisse  be- 
rørtte  giorde  ett  grasomtt  røctte  paa  mig,  som  ieg  skalle 
handlle  wtilbørlig  raet  thenom  och  thene  forrettiig  bagaasken 
forførdit  hand  saa  thet  kom  fore  kong.  ma. 

Ther  nest  bleff  Danmarcks  rod  forsend  til  Opsloo,  att 
hoUe  retterting  syden  the  breffue  bleff  forkyndigt  och  alle 
steffninger  ware  wdgangen  oe  stemdt,  thaa  beskyekiett  Mons 
Bordssen  eller  haem  thet  war  stercke  ting  badt  bliff  wd- 
sendt  saa  lydendes,  att  huilcken  leke  kom  til  alment  ting 
ther  i  lenett,  then  wille  the  slaa  yhell  for  syn  egen  dør,  och 
mett  the  bud  bleff  iii  ting  hollen  føre  the  kunde  forsamle 
all  almuen. 

Thet  tryde  ting  bleff  menig  mandt  forsamlit  och  mun- 
strit  ygenom  som  krygsfolck  monstris  och    ther   motte   huer 


316  I"  DAAE. 

Baere  mett  too  opratte  fyogre  saaledes,  att  haad  som  thenom 
bleff  fore  saag,  och  haadt  som  thendt  enne  benecttitt  eller 
beyagett,  thet  skulle  then  anden  och  giøre. 

Ther  saageroe  kom  i  rette,  som  var  stemdt  fore  Dan- 
marcks  rodt,  daa  benettett  de  alle  theris  domer  och  beseg- 
Ung,  saameledis  alle  windesberdtt.  The  benettis  och  lag- 
mands  domer  och  hand  tog  mage  til  syg  igen,  saa  kranen 
ther  offuer  myste  syn  rett  och  huer  beholt  lige  som  haatl 
haffaer  grebett  och  tåget  til  syg  aff  kranens  eller  giestlig 
gotz  oe  fyskery  saa  alle  de  saager  som  rod  dømde  opaa, 
ere  enneste  gangen  effther  wrange  berettinger  och  faalske 
menedig  wyndisbeerdt. 

Tisligest    formeller   domen   icke    anderledes   end   effter 
bønders  egen  beretning  och  benectingh  skall  the  marckegang 
och  skoffae  skyffte  tiil  intet  som  det  vore  wgiortt,  dog  kra- 
nens   och    kronens   forbehoUit  att  lade  the  marckegang  och 
skoffaer  goo  paa  nytt  eller  huem  ther  haffuer  i  att  syge. 

Ther  er  ingen  saager  eller  domer  affsagtt  som  rører 
meeg  an  etten  lyff  gotz  eller  lempe,  men  the  belanger  alle 
att  førførdelle  kranens  retighedt  yffraa  och  komett  alle  lag- 
rixsmend  til  y  thet  helle  len  att  giøre  thennom  syll  vgiille 
oe  fordernet.  Thii  alle  jorder  bere  syelff  wyndesbordt  och 
theris  skyllig  byttestener. 

Ther  fyndes  engen  som  haffuer  adkome  eller  breffue 
fore  the  jorder,  som  leg  haffuer  taalit  oppåa  mett  loffuen, 
vden  alene  att  haffue  grebett  och  taagett  sig  thennom  til 
och  the  korner  nu  dobelt  vere  att  sto  ther  ther  mett  nor 
pa  talis. 

Jthem  thet  kand  och  skynbarlig  beuissis  mett  jordebøger 
och  steden. 

Jthem  ther  fyndes  saa  mange  lagmandtz  domer  och 
windesbord  y  myne  eller  huos  myne  breff,    som    nock    kand 


ERIK  MUNKS  FORSVARSSKRIFTBR.  3J7 

benisse  Hans  Pederssen  faders  fogeder  wHempe  hnos  theimom 
som  thet  belanger. 

Jtem  Mods  Borttssen  er  dømtt  til  aff  Danmarcks  rod 
att  stoo  meg  til  rette  fore  hais  skaade  ieg  kaod  haffae  fan- 
get formydylst  hans  messbrng  forsømelsse. 


Om  thette  for^^  faaller  eder  streng- 

hedt  for  uyttlefftigt   att  formercke 

hund  arsaage  ther  er   till  samhelle 

och   mynttery  y   Norge  ^    ther  fore 

giere  i  thette  effter^^  en   kortt  for- 

tignelsse  som  och  kand  døme  ime- 

lum  Mons  Bordiaaen   Hans   Peder 

oe  myg, 

Jtem  om  kongens  ombudtzmandt  lader  kranens    forko- 

mes  fore  hans  forsømelsse  och   endog   kranen   for   syn    jord 

igen  bøde  skaden  oe  hede  mand  tissaere. 

Jtem  om  kongens  ombatzmandt  tager  made  fore  kra- 
nens jord  thaa  er  hand  tyaff. 

Jthem  na  fyndes  kranens  stictis  oe  kiercke  giestlige  jor- 
der vdi  jordegne  bønders  hender  lygendes  ther  er  engen  has 
paa,  som  lagen  formeller,  kongens  orabadtzmand  skal  haffae 
tilsyn  ther  met  haffaer  ombadtzmanden  forsømet  then  til- 
børig  landskyl,  tiene,  obod  oe  anden  kranens  herlighed. 

Skofifaen  er  forhagen  ther  stor  y  loffaen  haore  meget 
lelending  moo  hage,  ther  skalle  ombatzmanden  haffae  tilsyn, 
saa  haad  som  kranens  jord  er  forkortit  y  thet  som  loffuen 
formeller,  thet  haffaer  hand  ladit  kranens  jord  forfaris  fore 
hans  forsømelse. 

Jtem  haad  som  helst  ther  fatis  ther  er  entten  made 
gott  fore  eller  forsømelsse,    oe   er   ymod   tisse  for^*^  sticker. 


318  ^'  OAAE. 

Jtem  Mods  Bordsseo  haffuer  sorit  att  skycke  lofiuen 
rett  imelam  alle  huad  som  hand  behielper  tbet  som  wrett 
er,  thaa  er  band  tyffues  giemere  eller  dellere  oe  icke  loffuens 
giemere  eller  rettens. 

Ydermere  haflfde  Peder  Hanssens  oe  the  som  fore  mig 
verett  haffaer,  beffdit  kranens  jord  effther  loffuen  thaa  baade 
ther  mett  fundis  saa  klartt,  tbet  kongen  baade  icke  veret 
fornøden  att  lade  exstrux  wdgaa,  och  ieg  fore  myn  person 
bade  icke  kornett  y  trette  eller  bleffuen  forklagt. 

Thisligest  bade  Mons  Bordssen  ansyet  loffuen  och  kong. 
mai.  exstrux,  ther  effter  dømtt  melnm  mig  och  almaen,  thaa 
bade  ieg  icke  heller  komen  y  trette  och  loffaen  syger  huad 
the  er  fore  mendt  och  icke  ieg  som  forsøømer  eller  tager 
made  fore  kranens  jorder  oe  retigbed,  dog  ieg  moo  tencke 
haad  ieg  will  til  syn  tid. 

Enn  dog  ieg  storligen  er  forrearsagit  til  slig  inyssfor- 
standige  forklering,  enddog  teene  tid  forskonne  att  formelle 
legligbeden  saa  groff  som  tilfelid  er. 

Thy  lygerays  som  looaenn  er  kranens  yordt  och  all  ben- 
dis  retiigbetz  gymere  och  foraarylsse. 

Thaerttymodt  haaffaer  madde  pang  forefordyllitt  och 
fraa  stollitt  kranen  syn  adskylig  rettigbed,  bode  i  jord  och 
indkomme  fraa  och  for°^  madepungs  forsaarrere  och  giø- 
mere  tbet  er  løogen  oe  løgens  bebielpnyng  falsk  fenantzs, 
sambelle,  møntery  forredery  och  termet  skyltt  meg  och 
mangen  erlig  mandt  fraa  theris  velfart,  sameledes  mangen 
erlig  karl  fraa  theris  liff,  ycke  fore  den  orsage  at  haffne 
mybraget  loffaen,  men  alt  aff  then  arsage  at  haffae  falt 
loffaen  och  stod  paa  kranens  rettigbed  effter  loffaen.  Theod 
mndepang  bengde  saa  lennge  paa  Engelbretts  hals,  tbet  band 
skylde  Saeryg  fraa  Danmarck  etc. 


ERIK  MDNKS  FORSVARSSKRIFTER.  3jg 

[Tber  the  komme  til   hannom,    gaff  bandt   them    quilt 
och  ieg  fyck  engen  peninger.]  *) 

Her    vdi     thre  Be  gaff  syg    och    thet  niyn  here  screff  rayg 
forkleringer  be-  til  att  endelige  icke  begiffue  mig  ther  fraa 

méltt ^Dansken  ^^)  mett  hans  ma.  skyb  ymenn    oe 

JEnn  om  saa  lenge  ieg  kunde  fore  wiintter  bliffue  tber 

Dansken och    ieg   efftber    same    befaling    bleff    tber 

Enn  om  then  mett  otte  banns  mai.  skyb  och  folck  mere 
V  som  toges paa  enn  tre  monett  lenger  end  skyben  vare  vd- 
then  ryske  resse  fetalitt  och  ther  kom  engen  fetalle  endog 
som  var  penger  thet  formeltes  y  hans  mai.   breff,    att   thet 

vdi var    befalit,    at    tilskecke    myg     fettalye, 

Enn  om  thet  krod  och  lod,  Och  the  Dansker  haade 
klagemoU  som  beiler  ycke  rod  til  att  wndssette  mett  fe- 
er angiffuit  att  tal  Hie,  Tbii  kiøpte  ieg  fetalley  ferst  fore 
vereroffuitfraa  iii°  daller,  som  var  myne  terepeninger,  ther 
bønder^  f  yndes  nest  lantte  aff  en  mand  y  bien  vii^  daller 
legen  oe  Mons  och  syden  the  penninger  som  meg  var  vntt 
Bordtssens  for-  til  bytte  och  tiene  penninger  aff  de  Dansk 
rettlig  pratiiker  her,  ther  ieg  kom  til  Eøpenhamn  motte  ieg 
oe  icke  myn  betaile  alt  thet  som  noget  klaffuets,  dog  ieg 
giernyng.  icke  viste  hure  thet  var,  Jaban  van  Gielle 

opbar  ther  aff  iiii^  daller,  saa  thet  skaal  findes  beuistligtt 
ieg  gaff  wd  paa  then  resse  mere  end  \^^  daler  i  rede  pennin* 

• 

ger,  ther  forrenskenck  (?)  mett  the  Dannsl^ers  rodtzs  breff  oe 
beuisning  giorde  myn  vndskiling  for  myn  here  hans  mai» 
oe  forstod  ther  var  saa  meget  penninge  wdlaagtt  oe  lydett 
forøffrett  ther  y  mod  daa  formyldis  myn  here  och  effther- 
lod  altt  huis  ieg  war  skyllig  then  gang  i  rentierytt» 
och  thet  bleff  mig  quitit   alt   samen   sanner  som   the  pen- 


*)  Overstreget  i  Originalen. 


320  ''  '^^^^^ 

Dinger  som  løb  paa  for°®  mangell  sona  er  otte  hnodritt  daller 
lod  ieg  stoo  wforklart  oe  indførdet  til  beholing  vdi  regeoskab 
at  bliffae  standes  ymod  buis  wklart  sagefall  som  til  dlko- 
mendes  regenskab  skulle  iodførris  til  att  quitte  tisse  for°® 
viii^  daller,  och  ieg  haffaer  end  ij*  ars  regenskab  til  mynste 
iode  haos  myg,  tisligist  alle  hande  andit  att  klerere  i  ren- 
teryett,  som  bleff  mig  forhindertt  mett  thet  offuerfalindes 
fengsill,  thet  ieg  y  engen  mode  kunde  foo  nogen  ord  eller 
forklering  fore  meg,  som  aitt  skall  findes  til  gode  regen- 
skab och  betaling,  nor  gud  forlosser  myg  aff  thene  elendig- 
hedt. 

Jtem  paa  then  resse  ieg  war  norden  om  Norge  ^^)  til 
Rysklandt  ther  bekomes  ^aa  ett  the  skyb,  ther  ble£f  tågen, 
en  tønne,  som  var  penninger  vdi,  ther  same  t^  bleff  beaagen 
paa  ressen  f  raa  thet  then  kom  i  voris  wére,  och  saa  ind 
paa  byttehussen  leffuerit  y  Kristoffer  Walkendrops  hand 
och  fbruaring  altid  mett  vi  mand  til  och  fraa  natt  och  dag 
och  then  bleff  opslagen  i  høffuismends  och  byttemesters 
offueruerindes  Krestoffer  Valkendrop  quitert  vdi  myn  regen- 
fikabs  affgiffuit  fore  tynepening  ther  aff  iii®  daller. 

Jthem  som  blyffuer  her  epther  berørtt  ora  hues  mott- 
wille  thett  menig  almue  war  offte  stemp  til  til  almendig  ting 
mett  strennge  wseduanlig  tingbud,  ther  huos  bessuoren  then- 
nom  3  opractte  fyngre  disliigist  foryaget  fogeden  och  alle 
iensmenden,  saameledes  presther,  saa  huercken  ieg  som  kon- 
gens ombudtzmand  eller  nogen  tisse  ycke  motte  wiide  aff 
theris  samtalle  eller  kome    ther  som    the  wore  til  samtalte 

paa  ting  eller  andre  stedtz,  som  de  fra mett  mange 

fitedtz  y  løndom  fore  samlis  thenom,  thaa  tilschreff  ieg  pre- 
steren  att  forkinnde  aff  predickestollen  ett  formoneisse  breff 
ther  mett  for  roone  thennom  att  haffue  then  tingeng  och 
samlob  y  fordrag,   ther  som  de  icke  holt  ao  syg,    thaa  ar- 


ERIK  MUMKS  FORSVARSSKBIFTER.  321 

sagett  the  myg  att  giffae  kong.  rna.  thet  tilkiende,    och  ieg 
gaff  Loduig  Munk    statholer   thet   tilkiende,    bandt   schreff 
tennom    til   att   the    sliigt    haffde    y   fordraff.     Som    Mons 
Bordtzsen  thet  fornam,  att  thet  skalle  korne  effrigheden  til- 
øren,  och  besørget,  thet  var  for  grofft  berøcttiis  theres  mot- 
uille,  saa  fantt  bandt  paa  thet  rod  att  giørett  ett  skyn  att 
vere  myg  paa  at  giere,  forsamlit  saa  nogen  løgacttiig  klage- 
moU,   mesten  vdi   sliig  miening  som  klagemolsbreffaen  syelff 
kand  beaysse,  y  den  actt  att  beenege  kong.  mai.  ther  mett 
att  kunde  førførdielle  til  denom  prebelier  paa  nogen    kranes 
rettiighet,  the  i  langsom  tid  bade  verett  wnderslagett,  årsa- 
gen ieg  mangfoligt  viste  til  forne  at  were   syg  tildraget  be- 
synderlig y  fieden  ^^)  mett  slig  forsamling  och  wlaaglig  samlob 
mett  slig  almaens  tyngging  aff  sb'g  orsag  haade  vdsendt  nogen 
speddere     att    forkandskab     theris    anslag    then    same    gaff 
syg  y  selskab  mett  theris  sendebud    lod   syg   forsto,   hand. 
bade  och  at  klage  paa  myg  och  hand  fyck  deres  klage  breff 
och  drog   til   myg  mett.     Strax  førde  ieg  saame  karll  mett 
klagebreffuett  til  kong.  ma.,  och  hans  kong.  ma.  lod  ett  be- 
falingsbreff  wttgaa    soplecassen   der   i   indeluctt  tiil  Loduig 
Munck  statholler  then  tid  och  Hans  Lyno  paa  Branhus  ^^)  att 
begiffae  thennom  paa  steden  att  forfare  och  døme  om  then 
leylighed    och    thet   giflfue    f  raa   thennom    beskreffuet,    for°« 
klagemols  breffue    war    indluctt   y  kongens  befalingsbreffue, 
och    ieg   fulde    saame    karll    mett  kongens  befalingsbreff  til 
Loduig   Manck.     Loduig   bade  oe  beramett  tyder   att  kome 
ther  dog  hand  bleff  forhindret  mett  anden  kong.  bestillinger 
nogen  gange  y  lengden  saa  bleff  hand    aff  met   befalingen; 
ieg  bade  och  forførdritt  thet  klagemol  aff  Loduig  ynd   fore 
de  Danmarcks  rod,  ther  vare  indsend,  och  Loduig  war  then 
tid  y  Siellen,  och  then  befaling  och  klagebreff  att  vere  paa 
hans    gord    y    Judland,    saa   ieg    then  arsag  bleff  forsømet 

HiBt.  Tidiskr.    IV.  21 


322  ^-  ^^^®- 

och  icke  kunde  komet  y    rette;    som    Mons   Bordssen    thet 
fornam,  haffaer  hand   |s;iort  the  klage  edoo  farlig  (?)  paa  ny 
mett  Danmarks  rodt  forskicket  til  kong.  ma.  oe  met  folgte 
vindesberd   tiidet  \yoe  som  hans  ma.  skulle  forstod  lige  som 
ieg  haffde  och  tåget  fraa  bønderne,  hailckett  icke  skaall  fyn* 
des    thet    ieg    haffde    nogen    tid    befalitt   att  tåge  the  same 
klagebreffae,   thi  holt  ieg  then  som  tog  same  breffue  fangen 
tilstede  mer  en  ett  ar,    och  vdi  myn  franersse  paa  kongens 
resser    mydlertid    brød    hand    sig   aff  fengssill  och   drugnett 
strax  ther  epther  och  ther  leffaer  endnu  en  som  var  y  følge 
mett  hannom,  som  icke  skal  kunde  sygett,  att  ieg  hade  be- 
falit   at  tåge  fraa  nogen,    myn    ieg  haade  enest  befalit  att 
forspyde   almnens  anslaag,    icke  fore  myen  skyll  giort,    men 
kong.  mai.  och  rygett  welmentt  mett  trohedt  tllbeste. 

Med  en  anden,  men  samtidig  Haand  er  skrevet  paa  fønte  Side 
af  et  løst  Ark,  som  danner  Omslag  om  hele  Heitet : 

Erich  Munckis  schrifft  om  sin  sagh  och  huis  hand 
mener  sig  att  haffue  till  sin  erklering  och  wskyldighedt  att 
foregiffue. 

Mett  stoer  tilsagn  och  løffte  om  Grønland  att  wille 
opsøge.  Och  anden  mere  Norges  Rigis  herlighedt,  gaffn 
och  bestandt  at  wille  obenbare. 


Anmærkninger. 


Den  gamle  Skik  at  ledsage  historiske  Aktstykker  med  mere  eller 
mindre  udførlige  Anmærkninger  eller  Exdurser  er  i  den  senere  Tid 
bleven  mere  og  mere  forladt,  efter  min  Mening  med  fuld  Føie.  Mine 
Colleger  i  den  historiske  Forenings  Bestyrelse  have  imidlertid  troet, 
at  nogle  Oplysninger  til  disse  Erik  Munks  Skrivelser  vilde  være  endeel 
af  Tidsskriftets  Læsere  velkomne.  Jeg  har  derfor  nedenfor  tilføiet 
nogle  faa  Bemærkninger,  der  imidlertid,  som  let  vil  sees,  hverken  ere 
eller  udgive  sig  for  en  Mdstændig  Commentar.  Enkelte  aabenbart 
forskrevne  eller  tildels  ulæselige  Ord  have  ikke  kunnet  gjehkj endes. 
De  under  Texten  med  Stjerner  tilføiede  Noter  skyldes  væsentligst 
Cand.  A.  Larsen. 


*)  De  Herrer,  til  hvem  Brevene  ere  stilede,  ere  naturligvis  Rigsraa- 
dets  Medlemmer,  nærmest  udentvivl  de  af  disse,   der  i  Christian   , 
den  fjerdes  Mindreaarighed  forestode  den  daglige  Styrelse. 

')  Erik  (Ottessøn)  Rosenkrands  til  Valsø,  Befalingsmand  paa 
Bergenhuus  i  Aarene  1560 — 1568,  og  som  nedstammende  fra  den 
gamle  norske  Losne-Æt  en  af  Norges  største  Jordegodseiere. 
Om  den  væsentlige  Andeel,  som  Erik  Munk  havde  i  de  af  Erik 
Rosenkrands  foranstaltede  Udrustninger  til  Thrøndelagens  Gjen- 
erobring 1564  og  Aker8huu8's  Undsætning  1567,  see  bl.  A.  L.  Daae: 
Krigen  nordenQelds  1564,  Bergs  Efterretninger  om  E.  Munk  i 
Samlinger  til  det  norske  Folks  Sprog  og  Historie,  B.  1.,  samt  L. 
Daae:  Det  gamle  Christiania,  S.  14. 

•)  Povel  (Ottes. øn)  Huitfeldt  til  Snidstrup  i  Halland,  en  af 
de  fire  bekj endte  Ottessønner  (Christopher,  Peder,  Povel  og  Claus) 
og  Farbroder  af  Historieskriveren.  Han  var  den  første  Befalings- 
mand paa  Akershuus,  der  tillige  havde  Udnævnelse  som  Statholder 
over  hele  Norge  (1572—1577).  Hans  her  nævnte  „Exstrux"  har  - 
formodentlig  gaaet  ud  paa  det  samme,  som  han  c.  1575  har  ind- 
berettet  til  Kongen,  see  Norske  Magasin,  1,  S.  75  fgg. 

*)  Fynatz  =  Finants,  dengang  i  Dagligtale  brugt  i  Betydningen 
af  Rænker,  underfundig,  uærlig  Virksomhed,  „Praktikker''.  Ved 
„Engebret**,  der  oftere  nævnes,  bl.  A.  som  den,  der  skilte  Sve- 
rige fra  Danmark,  kan  ikke  tænkes  paa  nogen  anden  end  paa 
Sveriges  berømte  Ahnaehøvding,  under  Opstanden  mod  Erik  af 

21* 


324  ^-  DAAE. 

Pommern.  Hans  Bedrifter  vare  dengang  ikke  beskrevne  i  nogen 
for  Erik  Munk  tilgjængelig  Bog,  og  denne  har  altsaa  kun  kjendt 
ham  af  danske  Traditioner,  der  af  let  forklarlige  Grande  ikke 
have  været  gunstige  for  Engelbrekts  Minde. 

^)  Nils  „Taacke",  den  bekjendte  Nils  Dakke,  Høvding  for 
Smaalændingerne  under  Oprøret  mod  Gustav  Vasa  1542  — 1543. 
„Mester  Krestofer"  o:  Mag.  Christopher  Henrikssøn, 
Kannik  i  Throndhjém,  ligesom  sin  mere  bekjendte  Fader,  Mag. 
Henrik  Nilssøn,  uægte  Søn  af  Norges  sidste  Bigshovmester  Nils 
Henrikssøn  (Gyldenløve).  Mag.  Christophers  meget  fremtrædende 
Deltagelse  i  Frafaldet  fra  den  danske  Styrelse  i  1564  er  udførlig 
omtalt  i  L.  Daae's  Krigen  nordenfjelds  1564. 

*)  Enno  „Branttrog'*,  O:  Christopher  Throndssøns  Søn  Enno 
Brandrøk,  hvis  bevægede  Liv  er  skildret  af  L.  Daae  i  Norsk 
historisk  Tidsskrift,  B.  II,  S.  113  fgg.  At  Enno  har  været  en  Slægt- 
ning  (kunum  foruanther)  af  Mag.  Christopher,  og  at  disse  to 
Fiender  af  den  danske  Regjering  derfor  maaskee  have  staaet  i 
nogen  Forbindelse,  har  hidtil  været  ukjendt. 

^)  Mummeskands,  et  i  Datiden  brugeligt  Lykkespil  eller  Hasard- 
spil.  I  1578  afsagdes  saaledes  en  Herredagsdom  (tindes  blandt 
Professor  Fr.  Brandts  Afskrifter  af  saadanne  Domme) ,  hvori  om- 
tales, at  Lensherren  i  Tønsberg,  Frederik  Lange,  under  en  Mum- 
meskands i  Oslo  havde  kastet  et  Ølkrus  i  Hovedet  paa  Lagman- 
den  der,  Thjostulf  Baardssøn  (Rosensværd) ,  hvorpaa  denne  stak 
en  af  Fr.  Langes  Tjenere  ihjel  og  saarede  en  anden.  (Cfr.  N. 
Rigsregist.  III,  S.  605.) 

^)  Denne  Lagraand  var  aabenbart  MadsStørssøn,  om  hvis  Liv 
og  literære  Virksomhed  kan  henvises  til  Norske  Magasin  I,  S.  41  fgg. 

^  Mons  Baardssøn  (Rosensværd  til  Østby),  om  hvem  det  neden- 
for (S.  304)  tilføies,  at  han  var  Lagmand,  beklædte  dette  Embede 
paa  Agdesiden  fra  1576  —  1582,  da  han  forflyttedes  til  Oslo.  Se 
om  ham  Saml.  til  N.  F.  Spr.  og  Hist.  B.  1  paa  flere  Steder  samt 
Norske  Rigsregistranter.  Den  Svoger  af  Mons,  som  neden&r 
omtales  (S.302),  og  som  (af  S.  318)  sees  ligeledes  at  have  været 
Lagmand  og  efterfulgt  Mons  i  dette  Embede  paa  Agdesiden,  maa 
have  været  den  forøvrigt  lidet  bekjendte  Peder  Christenssøn,  der 
forekommer  i  Emhedet  1583-1596. 

^^)  Mudepung  af  muta  f.  Bestikkelse. 

")  Hans  Pederssøn  var  Søn  af  den  nedenfor  (S.  311,  314)  nævnte 
Peder  Hanssøn,  en  dansk  Adelsmand,  om  hvem  de  fornødne 
Oplysninger  ville  findes  i  L.  Daae's  Afhandling  om  Fru  Inger 
Ottesdatter  og  hendes  Døttre,  Norsk  hist  Tidsskr.  B.  IIL  Peder 
Hanssøn,  der  med  stort  Held  forstod  at  varetage  egne  Interesser, 
men  forøvrigt  ogsaa  synes  at  have  været  en  ret  virksom  Embeds- 


ERIK  MUNKS  FORSVARSSKRIFTER. 


325 


mand,  blev  allerede  i  Frederik  den  førstes  Tid  forlenet  med  Ne- 
denes, som  han  siden  beholdt  ved  Siden  af  Akershuus  Hovedlen 
lige  til  sin  Død  1551.  Sønnen  Hans  Pederssøn  (f  som  Norges 
Cantsler  1602  og  en  Tid  forlenet  med  det  vigtige  Bergenhuus) 
fik  30  Sept.  1585  Nedenes  Len  ved  Erik  Munks  Afsættelse,  aUe- 
rede  Aaret  før  denne  førtes  til  Dragsholm,  og  beholdt  det  til  1592. 

^^  Vi  have  her  atter  et  af  de  hyppig  forekommende,  dog  vel  oftest 
overdrevne  Vidnesbyrd  om  den  norske  Almues  Uvilje  mod  Fog- 
derne  i  disses  Egenskab  af  Skatteopkrævere  og  tildels  ogsaa  mod 
Præsterne.  Hvad  disse  sidste  angaar,  er  Peder  Qaussøns  For- 
tælling  om,  at  en  eneste  Mand  i  Thelemarken  havde  ilgelslaget 
sex  Præster,  og  at  hans  Søn  ønskede,  ikke  at  staa  tilbage  for 
Faderen  (Norges  Beskrivelse,  S.  47),  noksom  bekjendt.  Samme 
Forfatter  har  ogsaa  efterladt  en  anonym  Opsats  (kun  delvis  trykt 
i  Hofinans  Skrift  om  Tienden,  2  Ddg.,  S.  35  fgg.),  der  findes  i 
Afskrift  i  den  Kallske  Samling  paa  det  store  kgl.  Bibh  (Nr.  472. 
4*0).  Her  heder  det:  „De  have  altid  af  gammel  Tid  herudi  Lenet 
(Lister)  havt  saadan  oprøriske  Sind,  som  kan  bevises  med  de 
Herremænds  og  Fogders  Begravelser,  som  de  endnu  selv  vide  at 
vise  paa  Seiersvold ,  at  de  udi  formere  Tid  paa  deres  almindelige 
Thing  have  ihjelslaget  og  gravet  dem  der  ned  og  kastet  en  Hoben 
Steen  paa  dem."  Det  Fogeddrab,  som  Erik  Munk  omtaler 
som  foregaaet  i  Peder  Hanssøns  Tid,  er  en  Ejendsgjeming,  hvor- 
om allerede  Allen  (De  tre  nord.  Eigers  Hist.,  I,  S.  252  —  253) 
har  meddeelt  Oplysninger.  Fogden  i  Nedenes  blev  nemlig  i  1541 
dræbt  af  18  Fjeldbønder  fra  Bobyggelaget,  idet  hver  af  Bøndeme 
tilføiede  ham,  der  laa  tilsengs,  et  dødeligt  Saar.  De  vilde  derfra 
begive  sig  videre  til  Gaarden  Egeland  (udentvivl  Ytre-Egeland  i 
Kvinesdal)  for  ogsaa  at  dræbe  Fogden  der,  som  dog  heldigvis  ej 
var  hjemme.  TilAUens  Beretning  kunne  vi  føie,  at  denne  sidste 
Foged  var  den  paa  Reformationstiden  bekjendte  Stig  Bagge  (L. 
Daae'8  Norske  Bygdesagn,  1,  S.  64—65),  som  selv  i  et  Brev  har 
omtalt  Begivenheden. 

**)  Prebelie  formodentlig  Privilegium. 

**)  „Forder"  sandsynligvis  Forte  (CJhr.  Molbech,  Dansk  Glossarium 
eller  Ordbog  over  forældede  danske  Ord.  Kbhn.  1857.  I,  S. 
234 — 235),  et  hyppigt  forekommende,  men  uklart  Ord,  der  synes 
oftest  at  betyde  Fævei  eller  Udmark  i  Ahnindelighed. 

^^)  Regjerende  Biskop,  o:  Herre -Bisp  eller  fyrstelig  Biskop  i  den 
katholske  Tid.  At  Bisper  ligesom  verdslige  Høvdinger  hyppig 
tilegnede  sig  Jordegods,  naar  vedkommende  Eier  ikke  kunde  be- 
tale skyldige  Afgifter,  Mulkter  o.  s.  v.,  er  bekjendt  nok,  see  1  Ex. 
om  Olaf  Thorkelssøn,  Bergens  sidste  katholfidce  Biskop,  Absalon 
Ped^rssøns  Beretning  i  Norske  Saml.  8^o  I,  S.  5.    I  et  utrykt 


326  ^'  ^^^^'     ^^^^  MUNKS  FORSVARSSKRIFTER. 

Diplom  af  8  Febr.  1562  omtales,  at  en  Jon  Erikssøn,  „som  var 
ProYSt  i  Lister  Len"  (men,  da  intet  „Hr."  tilføies ,  rimeligviis  en 
Lægmand),  havde  villet  paa  den  sidste  katholske  Stavangerbiskops, 
Mag.  Hoskolds,  Vegne  true  Gaarden  Loge  ved  Flekkeflord  fira 
Eieren,  1  jørn  Aasulfssøn. 

^^)  Honnax  Prost  skal  maaskee  være  Hofmandsprovst.  Efter 
Eeformationen  overdroges  nemlig  de  forrige  Landprovsters  For- 
retninger ved  Inddrivelse  af  seculariserede  geistlige  Indtægter  til 
Hofmænd  o:  Lehsherrernes  og  Fogdernes  bevæbnede  Tjenere,  og 
lignende  Tjenere  (ogsaa  benævnte  med  det  ældgamle  Ord  Aar- 
mænd)  vare,  som  her  antydes,  stundom  allerede  anvendte  af  Bis- 
speme  selv.  I  Povel  Huitfeldts  ovenfor  (i  Noten  Nr.  3)  omtalte 
Indberetning  adskilles  udtrykkelig  mellem  „Hofmænds  Provster*' 
og  „geistlige  Provster,  som  over  Præsterne  have  Befaling".  Disse 
sidste  kaldes  i  det  syttende  Aarhundrede  stundom  „Beligions- 
provster**. 

")  Den  „frie  Hustru**  (o:  adelige  Frue;  „Hustru**  brugtes  nemlig 
i  ældre  Tid  om  de  gifte  adelige  Damer,  hvis  Mænd  ikke  havde 
modtaget  Eidderslaget)  er  uden  Tvi  vi  den  Hustru  Sigrid  paa 
Asdal  i  Øiestads  Præstegjeld  ved  Arendal,  Datter  af  en  Fra 
Eline  sammesteds,  der  igjen  skal  have  været  en  uægte  Datter  af 
Hr.  Henrik  Jenssøn  (Gyldenløve)  og  altsaa  Halvsøster  af  Rigs- 
hofmesteren  Hr.  Nils  Henrikssøn.  Om  Moder  og  Datter  findes 
Oplysninger  i  Saml.  til  N.  F.  Spr.  o.  Hist.,  3,  S.  472  fgg. 

^®)  Dansken  o:  Danzig.  Om  det  Tog,  som  Erik  Munk  paa  kon- 
gelig Befaling  foretog  til  denne  Stad,  see  Saml.  til  N.  F.  Spr.  og 
Hist.,  1,  S.  234  fgg. 

*»)  Eriks  Tog  nordenom  Norge  har  vel  fundet  Sted  c.  1562  — 1564, 
da  han  var  Foged  paa  Vardøhuus.  Saml.  til  N.  F.  Spr.  og  Hist., 
1,  S.  214—15. 

^)  Fieden  o:  Feiden,  hvorved  forstaaes  Sy vaarskrigen ,  i  hvilken 
Almuen  paa  flere  Steder  viste  Opsætsighed,  saaledes  bl.  A.  ogsaa 
paa  Vestlandet,  see  Faye,  Ohr.sands  Stifts  Bispehistorie,  S.  230* 

'^)  Ved  „Branhus**  skulde  man  nærmest  tænke  paa  Bahuus  eller  Ber- 
genhuus  (Bernhuus),  men  paa  ingen  af  disse  Fæstninger  har  nogen 
Hans  Lunov  været  fast  Befalingsmand,  og  Navnet  forekommer 
heller  ikke  i  Rigsregistranterne. 


RETSeiSTOKISKE   BRUDSTYKKER 
AF  FR.  BRANDT. 


II.   Nordmæn^enes  gamle  strafferet 

Kærværende  bidrag  er  i  det  væsenlige  en  gjengivelse  af  mine  i 
1867  afholdte  forelæsninger,  hvis  bearbejdelse  til  trykning  i  tidsskriftet 
allerede  var  påbegyndt  i  våren  1872,  men  ved  mellemkommende  for- 
hindringer oftere  blev  afbrudt.  Da  nu  også  et  vidtldftikt  offentlikt 
hverv  vil  gjdre  mig  det  umulikt  i  de  fdrste  par  år  at  tænke  på  ar- 
bejdets  fortsættelse ,  har  jej  troet  ikke  længere  at  burde  adsætte 
udgivelsen  af  det  allerede  færdige,  hvilket  i  og  for  sig  udgjor  et  fuld- 
stændikt  hele  og,  ved  at  henligge,  vilde  blive  altfor  meget  antikveret. 
Jej  må  udtrykkelig  bede  bemærket,  at  min  athandling  var  udarbejdet, 
forinden  K.  v.  Amiras  skrift:  das  altnorwegische  Vollstreckungs-Ver- 
£ediren  ogE.  Hertzbergs:  Grundtrækkene  i  den  ældste  norske 
Froces  adkom ,  så  at  jej  altså  alene  gjennem  et  par  korte  noter  har 
kunnet  tåge  hensyn  til  disse  fortjenstfulde  arbejder.  Navnlig  må  jej 
beklage,  at  jej  ikke  har  haft  anledning  til,  mere  end  skeet  er,  at  tåge 
hensyn  til  den  fdrstnævnte  forfatters  behandling  af  fredlds heden  og 
dens  betydning.  Ti ,  sigdnt  jej  vistnok  fremdeles  i  det  væsenlige  må 
fastholde  min  opfatning,  så  havde  dog  den  udmærkede  forfatters  be- 
handling af  dette  institut  fortjent  en  mere  indgående  droftelse. 

§1. 

Straffens  betydning  og  forhold  til  hævnen. 

JJen  samme  grundsætning  om  individernes  aafhængige 
stilling  i  forholdet  til  hinanden,  der  går  igjennem  Nordmæn- 
denes  samfandsliv  i  det  hele,  fremtræder  også  i  deres  straffe- 
ret Straffen  adgår  ikke  fra  samfundeU  stræben  after  at 
realisere  en  sædelig  livsorden  ved  at  medvirke  uretten  som 
sådan,  men  fra  den  enkeltes  trang  til  at  erholde  oprejsning 


328 


FR.  BRANDT. 


for  den  lidte  kræokelse  enten  ved  egen  makt  eller  ^ennem 
sine  omgivelsers  bistand.    I  disse  den  fornærmedes  bestræ» 
beiser  tager  staten,  ifolge  sin  opgave:  at  vokte  samfundets 
fred  og  sikkerhed,  altid  mere  og  mere  virksom  del,  efter  som 
den  selv  vinder  st5rre  og  st5rre  fasthed,  og  denne  dens  op- 
gave mere  og  mere  bevidst  erkjennes.     Men    denne    statens 
indgriben  ved  retskrænkelsers  påtale  og  straf  har  dog  blot 
en  stettende  og  modererende  karakter.    Det   kommer   forst 
langt  nede  i  tiden  dertil,  at  straffen  i  borgerlige  sager  ansees 
for  en  ytring  af  statsmyndigheden   selv,  udspmngen   af    et 
selvatændikt  kald  til  at  hævde  lovens  aaktoritet   lige   over 
for  den  brndte  orden;  vore  forfædre  løsrev  sig  f5rst  sent  fra 
den  opfatning,  at  forbrydelsen  er  en  sag  alene  mellem  for- 
nærmeren og  den  fornærmede.     Selv   der,    hvor   staten  op- 
trådte  straffende  uafhængig  af  nogen  enkelt  fornærmet  klager, 
optrådte  den  selv  som  klager,  som  fornærmet  part,  'Og  deo 
straf,    den  brakte  i  anvendelse,    var   i    virkeligheden  heller 
intet  andet  end  en  fyldestgj5relse,  som  den  tog  for  den  for- 
nærmelse, den  selv  havde  lidt. 

Enhver  fornærmelse  af  den  ene  mod  den  anden  ndsatte 
den  skyldige  for  den  fornærmedes  og  hans  slækts  hcevn. 
At  lade  en  fornærmelse  overgå  sig  ansåes  for  e*a  skam; 
det  opfattedes  som  et  vidnesbyrd  om,  at  den  fornærmede 
var  en  ringere  mand  end  fornærmeren,  naar  han  tålte  for- 
nærmelsen^,  og  hævn  måtte  derfor  i  samfundets  Qjne  vidne 


1 


Der  findes  også  mange  exempler  på,  at  mæktige  mænd  har 
anseet  det  for  en  æressag  at  undgå  bod  for  sine  overgreb 
mod  andre,  og  heller  gav  mangedobbelt  erstatning,  se  f.  e. 
Hrafnkelss.,  udg.  1847,  s.  10:  „{)å  (lykkist  |)ti  jafnmenntr  mér'' 
(nemlig  hyis  sagen  skulde  påkjendes  ved  dom),  siger  den  stolte 
hdvding,  „ok  munum  vit  eigi  at  ^n  sættasfS  Se  også  den 
mærkelige  fortælling  om  Snegla -Halle  og  Einar  Fluga,  hvor 


NORDMÆNDENES  GAMLE  STRAFFERET.  329 

om,   at  s§  ikke  var  tilfældet,   men   at  hin  vidste  at  skaffe 
sin  personlighed  den  skyldige  anerkjendelse. 

Straffen  hos  vore  forfædre  var  oprindelig  intet  andet 
end  bævn.  —  Det  vilde  imidlertid  være  en  stor  m isf ors t§ else, 
om  man  vilde  opfatte  hævnen  som  modsætning  til  sand 
straf,  eller  alene  som  en  ytring  af  den  samme  rå  gjengjæl- 
delseslyst,  der  bringer  barnet  til  at  slå  det  bord,  hvorpå  det 
st5der  sig.  Hævnen  ndspringer.  derimod  af  forbitrelse  over 
en  lidt  uret.  Vistnok  fæster  mennesket  på  retsudvikliiigens 
tidligste  stafidpnnkt  sig  fornemmelig  ved  retskrænkelsens 
udvortes  side,  der  nærmest  berorer  dets  fysiske  væsen,  og 
reflekterer  ikke  meget  over  tilregnelighedssp3rsm§let  ^ 
Men  ondet  f5ler  det  dog  altid  som  hidr5rende  fra  et  andet 
menneskes  vilje,  og  netop  denne  retsstridige  vilje  er  det, 
som  hos  den  fornærmede  fremkalder  den  f5lelse  af  ureU  der 
igjen  sætter  hævnlysten  i  bevægelse..  Hævnen  tilsikter  nn 
vistnok  hverken  at  forbedre  denne  retsstridige  vilje,  eller  på 
anden  made  at  afholde  den  fra  at  fremtræde  i  gjerning,  men 
alene  at  tilbagevise  det  enkelte  stedfundne  overgreb;  men 
den  er  dog  på  den  anden  side  ingenlunde  fremkaldt  ved 
nogen  lyst  til  at  kjole  sin  smerte  ved  den  andens  lidelse. 
Om  end  en  sådan,  ond,  attrå  ofte  kunde  være  forenet  med 
hævnlysten,  er  den  dog  i  sit  væsen  forskjellig  fra  denne, 
der  alene  tilsikter  at  hævde  sin  egen  personlighed  uantastet. 


denne  hdvding  sætter  en  ære  i  aldrig  at  underkaste  sig  bod;  men 
hvor-  netop  dette  oyermod  åf  en  uvedkommende  benyttes  til 
hans  ydmygelse,  Har.  Hardr.  s.  Morkinsk.  S.  98—99. 
^  At  vore  forfædre  dog  ikke  har  manglet  syn  for  forbrydelsens 
indre  strafværdighed ,  sees  af ,  at  de  navnlig  henviste  menedere, 
mordere  og  forfdrere  til  Nåstrands  evige  pineCYdluspå  str.  43); 
jfr.  ogNjålss.  kap.  89:  „god  hefha  eigi  allz  t>egar'^  siger  H&kon 
jarl,  „mun  så  madr  braut  rekinn  tir  Vallhdllu,  er  {)etta  hefir 
gert". 


330  ^*-  BRANDT  . 

HævDen  er  således  i  sig  selv  en  ytring  af  retsf5lelsea, 
men  i  dennes  råeste  og  mest  prioiitive  skikkelse.  Den  har 
altså  en  moralsk  karakter,  forsåvidt  den  er  den  naturlige 
reaktion  mod  uretten,  og  netop  forudsætter  erkjendelse  af 
modpartens  personlighed.  Ingen  vil  kalde  det  hævn,  at  man 
dræber  et  dyr,  der  har  gjort  skade,  eller  gjenkaster  en  br5nd, 
hvori  nogen  er  nedstyrtet. 

I  det  borgerlige  samfund  går    det    imidlertid    ikke    an, 
at   retshåndhævelsen    ganske   er  overladt  til    den  subjektive 
vilkårlighed,  da  herved  al  garanti  mangler  såvel  for  brodens 
virkelige  tilværelse  som  for  det  anvendte   middels  forholds- 
mæssighed  og  berettigelse,  og  for  at  den  ikke  selv  bliver  til 
en   ny   uret.     Staten  må  derfor,    selv  på  sit  mest  primitive 
standpunkt,    som    den    fdrste    af   sine  opgaver  for  at  sikre 
borgerne  et  retlikt  feldt,    lade  det  være  sig  maktpåliggende 
at  opstille  nærmere  regler  og  ufravigelige  forskrifter  angående 
måden,    hvorpå   indgreb    i    fremmed  retssfære  skal  tilbage- 
vises.     Men  hvorvidt  den  i  sådan  hensikt  skal  gå:    om  den 
skal  tåge  hele  sagen  i  sin   egen   hånd  og  etablere  en  selv- 
stændig   straffemyndighed ,   -—  altså   udelukke    den    enkeltes 
adgang    til    på    egen    hånd    at   skaffe  sig  fyldestgj5relse,  — 
eller   om    den    blot  skal  begrænse  og  regulere  betingelserne 
for  og  ttdstrækningen  af  den  fornærmedes   ret   til    selv   at 
optræde   mod   uretten,  —  beror    på    de    historiske   forhold, 
hvorunder  samfundsforbind eisen  har  dannet  sig,   og   på    den 
grad,    hvori    statens    betydning   og   opgave   som  selvstændig 
etisk  institution  har  vundet  indgang  i  borgernes  almindelige 
bevidsthed. 

Den  i  de  germaniske  samfund  fremherskende  fblelse  af 
individets  selvstændighed  og  utilb5jeligheden  til  at  underkaste 
sine  private  anliggender  nogensomhelst  ydre  ledelse  eller 
kontrol,  måtte  nødvendigvis  medfore,  at  det  nærmest  ansåes 


KORDMÆMDENES   GAMLE  8TRAFFERBT. 


331 


for  hver  borgers  egen  sag. at  skaffe  sig  ret  og  at  s5ge  fyl- 
destgjSrelse  for  lidt  uret.  Og  navnlig  i  Norge  ^  hvor  selve 
samfundsdannelsen  yar  foregået  aden  al  påvirkning  af 
ydre  tryk,  og  hvor  derfor  statsmyndighedens  vhrken  fik  sit 
væsenligste  feldt  udåd,  måtte  det  vare  længe,  inden  en 
selvstændig  offentlig  straffemyndighed  kunde  udvikle  sig.  Lige 
ind  i  den  nyere  tid  finder  vi  spor  af,  at  den  fornærmedes 
adgang  til  at  skaffe  sig  ret  på  egen  hånd  ved  selve  loven 
har  været  anerkjendt,  og  det  betegnes  endog  som  bifaldsvær- 
dikt,  at  man  undlader  at  soge  samfundets  mellomkomst  (G. 
L.  186:  ningen  ejer  ret  på  sig  mere  end  3  gange,  uden  han 
hævner  sig  derimellem^).  Og  på  samme  tid  som  loven  mere 
og  mere  indskrænker  adgangen  til  privathævn,  ser  man  tillige, 
med  hvilken  varsomhed  den  her  går  frem:  hvorledes  den  i 
princippet  erkjender  dens  berettigelse,  og  hvor  omhyggelig  den 
stræber  at  fjerne  hindringerne  for  mindelikt  forlig.  Begge 
de  ældste  love  betegner  endnu  de  grovere  æresfornærmelser, 
ran  og  retsfornæktelse  samt  modvillig  beskadigelse  af  gods 
som  fredloshedssager  (se  6.  L.  34,  96  og  138;  F.  L.  V.  21, 
22  jfr.  Hkb.  37  og  B.  R.  35,  93—96,  152),  uaktet  lovene 
selv  i  virkeligheden  kun  belægger  disse  forseelser  med  b5der  ^. 
6.  L.  216  erklærer  den  retl5s,  som  bebrejder  sin  modpart, 
at  han  tidligere  tog  ret  for  sig,  og  G.  L.  240  sætter  en  til- 
lægsbod  af  3  mark  solv  for  drabsmanden,  når  han  byder 
forlig  på  fyrste  ting  så  h5jt,  at  det  kan  hQres  tvertover  ting- 
kredsen,  „ti  da  har  han  pralet  af  drabet''.    Og  i  alle  sager, 


^  P&  Island,  hvor  samfundsmyndighedens  indgriben  i  de  indre 
forhold  var  så  meget  stærkere  end  i  Norge,  har  ordet  Megd 
allerede  i  Grågåsen  regelmæssig  antaget  betydningen  „bdd^' 
(jfr.  G.  L.  171,  der  ligefrem  bruger  titlegd  og  40  marks  bod 
synonymt),  og  den  mildere  fredlOshed  (iQdrbaugsgarb)  er  gået 
over  til  en  treårig  landsforvisning. 


332  ^^-  BRANDT. 

som  afgjordes  med  b5der,  skulde  efter  de  ældste  love  for- 
nærmeren aflægge  en  formelig  ed  på:  „at  han  selv  vilde  tåge 
slikt  forlig  og  slige  b5der  af  sin  modpart,  hvis  han  havde 
en  lignende  sag  mod  denne"  (B.  R.  31,  32,  90  jfr.  M.  L. 
IV.  26).  —  Imidlertid  måtte  også  hos  os  privathævDen 
efterhånden  vige  for  en  af  den  offentlige  royndighed  efter 
lovlig  rettergang  idomt  straf:  den  indskrænkes  bestandig 
inden  snevrere  og  snevrere  grænser;  dens  tilladelighed 
knyttes  til  den  betingelse,  at  fyldestgj5relse  gjennem  sta- 
tens medvirkning  ikke  har  været  at  erholde  (jfr.  M.  L. 
IV.  17  og  20),  og  tilsidst  bortfalder  den  ganske,  idet  alene 
en  principal  påtaleret  bliver  tilbage.  Hvorledes  tilsidst  også 
denne  bortfalder,  og  den  hele  forfølgning  af  alle  viktigere 
strafsager  Overgår  i  statens  hånd,  tilhorer  fremstillingen  af 
den  nyere  tids  retsadvikling. 

Opfatter  man  således  forbrydelsen  ublandet  som  forurett 
telse^  og  altså  ser  bort  fra  dens  egenskab  af  brud  på  den 
sædelige  orden  inden  samfundet  i  det  hele,  da  vil  den 
fremtræde  under  en  dobbelt  skikkelse:  som  beskadigelse  og 
som  fornærmelse.  Den  forste  lader  sig  i  regelen  oprette 
gjennem  erstatning;  den  sidste  kan,  som  immateriel,  vel 
aldrig  gj5res  ugjort,  men  dens  bråd  kan  borttages  ved  at 
fornærmeren  erkjender  sin  brode  og  ved  en  passende  for- 
soning i  gjerning  lægger  denne  erkjendelse  for  dagen.  Den 
simpleste  og  naturligste  form  herfor  er  det,  at  han  gjennem 
en  ydelse  til  den  fornærmede  skaffer  denne  en  materiel  be- 
hagelighed  til  tr5st  for  den  forvoldte  sindslidelse.  Dette  er 
den  private  bods  sande  betydning  (hæta  =^  reparare ^  emen- 
dare)^  og  heri  flyder  den  igjen  sammen  med  erstatningen. 
På  samme  tid  som  den,  såvidt  mulikt,  gj5r  det  tilf5jede 
onde  godt  igjen,  vidner  selve  dens  erlæggelse  tillige  om,  at 
dette  onde  ikke  var  noget,   som  måtte  tåles.     Nu   beh5ver 


NOI^DMÆNDENES  GAMLE  8TRAFFERET  333 

den  fornærmede  altså  ikke  længere  at  hævne  sig;  ti  hans 
personligbed  er  anerkjendt:  tvertimod  viide  hævn  nu  alene 
være  en  un5dig  grasomhed,  da  det,  som  endna  står  tilbage 
af  den  tilfojede  forarettelse,  det  historiske  faktum,  dog  ikke 
lader  sig  udslette.  Kun  ved  enkelte  fornærmelser,  der  på 
en  made  sårer  mennesket  i  dets  inderste,  og  h\or  således 
enhver  trost  og  forglemmelse  er  umulig,  kan  det  siges,  at 
den  fornærmede  har  grund  til  ikke  at  slå  sig  til  ro,  inden 
fornærmeren  er  ganske  tilintetgjort;  men  i  slige  tilfælde  er 
man  også  kommen  aldeles  udenfor  det  rettige  feldt. 

Fastholdes  det  altså,  at  strafferettens  opgave  hos  vore 
forfædre  er  at  drage  privathævnen  ind  under  den  retlige 
orden  og  stille  den  under  lovens  herred5mrae,  så  folger  lige- 
frem  heraf,  at  loven  selv  må  gjore  en  adsJdllelse  mellem 
lovovertrædelserne  i  forhold  til  deres  grovhed,  med  en  dertil 
knyttet  forskjellig  strenghed  i  deres  bedommelse.  I  de  aller- 
groveste  kan  hævnen  ubetinget  og  udeo  indskrænkning  være 
tilladt,  eller  endog  forlig  forbadt;  men  i  de  mindre  grove 
tilfælde  må  hævnen  være  indskrænket  inden  visse  grænser 
og  betinget  af,  at  miodelig  aføj5relse  ved  en  for  tiltældet 
passende  bod  ikke  istandbringes,  og  samfundet  må  lade 
det  være  sig  maktpåliggende  at  virke  til,  at  sådan  afgjorelse 
kommer  istand.  For  de  ringeste  sager  endelig  kan  staten 
ikke  engang  tillade  nogen  hævn,  men  må  i  fornodent  fald 
tvinge  fornærmeren  til  at  give  og  den  fornærmede  til  at 
modtage  bod,  —  forsåvidt  ikke  den  fQrstes  vægring  ved  at 
b5de  i  og  for  sig  giver  fornærmelsen  en  kvaliticeret  skik^ 
kelse. 

Den  samme  betraktningsmåde  gj5r  sig  gjældende  også 
yeå  de  lovovertrædelser,  der  ikke  krænker  nogen  enkelt- 
mands  ret  men  samfundet  i  det  hele,  idet  disse,  som  anfort, 
betraktes  som  forurettelse  mod  samfundet  som  person.     Men 


334  ^^-  BRANDT. 

det  forstår  sig,  at  staten  ikke  lige  over  for  sig  selv  behover 
at  gjore  vilkårligheden  nogen  iDdrymmelse,  —  men  at  den 
enten  mere  eller  mindre  ubetinget  nækter,  eller  ubetinget 
påbyder  sagens  afgjorelse  ved  boder, 

Derhos  er  det  en  ligefrem  fQige  af  samfnndets  stadige 
deltagelse  i  og  medvirkning  ved  retshåndhævelsen,  at  enhver 
gjerning,  som  i  nogen  mærkelig  grad  forstyrrede  den  retlige 
orden  og  således  påkaldte  samfundets  mellemkomst,  også 
gjorde  dette  selv  til  part  i  sagen  og  gav  det  en  fordring  pår 
fyldestgjorelse  for  sin  hrvdte  fred  (friSbrot,  jfr.  G.  L.  152). 
Det  vilde  være  uriktikt  åt  forestille  sig  denne  ofifentlige  bod 
som  et  af  forbryderen  ydet  vederlag  for  det  ved  samfnndets 
mægling  opnåede  forlig.  Ti  vistnok  kunde  der  ikke  blive  tale 
om  nogen  saadan  bod,  når  hævnen  virkelig  indtrådte,  da 
denne  jo  selv  ydede  fyldestgjorelse  lige  over  for  alle.  Men 
ligesom  statens  kald  ved  lovovertrædelsers  forfolgning  var 
mere  end  en  forligsmæglers,  således  var  den  offentlige  bod 
noget  ganske  andet  end  salarinm.  Staten  håndhævede  ret 
inden  sin  midte  if5lge  selvstændikt  kald,  og  tog  boder  for 
brud  på  sin  lov  i  kraft  af  egen  ret. 

På  disse  grundsætninger  hvilede  strafferetten  hos  old- 
tidens Nordmænd.  Som  overste  regel  gjaldt  det  vel,  at  den, 
som  brQd  loven,  også  forspildte  dens  beskyttelse  (F.  L.  I.  6: 
at  logum  skal  land  vårt  byggja,  en  eigi  at  ul5gum  ey5a; 
en  så  er  eigi  vill  odrum  unna,  hann  skal  eigi  laga  nj6ta). 
Men  derved  var  forbryderen  ikke  ubetinget  udst5dt  af  sam- 
fnndet;  endnu  kunde  efter  omstændighederne  en  vis  grad  af 
retssikkerhed  blive  ham  tildel,  og  betingelserne,  hvorunder, 
og  graden,  hvori  gjerningen  skilte  sin  for5ver  ved  iQvens  be- 
skyttelse, var  fastsat  ved  loven.  I  denne  henseende  deltes 
forbrydelserne  i  3  klasser: 


NORDMÆNDENES  GAMLE  8TRAFFERET. 


335 


1)  de,  som  medforte  total  udst5delse  af  samfnndet  og 
ueftergivelig  fredlSshed  (ubotamdl), 

2)  de,  hvor  fredl5shedeo  kunde  ophæves  ved  mindelig 
afgjQrelse,  og  som  altså  kunde  afsones  med  boder 
(utle^darmdl)^ 

3)  de,  som  skulde  afsones  med  boder,  og  hvor  fredloshed 
således  enten  aldeles  ikke  kunde  indtræde  eller  kun, 
hvor  fornærmeren  modvillig  næktede  at  erlægge  den 
lovbestemte  bod  (botamdl). 

Offentlig  straf  på  liv  eller  lemmer  (refsing)  var  stri- 
dende mod  den  fribårne  mands  bégreb  om  personlig  ret.  Det 
var  tukt,  hvilken  alene  var  anvendelig  på  trælle.  Når  den 
fredlose  forbryder  blev  aflivet,  var  dette  ikke  at  betrakte 
som  straf,  men  som  folge  af  straffen,  af  den  retlose  tilstand, 
hvori  han  ved  sin  forbrydelse  var  kommen.  For  enkelte 
forbrydelser  var  der  imidlertid  også  for  frie  fastsat  livs-  og 
legemstraffe,  idet  de  antoges  at  vidne  om  et  så  foraktelikt 
sindelag,  at  angjældende  ikke  kunde  forlange  at  behandles 
som  andre  frie.  Herhen  horte  fremfor  alt  tyveri;  dernæst 
trolddom  og  unaturlige  laster  samt,  som  det  lader,  i  de  æld- 
ste  tider,  hustruens  utroskab  mod  sin  mand. 

§2. 

FredlQsheden. 

Forbrydelsens  regelroæssige  retsfolge  hos  oldtidens  Nord- 
mænd  var  altså  fredl5shed,  idet  boden  i  allQ  tilfælde  var  at 
betrakte  som  en  loskj5belse  for  hin. 

Fredlosheden  (utlegd)^  der,  hvor  den  indtrådte,  strakte 
sig  over  hele  den  norske  konges  område  (landeign  konungs 
vårs),  altså  over  hele  Norge  og  dets  skatlande,  indtrådte 
enten  ubetinget  eller  kun  betingelsesvis.  Ubetinget  indtrådte 
den  kun  for   de  groveste   og    skjændigste   forbrydelser,    der 


336 


FR.   BRANDT. 


betegnede  gjerningsmanden  som  hele  satnfandets  fiende  (vargr; 
nidingr;  —  libotamåi,  nidingsverk).  Som  sådanne  nævnes 
i  de  ældste  love:  Landsforræderi  (hit  mesta  nidingsverk),  hær- 
færd  mod  fædrenelandet  uden  forud  opsakt  fred,  trygheds- 
brud,  gridbrad ,  hemmelikt  drab  (mor6) ,  mordbrand  (brennu- 
vargr)^,  hjemsogelse  og  husbrud  (gorvargr),  valrov  og  hævn 
for  tyve  (se  G.  L.  98,  178,  314;  F.  L.  IV.  2—14  jfr.  XV. 
1 — 4).  Hertil  kom  sednere:  barnemord,  trolddom,  stimands- 
værk  (flugumenn),  voldtækt  og  gifte  koners  bortfbrelse,  blod- 
skam (G.  L.  22,  24,  28,  32;  B.  K.  R.  15;  E.  K.  R.  52; 
F.  L.  Indl.  10,  III.  3,  15,  V.  45;  B.  R.  11,  12,  69,  73). 
Ved  Magnus  lagab&ters  lovrevision  tilfbjes  endvidere:  drab 
på  forældre,  bom  og  syskende  eller  på  æktefælle  i  utuktig 
hensikt,  drab  i  kongens  gård  eller  på  hans  skib,  drab  på 
den,  der  har  kongens  lejdebrev,  drab  på  lagmanden  for 
retten,  samt  selvmord;  endvidere  betydelige  lemlæstelser  og 
forfalskning  af  kongens  mynt  eller  segl  samt  hævn  for  alle 
ubSdemænd  (M.  L.  IV.  3  og  4,  B.  L.  3.)  —  Gjernings- 
manden blev  fredl5s  (litlagr)  ved  selve  sin  gjerning,  uden  at 
foregående  dora  var  nSdvendig  (G.  L.  32),  og  ber5vet  per- 
sonlig beskyttelse  (oheilagr),  havdt*  forbrudt  alt  sit  gods,  såvel 
odelsjord  som  lOsore,  og  kunde  forfølges  og  dræbes  af  enhver 
ligesom  vildtet  i  skoven  (sk6garma6r).  Han  kunde  aldrig 
benådes  hverken  af  konge  eller  af  jarl,  med  mindre  han 
brakte  sandt  hærsagn,  som  landets  mænd  ikke  tidligere  vid- 
6te  (se  G.  L.  312  jfr.  F.  L.  IV.  52).  „Svå  er  6b6tamå6r 
sem  andadr^,    heder   det    i  den    gamle   Eidsivatingslov   (gU 


^  At  dette  imidlertid  er  en  sednere  regel,  og  at  indebrænden  op- 
rindelig  ligesom  andet  åbenlyst  drab  alene  har  medfiSrt  simpel 
fredldshed,  der  kunde  afsones  mod  bdder,  fremgår  såvel  af  flere 
beretninger  i  sagaerne  som  deraf,  at  den  lovbestemte  benæktelse 
alene  skulde  ske  med  settered  (G.  L.  133). 


NORDMÆNDEKES  OAMLG  STRAFF£RET.  ^'^J 

L.  II.  S.  523).  —  Ingea  måtte  huse,  fode,  befordre  eller  på 
Dogen  made  undefstotte  den  fredløse,  handle  med  ham  eller 
eodog  blot  være  sammen  med  ham;  aleoe  hustraen  knode 
ustraffet  fode  sin  fredlose  mand  i  5  dogn  men  ikke  læogere. 
Overtrædelse  heraf  pådrog  oprindelig  bjælperen  selv  den 
samme  fredloshed,  hvilket  imidlertid  sees  at  være  gået  over 
til  en  lovbestemt  bod  af  40,  3  eller  1|  mark  efter  sagens 
beskaffenhed  (se  6.  L.  140,  }62,  153,  202,  203  og  217; 
F.  L.  III.  23,  IV.  9  og  41;  B.  R.  101). 

Ved  mindre  grove  forbrydelser,  såsom  simpelt  drab  og 
storre  legemsfornærmelser  og  krænkelser  på  frihed  og  ære, 
havde  forbryderen  derimod  udsikt  til  gjeirnem  mindelikt  fore- 
lig at  få  beholde  sin  fred  og  få  afsone  sin  gjerning  med 
b5der.  Fredlosheden  indtrådte  altså  ikke  ipso  facto  men 
forst  efter  dom  (jfr.  G.  L,  156;  F.  L.  III.  24,  IV.  30,  62). 
Gjerningsmanden  blev  vistnok  også  her  ved  selve  sin  gjerning 
fredl5s  ligeoverfor  den  fornærmede;  men  hvis  ban  strax  til- 
bød lovlige  boder,  ^helligede"  han  dermed  sin  person,  indtil 
sagen  på  lovlig  made  var  afgjort.  Blev  han  greben,  måtte 
pågriberne  ikke  dræbe  ham:  „deres  hånd  helliger  ham  til 
tinget^ ;  kun  den,  der  gribes  som  drabsmaod  på.  selve  tinget, 
og  tyven,  der  gribes  med  koster  ihænde,  har  ingen  ret  til 
at  fordre  lejde.  Men  dersom  hævnen  rammede  forbryderen, 
forinden  han  på  denne  made  havde  helliget  sin  person,  var 
også  deune  lovlig,  og  medforte  intet  ansvar  (se  G.  L.  152, 
183,  189,  195  og  196;  F.  L.  Indl.  6,  IV.  10,  11,  12,  22, 
30;  B.  R.  42). 

Det  er  imidlertid  efter  de  gamle  loves  indhold  vanske- 
ligt  at  bestemme,  hvorvidt  den  fornærmede,  når  sagen  så- 
ledes kom  for  tinget,  var  pliktig  at  modtage  det  tilbudte 
forlig  eller  ikke;  det  er  også  netop  i  dette  punkt,  hvor  lovens 
herredomme  over  privathævnen  skal  vise  sig.     Så  længe  og 

Hist.  Tidsskr.    IV.  22 


338  ^^'  BRANDT. 

for  så  vidt,  som  privathæVnens  berettigelse  overhovedet  an- 
erkjeDdes,  må  den  fornærmede  også  have  ret  til  at  afslå 
forlig,  og  den  oprindeiige  regel  må  derfor  have  været,  at  det 
offentliges  mellemkomst  i  alle  ntlegdarmål  indskrænkede  sig 
til  en  mægling^  som  forbryderen  var  berettiget  til  at  på- 
kalde,  og  hvis  udfald  den  fornærmede  i  så  fald  var  pliktig 
at  oppebie,  men  nden  at  han  dog  beh5vede  at  underkaste 
sig  nogen  afgjSrelse  mod  sin  vilje.  Vidnesbyrd  herom  af- 
giver  allerede  navnet  sætt,  at  sættast  om  misgjerningssagers 
afgj5relse,  såvelsom  den  hele  indretning  med  grid  og  trygd 
(jfr.  G.  L.  32)  og  jævnetseden  (B.  R.  31  og  32);  ligeså  de 
ovenfor  nævnte  bestemmelser  i  G.  L,  216  og  240,  samt  F. 
L.  V.  10.  —  Det  forstår  sig  imidlertid,  at  denne  frihed 
nnder  samfundsordenens  videre  udvikling  mere  og  mere  måtte 
tabe  sig,  og  at  det  snart  måtte  blive  en  n5dvendighed  for 
den,  der  ikke  var  en  så  meget  mæktigere  mand,  at  under- 
kaste sig  den  afgj5relse,  som  hans  medborgere  fandt  fyldest- 
gjorende,  da  han  i  modsat  fald  ndsatte  sig  for,  at  disse  tog 
hans  modparts  parti-  Denne  n5dvendighed  er  vistnok  tid- 
lig gået  over  til  en  retsplikt;  men  man  kan  ikke  vænte  at 
finde  denne  .overgang  skarpt  afpræget  i  lovene.  Sikkert  kan 
det  dog  antages,  at  det  efter  de  ældste  love,  således  som  vi 
nu  besidder  dem,  alene  i  drabstil/ælde  har  stået  eftermåls- 
manden  frit  for  at  modsætte  sig  sagens  afgj&relse  ved  bod 
(se  især  G.  L.  183  og  189,  F.  L.  IV.  10,  22  og  30),  me- 
dens i  alle  andre  litlegdsager  lovligt  tilbud  af  bdder  endelig 
ndelukkede  hævn,  hvilken  altså  alene  blev  lovlig,  hvor  den 
fuldbyrdedes  umiddelbart  ovenpå  gjerningen,  samt  hvor  gjer- 


^  Så  siger  også  den  islandske  lovsigemand  Thorkél  måne  ligefrem, 
Hdrdss.  kap.  10.  —  Jfr.  i  det  heie  Ugeblad  for  Lovkyndighed 
m.  m.  VI.  S.  45;  K.  v.  Amira  S.  48  fgg.;  E.  Maurer  i  Krit. 
VierteUahrsschrift  XVI.  S.  83;  £.  Hertzberg  S.  102  fgg. 


KORDMÆNDENES  GAMLE  STRAFFERET.  339 

Dingsmanden  trodsigen  ikke  vilde  påkalde  mindelig  afgjQrelse. 
Dette  synes  ligefrem  at  ligge  i  G.  L.  189  og  især  i  F.  L. 
IV.  22  og  42,  der  alene  gjdr  den  undvegne  voldsmands 
gjenerholdelse  af  fred  afhængig  af  de  lovbestemte  boders  er- 
læggelse,  nden  engang  at  antyde,  at  det  i  nogen  made  kom- 
mer an  p§  den  fornærmedes  samtykke.  IJdtrykkelig  udtalt 
i  loven  blev  regelen  fdrst  ved  Håkon  HåkonssQns  retterbod, 
F.  L.  Indl.  6,  der  siger,  at,  hvor  nogen  sårer  sageslos  mand 
eller  tilfdjer  ham  en  faldrets  fornærmelse,  er  den  fornærmede 
pliktig  at  roodtage  forlig  og  b5der,  når  fornærmeren  byder; 
kun  hvis  den,  der  engang  således  har  opnået  forlig,  over- 
modigen  atter  for5ver  slikt  værk,  er  den  fornærmede  ikke 
pliktig  til  mod  sin  vilje  at  modtage  forlig.  —  Selv  adgan- 
gen til  at  hævne  sig  på  stedet  viser  sig  at  være  bleven  ind- 
skræoket  til  de  mest  nærgående  fornærmelser,  se  G.  L.  195 
og  196,  der  ved  visse  grove  legems-  og  æresfornærmelser 
særskilt  fremhæver,  at  den  fornærmede  kan  hævne  dem  med 
doden  (|>ar  må  hann  vega  nm),  samt  G.  L.  160,   jfr.  143; 

F.  L.  IV.  39,  40  jfr.  B.  K.  R  (II)  15;  B.  R  18,  28,  der 
ved  odtrykkelig  at  opregne  de  tilfælde,  hvori  man  er  beret- 
tiget til  på  stedet  at  dræbe  forbryderen  og  »give  den  dræbte 
sag^,  -r-  nemlig  horkarlen,  som  man  finder  i  horesæng  med 
sin  kone  eller  nærmeste  frændkvinder,  samt  ransmanden,  som 
man  griber  i  sin  gård  ifærd  med  at  bortfbre  gods  eller  krea- 
turer, —  tydelig  nok  giver  tilkjende,  at  man  for  andre  for- 
nærmelser ikke  er  berettiget  til,  udenfor  n5dværgestilfælde, 
på  stedet  at  nedlægge  fornærmeren.    Men   den   forannævnte 

G.  L.  186  afgiver  dog  et  vidnesbyrd  om,  at  loven  i  dette 
stykke  har  haft  en  kamp  at  bestå  med  de  gamles  begreber 
om  det  hæderlige. 

Også  for  drabstilfælde  formildedes  dog  den  gamle  streng- 

hed  ved  kongens  ret  til,  hvor  omstæn^ighedeme  talede  der- 

22» 


340 


FB.  BRANDT. 


for,  at  tilstå  drabsmanden  lejde  eller  landsviat  I  dette 
tilfælde  var  eftermålsmæodene  forpliktede  til  at  modtage 
b5der  efter  skjellige  mæods  dom,  og  enhver  knode  sagesløs 
færdes  med  gjeraingsmandeD,  ihvorvel  han  fremdeles  var 
fredl5s  lige  over  for  eftermålsmændene,  hvis  han  ikke  erlagde 
b5derne  og  erholdt  tryghedstilsagn  (se  F.  L.  lodl.  5,  jfr. 
Hkb.  17,  IV.  41,  B.  R.  101,  og  om  kristenretssager  III. 
24).  —  Denne  kongens  benfidningsmyndighed  er  imidlertid 
en  institation  af  sildigere  oprindelse,  neppe  aldre  end  Sver- 
rers  tid,  og  vidner  om,  at  statsmyndigheden  faldstændig  har 
vnndet  herred5mme  over  privathævnen.  I  den  ældre  Gala- 
tingslov  omtales  landsvist  endnn  ikke. 

Da  fred]5sheden  i  simple  litlegdsager  aldrig,  således  som 
i  ub5desager,  indtrådte  ipso  facto,  men  altid  f6rst  efter  dom 
eller  mislykket  næktelsesed,  i  hvilket  sidste  tilfælde  den  sik- 
tede, fornden  de  10  ngers  edsfrist,  endnu  beholdt  sin  fred  i  5 
(eller  15)  dage  derefter,  G.  L.  24,  30,  E.  K.  R.  43  (fimtargrft  fra 
kirkjndyrum),  måtte  den  skyldige,  om  han  foretrak  det,  næ- 
sten    altid    have    adgang  til  at  soge  sin   frelse  ved  flakten. 
Det  synes  endog,  at  dette  udfald,  idetmindste  hvor  den  skyl- 
dige ikke  har  været   greben  i  gjerningen ,   af  loven  selv  har 
været   forudsat   som    regelmæssikt  og  tildels  som   onskelikt. 
Den  simple  litlegd  måtte  s§ledes  i  mange  tilfælde  komme  til 
at   bestå   i    landfiyktighed ,   hvorved  den   skyldige  da  altid 
liavde  udsikt  til  efter  en  tids  forl5b  gjennem  kongelig  lands- 
vist og   fortsatte    underhandlinger    at   opnå    forlig    med    sin 
modpart  og  erholde  sin  fred  tilbage.     Denne  betydning  som 
landsforvisning,    efter  omstændighederne  for  on  tid  eller  for 
bestandig,   måtte  fredlQsheden  naturlig  især  antage  i  offent- 
lige sager,  hvor   ingen   privat  fornærmet  havde  en  personlig 
interesse  i  at  s5ge  hævn,   og  lovene  bærer  hyppig  spor  her- 
af ,    navnlig   ved  kristendomsbrud ,  hvor  utlegd  endog  reg^l- 


s 


v 


N0RDMÆNDBNE8  GAMLE  STRAFFEBET.  3^] 

mæssig  har  denne  betydning  og  jevnlig  omskrives  med  at 
fara  6r  landeign  konungs  vårs,  ée  således  G.  L.  7,  20,  22, 
24,  25,  28,  29;  B.  K.  R.  3,  4,  5,  11,  15,  17;  E.  K.  R.  3, 
28,  37,  52;  F.  L.  II.  4,  5;  III.  3,  16  og  24.  —  Og  det 
var  da  igjen  en  naturlig  folge  heraf,  at  adskillelsen  mellem 
fredl5sheden  for  ubotamål  og  for  simple  litlegdarmal  i  slige 
sager  måtte  tabe  meget  af  sin  skarphed.  Ti,  skj5nt  fredl5s- 
heden  i  ubodesager  indtrådte  ipso  facto,  var  det  dog  forad- 
sætning,  at  gjerningen  var  in  confesso;   i   modsat  fald   stod 

« 

benæktelsesed,  og  altså  de  ti  nger  +  5  dage  også  her  åben. 
Forskjellen  lå  således  i  virkeligheden  alene  i  den  st5rre  van- 
skelighed  for  den  skyldige  i  at  slippe  bort  og  den  ringere 
adfiikt  til  at  vinde  benådning.  Uaktet  kristenretterne  på 
samme  made  som  den  verdslige  lov  fastholder  adiskillelsen 
mellem  begge  arter  af  fredloshed,  benytter  de  dog  jevnlig 
begge  således  om  hinanden,  at  man  vanskelig  kan  antage, 
at  der  i  virkeligheden  har  været  andet  end  en  faktisk  for- 
skjel: i  ub5desager  ubetinget  landflyktighed  uden  udsikt  til 
benådning,  og  i  grovere  tilfælde  ddden;  i  utlegdsager  kun  i 
tilfælde  af  modvillighed  såvelsom  under  kvalificerende  om- 
stændigheder  landflyktighed  eller  dQden,  men  ellers  b5der. 
Dette  fremgår  kjendelig  af  de  nys  anfbrte  lovsteder,  jfr,  også 
£•  K.  R.  50,  hvor  Tib6tama5r  brnges  i  betydningen:  grov 
misdseder  i  almindelighed  uden  egentlig  teknisk  betydning. 
Den  samme  ubestemthed  viser  sig  også  skj5nt  i  mindre  grad 
i  den  verdslige  lov.  Således  ser  man  af  F.  L.  IV.  62  og 
VII.  25,  at  selv  den,  der  havde  Qvet  hærfærd  mod  fædrene- 
landet,  kunde  vinde  sin  fred  tilbage,  uaktet  han  i  F.  L.  IV. 
4  og  G.  L.  314  ligefrem  erklæres  for  ub5demand;  G.  L.  133 
vidner  ligeledes,  ved,  i  modsætning  til  Eidsivatingsloven  (gl. 
L.  II.  S.  523),  alene  at  foreskrive  næktelse  ved  settered  for 
nitingsher,    om    en    mildere    bedømmelse,    og  G.   I>    142 


342  ^^  BRANDT. 

jfr.  F.  L.  y.  14  betegner  adtrykkelig  deo  fredloshed,  som 
indtrådte  for  roveri  (burån)j  for  så  vidt  deD  ikke  afsonedes 
med  boder,  som  landflyktighed,  medens  Eidsivatingsloven  er- 
klærer dette  for  ub5desag;  F.  L.  I.  5  betegner  endog  den 
fredl5sbed,  der  indtrådte  for  brad  på  lagtingets  fred,  som 
en  landsforvisning. 

Overalt  hvor  fredldshed  indtrådte,   medfbrte  den  forta- 
beise  af  al  ejendom  (alieigomål) ;    dog  således,    at  odelsjord 
knn  i  nb5desager  forbr5des.     Se  således  6.  L.  8,  24,  178; 
F.  L.  Indl.  1,  I.  5,  111.  3,  IV.  1,  4  og  22;  B.  R.  12,  37. 
Ingen  knnde  forbryde  mere,  end  han  på  den  tid  ejede,    og 
den    fredlyses    hustrn  *  beholdt,    hvad    der    lovligen    tilhorte 
hende  (jfr.  F.  L.  IL  5,  III.  1,  V.   13).     Den    fredl5se    skal 
ifblge  Eidsivatingsloven  betraktes  som  d5d  (gl.  L.-  II.  S.  523), 
og   arv,   der   tilfalder  ham,  skal  næste  arving  tåge  (jfr.  6. 
L.  148,    F.  L.  XVI.  1,   se   og  Olaf  den  helliges  saga  kap. 
239).     Ved  Håkon  Håkonss5ns  forordning  (F.  L.  Indl.  4  og 
5)  forb5des  det  imidlertid  arvingen   at  sælge-  den    fredloses 
faste  gods,  sålænge  denne  var  ilive,  og,  fik  den  fredl5se  sin 
fred    tilbage,    var   arvingen  pliktig  at  tilbagelevere  ham  alt 
det  gods,   fast  og  iQst,   som   han  sad  inde  med,   dog    nden 
renter.     Af  den  fredlDses  forbrndte  gods  sknlde   f5rst    hans 
lovlige  gjæld  betales  tilligemed   bddeme  og  erstatningen    til 
den  fornærmede;  resten  tilfaldt  i  Gulatings  -  og  Frostatings- 
lagen  kongen;  på  Oplandene  deltes  det  forbrndte  gods  mel- 
lem  den    fornærmede,   kongen   ogbonderne^,    og   i    byerne 
synes  ligeledes  aldd  en  andel,    maske   halvparten,    at   være 
tilfaldt  bymændenes  kasse.    Hvor  den   fredl5ses   arving    tog 
hans  jordegods,  skolde  såvel  gjælden,  som  de  trængende,  hvis 
forsørgelse  havde  påhvilet  den  fredl5se,  forholdsvis   fordeles 


^  Se  bnidstykket  af  den  ældre  EidsivatingsloY  i  gl.  L.  II.  S.  523. 


NOBDMÆNDENES  GAMLE  8TRAFFERET. 


343 


mellem  dette  og  losSret.  Se  heroin  G.  L.  162;  F.  L.  IV. 
22  og  V.  13;  B.  R.  13,  14  jfr.  16  og  33.  Ved  kristen- 
dowsbrud  tilfaldt  den  fredl5ses  forbradte  gods  i  Trondelagen 
erkebiskoppen  alene  (F.  L.  III.  15  og  23),  i  Gulatingslagen 
kongen  og  biskoppen  hver  for  det  halve  (G.  L.  7,  8,  24), 
i  Vigen  biskoppen  indtil  3  mark  og  kongen  det  overskydende 
(B.  K.  R.  11  og  16),  og  på  Oplandene  kongen,  biskoppen 
og  bpnderne  hver  en  tredjepart  (E.  K.  R.  8,  25,  30,  32, 
44  og  45).  —  Ifolge  Håkon  Håkonssons  forordning  om 
drabssager  (F.  L.  Indl.  2)  skulde  kongen  imidlertid,  selv 
hvor  fredloshed  virkelig  indtrådte,  ikke  tåge  mere  end  den 
lovbestemte  tegngjæld  (8  ortuger  og  13  mark)  af  godset, 
og  altså  det  5vrige  med  fradrag  af  gjælden  tilfalde  hans 
arvinger,  undtagen  i  ub5desager. 

§3. 
Boden. 

For  en  stor  mængde  overtrædelser  var  privathævnea 
ganske  udelukket,  og  b5der  var  deres  eneste  og  umiddelbare 
folge.  Dette  var,  som  foran  b^mærket,  især  tilfældet  ved 
forseelser  mod  det  offentlige  (kongen  eller  kirken)  selv,  idet 
kun  de  egentlige  ub5desager  også  i  forhold  til  det  offentlige 
var  uudsonelige;  hvorimod  den  simple  utlegd  her  aldrig  kom 
til  anvendelse  i  sin  bogstavelige  skikkelse ^  da  samfundet 
selv  naturligvis  altid  mddtog  fyldestgjQrelse  gjennem  bod  i 
alle  tilfælde,  hvor  en  sådan  var  mulig.  Ved  forbrydelser 
imod  private  var  det  derimod  en  folge  af  det  hele  system, 
at  en  n5dvendig  af^Qrelse  ved  b5der  fra  f5rst  af  alene  kunde 
være  foreskreven  for  de  ringere  tilfælde,  der  i  sig  selv  ingen 
naturlig  opfordring  til  hævn  indeholdt,  såsom  for  uaktsomme, 
eller  dog  mindre  tilregnelige  handlinger,  for  ubetydelige  be- 


344  ^^  BRANDT. 

skadigelser  pi  eller  uberettiget  bmg  af  andres  ting  o.  s.  r. 
Eflter  som  imidlertid  den  stigende  retsndvikling  indskræn- 
kede  adgangen  til  hævn  til  de  groveste  fémærmelser,  overgik 
en  stor  del  forbrydelser,  der  tidligere  i  det  mindste  i  fonnen 
bavde  været  fredloshedssager,  til  bSdesagemes  klasse,  idet 
den  fornærmede  Udee  engang  på  stedet  ansåes  berettiget  til 
at  bævne  sig,  men  ubetinget  måtte  forf5lge  sagen  ved  retter* 
gang  mod  sin  modpart  til  de  lovbestemte  bdder.  Hertil 
henfdres  allerede  i  den  ældre  Gnlatingslov  enhver  beskadi- 
gelse eller  nlovlig  brog  af  gods,  ran  samt  legems-  og  æres- 
fornærmelser  med  nndtagelse  af  de  groveste.  At  imidlertid 
egsfi  ber  den  fornærmede  var  berettiget  til  at  forsvare  sig 
mod  angriberen  eller  den,  som  vilde  hindre  ham  i  et  lovlikt 
foretagende,  og  at  denne,  hvis  han  derved  mistede  livet,  lå 
på  sine  gjerninger,  forstår  sig  selv,  og  udtales  oftere  (siledes 
G.  L.  35,  121,  143,  152;  F.  L.  X,  17.  XHI.  10,  XIV.  12). 
Men  når  det  nu  tåges  i  betraktning,  at  det  beiler  ikke  i 
de  virkelige  ntlegdsager  var  tilladt  at  bævne  sig,  efter  at 
den  fornærmede  havde  budt  lovlige  boder,  og  på  den  anden 
side,  hvor  let  nodværge  og  5jeblikkelig  hævn  gir  over  i  hin- 
anden,  så  vil  roan  forstå,  at  adskiilelsen  mellem  litlegdsager  og 
bddesager  heller  ikke  kunde  være  skarp.  Den  praktiske  forskjel 
kom  alene  til  at  bestå  i,  at  formelikt  tUbud  &f  boder  i  de 
rene  bddesager  ikke  ndfordredes,  medens  også  i  disse  virkelig 
fredldshed  kunde  indtræde,  hvis  den  skyldige  ikke  betalte 
sine  b5der  (jfr.  Magnus  Erlingssdns  Rb.  6.  L.  32,  F.  L.  V. 
46,  M.  L.  I.  8,  hvorved  dette  forandres). 

Oprindelig  var  bodens  storrelse  altid  lovbestemt^  idet  de 
med  det  konkrete  tilfælde  forbundne  særskilt  skjærpende  eller 
formildende  omstændigheder  fik  sin  indflydelse  ved  atø5rel- 
sen  af  selve  sporgsmålet,  om  den  skyldige  skulde  opnå  forlig, 
hvorved  da  efter  omstændighedeme  en   forhojet   præstation 


NORDMÆNDENES  OAHLB  STRAFFERET.  345 

kunde  blive  n5dvendig,  eller  en  yderligere  lempning  indvilges^ 
Men  ved  bestemmelsen  af  bdderne  for  de  forskjellige  for- 
brydelser  gjorde  et  ganske  forskjellikt  hensyn  sig  gjældende 
for  den  private  og  for  den  offentlige  bods  vedkommende. 

Den  private  bod  var  fyldestgjorelse  for  en  lidt  uret 
De  hensyn,  som  ved  dens  fastsættelse  måtte  komme  i 
betraktning,  var  således  dels  den  fornærmedes  stilling  i 
samfandet,  dels  skadens  st5rrelse.  Det  f5rstnævnte  hen- 
syn,  hvilket  i  Landslovene  i  det  ældre  tidsrnm  kom  i  over- 
vejende  betraktning,  gav  sig  tilkjende  i  den  de  forskjellige 
samfandsklasser  tillakte  personlige  ret  (fallrétti,  réttr  ein- 
ordr)^,  hvilken  døls  umiddelbart  angav  bodens  storrelse,  dels 
dannede  målestokken  for  dens  beregning  (G.  L.  200;  F.  L. 
X.  34  og  35).  I  drabseoffer^  hvor  privathævnens  berettigelse 
vedligeholdt  sig  gjennem  det  hele  tidsrom,  og  fornærmelsen 
betraktedes  som  for5vet  af  æt  mod  æt,  var  mandeboden  en 
hel  række  af  boder  fra  drabsmanden  og  hans  slækt  til  den 
dræptes  slæktninge,  hvis  storrelse  var  af  passet  efter  den 
dræptes  stand.  For  sår  var  derimod  bddernes  st5rrelse  n5je 
bestemt  i  forhold  til  sårets  beskaffenhed,  uden  hensyn  til  den 
såredes  stand  (G.  L.  185  jfr.  179  og  180;  F.  L.  IV.  42— 
49).  Sandsynligvis  har  disse  sårbdder  oprindelig  kun  været 
tillæg  til  den  såredes  personlige  ret;  men  sednere  synes  ret- 
ten for  sår  i  de  fleste  tilfælde  at  være  bortfalden  (jfr.  F.  L. 
IV.  11  og  21)  og  de  faste  sårboder  blevne  eneste  bod  til 
den  fornærmede;  dog  f5jedes  hertil  efter  Frostatingsloven  i 
de  grovere  tilfælde  en  tillægsbod  (ofundarbot),  bestående  af 
I  af  retten  (F.  L.  IV.  12,  49).  For  andre  personlige  for- 
nærmelser enten  på  legeme,  frihed  eller  ære  var  boden  lige- 
fl*ero  den  personlige  ret  eller  halvdelen  deraf;   i  enkelte  til- 


*  Jfr.  Ugeblad  for  Lovkyndighed  m.  m.  VI.  8.  41  fgg.j 


346  ^^'  BRANDT. 

fælde  også  dobbelt  ret  (G.  L.  195,  196  jfr.  189  og  199;  F. 
L.  IV.  16 — 22).    Ran  har  ganske  vist  også  medfort  bod  ai 
fuld  ret  til  den  fornærmede;  skj5nt  de  ældste  love  ikke  ud- 
trykkelig  siger  det  (jfr.  F.  L.  Indl.  23).     Modvillig  odelcB^- 
gehe  af  anden  mands  losdre  bddedes  i  de  grovere  tilfælde 
ligeledes,  forladen  erstatning,  med  fold  ret  til  den  fornærmede ; 
i   ringere    tilfælde   derimod  med   en   mindre  bod  (I)okkab6t, 
5fnndarb6t),  hvilken  i  Frostatingsloven  udgj5r  {  af  den  for- 
nærmedes personlige  ret   (6  5rer  for   en   hauld    og  for    de 
dvrige  klasser  i  forhold),  men  i  Gulatingsloven  er  sat  til  et 
fast  bel5b  af  6  5rer,  uden  hensyn  til  den  fornærmedes  stand 
(se  G.  L.  96,  139;  F.  L.  XV.  10—13  jfr.  .V.  21).     Ulovlig 
brug  og  beskadigelse  a/  f  ast  ejendom  medf&rte  ligeledes,  for- 
uden  skadegjæld,  én  efter  den  fornærmede  ejers  stand  afpas- 
sat  bod  (landnåm)  «  ^  af  retten  (G.  L.  91;  F.  L.  XIII.  15). 
Uberettiget  brug  af  anden  mands  iQsorej  forsåvidt  den  ikke 
ved  modvillig  næktelse  gik  over   til  ran,   bodedes    derimod 
med  en  fast,  ringe  bod  (åfang)  uden  hensyn  til  den  fornær- 
medes stand  (G.  L.  92  jfr.  71  slutn.;  F.  L.  X.  41—45  jfr. 
XIII.  10). 

I  byerne  var  alle  frie  mænds  personlige  ret  lige  (B.  R.  47). 

Den  offentlige  bod  var  forsoning  for  bruddet  på  safn- 
fundets  fred  og  den  retlige  orden ^  og  nærmede  sig  således 
mere  en  virkelig  straf  i  moderne  betydning.  Hvor  der  var 
en  privat  fornærmet,  kunde  den  således  alene  komme  til 
anvendelse  i  de  grovere  tilfælde,  hvor  et  virkelikt  fredsbrud 
fandt  sted  og  en  mellomkomst  fra  samfundets  side  var  nød- 
vendig til  fredens  gjenoprettelse ,  altså  aldrig  uden  for  for- 
sætlige  forbrydelser,  og  i  regelen  kun  for  sådanne,  der  i 
mangel  af  mindelikt  forlig  djrog  fredldshed  efter  sig.  Sager,  der 
ubetinget  skulde  afgj5res  ved  boder,  medfiirte  derimod  ingeu 
særskilt  bod  til  kongen,  men  alene  til  den  fornærmede,  und- 


'  NOBDMÆNDENES  GAMLE  8TRAFFERET.  2^*J 

tågen  hvor  de  tillige  umiddelbart  krænkede  den  retlige  orden 
(såsom  selvtækt  og  dombrad);  kun  nogle  enkelte  sager,  der 
i  en  sednere  tid  er  gåede  over  fra  litlegdarmål  til  bodesager 
(ærekrænkelser  og  spildeværk),  medfbrte  bod  til  kongen  ved 
siden  af  den  fornærmedes  ret.  —  Ved  bestemmelsen  af  den 
offentlige  bods  storrelse  måtte  fornemmelig  de  objektive  hen- 
syn, fredsbmddets  egen  betydelighed  og  den  deraf  følgende 
st5rre  eller  mindre  vanskelighed  ved  fredens  gjenoprettelse, 
komme  i  betraktning.  Og  ved  siden  heraf  måtte  tillige  ffjer- 
ningamandena  personlige  forhold  få  indflydelse,  altså  det 
modsatte  princip  af,  hvad  dér  gjaldt  for  den  private  bod, 
komme  til  anvendelse;  det  m§tte  åbenbart  fremstille}  sig  som 
en  st5rre  fredsforstyrrelse,  at  en  h5jtstående  mand  krænkede 
loven  end  en  ringere.  Den  offentlige  bod  kom  således  i  de 
betydeligere  tilfælde  af  sig  selv  til  at  antage  præget  af  en 
tuktelse,  der  tillige  på  forhånd  kunde  afskrække  den  forbry- 
derske  vilje,  medens  den  private  bod  omvendt  mere  og 
mere  måtte  antage  karakteren  af  en  erstatning.  —  I  drabstil- 
fælde  varv  vistnok  den  egentlige  bod  til  kongen  (f>egngilldi) 
lige  stor  i  alle  tilfælde,  nemlig  40  mark  eller  efter  Håkon 
Håkonssons  nedsættelse  8  5rtuger  og  13  mark  (F.  L.  Indl. 
2;  M.  L.  IV.  2  og  X.  1).  Men,  foruden  at  dette  overhovedet 
var  lovens  h5jeste  bod,  var  der  desuden,  i  det  mindste  efter 
den  sednere  ret,  adgang  til  at  lade  de  særegne  omstændig- 
beder  ved  sagen  få  indflydelse  derigjennem,  at  meddelelsen 
af  landsvist  var  afhængig  af  kongens  nåde,  og  at  herfor 
måtte  erlægges,  foruden  mandeboden  og  tegngildet,  et  eget 
fredlgoh  efter  kongens  bestemmelse  (F.  L.  Indl.  5).  —  For 
aår  var  derindod  bddeme  til  kongen  (logbaugar)  bestemte 
efter  fomærmerens  stand,  régelmæssigen  det  tredobbelte  af 
hans  personlige  ret  (6.  L.  186,  F.  L.  IV.  53)  jfr.  G.  L. 
208.  --  Men   overalt   var  det  dog  fredabruddete  stdrirelse 


348 


FR.  BRANDT. 


som  sådant^  hvorefter  boden  til  kongen  bestemtes,  og  gjeiv 
ningens  egen  forargelighed  eller'  farlighed  kom  mindre  i 
betraktning.  Mærkelig  er  i  denne  henseende  regelen  i  G. 
L.  207,  at  den,  der  bjælper  den  flyktende  voldsmand,  skal 
b5de  40  mark,  om  end  hin  slipper  med  15  mark  (jfr.  189), 
hvilket  vidner  om,  at  hjælpen  ikke  har  været  opfatiet  som  nogen 
(efterfblgende)  delaktighed  i  hins  forbrydelse,  men  som  eo 
selvstændig  modstand  mod  retshåndhæ veisen,  jfr.  6.  L.  152, 
hvor  fyrgetyvemarksboden  for  at  hjælpe  den  flyktende  drabs* 
mand  ligefrem  benævnes  fridbrot. 

Ved  lovovertrædelser,  der  ikke  krænkede  nogen  enkelt 
mands  ret,  men  umiddelbart  rammede  det  heU  samfund^ 
staten  eller  kirken,  kunde  der  naturligvis  ikke  være  tale  om 
nogen  privat  bod.  Her  fremtrådte  samfundet  selv  som  mod* 
part;  men  også  her  var  det  bruddet  på  den  retlige  orden, 
ikke  en  kongen  eller  biskoppen  personlig  tilf&jet  fornærmelse, 
som  ved  boden  skulde  forsones,  og  ved  dens  ansættelse  kom 
således  alene  selve  retsbruddets  størrelse  i  betraktning. 

Regelmæssigen  sees  der  at  håve  gjældt  3  faste  sateer 
for  den  offentlige  bod,  40  mark,  3  mark  og  12  drer.  Hertil 
kom  en  mellemsats  på  15  mark  for  enkelte  temmelig  skarpt 
afgrænsede  klasser  af  tilfælde.  For  mindre  overtrædelser  og 
pliktfors5mmelser  af  ublandet  offentlig  karakter  anvendtes 
almindelig  en  bod  af  3  5rer.  Dog  forekommer  også  b5der 
på  1,  2,  6  og  8  5rer,  hvorhos  i  visse  tilfælde  en  bod  af  18 
5rer  sees  anvendt,  hvilken  sidste  imidlertid  ligesom  15  marks- 
boden  synes  at  være  af  en  sildigere  oprindelse,  og  ligesom 
denne  indskrænket  til  ganske  enkelte  anvendelser. 

Ih^rgetyvemarksboden  var  den  egentlige  frikj5belsesbod 
for  fredl5sheden:  den  gjaldt  for  brud  på  selve  landefreden. 
Således  navnlig  for  drab,  —  fordi  samfundet  er  berøvet  et 
medlem   (f>egngilldi) ,  —  og  for  at  sælge  fri  mand  som  træl 


NORDHÆNDENES  GAMLE  STBAFFERET-  $4Q 

(G.  L.  71);  for  boran  og  ulovligt  atfér  samt  voldsom  mod- 
stand  mod  rettens  hindhævelse  (G.  L.  141,  142,  213,  35, 
269,  121;  F.  L.  V.  14  jfr.  IV.  50—62),  strandhug,  over- 
fald og  herjing  i  landet  (G.  L.  303  og  314;  F.  L.  VII.  25 
og  IV.  62);  for  romning  under  leding  (G.L.  302);  for  ulov- 
lig at  pålægge  bann  i  landet  såvelsom  for  overtrssdelse  af 
kongens  lovlige  bann  (G.  L.  313;  F.  L.  V.  43  og  VIL  27); 
for  hedenskab  og  hvad  dermed  stilledes  lige  (G.  L.  20,  22, 
28);  endelig  for  direkte  bistand  til  fredlose  eller  undvigende 
ugjerningsmænd  (G.  L.  152,  153,  162,  171,  202  og  207,*  jfr. 
F.  L.  UL  23  og  IV.  41,  hvor  meningen  med,  „at  han  skal 
være  undergiven  samme  fredldshed  som  hin",  udentvivl  er, 
at  han  må  tilkjobe  sig  sin  egen  fred  med  40  marks- boden, 
se  og  B.  R  13  og  43). 

Tremarkaboden  anvendes  aldrig  for  krænkelser  på  per- 
son, men  var  den  regelmæssige  bod  for  de  ringere  fredsbrud. 
Siledes  navnlig  for  håndran  (G.  L.  143;  F.  L.  Indl.  23); 
for  delaktighed  i  rov,  boran,  strandhug,  herjing  og  voldsom 
modstand  mod  rettens  håndhævelse  (se  de  ovenfor  citerede 
steder);  for  næktelse  af  at  stille  tak  (G.  L.  102;  F.  L.  III. 
20);  for  undladelse  af  at  m5de  til  leding  eller  fors5mmelse 
af  vitevakt  (G.  L.  299,  301  og  «11;  F.  L.  V.  1,  VIL  7, 
12  og  20);  for  bigami  (G.  L.  25;  F.  L.  IIL  5);  mened  (G. 
L.  60,  266;  F.  L.  IL  46  og  XIIL  25);  for  gjentagende  at 
spise  kj5d  i  fasten  eller  hestekjQd  til  andre  tider  (G.  L.  20); 
for  at  handle  med  fred]5s  mand  eller  bringe  ham  f5de  i  hans 
tilholdssted  |G  L.  140,  202;  F.  L.  IIL  23)  m.  fl. 

TolvQreahoden^  eller,  som  den  også  ofte  kaldes,  „en 
baug"  (jfr.  G.  L.  185;  F.  L.  IV.  53),  -  gjaldt  for  vold- 
somheder mod  person,  som  dog  ikke  indeholdt  noget  augreb 
på  den  almindelige  fred,  såsom  misgang  (G.  L.  162),  t5rre 
hug  og  athlaup  (G.  L.  190  dg  191  jfr.  195;  F.  L.  IV.  18). 


350  ^^*  BRANDT. 

Fremdeles  for  selvtækt  (G.  L.  34  og  216,  jfr.  F.L.  X.  1) 
og  modvillig  retsforoæktelse  (G.  L.  37,  75  jfr.  88;  F.  L.  X. 
24  og  XIII.  11)  samt  brud  pi  lovfæstning  (G.  L.  72,  91 ; 
F.  L.  XIIL  11,  19  og  23);  for  vægring  af  pliktig  bistand 
til  rettens  håndhævelse  eller  af  anden  medborgerlig  skyldig- 
hed,  såsom  for  at  nedfælde  opskåren  drabspil  (G.  L.  151; 
F.  L.  IV.  52,  V.  14),  andlade  at  sætte  efter  voldsmanden 
(F.  L.  IV.  9  og  13)^  være  tilstede  ved  slagsmål  oden  at 
skille  de  stridende  ad  (G.  L.  185  jfr.  187),  nækte  skjodning 
(F.*L.  XII.  4);  for  mindre  ledingsforsommelser,  såsom  at 
sovne  på  vitevakt  (G.  L.  311,  jfr.  F.  L.  V.  1,  VIL  4,  5  og 
12);  for  frilleliv  (G.  L.  25);  for  'at  færdes  sammen  med 
fredlose  (G.  L.  202  og  203)  m.  fi. 

Femtenmarksboden  synes  at  være  sednere  indfort  for 
forbrydelser,  der  vel  ikke  i  nogen  h5j  grad  forstyrrede  sam- 
landets fred,  men  som  ellers  antoges  grovelig  at  krænke  den 
borgerlige  orden,  navnlig  koDged5mmets  eller  kirkens  ret.  Den 
var  således  foreskreven  i  G.  L.  10,  jfr.  F.  L.  II.  7,  hvor  et 
helt  fylke  forsomte  at  holde  sin  kirke  istand;  G.  L.  35  jfr. 
253,  når  tingmændene  næktede  dom;  G.  L.  214  og  256  for 
ulovlig  forligelse  (at  5repa  nidr  rett  konungs).  Fremdeles 
for  drab  af  kongens  åriftand  (G.  L.  170;  F.  L.  IV.  57), 
slagsmål  i  fylkeskirke  (F.  L.  II.  10),  misdeild  i  gildehus  (G. 
L.  187),  ulovlig  fængsling  (G.  L.  253;  F.  L.V.  15),  enkelte 
overtrædelser  af  hvalretten  (G.  L.  150,  jfr.  F.  L.  XIV.  10) 
og  for  ildspåsættelse  på  sæter  eller  desl.  i  almenning  (F.  L. 
XIV.  8).  Ved  en  retterbod  af  Magnus  Erlingss5n  blev  den 
end  videre  foreskreven  for  dombrud  (G.  L.  32;  F.  L.  V.  46) 
og  for  mened  (G.  L.  28).  —  Særskilt  forekommer  imidlertid 
denne  bod,  under  benævnelsen  skogarkaup^  som  en  tillægs- 
bod  for  de  såkaldte  6fundardrep^  se  G.  L.  200  jfr.  189  og 


NORDMÆNDENES  GAMLE  STRAFPERET.  35} 

207;  F.  L.  IV.  22  jfr.  19  og  42.  Efter  udtrykkene  ^  synes 
herved  at  være  ment  torlre  slag  (drep),  tilfojede  under  kvjali- 
ficerende  omstændigheder,  navnlig  på  offentlige  steder,  i  vred 
hu.  Sådanne  slag,  hvilke,  ifolge  sin  egen  beskaffenhed,  alene 
skulde  have  raedfort,  foraden  den  fornærmedes  ret,  12  5res- 
boden  til  kongen,  synes  oprindelig,  på  sårome  made  som  de 
storre  fornærmelser  på  legeme  og  ære,  at  have  pådraget  for- 
nærmeren fredloshed.  Men  idet  legemsfornærmelserne  i  al- 
mindelighed  gik  over  til  bodesager,  og  derunder  afhug  eller 
sår  dannede  en  egen  klasse  med  bestemte  b5der  til  den 
fornærmede  efter  skadens  beskaffenhed  og  bod  til  kongen 
efter  fomærmerens  egen  stand,  synes  hine  voldsomheder  at 
have  udgjort  en  mellemtlasse,  omtrent  svarende  til  tremarks- 
sagerne  ved  krænkelser  på  ejendom;  sednere  synes  også  visse 
sår  (ovænishogg,  F.  L.  IV.  19  og  42)  at  være  satte  i  klasse 
hermed,  jfr.  G.  L.  238  slutn.  —  Ved  denne  tillægsbod  gjaldt 
også  den  særegenhed,  at  der  af  den  forlods  skulde  udredes 
fnld  ret  til  den  fornærmede  anden  gang  foruden  den,  som 
fornærmeren  strax  havde  måttet  udrede,  og  alene  overskud- 
det tilfaldt  kongen. 

Kong  Håkon  Måkanesdn  nedsatte  ved  en  retterbod  fra 
slutningen  af  sin  regjeringstid  bSderne  til  kongedømmet  til 
en  tredjedel  (felldi  sekt  til  |)ri8jungs,  M.  L.  X.  1  No.  1  og 
5,  jfr.  IV.  2;  F.  L.  Indl.  2,  Hkb.  15),  —  således  at  40  mark 
nedsattes  til  13^  mark  («  8  ftrtuger  og  13  mark),  15  mark 
til  5,  3  mark  til  1  og  12  5rer  til  ^  mark.  —  I  M.  L.  X. 
2,  No.  1  siges  der  fremdeles,  at  Magnus  Håkonssdn  ved 
sin  lov  -  revision  videre  nedsatte  boderne  til  en  fjerdedel  af 


*  Mærk  således  G.  L.  189:  ef  madr  veitir  (Jdnim  manni  ofundar- 
drep  i  flokki;  kap.  200:  ef  m.  er  ofundadr  eda  lostinn;  F.L.IV. 
22:  ef  m.  lystr  annann  heiptugri  hendL 


de  gamle  belQb.  Meo  dette  kan  ikke  være  ment  som  en 
almindelig  redaktion  af  satserne;  ti  i  den  nye  lov,  sådan 
som  den  foreligger,  viser  sig  kong  Hikon  Håkonssdns  b5de- 
satser,  tredjedelen  af  de  gamle,  altså  8  drtuger  og  13  marks, 
5,  1  og  ^  marks  samt  for  småforseelser  1  5res  bod,  gjenneai- 
gående  at  være  bibeholdte.  Alene  i  nogle  tilfælde  går  ned* 
sættelsen  til  en  fjerdedel;  således  er  boden  for  at  drage  kniv 
imod  nogen  nedsat  fra  12  til  3  5rer  (M«  L.  IV.  14,  jfn  Hkb. 
44);  for  selvtækt  fra  12  til  3  drer,  samt  for  boran,  ulovlig 
hjemsdgelse  og  voldsom  modstaod  mod  rettens  uddvelse  fra 
40  til  10  mark  (M.  L.  VIII.  1  og  V.  17,  jfr.  G.  L.  34, 
141,  142  og  121);  for  at  handle  med  fredl5s  mand  fra  3 
mark  til  6  6rer  (M.  L.  VIII.  13,  jfr.  G.  L.  140  og  F.  L. 
III.  23);  for  at  vise  sin  umage  bort  og  lade  ham  gå  og  tigge 
fra  3  mark  til  6  drer  (M.  L.  V.  15  jfr.  G.  L.  70).  Ligeledes 
er  15  marks -boden  i  4  tilfælde  nedsat  til  4  .(istedetfor  5) 
mark,  nemlig  for  dombrud.  (M.  L.  I.  8,  jfr.  G.  L.  32),  for 
mened  (M.  L.  IX.  16,  jfr.  G.  L.  28;  for  hver  uskyldig  med- 
sværger  fra  3  mark  til  6  orer);  for  ulovlig  forligelse  i  tyvs- 
sager  (M.  L.  IX.  2,  3  og  7,  jfr.  G.  L.  256)  samt  for  at 
fæste  funden  hval  uforsvarlig  (M.  L.  VIL  64,  jfr.  F.  L.  XIV. 
10).  —  Pi  lignende  made  sees  erkebiskop  Jan  i  sin  kristen- 
ret  at  have  nedsat  den  ældre  (erkebiskop  Sigurds)  kristen- 
rets  b5der  for  kristendomsbrud  til  det  halve^  medens  forholdet 
i5vrikt  er  bibeholdt  uforandret. 

Den  offentlige  bod  for  almindelige  forbrydelser  tilfaldt 
på  landet  i  almindelighed  kongen  alene.  Kun  b5der  for 
overtrædelse  af  tingordningen ,  såsom  for  nævndermændenes 
udeblivelse,  tilfaldt  bonderne  (G.  L.  3;  F.  L.  I.  1,  X.33)^ 


^  If&lge  G.  L.  3  tilfaldt  40  marks- boden  for  et  heit  fylkes  udebH- 
velse  fra  lagtinget,   -  hyilket  har  yæret  betraktet  som  en  art 


N0RDMÆNDBNE8  GAMLE  STRAFFERET.  g5g 

Derhos  tilfaldt  de  b5der,  som  kongen  selv  eller  hans  år^ 
mænd  måtte  erlægge,  bOnderne,  medens  boder,  som  lænder- 
mæodene  erlagde,  deltes  roellem  kongen  og  bonderne  (G.  L. 
71;  F.  L.  IV.  53,  V.  13,  X.  33  jfr.  Indl  12,  hvor  det 
samme  siges  om  sysselmændene).  —  I  hyeme  deltes  b5deroe 
mellem  kongen  og  bymændenes  kasse  (B.  R.  13  — 17,  20, 
22  0.  fl.),  og  det  samme  synes,  idetmindste  tildels,  at  have 
gjældt  på  Oplandene  (se  Eids.  L.  gl  L.  IL  S.  523).  — 
Boder  for  hriatendomahrud  tilfaldt  efter  6.  L.  22,  hvis  de 
ikke  oversteg  3  mark,  biskoppen  alene,  medens  de  storre 
boder  deltes  mellem  ham  og  kongen;  i  de  ovrige  lagdommer 
tilfaldt  også  de  storre  b5der  biskoppen  alene  (F.  L.  III.  23; 
B.  K.  R.  16;  E.  K.  R  30  og  32).  idet  kongen  kun  i  fred- 
loshedstilfælde  tog  en  andel   af  det  forbradte  gods  (på  Op- 

• 

landene  og  i  Vigen).  —  Efter  Magnus  lagabøters  lov^  til- 
faldt de  verdslige  b5der  på  landet  kongen  alene;  dog  tilfaldt 
b5der  for  overtrædelser  af  tingordenen  kongen  og  bonderne 
hver  for  det  halve,  undtagen  i  fredl5shedstilfælde,  hvor  også 
for  disse  overtrædelser  b5derne  tilfaldt  kongen  alene  (M.  L. 
I.  5).  —  I  byerne  tilfaldt  derimod  2  tredjedele  af  alle  boder 
kongen  og  en  tredjedel  bymændenes  kasse,  undtagen  i  fred-*- 
loshedssager,  hvor  boden  tilfaldt  kongen  alene  (B.  L.  I.  4 
og  Epilog,  gl.  L.  II.  S.  286).  —  Boderne  for  kristendoms- 
brud  tilfaldt  biskoppen  alene,  undtagen  i  fredloshedssager, 
hvor  boden  tilfaldt  biskoppen  og  kongen  hver  med  det  halve 
(M.  G.  K.  R.  3,  9,  10  0.  fl.;  J.  K.  R.  19,  se  og  13  og  14). 
Boder,  som  de  kongelige  ombudsmænd  måtte  erlægge,  tilfal- 
der i  den  nye  lov  altid  kongen  (M.  L.  IV.  20,  VIII.  1  o.  fl.). 


oprOr,  —  kongen  og  lagdømmets  bfinder  hver  for  det  halve. 
Det  samme  foreskrives  i  G.  L.  313  (ikke  i  F.  L.  V.  43),  når 
fylkesmændené  ulovlig  pålagde  bann. 

Hist.  Tidsskr.    IV.  23 


354  ^^'  BRANDT. 

§4. 

Strafferettens  f5lgeode  udvikling.    Livs-,  legems- 

og  æresstraffe. 

Allerede  mod  slutningen  af  det  ældre  lovgivningstidsram 
mærker  man  kjendelige  spor  til   en  stræben  fra  det  offent- 
liges side  efter  at  tåge  straffemyndigheden   i   sin  egen  hånd 
og   alene  anvise  den  fornærmede  privatraand    en    anklagers 
rolle.     Derhos.sees  navnlig  kirken,  såsnart  den  havde  vundet 
en  nogenlunde  fast  stilling  og  makt  inden  samfundet,  at  have 
gjort  sin   auktoritet  gjældende    til    strafferettens    omdannelse 
overensstemmende  med  den  kristelige  opfatning  af  forbrydel- 
sen  som  en  synd  og  straffen  som  en  retfærdig  gjengjældelse. 
En  sådan  udvikling  af  strafferetten    kunde  også  meget  ve] 
foregå  uden  noget  åbenbart  brud  på  selve  det  gamle  princip, 
ved  på  den  ene  side  efterhånden  at  begrænse  privathævnen  in- 
den stedse  snevrere  grænser,  og  på  den  anden  side  i  stedse  stQrre 
udstrækning  at  benytte  den  adgang,  som  det  offentlige  altid 
havde  til  at  optræde  som  fornærmet  part  ved  alle  forsætlige 
lovovertrædelser.  ^-  Heraf  måtte  det  da  igjen  blive  en  natur- 
lig félge,  at  man,  uden  at  opgive  straffens  oprindelige  betyd- 
ning   af   oprejsning    og    fyldestgj5relse    for    den  fornærmede, 
efterhånden  kom  til  at  forbinde  hermed   en  forestilling  om, 
at  den  tillige  skulde   virke  afskrækkende  fra  forbrydelser  i 
almindelighed.  —  Men  en  sådan  opfatning  af  forbrydelse  og 
straf  måtte  igjen,   når   den  f5rst  havde  vundet  en  alminde- 
ligefe  indgang,    på  mange   måder  f5re  til  et  helt  forandret 
system   såvel    i   henseende  til   beddmmelsen    af  lovbruddets 
egen  karakter,   som  ved  ansættelsen  af  straffen    og   straf- 
ondets  art 

I  Magnus  Erlinffsslhis  retterbod  (af  1164),  G.  L.  32, 
F.  L.  V.  44  —  46,  som  netop  for  en  væsenlig  dei  skyldes 


M0RDMÆNDENE8  GAMLE  STBAFFERET.  355 

gejstlighedens  indflydelse,  er  deo  forandrede  opfatning  sær- 
deles kjendelig^,  og  end  roere  fremtræder  denne  i  Håkon 
Håkonsséns  i  F.  L.  Indl.  og  i  Håkonarbogen  indtagne  ret- 
terb5der  et  århundrede  sednere:  Dbodesagernes  tal  for5ges, 
og  det  netop  med  sådanne  f orb  ry  deiser,  hvis  indre  strafvær- 
dighed  er  st5rst,  såsom  barnemord,  der  tilforn  blot  var  en  3 
marks  sag  (G.  L.  22);  forpliktelsen  til  at.  overholde  lovlig 
fældede  domme  indskjærpes  på  det  alvorligste,  og  straffen  for 
domrov  forhQjes  fra  18  5rer  til  15  mark;  privathævnen 
indskrænkes  betydelig,  og  kongen  får  det  endog  i  sin  makt 
gjennem  meddelelse  af  landsvist  at  tvinge  eftermålsmændene 
til  at  liade  drabssager  afgjore  ved  dom,  bvorhos  det  nyere 
sagetal  (F.  L.  VI.  2)  giver  dorasmændene  myndighed  til 
efter  omstændighederne  at  moderere  roandeboden.  På  den 
anden  side  bestemmes  det  nu,  at  boder  skal  erlægges,  selv 
om  gjerningsmanden  virkelig  mister  sin  fred  (F.  L.  Indl.  3, 
4»  8),  og  de  kongelige  ombudsmænd  indskjærpes  plikten  at 
efterspore  og  straffe  misdædere  (F.  L.  Indl.  12). 

Magnus  lagdbéters  love,  der  helt  igjennem  bærer  præg 
af  den  store  tilvæxt,  kongedømmet  som  central -auktoritet  i 
samfundet  nu  havde  modtaget,  viser  også  i  strafferetten  et 
faldstændikt  omslag  af  den  gamle  opfatning.  Al  straf  ndgår 
her  fra  staten  selv,  og  privathævnen  bliver  fuldkommen  af- 
skaffet  (M.  L.  IV.  12  jfr.  20  og  X.  2;  Hkb.  42).  Selv 
hvor  den,  der  har  5vet  drab' eller  legemsfornærmelse,  ikke 
kan  betale  bbdernOv  må  han  dog  ikke  refses  eller  dræbes  af 
andre  end  den  kongelige  ombndsmand;  „ti  det  er  loven,  som 
refser,  og  ikke  han,  hvor  han  gj5r  sin  skyldighed,  efter  som 
loven  byder;  men  andre  gjdr  det  af  had  og  avind"  (M.  L. 
IV.   16);   drab  på  den,   der  har  kongelikt  lejde,    gj5res  til 


^  Jfr.  Munch,  d.  n.  F.  Hist  II.  S.  936-38. 

23^ 


356 


FE.  BRANDT. 


ubddesag   (M.    L.    IV.   4).     Ubodesagemea   antal    er   for- 
5get;    den  ubetingede   fredloshed    overgår    til    livsstraf,    og 
legemlig  refselse  anvendes  nu    i   flere   tilfælde    (M.    L.    IV. 
16.  beg.  og  X.  2.  No.  11).    Derimod  forsvinder  den  simple 
utlegS  i  sin  gamle  betydning.    I  de  groveste  tilfælde  bibehol- 
des fredlosheden  i  betydning  af  landsforvisning  og  formues- 
konfiskation,  såsom  i  M.  L.  III.  3  og  5,  IV.  11,  X.  1;  men 
iQvrikt  gjælder  nu  overalt  som  regel,  at  alle  sager,  som  kan, 
også  skal  afgj5res  ved  boier.     N§r   det   alligevel   på   nogle 
steder  heder,  at  den  fornærmede  skal  fare  utlæg,   hvis    han 
ikke  vil  bOde,  såsom  for  legemsfornærmelse  (M.  L.  IV.  19), 
for  hor  (IV.  25),    da   viser  lovstederne  selv,  at  dette  alene 
er  en  talemåde,  og  at  det  også  i  dette  tilfælde  er  kongens 
ombudsmand,   der   bringer  den  subsidiære   straf  i  udovelse. 
Enkelte  steder  står  litlegft  igjen  som   en  levning  fra  de  ældre 
kilder,    medens  strafl^en  i  virkeligheden  er  bSder,    såsom  M. 
L.  IX.  5,  hvor  der  raenes  en  bod  af  4  mark,  jfr.  kap.  7  og 
kilden,    G.   L.  254.     På  samme  made  er  vistnok  slutnings- 
bestemmelsen i  M.   L.  IV.  25,    der    tillader   blodhævn    for 
gjentaget  hor,  alene  ved  uopmærksomhed  indko.mmet  i  enkelte 
afskrifter  i  landsloven  fra  F.  L.  XI.  14;  medens  dette  tillæg 
mangler  såvel  i  det  tilsvarende  kap.  26  af   byloven  som  i 
parallelstedet  i  G.  L.  32.  —  Endelig  undergik  bodeaystemet 
i  den  nye  lov  den  gjennemgribende  forandring,   at  den  per- 
sonlige ret  ikke  længer  var  bestemt   alene  i  forhold  til  ved- 
kommendes stilling  i  sarafundet,  men  for  hvert  enkelt  tilfælde 
skulde  bestemmes  ved  skj5n  af  6  eller  12  af  lagmanden  eller 
syssel manden  opnævnte  mænd  efter  sagens  samtlige  omslæn— 
digheder,    ligesom  landnåmet  skulde  rette  sig  efter  åværkets 
stQrrelse  indtil  et  efter  den  fornærmedes  stand  afpasset  maxi— 
mum  (M.  L.  IV.  12  og  VII.  20  jfr.  48).     Også  bSderne  til 
kongen  for  legemsfornærmelser  er  nu  overalt  bestemte  efter 


NORDMÆNDENES  GAMLE  STRAFFERET.  ^^*J 

fornærmelseDS  egen  beskaffenhed,  istedetfor  at  6§rb5der  tid- 
ligere rettede  sig  efter  fornærmerens  staod  (M.  L.  IV.  19); 
og  hvor  domsmændene  på  gruod  af  formildende  omstændig- 
heder  nedsætter  boden  til  den  fornærmede,  loves  der  udtryk- 
kelig  i  kap.  20,  at  b5derne  til  kongen  skal  eftergives  i 
samme  forhold.  —  I5vrikt  måtte  også  den  almindelige  reduktion 
af  de  offentlige  b5der  til  tredjedelen  af  deres  tidligere  st5r- 
reise  uundgåelig  bidrage  til  at  forstyrre  systemet  med  absolut 
lovbestemte  bSder,  da  de  reducerede  satser,  især  under  pen- 
genes stadig  synkende  værdi,  hyppig  måtte  vise  sig  ganske 
upassende. 

De  mærkeiige  forskrifter  i  M.  L.  IV.  17,  der  vistnok 
som  læresætninger  skriver  sig  fra  en  tidligere  tid,  men  som 
lovbad  dog  forst  er  ndtalle  af  kong  Magnus,  viser  noksom, 
at  den  nye  lov  åbent  vedkjender  sig  og  vil  hævde  opfatnin- 
gen  af  forbrydelsen  som  brud  på  den  sædelige  livsorden  og 
af  straffen  som  en,  fra  3vrighedens  af  gud  forlenede  straffe- 
kald  udgangen,  retfærdig  gjengjældelse^  Men  ved  siden 
heraf  fremhæver  dog  loven  samfundets  sikkerhed  mod  ildgjær- 
ningsmænd  som  straffens  nærmeste  hensikt  (se  M.  L.  IV.  3, 
4:  „ef  konungr  e6a  hans  umbodsma5r  lata  refsa  til  land- 
reinsanar  ok  fridar^). 

Endelig  må  det  mærkes,  at  den  nye  lov  i  ethvert  til- 
fælde  gjQr  drabsmandens  adgang  til  at  beholde  sin  fred  af- 
hængig  af,  at  han  erholder  kongelig  landsvist,  i  hvis  mangel 
livets  tab  og  formueskonfiskation  lige  så  vel  rammer  ham 
som  morderen,  medens  det  efter  de  ældre  love  var  til- 
strækkelikt,  at  han  forlikte  sig  med  den  dræptes  frænder  o\i 
erholdt  tryghedstilsagn  af  dem  (M.  L.  IV.  1  jfr.  2  og  16). 
—  Ligeledes  er  den  undvegne  ubodemands  adgang  til  at 
gjenerholde  sin   fred  ved  at  bringe  sandt  hærsagn  efter  den 

»  Jfr.  Munch  d.  n.|F.  Hist.  IV.  1.  S.  523. 


358  '^-  BRANDT. 

nye  lov  atliængig  af  kongelig  landsvist,  medens  han  efter  de 
ældre  love  fik  sin  fred  tilbage  aden  videre  (M.  L.  IIL  6). 

Uaktet  således  det  gamle  straflfesystem  med  fredl5shed 
og   bod  i  navnet   er  bibeholdt  i  det  væsenlige  uforandret  i 
Magnas    lagabdters    lovgivning,    så   er   dog    i    virkeligheden 
strafferetten   i  denne  så  forandret  og  har  i  den  grad  tilegnet 
sig  de  nyere  grondsætninger,  at  overensstemmelsen  med  den 
ældre  egentlig  alene  er  tilstede  i  navnet     Og  dette  har  netop 
sin  grand    deri,    at  apparatet  for  en  virkelig  strafferet  selv 
under  privathævnens  herreddmme  var  tilstede,  men  kun  til- 
dækket  af  denne,  så  at,  hvad  det  kom  an  på,  egentlig  alene 
var  en  forandret  omfatning  af  det,  som  skede,  og  dettes  be- 
tydning.    Det  punkt,   hvori  sporene  af  straffens   oprindelige 
betydning  endnu  er  bevarede  og  holdt  sig  længst,  er  straffe- 
ondets  egen  art,    idet  fAhedaairaffe  manglede;    men  dette 
blev  af  ganske  andre  grunde,  nemlig  af  hensyn  til  de  fiskale 
interesser,  fdrst  i  en  meget  sednere  tid  forandret,  og  ad  en 
ganske  forskjellig  vej,   nemlig  gjennem  benyttelse  af  forbry- 
dernes  arbejdskraft.     I  den  virkelige  brug  havde  man  allerede 
mod  slutningen  af  det  13de  århundrede:   livs-  og  legems- 
straffe,  landsforvisning,  formueskonfiskation  og  b5der. 

LivS"  og  legemastraffen  opfattes  i  den  nye  lov  som 
selvstændige  strafonder  og  ikke  som  blot  naturlige  fQlger  af 
fred-  og  retlosheden.  Livsstraf  modsættes  udtrykkelig  fredlos- 
hed  i  M.  L.  IX.  I,  jfr.  IV,  11.  \  Den  fuldbyrdedes  altid  ved 
lialsbagning,  jfr.  G.  L.  259;  F.  L.  IV.  10.  —  Legemsstraffe  an- 

^  Det  siges  her,  at,  hvor  yiglysningen  og  den  dræptes  siktelse 
samtidig  fremkommer  på  fbrste  ting,  skal  den  sidste  stå  for 
fulde  fremfor  den  fdrste,  dog  så,  at  gjerningsmanden  ikke  bliver 
morder  men  alene  fredlds.  FredlOsheden  er  i  dette  tilfælde 
åbenbart  strengere  end  i  de  drabssager,  hvor  viglysningen  stod 
forfulde,  og  hvor  drabsmanden  havde  adgang  til  at  slippe  med 
bdder,  —  men  på  den  anden  side  mildere  end  i  mordtilfælde, 
hYor  den  medfOrte  liYSStraf.    Jfr.  F.  L.  IV.  7  og  G.  L.  240. 


MORDMÆNDENES  OAHLG  STRAFFERET.  359 

vendtes  efter  den  ældre  lovgivning  kan  i  enkelte  tilfælde  på 
frie,  nemlig  for  småt  tyveri,  gadelob  (G.  L.  253,  F.  L.  XIV. 
2,  B.  R.  168),  og  efter  kristenretten  for  omgjængelse  mod 
naturen,  gilding  (6.  L.  30,  F.  L.  Indl.  11).  Derimod  havde 
disse  sin  regelmæssige  anvendelse  på  trælle,  hvor  de  imidler- 
tid nærmest  er  at  betrakte  som  taktelser,  ikke  som  egentlige 
straffe.  Således  for  at  spise  kj5d  i  fasten  (6.  L.  20),  for 
at  udsætte  sit  barn  (G.  L.  22,  F.  L.  II.  2),  for  helligbrdde 
(G.  L.  16,  F.  L.  IL  28),  for  at  I5be  bort  (F.  L.  X.  40). 
Selv  for  kongens  årmand,  der  i  regelen  foradsættes  at  være 
træl,  foreskriver  F.  L.  V.  43  legemlig  refselse  efter  kongens 
bestemmelse,  når  han  misbruger  sin  embedsmyndighed  og 
ikke  kan  bode.  For  tyveri  bestemte  G.  L.  259,  at  inden- 
landsk  træl  skulde  halshugges  men  adenlandsk  træl  pidskes; 
trælkvinde  eller  frigiven  kvinde,  som  stjal,  skulde  miste  5rene 
og  næsen.  —  Den  nyere  lovgivning  anvender  derimod  pidsk- 
ning  som  regelmæssig  straf  for  simpelt  tyveri,  subsidiært  for 
b5der,  i  gjentagelsestilfælde  i  forbindelse  med  brændemærke 
(M.  L.  IX.  1),  hvorhos  den  påbyder  legemlig  straf  i  en 
flerhed  af  nye  tilfælde.  Således  sætter  M.  L.  IV.  14,  B. 
L.  15,  jfr.  Hkb.  44  håndens  gjennemstikning  som  straf  for 
at  stikke  med  kniv,  og  M.  L.  IV,  15,  B.  L.  Ij5,  jfr.  Hkb. 
45  fortændernes  udbrydning  for  mænd,  som  bides.  Borg- 
retten  (gl.  L.  III.  S.  144)  sætter  håndens  tab  som  straf  for 
hug  eller  stik  og  håndens  gjennemstikning  som  straf  for 
pust;  hvis  en  hirddreng  slog  en  væbner,  skulde  han  miste 
sin  hånd,  og  hvis  han  skjeldte  ham  ud,  stikkes  gjen- 
nem  sin  arm.  Sammesteds  foreskrives  „at  ligge  i  stokken 
på  vand  og  br5d**  som  straf  for  at  hæve  våben  mod  nogen 
i  vred  hu  samt  for  vaktfors5mmelse  i  fejdetid.  M5rkt  fæng- 
sel  (at  setjast  i  myrkvastofu)  foreskrives  i  Byloven  VI.  3 
(jfr.  Epilog  gl.   L.  II.  S.  286)    for   vækternes   forsømmelse 


360 


FR.  BRANDT. 


(medens  III.  4  aoveoder  pidskning  som  straf  for  ikke  at 
ville  holde  vitevakt);  ligeledes  foreskrives  morkt  fængsel  for 
deo,  der  oækter  at  indfinde  sig  på  kongens  kaldelse  (Rb* 
11  Oktbr.  1303),  samt  for  dem,  der  går  med  skjulte  våben 
i  kj5bstæderne.  I  Magnas  lagaboters  retterbod  af  1273 
(Hirdskrå  36)  forudsættes  fængsel  regelmæssig  anvendt  istedet- 
for  livsstrafifen  for  drab  under  formildende  omstændigheder. 
Refselse  (pidskning)  efter  lovlig  dom  foreskrives  endvidere 
i  M.  L,  V.  2  for  koblersker;  i  VII.  37  for  dem,  som  patter 
andres  kj6r,  samt  i  VIII.  5,  B.  L.  13  for  den  insolvente 
debitor,  der  lober  bort.  Ved  Rb.  18  Febr.  1348  blev  brænde- 
mærke  fSjet  til  lovbogens  straf  for  mened  (IX.  16). 

Æresatraf  som  sådan  var  ganske  uforenelig  med  det 
gamle  straffesystem.  En  mands  borgerlige  ære  var  ikke 
noget,  hvorover  der  vilkårlig  kunde  disponeres,  eller  som 
kunde  afgives  til  en  andens  fyldestgjorelse.  Derimod  forstår 
det  sig,  at  den  faJctiske  infame  der  ledsager  visse  efter  den 
almindelige  mening  skammelige  handlinger,  heller  ikke  hos 
vore  forfædre  kunde  være  uden  retlig  betydning.  Dette  viser 
sig  allerede  i  de  ældste  love  deri,  at  handlingens  skammelige 
karakter  stundum  udtales  i  selve  loven,  s§  at  domfældelsen 
altså  indeslutter  en  foraktelig  karakteristik  af  den  d5mte;  den 
legemlige  refselse  var  jo  også,  hvor  den  anvendtes,  ligefrem 
beregnet  på  forhånelse.  I  forbindelse  hermed  ser  man  til- 
lige,  at  visse  forbrydelser  medforte  tabet  af  personlig  ret^ 
uden  at  dog  forbryderen  mistede  sin  fred.  Dette  var  således 
tilfældet  for  småt  tyveri,  hvinske  samt  for  den,  der  pattede 
andres  kjor  eller  stjal  i  andres  urtehave  (G.  L.  253;  F.  L. 
XIV.  12,  13,  14;  B.  R.  147,  148,  168;  M.  L.  IX.  1,  9, 
10  jfr.  VII.  37);  endvidere  for  den,  som  skar  andres  silde- 
garn istykker  (F.  L.  XV.  6);  for  arbejdsfére  betlere  (F.  L. 
V.  32  (Hkb.  40)  og  X.  39,  jfr.  B.  R.  163;  M.  L.  IV.  28); 


NORDMÆXDENES  GAMLE  STRAFFCRET.  3g| 

for  dem,  der  næktede  at  opfylde  sin  vidneplikt  eller  svor 
falsk  ed  (F.  L.  IV.  7  og  XIII.  25,  jfr.  M.  L.  IV.  11,  IX. 
16  og  Rb.  18  Febr.  1348);  for  den,  der  manglede  våben 
(F.  L.  VII.  13).  Disse  folk  kunde  altså  af  enhver  ustraffet 
forhånes  og  slåes,  jfr.  B.  R.  112  og  131.  I  M.  L.  III.  11 
bestemtes  det,  at  den,  som  manglede  de  anordnede  våben, 
skulde  være  halvrettesmand ,  og  i  IV.  27,  at  slagskjæmper^ 
(bodslottar) ,  som  ubudne  trængte  sig  ind  i  gjestebud,  alene 
skulde  tåge  halv  ret,  om  de  blev  bortjagede  med  hug  og 
slag.  —  Da  den  personlige  ret  efter  de  gamles  opfatning 
ligefrem  var  udtrykket  for  individets  plads  og  betydning  i 
det  borgerlige  samfund,  kan  man  således  på  en  vis  made 
betrakte  retlosheden  som  en  virkelig  æresstraf,  idet  beskyt- 
telse på  liv  og  lemmer  naturligvis  ikke  unddrages  den  ret- 
l5se,  og  vistnok  heller  ikke,  i  alle  fald  de  grovere,  for- 
gribelser  på  hans  ejendom  var  tilladte. 

Blandt  de  vanærende  prædikater,  hvormed  lovene  be- 
lægger  visse  handlinger,  kan  mærkes:  at  heita  drengr  at 
verri  eller  at  heimsJcari^  således:  når  nogen  utilbbrligen  tager 
hjemmegift  til  systeren  af  den  umyndige  broders  gods  (F. 
L.  XI.  9;  M.  L.  V.  3);  når  ombudsmanden  tager  bestikkelse 
ved  bortbygsling  af  en  gård  (M.  L.  VII.  7);  når  nogen  hug- 
ger halen  af  anden  mands  hest  (M.  L.  VII.  37);  når  nogen 
ubevisligen  roser  sig  af  at  have  ligget  hos  en  k vinde  (M. 
L.  IV.  29:  snapr);  for  hvinske  (M.  L.  IX.  10,  jfr.  F.  L. 
XIV.  12:  hvinn)]  når  en  handel  var  sluttet  uden  vidner, 
skal  sælgeren  efter  M.  L.  VIII.  10,  B.  L.  9  nækte  den  med 
sin  ed  „e8a  haldist  kaup  peirra  snapa^^;  når  en  færgemand 
vidende  satte  en  tyv  over  færgested,  skulde  han  efter  M.  L. 
VII.  47  (kilden  til  Lovb.3— 11— 8)  miste  sin  hud  „ok  heita 
pjofs  nautr^\  —  I  en  retterbod  for  Bergen  af  Håkon  Mag- 
nussen den  yngre  (gl.  L.  III.  S.  210)  jfr.  dronning  Filippas 


362 


FB.  BRANDT. 


anordoing  af  1425  (Paus  S.  237)  foreskrives,  at  horkvinder, 
tyve,  menedere  og  andet  udædisk  folk,  som,  efter  at  være 
bortviste,  kommer  tilbage  igjen,  skal  „miste  dret  og  drage 
steoe  af  by^S  hvilken  sidste  straf  oftere  forekommer  for 
kvinder  i  de  svenske  og  danske  kjdbstadlove,  se  K.  Aochers 
Skr.  II.  S.  743  fgg. 

Ved  M.  L.  IV.  23  blev  som  almindelig  straf  for    ære- 
krænkende  beskyldninger,  hvilke  i  den  ældre  ret  var  beteg- 
nede som  iitleg5armal,  men   i    den    virkelige   brug    vistnok 
forlængst    gåede    over     til     bodesager,   fastsat    en    bod    af 
4  mark  til  kongen  (jfr.  Hkb.  37;  B.  R.  152  og  G.  L.  138). 
Denne  samme  bod,    der  vistnok  er  dannet  efter  den  gamle 
15  marks -bod,  er  i  den  nye  lov  ligeledes   sat  for   hælen 
og  uhjemlet  besiddelse  af  tyvekoster,  hvilket  efter  den  ældre 
lov  også  havde  medf5rt  litlegd  (M.  L.  IX.  4,  6,  7,  jfr.  6. 
L.  254,  257,  258),  såvelsom  for  mened,  der  efter  loven  ogsi 
medførte  tabet  af  personlig  ret  og  seHnere   tillige    belagdes 
med   brændemærke    (M.  L.  IX.  16,    Rb.   18    Febr.    134S). 
Det   var  således  natarligt,    at  denne  bod  måtte  antage  eo 
særlig  odi5s  karakter;   man  finder  også,  at  den  i  og  for  sig 
har  været  betraktet  som  vanærende,  uden  hensyn  til  forbry- 
delsens  beskafifenhed,  jfr.  Chr.  IV.  L.  I.  6,    der   finder   det 
forn5dent   udtrykkelig   at  sige,    „at  man  ikke  bliver  ærelos 
for  domrov,  uaktet  man  b5der  4  mark".    For  ærekræokende 
beskyldninger  tilfojer  derimod  Chr.  IV.  L.  III.  21  udtrykke- 
lig, idet  den  gjentager  bestemmelsen  i  M.  L.  IV.  23  om  4 
marks   bod:    at   injurianten    skal    „blive    en  I5gner  derfor'', 
hvorved  denne  bod  på  samme  made  som  den  tilsvarende  tre- 
marks-bod  i  Danmark  (J.  L.  II.  109)  ligefrem   er  betegnet 
som  infamerende,  jfr.  Rosen  vinge  Retshist  IL  S.  116.  —  I 
Borgretten  (gl.  L.  144)  bestemmes  ligeledes,  at  den^  der  kal- 
der  en  anden  tyv,  eller  brager  andre  ukvemsord,  skal  i  alle 


NOBDMÆNDENES  GAMLE  8TRAFFERET.  ^§3 

borgfolkenes  nærværelse  bede  den  fornærmede  om  forladelse 
„og  sige,  at  han  loj  som  en  skalk". 

Pi  denne  made  ndviklede  den  faktiske  infami,  der  i 
visse  tilfælde  havde  fiet  udtryk  i  selve  loven,  sig  efterhån- 
den  på  en  halv  tilfældig  made  til  virkelig  æresstraf.  Uden 
tvi  vi  havde  dette  for  en  væsenlig  del  sin  grand  i,  at,  på 
samme  tid,  som  straffenes  ofifentlige  karakter  mere  og  mere 
gik  ind  i  bevidstheden,  forbandt  man  i  den  almindelige  me- 
ning et  strengere  juridisk  begreb  med  den  i  domsform  ud- 
talte  dadlende  karakteristik.  —  Særskilte  juridiske  virkninger 
udenfor  dem,  som  umiddelbart  fulgte  af  den  manglende  be- 
skyttelse mod  ærefornærmelser,  samt  udyktigheden  til  at 
være  vidne  og,  i  den  sednere  tid,  til  at  vinde  kj5bstadbor- 
gerskab,  omtales  ikke  i  vore  ældre  retskilder. 

Heller  ikke  findes  der  i  vore  gamle  love  spor  til,  at 
nogen  juridisk  infami  har  fulgt  visse  stillinger  eller  nærings- 
veje,  såsom  b5ddeltjeneste ,  uækte  fbdsel  o.  dl.  —  Om  den, 
der  blev  skyldtræU  fordi  han  ikke  kunde  betale  sin  gjæld, 
var  det  i  6.  L.  71  udtrykkelig  sakt,  at  han  beholder  sin 
personlige  ret  mod  alle  andre  end  kreditor,  dennes  hustru  og 
6vrige  trælle,  jfr.  M.  L,  VIII.  5,  B.  L.  13. 


§5. 
Tilregneligheden. 

Af  hvad  foran  er  udviklet  fremgår  det  konsekvent,  at 
handlingens  tilregnelighed  måtte  være  en  n5dvendig  betingelse 
for  strafansvaret  ikke  mindre  i  forhold  til  modparten  end  i 
forhold  til  det  offentlige.  P§  den  anden  side  folger  det  af  den 
overvejende  betraktning  af  forbrydelsen  som  fomærméUey  at 
gjerningens  objektive  indhold  måtte  tillægges  en  aldeles  over- 
vejende    betydning,    så    at    dels    strafskyldens    forskjellige 


364 


FR.  BRANDT. 


grader  ikke  kunde  ffi  den  dem  tilkommende  indflydelse,  dels 
omvendt  hensyn,  der  var  den  egentlige  moralske  skyld  aved- 
kommende,  i  væsenlig  grad  knnde  blive  bestemmende  for 
ansvaret.  Men  i  det  hele  finder  man  dog,  at  de  gamle  har 
beddmt  tilregneligheden  pfi  en  human  made,  og  en  stor  del 
af  de  ældre  uregelmæssigheder  er  også  i  Magous  lagab5ters 
lovgivning  udslettede. 

1.   Vådesgjeminger  medfSrte  aldrig  bod  til  kongen.   Den 
private  bod  afhang  af  sagens  beskaffenhed,  hvorved  navnlig 
skadens  egen  st5rrelse  blev  afgj5rende.     Hvorvidt  selve  den 
ulykkelige  folge  var  gjerningsmanden  tilregnelig  som  naktsom 
eller   ganske    utilregnelig,    synes  aldrig  at  have   kommet    i 
betraktning,    når    kun  skaden  var  forvoldt  ved  den  andens 
frie    handling;    denmod    havde    det   naturligvis   en  væsenlig 
indflydelse,    når    den    skadelidende    selv    for  nogen  del  var 
skyld  i  ulykken.     Efter  G.  L.  169  og  172—177  skolde  der 
for  vfidesdrab  b5des  fuld  mandebod  til  den  dræptes  frænder, 
medmindre  den  dræpte  selv  havde   deltaget  i    den    gjerning, 
der  forvoldte  hans  dod,  da  han  selv  måtte  bære  en  forholds- 
mæssig   del    af  ansvaret,    og   boden  for  de  ovrige  i  samme 
forhold    nedsattes.     Samme  regel   synes   at  have    gjældt  om 
uaktsom  legemsbeskadigelse.     Efter  F.  L.  IV.  26— 28  skulde 
den   uaktsomme    drabsmand   forlade   landet   inden  5  nætters 
frist    om    sommeren    og    halv   måned  om  vinteren,  men  be- 
holde  alt  sit  gods.     Denne  landflyktighed,  —  der  vistnok  lige 
så  meget  tilsiktede  den  uaktsomme  drabsmands  egen  sikker- 
hed  som  at  skåne  den  dræptes  efterladte  for  hans  nærværelse, 
der  hos  dem  måtte  vække  smertelige  erindringer  S  —  har  neppe 


*  Jfr.  v.  Amira  S.  114  jfr.  89—90.  Forf.s  opfatning  af  landflyktig- 
heden  i  dette  tilfælde  som  en  art  formildet  titlegd  lader  sig  neppe 
forsvare;  den  litlegb,  som  de  cit.  lovsteder  foreskriver  for  det  til- 
fælde, at  gjerningsmanden  ikke  forlader  landet,  bdr  neppe  forst&es 


NORDMÆNDENES  OAMLB  STRAFFERET.  3^5 

gjældt  odenfor  drabstilfælde.  Uaktsom  legemsbeskadigelse 
synes,  i  lighed  med  legemsbeskadigelse  tilfojet  i  vaDvid,  at 
have  medfort  sårbod  og  lægeloD.  Den,  som  forsætlig 
kastede  efter  én,  men  imod  sin  vilje  rammede  en  anden 
(gassa-glæpr),  skulde  efter  G.  L.  205  alene  bode  6  orer  til 
den  rammede.  Udfordrede  nogen  en  anden  til  tvekamp  eller 
til  ryggetag  (bjarueggjan),  kunde  han  efter  6.  L.  216  ingen 
liod  kræve  for  den  skade,  han  muligens  fik.  At  kaste  på 
en  anden  i  sp5g  var  efter  B.  R.  86  ansvarsfrit.  —  M.  L. 
IV.  13  foreskriver  ligeledes,  at  kongen  ikke  tilkommer  boder 
for  vådes værk.  Med  hensyn  til  den  private  bod  skulde  der 
navnlig  tåges  hensyn  til,  om  gjerningen  var  foretagen  i  et 
nyttikt  ojemed  eller  ganske  unodig.  Når  således  2  mænd 
huggede  tommer,  og  den  enes  axe  for  af  skaftet  og  dræpte 
den  anden,  skulde  der  alene  bodes  fjerdedels  mandebod  til 
den  dræptes  arvinger.  Men  hvis  nogen  dræpte  en  anden 
ved  at  skyde  eller  kaste  over  hus  eller  plankeværk,  måtte 
han  bode  halv  mandebod.  Den  nye  lov  bestemmer  tillige, 
at  det  ikke  skal  ansees  for  våde,  om  nogen  slår  eller  hugger 
efter  én  og  rammer  en  anden,  da  han  jo  i  ethvert  fald  vilde 
gj5re  skade.  Men  hvor  nogen  frivillig  indlod  sig  i  bryden 
eller  leg,  fik  hver  passe  sig  selv,  og  ingen  bod  kunde  kræves, 
når  blot  den,  som  skadede  den  anden,  gjorde  sin  ed  på,  at 
det  skede  mod  hans  vilje.  Jfr.  Chr.  V.  Lovb.  6—11—3 
til  6.  For  skade,  som  nogen  fik  af  anden  mands  gildre 
eller  selvskud  i  udmarken,  som  var  bekjendtgjort  ved  kirke 
eller  på  tinge,  skulde  efter  M.  L.  VII.  58  ikke  bodes.  Var 
det  derimod  ikke  lovligen  bekjendtgjort,  skulde  den,  som 
udiagde  gildret,    hvis  nogen    deraf  fik   bane,    bode  5  mark 


anderledes  end  som  et  tilkjendegiyende  om,  at  han  ikke  m&  vænte 
nogen  beskyttelse  mod  den  dræptes  families  hævn. 


366  FR.  BRANDT. 

til  den  dræptes  arving,  og  for  anden  legemsskade  8§rb5der 
efter  6  mænds  dom. 

Samtlige  love  foreskriver  derhos  ubetinget  arveloshed 
for  den,  som  dræpte  sin  arvelader,  selv  om  det  var  ganske 
ntilregnelikt;  „heller  skal  kongen  tåge  arven  end  han",  6. 
L.  164;  F.  L.  IV.  31  og  VIII.  14;  M.  L.  V.  9. 

Når  G.  L.  130  sætter  3  marks  bod  til  kongen  for  den 
fors&rgelsespliktige,  som  viser  den  trængende  fra  sig  og  lader 
ham  omkomme  af  hjælpel5shed ,  da  er  dette  ikke  opfattet 
som  egentlig  naktsomt  drab,  roen  som  en  modvillig  fors5m- 
melse  af  forsdrgelsesplikten ,  jfr.  kap.  70^  der  sætter  samme 
bod  for  den,  der  lader  den  trængende  gå  om  at  tigge,  se  og 

F.  L.  IX.  25  og  M.  L.  V.  22,  der  forandrer  dette  således, 
at  den  fors5rgelsespliktige,    hvis  den   trængende  omkommer, 
skal  bode  fald  mandebod  såvelsom  tegngilde,  medens  straffen 
for  at  lade   ham  gå   og  tigge  i  kap.   15  sættes  til  6  5rer. 
Jfr.  derimod  G.  L.  100. 

Uaktsom  skadetilfdjelse  på  gods  medfdrte  aldrig  boder 
men  kun  erstatning.  Uaktsom  ildspåsættelse  skulde  erstattes 
fuldt  ud,  G.  L.  99  og  100;  F.  L.  XIII.  12.  —  M.  L.  VII. 
27  (kilde  til  lovb.  6 —  19  —  3  og  12)  bestepimer,  at  man 
ikke  er  ansvarlig  for  den  skade,  Bom  kommer  af  den  ild, 
som  man  har  i  sit  hus  (de  såkaldte  3  lovlige  arnesteds-ilde: 
i  våningshus,  bryggerhus  og  badstue),  med  mindre  man  bor 
som  lejlænding  på  anden  mands  jord,  i  hvilket  tilfælde  natur- 
ligvis regelen  om  lejlændingers  ansvar  kom  til  anvendelse^ 
således,  at  lejlændingen  skulde  skafife  de  fornSdne  roaterialier 
til   nye   huse,   men  jorddrotten  bekoste  deres  opf&relse  (jfr. 

G.  L.  73,  F.  L.  XIII.  2).  For  skade,  som  kom  af  ild, 
man  benyttede  udenfor  sit  hus  (iitbur5ar-eldr),  skulde  maa 
derimod  altid  gi  ve  fuld  erstatning,  men  ingen  b5der.     Viste 


NORDMÆNDENES  GAMLE  8TRAFFERET.  ggj 

nogen  voxen  mand  et  barn  efter  ild,  var  han  ansvarlig  for 
den  skade,  som  deraf  kunde  komme. 

Angående  uaktsomhed  med  ild  i  hyerne  indeholdes  tem- 
melig udfQrlige  pol itiforsk rifter  i  bylovene.  Allerede  B.  R. 
130  og  131  forbyder  at  bære  ild  ntildækket  over  gaden  og 
pålægger  den,  i  hvis  hus  der  opkommer  ild,  så  at  luen  slår 
ud  gjennem  ljoren,  en  bod  af  9  5rer,  selv  om  den  ikke  ud- 
breder  sig  videre.  B.  L.  VI.  9  og  10  foreskriver,  at  ingen 
ovne  eller  ildhus  eller  bryggerpander  (ketilgar8r)  må  benyt- 
tes, forinden  de  af  gjaldkeren  og  r§dmændene  er  besiktede 
og  fundne  forsvarlige,  og  at  badstuer,  bagerovne  og  smedjer 
alene  må  anlægges  på  de  steder,  som  gjaldkeren  og  råd- 
mændene  med  kongens  bifald  bestemmer.  Ild  skulde  altid 
forvares  enten  i  lykter  eller  lamper  eller  i  kulbækkener  af 
sten  eller  metal.  Ilden  skulde  overalt  slukkes,  når  der  var 
ringet  til  ildslukning,  og  måtte  ikke  tændes,  fQr  der  var  rin- 
get til  ottesang  om  morgenen.  Hvo,  som  slukkede  sednere 
eller  tændte  den  tidligere  uden  nSdvendighed ,  såvelsom  hvo 
der  til  nogen  tid  bar  utildækket  ild  ude  eller  gjorde  ild  op 
på  tomter  eller  gader  eller  brygger  eller  ude  i  gårdene  eller 
på  almenningerne,  med  mindre  det  var  for  at  bræde  sit  hus 
eller  skib  eller  brænde  ligstrå,  var  br5dig  I  mark  til  kon- 
gen. Opstod  der  ildsvåde  af  nogens  uforsiktighed ,  så  at  en 
fjerding  af  byen  brændte  op,  skulde  den  skyldige  b5de  10 
mark  til  kongen  for  hver  fjerding,  som  ved  hans  uforsiktig- 
hed var  opbrændt,  og  erstatning  til  de  skadelidende  efter 
lovlig  dom. 

2.  Om  vanvittige^  som  begik  drab,  bestemmer  F.  L.  IV. 
32,  at  de,  når  de  fik  sin  helbred  igjen,  skulde  fare  af  landet 
men  beholde  alt  sit  gods.  For  legemsbeskadigelse  skulde 
den  vanvittige  erlægge  sårbQder  og  lægelOn,  men  intet  til 
kongen.      Den    foregående    art   31    bestemmer   derhos,   ^X 


3gg  FB.  BRANDT. 

„hvis  en  fader  bliver  så  rasende  (oerr),  at  han  dræber  sin 
85n,  eller  s5u  sin  fader,  eller  broder  sin  broder,  da  skal  han 
fare  af  landet  utlæg  og  aldrig  komme  i  landet  mere^  samt 
have  sin  arveret  efter  den  dræpte  forbrndt.  I  det  ganske 
tilsvarende  sted  i  6.  L.  164  heder  det  derimod,  at  „når 
nogen  begår  rasende  mands  drab  (ods  manns  vig):  son  dræ- 
ber fader,  fader  sOn  eller  den  éne  af  syskende  den  anden, 
eller  barn  dræber  sin  moder  eller  moder  sit  barn,  da  for- 
bryder  han  den  arv,  som  han  skulde  tåget  efter  den 
dræpte;  men  han  skal  blive  i  landet  og  gange  til  skrift  og 
beholde  alt  sit".  Den  forskjellige  ndtryksmåde  i  disse 
lovsteder  synes  imidlertid  at  tyde  på,  at  der  på  de  2  sidste 
steder  ikke  egentlig  er  tænkt  på  virkelikt  vanvid,  men  nær- 
mest på  ustyrlig  heftighed,  hvis  ulykkelige  udbrud  inden  den 
nærmeste  familiekreds  er  blevet  bedomt  med  en  særlig 
skånsel,  og  ved  et  slags  eufemisme  betraktet  som  en  dje- 
blikkelig  afsindighed.  Denne  opfatning  bestyrkes  ved,  at  F. 
L.  IV.  31  jfr.  Hkb.  21  til  slutning  tilfojer:  „med  mindre 
han  bryder  Ids  af  bånd,  hvori  han  er  sat  for  sin  galskabs 
skyld"  (i  hvilket  fald  det  vistnok  er  meningen,  at  den  al- 
mindelige  regel  i  art.  32  indtræder);  det  synes  nemlig  natur- 
ligere at  forstå  denne  undragelse  i  forhold  til  artikkelens 
hele  indhold,  end  blot  til  den  umiddelbart  foran  foreskrevne 
arvsforbrydelse.  —  Efter  M.  L.  IV.  9  skulde  den  vanvittige, 
som  begik  drab,  b5de  fnld  raandebod,  ifald  han  formåede 
det;  men  formåede  han  det  ikke,  skulde  han,  når  han  fik 
sin  helbred  igjen,  fare  af  landet,  indtil  han  kunde  betale 
sine  b5der.  For  legemsbeskadigelser  skulde  der  udredes 
sårboder  og  lægelon  af  hans  gods  men  intet  til  kongen. 
Noget  tilsvarende  til  bestemmelserne  i  G.  L.  164  og  F.  L. 
IV.  31  findes  ikke  i  M.  L.,  da  henvisningen  i  IV.  3  (at 
drab  på  forældre,    born    eller  syskende  er  ubodesag,    „hvi6 


MORDMÆNDENES  GAMLE  8TRAFFERET.  3g9 

det  ikke  er  rasende  roands  værk")^,  vistnok  alene  har  hensyn 
til  den  almindelige  regel  i  art.  9. 

3.  Bdm  var  ansvarsfrie  i  Gulatingslagen  indtil  sit  12te 
år  og  i  Frostatingslagen  til  sit  8de  år.  Indtil  den  tid  stod 
faderen  til  ansvar  for  deres  handlinger  (åbyrgjast  verk  barns- 
ins,  hvilket  dog  ikke  kan  være  at  forstå  om  andet  end 
erstatningsansvaret),  ligesom  barnet  heller  ikke  tog  ret  for 
fornærmelser,  begåede  mod  det  Derfra  og  til  sit  15de  8r 
var  barnet  halvrettesmand:  gav  og  modtog  halve  b5der  (G. 
L.  190;  F.  L.  IV.  34  og  36;  B.  R.  48,  49,  51  jfr.  97).  — 
Skade  pfi  gods,  som  gjordes  af  nmyndige,  skulde  alene  er- 
stattes halft  (jfr.  G.  L.  97  og  99).  For  tyveri  af  en  umyn- 
dig skulde  efter  G.  L.  259  alene  gives  erstatning;  efter  B. 
R.  116  skulde  derimod  b5rn  mellem  8  og  15  år  svare  halve 
tyvsbdder.  Den  umyndige  drabsmand  skulde  efter  de  citerede 
lovsteder  jfr.  G.  L.  159  fores  ud  af  landet  inden  5  dage  men 
beholde  sit  gods.  Med  fuldmyndighedsterminen,  det  15de  fir, 
indirådte  også  den  fulde  ansvarlighed.  —  Ved  M.  L.  V.  22 
blev  myndighedsterminen  forlænget  til  det  20de  fir,  men  ved 
Rb.  1280  art.  9  bestemtes,  at  den  kriminelle  lågalder  såvel- 
som  vidnedyktigheden  fremdeles  skulde  indtræde  ved  det  15de 
år.  Den  nye  lov  bestemmer  i5vrikt  intet  særskilt  om  an- 
svaret for  de  umyndiges  handlinger,  uden  for  så  vidt  IX.  7 
gjentager  budet  i  G.  L.  259,  at  den  umyndige  tyv  alene 
skal  svare  erstatning  men  intet  b5de  til  kongen,  jfr.  også  M. 
L.  Vil.  27.  Meningen  har  dog  udentvivl  været,  at  nmyn- 
dige for  drab  og  legemsbeskadigelse  skulde  erlægge  den  pri- 
vate bod,  men  intet  til  kongen.  Bestemmelsen  i  Chr.  V. 
L.  1—22—9  er  tågen  af  J.  L.  II.  50. 


*  Jfr.  Magnus  ErlingssOns  Rb.,  G.  L.  32,  der  tilfOjer,  „8å  at  vitter- 
lig siDdsforvirring  er  tilstede*S 

Hist.  Tidsskr.    IV.  24 


370 


FR.  BRANDT. 


4.  Også  huinder  betraktes  i  de  ældste  love  på  en  vis 
made  som  mindre  tilregnelige  eller  rettere  som  mindre  an- 
svarlige, hvilket  dog  maske  rettest  opfattes  som  udtryk  for 
en  fdlelse  af  det  lidet  tilfredsstillende  for  mænd  i  at  ove 
hævn  mod  en  kvinde.  Efter  den  oven  citerede  G.  L.  159 
skulde  den  kvinde,  som  dræpte  en  mand,  være  fredlos  og 
hendes  arvinger  skolde  fore  hende  ud  af  landet  (jfr.  B.  R. 
51).  M^n  da  dette  siges  i  modsætning  til  den  nmiddelbart 
forudgående  sætning:  at  den  mand,  som  dræber  en  kvinde, 
skal  være  lige  så  fredlos,  som  om  han  havde  dræpt  en  mand, 
sees  meningen  at  være,  a^  kvinden  blot  skulde  rdmme  af  landet, 
i  liuhed  med,  hvad  Frostatingsloven  bestemmer  om  dem,  som 
begik  drab  af  våde  eller  i  van  vid.  F.  L.  IV.  33  siger  også 
i  samme  forbindelse,  at,  hvis  en  kvinde  dræber  en  mand,  har 
den  dodes  frænder  ret  til  at  dræbe  hende,  bifald  de  vil*',  om 
hun  ikke  farer  bort  inden  5  dage  om  sommeren  eller  en 
halv  måned  om  vinteren.  Det  samme  gjaldt  efter  kap.  35, 
hvis  en  kone  i  hidsighed  dræpte  sin  mand;  dræpte  konen 
deriinod  sin  mand  eller  anstiftede  hans  drab  i  utuktig  for- 
ståelse med  nogen  anden,  skulde  hun  være  ugild  for  den 
dræptes  frænder,  om  de  vilde  dræbe  eller  lemlæste  hende, 
og  de  sædvanlige  boder  udredes  af  hendes  gods.  —  Når 
kvinder  sloges,  skulde  efter  G.  L.  190  ingen  anden  have  ret 
derfor  end  de  selv.  Efter  F.  L.  X.  38  skulde  den  kvinde, 
som  slog  en  anden  kvinde,  alene  bode  halv  ret;  men  slog 
en  kvinde  nogen  mand,  skulde  hun  bode  fuld  ret.  Samme 
lovsted  bestemmer  endvidere,  at  kvinde,  som  stjæler, 
skal  svare  halve  bdder,  hvilket  stemmer  med  hvad  B.  R. 
116  bestemmer  om  bdrn.  Ifolge  det  bekjendte  sted  i  G. 
L.  259  skulde  fribåren  kvinde,  som  stjal,  fores  od  af  landet, 
og  frigiven  kvinde  eller  indfddt  trælkvinde  de  3  f5rste  gange 
refses  ved  at  miste  begge  orene  og  næsen,  men   „siden  kan 


NORDBfÆNDENCS  QAHLE  STRAFFERET.  3y] 

hun  stjæle  så  meget  han  lyster";  hvorimod  den  frie  mand 
fiåvelsom  den  indfodte  træl  skulde  halshugges  og  den  nden- 
lands  f5dte  træl  eller  trælkvinde  piskes.  —  I  den  nye  lov 
er  naturligvis  disse  særegenheder  bortfaldne.  Ved  M.  L.  IV. 
3  er  hustruens  drab  på  sin  inand  sSvelsom  mandens  drab 
på  konen  i  utuktig  hensikt  anseet  som  ubodemål. 

5.  Trællene  indtog  også  i  henseende  til  ansvaret  for 
misgjerninger  en  undtagen  stilling,  hvorved  det  dog  ikke  så 
meget  var  deres  ringere  tilregneiighed,  men  snarere  deres  lave 
plads  i  sarafundet  og  hensynet  til  herrens  fordel,  der  kom 
i  betraktning.  De  stod  egentlig  udenfor  retsforbindelsen  ^  og 
betraktedes,  ligesom  dyrene,  mere  egnede  for  tukt  end  for 
straf;  fredloshed  i  sin  sande  betydning  var  uanvendelig  på 
dem.  Forsåvidt  derfor  ikke  herren  selv  overtog  ansvaret, 
blev  forbrydelser,  som  for  frie  medforte  fredl5shed  elUr  bod, 
for  trælle  anseede  med  legemlig  refselse^;  således  efter  G. 
L.  16,  20,  22,  259;  F.  L.  II.  2  og  28;  B.  K.  R.  14;  E. 
K.  R.  12.  G.  L.  163  foreskriver  noxæ  datio,  hvis  en  træl 
dræber  nogen  mand;  i  modsat  fald  skal  herren  bode  40 
mark  (tegngildet  til  kongen).  Også  G*  L.  204  mener  vist- 
nok,  at  trællen  skal  ud leveres,  når  det  heder,  at,  hvis  en 
træl  slår  nogen  fri  mand,  skal  herren  forlige  sig  med  den 
fornærmede  eller  gjore  trællen  fredl5s,  men  intet  bQde  til 
kongen.  Tvivlsommere  er  derimod  G.  L.  99,  der  siger,  at 
træl,  som  gj5r  sig  skyldig  i  forsætlig  ildspåsættelse,  er  fred- 
los.  Den  samme  grundsætning  synes,  uanseet  den  alminde- 
lige  rogel  om  herrens  ansvar  for  sin  træl  i  F.  L.  X.  40,  at 
have  været  anvendt  på  erstatningsansvaret  i  F.  L.  XIII.  21, 
bvorefter  kvæg,  som  ulovligen  dræbes  af  en  træl^    kun  skal 


t'  ^  „|)rælar  eru  eigi  i  Idgum  eda  landsrétt  med  d5rum  mdnnum'* 

siger  Erling  ^  kjalgssdn  (01.  Helliges  Saga  kap.  104). 
>  Jfr.  Hist.  Tidsskr.  I.  S.  202. 

24» 


ii* 


372  ^^  BRANDT. 

erstattes  halft.  Alene  for  tyveri  straffes  den  indenlandske 
træl  efter  G.  L.  259  ligesom  den  frie  maod  med  ddden;  meo 
her  er  det  egentlig  den  frie,  som  nndergives  trælle-bebaudling, 
og  ikke  omvendt.  —  Trællen  straffedes  ikke,  når  han  begik 
tyveri  eller  arbejdede  på  helligdag  sammen  med  fri  mand; 
roen  ansvaret  pålå  udelakkende  denne  (G.  L.  261;  B.  K. 
R  14).  Den,  som  traf  nogens  træl  på  sin  hest  eller  båd, 
kande  efter  F.  L.  X.  44  frit  banke  trællen;  men  herren 
skålde  ikke  b5de  noget  åfang  derfor. 

6.  Med  hensyn  til  skade,  som  voldes  af  dyr^  ndeo  at 
være  foranlediget  af  nogen,  var  det  efter  alle  lovene  regel, 
at,  hvis  noget  dyr  havde  dræpt  eller  såret  et  menneske, 
skålde  dyret  ndleveres,  eller  ejeren  i  mandel  deraf  ansees 
med  bdder  både  til  kongen  og  til  den  fornærmede,  som  om  haa 
selv  havde  forvoldt  det,  G.  L.  147  og  165;  F.  L.  V.  16 
Og  17;  M.  L.  IV.  22,  hvilken  sidste  imidlertid  lader  boden 
til  kongen  bortfalde.  Anden  skade  erstattes  i  almindelighed 
med  det  halve,  G.  L.  97  jfr.  217;  F.  L.  V.  18,  X-  46,  XI. 
26;  M.  L.  IV.  22  slutn.,  VII.  25,  36  og  38.  Egne  regler 
for  ansvaret  gjaldt,  når  heste  sloges.  II vor  storfæ  tilfojer 
hinanden  skade,  skal  der  i  almindelighed  gives  fuld  erstat- 
ning for  det  svagere  eller  ringere,  men  kun  halv  for  det 
stærkere  eller  værdifuldere  dyr,  jfr.  Chr.  V.  N.  L.  6 — 10  —  5 
og  6.  For  skade,  som  gjordes  af  kvæg,  der  kom  ind  på 
fremmed  mark,  hvor  der  var  lovlikt  ^ærd%  skulde  der  gives 
fuld  erstatning;  dog  Ikke  over  dyrets  værdi  (G.  L.  82;  F, 
L.  XIII.  18  og  20;  M.  L.  VII.  32)  K  Når  F.  L.  Xllt  19 
og  20  jfr.  M.  L.  VII.  30  i  enkelte  tilfælde  foreskriver  land- 
nåm, har  dette  sin  grund  i,  at  skaden  er  betraktet  som  lige- 
frem  at  tilregne  ejerens  fonvotn meise. 


*  Jfr.  Ugcblad  for  Lovkyndighed  rn.  m.  X.  s.  330. 


N0RDMÆNDBNE8  GAMLE  8TRAFFERET.  ^*J^ 

§6. 

Fortsættelse.    Formildende     og    skjærpende    om- 
stændigheder.     Modstilstand,    selvforsvar,     hævn 

på  stedet,    retorsion. 

At  de  med  en  forbrydelse  forbundne  skjærpende  eller 
formildende  omstændigheder  har  været  tillakt  nogen  ind- 
flydelse  på  strafifen  i  det  enkelte  tilfælde,  antydes  i  de  ældste 
love  intetsteds,  og  det  vilde  heller  ikke  passet  til  det  hele 
system,  da  boden,  hvormed  fredl5sheden ,  for  så  vidt  den 
ikke  var  ubetinget,  skulde  afbodes,  var  uforanderlig  fastsat 
i  loven,  og  dens  storrelse  bestemt  efter  ganske  udvortes  hen- 
syn. Alligeve]  forstår  det  sig  selv,  at  netop  de  gamles  op- 
fatning  af  forbrydelsen  som  en  forurettelse,  og  af  strafifen  som 
en  oprejsning  derfor,  måtte  fore  derhen,  at  et  væsenlikt 
hensyn  toges  til  de  konkrete  omstændigheder,  hvorunder 
gjerningen  var  forSvet.  Man  finder  derfor,  at  visse  betegnende 
omstændigheder  ved  gjerningen  af  loven  selv  er  tagne  i  be- 
traktning ved  ansvarets  bestemmelse,  eller  endog  er  afgjorende 
for  selve  forbrydelsens  retlige  karakteristik.  Således  var 
hemmelig  eWer  åbenlys  fremgangsmåde  skjelnemærket  mellem 
mord  og  simpelt  drab,  samt  mellem  tyveri  og  det  mindre 
strafbare  ran;  åbenJijertig  tilståelse  og  villighed  til  at  h'6de 
var  betingelsen  for,  at  den  blot  egenmæktige  benyttelse  af 
fremmed  gods  skulde  undgå  at  ansees  for  ran,  samt  de  be- 
tydeligere beskadigelser  af  andres  gods  undgå  fredloshed 
(G.  L.  92  og  96  og  F.  L.  XV.  11)  ^  Injurianten  kunde 
efter  G.  L.  196  fri  sig  for  straf  ved  at  angre  og  tilhage- 
kalde   sine    ord.      Drab    eller    legemsfornærmelser    medforte 


'  Jfr.  Chr.  V.  N.  L.  6—17—41  slntn.,  der  er  tågen  af  J.  L.  IlL  54. 


374  ^^-  BRANDT. 

særskilte    tillæ§sb5der,    når   de    var  forovede   på  en  hånliff 
eller  ondskabsfuld  måde^    se  P.  L.  IV.  17  og  18;   G.    L. 
185  og  195  og  især  238,  240,  241  og  242,  der  i  drabstiU 
fælde  foreskriver  dels  dobbelt  mandebod,  dels  fuld  ret  nden- 
for  mandeboden  til  den  dræptes  frænder,  og  en  tillægsbod  af 
3  mark    eller    12  Qrer  foruden   tegngildet   til    kongen,    hvis 
gjerningen   enten    var   forovet    på  en  særdeles  grusom   eller 
forhånende  made,   eller  forbanden  med  mishandling  af  liget, 
eller  hvis  gjerningsæanden  bagefter  pratede  af  sin  dåd  eller 
undlod    betimelig  at  byde  boder  og  sQge  forlig.     Fremdeles 
lader  stor  vækt  på,    om   forbrydelsen   var  for5vet  på  visse 
særlig  fredede  steder  og  tider.     Det    var   således    nidings- 
værk    at    dræbe    nogen    hjemme  i  hans  hus  (G.  L.  178;  F. 
L.  IV.  5).     Ligeledes  var  det  fredloshedssag  at  dræbe  kon- 
gens årmand,  når  han  beværtede  kongen  \  eller  s5kte  kongens 
sager  til  tinge;  medens  ellers  drab  på  årmanden,  der  forud- 
sættes   at  være   af  trælle-æt,    alene  bQdedes  med  15  marks 
boden  til  kongen  (G.  L.  170,  jfr.  F.  L.  IV.  57  og  58).    Ifélge 
G.  L.  187  og  198  jfr.  F.  L.  IV.  58  og  61  steg  hver  mands 
ret  til  det  dobbelte,  når  han  drog  til  ting,  til  kirke  eller  til 
gilde,    så  at  selv  trællen  tilkom  b5der,    når  han  fulgte  sin 
herre    did,    og    efter  B.  R.  135  fordobledes  hver  mands  ret 
under   julefreden.     Brud  på   lagtingets  fred  var  efter  F.  L. 
I.  5    ubodesag;    det   samme    foreskrev    Magnus    ErlingssSns 
retterbod,  G.  L.  32,  om  slagsmål  i  kirke  eller  på  kirkegård, 
medens  F.  L.  II.  10    i    henseende    til   straffen  skjelner  efter 
kirkernes  rang,  og  B.  K.  R.  18,  E.  K.  R.  37,  alene  pålæg- 
ger  gjerningsmanden  at  bekoste  kirkens  fornyede  vielse. 

Men  også  udenfor  de  tilfælde,  hvor  visse  med  forbrydel- 
sen forbundne  skjærpeude   eller  formildende    omstændigheder 


Se  fortællingen  om  Åsbjdm  Selsbane,  Olaf  d.  Helliges  S.  kap.  106. 


NORDMÆNDENES  QAMLB  STRAFFERET.  3';^5 

▼ar  tillakt  en  lovbestemt  virkning,  var  det  oatorlikt,  at 
overalt,  hvor  ^'erningens  fOlger  ikke  var  ufravigelig  lovbe- 
stemte, mStte  de  konkrete  otnstændigheder,  hvorunder  deo 
▼ar  forovet,  få  en  væsenlig  indflydelse  ikke  alene  på  vil- 
kårene, hvorunder  gjerningsmanden  erholdt  fred  og  landsvist, 
men  vel  også  på,  hvorvidt  han  overhovedet  opnåede  forlig. 
Herpå  findes  mange  exempler  i  sagaerne,  og  fornemmelig  i 
drabssager,  hvor  vistnok  eftermålsmændenes  ret  til  at  nækte 
drabsmanden  forlig  ander  hele  det  ældre  tidsrom  i  det  mindste 
i  formen  var  anerkjendt,  finder  man  jevnlig,  at  samtlige 
sagens  omstændigheder  bliver  tagne  i  betraktning  ved  mande- 
bodens  fastsættelse,  uaktet  loven  udelukkende  ^or  denne 
afhængig  af  den  dræptes  personlige  ret,  jfr.  F.  L.  VL  1  og  2. 
I  Magnus  lagaboters  love  påbydes  det  ligefrem,  at 
samtlige  formildende  eller  skjærpende  omstændigheder  skal 
tåges  i  betraktning  ved  fa8tsættelsen~af  mandeboden  såvelsom 
af  den  fornærmedes  personlige  ret  i  hvert  enkelt  tilfælde 
(M.  L  IV.  12  og  19).  Ligeså  bestemmer  M.  L.  VII.  39 
om  ulovlig  brug  af  anden  mands  ting,  at  den  skyldige  skal 
yib5de  til  ejermanden  efter  lovlig  dom  og  efter  sagens  om* 
stændigheder  (eptir  atvikum):  hvilken  nddvendighed,  der  drev 
ham  til  at  tåge  tingen,  eller  hvilken  avind  dermed  var  vist, 
eller  hvilken  skade  derved  var  voldt  tingens  ejer,  eller  hvad 
mand  denne  var,  —  både  skadegjæld  og  sådan  bod,  som  6 
skjdnsomme  mænd  vurderer,  og  ligeså  til  kongedommet,  hvis 
omstændighederne  er  sådanne*'.  Her  synes  det  dog  snarere 
at  være  boden  selv^  og  ikke  blot  dens  stdrrelse,  der  er  gjort 
afhængig  af  de.  omstændigheder,  hvorunder  den  ulovlige  brug 
har  fundet  sted,  jfr.  kap.  48.  —  Det  citerede  sted  jfr.  kap. 
20  viser  tillige,  hvad  i  sig  selv  måtte  være  naturlikt,  at  den 
nye  lov  har  sluttet  sig  til  den  gamle  opfatning  af,  hvilke  om- 
stændigheder ved  gjerningen  der  fornemmelig  skulde  komme  i 


376  ^^'  BRANDT. 

betraktniog  til  bestemmelse  af  dens  straf barbed,  nemlig,  foroden 
skadens  egen  betydelighed  og  hvorvidt  den  fornærmede   selv 
har  haft  nogen  del  deri,  fornemmelig  hensynet  til,    hvorvidt 
den  for  den  fornærmede  har  været  roere  eller  mindre  kræn- 
kende.  —  B5derne  til  kongen   vedblev  derimod  også    i   den 
nye  lov  regelmæssig  at  være  lovbestemte;  men  i  virkeligheden^ 
kom  dette  dog  ikke  til  anvendelse  uden  ved  de  mindre  over- 
trædelser.    I  drabssager  var  vistnok  tegngildet  uforanderlikt 
13^  mark;    men  da  gjerningsmandens  ret  til   at  slippe   med 
b5der  her  var  afhængig  af  kongelig  landsvist,   var   der    ved 
dennes    meddelelse    fald   adgang  til  at  tåge  samtlige  sagens 
omstændigheder   i    betraktning.     Ligeledes    var   strafifen    for 
fbrste  gangs  stort  tyveri  (M.  L.  IX.  1)  og   for  attentat   pa 
voldtækt  (M.  L.  IV.  4  slatn.)   egentlig  ganske   overladt   til 
dommernes   skj5n,    dog   så   at    den  skyldige  måtte   beholde 
livet.     Og  ifdige  M.  L.  IV.   II   og  19  skulde  anstifteres  og 
deltageres   b&der   såvel*  til  kongen   som  til  den  fornærmede 
bestemmes  ved  skj5n  i   hvert    enkelt   tiifælde    efter    sagens 
beskaffenhed.    Navnlig  i  formildende  retning  giver  M.  L.  IV. 
17  og  20  dommerne  en  almindelig  adgang  til  at  lempe  såvel 
den  ofifentlige  som   den    private    bod    efter   samtlige    sagens 
omstændigheder,  og  de  anfbrte  steder  giver  tillige  en  ndfdrlig 
karakteristik  af  dis^e  og  deres  forskjellige  indflydelse,    hvori 
afgjdrende  hensynet  til  gjerningens  subjektive  side  og  viljens 
storre  eller  mindre  slethed  giver  sig  tilkjende. 

Den  nye  lov  har  som  folge  af  det  forandrede  system 
ndslettet  de  ældre  loves  bestemmelser  om  særskilte  tillægs- 
b5der  for  drab  og  legemsfornærmelser  under  visse  kvalifice* 
rende  omstændigheder.  Ligeledes  bortfaldt  den  gamle  for- 
skjel mellem  den  mere  eller  mindre  strafbare  5delæggelse 
eller  brug  af  fremmed  gods,  eftersom  gjerningsmanden  ved- 
gik  sin  gjerning  eller  ikke  (jfr.  dog  VII.  37),  og  heller  ikke 


NORDMÆNDENES  OAMLB  STRAFFERET.  377 

tales  der  om  DOgen  adgang  til  at  nndgå  straf  for  ærekræn- 
keiser  ved  at  tilbagekalde  sine  ord.  Derimod  opretholder 
loven  fremdeles  modsætningen  mellem  mord  og  drab  såvel- 
6OQ)  mellem  tyveri  og  ran,  eftersom  gjerningen  var  forQvet 
hemmelig  eller  åbenlyst;  men  det  f5lger  af,  Iivad  nys  er 
anforty  at  denne  modsætuing  for  drabssagers  vedkommende 
i  den  virkelige  anvendelse  måtte  tabe  meget  af  sin  betydning. 
Om  krænkelse  af  den  visse  tider  og  steder  tillakte  særlige 
fred  bestemmer  M.  L.  IV.  18  jfr  X.  2  no.  8  og  9  samt 
B.  L.  IV.  19  og  VI.  1 ,  at  hver  mands  ret  stiger  til  det 
dobbelte  på  ledingsfærd  med  kongen,  på  tinge  eller  på  stevne» 
i  gilder  eller  bryllupper,  under  sildfisket,  i  julehelgen  og 
påskehelgen,  i  bondens  hjem  og  pfi  torvet  i  byerne,  og  til- 
lige  bliver  boden  til  kongen  i  slige  tilfælde  foroget  meget 
betydelig.  Drab,  forovet  på  disse  tider  og  steder,  var  ubode- 
verk,  og  det  samme  gjaldt  efter  M.  L.  I.  5  om  lemster-sår 
(d.  e.  som  efterlader  varig  skade),  tilfojode  på  lagtinget, 
samt  IfSlge  M,  L.  IV.  4  om  drab  i  kongens  herberge  eller 
i  kongens  gård  eller  på  hans  skib.  Ovedes  drab  i  en  by 
eller  i  en  havn,  når  kongen  selv  var  der  tilstede,  skulde  dette 
tåges  i  betraktning  som  en  skjærpende  omstændighed. 

At  nødstilstand  måtte  udelukke  strå  fans  var,  forstår  sig 
selv,  for  så  vidt  som  den  ophævede  selve  handlingens  rets- 
stridighed,  se  således  bestemmelserne  om  strandhug,  G.  L.  303; 

F.  L.  VIL  23;  M.  L.  III.  13,  B.  L.  14.  Jfr.  M.  L.  VII.  37  slutn., 
hvorefter  den,  som  af  sult  malker  anden  mauds  kj5r,  er  fri 
for  straf,  men  pliktig  at  give  erstatning,  samt  IX.  1,  der 
ligeledes  fritager  den  for  straf,  som  stjæler  mad,  når  han  ikke 
kan  skaflfe  sig  f5den  ved  arbejde.  Det  samme  bestenimes  i 
kristenretterne  om  overtrædelse  af  forbudet  mod  ulovlig  spise, 

G.  L.  20;  B.  K.  R.  5;  E.  K.  R.  29;  F.  L.  II.  43.  Selv  hvor 
ikke  egentlig  n&d  kan  siges  at  være  tilstede,  aneikjeudes  ofte 


378 


FB   BRANDT. 


mindre  indgreb  i  andres  ejendom  for  tilladelige,  når  et  væsen- 
likt    behov   krævede   det.     Således  kunde  if5ige  F.  L.  XIII. 
10  slutn.  vejfarende  mand  sageslås  hugge  i  fremmed    skov^ 
hvad    han    beh5vede    til    at    istandsætte  sin   vogn  eller  sin 
bSd,  ^åveisom  til  brændsel,  og  efterXIV.  15  måtte  han  lade 
sin  hest  spise,    hvad  den  kunde,   af  det  græs,    som  voxede 
langs    Vfjen.      Disse    bestemmelser,    der    dog    nærmest    be- 
trakter  indgrebet    som    en   uskyldig  nyttesret  (jfr.  Chr.   V. 
L.  6 — 14—16  og  Eriks  sjæll.  L.  IL  58)    er    gjentagne    og 
udvidede  i  M.  L.  IX.  11  og  VII.  17,  hvorefter  man  ligeledes 
sageslos    kan    hugge  virke  til   plog   og  ard  i  fremmed  skov, 
samt  22  jfr.  B.  L.  IX.  10,  hvorefter  vejfarende  og  sofarende 
folk    i    nodstilfælde   kan   hugge  det  forn5dne  til  sit  redskabs 
istandsættelse  såvel  som  til   brændsel  for   et    d5gn,   nfir    de 
ikke    kan    få    det  kj5pt,    i  fremmed  skov,    uden   landnåm, 
blot  mod  at  betale  erstatning,  om  sådan  forlanges,  jfr.  Chr. 
V,  L.  6— 17-27. 

Selvforsvar^  hvor  man  blev  ulovlig  angreben,  eller  m5dte 
modstand,  når  man  lovligen  enten  gjorde  indforsel  hos  nogen, 
eller  anholdt  ham,  eller  vilde  hindre  ham  i  en  ulovlig  hand- 
ling, var  naturligvis  altid  tilladt,  og  lovene  udtaler  jevnlig, 
at  de  skyldige  i  slige  tilfælde  ligger,  ugilde,  om  de  får  sår 
eller  bane,  se  sfiledes  6.  L.  35,  77,  121,  143,  152,  269; 
F.  L.  V.  14,  45,  X.  17,  XIII.  10,  XIV.  12;  M.  L.  IV.  3, 
4,  16,  V.  17,  VIL  14,  VIIL  3.  —  Kun  hvor  nogen  bed 
en  anden,  bestemte  M.  L.  IV.  15,  at  selv  n5dværgestilfælde 
ikke  befriede  gjerningsmanden  for  boden,  men  alene  for  den 
legemlige  refselse. 

Ogsi  udenfor  n5dværgestilfælde  måtte  det  oprindelig  være 
enhver,  som  tilfdjedes  en  fornærmelse,  der  henhørte  til  atlegft- 
sagernes  klasse,  tilladt  på  stedet  at  tilbagevise  fornærmelsen, 
i    fornddent   fald    ved    at  fælde  fornærmeren.    Dette   fSlger 


NORDMÆNDENE8  OAMLB  STRAFFERBT.  3^9 

deraf,  at  denne  i  sådanne  sager  forst  ved  at  tilbyde  bdder 
ndtrådte  af  sin  5jeblikkelige  fredloshedsstand,  se  og  G.  L. 
152 1  og  189,  jfr.  F.  L.  IV.  9  og  10.  Men,  som  ovenfor 
bemærket,  er  denne  ret  til  umiddelbar  bævn  efterhånden  bleven 
^ndskrænket  til  de  mest  nærgSende  tilfælde.  Alle  de  ældste 
^love  frembæver  som  tilfælde,  hvor  man  kan  dræbe  fornærme- 
ren og  n^ive  den  dode  sag^,  1.  når  man  griber  nogen  i 
utuktig  omgang  med  sine  nærmeste  frændkoner  og  2.  når 
man  griber  nogen  i  sit  hus  ifærd  med  at  stjæle  (6.  L.  160 
jfr.  143;  F.  L.  IV.  39  og  40,  jfr.  Jodl.  7;  B.  R.  18;  B.  K. 
R.  (II)  15).  Fremdeles  tillader  G.  L.  195  og  196  udtrykke- 
Iig  den,  der  bliver  ti\fojet  visse  grove  legems  -  eller  ære- 
krænkelser,  at  dræbe  fornærmeren,  uaktet  fornærmelsen  i  sig 
selv  kun  medfiirer  fuld  rets  bod  (jfr.  F.  L.  IV.  17).  Her 
kan  også  mærkes  B.  B.  28,  der  dog  nærmest  handler  om 
virkelikt  selvforsvar.  —  Ved  Ilåkon  Håkonssons  Rb.  F.  L. 
Indl.  6,  bestemmes  i  almindelighed,  at,,  når  nogen  tilfdjer 
sageslds  mand  sår  eller  fuldrets  fornærmelse,  efter  tidligere 
at  have  gjort  sig  skyldig  i  og  erlakt  b5der  for  lignende  gjer- 
ning, da  behQver  den  fornærmede  ikke  at  modtage  forlig, 
hvis  han  ikke  vil,  men  kan  hævne  sig  på  fornærmeren,  uan- 
seet  dennes  tilbud  af  bdder. 

I  Magnas  lagabdters  lovgivning,  hvor  privathævnen  fuld- 
stændig  er  udslettet,  tåges  vistnok  den  naturlige  harme  over 
en  tilfojet  fornærmelse  i  væsenlig  betraktning  som  formildende 
omstændighed,  hvor  den  fornærmede  har  forgrebet  sig  pi 
fornsermeren ;  men  hævnen  erklæres  dog  aldrig  for  tilladt 
M.  L.  IV.  17  indskjærper,  at  det  ved  sagernes  pSddmmelsa 
nOje  skal  tåges  i  betraktning,  om  misgjerningen  er  dvet  mod 
sageslos  roænd,  eller  for  en  liden,  men  dog  nogen  sag,  eller 


'  ^å  er  vel,  ef  hefht  verør,  jfr.  171. 


380  ^^'  BRANDT. 

for  en  8tor  sags  skyld,  men  dog  ikke  så  tilstrækkelig,  at  et 
faldt  Dddværgestilfælde  kao  skjbnnes  at  have  været  tilstede. 
M*  L.  IV.  20  anviser  den  fornærmede  i  alle  tilfælde  den 
vej,  at  klage  for  kongens  ombudsmand,  når  fornærmeren 
vægrer  sig  ved  at  bdde.  Eir  ombudsmanden  uvillig  til  at 
bjælpe  den  fornærmede  til  hans  ret,  og  denne  derfor  hævner 
sig,  da  er  han  ansvarsfri,  for  så  vidt  hævnen  ikke  gir  videre 
end  fornærmelsen;  hvorimod  ombudsmanden,  som  fors5mte 
at  skaffe  ham  ret,  skal  udrede  boden  til  kongen.  Går  der- 
imod  hævnen  videre  end  fornærmelsen,  skal  det  overskydende 
b5des  sfivel  til  modparten  som  til  kongen,  og  af  disse  b5der 
skal  den,  som  hævnede  sig,  og  ombudsmanden,  som  fors5mte 
at  skaffe  ham  ret,  udrede  halvdelen  hver  (jfr.  Rb.  23  April 
1293  art.  6  og  11  Oktbr.  1303).  Hvis  den,  som  sageslds 
bliver  overfalden,  hævner  sig  i  samme  5jeblik  (f>egar  i  hri6- 
inni),  og  dette  med  vidner  bevises,  fritages  han  for  ansvar, 
dersom  det  ikke  går  videre  end  til  legemsbeskadigelse;  men 
bliver  det  fornærmerens  bane,  skal  sagen  afgj5res  efter  kon- 
gens bestemmelse  (jfr.  VII.  14  slutn.).  Som  f5Ige  heraf 
har  M.  L.  heller  intet  tilsvarende  til  6.  L.  160  og  F.  L. 
IV.  39  og  40;  B.  R.  18;  vel  har  2  hindskrifter  af  lands- 
loven foran  kap.  10  indskudt  et  kapittel,  der  tillader  at 
dræbe  den,  som  træffes  i  utuktig  omgang  med  den  andens 
nærmeste  frændkvinder;  men  at  dette,  der  ikke  findes  i 
noget  af  håndskrifteme  til  byloven,  ligeså  lidt  som  det  er 
optaget  i  Chr.  IV.  lovbog,  alene  ved  en  afskriverfejl  er  over- 
fdrt  fra  de  ældre  kilder,  fremgår  noksom  af  M.  L.  IV.  6, 
der,  ved  at  foreskrive  fuld  eller  halv  mandebod,  tydelig  til- 
kjendegiver,  at  retten  til  at  dræbe  horkarlen  er  bortfalden. 
Herimod  kan  heller  intet  ndledes  af  forudsætningerne  i  H. 
L.  I.  8  og  IV.  25  slutn.,  da  her  alene  udtryksmåden  i  kilderne 
er  bibeholdt. —  Chr.  V.  L.6— 12— 4  og5  er  tågen  af  J.LJII.37. 


NORDMÆNDENES  GAMLE  STBAFFEBET.  33  J 

I  denne  forbindelse  kan  videre  mærkes,  at  den  retlda-' 
hedy  der  andertiden  indtrådte  som  f5lge  af  lovstridikt  for- 
hold, i  visse  tiifælde  synes  alene  at  have  medfdrt  ret  for 
den  fornærmede  til  at  tnkte  den  skyldige  på  stedet^  men 
ikke  at  have  ber5vet  denne  haus  personlige  ret  for  bestan* 
dig. '  Således  efter  6.  L.  216,  når  nogen  æggede  en  anden 
til  at  slåes,  eller  bebrejdede  ham,  at  han  modtog  b5der 
(istedetfor  at  hævne  sig);  fremdeles,  når  nogen  pattede  kj5r 
eller  stjal  i  haver  (F.  L.  XIV.  14,  15;  B.  R.  148;  M.  L. 
IX.  9)  ^  eller  skar  andres  sildegarn  istykker  (F.  L.  XV.  6). 
Ligeså  var  det  tilladt  at  jage  påtrængende  betlere  og  ubudne 
gjæster  bort  med  hug  og  slag  (M.  L.  IV.  27  og  28). 

Om  retoraion  indeholder  de  gamle  love  alene  den  for- 
skrift, at,  når  folk  gjensidig  ndskjælder  hinanden  (geyast), 
^skal  ord  hævne  ord^  og  altså  intet  ansvar  fra  nogen  af 
siderne  kunne  gj5res  gjældende  (F.  L.X.  35;  B.  R.  162).  Det 
gjaldt  overhovedet  ved  mindre  fornærmelser  i  ord  eller  gjer- 
ning som  regel,  at  den,  mod  hvem  de  for5vedes,  strax  måtte 
skyde  til  vidne  (skirskota),  hvis  han  vilde  påtale  dem,  og 
altså  ikke  gjengjælde  fornærmelsen  med  lige  mynt  (G.  L. 
191  og  196;  F.  L.  IV.  18).  Ligeså  kunde  efter  G.  L.  195 
intet  ansvar  gj5res  gjældende,  når  mænd  for  i  hårene  på 
hinanden  (vingrétta).  lovrikt  sees  det,  at  man  ved  grovere 
forbrydelser  har  betraktet  ansvaret  på  hver  side  som  uafhængikt 
af  det  andet,  selv  hvor  den  ene  fornærmelse  er  fremkaldt 
ved  den  anden;  hvorirood  man  vistnok  ofte  ved  sagernes 
endelige  afgjorelse  har  tåget  dette  gjensidighedsforhold  i 
betraktning,  og  ladet  ikke  alene  sår  men  endog  drab  gå  op 
i  op  mod  hinanden. 


*  ADdre  tyve,  hvis  de  beholdt  livet,  tapte  derimod  sin  ret  for  be- 
standig. Jfr.  v.  Amira  S.  71  fgg.,  der  dog  altfor  meget  genera- 
liserer sætningen. 


382 


FR.  BRANDT.' 


§7. 
Forsdg  Og  delaktighed.     Påtale  og  præskriptioo. 

Forsag  på  en   iDis^jerning  betraktedes    i    almiDdeiighed 
som  en  selvstændig  gjerning.    Anszjæidende  svarede  for,  hvad 
han  havde  gjort;  men  hvad  mere  han  vilde  have  gjort,  kunde 
alene  komme  i  betraktning,    for   f>a   vidt   forsættet  var  låkt 
for  dagen  på  en  made,    som   i  sig  selv  indeholdt  en  forbry- 
deise.     Navnlig  med  h^^nsyn  til   drab    og    legemsbeskadigelse 
viser  6.  L.  183  og  F.  L.  IV.  10  og  12,   at  det  alene  kom 
an  på  udfaldet,  hvorvidt  den  skyldige  skulde  behandles  som 
drabsmand,  eller  alene  betale  sårbod;   og  den  sidstes  aldeles 
lovbestemte  6t5rrelse  gjorde  det  umalikt,  at  gjerningsmandens 
videregående    forsæt   som    skjærpende    omstændighed    knnde 
komme  i  betraktning.     At  dt^tte  derimod  har  fået  indflydelse 
p3  den  fornærmtdes  villighcd  eller  uvillighed   til  at  modtage 
bdder,   —  så    længe    dette  endnu  afhang  af  hans  forgodtbe- 
findende,  —  lader   sig    ikke    bel  vi  vie.  —  Det    eneste    sikre 
sted  i  de  gamle  love,  der  behandler  fors5g  som  sådant,    er 
M.  L.  IV.  4  slutn.,  hvor  det  om  forsQkt  voldtækt,    —    der 
fuldbyrdet  var  ubodemål,  —  heder,  at  om  end  kvinden  får  vær- 
get  sin  ære,  sS  at  gjerningsmanden  ikke  opnfir  sin  vilje,  bdr 
han    dog    ingenlunde    slippe    for  tilbørlig  refselse  efter  lovlig 
dom,  når  det  befindes,  at  han  havde  fuld  vilje  til  gjerningen; 
men   han  skal  dog   beholde    livet.     Af   hidh5rende    bestem- 
melser kan  ]5vrikt  mærkes  G.  L.  191,   hvorefter  den,    som 
Idber  imod  en  anden,  men  bliver  stanset,  skal  b5de  J2  drer 
til  kongen  (men  intet  til   den    fornærmede);    hæver    derimod 
nogen  sit  vSben  eller  iQfter  sin  hammer  mod  en   anden,    og 
denne  strax  skyder  til  vidne  på  ^in  fiendes  anfald,  skal  han 
(desuden)  bdde  halve   b5der  til  denne.     Ifblge  F.  L.  IV.  18 
skal   den,   som  I5ber  imod  en  anden,   hvis  denne  skyder  til 


N0RDMÆN0ENC8  OAMLB  8TRAFFERET.  333 

vidne  derpå,  fornden  boden  til  kongen,  bQde  halv  ret  til 
sin  modstander,  hvis  han  stanser  af  sig  selv,  men  fuld  ret, 
hvis  han  bliver  stanset  af  andre;  men  hvis  ntodstanderen 
ikke  strax  skyder  til  vidne,  og  den  anden  stanser  af  sig  selv 
(arga -fas),  da  b5des  ikke  derfor;  jfr.  M.  L.  IV.  21,  dr 
bestemmer  det  samme.  M.  L.  IV.  14  (jfr.  [Ikb.  44)  for- 
byder at  bære  dolke  ander  3  orers  bod  til  kongen  og  be- 
stemmer derhos,  at  den,  som  stikker  med  sin  kniv  eller 
kaster  sit  spyd  efter  en  anden,  uden  at  ramme  ham,  skal 
b5de  fuld  ret  til  denne  efter  lovlig  dom  og  3  orer  sol  v  til 
kongen.  —  Forskrifternc  angSende  fremgangsmåden  iniod 
dem,  der  bygger  langskibe  uden  at  ville  gjore  rede  for  deres 
bestemmelse  (G.  L.  314;  M.  L.  III.  18),  er  åbenbart  be- 
grundede  i  formodning  om,  at  dermed  tilsiktes  et  idvertog 
eller  anfald  p8  riget;  men  alligevel  hjemler  loven  inj^en  straf 
men  kun  præventive  forholdsregler  i  dette  tiltælde. 

OgsS  delaklighed  i  andres  forbrydelse  som  anstifter 
eller  medhjælper  betraktedes  som  selvstændig  forbrydelse; 
dog  forstår  det  sig,  at  hovedforbrydelsens  storrelse  måtte 
blive  bestemmende  for  de  delaktiges  ansvar.  Den  alminde- 
lige  regel  synes  at  have  været,  at  anstifter  eller  medbjælper 
skålde  ansees  med  halv  bod  til  den  fornærmede  imod  den 
egentlige  gjeruingsmand  ^  Med  hensyn  til  boderne  til  kon- 
gen var  det  regelen,  at  gjerninger,  som  pfidrog  hovedmanden 
40  marks  boden,  medf5rte  3  marks  bod  for  hver  deltager; 
ved  de  forbrydelser,  hvorfor  treroarksboden  var  fastsat,  har 
der  neppe  været  synderlig  plads  for  delaktighed.  Tegngilde 
og   sårb5der   til    kongen    har  oprindelig    neppe    været    ilaki 


'  Ligeså  sees  benæktelseseden  for  anstiftelse  regclmæssig  at  have 
været  det  halve  af  hovedmandens  eil:  altså  settered,  i. vor  denne 
skulde  sværge  tylftered;  lyrittered,  hvor  denne  bkil.e  sværi^e 
settered,  og  ensed,  hvor  denne  skulde  sværge  lyrittered. 


884 


FR.  BRANDT. 


andre  end  de  egentlige  gjerningsroænd.    I  enkelte  af  de  gro- 
veste  misf^erningstilfælde  sees  dog  også  de  medskyldige  at 
være  straffede  lige  med  gjerningsmanden.     Halv  bod  foreskri- 
ves for  den,  som  råder  til  drab,  i  F.  L.  IV.  35,  jfr.  G.  L.  180 
og   18i,  der  ved  „rådb6t^  synes  at  betegne  dette  som  en  fast 
bod  for  anstiftelse;  ligeså  for  anstiftelse  af  mordbrand  og  an- 
den skadetilféjelse  på  gods  i  G.  L.  98;  F.  L.  IV,  37  (hvor 
der    udentvivl  skal   læses  fjårska6i,  jfr.  var.  i  N.  gl.  L.  II. 
S.  503);  M.  L.  VII.  28  jfr.  48.    Efter  G.  L.  209  og  F.  L. 
IV.  42  skulde  den,  som  holdt  nogen,  medens  han  blev  sla- 
gen, sSret  eller  dræpt,  bode  halv  ret,  halv  sSrbod  eller  halv 
m^ndebod,    efter   omstændigh^^derne.     Kun    hvis    nogen    var 
bleven  gildet,    eller    havde  fået  tungen  skåret  ud  af  haiseo, 
eller  Qjnene  ud^^tukne  af  hovedet,  eller  både  hænder  og  fod- 
der  afhuggede,  skulde  efter  F.  L.  IV.  43  og  44  samt  V.  32 
(N.  gl.  L.  II.  S.  506)  ikke  alene  gjerningsmanden,  men  også 
de  to,  som  havde  holdt  den  mishandlede,  være  fredldse.    Lige- 
så blev  man  ifolge  F.   L.   V.   9    grid-    og   tryg6bryder   lige 
såvel  ved  råd  som  ved  gjerning,    og  dette   synes  også  efter 
forholdets    natur  at  måtte  have  været  den  almindelige  regel. 
—  Elvor  nogen  tog  del  i  boran  eller  strandhug,    eller  fulgte 
årmanden  på  ulovlig  hjemsogelse,  eller  gjorde  voldsom  mod- 
stand  mod  retshåndhævelsen,  og  de  ikke  faldt  på  sine  gjer- 
ninger, skulde  hver  deltager  bode  3  mark,  medens  hovdingen 
skulde  bode  40  mark  til  kongen  (G.  L.    35,    121,    141  jfr. 
213,  269,  303  og  314;   F.  L.  IV.  62  og  V.  14,    VII.  25). 
Ligel  des  skulde  hver  af  deltagerne  b5de  .3  mark  men  hev- 
dingen 40  mark,    hvis  man  ulovligen  skar  af  en  indstrandet 
hval,  der  tilkom  kongen  (G.  L.  150),  samt  hvis  man  forlod 
landet    imod    kongelikt    bann    (G.  L.  213;    F.  L.  VII.  27); 
overtrædelse  af  kongens  udforselsforbud  med  hensyn  til  varer 
medforte  derimod  lige  stor  bod,    3  mark,    for  hver  deltager. 


NORDMÆNDEMES  GAMLE  STRAFFERET. 


385 


O.  L.  142  belægger  enhver  deltager  i  ulovlig  hjems5gelse 
med  40  marks-boden,  og  efter  den  ældre  EidsivatiDgsloY 
(N.  gl.  L.  IL  S.  522  —  523)  skulde  ligeledes  alle  deltagere 
i  boran  og  herværk  være  nbodemænd.  Det  samme  fore- 
skrives også  i  M.  L.  III.  16.  Ligeledes  foreskriver  M.  L.  IV.  3* 
med  hensyn  til  drab  og  legemsfornærmelse,  at  den,  som  holdt 
nogen,  medens  en  anden  lemlæstede  ham,  skulde  være  ub5de- 
mand  ligesom  denne.  I5vrikt  bestemmer  M.  L.  IV.  11  og  19  i 
almindelighed  om  den,  som  råder  nogen  anden  bane,  sår 
eller  anden  fornærmelse,  såvelsom  medhjælpere  og  ledsagere, 
at  de  skal  bOde  såvel  til  den  fornærmede  som  til  kongen 
efter  lovlig  dom,  altså  arbitrært;  men  ligefuldt  skal  den 
egentlige  gjerningsmand  adrede  fulde  boder. 

Som  særegno  bestemmelser  kan  i  denne  forbindelse  mær- 
kes  G.  L.  162,  hvorefter  de,  som  fulgte  en  mand,  der  be- 
gjærede  deres  hjælp  mod  en  anden,  altså  til  overfald,  hvis 
derunder  blev  begået  drab,  hver  skulde  bode  12  5rer  til 
kongen  „for  misgang",  hvis  de  strax  skiltes  fra  drabsman- 
den;  men  hvis  de  fulgte  drabsmanden  bort,  skulde  de  b5de 
40  mark  (altså  betraktes  som  deltagere  i  overfaldet,  jfr.  142). 
Og  efter  G.  L.  185  skulde  tilskuere  ved  slagsmål,  som  hverken 
vilde  skille  de  stridende  ad  eller  tåge  parti  i  striden,  b5de  12 
orer  til  kongen  (sianbaugr,  maske  af  sien  »  uvirksomhed). 

Om  efterf6lgende  bistand,  ydet  forbrydere,  bestemmer 
G.  L.  152,  153  og  189  samt  F.  L.  IV.  9,  at  man  ustraffet  kan 
yde  den  flyktende  voldsmand  én  hjælp  (eina  bjQrg),  ved  enten 
at  holde  sin  fod,  eller  gin  ski  eller  sit  spydskaft  ivejen  for  hans 
forfølgere,  eller  kaste  ud  til  den  flyktende  eu  åre  eller  et 
Osekar,  ror  eller  tilje  eller  en  Hånende  ting,  men  ikke  flere, 
under  straf  som  for  at  have  fiyttet  fredlds  mand.  Denne 
tilladelse  kan  dog  alene  have  gjældt  for  hans  beslæktede  og 
besvogrede;  ti  alle  andre  var  endog  under  en  bod  af  12&fer 

Hist.  Tidsskr.    IV.  25 


386 


FR.  BRANDT. 


forpliktede  til  at  sætte  efter  og  gribe  yoldsmandeo,  og  under 
samme  bod  mfitte   heller    ingen   færdes    sammen    med    ham. 
Blev  der  ombord  på  et  skib  fordvet   drab,    var    de    ovrige^ 
under   straf  som  for  at  have  flyttet  fredios  mand,   ifolge  G. 
L.    171    pliktige    strax   at   sætte   drabsmanden     iland.     At 
flytte  fredl5s  mand  var  40 'marks   sag,    og    at  handle  med 
ham  eller  bringe  ham  f5de  i  hans  tilholdssted  3  marks    sag 
(so  fornden  de  citerede  steder  G.  L.  202 ,    203  og  207;    F. 
L.  III.  23,  IV.  13  og  41).     Ved  M.  L.  IV.  7  blev  straflfen 
såvel  for  bistand  til  som  for  omgang  med  fredios  mand  fast- 
sat  til  en  bod  af  1  mark  for  den  forste  og  2  mark  for  den 
anden  nat,  og  8  5rtuger  13  mark  for  længere  tid,  jfr.  Chr. 
V.  L.  1 — 22—16.  —  Hvor  ganske  den  efterfolgende  bistand 
er    opfattet    som    en     selvstændig     forbrydelse    mod    sam- 
fundet,    uafhængig  af  hovedforbrydelsen ,    fremgår  noksom  af 
G.  L.  207,  der  udtrykkelig  siger,    at,  om  end  voldsmanden 
selv  tilbagevinder  sin  fred  ved    15  marks    boden    (hvor   det 
nemlig  blot  er  5fandardrep   og  ikke    drab),    skal    dog    den, 
som  har  befordret  hans  flakt,  b5de  40  mark. 

Hæleri  og  uhjemlet  besiddelse  af  stjålne  koster  betrak- 
tedes som  en  egen  tyvsforbrydelse,  der  dog  ikke  medforte  al- 
mindelig  tyvsstraf,  men  alene  litlegd.  Hvis  bestjålne  opdagede 
sin  tyv,  men  underhånden  forlikte  sig  med  ham  og  fik  sin 
ejendom  tilbage,  ansåes  han  som  den.  der  havde  nedslået 
kongedSmmets  ret,  med  15  marks  boden  (G.  L.  254 — 257; 
F,  L.  XV.  7—9).  Ved  M.  L.  IX.  3,  4,  6  og  7  blev  begge 
dele  belakt  med  4  marks  bod.  —  Anden  bistand,  ydet  tyve, 
har  udentvivl  været  behandlet  som  hjælp  til  fredl5s  mand. 

I  denne  forbindelse  kan  endnu  mærkes,  at,  hvor  nogen 
var  bleven  dræpt  under  almindelikt  slagsmål  hvor  mindst  5 
mænd  havde  været  tilstede  (flokks  vig),og  gjerningsroanden  ikke 
kunde  oplyses,  var  alle  ansvarlige  (G.  L.  1 67, 168;  F.  L.  IV.  23). 


NORDMÆMDENES  GAMLE  8TBAFFBRBT.  3g>^ 

Forbrydelsernes  påtale  var  odelnkkende  overladt  til 
den  forDærmede  selv,  lige  meget  om  denne  var  det  ofifentlige 
eller  en  privatmand;  i  férste  fald  var  koDgens  eller  biskop- 
pens ombudsmand  rette  sagsoger,  se  således  6.  L.  3,  20, 
22,  30,  202,  214,  256,  308,  314;  B.  K.  R.  15,  17;  E.  K. 
R.  3,  7,  30,  41;  F.  L.  I.  1,  IL  46,  III.  3,  18,  20,  23,  24, 
IV.  4,  8  slutn.,  24,  V.  13,  22  (Hkb.  37),  VIL  8,  X.  33, 
XV.  1,  0.  fl.  Det  var  også  natnriikt,  at  så  måtte  være,  så 
længe  strafifen  bevarede  sio  karakter  af  oprejsning  og  havde 
sin  kilde  i  hævnen.  Da  det,  at  lade  en  fornærmelse  upå- 
talt, ansåes  som  en  ydmygelse,  kunde  der  heller  ikke  være 
synderlig  fare  for,  at  retsordenen  i  det  hele  skulde  lide,  ved 
at  lovovcrtrædelser  undgik  straf,  men  meget  mere  for  over- 
drivelser i  den  omvendte  retning.  Hvad  derhos  særskilt 
uhodemålene  angår,  var  det  en  ligefrem  fOlge  af  den  ved 
selve  gjerningen  indtrædende  uafvendelige  fredldshed,  at, 
hvis  blot  gjerningen  var  vitterlig,  måtte  bvosomhelst  kunne 
overtage  hævnerens  rolle,  så  at  der  aldrig  kunde  blive 
spQrsmål  om  at  unders5ge  anklagerens  kompetense,  men 
alene  om  bagefter  at  konstatere  retmæssigheden  af,  hvad 
der  var  skeet:  at  angjældende  var  falden  ugild.  —  Ligeså  for- 
står det  sig,  at  ikke  alene  de  forbrydelser,  hvori  kongen 
ligefrem  var  part,  men  ovprho vedet  alle,  som  indeholdt  et 
åbenbart  brud  på  sam/undets  fred,  altså  navnlig  drab  og 
voldsomheder  i  offentlig  forsamling,  måtte  kunne  påtales  af 
kongens  ombudsmand,  selv  om  den  umiddelbart  fornærmede 
ikke  kunde  eller  vilde  rejse  sag,  se  således  6.  L.  152  og 
189  og  især  187  om  slagsmål  i  gildehus;  F.  L.  IV..  10,  22, 
24  0.  fl.;  dette  ligger  allerede  i  den  almindelige  forpliktelse 
for  alle  de  tilstedeværende  til  at  sætte  efter  og  gribe  volds- 
manden.  Det  samme  gjælder  om  tyveri-  G.  L.  253  jfr.  256; 
F.  L.  XIV.  12;  B.  R.  115. 

25» 


388 


FR.  BRANDT. 


Med  hensyn  til  de  5vrige  forbrydelser  mod  private,  som 
foraden  bdderne  til  den  fornærmede  tillige  medfarte  bod  tU 
kongen^  er  det  derimod  mere  tvivlsomt,  hvorvidt  der  tilkom 
den  kongelige  ombadsmand  nogen  selvstændig  ret  til  sagens 
påtale.  De  ældste  love  indeholder  vistnok  et.  almindelikt 
forbad  mod,  at  den  fornærmede  underhånden  forliger  sig 
med  og  modtager  b5der  af  fornærmeren  (G.  L«  214  og  256; 
F,  Lu  Indl.  21;  B.  R.  25  og  35),  og  Galatingsloven  sætter 
straf  for  således  at  spilde  kongens  ret  (drepa  nidr  rett  kon- 
nngs);  heraf  f5lger  ligefrem,  at  kongens  ombadsmand  måtte 
være  berettiget  til  at  optage  og  forfolge  sagen  uanseet  det 
mellem  parterne  indgåede  forlig.  Men  heraf  kan  dog  ikke  aden 
videre  slåttes,  at  den  kongelige  ombudsmand  også  var  berettiget 
til  at  påtale  forbrydelser,  som  den  fornærmede  vilde  lade 
ganske  uænsede^  og  af  de  enkelte  antydninger,  som  lovene 
herom  indeholder,  kan  intet  sikkert  adledes.  Således  be- 
stemmer 6.  L.  216,  at  kongen  ingen  b5der  tilkommer,  hvis 
den  slagne  ikke  selv  betrakter  slaget  som  nogen  skade 
(gefst  eigi  sjålfr  at  granda)  ^  Ligeså  bestemmer  F.  L.  IV. 
18  og  X.  41  adtrykkelg  om  nogle  ringere  legemsfornærmel- 
ser, at  boden  til  kongen  bortfalder,  hvis  den  fornærmede 
ikke  vil  påtale  sagen.  Men  dette  kan  maske  også  opfattes 
således,  at  undladelsen  af  påtale  her  betraktes  som  vidnesbyrd 
om,  at  gjerningen  i  sig  selv  har  manglet  fornærmende  karak- 
ter, på  samme  made,  som  ransboden  for  ikke  at  betale  vit- 
terlig gjæld  ifolge  G.  L.  36  bortfalder,  hvis  fordringshaveren 
selv  påstevner  fordringen  til  tinge.  For  kristendorosbrad 
bestemmer  F.  L.  III.  24,  J.  K.  R.  62  adtrykkelig,  at,  hvis 
den,  som  har  forskyldt  fredloshed,  forliger  sig  med  kirken, 
inden  dommen   falder,    kan  kongen  intet  kræve.  —  På  den 


*  Jfr.  M.  L.  IV.  21  slutn. 


NORDMÆNDENES  GAMLE  STRAFFERET.  339 

anden  side  bestemmer  F.  L.  V.  22  (Hkb.  37  og  38)  jfr.  B. 
B.  152:  at  fingen,  bverken  årmanden  eller  nogen  auden**, 
'må  påtale  en  anden  mand  tilfojet  fornærmelse  (mæla  \i^ 
annann,  at  hann  bafi  f>egit  skQm  a  sér),  med  mindre  hair 
Ted  det  såkaldte  heimiliskvidar-vitni  beviser,  at  der  hersker 
et  almindelikt  bygderykte  om  gjerningen  ^;  —  og  at  ankla- 
geren, hvis  den  beskyldte  frigjor  sig  for  siktelsen,  ligefaldt 
skal  b5de  fuld  ret  til  den  siktede,  „hvis  han  ikke  er  lovlig 
sogsmålsberettiget  i  sagen^.  Heri  kunde  det  synes  indirekte 
at  være  tilkjendegivet,  at  påtalen  fra  den  kongelige  ombuds- 
mands  side  altid  er  berettiget,  når  han  fQrer  lovlikt  bevis 
for  bygderyktets  tilværelse,  medens  virkningen  af,  at  en 
ikke  sogsmålsberettiget  anklager  fremtrådte,  alene  var  den, 
at  han  udsatte  sig  for,  trods  det  beviste  rykte,  at  måtte 
bode  den  beskyldte  hans  ret,  hvis  denne  fralagde  sig  be- 
skyldningen. I  B.  R.  25  siges  det  endog  udtrykkelig,  at, 
hvis  nogen  bliver  overfalden  (ef  hånum  er  ofund  veitt) 
i  kjobstaden,  og  han  ikke  strax  påtaler  det,  da  „har  han 
forspildt  (ni&rdrepit)  kongens  og  bymændenes  ret",  og  det 
samme  siges  i  kap.  35  og  95,  når  nogen  ikke  påtaler  en 
ubefojet  beskyldning  for  tyveri.  Men  disse  steder  kunde 
maske  også  forståes  efter  ordene  således,  at  den  offentlige 
bod  er  betinget  af,  at  den  fornærmede  påtaler  sagen ;  mærkes 
må  det  også,  at  Frostatingsloven  og  Bjark5retten  ikke  sætter 
nogen  straf  for  ulovlig  forligelse.  —  M.  L.  IV.  23  gjentager 
Frostatingslovens  bestemmelse:  at  de  kongelige  ombudsmænd 
ikke  må  anklage  nogen,  med  mindre  heimiliskvi5ar-vitni 
haves,  og  at  den,  der  fremfarer  ærekrænkende  beskyldninger 
mod  nogen,  aden    at  være  lovlig  sogsmålsberettiget  i  sagen. 


'  Se  og  F.  L.  II.  46,  III.  3  og  5,  IV.  24;  G.  L.  28  (gl.  L.  II.  S. 
495)  og  32;  Sv.  K.  R.  98;  B.  K.  R  17.  jfr.  E.  K.  R  41.  Jfr. 
E.  Hertzberg  S.  210  fgg.    R.  Keysers  Afhandl.  II.  1.  S.  379 


390  ^B-  BRANDT. 

selv  om  han  har  heimiliskvidar-vitni  derfor,  alene  er  befriet 
for  4  marks-boden  til  kongeo,    men   ligefuldt,  må  bdde  den 
fornærmedes    ret.      Men  at  hermed  alene   er  siktet  til  an- 
svaret for  ubevislige  beskyldninger,  og  intet  afgjort  om  på- 
talens  berettigelse,    fremgår    klart   af    M.    L.  IV.  21,    der 
forbyder  kongens  ombadsmand  at  påtale   fornærmelser  mod 
private    (gefa    sok    å    annars  sæmdam   né   fjårlatum),    med 
mindre  det  er  lemster- sår  (d.  e.  sår,    som    efterlader   varig 
skade)  eller  andre,  hvorfor  kongen  tilkommer  lige  store  eller 
st5rre    b5der,    og    derhos    heimiliskvidar-vitni    haves;    men 
også  for  mindre  fornærmelser  skal   kongen  have   sine   b5der, 
såsnart  den  fornærmede  påtaler  dem,   om    han   end  bagefter 
forliger  eller  opgiver  sagen,  og  da  kan  ombudsmanden  soge, 
sSsnart    han    vil.     Heller  ikke  M.  L.  indeholder    nogen    ud- 
trykkelig  bodebestemmelse  mod  ulovlig  forligelse,  undtagen  i 
tyvssager,  IX.  3,  der  ligefrem  er  tåget  af  G.  L.  256. 

Ombudsmændenes  plikt  at  efterspore  og  pågribe  ugjer- 
ningsmænd,  og  bondernes  skyldighed  at  bistå  dem  heri, 
hvilken  allerede  indskjærpes  af  Håkon  Håkonsson,  F,  L. 
Indl.  12,  fremhæves  gjentagende,  se  Rb.  28  Aug.  1315, 
Chr.  IV.  L.  Ill,  6. 

En  almindelig  præskription  for  påtalen  af  forbrydelser 
synes  efter  F.  L.  IV.  54  at  være  indtrådt,  når  12  måneder 
var  forledne  fra  den  tid,  den  påtaleberettigede  fik  kundskab 
om  forbrydelsen ;  en  lignende  regel  er  vistnok  indeholdt  i 
bestemmelsen  i  G.  L.  57  jfr.  136:  at  alle  edfald  skalvære 
påtalte  inden  et  år.  —  Var  derimod  fredlosheden  allerede 
indtrådt,  bestemte  F.  L.  III.  24,  J.  K.  R.  62,  hvad  vistnok 
^ar  gjældt  som  almindelig  regel,  at  angjældende,  som  påstod 
at  have  fået  sin  fred  tilbage,  i  10  år  måtte  svare  til  sine 
vidner,  og  f5rst  efter  denne  tids  forlQb  kunde  påstå  ansvaret 
præskriberet. 


N0RDMÆNDENE8  GAMLE  8TRAFFERET. 


391 


Strafansvaret  bortfaldt  ikke  ved  gjerningsroaodeDs  ddd, 
men  det  var  hans  arvings  sag  at  frigj5re  haai  for  siktelsen 
(halda  eidi  oppi)*  Jfr.  F.  L.  V.  19.  Arvingen  kunde  imid- 
lertid ikke  sag$5ges  for  boderne,  med  mindre  han  havde 
arvet  gods  efter  den  afd5de,  og  terningen  tillige  var  noto- 
risk (F.  L.  XI.  11).  Det  modsatte  gjaldt  naturligvis  om 
mandeboden  i  den  ældre  tid,  da  denne  pålå  slægtens  med- 
lemmer personlig. 


SOGNEPRÆST  J.  H.  DARRES  DAGBOG  UNDER 

RIGSFORSAMLINGEN  PAA  EIDSVOLD. 

MEDDELT  AF  CONSDL  CHR.  THAULOW. 


Forfatteren  af  de  følgende  Dagbogsoptegnelser ,  Jacob  Hersleb 
Darre,  var  født  1757  i  Over  halden,  hvor  hanslFader  Jørgen  Darre 
var  Sognepræst,  blev  Student  1776,  theologisk  Candidat  1784,  samme 
Aar  personel  Capellan  hos  Faderen  i  Overhalden,  1792  residerende 
Capellan  til  Orkedalen  og  endelig  1797  Sognepræst  til  Klæbo,  fra 
hvilket  Embede  han  tog  Afsked  1833,  idet  Sønnen,  senere  Biskop 
Hans  Jørgen  Darre,  blev  hans  Eftermand.  Sine  sidste  Leveaar  hen- 
levede  han  paa  Kaldets  Enkesæde  Torven,  hvor  han  døde  i  sit  85de 
Aar  15de  Decbr.  1841.  Han  var  i  den  lange  Tid,  hvori  han  virkede 
i  Elæbo,  meget  afholdt  og  agtet  af  sin  Menighed  og  nød  ogsaa  An- 
seelse i  en  videre  Kr  eds,  hvorom  hansJValg  til  Rigsforsamlingen  er  et 
Vidnesbyrd^.  Biskop  Bugge  udtalte  sig  i  1808  om  ham  paa  den  mest 
anerkj endende  Maade,  idet  han  erklærede,  „at  han  vilde  ønske,  men 
neppe  turde  haabe,  at  Darre  maatte  have  mange  Lige*'^).  Af  For- 
fatter-Lexiconnet  sees,  at  Darre  er  Forfatter  af  en  i  „Nationalbladet" 
ni,  S.  119 — 124  indført  „Authen tisk  Beretning  over  det  i  Nærheden  af 
Throndhjem  ved  Tillergaardene  i  Marts  1816  indtrufne  Jordfald",  en 
sørgelig  Begivenhed,  ved  hvilken  flere  Mennesker  omkom  og  Tiller 
Annexkirke  tilligemed  flere  Bygninger  forsvandt.  Hertil  kan  føies,  at 
der  i  det  oldnordiske  Museum  i  Kjøbenhavn  findes  en  af  Darre  for- 
fattet Beskrivelse  af  en  Runesten  i  Klæbo  Præstegjeld,  dateret  I7de 
Decbr.  1810  og  benyttet  af  G.  Stephens  i  hans  Værk  „The  old  Nor- 
thern Monuments  of  Scandinavia  and  England'^  Part  I.  p.  267. 

Darres  Optegnelser  under  Eidsvoldsforsamlingen   fortjene  vistnok 
ikke  at  sammenlignes  med  de  udførligere  og  indholdsrigere  Dagbøger 


^    A.    Erlandsen,   Biographiske  Efterretninger   om  Geistligheden  i 

Throndhjems  Stift.    S.  114. 
'  Tidsskrift  for  den  norske  Personalhistorie,  udg.   af  B.  Moe.    Ny 

Række.  S.  362. 


H.  DARRES  DAGBOG  UNDER  RIGSFORSAMLINGEN  I  1814         ggg 

Og  Meddelelser  af  andre  Repræsentanter,  saasom  Aall,  Blom,  Brynt 
Christie,  Fr.  Schmidt,  Sibbern  og  Wergeland,  men  den  særegne  In- 
teresse, hvormed  hin  Forsamlings  Historie  stedse  vil  orafattes,  synes 
dog  at  retfærdiggjøre  Trykningen  af  de  følgende  Blade,  i  hvilke  og- 
saa  et  Par  nye  Oplysninger  forekomme.  Nogle  enkelte  aldeles  uv»- 
sentlige  Stykker  af  Dagbogen  ere  udeladte. 

L.  Daae. 


Fredag  deo  8de  April  (1814)  vare  samtlige  De- 
paterede  aokomne  og  anviste  af  Inqvarteringsforstanderoe  de- 
res  Herberger  paa  de  omliggende  Gaarde,  Y^,  V^  ^il  1  Miils 
Distance  fra  Forsamlingsstedet,  Eidsvolds  Værk  og  Kam-* 
merherre  Carsten  Ankers  Gaard.  Gaarden  Heiret  blev  det 
søndre  Throndhjems  Amts  Deputerede  anviist,  omtrent  V2 
Miil  fra  Værket,  efterat  man  havde  protesteret  imod  det  ved 
Ankomsten  den  7de  anviste  Qvarteer  paa  Gaarden  Gruve, 
paa  østre  Side  af  Vormen,  1  Miil  fra  det  daglige  Forsam* 
lingssted,  hvortil  Veien  var  næsten  ufremkommelig  og  Her- 
berget usundt  og  elendigt.  Fra  det  gruelige  Gruve  droge 
vi  bort  den  8de  til  ovenmeldte  Gaard,  hvor  vi  forefandt 
smukke  Værelser,  anstændigt  Leie,  blide  Folk  og  god  Op- 
vartoing  hos  Bondemanden  Hans  Iversen  Heiret  (udtales 
Hjeret). 

Lørdag  9de  April.  Hviledag.  Vi  anvendte  denne 
fornemmelig  til  at  tilskrive  vore  kjære  Koner,  ordnede  vore 
Sager  og  besluttede  Dagen  med  Samtaler  om  den  vigtige  Gjen- 
stand for  vort  Møde ,  skjønt  vi  hidtil  lignede  i  visse  Maader  — 
den  Drømmende.  Bemeldte  Dag  underrettedes  man  om  den 
daglige  Oekonomi  m.  V.  saasom:  frit  Herberge,  ligesaa  Thøf 
Kaffe,  Sukker  og  Lys  samt  andet,  som  de  Indlogerede  maatte 
behøve;  hvad  Huset  ikke  formaar  at  tilveiebringe,  kan  af- 
hentes   fra    Oekonomi-Bestyrelsen    paa    Forsamlingsgaardeo, 


394 


j.  H.  DABHES. 


Eidsvolds  Værk.  Fri  Befordring  gives  daglig  til  og  fra  samme, 
—  der  gives  og  daglig  Frokost,  omtrent  fra  10  til  11,  og 
Middagsspise,  3  Retter,  omtrent  KL  4  å  5  Eftermd.  —  med 
Viin  eller  01  efter  Behag,  samt  Kaffe  efter  Maaltidet 

Regenten  ankom  sildig  til  Ankers.  Gaard  i  Eidsvold. 
Om  Natten  indleb  et  Circulaire,  hvorefter  Rigsdagsmændene 
skulle  mede  næste  Dag  ved  Kirken  Kl.  11. 

Sendag  10de,  Paaskedagen.  Regenten  ankom  til 
bestemt  Tid.  De  Deputerede  havde  selvvillig  opstillet  sig 
paa  begge  Sider  af  Kirkegaardens  Gjenneragang.  Ved  at 
passere  Rækken  var  ban  synlig  rert  —  ilede  til  den  Side  af 
Kirken,  bvor  han  skulde  tåge  Sæde;  de  Deputerede  toge  Sæde 
i  de  nedre  Stole  paa  begge  Sider  —  under  Orgelspil  — 
Psalmerne  efter  den  evangeliske  Psalmebog,  og  den  øvrige 
gadstjenlige  Orden  var  som  sædvanlig  paa  Paaskebøitiden. 
Men,  den  ærværdige  og  blide  Olding,  Professor  Leganger,  gav 
en  sand  evangelisk  Præken :  Om  Menneskets  Uforkrænkelighed  : 
det  oplivende,  det  styrkende  i  dette  Haab,  det  forpligtende  paa 
Grund  af  samme.  Endskjønt  ikke  streng  Orden,  var  dog  Talen 
saare  opbyggelig,  et  ædelt  og  lyst  Sprog,  udtalt  under  en 
udtryksfuld  Anstand.  Mindet  om  gamle  Steenbuch^)  blev 
levende  hos  mig.  Tiltalen  til  Regenten  var  først  temmelig 
alvorlig  —  bøiedes  efterhaanden  til  —  maaske  formeget  Smi- 
ger. Til  Rigsdagspersonalet  blev  talt  et  Ord  i  rette  Tid  — 
paamindende,  advarende,  opmuntrende.  Til  Menigheden  var 
hans  Tale  som  Faderens,  omringet  af  sine  Bern.  Efter  Præ- 
ken istemmedes:  O  store  Gud  vi  love  Dig.  Endskjønt 
denne  Psalme,  endog  efter  Forandringer,  ikke  har  synderlig 
hovet  mig,  særdeles  i  Henseende  til  dens  Længde,  gjorde  den 


^  Darres  Svigerfader,  den  lærde  og  anseede  Provst  Hans  Steenbuch 
i  Melhuus  (f  1800.) 


DAGBOG  UNDER  BIGSFORSAMLINQEN  I  1814.  395 

dog  dennesinde  et  høitideligt  og  rørende  Indtryk  hos  mig. 
Efter  samme  forlod  Priodsen  os  med  sit  Følge:  Rigsraaderne 
Bech,  Bagge,  Treschow,  Haxthaosen,  desadeD  gamle  Schmet- 
taa  etc.  Nu  istemtes  Offer-Psalmen.  Det  samtlige  Rigs- 
dagspersonale  vandrede  om  Alteret  og  tilsidst  Stedets  Me- 
nighed.  Man  forføiede  sig  derpaa  snarest  maligt  til  Rigs- 
dagsstedet,  hvor  Prindsen  og  Regjeriogsraadet  var  forsam- 
let. Derpaa  bleve  de  Depaterede  indkaldede  efter  Stæder- 
nes  og  Distrik ternes  alphabetiske  Oxden.  Menighedemes 
Adresser  bleve  overleverede  til  Regenten,  der  modtoge  dem  med 
Blidhe.d  og  underholdt  sig  et  Øieblik  med  de  Afleverende,  hvor- 
paa  man  vendte  tilbage  til  Konversationsstuen.  En  Rom- 
mittee,  bestaaende  af  Biskopperne  Bech  og  Bagge  samt  Haxt- 
haasen,  gjennemsaa  Adresserne  og  registrerede  samme.  Re- 
præsentanternes  Navne  bleve  indskrevne  i  de  efter  alphabe- 
tisk  Orden  trykte  Lister,  hvilke  samme  Dag  nddeltes 
iblandt  Repræsentanterne,  til  hver  især,  tilligemed  en  Ad- 
gangsbittet  tit  Rigsforsamlingen. 

Kl.  omtrent  6  sattes  man  til  Bords  —  ander  alskens 
blæsende  Instrumenter  aad  man  og  dråk  paa  —  Frem- 
tiden ! 

Hovedstædernes  Depaterede  spiste  den  Dag  ved  Taflet. 
De  Øvriges  Tour  falder  siden,  efter  Distrikternes  alphabe- 
tiske Orden,  saa  at  nogle  til  hver  Dag  tilsiges.  Efter  Spis- 
ningen  og  Kaffeen  drog  hver  til  Sit. 

Mandag  Ilte  April  Kl.  11  bleve  Rigsdagsmedlem- 
merne  opkaldede  paa  den  til  Dagens  Handlijsger  indrettede 
Sal,  der  i  Baggrunden  har  en  Forhøining,  hvorpaa  et  Bord 
med  grønt  Teppe  —  en  overalt  stærkt  forgyldt  Lenestol. 
Ved  Repræsentanternes  Indtrædelse  sad  Regenten,  omgivet 
af  Rpgjeringsraadet  staaende.  Da  Alle  havde  tåget  Sæde 
paa  de  fremstillede,  med  rødt  Klæde  betrukne,  Bænke,  reiste 


396  ^'  ^'  ^^RRKs  « 

han  sig  og  forelæste,  nnder  kjendelig  stærk  Sindsbevægelse 
—  en  kraftfuld,  vakker  Tale,  der  formanede  til  Klogskab 
og  Samdrægtigfaed  —  Advarsel  til  Forsigtighed  mod  den 
Forestillelle,  at  Norge  ikke  skulde  kunne  beståa  for  sig  selv  — , 
Slige  bange  Tvivl  lede  lettelig  til  Underkastelse  —  o.  s.  v. 
Den  blev  trykt  i  Rigsdagsbladet  No.  1.  Efter  Talen  blev 
oplæst  Regentens  sidste  Erklæring  til  Sverige,  først  i  Fransk, 
derpaa  i  Dansk  —  efter  min  Følelse  et  Mesterstykke.  Og* 
saa  den  er  sat  under.  Tryk,  for  saaledes  at  blive  uden-  og 
indenlands  kundgjort. 

Endelig  foreslog  han  Forsamlingen  at  vælge  sig  en  Præ* 
sident,  der  kunde  omvexles  ugentlig,  og  en  bestandig  Seere- 
tair,  samt  en  Kommittee  til  at  bestemme  Ordenen  for  de  dag- 
lige Rigsdags-Handlinger.  Han  forlod  derpaa  Forsamlingen 
tilligemed  Regjeringsraadet.  Man  skred  nu  .til  Præsidentval- 
get.  Til  Præses  valgtes  Kammerherre  Peder  Anker,  Vice- 
Præses  Etatsraad  Rogert,  bestandig  Secretair  Sorenskriver 
Christie  fra  Bergen.  Der  blev  foreslaaet  en  Adresse  til 
Prindsen  —  antaget.  Mån  skred  derpaa  til  Valg  af  Kommit- 
tee for  Ordenen  ved  Rigsdagsforhandlingerne.  Valgt:  1)  Soren- 
skriver Falsen,  2)  Sverdrup,  3)  Præst  Wergeland,  4)  Justits- 
raad  Diriks  af  Laurvig,  5)  Oberst  Hegermann,  6)  Told- 
prokurør  Omsen  fra  Christiania.  Om  dette  havde  man  siddet 
og  —  tøvet  til  Kl.  4V2   om  Eftermiddagen. 

Daglig  bliver  Rigsdagens  Personale  opraabt  ved  det 
Klokkeslet,  Sessioneme  begynde,  efter  Distrikternes  alphabe- 
tiske  Orden,  hvorefter  de  Deputerede  træde  op  paa  Rigsdags- 
salen,  og  et  Medlem  staar,  skifteviis,  ved  Indgangen  for 
at  observere,  at  Uvedkommende  ikke  snige  sig  ind.  Ingen 
Votering  kan  foretages  uden  de   ^/a  Deles  Tilstedeværende. 


DAGBOG  UNDER  RIGSFORSAMLINGEN  I  1814.  39^ 

Fraværende   lade   daglig  deres    Forfald  melde    for    PræsU 
deDteD. 

Tirsdag  14de  April.  Forelæst  Takke- Adressen  til 
Regenten,  forfattet  af  Sverdrup,  simpel,  kort  og  anstændig 
for  begge  Parter.  Forslag  til  Valg  af  en  Eommittee  til  at 
forfatte  Grandsætningerne  for  Statsformen  —  snart  antaget, 
det  forstaar  sig,  men  uventede  Debatter  om  Smaating  reiste 
sig  —  Mennesket  vil  forsege  sig  — .  Iblandt  Snik-Snak- 
*  kere  reiste  sig  Wergeland  med  en  kj endelig  studeret  Tale, 
der  retteligere  havde  passet  til  Fremsigelse  i  Koromitteen 
den  forrige  Dag.  Her  kom  den  baade  for  tidlig  og  for  sildig. 
Desaarsag  taugalle,  indtil  Slutningen  af  Talen,  der  aandede 
lidt  Impertinents.  Ikke  utydeligen  tilkjendegaves,  at  Prind- 
sen  bavde  anmasset  sig  Folkets  Rettigbed  ved  den  Samling, 
ban  bavde  paa  Eidsvold  forinden  Reisen  til  Tbrondbjem  og 
derefter.  At  en  Mand,  i  bans  Stilling,  soger  Forstandiges  Raad, 
kan  dog  vel  ikke  lastes.  Opponenten  erklærede  sit  Udsagn 
som  i  bans  Kbnstituenters  Navn.  Som  fra  een  Mund  lød  det 
Svar:  Fædrelandet  i  Fare  ligner  Skibet  i  Storm;  forladt  af 
den  Øverste,  griber  den  Næste  til  Roret.  Nu  reiste  sig  og- 
saa  Sverdrup:  n^eg  var  nærværende  ved  den  paaankede  Sam- 
ling; den  bavde  kun  til  Hensigt  at  raadføre  sig  med  Fædre- 
nelandets  Venner,  og  intet  blev  skriftlig  forfattet."  Omsider 
skred  man  til  Valget  af  Kommitteen  for  Rigsformens  Affat- 
ning.  Man  kjendte  allerede  Mænd  pro  et  contra.  En  Blan- 
ding kunde  ber  blive  nyttig  —  kaste  Ild  ind  imellem  ska- 
der ikke.  Den  berlige  Falsen  og  Sebbelow  og  Wergeland 
og  Wulfsberg  bavde  givet  Vink  til  en  Plan,  af  bvilke  den 
Førstes  kan  betragtes  som  grundigst:  Kommitteen  valgte 
siden  mellem  sig  en  Præses  og  begyndte  den  følgende  Dag 
sine  DeKberationer. 

Onsdag  13de  April.    Der  blev  foreslaaet  at  lade  et 


398  ^-  ^    I>ARBE8 

• 

Trykkeri  tilflyttes  og  Oprettelse  af  et  Postkontor  til  Be- 
kvemraelighed  for  de  Depateredes  private  Korrespoodance 
til  Syd  og  Nord  —  antaget.  Prindsens  Svar  paa  Takke-Adres- 
sen  blev  oplæst  —  Intet  videre  denne  Dag  —  Samlingen 
blev  ndsat  til  Løverdag  den  16de.  Imidlertid  arbeidede 
Kommitteen  paa  Udkastet  til  Rigsformen,  den  14de  og  15de 
var  Antegneren  smnkt  hjemme.  Paa  førstmeldte  Dag  mod 
Aften  bekom  man  allerede  11  §§  af  Statsformen. 

Den  15de  ndkom  det  første  No.  af  Rigsforsamlings- 
Tidende,  hvert  Medlem  leveres  et  Exemplar. 

Den  14de,  Thor  sd  ag,  reiste  Prindsen  til  Christiania, 
efterat  han  den  foregaaende  Dags  Eftermiddag  havde  i  Kon- 
versationsstnen  meldt  sit  Forehavende,  hvorefter  han  i  et 
Par  Timer  underholdt  sig  med  Samtale  blandt  Forsamlingen. 

Lørdag  16de  April.  Man  mødte  Kl.  9,  spiste  som 
sædvanlig  Frokost  og  begyndte  Forretningerne  Kl.  lOV^. 
Protokollens  Indhold  blev  forelæst  af  Secretairen.  De  aflfat- 
tede  11  Grundsætninger  af  Rigsformen  forelæstes.  Man 
gjorde  Forerindringer  og  debatterede  heftigen  og  —  nden 
synderlig  Nytte.  Wergeland  fremstod  atter  med  en  smnkt  for- 
fattet I  Afhandling,  hvilken  manglede  egentligt  Resultat.  Vidt- 
løftigheden  kjedede  omsider.  Man  raabte:  til  Dagens  Orden. 
Iste  Grundsætniog:  Norge  bør  være  et  indskrænket  og  arve- 
ligt  Monarki,  blev  givet  den  Tilsætning:  frit  og  udeleligt  Rige 
og  dets  Regent  bære  Navn  af  Konge.  Dette  sidste  vol- 
dede  stor  Strid.  Nogle  viide  have  denne  Benævnelse  ude- 
lukt;  Andre,  at  Afgjørelsen  derom  skulde  udsættes  til  vi- 
dere, og  det  3die  Parti  paastod  hele  Sætningens  Vedtagelse 
paa  Stedet.  Man  troede  i  Hensyn  til  Forbigaaelsen  af  Konge- 
navnet at  kunne  øine  et  svensksindet  Parti.  Endelig  faldt 
de  fleste  Stemmer  dertil,  at  hver  skulde,  under  sit  Navn» 
diktere  sin  Mening  til  Protokols. 


DAGBOG  UNDER  RIG8F0RSAMLINGEN  I  1814.  39^ 

38  Stemmer  vedtoge  GraDdsætDiDgerae  med  Tillæg* 
get:  Regenten  bære  NavD  af  Kooge  —  29  Stemmer  aotoge 
GruDdpriocipet  enkelt  —  2  desuden  tilfeiede  det  et  Par  An- 
mærkninger  saasom :  hvis  Thronarviogen  ei  var  daelig,  maatte 
den  yngre  Sen  eller  en  anden  ndenfor  Kongeslægten  vælges» 
De  Øvrige  forbeholdt  sig  Erklæring  om  Kongetitelen,  til  man 
kom  videre  med  Rigsformens  Principer.  Sagen  var  saaledes 
passeret  114  Stemmeberettigede. 

2den  Grundsætning  (Folkets  Ret  at  ndeve  den  lovgi- 
vende Magt  gjennem  sine  Repræsentanter)  antaget  strax, 
uden  Ballottering,  med  Haands  Oprækning. 

3die  do.  ligesaa  (ang.  Beskatningsvæsenet.) 
4de  do.  antaget  (Krigs-  og  Fredsretten  tilkommer  Re- 
genten) efter  nogen  Debat  —  dog  nden  Ballotering.  Ind- 
vending:  Regenten  knnde  forskaffe  sig  udenlandske  Subsidier 
—  omendskjønt  næst  foregaaende  Paragraph  hindrede  mod 
vilkaarlige  Paalæg  til  uvedkommende  Krigs  Førelse.  Andre 
meente,  at  et  Statsraad  maatte  i  dette  og  flere  Tilfælde 
blive  paa  Pilkets  Side. 

5te  Post  strax  antaget  (Benaadningsretten).  Mon  Be- 
naadning  ogsaa  for  Statsforbrydere,  Regjeringsformens  Kuld- 
kastelse  o.  s.  v.?  spurgte  man. 

6te  do.  antaget  strax  (den  dømmende  Magt  bør  være 
særskilt  fra  den  lovgivende). 

7de  do.  ligesaa  (Trykkefrihed  bør  finde  Sted). 
8de  do.  (den  lutherske  Religion  være  Statens  og  Regen- 
tens). Spurgt:  mon  ikke  ogsaa  Dronningens?  Denne,  f.  Ex.  af 
den  katholske  Religion,  vilde  have  eget  Kapel,  egne  Præster 
etc  Alle  Regjeringsformer  have  iagttaget  denne  Klausul, 
særdeles  i  Henseende  til  de  meget  fra  hinanden  afvigende  Reli- 
gionsformer. Den  anden  Deel  af  8de  Grundsætning  (om  Jøder- 
nes  Indlemmelse):  dog  ere  Jøder|fremdeles  (tilføiet  Ordet:  som 


400 


J.  H.  DARRES 


hidtit)  adelnkkede.  'Her  stredes  eD  Stand  om  Ret  og  Uret, 
om  ToleKaDce  og  det  Modsatte.  Svar:  dersom  Jeder  havde 
forhen  været  indlemmede  i  Norge,  var  det  haardt  handlet  na 
at  fordrive  dem.  Overboved  er  Talen  her  ikke  om  moralsk 
Bet,  men  om  politisk  rigtigt  Hvor  Jøder  engang  ere,  var 
det  Uret  at  forvise  dem.  Hvor  de  ikke  gives,  er  det  uklogt 
at  optage  dem. 

9de  Post  strax  antaget  (nye  Indskrænkninger  i  Nae- 
ringsfriheden  bør  ikke   tilstedes). 

10de  Post  (personelle  eller  blandede  arvelige  Rettighe* 
der  bør  ikke  tilstaaes  nogen  for  Eftertiden),  efter  nogle  De- 
batter foreløbigen  antaget  under  Forbehold  al  nærmere  Be- 
stemmelser. 

Ilte  Post  (angaaende  Værnepligten).  Ordene:  uden 
Hensyn  til  Stand  —  Spargt:  Mon  ikke  akademiske  Borgere 
ber  undtages?  Antagelsen  af  det  Hele  i  dette  Punkt  ndsat 
I  Anledning  deraf  forelæste  Kammerherre  Løvenskiold  en  af 
ham  forfattet  Afhandling  om  det  militaire  Væsens  Organisa- 
tion,  der  indeholdt  adskillige  gode  Vink.  Man  anmodede 
ham  om  at  fremlægge  sit  Forslag  i  den  Kommittee,  der  var 
fornøden  til  Grundsætningens  Udarbeidelse.  Overboved  var 
man  enig  om,  at  den  af  Rigsforms-Kommitteen  tilføiede 
Anmærkning: Nærmere  Bestemmelser  og  Indskrænk- 
ninger ved  IJdarbeidelsen  roaatte  haves  for  Øie  onder  Debat- 
teringeme,  da  her  dennesinde,  og  fremdeles,  fornemmelig  toges 
Hensyn  til  Overeensstemmelse  i  Grandprinciperne.  Klokken 
vår  nær  6,  Forsamlingen  hævedes  og  udsattes  til  Mandag 
den  18de,  Kl.  2Eftermd.,  da  man  maatte  vælge,  ifølge  Be- 
stemmelserne,  en  ny  Præsident  samt  betænke  sig  paa  Val- 
get af  en  Kommittee  til  at  drøfte  Finantsvæsenet  •  .  •  (ifatd 
ellers  nogen  kan  fremlægge  eller  angive  en  Ledetraad  dertil). 

Mandag  18de  April.     Mødet  bestemt  til  Kl.  2.    Man 


DAGBOG  UNDER  RI08FOR8  ÅMLI  NOEN  I  1814.  4Q][ 

kom  ei  til  Forretoingeo  før  efter  MiddagsspisDing,  Kl.  hen- 
ved 5.  Ved  Indgangen  til  Rigsdagssalen  leveredes  det 
trykte  Reglement  for  Forretningernes  Gang,  noteret  Litr.  A. 
Falsen  oplæste  en  skj»n  Af handling,  hvis  Resultat  vare  føl- 
gende Punkter: 

1)  At  en  Kommittee  at  5  kyndige  og  erfarne  Mænd, 
hvad  enten  de  ere  i  eller  udenfor  denne  Forsamling,  udnævnes 
at'  Forsamlingen,  saasnart  uenne  har  endt  sine  Forhand- 
linger, for  at  gjennemgaa  og  ordne  vort  Lovgivningsvæsen, 
hvorefter  den  har  at  forelægge  den  første  eller,  om  dette 
ikke  er  rauligt,  den  anden  lovgivende  Forsamling  Resultatet 
af  sit  Arbeide. 

2)  At  denne  Forsamling,  saasnart  Konstitutionen  er  an- 
taget  og  Kongen  valgt,    ansees  som   endt. 

Her  faldt  heftige  Debatter  af  et  vist  Parti.  Fndelig 
faldt  det  ud  dertil,  at  disse  Punkter  skulde  delibereres  over 
den  næste  Dag. 

Man  skred  til  Valg  af  en  ny  Præses  og  Vice-Præses. 
Til  den  første  valgtes  Oberste  Hegermann,  til  den  sidste 
Sorenskriver  Falsen.  Proponeret  at  vælge  en  Kommittee 
for  at  undersøge  Finantserne  og  Norges  Forhold  til  andre 
Stater.  Man  indveodte:  At  dette  vilde  blive  nu  en  altfor  vidt- 
løftig  Sag,  at  den  ikke  egentlig  henhørte  til  Gjenstanden 
for  Rigsdagsforsamlingen,  som  er  kun  Rigsformens  Grund- 
lægning  og  Fastsættelse.  Sverdrup  anmærkede,  ifølge  Fal- 
sens Sætning,  at  Rigsdagen  burde  ansees  som  sluttet,  naar 
Regjeringsformen  var  bestemt.  Finantsernes  Undersøgelse, 
Forholdet  til  andre  Stater  m.  v.  hørte  til  Udvikiingen  af 
Konstitutionen.  Folket,  og  ei  Rigsdagsmedlemmerne,  havde 
Rettighed  til  at  konstituere  Mænd  for  bemeldte  Undersøgel- 
ser.  Man  kunde  lettelig,  i  andet  Fald,  faa  113  Konger  og 
ikke  komme  til  £nde  med    Rigsdagen   førend    paa    sit    Livs 

Hist.  Tidsskr.  IV.  .    26 


^02  J.  H.  DARRES 

sidste  Dag.  Efter  roegen  Vaklen  frem  og  tilbage  kom  det 
dog  dertil  at  vælge  en  Kommittee  til  Finantsernes  Undersø* 
geise.  Nogle  proponerede  dertil  20,  Aodre  21,  Andre  15 
—  Andre  kan  9.  Man  maatte  da  først  votere  paa  Antallet, 
der  blev  9  Personer,  og  derpaa  sammes  Valg,  kun  en  paa 
dem,  som  forhen  vare  an  tagne  til  Rigsformens  Bestemmelse. 
Af  Tbrondhjems  Stift  blev  valgt  Amtmand  Krohg  og  Peter 
Schmidt.     Medet  til  den  følgende  Dag  bestemt  til  Kl.  10. 

Tirsdag  19de  April.  Om  Aftenen  kom  Prindsen 
tilbage  fra  Christiania.  Paa  bemeldte  Dag  havde  man  de- 
batteret  næsten  i  4  Timer  over  de  forestaaende  2  Sætnin- 
ger. Først,  om  Lovkommitteen  skulde  strax  etableres  eller 
ikke.  Omsider  dikterede  man  sin  Mening  til  Protokols,  og 
Udsættelsen,  indtil  at  Konstitutionens  Grundsætninger  vare 
bestemte,  blev  antaget  nted  59  Stemmer.  Kommitteen  for 
Finantsvæsenets  Undersøgelse  skulde  næste  Dag  begynde 
deres  Forhandlinger. 

NB.     Præst  Reins  Tale  denne  Dag  var  et  Ord  til  rette  Tid. 

Lørdag  30te.  Da  skulde  man  bekomme  Afskrift  af  nogle 
til  Konstitutionen  henhørende  Grundsætninger.  Bekom  til 
Afskrift  52  §§.     Om  Eftermd.  reiste  Prindsen. 

Tirsdag  3die.  115  §§  af  Konstitutionen  vare  nu 
fra  Kommitteen  udkomne.  Bemeldte  Dag  var  man  i  jRolig- 
hed  for  at  overtænke  Hovedsætningerne.  Midlertid  var  Prind- 
sen kommen. 

Onsdag  4de.  Begyndte  Debattering  for  Alvor  under 
den  kjække  Justitsrd.  Diriks'8  Præsidium.  Fra  Kl.  10  til  4 
Eftmd.  vandt  man  de  første  20  §§,  med  et  og  andet  Til- 
iæg  forøgede. 

Thorsdag  5te.  Session  fra  K 1.  1 0  til  4.  Debattere* 
des  over  §§  21—36  inclusive.    Om  21,    Kroningsstedet,  var 


DAGBOG  UNDER  RIGSFOBSAMLINGEN  I  1814.  ^3 

man  længe  uenige  —  Christianienserne  gjorde  sig  Umage 
for,  at  Æren  skålde  tilkomme  deres  Hovedstad.  Skjønt  §'en 
tildømte  Throndhjemmerne  Høitideligheden,  vare  de  dog  rolige 
og  neutrale,  som  og  var  fornuftigt,  dog  forekom  mig  de 
SøndenQeldskes  Grande  for  matte,  til  at  Paastanden  burde 
kunne  sættes  igjennem.  Da  Touren  kom  til  vort  Amts  De- 
puterede  at  tale,  reiste  jeg  mig  og  sagde:  „Det  forekommer 
mig  at  være  omtrent  indifferent,  i  hvilketsomhelst  af  Nor- 
ges Templer  Kronings-Akten  blev  holdt,  under  Forudsæt- 
ning  at  den  skede  i  en  af  Rigets  Hovedstæder.  Men,  over 
400  Aar  ere  dog  benrundne,  siden  Norge  havde  sin  egeo 
Konge,  og  fra  Thrøndelagen,  det  egentlige  gamle  Norge,  veed 
man  dog,  at  Enevælden  først  udspirede.  Hiin  Tidspunkt  haa- 
ber  man  er  vendt  tilbage  —  vi  søge  idetmindste  at  give 
Norge  sin  egen  Konstitution  og  Konge;  det  forekommer  mig 
derfor  at  være  en  saare  uskyldig  Ting,  om  man  gav  den  nye 
Regjeringsform  et  og  andet  Præg  fra  hiin  Qerne  Oldtid,  føl- 
gelig da  at  ogsaa  Kronings-Akten,  bestemt  at  holdes  i  Thrond- 
hjem,  blev  sat  som  et  Minde  om  Norges  gamle  Forfatning. 
Throndhjems  Domkirke,  mærkværdig  af  dens  høie  Ælde  og 
fordums  Glands,  tyktes  mig  være  ærværdig  nok  for  hiin 
bøitidelige  Handling.  I  Henseende  til  det  Personale,  der 
nødvendig  maatte  ledsage  Kronings-Akten,  forekom  det  mig 
som  ligegyldigt,  enten  det  blev  trukket  fra  Syd  til  Nord,  eller 
fra  Nord  til  Syd.  Videre :  Thrønderne  vilde  vist  ikke  skeie  til 
deres  søndenfjeldske  Brødre  for  den  Lykkes  Skyld,  at  disse 
maaske  kom  til  at  beholde  Kongen  og  Hoffet  i  deres  Midte; 
men  de  Søndenfjeldske  vilde  ogsaa  vistnok  godmodigen  nnde 
Thrønderne  den  Glæde  at  see,  i  det  ringeste  eengang,  den 
fælles  Konge,  og  dette  vilde  Kronings-Akten  i  Throndhjemg 
Domkirke  kunne  sikkre  de  Nordenfjeldske.^ 
Efter  dette  blev  §*en  heel  antaget. 

§  31  om  det  beneficerede   Gods*8  Anvendelse  gav  An-- 

26» 


404  J    H    DARRES 

ledning  til  en  slem  Debat,  fremsat  af  fornemmelig  søndenfjeld* 
ske  Bønder,  Soldater  og  andet  Militair.  Kjendeligen  sporedes, 
at  Geistligheden  paa  disse  Steder  er  enten  saare  misundt 
etler  bekjendt  for  misiigt  Foi^old  i  Henseende  til  Indtæg- 
ternes  Inddrivelse.  Almueslandens  Repræsentanter  især  paa- 
dreve,  at  det  beneficerede  Gods  skålde  bortranes  fra  Geistlig- 
heden, endog  fra  de  milde  Stiftelser,  og  —  lægges  til  Na- 
tional banken.  Til  Lykke  antoge  Opponenterne  just  herved  et 
Vaaben  mod  sig  selv.  Man  maatte  undres  over,  at  ikke  een 
Geistlig  reiste  sig  og  talte  i  bemeldte  Sag,  ferend  Toåren 
kom  til  det  Nordenfjeldske,  da  opstod  ferst  Midelfart  og  i  en 
kjendelig  studeret  Tale  viste  Statens  uhjemlede  Ret  til  at 
anmasse  sig  det  beneficerede  Gods  o.  s.  v.  Bender  og  Bønders 
Tilhængere  opstode  paany  og  oplæste  skrevne  Afhandlinger  ona 
Sagen.  Imidlertid  brændte  det  paa  nærværende  Anmærkers 
Hjerte  for  at  kunne  dog  engang  komme  til  at  tåge  Ordet. 
Jeg  reiste  mig  med  disse  Ord:  „Præsterne  ere  vante  til  at 
katekisere;  skjønt  her  er  ikke  Stedet  til  en  saadan  Frem- 
gangsmaade,  efter  Ordets  egentlige  Bemærkelse,  saa  tror  jeg  dog 
at  være  Pligt  paa  den  antastede  Stands  Vegne  at  fremkomme 
med  et  Ultimatum.  Jeg  har  bemærket  af  de  foregaaende 
Debatter,  at  godt  Folk  der  nede  i  Forsamlingssalen  have  et 
utydeligt  Begreb  om  disse  to  Ting :  a)  faste  urokkelige  Pri- 
vilegier, b)  Grundprinciper  for  et  Fædrelands  Vel.  Den 
første  Punkt  har  min  Kaldsbroder  godt  beviist  som  anven- 
delig paa  den  omtvistede  Sag.  Jeg  tilføier,  at,  naar  man 
vil  grundlægge  en  Republik  eller  sammes  Konstitution,  maa 
Menneskerettigheder  og  Grund privilegier  være  hellige.  I 
andet  Fald  lægger  man  Grund  til  Misfornøielse,  om  ikke 
Anarki,  og  ved  at  ville  forebygge  eet  formeentligt  Onde  let- 
teligen  etablerer  et  andet  og  ofte  et  større.  Jeg  har  be- 
mærket, at  de  gode  Herrer  dernede  ikke  kunne  gjøre  sig 
selv  og  andre  ret  tydeligt  Regoskab  for  den  Sætning:  Hvad 


DAGBOG  UNDER  RIG8F0KSAML1NGEN  I  1814.  4Q5 

er  Fædrelandets  Vel?  Grander  dette  sig  blot  paa  et  Bank- 
væsen?  paa  opdyngede  Pengesummer?  eller  paa  selve  Fol- 
kets Forædlings  Kaltar  og  Retskaffeohed  ?  Man  ønsker  God- 
sets Salg  —  for  at  stifte  en  Bank.  Denne  bør  komme  fra 
Folket  selv,  men  ikke  fra  ranede  Privilegier.  Forslaget  bar, 
som  det  lader,  sin  egentlige  Grand  i  Misnndelse  og  Egen- 
nytte. Man  misunder  Præstestanden,  medens  dog  denne  ro- 
ligen  seer  paa  Andres  uretfærdige  Anmasselser,  og  Egennytten 
stikker,  tror  jeg,  deri,  at  Bonden  med  flere  formener  at 
kanne  und drage  sig  fra  de  billige  Bidrag,  han  som  Statsbor- 
ger dog  pligter  at  erlægge  til  National  banken  (jast  ved  at 
faa  det  beneficerede  Gods  til  at  trædc  istedet).  Den  ærede 
Bondestand  har  jast  her  i  Rigsforsam lingen  erklæret,  at 
Odelsrettens  Oprettelse  var  et  Middel  for,  at  Kjøbmænd  og 
Agitatorer  kom  til  at  opkjøbe  en  Mængde  Jordegods  til 
Skade  for  Bondestanden.  Men  denne  ærede  Bondestand 
harmaligens  det  samme  Fornaaal,  naar  den  ønsker,  at  God- 
set maatte  blive  solgt,  paa  en   Tid  da  Bankosedler  er  Lan- 

* 

dets  eneste  Betalingsmiddel,  og  som  endna  for  en  Tid  lette- 
ligen  kan  erbverves  paa  flere  end  een  Maade.  Man  har  be- 
haget at  kaste  en  Skygge  paa  Geistligheden  —  stygt  er  det 
at  anklage  en  heel  Stand,  fordi  enkelte  Individer  ere  mis- 
lii^e.  Førend*man  vover  slige  Sætninger,  maa  man  helst  først 
godtgjøre,  at  Bonden,  Soldaten,  Officeren,  kort  hver  Stand, 
er  feilfri.  Hver  prøve  sin  egen  Gjerning,  førend  han  be- 
fatter sig  med  en  Andens.  Nok  sagt!  §*ens  Indhold  bør 
aden  Indskrænkning  eller  Forandring  antages.  Berøv  ikke 
Hospitaler  og  milde  Stiftelser  noget  af  deres,  ikke  heller  Sko- 
ler, Universiteter  og  fattige  Geistlige  hvad  dem  tilkommer 
—  Enhver  beholde  sit  —  kun  vorde  det  paaseet,  at  hver 
brager  Sit  til  almeent  Gavn.  Den  ad  vortes  Pragt  og  selv- 
taget  Anstand  og  Pral  og  Sniksnak   udgjør  ikke  Menneske- 


406 


J.  H.  DARRES 


værd,  men  en  lys  Forstand,  Ralds-Daelighed,  Borger-JErlig- 
hed  adgjør  det  sande  Menneske.  Til  deslige  Faldkommen- 
heder  skulde  et  Lands  Oplysningsvæsen  lede  og  føre;  til  at 
understøtte  saadant  behøves  ligesaavel  Penge  som  til  at 
samle  Formue,  og  til  hiin  Menneskeforædling  er  Bonden 
saavel  som  Andre  saare  trængende;  dertil  blive  altsaa  det 
fra  Staten  udskilt,  det  til  Skoler  og  Forbedringsanstalter 
bestemte  Hypothek  anvendt!" 

Sverdrup,  Grev  Wedel  og  Flere  opstode  efter  hinanden 
og  refererede  sig  til  det  Anførte. 

.  Sagen  kom  endelig  til    Votering  og   blev    åntaget  med. 
69   Stemmer   mod  40.     Saa    nær    var    det  —  Midelfart  og 
Antegneren    kan    uden    Selvros    ansee    sig    som    Midlet    til 
§'en8  Antagelse. 

Fredag  6te  Mai,  Bededag,  var  man  ledig. 

Lørdag  7de  debatteredes  over  §§  37 — ^50.  En  Fore- 
stilling fra  den  nordeuQaldske  Almne  blev  læst,  der  var 
ligesaa  hædrende  for  Folket  og  Præsteskabet  i  Nord,  som 
den  forrige  Dags  forelæste  Skrift  var  anstødelisr  for  det  søq- 
denfjeldske  Personale,  baade  Almue  og  Geistlige.  Denne 
viste  Had  og  Misundelse  mod  Præsterne  og  Ligegyldighed 
for  Folkeoplygningen;  hiin  tilkjendegav  just  det  modsatte. 
Den  nordenfjeldske  Almue  udbad  sig  RigsforsatHlingens  Op- 
mærksomhed  for  fattige  Skoleholderes  forøgede  Lønning  og 
Geistlighedens  Kaar  o.  s.  v.  —  Forsamlingen  hævedes  Kl.  4, 
efter  at  man  tilsidst  debatterede  over^  om  man  i  Morgeo, 
Søndag,  skulde  arbeide  i  Rigsforsamlingen.  Mange  Stemmer 
faldt  imod,  men  de  fleste  for  Sagen,  man  skulde  altsaa  imor* 
gen  begynde  KL  4  Eftermd.  Samtlige  Thrøndere  spiste  der- 
paa  ved  Taffelet.  Prindsen  vidste  Debatten  om  Søndags- 
arbeidet (og)  spurgte  Antegneren  desangaaende,  som  svarede 
saaledes:  „Maa  vanhelliger  vist  ikke  Sabathen  ved  Arbeider, 


DAGBOG  UNDER  RIKSFORSAMLINGEN  I  1814.  ^Qrj 

som  sigte  til  et  heelt  Folks  Vel.  Der  gives  mangehaaDde 
andre  Methoder  til  Dagens  VaDhelligelse,  og  som  agtes  for 
slet  Intet.^ 

Søndag  8de  Mai  fra  Kl.  4  til  7  over§§  51-59  incl. 

Mandag  9de  do.  ira  Kl.  10  til  4  over  §§  60-67 
incl.  Præsidentvalg  Falsen  og  Vice-PraBsident  Amtmand 
Krohg. 

Tirsdag  10de.  §§  68 — 92  incl.  Sessionen  endte 
med  OplsBsning  om  Finants-Kommiteens  Forhandlinger,  hvilke 
sknlle  videre  fremsættes  den   følgende    Dag   til  Debattering. 

Onsdag  Ilte  vare  samtlige  §§'er  i  Konstitutionen  igjen- 
nemgaaede  —  og  bleve  derpaa  afgivne  til  at  redigeres.  Man 
voterede  paa  Redaktører  og  —  om  der  skulde  vælges  2 
eller  3  Mænd.  Man  kunde  herved  have  erindret  salig  Wessels 
Svar  ora  Qvæstionen,  at  neppe  var  noget  Klædebon  varmere 
end  2  Skjorter  — :  ,,Hvad  siger  man  da  om  3!"  Man  vilde 
altsaa  have  3  Redaktører  —  dertil  valgtes  ved  Votering 
Sverdrup,  Diriks  og  Sorenskriver  Weidemann. 

Thorsdag  12te.  Finants-Kommitteens  Planer  bleve  i 
Kontinuation  af  forrige  Dag  dikterede  til  Afskrivning  for 
enhver. 

Fredag  13de  var  en  afdemeest  larmende,  men  tillige 
den  interessanteste  Dag  i  Forsamlingen.  Resultatet  af  Fi- 
nants-Kommitteens Arbeider  blev  fremlagt  under  7  §§  til 
Debattering.  Meningen  pro  og  contra,  Forslag  og  djerve 
Yttringer  bleve  oplæste  og  indleverede  til  Præsidenten,  Falsen, 
og  Vice-Præsidenten,  Amtmand  Krohg.  Grev  Wedel  op- 
læste  en  vidtløftig  Afhandling,  der  havde  i  Grunden  til  Hen- 
sigt  at  omstøde  hele  Konstitutionen,  hvorved  da  hans  Plan 
blev  kjendelig.  De  Skygger,  Hr.  Greven  søgte  at  kaste  paa 
Finants-Kommitteens    Arbeide,    bleve    for  denne  oprørende 


408 


J.  H.  DARRES 


Amtmand    Krohg    reiste  sig  og  tog  til  Gjenmæle,  som  den« 
der    havde   været    Kommitteens    Medlem.      En    Anden    tog 
Ordet  og  foreslog,  at  Regjeringsraadet  skulde  opkaldes,  hvor- 
ved   Finants-Rommitteens    Handlinger    kunde    blive    rette- 
ligen    bedømte.      Regjeringsraaderne   Tank    og    Haxthausen 
kom.    Grev  Wedel  blev  paalagt   at  opiæse  end    engang  sin 
vidtløftige  Detail.    Nu  fik  Sagen  sin  rette  Vending  —  Kom- 
mitteens Forhandlinger  bleve  erkjendte   for    retmæssige,  for- 
saavidt   de   vare    grundede    paa    de  Beregninger    og  Planer, 
hvilke  Regjeringsraadet  havde  meddeelt     Man  skred  omsider 
til  Debattering  over  Iste  og  2den  §.     De  gamle  Sedlers  Ind- 
løsning  og  Statsgjældens  Garantering    samt  de    14   Millioner 
Rigsbankdaler,    som  fremdeles   behøvedes,  gav  Anledning  til 
mangehaande   Oplæsninger  og   Meningers   Fremstillelse.  Nær 
havde  det    saakaldede    Svenske-Parti    seiret.     Benderne   og 
flere,  især    de,    der  gjerne  vilde  have   en    Konstitution    uden 
Bekostning,  opponerede  hefbigen  imod   Statsgjældens  Garan- 
tering.    Man  skulde  følgelig  have  bygget  et  nyt   Huus  uden 
Tag.     Man  skulde  ville  opnaa  en  skjen  Hensigt  og  ikke  ville 
Midlerne  til   at    opnaa  den.      Ved   Konstitutionens   Tilintet- 
gjørelse var  hele  Rigsforsamlingen  bleven  til  Spot  for  Europa^ 
sandelig  i  en  høiere  Grad  til  Haan,  end  om  det  norske  Folk 
trygt  havde  kastet  sig  strax  i  Sveriges  Arme.     Klokken  var 
allerede  over  3  om  Eftermiddagen,  da  Sverdrup  reiste  sig  i  det 
mest  tvivlsomme  Øieblik  og  oplæste  en  skjen,  henrivende  Tale, 
hvori  han  viste  ei  alene  Nødvendigheden,  men  og  Muligheden 
for  det   norske  Folk  selv  at  vedligeholde  sin  Selvstændighed, 
samt  at  det  nu  paaford rede  Offer  ikke  var  saa  trykkende,  som 
det  lod  til  i  Følge  Modstandernes  Fremstillelse.   Man  betænkte 
sig    nogen   Tid  —  Taushed    herskede    paa    en    eller   anden 
Mummel  nær.     Endelig  reiste  gamle  Rein  (sig)  —  og  i  en  for- 
træffelig,  varm  og  henrivende  Tale   rev    Masken  af  de  Per- 


DAGBOG  UNDER  RlGSFOiiSAMLINGEN  I  1814.  ^QQ 

soner,  der  under  hele  Rigsforsam Ungens  Vedvarende  havde 
ndbredt  Splid  og  under  Skin  af  Patriotisme  søgt  at  opløse 
Rigsforsam  lingen  for  at  spille  Riget  i  Fremmedes  Hænder. 
Jeg  erindrer  ikke  at  have  hørt  en  mere  paafaldende  Tale  —  den 
indeholdt  Perioder,  hvorved  Taarer  strømmede  os  ud  af  Øi- 
nene.  Der  var  en  næsten  almindelig  Sindsrørelse  i  Forsaro» 
lingen.  Der  forekom  igjen  andre  Perioder,  hvor  Taarer  og 
Graad  forvandlede  sig  til  Latter,  især  hvor  han  talte  om 
Sveriges  og  dets  Agenteres  Planer.  Omsider  sagde  han: 
„Saa  vil  jeg  tiltale  mine  fattige  Børn :  Jeg  har  ingen  Formue 
at  efterlade  Eder.  Naar  Eders  Fader  ligger  i  Støv,  da  er- 
indre Eder,  at  ogsaa  han  var  med  i  den  Forsamling,  som 
gav  Norge  en  Ronstitution  og  med  denne  tillige  gav  Eder 
Adgang  til  at  vorde  frie  Mænd."  „Her  er,"  sagde  han  videre, 
„de  i  Forsamlingen,  der  true  os  med  at  ville  emigrere,  dersom 
deres  Planer  ikke  lykkes.  Vi  ville  ikke  forhindre  deres 
Afreise,  vi  ville  ønske  dem  Lykke  paa  Reisen.  Jeg  ønsker 
nu  tillige,  at  de  paa  det  nye  Levested  ikke  ville  fortælle, 
hvorfra  de  ere  komne."  Neppe  vare  disse  Ord  udtalte*  før 
hele  Forsamlingen,  endog  i^n  Deel  af  selve  Modpartiet,  reiste 
sig  som  een  Mand  og  med  Klappen  i  Hænderne  raabte  :  ^Bravo! 
Bravo!  Held  for  gamle  Norge!  Held  for  hver  ærlig  Mand!" 
Nu  var  den  haarde  Nødd  knækket. 

Iste  og  2den  omtvistede  §§  bleve,  efter  Votering 
(om  de  skulde  staa,  som  de  vare  anførte,  eller  forandres) 
antagne  med  en  liden  Forandring.  Klokken  var  nu  henved 
5,  og  Forsamlingen  blev  hævet  til  følgende  Dag  Kl.  10.  Mid- 
dagsmaaltidet  vare  saare  muntert  —  Seieren  var  dennesinde 
Fædrelandets,  og  man  jublede  i  alle  Værelserne. 

Lørdag  14de  Mai  kom  man  til  Endemed  de  7  §§ 
om  Finantsvæsenet.  Forsamlingen  udsat  til  Mandag  Kl.  10, 
da  den    nu    redigerede    Konstitution    fremlægges  —  og  væl- 


410 


J.  H.  DARRES 


ges  nye  Præsidenter  —  Medlemmer  til  Lov-KommitteeD,  Vær- 
nepHgtsvæseoet,  Finaotsvæsenet  og  Bank-Direkterer. 

Mandag  16de.  Valg :  Præsident  Sverdrup,  Vice-Præ- 
Gapt.  Motzfeldt.  Derhos  valgtes  Medlemmer  af  Lov-Kommit- 
teen,  Værnepligts^Kommitteen,  Finants-Kommitteen  og  Bank- 
Direktionen.  Forsamlingen  hævet  Kl.  47^  til  næste  Dag  Kl. 
10  Formiddag. 

Prindsen  var  kommet  tilbage  Kl.  6  Morgen  fra  Blakier, 
hvorhen  han  reiste  foregaaende  Dag,  Sendag  den  15de.  Kon- 
stitntionen,  som  na  var  af  vedkommende  Bedaktions-Koro- 
mittee  redigeret  fornemmelig  i  Henseende  til  bestemte  Ud- 
trykke  og  særdeles  angaaende  Inddeling  og  Paragraphers 
Orden,  blev  forelæst  og  af  Repræsentanterne  sammenlignet 
med  deres  Afskrift  og  tilføiede  Anmærkninger.  Hele  Akten 
bestaar  af  113  §§,  just  Tallet  paa  Repræsentanterne.. 

Tirsdag  I7de  Mai  foregik  Kongevalget  Alle  vote- 
rede  paa  Prinds  Christian  Frederik.  Se  videre  ogsaa  derom 
i  mine  Anmærkninger  i  Ddkastet  til  Grandloven. 

*  Thorsdag  19de,  Ghristihimmelfartsdagen,  foregik  Hei- 
tideligheden  i  Eidsvolds  Kirke  —  al  Rigsforsamlingen  og 
Statsraader  og  flere  til  Konge-Selskabet  henhørende  vare  i 
Kirke  samt  utallige  mange  Tilskuere.  Efter  Forsamlingen  i 
Kirken  samledes  vi  atter  paa  Eidsvold  til  et  Glædesmaai- 
tid,  hvorved  Skaaler  for  gamle  Norge  ble  ve  temmede  og 
Frydesange  i  alle  Spisestuerne  sjungne. 

Fredag  20de  Mai  forsamledes  Repræsentanterne  atter 
for  at  underskrive  i  Protokollen.  Efter  Maaltidet  skiltes 
Alle  ad  med  rørte  Hjerter. 

Lørdag  21de  reiste  Repræsentanterne  fra  søndre 
Throndhjems- Amt,  nemlig  Sorenskriver  Rambech,  jeg  og 
Klokker  Forseth,  fra  vort  Logis  Heiret  i  Eidsvold,  paa 
Hjemveien,  igjennem  Hurdalen,  Thoten  og  Birid,  Gudbrands- 


DAGBOG  UNDER  RIGdFOKSAMLlNGEN  I  1814.  ^^\ 

d&len,  Dovre  og  videre  —  og  jeg  kom  da  til  mit  kjære  Hjem 
her  i  Klæbo  Natten  Kl.  1 V2  til  PiotsedageD,  den  29de  Mai. 
GjeDsamlingen  med  kjære  Kone  og  vakre  BørD  lod  mig 
glemme^  overstanden  Meie.  Imidlertid  vil  Eidsvolds-Forsam- 
liogen  blive  mig  aforglemmelig,  stedse  i  behagelig  Erindring 
for  mig,  som  den  vistnok  ogsaa  bliver  saare  mærkværdig  i 
Norges  Aarbøger.  Grundvolden  til  Norges  lovbundne  Folke- 
Frihed  er  iagt.  Men  —  men  —  hvilken  Stats  Bygning 
bestaar  iraod  Politik  og  Herskesyee  —  paa  Nationens  Vegne 
valgte  man  en  Konge  —  ja  —  maaskee  kun  midlertidig 
Konge! 

J.  H.  Darre. 


HISTORISK-GEOGRAFISKE  STUDIER 
I  DET  NORDENFJELDSKE  NORGE. 

AF 
DR.  GUSTAV  STORM. 


I  et  foregaaende  Hefte  har  jeg  gjort  opmærksom  paa 
den  Særegenhed  i  Snorre  Sturlassøns  Fremstilling  af  den 
norske  Kongesaga,  at  han  for  at  belyse  de  historiske  Be- 
givenheder  ofte  tilføier  oplysende  geografiske  Bemærkninger, 
som  man  kan  se  han  har  skaffet  sig  ander  sin  Reise  i  Norge 
og  Sverige  1218—20  enten  ved  selvstændige  Studier  paa 
Stederne  eller  ved  Efterspørgsel  hos  stedskjendte  Hjemmels- 
mænd^).  Jeg  har  i  Sommer  paa  en  Reise,  foretaget  med 
offentligt  Stipendium,  havt  Anledning  til  at  studere  dette 
Forhold  neiere  og  skal. her  fremstille  mine  Resultater.  Det 
vil  vise  sig,  at  Snorre  har  —  hvad  man  kunde  vente  — 
vist  mere  geografisk  Interesse  end  Kundskaber.  Idet  jeg  over- 
alt søger  at  efterspore,  hvad  Snorre  har  faat  fra  sine  For- 
gjængere,  og  hvad  han  selv  har  bragt  ind  af  nyt  Stof,  skal 
jeg  søge  at  paa  vise,  hvad  han  selv  har  seet,  hvad  han  har 
lært  af  andre,  og  hvorledes  han  ofte  er  kommet  til  at  tåge 
feil;  jeg  vil  ogsaa  komme  til  at  nævne,  at  han  ikke  er  deo 
eneste  blandt  de  islandske  historiske  Forfattere,  som  har  gjort 
geografiske  lagttagelser  i  Norge  til  de  historiske  Fremstillinger. 
Under  Studiet  af  Stedsforholdene  kommer  jeg  til  at  inddraeg 

»)  Hist.  Tidsskr.  IV.  S.  123  -24. 


DR.    GUSTAV   STORM.      HISTORISK-GEOGRAFISKE   STUDIER,  413 

under  Undersøgelsen  ogsaa  Snorres  Forgjængere  og  Kilder  og 
tnaa  ogsaa  lade  disse  undergaa  en  kritisk  Prøvelse.  De  Be- 
^ivenheder,  jeg  vil  behandle,  er  Slaget  i  Hjørungavaag  roellem 
flaakon  Jarl  og  Jomsvikingerne,  Slaget  paa  Rastarkalv  roel- 
lem K.  Haakon  Adelsteinsfostre  og  Erikssønnerne,  St.  Olafs 
Flogt  gjennem  Søndmøre,  hans  Tog  mod  Svein  Jarl  i  Thrond- 
hjemsfjorden  og  hans  Tog  gjennem  Værdalen  mod  Stiklestad* 

• 

1.     Slaget  i  Hj'ørungavaag. 

Om  Jomsvikingernes  Tog  til  Norge  skulde  man  tro  der 
fandtes  Kilder  nok,  til  at  man  kande  beskrive  det  i  alle 
Enkeltheder;  der  findes  jo  ikke  mindre  end  4  udgivne,  ind- 
byrdes  afvigende  Jomsvikingesagaer,  der  er  forfattet  lange 
Digte  ora  dem  (Jomsvikingadråpa  og  Biiadråpa),  endvidere 
har  Noregs  Konungatal  og  Snorre  lange  Episoder  om  deres 
Tog,  og  endelig  har  Saxo  bevaret  det  danske  Sagn  om  dem. 
Og  dog,  naar  undtages  Saxo  og  enkelte  gamle  Skaldeviser, 
er  vi  i  Granden  henviste  til  den  islandske  Tradition,  der 
oprindelig  er  optegnet  i  Jomsvikingasaga  og  nu  foreligger  i 
en  Række  mere  eller  mindre  kritiske  Bearbeidelser.  Saxo 
har  kjendt  en  Versremse,  der  opregnede  Jomsvikingernes 
Navne,  men  fundet  den  for  kjedelig  at  oversætte  i);  af  de 
særegne  Træk  i  hans  Fremstilling  skal  vi  her  kun  nævne, 
at  Haakon  Jarl  før  Kampen  ofrer  to  Sønner  til  Gud  erne 
(superi)  for  at  faa  deres  Hjælp  mod  Vikingerne,  og  at  der- 
paa  under  Kampen  Ha^lveiret  bryder  ud,  som  sendes  lige 
mod  Vikingerne  og  hindrer  dem  i  at  kjæmpe.  Af  samtidige 
Skålde  kjender  Sagaen  kun  Tind  Halkelssøn,  der  taler 
om   Kampens  Vildhed,    om   hvorledes  Haakon  Jarls  Brynje 


^Saxo  p.  480:    Inter  quos  fuere  Bo,  Ulf,  Karlshefni,  Sivaldus,  alii- 

que  COmplures,  quorum  proUxam  enuneiaftonem ,    tædio  quam    volup- 
tati  propinquiorem,  atylo  prosequi  supersedeo. 


414  ^^'    GUSTAV    STORM. 

blev  sønderhaggen,  nævner  Haglveiret  og  at  25  af  Joms- 
vikingernes  Skibe  ryddedes^);  Snorre  har  ogsaa  kjendt  Vers 
af  Thord  Kolbeinssøn  og  Eyvind  Skaldespilder,  og  vi  skal 
siden  omtale,  hvilken  IndflydeUe  disse  har  havt  paa  hans 
Fremstilling.  I  den  senere  Saga  om  Olav  Trygvessøn  citeres 
ogsaa  Stykker  afjomsvikingadråpa,  forfattet  af  Biskop 
Bjarne  (f  1223),  og  Biiadråpa,  forfattet  af  en  Thorkel  Gisles- 
søn  (af  uvis  Tidsalder,  rirael.  1 3de  Aarh.  ^),  men  begge  disse 
synes  at  have  fulgt  Sagaen  eller  ialfald  den  faldt  adviklede 
islandske  Tradition.  Dog  maa  der  gjøres  en  Undtagelse  for 
Biskop  Bjarne,  idet  han  i  et  Punkt  afviger  fra  Islændingerne ; 
han  nævner  nemlig  som  Jomsvikingernes  Modstandere  3  „No- 
regs  Jarlar",  Haakon,  Erik  og  Armo8r  (v.  17  cfr.  v.  20), 
og  i  den  sidste  gjenfinde  vi  Arnmødlingernes  Stamfader,  der 
ogsaa  i  den  søndmørske  Redaktion  af  Noregs  konungatal  om- 
tales som  Arnmodr  Jarl,  og  vi  tør  vel  tro,  at  Bjarne  Bi- 
skop har  optaget  denne  fra  den  norske  Tradition,  som  Bi» 
skoppen  har  lært  at  kjende  under  sine  hyppige  Besøg  i  Norge 
(maaske  hos  Arnmods  Ætlinger).  —  Sagaen  om  Jomsvikin- 
gerne  er  ældre  end  de  sammenhængende  islandske  Konge- 
sagaer og  saaledes  snarere  forfattet  i  12te  end  i  13de  Aar- 
hundrede;  den  har  i  alt  væsentligt  fulgt  den  rige  islandske 
Tradition,  der  siges  at  have  udviklet  sig  paa  Island  efter 
Beretninger  fra  Deltagere  i  Slaget;  det  vedkommer  ikke  denne 
Undersøgelse  at  belyse,  hvorledes  de  øvrige  Dele  af  Sagaen 
har  knyttet  sig   hertil^).     Sagaen  findes  nu  i  flere  Bearbej-- 

0  Frnm,  S.  XI,  p.  137—39,  og  Heimskr.  p   167—160. 

*)  Frnm.  S.  I,  p.  161—183. 

«)  Enkelte  Punkter  peger  hen  paa  ældre  skriftlige  Kilder;  saaledes 
stemmer  Sagaens  Beretning  om  Harald  Graafelds  og  Dronning 
Gunhilds  Død  i  Udtryk  saa  paafaldende  med  Ågrips,  at  man  er 
berettiget  til  at  slutte,  at  begge  her  har  benyttet  en  ældre  nor- 
røn Kilde;  og  Sagnet  om  Biskop  Poppo,  der  her  som  ellers  i 
den  norrøne  Litteratur  er  laant  fra  Sigibert  afOemblouz^s  Krønike 


HISTORISK-GEOGRAFISKE   STUDIER  415 

deiser,  der  dog  alle  henviser  til  en  fælles  Kilde  med  senere 
Tilføielser;  den  ældste  Bearbeidelse  synes  at  foreligge  i  Fornm. 
Sogi>r  Ilte  Bind,  medens  den  af  HararaarskOld  aftrykte  Stock- 
holmer-Codex  torde  opfattes  som  et  Uddrag  af  hin.  Sagaen 
beretter,  at  Jomsvikingerne  paa  sit  Tog  først  landede  i  Norge 
ved  Tønsberg^),  hvor  Haakons  Lendermand  Øgmund  (Gud- 
mnnd)  hvite  undslap  med  Tabet  af  sin  Haand  og  skyndte 
sig  afsted  til  Haakon  Jarl  for  at  melde  ham  Vikingernes 
Ankomst;  han  træffer  Jarlen  i  et  Gjestebod  hos  Lendermanden 
Erling  paa  dennes  Gaard  Skoggen  paa  Sondmøre.  Jarlen  og 
hans  Sønner  Erik  og  Svein  giver  sig  da  i  al  Hast  til  at 
samle  Folk  og  Skibe  og  kommer  sammen  til  det  aftalte 
Mødested,  HjSrongavågr  ved  Øen  E'6b,  Imidlertid  kom- 
mer Vikingerne  forbi  Sta8  og  lægger  bi  i  Hærøerne.  Derfra 
drager  Vagn  Aakessøn  —  efter  Kongesagaerne  Boe  Digre  — 
ind  (otao)  til  Øen  Ho6  for  at  skaffe  Føde  og  faar  her  af  Bon- 
den Ulv  høre,  at  Jarlen  ligger  med  1  eller  2  Skibe  „indenfor 
Øen  i  Hjørongavaag^S  Vikingerne  skynde  sig  da  tilbage  og 
i  samlet  Styrke  ro  de  mod  Vaagen,  som  de  snart  finder  dæk- 
ket  med  Skibe.  Vaagens  Sitoation  skildres  saa:  „Saa  er 
her  sagt,  at  Vaagens  Bond  vender  mod  Øst,  men  Mondingen 
i  Vest;  nde  i  Vtiagen  staar  3  Stene,  som  kaldes  Hjøronger» 
den  ene  større  end  de  to  andre,  og  efter  dem  har  Vaagen 
faa^t  Navn;  midt  inde  i  Vaagen  ligger  et  Skjær,  og  fra 
Skjæret  er  lige   langt  til  Land  paa  alle  Kanter,  baade  fra 


(Mon.  Hist.  Germ.  VIII  p.  351),  turde  henvise  til  en  ældre  latinsk 
Behandling  af  Danmarks  eller  Nordens  Historie. 
*j  Kongesagaerne  -  Noregs  konungatal  og  Heimskringla  —  samt  Bi- 
skop  Bjarne  siger,  at  dette  skede  paa  Jæderen  (cfr.  Dråpaen 
Vers  19 :  Jélanått  at  Jadri),  og  dette  er  historisk  rigtigere,  thi  først 
paa  Jæderen,  der  hørte  til  Haakon  Jarls  Rige,  kunde  de  danske 
Vikinger  begynde  at  plyndre,  medens  Vestfold  var  dansk.  Mea 
hvorfra  denne  Forbedring  er  kommet,  ved  jeg  ikke  at  forklare. 


416  ^^-    GUSTAV   STORM. 

VaagsbaodeD  og  fra  begge  Sider.     Nordenfor  Vaagen  ligger 
en  0,  som  heder  Prirasignd,  men  søndenfor  ligger  Haruod, 
og  der  indenfor   er   Harundarfjordr''.     £n    Bearbeidelse^) 
tilfeier,  at  da   Vikingerne    seilede    om    Øen  Hod,    var    der 
lidt  Østenvind,  og    Mosedotter   kom    blæsende    dem   imede,. 
hvilket    skulde    antyde   en   Menneskemasse  samlet    indenfor 
Af  Slagskildringen   skal   vi   her   blot   fremhæve,  at   da   det 
længe  syntes  at  gaa  Nordmændene  i  mod,  opstod  der  en  Stans 
i  Slaget,  og  under  denne  er  Haakon  Jarl  nord  i  Øen   Prim- 
signd,  hvor  der  er  stor  Skov,  gaar  iland  og  op  i  en  Rydning 
i  Skoven;   her  falder  han  paa  Knæ,   vender  sig  mod  Nord 
og  henfalder  sin  fuldtro  Veninde,  Thorgerd  Hergatroll  (eller 
Helgabrud),   om   Hjelp;   men   hun  vil  først  hjelpe   ham,  da 
han  ofrer  sin  Taarsgamle  Søn  Erling.     Da  han  er  vendt  til- 
bage  og   Kampen  atter  begyndte,  kommer  der  et  Uveir  fra 
Nord   med   Hagel,  Torden   og  Lynild,  og  dette  vender  lige 
imod  Jomsvikingerne.     Derpaa  ser  Vikingerne  2  „Troldkoner^^ 
paa  Haakons  Skib,  som  hjælper  ham;  da  de  skjønner  dette, 
flygter  Sigvald  og  hans  Mænd,  medens  Bue  kjæmper  længe 
og   endelig  styrter  sig   i   Søen   og   Vagn  med  80  Mand  for- 
svarer sig,  til  det  bliver  mørkt.     Nordmændene  lod  da  holde 
Vagt  Natten   over,    for  at  ingen  skulde  komme  bort;  Vagn 
og  hans   Mænd,  som   om  Natten  forsøger  at  svømme  iland 
paa  Skibsmasten,  strande  paa  et  Skjær,  som  de  antager.  for 
Fastlandet;  her  drukner   10   Mand,  de  øvrige  fanges^).     Til 
Slutning   bør  nævnes,   at  Kongesagaerne,   som   har   benyttet 
Jomsvikingesagaen,   dog  i  meget  afvige,  f.  Ex.  at  de   under 


0  Hammarskdlds  Udgave  (Sthbn.  1815)  efter  Cod.  Arn.  289  qv. 

^)  Jeg  har  ikke  omtalt  de  mere  specielle  Træk,  som  ikke  ved- 
kommer Undersøgelsen ,  og  som  tillige  bærer  et  saa  stærkt  Sagn- 
præg,  at  endog  de  senere  Kongesagaforf åttere  har  bortskaa<* 
ret  dem. 


HISTORISK-GEOGRAFISKE  STUDIER.  417 

Slaget  hverken  omtaler  Primsignd,  Thorgerd  eller  Ofringen^ 
medens  Snorre  dog  i  et  Tillæg  beretter,  at  der  fandtes  et 
Sagn  om,  at  Haakon  Jarl  „til  sigrs  sér'*  havde  ofret  sin  Sen, 
og  at  derefter  komUveiret  og  Mandfaldet  paa  Jomsvikinger- 
nes  Side;  endvidere,  at  efter  disse  Bonden  Ulv  ikke  nævner 
Hjørnngavaag  som  Haakon  Jarls  Opholdssted,  men  „Alm 
ander  Hamren'*  (Fagrskinna)  eller  i  Elftram  (Noregs  Kounn- 
gatal)  eller  Hjorundarfj5rdr  (Heimskringla).  Endelig  har 
Snorre  kjendt  2  samtidige  Skålde,  efter  hvis  Vink  han  om- 
arbeider sin  Fremstilling:  Thord  Kolbeinssøn  beretter  nem- 
lig i  en  Dråpa  til  Erik  Jarl,  at  det  var  denne,  som  bragte 
Faderen  Bad  om  Faren  og  fik  ham  til  at  ruste  sig,  og  Ey- 
vind  Skaldespilder  siger,  at  Haakon  drog  ad  mod  VikiDgerne 
fiøndenfra,  hvilket  Snorre  forstod  saa,  at  Haakon  Jarl  lig- 
ger i  Halkelsvik  (i  Volden)  og  der  faar  hore,  at  Jomsvikin- 
gerne  have  landet  paa  Udsiden  af  Hod,  og  derfor  drager  nord 
gjennem  Yartdalsfjorden  for  at  søge  dem:  medens  Jomsvikin- 
gerne  drager  nordenom  H5d  og  Haakon  Jarl  kommer  forbi 
Hjøringnæsset,  støder  de  aformodet  paa  hinanden  udenfor 
Hjørnngavaag.  Det  k|in  tillige  mærkes,  at  den  geografiske 
Beskrivelse  af  Vaagen  og  dens  Omgivelser  ikke  findes  i  Kon- 
gesagaerne. 

Førend  vi  nndersøger  Sagaens  geografiske  Fremstilling, 
skal  vi  sege  at  fastslaa  dens  Stedsnavne.  Ønavnet  Hd6 
(Gen.  Hadar)  findes  ikke  længer,  men  et  Minde  derom  lever 
i  Øens  nuværende  Navn  Hareidland;  den  har  nemlig  faaet  sit 
nyere  Navn  efter  det  store  Har-eid,  som  strækker  sig  tværs 
over  Øen  fra  Hareid  Sogn  til  Ulfstensbygden.  Hareid  kal- 
des i  Erkebiskop  Aslaks  Jordebog  Hadareid,  altsaa  Eidet 
paa  Hod.  Efter  Munch  bestod  Øen  -af  2  Skibreder,  Ulf- 
steins  og  Hadareids    Ski  brede,   og  det  var  muligvis  Tilfælde 

Hist.  Tidaskr.  IV.  27 


418  I>I^*    GUSTAV  STORM. 

i  13de  Aarhandrede,  da  Søndmøre  havde  16  Skibreder^); 
men  da  i  et  Brev  af  1403  Gaarden  Skeid  (i  Ulfstensbygd) 
siges  at  ligge  ,4  Hadar  skipreido**^),  saa  er  det  dermed  af- 
gjort,  at  iaifald  ved  Aar  1400  begge  Sogn  kun  adgjorde  et 
Skibrede  og  dette  kaldtes  med  selve  Øens  Navn,  Had  eller 
B5d^);  og  deDS  gamle  Navn  er  vistnok  endnu  bevaret  i  flere 
Stedsnavne  paa  Øen  som  Hadal  eller  Haadal  (i  Ulfstens 
Sogn),  Baabakke  (paa  Uareidet)  og  Haaheim  og  Haasand 
(sydligst  paa  Øen  i  Rød  ve  Sogn)^).  Hvis  man  vilde  tro 
Kltiwer^),  skulde  Hareidlandet  endna  ca.  1770 — 80  være 
kaldt  Store  Houd;  han  siger  nemlig,  at  „01dingen  Provst 
Baade  i  Borgund  har  for  omtrent  40  Aar  siden  af  en  gam- 
mel Bonde  hørt  Smaaøerne  sønden  for  Hareidlandet  nævoe 
for  Smaa-Bouderne,  og  selve  Hareidlandet  for  Store  Houd*^ 
Men  herimod  reiser  sig  den  vægtige  Indvending,  at  „Hoad'' 
er  den  Form,  Peder  Clanssøn  bruger  til  at  gjengive  Sagaens 
Hy 6  (o:  Hod),  hvis  nyere  folkelige  Form  maatte  blive 
Haad  el.  Haa,   kanske  endog  blot  Ha.      Denne  Efterretniog 


0  Dipl  Norv.  IV  No.  3. 

«)  D.  N.  VIII  No.  232. 

^)  Og  saaledes  vedblev  det;  i  Skattemandtal  fra  1603  ff.  sees 
„Ulf8tens  Skibrede*'  at  have  omfattet  hele  Hareidlandet  undtagen  deii 
sydligste  Spids  (som  hørte  til  Rød  ve  !Sk.)  samt  de  faa  Gaarde  paa 
Sydsiden  af  Suløen.  Skibredeinddelingen  synes  i  det  hele  ikke  at 
have  været  saa  fast,  som  P.  A.  Munch  an  tog,  idet  han  lagde  Opreg- 
ningen  i  Magnus  Lagabøters  Testament  til  Grund.  Thi  af  de  16  Skib- 
reder,  han  opregner,  kjender  Skattemandtal  fra  ca.  1600  kun  13: 
Vanevle,  Rødve,  Volden,  Ørsten,  Nærø,  Ulstein,  Borgund,  Jørenijord, 
Dale,  Sønevle,  Valle,  Vatne  og  Grøtten.  Af  disse  havde  flere  skiftet 
Navn:  Borgund  Skibrede  kaldes  i  1421  Oxa  Skipreida  (Dipl.  II 
662),  Ørsten  Sk.  i  1385  Fiærdær  Skipreida  (III  463)  og  som  før 
nævnt  i  1403  Ulfstens  Sk,  Hadar  Skipreida. 

*)  Derimod    ikke  Hasund,    der    i    ældre  Skattemandtal  kaldes 
Hagesund. 

')  Norske  Mindesmærker  S.  130. 


HISTORISK-GEOGRAFISKE   STUDIER.  419 


• 


maa  derfor  betragtes  som  apokryf,  opstaaet  ved  Læsniog  i 
Peder  Claossøn.  Heller  ikke  Navnet  Ujorangavågr  findes 
na  længer;  men  ogsaa  om  dette  Navn  findes  flere  Minder. 
Nordostspidsen  af  Øen  hedder  Hjøringnæs  eller  Hjeringanæs 
(denne  Udtale  berte  jeg  flere  bruge),  og  lige  vest  for  Hjø- 
ringnæsset  ligger  de  3  smaa  Fluer,  der  svarer  til  Beskrivel- 
sen af  Sagaens  Hjøring^r;  der  indenfor  maa  altsaa  Hjør- 
rongavaagen  søges.  Den  indre  Del  af  denne  Vaag  kaldes 
DQ  Livaag  eller  Liavaag  elter  d^n  lille  Gaard,  der  ligger  i 
Bunden,  og  Dalen  paa  begge  Sider  kaldes  Lidalen  med  Gaar- 
dene  Øvre-  og  Nedre-Lid,  Lidset;  men  ogsaa  denne  Dal 
har  oprindelig  baaret  Navn  efter  Ujøringerne,  thi  endna  kal- 
des den  øverste  Gaard  i  Dalen  l]j  ør  in  gdal,  ligesom  Våndet, 
der  har  Udløb  i  Livaagen,  hedder  Hjøringdals-Vandet,  og 
Fjeldet,  der  stænger  for  Dalen  mod  Syd,  kaldes  Hjøringdals- 
Tuen.  Det  er  meget  riraeligt,  at  Gaardnavnet  Livaag,  der 
har  givet  Vaagen  det  nye  Navn,  er  opstaaet  i  nyere  Tid, 
thi  i  de  ældste  Skattemandtal  (fra  1603  og  1610)  kaldes 
den  blot  Vaagen.  Derfor  er  der  ingen  Grand  til  at  tvivle 
om  Presten  Strøms  Beretning,  at  Bønderne  i  Dalen  fortalte 
paa  hans  Tid,  at  „Livaagen  har  tilforn  bedt  Hjøringevaag,  og 
at  der  i  gamle  Dage  har  staaet  et  stort  Søslag."*  Deriinod 
er  det  ikke  rigtigt,  naar  KItiwer  —  og  bara  følger  Munthe 
og  P.  A.  Munch  —  beretter,  at  „af  Gaarden  Hjøringdal  er 
den  nedre  Deel,  som  var  en  Lid  ned  til  Vaaizen,  bortsulgt 
og  riiatrikuleret  for  sig  selv.  Denne  Del  .blev  da  kablet 
Hjøringdalslien,  som  nu  er  forkortet  til  Lien,  hvorefrer  Vaa- 
gens  Benævnelse  ogsaa  er  bleven  forandret  fra  Iljurintie-  til 
Lia- Vaag**.  Thi  allerede  i  Skattemandtal  fra  1603,  1610  o. 
flg.  vil  man  finde  do  samme  Gaarde  i  Lidalen  som  nu: 
Øvraa,  Pilskog,  Nedre  Liid,  Øvre  Liid,  Hjøring.lal  (jMrendal), 
Lidset,  Vaagen  (senere  Livaag)  og  Qjøringnes  (Jørgenes),  og 

27* 


420  !>*•    GUSTAV  STORM. 

af  disse  var  begge  Lid-Gaarde  lige  saa  gode  Gaarde  som 
HjøriDgdal,  og  med  lige  saa  mange  Opsiddere^).  For  6aar- 
deo  yJÅå^  findes  et  endna^  ældre  Vidnesbyrd,  idet  deo  næv- 
nes  i  Erkebiskop  Olafs  Jordebog  fra  1533  som  skattende  til 
Erkestolen*  Derimod  viser  selve  Navnet  Hjøringdal,  at  dette 
var  den  oprindelige  Benævnelse  paa  hele  Li-Dalen. 

Den  0,  der  ligger  nord  for  Vaagen,  kaldes  Primsignd; 
dette  skulde  altsaa  være  et  ældre  Navn  paa  Suløen,  som 
dog  i  Middelalderen  bed  Siila,  ligesom  Gaarden  Salebast 
ogsaa  forudsætter  en  ældre  Form  Siilubélstadr.  Landet 
sendenfor  Hjerungavaagen  kaldes  Harund,  dette  blir  altsaa 
den  nuværende  Vartdalstrand,  og  den  indenfor  liggende  Fjord 
(HjerendQorden)  kaldes  i  norske  Breve  netop  med  de  to 
Former  af  Navnet,  som  Sagaen  og  Snorre  bruger:  Harua- 
darfjordr  ogHjorandarfjordr^).  Ogsaa  de  Navne,  som  Noregs 
Konungatal  nævner,  er  bekjendte:  Alme  er  en  stor  Gaard 
paa  Hareidlandets  Østside,  der  efter  den  kaldes  Almestran- 
den,  og  „å  Elftram^  maa  være  Vestspidsen  af  Saløen,  der 
na  kaldes  „Eltern"  med  „Eltreskj ærene." 

Efterat  vi  har  bragt  disse  Stedsnavne  paa  det  rene, 
skal  vi  søge  at  følge  Jomsvikingerne  paa  deres  Vei  langs 
Kysten^).  Fra  Havnen  i  Herøerne  ser  man  lige  for  sig  de 
høje  Fjelde  paa  Søndmøres  største  0,  Hareidlandet;  skulde  en 
Vikingeskare    drage  fra  Herøerne    ud    efter  Strandhug    eller 


*)  I  1603  betaler  Peder  0  uff  re  (med  11  Mand)  40/3  i  Jordskat, 
Jon  Ouffre  (med  8Mand)-24/3;  Berette  Liid  (6i  Md.)  26/5;  Oluff 
i  Øfre-liid  (med  5  Md.)  20  /3;  Niels  Jørendall  (med  5  Md-j  20  /3. 
Matrikelen  ft^a  1667  viser,  at  indtil  1666  var  Øvraa  skyldsat  til  3^ 
Vaag,  Nedre  Lid  til  3  Vaag,  Øvre  Lid  ligesaa,  Nedre  Lids  et  til  2 
Vaag  18  |i.  Øvre  Lidset  til  1  Vaag,  Jørendal  tU  2  Vaag  18  #, 
Livaag  til  2  Vaag  og  „Jørgenes"  til  1  Vaag, 

^)  i  Ledrene  ær  ligger  i  Harundar  fyrdi  Aat  1325  (D.  N.  IV  165)» 
Huustader  er  Ugger  j  Jorundarfyrfti  Aar  1356  (D.  N.  II  333). 

3)  Se  Kartet  No.  1. 


HISTORISK-GEOGRAFISKE  STUDIER.  421 

endog  blot  paa  Speideri,  var  det  omtreDt  selvsagt,  at  de 
maatte  vælge  at  drage  lige  østover  til  Vestsiden  af  Hareid- 
landet for  at  lande  ved  Ulfstensvik  eller  Ulfsten.  Her  har 
de  altsaa  tmfifet  den  Bonde,  som  Sagaen  kalder  Ulfr,  og  som 
sagde  dem,  hvor  de  sknlde  træffe  Haakon  Jarl.  Hvad  enten 
Bonden  nn  viste  dem  til  Hjørnngavaag  eller  til  Alme  eller 
til  Elteren  (Saløen)  eller  endog  belt  øst  til  Hjørendfjord,  saa 
maatte  de  seile  nordenom  Hareidlandet;  tbi  søndenom  Har-» 
eidlandet  er  ufarbart  for  endog  nogenlunde  store  Skibe,  da 
der  mellem  Hareidlandet  og  Dimøen  er  det  lave  Dimøsand, 
der  i  Fjæretid  endog  er  tørt,  og  længer  syd  frembyder  det 
smale  Dragsund  mellem  Gurskø  og  Hareidland  den  samme 
Vanskelighede).  Alfarveien  gaar  altsaa  nordover  indiBred- 
sundet  forbi  Hareidlandets  Vest-  og  Nordside  langs  den 
grande  Flostrand  under  Floeggen  og  videre  forbi  den  brede 
Fjeldryg  Skolmen,  der  med  bratte  Sider  styrter  ned  i  Havet 
og  ender  i  Øens  nordligste  Pynt,  Evitnæsset.  Her  ser  man 
lige  for  sig  Vestspidsen  af  den  høie  Sulø,  Elteren  med  Eltre- 
skjærene;  imellem  dem  er  der  en  liden  Nødhavn,  a  Elftrum, 
hvor  saaledes  nok  Haakon  Jarl  kunde  have  ligget  med  et 
eller  to  Skibe.  Hvis  Vikingerne  har  søgt  ham  her  og  ikke 
fundet  ham,  havde  de  Valget  mellem  at  fortsætte  Reisen 
nordefter  mellem  Godø  og  Snløen  eller  at  søge  ham  længer 
inde  i  Fjorden,  paa  et  af  de  Steder,  hvorhen  efter  de  andre 
Beretninger  Bonden  Ulv  havde  tilbudt  at  føre  dem.  Veien 
gik  altsaa  mod  Sydøst  ind  i  Storfjorden  mellem  Suløen 
og  Hareidlandet.  Østenfor  Evitnæsset  faar  Hareidlandet  et 
noget  mere  indbydende  Udseende.  Skjønt  ogsaa  her  Fjel- 
dene  staar  brede  og  store  lige  ud  i  Fjorden,   aabner  der  sig 


^)  Man  vil  heraf  se,  at  jeg  i  ^Snorre  Sturlassøns  Historieskrivning" 
S.  84  har  gjort  Forf.  af  Fagrskinna  Uret:  for  at  seile  fra  Ulfsten  til 
Alm  maatte  man  drage  nordenom. 


422  I>K.*    GUSTAV  STOXM. 

dog  meUem  dem  mere  smilpode  Landskaber,  først  i  dea  lillft 

Branddal,  saa  i  Øens    Hoveddal   om.Hareids    Kirke,  hvor 

Kystlinjen  bøier  sig  indad  og  danner  Hareid-Vaagen;  herfra 

gaar  det  egentlige  Har-£id  (600')  med  Øens  Hovedvei  gjen* 

nem    en    Sænkning  i  Fjeldtnassen    over    til    UlfstensbygdeD. 

Øst  for  Dalmundingen    hæver   sig   atter   en    bred  Ryg    med 

Toppen  Melshorn  (2090');    denne    styrter    sig    dog  ikke  Uge 

ned  i  Fjorden,  roen  gjer  Plads  for  en  lidt  bredere  Kystlinje, 

hvor  na  Veien  gaar  forbi  Øvraagaardene  til  Livaag-Bygden* 

Allerede  fra  Branddal,  ja   egentlig  allerede  fra  Kvitnæs  ser 

man  bagenfor  Melshornet  lave  Aaser  stikke  frem,  der  ender 

i  et  lavt  Næs,  Øens  Østspids  Hjøringnæsset,  og  mellem  disse 

synes   der  at  ligge  en  rund  Vaag  mod  Sydost;    foran  Næs- 

set,  mellem  denne  og  den  lave  Strand  foran  Melshornet,  op- 

dager  man  to  smaa  Skjær  (i  Fjæretid  endog  tre),   der  lige- 

som  spærrer  Adgangen  til  Vaagen.     De  hedder   na  Øvraa- 

flneme  efter  den  ovenfor  beliggende   Gaard.      Men  nærmer 

man  sis:   til  Skjærene,    bliver  man  var,   at  den  Vaag,  som 

syntes  at  gaa  ind  mod  Sydost,   kan   er  en  ydre  Boiniog  af 

Landet,   der  først   længer  inde  mellem   to  Næs,  SteflPensnæs 

og  Bisnæs^),  kniber  sig  sammen  til  en  Vaag   og  fortsættes 

som    eo   lang,   smal  Havarm    mod    Sydvest;   det   er    den 

egentlige  Liavaag^).    Den  er  omtrent  en  halv  Fjerding  lang, 

4  å"  500  Alen   bred  og  overalt  8  Favne   dyb    (det   Sidste 

efter  mine  Skydsfolks  Opgift,    Biskop  Neamann   angiver   12 

å   15  Favne).     Midt   paa  dens  vestre   Bred  ligger  Gaarden 

Pilskog,  og  udenfor  denne  omtrent  midt  i  Vaagen,  men  oær^ 

mest  Østsiden,  sees   en    skovbevoxet]]  Holme,  Vaagsholmeo; 


0  Nicolaysen  (Norske  Fornlevninger  S.  512)   kalder  dette  Næs 
urigtigt  Rionæsset,  hvilket  er  Navnet  paa  et  Næs  ved  Indseilingen 
til  Ørstenfjorden. 
.     *)  Se  Kartet  No.  2. 


HISTORISK-GEOGRAFI^CE  STUDIER.  423 

det  er  altsaa  det  Skjær  indi  Vaagen  —  lige  langt  fra  alle 
Sider  —  som  Vagn  og  hans  Mænd  strandede  paa.  Livaa- 
gen  er  en  udmærket^  og  sikker  Havn  mod  Vestenvinde,  thi 
de  høje  Aaser  paa  Vestsiden  dække  den  ganske,  og  selv 
mod  Østenvinde  kan  de  lave  Hejder  paa  Østsiden  byde  Ly 
for  mindre  Skibe,  medens  den  faeje  Sale  ligger  lige  for  Man- 
dingen  og  bryder  Nordenvindene;  det  er  egentlig  knn  mod 
Nordost,  fra  den  indre  Fjord,  at  Vinden  kan  virke  i  Vaa- 
gen. Derfor  var  den  i  Fjordfiskeriets  Tid  et  hyppigt  Til- 
flugtssted  for  store  Fiskerflaader.  Det  er  da  intet  nsandsyn- 
ligt  i,  at,  som  Sagaen  siger,  Haakon  Jarl  havde  aftalt  Hje- 
rnngavaagen  som  Mødested  for  deiHa$;t  samlede  Ledings- 
skibe,  og  aldeles  origtigt,  naar  man  har  fremhævet,  at  den 
^ubetydelige*'  Vaag  ikke  skulde  ramme  Haakons  Skibe ;  hvad 
enten  man  som  Sagaen  regner  300  eller  som  Kongesagaerne 
150  Skibe  (o:  ialfald  hovedsagelig  Ledingsskibe),  er  der 
Bum  nok  til  Liggeplads,  men  Vaagen  skulde  ogsaa,  som 
Sagaen  siger,  være  fyldt  med  Skibe  saa  langt  de  kunde  se 
{skipadr  var  vagrinn  allt  fra  |)eim  i  brott  af  her- 
sk ipum).  Vaagen  regnes  i  Sagaen  lige  fra  Hjøringerne 
(Øvraaflueme)  til  Vaagsbunden,  og  isaafald  bliver  der  jo 
Rnm  nok  baade  til  Liggeplads,  for  Jarlens  Skibe  i  den  indre 
Vaag  og  til  Kampplads,  idet  der  har  været  kjæmpet  baade 
i  den  ydre  Vaag  og  i  den  indre  næsten  helt  til  Vaagshol- 
holmen.  Nu  har  Sagaens  Forfatter  ikke  kjendt  nøie  til  Steds- 
forholdene;  han  lader  Vaagen  gaa  ind  mod  Øst,  og  dette 
kan  til  Nød  lade  sig  høre  om  den  ydre  Vaag,  ikke  om  den 
indre.  Man  bør  vistnok  ikke  formode,  at  der  i  Skildringen 
€r  skeet  en  Ombytning  af  Vest  og  Øst,  thi  naar  man  fra 
Bredfjorden  eller  lidt  inde  i  Vestfjorden  vestenfra  blir  Bug- 
ten  var,  der  gaar  ind  mellem  Hjøriognæsset  og  Øvraaflaerne, 
ser  det  ud,  som    om  denne   gaar  ind  i  Sydost.     Dette  vil 


424  ^^-    GUSTAV   STORM. 

blive  tydeligt  af  xlet  medfølgende  Profil,  som  jeg  har  tåget 
fra  Dampskibet  mellem  Hareid  og  BranddaP).  Men  isaafald 
kan  Skildringen  ikke,  som  man  har  antaget,  skrive  sig  frsL 
en  Deltager  i  Slaget,  heller  ikke  kan  Forfatteren  have  seet 
selve  Vaagen,  men  enten  han  eller  hans  Hjemmelsmand  har 
passeret  Kysten  udenfor,  har  derfra  faaet  Forestillingen  om, 
at  Vaagen  gaar  ind  mod  Øst,  og  saa  indflettet  de  øvrige  rig- 
tige  Enkeltheder. 

Imidlertid,   heller  ikke  dermed  er  alle  Vanskeligheder  i 
Skildringen  klarede.    Jomsvikingeme  kommer  vestenfra  eller 
nordvestenfra  ind  i  Vaagen,  altsaa  med  Front  mod  Øst  eller 
Sydøst  (rettere:   mod  Syd),  og  Haakon  Jarl  ud   med  Front 
mod  Nordvest  (rettere:  Nord);  og  Slaget  ender  med,  at  Vag» 
hliver  spærret  inde  i  Vaagen  og  strander  paa  Vaagsholmen. 
Men  nnder  selve  Slaget  ser  det  ganske  anderledes  nd:  Haa- 
kon kan  midt  under  Slaget  drage  mod  Nord   over  til  Øen 
Primsignd,  altsaa  maa  han   ligge   ndenfor  Vaagen,   nærmest 
med  Front  mod  Syd,   og  efter  Besøget  paa  Primsignd  kom- 
mer Haglveiret   nordenfra   og   vender   sig  mod  —  Joms- 
vikingeme,   som    altsaa   vendte   sine    Ansigter    mod    Nordi 
Hvorledes  skal  man  rime  dette  med  Stedsforholdene  og  den 
•øvrige  Skildring?     Og  at  Uveiret   kommer   fra  Nord,   er  et 
væsentligt  Træk  i  Sagnet,  thi  Thorgerd  Hørgatrolls  Hjem  er 
som  alle  Troldes  og  Jotners  i  Nord.    De  Sagaforfattere,  som 
har  benyttet  Jomsvikingesagaen,  har  forstaaet  Vanskelighe- 
den og  undgaaet  den  ved  at  ndelade  ikke  alene  alt  om  Thor- 
gerd Hørgatroll,  men  ogsaa  om   Primsignd  og  om  Haglvei- 
rets  Retning.      Snorre  har  søgt  at  beholde  noget  deraf,  idet 
han  omtaler  som  et  Sagn,  at  Haakon  skulde  have  ofret  sin 
Søn,  —  han  siger  „til  sigrs  sér^,  altsaa  til  Odin,  Seirsguden 
—  og  Snorre  vil  hverken  vide  noget  om  Troldkvinden  eller 

*)  Se  Tegningen  No.  a. 


^v 


HISTORISK-GEOGRAFISKE  STUDIER.  425 

ora  Øen  Primsignd*  Sagnet  ora  Ofringen  bevidnes  ogsaa  af 
Saxo,  der  endog  lader  Haakon  ofre  to  Sønner,  men  efter 
Saxo  ofrer  han  dem  til  Guderne,  og  det  sker  forud  for 
Slaget.  Sagnet  synes  derfor  i  denne  Form  at  være  ægte,  og 
det  strider  hverken  mod  vore  Forfædres  Sæder  eller  mod 
Haakon  Jarls  Karakter;  men  i  den  Form,  som  Sagaen  giver 
det,  vækker  det  mange  Betænkeligheder.  Historisk  er  Haa- 
kon Jarl  bekjendt  som  en  ivrig  Tilhænger  af  Æserne,  og 
hans-  Hirdskald  Einar  Skaalaglam  roser  ham  for,  at  han 
gjenoprettede  Gndemes  Hov  og  derved  bragte  „Aar  og  Fred" 
i  Landet^).  Denne  fromme  Gudedyrker  skulde  have  ofret 
til  et  Trold,  og  det  endog  sin  egen  Sen:  en  saadan  Fortæl- 
ling  kan  ikke  være*  ægte;  først  naar  i  de  kristnes  Øine  de 
hedenske  Guder  og  Trolde  var  blevne  til  ét,  kunde  man 
lade  Haakon  Jarl,  den  gamle  Tros  Forkjæmper,  vende  sig 
lige  saa  vel  til  Troldene  som  til  Guderne.  De  historiske 
Sagaer  kj ender  derfor  heller  ikke  noget  til  denne  „SpeciaIgnd- 
dom  for  Haleyge-Ætten",  som  man  har  kaldt  hende,  medens 
Færeyingasaga  lader  Haakon  Jarl  have  et  Tempel  for  Thor- 
gerd  paa  Hlade,  og  efter  Njålssaga  fandtes  i  dette  Tempel 
Thor  i  Midten  og  paa  begge  Sider  af  ham  Thorgerd  og  hen- 
des Søster  Irp(!).  Sagaens  Beretning  indeholder  forresten 
ogsaa  andre  Urimeligheder.  Midt  under  Slaget  har  Ram- 
pen stanset,  for  at  Haakon  skulde  kunne  drage  bort  paa  en 
anden  0  og  være  et  Par  Timer  borte,  sysselsat  med  denne 
Ofring!  Og  den  Taarsgamle  Jarlesøn  har  altsaa  været 
med  i  Slaget  og  strax  været  ved  Baanden,  naar  han  skulde 

^)  „Hænnændene'vender  sig  til  Ofringeme,  den  mægtige  Skjoldbærer 
firemmes  ved  slig  GudestyrkeCÅsmegn);  nu  gror  Jorden  som  før,  Høv- 
dingen lader  Krigerne  glade  bygge  Æsernes  Helligdomme  (vé  hapta). 
Ingen  ættgod  Landstyrer  var  før,  som  frembragte  slig  Fred,  uden 
Frode."  Vellekla  V.  9—10  (se  Munchs  &  Ungers  Oldnorske  Læse- 
bog  S.  118). 


426  DR.    GUSTAV   STORM. 

ofres!  Og  dette  skulde  .ske  paa  en  0,  der  har  det  oin  kri- 
stelige Ceremooier  mindende,  af  Latin  dannede  Navn  Prim- 
signd^).  Og  dette  underlige  Navn  har  Suløen  vistnok  al- 
drig baaret,  ligesaja  lidt  som  nogen  anden  0  i  Verden.  Da 
Primsignd  saaledes  maa  antages  for  fingeret,  er  det  ikke  aaa 
anderligt»  at  dens  Beskrivelse  ikke  passer  til  den  0,  der 
virkelig  ligger  nord  for  Hjørnngavaagen:  der  foradsættes  en 
let  tilgjængelig,  gjerne  flad  0  med  stor  Skov,  medens  Sul- 
øens  bratte  Fjelde  kan  giver  Plads  for  en  smal,  skråa  Strand 
og  nogle  faa  og  smaa  Gaarde  (Nøringset,  Sulebakken,  Sule- 
bust osv.). 

Naar    roan    saaledes    nødes    til   at   lade  ^Hørgatrollet^ 
blive  udenfor  Sagen  og  dermed  ogsaa  .Haglveirets  Retning 
fra   Nord   forsvinder,  er  der  altsaa  al  Rimelighed  for,   at 
Haakon  har  ofret  sin  Søn  til  Guderne  for   at  vinde   Seir, 
men  dette  har  han  da  snarest  (som  Saxo  vil)  gjort  før  Sla- 
get,  uden    at  man    behøver  at  spekulere  over,  hvor  det  er 
skeet.    Men  Haglveiret  kan,  naar  det  skulde  vende  sig  mod 
Jomsvikingerne,  være  kommet  fra  Øst  eller  Syd  eller  endog 
fra  Sydvest,  saaledes  som  Flaadernes  indbyrdes  Stilling  ad- 
viser, kun  ikke  fra  Nord.     Og  følger  man  Snorre,  blir  det 
sikkert,  at  Uvejret  gik  fra  Øst  mod  Vest.      Thi  som  vi  har 
seet,  afviger  Snorre  fra  sine  Forgjængere  deri,  at  han  lader 
Slaget  foregaa  ude  i  den  ydre  Vaag  ved  Hjøringnæsset.     Vi 
har  seet,  at  hans  Grnnd  hertil  var,   at  efter  Ey vinds  Vers 
skulde  Haakons  Flaade  komme  søndenfra  mod  Vikingerne. 


0  Prfmsignd  er  Perf.  Part.  fem.  (se.  ey)  af  Verbet  prfmsigna 
(dannet  af  lat.  prima  signatio  o:  £xorcismen  ved  DaabshandlingeD) ; 
det  betegner  altsaa  den  0,  med  hvem  Exorcisme  er  foretaget.  At 
fordrive  Djævelen  og  fordrive  Trolde  er  vel  ét  og  det  samme,  og 
Øen  maa  altsaa  have  faaet  dette  Navn  ved  en  imagineret  kirkelig 
Indvielse  bagetter. 


HISTORISK-GEOGRAFISKE  STUDIER.  427 

Na  kan  vistnok  dette  Vers  med  bedre  Ret  forklares  om,  at 
Haakon   drog  ad  af  den  iodre  Vaa^  (Livaagen)  mod  Fien- 
deroe,  som  laa  lige  nordenfor,  og  isiafald  er  Eyvind  i  god 
Overensstemmelse   med   Sagaen  og   Snorre  har   Dret»      Men 
ban  har  forstaaet  at  give  sin  Fremstilling  en  indre  Sandsyn- 
lighed,  idet  han  skildrer  Sammenstedet,  som  om  han  skulde 
have  faavt  Kystkartet  liggende  far  sig.      Afstanden  fra  Vol- 
den til  Hjeringnæsset  er  omtrent  den  samme  som  fra  TTifsten 
til  Hjørnngavaag,  der  kan  ikke  paa  disse  Bater  ske  et  Sam- 
inenstød    aden   netop    her,  alle  Karsretoinger   er   iagttagne, 
og  selv  Haglveiret  kan  med  sterst  Sandsynlighed  sendes  mod 
Yikingerne  ind  fra  Fjorden.      Da  Snorre  ikke  leverer  noget 
syt  Stof,  faar   man   ikke  Indtryk  af,  at  han   har  adspurgt 
Folk  fra  Søndmere,  som  kande  have  fortalt  ham  om  Slaget. 
Der  staar  da    intet  andet  tilbage  end  at  antage,  at  Snorre 
selv  har  reist  igjennom  Storjorden,  at  han  fraBorgand  (der 
paa  hans   Tid   var    Kjøbstad)  har  draget  gjennem  Vegsand 
ad   i  Storfjorden,   forbi  Flisholmen,    hvor  man    mod   Sydøst 
faar  se  ind  i  Hjørendfjorden  og  mod  Sydvest  har  hele  Ha- 
reidlandets Fjeldmasser  foran  sig  og  ser  Livaagen   gaa  ind 
indenfor  Hjøringnæsset,   saaledes   som    sees  af  Profilet,    som 
jeg  har  tåget  fra  Flisholmen  M.    Malig  har  Snorre  da  selv  tå- 
get Nattekvarter  i  Halkelsvik  (som    han    lader  Haakon  Jarl 
gjøre),  førend   han  drog  videre  sydover  til  Bergen.     Det  er 
nemlig  sikkert  nok,  at  Snorre  i  Kongens  og  Jarlens  Folge 
drog  om  Vaaren  1220  fra  Nidaros  til  Bergen,  og  ikke  utæn- 
keligt,  at  Kongens  Reise  er  lagt  saaledes,  at  han  drog  paa 
Veitsler  langs  Kysten  og  da  var  inde  i  Borgand.     Og  paa 
anden  Maade  har  man  vauskeligt  for  at  forklare,   hvorledes 
Snorre    kande    levere    disse  Detaljer   saa   rigtigt  og  undgaa 
sipe  Forgjæogeres  Feiltagelser. 
0  Se  Tegningen  No.  4. 


428  ^^-    GUSTAV  STORM. 

Vi  skal  til  SlatDing  omtale  nyere  Forfatteres  Opfatnin^ 
af  Sagaens  Skildring,   fordi   disses  Misforstaaelser   har    paa 
en  Maade  sat  sig  fast  paa  Søndmere  og  der  ndviklet  nyere 
Folkesagn  om  disste  Begivenheder*     Torfæus,  der  aldrig  havde 
været  paa  Søndraøre  og  vistnok  heller  ikke  har  studeret  Sønd- 
roores  Kart,  afholder  sig  i  sin  Skildring  af  Slaget  (Tom.   II 
p.  312)  fra    enhver  Stedsbeskrivelse  og  oversætter  kun  Sa- 
gaens Ord:  „Sinns  Hiorungensis  ab  occidente  orientera  versus 
terram  secat;  in  ostio  lapides  Hiomngi  dicti,  inter  qaos  unns 
præcipue  eminet,  sinum  ^e  noraine  sno  nnncupatum  memora- 
bilero  reddiderant.     Medio  sinn  scopnlus  jacet,  æqnali  ubique 
spatio  a  litoribus  distans;  ab  Aquilone  insnla  Primsigd  dicta, 
a  meridie  alia  nom  ine   Harnnd  sitæ  sunt;  pone  hane  sinus 
Harundensis  panditur".     Ora  man  sammenligner  denne  Over- 
sættelse  med  hans  Kilde,  Flatobogen  (S.  187),  sees,  at  ban 
kun  har  begaaet  den  ene  Feil  at  betegne  ogsaa  Harnnd  som  en 
0,  hvorom  Flatøbogen  ikke  udtaler  sig.     Imidlertid  har  ikke 
alene  denne  Feil,  men  ogsaa  hans  øvrige  Ord  været  uforskyldt 
en  Kilde  til  talrige  Misforstaaelser.     Da'  han  i  sin  Oversæt- 
telse  gjengav  baade  vågr  og  fj5rdr  med  sinus,  har  dette 
forledet  Presten  Jonas  Ramus^)  til  at  slaa  Sinus  Hiorun- 
gensis   og   Sinus    Harundensis    sammen,   hvorved   han 
faar  frem  en  „Hjøringefjord"  eller  „Hjørningsfjord",  som  han 
anser  for  det  samme  som  „Jørgenfjord"  o:  Hjørendfjord.    I 
Forbindelse  dermed  staar,  at  han  Lar  misforstaaet  TorfæDs'8 
noget  skruede  Oversættelse  „lapides  —  sinum  —  memorabilem 
reddiderunt"   om  „tre  Stene,  som   staae  opreiste   til  Kien- 
dingestene^*    (o:    Mindestene    om    Slaget).       Presten    Strøm 
har  i  sin    Søndmørs    Beskrivelse   (II  S.  410)   forstaaet,  at 
her   var    en    Forvexling;  han   paaviser,  at   der  maa  skjel- 
nes   mellem    Hjørungevaag    og   Harnndarfjord,    men    ogsaa 

')  Norges  Beskrivelse,  Kbh.  1715,  S.  174. 


HISTORISK-GEOGRAFISKE   STUDIER.  429 

han  forstaar  „lapides"  om  „Seiersstene^^  og  han  søger  dem 
(forgjæves)  enten  paa  Hjøringnæsset  eller  ved  Ovraa.  Og 
endskjønt  Strøm  rigtig  indsaa,  at  Hjørangavaag  var  Livaag, 
antog  han  det  af  Torfæns  omtalte  ^Scopulus"  for  en  af 
Øvraaflaerne;  Torfæus*s  0  Harand  maatte  han  efter  Ordene 
forståa  om  selve  Hareidlandet,  endskjønt  dette  strax  oven- 
for hos  Torfæns  hed  ^Hodda"^  (=  Flatøbogens  Hodd),  og 
Sinus  Harundensis  fortolkede  han  om  „Hareidsvaag^,  hvor- 
for han  retter  den  Bebreidelse  mod  Torfæns,  at  ,,hans  Be- 
stemmelse passer  sig  deels  paa  Storfjorden,  deels  paa  Li- 
vaagen."  Alt  dette  har  ikke  kunnet  andet  end  bringe  For- 
virring, særlig  da  baade  disse  og  senere  Forfattere  kun  var 
lidet  bevandrede  i  Oldsproget  og  derfor  let  kunde  sammenblande 
nærliggende  Navnformer  som  Hareidsvaag,  Hareidland  paa 
den  ene  Side  med  Harund  og  Harundarfjord  paa  den  anden 
Side.  Man  ser  derfor  endnu  i  1857Amtmand  Thesen  falde 
tilbage  til  den  gamle  Anskuelse,  at  Slaget  stod  i  Hjørend- 
Qord.  Han  støttede  sig  derved  til  ganske  eiendommelige 
Bæsonnements,  hvis  Historie  vi  maa  forfølge.  Thesen  siger 
nemlig,  at  Haakon  Jarl  „i  Søndmør  havde  en  Borg  og  et 
Tempel  for  hans  Yndlingsgudinde  Thorgeird  Horgabrud  og 
hendes  Søster  Trp  paa  en  lille  0  i  det  efter  Borgen  opkaldte 
Bor  gens  und"";  og  for  at  vise,  at  Slaget  stod  i  Mundingen 
af  HjørendQord  lige  syd  for  Vegsund  og  Flisholmen,  bemær- 
ker  han,  at  „man  behøver  ingen  Anstrengelse  af  Tænkeevnen 
for  at  skjønne,  at  saa  krigsdygtige  Høvdinger  som  Haakon 
Jarl  og  hans  Søn  Erik  have  fundet  det  nødvendigt  at  være 
belavede  paa  at  komme  tilkort  med  deres  Ledingsskudet 
og  i  Hast  sammenskrabede  Mandskab  mod  Jomsborgemes 
svære  Krigsskibe  og  frygtelige  Krigere,  og  at  de  derfor,  da 
de  havde  Valget  af  Kampplads,  maatte  vælge  en  saadan, 
der  kunde  give  dem  en  sikker  Tilbage togslinie;  og  en  saadan 


430  ^K*    GUSTAV   STORM. 

havde  de  jnst  gjennera  VegsoDd"  (a:  til  Borgund)  osv.     No 
er  det  gaoske  rigtigt,  at  Haakoo  Jarl  felte  SdlliDgens  Dsik- 
kerhed;  men  at  han  skolde  have  sikret  sig  en  Retrætlinje,  er 
der  ikke  Tale  om.     Ivertimod,  han   kjæmpede  for  at  seire 
eller  falde,  og  han  tager  sin  Tiiflugt,  ikke  til  sin  Borg,  meo 
til  —  Guderne,  som  ogsaa  hja^per  ham.    Jeg  har  paa  Send- 
mere  hert  megen  Tale  om  ^Horgen**,  hvorefter  Borgund  har 
faaet  Navn,  og  at  i  Nærheden  af  denne  Borg  havde  Haakoo 
Jarl  sit  Tempel.     Men  disse  Folkesagn  —  om  jeg  skal  kalde 
dem  saa  —  er  rene  Fiktioner  og  er  ikke  ældre  end  Strero, 
der  har  faaet  dem  ved  Læsning  i  Torfæus^).     Denne  heretter 
efter  Flatehogen,  at  Sigmund  Brestessen,  efter  at  have  fanget 
og    forsonet    sig    med  Haakon  Jarls  Uven  Harald  Jarntans, 
kom  til  Jarlen  i  Borgund,  hvor  han  sidder  ved  Drikkebordet; 
han  forsoner  her  Jarlen   med  Harald,   som  derpaa  drager  til 
sit  Hjem,   medens   Sigmund   bliver    Vinteren   over  hos  Jar- 
len   med   sin  Frænde  Thore  og  en  stor  Skare  Mænd.     Efter 
et  Kapitel  om  Færeingerne  siges  derpaa,  at  om  Vaaren,  før 
Sigmund  skal  reise,   gaar  Jarlen  med  Sigmund  til  sin  Gud- 
inde  Thorgerds  Tempel;  Veien  did  beskrives,  at  de  ferst  gaa 
en    Kjerevei    (akbraut)    til    Skoven   og    derpaa    en    Gangsti 
(afstigr  litill)  ind  i  Skoven,  indtil   de   kommer  til  den  Ryd- 
ning, hvor  Templet  staar.      Torfæus,  der  ikke  vidste  noget 
om,  at  Borgand  var  Kjebstad,   har  oversåt,  at  Haakon  Jar) 
var  paa  sin  Gaard  Borgand  (in  prædio  sno  B.);  men  éet  er 
utvivlsomt,  at  Forf.  af  Færeingasaga  i  13de  Aarh.,  da  Bor- 
gund var  en  By,  har  tænkt  paa  denne.     Altsaa  —    Borgund 
som  Kongsgaard  og  specielt  som  Haakon  Jarls  Gaard  er  ikke 
til:  Haakon  Jarl  opholder  sig  leilighedsvis  i  Borgund,  og  der 
kommer  Sigmund  til  ham.      Men  hvor  er  Jarlen  om  Vinte- 


^)  se  'øndmørs  Beskr.  II  S.  412. 


HISTORISK-GEOGRAFISKE  STUDIER.  431 

ren  bagefter,  og  hvor  er  hans  Tempel?  Søndmørske'  For- 
fattere har  (med  Strøm  som  Kilde)  henført  det  alt  til  Bor- 
gand,  hvor  der  altsaa  foruden  Byen  skulde  findes  først  en 
Kjørevei,  saa  en  Skov  og  derpaa  inde  i  Skoven  et  Tempel, 
nden  at  man  begriber,  hvorledes  der  bliver  Rum  til  alt  dette 
paa  den  lille  Halvø.  De  nyere  Historikere  har  fomdsat  som 
noget,  der  faldt  af  sig  selv,  at  Haakon  Jarl  om  Vinteren 
opholdt  sig  i  sit  Hjem  pva  Lade,  hvor  der  virkelig  var  et 
Tempel,  og  saa  har  ogsaa  Torfæus  forstaaet  Sagaen ;  det  er 
først  Strøm,  som  har  lagt  den  Mening  ind  i  Torfæas*s 
Ord,  at  Templet  laa  ved  Borgund.  Borgund  har  vistnok 
Navn  efter  „Borg";  men  naar  allerede  paa  Strøms  Tid 
denne  Borg  søgtes  nede  ved  Prestegaarden,  viste  dette,  at 
Beretningen  ikke  er  noget  levende  Sagn,  men  et  senere  For- 
søg  paa  at  forklare  Navnet.  Thi  ligesom  Egil  Skallagrims^ 
søns  Gaard  ^Borg^  fik  Navn  efter  den  ovenfor  den  liggende 
runde  borglignende  Aas^),  saaledes  maa  Borgund  —  og  paa 
lignende  Maade  andre  Steder  af  samme  Navn  —  an  tåges  at 
have  faaet  sit  Navn  fra  den  runde  Haug  ovenfor  Prestegaar- 
den, som  nu  kaldes  Thinghaugen.  Saaledes  forsvinder  baade 
„ Borgen",  Haakon  Jarls  „Gaard"  og  hans  „Teuipel**  fra  Bor- 
gund, og  vi  ved  ikke  engang,  om  Byanlægget  var  til  paa 
Haakons  Tid;  men  saa  bortfalder  ogsaa  Argumentationen 
for  Retrætlinjen  fra  Hjørendfjord,  medens  alt,  hvad  der  taler 
for  at  henlægge  Slaget  til  Livaagen,  fremdeles  bliver  staaende. 


')  Egilssaga  Gap.  28,  cfr.  mine  „Minder  fra  en  Islandsfærd"  S.  75» 


432  ^^*    GUSTAV   STORM. 

2.    Slaget  paa  Bastarkalv. 

I  min  Bog  „om  Snorre  Sturl.  Historieskrivning'^  har  jeg 
tegnet  et  Kart  over  Frædøens  sydligste  Del  og  det  omliggende 
Farvand  for  at  anskueliggjøre,  hvorledes  Snorres  Skildring  af 
Slaget  paa  Rastarkalv  hviler  paa  et  Studium  af  Lokalforhol- 
dene. Dette  Kart  lider  imidlertid  af  flere  Feil,  fordi  jeg  urigtigt 
bar  kombineret  Kliiwers  Opgifter  med  et  Kart,  jeg  havde  teg- 
net i  den  geografiske  Opmaaling.  Ved  i  Sommer  at  opholde 
mig  paa  Stedet,  har  jeg  faaet  rigtigere  Forstaaelse  af  Stedsfor- 
holdene  og  tillige,  som  jeg  haaber,  en  rigtigere  Opfatning  ai, 
hvorledes  Beretningerne  om  Slaget  er  blevne  til. 

Om  man  paa  Frædøen  fra  Gaarden  Bolgen  paa  Nord- 
siden af  Øen  (lige  overfor  Christiansund)  følger  Landeveien 
mod  Syd  opover  Bolgeidet  østenfor  Øens  høieste  Top  Frei- 
kollen  (1910'),  vil  man,  strax  efterat  man  har  passeret  Vand- 
skillet,  se  foran  sig  to  ikke  ganske  lave,  runde  Hauger,  mel- 
lom hvilke  Veien  gaar  mod  Syd;  det  er  den  vestligste  af 
disse,  jeg  urigtigt  paa  mit  Kart  har  antaget  for  „Skrubhau- 
gen^.  Søndenfor  disse  Hauger  strækker  sig  en  næsten  gan- 
ske flad,  temmelig  myrlendt  Slette  med  Helding  østover; 
mod  Øst  er  Udsigten  ganske  aaben  til  Aspøens  Åaser  paa 
den  anden  Side  af  SalaupQorden,  mod  Sydøst  hæver  sig  soui 
fremspringende  Punkter  i  Horizonten  først  en  Jordhaug 
(Skrubhaugen)  og  længer  mod  Syd  lige  ovenfor  Kirken  en 
lav  Aas,  Freihaugen  eller  Kirkehaugen;  lige  vestenfor  Frei- 
haugen  er  Udsigten  aaben  til  de  søndenfor  liggende  Øer, 
men  læoger  mod  Vest  hæver  sig  atter  smaa  Aaser,  hvoraf 
den  østligste,  Staurberghaugen,  er  omtrent  lige  saa  høj  som 
Freihaugen.  Hvis  man,  efter  at  have  orienteret  sig  her,  føl- 
ger Landeveien  over  Sletten  mod  Sydost  mellem  Skrubhau- 
gen og  Staurberghaugen,  kommer  man   til   Gaarden   Øvre 


HISTORISK-6EOGRAFISKE   STUDIER.  433     . 

• 

Frei,  østenfor  hvilken  Sletten  saenker  sig  langsomt  mod 
Øst  ned  til  Frei  Kirke:  fra  Kirken  gaar  da  et  noget  brat- 
tere Bakkeheld  ned  mod  Prestegaarden,  Ned  re -F  r  ei.  Her 
gaar  Bakken  over  i  en  Slette,  der  langsomt  skraaner  mod 
Øst  ned  mod  Freinæsset  og  Søen;  den  strækker  sig  mod 
Sydvest  til  Freihaagen,  lige  mod  Vest  til  Bakken,  og  mod ' 
Nord  begrænses  Horizonten  af  smaa  Terræn-Hævninger,  der 
mod  Nordvest  efterhaanden  gaar  sammen  med  Skrubhaugen. 
Her  paa  Sletten  findes  mange  smaa  Gravhauger  og  Røser, 
tildels  udgravne,  i  flere  Rækker,  og  nede  ved  Stranden  nær 
Prestegaardens  Nø$t  ligger  en  lang,  smal  Bautasten,  der  har 
været  brugt  —  og  maaske  endnu  bruges  —  til  Vorsten  ved 
Landstigningen.  Kaarmand  Niels  Christoffersen  paa  Øvre- 
Frei  (f.  1808)  berettéde  mig,  at  denne  Sten  var  tågen  fra 
en  af  Røserne  østenfor  Prestegaarden^  men  fra  hvilken  vidste 
han  ikke,  da  det  var  skeet,  før  han  kunde  mindes^).  Lige 
i  Syd  for  Øvre-Frei,  mel  lem  Staurberghaugen  og  Kirkehau- 
gen,  gaar  Sletten  med  brat  Fald  ned  mod  Stranden;  længer 
ned  mod  denne  er  Skraaningen  langsommere,  men  fladt 
bliver  det  først  lige  nede  i  Fjæren;  her  findes  udsat  for  Bølge- 
skvættet  en  Række  Gravhauger  af  opstablede  store  Stene; 
nogle  af  disse  findes  forstyrrede  ved  Gravninger,  men  flere 
synes  at  have  bevaret  sin  oprindelige,  langagtige  Form.  Fra 
Gaarden  Øvre-Frei  har  man  en  smuk  Udsigt  over  Frei- 
fjorden  og  de   omkringliggende,  temmelig  høje  Øer;   sydvest 


0  Det  er  denne  Sten,  som  nutildags  kaldes  „Egil  UUserks  Bauta- 
sten'*; det  vil  fremgaa  af  det  følgende,  at  denne  Benævnelse  neppe 
er  rigtig.  Jeg  har  seet  af  en  Avis,  at  Folk  i  Christiansund  opfordrede 
til  at  bringe  denne  Sten  tilbage  til  dens  Plads,  for  at  ikke  Shd  skulde 
ødelæggeden;  og  et  saa  priselige  Foretagende  kan  jeg  naturligvis 
ikke  andet  end  opmuntre  til,  men  isaafald  burde  man  reise  den 
paa  en  af  Hangerne  søndenfor  Prestegaarden,  hvor  Stenen  oprindelig 
stod,  ikke  der,  hvor  Egil  efter  Sagaen  fi&ldt  og  er  begraven. 

Hist.  Tidsskr.  IV.  28 


^34  ^^-    GUSTAV   STORM. 

for  Gaarden,  temmelig  nær  Fræde,  ligger  den  vakre,  frugt- 
bare  Flatsetø  —  Flatset  er  en  af  Gaardene  vestenfor  Frei  — , 
som  for  ikke  lang  Tid  siden  hed  Salomonsø^),  samt  en  Del 
mindre  Holmer.      Sandet  mellem  Flatsetø  og  Fræde  hedder 
Fr ei-sund  (eller  Flatsetsand),  Kirkehaugen  kaldes  ogsaaFr  ei- 
haugen,  Næset  østenfor  hedder  Frei-næs,  Farvandet  sønden- 
for  Frei-fjorden,  og  det  store  Fjeld  nordvest  for  Freigaardene 
hedder  F  r  ei -kollen.    Frei-navnet  holder  sig*  altsaa  væsent- 
lig  i  den  sydøstlige  Del  af  Øen,  og  det  er  tydeligt,  at  Frei- 
gaardene har  givet  Øen  Navn.     Begge  Gaardene  findes  i  Er- 
kebiskop Aslaks  Jordebog  (ca.  1440)  som  F  reid  og  Kirkia- 
f  re  id  (o:  Øvre-  og  Nedre-Frei),    og  naar  Øen  i   Erkebi- 
skop OlaTs  Jordebog  (ca.  1533)  kaldes  Frederø,    saa  for- 
u^sætter  disse  Former  som  Øens  ældre  Navn  Freidar-ey. 
Dette  Navn  bæVer  Øen  i  Noregs  Konungatal,  ligesom  Frei- 
haugen  der  kaldes  Freidar-berg.    De  øvrige  fieretninger 
kalder  derimod  Øen  Frædi  (Bist.  Norv.  Frethi,  Agrip  Fræ^i, 
Snorre  Frædi),  og  da  dette  Navn  saaledes  fra  norske  Kil- 
der er  kommet  til  Snorre,  maa  det  antages  for  en  ægte  Side- 
form;   men    naar   Snorre    heraf  har  ladet  sig  forlede  til  at 
rette    ogsaa  Freidarberg    til   Frædar-berg,   saa   synder   han 
mod  Grammatiken,  der  ikke  tillader  et  Ord  med  Nominativ 
paa  -i  at  have  i  Genitiv  -ar.     Navnene  Féey,  Féeyjar- 
.sund   og    Rastarkalf   findes  derimod  ikke  længer,  og  det 
er   kun    ved   at    sammenligne    Beretningerne    med    Sledfor- 
holdene,    at    vi    kan    udfinde    deres    Béliggenhed.      Folkene 
paa  Freigaardene  siger  rigtignok  nutildags,  at  Haugen  nord 
for  Øvre-Frei  hedder  Rastarkalv;  men  de  indrøramer  sam- 
tidig,  at  de  kalder  den    Skrubhaugen,   og  at  det  andet 


*i   saa  kalder  Schøning  den,  og  endnu  Kraft  (Hist.-Top.  Beskrivelse 
V  261)  kjender  Navnet. 


HISTORISK-GEOG RÅFISKE   STUDIER.  435 

Navn  er  nyt*      ^Den  kaldes  Rastarkalv    af   dem,    som    har 
iæst  Snorre^,  sagde  gamle  Nils  Frei.     Kliiwer  beretter  ellers, 
at  et  Bjerg  paa  Otternæs  kaldes  Roste-  eller  Raste-Bjerg, 
og  en  Bæk,  som  gaar 'nordenom  Skrubhaagen  og  falder  ad  i 
Freifjorden  ved  Otternæs,  kaldes  Kalvsgrova,   „hvoraf  man 
faar  det  forsvnndne  Navn  Rastarkalv  frem^  ^).     Men  herved 
«r  at  bemærke,  at  det  første  Navn  (Rastebjerg)  kjender  nu 
ingen  paa  Frei,  ikke  engang  gamle  Nils  Frei,  og  egentlig  er 
der  heller  intet  Bjerg  paa  Otternæs,  kun  en  lav  liden  Sten- 
knåos,  som  Folk  omkring  Stedet  ikke  har  noget  Navn  paa. 
Og  selv  Kalvsgrova  tror  jeg  neppe  har  noget  med  Navnet 
Rastarkalv  at  bestille;  man  udtaler  det  nu  Kalsgrova  (med 
lang  a  og  tyk  1),  og  da  er  vel  den  ældre  Form  Karls  grova, 
ikke  Kalvsgrova.      Desuden   gaar  denne  Bæk  ikke  ud   søn- 
denfor  Otternæs,  som  paa  Kliiwers  Kart;    den    flyder  ud  af 
Myrstrækningerne  n(U'denfor  Skrubhaugen    og    falder  i  Søen 
et  godt  Stykke  Vei  nordenfor  Otternæs,  som  sees  af  medføl- 
gende Kart^).     Det  er  altsaa  kun  Sagaberetningerne,  som  her  . 
kan  give  Veiledning.      Den  ældste  af  disse  findes  i  ^Noregs 
Konungatal"    (Haandskriftet    Fagrskinna);    den  fortæller,  at 
Erik   Blodøxes  Sønner  drog  nord   til  Norge  for  at  kjæmpe 
med   Kong   Haakon,    som    da   befandt    sig  i  det  sydlige   af 
Nordmøre    paa   Frei6arey    og    ikke    anede  deres  Komme, 
før  de  lagde  sig  med  sine  Skibe  i  Féeyjarsund  ved  Féey 
nær  Frei6arberg.    De  lander  og  fylker  ved  Freidarberg  og 
gaar  saa  imod  Haakons  Hær  (der,  som    det    følgende   viser, 
stod  paa  Næset  østenfor).     Da  er   det,  at  Egill  Ullserk  og 
hans  10  Mænd,  hver  med  en  Fane  i  Haanden,    gaar  „frem 
langs  med"  Brekken,  som  gik  op  fra  „det  Næs,  hvor  Slaget 
stod'%  saa  at  man  fra  Kamppladsen  kunde  se  Fanerne,  ikke 


0  Norske  Mindesmærker  S.  116.    ^}  Se  Kartet  No.  5. 

28» 


436  ^*'   'GUSTAV   STORM. 

dem,  der  falgte  eller  bar  dem.  ErikssøDnernes  Mænd  begynder 
nn  at  flygte,  men  idet  de  kommer  op  paa  Høiden  ligefor 
(gegot)  Frei-berget,  ser  de  tilbage  paa  Rastarkalv  (hvor 
altsaa  Egil  stod),  at  ingen  Folk  fulgte  Fanerne.  Her  stan- 
ser  da  Gamle  Erikssen  sin  Skare  og  fornyer  Kampen,  men 
da  de  danske  Hjælpetropper  flygter,  seirer  nu  Haakon,  og  Gamle 
og  hans  Mænd  maa  vige  langs  Bjerget,  nogle  op  paa  Bjer- 
get  (hvor  de  dræbes),  nogle  ad  for  Hamrene,  hvor  de  slaar 
sig  ihjel.  Gamle  bliver  saaret  nede  i  Fjæren  og  drukner, 
da  han  forseger  at  svømme  ad  til  Skibene.  3  Skibe  bliver 
trakne  paa  Land,  de  faldne  begraves  i  Fjæren,  og  Hanger 
opkastes  over  dem;  „der,  hvor  Egil  faldt,  staar  en  hej 
Bautasten'^. 

Denne  Beretning  er  saa  rigtig  og  passende  med  Steds* 
forholdene,  som  man  kan  ønske  sig;  det  er  kan  de  kortfattede 
Udtryk,  som  volder  Vanskelighed;  man  kande  formode,  at 
den  er  et  Uddrag  af  en  længere  Beretning.    Féey  og  Feeyjar- 

,  sund  kan  ikke  være  andet  end  Flatsetøen  og  Sandet  mellem 
den  og  Fredøen.  Naar  Erikssønnerne  her  gaar  iland  for  at 
fylke  „ved  Fr^iberget^,  ser  man,  at  herved  menes  det  samme, 
som  senere  kaldes  „Høiden  lige  mod  Freibergef,  idet  de 
maa  tænkes  at  gaa  iland  ved  Freistranden  for  at  fylke  oppe 
paa  Sletten  ved  Øvre-Frei,  eller  omtrent  hvor  Kirken  nu 
staar.  Slagpladsen  bliver  altsaa  Sletten  østenfor  nedre  Frei 
eller  Næsset  mellem  Freihaagen  og  den  lille  Bågt,  som  gaar 
ind  søndenfor  Otternæs.  Rastarkalv  eller  Brekken,  som 
gaar  op  fra  Næsset,  maa  efter  Ordene  være  forskjellig  fra 
Høiden,  den  maa  ligge  længer  mod  Nord  og  være  tiigjænge- 
lig  for  Haakons  Hær;  det  passer  ndmærket  til  de  før  omtalte 

JJjevnheder  i  Terrænet,  der  strækker  sig  mod  Skrnbhaagen. 
Her,  hvor  hele  Sletten  kan  overskues,  og  hvor  TJjevnhederoe 

skjuler  en  Fremrykning  for  dem,  der  staar  paa  Sletten,  er 


HISTORISK-GEOGRAFISKE  STUDIER.  437 

den  fortrinligste  Plåds  for  et  Baghold;  man  kan  naa  derop 
aden  at  sees  fra  ^Høiden",  og  er  man  kommet  op  til  Skrub- 
haogen,  kan  man  aldeles,  afskjære  Fienden  Tilbågetoget. 
Naar  en  Hærstyrke  viste  sig  paa  disse  Kanter,  var  det 
absolnt  nødvendigt  at  trække  sig  skyndsomt  tilbage,  som 
Gamles  Hær  da  ogsaa  gføn  Paa  Høiden  staar  da  den 
anden  Fægtning,  hvori  Gamles  Mænd  enten  drives  op  paa 
Freiberget  eller  styrter  ned  af  ^ Hamrene''.     Freihaugen  gaar 

m 

paa  Sydsiden  næsten  lige  ad  i  Søen,  men  med  bratte  Af- 
«atser,  hVor  man  paa  en  hurtig  Flogt  ikke  kan  andet  end 
«laa  sig  ibjel.  Yi  har  før  omtalt,  at  der  findes  store  Sten- 
røser  i  Fjæren;  efter  sin  Form  kan  disse  godt  beskrives 
som  „Skibshauge".  Efter  Sammenhængen  maa  Egil  være 
falden  nede  i  Fjæren,  thi  han  deltog  jo  kun  i  den  sidste 
Fægtning,  men  her  har  man  ikke  i  nyere  Tid  fandet  Spor 
af  nogen  Bautasten;  dog  er  Forholdene  her  nu  saa  forstyr- 
rede, at  dette  ikke  kan  vække  Tvivl  om  Fremstillingens 
^Paalidelighed. 

Den  anilen  udførligere.  Beretning  findes  hos  Snorre» 
Denne  udmærker  sig  fremfor  den  føromtalte,  ja  fremfor  en- 
hver Skildring  af  Lokalforhold  i  Sagaerne,  ved  sin  Klarhed 
og  tillige  ved  mange  rigtige  Detaljer.  Det  falder  strax 
i  Øinene,  at  Snorre  har  sat  sig  til  Opgave  at  give  en  nøi- 
Agtigt  topografisk  Skildring  af  Kamppladsen  og  Kampens 
Gang.  Men  denne  Skildring  er  ikke  saa  korrekt  som  Kon- 
ungatars.  Den  første  og  værste  Feil  er,  at  han  lægger  Øen 
Frædi  paa  Søndmøre.  Dette  sees  vistnok  ikke  i  Ungers 
Udgave,  der  har  indsat  det  rigtige  Nordmøri;  men  alle 
Haandskrifter  har  Søndmøre,  og  dette  er  endog  optaget  i 
den   senere  Bearbeidelse  af  Olav  Trygvessøns  Saga^).      Det 

*)  undtagen  i  Flatøbogen  (I,  58);   Jon  ^ordarson  har  det  rigtige, 
Nordmøre. 


438  ^^-    GUSTAV   STORM. 

er  ogsaa  alene  Forestilliogen  om,  at  FrsBcle  ligger  paa  Send-- 
møre,  som  kunde  indgive  Snorre  den  uheldige  Idé  at  fortælle,. 
at  Erikssønnerne  blev  liggende  7  Døgn  i  Ulvesund  (søndén- 
for  Stad,  mellem  Vaagsø  og  Fastlandet),  og  at  imidlertid 
Rygtet  ora  dem  naaede  til  Kongen  „hit  efra  um  Ei6it^ 
(o:  Landeveien  over  Eidet)!  Dette  maa  altsaa  bortfalde 
som  falskt  Arrangement.  En  anden  Feil  er,  at  hos  Snorre 
er  det  Kong  Haakon  (ikke  Erikssønnerne),  som  lægger  sine 
Skibe  i  Féeyjarsund,  og  dette  ligger  da  „nor6r  undir  Fre6ar- 
berg";  thi  nord  under  Freiberg  er  intet  Sund,  men  selve 
Seilleden  nordefter,  Freitjorden  og  dens  nordlige  Fortsættelse 
Salaup-fjorden,  der  dog  er  for  bred  til  at  kaldes  et  Sund, 
end  mindre  et  Fæø-sund,  thi  den  er  omtrent  ganske  blottet 
for  Smaaøer!  Ogsaa  denne  „ Forbedring"  er  altsaa  ubetinget 
at  dadle.  Desuden  maa  mærkes,  at  hos  Snorre  er  Rastarkalv 
ikke  brekken,  men  Sletten  østenfor;  ellers  er  den  væsentligste 
Forskjel  mellem  Snorre  og  hans  Forgjængers  Fremstilling,  at 
hvad  denne  antyder,  det  beskriver  Snorre  nøiagtigt.  De  fire 
Hovedpunkter:  Sletten,  hvor  Slaget  begyndte,  Brekken,  hvor 
Egil  stod,  Høiden  (Halsen),  hvor  Kampen  fornyedes,  og  Bjerget 
adskilles  meget  tydeligt.  Rastarkalv  beskrives  som  „store  og 
flade  Marker",  og  den  hæver  sig  opad  mod  ^Halsen",  thi  det 
siges  om  de  bagerste  i  Erikssønnernes  Hær,  at  de  stod 
„øverst",  og  paa  sin  Flugt  fra  Kamppladsen  kommer  Gamle 
,,op"  paa  Halsen.      ^Brekken"   siges  at  være  lang  og  tem* 

m 

melig  lav  og  strækker  sig  ovenfor  Rastarkalv,  men  tem- 
melig nær  Halsen,  thi  de  bagerste  i  Gamles  Hær  ser  først 
Fanerne  „ ovenfor  Brekken",  frygter  for  at  blive  omgaaede 
og  skynder  sig  op  til  Halsen.  Denne  er  mellem  „Brekken**' 
og  Frædarberget ;  da  Erikssønnerne  gaar  over  Halsen  indeo- 
for  Frædarberget  for  at  komme  til  Kamppladsen  nordeo- 
for,  ligger  altsaa  Halsen  vestenfor  Bjerget.  Mellem  Hal- 
sen  og  Bjerget  er  der  fladt,   men   paa  Vestsiden  af  Bjerget 


HISTORISK-GEOGRAFISKE   STUDIER.  439 

-bratte  Hamre^.  Gamle  flygtede  ned  pa«  Fladeo  sendeo- 
for  Bjerget,  og  her  i  Fjæren  staar  den  .sidste  Kamp,  hvor 
Egil  og  Garole  falder..  Egil  blev  begravet,  hvor  han  faldt, 
,,og  heie  Bautastene  staar  ved  hans  Haug",  og  her  blev  over 
de  faldne  opkastet  Hauge  med  Jord  og  Sten,  ,,og  disse  Hauge 
sees  eridna  søndenfor  Frædarberget".  Ved  Siden  af  Klarhe- 
den  i  denne  Best<rivelse  falder  dt>g  i  lige  saa  høj  Grad  dens 
Feil  i  Øjnene.  Skrubhaugen,  der  er  det  eneste  Sted,  hvor 
Bagholdet  kunde  lægges,  er  ikke  ^lang  og  temmelig  lav", 
men  en  høj,  rund  Bakke,  der  i  Grunden  er  det  mest  frem- 
trædende  Punkt  i  Landskabet  og  ikke  stort  lavere  end  Frei- 
berget  Og  Kompasstregerné  er  urigtigt  ånbragte:  Sletten 
ligger  ikke  i  Nord,  men  i  Nordost  for  Freiberget,  Halsen 
ikke  i  Vest,  men  i  Nordvest,  og  Fjæren  ikke  i  Syd,  men 
i  Sydvest  for  Bjerget;  det  er,  ligesom  det  hele  er  dreiet 
45^  til  højre,  idet  de  indbyrdes  Forhold  er  rigtige.  Hvor- 
ledes skal  man  forklare  disse  Feil,  naar  iøvrigt  Beskrivelsen 
er  saa  detaljeret  og  saa  fnldstændig  rigtig?  Man  kan  ikke 
godt  antage,  at  Snorre  har  været  iland  paa  Øen  og  selv  har 
vandret  omkring  paa  Rastarkalv  og  passeret  over  Brekken 
eller  Halsen;  thi  da  maatte  han  dog  have  iagttaget,  at 
Brekken  ikke  var  lang,  og  tillige  have  orienteret  sig  bedre. 
Jeg  vil  fremsætte  en  Forklaring,  som  ialfald  tilfredsstiller  mig, 
^^  j^g  ogsaa  engang  har  faaet  det  samme  Tndtrykaf  Brekken. 
Naar  man  nemlig  staar  nede  paa  Stranden  ved  Prestegaar- 
dens  Nøst  og  ser  tilbage  op  i  mod  Freiberget  og  Skrubhau- 
gen, ser  Skrubhaugen  betydelig  lavere  ud  end  Freiberget,  og 
i  Forbindelse  med  de  smaa  Ujevnheder  mellem  den  og  Sletten 
tager  den  sig  virkelig  ud  som  en  lang,  ikke  videre  høj 
Bakke.  Jeg  mener  altsaa,  at  Snorre  ikke  har  været  i  Land 
paa  Frædø,  men  har  seilet  forbi  Kysten  og  derved  gjort 
denne  Observatipn  om  Skrubhaugen,  ligesom  han  i  Fjc^reo 
har   s^et   Hangerne  og  Bautastenene.     Det  bliver  da  ogsaa 


440  ^^*    GUSTAV   STORM. 

let  forklarligt,  hvorledes  han  kunde  angive  Retningen  skjævt. 
Hvis  man  nemlig  i  gamle  Dage  seilede  fra  Bergen  til  Nidaros, 
sagde  man  om  hele  Reisen,  at  den  gik  mod  Nord,  uag- 
tet  rpan  paa  Veien  mange  Gange  kunde  forandre  Retnipg; 
seilede  man  altsaa  gjennem  Nordmøre  den  „indre  Vei"^ 
indenom  de  større  Øer  Averø,  Frædø,  Tusteren  osv.,  opfattede 
man  ogsaa  den  Rute  at  ligge  mod  Nord,  medens  det  egent- 
lig gaar  mod  Nordost;  og  omvendt  altsaa  sydover.  Reiste 
nu  Snorre  f.  Ex.  fra  Birkestrand  til  Hustad  (paa  Stems- 
halvøen),  altsaa  mod  Sydvest,  opfattede  han  dog  dette  som 
en  Rejse .  sydover,  og  efter  denne  Hovedretning  angav  han 
de  enkelte  Punkter  under  Farten :  da  kom  altsaa  Freiberget 
tillat  ligge  syd  for  Rastark^lv,  Skibshaugene  syd  for  Frei- 
berget  osv.  Nu  er. der  den  samme  Sandsynlighed  for,  at 
Kong  Haakon  kan  om  Vaaren  1220  have  tåget  Veitsler  paa 
Nordmøre  som  paa  Sondmøre,  og  altsaa  ogsaa  for,  at  Snorre 
i  Kongens  Følge  har  reist  her  forbi.  Der  er  og$aa  her,  som 
paa  Søndmøre,  den  Særegenhed,  at  Snorre  har  optaget  i  sin 
Fortælling  et  Stedsnavn  fra  Naboskabet,  han  nævner  nemlig 
Kongsgaarden  Birkestrand  paa  Frædø;  allerede  det,  at  Snorre 
kjendte  denne  Kongsgaard,  overrasker,  og  hvad  er  naturligere 
end  at  tro,  at  han  i  Kongens  Følge  har  tåget  ind  her?  Mere 
end  en  rimelig  Gisning  kan  dette  naturligvis  aldrig  blive,  hvor 
ingen  Specialefterretning  om  Snorres  Reise  foreligger;  hvis 
altsaa  nogen  yil  hævde,  at  Snorre  ogsaa  kunde  have  faaet 
l^ine  Efterretninger  om  Frædø  og  om  Hjørungavaag  paa  anden 
Haand,  f.  Ex.  af  reisende  Nordmænd,  kan  jeg  ikke  benægte 
Muligheden  heraf;  kun  forbauser  mig  da  endnu  mere  Snorres 
Evne  til  levende  og  anskuelig  Skildring,  og  jeg  indser  da  ikke 
nogen  rimelig  Grund  til,  at  han  alene  ved.  denne  Leilighed 
opholder  sig  saaledes  ved  Billedets  Detaljer. 


HISTORISK-GEOGRAFISKE   STUDIER.  441 

3.     Svein  Jarl  i  Mosviken. 

Baade  „Noregs  Konungatal"  og  Snorre  har  en  Beretning 
om,  hvorledes  Svein  Jarl  om  Vinteren  1014 — 15  paa  sin  Flugt 
fra  Steinker  heldig  nndgik  Olav  Haraldsson,  der  seilede  lige 
forbi  ham  inde  i  Throndhjemsfjorden;  men  medens  den  første 
fortæller  Sagen  i  al  Korthed,  dvæler  Snorre  mere  ved  En- 
kelthederne,  hvorved  han  kommer  til  at  lægge  enkelte  mis- 
tænkelige  Træk  til.  Efter  Konungatal  havde  Svein  Jarl 
paa  Steinker  gjort  sig  rede  til  at  holde  Jul,  men  kort  før 
faar  han  midt  ora  Natten  Bad  fra  Einar  Tambaskjelver  om, 
at  Olav  nærmede  sig;  samme  Nat  drog  han  med  sine  to 
Skader  ad  til  Skarnsund  (Sundet  n^ellem  Beitstadfjorden 
og  Throndhjemsfjorden,  vestenfor  Inderøen),  og  i  Dagbræk- 
oingen,  da  han  saa  Kongens  Skibe,  vendte  Jarlen  ind  under 
Land  og  blev  liggende  der,  indtil  Kongen  kom  forbi,  og 
•drog  saa  siden  sin  Vei  udåd  Fjorden  (o:  til  Lade).  Snorre 
bar  følgende  Forandringer  og  Tillæg:  „Budet  fra  Einar  kom 
om  Aftenen  (sidarla  dags),  Jarlen  havde  et  Langskib  (ikke 
to  Skibe),  gik  ombord  om  Natten  og  kom  „i  Lysingen"  til 
Skarnsund;  da  de  her  ser  Kong  Olav  ro  ind  efter  Fjorden, 
vender  Jarlen  tillands  ind  foran  Masarvik;  der  var  tyk 
Skov;  de  lagde  saa  nær  Bjerget,  at  Løv  og  Grene  tog  ud 
over  Skibet.  Da  hug  de  store  Træer  og  satte  dem  uden- 
bords  ud  i  Søen,  saa  at  man  ikke  saa  Skibet  for  Løv.  Det 
var  stille  Veir,  Kongen  roede  ind  forbi  Øen  (o:  Inderøen); 
men  da  de  ikke  kunde  sees  længer  (o:  var  langt  inde  i 
Skarnsund),  roede  Jarlen  ud  paa  Fjorden  og  helt  ud  til 
Frosten"^).  Denne  Fremstilling  passer  meget  godt  med 
Stedsforholdene.  Kommer  man  seilende  ud  Skarnsundet,  har 
man  Udsigt  langt  ud  i  Fjorden  mod  Sydvest,  idet   man  ser 


0  Snorres  Saga  Olafs  hins  helga  Cap.  39,  Udgaven  af  1853  Gap.  38. 


442  ^^'    GUSTAV   STORM. 

Aabningen  mellem  Ytereen  og  Frosten  paa  Østsiden,  Mos- 

• 

viken,  Sundsetvik  og  Saltviken  paa  Vestsiden.  Det  bliver 
ogsaa  god  Tid  til  at  ro  det  lille  Stykke  Vei  tilheire  ind  i 
Mosviken,  paa  hvis  søndre  Side  ved  Mundingen  af  Nærviks- 
elven  der  gaar  et  farabevoxet  Næs  ud  i  Fjorden  naod  Øst. 
Dette  vilde  ikke  alene  yde  Skjul  for  Forberedelserne,  men 
ber  er  ogsaa  en  mindre  Bagtning  af  Kystlinjen,  hvorved  der 
har  dannet  sig  en  liden,  lun  Vig,  Kattehaalet,  en  hun^ 
drede  Fod  langt  og  5  Favne  dybt  lige  ved  Land.  Folk  i 
Mosviken  har  naturligvis  ogsaa  læst  sin  Snorre,  og  de  beretter, 
at  det  var  i  Kattehaalet  Svein  Jarl  skjulte  sig.  Selv  ved 
Midtvinter  kan  man  «komme  til  Lands  her,  thi  Mosviken 
pleier  at  være  isfri  om  Vinteren,  ialfald  laégger  Isen  sig 
ikke  tykkere,  end  at  man  kan  ro  igjennem  den,  og  specielt 
har  Kattehaalet  ikke  i  Mands  Minde  været  tilfrosset  mere 
end  én  eneste  Gang.  Men  —  én  Vanskelighed  bliver  der 
tilbage,  og  den  gjør  hele  Snorres  Fortælling  suspekt:  han 
lader  Løvskov  voxe  ved  Mosviken,  og  —  hvad  mere  er  — 
denne  "Skov  bærer  Løv  ved  Vintertida,  lige  før  Jul,  og  det 
Løv  kan  skjule  et  helt  Skib!  Endog  begge  Beretninger  er 
enige  om,  at  Flugten  skede  ved  Juletid,  og  for  et  Sammen- 
stød  mellem  Olav  og  Svein  kan  der  ikke  skaffes  anden  Tid 
end  Vinteren  før  Nesjeslaget.  Man  kan  her  ikke  lade  være 
at  tænke  paa  Sagnet  om  den  vandrende  Skov,  som  skjulte 
Angriberne;  her  er  det  samme  Sagn  anvendt  til  Forsvar. 
Men  da  Sagnet  om  Løvskoven  hos  Snorre  fremtræder  sam- 
men med  en  nøiagtigere  Fremstilling  af  Begivenheden,  maa 
alle  Detaljer  have  hørt  sammen  i  Sagnet;  Sagnfortælleren 
har  ikke  vidst  om,  at  Begivenheden  skede  ved  Vintertid^ 
og  Snorre  har  som  Islænding  ikke  forstaaet  sig  paa  Trævext 
og  derfor  ikke  observeret  Modsigelsen  mellem  dette  Sagn  og 
den  øvrige  Fortælling,      Snorre  har   selv  aldrig  været  i  det 


HISTORISK-GEOGRAFISKE   STUDIER.  443 

indre  Throndbjem  og  bar  saaledes  ikke  kannet  læggé  noget 
til.  Dette  Sagn  bliver  saaledes  et  interessant  Vidnes- 
byrd  oro,  at  Tbrønderne  endna  ved  1220  mindedes  Begiveo- 
bederne  mellem  Olav  og  Svein  ved  Olavs  første  Vinter- 
opbold  i  Tbrøndelagen ;  det  er  forsaavidt  mærkeligt,  som  det  ' 
ellers  overalt  kun  er  de  legendariske  Træk  af  Olavs  Liv, 
der  bar  boldt  sig  sorfi  Folkesagn.  Hvis  man  na  vil  redde 
Snorres  Fremstilling  for  Historien,  bar  man  intet  andet  at 
gjøre  end  som  P.  A.  Muncb^)  at  forklare  Skoven  om  Furu- 
skov  og  bortskaffe  Løvet;  men  man  bar  ogsaa  en  anden 
Udvei,  at  opgive  Snorre  og  bolde  sig  til  .Konnngatals  simp- 
lere og  kortere  Fortælling. 


4.     St.  Olav  paa  Søndmøre. 

Den  sammenbængende  Skildring  af  St.  Olavs  Flagt  fra 
Søndmøre  over  Opiandene.  til  Sverige  hører  ikke  organisk  til 
bans  Saga;  i  den  ældste  islandske  Olavssaga  bar  den  ikke 
været  optaget,  derfor  borger  baade  Brudstykkerne  i  Rigsar- 
kivet  og  Uddragene  i  ^Konungatal".  I  det  bevarede  norske 
Haandskrift  fremtræder  ogsaa  Beretningem  som  tydeligt  ind- 
skudt,  idet  den  sammenbængende  Skildring  følger  lige  efter 
den  korte  ældre  Beretning  om  ^arnme  Reise,  og  idet  den 
ovenikjøbet  er  skilt  ad  i  to  Dele,  som  man  bar  søgt  at 
trænge  ind  paa  to  forskjellige  Steder  i  den  ældre  Fremstil- 
ling. I  det  norske  Sagabaandskrift  kan  vi  læse  om  Toget 
gjennem  Søndmøre  (Gap.  72),  den  møisommelige  Fjeldreise 
oi)ad  Valdalen,  bvor  Bønderne  advarer  bam  mod  de  frafaldne 
Oplændinger  (73),  og  om  hvorledes  Olav  tvang  Bønderne  i 
Lesje,  Lom  og  Vaage  til  at  vende   tilbage   til  Kristendom- 


0  D.  n.  F.  Hist.  I,  2  S.  52&. 


44%  DR.    GUSTAV   STORM. 

men  (74);  det  ender  med,  at  „de,  som  ikke  vilde  det,  flygter 
syd  i  Dalene.^  Om  mao  nu  slaar  efter  længere  fremme  i 
Sagaen  Cap.  33—39,  vil  man  ånde  en  natarlig  Fortsættelse : 
nda  Gndbrand  i  Dalene  hørte  disse  Tidender,  at  Olav 
var  kommen  til  Lom  og  tvang  Folk  til  at  vende  tilbage  til 
.Kristendommen"  osv.,  den  bekjendte  Historie  om  Gndbrands- 
dølernes  Omvendelse,  og  mærkelig  nok  ender  den  her  med: 
^derfra  drog  Kong  Olav  til  Solør  og  standsede  ikke  før  end 
i  Svithjod",  altsaa  ogsaa  her  er  Tale  om  hans  Flagt  fra 
Norge.  Man  indser  da,  at  begge  disse  Stykker  er  indskadte 
i  Sagaen  og  hører  sammen  som  Brndstykke  af  en  ellers  ikke 
kjendt  Saga  om  St.  Olav;  det  skildrer,  hvorledes  den  hellige 
Konge  endog  paa  sin  Flugt  fra  Landet  overalt  er  virksom 
for  sit  Hovedformaal,  den  nye  Tros  Indførelse  ^).  Forf.  af 
den  legendariske  Saga  har  imidlertid  fundet,  at  det  ikke  gik 
an  at  lade  Olav  beskjæftige  sig  hermed  paa  sin  Flagt,  og 
har  derfor  gjort  et  meget  klodset  Forsøg  paa  at  kløve  Be- 
retningen og  indskyde  den  senere  Del  i  hans  tidligere  Historie, 
men  beholdt  Capitlet  om  Lom  og  Varige.  Snorre  er  gaaet 
videre:  han  har  bortskaaret  ogsaa  dette  Capitel  og  henført 
det  paa  samme  Sted  som  Fortællingen  om  Dalegudbrand, 
ligesom  han  meget  fint  har  udglattet  hvert  Spor  af  Oraven- 
delsesforsøget.  Men  han  er  ei  bleven  var,  at  der  endnu  stod 
en  Modsigelse  tilbage,  som  ikke  lader  sig  løse:  Olav  har 
den  21de  Deceraber  overvundet  og  fældet  Erling  Skjalgs- 
søn,  seiler  saa  nordover 'og  tvinges  til  at  drage  ind  i  Sønd- 
møre  og  gaa  over  Fjeldet  fra  Yaldalen,  altsaa  omtrent  ved 
Nytaarstid.      Men    Brudstykket   foradsætter  en    Åarstid, 


0  At  Brudstykket  ikke  oprindelig  har  tilhørt  den  legendariske  Saga, 
kan  sees  ogsaa  deraf,  at  Aslak  Fitjaskalle,  hvis  Død  berettes  i 
Brudstykket  (Cap.  74),  forekommer  to  Gange  senere  i  Sagaen 
som  levende  (Cap.  75  og  Cap.  86). 


HISTORISK-GEOGRAFISKE   STUDIER.  445 

da  Fjeldet  var  farbart  (altsaa  Sommertid),  og  Sonrre  citerer 
selv  et  Vers,  hvoraf  det  freragaar,  at  Olav  forlod  sine  Skibe 
v  e  d  S  0  m  m  e  r  t  i  d.  IslændingeD  Joknl  Baardssøn  fra  Y atnsdal 
fik  nemlig  Olavs  Skib  (Visunden)  at  styre  fra  Sult  og  kvæ- 
der  derom  en  Vise,  hvori  han  siger:  gramr  var  sialfr  å 
snmri  sigri  ræntr  inn  digri^).  Na  følger  det  af  sig  selv,  at 
Erlings  Død  foregik  før  Flugten,  men  Spørgsmaalet  bliver, 
om  Sagaerne  har  Ret  i  at  sætte  dem  i  umiddelbar  Forbin- 
delse med  hinanden.  Jeg  skal  nu  søge  at  vise,  at  det  æld- 
gamle  Brudstykke  og  Stedsforholdene  tilsammen  forudsætter 
en  Flngt  om  Sommeren;  naar  saa  dette  tåges  sammen  med 

det  nævnte  Vers,  bliver  man  nødt  til  at  indrømme,  at  disse 

•  ^^ 

har  Ret   mod    den   almindelige  Tradition.      Erlings  Død  og 

Olavs  Flngt  maa  være  skilt  fra  hinanden  ved  et  Tidsrum  af 
mindst  et  halvt  Aar,  og  Olavs  Flugt  er  foregaaet  om  Som- 
meren 1028,  ikke  i  1029.  Allerede  Thjodrek  Munk  forud- 
sætter, at  hvad   der  drev  Olav  paa  Flugt  var  ikke  Erlings 

■ 

Fald,  men  Knuts  Tog  til  Norge,  og  dette  Tog  maa 
nødvendigvis  være  foregaaet  ved  Sommertid  1028.  Ogsaa 
Brudstykket  nævner  som  Flugtens  Aarsag  først  Knuts  Komme, 
men  samtidig  dermed  ogsaa  Thrønderne,  som  nærmer  sig 
med  Hær  og  Flaade. 

Vi  ved  ikke,  hvem  der  har  forfattet  dette  Brudstykke, 
men  det  udmærker  sig  ved  en  ganske  særegen  Lokalkund- 
skab  i  Norge.  Vi  skal  følge  det  i  dets  Skildring  af  Olavs 
Reise  gjennem  Søndmøre.  Kong  Olav  kommer  om  Aftenen 
til  Havnen  Steinavaag  (mellem  Hessøen  og  Aspøen,  nu 
en  Del  af  Aalesund),  paa  samme  Tid  som  Thrønderne  læg- 
ger  sig  i  Frekøsund  (søndenfor  Hustadviken).  Om  Morgenen 
faar  Kongen   Melding    om  Fiendens- Nærhed    og   sender    da 


0  Hskr.  Side  451 


446  ^^'    GUSTAV   STORM. 

sine  Vagtmæod  „op   paa   Fjeldet^^  fra  Steioavaag;    dette 
Fjeld  er  den  bekjendte  ,,Sakkertop'^  paa  Bessøen.      Derfra 
ser  de  Skibene  seile  sydover  forbi   Bj  er  nee  r,    der    nemlig 
ikke  kan   sees  fra  3tenvaagen  formedelst  de  isellemliggende 
Smaaøer.      Da  Olav  faar  Melding  herom,  drager  han  ad  af 
Havnen;   i   dette  Øiebiik    kom   Thrøndernes  35  Skibe  frem 
forbi  Thrjots-hverf,    nu    Kvervet,   den  vestligste  Spids   af 
Ellingsøen.     Olav  havde  altsaa  ingen  anden  Udvei  end  at  drage 
gjennem  Borgensand    iod  i  selve  Søndmørsfj orden,   og  denne 
Led   angives  i  Brudstykket   nøiagtigt   ved    Navnene   Nyrfi 
(Nørve  ved  Nørvesand),    Hundsver    (nogle   smaa  Øer  lidt 
vestenfor   Borgund),    Vegsund  (mellem    Oxeuø    og    Sale), 
Skot    (ved    Udløbet-  af   Slyngstadfjord)    og   T66arfj6rdr 
(Tafjord).     Bradstykket  har  allerede  ovenfor  nævnt,  at  Aslak 
Fitjaskalle  var  fra  Steinavaag  draget    ind  til   Borgund  (det 
er  den  samme  Udtryksmaade,  som  endnu   brages  paa  Send- 
møre    om  Seilads  fra  Aalesund    indover  Fjorden),    her    blev 
han  dræbt,  og  hansMænd  bragte  denne  Tidende  til  Kongen, 
da  han  efterat  have  passeret  Hundsver    kommer    lige  ud 
for  (jamgængt)  Borgund;    ogsaa   disse  Punkters   indbyrdes 
Beliggenhed  har  den  stedskjendte  Forfatter  havt  Rede  paa. 
Det  samme  vil  vi  finde  igjen  i  Reisen  opad  Valdalen. 

„01af  gik  af  sine  Skibe  i  Valdalen  og  satte  dem  der 
op;  siden  satte  han  sit  Landtælt  paa  Øren,  der  som  hedder 
Su  Ut;  der  er  fagre  Sletter,  og  der  paa  Øren  Iod  Kongen 
reise  et  fagert  Kors;  paa  Mo  boede  en  Bonde,  som  hed 
Bruse,  han  var  den  mægtigste  Bonde  i  Dalen;  siden  kom 
Bruse  ned  til  Kongen,  og  mange  Bønder  med  ham,  og  mod- 
tog  ham  vel*'  osv.  Naar  man  lander  yderst  ude  i  Valdalen, 
ser  man  paa  østre  Side  af  Elven  en  lav,  flad  Slette  (Sylte- 
voldene),  midt  paa  denne  Gaarden  Sylte  med  Sylte  Kirke, 
lige  nedenfor  en  brat,  skovbevoxet  Bakke;  denne  og  Sletten 


HISTORISK-GEOGRAFISKE  STUDIER.  447 

begrænses  mod  Øst  af  en  brat  Fjeldhammer,  hvor  man  i 
den  graa  Stengrnod  ser  opad  Fjeldet  eo  lang,  slangebagtet 
Marmorstribe  (det  er  den  Søorra,  som  efter  Sagnet  St.  Olav 
«lyngede  op  paa  Hammeren,  da  den  vilde  hindre  ham  fra  at 
lande).  Paa  vestre  Side  af  Elven  skraaner  Landet  jæv-» 
nere  opad,  og  her  ser  man  lidt  op  over  Sletten  Gaarden 
Mari.  Mari  er  na  en  mindre  Gaard  end  Sylte,  men 
begge  disse  Gaarde  siges  i  det  foregaaende  Åarhandrede  at 
have  tabt  Land  ved  Elvebrad,  Sylte  endog  i  den  Qrad,  at 
«dens  Skyld  maatte,  nedsættes  til  ^.  Paa  Sylte  var  indtil 
1716  Prestegaarden  for  Nordalens  Prestegjeld,  men  Kirken 
«r  først  bygget  i  dette  Åarhandrede,  da  den  flyttedes  fra 
Døving  (lidt  længere  oppe  i  Dalen).  Om  noget  Kors  reist 
af  St.  Olav  paa  Sylte  forlyder  intet  Sagn  i  nyere  Tid! 
Rigtignok  siger  Jonas  Ramns,  at  Kongen  paa  Salt  reiste 
et  Sten  kors  (Norg.  Beskriv,  p.  174),  men  det  har  han  lært 
Af  Peder  Claassøns  Oversættelse.  Bradstykkets  Sullt  er  det 
nåværende  Sylte,  og  ligesaa  atvivlsomt  er  det  vel,  at  dets 
Mor  er  det  nåværende  Muri.  Den  ældre  Form  er  tvivl- 
£om;  Mari  udtales  nemlig  med  Tostavelsesbetoning  og  forad- 
sætter  i  Oldnorsk  et  Tostavelsesord;  naar  Snorre  kalder 
Gaarden  Mærinn,  synes  han  altsaa  nærmere  det  rette;  i 
xlet  ældste  Skattemandtal  (1603)  hedder  den  Mori.  Om 
<jaarden  Muri  formodede  Strøm  ^),  „at  Fogderiet  Søndmør, 
£om  i  Historierne  ofte  kaldes  slet  hen  Møre,  maa  fra  første 
Tid  have  faaet  sit  Navn  af  denne  Gaard*^;  denne  Formod- 
diing  synes  Folkesagnet  paa  Søndmøre  med  Begjærlighed  at 
have  grebet,  idet  det  nu  endog  hedder,  at  Bonden  paa  Muri, 
fiom  kom  til  Olav,  kaldtes  „Mørejarlen". 


*)  Søndm.  Beskr.  II  264. 


448  ^^'    GUSTAV   STORM. 

Den  næste  Morgen  drog  da  Kongen  „op  fra  Øren  og 
til  det  Sted,  som  hedder  Krossbrekka;  han  hvilte  sig  der 
paa  Brekken  og  saa  nedefter  Dalen  i  Fjorden,  idet  -  han 
sagde:  „en  meisoromelig  Færd  har  de  skaffet  mig,  Kalv  Ar- 
nessøn  og  hans  Fæller,  som  nys  var  vore  Venner  og  Til- 
hængere/*  Det  er  sagt,  at  endnn  staa  de  Kors,  han  lod  reise 
der,  hvor  han  sad  paa  Brekken/^  Denne  Krossbrekka  kaldes 
nn  Ladgbrekka  og  er  en  Terrasse,  der  har  dannet  sig  foran 
Dalaabningen,  men  siden  er  gjennembrndt  af  Elven;  der 
voxer  frodig  Furuskov  over  hele  Brekken.  Endnn  i  Midten 
af  forrige  Aarhundrede  vedligeholdt  —  efter  Strøm  —  Al- 
muen  her  et  Trækors ;  nu  findes  der  et  Jernkdrs,  som  er  fæstet 
ovenpaa  en  stor  tilspidset  Bautasten,  der  bærer  Indskriften: 
„01af  d.  Hel.  Ann.  1029".  Endna  fortæller  Bønderne  —  lige- 
som  roan  kan  læse  hos  Strøm  —  at  her  sad  St.  Olav  og  saa 
sine  Skibe  brænde,  idet  han  selV  havde  ladet  sætte  Ild  paa 
dem.  Dette  strider  mod  Brudstykket,  som  ndtrykkelig  siger, 
at  han  „lod  Skibene  sætte  op  ved  Salt  og  lod  der  opbevare 
sine  Segl  og  Skibenes  falde  Udstyr^';  det  strider  ogsaa  mod 
Snorre,  der  har  bevaret  det  føromtalte  samtidige  Vers,  hvor- 
efter  JQkul  Baardssøn  fik  at  styre  „det  Skib,  som  Olav  den 
digre  ejede". 

„ Siden  steg  Kongen  tilhest  og  red  op  efter  Dalen,  og 
de  hvilte  ikkft,  før  end  de  kom  til  Urden,'*  Skærfsard,  som 
Brase  ovenfor  har  omtalt  som  „afarbar  baade  for  Mænd  og 
Heste".  Veien  op  gjennem  Dalen  gaar  nn  afvexlende  paa 
Nord-  og  Sydsiden  af  Elven  over  flere  Broer,  som  dog  alie 
er  hyggede  i  dette  Aarhundrede;  før  den  Tid  gik  Veien  paa 
hver  Side,  men  uden  Forbindelse,  og  der  fandtes  ingen  Bro, 
før  man  kommer  til  den  saakaidte  „Gadbrandsbraa",  strax 
nedenfor  Urden,  omtrent  5  Fjerdinger  fra  Sylte.  Her  snev- 
res Elveløbet  sammen  til  en  smal  Rende  mellem  høje  Fjeld* 


HISTORISK-GEOGRAFVaKE    STUDIER.  449 

sider,  og  over  denne  Rende  er  paa  det  smaleste  Sted  (om- 
trent 8  Alen  bredt)  af  sammenlagte  Tømmerstokker  dannet 
et  Overgangssted :  „det  var  den  første  Bro,  som  blev  bygget 
i  Valdalen,"  siger  Bønderne,  og  over  den  (forsikrer  de)  drog 
Kong  Olav  for  at  komme  til  Urden.  Lidt  ovenfor  Broen, 
paa  Sydsiden  som  denne,  ligger  Gaarden  Alstadsæter  eller 
(som  Bønderne  kalder  den)  Uren;  det  'er  en  egen  Gaard 
—  og  var  saa  allerede  før  1603,  da  den  nævnes  under  Nav- 
net Skjer  sur;  men  oprindelig  var  den  Sæter  for  Gaarden 
Alstad^)  paa  Nordsiden  af  Dalen.  Ved  Ankomsten  til 
Urden  spurgte  Kongen  Bruse,  om  der  var  noget  „Sel",  som 
de  kunde  bo  i  om  Natten;  det  blev  anvist  ham,  og  „der 
satte  Kongen  sine  Landtelte*'.  Dette  Sel  var  Alstadsæte- 
ren,  siger  Valdølerne.  Gaar  man  herfra  over  Gudbrandsbrua, 
støder  man  lige  paa  „Skjersuren". 

Førend  vi  gaar  videre,  maa  vi  oversætte  Brudstykkets 
Beretning  om,  hvorledes  Skjærvsurden  blev  ryddet:  Om 
Morgenen  bad  Kongen  sine  Mænd  fare  til  Urden  og  friste, 
om  de  kunde  skafife  Vej  over  Urden.  Nu  for  de  did,  men  Kon- 
gen var  „hjemme"  i  Landteltet.  Men  om  Kvelden  kom 
hans  Hirdmænd  tilbage  og  sagde,  at  de  havde  havt  meget 
Arbeide,  men  intet  udrettet;  „der  kunde  der  aldrig  blive 
Vei  over,"  sagde  de.  De  var  der  anden  Nat;  men  Kongen 
vaagede  og  bad  hele  Natten.  Om  Morgenen  bad  han  dem 
fare  til  Urden;  de  for  meget  nødigt  og  mente,  det  ikkevilde 
nytte.  Da  de  var  dragne,  kom  Drotseten  (så  er  vistum  |>eira 
red)  til  Kongen  og  sagde,  at  der  ikke  var  mere  Mad  tilbage 
end  to  Kjør,  „men  du  har  selv  400  Mand  og  100  Bønder." 
Kongen  sagde,   at  han   skulde  aabne  alle  Kjedler  og  slippe 


^)  Munthe  og  efter  ham  Munch  søgte  heri  et  ældre  Alfstad.  Skat- 
temandtallet  fra  1603,  der  kalder  den  Almstad,  viser,  at  det  ældr^ 
Navn  var  Almstadir. 

Hist.  Tldsskr.  IV.  ^ 


450  ^^-    tiUSTAV    STORM. 

lidt  af  Kjødet  ned  i  hver.     Saa  blev  gjort,  men  Kongen  gik 
til,  gjorde  Korsmærke  over  og  bad  dem  gjøre  Maden  istaod. 
Siden  drog  Kongen  til  Skjærvsarden,  hvor  hans  Mænd  skolde 
rydde  Vei.     Da  stod  alle  der  meget  trætte;  men  Bruse  sagde: 
,Jeg  sagde  Eder,  Herre,  at  det  ikke  nyttede  at  arbeide   paa 
denne  Urd,  men  1  troede  det  ikke.'^     Siden  lagde  Kongen   af 
sig  sin  Kappe  og  sagde,  at  de  skulde   alle  prøve,  hvad  de 
formanede.      Og  da  er   det  sagt,   at  20  Mand  kunde  rokke 
Stene,  som  100  ikke  kunde,  og  ved  Middag  var  Veien  ryd- 
det,  saa  at  den  var  farbar  baade    for  Mænd  og  Heste  med 
Kløv.      Siden    for  Kongen    ned    did,    hvor    deres  Mad    var 
og  nu  hedder  „Heller^*;  en  Kilde   er   der  ogsaa  i  Nærheden 
af  Helleren,    og   der  toede  Kongen    sig;    men    naar  Kvæget 
blir  sygt  der  i  Dalen  og  drikker  af  dens  Vand,  da  friskner 
det  strax  til.      Siden   holdt   Kongen    og    de    alle    Maaltid. 
Men    da   de    var  mætte,   spurgte  Kongen  efter,    om   der  var 
nogen  Sæter  ovenfor  Urden  nær  Fjeldet,  som  de  kunde  være  i 
om  Natten.    „Ja,'*  sagde  Bruse,  „en  Sæter,  som  hedder  G  røn- 
iugar,    men  der  kan  ingen  være   for  Trold   og  Menvætter.'* 
Siden  bød  Kongen   sine   Mænd   gjøre  sig   færdig;   han    vilde 
være  paa   Sæteren   om  Natten.      Da   kom  Drotseten   til   og 
sagde,  at  der  var  fuldt  op  af  Mad,  „og  jeg  ved  ikke.  Herre, 
hvorfra  den  er  kommen."    „Lad  os  takke  Gufl  for  sin  Sending,'' 
sagde  Kongen  og  lod  gjøre    Bører   (af  Maden)  til  Bønderne, 
som  nu  drog  ned  efter  Dalen   til   sine  Hjem.      Men  Kougeu 
var  paa  Sæteren  om  Natten   og   vaagede   og   bad,  som    hau 
ofte   gjorde.      Om    Natten,   da  Folk  var  sovnet,   raabte    eu 
Stemme  skrækkeligt  ude  og  Troldet  (su  hin  illa  vetr)  sagde: 
„Kong  Olavs  Bønner  brænder  mig  saa,  at  jeg  kan  ikke  være 
længer  i  mit  Hjem;  jeg  maa  nu  flygte  og  kommer  aldrig  mere 
til  dette  Sted."     Men  om  Morgenen,  før  Kongen  for  tilfjelds, 
£agde  han  til  Bruse:  „Uer  skal  man  nu  gjøre  en  Bø,  og  Boo- 


HISTORISK-GEOGRAFISKE    STUDIER.  451 

den  her  skal  altid  have  godt  Aar  (framdråttu),  og  aldrig 
skal  her  Kornet  fryse,  om  det  end  fryser  baade  ovenfor  og 
nedenfor.*' 

Vi  skal  na  betragte  Eukelthederne  i  Beretningen,  dog 
uden  at  opholde  os  ved  de  rent  legendariske  Bestanddele. 
Skjærvsurden  strækker  sig  fraNord^til  Syd;  den  gaar  ned  fra 
Aistadfjeldet  (paa  Nordsiden),  hvorfra  store  Steninasser  har 
løsnet  sig  og  har  spredt  sig  tværs  over  heie  Dalen,  som  her 
er  temmelig  bred,  og  gjort  den  omtrent  ufremkommelig.  Nu 
gaar  der  Kjørevei  paa  den  nordre  Side  af  Elven,  men  denne 
Vei  er  først  lagt  i  Aarene  umtrtnt  1820.  Den  ældre  Vei 
var  —  som  Sagabrudstykket  ogsaa  antyder  —  Ridevei;  den 
er  endnu  brugelig  og  befares  nu  og  da  som  Kvægvei.  Den 
gaar  ikke  nede  ved  Elven,  men  længer  op  under  Fjeldet, ' 
temmelig  høit  tilveirs,  for  derpaa  atter  at  sænke  sig  ned 
mod  det  øvre  Dalføre.  Den  er  ikke  meget  lang,  neppe  over 
en  halv  Fjerding,  og  saa  god  sem  en  af  vore  bedre  Fjeld- 
veie.  Forresten  turde  den  nu  være  i  bedre  Stand,  end  da 
den  hellige  Konge  forlod  den,  thi  jeg  fandt  paa  flere  Steder 
Spor  efter  Minérbor,  saa  at  den  rimeligvis  har  været  ud- 
bedret  i  Begyndelsen  af  Aarhundredet.  Omtrent  midt  i 
Urden  staar  lige  ved  Veien  en  vældig  Sten,  der  er  noget 
indhulet  paa  den  søndre  Side  og  saaledes  frembyder  Ly  for 
Veir  og  Vind,  „der  hvilte  Kongen  sig  underveis*'.  Nogle 
kalder  deo  Heilåren,  andre  Oiafshelleren;  men  en  Mand  fra 
Grønninge,  som  fulgte  mig  over  Urden,  kaldte  den  Bens-Ola- 
Stein  og  forklarede,  at  Bens-Ola  betyder  det  samme  som 
Hellig-Ola^).  Af  disse  Navne  kunde  det  mellemste,  Oiafs- 
helleren, have  naaet  til  Valdølerne  gjennem  Aalls  Over^æt- 
telse;    det    første    nævnes   kun   i   Brudstykket,    der    visselig 


0   Jeg  har  ikke  før  hørt   dette  Navn  paa  St.  Olav.     Skulde  det 
være  forvansket  for  Bes-Ola  og  gjeugive  Beatus  OlavusV 

29* 


452  J>R-    ^l'STAV    STORM. 

ikke  er  læst  af  Valdøler,    og  det  3die  har  aldrig  været  om- 
talt paa  Tryk.     Imidlertid  synes  de  alle  at  være  lige  ægte, 
thi  hvad  Sagnet  her  beretter,  er  aabenbart  rigtigere,  end  hvad 
Bradstykket  siger,  at  Heller    var   det  Sted   nedenfor  Urden, 
altsaa  ved  Alstadsæteren,  hvor  Kongen  og  hans  Mænd   holdt 
Maaltid.      Der  maa  her  tidlig  være  skeet  en  Forvexling,   thi 
Kilden,  som  Bradstykket  kjender  nær  „Heller'\  findes  virke- 
lig lidt  ovenfor  „Elellaren^';   den   kaldes  endna  „Kjellen'^  og 
har  friskt  og  klart  Vand,   men   dette   vides  ikke  læoger  at 
have  nogen  lægende  Virkning.      Disse  Steder  findes  omtrent 
paa   dit  høieste  af  Urden.     Den    fortsættes   et  godt  Stykke 
østover  nden    vesentlig   Stigning   og  gaar   derpaa    nedover; 
det   Sted,    hvor   man  under  Nedstigningen   faar  se    den   lidt 
bortenfor    liggende    Gaard  Gronninge,   kaldes  „Høgskjærve^'. 
Da  Olav  kom  hid,  fortalte  Bonden  paa  Grønninge,  saa  han 
sig  om  og  sagde:  „Her  skal  bygges  en  Gaard,   og   der  skal 
Kornet  aldrig   fryse/'      Fortælleren   tilføjede,  at  det  kunde 
Olav  sige,  fordi  han  var  en  indsigtsfuld  Mand  og  skjønte,  at 
Landet    var    dageligt    for  «Korn,    og    naar    han    betragtede 
Fjeldstrøg  og  Datstrøg,  saa  han,  der  var  Træk  fra  én  *Kant 
bestandig,   og  deraf  kunde   han   skjønne,  at  det   ikke    vilde 
fryse.      „0g  det   fryser   her  aldrig,  uden   det  fryser  i    hele 
Bygden,  og  det  er  en  Sjeldenhed."     Om  man  slaar  efter  hos 
Strøm  (II  269),   vil    man   her   i    Bondens   Mand   gjenkjende 
ikke  alene  Strøms  hele  Beretning,  roen  ogsaa  hans  Rsesonne- 
ment   over   Kongens   Mirakler;    kan    har   Sagnet    nu    slaaet 
sammen    det   Sted,    hvor  Vinden   svalte  Kongen,  med    selve 
Sæteren,  hvor  han  udtaler  sin  Spaadom  og  fordriver  Troldene. 
Dette  Sagn    kjendte    ogsaa   min   Hjeromelsmand,    men    hao 
havde  intet  nyt  eiier  fra  Sagaerne  afvigende.     Sæteren,  hvor 
Kongen  var  om  Natten  efter  Reisen  over  Urden,  bliver  alt- 
saa Gaarden  Grønninge;  den  er  saaledes  efter  Sagaen  bygget 


HISTORISK-GEOGRAFISKE    STUDIER.  453 

kort  efter  Olavs  Tid  og  før  Sagaen  blev  optegnet,  altsaa  i 
Ilte  eller  12te  Aarhundrede.  En  af  Opsidderne  paa  Grøn- 
ninge  fortalte  mig,  at  da  han  for  en  10  Aar  siden  grov  en 
Kjelder  under  sit  Has,  stødte  han  en  Alen  nnder  Gnlvet 
paa  en  gammeldags  Sætergrue,  en  Helle  under  og  tre  reiste 
Heller,  til  at  staa  midt  i  Stuen;  han  mente  derfor,  at  hans 
Hus  stod  netop,  hvor  den  gamle  Sæter  laa,  og  det  kan  jo 
være  rimeligt  nok.  —  I  Efterretningen  om  Sæteren  Grøningar, 
der  vistnok  tør  betragtes  som  historisk,  har  vi  ellers  et 
interessant  Minde  om  Bebyggelsens  fremadskridende  Bevæ- 
gelse  op  mod  Fjeldet  i  Middelalderen;  naar  vi  gaar  ud  fra, 
at  Grønninge  og  Alstadsæter  paa  Olavs  Tid  var  Sætre,  er 
altsaa  i  hedensk  Tid  Bebyggelsen  stanset  lige  onder  Urden; 
i  Ilte  eller  12te  Aarhundrede  er  Grønninge,  rimeligvis  ogsaa 
deu  nedenfor  liggende  Alstadsæter,  opdyrket  som  Bondegaard ; 
derfor  har  Bonden  paa  Grønninge  søgt  sig  nyt  Sæterbrug  og  an- 
lagt dette  en  Fjerdingsvei  ovenfor,  omtrent  der,  hvor  Valdalen 
optager  en  Elv  fra  Sidedalen  Steindalen;  det  blev  da„Grøn- 
ningsæter".  Men  derefter  har  man  søgt  længer  op  ad  Ho- 
veddalen, som  nu  kaldes  Langedal,  og  har  optaget  en  ny 
„Grønninge",  som  da  fik  Navnet  Fremre-Grønning.  Og  begge 
disse  Sætre  maa  allerede  i  16de  Aarhundrede  veére  fra  Sætre 
omgjorte  til  Gaardsbrug,  thi  deres  Matrikulering  er  adskillig 
ældre  end  1667. 

Med  Navnet  Grønninge  stanser  Saga-Brudstykkets  Beret- 
ning om  St.  Olavs  Fjeldreise,  thi  Sæteren  laa  da  endnu  „nær 
Fjeldet";  den  ved  ikke  mere,  end  at  „01av  for  derfra  og  kora 
frem  i  Einbu",  den  øverste  Fjeldgaard  i  Lesje.  Men  Sagnet 
i  Dalen  tror  at  vide  god  Besked  om,  hvilken  Vei  han  tog. 
Fra  Grønninge  kan  man  ad  3  Veie  komme  frem  til  Lesje, 
enten  lige  op  fra  Grønninge  gjennem  Djupdalen  eller  fra  Grøn- 
ningsæter  over  Steindalen  eller  op  gjennem  selve  Langedalen. 


454  DR.    GUSTAV    STORM. 

St.  Olav,  siger  man,  valgte  den  sidste  Vei;   han    gik    lan^s 
Elvens  Østside   over  Illstigen  forbi  Illgjølet  og  Thormovatn, 
bfljede    med   Elven    mod  Øst    og    gik    over    Elven    opaoder 
„Kulo"  eller  „Kuglehøgda",  en  Del   af  Langfjeldet,    gik 
mellera    LangQeldet    og  Elven   forbi    Lansjevatn   (2830')    op 
fulgte  den  derfra  flydende  Vermaa,    indtil   denne   gaar  ned   i 
Rauma  ved  Sletta    (790')   øverst  i  Romsdalen,    og   fulgte 
siden  Rauma  opover   til  Lesje.     Denne  Vei  er  den  laveste, 
men  tillige  den  længste  af  Fjeldveiene  fraValdalen  til  Lesje; 
der  findes,    saade   man    mig,    paa    hele    dette  Stykke    ingen 
Minder  om  St.  Olav,  men  „han  drog  den  Vei,  fordi  den  kunde 
rides  lige  til  Lesje".     Den  korteste  Vpi  gaar  fra  Steindalen 
op  til  Troldsæter  (3125')    ved    Ulvedalsvand,    hvorfra    man 
langs  Ulvaaen  naar  til  Brøste  (2240')  lige   paa  Grænsen  til 
Lesje;    men   den    var   for   brat    til   at  rides,  og  saa  er  den 
endnu.     Derimod  gaar  den    mest  befarne  Vei  fra  Grønninge 
mod  Sydost  op  gjennom  Djupdalen,  videre  frem  mellem  Glu- 
pen og  Blaafjeld  (5200'),  hvorefter  man  passerer  Krynkjels- 
vandet  (3740')  og  derpaa  over  en  brat,  men  ikke  lang  Koll 
kommer  ned   i   Ulvaadalen.      Ad   denne   Vei   drog  endnu  i 
dette  Aarhundrede  hver  Sommer  Valdøhrne  op  for  at  komme 
til  „Marknaden*'  i  Mølmen  i  Lesje  (1930'),  hvorhen  de  førte 
tørt  Kjød  paa  Kløvjer.     Endskjønt  Valdølerne  er  enige  om, 
at  Olav  ikke  drog  denne  Vei,  skulde  jeg  være  tilbøielig  til 
at  antagp,  at  Saga-Brudstykket  taler  nærmest  for  denne  Vei. 
Jeg  har  allerede  før  nævnt,  at  det   lægger   Grøningar    „nær 
Fjeldet";  naar  der  nu  lige  fra  Grønninge  gaar  en  passabel  Vei 
lige  op  tilfjelds  og  denne  tillige  er  den  korteste  af  de  to  mu- 
lige Veie,  maa  han  rimeligvis  have    valgt  den.      Ad  Lang- 
fjeldet  kom   han   jo  desuden  ned  i  Romsdalen;  men  Sagaen 
antyder  en  direkte  Fjeldvei  fra  Grønninge  til  Lesje,  og  denne 
gaar  over  Djupdalen. 


HISTORISK-GEOGRAFISKE     STUDIER.  455 

f 

Om  man  læser  den  ovenfor  meddelte  Skildring  af  Urd- 
rydningen,  vil  man  visselig  faa  Indtrykket  af,  at  denne  Reise 
foregaar  ved  Sommertid.  Ligesom  der  ved  Sult  taltes  om 
de  „fagre  Sletter",  saaledes  hedder  det  her,  at  Kongen  sov 
i  „LandtjæId^,  Veiene  synes  let  fremkommelige,  og  der  næv- 
nes  intet  om  Snefald  intet  ora  islagte  Elve  eller  andet  deslige. 
Na  er  det  vistnok  saa,  at  ved  Sult  ligger  ikke  Sneen  altid 
længe  om  Vinteren,  men  allerede  et  Stykke  oppe  i  Dalen, 
hvor  denne  ved  Furnes  kniber  sig  stærkt  sammen,  er  der 
stærkt  Snefald,  og  Sneen  ligger  her  hele  Vinteren.  Og  Urden 
er  altid  snedækt  ora  Vinteren,  medens  da  Elven  er  isbelagt, 
«aa  at  da  Rydning  var  et  aldeles  overflødigt  Arbeide.  Des- 
uden,  hvorledes  var  det  rauligt  ved  Nytaarstid  at  korame 
frem  over  selve  Fjeldet?  Efter  Valdølers  Sigende  er  Fjeld- 
veien  da  aldeles  ufremkommelig,  og  ingen  af  dera  vilde  paa- 
tåge  sig  at  drage  tilfjelds  uden  i  Tiden  raellem  St.  Hans  og 
Michaeli,  altsaa  nærmest  Maanederne  Juli — September.  Men 
selve  Fjeldreisen  skildres  ikke  sora  et  Mirakel,  og  dog  vilde 
denne  ved  Nytaarstid  være  det  største.  Vi  ser  saaledes, 
at  baade  Beretningen  og  Naturforholdene  viser,  at  denne 
Reise  maa  være  foretaget  ved  Sommertid. 

Vi  har  seet,  at  baade  Forfatteren  af  den  legendariske 
Saga  og  Snorre  har  knyttet  Fjeldreisen  sammen  med  Erling 
Skjalgssøns  Død;  dette  raaa  altsaa  opgives.  Snorre  har  ikke 
kjendt  Naturforholdene  i  det  indre  Søndmøre  og  var  saale- 
des henvist  til  at  følg^^  sine  Forgjængere.  Hans  Afvigelser  er 
ogsaa  ganske  ubetydelige,  navnlig  kun  at  han  har  læst  Steds7 
navnene  lidt  anderledes.  Jeg  har  nævnt,  at  hos  ham  tindes 
Gaarden  Muri  i  en  lidt  rigtigere  eller  ialfald  ikke  daarligere 
Form  end  i  Brudstykket;  det  vil  dog  kun  sige,  at  han  har 
havt  et  bedre  Uaandskrift  end  vi  at  følge.  Derimod  kalder 
ban  urigtigt  Urden  Sefsurd;   saa  staar   der  i  alle  Haand- 


456  ^^-    GUSTAV    STORM. 

skrifter,  og  Prof.  Unger  har  gjort  Uret    i    at    indsætte    den 
rigtige  Form  i  Snorres  Text;  men  at  Brudstykkets  Skærfs- 
ur8  er  det  rette  bekræftes  ikke  alene  af  Urdens  nuværende 
Navn  „Skjærsur",  men  ogsaa  af  Navnet  „Hegskjærve*'   paa 
en  Del  af  den;    Skjærv   betyder    endnu    paa    Søndraøre     et 
nøgent  Klippestykke  ganske  som  „Skarv"  i  Halling-skarvet» 
Istedetfor  Heilir  har  han  Olafshellir,    men    ogsaa  dette 
Navn  gjenfandt   vi,   og  det  er  derfor  rlraeligt,  at  han  fandt 
denne  Form  i  sin  Kilde. 


5.     St.  Olav  i  Værdalen. 

I  Skildringen  af  St.  Olavs  sidste  Tog  gjennem  Værda- 
len ned  til  Stiklestad  har  man  i  Regelen  fulgt  Snorres  Frem- 
stilling, idet  denne  anbefaler  sig  ved  sit  nøgterne,  historiske 
Udseende,  medens  de  øvrige  Kilder  og  navnlig  den  legenda- 
riske Saga  er  fulde  af  opdigtede  Legender,  som  maa  vække 
Mistanke.  De  Vanskeligheder,  som  Snorres  Text  alligevel 
frembyder,  har  man  ved  velvillig  Kritik  bortryddet,  idet  man 
forudsætter  Kundskaber  hos  Snorre,  som  han  ikke  havde  og 
ikke  kunde  have.  Jeg  tør  i  det  følgende  forudsætte  Snorres 
Beretning  som  bekjendt,  idet  jeg  blot  minder  om  de  Enkelt- 
heder, som  jeg  vil  underkaste  Kritik.  Da  Kongen  var  kom- 
met over Fjeldryggen,  stansede  han  først  ved  Gaarden  Sula 
i  den  øvre  Del  af  Bygden  (i  ofanver8ri  bygftinni)  i  Værdalen;: 
her  overnattede  han  og  drog  om  Morgenen  videre;  her  var 
det  ogsaa,  at  Kongens  Mænd  havde  trampet  Ågeren  ned,  og 
at  Kongen  drog  om  Ågeren  og  lovede,  at  den  skulde  reise 
sig  (Gap.  214).  Der  paa,  hedder  det,  flytte  de  si«  Hær  ud 
til    Stafr,    og  paa  Stafamyrar    gjorde    han    Holdt  (åtti 


HISTORISK-GEOGRAFISKK    STUDIER.  457 

dvol),    mønstrede  sin   Hær,    lod   400   Mand   døbe  og  sendte 

Hedningerne    hjem;    og    mens  han   endnu  var  her,    kom  de 

Mænd   tilbage,  som  Kongen  havde  sendt  ned  i  Herredet; 

før  de  drog  videre,  bød  Kongen,  at  Dag  Ringssøn  med  sin  Hær' 

skulde  drage  „den  nordre  Vei  ned  efter  Dalen",  medens  han 

selv   tog  „Hovedveien*',  men  at  de  skulde  mødes  hver  Aften 

(Cap.  215—17).    Siden  drog  han  videre,  og  længer  nede  tog  han 

sig  Nattekvarter,  hvor  de  heie  Natten  laa  samlet.     Saasnart 

det    lysnede,   drog  bogge  Hærafdelinger    fremdeles    hver   sin 

Vei  ud  efter.     Kongen  stansede  ikke  før  „nær  Middag"  ved 

Stiklestad,  da  Bønderne  strømmede  frem.     Kampen  begyndte 

dog  ikke  før  henimod  „Midmunde"  (Kl.  1 4)1  og  Kongen  faldt 

ved  Non  (Kl.  3),    og    da    kom    først    Dag  Ringssøn    til    og 

begyndte  „Dagsriden"  (Cap.  218-38). 

Tilsyneladeude  er  her  alt  i  den  bedste  Orden.  Kongen 
holder  det  første  Nattekvarter  paa  Sul,  den  øverste  Gaard 
i  Værdalen  eliter  rettere  i  et  øvre  Dalføre,  Inndalen,  —  altsaa 
netop  „i  ofanverftri  bygMnni**,  og  netop  forbi  denne  Gaard  gaar 
endnu  Hovedveien  til  Jemtland  og  Sverige.  Han  flytter  sin 
Hær  et  Stykke  Vei  fremad  til  Stav  og  modtager  her  Bud  fra 
selve  Bygden.  Stav  skulde  altsaa  være  enten  længer  nede  i 
Inndalen  eller  lige  ved  Indgangen  til  Hoveddalen.  Det  synes 
at  have  været  Snorres  Mening,  at  Kongen  her  gjorde  et 
flere  Timers  Ophold,  ordnede  sin  Hær  og  drog  videre  om 
Aftenen;  Stedet  kan  altsaa  ikke  tænkes  længer  nede  end  to 
Mil  fra  Sula.  Munthe  mente  derfor,  at  Sta  fr  maatte  søges 
i  Nærheden  af  Vuku  Kirke,  som  netop  ligger  to  Mil  fra 
•  Sul.  I  et  Tillæg  til  Aalls  Oversættelse  af  Kongesagaerne 
(paa  sidste  Side)  har  Munthe  senere  anmærket,  at  „ vestenfor 
og  i  Nærheden  af  Vuku  ved  Landeveien,  som  fører  igjennem 
Hoved-Dalen,  ligger  —  foruden  Gaardene  Lundskind,  fordum 
l»und-skjænøyar,    og  Kirkju-skjænøyar,  hvor  i  Fortiden  stod 


458  ^^-    GUSTAV    STORM. 

en  Kirke,  samt  Øfskind,  fordum  Au-skjænoyar  (Aust-skjæn- 
øyar?)  —  ogsaa  en  betydelig  Gaard,  der  i  Matricnien  findes 
skreven  Stubskind,  men  som  endna  i  15de  Aarbundrede 
skreves  Stafs-skjænøyar  (Stafskeniar).  Formodentlig  er  det 
denne  Gaard,  som  vor  Historie  betegner  med  det  ene  Navn 
Stafr."  Denne  Mening  har  senere  Keyser  og  P.  A.  Munch 
optaget,  og  Navnet  Stafr  skulde  saaledes  lykkelig  være  fon- 
det og  paa  et  noksaa  passende  Sted.  Imidlertid  —  Sagen 
forholder  sig  ikke  saa.  Monthes  Kilde  for  Formerne  fra 
15de  Aarbundrede  er  Erkebiskop  Aslaks  Jordebog;  her  vil 
man  S.  17  finde  baade  „Lunskiænøyar"  og  „Kirkioskiænøyar" 
(med  Sideformerne  Kirkioskøniar  og  fra  Erkebiskop  Gautes 
Tid  Auskøniar),  altsaa  Fællesnavnet  Skiænøyar  for  disse 
Gaarde,  men  —  ikke  Stafs-skjænøyar,  og  det  var  netop 
derpaa  det  kom  an.  Nutildags  skrives  Navnet  Stubskind, 
men  Værdølerne  udtale  det  Stu-skjenn ;  det  er  paa  Forhaand 
lidet  rimeligt,  at  Stu-  skulde  vise  tilbage  til  et  Ord  med 
Vokal  a  (Stav).  Dertil  kommer,  at  vi  kan  følge  Gaardens 
ældre  Navn  tilbage  til  Begyndelssn  af  det  16de  Aarbundrede, 
og  dette  viser,  at  den  nuværende  Udtale  har  Ret:  i  Erke- 
biskop Olafs  Jordebog  (1533)  finde  vi  ved  Siden  af  Lunsken 
og  Ausken  ogsaa  Studskenn,  i  Skattemaodtal  fra  1557 
Studsken,  fra  1590  Stuskenn,  fra  1613  Studtskendt 
osv.  Dens.  ældste  Navn  bliver  saaledes  Stu8skeneyjar. 
Hvor  er  saa  Stafr  henne?  At  søge  den  længer  oppe  i  Dalen 
gaar  heller  ikke  godt  an,  thi  omtrent  alle  de  herværende 
Gaarde  er  gamle  og  gjenfindes  i  gamle  Jordebøger.  Og  dette 
er  ikke  den  eneste  Vanskelighed.  Fra  Stav  naaede  man  ikke 
lige  til  Stiklestad,  men  mellem  Stav  og  Stiklestad  lader 
Snorre  Hæren  overnatte  paa  et  Sted,  hvis  Navn  han  ikke 
kjender,  og  saa  marschere  fra  Solopgang  til  Middag  —  altsaa 
mindst  en  5—6  Timer  —  inden  den  kommer  til  Stiklestad. 


HISTORISK-GEOGRAFISKE    STUDIER.  459 

Han  har  altsaa  tænkt  sig  Afstanden  fra  Stav  til  Stiklestad 

som  mindst  et  Par  Mil,  medens  den  fra  Vuku  til  Stiklestad  er 

gode  3  Fjerdinger!     Snorre  lader  fra  Stav  til  Stiklestad  Dag 

Ringssøn  drage  „den  nordre  Vei",  Kongen  „EIovedveien'';  dette 

er    altsaa  den   søndre  o:  paa  Sydsiden  af  Elven;    raen    som 

bekjendt   ligger  Stiklestad    paa    Nordsiden.      Fra   Udgangs- 

punktet  om  Morgenen  bruger  Dag  eo  3  Timer  længer  for  at 

naa  Stiklestad;  hvorledes   er  dette  muligt?     For  at  forklare 

dette   har   man   fandet  paa  den  Udvei   at   lade  Dag  gaa  en 

Omvei  opover  Aasen    langs  Lexdals-Vandet;    derved    kande 

han  forsinkes  i  adskillige  Timer,  men  det  er  dog  en  aldeles 

nrimelig  Vei,  naar  det  var  Meningen,  at  begge  Hærafdelinger 

skulde  holde  nogenlunde  sammen,  og  naar  man  ventede  snart 

at  komme  i  Kamp.     Og  denne  Udvei   er   kan    grebet,    fordi 

man  foradsatte,  at  Snorre  var  kjendt  i  Værdalen  og  maatte 

vide,  at  Stiklestad  laa  paa  Nordsiden  af  Elven.     Men  det  er 

tydeligt,  at  han  tænker  sig  baade  „fj66veginn"  og  Stiklestad 

søndenfor  Elven.     Endna  en  Indvending  kunde  lade  sig  gjøre: 

paa  Stav  mønstrer  Olav  sin  Hær,  opfordrer  Hedningerne  til 

at  lade  sig  døbe,  og  dem,  der  ikke  vil  dette,  sender  han  hjem. 

Han  skulde  altsaa  ikke  førend   langt  nede  i  Værdalen  have 

opdaget  de   mange   Hedninger  eller  ikke  afskediget  dem    før 

Dagen  før  Slaget     Det  er  dog  en  stor  Urimelighed,  at  Kong 

Olav,  der  nærede  en  dyb  Afsky    for    alt   hedensk,    saaledes 

skulde    have    ført    mange    Hundreder  af    Hedninger  med  sig 

ind  i  sit  Rige  og  2  Dagsreiser  ned  i  Dalen! 

Snorres  Fremstilling  kan  vi  saaledes  ikke  blive  staaende 
ved;  vi  maa  undersøge,  hvorledes  den  er  bleven  til.  Hans 
Kilder  har  vi  vistnok  ikke  længer  i  uforvansket  Tilstand, 
roen  vi  finder  dog  deres  Spor  igjen  i  Konungatal  og  i  den 
norske  Afskrift  af  den  legendariske  Saga.  Ogsaa  her  næv- 
nes  den  Mønstring,   hvorved    der  fandtes  900  Hedninger  og 


460  ^^-    <'l'STAV     STORM. 

disse  fik  Valget  mellem  at.  døbes  og  at  vende  hjem;  ogsaa 
her  drager  400  hjem,  500  lader  sig  døbe  —  altsaa  ganske 
samme  Beretning  som  hos  Snorre.  Men  —  i  Konangatal 
sker  dette,  „da  Kong  Olav  var  kommen  ad  af  Sveakongens 
Vælde'',  og  før  han  kom  ned  til  SnI,  altsaa  paa  Østsiden 
af  Fjeldet.  Saa  er  det  ogsaa  i  den  legendariske  Saga;  her 
drager  Olav  „mellem  Oplandene  og  Svithjod",  holder  Møn- 
stringen „paa  det  Sted,  som  hedder  Stavamyrar"  (Cap.  81), 
og  kommer  først  senere  til  Sult  (Cap.  83);  i  det  foregaaende 
er  Helsingeland  nævnt,  og  strax  efter  nævnes  Helsingeland 
og  Jemtland :  forsaavidt  man  tør  stole  paa  Udtrykkene,  skulde 
altsaa  Stavamyrar  søges  i  et  af  disse  Landskaber.  Man 
ser  her,  at  begge  Snorres  Forgjængere  er  enige  om,  at  Møn- 
stringen foregik  østenfor  Fjeldet,  og  den  ene  kalder  som 
Snorre  Stedet  Stavamyrar;  vi  har  ovenfor  vist  Vanske- 
lighederne  ved  Snorres  Fremstilling.  Hvad  kan  have  bevæ- 
get  Snorre  til  at  forlægge  Scenen  til  Værdalen?  Aabenbart 
Stedsnavnet  Stafr,  som  alene  Snorre  nævner,  og  som  han 
kjender  andensteds  fra.  Han  har  formodet,  at  Stavamyrar 
maatte  ligge  ved  Stafr,  og  paa  denne  Formodning  har  han 
bygget  sin  Fremstilling.  Den  er  forresten  ogsaa  sproglig 
uheldig;  Stavamyrar  kommer  ikke  af  Stafr,  menaf  Stafar, 
og  Stava myrr  betyder  vel  simpelthen  en  Myr,  hvorover 
der  er  lagt  Stokke,  Kloppevei.  Snorre  kan  forresten  til  sin 
Undskyldning  fremføre,  at  han  andenstedsfra  kjendte  en  Høv- 
dingegaard  Stafr  i  Værdalen,  og  at  denne  Beretning  har 
forført  ham  til  at  kombinere  Stafr  med  Stavamyrar. 
I  Haakon  den  godes  Saga  nævnes  nemlig  blandt  de  thrønder- 
ske  Høvdinger  en  Narfi  af  Staf  i  Veradal,  men  ogsaa 
han  findes  i  mistænkeligt  Selskab:  ved  Siden  af  ham  næv- 
n  s  fra  Orkedalen  en  Kårr  af  Gry  ting  (i  Orkedalen  findes 
Grjotar,  ikke  Gryting),  fra  Strinden  en  Ormr  af  Lioxo(hcr 


HISTORISK-GEOGRAFISKE    STUDIER.  461 

findes  Lexovik,  ikke  Lioxa),  fra  Inderøen  en  Thorir  Skegg 
af  Husabø  (her  findes  Hasstadir,  ingen  Husabør)  osv,, 
med  andre  Ord,  ogsaa  Stafr  kan  være  en  Skriv-  eller  Læse- 
feil,  aden  at  jeg  føler  mig  forpligtet  til  at  finde  frem  den 
ældre  Form,  som  ligger  til  Grund  for  Forvanskningen;  jeg 
skal  dog  ikke  nægte  for,  at  jeg  tror,  at  Værdølernes  Høv- 
ding maa  have  boet  enten  paa  Haug  (hvor  siden  Fylkes- 
kirken  stod)  eller  paa  Stiklestad.  Men  iallefald  tror  jeg,  det 
vil  erkjendes,  at  Mønstringen  med  Hedningernes  Daab  maa 
være  foregaaet  østenfor  Fjeldet,  hvor  da  Stavemyrene  har 
været,  og  at  Stav  som  Hvileplads  bortfalder. 

Det  unævnte  Sted,  hvor  efter  Snorre  Kongen  hvilte  over 
Natten  før  Slaget,  omtaler  de  andre  Beretninger  slet  ikke. 
Konangatal  nævner  kun  Sula  ogStiklasta6ir,  medens 
det  af  den  legendariske  Saga  fremgaar,  at  Kong  Olav  kom 
om  Onsdagen  (den  24  Juli)  til  Sula  og  drog  derfra  Fredag 
Morgen  (Cap,  83),"  og  at  han  kora  til  Stiklestad  Lørdag 
Aften,  thi  her  laa  han  over  Søndag,  Mandag  og  Tirsdag, 
idet  Slaget  først  stod  Onsdag^);  af  dette  fremgaar  dog,  at 
Snorre  har  Ret  i,  at  man  overnattede  raellem  Sul  og  Stik- 
lestad (Nat  til  Lørdag).  Derimod  har  Snorre  ikke  omtalt 
de  3  Dage,  Kongen  blev  over  paa  Stiklestad.  Grunden  her- 
til er  let  at  forklare  sig.  Da  Snorre  flyttede  Mønstringen 
paa  Stavemyrene  over  til  Værdalen  cg  ordnede  Kongens 
Dagsreiser  gjennem  Dalen,  maatte  han  ogsaa  tåge  Dag  Rings- 
søns    Hærafdeling    med    og   forklare,    hvorledes    denne    kom 


')  Jeg  forudsætter  her  Rigtigheden  af  Sagaernes  Opgift  om  Olafe 
Død  den  29  Juli  1030,  idet  jeg  maa  erklære  mig  enig  i  Maurers 
Argumenter  for,  at  Slaget  har  staaet  paa  denne  Dag,  men  at  siden 
dels  Sagnet,  dels  vilkaarlig  Forfalskning  har  henført  til  Slagdagen 
den  Solformørkelse,  der  indtraf  den  31te  August  s.  A.  (se  Be- 
kehrungsgeschichte  II  533—40). 


462  !>*•    GUSTAV    STORM. 

for  seDt.  Vi  har  seet,  at  denne  Forklaring  ikke  er  heldig,  og 
at  den  endog  giver  Kongen  Skyld  for  den  uheldige  Ordning. 
Langt  anderledes  fremstiller  den  legendariske  Saga  Forhol- 
det. Kongen  har  eftertadt  Dag  i  Sverige  for  at  samle  flere 
Folk  (Cap.  80),  Kongen  hiede  nogen  Tid  efter  ham  ved 
Grænsen  (a  Uplandum),  men  da  han  ikke  kom,  drog  haa 
videre  frem.  Naar  han  na  i  det  følgende  ligger  én  eller  to 
Dagt5  over  paa  Stav,  bruger  to  Dage  for  at  naa  Stiklestad 
og  ligger  her  over  i  3  Døgn,  saa  ligger  Forsvaret  herfor  i 
det  foregaaende:  Kongen  ventede  Forstærkning,  før  han 
drog  videre,  men  maatte  indlade  sig  i  Kamp  med  Bønderne^ 
netop  som  Dags  Bær  var  i  Nærheden.  Jeg  kan  ikke  skjønne 
andet,  end  at  ogsaa  her  den  ældre  Saga  fremstiller  Sageo 
korrektere  end  Snorre. 

Om  Stedet,  hvor  Slaget  stod,  kan  der  ikke  herske  me- 
gen  Tvivl.  Kongen  siges  at  fylke  paa  en  Hoide,  og  han» 
Mænd  stormede  saa  kraftigt  ned  paa'  Bondehæren,  at  denne 
veg  taa  langt  tiibage,  at  de  forreste  Kongsmænd  stod,  hvor 
før  de  bagerste  Bondemænd  havde  staaet^);  endelig  tilføjes. 
at  hvor  Kong  Olav  faldt,  der  blev  Stiklestads  Kirke  reist 
og  bygget  saaledes,  at  den  Sten,  som  den  hellige  Konge 
faldt  paa  og  farvede  med  sit  Blod,  blev  indbygget  i  Al- 
teret^). Dette  stemmer  ganske  med  Stedsforholdene.  Nogle 
hundrede  Alen  ovenfor  Kirken  gaar  tversover  Dalen  fra 
Nord  mod  Syd  en  Bakke,  der  deles  i  to  ved  en  Sænkning, 
hvorigjennem  nu  Hovedveien  gaar;  paa  den  sydlige  Del 
staar  nu  det  barbariske  Monument  over  St  Olav,  uagtet 
han  dog  hverken  faldt  her  eller  begyndte  Slaget  herfra. 
Hvis  han  nemlig  havdo  fylket  her,  havde  han  maattet  gjøre 
et  Anfald  paa  skråa  henimod  Kirken;  men  da  der  ikke  kan 


•)  Hskr.  Cap.  238.        0  Leg.  Saga  Cap.  99,  126. 


HISTORISK-GEOGRAFISKE    STUDIER.  463 

tænkes  DOgen  Grund  herfor,  maa  det  være  fra  deo  nordre  Del 
af  Bakkeu,  lige  øst  for  Kirken,  at  Anfaldet  skede.  Her  er 
god  Plads  til  Kongens  faa  Tasender,  og  nedenfor  paa  Sletten 
Rum  nok  for  Bondehæren,  selv  om  denne  havde  været  mange 
Gange  saa  stor.  Der  er  nu  5  Stiklestad-Gaarde,  hvoraf  de 
4  ligge  nedenfor  den  omtalte  Bakke;  men  Sagaen  omtaler 
kun  en  Gaard,  og   da  Olav  boede   her  før  Slaget,  a 

have  ligget  ovenfor  Bakken;  det  er  altsaa  det  nuværende 
Øvre-Stiklestad. 


DEN    HELLIGE    KONG    HAAKON 

OG 

FOLKE-VISEN  OM  HANS  DØD. 

AF 

DR.    GUSTAV  STORM. 


LiDdna  for  faa  Aar  sideD  vidste  ingen  DOget  om,  at  vi  bar 
havt  en  Helgen  ved  Navn  „Hellig  Kong  Haakon",  og  uden- 
for  de  egentlig  Lærdes  Kreds  er  Kuudskaben  om  ham  neppe 
endnu  udbredt,  og  dog  har  —  som  vi  skal  se  —  to  af  vore 
Haakoner  til  forskjellige  Tider  baaret  Helgennavn.  Da  Svend 
Grundtvig  for  ca.  15  Aar  siden  lod  trykke  den  danske 
Folkevise  om  Haakon  Haakonssøn,  formodede  han,  at  Visens 
„hellige  Hagen"  var  en  Forvanskning  af  „Helled  Hagen", 
det*  danske  Navn  paa  Nivlangen  Hogne^);  da  Allen  nogle 
Aar  senere  fandt  et  Brev  af  1521,  hvorefter  Kristian  JI 
har  ansøgt  Paven  om  at  kanonisere  en  „hellig  Hagen" 
kunde  han  erklære  denne  Helgen  for  „ellers  ubekjendt"^) 
og  i  de  samme  Aar  citerer  Nicolaysen  et  Brev  af  1531,  der 
omtaler  den  hellige  Hogen*s  Alter  i  Oslo,  med  detTillæg, 
at  der  ikke  kjendes  nogen  Helgen  af  dette  Navn^)«  Der  kom, 
saaledes  omtrent  samtidig  Vidnesbyrd  frem  fra  flere  Kanter  om 
Helgenen,  og  man  maatte  derfor  tåge  dem  nærmere  i  Øiesyn. 
Opmærksomheden    henlededes    da    paa    Haakon  Haakonssen, 


0  Danm.  Folkev.  III  S.  312. 

')  Allen,  de  tre  nordiske  Rigers  Historie  IV,  2.  452. 

')  Norske  Fornlevninger  S.  727. 


DEN   HELLIGE   KONG  HAAKON.  465 

som  ogsaa  i  Bergens  RimkrøDike  faar  Navn  af  „Liellig  Kong 
Haakon^.  Nicolaysen  har  derfor  siden  gjort  gjældende,  at  ved 
den  nheliige  Haakon"  maa  forstaaes  Haakon  Haakonssøn  ^), 
og  hans  Formodning  tiltraadtes  af  L.  Daae^).  Men  denne 
Mening  har  adskilligt  imod  sig.  Helgenen  Haakon  vides  knn 
at  være  dyrket  paa  et  eneste  Sted,  Mariakirken  i  Oslo, 
og  dennes  Historie  er  specielt  knyttet,  ikke  til  Haakon  Haa- 
konssøn,  men  til  hans  Sønnesøn  Haakon  V,  der  her  laa 
begravet,  og  hvis  Dødsdag  her  celebreredes;  og  endog  Folke- 
visen synes  at  indeholde  et  svagt  Minde  om  ham,  naar 
den  lader  den  „hellige  Hagen"  stædes  til  Hvile  i  Mariakir- 
ken, hvor  vitterligt  ingen  anden  norsk  Konge  end  Haakon  V 
blev  begravet.  Jeg  har  allerede  for  2  Aar  siden  ndtalt  den 
Formodning,  at  Traditionen  har  forvexlet  de  to  Konger,  og 
kan  nu  skaffe  Bevis  herfor. 

I  et  Brev  af  12  Angust  1424  klager  Bønderne  i  Tøns- 
berg  Len  til  Kong  Erik  over  adskillige  Misbrag,  som  Kongens 
Foged  tillod  sig  mod  dem;  deriblandt  paastaar  de,  at  der 
afkræves  dem  hvert  Aar  „Vapnvite",  uden  at  der  spørges 
efter  deres  Vaaben;  de  skyder  herom  sin  Sag  ind  under 
Kongen  og  nnder  „ Norges  Lov  og  Retterbøder,  som  de  hel- 
lige Konger  Magnas  og  Haakon  have  andt  os*'.^)  Da  der 
tales  om  „Norges  Lov"  og  af  de  „hellige  Konger"  Magnas 
nævnes  forad  for  Haakon,  maa  man  nødvendigvis  ved  disse 
Konger  komme  til  at  tænke  paa  Magnas  Lagabøter  og 
hans  Søn  Haakon  V.  Og  Rigtigheden  heraf  vil  indlyse, 
naar  man  ser  paa  Sagens  jaridiske  Side.  I  Kong  Magnas* 
Lovbog    bestemmes  nemlig  (Landeværnsbolken  Gap.  12),  at 


^)  Aaraberetning  for  1869  S»  188. 
2)   Hist.  Tidsskrift  IV  76, 
»)   Dipl.  N.  I  No.  696. 

Hist.  Tldsskr.  IV.  30 


466  DR*   GUSTAV   STORM. 

til  Vaabenthinget  skal  hver  Bonde  søge  og  vise  frem  sine 
falde  Vaaben;  hvis  En  sidder  hjemme  over  Thinget,  forfal- 
der han  i  Bod  af  2  Øre  til  Kongen  og  1  Øre  for  hvert 
Yaaben,  som  han  skulde  have;  er  han  syg  eller  saaret,  skal 
hans  Tjenestekarl  bære  hans  Yaaben  til  Things  eller  betale 
1  Øre  i  „Våpnaviti"  for  hvert  Vaaben,  som  mangler,  osv,^) 
Nu  omtales  den  samme  „Yaabenvite''  i  Haakon  den  5tes 
store  Retterbod  af  I7de  Juni  1308,  hvor  det  staar,  at  „alle 
Mænd  skulle  vide,  at  Yaabenvite  og  Yaabenbøder  skulle 
Sysselmænd  eller  Lensmænd  ikke  opgive  paa  Grund  af  Uro- 
ligheder".^)  Benderne  i  Yestfold  kunde  saaledes  med  Rette 
henvise  til  Kongernes  Love  og  Retterbeder,  og  dermed  er 
det  givet,  at  de  Konger,  Bønderne  nævner  som  helliore,  er 
Magnus  Lagabøter^)  og  hans  Søn  Haakon.  Det  er  vel 
ikke  blot  som  de  sidste,  anselige  Konger  af  den  nationale 
Kongestamme,  at  Magnus  og  Haakon  har  faaet  Prædikatet 
„hellig";  snarere  har  deres  Yirksomhed  som  Lovgivere  i 
Almuens  Tanker  stillet  dem  Side  om  Side  med  St.  Olav. 
Naar  derfor  i  et  Brev  af  1442  ogsaa  den  gudbrandsdalske 
Almue  appellerer  til  „de  Love  og  Retterbeder,  somvore 
hellige  Forfædre  have  undt  os  og  fast  overholdt"*),  ser 
vi  den  samme  Sidestilling  af  Landets  kongelige  Lovgivere 
og  Yelgjørere:  ogsaa  her  maa  da  foruden  Olaf  og  Magnus 
være  tænkt  paa  Haakon  Y,  som  ved  sine  Retterbeder  var 
saa  virksom  i  de  forskjelligste  Retninger.  Disse  Breve  vidner 
altsaa  tilsammen  for,  at  i  Iste 'Halvdel  af  15de  Aarhundrede 


0  Norges  g.  Love  II  43.    (Jeg  har  optaget  Ordet  Vapnviti  i  Texten 

fra  Varianterne). 
»)  N.  g.  L.  m  80. 
")  L.  Daae  har  (1.  c.)  ved  den  hellige  Magnus  gjettet  paa  Magnus 

Smek;   han  har  da  overseet,  at  Henvisningen  til  „Norges  LoV 

ikke  passer  paa  ham. 
^)   Dipl.  N.  V.  No.  711. 


« 


DEN   HELLIGE  KONG  HAAKON.  467 

har  Haakon  V  blandt  Almuen  paa  forskjellige  Dele  af  Øst- 
landet baaret  Helgennavn.  Ogsaa  fra  ei)  ganske  anden  Kant 
af  Landet  foreligger  i  samme  Retning  et  Yidnesbyrd,  som 
synes  at  maatte  henføres  til  samme  Tid,  skjønt  det  nu  kun 
er  -bevaret  som  et  Sagn  fra  17de  Aarhundrede.  Ifølge  den 
Beskrivelse  over  Bergens  Stifts  Monumenter  fra  1626,  som 
i  Uddrag  er  trykt  af  Suhm,  fandtes  i  Kirken  paa  Hvaal 
(Sogndal  i  Sogn)  en  Ligsten,  hvorpaa  stod  at  læse,  at  under 
den  hvilte  „3die  Mand  fra  hellig  Kong  Haakon"^).  Sam- 
menstiller man  nu  Rækken  af  Hvaals  Ejere  fra  13de  og 
14de  Aarhundrede,  vil  man  kun  finde  én  Kongeætling,  men 
han  stammer  ogsaa  virkelig  i  3die  Led  fra  Haa- 
kon V;  det  er  nemlig  Haakon  Jonsson  (f  1392,  den  samme 
som  i  1388  frasagde  sig  hver  Ret  til  Norges  Krone),  Søn  af 
Haakon  Vs  Datterdatter  Birgitte  med  Jon  Havthorssøn ; 
han  ejede  Hvaal  som  gift  med  Margreta  £ilifsdatter,  Datter- 
datter  af  Yidkunn  Erlingssøn  ^).  Da  Lfterretningen  saaledes 
viser  sig  rigtig,  kan  man  ikke  godt  tvivle  om  den ;  da  Haa- 
kons Hustru  overlevede  ham  mindst  30  Aar,  er  det  rimelig- 
vis hende,  der  har  reist  Gravmælet  og  nævnt  den  hellige 
Haakon;  der  henvises  saaledes  ogsaa  her  til  Begyndeisen  af 
15de  Aarhundrede. 

Fra  det  Sted,  hvor  den  hellige  Konge  dyrkedes,  vil  vi 
dernæst  faa  Vidnesbyrd  om,  at  denne  Dyrkelse  strakte  sig 
ned  i  16de  Aarhundrede.  Det  er  bekjendt,  at  Haakon  V  i 
sin  lange  Regjeringstid  som  Hertug  og  som  Konge  i  særlig 
Grad  beskjæftigede  sig  med  Mariakirken  i  Oslo.  Allerede 
som  Hertug  havde  han  ved  Mariakirken  oprettet  et  Dora- 
kapitel   med  Provst  og  Kanniker  —  altsaa  paa  en  Maade 


^)   Suhms  (ældre)  Saml.  til  Danmarks  EQstorie  II,  3 — 5.  41* 
^)  Munch,  Unionsper.  II  154. 

30* 


468  ^^'    GUSTAV   STORM. 

opbøiet  deu  til  Kathedralkirke  — ,  og  paa  samme  Tid  foretog 
han  den  store  Udvidelse  og  Ombygning  a!  Kirken,  hvorved 
den  fra  en  middelsstor  Sognekirke  kom  i  Sterrelse  til  at  staa 
ved  Siden  af,  om  ikke  over  Landets  fleste  Domkirker.  Ved 
sin  Kroning  (1299)  skjænkede  han  den  nye  Gaver,  og  sam- 
tidig fik  dens  Provst  Rang  med  Rigets  Baroner,  dens  Kan- 
niker med  Riddere  osv.  I  1308  hævede  han  Kirken  til  den 
2den  i  Rang  af  de  kongelige  Kapeller,  og  i  1314  bestemte 
han,  at  dens  Provst  for  Fremtiden  skolde  være  Rigets 
Kansler.  Efter  en  saa  storartet  Gavmildhed  maatte  man 
anse  Haakon  den  3die  som  Grundlægger  af  en  ganske  ny 
Kirke,  og  i  Mariakirkens  Segl  afbildes  han  derfor  som  dens 
Stifter^);  dens  Geistlige  fik  snart  ogsaa  et  Minde  om  ham 
at  opbevare,  hvortil  de  kunde  knytte  sin  Taknemmelighed. 
I  sit  Testament,  der  end  yderligere  berigede  Kirken,  be- 
stemte han  nemlig,  at  han  skålde  begraves  der,  og  at  paa 
hans  Aarsdag  en  stor  Almisseuddeling  skulde  finde  Sted: 
Provsten  skolde  bespise  60  Fattige,  Kollegiet  60  andre  samt 
føde  og  klæde  8  Mænd  og  5  Kvinder  osv.  Den  8de  Mai 
maa  derfor  have  været  en  festlig  Dag  i  Oslo,  og  det  kan 
ikke  feile,  at  Tilstrømningen  til  Kirken  da  har  været  stor, 
og  at  denne  Fest  har  maattet  holde  Mindet  om  ham  her 
vedlige.  Vi  ser  da  ogsaa  i  et  Brev  af  1387,  at  Oslo  Biskop, 
hvor  han  skal  nævne  Haakon  den  5te,  mindes  ham  som 
den  Haakon,  „sæm  at  Marikirkio  i  Oslo  huiler^^^).  I  denne 
Kirke  dannede  der  sig  efterhaaoden  en  Art  Familiebegravelse 
om  Haakon:  allerede  i  hans  levende  |liiv  var  hans  Hustros 
Mprfader,  Fyrst  Witzlav  af  Rygen  (f  1302),  begravet  her, 
rimeligvis '  ogsaa  hans  Hnstro  Dronning  Eufemia  (hvis  Døds- 
dag  ialfald  feiredes  her),  og  efter  hans  Død  sees,    at   hans 


^)  se  Aarsberetningen  for  1869  S.  182  og  Pl.  V  fig.  27. 
^)   Dipl.  N.  m  No.  474. 


DEN   HELLIGE   KONG   HAAKON.  469 

Datterdatter  og  hendes  Mand  Jon  Havthorssøn  samt  Jon 
Marteinssøn  (gift  med  Datter  af  hans  Dattersøn  Sigurd  Hav- 
thorssøn) fastsatte,  at  de  skulde  begraves  her  ^).  Men  rime- 
ligvis har  mange  flere  af  hans  Efterkommere  faaet  sin  Hvi- 
leplads  i  Kirken;  endnu  saa  sent  som  i  1500  skjænker  Knut 
Alfssøn  (der  i  7de  Led  nedstammede  fra  Haakon  V)  Maria- 
kirken Gods,  for  at  der  skal  holdes  3  Aartider  for  hans  Fader 
Alf  Knutsson,  hans  Broder  Odd  Alfssøn  og  hans  afdøde  Hustru 
Gyrild  (Gyllenstierna)  og  for  alle  hans  Forfædre^);  disse 
Knuts  Slægtninge  er  da  vistnok  begravede  i  Kirken,  ligesom 
saa  mange  andre  af  Kong  Haakons  Ætlinger,  og  ved  sine 
„Forfædre"  tænker  han  vistnok  ikke  mindst  paa  Kirkens 
Stifter,  den  hellige  Haakon.  Muligvis  var  nemlig  ved  denne 
Tid  en  Kultus  her  oprettet  for  den  hellige  Konge,  og  var 
det  ikke  skeet,  maa  den  være  indført  kort  efter;  thi  ifølge 
et  Brev  af  1531  var  den  „Rente**,  som  Mariakirken  havde 
i  Værge  for  at  opretholde  den  aarlige  Tjeneste  ved  „hellig 
Haakons  Alter'*,  skjænket  af  Henrik  Krummedike,  og 
en  saadan  Handling  maa  forudsættes  at  være  skeet  paa  en 
Tid,  da  denne  havde  sit  faste  Tilhold  i  Viken,  medens  han 
fra  1503  boede  i  Danmark  og  kun  ved  enkelte  Leiligheder 
optraadte  i  Norge.  Da  denne  Dotation  saaledes  maa  være 
skeet  i  Tiden  om  1500,  og  da  den  desnden  er  knyttet  til 
Mariakirken,  kan  man  ikke  være  i  Tvivl  om,  at  hans  „hellige 
Haakon''  er  den  samme  hellige  Haakon,  som  havde  bygget 
Kirken,  laa  begravet  der  med  mange  af  sine  Ætlinger,  og 
hvis  Aartid  Kirken  i  næsten  200  Aar  havde  feiret.  Nogen 
Forvexling  er  paa  dette  Sted  ikke  godt  tænkelig. 

Den  nye  Helgens  Dyrkelse   synes    at  være   opstaaet  for 
sent  til,  at  den  kunde  vinde  nogen  synderlig  Udbredelse  i  den 


0   Norske  Fornlevninger  S.  724—726. 
0  Dipl.  N.  II  No.  1014. 


470  DR.    GUSTAV   STORM. 

korte  Tid,  Katholicismen  enånxx  havde  at  virke.  Naar  vi 
finder  Spor  til,  at  Kong  Kristian  den  2deD  —  endog  saasent 
som  i  1521  —  arbeidede  for,  at  den  nye  Helgen  skulde 
kanoniseres,  kan  denne  hans  Interesse  skrive  sig  fra  hans 
Ophold  i  Oslo  omkring  1508,  eller  han  kan  endog  være  til- 
skyndet dertil  af  den  samme  Henrik  Krummedike.  Kano- 
nisationen  synes  ikke  at  være  opnaaet,  thi  vi  finde  ikke 
Helgenens  Dyrkelse  udbredt  adenfor  Oslo.  Og  selv  her 
stansede  den  snart,  thi  ved  Reformationen  tog  Esge  Bilde 
sin  Svigerfaders  Gave  tilbage,  og  den  „hellige  Kong  Haakons 
Alter"  var  allerede  forlad t  før  1548^). 

I  Norges  katholske  Tid  finder  man  saaledes  ikke  Spor 
til,  at  Helgenen  Haakon  er  sammenblandet  med  Haakon  den 
gamle.  En  saadan  Sammenblanding  findes  kan  paa  to  Steder, 
i  den  danske  Vise  og  i  Skrifter  fra  Bergen,  og  selv  disse 
to  Vidnesbyrd  kan  redaceres  til  ét,  da  de  bergenske  Krøni- 
ker er  paavirkede  af  Visen.  Den  ældre  Tradition  i  Bergen 
om  Haakon  Haakonssøns  Død  var  endna  i  Midten  af  det 
16de  Aarhundrede  bevaret:  den  fremtræder  i  den  fuldstæn- 
dige  Bergens  Rimkrønike  fra  1554,  som  na  findes  i  Haand- 
skrift  fra  1594,  og  hvoraf  Nicolaysen  kan  har  givet  afald- 
stændige  Uddrag.  Her  ender  Fortællingen  om  Kongens  Tog 
til  Skotland  saaledes: 

Paa  Hjemveien  han  drog  paa  Vand, 

og  døde  han  i  Ørkenø-Land. 

Til  Bergen  de  hannem  førde  med  Beverens, 

Jordet  hannem  i  Domkirken  i  stor  Kredens.^) 

Men  denne  Beretning,  som  er  tåget  lige  ad  af  Sagaen,  blev 
snart  fortrængt  eller  sammenstøbt  med  en  anden.  I  den 
saakaldte  „Bergens  Fandats"  læser  vi  nemlig  (om  Haakons 
Død):     Siden  er  han  bleven  død  paa  Weienn  adi  OrknSyer 


^)  Dipl.  N.  VI  No.  771. 

'0  Additamenta  290  qv.  paa  Univ.-Bibl.  i  Ejøbenhavn. 


DEN   HELLIGE   KONG  HAAKON.  471 

till  Kirckevoll  som  hao  skulde  drage  af  Skotland  Anno  1263. 
Daa  haver  hans  gode  Mænd  tænkt  at  lade  ham 
begrave,  efter  ha«Qs  egen  Begjæring  udi  Marie 
Kirke  i  Oslo.  Men  Guds  Veder  og  Vind  forsætte 
dem  i  Siøen,  at  de  ind  kom  for  Bergen,  der  er  han 
bleven  begraven  udi  Kristkirke^'.  Bergens  Fundats  antages 
nu  at  være  forfattet  ca.  1580  af  Herluf  Lauritssen;  men 
Haandskrifterne  er  enige  om,  at  dets  Forfatter  var  Lens- 
herren Christoffer  Walkendorf,  og  da  dette  udtrykkelig  siges 
i  et  Haandskrift,  der  synes  ældre  end  1580,  der  ender  med 
«n  Begivenhed  i  1528^)  og  giver  den  specielle  Tilføielse,  at 
Bogen  forfattedes  i  1557  „aliorum  legislatorum  adjutorio^S 
kan  vi  ikke  godt  gaa  dette  Vidnesbyrd  forbi,  men  maa  an- 
tåge,  at  den  egentlige  „Bergens  Fundats*'  (o:  Iste  og 
2den  Bog)  er  forfattet  af  Walkendorf  med  Raadmændenes 
Bistand,  og  at  denne  Bog  senere  er  fortsat  af  Herluf  Lau- 
ritssen, ligesom  den  efter  baus  Tid  fik  adskillige  Tillæg. 
Man  vil  i  det  ovenfor  staående  Gitat  se,  at  Beretningen  om 
Haakons  Død  oprindelig  er  den  samme  som  i  Rimkrenik^n; 
Fortællingen  om,  at  Kongen  vilde  blive  begravet  i  Mariakir- 
ken, men  at  Vinden  drev  hans  Mænd  til  Bergen,  er  saale- 
des  egen  for  Walkendorf.  Fra  ham  synes  den  at  være  laant 
til  Bergens  Rim  krønike  fra  1560  (den,  som  Nicolaysen  har 
trykt),  thi  her  forekommer  den  i  en  udvisket  Form,  som 
forudsætter  Fundatsen: 

Siden  gav  han  i  Ørknø  sin  sidste  Hikke 
og  er  jordet  i  Bergens  Domkirke, 
endog  hau  havde  sig  til  Oslo  agt, 
havde  det  ei  voldet  Guds  Vind  og  Magt 

I  Rimkrøniken  kaldes  Kongen  ogsaa  „hellig  Haakon  Haa- 
konssøn*',  og  dette  har  rimeligvis  ogsaa  staaet  i  Walkendorfs 


0  N.  Mag.  I  550. 


472  DR.    GUSTAV   STORM. 

Bog.  Thi  da  den  bergenske  Tradition  hverken  ved  om 
Mariakirken  eller  om  Kongens  Heliigheclf  maa  begge  disse 
senere  Tillæg  skrive  sig  fra  Walkendorf,  og  ban  har  aabén- 
bart  laant  dem  fra  —  den  danske  Vise.  Han  har  altsaa 
søgt  at  mægle  mellem  den  indenlandske  Tradition  og  Visen : 
han  har  gi  vet  Visen  Ret  i,  at  den  hellige  Konge  ønskede  at 
hvile  i  Mariakirken,  men  Traditionen  Ret  i,  at  han  ikke 
laa  her,  men  i  Bergens  Domkirke.  En  Menneskealder  senere 
søgte  en  Landsmand  af  Walkendorf  at  mægle  paa  lignende 
Maade :  Anders  Vedel,  der  ogsaa  kjendte  Sagaens  Beretning, 
troede  at  kunne  klare  Sagen  ved  at  antage  Visens  Maria- 
kirke  (i  Oslo)  for  det  samme  som  Bergens  Domkirke; 
han  lader  Haakon  begraves  i  Mariakirke  i  Bergen  (Tydske- 
kirken!),  idet  han  blot  retter  Visens  Oslo  (V.  23)  til  Bergen. 
Det  eneste  Vidnesbyrd  for  Haakon  Haakons- 
søns  Hellighed  bliver  saaledes  den  danske  Vise. 
Vi  maa  da  vende  os  til  denne  og  andersøge  dens  Alder  og 
Hjemstavn.  Den  har  i  de  sidsté  Aarhnndreder  kun  været 
kjendt  i  Vedels  Bearbeidelse  (1591),  der  har  været  betrag- 
tet  som  egte,  indtil  Sv.  Grundtvig  i  sine  „Danmarks  gamle 
Folkeviser"  paaviste,  at  Vedel  har  foretaget  en  stærk  Om- 
arbeidelse af  den  oprindelige  Text  og  tildigtet  flere  Vers  for 
at  bringe  Visen  i  Overensstemmelse  med  Sagaen.  P.  A. 
Munch,  der  kun  kjendte  Visen  fra  Vedel  og  ikke  vidste 
noget  om  dens  uegte  Dele,  havde  antaget  Visen  —  som 
den  selv  siger  —  for  samtidig  og  formodet,  at  „Visen  er  forfat- 
tet kort  efter  Skotlandstoget,  at  Forfatteren  eller  Forfatterne 
have  været  mindre  dannede,  menige  Folk,  der  ikke  havde 
noget  Overblik  over  det  hele,  men  mest  lagde  Mærke  til 
Enkelthederne"  og  „hørte  hjemme  paa  Østlandet,  rimeligvis 
i  Thelemarken,  og  ej  regnede  det  saa  neie  med  Geografien"; 
disse  Formodninger    maa  bortfalde,    naar    man  lærer  Visens 


DEN   HELLIGE   KONG   HAAKON.  473 

• 

oprindelige  Text  at  kjende.  Visen  er  nemlig  ikke  samtidig; 
ingen  norsk  Konge  blev  begravet  i  Mariakirken  i  Oslo  und- 
tagen  Haakon  V,  Kirkens  Stifter  (f  1319),  altsaa  først 
længe  efter  hans  Død  kunde  man  sammenblande  ham  med 
hans  Farfader  og  fortælle,  at  „Kongerne  pleie  at  ligge  i 
Mariakirken^S  Men  Visen  kan  alligevel  ikke  kaldes  modern, 
dertil  indeholder  den  for  mange  egte  Træk,  som  en  nærmere 
Gjennemgaaelse  vil  vise. 

Visens  2det  Vers  fortæller,  at  Kong  Haakon  ndbyder 
Leding  og  agter  sig  til  Skotland,  ganske  som  Sagaen  for- 
tæller om  Haakon  Haakonssøn: 

Byder  han  ud  af  Norie 
saa  mangen  gumstig(?)  Mand 
baade  med  Kost  og  Værge; 
til  Skotland  agter  hand. 

Og  ban  drager  som  i  Sagaen  nd  fra  Bergen: 

V.  6:     De  lagde  ud  frå  jBeren 
og  ud  fra  5erne-*ro ; 
Silke-Segl  var  slagen  til  Baa 
og  under  var  Boningen(?)  blaa. 

V.  10:  De  lagde  ud  fra  JBeren 
og  ud  fra  -Berne-^rygge; 
alt  det  wFolk,  paa  Bryggen  stod, 
de  feide  saa  modige  Taare. 

Efter  Sagaen  foregik  forud  for  Af  r  eisen  en  Forhandling  mel- 
lem  Haakon  og  hans  Søn  Magnas,  hvor  denne  tilbød  sig  at 
drage  til  Skotland,  Kong  Haakon  takkede  ham  „med  mange 
fagre  Ord*',  men  vilde  dog  reise  selv  og  overdrog  hele  Lands- 
styrelsen  til  Magnus.  Ogsaa  denne  Episode  gjenfindes  i 
Visen,  der  dog  synes  kun  at  have  opfattet  sidste  Led  i 
Forhandlingerne  og  giver  Magnus's  Svar  derpaa: 

V.  7:    Hør  du  Magnus,  Sønnen  min, 
Du  skal  være  hjemme, 
raade  skal  du  for  vore  Hus 
og  Norge  skal  du  gjemme. 


474  ^^*    GUSTAV    STORM. 

V.  8:    Hør  I,  sælige  Fader  min, 

I  gjøre  mig  ikke  den  Vaande; 
Jeg  er  saa  unger  og  faakunnig 
for  dilik  en  Almu  at  stande. 

Ogsaa  dette  Svar  passer  godt  i  MagDUs*s  Mund  og  kande 
vistnok  være  givet,  om  end  ikke  Sagaen  nævner  det.  Der- 
imod  er  det  følgende  Vers  aldeles  uegte: 

V.  9:    Du  klæd  dig  snart,  du  kl»d  dig  braat, 
Om  du  med  mig  følge; 
det  bliver  dig  til  Vaande  lagt 
Om  du  kommer  i  den  stærke  Bølge. 

Baade  er  det  uhistorisk,  at  Magnas  fulgte  med,  og  at  Mag- 
nas gjøres  saa  „ang  og  faakunnig'',  at  han  ikke  skulde  taale 
en  Søreise.  Men  i  de  følgende  Vers  møder  os  end  større 
Besynderligheder :  Veien  fra  Bergen  til  Skotland  gaar  over 
—  Lindesnæs  og  her  indtræffer  et  Varsel  for  Kongens  Død: 

V,  11:  Der  de  kom  for  i  i  nd  es  nes 
og  Bølgen  legte  for  Borde, 
da  stod  Skihet  i  bliden  Bør, 
som  det  havde  «mndet  i  Grunde. 

Kongen  spørger  da,  om  der  findes  „Læg  eller  Lærd*',  som  kan 
forklare  Granden;  Nikolaus  Nøthernæs  svarer:  „her  er  feger 
mader  i  voram  Ferd,"  og  frygter,  at  det  er  Kongen,  Nu 
bliver  Kongen  var,  at  hans  Yndling  Olav  Anfinnssøn  ikke  er 
tilstede,  og  faar  vide,  at  han  er  syg;  han  gaar  da  til  ham, 
og  ved  hans  Seng  vaager  han  i  to  Nætter  indtil  hans  Død, 
Derved  paa drager  hau  sig  en  dødelig  Sygdom: 

V.  18:  De  vaaged  over  Olaf  Anfinnsson 
og  vel  i  Nætter  tvaa ; 
det  var  Aellige  JTaakon  Konning, 
sin  Bane  mon  han  der  faa. 

V.  19:  Det  var  Olaf  anfinnsson, 
han  gav  der  op  sin  ^and; 
Det  var  Aellige  JJaakon  Konning, 
han  holåt  ham  Voxlys  i  JETaand. 


DEN   HELLIGE  KONG   HAAKON.  475 

Ved  KoDgens  Dødsleie  er  -r-  efter  det  foregaaende  —  Kon- 
gesønnen tilstede  og  faar  da  gode  Raad  af  sin  Fader,  som 
til  Slatning  beder: 

y«  23:    En  Bøn  vil  jeg  dig  bede 

ej  anden  af  dig  tigge  (l>iggja): 
lad  mig  begraves  i  Mariekirke, 
som  Kongerne  pleie  at  ligge. 

Dette  bans  Ønske  opfyldes  ogsaa: 

V.  23:  Der  kom  Bud  for  Oslo  tnd 
og  ingen  Mand  dem  kjende: 
død  var  bellige  Haakon  Eonning 
Sant  Olaf  Kongens  Frænde. 

V.  24:  Død   var    hellige   Haakon  kenning 
og  Gud  kaldte  barn  af  Dage; 
hand  blev  ført  i  Oslo  ind, 
i  Mariekirke  lagdes  han  i  Grave. 

Man  vil  se,  at  skal  her  tænkes  paa  Haakon  Haakonssøn,  er 
alt  undtagen  de  4  første  Vers  fuldstændig  opdigtet:  Haakon 
drog  paa  Skotlandstoget  ikke  forbi  Lindesnæs,'  ban  blev 
ikke  syg  paa  Søen  ved  Norges  Sydkyst,  beiler  ikke  ved  at 
vaage  over  en  god  Ven,  og  han  blev  ikke  begravet  i  Oslo. 
Sagaen,  som  opregner  alle  mærkelige  baade  læge  og  lærde 
Mænd  i  hans  Følge,  kjender  hverken  nogen  Nikolaus  Nøtber- 
næs  eller  nogen  Olav  Anfinnssøn.  Men,  mærkelig  nok,  Vi- 
sens Slatning  bliver  historisk,  hvis  den  angaar  den  virkelige 
„hellige  Haakon",  ban  udtalte  netop  paa  sit  Dødsleie  Ønsket 
om  at  begraves  i  Mariekirken,  og  han  blev  virkelig  efter 
sin  Død  ført  —  „i"  Oslo  ind,  nemlig  fra  Tønsberg,  hvor 
han  døde.  Disso  Slutningsvers  hører  altsaa  til  en 
Vise  ora  Haakon  den  5te s  Død.  Men  isaafald  er  det 
høist  rimeligt,  at  flere  Vers  raaa  henføres  til  denne  Vise: 
Varslet  ved  Lindesnæs  om  Kongens  Død  og  hans  Vaagen 
ved  sin  Vens  Sygeseng  kunde  ogsaa  høre  hid.  Om  Haakon 
den  5tes  Liv  i  bans  sidste  Aar  vide  vi  meget  lidet      28de 


476  ^^'    GUSTAV   STORM, 

JnH  1318  var   han  i  Oslo,   beskjæftiget   med  Fdrnstoing  til 
et  Tog  modDaDmark,  3die  November  s.  A.  var  han  i  Tøns- 
berg  og   indskjærpede  Lovens  Bud   om  Veter  og  Vagthold, 
altsaa    fuldt   optaget   med  Krigstanker;    men    saa    træffe    vi 
ham   ikke   igjen    fer   20de  April  1319,    da  han  3  Uger  før 
sin  Død  og  i  Følelse  af  dennes  Nærhed  ordner  Formynder- 
styrelsen  for  sin  Dattersøn.      I  Mellemtiden    kan    han    godt 
have    været    paa  en  Søreise    og    kommen   syg  til  Tønsberg, 
hvor  han   døde  8de  Mai.^)      Visens  Nikolaus  Nøthernæs  og 
Olav  Anfinnssøn  kunde  ogsaa  være  virkelige  Personer  i  Kon- 
gens Følge  fra  ca.  1319;  i  de  faa  Breve,  vi  kjende  fra  denne 
Tid,  forekomme  de  vistnok  ikke,  men  deraf  kan  intet  sluttes;: 
deres  Navne  synes  ialfald   for  egte  til   at  være  opdigtede  i 
15de  eller  16de  Aarhundrede. 

Er  dette  saaledes,  foreligger  der  altsaa  her  Stykker  af 
to  norske  Viser  fra  13de  og  14de  Aarhundrede,  som  er  sam- 
menblandede, fordi  de  begge  besang  en  Kong  Haakons  sid- 
ste  Reise  og  Død;  flere  Vers  maa  da  være  omsatte:  Ye\& 
4—5,  hvor  Haakon  allerede  ved  Udreisen  spørger  efter  Olav 
Anfinnssøn,  maa  —  hvis  de  er  egte  —  høre  til  den  sidste 
Vise,  Vers  20—21  om  Kongesønnen  Magnus  nndér  samme 
Betingelse  høre  til  den  første  osv.  Man  har  allerede  længe 
været  opmærksom  paa,  at  der  i  Visen  forekom  flere  norske 
Ord  (f.  Ex.  hiaa  =  hjå,  tige  ==  t)iggja)  og  norske  Ven- 
dinger („her  er  feger  mader  i  vorum  Færd"  V.  13):  da  disse 
netop  forekommer  i  de  formodede  gamle  Dele,  kan  de  kun 
bekræfte  disses  Egthed.  Ligeledes  bør  det  omtales,  hvor 
ofte  Stavrim  forekommer  i  disse  Dele;  og  naar  man  ved 
Siden  deraf  ser,  at  Vers  6,  10  og  11  mangler  Rim,  bør  vel 
ogsaa  dette  ansees  som  Levning  fra  en  ældre  Viseform,  og 


0  Munch  VI,  2  636—639. 


DEN   HELLIGE   KONG  HAAKON.  477 

vi  tør  ikke  med  Sv,  Grundtvig  og  S.  Bugge  rette  Versene 
for  at  faa  istand  Rim.  Dette  Resultat  synes  at  skulle  rok- 
kes derved,  at,  som  S.  Bugge  har  paavist,  flere  Rim  i  Visen 
er  danske,  navnlig  da  Rimet  i  Iste  Vers  (lange  og  fanget); 
men  netop  dette  Vers  maa  være  nyt  og  tilhøre  den  danske 
Omarbeidelse,  hvorved  Stumperne  af  de  to  Viser  blev  til  en. 

Det  lyder  nemlig: 

Det  er  nu  skeet, 

som  spaaet  haver  været  for  lange 
om  hin  hellige  Haagen  Kenning: 
Norige  haver  han  fanget. 

Allerede  Ordet  „skeet'^  viser,  hVor  forholdsvis  modernt  dette 

Vers  er,  Udtrykket  „spaaet  for  lange^^   er   (som  Grundtvig 

viser)  en  meget  brugt  Vending  i  danske  Viser,  og  selve  Ind- 

holdet  —  Spaadommen,  at  den  „hellige  Hagen'*  skulde  blive 

Konge  i   Norge  —  er  uegte  og  passer  ikke  paa  de  nor- 

^  ske  Haakoner,  ligesom  Verset  ogsaa  er  en  høist  uheldig  Be- 

gyndelse  paa  et  Digt,   som  fortæller  om  den  hellige  Konges 

Død.     Den  danske  Vise  om  hellig  Haakon  tør  derfor  ansees 

for  temmelig  modern.  Det  danske  Haandskrift,  der  har  beva- 

ret  Visen,  er  fra  ca.  1560,  i  Bergen  fandt  vi  en  Antydning 

til  den  fra  Aar  1557,  og  stort  ældre  ved  jeg  ikke  at  gjøre 

den,  thi  Spor  af  Katholicisme    kan    den    ikke   op  vise.     Den 

hellige  Konge  er  en  opofrende  Ven  og  en  brav  Regent:  han 

giver  sin  Søn  gode  Raad,  som  en  protestantisk  Konge  ikke 

skulde  skamme  sig  over,  men  til  Hellighed  mærker  vi  intet; 

Visen  har  ikke  udstyret  ham  med  saa  meget  som  en  eneste 

Legei](]e. 


SMAASTYKKER. 


1. 
En  Levning  af  den  ældste  Bog  i  den  norrøne  Litteratur. 

1  det  arnamagnæanske  Haandskrift  No.  415  qv.,  der  indeholder 
en  Række  historisk-geografiske  Samlinger  og  er  skrevet  af  en  islandsk 
Sekretær  hos  Hr.  Hauk  Erlendssøn,  staar  efter  Hauks  Annaler  (der 
ender  1313)  og  Bisperækkeme  for  Nidaros  Provins  (der  ender  1312 
eller  13)  en  kort  Opregning  af  Fylkeme  i  Norge,  der  turde  være  Op- 
mærksomhed  værd.  Den  lyder  saa  (efter  Langebeks  Scriptores  VI, 
621)  : 

Provinciæ  Norvegiæ:  Hreina(o:  Hræna)fylki.  Vingulmork. 
Vestfold.  Egda  fylki.  Rygia  fylki.  Haurda  fylki.  Sygna  fyDd. 
Firda  fylki.  Svnmæra  fylki.  Ravmdæki  fylki.  Strindæla  fylki.  Nord- 
mæra  fylki.  Orkndæla  fylki.  Gavldæla  fylki.  Strindæla  fylki. 
Stiomdæla  fylki.  Skavna  fyDd.  Verdæla  fylki.  Sparbyggia  fylkL 
Eyna  fylki.  Navmdæla  fylki.  Haleygia  fylki.  Rauma  rikl.  Hringa 
riki.    Heinmork.    Gudbranzdalir.    25. 

Efter  Sammenhængen,  hvori  dette  Fylkestal  forekommer,  skulde 
man  være  fristet  til  at  antage,  at  det  tilhører  samme  Tidspunkt  som 
Annalerne  og  Bisperækkeme,  altsaa  [ved  1313.  Men  til  denne  Tid 
passer  det  ikke;  vi  ved  nemlig,  at  der  efterhaanden  paa  Østlandet 
var  foregaaet  adskillig  Forandring  i  Fylkesinddelingen,  og  allerede  Kong 
Magnu8*s  Testament  viser,  at  i  1277  var  Fylkesinddelingen  i  Viken 
paa  Veien  til  at  bUve  fortrængt  af  Sysselinddelingen,  ligesom  den  jo 
efterhaanden  blev  det  over  hele  Landet.  Men  dette  Hauks  Fylkestal 
er  endnu  ældre;  i  Viken  regner  han  nemlig  kun  3  Fylker:  Hræna- 
fylke,  Vingulmark  og  Vestfold  (ikke  Grenafylke),  og  dette  er  det  Tal, 


SMAASTYKKER.  479 

som  BorgarthiBgs  Eristenret  (fra.  Iste  Halvdel  af  12te  Aarh.)  angiyer, 
hvor  den  ogsaa  nævner  de  6  Halvfylkeskirker:  2  i  Rænafylki  (Kong- 
helle  og  Svertiborg),  2  i  Vingulmark  (Tune  og  Aker),  2  i  Vestfold 
(Sæm  og  Hedrum)^).  Nøiagtigt  at  angive  Tiden,  naar  Grenafylke  blev 
udskilt  fra  Vestfold,  kan  vi  ikke;  dog  er  det  skeet  før  1164,  thi  i 
dette  Aar  holdtes  der  Thing  i  Borg  for  hele  Viken,  og  dette  Thing 
kaldes  udtrykkelig  et  „4  Fylkers  Thing*'*). 

Hauks  Fylkestal  er  saaledes  Afskrift  af  en  Original,  der  er  adr 
skillig  ældre  end  1164  og  maa  altsaa  være  fra  Iste  Halvdel  fa  12te 
Aarhundrede.  En  Bestyrkelse  herpaa  faaes  fra  et  Skrift,  hvor  man 
ikke  skulde  vente  at  finde  saa  gamle  Beretninger,  nemlig  i  Peder 
Claussøns  ,.  Norges  Beskrivelse'*.  Her  findes  nemUg  S.  16,  efterat 
Forfatteren  har  opregnet  alle  Norges  Fylker  med  deres  Grænser  og 
nyere  Inddehng,  følgende  Stykke:  „Der  er  endnu  et  andet  Fylcketal, 
eftersom  Ara  Einarsøn,  Kong  Eistens  Hirdmand,  det  hafiier  opregnit, 
oe  begyndis  norden  fra  saaledis:  1.  Findmarcken,  indholder  Sid- 
finder,  Fieldfinder,  Lappefinder,  Kareler  ocGandfinder.  2.  Haalæia 
fylcki,  Hælielands  fylcki,  indeholdendis  to  Lehn.  3.  Naumdøla 
fylcki.  4.  Aun  a  fylcki  i  Thrandhiem,  det  er  Øe  fylcke,  Ynderøe 
ogYtterøe.  5.  Sparbygia  fylcki.  6.  V;ærdøi;a  fylcki.  T.Skauna 
fylcki,  det  er  Skouvens  Lehn.  8.  Stiorndø^la  fylcki.  9.  Strinda 
fylcki  10.  Gaudøla  fylcki.  11.  Orkdøjla  fylck;i.  12.  Nord- 
mora  fylcki.  13.  Raumsdøla  fylcki*  14.  Sundmora  fylcki. 
15.  Firda  fylcki,  det  er  Fiordefylcken,  Nordfiorden  oe  Søndfior- 
den.  16.  Signa  fylck[i.  Sogn  oe  Fialar.  17.  Horda  fylcki,  Nord- 
horland  oe  Sundhorland,  Hardanger  oe  Vo6«  18.  Ry  gi  a  fylcki, 
Fjordene,  Jæderen  oe  Daleren.  19.  Eg  da  fylcki.  Vester  aagde  oe 
Østeraagde.  20.  Vestfold  i  Vfick.  21.  Vingulmorck.  22.Græna 
fylcki.  23.  Raumaricki  a  Upla|ndum.  24.  Hringariki.  25, 
Heidmorck.    26.  Guldbr|an{dsdaler. 

Dette  Fylkestal  indbyder  nu  strax  til  den  Bemærkning,  at  det 
er  interpoleret.  Peder  Claussøn  har  strax  fomd  opregnet  Fylkeme 
søndenfra  nordover  og  her  medtaget  Finmarken  med  samt  dens  5 
Sorter  Finner;  der  var  altsaa  stærk  Fristelse  til   at  tåge  dem  med 


^)  N.  g.  L.  I  343.         ")  Hskn  S.  798. 


480  SMAASTYKKER. 

ogsaa  i  Opregningen  nordenfra  sydover.    Betragter  vi  altsaa  dette  som 
Indskud  —  thi  Finmarken  har  aldrig  udgjort  noget  ,,Fylke*'  i  stats- 
retlig  Betydning  ~  faar  vi  netop  de  samme  25  Fylker  som  hos  Hauk 
Erlendssøn.     Og  hvad  mere  er,  vi  maa  antage   begge  Rækker  for 
yæsentlig  identiske,  thi  de  er  beslægtede  i  Feil  (Stjomdølafylki  for 
Sljordøla-).     Man  tør  dog  ikke  tro,  at  Opregningen  af  de  enkelte 
Fylkers  Dele  er  yilkaarlige  Tilsætninger  hos  Peder  Glaassøn,  thi  yi  faar 
JQ  her  gamle  Fylkesdele:    Hålogaland  var  allerede  i  Begyndelsen  af 
12te  Aarhundrede  delt  i  2  „Halyfylker'S  ^  og  de  vestlandBke  Fylker 
opregnes  jo  alle  efter  sine  virkelige  Bestanddelen    Nor5firdnr  og  Bunn- 
firdir;  Sogn  og  f^alir;  Nordhordaland,  Sundhordaland ;  Vos  og  Hard- 
anger (de  4  Fjerdinger);   Firdir,  Jadar  med  Dalir,  Vestragdir   og 
Austragdir.     Naar  de  Vikske  Fylker  nævnes  som  Vestfold  i  Vick, 
Vingulmork  og  Grænafylki,   saa  viser  ikke   alene  Ordenen   (fra 
Vest  mod  Øst),  at  Grænafylki  er  Skrivfeil  for  Hrænafylki,  men 
ogsaa  Peder  Glaussøn  selv  viser  det,  thi  S.  13  siger  han,  at  „Grana- 
fylki"  (saa  staar  det  her)  er  et  ældre  Navn  paa  ,,Elve  fylket".     Vi 
har  altsaa  ogsaa  her  Vikens  InddeUng  i  3  Fylker  o:  Tiden  før  1164. 
Dette  Fylkestal  siges  at  være  opregnet  af  „Åre  Einarssøn,  Kong 
EjTSteins  Hirdmand".    Former  som  ^ringariki  og  ITrænafylki  viser,  at 
Forfatteren  er  en  Mænding;  vi  kan  altsaa  vente  at  finde  ham  igjen 
i  de  islandske. Sagaer.    Saa  er  ogsaa  Tilfældet;  i  Slaget  ved  Holmen- 
graa  (1139)  faldt  en  Islænding  Clemet,  Søn  af  Are  Einarssøn^' 
og  kort  forud  (1137—38)  havde  Sigurd   Slembe  havt  Vinterophold 
hes  en  Bonde  paa  Hindøen,  der  var  Søstersøn  af  Are  Einars- 
søn, idet  han  nemlig  kaldes  Dattersøn  af  „Einar  Aressøn  af  Beykja- 
hole".^)     Ved  disse  Opgifter  vises  vi  for   „Ate  Einarssøn''    tilbage 
til  Tiden   1100—1130,   og  naar  han  kaldes  „Kong  Eysteins  Hird- 
mand",  saa  er  denne. Konge  Eystein  Magnussøn  (1103—1123).     Are 
Einarssøn  siges  ikke  selv  at  have  nedskrevet  Fylkestallet,  han  har 
knn  „opregnet"  det.    For  hvem?  Der  gives  ikke  noget  Valg.    Fra  Are 
Einarssøns  Samtid  kjender  vi  kan  én  islandsk  Forfatter,  der  skrev 
om  Norge:  Are  frode;  han  var  netop  fra  Vestlandet  som  Are  Einars- 


^)  86  N.  g.  L.  I,  104  og  257. 
*)  Hskr.  S.  734.     Mork.  S.  219. 
8)  Hskr.  S.  7S0.     Mork.  S.  2U. 


SMAASTYKKER.  43] 

søn,  ban  har  skrevet  kort  efter  Kong  Eysteins  Død,  han  har  overalt 
søgt  de  bedste  Eyemmelsmænd,  og  hap  pleier  netop  bestandig  at  nævne 
disse;  dette  Fylkestal  har  isaafidd  udgjort  en  Del  af  hans  ældre  Is- 
lendingabok,  som  indeholdt  Uandt  andet  en  kort  Norgeshistorie.  Fra 
Islendingabok  er  Fylkestallet  gaaet  over  i  andre  geografisk-historiske 
Skrifter  og  har  i  to  Udgaver  spredt  sig  til  Annalérne,  en  kortere  til 
Hauks  Annaler  og  en  længere  til  et  med  kauks  Annaler  meget  beslæg- 
tet  Annalhaandskrift,  som  naaede  til  1350  og  i  Norge  blev  benyttet 
af  Peder  Glaussøn.  Forslgellen  mellem  begge  Udgaver  er  kun,  at 
Hauks  Række  begjnder  søndenfra  og  efter  de  nordlige  tager  de  op- 
landske  Fylker,  medens  Peder  Glaussøn  begynder  nordenfra  og  saa- 
ledes  (natnrligt)  efter  de  vikske  tager  de  oplandske  Fylker,  at  Peder 
Glaussøn  ved  en  Del  af  Fylkeme  —  kun  de  vestenQeldske  samt  Eyna- 
fylke  —  nsdvner  deres  Hoveddele  samt  tilføier  Rigets  Hoveddele*, 
firåndheimr,  Vik  og  Uppldnd  (de  vesteoQeldske  Fylker  synes 
ikke  at  have  havt  noget  Fællesnavn). 

Gaar  man  ind  paa  denne  Hypothese,  vil  man  faa  et  sikrere  Ud- 
gangspunkt  for'  Norges  Fylkednddeling  og  kunne  fremstille  denne 
saaledes,  som  den  var  til  en  given  historisk  Tid  (ca.  1120).  Navnlig 
vil  vi  hævde,  at  Inddelingen  paa  Østlandet  —  som  har  været  mest 
betvivlet  —  derved  bliver  sikker:  ved  Aar  1120  bestod  Viken  af  3 
Fylker  (Vestfold,  Vingulmark,  Ræi)afylke)  og  Op  landene  af  4  (Rau- 
marike, Ringerike,  Hedemarken  og  Gtudbrandsdalene).  Og  dette  synes 
at  have  været  det  oprindelige  Forhold,  idet  disse  Fylker  var  de  ældre 

• 

Eongeriger,  medens  de  øvrige  Landskaber  enten  er  Tilliggelser  til 
Fylkeme  (Grenland  til  Vestfold,'  Solør  til  Raumarike,  Thoten  og  Ha- 
deland til  Hedemarken)  eller  endog  først  senere  bebyggede  (Østerda- 
len). Østlandets  ældre  Historie  bekræfter  dette.  Efter  Snoire  her- 
skede Gudrød  Bjømssøn -over  Vestfold,  men  en  Del  af  dette  Rige 
var  dog  Grenland,  hvor  hans  Søn  blev  opdraget^).  Senere  siges,  at 
H^aldGrenske  blev  Konge  over  Vingulmark,  Ve  st  f  old  og  Agder; 
dette  Rige  vilde  ikke  blive  sammenhængende,  hvis  ikke  Grenland 
regnedes  til  Vestfold.  Det  eneste  usikre  i  Vikens  Forhold  maatte 
være  Grænseme  mellem  Vingulmark  og  det  søndenfor  liggende  Fylke. 
I  det  12te  Aarhundrede,  da  Tune  var  Hovedkirke  i  søndre  Vingul- 


^)  Hskr.  889. 

Hist  Tldukr.  IV.  31 


482  SMAASTYKKER. 

mark  og  Svertiborg  i  det  nordre  „R»nafylke",  kan  der  ikke    godt 
være  Tvivl  om,    at  Svinesund  dannede  Grænsen.    Rigtignok  har 
man  fra  et  enkelt  Sted  hos   Snorre  0   troet  at  kunne  paastaa,    at 
Vingulmark  ikke  gik  længere  syd  end  til  Glommen;   men  da  Snorre 
paa  flere  Steder  giver  tilkjende,  at  Landets  sydligste  Fylke  naaede 
nordover  til  Svinesund  (f.   Ex    Ranrfki  fra  Elfi   til   Svinasunds    S. 
74,  Ranrfki  fra  Gauteifi  ok  til  Svinasunds  S.  217),  maa  Fyiket   nor* 
denfor  begynde  her,  hvilket  ogsaa  giver  den  eneste  naturlige  Fyl- 
kesgrænse.     Hvad  der  har  gjort  Forvirringen   er  aabenbart  Navnet 
Alfheimar,  som  det  sydligste  Fylke   bærer  i  Fortællingeme  fra 
8de  og  9de  Aarhundrede  hos  Snorre   og  i  det  saakaldte  Søgubrot 
men  som  i  historisk  Tid  komplet  forsvinder.     Jeg  tror,  at  Alfheimar 
er  det  mythiske  Navn  paa  Alvernes  Hjem,  og  at  det  aldrig  har  været 
fæstet  til  det  sydligste  Landskab  i  Viken  uden  ved  et  slet  Etymo- 
logiseringsforsøg  (Aifheimar«»Elvehjem),  hvorved  man  endog  var  nødt 
til  at  udstrække  Fylkets  Grænser  nord  til  Glommen  for  at  fiaa  Me- 
ning i  Navnet      Det  er  ogsaa  let  at  se,   at   det  kun  er  Eongernes 
Navne  (Ganda  1  f  r  og  A 1  f  arinn),  søm  har  frembragt  Fylkenavnet.    Dette 
Fylkes  gamle  Navn  synes  at  være  Rånriki  —  allerede  Jordjines  i  6te 
Aarhundrede  nævner  Ragnaricii  ved  Siden  af  Raumaricii  —  og  senere 
Rænafylke  eller    efter  islandsk   (urigtig)   Skrivemaade   Hrænafylke. 
Først  i  Løfoet  af  12te  eller  13de  Aarhundrede,  ved  Sysselinddelingen, 
synes  Navnet  Rånriki  at  være  indskrænket  til  Fylkets  nordlige  Halvdel. 
Paa  Oplandene  kan  vi  iagttage  en  lignende  Forslgel  mellem  Fyl- 
ker  og.  Landskaber.     Soleyjar  regnedes  i  senere  Tider  til  Raumer- 
nes  Fylke,  men  efter  Snorres  Fortælliiig  udgik  Halvdan  Hvitbein  her- 
fra,  da  han  drog  ud  for  at  erobre  „Fylket'^  Raumarike^);  da  St. 
Olav  har  omvendt  hele  Raumarike,  drager  han  øst  til  Solør  og  krist- 
•ner  „den  Bygd'*^);  Solør  staar  altsaa  udenfor  Raumarike  og  kan  ikke 
benævnes  „Fylke^^     Naar  man  i  Regelen  regner  Ringerike,  Hade- 
land, Thoten  (og  Land)  som  et  Fylke  under  Navnet  „Hadafylke*S 
saa  er  denne  Ordning  vistnok  senere ;    jeg  kj ender    ikke  Navnet 
„Hadafylki''  førend  fra  Magnus  Lagabøters  Landslov  og  Testament, 
altsaa  Aarene  1273—77,  og  Snorre  benytter  det  aldrig.    I  Anledning 


^)  Hskr.  S.  40.  '^  Hskr.  38.         »)  Hskr.  348. 


SMAASTYKKER.  483 

af  Halvdan  Svartes  Død  nævnes  de  4  Fylker,  denne  Konge  besad:  det 
er  Hedemarken,  Haumanke,  Vestfold  og  Ringerike;  altsaa  betrag- 
ter  ogsaa  Snorre  Ringerike   som  et   af  Fylkerne  paa  Oplandene^), 
medens  Hadeland,  Thoten  osv.  kun  er  Landskaber.    Senere  er  det  jo 
ogsaa  bekjendt,  at  Ringerike  var  et  virkeligt  Kongerige,  nnderSigard 
Syr').     Hadeland  og  Thoten  har  oprindeligt  ikke  engang  hørt  sam- 
men med  Ringerike,   de  omtales  først   som  Tilbehør  til  det  Hede- 
markske  Kongerige   og   gik    derfra  over  til   Ynglingeætteii ;    over- 
alt hos  Snorre  nævnes  de  adskilt  fra  Ringerike '').     Gudbrandsda- 
lene  har  ogsaa  hørt  til  de  gamle  Fylker,  om  det  end  ikke  har  været 
et  Kongerige*)  undtagen  kort  før  Olav  den  helliges  Tid  (Gudr6dr  Dala- 
konungr*^).     Det  egentlige  „Fylke'*  har  ikke  strakt  sig  længer  nord- 
over end  til  Vaagerusten,   saa  at  Lesje,   Lom   og  Vaage  har 
ligget  udenfor.      Dette  sees  klart  af  Fortællingen  om  Dalegudbrand: 
de,  som  i  Lom  eller  Vaage  ikke   vilde  omvende  sig,  flygter  syd  til 
Dalene;  da  Gudbrand  faar  høre  om  Olavs Optræden  i  Lom,  sammen- 
kalder  han  „alle"  Dølerne  til  Hundorp,  men  dog  kommer  ingen  fra 
nordre  Gudbrandsdalen®).     Ogsaa  senere  fortælles  om  en  Reise  fra 
Lesje  til  Gudbrandsdalen'),  og  Steig,  som  er  lige  ved  Hundorp,  siges 
at  ligge  „i  den  nordre  Del  af  Dalene''^).    Først  i  Landsloven  finder 
vi  de  3  nordlige  Landskaber  forenede  med   „Dalene*^  til  ét  Fylke, 
dog  delt  i  to  „Halver'S    Østerdalen  er  først  meget  sent  anerlgendt 
som  Fylke;  endog  paa  Kong  Magnus*8  Tid  vaklede  man:  i  Lands- 
loven (1273)  regnes  Østerdalen  som  Fylke,  i  hans  Testament  (12?7) 
ikke.    Isaa&ld  har  Dalen  altsaa  i  daglig  Tale  været  anseet  for  et. Til- 
behør til  Hedemarken,  thi  det  var  dens  ældre  Stilling:  paa  St.  Olavs 
Tid  havde  Østerdølerne  sit  Væmething  paa  Hedemarken,  og  Østerda- 
lene  foetragtedés  som  „ndbygder**  ^)«  —  Foruden  disse  Landskater  kunne 
ogsaa  medtages  Fjeldbygdeme,   fra  Sætersdalen  til  Valders;  om  dem 
alle  gjelder,  at  de  ikke  betragtes  som  Fylker,  de  omtales  i  Reglen 
som  lidet  bebyggede,  i(jæmede  fra  Hoveddalene.     Om  de  har  søgt 
Thing  i  Hovedbygdeme,   ved  vi  ikke.    Valders  synes  dog  tidligt  at 
være  knyttet  til  de  vestlandske  Jelker,  siden  en  Lendermand  fra  Val- 


^)    Hskr.  48.         ^)  Hskr.   178.         *)  se  f.  Ex.  S.  348,  374,  809. 
*)    Hskr.  43.         «)  Ilskt.  282.         «)  Hskr.  342,  343. 
')   Hskr.  461.      ^  Hskr.  373.         ®)  Hskr.  432. 

31* 


484  SMAASTYKKER. 

ders  optrsdder  hos  Haakon  JarP),  der  ingen  Magt  havde  paa  Oplan- 
dene;  derfor  skilles  endnu  i  Sverres  Saga^ndtrykkelig  mellem  Valders 
og  „Oplandene''.*) 

Der  er  saaledes  fiild  Grand  til  at  betragte  dette  Are  Einarasøns 
Fylkestal  som  et  autentisk  Dokument  for  den  ældre  Fylkesinddeling, 
saaledes  som  den  bestod  indtil  Midten  af  12te  Aarhundrede.  De  da 
gjorte  Forandringer  maa  have  yæret  betydelige,  og  vi  tror,  at  den 
Fylkesinddeling  paa  Oplandene,  som  Historia  Norvegiæ  frembyder, 
bar  en  tydelig  Sammenhæng  (hermed,  men  forbeholder  os  senere  at 
b^grunde  denne  Mening. 

•.  8. 


2. 

Den  ftorstenende  lyr  paa  Ssndmere. 

Blandt  de  mange  Undere,  Norge  i  Udlændingers  Øine  har  inde- 
hayt,  har  i  saldre  Tider  ogsaa  hørt  den  forstenende  Kraft,  som  til- 
skreyes  en  Kilde  eller  Myr  i  Landet  Sagnet  herom  har  til  forslgellige 
Tider  lydt  forskjelligt  og  har  i  flere  Former  naaet  udenlands.  Mest 
qøgtemt  forekommer  Sagnet  i  „Hi8toria  Norvegiæ^S  der  fortæller,  at 
paa  en  Gaard  (villa)  paa  Søndmøre  bliver  Stokke  og  afhugne  Grene 
forvandlede  til  Sten,  hvis  de  ligger  i  Jorden  et  helt  Aar;  men  denne 
Sagnfoorm  har  vel  ikke  været  mirakuløs  nok  til  at  vække  Opsigt, 
Sagnet  forsvandt  ligesom  dets  Kilde  „Histona  Norvegiæ'*  og  er  først 
kommet  frem  igjen  i  vor  Tid.  Omtrent  lige  saa  tidligt  er  Sagnet 
naaet  udenlands  og  optegnet  Ghraldus  Oambrensis,  der  skrev  sin  ,4r8ke 
Topografi*'  Aar  1187,  beretter  her  fiorrst  om  en  Kilde  i  Ulster,  at  naar 
Træ  lægges  i  denne,  bliver  det  etter  7  Aars  Forløb  paa  Grand  af 
Kulde  til  Sten;  derpaa  beretter  han,  at  i  Norge  er  der  en  lignende 
Kilde,  men  som  paa  Grund  af  den  større  Kulde  har  stærkere  Kraft: 


^)  HBkr.  160.        ')  se  Fnm.  VIII  Gap.  178. 


SMAASTYKKER.  485 

der  er  det  ikke  blot  Træ,  men  ogsaa  Linklsdder,  som  efter  ét  Aars 
Forløb  „8tivner  til  den  haardeste  Sten".  En  Biskop  i  Norge,  som 
havde  fortalt  dette  til  Danekongen  Valdemar,  fik  med  ag  fra  ham 
en  Serviet  for  at  prøve  Sandheden  og  bragte  den  Aaret  efter  tilbage; 
den  Del,  som  havde  ligget  i  Vand,  var  da  bleven  til  Sten,  men  det 
øvrige  var  som  før.  Denne  mærkelige  Undersøgelse  skulde  altsaa 
være  skeet  i  Kong  Valdemar  den  Istes  Tid  (1157—82),  men  da  den 
forekommer  i  Forbindelse  med  de  fabelagtige  irske  Kilder,  er  Beret- 
ningen vel  ligesaalidt  som  ved  dem  hentet  fra  Iste  Haand :  det  er  et 
Folkesagn,  som  har  faaet  adskillige  Forbedringer  paa  Veien,  inden 
det  naaede  Giraldos.  Men  netop  saaledes  tiltalte  det  Midddalderen; 
aabenbart  er  det  fra  ham  (dog  rimeligvis  ad  Omveie),  at  en  middel- 
aldersk  Geografi  fra  14de  Aarhnndrede  har  &aet  en  Beretning  om, 
at  i  Norge  gives  der  „E[i]der,  som  strax  forvandle  alt  Læder  eUer  Træ, 
som  lægges  deri'S  Ligesom  denne  Sagnform  er  den  mest  mirakuløse, 
saaledes  berettes  den  ogsaa  uden  Enkeltheder,  uden  Lokaliteter:  man 
kunde  endog  gjætte  paa,  at  en  islandsk  Kilde  er  ment,  og  den 
norske  Biskop  kunde  saaledes  have  været  en  Islænding. 

Den  ddie  Sagnform  skriver  sig  fra  Kongespeilet.  Her  beretter 
Faderen  sin  Søn  om  „Bjørkudalsmyren  paa  Møre",  at  ethvert  Træ 
(hvatki  tré),  som  kastes  deri  og  ligger  3  Vintre,  bliver  Sten  og 
mister  sin  Trænatur,  og  „vi  har  havt  i  vore  Hænder  mange  saadanne 
Stene,  hvoraf  Halvten,  som  har  staaet  op  af  Myren,  var  Træ,  men 
den  Halvdel,  som  stod  ned  i  Myren,  Sten.'  Nu  mon  det  kaldes  under- 
ligt,  thi  denne  Myr  er  i  en  Skov,  hvor  der  er  nok  af  alskens  Trævæxt 
(ørinn  vidarvdxtr),  og  intet  af  disse  Trær  tager  Skade,  saalænge  de 
er  i  Væxt,  men  naar  de  hugges  af  og  begynder  at  raadne  og  kastes 
i  Myren,  da  forvandles  de  til  Sten".  I  Kongespeilet  findes  Beretnin- 
gen sammen  med  de  bekjendte  Fabler  fra  Irland  af  samme  Art  og  er 
vistnok  ligesom  disse  egentlig  laant  fra  udenlandske  Kilder;  dog  er 
vel  Tillægget  om  Stedet  „Bjørkedalsmyr"  indenlandsk,  thi  vi  saa 
jo  ogsaa  Historia  Norvegiæ  henvise  til  en  Gaard  paa  Søndmøre. 
Naar  Hist.  Nory.  lader  Stokkene  ligge  i  Jorden,  men  Kongespeilet  i 
Myren,  maa  den  første  Belation  ansees j for  den  'mest  egte,  thi  i 
Bjørkedalen  findes  der  ikke  nogen  „Myr",  som  bærer  eller  med  Rette 
kunde  bære  Navnet  Bjørkedalsmyr.     Kongespeilets  Beretning  synes 


486  SMAASTYKKER. 

saaledes  Bammenstøbt'  af  en  udenlandsk  Tradition  (om  et  Vand,  Kilde 
eller ^Myr)  med  en  indenlandsk  (om  Jordens  Beskaflfenhed  i  Bjørke- 
dalen).    Imidlertid  blev  det  den,  som  i  nyere  Tid  vakte  mest  Opsi^ 
og  fik  Indpas  i  den  lærde  Litteratur  gjennem  Peder  Glaussøn  og  hans 
Oversætter  Torfæos.    Peder  Glaussøn  har  rigtignok  gjengivet  Konge- 
speilet paa  en  eiendommelig  Maade,  idet  han  siger:    Der  skrifuis  udi 
en  gammel  Bog»   kaldis  speculum  regale,  at  paa  Søndmør  ligger  et 
moratz  eller  myrkier,  kaldis  Biorkedalsmyr,  udi   huilcken  om  Mand 
nedsticker  en  Heslekep,  da   blifuer  den   til  en  Huedsten  inden  3 
Aar,  saa  meget  som  i  Jorden  staar,   oe  det   andet  blifuer  Træ  som 
staar  ofuer  Jorden,   oe  der  voxer  Elletræ  nock  i  samme  Eier,   som 
icke  forvandlis  om  det  stickes  i  Jorden.*'     I  Kongespeilet  tales   der 
hverken  om  Hassel  eller  I  £1  eller  Hvedsten,  saa  at  disse  Ord  er  lige- 
frem  tilsatte  af  Oversætteren ;  han  har  rimeligvis   læst  hvatki  tri  som 
„he»lifré^\  opfattet  ^.erinn'*^  som  Or  (Elletræ)  osv.    Man  tør  nemlig  ikke 
formode,  at  Peder  Glaussøn  har  været  kjendt  i  Bjørkedalen,  thi   her 
voxer  ikke  Hassel  og  Or,   men  Furu  og  Ener,  Birk  og  Alm.     Den 
første,  der  optraadte  mod  Beretningen,   var   Er.  Pontoppidan,  der 
kjendte  den  fra  Ramus  (Norges  Beskrivelse,  Kbh.  1715)  og  af  natur- 
videnskabelige  Grunde  betvivlede  den.    Efter  at  have  forhørt  sig  paa 
Søndmøre  hos   Sognépræsten  i-  Volden  (Iver  Munthe)  konmier  han 
til  det  Resultat,  at   Almuen  har   tåget   „Amiant**  (O:  Asbest),  der 
findes  i  et  Fjeld  nær  Hirkedal,  tor  forstenet  Træ,  og  han  fremhæver, 
at  denne  „Amiant**  ikke  findes  i  Myren,  men  udenfor  den^).    Presten 
Strøm,  der  selv  drog  til   Birkedalen  i   1757,  kunde  imidlertid  op> 
lyse,    at    der  i   det  hele  ikke  findes  nogen  Birkedalsmyr  (men  deri- 
mod  et  Birkedalsvand,  der  vel  er  en  Fjerding  langt),  og  er  enig  med 
Pontoppidan  i,  at  Fabelen  er   tremkommen  ved  Troen  paa,  at  den 
Amiant,  som  fandtes  et  Stykke  Vei  ovenfor  Våndet,  ansaaes  for  Petre- 
takt  og  endog  kaldtes  Træ-steen  ^).     Isaa&ld  nærmer  «vi  os  altsaa  til 


^)    Norges  naturl.  Historie  1  143. 

')  Søndmøres  Beskrivelse  II  366.  Dette  bekræftes  ved  ny^re  Undersø- 
gelser.  GeologeD  Kand.  H.  Reusch  hørte  i  1875  Bøndeme  i  Birke- 
dalen berette,  at  man  fandt  „forsteDet  Træ**  i  £lvene.  Han  skriyer 
derom  i  et  Brev,  hvoraf  jeg  med  hans  TiUadelse  citerer:  „Denne 
Angivelse  er  vistnok  gjort  i  god  Tro.  I  Dalen  forekommer  nemlig 
en  Bergart,  Olivinsten,    der   paa   Aarer   pleier    at   CiBrre  Asbest;  visse 


SMAASTYKKER.  487 

Beretningen  i  Historia  Norvegiæ,  at  Træstykkerne  skolde  have  ligget 
i  Jorden  for  at  forstenes;  fra  .denne  Kjerne  er  onder  Paavirkning  af 
Beretninger  om  Irlands  Undere  baade  Giraldos's  og  Kongespeilets  For- 
tællinger  opstaaede.  Jeg  passerede  i  Sommer  Bjørkedalen,  men  ogsaa 
jeg  gjorde  mig  forgjæves  Umage  med  at  spørge  efter  Bjørkedalsmyren; 
kon  de  boglærde,  der  havde  læst  Strøms  fieskrivelse,  vidste  noget  om 
den,  men  erklærede,  at  den  ikke  findes  der.  G.  S. 


3. 


Lagmand  Bredals  Memorial  om  Ponl  Jnels  Stemplinger  og  Ruslands 

Planer  mod  Horge. 

Blandt  de  Haandskrifter,  der  medfolgte  Jostitsraad  Christopher 
Hammers  til  det  Throndhjemske  Videnskabers-Selskab  skjenkede  Bi- 
bliothek,  hvilket,  som  bekjendt,  efter  Testators  Forlangende  er  ved- 
iigeholdt  som  en  særskilt  Samling,  findes  (som  No.  52,  4^o)  en  Af- 
skrift  af  en  „oforgribelig  patriotisk  Betænkning  om  Nordlandene  og 
Finmarken".  Denne  Opsats,  der  er  forfattet  af  Lagmand  Bredal^), 
angiver  sig  at  være  forfattet  efter  Begjæring  af  Generallieotenant 
Hoitfeldt'0  og  er  dateret  Throndhjem  den  18de  Decbr.  1736.  Skriftet 
gaar  egentlig   od   paa  at  advare  mod  Rossernes  formentlige  Planer 

Varieteter  af  dette  Mineral,  som  er  af  trevlet  Conslstens,  tåges  med 
allerstørste  Lethed  af  ikke  Stenartkyndige  for  forstenet  Træ;  jeg 
erindrer  specielle  Tilfælde,  i  hvilke  dette  er  gjort.  Da  jeg  yar  i 
fiirkedalen,  havde  jeg  desværre  saa  knap  Tid  til  min  Raadighed,  at 
jeg  ikke  selv  fik  søge  efter  Asbesten  i  Elvene  eller  det  faste  Fjeld. 
At  Forekomsten  af  Asbest  her  imidlertid  er  mere  end  blot  formodet, 
fremgaar  deraf,  at  der  i  Monrads  Samting  paa  Bergens  Musenm  ligger 
et  Stykke  af  dette  Mineral,  etiketteret   Birkedal  paa  Søndmør.^' 

0  Thomas  Bredal,  Justitsraad,  blev  allerede  4de  Mai  Vice-  (o:  rimelig- 
vis succederende)  Lagmand.  i  Nordland,  og  er  rimeligvis  bleven  ud- 
nævnt  til  virkelig  Lagmand  ved  Formanden  Peter  Angells  Død  1726; 
han  synes  ifølge  denne  sin  Memorial  først  at  have  tiltraadt  Embedet 
1729.     Han  døde  i  Embedet  3die  Decbr.   1738. 

'^)  Hartvig  Huitfeldt  tfl  Hafslund  (f  1748)  var  1729—40  commandeirende 
General  noxdenfjelds ;  b    B.  Moes  Tidsskrift,  1«  S.  33. 


486  SMAASTYKK^. 

paa  det  nordlige  N<nrge.     Af  Indholdet  hidsætteø  Følgende,  der    dog* 
yistnok  maa  benyttes  med  Forsigtighed. 


„ADno  1722  lod  Gzaren  Petrus  I  solenniter  prætendere  Slesvig^ 
Restitution  til  Hertzogen  af  Holsten.     Der  blev  stærkt  armeret  i  de 
russiske  Søsteder  i  Østersøen.     Det  danske  Hof  tog  deraf  stor   om- 
brage.     Den  danske  £nyoyé  ved  det  russiske   Hof,  Gonferentsraad 
Westphalen,  skrev  til  Geheimeraad  og  da  Krigs-Ober-Secretair  Hr. 
von  Gabel,  at  han  maatte  nøle  observere  Russernes  Dessein,  og    at 
man  maatte  tåge  sig  iagt  for  en  surprise  paa  Kjøbenhavn,  men  der- 
hos  bad  h^,  at  man  maatte  ikke  allarmere  Kongen  formeget.    Imid- 
lertid blev  Flaaden  udlagt  paa  Rheden  for  Kjøbenhavn,  og  alting  ved 
Toldboden  og  ved  Kalleboderne  sat  i  bedre  Stand,  da  man  og  befandt, 
at  igjennem  den  Ganal  i  Kalleboderne  kunde  Galeier  komme  lige  ind 
til  Broen.     Udi  samme  Tid  hændte  det  sig,  at  jeg  blev  inviteret  til 
Gjest  hos  den  ved  Hofiét  residerende  russiske  Resident,  Kammerherre 
Bestuscheff,  hvor  der  var  2de  rusdiske  Søofficerer,  og  efterat  der  var 
om  Natten  drukket  saa  stærkt,  at  de  alle  vel  saa  mig  an  for  at  høre 
lidet  af,  hvad  der  blev  confereret,  og  jeg  for  at  blive  distraheret  der- 
fra blev  bragt  til  et  andet  Bord   for  at  gjøre  Madame  Bestuscheff 
Gompagni,  fornam  jeg  dog,  at  der  blev  fremviist  Aftegninger  af  alle 
de  nordiske  Søfæstninger,  og  attraperede  jeg  de  Ord  af  Monsieur 
Bestuscheff,  som  han  talede  paa  Hollandsk,  efterdi  en  af  Officereme 
var  en  HoUænder,  at  man  maatte  engagere  Nogen  af  Landet  til  at 
gjøre  Project  om  et  Dessein  paa  Norge  etc. 

Onsdagen  derefter,  som  var  den  14de  Juli,  lod  jeg  til  Deres  Kgl. 
Migestæt,  som  var  paa  Frederiksborg,  en  allerunderdanigst  Relation 
og  Rapport  herom  afgaa,  da  jeg  fik  Ordre  at  indfinde  mig  og  af 
Kongen  blev  hørt  uden  Nogens  Nærværelse  i  en  Kjelder  under  Fre- 
deriksborg Slot,  da  mig  blev  befalet  at  undersøge  dette  nærmere, 
med  hvad  Flid  af  Defence  det  end  skulde  skee.  Endelig  decouvrerede 
jeg,  at  den  svenske  Generalmigor  Goyet,  Legations-Secretaire  Sdlver- 
skjold  og  Poul  Juel  havde  deres  Samling  om  Nætteme  hos  den  rus- 
siske Minister,  hvor  og  undertiden  indfiandt  sig  en  fra  Hertzogen  af 
Holsten  afisendt  Migor  Hdrling,  og  efterat  jeg  havde  bragt  deamssi- 
ske  Minister  til  at  antage  en  Nordmand,  som  var  i  min  Pénsioii,  og 


SMAASTYKKRR.  4g9 

havde  været  Lieutenant  i  russisk  Sø.Tjeneste,  til  at  tegne  og  stikke 
ud  Sø-Karter  for  sig,  havde  jeg  dagligen  Rapport  om  en  stor  Deel  af, 
hvad  der  blev  handlet,  hvoraf  jeg  kunde  slutte,  at  der  var  etDessein 
for  paa  den  nordiske  Part  af  Norge,  hvilket  alt  Tid  efter  anden  blev 
yed  Journal  Deres   Kongl.  Majestæt  allernaadigst  (sic)  rapporteret. 

Udi  Januarii  Maaned  1723  fik  jeg  Underretning,  at  Generalmajor 
Cojet,  som  corresponderede  med]den  russiske  Minister,  Baron  Ostermann, 
og  med  den  holstenske  Minister,  som  var  i  Hamburg,  Geheimeraad  Clau^ 
senheim,  vilde  tilligemed  Poul  Juel  afgaa  til  Rusland,  og  Postdagen, 
som  var  Dagen  derefter,  afsendte  deres  sidste  Breve,  hvilket  da  jeg 
Deres  Kongl.  Majestæt  allerunderdanigst  rapport^rede  til  Valløe,  hvor 
Herskabet  var,  blev  paa  Posthuset  interciperet  Generalm^or  Cojets, 
Major  Horlings  og  Poul  Juels  Memorialer  til  Czaren  og  Hertzogen 
af  Holsten,  hvoraf  man  erfarede,  at  den  Expedition  paa  den  nordiske 
Part  af  Norge  skulde  skee  til  iFaveur  af  Hertzogen  af  Holsten  og 
ham  endogsaa  gjordes  Forhaabning  om  ganske  Norges  Occupation, 
hvortil  han  blev  af  de  ovenmeldte  gratuleret.  Det  Project,  som  Poul 
Juels  Memorial  til  Czaren  meldede  oni,  at  tjene  tor  den  Expedition, 
hvortil  alle  raadde  at  maatte  begyndes  med  i  samme  Aar,  hvilket  man 
fornam  at  være  med  Posten  forhen  afgangen  (sic). 

Efterat  bemeldte  3de  Personer  vare  blevne  arresterede,  har  man  om 
det  ommeldte  Projects  Indhold  ved  Persvasioijer,  Tilsagn  om  Pardon  og 
Kongl.  Naade  og  derefter  ved  adskillige  Grader  af  Tortur  ikke  kunnet 
bringe  Poul  Juel  til  noget  efterretteligt  at  udsigé.  Men  da  han  var  i 
Slots-Vagten  arresteret  og  nøie  observeret,  havde  han  dog  fundetLei- 
lighed  til  at  faa  i  Kongens  Ha9.nd  en  Memorial  (uden  at  man  veed 
endnu,  paa  hvådMaade),  hvilken  da  den  blev  s^dt  til  Commissionen, 
hvoraf  jeg  var  en,  fandt  man,  at  han  bad  om  Belaxion  af  sin  Arrest 
og  med  en  temeraire  Assurance  forsikrede,  at  hvis  det  ikke  skede, 
vilde  han  med  fremmed  Magt  snart  blive  sat  paa  fri  Fod. 

Udi  saadan  [hans  daarlige  Tanke  vedblev  han  og  vilde  om  det 
projecterede  Intet  aabenbare.  Men  af  Generalmajor  Gojet,  som  ikke 
vidste  ved  Begyndelsen  af  Examinationen,  at  hans  originale  Breve 
og  vare  interciperede,  og  derfor  i  alle  Maader  detesterede  Poul  Juels 
Utroskab  og  (sic),  fik  man  i  Commissionen  at  vide,  at  åer  var  af 
Poul  Juel  projecteret,   at  Russerne  skulde  lade  deres  Flaade  udløbe  i 


490  SMAASTYKKER. 

Østersøen  og  med  Galleier  og  smaa  Fartøier  desolere  de  danske  Inscder, 
som  ingen  mange  Tropper  var  paa,  og  imidlertid,  medens  at  de  danske 
dermed  var  occuperet,  skulde  det  Dessein  paa  Norge  udføres  og  be- 
gyndes  nordenfra. 

Man  fandt  og  paa  et  Kart,  som  ved  Conferencer  af  bemeldte  Per- 
soner var  brugt,  at  der  var  tegnet  den  Route,  som  en  Gallei-Flaade 
kunde  tåge  og  gik  ganske  Norges  Søkyster  igjennem.  Af  Poul  Juels 
Papirer  saa  man,  at  siden  han  fra  sin  Amtmands  Charge  var  removeret 
for  sin  slette  Conduite,  havde  han  sonderet  Havnene  i  Norge,  gjort 
sig  bekjendt  Indløb  i  Fjorde  og  dermed  nogle  Aar  continueret.  Og 
hvor  han  selv  ikke  kom,  havde  derom  ført  Correspondance  med  andre 
der  boende  under  den  Prætext,  at  det  var  til  Kongl.  Tjeneste. 

Alt  dette  anfører  jég  saa  omstændeligt,  saasom  jeg  ikke  gjerne 
vilde,  at  hvad  jeg  siden  min  Ankomst  jjaa  Nordlandene  har  remarqueret 
om  Russerne,  skulde  ansees  uden  Grund  at  være  reflecteret  paa. 

Thi  saasom  jeg  selv  har  eftersøgt  og  decouvreret  med  stor  Møie 
og  Omkostning,  hvad  som  er  ommel dt  og  mere,  har  selv  været  i  den  an- 
ordnede Commission,  har  og  desforuden  fundet  Leilighed  til  at  faa 
Bevis  herom,  mere  end  nogen  anden,  saa  den  høisalige  Konge  er  alt 
i  sin  Tid  allerunderdanigst  rapporteret,  saa  har  jeg  holdt  for,  at  jeg 
havde  mig  meget  at  forekaste,  om  jeg  ikke  efter  saadanne  Anled- 
ninger tog  nøie  i  A  gt,  hvad  som  kunde  forekomme  mig  at  fortjene 
nogen  billig  Soup^on. 

Det  er  vist  og  incontestable,  at  Russerne  i  det  Distrikt  ved  Sø- 
kysterne  fra  Kola  til  Archangel  alt  siden  1729,  da  jeg  kom  til  Nord- 
landene, og  vel  8  5.  9  Aar  tilforn  har  idelig  søgt  ved  Fartøier  at  gjøre 
sig  Finmarken  og  Nordlandene  bekjendte,  og  naar  de  ere  med  deres 
Fartøier  nogensteds  indkomne,  har  de  tåget  Information  om  Situa- 
tioneu,  om  Havne,  Fjorde  og  Landets  Strækninger,  hvilket  alt  har 
langt  overgaaet  den  Curiosité,  som  en  Fremmed  ellers  kan  holdes 
tilgode. 

Naar  man   har  betragtet  de  faa  Varer,   som   disse  Russer  ind- 
bringer   for  at  afhandle,  [(hvilket  dog  er  mod  Told-Ordinancen),   saa . 
befindes  de  saa  ringe,  at  de  umuligen  kan  igjenvinde  de  Omkostninger, 
som  paa  saadanne  Reiser  gjøres  og  aldeles  ikke  kan  komme  op  mod 
den  Hazard,  som  Folk  og  Fartøier  exponeres  for.    Imidlertid  har  de 


SMAASTYKKER.  491 

bragt  8ig  til  saadan  .  .  .  .  ^j  af  Landet  ved  Søkysterne,  at  der  vel 
ingen  af  Landets  egne  Indbyggere  skal  kunne  rose  sig  af  at  være 
saavel  overaU  bekjendte.  De  Russer,  som  for  nogle  Aar  siden  satte 
deres  Fartøier  paa  Land  i  Senjens  Fogderi,  som  er  et  af  de  nordiske 
Fogderier  i  Nordlandene,  kunde  have  kommet  gjennem  Finmarken  til 
deres  Land,  men  de  reiste  med  en  Bondelensmands  Pas  Landet  igjen- 
nem  til  Throndlgem,  da  de  der  kom,-  erholdt  de  Friskyds-Pas  tilbage 
gjennem  Nordlandene  og  Finmarken.  I  Nordlandene  skilte  de  sig  fra 
hinanden  og  opholdt  sig  i  adskillige  Distrikter;  nogle  gik  ogsaa  til 
Bergen.  Men  alle  gik  dog  igjen  til  Rusland,  paa  det  sidste  igjennem 
Nordlandene  og  Finmarken." 

(Forøvrigt  handler  Bredals  Forestilling  om  Maaden,  hvorpaa  Rus- 
serne fra  Søsiden  kunde  gjøre  et  Angreb  paa  det  noixllige  Norge,  og 
om  de  hensigtamæssigste  Midler  til  at  møde  et  saadant  Angreb.  Han 
ender  med  en  Bøn  til  Gud  om  at  afværge  alle  farlige  Anslag  mod 
Kongens  Riger  og  Lande  og  en  Forsikring  om  sin  egen  „gode  og 
retskafne  Intention.") 

L.  D. 


4. 
En  liden  Krønike,  nedskreven  i  et  gammelt  Missaie. 

Som  bekjendt  kjendes  intet  Spor  til,  at  Bogtrykkerkunsten  er  bleven 
udøvet  indenfor  Norges  Grændser  førend  henimod  Slutningen  af  Chri- 
stian den  Fjerdes  Tid.  Selvfølgelig  ere  dog  langt  tidligere  Udlandets 
Presser  blevne  benyttede  til  Trykning  af  Skrifter,  forfattede  af  Nord- 
mænd  eller  udgivne  til  Brug  i  Norge. 

De  ældste  Bøger  af  den  Art  ere  de  to  mærkelige,  efter  den  for- 
tjente £rkebiskop  Erik  Walkendorfs  Foranstaltning  udgivne  Kirke- 
bøger;    Breviarium  Nidrosiense;  Paris  1519.  8^©,  og  Missaie 


*)  Aabent  Ram. 


492  SMAASTYKKER. 

pro  USU  totius  regni  Norvegiae  secundum  ritum  sancte 
metropolitane  Nidrosiensis  ecclesie.    Haun.  1519.    Fol. 

Af  disse  to  for  den  katholske  Gudstjenestes  fiistorie  i  vort  Land 
vigtige  Bøger  hører  den  ene,  nemlig  Breviariet,  til  de  allerstørste  lite- 
rære Sjeldeuheder.  Noget  aldeles  fuldstændigt  Exemplar  existerer 
neppe  nogetsteds.  Det  bedste  findes  paa  det  kgl.  Bibliothek  i  Stock* 
holm  og  vil  ved  Qjælp  af  et  Exemplar  paa  det  store  kongelige  Biblio- 
thek  i  l^øbenhavn  rimeligvis  kunne  gjøres  nogenlunde  fuldstændigt^ 
men  Bogens  Titelblad  har  man  endnu  intetsteds  kunnet  opdage.  Vort 
Universitetsbibliotheks  Exemplar  er  defect.  Det  kunde  være  meget 
at  ønske,  at  dette  Skrift  maatte  blive  optrykt  paany,  f.  Ex.  somUni- 
versitetsprogram.^) 

Ulige  flere  Exemplarer  ere  blevne  reddede  af  Missalet,  hvi& 
store  Format  synes  at  have  bevaret  det  for  flere  af  de  Fataliteter, 
der  åltid  true  smaa  Octaver.  Det  store  kong^ige  Bibliothek  eier  3- 
Exemplarer,  vort  Universttetsbibliothek  ikke  mindre  end  fire,  (hvoraf 
et  synes  at  være  fuldstændigt),  det  Deichmannske  Bibliothek  ifølge- 
Gatalogen  to,  nu  dog  kun  et,  det  Throndlgemske  Videnskabsselskab  tre. 
Ogsaa  i  Bibliotheker  i  Sverige  og  Udlandet  tør  detantages,  at  Exem- 
plarer forefindes. .  Et  saadant  fandtes  efter  Elevenfeldts  Vidnesbyrd 
1743  i  det  kongelige  Bibliothek  i  Paris.^) 

Hvad  der  her  har  foranlediget  disse  Bemærkninger  er  imidler- 
tid ikke  Missalets  eget  for  Liturgiens  Historie  vigtige  Indhold,  men 
den  Omstændighed,  at  man  i  flere  af  de  levnede  Exemplarer  flnder 
Optegnelser  af  historisk,  især  personalhistorisk  eller  localhistorisk  Ind- 
hold. Det  er  som  bekjendt  en  gammd  Skik  at  ned^rive  Familiebe- 
givenheder  og  andre  Hændelser  i  store  og  velindbundne  Bøger,  for* 
nemmelig  I^bler,  og  til  dette  Brug  synes  Missalerne  jevnlig  at  have 
været  anvendte.    Udentvivl  har  enhver  Hotedklike  været  tflpMgtet  at 


*)  Breviariet  er  orohyggeligt  beskrevet  af  Chr.  Bruun,  Åardberetninger 
fra  det  store  kongelige  Bibliothek,  1,  S.  868--^275.  Seedog  ogsaa  K. 
Nyerup,  Historisk-statistisk  Skildring  af  Tilstanden  i  Daamark  og 
Norge  i  ældre  og  nyere  Tider,  B.  2.     Kbh.   1804.  S.  449—451. 

^  Magazin  for  Reiseiagttagelser,  udgiyet  af  R.  Nyerup.  Tredie  Bind, 
Kbhvn.  1823.  S.  462.  Ezemplaret  havde  tilhørt  den  i  Syraarskrigens- 
Historie  bekjendte  Christiern  Munk,  og  en  anden  Eier  havde  deri  ind* 
skrevet  nogle  religiøse  Bim,  som  Klevenfeldt  meddeler. 


SMAASTYKKER.  493 

anskaffe  et  Exemplar  af  denne  for  det  hele  Labd  bestemte  Bog,  hvis 

__  % 

Kjøbere  desforuden  endog  fik  Tilsagn  om  40  Dages  Åflad  „de  thesaoro 
militantis  ecclesiae*'.  En  Tidlang  ere  Exemplarerne  da  forblevne  ved 
vedkommende  Kirker  eller  Præstegaarde,  og  i  den  første  Tid  efter 
1587  udentTivl  fremdeles  i  nogen  Grad  blevne  benyttede  ved  Guds- 
tjenesten, indtil  man  efterhaanden  fik  bedre  og  tidsmsessigere  Ålterbø- 
ger.  Præsterne  have  da  i  dem  indført  Fortegnelser  over  sit  Inven- 
tarium  og  sit  Mensalgods  samt  undertiden  ogsaa  en  series  pastorum, 
niærkeligere  Dødsfiild  o.  s.v.  I  det  ene  afvortUniversitetsbibliotheks 
Exemplarer,  der  har  tilhørt  Beitstadens  Kirke,  findes  saeiledes,  foruden 
e  1568  nedskreven  Liste  over  Kaidets  Mensalgods  og  Landskyld  samt 
en  Præsterække  fra  17de  Åarhundrede,  ogsaa  et  „Register  paa  den- 
nem,  der  have  deres  Kirkebolke'*^),  optaget  1601  af  Oluf  Nielssøn,  samt 
et  af  samme  Mand  1614  nedskrevet  Register  over  nogle  Kaldsarchivet 
tilhørende  Adkomstbreve  og  Documenter.  I  et  andet  Exemplar,  det 
formentlig  fnldstændige^  4er  ogsaa  har  hørt  gjemme  nordenQelds,  findes 
antegnet,  paa  hvilke  Dage  Kirmessen  eller  Aarsdagen  for  Kirkernes 
Indvielse  feiredes  i,,Neess^' (formodentlig  Annexet  af  dette  Navn  under 
^jngns^  tid  gere  Ørlandets,  Præstegjeld)  og  i  AaQorden').     I  det 


0  I  Fortiden  yare  Kirkegaardeoe  inddelte  i  „Bolker*',  saa  at  eDhvef 
Fjerdiog  i  Bygden,  og  inden  Fjerdingen  en  hyer  Gaard  hayde  sin  be- 
stemte Part  til  Graysteder.  £n  udførlig  Opiysning  om  denne  gamle  Byg- 
deskik  findes  i  G.  Milzoyii  Fresbyterologia  Wos-Hardangriana,  Hafn. 
1679,  4.  p.  10,  hyor  det  heder  om  Kirkegaarden  paa  Voss:  „Gonsideran- 
dnm  se  nobis  exhibet  coemeterinm  hnjus  templi,  quod  in  tot  diyidi- 
tnr  partes,  in  quot  Parochiam  hane  olim  diyisernnt  raajores  nostri, 
hoc  est  octo.  Etenim  nnicuique  Octonariam  snnm  proprium  certum- 
que  in  coemeterio  snos  hamandi  mortnos  assignftrunt  locum,  qnera 
sua  lingua  Bolk,  hoc  est,  quasi  tu  dixeris  classem  seu  partem  appel- 
larant,  y.  g.  Dørfyedals  Bolken,  Gunlfjerdiiigs  Bolken  etc.  Octo 
iUis  praenominatis  adjeeerunt  nonam,  quam  Ut  le  Bolken,  id  est 
extraneomm  classem,  yocamnt  A  peregrinis  apnd  nos  defunctis  hu- 
moqne  mandandis  pie  destinamnt/*  Sammenlign  N.  Nicolaysen,  Nor- 
ske Fomleyninger  S.  358. 

^  At  kjende  disse  Dage  kan  stundom  have  sin   Betydning    for    Bestem- 
melsen af  Diplomers  Datering»     Notitseme  hidsættes  derfor: 
Aug.  10  (Lauren tius  Martyr).  Hoc  die  dedicacio  ecclesie  Sancti  Andree 

in  Neess. 
6  Oet.     (Die  Eskilli  Episcopi  &   Martyris).     Hoc    die    est   dedicacio 

ecclesie  Sancti  Johannis  baptiste  in  Aafjorden. 


494  SMAASTYKKER. 

tredie  Exemplar,  som  har  tilhørt  Ringebo  Kirke,  findes  et  Inventarium, 
optaget  1557,  og  i  det  igerde,  som  hidrører  fra  Ytterøen,  foruden  et 
Inventarium,  som  Biskop  Hans  Gaas  har  ladet  Præsten  forfatte,  flere 
i  Galendariet  anbragte  Nedtegnelser  (af  to  Hænder)  over  Kamiliebegi- 
venheder  i  .^'tedets  Præstefamilier  mellem  Aarene  1556 — 1617,  hvorved 
en  Presbyterolog  vilde  kunne  forbedre  de  i  Erlandsens  Skrift  meddelte 
Oplysninger  i  denne  Retning.  Ogsaa  to  af  de  kjøbenhavnske  £xem- 
plarer  udmærke  sig  ved  lignende  Annotationer^).  Saa  er  ogsaa  Tilfældet 
med  de  throndl^jemske,  af  hvilke  man  i  det  ene  Exemplar  vil  hnde  en  ret 
interessant  Præstehistorie  for  Aamot  i  Østerdalen,  hvor  dette  ^tsaa 
har  hørt  hjemme.  Exemplaret  i  det  Deichmannske  Bibliothek  har 
tilhørt  Holtaalens  Kirke  og  indeholder  nogle  Smaanotitser  om  Kaldet.^) 
I  et  af  de  throndhjemske  ExempJarer,  hvilket  tilhører  Broder 
Knudtzons  Donation,  forefindes  i  Galendariet  ikke  ganske  faa  annali- 
stiske  Optegnelser,  der  tilsammen  kunne  betragtes  som  en  liden  Krø- 
nike. Denne  sees  at  have  været  nedskreven  paa  Vårdals  Præstegaard 
af  en  derboende  Sognepræst,  hvis  Navn  dog  ikke  kan  udfindes,  da 
den  Kundskab,  man  har  om  dette  Præstegjelds  Geistlighed  i  det  aex- 
tende  Aarhundrede,  er  utilstrækkelig  og  dertil  synes  at  være  upaalide- 
lig.  Antegnelserne,  der  i  Originalen  ikke  ere  ordnede  efter  Aarstal, 
men  efter  Maaneder  og  Datum,  ere  her  bragte  i  Aarbogsform.  Nogle 
Annotationer  ere  udeladte. 


Anno  Domini  1537  om  Poske  tid  rømde  Ercke  bisp  Oluff  af 
Trondem  till  Holiaod.  Om  Sommeren  derefter  bleff  Norlandenn 
røffuit. 


*)  Cbr.  BruuDs  Aarsberetninger,  1,  S.  263 — 268,  livor  ogsaa  Missa  let 
og  de  i  Kjøbenhavn  værende  Exemplarer  deraf  fiodes  beskrevne. 

')  Her  findes  bl.  A.  om  en  af  Stedets  Præster  følgende:  „Her  Michel 
Jonssøn  døde  1629  in  Martio,  der  han  haifde  leffuit  hundrede  och 
femten  Aar,  og  er  dette  i  Sandhed  at  referere,  at  ther  han  lang  thidt 
haffde  veret  uden  tender,  da,  nogle  aar  før  handt  døde,  udvoxte  der 
nogle  udi  hans  mundt,  spitze  lige  som  smaa  Grise  tender.  Lectori 
vera  narro.  Scripsi  in  curia  parochiali  Holtaalen  1630  11  Februariipso 
die  yisitationis.  P.  I.  S.  S.  N.  (o:  Petrus  Jani  Schelderap,  Superinten- 
dens  Nidrosiensis). 


SMAASTYKKER.  495 

Eodem  anno  S.  Johannis   Aften   bleff  Bisp  Mogens   ij   Hammer 
fangit  aff  Her  Trudt  Gregerssen  och  førd  till  Danmarch. 

Eodem  bleff  Christiernus  eius  nominis   tertius  kronit  i  Kiøben- 
haflfh.*) 

1570.   Dec.  10.    Initiatus  sum  sacris  ordinibus  a  M.  Francisco  Super- 
•int.  Asloiæ. 

1574.  Octobr.  3.    Hørtes  der  en  Tromme  i  Schoffuen  hans  Matz  By '). 

1575.  Dominica  Trinitatis  tog  Peder  Knudzen  ^)  Kyrckens  Pending  her 
aff  Wardall  efter  Loduig  Muncks  Befaling,  som  Stigscriffiier  hade. 

1575.  Juli.  Saa  stor  en  Hede,  at  mange  Bygders  Korn  opbrende  paa 
Ågeren  bode  ved  Søenn,  Ringerige,  Hadeland,  Toten  och  her  wdi 
Wardall,  och  warede  same  Hiede  till  den  27  Julii. 

1576.  Idibiis  Febr.  Fuit  in  Wardall  Sueno  Nicolai  Hallandus.  Eodem 
die  visitayit  templum  M.  Joannes  Nicolai,  Asloen.  &.  Hama. 
Episcopus.  Eodem  die  facta  idolorum  desolatio  &  destructio 
huius  templi. 

Anno  domini  1576  om  Sommerenn  ginge  en  stor  Pestilentz  ij 
Olborg  ij  Danemarck,  saa  mange  .  .  .  lige  Folch,  helst  och  af 
di  ypperste,  hensoffuede.    Anno  1583  itidem. 

1577.  Mari  Visitavit  hie  templum  D.  Nicolaus  in  Gran,  praepositus. 
Anno  domini  1577  paulo  ante  solis  ortum  18  Julii  vir  reueren- 
dus  ex  hac  miseriarum  calamitatumque  valle  in  perpetuam  cum 
piis  felicitatem  Magister  Torbernus  Olaus^),   Ecclesia  Totensis 


^)  Die«e  3  Notitser  synes  at  hidrøre  fra  en  ældre  Haand. 
®)  Udentvivl  den  saakaldte  Dyste-Tromrae,  om  hvilken    fortælles    i  A. 
Fayes  norske  Folkesagn,  S.   66. 

■)  Foged  paa  Thoten,  see  Norske  Magasin,  2,  paa  flere  Steder.  Om  hans 
Fader,  Knud  Pedersen,  see  H.  Rørdam,  Kjøbenhayns  Universitets  Hi- 
storie, 1,  S.  654  fgg.  Broderen  Morten  var  Kannik  i  Hamar;  hans 
interessante  Stambog  findes  i  Ny  kirkebist.  Samll.,  S,  S.  658. 

*)  Mag.  Thorbjørn  Olafssøn  af  Familien  Skaktavl,  var  første  evange- 
liske Sognepræst  paa  Thoten,  hvilken  Stilling  han  ifølge  den  under 
hans  Billede  i  Sognets  Kirke  anbragte  Inscription  skal  have  tiltraadt 
1537.  Hans  Dødsaar  har  ellers  været  angivet  til  157  J.  Han  om- 
tales paa  flere  Steder  i  vore  historiske  Kildeskrifter,  saaledes 
f.  Ex.  i  Samll.  t.  N.  F.  Sp.  og  Hist.  3,  S.  336,  men  maa  ikke 
forvexles  med  en  anden  samtidig  Mag.  Thorbjørn  Olafssøn,  der 
var    første    lutherske    Biskop    i    Throndhjem.       Det    sidste    Spor, 


496  SMAASTYKKER. 

'pastor,  emigrauit  pladdeque  cum  patribus  vitam  finivit.  £iii8que 
fimus  templo  eidem  ab  omiiibas  Hammarenabitt  caaonids  smmiia 
cum  reuerentia  demandatum,  qaem  in  extremo  cum  omnibus 
bcDedictis  resnrrectnrum  credimus.  Habita  vero  oratione  ad 
ecclesiam  de  eios  vita,  nobilitatis  genere  et  obitn  D.  Garolus 
eiusdem  successor:  Hie  iiiTitatus  ad  coenam  m^gmun  fait  et 
venit,  Tenieosque  nem  reeasavit 

1577.  Novbr.  5.  Terrae  motos  magnos  bie  apud  nos  in  Wardallfiactus 
est    Quod  sequatur,  yidemus. 

1578.  Anno  domini  1578  die  ipso  pascbatis  euiia  reuerendi  viri  D. 
Petri,  pastoris  eoclesiae  Oidali  in  Walldris  tota  ofunor  com- 
busta. 

1578.  Junii.  Beginte  disse  Mend  i  WardaU  at  giøre  di  Stoche  Bure 
po  Seuølld  Skoa  efiter  Fogdens  -Peder  Enudzens  Befaling. 

1578.  Anno  78  bafier  wert  møget  tørt, 

Bøndeme  til  Oslo  god  Wey  med  LandsJdlld  ført. 

1579.  Idibos  Martiis  blev  Daffin  Hondt  begraffcdt  och  lagd  ij  Kijste, 
huilche  icke  tilforn  skied  war  her  med  nogen,  men  den  tid 
bleff  først  optagitt  aff  mig,  befeilldt  for  Orsages  Skylldt 

1579.  May  15«  Det  er  gamelt,  at  du  skall  Hø  til  Halnardi  haffue, 

Uden  dine  Heste  skall  den  bare  Jord  graffoe. 
Men  anno  1579  war  icke  Hø  eller  Halm  til  di. 

1580.  Febr.  Scbolast.  Virg.  Døde  Nils  Stub,  Laugmand  i  Oslo. 

1581.  Oet.  7.  Døde  velvise  Mand  Niels  Krabbe  paa  Toden.  Sønndag 
tilforn  bleff  Mogens  Buale  ijOslo  begraffuit.  Lige  som-demerck- 

'  lige  Mend  fuldes  megit  i  Krig  och  Orlog  emod  deris  Fiender 
tilsammen,  saa  fuldes  di  ocbsaa  sammen  till  Jorden  en  Wey 
till  deres  euige  Wenner^) 


som  kjendes  til  Familien  Skaktavl,  turde  være  i  Aktstykker  yed- 
kommende  Staden  og  Stiftet  Aarhuas,  udg.  af  J.  R.  Hubertz,  B.  3. 
(KbhvD.  1845)  S.  345' — 346,  hvor  der  omtales  to  gamle  Jom- 
fruer, „fødde  i  Norge  af  den  gamle  norske  Adel,  fædrene  Side 
Schachtaffel^S  (i^r  levede  i  Aarhus  1746  i  yderst  smaa  Kaar  med 
en  Ilden  Naadepenge  af  Christian  VI. 
^)  Medens  Mogens  Svale,  en  Landsdommersøn  fra  Fyn,  der  gjennem 
Forbindelse  med  Christiern  Munk  paa  Akershus  kom  til  Norge, 
længe  har  været  bekjendt  for    sin    fremtrædende  Deltagelse   i  Syv- 


SMAASTYKKER.  497 

1582.  3  Mart.  Døde  velbyrdige  Høstru  Margrette  paa  Samsal  udi 
Suabo.O 

1^.  Augusti.  Døde  gudf  rictig  wellærd  Mand  Her  Claus  Hiort,  Prouist 
offuer  Hadelands  Prosteri  och  Sogneprest  paa  forne  Hadeland, 
och  fem  af  hans  Barnn  och  hans  Capellan,  och  døde  paa  Hade- 
land well  500  Personer. 

1583.  Octbr.  Wijnter  Nothen  døde  først  af  Pestilentz  en  Basker  paa 
Jerstad,  och  samme  Siugdom  warett  ind  till  andet  Aar  1584 
Winter  Dagen,  och  tha  stylltes  och  bleff  hendød  700  Personer, 
som  Hr.  Jens  Capellan  sagde  mig.  Men  Hr.  Carl  selv  siger, 
at  det  var  900.*) 


aarskrigen  sjarndenfjelds,  skjønt  hans  Dødsaar  hidtil  ikke  yicfstes, 
har  Nils  Krabbe  været  saagodtsom  ubekjendt.  Det  eneste  Bted, 
hvor  han,  saavidt  jeg  ved,  har  været  nævnt  (H.  Strøm,  Physisk- 
økonoraisk  Beskriyelse  over  Egers  Præstegjeld,  Kbhvn.  1784, 
S.  272),  maatte  nemlig  forekomme  saa  mistsenkeligt,  at  det  ikke 
syntes  at  fortjene  Tiltro,  da  Strøm  sammesteds  gjør  Mogens  Svale 
til  svensk  Anfører.  Strøms  Ord  ere  disse:  „Anføreren  paa  de 
Svenskes  Side  skal  have  hedt  Mons  Svale,  og  paa  de  Norskes  Side 
skal  en  ved  Navn  Krabbe  have  ført  Krigen,  hvoraf  det  Ordsprog 
skal  være  kom  men  at  kalde  enhver  Støi  og  Allarm  Krabbe-Krigen, 
som  her  endnu  er  brageligt/*  Yi  see  altsaa,  at  der  virkelig  er 
nogen  Sandhed  i  Strøms  efter  Folkesagnet  nedskreme  Ord.  Om 
vor  Nils  Krabbe  er  den  samme,  der  nævnes  to  Ghange  i  Absalon 
Pederssøns  Capitelsbog  (Norske  Magasin,  1,  S.  301  og  329),  er  usikkert, 
dog  er  det  ikke  nsandsynligt,  at  dette  er  Tilfældet.  Ved  „Krabbe- 
krigen"  har  man  almindeligvis  alene  forstaaet  Svenskekrigen  under 
Frederik* III  og  Carl  Gustav,  men  der  er  Intet  i  Veien  for,  atogsaa. 
Syvaarskrigen  søndenfjelds  kan  have  været  kaldet  Krabbekrigen^ 
ligesaavel  som  den  stundom  hed  Svalekrigen.  Dette  er  saameget 
rimeligere,  som  Strøms  Bemærkning  om,  at  „Krabbekrig"  paa  Eker- 
kanten  bruges  for  Uroligheder  i  Almindelighed,  fremdeles  holder 
Stik  (hvad  jeg  selv  har  havt  Anledning  til  at  iagttage),  hvilket 
langt  lettere  lader  sig  forklare  som  hidrørende  fra  den  ældre.  Egnen 
selv  berørende  end  fra  den  senere  paa  andre  Kanter  førte  Feide. 
Et  Sagn,  jeg  selv  har  hørt,  om  at  Svensken  i  sin  Tid  skjød 
paa  Vestfossen,  maa  ogsaa  stamme  fra  Syvaarskrigen,  skjønt  det 
nu  fortælles  med  det  anachronistiske  Tillæg,  at  han  tog  Feil  af 
Vestfossen  og  Kongsberg. 

')    Svadebo,  den  gamle  Benævnelse  paa  en  af  Bygderne  i  Ringsaker. 

^)    Denne  Notits  angaar  altsaa  Pesten  paa  Thoten. 

Hist.  Tidsskr.  IV.  ^^ 


498  SMAASTYKKER. 

1584.  Jan.  Hen  soffnit  velwis  och  forstandig  Mand  Pouil  Anderssøn, 
som  war  Laugmand  her  i  Opiandenn,  och  war  han  icke  wden 
ett  Aar  Lagmandt. 

1584.  16  Febr.  Hen  soff  i  Herren  gudfinctige  och  wellact  Høstru 
Karine  paa  Hoffwyn,  salig  Her  Bordz  EfterleuerskeOf  och  blaff 
begrafiiiit  hæderUgen  i  Stange  Kierke  then  første  Martii. 

1584.  19  Julii.  Døde  hæderlig  og  gudfryctige  Quinde  Gulog,  Hr.  Carls 
paa  Toden,  aff  Pestilentz  med  en  af  sine  Piger,  Margareta  wed 
Nafih^.  Gud  gifiue  dennom  en  glædelig  Opstandelse.  Och  den 
Tid  war  paa  Toden  hen  død  noget  paa  det  fierde  Hundrit. 

1585.  19  Sept.  giorde  erlig  og  velbiurdige  Mand  Henrich  Brochenhuss 
sitt  andett  Brølup  med  gudfryctig  och  welb^urdige  Jomfru 
Doritte  Julsdatter  till  Mulen  ij  Oslo. 

L.  D. 


5. 

logle  Optegnelser  om  Adelen  i  Horge  i  det  16de  og  I7de 

Aarbnndrede. 

a. 
Blandt  Justitiarius  J.  Chr.  Bergs  genealogiske  Samlinger  i  Rigs- 
archivet  findes  de  nedenfor  meddelte  Notitser,   afekrevne  med  hans 


*)  Altsaa  Enke  efter  Hr.  Baard  Rolfssøn,  den  første  lutherske  Præst 
i  Stange,  som  kjendes.  Han  tilhørte  den  adelige  Slægt  Rosensværd 
eller  Hartgenger,  hvorfor  Enken  her  kaldes  „Hustru".  Rimeligvis 
var  den  i  Syvaarskrigen  bekjendtei  Rakkestad-Præst,  Hr.  Østen 
Baardssøn,  hans  Søn. 

)  Hr.  Carl  Thordssøn  Skonk,  rimeligvis  ligesom  flere  Præster  i  de 
største  Sognekald  paa  denne  Tid,  navnlig  i  de  oplandske  Bygder, 
af  Adel,  var  Sognepræst  paa  Thoten  fra  1568  (ved  Resignation 
af  Mag.  Thorbjørn  Olafssøn)  indtil  1593.  Hans  Datter  Catharina 
eller  Karin  blev  gift  med  disse  Annalers  Forfatter  den  29de  Octbr. 
1674,  hvilket  sees  af  en  her  ikke  medtagen  Antegnelse.  Et  Sagn  om 
Hr.  Carl  læses  i  mine  Bygdesagn,  1,  S.  21. 


SMAASTYKKER.  499 

egen  Haand,  og  med  Bemærkning  om,  at  de  hidrøre  fra  6.  Schønings 
Manuscripter.  De  synes  at  være  hentede  fra  en  mindre  god  Afekrift 
af  en  (nu  tabt?)  Original,  da  der  findes  flere  Feil,  som  blot  kanne  hidrøre 
fra  Mistbrstaaelser  og  Feillæsninger.  De  nedenfor  i  Klammer  satte  Ord 
tjene  til  at  udfylde  Steder,  der  ikke  have  kunnet  læses  i  det  oprin- 
delige  Manuscript,  medens  de  i  Parenthes  satte  Navne  m.  m.  ere  til- 
føiede  Forklaringer. 


Ao.  1534  14  Dage  efter  S.  Hansdag  stod  sal.  Iver  Jensens 
(Jemskjeg)  Bryllup  med  velbyrd.  Fru  Karine  Galde  paa  Thorn 
i  Borgesyssel. 

Ao.  1565^)  Thorsdag  næst  før  Palme-Søndag  (12  April)  døde  sal. 
Fru  Karine  Galde,  ligger  begraven  i  Opslo. 

Ao.  1570  den  2den  Søndag  i  Faste')  døde  Iver  Jensen  paa 
Fridsø,  ligger  begraven  i  [Hedrum]  EQrke. 

Ao.  1565  døde  sal.  Olof  Iversen  (Jernskjeg)  ved  Sortsø  Kloster 
i  Sverige,  der  han  med  sal.  Otte  Rud  var  fangen,  og  Otte  Rud 
14  Dage  ....') 

Ao.  1550*)  døde  sal.  PederHansen  (Litle)  til  Semb  ved 
S.  Michels  Tid. 

Ao.  1551  Thorsdag  næst  før  S.  Pauli  conversionis  (22  Januar) 
blev  velbyrdig  Peder  Iversen  (Jemskjeg)  fød. 

Ao.  1580  d.  25  Octob.^)  stod  hans  Bryllup  udi  Halmstad  med  ærl. 
og  velb.  Fru  Margrete  Broch  (o:  Brede  eller  Breide). 


^)  I  Mag.    t.  d.  Dan.  Adels  Hist.  S.  48  angives  hendes  DødAaar  til  1564. 
^)  0:  19  Febmar,   hvilket    Btemmer    med    Angiyelsen    i   N.    Nicolaysens 

Norske  Magasin  II  S.  141,    men   ikke  med  Indskriften  paa  Ligstenen 

i  Mag.    t.   d.   den    Adels  Hist.    S.    48,    hvor    Dødsdagen    angives    til 

7  Marts. 
^)  Derefter^    Otte    Bud    døde    11    Octbr.,    se    Eiler  Brockenhuus*8  hist. 

Kalenderantegn.,  udg.  af  J.  Gmndtvig,  S.  31. 
^)  Skal  være  1551,    se  Saml.    t.   d.    n.   Folks  Spr.  og  Hist.  II  S.  359; 

Hesselberg,    Efterretn.    ang.  Strømsø  By   S.   3   og  N.   Rigsregistr.    I 

S.  137. 

^)  I  LigprædikQpen  oyer  ham  angives  28  Octbr.  1579  som  Bryllapsda* 
gen,  roen  da  der  til  nærmere  Bestemmelse  tilføies:  Søndag  før  Si- 
monis  et  Judæ  Dag,  der  sely  er  28  Octbr.,  maa  ogsaa  her  en  Feil  finde 
Sted.  1579  falder  Søndag  før  Sim.  et  Jtldæ  Dag  paa  25  Octbr., 
som  vel  altsaa  er  det  rette. 


500  SMAASTYKKER. 

Ao.  1587  d.  11  Aug.  blev  vdb.  Jomfini  Emmerence  Peders- 
datter  (Jernskjeg)  fød  paa  Fredsø. 

Ao.  1593  d.  3  August  blev  velb.  Iver  Pedersen  (Jemslgeg) 
fød  paa  Fredsø. 

Aa   1587  døde  sal.  Fru  Karine  lyersdatter  (Jernskjeg)  paa 
Skjersnæs,  ligger  begraven  i  Sembs  Kirke. 

Ao.   1566  S.  Mortensaften  (10  Novbr.)  døde  sal.   Fm  Berret 
Iversdatter  (Jernskjeg)  paa  Thossø.^) 

Ao.  1592  døde  sal.  Olof  Kalips  paa  Tossø. 

Ao.  1596  d.  11  Januarii  døde  sal.  Pross  Lauritzen  (Hørbj), 
[Lagmand]  i  Skeen  og  ligger  begraven  i  Gjerpen  Kirke.') 

Ao.  1596d.  17  Oet  stod  velb.  Tønnes  Zittxuis  oe  Fru  Birthe 
Urops  Bryllup  paa  Varbjerg  Slot.^) 

Ao.  1604  døde  sal.  Fru  Kirstine  Iversdatter  (Jernskjeg) 
[Tirsdag]  den  5  Octob.  og  ligger  begraven  i  Gjerpen  Kirke.*) 

Ao.  1530^)  blev  Thonnsberg  Slot  brændt  af  de  Svetiske,  og 
blev  sanune  Tid  Thonnsberg  By  brændt  af. 

Ao.  1601  femte  Uge  i  Braste  [døde]  Axel  Ur  op  paa  sin  Gaard 
....  Yogen  (d:  Vognø  i  HaUand). 

Ao.  1602  døde  sal.  Hans  Pedersen  (Litle),  Norges  Oantzler, 
in  Octobris,^)  samme  Aar  noget  tilforn  døde  hans  saL  Søster  Fru 
Margretha,  Anders  Huitfelds  til  Hof  paa  Hurum. 

Ao.  1603  d.  28  Augnsti  stod  ærl.  og  velb.  Hans  v.  Mellens 


^)  Karine  Iversdatter  var  gift  med  Henrik  Urap  og  Berete  med  Olnf  Kalips. 

*)  Jfr.  N.  Nicolaysen,  Norske  Magasin  II  S.  160-62. 

^  Jfr.  Stamtavlen  i  Hofmans  Efterretn.  om  Dan.  Adelsro.  I  S.  63,  bvor 
Navnene  lyde  Thomas  Zitwitz  og  Beate  Urup. 

^)  Hun  var  Enke  efter  Pros  Lauritssøn. 

^  Maa  være  Feilskrift  for  1503;  jfr.  dette  Tidsskrift  I  S.  500  £.,  hvor 
imidlertid  Begivenbeden  urigtigt  er  henferrt  til  1502,  hvilket  allerede 
fremgaar  deraf,  at  Mats  Olssøn  overlevede  Hr.  Knut  Alfsaøn,  se 
Dipl.  Norv.  V.  No.  990,  jfr.  m.  No.  1012  og  Allen,  De  tre  nord. 
Bigers  Hist.  I  S.  31.1  f. 

^)  I  Hesselbergs   Efterretn.    ang.    Strømsø    S.  3  angives   hans  Dødsdag 

til  15  Novbr.  —  Med  Hensyn  [til  Familien  Litle    kan    bemærkes,    at 

er  den  samme,  .hvoraf  en  anden  Linie  kaldes  Basse,    hvorfor  det 

danske    Adelslexicon    (S.  32  No.  4    og  S.  330  No.  8}   feiler   ved    at 


SMAASTYKKER.  501 

Brylhip  paa  Fredsø  med  velb.  Jomfru  Emerence  Pedersdatter 
(Jernskj^). 

Ao.  1609  d.  31  Augosti  døde  sal.  Hans  v.  Mellen  ved  Seyers- 
leff  i  Lånte  Holst. 

Ao.  1611  d da  stod  velb.  Claus  Brochenhuus  og  Fru 

£merences  Bryllup  paa  Fredsø.^) 

Ao.  1614  døde  Jomfru  Ulf  vi  He  Iversdatter  (Jernskjeg)  til 
Mellø  d.  8  Aprilis  og  blev  begraven  i  Hedrum  Kirke  d.  21  Aprilis.') 

Ao.  1615  in  Augusto  døde  sal.  Iver  Pedersen  (Jernskjeg)  til 
Radstvig,^)  hvis  Sjel  Gud  haver,  ætat  22  eodem  mense. 

Ao.  1612  blev  velb.  Hans  Brochenhuus  fød  d.  9  Novemb.  og 
døde  1613  d.  18  M^L 

Ao.  1613  d.  10  Octob.  blev  velb.  Eylert  Brochenhuus  fød 
paa  Fredsøe. 

Ao.  1614  blev  velb.  Jomfru  Margretha  Brochenhuus  fød  i 
Halland. 

Ao.  1614  d.  28  Aprilis  døde  velb.  Anders  [Green],  Norges 
Riges  Gantsler,  i  Opslo.O 

Ao.  1616  d.  4  Octobris  kaldte  Herren  Hr.  (I)  Peder  Iversen 
(Jemslgeg)  til  Fredsø,  hvis  Sjel  Gud  have,  paa  Fredsøe. 

Samme  Aar  in  Augusto'^)  døde  saL  Christian  Friis^  Gantsler 
i  Danmark,  i  Opslo. 

Ao.   1617  d.  2  Januarii   døde    saL   Fru  Margretha  Broch 


op^e  to  særskilte  Familier  med  forskjelligt  Yaaben.  Af  den  Slægt, 
der  eiede  Ctearden  Sømp  i  Sjælland,  og  hvis  Yaaben  er  rigtigt  angi- 
vet  men  urigtigt  tegnet  paa  sidstnævnte  Sted,  optog  nemlig  en  Gren 
Navnet  Basse  efter  sin  mødrene  Slægt,  og  dette  bar  formentlig  «gsaa 
været  Tilfældet  med  den  anden  Gren,  der  benævnes  Litle. 

^)  Jfr.  (Dansk)  Hist.  Tidsskr.  4  R.  6  B.  S.  157,  hvor  Fru  Emerences 
første  Mand  urigtigt  kaldes  Palle  v.  Mehlen. 

*)  Jfr.  Magazin  t.  d.  dan.  Adels  Hist.  S.  48. 

^  3:  Bostock,  se  Saml.  t.  d.  n.  Folks  Spr.  og  Hist  I  S.  375  og  A. 
E.  Eriksen  „0m  Halvard  Gunnarssøn  og  hans  Skrifter**  i  Progr.  for 
Aars  og  Voss's  Skole  1870. 

*)  Se  om  ham  T.  Beckers  „Orion*',  II  S.  352—74. 

^)  29  Juli  ifølge  den  over  ham  holdte  Ligprædiken  af  Mats  Jenssøn 
Medelfar  (Kbhvn.  1617.  4). 


502  SMAASTYKKER. 

P 

(3:  Brede  elter  Breide)  paa  Fredsøe,  hvis  Sjel  Gud  have,  sal.  'Peder 
Iversens  til  Fredsøe,  3  Maaneder  efter  sin  velb.  Hosbond.^) 

b. 

De  følgende  Notitser,  der  egenhændigt  ere  nedskrevne   af  XTrn 
Brynhilde  Theiste,  gift  med  Anders  Friis  til  Landvig,    finde» 
i  Universitets-Bibliotbeket   i  Christiania  og  synes  tidligere    at    have 
staaet  i  en  Bog  in  4to.  (Jfr.  Saml.  t.  d.  n.  Folks  Spr.  og  Hist.  III 
S.  387). 


Anno  1673  den  5  Novbr.  stod  vores  Bryllup  paa  Landvig  Gaard 
i  Nedenes  Len.  Gud  give  os  Lykke  og  Velsignelse,  timelig  Yelfærd 
og  evig  Salighed.    Amen. 

Brønelle  Theiste. 
£!gen  Hand. 

Anno  1674  Natten  til  den  27  xber  El.  2  efter  Midnat  er  vores 
første  Datter  Pernille  Cathrine  Friis  fød  paa  Land\ig  Gaard.  Gud 
lade  hende  paa  denne  Verdens  0  christelig  leve  og  salig  dø.     Amen, 

Anno  1677  d.  1  Juli  Klokken  2  efter  Middag  haver  Guid  kaldet 
hende  af  den  syndige  Verden,  da  hun  var  2J  Aar  8  Dage.  Gud  give 
hende  med  alle  sine  udvalgte  en  glædelig  Opstandelse. 

Anno  1675  d.  12  xber  blev  vores  anden  Datter  fød  paa  Landvig 
Gaard  etc.,  hvilken  Gud  strax  udi  Fødselen  henkaldet. 

Anno  1678  Natten  til  d.  23  Januari,  som  var  en  Onsdag,  blev 
vores  3die  Datter  Pernille  Cathrine  Friis  fød  paa  Lunde  Gaard.  Gud 
lade  hende  opvoxe  udi  sin  sande  Frygt  til  alle  christelige  og  adelige 
Dyder,  Gud  til  Ære,  os  hendes  Forældre  til  Glæde  og  hende  selv  til 
timelig  Velfærd  og  evig  Salighed.    Amen.*) 

Anno  1680  den  19  Martij,  som  var  Fredag,  Klokken  4  Eftermid- 


^)  Jfr.  Ligprædikenerne  over  dem  af  Hans  Jacobsen  Jersin,  Sogneprest  i 
Hedrum,  udgivne  tilsamraen  i  Kbhvn.  1617.  4. 

')  Hun  blev  gift  med  Jacob  (eller  Kils)  Pederssøn  Stockdorph,  „eD  ringe 
Gnldsmed'*;  deres  Søn,  Caspar  Johan  Christian  S.,  kaldte  sig  Friis, 
boede  endnu  1763  i  fattige  Omstændigheder  paa  Hananger  Gaard 
paa  Lister  og  nød  endda  24  Rdlr.  aarlig,  som  tillagdes  ham  af  sal. 
Dronning  Lovisa  for  hans  paaberaabte  Adelskabs  Skyld.  (Efter  Bela- 
tion  fra  Pastor  Tyrholm,  se  J.  C.  Bergs  geneal..  Saml.  i  Rigsarch.). 


SMAASTYKKER.  503 

dag  blev  vor  Søn  Casper  Johannis  Friis  fød  paa  Haaangger  Gaard. 
Opfyld  og  velsigne,  o  Gud,  hans  Hjerte  altid  med  ret  sandfærdig  Gud- 
frygtighed,  hans  Krop  med  bestandig  Helsen,  hans  Levnet  med  chri- 
stelig  Tugt  og  Erlighed,  og  giv  hannem,  hvad  hannem  her  timelig 
og  der  evindelig  kan  være  gavnlig,  og  om  det  er  dig,  o  Gud,  beha- 
gelig, da  mætte  hannem  med  et  langt  Liv,  og  betee  hannem  din 
Salighed.    Amen. 

Anno  1686,  Natten  til  d.  23  7tembr.  El.  4  efter  Midnat  er  vores 
Søn  Tønne  Magnus  Friis  fød  paa  Hanangger  Gaard.  0  trofaste  Gud 
lad  hannem  opvoxe  udi  din  sande  Kundskab,  dig  til  Lov,  Pris  og 
Ære,  og  efter  St.  Povels  Formaning  til  Lydagtighed  imod  sine  For- 
ældre,  saa  det  efter  din  naadige  Foijættelse  kunde  gaa  hannem  vel, 
at  han  maatte  længe  leve  paa  Jorden  og  siden  med  alle  dine  udvalgte 
Bøm  nyde  den  evige  Glsede  og  Salighed.    Amen. 

Brøneile  Theiste 
Egen  Hand. 

H.  J.  H. 


6. 


Hegle  Reisebemærkninger,  nedskrevne  1757  af  Hils  Collin. 

Mellem  det  Throndhjemske  Videnskabers  Selskabs  Haandskrifter 
findes(No.  280,  Fol.)  en  Reisedagbog,  der  ifølge  en  senere  tilføiet  Be- 
mærkning  hidrører  fra  „Amtmand  Collin".  Disse  Optegnelser  bære 
de  mest  utvetydige  Vidnesbyrd  om,  at  de  ere  nedskrevne  ene  og  alene 
til  sin  Forfatters  private  Nytte  eller  snarestJTidsfordriv,  idet  de  endog 
indeholde  flere  (her  naturligvis  udeladte)  Ting  af  den  Natur,  at  denne 
ikke  let  kan  have  tænkt  sig  fremmede  Læsere.  Heller  ikke  er  Rei' 
sens  Aarstal  angivet  i  Haandskriftet,  men  at  denne  er  foretaget  i 
Aaret  1757,  fremgaar  af  Forfatterens  egen  Ytring  i  en  af  ham  efter- 
ladt  trykt  Afhandling.^)    Af  samme  Afhandling  fremgaar,  hvad  ogsaa 


^)  Ora  de  gangbareste  Misbruge  yed  den  Norske  Skov-Huusholding,  (Ny 
Saml.  af  det  Kgl.  Norske  Videnskabers  Selskabs  Skrifter,  B.  1,  Kbhn. 
1789,  8.  72). 


504  SMAASTYKKER. 

selve    Reisebeskrivelsen    antyder,    at   det    offentlige    Hverv,      hvori 
Collin  reiste,  angik  de  i  Østerdalens  Almindinger   foretagne    Ryd- 
ninger.    Som  bekjendt  havde  Regjeringen  under  6  Mai  1754  ndgrvet 
en,  som  det  senere  viste  sig,  yderst  uheldig  Forordning,  ved  hvilken 
en  General-Landmaaler  i  Forening  med  vedkommende  Lensmand  og 
fire  Lagrettesmænd  skulde  opmaale  og  udvise  hvem,  der  ønskede  det, 
Pladse  til  Rydning  i  Almindingerne,  hvorhos  Rydningsmændene  skulde 
nyde  frit  Bygningstømmer,  Skattefiihed  og  Frihed  for  militær   Ud- 
skrivning  i  20  Aar,  samt  efter  Omstændighederne  en  liden  Sum  til 
Anskaffelse  af  Besætning.     Regjeringen  var  i  den  Grad  forvisset  om 
Foranstaltningens  store  Nytte,  at  der  i  Sagens  Anledning  blev  slaaet 
en  Medalje,  paa  [hvis  Averse  saåes  Frederik  den  femtes  Brystbillede 
med  Omskriften  „LandetB  F  ler",  medens  Reversen,  der  forestillede 
et  bjergfuldt  Land,  hvor  der  blev  bygget,  pløiet  og  gravet,    havde 
Devisen  „Landets  Bøms  Fordeel".  •  Men  Udfaldet  svarede  ikke  til  de 
store  Forventninger.    Bønderne  i  Bygdeme  klagede  med  Føie  over,  at 
de  paa  den  Maade  mistede  sine  Sætre  og  overhoved  berøvedes  Bru- 
gen af  Ahnindingen,  og  Colonisteme  selv   vare  ikke  tjente  med  sine 
Pladse.     Det  var  fornemmelig  i  Østerdalen,  at  Pladse  bleve  udviste, 
og  det  heder,  at  700  saadanne  bleve  opmaalte,  men  kun  300  bortbyg- 
slede,  hvis  Opsiddere  for  den  største  Del   siden  igjen   droge   bort. 
Ogsaa  i  Gudbrandsdalen  skulle  lignende  Foranstaltninger  være  tru&e. 
Til  General-Landmaaler  var  antagen  Capitain  F.  C.  Knoff,  der  skal  have 
været  lidet  skikket  til  sin  Plads  og  have  havt  megen  Skyld  i  Sagens 
uheldige  Gang.  Den  Commission,  hvoraf  Collin  var  Medlem,  var  foranledi- 
get ved  disse  snart  fremtrædende  Misligheder,  og  det  hele  Rydningsværk 
blev  derpaa  standset  ved  en  ny  Forordning  af  15  Nov.  1760.*) 

Om  Reiseoptegnelsernes  Forfatter  hidsættes  forøvrigt  (efter  Nye 
rups  Literaturlexicon    samt   Langes    haandskrevne    Embedskalender 
i    Rigsarchivet)    følgende:      Nils    Hanssøn   Collin    var    født    1717, 
rimeligvis  i  Throndhjem,  og  blev  Amtmand  i  Romsdals  Amt  1760  med 
400  Rdl.  i  Gage.    Ved  Reser,  af  19  Sept.  1769  fik  han  Lov  til  at  bo 


*)  Om  denne  for  Datidens  Landøkonomi  ikke  uinteressante  Sag  kunne 
vi  iøvrigt  henvise  til:  Chr.  Sommerfeldts  Forsøg  om  Rydnings-Værket  i 
Norge,  Kbhvn.  1768,  Danm.  og  Norges  økonomiske  Magazin,  B. 
5.  Kbhvn.  (1761),  Fortalen,  samt  G.  L.  Baden,  K.  Frederik  den 
Femtes  Regjerings  Aarbog,  Kbh.  1732,  S.   127—128. 


-^ 


SMAASTYKKER.  505 

i  Throndhjem,  altsaa  udenfor  Amtets  Grændser,  men  ved  Resc.  af 
19  Febr.  1771  toges  denne  Tilladelse  tilbage,  dog  saa  at  Collin  til 
Erstatning  skulde  have  et  Gagetillæg  af  400  Rdl.  Da  han  imidlertid 
vedblev  at  bo  i  Throndhjem,  ja  endog  uden  Frugt  mulkteredes  for  sin 
Overhørighed,  indstilledes  han  26  August  1773  til  Afskedigelse  uden 
Pension.  Samme  Aar  blev  en  ny  Amtmand  over  Romsdalen  udnævnt. 
Collin,  der  var  gift  med  Fennichen  Hønne,  Enke  efter  Bernt  MøU- 
mann,  døde  1782  som  Etatsraad. 


Mai  14.  (Kbhvn.).  Et  Spand  i  Norge  og  H  Td?  Hartkorn  svare 
tilsammen.  Denne  Lighed  finder  man  Adgang  til  udij'den  gamle 
Landskyld  Taxt,  saavelsom  de  senere  Anordninger  om  Ros  Tjenesten, 
hvor  de  saaledes  anføres  imod  hinanden.  Et  Skippund  Tunge  indbe- 
fatter  2  Huder  og  hver  Hud  12  Skind.  1  Btg  Smør  lige  med  7  L*!^ 
Tunge  og  8J  Skind.  I  Hallingdal  regnes  paa  Løbet  24  paa  et  Skl^ 
Tunge.  Der  er  ingen  Lighed  mellem  Soldaterlægden  med  Udredning 
i  Danmark  og  Norge.  I  Danmark  udreder  60  Tønder  Hartkorn  en 
Soldat  og  i  Norge  hver  3  Spand,  følgelig  er  Danmarks  Vilkaar  i  den 
Fald  mere  end  12  Gange  bedre  end  Norges.  Quelle  étonnante  dis- 
proportion ! 

Canc.  Raad  01.  var  i  Begyndelsen  meget  forelsket  i  Kn.s^) 
Project,  men  nu  harPiben  faaet  en  anden  Lyd.  Hvor  timge  ere  ikke 
nogle  Underdaneres  Kaar,  der  fremfor  andre  skal  aftvinges  deres 
Grund  og  Eiendomme. 

Feh  ^)  søger  om  4  Ting :  1.  Justitsraads  Titel.  2.  Tilladelse  at 
afstaa  (sit  Embede  ?).  3.  Kgl.  Pension  af  4  å  500  Rd.  4.  at  Kongen 
vil  eftergive  hans  Titel. 

Mr.  Simolin  dit,  que  Mr.  Tessin  avoit  ordre  exprés  du  committe 
secret  en  Suéde  de  demander  notre  princesse  en  mariage,  mais  que  de 


^)  Den  i  Indledningsordene  omtalte  Landmaaler,  Capt    Knoff. 

^)  Udentvivl  P.  Fehmann,  en  af  de  Svenske,  der  vare  indviklede  i  de  i 
1743  for  dansk  Regning  drevne  Intriger  ved  Thronfølgervalget, 
og  som  derfor  toge  sin  Tilflugt  til  Norge  og  der  fik  Ansættelse.  Se 
Samll.  t.  N.   F.  Sp.  og  Hist.  4,  S.  319—320. 


506  SMAASTYKKER. 

son  chef  il  s^adressa  k  la  cour  de  Prusse  avant  de  s*eii  ouvrir  å 
notre  cour,  que  par  la  (?)  se  vit  obligé  de  refuser  un  o&e  qu'elle 
auroit  été  bien  aise  d'ailleurs  d*accepter. 


Mai  31.    Mons.  Hammer  fortalte  mig  idag  sine  Fatalia,  nemlig .- 

1)  Da  Amtet  i  Romsdalen  var  ledigt  efter  Tønders  Død,^)  blev 
samme  liannem  givet  ved  Kongens  egen  Paategning  paa  hans  Memo- 
rial, men  da  Thott  kom  til  at  gjøre  Forestilling,  overtalede  han 
Moltke  til  at  afstaa  (fra  ?)  sin  B^ommendation  og  spillede  Fjeldsted^) 
Amtet  i  Hænderne. 

2)  Da  By-  og  Raadstuskriver  Tjenesten  i  Christiansand  Ao.  1752 
var  ledig,  indgav  han  Memorial  derom  med  Tilbud  at  erlægge  1(X)0  Rdl. 
til  det  Danske  Selskab  og  lige  saa  meget  til  Videnskabernes.     Begge 
disse  Selskaber  gjorde  derpaa  Et  med  ham  og  med  saadan  Eftertryk 
holdte  an  derom,  at  Geh.  Raad  Holst(ein)  i  et  I^rev  til  Langebek,  og 
Moltke  i   et  andet  til  Pr.   Hvid  lode  dem   vide,   at  Kongen   havde 
skjænket  ham  Embedet.    Men  hvad  sker?    Samme  Aften,  Langebek 
kom  til  ham  for  at  gratulere  og  lade  see  Holst/s  Brev,  var  en  anden 
Person  hos  ham,   navnlig  Christopher  Hammer,')  der  uden  Tvivl  be- 
varede  disse  Ord   i   sit   Hjerte  og   Morgenen  derefter  anmeldte  sig 
hos  Holst.,  som  han  særdeles  var  kjendt  udaf,  saasom  han  i  to  Aar 
havde  opholdt  sig  paa  Ledraborg  og  paa  Gartet  anlagt  hele  Grev- 
skabets  Strækning,   bedende  at  maatte  befordres  til  den  Tjeneste, 
hvortil  blev  svaret,  at  Hs.  Majestæt  allerede  havde  givet  G.  Hanuner 
den,   hvilket  han  saa   meget  mindre  burde  raisunde  ham,  som  han 
derfor  skulde  erlægge  20(X)  Rdl.     Den  anden,   der  længe  havde  søgt 
og  Intet  naaet,  greb  strax   til  den  Slutning  ligesaa  at  erbyde  sine 


^)  Christian  Ulrik  Tønder,  Arotmand  i  Romgdals  Amt  siden    1742,  døde 
11  Juni   1751 

^y  Andreas  Fjeldsted  blev  1751  Amtmand  i  Romsdals  Amt,  hyorfra  han 
1760  forflyttedes  til  Buskeruds. 

^)  Den  bekjendte  Chr.  Hammer  paa  Melbostad,  sammenlign  det  Norske 
Videnskabersselskabs  Skrifter  i  det  19de  Aarhundrede,  1,  bror 
denne  Udnæynelse  til  Christiansands  Byskriverembede  omtales  efter 
hans  egne  Optegnelser,  men  naturligvis  med  Udeladelse  af  disse  ham 
lidet  hædrcnde  Omstændigheder  derved. 


SMAASTYKKER.  5()7 

2000  Rdl.,  om  han  kunde  faa  Tjenesten,  hvilket  da  Holst,  fornam, 
forebringer  H  Siren,  at  han  havde  irret  i  Fornavnene  paa  de  to 
Hammere,  og  at  Chr.  Hammer  var  den  rette,  derpaa  ogsaa  Sagen 
blev  forandret,  og  at  han  fik  Tjenesten.  G.  Hammer,  der  saaledes 
saa  sig  fixeret,  fortæller  Moltke,  hvorledes  var .  tilgaaet,  som  virkede 
saa  meget,  at  Chr.  Hammer  maatte  igjen  miste  'Ijenesten,  hvilken 
(han)  endelig  gik  af  med. 

3.  At  han  havde  1753  gjort  en  Forestilling  om  det  Agershu- 
siske  Amts  Deling  og  ved  den.  Leilighed  havde  erhvervet  Løfte  om 
et  af  Amterne,  men  da  Sligt  kom  Gersdorff^)  for  Øre,  mager  han 
det  ved  l^erk(entin)  hos  Kongen  saaledes,  at  saalænge  han  var  ved 
Amtet,  skulde  ingen  Forandring  skee. 


Juni  3.  Paa  Frederikshald  er  nu  280  Borgere,  da  der  tilforn 
kun  var  80.    Den  avenske  Handel  er  i  Decadence  sammesteds. 

Juli  5.  Kom  jeg  til  Christiania.  Mr.  Hiort  er  en  meget  sindig 
og  skarpsindig  Mand  Strax  efter  Souveraineteten  blev  en  Matricul 
forfattet  over  hele  Norge,  der  mere  stadfæstede,  hvad  tilforn  var 
gjort,  end  af  nyt  undersøgte  Landets  og  Gaardenes  Leilighed.  Samme 
er  endnu  Landets  Rettesnor,  uagtet  Landet  er  sig  selv  nu  ganske 
ulig  imod  da.  Steder,  som  da  formedelst  Skov,  Sild,  Laxe  Fiskeri 
eller  andre  Herligheder  vare  anseede  og  matriculerede,  have  siden 
tildeels  eller  ganske  tabt  de  Herligheder,  andre  igjen  af  slette  for- 
vandlede til  gode  Gaarde,  saa  at  Norge  høiligen  behøvede  en  ny  Ma- 
tricul, hvorved  alle  de  Uligheder  Gaardene  imellem  kunde  hæves. 
Ao.  1723  blev  vel  i  Diskop  Deichmanns  Tid  gjort  Begyndelsen,  saa 
og  fuldført  en  ny  Matricul,  fornemmelig  af  Fogder, .  Skrivere,  Præster 
etc.'-^),  og  alle  de  adskillige  Skatte-  og  Landskyld-Species,  94  i  Tal, 


^)  Baron  Christian  Rud.  Phil.  Gersdortf  til  Marselisborg,  Geifeimeraad, 
Kammerherre  o.  s.  v.,  var  Amtmand  over  Akershus  Amt  1750 — 1757 
se  B.  Moes  Tidsskrift,  2,  S  278  samt  Saml.  til  N.  F.  Sp.  og  Hist., 
2,  S.  646,  hvor  J.  C.  Berg  anfører,  „at  han  havde  Ord  for  at  være  en 
indskrænket  Mand  uden  mindste  Dannelse.^* 

^  I  Danske  Samlinger,  4,  S.  364-  372  har  Chr.  Bruun  meddelt  en 
„De8ignation'*  over  de  Personer,  hvis  Tjeneste  benyttedes  i  denne  Ma- 
triculcringssag. 


508  SMAASTYKKER. 

reduceret  i  Hartkorn,  men  formedelst  endel  norske  Bønder  kom  til 
Kjøbenhavn  og  paa  Gaden  anholdt  Kongens  Vogn  og  tog  Hestene  i 
Tømmen,  medens  andre  traadte .  til  og  bad  dem  ikke  lægges  mere 
Skat  paa,  end  alle  deres  Forfædre  før  dem  havde  faaet,  lod'  Kongen 
befale,  at  de  nye  Matriculer  skulde  i  Archivet  hensættes,  hvorover 
de  aldrig  ere  blevne  fulgte,  undtagen  en  ringe  Forhøielse  (muligens 
en  500  Rdl.  over  det  hele  Land)  paa  Kvæm  Bruge,  Laxe  Fiskeri  og 
deslige,  som  deraf  siden  er  extraheret  og  ved  aparte  Specification  er 
beordret  Fogderne  at  indkræve  og  føre  til  Regnskab. 

Den  store  Misbrug  ved  Skovene  kunde  bedst  hæves  ved  Udfør- 

selen,  at  Ingen  maatte  leie  sine  Skove  bort,  at i)  Udskib- 

ning  forbydes,  at  Forordn,  af  1726  og  Interimsplacaten  af  1733  maatte 
stricte  blive  overholdne.  Forstamtet  har  i  Solør  gjort  (siges  der)  over 
en  Td.  Guid  Nytte  til  Skovenes  Conservation. 

Juli  15.  Fra  Kjølstad  tilOos  er2i  Miil.  Leie Skydsen  gaar  ikkun 
til  Bjerknæs  1  Miil.  Strax  man  farer  fra  Kjølstad,  kommer  man  til' 
Vorme  Sund,  hvor  Vormen  eller  Mjøsens  Udflod  gaar  forbi  og  et  lidet 
Stykke  nedenfor,  nemlig  ved  Pynten  af  Næs  Kirke,  forener  sig  med 
Glommen  for  tilsammen  gjennem  Øieren  at  formere  den  navnkundige 
Sarp  Fos.  Vi  passerede  Vormen  i  Færge  og  fandt  den  af  Bredde 
som  Throndhjems  Elv  med  Flod  Sø.  Jeg  tog  af  Veien  til  den  venstre 
Haand,  da  jeg  var  kommen  over,  foråt  besøge  Fru  Hanmiond'*),  som 
jeg  fandt  paa  Brustad,  hvor  de  holder  Huus,  indtil  deres  egen  strax 
hoshggende  Gaard  Edsvold  bliver  fuldfærdig,  som  skeer  til  Høsten. 
Førend  vi  kom  til  Oos,  passerede  vi  endnu  to  andre  Sund,  nemlig 
Ulsund  og  Oossund  strax  under  Gaarden,  begge  Tverelve,  som  rinder 
ned  i  Glommen  o  <;  fører  en  Hob  Tømmer  med  sig.  Paa  Oos  spiste  vi 
til  Middag.    Skikkelige  Folk  og  god  Bekvemmelighed. 

Fra  Oos  til  Sundby  1  Miil.  Slet  Kvarter.  Ypperlig  Vei.  J  Miil 
nordenfor  Oos  ligger  Strøm  Præstegaard  strax  ved  Veien.  Vi  reiste 
derop,  bleve  vel  imodtagne  og  fik  der  at  see  en  af  de  smukkeste,  bedst 

1)  Ulæseligt. 

^)  Gift  med  Frederik  Hammond,  Cancellieraad  og  Medlem  af  Danske 
Selskab,  en  Mand,  der  vakte  nogen  Opsigt  i  Samtiden  ved  sine  for- 
skjellige økonomiske  Frojecter,  men  mest  dog  ved  den  sørgelige  Skjebne, 
der  tilsidst  rammede  ham,  idet  han  den  7  Dec.  1758  blev  halshugget 
i  Kjøbenhavn  som  Falskmynter  i  Forening  med  sin  Medskyldige, 
Svensken  Sandblad. 


SMAASTYKKER.  509 

indrettede  og  meublerede  Præstegaarde,  som  muligens  findes  i  Stiftet. 
Forrige  Præst  Fastinga)  har  havt  Umage  og  OmkostDing  dermed. 
Hans  Museum  eller  Studerestue  bar  i  Særdeleshed  Vidne  om  Mandens 
gode  Smag.  Hans  Enke,  Datter  af  Oberste  CJoucheron,  tog  jeg  endnu 
for  en  Jomfru  af  en  Snees  Aar,  saa  vel  seer  hun  ud. 

Vor  Agt  var  paa  Vinger  at  logere  hos  Lieut.  Kreutz  i  Leiret. 
Men  som  Leiligheden  der  var  betagen,  tog  vi  ind  hos  Gjestgiveren, 
hvor  vi  ganske  vel  bleve  bevertede  og  fandt  gode  Natteleier. 

Juli  16.    Om  Morgenen  spadserede  Hved.(ing?)  og  jeg  opad  til 
Festningen,  et  temmelig  langt  og  stenet  Stykke.     Blev  anmeldt  hos 
Commandanten,  Baron   Holk,  hvor  vi  oppebiede  Justitsraad   Bagers 
Komme,  og  derefter  gik  omkring  og  besaa  Fæstningen,  som  ligger  paa 
en  høi  Steen  Klippe,  frit  til  alle  Sider  og  uden  nogen  Fare  fra  høiere 
Sted  at  kunne  beskydes,  uden  fra  et  Bjerg  S.  V  beliggende,  hvorpaa 
en  Fiende,  som  det  for  mine  øine  lod  sig  ansee,  kunde  med  svære 
Canoner,  sær  Mørsere,  gjøre  den  Skade.    Dette  vilde  Commandanten 
dog  ikke   tilstaa,   sigende,   det  ikke  var  muligt   at  faa   sligt    i-kyts 
derop  bra.^t,  hvilket  jeg  stiller  derhen.     Fæstningen  udgjør  en  Fem- 
kant,  med  gode   Underbatterier   forsynet.     Kan   logere    lOCH)  Mand, 
har  gode  Barakker  og  Underbarakker,  anselige  Magasiner  ogéBrønde. 
Brand  Stiger  ere  indrettede  til  begge  Sider  af  alle   Tågene.     Hvor 
man  vender  sig,  har  man  et  smukt  Landskab  i  Sigte,   men   især  fra 
de  Sider  af  Fæstningen,  hvor  man  kan  beskue   den  prægtige  Glom- 
men  og  den  kjønne  Skovegn  i  Perspectiv.   Her  ligger  nu  tvende  Com- 
pagnier  afRømelings  Regiment,  nemlig  Brokkenhuses  og  Gapt.  Heides. 
Dog  er  derfra  til  Blakjer  detacheret  60  Mand,  om  jeg   husker  ret. 
Efterat  vi  havde  tåget  Afsked  med  Commandanten  og  hans  Frue, 
en  meget  manérlig  og  til  Anseende  fornuftig  Dame,  begav  vi   os   ud 
af  Fæstningen  og  paa  Nedreisen   besøgte   Lieut.   Kreutz  i  den   lille 
Samling  af  Huse,  henved  50,  som  ligger  nedenfor  P'æstningen. 

(I  det  Følgende  roses  Veiene,  men  Kvartererne  o.  s  v.  bedømmes 
strengt). 

Juli  17.  Hohum,  fornemme  Herberge  hos  Lensmanden.  Blev 
der  om  Natten  for  Mangel  af  Skyds,  og  Morgenen  efter,  den  18de, 
reiste  til  Gaarder®),  hvor  Commissions  Stedet  skulde  blive. 

^)  Georg  Fasting,  1747,  da  han  efterfulgtes  af  Johan  Bentzon. 
'^)  1  Elverum  Præstegjeld. 


510  SMAASTYKKER. 

Samme  Dag  blev  Gommissionen  sat.  Accorderede  med  Mr.  Adle- 
felt  om  vores  Forflegning,  nemlig  24  /3  Middag,  Vinen  for  sig  selv, 
mit  Kammer  4  Jf  ugentlig,  Thevand  og  Fløde  iberegnet,  4  JC  for  min 
Tjeners  Kost,  Aftensmad,  naar  af  os  maatte  forlanges,  aparte. 

Juli  20.  Var  i  Elverums  Kirke  og  hørte  Provsten  Leigh,  en  be- 
vægelig  og  vel  begavet  Mand.  Om  Eftermiddagen  besøgte  vi  hannem 
og  fandt  hannem  ligesaa  beleven  i  hans  Huns,  som  begavet  i  Kirken. 

Juli  22.    Besøgt  Skiløber  Major  Felberg  en  liden  Mil  ovenfor 
Gaarder.    Vi  fandt  der  en  artig  og  fornuftig  Vert.    Han  talte  en  Hob 
om  Kn.CofiE8)  ufornuftige  Anlæg  ved  Osen  i   at  udvise  Gaarde,   hvor 
Folk  hverken  kan  eller  vil  bo.    Ex.  lOMændfra  Ringerige,  som  efter 
at  have  været  der  for  at  antage  sig  de  udviste  Steder  vendte  tilbage 
og  gjorde  Korsets  Betegnelse.    Flere  desUge.    Ved  Osens  vestre  Side 
kan  nogenlunde   gaa  an,  men  der  har  3  Finner  for  2  å  300  Aar 
siden  af  Kronen  forhvervet  3  skyldsatte  Gaarde,  nemlig  Ostenheden, 
Harnæsset  og   —  ^),  hvorfor  2  Skind  eller  omtrent   1  Rdlr.   aarlig, 
hvorimod  disse  3  vel  bevisligen  har  tilføiet  Skoven  Skade  for  20,000 
Rdl.  ved  at  borthugge  og  til  Braader  der   opbrænde  hele  Lier  af 
Maste  træer. 

Statholder  Vibe  moraliserede  ved  Taffelet  en  Dag  om  egen- 
nyttige Betjente.  Tonsberg*)  siger:  D.  Excell.  taler  mod  Egennyt- 
tighed,  somSeneca  modRigdom,  frygterjeg,  men  for  minDeel  nægter 
jeg  ikke,  at  hvo  der  vil  bruge  min  Haand,  jo  ogsaa  maa  betale  mine 
Handsker. 


August  12.  Fra  Diset  reiste  vi  idag  til  Rød,  hvor  Gommissionen 
blev  sluttet.    Afskrev  en  Tavle  paa  Aamot  Præstegaard,  som  lyder: 

„Den  stormægtigste  og  høibaarne  Første  og  Herre,  Koning  Chri- 
stian den  Fjerde  haver  i  dette  ringe  Logemente  holt  Aftens  Maaltid 
og  hvilet  sig  om  Natten  til  d.  22de  Dag  udi  Junii  Maaned  Aar  1635, 
der  hans  Kongelige  Majestæt  reiste  første  Gang  til  det  Kaaber  Bly 
Verk  paa  Qvsschne,  navnlig  Guds  Gave.     Hvilket  Herren  vilde  rige- 


^)  Aabent  Rum. 

^)  Stiftanitraand  og  Gonferentsraad  W.  de  Tonsberg   til  Uiveland  af  den 

nu  forlængst  uddøde  rangadelige  Familie,  der  stammede  fra  den  tims- 

bcrgake  Patricier  Anders  Madsen. 


SMAASTYKKER.  51  1 

ligen  velsigne  og  benedide.  Psalm.  LXI.  Gud  give  Kongen  længe 
at  leve,  at  hans  Aar  vare  som  Slægt  efter  anden.  Deut  VIII.  Her- 
ren din  Gud  føre  dig  i  et  godt  Laud,  der  du  kand  hugge  Kaaber  af 
Bjergene.    Aar  1637." 

L.  D. 


7. 
Anders  Madssøns  og  Karen  Strangers  Gravstene. 

Tønsbergs  kommune  har  vist  den  i  vort  land  meget  sjeldne  pietet 
mod  en  af  sine  gamle  borgere,  at  den  har  værnet  om  hans  minde, 
selv  efterat  den  moderne  tids  nyttighedshensyn  har  foranlediget  ned- 
rivningen  af  den  kirke,  på  hvis  kirkegård  han  oprindelig  var  begra- 
ven.  Udenfor  den  nye  kirke  har  kommunen  ladet  anbringe  Anders 
Madssøns  og  hans  hustrus  gravstene  og  omgivet  dem  med  et  smukt 
anlæg  og  derigennem  givet  andre  norske  byer  et  følgeværdigt  exem- 
pel.    Indskrtfterne  på  disse  gravstene  lyde  således: 

1.  D.  0.  M. 

Herunder  hvilr 
Udi  Troen  af  en  are/ulde  Opatandelse 
Salig  udi  Herren  hensovede 
Hans  Kongelige  Majestets  til  Danmare  og 
Norge   Velbeatalter  Assessor  udi  den  Kongelige 
Ober  Hofret  udi  Norge  og   Commissarius  der  samme 
Steds  og  fordum  Borgermester  udi  Tønsberg   Veladle 
Og   Velbyrdige  Anders  Matson  som  sehiltis 
Fra  denne  Verden  Anno  Christi  1670  den  19 
November  udi  hans  Alders  Toe  og  trediesinds 
Tivende  Aar  ved  en  salig  Bød  des  lige  Opstan 
Beise  han  og  med  alle  troende  Christne 

Forventer  aj  den^  som  er  Livet  og  Op- 

Standelsen  Christo    Vor  Herre, 


512  SMAASTYKKER. 

2.  D.  0.  M. 

Tinder  denne  sten  Hviler  sine  been 

udi  en  æreftdd  opsiandehes  Haab 

welcedle  og  welbyrdige  nu  salige  ^rue 

Karen  Olufsdatter  Stranger 

weladle  og  velbyrdig  Assessor  og  Comtnis 

saire 

Anders  Matzsans 

efterladte  egtefælle 

Foed 

Anno  MDCXVII  den  10  Martii 

udi  Tsnsberg 

Huor  Hun  sin  Hvis  tid  Haver  frem 

draget 

som  et  r  et  gudfrygtigheds  og  ehristelige  dyders 

exempel 

indtil 

Hun  ved  en  sagte  og  salig 

død 

Anno  MBCXCVIII,  den  4  Octobris 

vandrede  fra  det  forkrcenkelige  • 

til  det  ævige 

udi  Hendis  Alders  Z XXXII  Aar 

Apoe,  XV.  v,  13. 

salige  ere  de  døde  som  døe  i 

Herren, 


T.  M. 


SMAASTYKKER.  J5  ]  3 

8. 

Et  Holberglannm  fra  Sogn. 

r 

I  Fortun  annex  til  Lyster  ligger  ovenfor  de  bekeudte  Fortun- 
galder  gården Søyde,  på  den  venstreside  af  elven,  når- man  rejser  op 
mod  fleldet.  Da  jeg  19  Juli  1876  passerede  derforbi,  traf  jeg  tilfæl- 
digvis  sammen  med  gårdens  ejer,  Sølfest  Søvde,  der  var  en  ganske 
belæst  og  kundskabsrig  bonde.  I  samtalens  løb  fortalte  han,  at  der 
tidligere  på  denne  gård  —  indtil  for  omtrent  femten  år  siden  — 
havde  været  mange  af  de  til  den  hørende  gamle  skøder  og  doku- 
menter, men  at  disse  senere  vare  ødelagte  af  børn  og  ukyndige  tje- 
nestefolk. Nu  angrede  han  meget  på  dette,  navnlig  fordi  et  af  dem 
havde  havt  Ludvig  Holbergs  egenhændige  underskrift*  Det  var  et 
skøde,  hvorved  sognepresten  til  Fron  i  Gudbrandsdalen,  Otto  Kristo- 
ferssøn  Munthe,  hos  hvem  Holberg  tilbragte  nogle  år  af  sin  barndom, 
havde  solgt  gården  i  1698  til  hans  stamfader,  der  også  havde  hedt 
Sølfest  Denne  havde  «tidligere  været  rådskarl  på  Sørum  og  skal  i 
denne  Stilling  have  været  den  første,  som  i  Lyster  indførte  dyrkning 
af  æbler,  hvilke  han  havde  fået  fra  Søstrand.  Da  han  i  1698  købte 
gården  af  Munthe,  der  selv  var  fra  Lyster,  havde  Ludvig  Holberg, 
som  da  opholdt  sig  hos  denne,  undertegnet  skødet  som  vitterligheds- 
vidne.  Beretningen  er  vistnok  aldeles  sand;  af  foged-regnskabeme 
for  Indre  Sogn  fra  1698  og  1699,  der  findes  i  rigsarkivet,  fremgår 
det  ialfald,  at  Otto  Munthe  virkelig  i  det  første  af  disse  år  var  ejer 
af  Søvde,  men  at  denne  i  1699  tilhørte  og  brugtes  af  Sølfest.  Dennes 
nulevende  efterkommer  havde  en  meget  god  forståelse  af,  at  en  auto.- 
graf  af  Ludvig  Holberg  fra  1698  „havde  været  værd  både  ti  og  fem- 
ten daler^*;  men  det  en  gang  gjorte  lod  sig  ikke  mere  gøre  om  igeu. 

T.  H. 


Hiåt  Tldsskr.  IV.  33 


• 


514  SMAASTYKKER. 


9. 


Grev  Rosens  beretDing  om  sin  sendelse  til  Kristiania  i 

Febraar  1814. 

I  Aalls  erindringer  (2.  udg.  s.  360)  og  i  Schinkela  min- 
nen   (VIII,  s.  42  flg.)  findes  en  skildring  af  landshøydingen  i  Gøte- 
borg grev   A.  Rosens  rejse  til  Kristiania  og  audiens  hos  prins-regen- 
ten.   Aalls  kilder  have  formodentlig  været  meddelelser  fra  de  tilstede- 
værende herjere  norske  embedsmænd,  medens  den  Schinkelske  frem- 
stilling synes  at  have  benyttet  den  beretning  fra  grev  Boeen  selv, 
hvoraf  en  afskrift  åndes  i  udenrigsministeriets  arkiv  i  Stockholm  mel- 
lem  de  fra  grev  v.  £ssen  i  1814  indkomne  breve.    Denne  er  imidler- 
tid benyttet  med  den  frihed,   som  er  almindeh'g  i  de  af  G.  W.  Berg- 
mann redigerede  bind  af  Schinkels  verk,   og  er  derhos  der  yderlig 
forkortet     Her  meddeles  den  i  oversættelse  fra  Fransk  efter  4enne 
afskrift;  hvor  originalen  er  bleven  af,  vides  ikke. 

Rapport  fra  grev  Rosen  til  hans«excellence  grev  von 
Engestrøm  om  hans  sendelse  til  Norge,  dateret  Veners- 
borg  26  Februar  1814. 

I  overensstemmelse  med  Deres  excellences  befaling  afrejste  jeg  ira 
Venersborg  20  Februar  og  ankom  den  følgende  dag  om  eftermiddagen 
til  Svinesund  på  den  norske  grænse.  Der  var  der  posteret  en  ofgcer 
af  de  Staffeldtske  jægere  med  en  afdeling  på  omtrent  femti  mand. 
Medens  oberst  Skøldebrand,  som  ledsagede  mig,  var  i  samtale  med 
offlceren,  trådte  jeg  iud  i  toldhuset,  hvor  der  var  et  stort  antal  bøn- 
der, som,'  efter  hvad  jeg  så,  befandt  sig  i  en  fuldstændig  uvidenhed 
både  om  fredsbetingelserne  og  om  Sveriges  hensigter  med  hensyn  på 
Norge.  Jeg  uddelte  til  dem  omtrent  tyve  exemplarer  af  kongens  pro- 
klamation,  og  de  vi8te_  mig  derfor  megen  erkendtlighed.  De  lagde 
for  dagen  en  meget  venskabelig  stemning  lige  over  for  Sverige  og  et 
stærkt  ønske  om  at  se  den  nuværende  elendighed  bragt  til  ende. 
Efter  at  have  været  nødsaget  til  at  vente  mere  end  en  time,  og  efter 
at  der  var  sendt  Bud  efter  en  officer  ved  en  anden,  flæmere  post, 
som  skulde  ledsage  mig  til  Kristiania,  erklærede  jeg,  at  jeg  var  be- 
stemt på  at  rejse  uden  eskorte.  Jeg  satte  mig  straks  i  slæden,  og 
en  fjerdingvej  fra  Svinesund  mødte  jeg  omsider  officeren,  en  Iflrjtnant 


SMAASTYKKER.  515 

Schmidt,  som  derpå  ledsagede  mig  lige  til  general  Staffeldts  hoved- 
kvarter. Ved  skydsstationeD  Vestgård  mødte  jeg  et  slædeparti.  Det 
var  indbyggere  fra  Frederikshald.  De  overøste  mig  med  høflighed, 
men  vare,  ganske  som  de  ovenfor  omtalte  bønder,  aldeles  uvidende 
om  fredsvilkårene.  De  modtoge  nogle  proklamationer  og  forsikrede 
mig,  hvor  meget  de  ønskede  en  forening  med  Sverige.  El.  11  om 
aftenen  ankom  jeg  til  Hafslund.  General  Stafifeldt  forsøgte  gennem 
en  påtagen  høflighed  og  et  modbydeligt  smigreri  at  skjule  en  tilbage- 
holdenhed,  som  kun  altfor  meget  trådte  frem,  da  jeg,  som  jeg  havde 
foresat  mig,  udelukkende  talte  om  de  allieredes  glimrende  held,  om 
den  lykkelige  stilling,  hvori  Sverige  nu  befandt  sig,  om  hans  kgi. 
hfijhed  kronprinsens  fremragende  talenter  og  om  vort  fædrelands  nye 
forbindelser  med  Norge.  Det  var  mig  umuligt  at  indlede  en  fortrolig 
samtale  med  ham;  ti  han  undgik  altid  at  tale  til  mig,  når  han  ikke 
var  omgiven  af  sine  adjutanter.  I  det  samme  øjeblik,  jeg  ankom, 
expederede  man  en  kurer  til  prins  Kristian  for  at  underrette  ham  derom, 
og  dagen  efter  ankom  prinsens  staldmester,  hr.  Kaas,  for  på  hans 
vegne  at  indbyde  mig  til  at  rejse  til  Kristiania.  Den  23de'  begave  vi 
os  på  vejen  tij  Kristiania  og  ankom  der  den  følgende  dag  om  mor- 
genen. 

Jeg  blev  indkvarteret  hos  general  Haxthausen,  som  under  tusende 
grimaser  forsøgte  at  insinuere  sig  og  at  vinde  min  tillid.  Jeg  lod 
gennem  ham  min  ankomst  melde  for  prinsen,  som  lod  mig  sige,  at 
jeg  kunde  blive  forestillet  for  ham  kl.  3  om  eftermiddagen ;  et  erjeblik 
efter  mod  tog  jeg  fra  ham  en  indbydelse  fil  diner.  Til  det  bestemte 
klokkeslet  ledsagede  hr.  Haxthausen  os  (hr.  Skøldebrand  og  mig)  til 
prinsen,  hvor  vi  i  forværelset  fandt  et  snes  adjutanter,  som  Haxthau- 
sen forestillede  for  mig.  En  kanmierjunker  kom  derpå  for  at  anmode 
mig  om  at  træde  ind  til  prinsen.  Meget  glad,  som  jeg  var,  over  ende- 
lig at  se  det  øjeblik  nærme  sig,  da  jeg  i  en  privat  sammenkomst 
kunde  udvikle  tor  prinsen  det  hverv,  som  Deres  excellence  havde 
overdraget  mig  til  Norges  bedste,  —  blev  jeg  ikke  lidet  overrasket, 
da  jeg  i  stedet  for  en  privat  sammenkomst,  som  jeg  havde  anholdt 
om,  så  prinsen  modtage  mig,  omgiven  af  general  Schmettow,  kammer- 
herrerne  P.  Anker  og  Rosenkrantz,  biskop  Bech,  konferensråd 
C.  Anker  og  etatsråderne  Falbe,  Treschow  og  von  Holten.     Jeg  be- 

33* 


516  SMAASTYKKER. 

gyndte  med  at  takke  prinsen  for  den  m&de,  hvorpå  man  havde  mod- 
taget  mig  i  Norge,  og  for  den  godlied,  som  han  havde  vist  red  at 
skaffe  mig  alle  bekvemmeligheder  under  rejsen,  idet  jeg  tilfjerjede,  at 
jeg  alene  vilde  beklage  mig  over  general  Staffeldt,  der  så  længe  havde 
opholdt  min  rejse,  og  som  derved  havde  hindret  mig  fra  straks  at 
gøre  hans  højhed  min  opvartning,  hvilket  havde  været  mig  uventet  i 
et  land,  som  jeg  regnede  for  mit  fsedreland. 

Prinsen:  „Jeg  forsikrer  Dem,  at  dette  ophold  ikke  har  fundet 
sted  af  nogen  anden  gmnd  end  for  at  skaffe  Dem  flere  bekvemmelig- 
heder for  Deres  rejse.    Men  De  har  et  brev  til  mig." 

Jeg  leverede  ham  straks  brevet.  Idet  prinsen  læste  det,  sagde 
han:  „Grev  von  Essen  sender  mig  kongen  af  Sveriges  proklamation. 
Har  De  den?" 

Jeg:  ,,Jeg  har  den  i  en  pakke;  jeg  skal  straks  lade  den 
bringe  hid." 

Prinsen:  „Det  er  det  samme.  Den  bliver  for  fremtiden 
unyttig.  Hr.  greve!  jeg  har  idag  erklæret  mig  for  Norges  regent, 
efter  folkets  ønske  og  for  under  den  nuværende  krisis  at  kunne  holde 
den  almindelige  gæring  i  tømme.  De  skal  få  høre  den  høj tidelige 
erklæring,  som  jeg  har  udstedt  tU  Nordmændene,  og  som  jeg  vil  ud- 
stede  til  hele  £uropa."  (Prinsen  gjorde  et  tegn,  og  konferensråd 
Anker  oplæste  proklamationen). 

Prinsen:  „Nu!  hvad  siger  De?  Vil  de  påtage  Dem  at  bringe 
et  exemplar  til  grev  von  Essen?"  (Prinsen  vilde  da  tåge  nogle  exem- 
plarer  af  proklamationen  fra  konferensråd  Anker). 

Jeg:  „Nej,  min  prins,  De  har  andre  midler  til  at  lade  denne 
komme  i  hans  hænder.  For  mit  vedkommende  betragter  jeg,  efter 
hvad  jeg  nu  har  hørt,  min  sendelse  som  afsluttet,  idet  jeg  på  kon- 
gens vegne  nedlægger  indsigelse  mod  en  sagernes  tilstand,  der  er  i 
den  grad  stridende  mod  de  mest  høj  tidelige  traktater  og  så  fuldkom- 
men  ulovlig.  Jeg  beder  Deres  kgl.  højhed  om  at  ville  tillade  mig  at 
rejse  på  øjeblikket." 

Prinsen:  „Hvad?  De  vil  allerede  rejse?  Jeg  er  meget  glad 
over  i  Dem  at  have  fundet  en  oplyst  mand,  som  sikkert  må  respek- 
tere en  kæk  nation,  som  vil  forsvare  sine  rettigheder,  og  jeg  beder 
Dem  sige  Deres  konge,  at  det  er  ikke  det  rette  middel  til  at  gjøre 


SM  AASTYKKER .  517 

sig  elsket  af  et  folk,  at  man  udhungrer  det.  Sig  ham,  at  det  norske 
folk  aldrig  vil- lade  sig  undertrykke  og  aldrig  vil  tillade,  at  man  dis- 
ponerer over  det  sådan,  som  man  har  gjort.  Hvis  kongen  var  frem- 
kommen  med  forslag,  havde  man  kunnet  drøfte  disse.  Jeg  forlangte 
pas  for  grev  Schmettow ;  man  har  negtet  mig  dette."  (Her  tabte 
prinsen  tråden  i  sin  tale  og  fortsatte  i  afbrudte  ord:)  „Vi  vil  leve 
som  gode  naboer  med  Sverige.  Vi  ere  i  fred  med  alle  nationer,  som 
ville  respektere  vore  rettigheder." 

Jeg:  „Det  går  ikke  an  for  mig  at  meddele  kongen,  min  herre, 
Deres  højheds  betragtninger.  I  henseende  til  politik  kan  jeg  kun 
modtage  hans  ordrer  og  ikke  gøre  ham  formaninger.  Jeg  gentager 
min  anmodning  om  at  måtte  rejse  på  øjeblikket«'* 

Prinsen:    „Men  De  havde  lovet  at  spise  middag  hos  mig." 

Jeg:  „Efter  hvad  der  nu  er  foregået,  må  Deres  højhed  behage 
at  forstå,  at  dette  er  mig  umuligt«" 

Jeg  gik  da  bort,  ledsaget  af  general  Haxthausen  og  af  staldme- 
ster  Eaas,  der  udfoldede  hele  sin  veltalenhed  for  at  overtale  mig  til 
at  blive  til  middag  Efter  at  man  havde  gjort  flere  frugtesløse  for- 
søg  på  at  bestenmie  mig  dertil,  vendte  jeg  tilbage  til  mit  logis.  Men 
neppe  var  jeg  trådt  ind  der,  før  man  meldte  mig  en  af  prinsens  adju- 
tanter, kammeijunker  Mansbach,  der  sagde,  at  han  havde  fået  ordre 
til  at  ledsage  mig  på  vejen  for  at  drage  omsorg  for,  at  jeg  ikke 
under  rejsen  skulde  mangle  noget.  Vi  afrejste  fra  Kristiania  kl.  7 
om  aftenen  og  ankom  til  Svinesund  efter  en  rejse  af  nitten  timer, 
uden  at  der  på  vejen  hændte  os  noget,  som  fortjener  at  blive  indbe- 
rettet. 

Den  tone,  8.)m  er  den  herskende  i  Norge,  synes  at  tilkendegive 
en  stor  uvilje  mod  de  Danske,  på  en  sådan  made,  at  man  kan  be- 
tragte  det  bånd,  som  tidligere  fandtes  meUem  de  to  nationer,  som 
brudt  for  stedse.  Det  lavere  folk  viser  intet  nag  mod  Svenskeme; 
stemningen  hos  de  andre  klasser  er  ialfald  ikke  mindre  velviUig,  dog 
med  undtagelse  af  prinsens  kreaturer*  Den  uvidenhed,  hvori  man  be- 
iinder  sig  med  hensyn  til  fredsvilkårene  og  alt,  som  foregår  i  udenverde- 
nen,  har  gjort  det  let  for  denne  prins  at  vildlede  stemningen  og  ophidse  et 
folk,  der  er  stolt  og  skinsygt  over  sin  frihed,  ved  at  forespejle  det  et 
skinbillede  af  uafhængighed,  hvormed  han  har  fbrstået  at  smigre  deres 


518  SMAASTYKKER. 

forfængelighed.  Prins  Kristian  har  sat  i  omløb  rygter,  som  ere  afor- 
delagtige  for  kronprinsen  af  Sverige,  som  f.  ex.,  at  han  helst  fore- 
trækker  at  være  ørkesløs,  at  han  lader  sig  henrive  af  sin  yrede,  at 
han  er  mistænkelig  til  det  yderste,  og  at  man  ligeledes  tror,  at  lians 
kgl.  højhed  er  sygelig,  som  en  følge  af  sit  sår,  at  han  ikke  tåler 
anstrengelser,  og  at  prins  Oskar  forsåvidt  ligner  sin  fader,  som  han 
bar  en  meget  svag  helbred. 

Jeg  har  på  min  rejse  omtrent  talt  med  et  hundrede  bønder ;  ikke 
engang  fjerdedelen  af  dette  antal  har  lagt  for  dagen  nogen    mistillid 
til  Svenskerne.    Man  frygter  alene  for  forøgelse  af  skatteme    og    for 
den  svenske  adels  strenghed.    De  nære  alle  ønsket  om  en  eller  anden 
forandring,  idet  de  sige,  at  den  nuværende  tilstand  ikke   fremdeles 
kan  vare  i  to  måneder.     Mangelen  på  levnetsmidler  er  stor.      Man 
finder  ikke  brød  tilkøbs  på  skydsstationeme,  ikke  engang  i  det  hus, 
hvor  general  Staffeldt  havde  sit  hovedkvarter.    Hæren,  som  nylig  er 
bleven  opbudt,  har  mindst  en  styrke  af  36,000  mand,  hvoraf  næsten 
22,000  ere  opstillede  mellem  Kristiania  og  grænsen.     Greneral    Staf- 
feldts  og  brigadier  Hegermanns  brigader  danne  den  fremskudte  for- 
postlinje  og  bestå  af  gode  tropper.     De  offentlige  magaziner   kunne 
endnu  i  fem  til  seks  uger  levere  hæren  dens  provisioner.     På  solda- 
ternes  bemærkninger  om  denne  mangel  svare  ofiicereme,  at  de  snart 
skulle  få  mad  i  Sverige,  og  at  derpå  Englænderne  skulle  skaffe  dem 
forsyning. 

To  anseede  mænd  sagde  mig,  at  hvis  kronprinsen  af  Sverige  ven- 
der tilbage  forinden  rigsdagens  sammentræden,  vil  han  sikkert  blive 
valgt  til  Norges  regent;  i  ethvert  tilfælde  burde  vi  ikke  trænge  ind 
i  Norge,  forinden  rigsdagen  var  forsamlet 

Jeg  har  havt  den  ære  i  en  apostille^)  at  underrette  Deres  excel- 
lence om  de  andre  enkeltheder,  der  vedkomme  mit  korte  ophold  i 
Norge.  (Undertegnet) 

Grev  Rosen. 

Afskriftens  rigtighed  bekræfter 

I.  Hamilton. 

Y.  M. 

)  B.enne  findes  nu  ikke  som  bilag  ved  den  her  benyttede  afskrift 


SMAASTYKKER.  5  1 9 

10. 

Oplysninger  om  fonnuesfbrholdene  1  det  søDdenQeldske 

Norge  Ir  1700. 

1  Norske  samlinger,  II,  s.  470  flg.  har  Lange  meddelt  oplysnin- 
ger om  den  i  1676  påbudne  krigsstyr,  der  navnlig  er  af  interesse,  for- 
så vidt  man  deraf  lærer  at  kende  navnene  på  den  tids  mest  formuende 
folk.     Et  bidrag  til  kendskaben  om  lignende  forhold  fire   og  tyve  år 
senere  findes  i   rentekammerets  søndenfjeldske   kontors   kopibog   for 
1700  (sign.  no.  15)  i  rigsarkivet,  hvor  der  fol.   186  b  flg.  er  indtaget 
en  liste  over  de  personer  i  det  søndenQeldske   (derunder  også  indbe- 
fattet  hele  Stavanger  amt),  som  da  ansåes  for  de  mest  velstående,  og 
som  i  den  anledning  under  5  Juni  1700  ved  en  række   skrivelser  fra 
rentekammeret  (ind tagne  smstds.   fol.    184  b  flg.)   opfordredes   til   at 
yde  kongen  forstrækning  under  den  da  udbrudte  krig   med   Sverige, 
der    havde    foranlediget    ,,uforbigjcengelige    Omkostninger     og    Udgifler, 
som  for    Kongeriget    Norge    i   Sardeleahed   gjøres    og    holdes    maa^\    Og 
hvortil  den  tidligere  pålagte  kontribution  ikke  havde   været  tilstræk- 
kelig,  uagtet  kongen  dertil  ogsaa  havde  anvendt  sine  t^egne  Domainer, 
Told  og  Indkomster^'' .      y^Af  en    ret    KongU    Omhu    og  faderlig    Omsorg 
for  sine  kjære    og    troe   Under saatter    og    den    gemene    Almues    Velstands 
Erholdelse'"''  havde  imidlertid   kongen  under  disse  forhold  ikke   villet 
gribe   til  det  sædvanlige  middel   med    at   påbyde   ,,Dag skatten  eller 
Krigsstyren,     Familie',     Landehjaljpskatten     og    andre    deslige    Skatter^\ 
men  i  det  sted    ,,/br    det  første   heller   haver   villet   gribe  sig    selv  an 
og    udsætte    hvis  Gods  og    andet   Deres    Kongl,  Maj.  eier  for    at    bringe 
Venge  til  saadanne  pressante     Vdgifter  tilveie,    end   at  paalaegge    Almuen 
for  iaar  noget    Videre,  end  paabudt  er'*".      Af  denne   grund    opfordredes 
nu  alle,  som  antoges  at  have  råd  dertil,  til  at  yde  en  forstrækning  af 
rede  penge,  til  krigens  førelse,  hvorom  det  derhos  forsikredes,  at  det 
var  kongens    ,,allernaadigate    Villie,    at    samme    Laan    og  ^Forstrækning 
alene  til    Deres    Kongerige  Norge  og    dets    troe    Undersaatters    Værn  og 
Frelse  skal  employeres  og  der  forbliver''^.     De,    som    nu   vare    villige    til 
at  yde  den  således  forlangte  forstrækning,  skulde  selv  kunne  indgive 
forslag   om,    hvad    de    ønskede  ,,til  TTnderpant  og  Forsikning'*,    hvortil 
dog  ikke  det  til  underholdning  af  officerer,   ryttere  og  dragoner-  ud< 


520  SMAASTYKKER. 

lagte  gods  skidde  kuone  anvendes;  de  skulde  da  f&  pantebrev  på  det 
gods,  som  de  således  ønskede.  Listen  over  dem,  der  antoges  at 
være  så  formuende,  at  de  kunde  udrede  den  ønskede  forstrækning, 
lyder  således: 

Forteignelse  paa  de  bemidlede  Betjente  og  Under- 
saatter  udi  Norge  søndenfjelds,  som  Vores  Deputerede 
om  Forskud  af  efterskrevne  Qvantum  til  Armaturen  og 
Krigsrustningen  udi  Norge  udi  Vores  Eongl.  Navn  den- 
nem  ha\er  at  notificere: 

Aggershuus  Stift: 

Fridrichshald. 

Assistentsraad  Stub  1000  Kdl.  Borgermester  Hedemarck  500. 
Anders  Tommesen  500.  Tolderen  Ernst  Nielsen  500.  Proviantforval- 
ter  Jens  Juel  500.    Postmesteren  Christen  Hansen  300.  — 3,300  Rdl. 

Fridrichstad. 

Obriste  Storm,  Commandant  1000  Rdl.  Provianttbrvalter  Claus 
Wtirfel  200.  Jens  Wernersen  paa  Trosvig  1000.  Assisteutsr.  Wem- 
schiold  paa  Hafslund  3000.  Tolderen  Christen  Christensen  500.  — 
5,700  Rdl. 

Moss. 

Alhed  Iver  Nielsens  300  Rdl.  Hans  Erichsen  300.  Tolderen  Johan 
Høyer  300.  Fogden  Hans  Knudsen  300.  Søren  Larsens  Enke  i  Hølen 
300.    Laugmand  Berg  500.  —  2000  Rdl. 

Christiania. 

Biskopen  Doctor  Hans  Munck  1000  Rdl.  General  Auditeur  Schade 
som  Participant  for  det  Dikkemarkske  Jernverk  1000.  Commerceraad 
Gjord  Andersen  1000.  Etatsraad  Wiggers  Enke  1000.  Assistents-aad 
Hans  Must  1000.  Assessor  Bentzen  300.  Assessor  og  Laugmand 
BUchfeld  500.  Vice  Laugmand  Bromann  500.  Mad^e  RoH  1000. 
Secreterer  Treschow  500.  Secreterer  Herman  Leopold  2000.  Tolderen 
Frants  Jørgensen  500.  Povel  Pettersen  Voigt  1000.  Jørgen  Povelaen 
lOOa  Raadmand  Hans  Glad  500.  James  Collet  1000*  Peder  P^er- 
sen  Møller  1000.     Byfogden  Adam  Barck   1000.     Byskriyer  Mogens 


SMAASTYKKER.  521 

Larsen  200.  Jochum  Lobes  500.  Michel  Sørensens  £nke  og  Børn 
500.  Mag.  Lars  Ibsen  1000.  Mag.  Christian  Muas  500.  Raadmand 
Christian  Hansen  1000.  Morten  Leuck  500.  Peder  Iversen  500. 
Slotsfogden  Jens  Rasmussen  200.  Stiftamtskriver  Claus  Hansen  500. 
Herman  Krefting  paa  Bærums  Jemværk  1000«  Tolderen  i  Sand,  Niels 
Jensen  200.  Hr.  Jens  Colstrup  paa  Næs  1000.  Mag.  Hans  Holst  paa 
Toten  1000.  Hr.  Tomas  Rossing  paa  UUensager  500.  Fogden  i 
Nedre  Rommeriges  Fogderi,  Jens  Pedersen  500.  Fogden  paa  Øvre 
Ronunerige  Christian  Clausen  500.  Fogden  paa  Toten  Johan  Nernst 
fKX).  Fogden  paa  Ringerige  Laurids  Tønder  300.  Fogden  i  Gul- 
brandsdalen  Cort  Coldewin  500.  Fogden  i  Østerdalen  Jens  Hvid  500. 
-  2^.000  RdL' 

Bragnes. 

Assistentsraad  og  Laugmand  Stockfleth  1000  Rdl.  Oberste  Holst 
1000.  Major  Sibbern  1000.  Afg.  Raadmand  Egert  Stockfleths  Børn» 
Formyndere  1000.  Peder  Sørensen  Mos  paa  Bragnes  1000.  Raad- 
mand Jens  Nielsen  Lerskow  500.  Amtmand  Fovel  Glud  500.  Hen- 
rich  Blichfeldt  Auctions  Directeur  500.  Søren  Hansen  Lemike  500. 
Tue  Andersen  Wulfsberg  500.  —  7,500  Rdl. 

Strømsøe. 

Mads  Jensen  Viel  1000  Rdl.    Skibsmaalings  Directeur  Daniel  Knoff 
400.    Niels  Madsen  Norup  500.  —  1,900  Rdl. 

Kongsberg. 

Berghauptmand  Slaenbusk  1000  Rdl.  Jens  Olsen  1000.  —  2000 
Rdl. 

Holmestrand. 

Commerce  Commissarius  Heggelund  500  Rdl.  Tolderen  Samuel 
Tralow  200.  Anders  Styrmand  5C0.  Forvalteren  udi  Jarlsbergs  Grev- 
skab,  Jørgen  Olsen,  500.    -  1700  Rdl. 

Tønsberg, 

Tolderen  Mads  Gregerssen  500  Rdl.  Borgm.  Peder  Clausen  Nør- 
hohn  300.  —  800  Rdl. 


522  SMAASTYKKER. 

Laurvig. 
Torben  Grønvold  300  RdL 

Porsgrund. 
Tolderen  Jørgen  £rdboe  500  Rdl. 

Scheen : 

Hr.  Brigadier  Arnold  1000  Rdl.  Borgermester  Baad  50O.  Bor- 
germester Hercules  Weyer  500.  Gerhart  Hansen  300.  Byfogden  Hen- 
rich  Fridrichsen  200.  Laugmand  David  Gørresen  1000.  Commerce- 
raad  Halvor  Borse  1000.  Commerceraad  Peter  BQrting  1000.  Justits- 
raad  og  Amtmand  Henrich  Adler  500.  Mag.  Thomas  Bloch  500.  — 
6,500  Rdl. 

Kragerøe. 
Tolderen  Jacob  Bredesen  200  Rdl. 

Christiansands  Stift. 
Øster  Risøer. 
Tolderen  Jens  Smit  1000  Rdl.    Isach  Falck  500.  —  1,500  Rdl. 

Ahrendahl. 

Laurids  Pedersen  2000  RdL  Søren  Andersen  2000.  Hans  T^sk 
500.  Tomas  Ellefsens  Sønner,  som  er  Skippere,  500.  Hans  £richsen 
Skipper  500.  Just  Jacobsen  Morland  500.  Hans  Areutsen  paa  Land- 
vig  500.    Povel  Larsen  500.    Tolderen  Kramer  500.  —  7,500  Rdl. 

Christiansand. 

Commerceraad  og  Laugmand  Anders  Undal  500  RdL  Amtmand 
Anders  Undal  500.  Commissions  Commiss.  Jacob  Povelsen  Riis  500. 
Stiftamtskriver  Jacob  Preutz  500.  Præsident  Claus  Bertelsen  2000* 
Magister  Jacob  Jersin,  Sognepræst,  300.  Forige  Borgemester  Christen 
Wendelbo  2000.  Borgemester '  Balle  200,  Proviantforvalter  WetzeJ 
500.  Lars  Madsen,  Raadmand,  300»  Tønnes  Andersen  2000.  Søren 
Andersen  Næskil  1000.  Tygge  Tommesen,  Raadmand,  500.  Niels 
Jacobsen,  Borger,  500.  Søren  Brun  500.  Gjert  Hansen  500,  Chri- 
stopher Kremmer  300.     Ole  Christensen   200.     Niels  Asstrup  200. 


SMAASTYKKER.  523 

Johannes  Rasmussen,  Skipper,  200.  Niels  Christophersen  500.  Ole 
Pedersen  Lyngøer  300.  Peder  Clausen  under  Fjeldet  500.  Søren 
Pedersen  ibidem  300.  Jens  Andersen,  Skipper,  300.  Niels  Dal,  Skipper, 
200.     Anders  Andersen,  Skipper,  300.  —  15,500  Rdl. 

Mandal. 

Tøres  Christensen  1000.     Anders  Jensen^500.     Isach  Rasmussen 
500.     Claus  Gertsen  500.    Christian  Iversen  200.  —  2,700  Rdl. 

Stavanger  Amt. 

Amtmand  Edvard  Hammond  500.  Laugmand  Niels  Christensen 
1000.  Jørgen  Tommesen  1000.  Obr.  Raadmand  Cort  Høyer  1000.  Tol- 
deren  Peder  Sørensen  300.  Morten  Seehusens  Efterleverske  30C*. 
Fogden  Fridrich  Tønder  i  Ryfylke  500.  Nicolai  Lorentz  Preutz, 
Jæderen  og  Dalerne,  300.  Hr.  Peder  Erichsen  paa  Haa  i  Jæderen 
200»    Michel  Gundersen,  Sorenskiiver,  300.  —  5,400  Rdl. 

Summa  93,000  siger  halvfemtesindstjuge  og  trei  tusende  Rdl. 
Datum  Rendsborg  d.  2  Juni  1700.» 

Friderich  R. 


K.  Thott.        C.  G.  v.  Breitenow. 
H.  Rosencreutz. 


P.  R. 


Under  12  Juni  blev  en  kopi  af  denne  fortegnelse  tilligemed  selve 
brevene  fra  rentekammeret  tilstillet  stiftamtskriverne  i  de  to  sønden- 
j^eldske  stifter,  for  at  de  i  den  anledning  kunde  træffe  de  fornødne 
foranstaltninger,  besørge  brevene  i  vedkommendes  hænder  og  flittig 
„paaminde,  at  Fengene  til  den  ansatte  Tid  ufeilbar'  moa  indkomme,  oi) 
paa  det*"',  heder  det  videre,  „ Tiden  ikke  med  mange  Skrivelser  eller 
Baisonnements  unøttig  skal  spildes^  vil  det  være  fornøden^  at  I  ikkun 
lader  Eder  formærke^  at  derudi  ingen  Forandring  er  at  forvente;  men 
som  Hans  KongU  MajU  nejagtig  vil  forsikre  Enhv»r  for  sin  Forsiræk- 
ning  n  ed  sin  aller naadig ste  Obligation  og  Underpant  efter  Brevets  For' 
melding,   saa  kan  det  vtere  gavnligere  for  dem,   at  de  godvilligen  laaner. 


524  SMAASTYKKER. 

end  at  de  formedeltt  Faabud  dertil  ånatrenges;    —    ei  poéUvivlettéie,     at 
Enhver  jo  eit  eget  Bedete  i  Agt  haver.** 

£fter  disse  meget  strenge  advarsler  var  der  natorfigvis  esk  hel 
del,  som  fandt  det  rigtigst  straks  at  betale  den  af  dem  forlaii^^  sum, 
enten  i  Ejøbenhavn  eller  i  Norge,  og  flere  af  disse  viste  sig  endog  i 
den  grad    imødekommende,  at  de  ikke  forlangte  noget  underpant* 
Disse  tik  onder  17  og  31  Jnli  takkeskrivelser  fira  rentekammeret.  Sam- 
tidig  sendte  dette  Qgsaa  nye  formaninger  til   dem,  som  knn   havde 
erklæret  sig  villige  til  at  betale  en  del  af  den  sum,  der  var  forJangt 
af  dem,  om  at  de  fik  se  til  at  betale  det  hele.    I  de  samme  dage  kom 
der  til  de  oprindelige  tvnngne  långivere  endnn  en  del  nye,  til  hvem 
der  under  15  JuH  udgik  en  lignende  opfordring  efter  følgende 

Fortegnelse  paa  de  bemidledeBetjente  og  Undersaat- 
ter  i  Norge,  som  de  Deputerede  ved  Finanserne  om  For- 
skud  af  efterskreyne  Qvantum  til  Armaturen  og  Krigs- 
rustningen udi  Norge  efter  Hans  EongL  Majts.  allernaa- 
digste  Befaling  dennem  med  denne  Post  den  15  Juli  Ao. 
1700  notificerer: 

Aggershuus  Stift: 

Christiania: 

Zacharias  Gran,  Borger,  400  Rdl.  £mmiche  Jørgensen  200.  Lo- 
rentz £berhardt^200.  Søren  Lauridsen  200.  Laurids  Christensen  dOO. 
Mads  Truelsen,  Raadmand,  200.  Apotheker  Johan  Jacob  Wilster  200. 
Rector  Eilert  Htmklow  200.  Oberst  Lieutenant  Molch  1000.  Stift- 
skriver  Rasmus  Broholm  300.  ControUeur  Peder  Friis  300.  —  3,500 
Rdl. 

Bragnes. 

Magr«  Hans  Angel  1000  Rdl.  Otto  von  Cappelen,  Borger,  300. 
Niels  Iversen,  Borger,  300.  Mathias  Heiberg,  ControUeur,  400.  Peder 
Kofoed,  Toldbetjent,  200.  Hans  Emitz,  Vejer  og  Maaler,  200.  — 
2,400  Rdl. 

Langesund. 

Peder  Weielbye,  ControUeur,  200  RdJ.  Magr.  Lars  Bagge  paa 
VaaJe  i  Jarlsbergs  Grevskab  300.  —  500  Rdl. 


SMAASTYKKER.  525 

Oplandet. 

Hr.  Jens  Christophersen  Kraft  paa  Eidsvold  300  Rdl.  Hr.  Col- 
bjøm  Tostensen  paa  Sørum  200.  Hr.  Peder  Holter  paa  Strøm  300. 
Hr.  Niels  Sverdrup  paa  Vang  300.  Hr.  Hannibal  Hanmier  paa  Næs 
300.  Henrich  Jacobsen  Smit,  Sorenskriver  i  Gulbrandsdalen,  500. 
Niels  Jacobsen  Smidt,  Vice  Laugmand,  300.  -  2,200  Rdl. 

Summa  8600  RdL 

Tiltrods  for  de  fornyede  opfordringer  viste  der  sig  alligevel  såvel 
blandt  de  første  gang,  som  blandt  de  anden  gang  udseede  långivere 
megen  uvilje  mod  at  udrede  pengene,  og  der  måtte  atter  nye  forma- 
ninger til.  45  havde  aldeles  ikke  givet  noget  svar,  og  alle  disse  fik 
under  21  August  nyt  pålæg  fra  rentekammeret,  ligesom  der  samme 
dag  udgik  opfordring  til  dem,  som  havde  erklæret  sig  villige  til  at 
betale  en  del,  om  at  de  fik  udrede  det  hele,  som  man  havde  forlangt 
af  dem.  Men  heller  ikke  dette  synes  at  have  hjulpet,  da  der  ifølge 
en  skrivelse  fra  rentekammeret  af  2  Oktober  til  stiftamtskriveren  i 
Kristiansands  stift  til  den  tid  kun  var  indkommet  5000  rdl.  af  de 
31,600,  som  vare  udlignede  på  dette  stift. 

I  finansiel  henseende  har  derfor  denne  foranstaltning  kun  havt 
en  aldeles  underordnet  betydning,  medens  den  har  adskillig  interesse 
som  et  bidrag  til  at  lære  at  kende  Navnene  på  de  personer,  som  på 
den  tid  vare  anseede  for  de  mest  velstående  i  det  søndenfjeldske,  og 
det  omtrentlige  forhold  mellem  deres  midler.  Den  giver  tillige  et 
indblik  i  den  made,  hvorpå  enevoldsstyrelsen  selv  opfattede  disse  så- 
kaldte  „frivillige*'  forstrækninger  af  penge. 

T.  H. 


RETTELSE. 


Side  120,  L.  X2  — 14  f.  o.:  ,,lade  Harald  seile  først  langs  YestkysteD 
forbi  Thy,  saa  fare  gjennem  den  aabne  Liinfjord  og  videre  langs  Øst- 
kysten til  Hedeby**  rettes  til:  ,,lade  Harald  seile  først  langs  Jylland» 
Østkyst,  saa  fare  gjennem  den  aabne  LimQord  søndenfor  Yendsyssel 
og   Thy    og  videre  langs  Vestkysten  og  oyerland  til  Hedeby.** 


REGISTER 


ALFABETISK  NAYNEREGISTEK 


TIL 


HISTORISK  TIDSSKRIFT 

BIND  I-*-IV.*) 


AF  KB.  BASSjØE. 


Aa  Sogn,  III.  395. 

2>Aaiis«,  III.  516. 

Åbo  i  Finland,  III.  492.  498. 

Aabo,  dansk  Konsul  i  Amsterdam, 

III.  146. 
Aaby  i  Baahuslen,  III.  518. 
Aabygge,  III.  388.  IV.  77. 
Aachen,  II.  275.  276. 
Aafjord,  II.  296.  .III.  398.  IV.  493. 
Aakre  i  Søndmøre,  I.  499. 
Aakrefjord,  HI.  230.  IV.  221.  262. 
Aal   i   Hallingdal,    III.    391.    IV. 

264. 
Åland,  III.  52.  498. 
Aalborg,  H.  5.  338.   IV.  495. 
Aalborg,    Kristiem,    II.  163 — 65. 

167. 
Aalbæk,  IV.  202. 
Aale  den  Frøkne,  HI.  68. 
Aalen,  III.  399. 
Aalesund,  IV.  445.  446. 


•Aall,  Jakob,  Jemverkseier,   I.  211. 

216.    217.    241.    247.  252.  261. 

268t    381.   414.   421.  438.  439. 
,  II.    42.     IV.     393.    —  Jørgen, 

Grosserer,  I.  247.  261.  —  Nils, 

Statsraad,  I.  214. 
Aamot,  ni.  390.  510.  IV,  510. 
Aandelandsdalen,  IV.  264. 
Ångermanland,  III.  4.  7.  51.  54. 
Aardal  i  Raabygdelaget,    III.  394. 

—  i  Ryfylke,  HI.  395.  —  i  Sogn, 

III.  397.  411. 
Aarhus,    II.    35.  96.  97.  280.  HI» 

266.  321.  477.  485. 
Aarland  paa  Stord,  I.   183. 
Aas  paa  Follo,  III.  352.  389. 
Aas,  J.,  Prest,  I.  455. 
Aaseral,  III.  394. 
Aasgerd  Bjømsdatter,  II.   194.  195. 
Åstårp  i  Listerby,  HI.  515. 
Aaster,  «Jutul «,  I.  510. 


*)    I  dette  Register  er  intet  Hensyn  tåget  til  K.  Ryg1i's  Afhandling  om  Helgeland» 
Stedmavne  (B.  I.  S.  53 — X3x),  da  denne  er  ledsaget  af  et  Register. 

84* 


530 


NAVNEREGISTER. 


Aastnip,  Nils,  Kapteinløitnant,  II. 

342. 
Abbestee,    Generalmajor,  Guvernør 

i  Trankebar,  I.  289. 

Abelin,  »Philosophus«  i  Bergen,  II. 
266. 

Absalon  Pederssøn,  II.  142.  165. 
m.  360. 

Abukir,  I.  332. 

Adalby  paa  Jeløen,  I.  159. 

Adalis  Erlingsdatter,  IV.  ^. 

Adam  af  Bremen,  I.  138.  IV.  137. 
—  Skolemester,  III.  100. 

Adelaer,  Kort  Sivertssøn,  Admiral, 
n.  245.  289.  III.  104.  289.  — 
Sigvart,  I.  293. 

Adelersboi^,  Slot  i  Sjælland,  IV. 
289. 

Adelsten,  Dorthe,  II.  116. 

Adils,  III.  62. 

Adlefelt,  IV.  510. 

Adler,  Henrik,  Justitsraad,-  Amt- 
mand,  IV.  522.  —  J.  G.,  Ge- 
heimekonferentsraad,  II.  30.  35S. 

Adolf,  Hertug  af  Holsten-Gottorp,  • 

•  L  503.  II.  56.  64.  75.  92.  96. 
109.  1 10.  III.  517.  —  Hertug 
af  Slesvig-Holsten,  IV.  93. 

»Aifweskår«,  III.  515. 

Afrika,  I.  287.  IV.  32. 

Aga  i  Ullensvang,  I.   166. 

Aga,  Familien,  II.  170.  —  Johan- 
nesjohannessøn,  II.  170.  —  Jo- 
hannes Pederssøn,  II.  170.  — 
Larsjohannessøn,  Lensmand,  II. 
170. 

Agamemnon,  IV.   17. 

Agardh,  Karl  Adolf,  Biskpp,  I.  422. 

Agdanæs,  I.   183.  IV.  215. 

Agdastein  i  Aarland,  I.  183. 

Agder,  II.  176.  III.  69.  IV.  102. 
117.  iiS.  479.  480.  481. 


Agdesiden,  III.  388.  506.  IV.  235. 

324. 
Ag5i  paa  Agdanæs,  I.   183. 

Agenip,  lU.   104. 

Agerøens  Skanse,  II.  342. 

Agger  i  Jylland,  IV.  128. 

Agne,  Konge,  I.  402. 

Agnes  Sijgurdsdatter,  ly.    97. 

Ahlefeldt,  Frederik  v.,  Greve,  III. 
148.  164.  167.  —  Frederik  v., 
Greve,  Storkantsler,  III.  107, 
160. 

Ahnen,   Preben  v.,    I.  33.   35.   52. 
—  v.,  Stiftamtmand,  IH.    191. 

Aigikoreis,  attisk  Fyle,  IV.   46. 

»L'aimaBle  Suzettec,  Skib,   I.  2^. 

Akeleie,  Sigvard  Gabrielssøn,  I.  ;^^. 

Aker,  I.  159:  469.  501.  III.  389. 
401 .  402.  rV.  479.  —  Sædegaard 
paa   Hedemarken,    I.    34.    389. 

in.  390. 

Akersdalen,  «I.  379. 

Akershus  Amt,  II.  29.  III.  404.  411. 

IV.  507.—^ Len,  I.  27.  29.  41.  51. 

52.  III.   195.  350.  390.  518.  IV. 

228.    244.    325.  —  Slot.   I.  32. 

39 — 45.    446.    501 — 4.  II.  iio. 

124.  130.  148.  291.  m.  157. 
202.  204.  254.  263.  265. 279. 
287.  288.  316.  325.  332.  341. 

342.  348—55-  389-  486.  497. 
504—13.  520.  rv.  71—73.  78. 

79.  81.  82.   88.   89.    237.  246. 

248.  251.  257.  286.  293—95. 

323.  496.  —  Stift,  I.  211.  233. 

271.   446.   IV.   249.    252.  255. 
256.  261.  520.  524. 

Akersviken  i  Mjøsen,  I.  389.  393. 

394- 
Akersviksholmeme,  I.  394 — 96. 
Alba,  Hertugen  af,  II.   150. 
j»Albatrosc,  Orlogsskib,  I.  344. 


NAVNEKEGISTER. 


531 


d'Albedyhl,  G.,  Kammerherre,  I. 
448. 

Alberthus  de  Norwegia,  Student, 
jn.  489. 

Albrecht,  W.  E.,  Professor  i  Leip- 
zig, III.  371. 

Albrekt  Alkibiades,  Markgreve  af 
Brandenburg-Kulmback ,  II .  55. 
81 — 84.  98.  137.  —  Hertug  af 
Meklenburg,  II.  53.  92.  118. 
119.  L33.  III.  448.  462.  465 — 
74.  —  Hertug  af  Preussen,  II. 
52.  53.  63.  III.  264.  447.  448. 
461.  —  af  Meklenbuig,  Konge 
af  Sverige,  IV.  74.  78.  95.  97. 

Alenfit  Skibrede,  III.  396.. 

Alexander    I,    Keiser   af   Rusland, 

n.  35- 

Alexei  Petrowitz,    russisk  Prins,  I. 

232. 
Alf   Askmand,     II.    195.    ~    den 

Gamle,    Konge    i    Alfheim,    IV. 

208. 
"Alfarinn,  J^tun,  IV.  209.  —  Konge 

i  Alfheim,  IV.  482. 
Alff  (Adolf),  Hertug,  IV.  315. 
Alfgeir,  Konge  i  Alfheim,  IV.  208. 

209. 
Alfheim,  IV.  208.  209.  482. 
Alfhild  Gandalfsdatter,  IV.  208. 
Alfred,  Konge  i  England,    I.   138. 

III.  69. 
Alfrik,  Dverg,  IV.  187. 
Alfstad,  IV.  449. 
Alhed,   Iver  Nilsens,    IV.    520.  — 

Otto  Stigssøns  Frille,   III.   306. 
»AHart«,  Orlogsskib,  -I.  381. 
Allen,    C.   F.,    Professor,    I.   432. 

433-  III-  225. 
Allinge  i  Halland,  III.  244. 
Alme   paa  Hareidlandet,    IV.  417. 

420.  421. 
Almestranden,  IV.  420. 


Alrom,  ni.   loi. 
Alstad,  IV.  449. 
Alstadfjeldet,  IV.  451. 
Alstadsæter,  (Skjersur,    Uren),  IV. 

449.  452.  453. 
Alten  Elv,  IV.   145. 
Altona,  III.   152.  ' 

Altona  Port  i  Hamburg,    III.  162. 
Amager,  II.  2*90.  III.  467. 
Amager  Torv    i   Kjøbenhavn,    III. 

136. 
Amalienborg,  III.   165. 
Amberg,  H.,  Rektor,  I.  406.  435. 

433. 
Ambrosius  Bogbinder,  II.  125.  III. 

466.  467.  470.  471.  — Rhodius» 

Professor,  I.  50. 
Amerika,    I.  259.    IV.  291.  298 — 

300. 

Amer  Sing,    Rajah  af  Tanjour^    I. 

298.  202 — 8.  354.  358 — 60. 
Amfiktyonske  Forbund,  det,  IV.  13. 
Amsterdam,     II.     129.    275»    276. 

281.    III.    109.    1 10.    146.    151. 

185.  IV.   109.  iio.  112. 
Amund  Andressøn,  IV.  77 i  —  As- 

serssøn,    IV.  77.  —  »Syldehat«, 

III.  226. 

Anckar,  Bothvid,  I.  274. 

And,  Kristen,  III.   182. 

Andebo,  I.  161. 

Andenæs,  I.  38. 

Anders  Andersen,  Skipper,  IV.  523. 
—  Jensen,  IV.  523.  —  Madsen, 
Assessor,  IV.  510 — 12.  —  Mor- 
tensen, Foged,  III.  179.  181. 
182.  184.  186.  188.  —  Styr- 
mand,    JV.  521.  —  Tommesen^ 

IV.  520. 

Andersen,  Halvor,  Kancellirevisor» 
I.  446.  514.  II.  299.  III.  493. 

Anderson,  John,  Kjøbmand,  II. 
161. 


532 


NAVNEREGISTER. 


Andreas  Aslatins,  Student,  III.  490. 
—  Funno,  Student,  III.  489.  — 
Jacobi,  Student,  HI.  484.  — 
Johannis,  Student,  m.  483.  — 
Michelsen*,  Biskop  i  Bergen,  II. 
III.  —  Nicolai,  Student,  III. 
483.  —  Student,  III.  384.  — 
Student,  HI.  490. 

«Andrikkenc,  Fregat,  II.  342. 

Angell,  Hans,  Mag.,  IV.  524.  — 
Jonas,  I,  513.  —  Lorents,  Asses- 
sor, I.  453.  —  Peter,  Lagmand 
i  Nordland,  IV.  487.  —  Sofie 
v.,  II.  280. 

Angerkleven  ved  Ifolmestrafhd,  IV. 

'  263. 

Angermunde,  II.  151. 

Ankarstrdm,  Ole,  svensk  Søofficer, 
II.  341. 

Anker,  Familien,  I.  273.  —  Bernt, 
Kammerherre,  I.  276.  280.  377. 
514.  —  Erik,  I.  273.  274.  — 
Erik,  Kjøbmand,  I.  275.  — Iver, 
I.  276.  —  Jess,  I.  276.  —  Kar- 
sten, Konferentsraad,  I.  275.  281. 
282.  302.  355.  366.  374.  377. 
380.  II.  4.  8.  9.  19.  23.  24.  34. 

35.  m.  415.  IV.  393.  394- -515- 

516.  —  Peder,  Guvernør  i  Tranke- 
bar,  I.  273—384.  II.  19.  ^- Peder, 
Kammerherre,  I.  215.  270.  271. 
276.  376.  380.  446.  II.  19.  24. 
29.  40—45-  345-  346.  359-  361. 

rv.  231.  246.  251.  255.  256. 

262—64.  396.  IV.  515. 

«Anklamc,  Skib,  II.  340. 

Anna,  dansk  Prinsesse,  Kurf3rrstinde 
af  Sachsen,  II.  60.  61.  73.  87 — 
90.  106.  —  dansk  Prinsesse, 
Frederik  II. s  Datter,  IL  159.  — 
Dronning  af  England,  III.  148.— 
Jagellonika,  II.  63.  — Katharina 


af  Brandenburg,  III.  505.  —  Sa- 
bine,  m.  167.  —  sachsisk  Prin- 
sesse, II.  73.  94.  —  Sofia,  Kur- 
f3rrstinde  af  3&chsen,  III.   160. 

Anse  Nansen,  III.  15$. 

Ansgar,  III.  74. 

Anton,  Grevte  af  Altenburg,  U. 
317.  33V.  m.  89.  113.  114. 
118 — 20.  132.  139 — 41.  156. 
160.  519.  —  Gunther,  Greve  af 
Oldenbuig  og  Delmenhorst,  IH. 
113.  —  Hertug   af   Lothringen, 

II.  51. 

Antonette   Augusta    af  Altenburg, 

III.  118.  166.  169.  519. 
Antwerpen,    II.   67.  70.  123.   150. 

151.  III.  298. 
Antvorskov  Kloster,    II.  313.  314. 

in.  300. 
Anulo  (Aale   eller  Ring),    Konge, 

m.  65.  67.  73.  79. 
Anund  Jakob,    Konge  af  Sverige, 

IV.  115. 

Apenaes,  O.  R.,  Lensmand,  I.  255. 

Apostelkirken  i  Bergen,  III.  352. 
rv.  66.  83.  98. 

Arboga,  IV.  67.  99. 

Archangel,  I.  189.  IV.  490. 

Ars  Einarssøn,  IV.  479.  480.  484. 
—  Frode,  IV.  480. 

Aremark,  III.  388. 

Aremberg,  Grevinde,  II.  68.  — 
Jan  v.  Ligne  v..  Greve,  Stathol- 
der  i  Overyssel,   II.  57.  67.  79. 

Arendal,  II.  340.  342.  III.  236. 
511.  512.  IV.  259.  326.  522. 

Arenfeldt,  C:  D.  A.,  Oberst,  .II. 
'9'  39*  —  Kammerjunker,  m. 
189. 

Arent  Hansen,  Borgermester  i  Kri- 
stiania, I.  43. 

Argadeis,  attisk  Fyle.  IV    46. 


NAVNBREGISTER. 


533 


Arild,  Erkebiskop  Olaf  Ingebrigts- 

søns  Tjener,  III.  294» 
Arinbjøm,    Herse  i  Fjorden^   III. 

72.    —   Lendennand,    II.    194. 

195- 
Arkot,  Naboten  af,  I.  374. 

Arkwright,  Rikard,  I.  278. 

Armada,    den   uovervindelige,    II* 

159- 
Amdal  Skibrede,    I.  35.   III.  392. 

396.      ^ 
Ame  i  Haus,  II.  136. 
Arneberg  i  Romedal,  I.  396. 
Arnljot  Gelline,  I.  175.  IV.  229. 
Ammobr,  Jarl,  IV.  414. 
Arnmødlinge-Ætten,  III.  361.  IV. 

414. 
Arnold,  General,  I.  514.  IV.  522. 
Amsdorf,  General,  III.  106.  133. 
Arrebo,  Anders,   Biskop  i  Thrond- 

hjen),  III.  273. 
Arthur,  »Kommisfarer« ,  II.  339. 
Asbjørn  Selsbane,  IV.  374* 
Asbjørnsen,  P.  Chr.,  III.  381. 
Aschehoug,  T.,  Professor,  III,  385. 

403. 
Asdaf  ved  Arendal,    III.  236.  IV. 

ICI.  326. 
Asien,  IV.  58. 
Aske  Skibrede,  III.  395. 
Asker,  I.  382.  451.  III.  275.  389. 

IV.  221.  261. 
Askevold  Skibrede,  III.  397. 
Askim,  III.  389. 
Askøen,  II.  255. 
Aslak,    Bonde,    I.    156.   —   Fitja- 

skalle,  rV.  444.  —  Ingebrigtssøn, 

III.  491. 
Aslaug  (Kraaka),  III.  72.  78. 
Asmund,    Kannik    i   Throndhjem, 

III.  262. 
Aspøen,  IV.  432.  445. 
Assens,  III.  109.  448.  449. 


Asstrup,  Nils,  IV.  522.  ^ 

Astrid,  g.  m.  Arinbjøm  Herse,  III. 

72.  —  Olaf  Trygvessøns  Moder, 

I.  389—96. 
Athen,  IV.  58.  59. 
Atle,  IV.  179. 
Atterbom,  P.  D.-  A.,   Professor,  I. 

412. 
Attika,  IV.  31.  58. 
Audbjøm,  Konge  i  Firdafylke,  II. 

211. 
Audich,    Greve,    hollandsk  Ambas- 
sadør i  Nimwegen,  III.  123. 

125. 
Audun,    Biskop    i   Stavanger,    IV. 

63.  82.  88.  99.  —  Hugleikssøn, 

I.  166. 

Augsburg,  II.  94.  308.  • 

August,    Hertug   af  Wolfenbtlttel, 

•    III.  87.  —  II,  Konge  af  Polen, 

II.  304.  III.  161.  162.  —  Kur- 
fyrste  af  Sachsen,  II.  60.  6 x.  65. 
69.  74.  78.  84.  87.  92.94.  95. 
102.  108 — 10.  154.  162. 

Augustinus  Jenssøn,  I.  50. 
Aurdal  i  Valders,    III.   391.     IV. 

220.  496. 
Aurland    i    Sogn,    III.    396.    IV. 

*227.  264. 
.Austad  ved  Strømsø,  III.  521. 
d'Avaux,  Greve,    fransk   Ambassa- 

dør  i  Nimwegen.  III.  124.  125. 
Averøen,  IV.  440. 
Avranch^,  II.  324. 


Baad,  Borgermester,  IV.  522. 
Baade,  Provst  i  Borgund,  IV.  418 
Baahus  Len,,  I.  5.  10.  21.  35 
52.  II.  135.  340.  III.  175.  176 
220. 232.  233.  277.  284. 354 
387-  517-  5^8.  520.  IV.  85 
100.  102.  118.  226.  —  Slot,  II 
1,47.  III.    175.    228.    281.^287 


534 


NAVNEREGISTER. 


^      320/325.    331.  494.    504;    507- 
»     — 12.    518.   IV.   289.   326. 

Baard  Gutfiormssøn,  I.  7.  —  Tho- 

ressøn,  IV.  81. 
Baat,  Knut  Knutsson  til  Modand, 

Rigsraadf  I.  501.  III.  277.  278. 

309.  361.  495.. 
Baatestenen,  III.  220. 
Bache,    M.    H.,    Kammerraad,    I. 
.    509.   —  Martha  Lucia,   I.   509. 
Baden,  G.  L.,   Dr.,    I.    406,  410. 

411.  414.  447—49- 
Badstustrædet  i   Kjøbenhavn,   III. 

158. 
Bager,  Justitsraad,  IV.  509.  —  Ma- 
rie Margrete  Olsdatter,  III.   loi. 

—  Ole,  III.   99.   loi. 
Bag^e,    Lars,   Mag.,    IV.  524.  — ^ 

Stig,  Foged  paa  L^ter,  II.   126. 

m.  294.  314.  IV.  325. 
Bagger,    Math.,    Bibliothekar,    II. 
.  268. 

Baglerne,  I.  489. 
Bahanden  Kan,  Kommandant  i  Ban- 

galor,  I.  323. 
Bair,    Thomas,   Oberstløitnant,   II. 

160. 
Baird,  David,   engelsk  Generalma- 
jor, I.  378. 
Bakke  Sogn,  III.  395. 
Balbazes,  de  los,  Marquis,    spansk 

An!bas$adør    i   Nimwegen,    III. 

125.  —  Marquise,  III.    129. 
Balke  paa  Thoten,  II.  299. 
Ballasor  i  Ostindien,  I.  346. 
Balle,  Borgermester,  IV.  522. 
Baluze,  Etienne,    fransk  Lærd,  II. 

310. 
Bamle,  I.  472.  III.  393.  401.  406. 

412.  IV.  87.  88.  251. 
Banda,  I.  325. 
Bang  i  Valders,  IV.  220. 


Bang,  Jens,    Foged    i    Østerdalen, 

IV".  287. 
Bang^or  i  Ostindien^  I.    323. 
Bangsbakkeme,  IV.  220. 
Barck,  Adam,  Byfoged,  IV.    520. 
Barfod,  Viceadmiral,  II.    340. 
Bårkenov,  Kristian,*  II.  47. 
Baxtholin,    Kaspar   Albertsen,     II, 

322.  —  Kaspar    Thomesen,    II. 

322. 
Bartholomæus  Hansen,  IQopist,  IIL 

108.  115.  170. 
Basel,  IL  89,  IV.  73.   11 1. 
Baselerkonciliet,  'IV.    62.    73.    90. 
Basse,  Familien,  IV.    500,   501. 
Bastø    i  Kristianiafjorden,    I.    39-. 

45.  III.  508. 
Batallo,  Henry,  II.   160. 
Battos,  rV.  32. 
Bayern,  'IV.  82.  99. 
Bech,   Frederik  Julius,  Biskop,    I. 

213.    214.    II.    8.    14.    iS.     19. 

24.  364.  IV.  395-  515- 
Beitstaden,    I.   513.  III.    48.    400, 

493. 
Beitstadf jorden,  IV.  441, 

Beldenak,  Jens  Andersen,   Biskopr 

II.   117. 
Belgien,    II.     51.     77.     119.    m, 

122.  465. 
Bendeke,  Klaus,  Amtmand,  I.  227, 

229.  247. 
Benderaab,  III.  216. 
Bendtzen,  P.,    Adjunkt,  I.  447. 
Benedictus   Nicolai,    Student,    III. 

486. 
Bengalen,  I.  292.  293.    319.  321. 
Bengt     Steenssøn ,     Befalingsmand 

paa  Kalmar  Slot,  IV.  71. 
Benkestok,  Familien,  III.  355.  — 

I-  507*  —  Brynhild,  IL  157. 
Bent  Hamiktssøn,  IV.  83. 


NAVNEREGISTER. 


535 


Bentzon,    Assessor,     IV.    520.    — 
•    J.  S.,  Kancellisekretær,  III.  521. 

—   Johan,    Prest,    IV.    509.    — 

Nils,  til  Haunø,  II.  306. 
Berg  i  Jemteland,  III.   4.   46.  47. 

50.    56.   —    i    Spaaalenene,    II. 

168.    III.    388.  —  i  Ørkedalen, 

m.   188. 
Berg,  F.  A.  Wessel,  Amtmand,  I. 

406.    433.  —  Jens,  Bogtrykker; 

I.    514.  —  J.*Chr.,  Justitiarius, 

I.  406—56.  II.  345.    346.    354. 

357.  360.    —    Magnus,  I.    442. 

Nicolaus,  Lagmand,  IV.  520.' — 

Proprietær,  I.  413. 
Bergaadalen,  III.  218. 
Bergef^reme,  I.  485.  IV.   104. 
Belgen,  I.  5 — 12.   16.  18.  20.  21. 

36,  37.  44.  51'  143.  172—74. 
189.  215.  268.  413.  422.  440. 
485.513.  II.  37.  III.  122.135. 
142.  154.  156.  160.  161.  165 
— 67.  244 — 48.  251 — 70.  272 — 
81.    306.    336.    337.    340—42. 

351-  355.  357.  362.  III.  158. 
167.  188.  226.  229 — 31.  234. 
239—41,  245.  246.  251.  252. 
257.  258.  267.  275.  276.  284 
—93.  296—300.  306—10.  314. 
316.  323.  333.  334.  337.  342 
—46.  352.  353.  356—58.  365. 
487.  503—12.  514.  IV.  63.  66. 
67.  70.  72.  83.  98.  105.  158. 
193.  220.  227.  235—39.  251. 
252.  264.   287.   325.   361.  396. 

427.     440.     470—74-    477-    — 

Stift,  I.  272.  II.   1*37.  III.  516. 

IV.   230.    233.    251.    259.  260. 

264. 
Bergen,  Anders  v.,   Rigsraad,  III. 

245. 
Belgen  op  Mons  i  Hennegau,  III. 

122. 


Bergenhus*  Amt,  I.  453.  II.  40. 
III.    406.    408.    409.    IV.    253. 

—  Slot,  I.  501.   II.  III.  122 — 
.    29.    142.    296.    III.    268.    277. 

279.  282 — 87.  292.  293.  301 — 4. 
^      314.  316.  323.    330.    338^  342. 

348.  505—".   521.  .IV.   323 

— 26. 

■ 

Bergh,  Christopher  Anker,  General- 
Auditør,  I.  214.  268.  II.  19. 
28.  38.  34p.  —  M.,  Toldbetjent, 
I.  448. 

Bergsdalen,  IV.  264.v 

Bergthorshvol  paa  Island,    I.   148. 

157. 
Bergønund,  II.   194 — 96. 

Berkentin,  IV.  507, 

Berlin,  I.   428.  II.    63.    III.    371. 

467. 
BemdeS,   Johan,     Landshøvding    i 

Fahlun,  III.  203.  204.  206.  208. 
Bernhard,    Hertug   af  Pløen,    III. 
.    106. 
Bernhoft,  Anders,  Prest,  III.   179. 

—  Hans,  Frest,  III.   179. 
Bemstorff,   Andreas   Petej,   Greve, 

I.  341 .  408.  —  Kristian  Gtlnther, 
Greve,  II.  3. 

Bertnæs,  I.  34. 

Berzelius,  Jakob,  Professor,  I.  422. 
Bestuscheff,  Kammerherre,  IV.  488. 
Bevelov,  Joh.  v..  Kaptein,. III.  518. 
Beveren,  M aximiHan  v.  Bourgondie 

v.,  Statholder  i  Zeeland,  II.  58 

— 60.  63. 
Bie,  v.,  Oberstløitnant,  I.  284.  345. 

346.  353. 
Biermann,  se  Ehrenschildt. 
Bilde,  Anders  til  Søholm,  II.   127. 

128.  III.   109.    115.    121.    178. 

282.    355.    471.    —  Bent,    III. 

355.  —  Erik,  III.  105.  —  Eske, 

II.  88.   118.   131 — 33.  III.  225. 


636 


NAVNBREGISTBR. 


279.     285—94.     298— '319.    323 

330--36-  340—51  •  rv.  470 
—  Hans,  III.  238.  —  Klaus 
III.  287.  309.  311.  320.  325 
331—34.  340.  501.  —  Ove 
Biskop  i  Aarhus,  III.  266.  287 
320.  321.  —  Sten,  II.   III. 

Bildt,  Familien,  III.  277.  363.  — 
Daniel  til  Næs,  III.  354.  — 
Daniel  Knutssøn  til  Morland,  I. 
33.  III.  230.  —  Daniel  Ottessøn 
til  Hafskind,  I.  33.'  III.  230. 

»Bill«  (Bild  eller  Bilde?),  dansk 
Adelsmand,  III.  479. 

Billingsdal  i  Gudbrandsdalen,  IV. 
219.  227. 

Bindalen,  III.  400. 

Bing,  Anders,  III.  353. 

Bingens  Lænse,  III.  521. 

Birch,  P.  H.,  Major,  II.  347. 

Bircherod,  Else,  II.  285.  286.  — 
Jens,  Biskop,  II.  285. 

Birgitte  B3rrgesdatter,  II.  309.  — 
Knutsdatter,  IV.  467.  —  Ols- 
datter,  I.  45. 

Birgittinei:ordenen,  IV.  62.  72. 

Birid,  I.  37.  III.  391.  IV.  410. 

Birkedalen  (Bjørkedalen)-,  IV.  485 

-87. 

Birkedalsmjrren  (Bjørkedalsmyren), 

IV.  485—87. 

Birkerød  i  Sjælland,   III.  84. 

Birke^ta  i  Dalarne,  III.  254. 

Birkestrand  paa  Frædøen,  IV.  440. 

Birkrem  Skibrede,  III.   395. 

Birmingham, .  I.  276. 

Birte  Piperviks,  I.  45. 

Bjarkø,  III,  226.  230. 

Bjarmeland,  III.  77. 

Bjarne,  Biskop,  IV.  414. 

Bjelke,  Familien,  III.  363.  —  Aage 
Jenssøn,  HI.  352.  357.  —  Gun- 
del,  III.   357.  358.  —  Hans,  I. 


33-  — ^Henrik,  I.  33.  44.  — Jens 
Aagessøn,  Kantsler,  I.  30.  33. 
35.  40.  41.  47.  m.  352.  357. 
359.  364.  388.  390.    404.     509- 

—  Jens    Tillufssøn,    III.      336. 

451.  352.   356.    359-  362.   495 
-7-  Jørgen,   I.    33.  —  Kristofer, 
Oberst,  III.  156.  —  Thure  Steens- 
søn,  III.  95. 

Bjelland,  I.  458.  III.  395. 

Bjering,  Jens,  Foged,  III.    176. 

Bjerkaker,  III.    192. 

Bjerknæs,  IV.  508. 

Bjerring,    N.    K.^    Prokurator,     I. 
411. 

Bjugn,  IV.   493. 

Bjøraasen,  IV.  261.  263. 

Bjørn  Aasulfssøn,  IV.  326.  — 
Brynulfssøn,  II.  194 — 96.  — 
Edd^rkveise,  I.  390.  395.  — 
Gunnarssøn,  III.  329,  —  Konge 
i  Sverige,  III.  73. 

Bjømekleven,  IV.  219. 

•Bjørnene,  Orlogsskib,  II.  163 — 65. 

Bjørnør  i   Fosen,    III.    305.    398. 

—  paa  Hessøen,  IV.  446.' 
Bjørnson,  Stefen,  I.  408. 
Blaafjeldet,  IV.  454. 

Black,  Johannes,  Student,  III.  488. 
Blakjer,  IV.  410.  509. 
»Blakstad-Læsset<r,  I.  481. 
Blakstadvandet,  I.  481. 
Blefken,  Daniel,  IV.    202. 
Bleie,  Guro,  II.   170.  —  Lars,  II. 

170.  —  Lars,  g.   m.  Guro  Bui, 

II.   170. 
Blekinge,  II.  53.  103.  III.  515. 
Blekkefjeldet,  IV.  216. 
Blichfeld,    Assessor,    IV.    520.    — 

Henrik,     Auktionsdirektør,    IV. 

521. 
Blix,    Hans,     se    Blixenkrone.    -7- 

Svend,  Viceadjutant,  IV.  251. 


NAVNEREGISTER. 


537 


Blixenkrone  (Blix),  Hans,  Justiti- 
arius, II,  250.  254. 

Bloch,  Thomas,  Mag.,  IV.   522. 

Blom,  Gustav  Peter,  Sorenskriver, 
I.  453.  II.  42.  347.   IV.  393^. 

Bochart,     Samuel,    II.    325.    330. 

331-  332. 
Bockholt  (Bnchholz),    Gerhard  v., 

n.  57. 

Bod  i  Romsdalen,  III.  312 — 314. 
Bodebroen  over  Vosseelven,  IV.  225. 
Bodø,  IV.   158. 

Bogstad,    I.    377.    383.    384.    n. 
346.  IV.  251.  255. 

Boivinius,  Johannes,  Bibliothekar  i 
Paris,  II.  309.  310. 

Bolgeeidet  paa  Frædøen,  IV.  432. 

Bolgen  paa  Frædøen,  IV.   432. 

Boller  i  Jylland,  II.  327. 

Bollwiler,  Spanier,  II.  104. 

Bolstadøren,  IV.  260.  264. 

Bolt,  Familien,  III.  361.    IV.  76. 

—  Agmund  Berdorssøn,  til  Thorn 
.    og  Thronstad,   IV.    73.  74.  76. 

-7-  Amund;  IV.  77.  106.  — 
Amund  Sigurdssøn,  IV.  76 — 88. 
94.  103 — 7.  —  Aslak,  Erke- 
biskop, I.  181.  189.  190 — 95. 
III.  226.  IV.  63 — 66.  70.  73. 
74.  82.  —  Bjarne  Agmunds- 
søn,  IV.  73.  74.  —  Borghild 
Agmundsdatter,  IV.  73.  74.  77. 

—  Elsebe  Hamiktsdatter ,  IV. 
74.  —  Gro  A^lfsdatter,  III.  229. 

—  Gyrid   Aslaksdatter,   IV.  '74. 

—  Sigurd  Berdorssøn,  IV.  76. 
Bolt,  Kammertjener,    III.    167. 
Bombay,  I.  331,  332.  337. 
Bonn,  III.  481. 

Bonnevie,  Andreas,  Prest,  II.  357. 

362.  364. 
Borch,  Alexander,  Prest  i  Elverum, 

III.  201.  202. 


Borchardsen,  Alhed,  III.  105.— 
Elisabeth,  III.  105.  —  Georg 
(Borch),  Kancelliraad,  III.  10 1. 
1 10.  115.  134.  140.  144.  147 
— 51.  176.  —  Jens,  Prest  i 
Tranbjerg;  III.  103.  —  Johan, 
Biskop  i  Ribe,  III.  105.  — 
Karen,  III.  105.  —  Kirsten,  III. 
loi. 

Bordeaux,  I.  286. 

Borderus,  Student,  III.  490. 

Bordesholm,  II.   131. 

Borg,  se  Sarpsborg.  —  paa  Island, 

I.  150.   157.  IV.  431. 
Borgarthingslagen,  IV.  233. 
Borge    i    Smaalenene,     III.    227. 

388. 
•  Borgensund,  IV.  446. 
Borgesyssel,  IV.  73.    74.    77.    78. 

83.  84.   102.  499. 
Borgsjø,  III.  3. 
Borgund  i  Sogn,  I.   i6l.  III.  397. 

411.    IV.   220.  230.  —  i  Sønd- 

møre,  III,  397.    IV.    418.    427. 

430.  431.  446. 
Bomholm,  II.  306.  III.  165.  446. 

450-  451- 
Borre,  IV.   165. 

Borse,  Halvor,  Kommerceraad,  IV. 

522. 

Bossu,  Qreve,  II.  70. 

Bothwell,  James  Hepburn,  Jarl  af, 

II.  114.  152 — 54.  156.  161 — 68., 
344.  tv..  289.  —  Patrick,  II. 
162. 

Botner  i  Høland,  I.  509. 
Botner,  Familien,  I.  509.  510.  — 

Anders,  Generaladjutant,  I.  510. 
Botte,  Kaspar,  II.  66. 
Bot'ten-Hansen,    P.,    I.    435.  443. 

445,  II.  243.  III.   94—96. 
Boudis,  General,  III.  106. 
Bourdelot,  fransk  Læge,   II,    332. 


538 


NAVNEREGISTER. 


Boshouwer,     Marselis,     Prins     af 

MigommCf  I.  290.  291. 
Boye,   M.   A.,    Adjunkt,   II,    357. 

361.  364.  —  Professor,  II,  353. 
Bråtslijck .  .  (?),  Lille,  HL  515. 
Braavallaslaget,  III.  60.  68. 
>Braaye«,  Orlogsskib,  I.  344. 
Brabant,  II.  116. 
Braem,  Korfits,  II.  258. 
^ Brage  Boddessøn,    Skald,    III,  71. 

72.  —  Halssøn,  Skald,  III.  71. 
Bragernæs,  I.    30.    45.   III. ,  392. 

401.  509.    510.    520.    IV.    243. 

257.    521."  524. 
Brahe,  Familien,  II.  309.  III.  233. 

—  Lange  til  Krogholm,  II.  97. 
III.  356.  —  Nils,-  svensk  Am- 
bassadør  i  Kjøbenhavn,  III.  103.   ' 

—  Per,  Greve,  Jligsraad,  II.  96. 
IIL  517. 

Branddal    paa    Hareidlandet.     IV. 

422.  423. 
Brandenburg,  II.  108.  III.  104.  148. 
Brandbus     (Baahus    eller    Bergen- 

hus?)  IV.  321.  326. 
Brandsø  Skibrede,  III.   397. 
Brandt,    Fr.,  Professor,    III.    381. 

—  Syver,  Løitnant,  Sorenskri- 
ver, III.  98.  —  Overrenteme- 
ster,  III.  .156. 

Brandvig  paa  Huglerøen,  II.   137. 

Bratberg,  Sivert,  I.  261. 

Bratfjeldet,  III.  218.  221. 

Brathwaite,  John,  engelsk  General- 
major. I.  352—55- 

Bratland  i   Langedalen,  IV.  264. 

Bratsberg,  I.  33.  II.  42.  III.  406. 
508.  IV.  251. 

Bratt,  Familien,  III.  362. 

Breda,  III.   150. 

Bredal,  Erik,  Biskop  iTrondhjem, 
I.  36.  50.  51.  —  Thomas,  Lag- 
mand,  IV.  487.  491. 


Brede    (eller    Breide) ,    Margrete » 

IV.  499.  501. 
Bredebygden,  IV.  234. 
Breden  i  Gudbrandsdalen,  FV.  236. 
Brederok,  Iver,   Læge,  II.  276. 
Bredset,  III.  181. 
Bredsundet,  IV.  421. 
Breitenow,  C.  G.  v.,  IV.  523. 
Brekke  i  Sogn,  IV.  264. 
Brekken   paa  .Frædøen,    IV.    435. 

436.  438.  439. 
Bremen,  I.  24.  142.    143.    II.    53. 

127.  325.  in.    106.    479.    5x9. 

rv.   100. 
Bremerholm,  II.  321. 
Britannien,  II.   192.  III.  68. 
Brix,    Kristian,    Student,    II.  281. 

287.' 
Brochmann,  Jesper,   Kancellisekre- 

tær,  III.  330.  340.  484. 
Brock,  Eske,  III.    506.  —  F.  L., 

Major,  I.   209 — II.   n.   9.    15. 

19-  358. 
Brockenhus,    Eiler,    IV.     501.    — 

Frederik,    Oberst,    IV.   509.^ — 

—  Hans,    IV.    501.   —  Henrik, 
^    III.    351.    IV.    498.    —   Klaus, 

IV.    501.   —  Nikolaus   til   Bro- 
holm,  III.  230. 

Brocmann,   Nils    Reinhold,    Asses- 
sor, III.  492. 

Broholm,  III.  230. 

Broholm,  Rasmus,  Stiftsskriver,  IV. 
524. 

Broman,  Vicelagmand,  IV.  520. 

Brorup,  II.  312. 

Bruce,  James,  Kjøbmand,  II.  161, 

Brun,  J.  N.,  Biskop,  I.  438.  II.  347. 

—  S^ren,  IV.  522. 
Brunflo  i  Jemteland,  III.  32. 
Brunketofte  Lund,  III.    306. 
Brunla  Len,  III.  387.    393.  401. 
Brunlanses,  I.   185.  III.  393. 


NAVNEREGISTER. 


539 


Bninow,  Baron,  I.  429. 

Bruse  paa  Mo,  IV.  446.  448 — 50. 

Brustad,  IV.  508^ 

Bruun,    Chr.,  Justitsraad,  II.    242. 

297.    300.    —  Malthe    Konrad, 

II.   17.  320.  —  Oluf,  II.    320. 
Brtick ,     Kristian,     Dr.,     sachsisk 

Kantsler,  II.  84.   109. 
Brygmand,     Kristian,    Page>     III. 

144.    —    Landdrost    i   Itzehoe, 

in.  145. 

Bxyn,  Thomas,  Sorenskriver,  I.  212. 

247.  255.  267.  272.  n.  42.  rv. 

393- 
Brynhild,  Ul.  78. 

Brynls^  ved  Frederiksvæm,    IV.  87 
—89.  94. 

Brilnnich,   Morten   Thrarie,  .Profes- 
sor, <I.  409.  413.  447. 

Brttssel,  II.  51.  52.    56.    57.    129. 
150.  m.  90. 

Bråcke  i  Sverige,  III.  45. 

Brændengen,  IV.  238. 
.Brannkyrka,  III.  306. 

Brodde  Poulsen,  III.   174. 

Brode  i  Skaane,  III.   105. 

Brømsebro,  II.  91.  III.  200.  221. 

Brønøen,  L  513.  III.  490. 

Brøske  i  Nordmøre,  III.  398. 

Brøste,  IV.  454. 

Buccleuch,  Hertugen  af,  I.  276. 

Buchholtz,  Karl  Kristian  v.,  Løit- 
nant,  II.  346. 

Buchwald,^  Godske    v.,    Geheime- 
raad,  III.   145.   148.   152. 

Budde,    Frederik,    I.    33.  f—  Vin- 
cents^  Kaptein,  III.  189.  • 

Bue  Digre,  IV.  415.   416. 

Buevigen    ved    Ffederiksstad ,    II. 

342. 
Bugge,  P.  O.,    Biskop   i  Thrond- 
hjem,  I.  213.    214.    n.    9.    39.- 

357.  IV.  392.  395- 


Bugislåus ,  Hertug  '  af  Pommern, 
rv.  .72.  91.  96. 

Bui,  Guro,  II.    170. 

Buk,  Familien,  IV.  87.  —Katha- 
rina, IV.  87.  —  Marqvard,  IV. 
87. —Olaf,. til  Brynla,  IV.  87. 
89.  94.  96.  —  Sigfrid ,  Bi^op  i 
Camin,  IV.  87. 

Buk  van  Raa,  Udhavn  ved  Ber- 
,-    gen,  III.  293.  294. 

Bukkenfjorden,  IV.   117. 

Bulbjerg  i  Jylland,  IV.    126 — 28. 

131—33- 
Bull,  Joh.    L.,  Raadstuepræsident, 

II.  27.  —  Johan  Randul f.  Justi- 
tiarius, II.  358,  —  Vincents 
Stoltenberg,  Prest   paa  Næs,  II. 

355. 
Bundefjorden,  IV.  222. 

Burman,  Pjeter,  Professor,  II.  288. 

Burrenæus,  Rudolf,  Konrektor  i 
Bergen,  II.  258.  259. 

Buschenn,  Hans  v.,  111.^515. 

Buschovius,  Daniel  Johannis,  Prest 
i  Elfvedal,  III.  196 — 99. 

Buskerud,  I.  464.  III.  520.  521. 
IV.  251.    506. 

Bussæus,  A.,  Borgermester  i  Hel- 
singør, III  321. 

Buviken  i  Strinden,  III.  399. 

Buxnæs  i  Lofoten,  I.  511. 

By,  Mats,  IV.  495. 

Byaas,  III.   177. 

Bydelsbach,  Anders,  TV.   loi. 

Bygholm  i  Jylland,   IV.   132. 

Bygholms- Veile,  IV.    126. 

Bygland,  III.  394. 

Bygom,  Kr.,  II.  321.  ' 

Bykle,  III.  394.  # 

Bttlow,  J.  v.,  Geheimeraad,  I. .414. 

435- 
Bynæsset  i  Strinden,  III.  399. 

Byrge  Pederssøn,  Lagmand,  II.  309. 


540 


NAVMEREGISTER. 


BymCi  Johannes,  Student,  III.  486. 
Bærum,  I.  39.  377..  IL.  358.    III. 

388.' 389.  402.  404.  IV.  521. 
Bætzmann,  F.,  II.   243. 
Bæverdal    i    Gudbrandsdalen,    IV. 

21$. 
Bø  i. Sogn,  IV.  136. 
Bødalen  i  Sogn,  IV.    136.    ' 
Bøherred,  III.  393. 
Bøhme,  Jakob,  I.  443. 
Bøhmen,  II.  338.   339.    III.    465. 

IV.  21.  62. 
Bømmel fjorden,  IV.   117. 
Børlaug  Bro,  IV.  220. 
Børsen  i  Strinden,  III.  399, 
Børting,  Peter,  Kommerceraad,  IV. 

522. 
Børø,    Helge   Olafssøn,    II.    170. 

—  Margrete,  II.    170. 
Bøsse,  Hans,  III.  466..  467. 

Cabeny-Høien  ved  Edinburgh,  II. 

162. 
Caen  i  Normandiet,   II.  323.  325. 
Calixtus,  Georg,  Professor,  III.  87. 
Calsburg  i  Hertugdømmet  Bremen, 

III.  106.       .  • 

Camin,  IV.  87. 
Campbell,    A.    Montgommery,.    I, 

303.' —  Archibald,    Guvernør  i 

Madras,  I.     300 — 8.  —  Robert, 

II.  160. 

Campen  i  Overyssel,  II.  128. 
Camstrup,  Ole,  Stadspoet  i  Bergen, 
II.  268. 

Canutus,    Student,    III.     486.    — 

Student.     III.  486. 
Cd^pelen,  Otto   v.,    IV.    524.    — 

P.  v.,  Kjøbmand,  II.  364. 
Carlos,  Don,  I.  232. 


•Carolusc,  svensk  Fregat,  H.   341. 
Carstensen,  H.,  Kjøbmand,  I.  2:35. 

—  Kaptein,  II.     305. 
Cartesius,,  Renatus,  II.  334. 
Castlereagh,  Lord,  I.  381.  II.  34. 
Celle  i  Hanover,  III.  519. 
Celsius,   Olof,    Biskop,     H.    141. 

148. 
Ceolwulf,  III.  60. 
Ceylon,  I.  291. 
Champagne,  II.  35^  135. 
Chandemagor  i  Ostindien,  I.  320. 
Channt,    Pierre,    fransk   Gesandt  i 

Stockholm,  II.  334. 
Charlotte  af  Altenburg,   III.    156. 

—  Anfalle,  Dronning  af  Danmark 
og  Norge,  II.  318.  III.  161. 
169. 

Charlottenborg,  II.  318.     . 

Chateau  Cambresis,  IL  56.  6$, 
67. 

Chatillon,  IL  35. 

Chelsea,  I.  276. 

inieltenham,  I.  379. 

Chivernis,  Marquis  de,  fransk  Am- 
bassadør i  Kjøbenhavn,  m. 
159. 

Christianus  Fassius,  Student,  HL 
486.  —  Lymborch,  Student,  III. 
488.   —  Student,    III.   483.   -— 

—  Student,  III.  484. 
Christie,  W.  F.  K.,    Sorenskriver, 

I.  212.  215.  228.  229.  237. 
244.  246.  255.  258.  261.  262. 
265.  268—71.  IL  40»  347-  351» 

IV.  393.  396. 

Cicilia,  Sigurd  Munds  Datter,  I.  6. 
Claudius  Gallus,  se  CoUart,  Claude. 
Clausenheim,     Geheimeraad,     IV. 

489- 
Cleniens  Petri,  Student,  m.    486. 


NAVNEKEGISTER. 


541 


element,  Bibliothekar  i  Paris,  II. 
309.  310. 

Cleve,  II.  50.  51.  130.  III.  89. 
90. 

Clitau,  Th.,  II.  304. 

Clive,  Lady,  I.  376.  —  Lord,  Gu- 
vernør i  Madras,    I.    349.    350. 

352.  355- 
Clood,  Rektor  i  Helsingør,  II.  302. 

Cloumann,    P.    J.,    Justitsraad,    I. 

255.  II.  42. 
Colbert,  ^iransk  Ambassadør  i  Nim- 

wegen,  III.  90.  —  Madame,  III. 

128. 

Colbjømsen,  J.  E. ,  Konferentsraad 
I-  372.  37S'  —  Laurits,  .II. 
294. 

Cold,  Familien,  I.  506.  —  An- 
dreas, Prest  i  Øier,  I.  506.  — 
Isak  Andreas,  I.  506.  —  Peter 
Henrik,  Prest  paa  Kongsberg,  I. 
506. 

Coldevin,  Kort,  IV.  521. 

Colding,  Jens  Povelsen,  II.  338. 
—  Povel  Jensen,  II.  338. 

Colditz,  Melchior,  Student,  III. 
486. 

Collart,  Claude,  II.  135.  HI.  327.* 

Collett,  James,  Kjøbmand,  I.  281.'. 
IV.  520.  —  Johan ,  Amtmand ,  I. 
224.  264.  265.  II.  45*  364.  — 
John,  Grosserer,  I.  281.  —  Jonas, 
Statsraad,  I.  214.  454.  II«  19. 
362.  —  Peter,  I.  281 .  —  Peter, 
Høiesteretsassessor,  I.   514. 

Collin,  Nils   Hanssøn,    Amtmand, 

IV.  503—5. 

Colstnip,  Jens,  Prest  paa  Næs,  IV. 

521. 
Conradus,  Student,  III.  489. 
Cgntarini,  Aloisio,  I.   28. 
Coraialion,  Generalmajor,  III.  162. 


Corner ,     Herman ,      Dominikaner- 

munk,  rV.  68.  72. 
Comwallis,  Lord,  Generalguvernør 

i  Indien,  I.  307.  323.  324. 
Coucheibn,  A.  J.,  Oberst,  IV.  509. 
Coyet,  Generalmajor,  IV.  488. 489. 
Craher,  Johannes,  Student,  III.  490. 
Crecelius,    W.,    Dr.,      Professor    i 

Elberfeld,  III.  481.  483» 
Culloden,  II.  160.  , 

Cypem;  IV.    193. 
Cfcsar,  II.  287.  IV.  52.   273. 

-Daa,  Jørgen,  Lensherre  paa  Udsten 
Kloster,  II.  156.  .165.  —  Kri- 
stian, III.  115. 

Daae,  Familien,  II.   250. 

Daareløb  Fjeld,  IV.  87. 

Dade»  Gudmundssøn,  II.  133. 

Dag  Ringssøn,  IV.  457».  459.  461. 
462. 

Dahl;  Amund  Lauritssøn  til  Sand- 
viken, II.  141.  —  C.  A.,  Kan- 
celliraad,  I.  237.  238.  —  Johan 
Kristian,  Professor,  I.  422.  — 
Kristofer,  II.  168. 

Dakkefeiden,.n.  53.  91.   92. 

Dal,  Nils,  Slupper,  IV.  523. 

Dalarne,  III.  2.  3.  5/ 51— 54.  56. 
57-  195—98.  203.  208.  212. 
249.  253—58.  262—66.  271. 
IV.  74. 

Dale  i  Søndfjord,  I.  177.  III.  397. 
—  i  Søndmøre,  III.  397.  IV. 
418. 

Dalegudbrand,  se  Gudbrand. 

Dalejunkeren,  se  Jøns  Hanssøn  og 
Nils  Sture. 

Dalelven,  III.  195. 

Dalpil,  I.  508. 

Dalsland,  III./ 220.  520. 

Dalum  Kloster,  II.   125. 


542 


NAVNE&EGISTi». 


Dankwait,   Geheimekonferentsraad, 

I.  429. 

Danmark,  I.  23—30.  36.  39.  4^. 
43.  46.  47.  141.  147.  148.  152. 
167.    207.    228.    234— '37.  249. 

250.  263.  281.  290—300.  307. 
3U.  317.  327.  330.  339.  347. 
374.  415—18.  423.  428—31. 
436.  443.  445.  462.  474.  476. 
479-  A9S'    502.  Sio.  516.  517. 

II.  3—7.  II— 14  18.  19.  32 
—36.  52 — 66.  69 — 80.  85 — 108. 
iiS.  123—39.  144-48.'  152. 
153.  158.  160.  161.  165 — 69. 
219.  220,^234.  235.,  239.    245. 

251.  273.  275.  281.  288.  289. 
297.  301.  307.  311.  316. 
322.  323.  326.  328.   330.    336. 

337.  345— 4«.  351—57.  361. 
365.  366.  III.  58—79.  86. 
89.  92.  97.  III.  23.  126. 
132.  139.  143.  144.  148—52. 
159.  160.  168.  171.  188.  202. 
205.  219.  227 — 29.  237 — 45. 
249.  258.  261.  264.  268.  272. 
274.  277 — 82.  285.  289.  291. 
294.     296.     300—7.     314 — 21. 

331.  332.  336^  3'4i— 43-  348. 
351.   361—63.   377.    409.    419. 

445—88.  493—500-    510.    519. 

520.  525.  527.    IV.  62.   63.  66 

-^69.  72.   75    84.    90 — 98.  113 

— 19.  121.  127.  195.  201.  238. 

292.  295»— 304.   308.   317.  318. 

321— 23. 469. 476.  495. 501.  505. 

511. 
«Danmark*,  Skib,  I.   284. 
»Dannebrogc  Skib,  II.  310. 
Dannéskjold  -  Laurvig ,     Ferdinand 

Anton,  Greve,  II.  290.  —  Ulrike 

Antonette,   III.   159. 
Danneskjold-Samsø,   Familien,  III. 

135.  —  Frederik,  Greve,  II.  290. 


Dansborg  iOstindien,  I.  291.    34.0. 

369. 
Dansk-asiatiske'  Kompagni,   I.    294. 

351.    362.    374.   —   -ostiiidiske, 

I.  290.   293. 
Danzig,   II.    150.    III.    450.    456. 

457.  IV.  91.  319.  326. 
Darius  Hysdaspis,  III.  419. 
Damley,    Henrik,  Konge  af  Skot- 

land,  II.  161. 
Darre,  Hans  Jørgen,    Biskop,    IV. 

392.  —  Jakob  Hersleb,    Prest  i 

Klæbo,    I.    233.    237.  272-»  IV. 

392.  —  Jørgen,  Prest  i  Overhal- 

den,   IV.  392. 
Da^s,  Benjamin,  Rektor  i  Thrond- 

hjem,    I.    512.    513.    in.    359. 

—  Peder,  Prest  i  Nærø,  II.  159. 

267.  IV.   182. 
David    Gørresen,    Lagmand,    IV. 

522.     —    Nathan,    Student,    I. 

409. 
Dayiken  Skibrede,  III.  397. 
Debes,   J.    P.,    Assessor,    I.    268. 

406.  II.  28.  355. 
Deecke,  E.,  Professor,   IV.   104. 
Deichman,    Bartholomæus,  Biskop, 
.  IV.  507.  ^-  Karl,  Kancelliraad, 

I.  514.  II.  242. 294.  in.  80 — 

S6,  93. 
Deichmsmske    Bibliothek,    det,    1. 

407.  439.  448.  II.  299.  m.  81. 

82.  84. 

Delden,  Jørgen  v.,  III.  206.  207. 

Delmenhorst,   III.   146.   519. 

Delsbo,  III.  54. 

»Der  Nar<r,  Skib,  III.   450. 

Derby,  I.  276. 

Detharding,  Georg,  Justitsraad,  III. 

94.  —  Syndicus,  III.  94. 
Dewegge,     O.,     Kancelliraad,    I. 

.    439.  445- 

Deventer,  II.  89.  III.  347.  353. 


NAVNWS<fJST{&R. 


54$ 


Dickson,  engelsk  Oberst,  I.  346. 
Dldrichs,  Kaptein,  III.   109. 

Dikkemarkske  Jemverk,  det,  IV. 
520. 

Dilsætbjerg,  III.  216. 

Dimøen,  IV.  421. 

Dimøsund,  IV.  421. 

Dionysius  Beurreus,  II.    64. 

Diriks,  C.  A.,  Justitsraad,  I.  215 — 
17.  227.  230.  239.  240.  246.  249 
— 51.  255.  259.  260 — 63.  268. 
II.  42.  355.  IV.  396.  402.  407. 

X>isen,  Sædegaard  paa  Hedemar- 
ken, I.  34. 

Diset,  IV.  510. 

Ditmarsken,  II.  76.  96.   134.  312. 

Djupedalen,  IV.  453.  454. 

Djupehampn,  III.   515.    , 

Dofri,  »Jøtunc,  rv.   197. 

Doggersbank,  II.  339. 

Dollart,  II.   120. 

Ddmaldi,  III.  61. 

Ddmarr,  III.  61. 

Don,  III.  419. 

Dorestad  i  Holland,    III.    66.  67. 

74. 
Dorothea  (Dorthe,  Doritte),  dansk 

Prinsesse,  II.  105.  —  dansk  Prin- 
sesse, Kurfyrstinde  af  Pfalz,    II. 

49-    55-    56.    59-    123-    125.    — 
•    Engebretsdatter,    II.    266.    318. 

—  Julsdatter,    IV.    498.    —    af 

Lothringen,  II.  51.  —  afSach- 

sen-Lauenburg,  II.  54.    88.    89. 

m.  275. 
Dorph,  Nils,  Biskop,  I.  508.    III. 

198.  —  Nils  Winding,   Rektor, 

n.  243. 
Dorwart,  III.   114. 
Dover,  I.  284. 

Downingstreet  i  London,  I.  381. 
Dovre,     167.     II.    172.    355.    III. 
Hist.  Tidflskr.  IV. 


•158.   184.    271.    311.     342.    IV. 

219.  227.  230.  232.    234.    235. 

,260.  262.  263. 
Drag  Hencegaard,  JJi.  145. 
Diagsholzn    i    Sjælland,    II.    168. 

IV.  68.  289.  290.  325. 
Dragsund,  IV.  421. 
Dragø,  m.  458. 
Dxakenberg,     Qberstløitnant,     IV. 

287. 
Drammen,  I.  268.  501.  508.  514. 

II.    29.    351.    352.    ^56.    357. 

364.  365.  "       ' 

Dramshusen     i    Bergen,     I.     173. 

«74- 
Drangedal  i  Bamle,   III.   393.  IV. 

86. 
Dresden,  II.  61.  63. 
Dresselberg,  Familien,  IH.  347. 
Drevsjø,  III.    218. 
Dreyer,  Peter,    Assistentsraad,   Ge- 

neralveimester,  IIJ.  183.  IV.  250. 
Drifa,-IV.   17$. 
Dringenberch^  Stefan,  Student,  III. 

484. 
Driva,  III.   193. 
Drivdalen,  IV.  258. 
Drivfjeldet,  III.  *2io. 
Drivstuen    paa    Dovre,    HI.    179. 

190.  192.  193.  rv.  230.  233. 
234.  238.  257.  258, 

Drubech,  Kammertjener,   III.   115. 
Drøbak,  I.    39.    45.    II.    i8.    III. 

403.  IV.  221. 
Dubuc,  «GenejaU,  I.  333 — 35. 
Due,  Rasmus,  III.  344. 
.  Dumenil,      Generalløitnant ,      III. 

162. 
Dundas,  Henry,   Minister    for   det 

indiske     Departement,    J.     283. 

310. 
Dundee,  II.   160. 

35 


h4é 


NAVNEREGISTER. 


>Duyn«,  II.  340. 

Dvergasteinn,  I.  183.  IV.   215. 

Dybvaag,  III.  394. 

Dyre  til  Tirsbæk,  Familien,  II. 
245.  —  Mette  Iversdatter,  III. 
245.  —  Thomas,  I.  33. 

Dyrsland  i  Jylland,  IV.    120. 

Dysseldorp,  Albert,  Intendant,  III. 
115. —  Albert,  Vinhandler,  III. 
105.  —  Gert,  Staldmester,  se- 
nere Præstdent  i  Bergen,  III.  115. 
144.  167.    168. 

Dyveke,  HI.  366. 

Døbeln,  E.  G.  V.  v.,  Major,  HJ. 
525.    —  Johan    Jakob    v-,  III. 

525. 
Dølefjeldet,  IV.  227. 

Døving,  IV.  447. 

Dørfvedals-Bolken,  IV.  493. 

Eådgils,  III.  62. 

Ebelholt   Kloster    i    Sjælland,    II. 

132-  133-   137.  153- 
E^erhardt,  Lorents,  IV.  524. 

Eberstein,  Feltiparsludk,    HI.  106. 

—  Greve,  II.  106. 
Edelred,    Konge    i   England,    IV. 

115. 
Edinburgh,  I.  276.    281.   II.   160.* 

162.  m.  377.  IV.  no. 
Edvard    Edvardsen,    Konrektor    i 

Bergen,  II.   266.  —  IV. ,  Konge 

af  England,  II.  66. 
Edøen,  III.  245.  299.  352. 
Egbert,    Konge    af  England,    II. 

213. 
Egdafylke,  IV.  478.  479. 
Egeberg,    Westye,     Grosserer,     I. 

268.  II    349. 
Egede,  III.  167. 
Egeland,  IV.  325. 
Egge  i  Stod,  III.  294. 


Egholm  i  Sjælland,  III.    loi. 

Egil  Skallagrimssøn,   I.   150.    15 J. 

476.  II.  194 — 96.  225.  rV.  4.3 1- 

—  Ullserk,  IV.   433.  435—39- 
>£gil     UUserks     Bautasten*      paa 

Frædøen,  IV.  433. 
Egmont,  Greve,  II.   58. 
Egvind  Kelda,  IV.  162. 
Ehrenschildt  (Biermann),   Konrad, 

Geheimeraad,  III.    115.   167. 
Ehrensvard,  se  Gyllembourg. 
Eichhom,    Professor    i    Gøttingen, 

ni.  367.  370. 

Eid   f  Nedenæs,    III.    394.    —    i 

Nordfjord,  III.    397. 
Eidanger  i  Bamle,  III.    393. 
Eideren,  III.    65.  67.    73. 
Eidet,  I;  386. 

Eidfjord,  I.  161.  HI.  396.  IV.  265. 
Eidsberg,  I.    155.    159.    161.  HT, 

389. 
Eidsivathingslagen,  IV.   223. 
Eidskogen,  IV.   231. 
Eidsvold,    I.  208 — 72.    377.    380- 

517.  II.  4.  8.    12.    14 — 18.  26. 

32.  38—40.  44.    45.    351.  352. 

355.    m.    177.    390.    IV.    238. 

248.  398.  394.  397.    410.   508. 

525- 
Eikundasund,  se  Ekersund. 

Einar  Aressøn  af  Reykjahole,  IV.  * 
480.    —   Fluga,    IV.    328.   — 
Skaaglaglam,  IV.  425.  —  Tham- 
barskjelver,  I.  173.   IV.  441. 

Einbu  i  Lesje,  IV.   453. 

Ekanger  Skibrede,  III.  396. 

Ekeberg  ved  Kristiania,  IV.  222. 

Eken  Sogn,  III.   395. 

Eker,  I.  34.  45.  506.  508.  m.  349. 

350-  359-  391  •  401.  506.  510. 
513.  521.  IV.  77.  102.  216. 
242.  497. 


NAVNEREGISTER. 


&46 


Ekersund,  III.  395.  IV.  117. 
258. 

Ekli  i  Ørkedalen,  III.   184.   191. 

Ekman,  Grosserer,  III.  522. 

Elberfeld,  HI.  481. 

Elberling,  Karl  Vilhelm,  Rektor, 
n.  243. 

Eleonora  af  Brandenburg,  Gustav 
n.  Adolfs  Dronning,  n.  331.  — 
Dronning  ^f  Frankrige,  II.   124. 

Elfros  i  Jemteland,  III.  2. 

Elfsberg,  Kommandant  i  Rends- 
burg,  III.   145. 

Elfsborg,  n.  65.  III.  508.  IV. 
95.   96.    112. 

Elfvedal  i  Dalarne,  III.  196.  197. 
199.  203.  214. 

Elgaahogna,  III.    222. 

.Elgeseter,  I.  4.  20. 

Elin  Bergsveinsdatter,   IV.    73. 

Eline  Henriksdatter  til  Asdal,  se 
Gyldenløve. 

Elisabeth,  dansk  Prinsesse,  Frede- 
rik I.s  Datter,  II.  61.  —  dansk 
Prinsesse,  Kong  Hans's  Datter, 
II.  108.  —  Dronning  af  England, 
I.  289.  II.  64.  65.  94.  102.  — 
Frederik  Joknmsens,  III.  181.  — 
af  York,  II.  49.  —  af  Østerrige, 
n.  49.    III.    237.  240.  359. 

Ella,    Konge   i    England,    I.    138. 

ni.  77. 

Ellenbogen,  se  Malmø. 
EUensborg,  II.   327. 
*Ellide«,  Skib,  IV.   171. 
EUingaard  i  Smaalenene,  III.  509. 

510.  IV.    75. 
EUinge,  III.  99. 
Ellingsrud,  II.   29. 
Ellingsøen,  IV.  446. 
Elmeshom,  III.   109. 
Elphinstone,    engelsk    Admiral,    I. 

325- 


Eltém  paa  Suløen,  IV.   417.  420. 

421. 
Elton,  Iver,  IV.   231.     , 
Eltreskjærene,  IV.  420.  421. 
Elvedgaard  i  Fyen,  I.    421.    423. 

435- 
Elverum,  I.    137.    III.    195.    19S. 

201—3.  213.  390.  510.  IV.  257. 

509.  510. 

Emden,  II.  120.  121.  136.  m. 
520. 

Emhus,  Klaus,  Skipper,  III.  174. 
176. 

Emitz,  Hans,  IV.  524. 

Emmiche  Jørgensen,  IV.  524. 

Ems,  II.    120. 

Endrid  Erlendssøn,  IV.  63.  66^ 
69.  70.  75.  78.  83.  88.  96.97. 

Enebak,  III.  389. 

Éngebret,  (Engelbrekt,  Engellwet,. 
Engelbertus),  Amundssøn,  Bon- 
delensmand  i  Fron,  IV.  286.  — 
Engelbrektssøn,  I.  418.  IV.  62 — 
64.    67 — 69.    71.    77.    83.  291. 

293—95-  397-  3i8-  323-  324-  — 
Kannik    i   Oslo,    III.     4901.   — 

Student,  III.  490. 

Ehgelholm,  III.   174. 

Engelmann,  Herman,  Borger  i  Ro- 
stock, III.  269. 

Engelsk -ostindiske  Kompagni,  I.. 
289. 

Engelstoft,  L.,  Konferentsraaad,  I.. 

432. 
Engerfjeldet,  III.  216.  218. 
Engestr5m,  L.  v.,  Greve,  II.  345. 

359.  361.   IV.  514. 
England,  I.    138.    161.    269.    27^ 

— 80.  284.  290.  299.  306.  3091.. 

325—30-  333-  341—44.  350- 
3^5-  379 — ^i-  416-  426.  428» 
429.  515.  II.  12.  13.  26.'  34, 
35.  37.  62.    65—67.    130.  138. 

35» 


546 


NAVNEREGISTER. 


152.  158.    159.    161.  188.  206. 

216.  261.   287.     288.  302.  307. 

340.  341.    III.     60.  77.  114. 

132.  148.    150.    166.  230.  409. 

422.  423.  454.   457.   518.  523. 

IV.     112.    115 — 18.    193.    204. 

270. 
^nningdal  i  Smaalenene,  III.  388. 
Enno  II,  Greve  af  Ostfrisland,  II. 

120.  121.  136. 
Erasmus    Sartorius,    Student,    III. 

488. 
Erdboe,  Jørgen,  Tolder,  IV.  522. 
Erenst,  Hans,  Mag.,  III.   99. 
Erichsen,  Agent,  I.  281.321.322. 

363. 
Erichstrup,  J.,  Foged,  I.  266. 

]Erik  Bjodaskalle,    I.    389 — 91.  — 

Blodøxe,  I.  476.   ni.    88.    194. 

226.    IV.    161.    187.     435.     — 

Emundssøn,  Konge  af  Sverige,  II. 

172.  — Gudrødssøn,  K.onge,  III. 

75.    —   Haakonssøn,   Jarl,    IV. 

414.  415.   417.  429.  —  Hertug 

af  Brunsvig-Calemberg-Gøttingen 

II.  79.  104.  —  XIV,  Konge  af 
Sverige,  II.  64.  102.  103.  109. 
I35-.  139—49-  166.  343.  344. 
in.  266.  498—501.  515.  IV. 
295.  296.  —  Knutssøn,  III. 
247.  —  Madsen,  Kammertjener, 
m.  134.  144.  167.  174.  187. 
—  Magrnussøn,  Konge  jaf  Norge, 
I.  9.  IV.  .232.  —  Olafssøn,  IV. 
77.  —  af  Pommern,  Konge,  I. 
409.  412.  417.  419.  III.  228. 
IV.  62 — 67.  70 — 87.  91 — loi. 
107.  324.  465.  —  Prest  i  Offer- 
dal, III.  263.  —  Prest  i  Oviken, 

III.  516.  —  Ravaldssøu ,  III. 
233.  —  Seiersæl,  Konge  af  Sve- 
rige, IV.  185.  —  Student,  III. 
489.  —  Saemundssøn,  IV.  83. 


Eriksfjord  i  Romsdalen,    III.   39^- 

Eriksholm,  III.   105. 

Erivnd   Endridssøn,    IV.    63.      78. 
83.  96.   103. 

Erling,  Haakon  Jarls  Søn,  IV.  416. 
—  Lendenoand,  IV.  415.  — 
Skakke,  Jari,  I.  6.  IV.  221.  — 
Skjalgssøn,    I.     198.    489.    IV. 

444-  445-  455-  —  Stenvaeg, 
Baglerkonge,  I.  7.  —  Vidknns- 
søn  til  Bjarkø  og  Giske,  m. 
226. 

Ernst,  Hertug  af  LUneburg,  HI. 
470.  476.  —  Gtlnther,  Hertug 
af  Sønderboig,  III.  162.  —  Nil- 
sen, Tolder,  IV.  520. 

Ernst,    I.    €.,   IV.  262.  —  Johan, 
Dr.,  III.   145. 

Erpr   Idtandi,   Skald,    III.  71.  72. 

Erstad  i  Hammer,   IV.    158. 

Esbem,  III.  76. 

Esceus,    Baltasar    af,    Junker,   H. 
121. 

Eschricht,  D.  F.,  Etatscaad,  I.  436. 

Eskild  Andersen,  I.    292. 

Eskildsø  i  Sjælland,  II.  132. 

Espengjerde,  IL  301. 

Essen,  H.  H.    v..  Greve,   II.   24. 
32—34.  37.  IV.  514.  516.   . 

Essendrop,  Jens,  I.    509. 

Esthland,  II.  75.   . 

d'Estrades,  Marskalk,  HI.  124. 125. 
130. 

Etne  i  Søndhordland,  III.  395.  IV. 
221. 

Etnedalen,  IV.  220. 

Etterstad,  I.   172. 

Eufemia,  Haakon   V.    Magnussøos 
Dronning,  IV.  468. 

Eufrat,  IV.  47. 

Europa,  I.  365.  440.  II.  311.  lY. 
204.  206.    208.  516. 

Evekens,  Tede,  II.  75. 


NAVNEREGISTER. 


547 


Even  Thorsen,  Matros,  I.  261.  272. 
Evenstad,  O.,  Lensmand,  I.  262. 
Kverts,  Raadmand  i  Rendsborg,  III. 

109.     ^ 
Evje    i    Raabygdelaget ,    III.    394. 

—  i  Smaalenene,  III.   232.  252. 
Eyjafjord  paa  Island,  II.    133. 
Eynafylke,  IV.  478.   479.  • 
Eystein  Bele,  Konge  i  Sverige,  III. 

72.  74.  —  Krlendssøn,  Erke- 
biskop, I.  4.  II.  —  Haraldssøn, 
Konge  af  Norge,  I.  5.  11.489. 
rv.  221.  —  Magnussen,  Konge 
af  Norge,  I.  4.  III.  6.  IV.  230. 

479—81. 
Eyvind  Skaldespilder,  III.  59.   IV. 
414.   417. 

Taaberg,  III.  324.  391. 

Faareveile,  II.   168. 

Fabricius ,  Jens  Schou ,  Komman- 
dør, I.  241.  268.  272.  —  Joh. 
Albert,  Professor,  II.  310. 

Fahlun,  III.  203.  205. 

Falbe,  C.  W.,   Etatsrådd,    I.  375. 

—  H.  H.,  Statsraad,  I.  214.  II. 
19.  24.  27.  ly.  515. 

Falenkamp,  Amt,  II.  338. 

Falk,  Isak,  IV.  522. 

Falkenbei^  i  Halland,  III.  175. 

Falkenberger,  Henrik,  II.   112. 

Falsen,  Konrad,  Søløitnant,  II.  9. 
38.  —  Kristian  Magnus,  Soren- 
skriver, I.  216 — 19.  223.  224. 
232*-36.  240 — 59.  265.  268. 
270.  409.  412.  447.  II.  29.  30. 
38.    42.   44.  351.  354— -57-  IV. 

396.  397-  40X-  407. 
Falster,     I.     440.    III.    156.  'I65. 

167.  459.  IV.   120. 
Falster,  Josef,  III.  343.  351. 
Falsterbod,  III.  453.  457.  IV.  107. 
Falufjeld,  se  Faxefjeld. 


Fandrems  Leir,  III.   189.         ' " 

Fane  i  Nordhordland,  II.  246.  266. 
274.  —  i  Romsdalen,   III.  398. 

Fassius,  Christianus,  Student,  III* 
486. 

Fasting,  Georg,  Prest,  IV.  509* 

Faulhaber,  Valerie  v.,  III.  381. 

Faxefjeld,  III.  212.  214.  216.  218* 
220 — 22. 

Febberop,  II.  320. 

Fedde  Sogn,  III.  395. 

Fehnian,  P.,  IV.  505. 

Felberg,  Major,  IV.  510. 

Femem,  I.  495.  III.  451.  IV.  107. 

Femersund,  III.  449-  45 '• 

Fenwick,  engelsk  Oberst,  I.  346. 

Ferdinand,  dansk  Prins,  II.  12.  — 
I,  Keiser  af  Tyskland,  II.  59.  61  ► 
72.  73.  90.   loi.   104.  III  479. 

Ferrara,  II.  339. 

Fersen,  Kommandør,  III.   108. 

Fet  i  Romerike,  III.  389.  IV.  165. 

Fevang  i  Sandeherred,  I.   161.162» 

Fierville,  Franskmand,  II.  335. 

Filefjeld,  IV.  230 — 32.  234.  257* 
258.  260. 

Filip  II.,  Konge  af  Spanien,  II.  50. 
56—61.  65—67.  73.  94.  103—5, 
138.  —  Landgreve  af  Hessen^ 
I.  503.  II.  53.  55.  I02.  103, 
III.  468.  470.  475 — 79.  —  Mag- 
bus,  'Hertug  af  Brunsvig,  II.  54. 
—  Rhingreve  af  Salm,  II.  72. 

Filippa  af  England,  Erik  af  Pom- 
mems  Dronning,  IV.  92.  —  af 
Neugarten  ogEberstein,  IV.  97. 

Findaas  i  Søndhordland,  II.  141. 
m.  82. 

Fine,  Dorothea  de,  I.  511. 
Finland,  I.  189.  190.  III.  51 — 53» 

500.  517.  rv.  163.  201. 
Finmarken,  I.  50.  II.  255.  III.  69. 

77.  222.    230.    245.    281.    283. 


548 


NAVNSESGISTER. 


292.   307.   311.   401.    402.     S05. 

513.  rv.  73.  158.  161.  177. 

joi.  204.  208.  487.  490.  491. 
Finne  i  Vo»,  I.  160.  175. 
Fimiæsset  i  Vaagen,  I.  511. 
Fiqseratn    paa   Hardangerfjeldene, 

I.  175. 
Finsland,  I.  458.  III.  394. 
Firdafylke,  II.  211.  IV.  478.  479. 
Fiskebæk  i  Jylland,  IV*  114. 
Fjalir,  IV.  479. 
Fjeldsted,  Andreas,  Amtmand,  IV. 

506. 
Fjeldvan:  i  Hitteren,  m.  398. 
Fjolne  (Fjolnix),  HI.  58.  61. 
Fjælberg,  II.  143.  m.  39$. 
FjærderSkipreida(ØrstenSkibrede), 

IV.  418. 
F^ære    i    Nedenæs,    m.    394.    — 

i  Søndhordland,  m.  395. 
Flaamsdalen,  IV.  220. 
Flach,  Heredshøvding,  II.  37. 
Fladhanuner,  II.  250.  254. 
Fladstrand,  II.  5.  34I. 
Flak,  m.  191. 
Flatset,  IV.  434. 
Flatsetøen      (Salomonsøen),      IV. 

434.  436. 
Fleischer,  P.  R.,  Kaptein,  I.  235. 
,     236.  II.  347.  —  Tobias,  n.  336. 
Flekkefjord,  IV.  326. 
Flekkerø,  II.  130.  158.  339.  340. 

m.    504.     505.    508.    510 — 14. 

IV.  235. 
Fleming,  Bo,   Rigsraad,    III.  275. 

361.  —  Erik,    svensk   Admiral, 

ni.  464.  —  Margrete,  III.  275. 
Flexnmigk,  Jasperos,    Student,  m. 

489. 
Flensborg,    IL    52.  III.   109.  145. 

282.  283.  IV.  125. 
Flesberg,  HI.  393. 
Fletcher,  Robert,  II.  160. 


FUsholmcn,  IV.  427.  429. 
Fletter  i  Nedenæs,  m.  394. 
Flor,    Pierre  Poumeau,    Krigsraad, 
I.  452.  n.  352. — R.,  Kaptein, 

I.  250. 

Flore.  Greve,  HI.  88. 

Florens,  II.  307.  III.  12$- 

Fluga,  Einar,  m.  361. 

Flugum  i  Sogn,  IV.  136. 

Fløans  Kirke  i  Stjørdalen,   I.    141. 

Fløeggen,  IV.  421. 

Fløstrand,  IV.  421. 

F<^h,  Boigermestcr,  m.  106. 

Fokstaen  paa  Dovre,  III.  179.  IV. 

230- 
Folkersahm,  F.  W.,  Generalmajor, 

m.  211. 
Follo,  I.  180.  m.  352.  389.  4or. 

412.    IV.    261.    —  Gaard,    HI. 

185.  186.  189.    . 
Fomebo,  II.  iii. 
Fors  Kirke  i  Baahuslen,   I.  $.  10. 

II.  21. 

Forseth,  L.,  Klokker,  IV.  410. 
Le  Fort,  Officer,  I.  318.  319. 
Fortun,  IV.  513. 
•Fortuna»,  Orlogsskib, •  II.  134. 
Fortungaldeme,  IV.  220.  241.  513. 
Fosby,  III.  176. 

Fosen,  III.  245.  250 — 52.  258. 
261.    267.    271.   272.  293.  299. 

300.  305.  323.  325—27.  344- 
348.  402.  407.  410.  413. 

Fosnæs,  I.  513.  m.  400. 

Foss  (Fossesholm)  paa  Eker,  I.  505. 
in.    350.    359.  —    i   Guldalen, 

III.  399. 

Foss,  H.,  Artilleriløitnant,  n.  354. 
—  Kristian,  Dr.,  HI.  loi.  145.— 
N.,  Etatsraad,  II.  312. '316.  — 
Peder,  II.  321. 

Frakark  Moddansdatter,  I.   158. 

Framvarevandet  paa  Lister,  I.  483. 


NAVNEREGISTER. 


549 


Franciscus  Andreæ,  Student,  III. 
488.  —  Goethenus,  III.  515. — 
Superintendent,  IV.  495. 

Franck,  Mauritz,  III.  515.     , 

Franke,  Silvester,  II.  109. 

Franken,  II.  81. 

Frankenthal  i  Rhinpfalz,  III.  371. 

Frankfurt,  II.  73.  78.   100.  306. 

Frankrige,  I.  259.  277.  32$.  426 

428.  515.    II.'  34.   35.  44.  55 

59.  67.  72—74.  77.  «7-  90.  93 
94.  loi.  102.  109.  118.  130 
135.  150.  152.  160 — 62.  166 
216.  282.  307.  323.  III.  91 
109;    117.    122.  132.  148.  161 

429.  IV.  93.  193.  202.  299. 
Frants,  Biskop  i  Milnster,  III.  478. 

479.  —  Hertug  af  Lothringen, 
II.  51.54. — Jørgensen,  Tolder, 
rV.  520,  —  I.,  Konge  af  Frank- 
rige, II.  127.  III.  470.  —  II, 
Konge  af  Frankrige,  II.  65.  71. 
152.    161.  —  II.  Sforza,  II.  50. 

Frebergsvik,  III.  392. 

Fredensborg,  II.  319. 

Frederik  III.,  Hertug  af  Holsten- 
Gottorp,  I.  26.  II.  326.  —  Jo- 
kumsen,  III.  181.  —  I.,  Konge 
af  Danmark  og  Norge,  I.  418. 
502.  II.  91.  III.  241 — ^45.  249. 
260—95.  309.  313.  329.  348. 
361.  454.  461 — 66.  484.  IV. 
325.  —  II.,  Konge  af  Danmark 
og  Norge,  I.  502.  503.  II.  46— 
no.  132.  134.  138—44.  147- 
152 — 55.  159 — 68.  320.  III. 
227.  347.  —  III.,  Konge  af 
Danmark  og  Norge,  I.  23—52. 
II.  266.  304—6.  320.  322.  329. 

m.  92.  207—11.  518.  rv.  234. 

236.  497.  —  IV.,  Konge  af 
Danmark  og  Norge,  I.  294.  311. 
427.    II.    1 10.    273.    297.    304. 


308—16.  339.  340.  in.  191. 
IV.  257.  258.  523.  —V.,  Konge 
af  Danmark  og  Norge,  I.  509. 
IV.  504» —  VI.,  Konge  af  Dan- 
mark og  Noige,  I.  .368.  374. 
383.  426.  427.  n.  -6.  9 — 12.  16. 
19.  238.  IV.  263.  —  II.,  Konge 
af  Preussen,  I.  232.  — IL,  Kur^ 
fyrste  af  Pfalz,  II.  50.  52—55. 
91.  116.  123.  m.  330.  339. 
346.  465.  —  den  Vbe,  Kurfyr- 
ste  af  Sachsen,  II.  94.  —  Prins 
af  Hessen,  II.  2.  3.  36.  39. 

Frederika  Amalia,  Frederik  III.s 
Datter,    III.  152. 

Frederiks  Hospital    i   Kjøbenhavn, 

I.  437. 
Frederiksberg,  II.  304. 

Frederiksborg,  I.  444.  II,  148.  III. 

139.    142.  155.  165.    166.    171. 

IV.  488. 
Frederlkshald,    I.  31.  275.  II.  34. 

42.    244.    304.    345.    III.    157. 

518.  IV.  507.  515.  520. 
Frederiksnagor  i  Bengalen,  I.  294. 

325.    342.    345—47.    353.    361. 

.367.  375. 
Frederiksstad,    I.    31.    37.    50.  II. 

34.  339.  342.  345.  ni.  157. 
185.  227.  354.  520.  rv.  520. 

Frederikssten,  II.  6. 
Frederiksvæm,  I.  381.  II.  3.  IV.  87. 
Frei  Kirke  paaFrædøen,  IV.  433. 

—  Nedre,  IV.  433.  434.  436. 
Frei,  Nils,  IV.  435. 
Freiberg,  I.  277. 
Frei^orden,  IV.  433—35-  438- 
Freihaugen  (eller  Kirkehaugen)  paa 

Frædøen,  IV.  432 — 40. 
FreikoUen  paa  Frædøen,   IV.  432. 

434. 
Freinæsset  paa  Frædøen,  IV.  433. 

434- 


550 


NAVNE*E<51STER. 


Fréistrandcn  paa  Fwedøen,  IV.  436. 
Frdsnnd    (eller   Flatsetsund),    IV. 

434- 
»Freja«,  Orlogsskib,  I.  341. 

Fi«køsundet,  IV.  445. 

Frelsers  Kirke-  Vor,    i   Kristiania, 

n.  26. 

Frenæus,  Rafael,  II.  334. 
Fretheim  i  Sogn,  IV.  264. 
Fretosteinn,  I.  183. 
Frey,  IH.  58.  59. 
Fridsø,  IV.  499 — 502. 
Fridthjof  den  Frøkne,  IV.   171. 
Friis,  Anders,  til  Landvik,  IV.  502. 

—  Henrik,  Rigsraad,  III.  236. 
~  Jesper,  III.  350.  —  Jesper, 
til  Landvik,  III.  394.  —  Johan, 
Kantsler,  I.  503.  II.  88—92.  96. 
97.  106.  145.  m.  336—37-  354- 
487.  —  Jørgen,  IL  303.  318.  — 
Jørgen,  Biskop  i  Viborg,  III.  487. 

—  Kaspar  Johannes,  IV.  503.  — 

—  Kristian,  tilKragemp,  Kants- 
ler, IL  III.  m.  273.  IV.  501. 
«—  Kristofer  Ditlevsen,  Lakei,  III. 
140.  —  Mogens,  Greve,  II.  321. 

—  Peder,    Kontrollør,   IV.  524. 

—  Pernille  Katrme,  IV.  502.  — 
Tønne  Magnus,  IV.  503. 

Friman,    Henrik,    Hører  i  Bergen, 

II.  259.  —  Klaus,  Prest,  I.  438. 
Frisland,    I.  495.  III.  66.  67.  73. 

79.  IV.   129. 
Frode  Fredegod,  II.  328.  IIL  61. 
Frogner  i  Lier,  I.  509. 
Froland,  III.  394. 
From,    Jakob,    Kammertjener,  III. 

115.   177. 
Fron  i  Gudbrandsdalen,    II.  250 — 

52.  254.  260.  269.  IIL  86.  391. 

IV.  228.  234.  286.  513. 
Frostathingslagen,    IV.    223.    342. 

369. 


Frosten  i  Stjørdalen,  m.  400.  442. 

Frostviken  i  Jemteland,  HI.  47. 

Frue  Kirke,  Vor,  i  Kjøbenhavn,  I. 
45:  —  Kirkegaard,  Vor,  i  Kjø- 
benhavn, nj.  322. 

Fryxell,  Andreas,  Professor,  I.  425. 

Frædøen,  IV.  124.  432.  434.  436- 
— 40. 

Frøland,  se  Heggen  og  Frøland. 

Frøsø  i  Jemteland,  IH.  32.  34. 
36.  41.  42. 

Fuchs,  Kaspar,  Sekretær,  II,  55. 

Fugl,  M.  A.,  Kancelliraad,  I.  304* 

357—59- 
Fugltofte,  III.   129. 

Fuhrman,  Discipel  af  Bergens  Skole,, 

II.  257. 

Fulufjeld,  III.  210.  218. 

Fulugutuvola,  ni.  222. 

Fulumelige,  III.  213.  214. 

Fumæs,  IV.  455. 

Fuse,  III.  396. 

Fyen,  I.  413.  421.  423.  431.  440. 

IL  7.    139.  288.  327.  350.  III. 

106.    288.    354.    448—49.  451. 

453-  477.  IV.  496. 
»Fyen«,  Orlogsskib,  II.  341. 
Fynno ,     Andreas ,     Student ,     HI. 

489. 
Fyren,  se  Fyrendal. 

Fyrendal  (Fyren),  Baron,  III.  114. 

Fyrisdal  i  Thelemarken,  IIL  393. 

Fæmundsjø,  III.  216 — 22. 

Fæmundskleven,  III.  216 — 18. 

Føien  Skibrede,  III.  395. 

Følinge    i  Jemteland,    IH.   2.  32. 

39.  42. 

Ferde  Skibrede,  IH.  397. 

fiaarder  i  Elverum,   IV.  509.  510. 
Gaas,  Hans,  Biskop  i  Throndhjem, 

III.  357.  358.  IV.  494.  —  Ka- 
ren, m.  357.  358. 


NAVNEREGISTER. 


561 


Gabel,  Frederik,  Vicestatholder  i 
Norge,  III.  io8.  191.  —  v., 
Krigsobersekretær,  IV.  488.  — 
Kristian  Karl,  Admiral,  II.  339. 

Gad,  Sille,  II.  266.  267. 

Gagnat  i  Nordmøre,  III.  398. 

Gahn  i  Hof,  IV.  165. 

Cralle,  Familien,  III.  362.  —  Gaute, 

III.  239.    252.    329.  —  Karine, 

IV.  499.  —  Olaf,  II,  112.  — 
Olaf,  Ridder,  III.  233.  239—41. 
249.  279.  298.  349.  —  Sigrid 
Nikolasdatter,  IV.  87.  89.  —• 
Tønne  Gautessøn,  III.  354. 

»Gallian«,  Skib,  III.  454. 

Gallien,  II.  192.  III.  67.  IV.  20. 
44.  48.  49.  51.  55. 

Galtung,  Familien,  I.  35.  —  Lau- 
rits, I.  33.  35.  m.  396. 

Gamle  Erikssøn,  IV.  436 — 39. 

Gamlebyen,  se  Oslo. 

Gammeltorv    i    Kjøbenhavn,     III. 

467. 
Gand  Skibrede,  III.  395. 
Gandalf,    Konge    i   Alfheim,    IV. 

209.  482.  —  Alfgeirssøn,  Konge 

i  Alfheim,  IV.  208. 
Gandvik,  IV.   164. 
Gannestad  i  Borre,  IV.   165. 
Garberg,  III.   188.   189.   191. 
Gardarike,  IV.  22. 
Gardie,  Magnus  de  la,  svensk  Rigs- 

kantsler,   III.  519. 
Gardyne,  David,  II.   161. 
Darmann ,      Herman      Hermansen, 

Stjftsskriver,  II.  262. 
Gauldølafylke,  IV.  478.  479. 
Gausdal,  III.  391. 
Gaute,    Erkebiskop,    III.    309.    — 

Taraldssøn    Norweger,    II.   116. 

118.   125.    III.    336.    357.    490. 

491. 
Gautrek  den  Gavmilde,  III.  76. 


Gavlstad  i  Lærdal,  I.   160. 
Gedde,  Ove,  Rigsraad,    L  33.  47. 

290 — 92. 
Geer,  Louis  de,  II.  330. 
Gefle,  III.  263. 
Geijer,  E.   G.,    Professor,    I.  412. 

425-  427. 
Geirhild,  Troldkvinde,  IV.   175. 

Geirmund  Heljarskinn,  II.   177. 

Geirri5,  Troldkvinde,  IV.   172. 

Geirstadir  (Gjerstad),  I.  385. 

Geis,  Hertugen  af,  se  Guise. 

Geldem,  II.  51.   130.  III.   108. 

G^lieontes,  attisk  Fyle,  IV.  46. 

G^mmestad  Skibrede,  III.  397. 

Georg,  Hertug  af  LUneburg,  III. 
87.  —  Markgreve  af  Branden- 
burg     III.    447.  —  Sabinus,  II. 

159. 
Georgius  Caroli,  Student,  III.  485. 

—  Danus  Morburgensis,  Student, 

III.  485.  —  Petri,  Student,  III. 

485.  —  Seuerini,    Student,    III. 

486.  —  Student,  III.  484.  — 
Student,  HI.  488. 

Gerbo,  Johannes,  Student,  III.  486. 
Gerhart  Hansen,  IV.  522. 
Gerlof  Stenssøn,  III.^  277—78. 
Germanien,  IV.  61. 
Gerner,  Henrik,  U.  318.  320. 
Gersdorf,  Kristian  R.  Ph.,  til  Mar- 
selisborg.    Baron,     Geheimeraad, 

IV.  507,  —  Kristof er  Frederik  v., 
I.  33.  35.  —  Overceremonime- 
ster,  III.   156.   159. 

Gerst,    Kolbjørn,    IV.  66.  83.  96. 

98.  99.   103. 
Gert  Estenson,   Prest  i  Vaagen,    I. 

511.  —  Hansen,  IV.  522. 
Geyfuss,  Filip,  I.  44. 
Gheren,    Kersten  v.  den,  IV.   104. 

105. 
»Gideon«,  Skib,  III.  507. 


552 


NAyNB&BGISTSR. 


Gielle,  Johan  v.,  IV.  319. 
Giessen,  II.  306. 
vGilbertusc,  Troldmand,  II.  331. 
Gimmestad    i    Sødennanland.    III. 

229. 
Gimnæs,  III.  398. 
Gisel  Nilssøn,  II.  150. 
Giseler,  Tile,  HI.  279. 
Giske,  II.  97.  in.  226.  230.  246.  — 

48.    252.    274.    292.    293.  313. 

332.    345-   356.  397.  398.  493- 
IV.  63.  97. 

Giske-Ætten,  III.  229. 

Gisselfeld  ved  Nedved,  II.  71.  87. 

88. 

Gjelleraasen,  III.  158.  IV.  261. 

Gjendin,  IV.  165. 

Gjennestad  i  Ske,  IV.  165. 

Gjerager,  Brynild,  I.  272. 

Gjerdrum,  III.  390. 

Gjerpen,  Ul.  393..  508.  VI.  88.  89. 

500. 

Gjerrestad,  III.  394. 

Gjersestenen,  III.  213.  214. 

Gjerskov  i  Fyen,  II.   139. 

Gjertrud   Erlingsdatter,    III.    226. 

Gj  ertsen.  Assessor,  I.  268.  — ^ 
Kristian,  Boghandler  i  Kjøben- 
benhavn,  m.  172. 

Gjetlund  i  Fron,  II.   252. 

Gjevedal,  III.  394. 

Gjord  Andersen,  Kommerceraad. 
IV.  520. 

Gjordsløv,  III.  167. 

Gjukungeme,  III.  72.  IV.  208 — 9. 

Gjæsdal  Skibrede,   m.  395. 

Gjøe,  Henrik,  III.  238.  —  Mar- 
kus, m.  159.  —  Mogens,  HI- 
321.  322. 

Gjøngeherred  i  Skaane,  III.  99. 

Gjøsten  i  Voss,  I.  .182. 

Glad,  Hans,  Raadmand,  IV.  520. 


—    Peder,    Politimester    i      Ber- 
gen, n.  261. 
Glafsfjorden,  IV.  122. 
Glasgow,'!.  276. 
Glissjøberg,  III.  29. 
Glommedalen,  III.  405.  408.  411. 

412. 
Glommen,  IV.  482.  508. 
Glud,  Ide  Kristiane,    III.  520.  — 

Povel,  Amtmand,  III.  520.    IV. 

521. —  Søren,  Biskop  i  Viborg, 

m.  521. 
Glupen,  IV.  454. 
Glttcksburg,  I.  429. 
Glfickstadt,  II.   6.  III.    145.    163. 

165.   166. 
Gløte,  III.  2. 

Gløtvola,  III.  216.  218.  221.  222. 
Godefrid,  Konge,  III.  63 — 69.  71. 

77'    79*    —    Konge    i   Frisland, 

m.  79. 
Goden  Otrekssøn,  FV.   102. 
Godnarfj orden,  IV.    I20. 
Godø  i  Søndmøre,  IV.   421. 
Godøeme  i  Saltenfjord,  IV.  124. 
Godøstrømmen,  IV.   124. 
Goe  Skibrede,  III.  395. 
Goldsmith,  Oliver,  II.  278. 
Gordon,  Jane,    II.     162.    344.    — 

Oberst,  I.  287.  288. 
Gorgas,  Generalmajor,  III.   518. 
Gorm,    Konge,    III.    76.    —   den 

Gamle,   Konge  af  Danmark,  II. 

171. 
Gotha,  n.  109. 
Gotland,  II.  139.    III.    282.  •  449. 

450.  456.  IV.   71.   83.   91—92. 

107. 
Gotscalcus,   Student,  III.   484.  — 

Wessel,  Student,  m.  488. 
Gottorp,    n.    1 10.    in.    160—64. 

286.  322.  517. 


NAVNEREGISTER. 


653 


GotzOf  Nycolaus,  Student,  III.  484. 
Graabrødreklostret   i   Throndhjem, 

III.  250.  266. 
Graaff,  van  de.   Guvernør    i   Kap- 

staden,  I.*  286. 
«Graatopslottetc,  IV.  S6. 
Gram,  Geheimeraad,  II.  302.  303. 

—  Hans,  Justitsraad,  I.  511.  II. 
291.    294.     300 — 4.    320.    III. 

95- 
Gran,  III.  391.  IV.  228.  495.' 

Gran,  Zakarias,  Borger  i  Kristia- 
nia, IV.  524. 

Grant,  Thomas,  II.  160. 

Granvella,  Kardinal  af  Arras,  II. 
104.   105. 

Graven  i  Hardanger,  III.    396. 

Gravesend,  II.  288. 

Grebstad,   III.  394. 

Green,   Anders,   II.   1 11.  IV.  501. 

—  Magnus,  til  Tidøen,  III.  228. 
229. 

Grefsheim   paa    Hedemarken,    III. 

247.  276.  313.  332.  345. 
Gregorius  Dagssøn,  IV.   221. 
Grenafylke,  IV.  478.  479. 
Grenland,  III.  69.  IV.   481. 
Grenville,  Lord,    I.  336. 
Grette  Aasmundssøn,  I.  156.  478. 

499-  500- 
Grevefeiden,   I.  23.  '  II.    91.    Ii8. 

ni.   274.   275.   286.   306.    314. 

316.  345.    348.    355.    445—80. 

488. 
Griffenfeld,    Peder,    I.    411.    429. 

II.  271.  280.  305.  318.  III.  92. 

106.  156. 
Grimm,  Jakob,   Professor  i  Berlin, 

ni.  367.  368.  371.   372. 
Grimmenstein,  II.   109. 
Grimstad,  IV.  235. 
Grinde,  IV.   136. 


Grindem  Sogn,  III.  395. 
Gripsholm,  II.   149.   150.  III.  498. 
Gijotaa  paa  Island,   I.    157. 
Grjotar  i  Ørkedalen,  IV.  460. 
Grubbe,  Anne  Marie,  III.  118.  — 

Marie,  II.  322.  III.   118. 
Grue,  III.  390. 
Grumbach,  Vilhelm  v.,  II.  80 — 95. 

98 — 104.   108.   109. 
Grundtvig,  N.   F.  S.,   I.  430.    II. 

366. 
Gruve,  IV.  393. 
Grym,  Peder,  Foged,  III.  249.  257. 

262 — 64.  267. 
Grytefossen,  III.  220. 
Gryten  Skibrede,  III.  397. 
Gryting  i  Fron,  IV.  228. 
Grækenland,    III.    370.    371.    IV. 

6—8.  20.   32.  41 — 43.    47.   48. 

52-  59- 
Grødtsillen  (Gløtvola),   III.  216. 

Grøgaard,  H.  J.,  Prest,  I.  226.  229. 

■  241.  252.  258.    261.    270.  272. 

n.  39.  42. 
Grønbech,  Isaac,  Biskop,   II.   iii. 
Grøningske  Feide,  II.  53. 
Grønland,  III.  380.  IV.   170.  299. 

300.  322.  —  ved  Kristiania,  II. 

348.  III.  389. 
Grønninge,  IV.  450.   452 — 54. 
Grønningesæter,  IV.  453. 
Grønvold,  IV.  522. 
Grøtten  Skibrede,   IV.  418. 
Gudbrand    Herse    (Dalegudbrand), 

rV.  444.  483. 
Gudbrandsbrua,  IV.  448.  449. 
Gudbrandsdalen,  I.   178.  267.  390 

46r.  463.  467.  468.  472.  473 

507.  II.  15.  16.   250—52.  255 

III.  82.  184.  234.  305.  391 
401.  405.  408.  411.  412.  414 

IV.  102.  165.  219.  221.  226 


554 


NAVNEREGISTER. 


228.  233.  234.  23é.    238.    «62. 

410 — II.  478 — 81.  483.  504. 
513.    521.    525. 

Gudmnnd   Helgessøn,   IV.  81.  88. 
Gudfød  Bjømssøn,  Konge  paa  Vest- 
fold,  IV.   481.  —  Halfdanssen, 

III.  73.  75.  — Haraldssøn,  HI. 
58.  —  Konge  i  Gudbrandsda- 
len, IV.  483.  —  Veidekonge,  IH. 

•   ^3—71-  76-79- 
Gudvangen,  IV.  264. 

Guise,   Familien,    II.    51.    74.    — 

Hertugen  af,  II.  52.   135. 

Gulathinget,  II.   194. 

Gulathingslagen ,    IV.     223.    342. 

343-  369- 
Guldalen,  I.    460.    461.    468 — 70. 

472.  476.  III.  3.  55.  305.  399. 

400.  402.  407.  410.    413.    520. 

IV.  219. 

Giildberg  i  Baahuslen,  III.  508. 

Guldbetg,  Ove  Høegh,  Statsmini- 
ster, I.    282.  283.  435. 

Guldbergkleven  i  Vinje,  IV.  242 

Guid-  eller  Gulefjeld,   IV.    264. 

Guldfjerdingen,  IV.   225.  393. 

Gulen  Skibrede,  III.    396. 

GuUand,  II.  92.  96.  103.  121. 
ni.  53.  56. 

Gullaug  i  Lier,  I.  508.    509. 

Gullog,  g.  m.  Karl  Thordssøn' 
Skonk,  IV.  498. 

Gundo,  Student,   III.  483. 

Gunhild  Bergsveinsdattcr,  IV.  73. 
—  Erik  Blodøxes  Dronning,  I. 
389—94.  476.  II.  194.  195.  IV. 
161.   1I87.   198.   414. 

Gunlaug,  IV.    175. 

Gunnar  Haamundssøn,  I.  148.   169 

—71. 
Guntzendorff,      Georg     Pancratius 

Ochs  v.,  II.   102. 


Gurskøjcn,  IV.   421. 

Gustav  I.  Vasa,  Konge  af  Sverige, 
I.  418.  427.  II.  53.  71.  91. 
92.  97.  124.  127.  128.  140. 
III.  233.  241.  247 — 72.  280 — 
86.  294.  311.  345.  353.  356. 
464.  492.  496 — 98.  IV.  6^, 
295.  324.  —  II.  Adolf,  Konge 
af  Sverige,  II.  140.  141.  331. 
333.  rV.  III.—  III. ,  Konge  af 
Sverige,  I.  239.  436.  448. 
516.  517.  II.  25.  —  rV.  Adolf, 
Konge  af  Sverige,  I.  516 — 18. 

Guthorm,  Konge,  III.  67.  74.  75. 
79.  —  Sigurdssøn,  Konge  af 
Norge,  I.   7. 

"Gyldendalske   Boghandel,    I.    414. 

439-  452- 
Gyldenhom,    Familien,    HL    361. 

*   —  Erik  Erikssøn,  IH.   361. 

Gyldenlund,  III.  156.   158. 

Gyldenløve,  (den  norske  Slaegt)» 
III.  228.  234.  355.  —  Anna  Nils- 
datter,  lU.  240.  244.  260.  301. 
320.  332.  346.  354.  355.  359.  — 
Eline  Henriksdatter  til  Asdal,  HI. 
236.  IV.  326.  —  Eline  Nils- 
datter,  HL  240.  242.  259. 
284.  285.  305.  310.  317.  346. 
347.  362.  —  Henrik  Jens- 
søn,    in.     228.    234 — 36.    355, 

—  Henrik  Nilssøn,  Kannik  i 
Throndhjem,  III.  239.  303.  310. 

360.   362.    rv.    324.    326.   — 

Ingeborg  Nilsdatter,  I.  505.  HI. 
240.  '259.  327.  344.  347— 51 ' 
359.  —  Katharina  Henriksdatter,, 
III.  236.  —  Lucia  Nilsdatter,  H. 
114.  in.  240.   258.  259.  317 — 

28.  344.  351-  352-  356—59-  495- 

—  Margrete  Nilsdatter,  IH.  240— 
42.  260.    276.    301.    365.    311. 


NAVNEREGISTER. 


555 


312.   318—32.      336.    344.  352 

—54-      359-      362.     —      Nils 
Henrikssøn   til  Østiaat,    I.  505. 

III.  230 — 46.     259.    266.    310. 

318.  319.  353-    559.    362.    365- 

IV.  324.  326.  —  Olaf  Henriks- 
søn, Kannik  i  Nidaros,  III.  236. 

Gyldenløve,  (den  danske  Slægt), 
Don  Jørgen  Ulrik,  III.  99.  — 
Kristian,  Greve,  III.  88.  97. 
134.  135.  159.  167.  170.  174 
— 78.  188 — 91. — Kristiane,  III. 
159.  164.  165.  —  Ulrik  Frede- 
rik, Statholder  i  Norge,  I.  16. 
21.  II.  244.  317—22.  337.  III. 
118.  123.  136—40.  145.  151— 
77.  187.  193.  517.  S^^-  IV. 
246.  —  Ulrik  Kristian,  Admiral, 
III.  154.  155.  159.  167.  170. 
191.  193. 

Gyldenlevefeiden,  II.  336. 

Gyldenstjerne,  Familien,  I.  502. 
III.  266.  —  Axel,  Statholder  i 
Norge,  III.  504.  —  Dorothea, 
I.  504 — 6.  —  Else,  I.  505.  506. 
—  Erik,  Befalingsmand  paa 
Akershus,  I.  502.  III.  316.317. 

330—32-     335-    34I'    348.    — 
Knut    Pederssøn,    III.    295.    — 

Mogens  til  Stjemholm,  Rigsraad, 
I.  504..  505.  n.  96 — 98.  130. 
134.  III.  254.  263 — 66.  279. 
287.  288.  316.  —  Nils  Hen- 
rikssøn, III.  238. 
Gyldensø,  Olaf  Tørrissøn,  III.  326. 

327. 
Gyler,  Wulf,   Sekretær,    III.    269. 

281. 
Gylland  Sogn,  III.  395. 
Gyllembouig,  se  Ehrensvard. 
Gyllenstjema,  Gyrild,  JV.  469.  — 

Kristina,    III.    248.    253.    254. 


264.  266 — 69.  —    svensk   Rigs- 
raad, Gesandt  i  Kjøbenhavn,  III. 

135- 
Gylling  i  Saltenfjord,  IV.  124. 

Gyntersberg,'   Anna,    II.     i68.    — 

Axel,  II.   165.  III.   356. 
Gtlnther,  Greve    af   Schwartzburg, 

II.  75.  78.  79.   100. 
Gønd  ved  Stavanger,  IV.   165. 
Grøran  (Ørjan)  Karlssøn,  III.   235 
Gøtaelven,  II.   179.  IV.  119.  4^2 
Gøtaland,  IIL  64.  IV.  210. 
Gøteborg,  I.  167.  422.  II.  5.  25 

340.  III.  9.  175.  527.   IV.  514 
Gøttingen,  I.  409.  III.  370. 
Gøttingen,    Brun    v.,   Sø>røver,    I 

.494.  495.  —  Hans  v.,    I.   496 


Haa  paa  Jæderen,'  IV.  523. 
Haabakken  paaHareidet,  IV.  418. 
Haabøl,  m.  388. 
Haadal    (Hadal)    i    Ulfsten,     IV. 

418. 
Haag,  I.   437.    III.  88.   iio.   132. 

147.   148.   1.51.   161. 
Haaheim    paa    Hareidlandet,     IV. 

418. 
Håkafot,  in.  4. 
Haakon  Adelstensfostre,   Konge  af 

Norge,    II.    173.   178.   187—90. 

194.    197.    198.   226.  227.  23Q. 

ni.  6.  378.  IV.  413.  435— 3^- 

— Dronning  Gunhilds  Udsending, 

I-  390.   392—96.  —  paa  Egge, 

III.  294.  —  den  Gaulle  i  Svi- 
thjod,  I.  390.  —  Grjotgardssøn, 
Jarl,  II.  178.  —  Haakonssøn, 
Konge  af  Norge,    I.    8.  9.  417. 

IV.  76.  132.  137.  232.  234. 
351.    440.    464.    465.  470—75- 

—  Haakonssøn  den  Unge,  I.  8. 

—  Hoskoldssøn,  Lagmand  i  Oslo, 


556 


NAVNEREGISTER. 


IV.  74.  —  Joassøn,  I.  -417.  TV. 
467.  —  v.  Magnussøn,  Konge 
af  Norge,  I.  9.  11.  III.  229.  IV. 
97.  137.  232.  233.  465—69. 
473 — 76.  —  VI.  Magnussøn, 
Konge  af  Norge,  I.  9.  ii.  III. 
226.  rV.  97.  —  Magnussøn 
Thoresfostre,  I.  4.  —  Sigurdssøn 
Herdebred,  Konge  af  Norge,  I. 
5.  —  Sigurdssøn,  Jarl,  I.  397. 
403.  III.  59.  IV.  122.  329.  413 
— 17.  421 — 31.  484.  —  Sverres- 
søn,  Konge  af  Norge,  I.  7.  III. 

71- 
Haaleyge-Ætten,  IV.  425. 

Haaleygjafylke,  IV.  47S.  479. 

Haalogaland,  I.  139.  II.   179.  III. 

69.  226.  480. 
Haard,  Anna,  II.  168. 
Haarek   Gudrødssøn,    Konge,    III. 

66.  67.  74 — 76.  79,  —  den  Unge, 

Konge,  III.  67.  75.  79. 
Haasund  paa  Hareidlandet,  IV.  418. 
Hackås,  III.  3. 
Hadar  Skipreida  (Ul&ten  Skibrede), 

IV.  418. 
Hadareid  Skibrede,  IV.  417. 
Hadeland,    I.    37.    461.    III.    69. 

391.    401.    IV.    102.    219.  261. 

481—83.  495.  497. 
Haderslev,  II.  327.  III.  109.  145. 
Haffner,  J.  F.  W. ,  Generalkvarter- 

mester,   II.   18.   19. 
Hafrsfjorden,  II.   188. 
Hafslo,  lil.  267. 
Hafslund,    II.    8.  13.  24.  33.  III. 

230.  IV.  487.  515.  520. 
Hafsteinn,  I.   183. 
HafthoTssønneme,    III.   229.    361. 

IV.  80. 
Hagbard,  Søkonge,  III.  76. 
Hagedom,  S.,  Admiral,  II.  292. 


Hagen,  Aage,  Krigsbogholder,  Ul. 

95- 
Hagenskov  i  Fyen,  III.  288. 

Hagerup,  Eiler,  Biskop  i  Thrond- 
hjem,  m.  358.  359.  —  Eiler, 
Kapellan,  I.  441. 

Hahn,  V.  J.,   Kammerjunker,    DI. 

157. 
Hak,  Erik,  Rigsraad,  m.  334.  340. 

Hakasteinn,  I.   183. 

Hakedalen,  TV.  220.'  263. 

Halden,  se  Frederikshald. 

Haldorssøn,     Bjørn,     Provst,     m. 

373- 
Halfdan  Belessøn,  Konge,  TV.  171. 

—  Hvitbein,  I.  385—87.  IV.  482. 

—  Konge,  m.  67.  79.  —  Svarte, 

II.  180.  181.  ni.  6.  58.  75.  79. 
TV.  197.  198.  209 — II.  483. 

Halkelsvik,  IV.  417.  427. 
Halland,    II.    103.    135.  330.  TH. 

174.    244.    317.    510.    516.  TV. 

98.  323.  500.  501. 
Hallandsaasen,  III.  174. 
Halle,  I.  311. 
Halling,    Amanuensis,    I.    407.  — 

Jokum,  Skolelær/er,  II.  290. 
Hallingdalen,    I.    176.    468.    474. 

III.  391.  401.  405.  408.  411. 
412.  521.  IV.  221.  226.  229. 
264.  265.  505. 

Hallingskarvet,  IV.  456. 
Halmstad,  II.  330.  III.    140.   175, 

446.  516.  TV.  65.   102.  499. 
Halnevandet,  TV.  229. 
Hals  i  Jylland,  TV.   125. 
Hals,  Karl,  Veimester,  TV.  254. 
Halsaa  i  Mandal,  I.  494.  III.  394. 
Halsen    paa   Frædøen,     TV.    438. 

439.  —  Thinglag,  TH.  398. 
Halsnø  Kloster,  III.  353.  396. 
Halvard  (Halvardus,  Halvor)  Gnui- 


NAVNEREGISTER. 


557 


top,  IV.  82.  86—89.  94.  106.  — 

Hr.,  IV.  8.  87.  —  Kannik,  II. 

112.    —    Taraldi,  Student,    III. 

491.  —  Thoressøn,  IV.  81.  86. 
St.  Halvardskirken  i  Oslo,  I.  5.  6. 

8.  10 — 12.  17.  20. 
Hamar,    I.    10.    12.  506.  507.  II. 

148.  m.   212.    239.    265.    296. 

320.    332.    340.  344.  350.  390. 

497.  IV.  63.  95.  495.  —  Stift, 

III.  69.  349.  516. 
Hamborger  Herberg    i    Haderslev, 

III.  109.  —  i  Itzehoe,  III.  109. 
Hamburg,  «II.    12.    53.   116^   119. 

291.  292.   325.    III.    109.    145. 

151.   152.    155.    160—64.    271. 

519.  IV.  71.  489. 
«Hamburgerbergc,   Skib,  III.  449. 

456. 
Hamelenn,  Cort  v.,  III.  515. 
Hamer,     Nicolaus,    Student,    III. 

488. 
Hamgløm,  Troldkvinde,    IV.   171. 

177. 
Hamilton,  J.,  IV.  518. 
Hamm,  Meinhart  v.,  II.  53. 
Hammer  i  Nordhordland,  IV.  158* 
Hammep,    G.,    IV.    506.    507.   — 

Hannibal,  Pre5t  i  Næs,  IV.  525. 

—  Kristofer,  Justitsraad,  IV.  487. 
506.  507.  —  Morten,  Prest  iAa- 
fjorden,  II.  296.  —  v.,  Oberstløit- 
nant,  TV.  264.  —  Ole  Knudsen, 
Stiftsskriver,  III.    186.   190. 

Hammersund  i  Nordmøre,  III.  308. 
Hammond,  Familien,  II.  159 — 60. 

—  Edvard,  Amtmand,  IV.  523. 

—  Frederik,  Kancelliraad,  IV. 
508.  —  Fru,  IV.  508.  —  Tho- 
mas, II.  160. 

Hamre  i  Sogn,  IV.  136. 
Hanekleven,  IV.  253. 


Hanisius,     David,     Bibliothekar    i 

Wolfenbtlttel,  II.  336. 
Hannanger,  IV.  592.  503. 
«Hannibal*,  Orlogsskib,  I.  39. 
Hannibalsfeiden,    I.    28.    II.    244. 

III.  195- 

Hannover,  III.  470.  519. 

Hans  Arentsen  paa  Landvig,  IV. 
522.  —  Bogbinder,  II.  125.  — 
Eggertsen,  se  Stockfleth.  —  Erik- 
sen, IV.  520.  —  Eriksen,  Skip- 
per, rV.  522.  —  Greve  af  Neu- 
garten  og  Eberstein,  IV.  70.  97. 

—  Hansen,  Vinskjænker,  III.  132.' 
177.    —  Henrikssøn,    III.    181. 

—  Hertug  af  Slesvig-Holsten, 
II.  66.  96.  —  Hertug  af  Søn- 
derborg, II.  76.  96.  —  Knud- 
sen, Foged,  IV.  520.  —  Kol- 
bjømssøn,  I.  275.  —  Konge  af 
Danmark  og  Norge,  I.  447.   508. 

II.  108.  III.  241.  496.  —  Kri- 
stiem  II.s  Søn,  II.  49.  —  af 
Kflstfin,  II.  108.  —  Lauritssøn, 

III.  353.  —  Mikkelsen,  III.  83» 

—  Pederssøn,  Sorenskriver,  I.  36. 

—  Posteibager,  I.  45.  —  Si- 
gurdss^n.  Junker,  III.  229.  275. 
346.  361.  —  Spandemager,  III. 
487.  —  Ulrik,  III.   183. 

Hansen,  Ole,  Etatsraad,   II.  310. 
Hansestædeme,     Hanseateme,     II. 

98.  m.  316.   IV.    62.    63.    66. 

83.  100.  233. 
Hansteen,  Chr.,  Professor,  I.  425. 

436.  440.   447. 
Hanstein,  Konrad  v.,  III.  464. 
Harald  Gille,   Konge  af  Norge,  I. 

5.  —  Graafeld,  Konge  af  Norge, 

IV.  414.  —  Grenske    IV.    481. 

—  Haarfagre,     I.     385^     518. 
519.  II.   171—237.  m.  58.  64. 


5^ 


NAVNEREGISTER. 


72—75.  79.  rv.  162.  187.  198. 

209.  211.  —  Hildetand,  Konge, 
III.  68.  IV.  207.  —  Jamtans,  IV. 
430.  —  Konge,  III.  73.  79.  — 
Konge  af  Danmark,  III.  65 — 69. 
72 — 79.  —  Sigurdssdn  Haard- 
raade,  Konge  af  Norge,  I.  4.  20: 

183.  IV.  113.  119—34- 

Haraldseid,  IV.   127. 

Harboe,    Etatsraad,    III.    156.    — 

L.,  Biskop  i    Throndhjem,    III. 

358.  —  Peder,  I.  33.  —  Peder, 

I 

Kok,  I.  45. 
Harboøre  i  Jylland,  IV.  127.   I2i8. 
Hardanger,   I.   162.   476.    II.   132. 

136.   168.   170.    III.    353.    396. 

401.   406.  413.    TV.    221.    264. 

479.  480. 
Hardangerfjeldene,  I.    175. 
Hardangerfjorden,  IV.  220. 
Hardangervidda,  IV.    2ZI.  229. 
Hardemb*erg,  II.  326. 
Hardenberg ,      Eiler ,     Rigshovme- 

ster,    II.   47.  97.  * —  Jakob,  III. 

347.  . 

Hardingmand)  Hans  Mogenssøn,  I. 

33.  —  Mogens  Hanssøn,  I.  33. 

—  Peder  Mogenssøn,  I.  ^3. 
Hareid  paa  Hareidlandet,  IV.  417. 

418.  422.  424. 
Hareidlandet,  IV.   417.   418.  420. 

421.  427.  429. 
Hareidvaagen,  IV.  422.   429. 
Harham  i  Søndmøre,  I.   177. 
Harhamsøen    i    Søndmøre,    I.  498 

—500. 
Hamæsset,  IV.   510. 
Harquett,  Oberstløitnant,  IV.  iii. 
Harrebo,    Jens,    Skolemester,    III. 

99- 
Harris,  engelsk    Creneral,    I.    337. 

338. 


Harrop  8c  Stevenson,    Handelshus, 

I.  3^2. 

Hartgenger,  Familien,  IV.  92.  498. 

Hartmann,  III.  155.  —  Frederik 
IV.s  Livkarl,  III.  192.  —  Hov- 
mester, III.   115* 

HartmansdorfT,  Expeditionssekretær, 

II.  35^- 

Hartmark,  I.  458.  III.  390. 
Harund,  IV.  416.  420.   428.  429. 
Harwich,  I.  283. 
Hasund  (Hagesund),  IV.  418. 
Hatho,    Erkebiskop    af  Mainz,    I. 

403- 
Hatlestad,   IV.  264. 

Haug   paa   Eker,    Ul.    349.    —  i 

Værdalen,  IV.  461. 
Haugaard,  Morten,  Prest  i  Kjøge. 

II.  317. 
Hauk  Erlendssøn,  IV.   478.  480. 
Haukelid,  IV.  221. 
Hauritz,  Jens,    General veimester. 

IV.  246 — 48.  252.  257. 
Haus,  II.   136. 
Haxthausen,  F.  G.,  General,  Stats- 

raad,  I.  214.   254 — 66.   II.    19. 

24.    25.     347.    356.    IV.    395. 

408.    515.   517. 
Hede  i  Herjedalen,  Ul.  2.  7.  29. 

199. 
Hedeby  (Slesvig),    IV.    119.    120. 
Hedemark,  Borgefmester,  IV.  520. 

—  Jens,  Ridsemester,    III.    141. 
Hedemarken,  I.  34.  178.  390.  391. 

461 — 63.  470.  472.  473.  H.  12. 

15.     III.     69.    195.    214.    247. 

350.  390.  401.  404.    405.   408. 

411.  413.  513.  516.  IV.  72— 73. 

79.    96.    262.    478.    479.    481. 

483. 
Hedrum,  III.  3^3.  IV.    164.    216. 

479-   499-  501- 


NAVNEREGISTER. 


559 


Heftye,  Thomas  Johannesen,  Gros- 
serer,  I.  268. 

Hegbostad,  III.  395. 

Hegerman,  D.,  Oberst,  I.  215 — 17. 
222 — 26.  231.  247.  260 — 62. 
265.  268.  269.  II.  42.  IV.  396. 
401.    518. 

Heggelund,  Kommercekommissær, 
IV.  521. 

Heggen  og  Frøland,  I.  30.  31. 
III.  388.   401. 

Hegland,  III.   394. 

Hegrenæs  i  Jølster,  I.   166. 

Heiberg,  A.  M.,  KancelHraad,  I. 
246.  267.  —  Mathias,  Kontrol- 
lør, IV.  524. 

Heid,  Troldkvinde,  IV.   171.   177. 

Heide,  Kaptein,  IV.  509. 

Heidelberg,     II.     77.     117.     III. 
.  170. 

Heidemark,  Nils,  III.    167. 

Heidmann,  F.  H.,  Ritmester,  I. 
230.  231.  237.  247.  272. 

Hein  (eller  v.   Heinen),  Familien, 
III.    521.  —  Albrekt    Kristofer,, 
Generalmajor,  III.  521.  —  Kap- 
tein, III.  521.  522. 

Heirefos,  III.   394. 

Heiret  i  Eidsvold,  IV.  393,  410. 

Heiret,    Hans  Iversen,  IV.   393. 

Hekla  paa  Island,  IV.   216. 

jiHektor«,  Skib,  III.  506. 

St.  Helenæ  Kilde,  III.    155.      . 

HelgafeU,  IV.    210. 

Helge  Belessøn,  Konge,  IV.  171. 
—  Ivarssøn,  IV.  230.  —  Konge 
i  Haalogaland.  I.   138.    - 

Helgeland,  I.  53—140.  461.  464. 
466.    473.    475.    513.     IV.    73. 

479- 
Helgeøen,  III.  388.  390.   402. 
H^lgoland,  II.   119.   134.^ 

Hist.  Tidsskr.  IV. 


Heilåren  (Bens-Ola-Stein ,  Olafs- 
helleren),  IV.  451.  452.  456. 

Hellas,  se  Grækenland. 

Helle  i  Undalen,  I.  481. 

Helleberg,  I.  514. 

Helleblakken,  I.  481. 

Helleland  Skibrede,  III.  395. 

«Heller»,  IV.  450.  452. 

Helleris  i  Vesteigotland,    III.  355. 

Hellu,  Gjæstgiver,  III.  180. 

Helium  i  Fosen,  III.  398. 

Helsing,  Hans,  III.  265.  266. 

Helsingborg,  *II.  305.  III.  99.  lOi. 
103.  104.  108.  139.  174.  268. 
448.  IV.  72. 

Helsingelagen,  III.  54. 

Helsingland,    III.    2 — 5.    50.    IV. 

•     460. 

Helsingør,  II.  301.  302.  305- 313- 
314.  319.  330.  III.  99.  104. 
105.  115.  170.  453. '  460.    516. 

Helt,  Vilhelm,  Konferentsraad,  II. 
319.  III.   108.  115. 

Heltberg,  Elias,  Prest  i  Beitstaden, 
I.  513. 

Helvaderus,    Nicolaus,   Generalvei- 
.  mester,  IV.  ^46. 

Heming,  III.  65.  68.  73.    79. 

Hemmer,  Dr.  med. ,  II.    280. 

Hengest,  III.  60. 

Henneberg,  Greve,  III.  88. 

Hennegau,  III.   122. 

Henrik  FrederikseA,  Byfoged,  IV. 
522.  —  Hanssøn,  III.  397.  — 
Hertug  af  Nassau,  III.  473.  — 
Hertug  af  Sachsen,  I.  403.  — 
II.,  Konge  af  Frankrige,  II.  52. 
56.  65.  71.  138.  — V.,  Konge  af 
England,  IV.  92.  — '  VIH., 
Konge  af  England,  II.  50.  124. 
129.  —  Mag.,  i  Helsingør,  IH. 
105.  —    Parvus,    Kristiem    II.s 

36 


560 


NAVNnXGlSTBR. 


^     Agent,    in.   303.   —   af  Ridk- 

mond,    II.    49.    —  den   Yngre, 

Hertug    af    Brunsvig,    II.    53. 

54.  82.  83.  94. 
Here,  Mikkel,  I.  486.  489.  494. 
Herjeaaen,  III.  25. 
Herjedalen,  III.  i — 57.  200.  201. 

206.  207.  210—19.  299.  303. 
Hexjehogna,  III.   2i6.  218.    222^ 
Herlaug   Pedeissøn,    Foged,    IV. 

80. 
Herle,  I.  165.     • 
Herluf  Hyttefad,  III.  225.  —  Lar- 

sen,  III.  365.  IV.  471. 
Herlufsholm,  II.  338. 
Herlø  Skibrede,  III.  396. 
Herman,    «Langec,    II.  121.    123. 

124. 
Hermelin,  Baron,  II.  363. 
Hermundsaasen,  III.   215. 
Herodot,  IV.   15. 
Herred  Sogn,  III.  394. 
Hersjø,  III.  221. 
Hersleb,  Jakob,  Prest  i  Brønøen,  I. 

513.  —  Peder,  Biskop,  II.  293. 

—  Svend  Borchmann,  Professor, 

I-  437.  453.  n.  352.  357.  366. 
Hertz,  Gartner,  II.  319. 
Herøeme,  IV.  420. 
Hesby,  I.  35. 
Hesiod,  III.  448. 
Hesse,  Konrad,  Schultheias  i  Mar- 

burg,  III.  479. 
Hessen,  II.  131.  III.  474.  479. 
Hessøen,  IV.  445.  446. 
Hestbeitaasea,  III.  221. 
Hestbø  Skibrede,  III.  395. 
Hestespranget,  I.  483. 
Hestnæs  Sund  1  Nedenæs,   I.  488. 
Hestsko,  Pehr,  Kommandant  i  Hel- 
singborg, III.  108. 
Hetland  (Hjaltland),  Hetlandsøeme, 


11.^  153.    163.  '  166.    169.     175. 
360.  III.  230.  309. 

Hetland  Skibrede,   III.  395. 

Hevne  i  Fosen,  Ul.  398. 

Hi5i  Sinfjøtlissøn,  I.  181. 

Hikkebjerg  iSkaa^e,  HI.  103.  105. 
109.  178. 

Hildebrand,  Hans,  Dr.,  HI.  381. 

Hildensheim,  Hans  v.,  m.  516. 

Hiløsund,  I.  487.  489.  496.' 

Hindsgavl  i  Fyen,   II.  3.  6.  7.  9. 
10. 

Hindøen,  IV.  480..    " 

Himklow,  Eilert,  Rektor,  IV.  524. 

Hirtshalsen,  I.  486. 

Hirtzhom,  III.  145. 

Hisingen,^  III.  511. 

Hisøen,  III.   220. 

Hitterdal,  III.  393. 

Hitterdalsvandet,  IV.   136. 

Hitteren  i  Fosen,  III.  398.  . 

Hitterøen,  HI.  395. 

Hjarrand  Thoraldssøn,  Provst  i 
Gjerpen,  IV.   89. 

Hjelm,  Klaus  Winter,  Lektor,  I. 
454.  —  Peder   Pavels,    II.  351. 

Hjelmeland,  I.  161.  III.   395. 

Hjertdal  i  Thelemarken,  HI.  393. 

Hjort,  rv.  507.  —  Klaus,  Provst» 
IV.  497.  —  Livmedicus,  Kam- 
merraad,  III.  157.  —  P.,  Direk- 
tør, I.  455. — Peder,  Etatsraad, 
II.  306. 

Hjærkin,  III.  179.  391.  IV.  zjO^ 
231. 

Hjør,  Konge  i  Hordaland,  III.  y$, 

Hjørendfjord  Skibrede,  III.  397. 

HjørendQorden  (Harundarij6r5 « 
Hjørun5arfjdr5r),  IV.  416.  420. 
421.  427 — 29.   431. 

Hjøringdal  (Jørendal),  IV.  419. 
420.       , 


NAVNEREGISTEK. 


561 


Hjøringdal,  Nils,  IV.  420. 
Hjøfingdalslien,  IV.  419. 
H|øriDgdals-Tuen,  IV.  419. 

r 

Hjøringdalsvandet,   IV.   419. 
Hjøringeme     (Øvraaflueme) ,     IV. 

419.  418.  422.  423.  428.  429.4 
Hjøringnæsset,  IV.  417.  419.  422. 

423.  426.  427.  429. 
Hjømaglen,  IV.   117. 
Hjørungavaag  (Livaag),   IV.   413. 

415.    417.     419—23.    426—29. 

431 '  440. 
Hobart,  Lord,  duvemør  i  Madras, 

I.  328.  329.   35I--54' 
Hobylunde,  III.   175.     . 
Hoel,  Halvor,  Gaardbra^er,  il.  353. 
Hof  i    Gudbrandsdalen,    IV.   234. 

—  i  Jarlsberg,  IV.  242.  —  paa 

Romerike,  IV.   165.  —  i  Solør, 

III.  390. 
Hoff,  •  Simon,    Rektor    i    Thrond- 

hjem,  n.  281. 
Hofvin  i   Ullensaker,   I.   509.   IV. 

498. 
Hogne,  Niflung,  IV.   464. 
Hohum,  IV.   509. 
Holbein,  Hans,  II.    50. 
Holberg,   Frederik   Kristian,    Prest 

ved  Nykirken  i  Bergen,  II.  249. 

256.    263.  —  Kristian    Nilsen, 

Oberstløitnant,  II.  244 — 48.  250. 

280.  —    Ludvig,    II.  ,241 — 96. 

300.  324.  III.  80 — 89.   91 — 96. 

502.  IV.  513—  Peder,  II.  256. 
Holbergs  Almenning  i  Bergen,  II. 

244. 
Holbæk,  III.  105. 
Holck,  O.  £.,  Kaptein,  I.  219.  220. 

233-  235.  247.   250.   252.   262. 

272. 
Holden,  III.  393. 
Hole  paa  Island,  se  Holum.  —  paa 

Ringerike,  III.   391. 


Holger  Danske,  II.  288. 
Holgerus  Petri,   Student,  III.  486. 
H<^k,  Baron,  IV.  509.  —  Gunnar, 

Biskop  i  Oslo,  IV.  83.  —  Thjost- 

olf  Gunnarssøn,  IV.  83. 
Holkenhavn  (Ellensborg),  II.  327. 
Holl,  m.    172. 
Holland,  I.   290.   302.    305.    325. 

416.     430.     U.     50.      56.    58 

-7-60.  67.  68.  70.  99.  104.  105. 

115— 17.    119.    124.     126—28. 

154.  261.  274.  276.   279.    307, 

318.    325.    330.    III.    74.    88. 

iio.   III.    144.   147.  i6i.    176. 

238.  240.  269.    294.    299.  343. 

346.  347.    482.    IV.    109.   III. 

1,12.   494. 
Holland»    Guvernør   i   Madras,    I. 

306.  307. 
HoUe,  Georg  v.,  II.   138.    143. 
Holm,  Peder,  Rektor  i  Kristiania, 

m.  518. 
Holmboe,  O.,  Dr.,  Stiftsprovst,  I. 

514. 
Holme,  I.  483.  III.  394. 
Holmengraa,  IV.  480. 
Holmens  Kirke  i  Kj^behhavn,    I. 

441. 
Holmestrand,  I.  381.  501.  II.  29. 

m.  392.  .403.  IV.  263.  521. 
Holms  Kloster,  se  Munkholmen. 
Holmsted,  Justitsraad,  II.   296. 
Holst,  I.  449.  —  Hans,  Mag^  IV. 

521..  —  HaAs  Gr. ,  Generalmajor, 

II.    34.    —   Johan    Hiibner   v., 

Oberst,  ,11.  34.  358.  —  Mathias, 

I.    36.  —  Oberst,   IV.    521.   — 

P.  C,  Statsraad,    I.    214.    368. 

425.  n.  19.   29.   30.   550.  355. 

360.  361. 
Holstein,   Geheimeraad,    IV.   506. 

507. 
Holsten,  L  24.  25.  45..  426.  510. 

36.» 


562 


NAVNEREGISTER. 


517.  II.  10.  14.  58.  59.  76. 
92.  102.  108.  152.  III.  73.  90. 
106.  107.  140—43.  152.  155^. 
156.  160.  164—69.  281.  315. 
447.   448.   451.    463.    464.    472. 

474.    478.    517.   IV.    488.  489. 

501.  —  -Gottorp,  ni.   139. 
Holt,  Andreas,   Etatsraad,   I.  27$. 

276. 
Holt  Sogn,  lll.  394. 
Holtaalen,  III.  399.  IV.  494. 
Holte    i  Drangedal,    IV.   86.  —  i 

Ullensaker,    IV.  88. 
, Holten,  Karl  Henrik  v.,  Etatsraad, 

I.  213.  215.  II.   8.    9.    17.  33. 

358.  IV.  515. 
Holter,  Iver,    Kjøbmand,    I.    268. 

—  Peder,  Prest  i  Strøm,  IV.  525. 
Holtermann,  Peter,    Arkitekt,    HI. 

372*. 
Holum  paa  Island,  I.  500.  II.  133. 

302. 
Holtzendorff,  Professor,    III.    379. 
Hol3rrood  i  Edinburgh,  II.   162. 
Homer,  III.  418.  IV.  31.   47. 
Homeyer,  Professor   i   Berlin,  III. 

371- 
Hop  paa  Askøen,  II.   255. 

Hopletes,  attisk  Fyle,  IV.  46. 

Hoppe,  P.  I.,  Kjøbmand,  I.  451. 

Hordafylke,  IV.  478.   479. 

Hordaland,  III.   73. 

Hordnæs,  III.  374. 

Hom,  C.  F.,  Greve,  *I.   436. 

Horne  i  Romedal,  I.  394. 

Homelen,  IV.  117. 

Homemann,    C.    H.,    Byfoged,    I. 

'241.  —  Gert,    Kammerherre,    I. 

425.  426.  - 
Homemyren,  I.  394. 
Horrebow,    Peder,    Professor,    III. 

•86.   ' 


Horten,  IV.  221.   253. 

Hosanger   Skibrede,  IH.   396. 

Hoskold,  Biskop  i  Stavanger,   HI. 
301.  IV.  326. 

Hotagen,  III.  4. 

Houg  Skibrede,  III.  395. 

Hougland  Skibrede,  III.    395. 

Hougsund,  IV.  242. 

Hount,  P.,  Provst,  I.  220.  221. 
228.  232.  251.  252.  258.  261. 
268.  271. 

Housken  Skibrede,   III.  395. 

Howard,  Mrs.,  I.   383. 

Hovedtangen  i  Kristiania,  I.  42. 
III.  389.. 

Hovedøen,  I.  21.  39.  II.  292.  — 
Kloster,    II.  291.  IV.  75. 

Hovin  Hospital  ved  Oslo,  IV. 
229. 

Hoyer,  Andreas^  III.  86.  Sy. 

Hrimger5r,  IV.   179. 

Hroald,  Jarl  i  Fjordene,  U.  17S. 

Hrodgar,  III.  62. 

Hr6i,  IV.   199. 

Hrosshårsgrani,  IV.    197. 

Huet,  Pierre  Daniel,  Biskop  i 
Avranches,  II.  323 — 35. 

Hugakollen  i  Valders,    IV.  220. 

Huglerøen,  II.   137. 

Hugli  i  Ostindien,  I.  361. 

Hugo,  Gustav,  Professor  i  Gøt- 
tingen,  III.   367. 

Huitfeldt,  Familien,  II.  129.  III. 
351.  361.  —  Anders  Klaussøn, 
IIL  351.  IV.  500.  —  Arild,  H. 
140.  m.  366.  —Hartvig,  til  Hafs- 
lund,  Generalløitnant ,  IV.  487. 
—  Ivar,  til  Throndstad,  Komman- 
dør, II.  339.  III.  151.  —  Klaus, 
tilKrumstrup,  II.  129.  IV.  328. — 
Kristofer  Ottessøn,  Lensherre  paa 
Bergenhus,  I.  88.  II.   125.   129. 


NAVNEREGISTER. 


563 


ni.  343.  351.  3J4.  IV.  323  — 

Peder  Ottessøn,  Kantsler,  III. 
350.  IV.  323.  —  Povel  Ottes- 
søn til  Snidstrup,  Statholdet,  III. 
198.  IV.  293.  323.  326. 

Huld  seidkona,  IV.   175.   186. 

Hull,  I.  277.  278. 

Hullet,  se  Kongsvold. 

Hullet,  Erik,  III.   193. 

Humla  i  Jylland,  IV.   114. 

Humlebæk,  II.  301.  303.  -304. 

Hummer,  Familien,  I.  507.  — »• 
Sara  Frantsdatter,   I.    506.  507. 

Hundorp,  IV.  .483. 

Hundshøiden,  III.  218.  221. 

Hundsver,  IV.  446. 

Hundt,  Daf6n,  IV.  496. 

Hurdalen,  III.  95.  IV.    410. 

Hurum,  I.    425.    435.    508.    509. 

III.  350.  392.  IV.  500. 
Huseby  paa  Hedemarken,  IV.  234. 

—  i  Lier,  IV.  80. 
Huspital,  Gaardsnavn,  IV.   228. 
Hussiteme,  IV.  62.  93. 
Hustad  i  Inderøen,    IV.    461.    — 

paa  Stemshalvøen,  IV.  440. 
Hustadviken,  IV.  445. 
Husunt,  II.    121.    134.  —  i  Sogn, 

IV.  220. 

,  Husvik,  III.  392. 
Husøen,  III.  392. 
Hutten,  Ulrik  v.,  III.  482. 
Huvestad,  Tollef,  I.  262. 
Hval  i  Sogndal,  I.   177.  III.  230. 

IV.  467. 
»Hvalfisken«,   0  udenfor  Wismar, 

III.   104; 
Hvalsfjord  paa  Island,   I.    149. 
Hvaløen  i  Søndhordland,  IV.  117. 
Hvaløeme,  II*  342.  III.  388. 
Hvam,  I.  151. 
Hveen,  II.  329.  III.  104. 


Hvid,   Jens,    Foged,* IV.    521.  — 

Præsident,  IV.  506. 
Hvide  Hav,  IV.  164. 
Hvideseid,  II.  280.  283.  III.  393. 
Hvid(ing?),  IV.  50^. 
Hvitaby,  III.  76. 
Hvithammer,  III.  215.  220. 
Hvitissteinn,  I.   183.      » 
Hvitæsteinn,  I.   183. 
Htlbner,     Martin,     Professor,     III. 

94. 
Hyde  Park  i  London,  I.   277. 
Hyder  Ali,  I.  299.  320.  —  Sahib, 

I.  324. 
Hygelac,  IIL   62.    • 
*Hyltung«,  Havn,  I.  487. 
Hyrrokkin,      «Jøtunkvinde«,      IV. 

179.      • 
Hædhesteyn,  I.   183. 
Hæring  i  Saltenfjord,  IV.    124. 
Hærøeme,  IV.  415. 
H68,  IV.  415.  416. 
Høg,    Just,    Hovmester   paa   Socø 

Akademi,    III.    119.  —  Just   til 

Fugltofte,  Vicestatholder  i  Ndrge, 

m.  89.  97,  108—39. 144. 151. 

176 — 78.   IV.    249.    —  Jørgen, 

Oberstløitnant,  III.   133.  —  Stig, 
III.  115.  118.  123. 
»Høgssjærve«,  IV.  452.    456. 
Høibro  i  Kjøbenhavn,*  II.  312. 
Høibrostrædet    i    Kjøbenhavn,    II. 

312.  III.   159. 
Høiland,  III.   399. 
Høisager,  Svend    Olsen,    Byfoged, 

III.   186. 
Høivaag,  III.    394. 
Høland,  I.  509»  III.   389. 
Hølen',  IV.  520. 
Hølgi,   Konge    i    Haalogaland,    I. 

138.   139. 
Høljefald,  III.  215.  220.   222. 


«64 


NAVNBRSGISTER. 


Hønne,  Fennichen,  IV.  505. 
Hørby,  Pros    Lauritssøn ,  Lagmand 

i  Skien,  IV.  ,500. 
Hørltng,  Major,  IV.  488. 
Høyberg,  Wille,  UL  83. 
Høyer,   Johan,    Tolder,    IV.    520. 

—    Kort,     Cberraadmand,     IV. 

523.       • 
Høyum,  E.   S.,  Kaptein,  I.  237. 

Ibsen,  Lars,  Mag.,  IV.  521. 
Id,*  n.  168.  III.  388.  IV.  77. 
Ide   og   Marker  Len,    I.    30.    III. 

388.  401. 
Idre  Sogn,  III.   195 — 223. 
Idsø  Skibrede,  m.  395. 
nigjølet,  IV.  454. 
nistegen,  IV.  454. 
Indal,  III.  191. 
Inderøen,  I.  469.  III.  44.  49.  55. 

183.    400.    402.  408.  410.  413. 

IV.  441.  461.  479. 
Indien,  se  Ostindien. 
Indstrinden,  III.  399. 
Inge  Baardssøn,  Konge  af  Norge, 

I.  7.  489.  —  Haraldssøn  Krog- 

ryg,  Konge  af  Norge,  I.  5.  489, 
Ingeborg   af  Slesvig-Holsten,    IV. 

92.  93- 
Ingedal,  I.  30.  IIL  388.  IV.  77. 
Ingemarus,  Student,  HI.  484. 
Ingemund   den   Gamle,    IV.    161. 

168. 
Inger  Erlandsdatter,  III.  275.  277^ 

296. 
Inndalen,  IV.  457. 
Insaet,  HI.  390. 
»Intrepid<r,  Orlogsskib,  I.  344. 
Irgens,  Dr.,   III.    399.  —  Kancel- 

linad.  Sorenskriver,  I.  250. 
Irland,   I.   278.  416.  II.  174.  III. 

77.  IV.  485.  487. 


Isabella  af  Østéirige,  Kristiem  II.  s 

Dronning,  se  Elisabeth. 
Isak  Rasmussen,  IV.  523. 
Isefjdrden,  JV.  289. 
Isenfeldt,  Nik.,  Student,  II.    303. 
Island,  I.  17.  136.   147 — 49.    155. 

165.   172.  173.  190.    454.    479. 

500.  IL  133.  173—77-  224.  235. 

236.    282..  .302.    360.    m.     78. 

147.    374.    376.    379-   381-  IV. 
126.' 127.    129.  157.   168.   169. 
202.    204.    207.  210.  216.   331. 
414. 
Isle  de  France,  I.  326 — 29.   333— 

37. 
Isum,  IV.  286. 

Italien,  I.  148.  403.  428.  II.  245. 

307-    325-    338-    339.  ni.   118. 

187.  IV.  19.  20.  42.  48.  231. 
Ithaka,  IV.   17. 

Itzehoe,  III.  109.  143.   145.  163. 
Ivan  Vasiliewitsch,  Czar  af  IB^usland, 

n.  61. 

Iveland,  III.  394. 

Jaaten  Skibrede,  IIL  395. 

St.  Ja^o,  I.  284.  286. 

Jahn,  F.  L.,  I.  419. 

Jakob  Qacobus),  Bredesen,  Tolder, 
IV.  522.  —  Christiani,  Student, 
m.  485.  —  Fastulfssøn,  Ridder, 
IIL  227.  —  Hertug  af  York,  HI. 
147.  148.  — Jenssøn,  IV.  210.  — 
Klemmetsøn,  Foged  i  Ørkedalen, 
ra.  186—88.  —  V.,  Konge  af 
Skotland,  II.  122.  152.  169.  — 
—  VL,  Konge  af  Skotland,  159. 
— ^  Larssøn,  Konduktør,  IV.  253. 
— Mathie  Abonensis,  Student,  III. 
489.  —  Nicolai  de  Dacia,  Student, 
III.  485.  —  Nicolai  de  Hader- 
leifT,  Student,  III.  486.  —  Pem- 


NAVNEREGISTER. 


665 


toris,  Student,  III.  487.  — •  Per- 
sen, Lagmand  i  Throhdhjem, 
II.  III.  —  Petri,  Student,  III. 
483.  —  Prest  i  M6ra,  III.  249. 
255.  —  Suenonis,  Student,  III. 
4S6. 

Japan,  I.  290. 

Jarlsberg,  I.  384.  463.  467.  476. 
n.  42.  m.  393.  408.  IV.  253. 
2^4.  521.  524. 

Jastram,  III.  160.   161. 

Java,  I.  293. 

Jean,  III.  115. 

Jeannot,  I.  334. 

Jeløen,  I.  159.   177. 

Jemtefjeldet,  IV.  229. 

Jemteland,  I.'  180.  II.  135.  III. 
I — 57.  200.  201.  212.235.239. 
250.  262 — 64.  266.  283.  294. 
304.  311.  318.  327.  351.  516. 
IV.  235.  287.  457.  460. 

Jemtkrogen,  III.  3. 

Jena,  I.  447.  II.  84.  94. 

Jens  Andersen,  Skipper,  IV.  523. 
—  Biskop  i  Oslo,  IV.  63.  66. 
81.  88.  ,90.  98.  —  Hr.,  Kapel- 
lan, IV.  497.  — Justesen,  se  Mtll- 
ler,  C,  Rektor.  — Justesen,  Prest 
til  Trinitatis  Kirke  i  Kjøben- 
havn,  n.  321.  —  Mortenssøn, 
Prior  i  Bergen,  III.  291.  — 
Nilssøn,  Biskop  i  Oslo,  II.  168. 
IV.  227.  241.  242.  —  Nilssøn, 
Vincents  Lunges  Tjener,  III. 
265.  —  Olsen,  IV.  251.  — 
Olssøn,  Kannik,  m.  335 — 37. 
340.  351.  391. —Pedersen,  Bor- 
ger i  Bergen,  II.  265.  — Peder- 
sen, Foged,  IV.  521. —  Peders- 
søn.  Prest  i  Fron,  III.  391.  — 
Rasmussen,  Slotsfoged,  IV.  521. 
Svendsen,  Matros,  I.  268.  —  Ver^ 
nersen  paa  Trosvig,  IV.   520. 


Jensen,  Peter  Andreas,  Stiftsprovst, 

I.  434- 
Jentoft,    S.    K.,    Liteiat,    I.    414. 

439.  452. 

Jeorgius,  Student,  III.  489: 

Jemskjæg,  Berete  Iversdåtter,  IV. 
500.  —  Enunerence  Pedersdat- 
ter,  IV.  500.  501 .  -r-  Hans  Hans- 
søn,  m.  517.  518. — Hans  Ma- 
thiesen, Kaptein,  III.  518.  — 
Iver  Jensen,  IV.  499.  —  Iver 
Pedersen,  IV.  500.  501.  —  Ka- 
ren, III.  227.  — '  Karine  Ivers- 
dåtter, rv.  500.  —  Kirstine 
Iversdåtter,  IV.  500.  —  Olof 
Iversen,  IV.  499.  —  IJeder  Iver- 
sen, rv.  499 — 502.  --  Ulfvilde 
Iversdåtter,  iV.  501. 

Jersin,  G.,  Prest,  I.  270.  272.  — 
Hans  Jakobsen,  Prest  1  Hedrum, 
IV.  502.  —  Jakob,  Mag.,  III. 
103.  105.  IV.  522. 

Jerstad,  IV.   497. 

Jersøen  ved  Tønsberg,  IV.  70.  78, 
82.  86. 

Jerusalem,  II.  130.  III.  472.  IV. 
75.  87. 

Jesse  Erikssøn,  Foged  i  Dalarne, 
IV.  74.  —  Madsen,  Prest  i  Skien, 

I.  50.  ni.  115. 

Jessen,  Etatsraad,  III.  156.  -^Ge- 

heimeraad,   II.  319. 
Jesulteme,  I.  228.  II.  323.  324. 
Jetzima,    Frederik,     Kaptein,     IV. 

III. 
Joakim  I. ,  Kurfyrste  af  Brandenburg, 

II.  108.  ■—  lU  Hektor,   Kurfyr- 
ste af  Brandenburg,  II.  63. 

Johan  Adolf,  Hertug  af  Holsten- 
Gottorp,  II.  326.  —  Adolf,  Her- 
tug af  Pløen,  III.  106.  —  den 
Bestitodige,  Kurfyrste  af  Sachsen, 
II.  94.  —  Bogbinder,  HI.    115. 


566 


NAVNEREGISTER. 


♦ 


—  Didrichsen,  Sekretær,  III. 
150.   154. — Falkener,  III.  298. 

—  Frederik,  Hertug  af  Ltlneburg, 

II.  337.  —  Frederik,  Kurfyrste 
af  Sachsen,  II.  84.  94.  —  frede- 
rik der  Mittlere,  Hertug  af  Sach- 
sen, II.  83—87.  92.  93.  95. 
loi.  102.  108.  109.. —  Georg, 
Kurfyrste  af  Sachsen,  III.  160.  — 
«Gjendøberkonge*  i  Mttnster,  III. 
479.  —  Greve  afHoya,  III.  270. 

—  Hertug,  III.  517. — Knecht, 
I.  143.  144.  —  III.,  Konge. af 
Sverige,  II.  64.  III.  500,  —  Lau- 
rentssøn,  II.  142.  143.  — Pfalz- 
greve,^  Hertug  af  Øvre-Bayem, 
IV.  93.  —  Svitzer,  III.  115. 

«Johanne  &  Marfec,    Skib,  I.  284. 

286.  288. 
Johannes    Andenos,    Student,  .  III. 

490.    —   Andree,    Student,    III. 

485.  —  Amoldi,    Student,  489. 

—  Black,  Student,  III.  488.  — 
Bjnme,  Student,  III.  486.  — 
Craher,  Student,  III.  490.  — 
Gerbo,  Student,  III.  486.  — 
Isaacus  Helsingius,  II.  319.  — 
Laurencii,  Student,  III.  488.  — 
Laurentii  Danus,  Student,  III. 
488.    —   Mathie,    Student,    Ul. 

486.  —  Michaelis,  Student,  III. 
488.  —  Nicolai,  Biskdp,  IV. 
495.  —  de   Norwegia,    Student, 

III.  490.  —  Petri,  Student,  III. 
486.  -^  Petri  de  Dacia,  Stu- 
dent, III.  487.  —  Petri  de  Swe- 
tia,  Student,  JII.  489.  —  Ras- 
mussen, Skipper,  IV.  523.  -^  Sco- 
ninck.  Student,  III.  487.  — 
Seuerini,  Student,  III.  487.  — 
de  Sora,  Student,  III.  485.  — 
Tetz,  Student,  III.  487.  — 
Theodrici,  Student,  III.  485.  — 


Wardis,    Student,    HI.     486.    — 
Weynck,  Student,  III.  485.* 

Johanniterordenen,  II.  53. 

John,  Missionær,  I.  371. 

Johnston,  Alexander,  II.   160. 

Jomsvikingeme,  IV.  413 — 15.  417- 
420.  424.  426.  429.- 

Jon  Aressøn,  Biskop  i  Hole,  II. 
133.  —  Erikssøn,  Provst  paa  Li- 
ster ( ? ),  rV.  326.  —  erkebiskop, 
IV.  352.  —  Guthormssøn,  Kan- 
nik i  Stavanger,  II.  141.  — 
Hafthorssøn,    IV.  75.  467.   469. 

—  Haldorssøn,  Biskop,  IV*  160. 

—  Kuilung,  I.  6.  ~  Marteins- 
søn,  Rigsraad,  I.  19.  IV.  96. 
97.  469. 

Jondal  i  Hardanger,  III.  396. 

Joranger  i  Sogn,  IV.  234. 

Jorde,  Gaard,  III.  232. 

Jormunrek,  III.  72. 

Josef   I,    Keiser  af  Tyskland,  IH- 
128. 

Jostedal  Skibrede,  HI.  397. 

Juel,  Anne,  III.  116.  132.  — Axel, 
til  Villestrup,  II.  133.  —  Ge- 
heimeraad,  I.  281.  —  Hennan, 
IV.  291.  —  Jens,  Baron,  UL 
139.  140.  149.  156.  159.  — 
Jens,  Proviantforvalter,  IV.  520. 

—  Just,  Viceadmiral,  III.  151.  — 
Nils,  Admiral,  II.  289.  Ul.  108. 

—  Peder,    III.    200.    207.  .  ao8. 

—  Povel,  Amtmand,  IV.  487 — 
90. 

Juell,  Kristian,  Major,  II.  355, 
Jukamkleve,  IV.  220.  256. 
«Juliane  Marie*,  Skib,  I.  368. 
.«Junkeren*,  Skib,  III.   133. 
Jusse  Thomassøn,  IV.  80. 
Justus,  Jonas,  Dr.,  II.  109. 
Jtllich,  II.   151. 
Jylland,  I.  45.  416.  428.  431.  440. 


NAVNERBGISTBR. 


567 


n.  2.  6.  7.  35.  124.  127.' 152. 
327.  341.  III.  64.  67.  74.  J05. 

315.    316.    348.    477.    521.  IV. 

93.  113.  115.  117 — 22.  126 — 
28.  321.  . 

Jæderen,  I.  466.  III.  245.  IV.  265. 
415.  523.  —  og  Dalerne,  III. 
395.  401.  rV.  479.  480.  523. 

Jaelse  Skibrede,  III.  395. 

Jævnaker,  III.  39 1. 

Jødeme,  I.  228.  IV.  399.  400. 

Jøkiil  Baardssøn,  IV.  445.  448. 

Ji^lster  (Jolstr)  i  Søndfjord,  I. 
166.  184.  III.    397. 

Jønkøping,  I.  165-  II.  343. 

Jøns  Hanssøn,  den  falske  Nils 
Sture,  III.  254.  —  Hanssøn,  Pe- 
der Sunnanvåders  Tjener,  III. 
250.  271. — Stillerson,  III.  501. 

—  Svarte-Skaanung,   se    d.    O. 
Jøran  Persson,  II.    139.    140.  148. 
Jørenfjord  Skibrede,  IV.  418. 
Jørgen  Erikssøn,  Biskop,  III.  351. 

—  Hansen,  Lensmand  i  Bergen, 
I.  497.  -^  Henrikssøn,  Lag- 
mand  i  Stegen,  I.  36.  —  Ka- 
pellan, III.  190.  —  Karlsen, 
Kannik'  i  Roskilde,  III.  485.  — 
Klausen,  II.  309.  —  Klaussøn, 
Lagmand    i   Tønsberg,    I.     501. 

—  Olsen,    Forvalter,    IV.    521. 

—  Pederssøn,  III.  319.  —  Pe- 
derssøn,  Foged,  III.  193.  — 
Pederssøn ,  Taifeldækker ,  III. 
158.  —  Povelsen,  IV.  520.  — 
Prins  af  Danmark,  II.  337.  III. 
104.   136.  143.   148.    165.    16^. 

—  Tommesen,  IV.  523. 
Jørund,  Konge  i  Sverige,  IV.  121. 

Kaas,  Frederik  Julius,  Statsmini- 
ster, I.  446.  448.  —  Hans,  Ju- 
sfitsraad,  Stiftamtmand,  III.  172. 


183.    187—90.    —  Nils,    Kant- 

sler,    n.    338.'  —   Staldmester, 

II.  21.  22.  IV.  515.  517. 
Kaasbøl,    Peter,     Præsident ,     III. 

183-87. 
Kalikut,  I.  295.  321.  324,   326. 
Kalips,  Familien,  I.  ,508.  —  Oluf, 
.     IV.  500. 
Kalkutta,  I.  361. 
Kall,  Abraham,   Professor,  I.  439. 

II.  365. 
Kallebodeme    i   Kjøbenhavn,    III. 

164.   IV.  488.  . 
Kallundborg,  II.    35.   57.   60.  64. 

316.  in.  84.  103.  105.  460.  485. 
Kalmar,  III.    226.    236.    IV.    70. 

71.  73.  91.   loi.   102. 
Kalmarkrigen,  II.  244.  III.   198. 
Kalmarunionen,     I.    25.    416.    II. 

75.  IIL  224.  493. 
Kalsgrova    Bæk,  IV.  435. 
Kalstad,  III.   188. 
Kaltenborn,  Ferdinand,  Mij^r,  II. 

347- 
Kalvskindet,  II.  281. 

Kamperhamrene,  IV.   265. 

Kandy  i  Ostindien,  I.   290. 

Kane,  Familien,  III.  240.  —  Afald, 

Rigsraad,    III.   230.    275.    361. 

-r-  Eline,  III.  235. 
Kapitolium,  IV.  32. 
Kaplandet,  I.  286.   288.  290. 
Kapstaden,  I.  286.  288.  325.  378. 
Karikal  i  Ostindien,  I.  298.    359. 

371. 
Karin    Månsdatter,     Dronning    af 

Sverige,  III.  500. 
Karine,  Abbedisse  i  Rein  Nonne- 
kloster, ni.  302.  —  g.  m.  Baard 
Rolfsen  Rosensværd,  «IV.  498. 
—  Pedersdatter,  g.  m.  Kristofer 
Tbrondissøn  Rustung,  II.  116. 
136. 


568 


KAVMBRCOISTBfc. 


Kark,  I.  397—205.  471. 

Karl  Egmont,  Hertug  af  Geldem, 
II.  51.  53.  —  III.,  Hertug  af 
-^  Lothringen,  I.  503.  II.  51. 
52.  59.  65.  68.  —  V.,  Keiser, 
II.  50.  51.  71.  81.  84.  108. 
118.  127.  III.  465. — Kuutssmi, 
Konge  af  Sverige,  I.  417.  III. 
235.  IV.  66.  67.  94.  95.  99.  102. 

—  I.,  Konge  af  England.  II.  60. 

—  n.,  Konge  af  England,  III. 
147.  —  IX.,  Konge  af  Frankrige, 
n.  72.  —  IX.,  Konge  af  Sverige, 
II.  64.  98.  140.  149—5*.  — 
X.  Gustav,  Konge  af  Sverige,  IV. 
497.  —  XI.,  Konge  af  Sverige  I, 
431.  II.  335.  m.  102—4.  140- 
— XII.,  Konge  af  Sverige,  1. 427. 
II.  301.  303.  339.  III.  160.  — 
XIV.  Johan,  Konge  af  Norge  og 
Sverige,  I.  229.  383.  517.  II. 
2.  7,   45.    238.    352.    IV.  265. 

—  Markgreve  af  Baden,  II.  S2. 

—  Prins  af  Hessen,  I.  318.  — 
den  Store,  Keiser,  II.  185.  202. 
203.  213.  215.  III.  63.  162.  — 
Viktor,     Hertug    af    Brunstig, 

n.  54. 

Karlsbad  i  Bøhmen,  II.  339. 
Karmsund,  II.  163—65.   507.   IV. 

233- 
Karmøen,  II.  163.   266.  IV.  124. 

129. 
Kamatik,  I.  293.    302.   303.  307. 

313.  319.  322.  333.  374. 
Karoline,  dansk  Prinsesse,    II.   12. 
Kårr  af  Giyting,  IV.  460. 
Karrour  i  Ostindien,  I.  322. 
Kasimir,  Pfalzgreve,  II.  71. 
Kassel,  III.  142. 

Kastelholm  paa  Åland,    III.    498. 
Katharina  Jagellonika,    II.   63.  — 


Jobsdatter,  m.  229.   332.    af 

Pommern,  IV.  92.   93. 
Katt,  J5ns,  III.    515. 
Kattegattet,  II.  135.  IV.  n8 — 20. 

122.  131.  289. 
kattehaalet,  IV.  442. 
Kaupang,  I.  385.  386. 
Kavery  i  Ostindien,    I.   291.    356. 
Keilhau,  B.  M.,  Professor,   I.   447. 
Ketil  Flatnef,   II.    175.  —  Jamte, 

III.  6. 

Key  Veier,  HI.  182. 

Kettsel  N.  fra  Lybek,   HI.  456. 

Keyser,  F.  W.,  Bibliotheklo-,  I. 
451.  «-  R.,  Professor,  I.  420 
—  «6.  435.  440.  454.  455. 

Kiel,  U.  2.  326. 

Kielerfreden,  III.  529. 

Kielland,  Kjøbmand    i   Stavanger, 

IV.  265. 
Kildegrayen,  III.  215.    220. 
Kildiri,  III,  514.  IV.   177. 
Kilestrømmen  i  Nordhordland,  IV  n 

«35- 
Kina,  I.  290.  393.   294. 

Kingo,  Thomas,  II.  318.  III.  157. 

Kinlos,  Robert,  Abbed,  II.  169. 

Kiaservik,  II.  170.  III.   396. 

Ktrkju-skjsenøyar  i   Værdalen,  XV. 

457.  458- 
Kirkwall    (Kirkevaag)    paa   Orim- 

øeme,  I.  8.  II.  163.  IV.  471. 

Kirsten  Korporals,  I.  45.  — Olafs- 

datter,    IV.    80.    —    Olsdatter, 

III.    185.    —   Thoibjømsdatter, 

m.  185. 
Kistna  Row,  Hinduer,  I.    323. 
Kiønig,  A.  A.,  Sorenskriver,  1. 267. 
Kjekstiid  i  Røken,  I.  508. 
Kjæmaglen  (Tjømaglen),  IV.  117. 
Kjøbenhava,   I.    23-— 29.   45.   5i. 

248.    275.  278 — 83.    289.   291, 


NAVKERÉ6ISTEIL. 


56» 


298.  yn,  308.  309.    321.   329. 

336.  338-  341-  343-  349.  355- 
365—74.  379.  384-  407— 50- 
507.  509.  II.  30,  34—36.  39. 
44.  62.  96.  97.  108.  109.  119. 
121.  127.  138.  153.  167.  238. 
257.  267.  271-— 75.  280.  283. 
288.  292.  293.  296 — 302.  310— 
12.  318.  326.   328.  333.  336— 

39.  345-  347.   350-    3S5-   357 

360.  363.  m.  82.  84.  96.  99 
101—8.  122. ,  133—35-  ^139 
142.  149—61.  164.  165.  169 — 
74.  178.  184.  188.  190.  202 
209.  231.  237.  238.  295.  301 
303.  314.  339.  342.  348.  377 

380.   417.   420.   446.   449.    4Sl 
— 69.  471 — 77.   482—88.    504 
509.  510.   516.    520.    522.    IV 
63.  238.  288.   319.   488.    492 

495.  524. 

Kjøbmagergade  i  Kj^benhavn,  III. 
107. 

Kjøge,  II.  317.  III.   170.   188. 

Kjøgcbugt,  n.   339. 

Kjøkkelvik,  ra.  505. 

Kjølberg  i  Aker,  I.    501-. 

Kjølen,  m.   257. 

Kjølstad,  IV.  508. 

Klagenberg,  Skolelærer,  I.  437. 

Klaudius,  romersk  Keiser,  ra.  500. 

Klaus  Bertelsen,  Prsesident,  IV. 
522.  —  Gertsen,  IV.  523.  — 
Gjordsen, '  Kantsler,  IIJ.  484.  — 
Hansen,  Stiftamtskriver,  IV.  521. 
—  Prest,  II.   112. 

Kleiven  i  Sogn,  IV.  264. 

Klemens  (Klemet)  Aressøn,  IV. 
480.  —  VII.,  Pave,  I.  502.  — 
Skipper,  I.   49$.   ra.  275.  488. 

Klemenskirken  i  Nidaros,/ 1.  2.  3. 
10.  II. 


Klemming ,  G.  K. ,  Bibliothekar, 
I.  445. 

Klevebakken,  III.  189. 

Klim,  Nils,  Klokker  ved  Korskir- 
ken i  Bergen,  II.  260.  2^6. 

Klingen,  ra.  184.^ 

Klingenberg,  Povel,  Generalpost- 
mester,  III.  115. 

Klomnostetnn,  I.  183. 

Kloster-Seven,  II.  325. 

Klosterøen,  I.   483. 

Klæbo,  III.  399.  IV.   392. 

Klævold  Skibrede,  lU.  396. 

Kftiphøff,  Klaus,  I.  495. 

Knoph  (Knoff),  Daniel,  IV.    $21. 

—  F.  C,  Kaptein,  IV.  504.  J05. 
510.  -r-  Kaspar  Henrik,  Ge- 
schwomer,  II.  362. — Komman- 
dør, II.  341. 

Knudsen,  H.,  Kopist,  I.   420. 

Knudtson,  Broder,  IV.  494. 

Knut  Anderssøn,  III.  254.  270.  — 
(Erikssøn),  Domprest  i  Vester- 
aas,  III.  248 — 53.  256.  272.  280. 

—  Frantssøn,  Slotsskriver, .  IH. 
389.  —  Jussessøn,  IV.  80.  -7-  den 
Mægtige,  Konge  af  Danmark,  IV. 
113 — 18.  445.  —  Pedersen,  IV. 
495.  —  Pederssøn,  Dekan  i 
Throndhjems  Kapitel,  ra.  262. 
336.  —  Pederssøn  (Gylden- 
stjerne?), I.  503.  —  Stenssøa, 
n.  136. 

Knuth,  Adam  Levin,  Overkammer- 
junker,  II.  318.  ra.  156. 

Knuthenborg,  II.  34. 

Kobbervik,  III.  $10. 

Koburg,  n.  102. 

Kochin,  I.  325. 

Kodros,  IV.  32. 

Kofod,  Peder,  Toldbetjent,  IV. 
524. 


670 


NAYIrøREGISTER. 


Kok,  Csesar,  Postmester  i  Nyborg, 

III.  153.  — Jørgen,  Borgermester 
i  Malmø,  III.  466.  469-^71. 

Kola,  III.  514.  IV.  490. 
Kolbergerhede,  ^.   339. 
Kolbjørn  Thorstensen,   Prest  i  S»> 

rum,  IV.   525. 
Kolding,  n.  3.  53.   64.   338.  III. 

142.  144.  469. 
Kolnæs  ved  Stavanger,  I.   165. 
Kolombo  paa  Ceylon,  I.  325. 
Kongeaaen,  IV.  119. 
Kongelf,  I.  36.  IV,  238. 
Konghelle,    III.     280.     281.    J13. 

IV.  479. 

Kongsbakke   i  Halland,    III.    175-. 
Kongsberg,  I.  45.  280.  506.  514. 

n.  336.  364-   III-  82—84.  393- 

401.  509.    510.    512.    513.   IV. 

242.  248.  266.  497.  521. 
Kongsvinger,  II.  6.  345.  III.  157. 

IV.  257. 
Kongsvold  paa   Dovre,    III.    179. 

193.  IV.  230.  257. 
Koqnismo  (Konsmo),    I.  458.  III. 

395- 
Konrad  af  Bibra,   Biskop  i  Wttrtz- 

burg,  II.  81. 
Koren,  A.  v.  W.  S.,  Sorenskriver, 

I.  226.  227.  230.  232.  234.  237. 
Korfmacher,  Gert,  I.  493.  496. 
Korinth,  IV.  273. 
Komerup,  Redaktør,  I.  368. 
Kornsjøen,  III.   220. 
Korsholm,  III.  J30. 
Kprskilde,  III.  213. 
Korskirken  i  Beirgen,  II.  255.  266. 

—  i  Oslo,  I.  9 — II.   20. 
Korsør,  II.  9.  III.   108.   145.  152. 

453- 
Kortenid  i  Eidsberg,  I.   155.   159. 

161. 


Koxbølle  i  Fyen,  II.  327. 

Kraåkstad,    I.    177.   180.  III.   389. 

Krabbe,  Erik,  HI.  353.  354.  — 
Hellfe,  III.  1 01.  103.  — Helvig, 
III.  103.  178.  —  Iver,  Statholder, 
ni.   116.409.  — Jørgen,  Baron, 

III.  105.  126.  128.  —  Karen,  III. 
91.  109.  116.  126.  128.  —  Mette 

,  Sofie,  III.  178.  —  Morten,  Kantsr 
ler,  Provst  ved  Mariakirken  i 
Oslo,  III.   329,  330.    334.    330. 

334-    340.    348--  353-    —    NiU, 

IV.  466.  497^  —  Nils,  til  Skjel- 
linge,  III.  105. — Olive,  I.  501. 

—  Peder,  I.  35. 
Krabbekrigen,  IV.  497. 
Krabla  p^  Island,  IV.    216. 
Krafse,  Hans,  III.  282. 

Kraft,  Jens,   Sorenskriver,   I.   409, 
412.  413.  424.  425.  451.  4S3, 

—  Jens  Kristofersen,  Prest  i  Eids- 
vold,  IV.  525. 

Krag,  Erik,  Oversekretær,  IV.  28&. 

—  Frederik,  Baron,  III.  149.  157. 

—  Frederik,  Marskalk,  III.  114. 

—  Nils,  III.  1 14.  —  Otte,  Over- 
sekretssr,  I.  41,  43.51.  — Ove, 
I.  33.  III.  389.  —  Palle,  m.  114. 

—  Peter  S.,  Prest,  I.  455. 
Kragemp,  II.  291.  298.  300.  301, 

303—5-  319-  III-  273- 
Kragerø,  IV.  522. 

Krakvig  i  Nuigédal,  I.    175. 

Kramer,  Tolder,  IV.  .522. 

Krefting,    Herman,    IV.    521.     — 

Johan,  Direktør,   III.  390. 
Kremmer,  Kristofer,  IV.    522. 
Kretzer,  Kristof,  II.  86.  87.  89.  94. 
Krenlz,'  Løitnant,  IV.  509. 
Krieger,  A.,  Kapteinløitnant,  II,  3. 
Kringen    i     Gudbrandsdalen,    IV. 

262.  286! 


NAVNEREGISTER. 


571 


Kristen  •  Daffinsen ,  Kapellan ,  II. 
III.  —  Hansen,  Postmester,  IV. 
520.  —  Jenssøn,  Foged,  III. 
201,  —  Kristensen ,  Tolder,  IV. 

520.  —  Larsen,  II.  306.  —  Prest 
i  Kvindherred,  II.   iii. 

Kristian  (Kristiem)  Albrekt,  Her- 
tug af  Holsten-Gottorp,  II.  326. 
III.  152.  —  August  af  Augusten- 
borg,  II.  34.  —  dansk  Prins,  III. 
142.  —  Frederik  (Kristian.  Vm), 
.  L  209.   269.  271.  280 — 82.426. 

517.  II.  2.   15.   17.  22.  30.  45. 

350-  351-  354-  357-  IV.  410.  515- 

518.  —  Hsinsen,  Raadmand,  TV. 

521.  —  V.,  Hertug,  I.  23.  II. 
III.     112.     III.    507.    509.    — 

'  Iversen,  IV.  523.  —  Jusses- 
søn,  rV.  80.  —  Klausen,  Fo- 
ged, IV.  521.  —  I.,  Konge 
af  Danmark  og  Norge,  I.  195. 
417.  III.  228.  231.  235.  237. 
355.  IV.  90.  104.  106.  —  II., 
Konge    af   Danmark  og  Norge, 

I.  418.  485.  495.   497.  501—4. 

II.  49 — 55.  60 — 64.  106.  116. 
117.  121.  123.  130.  157.  305. 
316.  III.  225.  229.  231.  236 — 
46.  269 — 84.  290—316.  360. 
364 — 66.  454.  464 — 66.  487. 
495.  514.  IV.  76.  464.  470. 
—  III ,  Konge  af  Danmark  og 
Norge,  I.  26.  426.  '427.  489. 
502.  II.  52 — 64.  71.  81.  85. 
88—93.  116—33.  144.  158.316 
—33.  144.  158.  316.  III.  264. 
286.  295—98.  306.  315—22.  330 
—56.  446—48.  454.  459— f5- 
478.  479.  488.  IV.  495.  —  IV., 
Konge  af  Danmark  og  Norge,  I. 
23.  25.  40.  214.  290 — 94.  431. 
461.  II.  III.  112.  III.  87.99.  1^5. 


176. 204.  207.  230.  363.  502 — 14. 
IV.  68.  III.  177.  208.  235.  289. 
323.  491.  496.  510.  —V.,  Konge 
af  Danmark  og  Norge,  II.  308. 
313-  314-  318.  III.  88.  97.  135. 

157 — 60.   192.   514.  rv.  256. 

•  257.  — VI.,  Konge  af  Danmark 
og  Norge,  I.  444.  507.  508.  — 
VII. ,  Konge  af  Danmark  og  Norge , 

I.  368.  —  Lakei,  III.  144.  — 
Pedersen,  IL  89.  —  Skriver,  II. 

133. 

Kristian  I.s  Kapel  i  Roskilde  Dom- 
kirke, I.  414. 

Kristians  Xmt,  IV.  251. 

«Kristians  Arkc,  Skib,   III.  510. 

Kristiania,  I.  21.  13 — 52.  208. 
211.  233.  234.  273— 76".  323. 
379-  383.  408—13.  419.  438, 
440.  445— 56-    Sio.    514.    515. 

II.  2.  4.  9.  16.17.  21.24— -31. 
45.  109.  117.  160.  161.  289.  290. 
294.  295.  298.  299.  314.  316. 
326.  336.  337.  340.    345.   346. 

350-  35^1-  354.  358—66.  III. 
69.  81 — 85.  115.  131.  133.  160. 
172 — 74.  176.  •  177.  179.  191. 
204.  209.  210.  380.  389.  401. 
415.  446.  509.   510.   518.   519. 

rv.  222.  237.  239.  261.  263. 
264.  288.  396.  398.  402.  507. 
514 — 20.  524. 

Kristianiafjorden,  I.   39.    III.  388. 

405.  IV.   108.  220.  221. 
Kristiansborg,  I.    510. 
Kristiansburg    i    Oldenburg,     III. 

142. 
Kristiansfjeld,  III.   158. 
Kristianssand,    I.  37.    II.    34.    39. 

42.   158.  279—88.  296.  III.  132. 

158.    394.    401.     511—23.    IV. 

259-  506;  522.  —  Stift,  I.    271. 


572 


NAVNKEEGISTBR. 


.     IV.  250.    251.    255.    258.   259. 

522.  525. 

Kristianssund,  IV.  432.  433. 
Kristianstad,  III.  1^74. 
Kristiansø,  HI.  165.   511. 
Kristinei  Dronning  af  Sverige^  II. 

309»  323-  325-  330—35-  III- 
195.  2o8--'-io.  —  g.  m.  Kanni- 
bal Sehested,  I.  39.  —  af  Hes- 
sen, II.  102.  —  af  Lotluingen, 
II.  49 — 62.  67—74.  77—79.  89. 
93.  104.  —  af  Sachsen,  II.  76. 
Kristkirken  i  Bergen,  I.  5 — 10.  12. 
16.  20.  —  i   Nidaros,    I.  2 — 8. 

10.  12.  21. 

Kristofer   af  Bayern,    Konge,    II. 

417.  m.  231.  rv.  82.  93.  94. 

99.  101—3.  — -  Biskop  i  Bre- 
men, II.  53.  —  Greve  af  Ol- 
denburg,  II.  50.  53.  70.  92.  98. 
121.  III.  306.  314—17.  448. 
449.  464—73.  778.  —  Henriks- 
søn,  Mag.,  III.  360.  rv.  69. 
295.  296.  324.  —  Lakei,  III. 
144.  —  Mttnsterskriver,  III.  516. 

Krog,  G.  H.,  Bibliothekar  i  Vati- 
kanet, II.  216.  —  Nikolai  Jo- 
han Lohman,  Major,  II.  347.  — 
Peder,  Biskop  i  Throndhjem,  II. 
268.  III.  190. 

Kroge,  Berent  v.,  Værtshusholder, 
IV.  240. 

Krogh,  Bernhard,  Generaladjutant, 

11.  254.  —  Georg  Frederik  v., 
General,  II.  9.  254.  —  Georg 
Frederik    v..    Oberst,    II.    250. 

253-  254. 
Krogholm  i  Skaane,  III.  105.  127. 

356. 
Krohg,    G.  A.,  Kaptein,  General- 
veimester,  IV.  250.  254.  262.  — 
Hilmar   M.,  Amtmand,  I.    224. 


25i.  264.  n.  44.  IV.  402.   407. 

408.  —  Kristian,   Statsradd  ,    I. 

268.  406.  n.  35.  345.  358.    359. 

364.  —  Nikolai  Frederik,    ICap- 

tein,  Generalveimester,  IV.    250. 

262.  263. 
Kroken  i  Hafslo,.  III.  267. 
Krokkleven,  IV.  235—36.  286- 
Krokskoven,   IV.    255.    263.    265. 
Kronborg  (Krogen),    II.  98.     301. 

330.  III.   139.    140-    169.     453. 

460.  505. 
Krosbrékka(Langbrekka),  IV.  448. 
Krokov,    Johan,     Rigsraad ,     III. 

267. 
Krumme,  Familien,    III.    233.    — 

Jakob,    m.    294.    —  Nils,    IH. 

233-  254. 
Krummedike,  Familieit,    Ul.  361. 

—  Borkvard,  III.   227.   228.  — 
Ebba   Eriksdatter,     IV.   &>.    — 
Erik,  m.    227.    IV.  70.  —  Fi- 
lippa,   III.    227.    228.    235.   — 
Hartvig,    HI.     228.     233.    237. 
289.  rv.  80.  87.    103.  —  Hen- 
rik, I.  447.  III.  225.  228.  232. 

•   238.    241.    277.    287—89.    294 

—  98.  301.  496.  IV.  469.  470. 
.  —  Sofie,  m.  287.  288.  300.-  301. 

307—15.  .331.  340.  349.  361. 
472. 

Krumpen,  Otto,  II.  105.  III.  295. 
471.  —  Styge,  Biskop  i  Vend- 
syssel,  III.  282.  295. 

Krumstrup,  II.   129. 

Kruse,  Peter,  til  Omfis,  Lands- 
høvding   i    Dalarne,    III.    195. 

196. 
Kiynkjeldsvandet,  IV.   454. 
Kryptkirken  i  Lund,  HI.    100. 
Krønike,    Nih   Svendssøn,    Prest, 

I.  36. 


NAVMSREGISTER. 


673 


Kulboeaasen,  IIL  215. 

Kullen,  III.  174. 

«Kulo«  (»Kuglehøgda«)  paa  Lang- 

fjeldene,  IV.  454. 
Kumla  i  Vestmanland,  III.    199. 
Kurland,  I.  147. 
Kurud,  I.  389. 
Kvaas  Sogn,  III.   395; 
Kvamkella,  III.   221. 
Kvamsø  Skibrede^  III.    396. 
Kvanbækken,  III.  218. 
Kveld,  IV.   174. 
Kveldulf,  II.   179.   182.  211. 
Kvervet  (Thrjots-hverf),  IV..  446. 
Kvestad,  I.  161.    165.    166.    172. 

177. 
Kvie  Skibrede,  III.   395. 
Kvien,  I.  37. 
Kvikne,  III.    390.    510.   513.    IV. 

510. 
Kville,  I.  34. 
Kvindherred,    II.   iii.     132.    141. 

166.  III.  395. 
Kvinesdal,  III.  58.  IV.  325. 
Kvitnæsset,  IV.  421.  422. 
Kyrene,  IV.  32. 
Kærup,  Jakob,  Biskop  i  Kristians- 

sand,  II.  296. 
Køln,  I.  410.  502.    II.    151.  268. 

III.  4.  81—91.   519. 
Kønigsberg,   III.    450.    456.    457. 

472. 


Laagen,  FV^  219. 

Laaland,    II.    330.    III.   156.   165. 

167.  453- 
Lade,    III.    4Q0.    IV.    425.    431. 

441. 
Ladegaardsøen,  II.  4. 
Ladgerd  (Lathgertha),  III.  76. 
Ladhelle,  Gaard,  IV.  89. 


Ladvig  i  Sogn,  III.  396. 
Lagerfelt,  Israel,  III.  208. 
Laghesteinn,  I.   183. 
Laholm,  III.   175. 
Land,  III.  391..  IV.  482. 
Lande,  Even,  I.  253.  262. 
Landerdaldet  Tjern,  III.  213. 
Landskrona,    III.    loi.    104.    108. 

315-  453.'  456.  459-  460.  516. 
Landsvik  i  Herle,  I.   165.   166. 
Landvik,  Gaard,  HI.  394.  IV.  502. 

522.  —  Sogn,  III'.  394. 
Langberg,     Dorthe,     II.    315.    — 

Kristen     (Longomontanus),     II. 

Lange,  Familien,  III.  363.  —  Chr., 
Rigsarkivar,  I.  423 — 28.  433. 
435.  440.  456.  —  Frederik, 
Lensherre  i  Tønsberg,  IV.  324. 
—  Ide,  III.  393.  ' —  Lorents, 
Høiesteretsadvokat,  •  II.  347.  — 
Nils,  Lensherre',  I.  33.  III.  208 
— 10. 

Langebek,  Jakob,  Etatsraad,  I. 
409.  412.  419.  n.  290 — 92.  297 
—322.    III.    92.    93.  492.  493. 

500.  rv.  506. 

Langedalen,  IV.  264.  453. 

Lange-Harmens-Strasse  i  Husum, 
II.   121. 

Langeland,  II.  76.  III.  451. 

Langen,  Herbart  v.,  II.  93. 

Langesund,  III.  133.  506.  IV. 
524. 

Langevatn,  IV.  454. 

Langijeldene,  I.   167.  IV.  454. 

Languet,  Hubert,  II.  69. 

Langøen,  III.  392. 

Lapmarken,  IV.   163. 

Lars  Jakobsen,  IIL  191.  —  Mad- 
sen, Raadmand,  IV.  522.  — 
Olsson,  Lensmand,,III.   196.  — 


574 


NAVNEREGISTBK. 


Ottesen,    III.    i8o.    —   Prest    i 

Tuna,  III.  255. 
Laisson.  .. .,  Erik  XIV;s  Speider, 

m.  516. 
Lasco,  Johan  a,  II.  158. — Stanis- 

laus  a,  II.   158. 
Lassen,  C  F.,   Konferéntsraad,   I. 

435- 
Lassenius,    Joh.,    Dr.,    Prest,    III. 

164.  167. 
Latium,  IV.   13. 
Laurdal,  I.  160.  III.  83.  392.  393- 

408. 
St.  Laurentii  Kirke  ved  Skagen,  I. 

486. 


Leith,  II.  34. 

Lejonhufvud,  Sten  Eriksson,    Rigs- 
laad,  II.  96.  97. 

Lekanger  i  Sogn,  IV.  136.   237. 

Leksviken  i  Stjørdalen,  III.   400. 

Lem,  II.  266.  —  Abel,  II.  255. 
—  Ahasyeros,  II.  255.  —  Ka- 
ren, II.  246.  250.  280.  —  Peder, 
Prest,  n.'  249 — 51.  256.  262. 
267.  273.  274.  —  Peder  Nils- 
søn,  Prest  i  Fane,  I.  50.  II.  246. 
250.  266.  280. 

Lemfort,  Johan,  Oberstløitnant,  III. 
120 — 23.  —  Zakarias,  General- 
auditør,  III.  120.  123.  173.  177. 


Laurentius   Andree,    Student,    III. '     Lemike,   Søren    Hansen,   IV.   521. 


486.  -r  Ditmari,    Student,    III. 

484.  —  Johannis,  Student,    III. 

484.  —  Londensis,  Student,  III. 

484.  —   Matthie,    Student,    III. 

490.    —    de     Swecia,     Student, 

III.  489. 
Laurits    Kristensen,  *  IV.    524.    — 

Nilssøn,  (»Klosterlasse«),  I.  141. 

—  Pedersen,  IV.  522. 
Laurvik,  I.  268.  385.  463.  II.   14. 

m.    158.    520.    IV.    248.    257. 

396.  522. 
Lauve  i  Hedrum,  IV.  216. 
Lausen,  Advokat,  III.  86.  87. 
Laxmand,    Hans,    Erkebiskop,  IV. 

69.  90. 
Ledevaldsmyren,,  III.  213. 
Ledreborg,  IV.  506. 
Leganger,    Professor,    I.  213.  214. 

II.  39.  IV.  394. 
Leibnitz,    Gottfred    Vilhelm,    III. 

94. 
Leigh,  Provst,  IV.   510. 
Leinstranden,  III.  399. 
Leipzig,  III.  371.  525. 
Leirdalen,  IV.  264. 
Leiret,  IV.  569. 


Lente,    Hugo,    III.    132.    —   Kri- 
stian, III.   132. 
Leopold,  Herman,    Sekretær,    IV. 

Lepper,  Herman,  III.   516. 
Leranger  Skibrede,  lU.  39$. 
•Lerche,   Jakobj    III.    171.  —  Lais 

Mortensen,  III.   190. 
Lerskow,  Jens  Nilsen,   Raadmand, 

IV.   521. 
Lesje  i  Gudbraiidsdalen,    Ul.  391. 

IV.    227.    237.    443.   453.  454. 

483.  —  Verk,  III.  82. 
Leuch,  Morten,  IV.   521. 
Leuchtenburg,  I.  429. 
Levanger,  I.  513. 
Lexdalsvandet  i  Værdalen,  IV.  459. 
Lexovik  i  Strinden,  IV.  461. 
Leyden,  I.  437.  II.  278.  325.  330. 

III.   147- 
Leyel,  Wilhelm,  I.  292. 
Lichtenstein,     Frants,     Regjerings- 

raad,  I.  309.  334—36.  354-  S^S- 

371— 15- 
Lid  i   Søndhordland,   III.  230.  — 

paa  Søndmøre,  IV.  419.  420. 

Lid,  Berette,  IV.  420. 


NAVNEREGISTER. 


5T6 


Xidalen,  IV.  419.  420. 
X.idftrende  paa  Island,  I.   1 48.   1 69. 
l^idset,  IV.  419.  420. 
"Liebenberg,  F.  L.,  II.  243. 
X,ier,    I.    30.    508.   509.  III.  392. 

rv.  77.  80.  83. 
l.ier  i  Holland*   II.   1 16.  III.  343. 
l^idand,  II.  61.  III.  482. 
X.iknæs,  III.  395. 
Liland,  IV.  264. 
Xiilherdal  i  Herjedalen,    III.  2.  27 

—30-  39-   54. 
Xilien^kjold,  Hans,  Amtmand,    II. 

255^    273.    —    (Smidt),    Hans, 

Landkommissær,  II.  273.  — Jakob 

(o:  Jobas),  Amtmand,    II.    275. 

Xfilleasien,  III.  438.  IV.  13.  15. 

Xiillehammer,  III.   177. 

Lillehol,  III.   176. 

Lilliencron,  Andreas  Paiili,  Gehei- 
meraad,  III.   160. 

Lilliencrona,  Gustav,  svensk  Resi- 
dent i  Kjøbenhavn,  III.   103. 

Lima  Kirke,  HI.  213.  214. 

Limfjorden,  III.  76.  IV.   113 — 34. 

Lind,  Axel,  Prest,  III.   185. 

Lindaas,  III.  396.  IV.  235. 

Lindenow,  Kristian,  III.   ic8. 

Lindesnæs,  I.  489.  III.  243.  307. 
506.  IV.  474.  475. 

Lindgaard,  Kristian,  Officer,  II. 
268.  —  Ludvig,  Officer,  II.  268. 

Lindgreen,   F.  L.  V.,  Skuespiller, 

I-  437- 
Lintrup,    Søren,    Rektor  i  Bergen, 

senere    Professor,     II.    256 — 58. 

267.  268.  306. 
Lislefjeld,  III.  218.  221. 
Lister,     I.     237.    460.    473.    474. 

483.     II.    122.    123.    126.    III. 

294-  387-  394-  401-  406'  414- 
IV.  102.  117.  235.  259.  325. 
326.  502. 

Hist.  Tidaskr.  IV. 


Listerby,  III.  515. 

Litle,  Familien,  III.  347.  363.  IV. 
500.  501.  —  Elisabet,  III.  351. 
—  Hans  Pederssøn,  til  Sæm  og 
Fos,  Kantsler,  I.  565.  506..  III. 
351.  363.  rv.  303.  311.  315. 
317.  324.  325.  500.  —  Mar- 
grete, III.  351.  IV.  500.  — 
Peder  Hanssøn,  Befalingsmand 
paa  Akershus,    I.    505.  II.  124. 

IIL  298.  317.  347—51-  359- 
362.  IV.  305.  311.  314.  318. 
324.  325.  499. 

Livaagbygden,  IV.  422. 

Liverpool,  I.  276.  279.  280. 

Livø  (Lygh  eller  Ligh)  i  Limfjor- 
den, IV.   125.   126. 

Livø-Bredning  i  Limfjorden,  IV. 
125.,  130.   133. 

Ljusdal,  III.  3. 

Ljusnedal,  III.  3. 

Lobes,  Jokum,  IV.   521. 

Lochleven  i  Skotland,  II.   162. 

Lodde,  Barthold  Johan,  II.  294. 

Lofoten,  L  38.  452.  513.  515. 
516.  III.  490. 

Loge  ved  Flekkefjord,  IV.  326. 

Logi,  Xonge  i  Haalogaland,  I. 
140. 

Lolland,  I.  437.  440. 

«Lolland*,  Brig,  I.  268.  II.  3. 

«Lollandske  Bonde*,  Skib,  III. 
506. 

Lom  i  Gudbrandsdalen,  I.  178.  II. 

253.  III.  391.   rv.  219..  226. 

227.  235.  443.  444.  483. 
London,    I.    276.    277.    279.  282. 

304.    306.    309.  310.  329.  350. 

354-  375-  381.  382.  429.  II.  34. 

35.  64.  307.  IIL  518. 
Loppen  i  Finmarken,  III.  307. 
Lopt-høna,  III.  72. 
Lorch,  Andreas,  II.   150. 

37 


576 


NAVNBR£GISTER. 


Losdun  (eller  Losdeøie)  i  Holland, 

III.  88. 
Losna  i  Sogn,  III.  275.  IV.  63.  66. 
Losna-Ætten,    III.    275.    361.  IV. 

323. 
Lothar,  Keiser,  III.  66. 

Lothringen,  II.  51—54.  57-  59- 
63.  65.  67.  68.  73—79-  89—96. 
98.  102 — 5.   150. 

Luceres,  IV.  270. 

Lucht,  Karen,  I.  34. 

Ludvig  I.,  Konge  af  Bayern,  III. 
370.  —  XII.,  Konge  af  Frankrige, 

II.  158.  —  Konge   i  Tyskland, 

III.  66. 

Luise  af  England,  dansk  Dron- 
ning, IV.  502. 

Lund,  I.  414.  III.  99 — loi.  104. 
128.  133.  145.  211.  345.  474. 
477.  IV.  69.  90.  —  (Lund-skjæn- 

.  øyar)  i  Værdalen,  IV.  457.  458. 

Lund,  G.,  Kjøbmand,  I.  224.  261. 

II.  44.  —  N.  Tønder,  Etatsraad, 
I.  438. 

Lunde  Gaard,    IV.  502.    —  Skib- 

rede,  III.  395. 
Lundeby  i  Raade,  I.   161. 
Lundegaard,    Teis  J.  T.,    I.    237. 

252.  261. 
Lundeherred,  III.  393, 
Lunden  i  Ditmarsken,  II.  75. 
Lunge,  Anna,  III.  354.  —  Apelone, 

III.  354.  —  Blantzeflor,  III. 
354.  —  Ove  (Aage),  III.  258— 
61.  268.  280 — 82.  296.  315.  — 
Vincents,  I.  488.  501.  II.  114. 
125.  III.  225.  241 — 49.  251. 
257—69.  272.  274—312.  315— 

41.  345-  347.  349—54-  S59- 
364.  365.  491. 

Lungegaarden    ved    Bergen,     III. 

289.    306.    316.  319.  332.  344. 

354.  359- 


Lunov,  Hans,  IV.  321.  326. 
Lusbreid  (Lysbreid)    i  Limfj orden, 

rv.  125.  126.  130. 
Luther,  Martin,  II.  91.  III.  292. 
Luxdorph,  B.  W.,  Generalproknrør, 

1.  420. 
Luxefjeldet,  IV.  266. 

Lybek,  I.  410.  485.  495.  496.    II, 

2.  53.  85.  117.  121.  126.  256. 
276.  m.  94.  315.  316.  331. 
341.    447—49-    451-    456.  45^- 

464.  465.  473.    519.  rv.   68. 

71.  94.  100.  103.  112.  233. 
Lyckeby  i  Blekinge,  III.  515. 
»DieLiibischLaw«,  Skib,  III.  449. 
Lykke,  Helvig,    III.  310.  347.  — 

Joakim,  III.  285.  289.  310.  321. 

341.    —   Jørgen,     Rigsraad,     I. 

141.  II.  88.  •^— Nils  Joakimssøn, 

II.  113.  117.  III.  242—45. 
259.  284.  285.  289.  296—329. 
341—51.  359.    364.    —  Peder, 

III.  320. 
Lykurg,  IV.  35. 

L3rniborch,    Kristian,   Student,  III. 

488. 
Ltineburg,    II.    89.  III.  474.  476. 

519.  IV.  71. 
Ltineburgh,  Michel  v.,  III.   515. 
Lyngby,  III.   108. 
Lyngdal,  I.  489. 
Lynge,  H.    H.   J.,  Boghandler,  I. 

435- 
Lyngøer,  Ole  Pedersen,  IV.  522. 

Lyrskov  i  Slesvig,  IV.  119. 

Lyrskovshede  i  Slesvig,  IV.  119. 

Lysaker  i  Bærum,    IV,   261.   —  i 

Eids  vold,  II.  41. 
Lysekloster,  III.  395. 
Lysenbredning   i    Limfj orden,    IV. 

126. 
Lysgaard,   A.,    Lensmand,  I.  228. 

237-  251—53.  268.  271. 


NAVNEREGISTER. 


577 


Lyster   i  Sogn,    II.  253.  254.  III. 

397.  IV.  227.  513. 
LUtken,  Kontreadmiral,   II.  8.   18. 

19-  39- 
Lvitzow ,  C.  E. ,  Generalveimester, 

IV.  250.  252. 
Lærdal  i  Sogn,    I.    161.  111^  397. 

411.  IV.  220.  227.  230.  253.    . 
Lærdalsøren  i  Sogn,  IV.  222. 
Læsø,  IV.  121. 

Løchstør,  Lars,  Advokat,  II.  294.  ' 
Lødøse,  III.  281,  IV.  99 — 122.' — 

Kloster,  III.  282. 
Løgit,    Anna,    II.    170. Peder, 

Prest  i  Kinservik,  II.   170. 
Løgstørgninden  i  Limfjorden,    IV. 

130-   132. 
Løiten,  III.  213.  390. 

Løkken  Kobberverk,  III.  189.  399. 

410. 
Løren  i  Guldalen,  III.  399. 
Løvdal  i  Mandal,  III.  394. 
Løvenbalk,     Mogens    Laurentssen, 

III.  279. 
Løvendal,    »den  falske* ,    III.   151 

— 53-  155-   156. —  Karl,  Baron, 

III.  151.  — Valdemar,  Baron,  II. 

340.  III.   150 — 52.   . 
Løvenskjold,  S.,  Statholder,  I.  222 

— 25.  237.  244.  260.  265.  269. 

270.  II.  42.  43.  345. 
Løwen,  II.   129. 

Maaneskjold,  Familien,  I.  508.  — 
Isak  Pederssøn,  IV.  289. 

Mans  Nilsson,  Erik  XIVs  Spei- 
der, III.   516.  517. 

v.  d.  Maase,  Frederik,  Ritmester, 
II.  320I  —  Frøken,    II.  302. 

Madras,  I.  299 — 309.  319.  323. 
326.  328.  331.  336.  337.  341— 
45-  349-  350.  360.  362 


Mads 'Gregersen,  Tolder,  IV.  52I. 

—  Stenssøn,  II.  138.  —  Størs- 
søn,.  Lagmand,  IV.  324.  — 
Trulsen,  Rakdmand,  III.  524. 

Madvig,  J.  N.,  Konferentsraad,  I. 

444. 
Magelhaens-Strædet,  I.  290. 
Magnus,  dansk  Prins,   II.    61.  75. 

96.   —  Erikssøn  Smek,    Konge 

af  Norge  og  Sverige,  I.  2.  417. 

III.  276.  rv.-7i.   76.   97.  466. 

—  Erlingssøn,   Konge  af  Norge, 

I.  6.  III.  378.  IV.  350.  — 
Haraldssøn,  Konge  af  Norge,  1. 4. 

—  Hertug  af  Sachsen-Lauenburg, 

II.  124.  III.  306.  —  Lagabø- 
ter,   Konge  af  Norge,    I.   8.  II. 

21.  416.  III.  212.  214.  rv. 

351-  357.  418.  465.  466.  473 
— 78.  483.  —  Olafssøn  Barfod, 
Konge  af  Norge,  I.  2.  ,111.    78. 

—  Olafssøn  den  Gode,  Konge 
af  Norge,  I.  2.  10.  16.  20.  22. 
156.  IV.  118.  —  Ryng,  Stu- 
dent,  III.  489.  —  Sigurdssøn 
Blinde,    Konge  af  Norge.   I.    5. 

—  Student,  III.  489.  —  svensk 
Prins,  II.  64. 

Magnus,  Johannes,  svensk  Erkebi- 
skop, I.  448.  II.  331.  III.  250. 
489.  499.  —  Olaus,  tit.  Erke- 
biskop,  II.    331.   332.  III.  489. 

Magnuskirken  i  Kirkevaag,  I.  8. 

Magnussen,  Ame,  II.  318.  —  Fimt, 
Professor,  I.  410.  411.  434. 

Mailand,  II.  50.  77.. III.  469.  470. 

Mainz,  I.   161.  III.  74.  471. 

Malakka,  I.  325.  326.  345. 

Malangen,  IV.    137. 

Malebareme,  I.  314. 

Malebarkysten,  I.  333. 

Malmagen,  III.  3. 

Malmø,  III,.  100— 4.  126—28.  134, 


37 


678 


NAVNEREGISTER. 


.242.    249.   256.    264.    453:     460. 

466. 
Malmøhus,  II.  47.  III.  316. 
Malsburg,  Herman,  Kurer,  II.  57. 
•    Malta,  I.   515. 

Malung  i  Dalarae,   III.    214.  255. 

Man,  IV.  201. 

Manchester,   I.  276. 

Mandal,    I.    458.    459.     464 — 72. 

474 — 78.    481 — 83.    486.    491. 

494."  II.  341.  III.  387.  388.  394. 

395.  401.  406.    414.    IV.    235. 

259.  .523.  —  i  Halland,  III.  175. 
Mandelgren,  N.,  Maler,.  I.  161. 
Mandelsiohe,  Ernst  v.,  II.  98. 
Mandern,  Karl  v.,  II.  305. 
Mangelmann,  Johaq,   II.    99.   100. 
Manger,  II.  259. 

Mansbach,  Kammerjunker,  IV.  517. 
Manseid,  IV.  258.  260. 
Mantels,  F.  W.,  Professor,  Biblio- 

thekar  i  Lybek,  IV.   103. 
Manthey,   J.  D.  T.,   Etatsraad,   I. 

410. 
Maratteme,  I.  303.  319.  224.  329. 

331-  337-  338. 

Maraveme,  I.   299. 

Marburg,  III.  479. 

Maren,   »Store«-,  I.  45. 

Margareta  (Margrete)  Eilifsdatter, 
.rV.  467.  —  Erik  Magnussens 
JDatter,  I.  9.  —  Erik  Magnus- 
sens Dronning,  I.  9.  —  paa  Et- 
:terstad,  I.  172.  —  Grev  Flores 
Datter,  III.  88.  —  af  Parma, 
^tatholderinde  i  Nederlandene, 
II.  67.  —  til  Samsal,  IV.  497. 
—  Skulesdatter ,  III.  302.  — 
Valdemarsdatter ,  I.  409.  412. 
417.  419.  IV.  73.  78.  92.   219. 

Margretestuen  paa  Filefjeld,  se 
Maristuen. 

Maria,    Dronning   af  England,    II. 


56.  64.  71.  73.  158.  —  Fre- 
derik VI's  Dronning,  II.  10.  35. 
•<—  af  Guise,  Dronning  af  Skot- 
land,  II.  152.  162.  —  Stuart, 
Dronning  af  Skotland,  II.  59.  65. 
71— -74.  114.  152.  154.  161  — 
63.  167.  169.  — af  Ungarn,  Stat- 
holderinde    i    Nederlandene,    II. 

49.'  115.  119.  120.  129.  m. 

465.    —   Vilhelm    III.    af   Ora- 

niens  Dronning,    III.    147.    150. 
Mariakirken  i  Beigen,  I.  3.    6.   7. 

rV.  472.  —   i    Lybek,    I.    485. 

495.  —  i  Nidaros,  I.  3.   4.    10. 

II.  —    i    Oslo,    I.    9 — II.     14. 

16.  20.  III.  329.  350.  388 — 90. 

401.  IV.  465— 69.  471— 73.  475. 
St.    Marias    Bemhardinerkloster     i 

Bergen,  III.  234. 
Mariboe,  Ludvig,  Kaptein,  1. 4^4. 

II.  21.    345.     348.     350.    354. 

358.  363.» 
Marifjæren  i  Sogn,  m.  397.  IV.  234. 
Maristuen  paa  Filefjeld,    IV.  220. 

230.  233.  244.    260. 
Marker,  IV.  83. 
Marseille,  IV.  32. 
Marselisborg,  IV.  507. 
Marselius  i  Amsterdam,    III.    185. 

—  Bergraad,    III.    185.   —  Ga- 
briel, II.   273.  — 

Marskalk,  Levin,  III.    115. 

Marstrand,  I.  37.  495.  III.  269. 

Marsvin,  Ellen,  II.  327.  —  Ka- 
ren, III.   133. 

Marsvinsholm  i  Skaane,  III.  102 — 4. 

Martin  (Martinus),  Bogbinder,  111. 
115.  —  Henrici,  Student,  III.  483. 

—  Michaelis,  Student,  HI;  485.  — 
Mathias  (Mattis)  Benedicti,  Student, 

III.  488.  —  Erici,  Student,  HI. 
485.  -*-  Lensmandskarl,  HI.  179. 

—  Nicolai,    Student,    ni.    484. 


NAVNEREGISTER. 


579 


—  Kicolai  de    Vetlee,    Student, 

III.  486.  —  Olssøn,  Befalings- 
mand  paa  Tønsberghus,  I.  501. 

IV.  500.  —  de  Ottonia,  Stu- 
dent, III.  485.  —  Petri,  Stu- 
dent, m.  483. 

Mathiesen,    H.,  Assessor,    II.  353. 

557. 
Mattureja  PuUe,  Hinduer,   I.  370. 

373- 
Maurer,  Georg  Ludvig,   Professor, 

in.  370.  371.  —  Konrad,   Dr., 

Professor,    III.     367 — 84.    446. 

447. 
May,  Maren,  II.  280. 

Mazarin,  Kardinal,  II.  333. 

Maximilian  II.,  Keiser  af  Tyskland, 

II.  72.  73.  78.  108;  109.  — 
Klemens,    III.    517.    —   Sforza, 

III.  470. 

Meadows,  engelsk  General,  I.  307. 

320—23. 
Mecheln,  II.    124. 
Medby,  Laurits,  I.  37. 
Medelfar,  Mads  Jenssøn,   IV.  501. 
Medelpad,  III.  3.  5.    7. 
Meg  paa  Nordmøre,  III.  398. 
Meibom,    Markus,    Bibliothekar   i 

Kjøbenhavn,  II.  333. 
Meid,  Johan,  III.   109. 
Meiercrone,  Henning,  Envoyé,  III. 

132. 
Meklenburg,  II.  61.   121.  III.  104. 

355- 
Melanchton,    Filip,    IL    159.    III. 

464.  > 
Melbostad  i  Gran,  IV.  506. 
Melby  i  Skaane,  UL  99. 
Melchior  Augustinussøn,  Prest,  III. 

181.   —    Colditz,    Student,    m. 

486. 
Meldalen,  III.   181.  305.399.410. 

IV.  235. 


Melhus  i  Guldalen,   III.    399.  IV. 

394. 
Mellang  i  Søndfjord,  IV.   136.     ^ 

Mellen,  Hans  v.,  IV.   500.  501. 

Mellø,  IV.   501. 

Melshom,  IV.  422. 

Meltzer,  F.,  Grosserer,  I.  224.  265. 

IL  44. 

Melvil,  Maria  Stuarts    Tjener,    II. 

71. 
Meløen  i  Rødø,  III.   355. 

Meng,  Nils,  Foged,  I.   31.^ 

Mennander,  Dr.,  Professor  iAabo. 
m.  492.-  493. 

Menstorp,  Anne,  III.  275. 

Merakerfj eldene,  IV.  287.  . 

Mercher,  Frederik,  III.    177. 

»Mercurius«,  Orlogsskib,  II.   134» 

Merdø,  III.  506.  IV.   235. 

Messel,  J.  A.,  Lektor,  I.  451. 

Mette,  Hans  Henrikssøns,  III.  181. 

Mettemich,  Fyrste,   II.  3. 

Meyer,  Edvard,  Prest,  III.  190. 
—  Markus,  III.  456. 

Michael  (Mikkel)  de  Dacia,  Stu- 
dent, III.  487.  —  Gunderssen, 
Sorenskriver,  IV.  523.  —  Hans- 
sen, III.  80 — 84.  —  Jonssøn, 
Prest  i  Holtaalen,  IV.  494.  — 
Londensis,  Student,  III.  484.  — 
Nicolai,  Student,  III.  486.  — 
Prest  i  Asker,  III.  389.  —  Prest 
i  Odense,  IV.  165.  — Sørensen, 
IV.  521. 

St.  Michaelskirke  i  Hamburg,  III. 
109. 

«Michel*,  Skib,  III.  449. 

Michelsen,  N.  C,  Kapellan  ved 
Holmens  Kirke,  I.  441. 

Midelfart,  H.  C.  U.,  Provst,  I. 
217.  220.  237.  238.  247.  II.  42. 
IV.  404.  406. 

Midtskougs  Knolle,  III.  218.  221. 


S80 


NAVNEREGISTER. 


Midttun  i  Nordhordland,  II.    274. 
Midttun,  Lars,  Leilænding,  II.  274. 

—  Ole,  Leilænding,  II.    274. 
Mines,  IV.  35. 

Mjelde  Skibrede,  III.    396. 
Mjøsen,    I.    389.    392.     394.    IV. 

219.  220<  263.  508. 
Mo  paa  Søndmøre,  IV.  446. 
Modum,    I.    514.    III.    391.    392. 

401 .  ^ 

•Moerssdall»,  IV.   iio. 
Mogens,  Biskop  i  Hamar,  III.  320. 

324-  332-  334.  340-  344-  rV. 
495.  —  Biskop  i  Skara,  II.  53. 

—  Larsen,  Byskriver,  IV.  530. 
521. 

Mogenstrup  i  Skaane,  III.    310. 
Mokka,  I.  293. 
Moland  i  Nedenæs,  III.    394. 
Molbech,  Chr.,   Etatsraad,  I.  412. 

419.  428.  437.  440.    II.  242t 
Molch  (Moltke?),    III.    189.    190. 
Molde,  III.  398.  403. 
Moldenhawer,  D.  G.,  Professor,  I. 

437.  438.  445.  II.  30.  31. 
Molen,  Andreas  v.,  II.  60.    66. 
Molteke,     Familien,     IV.     74.    — 

Herman,    Foged    i    Borgesyssel, 

IV.  66.  73— 77-  94-  >o3-  — 
Johan,  Rigsraad,  IV.  74.  — 
Olaf,  IV.   75. 

Moltke,  Adam  Gottlob,  IV.  506. 
507.  —  Adam  Vilhelm,  dansk 
Udenrigsminister,  I.  429.  —  Cas- 
par Gottlob,  Oberstløitnant,  IV. 
524.  —  J.  Godske,  dansk  Stats- 
minister, I.  281.  282.  II.  3. 

Molukkeme,  I.  325. 

Monchgaard,  Frederik,  Kaptein,  III. 
141. 

Monrad,  Frederik,  Prest  i  Øier, 
III.    177.    —   Johan,    III.     178. 

—  Kristian,  III.   178. 


Montalto ,    italiensk    Familie ,      II. 

169. 
Montbordon,  de,  II.  70. 
Montrose,  James   Graham,  \Marquis 

af,  II.   160. 
Mora,    III.  ^  196.    213.    2x4.     249. 

255- 
Moravius,  Løitnaut,  I.    316. 

Mordeisen,    Ulrik,    sachsisk    Kants- 

ler,  II.    69. 

Morgenstjerne,  Familien,    II.     252. 

—  (Munthe),  B.,  Advokat,  HI. 
86.  — B.  H.  v.  Munthe  af,  Kan- 
celliraad,  II.    349.  —  Kristofer, 

II.  250. 

Moritz,    Kurfyrste  af  Sachsen,    II. 
52.    54.    55.    61.     73.    84.    94. 

137.     • 
Morland  (eller  Moland)    i  Baahus- 

len,  I.  501.  III.  230.  277.  278. 

284.  354. 
Morland,  Just  Jakobsen,    IV.  $02. 
Momington,  Lord,  se  Wellesley. 
Morskoven,  IV.  262. 
Morsø  i  Limfj orden,    IV.    122. 
Morten  Knudsen,   Herold,  II.  iii. 

—  Madsen,  III.  134.  —  Sigurds- 
søn.  Foged,  III.  214. 

Mosbrønd,  III.   189. 
Moses,  J.,  Kjøbmand,    I.    220. 
Moskau,  III.   108. 
Moss,  I.  30.    31.    383.    m.    519. 
IV.  222.  239.  520.  —  Fogderi, 

III.  388.  401. 

Moss,  Justitsraad,  III.  521.  — 
Maren,  HI.  520.  —  Peder  Sø- 
rensen, IV.  521. 

Mossencrone,  P.,  Kasserer,  III.  521. 

Mosviken,  IV.  441.  442. 

Moth,  Anders,  Page,  HI.  144.  153. 

—  Beata  Ingeborg,  III.  164.  — 
Ide  Kristine,  g.  m.  Biskop  Glud, 
III.  521.  — Kirsten,  HI.  156.— 


NAVNEREGISTER. 


5S1 


Mathias,  Oversekretær,  III.  156. 

168.  170.  172.  183.  187.  —Paul, 

Dr.,   III.   156.  —  Sofie  Amalie, 

Gre  vinde    af   Samsø,    III.    134. 

135.  143.   155—61.   167.  172. 
Motle,  Finnekonge,  IV.   198. 
Motzfeldt,    P.,    Kaptein,    I.     217. 

233.  239.  253.    255.    258.  268. 

II.  42.  IV.  410. 
Mouatt,  Familien,  I.  34.  —  Axel, 

II.   169. 
Mul,  Anders,  Sergeant,    III.    193. 
Mule,  Hans,  Biskop    i    Oslo,    III. 

348.  436.  —  Jens,  Dr.,  II.  iii. 
Mulen  i  Oslo,  IV.  498. 
Munch,  Edvard,  Stiftprovst,  I.  437. 

—  Johan  Storm,  Biskop,  I.  406. 
437.  IL  345-  352.  366.  —  P. 
A.,  Professor,  I.. 423.  430.  432. 
435.  436.  440.  443. 

Munk,  Erik,  Lensherre  i  Nedenæs, 
IV.  68.  289—326.  —Hans,  Dr., 
Biskop,  IV.  520.  —  Jens,  IV. 
289.  —  Kristiem,  til  Toberup, 
Lensherre  paa  Akershus,  I.  489. 
502 — 6.  II.  141.  III.  492.  495 — 
97.  501.  —  Kristine,  I.  23.  II. 
327.  —  Ludvig,  Lensherre,  II. 
338.  IV.  321.  495. 

Munkeliv  Kloster,  III.    284.    301 « 

Munkholmen,  II.  305.  III.  156. 
343.  351.  IV.  289. 

Munthe,  Familien,  II.  279.  — 
Abel,  II.  250.  280.  —  Bredo, 
Advokat,  se  Morgenstjerne.  — 
Birgitte,  II.  250.  253—54.  — 
Elisabet,  II.  250.  254.  —  Hans, 
Borgermester  i  Bergen,  II.  266. 

—  Iver,  Prest  i  Volden,  IV. 
486.  —  Katharina,  II.    280.  — 

—  L.,    Kaptein,    IL    254.    — 

—  Ludvig,  Biskop  i  Bergen,  I. 
36.  50.  51.  II.  246.    247.    250. 


280.  —  Ludvig,  Prest  i  Vik,  II. 
250.    254.   —  Otto,    Prest   paa 
Fron,    IL    250.    251.   254.   III. 
86,  IV.  513. 
•Muren* ,    Gaard    i    Bergen ,    III. 

156. 

Muri,  IV.  447.  455. 

Murray,  Greven  af,  II.    138. 

Must,, Hans,  Assistentsraad,  IV.  520. 

Muus ,  C.  H. ,  Universitetsbiblio- 
thekar  i  Wiirzburg,  IL  268.  — 
Kristian,  Mag.,  IV.  521. 

Mtihlberg,  IL  84. 

Milhldorf,  Oberstløitnant,    I.    344. 

349.  359-  360. 

Mykenai,  IV.   17. 

Mtlller,  C.  Paludan,  Professor,  I. 
427.  —  C,  Rektor,  II.  243.  — 
P.  E.,  Professor,  I.  412.  414. 
438.  II.  365. 

Mylting,  Familien,  I.    508. 

Mttnchen,  IL  117.  III.  370 — 72. 
374.  381.  446.  447. 

Mtinster,  III.  478»   479. 

Milnster,  J.  A.,  Doktor,  II.  363 — 
65.  —  Johan,  IL  66. 

Mjrrtuven  paa  Drivfjeld,   III.  221. 

Mysore  i  Ostindien,  I.  295.   333. 

Måhren,  IV.  21. 

Målåren,  IV.  68«  124. 

Mærden  (Mæla)  ved  Skien,  IV.  80. 

Møen,  III.  160.   167.  453. 

Møinichen,  Erik,  Rektor,  IV.  158. 
—  Henrik,  Dr.  med.,  Justitsraad, 
II.  306.  —  J.  A.,  Provst  i  Sal- 
ten, IV.  158.  —  Kr.  å,  Stift- 
amtmand,  II.  306. 

Mølbach,  C,  Kjøbmand,  I.  234. 
240. 

Møller,  A.,  Distriktslæge,  I.  24X. 
261.  —  Paul  Martin,  Lektor, 
I.  412.  —  Peder  Pedersen,  IV. 
520.     —    Peter,     Prest    i    Sla- 


582 


NAVNEREGISTER. 


.     g«lse,  in.  518.  —  Ulrik  VUhclm, 

Student,  II.  356. 
Møllmann,  Bernt,  IV.  505. 
Mølmen  i  Lesje,  IV.  454. 
Mønnichhofen,  Johan    v.,  IV*  109 

— 12. 
Mørch,  Andr.,  Prest,  I.  425.  426. 

435,  —  O.  C,  Grosserer,  I.  224. 

272.  II.  42.  44. 
Møre,  II.  178.  211.    IV.    485.  — 

i  Kalmar  Len,  III.  515. 
Mørner,  A.  G.,   Greve,    Statsraad, 

II.  363.   —  K.  K.,  Greve,  SUt- 

holder,  IJ.   254. 
Mørsill  i  Jemteland,  III.  44. 
Møttul,  Finnekonge,  IV.    198. 

Naastrand,  I.   158.  174.  IV.  329. 
Namdalen,    I.    28.    461.  516.  III. 

4.     346 — 47.     400.     402.    407. 

410. 
Namdalseidet,  III.  400. 
Nancy,  II.  70.  99.  104. 
•  Nannestad,  III.  390. 
Nansen,    Hans,   Landsdommer,  II. 

39. 
Napoleon  I.,  Keiser,  I.  332.  336. 

n.  34-  35-  38.  44-  ni.  523. 

Narfi  af  Staf,  IV.  460. 
Nathanson,  Mendel  Levin,  I.  419. 
Natt   och  Dag,    Ingeborg  Nilsdat- 

ter,  rV.  79.  — Mans  Bengtsson, 

IV.  68. 
Naudæus,    Gabriel,     fransk   Læge, 

II-  334- 
Naumdølafylke,  IV.  478.  479. 

Neapel,  I.  410.  II.  56. 

Nedegodell,   C.  J.,  Feierjnspektør, 

II.  27. 

Nedenæs,  I.  488.  II.  287.  III.  348. 

387-  394-  395-  401.  406.  414. 
IV.  68.  235.  256.  290.  312. 
314.  325.  502. 


Nederlandene ,    se   Holland.   —  de 

spanske,  se  Belgien. 
Nereus,  IV.  17. 

Nemst,  Johan,  Foged,  IV.   521. 
Nesje,  rV.  442. 
Nestved,  II.  88.  lU.  483. 
Nettelhorst,  Vilhelm,  I.  33. 
Neumann,  J.,   Biskop  i  Bergen,  L 

.414.  n.  353.  35jr.  358. 
Neumark,  II.   117.  118.  IV.  94. 
NeumUnster,  II.  73. 
Newcastle  upon  Tyne,  I.  276. 
Neve,   Peter,  Stiftamtmand    i   Kri- 
stiania, n.  316. 
Nevlungen  (Niflungar)  i  BrualanæSr 

I.   185.   186. 
Nicolaysen,  N.,  Antikvar,    I.  435. 

440.  443.  444. 
Nidelven,  IV.  508. 
Nidarholm,  I.  399.  400. 
Nidaros,    I.    2.    4.   6 — 8.  10—12. 

18.  21.   152.   172 — 74.  ni.  236. 
.  341.  IV.  65.  69.   116.  117.219. 

227.  228.  233.  427.  440.  478. 
Nielsen,  J.,  Agent,  I.  268.  m.  7. 

9.  349- 
Niklis  Ivarssøn,  IV.  81. 

Nikobarøeme,  I.  294.  306. 

Nikolai-Kirken    i    Hamburg ,    UL 

109. 

Nikolaus  Gotzo,  Student,  IQ.  484. 

—  Hamer,  Student,  III.  488.  — 
Jacobus,  Student,  III.  488.  — 
Keiser  af  Rusland,  I.  426.  430. 

—  Kristina  af  Lothringens  Svo- 
ger, II.  51.  59.  —  Lymdoester» 
Student,  HI.  488.  —  Michælis, 
III.  488.  —  Nøthemaes,  IV. 
474 — 76.  —  Povelssøn,  Rigens 
Skriver,  I.  32.  —  Presbyter, 
III.  484.  —  Provst,  IV.  495. 
— -  Student,  III.  484. 

Nilaus,  Hr.,  I.   19. 


NAVNEREGISTER. 


,583 


Nils  Aslessi^n,  Lagmand  paa  He- 
demarken, IV.  96.  —  Berildssøn, 
Foged,  III.  472.  —  Dakke,  IV. 
69.  291.264.  324.  — ,£rikssøn, 
til  Asdal,  IV.  loi.  —  ErikXIV.s 
Speider,  III.  516.  —  Hanssøn, 
Lagmand  i  Kristiania,  I.  32.  — 
Iversen,  Borger  i  Drammen,  IV. 
524.  —  Jakobsen,  Borger  i  Kri- 
stianssand,  IV.  522.  —  Jensen, 
Tolder,  IV.  521.  —  Jepssøn, 
Foged,  III.  311.  -;-  Jespersen, 
Dr.,  II.  312.  — Klausen,  Biskop, 

II.  III.  —  Klaussøn,  Lagmand 
i  Stavanger,  III.  307.  308.  — 
Kristensen,  Lagmand,  IV.  523.  — 
Kristofersen,  IV.  523. — Kristo- 
ferssøn,  IV.  433.  —  Mikkelsen, 
Gjaestgiver,  III.  183.  184.  —  Nil- 
sen, III.  99.  —  Olsen,  Prest,  II. 
112.  —  Ravaldssøn,  III.  232.  233. 
236.  —  Rollike,  m.  341.  —  Si- 
gurdssøn,  se  Rosensværd.  — 
Stensen,  Gjæstgiver,  III.  183. 
191.  —  (Nisse)  Svarte-Skaanung, 
se  dette  Navn.  —  Svendssøn, 
Prest,  I.  50.  —  Svenske,  III. 
258.    — :    Sørensen,    Kaper,    II. 

341- 
Nilsson,  .  .  .,    Erik  XIV.s   Speider, 

m.  516. 
Nimwegen,  III.  89.  108.   iio.  118 

—20.  122.    128.    131 — 33.  178. 

519. 
Nizam  Ali,  I.  331.  337. 

Njaal  paa  Bergthorshvol,    I.    148. 

Njord,  III.  58—60. 

Nold,  Krist.,  Dr.,  Prest,    II.  306. 

Nonneseter    Kloster    ved    Bergen, 

III.  284.  289.  291.  301. 
Nora,  IV.   112. 

Norby,    Søren,    II.    120.  III.  253. 
306.  472. 


Nordalen,  IV.  447. 

Nordby,  Kristofer,  Page,  III.  115. 

Norderhov,  III.  391. 

Nordfjord,    I.    473.    II.    249.  IIL 

230-    397-    401.  407-  410-  413- 
IV.  219.  479.  480. 

Nordhordland,  II.    246.  249.  270. 

274.  III.  245.    396.    401.    406. 

413.  IV.  235.  479.  480. 
Nordkleven,  IV.  265. 
Nordland,     I.     38.     50..  511 — 13. 

515.  II.  .135.  249.  257.  m.  243. 

245-    345-    402»    ly.    122.  295. 

487.  490.  491.  494. 
Nordli,  m.  4. 
Nordman,  Anton,  Page,    III.   115. 

122. 
Nordmandsslæbet,  IV.  221. 
Nordmørafylke,  IV.  478.  479. 
Nordmøre,    I.    468.  II.   135.   160. 

IIL    308.    352.    356.  357-  398. 

402.    407.   410.    IV.    435.  437, 

440. 
Nordsøen,    I.    284.    495.    II.   I2i. 

134-    135-    163.  175.  177.  275. 

340.  IIL  75.  IV.  113.  116.  119. 

127.  128.  130. 
Nordvi  i  Stange,    I.  392 — 96.  IIL 

390. 
Nordviken,  III.  217.  519. 
Nore  i  Numedal,  I.  175. 
•Norge* ,  Skib,  I.  351. 
Norheim  i  Vikør,  I.  161.  165.  166. 
Nonnandiet,  II.  323.  IV.  115. 
Normann,  Byfoged,  I.  449. 
Norrkoping,  II.  331. 
Norrland,  III.  5 — 7.  51 — 53. 
Norrmalm  ved  Stockholm,  IV.  65. 
Norum  i  Sogn,  III.  397. 
Norup,  Nils  Madsen,  IV.  521. 
Norwich,  I.  276. 
Nostitz,  Frederik  Hartvig,  General, 

II.  282. 


584 


NAVNEREGISTER . 


Novgorod,  I.   194. 

Nuceria,  II.   158. 

Numa  Pompilius,  IV.  31.  35. 

'Numedal,    I.    161.    165.  175 — 77. 

III.    393.    401.    IV.    241.    264. 

265. 
Numsen,  Frøken,  II.  302.    • 
Nyborg,     II.    89.    292.    327.    III. 

109.    145.    152.   153.   155.  285. 

289.  453-  516. 

Nyerup,  R.,  Professor,  I.  406. 
408.  414.  438.  446.  448.  453. 
III.  492.  493. 

Ny-Hellesund,  I.  487. 

Nyhus,  Frants,  II.  318. 

Nykirken  i  Bergen,  II.  263.  269. 
280.  in.  365. 

Nykoping,  II.  331.  III.   160.  171. 

Nyland  i  Finland,  III.  52. 

Nylødøse,  III.  281. 

Ntlmberg,  II.  308.  III.  447. 

Nysted,  Ole  Hermansen  (Olaus 
HermannidesNeapolitanus),  Stu- 
dent, II.  317. 

Nystuen,  paa  Filefjeld,  IV.  230. 
232.  235.  257. 

Nystuen,  Gro  Thordsdatter ,  IV. 
231.  —  Knut  Tommesen,  IV. 
231. 

Nærvikselven,  IV.  442.    • 

Nærø  i  Namdalen,  III.  4<x>.  —  i 
Sogn,  III.  396.  —  paa  Søndmøre, 
III.  397.  IV.  418. 

Næs  i  Fosen,  IV.  493.  —  i  Hal- 
lingdalen, III.  391.  —  paa  He- 
demarken, »II.  355.  III.  177. 
390.  IV.  525.  —  Jernverk,  I. 
252.  II.  287.  —  i  Lister,  III. 
395.  —  i  Nedenæs,  II.  42.  — 
paa  Romerike,  III.  390»  IV.  508. 
521.  —  i  Smaalenene,  III.  354. 
—  Tridjung  (Store-Næs),  IV. 
83.  —  ved  Tønsberg,  III.  392. 


Næsbyhoved,  II.  76. 
Næskil,  Søren  Andersen,  IV.  522. 
Næsodden,  III.  389. 
Næsset,  III.  230. 
Næstangen,  III.  392. 
Nsesøen  i  Asker,  III.  275. 
Nøringset  paa  Suløen,  IV.  426. 
Nørholm,    Peder   Hansen,    Borger- 
mester, IV.  521. 
Nørreport  i  Kjøbenhavn,  III.   139. 
Nørrejylland,  se  Jylland. 
Nørye,  IV.  446. 
Nørvesundet,  IV.  446. 
Nøtterø,  III.  392. 

Oakeley,  Charles,  Guvernør  i  Ma- 
dras, I.  308 — 10» 

Ocksen,  Etatsraad,  II.  312.  — 
Johan,  Biskop,  II.  312.  — 
Thomas,  II.  312. 

Odalen,  I.  396.  III.    390.  405. 

Odde    i    Hardanger,    I.    161.   111. 

396- 
Oddemaes  Kongsgaard,  IH.    394. 

Oddevald,  I.    37.    III.    175.    508. 

519. 
Oddeyre  paa  Island,  II.   133. 

Odense,  I.  414.  432.  II.  76.  iii. 

327.  350.    III.    109.    143.    152. 

191.  IV.    165. 
Odin,  III.  60. 

Odsherred  i  Sjælland,  IV.   289. 
Oelreich,  Bernhard,  Dr.,  III.  145. 
Offerdal   i   Jemteland,    III.    3.    7. 

44.  263. 
Offig$tad    (Offrestade)    i    Øier,    I. 

389.  390. 
Ofsi  (eller  Upsi),  I.  388. 
Oftedahl,  L.,  Prest,  I.  271. 
Ogilvie,  Johan,  II.   160. 
Ohthere,  III.  62. 
Okke,  II.  312. 
Olaf   (Oluf)    Anfinssøn,    IV.    474 


NAVNEREGISTER. 


585 


— 76.  —  Biskop  i  Bergen,  IV. 
63.  65.  —  Erkebiskop  i  Up- 
sala,  rV.  69.  —  Gudrødssøn 
(Geirstada-Alf),  Konge  "i  Vest- 
fold, I.  388.  III.  75.  76.  79. 
IV.  210.  211.  —  Haakonssøn, 
Konge  af  Danmark  og  Norge,  I. 
417.  rV.  106.  —  Hansson,  So- 
renskriver, I.  30.  31.  —  Har- 
aldsson den  Hellige,  Konge  af 
Norge*  I.  2.  3.  18.  19.  141 — 
44.  152.  483.  489.  II.  230.  III. 
120.  IV.  115.  124.  176.  211. 
228.  413.  441 — 63.  466.  475. 
482.  4g3.  —  Haraldsson  Kyrre, 
Konge  af  Norge,  I.  4.  145.  146. 
152.  156.  —  Ingebrigtssøn,  Er- 
kebiskop, I.  488.  501.  II.  113- 
116.  117.  134.  III.  225.  246. 
247.  250.  256 — 62.  278.  279. 
^90—307-  314-  322—25.  330  — 
37.  340—46.  353.  490.  491.  IV. 
494.  —  Konge  paa  Vestfold,  III. 
70.  79.  —  Magnusson,  Konge  af 
Norge,  I.  4.  —  Nilsson,  Prest 
i  Beitstaden,  IV.  493.  —  Nilsson 
til  Talgø,  III.  224.  235.  361.  IV. 
105 — 7.  —  Olufssøn  paa  Tofte, 
IV.  237.  —  Prest  i  Malung,  III. 
255.  —  Thordssøn,  IV.  126.  — 
Thorkelssøn,  Biskop  i  Bergen, 
III.  190.  291.  293.  487.  IV. 
325.  —  Throndsson,  Erkebiskop, 

III.  235.  —  Trygvessøn,  Konge 
af  Norge,  I.  ?.  396 — 404.  471. 

IV.  124.    161.  —  Trætelje,  III. 
63.  —  i  Øvre-Lid,  IV.  420. 

Olafsborg.  i  Baahuslen,  III.  232.. 
Olafsbuvandet,  IV.  229. 
Olafskirken  i  Bergen,  I.  8.  10.  11. 

21.  —  i  Nidaros,  I.    3.    10.  — 

—  i  Tønsberg,    I.  7. 


St.  Olafs  Klostet  i  Tønsberg,  III. 
302.  354.  393. 

Olaus  ^Andreæ  Dalecarlus,  Provst 
i  Øster-Dalame ,  III.  196.  — 
Magni,  Student,  III.  488.  — 
Nicolai,  Student,  III.  486.  — 
Swalle,  Student,  III.  490. 

Olden  Skibrede,  III.    397. 

Oldenburg,  I.  429.  430.    517.    II. 

77.    III.     141—43-     151-      517- 

520. 
Oldeslohe,  III.   160. 
Ole,    Haandskriver  hos    Stiftsbefa- 

lingsmand  Hans  Kaas,  III.   190. 

—  Kristensen,  IV.   522. 
Olearius,    Adam,    Bibliothekar,  II. 

326. 
Olgerus    Schalder,     Student,    III. 

484. 
Olivekrantz,  Johan   Paulin,    svensk 

Ambassadør    i    Nimwegen,    III. 

129.   130. 
Olof  Håkonsson,  III.   515. 
Olsen,    Gottske    Hans,    Etatsraad, 

II.  355. 
Olsnitz,  Querin  v.  der,  II.   150. 

Omli,  III.  394. 

Omsen,  Kr.  Friman,  Hoiesterets- 
asses^or,  I.  216.  217.  229.  233 
—36.  239.  243.  252—57.  265. 
269 — 71.    II.    27.    28.    42.    IV. 

396. 
Onso,  III.  388.   401. 
Opdal  i    Numedal,    I.    161.    165. 

—  i  Søndhordland,  III.  395.  — 
i  Ørkedalen,  II.  172.  III.  55. 
187.  188.  192.  399.  IV.  219. 
234.  235.  237. 

Opdalsskoven     i     Ørkedalen,     IV. 

219. 
Opdam,  ^11.   148. 
Opheim  i  Voss,  I.   172» 


586 


NAVNXREGISTER. 


Opheimsvandet,  IV.  264. 
OpitZf  Martin,  III.  499. 
Oplandene,   I.    31.    II.    173.    III. 

73.    232.    410.    IV.    342.    343. 

353-  443-    460.    479-    481—84. 

498. 
Opstrinden,  III.  399. 

Orfjara   paa    Orknøerne,    I.    150. 

157-   158. 
Orkdølafylke,  IV.  478.  479. 

Orknøerae,    I.    8.    155.    II.    163. 

169.  197.  199.  '360.  III.  77. 
230.  311.  495.  IV.  470.    471. 

Orm,  Erik,  til  Vatne,  Ilt  141.  142. 

170. 
Orm  Ivarssøn  Kongsbroder,    I.    6. 

—  af  Lioxo,  IV.  460. 
Omas,  III.    195. 
Oming,  Bernt,    III.    395.  —  Mai^ 

greta,  II.    170.  —  Mathis,    III. 

518.    —    Otto    Thomassøn,    II. 

170.  —  Thorlak  Ottessøn,  Prest, 
II.   170. 

Oroust  i  Baahuslen,  III.    277. 

Orry,  M.  R.,  Professor,  II.  347. 

Orsa  i  Dalarne,  III.  255. 

»Orweden«,  III.  454.   457.  460. 

Os,  III.  395.  396.  IV.  508. 

Ose  i  Hardanger,  IV.  264*. 

Osen   Elv,  IV.  510. 

Oskar  I.,  Konge  af  Norge  og  Sve- 
rige, I.  422.  II.  45.  238.  239. 
239-  351-  IV.  518. 

Oslo,  I.  5 — 20.  39.  172.  177.  501. 
504.  II.  2.   26 — 28.    112.    124. 

148. .  168.  ni.  69.  239.  254. 

278 — 80.  295 — 310.   316.   320. 

325—35-  342.  346—51-  389. 
403.   486.  490.   505— -7.   516. 

IV.  63.  66.  69.  74.  79—90. 
96.^  98.  102,  132.  134.  221. 
222.  229.  288.  315.  324.464— 
76.    496 — 501.  —  Bispedømme, 


rV.  77.  —  Fjord,  se   Kjristiania- 
fjorden.  —  Herred,   IV-    77.  Ss- 
—   Stift,     III.     516.      IV.      89. 
90. 

Osnabrttck,  III.  519. 

Ossund,  IV.  508. 

Ostacia,  IV.  171. 

Osten,  v.,Generaladjutant,  III.  155. 
156. 

Ostenheden,  IV.  510. 

Osterfjorden,  IV.  220. 

Ostennann,    Baron,    russisk    Mini- 
ster, IV.  489. 

Ostfrisland,  II.   120.   136.    139. 

Ostindien,  I.  143.  283.  289-— 95. 
299.  302.  306.  311.  319.  320.  S2^ 
—29-  332.  336.  338.   341.  343- 

351-   355-   358—62.    ^es—éj. 

375— 77- 381— 84.  in.  151.43'- 

IV.  8.  205. 
Oszvheldth,  Jttrgen  v.,   III.  51$. 
Ottar   af  Haalogaland,   I.   13S.  — 

Konge,  III.  62.  rV.    121. 
Ottavandet  i  Gudbrandsdalen,   IV.  ^ 

219. 
Otterbech,  A.,  Prest  i  Hurdalen,  IIL 

95- 
Ottemæs,  IV.  435.  436. 

Ottestad  i  Stange,  I.  395. 

Otto  af  Bayern,  Konge  af  Grsken- 
land,  III.  370. —  Stigssøn  (Pors  ?)r 
II.  120 — 25.   134.  III.  306—11. 

314.  473. 
Ouifre,    Jon,    IV.    420.  ^  Peder, 

IV,  420. 
Ous,  III.  510. 

Oustad,  I.  489.  in.  394.  395. 
Ovelaker  (eller  Ubelacher),    Ever- 

hard,  Oberst,  Hl.  479. 
Overhalden,  III.  400.  IV.   392. 
Overyssel,  II.   57.   128. 
Oviken  i  Jemteland,    III.   3.   33. 

46.  56.  516. 


NAVNEREGISTER. 


587 


Oxa  Skipreida  (Borgund  Skibrede), 
IV.  418. 

Oxberg  i  Dalarne,  III.  196.   199. 

Oxe,    Johan,    til.    296.  —  Peder, 
til  Gisselfeld,  II.    71.    87—109. 

Oxenstjema,  Axel,  svensk  Rigs- 
kantsler,  III.  205.  —  Benedikt, 
Greve  til  Korsholm  og  Vasa, 
III.  129.  130.  —  Grevinde,  III. 
118. 

Oxenøen,  IV.   446. 

Oxford,  I.  276.  II.  285.  307. 


Paal  Haakonssøn,    Jarl    paa  Ollen- 

øeme,  I.  150.  158. 
Paderbom,  I.  144. 
jiPakan»,    Fregat,    II.     341.     III. 

170. 
Palgrave,    engelsk    Forfatter,    III. 

369. 
Palsgaard  i.  Jylland,  I.  428. 

Palthenius,  II.  310. 

Pargas  i  Finland,  III.    52. 

Paris,  I.  277.    320.    384.    II.    34. 

44.   158.    161 <    268.    282.    292. 

303-  307-  324.  ni.  79.  91.  92. 

160.  IV.  492. 
Parsberg,    Holger,    Landsdommer, 

III.  164.    —    Oluf,    Lensherre, 

IV.  238. 

Passek,  Joh.  Chrysostomus,  II.  328. 
»Patientia«,  Skib,  III.  511: 
Patna  i  Ostindien,  I.  346. 
Paul    (Po vel,    Paulus)   Anderssøn, 
Lagmand,    IV.    498.   —  Jovius, 

» 

Biskop  i  Nuceria-,  II.  158.  — 
•Larsen,  IV.  522.  —  III.,  Pave, 
IL  169.  —  IV.,  Pave,  II.  56. 
71.  —  Wamefred,  (Paulus  Dia- 
conus),  IV.  137. 
Pauli,   Johan   Jakob,    Legationsse- 


kretær,  III.    132.    133.    160.  — 
Simon,  Dr.,  III.   132.   160. 
Pavels,    Klaus,    Biskop    i   Bergen, 

n.  353. 

Pechlin,  Martin,    Sørøver,    I.    485 

—97,  IV.    104. 
Pein,  Johan,  preussisk  Admiral,  III. 

460.  464.  472.  475. 
Pellirarii,  Blasius  v.,  IV.   iii. 
Perizonius,  J.,  Professor,    II.    310. 
Persien,  II.  326.  III.  431. 
Petavianske    Bibliothek,    II.    333. 
Peter  (Peder,  Per),  Biskop  i  Hamar, 

IV.  63.  —  Eriksen,  Prest  i  Haa, 

IV.  523.  —  Erikssøn,  III.  200. 

—  Feldbéreder,  IL  267.  — 
Hansson,  Prest  paa  Håroen,  III. 
516. —  Hollænder,  III.  299.  — 
Iversen,  IV.  521.. —  Iverssøn, 
Oberstløitnant,  IV.  288.  ^  Jes- 
perssøn.  Dr.,  II.  319.  —  John- 
sen, Matros,  I.  261.  —  Klausen, 

III.  497.  IV.  165.  —  Klausen 
under  Fjeldet,  IV.  523.  —  Knuds- 
søn,  Foged,  IV.  495.  496.  — 
Kolbjømssøn,  1. 275.  — Kristens- 
søn,    Lagmand    paa    Agdesiden, 

IV.  324.  —  Lauritssøn,  I.  33.  — 
Madsen,    Skolemester,    III.    99. 

Mag.,    Prest,    II.    268.    — 

Nilssøn,  III.  133.  184.  — 
Olsson  i  Diupehampn,  III.  515. 

—  Olufssøn ,  Bygdelensmand, 
III.  198.  —  Pederssøn,  III. 
343.  —  Pederssøn,  Klokker  i 
Halden,  I.  31.  — Prest  i  Aur- 
dal; IV.  496.  —  Store,  IV. 
67.  —  den  Store,  Czar  af 
Rusland,     II.     329.     IV.     488. 

—  Sunnanvader,  Dekan  i  Vester- 
aas  Kapitel,  III.  248 — 56.  261. 
271.     272.     280.     326.  366.   — 


588 


NAVNEREGISTER. 


Sørensen,    Kaper,  II.  340.  341. 

—  Sørensen,    Tolder   IV.    523. 

—  Villadsen,  Biskop  i  Viborg, 
II.  311.  —  i  Wyj;elstade,  III. 
516. 

•Peter  van  HølU,  Orlogsskib, 
II.   121. 

St.  Petersburg,  L   343.  447. 

Petersen,  J.  D.  F.,  Kammerherre, 
Oberst,  I.  217.  II.  42.  —  N. 
M.,  Professor,  IL  242.  —  Pe- 
ter, Bergraad,  I.  411.  449.450. 

II.  362.  —  Sitfgwart,  Overlæ- 
rer, I.  435. 

Petkum,  Adolf  Edgar,  Regjerings- 
raad  i  Oldenburg,  III.  114.  — 
Simon,  dansk  Envoyé  extraordi- 
naire  i  Nimwegen,  III.    119. 

Petrus  Erici,  Student,  III.  483.  -^ 
Henrici,  'Student,  III.  486.  — 
Laurencii,  Student,  III.  483.  — 
Seuerini,  Student,  III.  487.  — 
Student,   III.    484.  —    Student, 

III.  486. 

Pettlandsfj orden    i    Skotland,    IV. 

122. 
Pfalz,  II.  54.    61.    95.     150.    III. 

370.  371.  IV.  93. 
Pfenning,  Konrad,  III.  464. 
Pharo,  Prest  i  Høland,  I.  509. 
Pheidon,  IV.  273. 
Phoenixberg,  P.  J.,  II.  292. 
Piber,    Hans,    Byfoged   i    Thrond- 

hjem,  II.   116. 
Picht,  Dietrich,  II.  86. 
Pignolet^  Franskmand,  I.  334. 
Piloi,  F.,  Skuespiller,  II.   292. 
Pilskog,  IV.  419.  422. 
Pine,  Tjern  i  Hedrum,   IV,   216. 
Pinneberg,  III.   163. 
Pinsler,  Gaard  paa  Eker,  IV.  216. 

—  i  Sandeherred,  IV.  216. 


Piperviken,  I.  45. 

Pitt,  William,  I.  283.  328. 

Platen,  B.  B.  v..  Baron,  m.    525. 

529. 
Platou,   Ludvig   Stoud,    Professor, 

II.   I — 45.  280. 
Pless,  Familien,  II.  313. 
Pløen,  II.  316.  III.    160 — 62. 
Pløen,  Markus,   Grosserer,    II.   35. 
Polen,  II.  75.  III.  248.  IV.   79, 
Pommern,  I.  495.  iL   7.     12.     24. 

95,  IV.  87.  91. 
Pompeius,  II.  287. 
Pondichery    i   Ostindien,    I.    300. 

322—25.  333—35. 
Pontanus,  Johan   Isachsen,    Profes- 
sor, II.  319. 
Ponte-CorvQ,  Prinsen    af,    se   Karl 

XIV.  Johan. 
Pontoppidan,  Erik,  Biskop,  U.  27$, 

293.^ 
Poppo,  Biskop,  IV.  414. 
Porsgrund,  IV.  522. 
Porto  Praya  paa  St.  Jago,  I.  284. 

285. 
Portsmouth,  I.    379. 
Portugal,  I.  289.   416. 
Posse,  Axel,  til  Hellekis,  m.   355. 

356.    —     Nils,    Rigsraad,     HI. 

231.  356. 
»Posthusfeiden«,  I.  442. 
Povelsgaard  i  Oslo,  IV.  229. 
Pradt,  Dominique  Dufour    de,    II. 

353.  356. 
Prag,  II.  338.  339. 
Prahl,  Bendix  Djurhus,    I.  372. 
Presburg,  II.  .101. 
Preussen,  I.  428.  II.  52.    53.   III. 

450.  452.     454.    456—60.  474. 

IV.  91.   158. 
Preutz,  Jacob,   Stiftamtskriver,  IV. 

522.  —  Nikolai  Lorentz,  IV.  523. 


NAVNEREGISTER. 


589 


Primsignd,    IV.     416.     417.    420. 

424 — 26.  428. 
«Prinsesse  Frederica»,  Skib,  I.  368. 
Prom,  Pedel,   II.  312» 
Protiademe,  IV.    32. 
Protis,  IV.  32. 
Puke,  Erik,  IV.  68. 
Pythagoras,  IV.  274. 
Pytheas,  I.  421. 

Quade,  Johan  v.,   Borger  i  Deven- 

ter,  III.  347. 
Qvam,  III.  189. 
St.  Quentin,  II.   138. 

Raa  i  Skaane,  III.   108. 

Raab  (Raabe)  v.  Papenheim, '  Alex- 
ander, n.   III. 

Raabygde  Skibrede,  III.  392. 

Raabygdelaget,  II.  42.  III.  394. 
401.  406.  IV.  325. 

Raade  i  Smaalenene,  I.  161.  III. 
388. 

Raa],  III.  392. 

Radø  Skibrede,  III.  396. 

Rafn,  C.  C,  Etatsraad,  I.  436. 

Ragnar,    Konge,    III.   68.  73.  74. 

—  Lodbrok,    III.  63 — 65.  71 — 
73'  76 — 78.  IV.  200.  202.  208. 

Ragnhild,  Harald  Haarfagres  Mo- 
der, III.  78.  —  Thoresdatter, 
IV.  93. 

Ragnvald,  Jarl  paa  Møre,  II.   178. 

—  Konge  paa  Vestfold,  III.    58. 
60.  63.  64.  70.  75.  79. 

Ragunda  i  Jemteland,    III.  4.  46. 

47.  50-  51- 
Rahbek,  Knud  Lyne,  Professor,  I. 

408. 
Rainier,  engelsk  Admiral,    I.  327. 

350.  351. 
Rakkestad  i  Smaalenene,  III.  388. 
IV.  238.     . 


Rambech,  Anders,  Sorenskriver,  I. 
270.  IV.  4io« 

Ramhammer,  III.  213. 

Ramm,  E.  W.  P.,  Ritmester,  I. 
261. 

Rammel,  Ove,  III.  105.   126. 

Ramnes,  IV.  270. 

Ramsjø,  III.  3. 

Ramus,  Joh.  Dan.,  Bibliothekar  i 
Køln,  II.  257.  268. 

Randellebækken,  III.  213. 

Randsfjorden,    IV.   122.  220.  222. 

Randulf,  N.,  Biskop  i  Bergen,  IL 
256. 

Ransjø  i  Herjedalen,  III.  57. 

Rantzau,  Balthasar,  Biskop  i  Ly- 
bek,  II.  85.  86. —  Gert,  I.  5^. 
516.  —  Greve,  III.  145.  —  Hen- 
rik, II.  57 — 79.  105.  —  Johan, 
I.  427.  II.  55.  56.  III.  464.  — 
Kristian,  Statholder  i  Norge,  IL 
290.  291. — Melchior,  III.  475. 
478.  479.  —  Palle,  III.  115. 
120.  121.  —  «Rigsmarskff,  II.  88, 

Rappe,  Frederik  Otto  v..  General- 
major og  Stiftamtmand,  I.  514. 
III.  220.    221. 

Rasch,  KlaiLs,  IL  318.  —  R.  K., 
Professor,  I.  411.,  421.  450.- 

Rasmus,  Skolemester,  II.  255. 

Rasmussen,  M.  Kall,  Professor, 
IL  243.  -—  Søren,  Professor,  I. 
265.  II.  4. 

Rastarkalf,  IV.  413.  432.  434 — 36. 
438—40. 

Rastebjerget,  IV.  435. 

Rathke,    Jens,    Professor,    I.    422. 

433.  438- 
Raud  Ranune,  IV.  124. 

Raudafjeld,  IV.  220. 

Raudland  i  Numedal,  I.  161.   165. 

166.  177. 

Rauma  Elv,  IV.  454. 


590 


NAVNEREGISTER. 


Raumdfllafylke,  IV.  270.  478.  479. 
Ravald  Nilssøn,  Rigsraad,  Lagmand 

paa  Oplandene,  III.  232. 
Ravnholt  i  Fyen,  III.  109. 
Re,  I.  209. 

Redwitz,  Kristof  v.,  II.  86. 
Reedtz,    H.   C,  Kammerherre,    I. 

428.  429. 
Reenberg,  T.,  II.  312. 
Reff,    Hans,    Biskop    i   Oslo,    III. 

278.    298.    307.  309.  311.  320. 

325-  326.  329—34-   336.  338— 

40-  344-  348.  349- 
Refsund  i  Jemtelaud,  III.  3.  45. 
Regensburg,  II.  49.  132. 
Reginfrid,  Konge,  III.  65.  68.  71. 

76.  77.  79. 
Regkman,  Hans,  I.  496. 
Reichwein,  Georg  v.,  Oberst,  I.  34. 

m.  208—10.  518.  IV.  287.^ 
Rein,  J.,  Prest,  217.  226.  236.  241. 

265.  II.  42.  351.  353.  357.  IV. 

408. 

Reinhardt,  J.  K.  H.,   Professor,  I. 

438. 
Reinlid  i  Valders,  I.   161. 

Rein  Nonnekloster,  III.  302.   303. 

355-  356.  398. 
Reitzer,  Kristian,  II.  290. 
Renata,    Prinsesse    af   Lothringen, 

II.  49.  51.    57.    59.  61.  63.  66 

—69.  75.  76.    79.  90.  99.   103. 
Rendalen,  III.  218. 
Rendsburg,    II.   2.  3.  6.  III.  109. 

145.  IV.  523. 
Rennebo,    I.    161.    165.   III.  305. 

399.  IV.  219.  235. 
Resenius,    P.,  Dr.,  Etatsraad,   III. 

169. 
Restorffske  Regiment,  I.  510. 
Reuss,  Jeremias  Frederik,  Professor, 

II.  293. 


Revenfeldt,  Ditlev,  Generalløitnant, 
II.  301.  313.  314.  —  Konra- 
dine,  U.  308. 

Reventlow,  Frederik,  Greve,  dansk- 
norsk Gesandt  i  London,  X.  306. 
—  Konrad,  Greve,  Storkantsler, 
II.  308.  —  Kristian  r>itlev, 
Greve,  III.  142.  155.    156.    164. 

168.    170. Crimiail,    H.   A., 

Greve,    dansk   Udenrigsminister, 
I.  429. 

Reykjahole,  IV.  480. 

Rhinen,  II.  98.  III.  66.   339.  519. 

Ribbungeme,  IV.  132. 

Ribe,  II.  280.  ni.  105.   474.  487. 
IV,  63. 

Riborg,  Key  Veiers,  m.   182. 

Richelieu,    Fr.,    Major,    III.    520. 
521. 

Richsdorf  i  Holsten,  III.    145. 

Richter,  A.  B.,    Sorenskriver,   IH. 

•97. 

Richthofen,    Karl    v.,    Professor    i 

Berlin,  III.  371. 
Riddarholmen  i  Stockholm,   H.  137. 
Ridsen  i  Fosen,  III.  398. 
Rihe  (Riga?),  HI.  451. 
Riis,  Jakob  Povelsen,  IV.   522. 
Rikard  Løvehjerte,  Konge  af  Eng- 
land, II.  85. 
Rimpar  i  Franken,  II,  81. 
Rimul,  I.  397.  • 
Ring,  Konge,  III.  68.    72.  77. 
Ring,  Løitnant,  I.  381. 
Ringebo    i    Gudbrandsdalen,     HI. 

390.  IV.  238.  494. 
Ringerike,    I.  446.  472.  HI.    391. 

401.    404.    411.    412.  IV.    102. 

219.    220.    478 — 83.    495.    510. 

521. 
Ringsaker,    I.   437.  III.   177.  390. 

IV.  234.  238.  497. 


NAVNEREGISTER. 


5»1 


Ringsted,  III.  io8. 

Rionæsset,  IV.  422. 

Rise,  Ole,  Lensmand,  Ul.   179. 

Risnæsset,  ^IV.  422. 

Risten,     Torfan,     Skarpretter,     II. 

281. 
Risør,  I.  486.  487. 
de   la    Roche,    Ahasvems,    Oberst- 

løitnant,    II.  255.  —  Alida,   II. 

262.  — Katrine  Crequi,  II.  255. 

262. 
Rod  (Rød),  Thord,  Befalingsmand 

paa  Bergenhns,  II.  118.  121 — 23. 

III.    307.    308.    314.   316.  343. 

348. 
Rode,    H.  H.,    Oberstløitnant,  II. 

18. 
Rodulf,  Søkohge,  III.  68.  79. 
Rogaland,  II.  176. 
Rogelund,  III.  175, 
Rogert,  A.,  Etatsraad,  I.  215.217. 

232.  272.  II.  42.  IV.  396. 
Rogne  i  Sogn,  IV.  225. 
Rognvald  Rettilbein,  IV.   162. 
Rokke  i  Smaalenene,  III.  388. 
Rolf  Krake,  IH.  68. 
Rolfsen,  J.,  Grosserer,  I.  224.  272. 

II.  44. 
Rolighed  i  Sjælland,  I.  3S4. 
Roll,  Madame,  IV.  520. 
Rollag,  III.  393. 

Rolstad  i  Gudbrandsdalen,  IV.  228. 
Rom,    I.   436.    502.  II.  307.  309. 

335-    339-    ni.    118.    290.    IV. 

13-  31.  3S-  40.  43.  44-  55-  59- 
97.  115.  270—73. 

Romedal,  I.  394.  396.  III.  390. 

Romerike,  1. 178.  461. 463.  474.  III. 

^-  389.    390-    401-    412.    414. 
IV.  77.  83.   102.   165.261.478. 
479.  481—83.  521. 
Romsdalen,    I.    5.    II.    125.    135. 
358.  359-   ni.    245.    297.    299. 

Hist.  Tidsskr.  IV. 


312.  313.  355.  398.    402.    407. 

410.  IV.    102.    109.    1 10.    219. 

251.  254.  504—- 6. 
Romsdalsfjorden,  IV.  219. 
Romskogen,  III.  388. 
Romulus,  IV.  31. 
Rosekrigene  i  England,  II.  49. 
Rosen,  I.  424.  —  A.,  Greve,  II.  24. 

25.  IV.  514.  518.  —  Amtmand, 

I.  424. 

Rosenborg  Slot,  I.  23.  II.  305.  III. 

154—55- 
Rosendal  Baroni,  II.   169* 

Rosenheim,  Jens,  III.  519. 

Rosenholm,  I.  40. 

Rosenkilde,    P.  V.,    Kjøbmand,  li 

224.  II.  44. 

Rosenkrands,    Børge,    I.    33.    III. 

104.  —  Erik  Ottessøn,  til  Valsø, 

II.  141.  142.  148.  156.  165 — 
67.  III.  276.  356.  362.  IV.  293 
-—99.  323.  —  Helvig,  III.  loi. 
103.    —   Holger,    Rigsraad,    II. 

105.  106.  —  Holger  Érikssøn, 
HI.  275.  —  Holger   Holgersen, 

III.  275.  277.  —  Ludvig,  II.  169. 

—  Maren,  III.  105.  —  Markus 
Gjøe,  Statsraad,  I.'  268.  II.  19. 
24.  25.  34.  44.  IV.  515.  — 
Mette,  103.  .105.  109.  178.  — 
Nils,  dansk  Statsminister,  I.  343. 
426.  II.  345.  —  Nils,  Generalløit- 
nant,  III.  108. — Ole,  III.   lOi. 

'  —  Oluf,  II.  131.  —  Otto  Hol- 
gerssøn,  III.  275 — 77.  296. 

Rosenkreutz,  Hans,  Etatsraad,  I. 
447.  448.  IV.  523. 

Rosenkrone,  Grevinde,  I.  420. 

Rosenpalm,  Andreas,  Admiral,  II. 
312. 

Rosensværd,  Familien,  IV.  92.  498. 

—  Baard  Rolfssøn,  Prest  i  Stange, 

IV.  498.  —  Mogens  Baardssøn,  til 

38 


59Z 


KAVlfSlEGISTER. 


Østby,  Lagmand  paa  Agdesiden, 
IV.  300 — 22.  324.  —  Nil»  Si- 
gnrdssøn,  IV.  92.  —  Sjofar  Si- 
gnrdssøn,  IV.  92.  --«  Thjostolf 
Baardssøn,  Lagmand  i  Osltf»  IV. 

324- 
Rosenvinge,  J.  Kolderap,  Professor, 

I.  410.  42S.  432. 

Roskilde,    I.  26.  II.  66.  328,  m. 

loi.  154.  242.  394.   474.   485. 

486,  rv.    289.  -^  Domkirke,  I. 

414. 
Roskva  i  Søndfjordf  IV.  136. 

Rossem,  Martin  ▼.,  IL  127. 

Rossing,  Thomas,  Prest  i  Ullens- 
aker, IV.  521. 

Rosted,  Jakob,  Rektor,  I.  280.  410, 

Rostgaard,  Frederik,  Konferents- 
raad,  II.  290 — 322.  —  Fru,  II. 
305.— Frøken,  II.  302.  305.-* 
Hans,  II,  304.  320,  -^  Jens«  II. 
3^0.  **-  Konradine  Sofia,  II.  320. 

Rostock,  I.  486,  II.  53.  103.  104. 
135.  163.  in.  104.  236.  %40. 
250.  269—72.  489.  490.  Iv. 
501. 

Rothe^  C  Am  i.  Kommandør,  II. 
346.  —  Tyge,  Eutsraad,  L  438. 

Rotterdam,  III.  132. 

Rottler,  Missionær,  I.  371. 

Rottchmar,  Mademoiseller  III.  116. 

Rouen,  I.  161. 

Roy,  Greve,  fransk  General,  III. 
i6i«-63.  170. 

Rud  paa  Jeløen,  I.  1 59. 

Rud,  Familien,  I.  423.  -^  Anne 
Jørgensdatter,  III.  287. 301.  310. 
323.  —Johan,.  II.  338,  —Knut, 
Rigsraad,  III.  484. -«Otte,  UL 
232.  233.  —  Otte,  IV.  499. 

Rade,  Mette,  III.  159. 

Rudolf  August,    Hertug,    II.   337. 


—  II.,  Keiser  af  Tyskland,    IL 

338. 
Rugaard,  II.  76. 

Rummelhof,    Kaptein,    GeneralTei- 

mester,  IV.  255. 
Rumohr,  General,  HI.  156. 
Runddalen,  IV.  320.  264.  265. 
Rnndetaam  i  KjøbenhaTn*  H.  328. 

329. 
Rnngsteinn»  I.  183. 
Ruprekt  af  Pfalz,  tysk  Keiser,  IV. 

93- 
Rusland,    L    189.    190.   194.  269. 

a*9-  305-  34*.  35»'  425-  429- 
510.  516.  IL  IS.  75'  327-  356. 
UL  77-  420.  502.  IV.  115. 
320.  487.  489.  491. 

Rusten  i  Gudbrandsdalen,  IV. 219. 
241.  263.  483. 

Rustung,  Anna  (•Skottefmenc^,  U. 
113—70.  344.  —  Dorotbea,  II. 
169,  —  Else,   IL   168.  169.  — 
Enno  «Brandrøk*^    H.   113—70. 
343»  344.  IV.  295.  324.  —Kir- 
stine»    IL     1 68,     -«>     Kristofer 
Throndssøn,    IL    I13— -»7o.  343. 
344.    m.    307.    326^    328—30. 
336—44.  IV.  324.  —  Magdalena, 
IL  141.    170.  «-^  Margrete,    II. 
X41. 

Rut,  I.  151. 

Ruten,  HL  221. 

Rutstad,  I.  151. 

Ryan,  Jens,  IL  121—23. 

Rye,  Henrik,    Kammerraad,   Gene- 
raltoldfonralter,  IL  274. 

Ryen  i  Aker,  IH.  389. 

Ryfylke,  L  452.  II.  121.  HI.  24$. 
395.  401.  IV.  102.  259.  523. 

Rygebast,  Jeas,  III.  353. 

Rygen,    IL    7,  12.  HI.  447.  45'- 
IV.  468. 


NAVNEREGISTER. 


593 


Rtlgenwalde  i  Pommern,  IV.  92« 
Ryg^e,  I.  208.  ni.  232.  388. 
Ryggjafylke,  IV.  478.  479- 
Ryng,  Magnus,  Student,  III.  489. 
Rynning,  J.,  Prest,  I.  437.  438, 
Rys,  Frederik,  Page,  III.  115,  — 

Jomfru^  in.  116. 
Rytter,  Oluf  Kristoferssøn^   L  33. 
Rænafylke,  IV.  478 — 82. 
Røaaen,  III.  217* 
Rød,  II.  33.  IV.  510* 
Rød,  Thord,  se  Rod. 
«Røde  Løye«,  Skib,  III.  506. 
Rødenæsv  III.  388. 
Rødven  i  Romsdalen,  III.  398.^-^ 

paa  Søndmøre,  III.  397..  IV,  41 S» 
Rødø,  m.  355. 
Rødøn  i  Jemteland,  HI.  32. 
Røken,  L  508.  III.  392,. 
Røldal  i  Hardanger,  III.  396.  IV, 

221.  262.  26$. 
Rømeling,  Karl  v.,  Fænrik,  senere 

Generalmajor,  L  441. 
Rømer,    Familien,    III.    226.  230. 

234.  —  Anna   Olafsdatter,    in. 

232.  —  Elsebe  Svalesdatter,  IIL 
227.  228.  —  Gjertrud  Madsdat- 
♦er,  ni.  231.  356.  —  Gjertrud 
Narvesdatter ,    ni.     228.      229. 

—  Inger  Ottesdatter,  L  505. 
II.  1 1 6.  IIL  224 — 366.  —  Mads 
Jakobssøn,  III.  227.  228.  IV.  66. 
78.  83.  96.  —  Narve  Jakobssøn» 
HI.  227.  228,  235.  IV.  103.— 
Olaf  Ottessøn,  UL  23  l,  —  Otte 
Madssøn,  III.  229—31.  236.  239. 

—  Otte  Svalessøn,  IIL  226.  227, 

—  Ottilia  Olafsdatter,   III.  232. 

233.  — '  Svale  Alvessøn,  lU. 
226.  —  Svale  Ottessøn,  III.  226. 
227. 

Rømer,  C.  L.  W.,  Oberstløitnant, 
II.  6 — 10. 


Rømme   i    Ørkedalen,    ni.    181 — 

86. 
Rønbo  Bakke,  III.   158. 
Rønneby,  III.  515. 
Rønnov,  Joakim,  Biskop  i  Roskilde, 

IIL  242.  IV.  289^ 
Røraas,    I.  423.  455.  IIL  3.  2^7. 

221.  223.  399.  52a 
Rørek  (Roric),    Konge,  i  Frisland, 

HL   66,   67,  74.  79.  -*  Sløng- 

vandsbauge,  IIL  68. 
Rørvik  i  Namdalen,  IIL  4. 

Sachsen,  n.  73.  75.   83.    91.    92. 

106.    107.    155.    336,    m.    66. 

162,  170.  —  Weimar,  n.  93.  98. 
Sagene  ved  Kristiania,  I.  39. 
Salaupfjorden,  IV.   432.   438. 
Saldanhabugten,  I.  325. 
Salmasius,  Claudius,  n.  325.  330. 

332» 
Saltdalen,  L  451. 

Salten,    I.    463*    473.    475.    IV. 

158, 
Saltholm  i  Øresund,  m.   458. 
Saltviken,  IV.  442. 
Salza,  £.    F*  ▼.,   Baron,  Hofmar- 

skalk,  n.  238.  240. 
Samsal,  Saedegaard^  ni.  390.  IV. 

497- 
Samsing>  Jørgen   Pedersen,    Kan- 
nik i  Aarhus,  in.  485. 
Samsø,  IIL  103,    105.    134.    13$. 

IV.    120,   121. 
Samsø,  Sofie  Amalie,  Grevinde  af, 

se  Moth. 
> Samsø «,  Orlogsskib,  n.   4. 
Sand,  IV.  521* 
Sandberg,  General,  ni.  164. 
Sande   i    Jarlsberg,     IL     351.    — 

Nordre,   III.    393.  —  Skibrede, 

I.  501. 
Sandefjord,  I.  455. 

38» 


594 


NAVNEREGISTER. 


Sandef jorden,  I.  385. 
Sftndefaerred,  I.  161.  162.  III.  393. 

IV.  216. 
Sanden  Skibrede,  m.   392. 
Sanderumgaardf  I.  414.   435. 
Sandilaus,  Bartholomæus,  II.    160. 
Sandkildefos    i    Tryszlelven,     III. 

215.  220. 
SandnaeSf  1}I.  394. 
Sandshverv,    I.   34.   487.  III.  393. 

401. 
Sandvig,  B.  K.,  I.   420. 
Sandvigen  i  Kvindherred,  II.   141. 
Sandøen  i  Finmarken,  III.  230. 
Sandøkedal,  III.  393. 
Sara,  Poul  v.,  II.  75.  78. 
Sarpfossen,  IV.  124.  508. 
Sarpsborg    (Borg),     II.    148.    III. 

176.  rv.  124.  479. 

Sartor  Skibrede,  III.  396. 

Sartorius,  Erasmus,  Student,  III. 
488.  —  Georg,  Professor  i  Gøt- 
tingen,  I.  409. 

Saude,  III.  393. 

Savigny,  Frederik  Karl,  Profes- 
sor i  Berlin,  III.   367. 

Saxegaard  i  Oslo,  III.  349. 

Saxlund  paa  Hedemarken,  m.  390. 

Scavenius,  Morten  ■  Lassen,  Justits- 
sekretær,  II.  314.  315.  —  Pe- 
ter, Dr.,  Generalprokurør,  III. 
105. 

Schabo,  L. ,  Biskop  i  Stavanger,  II. 
III. 

Schack,  Hans,  Greve,  Geheimeraad, 
III.  106. 

Schalder,  Olgerus,  Student,  III. 
484. 

Schaumberg  (Schaumburg),  II.  89. 

Schavland,  Prest  i  Ryfylke,  I.  452. 

Scheel,  F.  O.,  Amtmand,  IV.  265. 
—  Jørgen,   III.  109.  114.  121. — 


Kristen,  III.   109.  114.  —  Mag- 
nus (Mogens),  Envoyé,  II.  321. 

III.  148. 

Scheibe,  J.  A.,    tysk  Musiker,  U. 

242. 
Schenk,  Gebhard,  lU.  464. 
Schiem,  F.,  Professor,   I.  432. 
Schimmelmann,  E.  H.  v..  Greve,  I. 

283.     3QS^ii.    315—»^-   325- 
329.  343.  350.  354.    357.   361. 

365-  374. 
Schlanbusch,    Henrik,    Berghaupt- 

mand,  IV.  521. 
Schlegel,  H.    F.,    Kammerraad,  I. 

296.  365.  —  J.  F.   W.,  Kon/e 

rentsraad,  I.  410.  414. 
Schlesien,  III.  447. 
Schletter,  C. ,  Dr. ,  Biskop  i  Thrond- 

hjem,  rv.    158. 
Schleytz,  Maix  v.,  III.  447-  4^'- 
Schmettow,  C.  J.  W.,  Giew,  Gc- 

neralløitnant,  I.  214.  H.  24»  32. 

IV.  395-  515-   517. 
Schmidt,  Fr.,  Provst,  I.  212-  216. 

217.  226.  235.  241.  256.  265. 
II.  21.  42.  353.  IV.  393  -" 
Løitnant,  IV.  515.  —  Peter, 
Grosserer,  I.  224.  II.  44-  ^• 
402.  —  Prokurator,  I.  37^- 

Schreuder,  Karen ,  II.  269.  " 
Prest  til  Nykirken  i  Bergen,  H- 
269. 

Schrøder,  Johan  Henrik,  Professor, 
I.  412.  —  Ole,  Major,  fl.  352- 
—  Rektor    i   Frederiksberg,  D- 

304. 
Schubothes  Boghandel,  1. 4^*  447- 
Schult,  G.  C,  Oberst,  IH.  l^- 
Schumacher,  P.,  se  Griffenfeld. 
Schurmann,  Anna,  II.  325* 
Schurzfleisch,  C.  S.,  II.  310. 
Schwartz,  dansk  Missionær  iOstin* 


NAVNEREGISTER. 


595 


dien,  I.  309.  311.  360.  — 
Mette  Sofia,  III,  184.  185.  — 
Svend  Olsen,  Løitnant,  III.  185. 

Schwartzbnrg,  II.    138. 

SchwarzrHans,  II.  99.   100. 

aSchwedische  Krafeel«,  Skib,  III. 
450. 

Schweitz,  HL  482. 

Schwendi,  Lazarus  v.,  II.  68. 

SchøUer,  Ellen,  III.  185.  186.  >- 
Kristofer  Kasparssøn ,  Vicelag- 
mand,  III.  185.  191.  —  Ma- 
dame, III.  185.  19b.  —  Maren, 
ni.  185. 

Schønbom,    Legationssekretær,    1. 

306, 
Schøneisen,  Wolf,  II.  138. 
Schøning,    Andreas,    I.    511.     — 

Elias,    I,    512.    —    Gerhard,  I. 

420.  421.  439.  S".  5H- 
Schønnebøl,  Manderup   Pederssøn, 

I-  33-  34.  36. 
»Seagullc,  Orlogsskib,  II.  3. 

Sebbelow,  Wincents  Lassen,  Krigs- 
kommissær,  IV.    397.  • 

Seehusen,  Morten,  IV.  523. 

Sefeld,  Jørgen,  Lensherre,   I.  33. 

SefVede,  III.  loi.  104.  105. 

Segeberg  i  Holsten,  I.  424.  II. 
58-  60.  73.  93.  IIL    281.    472. 

474.  517- 
Sehested,    Kannibal,    Statholder   i 

Norge,    L     25—33.     539—43- 

in.  91.  92.  202 — 6.  IV.  239. 

244.  —  Jomfru,  g.  m.  Børge 
Rosenkrands,  III,  104.  —  Kristen 
Thommesen,  Kantsler,  1. 40 — 43. 
47*  —  O*  R'i  Kammerherre,  I. 
375.   —  Sten   Maltesen,    Marsk, 

n.  339. 

Sehestedt,  II.  2. 

Seierslev,  IV.  501. 

Seiersted,  J.,  Oberst,  II.   9.  18. 


Seiers  vold,  IV.  325. 

Sel   i   Gudbrandsdalen,    IV.    219. 

263. 
Selbo,  III.  49.  387.  400.  402. 
Selgen    Pederssøn,    Ingeniør,    III. 

209. 
Sellø  i  Oustad,  I.  489.   490. 
Senjen,  I.  472.  473.  III.  230.  IV. 

491. 
Serfoge,  Rajah  af  Tanjour,  I.  360. 
Seringapatnam  i  Ostindien,  I.  323. 

•324.  330.  337.  338.   369. 
Sesteinn,*  I.  183. 

Severinus.Olaui,  Student,  III.  487. 
Sevold,  IV.  496. 
Shetlandsøeme,  se  Hetland. 
Sibbem,  Familien,   I.    208.  —  H. 

F.  A.,   Kaptein",    I.  208.  —  V. 

C.  V.,  Major,  I.   208 — 72.    IV. 

393. 
Sibirien,  I.  289.  II.  34. 

Sicilien,  I.  515. 

Sidasiva  Rejer;  Hinduer,  I.  330.    . 

Sidenius,  Leonard,    Prest,   I.    512.. 

Sidsel  Hansdatter,  III.  99.  —  Pe- 

dersdatter,  III.   133. 

Sievershausen,  II.  54.  55.  61.  82, 

137- 
Sigdal,  III.    391.    392.    401.    IV. 

242. 

Sigerstad  i  Borge,  III.  227. 

Sigge,  Biskop  i  Skara,   IV.  63. 

Sighvat  Skald,  IV.   115.   116.  210. 

Sigifrid  (Sigurd),  III.  65.  73.77. 
79.  —  Konge,  in.  67.  79.  — 
Konge  t  Danmark,  III.   72.  73. 

79. 
Sigismund,    Keiser    af    Tyskland» 

IV.  75.  —  IL,  Konge  af  Polen, 

II.  103. 
Sigmund  Brestessøn,    IV.    430.  — 

Vølsungs  Søn,  I.    182.   185. 
Signy,  III.  76. 


696 


NAVNSRSOISTKR. 


Sigrid  til  Asdal,  IV.  326.  —  Er- 
landsdatter,  III.  275.  IV.  97. 

Sigtdnir  i  Kraakstad,   I.    180. 

Sigurd,  Biskop  i  Hamar,  III.  212. 
214.  —  Bjømssøn,  Provst  i  Ber- 
gen, rv.  98.  99.  —  Fafhesbane, 

III.  72.  78.  429.  —  Gudmunds- 
son,  islandsk  Maler,  I.  148.  — 
Haakonssøn,  Jarl,  II.  226.  — Haf- 
thorssøn,  IV.  97.  469.  —  Jarl, 
I.  207.  —  Jonssøn  til  Sudreim, 
Drotsete,    III.    229.    232.    247. 

IV.  63.  66.  78.  81.  82.  88. 
96 — 103.  —  Jorsalafarer,  Konge 
af  Norge,  I.  4.  5.  8.  —  Lød- 
vessøn,  Jarl,  II.  198.  —  Mag- 
nus Erlingssøns  Søn»  I.  7.  — 
Mund,  Konge  af  Norge,  I.  5.  — 
Ormøie,  III.  78.  —  Ring,  Konge, 
in.  63.  64.  72.  77.  IV.  208. 
—  Slembe,  IV.  480.  —  Syr,  IV. 

483. 
Sigvald  Jarl,  IV.   416. 

Silfversk5ld,  Legationssekretaer,  IV. 

488. 
Silgjord  i  Thelemarken,    III.  393. 
Silkeborg,  III.   321. 
Sille  Hansdatter,  II.  266. 
Simolin,  Mr.,  III.  505. 
Simon  Bjømssøn,  Lagmand  i  Oslo, 

IV.   81.   82.   96.  —  Petri,    Stu- 

dent,  m.  486. 
Simonsen,    L.    S.    Vedel,    Konfe* 

lentsraad,  I.  410.  421.423.435. 

-  439-  447- 
Sinclair,  Agnes,  II.  162.  —  Georg, 

Oberst,  IV.   109.   112. 

Sinfjøtle,  I.  181.  —  Sigmundssøn, 
I.  182.   185. 

Singsaas  i  Guldalen,   III.  399. 

Sinnapa  (eller  Sinja  Neik),  Hin- 
duer, I.  366 — 74. 

Sirampour,  se  Frederiksnagor. 


Sireaaen,  III.  411.  IV.  259. 
Siren,  H.,  IV.  507. 
Sivers,  Kaptein,  I.  301. 
Sjivarfstra  (S6rist),  I.  385. 
Sjofar  Sigurdssøn  til  Østby,  se  Ro- 

sensraerd. 
Sjælland,  I.  384.    431.   437-  440 

II.  97.  132.  288.  301.  327 
328.  III.  84.  85.  119.  139-  i^S 
242.  314.  453.  460.  IV.  6S. 
118.  289.  321.   501. 

Sjøstrand  Skibrede,    III.  396. 
Skaane,  I.  431.  440.   II.    13-  9^ 
97.    103.    106.     153.    330-  ^ 

73-  97»  99-  10* — 4*    ^^-  ^^' 
126.  127.  133.    145.    174-  '7^ 
310.  315.  448.  454.    457-  460 
464.  516.  rv.   118.   193- 
Skaanevik  Skibrede,  III.  395- 
Skaanlund,   Mathies,    SoxensknK^ 

III.  88.  89.  97 — 194. 
Skaaren  i  Tjølling,   I.   384. 
Skabersø,  III.   105. 

Skade,   Frederik,   III.  99.   -  Ge- 

neralauditør,  IV.  520. 
Skagen,  I.  486.  IV.   121. 
Skagerak,  II.  341.  IV.   118. 
Skagestad,  Gaard  og  Vand  i  Holme, 

I.  483- 
Skakt,   Henrik,    Rigsraad,  IV.  66. 

83. 

Skaktavl,  Familien,  I.  34-  ^^• 
362.  IV.  495.  496.  —  Kirsten, 
m.  518.  —  Thorbjørn  Olafi- 
søn,  Prest  paa  Thoten,  IV.  495- 
498. 

Skallagrim,  I.  150. 

Skalstugan,  III.  7. 

Skandinavien,   II.    208.    240.  H^- 

367.  369.  373.  381- 
Skanke,  Amund  Jonssøn,  III.  ^S^' 
—    Knud    Pederssøn,    Dekan  1 
Throndhjems  Kapitel,   II,  i'^' 


IMTNEHEGISTBJI: 


597 


Skapel  paa  Hedemarken,  III.  390. 
Skara,  III.  257.  IV.  63.  80. 
Skare  Skibrede,  III.  395. 
Skamsundet,  IV.   441. 
Skaun  Herred,  I.  390.  392. 
Skave,  Herluf,   Lensherre,   I.   141,. 

n.   136.   141. 
Ske,  IV.   165. 
Skedsmo,  III.  389. 
Skeedal,  II.  96. 
Skeid  i  Ulfsten,  IV.  418. 
Ske3mafylke,  IV.  478.  479. 
Skien,  I.  37.  46.  51.  II.  351.  III. 

"5-  133-    393-    401.   508.    rv. 
89.    266.    500.   522.   —  Syssel, 
IV.  77.  79.  80.  83.  102. 
Skinkel,  Anna,  I.  506.  —  Gabriel, 
II.  138.   139.  —  Hans,  II.   139. 

—  Morten,    III.  261.  269.  280. 
Skipthvet,  III.  388.  IV.    78. 
Skiringssal,  I.   385—88. 

Skjalf,  I.  402. 

Skjeberg,  I.  30.  III.  388.  IV.  77. 

92. 
Skjeld,  IV.  264. 
Skjeldbred  i  Andebo,  I:  161.    III. 

392-  ' 
Skjelderup,     Augustinus,     Prest    i 

Laurdal,  III.  83.  —  Discipel  af 
Bergens  Skole,  II.  257.  —  Hart- 
vig, Hører  i  Bergen,  II.  259.  — 
Jens,  Dr.,  Biskop  i  Bergen,  II. 
165.  —  Jens,  Biskop  i  Bergen,  II. 
266.  —  Jørgen,  Prest  i  Støren, 
II.  305.  307.  —  Michael,  Pro- 
fessor,    I.    422.   431.  433.   437. 

—  Nils,  I.  50.  —  Peter  Jenssøn, 
Biskop,  IV.  494. 

Skjemæs,  IV.  500. 

Skjemøsund,  I.  486. 

Skjold     Skibrede,    II.     274.     III. 

396. 
Skjoldemose  i  Fyen,  I.  413. 


Skjoldenæsholm  i  Sjælland ,  III. 
145.  165.  166.  168.  169. 

Skjoldungeme,  III.  60.  73. 

Skjærvsurden,  IV.  448^-51.  455. 

Skjøldebrand,  C.  E.,  Oberst,  II. 
24.  IV.  514.  515. 

Skjørstad,  III.    179. 

Skoby,  III.  109. 

Skodborg ,  Jørgen ,  Erkebiskop  i 
Lund,  I.  502.  III.  279. 

Skodborgaa,  IV.   119* 

Skogardti  Peder,  Foged,  I.  488. 
494. 

Skogn  i  Stjørdalen,  III.  400.  —  i 
Strinden,  III.  360.    399. 

Skogstad,  IV.  257. 

Skolmen,  IV.   421. 

Skonk,  Karl  Thordssøn,  Prest  paa 
Thoten,  IV.  496— 98.  —  Katha- 
rina (Karin),  IV.  498.  —  Mar- 
gareÉa,  IV.  498.   . 

Skot  paa  Søndmøre,  IV.  446. 

Skotland,  I.  276.  278.  280.  416. 
n.  37.  59.  65.  72.  92.  122.  125. 
130.  139.  152.  155.  156.  161— 
67.  174.  188.  III.  77.  230. 
268.  409.   482.    IV.    1 10.    112. 

470—75- 
Skotnæs  i  Lofoten,  I.  511. 

Skottefruen,  se  Rustung,  Anna. 

Skotterup  i  Halland,  III.    140. 

Skottevig   ved    Kristianssand,    III. 

132. 

Skougaard,  Familien,  I.    488. 

Skram,  Peder,   II.  96.    127.    135. 

III.  464. 

Skrubhaugen    paa    Frædøen,    IV. 

432—37.  439. 
Skuggen,  IV.  415. 

Skule  Baardssøn,  Hertug,  I.  7.  8. 

>Skumare-Klippenc    ved   Elfsborg, 

IV.  95- 

Skytte,  Johan,  IV.    109 — 11. 


698 


NAVNSRJUaSTSE. 


Skæreid,  I.  385—88. 

Skøtsidalen,  III.  216. 

Slagelse,  II.  311.   312.    III.    145. 

518. 
Slagen  Skibrede,  III.  392.  393. 
Slange,    Nils,  Konferentsraad,    II. 

311.  312.  III.  502. 
Slemdal,  III.  393. 
Slesvig,  L  24.  517.  II.  3.  10.  14. 

108.    1 10.    152.   326.    327.  m. 

64.  74.  107.  160.  161.  164.  275.' 

286.  463.  474.  IV.  72.  91.  100. 

119.  488. 
Sletta  i  Romsdalen,  IV.  454. 
Sletten  i  Sjælland,    II.    301.  —  i 

Søndhordland,  IV.  117. 
Slidre  i  Valders,  I.   161.  162.  III. 

391. 
Slien,  IV.  125. 
Slyngstadfjorden,  IV.  446. 
Småland,    I.    151.    167.    II.    149. 

IV.   193. 
Smaalenene,    I.     161.     208.    209» 

211.    II.    168.     III.    220.    232. 

233.  252.  387.  IV.  77.92.  118. 

263. 
Smed,    Nils,    Mag.,    Biskop,    se 

Smidt. 
Smeddalen,  IV.  220. 
Smidt  (Smed,  Smit,  Smith),  Adam, 

Professor  i  Glasgow,  I.  276.  —  C. 

W.,  Docent,   II.  242.  —  Hans, 

Landkommissær,  se  Lilienskjold. 

—  Henning  Hansen,  Raadmand 
i  Bergen,  II.  273.  —  Henrik  Ja- 
kobsen,  Sorenskriver,    IV.   525. 

—  Jens,  Tolder,  IV.  522.  ~  Nils, 
Mag.,  Biskop,  II.  259.  273.  — 
Nils  Jakobsen,  Vicelagmand,  IV. 
525.  —  Peder  Hansen-  Borger- 
mester i  Kjøbenhavn,  II.  273. 

Smidts,  flamsk  Soldat,   I.  334. 
Smølen,.III.  398. 


Smør,  Jon,  III.  361.  —  Jon  Gan- 
tessøn  til  Sveen,  II.  141.  — 
Svale  Jonssøn,  IV.  63.  —  T  hor- 
bjøm  Gautessøn,  II.    14.1. 

Snaasen,  I.  437.  HI.    4.    48.   209. 
400. 

»Snarensvend«,  Skib,  III.     511. 

Sneedorff,  F.,  Professor,    I.    277. 

Sneglu-Halle,  I.  183.  IV.    328. 

Snidstrup  i  Halland,  IV.   323. 

Snitger,  III/ 160.   161. 

Snorre  Gode,  III.  71. 

Snæfrid  Svasesdatter,  IV.  162.  1S7. 

Snøsen,  III.  188. 

Sofie  Amalie,    Dronning  af   Dan- 
mark  og   Norge,    HI.    156.    — 
Magdalene,    dansk   Prinsesse,    I. 
516.    517.    —   af    Meklenboig, 
Dronning  af  Danmark  og  i^OTgCt 

II.  46.  87. 

>Soiie«,  Skib,  III.  511. 
Soggendal  Skibrede,  III.  395. 
Sogn,    I.    162.   167.  II.    194.  249. 

254.    III.    230.    245.    267.  275. 

283.    387.    396.  397.  401.  406. 

407.    410 — 14.     IV.    135.    219. 

230.  234.  467.  479-  480.  513. 
Sogndal  i  Sogn,  I.  177.  Ul.   397. 

IV.  136.  467. 
Sognefjeldet,  IV.  227. 
Sognefjorden,    II.    253.    254.    IV. 

237- 
Soissons,  II.  324. 

Soknedal  i  Guldalen,  III.  339.  IV. 

219. 
Soknedalsskoven    i    Guldalen,    IV. 

219. 
Sole  Skibrede,  III.  395. 
Solerøen   i  Fæmunsjø,    III.  216 — 

19. 

SoUe,  Olaus,    Prest   paa  Brønøen, 

III.  490. 

Sollefteå  i  Angermanland,  III.  4*  5 1. 


NAVNEREGISTER. 


59» 


Solum,  III.  393. 

Solvorn  Skibrede,  III.  397. 

Solør,  I.  178.  472.  III.  69.  213— 

15-  390»  40I'  405-  IV.  77.  83. 

102.  444.  481.  482.  508. 
Sommerbjergetf  -fjeldetf  i  Herjedå* 

len,  III.  213.  218. 
Sommerfelt,   David,    Kancelliraad, 

II.  299.  —  Søren  Kristian,  Prest 
i  Saltdalen,  I.  45. 

Sommerhjelm,  M.  O.  L.,  Amt- 
mand,  Konferentsraad,  I.  208. 
213.  214.  II.   19.  40.  355. 

Sortemp,  Jørgen,  II.  318. 

Sortsø  (Svartsjø)  Kloster,  IV.  499. 

Sorø,    I.  412.    432.   II.  295.  338. 

III.  119.   145. 
Spangereid,  III.  78.  395. 
Spanien,    I.    270.    289.   403.  416. 

515.    II.    60.    62.    68.    77.    93. 

103—5.  '59-  355- HI- '08. 117- 

122.  151.  IV.  299. 
Spanske  Arvefølgekrig,    II.    281 — 

82. 
Sparbo,  III.  400. 
Sparbyggjafylke,  IV.  478.  479. 
Sparfwenfeldt,  Johan   Gabriel,    II. 

310.  3U. 
Sparre,  Gyrvhild   Fadersdatter,  II. 

97.  III.  247.  345.  356.  362.^ 

Jcp  Thordsen,  II.  89.  —  Johan 

Siggessøn,  II.  343. 
Sparta,  IV.  31.  59. 
Spengler,    L.,    Uofkunstdreier,    I. 

442. 
Spens,  Hverver,  IV.   1 10.   112. 
Sperling,   Jørgen,    Viceguvemør    i 

Skaane,  III.  126.  128.  —  Otto, 

n.  267. 
>Spes«,  Orlogsskib,  I.  39. 
Speth,  Frederik,  II.  90. 
Speyer,  II.  52. 


Spind  Sogn,  III.  394. 
Spinoza,  Baruch,  I.  416. 
•  Splid,   Jens,    III.    301.    317.  343. 

352—54-  359-  362. 
Sprydo,  Student,  III.  485. 
Spydeberg,  III.  388.  IV.  78. 
Stabel,  H.  J.,  Provst,  I.  247. 
Stabell,  F.  W.  B.,  Oberst,   I.  211. 

217.  247.  II.  42. 
Stadsbygden  i  Fosen,  III.  398. 
Staffan,  Hr.,  III.  516. 
Staffeldt,    Bernhard  Ditlev,    Gene- 

ralløitnant,  II.  7.  24.  356.  357. 

IV.  515.  516.  518. 
Stake,  Laurits  (?),  Erik  XIV.s  Spei- 
der, III.  516. 
Stalsberg  ved  Øieren,  IV.   132. 
Stamsele,  III.  4. 
Stange,  I.  389 — 92.  395.  III.  390. 

IV.  234.  238.  498. 
Stangeland  Skibrede,  III.  395. 
Stangvik  paa  Nordmøre,  II.  160. 
Stapelholm  Skanse,  III.  ic6. 
Starkad  Storvirkssøn,  IV.   197. 
Stat   i   Nordfjord,    III.    397.  411. 

IV.   117.  258.  415.  438. 
Staurberghaugen  paaFrædøen,  IV. 

432- 
Stav,  ip.  177.  179.  IV.  456—62. 

Stavanger,  I.   16.   12.  36.  37.  165. 

II.  III.    122.    141.    255.    340. 

III.  239.  294.  296.  301.  307, 
351-  507-  512.  IV.  63.  82.  88. 
99.  158.  165.  210.  221.  229. 
235.  238.  259.  -7^  Amt,  I.  453. 
III.  406—9.  413.  IV.  252.  258. 

519-  523-' 
Stavemyrene,  IV.  456.  460.  461. 

Stavæm,  II.  341.  342. 

Stedje  i  Søndfjord;  I.   177. 

Steen,  Iver,  Veimester,  II.  29.  347. 

—  Søren,  III.   189. 


600 


NAVNSREGISTS&. 


Steenbloch,     Kornelius     Enevold, 
Professor,  II.  366. 

Steenbuch,     Hans,    Professor,    II.  * 
307.  —  Hans,  Provst  i  Melhus, 
rV.  394.  —  Henrik  Nikolai,  Pro- 
fessor, I.  453. 

Steenstrup,  P.,  Bergmester,  I.  241. 
262. 

Stefanskirken  i  Bremen,  I.  143. 

Steffens,  Henrik,  Professor,  I.  412. 
441.  450.  507. 

Steffensnspsset,  IV.  422. 

Stegen,  I.  36.  513. 

Steig  i  Gudbrandsdalen,    IV.   221. 

234-  483- 
Steinberg,  Adrian  v..    Oberst,  III. 

462. 
Steindalen,  IV.  453.  454. 
Stemshalvøen,  IV.  440. 
StemshesteQ  i  Romsdalen,  IV.  117. 
Sten  Jonsen,    Biskop  i  Holum,  II. 

302.  —  Prest   i  Orsa,    III.  255. 
Stenbjerget   ved  Throndhjem,   III. 

192. 
Stenbock,  Gustav  Olsson,  Rigsraad,, 

II.  96.   —  Gustav  Otto,  Greve, 

III.  106.  —  Magnus,  Greve,  II. 
320. 

Stenersen,  Stener  Johannes,  Profes- 
sor, I.  448.  II.  366.^ 

Stenkjær,  III.  48.  IV.  441. 

Stensfjorden,  IV.  235.  265. 

Stenshome  paa  £ker,  I.  34.  508. 

Stenvaagen  (Steinvaagen),  IV.  445. 
446. 

Stenviksholm,     II.    136.    III.    307. 
311.  318.  327.  343.  346. 

Stenvinkel,  Hans,  II.  320. 

Stephens,  George,  Professor,  I.  434. 

Stettin,  III.  447.  IV.  loi. 

Stewart,  John,  II.  169. 
•   Stigand,  I.  481. 


Stiklestod,  III.  120.  IV.  413.   456 

—59.  461—63. 
Stjemeborg,  II.  329. 
Stjemeskandsen  ved  Hamburg,  Ul'. 

162. 
Stjemerø  Skibrede,  III.  395. 
Stjemholm,  I.  5044 
Stjemskdld,  Claes,  Ul.  208. 
Stjordølafylke,   HL   235.    IV.  478 

—80.      . 
Stjørdalen,    III.  49.  55.  299.  303. 

307-    355-    4<».   402.  408.  410. 

IV.  no. 
Stockdorph,  Jakob  (eller  Nils)  Pé- 

derssøn,  Guldsmed,  IV.  502.  — 

Kaspar  Johan  Kristian,  IV.  502. 
Stockfleth,  Eggert,  Raadmand,  IV. 

521.  — Hannibal,  Lagmand,  IV. 

521.   —  Hans    Eggertssøn,    Ri- 

gens  Skriver,  I.  32.  —  HenjuDg,' 

Biskop  i  Kristiania,  I.  36.  $0.  51. 

— Kristian,  Stiftamtmand,  L  447. 
Stockholm,  I.   19.  141.  234.    427. 

434.  445.  447.  n.  32.  238.  325. 

331.  333.  335-    337.    351.    354. 

355.  358 — 61.   in.   126.  140. 

200.  205.   207.  243.  247.   267. 
381.  454.  495. 498. 499.  IV.  64— 

67-    79.   83.    102.    III.    112.    514. 

Stod,  III.  294.  400. 

Stokke,  Gaard,  -I.  181.  —  Preste- 
gjeld, IV.  165. 

Stoksund  i  Mælaren,  IV.   124. 

Stolpe;  Student,  I.  409. 

■Stoltenberg,  Karl,  Grosserer,  I.  224. 
266.  II.  44.  352. 

Storbritannien,  se  England. 

Stord,  I.  183.  483. 

Store-Bælt,  II.  9.  15.  III.  460. 

Storfjorden,  IV.  421.  427.  429. 
466. 

Storhammer  Gaard,  III.   510. 


-NAVNERBGtSTBR. 


601 


Storkirken  i  Stockholm,  I.  19.  II. 

331- 
Storm,  A.,  Oberst,  IV.  520. 

Stormam,  I.  517.  III.   109. 

Storsjø  i  Jemteland,  III.  2.  43. 

Storvandet  i  Søndfjord,  IV.   136. 
'Storviksrusten,  IV.  226. 

Stoud,  Ludvig,  Biskop  i  Kristians- 
sand,  II.  279.  2So.  28^.  286.  — 
Ludvig,  PrsesidentiKristianssand, 
II.  279.  280.  285.  —  Marie  Sofie, 
II.  280.  —  Otto,  Prest  i  Hvides- 
eid,  II.  280.  283.  284.  —  Otto, 
Prest    ved    Nykirken   i   Bergen, 

II.  280.  —  Rasmus,  Hører  i  Aai^ 
hus,  II.  279.280.285.  —  Sofie, 
IL  280.  286. 

Strack,  Jakob,  III.  454. 
Strandebarm  Skibrede,   III.   395. 
Strandlien  i  Hallingdalen,  IV.  264. 
Strandvig  Skibrede,   III.  395. 
Stranger,  Karen,  IV.  511.  512. 
Strasburg,  Jørgen  v.,  II.  99. 
Strengenes,  IV.  63. 
Strengereid  Skibrede,   III.   394. 
Stricker,  Kaptein,  I.   371. 
Strindafylke,  IV.  478.  479. 
Strinden,   I.   461.    463.    466.   III. 

.399.  402.    407.    408.    410.    IV. 

460. 
Struds,  Ingeborg  Lydersdatter,  III. 

231. 
Struensee,  J.  F.,   Greve,  Kabincts- 

minister,  III.  98. 
Strupefossen,  III.  220. 
Stryn  i  Nordfjord,    III.    397.    IV. 

265. 
Strøm  i  Jemteland,  III.    2 — 4.  8. 

39'  57*  —  Prestegaard  i  Odalen, 

rv.  3  ^S,  525.  —  i  Smaalenene, 

III.  510. 

Strøm,    Hans,    Dr.,    II.    273.  — ' 
Peter,  BergUix:  iter,    II.  361. 


Strømstad,  IL  32. 

Strømsø,  IL  363.    521.    IV.    253. 

521- 
Stuart,  Jomfru,  III.  173. 

Stub,.  Kjeld,  Prest,  L  36. —Nils, 
Assistentsraad,  IV.  520.  —  Nils, 
Lagmand  i  Oslo,  IV.  496. 

Stubdal,.  IV.  255. 

Stubskind  i  Værdalen,  IV.   458. 

Stuen,   Gjæstgivergaard,    III.  180. 

Stugun  i  Jemteland,   III.    46.    47. 

Stumpe,  Haakon,  IV.  73.  —  Olaf 
Haakonssøn, '  Rigsraad,  IV.  63. 
66.  78.  88.  96.  103. 

Sture,  Familien,  III.  269.  —  Brita, 
III.  496.  —  Nils,  Dalejunkeren, 
m.  253—72.  280.  365.  —  Nils 
Stenssøn,  III.  248.  254.  255. 
Nils  Svantessøn,  II.  64.  —  Sten 
(Svantessøn)  den  Yngre,  Rigsfor- 
stander,  II.  130.  III.  239.  246. 

248.  254 — 60.  265.  271.  — 
Sten,  den  Ældre,  Rigsforstander, 
III.  229.  231.  496.  —  Svante 
Nilssøn,  Rigsforstander,  III.  245. 

249.  —  Svante  Stenssøn,  III. 
266. 

Stuv  den  Blinde,  IV.  120.    I2X. 

Styrbjøm,  IV.   185. 

Støcken,  v.,   III.   148. 

Stødle  i  Etne,  IV.  221. 

Støra  i  Holsten,  III.    169. 

Støren,  II.  307.  III.  192.  399. 

Sudreim,  se  Sørum. 

Suhm,    P.  F.,  L  407.    420.    421. 

435.  450.  II.   242. 
«Sukkertoppen*   paa   Hessøen,  IV. 

446. 
Sul    i   Værdalen,    IV.    287.     456. 

457.  460.  461. 
Sulebakken  paa  Suløen,    IV.  426. 
Sulebust  paa  Suløen,   IV.  426. 
Suledal  Skibrede,  III.    395. 


602 


MAVNBKBGISTBX. 


I 


Solzboch,  Pfalzgreven  af,  III.  io6. 

Suløen,  IV.  418.  420.  421.  423. 
426.  446. 

Sumatra,  I.   349. 

Sand  i  Romsdalen^  III.  398. 

Sundby,  IV.  508. 

Sunddal  paa  Nordmøre;  III.  398. 

Sundlibakken,  Ul.  190. 

Sundnæs,  III.  400. 

Snndset,  III.  180.  181.  192. 

Sundsetviken,  IV.  442. 

Sundsjø  i  Jemteland,  III.    33.  45. 

Snndti  Familien,  II.  352.  —  Kri- 
stian Ulrik,   Generalløitnant,  II. 

352- 
Sunnanå,  III.  25. 

Sunnerbo  i  Småland,  I.    151. 

Supremani  Setti,  Hinduer,  I.  297. 

298.  357-  359«  370—72. 
Surendal,   III.  189.  398.  IV.  258. 
Surendalsøren,  IV.   260. 
Svadebo  i  Ringsaker,  IV.   497. 
Svale,  Biynhild,    I.    507.  —  Kri- 

stofer  Vemerssøn,    III.    354.  — 

Mogens,    I.    507.    II.  141.    III. 

354.  IV.  494.  497. 
Svalekrigen,  IV.  497. 
Swalle,   Olaus,    Student,  III.  490. 
«Svanen«,  Herberge  i  Delmenkorst, 

III.  146. 

Swart,  Peder,   Krønikeskriver,  III. 

254.  262.  270. 
Svartelven,  I.  389.  394. 
Svarteraa,  II.   108.    • 
Svarte-Skaanung ,  Jøns,    Befalings- 

mand    paa   Akershus,    IV.    66. 

78—82.  88.  89.  —  Nils  (Nisse), 

IV.  78. 
Svartviken,  III.    221. 
Svase,  IV.  162.   187. 
Svealand,  II.  232.  IV.    124.    271. 
Sveen  i  Finnaas,  II.    141. 


Sveg  i  Herjedalen,  IH.  2.  27.  29. 

30-  40- 
Svegde,  III.  61. 

Swenau,  Student,  III.  489. 

Svend  Aagessøn,  IV.  114.  — Aifi- 
vassøn.  Konge  af  Norge,  II.  219. 
220.  —  Elofssøn,  n.  150.  — 
Estridssøn,  Konge  af  Danmark, 
IV.  120.  125.  127.  133.  — 
Haakonssøn,  Jarl,  IV.  413.  415. 
441 — 43.  —  Nicolai  Hallandns, 

IV.  495. 

Svendborg,  III.  452. 

Sweno,  Student,  HI.  484. 

Sverdfeger,  Kopist,  III.   115. 

Sverdrup,  Georg,  Professor,  I.  215 
— 17.  221.  226.  232 — ^48.  255. 
263.  265—73.  425.  433.  438.  n. 
19.21.  27.  28.  31.  40.  42.365. 
366.  in.  243.  IV.  396.  39T, 
401.  406 — 10.  —  Nils,  Prest  i 
Vang,  rV.  525. 

Sverige,  I.  141.  147.  148.  i$2. 
161.  167.  170.  172.  180.  186, 
189 — 95.  207.  210.  211.  215. 
227.  234.  237.  269.  293.  305. 
311.  380.  390.  396.  413—18- 
422.  427.  431.  448.  459—64. 
471.  475—79-  495-  514.  n.  4- 
6.  12—19.  22.  26.  34—36-  53- 
64.  66.  75.  77.  80.  91 — 105- 
108.  109.  114.  127.  135 — 
48.  234.  235.  239.  304.  306- 
310.    320—25.    330—39-     344- 

345.  354.  m.  4—8.  39.  53- 

63.  64.  68.  72.  77.  102—4* 
108.  127 — 29.  136.  139.  I7S- 
197 — 222.  227 — 36.  241.  24S 
—49.  253.  254.  258—67.  270. 
271.  277.  280—86.  .301.  345- 
353-  362.  377-  378.  385-  387. 
420.    443.    447—54.   459.  460. 


NAVNEREGISTER. 


eo3 


464.  470.  474.  489.  492— 

97.    518—28.    IV.   62—75.   77 

— 79.  89.  91 — 106.  I 10.  115. 
123.  124.  135.  145.  157.  181. 

202.  246.  288.  295.  296.    3i8. 
323.  396.  408.    409.    412.  443- 
457.  462.  492.  514—19- 
Sverre  Sigurdssøn,  Konge  af  Norge, 
I.  5.  6.  233.  III.   69.   71.  379- 

IV.    220.    226.    264. 

Sverrestien,  IV.  264. 
Svertiborg,  IV.  479.  482. 
Svindal,  III.  388.  402. 
Svinesund,     III.     176.     IV.     238. 

482.  514.  517. 
Svithjod,  IV.   444. 
Svorkmo,  III.   189.  IV.    220. 
Svukustøten,  III.  218.  222. 
Syderøeme,  II.  175. 
Sygnafylke,  IV.  478.   479. 
Sylling  ved  Tyrifjorden,  III. -69. 
Sylte  (Sult),  Gaard,  IV.  445—48. 

455.  —  Kirke,  IV.  446. 
Syltevoldene,  IV.   446. 
Syrne,  IV.   17. 
Syv,  Peder,  II.  308.  318. 
Syvaarskrig,  den  nordiske,    I.    19. 

141.    509.    510.    II.     75.     140. 

244.  III.  196.    214.    276.    306. 

354-    497-    498.    IV.    68.    289. 

326.  492.  496—98. 
Szunde,  JUigen  v.,  III.  516. 
Sælø   ved    Lindesnæs,    III.     506. 

507. 
Sæm  paa  Eker,  I.    45.    505.    III. 

349.  506.  510.  512.    520.    521. 

IV.    499.    500.   —   i  Jarlsberg, 

m.    346.    393.    IV.    479.   —   i 

Kvindherred,  II.  132.   166.  168. 

169. 
Sæma,  III.  2.  3.   9.   49.    53.  195 

—223. 
Sætersdalen,  I.  161.  168. 177.  458. 


467.   474.    500.   IV.    193.    283. 

483. 
Sætheim  paa  Nordmøre,  II.   160. 

Soderkdping,  III.  256.  IV.   70. 

Sodermanland,  II.   140.    149.  239. 

III.  229. 
Sodermark,  I.  384. 
Søgne,  III.  394. 
Søholm,  III.  355. 
Sølager;  III.   loi. 
Sølvitsborg,  III.  516. 
Søndeløv,  III.    394. 
Sønderborg,  I.  503.  III.   162. 
Sønderjylland,  se  Slesvig. 
Søndfjord,  I.  177.   184.  467.  473. 

476.    498.    II.     257.    III.    397. 

401.  407.   410.    413.    IV.    479. 

480. 
Søndhordland,  II.   132.    143.    III. 

82.  230.    245.    395.    401.    406. 

413.  IV.   117.  479.  480. 
Søndmøre,  I.   148.    177.    467.    II. 

135.  245.  273.    III.    299.    313. 

357.  358.  397-  398.    401.    407. 
408.  410.  IV.    102.    219.    413. 

415.    418.    420.   427— 30-    437 

—40.  443—47-  456.    478.  479- 

484—86. 
Sønevle  Skibrede,  IV.  418. 
Sørbrøden,  Jon,  I.  220. 
Søren     Andersen,     IV.     522.    — 

Larsen,   IV.    520.  . —  Lauritsen, 

IV.  524. ; —  Madsen,  Toldskriver, 
III.   174.  —  Pedersen,  IV.  523. 

Sørensen,  Kristian,  Biskop  i  Kri- 
stiania,  II.  295.  —  Nils  Berner, 
Professor,  I.  422.  437. 

Sørfjorden  i  Hardanger,    IV.  221. 

«Søridderentr,  Fregat,   II.  342. 

Sørka  £lv,   III.  218. 

Sørkedalen,  IV.  255. 

Sørli,  III.  4.  209. 

Sørum  paa  Romerike,  III.  389.  IV. 


«04 


NAVNEREGISTER. 


63»  97-  238.  525.  *-  iSogn,t  m* 

397.  IV.  5 1 3. 
Sørup  i  Sjælland,  IV.  501. 
Søstrand,  IV.  513. 
Sevde,  Gaard,  IV.  513.    —   Skib- 

rede,  III.  395. 
Søvde,  Sølfest,  IV»  513. 
3øvdefjorden  paa  Søndmøre»  III. 

357-  358- 


Taamet,  JOl.  184.  193. 

Tadtus,  IV.  52.  60.  61. 

Tafjorden,  IV,  446. 

Talgø,  III.  224.  235. 

Talle,  n.  254. 

Tambu    Setti,    Hindner,    I.    370. 

373. 
Tana  EIt,  IV,  145. 

Tandf,  Napper,  II«   t6o* 

Tange,    Ponl   Brodersen,    Kjeldei^ 

mester,  III.   174. 
Tanjour    i    Dekan»    L    291 — 94. 

298.  302.  308.  309.  3H.   317. 

332.  354. 
Tank^  Familien^  I.  275.  —  Kai^ 

sten,  Statsraad,  I.  214.  264-— 66. 

n.  4,  8.  19.  24.  3$i.  rv.  408. 
Tannm,  I.  34. 
Tarald,  UL  491. 
Tassebæk,  IV.  253. 
Tausen,  Hans,  III.  487. 
Tavast»  J*   H.*  Grere,    II.    350. 

3<Ji- 
Taxis,  Frant2  v»,  11.    I15. 

Tegel,  E.  Jøransson,  IL  140.  141. 

149.  IIL  262* 
Tegerstad,  FAmilien,  III.  227. 
Teige,  IL  331. 

Telget  i  Westphalen,  III.  479. 
Tellerius    (le    Tellier),    Michael, 

Bibliothekar  i  Paris,  IL  309. 


Terpager,  Peder,  Prest,  U.    310. 
Tessin,    Karl   Gastav,    Greve,    IV. 

505. 
Testmann,  I»  514. 
Tetx,  Johannes,  Stndent,  III.  487. 
Thaarup,  Fr.,  Foged,  IV.  266. 
Thales,  IV.  274. 
Thaulow,  H.  H.,  Generalyeimester, 

IV.  250. 
Theiste,    Familien,    HI.    362.    — 

Brynhild,   IV.  502.  503.  —  Jon, 

Foged,  IIL  271.  294.  — Thrond, 

I.  33. 
Thelemarken,  I.  19.  477.  n.  161. 

J»83,  336.  IIL    393.    401.    405. 

406.  408.  412.  516.  IV.  87— 89. 

136.  150.  221.  241.    262.    26$. 

326.  472, 
Theodricus  de  Dacia,  Student,  III. 

484. 
Theseus,  IV.  58. 
Thinghaugen  i  Borgund,  IV.  431. 
Thisevælde,  III.  302. 
Thj6d  (Thy),  i  Jylland,    IV.    119 

— 21. 
Thjodolf  fra  Hvin,    II.    185.    m. 

58.  59.  61.  62.  71. 
Thjostolf  (Thjøstel),    L    151.    — 

Baardssøn^    Prest    i    Berg,    m. 

168. 
Thodal,  v.,  Oberstløitnant,  IV.  264. 

265. 
Thode,  Karsten^  X.    485 — 87.  491 

—94. 
Thorn  i  Smaalenene,  II.  355,  m. 
233.  388.  506.  IV.  73.  74.  76. 

499. 
Thomas,  Biskop  i  Strengenes,  IV. 

63.    —   EUefsen,    IV.    522.    — 

Hanssøn,    Lektor,    II.    11 1.    — 

Laugessøn,  II.    11 2. 

Thomaskirken  i  Valders,   IV.  231. 


MAVMEKSOISTEK. 


60& 


Thomsen,  George,    skotsk   Digter, 

n.  159. 
Thomson,   C.    J:»    Konferentsraad, 

I.  445» 

Thor  Olsen,   Proviantskriver,   III, 

183- 
Thora,  II.   195.  *-  Herrødsdatter, 

ra.  76. 

Thorarin  Lovtunge,  *IV.    II 6. 
Thorbjørn  Hornklove,  I.  518.  519. 

II.  184.  III.  71.  —  Olafssen, 
Biskop  i  Throndhjem,  III*  490. 
IV.  495. 

Thord  «Almuldsenc,  III-   2 1 3.  **- 

Kolbenssøn,  IV,    414.    417.    ^^ 

Nilssøn,    III.    516.  — •   Ømulfs* 

søn,  III.  212 — ^15. 
Thore    Beinessøn^    IV*    430.    *— 

Hnnd,    IV«  161.    198.    —    Sel, 

IV.    124.  —  Skegg  af  Husabø, 

IV.  46K 
Thorfin    Kaarssøn ,    X^ndermand , 

I.  499. 
Thorgaut  Benktssøn,  IV,  S3. 
Thorgils,    IV.    199.  ^^  paa    Lad- 

helle,  IV.  89, 
Thorgrim    Østmand^    I.    i69*-7i. 
Thorkel   Gislessøn.,    IV.    414.    •*» 

Hamarskald,  ra«  78.  —  Maane, 

Lovsigemand,  IV.  338*  -^^  Skib»» 

bygger,  ra.  515. 
Thorkelin,  G,   J.,  Konferentscaad, 

I.  410.  434.  438. 
Thorlacius,  B.,  Etatsraad,  I.  413. 

449.  II,  365. 
Thorleif   OUfssøn,   Provst,    senete 

Biskop    i   Bergen»    IV.  66.    83. 

90.  —  (Spake?),  III.  58. 
Thorleik  Fagre,  IV.  119 — 20. 
Thormod  Gunnarssøn,  IV.  81. 
Thormovatn,  IV.  454. 
Thorolf,    IV.    210.  —  Kveldulfs- 


søn,  n.    177.    IV.  282.  —  Mo- 

strarskjæg,  III.  71. 
Thorsen,  P.  G.,  Professor,  I.  444. 
Thorskilde,  III.  213. 
Thorsnæs  paa  Island,    I.    157.  — 

i  Søndhordland,  III.  396. 
Thorsten  Egilssøn,  I.  157.  —Nils- 
søn,   ra.    251.    —    Raude,    II. 

175.  —  paa   Vide,   I.  390 — 96. 

-^  Vikingssøn,  I,  140. 
Thorvard,  IV.  210. 
Thossø  (Thorshaug),  IVv  500. 
Thoten,  I.  227.  385.  II.  15.  299. 

ra.  69.  391^  IV.  410.  481 — 83. 

495—98-  521. 

Thott,:Aage,  III.  105.  — ^  Axel 
Pederssøn»  Rigsraad,  IV.  69.  98. 
r*  Holger,  ra.  loi.  104.  126. 
t^8.  —  Ingeborg,  III.  229.  — 
jTttc,  ra.  105.  126.  — »  K.,  IV. 
S23.  — »  Knut,  ra.  126.  128. 
-A-  Otto,  rV.  506.  —  Tage,  Kam- 
merherre, ra.  101.  S02.  105. 
126.  128.  178. 

Thrane,  David,  Kjøbmand,  I.  268. 
II»  21.  27.  349.  —  Johannes- 
Grosserer»  L  268.  II,  27 — 29. 
«^  Markus,  II.  21. 

Thrond  Ivarssøn,  Foged,  ra.  294. 
-—  Ivarssøn,  Lensherre  paa  Ud* 
«ten  Kloster,   XL  122.  ra.  319. 

344- 
Throndenæs,  III.  347. 

Thronderus   Aslaci»   Student,    UL 

491, 
Throndhjem,  L  33.    37,    50.    141 

—43.  215'  289.  425.  432.  434. 

445.  446.  461.  488.  512.    513. 

IL  9.    12.    13.    16»    III.    115. 

116.  136.  160.  187.    226.    232.. 

244.  254.  268.  281.   287.    296. 

305.  354—57-  ni.   6.    SI.    82. 


«06 


NAVNEREGISTER. 


95.  96.  142.  156.  158.  176.  18»— 
90.  228.  235.  238.  244.  249 — 62. 
266 — 73.   280.     298.     299.     303. 

307—12.    317—44-     347-    349. 

357—60.  399—402.  485.  490. 
513.  518.  JV.  63.  65,  70.  109. 
1 10.  117.  237.  240.  258.  26b. 
286—88.   293.     295.     324.     397. 

443.  487.    491—95-    504.    505- 

—  Amt,    IV.    251.     393.    410. 

—  Domkirke,  I.  14.  19.  21. 
141.  233,  234.  446.  469.  IV. 
402.  —  Len,  I.  38.  III.  217. 
IV.  238.  —  Stift,  I.  38.  141. 
233.  272.  II.  6.  296.  307.  III. 
176.  181.  201.  209.  516.  IV. 
251.  259.  260.    402.    479.  481. 

Throndhjemsfjorden,  III.  407.  410. 

IV.   125.   193.  413.  441. 
Throndstad  paa  Hurum,   III.  151. 

350.  IV.  73. 
Thronvold,  III.   184. 
Thrøndelagen,  II.   135.    245.    III. 

236.  243.  300.  304.    306.    307. 

333.    343.    IV.    69.    219.    270. 

323-  343-  403-  443- 
Thulstrup,  £.,   Statafrue,    I.    448. 

—  M.  A.,  Pirofessor,  I.  214. 
Thura,  Albert,  I.  446. 

Thy  i  Jylland,  IV.   119.    120. 
Thygeson,  N.  £.  de,  Stiftamtmand, 

II.  4.  8.  10.  18.  23.  34. 
Thyrholm,  Jens,  II.  349. 
Tideman,  N.,  Oberst,  II.  347. 
Tidemand,  Ole,  Biskop,  IV.  70. 
Tidøen,  III.  229. 
Tieman,  Karsten,  Søms^d,  I.   142 

—44. 
Tigris,  IV.  47. 

>Tildersonius«,  III.   495.  501. 

Tiller,  III.  399.  IV.  392. 

Tillisch,    Henrik   Vilhelm,     Kam- 


merherre,  Generalveimester,    IV. 

250.  252. 
Timme  Jonssøn,  IV.  80. 
Tin  i  Thelemarken,  III.  393. 
Tind  Halkelssøn,  IV.  413. 
Tippo  Sahib,    I.    295.    303.     308. 

319—38.  369. 
Tirsbæk  i  Jylland,  lU.  315. 

Tities,  IV.  276. 

Tjeld,  Einar,  I.  501—3.  III.  342. 

Tjugum  Skibrede,  III.   396. 

Tjølling  Sogn,  I.   385.    lU.     393. 

Tjømø,  III.  393. 

Toberup,  I.  504. 

Tofte  i  Gudbrandsdalen,  III.  391. 
IV.  219.  232.  234.    236.  238. 

Tolder,  Nils,  I.  34. 

Tonsberg,  Familien,  IV.  510.  — 
W.  de,  til  Ulveland,  Konferents- 
raad,  Stiftamtmand,  IV.   510. 

Tonstad,  III.  395. 

Topaserne  i  Ostindien,  1,  339. 

Torbanus,  Student,  III.    490. 

Tordenskjold,  Peter,  II.  339.  341. 

342. 
Tordenstjeme,    Familien,     I.     34. 

508.  —  Kjeld  Lauritssøn,  til 
Stenshome,  I.  34.  —  Kristofer 
Svendssøn,  til  Stenshome,  I.  34. 
—  Nils  Oudenssøn,  I.  509.  — 
Nils  Svendssøn,  I.  508»  —  Ou- 
den  Nilssøn,   Kammerjunker,  I. 

509.  510. 

Torfæus,  Thormod,   II.   266.  267. 

IV.   128. 
Torgau,  II.  87. 
Torget,  II.   168. 
Torskefj orden,  III.  230. 
Torv-Einar ,   Jarl    paa  .  Orknøeme, 

I.   197.   198. 
Torven,  IV r.  392. 
Totak  i  Thelemarken,   IV.  221. 


NAVNEREGISTER. 


607 


Tralow,  Sanmel,  Tolder,  IV.  521. 

Trampe,  F.  C,  Greve,  II.  9. 

Tranbjerg,  III.    103. 

Trankebar  i  Ostindien,  I.  283. 
284.  288—378.  382.   383. 

Travankor.  i  Ostindien,  I.  319. 
321. 

Trave,  I.  486.  495.  III.  451.45  6. 

Travemttnde,  III.   451. 

Traventhal,  II.  301 « 

Tre  Roser,  Familien,  III.  230. 
232.  247.  277.  313.  495.  — 
Alf  Knutsson,  III.  230.  —  Erik 
Knutssøn,  III.  247.  495.  — 
Karine  Alfsdatter  til  Grefsheim, 
III.  247.  276.    313.    332.    345. 

—  Karl  Knutssøn,  III.  246. 
247.  495.  —  Knut  Alfssøn,  I. 
500.  501.  III.    225.    232.    236. 

245—47-  276.  313-  345-  361. 
496,  —  Odd  Alfssøn,   IV.  469. 

—  Thure  Jønsson,  svensk  Rigs- 
hovmester,  III.  247.    276.    277. 

313- 
»Trefoldighed«,  Orlogsskib,  I.  39. 

III.  511.  512. 

Trefoldighedskirken   i     Kristiania , 

I.  40-  • 

Trellund,   Hans,    Professor,  senere 

Biskop,  III.  82. 

Trengereide,  IV.  264. 

Treschow,  Familien,  III.  82.  — 
Gerhard,  Admiral itetsraad ,  Ul. 
82.  —  Gerhard,  Prest  i  Birke- 
rød,  III.  82 — 84.  —  Herman, 
Generaltoldforvalter,  III.  82.  — 
Johan,  Mag.,  III.  82.  —  Mag., 
III.  81.  —  Mikael,  I.  429.  — 
Nils,  Statsraad,  I.  214.  268.  446. 
448.  II.  8.  19.  24.  25.  33. 
38.  238—40.  354.  362.  IV.  395. 
515.  —  Sekretær,  IV.  520. 


Triklachery    i    Ostindien,    I.    300. 

.  305- 
Trikulur  i  Ostindien,   I.  300. 

Trinitatis  Kirke  og  Sogn  i  Kjøben- 

havn,  II.  321.  329.  III.  83.  84. 
Trinkomale  paa  Ceylon,    I.  325. 
Trogus,  I.   403. 
Troldsæter,  IV.   454. 
Trolle,  Birger,  II.  134.  —  Gustav, 

Erkebiskop    i    Upsala,  III.  304. 

489.  —  Herluf,    II.    134.    156. 

—    Korfitz,    II.    320.    —    Nils» 
.     Statholder,  IV.    288. 
Trollegrav,  III.  212 — 14. 
Tromp,    Kornelius,    Admiial,    III. 

108. 
Tromsø  Len,  III.   352.   354.  402. 
»Troskabs-Bøgen«,  II.    320. 

Trosvig,  IV.  520. 

•Truld  Klatt»,  III.  213. 

Truls    Nilssøn,    I.    50.  —  Peders- 

søn,  III.  .515. 
Trums,  IV.   137. 
Tryggevælde,  II.   132.   153. 
Trykstad,  III.  389. 
Trysil,  III.   198.    210.    214.    218. 

220.  —  Elv,  III.  215. 
Træen,  IV.  264. 
Tuf  i  Gran,  III.  391. 
Tulisbo  i  Skaane,  III.   104. 
Tullus,  III.  3. 
Tuna    i   Dalarne,    III.    253.    255. 

266. 
Tune  i  Smaalenene,  II.    168..   III. 

388.  401.  IV.  479.  481. 
Turin,  III.  473. 
Turkestan,  III.   434. 
Tusteren,    IV.  440. 
Tuterøens  Cistercienserkloster,  III. 

302.   311.  312.  318.   340.    342. 

351.  359. 
Tved,  III.  394. 


Hist.  Tidsskr.  IV. 


39 


608 


NAVNEREGISTER. 


Tvedten,  O.  K.,  Lensmandi  I.  262. 
Tveten  i  Thelemarkcn,  IV.    136. 
Tyboc,  Jacob  v.,   II.   287—88. 
Tybring,  Mads,  Foged,    m.    189. 
191.  —  Søren,  Prest  i  Drammes, 

n.  352.  364- 

Tydalen,  III.  55. 

Tyge  Thommesen,  Raadmand,  IV. 

Tyrifjorden,  HI.  69. 

Tyset  i  Surendalen,  III.  189. 

Tysk,  Hans,  IV.  522. 

Tysk  Ridderorden,  II.  52. 

Tyskland,    I.    28.    180—82.    184. 

277.  .426.    428.    431.    447.    II. 

60.  82.  87.  89.   93.    102.    104. 

114.   115.  137.    150.    152.    208. 

306.  325.  326.   331.    333.  338. 

339.    III.    66.    205;   253.    264. 

267—69.  275.    380.    418.    419. 

421.  422.  428.  429.   435.    443. 

464.  465-  470.    472.    473-  482. 

505.  IV.  68.  75.  94.  103.  III. 

193.  206.  212.  231. 
T&xan  i  Ångermanland,  III.  4. 
Tøien,  I.  447.  501. 
Tømmermand,  Frederik,   Borger  i 

Kristiania,  IV.  239. 
Tønder,  Frederik,  Foged,  IV.  523. 

—    Kristian    Ulrik,     Amtmand^ 

IV.    506.    —   Laurits,    Foged, 

IV.  521. 
Tønnes  Andersen,  IV.  522. 
Tønningen,  III.  106. 
Tønsberg,  I.  7-   9-  37-    5»-    4^9 

501.    II.    352.    III.    231.    302 

309-  346.  354.  359-  387.  392 
393.  401.  403.  490.  IV.  70 
78.  83.  232.  246.  253.  257 
324.  415.  475.  476.  500.  511 
512.  521.  — Len,  IIL  302.  354 

355-  392.  393-  401.  405*  4" 
412.  414.  IV.  76.  465. 


Tønsbe^hns,  I.  500.  501.  IV.  71. 

78.  500- 
Tønset,  ni.    390.   510.    IV.  ^241. 

Tøming  i  Slesvig,  HI.   275. 

Tørres  Kristensen,  IV.  523. 

Tørrisdal,  HI.  393.  IV.   86. 

Udo    Bnrglanensis,    Student,     III. 

488. 
Udsten  Kloster  ved  Stavanger,  II. 

*I22.  ni.  301.   395. 
Uetersen  Jomfrukloster,    III.     145. 

152. 
Ugemp  i  Skaane,  III.  105. 
Ugerup   (Urup),    Axel,    IV.    500. 

—  Birthe   (Beate),     IV.     500. 

—  Erik    Erikssøn,      Rigsraad, 

III.  244.  245.  258 — 62.  274. 
301.  309—12.  317.  320.  332. 
334.  340.  346.  348.  354.  355- 
359.  362.   —  Henrik   Erikssøn, 

in.  355. 

Ukvitne,  IV.  264. 

Ulen  (Ouli),   III.    302.   354.  359. 

392-  393- 
Ulfeldt,  Jakob,    I.  33.  —  Korfitz, 

Rigshovmester,  I.    26.    41.   IIL 

283.  —  Otto  Anderssøn,  II.  120. 

121.  124.  126.  III.   472. 

Ulfstand,    Holger,    HI.    282.    — 

Truid,  III.  282.  309.  311.  315. 

317.  343—4^.    351-    352.    355- 
356.  IV.  495. 

uifeten,  m.  397.  ry.  417.  418. 

421.  422.  427. 
Ulfstensvik,  IV.  421. 
Ulléland,  III.  392. 
Ullensaker,  I.  509.  III.  390.  510. 

IV.  88.  521. 

Ullensvang,  I.  1 61.  166.  III.  396. 
Ullcm,  III.  177. 
UUerød,  IV.  92. 
Ulm,  m.  381. 


NAVNBREGISSTER. 


669 


Ulrik,  Hertug  af  Meklenburg,  U. 
164. 

Ulrika  Eleonora,  Dronning  af  Sve- 
rige, m.  103.  136.  140. 

Ulster,  IV.   4S4. 

Ulsund,  IV.  508. 

Ulv,  Bonde,  IV.   415.   417.    421. 

Ulvaadalen,  IV.  454. 

Ulvaaen,  IV.  454. 

Ulvedalsvandet,  IV.  454. 

Ulveland,  IV.  510. 

Ulven,  Gaard  paa  Hedemarken,  III. 

390- 
Ulvik  Skibrede,  Ul.  396. 

Ulvsundet,  IV.  438. 

Ummereise,  Erik  Johanssøn,  IV. 
95.  —  Fikke,  IV.  95.  —  Jo- 
han, IV.  95.  —  Jon  Erikssøn, 
IV.  94.  95.  98. 

Undal,  Anders,  Amtmand,  IV.  522. 

—  Anders,  Kommerceraad,  IV. 
522. 

Undalen,  I.  481. 

Undersaker  i  Jemteland,  lU.  44^ 

Ungarn,    I.     416.    II.     137.    III. 

465. 
Unsæt,  Oluf,  HI.   218. 
Upbyrge  i  Sogn,  IV.  136. 
Upland,  III.   353. 
Upsala,  II.  311.  III.  6.   127.  250. 

263.  264.  420.  489.  IV.  69.  83. 
Uranienborg  paa  Hveen,  II.  329. 
Uresvasbotn    i   Hallingdalen,    FV. 

264.  265. 

Urne,  Frederik,  Lensherre,  I.  33. 
52.  —  Johan,  Befalingsmand, 
i    Kjøbenhavn,    III.    301.    304. 

—  Kristofer,  II.  89.  —  Kristo- 
fer,  til  Aasmark,  Stalholder  i 
Norge,  III.  389.  —  Lage,  Bi- 
skop i  Roskilde,  III.    294.  295. 

Ursin,  Anneken,  I.  512.  —  Bj^m, 


Sorenskriver,  L  $13.  *~  Martha, 

L  511. 
Urskong,  III.   389. 
Ustad,  m.  183. 
Utrecht,    II.    58.    67.     III.     298. 

299. 
Uttenkof,  Kantsler,  III.  470. 
Utvær  Skibredfi,  HI.  396. 
Uv  i  Rennebo,  I.   161.  165.  166. 
Uxel  (Ochsel),  Konrad,  II.  93.95. 

100. 

Vaage  i  Gudbrandsdalen,  III.  391. 
IV.  219.  226.  235.  241.  263. 
443.  444.  483.  —  i  Romsdalen, 
m.     398.    --r    i   Søndhordland, 

ni.  395. 

Vaagen    i   Nordland,    I,    511.    — 

(Livaag)  paa  Søndmøre,  IV.  419. 

420. 
Vaagsholmen,  IV*   422 — 24. 
Vaagsøen,  IV.  438. 
Vaal,  Klaus  de.  Herold,  II.  1.11. 
Vaale    i    Jarlsberg,    IV.    524.    — 

Skibrede,  III.  392. 
Vaaler  i  Smaalenene,  III.  388. 
Vaarbakken,  III.  193. 
Vaarstien,  IV.  241.  262. 
Vaatdalsfjeldet,  III.  213 — 15. 
Vad  Skibrede,  III.  395. 
Vadstena,  II.  96.  IV.  63.  71.  98. 

—  Kloster,  IV.  92.  93. 
Vågarøst    i    Gudbrandsdalen,    IV. 

219. 
Wagenfeld,  Friederich,  I.  141.  142. 
Vagn  Aakessøn,  IV.  415.416.423. 

424. 
Valbjerg,  I.  38. 
Valbø,  Elling,  I.  262. 
Walcheren  i  Holland,  III.  74. 
Valdalen,  IV.  443.  444.  446.  449. 

453.  454. 


610 


NAVKEltEGISTER. 


Valdemar  I.,  Konge  af  Danmark,  IV. 
485.  —  n.  Seier,  Konge  af  Dan- 
mark, II.  85;  —  IV.  Atterdag, 
Konge  af  Danmark,  II.  313. 

Valden,  III.  472. 

Waldenfels,  Martin,  II.  85.  86. 

Valders,  I.  37.  161.  162.  472.  474. 
507.  in.  391.  401.  405.  411. 
412.  W.  165.  220—22.  226. 
229—31.  233.  238.  258.  263. 
483.  496. 

Valen  i  Fjælber,  II.   143- 

Wales,  rV.  23.  269. 

Walkendorf,  Erik,  III.  353.  — 
Erik,  Erkebiskop,  III.  225.238. 
241.  365.  485.  IV.  491.  — Hans, 
III.  126,  —  Knut,  Dekan,  III. 
485.  —  Kristofer,  til  Ellinge, 
III.  99.  —  Kristofer,  til  Glorup, 

IV.  320.  471-472. 

Valle  i  Aker,  I.  159.  —  Skibrede, 
in.  397.  IV.  418.  —  i  Sæters- 
dalen,    I.    161.    165.    168.   172. 

in.  394-  395. 

Wallenius,    Erik,     Prest    i    Sæma, 

III.  213. 
Wallmark,  P.  A.,  Bibliothekar,  n. 

357.  362. 
Vallø,   Gaard   i   Søndhordlietnd,  II. 

143.  —  Saltverk,  I.  282. 
Valstad,  III.  188. 
Valsø,  IV.  323. 

Walter,  Kristian  Gyldenløves  Hov- 
mester, III.   167 — 69. 
Walther,  I.  403. 
Wandal,    Hans,    Dr.,    Biskop,  III. 

105.  —  Iver,    Mag.,    Professor, 

III.   105. 
Vanelven  (Vanevle)  Skibrede,   III. 

397.  IV.  418. 
Vang    paa   Hedemarken,    I.    389. 

III.  390.  IV.  525.  —  i  Valders, 

I.  37.  III.  391. 


Vangsmjøsen,  IV.  220. 

Vangsnæs,  I.   168. 

Vangsvandet,  IV.  264. 

Vanlande,  ni.  61.  IV.   175.    186. 

Vansø,  ni.   158.  394. 

Varaaen,  m.  220. 

-Varberg    i    Halland,    I.    494.    m. 

175-    315-317.   456-  460.  516. 

IV.  98.  500. 
Vardal,  III.  391.  IV.  494—96. 
Wardis,     Johannes,    Student,     IH. 

486. 
Vardø,  ni.  505.  Si4« 
Vardøhus,  m.  236.  243.  305.  334. 
•     IV.  326.  —  Len,  m.  245.  IV. 

387.  402. 
Varel  i  Oldenburg,  III.  520. 
Vargstrønunen,  III.  221. 
Wamsted,  II.  314. 
•Vartdals(jorden,  IV.  417* 
Vartdalstrand,  IV.  420. 
Varteig,  m.  388. 
Vartov,  I.  439. 
Vasa,  III.  130. 
Vasa,  Johan,  lH.  496.  —  Kristiem 

Nilssøn,  Drotsete,  IV.  66.  69. 
Vasco  di  Grama,  I,  289. 
Vatikanet,  I.  436.  II.  268.  309. 
-  Vatne,  n.  141.    170.  —  Skibipede, 

in.  397.  rv.  418. 

Vatnsdal,  IV.  445. 

W^att,  James,  I,  278. 

Wattu-Draget,  HI.  4. 

Weber,  Jens  Jakob,  Registrator,  I. 
408. 

Vedel,  Anders  Sørensen,  I.  503. 
IV.  472. 

Wedel-Jarlsberg,  A.  F.,  Greve, 
dansk-norsk  Gesandt  i  London, 
I.  351—55. — F.  C,  Baron,  H. 
347.  —  Gustav,  Feltmarskalk, 
III.  177.  —  Herman,  Greve, 
Statholder,    I.    217.    222.   224. 


NAVNEREGISTER. 


en 


232.  237 — 40. 245. 264. 268 — 
70.  280.  283.  II.  32. 40 — 42. 

345—49-    358.    360.    ni.    522. 

IV.  406.    407.  —  Karen,    Grev- 

inde,  II.  347. 
Vedum  i  Gudbrandsdalen,  IV.  234. 
Veer  i  Zeeland,  II.   119. 
Vegaardsheien,  III.  394. 
Vegasteinn,  I.   183. 
Wegener,    C.   F.,    Konferentsraad, 

I.  436. — F.  J.,  General,  II.  3. 
Wegner,    Henrik,    Skuespiller,    II. 

292.  —  Thomas,   Biskop   i  Stav- 
anger, I.  36.  38. 
Vegsundet,  IV.  427.  429.  430.  446. 
Vegusdal,  III.  394. 
Veibjerg  i  Jylland,  TV.  114. 
Weidemann,    L.,    Sorenskriver,    I. 

227.  229.  235.   236.    249.    263. 

268.  II.  347.  rV.  407. 
Weielbye,    Peder,    Kontrollør,   IV. 

524. 
Veile,  in.  315. 

Veile,    Elsebet   Andersdatter,    in. 

116. 
Veilen  i  Limfjorden,  TV.   132. 
Weimar,    1.   430.-  447.  II.  84.  95. 

102.   104.  105. 
Weinwich,  Gjert,  Skipper,  II.  269. 

—  Henrik,  Gjæstgiver,    II.  269. 

—  Kristen   Nilsen,    Provst,    H. 
^268.  269.  —  N.  H.,   Etatsraad, 

I.  439.  —  Nils  Kristenssøn,  Ka- 
pellan, n.  269.  —  Otto,  Borger 
i  Bergen,  II.  269. 

Welhaven,  Johan  Sebastian,  Profes- 
sor, I.  424.  433—35-  437-  440. 

II.  243. 

Wellcsley,  Momington,  Marquisaf, 

I-  335—37-  346.  350-  384. 
Wellington,  Arthur  Wellesley,  Her- 
tug af,  I.  384. 


Velschow,     H.    M. ,    Professor,    I. 

432. 
Veltheim,    Busso  v.,    m.  464.  — 

Kristofer  v.,  III.  460.  464. 
Wemdal,  III.  2. 
Veme,  III.  388:  461.  IV.  78. 
Vendel,  IV.  121. 
Wendelbo,  Kristen,  Borgermester  i 

Kristianssand,  IV.  522. 
Vendelskage,  IV.   121. 
Vendesløv,  III.  394. 
Vendland,  III.  73. 
Vendsyssel,   I.  486.  III.  282.  477. 

IV.   118. 
Wendt,    J.'   C.   W.,    Professor,    I. 

437. 
Venem,  HI.  520. 

Venersborg,    I.    508.    II.    32.   IH. 

520.  rv.  514. 

Venetieji,  H.  307. 

Venjan  i  Dalarne,  HI.  196. 

Wenke,    Arnold,     Amtmand,    ni. 

520. 
Venneskaal  i  Aas,  III.  352. 
Venstermand,  Familien,  I.  34.  35. 

—  Sofie,  I.  35. 

Went,    Klaus,    I.    486.    487.  492. 

493- 

Werenskjold,    Nils,    Assistentsraad, 

IV-  520. 
Veret,  III.   188. 
Wergeland,    Henrik,    I.   419.  456. 

—  Nikolai,  Provst,  I.  212.  215 
— 25.  236.  241.  251.  261.  II. 
39—45.  284.  351.  355.  357. 
III.  243.  IV.  393.  396—98. 

Werlauff,  Erik  Kristian,  Konferents- 
raad, I.  406—56.  n.   242.  355. 

Vermaaen,  IV.  454. 

Werner,  Henrik,  Vinhandler,  HI. 
105. 

Versailles,  I.  282. 


612 


NAVNKXXGISTB&.. 


Weser,  I.  142.  II.  lao. 

Wessel,  Gotschalcus,  Student,  III. 
488.  — Johan  Herman,  IV.  407. 

—  Peter,  se  Tordenskjold. 
Wessiro  (?),  II.  135. 
Westarfolda,  se  Vestfold. 
Vestatemplet  i  Rom,  IV.  59. 
Vestby,  m.  389. 
Vesteinn,  I.  183. 

Westen,  Thomas  v.,  IV.  153. 
Vesteraalen,  I.  513.  515. 
Vesteraas   Kapitel,    III.  248.  257. 

—  Slot,  III.  498. 
Vesterbotten,  III.  5.  55.  56. 
Vestergøtland,    I.    170.    III.    257. 

355-  IV.  79.  96. 
Vesterhavet,  se  Nordsøen. 
Vestervig  i  Jylland,  IV.  114.  115. 

—  Kloster,  III.  348. 
Vestfjorden  i  Nordland,  IV.  122. 
Vestfold,  I.  385.   in.  58.  64.  65. 

68—70.  73.  75.  79.  IV.  77.  83. 

102.  118.  210.  415.  466.  478 — 

81.  483. 
Vestfossen,  IV.  497. 
Vestfrisland,  II.   131. 
Vestgaard,  III.  510*  515. 
Vestindien,  I.  514.   III.   151.  409. 
Vestmanland,  III.  199. 
Vestnæs  i  Romsdalen,  III.  398. 
Westphalen,     II.     312.    III.    478. 

482. 
Westphalen,     Konferentsraad,    IV. 

488. 
Vettem,  II.  331. 

Wetzel,  Proviantforvalter,  IV.  522. 
Weuhlen,  Anders  v.  d.,  II.  93. 
Weyer,    Herkules,    Borgermester   i 

Skien,  IV.  522, 
Weynck,    Johannes,    Student,    III. 

485. 
Vexjø,  m.  5^5. 
Vibe,  Ditlev,    Generalkrigskommis- 


sær,  I.  124.  —  Ditlev,   Stathol- 
der  i  Norge,  lU.  510.  — Johan, 
Generalmajor,  HI.  189—93. 
Viborg,  n.  257.  311.  in.  82.  477. 

487.  521.  rv.  83.  90.  99.  114. 
127. 

Viborg,  Niels,  Foged,  HI.  311. 
» Victoria*,  Orlogsskib,  I.  39. 
Vide,  I.  390.  392.  395. 
Widerøe,  Amanuensis,  I.  437. 
Vidkunn  Erlingssøn,  IV.  467. 
Widmark,  Ul.  4. 
Wieck,  P.,  Student,  I.^  441. 
Wiel,  Mads  Jensen,  IV.  521. 
Wielandt,    Jokum,    Justitssekretær, 

II.  321.  ? 

Wien,  II.  324. 

Wienerkongressen,  I.  422.  426. 
Wiffert,  Axel  Thomesen,  II.  67. 
Vigedal  Skibrede,  m.  395. 
Vigelskaftet,  HI.  218. 
Vigfusson,  Gudbrand,  HI.  381. 
Wiggers,  Etatsraad,  IV.  520. 
Viglan,  III.  221.  222. 
Vigmostad,  I.  458.  HI.  395. 
Vik  paa  Nordmøre,  III.  398.   —  i 

Sogn,  n.  250.  254.  m.  390. 

IV.    136.   —   i   SøndQord,    IV. 

136. 
Vikar,  Konge,  IV.  197. 
Viken,  II.  194.  III.  73.  261.  282. 

IV.  77.  83.  85.    118.  131.  134. 

343.    353-    469.    478—82.  484. 

—  i  Herjedalen,  m.  57. 
Viklem  paa  Ørlandet,  III.  357. 
Viksfjorden,  I.  385. 
Viktor,  Sekretær,  HI.  516. 
•Viktor*  Skib,  Ul.  505—7. 
Vikør   i    Hardanger,    I.  161.  165. 

II.  170. 
Wilandia,  IV.  201. 
Wilchen,  Kristofer,  Kjøkkenskriver, 

in.  115. 


NAVNEREGISTER. 


613 


Wildhagen,  Kaspar,  Prest  paa 
Kongsberg,  III.  82 — 84. 

Vilhelm  Gottherus,  HI.  517.  — 
Hertug  af  Bayern,  II.  79.  -^ 
Hertug  af  Bnmsvig,  HI.  468. 
470.  —  Knudsen,  Sorenskriver, 
III.  178.  —  Markgreve  af  Bran- 
denburg,  III.  461.  —  I.  af  Ora- 
nien,II.  67.  73.  94.— HI.,  Konge 
af  England,  III.  147.  150.  -- 
Prins  af  Danmark,  III.  165. 

Vilhelmine  Emesta,  Kurfyrstinde  af 
Pfalz,  III.  160.  —  Hertuginde 
af  Glticksburg,  II.  238. 

Wilken,  Sekretær,  Ul,  173.  187. 

Villads  Nilssøn,  Læge  i  Bergen, 
n.  III. 

Wille,  H.  J.,  Stiftsprovst,    I.  435. 

—  Madame,  III.  186. 
Villestrup,  II.   133. 
Wilson,  Thomas,  II.   161. 
Wilster,    Daniel  Jakob,    Schoutby- 

nacht,  II.  340.  —  Johan  Jakob, 

Apotheker,  IV.    520. 
Wimpfen,  C.  v.,  I.  428,  430. 
Wind,  Holger,  Skatmester,  III.  115. 

—  Jørgen,  III.  115.  — Nils,  II. 

III.  —  Nils  Olsen,  Sorenskriver, 
m.  183. 

Vindhellen,  IV.  241. 
Wmding,  Paul,  IL  268.  319. 
Winge,  Sekretær,  II.  346. 
Vinger,    HI.     390.    IV.     509.    — 

Skanse,  III.  519. 
Vingulmark,  III.  69.  IV.  478— 82. 
Vinje    i    Thelemarken,    III.    393. 

IV.  221.  242. 
Vinland,  IV.  201. 
Vinstradalen  i  Gudbrandsdalen,  IV. 

219. 
Winstrup,    Peder,    Dr.,    Biskop    i 

Lund,  III.   100.   145. 
Virgil,  IV.  31. 


Wirsberg,  Johan  v.,  Biskop  i  Wttrtz- 

burg,  II.  94. 
Virshoug,  I.  389. 
Visborg,  IV.  92.  96. 
Visborg,    Ejlerik  Jenssøn,    Major, 

IV.  286—88. 
Visbur,  III.  61. 
Wismar,    I.  486.  II.  53.  III.   104. 

459.  IV.  71. 
»Visunden«,  Skib,  IV.  445. 
Vitaliebrødrene,  II.  120.  IV.  72. 
Witfe,  Anders,  I.  50. 
With,  Familien,   II.  160. — J.  A., 

Stiftamtmand,  II.  313. 
Vitslav,    Fyrste   af  Rygen-,    I.  14. 

IV.  468. 
Witt,  Jean,  Page,  III.  115. 
Wittenberg,  II.  339.  III.  491.  TV. 

160. 
Wiwelt  (Wiewild),   Justitsraad,  II. 

358. 
Vogeseme,  II.  89. 
Vognø  i  Halland,  IV.  500. 
Vogt,   Jørgen   Herman,    Statsraad, 

I.    268.    II.    349.    351.  355.  — 

Poul  Petersen,  IV.  520. 
Wolbeck,  III.  479. 
Vold  i  Romsdalen,  III.  398. 
Volden  paa  Søndmøre,  III.  397.  XV. 

417.  418.  427.  486. 
Voleseter    i    Gudbrandsdalen,    IV. 

102. 
Wolf,    G.,    Bankier  i  London,   I. 

343. 
Wolf   &   Dorville,    Bankierhus,    I. 

348. 
Wolff,  Kristian,  Professor,  Ul.  93. 

94. 

Wolffen,  Etetsraad,  II.  316. 

Wolffenbtlttel,  I.  496.  II.  336.  III. 

519- 
»Volgerede«,  IV.  105.  107. 

VoUebæk,  II,  30. 


614 


NAVNSUtGISTSR. 


Volmar  Jessen,    Kopisti    III.   115. 

132-  133- 
Vonsjøgusten,  III.  222. 

Vordingborg,  II.  30.  313.  IV.  62, 
63.  91. 

Worm,  C,  Biskop,  II.  309.  310. 
315.  —  O.,  Professor,  II.  292. 
329.  — W.,  Konferentsraad,  Pro- 
fessor, I.  421.  II.,  292.  305.  308. 

Vormen,  Vormsund,  IV.  393.  508. 

Worms,  II.  99. 

Worsaae,   J.   J.  A.,    Etatsraad,*  I. 

443-  444- 
Voss,  I.  160.   172.  182.  II.  268 — 

71.  III.  396.  406.  413.  IV.  220. 

221.  225.  226.  479.  480. 

Voss,  Isaak,  hollandsk  Filolog,  II. 

325-    330-    332.    333-    —    M- 
Gerh.,  II.  333.  —  Kristian  Eber- 

hard,  Justitsraad,  II.  48. 
Vosseelven,  IV.  225. 
Vossevangen,  I.   175.  IV.  225.  264. 
Wott,  David,  II.  166. 
Wotton,  Nikolas,  II.   129. 
Vraalstad  i  Tørrisdal,  IV.  86. 
Vuku  Kirke,  IV.  457.  459. 
Wulfsberg,    Gregers,    Amtmand,  I. 

216.  222.  243.  259.  IV.  397.  — 

Nils,    Arkivar,    I.    437.'  II.  33. 

351.  —  Tue  Andersen,  IV.  521. 
Wullenweber,  Jørgen,  Borgermester 

i  Lybek,  III.  331. 
Vurusjø,  III.  218. 
Wygelstade,  III.  516^ 
Wylichs  i  Utrecht,  II.  67. 
Wtlrfel,    Klaus,     Proviantforvalter, 

IV.  520. 
Wttrtemberg,  I.  288. 
Wtlrtzburg,    II.    81.    86.    89.    94. 

99.   ICI.  268. 
Wyt,  Kristian,  Dekan,  IH.  488. 
Værdalen,    I.  441.  461.  469.  472. 


III.  400.    IV.    413.    456.    457. 
459—61. 

Værdølafylke,  IV.  478.  479. 
Værmeland,  I.  273.  HI.  69.  213— 

15.  256.  257.  519.  520. 
Væme   Kloster,    I.   208.  ni.  388. 

401. 
Wassbo,  I.  165. 
Vaetnæs,  I.  483. 
Vølsungeme,  III.  72. 

Yarmottth,  I.  284. 

Ynglingeætten,    III.    $8 — 79.    IV. 

483. 
Yngve,  m.  58—61. 

Ystad,  II.  116.  III.  104.   108. 

Ytterøen,    III.  400.  516.  IV.  442. 

479.  494. 

Yuarius,  Julius,   Student.  III.  487. 

Zedelhyber,  Daniel,  Page,  III.  115. 
Zeeland,  II.  58.  119-  131. 
2^sen,  Filip  v.,  III.  iio. 
Zetlitz,  Jens,  Prest,  I.  438. 
Zirkzena,  Familien,  II.  120. 
Zitwite,  Tønne  (Thomas),  IV.  500. 
Zobel,    Melchior,    Biskop  i  Wtirtz- 

burg,  II.  81—83.  86.  87. 
ZwoUe,  II.  67.  m.  150.  . 

< 

Ægypten,  I.  332. 

Ælncb,  engelsk  Klerk,  IV.   114. 

Æsop,  II.  312.  313. 

Ætna,  IV.  216. 

Ødemark  i  Smaalenene,  Ul.  388. 
Øfskind  (Au-skjænøyar)  i  Værdalen, 

IV.  458. 

Øgmund   Finnssøn,    Drotsete,    IV. 

96.  —  (Gudmund)    Hvide,    IV. 

415. 
Øhlenschlæger,    Adam  Gottiob,    I. 

419. 


NAVNEREGISTER. 


615 


Øie   i  Valders,  IV.  231. 

Øier     i    Gudbrandsdalen,     I.    390. 

391.    506.    III.    177.    391.    IV. 

234.  238. 
Øiestad  i  Nedenæs,  III.  394. 
Økern  ved  Krislvinia,  II.  21.  348. 
Ønund  Trefod,  II.   173. 
Øraker,  I.  379—83. 
Ørbyhus,  III.  498.  499. 
Ørested,    svensk  Ambassadør,    III. 

140. 
Ør  esten   i   Vestergøtland,  IV.  79. 
Øresund,    II.  .127.    128.  298.  III. 

5.    451.    453.    454.     456.    457. 

468.  478.  IV.  98.   118.   121, 
Ørkedalen,    I.   461.  472.  473.  III. 

97.    171.    172.   176.   181.   184 — 

87.    190.    191.    365.    399.   402. 

407.  410.    413.    IV.    238.    392. 

460. 
Ørkedalsøren,    III.   183.   184.   189. 

191.  IV.  258. 
Ørkla  Elv,  III.   179.  IV.  219. 
Ørlandet,    II.    116.  III.  227.  250. 

309.  344.  357—59.   398.  IV. 

493-* 
Ørsted,  A.  S.,  Geheimestatsminister, 

I.  430.   433-    n.    355.    356.  — 
H.  C,  Professor,  II.  365. 

Ørsten  Skibrede,  III.  397.  IV.  418. 

Ørstenfj orden,  IV.  422. 

Øsel,  II.  75. 

Øslebø,  I.  458.  III.  394. 


Østby  i  Ullei-ød,  IV.  92.  324. 
Østen  Baardssøn,  Prest  i  Rakkestad, 

IV.  498. 
Østensø  Skibrede,  III.  396. 
Østerbotten,  III.  5.  54. 
Østerdalen ,  1 .   177.  46 1 .  467 .  469 . 

472.  II.   16.  III.  3.  6.    51.    55. 

195.  208.  212.    214.    222.    256. 

257-    265.    390.  405.  510.   513. 

IV.  219.  287.  483.  504.  521. 
Østergøtland,  III.   517. 
Østerrige,  I.  416.  II.  2.  3.  7.   15. 
Østerrisør,  IV.  235.   522. 
Østersund,  III.   i.  3.  32. 
Østersøen,    I.    273.    427.   495.  II. 

109.    121.    133.   135.  330.  339. 

III.  55.  443.  448—50.  456.  IV. 

75.   119.  488.  490. 
Østraat,    I.  505.  II.   116.  III.  227 

—29.  239.  243.  250.  257.  258. 

260.    293.    300.    301.    309 — II. 

320.   321.   324.    327.   344.  345. 

549.   355—57.    364.    372.    399. 
409. 

Østrup,  III.  341. 

Øsø  ved  Helsingborg,  III.  99. 

Øvraa,  IV.  419.  422.  429. 

Øvraaflueme,  se  Hjøringeme. 

Øvrebø,  III.  394. 

Øxnebjerg,    III.    317.     331.    464. 

565. 
Øyeren,  IV.   132.  508. 

Øzzur  Tote,  IV.   161.   198. 


0 


nit*' 


i 


i 


•  1 


) 


i{ 


i  Aj