Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift"

See other formats 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 
som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet. 

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 
er vanskelig å finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 

Vi ber deg også om følgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål. 

• Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google- "vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne 
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 



hele teksten i denne boken på http://books.google.com/ 



■*ml 



M 



m^^ 



m^ 




?SCX3^' 0.0 





/ 



v^ 



HISTORISK TIDSSKRIFT 



UDGIVBT 



AF 



DEN NOESKE HISTORISKE FOEENING 



ANDEN RÆKKE 



FEMTE BIND 



KRISTIANIA 

TRYKT HO« C. ('. WERNER 4 CO. 

1886 



r ^ e-^^-s>v X ^ , \ 



Harvard Cbllege Libf&ry 

. Von Maurer CoUccUbii 

Gift of A. C. CooUdg* 

Jan. 13, 1904. 



-\^ 



INDHOLD. 

Side 
Foi-viklinger paa Oplandene i Midten af 17. Aarhundrede (forts.) 

Af 0. A. Øverland 1. 

Om normanniske Stedsnavne. 

Af Johan Vibe 51. 

Om Norges Udførsel af Trælast i ældre Tider. I. 

Ved Toldinspektør L. J. Vogt 81. 

De nulevende Adelsslægter i Norge. 

Ved H. J. Huitfeldt-Kaas • 145. 

Om Mag. Gert Henrikssøn Miltzow, Sognepræst til Voss. 

Af Dr. Ludvig Daae 161. 

Smaating fra Sverressaga. 

Af Gustav Storm 187. 

Nogle Bemærkninger om Historieskriveren Albert Krantz. 

Af Dr. Ludvig Daae 225. 

Om Norges Udførsel af Trælast i ældre Tider. IT. 

Ved Toldinspektør L, J. Vogt 273. 

Søfareren Johannes Scolvus og hans Reise til Labrador eller 
Grønland. 

Af Gustav Storm 385. 

Olaus Magnus und seine Karte des Nordens. 

Von 0. Brenner '. 401. 

Smaastykker: 

1. Skibsvæsen. (N. Nicolayseu) 121. 

2. Om Aarstad og Lungegaarden ved Bergen. (N. Nicolay sen) 128. 

3. Haakon Jonssøns og Hafthoressønnemes Slægtskab med den 
norske Kongeæt. (Gustav Storm) . 134. 

4. Hollandske Ordsprog om Norge og Nordmænd. (Dr. L. Daae) 140 

5. Tillæg til Afhandlingen om Audun Hestakorn. (Gustav 
Storm) 143. 



Side 

6. Nogle utrykte Optegnelser af P. F. Suhm. (Dr. L. Daae) 262. 

7. Breve Chronicon Ringsagerense. (Dr. L. Daae) 263. 

8. Fra Bergens Skole. (D. I hrap) . : 269. 

9. Et gjenfundet Haandskrift af Mattis Størssøns Sagaover- 
sættelse. (Gustav Storm) 271. 

10. Om Jarlsø (Jersø) ved Tønsberg. (Dr. L. Daae) .... 406. 

11. Paatænkt Reise i Norge af Fredrik VI 1804. (Dr. L. Daae) 409. 

12. Et Brev fra Henrik Steffens til Professor , Georg Sverdrup. 
(Dr. L. Daae) 410. 

13. Beliggenheden af Gardar paa Grønland. (H. M. Schirmer) 412. 

14. Anna Colbjømsdatters Testamente. (D. Thrap) 418. 



Den norske historiske Forening I — XX. 



FORVIKLIlTGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 
DET 17. AARHUNDREDE. 

AF 

0. A. ØVERLAND. 

(Fortaat.) 



Uroligheder i Gudbrandsdalen. 
4. Magister Iver ved Hyldingen og Herredagen i Christiania 1661. 

Med Oberbergamtets Dom hverken kunde eller vilde 
Magister Iver slaa sig til Ro. Han havde ofret saa meget 
for at komme i Besiddelse af Lesjeverket, at han ogsaa 
maatte lade Sagen paakjende af høieste Instans; thi nu 
kunde han allerede øine den Tid, da han vilde være en 
forarmet Mand. Han indankede derfor sin Sag for Kongen 
selv, og denne resolverede, at den skulde paadømmes af 
den Herredag, som var berammet at af holdes paa Akers- 
hus i August Maaned 1661. 

Endnu før Stevningen til denne var bleven forkyndt 
for Magister Ivers Modpart, var Regjerftigsforandringen éif 
1660 foregaaet. Til Trods for, at forskjellige Lærde baade 
ad historisk og juridisk Vei havde søgt at godtgjøre, at 
Norge var et Arverige, ansaa man det dog for at være 
af særdeles praktisk Nytte at skaflFe Statskupet det nor- 
ske Folks Sanktion. Ved aabent Brev af 16de November 
1660 tillystes derfor en almindelig Hylding at afholdes i 
Christiania den 27de Mai 1661, hvor samtlige Rigets 



Hist. Tidaakr. 2. R. V. 



'C O. A. ØVERLAND. 

Adelsmænd, Lagmænd, Biskoper og Provster samt Depu- 
terede for de geistlige Kapitler og de tre Stænder, Prester, 
Borgere og Bønder, havde at afgive Møde. Det var fra 
først af Tanken, at Kongen i egen Person skulde tåge 
herop; der lagde sig imidlertid Hindringer i Veien for 
Gjennemførelsen af denne Plan, og Akten maatte derfor 
flere Gange udsættes. 

Da man med fuld Føie kunde nære Frygt for, at der 
hos Folket skulde vaagne Misnøie med den nye Tingenes 
Orden, traf den landsfaderlige Regjering strax paa Kan- 
nibal Sehesteds Initiativ en Række kloge Foranstaltnin- 
ger, som fra første Færd af skaSede den Støtte hos 
Borgere og Bønder. For den første Stands Vedkommende 
opnaaedes dette ved Kjøbstadsprivilegieme af 30te Juli 
1662, der væmede om Borgernes Interesser, paa samme 
Tid, som de i betydelig Mon satte Grændse for den Maade, 
hvorpaa Fogder og Prester før havde grebet ind paa Han- 
delens og Industriens Omraade. Af Hensyn til Bøndeme 
nedsattes 1661 „den almindelige Landskommission", hvem 
den suveræne Regjering paalagde at undersøge Ahnuens 
økonomiske Kaar, og hvorledes de helst kunde forbedres. 
Denne Kommissions Arbeide blev Forløberen til det store 
Matrikulverk, der i Tidemes Løb i flere Henseender skulde 
blive for Bonden, hvad Kjøbstadsprivilegieme blev for 
Borgeren. 

Ifølge Instrux af 17de Januar 1661 skulde Kommis- 
sionen have afsluttet sit Hverv inden den Tid, da Hyldin- 
gen efter den første Berammelse skulde finde Sted. Paa 
Grund af Arbeidets Vanskelighed og af Hensyn til den 
korte Frist, som var tilstaaet til dets Udførelse, maatte 
den konstituere sig i ti Grupper, hver bestaaende af De- 
puterede fra de forskjellige Lagdømmer i Landet. End- 



FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH, O 

videre sees disse engere Udvalg at have indhentet Op- 
lysninger og Klager fra de forskjellige Distrikter. Der 
var dog ingen af disse Kommissioner, som fik saa meget 
at varetage som den, der var nedsat for Oplandene. 

Denne bestod af Landkommissarius Johan Gaarman, 
Lagmand Jens Jakobssøn Bang, Proviantskommissarius 
Nils Toller og Magister Ivers tidligere omtalte Svoger 
Jakob Madssøn Lund. At denne tiltrods for sin unge 
Alder blev betf oet et saa vigtigt og ansvarsfuldt Hverv, 
skyldtes vistnok den indflydelsesrige og intrigante Land- 
kommissarius Niklas Povelssøn Orlof, der var gift med 
Magister Ivers Søster. 

I nær Sammenhæng med Nedsættelsen af den almin- 
delige Landskommission stod ogsaa Oprettelsen af Fiskal- 
Embedet, der daterer sig fra 6te Mai 1661.^ Det var 
fra første Tid af tiltænkt Jakob Madssøn Lund, og det 
tør nok hænde, at dets Tilbliven skyldes Niklas Orlof. 
Fiskalen havde en ubegrændset Virkekreds; han førte paa 
en Maade et Slags Overopsyn med de forskjellige Grene 
af Landets Administration paa samme Tid, som han skulde 
være de Fattiges og Forurettedes Forsvar mod deres Un- 
dertrykkere. Det var saaledes nødvendigt, at Indehaveren 
af dette Embede var i Besiddelse af en mere end almin- 
delig fin Takt, en urokkelig Sindighed og en retskaffen 
Upartiskhed, hvis hans Stilling ikke fra første Færd af 
skulde bHve et Maal for alles Had. Det viste sig og 
snart, at den upraktiske og fremfrisende Jakob Madssøn 
Lund ikke var denne vigtige og ansvarsftilde Post voxen. 

Paa dette Træf af Omstændighedeme var det, at 



Fra denne Dag hidrører nemlig Fiskalens Instrux, ligesom der ud- 
færdigedes kongeligt Beisepas for Jakob M. Lund som Indehaver af 
Embedet; men hans Bestallingsbrev er fra Ilte November 1661. 

1* 



* O. A. ØYEBLAND. 

Magister Iver byggede sine Planer for at ramme sin Uven 
Jørgen Philipssøn og hans Svoger og Eftermand i Embe- 
det Jens Madssøn paa den føleligste Maade. I den korte 
Tid, den sidstnævnte havde havt Fogderiet, havde Døler- 
nes Had allerede vendt sig mod ham. En ikke ringe Del 
deraf var vistnok bleven overført paa ham fra hans For- 
mand, men det ansaaes dog tillige for en given Sag, at 
han i endnu høiere Grad end nogen anden Foged der i 
Dalen modtog Bestikkelse; derhos viste han i sin Optræden 
en Arrogance, der selv i hine Dage skulde søge sit Side- 
stykke. Magister Iver gjorde, hvad der stod i hans Magt, 
for at puste til Ilden, da han ikke spaaede sig noget 
godt af den nye Foged. Hvad enten han vandt sin Sag 
for Herredagen eller ikke, var det ham af den høieste 
Vigtighed at faa en saa besværlig Person som Jørgen 
Philipssøns Svoger jernet, det koste, hvad det vilde. Ja- 
kob Lunds Kaldelse til Rigen& Fiskal bragte hans Planer 
Maalet adskillig nærmere, da hans unge Svoger i et og 
alt rettede sig efter hans Villie. 

Blandt de Pligter, som paalaa Fiskalen, havde han 
blandt meget andet at føre Opsigt med Kirkemes Eien- 
domme, deres Indtægter og Vedligeholdelse, samt paase, 
hvorledes Geistligheden forholdt sig med Kirkemes Rente 
og Oppebørselen af de Fattiges og Hospitalemes Ind- 
komster. Dernæst havde han at forhindre, at Bonden 
blev forurettet, samt at optage Klagemaal fra de Fattiges 
og Nødlidendes Side. Endelig skulde han undersøge For- 
holdet mellem Leilændingen og Jorddrotten og holde Øie 
med, at denne ikke drev Skattepligten ud over den Grændse, 
som Loven og Jordebogen tillod. Der var endnu flere 
Bestemmelser i Fiskalens Instrux, som vistnok har sin 
Betydning for de Begivenheder, her skal fortælles; men 



FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AP 17. AARH. O 

det vilde føre for vidt at opregne dem. Anvendt i en en- 
sidig Bygdepolitiks Tjeneste blev Fiskalen en fortrinlig 
Støtte for det Parti, som kunde knytte ham til sin Sag. 

Hvad Fiskalen først og fremst fik at varetage, var for 
de forskjellige Landdistrikter at opnævne Repræsentanter, 
der skulde fremmøde ved Hyldingen i Christiania og med- 
dele den almindelige Landskommission Oplysninger. For 
Gudbrandsdalens Vedkommende ser det ud, som om Ja- 
kob Lund overdrog det til sin Svoger Provsten at træffe 
de fornødne Anstalter i saa Henseende i Forening med 
Christen Jakobssøn af Fron, som under hans Fravær var 
bleven substitueret som Fiskal. 

Magister Iver sendte derfor Bud til de forskjellige 
Prestegjeld i Dalen og tillyste et Møde paa Frons Preste- 
gaard den 17de Juni. Herhen stevnede han de Storbøn- 
der, som han fandt skikkede til at være Hyldingsmænd, 
det vil med andre Ord sige, enten var Magister Ivers 
personlige Venner eller — hvad der kom ud paa et — havde 
noget udestaaende med Jørgen Philipssøn, Jens Madssøn 
eller deres Slæng.i Blandt dem, som til berammet IM 
indfandt sig her, var den af Eventyrsagnet bekjendte Jo- 
hannes Blessum af Vaage, Jenssønnerne af Lesje, Brø- 
drene Hans og Jon Skjønsberg fra Øier o. fl. Hvad Aar- 
sag de sidstnævnte havde til at tåge saa ivrigt Parti med 
Magister Iver, vides ikke; det var myndige, selvbevidste 



1 



Man har i Christiania Kapitels Dombog indtaget Kopi af det Brev, 
som Christen Hofauk af Lesje fik. Det faldt nemlig siden, da han 
blev Skoggangsmand, i Øvrighedens Hænder. Det er dateret Frons 
Prestegaard den 9de Juni 1661 og lyder saaledes: 

„T samt Olaf Kolstad og Olaf Tofte skal endelig efter Jakobs 
Befaling være Hyldingsmænd og tåge med Eder 12 eller 24 Mænds 
Signeter og maa endelig være her imorgen 8 Dage. 

Iver Pedersen Adolphus. 



" O. A. ØVERLAND. 

Kakser, hvis uforfærdede Optræden og afinaalte Ordknap- 
hed bringer en uvilkaarlig til at tænke paa Sagaens Al- 
muetalsmænd. En lignende Skikkelse var Johannes Bles- 
sum; siden Hans Eggertsøn uden nogensomhelst Grund 
forhøiede hans Gaards Skyld fra 9 til 10 Huder, havde 
han i den lange Aarrække, som var hengaaet efter den 
Tid, ligget i Krangel med Fogdeme i Dalen. ^ Jens- 
sønnerne havde nu sluttet sig nærmere til Magister Iver, 
da denne havde hjulpet dem til at komme deres Arve- 
fiende Hr. Sivert Engebretssøn nærmere ind paa Livet. I 
April Maaned indgav Christen Hofauk, Ole Kolstad, Ole 
Lida og Iver Tøndevold nemlig en Klage til Regjeringen 
over sitt Sjælesørger. Den bestod af 11 svære Ankeposter, 
hvoraf hver enkelt var svær «nok til at fælde Presten paa 
Embede og Ære. Klagen var ført i Pennen af Mag. Iver, 
der paa eget An- og Tilsvar havde indflettet en Beskyld- 
ning mod Hr. Sivert for ulovlig Omgang med Nadverens 
Sakramente. Hr. Sivert blev strax efter ganske rigtig 
suspenderet, men inden hans Sag var underkastet Prø- 
velse af Provsteretten, reiste han ind til Christiania, hvor 
han fik Opreisning og sit Embede tilbage.^ 

^ Hen*edag8dombogen f. 1661. Ambrosius Rhodius og hans Hustru lagde 
bl. a. i Rette „en zeddel vnder trende mendtz bender och zigneter 
daterit Waage 24 January 1661, bvorudj foregiffues, at borgemester Hans 
Eggertzen scball baffue paalagt dend gaard Blesim en hud, som tilforn 
baffuer schyldet 9 huder, vden loulig besigtellse, saa den nu schall 
flchylde 10 huder, och at borgemester Hans Eggertzen udi Hr. Han- 
nibal Sehestedtz tid schall haffue oppebaaren for samme landschyld 
30 rixdlr., haffuer och med samme 30 rixdlr.s landschyld giort 
mageschiffte och solt 10 huder foruden besigteUse till kongen.^ 

^ Nordre Gudbrandsdalens Retsprotokol for 1662. Herredagsdombogen 
f. 1661. Ambrosius Rhodius og hans Hustru har en Klagepost mod 
Statholder Nils Trolle „0m Hr. Siffiiert paa Lessøe hans Aflfsettelse 
och Isettelse uden domb". Det tør nok hænde, at Jørgen Philipssøn 
har havt nogen Andel i dette Misgreb fra Statholderens Side. lal- 
fald var han en af dem, som Nils Trolle ifølge Ambrosius Rhodius's 
Paastand hævede paa Almuesmandens Bekostning. 



FORVIKLINGEE PAA OPLANDENE I MIDTEN AP 17. AARH. ' 

Hvad der blev forhandlet hin Sommerdag paa Frons 
Prestegaard, kjendes ikke; med Sikkerhed ved man kun, 
at Magister Ivers Plan om at faa Jens Madssøn afsat og 
sin Svoger, Fiskalen Jakob Lund, beskikket til Foged i 
hans Sted fandt Bifald hos Bønderne. Da Dalens Soren- 
skrivere heller ikke stod i Yndest hos Almuen, skulde 
ialfald den ene af dem, Sorenskriveren i Søndre Gud- 
brandsdalen, dele Skjæbne med Fogden, og den substitu- 
erede Fiskal Christen Jakobssøn blive forlyulpet til hans 
Stilling. Den senere Statholder Iver Krabbe, der i sin 
Embedstid forfulgte Magister Iver Adolphus med uud- 
slukkeligt Had, opsatte et Par Aar efter et Aktstykke, 
der mere er bygget paa de indbyrdes modstridende Be- 
skyldninger, Provstens Fiender reiste, end paa et nøie 
personligt Kjendskab til Sagen i sin Helhed. Ifølge dette 
Vidnesbyrd skulde Magisteren ved samme Leilighed have 
skrevet „et falsk Hyldingsbrev", som blev beseglet af de 
indk-aldte Bønder med de forlangte Signeter. Iver Krabbe 
paastaar, at Kantsleren Ove Bjelke kom under Veir med, 
hvorledes det hang sammen med dette Dokument, og neg- 
tede at modtage det. Men hele denne Beretning finder 
ingen Stadfæstelse i Kantslerens Breve fra samme Tid 
og er i sig selv lidet sandsynlig. ^ 

Noget over en Uges Tid bagefter finder vi Magister 
Iver i Christiania, hvor han boede i samme Hus som hans 
Ven Christen Jakobssøn. Denne var ved Udsigten til den 
omtalte glimrende Stilling bleven Magister Ivers og Bøn- 



' „Mine [d. e. Iver Krabbes] Motiver og Aarsager, hvorfor jeg ikke 
haver viUet være med udi Bispens Afsigt og Opsættelse udi M. Ivers 
Sag^, Post 3. Dokumentet, der er dateret den 11. April 1663, er 
af en samtidig [Generalprocureur Soavenius?] betegnet: „Af ingen 
Værdi". 



8 O. A. ØVERLAND. 

dernes Sag med Liv og Sjæl hengiven. De modtog jevn- 
lig Besøg af Jakob Madssøn Lund og hans Tjener, og 
disse fire bestræbte sig i Forening for at gjennemføre 
sine Planer mod Jens Madssøn og Sorenskriverne i Gud- 
brandsdalen. 

Det gjaldt da først og fremst at formåa de øvrige 
Hyldingsmænd, som ei havde været med i det hemmelige 
Møde paa Frons Prestegaard, til at besegle Klagen over 
Fogden. En Dag gik der da Bud til Erland Olstad og 
Hans Forset, der skulde repræsentere Gausdals Preste- 
gjeld, om, at de skulde møde hos Provsten.^ Jakob 
Lund var just hos Svogeren, da de indfandt sig. Han 
læste op for dem en Klage, som han havde forfattet over 
Fogden, og bad om deres Signeter til at besegle den med. 
Men — saa paastod Bønderne senere — paa en saa vove- 
lig Sag vilde de ikke paa nogen Maade indlade sig og 
strøg strax paa Dør. 

Magister Iver indsaa nu, at han maatte gaa mindre 
ligefrem til Verks, om han skulde naa sit Maal. Hyl- 
dingsmændene fra Faaberg, Ole Engebretssøn Haavin, en 
Broder af Hr. Sivert til Lesje, og Gudmund Thorgeirsrud, 
havde medbragt sine Kameraters, Thomas Kasteruds og 
Ole Jørstads, Signeter. De fik Hilsen fra Provsten om at 
komme indom til ham. I Provstens Logis traf de ogsaa 
Fiskalens Fuldmægtig, Christen Jakobssøn. Magister Iver 
lagde nu ud for Bønderne, hvilken skjændig Forfølgelse 
han var bleven Gjenstand for, og bad dem om, at de vilde 
besegle hans Skudsmaalsbrev, som han læste op for dem. 
De havde ikke noget imod det og leverede efter Provstens 
Anvisning strax sine og Kammeratemes Signeter til Christen, 



^ Kommissionsdommen ander 28de Oktober 1661. 



FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. ^ 

som forseglede to Dokumenter med dera. Da de havde 
forladt Provsten, gik det op for dem, at det maaske ikke 
var saa ganske i sin Orden, at de ei først havde faaet 
høre, hvad disse Breve indeholdt; selv kunde de nemlig 
hverken læse eller skrive. Jo mere de tænkte over det, 
desto iiklogere syntes de, at de havde baaret sig ad; 
Dagen efter bekvemmede de sig endelig til at gaa op til 
Magisteren for at komme efter, hvorledes Sagen hang 
sammen. Da de jamrede over, at de kanske vilde blive 
stedte i Uleilighed for disse Breves Skyld, trøstede Prov- 
sten dem med den Forsikring: „I Dannemænd skal ikke 
lide Skade for en Skilling engang; jeg paatager mig An- 
svaret!"^ 

Da Hyldingsmændene fra Gausdal hørte, at deres 
Kammerater havde været med at klage paa Fogden og 
Skriverne, fandt heller ikke de længere nogen Betænke- 
ligheder ved at levere sine Signeter fra sig til Besegling 
af Klagen. Men for mulige Tilfældes Skyld ansaa de det 
dog for sikrest at røbe for Jørgen Philipssøn og Jens 
Madssøn, hvad der var igjære. Disse truede dem nu til 
at gaa op paa Slottet til Kommandanten Hans Jakob Schiørt 
for at tilbagekalde Klagen, før denne endnu var naaet saa 
langt, samt afgive Erklæring om, at de kun nødtvungne 
havde udleveret sine Signeter til dette Brug; for sit per- 
sonlige Vedkommende — forsikrede de — var de saare 
vel fomøiede med sin Øvrighed. Christen Hofauk og Povel 
GraflF, Hr. Ivers Sognebarn, kom dog strax efter Forræderiet, 
og nu tvang de i Forening med Hyldingsmændene af Vaage 
og Lom Hans Forset og Erland Olstad til at gjøre sin 



' Kommissionsdommen under 26de Oktober 1661. 



10 O. A. ØVERLAND. 

Feil god igjen ved at udstede en endnu ydmygere Ansøg- 
ning om at blive Fogden og Sorenskriveren kvit.^ 

Paa denne mærkelige Maade blev da den saakaldte 
„lille gudbrandsdalske Supplikation" til. Den var stilet 
til Oberst Hans Jakob Schiørt, der bestyrede Statholder- 
embedet i Nils Trolles Fravær, og var i sin Helhed saa- 
lydende: 

„Ædle, velbaame og strenge Hr. Oberste, Comman- 
dant paa Fæstningen Akershus og itzige Tid Slotslovens 
Forvalter. 

Eders Strenghed haver vi underskrevne paa egne og 
nødlidende Almues Vegne af Gudbrandsdalen paa det un- 
derdanigste at andrage, hvorledes vi ved Fogden Jens 
Madssøns Forurettelse er en stor Del geraaden i Armod 
og Fattigdom, i det vore Midler er os aftvungne og fra- 
lokkede, det vi og en Del haver andraget skriftligen og 
videre andrage og bevise vil lovligen, naar paafordres og 
begjæres. Da efterdi saadant vor itzige Foged Jens Mads- 
søn baade for Udskrivelse, Udbud i Feidetid og andet for- 
medelst Gunst og Gavers Annammelse og andre Mishand- 
linger høit angaar, og vi det af høi trængende Nød haver 
været foraarsaget at tilkjendegive (dog ikke endnu nær 
alt, som dog vel muligt sker), da formoder vi, at Fogden 
Jens Madssøn formedelst sligt vores Andragende hannem 
antræflfende os ugunstig bliver og af størst Myndighed, 
om han ved Fogde-Embed skulde forblive, skulde søge os 
for vore anbragte Klager at fordærve, dem vi dog erbiuder 
os lovlig at bevise, naar som helst en anden, ærlig Mand 
Retten at betjene forordnes. Derfore allerunderdanigst be- 
gjærende, at en anden god, ærlig Mand til Foged i Jens 

^ Erklæring fra Hyldingsmændene af 15de Juli 1661, jfr. Eommissions- 
dommen under 28de Oktober 1661. 



FORVIKLINGEE PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 



11 



Madssøns Sted maatte forordnes, som vil betjene Hans 
Kongl. Maj.* med Troskab og Flid og forskaffe os Lov og 
Ret, paa det vi fattige Folk ikke skal have Aai'sag Hans 
Kongl. Maj.* herom vidtløftigere at anmelde. Dersom Jens 
Madssøn formener, at denne vores Begjæring skal være 
ubillig, at han derfore synes at ville formene sig nogen 
Tiltale at have til os, erbiuder vi os at svare hannem til 
til Lov og Ret, naarsomhelst vi en anden ærlig Mand til 
Foged maa bekomme. Formoder herpaa en gunstig og 
god Resolution, hvorefter vi inderlig forlænges; saadant 
vil Gud belønne, udi hvis Beskjærmelse vi hermed trolig 
Eders Strenghed til Sjæl og Liv befaler. 
Af Christiania den Iste Juli Anno 1661. 

Eders Stormægtigheds underdanige og pligtskyl- 
dige Tjenere: 
Reer Faar. Mogens Hundorp. Ole Melgaard. Christen 
Houoch. Ole Kolstad. Hans Engelstad. Thore Guper. 
Morten Krogstad. Erik Kolstad. Christen Gunstad. 
Tjøstel Gunstad. Hans Skjønsberg. Engebret Lunke. Nils 
Olstad. Gudmund Torgeirsrud. Ole Jørstad. Povel Graff. 
Hans Nørstegaard. Jon Okrust. Erland Skrinde. Per 
Presttangen. Jon Skjønsberg. Ole Haavin og Thomas 
Kasterud, 

alle edsvorne Lagrettemænd af for''® Gudbrands- 
dalens Fogderi." 
Da denne Klage kom Obersten i Hænde, oversendte 
han den strax til Landskommissionen til videre Forføining, 
idet han ledsagede den med Paategning om, at „det kom 
ham sælsom fore, at de her undertegnede af Almuen i 
Gudbrandsdalen beklager sig over Fogden, og en Del af 
Almuen i samme Fogderi supplicando andrager, at de er 
vel tilfreds med ham". Længere ude i Maaneden blev 



12 O. A, ØVERLAND. 

den saakaldte „store Supplikats" undertegnet af Hyl- 
dingsmændene fra de otte Prestegjeld i Dalen. Den inde- 
holdt i flere eller færre Poster en Fremstilling af, hvilke 
trykkende Skatter og Afgifter der i de nys forløbne Krigs- 
aar havde været paalagt Almuen, men var dog paa samme 
Tid tillige en nærmere Udvikling af Jørgen Philipssøns 
og Jens Madssøns Forurettelser. Under 29de Juli 1661 
blev som en Følge af disse Klagemaal Fogden Jens Mads- 
søn ved en Kommissariatssjtrivelse, som var udfærdiget i 
de mest velvillige Udtryk af Niklas Povelssøn Orloflf og 
Johan Gaarman, suspenderet fra sit Embede, hvis Be- 
styrelse midlertidig overdroges Jakob Madssøn Lund.^ 

Omtrent paa samme Tid som Klagen over Fogden 
blev afsendt, opsatte Underfiskalen Christen Jakobssøn 
paa de gudbrandsdalske Bønders Vegne et Dokument- 
hvori der klagedes over de Udsugelser, som Sorenskri- 
verne i Dalen havde tilladt sig. Til Ankeposteme var der 
knyttet et Andragende om, at Christen Jakobssøn maatte 
faa det ene Sorenskriveri. Ogsaa dette Skrift blev for- 
synet med det behørige Antal Underskrifter og Segl. 

Som ovenfor omtalt var Kong Fredrik III-S Hylding 
som Norges suveræne Arvekonge fra først af berammet til 
27de Mai 1661, men da Kongen var forhindret fra at ind- 
finde sig i Christiania til den bestemte Tid, udsattes Hyl- 
dingsakten siden til Udgangen af Juni eller Begyndelsen 
af Juli Maaned. Men da Kongen heller ikke nu kunde 
komme afsted, og Forberedelseme allerede var saavidt 
fremskredne, at en yderligere Forhaling ei ansaaes til- 
raadelig, blev det besluttet, at Kronprins Christian skulde 



' Hans Jacob Schiørts Skrivelse til Kommissarieme den 15de JuU 
1661. „Den store Supplikats", dat. Christiania og Ringebo 14de Juli 
1661. Kommissarieme til Jens Madssøn, dat. Akerhus 29de Juli 1661. 



POBVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 



13 



drage opover i hans Sted. Den 24de Juli brød Prinsen 
op fra Helsingør i Følge med Rigsskatmesteren Hannibal 
Sehested, Kantsler Peder Reetz, Rigsadmiralen Henrik 
Bjelke, Rigsmarskalken Johan Christopher v. Kørbitz, Er- 
kebispen Hans Svane, Kammerraad Peter Biilche o. fl. 
Reisen forsinkedes ved Medvind og Stille, og først den 
Iste August kunde Prinsen, hilset af Kanontorden og Stæn- 
dernes Velkomstraab, stige i Land ved Akershus Slots- 
bro. Den Ste August foregik derpaa Hyldingen med me- 
gen Pragt paa Akershus, hvorefter Suverænitetsakten ud- 
færdigedes og besegledes to Dage efter.^ 

Strax efterat Prinsen havde forladt Christiania, traadte 
Herredagen sammen. Foruden de sex forannævnte Herrer 
havde tillige Norges Statholder, Hr. Nils Trolle, Norges 
Kantsler, Ove Bjelke, samt General Claus von Ahlefeldt 
Sæde i denne Domstol. 

Blandt de Sager, som Herredagen havde at dømme 
i, forelaa der flere, som var af særlig Betydning for Sam- 
tidens Historie. Her mødte saaledes den pedantiske Pro- 
fessor Ambrosius Rhodius med sin iltre, skarptungede 
Hustru, Anna Fredriksdatter, op mod Christiania Byes 
Borgermestere og Norges Statholder, Hi\ Nils Trolle til 
Trolleheim; Presten Hr. Engelbrekt til Urskoug havde ikke 
mindre end tre Sager at fremlægge til Prøvelse. Herre- 
dagen paakjendte ikke deres Sager anderledes end at hen- 
skyde dem under Kongens Naade. Deres Straf kom der- 
ved til at beståa i Deportation til Vardøhus Fæstning. Her 



^ Om Hyldingen haves udførlige Efterretninger i Holbergs Danmarks 
Historie, IQ, 541 fg., Biroherods Dagbøger 71 fg., Tageregister uber 
des Herm Christian des funften Begierungsgeschichte p. 9. 

Suyerænitetaakten er trykt i Aarsberetninger fra det danske Ge- 
heimearchiy, II, 143 fg. 



14 O. A. ØVERLAND. 

har Hen-eme ogsaa to af Tidens Majestætsforbrydere for 
sig i civile Sager: Den ene er Ole Baadsmand af Lille- 
fosen, den anden Christofer Nordhassel, Strandfoged paa 
Lister. Af alle disse Sager kan dog ingen paa langt nær 
i Interesse maale sig med Sagen om Lesje Jernverk, der 
blev paakjendt den 20de August. Der er adskilligt, som 
synes at antyde, at Magister Iver har tåget Parti for Am- 
brosius Rhodius i hans fortvivlede Kamp mod Overmagten, 
og han blev som Følge deraf indviklet i hans Fald. Ved 
Gjennemlæsningen af de Akter, som er indtagne i Herre- 
dagsdombogen, vil man uvilkaarlig faa Indtryk af, at hans 
Sag er bleven meget summarisk behandlet frå Ende til 
anden, og at Herreme have afsagt sin Dom under den 
Forudsætning, at de rige Panthavere Joachim Irgens og 
Jørgen Philipssøn umulig kunde have feilet. ^ 

Man kan af Dokumentationen se, at Magister Iver 
har bragt en Række nye Oplysninger tilveie at fremlægge 
for den høie Domstol. Hvad disse har gaaet ud paa, vi- 
des ikke. Magisterens Fiender paastod, at han i Vidners 
Overvær havde aabnet Postvæsken og af den udtaget et 

> „Efterdi det med fremlagte Docomenter klarligen bevises udisputerUg 
Forskjel at være først imellem Findeme, som deres Finderet til M. 
Iver Pedensøn og Jørgen Philipssøn overdraget haver, demæst paa 
Muthsedleme, som de af Bergamtet haver bekommet, og endelig paa 
Ertsen i sig selv, hvorefter Muthsedleme ere søgte og givne; M. Iver 
og desforaden paa adskillige usømmelige Maader blandt andet med 
ulovlige Yidnesbyrd, som først for den høieste Ket er produoeret, at 
tåge, hvortil Yederparten ei har vaaret lovlig stevnet eUer paa Ve- 
dermaals Thing tilstede, og i Særdeleshed med et Overladelsesbrev 
paa ti*edie Aar før den rette og sandfærdige Tid at datere lade, haver 
søgt at tilegne sig det Jernverk, det Jørgen Philipssøn nu haver i Brug, 
— er for Retten afsagt, at Oberbergamtet med deres Dom ingen Uret 
haver gjort, mens at den bør ved Magt at stande og Jørgen Philips- 
søn efter Eongl. Bevilling og derpaa givne Privilegier nyde utorberet 
sit Jernverk.^ (Herredagsdombog f. 1661. Afsigtsbog ved Herre- 
dagen 1661. A. 1.) 



FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AP 17. AARH. 



15 



Brev fra Forvalteren paa Lesjeverket, Anders Nielssøn, til 
hans Herre, Jørgen Philipssøn, ja, at han endog havde 
været fræk nok til at fremlægge dette Aktstykke for 
Herredagen til Støtte for sin Sag. Af Domskonklusionen 
kan ogsaa sees, at Herreme fandt de nye tilveiebragte 
Oplysninger at være ^usømmelige" og ^ulovlige". For- 
holder dette sig saa, er det intet at undres over, at Ma- 
gisterens skaanselsløse Uvenner senere i fuldt Maal be- 
nyttede sig af denne hans Forseelse. Men kan end Pre- 
sten paa den ene Side ikke renses for Mistanke om at 
hiftve forgrebet sig paa Posten, skal man paa den anden 
ogsaa tåge tilbørligt Hensyn til, at et kjøbt Vidne, An- 
ders Trompeter, et Par Aar efter, dreven af Samvittig- 
hedsnag, tilbagekaldte sit herom afgivne beedigede Vid- 
nesbyrd. 

Men fra det samme Hold skulde der ogsaa blive Ma- 
gister Iver et Slags Opreisning til Del. Thi før Herreme 
skiltes ad, blev der under 9de September resolveret, at 
Fogden Jens Madssøn ved Lov og Dom skulde fralægge 
sig de Beskyldninger, som var reiste mod ham. Paa samme 
Tid blev der nedlagt Forbud mod, at Jakob Madssøn Lund, 
der hidtil havde bestyret Fogderiet, havde yderligere Be- 
fatning dermed. Dets Forretninger skulde udføres af Fog- 
den over Hedemarken Beril Jenssøn, indtil der var faldet 
Dom i Sagen. Derimod fandt Raadet ikke skjellig Aarsag 
til at jQeme den af Christen Jakobssøn anklagede Soren- 
skriver fru hans Bestilling. 

5. Hvorledes Fogden Jene Madeeøne Sag blev undereøgt. 

Til at undersøge Jens Madssøns Sag nedsatte Raadet 
imder 9de September en Konmiission, der skulde beståa 
af Raadmand Nils Lauritssøn af Christiania, Sorenskriver 



16 



O. A. ØVERLAND. 



Peder Anderssøn af Thoten og 6 Lagrettemænd fra dennes 
Einbedsdistrikt. Den førstnævnte følte sig imidlertid for 
gammel og svag til at foretage en saa raøisommelig Færd 
og bad sig derfor fritaget for Kvervet. I hans Sted traadte 
da Forvalteren over Ulleland paa Eker, Laurits Christens- 
søn af Bragernes, en Mand som ialfald nogle Aar senere 
kan sees at have staaet Jørgen Philipssøn meget nær i 
Forretningsanliggender. 

Rigsraadets Bestemmelse gik ud paa, at Jens Mads- 
søn inden en Maaned efter, at der var opnævnt Dommere 
i hans Sag, skulde have fralagt sig de mod ham reiste 
Beskyldninger. I Førstningen fandt han, at den Frist, 
som var ham tilstaaet, var altfor kort, og besværede sig 
ynkeligen derover. Men neppe havde han bragt i Er- 
faring, at Fiskalen Jakob Lund havde faaet Ordre om 
at reise til Vestlandet i et kongeligt Erinde, og at denne 
og Magister Iver som Følge deraf ogsaa arbeidede for at 
faa Sagen udsat, indtil Fiskalen kom tilbage, før han med 
Brask og Bram gjorde alt muligt for at drive den frem 
og klagede over, at man søgte at spilde Retten for ham. 

Magister Iver søgte da at faa Fuldmagt af Bøndeme 
til paa deres Vegne at møde paa de berammede Thing 
for at tale deres Sag mod Jens Madssøn. Før sin Af- 
reise drog Fiskalen om i Bygdeme og paalagde Hyl- 
dingsmændene at sende Magister Iver sine Signeter til at 
besegle Fuldmagten med. Nogle efterkom ogsaa Opfor- 
dringen; men fra andre Hold blev den mødt med stærk 
UviUie. „Det er ikke Ret saaledes at sanke Signeter og 
sende bort i fremmede Bygder," svarede Lensmanden Ole 
Sønstevold af Gausdal. 

For imidlertid saa meget som muligt at imødekomme 
sin Svogers Ønsker gav Jakob Lund sin Substitut Christen 



FORVIKLINGER PAA OPLANDBNE I MIDTEN AP 17. AARH. 17 

Jakobssøn under 8de Oktober Bemyndigelse til at „have 
Inspektion med alt, hvorudi hans Kongl Maj.*' Interesse 
kunde falde." Herved blev det saa alligevel i Virkelig- 
heden Magister Iver, som blev Almuens Talsmand paa de 
tillyste Thing, da hans Ven Christen Jakobssøn var nød- 
saget til at handle efter hans Baad og Bud. 

Den 25de Oktober begyndte Undersøgelseskommissio- 
nen, der foruden de nævnte to Mænd bestod af Lensman- 
den Ame Sem af Birid og sex Lagrettemænd af samme 
Prestegjeld, sin Virksomhed paa Jørstad Thingstue i Faa- 
berg, hvor den holdt ved i tre Dage. Baade Jørgen 
Philipssøn og Jens Madssøn var komne til Dalen for at 
forsvare sig mod de fremførte Klagemaal. Bygdens Al- 
mue var mødt talrig op, og Hyldingsmændene Ole Haa- 
vin og Gudmund Thorgeirsrud var tilstede for at svare 
for de indgivne Supplikationer. Hans Skjønsberg af Øier 
og enkelte af Magister Ivers Tilhængere af Ringebo og 
Fron havde, skjønt ustevnte, indfundet sig for at paase,'at 
Hyldingsmændene ikke svigtede den fælles Sag. 

Paa den saakaldte store Supplikation havde Stathol- 
der Nils Trolle afgivet den Erklæring, at samtlige Skatter 
og Afgifter, som i den sidste Feidetid var blevne udre- 
dede af Almuen, var komne Kongen og Landet til Bedste. 
Til denne, der blev Bøndeme forelagt ved Knud Frants- 
søn, turde de intet indvende, af Frygt for at rammes af 
den mægtige Statholders Vrede. Med Hensyn til Klagen 
over Fogden og Sorenskriveren traadte der strax efter 
Tilskyndelse af Hans Skjønsberg nogle Bønder op, der 
vidnede, at Fogden og Sorenskriveren under Nietvn af fri- 
villig Gave havde beregnet sig utilbørhg store Sportler. 

Det lod næsten til, at der skulde opdynge sig Be- 
visligheder mod Jens Madssøn; da faldt han paa den lyk- 

Hist. Tidukr. 2. R. V. 2 



18 



O. A. ØYEBLAND. 



kelige Tanke at lade Hyldingsmændene træde frem for at 
svare for de indgivne Klager. 

Nu anstiUede disse sig, som om de var aldeles uvi- 
dende om, at der var klaget paa Øvrigheden, og fremkom 
med en forvirret Forklaring om, hvorledes det var gaaet 
til, at deres Segl var blevne satte under Supplikationen. 
Retten lod sig dupere og krævede ikke engang, at Bøn- 
derne skulde beedige sit Udsagn. 

Hvad der bevirkede dette mærkelige Omslag, var dels 
de Trudsler, som Jens Madssøn havde ladet falde om, at 
han Vilde tåge en haard Hevn over Klagerne, naar han 
igjen kom til sit Embede, dels en Skrivelse fra Presten 
Hr. Sivert paa Lesje til hans Broder Ole Haavin. Dette 
politiske Sendebrev er endnu i Behold, og da det i al sin 
Korthed yder interessante og særdeles karakteristiske Bi- 
drag til Belysning af Forholdene, maa det her medtages i 
sin Helhed. 

• „Kjære Oluf Haavin, Lader jeg dig vide, at den 25. 
Oktober førtkommende skal Jens Madssøn sin Proces an- 
fange i Faabergs Sogn imod sine Anklagere. Hvorledes 
Enhver sit Klagemaal beviser, lærer Tiden. Her i mit 
Sogn haver Christen Hofauk og Ole Kolstad suppliceret 
over Jens Madssøn udi Almuens Navn og dertil misbrugt 
deres Signeter, som Christen Hofauk haver tåget hos den- 
nem og belovet, at han deres Signeter ikke til anden 
Ende bruge skulde end til menige Almues Bedste om 
deres forrige Friheder. Der Almuen erfaret haver, at de 
til Klagemaal haver brugt deres Signeter, er de alle falden 
dennem ifra, saa de faar ene at svare, til hvis (d: hvad) 
de angivet haver. Hvad Ende det vil tåge med dennem, 
kan enhver, som nogen Fornuft haver, lettelig forståa. 
Og eftersom jeg erfarer, at du med de rebelske og urolige 



FOKVIKLINGEB PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 19 

Hoveder skal have udfaaet dit Signet at besegle en Supplik 
over Jens Madssøn, hvilket gjør mig ganske ondt, og du 
uden al Tvivl maa dertil være belokket og kanske derhos 
belovet store Løfter, som aldrig kan holdes eller efter- 
kommes af dem, som det udlovet haver, hvorfor jeg endnu 
anden Gang varer dig ad din Skade, at du i Tide vender 
dig fra saadanne urolige Mennesker, som du est kommen 
iblandt, om du ellers vil agte din egen Velfærd og vi, 
som dig anrørende er, skal ikke have Skam og Blusel af 
dig. Se du derfor til, at de, som dig til dette Verk haver 
bedaaret, ikke slaar sig derfra, saa du staar i Stikken 
igjen. Betænk nu hos dig selv, naar du bliver tilspurgt, 
hvad Jens Madssøn haver dig forurettet, hvad du da med 
Sandhed haver at klage over hannem. Det skal endnu 
være mit Raad, at du bekjender, hvo dig dertil skyndet 
haver. Men gaar du paa dine egne ulovlige Veie, og du 
kommer derover i Uleilighed, saa skal du have den Bi- 
stand, du skal have hos mig. Jeg vil saa hermed have 
dig med alt kjært yndende Gud befalet. Af Lesje Preste- 
gaard hastigt den 16. October k^ 1661. 

Sivert Engebretssøn 
egen Haand." 

Dette Brev havde den tilsigtede Virkning. Efterat 
Ole Haavin havde udleveret det til Retten, og det var 
bleven oplæst for den forsamlede Almue, var der ingen, 
som havde noget at sige paa Fogden eller Sorenskriveren 
i ringeste Maade, endda Rettens Præsiderende gjentagne 
Gange lydeligen opfordrede alle til at fremkomme med 
sine Elagemaal. 

I Gausdal Prestegjeld, hvor Retten holdtes paa Volden 
Thingstue, gik* alt til paa samme Maade som i Faaberg; 
Almuen vilde med den saakaldte store Supplikation alene 

2* 



20 O. A. ØVEBLAND. 

have andraget om Forlindring i Skatteme, uden at have 
havt til Hensigt at rette nogen Beskyldning mod Stat- 
holderen, Fogden eller Øvrigheden forøvrigt. Hvad Klagen 
over Fogden angik, erklærede Hyldingsmændene Erland 
Olstad og Hans Forset, at de vistnok under sit Ophold i 
Kristiania havde faaet Opfordring af Magister Iver og Ja- 
kob Madssøn Lund til at besegle en saadan, men at de ei 
vilde være med derpaa. Denne deres Forklaring tog Ret- 
ten for god, uagtet disse Mænd, som vi ovenfor have seet, 
endog to Gange havde andraget om at faa Fogden igemet 
og begge Erklæringer var fremlagte for den! 

Ganske anderledes gik det imidlertid til i Øier Pre- 
stegjeld, hvor Thinget holdtes paa Gaarden Skaden. Her 
førte Hans og Jon Skjønsberg Ordet paa Bøndemes Vegne. 
Hver Gang de oplod sin Mund, æskede de Lyd ved at 
slaa med sin Stok i Loftsbjelkeme, og Almuen gjentog, 
hvad de sagde. Da den store Supplikation af 14de Juli 
1661 blev oplæst og Almuen tilspurgtes, om den vilde 
vedstaa den, svarede Skjønsbergmændene paa Bøndemes 
Vegne, at de havde andraget sin Nød og sine Udgifter for 
Kongen i Haab om at finde nogen Lettelse; hertil havde 
hverken Statholderen eller andre noget at sige. 

Hidtil var alt gaaet stille for sig. Men da Laurits 
Christenssøn, som præsiderede i Retten, oplæste Klagen 
over Fogden og spurgte, om Bøndeme vilde vedstaa den, 
reiste der sig sterk Bulder og Larm i Thingstuen. Den 
ene raabte i Munden paa den anden, at de stod ved den. 
Laurits Christenssøn forlangte at faa opgivet Navnet paa 
Forfatteren, men Hans Skjønsberg spurgte spodsk, om 
det ikke kunde være det samme, om det blot var en 
Gjetergut, som havde ført Klagen i Pennen," siden Almuen 



FOBVIKI^INGEII PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AAJtH. 



21 



vedlqendte sig hvert Ord, som deri var sagt. Bøndeme 
ytrede sit Bifald til Hans Skjønsbergs Udtalelser. 

Ude paa Tunet opstod der ligeledes paa samme Tid 
stor Bulder og Larm. Der stod Christopher Thordssøn, 
Magister Ivers og Jakob Lunds Svoger, med Hans Klokkers 
Søn og oplæste høit og lydeligt nogle Stevninger, som 
Christen Jakobssøn havde udstedt over Jens Madssøn og 
Skriverne i Dalen. Siden traadte han med Brask og Bram 
ind i Thingstuen, ledsaget af en stor Hob Bønder. Laurits 
Christenssøn spurgte ham om, hvad han her havde at 
gjøre. * Christopher drog den krumme Sabel, som han paa 
Gudbrandsdølemes Vis altid pleiede at bære ved Siden, og 
mente, at han agtede at blive, hvor han var; og under 
Mængdens jublende Tilraab gik han hen og satte sig paa 
Bænken lige over for Lagrettemændene. 

Da Larmen var stilnet lidt af, spurgte Knud Frants- 
søn, Statholder Nils Trolles Fuldmægtig, AJmuen, om der 
var nogen, som havde noget at sige Statholderen paa 
eller nærede Tvivl om Bigtigheden af Paabudene eller 
Klareringen af Oppebørsleme, saa skulde han paa sin 
Herres Vegne svare dertil. Hans Skjønsberg og nogle af 
Almuen erklærede hertil, at Nils Trolle havde de ikke 
klaget over; thi ham skyldte de hverken ondt eller godt; 
sine Skatter skulde de svare, men de vilde heller ikke 
vide mere af Jens Madssøn eller Sorenskriveren at sige. 

Da Larmen vedvarede, bad Fogden Jens Madssøn for 
Guds Skyld om, at de frenmiede fra Fron og Ringebo, som 
blot ophidsede Almuen, maatte vises bort fra Thinget, da 
de ikke havde noget her at gjøre. Laurits Christenssøn 
bad dem om at forføie sig væk; men da reiste der sig 
et Skraal i Thingstuen, som var værre end alt det Spek- 
takel, som før havde fundet Sted. Hans og Jon Skjøns- 



22 O. A. ØVERLAND. 

berg slog med sine Stokke i Loftsbjelkerne og mælede, 
at de fremmede skulde blive der, hvor de var, og siden 
skulde de følges ad fra Thing til Thing over hele Dalen. 
Nogle af Bøndeme tillod sig under Tummelen paa en 
meget nærgaaende Maade at forhøre sig hos de tilfor- 
ordnede Øvrighedspersoner, om de havde Skydspas; da 
disse saa viste det frem, lovede de dem, at de nok skulde 
faa Friskyds ud af Bygden. 

For nogenledes at tilveiebringe Ro paa Thinget for- 
langte den anklagede Foged Jens Madssøn, at hver Mand 
fra Øier Prestegjeld skulde træde frem efter Paaraab efter 
Mandtallet for hver især at gjøre Rede for, hvad han havde 
at klage over. Laurits Christenssøn var villig til at efter- 
komme Fogdens Forlangende og slog til Lyd. Men Skjøns- 
bergmændene erklærede, at herpaa vilde de ikke indlade 
sig; „det var tidsnok — mente de — at gaa frem efter 
Mandtallet, naar Skattething blev.'' Almuen stemte i med 
Hujen og Skraal og sagde, at det var Ret. Paa samme 
Tid indleverede Jon Skjønsberg en „Fortegnelse paa hvis 
Almuen haver lidt og udstaaet",^ der skulde tjene til at 



^Forteignelsze paa hais almuen haffuer lidt och vdstaait som epter 
følger. 

Fæholding sex rd^, fougdens holding 3 gannge om aarit i det 
ringeste och 3 dr. huer natherberge; fougdens bocher, som hannd 
tager i støflfuelhud, besueris almuen med at holde. Fougdens hester 
besuergis ochsaa allmuen med at holde; fougdens fæ maa oohsaa 
Eonngens bønnder føede. 

I forleeden nntter loed Jenns Madsen sin sedel vdgaæ til Lensz- 
manden, att hannd schuUe ihaabetage høe tU hanns øxszen, szom 
hannd beraabte szig paa at schuUe verre til herredaugene ooh hyl- 
dingens fomøedenhed, och det høe som igen vaar maatte vi och kiøre 
enn miel i schydtzferd, droeg saa vd paa Edszvold verch och solde 
dem der for pennge. Fougden besuerger och almuen med tou, szom 
hannd vdschaffer huert aar at lade spinde for sig. En fuld gaard, 
szom er oflPiier threi huuder, maa giffue ophøyelsze, aff huer huud 
1 rort. En halff gaard, som er offuer 1^ huud, maa giffue i ophøy- 



FOBYIKItlKOBB PAA OPLANDBNE I MIDTEN AF 17. AABH. 23 

bevise deres Klagemaal; men da dette Dokument hverken 
var skrevet paa stemplet Papir eller forsynet med Under- 
skrift, erklærede Laurits Christenssøn, at han ikke kunde 
tåge noget Hensyn dertil, og lagde det i et Skrin, som 
stod paa Bordet. Men Jon vilde ikke slaa sig tiltaals 
dermed. Han trængte sig ind paa Rettens Medlemmer, 
slog i Bordet og greb i Skrinlaaget for at tåge Brevet 
tilbage. Bøndeme stimlede ogsaa sammen under Trudsler 
og Skraal og mente, at de nok skulde ud med Brevene, 
før de kom af Dalen. Der var nu intet andet for Øvrig- 
heden at gjøre end at tåge Protokolleme og Dokumenterne 
i Hændeme og under største Livsfare søge at trænge sig 
gjennom Mængden ud paa Tunet, hvilket ogsaa lykkedes. 
Værre var Fogden Jens Madssøn faren, der blev haardt 
kringsat af Mængden inde i Thingstuen. Man hørte ham 
raabe, at man tog ham afdage. „Er der nogen," sagde 
han, „8om vil lægge Haand paa mig, saa kom! Gud skal 
være mit Vidne!" Men midt i Sværmen svang Magister 
Ivers Svoger Christopher Thorsen sin Krumsabel og raabte: 
„Skal det saa gaa, da skal jeg. Guds Død, hugge fra mig, 
8aa det skal sjunge i dem!" 

ekze af huert sohin 2 scheling. En ødegaard, szom er offuer 9 skind, 
maae giffde i ophøyelsze af huert schind 2 S. Fattigmands sohatt af 
en fdld gaard en rixort, en halff gaard en ort, en Ødegaard sex sohel- 
ling, som offte bleff kreffuet aff lennsmanden paa kiercherolden saa- 
vel som aff fougden paa tingit. 

Toeg Jørgen Philipsen en told aff huer mannd for vegt och 
tønnde maal, huosmandz sohatt ehnn rdr. Besueris ooh almuen en 
part att maa igen tåge paa kastebuden meere end dennd 3die part, 
och foagden tager tiende aff enn fuld gaard i huert soegenn. Her 
befindis, att fougden haffuer t^t aff en Ødegaard, som schylder ichun 
it schind threi rd: i schatt 

Dennd tid Jørgen Philipsen droeg herfra, toeg hannd tredie aars 
tåge; dette anndet aar toeg Jenns Madsen af en part kongens bøender 
tredie aars tåge. 

Dennd tid, vi giorde huer trodie mannd til Trundhiemb med sex 
Tgers koest, da toeg Jørgen Philipsønn fra dennem dend største deel.'' 



24 



O. A. ØVKBLAND. 



Efterat Retten paa denne bedrøvelige Maade var bie- 
ven sprængt paa Øier Thing, maatte Øvrigheden for den 
største Del tilfods begive sig til Ringebo. Da Retten saa 
den 2den November paa Bjørge Thingstue erklæredes lov- 
lig sat, var Hans Slgønsberg tilstede der blandt Almuen. 

Hyldingsmændene Christen Gunstad og Erik Kolstad 
var fremmødte at svare paa Ahnuens Vegne. Hvad den 
store Supplikation angik, afgav de den samme Erklæring, 
som var afgivet paa de tidligere holdte Thing; i den, 
mente de, fandt Klagen over Dalens Øvrighed sin Begrun- 
delse, og den vilde de vedstaa. Hans Slgønsberg raabte 
da ud blandt Almuen, at det ikke var mere end rimeligt, 
at Jens Madssøn fremlagde den Erklæring, han havde ind- 
sendt til de gode Herrer i Rigens Raad om sit Forhold, 
saa kunde man selv lettest dømme om, hvorvidt han var 
skyldig eller ikke. Bøndeme fandt, at dette var vel talt. 
Men denne Erklæring havde Jens Madssøn ikke ved Haan- 
den; derimod gjentog han sit Forlangende, at hver Mand 
skulde gaa frem efter Paaraab efter Mandtallet og angive 
sine Klagemaal. „Det er da forunderligt," sagde Christen 
Gunstad, ,,at nu kan ikke en hel Ahnue sætte en Foged 
af, medens faa Mænd kunde gjøre det i gammel Tid."" 
Til Fogdens Forlangende svarede han og hans Kammerat 
Erik Kolstad paa Almuens Vegne, at man vilde gjøre, 
som han havde krævet, hvis man med det samme fik be- 
edige sit Vidnesbyrd. Men herpaa turde Laurits Christens- 
søn ikke indlade sig. Nu overleverede Bøndeme til Ret- 
ten et Register over Jens Madssøns Forseelser,* men da 



„Effter8Z0]n Jenns MacUenn os fattighe almae aff Bingeboe soegen 
haffuer ladet stefihe for de klagter, som vi haffder hannem af høj 
tilforaaiszagit nøed angifiuet for, hvorpaa vi stoerlig fonmdrets, thi 



FOBYIKIilNGBB FAA OFLANDENB I MIDTEN AF 17. AABH. 25 

dette hverken var forsynet med Segl eller Underskrift og 
derhos var feilagtig dateret, negtede Laurits Ghristenssøn 
at tåge noget Hensyn dertil. Da begyndte Bøndeme at 
knurre. Hans Skjønsberg skreg og hujede, at de skulde 



▼i ere udi mannge maader aff hannem forarmede nom aff desse efter- 
fiBflgende beYialighe poesier sohal forclaris. 

1. Demid v-lidelig forhøyelse soliat, som Jens Madsemi hafiuer aff 
os amiamit saasom aff håer gaard offner ihre hauder maate giffue 
hannem 1 ort for hner hund; huer halff gaard som haffder werit 
li hud maate giffue 1 ort och huer Ødegaard som haffuer verit offuer 
9 sehinnd maatte giffue aff huert sohin 2 jj udi ophøyelsze. 

2. Haffuer Jens Madsøn och hans fuldmæchtig reist omkring i 
høyden att vdtrue enn ort aff huer fnldgaard ooh en halff ort af en 
heel gaard ooh sex sohelling aff huer Ødegaard. 

3. Ennd dennd store summa pennge aff os er opbaaren for leegs 
fæ och søfiiier, som er en for huer søuff och enn daler for huer koe, 
beløbber sig i ringeste aff dette ringe gield huer aar til fiorten rdr. 

4. Haffuer vi som er kong: bøennder maattet føede hanns fæ och 
menige mannd hanns hester. 

5. Dennd y-lidelig bøxsel som er tågen aff oss ved Jens Madsen 
som bevisis aff Sifiuer Høystad, som maatte giffue hannem 20 rdr. for 
hunden och 5 rdr. i støffuelhuud. I lige maader af Ame Nørdrum, 
som maatte giffue hannem 20 rdr. for hunden 3 rdr. i støffuelhud, 
Guldbrand Tullien lige saa. 

OUe Linduig bekiende, att hannd bøxselet sin gaard af Jørgen 
Philipsønn det enne aar, och Jenns Madsenn maatte hannd giffue 
tredie aars bøxel dett anndet aar 1^ rdr. och enn halff rdr. i støffnelhud. 
Dett samme bekienndte Enngebret och Steffen Opszal, Sten och Siffuer 
Høystad, Peder Suenndsen och Morten Lien. 

6. Dennd y-lidelig indquartering, som Jenns Madsen os haffuer 
paalagt, bevisis aff Guldbrand och Johannes Biørge, att di maatte 
holde ofQcerer i fire maanedter, enndoeg de sider paa en ringe gaard, 
och deris naboer iche hoUt yden en dragun i thou maanidter. Det 
samme bechiennde Inngebret och Erlannd Flyen, at først Jenns Mad- 
sen inndlagte paa dennem captein lieutenant och maatte giffue hannem 
halffelleffte rdr. och straxt der epter indlagde hannd en dragun paa 
dem och maatte giffue hannem 2 rdr. 16 /?. Nu i sommer 3 yger 
for Piinszdaug inquarterit hannd en corperal paa os dennd ganndsche 
sommer offuer, saa noch som aff slig tilfelde giffues aarsag at bliffne 
ydarmet, formidelst slig Jenns Madsens store forvrettelser imod os. 
Bevisis endoch aff Christen Yedstad, Erioh Gutta, Siffuer och Jacob 
Høye, at Jenns Madsen indlagde paa dennem en quårtermester, och 



26 O. A. ØVEBLAND. 

tåge sit Indlæg tilbage, og Øvrigheden fandt det klogest 
at hæve Retten, inden det kom til de samme tumul- 
tuariske Optriu som i Øier Thingstue. 

Det næste Prestegjeld, som Undersøgelseskommissionen 

di hoUt hannem i femb vger, menns maatte saa gifPae Jenns Madsen 
for hannd inquarterit hannem ind til anndre thri rd. Guttorm Opsal 
bekiende i lige maader, att Jenns Madsen indlaugde paa hannem 
lieutenant Borohort, maatte gifiiie hannem 1 rd., for hannd toeg 
hannem bort, laugde saa en munsterschriffaer innd paa hannem och 
maatte gifFue hannem 4 rdr. 

7. Annlanngende dcnnd store foræring, som be^ Jenns Madsen 
haflfuer tagit for vdschriffuelse, bestaar vråi det hannd hafEuer szolt 
kongens folch lige som beester, som kannd bevises med Steen Høy- 
stad, som maatte giffiie hannem en voxen oxe for 6 rd., 2 pund smør; 
1 Yoxen giet, en halff side flesoh och tou toebrinder hamp, for hannd 
schreff enn annden karl i hanns sted. 

Guldbrand TuUien vinder och bekiennder, at hannd maatte giffue 
Jens Madsen thou støcher fæ for tolff rdr. och enn giødt galte for 
3 dr., for hannd schreff enn annden soldat i hanns sted, endoeg 
hannd haffde stadtholders ordre, at hannd maatte bøxele sin faders 
gaard. EUeff Kolstad maate giffue Jenns Madszen tou rdr. och it 
pund tallig, for hannd schulle sohriffue enn annden karl i hanns steed, 
menns der hannd samme penge haffde bechommet, maa hannd ennda 
alligevell nu sielff gaae vunder compagniet. Hans Biørge bechiender at 
haffue en liden søen, som ikke kunde gaa i schydzferd; schreff Jenns 
Madsenn hannem til soldat, maatte saa giffue hannem tou bocher, for 
hannd gaff hannem løes, och schreff et fattig barn i steden, som iche 
haffde i liffiie huerchen fader eller moeder, mens tuennde hanns 
brøedere haffuer tiendt vnnder compagniet i mannge aar, huilchet 
vidtnes aff Christen och Hafitoer Biørge. Erich Spanngerud maatte 
giffue hannem en voxsen oxse, och it reefschinnd for 5 r: ort, førennd 
hannd vilde schriffue hanns naf&i ind i jordeboegen. Johannes Veed- 
stad gaff hannem en biømhuud for hannd schulle schriffue en annden 
karl i hanns tiennistedrenngs sted. Knud Bringsrud vinnder och be- 
chiennder, at hannd gaff Jenns Madsenn 5 rdr. och hanns quinde den 6 
for hanns drenng iche schulle schriffues, och samme tid gaff hannd firre 
rdr. for Joen Veenaasszis søen, och i^ortenn dage der efiter hannd 
fioh samme pennge, schreff hannd deris drennger til søldater. Hafithor 
Myttingen bechiender, att Iffuer Berig thoeg 3 rd. aff hannem paa 
Jenns Madsens veigne. Baltzer Aames nødte Jenns Madsen til att 
maatte giffue hannem 1 rd. och toue bocher for vdschriffuelse, vinnder 
Annund Aames och Steffen Dalszeeg, som hannem samme bocher 



POBVIKLINGBR PAA OPLANDKNE I MIDTEN AF 17. AABH. 27 

skulde besøge, var Lesje, der i enkelte Henseender maatte 
betragtes som Centralpunktet for den hele Bevægelse blandt 
Døleme. Da Jens Madssøn og Jørgen Philipssøn vel kunde 
indse, at Jenssønnerne med Christen Hofauk i Spidsen til 

och peDnge leffuerede paa Løesznes. Siifuer Høystad blefif truit aff 
Jenns Madsen att hannd sohuUe giffue hannem en koe och 1 pund 
Smør, for hannd ich haffde tient under oompagniet, førend hannd fich 
bøxselit sin faders gaard. Joen Mortennsen Hille beoMender, att 
hannd haffde faait tuennde tingsvidner om dennd store w-løche ilde- 
brand ^orde hannem, doeg maatte hannd ikke befries for schat, før- 
ennd Jenns Madsen udtruede en buch iira hannem udi hanns store 
nøed och fattigdomb. 

8. Enndoch bekiennde Baar Ustad, enn fattig soldat, som i denne 
forgangen besuerlige krigstid haffuer tienndt hanns Eongl. Ma. at 
hannd bleff truet aff Jenns Madsen at giffue sig 14 rdr. for en ringe 
sag foruden loug och domb; maatte iche i dett ringeste udi sagenn 
faae sine proff forhørt, som hannd haffde verit begierennde. 

9. Da giffues nochsom for os fattighe bønnder aarszag til at verre 
i stoer forarmelse af de v-billighe mannge penngers fralochelse och 
fratruelse aff fougden och begge sohriffueme imoed lougen och reces- 
sen, først idett vi nøedis til att holde echiffte, som ieg Erich Kolstad 
maa bechiennde, att de truede mig paa 2 aars tid at holde schiffte, 
men der de kom at holde schiffte, haffde de iche vmag offuer en 2 
eUer 3 timmers tiid, maatte saa giffue dennem derfor 5 Rd., Jenns 
Madsen 2 och beggi schriffueme threi; droeg saa fra mig om afftenen 
dett var saa goedt som mørcht, ind till min naboe Elling Bøe, nøedt 
och truet hannem til at holde schiffte, enndoeg hanns broeder var vd 
moed fienndeme ned ved Halden, och maate saa med bøen och graad 
giffue hannem 1 rd., for byttet maatte bliffue opszat til hannsz broe- 
ders hiemkompst. Dett schall Johannes och Christen Veestad vidne, 
som offuerverenndis var. Samme tid droeg de til Giøm Rombsaasz, 
nøede och truet hinder til at holde bytte, enndoeg henndes v-myndige 
bøms formynnder iche tilsteede var, maatte saa giffue Jenns Madsen 
2 rd. Hendrich Jacobsen thou dr. och Jacob Knudsen en liden kiel. 
Droeg saa der i fra och til Inngeborre Trobmsnes, nøede och truede 
hennder til at holde bytte, maatte saa give Jenns Madszen enn rdr., 
Hendrich Jacobszenn enn oxse, Jacob Knudsen en jempannde paa 
2^ ort och itt alreb; siden vilde Henndrich Jaoobbzen tåge ifra 
hennder 1 par lyszestager for gammel gield, saa maatte hun giffue 

hannem enn rd. — Dette forschrefihe at verre voris 

korte indleeg imoed Jenns Madsens stefihing, huor vdi vi memiige 
mannd beviser voriø klagter och supplioationer sanndferdig at verre, 



28 O. A. ØYEBLAND. 

det yderste havde ophidset Stemningen i Hovedsognet mod 
dem, havde de draget Omsorg for, at Thinget blev be- 
rammet i Dovre Annex, hvor de i ethvert Fald trygt kunde 
gjøre Regning paa, at Lensmanden Peder Ekre vilde tåge 
dem i sit Væm, om Nøden saa skulde føre det med sig. 

Medens de Kommitterede var paa Veien til Dovre, 
modtog Christen Hofauk Besøg af Fiskalens Tjener Philip 
Iverssøn. I Løbet af Dagen samlede sig her flere af Hr. 
Jens's Sønner og Svigersønner samt deres Venner. Ogsaa 
Magister Iver skal have havt sin Repræsentant ved Mødet. 
Det vides ikke, hvad her blev forhandlet, men om Afte- 
nen sendtes der til de forskjellige Fjerdinger i Bygden 
Budstikker, ved hvilke Almuen befaledes at møde paa 
Gaarden Flitte Dagen før Thinget holdtes paa Dovre. 

Paa Lønthinget paa Flitte oplæste Christen Hofauk 
en Befaling fra Fiskalens Fuldmægtig Christen Jakobssøn 
om, at ingen skulde møde paa Thinget paa Dovre, da 
han selv ikke agtede at indfinde sig her. Længere ud 
paa Dagen ombestemte han sig imidlertid, og nu gik Bud- 
stikken om Natten om paa de nærmestliggende Gaarde 
for at befale Bønderne at møde paa Dovre. 

Den 7de November holdtes det tillyste Thing paa 
Gaarden Landnem. 

Her mødte Fogden over Hedemarken, Berild Jenssøn, 
der som ovenfor omtalt var bleven konstitueret i det gud- 



och efiterszom tI iche kunde faa voris eigenn sohriffiier til at schriffae 
paa tingit hiemme voris store nøed ooh trang, haffuer vi giffiiet voris 
Mdmæohtiger, nembUg Erich Kolstad ooh Christen Gundstad Md- 
magt vnnder voris breff ooh zeigl paa voris veigne at tilkiendegifEue 
den storre vdarmelse vi aff Jenns Madsen lid haffaer, med anndet 
merre som vi mennige Mannd vil ghestendig verre, och det ^vislig 
giøre, naar dessze indsohreffne deris æd forr rettenn schal giøire. Vil 
saa hermed haffde dennd fromme dommere, som rettenn er betr|oed att 
betienne, Gud befaUit Aff Rinpfeboe dennd 4 Nouember Anno }l661.^ 



FOBVIKLINGBB FAA OPLANDEKE I MIDTEN AF 17. AABH. 29 

brandsdalske Fogedembede, og Christen Jakobssøn som 
Fiskalens Fuldmægtig. Christen Hofauk og Ole Kolstad, 
der som Hyldingsmænd var fremmødte i Christiania, er- 
klærede paa Forespørgende, at de ei havde faaet den 
store Supplikation eller Svar paa den tilbage; men hvad 
den indeholdt vedstod de, og til yderligere Begrundelse 
fremlagde de en Fortegnelse over, hvad Ålmuen af Lesje 
havde maattet udrede til Jørgen Philipssøn og Jens Mads- 
søn.i 



„Eigtig forteignelsze paa huia som allmuen her udi Lessøe soegen baade 
udi JflTTgen Phillupszens och Jenns MadBenns tid udgi£fuet haffaer fra 
a® 1657 och til a** 1660, er som følger. 

1. Amio 1657 udi Augusti maanidt udreede huer tou fdldegaarder 
en soldat til Vinger med 3 vgers koest, saa vel som med driche 
pennge efiter formuen, och schafifet vi dennem hoeser och schou och 
yar di der til otte dauge fore JuL 

2. Fierde dag Jul vdreede vi dennem igen med fiorten daugis 
koest och fulde kleeder med kioel och ald annden behøring och var 
der til Vor Frues daug i Faste. 

3. Anno 1657 ved Michelszmestid vdreede vi trei fulde gaarder 
en døgtig karl vd- til lanndvagt vnnder 12-miil8kougen med hester 
at føre deris koest paa och gaff vi huer karl 3 rd. efiter szin anndel. 

4. Anno 1657 bleff paabøeden at giffiie røtterholdschatt baade afif 
det goeds, som vi sielff hafiuer i brug saavelsom det vi haffiier i 
hiembbørszel och halffdellen af voris inndtegt, huilchen vi haffuer 
maatt vdstaait udi ald dennd foregaaende besuerlige tid. 

5. Haffuer vi och maate vdgiffue til de forarmede ved Halden 
enn r:ort aff huer fuldgaard, udi schierboeds sohatt ^ rort, item for 
vegt och maal 3 schl. aff en tønde och enn bismer. 

6. 1658 vdlagde vi ni dragunhester med sadel och bidsel, annden 
gang maatte vi vdleege 4 hester och forschaffe dennem ind til byen 
och fich ingen betalling derfore i ringeste maader. 

7. 1658 om høesten ved Eorszmesze reiste maior Poffuel til Trund- 
hiem med alle voris søldatter; da maatte vi vdleege til huer søldatt 
fiorten dauges koest med kioel til behørige kleeder. 

8. For Michelsmes schaffet huer fuldgaard til Trundhiems beleigring 
4 U brøed 1 pund smør och 1 pund ost. Her paa Læssøe haffaer 
en part beohommet noeget och enndeel aldelis inngen betalling. 

9. Samme foreschreffne aar 3 vgger for Jul var 3 fulde gaarder 
om huer karl at vdreede til Trundhiembs beleigring med siuff vggers 



30 



<). A. ØVERLAND. 



Jørgen Philipssøn følte sig i Begyndelsen ganske ro- 
lig; thi paa det sidste havde han for Laan, som han 
havde forstrakt Kronen med, faaet i Pant Odelsretten til 
et Flertal af Gaardene i Lesje og paa Skogen. Da Enken 
paa Gaarden Bjørlien, der i Jordebogen var opført for en 
Huds Skyld, beklagede sig over, at hun havde maattet 
betale ham 25 Daler og en Oxe i Bygsel, endda hendes 
ældste Søn, der fire Aar i Forveien havde overtaget Gaar- 



koest til lanudvagt och de, som ei sielfif haffde karl, maatte leie enn 
annden for sig ooh giffue hannem 3 rdr., och som de kom der nord, 
var de der ichun 13 natter, dermed fich de forloff hiem igen, mens 
ald koesten de med sig haffde, truede Jørgen Philipsssønn fra dennem, 
saa folchit maate gaa 23 fulde mille vegs foniden koest, vdenn huis 
de vnndervegs aff medynnch kunde bechomme, ellers haffde de slet 
vnndkommet, maate dertil aff huer thou fulde gaarder forschaffes enn 
hest til prouianten nord paa at føre, huilchet koestet enhuer aff os 
paa reisen 3 rd., huorfore vi inngen veederleeg igen haffuer be- 
kommet 

10. Anno 1658 ved Kynndelsmese tider vdreede vi voris soldater 
med 14 daugis koest sampt med kioel och fulde kleeder och vaar de 
da vde til Korszmisze om varen. 

11. Anno 1658 trei vgger epter Kyndelsmes kom her til os strenn- 
gelig bud och befalling, at alle och ennhuer, som kunde berge vaab- 
ben och verge, och ennhuer karl schulle haffue enn maanidtz koest 
med fiild ghever, locd och krud, da reiste vi fattige folch straxt vdi 
veien, och som vi kom vd til Glommen, var vi der i trei nætter, 
fioh saa forloff at gaa hiem igjenn. 

12. Anno 1659 gaff huer fuld gaard 4 rd. i prouiant til sloettet, 
och haffuer vi derfore intet heller bechommet. 

13. Vdi samme aar bleff os strenngeligen paabiudet och befallit 
aff Jenns Madsen, at 2 fulde gaarder enndelig schulle da forschaffe 
enn fuld kledning til huer soldat, halffue och øde epter anndeU. 
Dissze forschreffne kleder forschaffet vi straxt til fougit gaarden Iszum, 
huilche kleeder en part af søldateme iche bekom det ringeste aff. 

14. Noch bleff os paabøedenn, at huer fuldgaard paa sloedtet schulle 
forschaffue' prouiant, nemblig en tønde biugkaffringer, 1 q^^' grynn 
ooh tou punnd røegit kiøed, halffue och øde epter anndel, och be- 
rettet for os Jørgen Philipszen szamme prouiant paa sloedtit at haffue 
vdlagt, huorimoed vi samptlig haffuer moette vdloffuet at schuUe ar- 
beide derfore paa jemverehit for hannemi, huilchet vil falde os al 



FOKVIKIiINGBB PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AABH. 31 

den, havde betalt 20 Rigsdaler og 3 Maardskind, forlangte 
Jørgen Philipssøn, at hun skulde forlade Gaarden, i hvil- 
ken hendes eller hendes Mauds Slægt havde nedlagt Ge- 
nerationers Arbeide, saa skulde han lade hende faa til- 
båge de Penge, hun senest havde indlagt! Nu fulgte det 
ene Vidnesbyrd paa det andet, der alle stillede Jørgen 
Philipssøns og Jens Madssøns Udsugelser i et grelt Lys 
selv for hin Tids Jordegodsbesidderes Retsbevidsthed. Det 



for megit beszuerligt det at vdstaae; sinnes snart at komme ofifuer 
slig pressue (sic!) udi største armoedt och elenndighed, som nu er 
aUereede at finnde epter dennd ringe taxt, som nu er sat paa det 
berigarbeide. 

15. Ydi samme aar ved kynndelsmes tider optentis vedvardeme 
ofEuer ald GuldbrandzdaUen och da bleff strenngelig befallit at scbulle 
vd en aff huer gaard med en maanidz koest. Da reiste yi vd til 
Stannge soegen paa Hedemarchen och vaar vde en maanidz tid med; 
hesteme szom foederit blefif vdført paa, kom ingen igen aff, mens bleff 
for menige allmue alle borte. 

16. Enn maatte ochsaa aarligen vdg^ffues enn r:ort vdi schat, som 
kaldes Yisøer sohat aff huer fuld gaard, halffue och øde gaarder effter 
anndel, huorudi siunes vi fattige allmue megit at vere forvrettet aff 
Jørgen Philipszenn och Jenns Madsen, effterdi vi iche maa niude voris 
aUemaadigste herres och kongis naadigste medgiffne frihedsbreff^ inn- 
dehoUennde att vi for alle schatter schuUe verre fri och forschaanit, 
som formiedelst dennd stoere och beszuerlige schydzfærd och misvegst 
paa komit er bleffiien benaadigit, huor imoed naar sohattebreffuene udi 
anndre soegner er paabuden haffuer Jørgen Philipsen och Jens Madsen 
os fattige almue ochsaa paalagt schatter lige ved anndre, och dersom 
vi da schulle niude voris aUemaadigste herres och kongis naadigste 
benaadning, maatte vi Jørgen Phillupsen med goede foræringer os 
afschedige, saasom det første aar 1 par øxszen, de anndre aar maatte 
vi vdgiffue aff huer fuldgaard enn rdr. eUer fire pund fisch, halffue 
och ødegaarder eiter anndeel och eUers videre som her vdi ey kannd 
forfattis. 

17. Enn ydermere haffuer ochszaa cronens lanndbønnder maatte 
aarlig holde aff fougdens hester paa foring, nembb'g 2 eller 3 paa 
enn nat, huer fuld gaard, halffue och ødegaarder effter anndel. 

Att dette er en rigtig copie aff originalen bekiennder vi med 
voris vnndertrøgte zeigl." 

(L. S.) (L. S.) (L. S.) 



32 O. A. ØVERLAND. 

lod næsten til, at alle Bøndeme af Lesje med et havde 
faaet Mod til at træde frem for Retten og gjøre nøiagtig 
Bede for, hvad Klagemaal de havde at fere over Fog- 
deme. 

Da reiste Jens Madssøn sig med et og beklagede sig 
over, at han var rettesløs. Thi paastod han, det var 
Christen Jakobssøn, den konstituerede Fiskal, som havde 
lagt Bøndeme Ordene i Munden for at skade hans Sag. 
Jørgen Philipssøn stemte i med sin Svoger og forlangte, 
at enten skulde Christen Jakobssøn forlade Retten eller 
og maatte de vige fra sin Sag. 

Christen Jakobssøn sprang nu op fra Bordet, der 
han sad, tog sine Breve i Haanden og raabte til Almuen: 
„Kom med mig; jeg skal holde med Eder paa Kongens 
Vegne!" Han forlod derpaa Thingstuen med alle dem, 
som havde agtet sig frem for at klage paa Fogdeme. 

Nu var der ingen tilbage, som havde havt noget med 
Supplikationeme at gjøre, derimod nok af dem, som var 
beredt til at fortælle Fogdeme og Undersøgelseskommis- 
sionen om den Budstikke, Christen Hofauk havde op- 
skaaret, og om hvad der var forhandlet paa Lønthinget 
paa Bø. To af Lagrettemændene af Lesje, som var til- 
stede, Knud Hielle og Ame Klef, lod da hemnder det 
Ord falde, „at dersom de skulde bekomme Jakob Madssøn 
til Foged, som enkelte forlangte, da vilde der blive Man- 
demord og Oprør mellem Almuen indbyrdes her i Bygden." 
Denne Ytring blev strax omhyggelig ført til Protokols 
efter Fogdemes Forlangende. 

Den 9de November holdtes Thinget paa Moens Thing- 
stue i Vaage Prestegjeld. Her fremmødte Hyldingsmæn- 
dene Laurits Kvarberg og Johannes Blessum for aL for- 
svare sine Klagemaal over Fogdeme; Christen Jak(e)bssøn, 



FOBVIKLINGEB PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AABH. 



33 



Fiskalens Fuldmægtig var ogsaa tilstede til Trods for 
sin opsigtvækkende Udgang fra Landems Thingstue for- 
leden Dag. Magister Iver havde vistnok fundet, at det 
lidet vilde svare Regning at hdde sig borte fra en For- 
samling, hvor man kunde stole paa Bistand fra slige Karle 
som Laurits Kvarberg og Johannes Blessum. 

I Førstningen lod det uæsten til, at Almuen vilde 
fralægge sig enhver Andel i Klagerae over Fogderne og 
Sorenskriverne. Da Christen Jakobssøu mærkede det, vin- 
kede han en Vaageværing hen til sig og hviskede noget 
til ham; hvad det var, kunde ingen høre. Umiddelbart 
efter begyndte Bøndeme at raabe og gjøre Allarm inde i 
Thingstuen. Jens Madssøn reiste sig da og klagede over, 
at han var rettesløs; thi, sagde han, nu havde Christen 
Jakobssøn, som var Part i Sagen, indblandet sig i hans 
lovlige Proces og ophidset Almuen imod ham. Han vilde 
derfor nedlægge Paastand om, at der i Thingbogen blev 
indtaget en Fremstilling af, hvorledes Christen Jakobssøn 
havde opført sig. Da blev der Tummel og Brag over 
hele Stuen. Erik Helden, der stod langt nede paa Gul- 
vet, raabte til Peder Anderssøn, den forrettede Sorenskri- 
ver: „Skriver du ind dette, da skalt du fare en Djævels 
Færd!" Underfiskalen vendte sig om til Bøndeme og 
spurgte, om han ophidsede dem. Under den Hujen og 
Skraalen, der fulgte som Svar paa dette Spørgsmaal, 
trykkede en Vaageværing sig ind paa Lagrettemændene 
fra Birid og erklærede: „Besegler I paa os, saa skal I 
faa en Djævel!" For at minde Retten om, at hans Pligt 
bød ham at være her tilstede, leverede Christen Jakobssøn 
sin Fiskal-Fuldmagt til Laurits Christenssøn, der modtog 
den med de Ord, at han vilde beholde den, indtil Sagen 
var bleven beskreven, eller i alfald saa længe, indtil han 

Hist. TidsBkr. 2. B. V. 3 



34 



O. A. ØVERLAND. 



havde tåget en Kopi af den; Dette optog Underfiskalen 
som den største personlige Foniærmelse. Vred i Hu sprang 
han op, slog i Thingbordet og knyttede Næven mod Ret- 
ten: „I flyr mig den igjen nu strax!" brølede han, og 
henvendt til Almuen vedblev han: „Han tager min Fuld- 
magt fra mig! Skal han ikke fly mig den tilbage?" „Tag 
den igjen, tag den igjen!" skreg Bøndeme og stimlede 
ind mod Thingbordet. Laurits Christenssøn fik denne 
Gang ikke Tid til at erklære Retten lovlig hævet; med 
Bøgeme og Brevene i Hændeme maatte han og hans 
Kollega, Sorenskriveren fra Thoten, tilligemed Citanten 
Jens Madssøn smutte ud af Bagdøren. 

Tre Dage efter samledes Retten paa Moens Thingstue 
i Loms Gjeld, hvor Fogden Berild Jenssøn af Hedemarken 
og Christen Jakobssøn fremmødte tilligemed Hyldingsmæn- 
dene Jon Okrust, Thore Guper, Erland Skrinde og Morten 
Krogstad, der samtlige havde været tilstede i Christiania. 
Paa Laurits Christenssøns Tilspørgende erklærede Bøn- 
derne, at den store Supplikation var forfattet efter deres 
udtrykkelige Ønske. Hvad Klagemaalet over Fogden an- 
gik, sagde Hyldingsmændene under Thingalmuens høilydte 
Bifaldsraab, var der ingen Grund til at fravige det; thi 
der i Gjeldet havde man for længe siden været kjed af 
dette „Svogerskabs" Prellerier og Udsugelser, og man 
havde derfor med velberaad Hu begjæret at faa til Foged 
en troværdig Mand, som vilde holde dem ved Lov og 
Ret. Laurits Christenssøn lod nu oplæse et Indlæg fra 
Jens Madssøn, hvori denne nedlagde Paastand om at maatte 
blive frikjendt for „de opsætsige, sammenrottede og uro- 
lige Menneskers løse og ubeviste Anklage", samt at disse 
skulde drages til Ansvar. Inden den suspenderede Fogeds 
Skrivelse endnu var læst til Ende, begyndte Almuen at 



FORVIKLING EK PAA DPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 35 

knun-e. Magister Ivers Svoger, Christofer Thordssøn af 
Fron, der ogsaa paa dette Thing havde indfundet sig, 
blev saa forbitret over at høre sit Navn nævne paa en 
fornærmende Maade i Jens Madssøns Indlæg, at han drog 
sin Sabel, trængte frem gjennem Sværmen, hoppede op 
paa Thingbordet, greb Jens Madssøn i Armen og ruskede 
ham under Løftet om, at han skulde faa en Ulykke for, 
at han havde indført ham i sin Klage. Med Hensyn til 
den Beskyldning for Oprør og Opsætsighed, som Jens 
Madssøn havde udslynget mod Bygdens Hyldingsmænd, 
æskede disse og fik en Erklæring fra Almuen om, at der 
ikke var andet at sige paa dem end det, som godt og 
ærligt var. Derpaa gik Sorenskriveren over til at oplæse 
den Fuldmagt., som Jakob Madssøn Lund havde givet 
Christen Jakobssøn til at forrette som Fiskal i Dalen 
under hans Fravær, og som denne havde indlagt i Retten. 
Paa Jens Madssøns Opfordring negtede Kommissærerne 
at udlevere Fuldmagten til Christen, efterat den var ble- 
ven oplæst. Da denne nu troede, at det var deres Me- 
ning at ødelægge den, blev han aldeles rasende. Han 
begyndte først at tale eggende Ord til Bøndeme; siden 
sprang han frem til Bordet og greb baade efter Fuld- 
magten og den store Supplikation, som Skriveren netop 
havde i Haanden. Skriveren kastede den da ned i Bæn- 
ken ved Siden af Laurits Christenssøn. Christen knyt- 
tede Næven, slog vældigt i Thingbordet og brølede: 
,.Guds Død! Nu flyr I mig den strax igjen, siger jeg!" 
Dermed vendte han sig om til Almuen og raabte: „Dra- 
ges til Minde, Godtfolk, at de tager mine Breve fra mig! 
Skal de ikke give mig dem igjen?" Strax reiste der sig 
Bulder og Larm i Thingstuen. Bønderne skraalede den 
ene iMunden paa den anden: .,Tag dem, tag dem! Eller 



36 O. A. ØVBBLAND. 

skal vi kanske tåge dem?" Det var umuligt for Peder 
Anderssøn at kcanme tilorde, idet Bøndeme trængte op 
mod Bordet. Skriveren slgød da Lagrettemændene til 
Vidner paa, at han ved Vold hindredes fra at opfylde 
sine Pligter. Men fire af Bygdens mægtigste Bønder 
sagde da til Lagrettet: ^Forsegler I noget af dette, saa 
skal I faa en Djævel." Paa samme Tid raabte de til 
Skriveren: „Fører du noget af dette ind i Bogen, saa 
skal du faa en Djævels Færd." Da kom der krybende en 
Gut ind under Bordet, sandsynligvis i den Hensigt at 
hente Christen Jakobssøns Fuldmagt bort fra Bænken, 
hvor den laa. En af Hovmændene blev ham var og spar- 
kede ham væk. Larmen og Tummelen blev sterkere og 
sterkere. Hyldingsmanden Thore Guper greb allerede fat 
paa Skriveren; denne slængte da Christens Fuldmagt hen 
til Eiermanden og raabte saa: „Der ser I, Dannemænd! 
Der har han den!" Men nu var det for sent. Der var 
intet andet for Laurits Christenssøn og Skriveren at gjøre 
— paastod de — end at slaa Bøgeme sammen og stikke 
Dokumenteme til sig, saa godt de kunde, hvorpaa de 
„med Frygt og Rædsel" rømte ud af Thingstuen. Jens 
Madssøn havde allerede i Begyndelsen af Optøieme smurt 
Haser, da han saa, at Bøndemes Kjeppe paa en foruroli- 
gende Maade begyndte at bevæge sig i Retning af hans 
Hoved. 

Nu stod der kun et Prestegjeld i Dalen tilbage, som 
Retten havde at besøge. Det var Frons Gjeld, Magister 
Ivers eget Sognekald og Christen Jakobssøns Hjemstavn. 
Her skulde Jens Madssøns Sag behandles Lørdag den 
16de November. 

Dagen efter at Underfiskalen paa en saa brammende 
Maade havde forladt Landems Thingstue — vistnok meget 



FOBVIKLINGEB PAA OPLANDENK I MIDTEN AF 17. AABH. 



37 



mod den ham af Bevægelsens Hovedmænd givne Instrux — 
holdtes der paa Tofte Frigaard et Møde af Jenssønnerae, 
Ole Tofte, Christen Jakobssøn samt Lagrettemændene Jens 
Nørstegaard og Mads Bergdal af Frons Prestegjeld. At 
Magister Iver selv var her, nævnes vistnok ikke, men er 
dog ikke usandsynligt. Det blev da her bestemt, at de 
to sidstnævnte Lagrettemænd, Jens Nørstegaard og Mads 
Bergdal, skulde drage fra Bygd til Bygd i den nedre Del 
af Dalen for i hvert Prestegjeld at stevne Lensmanden, 
de to sidst forordnede Hyldingsmænd tilligemed tolv Lag- 
rettemænd, som det overlodes Hyldingsmændene at ud- 
vælge, til at afgive Møde paa Listad den 16de November. 
Her skulde de „med fuldkommen Fuldmagt fra den hjem- 
meblivende Almue angive alt, hvis de haver lidt og ud- 
staaet udi forrige Tider, Kongen til Gavn og Bedste og 
den betrængte til Hjælp og Opreisning".* Som Følge af 
denne Ordre havde der i de sidste Dage indfundet sig 
i Gjeldet Døler fra de øvrige Bygder, væbnede med 
Øxer. Omflakkende Soldater og forløbne Landsknegte, 
der siden Krigens Slutning havde drevet om i Landet 
med Bøssen paa Nakken og levet høit paa andres Gods 
og Frygt, var af Rygteme om de tumultuariske Optrin, 
som havde fundet Sted paa Thingene, lokkede herhen i 
Haab om, at der skulde vise sig noget. Fra flere af sine 
gamle Belgendte fik Jens Madssøn Advarsel om at tåge 
sig i Agt, da det héd sig, at Døleme havde svoret, at 
han ikke skulde komme levende ud fra Frons Thingstue. 
Paa hans og Lagrettets Forestillinger besluttede Laurits 
Christenssøn med Sorenskriveren Peder Anderssøn at op- 
sætte Behandlingen af Sagen til en anden Leilighed og 



Befaling af Christen Jakobssøn, dateret Tofte paa Dovre den 8de 
Xoyember 1661. (Indtagen i Lagmandsdommen.) 



38 



O. A. ØVEBLAND. 



aflyste det berammede Møde. Den følgende Nat forlod 
Laurits Chiistenssøn, Peder Anderssøn og Jens Madssøn i 
største Hemmelighed Bygden, da de Aidste, at de her ei 
var sikre paa Liv og Lemmer. De var imidlertid ikke 
komne langt paa Vei, før de mærkede, at deres Flugt 
var opdaget, og at de blev eftersatte. Det var den nys- 
nævnte Lagi-ettemand af Fron, Magister Ivers tidligere 
Verksfuldmægtig Mads Knudssøn Bergdal, der havde sam- 
let et lidet Parti bevæbnede, deteiininerede Karle i det 
faste Forsæt at hevne de Forurettelser, som var bleven 
tilføiet hans Herre, og at befri Dalen fra en slig Bygde- 
plage, som Fogden Jens Madssøn var. Forfølgelsen fort- 
sattes over en Mils Vei. Da lykkedes det Flygtningerne 
omsider at redde sig ind paa Ringebo Prestegaard, hvor 
de hos Sognepresten fandt Ly, indtil de den følgende Dag 
under sikker Bedækning kunde drage videre. 

Kommissæreme ilede nu med at indberette til Re- 
gjeringen, hvorledes „den gudbrandsdalske Sag", som den 
allerede kaldtes, havde udspundet sig. Paa samme Tid 
sendte Jens Madssøn til Oberst Hans Jakob Schiort, Slots- 
lovens Formand, en Klage over Magister Iver Pederssøn 
og Fiskalen Jakob Madssøn Lund, hvori han anklagede 
dem for at have opviglet Almuen mod sig. Følgerne lod 
da heller ikke vente længe paa sig. Under 23de Novem- 
ber udgik der kongelig Befaling til Biskop Henning Stock- 
fleth at lade Magister Iver Pederssøn suspendere og sætte 
under Tiltale for at have misbrugt Almuens Signeter imod 
Landsloven og de kongelige Forordninger. Paa samme 
Tid beordredes Slotslovens Forstander at lade arrestere 
Christofer Thordssøn og Hans og Jon Skjønsberg for det 
Opløb, de havde forvoldt paa Thingene i Gudbrandsdalen. 
Det drog dog temmelig længe ud, før den sidste Be- 



FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AP 17. AARH. 39 

faling blev efterkommet. Den Kjendelse, som Laurits 
Christenssøn og Peder Anderssøn 6 Uger efter sit ilsomme 
Tilbagetog afsagde, er vistnok i de fleste Henseender en 
af de snurrigste Domme, vore retshistoriske Annaler har 
at op vise.* Men andet kunde jo heller ikke være at 
vente af en dømmende Kommission, som Gang paa Gang 
rømmer fra Forhandlingerne og tilsidst i Mulm og Mørke 
forlader et Distrikt, hvis Befolkning den i Stedet for at 
berolige havde ophidset til det yderste. Bøndemes Op- 
træden kan, seet i en raa Tids Belysning, lade sig und- 
skylde, naar man tager Hensyn til, hvorledes Kommissio- 
nen fia først til sidst søgte at behandle Sagen i Jens 
Madssøns og Jørgen Philipssøns Faveur. Den førstnævnte 
sees saaledes ikke at have betragtet sig som den an- 
klagede Part, men er snarere anerkjendt som Administra- 
tor i Retten; paa samme Tid negter man Fiskalens Fuld- 
mægtig, hvem det officielt paalaa at føre Bøndemes Sag, 
at komme tilorde, ja bestrider endog Gyldigheden af hans 
Mandat, uagtet Fiskalen maatte antages lige saa vel som 
Fogden og en Sorenskriver at have Ret til at vælge, hvil- 
ken Fuldmægtig han vilde. Det, som bragte Bægeret til 
at flyde over, var vistnok den taktløse Adfærd, som Kom- 
missionen udviste ved at tåge ind paa Fogdens, den an- 
klagedes, Gaard og lade sig behandle som hans Gjæster. 

6. Lagmanden Vittikind Huus dømmer i Jens Madeeøns Sag. 

Der tør neppe være nogen Tvivl om, at den danske 
suveræne Regjering ansaa „den gudbrandsdalske Sag" for 



^ De erklære nemlig Jens Madssøn for uskyldig i Bflrndemes Klage- 
maal, men henstiller paa samme Tid til den høie Øyrighed at optage 
Sagen til fornyet Prøvelse, dog saaledes at den anlægges mod Magi- 
ster Iver, Jakob Madssøn Lnnd og Christen Jakobssøn. 



40 O. A. ØVERLAND. 

at være af langt større Betydning, end den i Virkeligheden 
var. Den saa i Bevægelsen en Eeisning mod den nye 
Statsform og frygtede for, at den skulde komme til at 
antage store Dimensioner. Ligesom enhver frimodig Ytring 
om den arvelige Enevoldskonge, som slåp fulde Bønder 
eller hidsige Baadsmænd af Munden, blev straflfet med 
Bremerholms Arbeide eller med Deportation til Vardøhus, 
saaledes skulde enhver frisindet Tanke hos det norske 
Folk slaaes ned. 

Det kan ikke sees, om det var det gudbrandsdalske 
Oprør, som afgjorde Valget af en ny Statholder for Norge, 
efter at Nils Trolle havde forladt Landet. Den Mand, som 
ved aabent Brev af 8de December 1661 blev udnævnt til 
denne Stilling, var ikke ubekjendt for Nordmændene, og om 
hans Person end ikke var synderlig populær i Samtiden, 
har hans Navn dog med Rette en god Klang i vort Lands 
Historie. Det var Iver Tagessøn Krabbe til Jordberg 
i Skaane, der i 1657 havde været kommanderende Gene- 
ral for de sønden^eldske Tropper, og efter hvem den Epi- 
sode af Krigen, som i dette Aar fandt Sted paa de norsk- 
svenske Grænser, havde faaet Navnet „Krabbekrigen'*. 

Den 5te Februar 1662 ankom Statholderen til Akers- 
hus. Han tog sig strax med megen Iver af Forholdene 
hertillands, reiste om Vinteren omkring i Egnene ved 
Kristianiaflorden og søgte efter bedste Evne at raade Bod 
paa den herskende Nød. Alligevel havde han knapt været 
en Maaneds Tid i sit nye Embede, før han havde lagt 
sig ud for Folks Had. 

En af de Opgaver, han først og fremst havde a^ 
løse, var at faa bilagt „Oprøret i Gudbrandsdalen", soi|tt 
han kaldte det. Men allerede fra sin tidhgste Færd fef 
fik han vrange Forestillinger om, hvad Bøndeme egentljlg 



FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 41 

Vilde. Thi under 16de Februar 1662 indgav Jørgen Phi- 
lipssøn paa sin Svoger Jens Madssøns Vegne Andragende 
om, at hans Sag mod de gudbrandsdalske Bønder maatte 
blive paalgendt af Lagraanden i Christiania Vittikind 
Huus — ikke af Oplandenes Lagmand Jens Bang, som 
efter Jørgen Philipssøns Paastand skulde være interesseret 
i Sagen. Sandheden var nok den, at Jens Bang ikke var 
Jørgen Philipssøns og Jens Madssøns Ven, men det var 
— deres Svoger Vittikind Huus. Dagen efter udfærdigede 
Statholderen Befaling til denne Lagmand at underkaste 
den hele Sag Prøvelse i Hofsvangs Thingstue paa Thoten 
den 3die April, ligesom Laurits Christenssøn og Peder 
Anderssøn fik Ordre til at indfinde sig paa Gaarden Jør- 
stad i Faaberg den 7de April for at forhøre de fire Hyl- 
dingsmænd af Fron, som fik Ordre til at møde her; ende- 
lig stevnedes alle de Bønder i Dalen, som havde beklaget 
sig over Jens Madssøns Overgreb, til at møde for Retten 
i ovennævnte Hofsvangs Thingstue. Selv bestemte Stat- 
holderen sig til at drage opover til Gudbrandsdalen ved 
Paasketider. 

I Slutningen af Vinteren synes det at være kommen 
til alvorlige Rivninger mellem Bøndeme i Dalen og den 
verdslige Øvrighed. Man ser saaledes, at Sorenskriverne 
i Dalen er blevne viste bort fra Retten, at Fiskalen Jakob 
Madssøn Lund ved sin Tilbagekomst til Dalen afsatte 
Lensmændene i Lesje, Lom og Øier, der havde vist sig 
Jens Madssøns Sag altfor hengivne, og at Almuen gjorde 
Vanskeligheder ved at udrede Skatteme. Christen Hof- 
auk og Christen Jakobssøn var Hovedmænd for Urolighe- 
rteme, men nærmere Oplysninger haves ikke herom. 

Den 3die April 1662 indfandt Statholderen sig paa 
Hofsvangs Thingstue i Thotens Prestegjeld, hvor den gud- 



42 



O. A. ØVERLAND. 



brandsdalske Sag atter skulde tåges under Behandling 
under Forsæde af Lagmand Vittikind Huus. Tilstede var 
ogsaa Rigens Fiskal Jakob Mådssøn Lund, Christen Ja- 
kobssøn og tolv Lagrettemænd af Thotens Prestegjeld. 

Imod al Forventning løb alt her roligt af. Som Fuld- 
mægtig for Bønderne i Sagen mod Jens Madssøn optraadte 
Christen Gunstad af Ringebo, der Aaret før som Hyldings- 
mand havde undeitegnet den store Supplikation. Han 
fastholdt, at Klagen over Fogden var beseglet med vel- 
beraad Hu. 

Christen Jakobssøn, „Jakob Madssøns substituerede 
Fiskal", paastod, at Aarsagen til, at Almuen havde op- 
traadt med Uro paa de afholdte Stevner, var ene og 
alene den, at Kommissarieme havde vægiet sig ved at høre 
paa Bøndemes Klagemaal og Beviser. Af Jens Madssøns 
Venner var der imidlertid saa mange tilstede paa Hofs- 
vang, at denne Erklæring af Christen Jakobssøn blev strax 
reduceret til en skammelig Bagvaskelse, som man ei en- 
gang behøvede at reflektere over. Forøvrigt fremkom der 
paa Stevnet paa Hofsvang ingen nye Oplysninger. Kun 
en Skrivelse, som Christen Gunstad fremlagde, og som var 
forsynet med 30 Mænds Segl, tror jeg bør her indtages i 
sin Helhed. Den udtaler Bøndernes Mening om Kommis- 
sariemes Procedure, der blev rettet mod dem i Stedet 
for mod Jens Madssøn og Jørgen Philipssøn. I ethvert 
Fald fortjener den at sj^mmenholdes med den Fremstilling, 
Kommissarieme i sine officielle Indberetninger afgav om 
sm Færd.^ 



Vittikind Huus har ledsaget Aktstykket med følgende Noter: „Vcd 
dette Indlæg er at observere: 

1. at udi bem*e Indlæg findes indført 6 Mænds Navne af Faaberg 
Sogn og Vox til deres Signeter underslaget, hvilke 6 Mænd dog ikke 
haver med de andre forseglet, men» hver udi egen Person fremmødt 



FOBVIKIilNGEB PA A OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 43 

Eftersom Jens Madssøtiy wohnhaftig i Frans Sogn i Gud- 
brandsdalen paa Isum, haver forhvervet en Rigens CitatUyn, 
dat Akershus den 18. Februar næst passeret, hvormed han 
lader citere Peder Anderssøn, Sorenskriver over Thoten, Birid 
og Vardal, samt hafis Meddomsmænd Jens Lunden et consortes 
af Birid Prestegjeld i Thotens Fogderi anlangende en Dom, de 
skal. huve dømt og heskreven givet imellem Jens Madssøn paa 
den ene og Almu^n i Gudbrandsdalen (Frons Sogns Almuv 
undtagen) paa den anden Side, givende tilkjende i samme Ci- 
tatioHy at Jens Madssøn skal være frikjendt, og derfor lader 
stevne samme Dom i Bette for Lagmanden i Christiania, vel- 
vise og fornemme Mand Vittikmd Huus, tU Confirmation og 
det tu Thotens Thingstue den næst tilstundende 3die Aprilis 
og stevner ^wgle faa Mænd af hvert Sogns Almue til samme 
Tid og Sted at møde, at de skal tåge med sig alt, hvis de kan 
vide tu samme Doms Svækkelse, med mere Vidtløftighed, som 
samme Stevning indeholder og medfører etc. 

Saa er imod samme Citution underdanigste Svar paa denne 
Tid soin følger: 

Denne paastevnte Dom er os ganske ubevidst, eftersom ei 
omtales, paa hvad Sted, Dag eller Tid samme Dom er dømt og 
afsagt, Peder Anderssøn heUer aldrig afsagde nogen Dom imellem 
Almuen og Jens Madssøn her i Gudbrandsdalen, mens Almuen 
i Gudbrandsdalen haver sig høUigen at beklage over Soren- 
skriveren paa Thoten Peder Anderssøn saavélsom Lars Chri- 
stenssøn pa^a Bragernæs, formedelst der de forleden Høst skulde 
€fter vores aUernaadigste Herres og Konnings Brev og Befaling 

og bekjendt, at deres Xavne ere indførte imod deres Villie og Be- 
gjæring, og at de bem^e Indlæg tilforn ei havde hørt. 

2. Er at merke, at Hans Mellom, Lensmand udi Faaberg Sogn, 
udi forskrevne Indlæg er indført saasom en Fuldmægtig tilligemed 
Christen Gunstad det udi Retten at fremlægge, dog her beretter det 
ei at hare anseet eller villet sig dermed befatte.^ 



44 



O. A. ØVERLAND. 



saa og efter Hans Kongl, Maj** høwise Baads Besoluthn tU 
næst forleden ArvehylMng i Christiania forhørt Almuens Klagter 
uden Persons Anseelse, VUd eUer Venskab, da maatte vi i 
Stedet fornemme, at Peder Anderssen ikke anstilte sig som en 
retsindig Dommere, mens i Steden høUigen protesterede mod 
Almuen og var deres Vederpart fast mere end Jens Madssøn 
og Jørgen PhUipssøn, som Sagen angik, tog fra dennem deres 
Dokumenter, saasom Supplikationer og Memorialer, de havde 
sig selv tU Efterretning ladet optegne, og ikke vHde toge deres 
Prov ved Ed, mens i Stedet oplæst en Forordning om dem, 
som skriver Supplikationer for Almuen, hvad deres Straf skal 
være, under Hr. Hannihal Sehestedts Haand, som siden blev 
hefunden at være udgiven in Anno 1649, dog lod sig ei for- 
ståa anderledes, end at den nyligen var veiven, Almuen tU 
Skræmsél og Affald fra Sandhed, og paa Faaberg Thingstue 
maatte fornemme, at Døren blev tUstængt og Hyldingsmændene 
alene maatte være i Stuen, hvor de dennem truede imod al 
Lov og Bet og skrev efter egen ViUie. Almuen havde ingen 
Forsvar, førend Bigefis Fiskals Fuldmægtig Christen Jakobs- 
søn kom efter tU Dovre Thingstue i Lesje Prestegjeld, der han 
paa Bettens Vegne begjærede, at Almu^ens Klager, Prov og 
Vidnesbyrd maatte høres og beskrives; da vHde Peder Anders- 
søn tåge hans Fuldmagt fra ham, som Peder Anderssøn 
dog efter lang Disputats maatte faa fra sig igjen imod 
hans VUlie, og som Christen Jakobssøn fik det saa vidt, at 
nogle faa Klager nogenledes blev forhørt (dog ei rettelig, som 
det sig burde), og Peder Anderssøn fornam, at der var mang- 
foldige Klager, brød de af igjen, sigendes, at det ei stod i deres 
Kommission, saa at Almuen intet mere kunde udrette, mens 
maatte klage sig rettesløs. Som saa Thinget var splittet og 
Almuen næsten borte, saavelsom Bigens Fiskals Fuldmægtig, 
begav for^^ Peder Anderssøn, Laurits Christenssøn, Knud Frands- 



FOB VIKLINGER PA A OPLAKDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 45 

søn og det hele Kompagni sig tu at holde Thkig igjen ved Lys 
om Natten med nogU Jens Madssøns Anhangy saasom Peder 
Ekres Folk, og saa uden Vederparternes og Fiskalens Nær- 
værelse skrev effer deres egen Behag; hvor da Laurits Chri- 
stenssøn mainteneret Kongens Brev, det ved Gud. Knud Frands- 
søn var ikke den værste til at defendere Jørgen PhUipssøns og 
Jens Madssøns Sag, siddende for Bordenden hos Laurits Chri- 
stenssøn og protesterede imod Almuen. 

Paa Vaage Thingstue, der velbe^* Peder Anderssøn atter 
tåget Fiskalens FtUdmagt fra hannem; som det ikke kunde 
have GjængCy gik Peder Anderssøn og Laurits Christenssøn 
fra Thinghordet og ikke vHde forhøre Almu^ns Klager. Til 
Jens Madssøns Væmething paa Fron, der (saavelsom paa di- 
flere Steder) indstiUede Almuen sig betimelig tU Thinget, saa- 
vdsom Fogden BerUd Jefissøn og Fiskalen Christen Jakobssøn, 
og gik de længe og ventede. Paa det sidste kom Jens Mads- 
søns Tjener Knud Trolssøn med en Seddel fra Sorenskriveren 
Peder Anderssøn, at Ahnuen skulde Imve BjenUov eie., og fik 
sau Almuen spurgt, at det hele Sdskab og Kompagni ha/vdc 
draget lige fra Isum, Jens Madssøns Besidents, som de loa 
om Natten, og udefter til Eingeho. Jens Madssøn i saa Maader 
undrømte sin egen Stevning samt de kongelige Stevninger , han 
var eiteret med i samme Sag af Fiskalen, Jørgen PhUipssøn 
i lige Maader, Jens Madssøn kasserede sin egen udgivne For- 
pligt, in summa de samtlige overtraadte og foragtede Kongl. 
Maj** Brev, det kongl. Baads Besolution saa og Landsloven, 
siden efler oplagde Baad, angiver og udraaber, at Almuen re- 
héUerede, saa de neppe wndkom uden største Livsfare, hvilket 
var og er en skammelig Løgn; Peder Anderssøns egen Haand 
09 Segl skal bevise det. Havde Almuen rebeUeret imod denneni, 
hvorledes skulde de da bleven af Almusn befordret med mere 
€nd 30 Skgdsheste paa hvert Skifte frem og tUbage gjennem 



46 O. A. ØVERLAND. 

Fogderiety eUer hvem af dem havde nogen Saar eller Skade at 
fremvise? Kunde Almuen i G-udbrandsdalen A^ Christl 1612 
slaa 900 Skotter, hvorfor sMMe de da ikke nu kunne have 
slaaet for^^ Personer og deres Følge, mn de havde reheUeret? 
Saadant var aldrig tænkt af os, langt mindre i Gjerningen 
bevist i ringeste Maader, mens lan^t mere dennem i hedste Maa- 
der befordret, som for er meldt. Det skal aldrig bevises, at 
nogen Bonde kom fil Thinge enten med Bøsse dier Kaarde, 
som Ordene gaar, mens s&inme havde en Stav i Haanden, 
somme slet intet uden deres Vanter. Haver nu Peder Anders- 
søn gjort nogen Løn-Dom og (som Stevningen formelder) dømt 
Jens Madssøn fri for de Klage--, som Almu£n udi Gudbrands- 
dalen • haver over ham, det formener vi at være imod al Chri- 
sten Lov og Bet, mens at samme Løn-Dom nu skulde i et 
andet Fogderi, nemlig paa Thotens Thingstue, af velvise Hr. 
Lagmand i Christiania, Vittikind Huus, Jørgen Philipssøns 
og Jens Madssøns Svoger, confirmeres og saa syv Prestegjeld 
for Sandheds Tilstand og Peder Anderssøns Løn-Dom blive 
Løgnere, de, som haver besværet Kongen og Bonden, blive fri, 
det skulde være en uhørlig Gjerning og aldrig formodes at 
være vores naadige Herres og Konges VUlie, hvorfor vi paa 
egen og nødlidende Almues Vegne begjæret' og paastaar, at 
Jens Madssøn effer hans egen Forpligt maa søge os til vores 
Værnething, hvor vi os efter vor naadige Herres og Konges 
naadigste Brev, det høivise kongl. Eaads Resolution og Norges 
Lov mi som tilforn erbyder os at overbevise hannem saavelsom 
Jørgen PhUipssøn de angivende Klager, naar Lov og Bet maa 
have sin ubehindrede Fortgang paa begge Sider og det udi 
Rigens Fiskals egen Overværelse, saa at Hans Kongl. Maj^* 
Interesse ikke skal stikkes under Stol, som hidtil er skeet; naar 
saadant er skeet, maatte de Peder Anderssøns Løn-Dom confereres 
imod hvis da passeret er, saa fornemmes klarlig, hvordan ho/n 
og Laurits Christenssøn Lov og Bet haver betjent i denne Sag, 



FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 



47 



Vøres christellge Landslov formélder udi Thingfarbalken lOdc 
Kapitel sidste YerSy at Kongen skal holde hver Mand ædel og 
Hædd ved Norges Lov og Bet og Ucke tilstede Nogen imod 
Laven at forurettes I nogen Maader. Udfarhalkens Iste Ka- 
pitel Norges Konning skal byde over sine Undersaatter efte^' 
Loven etc. At vi skal stevnes til Hofsvangs Thingstue i Tho- 
fem Fogderi i det Sogn, der Sorenskriveren Peder Anderssen 
er boendes, i dend besværligste Tid, soni ^nan for Vand og Sne 
ikke kqn frewkomme den lange, farlige og besværlige Vei^ og 
forsømme vore Gaarde at pløie og saa, ja endog lide Hunger 
og Sult paa Veien for Armods Skgld og der svare tU en Jjøn- 
Bom, som af Peder Anderssen skal være given beskreven os uvit- 
terlig, finder vi ikke i Norges Lov. Mens det finder vi udi Thing- 
farbalkens første Kapitel, at Lagthing udi Oplandet skal Jioldes 
(kn første Ta^e- Tirsdag (som er ff orten Dage efter Paaske), 
den anden St. Mortens Aften, hvilket Lagthing udi Mands 
Minde haver været holdet udi Vangs Sogn paa Hedemarken. 
Samme Kapitel udi Begyndelsen siger, at Lagthing skal holdes 
hvert Aar udi hvert Lagsogn paa de bestemte Tider og Steder, 
som sædvanligt været haver etc. Thing farbalkens 9de Kapitel 
sidste Vers siger, at Jjagmanden skal ikke liolde Thing hjemma 
i sit Hus, men offentlig paa Lagthinget, ikke skal heller en 
Lagmand moa dømme i de Sager, som falder i en anden Lag- 
sogn, ikke skal heller nogen stevnes fra sit rette Lagsogn og til 
anden Lagsogn at lide Bom i nogen Sag; men hver Lagmand 
skal dømme i de Sager, som i hans Lagsogn forefalder. Naar 
Jfs. Exe. ædle, velbyrdige Hr. Iver Krabbe overveier og betrag- 
^«>' saadant, formoder vi u/nderdanigst, at Hs. Exe. ikke paa 
os fattige Folk her i Gudbrandsdalen, som altid har af yderste 
Evne, med Liv, Gods og Formue tjent vores naadige Herre og 
Konge, kan bryde den Ed, som Biddersmænds Mænd og Adelen 
sværger Kongen, at læse udi Thingfarbalken Ilte Kapitel, nem- 
^ig holde skal jeg alle dem ogsaa som jeg Jiaver at raade over 



48 O. A. ØVERLAND. 

ved Norges Loi\ Skjel og Bet efter dend Løfte, Kongen haver 
lovet alt Landfolket, og derlmod ingen forurette, eftm den Skjd 
og Forstand, Gud givet haver, saasandt hjælpe mig Gud og 
hans heUige Evangelium! 

Efl^r denne korte forberørte LeUighed, formoder vi under- 
danigst, at Peder Anderssøns Løn-Dom, som imod Loven er 
dømt og skreven (det vi formerter), hør være som ugjort og 
Mn samt hans Forseglingsmænd af Birid Prestegjeld tUbørligen 
at hør straffes derfor, andre til et mærkéligt Exempel, Sagen 
at hjemvises til lovligt Forhør og Examen tU Værnething, som 
forhen er refereret, og Jens Madssøn for ulovligt Stevnemaal 
at give os Kost og Tæring. Formoder wnderdanigsten, at dette 
vores Indlæg, paa Lov og Bet funderet, for godt at hlive an- 
fiammet, Actum Fron den 28de Marts Anno 1662. 

Paa vore egne og i Bette citerede og nødlidende Almues 
Vegne haver vi efterskrevne denne Ifidlæg forseglet, nemlig 

af Vaage Gjeld: Johannes Blesstim, Lars Kvarherg, 
Laurids Øe, Hans FUingsø, Ole Sandboe og Amund Evangen. 

Loms Gjeld: Jon Okrust, TJiore Guper, Knud Giel- 
loug, Peder Galde, Morten Krogstad og Guldhrand Skeager. 

Lesje Gjeld: Christen Hof auk, Ole Kolstad, Bjørner 
Flitti, unge Siver VUeteigen, Erik Morkind, Engéhret Flindal. 

Bingeho Gjeld: Erik Kolstad, Christen Gnnsiud, Chri- 
sten Vestad, Johannes Vestad, Siver Høistad og Per Prest- 
tangen. 

Øier Gjeld: Hans Skjønsherg, Jon Skjønsherg, Bjørn 
Olstad, Bjørn Lunke og Johannes Lunke. 

F a ah erg Gjeld: Ole Hovlnd, Gudmund Thorgeirsrud, 
Beier Jørstad, Ole Jørstad, Thornes Kasterud og Alf Kolberg. 

Fuldmagt giver vi Christen Gtmstad og Hans MeUmn 
denne vores Indlæg at fremlægge i Bette, hvilket vi med vores 
Signeter hekræfter. Actum ut supra. 

(Loeus sigilloru/ni.) 




FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 49 

Som man kunde tænke sig, lød ogsaa Lagmandens 
og de 12 Mænds Dom paa, at Jens Madssøn skulde fri- 
kjendes for Almuens Klagemaal i alle Punkter. 

Samme Dag, Lagmandsdommen faldt, indgav Jens 
Madssøn en Klage til Statholderen over en Del Forseel- 
ser, Christen Jakobssøn skulde have begaaet under sin 
Embedstid, samt forlangte, at han som en „ubosat og 
ganske uvederheftig Person** skulde straflfes i Jern og Ar- 
beide for at have skrevet Klagemaal for Almuen.' I den 
Grad var Statholderen bleven forblindet af Magister Ivers 
fanatiske Avindsmænd, at han lod sig bevæge til at begaa 
den uretfærdige Handling at sætte Christen Jakobssøn 
fast, uden at tåge i Betænkning, at han havde handlet i 
Overensstemmelse med sin Herres, Fiskalens, Instrux. Fi- 
skalen blev siden holdt i Forvaring paa Hadeland. 

Fra Thoten fortsatte Statholderen sin Reise op til 
Gudbrandsdalen og kom den 6te April til Faaberg. Her 
tog han ind paa Prestegaarden, hvor Viceprovsten Zaeha- 
rias Sørenssøn, Magister Ivers Uven, boede. Han udstedte 
herfra Befaling til Fogden over Hedemarken, Berild Jens- 
søn, at holde Thing i Gudbrandsdalen samt at paase, at 
Døleme ei hindrede Sorenskriveren i at administrere Ret- 
ten. I det hele sees Statholderen kun at have talt med 
Magister Ivers Avindsmænd under sit Ophold i Dalen. 
Blandt andre indfandt Sognepresten til Lesje, Hr. Sivert 
Engebretssøn, sig her for at klage over sin forhenværende 
Provst. Her mødte ogsaa de af Fiskalen afsatte Lens- 



Christen Jakobssøn skulde nemlig have forseet sig mod Forordning 
af Iste Januar 1649, uagtet denne udtaykkelig tillader enhver ærlig 
Mand at skriye Supplikationer for Almuen i Tilfælde af, at de be- 
skikkede Sorenskrivere skulde undslaa sig for det, hvorimod den ad- 
varer mod at lade dem forfatte af „Løbesvende eller lovforvundne 
modviUige Kncgte". 

li ist. Tidsskr. 2. B. V. 4 



50 



O. A. ØVERLAND. 



mænd i Lesje, Øier og Lom frem — og fik sin Stilling 
tilbage. Mod „de Oprørske" gik han derimod haardt frem. 
Den 7de April holdt han paa Jørstad Thingstue Forhør 
over Hyldingsmændene fra Fron samt over Christen Hof- 
auk og Mads Bergdal, der af Lensmanden Peder Ekre 
var beskyldt for at have underslaaet en Supplikation, som 
Jens Madssøns Venner i Nordre Gudbrandsdalen havde 
indsendt til Hyldingen i Christiania. Hans og Jon Slgøns- 
berg blev paa sanmie Tid tagne i Forvaring, og endelig 
gav han paa Tilbageveien til Akershus, som han lagde 
over Hedemarken, den 9de April Fogden Befaling til at 
arrestere Christofer Thordssøn, Christen Hofauk og Mads 
Bergdal. 

Efter . denne Færd stod Jørgen Philipssøn og Jens 
Madssøn fast i Iver Krabbes Gunst. Han foretog allerede 
de forberedende Skridt til at gjenindsætte den sidstnævnte 
i hans Stilling. Paa den anden Side kunde han ikke ud- 
male sig Magister Iver med Farver, der var mørke nok, 
og hadede ham som Ophav til al den Ulykke, som Uro- 
lighedeme vilde føre over Dalen. Ligeoverfor Jakob Mads- 
søn Lund indtog han en mere forbeholden Stilling. Denne 
er vel fremdeles hans „høitærede gode Ven", hvem han 
sender sin „venligste Hilsen"; men i hans Skrivelser til 
ham skinner der dog igjennom en smaaUg Mistanke til 
ethvert Skridt, han foretog, og det vårede ikke længe, 
før han ei undsaa sig for at fremkomme med lave Insi- 
nuationer, som ikke ganske stemmede med en Statholders 
Værdighed. 

(Fortsættes.^ 



OM NORMANNISKE STEDSNAVNE. 

AF 
JOHAN VIBE. 



Iredie hefte af det Letterstedtske tidsskrift for 1884 
har indeholdt en opsats af professor Esaias Tegner, hvori 
han under overskriften „Nordniænd eller danske i Nor- 
mandie" søgte at hævde, at de skandinaviske stedsnavne 
sammesteds ubetinget henpege paa dansk og ikke paa 
norsk kolonisation. Da jeg efter det kjendskab, jeg har 
til norske stedsnavne, fandt, at det resultat, hvortil pro- 
fessoren var kommet, ikke var holdbart, skrev jeg i tids- 
skriftets 7de hefte i tilknytning til hr. Tegners opsats en 
afhandling om det samme emne, hvori jeg søgte at paa- 
vise uholdbarheden af professorens anskuelser. Herpaa 
har professor Tegner svaret i tidsskriftets 8de hefte. 

Da det var bleven tilladt min modstander at levere 
leplik, antog jeg, at det heller ikke vilde blive mig for- 
ment at levere duplik. Redaktionen erklærede imidlertid 
paa foreløbig forespørgsel, at den ikke kunde optage nogen 
fortsat diskussion om dette spørgsmaal i aargangen 1885, 
efter at det havde været behandlet i 3 afhandlinger i 
1B84, og udtalte den mening, at den rette plads for en 
diskussion som den nærværende maatte være i et strengt 
videnskabeligt tidsskrift. Jeg har derfor maattet henvende 
mig til redaktionen for Norsk historisk tidsskrift, som be- 
redvillig har givet plads for mit tilsvar. 



52 



JOHAN VIBE. 



For de af tidsskriftets læsere, som ikke kjende de 
tidligere opsatser, skal jeg forudskikke, at professor Teg- 
ner, der væsentlig — for ikke at sige udelukkende — har 
hentet sine kundskaber om de normanniske stedsnavne af 
et nylig udkommet verk om dette emne af franskmanden 
Joret, har villet hævde, at specielt de normanniske steds- 
navne paa Thorp, Tot (Toft), Beck, Londe (Lunde), Tuit 
(Tveit), Bu og Beuf (By) samt personnavnene Toke og Beuze 
(Bose) ikke henpege paa Norge, men afgjort paa Dan- 
mark, at navnene paa Hou (Hol, udelukkende norsk, eller 
Holm, dansk-norsk) i alle fald ligesaavel kan være danske 
som norske, og at fraværelsen af navne paa Stad i Nor- 
mandie bestemt taler mod norsk kolonisation. De øvrige af 
Joret citerede nordiske navneformer gjør professoren ikke 
til gjenstand for nogen nærmere betragtning, da han an- 
tager, at dissie ikke henviser til nogen bestemt trakt af 
Skandinavien. 

Han forsøger ligeledes, tværtimod den almindelige 
mening saavel blandt nordiske som engelske forskere, at 
hævde, at det nordvestlige England, Cumberland, West- 
moreland og Lancashire har modtaget sin skandinaviske 
kolonisation væsentlig fra Danmark og ikke fra Norge. 

Det er uholdbarheden af de ovennævnte paastande, 
jeg har søgt at godtgjøre ved at paavise de her omhand- 
lede navnes forekomst i Norge og de norske kolonilande 
paa de britiske øer. I sit tilsvar fastholder professoren 
imidlertid sin paastand og gjør gjældende, at forskjellen 
mellem de resultater, hvoitil vi er komne, væsentlig 
skulde skrive sig fra, at jeg har hentet mine talstørrelser 
fra vore dages nordiske stedsnavne, medens professoren 
har hentet dem fra middelalderske kilder. Hvis der fore- 
laa nogenledes paalidelige kilder for stedsnavnene fra 



OM NORMANNISKE STEDSNAVNE. 



53 



middelalderen, vilde selvfølgelig den fremgangsraaade, som 
professor Tegner siger,* at han har anvendt, være mere 
paalidelig end den, jeg har anvendt. Nu er imidlertid 
ulykken, at kildeme, navnlig for Danmarks vedkommende, 
har flydt overordentlig sparsomt, og følgen er, at profes- 
soren for de norske stedsnavnes vedkommende næsten 
overalt har holdt sig til middelalderske kilder, medens han 
for de danske stedsnavnes vedkommende næsten overalt 
har holdt sig til udbredelsen i vore dage. Men paa denne 
maade kan ingen holdbar sammenligning komme istand; 
thi den første betingelse for en saadan er selvfølgelig, at 
man anvender det samme udgangspunkt for begge landes 
vedkommende. Det er dette, jeg har gjort. 

Som jeg allerede i min første opsats har gjort op- 
mærksom paa, kan man vistnok ikke med fuld sikkerhed 
drage slutninger fra den nærværende udbredelse af et 
navn til dets udbredelse paa vikingetogenes tid. Det 
samme gjælder forøvrigt ogsaa, om end i noget mindre 
grad, om navne hentede fra det 12te og 13de aarhun- 
drede. Men ved den fremgangsmaade, som jeg har an- 
vendt, opnaar man i det mindste at faa en fuldt ensartet 
og konsekvent, for begge lande upartisk sammenligning, 
hvilket man ikke opnaar ved den af professor Tegner an- 
vendte methode. Professoren er gaaet frem omtrent, som 
om en forfatter, der skulde sammenligne styrken af den 
franske og tydske arme, vilde benytte kilder fra 1780 
for den førstes vedkommende og kilder fra 1880 for den 
aiidens. 

Professor Tegner bemærker, at der ingen tvivl her- 
sker om, at de navneformer, hvorom der her væsentlig 
handles, de paa By, Toi-p, Toft, Stad o. s. v., i Danmark 
gaar tilbage til hedenskabets tid. Det er sandt nok, 



54 JOHAN VIBE. 

men der er vist heller ikke skygge af tvivl om, at det 
samme er tilfælde for Norges vedkommende. I alle fald 
anfører forfatteren ingensomhelst grund foi* den modsatte 
opfatning. 

Som bevis paa, at kun faa af de norske stedsnavne 
har nogen betydelig ælde, citerer forfatteren blandt an- 
det professor Ryghs bemærkning om, at kun et mindre- 
tal af de norske stedsnavne kan have sin oprindelse fra 
den hedenske tid. Det kan være sandt nok, men det 
har heller aldrig faldt mig ind at benegte, at største- 
delen af de norske stedsnavne selvfølgelig er yngre end 
aar 900 a 1000. Noget lignende er imidlertid tilfældet 
ogsaa for Danmarks vedkommende. Jeg behøver blot at 
nævne, at de yngre navneformer paa Rud (rydning) fore- 
kommer i stort antal ogsaa i Danmark, skjønt rigtignok 
ikke saa hyppig som i Norge paa grund af dette lands 
naturforhold. 

Derimod er der vistnok forsvundet flere gamle navne 
gjennem gaardenes deling i Norge end i Danmark, hvor 
befolkningen fra ældre tid har boet mere i landsbyer: 
men det er neppe antallet af navneformer paa Toft, 
Torp, Tveit, By o. s. v., som derved er bleven forøget. 
Delingen har sandsynligvis netop havt den modsatte virk- 
ning, nemlig at forholdsvis flere af disse ældre navne- 
former er gaaet til grunde og har maattet give plads 
for yngre former i Norge end i Danmark. Det viser sig 
ogsaa, at navne paa Toft, By, Tveit o. s. v. netop for- 
trinsvis findes paa de mest tilgjængelige og altsaa tidligst 
bebyggede trakter af landet. 

Professor Tegner fremhæver kirkenavnene som dem, 
der særlig skulde udmærke sig ved ælde, eftersom kir- 
kerne i regelen blev bygget ved beboelses-centrer, der 



OM N0BMANNI8KE STEDSNAVNE. 55 

allerede i den hedenske tid havde faaet sin bebyggelse. 
Dette holder kanske delvis stik for Danmarks vedkom- 
mende, men ogsaa kun delvis, eftersom størsteparten af 
kirkeme er reist saa langt ned i den kristne tid — mang- 
foldige af dem endog efter protestantismens indførelse — 
at man derfra ingen slutning kan drage til stedets be- 
byggelse i det 9de og 10de aarhundrede. 

Men holder raisonnementet om kirkenavnenes ælde 
kun delvis stik i Danmark og Skaane, holder det endnu 
mindre stik i Norge, hvor kirkeme ikke blev henlagt til 
en eller anden betydeligere landsby, hvorfra den tog sit 
navn, men derimod fik navn efter den gaardpart, paa 
hvis grund den tilfældigvis af bekvemlighedshensyn blev 
henlagt. Her kunde kirken ligesaa godt faa plads paa 
og navn efter en nylig ryddet gaardpart, naar den laa 
bekvemt til, som efter de ældste og betydeligste beboel- 
sescentrer i bygden. 

Det er derfor for Norges vedkommende ingen grund 
til at antage, at ikke hvilketsomhelst gaardsnavn i byg- 
den — forudsat at ikke specielle grunde taler derimod — 
kan være ligesaa gammelt som kirkena^'net. 

Heller ikke gaardenes størrelse kan i regelen, saa- 
ledes som professor Tegner synes at forudsætte, danne 
nogen brugbar maalestok for deres ælde; thi saa stabile 
er dog ikke forholdene, at det kan antages, at det netop 
skulde være navnene paa de gaarde, som i vore dage er 
de største, som fortrinsvis skulde holdt sig uforandret ned 
igjennom tideme. Derimod kan beliggenheden paa mere 
eller mindre tilgjængelige og fordelagtige steder foruden 
gaardnavnenes sproglige form og karakter indeholde et 
fingerpeg om bebyggelsen og dermed ogsaa om de sam- 
mesteds forekommende gaardnavnes ælde i det hele og 



56 



JOHAN VIBE. 



store tåget; men synderlig videre kan man neppe for tiden 
komme. Det vilde derfor ikke alene være unyttigt, men 
ligefrem misvisende, om man som grundiag for en stati- 
stisk sammenligning af norske og danske stedsnavne vilde 
indskrænke sig til at benytte det allerede ved sin mager- 
hed lidet brugelige materiale, som man vilde være henvist 
til, hvis man kun skulde holde sig til navne paa kirke- 
sogne og maaske paa enkelte støiTe gaarde for Norges 
vedkommende og for Danmarks vedkommende enkelte 
større landsbyer. 

Professor Tegner anker over, at jeg ikke i mine un- 
dersøgelser har henvist til forholdene paa Island; men 
dette har sin grund i, at den ærede forfatter selv stadig 
har henvist til Island og har givet meddelelser om navne- 
forekomsteme der, om hvis korrekthed jeg selvfølgelig ikke 
har anseet mig berettiget til at tvivle. Under disse om- 
stændigheder har jeg fundet, at jeg kunde fritage mig for 
at undersøge forholdene paa Island, og har derfor heller 
ikke henvist til dem. En henvisning vilde i hvert fald 
ikke kunne have støttet min modstariders paastand. I 
de tilfælde, hvor en af de heromhandlede navneformer, 
saaledes som f. ex. navnene paa Toft, findes paa Island, 
beviser dette jo nemlig endyderligere rigtigheden af min 
paastand, at navnet ligesaavel er norsk som dansk. I 
de tilfælde, hvor en af navneformerne efter forfatterens 
paastand ikke forekommer paa Island, saaledes som til- 
fældet skal være med Tveit-navnene, beviser dette der- 
imod ikke, at disse navne ikke alligevel er norske, al 
den stund de findes i stort antal baade i moderlandet 
Norge og i andre norske kolonilande end Island. 

Men hvordan gaar den ærede forfatter frem i^W^ 
bevisførelse? Jo, naar han skal godtgjøre, at et navn -^r 
dansk, henter han sine exempler fra hele det gamle ^ j)an- 



OM NORMANNISKB STEDSNAVNE. 57 

mark, Jylland og Schlesvig, Øerne og Skaane, og fra hele 
Danelagen til og med Cumberland og Westmoreland. Naar 
han derimod vil afgjøre, hvorvidt et navn ogsaa kan være 
norsk, vil han hverken, at man skal have lov til at hente 
exempler fra Viken eller fra Vestfold eller fra Oplandene, 
hverken fra Orknøeme eller Hebrideme eller fra Skot- 
land, end sige fra Cumberland og Westmoreland, ja han 
vil saaledes som f. ex. for Tveit-navnenes vedkommende 
ikke en gang erkjende navneformer, der forekommer i 
hele det søndenfleldske Norge, for tjenlige som exempler, 
medmindre de samme navneformer ogsaa forekommer i 
tilstrækkeligt antal i det Norden^eldske og i Mørenie. 
Kunde forfatteren faa bragt spørgsmaalet derhen, at til 
danske navne skulde regnes alle de navne, som man kunde 
finde ved at søge i hele det gamle Danmark og i alle 
de danske kolonilande, men til norske stedsnavne kun 
de, der fandtes paa Island og i Throndhjems stift, eller 
kanske snarere alene i Møreme, da vilde det unegteligt 
falde betydeligt lettere at finde talrige og fuldstændige 
analogier til de normanniske stedsbetegnelser blandt dan- 
ske end blandt norske navne. Men forfatteren gjør sig 
stadig skyldig i den feil at gaa ud fra ganske forskjel- 
lige synspunkter, eftersom spørgsmaalet gjælder Danmark 
eller Norge. Saaledes regner han i sin første afhand- 
ling den nuværende svenske provinds Skaane med til Dan- 
mark. Hvor der derimod f. ex. er tale om de norske 
Bæk-navne, der findes i Munchs register, erklærer han, 
at to af disse maa fragaa som tilhørende den nuværende 
svenske provinds Bohuslehn; skjønt* det dog er klart, at 
hvis Skaane, uagtet det nu er svensk provinds, skal reg- 
nes til Danmark — hvilket jo øiensynlig er det rigtige — , 
saa maa Bohuslehn ogsaa konsekvent regnes til Norge, 
uagtet det nu er en svensk provinds. 



58 JOHAN VIBE. 

Naar forfatteren fremhæver, at det ikke er lykkedes 
mig fra Skoiland, Irland og Man at fremdrage mere end 
noget over 30 nordiske navne, hvortil tilsvarende former 
findes i Normandie, maa han fuldstændig have overseet, at 
jeg i min første artikel udtrykkelig har gjort opmærksom 
paa, at jeg for disse landsdeles vedkommende har havtet 
yderst ufuldkomment materiale, væsentlig en del kyst- 
karter, til min raadighed, og at jeg for Mans vedkom- 
mende endog har savnet disse. I virkeligheden udgjør 
de navne, jeg har nævnt, en betydelig brøkdel af det an- 
tal stedsnavne, som overhovedet har været opført paa de 
karter, hvortil jeg har havt adgang. 

Naar forfatteren sluttelig bemærker, at man jo ikke 
kan vide, om ikke ogsaa tilstedeværelsen af disse Navne 
skyldes den omstændighed, at en delvis indflydelse har 
gjort sig gjældende fra de danske kolonier i England og 
kanske fra selve Danmark, da kan man jo med ligesaa 
god grund paastaa, at tilstedeværelsen af Toft-navnene 
og de 3 eller 4 Tveit-navne, som findes i det danske 
England, kan skyldes en delvis indflydelse fra Norge og 
de norske kolonilande paa Irland, Man og Skotland; thi 
det er vitterligt nok, at der ogsaa færdedes norske vi- 
kinger i Østengland. Naar forfatteren vil raisonnere paa 
den maade, er man i det hele tåget inde paa de frieste 
fantasiers omraade og kan ligesaa gjeme slaa en streg 
over al ad sproglig vei hentet bevisførelse. Viken og 
Vestfold kan jo efler forfatterens tankegang ikke regnes 
til Norge, fordi de antages at have været udsat for dansk 
indflydelse; Skotland, Irland og Man heller ikke, fordi 
forfatteren ogsaa kan tænke sig, at disse har været ud- 
sat for dansk indflydelse. 

I sin første afhandling paastod forfatteren efter sine 



OM NOBMANNISKE STEDSNAVNE. 59 

Studier af Munchs register, at Bæk-navue var yderst sjeldne 
i Norge i den ældre tid, og at de aldrig brugtes som 
benævnelse paa beboede steder. Nu har han raaattet 
erkjende ubrugbarhedén af Munchs register ligeoverfor 
spørgsmaalet om gaardnavnenes udbredelse og har efter 
nøiere undersøgelser fundet 16 norske gaardnavne paa 
•Bæk fra middelalderen. Dette er unegteligt en ganske 
betydelig forøgelse, selv om 11 af dem ligger i Oslo- 
syssel og Vestfold, der jo ikke skal faa lov til at regnes 
med til Norge. Antallet er dog efter forfatterens mening 
alligevel for lidet til, at man deraf kan forklare den hyp- 
pige forekomst af Bæk-navne i Normandie. Ja, selv om 
alle de 100 a 150 gaardnavne paa Bæk, som for nærvæ- 
rende tid findes i Norge, er af ældre oprindelse, vil man 
endda ikke deraf kunne forklare de tilsvai-ende navne i Nor- 
mandiet, siger forfatteren. De nævnte gaardnavne paa Bæk 
findes nemlig væsentlig i landets indre dele. Hedemarken, 
Thoten o. s. v. I sin første afhandling vilde forfatteren 
ikke regne navne paa Bæk^ blandt norske navne, fordi 
det efter hans daværende mening kun fandtes i trakterne 
om Kiistianiaflorden. Nu vil han heller ikke regne navne 
paa Bæk med, naar de høre til de indre trakter af lan- 
det, uagtet det er ligesaa beføiet ved spørgsmaalet om 
norske navnes forekomst at tåge hensyn til distrikter som 
Thoten, Hedemarken og Ringerike, som ved spørgsmaalet 
om danske navnes forekomst at tåge hensyn til distrik- 
teme fra det indre Jylland, eller fra det indre Skaane, al 
den stund der vel ikke for saadanne navnes vedkommende 
har existeret nogen særlig sprogbrug netop paa Oplan- 



det Til sige ikke gaardnavne paa Bæk, men navne paa vandløb; thi 
forfatteren paastod, som sagt, i sin første afhandling, at gaardnavne 
paa Bæk var fuldstændig ukjendte i Norge. 



60 JOHAN VIBE. 

dene. Jeg har jo forøvrigt exeinpelvis ogsaa anført, at 
der findes ikke mindre end 7 gaardnavne paa Bæk i 
kystamtet Lister og Mandals amt i det sydvestlige Norge; 
men denne kjendsgjerning forbigaar forfatteren i fuldstæn- 
dig taushed. 

Sagen er imidlertid, at selv om Bæk-navnene i Norge 
havde været meget sjeldnere, end de i virkeligheden er, 
vilde dog intet have været til hinder for, at det betyde- 
lige antal stedsnavne paa Bæk i Normandie kunde skyl- 
des norsk kolonisation, eftersom Normandiet, som et større 
kart over dette landskab viser, udmærker sig ved talrige 
bække og disse her udgjør en væsentlig og let bemær- 
kelig eiendommelighed ved landskabet. Jeg skal i den 
anledning citere forfatterens egne udtalelser i hans føi-ste 
afhandling. Her gjælder det at bevise, at de engelske 
Bæk-navne er af dansk oprindelse. Men da der af de 52 
Bæk-navne, som ifølge Worsaae findes i England, kommer 
ikke mindre end 29, altsaa over halvparten, paa Cumber- 
land og Westmoreland, altsaa paa distrikter, som forfat- 
teren indrømmer af andre forskere ansees for at være. 
koloniserede væsentlig fra Norge, maa han give en for- 
klaring paa, hvorfor netop saa mange af Bæk-navnene er 
samlede i disse distrikter. Han ytrer sig da som følger: 
„Gnmden, hvorfor Bæk-navnene er relativt mere talrige 
i det nordvestre England end ellers, er ikke at søge i 
nybyggernes nationalitet, men i landets naturforhold. 

— — At et land, som er usædvanlig rigt paa 

bække, eier usædvanlig mange navne paa Bæk, kan ikke 
forundre nogen. Fra samme synspunkt kan ogsaa talrig- 
heden af navne paa Dal i disse samme landskaber op- 
fattes. Worsaae anser disse navne for norske, o. s. v." 

Men, som sagt, ogsaa Normandie er usædvanlig gjen- 



OM xobmanniske stedsnavne. 61 

nemskaaret af mindre vandløb, og, for at benytte forfat- 
terens udtryk, at „et land, som er usædvanlig rigt paa 
bække, eier usædvanlig mange navne paa Bæk, kan ikke 
forundre nogen". Selv om derfor Bæk-navnene havde 
været meget sjeldnere i Norge end i Danmark — hvilket 
ikke er tilfældet — , vilde det ikke bevise, at de 40 Bæk- 
navne, som findes i Normandie, ikke ligesaavel kunde 
være af norsk som af dansk oprindelse. 

Af samtlige de navne, som vi her behandle, er der 
forøvrigt ingen, hvis nordiske oprindelse er saa tvivlsom, 
som netop Bæk-navnenes. De findes i stort antal overalt 
i hele Nordtyskland og i de til Normandiet grændsende 
egne af fransk Flandern, og det er i og for sig ikke sand- 
synligt, at de saksiske og néderfrankiske folk, som har 
overført et saa stort antal Bæk-navne til Flatndem, ikke 
skulde have bragt ogsaa en del med til Normandie. 

Den indvending, som professor Tegner henter fra den 
omstændighed, at Bæk-navnene i Normandie er maskuliner, 
medens de i Flandern er femininer, er af ringe betydning, 
al den stund det er saare almindeligt, at de samme ord 
faar forslgelligt Igøn i forskjellige lande, ja, endog i for- 
skjellige distrikter af samme land. Herpaa har vi mange 
exempler fra voit eget land. Saaledes er det norske ord 
sæter i almindelighed femininum, men paa sine steder, 
f. ex. i østre Smaalenene, neutrum. Kjønnet er derfor af 
liden betydning. 

Dertil kommer, at der som Joret oplyser, allerede i 
et dokument fra et saa tidUgt tidspunkt som 853, altsaa 
ikke mere end 8 aar efter, at vikingeme første gang 
havde vist sig ved Seinen, forekommer et normannisk 
navn paa Bæk. Joret søger vistnok at forklare denne 
tidlige forekomst ved at antage, at Normannerne allerede 



62 

JOHAN VIBE. 



Paa dette tidspunkt ka„ k 

'«er i Nommdie Dett '** "'^ ^*'* ^** "*'^*« «*«■ 

det i hvert fald otr fnr ? ^'' ''^^ "'"''^*' "'«^ ^^^Isomt er 
^t «an «aa v«r; dobZ^ZZ" "' "'^'* ^"^ «'^«^^^^' 

*«. <^a Professo"„na::r' 'V' ''''' ^^^^ *^ 
afhandJing ikke g,w nLt *? ,''^ ^*" ''' ' '^ *•«»«» 

^^* ^«e. Jeg bier M^T::: Z''''' '^'' ^'^'- 
«^'"g af hans første opsats t,*!! ^"™^«* ®«»«emlæs- 
l^evi^ paa disse navnerill^^^^f ^ '''' ^* ^- -- 
der heller ikke paa Islan^LdrL^r*" '^''''' '' 
pet er imidlertid høist mærkeligt, afdeThlr"'' ^'"'' 
forfatterens opmærksomhed, at Isl^d neppe TdeT Wsto* 
fiske tid har havt en saå betydelig trævegetation, at det 
ovex-fØrt W® nogen forundring, at denne navneform' ikke er 

Jeg skal, ti]"nvau , . ,.,,. , 
f , " '"« ^'dhgere har sagt om iiott^ 

navns forekomst, tilføie, at foruden etv Petite L / 
et Hautes-Londes nævner Joret kun eet saL^ensat L **^ 
navn i Normandie, nemlig Etalondes, med^ han ^^^' 
ner en snes usammensatte Lunde-navne. j\et aT^^" 
ogsaa, at navnet er almindeligt i NordenglaAd ^u''^'' 
netop i den del af England, hvis skandinaviske jkoion-'*'' 
tion i almindelighed antages - i alle fald deL« 
skrive sig fra Norge. V "~ ** 

Forfatteren fastholder sin paastand om, at deik 
manniske navneendelse Hou ikke er det norske Hol r^^' 
derimod det dansk-norske Holm, og anfører som ydeT 
gere støtte for denne opfatning, at Qvettehou ifølge eri 
notits hos Joret tidligere findes skrevet Katehulmus 



OM KOBMANNISKE STEDSNAYXK 63 

Hvis det virkelig forholdt sig saa, var det dermed be- 
vist, at stedsnavne paa Holm i Normandie virkelig kunde 
gaa over til Hon; men uheldigvis udtaler Joret sig ikke 
saa bestemt, som professoren forsikrer. Den paagjældende 
note hos Joret lyder saa: „Stapleton, udgiveren af Magni 
rotuli scaccarii Normanniæ, har formen Katehulmus, jeg 
ved ikke efter hvilken kilde." Normannen Joret vil 
imidlertid il^^e selv godkjende denne form og antager, at 
demie ligesom de øvrige navneformer paa Hou er en for- 
kortelse ikke af Hohn, men af Hol. Hvad der ogsaa i 
høi grad maa mistænkeliggjøre korrektheden af Stapletons 
skrivemaade, er den omstændighed, at navnet allerede i et 
dokument fra et saa tidligt tidspunkt som 1042 findes 
skreven Chetellehou. 

Selv om der i sproglig henseende intet skulde være 
til hinder for overgangen fra Holm til Hou, er det, som 
Joret fremhæver, i hvert fald uforklarligt, at en del af 
Holm-navnene skulde have beholdt formen Holm eller 
Holme uforandret, og andre derimod være gaaet over til 
Hou. Dette er saa meget mere uforklarligt, som disse 
navne tildels findes i samme distrikter om hverandre, ofte 
med ganske korte mellemrum.^ Forøvrigt kan i forbigaa- 
ende bemærkes, at navne paa Holm i det mindste er lige- 
saa hyppige i Norge som i Danmark, og at navnet i Norge 
bruges nøiagtig paa samme maade og med samme betyd- 
ning som i Danmark. 

Naar professoren fastholder, at navnene med endelsen 
Tveit ikke i Norge saaledes som i Daumark er af gammel 



^ Skolde Hou aUigeyel betyde Holm, kommer man helst til at maatte 
fonidsætte en forskjellig udtale hos kolonisteme, og man fristes da til 
at tænke paa den nuværende østlandske udtale Holm med tyk I i 
modsætning til det vestlandske og danske Holm. 



64 JOHAN VIBE. 

oprindelse, da er dette fuldstændig grebet ud af luften. 
I sin første af handling anførte han som bevis herpaa kort 
og godt, at Munchs register kun optog to saadanne navne 
nemlig Skygtvedt og Tveiter. I sin anden afhandling har 
han imidlertid opgivet registret som kilde og har nu fra 
Norges middelalder fundet 1 13 Tvet-navne, hvilket er mere, 
end der endog i vore dage kan opdrives i hele Skaane 
og Danmark, Schlesvig iberegnet. Forfatteren vil rime- 
ligvis selv medgive, at dette er en ganske respektabel 
indrømmelse. Om navnet, som professor Tegner antager, 
i ældre tider ikke har existeret nord for Bergen, kan jo 
i denne henseende være ligegyldigt, al den stund de di- 
strikter, der ligger syd for Bergen, i henseende til ind- 
byggerantal udgjør over halvparten eller snarere ^/g af 
Norge. Forresten har jeg i min første afhandling paa- 
peget, at navnet ifølge professor Ryghs afhandling „norske 
stedsnavne" i ældre tider ogsaa har existeret i Thrond- 
hjems stift. 

Som bevis paa, at Tveit-navnene ikke er af gammel 
oprindelse i Norge, paaberaaber forøvrigt forfatteren sig, 
netop som ved Lunde-navnene, forholdene paa Island, hvor 
der ikke findes et eneste gaardnavn paa Tveit. Efter 
forfatterens egen fortolkning umiddelbart i forveien skal 
imidlertid Tveit „sandsynligvis betyde Indhugning i Sko- 
ven". Er denne professorens tolkning af ordets betydning 
rigtig, saa er fraværelsen af Tveit-navnene paa Island, 
naar hensyn tåges til denne ø's naturforhold^ saare let at 
forklare. Professoren fremhæver ogsaa paa et andet sted, 
at man ved spørgsmaalet om Tveit-navnenes udbredelse 
maa tåge særligt hensyn til vedkommende steds natur- 
forhold; men dengang gjaldt det rigtignok at bevise, at 
det store antal Thwaitenavne (57) i Cumberlaiid og West- 



OM NOBMANNISKE STEDSKAYKE. 



65 



moreland i modsætning til det ringe antal (4) i det øst- 
lige England ikke, som Taylor antager, skulde tyde paa 
norsk kolonisation, men at den ligesaa godt kunde tyde 
paa dansk. ^ 

Jeg yil efter dette overlade til forfatteren selv at 
afgjøre, om man virkelig med saadan „tryghed kan paa- 
staa, at de normanniske navne paa Tvet tyder paa dansk 
(i modsætning til norsk) kolonisation". Der findes i det 
danske England (altsaa ikke Westmoreland, Cumberland 
og Lancashire medregnet) som sagt 4 navne paa Twaite. 
I Normandie nævner Joret over 20. 

I min foregaaende opsats har jeg oplyst, at By er en 
fiildt saa almindelig form for norske stedsnavne som Bø, 
idet Bø-formen er den almindelige paa hele Vestlandet og 
de tilgrændsende fieldbygder af Østlandet samt i meste- 
parten afKristianssands stift, By-formen derimod denfrem- 
trædende paa den øvrige del af Østlandet og i Thrond- 
Iqems stift. Professor Tegner erkjender nu dette og 
anfører en del fra Munch hentede zifre, som bevis paa, 
at den samme fordeling har fundet sted ogsaa i ældre 
tider. De zifre, han saaledes irettelægger, er imidlertid 
ganske egnede til at vise, hvor forsigtig man maa være 
med, saaledes som forfatteren, at drage afgjørende slut- 
ninger fra de i alle tilfælde mangelagtige kundskaber, 
man har om en navneforms hyppighed i middelalderen. 
Island og ligesaa de skotske øer skal, efter hvad profes- 
soren paastaar — og det vistnok med rette, i alle fald 
for Islands vedkommende — være befolket væsentlig fra 
det vestlige Norge. Det antal af Bø-navne, der efter for- 
fatterens anførsler af Munch skal findes paa Vestlandet, 

' I den yestligste del af den støtste af Shetlandsøeme, Mainland, er 
forflrvrigt navne paa Twatt som Grermatwatt o. 1. almindelige. 
mit. Tidukr. 2. R. V. 5 



66 



JOHAN YIBE. 



indskrænker sig iiuidlertid til følgende: i Søndmøre 1, i 
Firdafylke 1, i Sygnafylke 1 og i Hørdafylke 3, altsaa i 
hele Bergens stift 6, og selv om man hertil føier Bø-nav- 
nene i Rygjafylke, der udgjør 7, faar vi dog ikke mere 
end 13 paa hele strækningen fra og med Søndmøre til 
og med Ryfylke, medens Munch alene fra Borgasyssel har 
16 Bø-navne. Skulde man altsaa drage slutninger fra det 
store antal Bø-navne, som findes paa Island og efter hr. 
Tegners opfatning ogsaa paa de skotske øer,^ saa maatte 
man ved anvendelsen af forfatterens methode være kom- 
met til det resultat, at kolonisationen af disse strækninger 
ikke havde sin oprindelse fra Vestlandet, men derimod 
fra Borgasyssel. 

Forøvrigt anerlgender forfatteren det berettigede i 
min bemærkning, at de franske Beuf-navne unegtelig min- 
der mere om det norske Bø end om det norsk-danske By; 
men, siger han, det er høist tvivlsomt, omBeuf-navnene over- 
hovedet er nordiske og ikke snarere nedertydske. Derom 
vil jeg ikke strides med forfatteren, men hvad der er 
yderst kuriøst er, at han i sin første af handling, hvor han 
gik ud fra, at Beuf-navnet var det samme som By og 
skrev sig fra Danmark, ikke saa meget som med en ene- 
ste stavelse berørte denne mulighed. 

Jeg udtalte i min forrige opsats, at den ikke syn- 
derhg hyppige forekomst af Torp-navne i Normandie sna- 
rere minder om norske forhold end om danske. Denne 
paastand er i alt væsentligt korrekt, hvis jeg faar lov til 
ogsaa at tåge hensyn til forholdene i Viken. Sætter man 
derimod — hvad jeg for at simplificere spørgsmaalet 
ogsaa er villig til at gaa ind paa — Viken ud af be- 
tragtning, skal jeg indrømme, at min paastand ikke bliver 

^ Hr. Tegner anser nemlig samtlige By-navne dersteds som en engelsk 
forandring af Bø-naynene. 



OM NOBMANNISKE STEDSNAVNE. 67 

ganske korrekt, idet det virkelige forhold i saa fald bliver, 
at forekomsten af Torp-navne i Normandie hverken svarer 
til forholdene i Norge eller i Danmark. De 10 Torp- 
navne, som findes i Normandie, udgjør efter hr. Tegner 
omtrent 3V ^^ samtlige de af Joret opregnede nordiske 
navne sammesteds. Dette er vistnok et ulige større for- 
holdstal end det, der findes i Norge udenfor Viken, samt 
i de norske kolonier i Skotland og paa øeme. Munch 
nævner her kun eet saadant. 

Men saa er forholdstallet paa den anden side ulige 
mindre end i Danmark og de danske kolonilande. Joret 
bemærker udtrykkelig, at Torp-navnene i Normandie er 
blandt de sjeldnere forekomster. Det forekommer ikke 
tilnærmelsesvis saa hyppig som Toft-navnene. Det er 
ligeledes langt sjeldnere end Tveit-, Holm-, Beck-, Beuf- 
navnene 0. fl. I Danmark er derimod antallet af Torp- 
navne umaadeligt, og det skulde ikke undre mig, om de 
udgjorde henved halvparten af alle navne paa beboede 
pladse i hele Danmark ogSkaane. I det danske England 
er antallet af Torp-navne ligeledes særdeles betydeligt 
og udgjør antagelig I eller kanske et endnu høiere pro- 
centtal af samtlige nordiske navne paa beboede steder i 
dette distrikt. Er Torp-navnene i Normandie forholdsvis 
hyppigere end i Norge, saa er de altsaa paa den anden 
side forholdsvis sjeldnere end i Danmark, og antallet af 
Torp-navnene i Normandie kan derfor vistnok ikke tjene 
til bevis for kolonistemes nationalitet hverken i den ene 
eller anden retning. 

Om Toft-navnene bemærkede forfatteren i sin første 
afhandling for Norges vedkommende kort og godt, at de 
var meget sjeldne. Munchs register optog kun et saa- 
dant. Paa Island fandtes der kun 6, og paa Shetlands- 



68 JOHAN YIBE. 

øerne existerede det ikke. Det var alt, hvad vi for Norge 
og de norske koloniers vedkommende fik vide om Toft- 
navnene. Jeg oplyste i den anledning blandt andet, at 
jeg — tiltrods for mine ufuldkomne lyælpemidler — i 
Nordskotland, paa de skotske øer og i Nordirland havde 
fimdet tilsanmien 14 Toft-navne. 

I sit tilsvar meddeler nu for&tteren, at han i Norge 
ved gjennemgaaelsen af Munch har fiindet 17 navne paa 
Toft fira middelalderen. Til de 6 navne, han havde fundet 
paa Island, og til de 14 navne, som jeg har fundet i Skol- 
land og Irland, føier han nu yderligere tre, som han har 
fundet paa Færøeme, hvilket gjør tilsammen 23 navne 
paa Toft i de norske kolonilande, og „dette er," siger 
forfatteren, „mere, end man skulde vente!" Ja, ganske 
vist er det saa, naar man først gaar ud fra den forud- 
sætning, at de normanniske Toft-navne nødvendigvis skal 
være fortrinsvis danske. Det er nemlig et betydeUgt større 
antal, end der findes i hele det danske England. 

Men, siger professor Tegner, antallet af Toft-navnene 
er saa stort i Normandie, at deres forekomst sammesteds 
alligevel ikke kan forklares ved henvisning til forekomsten 
i de norske kolonilande. Det kan være sandt nok; men 
da kan den jo endnu mindre forklares ved henvisning til 
de dautiJLe Kuloniland^ hvor antallet af disse navneformer 
er mgereend i de nofcajke. Der findes i Normandie over 
6 gange saa mange Toft-b^vne, som der efter Worsaae 
findes i hele England. Sageic^ er, at det ganske ualmin- 
deUg store . procent-antal Toft-taavne, som findes i Nor- 
mandie, ikke har noget sidestykj^e noget sted, hverken i 
Danmark eller i Norge, hverken \ de danske kolonier eller 
i de norske. Det er et enestaaejkide fænomen. . 

Jeg udtalte i min forrige oi:)sats den formodning, at 



OM N0BMANNI8KE STEDSNAVNE. 



69 



Toft-navnene maaske fortrinsvis kunde have betegnet høv- 
dingeboligerae. Dette var kun en formodning, og jeg ud- 
gav den heller ikke for andet. Professor Tegner mener, 
at denne formodning er forhastet, og ihvorvel jeg ikke 
kan finde hans argumentation særdeles overbevisende, skal 
jeg dog med fomøielse renoncere paa denne hypothese, 
og det saa meget heller, som den ligeoverfor det fore- 
liggende spørgsmaal er uden al betydning. At næsten 
alle Toft-navne i Normandie er sammensatte, medens de 
i Norge i regelen er usammensatte, er en nødvendig følge 
af disse navnes hyppighed i Normandie og deres nære 
naboskab. Usammensatte vilde navnene have givet an- 
ledning til den mest haabløse konfusion. 

Forøvrigt maa jeg i forbindelse hermed minde om, 
at forfatteren, hvor der er tale om Lunde-navnene, gjør 
opmærksom paa, at den omstændighed, at Lunde-nav- 
nene i Frankrige som oftest forekommer usammensatte 
ligesom i Norge og ikke sammensatte som i Danmark, 
er uden betydning, eftersom det viser sig, siger han, at 
være en almen regel for Normannerne helst at anvende 
de usammensatte nordiske navneformer. Denne „regel" 
anfører han ogsaa senere hen som et bevis for, at Beuf- 
navnene ikke kan være af nordisk oprindelse, eftersom 
ingen af dem forekommer usammensatte. Skulde denne 
tilbøielighed til at bruge usammensatte nordiske navne 
fremfor sammensatte virkelig være et særkjende for Nor- 
mannerne og ikke bero paa lokale tilfældigheder, kan det 
forøvrigt ikke negtes, at denne eiendommelighed snarere 
har sit forbillede i Norge end i Danmark, noget hvorom 
man ved en smule studium af begge landes karter snart 
vil kunne overtyde sig. De mange usammensatte steds- 
navne af skandinavisk oprindelse skulde altsaa, hvis pro- 



70 



JOHAN VIBB. 



fessorens hypothese holder stik, tyde mere paa norsk end 
paa dansk kolonisation. 

At fraværelsen af ordet stadir skal være et afgjø- 
rende, alle andre grunde omstødende bevis for dansk og 
mod norsk kolonisation, fastholder professoren og vil 
blandt andet ikke medgive den mulighed, at ordet kan 
være gåaet ud af navnedannelseme i tidsrummet mellem 
Islands og Normandiets bebyggelse. 

Der er imidlertid et og andet, som tyder paa," at der 
med hensyn til denne gruppe af navnedannelser netop har 
været en overgangstilstand i det 9de aarhundrede. Saa- 
ledes findes der paa Island et stort antal navne paa 
stadir, medens der findes forholdsvis ganske faa navne 
paa holstadr. Omvendt synes navne paa stadir (Ster) paa 
Orknøeme at have været temmelig sjeldne, medens navne 
paa Bister (bolstadr) her er tilstede i meget stort antal. 
Saaledes har jeg paa et mindre kart over Orknøeme fun- 
det lige indtil 20 navne paa Bister, medens jeg ikke har 
fundet mere end et eneste paa Ster. Men det er ikke 
mere overraskende, at navnet stadir kan være gaaet ud 
af de almindelige navnedannelsers række ved Normandiets 
bebyggelse, medens det endnu kan have været i fuld brug 
en menneskealder tidligere ved Islands kolonisation, end at 
navnet Bister (bolstadr) kan være blevet sjeldent som ny- 
dannelse og have givet plads for Ster (stadir) ved Islands 
bebyggelse, medens det endnu hørte blandt de hyppigste, 
om det ikke var 'den allerhyppigste af alle navnedannelser 
en menneskealder tidligere ved Orknøemes bebyggelse. 

Men selv om min forklaring ikke skulde holde stik 
og fraværelsen af Stad-navnene i Normandiet maatte for- 
klares af andre grunde end af tiden for kolonisationen, 
saa er forfatterens paastand," at navnets fraværelse i Nor- 



OM NOBMANNISKE STEDSNAVNE. 71 

mandie skulde skrive sig fira, at kolonisteme var danske, 
ikke derved bleven mere holdbar, eftersom denne paa- 
stand alene er bygget paa den løse og fuldstændig ube- 
grundede hypothese, at ordet Stad skulde være gaaet 
tidligere ud af navnedannelsemes række i Danmark end 
i Norge. Navne paa Stad er jo nemlig, som forfatteren 
medgiver, ogsaa i Danmark saare almindelige. Hvis det 
var bevist, at navnet Stad var almindeligt i alle norske 
kolonier, men derimod aldrig fandtes i danske, da 
vilde det være fuldkommen korrekt, om forfatteren som 
en sandsynlig forklaringsgrund hertil havde opstillet den 
hypothese, at ordet maaske var gaaet tidligere ud af 
navnedannelsemes række i Danmark end i Norge. Der- 
imod er det en aldeles ukorrekt slutningsmethode først 
at opstille en ubegrundet hypothese om, at navnet er 
forsvundet af navnedannelseme i Danmark tidligere end i 
Norge, og saa paa grund af denne selvlavede hypothese 
at ville hævde, at navnets fraværelse beviser norsk og 
ikke dansk kolonisation. 

Nu findes imidlertid Stad-navnet aldeles ikke i Cum- 
berland, og i de tilgrændsende trakter ikke hyppigere end 
i den danske del af England. Under disse omstændig- 
heder bUver professorens hypothese uholdbar, saa længe 
han ikke i alle fald gjør det sandsynligt, at de nævnte 
distrikter ikke, som abnindelig antaget, er koloniserede 
fra Norge, men fira Danmark. Hertil kommer, at det 
heller ikke er mere end en hypothese, at ikke ogsaa de 
danske har ført Stad-navnet med sig til England. Det 
kan jo være sandt nok, at Stad-navnet ogsaa forekommer 
i de rent engelske trakter af England, og det har saaledes 
øiensynlig ogsaa været brugt af Sakserne; men deraf følr 
ger dog ingenlunde med sikkerhed, at ikke i alle fald 



72 



JOHAN VIBE. 



nogle af Stad-navnene i Danelagen kan være af dansk 
oprindelse. Det kan være mulig t, at det ikke forholder 
sig saa, men mere end en — kanske noksaa sandsynlig — 
hypothese er det ikke. 

Der findes, som jeg i min forrige opsats har frem- 
hævet, i Cumberland, Westmoreland og Lancashire ifølge 
Worsaae 64 navne paa Fell (Fjeld) og 24 paa Tam (Tjern) 
foruden 7 paa Force (Fos). Disse navne er efter alt, hvad 
man forøvrigt ved, udelukkende norske. De øvrige skan- 
dinaviske navne i disse distrikter (By-, Thwaite-, Dal-, 
Beck-, Torp-navnéne) findes vitterlig og bevislig baade i 
Norge og Danmark. Derimod findes der, saavidt mig be- 
Igendt, intet skandinavisk navnelement i Cumberland, som 
er eget for Danmark og derimod ukjendt i Norge. Det 
skulde synes, at den eneste korrekte slutning, man kunde 
uddrage heraf, maatte være den, at disse distrikter væ- 
sentlig har modtaget sin skandinaviske kolonisation fra 
Norge. 

Men hvad gjør professor Tegner? Jo, han anfører 
alle de navne, der forekommer saavel i Norge som i Dan- 
mark, som bevis for overveiende dansk kolonisation, me- 
dens han søger at bortforklare samtlige udelukkende nor- 
ske navne, som vel at mærke ikke er tilstede enkeltvis 
og som undtagelser, men i et antal af næsten hundrede. 
£fter denne fremgangsmaade maatte han ligesaagodt kunne 
bevise, at samtlige skandinaviske kolonier ligefra den nord- 
ligste spidse af Island og ligetil det sydligste punkt af 
Normandie er koloniseret fra Danmark. 

Sagen er imidlertid, at det for forfatterens theori om 
Normandiets kolonisation fra Danmark er af høieste vig- 
tighed at vindicere de cumberlandske og westmorelandske 
navne udelukkende for den danske kolonisation; thi med 



OM NOBMAlrølSKE STEDSNAVNE. 73 

Cumberlands og tilgrændsende distrikters norske koloni- 
sation falder hele hans theori for Normandies vedkom- 
mende uoprettelig til jorden. I Gnmberland, Westmoreland 
og Lancashire findes nemlig baade de normanniske Beck-, 
Dale-, Twaite- og By-navne, og de findes der i stort an- 
tal. Kun Toft-navnene synes at være sjeldne i disse 
distrikter; men disse navne er, som oven paapeget, til 
gjengjæld tilstede i større antal i de øvrige norske kolo- 
Dilande end i det danske England. 

At der findes Feller og Tårner ogsaa i de nordlige og 
vestlige trakter af Yorkshire, er intet bevis for, at disse , 
benævnelser, som forfatteren udtrykker sig, ogsaa har 
været brugte af de danske, al den stund den korrekte 
slutning er — hvad der vel ogsaa af andre grunde er 
sandsynligt — at de skandinaviske kolonister ogsaa i 
disse distrikter for en væsentlig del har været af norsk 
oprindelse. 

At „bjergene" og „klinteme" i Danmark og Skaane 
kun er nogle hundrede fod høie, yilde selvfølgelig ikke i 
mindste maade have hindret kolonisteme, hvis disse vir- 
kelig udelukkende eller overveiende havde bestaaet af 
danske, i at benytte benævnelsen paa de betydelig større 
høider i Nordengland, ligesaa lidt som en dansk mand i 
vore dage vilde betænke sig paa at tale om sine reiser 
blandt de cumberlandske „bjerge", uagtet disse er indtil 
3 a 4 gange saa høie som Himmelbjerget i Jylland. 

Forfatteren anfører forøvrigt ogsaa som støtte for den 
hypothese, at ordet Tj^^^ i ældre tider kan have været 
brugeligt ogsaa som dansk stedsnavn, at „Molbechs dia- 
lektlexikon (under den etymologisk misvisende stavemaade 
Kjæm) optager ordet som forekommende paa Sjælland". (!) 
Dette er den eneste grund, han anfører for sin formod- 



74 



JOHAN YIBE. 



ning. Forfatteren har tidligere udtalt som sin overbevis- 
ning, at de 17 norske gaardnavne paa Bæk, som findes 
i Munchs beskrivelse af Norge i middelalderen, er aldeles 
utilstrækkelige til deraf at forklare de 40 Bæk-navne i 
Normandie som norske. Paa dette sted finder han der- 
imod, at den omstændighed, at Molbechs dialektlexikon 
optager ordet TJeni som forekommende paa Sjælland, uden 
dog at have nævnt et eneste exempel, er fiildkommen til- 
strækkelig til at forklare de 38 nordengelske Tårner som 
danske. Jeg kan ikke tro, at forfatteren selv vil paastaa, 
at denne maade at raisonnere paa udmærker sig ved 
nogen høi grad af konsekventse. 

Paa samme tid, som forfatteren fortsætter med sine 
foi-søg paa at bortforklare Felleme og Tameme i Nord- 
england som norske, undlader han i sit tilsvar fuldstændig 
at berøre den omstændighed, som jeg i forbindelse hermed 
gjorde opmærksom paa, nemlig at medens Torp-navnet er 
saa uhyre udbredt over den øvrige Del af Danelagen, 
findes der blandt Westmorelands og Cumberlands 300 
skandinaviske navne kun 7 Torp-navne, og af disse ligger 
kun et i Cumberland. 

Det er forresten ikke alene navneformerne, men ogsaa 
andre nordiske ord i den cumberlandske dialekt, der hen- 
viser specielt til Norge. Saaledes omtaler P. A. Munch 
i sin chronica Manniæ et insularum, at han af Mr. Fer- 
guson har faaet en liste paa nordiske ord fra Cumberland 
og den nordvestlige del af Northumberland, og disse ords 
norske oprindelse erklærer professoren for utvivlsom. Han 
opregner ogsaa nogle af dem i samme verk. De histo- 
riske vidnesbyrd pege ogsaa i denne retning. Det bliver 
efter dette vistnok vanskeligt at vindicere det nordvest- 
lige England for den danske kolonisation. 



OM NORMANNISKE STEDSNAVNE. 75 

Med hensyn til de 3 a 4 normanniske stedsnavne^ 
hvis første sammensætningsled er personnavnet Boso, er- 
kjender professoren, at de kan være af firankisk oprindelse. 
Derimod fastholder han paastanden om, at Toke-navnene 
nødvendigvis maa være af dansk oprindelse, og det uagtet 
jeg i min forrige afhandling har nævnt ikke mindre end 
5 med Toke sammensatte gaardnavne fra Norge, et antal, 
som med lethed kan forøges; men professoren forlanger, 
at jeg først skal bevise, for det første, at navnene er 
gamle, for det andet, at de virkelig indeholde navnet Toke 
og ikke har faaet sin nuværende form gjennem foi-vrid- 
ninger af et andet ord; først da vil han erlgende steds- 
navne paa Toke for norske. Jeg anser mig selvfølgelig 
ikke forpligtet til at skaffe et saadant bevis, al den stund 
forfatteren ikke for sit vedkommende har ført noget bevis 
med hensyn til de Toke-navne, han har opregnet fra Dan- 
mark og Skaane. Ikke desto mindre har jeg dog for at 
imødekomme forfatterens ønske henvendt mig til professor 
Rygh, som har meddelt mig en liste paa ikke mindre end 
20 norske gaardnavne paa Toke, om hvis ægthed der 
ikke er ringeste grund til at tvivle. Af disse findes de 
13 i jordebøger eller diplomer fra middelalderen, saa at 
deres henførelse til navnet Toki (eller Toka) er sikker. 
Saaledes er det af mig nævnte Tokebøl i Enebak omtalt 
omkring aar 1400, det af mig nævnte Tokenæs i Jarls- 
berg omtrent paa samme tid, det af mig nævnte Tokstad 
i Orkedalen i søndre Throndhjems amt omtrent en men- 
iieakealder senere. Ligeledes omtales et andet Tokstad 
i nordre Throndlqems amt omtrent paa samme tid, et 
Tokstad i Ringsaker i nordre Hedemarkens amt aar 1368 
0. m. fl. 

Professor Rygh oplyser desuden, at han har fundet 



76 JOHAN VIBB. 

Toke som personnavn 6 gange i Norge i gamle dokumen- 
ter fra det 14de og 16de aarhundrede, nemlig i Smaa- 
lenene, Oslo, Birid i Thotens fogderi og i Valders. 

For tiden bruges navnet ikke i Norge som personnavn. 
I den senere middelalder brugtes det altsaa af og til, og 
sammensat med endnu ældre gaardnavne er det hyppigt. 
Dette henpeger paa, at navnet har været almindeligere 
og almindeligere, eftersom man kommer længere tilbage i 
tiden, og at det mere og mere er gaaet af brug, efter 
hvert som vi har nærmet os den nyere tid. Jeg antager 
ikke, at forfatteren efter dette vil soutinere sin paastand, 
at Toke-navnene udelukkende er danske, og da navnet 
findes saa langt nord som i nordre Throndhjems amt, vil 
han vel heller ikke paastaa, at det er indført til Norge 
fra Danmark. 

I anledning af mine bemærkninger om landskabs- 
navnet Normandie erklærer professoren, at det er ikke 
altid det navn, som et folk giver sig selv, men ogsaa det, 
som en anden nation giver folket, som bliver bestemmende 
for navnet paa det land, som dette folk erobrer. Pro- 
fessoren anfører som exempel, at Rusland har faaet sit 
navn, ikke efter den benævnelse som de erobrende Svem* 
gav sig selv, men derimod efter det navn, som Finnerne 
gav dem. Men dette har jeg jo aldrig benegtet. Jeg har 
jo udtrykkelig anført et lignende exempel for Lombardiets 
vedkommende. Jeg har kun sagt, at det almindelige 
er, at det er det navn, som et folk giver sig selv, som 
bliver det bestemmende for landets navn, og dette tror 
jeg ikke, forfatteren vil vove at bestride. Præsumtionen 
er derfor for, at det er vikingeme selv, der har givet den 
af dem erobrede Provinds i Frankrige navnet Normandie. 

Hr. Tegner erklærer til slutning, at det skulde glæde 



OM N0EMANNI8KB STEDSNAVNE. 



77 



ham, om han havde overtydet mig om, at Normanner- 
spørgsmaalet ikke lettelig kan løses i norsk retning ad 
sproglig vei, og at han allerede skulde være tilfreds, hvis 
han gjennom sine undersøgelser havde godtgjort, at Nor- 
mandiets erobring ikke var udgaaet fra Rolfs hjemsted, 
Mørebygdeme, og fra de væsentlig fra Vestlandet befol- 
kede skotske øer. ,3olfs historie, saaledes som den for- 
tælles af Sturlason og andre, er da i alle tilfælde overbe- 
vist om utilforladelighed i et vigtigt hovedpunkt," siger 
professoren. 

Jeg skal med største fomøielse gjøre forfatteren den 
indrømmelse, at Normandie sandsynligvis ikke er koloni- 
seret udelukkende eller væsentligt fra Møreme, hvis han 
vil være tilfreds hermed.^ Saavidt jeg ved, har heller 
ikke noget menneske paastaaet, at saa skulde være til- 
fældet. Selv om man lagde det nuværende folketal i 
Møreme til grund for beregningen, maatte Rolf have skilt 
dette distrikt ved hele sin voxne mandUge befolkning for 
at opdrive de 20,000 mand, der udgjorde hans hær ved 
Normandiets kolonisation. 

Sagaen nævner heller ikke et eneste ord om, at den hele 
eller mesteparten af Gange-Rolfs hær skulde være kommet 
fra Møreme eller Vestlandet. Snorre Sturlason fortæller 
kort og godt, at Rolf herjede meget i Østersøen, at han 
en sommer paa tilbageveien gjorde strandhug i Viken og 
i den anledning blev erklæret fredløs af Harald Haarfager. 
„6ange-Rolf for derefter vester over havet til Suderøeme," 
heder det, „og derfra drog han vester til Valland, herjede 
der og indtog et stort jarlerige; det besatte han med 



At det ikke for den væsentligste del kan være koloniseret fra Irland, 
øeme og Oumberland, kan jeg derimod ikke indrømme, al den stund 
der ikke er ført nogetsomhelst bevis herfor. 



78 JOHAN VIBB. 

nordmænd, og blev det saa kaldet Normandie/ Dette 
er hele beretningen; men hvorvidt Rolf kom til Nor- 
mandie længe eller kort efter, at han var erklæret fred- 
løs i Norge, hvorvidt han opholdt sig 1 eller 10 aar paa 
Suderøeme, inden han hjemsøgte Frankrige, hvor mange 
aar, og hvor ofte han herjede der, inden han erobrede 
Normandie, omtales ikke med en stavelse. Der staar 
heller intet om, hvorfra den hær, hvormed han foretog 
sin erobring, skrev sig. Det staar kun, at den bestod 
af nordmænd. Hvorledes forfatteren efter dette kan for- 
tælle, at Snorres fremstilling af Rolfs historie i alle fald 
er overbevist om utilforladelighed i et vigtigt punkt, har 
jeg ikke den ære at forståa. 

Det er naturligvis gaaet med Rolf, som med andre 
store vikingehøvdinger. Under hans mærke har der sam- 
let sig vikingeskarer fra hele Norge og maaske ogsaa fra 
Danmark. Den omstændighed, at Rolf havde foretaget 
strandhug i Viken, har visselig ikke, saaledes som pro- 
fessor Tegner synes at antage, hindret, at ogsaa Vikværin- 
ger kan have sluttet sig til hans hær. Jeg har i alle 
fald ikke opfattet de nordiske vikinger som mænd med 
saa ømme sentiments, at de ikke skulde kunne have 
kjæmpet under en høvding, der havde gjort strandhug i 
de trakter af landet, hvor de havde sit fødested. 

Forøvrigt synes forfatteren ganske at have glemt ud- 
gangspunktet for den nærværende strid, naar han erklæ- 
rer, at det skulde glæde ham, om han havde overtydet 
mig om, at Normannerspørgsmaalet fra sprogligt syns- 
punkt ikke let kan løses i norsk retning. Havde forfat- 
teren fra begyndelsen stillet sig en saa beskeden opgave, 
var der sandsynligvis ingen diskussion opstaaet. Jeg har 
nemlig aldrig udgivet mig for at kunne løse Normanner- 



OM NOBMANNISKE STEDSNAVNE. 79 

spørgsmaalet enten i den ene eller anden retning. Jeg 
har kon benegtet, at de navneformer, forfatteren om- 
handler, udelukkende pege i dansk retning, og har nævnt 
enkelte fænomener, der snarere tyde paa norsk eller i 
alle fald fælles norsk og dansk, end paa udelukkende 
dansk kolonisation. 

Derimod var det, saavidt jeg erindrer, den ærede for- 
fatter, som i sin første afhandling med stor bestemthed 
erklærede, at de skandinaviske navne i Normandie ube- 
tinget aflagde vidnesbyrd for udelukkende dansk koloni- 
sation. „Vi har fundet en mængde forhold," siger han, 
„8om med største bestemthed vidnér om indflydelse fra 
Danmark, men ikke det ringeste spor af forbindelse med 

Norge." „Efter min opfatning nedlægge de nor- 

manniske stedsnavne et afgjort veto mod den antagelse, 
at Nordmændene har havt nogen nævneværdig indflydelse 
paa det nordfranske landskabs kolonisation." 

Det var dette, som forfatteren skulde bevise; men 
det er dette bevis, som, ikke rettere end jeg kan for- 
ståa, er fuldstændig glippet for ham. 

Professor Tegner har i sin første afhandling anført 
en del sammensatte normanniske navne, som ikke alene 
med hensyn til det ene led i sammensætningen, men i 
sin helhed har analogier i Danmark. Saaledes har han 
oplyst, at der til et normannisk Torgistorp svarer flere 
dansk Truelstruper, til det normanniske Yvetot et skaansk 
Ivetofta, til det normanniske Etaintoft et dansk Stentoft 
0. s. v. Jeg har i min første afhandling i taushed forbi- 
gaaet disse mere enkeltstaaende og sporadiske ligheder, 
eftersom der er grund til at antage dem for tilfældige, 
naar — som det er tilfældet i de af hr. Tegner anførte 
exempler — enten begge led af sammensætningen er 



80 



JOHAN YIBE. 



almindelig brugelige appellativer, eller det ene led er et 
almindelig brugeligt personnavn og det andet et alminde- 
lig brugeligt appellativ. At man saaledes f. ex. til det 
normanniske Torgistorp maatte kunne træffe en eller flere 
analogier i Danmark, er noget, man paa forhaand maatte 
finde rimeligt, al den stund der i Danmark findes halv- 
tredietusinde Torper, hvoraf en stor mængde er sammen- 
satte med personnavne. 

Af den slags analogier kan der forøvrigt ogsaa skafies 
en hel del fra Norge. Saaledes minder f. ex. de norman- 
niske navne Hauquetot, Haudetot, Hautot (5), Hottot (3), 
om de norske navne Haugatoft, Hautoft (3), Hoftoft, Hove- 
toft og Haatoft. Normanniske navne som Becdal, Anne- 
becq, Robec, Orbec, Blaquetuit, Miltuit, Xortuit, Regne- 
tuit, Lindebøf, Deaubøf, Hougebu, minder om de norske 
navne Bækkedal, Anbæk, Robæk, Ørbæk, Blakstveit, Mel- 
tveit, Thortveit, Reginstveit, Lindeby, Dalby, Hougsbø 
0. s. v. Exempleme kan let forfleres og veier netop lige- 
saa meget og ligesaa Met som de, professor Tegner har 
anføit for Danmarks vedkommende. 



OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆ;LAST 
I ÆLDRE TIDER. 

VED 
TOLDINSPECTEUR L. J. VOGT. 



Efterfølgende Artikel danner for Trælastens Vedkommende 
Indledningen til et paatænkt udførligere Arbeide om Norges 
udenrigske Omsætning i ældre Tider, og navnlig i den Tid, 
da de i Rigsarchivet bevarede Lehns- og Toldregnskaber fra 
1500- og 1600-Tallet begynde at afgive statistiske Bidrag 
til Oplysning i den omhandlede Retning. Samtlige disse Regn- 
skaber have ved Autoritetemes Velvillie efterhaanden været 
Forfatteren udlaante og ere under et fleraarigt Arbeide af 
ham gjennemgaaede og excerperede ; men Resultaterne af dette 
Arbeide ville, paa Grund af de ikke ubetydelige Udgifter, som 
med Udgivelsen maatte være forbundne, ikke kunne offentlig- 
gjøres, medmindre det gjennem en tilstrækkelig Subscription i 
sin Tid maatte vise sig, at den norske Almenhed interesserer 
sig for disse Bidrag til Belysning af dens economiske Fortid. 
Nærværende Artikel (I) og en efterfølgende (II) ville afgive 
Prøver paa en indledende Oversigt til den egentlig statistiske 
Del af Arbeidet. I denne Oversigt vil .blive medtaget de Op- 
lysninger om Handels-, Haandværks- og Næringsforholde, der 
ikke lade sig indføre i det egentlige rubricerede Tabelværk, 
hvilket er tænkt som Arbeidets 2den Hovedafdeling. 



HiBt. Tidsskr. 2. R. V. 



82 L. J. VOGT. 

I. 

Omnia post obitum 
Jingit majora vetustas. 

JDit af de tidligst kjendte Exempler paa Udførsel af 
Trælast fra Norge findes i Vatnsdola Saga,^ hvor det 
fortælles om Høvdingen Ingemund Thorsteinssøn, at han 
kort efter sin Bosættelse paa Island maatte gjøre en 
Reise tilbage til Norge for at skaffe sig det nødvendige 
Hnstømmer, hvormed han efter en heldig Reise ogsaa 
kom tilbage til Island. Dette foregik omkring Aar 890 
efter Christi Fødsel. Noget over 50 Aar senere berettes 
det 2 om en anden Høvding, Hoskuld Dalakolssøn fra Ho- 
skuldstad i Laxaadalen, at han reiste over til Norge i 
samme Ærinde som Ingemund Thorsteinssøn. Han lan- 
dede paa Hordaland, der hvor Bergen siden blev bygget, 
og satte sit Skib op. Da Kongen (Haakon Adelsteins- 
fostre) hørte, at Hoskuld vilde skaflfe sig Hustønamer, lod 
han ham følge sig til Viken og gav ham siden en fuld 
Skibsfarm med Tømmer, hvormed Hoskuld vendte hjem 
til Island. 

Forholdene maatte af sig selv medføre, at Færøerne, 
Island og Grønland, naynlig gjennom de Tidsrum, da de 
fra Norge eller med Nordmænd befolkedes, maatte til- 
trænge Forsyning med Tømmer, og det lader sig derfor 
vistnok uden videre forudsætte, at en hel Række af lig- 
nende Reiser som de ovenfor nævnte have været fore- 
tagne til Moderlandet og givet Anledning til en efter 



' Oap. 16, hvor det berettes, at Kongen (Harald Haarfagre) ikke alene 
gav Ingemund en fuld Ladning med Tømmer til det Skib, hvormed 
han var kommet over til Norge, men ogsaa forærede ham et Skib, 
Stigandi, med fuld Tømmerlast, saa at I. kom hjem til Island med 
to Ladninger Tømmer. 

« Laxdola-Saga Cap. 11—13. 



OM NOBGES UDFØBSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDEB. 



8S 



Tidens Leilighed ret livlig Export, hvorvel denne sandsyn- 
ligvis har aftaget noget, efterat Udvandringen var ophørt 
og den endelige Bosættelse var fuldført. Islændingemes 
Trælastafhentning fra Norge synes endog, efter et enkelt 
Sted i Sagaeme at dømme, at have været saavidt regel- 
mæssig, at man for denne Fart havde Skibe, særligt hyg- 
gede efter en Trælastladnings Krav, der ikke let maatte 
kunne forliges med Oldtidens almindelige, maagelette Skihs- 
f ormer. Stedet findes i Sturl. VII. 162, hvor det herettes 
om en Høvding, at han hyggede et Skih „f)at er Rapta- 
huzza hét", hvilket Ord vel nærmest oversættes ved „Træ- 
last-Skuden" eller lignende, Den hele Afhentning af Træ- 
last til Bilandene i hine iQæme Tider kan imidlertid kun 
have været en ren Ubetydelighed i Forhold til Norges 
daværende Rigdom paa Skov, der dengang ikke blot dæk- 
kede Fjeldlider og Dalfører, men i tykke Masser strakte 
sig ud over Fladbygderne lige ned til Havkanten.^ For- 
inden en saa uhyre Skovbestand kunde komme i Pris, til- 
trængtes en Efterspørgsel i det Store, hvortil vore tyndt 
befolkede og flærnt liggende Bilande manglede enhver 
Evne. Tømmeret var derfor i hine Tider, ialfald i raa 
Skikkelse, næsten værdiløst. Leilænding kunde efter vore 
gamle Love bygge sig Fartøi af Skoven, naar det kun 
ikke regnedes paa Sesser (Ældre Gul.-Lov 75), og den 
søfarende havde Ret til, hvorsomhelst han for Skov forbi, 
at udbedre Skade paa sit Skih m. V.^ Mest betegnende 
for Tømmerets ringe Værdi er det dog, at Islændingeme, 



^ En saadan Udbredelse af SkoTen fandt Sted endnu lige til Slutningen 
af 1500-TaUet og tildels endnu længere frem i Tiden. Lehns-Regn- 
skabeme for 1557 og 1560 rise, at Nedenæs, Brunla og FoUo Fog- 
derier endnu dengang vare Tore st/ørrste Export-Districter. Jfr. Ud- 
Bkibningsrettens TJdvikling i Norge ved L. J. Vogt, Side 59 ff. 

« Jfr. Chr. V.S Lov 3—14—35 ff. 

6* 



84 



L. J. VOGT. 



naar de seilede til Norge, ansaa sig berettigede til at hugge 
alt det Tømmer, som de ønskede, hvor Skoven var Kon- 
gens. I Grågås 248 heder det: „0g have de (Islændin- 
geme) Ret til at hugge al den Trælast, de ville, hvor 
Kongens Skov er* V ^^^ R^t, de vist ikke lode ubenyttet, 
og hvorefter man maa antage, at det endnu altid var Is- 
lændingeme, som hentede, og ikke Nordmændene, der 
bragte den Trælast, som Øen tiltrængte. 

Først i en meget sildigere Periode begynder L#)vgiv- 
ningen at omhandle eller give Bestemmelser for Træ las t- 
Exp orten. I Kong Haakon V.s Retterbod om Udlæn- 
dinges Told af 30te Juli 1316,2 der er den første norske 
Toldtarif, som Igendes, omhandles ikke Udførselen af andre 
Skovproducter end Tjære og Kvade. Derimod haves et af 
Kong Erik Magnussøn under 31te Juli 1296 ^ fra Bergen 
udstedt Friheds- og Privilegie-Brev, hvori gives Borgerne 
i Hamburg (burgenses de Hamborg) Ret til i sine Skibe 
uhindret at indlade „Trælast og hvilkesomhelst andre Va- 
rer" (lignis et quibuscunque rebus aliis), paa Betingelse, 
at vedkommende Hamburger-Skib først skulde have erlagt 
den Told af et „talentum farine", som siden gjennem Aar- 
hundreder vedblev at være den faste Toldafgift, der er- 
lagdes af Skibene fra de tyske Søstæder. Under den 
Taushed, som forøvrigt hersker i den norske Lovgivning 
fra denne Tid om Trælast-Udskibning, synes det paafal- 
dende, at Trælast er den eneste Vareclasse, som i Fri- 
hedsbrevet for Hamburg navnlig fremhæves, medens Fiske- 
vareme og navnlig Skreiden, som man andenstedsfra ved 



> I Gapitleta Slutning siges det, at Kong Olaf den hellige ga7 Islæn- 

dingeme den Lov og Ret. 
■ Norges gamle Love, III, S. 118. 
' Diplomatarium Norvegicum, V, S. 33. 



OM NORGES UDFØBSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 85 

maa have været Norges største Udførsels-Artikel paa hin 

Tid, ikke er nævnt, men da Tilladelsen kun gjælder Ham- 

burg, lader Sagen sig maaske forklare derved, at Egnene 

sønden om Elbens og Weserens Mundinger allerede da 

have begyndt at lide Mangel paa Trævirke, og at de gjen- 

nem Hamburgerne ere blevne forsynede med denne Vare. 

I en Retterbod af Haakon V. („sandsynligvis udstedt i 

Bergen Ilte Juni 1302")* forekommer et Forbud mod, at 

Udlændinger „kaupe sperrur, borbvib eba rapta af obrum 

monnum en af konungsgarbe æba radzmonnum oe huss- 

bondum i bænum", og dette er det første Sted, hvor man 

særlig finder omhandlet Udførsel af forædlet Trælast 

Senere opigjennem 1300-Tallet findes en Retterbod af 

Kong Magnus Erikssøn (Oslo 23de April 1340),^ hvorved 

det forbydes Udlændinger og andre, som indlade Trælast 

(„vibu") i Mariekirken^ Syssel paa Follo, at seile bort, for- 

inden de have erlagt lovlig Told til Kirkens Provst (som inde- 

havde denne Syssel ex officio paa Kongedømmets Vegne), 

og der lægges til: Bliver nogen overbevist om eller funden 

skyldig i at have overtraadt, hvad her er befalet, skal 

han undgjælde ^,som gamall rettr oe siduenia er till''. 

Efter Tingenes Medfør maatte det i Middelalderen 
være en given Sag, at Omsætningen fra først af udviklede 
sig frit, at Sædvanen demæst blev den ordnende Regu- 
lator, og at Lovgivningen først i tredie Haand traadte 
til for overensstemmende med Tidens Retning og Begreber 
at give de af Samfundets Krav paakrævede Forskrifter. 
Det synes derfor i og for sig sandsynligt, at regelmæssig 
Udskibning, navnlig af forædlet Trælast, omend i et Om- 



^ N. G. L., III, S. 136. Efter en af Hr. Profeasor G. Storm meddelt 

Oplysning bør den rettere dateres 29de Mai 1306. 
» D. N., I, S. 212. 



86 



li. J. VOGT. 



fang, der vilde forekomme vor Tid ringe og ubetydeligt, 
har foregaaet, længe forinden man paatræffer de ovenfor 
nævnte Bestemmelser fra Lovgivningens eller Stjnelsens 
Side. Enhver Ledetraad i statistisk Eetning savnes i vore 
egne Diplom-Samlinger fra en saa tidlig Tid som 1200- 
Tallet, men man har fra engelske Kilder en Oplysning 
om, at forædlet Trælast allerede ved Midten af det nævnte 
Aarhundrede har været udført fra Norge til England. Den 
13de November 1253 skriver Kong Hemik III. af England 
en Ordre til sine Fogder (bailiffs) i Southampton, at de 
skulde indkjøbe 200 norske Furubord (bordos de Norvagia) 
og levere dem til Sherifen i samme By „for at anvendes 
til Paneling (to wainseote^) i vor kjære Søn Edvards Væ- 
relse paa Winchester Slot".^ Samtidig omhandles et Ind- 
Igøb af 1000 norske Bord til Paneling af nogle Rum i 
Windsor Slot, hvilke Bord efter Slottets Beliggenhed ved 
Themsen maa antages indførte til London. Her forekom- 
mer altsaa samtidig Indførsel directe fra Norge saavel til 
Southampton som til London, eftersom der i hine Tider 
ikke kan forudsættes nogen længere landværts Førsel af 
saa tunge Varer. Det eiterede Værk oplyser, at man paa 
1200-Tallet i England begyndte med at panele Beboelses- 
Rum, og at dette fra først af kun foregik i fyrstelige 
Boliger og Gapeller, hvorfra Brugen antages snart at have 
forplantet sig til de større og rigeré Klostre. Til Paneling 
foretrak man Furubord, fordi de vare billigere og lettere 
lode sig arbeide end Egebord. „Norway planks,'* siger 
den eiterede Forfatter, „were largely imported into this 



> Fransk: lambris; middelald. Latin: lambroscatora. 

* Liberate RoU 37. Henry III., anfiarrt i: Some Account of Bomest. 

Arohitectore in Engl. from the conquest to the end of the thirteenth 

Century, by T. Hudson Ihimcr. Oxford 1851. 



OM NORGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDER. 



87 



country from the early period of the century (13*^), and 
perhaps, although it is not quite clear, at a still earlier 
term". Forfatteren paapeger ikke noget samtidigt Vid- 
nesbyrd til Bestyrkelse for denne Anførsel, men opgiver 
i Almindelighed, at der fra den nævnte Tid findes „talrige 
Bestillinger" (numerous orders) for Indkjøb af Bord til 
Paneling af Værelser. Allerede fra 1242 (26. Henry in.) 
haves en kongelig Ordre om at udbetale en Person et 
Pengebeløb „pro lambriscatura quam fieri fecit in camera 
navis nostræ in qua transfretavimus", uden at det ud- 
trykkelig er sagt, om Panelingen var af norsk eller en- 
gelsk Træ. Det maa imidlertid ved Tuniers Beretning om 
en „bety delig Indførsel" i det nævnte Aarhundrede af nor- 
ske Planker ikke glemmes, at Importen dog kun kan være 
at sætte i Forbindelse med de Krav, som i Rigmændenes 
Boliger begyndte at gjøre sig gjældende til Paneling af 
Murvægge, samt at der ikke endnu er Tale om nogen al- 
mindelig Anvendelse af Trægulv i engelske Husebygninger, 
ej heller om Anvendelse af den norske Trælast til Skibs- 
brug, hvorved en virkelig Efterspørgsel i det Store kunde 
have gjort sig gjældende. 

At den norske Træ-Industri allerede paa 1200-Tallet 
havde naaet op til et saa fremskredet Standpunct, at 
den kunde forsyne England med Panelings-Bord, er ogsaa 
efter andre Vidnesbyrd udenfor al Tvivl. Tunebaaden og 
Gokstad-SMbet vise, med hvilken Dygtighed man allerede 
i den graa Oldtid vidste at tildanne Skibsplanker og Skibs- 
materialier i det Hele, og fra den christne Tid viser vore 
Stevekirkers Indredning, at Forædlingen afTrævirket, trods 
Tidens ufuldkomne Redskaber, stod paa et forholdsvis 
høit udviklet Standpunct. Tilvirkningen foregik som be- 
kjendt paa den Maade, at Tømmerstokken ved inddrevne 



88 L. J. VOGT. 

Kiler kløvedes langsetter i saa mange Dele, som etter 
Øjemedet og Materialets Beskaffenhed fandtes hensigts- 
mæssigt, hvorpaa hver enkelt Del med Øxen blev videre 
tildannet og afglattet. At man ved langvarige Tiders 
Brug og Øvelse havde drevet det til en høi Grad af Vir- 
tuositet i denne Retning, fremgaar ikke alene af de Lev- 
ninger, som endnu [haves af disse Tilvirkninger, men ogsaa 
deraf, at de saa kaldte „Huggenbord" ved Siden af Sag- 
bord kunde holde sig som Udsklbningslast lige ned i det 
17de Aarhundrede, og dette uagtet Prisen altid var be- 
tydelig lavere end paa den sagskaame Last. I Sverige 
har Tilvirkningen af „Huggenbord" mangesteds holdt sig 
endog lige til ind i nærværende Aarhundrede.* 

Oldnorskens Benævnelser paa de ved Tømmerstokkens 
Kløvning tilvirkede Frembringelser ere: borS, borbvilir og 
flalir, hvorimod Ddtrykket J)ili, der betegner en Sammen- 
sætning af Fjæler, et af Bord sammenføiet Panel eller en 
Panelingsvæg, paa samme Maade som fili (n.) af §61 (f.) 
er dannet af et til det tyske Diele (nederl. Deele) sva- 
rende Ord, der ikke findes i Oldnorsk.^ 

Den ældre Gulathings-Lov 306 ^ nævner ved Bygning 
af Landvæms-Skib „borb" i Modsætning til Indtømmeret 
(innvibir og langvibir), ligesom hvert enkelt Omhvarv i et 
klinkbygget Fartøi endnu kaldes en „Bordgang", hvorimod 



Sveriges officiela Statistik. Q. Skogvasendet. I, Side 99. Stock- 
holm 1879. Jfr. Dr. G. L. Baden: Udk. t. en Historie af Danmarks 
og Norges Handel og Næringsv. fra Oldtiden til Nutiden. Khavn. 
1806, S. 208. Pontoppidan: Norges naturl. Hist. I, 220. Af Akers- 
hus Lehnsregnsk. 1557—1558 fremgaar, at Huggenbord da brugtes til 
Dørkarmer og Slæder (Træskoninger). 

Velvillig Meddelelse af Hr. Rector Nygaard. Det nævnte tyske eUer 
nederl. Ord (Dele) blev, som bekjendt, almindelig bnigt her i Landet 
paa 15- og 1600-Tallet, men er igjen forsvundet. 
N. G. L., I, S. 100. 



OM N0BGE8 UDFØRSEL AF TBÆLAST I ÆLDRE TIDEB. 89 

Ordet „borSvibir" i vor ældre Lovgivning almindelig synes 
brugt om det klø vede og tilvirkede Træproduct som Han- 
delsvare, i hvilken Henseende kan henvises til den foran 
citerede Retterbod af Ilte Juni 1302, hvor det forbydes 
udenlandske Mænd at kjøbe „spemir borbviS eba rapta" 
af andre end fra Kongens Gaard eller af Raadsmænd og 
Husbønder i Kjøbstædeme. Paa samme Maade er Ud- 
trykket anvendt i en omkring 1380 udgiven Retterbod,* 
hvor det forbydes udenlandske Mænd og Gjæster til Ud- 
salg her i Landet at kjøbe „spærror borduidu æder spiro". 
I Opgjøret mellem Erling Vidkunssøns og Finn Øgmunds- 
søns Partier (1326)2 findes opført som Drotsetens Gjæld: 
„X tylftir boi'dvibar" sammen med 12 Mark 4 Ørtuger 
i „Gangspenninger", saa at det synes, som om „bordvibir" 
under hine Tiders følelige Mangel paa klingende Mynt 
endog har været benyttet som Omsætningsmiddel, ligesom 
de ogsaa i en senere Tid vides benyttede som Skyld- 
species (Landskyld). Borb og borbvibr omfatter alle Di- 
mensioner, altsaa baade Planker, Battens og Bord i Nu- 
tidens Sprog, og staar forsaavidt tildels i Modsætning til 
^5or og „flalvibr" som særlige Betegnelser for de tyndere 
Dimensioner, hvorvel sidstnævnte Udtryk bruges i Sam- 
mensætninger, hvor man neppe nutildags vilde anvende 
Ordet „Fjæl" (t. Ex. §ala-golf, flala-bru). Samme Be- 
tydning som „Bord" synes Ordet „5alvibr" at have i 
Nyere Landslov, Landsleiebolken 62, hvor det heder, at 
„timber oe fjalvibr", hugget i Almenning, henligger 12 
Maaneder som Huggerens Eiendom, medens alt andet 
Virke, hvis det ikke afhentes inden Aften, „se allum iam- 
heimolt". Ordet „timber" betegner formentlig i Alminde- 

' N. G. L., m, S. 204, jfr. S. 207. 
« Dipl. Norv. VT, S. 144. 



90 L. J. VOGT. 

lighed nærmest Tømmerstokken, medens „vibr" som col- 
lectivt Begreb omfatter alskensJTrælast. „Timber oe vibr" 
bliver altsaa „Tømmer og Trælast" i moderne Sprogbrug. 
Det fremmede Ord „PIanker" synes kun at forekomme meget 
sjeldent. Det findes i udateret Retterbod No. 61 i N. G. 
L., III, Side 146,^ hvor det heder, at „enhver, som stiger 
over Byens plaunkur eller kryber under dem, skal miste 
sin Hals", en Bestemmelse, der som et Led i en Borglov 
synes at tyde hen paa, at de norske Kjøbstæder af nogen 
Betydning paa samme Maade som i andre Lande almin- 
deligt i Middelalderen, navnlig i Tyskland og Danmark, 
have været omgivne af et Palissadeværk af Planker. Selv 
Gjærder af almindelige Bord, som ere stillede paa Endeme 
og støttede til Sviller, kaldes endnu fra hin Tid altid 
„Plankeværk". 

Under Navn af „flatvibja" forekommer en egen Sort 
Trælast i et Forløfte af 17de Juni 1340, hvori indestaaes 
for, at Lodin paa Holte i Bakke Sogn paa Eker til først- 
kommende 8de September skulde levere Ketil Audunssi^n 
i Kopervik (Drammen) 100 firhugne Sperrer og 6 Tylfter 
Flatved.2 Da Flatveden og Sperreme skulde følges ad 
og efter Stedsforholdene maatte flødes nedigjennnm Vas- 
draget, ligger det nær at antage, at ved „Flatved" maa 
forstaaes kløvede Bjelker omtrent af samme Udseende som 
Nutidens Sleepers for Jembaneanlæg. En anden Conjeetur, 
hvis Sandsynlighed heller ikke kan benægtes, er den, at 
Ordet „flatvibja" er at henføre til de svære Gulvplanker 
fra meget gammel Tid, hvorpaa man har et Exempel i 

^ Efter en Oplysning af Hr. Professor G. Storm skal Maurer bave paa- 
vist, at den citerede Retterbod No. 61 kun er en Privat-Oversættelse 
af en svensk Gaardsret. Paa Grund heraf bliver det meget tvivlsomt, 
om man fra samme kan gjøre nogen Slutning med Hensyn til de 
norske Byers Palissadering. 

« D. N., V, No. 137. 



OM NORGES UDFØBSEL AF TRÆLAST i ÆLDRE TIDER. 



91 



en Beskrivelse fra 1761 over, hvad sammesteds kaldes 
„Alf Erlingsens grevelige Residence" paa Gaarden Skjel- 
bred i Haajord Sogn i Nærheden af Tønsberg, ^ hvori Gul- 
vene i 2det og 3die Stokværk vare „af meget tykke Plan- 
ker, som hverken vare skaame eller høvlede, men hugne 
glatte^. 

Den Anvendelse til Paneling af Vægflader, som norske 
Bord efter det ovenfor oplyste allerede paa 1200-Tallet 
skal have faaet i England, stemmer ogsaa med den An- 
vendelse, som Nordmændene allerede længe før den Tid 
havde vidst at give de udkløvede Bord i den hjemlige 
Bygningskunst. Ordet J)ili (fili) betyder, som anført, en 
af Bord sammensat Flade, hvad enten denne danner den 
indre Klædning paa en Væg eller den benyttes som Skilne 
mellem tvende Rum. I førstnævnte Betydning synes Or- 
det i Almindelighed anvendt alene, medens det i sine an- 
dre Betydninger gjeme faar et forklarende Tillæg, t. Ex.: 
skjald|)ili, låfafili o. I, medens Klædningen paa en Vægflade 
dog ogsaa undertiden faar sit særligt betegnende Tillæg 
og kaldes ligefrem. „vegg{)ili". Den ældre Gulathings-Lov 
75 2 forbyder Leilændingen ved Fraflytning at borttage 
noget af Husets indre Udstyr og sætter 3 Marks Bod „ef 
hann bryter setstocca or husi æba brikr J)ær er greyping 
hever numet", hvorimod det er ham tilladt at lade bort- 
føre „låfafili oe florfili", der vel altsaa have været løse 
Lemmer. Bestemmelsen er gjentaget i Nyere Landslov 
(1274)3 og kan formentlig neppe forstaaes anderledes, end 
at Leilændingen inde i Huset ikke maatte røre, hvad der 
var pløiet eller falset sammen, og dette synes igjen nær- 



* Tidiskriftet Urda, I, S. 389. 
« N. G. L., I, 38. 

* N. G. L., n, 111. 



92 li. J. VOGT. 

mest at maatte henføres til alt, hvad der var at henregne 
under Begrehet „{)ili". Hvis dette forholder sig saaledes, 
tyder det hen paa en baade meget tidlig og meget udbredt 
Anvendelse af Paneling i norske Husebygninger, og navnlig 
er det mærkeligt, at saadant Udstyr endog skulde have 
været almindeligt i Leilændingens Bolig. I Bylovene findes 
ikke nogen Forskrift tilsvarende til den i Landsleiebolken 
nævnte, men Grunden hertil er vistnok ingen anden end 
den, at man paa Leiemaal i Byeme tillempede Landslovens 
almindelige Bestemmelser om Gaardleie paa Landet. I 
nyere Bylov (1276) VI, 3^ heder det om Guldsmedene, 
at de skulle holde til i de Boder, der ere gjorte af 
„skiællSili", hvor det ligger nærmest at antage, at Bor- 
dene have været sammenføiede ved „greyping". 

I Sagaeme forekonmier Ordet „|)ili" paa en Række 
Steder ved Omtale af Husenes indre Indredning. Et Sted, 
hvor Udtrykket ganske uomtvisteligt synes at maatte hen- 
føres til Bordklædning paa den indre Tømmervæg, findes 
i SturL Vn, 16,* hvor det heder: „hvart viltu hvila vib 
stokk ebr |)ili?", altsaa „ved den ydre Sengkant eller ved 
Vægpanelet?" Handlingen foregaar her paa et islandsk 
Høvdingsæde i et af de allerførste Aar af 1200-Tallet, 
og da Forfatteren, Sturla Thordssøn, født 1214 eller 1216,* 
omtrent er samtidig med den Begivenhed, han skildrer, 
tør det ansees givet, at Staffagen nøie slutter sig til 
Handlingen og ikke, som ofte ellers, kun er en illusorisk 
Forudsætning hos Forfatteren. Men er det en given Sag, 
at Vægpanel i Husebygninger var brugeligt paa Island 
allerede ved eller forud for Aar 1200, maa dette selvføl- 



' N. G. L., II, S. 245. 

« Sturl. I, 208. (Oxf. Ed. 1878 af Dr. G. Vigfusson). 

» Sturl. I, XCVI. (Oxf. Ed.). 



OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 93 

gelig saa meget tidligere og i større Udstrækning have 
været Tilfældet i Norge, hvor man havde Overflod af det 
Træmateriale, som Island manglede.* 

Jordfund vise, at Høvler vare i Brug her i Landet 
allerede i den graa Oldtid, og efter Tiæarbeider, som ere 
os levnede, synes man ikke alene at have haft abuindelige 
Slethøvler, men ogsaa Liste- og Pløihøvler, ved hvilke 
sidste den ovenfor omhandlede „Greyping" eller Indskjæ- 
ring af Falser blev udført. I denne Forbindelse kan og- 
saa mærkes, at Plankeme i de gamle Stavekirkers Vægge 
ere falsede sammen.^ Der er saaledes intet til Hinder 
for at antage, at de til Slottene i Winchester og Windsor 
paa 1200-Tallet bestilte norske Bord baade kimne have 
været høvlede og pløiede, og den i den nyeste Tid igjen 
optagne Skibning af lignende Last mellem de samme tvende 
Lande som for 600 Aar tilbage giver isaafald en interes- 
sant Anvendelse af det gamle Ord, at „der er intet nyt 
under Solen". Hvis det forholder sig som af Turner op- 
givet, at man først ved Midten af 1200-Tallet i England 
begyndte at panele Beboelses-=Rum, viser det sig derhos 
efter det Anførte som en ganske nærliggende Coqjectur, 
at denne Forbedring i Husenes Udstyr er kommet fra 
Norge til England. 



' Efter N. Hist. Tidsskr. IV, S. 342 ff. og S. Vigfussons Afh. om Old- 
tidens Bygningskunst i Hovene og i de store Skaaler synes det, som 
pm denne Forfatter gaar ud fra, at der aUerede i Hovene ligesom i 
Skaaleme (i aftalhusit) har været anvendt ialfald en delvis Vsegpa- 
neling. (Årbok hins Islenzka Fomleifa félags 1882, Side 8). Hvor 
uenig Forfatteren i Tidsskriftet i mange Stykker er med Hr. Vigfus- 
sons Anskuelser om Hovenes og Skaalemes Bygningsform, ere dog 
begge enige i, at Skaaleme indvendig ofte havde Paneling ({)UX jfr. 
N. Hist. Tidsskr., Iste Bække, I, S. 177 og Norsk Tidsskrift, III, 
S. 808. 

* Velvillig Meddelelse af Hr. Prof. Bygh. 



94 L, J. VOGT. 

Uagtet det saaledes er paaviseligt, at England allerede 
paa 1200-Tallet fik sine Panelingsbord indførte fra Norge, 
kan det dog ikke antages, at noget forholdsvis større 
Kvantum Trælast i det Hele tåget paa hin Tid er udski- 
bet herfra til England, ligesaalidt som dette Rige i første 
Haand var bestemt til at blive vort egentlige Trælast- 
marked. Dertil havde de Britiske Øer selv endnu altfor 
let og rigelig Tilgang paa Trævirke af egne Skove, og 
det var først langt op i det 16de Aarhundrede, at denne Til- 
gang for Englands Vedkommende begyndte at blive knap 
og i nogen større Grad tiltrængte at udfyldes ved Ind- 
førsel fra Norge som det nærmeste Naboland med større 
Skovbestand. Langt tidligere maatte derimod denne Trang 
gjøre sig gjældende i de skovløse og lavt liggende Egne 
mellem Elbens og Rhinens Mundinger, hvor navnlig store 
Masser af Trævirke snart maatte tiltrænges i de gjenuem 
Skibsfart og Handel tidligt opblomstrende Landskaber af 
Holland og Frisland, hvor Digeme og Byggegrunden ikke 
mindre end Husene og Skibsfarten gjorde Krav paa en 
stærk og aarvis Indførsel af Skovproducter. Det er oven- 
for paavist, at Trælast-Udførsel til Udlandet fra Norge, 
forsaavidt Lovgivningen angaar, første Gang forekommer 
i et Privilegium for Hamburg af 1296, og at dette for- 
modentlig er at sætte i Forbindelse med Stadens Belig- 
genhed i Nærheden af hine, ovenfor omhandlede skovfattige 
Egne. At Privilegiet gjælder en af Hansaens betydeligste 
Stæder ved Nordsøen, er i ethvert Fald betegnende, da 
Hansaens Stæder ved Østersøen havde sit almindelige Mar- 
ieå for Trævarer langt nærmere ved Haanden i Skoveg- 
nene ^^angs Østersøens sydlige Kyststrækninger, og ei hel- 
ler senei^^e i uogen synderlig Grad ble ve Importeurer af 
norsk Træb ^st, hvorved deres Skibe, da Farten med denne 



\ 



OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆIiAST I ÆLDRB TIDE». 95 

Vare havde antaget sin regelmæssige Character, jevnlig 
gik i Fragtfart med Sperrer og Deler mellem Norge 
og andre Lande. Uagtet Staden Bremen, samtidig med 
at Hamburg fik det nævnte Privilegium, var i særlig Gunst 
hos Kong Erik, og fik sig Privilegier meddelt, som 
det heder, endog „fremfor alle Kjøbmænd i England og 
l^yskland",! er der dog ingen Oplysning om, at disse Be- 
gunstigelser gjaldt Udførselen af Trælast, hvorimod der 
baade for Bremen og for de hollandsk-frisiske Søstæder 
Kampens og Staverns Vedkommende fra denne Periode og 
endnu længe senere kun er Tale om deres Interesse i 
Sildefangsten og i vort Fiskemarked.^ Alle Kjendemærker 
pege overhovedet i den Retning, at den Trælast-Udskib- 
ning, som fandt Sted 1300-Tallet igjennem og tidligere, kun 
bar været af ligesaa ringe Omfang, som den øvrige Vare- 
udførsel fra Norge i hin Tid med Undtagelse af Fiskeva- 
reme fra Bergen. Fra denne Stad og de den omliggende 
Egne har vel ogsaa den ringe Trælast-Udførsel i Alminde- 
lighed foregaaet, som fandt Sted, forinden HoUændeme 
ved Midten af 1400-Tallet aabnede den større Export. 
At ogsaa vor Trælastudførsel oprindelig stammer fra Ber- 
gen og dens Omegn, hvor der endnu ind i det 17de Aar- 
hundrede foregik en livlig Skibning, navnlig til Skotland, 
staar i Forbindelse med den almindelige Handelsmaner i 
Middelalderen, hvortil hørte, at en Skibsladning næsten 
altid var, hvad man med et moderne Udtryk kalder as- 
sorteret o: bestaaende af en større eller mindre Mang- 
foldighed af Vareslags. For Skibe, der t. Ex. gik fra 
Norge, maatte altsaa Ladningens Indhold blive endel Fi- 



1 D. N., v, 29. 

« D. N., v, 17, 20, 65, 121, 192. 



96 L. J. VOGT. 

skevarer, nogle Tønder Tjære, endel Skindvarer og nogle 
Tylfter Sperrer eller „borbvibr" m. V., alt som Følge af, 
at der endnu ikke gaves nogen professionel Sømandsstand, 
ettersom Skibenes Besætning dannedes af reisende „Kjøb- 
mænd". Hver af disse havde leiet Rum for sine Varer i 
det almindeligvis lille Fartøi og likviderede helt eller 
delvis Fragten med sit Arbeide i Skibets Tj^^^ste. Over- 
gangen til den nyere Tids Forhold baade med en pro- 
fessionel Sømandsstand og med Skibning i det Store af 
ensartede Ladninger dannes for Nord-Europas Vedkom- 
mende af de ved den tyske Hansa oprettede store „sta- 
pulæ", hvoraf den i Bergen er en af de mest berømte, og 
hvorved Hansaen gjennem sin aldeles overvældende Capi- 
talstyrke omtrent fik vor hele Fiskehandel i sin Magt, 
men med denne fulgte naturUgen endel andre Handels- 
artikler som Appendix. Skibningen af Trælast var imid- 
lertid ikke egnet for Stapel-Systemet, og Handelen med 
denne Vare maatte derfor altid stille sig friere end Han- 
delen med de Varer, der lode sig samle og magazinere 
in stapulis. 

I Haakon VI.s udaterede Retterbod fra henved 1380 ^ 
paabydes ikke mindre skarpt end i de 300 Aar yngre 
Kjøbstads-Privilegier af 1662, at al Udførsel til Udlandet 
skulde henlægges til Kjøbstædeme. Grundsætningen om 
Kjøbstædemes Eneret til Udførselshandelen er i Retter- 
boden udtalt ikke alene i positiv Form: — „aller varninger 
scal til kaupstadz føras" (nemlig fra Landdistricteme), men 
den er ogsaa udtalt som Forbud mod, at Udlændingen 
bryder sin Bunke „i hafhum til nokra salu ther kaupa 



» N. G. L., m, S. 203. 



OM NOBGES UDFØRSEL AF TRÆLA8T I ÆLDRE TIDER. 97 

æder selia".^ Da Retterboden nærmest synes given for 
Egnene om Christiania^orden, og da en etterfølgende Be- 
stemmelse særlig nævner „vidu", har den vistnok været 
tænkt anvendelig ogsaa paa Trælast-Udførsel. Det for- 
bydes nemlig Bønder og Herredsmænd af Kjøbmænd at 
raodtage Sild, Klæde eller andet Gods og siden sælge og 
høkre det ud i Herredenie „firir sperror vidu æder naut". 
Da „Kjøbmanden" i den her nævnte Forbindelse altid 
er den seilende eller udenlandske Kjøbmand, synes 
Forskriften nærmest at maatte forstaaes som et Forbud 
mod, at Bønder og Herredsmænd for de fremmede Kjøb- 
mænds Regning gjorde sig til Opkjøbere af de nævnte 
Udførselsvarer fra Landdistricteme og derved til Bymæn- 
denes Skade gjorde sig skyldige i den saakaldte Land- 
prang, hvis Forebyggelse gjennem hine Aarhundreder 
og lige ned til vor Tid var en af den economiske Lovgiv- 
nings Hovedopgaver. For det her foreliggende Emne er Ret- 
terbodens sidstnævnte Bestemmelse nærmest af Interesse, 
fordi den synes at forudsætte, at Trælast-Udskibning fra 
Østlandets Kjøbstæder, og da nærmest fra Tunsberg og 
Oslo, paa hin Tid var almindelig Bynæring. At Fartøieme 
forudsættes at have Kjøbmands-Besætning (håsetar), viser 
imidlertid, at der endnu kun er Tale om middelaldersk 
Smaatrafik med blandede Ladninger. Under disse Om- 
stændigheder bliver ogsaa Forskriften om, at endog Træ- 
last skulde føres til Kjøbstædeme og kun fra disse ud- 
skibes til Udlandet, nogenlunde forstaaelig. I Modsætning 
til disse smaa Forholde og denne ældgamle Handelsskik 
viser det sig, at den fra Midten af 1400-Tallet opstaaede 



* Lignende Forskrift for Danmarks Vedkommende indeholdes i Haakon 
VI.S Enkes, Dronning Margretes Forordning af 1396. Geheime-Arch. 
Aarsb. V, S. 55. 
Hist. Tid8kr.v2. B. V. 7 



98 L. J. VOGT. 

Udførsel af Trælast til Holland inden 100 Aar efter Ud- 
givelsen af den nævnte Retterbod var voxet op til at be- 
sørges af Fartøier paa vor Tids Vis med Skipper, Styr- 
mand og professionel Matros-Besætning, der hentede Træ- 
lasten i hele Ladninger.^ 

I samme Øieblik der under vore ældre Forholde kræ- 
vedes en Trælast-Skibning af større Omfang, maatte det 
blive umuligt at opretholde Forbudet i Retterboden af 1380 
mod Udførsel til Udlandet directe fra Landdistricteme. 
Dette havde sin Grund ikke mindre i vore Skovforholde og 
den Slags Last, hvorom der fra først af var Spørgsmaal, end 
deri, at der endnu maatte hengaa et Par hundrede Aar, 
forinden den economiske Evne i vore Kjøbstæder var voxet 
saavidt, at der havde dannet sig en professionel Han- 
delstand med tilstrækkelig Capital til at optræde som 
Mellenunænd mellem Landets Production og den uden- 
rigske Omsætning. Endnu paa hin Tid stode vore Skove 
omtrent i samme tætte Urbestand som paa Harald Haar- 
fagres Tid og dækkede Kystlandskaberne; i hver Vraa af 
vore mangfoldige E^orde, fra IdeiQord til Namsen, var der 
god Havuj billigt Indkjøb og faa eller ingen Omkostnin- 
ger paa Fremdriften, kort, alle Omstændigheder vare 
samlede for at gjøre det til en Sag af overveiende Vigtig- 
hed for HoUænderne at søge sig dispenserede fra Retter- 
bodens Forbud, saa at de frit og uhindret kunde sætte 
sig i directe Forbindelse med Producenten. Den efter- 
tragtede Dispensation opnaaede de ved et Privilegiebrev 
af 1443,2 som 24de August samme Aar meddeltes Fogder, 



^ Med Retterbodens Bestemmelser kan iørrigt sammenholdes Forord- 
ning af 4de Decbr. 1444 om Handelen*! Bergen (D. N., Vill, S. 
361), hvor det forbydes Tyskerne „Belv at fare i Skog efter Tømmer 
og Brændeved^. 

« D. N., V, S. 620. 



OM NOBOES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 99 

Lagmænd, Borgennestre og Baadmænd og deres Ombud, 
,,naynlig i vor Stad Bergen", og hvori disse underrettedes 
om, at der blandt andet var tilstaaet „de van Ampster- 
dam u(n)te Holland" Tilladelse til, at de „moghen vriigh 
ungehindert und veligh kopslaghen in unsem rike Nor- 
weghen wor en des behof wert". At Island og de 
saakaldte Skatlande undtoges fra denne Frihed, var vist- 
nok Privilegiehaveme temmelig ligegyldigt. Privilegiet, 
der kun kjendes af den nævnte kongelige Meddelelse til 
Embedsmændene, er paaberaabt i Tractaten til Speier af 
23de Mai 1544, Artikel 13, som et af Grundlagene for 
Amsterdamei-nes Ret til i Bergen at behandles „^ie an- 
dere Hansestetten", og maa saaledes have indeholdt en 
særlig Begunstigelse ogsaa i denne Retning, hvilket for- 
klarer, at Privilegiet „besundem" er meddelt Autoriteteme 
i den nævnte Stad. Privilegiet vakte hos Amsterdameme 
saa stor Glæde, at de i sin By hyggede en Kirke til Ære for 
St. Olaf. ^ Efter Kong Christiem I.s Tronbestigelse haves der 
i Løbet af 6 Aar (1462—1458) ikke mindre end 5 Privi- 
legiebreve for de hollandske Stæder, der vise, hvor store In- 
teresser der knyttede sig til deres opvoxende Fart paa Norge. 
1 det første af disse Breve, dateret Iste Sept. 1452, handles 
kun om „de van Amsterdamme", hvilke Kongen tager i 
sin Beslgærmelse og paabyder sine Embeds- og Befalings- 
mænd at behandle dem som Kongens egne Dndersaatter. 
Inden 8 Dages Forløb udstedtes under 7de Sept. samme 
Aar et kongeligt Brev, hvorved fomyedes de Amster- 
dameme af tidligere Konger givne Privilegier. Et føl- 
gende Kongebrev af 4de Juli 1453 er væsentlig kun et 
Leidebrev for Kjøbmændene fra Holland og Zeeland, hvor- 

^ Daae, Norges Helgener, S. 69, jfr. samme Forfatters Kong Christiem I.s 
Norske Historie, S. 110. 

7* 



100 li. J. VOGT. 

imod det næste i Rækken af 29de Novbr. 1454, der aabner 
fri og sikker Adgang til Norge ogsaa for de frisiske 
Stæder, er af større Vigtighed for det her foreliggende 
Spørgsmaal, da Skibene fra disse Byer i den følgende 
Periode væsentlig overtoge den hele Hollands-Skibning af 
Trælast fra Norge. Det sidste af de nævnte Kongebreve, 
dateret 24de Decbr. 1458, stadfæster de Amsterdams Bor- 
gere tidligere givne Privilegier og udvider disse til ogsaa 
at gjælde Sverige. ^ 

Ingen af de senere mere bekjendte Trælastpladse i 
det SøndenQeldske fremtræder saa tidligt som Drammen. 
Allerede ovenfor er omhandlet et Forløfte fra Aafet 1340 
angaaende Leverance af nogen Trælast i Kopperviken, 
og naar Dronning Margrete ved et Brev^ af 6te Marts 1388 
bortforlehner „Koparvikona i Dramfn med skipatollenom 
oe konungs kaupum", kan herved neppe sigtes til andet 
end til Trælast-Udførsel, om den end har været i det 
Smaa. Denne tidligere Smaahandel har vel ogsaa været 
den nærmeste Anledning til, at HoUændeme, saasnart de 
havde faaet sine første Privilegier, vidste at tilgodegjøre 
sig denne saa bekvemt liggende Lasteplads med dens 
vidt forgrenede Vasdrag og dertil stødende rige Skovland- 
skaber. Af et Thingsvidne, dateret Kobbervik den 4de 
Septbr. 146(5), og en dermed i Forbindelse staaende Skri- 
velse af 30te Juni 1466 ^ fra Raadet i de frisiske Søstæ- 
der Bolsverd, Stavern og Hindelopen fremgaar, at Udskib- 
ningen fra Drammen* allerede paa den Tid var saavidt 



' D. N., V, S. 561, 562, 564, 570, 591. 
2 D. N., I, S. 374. 
' D. N., ni, S. 634, 638. 

* „Kobbenrik" er Stedets Navn ogsaa paa de gamle hollandske Søkarter. 
Kraft, Norges Beskrivelse, II, S. 264. 



OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 101 

tiltaget, at der paa Stedet var ansat en Tolder til Op- 
krævelse af Afgifteme. Sagen angik en Skipper fra Bols- 
verd, der laa i Kobbervik for at indtage Trælast. En 
Flaade Sperrer bragtes hen til hans Kreier, og det blev 
ham sagt, at Sperreme tilhørte Lehnsmanden paa Akers- 
hus, Hr. Hartvig Krummedike, og at Flaaden indeholdt 
omtrent 800 Stykker. Skipperen angav da, at han skulde 
annamme dem paa Hr. Hartvigs Vegne, og „skrev dem i 
sin Tavle", mén siden fragik han at have modtaget Sper- 
reme af Hr. Hartvig. I denne Anledning synes Øvrig- 
heden i Drammen ikke at have tåget lempeUg fat paa 
Angjældende. Hans Skib var efter Klagen fra Raadet i 
de nævnte frisiske Stæder „opgeholden ende angethast", 
og han selv „mit sijn scepis kyndern^ qwalycke ghehan- 
delt gheqwetzet gheslaeghen" og desuden, som det synes, 
trukket for Lagthinget i Oslo. At de tre nævnte frisiske 
Stæder sloge sig sammen for at paatale den mod Bols- 
verder-Skipperen begangne Uret, viser, at de her havde en 
Fælles-Interesse at våretage, og deres Fart paa Norge maa 
derfor vistnok allerede, nu have været baade regelmæssig 
og af et forholdsvis støiTe Omfang. Det kan ikke sees, 
hvorvidt de 800 Sperrer tilhørte Hr. Hartvig selv, eller 
om det var Tømmer, han i Egenskab af Lehnsherre lod 
udskibe fra nogen af Kongens Skove eller Brug. Da der 



Det sees, at Skibet aldeles som i vore Dage har havt Skipper, Styr- 
mand og Matroser, der stode under regulær Commando og derfor 
paa patriarchalsk Vis bleve kaldte „Schiffskmder^, der var den al- 
mindelige Betegnelse paa et Skibsxnandskab i den senere Middelalder 
i Modsætning til den foregaaende Tids Ejøbmands-Søfolk (båsetar), 
der vel havde sin ved Lov og Sædvane fastsatte Tjeneste ombord, 
men dog paa Sæt og Vis optraadte som handlende proprio motu, 
ligesom Skibets Høvidsmand henvendte sig til dem efter de franske 
Sølove med Tiltalen „Seigneurs*^ og efter de tyske Sølove med „Ihr 
Herren". 



102 L. J. VOGT. 

begyndte at komme større Liv i Trælastskibningen, og Hol- 
lændeme jævnlig betalte sin Ladning helt eller delvis med 
klingende Mynt, blev snart Kongen ikke mindre end Adel 
og Geistlighed Exporteurer. For Kongen var hertil rigelig 
Anledning, baade fordi han gjennem sine Embedsmænd 
raadede over Almentiings-Skovene, og fordi han efter Lo- 
ven havde Forkjøbsret til alle Varer og saaledes ogsaa 
til Sagtømmer og anden Trælast.^ Mastetræer af større 
Dimensioner var især en Vare, som Kongenie i hine Tider 
forbeholdt sig selv, og hvis Overladelse til fremmede Fyr- 
ster var et Tegn paa det Venskab, der herskede mellem- 
Kongen og vedkommende fremmede Monarch. I et Brev 
af 1511 skriver saaledes Kong Hans til Kongen af Scot- 
land: — „malos, quos dudum vestris pro nauibus optastis, 
in regno nostro Noruegia disposuimus, in Scociam propria 
nostra naui quam primum M. V. transmissuri." ^ 

Da den Trælastfart, som tog sin Begyndelse ved 
Midten af 1400-Tallet, efter sin Natur ikke kunde antage 
den exclusiv-egoistiske Character som Lybekemes Export 
af Fiskevarer fra Stapelen i Bergen, er det sandsynligt, 
at den ogsaa har givet den norske Activ-Handel paa Ud- 
landet et Opsving. Det aabne hollandske Marked har 
vistnok modtaget Trævareme lige gjæme, hvad enten de 
kom i hollandske eller i norske Skibe, og at saa virkelig 
har været Tilfældet, bestyrkes ved en Forordning fra Oslo 
af det norske Rigsraad, dateret 4de Decbr. 1490,^ hvor- 



Kong Magnus's L. L. Kjøbebolken, Cap. 9, gjentaget i Lovbogen ai 

1604, men ikke senere. Jfr. Saml. t. d. N. F. Spr. og Hist., I, S. 365 

og den der indtagne Herredags-Dom af 6te Aug. 1585, jfr. ogsaa Bet- 

terbod 5te Febr. 1360, hvor specielt omhandles Kongens Forkjøbsret 

til „timber, tak, vidakost**. 

Aarsberetning fra Geheime-Arch., I, S. 45. 

D. N., n, S. 708. 



OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆIiAST I ÆLDBE TIDEB. 



103 



ved forbydes „den almindelige og fordærvelige Skik, som 
mangesteds bruges her søndenQelds, — i saa Maade, at 
Landbønder og Bokarle have og bruge sine egne store 
Skibe, med hvilke de fare og segle udenlands med Sper- 
rer, Bord, Legter, Salt og andre Varer" til Forsømmelse 
af Agerbruget. Det var Jorddrot-Interessen, som gjorde 
sig gjældende i denne ligesaa vel som i en Række tid- 
ligere lignende Forskrifter fra Lovgivningens Side, idet 
man frygtede, at der skulde blive Mangel paa Arbeids- 
hjælp i Landdistricteme.^ Forbudet er nærmest en Gjen- 
tagelse af en Forordning fra Kong Erik af Pommems 
Tid, dateret 29de August 1421,^ men i denne nævnes 
intet særligt om Trælast-Udskibning, en Omstændighed, 
der ogsaa peger i den ovenfor antydede Retning, hvor- 
etter Trælast-Udskibningen netop i Aarene mellem 1421 
og 1490 havde antaget en ganske ny Character. Kil- 
deme give imidlertid ikke nogetsomhelst Vink angaaende 
Omfanget af den Activhandel paa Udlandet, som Land- 
bønder og Bokarle ved Slutningen af 1400-Tallet dreve 
med „deres egne store Skibe", og som det norske Rigs- 
raad forbød, ialfald paa Papiret, men som derfor gjæme 
tør have været fortsat, da Lov og Praxis, navnlig paa det 
economiske Gebet, i Middelalderen ofte vare meget di- 
vergerende. Selv om man fra en saa tidlig Tid havde 
haft Lehnsregnskabeme i Behold, vilde disse neppe have 
a^vet nogen statistisk Oplysning i den nævnte Henseende, 
da den almindelige Told (customa magna) efter gammel 
Skik kun opkrævedes af „fremmede Kjøbmænd", og norske 
Skibe, der seilede paa Udlandet, ligge saaledes udenfor 



1 Nyere L. L. (1274) Kjøbebolken, Gap. 23, Retterbod 8de MarU 1364 

(N. G. L. m, S. 184), 26de Aug. 1383 (N. G. L. HI, S. 216). 
« D. N., n, S. 493. 



104 L. J. VOGT. 

hine Tiders Told-Regnskaber. Dette var den almindelige 
Regel, som for Trælast-Udførselens Vedkommende først 
ophørte ved Forordningen af 9de Mai 1602. Undtagelses- 
vis findes Tilfælde fra de ældste Regnskaber, hvor Told 
er opkrævet ogsaa af indenlandske Skibe, men dette synes 
isaafald nærmest kun at have været Tilfældet med Far- 
tøier hjemmehørende i andre Egne af Riget, og Toldop- 
krævningen beror her maaske paa ældgammel Sædvane 
fra den Tid, da Landskabs-Inddelingeme endnu stærkt 
gjorde sig gjældende. 

Den nye Skik, som vor Trælasthandel fik fra Midten 
af 1400-Tallet, og som med Tiden skulde blive af saa 
indgribende Betydning for vort Fædreland, falder sammen 
med den Tid, man for Kunst og Lærdom har kaldet Re- 
naissancens Tidsalder. I samme Tidsrum .iadfalder 
ogsaa det store- Fremskridt i Trælastens Forædling, som 
i det følgende skal omhandles, og Renaissancen havde 
saaledes tillige f^in stærkt practiske Retning. 



I Modsætning til den tidlige og udbredte Brug, som 
Høvlen havde fundet i Norge, staar den sene og ufuld- 
komne Brug af Sagen, der er et Værktøi af forholdsvis 
moderne Oprindelse. Hr. Professor Rygh har velvilligen 
meddelt Forfatteren, at en øvet Skibstømmermand ved at 
gjennemgaa og istandsætte Sandefjords-Skibet ikke fandt 
noget Sted paa selve Skroget, hvor Sag var anvendt. Al 
Afkapning og Tilpasning maa altsaa have foregaaet ved 
Hjælp af Øxe, Hugjern eller Kniv. Dette stemmer ogsaa 
med den store Sjeldenhed, hvormed Sag eller Sagning 
findes berørt i Oldskrifterne. Cleasby og Fritzner anføre 
tilsammen kun tre Steder, hvor Ordet forekommer, og de 



OM NORGES UDFØRSEL A F TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 



105 



to af disse Steder ere hentede fra Skrifter/ der i første 
Haand have været Oversættelser eller Paraphraser fia 
Hebraisk og Græsk og derhos omhandle østerlandske For- 
holde. I Universitetets oldnordiske Samling findes flere 
Exemplarer af Jern-Sager fia den yngre Jernalder. De ere 
kmi nogle faa Tommer lange og. synes at have været 
haandterede ved Hjælp af en overliggende Træryg eller 
paa lignende Maade, hvorved de snarest maatte faa An- 
vendelse som en Slags Fil.^ Et Par lignende Exemplarer 
findes i Loranges Samling paa Fredrikshald. Naar inan 
stod saa langt tilbage endog i Brugen af den alminde- 
lige Haandsag, vil det forstaaes, hvor langt man under 
hine krigerske Aarhundreder havde igjen, forinden man 
formaaede at fremstille et Kunstproduct som det fredelige 
Vandsagblad. 

J dette Aar (1530) — heder det hos Huitfeldt^ — 
fik Koning Fredrik Kundskab om en konstelig Tømmermand 
skulde være kommen til Norge, hvilken bygde der først 
Sauger, som drivis med Vand, udi Steden de tilforn skar 
med Flomsauger og med Haanden. Der han kom ned, 
kjendte Mester Johan Friis (Cansleren) hannem, at det 
var Palli Andersens Søn af Sverige, hvilken Kunst han 
havde lært udi Behmen.* Dr. G. L. Baden ^ tillægger, 
ved at henvise til dette Sted hos Huitfeldt, at „Cansler 
FriLs, der var en meget bereist Adelsmand, uden Tvivl har 

^ Stjdm, 77** samt Barlaams og Josaphats Saga 166*. 

^ Efter Formen maatte disse kunne have været anvendelige t. £x. ved 
Udskjæring af BiUedværk i Træ eUer lignende, hvormed kan sammen- 
lignes det af Fritzner citerede Sted i Barlaams Saga 166*, hvor der 
handles om Fabrikationen af et GudebUlede: „f)ann kallar f)u gud er 
[)u saat skammv adr hoguinn oe sagadan. skorenn oo skapadan. eda 
eUigar af malme blasenn oe med hamrum dengdan oe tangum togadan". 

* Folio-Udg. Il, S. 1821. 

* Udk. til Hist. af D. og Norges Handel og Næringsv., S. 208. 



106 



L. J. VOGT. 



indseet den store Nytte af Saugmøllers Indførsel ei alene 
for Norge og dets Handel men og selv for den kongelige 
Kasse." Efter Huitfeldts forvirrede Beretning skulde man 
altsaa i Norge allerede forinden Palli Andersens eller 
hans Søns Ankomst have kjendt at skjære Sagbord paa 
Flomsag og for Haanden, men alligevel heder det, at P. An- 
dersen var den første, der hyggede Sager, som drives med 
Vand. Beretningen tør derfor, som det etterfølgende skal 
vise, nærmest være at forståa saaledes, at Palli Andersen 
ved Hjælp af sine Erfaringer fra Bøhmen i en eller anden 
Henseende har forbedret Vandsagemes Mechanisme. Vand- 
sagemes Indførelse i Norge ligger i ethvert Fald før Aaret 
1530. Allerede 9de April 1530 skriver saaledes Hr. Tyge 
Krabbe fra Vegholm i Skaane til Lehnsherren paa Ber- 
genhus, Hr. Esge Bilde, om at sende ham „nogen gode sau- 
skoren deler", som ikke maatte være „for tyndt skaame"". 
Her omtales altsaa sagskaarne Deler som en courant 
Handelsvare fra Bergens Stift, der endog kunde erhol- 
des skaaret i forskjellige Tykkelser.^ I et Jordskifte- 
Brev, dateret Oslo 8de Septbr. 1529, omhandles en „Sag- 
fos" som tilliggende Gaarden Vasbond i Oppegaard s- 
Bygden.2 I D. N., VI, S. 757 findes et Brev, hvoraf er- 
fares, at Provsten ved Maria-Kirken i Oslo ved Aar 1529 
havde overladt Hr. Henrik Krummedike en „Sagekvæm". 
Efter Sagefalds-Regnskabet for 1528 ^ bødede ikke mindre 
end 15 Bønder paa Eker, 2 Bønder i Lier og 9 Bønder 
paa Modum med Sagbord for forskjellige Forseelser, 
medens Bønderne paa Eker, tilsammen 18 Mænd, lige- 



1 D. N., IX, S. 669. 

2 D. N., Vni, S. 627. 

■* Afakrift i Bigsarohivet efter Orig. i Geheiine-Arch. („Norgke Samlinger", 
4de Afdeling, Fase. 2, No. 10). 



OM NOEGES UDFØBSEL AP TBÆLAST I ÆLDRE TIDER. 



107 



ledes i 1528 gave Sagbord som ,,Hjælp til Slottet" (Akers- 
hus), og under Opregningen af disse Bønder træfifer man 
Navnene paa Gaarde, hvortil der senere hørte større og be- 
kjendte Sagbrug, saasom Skjelbred, Sæm, Foss (Fossesholm), 
Ulveland, Gevelt m. fl., og hvis Tilværelse man saaledes kan 
forfølge lige op til Begyndelsen af 1500-Tallet. Endvidere 
kan anføres, at i en Optegnelse af Hr. Vinc. Lunge (D. 
N., X, S. 729), dateret Bud i Romsdal 28de Aug. 1533, 
nævnes ,,en Sagemester". Vandsagerne have saaledes været 
i fuld og almindehg Brug omtrent paa alle Kanter af 
Landet før eller ved det Aar, da de efter Huitfeldt fra 
først af skulde have været indrettede. Benævnelsen „Hug- 
genbord" som Modsætning til „sagskaame" Bord maa selv- 
følgelig være opstaaet samtidigt med Vandsagemes Indfø- 
relse, og til samme Tid maa det antages, at det gamle 
Udtryk borbviSr er gaaet af Brug, ialfald hvor det gjaldt 
at præcisere en contractmæssig Ydelse. BorbviSr fore- 
kommer endnu i et Bygselbrev fra Nitedalen af 1447, 
hvor Landskylden fastsættes til 3 Tylfter „skulclgengdo 
borduido", medens Ordet „Huggenbord" allerede synes 
at have været kjendt som Skyldspecies før 1520.^ Disse 
Omstændigheder lede Tanken nærmest hen paa, at Vand- 
sager fra først af have været indførte her i Landet ved 
Slutningen af 1400-Tallet eller i de allerførste Aar af 
1500-Tallet. Dette vilde ogsaa være nærmest i Over- 
ensstemmelse med den Del af Huitfeldts Beretning, der 
gaar ud paa, at Kunsten skulde være kommet til os 
ved en Svenske eller fra Sverige, hvor det er be- 



^ Jfr. B. N., vin, S.850 og de der anfiøfrte Vidneprov. I Aaret.1527 
forekommer i Akershus Lehns-Regnskab som „Hjælp til Slotsbygning^ 
af Follo 127 Tylfter huggen Bord. (Nævnte Lehnsregnskab og 
Meddelelser fra Bigsarchivet, I, S. 218). 



108 L. J. VOGT. 

visligt, at man har havt Vandsager saa tidligt som ved 
Aar 1466. I „Bidrag till Scandinaviens historia under 
Medeltiden" ^ opiyser Styflfe, at Sagkvæmer eller Vand- 
sager bleve under sidste Halvdel af 15de Aarhundrede. 
om ikke først indførte, i det mindste mere almindelige 
i Sverige. Som Bevis herfor anføres Vadstena Klosters 
Foged-Regnskab for 146o, hvor „ena sagoquæm" ved Fors- 
vik i Vadsbo Herred omtales, samt et Brev af 29deDecbr. 
1474, hvorigjennem Biskop Hans Marquardson i Skara 
gav Præsten i Skofde Halvdelen af en Strøm ved Gyrida 
Bro, som han havde kostet meget paa „swa at ther ær 
i^u kommen paa gangh een sagoquem medh all sin redfae"". 
Det os nærmest liggende er dog en af Styflfe anført Dom 
af Borgermester og Raad i Lodose af 21de Juli 1489 i 
en Tvist om en ,,sagoquem'S som Magnus Sagmester 
havde bygget for Hr. Nils Claesson, Høvedsmand paa 
Elfsborg. Det kan synes nok saa rimeligt, at Indretnin- 
gen af Vandsager fra først af er kommet til den scandi- 
naviske Halvø gjennom det rige Vadstena Klosters ud- 
bredte Forbindelser i Udlandet, og at Opfindelsen dei^fra 
af sig selv har vandret vestover til Gotha-Elvens Vasdrag 
og Viken samt de øvrige norske Landsdele ved Rigsgræn- 
sen, hvorfra den atter har udbredt sig til de øvrige Dele 
af Norge. 

At Brugen af Vandsager paa denne Maade har ud- 
bredt sig, stemmer ogsaa med Spørgsmaalets techniske 
Side. Vanskeligheden ved at anvende Vandkraften til 
Sagning af Trælast synes nemlig mindre at have ligget i 
at udfinde den egentlige Mechanisme, end i at frembringe 
et tjenligt Sagblad. Paa den Tid, da Vandsageme kom 

1 Tom. I, p. CXXVII. 



OM NORGES UDFØRSBL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 



109 



i Brug, havde Koriimøller, drevne ved Vandkraft, allerede 
været igang ber i Landet i over 200 Aar,* og Overgangen 
fra den horizontalt virkende Kværnkall til den verticalt 
virkende Hjulstok kunde ikke ligge Qæm, medens det 
maatte falde vanskeligere at udfinde den finere techniske 
Detail med Sagtændemes forskjellige Stilling og Tilpasning, 
eftersom Sagen skulde virke paatvers over Veden eller 
paalangs gjennem en Sagstok. Efter den ringe Brug, der 
i Oldtiden gjordes af Sagen, maa det endog ansees tvivl- 
somt, om man da har kjendt Hemmeligheden med, at et 
større Sagblads Tænder maa være „vikede" — en simpel 
Kunst, naar den først er funden, men derfor ikke lige let 
at finde — , som bestaar deri, at Tændeme afvexlende 
til hver sin Side maa være noget udadbøiede, for at Bladet 
kan følge efter gjennem Veden. Men selv om dette var 
kjendt og anvendt, maatte man ogsaa udfinde, at Tænderne 
paa et Vandsagblad fornødiges tildannede som Hugjern eller 
Meisler med Eggen paatvers, medens den almindelige Ved- 
sags Tænder, som bekjendt, ere smaa tve-eggede Knivsod- 
der. Vandsagblade fra vort Aarhundredes Begyndelse ere 
endnu kun af Jern og hamrede, i Modsætning til de nyere, 
der ere af Staal og valsede. Som Følge heraf vise de gamle 
Sagblade sig at være svære og grove, men endnu sværere 
og grovere have Sagbladene naturligvis været 300 Aar 
i Tiden, da Forholdene af sig selv' medførte, at 



^ Kommøller, drevne ved Vand, omtales neppe directe i nogen af vore 
gamle Love, medens saadanne udtrykkelig findes nævnte i Jydske Lov 
(1240) Gap. I, 57. „Mylnarar*' nævnes i Nyere Bylov (1276) Ul, 8 og 
yymylnumen^ i en Retterbod for Bergen af 1282 (N. G. L., lU, S. 15). 
Prof. Rygh har velvilligen meddelt mig, at han ikke er i Tvivl om, 
at disse have været VandmøUere. I Kong Haakons Væmebrev for 
Nidaros Capitel af 1308 (D. N., Ill, S. 78) nævnes udtrykkelig ,ymylnm^ 
og 1319 ^mylnustæd^ (D. N., III, S. 111). 



110 L. J. VOGT. 

enhver langt snarere tænkte paa velhamret Staal til sit 
Sværd end paa at bortødsle dette kostbare Materiale til 
en uselig Sagkvæm. For at føre et saa plumpt Redskab 
gjennera en Sagstok krævedes en mægtig Motor, der i en 
Tid, da man ikke kjendte Dampkraften, ene kunde hentes 
fra Våndet eller fra Vinden, og Forbilledet for Mechanis- 
men maatte saaledes efter de forskjellige Landes Forholde 
blive enten VandmøUen eller VeirmøUen; paa den scan- 
dinaviske Halvø blev det den første, medens det i Holland 
blev den sidste, og beggesteds er den nye Opfindelse vist- 
nok ogsaa bragt i Anvendelse nogenlunde samtidigt. Men 
forholder dette sig saaledes, maatte der endnu hengaa 
lange Tider, inden Jern-Industrien kunde naa dertil, at 
den frembragte et saa fint Redskab som den saa kaldte 
Langsag eller Kransag,^ hvilken man uden nøiere Kjend- 
skab til de virkelige Forholde let forestiller sig som dan- 
nende Overgangen fra Hugkløvning til Vandsag. At Sve- 
rige med sin langt overveiende Jem-Rigdom og sin tidligt 
udviklede Jern-Industri blev det Land, hvorfra den nye 
Kunst forplantedes til Norge, synes derfor en ligesaa na- 
turlig Sag, som at vore Sagbrug i Grænse-Districteme lige 
ind i den nyere Tid fra Sverige ere blevne forsynede med 
Sagblad, hvilket ogsaa tildels endnu er Tilfældet i vore 
Dage. At man imidlertid ogsaa i Norge snart er bleven 
fortrolig med Smedning af Vandsagblade , fremgaar af 
Akershus Lehns-Regnskab for 1557 — 1558, hvori som Ud- 
gift er opført 3J^ Dir. for et Sagblad, „som Nils Gunder- 
sen slog til Saugene paa Moss". 



Uagtet Opdagelsen af America og af Søveien til In- 



^ der haandterefl af to Mænd, hvoraf den ene fra et Stillads fiwer Red- 
skabet oven&a, medens den anden trækker i nedenfra. 



OM NOEGES UDFØRSEL AF TRÆL AST I ÆLDBE TIDER. 



111 



dien omtrent vare samtidige Begivenheder med Indførelsen 
af Vandsager, fik den nye Kmist ingenlunde nogen øie- 
blikkelig Indflydelse paa Afsætningen til Udlandet af vore 
Træproducter. Virkningen af de opdagede nye Lande og 
nye Handelsveie begyndte overhovedet først at vise sig i 
det nordvestlige Europa fra Midten af 1500-Tallet, og 
indtil da gik vor Trælast-Udførsel fuldstændig i sit vante 
Spor fra det foregaaende Aarhundredes Midte, da Hol- 
landsfarten tog sin Begyndelse. Endnu mindre viste der 
sig paa et saa tidligt Stadium nogen Tendens til, at Ud- 
skibningen af den sagskaame Trælast skulde samle sig 
til Kjøbstædeme og drive disse fremad til større Indfly- 
delse paa den hele Omsætning. Snarere syntes Udvik- 
lingen en Tid at have tåget en ganske modsat Retning, 
da der navnlig i sidste Fjerdepart af 1600-Tallet og i Be- 
gyndelsen af 1600-Tallet under den stedse stigende Efter- 
spørgsel efter skaaren Last snart sagt i hvert Bækkesig 
nede ved Kysten myldrede op smaa Vandsager for Til- 
virkning af Udskibningslast. Om en kraftigere Indgriben 
fra Kjøbstædemes Side blev der først Spørgsmaal, da den 
store Skovbestand ved Kysten var ryddet og der paa 
Grund heraf fomødigedes Flødning fra flærne Dalfører 
nedigjennem Elvedragene, og det saaledes i Ahnindelighed 
blev umuligt for Skoveieme at sætte sig i umiddelbar 
Forbindelse med den udenlandske Skipper, som kom ind 
paa Havnene for at kjøbe Trælast. Det er først fra den 
Tid, da det blev nødvendigt at organisere Flødningen 
fra de store Skovbygder i Indlandet, at der begyndte at 
danne sig en Classe af Trælasthandlere i vore Kjøbstæder, 
der fik sin givne Rolle som Mellemmænd mellem Produ- 
centen og Efterspørgselen, mellem Skovbonden og Ud- 
lændingen. 



112 



L. J. VOGT. 



Den ringe Udførsel af Skurlast, som fandt Sted i de 
første Aartier af 1500-Tallet, synes for det meste at have 
gaaet til Danmark med dets dengang underliggende Land- 
skaber Skaane og Halland, medens kun et forholdsvis 
mindre Kvantum kan have fundet sit Marked i Holland, 
hvorfra Efterspørgselen da som senere væsentlig gjaldt 
Bjelker og Sagtømmer til Skur paa Hollændernes egiie 
Vindsager, ligesom den Tid heller ikke endnu var kom- 
met, da hollandske Skibe gik i Fragtfart og forsynede 
andre Nationer, navnlig England og Spanien, med vore 
Træproducter. Nogen nærmere statistisk Oplysning om 
disse ældre Skibnings-Forholde lader sig imidlertid ikke 
meddele, fordi de ældste kjendte Lehns-Regnskaber (1516 
—1529, 1557—1558, 1560—1561) ^ dels ere defecte, dels 
kun summarisk indeholde Meddelelse om de for hvert 
enkelt Fartøi erlagte Toldbeløb og tildels om Fartøiernes 
Hjemsteder. Der savnes saaledes enhver directe Oplys- 
ning baade om Skibenes Bestemmelsessted, om Drægtig- 
heden og om Lastens særlige Beskaffenhed. Det er først 
liehns-Regnskabeme fra 1500-Tallets seneste Aaitier, der 
begynde at blive noget mere fuldstændige i disse Ret- 
ninger, ihvorvel de endnu ikke paa langt nær ere saa stati- 
stisk udtømmende som et Toldregnskab fi^a Nutiden. 

De Steder, med Hensyn til hvis Udskibning man af 
de ældste kjendte Lehns-Regnskaber faar et lille Indblik, 
ere Bragemæs og Havnene i Nedenæs Lehn. Efter Lehns- 
Regnskabet for 1528 ^ afgik fra Nedenæs Lehn 12 Fartøier 



^ Jfr. Meddelelser fra Rigsarch. I, S. 184 og Norske Saml. I, S. 161. 

* I Regnskabet staar kun „eodem anno", men efter Forbindelsen maa 
dette henføres til 1528. Der er forøvrigt kun Spørgsmaal om dette 
Aar eller 1529. Afskiift i Rigsarch. efter Orig. i (>eheime-Arch. 
(„Norske Saml.", 4de Afd., Fase. 2, No. 10). 



OM NOBOES UDFØB8EL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 113 

med Trælast, hvoraf de 10 etter Skippernes Navne og 
Omstændighederae forøvrigt maa antages at have været 
Hollændere, medens tvende Fartøier opgives førte af scot- 
ske Skippere. De Havne, hvorfra Lasten udførtes, vare, 
foi-saavidt de findes opgivne: Høvaag, Øxne^ord (Tvede- 
strand), Sames, Grimstad, Styraasvik og Amedal. Tolden 
var i Almindelighed 1 a 2 Gylden af forskjellig Myntning, 
hvorimod de tvende Scotter hver erlagde 1 Krone. Far- 
tøiemes Størrelse kan, efter hvad man kjender fia en 
noget senere Tid, gjennemsnitlig ikke have været over 20 
Læster, og den hele Udførsel fra Lehnet altsaa ikke over 
240 Læster, hvormed kan sammenlignes, at Trælast-Ud- 
skibningen fra samme Lehn efter Lehns-Regnskabet for 
1U2— 1613 udgjorde 4,295 Læster i 238 Fartøier og i det 
følgende Aar 5,302 Læster i 250 Fartøier, hvilket sidste 
gjennemsnitlig giver omtrent 21 Læster for hvert Fartøi. 
Fra Bragemæs ^ udførtes i 1528 Trælast af 33 hol- 
landske Fartøier samt af „et lidet Skotte Skib". Da det 
senere viser sig, at de hollandske Fartøier, som ladede 
med Trælast i Drammen og overhovedet i Byerne eller 
bymæssigt bebyggede Ladesteder, havde en adskilligt støne 
Drægtighed end de, der lastede i de egentlige Landdi- 
stricter, kunne de nævnte 33 hollandske Fartøier maaske 
sættes til en gjennemsnitlig Dr^gtighed af 40 Læster, der 
dog vistnok er for høit. Efter dette udkommer for Aaret 
1528 en Skibning i hollandske Fartøier af tilsammen 
1,320 Læster, hvormed kan sammenlignes, at Drammens 
Udførsel for 1620—1621 udgjorde 5,450 Læster i 72 hol- 
landske Skibe, hvilket giver en Drægtighed af omkring 



' I Regnakabet staar ikke Stedet nævnt. Overskriften er kun „Told af 
Hollændere", men at der handles om Hollands-Skibningen fra Bra- 
gemæs synes utrivlsorat. 
Hi8t. TidBskr. 2. R. Y. % 



114 



L. J. VOGT. 



76 Læster paa hvert Fartøi. I 1528 hørte af de nævnte 
33 Fartøier: 13 hjemme i Stavern, 7 i Hindelopen, 2 i 
Hom, 1 i Schiedam og 1 i Amsterdam, medens Stedet 
for de øvrige er uopgivet. Tolden erlagdes dels i Penge, 
efter Omstændighedeme 2, 3 eller 4 Bhinske Gylden for 
hvert Fartøi, dels i Klæde (nerst). Efter „Told af Hol- 
lændere" følger „Told af danske Skib", hvorunder opreg- 
nes 19 Failøier, men blandt disse har forvildet sig en 
Rostocker, 2 smaa Skuder af Marstrand og „svenske Salt- 
.baade", hvis Antal ikke er opgivet, og som vistnok have 
lastet paa Hurum, hvor der paa hin Tid var Saltkogerier. 
Den samlede Told af Marstrand-Skudeme var „IX tørre 
Torske", medens hvert af de danske Fartøier, der kom 
med Kornvarer, maatte afgive 1 Tde. Malt.* De danske 
Fartøier hørte hjemme i Engelhohn, Kjøbenhavn, Skagen, 
Kjerteminde o. s. v. og have gjennemsnitlig neppe været 
over 10 Læster. Den samlede Trælast-Udførsel fra Dram- 
men i 1528 kan efter dette neppe sættes høiere end til 
1600 Læster, medens den i 1620—1621 var steget op til 
6,040 Læster, og havde altsaa firdoblet sig i mindre end 
100 Aar. Forskjellen mellem Begyndelsen af 1500-Tallet 
og Begyndelsen af 1600-Tallet vilde vise sig endnu skar- 
pere, hvis man til Sammenligning tog Udførsels-Opgaveme 
fra Lehnsregnskabet af 1529, hvorefter Antallet af hol- 
landske Skibe, som have udført Trælast fra Bragemæs, 
kun er 24, medens Rubriken „danske Skibe" (derunder 
en Scotte, 2 Rostocker og 1 Nyløser) kun omfatter 15 
Fartøier. Foruden for Nedenæs og Bragemæs give de 



Beite var en adjBkilligt høiere Told paa Danskeme end senere. Den 
mellemrigske Toldfiihed, som fastsættes i Christiem I.s norske Haand- 
festning af 1449, synes nærmest kun at gjælde for Sildefiskets Ved- 
kommende. Huitf. n, S. 845. 



OM NORGES UDFØBSEL AF TRÆL AST I ÆLDRE TIDER. 115 

nævnte Lehns-Regnskaber, hvad Trælasten angaar, kun 
Oplysning om Udførselen fra Skeberg, hvor der under 
Rubriken „Told af Skib" for Aaret 1628 er ophørt 4 
Fartøier, hvorunder en Amsterdamer, en Kjøbenhavner, 
der gjorde 2 Reiser, og et Fartøi fra Skagen, der beteg- 
nes som „en liden Skude", hvormed kan sammenlignes, at 
Udførselen af Trælast fra Skeberg-Kilen 100 Aar senere 
(1628) foregik i 5 hollandske Fartøier med en samlet 
Drægtighed af 95 Læster, der omtrent vil kunne svare til 
Udførselen i 1528. Denne* Oplysning er selvfølgelig af 
ringe statistisk Betydning, men Anførselen i et officielt 
Actstykke om, at Trælastskibning paa et saa langt tilba- 
geliggende Tidspunkt foregik fra den afsides liggende 
Skeberg-Kile er af Interesse, fordi den tyder hen paa, at 
Hollændeme allerede i Begyndelse af 1500-Tallet maa 
have spredt sin Trælasttrafik omtrent til alle vore Havne 
langs Kystranden mod Skagerak. 

Tolden „af fremmede Kjøbmænd" er i 1528 Aars 
Lehns-Regnskab for Oslo opført med 52 |t 10 [i, et Be- 
løb, der nærmest synes at kunne repræsentere en halv 
Snes Smaaskuder. Da Stadens Omsætning med Udlan- 
det for en ikke ringe Del dengang som senere maa have 
omfattet Skind, Huder og Fede varer, bliver der kun Il- 
det Rum tilbage for nogen Trælast-Skibning gjennom 
Salg af Byboerne til ankomne Skippere eller Kjøbmænd, 
hvorimod Byboeraes Udførsel i egne Skibe, om der har 
været nogen, maa antages at ligge udenfor Regnskabet.^ 

^ At Rostockemes Handel paa Oslo kun i ringe Grad har gaaet ud paa 
Indkjøb af Trælast, synes at fremgaa af deres Skrivelse af Juli 1514 
(D. N., VII, 519), hvor der klages over den ubUhge Told, som By- 
fogden i Oslo opkræver af dem udenfor den af Kongen befalede. Der 
opregnes her endel Vare- Artikler, navnlig Huder og Peltsværk, men 
Trælast forekommer ikke. 

8* 



116 L. J. VOGT. 

Ved Trælastens Afsætning til den udenlandske Skipper 
eller reisende Kjøbmand gjordes ingen Afvigelse fra Ti- 
dens Handelsskik. Stapleme vare de eneste en-gros 
FoiTetninger, og udenfor disse foregik alt Kjøb fra og alt 
Salg til Udlændinger en detail. Dette Forhold opretholdt 
sig endnu i mere end 100 Aar efter den Tid, hvorom her 
er Tale. Udskibningsberettiget fra By var enhver By- 
mand uden Hensyn til Borgerskab. I Salget af \J& 
skibningsvarer, og navnlig af Trælast, deltoge saaledes 
alle Bosiddende, Bispen og Capitulares ikke mindre end 
Byfoged og Raadmænd, Kræmmere og Haandværkere, om 
end hver enkelt kun havde tilfals et Par Tylfter Deler eller 
Sagbord. Til Udskibnings-Handel ansaaes overhovedet 
ikke Borgerskab (Borgerbrev) fornødent før i den nyere 
Tid, og det vedblev saaledes til langt ind paa 1600-Tallet 
at være en baade til Lov og Sædvane støttet Handels- 
skik, at enhver som helst af Byemes Indvaanere forhand- 
lede Udskibningsvarer, selvvirkede eller indkjøbte, til den 
udenlandske Skipper eller Kjøbmand. ^ Des almindeli- 
gere maatte naturligvis Utaalmodigheden blive hos den 
hele Bybefolkning, naar Udlændingen gik dem i Nærin- 
gen med Indkjøb fra Producenten, hvilket især blev Til- 
fældet fra Midten af 1400-Tallet, da det privilegievis 
indrømmedes Udlændinger Ret til, navnlig i Tønsberg og 
Oslo, at handle direkte med Landalmuen og „Gj8est med 
Gjæst". At faa afskaflfet dette Uvæsen, hvorved paa det 
nærmeste enhver Forskjel mellem By og Land var hæ- 



Loven af 8de Juni 1818 (prov. Anord. 24de Octbr. 1816) danner, mærke- 
ligt nok, det første Grundlag for en laugsmæssig Organisation af den 
norske Handelsstand, hvilket niaa betragtes som en faldstændig Ana- 
chronisme, men staar i Forbindelse med den hele reactionaire Ret- 
ning, som vore Handels- og Produotionsforholde antoge i de første 
30 Aar efter 1814. (Jfr. Schweigaards Handelsret, S. 9.) 



OM NORGES UDFØR8EL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 



117 



vet, maatte være det første og nødvendigste Skridt til 
at bringe Stædemes Omsætning ind i et bedre Gjænge, 
og et vigtigt Skridt i denne Retning var netop tåget paa 
den Tid, hvorom her handles, ved den udvalgte Konge 
Christiem n.s Privilegier for Oslo af 7de Januar 1608, 
hvorved ikke alene fuldstændigt afskaffedes Rostockemes 
og andre Tyskeres Ret til directe Handel med Landboen, 
men hvorved endog anvistes Osloboeme et territorium 
exclusivum for deres Handel med de omliggende Egne 
ved Fjorden: „Schulle oe inge købmend efter thenne 
dagh nogher købenschaflf bruge paa thenne sidhe Gul- 
holmen ^ were sig enthen boordt, sparrer oe lechter men 
hantere købenschaflf i Oslo by''. Dette Handels-Ony^aade 
beholdt Osloboerne, ialfald paa Papiret, indtil Rescript 
af 6te Septbr. 1688 § 2, der erklærede Tømmer at være 
Gjenstand for frit Kjøb over hele Norge; men i Virkelig- 
heden hjalp denne Del af Privilegiet meget lidt ligeoverfor 
HoUændernes, senere ved Speier-Fordraget af 1544 stad- 
fæstede Adgang til hvorsomhelst paa Norges Kyst at ind- 
lade Trælast, som de i videste Omfang benyttede ogsaa 
over hele Christianiaflordens indre Kystrand. 

For den gjenstaaende Del af den Periode, som i 
nærværende Afdeling er tåget under Behandling, haves 
ingensomhelst statistisk Oplysning om Trælast-Udførselen. 
Tiden fra 1530 og til henimod Aarhundredets Midte var 
kun lidet gunstig for den fredelige Bedrift. I 1531—1532 
foregik Christiem II.s mislykkede Reisning af Legitimite- 
tens Fane her i Landet. Kong Fredrik Ls Død i 1533 
efterfulgtes af urolige og stormfulde Tider, der ikke mindst 
Weve skjæbnesvangre for vort Fædreland, og faa Aar efter, 

' UdenfoT Jæløn. 



118 



L. J. VOGT. 



at Grevens Feide var udkjæmpet, kom Kong Christian 
III. som Medlem af det Schmalkaldiske Forbund i et 
fiendligt Forhold til Keiseren og saaledes ogsaa til Hol- 
lændeme, der, om det end ikke ledede til Felttog og Slag, 
dog bidrog til at gjøre Seiladsen i de nordlige Have 
endnu mere utryg, end den sædvanligen var i hine Tider. 
Dette var især Tilfældet i 1643 og Begyndelsen af 1544, 
da Kongen skrev til Lehnsmanden paa Akershus, at han 
havde vis Kundskab om, at „de Burgundiske ere endelig 
tilsinds strax i Foraaret at ville have Skib i Søen at lade 
gjøre et Angreb og Indfald i Norge." ^ Antagelig har i 
disse Aar liden eller ingen Trælast-Afhentning fiindet Sted 
fra Hollændernes Side, forsaavidt de ikke, som nogle i en 
kongelig Skrivelse af 2den Sept. 1643^ omhandlede Fartøier 
fra Dewenter, Kampen og ZwoUe, have haft særligt kon- 
geligt „Pasbord". Man var imidlertid i hine Dage ikke 
forvænnet med fredelige Forholde i Søen, og naar Forhol- 
dene ikke vare ligefrem umulige, fristede man sig frem 
paa Lykkens Leilighed. Udførsel af Trælast fra Norge 
til Danmark og Hertugdømmeme maa have foregaaet i 
temmelig betydeligt Omfang i Aaret 1633, da Storm og 
Bølger det foregaaende Aar havde foraarsaget store Dige- 
brud paa Kysten af Nordsøen. I Anledning af disse 
Ulykker udgik i Novbr. 1632 Breve til alle Lehnsmænd 
i Norge, hvorved det forbødes, at norskt Tømmer solgtes 
til andre end Kongens egne Undersaatter i Danmark og 
Fyrstendømmeme. Noget senere (omkring 1540) sees for- 
skjellige kongelige Slotte i Danmark, Riberhus, Aarhus- 
Gaard o. s. v., at have faaet det til Istandsættelse eller 
Nybygning fornødne Tømmer fra de under Akershus Lehn 

^ Norske RigsregiBtranter, I, S. 72. 
2 N. Rigsreg. I, S. 64. 



OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDEB. 119 

liggende Lastepladser. Ved det nævnte Udførsels-Forbud 
af 1532 forbydes Kongens Undersaatter i Norge ikke alene 
at sælge Tømmer til Fremmede, men ogsaa selv at ud- 
føre noget Tømmer andetsteds hen eiid til Danmark og 
Hertugdømmerne. Forudsætningen er her altsaa den, at 
Forbudet vilde være ufuldstændigt, medmindre der toges 
Hensyn til den norske Activ-Handel, og at al Udførsel af 
vore Producter i egne Skibe ikke var ophørt paa dette 
Tidspunkt af vor Historie, som man ogsaa i economisk 
Henseende gjæme har afmalet med de mørkest mulige 
Farver, bestyrkes ved et Anbefalings-Brev (litteræ inter- 
cessoriæ) af 12te Juli 1637 for en norsk Skipper fra Kong 
Christian III. til Kong Frans I. ^ En i Langesund bosat 
Mand, Reinold Mure, havde med tvende Compagnoner i 
samme Havn, hvor de boede, bygget et Skib paa 200 Læster 
og lastet det med forskjellige Varer, Bjælker og Emneved 
(asseribus aliisque id genus lignis ad fabricam aptatis) for- 
uden Skind og Huder, for dermed at seile over til England, 
men havde for Medvind maattet løbe ind til Flekkerø, 
hvor der laa en af Guvernøren i Picardi, „dominus de 
Rocheppot", udrustet Orlogsmand. Franskmændene en- 
trede uden videre det norske Skib, jog Folkene iland og 
seilede ' bort baade med Fartøi og Ladning, uagtet den 
norske Skibsbesætning tilraabte Røverne, at Skibet hørte 
hjemme i Norge, „men alt blev for døve Øren, og dertil 
bleve de norske Søfolk endog tmede paa Livet, hvis de 
ikke øieblikkelig holdt sin Mund". Reinold Mure skaffede 
sig da Kong Christians Anbefalingsbrev til Kongen af 
Frankrige. Ved Ankomsten til dette Land fandt han sit 
Skib liggende i St. Valery's Havn og hørte der berette. 



» Gehcinie-Arch, Aarsb. IV, S. 59 flg., 146—149. 



120 L. J. VOGT. 

at Fartøiet med indehavende Ladning var ansat til en 
Værdi af 8000 Gylden. Om at løsgive Fartøiet var der 
i St. Valery ikke Tale, og Reinold Mure maatte da give 
sig paa Veien med tvende franske Veivisere for at søge 
Kongen selv, der opholdt sig i Fontainebleau (in Fontibus 
Bellis). „Men her fik jeg," fortæller Reinold Mure, „af Hr. 
Connetabelen den barske Besked, at, hvis jeg ikke øieblik- 
kelig pakkede mig bort, vilde han sørge for, at baade jeg 
og mine Ledsagere bleve hængte i en og samme Galge. ^* 



SMAASTYKKER. 

1. 

Skibsvæsen. 

I Westermann's „illustrirte deutsche Monatshefte" for 

oktober 1882 har forhenværende preussisk admiral Reinhold 

Werner givet en udsigt over „das Seewesen der germanischen 

Vorzeit", hvormed jeg først nylig er bleven bekjendt, da jeg 

ellers tilforn vilde have gjort opmerksom derpaa. Afhandlin- 

gen deler sig i tre hovedstykker. Først omtales og forklares 

de beretninger, som findes hos de gamle klassiske skribenter 

angaaende nordiske folks skibsvæsen; demæst beskrives efter 

Engelhardfs bekjendte verk de i Nydammosen i Slesvig fundne 

baade; endelig omtales det i 1880 paa Gokstad udgravede 

langskib. Ved det sidste afsnit kan merkes, at skjønt forf. 

her henter sin kundskab og 8 illustrationer fra det i april 

1882 udkomne norske verk, nævnes dog ikke dette med et ord. 

I første afdeling dvæler forf. især ved det bekjendte sted 

hos Tacitus (Germania 44), hvor Svionerne omtales. Dette 

lyder si^aledes: Suionum hine civUaieSy ipso in OceanOy præ- 

fer viros armaqtte classihus valent Forma navium eo differt, 

'luod utrimqiie prora paratam semper appulsui frontem agit. 

Nee vdis ministrant nee remos in ordinem latertbm adjungunt: 

solutuniy ut in quibttsdam fltiminum, et mutdbUe, ut res poscit, 

hine vel Ulinc remigium. Ved Svioner forstaar hr. Werner s. 

^8 som sedvanligt «Skandinaver", hvortil dog kan føjes, at 

Tacitus paa grund af navnet særlig maa mene Svenskeme; 

men s. 99 bemerker forf., at „es liegt die gr5szte Wahr- 

scheinlichkeit vor, dasz Tacitus unter den Suionen auch die 

Bewohner der cimbrischen Halbinsel verstanden und deren 



122 



SMAASTYKKER. 



Fahrzeuge beschrieben hat. Strabo sagt (B. VII), die Romer 
seien nie tiber die Elbe hinausgekommen, alles jenseitige Land 
sei ihnen unbekannt geblieben, und so war ein Verwechselung 
mit Cimbern und Suionen leicht mOglich." At dette skulde 
begrunde den nævnte «største sandsynlighed" , indsees ikke. 
En anden sag er det, at Svionernes farkoster kunne, som forf. 
i umiddelbar forbindelse med det anførte tilføjer, have staaet 
paa et lignende trin som Nydamsbaadene, dog alene under den 
forudsætning, at opfatningen af begge er den rette. Men dette 
kan neppe siges om den forklaring, som forf. i flere stykker 
giver til bedste. Hvad forstaaelsen af Tacitus angaar bemer- 
ker han saaledes (s. 88), at de ældre tydske oversættere (Hor- 
kel og Barthold) have feilet, hvilket dog alene kan siges for 
den førstes vedkommende og kun tildels. Grunden til deres 
fejl skal da være den, at „sie einmal aus Mangel an techni- 
scher Kenntniss den Sinn des lateinischen Textes nicht richtig 
zu denten vermochten und anderer seits dieser moglicherweise 
auch verdorben ist." Det sidste vil neppe kunne paavises, men 
som bekjendt har Tacitus ikke sjelden en egen kort og derfor 
noget dunkel maade at udtrykke sig paa, hvorfor han tildels ikke 
ligefrem kan oversættes uden tilføjet nærmere forklaring eller 
maa gjengives ved en omskrivning. Dette er nu særlig tilfældet 
ved det omhandlede sted, hvor han stiller Svionernes skibe i 
modsætning til de romerske og forudsætter hos sine læsere 
et bekjendtskab til de sidste, saa at, hvor dette mangler, det 
hele bliver mindre forstaaeligt. Det skorter dog adskilligt 
paa, at vor forf., som han selv mener, hvor han vrager sine 
forgjængeres oversættelse, lægger større „teknisk kyndighed" 
for dagen, idet hans gjengivelse tvertimod tildels er urigti- 
gere end deres. Saaledes heder det (s. 88) om den citerede 
passus „qy^d utrimque .... agit*' : „das heiszt im Deutschen 
richtig: der Schnabel ist stets in Bereitschaft nach beiden 
Seiten (nach vorn und hinten) Front gegen ein Anrennen (nicht 
Anlaufen) zu machen. Mit „Anlaufen" konnte auch oder 
vielmehr hauptsachlich das Lauden an einer Ktlste gemeint sein; 
das hat Tacitus aber offenbar nicht im Sinne gehabt. Er 
will motivieren, dasz die Suionen durch ihre Flotten måchtig 



SMAASTYKKER. 123 

seien, und hebt den krigerischen Wert ihrer Fahrzeuge her- 
vor, den er in ihrer besonderen Eonstmktion findet. Sie sind 
im Gegensatz zu den romischen Schiffen vom ond hinten ganz 
gleich gebaat and deshalb anch im Stande, nach Belieben mit 
dem Hinterteile einen Spomstosz abzuwehren resp. aoszateilen. 
Denn als solcher ist appulsus aufznfassen, wie weiter unten 
noch durch eine uuwiderlegliche Thatsache gezeigt werden 
wird." Denne „unwiderlegliche Thatsache" skal jeg nedenfor 
komme tilbage til og vise, at den maa ansees meget tvilsom. 
Forøvrigt kan „appt4lsus'* ikke oversættes med „Anrennen'-, 
og det er saaledes rent vilkaarligt, naar Tacitus tillægges den 
mening, at Svionemes skibe havde spore. — Ved den anden 
passus y^nec remos in , . . . remigium'' bemerker forf. (s. 89) 
følgende: „Um den wahren Sinn des Textes zu finden musz 
man etwas technische Kenntnisse zu Hilfe nehmen, und dann 
ergiebt sich als richtige tJbersetzung : „die Ruderbanke wa- 
ren nicht fest an den Seiten, sondern die Riemen f rei, beweg- 
lich, so dasz man sie nach Belieben vor- und rttckwårts ge- 
brauchen konnte." Det sidste er vistnok rigtigt, men ved 
remos kan ikke forstaaes „Ruderbanke" , derimod kun aarer. 

Hvad Tacitus saaledes har villet fremholde, er, at Svio- 
nemes fartøjer i flere henseender vare forskjellige fra Romer- 
nes. Først derved, at de vare lige i begge ender, saa at de 
baade for og bag frembød en stavn som front, medens for- 
enden (prora) i de romerske skibe var ulig agterenden 
(puppis), idet den første som bekjendt var spids og, naar spo- 
ren (ros^rum) tåges med, havde nogen lighed med vor tids 
pantserskibe, hvorimod agterenden var plat eller rundgattet. 
Heller ikke bragte Svionerne sejl, og endelig vare aarerne, 
som Tacitus maa forstaaes, ikke ligesom hos Romerne an- 
hragte i række gjennem huller i skibssiden, men laa „løse" 
ovenpaa denne, saa at man derved og paa grund af fartøjets 
form med stor lethed kunde ro baade for- og agterover. 

Vi komme dernæst til Nydamsbaadene. Som bekjendt, 
festes ikke bordene i disse til spanterne med nagler, men ere 
^ennem fremstaaende klamper surrede til spanterne med ba- 
stetaug. Hensigten dermed var efter Engelhardfs mening, at 



124 



SMAASTYKKER. 



fartøjets sider fik „større bøjelighed^ , saaledes at disse far- 
koster derved plettere, end de fastere og mere solide baade, 
ere gaaede gjennem brændinger og knugende søer". Hr. Wer- 
ner formaar derimod (s. 94) ikke „von seemftnnischen Stand- 
pnnkte** at tiltræde denne opfatning. Istedet derfor udtaler 
han som rimeligst, at det hele maa tilskrives mangel paa 
jern. Det samme antager han om Grokstadskibet, idet han 
bemerker (s. 102), at spanterne ,,sind oben mit eisemen Bol- 
zen [rigtigere: trænagler] an die Planken befestigt, unten 
aber wie bei jenen durch Tanwerk [rigtigere: vidjer af træ- 
rødder] verbunden. Diese Yerschiedenheit Iftszt sich ebenfalls 
nur durch £isenmangel erkl&ren, da sie technisch sonst an- 
verst&ndlich bleibt/^ Om nu end denne jemmangel kunde 
tænkes i det 4de hundredaar, da Nydamsbaadene bl eve til, 
saa lader, den sig dog ikke antage ved Gokstadskibet fra omtr. 
900 efter Kristus. Paa en vis maade kunde det da næsteo 
med samme grund siges, at man her i landet i det 12te 
hundredaar havde mangel paa det nævnte metal, naar det sees, 
at der i vore stavkirker fra den tid ikke findes anvendt jern 
undtagen i laase, beslag og nagler paa dørene, medens alle 
andre befæstelser ske ved hjælp af trænagler. 

Demæst maa berøres den ovennævnte „unwiderlegliche 
Thatsache", hvortil forf. støtter sig i sin urigtige oversættelse 
af Tacitus, idet han ytrer (s. 98), at den i Nydam mose fimdne 
furubaad „endete vom und hinten in auszerhalb des Bootes 
vorspringende und je einen Meter lange scharfe Spitzen. Sie 
kdnnen offenbar nur den Zweck gehabt haben als Sporen zum 
Niederrennen feindlicher Farzeuge zu dienen, und waren wahr- 
scheinlich mit Eisen oder Metall bekleidet, das sich jedoch 
nicht mehr darauf befand." Vistnok støtter han sig her til 
Engelhardt (Nydam s. 11), som dog ikke udtrykker sig med saa 
stor sikkerhed om det faktiske; men hvad der siges om spo- 
ren, har altid forekommet . mig meget apokryfisk, og desværre 
er vedkommende baad forlængst ødelagt. For det første 
Vilde det nemlig være uden exempel andensteds, at der var 
spore baade for og agter, idet denne som bekjendt i de syd- 
landske skibe kun fandtes i forenden. Demæst maatte det 



SMAASTYKKER. 



125 



ansees underligt, at dette sporevæsen, hvis det tidligere havde 
existeret, ikke var bleven nedarvet til vikingetiden, mea som 
bekjendt findes ikke mindste antydning dertil hverken paa Tune- 
eller Gokstadskibet, og heller ikke nævnes saadant med et ord 
i de gamle nordiske skrifter. Endelig tror jeg, at saa svagt 
byggede fartøjer som Nydamsbaadene ikke kunde give mange 
sporestød, om overhovedet noget, uden selv at lide mere end 
modstanderne. Deres sterke stavnskud vilde ogsaa gjøre det 
nødvendigt, at sporen maatte springe meget langt frem, og 
saaledes blive yderst svag i modsætning til de romerske skibe, 
hvor, som ovenfor antydet, stavnen gik indover ligesom paa 
pantserskibe. At der ikke kan hentes nogen støtte fra Svio- 
nernes skibe, er ovenfor paavist. For mig staar det derfor 
som klart, at anvendelsen af sporer paa skibene her i norden 
maa ndmønstres af kjendsgjerningemes tal. 

Skjønt vi have seet, at hverken Svionernes fartøjer eller 
Nydamsbaadene havde sejl, kan dog forf. ikke slippe den 
tanke, at man i de nordlige farvande benyttede saadanne. 
„Wenn, siger han (s. 100), die beiden Nydam-Boote auch nur 
zum Rudem eingerichtet waren, so ist damit nicht ausge- 
schlossen, dasz die alten Sachsen [fra hvem hine haade efter 
hans mening hidrøre] damals nicht auch Segelfahrzeuge gehabt 
and nicht auch schon das Lavieren gekannt håtten. Jene 
Fahrzeuge konnten als besonders schnell ftir bestimmte Zwecke 
gebaut, dagegen die Mehrzahl der Ubrigen mit Segeln versehen 
sein.^ Hertil kan bemerkes, at saadanne muligheder neppe 
kunne tillægges synderlig værdi, hvorimod de snarest maa an- 
sees som historiske regnepenge. Som støtte for sin mening 
anfører han dog, at „nach einigen Steilen der Edda scheint 
diese Kunst [d. e. das Lavieren] jedoch viele Jahrhunderte 
von ihren Erfindem geheim gehalten zu sein, und erst sehr 
spftt wurde sie Gemeingut anderer seefahrender Nationen." 
Hvorfra forf. har faaet denne merkelige oplysning, vides ikke, 
men fra den yngre Edda kan det ikke være, da noget saadant 
forgjæves vil søges der. 

Efterat forf. i visse punkter har sammenlignet Nydams- og 
Gokstadbaaden, ytrer han s. 103 : „Aus der vorstehenden Ver- 



126 



SMAASTYKKEB. 



gleichung der beiden Boote wird man ersehen, dasz die Fort- 
schritte im nordischen Seewesen wfthrend eines Zeitraumes 
von sechshundert Jahren nur sehr geringe gewesen sind." Dette 
kan kun være resultat af en overfladisk opfatning. I virke- 
ligheden er der ikke liden forskjel mellem begge. I Nydams- 
baaden træffes saaledes ingen egentlig kjøl, men kun en flad 
bundplanke; ingen forbindelse mellem begge langsider; kun 
. keiper med hamlebaand for aarerne ; endelig et ror, som kun 
øverst er fæstet til skroget ved baand. Paa den anden side 
derimod sees i Gokstadskibet en høj og sterk kjøl; en fast 
forbindelse mellem begge langsider ved biter eller tvertræer 
og knæer ; huller i selve skibssiden for aarerne ; endelig et ror, 
ved hvis indretning man synes at have opnaaet saa stor fuld- 
kommenhed som mulig, naar det skal anbringes paa siden. ^ 
Alt dette staar i forbindelse med og er betinget af den store 
hovedforskjel mellem begge fartøjer, som viser sig^ i Gokstad- 
skibets mast og sejl. Dette maada vel kaldes et betydeligt 
fremskridt. Paa den ene side kun en robaad, som i det høje- 
ste turde vove sig ud paa søen til den nærmest synbare kyst. 
Paa den anden side derimod et sejlskib, hvorved man over 
havet kunde sætte sig i forbindelse med fremmede lande, saa- 
ledes et moment af den største kulturhistoriske betydning. 

Endelig heder det s. 103 — 104 om Gokstadskibet: „Fig. 
14 steilt das Wikinger Boot dar, wie es mit Bemastung auf 
dem Meere ausgesehen haben wird und wie es mit den Anga- 
ben der Edda ttbereinstimmt, welche diese Boote „Drakar" 
auch „Snakkar", Drachen- oder Schlangenschiffe, nennt. Diese 
Bezeichnungen erhielten sie von den geschnitzten Drachen- oder 

' Jeg ved ikke, om det ellers viser sig, hvorledes roret var forbundet 
med skroget i oldtidens middelhavsfarfcøjer. Men af Apostlemes Gjer- 
ninger XXVII, 40 kan dette sees. ITaar det nemlig der sigges, at før 
sejlene heistes for at sætte skibet paa land, bleve ^rorbaandene'' 
„lø8nede", saa skede dette naturligvis for at hindre roret eller rorene 
(thi der var vel to) fra at tåge bund og saaledes stoppe skibet Hvad 
vi her se, er følgelig det samme, som i sagaeme kaldes at lægge roret 
af lag. Ogsaa paa hine skibe vare rorene altsaa fæstede til siden 
med „hamlebaand". (Jfr. Langskib. f. Gokstad, s. 19.) 



SMAASTYKKER. 127 

Schlangenk5pfen, mit denen man den .... Vor- und Hinter- 
steven verzierte . . . Auch von diesen Verzierungen wurden 
verschiedene gefunden, und Fig. 15 giebt die Darstellnng ei- 
ner derselben .... Der aufgefandene Drachenkopf ist tibri- 
gens zn klein, um zn dem groszen Boote gepaszt zu haben. 
Wahrscbeinlich hat er zn einem der kleineren gehi^rt, und ist 
der hoch aufragende und flber die Schicht blauer Thonerde 
hinausreichende Stevenzierat des ersteren wahrscbeinlich ver- 
fault." Af denne samling af urigtigheder og forvirrede slut- 
ninger skulde altsaa fremgaa, at fordi der var et slags lang- 
skibe, som kaldtes årehi^ derfor skulde alle langskibe og lige- 
ledes Gokstadskibet være drager! Hertil kommer, at de fore- 
fundne planker med udskaarne dyrehoveder aldeles ikke, som 
paavist i det norske verk, kunne have været anbragte paa 
stavnene hverken i skibet eller baadene, men derimod maa 
have tjent som støtte og prydelse for skibets telt. Overhove- 
det tør det, som ogsaa udtalt paa det anførte sted, ansees 
mere end tvilsomt, om et saa lidet langskib som Gokstadsku- 
den kan have været udstyret med hoved paa forstavnen. Og- 
saa i flere andre stykker kan forfatterens illustration ansees 
som noget nær umulig. Paa et vikingeskib, der, som det her 
fremstilles, stryger over havet for en god bris, blev der ikke 
roet; desuden gik det ikke an, som det her sees, at bruge 
aareme samtidigt med, at skibet var behængt med skjolde, da 
disse dækkede over aarehulleme. Hele denne illustration er 
derfor kun et fantasibillede, som ikke havde noget tilsvarende 
i virkeligheden. 

23 juni 1884. 

N. Nicolaysen. 



128 SMAASTYKKER. 

2. 

Om Aarsstad og Lungegaarden ved Bergea. 

Det er hos os kun sjeldent, at man, saaledes som ved de 
nævnte gaarde, kan forfølge deres historie nogenlunde i sam- 
menhæng ned igjennem tiden. Dog sigter jeg ikke med ^hi- 
storie^^ til ydre hegivenheder, som staa i forbindelse med disse 
gaarde, men til de forandringer, som gaardene tid efter anden 
have undergaaet med hensyn paa deres omraade og ejere. 
En stor del af, hvad her skal anføres, vil forresten være kjendt. 
navnlig fra mine meddelelser paa forskjellige steder eller fra 
Langes Klosterhistorie ; men det manglende er her saavidt 
muligt udfyldt og den kronologiske forbindelse gjennemfert. 

Som bekjendt maa det antages, at Aarsstads oprindelige 
navn Alreksstadir er fremgaaet af gaardens beliggenhed ander 
Qeldet Alrekr eller nu Ulriken. Det er ogsaa bekjendt, at 
gaarden allerede i Harald haarfagres tid, højst sandsjmlig 
endog før, var kongsgaard. Dette forhold har udentvil endnu 
været tilstede, da Olaf kyrre blev konge (1067), og kort tid 
efter, i eller før 1070, gmndlagde han det nuværende Bergen 
som kjøbstad. Det kan neppe sikkert afgjøres, om byens op- 
rindelige navn, Bjorgvin, hidrørte fra en derværende selvstæn- 
dig gaard, hvis omraade helt og holdent gik over til by, eller 
om navnet maaske rimeligere kun knyttede sig til en del af 
strøget, og at dette i sin helhed henhørte under kongsgaarden 
Aalreksstad, saaledes som et ved midten af det 16de han- 
dredaar nedtegnet sagn beretter. Saameget synes ialfald vist, 
at Aalreksstad efter anlægget af byen maa have stødt umid- 
delbart til denne, saaledes at den sidstes sydgrænse og Aal- 
reksstads nordgrænse faldt sammen. Linjen gik saaledes ifølge 
byloven fra Aalreksstadvandet, nu Svartediket, til Korsbro 
eller den bro, som ligger over elven i det nuværende Fløen. 
Gaardens øvrige grænser have da højst rimelig faldt sammen 
med de vande eller vandløb, der fandtes nærmest gaarden og 
bare dens navn. Efter dette maatte linjen her have gaaet fra 
nysnævnte elv i Fløen over Lungegaardsvandet (Alreksstaåa- 
vatn) til mundingen af den nuværende Møllendalselv, endnu i 
1565 af Absalon Pederssøn kaldt Aalreksstadselv, og derfra falgt 



SMAABTYKKER. 



129 



elven helt op til dens udspring fra Svartediket. Hvad der 
styrker denne antagelse, er, at der paa den modsatte side af 
elven fandtes andre, utvilsomt gamle gaarde, nemlig Hauke- 
land og det nuværende Krohnstad, der først i 1723 fik dette 
navn af gaardens daværende ejer Claus Krohn, medens gaar- 
den i en matrikel for 1665 kaldes Honstad, rimeligvis en for- 
vanskning af Himdrstadr eller stcUHr. 

Det første bidrag efter Bergens anlæg til at bestemme 
Aalreksstads ejendomsforhold giver en fortegnelse af 1507 over 
klostret Nonneseters jordegods. Heraf fremgaar, at „Aarested" 
og dens kirke dengang og, som det maa formodes, fra ældre 
tid af tilhørte dette kloster. Spørges der nu, hvorledes gaar- 
den kunde være kommet i denne haand, kan dette neppe be- 
svares paa en mere tilfredsstillende maade end derved, at gaar- 
den har udgjort en del af det store „mødrenegods^' , som 
Magnus lagabøter i testament af 1277 skjænkede det nævnte 
kloster. Hans moder Margrete (f 1270), Haakon Haakons- 
søns dronning, var som bekjendt datter af hertug Skule og 
ved dennes død (1240) hans eneste arving. Hertug Skule ned- 
stammede igjen i ret linje fra den engelske Toste Godvins- 
søns søn Skule, der fulgte med Olaf Kyrre fra England efter 
slaget ved Stamfordbro. Det sees endvidere af sagaerne, at 
Olaf Kyrre skjænkede Skule flere gaarde i nærheden af byer, 
hvor kongen plejede at holde til, blandt andet paa Hordaland. 
Det ligger saaledes meget nær blandt andre gaarde at tænke 
paa kongsgaarden Aalreksstad. Men naar Lange i sin Klo- 
sterhistorie dertil bemerker, at gaarden saaledes gjennem dron- 
Jiing Margrete var kommen tilbage til kronen, er dette min- 
<lre rigtigt, da kong Magnus's betegnelse af godset som hans 
mødrenegods tvertimod viser, at det ikke var kronens, men 
kongens private ejendom. Efterat godset ved klostrets ned- 
leggelse var kommet til kronen, skjænkede kong Frederik I 
som bekjendt i 1528 det hele til Vincents Lunge, som paa 
klostrets tomt indrettede en ny bygning, hvor han senere 
boede. Lungegaarden, som hovedsædet efter ham blev kaldt, 
og den dertil umiddelbart stødende, da som ladegaard benyttede 
Aarsstad gik fra nu af i lang tid nedigjennem hans slegt. Han 

Hist. Tidskr. 2. R. V. 9 



130 



SMAASTTKKEB. 



døde 1536, overlevet af sin hustra Margrete Gyldenløve, der 
igjen blev gift med Jens PaUessøn Splid, som ifølge Absalon 
Pederssøns kapitelsbog boede paa Longegaarden endnu i 1567. 
Enten før eller senere tilfaldt godset Langes datter Blanzeflor 
(t før 1571), gift med Daniel Bildt til Nes ved Fredrikstad, 
demæst deres søn Knat Bildt til Morland, g. m. Sisille Brun 
(enke før 12 juli 1604), og demæst disses datter Blanzeflor 
Bildt (f efter 1674), g. m. kongelig skibskommandør Børge 
Jael (f 1653). Efter enkens død tabte godset sine sæde- 
gaardsrettigheder og blev delt i flere parter, som dog endnn 
nogen tid nedarvedes i slegten. Den nordligste part eller den 
egentlige Ltmgegaard flk som sydlig grænse en liige fra Sei- 
ersbjerget^ mod øst til en stor ek og derfra over Sandgrov- 
bakken (den nåværende Ealfarbakke) op i Qeldet. Denne 
part tilligemed Nobben (fra Nobbeelven til byens gamle grænse 
ved Korsbro) og Aarsstad gik over til Børge Jaels datter Anna, 
g. m. oberst og krigsraad Eilert von Visbarg (f 1697 eller 
1698). Kalfaret eller stykket mellem Lungegaarden og Nob- 
ben gik til Børge Jaels anden datter Cbristence, g. m. Kap- 
tein Wilhelm Schott (f før 1730), og fra dem til deres datter 
Blanzeflor, g. m. vagtmester Henrik Cortz. Men da Yisburgs 
enke ved testament af 1700, som det synes kort før sin død, 
skjænkede Longegaarden til sin nysnævnte systerdatter Blan- 
zeflor Schott, forenedes saaledes paa dennes og hendes mands 
haand igjen Langegaarden og Kalfaret, medens Nobben og 
Aarsstad ved fm Visbargs død maa være overdraget til andre, 
hvorom mere nedenfor. Allerede i 1705 blev Langegaarden 
af dens nysnævnte ejere solgt til toldforvalter, kammerraad 



Som bekjendt udtales det endnu saaledes. Muligt, og da rimeligvis 
i den senere middelalder, er navnet overført fra det bibelske ,,Seir8- 
bjerg^, hvor Aron døde, tildels i lighed med de nu forsvundne nftToe 
Jerusalem (den nuværende eng ved St. Jørgens hospital), Enuuu (tfet 
i vest eller nordvest for den nuværende stadsport) og det ovenncTnte 
Kalfaret, oprindeHg Calvaria, først truffet i 1604. Ikke usandsynlig 
have disse steder været „stationer" under byens middelalderske pro- 
cessioner. Ogsaa navnet Nobben hidrører vistnok fra middelalderen» 
men er først truffet i 1604 eg da med formen Nobis kro. 



SMAASTYKKKR. 131 

Hans Schreuder, som ligelcdes af de samme i 1711 kjøbte 
Kalfaret. Men efterat hans gods i 1723 var sekvestreret, 
overdroges iMngegaarden ved kongeligt skjøde af 26 februar 
1725 til kjøbmand Abraham Wessel (f 1732). Kalfaret maa 
rimeligvis dengang have været kjøbt af oberstløitnant Nicolas 
Christian de Warnau, der ogsaa ejede Nobben, da hans enke 
Margrete Tormøhlen ved skjøde af 30 juni 1741 overdrog til 
Wessels enke Margrete Johansdatter hele strøget fra Lunge- 
gaardens sydlige grænse til Aarsstadsled fra fjeld til fjære, 
altsaa Kalfaret og Nobben. Begge disse og Lungegaarden 
bleve saaledes igjen samlede paa madame Wessels haand og 
nedarvedes en tid i hendes slegt. Da hun ingen bøm havde 
med Wessel, kom godset ved hendes død (1758) til hendes 
datter af første egteskab med kjøbmand Herman Schreuder, 
Margrete (f 1772), g. m. kjøbmand Henrik Albertssøn Meyer, 
senere med den forrige hanseatiske sekretær, justitsraad Johan 
Carbiner, død 1769, og dernæst til sønnen, kjøbmand Albert 
Henrik Meyer. Efter hans død (1786) blev det hele solgt til 
kjøbmand, hofagent Dankert Krohn (f 1795), efterat de under 
Lungegaarden tilforn henhørende parter, nemlig øvre Kalfa- 
ret, nedre Nobben, nordre øvre Nobben, søndre øvre Nob- 
ben, store Starefossen og lille Starefossen, vare særskilt skyld- 
satte og separerede fra hovedgaarden. Kun den sidste beholdt 
Krohn selv, medens han ved skjøde af 23 august 1786 overdrog 
det øvrige til kjøbmand, stadsmajor Laurits Holte Nicolaysen. 
£fter hofagent Krohns enkes død i 1804 kom Lungegaarden 
til kjøbmand, bataljonskommandør Albert Henrik Krohn, og 
efter hans død (183*) igjen blev den kjøbt af staten, men er 
senere udstykket i mange dele. 

Kalfaret og de øvrige ovennævnte gaardparter med und- 
tagelse af lille Starefossen gik efter ovennævnte major Nico- 
laysens død (1796) først over til hans broder kjøbmand Lyder 
Wenzel Nicolaysen (f 1802) og dernæst til dennes søn kjøb- 
mand Nicolay Nicolaysen, efter hvis død (1836) en liden del 
blev fraskilt, medens det øvrige efter enkens død i 1847 er 
delt i matge parter. 

Aarsstad maa ved den ovennævnte oberst Visburgs død 

9* 



132 SMAASTYKKER. 

eller ialfald ved hans enkes død (formodentlig 1700) være 
ble ven solgt, da gaarden allerede i 1702 ejedes af magister 
Ole Storm, der døde i 1721 som stiftsprovst og sogneprest 
til Bergens domkirke, overlevet af sin hnstm Anne Samuels- 
datter Schreuder. Efter hendes død gik gaarden vistnok over 
til kjøbmand, kommerceassessor Jean von der Lippe, da han, 
som nedenfor vil sees, allerede 1736 var ejer deraf. Om ikke 
før, saa ialfald i Storms eller von der Lippes tid maa Møl- 
lendal som egen gaard være skilt fra Aarsstad, da den, efter 
hvad nedenfor vil sees, nævnes som saadan i 1752,^ og den 
nedenomtalte Hans MoUe i 1770 kalder Møllendal sin „odels- 
gaard**. Det ved denne fraskillelse saaledes formindskede 
Aarsstad kom efter von der Lippes død {1774) først til hans 
datter Karen Dorothea, gift 2den gang med nysnævnte Molle, 
og efter dennes død i 1799 til hans afdøde hustrus syster- 
datter Wenche Garmann, der var gift med stiftamtsskriver, 
justitsraad Christian Lerche Dahl, som allerede i 1801 boede 
paa gaarden. 

Som det vil sees af den ovenfor paaberaabte forteg- 
nelse fra 1507, hørte der til Aalreksstad en kirke, som 
første gang træffes omtalt i dette dokument, men utvilsomt 
paa grund af, hvad der nedenfor siges om dens materiale, 
maatte være meget ældre, og mulig hidrørte fra den kriste- 
lige middelalders tidligere tid. Hatting i sin bergenske Preste- 
historie fra 1775 kalder den s. 42 „en smuk liden kirke'*, 
og er det sikkert, hvad P. A. Munch anfører i sin Norges 
Beskrivelse (s. 120), at gaarden Forntupt (nu Fantoft) omtales 
som liggende i ÅlreksstaSa sokn, maa kirken allerede tidlig 
have været sognekirke. At der ialfald før 1555 var et annex 
med dette navn under Fane prestegjeld, sees af Absalon Pe- 
derssøns Kapitelsbog (N. Mag. I, 261). Om selve kirken, 
siger Hilbr. Meyer (anf. st. III, 661) for det første, „at den, 
som adskillige andre kirker, er bleven ødestaaende ved refor- 



1 Første gang navnet træffes er i 1594 (N. Saml. I, 233, 237, 240), 
da det skrives „Mølnedal^, og ^gaarden*^ og „kvemhn9et" omtales. 
Det gamle, lignende navn (Mylnudalr) paa strøget i Sandviken var 
dengang forlængst gaaet af brag. 



SMAASTYKKER. 



133 



mationens tider, og tid efter anden forfalden, saa at den til- 
sidst er bieven ødelagt og haver levnet alene det blotte navn^. 
Herimod kan det dog tildels bemerkes, at kirken ifølge Hat- 
ting først ^sidst i forrige aarhundrede (d. v. s. det 17de) blev 
efterladf. Dette stemmer ogsaa med, at kirken sees udsat 
paa et rids af Bergen fra februar 1653 og undertegnet af 
ingeniøren J. v. Geelkerck (no. 29 af de i sin tid ved kon- 
ferensraad Werlauffs omsorg fra Kjøbenhavn til vort universi- 
tetsbibliothek opsendte tegninger). Hilbr. Meyer siger end- 
videre om kirken, at „den har udentvil været en temmelig 
anselig bygning ; thi den haver været opmuret af huggen væg- 
stene, hvorfra en stor del efter branden [d. e. Bergens] i 1702 
blev indført til staden af den tids værende ejer magister Ole 
Storm, som ej alene emplojerede den til sin grundmurede gaards 
ophyggelse, men endog overlod endel til domkirkens repara- 
tion. Ja, længe derefter, nemlig i aaret 1736, haver der 
endnu været endel rudera tilovers af denne kirke, da ejeren, 
assessor von der Lippe, lod anvende de overblevne stene til 
andet brug". ,,Efterat kirken var nedbrudt i begyndelsen af 
dette [18de] aarhundrede, blev," som Ratting siger, „almuen 
henlagt under Birkelands sogn", hvilket vedblev, indtil det 
ved kgl. resol. af 25 april 1749 efter ansøgning indrømmedes 
menigheden paa grund af dens lange kirkevej til Birkelands 
kirke, at den maatte sogne til St. Jørgens hospitals kirke. 
Senere blev det paa et thing, afholdt 7 marts 1752, som 
Meyer tilføjer, „vedtaget, at følgende gaarde, nemlig Slette- 
bakken, Aarsstad, Landaas, Møllendal, Krohnstad, Solheim, 
Haukeland, Harebakken, Kobbelthvet og Tarlebø, med under- 
liggende pladse og møller vilde sogne til St. Jørgens hospitals 
kirke". Disse gaarde omfattede dog ikke alle dem, som i 
sin tid havde hørt til Aarsstad sogn, da, som Hatting be- 
merker, „nogle forbleve ved Birkelands, andre bleve henlagte 
til Askøens sogn". Til de første maa derfor gaarden Fantoft, 
der nu ligger i Birkelands sogn, have hørt, hvis den overho- 
vedet, som anført af Munch, oprindelig laa i Aalreksstads 
sogn. 

Først efterat ovenstaaende var skrevet, er jeg bieven 



134 



SMAASTYKKER. 



opmerksom paa, at der i jordebogen over Vincents Lunges 
gods i Norge omtr. 1535 (gjenp. i rigsatk. efter origin. paa 
Lunds universitetsbibl.) opføres fol. 3 „Fornntwfft" under 
„Alriksstadæ Sogn". Det er vel saaledes hertil Munch støt- 
ter sig. 

K. Nicolaysen. 



3. 

Haakon Jonssøns og Hafthoressønnernes Slaigtskab med den 
norske Kongeæt. 

Lige siden forrige Aarhundrede (Frankenau, Thorkelin og 
Lagerbring) har det gjældt som bevist, at Hafthoressønneme 
Jon og Sigurd var Dattersønner af Kong Haakon Magnussøn 
den ældre, og at Haakon Jonssøns paastaaede Arveret til den 
norske Krone daterede sig fra, at han var ældste Søn af 
Haakons ældste Dattersøn Jon. Slægtskabsforholdet frem- 
stilledes altsaa saaledes f. Ex. i Saml. til n. F. S. og Hist. 
IV 130, Munchs n. F. H., Unionsperioden I Tabel 1 og 5: 

Haakon V. 

Ingebjørg . Agnes 

* Hertug Erik. * Hafthore Jonssøn. 



Magnus Erikssøn. Jon Hafthoressøn Sigurd Hafthoressøn 
* Birgitta Knutsdtr. * Ingebjørg Erlingsdtr. 

Haakon VI. Haakon Jonssøn Haakon Sigurdssøn 

^ t 1392. t 1407. 

Olaf t 1387. 

P. A. Munch blev imidlertid under Udarbeidelsen af Uni- 
onsperioden Iste Bind, da han søgte efter Oplysninger om 
Jon Hafthoressøns Hustru Birgitta Knutsdatter, opmærksom 
paa et Brev af 22de Februar 1350 (senere trykt i Dipl. Svec. 
VI, No. 4,538), hvorefter Jon med sin Hustru har arvet en Del 
af Hamarø, og han kombinerede dette med Efterretningen om, 
at Knut Forses Sønner eiede Hamarø i Halland, saaledes, at 
han først (I 394) antydede, at Fru Birgitta maatte være be- 



SMAASTYKKER. 



135 



slægtet med Ennt Porse, og siden med større Bestemthed paa- 
stod (II 153), at Fru Birgitta var Knut Porses og Hertug- 
inde Ingebjørgs Datter og saaledes Kong Magnas' s Halvsøster. 
Paa begge Steder lovede Munch nærmere at bevise dette 
Slægtskabsforhold, men dette Bevis udeblev paa Grund af 
Munchs kort efter paafølgende Død. Af hans Antagelse fulgte 
videre, at Jon Hafthoressøn ikke var Søn af Kongedatteren 
Agnes, thi isaafald vilde Jon og Birgitta have været Søskende- 
bøm ; i 2det Bind S. 288 hævder derfor Munch, at Jon Haf- 
thoressøn var Søn af Hafthores tidligere Ægteskab og saaledes 
ikke tilhørte Kongeætten. Denne Antagelse kunde ogsaa, 
mente han, forklare, at der i 1388 kun var Tale om Haakon 
Jonssøns, ikke om hans ældre Broder Ulv Jonssøns Arveret 
til Kronen; thi hvis denne begrundedes gjennem Moderen Bir- 
gitta, vandt man dette Standpunkt ved at antage, at Birgitta 
ikke var Ulvs, men kun Haakons Moder, — altsaa, at hun 
var Jon Hafthoressøns 2den Hustru. Munch stillede altsaa op 
følgende Stamtræ (se Unionsperioden II, Slægttavle 17): 
Hr. Jon Raud paa Sudrheim. 

Hr. Hafthore f 1320 
* 1. N. N. 2. Agnes Haakonsdatter. 

1. Hr. Jon Hafthoressøn 2. Hr. Sigurd Hafthoressøn. 

* 1. N. N. 2. Birgitte Knut 
Porses Datter. 

1. Ulv. 2. Haakon. 

Denne Stamtavle har siden været anseet for rigtig, og den 
bar været accepteret af alle norske Historikere, i Regelen 
ogsaa af danske og svenske. Den første Opposition mod den 
udtaltes i det Letterstedtske „Nordisk Tidskrift" for 1878 (S. 
94) af Hr. Claes Annerstedt, som hævdede, at efter Ori- 
ginalbreve maatte Birgitta være Datter af Lagmanden Knut 
Magnussøn i VestergOtland. ^ Ogsaa her i Norge er Tvivl ble- 
ven reist ved Udgivelsen af Brevet No. 124 i 10de Bind af Di- 
plomatarium Norvegicum, hvoraf det sees, at det Hamarø, som 



^ Hertil henyises i Svensk Historisk Tidskrift for 18S4, 2det Hefte 
(S. XXX) af Dr. E. Hildebrand. 



136 



SMAASTYKKKK. 



Jon Hafthoressøn arvede med sin Hustru, ikke er det Hamarø 
i Halland, som Knut Forse ejede, men „Hamar5n i Werme- 
land^, den store i Venem, der ligger lige syd for den nu- 
værende By Carlstad. Munchs Combination om Hamarø — 
hans saavidt Vides eneste Grund til at gjøre Birgitta til Knat 
Forses Datter — viser sig saaledes at bero paa en Sam- 
menblanding af to svenske Stedsnavne. Dette Brev 
synes ogsaa at vise, at netop Ulv Jonssøn var Søn af Birgitta 
Knutsdatter, thi dette maatte jo være den eneste Retsgrond, 
hvorpaa Ulv kunde grunde Kravet om at faa Hamarø tilbage. 
Endvidere viser det sig af det Brev, som Hr. Annerstedt hen- 
viste til, og hvoraf vort Rigsarkiv ejer en nyere Af skrift, at 
den Yærmlandske Hamarø oprindelig ejedes af Hertnginde Inge- 
bjørg, men af hende var solgt til Lagmanden Knut Magnussøn 
i Vestergotland („then luthen i Hamarh5 som ligger i Wermo- 
lande i Skara biscopsdome oe var kæra moder Ingeborgh medh 
same nad hertoginna hafde solt herra Knute lagmanne i Yæ- 
sterg51and''); naar nu Jon Hafthoressøn havde faaet sin Andel 
af Hamarø med Birgitta Knutsdatter, bliver det utvivlsomt, at 
Birgittas Fader Knut er identisk med Lagmanden 
Knut Magnussøn (f c. 1340), ikke med Knut Forse. Man 
bliver saaledes nødt til paa alle Funkter at opgive de af 
Combinationen følgende Hypotheser og vende tilbage til den 
ældre Stamtavle. 

Man har tidligere ogsaa i Vaabenmærkerne hos Slægtens 
enkelte Medlemmer villet søge «Bestyrkelse paa det af F. A. 
Munch opstillede Slægtskab, men efter hvad jeg nu tror med 
Urette. Slægtens ældste Vaabenmærke har været Rosen ; den 
førte Hafthore Jonssøn, hans Søn Jon Hafthoressøn (ialfald 
hyppigst) og dennes ældste Søn Ulv, fra hvem Rosen nedar- 
vedes til den svenske Adelsslægt „Roos til Ervalla" Men 
Hafthores yngre Søn Sigurd optog i sit Vaabenmærke efter 
sin Moder Kongeslægtens Løve med Øx, idet han delte 
Mærket saaledes, at nedentil var en halv Rose, oventil en 
halv øxvæbnet Løve — for at antyde sin Afstammelse fra 
Kongeætten. Paa lignende Maade forholder det sig vistnok 
med den Løve, som paa forskjellig Maade findes i hans 



SMAA STYKKER. 



137 



Søns, Haakon Sigurdssøns, og i hans Brodersøns, Haakon Jons- 
søns, Vaabenskjolde. Haakon Sigurd ssøn fører som Yaaben 
Løven med Sværd paa høire Skulder; det er hans Morfaders, 
Erling Yidkunnssøns, og altsaa vel ogsaa dennes Datters Yaa- 
ben, hvilket Haakon Sigurdssøn saaledes har optaget efter sin 
Moder, med saa meget større Grund som han var hendes Ar- 
ving og efter hende fik Bjarkøættens gamle Herresæder Bjarkø 
og Giske. I Haakon Jonssøns Skjold sees derimod en opreist 
Løve uden Yaaben og over en skråa Tværbjelke; det sidste 
Tegn, som . ikke kjendes fra noget norsk Yaabenskjold med 
Løve i, maa han — med en liden Modification — have op- 
taget fra sin Moder Birgitta eller rettere dennes Fader Knut 
Magnussøn, der tilhørte en Sidegren af Folkungeætten og saa- 
ledes førte som Yaabenmærke den uvæbnede, opreiste Løve 
i et ved en Tverbjelke delt Skjold, hvis nedre Halvdel er rudet. 
Slægtskabet mellem de to Yaabenskjolde vil sees af de to sam- 
menstillede Træsnit: 





Haakon Jonssøns Yaaben.^ Knut Magnussøns Yaaben.* 

Løven i Haakon Jonssøns Yaabenskjold, der kjendes al- 
lerede fra Breve af 1370 og 1373, har saaledes intet at gjøre 
med hans Slægtskab med den norske Kongeæt eller hans 
senere mulige Prætentioner paa den norske Krone. Heller 
ikke er der nogen Sammenhæng mellem dette Mærke og den 
Løve, som lindes i Henrik Jenssøns („ Gyldenløvens) Yaaben- 
skjold, som jeg tidligere har antaget; thi her findes intet Spor 



* efter Tegning i Rigsarkivet fra 5 Exemplarer under Breve af 1373, 

1376, 1388 (2 Breve) og 1389. 
^ efter B. E. Hildebrands Svenska Sigiller, 2det Hefte 3die Serie No. 

193, 244. 340 (jfr. No. 171). 



138 



SMAASTTKKER. 



til Skraabjelken, og desuden er Løven her gaaende, ikke opreist. 
Det vil saaledes idethele sees, at Yaabenskjoldene bedst stemmer 
med den ældre Antagelse og kun tilsyneladende med den nye. 

En Fordel har den ældre Antagelse, — fomden at den 
er den eneste Antagelse, som lader sig begrunde af Eildeme — 
nemlig at den forklarer, hvorledes Haakon Magnussøn knnde 
give begge Hafthoressønneme Borgesyssel. Dette Landskab 
havde længere Tider ad Gangen i 13de Aarhundrede været 
bortgivet som Len til høibyrdige Stormænd: i Aarene c. 
1220 — 1240 til Ambjøm Jonssøn, i Magnus Haakonssøns Tid 
til hans Moders Søskendebam, Erling Alfssøn (f 1283) og i 
Erik Magnussøns til Erlings Søn, Jarlen Alf (f 1290). Det 
er saaledes ganske naturligt, at Kong Haakon i et af sine 
senere Aar bestemmer, at hans Dattersønner Jon og Sigurd 
skulde, naar de blev voxne, faa Borgesyssel i Len; de var 
jo ogsaa Fættere af Kronarvingen og i Tilfælde selv præsnm- 
tive Kronarvinger. Derimod er det vanskeligt at forståa, at 
Kong Haakon, hvis kun Sigurd og ikke Jon havde været 
hans Dattersøn, havde givet Sigurd i Lenet en Medregent, der 
ikke havde de samme præsumtive Rettigheder til Kronen efter 
Magnus. 

Man vil maaske undres over, at der ved Dronning Mar- 
gretes Valg i 1388 er Tale om Haakon Jonssøns paastaaede 
Arverettigheder, ikke om hans ældre Broder Ulv Jonssøns. 
Imidlertid er der her to Ting at lægge Mærke til. For det 
første siges der ingensteds, at Haakon eller hans Tilhængere 
— hvis han har havt nogen — har fremtraadt med Thronkrav. 
Det eneste, vi vide, er at Haakon, efter selv 2 Februar 1388 
med sin ældre Broder at have deltaget i Margretes Valg, 16 
Dage senere afgiver den Erklæring for Dronningen og de øv- 
rige Raadsherrer, at han aldrig havde gjort Fordring 
paa Kronen, at han aldrig i sine Levedage vilde 
bliveKonge i Norge, og at han ingenRethavdedertil 
(D. N. III, No. 478). Heraf sees paa den ene Side, at Haa- 
kon ikke havde offentlig optraadt som Kronprætend^, men 
paa den anden Side, at Margrete dog tænkte sig Muli^eden 
af, at han i Fremtiden kunde ville gjøre det, og der£t^T vilde 



SMAA8TYKKES. 



139 



sikre sig mod et saadant Tilfælde. Grundene til, at Haakon 
ingen Ret havde, udvikles ikke; det kan enten være, at der 
fandtes nogen nærmere (f. Ex. hans ældre Broder Ulv), eller 
ogsaa, at hverken Haakon eller Ulv antoges at gaa ind onder 
Landslovens Bestemmelser, hvilket synes mig rimeligst. For 
det andet maa det fastholdes, at det maa siges at hero paa 
en Tilfældighed, at vi overhovedet vide noget om denne Trans- 
action, og at gjerne flere til denne hørende Dokumenter kan 
være hortkomne. Brevet om Haakon Jonssøn har endnu i 
2den Halvdel af 16de Aarhundrede været hovaret i Mariakir- 
kens (Kanslerens) Arkiv i Oslo^ og er senere med dette ind- 
lemmet i det danske Geheimearkiv. Dette Dokument, som 
da var det eneste, der hevarede Mindet om disse Forhandlin- 
ger, kom til Arild Huitfeldts Kundskah, og fra ham er Eund- 
skahen om Forhandlingerne indført i Litteraturen. Men paa 
Grund af de norske Arkivers usikre Skjæhne i Unionsperioden 
kan man ikke henægte, at der om samme Sag kan være ud- 
stedt ogsaa andre Dokumenter, som siden er forkomne. Ulv 
Jonssøn, som naturligvis stod Kongearven nærmere end hans 
yngre Broder, deltog som denne i Valget i Oslo 2 Fehruar 
1388, men havde allerede før 18 Fehruar (som Munch viser) 
forladt Byen, rimeligvis for i Dronningens Ærinde at drage 
til Værmland; han kan før sin Afreise eller paa et tidligere 
Tidspunkt have udstedt et lignende Brev som Haakon; men 
isaafald kan, ligesom Akten har været forsjellig, ogsaa Ophe- 
varelsesstedet have været forskjelligt. Dronningen kan have 
opbevaret Brevet i sit eget Arkiv, eller hun kan have tåget 
det med sig til Sverige eller endog til Danmark. Det samme 
gjælder begge Brødres gamle Fader, Jon Hafthoressøn, der i 
det hele ikke var tilstede i Oslo-Mødet, — hvis Dronnin- 
gen i det hele nærede nogen Mistro til disse Mænd, som el- 
lers alle synes at have været hendes Venner og Tilhængere. 
Ber kan saaledes ikke lægges nogen Vægt paa, at vi kun fra 
Haakon har en udtrykkelig Erklæring i Arvesagen. 

^ Dette aeef af den Katalog over MariakirkenB Arkiv, som tindes i et af 
Stephanins's Haandskrifter, nu i Stockholm. 

Quatav Storm. 



140 SMAASTYKKKR. 

4. 

Hollamlske Ordsprog om Norge og Nordmæiiil. 

I Aarene 1858 — 1870 udkom i Utrecht et stort og ind- 
holdsrigt Samlerverk i tre svære Bind: Spreekwoordenboek åer 
Nederlandsche taal of verzamelung van Nederlandsche spreek- 
woorden en spreekwoordelijke uitdrukkingen van vroegeren en 
lateren tijd door P. I. Harrebomée. Man vil her ogsaa 
finde Ordsprog eller Mundheld, der angaa Norge og Nord- 
mænd, stundom ogsaa særlig Bergens By. Disse Ordsprog ere 
vistnok af temmelig gammel Oprindelse og maa betragtes som 
Minder om en Tid, da Forbindelsen mellem Norge og Holland 
var langt mere levende end nu, idet Hollænderne modtog en 
stor, engang endog den allei-største Del af vor Trælast og op- 
traadte som Hanseaternes Concurrenter i Bergen , medens Nord- 
mænd af begge Kjøn i talrig Mængde udvandrede til Holland. 
Jeg var, da jeg udgav mit Skrift om det sidst nævnte Forhold, 
desværre endnu ikke bleven opmærksom paa disse Ordspw- 
der formentlig i flere Henseender belyse Hollændemes Om- 
dømme om vort Land og vore Landsmænd, Som man vil se, 
har dette Omdømme just ikke været meget smigrende for den 
fattige og dem Hdet tiltalende vestlandske Kystbefolkning, med 
hvem Hollænderne især kom i Berøring enten ved egne Besøg 
i Norge eller ved de norske Ud vandredes Optræden i Holland. 



1. Hlj køkf als een bok ln Noorwegen. I. p. 74. Udgi- 
veren bemærker, at „Bukken er et Symbol paa Norskhed" (een 
toonbeeld van Norschheid). .,En Buk i Norge kan gjælde for 
en dobbelt Buk, thi Nordmændene have intet godt Ry for 
Venlighed (minzaamheid)." Ordsproget forekommer i flere æl- 
dre hollandske Samlinger, af hvilke den ældste, der udeluk- 
kende indeholder Sømandsudtryk, udkom i Leiden 1681.^ 

2. Hij riekf naar de Noormannen. II. p. 130. 



* Ordet „Bagge^, hvormed Nordmændene, som bekjendt, i Aarhundrc- 
der have været benævnte i Sverige og Danmark, betyder ligeledw 
en Saubuk. 



SMAASTYKKER. 



141 



3. Hi^i scMacht den Noorman: hij kan niet bdoven en 
houden. (Han ligner Nordmanden, han kan ikke holde sine 
Løfter). II. p. 130. Dette Ordsprog er gammelt, da det af 
Harrebomée er optaget efter en Samling af „Gemeene Duytsche 
Spreekwoorden" , der udkom i Campen 1550. 

4. Dat is een zoei lief beestje, zei Fkter de Noorman^ 
en hij zag eene plattuis. II. p. 130, cfr. I. p. 41. 

5. Mijn gdd rammelt in mijn zak, zei kale Geurty als 
Noordsche bokkenkeutels in een' v Uten hoed. I. p. 74. 

6. De duivél være hem ifi Noorwegen. I. p. 164. Ogsaa 
dette Ordsprog findes allerede i den ovennævnte Campenske 
Samling af 1550, men Harrebomée's Gjetning, at det skulde 
hidrøre fra Normannernes Indfald i det niende Aarhundrede 
er neppe meget sandsynlig. 

7. Hij zendt ze met hulken naar Noorwegen. I. p. 346. 
Betydningen heraf forklares ikke af Udgiveren. Som hekjendt, 
var det almindeligt i Norge, at besvangrede Piger droge til Hol- 
land for at skjule sin Skam (se mit Skrift om Nordmænds Ud- 
vandringer, S. 69). Maaske have HoUænderpiger under lig- 
nende Omstændigheder draget til Norge. 

8. Sparren naar Noorwegen brengen (of: zenden). II. 
P 130. Ogsaa dette Mundheld, der vel skal betyde det samme 
som vort „at give Bagerbørn Hvedebrød", findes allerede i 
den Campenske Samling af 1550. 

9. Ik ben Noords, als't zoo nief /,s. II. p. 130. Jeg vil 
være en Nordmand, om jeg lyver). 

10. Het is good Noords. II. p. 130. Udg. fortolker 
"Noords" ved enten „uvenlig" eller ,,meget utrolig". Ordspro- 
?et forekommer i Sartorius's Samling, Amsterdam 1660. 

11. Men zou eerder met eene lekke schuit naar Noor- 
wegen varen. II. p. 130. 

12. H^ bromt als een Noordsche beer. I. p. 41. 

13. Bergen ligt in Norwegen. I. p. 48. Ordsproget, 
der findes i „Het mergh van de Nederlandsche Spreekworden" , 
Amsterdam 1644, forklares af Harrebomée saaledes: „Et Svar 
til dem, der rose Bergen; Ordsproget bruges ogsaa ellers, naar 
^an roser Gjenstande, der kun ere latterlige." Udg. anfører 



142 



SMAASTTKKER. 



(III. p. 124, ligeledes efter det citerede Skrift ,,Het mergh'- 
etc.) følgende Vers om Bergen: 

Bergen in Noorwegen, 

Seiden dagh sonder regen, 

Lange nachty groote vorst. 

Vele drincken sonder dorst, 

Swaren arbeit weynigh hon. 

Bie hebben in Bergen de grootste Kroon. 

14. Begent he nog te Bergen? I. p. 48. Udg. bemær- 
ker, at Ordsproget, der spottende spørger, uagtet Svaret er 
givet, i Almindelighed finder sin Anvendelse „bij al znlke 
omstandigheden.'' 

15. Noorwegen zit in de Iticht. III, p. XC. Udgi- 
veren forklarer Ordsproget (der rimeligvis kun er en Variant 
af, at det altid regner i Bergen), saa at Noorwegen er ^ 
„noordsche buien". 

Medens, som man vil se, Berøringerne med Norge have 
affødt ikke saa faa ordsproglige Udtryk, indeholder den fore- 
liggende Samling kun yderst faa Ordsprog om Svenske og Dan- 
ske. Om vort førstnævnte Broderfolk heder det, (I p. 346) 
Het is eene Zweedsche huishouding, hvorom Udg. forklarer, at 
det sigter til, at man i Sverige spiser og drikker godt, lige- 
som det ogsaa (II. p. 516) heder De Zweden kommen, hvilket 
forklares saa: „Der er al Grand til Glæde for deres Venner 
og til Ængstelse for deres Fiender" ; Udg. formoder, at Ud- 
trykket er opstaaet „i Gustav Adolfs eller Carl XII.s Tid". 
Den noksom bekjendte stærke Udførsel af jydske Stude til 
Holland har fremkaldt Ordsproget: H^j gel^kt beter naar een, 
br aven Deensehen os dan naar een fatsoenl^k menscW. (I. 
p. 124). 

Dr. Ij. Daae. 



SMAA8TTKKER. 143 

5. 

Tlllæg til Afbandlingen om Avdun Hestakorn 
(2den Række 4de Bind). Et Bidrag til Belysning af Processen 
mod Andun Hugleikssøn 1299 — 1302, som jeg i min tidligere 
Afhandling har overseet, skal jeg her meddele, skjønt det 
snarere er skikket til at forøge Usikkerheden end give fald Op- 
lysning om Processens Karakter. I et Brev fra Biskop Andfinn 
i Bergen af 1327 eller 28 (D. N. VII, 128) omtaler Bisko- 
pen Hr. Haakon Ormssøns Beretning om, at hans Broder Sira 
Ame, nys hjemkommen fra Fængsel, skulde efter Hr. 
Haakons Anmodning have modtaget af Kong Haakons Fehirde 
(o: af Kongens Kasse) 80 Mark for Gaarden Toske ; Biskopen 
indrømmer Mnligheden af Udbetalingen, men hævder, at Pen- 
gene ikke kan være betalte for Gaarden Toske. Han oplyser 
ved samme Leilighed, at Sira Ame kom hjem til Bergen fra 
Tønsberg med Hr. Haakon 1 Maaned efter Kong Eriks 
Død, altsaa i Løbet af Angust Maaned 1299. 

Denne Efterretning kaster nu et mærkeligt, men desværre 
altfor ufuldstændigt Lys over Audun Hugleikssøns Forhold. 
Saavidt jeg forstaar Sammenhængen, maa nemlig Sira Ame 
have siddet i Fængsel i Tønsberg, altsaa under Audun Hug- 
leikssøns Varetægt, og være befriet derfra strax efter Kong 
Eriks Død af Hr. Haakon Ormssøn, som derpaa har ført Sira 
Ame med sig til den nye Konge i Bergen. Om Sammen- 
hængen hermed kan følgende oplyses. Haakon Ormssøn næv- 
nes i 1294 som en Hirdmand i Hertug Haakons Tjeneste og 
har altsaa hørt til dennes Tilhængere; naar han i Brevet kal- 
des Ridder, maa han enten være udnævnt i Eriks senere Aar 
eller ogsaa benævnt saaledes af Biskop Audiinn, fordi han se- 
nere var Ridder. Sira Ame var i 1292—93 Gesandt i Skot- 
land, men spiller her ingen Hovedrolle, saa denne Reise kan 
neppe have bragt ham i Konflikt med Audun Hugleikssøn. 
Derimod se vi af et Brev af 28de Oktbr. 1297, at han sam- 
men med Biskop Narve i Bergen og Kanniken Peter Mata 
blev af Paven udnævnt til Dommer i Sagen meUem Erkebi- 
skop Jømnd og Kannikeme i Nidaros (D. N. VI, 64). Denne 
Strid var netop bragt til en (foreløbig) Afslutning ved Kong 



144 



SMAA8TYKKER. 



Eriks og Hoffets Indgriben 23de Juni 1297, samtidig med at 
Erkebiskopen stillede sig under Kongens Beskyttelse og blev 
hans Jarl. Det er da let forstaaeligt, at Kongen og Hoffet 
kan have følt sig krænket over dette pavelige Indgreb og at 
Audun Hugleikssøn har bemægtiget sig den mest stridslystne 
af Dommerne, nemlig Sira Ame, den senere Biskop. lalfald 
er det sikkert, at Sira Ame ikke blev Dommer i Sagen, som 
10 Juni 1299 bedømtes af Biskop Narve og Kanniken Peter 
Mata (D. N. II, 50), og Granden til, at Ame ikke var med, faa vi 
nu Oplysning om af Biskop Audiinns Brev, nemlig at Ame var 
sat fast under Audun Hugleikssøns Opsigt i Tønsberg. Lige- 
saa oplyser Brevet, at Kong Haakon strax efter sin Thron- 
bestigelse har givet Ordre til at befri ham og sendt sin be- 
troede Mand Haakon Ormssøn for at udføre dette Hverv. 

Denne Begivenhed kan tjene til åt belyse de personlige 
Modsætninger mellem Kong Eriks og Hertug Haakons Mænd, 
og Fængslingen maa have været et af de mange Ankepunkter 
mod Audun Hugleikssøn og have været bragt til at belyse 
hans vilkaarlige Embedsførelse. Men Detaljeme i denne Sag 
er for lidet bekjendte, til at man tør paastaa, at det er den. 
som har været for ham den mest graverende. 

Qustav Storm. 



DE NULEVENDE ADELSSLÆGTER I NORGE. 

VED 
H. J. HUITFELDT-KAAS. 



JDet gamle Norske Aristokrati, der i det jortende og 
tildels i det femtende Aarhundrede endnu var ganske talrigt, 
var ved Reformationstiden svundet ind til et meget lidet 
Antal Familier, idet de betydeligere Slægter virkelig vare 
uddøde, medens en overveiende Del af de mindre paa Grund 
af Fattigdom og deraf følgende uligebyrdige Ægteskaber 
ophørte at være Adel og efterhaanden gik over i Bonde- 
stand. Gjennem hele det syttende Aarhundrede var der 
af indfødte Slægter kun et høist ubetydeligt Antal, der 
endnu — og endog det med Vanskelighed — formaaede at 
hævdé sit Adelskab (Bagge, Dahl, Galde, Galtung, Handing- 
mand, Rosensværd, Rytter, Skak, Skaktavl, Tordenstjeme, 
Botnerslægten); af disse vare Familieme Bagge, Skak og 
Tordenstjeme adlede ved Patenter i det 16de Aarhun- 
drede, og flere af dem maatte for at haandhæve sin Adel 
søge Fornyelse derpaa, saaledes Rosensværd i det 16de, 
Galtung og Skaktavl i det 17de, Tordenstjeme og Bot- 
ner i det 18de Aarhundrede. Ikke desto mindre vare 
samtlige disse Slægter uddøde eller forsvundne ved inde- 
værende Aarhundredes Begyndelse med Undtagelse af Fa- 
milien Galtung, der dog næsten levede i Bondestand og 
først i den nulevende Generation i sin ældste Linie atter 
indtager en mere fremtrædende Stilling. 

HiBt. Tidsskr. 2. B. V. 10 



146 H. J. HUITFELDT-KAAS. 

Paa Reformationstiden udgik det gamle Norske Ari- 
stokratis anseeligste Slægter med Ahner i Middelalderens 
Høvdingeætter og Kongehuset, idet Gyldenløvernes og Rø- 
mernes sidste Spirer (Rigshovmesteren Nils Henrikssøn til 
Østeraat og hans Frue Ingerd Ottesdatter) kun efterlode 
fem Døtre, ved hvis Ægteskab med Danske Adelsmænd 
hine Slægters Godser gik over til disses Descendenter af 
Familieme Lunge, Lykke, Urup, Litle, Bjelke, Huitfeldt, 
Bildt, Lange, Budde, Wind, Schade, Rosenkrantz, Kaas, 
Marschalck, Pultz, Folckersahm, Mangelsen, Tritzschler, 
Liitzow, Wedel-Jarlsberg m. fl., eller med andre Ord de 
fleste i Norge bosatte Adelsslægter, der spillede en mere 
fremtrædende Rolle der i det 17de og 18de Aarhundrede. 
Alle de ovennævnte Slægter (med Undtagelse af Dahl 
og Tordenstjeme, for hvis Vedkommende saadant ei kan 
paavises) samt de Norske eller i Norge bosatte Slægter 
Galde, Brockenhuus, Jemskjæg (Baden), m. fl. nedstamme 
fra Hafthorsønnemes i det 14de Aarhundrede, især ved 
sit Svogerskab med Kongehuset, mægtige Slægt og kunne 
tildels henføre sin Godsbesiddelse til denne Familieforbin- 
delse, men det blev dog især Gyldenløve- og Rømer-Æt- 
temes Slægtkreds, der i 200 h 300 Aar formaaede at danne 
det egentlige Norske Aristokrati fra Reformationen og heni- 
mod Nutiden. Alle nulevende Adelsslægter med denne 
Nedstammelse kunne alene hidlede den gjennem Famili- 
eme Bildt, Budde eller Huitfeldt, af hvilke kun den sidste 
nu lever hertillands. Vel ere ikke faa Slægter i denne 
Mellemtid blevne adlede ved kongelige Patenter, men kun 
faa af disse have ved Jordegodsbesiddelse, standsmæssige 
Giftermaal, Embeder eller Rigdom formaaet at hævde sin 
Stilling for et længere Tidsrum. 

Af fremmed Adel have ikke faa Slægter, navnlig Tyd- 



DE NULEVENDE ADELSSLÆOTSR I NORGE. 147 

ske og nogle Franske, været bosatte i Norge. Enkelte 
have opnaaet Anerkjendelse som Dansk-Norsk Adel, medens 
andre have undladt at sikre sig denne, hvad der ogsaa før 
Forordningen om Indfødsretten af 16de Januar 1776 var 
af mindre Betydning. De fleste af disse Slægter have 
ogsaa virkelig været anseede som Dansk-Norsk Adel og 
indgaaet Forbindelser med den indfødte eller naturaliserede 
Adel. 

Endelig oprettedes ved Rangforordningeme mellem 
1693 og 1730 en arvelig Adel, beroende paa, at en uadelig 
Mand eller ikke naturaliseret fremmed Adelsmand opnaaede 
et Embede i en af de 3 første Rangklasser. Enkelte af 
de Familier, der fik Adelskab paa denne Maade (den saa- 
kaldte Rangadel) opnaaede ved sine Embedsstillinger og 
Rigdom i forrige Aarhundrede ikke liden Betydning og 
indgik adelige Ægteskaber, som f. Ex. Familieme de Tons- 
berg, Hausmann, Storm, Sibbern m. fl.; de fleste af dem 
ere imidlertid atter uddøde. 

Loven af Iste August 1821 tilsigtede ,,at ophæve 
Adelen i Norge". Samtiden var ikke tilstrækkelig opmærk- 
som paa, at man herved overskred den Grændse, inden 
hvilken Lovgivningen har Magt til at virke. Historiske 
Facta kunne ikke ophæves ved Love, og da Adelskab 
allerede constitueres ved ægte agnatisk Nedstammelse 
fra adelige Forfædre, bliver dette ligefuldt bestaaende 
uagtet Ophævelsen af gjældende, større eller mindre 
Privilegier, hvilke en herskende Majoritet altid vil have 
i sin Magt at ^erne, endog uden Erstatning. Af samme 
Grund maa ogsaa Benævnelseme Greve og Baron fremde- 
les tilkomme de Slægter, der af den Dansk-Norske Re- 
gjering vare optagne i disse Afdelinger af Adelen; her 
er nemlig ikke Tale om noget Privilegium men kun om 

10* 



148 



H. J. HXJITFELDT-KAAS. 



et Udtryk for det historiske Factum, at Stamfaderen til 
en ægte, agnatisk Descendents i sin Tid har tilhørt denne 
Stand. Lovens eneste Virkning har egentlig kun været 
at forvirre Begrebeme om Adelskab, der paa Grund af 
dens Overskrift og Indhold stadig forvexles med adelige 
Privilegier. Den Reclamation af Adelskab, som efter Op- 
fordring fandt Sted for en Del — mest ved Patenter ad- 
lede — Famliers Vedkommende paa Storthinget i 1824, var 
derfor en fiildkommen betydningsløs Formalitet, der har 
været uden alle Følger, og som derfor heller ikke er til- 
lagt nogen Betydning ligeoverfor vedkommende Slægters 
Optagelse i „Den Danske Adels Aarbog". Adelen i Norge 
maa derfor vistnok siges at staa i samme Forhold som 
Adelen i andre Europæiske Stater, hvor alle adelige Ret- 
tigheder ere ophævede, kmi med den Forskjel, at de fleste 
Slægters Mangel paa Formue hertillands lægger dem Hin- 
dringer i Veien for Haandhævelsen af en vis social Stilling. 
Indtil 1670-Aarene udfordredes ligebyrdigt Ægteskab for 
at bevare Adelskabet; skjønt dette senere ikke var nød- 
vendigt, vedbleve de betydeligere Slægter fremdeles i over 
100 Aar factisk at anse dette som selvfølgeligt, hvad der 
ogsaa unegteligt — i Forbindelse med Besiddelse af større 
Jordegods — overalt danner det constitutive for et Ari- 
stokrati næst efter den historiske eller juridiske Betingelse 
for Adelskabets Erhvervelse. Kun gjennem saadanne Ægte- 
skaber kan Traditionen i Længden bevares, idet Bømene 
i Regelen mest paavirkes af Moderen eller hendes Slægt, 
og kun gjennem adelige Ægteskaber fremkomme de cor- 
recte 16 (eller flere) Ahner, der for Tiden neppe kunne 
paavises for mere end en Mand her i Landet (forhenvæ- 
rende Bureauchef Baron Emil Wedel-Jarlsberg). Vel gives 
der nogle faa Linier af de adelige Slægter hertillands, 



DE NULEVENDB ADSLS8LÆGTEB I NORGE. 149 

hvor den lige Linie indtil Nutiden er ligebyrdigt gift 
(den grevelige Linie Wedel-Jarlsberg og en af de fri- 
herrelige Linier, et Par Løvenskioldske Linier og en af 
Familien de Seue), men Ahneme ere paa Grund af de 
indgiftede Slægters Nyhed eller ulige Gifteimaal i de høi- 
ere Generationer ikke fuldstændige; selv fire Ahner findes 
kun i de nævnte Wedelske og Løvenskioldske Linier, me- 
dens to forekomme i et halvt Snes Slægter. iSom noget 
af det, der er mest charakteristisk for, hvorledes en Adels- 
slægt selv opfatter sin Stilling, ere Oplysninger om Ægte- 
skaberne ligesaa vel som om Jordegodsbesiddelsen med- 
tagne i den nedenfor følgende Fortegnelse over de i Norge 
endnu levende adelige Slægter, der er ordnet efter de 
oven opstillede Kategorier og ledsaget af kortfattede Op- 
lysninger om vedkommende Familier og deres nuværende 
Stilling samt om den Literatur, hvori Fiterretninger om 
dem ere at finde. 

I. Nor8k Uradel. 

Galtung. Slægt fra Middelalderen; den lige Linie 
kan imidlertid kun føres op til Midten af det 16de Aar- 
hundrede. Den ældste Linie lever i Embeds- og borger- 
lig Stand og findes i Danmarks Adels Aarbog, men for- 
mentlig leve andre Linier endnu i Bondestand. Familien 
eier Gaarden Thorsnes i Jondal (Hardanger), der i 200 a 
300 Aar har tilhørt Slægten. Ægteskabeme uligebyrdige 
i c. 200 Aar. 

II. Dan8k Uradel. 

Arenfeldt. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels 
Aarbog. Familien kom i 1884 i Besiddelse af Stamhuset 
Sæbygaard i Danmark og vil formentlig i næste Genera- 



150 



H. J. HUITFELDT-KAA8. 



tion ikke længer findes i Norge. For Tiden leve kun to 
Mænd af Slægten (Fader og Søn) som Godseiere. De tre 
sidste Generationer uligebyrdigt gifte. 

Huitfeldt. Den nålevende Slægt i Danmarks Adels 
Aarbog. Udelukkende bosat i Norge i Embeds- og Han- 
delsstand. Den ældste Linie besidder et Kaasisk Fidei- 
commis, den yngste er eventuelt arveberettiget til det 
Huitfeldske Fideicommis i Danmark (nu i Familien Moltkes 
Besiddelse). Denne Linie eier en Del Skoveiendomme i 
det Throndhjemske. De 3 sidste Generationer have kun 
eiet ubetydeligt Jordegods og for det meste været ulige- 
byrdigt gifte. Stamtavle og Efterretninger om Familien 
findes i Hofmans Efterretninger om Danske Adelsmænd, 
I. Del og i Personalhistorisk Tidsskrift IV. Del. 

Kaas. Den nulevende talrige Slægt i Norge (under 
Navn: Munthe-Kaas) sees i Danmarks Adels Aarbog; Med- 
lemmeme leve i Embeds- og borgerlig Stand. Et Par 
mindre Landeiendomme eies af Familien, der i henved 
200 Aar næsten kun har indgaaet uligebyrdige Ægteska- 
ber. Stamtavle og Underretning om Familien findes i 
Hofmans Efterretn. om Dan. Adelsmænd, I. Del og i Per- 
sonalhistorisk Tidsskrift, V. Del. 

Krabbe. Den nulevende Slægt i Norge sees i Dan- 
marks Adels Aarbog. Medlemmerne leve i borgelige Stil- 
linger. Slægten har ikke eiet større Jordegods eller v8B- 
ret adeligt gift i Norge. Stamtavle og Efterretninger om 
Familien hos Hofman 1. c. H. D. og i Personalhist. Tids- 
skrift m. D. 

Mund. En Dame af denne Slægt skal leve i Bergen, 
hvor en Gren af Familien har boet i henved 100 Aar 
uden at eie Jordegods eller indgaa adelige Ægteskaber. 
Mandslinien er uddød. 



DE NULEVENDE ADELSSLÆGTEB I NOBGS. 161 

III. Slægter, der ere adlede ved Patenter. 

Anker. De forskjellige Linier ere adlede 1778 og 
1790 under Paaberåabelse af formentlig ældre Svensk Adel- 
skab, hvilket ei har kunnet bevises. Slægten har snarest 
været et Bypatriciat uagtet nogle Medlemmers betydelige 
Jordegodsbesiddelser. I Familien findes et Pengefidei- 
commis, der deles uden nogen Indskrænkning. Den nu- 
levende Slægt, der lever talrig i Norge i Embeds- og 
borgerlig Stilling, findes i Danmarks Adels Aarbog. De 
nulevende Generationers Ægteskaber ere næsten udeluk- 
kende uadelige. Stamtavle og Efterretninger om Familien 
i W. Lassens Norske Stamtavler og B. Moes Tidsskr. for 
Norsk Personalhist. I. Række. 

Bille. En 1679 adlet, uægte Linie af den gamle 
Danske Adelsslægt af samme Navn. Den nulevende Slægt 
i Danmarks Adels Aarbog. Har i Norge ikke eiet Jorde- 
gods eller indgaaet ligebyrdige Ægteskaber. Slægtens 
Hovedraand Embedsmand; tre Sønner. Stamtavle af Capt. 
Lengnick samt i Hofmans Efterretninger om Danske Adels- 
mænd, lU. D. 

Falsen. Adlet 1758, lever i Mandslinien kun i Norge 
i Embeds- og borgerlig Stand; ret talrig. Har i Norge 
ikke eiet Jordegods og kun sjelden indgaaet ligebyrdige 
Ægteskaber. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels 
Aarbog, Stamtavle af Lengnick og Efterretninger om Slæg- 
ten i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhist. H. Række. 

Heubsch. Adlet 1691; kun en Mand af Slægten 
lever i Norge, hvor den neppe har eiet Jordegods eller 
indgaaet adelige Ægteskaber. Lever i Tyskland i Fri- 
heiTBstand. Se Danmarks Adels Aarbog. 

Kløcker. Adlet 1760 under Paaberåabelse af ubevis- 
ligt cognatisk Slægtskab med ældre, fi-emmed Adel. Den 



162 H. J. HUITFBLDT-KAAS. 

nålevende, ret talrige Slægt (i Embeds- og borgerlig Stand) 
findes i Danmarks Adels Aarbog. Slægten har intet be- 
tydeligere Jordegods eiet i Norge, hvor den heller ikke 
har indgaaet mere end et enkelt adeligt Giftermaal. Ef- 
terretninger og Stamtavle i B. Moes Tidsskr. for Norsk 
Personalhistorie, I. Række. 

Knagenhielm. Adlet 1721, lever i Mandslinien kun 
i Norge i Embeds- og borgerlig Stand. Den nulevende 
Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Familien har i mere 
end 150 Aar eiet Sædegaarden Kaupanger i Sogn, men 
kun indgaaet et enkelkt adeligt Giftermaal. Efterretnin- 
ger om Familien i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personal- 
hist. II. Række. 

Løvenskiold. Adlet 1739; lever i Norge i Embeds- 
og Godseierstand. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels 
Aarbog. Eier betydeligt Jordegods og har eventuel Ar- 
veret til et Baroni i Danmark, der nu besiddes af Fami- 
liens yngste Linie. Har til og med den næstsidste Gene- 
ration som oftest indgaaet adelige Ægteskaber. Stam- 
tavler er udgivne af Lengnick, Overintendant Holst og 
(Dansk) Hofmarskalk Løvenskiold. EfteiTetninger i B. 
Moes Tidsskr. f. Norsk Personalhist. H. Række. 

v. Munthe af Morgenstierne. Adlet 1755 under 
Paaberaabelse af Svensk, fuldstændig ubevisligt Adelskab. 
Familien har ikke eiet større Jordegods i Norge og i de 
senere Generationer kun tildels indgaaet adelige Ægte- 
skaber. Lever i Embeds- og borgerlig Stand i Norge; 
den nulevende Slægt sees i Danmarks Adels Aarbog. Stam- 
tavle Lengnick og Efterretn. i B. Moes Tidsskr. f. Norsk 
Personalhist. H. R. 

Roepstorff. Adlet 1701. I Norge lever nu kun en 
Mand af Navnet i borgelig Stilling. Familien har ikke 



DE NT7LEVENDE ADELSSLÆGTEB I NORGE. 153 

eiet Jordegods i Norge og i de sidste Generationer kun 
enkeltvis indgaaet ligebyrdige Ægteskaber. Den nulevende 
Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Stamtavle af Lengnick 
og Etterretninger i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhist. 
II. Række. 

Sundt. Adlet 1733; lever i Norge i Embeds- og 
borgerlig Stand. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels 
Aarbog. Familien har eiet Sædegaarden Evje i Smaale- 
nene og i tidligere Generationer indgaaet adelige Forbin- 
delser, men i de senere kun enkeltvis. 

Treschow. Adlet 1812; i Norge lever kun en Mand 
af Slægten, Godseier og i adeligt men bømløst Ægte- 
skab. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. 

Ulricsdal (Vagel). Adlet 1782, uddød i Mands- 
lien 1883. Har ikke eiet Jordegods eller indgaaet adelige 
Ægteskaber. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aar- 
bog. Efterretning i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personal- 
historie, II. Række. 

Werenskiold. Den nulevende Linie adlet 1717. 
Lever i Norge i Embeds- og borgerlig Stand; den nule- 
vende Slægt sees i Danmarks Adels Aarbog. Familien 
har eiet adeligt Jordegods og i tidligere Generationer ind- 
gaaet adelige Forbindelser. Stamtavle og Efterretn. i B. 
Moes Tidsskr. for Norsk Personalhistorie, L Række. 

Wibe (Vibe). Adlet 1634; lever i Embeds- og bor- 
gerlig Stand i Norge. Den nulevende Slægt sees i Dan- 
marks Adels Aarbog. Har ikke eiet betydeligere Jorde- 
gods i Norge og kun indgaaet et enkelt adeligt Gifter- 
maal. Stamtavle og Efterretninger i Genealogisk og bio- 
graphisk Archiv I. og Hofinans Efterretn. etc. HI. D. 

Wie u gel. Adlet 1782. Lever i borgerlig Stand i 
Norge og Sverige. Nulevende Slægt sees i Danmarks 



154 



H. J. HUITFELDT -KAAS. 



Adels Aarbog. Har ikke eiet Jordegods i Norge og der 
kun indgaaet et enkelt adeligt Giftermaal. 

IV. FreaiHede Adelsslægter ned Aiierk]endolse 8on 
Dansk-Norsk Adel. 

Aubert. Fransk Slægt, adlet 1612, naturaliseret 

1776. Lever talrig i Norge i Embeds- og borgerlig Stand. 
Har ikke eiet Jordegods eller indgaaet adelige Ægteska- 
ber i Norge. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels 
Aarbog. 

Hoff-Rosencrone. Bøhmisk Slægt, naturaliseret 
i Danmark 1779, baroniseret 1812. Eier Baroniet Rosen- 
dal i Hardanger. Kun 2 Mænd af Slægten (Brødre) leve 
i Norge, ugifte. Familien har ikke hertillands indgaaet 
adeligt Ægteskab. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels 
Aarbog. Stamtavle udg. af Capt. Lengnick, Efteretn. om 
Familien i B. Moes Tidsski\ for Norsk Personalhistorie 
II. Række. 

Le Normand de Bretteville. Fransk Adelsslægt, 
naturaliseret i Danmark 1804. Kun 2 Kvinder af Slægten 
leve i Norge hvor Familien ikke har eiet Jordegods eller 
indgaaet adelige Ægteskaber. Den nulevende Slægt i 
Danmarks Adels Aarbog. (Familien Bretteville i Norge 
er en uægte Linie af Le Normand de Bretteville). 

Lowzow. Mecklenburgsk Adelsslægt, naturaliseret 

1777. Nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Le- 
ver i Embeds- og borgerlig Stand i Norge, hvor Familien 
ikke har eiet betydeligere Jordegods og kun sjeldnere ind- 
gaaet ligebyrdige Ægteskaber. Stamtavle udgivet af Jæ- 
germester A. Lowzow. 

Liitzow. En Familie af dette Navn bosat i Norge i 
e. 100 Aar, antages at tilhøre en i Danmark naturalise- 



DE NULBVENDB ADELSSLÆGTER I NORGE. 



155 



ret Linie af denne gamle Tydske Adelsslægt, men har 
ikke kunnet paavise Forbindelsen. Har ikke eiet større 
Jordegods eller indgaaet adelige Giftermaal i Norge. 

S t a f f e 1 d t. Pommersk Adelsslægt, naturaliseret 1777. 
Nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Kun 2 Mænd 
af Slægten (Fader og Søn, den første Embedsmand) leve 
i Norge, hvor den ikke har eiet Jordegods eller indgaaet 
adeligt Giftermaal. 

Trampe. Gammel Pommersk Adelsslægt, optaget i 
rigsgrevelig Stand 1735 og i Dansk Grevestand 1743. Nu- 
levende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Lever i Embeds- 
stand i Norge, hvor den ikke har eiet Jordegods og kun 
indgaaet et adeligt Ægteskab. Eften^etning om Familien 
findes i B. Moes Tidsskr. f. Norsk Personalhist. II. Række. 

Wedel-Jarlsberg. Ældgammel Pommeftk Adels- 
slægt, optaget i Dansk-Norsk Grevestand 1684. Nule- 
vende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Lever tallig i 
Norge i Embeds- og Godseierstand. Besidder et Grev- 
skab og betydeligt andet Jordegods og har til og med 
næstsidste Generation næsten udelukkende indgaaet ade- 
lige Giftermaal (den grevelige og Brunlaug-Linien lige til 
Nutiden). Særskilt udgivne Stamtavler af Commandeur- 
capt. Baron F. Wedel-Jarlsberg og Overintendant C. Holst; 
Efterretninger om Familien i B. Moes Tidsskr. for Norsk 
Personalhistorie, II. Række. 

V. Rangadelige Slægter. 

Motzfeldt. Adel ved Stamfaderens Opnaaelse af Ge- 
neralmajors Charge før 1730. Forbindelsen med en Tydsk 
Adelsslægt af samme Navn vistnok ubevislig og lidet sand- 
synlig. Har boet i Norge i mere end 150 Aar og ikke 
eiet større Jordegods men indgaaet enkelte adelige Ægte- 
skaber. Stamtavle udgivet af Advokat E. Motzfeldt. 



166 



H. J. HUITFBLDT-KAAS. 



Rosing. Adel ved Stamfaderens Rang som Biskop 
i Christiania. Lever i borgerlig Stand i Norge, hvor Fa- 
milien ikke har eiet større Jordegods men i forrige Aar- 
hundrede især beklædt militaire Embeder og tildels ind- 
gaaet adelige Ægteskaber. 

Sibbern. Adel efter Rangforordningen af Ilte Fe- 
bruar 1717, da Stamfaderen (f 1722) var Brigader. Le- 
ver i Embedsstand i Norge, hvor Familien i over 150 Aar 
har eiet Vemekloster i Smaalenene og tildels indgaaet 
adelige Ægteskaber. 

VI. Fremmede Adeleelægter uden Anerkjendelee som 
Danek-Norek Adel. 

Bli lo w. Gammel Tydsk Adelsslægt, hvoraf en talrig 
Gren er hosat i Norge. Skjønt nedstammende fra en Dansk 
Generalmajor (f 1712) og saaledes efter Rangforordningeme 
lig med indfødt Dansk Adel, er den ikke optagen i Dan- 
marks Adels Aarbog, hvor andre, særskilt anerkjendte 
Linier ere medtagne. Har ikke eiet større Jordegods i 
Norge og i dette Aarhundrede kun undtagelsesvis indgaaet 
adelige Forbindelser. To store Tydske Verker om Fami- 
lien ere udgivne, et i forrige, og et i indeværende Aar- 
hundrede. 

Coucheron. Nederlandsk Slægt, i mere end 200 
Aar bosat i Norge. Har ikke eiet synderligt Jordegods 
hertillands og i det sidste Aarhundrede kun undtagelses- 
vis indgaaet adeligt Ægteskab. 

v. Ditten. Mecklenburgsk Adelsslægt, i mere end et 
Aarhundrede bosat i Norge. Forbindelsen med den Tyd- 
ske Slægt formentlig paavist i en nylig udgiven Stamtavle 
(ved et Medlem af Familien). Har i Norge ikke eiet større 
Jordegods eller indgaaet adelige Forbindelser. 



DE NULEVBNDB ADELSSLÆOTEK I NORGE. 157 

Haffner. Tydsk Adelsslægt; har i Norge ikke eiet 
større Jordegods og kun ' undtagelsesvis indgaaet adelige 
Ægteskaber. Lever tildels i Embedsstand. Stamtavle fin- 
des udgivet af Capt. Lengnick. 

Kaltenborn. Tydsk Adelsslægt, bosat i Norge i 
c. 100 Aar. Forbindelsen med den Tydske Slægt forment- 
lig paaviselig. Har i Norge ikke eiet Jordegods og kun 
enkeltvis indgaaet adelige Forbindelser. Lever tildels i 
Embedsstand. 

v. Koss. Mecklenburgsk Adelsslægt, bosat i Norge 
i henved 200 Aar. Forbindelsen med den Tydske Slægt 
bevislig. Lever tildels i Embedsstand, har ikke eiet større 
Jordegods i Norge og i indeværende Aarhundrede kun en- 
keltvis indgaaet adeligt Giftermaal Stamtavle og Efter- 
retninger om Familien findes i et i forrige Aarhundredes 
Slutning i Tydskland udgivet Verk. 

Rekling (Roclenge). Formentlig Fransk Slægt, 
der har været bosat i Norge i mere end 200 Aar; en nu 
uddød Linie anerlgendt som Dansk Adel. Har i mere 
end 100 Aar ikke eiet større Jordegods eller indgaaet 
adelige Giftermaal i Norge, hvor Familien nu er gaaet 
over i Bondestand (Bergens Stift). 

Scheel. Angivelig Tydsk Adelsslægt, men nogen 
Forbindelse med en saadan er ikke paaviselig. I Dan- 
mark og Norge har den opnaaet Rangadel uden næiinere 
Anerkjendelse og staar derfor ganske i Klasse med den 
ovemævnte Linie af Familien Btilow. Ikke destomindre 
er FamiUen Scheel optagen i Danmarks Adels Aarbog. 
Lever ret tahig i Norge i Embeds- og borgerlig Stand. 
Stamtavle og Efterretninger om Familien findes udgivet 
af et Medlem af Slægten. 

Schlanbusch. Angivelig Tydsk Adel, men Forbin- 



158 H. J. HUITPELDT-KAAS. 

deisen med Tydsk Slsegt ikke paavist. Har eiet Jorde- 
gods (f. Ex. Eids volds Verk) i -Norge og tildels indgaaet 
adelige Ægteskaber. Lever dels i Norge, hvor Familien 
har boet i c. 200 Aar, og dels i Amerika i borgerlig Stand. 
Stamtavle udgivet af Capt. Lengnick. 

de Seue. Fransk Slægt, der har været bosat i Norge 
over 200 Aar, og hvis Medlemmer for største Delen 
have været Officierer. Har ikke eiet betydeligere Jorde- 
gods i Norge men for en støixe Del indgaaet ligebyrdige 
Ægteskaber. Stamtavle udgivet af Capt. Lengnick. 

Stibolt. En Gren af denne Slægt har opnaaet Aner- 
kjendelse som Dansk Adel under Paaberaabelse af frem- 
med Adelsskab, der imidlertid hidtil er ubevist. Den i 
Norge bosatte Gren har ingen Anerkjendelse. Lever i 
borgerlig Stand; har neppe eiet Jordegods eller indgaaet 
adeligt Ægteskab i Norge. 

Till i sch. En Linie af Familien har opnaaet An- 
erkjendelse som Dansk Adel under Paaberaabelse af 
gammelt Adelskab, der hidtil ei er bevist. Den Norske 
Gren har ingen Anerkjendelse. Lever i Embeds- og bor- 
gerlig Stand, har neppe eiet Jordegods i Norge og kun 
tildels indgaaet adelige Ægteskaber. Stamtavle udg. af 
Lengnick. 

Weltzin. Menes at tilhøre den Mecklenburgske 
Slægt af dette Navn, men Forbindelsen er hidtil ubekjendt 
Familien har boet over 150 Aar i Norge, hvor den ikke 
har eiet større Jordegods eller indgaaet adeligt Ægteskab. 

Zernichow. Slægtens Forbindelse med nogen Tydsk 
Adelsslægt af samme Navn er ubevist, skjønt Stamfaderen 
i K. Christian IV. 's Tid ansaaes for Adelsmand, indgik ade- 
ligt Giftermaal og i den kgl. Bestalling endog kaldes Fii- 
herre. Slægten har boet i Norge i mere end 200 Aar, 



DB NULBVENDE ADELSSLÆGTEB I NORGE. 159 

har ikke eiet større Jordegods og kun ganske enkeltvis 
indgaaet adelige Ægteskaber. Stamtavle og Efterretn. 
om Familien i Personalhist. Tidsskr. Ul. 



I det Dansk-Norske Ådelslexicon ere optagne som 
Adel en Del Slægter, hvis Adelskab allerede dengang var 
ubevisligt, og for hvis Vedkommende senere Undersøgel- 
ser have godtgjort, at de ei ere at henregne til Adelen. 
Som saadanne Slægter kunne mærkes : Bang, Berg, Brun, 
Cold, Darre, Kofod og v. Krogh. En Gren af den sidst- 
nævnte Slægt har imidlertid opnaaet Anerkjendelse som 
Dansk Adel. 

Endnu en stor Mængde Familier i Norge gjøre For- 
dring paa at være adelige, men da alle Beviser herfor 
savnes, er det her unødvendigt at imødegaa disse ganske 
uefterrettelige Paastande. Muligens kan det dog forholde 
sig rigtigt med nogle fremmede Militairslægters præten- 
derede udenlandske Adelskab, som f. Ex. for Famiheme 
Barclay de Tolli, Ely, Ferry, Michelet, EicheUeu, Vauvert 
og maaske flere. Mindst paalideligt turde det være for Far 
milien Richelieus Vedkommende, da Stamfaderens Navn i 
Virkeligheden skal have været Richel, ligesom hans Vaa- 
ben var et fra den Franske Slægts ganske afvigende; Fami- 
lien er forøvrigt nu formentlig uddød i Norge. Hvis Fa- 
milien Michelet ved sin Ankomst til Landet var adelig, 
bortfaldt dette imidlertid ved uligebyrdige Ægteskaber før 
1660. Paa denne Vis have ogsaa flere Slæigter tabt sit 
Adelskab, f. Ex. Familien Dahl i Bergens Stift, der endnu 
lever talrig i Bondestand paa Aadland paa Stordøen o. fl. 
St, Familien Rosenvinge og en lidt fremtrædende Slægt 
fra Knabstrup i Sjælland uden eget Familienavn, men 



160 H. J. HUITFBLDT-KAAS, 

hvoraf en Gren nu heder Gruner. Muligens leve ogsaa 
Linier af flere Norske Adelsslægter endnu i Bondestand, 
f. Ex. af Familieme Benkestok, Handingmand, Rosensværd, 
Skaktavl, Tordenstjeme, Botnerslægten o. fl., men intet 
Bevis herfor foreligger for Tiden. 

Endelig leve her i Landet en Del indgiftede Damer 
af Svensk og Dansk Adel, men da de, saavidt vides, samt- 
lige ere uadeligt gifte, er Adelskabet selvfølgelig bortfal- 
det. Et Par Damer af Tydsk Adel ere derimod ligebyr- 
digt gifte i Norge (i den Wedel-Jarlsbergske Familie). 



Det vil af ovenstaaende korte Notitser fremgaa, at 
den allerede i Aarhundredets Begyndelse i enhver Hense- 
ende stærkt redueerede Adel i Norge i de senere Gene- 
rationer er geraadet i yderligere Decadence. Det er ogsaa 
selvsagt, at et saa conservativt Element som et Fødsels- 
aristokrati ikke vel kan beståa under yderligt gaaende 
demokratiske Forholde; dertil udfordres gunstigere Betin- 
gelser som Jordegodsbesidelse, social Indflydelse og stands- 
mæssige Ægteskaber. En nær Fremtid vil derfor vistnok 
se de svage Levninger af et ældre Norsk Aristokrati fuld- 
stændigt afløste af Demokratiets ægte Affødning: Penge- 
aristokratiet; men selv dette skimter vel allerede i Hori- 
zonten Uhyret, der skal sluge det til Slutning, i Socialis- 
men og Anarchiet. 




OM MAG. GERT HENRIKSSØN MILTZOW, 
SOGNEPRÆST TIL VOSS. 

AF 
Dr. LUDVIG DAAE. 

I. 

JNaar man paa Jenibaneu gjeiineinfarer det gamle 
vSvensk-Pommern", standser man et Øieblik ved en liden 
By, Miltzow, der ligger omtrent midt imellem Greifswald 
og Stralsmid. Stedet har, saavidt mig bekjendt, ingen særlig 
Mærkelighed, men, som Tilfældet er med utallige tydske 
Steder og Landsbyer, kalder ogsaa Navnet Miltzow Eiin- 
dringer tillive hos den forbireisende norske Historiker, 
fordi ogsaa herfra er udgaaet en Slægt, der engang har 
spillet en ikke ganske ringe Rolle i vort Fædreland. Et 
Medlem af denne Æt har i en paa historiske Forfattere 
og Samlere fattig Periode vundet en vistnok ikke stor 
eller frenuragende, men dog saa bemærkelig Plads 'i vor 
Literatm-, at han fortjener at mindes af Historiens Venner. 

Claus Miltzow, født i Treptow, noget sydligere i Pom- 
mem, tog i Aaret 1580 Borgerskab i Bergen, ^ efter først 
en Tid lang at have tjent ved det tydske Contor, en 
Overgang, som senere blev meget almindelig, men dengang 

^ Bergens Borgerbog, udg. af N. Nicolaysen, S. 5. I Norske Magasin, 
^ n. 82 kaldes han dog Borger allerede flere Aar tidligere. Byfogdens 
Navn forekommer jevnlig i den ældste bergenske Dombog, der er 
udgiven i Uddrag i Norske SamJl. 8vo. I. 
HiBt. Tidsskr. 1. R. V. 11 



162 LUDVIG DAAE. 

endnu var sjelden og alt andet end velseet af de hansea- 
tiske Handelsmænd. ^ Han blev 1586 kongelig Byfoged i 
Bergen, et Embede, som han formedelst Sygdom nedlagde 
1594, hvorpaa han døde Aaret efter. Et Tegn paa, at han 
var en velhavende Mand, maa det være, at han i 1591 
var Vert for de moskovitiske Gesandter, der paa sin Reise 
til Christian IV. ogsaa besøgte Bergen. * Han havde været 
gift med Anne, en Datter af den Adrian Falkener, der 
som Borgermester i Throndhjem under Sjrvaarskrigen havde 
tåget Parti med Svensken, da Claudius Gallus for en Tid 
havde Magten i de nordenfjeldske Len. ^ 

En Søn af Claus var Gerhard Miltzow, der som 
Faderen var Borger i Bergen. Men allerede dennes Søn 
Henrik (f. 1599) gik over i en anden Stand, den geistlige. 
Efter at have gaaet i Bergens Skole sendtes den vel- 
havende Borgersøn over til Edinburg, hvor han tilbragte 
tre Aar, studerede saa i Rostock, hvor han blev indskreven 
ved Universitetet i October 1621, ** og tilsidst en Stund i 
Kjøbenhavn, hvor han var Decanus ved Communitetet og 
synes at have nydt Anseelse som dygtig Academicus. 
Allerede 1623, altsaa kun 24 Aar gammel, opnaaede han 
efter Concurrence med to Medansøgere at blive kaldet af 
Almuen til Sognepræst i et af Norges største Præstegjeld, 

^ I „Auslånd. Registrant" (Geh.-Archivet) findes e^ interessant Brev 
herom af 14de Januar 1548. En Ltibbert v. Alsted, der tjente paa 
Contoret, fandt for godt at viUe gifte sig og tåge Borgerskab i Bergen, 
men de Contorske toge ham tilfange og lode ham føre bort fra 
Norge. Christian m. klagede for Raadet i LUbeck over denne 
Krænkelee af Rigets Høihed: „So ist es auch gegen Gott und alle 
Erbarkeit, dasz die Leute dermassen, wenn sunst kein Mangel ware, 
auszerhalb des Ehestandes zu leben bedrangt werden soUten." 

« Norske Magasin, II. S. 543. (Norske SamU. 8vo. I. S. 62—63.) 

» L. Daae, Krigen nordenflelds 1564. Chra. 1872. S. 14—15. Cfr. 
Miltzows Presb3rterologia Woss-Hardangriana, p. 34. 

* N. SamU. 8vo. I. S. 91. 



OM MAG. GERT HENRIESSØN MILTZOW. 163 

Voss i Bergens Stift, en Lykke, hvortil Aarsageu formo- 
dentlig er at søge deri, at han ægtede sin Fonnand, Mag. 
Anders Buck's (en bergensk Bispesøns) Enke. I 1642 
blev han Provst i Hardanger og Voss's Provsti, og i 1645 
finde vi ham i Christiania som en af Geistlighedens Repræ- 
sentanter ved det dengang af Hannibal Sehested indkaldte 
norske Stændermøde. Han døde 1666. I 1649 havde 
han grundlagt en endnu bestaaende Stiftelse, Enkehuset 
paa Vossevangen, der siden yderligere doteredes af Sønnen. ^ 
Et hterært Arbeide af ham, en Oversættelse af et tydsk 
Opbyggelsesskrift, kom ikke til at blive trykt. 

I Vossevangens Kirke findes i Sakristiet tvende Por- 
træter i Legemsstørrelse, Mand og Kvinde. Alle ere 
enige om, at det er „Præsten Miltzow og Hustru", men 
man er nu paa Voss ikke paa det rene med, om det skal 
være Faderen Henrik eller Sønnen Gert med Hustru. ^ 
At Billedet dog er Hr. Henriks og ikke hans Søns, 
fremgaar af en Indskrift paa en Tavle, forfattet 1765 af den 
daværende Forstander for Enkestiftelsen M. Ruus, der 
idetmindste før har hængt under Billedet: 

Her prises dette Minde hos Hr. Henrich Miltzows Skygge, 
At han har været Stifter for vort Fattig-Huus at bygge. 
Hans Søn har tiUagt Jordegods og Eftermænd sin Flid, 
At der syv fattig Enker har sit Ophold denne Tid. o. s. v. ^ 



Presbyterologia Wos-Hardangriana, p. 34 sqq. Naar det hos Ed- 
vardsen (Norske Magasin, II. S. 632) heder, at Henrik havde været 
Hører i Bergens Latinskole, da synes dette, der heller ikke omtales 
af hans Søn, lidet rimeligt, naar det erindres, at han aUerede 1623 
kom til Voss og før den Tid havde tilbragt adskillige Aar udenfor 
Norge. 

Meddelt af den nuværende Sognepræst, Provst W. Hansteen. Biskop 
Neumann taler i sin Reisebeskrivelse (Budstikken VII. 405) ogsaa 
ubestemt om „Miltzows og hans Hustrues Portrætter''. 
Chr. Frimann, Almindelig Samling af Stiftelser og Gavebreve i 
Kongeriget Norge, II. Kbhvn. 1777. "S. 223. Jfr. Ankers og Huit- 
feldts Portræt-Katalog, S. 92. 

11* 



164 



LUDVIG DAAK. 



11. 

Voss Præstegjeld, der først i vore Dage er blevet 
delt i to, har stedse indtaget en anselig eller vel endog 
den anseligste Plads blandt alle Bygder i Bergens Stift. 
Hoveddalen, der gjennemstrønunes af et efter vestlandske 
Forhold meget betydeligt Vasdrag, ^ hvilket paa flere Steder 
(Vossevandet, Evangervandet) udvider sig til Indsø, har 
stundom en næsten østlandsk Characteer og forekonuner 
mig navnlig at minde om Valdei*s. Hovedkirken, der nu 
omgives af en velbebygget Landsby, er den største Lands- 
kirke i det hele Stift, og Præstegaarden har hidtil været 
en betydelig Eiendom. Ikke langt derfra har man Finnen 
Gaard, der i det fjortende og femtende Aarhundrede var 
et HeiTesæde. Almuen, paa hvem de overhaandtagende 
Besøg af fremmede Turister i den sidste Tid tør have 
øvet en ikke liden, men neppe heldig Indflydelse, var i 
særegen Grad bekjendt som et kraftigt og tilfreds Folk 
med udpræget Selvfølelse. Medens saaledes selve Egnen 
i forrige Aarhundrede fik Navn af det norske Italien,^ 
roste Holberg, der havde været Huuslærer her, Bønderue 
som „stærkere og mere behjertede end de andre nordhord- 
lændske, hvilke sidste Vosseme gemeenligen see over Ax- 
leme og derfor ikke kan lide, at man kalder dem Horder, 
men vil hede Vosser alene." -^ 

Heniik Miltzow havde, som vi hørte, ægtet sin For- 
mands Enke, der, da hun havde havt fire Bøm i føi-ste 



^ G. Miltzow kalder det (Presbyt. p. 10) amnis decttmanus, med hvilket 

Udtryk jeg formoder, at han vil have gjengivet det oldnorske pjo6k. 

Dette fornemme Navn bragtes ogsaa om mindre Dales Elve, f. Ex- 

om Kvineselven (Dipl. Norv. VII. p. 500). 
* Pontoppidaus Visitationsberetning af 1748 (Theol. Tidsskr., udg. af 

Caspari m. Fl. VII. 368). Af J. v. Bulowa Papirer, udg. af L. Daae, 

S. 216. 
■'.Bergens Beskrivelse, S. 294. 



OM MAG. OKRT HENBIKSSØN MILTZOW. 166 

Ægteskab, vistnok var noget ældre end denne sin anden 
Mand. Imidleilid fødte hun ogsaa denne syv Bøm, saa 
at Familien blev ret talrig. Men Hr. Henrik har vistnok 
arvet Formue, og Voss var et meget indbringende KaJd. * 
Paa Bømenes Opdragelse behøvede man derfor ikke at 
spare, især da nogle af dem døde tidlig bort. 

Gerhard (Gert) Henrikssøn Miltzow, om hvem vi nu 
skulle fortælle, var født 16. Febniar 1629 og kom, sand- 
synligvis fra Bergens Skole, til Kjøbenhavns Universitet 
1648. Han havde den Lykke at kimne anvende hele ti 
Ungdomsaar paa academiske Studier og besøgte ogsaa 
flere fremmede Universiteter. Selv udtrykker han sig 
herom noget ubestemt, idet han kun fortæller, at han stude- 
rede ved Universiteter i Nederlandene, Preussen og Tydsk- 
land, og andetstedsft-a vides kim, at han 1654 studerede 
i Wittenberg, ^ hvor han vistnok har tilbragt en længere 
Tid, da han i 1656 her lod trykke et lidet Skrift, Historiae 
Passionis Christi poetica Metaphrasis, 4to. ' Ved Tilbage- 
komsten fra sin Udenlandsreise blev han 30te Juni 1657 
promoveret til Magister i' Kjøbenhavn sammen med otte 
andre, blandt hvilke den ene, Nils Randulf, siden i en lang 
AaiTække skulde blive hans Biskop. * 

Efter en saa lang Fraværelse fra Hjemmet blev han 
i 1668 kaldet hjem af Faderen for at blive Capellan i 
Voss og forblev nu i denne Stilling, indtil han ved Fade- 
rens Død 1666 blev hans Efteimand i det store Sogne- 

' Pontoppidan omtaler udtrykkelig dette i sit Skrift Oeconomisk Balance. 

Kbhvn. 1769. S. 185. 
^ Ny kirkehistoriske Samll. IV. S. 75. I Leiden har han ikke studeret. 

Aaret i Forveien var Broderen Mathias Miltzow, om hvem neppe 

mere vides, bleven immatrikuleret i Rostock. 
^ Søges nu forgjeves selv i det st. kgl. Bibliothek. 
* H. F. Rørdam, Magistre creerede ved Kjøbenhavns Universitet fra 

Reformationen indtil 1660. (Personalhist. Tidsskr. III). S. 71. 



166 



LUDVIG DAAE. 



kald. To Aar efter giftede han sig med Susanne Skeldemp, 
Datter af Jens Skeldemp, Biskop i Bergen, og Datterdatter 
af Professor Ole Woim. 

Allerede hvad vi her have fortalt, tyder paa, at 
Miltzow hgesom sin Fader har været en velstuderet Præst. 
Selvfølgelig har han først og fremst lagt sig efter de ham 
nærmestliggende theologiske Studier. Han har ogsaa efter- 
ladt sig nogle Smaaskrifter i denne Retning, nemlig for- 
uden hans nysnævnte lille Arbeide, der udkom i Witten- 
berg, en Oversættelse fra Engelsk af Josua Hensha^^s 
Sparetimer, der udkom i to Oplag (Kjøbenhavn 1662 og 
1681), og endelig Georg Hartliebs christelige Dagbog eller 
det nye Creaturs Regel, oversåt fra Tydsk (Kbhvn. 1682). 
Men hans kjæreste Studier og de, der berettige ham til 
endnu efter to Aarhundreders Forløb at erindres af sine 
Landsmænd, tilhøre et helt andet Fag, den fædrelandske 
Historie. 

III. 

Efter at denne i lange Tider havde ligget udyrket, 
vai- den gjennem Humanismen og Reformationen bleveu 
kaldt tillive igjen i det sextende Aarhundrede. I Absalon 
Pederssøn, Halvard Gunnarssøn, Jens Nilssøn og fremfor 
alt Peder Claussøn havde den fundet værdige og omtient 
samtidige Dyrkere. Derpaa havde man i Dr. Henrik Høyer 
havt et Exempel paa en i Norge bosat Udlænding, der med 
Iver havde lagt sig efter dets Historie. Men derefter var 
igjen indtraadt en længere Tid, i hvilken man kun saai*e 
lidet mærker til historisk Interesse i vort Land. Den føi^ste, 
der synes at have gjenoptaget Syslen med Noi-ges Foitid, er 
en dansk Mand, Mag. Aniold de Fine, der i Aarene 1639 
—1672 levede i Bergen som Conrector Rector og omsider 



OM MAG. GEBT HENBIKSSØN MILTZOW. 



167 



Lector, indtil han i sidstnævnte Aar blev Biskop i Thrond- 
hjem, hvor han efter nogle Maaneders Forløb døde. Denne 
Mand var af Ub*. Fr. Gyldenløve og Ove Bjelke bleven 
opfordret til at skrive et stort latinsk Verk over Norges 
Historie, og det var i Forventningen om, at han skulde 
udføre dette Arbeide, at han fik sin Bispestol. De Fine 
efterlod ved sin Død et ufuldført Arbeide, der imid- 
lertid aldrig blev trykt og neppe har havt meget Værd. * 
Samtidig med ham havde en anden dansk og i Danmark 
bosat Mand, Hirdskraaens Udgiver og Forfatteren af det 
ved Hyldingen 1666 fremlagte Skrift „Norges Rige Arve- 
Rige", Mag. Jens Dobner, givet sig noget af med norsk 
Historie. ^ Jonas Ramus begyndte derpaa med sit Nori 
Regnum (1689) sin lidet betydningsfulde Bane som Histo- 
riker. 3 Men allerede før dennes Optræden havde Norge i 
Torfæus faaet den Mand, der i Berømmelse skulde fordunkle 
alle Forgjængere, om det end vårede nogle Aar, inden 
han gjennem trykte Skrifter lagde sin Lærdom for Dagen. 
Samtidig med Torfæus's glimrende Virksomhed var 
to mindre Forfatteres, der forsøgte sig i den historiske 
Monographi. Det var Gert Miltzow og Edvard Edvardsen, 
Forfatteren af den udførlige og indholdsrige Bergens Be- 
skrivelse. Disse to vare omtrent jevngamle, begge fra 
samme Stift og uden al Tvivl ogsaa Skolekammerater, 
ligesom de siden stode hinanden nær, ja endog besvogredes. 
Om det har havt nogen Betydning for deres Udvikling, at 



' Werlauff (efter Schøning) i Nye Danske Magazin, III. S. 41 fgg. 

L. Daae, Throndhjems Stifts geistlige Historie, S. 121 fgg. 
^ Se om ham Rørdam, Magistre creerede red Ebhyns Uniyersitet, 

S. 48 og de der citerede Kilder, fornemmelig Q. Storm i norsk 

hist. Tidsskrift, 2. R. IV. S. 114 fgg. 
* L. Daae i Historiske Skildringer. II. Chra. 1878. S. 87 fgg. 



168 LUDVIG DAAE. 

Arnold de Fine liavde været deres Rector, tør være muligt, 
men med Bestemthed vides det ikke. 

Saalænge de gamle norske Love vai*e i Kraft, kunde 
Kjendskabet til vort Oldsprog ikke ganske uddø, thi hvor 
mange uvidende Lagmænd man end havde, gaves der dog 
vistnok altid enkelte, der holdt Traditionen nogenlunde ved- 
Uge. Efter 1604 maa denne imidlertid utvivlsomt endnu mere 
være bleven svækket, og deres Antal, der have kunnet læse 
de endnu her i Landet i ikke liden Mængde bevarede Old- 
skrifter, har sikkert været ringe. Netop i den første Men- 
neskealder efter Indførelsen af Christian den 4des Lov var 
det ogsaa, at den store Ødelæggelse foregik.af saadanne 
Bøger, hvorom Fogedregnskabenie have bevaret et mærkeligt 
Vidnesbyrd. ^ Enkeltvis gaves der dog fremdeles dem^ 
som — efter al Sandsynlighed paa egen Haand eller idet- 
mindste med liden fremmed Veiledning — lagde sig noget 
efter det gamle Sprog, og disse faa fandtes vist især blandt 
Præsteskabet. Et Exempel heipaa har været Præsten i 
Os Jens Loss (f 1668), om hvem Gert Miltzow selv be- 
retter, at han var en god Kjender af det gamle Sprog. '^ 
Hos saadanne Mænd er da et og andet af de Haand- 
skrifter bevaret, der undgik uvidende Menneskers Ødelæg- 
gelser. Hvad der vist i særegen Grad har hjulpet til, at 
en liden Gnist af Kundskab i det gamle Sprog holdt sig, 
var den praktiske Betydning, som gamle Skindbreve, især 
de, der angik Grændser mellem Eiendomme, og overhoved 



* Se P. A. Munch, Levninger af norsk Oldliteratur, opdagede i det norske 
Rigsarohiv, i Norsk Tidsskr. for Videnskab og Literatur, I (1847), S. 
25 fgg. Be der beskrevne Fragmenter ere aUe indsendte i Tiden 
1610 — 1638, paa et nær, der er indsendt 1603. 

* Johannes Loes, vir multa eruditione conspiouus, antiguae Unguae 
patriae ejusdemque monummtorum longe periHssimua, Presbyterol. p. 
29—30. 



OM MAG. GEBT HENBIKSSØN MILTZOW. 



169 



Hjemmelsdokumenter, endnu mangesteds kmide have. Selv 
udenfor den studerede Stand gaves hist og her Personer 
i Bygdeme, som forstode at læse og tyde disse Diplomer, 
stundom ogsaa at forfalske og fabrikere dem. 

Eq ikke liden Samling af gamle Breve, Kalvskinds- 
bøger og andre Haandskrifter har befundet sig paa Vosse- 
vangens Præstegaard og i Mag. Gerts Besiddelse. 

Foruden de Diplomer, som han dels aftrykker, dels ud- 
trykkelig paaberaaber sig i sin Presbyterologi, maa han have 
havt ved Haanden en Mængde andre, thi ethvert Datum i 
denne, enhver Angivelse af gamle, catholske Præsters Navne 
maa aabenbart være hentet fra et SMndbrev. Den støn-e Del 
af disse Breve er rimeligvis nu at betragte som tabt. 
Over hans Haandskrifter haves ingen Fortegnelse, og de, 
om hvilke det vides, at han hai* eiet dem, maa vistnok 
kun betragtes som Exempler paa, hvad han har eiet. Jeg 
anfører her de Haandskrifter, som man tilfældigvis ser, at 
han har havt hos sig: 

1. Orvarodds Saga, der senere kom til Ame Mag- 
nussøn. ^ 

2. Alexanders Saga, der kom i den samme Samlers 
Besiddelse. ^ 

3. En Codex af Gulathingsloven for det 14de Aar- 
hundrede. ^ 

4. ,,Bergens Capitelsbog". Under dette Navn 
betegnes, som bekjendt, den Dagbog over Begivenheder 
fornemmelig i Bergen, som den fortjente Lector theol. 



' Norsk hist. Tidsskr. 2. R. II. S. 192. 

* Alexanders Saga, udg. af C. R. Unger, Chr. 1848. Fortalen S. VIII. 

' G. Storm. Om Haandskrifter og Oversættelser af Magnus Laga- 
bøters Lov. S. 6. (Chra. Videnskabs-Selskabs Forhandlinger i 1879, 
No. U). 



170 



LUDVIG DAA£. 



Absalon Pederssøn har ført i Aarene 1662—1672, et af 
de vigtigste Kildeskrifter til Norges Historie i det sex- 
tende Aarhundrede og i sit Slags ganske enestaaende i 
Norden paa sin Tid. ' I det bevarede originale Haand- 
skrift, som ligger til Grund for den trykte Udgave af dette 
herlige Skrift, ^ har nemlig Mag. Gert Miltzow noteret, at 
han har villet tilbagegive dette „fragmentum ex libris 
capituli Bergensis" til det Sted, hvor det egentlig hørte 
hjemme (suo loco restituere). Denne Paategning og intet 
andet maa det være, som har fremkaldt det misvisende 
Navn „Capitelsbog", mider hvilket Absalons Dagbog nu 
anføres. „Ex libris capituli" (en Capitlet tilhørende Bog) er 
ved Skjødesløshed blevet til „Capitelsbog", omtrent som 
om man vilde betegne en Bog, tilhørende en Kirke, ved 
det ingenlunde dermed enstydige Navn af en ,, Kirkebog". 
Miltzow har altsaa skjænket dette Haandskrift til Bergens 
Capitel, men derfra er det blevet bortført af Biskop Erik 
Pontoppidan, -^ der har tåget den med sig til Danmark, 
omtrent paa samme Maade som samtidige Bisper i andre 
norske Stifter gjorde ved Forflyttelse til Danmark, saasom 
Hersleb, der, da han befordredes fra Christiania til Sjæl- 
land, medtog bl. A. Jens Nilssøns Reisedagbøger, * og 
Ludvig Harboe, som, da han forlod Throndhjems Bispestol 
for at blive adjungeret Biskop i Sjælland, paa lignende Maade 



^ Som et samtidigt tydsk Sidestykke kan betegnes Dr. Nicolaus Gentz- 

kow8 Tagebuch 1558 — 1567. Hg. v. E. Zober. Greifswald 1870. 8vo. 

(Stralsundische Chroniken, III). 
2 Norske Magasin, I. (ogsaa særskilt). 
^ Haandskriftet anføres som tUfom tilhørende Pontoppidan i Suhuu 

(ældre) Samll. B. II, 2, S. 91, hvor nogle Uddrag ere trykte. Det 

tilhører nu det store kgl. Bibliothek. 
4 Bibl. Herslebiana, Hafn. 1758, p. 572, ofr. Catalogeme over Langebek« 

og Thotts Bibliotheker. 



I 



OM MAG. GERT HKNRIKS80N MILTZOW. 171 

medbragte sin Stiftskistes inaaske bedste Indhold, * hvilket 
allerede tidligere var formindsket ved Ame Magnussøu. 

5. Bergens Kalvskind. Denne vigtige Jordebog, som 
nu forlængst foreligger trykt i P. A. Munchs Udgave, har 
ligeledes været i Miltzows Hænder, ^ men som Laan fra 
Bergens Capitelsarchiv, hvorfra den siden gjennem Anie 
Magnussøn kom til det danske Universitetsbibliothek. 

6. Den saakaldte Bergens Fundats. ^ 

7. Medens de hidtil nævnte Haandskrifter ere, om 
end udenfor Norges Grændser, blevne bevarede for Viden- 
skaben, er det med et vist Vemod, at vi af Miltzow selv 
erfare, åt han har havt liggende for sig en Bog, der vist- 
nok, om den ikke var gaaet til Grunde, skulde have været 
af særdeles Vigtighed for Reformationstidens Historie. 
Bet er bekjendt, at Bergens sidste catholske Biskop, Olaf 
Thorkelssøn, har havt det Uheld, at hans Billede er tegnet 
for Efterverdenen af en Mand, der, trods alle sine fortræf- 
felige Egenskaber forresten, havde ondt for at være upartisk 
ligeoverfor en catholsk Prælat, men dog selv af denne sin 
strenge Dommer (Mag. Absalon) faar den Ros, „at han 
var forstandig i Historier synderlig de norske". ^ At der 
har været et literært Vidnesbyrd om denne Biskopens Inter- 
esser, har hidtil været overseet af vore Kirkehistorikere, ^ 



' L. Daae, Throndhjems Stift» geistlige Historie, S. 167. Sahms Levnet 
ved Nyerup, S. 206, cfr. Bibliotheca Harboiana, Hafn. 1784, 8vo. II. 
p. 117 sqq. 

^ Det citeres i Presbyterol. p. 45. 

^ Giteret sammesteds p. 67. 

* Norske Samll. 8vo. I. S. 4. 

* I Lyskanders Levnet ved H. F. Rørdam ftndes meUem de li. til- 
hørende Haandskrifter opført „Extract af den norske Krønike, som 
Biskop Olaf skrevet haver". I Henhold hertil har jeg i en tidli- 
gere Afhandling (Norsk hist. Tidssk. HI. S. 291) udtalt mig for, at 
denne Biskop Olaf maatte være Olaf Thorkelssøn. Men da det 
senere er oplyst, at Olaf i Listen over Lyskanders Bøger er Feil- 
læsning for Isleif, bortfalder naturligvis min Antagelse. 



172 



LUDVIG DAAE. 



uagtet Miltzow i sin Presbyterologi ^ udtrykkelig fortæller, 
at Biskopen har ført en Dagbog (qvottdiana anniversmia)^ 
ja endog anfører et Sted af denne, hvilket viser, at han har 
kjendt den. Han har altsaa netop gjort det samme, som 
hans uvillige Eftermaalsmand Absalon selv, ført Bog over 
samtidige Begivenheder. Men det af Miltzow citerede 
Sted er desværre det eneste, som er bleven reddet af 
denne Krønike. 

IV. 

Miltzows Forsøg som Forfatter have, bortseet fra 
haus ovennævnte theologiske og religiøse Smaating, bevæget 
sig paa det sproglige, topographiske og præstehistoriske 
Omraade. Desværre ere hans fleste Arbeider tabte. 

Han har skrevet „Anmærkninger udi det gamle norske 
Sprog". De tindes nu ikke mere, men omtales af hans 
Ven Edvardsen blandt de Haandskrifter, hvoraf denne 
selv havde betjent sig til sin Bergens Beskrivelse. ^ Titelen 
er ikke ganske klar. Det kan ikke være Meningen, at 
„udi det gamle Sprog" skal betyde ,,paa" dette Sprog, men 
Skriftet maa have indeholdt „ Anmærkninger" om Oldsproget. 
Det synes ikke urimeligt at antage, at Forfatteren idet- 
mindste tildels har beskjæftiget sig med Etymologier, hvortil 
han aabenbart. har havt Tilbøielighed. Man kan da vist- 
nok danne sig nogen Forestilling om Skriftets Beskaflfen- 
hed af nogle Brudstykker af Miltzows tabte Skrifter, der 
meddeles af Torfæus i Indledningen til hans store historiske 
Værk. ^ 

' p. 26. 

« Norske Magasin, TI. S. 499. 

' Torfæi Hist. rer. Norv. I. p. 14—15, 19. Paa det sidste Sted an- 
føres et større Fragment, ikke usandsynUg netop af det her omtalte 
linguistiske Arbeide. 



UM MAG. GERT HENK1K8SØN MILTZOW. 173 

Demæst hai* han forfattet en Beskrivelse over Hard- 
anger. Den omtales af Torfæus, der citerer et Brudstykke 
deraf, * noien er forsvunden. Muligvis er den tilligemed 
det forrige Haandskiift gaaet tilgrunde i Bergen 1702.2 
En anden Mulighed er det, at de ere gaaede tilgrunde 
sammen med en stor Del af Edvard Edvardsens Samlinger, 
for hvis Tilintetgjørelse hans Sønnesøn har gjoit Rede. * 

Endvidere skal han have forfattet en Præstehistorie 
over hele Bergens Stift, der skal være brændt ved Byens 
Brand 1702, ^ rimeligvis ogsaa andre Arbeider i Stiftets 
Specialhistorie. ■' 

Bevaret er af hans historiske Ai-beider kun hans 
«Presbyterologia Norvegico-Wos-Hardangriana 
ex variis et vetusUs hine inde cum cura observatis d- con^ 
quisitis monumentis, membranis, charUs, schedis, adversarns 
etmarmscriptis, prouthaberipotest, eruta et adortiata a Gerardo 
Heinrid FU. Milzovio". Hafhiae 1679. 4to. 

Afhandlingen var allerede udarbeidet flere Aar tidli- 
gere, thi Edv. Edvardsen omtaler den ved 1674 mellem sine 
historiske Hjelpemidler; Forfatteren har altsaa meddelt 
sm Ven en Afskrift. Allerede Aaret i Forveien omtaler 
Corfits Braem, at Miltzow havde vist ham „en Tractat 



' 1. c. p. 14—15. 

^ Saa fortælles i M. Schnabels (og H. Strøms) Udkast til en Beskrivelse 
af Hardanger. Ebhvn. 1781. 4to. S. 11. 

' £t lille Erindrings-Lexioon over adskillige Personer af Ed. Schwartz- 
kopf. Danske SamU. IV. 84—85. Schwartzkopf var, hvad Medde- 
leren af hans „Lexicon^ ikke vel kunde vide, en Søn af Otto Ed- 
vardsen, Sogneprest til Manger (der igjen var en Søn af Mag. Edvard 
Edvardsen) og ApoUonia Mikkelsdtr. Schwartzkopf, Præstedatter fra 
Manger, hvis Navn Bømene optoge. Se Personalhistorisk Tidsskr. 
1. S. 15. 

* Schnabels Hardangers Beskrivelse 1. c, hvis Kilde her maa have 
været Bergenske Magazin S. 251. 

^ Et Vink herom findes i Holbergs Bergens Beskr. S. 133. 



174 



LUDVIG DAAE. 



om Voss, som haii haver under Hænder." ^ Da den nu 
udgaves i Trykken, gav Oluf Borch den en høist anerkjen- 
dende Paaskrift i Egenskab af Censor, og et Par af de 
sædvanlige Gratulationsvers, et af Forfatterens Capellan, et 
andet af Svogeren, Oberstlieutenant 0. Skelderup, savnedes 
ikke. Uden Tvivl har Miltzow selv været Forlægger og ud- 
delt maaske de fleste Exemplarer til Venner og Bekjendte.- 
Bogen er ikke alene en Prestehistorie, men tillige, 
især for Voss's Vedkommende, noget af en Bygdebeskrivelse 
med antiqvarisk Tilsnit. Voss's Kirker beskrives, især 
naturligvis den store og statelige Hovedkirke, hvis Kir- 
messe endnu ikke var forglemt. Han fortæller et fabel- 
agtigt Sagn om dens Opførelse af fire „ Giganter" (Kjæm- 
per), ^ giver Oplysninger om Kirkens gamle Malerier 
0. s. v. Han fortæller derhos, hvad der særlig maa 
interessere, om det Bibliothek, som tilforn havde været 
i denne. Bøgeme (eller vel rettere Haandskrifteme) ere, 
siger han, efter Reformationen efterhaanden førte til Bergen 
paa Superintendentemes Befaling, den sidste Rest tog 
Biskop Nils Paasche, og i hans Tid brændte de op ved 
den bekjendte Ddebrand paa Palmesøndag 1623. * I Miltzows 



^ Norske Magasin, II. S. 499, 474. Den Corfits Braem, hvis interessante 
Reisebeskrivelse der er meddelt, var en Søn af Gødert Braem, der 
døde 1655 som en meget rig og anseet Ejøbmand i Kjøbenhavn (Nyt 
[dansk] historisk Tidsskrift, Yl. S. 554, Bartholini oarmina p. 93). 
Han blev 1677 Borgermester i Helsingør „iidi afg. Knud Walters 
Sted". (Dan. PauUis Extraord. maanedlige Relationer, Febr. 1677 
S. 510). 

^ Mit Exemplar har følgende Paategning: Eeverendo et erudite docto viro 
Dno. Petro Heltbergio, pastori in Fieldberg fidelissimo, fratri in Chro. 
Dno., amico veteri colendo autor testandae benevolentiae et honoris 
ergo D. D. D. 

3 Allerede i 1626 optegnet for Oluf Wonn. Suhms Nye SamU. II, 
3, S. 39. 

* ^Bergens Kalvskind" har af Biskop N. Paasche den Paaskrift, at det 
.blev beholden^ efter denne Brand. 



OM MAG. (iEBT HENBIKS80N MILTZOW. 175 

Tid stod endnu det tomme Bogskab i Kirken, bemalet 
med en latinsk Elegi over de bortførte Skatte. Den siges 
forfattet af en „qvidam", men det er vist ikke usandsyn- 
ligt, at denne „visse Mand" er Miltzow selv. ^ Om det 
gamle Gilde paa Voss gives ligeledes interessante Oplys- 
ninger, ligesaa om Kirkegaarden og dens Inddeling i Bolker, 
noget, der som bekjendt ogsaa andensteds har fundet Sted. ^ 
Magnus Lagabøters Brev om Kirkens Bygning er helt ind- 
taget og derved reddet for Undergang. ^ I Præstebiogiaphi- 
eme eller rettere Præstelisten fra den catholske Tid ind- 
flettes forskjellige ofte ret interessante Notitser om Bygdens 
Historie og om dens fornemmere Beboere. 

De fleste af de gamle catholske Præster kunde Miltzow 
jo kun kjende fra Diplomer og altsaa i Regelen ikke let vide 
stort mere om dem, end deres Navne, og at de havde optraadt 
ved denne eller hin enkelte Leilighed. Anderledes med de 
lutherske, der vare ham saameget nærmere i Tid. Imidlertid 
vil man heller ikke om dem, især ikke udenfor Voss's Præste- 
skab, finde meget udførlige Efterretninger. Han holder 
sig mest til de tørre Data. Men fornemmelig er han, 
hvad allerede en anden Forfatter har bemærket, ^ ængstelig 
for at indlade sig paa mislige Præsters Liv og Levnet. 
Man læser f. Ex. (pag. 30) om Hr. Erik Olsen paa Voss: 
,,De hoc equidem scribendum esset, sed volenter scienterque 
praeteritur". Han kan dog ikke holde sig fra at fortælle 
om hans Mundheld: „Du skal tro en Bonde, naar du 

^ BibUotheker i Norges Landskirker have visselig hørt til de største 
Sjeldenheder. I Throndenes^s prægtige Kirke har der existeret et 
lignende, hvoraf idetmindste en af vort Universitetsbibliotheks Palæo- 
typer er en Levning. 

* L. Daae, i dette Tidsskrifts 1. Række, IV. S. 493. 

' Det er efter Miltzow optrykt i Dipl. Norv. IV. p. 2. 

* D. Thrap, Bergenske Eirkeforhold i det 17de Aarhundrede (særskilt 
Aftryk af Theol. Tidsskrift). Chra. 1878. S. 49. 



176 



LUDVIG DAAE. 



ser, at der voxer Haar indeu i haiis Haand"*, og tilføier 
hertil den ret morsomme Commentar: „Sit fides penes 
autorem, ipse rustici filius erat". Det er ellers meget 
betegnende, at disse Ord have længe holdt sig i Bygdens 
Erindring. Bønder forståa ikke Spøg i saadanne Tilfælde. 
Længe efter, at den gode Embedsmands Fortjenester ere 
glemte, husker man en ubesindig Ytring af en uværdig. 

Et særeget Værd har Bogen faaet derved, at For- 
fatteren ikke alene forstod Oldsproget og kunde læse Di- 
plomer, men ogsaa efter Tidens Leilighed gav sig af med 
Euneinseriptioner. Til dette, der aabenbart har været ham 
et Yndlingsstudium, er han naturligvis bleven tilskadet 
ved Studiet af Ole Worms Monumenta, og hans Iver 
for disse Sysler er neppe bleven formindsket derved, at hau 
som gift med Worms Datterdatter kunde regne den afdøde 
Archæolog til sit Huus's Ahner. Som man kan vide paa 
Forhaand, har Miltzow ikke altid læst Euneinscriptioneme 
rigtigt, men hans Oplysninger ere dog stundom af stor 
Vigtighed, da de Monumenter, som han har beskrevet, 
for en Del senere ere forsvundne. * 

Som vi se, er Bogen skreven paa Latin. Det er 
overflødigt at sige, hvor unaturligt det er at skrive en 
norsk Bygde- og Præstehistorie i et fremmed Sprog. Ikke 
engang noget Hensyn til udenlandske Læsere kunde her 
anføres . derfor, thi disse bekymre sig dog ikke let om 
Emner af den Art. Men hertil kommer ogsaa Latinens 
Beskalfenhed. Det gaar an at give en Fremstilling, det 
være sig af et noksaa hjemligt eller moderne Stof, i en 
ren, let og gjennem virkelig Fortrolighed med de gamle 
Mestre udviklet Latin. Saadant kan skjænke dem, der 

' Man se herom foruden Norske Fornlevninger ved N. Nioolaysen og- 
saa Urda, II. S. 41 fgg. 



> 



OM MAG. GERT HENRIKSSØX MILTZOW. 177 

forståa sig derpaa, en eiendommelig Nydelse og Fornøi- 
else. Det gaar ogsaa an, hvad Holberg paa en saa glim- 
rende Maade har forstaaet, at skrive om sin Samtid i en 
Latin, der, skjønt ikke classisk, dog er original og derfor 
titøækkende. Men Gert Miltzows Latin har lidet af den 
sande latinske Stils ædle Simpelhed og fine Skjønhed. 
Han skriver sui Samtids smagløse Theologlatin, spækket 
med græske Ord og barbariske Vendinger. Uden al Tvivl 
har han paa sin lange academiske Bane drevet det til at 
tale og skrive dette Jargon med stor Færdighed, og det 
har d^ hvad man forresten meget let kan foi*staa og derfor 
heller ikke skal dømme for strængt, været ham en Trang 
og en Lyst at vedligeholde sin Øvelse deri paa sin land- 
lige Præstegaard og at vise Verden, at han ikke havde 
glemt de Kunster, som.vurderedes saa høit af Datidens 
a<!ademiske Kredse. Dette sidste var en Fristelse, som 
faa kunde modstaa. 

Ligesom af sig selv paatrænger sig her en Sammen- 
ligning mellem Miltzow og Peder Claussøn. Den sidste 
havde aldrig studeret ved noget Universitet og besad kun 
den Lærdom, som en norsk Latinskole kunde yde, og som 
han siden paa egen Haand kunde tilegne sig. Men saa 
var han ogsaa — for at bruge Nyerups mærkelige Ord 
om Peder Dass, nedskrevne paa en Tid, da den literære 
Verden ellers ikke bekymrede sig det mindste om den 
nordlandske Digter, — „Manden med det herlige Nemme 
og de gode naturlige Anlæg". Med al sin Belæsthed og 
lærde Flid og alle sine agtværdige Egenskaber kan Milt- 
zow, naar mam ser ham ved Siden af den langt min- 
dre studerede Peder Claussøn, ikke undgaa at gjøre et 
vist pedantisk Indtryk. Men han hæver sig igjen, om 
man, hvad der er retfærdigere, sammenligner ham med 

HiBt. Tidsskr. 2. R. V. 12 



178 LUDVIG DAAE. 

deii samtidige Jonas Raraus. Ham er MUtzow langt 
overlegen. 

Af Ettertiden har Presbyterologien nydt temmelig megeii 
Paaskjønnelse. Torfæus har indtaget en Del deraf i den (for- 
resten efter Peder Claussøn oversatte) Norges Beskrivelse, 
hvormed hans store Verk indledes. ^ Senere udtalte hau 
det Ønske, at alle norske Provster maatte etterligne Miltzow, ^ 
Bogen fandt ogsaa baade en Oversætter og en Fortsætter. 
Cancelliraad og Præsident Henrik Willemsen i Bergeir' 
lod i 1763 Miltzows Bog oversætte paa Modersmaalet ved 
en forøvrigt ubekjendt Mand, Thomas Meyer. Oyersæt- 
telsen, der endnu er til, blev i 1884 (dog med Udeladelse 
af, hvad der vedkommer Hardanger) trykt i et Localblad. ^ 
I Maanedsskinttet „Det Bergenske Magazin", hvoraf fra 
Sept. 1772— Jimi 1773 udkom ti Hetter, (redigerede af 
Henrik Bryssel Middelthon, Hører ved Bergens Skole), 
optoges (S. 247-267, 333—355, 359—391) et med K>ii- 
dighed udført Supplement, hvorved Efterretningenie oiu 
Voss's og Hardangers Præsteskab førtes ned til 1773. 
Dette Arbeide var paabegyndt af den af Bergens Stifts 
Historie fortjente Christopher Frimann og fuldendt af Marcus 



^ Hist. Rer. Norv. I. p. 74. 

^ J. Erichsen, Tormod Torfesens Levnetsbeskrivelse, Kbhvn. 1788. (At- 
tryk af Minerva) S. 132. En af Bergens Stifts Geistlige, der virkeUg 
synes at have fulgt Miltzows Exempel, var Mag. Ivar Leganger, Sogne- 
præst til Vik i Sogn 1657—1702. Han stod i Brewexling med Tor- 
fæus og forfattede selv en „brevissima Sogniae chorographia", der 
tillige med hans Breve er trykt i Torfæana, Hafn. 1777. 4to. (p. l50 
—182). Leganger skriver i Anledning af Miltzows Død med sto' 
Anerkjendelse om ham. (Torfæana p. 167). Se om Leganger Hl 
Nyhedsbl. 1859, No. I og Familien Munthe, S. 135 fgg. 

3 Han omtales i Norske Magasin, III. S. 331 fgg. 

4 Søndre Bergenhuus Amtstidende (udk. paa Vossevangen) 1884, No. 
fgg. Haandskriftet skal, saavidt jeg ved, findes i Voss's Sogne- 
præstarchiv. 



OM MAO. GEBT HSNBIKSSØN MILTZOW. 179 

Schnabel. Sidstnævnte, der var født i Graven i Hardanger, 
nærede en varm Kjærlighed til sin Hjembygds Historie 
og Sprog. Han leverede baade en interessant Prøve af 
Hardangermaalet ^ og paabegyndte en Beskrivelse af Hard- 
anger. Som Udgangspunkt tog han Miltzow, og det maa 
beklages, at hans Exemplai* af Presbyterologien, der var 
forsynet med en Mængde Tilføielser og Bemærkninger, ^ 
vistnok er gaaet tabt. Endnu Lyder Sagen omtaler Milt- 
zows Bog som „i sit Slags classisk", ' hvorimod det er 
paafaldende, at den aldeles er overseet af R. Keyser. 

V. 

Det Haab, som Miltzow udtaler i Slutningsordene af 
sit eget kortfattede Levnetsløb i Presbyterologien, at han 
skulde komme til at udgive flere Skiifter, opfyldtes ikke. 
Maaske vilde han have udført sit Forsæt, om han havde 
levet længere, men allerede 1688 døde han, kun 59 Aar 
gammel. 

At Gert Miltzow ogsaa i theologisk Lærdom langt over- 
gik ahnindeUge Præster, er sikkert nok. Om hans Virksom- 
hed som praktisk Præst vides neppe noget med Bestemthed, 
men det er dog høist rimeligt, at han ogsaa i denne Ret- 
ning har virket til Velsignelse og gjort sig afholdt. Naar 
Erik Pontoppidan et Par Menneskealdre senere bemærker, 
at ,,Vosseme fra Arilds Tid ere fremfor andre Bønder 
temmelig boglærde eller anførte til Læsning", ^ da er det 



^ Nonke Yidenakabsselskabs Skrifter. Ny Samling. I. S. 297—322. 
^ Udkast til en Beskriyelse over Hardanger, samlet og sammenskrevet 

af saL Hr. Marcus Sohnabels efterladte Papirer ved H. S. (o: Håna 

Strøm). Kbhvn 1781. 4to. S. 11. 
^ Om Bergens Latinskole. (Program fira 1828.) 
* Tbeol. Tidsskr., udg. af Caspari m. fl. VII. S. 368. 

12* 



180 LUDVIG DAAE. 

ret sandsynligt at antage, at Fortjenesten herfor, idet- 
mindste i nogen Grad, tilkommer den lærdeste af deres 
Præster. Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at medens 
der i Capitelsbøgeme fra hans Tid fra næsten alle Stif- 
tets Præstegjeld idelig forekommer Ægteskabsforseelser 
og andi-e Misligheder, støder man aldrig paa saadant fra 
Voss. „I det Hele synes det moralske Forhold i hans 
Provsti at have været meget bedre end andensteds i Ber- 
gens Stift." ^ En Bondesøn, Ole Sjurssøn, der siden kaldte 
sig Woss efter Hjembygden, tog 1691 theologisk Examen 
og blev 1714 Sognepræst til Surendalen i Throndhjems 
Stift. ^ At Almuens Sønner kom til Universitetet, var i 
hine Dage en meget stor Sjeldenhed. Det er sandsynligt 
nok, at denne Mand har betraadt den studerende Bane 
efter Tilskyndelse og Hjælp af Miltzow. 

Om den lærde Præsts Kjærlighed til Hjembygden og 
Menigheden vidner ogsaa den Omhu, hvormed han, som 
allerede ovenfor antydet, sørgede for sin Faders Stiftelse, 
Hospitalet for fattige E^ker. Han skjænkede ikke alene 
til dette fire Løber og et halvt Pund Jordegods, men besty- 
rede Enkehusets Midler saa vel, at han for dets egne 
Penge kunde tilkjøbe mere Jordegods. ^ Denne Stiftelse, 
der nu eier en Kapital af 50,000 Kroner og kan lægge op 
aarlig 800 Kr., ^ er endnu et Minde om Henrik og Gert 
Miltzow. Der har paa Voss dannet sig et Sagn, rigtignok et 
aldeles fabelagtigt og taabeligt, om Bevæggrunden til Ho- 



^ Meddelelse af Provst J. F. Lampe. 

^ A. Erlandsen, Biographiske Efterretninger om Geistligheden i Thrond- 
hjems Stift, S. 438. 

^ Om denne Stiftelse se Chr. Frimann, Almindelig Samling af Stif- 
telser og Gavehreve i Kongeriget Norge, II. Ebhvn. 1777. 4to. S. 223 
fgg. Nicolaysen, Norske Stiftelser, m. S. 687 fgg. 

^ Meddelelse af den nuværende Sognepræst, Provst W. Hansteen. 



OM MAG. GEKT HENBIKSSØN MILTZOW. 



181 



spitalets Oprettelse. Det gaar ud paa, at „Præsten Miltzow" 
— Fader og Søn ere for Almuen smeltede sammen til en 
Person — blev fangen i Tyrkiet tilligemed sin Kone. De 
bleve satte i et Fængsel for at gjødes til Slagtning. Men 
hvor meget end Tryntyiken bestræbte sig for at fede Præ- 
sten, lykkedes det dog ikke, fordi han var saa bange, 
medens derimod Konen blev saa fed, at hun ikke kunde 
gaa. Hun svøbte da sin Mand ind i en Silkevæv og 
hidsede ham ud af Vinduet, og han skjulte sig derpaa i 
en Hampeager, hvor han siden hørte hendes Skrig, da hun 
ynkelig blev slagtet. Da det lykkedes ham at komme 
bort og hjem til Voss, stiftede han dette Hospital af Tak- 
nemmelighed for sin Eedning. ^ Denne Fabel er omtrent 
det eneste, som Vosseme nu vide at fortælle om Milt- 
zoweme. Navnet Christence, der ikke sjelden forekonamer 
paa Voss, hidrører sandsynligvis fra Henrik Miltzows Hustru. 

Gert Miltzows Formuesomstændigheder have været sær- 
deles gode. Dette sees bedst deraf, at han i 1676, da 
Krigsstyr udskreves i Anledning af Ufreden med Sverige, 
blev sat i 3die Classe, det vil sige, at kun 45 Personer i 
Norges Land ansattes høiere og kun 59 ligesaa høit, som 
han. "^ Det var en Tid, hvor Embedsmænd paa Landet, 
som besad nogeu Formue, med Lethed kunde forøge den 
gjennom Indkjøb af faste Eiendomme. 

I sit Ægteskab med Bispedatteren Susanne Skelderup, 
hvis Dødsaar ikke kjendes, havde Miltzow flere Bøm. 

Den ældste Søn Jens, aabenbart opkaldt efter sin 
Morfader Biskopen, betraadte den lærde Bane og stude- 
lede saavel i Kjøbenhavn som udenlands. Han forfattede 

' Meddelelse af Sagfører A. C. Schanke paa Voss efter Opskrift af 

Skolelasrer Odd Dolve. 
* Norske Samll. 8vo. I. S. 474. 



189 LUDVIG DAAE. 

flere latinske Smaaskrifter, der opregnes i vore Lexica, 
nemlig nogle Disputatser de pUeo lilbertaUs symboh og 
endel latinske Digte. Heriblandt var et Poem i Anled- 
ning af Christian V.s Besøg i Bergen 1685. Resten er 
mest Epigrammer af den paa den Tid saa hyppige Art, 
men hvor futile man end nu vil finde dem, dog neppe af de 
sletteste. Anagrammatiske Ordspil o. s. v. spille en Hoved- 
rolle. Man ser, at han har staaet i megen Forbindelse 
med den i sin Tid ansete Læge i Bergen Dr. Paul Brandt ^ 
samt med Faderens Ven Edvard Edvardsen, hvem han 
kalder sin affinis desideraiissimm, *^ Til hans Venner i 
Kjøbenhavn sees de islandske Brødre Amgrim og Paul 
Vidalin at have hørt. Jens Miltzow tog i 1687 Baccalanrei- 
graden, begyndte 1688 paa det theologiske Studium og maa 
vel endnu have været i Kjøbenhavn 1693, da hans sidste 
Disputats blev tiykt der. Han skal saa være reist uden- 
lands, men efter Hjemkomsten til Norge være død ved et 
Fald fra Hesten. ^ 

Den anden Søn, Henrik, sattes ligeledes til Studeiinger 
og skal foruden den dengang sædvanlige Skolelærdom * 
ogsaa have besiddet udstrakte Kundskaber i levende Sprog. 



^ v. Ingerslev, Daninarks Læger og Lægevæsen, II. S. 78. 

^ E. Edvardsen blev nemlig gift med et Sødskendebam af Poeten, 
Clurifltenee Schrøder, Datter af en Sognepræst til Nykirken, der var 
^ gift med Mag. Gert Miltzows Søster. 

^ Det Bergenske Magasin (udg. af H. B. Middelthon) S. 250. I Gjes- 
sings Jubellærere, II. 1. S. 40 tUlægges der Jens Miltzow en Søn 
Henrik og flere andre Bøm. Dette er aldeles urigtigt. Denne Henrik 
(Balthasar) M., der døde 1738 som Sognepræst til Kragerø (Thues 
Beskr. over denne By, S. 91), er formodentlig den samme, der i sin 
Tid havde været Egedes Hjelpepræst i Grønland. Han skrev ogsaa 
sit Navn paa en forskjellig Maade. 

* I Ullensvangs Kirke fandtes en versifioeret latinsk Gravskrift over en 
Præst, forfattet af Henrik Miltzow. Den er trykt i Bergenske Magazin, 
S. 374. 




OM MAG. OEBT HENBIKSSØN MLLTZOW. 183 

Hau havde „reist udenlands med en Person af Stand", 
men foretrak siden Privatlivet for Embedsbanen og levede 
som Jordegodseier i Hardanger og paa Voss, hvor bl. A. 
den betydelige Gaard Lekve tilhørte ham. * Sit Gods for- 
øgede han derhos ved Giftermaal med den foimuende 
Enke Else Alstmp paa Lille-Graven i Gravens Sogn i 
Hardanger (f. 1670, f 12te Juni 1749); hun havde tidligere 
været gift først med Sorenskriver i Hardanger Manderup 
Nilsen Funk, anden Gang med Borgennester i Bergen 
Hans Weiser (f 1713) og var altsaa ikke ung, da hun 
blev Henrik Miltzows Hustni. Efter hendes Død — der 
var mellem dem gjensidigt Testamente af 1729 — ægtede 
han, nu meget tilaars, i 1751 Inger Worm Furstenberg (f. 
18de Octbr. 1726), Datter af Procurator i Bergen Paul Jacob 
F. og Inger Wrangel. ^ Tre Aar derefter døde han baniløs, 
og med ham uddøde tillige den her omhandlede Gren af 
Familien Miltzow. Enken giftede sig siden med Nils Griis 
Alstrup (f. i Bamble 1716, død under et Ophold i Kjøben- 
havn 26de Octbr. 1759), der var theologisk Candidat, Can- 
celliraad og Jordegodseier i Ulvik i Hardanger og Søn af 
Sognepræsten i Bamble Peder Hansen Alstrup og Anne 
Margi-ethe Griis, Præstedatter fra Sigdal (Søster af den 
bekjendte Gesandt i Haag, Nils Griis). Inger Furstenberg 
døde først 1807, altsaa 119 Aar efter Gert Miltzow, heii- 
<les første Mands Fader. 

Gert Miltzow havde* derhos fire Døtre, af hvilke den 
ene, Susanna, var gift med Capitain Rasmus Stoud, en 
I^ræstesøn fra Bergen, senere med Oberstlieutenant Nor- 
rtahl paa Lekve i Voss. Hun døde barnløs omtrent 1755. 

' Kraft- IV. S. 662. 
Hua nedstammede fra Biskop Jens Skeldemp og yar altsaa H. Miltzows 
Slægtning. 



184 



LUDVIG DAAE 



Hendes Søstre, Margrete, Inger og Chiistence, vare ugifte 
og forlængst døde, „saa at den Miltzowske Families store 
Midler blev blandt Fremmede udspredt". ^ 



Efterskrift. 

1. Et endnu utrykt Skrift, som muligens, ja endog 
rimeligvis er fremkaldt ved Miltzows Exempel, skal her 
kortelig omtales. Det findes i voit Universitetsbibliothek 
(udentvivl i Forfatterens originale Haandski-ift) ^ som No. 
184, 4to, og har følgende Titel: 

^Presbyterologia Hallingo-Næsensis, qvam 
piae, si qva erit, posteritati continuandam relinquit serviis 
servomm Dei Christianus Christierni Bloch, Past. 
Næs. indignus. Næs die 28 Januarii Anno Styli Veteris 
1691." 

Forfatteren, der døde 1699, har ikke besiddet anti- 
qvaiisk Lærdom og indskrænker sig til at fortælle om sme 
Forgjængere. Derimod indtietter han med stor Forkjær- 
lighed Citater af latinske classiske Digtere. Hans For- 
tællinger indeholde tidt meget characteristiske Culturbille- 
dei'. Den største Del af Indholdet er forlængst gaaet over 
i Foged Iver Wiels bekjendte Beskrivelse over Ringeriges 
og Hallingdals Fogderi. ^ Lnidlertid er Uddraget her ikke 
fuldstændigt, og Blochs Arbeide fortjener ved given Leilig- 
hed at udgives i sin Helhed. 

' Bergenske Magazin, S. 250. Den størete Del af de her meddelte 
genealbgiske Oplysninger skylder jeg Provst J. F. Lampes Godhed. 

- En Afskrift findes i det st. kgl. Bibl. i Kjøbenhavn. 

'•' Denne interessante Bygdebeskrivelse er trykt i Topographiak Journal; 
Hovedindholdet af Blochs Presbyterologi findes ^engivet i Joumaleiw 
H. 31, S. 189—192, og H. 32, S. 100—107. 



OM MAG. GERT HENBIKSSØN MILTZOW. 1 85 

2. Bibliotheket i Throndenes Kirke er omtalt ovenfor 
S. 175, Not. 1. Herom kan anføres en Ytring af Statisti- 
keren Frederik Thaarup i et utrykt Brev til J. Chr. Berg, 
dateret Lier (i Vinger) 9de Febr. 1804, hvoraf her meddeles 
følgende : 

: „Jeg havde sti-ax efter Nytaar Besøg af en 

Martin Frid. Ai^endt, en i Altona født Literatus, som i 6 til 
7 Aar har reist i Norge, mest i det nordlige. Han var et 
Par Dage her. Han gav mig ved vore Samtaler en og 
anden Oplysning, f. Ex. at i Tronæs Kirke er et Skab i 
Mmen bag Alteret, hvor der findes omti-ent 12 voll. hi 
Folio, Levninger af et BibUothek, som i de ældi-e Tider 
har været ved Kirken, og hvoraf det vigtigste i Biskop 
Krogs Tid skal være bortflyttet. * Fremdeles, at en Be- 
skrivelse over Laskestads Præstegjeld ^ haves i Manuskiipt 
in 4to, skrevet omtrent 1785 af Pastor H. J. Kaurin, at 
Præsten Lund i Lexvigen har udarbeidet Throndhjems 
Stifts Præstehistorie og Efteiretninger om Kaldene, 2 Bind 
in 4to og saaledes adskilligt mere. Denne Arendt studerer 
nu det gamle nordiske Sprog og vil udgive dets Grammatik. 
Ellers var det en besynderlig Person med mange Egen- 
heder og især en skaip Bedømmer over Mennesker, en 
uiimelig Dadler. Han reiser uden Undei^støttelse eller 
Penge, meget tilfods, har vel af B.. Anker faaet noget, 
modtager Gaver. Saaledes ved jeg her i mit Fogderi, at 
nogle af Præsterne, som han har reist forbi og hilset paa, 
have budet ham en Rigsdalers Penge i smaa Mynt, «om 
han har modtaget. Botaniken var en Tid hans fornemste 
Studium, og han stod i nogen Forpligtelse til den Kjøben- 
havnske botaniske Have." 

^ £r da sandsynligris brændt med Biskop Peder Krogs Bibliothek, da 
lians Residents gik op i Luer, hvorom se Pontopp. Ann. IV. p. 229. 
* 3: Stegens Præstegjeld i Nordlandene. 



186 



LUDVIG DAAE. 



£t Kirkebibliothek fandtes ogsaa i Hjørendljord paa 
Søndmøre, hvor Pontoppidan saa det 1750, men det bestod 
rigtignok mest af „Skroller". ^ 

3. Beretningen om den Miltzowske Stiftelse paa Voss 
kan suppleres ved en mig af Rigsarchivar Biikeland med- 
delt Notits. I Archivet findes et Brev af Sognepræst 
Ruus, dat. 24. August 1764, hvoraf fremgaar, at Stiftelsen 
da eiede med og uden Bygsel 10 Løber og 2 Pund, og 
Overbygsel af 1 Løb og 1 Pund, der alt synes enten at 
være skjænket af Gert Miltzow eller kjøbt af ham for 
Stiftelsens Penge; kun om en Jordpart heder det, at den 
er erhvervet ved Mageskifte, uden at det sees, af hvem 
eller i hvis Tid Mageskiftet er foretaget, eller fra hvem 
det Bortmageskiftede hidrører, og om en anden Jordepart 
heder det, at den er overdraget af Lars Ronve til Fattig- 
huset for Gjæld. Som detaf Norske Stiftelser, ffl. S. 688 
vil sees, har Sorenskriver Johan Seekmann Fleischer^ i 
1775 og 1779 yderligere doteret denne Stiftelse. 

4. Af Jens Miltzows Skrifter savnes hans Dispu- 
tatser paa vort Universitetsbibliothek. Bibliotheksassistent 
C. Weeke i Kjøbenhavn har vist mig den Tjeneste at 
efterse dem paa det st. kgl. Bibliothek, men noget bio- 
graphisk Udbytte var af dem ikke at hente, kun sees Jens 
Miltzow i Kjøbenhavn at have staaet i Forbindelse med 
sin bekjendte Frænde (Moderens Morbroder) Conferents- 
raad Willum Worm, hvem han derfor i en Dedicatiou 
bringer varme Taksigelser for al bevist Godhed og Kjær- 
lighed. 



* Theol. Tidsskiift, udg. af Caspari m. fl., VII. S. 388. 

2 Se om ham B. Moe, Tidsskr. for d. n. Personalhistorie, II. S. 217 fgg. 



SMAATING FRA SVERRESSAGA. 

AF 
GUSTAV STORM. 



I. Birkebeinernes FJeldvandring fra Voss tii Sogn ved Alle- 
lielgenstid 1177 og Sagnet om Sverrestien. 

Jiit af de interessanteste Punkter i Kong Sverres 
eventyrlige Liv er hans og Birkebeinernes faj-lige Tilbage- 
tog over Fjeldene fra Voss til Oplandene senhøstes 1177; 
men det er ogsaa et af de mindst belyste, idet dels Saga- 
ens Skildring her i nyere Tid blev fordunklet ved et Lokal- 
sagn fra Voss og dels ufuldstændigt Kjendskab til Steds- 
forholdene har aflfødt Theorier og Hypotheser, hvorfra de 
uyere Forskere ikke helt har kunnet løsrive sig. Sagnet om, 
at Sverre ved den Leilighed havde anlagt Sverrestien ved 
Rundalskleven og vandi-et fra Voss til Hallingdal, blev ind- 
ført i Litteraturen i 1820 af Presten Flottmann paa Voss, ^ 
der ikke kjendte eller havde studeret Svenessaga, og disse 
Sagn har i visse Maader influeret Opfatningen hos nyere 
Forskere, soin har søgt at forbinde dem paa en mere eller 
mindre vellykket Maade med Sagaen. Af nyere Forfat- 
tere har med én Undtagelse alle med fuld Tiltro optaget 
Sagnet om SveiTestien; men denne Undtagelse er rigtignok 
P. A. Munch; og af nyere Forfattere har ligeledes med 
én Undtagelse alle ført Kong Sven-e fi-a Voss til Halling- 

^ Norske Tilskuer for 1820, S. 17—20. 



188 



GUSTAV STORM. 



dal, medens de i Regelen er uenige om, hvor i Hallingdal 
han kom ned. C. M. Falsen fulgte ganske Presten Flott- 
mann i at lade Sven-e trække sig fra Rundalen over til 
Hemsedal i Hallingdal; * men Munthe har rigtig seet, at 
denne Rute var umulig, og foretrak derfor at lade Kongen 
konmie over til Vatsbygden i Aal (Hallingdal);^ det er 
kun en videre Udvikling af det samme Synspunkt, naar 
P. A. Munch vaklede mellem at bestenune sig for Vats- 
bygden (i Aal) eller for Sundalen (i Hol). '^ Den eneste, 
som her helt har sat Sagnet tilside for at følge Sagaen, er 
Jens Kraft, der hævder, at Toget fra Rundalen er gaaet 
til indre Sogn. ^ Jeg skal i det følgende hævde, at Kraft 
og P. A. Munch har paa hver sit Punkt seet det rette, 
og søge at vise dette dels ved en ny Revision af SveiTcs- 
saga, støttet til nyere Karter og selvstændigt Kundskab 
til paagjeldende Egne, "^ og dels ved en mere indgaaende 
Undersøgelse af Lokalsagnet og dettes Historie. 

1. Jeg skal først resumere den historiske Situatiou 
efter vor eneste Hovedkilde, Sverres Saga, hvis Skildring 
her aldeles utvivlsomt hører til den under Sverres egen 
Opsigt i Aarene om 1185 forfattede Del. Sverre havde 
i Marts 1177 organiseret sine Birkebeiner i de sydøstlige 
Grænsedistrikter, Værmland og Dalsland, havde i de føl- 

' Geografisk Beskriyelse over Kongeriget Norge (1821) S. 64 og Norge» 
Historie (1828) III, S. 26. 

* i Aalls Oversættelse af Kongesagaerne III, S. 15, Note. 
' Norske Folks Historie III, S. 81. 

"* Norges Beskrivelse, 4de Bind, S. 690, Noten. 

* Jeg skylder at gjøre opmærksom paa, at efter at jeg havde givet i 
Christiania Videnskabsselskab et kort Resumé af disse Bemærkninger 
(Referat i „ Aftenposten" for Iste Novbr. 1884), har jeg fra Hr. Kap- 
tein E. Lund modtaget flere værdifulde Oplysninger, som paa flere 
Punkter har bragt mig til at forandre Meninger. 



SMAATING FBA SYEBRKSSAOA. 189 

gende Maaneder marscheret nordover gjennem Sveriges 
vestligste Dele lige op under Kjølen, var gjennem Stjør- 
dalen (hvor nu Jernbanen gaar) trængt frem mod Nidaros 
og havde været heldig nok til at blive Herre over Byen 
og blive hyldet som Konge paa Ørething; men da ved 
Efterretningen herom Magnus og Erling kom med en Hær 
tilsøs mod Throndhjem, maatte Sven-e vige, han gik syd- 
over Dovre og spillede en Stund Mester paa Oplandene . 
efter Kampe mod de oplandske Lendeimænd. Men da 
skynder Erling og Magnus sig til Viken, samler sine Mænd 
her og rykker nordover mod Mjøsegnene; Sverre maa alt- 
saa atter vige for Overmagten, og da Throndhjem i Nord 
og Viken i Syd er besat af Fiendeme, vender han sig 
mod Vestlandet, som han haaber at finde ubeskyttet. Han 
kommer heldig over Fjeldet (File^eld), slaar en Bondehær, 
som har samlet sig i en farlig Fjeldpassage ovenfor Lærdal 
(Galleme ved Seltunaasen), og rykker frem til Lærdal, hvor 
han haabede at skaffe sig Skibe for at gjøre et Forsøg ad 
Sø veien mod Bergen. Men ved selve Lærdalsøren møder 
en af Kong Magnus's Høvdinger (Assur Balle) op med 
25 Skibe, og skjønt han ikke gjør Landgang, er hans Til- 
stedeværelse tilstrækkelig til at tvinge Sverre til at opgive 
sin Plan. Skjønt egentlig ethvert Haab om at vinde Ber- 
gen ved en Overrumpling nu burde være opgivet, vil dog 
Svene gjøre et sidste Forsøg mod Bergen ved at drage 
Landveien fra Sogn over Voss til Bergen. Ogsaa dette 
mislykkes imidlertid. Rigtignok naar hans Skare uhin- 
dret frem til Voss, men her bliver han 28de Oktober over- 
faldt af de forenede Vossinger, Sogninger, Haringer og 
Søndhorder, som saaledes allerede er unden-ettede om hans 
Ankomst; og skjønt det første Anfald paa Bøndeme er 



190 GUSTAV storm:. 

heldigt, forsøger disse at omgaa hans Stilling, og han maa 
foretage et hurtigt Tilbagetog opad Dalen. Natten og et 
Vand skiller de Stridende ad, og Sverre beslutter sig til 
et ilsomt Tilbagetog ad samme Vei, ad hvilken han 
er kommen, altsaa til Lærdal. Deretter konmier Skil- 
dringen af Farerne paa Fjeldet, hvor Birkebeinerne over- 
faldes af et voldsomt Uveir med Sne og Stormbyger, mister 
sine Heste og i flere Døgn vanker om uden Mad i Uveir, 
Kulde og Halvmørke. Endelig naa de frem til nogle for- 
ladte Sætre, derfra til en Bondegaard og et større Dalføre, 
hvorfra de drage „op paa Valdres". Jeg hidsætter efter 
Prof. Ryghs Oversættelse Sagaens Skildring: 

„Nu Vilde altsaa Kongen fare den samme Vei tilbage. 
Han tog fem Veivisere, de bedst veikjendte Mænd, som fandtes 
der, og dem behøvede man ogsaa, thi Veiret blev saa fælt, 
som man sjelden ser Mage til. Der kom saa megen Sne, at 
det var aldeles uhørt. Det er kort at melde, at de mistede 
paa denne Reise flere end hundrede og tyve Heste med for- 
gyldte Sadler og Bidsler og mangeslags Kostbarheder, Kapper, 
Vaaben og mange andre gode Ting. Dertil kom og, at de 
ikke vidste, hvor de færdedes, og at de vare saa madløse, at 
de ei engang fik Vaaid, men i aatte Dage ikke smagte andet 
end Sne. Dagen før Allehelgensmesse blev Veiret saa slemt, 
at de, der høre paa dette Frasagn, neppe ville tro det; en 
Mand fik sin Død deraf, at Veiret kastede ham overende og 
brød Ryggen tre Steder isønder paa ham, og den eneste Red- 
ning, naar Vindstødene kom, var at kaste sig ned i Sneen og 
holde Skjoldene over sig som fastest. Da lagde Veiviserne 
sig fore, thi de vidste ikke længer hvor de vare, og det var 
desuden saa mørkt, at man ikke kunde se for sig. Mand- 
skabet var forkommet, paa een Gang baade af Sult og Mødig- 
hed, men nogle af Kulde, og deres Kræfter våre saa udtømte, 
at ingen vilde fare længer. Saasnart det var dem muligt at se 
noget for sig, saa de, at de vare komne til nogle bratte 



SMAATING FBA SVBBRESSAGA. 191 

Hamre. Der kom nu en slem Mumien i Kongens Skare; 
nogle sagde, at de vilde styrte sig ned af Hamrene, og ei 
længer taale saa stor Kval ; da var det snarest gjort med dem. 
Andre mente, at det var mandigere at gjøre som hine For- 
tidens tapre Mænd, der selv bare Yaaben paa hinanden og 
dræbte hinanden, heller end nødtvungne at taale Pine til 
Døden. Men da tog Kongen til Orde og bad dem høre efter. 
Han talte saa: Jeg har tænkt over Eders Beslutning, men 
den forekommer mig urimelig, og ikke at due i mindste 
Maade. Styrte I Eder ned af Fjeldhamrene og gjøre Ende 
paa Eder selv, da handle I som afsindige Mænd, der ikke 
vide ud eller ind. Og naar I selv ville bære Vaaben paa 
hinanden, da er dette hedenske Mænds Skik, der ikke kjende 
Gud; men vi ere kristne Mænd og kristne Mænds Bøm og 
vide, at den, der gjør Ende paa sig selv, ikke har Haab om 
at komme til Gud. Dette er derfor kun Djævelens Indsky- 
delse, og hans Vilje ville vi ikke gjøre: vi skulle vende os 
til Guds Miskund og lade os dette komme i Hu, at om denne 
Guds Tugtelse end synes os haard, saa lægger han ikke meget 
paa, hvor lidet er gjort til at fortjene det. Vi bør derfor 
angre vore Synder og vide, at vi tugtes af Gud for vort 
daarlige Liv, ikke af hans Grumhed. Derfor skulle vi med 
Ydmyghed og Sagtmodighed bøie os for ham, som han selv 
lærte os, saaledes: Lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og 
ydmyg af Hjertet, og I skulle finde Hvile for Eders Sjæle. 
Enhver kan dog indse dette, at det er bedre med gode Gjer- 
ninger at ty til Guds Miskund, end med Uraad at styrte sig 
i Djævelens Hænder. Jeg vil, at I skulle love mig, alle vil- 
ligen at gjøre, hvad jeg raader til. Vi skulle alle paakalde 
Guds og den hellige Jomfru Marias og den hellige Kong Olavs 
Miskund med hellige Bønner. Kongen endte sin Tale saa- 
ledes, at de strax gjorde Haandfæste og Vaabentag til dette 
Løfte, efter Kongens Forsagn. Og saa forfærdelig hvast Vei- 
ret var, da Kongen begyndte at tale, saa at neppe engang de, 
der stode nærmest, kunde høre, gjorde Gud dog en saa snar 
og herlig Miskund mod dem, da han havde fremsagt Løftet, 



192 



GUSTAV STORM. 



at ingen engang syntes at kunne vide, hvor Vinden kom fra; 
der blev strax klart Yeir og Solskin, og saa blidt, som om 
det var Midsommer. Nu kjendte de, hvor de vare komne, 
og havde faret ganske tvers fra den Kant, de skulde. Men 
Kongens Mandskab var saa udmattet, at tyve Mand faldt døde 
ned i en kort Stund. De samlede nu sine Kræfter, saa godt 
de kunde, skjønt Farten kun var sen, og arbeidede sig frem 
til nogle Sætre ; der kastede de sig ned og toge sig Hvile. Der- 
paa søgte de at faa gjort Ild op, thi det kunde nok behøves, 
om det lod sig gjøre: det var da nær Midnat. Men de vare 
saa trætte, at ingen var istand til at skaffe Ilden til Veie. 
Det gik nu her, som oftere, at der kun var een at tåge til 
med Guds Miskund (thi det var deres Liv om at gjøre, om 
de ei fik Ilden); og han fik slaaet Ild, som havde mest af 
Lykke i hele Flokken og stod for alle Raad, nemlig Kong 
Sverre selv. Han slog Ild med Flint, tændte derved en I^erte 
og gav den siden til sine Mænd, som derved gjorde op en 
stor Hd og tørkede og varmede sig. Ikke langt derfra var 
en liden Gaard. Kongen for hen til den Bonde, som boede 
der, og blev der om Natten; men en Del af Kongens Mand- 
skab begav sig til Bygden. Da Kongen saa, at hans Folk 
endnu vare trætte, gik han med dem, han fandt at være bedst 
ved Kræfter, hen at holde Vagt ; thi der var en Een-Sti, saa- 
ledes beliggende, at naar den blev vel bevogtet, vare de alle 
i Sikkerhed. Kongen holdt Vagt her indtil paa tredie Dag; 
da besluttede han at fare over til en stærkere Bygd. Over- 
maade vanskeligt var det her at komme frem. Mellem Byg- 
deme var der en høi Fjeldvei; ellers maatte man fare over 
en hrdt Bergli med største Livsfare, og Kongens Folk vilde 
nu ikke fare oppe til Fjelds, da det samme Uveir atter be- 
gyndte, efter at de vare komne ned i Bygden. Siden for 
Kong Sverre op paa Valdres ." 

ii. Førend vi bestemme, gjenuem hvilke Egne denne 
Fj*!klvandring er foregaaet, maa vi slaa fast, hvor langt 
IJiikebeineme naaede frem paa Voss, eller med andi'e Oi'd, 
hvor Slaget stod den 28de Oktober. Endskjønt Sagaen ikke 



Hist. Tidsskr. 2'^S" Række 5^ Bind S. 193. 




SMAATING FRA SVERRESSAGA. 



193 



uævner Gaardsnavne, synes dette dog forholdsvis let at be- 
stemme, da Stedsbeskrivelsen er temmelig nøiagtig. Der 
er nu først at lægge Mærke til, at Sverres Modstandere 
bestod af „alle Vossinger og mange Sogninger, Haringer 
og Søndhorder", thi deraf sees, at alle Beboerne i disse 
Egne havde faaet Tid at samle sig og forene sig, førend 
Svene naaede frem, saa at de kunde rykke mod ham 
samlede. ^ Det naturlige Samlingspunkt for alle disse er 
paa selve Vossevangen eller rettere lidt østenfor, der hvor 
Veiene fra Nord. (Vinje og Opheim), fra Øst (Kundalen) 
og fra Sydøst (Graven) støde sammen; det siger sig nem- 
lig selv, at Haringer og Søndhorder er komne op fi*a 
Graven, og Sogningerne (o: Bønder fra Opheim eller „Sygne- 
stranden", maaske ogsaa Nærødalen) er rykket ned vestenfor 
Løne- og Lundevandene,. medens Vossingeme er komne op 
vestenfra. Saalangt vest som over Vosseelven eller 
til Elvenes Forening ovenfor Vangen er altsaa 
ikke Sverre naaet frem. Efter Sagaen gik Bøndenie 
over Aaen for at anfalde Birkebeinerne, men disse drev 
dem tilbage over Aaen, som her var brat. „0g da Bøn- 
denie vare komne over Aaen, var der nogle Gjuv (gljufr-) 
nær ved, længere oppe, hvor der var ganske smalt over; 
her skjød de paa hinanden, og Bøndeme søgte at komme 
foran og siden bag paa dem. Men Gjuvene bleve bredere 
og bredere, jo længer man kom op, og øverst oppe var et 
Vand; saaledes blev der længer og længer mellem dem, 
jo længer de for; da det begyndte at nattes, kunde de ikke 
se hinanden, saa at de intet kunde foretage." Denne Be- 
skrivelse passer saa nøiagtigt som muligt paa Terrænet 



' Det siger sig selv, at Efkerretningen ora Faren er naaet hid fra Sogn 
(Gudvangen), maaske ved Bud fra Assur Balles Hær, da denne tråk 
sig bort fra Lærdalen. 
Hist. Tidsskr. 2. B. V. 13 



194 



GUSTAV STORM. 



fra Vosseelvens og Rundalselvens Åmot nordover til Lunde- 
vandet. Man maa, som Munch viser, tænke sig, at Sverre 
havde tåget Ophold paa Gaardene østenfor Vosseelven. 
at Bøndeme rykkede mod ham over Baade-broen, men her 
i Nærheden blev drevne tilbage over Elven. Strax oven- 
for Broen er det smale Aa-gjuv, hvor begge Partier skjød 
paa hinanden, medens længer Nord Bakkeme paa begge 
Elvens Sider skraaner mere, saa at Modstandeme her har 
holdt sig øverst paa Skraaningeme og altsaa fjernere. 
Bøndeme har trukket sig op til Lundevandet, aabenbart i 
den Hensigt at gaa over til Østsiden ovenfor Våndet, 
hvor der findes siki-e Vadesteder; men inden de naaede 
saa langt, hai' Sverre paa sin Side trukket sig tilbage øst- 
over og besluttet Tilbagetog; det siger sig ogsaa selv, at 
Snefaldet har hindret Bøndeme fra at forfølge ham. Man 
kan ikke søge Skuepladsen for Kampen oppe i Rundalen, 
thi her finder man først øverst oppe i Dalen — ovenfor 
Beboelsen — et Vand (Langevatn), men Sagaens Beret- 
ning om, at Sverre for sit Tilbagetog "sikrede sig fra Om- 
egnen 5 Veivisere, viser, at Tilbagetoget blev besluttet 
nede i den beboede Del af Bygden. 

3. Endnu en Digression maa gjøres, førend vi gaai' over 
til at undersøge Tilbagetogets Retning, det vi maa berig- 
tige en væsentlig Feiltagelse, hvorfra egentiig alle nyere 
Fortolkere er gaaet ud. Baade Historikere og Oversættere 
har lige siden 16de Aarhundrede været enige om, at Birke- 
beinerne vankede om uden Mad paa Fjeldet i otte Dage 
eller, som flere udtrykkelig oversætte, i otte Døgn. I Sagaen 
staar imidlertid kun, at Bfrkebeinerae ikke smagte Mad i 
„8 Døgr" (Halvdøgn, Dag eller Nat), altsaa tilsammen 4 
Døgn. Til yderligere Sikkerhed giver Sagaen, naar man 
vil læse den nøiagtig gjennem, endnu en Oplysning, hvoraf 



SMAATIN6 FBA SVEBBESSAGA. 195 

Tidsbegrændsnmgen fremgaar: Kampen med Bøndeme fore- 
gaar 28de Oktober, Tilbagetoget opad begynder samme 
Dags Aften eller Nat; det voldsomste Uveir, som bragte 
20 Mand Døden, opstaar 31te Oktober og stanser samme 
Dag, idet der efter Kongens Tale og Løfte til Helgeneme 
kommer Solskin og Klarveir; og allerede den følgende Nat 
naar Birkebeinerne frem til Sætre og ved Morgengry 
— altsaa Iste November — til den øverste Gaard i Byg- 
den. Det vil saaledes sees, at Birkebeinerne har tilbragt 
først en Nat øverst paa Voss, derpaa to Nætter paa Fjeldet 
og den fjerde paa Nedmarschen ned mod Dalen. Det tør 
saaledes være rigtigt nok, at Birkebeinerne ikke smagte 
Mad fra 28de Oktober til Iste November, idet Tilbage- 
toget og Fjeldvandringen vårede saa længe. 

4. Efter det foregaaende er Tilbagetoget begyndt 
uede i Bygden østenfor Lundevandet, hvorfra man let 
naar Voss's østligste Bygd, Eundalen (Raundalen). Om 
Tilbagetogets Ketning siges kun, at Sverre besluttede 
at drage tilbage „ samme Vei som han var kommet", 
altsaa tilbage fra Voss til Lærdal. Veien her er, ialfald 
for den første Del, saa temmelig givet. Den eneste 
fra ældre Tid kjendte Overgang fra Voss til Sogn gaar 
fra de øverste Gaarde i Eundalen, Alminding og Kle- 
vene, langs Langevatn forbi Opsætstølene med passelig 
Stigning opad over Gravehalsen, hvorfra der fører en 
brat, men dog passabel Vei ned til den øverste Gaard 
i Flaamdalen, en Sidedal til Aurlands vangen. Denne 
Vei, hvor nu Telegrafstolpeme kan veilede Vandreren, 
udpeger sig som den naturlige Overgang selv for den 
ukyndigste Fjeldvandrer, og den udmærker sig ved at 
være baade kort og let fremkommelig for Mand og Hest, 
samt — hvad der her ikke er uvæsentligt — omtrent 

13* 



196 



GUSTAV STOBM. 



uniulig at tåge Feil af. Efter Amtskartet at dømme 
kunde man tænke sig, at det ved Opsætstølene var let at 
tåge Feil af Veien, ved enten at tåge for langt mod Nord 
ad Breidalen, som fører ind over Fjeldene mellem Under- 
dal og Aurlandsfjorden, eller ad Gangdalen mod Øst opimod 
Vosseskavlen. Men i Virkeligheden er dette umuligt, thi 
Terrænet og Elven, som rinder fra Gravehalsen ned mod 
Langevatn, viser En Veien lige op mod Gravehalsen, og 
er man kommen over denne, aabner atter Udsigten sig 
ned mod Flaamdalen, og heller ikke her findes mere end 
én Ketning at vælge. Dette er af Betydning, fordi det 
viser, at det ikke var paa denne Del af Tilbagetoget, at 
Birkebemerne. tog Feil af Veien; vi maa derfor antage, at 
Toget, skjønt hindret ved Snefald og ved Veiens stærke 
Sænkning ned mod Flaamdalen, dog her er gaaet for sig 
uden væsentlige Uheld. Marschen kan have tåget længere 
Tid end under sædvanlige Forhold; medens det om Som- 
meren vistnok kun er en streng Dagsmarsch at naa fia 
Vossevangen til Flaamdalen (ca. 4 Mil), kan det under de 
usædvanlige Forhold have tåget kanske den dobbelte Tid. 
Antage vi, at Birkebeinerne allerede Natten efter Kampen 
(28de — 29de Oktober) har trukket sig opover Kundaleii. 
kan det saaledes være tvivlsomt, om de allerede 29de Ok- 
tober eller først den følgende Dag er naaet frem til Flaam- 
dalen. Hvilken Retning Birkebeinerne videre har tåget, 
kan neppe være tvivlsomt. Da de manglede Skibe, maa 
de, etterat have passeret gjennem Flaam 1(1^ Mil), have 
tulgt den østlige Kystrand, som er fi-emkommelig til 
Aurlandsvangen. Herfra kunde de enten gaa videre langs 
Kysten til Skjærdal og deifra gaa over Fjeldet til Lærdals 
ydre Sidedal Erdalen; eller ogsaa ft-a Udt ovenfor Aurlands- 
vangen stige op forbi Bjørge og Tureli, hvoi-fi-a Veien 



SMAATING FRA SVEBRB8SAGA. 197 

gaar over Fj eldene — mellem Blaaskavlen og Hodnsnipen 
— ned i Lærdal ved Tønjums Hovedkirke; ad begge Veie 
naar man i en passelig Dagsreise frem til Lærdal. Det 
rimeligste er, at Birkebeinerne har valgt den sidste Vei, 
der vistnok fra gammel Tid har været den sædvanligste 
Fjeldvei fra Aurland til Lærdal. Her mener jeg, at det 
værste Uveir overfaldt dem, og her udstod de de største 
Fai*er. Her er det saaledes meget naturligt, at mange 
Mænd omkom af UdmatteLse, at Hestene styrtede og at 
de overlevende toge Feil af Veien og endog Veiviserne 
ikke længer vidste, hvor de var. Da det endelig d. 31te 
Oktober etter Kong Sveires Tale klarnede saa vidt, at de 
,,saa, hvor de var komne", viste det sig, at de stod ved 
negle bratte Hamre, og at de var komne ,,tværs af den 
Vei, de skulde". Saavidt jeg forstaar, kan dei-ved ikke 
menes, at de var konme længer frem, end de skulde, f. Ex. 
til Hallingdal; det sees jo tydeligt, at de — enten Vei- 
viserne eller Birkebeinerne selv — kj endte sig igjen, og 
det følgende viser jo, at de var komne i Nærheden af den 
Dal, de skidde til, men til en anden Del deraf, end de 
havde ventet. Thi endnu samme Aften — henimod Mid- 
nat — naaede de frem til nogle Sætre, og derfra lidt 
længer frem kom de ,,i Hanegal" til en liden Bonde- 
-a ard; de var altsaa naaet frem til den anden Side af 
Fjeldet og [endog naaet saa langt ned, at Sæteiregi- 
^men var ophørt, og de øverste Gaarde begyndte. Men 
paa Bondegaarden har man faaet Besked om Veien, og 
Wrkebeinerskaren delte sig da saaledes, at Kongen og 
nogle med ham holdt sig i Sidedalen, medens en anden 
Skare drog ned i Hovedbygden. Senere oplyses det, at 
Kongen og hans Følge for at komme til de andre ikke 
drog over Fjeld ene, men over en brat og farlig Li 



198 



aUSTAV STOHM. 



(altsaa aabenbart langs Kysten). Disse saa detaljerede 
Oplysninger synes kun at passe paa et eneste Sted, Er- 
dalen udenfor Lærdal. Jeg tænker mig altsaa, at Birke- 
beinerne oppe paa Fjeldet, efter at have passeret mellem 
Blaaskavlen og Hodnsnipen istedenfor at tåge mod Øst 
til Tønjumsdal, har fortsat Veien lige mod Nord og derved 
er komne frem til de bratte Hamre Kallekle eller Graa- 
naase, hvorfra der er en brat Nedstigning til Erdalen; 
øverst oppe her ligger Sætrene Hammersæter og Kvignidal 
og lidt længere nede Gaarden Kvigni. Her kan man have 
faaet Besked om Veiene, en Del af Hæren er gaæt over 
Fjeldet mod Øst og kommet ned i Tønjum, en anden Del 
er forblevet i to Døgn med Kongen i Erdal; og istedenfor 
at gaa over Fjeldet efter de andre har Kongen foretrukket 
at gaa langs Kysten fra Erdal til Lærdal. 

Vistnok staar det ikke udtrykkeligt, at Birkebeinerne 
kom frem til Lærdal; men flere Omstændigheder synes 
dog at vise dette. Som ovenfor nævnt, var Lærdal Sverres 
Reises Maal, ligesom det havde været hans Udgangspunkt; 
her passer de skildrede Lokalforhold, her passer Reisens 
Varighed og Retning. Endelig udtales det indirekte ved 
en Ytring af Sagaen. Efter at have omtalt Marschen 
langs den bratte Li ned i Hovedbygden fortsætter Sagaen 
nemlig: „ Siden for Kong Sverre op paa Valders"; dette 
Udtryk forudsætter nemlig en Reise fra Sogn, altsaa fra 
Lærdal. Udtrykket „fara upp å" og det modsatte „fara 
ofan a" bruges nemlig i Kongesagaerne, uaar Talen er om 
Langieiser i Norge, altid om Reise op over Storfjeldene og 
de høiere Dalfører fra Søen eller Lavlandet eller omvendt 
fra de høiere Dalfører ned mod Søen; derimod åndes, saa- 
vidt jeg ser, aldrig tilsvarende Udtryk om Overgang fr* 
det ene Dalføre til det , andet. For blot at holde os til 



SMAATIXG FBA SYERBESSAGA. 



199 



Sverressaga, drager Sverre fra Gauldal op i Sokndal og 
derfra op i Rennebu (c. 14), fra Orkedal op til Dovre- 
^eld og til Gudbrandsdalen (c. 16); Orm Kongsbroder vil 
fra Tyriflorden drage op i Randsfjorden (c. 16); Svene 
drager fra Mjøsegnene ned i Sogn (c. 18) og åedrs, (fra 
Lærdalen) op paa Voss (c. 19), atter fra Sogn op paa 
Valders (c. 21), men derfra til (i) Gudbrandsdalen (ss.); 
Jarlen Erling kommer fi'a Viken op til Oplandene (c. 23), 
medens Sverre fra Værmland drager ned i Viken (c. 24), 
fra Viken op paa Romerike (c. 30). I 1181 flygtede Birke- 
beinerne fra Nidaros op i Klæbo, derfra over Nidelven 
op til Guldal, saa op over Soknedal og videre til Fjel- 
det; ved Hjærkin møder de Kong Sverre og vender med 
ham tilbage ned til Opdal og videre ned til Orkedalen; 
i 1182 flygter K. Magnus's Mænd, som før nævnt, fra Ber- 
gen over Fjeldet ned i Osterfjord, derpaa op paa Voss, 
deretter Fjeldveien over til Sogn, og derfra op paa Valders 
(c. 77); i 1197 farer Baglerne fra Oslo op paa Hedemar- 
ken, derfra nord om Fjeldet og ned i Alden (c. 133); 
i 1198 farer Baglerne nordover Fjeldet, ned over Opdal- 
skoven og Rennebu til Nidaros (c. 142); i 1201 drager Bag- 
lerne fra Viken nord i Gudbrandsdalen og derfra ned i 
B-omsdal (c. 177); da de i Sogn blir forfulgte, flygter de 
til Lyster, derfra over Fjeldet og ned i Aai-dal, men efter 
at være komne op over Våndet naar de op paa Valders 
ic. 178). I Overensstemmelse med disse Udtryk maa da 
^saa „op paa Valders" i Cap. 21 opfattes saa, at Udgangs- 
punktet er Sognei5<^rden, d. e. Veien fra Lærdal op over 
File^eld. 

Ved denne Oplysning bortfalder enhver Grund til at 
^tage, at Sven-e er naaet fra Voss helt frem til Halling- 
^1. Dette vilde desuden kun være tænkeligt, naai- Birke- 



200 GUSTAV STORM. 

beinenie havde tilbragt otte Dage paa Fjeldet. Derimod 
er det ogsaa i sig selv i høi Grad usandsynligt, at Birke- 
beineiTie under de 3 Dages Uveir skulde være naaede frem 
til Østsiden af Grænsefjeldene mod Østlandet, altsaa i Hal- 
lingdal enten til Ustedalen eller til Strandefjorden eller til 
Vatshygden eller endog helt nord til Hemsedal. Af disse 
Fjeldovergange er den korteste neppe under ni Mile lang. 
saa at den, selv naar KlaiTeir og sneløs Vei forudsættes, vilde 
kræve flere Dage, og desuden vilde man endda ikke være 
naaet frem til Bygden, saaledes som Sagaen foiiidsætter. 
5. Jeg har i det foregaaende holdt Navnene Eauda- 
f j all og Baudeggen borte fra Diskussionen. I den Del af Sa- 
gaen, som skildrer Begivenhedeme i 1177 og som, efterhvad 
man med Sikkerhed tør antage, er forfattet under SveiTes 
egen Indflydelse, kjendes ikke dette Navn, og jeg har derfor 
troet at burde søge at belyse Sagaens Fremstilling uden 
at tåge min Tilflugt til dette Stedsnavn. Men efterat. 
som jeg tror. Ruten er rigtigt bestemt, kau der være 
Giimd til ogsaa at tåge dette Navn med. Navnet fore- 
konmier paa to Steder. I Sverres Saga Cap. 152 (i den 
Del, som ikke er forfattet under Sverres Indflydelse) for- 
tælles om Kong Svenes Reise fra Bergen til Nidai*os i 
Sept. 1198 saaledes: „Han satte Folk efter i Borgen (o: 
Svenresborg) til at vogte den, men for selv op paa Vos?^ 
og deifra til Raudafjall; dette var saaledes anden Gang. 
at Kongen for over Raudafjall, ogsaa denne Gang med 
megen Møie. Han og hans Mænd kom ned i Sogn og 
hvilte i Aurlandsfjorden, fordi Folkene var saarede.** Det 
andet Sted er i Inge Baardssøns Saga og fortæller, at da 
Aar 1206 Haakon Jarl vil fra Bergen drage sm Broder 
Kong Inge tilhjælp i Nidaros, tager han samme Vei „op 
over Borgeskardet og ned i Osterfjord, op paa Voss og 



SMAATING FBA SVBRRIflSSAGA. 201 

over Raudafjall, kom saa ned i Lærdal, derfra op paa 
Valders og Gudbrandsdalen og videre til Throndhjem". ' 
Tager man disse Steder hver for sig, kan man af det 
første let faa det Indtryk, at Raudaflall er mellem Voss 
og Am-land; men da det af det andet Sted sees, at man 
fi'a Raudafjall kom ned i Lærdal, er det tydeligt, at man 
har betegnet hele Fjeldstrækningen mellem Voss og Lær- 
dal som „Raudafjall", og at dette Navn er faldet sammen 
med, hvad der andensteds kaldes ,,Fjeldveien om Sogn" 
(hit efra mn Sogn), ^ Stedet i Cap. 152 af Sverressaga 
maa da forstaaes saaledes, at Kong Sverre holdt Rast i 
Aurland (Flaam) mejlem de to Afdelinger af Fjeldover- 
gangen, fordi Folkene var komne til Skade, ikke at Fjeld- 
overgangen var fuldført; thi den vanskeligste Del af Fjeld- 
overgangen var dog ubetinget mellem Aurland og Lærdal. 
Med dette for Øie maa vel Navnet „Raudafjall" forklares 
som „Stor-fjeldet" og kan ikke indskrænkes til at betegne 
en Fjeldpassage mellem Voss og Flaam; derimod strider 
ogsaa, at der siges, at man for „yfir Raudafjall", medens 
man om et Pas mellem Fjelde maatte sige „um" e. 1. 
Man har i nyere Tid villet gjenfinde Rauda^all i et 
nyere Navn „Raueggen", men som det synes har man 
derved kun bragt Urede i Sagaens Fremstilling. Det var 
Munthe, som bragte dette Navn ind i Diskussionen, men 
paa en uheldig Maade. Han siger, at Raueggen er et lavt 
Fjeld mellem Kaardalen og Vossestranden, og paastaar, 
at førend Veien blev anlagt over. Staleim til Gudvangen, 
^ar Passagen over Flaam og Raueggen den eneste Com- 
mmiications-vei mellem Indre-Sogn og Voss. Men denne 



' Ponun. Søgur IX 32 og 226. Hos Peder Claussøn er „RaudaljaU" 

læst som „TroUefleld". 
* Sverres Saga Cap. 77. 



302 GUSTAV 8T0BM. 

Paastand er urigtig. Yistnok er Bauegg^ (paa Amts- 
kartet skrevet Reueggen) en Del af Fjeldryggen mellem 
Flaam og Vossestranden, men her har neppe nogensinde 
gaaet nogen Alfarvei, allermindst fra det langt sydligere 
Kaardal, ligesom der aldrig vides at være gaaet direkte 
Vei fra Flaam over Fjeldene til Vossestranden. P. A. 
Munch gjorde allerede (N. F. Historie DI 79 Note) op- 
mærksom paa, at Veien fra Kaardalen (Flaam) gaar til 
Kundalen, ikke til Vossesti-anden; men ogsaa Munch troede 
feilagtigt, at Overgangen til Rundalen hed „Baudeggen''. 
Hr. Kaptein Em. Lund, hvem Originalkartet over disse 
Egne skyldes, har med Hette i en Indberetning af 1865 
til Den geografiske Opmaaling hævdet, at det „ganske vist 
er en Vildfarelse, naar Prof. {Munch i sin Norske Folks 
Historie lader Kong Sverre gaa fra Aurland over Raud- 
eggen til Rundalen. Veien til Rundalen har vistnok 
aldrig gaaet andre Steder end nu, nemlig over Gravehalsen 
og forbi Opsætstølene". 1 Som ovenfor nævnt, er det 
egentlig for Reisen fra Voss til Sogn, at ,,Raudafjall^ 
bruges; og det kan ikke nægtes, at der fra Rundalen fører 
en Sætervei langs Rioande-aa op under Raudeggen (og 
derfra videre til Frondalen udenfor Flaam), og slgønt 
denne Vei er leret og dyndet og neppe fremkommelig for 
Heste, kan man ikke benægte Muligheden af, at den har 
været brugt. Men at Sverre og Birkebeinerne skulde have 
faret denne Vei er umuligt, thi de drog jo samme Vei 
tilbage, som de havde draget frem, og fra Flaamdalen 
skulde neppe nogen falde paa at drage op langs Raudeggen 
istedenfor over Gravehalsen. 

6. Fra den foregaaende Undersøgelse har jeg adskilt 



Jfr. Aarsberetning fra Foreningen f. n. Fortidsm. Bev. 1867 S. 10«. 



SMAATING FRA SVEBBESSAGA. 



203 



Sagnet om, at Svene havde anlagt ^Sverrestien" paa Voss, 
dels fordi jeg fandt, at det strider mod Sagaens Fremstil- 
ling, dels fordi jeg troede at kunne paavise, hvorledes det 
hai- voxet op. Dette Sagn er neppe gammelt og, saavidt 
jeg forstaar, først nylig lokaliseret paa Voss. Vi maa her 
minde om, at Sverres Saga først i dette Aarhundrede er 
bleven almindelig tilgjængelig, og at man indtil 1818 hen- 
tede al sin Kundskab om Sverre fra det forkortede Saga- 
uddrag (Mattis Størssøns i Udg. af 1594 eller Peder Claus- 
søns i Udg. af 1633) og, naar det kom hølt, supplerede 
denne enten fra Torfæus eller fra Rugmanns Svenske Over- 
sættelse (1670). Den første, der førte Navnet „Sverrestien" 
ind i Litteraturen, var Presten Jonas Ramus (f 1718); hos 
ham findes det i to noget forskjellige Omgivelser. I hans. 
«NoiTiges Kongers Historie" (Kbhvn. 1719), hvis Tiykning 
er besørget kort efter Forfatterens Død af Presten J. Spid- 
berg, lyder Beretningen om Kong Sverres Tog til Voss 
saaledes: Sverre „undvigede fraOplandene ned i Sogn, hvor 
(ler var forsamlet imod hannem en stor Krigshær af Sogn, 
Vos, Hardanger og Sundhordeland til fem og tive Skibe. 
Kong SveiTe maatte derfore fra Vos drage til Fields igien 
om Alle-Helgens AJten, hvilken var den farligste og møy- 
sommeligste Reise, som hand nogen tiid hafde giort; Hand 
maatte igennem en snefver Sti i Bierget, hvor 
der var hengende Fløy neden fore, og oven fore 
laae Bønderne med Steen og Træ at vælte ned paa 
ham, thi maatte hand først give sig imod Bønderne 
og: slaae dem af, ofji forfæ^rdigede siden dm snefre Stj 
fned store Jernstænger, som blef dreven ind i Bierget, hvil- 
ken SU Uef kaJdet Sverrestien. Der foer hand vild paa 
Fieldet i otte Dage, og lidde stor Nød for Mad og Drikke, 
miste hundred og tredive Hæste og tive Mand". Her 



204 



(iUSTAV STORM. 



stammer Fortællingens Grundstok fra Peder Claussøn (o: 
Mattis Størssøns Uddrag af Sverres Saga), og de spær- 
rede Stykker er indfældte fra Rugmanns Svenske Oversæt- 
telse af Sagaen, ^ medens vi ikke kjende Kilden for det 
lille Stykke om Sven-estien. Nu er det af selve Fortæl- 
lingen tydeligt, at Forfatteren har meget lidet eller i-et- 
tere aldeles intet Kjendskab til Sogns og Voss's geogra- 
fiske Forhold; han sammenblander jo Skibshæren, dei 
møder Sveire i Sognefjorden ved Lærdal, med Bondehæren, 
der møder Svene paa Voss, og han lader den Bondesamling. 
som angreb Svene i)aa Nedmarschen fra Valders til Lærdal, 
komme over Svene paa Tilbagetoget fra Voss. Men denne 
Combination mellem Begivenhederae i Voss og Sogn har. 
som vi senere skal se, havt Betydning for Sagndannelseii. 
I det andet Skrift, Noniges Beskiivelse, som først 

' Norl. Cliron. p. 425: Nar han koJii i Sokn, tå hade hans Fiender? 
TJespeyare gådt fortare, at han motte ther een stoor Forsamhling, och 
ratt så snart han kom ned i Sockn met sitt Folck, låg hans Wag 
ofwer een Einstig, hwarest een strang åå, som foU med Forsar, wai' 
på then eena sijdan, at ther kom ingen ofwer, uthan flygande Foglen, 
och på then andra woro så hoga IJerg, at ther war ingen annan 
Uthwag. Thenne Einstigen war så trang, at ther kunde intet mehr 
iin een gåå tillijka, men Bondeme såto vppe på Hammaren med 
mycket Folck, hafwandes ther stoora Steenar och stoora Tråa, i Up- 
såt at kasta neder på them, om Konungens Folck hade gådt ther 
vnder. Nar han thetta såg, fant han Råd emoot Råd och sade til sine 
Man: Nu skolen i intet så fara, at the kunne gidra eder någou 
Skada, men doch skolen i pussas med them, som i hogst formå: 
Men iag skal så laga, iag kommer F otter under them. Altså foor 
Konungen med nogra Man så hogt i Fiållet som han kunde, och 
kom oforwarandes på Ryggen på them, at Bondema goflFwo straxt 
Flyckten, och nogra aff them blefwo drapta. Sedan foor han in > 
Bygden och bleff ofwer Natten i Laradal. Om Morgenen wiste the 
intet forr aff, an Assur Balle kom dijt med 25 Skep. Tå togo Bircke- 
beenema sina VVapn och gingo einoot. Fast annu Skepz-haaren 
war stoor, troste then lijkawål intet gå yp, forty them tycktes wara 
oreent i Hampnen, och Birckebeenema stodo på Landet med sina 
Wapn, hållandes them ifrån Hampnen. 



SMAATINtt FEA SVERRE8SAGA. 206 

udkoiu 1735, har Forfatteren omarbeidet eller rettere sam- 
menarbeidet de enkelte Dele af Beretningen (S. 165). 
,,Anno 1178 i den Feide imellem Kong Svere og Kong 
Magnus Erlingsøn, der Kong Svere fra Opland tog sin 
Tilflugt over Fieldet ned i Sogn, reiste Bøndeme af Sogn 
og Wos sig op imod harinem, at han maatte vige til Fields 
igien Alle Helgen Aften, og lidde meget Ondt paa Fiel- 
det i 8 Dage, havde intet andet til Mad eller Drikke 
uden Snee og miste der 130 Heste og 20 Mænd. Paa 
samme Tid skal og Kong Svere have giort en Vei med 
store Jern Bolter inddrevet i Bierget, som endnu kaldes 
Sveres-Stien; thi han var trengt fra den rette Vey over 
Fille-Field ad Walders, som Kongerne Hagen Hagensøn 
og hans Søn Magnus siden have reist". Ved det sidste 
Udtryk „den rette Vei — have reist" vil Forfatteren vel 
kun betegne „den sædvanlige Kongevei over Filefjeld" 
(fra Lærdal til Valders); efter Sammenhængen mener han 
altsaa, at Sverre for at komme tilbage til Østlandet har 
paa et bestemt Sted maattet vige af fra Hovedveien og 
selv bane sig Vei ad ellers uveisomme Steder. Det synes her 
tydeligt, at Forfatteren henfører alle disse Begivenheder til 
Sogn, specielt til Lærdal. Det er muligt, at der har været 
en saadan gammel Sidevei etsteds ved de farlige Passager 
paa Lærdalsveien, men som ved de talrige Omlægninger 
kan være forsvundet og glemt; det er endog muligt, at 
ogsaa Navnet „Sven'estien" her virkelig er ægte. Men 
et andet Spørgsmaal er da, om ikke dette Navn vilkaarlig 
er sat i Forbindelse med Kong Sverre. Ss^aledes er det 
ialfald gaaet med et andet Stedsnavn i Sogn. En vestlig 
Arm af Fjærlandsfjorden hedder Svære-f jorden, den 
gaar ind til en Gaard ved Navnet Sværen og derfra gaar 
en ialfald i tidligere Tid meget befærdet Fjeldvei over 



806 GUSTAV STORM. 

Svære-skardet til Vik i Søndflord. Skjønt her den 
sanunenhængende Navniække lige til peger paa, at Steds- 
navnet Sværen er Udgangspunktet — og denne Gaard 
gjenfindes i ældre Form Svædri (j Svæbra) allerede i „Ber- 
gens Kalvskind" fra Begyndelsen af 14de Aarhundrede — , 
hai" dog ogsaa disse Navne skabt et Sagn om Kong Sven^. 
Biskop Neumann fortæller virkelig i 1824: „Sverrefjor- 
den, en Arm af Veslefjorden, begynder ved Thorsnæs, er 
neppe i Miil bred og løber mellem Fjelde J Miil i Nord- 
vest til Sverreøren, hvor den ender. Ved dens Land- 
sider er kun en Gaard beliggende, som beboes af 2 Mand 
foruden Huusmænd. Hvor Fjorden ender, dannes Sverre- 
dalen, der løber J Miil frem i Nord opad mod en De- 
filée, der fører Navn af Sverreskaret, hvoiigjennem Over- 
gangen er til Houkedalen og Eldalen, 2 Mile meUem, Gaarde. 
Denne Dal er mærkværdig deraf, at Kong Sverre. skal først 
have givet den sit Navn, da han paa en Tour fra Sønd- 
ijord til Sogn passerede den".^ 

Ramus's Beretning gav saa ringe Oplysning om de 
specielle Lokaliteter, at man ikke kan forundre sig over, 
at Sagnets Plads forandrede sig. Biskop Pontoppidan, der 
naturligvis heller ikke kjendte Sverressaga og neppe har 
uogen anden Kilde end Ramus, henfører saaledes Svene- 
stien til Nærødalen: „I Nærøfiorden, som gaar til Waas, 
findes endnu, som en særdeles Antiquitæt, Veyen hængende 
i de samme Jemtapper, som den store Kong Svene hen- 
ved Ao, 1200, eller for halvsiette Hundied Aar siden der 
lod inddrive i Fieldet, da han banede Vey for sin Anuee, 



Budfltikkeu 1824 S. 569 — 70. Besynderligt er det, at deu høiærvær- 
dige Forfatter ikke har lagt Mærke til, at den eneste Gføard yed 
Sværeflorden hed Sværen; men isaafald vilde rigtjgnok ,, Sagnet*^ 
ikke være blevet til. 



SMAATING FRA SYEBBfiSSAGA. 207 

uden Tvivl for sit CavdUerie, som endda ey var kommet 
der igiennem, dersom det ikke havde været Norske Heste 
vante til at stige paa Klippen bartad lige saa behendig 
som Geder". ^ Om dette er en korrekt Skildring af den 
ældste Vei over Stalheimskleven, ved jeg ikke, da der 
neppe nu foreligger Oplysninger om denne Veis ældre Til- 
stand. Men mærkeligt er det, at ingen af Karttegnerne 
fra forrige Aarbundrede bar fulgt Pontoppidans Anvisning 
om at flytte Sverrestien bid. 

Paa et Kart fra 1729, som findes i Universitetsbiblio- 
theket, og paa Wangensteens Kart fra 1761 er Vinje og 
Opheim lagt lige i Øst for Vossevangen, saa langt mod Øst, 
at baade Nærødalen og Flaam kommer vestenfor, og der 
antydes ingen Forbindelse mellem Voss og disse Sognske 
Dalfører. Et Skridt nærmere til det Rette er dog gjort 
paa et Kart af Christopher Hammer, skaaret af I. G. Fried- 
rich i Kjøbenhavn 1785 ;2 ogsaa her er Vinje og Opheim 
lagt flere Mil østover øst for Vangsvandet ind imod Hal- 
lingdal, men en Milsvei øst for Vangen er afsat en Gaard 
„Rondal", fra hvilken udgaar en Fjeldvei mod Nordost 
over til Flaam; og midt paa denne Vei lige søndenfor 
Amtsgrænsen staar her Navnet „ Sverrestien 'S medens Forf. 
aabenbart ikke Igender nogen Veiforbindelse mellem Voss 
og Nærødalen. Her har vi altsaa en Theori eller et Sagn 
om, at Sverre er gaaet fra Eundalen til Flaam og under 
denne Fjeldovergang har passeret Sverrestien, som saaledes 
maatte søges mellem Klevene og Opsætsæteren eller ial- 
fald nedenfor Gravehalsen. 

Ogsaa senere Karttegnere har villet søge Sverrestien 



^ Norges naturlige Historie I 93 Noten. 

' Det findes i den geografiske Opmaalings Samling af ældre Karter 
(Norske Landkarter A No. 71). 



208 GUSTAV STORM. 

ovenfor Rundalen; saaledes træffer man paa Rooseiis og 
Prahls Karter (1825 og 1826) Navnet østenfor de øver- 
ste Vande i Rundalen' paa Veien mod Hallingdal. Men 
længe før den Tid havde man vundet et sikrere Fod- 
fæste for Svenestien nedenfor Rundalen. Medens hverken 
Nils Todal paa sit Kart over Bergens Stift (1776) eller 
C. J. Pontoppidan paa sit Kort over det sydlige Norge 
(1785) finder nogen Plads for Sverrestien, ved vi dog an- 
denstedsfra, at ialfald den første kjendte Navnet og en 
Stedsfæstelse derfor. I et Brev, som Thodal (da Obei*st- 
lieutenant) den 30te Deebr. 1801 ski-ev til Generalvei- 
mester Hammer under en Diskussion om Muligbeden af uaf- 
brudte Landeveie til det østenfjeldske, siger han: „Endnu 
falder mig en Fjeldpassage ind, som jeg dog ikke vover 
at anføre som udførlig, nemlig Kong SveiTes Vei over 
Sverrestien igjennom Rundalen til Hallingdal, men blot 
berører for ikke at udelade hvad en eller anden muligt 
kunde foreslaa. Det er bekjendt, at fra Vossevangen af 
er en almindelig Vei til det yderste i Rendalen. Herom 
haver man gjort mig følgende Beretning, at fra denne 
yders^te Bygde eller Almindingen i Rundalen er foruden 
en 1^'ieldvei til Gaarden Brekke i Aurland (regnet for 3) 
og til Ose i Hardanger (for 2 Mile) endnu en Vei af 10 
til 12 Miles Sti*ækning til Strandlien i Hallingdal. Efter 
en anden Beretning gaar Veien fra Kleiven, en Plads ydei-st 
i Roiidalen til Urevasbotn (regnet til 9 Fjeldmile)".' Det er 
let at se, at Veien fra Alminding til Strandlien og fra 
Kleiven til Urevasbotn falder sammen, kun at Endepunk- 
terue er forskjellige; det synes sikkert, at Thodal her hen- 
fører Navnet ,, Sverrestien" til en nedenfor Rundalen lig- 

1 Jlr. Citatet ved Y. Nielsen i Hist. Tidsskrift, Første Række IV S. 264. 



• SMAATING FRA 8VERRES8AGA. 209 

gende Del af Veien fi^a Vossevangen, altsaa aabenbart 
Irjender Stedfæstelsen ved Kløve. Denne Stedfæstelse blev 
kort efter indført i Literaturen ved den før omtalte Af- 
handling i ,,Den Norske Tilskuer" af Præsten Flottmann 
paa Voss. 

Men førend jeg meddeler denne, maa jeg dvæle lidt 
ved Lokalforholdene om Nedre Kløve paa Voss. Følger 
man Veien østover fra Vossevangen langs Nordsiden af 
Rundalselven, vil man omtrent 1 Mil østenfor Vangen 
støde paa Gaarden Nedi*e Kløve, østenfor hvilken en Aas 
hæver sig, der mod Sydost falder temmelig brat ned mod 
Elven. Mod Nord over denne Aas eller rettere i en 
Sænkning paa Aasen gaar en gammel Sætervei, hvis øvei*ste 
Del kaldes Raukjeldo, til Langedal og derfra til Opheim; 
ad denne kan man ogsaa naa ned i Rundalen. Men op- 
over langs Aasens sydlige Hæng mod Elven gaar nu Kjøre- 
veien til Rundalen, bygget omkring 1840 og sprængt i 
Fjeldet. Langs denne Vei og i omtrent samme Høide 
^offi denne ser man hist og her Spor af en ældre Ridevei, 
(ler Ugeledes er bygget med Kunst og for sin Tid vel har 
været et solid Arbeide; i en stor Sten ved Veien sees 
indhugget Aarstallet „Ao. 1760". Men høiere oppe i 
Aasen viser man fra Veien den Sti, som nu kaldes ,,SveiTe- 
stien"; jeg har i Sommer gaaet denne Sti og kan bevidne, 
at det er en virkelig gammel Vei, som paa flere Steder 
er udbedret ved Træstanamer og endog Jernbolter; jeg 
nærer ikke Tvivl om, at den har været benyttet som Kløvvei, 
og de omboende beretter ogsaa om, at man endnu i nyere 
Tid har gaaet der med Hest og Kløv. Folkene paa Nedre- 
Kløve talte alle om denne Vei som „Sverrestien", men 
^n gammel Mand fra Nabogaarden, Knut Karekvaal, kaldte 
<len tilUge ,,Gamle-Kleivi" og sagde mig, at dette Navn 

Hi«t. Tidaakr. 2. R. V. 14 



210 



GUSTAV STORM. 



før havde været almindeligere. Dette anser jeg ogsaa for 
dens ældre Navn, og jeg mener, at baade Flottmann og 
andre har forvexlet denne gamle Kiev med Veien over 
Raukjeldo, der ingen Kiev er. I ældre Tid omtales kun 
én Passage fra Voss til Rmidalen, „Raundals-kleiv^. Vi 
har et Thingsvidne fia 14de Marts 1343 om Veiarbeidet^ 
Fordeling mellem alle Voss-ottinger; det er afgivet for 
(Mathings Lagmand af 6 gamle Mænd, der sagde sig at 
kunne erindre 60 Aar tilbage og berette om Veifordelin- 
gen saaledes, som deres Fædre før dem og andre gode 
Mænd havde berettet om Traditionen i Dalføret. Dette 
Vidnesbyrd fører os altsaa langt tilbage i 13de Aarhundrede 
og maaske endnu længer. Det oplyses, at ,.Raundøleme 
have at udføre alt Veiarbeide i Raimdalen og hele Rami- 
dalskleiven undtagen den nederste Trappe (ri&), som Maii- 
den paa Kliv og Manden paa Karakvaal har at holde'*. ^ 
De sidste Gaardsnavne viser, at „Raimdals-kleiv" er Kleven 
ved Kløve (Kliv); dengang kjendtes aabenbait ikke nogen 
anden Adgang til Rundalen end denne Kiev. Men da 
Veietj i 1760 blev sprængt længer nede i samme Aa«. 
blev denne nye Vei kaldt „Nye Rundals-Klev" og den 
ældre Vei fik da Navnet „ Gamle Rundals-Klev". Man 
høre nu Pastor Flottmanns Beretning: „I Øst for Gaarden 
Nedre Kløve fører den paa Pontoppidans Kort rigtigen 
anlagte Bøigdevei til Rundalen igjennom et temmelig smalt 
Fas, kaldet nye Rundalskløv, indsluttet af et steilt Bjei^ 
paa den ene Side og en henved 300 Alen høi Pi-ecipice 
eller Hængefløi imod Rundalselven paa den anden. Denne 
nye Vei eller nye Rundalskløv, som kan passeres med 
Hest og Slæde, er anlagt 1760 ved at minere i Fjeldet 

J Bipl. Norv. VI No. 187. 



SMAATING FRA SVERBE88AGA. 211 

Og befæste svære Træstammer med Jenibolter til Klippen, 
paa den Side som vender mod Elven, for at lette Trans- 
porten til og fra Rundalen; thi tilfoni kunde Varer ikkun 
befordres paa Hesteryggen ad en saare trang og farlig 
Stie, nu kaldet gamle Eundalskløv paa det meget ski*aat- 
liggende Fjeld ovenfor og i Nord for den nye. — Imellem 
den nye og gamle Rundalskløv lod den af sin Lærdom, 
Klo^kab og Tapperhed mærkværdige Noi-ske Kong Sven^e 
Aar 1177, efter de gamle Historieskriveres Vid- 
uesbyrd (!), anlægge den Stie, hvilende paa store Jeni- 
stænger, der bleve drevne ind i Fjeldet, for at undgaa 
sine Fienders Forfølgelse og trække imod Østen, saasom 
(len eneste Vei, den gamle Rundalskløv, var spæiTet for 
ham af Modpartiet. Historien kalder Stien Svenestien, 
men Almuen her den Dag idag Kongestien eller Kong- 
sveiTestien. De i Nærheden boende Mænd, hvilke oftere 
paa mine Embeidsreiser have viist mig den, forsikkre at 
den nu er aldeles ufremkommelig, endog for Gredeme. 
Jerastængeme skulle, efter Sagnet, kun være anbragte ved 
Stiens øvei^ste Ende for at forbinde den med den gamle 
Rundalskløv, men af dem er intet Spor tilbage." Hvis 
man antager, at Flottmann ved „ gamle Rundalskløv" for- 
staar Veien over Raukjeldo, bliver hans SveiTesti ganske 
den samme Vei, som endnu kaldes saa, skjønt dens Far- 
lighed er overdrevet. At ogsaa Flottmann — direkte eller 
indirekte — laaner fra Jonas Ramus, sees ikke blot af 
Omtalen af de „ gamle Historieskrivere", men ogsaa af 
Oplysningen om, at Hovedveien var spænet af Bøndeme, 
— thi dette er jo kun en Gjengivelse af hvad Jonas Ramus 
har indlemmet fra Rugmann. Ogsaa jeg fik af Kløves Eier, 
Odd Kløve, den Forklaring, at Sverre maatte gaa denne 
Vei, fordi Bøndeme havde spærret Veien over Raukjeldo. 

14* 



212 UrSTAV STOBM. 

Men selv om jeg niaa ause Navnet „Svenestien'' her 
for nyere, opstaaet ved Læsning af Ramus, og selv om 
Forklaringen om Bøndemes Station oppe paa Aasen er 
uhistorisk og stridende mod Sagaen, har det dog sin b- 
teresse i Sverrestien at gjenkjende den gamle Rundals- 
klev, som visselig var til i 1177, og som saaledes Birke- 
beinerne passerede paa sit Tilbagetog fra Voss. 
Stedfæstelsen af Navnet Sverrestien her tør neppe være 
et hundrede Aar gammel, og det er da ganske karakteri- 
stisk, at man nu paa Nedre Kløve som Minder om Kong 
Sven^e fremviser en Hat, et Sværd og en Øxe, ^ der neppe 
er ældre end 17de Aarhundrede. 

Fra disse Egne stammer endnu nogle Sagn om Kong 
SveiTe, som jeg derfor kortelig skal omtale. AUerede 
Pastor Flottmann gjengiver en Beretning om ,,at Kongen 
efter Marschen over Sverrestien lod slaae Leir i en liden 
Fordybning eller Dal, omtrent IJ Miil i Øst for Stien paa 
Gaarden Øfsthuus's Eiendom, hvilken Dal endnu kaldes 
Sverredalen ; saa og at han omsider igjennom Rundalen, kort 
efter Allehelgensdag, drog med sin Hær over Østerskavlen 
til Hemsedal i Hallingdalen"'. Det sidste „Sagn" kan man 
ganske roligt lægge tilside, thi selv om Sverre havde valgt 
Veien over Østerskavlen (d: Vosseskavlen), vilde det være 
ham umuligt at naa helt nord til Hemsedal, hvortil ingen 
Fjeldvei fører (uden fra Lærdal). Men selv Stedsnavnet 
„Sverredalen" er mistænkeligt; det udtales nu „Svær-dalen" 
og bæres af en liden Husmandsplads under Øfsthus. Nu 
tildags ved man naturligvis i Rundalen at aflede Navnet 
fra Kong Sverre, ,,som her slog Leir"; men jeg har dog 

1 Paa Øxen ei indridset Navnet OL\T GVNBJØRN SØN og AarstaUet 
1641 med arabiske Tal (TaUet 6 er utydeligt, saa det har været læst 
som 0, altsaa 1041!). 



SMAATING FRA SVERRESSAGA. ^13 

ved Siden deraf fundet en Paastand om, at Navnet betyder 
„Sværddalen" og er kaldt saa efter et paa Stedet fundet 
Sværd. Dette Sv«rd, som nu siden 1876 findes i Bergens 
Musæum, er imidlertid, efter hvad Hr. Conservator Lorange 
hai* oplyst mig om, en Sabel med hvælvet Dækplade og,^ 
spaltet Knop omtrent fra Fredrik den 4des Tid. 

Gaarden .,Frondal" ligger, som før nævnt, i det Dal- 
føre, der fører ned fi-a Raudeggen til Aurlandsfiorden (en 
Fjerdingsvei længer ude end Frettheim). Udenfor. Fron- 
dal, som selv ligger meget høit oppe i Lien, sees langt 
ude i Fjorden en gi-øn Slette med brat Styrtning nedad 
mod Fjorden. Denne Slette kaldes nu „Sværskongen", 
og en ældre Mand fra Frondal, som nu bor paa Aurlands- 
vangen, berettede mig et Sagn om, at Frondalsbonden 
førte Kong Sveire og hans Hær nedad Frondalen om 
Natten, idet han gik foran med en Lygte; men da han 
kom til Sværskongen, kastede han Lygten ud, hvorfor da 
Kongen styltede ned efter den og saaledes dræbte sig. 
Dette Sagn er jo tydeligt en Localisation af det bekjendte 
Sagn om Veiviseren, som fører Fiendeme i Døden ved at 
stylte foran dem ned over Fjeldene (se f. Ex. Fayes Norske 
Sagn S. 210). Om det er Sagnet, som har fremkaldt Steds- 
navnet, eller Stedsnavnet, som har fremkaldt Sagnet, skal 
jeg lade være usagt. I ethvert Tilfælde kan det ikke bru 
«es for Historien om Kong Sven-es Tilbagetog. 



214 



OUST AV STORM. 



2. Om Øskjæggernes Sitog i de danske Farvande Aar 1193 
og den slesvigske Biskop Valdemar. 

I Aaret 1192 kom den slesvigske Biskop Valdemar 
Knutssøu i Strid med sin Slæf^ning, den unge Hertug Valde- 
mar (Seir), og ejfter at der var forgjæves anstillet Forsøg 
paa at forsone dem, endte Striden foreløbig med. at Biskop 
Valdemar forlod Landet for at søge Støtte udenlands. 
Medens han allerede tidligere havde knyttet Forbindelser 
i Tyskland, dels med Keiser Henrik den 6te, dels med 
dennes Tilhængere, Cirev Adolf af Holsten, Markgreve 
Otto af Brandeburg og Bernhard af Ratzeburg, søgte hau 
under sin Landflygtighed ogsaa at skaffe sig Hjælp i de 
skandinaviske Lande. Ifølge de Lundske Annaler flygtede 
han til den svenske Konge, ifølge Eriks-krøniken til Norge, 
og baade denne og en anden gammel dansk Krønike siger, 
at han det følgende Aar kom tilbage med en Skibshær 
fra Norge ; ^ det kan derfor være ganske sandt, hvad Arnold 
af Liibeck fortæller, at han fik Hjælp fra ,,Kongeme i 
Norge og Sverige''. Sikkert er kun, at han Sommeren 
1193 med en Flaade fra Norge vendte tilbage til Danmark 
og her blev fangen enten af Kong Knut eller af Hertug 
Valdemar, efter den tyske Kilde ved Svig. Tidspunktet, 
da han blev fangen, angives i de Lundske Aarbøger til 
8 Juli, i den Nestvedske Chronologi til „St. Stephans Dag", 
hvilket af Suhm og Munch opfattes som Stephani inventio 
(^i August), men af Toeche urigtigt, som 26 December. - 



i Ser. rer. Dan. I 164, 242. Ill 631. 

'^ Tøbfohe, Kaiser Heinrich VT 8. 303. Toeches Grund, at Grev 
Adolf endnu 29 Juni 1192 var i Worms, slaar ikke til, thi det hedder 
jt> netop, at d^ Grev Adolf var trængt ind i SønderjyUand, mødte» 
li;m med Eften'etnlngen om, at Biskop Yaldemai* var fangen. Grev 
Aiiotfs Indfald i SønderjyUand kan saaledes godt være foregaaet i 
Slutningen af Juli eller August 1193. 



SMAATING FBA SVERBESSAGA. 215 

Suhm og Munch antage, efter Kildemes Udsagn, at 
Biskop Valdemar har søgt og faaet Hjælp hos Kong Sverre 
i Norge, at altsaa den Flaade af 30 eller 35 Langskibe, 
hvormed Biskop Valdemar i 1193 optræder i Danmark, 
er Kong Sverres Krigsflaade. Hvis vi turde tro dette, 
^vilde det være et interessant Tankeexperiment at fore- 
stille sig, at der i 1192 — 93 virkelig havde ved Biskop 
Valdemai' som MeDemled dannet sig et Forbund mellem 
Keiser Henrik, Kong Sverre i Norge og Kong Knut i 
J^verige — som det verdslige Monarchis Repræsentanter 

— mod den danske Konge og hans (ialfald paastaaede) 
Forbundsfælle Henrik Løve, Welfernes og det pavelige 
Partis Repræsentanter. Imidlertid taler ved nærmere Un- 
flersøgelse alt imod en saadan Combination. En saa fan- 
tastisk, alt omfattende Politik vilde ikke ligne den nøg- 
terne, realistiske Kong Sverre, om den end kunde passe 
tor Biskop Valdemar og end mere for Keiser Henrik, der 
altid levede for store, verdenserobrende Planer. Desuden 

— den lader sig umuligt forlige med Sverres Saga. Ikke 
^Aot kjender Sagaen ikke noget til et saadant Felttog i 
1193: Kong Sverre var Høsten 1192 i Bergen (og et 
samtidig dansk Skrift viser, at han kom did med sin 
Flaade), og hele det følgende Aar opholder han sig i 
rtet Throndhjemske, hvorfra han kommer til Bergen for 
at kjæmpe mod Øskjæggeme (2 Apr. 1194). Det er saa- 
ledes lidet rimeligt, at han fra Throndhjem af skulde have 
indladt sig i Underhandlinger med den landflygtige danske 
Biskop og efter dennes Opfordring, medens han selv for- 
blev i det Throndhjemske, have gaaet ind paa et saa vidt- 
iffikkende og farefuldt Forehavende som at ville styrte 
<len danske Konge i Forbindelse med de tyske Fyrster. 
Knd tydeligere bUr dette, hvis man faar Øie paa, at Felt- 



216 



GUSTAV STORM. 



toget til Danmark virkelig omtales i SveiTes 8aga, som 
imidlertid henfører det til ganske andre Personer end Kong 
Sverre, nemlig Modpartiet Øskjæggerne. Efter Sagaens 
Beretning (Cap. 119) organiseredes dette Parti Vaareii 
1193 paa Orknøerne, de kom om Sommeren til Viken, be- 
mægtigede sin Tønsberg og Oslo og lod sin Kronpræten- 
dent Sigurd Magnussøn hylde som Konge over hele Viken: 
derfra „drog de med hele sin Hær til Danmark, kom helt 
syd til Trave, hvor de erobrede Kjøbmandsskibe og vandt 
en Mængde Gods, og kom saa tilbage til Norge (Viken), 
„da det høstede** (altsaa i August eller September). 

Sammenstiller man de danske og norske Beretninger, 
vil man se, at begge Beretninger tale om et (og kun ét) 
Tog fra Norge til Danmark: efter de danske Kilder førte 
Biskop Valdemar med sig fra Norge (eller den Norske 
Konge) en Magt paa 30 eller 35 Langskibe, denne Flaade 
maa have vist sig ved Slesvigs Kyster i Begyndelsen af 
Juli og er, da Biskopen indlod sig i Underhandlinger og 
blev fangen, vendt tilbage til Norge; efter de norske 
Kilder drog en norsk Sømagt paa mindst 23 Langskibe 
fra Oslo under Anføi-sel af en Kronprætendent, der kaldte 
sig norsk Konge, netop Midtsommer 1193 gjennem de 
danske Farvande, passerede udenfor Slesvigs Kyster og kom 
helt ned til Trave, hvor de plyndrede Liibeckemes Skibe. 
Jeg kan ikke se andet, end at de to Beretninger ganske 
dække hinanden, dog saa at den norske Beretning har 
glemt Togets Hensigt og derfor søgt den ud af Resultatet: 
da Nordmændene ikke opnaaede andet ved sit Søtog mod 
Syd end at plyndre de søfarende Skibe, antog Forfatteren, 
at dette var Togets Hensigt, d. v. s. at de havde Mangel paa 
Fornødenheder og derfor søgte at skaffe sig disse i de dan- 
ske Farvande. Ikke mindst fremtræder dette som den 



SMAATING FRA SVERBE88A0A. 



217 



naturlige Forklaring, naar man ser, hvortil Suhms og Munchs 
Fremstilling fører: at to norske Flaader af de to fiendtlige 
Partier skulde have paa samme Tid seilet gjennom Store- 
belt og paa samme Tid have opholdt sig i Farvandene 
mellem de danske Øer og Nordtyskland uden at træflfe 
paa hinanden og uden at gjøre hinanden Skade! 

Hvis man derimod, som jeg anser for nødvendigt, 
identificerer Øskjæggeme med den Hær, som Biskop Val- 
demar førte med sig til Danmark, vil man faa et ganske 
mærkeligt Indblik i de politiske Forhold mellem Danmark 
og Norge i disse Aar og i de agerende Personers Karak- 
ter. Forbindelsen meUem Øskjæggeme og Biskop Valde- 
mar er tydeligvis først stiftet, medens Øskjæggeme opholdt 
sig i Viken, i eller om Oslo, thi Partiets tidligere Optræ- 
den paa Orknøeme og i Viken er selvfølgelig rettet mod 
Birkebeinerne og Kong Sverre. Jeg anser det for givet, 
at den, som har givet deres Virksomhed den nye Retning, 
er ingen anden end Biskop Nikolas Araessøn i Oslo, om 
•hvem jo ogsaa efter Sagaen Kong Sverre senere sagde 
(Cap. 123), at alle Øskjæggemes Planer var udgaaede fra 
ham. Biskop Nikolas og Biskop Valdemar var Slægtninge, 
idet begge nedstammede fra Kong Inge Stenkelssøn, alle- 
rede dette kunde føre dem sammen; de var vistnok ogsaa 
beslægtede Karakterer, ialfald forsaavidt de begge stræbte 
eftev verdslig Magt ved Siden af den kirkelige og begge 
i sme Bestræbelser satte sig ud over ethvert Hensyn til 
sin Stand og sine Pligter; men selvfølgelig maa ved Siden 
deraf Biskop Nikolas have haabet paa ved at understøtte 
sin Frænde at vinde Bistand for sine og sit Partis Planer 
mod Sverre, at altsaa fra den danske Strid om Kongedøm- 
niet kunde udgaa en Restauration for det kirkelig-politiske 
Parti i Norge. 



218 



GUSTAV STORM. 



Efter Suhins og Munchs Opfatning vilde det henstaa 
som uforklarligt, at efterat denne Plan mod Kong Knut 
<»g hans Broder var mislykket, det danske Kongehus ikke 
tog Hevn over Kong Sven-e. Det er nemlig tydeligt, at 
Kong Knuts Planer mod Syd og Øst ikke stansedes ved 
<lette Angreb fi*a Norge, men ligesom Togene til det indre 
Østei-søen var begyndt før 1192, saaledes fortsattes de i 
de følgende Aar. Hvis Kong Sverre havde sendt sin 
Flaade ned i de danske Farvande 1193 og blandet sig i 
4le indre danske Forhold, og denne Flaade uskadt var 
vendt tilbage fra dette udfordrende Tog, maatte den danske 
Konge, hvis Magt netop i disse Aar gik rivende frem, 
have følt sig fristet til at vende sig mod Norge og seh 
tåget Ledelsen i Kampene mod Svene; og om ikke da, 
saa ialfald i 1198, da Kong Sven-e blev excommuniceret og 
Kong Knut selv fik Pavens Opfordring til at fordrive Sven*e. 
Men Kong Knut lader sig trods Provokation og Pavens 
Kaldelse ikke rokke ud af sin Passivitet: han finder sig i 
det norske Felttog gjennom de danske Strønune, han løfter 
ikke en Ann til Hevn, og Pavens Opfordring lader haii 
ganske ligge. Men efter min Opfatning af Begivenhedenie 
i 1193 er denne Kong Knuts Opførsel ganske naturlig. 
Biskop Valdemar har søgt Hjælp ikke hos Svene — 
aabenbart fordi han ansaa det for givet, at Svene ikke 
vilde blande sig i de danske Forhold — men hos Sverres 
Fiender i Norge, og dette Parti, som saaledes optraadte 
fiendtlig mod den danske Konge, blev senere ødelagt af 
Kong Svene. Saaledes havde i 1193 og 1194 Kong Sverre 
og Kong Knut fælles Fiender, og hvis den danske Kouge 
allerede i 1193 maatte anse Kong Svenes Optræden korrekt, 
maatte han end mere gjøre dette i 1194. Kong Knut 
kunde fra sit Standpunkt ingen Grund have til at rette 



SMAATINO riLA BYEBBKSSAGA. 219 

noget Aiigieb mod Norge og benyttede derfor heller ikke 
senere Pavens BanbuUer som Paaskud. 

Hvis denne Opfatning er rigtig, maa man i Kong 
Knuts og Kong Sven-es senere Aar skille mellem Kon- 
gernes Politik og den kirkelige PoUtik. De to Riger 
var i Fred med hinanden; maaske var Forholdet kjøligt, 
og maaske gjorde de to Kongers personlige Forhold til de 
to svenske Kongefamilier, at deres Sympathier gik i for- 
skjellig Retning. Men noget fiendtligt Skridt sporer man 
ikke: det Angreb, som i 1193 rettedes fra Norge mod 
Danmark, var udgaaet fra Kongemes Fiender og blev 
straflfet af Sverre, og de Angreb, som senere i Danmark 
udgik mod Norge, støttes ikke af den danske Konge, men 
af den danske Erkebiskop. Thi Geistligheden i begge 
Riger holder sammen, og de flygtende norske Biskoper 
faar Beskyttelse hos Erkebiskop Absalon, men man ser 
intet Spor til, at de faar Understøttelse eller Hjælp hos 
den danske Konge. Til denne Forskjel i poUtisk Stand- 
punkt tror jeg da at kunne henføre to danske litterære 
B^ænomener: den Forbittrelse mod Kong Sveire, som vi 
tinde hos den danske Historieskriver Saxo Grammatieus, 
er let at forklare hos ham, der er Absalons „ Klerk'' og i 
hans Testament nævnes sammen med de landflygtige norske 
Biskoper, og saaledes visselig ogsaa i sit Historieværk 
javer Udtryk for de Sympathier og Antipathier, som her- 
skede i Erkebiskop Absalons nærmeste Kreds. Men den 
Canonicus fra Børglum, som har omkr. Aar 1200 skildret 
<le norske Korsfareres Ophold i de norske Kystbyei-, staar 
derimod den danske Kirkes Centrum fjærnere og kan 
skildre Kong Sverre med den Respekt, som en af Paiti- 
standpunktet upaavirket Fremmed maatte føle for en saa 
udpræget og eiendommelig Personlighed. Men en saadan 



320 



GUSTAV STORM. 



Skildring vilde man neppe finde hos en dansk Forfatter, 
hvis man skulde tro, at Kong Sverre havde hjulpet Biskop 
Valdemar til at vække Borgerkrig i Landet eller i det 
hele befandt sig i stadig Krigstilstand mod Danmark. 



3. Stedsnavnet Solangr. 

Forfatteren til Sverressaga har et saa gjennemgaaendt' 
Kjendskab til Norge, navnlig til Egnene om Hovedbyeme 
Nidaros, Bergen, Oslo og Tønsberg, at man oftest har 
meget let ved at paavise de fleste i Sagaen forekommende 
Stedsnavne, og man vil forbauses over, hvor nøiagtigt For- 
fatteren er orienteret; hvis det havde været en moderne 
Forfatter, vilde man have antaget for givet, at Forf. har 
skildret med Specialkarfer liggende foran sig under Udai- 
beidelsen. I Regelen tør man derfor være sikker paa, at 
naar der forekommer Navne, som ikke lader sig gjenkjende. 
da maa disse enten være forsvundne i nyere Tid, eller 
ogsaa maa de være forvanskede i Haandskrifteme. Et af 
disse Stedsnavne er Solangr i Sagaens Cap. 162 (Ungers 
Udgave Cap. 175); det har ikke kunnet gjenfindes i nyere 
Tid, og nyere Forfattere har derfor hidtil forgjæves gjoil 
sig Umage for at paavise det i nyere Stedsnavne. 

Situationen i Sagaen er som bekjendt, at Kong Svene 
i Oslo Søndagsaften d. Ste Marts 1200 faar Bud om, at 
Bøndeme i Viken vestenfor Fjorden vil anfalde ham i 
Oslo; han lader sin Hær samle sig i „Akershagen**, og 
medens den hviler her om Natten, rider han selv vestover 
og udspeider Bøndemes Hær „ved Solangr", hvorpaa haii 
over Isen (o: Christianiafjorden) rider tilbage til sin Hær. 
hvor han kommer ved Daggry. N. M. Petei-sen hai* i 



SMAATIN6 FRA SYKRBESSAGA. 2^1 

Fomnianna Sogur 12te Bind hævdet (S. 334), at Solaugr 
var Sylling ved Sydsiden af Tyrifjorden. Men herimod 
har P. A. Munch med Rette bemærket: „Dette var dog 
aabenbar en Umulighed, naar han (Sverre) ei havde Mile- 
støvler, da Sylling som bekjendt ligger noget længere borte 
end Svangstranden, til hvilken der fra Christiania er over 4 
Mile, en Strækning, man selv nu paa den banede Landevei 
skulde have ondt ved at tilbagelægge to Gange endog i 
en Vinternat, endsige i hine Dage, da ingen Landevei 
existerede, og med en eneste Hest. Denne uheldige Feil- 
tagelse vilde Petersen have undgaaet ved at slaa op i den 
røde Bog fol. 37, hvor man seer, at Sylling i gamle Dage 
kaldes SyUingar og Kirken Syllingadals kirkja.''^ Allerede 
Munthe i Jac. Aalls Oversættelse af Kongesagaerne havde 
fundet, at ^Beskrivelsen passer ganske paa den nuværende 
I Mil vestenfor Christiania ved Lysager-Elvens Udløb 
Uggende Gaard Solerud i Agers-HeiTed; dette Sted maatte 
Bøndeme fra Vestfold og Thelemarken nødvendig passere 
forbi, og det sees og, at de havde leiret sig udenfor paa 
«len tiUrosne Lysager-Bugt." Munch synes i „det norske 
Folks Historie" (II 363) at have næret nogen Betænke- 
lighed ved bestemt at slutte sig til denne Mening; ogsaa 
lian søgte imidlertid Stedsnavnet paa Veien mellem Chri- 
stiania og Asker, men da han intet passende Navn fandt, 
uøiede han sig med at bemærke, at ,,et Sted af dette 
Navn findes ikke nu ved Strandveien, men af Beretnin- 
gen seer man noksom, at det maa være at søge enten i 
Vekkerø-Kilen eller ved Lysaker, hvor der endnu er en 
Gaard, kaldet Solerud, eller ved Slæbene. Snarest skulde 
inan efter Afstanden tænke paa Lysaker." I nyere Tid har 



' P. A. Munch, Saml. Afhandlinger I 133. 



222 



GUSTAV 8TOBM. 



atter Dr. Y. Nielsen fornyet Miinthes Fonnodning, idet 
han antager, at „Navnet SoUerud staar muligvis i forbin- 
delse med Solanger, der maa søges paa denne 

kant".i 

Ad denne Vei konuner man saaledes ikke længer end 
til at antage, at et moderne Stedsnavn er beslægtet ined 
det ældre, som dog i Form stærkt afviger. Desuden kan 
der mod denne Formodning gjøres den væsentlige Indven- 
ding, at SoUerud er et Gaardsnavn, medens Solangr maa 
i Sagaen være Navn paa en Indsø. Sagaens Ord er nem- 
lig: „Siden red Kongen med nogle Mænd til Solangr: 
han lod Hestene staa oppe paa Bakken, men gik ned til 
Våndet (til vatzins); paa Våndets Is (å vazismum) laa 
en stor Hær af Bønder, som holdt Raad" o. s. v.^ Eftei 
Sammenhængen maa her „vatnit" betegne et Ferskvand, 
en Indsø og „vatzisinn" betegne Isen, der laa paa dett^ 
Ferskvand; men den bestemte Artikel i ,,vatziw5" viser 
tilbage paa det eneste før nævnte Stedsnavn Solangr. 
som saaledes maa være ikke et Gaardsnavn, men Navnet 
paa et Ferskvand vestenfor Kristiania nær Veien til 
Vestlandet, altsaa ved „ Drammensveien". Følger man Vei- 
beskrivelseme i Biskop Jens Nilssøns Dagbøger fi*a Slut- 
ningen af 16de Aarhundrede, vil man se, at den middel- 
alderske Hovedrute vestover fra Chiistiania (Oslo) har med 
faa Afvigelser fulgt ialfald de samme Dalstrøg som i nyere 
Tid; man har saaledes Veien bestemt langs Bestumkilen 
og over Lysaker Bro (Faabroen) samt længer vest forbi 
Hofstad, Asker og Gjællebæk, '^ naturligvis med den nød- 

• Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger og Reiseoptegnelser, udg. af Dr. 

Y. Nielsen, S., 273. 
2 Fomm. Sogur VIII, 398. • 

•■» Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger, S. 80, 273 f., 342 f. Veiatrøget 

meUem Faabro og Hofstad iindes ikke beskrevet^ fordi Biskopen i 

Begelen reiste søværts til Asker. 



8MAATINO FRA SVERREBSAGA. 22«S 

vendige Forskjel mellem en gammel Bygdevei og modenie 
Chausseer. Undersøger man nu, hvilke Ferskvande der lig- 
ger langs denne Vei, maa man stanse enten ved det nu 
udtørrede Lysaker-tjæm vestenfor Lysaker eller ved Enger- 
vandet indenfor Sandviken; mellem disse maa Valget staa, 
thi andre Ferskvande gives ikke, førend man kommer forbi 
Asker, altsaa for fjernt fra Oslo til at Sagaens Beskrivelse 
kan passe. Et af disse Vande maa altsaa være Sagaens 
Solangr. Nu træflfer det sig imidlertid saa, at vi kan 
bevise, at et af disse Vande har baaret Navnet Folangr, 
saa man kan ikke tvivle om, at Sagaens Solangr er 
Skrivfeil for Folangr. 

Folangrs Beliggenhed lader sig imidlertid med Lethed 
konstatere. Af Brevene DN. I 240 og 307 (fra Aar 1347) 
sees, at Våndet Folangr havde Udløb til Fjorden igjenném 
Aaen Løxa. Brevene viser kun, at Aaen Løxa fandtes 
vestenfor Oslo, men af Stedsnavne i „Den røde Bog" 
sees, at Løxa flød gjennom Bærums Sogn, altsaa var den 
nu saakaldte Bæi-ums- eller Sandvikselv;^ til yderligere 
Sikkerhed oplyser Biskop Jens Nilssøu, at Sandvikselven 
endnu i 16de Aarhundrede hed Le x a.-* Derved bliver 
rtet selvfølgeligt, at Folangr er Engervandet. 

Situationen i Sagaen bliver da ganske klar. Bøn- 
deiTie har marscheret vestenfra gjennom Asker og Bærum 
og holder Natten over Rast paa Engervandet, hvor de 
uaturhgvis drøfter, om de tør vove sig over den islagte 
Fjord direkte til Oslo, eller om de skal fortsætte Lande- 
veien. Sverre har fulgt denne vestover fra Akershagen, 

^ Blandt Gaarde i Bærum nævnes y. VælU vider Lexo (S. 214); videre 
næTnes Zøykmi vider Løxo i Tanums Sogn (S. 254), Am videt- 
Lexo j Bergheims herade (S. 258), HUdertun vider Lexo (S. 266). 

^ Biskop Jens Nilssøns Yisitatsbøger, S. 276. 



224 GUSTAV STORM. 

stanser søndenfor Engervaudet oppe paa Aasen — ved 
livis Fod nu Jærnbanen ligger — , gaar ned paa Våndet 
saa nær, at han kan høre Bøndemes Tale, vender derpaa 
tilbage til sine Heste og rider saa over Slæbene og Fjorden 
den korteste Vei tilbage til sin Hær i Akershagen. 

Bestemmelsen af dette Stedsnavn har ikke blot den 
Interesse, at den fra Sagaens Fremstilling genier en tvivl- 
som Stedsbestemmelse og viser, hvor nøiagtigt Forfatteren 
er orienteret; men den tjener ogsaa til yderligere at illu- 
strere Kong Sverres og Birkebeinernes Krigskunst, maaske 
ogsaa hvor dristigt Kong Sverre kunde udnytte sine Mod- 
standeres mangelfulde Recognoscering. 



NOGLE BEMÆRKNINGER OM HISTORIESKRIVEREN 
ALBERT KRANTZ. 

AF 
Dr. LUDVIG DAAE. 



1 den sidste Del af sit Liv tænkte Johan Mai*tin Lap- 
penbei^ paa at skrive en Afhandling om Nordtydsklands 
og Nordens engang meget berømte Historieskriver Albert 
Krantz, hvori han vilde paavise Omfanget af denne For- 
fatters Kundskaber og paapege hans Kilder.^ Det er 
meget at beklage, at Lappenberg, der vistnok mere end 
«ogen anden havde været Manden til et saadant Arbeide, 
ikke oplevede at faa det udført. Havde en saadan Af- 
bandling foreligget, vilde den, der interesserer sig for 
Krantz's Verker nærmest med Nordens Historie for Øie, 
havt et Udgangspunkt for sine Studier af denne Forfatter, 
der nu haardt savnes. 

Hvad jeg paa de efterfølgende Blade kan levere er 
ikke meget. Det anga^r for en stor Del kun Krantz's 
^orvagia (der hører til hans svageste Verker) og den Om- 
tale, han forøvrigt har skjænket norske Sager. Dette giver, 
endog alt tilsammentaget, kun et ringe Udbytte. Meu 
selv Krantz's Norges Historie er dog ingenlunde umærkelig. 
Først og fremst maa det erindres, at den er den første, der 

' Lexikon der Hamburgischeii SohriffcsteUer bis zur Gegenwart v. Haiui 
Schrøder, IV. S. 180. 
Hirt. Tidtikr. 2. B. V. 16 



226 



LUDVIG DAAE. 



er udkommet paa Tryk. Der hengik to Aarhundreder efter 
Bogtrykkerkunstens Opfindelse, inden den kom til at blive 
anvendt inden Norges Grændser, og der var hengaaet et 
Aarhundrede, inden nogen Fremstilling af Norges Historie 
saa Lyset fra en udenlandsk Presse. Dette var som sagt 
Albert Krantz's, der første Gang udgaves 1546. En Tidlang 
var altsaa dennes Verk over Norge, skjønt opfyldt af FeU 
og udarbeidet uden Benyttelse af norske og islandske Kil- 
der, i sit Slags noget enestaaende, og navnlig var det fra 
dette Verk (ved Siden af Svensken Olaus Magnus's Hi- 
storia de gentibus septentrionalibus), at man udenfor Nor- 
den opgjorde sig sine Forestillinger om Norge og dets 
Fortid. Det har altid sin Interesse at gjøre Bekjendtskab 
med det Trin, hvorpaa ældre Tiders historiske og geogra- 
phiske Viden har befimdet sig, og i denne Henseende tøl- 
et Blik paa Albert Krantz være ret belærende. 

I. 
Albert Krantz var født i Hamburg af god Familie 
omtrent ved 1440 eller 1445. Det første sikre Datmn i 
hans Liv er, at han blev immatriculeret ved Eostocks Uni- 
versitet den 28de Mai 1463 ; maaske har han allerede for- 
inden studeret i Cøln. I Eostock tilbragte han en lang 
Aarrække, blev Lærer ved Universitetet og var 1482 dets 
Rector.i Han har ogsaa, uvist i hvilke Aar, foretaget 
Reiser i videnskabelig Hensigt, deriblandt til Italien, hvor 
han skal have erhvervet den theologiske Grad i Perugia. 
Allerede som Professor i Rostock var han bleven brugt 

^ Om Krantz^B betydningsftilde Yirksomhed i Eostook se O. Krabbe, 
Greschichte der Uniyersitat Eostock, I. Mærkelig nok findes han ikke 
Dpført paa den Fortegnelse oyer fremragende Studerende og Lsrere 
i Cøln, som findes hos F. J. Bianco, Die alte Uniyersitat Koliif 
I. 1855. 



OM HISTOBIESJOIIVBRBN ALBEBT KKANTZ. 227 

ved politiske Forhandlinger som Lubecks og Hamburgs 
Fuldiiiægtig under en Strid med Hertugen af Meklenburg 
og Staden Rostock. Den store Dygtighed, han synes at 
have besiddet som Diplomat, fandt en videre Anvendelse, 
efterat han 1493 var flyttet til sin Fødeby Hamburg som 
Medlem af Domcapitlet og Lector theologiae. Vi finde 
ham nemlig i de følgende Aar stadig paa kortere og læn- 
gere Reiser, dels i det hele Hanseforbunds, dels særlig i 
Hamburgs Anliggender. Navnlig var han i Aarene 1497 
—1499 tilstede ved Forhandlinger i Frankrige, i Cøln og 
i Brugge, (derimod neppe i England, skjønt han ganske 
vist har forhandlet med dette Rige). Om hans Reiser 
paa det Hamburgske Senats Vegne haves (indtil 1500) me- 
get sikre Oplysninger i et nys udgivet Kildeskrift. Man 
ser heraf bl. A., at han 1498 reiste til Hertug Frederik 
paa Gottorp, 1499 til Lubeck „in causa Dithmerticorum", 
samme Aar til Kiel „ad dominos regem et ducem Frideri- 
cmn, principes nosti^os", 1500 to Gange til Hertug Frede- 
rik paa Gottorp og derpaa til Buxtehude for at forhandle 
med Hertugen af Brunsvig og Erkebispen af Bremen.^ 
Et særeget Vidnesbyrd om den særdeles Tillid, man har 
næret til hans Retsindighed, saavelsom til hans Duelighed, 
er dette, at da Stædeme Lubeck, Hamburg og Liineburg 
efter Kong Hans's og Hertug Frederiks Nederlag i Dit- 
marsken skulde mægle mellem Fyrsteme og Bonderepu- 
bliken, blev det fra begge Sider vedtaget, at, hvis Vold- 
giftsmændene ei bleve enige, skulde Afgjørelsen lægges i 
Dr. Albert Krantz's Hænder.-^ Det gjør ogsaa et meget 

' Kåmmerreireclmungen der Stadt Hamburg, hg. vom Vereine f. Hamb. 

Gesch. IV (1880), S. 352, 381, 382, 416, 446. 
^ Johan Adolfi'8, genannt Neocorus, Chronik deø Landes Bitmarschen, 

hg. v. F. C. Dahlmann, I. S. 527 flg., cfr. C. Palndan-Mliller, De 

første Konger af den Oldenborgske Slægt, S. 187. 

15* 



LUDVIG BAAE. 



godt Indtryk, at Krantz, naar han i sine historiske Verker 
kommer til at berøre Begivenheder, hvori han selv har 
spillet en Rolle, aldrig omtaler sig selv. Da den meUen- 
burgske Hertug Magnus vai- død 1603, holdt Krantz en 
Tale ved Begravelsen. Denne Tale optager han (Van- 
dalia, lib. XIV. cap. 33), men fortier, at han selv har 
holdt den. En yngre Samtidig, Reimar Kock, har opteg- 
net det.i 

Albert Krantz døde i Hamburg den 7de December 
1517. En Søstersøn af ham var den berømte Jmist og 
Befordrer af Reformationen Jo. Oldendorp.^ 

Krantz har et betydeligt Navn som Theolog og var 
lige indtil sine sidste Aar varmt interesseret baade for 
den theologiske Videnskab og for Kirkens Anliggender. 
Som Decanus i det Hambm*gske Capitel holdt han to 
Gange (1608 og 1614) strenge Kirkevisitationer i den Ca- 
pitlet undergivne Del af Diocesen og arbeidede ivrig paa 
at udrydde alle de mange Misbrug, der havde indsneget 
sig hos Prester og Munke, og paa at vække Begeistring 
hos Geistligheden for dens Kald. Han indtog som Theo- 
log en ret mærkeUg Stilling, hvorom bl. a. hans Verk 
„Sperantissimum opusculum in officium misse", der er ud- 
givet efter hans Forelæsninger i Hambm-g, er et smukt 
Vidnesbyrd. Han var en conservativ Natur og hævdede 
den ældre Catholicismes Standpunkt, udtaler sig ogsaa 
med Strenghed mod Huss („improbus calumniator" o. s. v. 
Metrop. lib. XI. cap. 8), men var i andre Henseender 
modtagelig for Anskuelser, der bebudede en ny Tid. Hans 



1 Dansk hist. Tidsskrift, 3 E. I. S. 75—76. 

* Kilden til Alb. Erantz's Biographi findes angiven i Sohrøders Lezikoa 

der Hamburgisohen SohriffcsteUer, IV. S. 184. £n udtøxnmende I^er- 

netsbeskrivelse savnes endnu. 



OM HISTORIBSKMVEREN ALBERT KRANTZ. ^29 

Skrifter bleve da ogsaa opførte allerede paa den føi-ste 
Mex libronim prohibitomm og i 1667 paany forbudne af 
Kongen af Spanien. Lige før Krantz's Død indtraf Luthers 
Optræden mod Afladshandelen. Man har en gammel For- 
tælling om, at han, da han hørte om denne, skal have 
udbrudt i de Ord: „0 frater, abi in cellam tuam et die: 
miserere mei Deus!** Stundom tilføies: „Vera dicis, bone 
frater, sed nihil efficies!" Saadanne mots historiques pleie 
i Regelen at være lavede bagefter af andre. Imidlertid 
har man dog ment, at den første Ytring, der forekonmier 
i Fortalen til den ældste Udgave af Metropolis, hvis Ud- 

c 

giver, Joachim Moller, var en Hamburger og antages at 
have kunnet vide Besked, virkelig turde være flydt fra 
den døende Doctors Læber.* 

Sin største literære Berømmelse har Krantz Aimdet 
som Historieskriver. Som saadan har han forfattet baade 
mange og vidtløftige Verker, i hvilke han behandler Nord- 
tydsklands geistlige Historie i Metropolis s. historia de 
ecclesiis sub Carolo Magno in Saxonia instauratis, (libri 
Xn), og dets verdslige i Saxonia (libri XIII) samt Van- 
dalia (libri XIV), hvor ogsaa, som Navnet viser, de slaviske 
Folks Historie omtales, demæst de tre nordiske Rigers 
Historie: Dania (libri IX), Svecia (libri VI), Norvagia 
(libri VI), hvilke sidste siden pleiede at sammenfattes un- 
der Fællestitelen Regnorum aquilonarium Chronica. 
Intet af disse Skrifter udkom før efter Forfatterens Død, 
og de første Udgaver saa Lyset paa tre forskjellige Steder 
og ved tre forskjellige Udgivere, alle i Folio. 

^ Bertheau i Realencyclopadie ftlr protestantische Theol ogie, hg. v. Herzog, 
Plitt u. Hauck, 2. Anfl. Vm. S. 262. Foruden til denne Artikel kan 
om Krantz^s Betydning som Theolog henvises til C. Monchebergs Afhdl. : 
Der theologisohe Character des Albert Kranz, i Zeitschr. f. Hamb. 
Oesch. III. S. 895—413. 



330 



LUDVIG DAAK. 



Først udkom Vandalia (Col. Agripp. 1518, ed. Joh. 
Soter), saa Saxonia (ibid. 1520, ed. Soter), demæst Chron. 
Regnorum Aquilonarium (Argentorati 1646, ed. H. Eppen- 
dorf), endelig Metropolis (Basileae 1548, ed. Joachimus 
Moller). Samtlige udgaves senere gjentagne Gange. Af 
begge de sidstnævnte Skrifter ere editiones principes dedi- 
cerede til Kong Christian IQ. af Danmark og Norge. 

Af disse Dedicationer forekonamer mig Jo. Mollers^ 
endnu at have nogen historisk Interesse, fordi den er et 
af de mange Vidnesbyrd om den store Kjærlighed og Høi- 
agtelse, hvonned de tydske Protestanter saa op til Chri- 
stian den tredie, og fordi de er nedskrevne netop i det 
Aar, da deres Tillid til ham blev sat paa Prøve. Den 
er nemlig dateret Hamburg die nativitatis Mariae (8de 
September) 1547, da Protestantismen svævede i den bøieste 
Fare, idet Johan Frederik af Sachsen og Philip af Hessen 
for nogle Maaneder siden vare tagne tilfange og den mær- 
kelige Rigsdag i Augsbm*g for otte Dage siden var aab- 
net. Moller viser sig vel underrettet om Christian Ilfci 
hans Kampe for Riget (Grevefeiden), det Maadehold, hvor- 
med han benyttede sin Seier, det ved Bugenhagens Hjælp 
befordrede Reformationsverk og Kjøbenhavns Univei-sitets 
Gjenoprettelse og rigelige Udstyr (magnis sumptibus susten- 
tata). Han tiltaler Kongen med de mærkelige Ord: Cele- 
brabitur nomen tuum passim apud omnes gentes aetemis 
laudibus, quod ex omnibus regHms toto orbe Christiano solus 
esy qui Evangelium GhrisU amplectatur, foveat ac Uteri conetm-. 
Som det vil forstaaes,.bortser han altsaa fra Gustav Vasa, 

' Joachim MoUer rar født i Hamburg 1521, havde studeret i Witten- 
berg, hvor han nød Melanohthons høieste Yndest, blev Dr. juria og 
Liineburgsk Eaad. Han døde 1588 og var gift med en Datter af den 
i Datidens Historie bekjendte Statsmand Balthasar Glammer. Scbr#- 
ders Lex. hamburgischen SchriftsteUer, V. S. 358. 



OM HISTOBIUSEBIVEBEN ALBEBT KBANTZ. 



231 



der jo dog heller aldrig paa den afgjørende og bestemte 
Maade sluttede sig til den Lutherske Reformation, som 
Christian HI. havde gjort det. 

I samme Dedication oplyser Udgiveren, at Metropo- 
lis kun existerede i et eneste Haandskrift, der havde til- 
hørt Biskopen af Lubeek, Heinrich Buchholz, Jo. Mollers 
egen Morbroder. Denne havde testamenteret det til Mol- 
lers Fader, fra hvem hin igjen havde arvet det. Heller 
ikke af de nordiske Rigers Historie omtales mere end et 
eneste Haandskrift, der tilhørte Grev Reinhard af Wester- 
burg og Leiningen, Decan i Cøln. Efter dennes Død 
stødte Udgiveren, den tydske Ridder Heinrich v. Eppen- 
dorf, paa det i hans efterladte rige Bibliothek og erholdt 
det (c. 1542) udlaant til Udgivelse. Dette fortæller han 
selv i sin Fortale. Krantz's Skrifter synes saaledes ikke 
at have været synderlig kjendte, førend de bleve offentlig- 
gjorte i Trykken. 

n. 

Man har oftere sammenlignet Kra^tz med Magister 
Adam af Bremen, Forfatteren af den umistelige Historia 
ecclesiae Hammaburgensis. Denne Sammenligning er og- 
saa tfldels beføiet, thi som man vil se, er det Stof, som 
begge BQstorieskrivere behandle, omtrent det sanune, nem- 
lig Nordtydsklands og Nordens Historie. Krantz har baade 
kjendt og i meget stor Udstrækning benyttet Adams Verk, 
skjønt rigtignok uden at vide hans Navn. Dette blev 
nemhg først bragt paa det rene af den danske Lærde, 
hvem man skylder editio princeps (af 1579), Anders Sø- 
rensen Vedel. ^ Endnu Jo. Moller maa derfor i den korte 

' C. F. Wegener, Om Anders SørenBen Wedel, Kbhvn. 1846. 4to. S. 
112. Vedel medtog ikke Ub. IV (de sita Daniae), fordi Regjeringen 
Vilde have misbiUiget det, da Sverige der omtales med Bos! 



232 



LUDVIG DAAE. 



Oversigt over Krantz's af ham opdagede Kilder, som han 
bar anbragt i sin ovenomtalte Udgave af Metropolis, om- 
tale Adams Verk som en anonym Krønike.* Man tør 
maaske ogsaa tro, at Adams Verk bar været mere end 
en Hovedkilde for Krantz, idet Læsningen af dette kan 
bave bragt bam paa de Tanker at fortsætte det ned til 
sin egen Tid, og en saadan Fortsættelse bave vi virkelig 
i Metropolis. 

Jeg vil ikke benegte, at der jo nok er flere Overens- 
stemmelser mellem Adam og Krantz, end denne, at de 
bebandle samme Landes Historie., og at den sidste fort- 
sætter den første. Der er jo endvidere den Overensstem- 
melse, at de begge ere Tbeologer, staa i Kirkens Tjeneste 
og derfor ogsaa begge anskue Historien i væsentlig Grad 
fra et kirkeligt Standpunkt. Men enbver af dem tilhører 
dog væsentlig sin Tid, og Krantz's Tid var en anden end 
Adams. 

Krantz kunde ikke undgaa at paavirkes af den huma- 
nistiske Bevægelse, der i hans Ungdom allerede var for- 
plantet til TydsMand og der bavde gjort sig mægtigt gjel- 
dende. Som bekjendt fik denne verdensbistoriske Strømning: 
meget snart en afgjørende Indflydelse ogsaa paa Behand- 
lingen af Historien. Dette bavde sine store Fordele og: 
udentvivl især derved, at Humanismen undertiden har 
skabt eller gjenfødt historisk Sands der, hvor den var 
sløvet eller uddød. Exempler i denne Eetning kunne 
visselig med Føie søges i vort Norden, hvor efter en lang 
Række af Menneskealdre, i hvilke omtrent ingen historisk 

^ „Ohromcon Hamburgensis et Bremensis ecclesiarum, scriptum tempore 
Heniici IV. ad Liemarum arohiepisoopum Hamburgensem ante annop 
400. Hio liber adhuo habetur Hamburgi, ex quo dootor Albertus 
CrantzitiB multa ad verbum transsoripsit non solum in Metropoli, sed 
etiam in aliis suis libris bistoricis.** 



OM HISTORIESKRIVEREN ALBERT KRANTZ. ^33 

Virksomhed spores, pludselig i Overgangstiden fra Middel- 
alderen til den nyere Tid fremstaar en hel Række Histo- 
rikere, der aldeles paatagelig skylde Humanismen sine 
videnskabelige Impulser. Mere tvivlsomt tør det være, 
om den humanistiske Retning som Regel har befordret 
Grundighed i Undersøgelsen og beriget Videnskaben med 
paalidelige historiske Kjendsgjeminger. Middelalderens 
Chronister, navnlig de, der skreve i Modei*smaalet, tænkte 
ikke meget paa historisk Kunst, men nøiede sig med i 
Aarbogs Form at optegne, hvad der kom til deres Kund- 
skab og forekom dem værd at erindre. Ikke destomindre 
lykkedes det dem ofte, uden at de lagde an dei-paa, at 
skrive høist tiltrækkende og at sikre sig Efterverdenens 
Taknemlighed i høieste Grad. For Humanisteme derimod 
blev den klassiske Form og den elegante Fremstilling tidt 
Hovedsagen i en overveiende Grad, det kom dem tidt mere 
an paa at fortæUe liviansk end at skrive paalideligt og ud- 
tømmende, idet de glædede sig mere i den lette, flydende 
0^ phraserige latinske Stil end i møisonunelig Indsamling 
og kritisk Drøftelse af Stoffet. Hvor gjeme skulde ikke 
en senere Tids Læsere ville eftergive det pompøse Fore- 
drag og alle stilistiske Zirater, om Forfatterne havde villet 
meddele en Smule mere af det, som Historien allei-mindst 
kan være foruden! 

At den humanistiske Skole for Krantz blev et Træ 
baade paa godt og ondt, er øiensynligt. Han hentede 
fra den Impulser til at skrive, og han lærte i den at for- 
tælle ore rotundo. Men han blev ikke egentlig Forsker 
og Kritiker, det gjaldt ham mere at skabe store opera 
over hele Landes Historie fra den graa Oldtid indtil sine 
egne Dage, til Slutningen af det femtende og nogle Aar 
ind i det sextende Aarhundrede. Saa vide Felter er det 



:i34 



LUDVIG DAAE. 



ikke muligt paa en tilfredsstillende Maade at omspænde 
uden tilsvarende Forarbeider, og hvad man uden saadanne 
kan opnaa, bliver kun at faa optrukket store Rubriker og 
at udfylde dem med, hvad man tilfældig støder paa, idet 
Hulleme i det høieste kun blive overdækkede ved stili- 
stisk Kunst og Behændighed. 

Krantz har vidst at skaflFe sig Adgang til en stor 
Mængde af Middelalderens bedste latinske Krøniker, Nord- 
tydskland vedkommende, hvilket ganske vist forudsætter, 
at han paa sine Reiser flittig har undersøgt Klosterbiblio- 
theker osv., thi det er neppe rimeligt, at alle disse den- 
gang utrykte Autorer just vare at finde i Hamburg. Han 
har ogsaa aabenbart benyttet tydske Stadkrøniker, navnlig 
Lubecks. Hvad der af disse Skrifters Indhold forekom 
ham at være vigtigst og interessantest, søgte han at sam- 
mensy, eller han „redigerede" det til et sammenhængende 
Hele. Som oftest optog han store Stykker af sine latin- 
skrivende Forgjængeres Beretninger omtrent ordret. Det 
var dog i høi Grad misvisende og ubilligt, om nogen her 
vilde tale om Plagiat. Krantz har visselig mindst af alt 
tænkt paa nogen „Krænkelse af den literære Eiendoms- 
rett*. Hvad han gjorde, var i hine Dage og endnu længe 
efter noget ganske almindeligt. ^ Saalænge man ingen Bog- 
trykkerkunst havde eller denne endnu, som i Krantz's Tid, 
var i sin Barndom og sparsomt anvendtes, tænkte Forfat- 
terne mindre paa Offentligheden og Kritiken. Deres Arbeide 
havde en mei-e privat Charakter. Stødte man paa andres 
Verker, da glædede man sig inderlig over de Oplysninger, 
de indeholdt, og benyttede uden videre, hvad man syntes 
om, og det i den Form, i hvilken man forefandt dem. Paa 

' Se F. Schiem, Om HistorieskrivningenB Udyikling:, Historiske Stadier- 
I. S. 218. 



OM HISTORIESKRIVERKN ALBKRT KRANTZ. ^35 

den Maade gik det til, at Krantz's Bøger kunde svulme 
op til saa store Masser. 

Der er imidlertid eu væsentlig Forskjel mellem de 
Partier hos Albert Krantz, hvor han behandler sin Samtids 
eller den nærmest foregaaende Tids Historie, og de øvrige. 
Hvor han nemlig taler om Begivenheder, han selv har 
oplevet, eller hvorom han har kunnet skaife sig Besked 
af Øienvidner og Deltagere, er han ikke mere Compilator, 
men har (i sine Bøger om Tydskland) Rangen af en selv- 
stændig og det stundom en ypperlig Hjemmelsmand. Man 
læse som Exempel hans Fremstilling af Ditmarskerkrigen 
(Saxonia Ub. XIII),der endnu er en Hovedkilde til denne mær- 
keUge Feides Historie. Hvad han meddeler til det femtende 
og Begyndelsen af det sextende Aarhundredes Historie er 
det da ogsaa, der giver ham et varigt Værd ikke alene i 
Literaturhistorien, men ogsaa for Historieforskningen. Alt 
det øvrige tabte naturligvis sin Betydning, efterhvert som 
hans Kildeskrifter bleve trykte. Hvilket ganske andet 
Værd vilde Krantz have kunnet faa for Eftertiden, om 
han Ugesom sin Samtidige, den ulærde Philippe de Comines, 
havde lagt sin hele Kraft paa at skrive om det, han selv 
havde seet og erfaret! Eller for at bruge en anden Sam- 
menligning: enhver forstaar, at Krantz var Reimar Kock 
langt overlegen baade i Personlighed og Lærdom, med 
Hensyn til Livsvilkaar og Adgang til at blive kjendt med 
Begivenhedemes Traade. Men ikke destomindre har den 
plattydske Chronist, fordi han begrændsede sig, sine vigtige 
Fortrin, som den langt betydeligere Storskribent savner. 

Samtlige hans historiske Verker ere førte ned til Aar 
1500, hvilket Aar han synes at have betragtet som sin 
terminus, ad quem. Senere har han imidlertid jevnlig til- 
føiet noget om senere Begivenheder, hvilket dog ikke er 



236 LUDVIG DAAE. 

Tilfældet i hans Norvagia. Det ser ud til, at han hai- 
arbeidet paa de forskjellige Landes Historie samtidig, med 
andre Ord, at Planen til dem alle er opgjort allerede for- 
inden Forfatteren gav sig i Færd med det enkelte Arbeide. 
Idelig henvises nemlig fra det ene til det andet, snart 
med et „ut diximus", snart med et „ut dicemus". 

De nordiske Rigers Historie staar ubetinget under de 
Verker, hvori Tydsklands Historie behandles. Dette ei- 
da ogsaa naturligt nok. Det er aabenbart, at det er Fat- 
tigdom paa Kilder til den virkelige danske, svenske, norske 
Historie, der har drevet Krantz til — for dog at faa noget 
Stof ind i disse Rubriker — at benytte Folkevandringer- 
nes og Normannertogenes Historie som StaflFage, eller rent 
ud som Fyldekalk. Paa den Maade og kun paa den er 
det, at han kan give en Historie om * regna (iqidUmam 
paa mere end 400 Foliosider. Med en vis Ligelighed for- 
deler han dette rige Stof paa Nordens Riger. Paa DaD- 
marks Part falder Langobardeme, paa Sveriges Øst- og 
Vestgoteme, medens Normannerne opsluges af Norge. 
Her havde han da ogsaa et Udgangspunkt i Adam af 
Bremen eller hans Scholiast. Det 139te Scholion lydei 
nemlig saa: „Ab illis Nordmannis, qui trans Daniam inco- 
lunt, venerunt isti Nordmanni, qui Franciam incolunt et 
ab his nuper Appulia suscepit tertios Nordmannos". 

Foruden til Adam af Bremen har Krantz for Nordens 
Vedkommende været henvist til Saxo, hvem han har ud- 
skrevet i en stor Udstrækning. Derved have hans Verker 
faaet en særegen Betydning som et Hjælpemiddel til at 
fastsii;tte Saxo's Text, da man som bekjendt ikke mere har 
nogen Codex, men kun har opdaget ganske ringe Fragmen- 
ter af de Haandskrifter, hvori Saxo var udbredt i Mid- 
delalderen. Efterat Saxo slipper, har han kim tydske Kil- 



OM HISTOBIESKBIVKBEN ALBvEBT KBANTZ. 237 

der at øse af. Sagaerae har han ingen Forestilling om, 
ligesaalidt som om nogen anden norsk eller islandsk Kilde. ^ 
Man kunde have tænkt sig, at Theodoricus Monachus,* 
der jo i sin Tid blev fremdraget af et Bibliothek i Lubeck, 
kunde have været i Krantz's Hænder, men det er let at 
se, at saa ikke har været Tilfældet. Reiser i Norden 
kan han ikke have foretaget, skjønt saadant har været 
paastaaet,^ thi hvis han havde besøgt de skandinaviske 
Lande, er det utænkeligt, at hans Skrifter, navnlig hans 
Tilløb til geographiske Indledninger, ikke skulde bære 
Spor deraf. Han har vel, som vi have seet, gjentagne 
Gange været i Hertugdømmeme Slesvig og Holsten, men 
neppe længere mod Nord. 

Staar han altsaa i denne Henseende langt tilbage i 
Indsigt for sin Forgjænger og Hjemmelsmand Adam af 
Bremen, bliver Afstanden meUem de to Forfatteres Værd 
end større derved, at Krantz heUer ikke synes at have 
bestræbt sig meget for at erhverve skriftlige Hjælpemidler 
fra Norden eller at indhente Oplysninger om dets Lande af 
de mange Nordboer, med hvem han har havt rig Anledning 
til at tale. En Mand, som indtog en saa betydelig Stil- 
ling som Ki'antz, der i Rostock havde været Lærer for en 
Flerhed af de Mænd, der efterhaanden naaede de høieste 
geistlige Embeder i Norden, og såaledes som han per- 



I sine Forelæsninger over Kildeme til Norges Historie, ailioldte ved 
Ejøbenhavns Universitet 1842 — 1844, hvilke jeg eier i et godt Collegie- 
hefte, hai* Werlauff udtalt som Formodning, at Krantz hai* havt for 
sig „et Udtog af Snorre for Ilte — 12te Aarhundrede**. Dette maa jeg 
erklære for ligefrem umoligt. 

Doctrinam, quam sibi paraverat, eximiam, itinere aliquot annorum 
aoxit literario, turn in alias Europae cultioris partes, turn in regna 
borealia et provincias Germaniae Arcteae vicinas instituto, appara- 
tumque simul historiæ horum, quam meditabatiir, neoessarium diligen- 
ter conquisivit. MoUeri Oimbria Literata, I. p. 315. 



238 



'DVKi DAAE. 



sonlig kjendte endog Kong Hans, vilde visselig ikke have 

mødt Vanskeligheder, om han havde søgt at faa Oplysningei 

• 

om Danmarks senere Historie. Men Krantz synes ikke at 
have forsøgt paa noget saadant. Han holdt sig til sine 
tydske Kilder og sin Saxo, og kun for den sidste Tid har 
han øst noget af hvad han tilfeldigvis har hørt foitælle. 

Ul. 

Kun i en eneste Kilde finde vi omtalt en literær 
Forbindelse mellem Albert Krantz og en Nordbo. Han 
skal, heder det, have staaet i nær Berøring med den noksom 
bekjendte svenske Prælat og Politiker Dr. Herning Gad. 
Men denne Sag kræver en nøiagtigere Omtale og Prøvelse. 

I Jo. Magnus's bekjendte svenske Historie findes^ 
indtaget en Tale, som Heming Gad angives at have holdt 
(1510) til Rigsforstanderen, Hr. Svante Nilssøn og Sveriges 
Riges Raad. Dens Indhold bestaar i hadefulde Udfald mod 
den danske Nation, og det ikke alene mod den dalevende 
Slægt, men ogsaa mod Fortidens Danske lige op til Saxo's 
apokryphiske Helte. En saadan Skrivemaade kan alene 
forklares af den politiske Ophidselse, som paa den Tid 
var raadende, og minder i en og anden Henseende om, 
hvad man ogsaa i Nutiden har maattet opleve af Historiens 
tendentiøse Misbrug og Forvrængning. Men hvad der af 
Talens Indhold vedkommer os, er nærmest dette, at Tale- 
ren betegner sig som Krantz's socius. De to have studeret 
sammen i Rostock ^ og særlig studeret Saxo sammen, Uge- 

' Historia Jo. Magni Gothi de omnibus Gothorum Sveonumque regibus 

&c. Bomae 1654. Fol. p. 753 sqq. 
^ Herning Gad immatriculeredes ved RostookB Uniyersitet den 4de Novbr. 

1471, se L. Daae, Matrikler over nordiske Studerende yed fremmede 

Universiteter, S. 55. C. T. Annerstedt, Upsala UniTersitets Historie, 

I. S. 14. 



OM HISTOBIESKRIYEBEN ALBEBT KBANTZ. ^39 

som Taleren ogsaa omtaler Krantz's Svecia og af den an- 
fører et Sted i Indledningen, der priser de Svenskes Gjest- 
frihed som større end noget andet Folks. Da Krantz's 
Svecia, ligesaalidt som overhoved noget af hans historiske 
Skrifter paa den Tid var trykt, skulde altsaa Taleren have 
været i Besiddelse af en Afskiifl: deraf, meddelt ham af 
hans socim, Forfatteren. 

Men allerede i selve det sextende Aarhundrede er 
der ytret Tvivl om denne Tales Ægthed, idet den kgl. 
danske ffistoriograph Hans Svaning, der i 1660 paa Regje- 
ringens Foranstaltning, men under „Ridderen** Petrus 
Parvus's Navn skrev en „Refutatio" mod Jo. Magnus, ud- 
talte som en Formodning, at Talen var et Verk af denne 
svenske Forfatter selv. ^ Fra dansk Side har denne Anta- 
gelse i vor Tid atter været fremsat og begrundet af 
den bekjendte Archivforsker Kall-Rasmussen,^ hvem ogsaa 
Allen 3 i Resultatet gav Bifald, om han end maatte bestride 
et af Rasmussens vigtigste Argumenter. Senere har imid- 
lertid nuværende Universitets-Bibliothekar C. T. Annerstedt 
Upsala optraadt som Forsvarer af Talens Authenticitet 
og det unegtelig med megen Styrke. Den svenske Lærde 
har gjendrevet eller dog afsvækket omtrent alle de Grunde, 
som Kall-Rasmussen har anført. Annerstedt har ogsaa 
paavist, at Talen ogsaa existerer i to svenske Exemplarer 
(det ene udførligt, det andet forkortet), hvilke han aftrykker 

' „Oraiio contumelioaa aeu sua seu mffraganei sut (1) Semmingi GaddiiJ^ 
Som belcjendt udkom under Kalmarkrigen (1612) et pseudonymt 
Modskrift mod den forlængst afdøde Svaning: Retorsio imposturarum 
&c. af Janus Minor Suemensis (o: Jo. Messenius). Forf. er opmærk- 
som paa, at Svaning tillægger Jo. Magnus selv den heromhandlede 
Tale (p. 6), men forsøger ikke paa at benegte, end sige modbevise 
denne Antagelse. 

* Aarsberetninger fra Geheime-Archivet, I. TiU. S. 28—31. 

' C. F. Allen, De tre nordiske Rigers Historie, I. S. 638—639. 



24C) LUDVIG DAAE. 

med den Bemærkning, at intet af dem „ synes** at være 
oversåt efter Jo. Magnus's latinske TextJ 

Jeg erkjender, at den omhandlede Tale, ifald den er 
uægte, maa siges at være ret behændig sanmiensat, idet 
baade Indholdet ret vel synes at svare til Danskehaderea 
Herning Gads Tanker (hvad der dog ei var saa vanskelig! 
for Meningsfellen Jo. Magnus), og Forfatteren derhos er 
ret vel kjendt med Heming Gads Levnetsomstændigheder. 
Jeg vilde derfor ogsaa være tilbøielig til at mene, at Anner- 
stedt havde Ret i dette Spørgsmaal, ifald jeg turde tro, 
at de Indvendinger, han har bestridt, vare de eneste, der 
kunde fremsættes imod Talen. Men efter min Mening 
kan der ogsaa gjøres nye Tvivl gjeldende. Jeg skal her 
fremsætte disse, idet jeg undrer mig over, at de ikke alle- 
rede ei-e udtalte af andre eller have paatrængt sig Anner- 
stedt selv. 

Mine BetænkeUgheder fremkomme, naar jeg sam- 
menligner Heming Gads og Krantz's politiske Standpunkter 
og navnlig deres Opfatning af de Kampe, som den nordiske 
Union fremkaldte mellem Danmark og Sverige. Medens 
Heming Gads Had mod Danmark overstiger alle Grænd- 
ser, er Krantz gjennemgaaende velvillig stemt mod de 
samme danske Konger, hvem den svenske Prælat anvendte 
deo ^itøl•ste Del af sit Liv paa at skade og forfølge. *^ Navnlig 

' i^Ntiutruiu ab Ulo, quod apud Jo. Magnum legitur, originem ducerp 
ridetur." Ser. Rer. Svec. m. 1. p. 44. 

^ Det blev ikke ubemærket fra syensk Side, at Krantz skrev i en at- 
itgørt dauBkvenlig Aand. Jo. Messenius har flere Ytringer i denne 
Hetning baade i sit store Verk Scondia og i den ovenfor citerede Bog 
lietorsio imposturarum. Her klager han f. Ex. (p. 30) over, at Krantz 
i Fortalen til Dania har sagt: „A Dania, quae ut yetustior, ita no- 
biUor, principium haec tria regna describendi auspioablmur", og siger 
derefter (p. 49) i Almindelighed : OrantziiM non nostrae noH&mt W 
I^anieae fautor et enewnastea. 



OM HISTOBIESEBIVEBEN ALBEBT KBANTZ. 241 

viser dette sig med Hensyn til den historiske Begivenhed, 
hvori Herning Gad selv spillede en Hovedrolle, ja egentlig 
var Sjelen, nemlig den efter Kong Hans's uheldige Dit- 
marskerkrig udbrudte Opstand i Sverige. Vi ville et Øie- 
blik betragte Krantz's Characteristik af dette svenske Fra- 
fald. Han kalder de Svenskes Opførsel mod Kongen 
genHUs feritas og rébeHionis atidacia (Dan. lib. VIII. cap. 
41), og det heder: Erani nonnulli intra regnum fideles 
viri, quos puduit fraudis et rébeUionis in regem (ibid. IX., 1). 
I Krantz's svenske ffistorie, det Skrift, der altsaa skulde 
være sendt Heming Gad af hans „Socius", tillægges Skyl- 
den for denne rebeUio ligefrem den svenske Geistlighed, 
og Forfatteren bruger de Ord: Steno miks, regni gube^- 
mtor, qui nimium at/iscultavit eccksiasticis, miscuit fas at- 
qm nefas. (Svec. lib. VI. cap. 2). Hvilken y^ecclesiasticus^ 
maa man her først og fremst tænke paa uden H. G. 
selv? Jeg spørger derfor, om det er sandsynligt, at der 
mellem to Mænd af saa ligefrem modsatte Anskuelser 
om en Sag, paa hvilken den ene af dem dengang havde 
indsat alt, lettelig (i det mindste dengang) kan have be- 
staaet noget societas? Heming Gad og Albert Krantz 
vare ogsaa i det Hele tåget saa gi-undforskjellige Naturer, 
at det ikke er sandsynligt, at de have øvet gjensidig Til- 
trækning. Heming Gad var en Rænkesmed og en ind- 
»dt Fanatiker, hvis Character ikke forbedredes ved hans 
lange Ophold blandt Innocents VIII.s og Alexander VI.s 
^Kurtisaner". Endog Jo. Magnus selv betegner ham 
træffende nok som homo ad omnem astutiam nattis, ^ og 
hvor tro han tilsidst blev sit Fædreland og sit Parti, vide 
vi alle, hvorimod Albert Krantz var en Ærens Mand, en 



' Jo. Magni Historia, p. 744. 
Hist. TidBskr. 2. B. V. 16 



242 



LUDVIG DAAE. 



helt igjennem ædel, fin og human Personlighed. Betæn- 
kes maa ogsaa dette, at, om der virkelig bavde existeret 
et saadant gammelt og gjennem Aarene vedligeholdt Ven- 
skab mellem disse to Mænd, da havde det dog været Mdt 
saa naturligt, at Heming Gad havde forsynet sin sodus 
med Bidrag og Materialier til sit Fødelands og Nordens 
Historie, eller at denne havde søgt dem hos ham, som at 
Hamburgeren skulde have sendt sin svenske Historie over 
Østersøen. Det havde ligget nær for Heming Gad, der 
virkelig nærede et Slags historiske Interesser, at forsøge 
paa at indvirke paa sin Vens, den tydske Historieskrivers, 
Begreber om Sveriges Historie og om muligt at øve Ind- 
flydelse paa hans Fremstilling af den. Sverige havde jo 
selv i Heming Gads yngre Aar havt en ret mærkelig Hi- 
storieskriver i Humanisten Ericus Olai, Nordens sidste 
Helgen (f 1486). Det kan ikke betvivles, at den upsa- 
lensiske Decans Verk maa have været Heming Gad be- 
kjendt, men Krantz har aabenbart ikke seet det og over- 
hoved neppe modtaget nogensomhelst literær Bistand fra 
samtidige Svensker. 

Foruden disse høist mistænkelige Ytringer om Krantz 
indeholder denne Tale ogsaa andre Ting, der ikke kunne 
andet end indgyde Tvivl om, at det hænger rigtig sammen 
med den. Som et Exempel vil jeg anføre det Sted, hvor 
Taleren declamerer om de hyppige danske Indvandringer 
til Sverige. At ved den Tid mange Danske søgte sin 
Lykke baade i Sverige og i Norge, er en bekjendt Sag^ 
og Stedet er i og for sig ingenlunde umærkeligt. Taleren 
fremhæver fire Slags Dansker i Sverige, Degne (Skole- 
disciple), Hofrnænd (Tjenere hos Adelen), Mimke og Kvin- 
der.^ Den sidste Klasse er især farlig, og allerværst er 

1 Endnu Gustay Vasa havde Danske i Krigstjeneste, ja Danske fore- 



OM HISTOBIESKBIYEREN ALBEBT KRANTZ. 243 

det, at Ægteskaber saa ofte indgaaes mellem svenske 
Adelsmænd og danske Fruentimmer. Saadant, heder det, 
skulde hindres ved Lov, idet den Adelsmand, som ægtede 
en dansk Kvinde, med det samme skulde have sin adelige 
Frihed forbrudt. Den Tale er henvendt til Rigsforstan- 
deren Svante Nilssøn, og denne bliver netop ved dette Sted 
udtrykkelig apostropheret. Men, som bekjendt, var netop 
Hr. Svante selv gift med en dansk Kvinde, Hr. Knut 
Alfssøns Enke, Fru Mette Iversdatter Dyre, der som Rigs- 
forstanderens Frue paa den Tid af mange Svensker endog 
tituleredes „Svei*iges Fyrstinde".^ Som man ved, var 
Herning Gad høit anski-even hos Svante Sture og øvede 
stor Indflydelse over ham. Det bliver da lidet rimeligt, 
at han skulde have villet saare og fornærme ham saa føle- 
ligt, som unegtelig Tilfældet maatte have været, om han 
i en offentlig Tale til ham paa en saadan Maade havde 
talt om Strikken i hængt Mands Huus. 

Sandsynligheden 'for, at Talen er et Produkt af Jo. 
Magnus selv, stiger ogsaa, naar man erindrer, at der hos 
denne Forfatter ogsaa findes indskudt (i Slutn. af 16de 
Bog) en Tale, der vel udgives for at være holdt i Basel 
af Nils Ragvaldssøn, dengang Biskop i Vexio, og senere 
er optrykt af Benzelius i hans Monumenta hist. vet. 
eccl. Sveogothicae p. 101 — 106, men ligeledes gjør et høist 
mistænkeligt Indtryk. En nærmere Udvikling af, hvad der 

kom endog i svensk Sold i Syraarskrigen. De Svenske Skoler (især 
maaske Skaras) havde ogsaa Tilstrømning fra Danmark. Om danske 
Tjenere hos svenske Herremænd se bl. A. mit Skrift Christiem 1.8 
norske Historie, S. 135 — 136, cfr. Allen, de tre nord. Rigers Hist. I. 
S. 642. 
' Saaledes i Brev af 7de Oet. 1511 og adskillige andre i Sturemes Breve 
i det danske Geheimearchiv. Det er den samme Fru Mette, hvem 
Digteren A. Munch havde det saare uheldige Indfald at gjøre til en 
norsk patriotisk Heltinde. 

16* 



244 LUDVIG DAAE. 

angaar denne sidste Tale, forbeholder jeg mig at give i 
en senere Afhandling. 

En dansk Historiker, til hvem Annerstedt ikke har 
tåget Hensyn, Dr. H. F. Kørdam, har i sit Skrift Historie- 
skrivningen og Historieskriverne i Danmark og Norge efter 
Reformationen (Kbhvn. 1867, S. IK) ogsaa omtalt Herning 
Gads Tale og udtalt det som sin bestemte Mening, at den 
ikke kan være ægte. Hans Argument er dette, at den 
Maade, hvorpaa Jo. Magnus (p. 155) benytter Saxos Vid- 
nesbyrd om de Danske, paa en saa paafaldende Maade 
ligner den Anvendelse af samme, der findes i Talen, at 
denne og Historien maa antages at have samme Forfatter. 
Mærkes kan, at ogsaa ReuterdahP har tvivlet paa Talens 
Ægthed.2 

m. 

Jeg gaar demæst over til at gjøre opmærksom paa 
enkelte Steder hos Krantz, fomenunelig vedkommende Norge, 
til hvilke jeg finder Anledning til at knytte en eller anden 
Bemærkning. 

Krantz's Norvagia indledes ligesom Forfatterens øvrige 
historiske Verker med enpraefoMo af geographisk Indhold 
om Norge og dets Bilande. Den er paafaldende tynd. Han 
udskriver nærmest kun Adam af Bremens (lib. IV. cap. 
30 sqq.) Bemærkninger om Forholdene, saaledes som de 
vare paa Harald Haardraades Tid, som om den Skildring 



* Swenska Kyrkans historia, III. 2, p. 86. 

« I De la Gardiska Arohivet, II. p. 162 — 163 omtales to Fragmenter 
af Erantz paa Univ. Bibl. i Lund, hyoraf det ene er afskrevet af 
Jo. Magnus selv 1525. Heraf forklares altsaa dennes Ejendskab til 
Tor Forf. Den, der yil hævde Herning Gads Forfatterskab til Talen, 
kunde maaske mene, at det andet Fragment, der kun indeholder Be- 
gyndelsen af Svecia^ har været i dennes Hænder.^ 



OM HISTORIESKBIYEBEN ALBEBT KBANTZ. 



245 



fiemdeles passede. For Norges eget Vedkommende har 
han ikke andet at tilføie end en ganske kort Bemærkning 
om den tydske Fiskehandel, ved hvilken Leilighed da 
Bergens By nævnes. Nogen Characteristik af Tilstandene 
i det femtende Aarhundiede giver han ikke. Paa et senere 
Punkt derimod, henimod Verkets Slutning, har han dog en 
kort Bemærkning om det med ham samtidige norske Folk 
(lib. VI, cap. 11), der, hvor Christopher af Bayems Thron- 
bestigelse omtales. Etterat han her (i liden Overensstem- 
melse med Virkeligheden) har sagt, at Norge under denne 
Konge befandt sig i fuldkommen Ro (penitus quieta) fort- 
sætter han saaledes: 

„Nuiuruin populus, qui in suis scopulis induruit, non facile mobiUs 
ab eo, quod semel apprebenderat. Ante Christuni agnitum nuUa gens 
pertinacior eiTorum, post susceptam Cbristi iidem nuUa immobilior. Fe- 
rant aliqyando terra sua qualibet ex causa peregrinatos, quum primum 
redierint, terramque tetigerint, pronos eadere in terram & facto signo cruois 
eam in terris osculaii. 0, inqiunt, terra Cbristiana ante omnes! Adeo 
K^neris sui cultus attoUunt, ceterorum contemnunt. 

Dette Sted hos Krantz minder, som man ser, stærkt 
om Absalon Pederssøns Fortælling om den Nordmand, som 
kom til Danzig og fomndrede sig over, at Veitinden i Her- 
berget vilde have Betaling af ham, idet han sagde, at 
'^ligt ikke var Skik og Brug i Norge og tilføiede: ,,0 du 
hellige Land Norge, det første jeg faar dig at se og kom- 
mer med mit Legeme paa Landet, da skal jeg falde paa 
Knæ og kysse dig".^ 

En Forfatter, der saaledes som Krantz levede og skrev 
i Hamburg, havde dog der neppe synderlig megen Leilig- 
lied til at høre Norge omtale, thi hans Hjemstad hørte 
ikke til de Hansestæder, der havde meget med Norge at 
bestille. Langt hyppigere maatte han derimod komme til at 

' Norske Maj^in, \. S. 96. 



246 



LUDVIG DAAE. 



tænke paa Island. Netop i den anden Halvdel af det femtende 
Aarhundrede begyndte nemlig Hamburgerne meget ivrig at 
speculere i de islandske Fiskerier og at optræde som Med- 
beilere af Engelskmændene, der allerede længe trods vore 
Kongers afinægtige Forbud havde drevet en betydelig Han- 
del paa denne fjerne 0.^ Det var imidlertid ikke alene 
med England, at Byen i denne Anledning kom i Strid. 
Ogsaa selve Hanseforbundet misbilligede høiligen Hambur- 
gernes Seilads paa Island, da de tydske Stæder vilde have 
den hele nordiske Fiskehandel samlet i Bergen og af den 
Grund strængt forbøde Seilads til Stavanger, Throndhjem 
og andre vestlige Kyststeder i Norge, saavelsom ogsaa til 
de under Norges Krone hørende Øer. I 1482 klagedes 
heftig over denne Hamburgernes private Trafik ved Hanse- 
dagen i Liibeck, idet denne erklæredes at være til stor 
Skade for det fælles hanseatiske Contoir i Bergen. Man 
paakgde Hamburgerne ganske at afholde sig fra Island, 
men en af Byens gamle Chronister bemærker hertil ganske 
tørt: „SoUichs ist im werke nicht erfolget". Endog Ham- 
burgs Raad tog for Bykassens Regning Del i Handelen 
paa Island. I det nævnte Aar 1482 opstod ogsaa en Tu- 
mult i Byen, hvis Almue forbitredes over, at Brødet for- 
dyredes, fordi Spekulanter „um etzhcher Eigennutz willen" 
udførte for meget Kom til Island.^ Denne Handelsfor- 



Selyfølgelig medførte dette Toldsomme Sammenstød meil em EngeUk- 
raænd og Hamburgere. I Hamburgs Arcbiv, som jeg 1879 besøgte, 
Andes saaledes fra 1485 et Brev fra Eichard III. til Hamburgs Se&at 
„de tribus navibus Anglicis prope Islandiam ab Hambuii^nsibas 
spoliatis^ o. s. y. Allerede i 1468 harde Tydskere og Engelskmænd 
alrorlige BiTiiinger om Island, Tratzigera Chronioa, S. 206. Om £ng- 
lændemes Handel paa Island overhoyedet se fornemmelig Fimi Mag- 
nussens Afhandling i Nord. Tidsskrift for Oldkyndighed, B. 2. 
Tratzigers Chronioa der Stadt Hamburg, S. 220. Krantz behandler 
selv dette Oprør med stor Udførlighed og Forkjærlighed i Yandalis 
lib. Xin. cap. 29 sqq. 



OM HISTOBIXSKSITEBEK ALBERT KSANTZ. 247 

bindelse vedblev gjennem hele det sextende^ og ind i det 
syttende Aaxirandrede. Ligesom Ghristieni II. i sin Tid 
fonnedelst Pengenød under Rustningeme mod Sverige liavde 
havt til Hensigt at pantsætte Island til Englændeme,^ saa- 
ledes nærede Christian IV. 1646 under lignende Vanske- 
ligheder den Plan at pantsætte det til Hambui^.^ Den 
samme Konge havde imidlertid allerede dengang ved at 
bortforpagte Øens Handel til danske Borgere fortrængt 
Hamburgerne fra denne. 

Krantz skjænker ogsaa Island nogen Omtale i sin Ind- 
ledning til Norges Historie, men dog saaledes, at han for 
en stor Del ordret udskriver, hvad Adam af Bremen har at 
fortælle om Øen i sin 4de Bog. Hertil føier han dog ogsaa 
nogle selvstændige Bemærkninger, der fortjene at anføres: 

„Men de engelske* og vore egne Kjøbmænd tillode 
ikke længere Folket at være i Ro og være fomøiet med 
sit Eget. De besøge nemlig Øen for at hente Fisk og 
føre med sig allehaande Kramvarer, ja indføre ogsaa vore 



^ Anne etiam Hamburgum fas sit mihi dioere? Sane 

Urbs ea non minimis exeeUit meicibus: alta 

Quod superet fluctus & amans seoet aequora puppi. 

nia etiam procul Islandas urbs aemula terras 

Visit et, Ooeani pemimpens iurgia, late 

Puppibns exonrrit. 

(C. Enismi Miohaelu Laeti De re nantica Banliae 1573. 4to p. 
205—206). 

* Allen, de tre nordiske Rigers Historie, II. 

* Ny Félagsrit, XXI p. 107. Frederik II. tUbød onder Syyaaiskrigen Is- 
landsfarerne i Hamburg at aabne dem ti Havne paa Øen mod et Laan 
af 100,000 Thlr., hvilket disse ikke vilde gaa ind paa. Se Instrae- 
tion af 9. Januar 1565 for Syndicus Dr. MoUer og Hr. Henrik y. 
Kroghe, Cresandter til Kongen af Danmark (i Hambnrgs Baadsarohiy). 

* Vor Forfatter kjender ogsaa til Englændemes Toldsonune Opførsel 
paa Øen (Bjørn Thorleifssøns Drab 1467), idet han anfiører denne som 
en af Grandene til Danmark-Norges ufredelige Forhold til England. 
(Dania, lib. YIH. cap. 33). 



248 LUDVIG DAAB. 

Laster. Med os ynde de nu at drikke 01 og at elske 
Guid og Sølv. Danmarks Konge, der tiUige er Norges, 
sender aarlig en Statholder til Øen. Der er meget sær- 
eget ved deres Sæder. Næsten alt have de tilfelles paa 
Konerne nær. Sine Hunde og sine Sønner elske de om- 
trent lige høit, ja de fattigste ville hellere give Slip paa 
en Søn end paa en Hund. De anse det for en Lykke 
for Bømene, naar de overføres til vore Lande. Jeg har 
selv seet unge Mennesker af begge Kjøn, boilførte derfra 
som smaa, hvilke med Undtagelse af Navnet intet hjeni- 
ligt have bevaret, thi de have lært det fremmede Sprog 
og glemt sit Modersmaal." 

Denne Omtale af Island bør saimnenlignes med en 
anden og samtidig tydsk Forfatters. Dette er Ridder 
Martin v. Behaim fi-aNiiniberg (f. 1459 f 1506 iLissabon),^ 
en Sønnesøn (?) af den Mestersanger Michael v. Behaim, 
der i 1450 var tilstede ved Christiern I.s Kroning i Thrond- 
hjem, og hvis Optegnelser om Norge oftere have været 
benyttede. Den yngre v. Behaim forfærdigede i Aarene 
1491 — 1493 under et Ophold i Niiniberg den første Jord- 
globus, der ledsagedes med Bemærkninger om nogle af 
de aftegnede Lande. Om Island heder det: 

„In Ysland findet man schon weiss Yolk und sind christen daselbt 
ist gewolinheit dass man die hundt theuer verkauft and ihre kinder geben 
sie hinweg den kauiieuten nm gottes willen auf dass die ånderen brod 
haben. 

„Item in Yslund find man menscben von 80 jahren die nie kein brod 
gegessen do wåch(s)t kein korn und an brod stått ist man dorre fische. 

„In der insel Ysland fåhet man den stockfi8<ih den man in unser land 
bringet." « 

' GescWclite des Seeiahrers Hitter Martin v. Behaim nach den åltesten 
vorbandenen Urkunden bearbeitet von Dr. Fr. W. Ghillany, eingelei- 
tet durch eine AbhandJung von Alexander v. Humboldt. Numberg 
1853. Fol. 

* Meddelelsen af denne Notits skylder jeg min Collega Proi". Pr. G. 
Storm. 



OM HISTORIESKRIVEREN ALBERT KRANTZ. 249 

At Krantz kan have seet hin Jordglobus, er muligt, 
men fuldt saa sandsynligt er det dog vistnok, at hine For- 
tællinger om Island have været i Omløb paa den Tid, og at 
de to Forfattere uafhængige af hinanden have nedskrevet 
det, der stemmer overens hos dem begge. Ogsaa i den 
engelske Literatur har man Parallelsteder. Saaledes i nogle 
Optegnelser af en Eventyrer Andreas Boorde, om hvem 
det dog ei vides, om han har besøgt Øen eller Norden 
overhoved. Ogsaa hos ham gjenfindes det Træk, at Islæn- 
dingeme gjeme overlade sine Bøm til Fremmede (they will 
seil there Iselond cun^es and gyue a way theu' children).* 
Denne Fortælling findes maaske i endnu ældre engelske 
Skiifter. 

Fra det sextende Aarhundrede kjendes bestemte Ex- 
empler baade paa Islændingers Skolegang i Hamburg 
(f. Ex. den senere Biskop i Skaalholt, Gissur Einarssøns) 
og paa der bosatte og gifte Islændinger. Hyppigere end 
de frivillige Udvandringer have maaske de voldsomme 
Bortførelser af Islændinger (og Færinger) været, der fandt 
Sted i hine Dage, da Island var omtrent værgeløst pris- 
given Englænderne og Hamburgerne. ^ I et tydsk Klage- 
skiift over Englændemes Færd fra 1532 fortælles ikke 
alene, at disse tvang Islændingerne til at fiske for dem, 
meu at de ogsaa uden videre toge Folk med sig. En 
Englænder Jon Breye havde ved samme Tid endog anlagt 
en Skandse paa Island, der var forsynet med Sky ds. ^ 

' Boordes Skrift: „The t}Tst boke of the introduction of Knowledge" 
udkoni 1547 og er optiykt af The early English text society 1870. 
Hvad der findes om Norden er meddelt i Danske Samlinger, 2. R. II. 
S. 13.5 fgg. af C. F. Bricka. Det er ikke rimeligt, (hvad der jo efter 
Aarstallef 1547 kunde se ud som en Mulighed), at Boorde har kjendt 
Krantz. 

' Safn til Sogn Islands, I. p. 675, 700. 

* Raadsarchivet i Hamburg. 



350 



LUDVIG DAAE. 



Som vi have seet, savner Krantz de ægte Kilder til Nor- 
ges Historie. Man faar alle Saxos Fabler, undertiden med 
en og anden om Forfatterens egen Tid mindende Bemærk- 
ning, f. Ex. hvor han (Norv. lib. I. cap. 2) fortæller om 
den „norske" Konge Svibdagerus: Hie ergo primus trium 
regnorum moderator illuxit, aabenbart med Tanke paa den 
saakaldte calmarske Union. Da Saxo ikke nævner Harald 
Haarfagre ved Navn, men kun hentyder til ham (ed. Muller 
p. 475 sqq.), har heller ikke Krantz noget om det norske 
Riges Samler, ligesaalidt som han kjender Sigurd Jorsalfarer, 
hvis Navn Saxo ligeledes (med Forsæt?) har holdt udenfor 
sin Historie. Man kan dog ikke sige, at Saxos undertiden 
stærkt fremtrædende Uvilje mod Nordmændene (man se 
f. Ex. MuUers Udgave p. 352, 503) er gaaet over i Krantz's 
Verk. At han optager Saxos uvillige Fortælling om Kong 
Sverre, hidrører nærmest kun derfra, at han intet andet har 
vidst om denne Konge. 

Efterat vor Forfatter har udskrevet hint Sted om 
Sverre, har han ikke mere at øse af Saxo, og hvad han 
herefter kan fortælle om Norge, bliver endnu misligere, 
end før. Den første af Sverres Efterfølgere, han kan nævne 
er Haquinus (d: Haakon den Gamle). Man studser, naar 
man ser, at Krantz gjør denne Konge til Sønnemorder 
(lib. V. cap. 14): 

„Sive capitis mania, quae regibas nonnunqvam incidit, sive culpa 
adolescentis (res enim in obscuro est, ma]e a majoribus tradita) anieam 
filium interemit. Nee contentus saevitia quendam etiam ex dacibus regni 
sui promtioribus filio conjunxit pereunti;^ t 

men Læserens Forundring bortfalder, naar man finder hans 
Kilde i den Lybekske Krønike, hvor det heder: 

„In deme iare cristi MCOXL let Koningli haqyin van norweghen do- 
den den hertoghen unde sinen sone.*^^ 



Chronik des Franciscaner Lesemeisters Detmar, hg. y. Graatofl^ !• 
S. 118. 



OM HISTOBIKSKBIYEBEN ALBERT KBANTZ. 251 

Norges Kongerække efter Haakon den Gamle faar nu 
saadant Udseende (lib. VI. cap. 2 sqq.): 

1. Olaus. Denne Konge angives at have ført Krig 
med de tydske Søstæder, hvis Kjøbmænd hentede Fisk 
fra Norge og bragte Meel og 01 i Stedet. Norge faar 
Fred ved Mægling af den svenske Konge Erik (!). Det 
er aabenbart, at Olaus er = Jarlen Alf Erlingssøn.^ 

2. Erik, „om hvem der i Annaleme intet findes uden 
det blotte Navn", men som dog „troes at have levet i 
Fred til sin høie Alderdoin". 

3. Haakon, hans Broder. Forfatteren ved, at denne 
var gift med Fyrsten af Rtigens Datterdatter, og at han 
havde en Broderdatter. Han kommer i Krig med den 
svenske Konge Magnus, der overvinder ham og forener 
Noi^e med Sverige. 

4. Magnus af Sverige. 

5. Magnus, den foregaaendes Søn, ligeledes Konge 
over begge Riger, da hans ældre Broder Kong Haakon, 
oprindeUg bestemt til Norges Konge, var død. 

6. Haakon, foregaaendes Søn, gift med Margrete af 
Danmark. Herefter bliver Rækken rigtig. 

Af norske Begivenheder i den følgende Del af Ver- 
ket er imidlertid Vitaliebrødrenes gjentagne Tog mod Ber- 
gen det eneste, der har (eller rettere har havt) nogen 
Betydning. Saalænge ikke Herman Corners og de øvrige 
lybekske Krøniker vare udkomne i Trykken, var nemlig 
Krantz, der har øst af disse. Hovedkilden til deres Hi- 
storie, men efter de nævnte Krønikers (og de islandske 



Endnu i vort Aarhundrede har en tydsk Lærd paa en Maade, der 
merkelig ligner Erantz'8 FeUtagelse, beriget Norges Kongerække med 
en ny Konge, atter en Olaf. Det er Ghraatoff (Historische Schriften, 
B. 2. Lftbeok 1836, S. 286), der gjør Hr. Olaf Nilssøn (1455) til 
Konge af Norge! 



252 



LUDVIG DAAE. 



Annalers) Oflfentliggjørelse har hans Compilation tabt sin 
Betydning. En feilagtig Angivelse af Tiden for det sidste 
af disse Angreb, hvor Krantz istedenfor 1429 angav 1439 
— det er et af de meget faa Aarstal, man finder i hans 
Norvagia — voldte naturligvis Forvirring, og denne Mis- 
forstaaelse gik meget længe igjen hos vore Historikere. I 
Erik af Pommems Historie synes han ellers mærkelig nok 
at have hørt noget om Amund Sigurdssøns Opstand, der 
jo ellers aldeles ikke omtales hos nogen anden Chronist 
end alene den for faa Aar siden fremdragne Carsten v. 
Gherens Krønike, og hvis Historie forøvrigt alene hviler 
paa Diplomer. Han siger nemlig i Anledning af Engel- 
brekts svenske Opstand: Videri regi visum est in Dania 
atque Norvegia similes motus consurgere. (Dan. Ub. VIII. 
cap. 20), en Bemærkning, som Huitfeldt har optaget (Fo- 
lioudg. S. 803). 

Af Erik af Pommenis Historie har Krantz ellers endel 
negative Fortjenester. Navnlig er det ham, der har bragt 
de uhjemlede Rygter i Omløb om, at denne Konge skulde 
have mishandlet sin Dronning. Krantz har i Henseende 
til Philippa været saa uvidende, at han endog gjør hende 
til en portugisisk Prindsesse.^ 

Til Christiern I.s Historie har Krantz mange vigtige 
Bemærkninger. 

I Saxonia (Ub. XI. cap. 16) fortæller han om Even- 
tyreren MarceUus uden dog at vide noget om dennes Op- 
træden i Norden og hans Forhold til Throndhjems Erke- 
bispestol. Det er ikke vanskeUgt at se, at Krantz's Kilde 
har været den Liibekske Krønike (Grautoffs Udg. II, S. 
48 — 50); men det kan mærkes, at Krantz ikke optager 

' Vandalia Ub. XI. cap. 19. Feilen gaar igjen bl. a. hos Kantzow, 
Pomerania hg. v. Kosegarten, Greiiswald 1816, T. S. 452. 



OM HISTOBIESKRITEBEK ALBERT KRANTZ. 253 

Beretningen om, at Marcellus var Engelskmand, hvorved 
Antagelsen om, at han var Tydsker, synes at vinde i Sand- 
synlighed. Muligens har Krantz været kjendt af Forf. af 
den anonyme Series Archiepiscoporum,^ da begge om 
Marcellus benytte samme Udtryk: falsaiius. 

I Norvagia (lib. VI. cap. 12) finde vi en Beretning 
om Hr. Olaf Nilssøn og hans Undergang i Bergen (1455). 
Her er Forf. ikke ilde imderrettet, og dette Sted er derfor 
ikke uvigtigt. Hans Fortælling om Hr. Olafs Hustru, Fru 
Elisa, at hun seilede veh purpureo, cut inerant arma Norve- 
ffiae, har som bekjendt fremkaldt urigtige Forestillinger, 
om, at Norge allerede dengang havde eget Flag.^ 



Monumenta hist. Norvegica, udg. af G. Storm, p. 191. Det være 
mig her tilladt at gjøre en Bemærkning til et andet Sted, hvor Prof. 
Storm har omtalt MarceUus, nemlig i Christiania Vidensk. Selsk. 
Forhandl. 1880, No. 14, S. 14. Det udtales her som en Formod- 
ning, at Marcellus er den, der har lavet det helgendte Brev, i 
hvilket Magnus ErBngssøn skulde have skjænket Norges Rige tiJ St. 
Olaf. Dette er mig af mere end en Grund umuligt at tro. Ganske 
vist er Marcellus's Person ikke for god til, at Mistanken jo kunde 
rettes imod ham. Men der maa tåges Hensyn til den Partistilling, 
som M. indtog og nødvendig var henvist til at indtage, og til hans 
Historie overhoved. Han har i det Hele ikke opholdt sig længere i 
Norge end et Par Maaneder i 1450, da han kom herop i Christiem 
Ls Følge og derpaa reiste til Rom. Ubekjendt som han var med 
Land, Folk og Sprog, har han neppe i den korte Tid indladt sig 
paa at drive de historiske Studier, som Forfalskningsbedriften dog 
nødvendig forudsætter. Og fremfor alt maa erindres, at hin Forfalsk- 
ning jo aabenhart er skeet for at indskrænke Kongemagten. Det er 
da ikke rimeligt, at Marcellus, der var Kongens Creatur og alene 
gjennem ham havde noget at haabe i Norden, skulde benytte sin 
Øvelse som feUsarius til at skade sin Patron og støtte et Cleresi, 
som fra første Færd af viste den største Ulyst til at have noget med 
ham at bestille. Da Mødet i Skara, hvor det falske Brev maaske 
tør være fremlagt, afholdtes 1458, var Marcellus (opgiven som Kon- 
gens Candidat til Erkestolen) neppe tilstede, men vel hans heldigere 
Rival Olaf Throndssøn. Af Handl. ror. Skandin. Historia, B. .S2, 
S. 416 ser jeg dog, at han ikke var langt borte, idet han 15de Jan. 
1458 drev Afladshandel i Jønkøping. 
■ R. Keyser, Samlede Afhandlinger, S. 472 fg. 



254 



LUDVIG DAAE. 



Krantz's øvrige Verker indeholde adskilligt til K(mg 
Christiems Historie paa de Punkter, hvor denne berører 
Tydskland. Den særdeles gunstige Opfatning, som Krantz 
bar af denne udentvivl for strængt bedømte Mand, fortjener 
Opmærksomhed. Han er for ham rex optimus (Dan. VUL 
cap. 38), og han paastaar (i Saxonia), at havde Kongen for- 
staaet at være en god Husholder, „hvilket er meget van- 
skeligt at være i de nordiske Lande- (si rerum suarum 
ordineni tenuisset, qnem tamen in regnis aqvUonis cUfficUe 
est servare), vilde han have indtaget en høi Plads ei alene 
for sin Tid, •men for Aarhundi^eder. Allerede Langebek 
har været opmærksom herpaa i sin lærde og indholdsrige 
„Jubel-Tale" over Christian I. 

Det er bekjendt, at Bergen 1476 hjemsøgtes af en stor 
Ddebrand, ved hvilken hele Tydskebryggen gik op i Luer. 
Branden er omtalt saavel i Lubecks Krøniker,^ som i andre 
Kilder. 2 Derimod har man stedse hidtil overseet, at der 
ogsaa hos Krantz findes en endog interessant Beretning 
om denne Begivenhed. Den staar i Forfatterens Vandalia 
(lib. XIII, cap. 12) og lyder saaledes: 

Eodem tempore per negligentiam incuriosae familiae Bergis, emporio 
Norvegiae, perienmt incendio mercatorum casellae. Ibi ingens multonim 
de Yandalicis urbibns civium spes intercidit, inaestimabili remm damno, 
dum promptuaria mercatorum cum scripturis obligationum pariter inteii- 
rent. Tantum Talet unius aut paucorum capitum socors vinolentia. Gre- 
mabilis materia ex lignis congestae domus, trabibus supra se coUocatu, 
quo more et in Alpibus positae domus rusticae videntur. 

Havde Krantz været i Norge, vilde han neppe have kal- 
det de store Gaarde paa Tydskebryggen caseUae. De Bonde- 



^ Die liibeckischen Chroniken in niederdeutsoben Sprache, hg. t. F. 

H. Grautoff; II. S. 381—382. Cfr. Gbronicon Sclayicum ed. Laspcyr» 

p. 306—306. 
s Norske Magasin, I. S. 58, 544 og J. G. Berg i SamU. t. N. F. Spr. 

og Hist. V. S. 631. 



OM HISTORIESKBIYEBEN ALBEKT KRANTZ. 255 

huBe af Træ i „Alpenie", som han omtaler, have vel været 
Schweizerhuse, som han har seet paa sin Reise til Italien. 
Hvad forøvrigt Branden angaar, haves ogsaa i en endnu 
utrykt Krønike en Etterretning om sanune, der er den 
bedste af alle. Karsten v. Gheren siger nemlig: 

jfiea dinxtedages naehtes na natiuitatig Marie op den X dach Sep- 
tembris vorbrande Bergen in Norwegen van enem egen fure van der Apo- 
.stelen korken an beth an de Suterstrate unde Schraderstraten mjrt des 
hilligen cruces kerken. Wart nichts geberget. Id quam vnTorsiclitlyken 
tho Tth den Weterleven van hosem Brun unde Hans CalueswynkeL UnteUik 
gud visch etc. vorbrende van midnacht wente tor vespertii d. Dar na 
worden de ooplude eens mit den Rikesrederen de to behorde de tu£ft unde 
buveden wedder na lude der eendracht XIII ellen bade unde nicht hoger 
unde in leddige tufft stan, dar soale de kopman vor antwerden. 

Hvad angaar Nordens Historie mider Kong Hans, har 
jeg allerede omtalt Spørgsmaalet om Krantz's Forhold til 
Herning Gad. Til den nævnte Konges Historie finde vi for- 
øviigt Beretninger om hans Bryllup 1478 (Saxonia lib. XII. 
cap. 23), 1 forskjellige Ting om Forholdet til England, om 
Ditmarskerkiigens Historie, om Junker Jacob af Olden- 
burg,2 Beretninger om Svenskekrigen, noget om Povel 
Laxmands Drab, om Dronning Christinas tydske Reise 
0. s. v. 0. s. v. I Skildringen af Svenskekrigen har allerede 
Krantz den Feil, som siden trofast gjentages gjennem 
Aarhundreder, at det var Piinds Christiem (II.), der bragte 
de kort efter Ditmarskerkrigen udbrudte Uroligheder i Norge 
til Ende. Derimod har han vidst Besked om, at denne 
(Knut Alfssøns) Opstand var fremkaldt gjennem svensk 
Paavirkning. 

Til Beretningen om disse Begivenheder slutter sig 
forøvrigt følgende paafaldende Notits (Svecia lib. V. cap. 44): 



^ Hertil slutter sig B. Møllmanns Dissertats af 1771: Feminae Hau- 
nieoses inter nuptiarum solennia 1478 temere suspectae. 

' Se min Afhandling „Didrik Pining" i Norsk hist. Tidsskr. 2 R. III. 
8. 233 fgg. 



256 



LUDVIG DAAE. 



— ^Traxere Sveci seoum in rebellionem Nonrftgios multos. Ccterum 
inventi sunt in illa gente, qui fidem regi suo implerent, paasi obsidert In 
qnibns spectata fides militis, qui ante annos aliqvot, regia dictante sententia, 
manrnn perdidit, et jamnunc sollicitatus, etiam armis impnlsas. flecti a 
fide non potuif 

Hertil har Annerstedt bemærket, at Forfatteren maa 
tåge Feil: alle af Hr. Knut Alfssøn beleirede Fæstninger 
overgave sig med Undtagelse af Baahuus, og her var Hr. 
Henrik Krummedike Slotsherre, en Mand i Kongens høi- 
este Naade, om hvem det maa ansees for givet, at han 
ingenlunde havde lidt en saadan Straf.^ 

Saa skulde man ogsaa tro. Men ikke destomindre 
er det dog givet, at Krantz her har sigtet til Henrik 
Ki-ummedike, og at der er noget sandt i, hvad han for- 
tæller om ham. Thi hvad, saavidt mig bekjendt, alle 
Historieskrivere (deriblandt Allen) have overseet: Henrik 
Krummedike havde — udentvivl i dette Felttog — mistet 
sin ene Haand.^ Det var altsaa som Invalid, at han siden 
vandt sin store Seier ved Nakskov over Lubekkeme. Dett^ 
forklarer da ogsaa, at Hr. Henriks Haandskrift i de fra 
ham bevarede Originalbreve har et helt besynderligt, altid 
let gjenkjendeligt Udseende, thi han har altsaa maattet 
skrive med venstre Haand. Men derimod er det vel, som 
Annerstedt mener, ikke vel tænkeligt, at Hr. Henrik er 
bleven ,,dømt af Kongen" til at miste sin Haand. Et 
Rygte om noget saadant maa dog altsaa have været ud- 
bredt og troet paa den Tid, fremkommeii ikke usand- 
synligt i Anledning af den Uvilje, som Knut Alfssøns 



1 Ser. Rer. Svec. Ul. 1, p. 283. 

* Det oversete Brev herom findes i Danske Magazin, ^Y. S. 108 fgg. 
En dansk Eventyrer Ohristiem Hansen, „Præst og "vXicecomes Pala- 
tinus", minder her Kong Chrlstiem II. om Velgjeringwr og Løfter, 
som denne havde vist ham i sin Ungdom (adentvivl i jhin Krig) o? 
fortæUer videre, at han strax deretter maatte følge Hr. H^i^k Krum- 
medike til Bahus, „for hans Haand rar af huggen" 



i 



OM HISTORIESKRIVEREN ALBERT KRANTZ. 257 

Mord Og maaske ogsaa andre Handlinger havde paadraget 
Henrik Krummedike. * 

Udgivelsen af Krantz\s Verker over Nordens Historie 
vakte naturligvis stor Opmærksomhed i de paagjældende 
Lande. Christian HI., til hvem Eppendorf havde dediceret 
sin Udgave, lod strax bestille 200 Exemplarer af Verket 
(150 af den latinske Original og 50 af den tydske Over- 
sættelse),^ saa at dette er ble vet udbredt i Danmark i tal- 
lig Mængde, og af mange Vidnesbyrd kunne vi se, hvor 
læst det er blevet, og hvor anseet Krantz's Navn længe 
har været. Erasmus Laetus har f. Ex. følgende Lovord 
til Forfatteren og hans Hjemstad Hamburg: 

Utque etiani non desint caetcra laudi, 

In^cnuae, doctos pretio dignatur, cosque 
Et colit et niagnis oonvestit honoribus. Ula est 
Cui prideni celeber cuinulabat Erantzius urbi 
Nomina clara, quod historiis et regna virosque 
In Boream versos & Vandala litora multo 
Complexus splendore siet: cui Phoebus Apollo 
Ingenium praestans, quod prendere maxima posset 
Ut facili eoraprensa extoUcre scripte 
Sufficiat.'^ 

Som bekjendt var Saxo allerede i 1514, altsaa endnu me- 
dens Krantz levede, lykkeligvis bleven reddet fra Undergang 
gjennem Christiern Pederssøns Udgave. Var ikke dette 
skeet, vilde Krantz have faaet en overordentlig Betydning for 
alle Tider, han. havde da været ligefrem en Hovedkilde 



Ved samme Leilighed kan anføres et andet Træk om Henrik Kruin- 
medike, som ligeledes pleier at oversees. I Sceppers Christiemi II 
responsio ad articulos Liibecensium fortælles der om ham (Lit. S. II), 
at han havde samlet sig en stor Formue ved at plyndre Skibbrudne: 
Henricus Cromdycius eques Danus supra octoginta milia (!) aureorum e 
naufragiis nactus est. 

H. F. Rørdam, Historieskrivningen og Historieskriverne i Danmark 
og Norge siden Reformationen, I. S. 21. 
' De re nautica, p. 207. 
Hist. TidsBkr. 2. B. V. 17 



258 



LUDVIG DAAE. 



for den danske Middelaldei*s Historie. Nu var hans Værd 
allerede før Udgivelsen i væsentlig Grad formindsket. Imid- 
lertid var han længe vigtig nok, og det skulde fylde en 
lang Liste, ifald man vilde opregne alle de Forfattere, hos 
hvem man fra Petrus Olai og Hamsfort af sporer Læsnin- 
gen af Krantz. Ogsaa til Norge strakte han naturUgvis 
sin Indfly deise; vi mærke den hos Jens Nilssøu og Peder 
Claussøn, men endnu mere i den Bergenske Rimkiønike. 
Udlændinger udskrev hans Feil, og Seb. Miinsters Cosmo- 
gi-aphia er et Exempel blandt mange paa, hvorledes deu 
falske norske Kongerække, vi ovenfor have omtalt, længe 
kom til at vandre om fra Land til Land. Denne saimne 
Kongerækkes mange Feil bringer Anders Vedel til i sin 
Oversættelse af Saxo (8. 407, der, hvor han selv har ind- 
tiettet en norsk Kongerække) at udbryde i følgende Ord: 
„B[vo, som denne kongelige Henestamme vil holde mod 
den norske Kiønike, som Crantzius skiev, da kan han 
letteligen see, hvorledes hans Digt hænger sammen, og 
hvor mange mærkelige Kongers Historie han haver gaaet 
forbi, som burde ingenledis at være udelykte og forgjette."^ 
Som rimelig kunde være, og som jeg allerede gjeii- 
nem et Citat af Messenius foreløbig har antydet, fik Krantz's 
Verk, da det var trykt, ikke den bedste Modtagelse i 
Sverige. Kong Gustav Vasa, der overhoved var en meget 
ømtaalig Læser af Skrifter, der vedkom Unionstiden, 
og som endog om Olai Petri sandhedskjærlige og hæder- 
værdige Krønike fældte den Dom, at „then icke mycket 
duger", -^ kunde naturligvis endnu mindre finde Behag i 
Krantz. Han udtaler sig herom i en Svarskrivelse (af 



^ Samlgn. Norges gl. Love, lY. S. 457. 

^ Skriftelige Bewis, horande til Swenska Kyrchio-Historien eUer Biskops 
Chronikan, Ups. 1716, 4to, S. 100. 



OM HISTORIESKRIVEREN ALBERT KRANTZ. 259 

1664) paa et Brev, hvori den landflygtige Olaus Magnus 
havde omtalt sin Broders Historie for Kongen, og Ordene 
ere: „Och twiflaross, at I wål hafwer låset then Albertum 
Kraiitz, Saxoneni Grammaticum och andre Staderske Scri- 
benter och Historicos, the doch både med krig och orått- 
måtige Skriflfwelse och Chronicker ganska hårdeligen oss 
Swenske och wårt Fådernesland forfolgdt hafwa".^ 

Kiantz's Skrifter om Norden, der i det sextende Aar- 
hundrede flere Gange optryktes, findes nu hyppigst i en 
Frankfurter-Udgave i Folio fra 1575. Denne Udgave led- 
sages af Aftryk af nogle flere latinske Kildeskrifter til 
Nordens Historie, nemlig Ditmarskerkrigens Historie af 
Christianus Cilicius Cimber (Henrik Rantzau) samt Jacob 
Zieglers Scondia og samme Forfatters Skrift om Christiem 
(len andens Grusomhed (det Stockhobnske Blodbad).^ 

Af senere Forfattere, der have været paavirkede af 
Kiantz, er David Chytræus i Rostock den mærkeligste 
og kan teti-agtes som hans Fortsætter. Chytræus, der 
ligesom Krantz egentlig var Theolog, skrev ikke særlige 
Verker over Nordens Historie, men han tager jevnlig Hen- 
syn til denne i sit Verk: Chronicon Saxoniae et vicina- 
nun aliquot gentium, der, ligesom dens Navn er optaget 
efter et af Krantz's Verker, ogsaa begynder, hvor denne 



' Sammesteds S. 89. Selvfølgelig kjendte Olaus Magnus, ligesom Bro- 
deren, vel Albert Krantz. 0. M. omtaler ham ogsaa paa to Steder 
i sin Hist. de gentt. septt. (ed. Romae 1555, p. 168, 325), men uden 
nogen Uvilje. 

^ Begge de to sidste Skrifter ei-e i den senere Tid paany udgivne i 
Sverige: Scondia (efter Originaludgaven, hvori findes et og andet, 
der er forbigaaet i Frankfurter-Editionen) af H. Hildebrand i „Geo- 
grafiska Sektionens (af det svenske SåUskap for Antropologi och Geo- 
grafi) Tidskrift", B. 1. (cfr. mine Bemærkmnger i D. Meidells Norsk 
Maanedsskrift 1884, S. 275—276), — og Skriftet om Blodbadet i Ser. 
Rer. Sv. HI. 

17* 



260 



LUDVIG DAAE. 



endte (med 1500), og efterhaanden gjennem flere Udgaver 
førtes ned til 1599. Ved Siden heraf forfattede han og- 
saa en „Vandalia" og en „Metropolis", ligeledes i nøie 
Tilslutning til Krantz's Verker af samme Navn. 

I Henseende til Kjendsgjeminger er Chytræus, der 
jo ogsaa her knn beskjæftigede sig med sit eget Aarhmi- 
drede, paalideligere og nøiagtigere end sin Forgjænger. 
Men idetmindste for Nordens Vedkommende er han alli- 
gevel af mindre Vigtighed som Hjemmelsmand, thi fra det 
sextende Aarhundrede flyde, som Enhver ved, de egent- 
lige og ægte historiske Kilder saa langt rigeligere end for 
de foregaaende. Mellem hans mindre Arbeider af histo- 
risk Art kan hævnes hans mange Taler over afdøde Sam- 
tidige, saaledes over den danske Prindsesse Elisabeth, Fre- 
derik I.S Datter og Christian IV.s Bedstemoder (f 1586).^ 

Chytræus stod i megen Berøring med Danmark, til 
hvis Universitet han i sin Tid modtog en Kaldelse, ^ og i 
jevnlig Brevvexling med nordiske Videnskabsmænd, hvorom 
hans efterladte Brevsamling endnu indeholder talrige Vid- 
nesbyrd. Saaledes havde han ogsaa literære Forbindelser 
med Nordmænd, deriblandt med Biskop Jens Nilssøn i 
Oslo.* Til en anden i Oslo bosat Mand, hvem han kalder 

' Om Chytræus som Historieskriver se foruden den udførlige Biographi: 
David Chytræus v. Otto Krabbe, I — II, Rostock 1870, ogsaa den 
grundige Recension af samme Skrift i Gott. Gel. Anzeigen 1870, II. 
S. 1881—1907 af Ludvig Geiger. 

2 H. F. Riørrdam, Kbhvns Univers. Historie, I. S. 272 — 273. 

•' Dr. Y. Nielsen har i sin fortjenstlige Udgave af J. N.s Visitatsbøger 
og Reiseoptegnelser (S. LX VIII) eiteret et Brev fra Chytræus til Bi- 
skopen. Hertil kan her føies en interessant Notits, der forekommer 
i Chytræi Chron. Saxoniae (Lips. 1593. Fol. p. 120): Adjungam 
brevem Norvegiae designationem non alio consilio qvam, ut viros doc- 
tos in Norvegiae et in his Andream Fossium, episcopum Bergenaem, 
& Joannem Nicolai, vatem verb Deo et Musis carum, episcopum Åslo- 
ensem, et ali os patriae amantes, invitem, ut integram aliqvando Nor- 
vegiae chorographiam, accurate elaboratam, cum exteris communicent. 



x 



OM HISTORIESKRIVBREN ALBERT KRANTZ. 261 

,,Simon, syndicus Asloensis", men som nu neppe kjendes, 
henvendte han sig 1588 (Epp. p. 827) for at faa Oplys- 
ninger „de motibus Norwegie sub Christierno I." og „de 
bello a Christierno II. circa-a. 1502 oppresso". Tidligere 
havde han søgt, men, som det synes, ikke faaet Oplysninger 
om de samme Ting hos Cantsleren Chr. Friis (til Borreby), 
da denne tidligere havde været ansat i Norge (som Lens- 
herre i Throndhjem). Denne Simon Syndicus maa da for- 
modentlig have været en i Historien bevandi-et Mand. 



SMAASTYKKER. 



Nogle utrykte Optegnelser af P. F. Suhm. 

Schmettow blev afsat* Den fornemste Grund var, at 
han vilde forsvare den nationale Milice. Jeg har læst hans 
Memoire derom, som var grundig og vel skrevet. Han var 
en brav General, ja den eneste, vi havde, actiy og ærlig, men 
havde formeget folgt St. Germain og var for færdig til at af- 
sætte adskillige Officerer, stolende formeget paa Oberstemes 
Relationer. Derfor var han heller ikke almindelig elsket i 
Norge. Han var ellers Deist og havde hjulpet med at for- 
dærve Kongens Religion. 

Feddersen blev afsat*^ uden Pension alene, fordi han 
havde tåget sig Borgerne an. 

Reventlow afsatte Rantzau^ som Stiftamtmand i Thrond- 
hjem, en slet og uduelig Mand, og indsatte Grambow/ en 
fornuftig og flittig Mand, men som Tiden viste at være inter- 
esseret. 

1771, 14. Jan. blev Forstamtet i Norge, som havde 
været til stor Skade, ophævet, dog bleve de smaa Betjentere 

* Som commanderende General i Norge 1767. 

^ Som Præsident i Christiania 1767. Se om ham A. Collett, En gam- 
mel Christiania-Slægt, S. 111 fgg. 

•'* B. Moes Tidsskr. f. d. n. Personalhistorie, II. S. 197. Norsk Hist. 
Tidsskr. 2. R. II. S. 115. 

^ Diderik Otto v. Grambow, f. 1732, Stiftamtmand i Throndhjem 176S 
— 30. Juli 1772, da han forflyttedes i samme Egenskab til Christiania, 
hvor han døde 15. April 1773. Se om ham H. Steenbuchs Minde- 
tale i Willes Samling af Minde-Taler holdne i det Kgl. Norske Vi- 
denskabers Selskab. Kbhrn 1805. S. 77—132. 



SMAA8TYKKEB. 263 

ved Magt, hvilke egentlig havde gjort den største Skade. 
Odelsretten blev saa indskrænket, at man kan sige, den er 
halv ophævet, ndentvivl til Landets Tab. 

I Norge var en meget brav Vicestatholder Benzon, ^ en 
gammel, sindig og retskaffen Mand. Vel har han aldrig ud- 
rettet store Ting til Norges Bedste, men han har holdt Lan- 
det i en jevn Gang og afværget meget ondt. Han er meget 
karrig, som sømmer sig lidt for en saa stor Embedsmand. 

Ij. Daae. 



Breve Chronicon Ringsage rense. 

I næi-værende Tidsskrift (L R. IV. S. 491—498) har 
jeg meddelt en Ilden Krønike, der fandtes nedskreven i et 
det Throndhjemske Videnskabers Selskab tilhørende Exemplar 
af Missale Nidrosiense, og ved samme Leilighed henledet Op- 
mærksomheden paa forskjellige andre bevarede Exemplarer af 
dette Missale, hvori historiske Antegnelser forefindes. 

Her meddeles nogle lignende, men noget yngre annali- 
stiske Notitser, der findes i et Exemplar af samme Missale, 
hvilket nu tilhører det store kgl. Bibliothek i Ejøbenhavn, 
men tidligere har tilhørt Ringsager Kirke. Exemplaret har, 
som ovenfor vil sees, i 1520, altsaa Aaret efter at Bogen 
udkom, været anskaffet for Kirkens Regning, men er senere 
bleven bevaret i Præstegaarden og har, da det var forsynet 
med et Calendarium, ligesom opfordret Præsteskabet til deri at 
notere forefaldende Begivenheder. 



Paa den indvendige Side af Bindets forreste Plade findes : 

Denne effteme Eedt haffaer Norgis Riges Adell Bisco- 

per, Lanmendt, Prelater och Cannicker, Prouister och 

Afsat af Struensee 1771 og døde 1775. 



264 



SMAASTYKKER. 



presther, Borgemesther och raadt, Lennsmender och menige 
almue epther som Erliigh och Welbiurdige Hene Niels 
Kaasz Kong Maietz* Candtzeler, denu for thennom oplæsth 
haffr. Suorne paa hoffuitstaffnenn wid Aggerhusz den S 
dagh junij Anno domini 1591. 

Vi loffuer och suerge denn stormectigste hogbaarae 
férsthe och heiTe, Herr Christhiann then fierde, Danmarckis 
och Norgis wdualde Konningh att wære hans Maietz^ huldt 
och thro, och som lydighe horsomme, ærekier, throfaste, wnder- 
saatte at wære hans Maietz* som wor allernaadigsthe heire 
och Konningh horige, lydactige, folgactige och bestandighe, 
som Erliigh thro wndersaatte bOr att giore emodt theris rette 
herre och Konningh och ingenledis lade osz beueghe thill 
noget andit fremmede herschap, ditt wære sig huem som helsth 
di wære kandt, men wdi alle maade wide och ramme hans 
Maietz* gaffn och besthe och hans Maietz* schade och for- 
dærffuelse hindre och affuende epther wor ydersthe macth, 
forstandt och formue saa sant hielp osz Gudt och hans hel- 
lige ordt. 



14. Januarii 76 visitavit hoc templum reuerendus vir D. 
Magister Joånnes Nicolaj.^ 

Sve. Nic. Halland. 

Possessor est verus hujus libri, est ecclesiae ringisager 1520. 



1604 1 Jan. døde Hustru Anne paa Samsal. 
1594 4 Jan. døde Fru Marin Bielcke. 
1602 25 Jan. døde Hr. Oluf Prest paa Øier. 
1601 Mai 7 (?) bleff Pulpituren opsat, anden Dagen Prædike- 
stolen. 



f 



Cfr. Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger, udgivne af DrVi. Nielsen, 
S. XXXI. 



SMAASTYKKER. 



265 



1601 7 Jun. døde velbyrdig Jørgen Krukou til Tierne (oe 
vaar trinitatis Søndagh) paa Tierne orlig mellom 4 och 
5 och bleff begrafFuen 12 Julii. 
1537 Vigilia Johannis blef Bisp Mogens fangen i Hammer. 
IHO] Jule Aften døde S. Her Matz Gram paa Fron, bleff be- 

graffuit anden Jule Dag. 
U)02 23 Jun. døde velbyrdig Christen Thorbensen paa Ulvind 
oe bleff begi*auen 4 Julii. 

Anno 1610 ultimo Julii hane ærumnosam vitam cum 
beatiore commutavit venerandus et praeclarus vir D. Haqvinus 
Magni f., qui magna lande, majori felicitate, maxima audito- 
nim salute, Vangensis Ecclesiæ gubernacula administravit 
annos 21. In eius locum suffectus est modernus pastor eruditus 
vir D. Michael Andreae. Deus det incrementum, ut ita praesit, 
unde multorum resultet salus. 

Anno 1618 19 (?) Aug. kom min gamble Hossbond Welb. 
Enewold Krusse _i *fra Aggershuss, och i hans Stæd da kom 
Welb. Jenns Jull til Kielgaard. 

Anno 1620 da komme mine Disciple Jørgen, Otte och 
Hiyge Krusse ind i Riget efter de haffr werit uden lands i 
"«ex Aar. 

Anno 1620 kom welb. Claus Daa fra Thronhiemb. 

Anno 1619 waar Welb. Knud Urne och hans kiere Frue 
her paa Rigsdagen och samme Aar resignerede Bergenhuus 
I^en, cujus successor Canuthus Gyldenstierne. 

Anno 1624 den 24 Augusti begynte Opsloe Bye at af- 
brende omb Aftenen och warede 3 Dage. 

Anno 1639 om Vinteren døde hederlig og høilærde Mand 
fester Niels Simensen Glostrup, Biscop offer Opsloe og Ham- 
rier Sticht och i hans Stedt komb H. och Hoylerde Mand M. 
Oluf Boesen denn thidt Lector udi Christiania och efter han- 
nem M. Hennig Stochflett. 

Anno 1642 omb Sommeren bleff Erlig och Yelb. Mand 
Hannibal Sehestedt Stattholder her i Norge udi Erlig og Velb. 
Mands Hr. Christopher Urnis hans Stedt, som samme thidt 
nederreiste thil Danmark och fich der Forlening. Samme 



266 



SMAASTYKKER. 



Aar var for°« guodhe Herrer her paa RiDgsagger. [Efter Velb. 
Hannibal Sehested komb Velb. Gregers Krabbe 1651. 

Anno 1627 begynte den nedersaxiske Krig inter £van- 
gelicos et catholicos, duce Evangelicorum Christiano Daniae 
rege 4to. Och gich samme Krig lycheligen i det fi^rste Aar 
a parte Lutheranorum. Men det andet Aar haffde Catholici 
stor Fremgang, komme offr Elffuen indtoge Holsten og Jut- 

land Deus elementer provideat, nee pusUlum suum 

gregem prorsus supprimi patiatur sed potius oppressum eri- 
gere et florere dignetur. Amen. 

Anno 1628 Incolae Stralsundenses ab exercitu Cae- 
sariense duriter obsessi. Ope tamen divina imprimis denique 
assistentia Regis Daniae et Svetici liberati inque eorum patro- 
cinium recepti. 

Anno 1591 obiit Magister Franciscus Berg Episcopus 
Asloensis et Canonicus Ripensis Aetat. 125.^ Ipsius Successor 
Magister Joannes Nicolai Asloensis qui o))iit Anno 1600 een 
Onsdag Morgen. Efter hannom bleff Biscop Mester Anders 
Bentssen Dallinus den thid Hoffpredicher paa Kjøbenhaffns 
Slott. Efter hannem bleff Biscop Mester Nicolaus Claudii 
Senningins den onde Biscop kaldett, qui obiit Anno 1617. 
Cujus successor M. Nicolaus Simonis Glostrupius (den gaode 
B. kaldett) qui obiit Anno 1639 die 6 Januarii. Ipsius suc- 
cessor Magister Olaus Boetins Danus. 

Her Mortenn paa Næss døde 1593. 

Her Christen i Gudtzdal døde 1617 paulo ante festum 
Nativitatis, in ejns locum constitntus est filius eins Johan. 
Christierni. Circiter id tempus obiit Dnns Christophorus ia 
Lier, quem ajunt arte incantatoria periisse. 

1652 denn 14 Februarii om Natten bleff mestenn Skieen 
Bye afbrent. 

Jeg Alf Pedersøn Sognepræst til Ringsagers Menighed er 
fød udi Christiania Anno 1627 paa den første Pintzedag under 
hoymessen, døbt hellig Trefoldigheds Søndag. Min Fader var 
den hederlig och hoylærde Mand Doctor Peder Alfsen, medicus 



' Cfr. Biskop Jens Nilssøns Visitatsreiser, S. JiVII. 



8MAA8TTKKER. 



267 



tiU Bergen, canonicos udi Christiania og Laugmand udi Trun- 
hiemb. Min Moder var den ærenrige och gudfrygtige Quinde 
Anna Jacobsdatter, Læsemesterens Daatter udi Odense i Fyen, 
nemlig Mester Jacob Wolf. Disse mine Forældre hensofuede 
udi Herren till Trunhiemb och findisz begrafhe udi Domkirken 
sammestedsz. Mine salige Forældre holdt mig udi Trun- 
hiembs Schole till annum 1648, reiste jeg neder til Eiøbenfaafn 
med Rectoris scholae Nidrosiensis M. Andreae Claudii Aca- 
demico testimonio och strax blef dygtig kiend at annammes 
ndi de hæderlige Studenters Tal, Rectore Magniiico Doctore 
Johanne Suaningio och der sammesteds continuerit och fort- 
satte mine studia till annum 1651 (som mine testimonia videre 
skal udvise) under private praeceptore Mag. Thoma Bangio. 
Anno 1651 Hellig Trefoldigheds Mandag reiste jeg fra Kiø- 
benhafii til Trunhiemb. Den Tid, jeg hjem kom, vaar Trun- 
hiemb mesten afbrent, undertagende nogle faa Huse ved Dom- 
kirken. 1652 blef jeg Her lensis Capellan paa Ringsager, 
strax afstod han mig sin Præstegaard. Samme Aar stod mit 
%llup med Hr. lensis Stifdatter, ærenrige och gudfrygtig 
Pige Margreta Pedersdatter. Hendes S. Fader var den heder- 
lig og vellærde Mand Her Peder Christensen, Sogneprest paa 
Slire udi Valders, hendes Moder var den ærenrige og gud- 
%gtige Marta Bertelsdaatter. Min Kiereste Margareta er fød 
Anno 1627 S. Margaretæ Dag. Var fem Aar der hun kom 
liid til Ringsager med sin S. Moder, som vaar Salige Her 
lensis Hustrue paa Ringsager, efterat hun tilforn havde været 
gift med tuende hederlige Mænd paa Slire udi Valders. 

Anno 1652 denn 10 Julii om Morgenen affbrende Rings- 
agger Prestegaard gandsche, undertagendis enn Bøe, ett Fæhuuss 
och enn Badstue. Samme Dag var nogle gange Ild udi Kirche- 
tagett och udsluktis mest af sig selv. 

Anno 1652 omb Sommeren bleff Ringsagers Kirkespirer 
opbygt af Væmer Olsen, en Prestis Søn af Næs Sogn her paa 
Heidemarken. 

Imellem den 9 og 10 Dag Julii 1637 døde S. Velb. 
Jomfru Margrette Brochenhuus paa Hoffuindsholm och bleff 
holden Ligprædiken i Næs Kirke den 13 Augusti af Her Jens 



268 SMAASTYKKER. 

Christophersen Sogneprest paa Ringsager och siden hidført till 
Rinsager Kirche den 26 Febmari 1638 her nedersat. 

Ao. 1652 dom. 10 Trinit. begynte Hr. Alff Pederssøn 
sin Capellans Tieniste och tiente 14 Aar. Ao. 1666 Dom. 
10 Trin. begynte Her Alf Pederssøn sin Sognepræstis Tieneste 
och ellersz tiente i de 14 Aar tanquam vice pastor, men for- 
medelst S. Hr. lensis Venners Foregifvende ikke ndi hans Liffs 
Tid vilde afstaa sit Kald nden for sin Søster Mand, Her 
Mads paa Biri. 

Anno 1697 d. 7 Julii Kl. 1 om Natten døde Hr. Alph 
Pederssøn Sogneprest til Ringsager udi Velærv. Pronstens Hr. 
Hannibal Knudssøns til Næs8's Nærværelse, som hannem da 
betjente och hafde et meget gndeligt och saligt Endeligt udi 
hans Alders 70 Aar 1 Maaned 2 Uger. 

Ao. 1702 blefv Mag. Po vel Riis, som paa 8de aars tid 
hafde været Sogne Præst paa Lister i Christiansands Stifft, 
kaldet til Ringsagers Menighed. 1703 Dom. 2 Trinit. intro- 
duceret. 

Successor Mag. Boe Hanssøn døde 1706 d. 17 Novembr. 

Klochen 5 om Afftenen. Han hafde været Præst her i 26 

Aar, Capellan i 21 och Sogne Præst i 5, døde i sit Alders 

51 Aar. 

II. Daae. 



8. 
Fra Bergens Skole. 

De politiske Skolehistorier i Bergen i 1826 er ikke uden 
Interesse, da enkelte af vore mest fremragende offentlige Mænd 
spiller en Rolle i dem. De har — saavidt vides — ikke 
været fremdragne for Offentligheden før nu, da Dr. Y. Nielsen 
i sin Norges Historie efter 1814 * har hentydet til dem. En 
af Deltagerne har i sin Tid fremstillet dem for mig i sin 
Fuldstændighed. Jeg havde ikke Anledning til at notere paa 
Stedet, hvad der blev fortalt, men jeg vil forsøge at give det 
igjen, som det har bevaret sig i min Hukommelse. 

• S. 162. 



8MAA&TYKKER. 269 

17. Maj 1826 fejrede Mesterlektianenie i Bergen ved et 
Lag. Den nye Rektor, Hans Holmboe, der selv paa denne 
Tid hørte til de ivrige Patrioter, havde givet sit Minde hertil 
eller i alle Fald ikke sat sig imod, at det skede. Efter Laget 
var man naturligvis lystig, og Tanken om Gadespektakler laa 
nær. Der blev Tale om at slaa Vinduerne ind hos en eller 
anden, aden at dog noget saadant skede. Men under denne 
Tale kom den øverste Mesterlektianer L. E. Daae til at 
ytre, at „om man skulde slaa Vinduerne ind hos nogen, saa 
maatte det være hos Stiftamtmanden" , Chr. M. Falsen, der 
havde sin Bolig i Klosteret, det senere „ Hotel de Scandinavie" . 
Daaes uoverlagte Ytring blev rapporteret til Stiftamtmanden, der 
øjeblikkelig tog sine Forholdsregler og i Egenskab af Skolens 
Efor nedlagde Forbud mod, at en Discipel, der umiddelbart 
før sin Afgang til Universitetet kunde gjøre sig skyldig i en 
saadan Adfærd, blev dimitteret. Rektor Holmboe lod sig ikke 
imponere, men erklærede, at Dimissionen hørte under hans 
Embede og var Eforatet uvedkommende, samt at Daae som 
Skolens dygtigste Elev skulde dimitteres. Der var dog en 
Hage ved Tingen, da Daae ikke havde den lovbestemte 
Alder, og der maatte søges Tilladelse til, at han blev dimit- 
teret, før han havde naaet den. Denne Ansøgning var jiok 
endnu ikke sendt, men Holmboe maatte antage, at den — 
mod alle Regler — kunde blive afslaaet, naar den fremkom 
med en misbilligende Erklæring fra Eforatet. Stiftamtmanden 
lod det ikke blive med det Skridt, han havde gjort, men for- 
langte af Rektoren, at Deltagerne i 17. Maj -Laget skulde have 
en Refselse. Her kunde Holmboe ikke undslaa sig, uagtet 
han jo paa en Maade var medskyldig. Det skede da paa den 
Maade, at han samlede den øverste Klasse og holdt en Tale, 
der' af min Meddeler erklæredes for et rent Mesterstykke, 
hvori han egentlig ikke refsede Disciplene for, hvad der var 
skeet, men gav dem den venligste Formaning til Forsigtighed 
i Ytringer og til ikke at udsætte sig for en farlig Kritik i 
Tider, da al mulig Varsomhed krævedes. En af Lærerne 
fendt i sin Loyalitet, at Daae ikke havde faaet, hvad han for- 
tjente, søgte en Anledning til at komme ham tillivs og til- 



270 SMAASTYKKER. 

delte ham en korporlig Refselse med de Ord: „det skal da 
have du, som vil slaa Vinduerne ind hos Stiftamtmanden!^ — 
Dette vakte naturligvis stor Forbitrelse hos Gutteme, og det 
var ikke andet, end hvad der maatte ventes, at Stiftamtman- 
dens Søn, gjennem hvem Faderen maatte antages at have sin 
Kundskab, fik føle den. Om det forseglede Brev, Daae skal 
have modtaget fra Stiftamtmanden, har min Meddeler intet 
fortalt, men derimod stod det for alle som en vitterlig Sag, 
at Eforatet vilde negte sin Anbefaling til Rektorens Ansøg- 
ning om Tilladelse til at dimittere Daae uanseet hans Alder. 
Daae rejste nu strax til Kristiania, søgte selv Alders-Tilladelsen 
og lod sig dimittere privat af Fr. Stang. 

Den lille Historie, der maaske vil findes at afgive et 
ikke ganske umærkeligt Bidrag til Grundlovens Faders Karak- 
teristik, var ikke ganske forbi med dette. Politikon var faren 
i Gutterne. Der skulde skrives norsk Stil, og gamle Sagen 
lod — som saa ofte — Mesterlektianeme selv vælge sin Op- 
gave. De valgte alle — eller dog de fleste — at skrive 
om Højtideligholdelsen af 17de Maj. Alle var naturligvis be- 
gejstrede for Dagen, og Fraserne flommede gjennem de ung- 
dommelige bergenske Penne — til stor Forskrækkelse for 
gamle Sagen, der var Loyaliteten selv. Der var dog en Und- 
tagelse, og hans Stil var unegtelig den bedste. Det var Stift- 
amtmandens Søn, hvis Stil var om ikke just skreven, saa dog 
i alle Fald inspireret af Faderen og indeholdt alt, hvad der 
fra Karl Johans Standpunkt var sagt og kunde siges imod 
Frihedsdagens Højtideligholdelse. Sagen var — som sagt — 
i stor Forlegenhed, men vandt foreløbig Tid ved at lade Gut- 
terne kritisere hverandres Stile. Den unge Falsens Stil blev 
overladt til den senere Provst Johan Peter Bergs kritiske Be- 
handling, og den skal have været baade skarp, grundig og 
fyndig i Udtryk, der vel sagtens havde faaet noget af sin Braad 
ved hans Kjendskab til, hvem der var Stilens egentjige For- 
fatter. Omsider kom Dagen, da Stilene og Kritikerne skulde 
gjennemgaaes. Bergs Kritik vakte megén Opsigt i flassen, 
og Rygtet om den kom ud i Byen, hvor det ogsaa laaede 
Stiftamtmanden. Gamle Sagen anede Uraad og var sai for- 



SMAASTYKKEB. 



271 



sigtig at tåge Bergs Kritik med hjem fra Skolen. Han har 

maaske vist den til en og anden af sine Venner, men lod den 

dog meget snart forsvinde i sin Kakkelovn. Hvad han havde 

tænkt sig skede. Dagen eiter fik han Visit af Stiftamtman- 

den, der forlangte at se Bergs Kritik. Sagen nævnte intet 

om Kakkelovnens Hemmelighed, men tryg i Bevidstheden om, 

at corpas delicti aldrig kunde komme lor Dagen, svarede han 

paa sin Vis: ,,nej Far! den er for meg og ikje for deg!" — 

Saaledes er Historien fortalt af en af Skolens Mester- 

lektianere i 1826, senere Sorenskriver Ole Bøgh. Han var 

Sagens Svigersøn og havde sin Kundskah om Falsens Visit 

fra denne. 

D. T. 



9. 

Et gjenfundet Haandskrifl af Mattis Størssøns Sagaoversættelse. 

I ,,Snorre Sturlassøns Historieskrivning" (S. 266 ff.) har 
jeg søgt at vise, at de mange Haandskrifter af ældre Saga- 
oversættelser stammede fra én Bearbeidelse, udført i Bergen 
ved Midten af 16de Aarhundrede, og at rimeligvis det var 
et Haandskrift af den, som efter Nyerups Catalog (1808) 
fandtes i det Throndhjemske Videnskabers Selskabs Bibliothek og 
der gik under Lagmanden Mattis Størssøns Navn. Denne 
Hypothese har jeg senere i Fortalen til „Saml. Skrifter af 
Peder Clanssøn Friis" yderligere styrket ved at henvise til, åt 
Peder Clanssøn har gjort Uddrag af et Haandskrift af denne 
Sagaoversættelse, og at Ole Worm vidste, at „Mattis Thords- 
søn" havde en Del i Hr. Peders Arbeide. Siden er imidlertid 
det tabte Haandskrift fra Throndhjem gjenfunden i en Kasse 
Bøger, som i 1839 var udlaant fra Throndhjem til Kommis- 
sionen for Udgivelsen af Norges gl. Love, var hensat til Op- 
bevaring i Christiania Universitetsbibliothek og ikke blev aabnet 
fer i 1883. 

Haandskriftet, der som i Nyerups Catalog bærer No. 188, 
er skrevet i Slutten af 16de Aarhundrede og er ganske af 
samme Art som de øvrige Haandskrifter af samme Sagaover- 
sættelse. Kun Titelbladet er af Interesse; det lyder saa: 



272 



SMAASTYKKER. 



„DEN NORSKE KRØNIKE om de fremfainne Konger. 
Herrer och F5rster som hafue veldeliden regieredt och styredt 
Norriges Rige, vddragen af denn gamle Norsche paa Dansclie 
vedt Mattis Stors5nn Bergens och Gulatings Laugmandt. 

Chronologia sev Chronicon est scriptura, in qvo omoium 
temporom et annorum ab initio mundi usque ad nostra tem- 
pora computatio continetur. Enumerantur populorum regno- 
rumque memorabilium origines et successiones, item Reges et 
Imperatores qvando qvisque ceperit, qvamdiu regnaverit. qvidque 
memoria dignum gesserit, qvis. status Reipublicæ et Ecclesiæ 
fuerit.*' 

Det er vistnok værd at lægge Mærke til, at Titelbladets 
Notits om „Chronologia sev Chronicon'* ogsaa findes i et 
andet Haandskrift af samme Oversættelse, nemlig AM. 94 fol.. 
her underskrevet „M. St. 1573", hvilket man nu med Tryg- 
hed kan læse «Mattis Størssøn 1573". Da Mattis Størssøn 
døde 1569, maa 1573. være Tiden for Afskriftens Udførelse. 

Der bør saaledes ikke længer være nogen Tvivl om, at 
Mattis Størssøn har udført den ældste Bearbeidelse af 
Kongesagaerne i det nyere Skriftsprog, den hvoraf et Haand- 
skrift blev trykt i Kjøbenhavn 1594, udgivet af Jens Morten- 
sen, og som derfor længe har gaaet under det urigtige Navn 
af „Jens Mortensens Sagaoversættelse" . 

Gustav Storm. 



Tlllæg til „De nulevende Adelsslægter i Norge'' ved Forfatteren. 

S. 149. Familien Galtung har nylig solgt sin gamle Ættegaard Thors- 
nes i Jondal. 

S. 156. Familien Bill o w har i 1885 opnaaet Anerkjendelse som Dansk 
Adel, se Danmarks Adels Aarbog 1886, Tillæg. 

S. 157. Bør Familien Scharffenberg nævnes som formentlig tilhørende 
den gamle Mecklenburgske Slægt af samme Navn, skjønt For 
bindelsen ikke vides at være paavist. Medlemmer af Familien 
have været bosatte i Norge i ca. 170 Aar og for det meste været 
i militaire Stillinger, men have ikke eiet 8tøi*re Jordegods o? 
kun r forrige Aarhundrede indgaaet enkelte adelige Gifteruiaal 



OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST 
I ÆLDRE TIDER. 

VED 
TOLDINSPECTEUR L. J. VOGT. 



n. 



Omnia pott obitutn 
ftngit majora vetuttas. 



l/et er i foregaaendeAfsnit paavist, hvorledes vor 
hele Trælasthandel paa Udlandet i Løbet af 1400-Tallet, og 
saaledes netop paa en Tid, da Lovgivningen saavel i Norge 
som andetsteds paa det nøieste søgte at knytte al Handel 
og Omsætning til Byeme, gjennom HoUændemes Privilegier 
factisk var bleven frigjort for ethvert Baand i denne Hen- 
seende. Hollændeme havde imidlertid kun brudt Isen. 
De øvrige Nationer rundt om Nordsøen, Skotter og Eng- 
lændere ikke mindre end Dansker og Tyskere, der be- 
gyndte at føle samme Trang til vor Trælast som Hollæn- 
deme, fulgte snart efter i disses Spor, og ved Begyndelsen 
af 1500-Tallet synes det at have været en fastslaaet Kjends- 
gjeming, at Udskibningen af norsk Trælast uden Mellem- 
komst af nogen Kjøbstadsmand var aaben fra ethveit Sted 
paa Landets Kyst, hvor et Skib kunde lægge til og ind- 
tåge sm Last. Naar denne Tingenes Tilstand paa et for 
Landets economiske Interesser saa vigtigt Felt uforandret 
kunde vedblive gjennom et Tidsrum af 200 Aar, eller lige 

Hist. TidsBkr. 2. B. V. 18 



274 L. J. VOGT. 

indtil Kjøbstad-PrivUegieme af 1662, er det neppe til- 
strækkeligt som Forklaringsgrund udelukkende at hen- 
vise til Skovbestandens Udbredelse og Landets physiske 
Forholde forøvrigt, aJdenstund det synes umuligt, at Sty- 
relsen kunde have tUstedet en saa omfattende Undtagelse 
og en Tidens Opfatning saa modstridende Frihandel, hvis 
de norske Kjøbstæder havde indtaget en mere fremragende 
Stilling og navnlig inden en driftig og indflydelsesrig Borger- 
stand havde eiet en professionel Handelsclasse og en pro- 
fessionel Sømandselasse, der for nogen væsentlig Del selv 
kunde have overtaget Udførselen af Landets Trælast. Men 
det var netop dette, som endnu manglede paa hin Tid, 
da Hollændeme fik sine Privilegier, medens Mangelen var 
afhjulpen, da Kjøbstad-Privilegieme af 1662 bleve givne og 
Trælasthandelen fuldstændig kunde overgaa til det Borger- 
skab i moderne Betydning, der gjennem 1500-Tallets sidste 
Halvdel begyndte at danne sig i vore Byer, og som senere 
for en ganske væsentlig Del naaede frem til social og 
politisk Betydning paa Grundlag af den economiske Evne, 
som var erhvervet gjennem en stadigt stigende Deltagelse 
i og Indflydelse paa Omsætningen af Rigets vigtigste Ud- 
førselsproduct, Trælasten. 

Under Overgangen fra Middelalderen til den nyere 
Tid vare de norske Kjøbstæder, ialfald relativt til Tidens 
Udvikling, sunkne ned til et dødt Punct. Medens deres 
ældre economiske og sociale Fundament med de gamle 
Byslægter var sunket i Jorden, laa de nye Kræfter, der 
vare ivente, og hvorfra en forynget Kraft skulde udgaa, 
endnu i Svøbet og ventede paa sin Udvikling. Kong Mag- 
nus Lagabæters Bylov og Retterbødeme fra 1300-Tallet 
stode fremdeles ved Magt, men det Samfund, hvortil denne 
Lovgivning havde sluttet sig, var opløst og forsvundet. I 



OM NORGES UDPØBSEL AP TBÆLA8T I ÆLDBB TIDBB. ^5 

Overensstemmelse med LoYgivningen, men endnu stærkere 
præget af den Tid, da Kjøbstædeme fra først af hayde 
reist sig, maatte det hele Kjøbstadsliv gjennem Middel- 
alderen blive patriarchalsk og væsentlig støttet til Jord- 
bniget og dettes Interesser. Kjøbstadgnmden var kun en 
fra Landdistrictet udskiftet Takmark med særskilt Næ- 
rings-Lovgivning og en efter middelalderske Opfatninger 
tillempet Ordning af Magistratur og Domstol. Enhver 
ikke særligt midts^en Del af den ahnindelige Lovgivning 
havde sin Anvendelse paa By-Territoriet, og som Følge 
deraf gjaldt Landslovens Odelsløsnings- og Landsleiebolk 
ikke mindre end Arvebolken i sin Abnindelighed ligesaa 
vel for Kjøbstaden som for Landet. Naar de vigtigste af 
de norske Kjøbstæder siges anlagte af vore gamle Konger, 
er Meningen hermed, som ogsaa i Sagaeme udtrykkelig 
omtales, væsentlig den, at Kongeme skjænkede Granden 
tilBy-Anlægget, idet de udskiftede Tomterne mellem sine 
iiaandgangne Mænd. Men en kongelig Gave af Jord eller 
Grund blev efter vore gamle Love^ med det samme til 
Odelsjord eller betragtedes med andre Ord som skjænket 
Modtageren og hans Slægt, hvilket vistnok ogsaa er 
Forudsætningen for den i Byloven (V. 5) indeholdte For- 



^ N.Landsl., Odel8lø8n.-Bolken Cap. 2; jfr. nyere Bylov, Byordn. Cap. 

5; Ældre Bjarkøret 145, 150, 151 m. f. At Kjøbstadtomt endnu i 

Aaret 1505 ansaaes som Gjenstand for Odelsret fremgaar blandt andet 

af D. N., IX. S. 418. De engelske Byforholde synes i det væsentlige 

at have udviklet sig i Lighed med, hyad her er antaget for de norske 

Kjøbstieders Vedkommende. „The franohise** blev slgænket de op- 

rindeUge Gnindeiere og disses Arvinger, medens indflyttede Personer 

i neppe i Almindelighed fik fald Andel i Byens Frihed. Arveligheds- 

I Systemet gjennemførtes endog paa middelaldersk Vis saa oonseqvent, 

; at den, der indgiftedes i en Byslægt, deri^ennem blev delagtig „in 

j the franobue^. (Mc. OnUoob, Account of The British Empire, 

I n. S. 192). 

I 18* 



276 L. J. VOGT. 

skrift, at Bygnmd af privat Eier ikke maatte sælges uden 
først at have været tilbudt Kongen, der altsaa havde Gjen- 
løsnings-Ret, en Forskrift, der endnu saa sent som i Aaret 
1661 ansaaes practisk gjældende.^ Som Efterkommere af 
haandgangne Mænd og bosiddende paa gammel^Odelsgrund 
i de større og anseeligere By-Gaarde maatte Slægteme i 
de norske Kjøbstæder i nøie Overensstemmelse med Tids- 
aanden uvilkaarligen komme til at indtage en ledende, for 
ikke at sige en herskende Stilling.^ Hvad der fra først 
af tråk de høibyrdige Slægter i Norge maaske mere end 
i de fleste andre Lande til Kjøbstæderne og senere gjen- 
nom Aarhundreder holdt dem blivende der, kan ikke blot 
have været Udsigten til større selskabeligt Samkvem, der 
i et ensomt og tyndt befolket Land som Norge maatte 
øve en betydelig Tiltrækningskraft, men ogsaa den lettere 
Adgang til at forestaa Omsætningen af Overskudet fra 
deres i Kjøbstadens Opland eller Nabolag liggende Gaarde, 
hvad enten disse nu afgave et saadant Udbytte, at det 
udgjorde en hel SMbsfarm og udskibedes i eget Farbøi, 
eller der kun var Spørgsmaal om i mindre Partier at 
sælge til den „seilende Kjøbmand". Det vil af sig selv 
forstaaes, at dette sidste til enhver Tid af vor Middelal- 



1 Meddelelser fra Rigsarchivet, I. S. 36 (12). 

^ At Alle, baade Indfødte og 'Udlændinger, i Kjøbstæderne tilfølge 
Ældxe Bjarkø-Ret 13, 47, 97 (Norges gamle Love, I. S. 305 ff.), 
sammenholdt med Oslo Priv. 25de April 1346, havde „samme Bet*' 
(jafhan rett), nemlig Haulds- eller Odelsmands Ret, hvor det gjaldt 
personUge Fornærmelser, maatte efter sit Øiemed nærmest kun blive 
en Forskrift af politiretlig Natur, for i hine voldsomme Tider og 
under den større Sammenstimling af Mennesker i Kjøbstæderne at 
oprétholde Bo og Orden, men var iøvrigt aden Forbindelse med eller 
Indflydelse pallEi de egentlig sociale eller politiske Forholde inden 
Byen. Efter Grågås (248) havde Islændingeme Haulds-Ret overalt 
i Norge. Uden udtrykkelig Bestemmelse i saa Henseende vilde Ud- 
lændingen paa det nærmeste have været retløs. 



OM NOBGES UDFØRSEL AF TBÆLA8T I ÆLDBB TIDER. VH"^ 

ders-Historie maatte være den ganske overveiende Han- 
delspraxis, og at det kun var Krongodset og Prælat- eller 
Klostergodset samt ganske enkelte Stormands-Slægters 
Gods-Complexer, der ydede en saadan Afkastning, at der 
kunde blive Spørgsmaal om samlet SMbning i eget Fartøi. 
Den „ seilende Kjøbmand" omfattede vistnok efter sit vi- 
deste Begreb ogsaa de indenlandske håsetar eller Kjøb- 
svende, der som Opkjøbere og Sælgere seilede om i Ind- 
landet eller til Udlandet, men det synes indlysende, at 
den capitalstærkere Udlænding paa dette Omraade til en- 
hver Tid maa have havt Overtaget, selv om man bortser 
baade fra den større Tryghed, hvormed t. Ex. Hanseaten 
og Hollænderen i sluttet Flaade seilede over Havet, og 
fra den Omstændighed, at Kjøbsvenden udenfor sin egen 
hjemlige Kjøbstad ikke havde større Handelsret end Udlæn- 
dingen, hvorvel hans Varer vel i Almindelighed ansaaes told- 
ftie. Det vil allerede heraf forstaaes, at Kjøbstædemes da- 
værende Udførselshandel maatte fordele sig paa en saa stor 
Mængde Hænder, at den kom til at nærme sig en Detail- 
handel, og at der inden den vide Kreds af Exporteurer 
ene kunde blive Spøi-gsmaal om Byrds-Aristocratiet og 
Cleresiet som Deltagere i, hvad- der efter de smaa Om- 
stændigheder kunde tillægges, Navn af Handel en gros. 
Men professionel Handlende kunde den høibyrdige 
Kjøbstadboer i et feodalt Statssamfund ikke blive uden at 
opgive sin egen og Slægtens Fordring paa at være stillet 
over de øvrige Samfunds-Classer i sin Egenskab af pro- 
fessionel Kriger og sine Medborgeres Forsvarer. Mid- 
delalderen ansaa det for simpel Logik, at den, hvis hele 
Virksomhed var optaget af Handelsreiser og Handelsspe- 
culationer med indkjøbte Varer, ikke samtidigt kunde gjøre 
Fordring paa at være en slagfærdig Kriger og Anfører, 



278 L. J. VOGT. 

hvem man turde betro en Syssel eller et Lehn. En høiere 
professionel Handelsstand, der mider Middelalderens For- 
holde efter Forbilledet fra de republikanske Oligarchier 
ved Østersøen og ved Middelhavet maatte have frem- 
gaaet af de aristocratiske Byslægter, kunde under den 
nævnte Opfatning af Krigerkastens Betydning i den mo- 
narchiske Stat ikke danne sig i vore faatallige og spredt 
liggende Kjøbstæder, selv om der havde været en langt 
rigeligere Tilgang paa Producter til Afsætning og en dertil 
svarende Efterspørgsel; men enhver Udsigt i denne Eet- 
ning syntes yderligere at formørkes ved den Tilbagegang i 
Byslægtemes economiske Stilling, der gjennemgaaende viser 
sig over det hele Land i Løbet af 1400-Tallet, samtidigt 
med, at den ahnindelige Opfatning af standsmæssig Leve- 
maade og Optræden stedse stillede større Krav til den 
pecuniære Evne. Vore Byslægter synes endnu paa 1300- 
Tallet at have kimnet hævde sin Stilling, men vise sig i stærkt 
Aftagende gjennom det følgende Aarhundrede, ved hvis 
Slutning de nærme sig til fuldstændig Forsvinden.* En 
ydre Maalestok for dette Byslægtemes gradvise Forfald 
har man i Kongemagtens ikke mindre end i Hanseatemes 

' Jfr. herald, hist. Optegnelser af G. Munthe i Saml. til det N. Folb 
Spr. og Hist. III. og IV. Bind. Dr. Yngvar Nielsen: Bergen, S. 
112 — 136 m. v. Om Raadmændenes Ansættelses-Maade giver By- 
loven ingen Oplysning, men foradsætter deres Stilling som given, en 
Forudsætning, der faar sin nærmere Forklaring i Kong Eriks Retterbod 
af 9de Maris 1295. Dennes Forskrift herom gaar i en Retning, ^ 
er fuldstændig aristocratisk. De skulde omskiftes af Gjalker og Lag' 
mænd „med gode Mænds Raad". Retterbod af 15de Juni 1361 om- 
handler som noget sædvanligt, at Bergens Raadmænd ved KongeiK 
Brev kunde blive bortkaldte i «Rigets Ærinder", hvilket ligefrc» 
synes at forudsætte Hirdmands Stilling hos Vedkommende. S^er 
Retterbod No. 15 i N. G. L., III, skulde Lagmand og Raadmænd igjen 
vælge Gjalkyren (Byfogden). Det hele er et fuldstændigt Seksup- 
plerings -Apparat, hvor alt gaar i exclusiv Retning. 



OM NOBOB8 UDFØB8EL AF TBÆIiAST I ÆLDBB TIDBB. 



ars 



Optræden ligeoverfor de norske Kjøbstæder, der under 
det 15de Aarhundredes sidste Halvdel næsten synes over- 
givne af Styrelsen og overladte de fremmede Kjøbmænd 
til fri Udnyttelse. Noget saadant havde man hverken fra 
den ene eller anden Side turdet tillade sig ligeoverfor 
høibaame Krigerslægter, medens det efter Tidsalderens 
Opfatning uden videre lod sig practisere ligeoverfor en 
Hob fattige og lavættede Bodhandlere, Kjøbsvende eller 
Haandværkere, der havde tabt sit Bygstød i en høiere 
Samfimdsclasse blandt deres egne Landsmænd.^ 

Under alle Tidens Omskiftelser havde de norske Kjøb- 
stæder indtil den Tid, hvorom her handles, beholdt Præget 
af sin Oprindelse som gamle Markedspladser med frit 
Torv (villæ forenses).^ Forudsætningen om, at alle Kjøb- 

^ Jfr. Oslo PrivU. af 7de Januar 1508 (D. N., IH. S. 752). Langes 
Tidsskiifk, 1847, S. 268 og ff. Dr. L. Daae: Christieni Lb Norske 
Historie, S. 150 ost. 
* Fr. Brandt (Langes Tidsskrift, 1851—1852, S. 130, 144) og T. Asche- 
houg (Btatsforfatn. i Norge og Danmark, S. 125) forudsætte, at rillæ 
foxenses i Norge ere Stæder med fuldstændigt egen dømmende Jnris- 
diction (eget Lagthing). I Norge skolde altsaa kun Bergen, Oslo, 
Tunsberg og Trondhjem have været villæ forenses. Det sees ikke, 
hvortil de nævnte Forfattere støtte denne Forudsætmng, der neppe 
uden videre kan godkjendes. 1 Middelalderens Latin betyder forum 
(eng. fair, fr. foire) et aabent Torv eller frit Marked, og en villa 
forensis er en By med et saadant Torv eller Marked, og Ordet bliver 
saaledes en ligefrem Oversættelse paa Latin af det norske Ord „Kjøb- 
stad" (kaupangr). Anvendt paa de scandinaviske Ejøbstæder er det 
vistnok ogsaa meget tvivlsomt, om „villa^ i middelaldersk Latin be- 
tegner en større og anseligere Stad end Udtrykket ^civitas**, (jfr. 
Udtr. „the City of London", „la cité de Paris"). Villa synes over- 
hovedet at være et Fællesbegreb, fra Landsbyen af og lige op til 
Storstaden; ei vi tas er oprindelig Byen tænkt som Borgersamfimd, 
medens burgus er dens Benævnelse som indg'ærdet eller fast (pa- 
lissaderet) Plads. (G. L. v. Maurer: Stadteverfassung, I. S. 169 og 
Oh. Gross: Gilda mercatoria. Gotlang. 1883. S. 32. B. Keyser: Eftei^ 
ladte Skrifter, II. 1. S. 181). Jfr. ogsaa Priv. for Mantrand af 2den 
Juli 1455, hvorefter denne By skulde »nyde sijn egen logbog", 
men det var ikke paa Grund heraf^ at den kunde kaldes en villa forensis. 



380 L. J. VOGT. 

stadens Indvaanere vare handelsberettigede, synes at have 
▼æret saa stærk og gjennemgaaende, at man har anseet 
det unødvendigt i Bylovens Kjøbebolk udtrykkelig at ud- 
tale sig derom. Bolkens Cap. 4 indskrænker sig kun til 
Forbud mod Salg af forfalskede Vårer, og efter Cap. 6 kunde 
alle Kjøbstadens Indbyggere (frealser men oe fulltida) 
raade sine Kjøb, hvilket ikke alene gjaldt Mænd, men 
ogsaa Kvinder (sva konor sem karlar).^ Den Handel, 
hvis Frihed herved fortrinsvis havdes for Øie, var Exporthan- 
delen eller rettere Indkjøbet fra og Salget til den reisende 
Udlænding, en Handel, der langt ind i den nyere Tid bi- 
beholdt sin oprindeUge Retsstilling, medens Haandværks- 
virksomhed, hvormed Høker- og Bodhandel sattes i Classe,* 
vistnok tenunehg tidligt har ophørt at være en fuldstæn- 
digt fri Bedrift. Allerede Bylovens Forskrift om, at disse 
idnarmenn skulde bo samlede og ikke udenfor de Bydele^ 
der særlig vare hver enkelt Bedrift anviste, tyder hen paa 
en tidUg co6rciv Organisation i laugsmæssig Setning. At 
saa blev Tilfældet, viser sig ogsaa meget snart af Retter- 
bødeme. Det første, man i denne Retning paatræffer, er 
en Retterbod af 10de Mai 1318, der for Tunsbergs Ved- 
kommende forbeholder „|)eir sem burar ero" at skjære 
Klæde til Salg. I Retterbod af 26de April 1346 heder 
det, at ingen „Indlænding eller Udlænding'' maa gjøres 
til Borger (burar) i Oslo uden med Samtykke af Raad- 
mænd og Gjalker, hvilken Bestemmelse findes gjentagen i 



Kvinder forekomme ogsaa som Exporteurer eUer Forhandlere af Sx- 

portvarer i de ældre Toldregnskaber. 

Jfr. Byordn. Cap. 4, der indeholder Forskrift om, hvor i Byen Eræm- 

mere og Haandyærkere have at driye sin Næring. Gapitlets OTersbift 

er: „Her segir mn skipan bæar Tars oe hvar hner idnamadr skal 

vera." Baade Haandværkere og Krambodhandlere regnedes altsaa til 

idnarmenn. 



OM NORGES UDFØB8EL AF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDEB. 



281 



Betterbod af 22de Januar 1368. En udateret Retterbod 
fra Haakon VI.s Tid (altsaa før 1380) (Norges g. Love, Ul, 
Xo. 116) foreskriver for Bergen, at ingen Haandværker 
for Ettertiden maatte oprette noget Værksted, forinden 
han har løst Borgerskab, svoret Staden Troskabs-Ed og 
ladet sit Navn indføre i Stadsbogen, samt at ingen maatte 
have Krambod eller drive „mangareskab" uden de, der 
havde fæstet Borgerskab og vilde svare under Byret. Det 
kan være tvivlsomt, hvoiTidt disse Forskrifter om forma- 
liter at lade sig gjøre til hurar ogsaa oprindelig hai' gjældt 
Byens egne Indfødte, forsaavidt disse maatte ville blive 
Næringsdrivende i de Fag, hvortil burskap udkrævedes, men 
det har vistnok efter udenlandsk Mønster meget hurtigt 
gjort sig gjældende, at enhver, der vilde drive de ahnin- 
delige Haandværk eller Krambodhandel, tiltrængte solenniter 
at incoi-poreres i Bysamfundet for at blive delagtig i dettes 
Frihed, hvonned ogsaa fulgte Ret til at handle med Ud- 
lændmgen og Andel i Takmarken, altsanmien Rettigheder, 
der inden det høiere Bysamfund, som selv eiede Gaard og 
<^nmd, gik i Ait fra Fader til Søn i og med selve By- 
Eiendommen. Det nye Stempel, der saaledes paatryktes de 
lavere Glasser af Næringsdrivende i vore Kjøbstæder, synes 
imidlertid hverken at have forøget deres Sammenhold eller 
deres Indflydelse ligeoverfor de høibaame Krigeres Efter- 
kommere, der endnu boede i alle Stadens større Bygninger 
Paa nedai-vet Odelsgnmd, skjænket deres Forfædre af Lan- 
gets Konger. Man træffer vistnok ogsaa i den norske 
ligesom i den samtidige udenlandske Lovgivning paa For- 
hud mod ulovlige samhMi eller Foreninger, hvormed vel 
^gsaa hos os nærmest sigtes til Haandværker-Gilder med 
^^Ivraadige Formaal, men disse Forbud forekomme ikke 
mindre fra den Tid, da Laug endnu ere ukjendte eller 



282 



L. J. VOGT. 



ialfald uomtalte her i Landet, end fra den følgende 
Tid, da det blev almindeligt for Smaahandlere og Haand- 
værkere at tåge Borgerskab,* ligesom de Uroligheder, 
hvortil hine samhddi eller samband gave Anledning, snarere 
synes at have været Udbrud af Udlændingemes og de Ind- 
fødtes gjensidige Antipathi end noget Udbrud af Skinsyge 
eller Uvillie inden det nationale Bysamfund, hvor der ikke 
findes noget sikkert paaviseligt Spor af de Kampe mellem 
ridderbaame „Altburger" og de nye „Burger der Ztinfte". 
der stadig foruroligede de tyske Stæder fra Midten af 
1200-Tallet til langt ind i det 14de Aarhundrede^ eller 
endnu længere. 

Maa det saaledes antages, at den fra Udlandet komne 
Skik med formel Incorporation ikke formaaede at skabe 
noget stærkere laugsmæssigt Sammenhold mellem de lavere 
Næringsclasser i de norske Kjøbstæder, er der snarest 
Grund til at antage, at den nye Skik har tjent til at svække 
deres Indfiydelse og sociale Anseelse, idet Modsætningen 
blev saa meget stærkere mellem dem, der som Grund- 
besiddere vare fødte til at nyde godt af Kjøbstadens Fri- 
heder og Rettigheder, og dem, der i en Tidsalder med 
ringe Agtelse for professionelt Arbeide ved en Naadesact 
af aristocratiske Eaadmænd bleve tilstedte at optages i 
Bysamfundet. Dette synes ogsaa at bekræftes ved Kong 
Olafs Retterbod af 23de Juni 1384, hvor der sættes Taxt 



^ Det Haandværk, man hyppigst ser omhandlet^ er Skomagemes, o^ 
diflse øynes næsten altid at have Tseret Udlændinger. Af Retterboden 
af 24de Janaar 1377 fremgaar, at det egentlig professionelle Haaod* 
yærk endnu dengang i norske Byer havde meget snævre Ghrænser, o^ 
at t. Ex. Smede, Tømmermænd, Snedkere og vistnok mange flere leieda 
som Dagarbeidere og ikke opfattedes som inddelte i Mestere, Srende 
og Lærlinger. 

« Jfr. Retterbøder af 1295 og 1320 i K G. L., HL S. 125 og 150 
G. L. Ton Maurer: Die Stadteverfass. in Deutøehl., I og V. 



OM NOBOES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDRE TIDER. 

for de forskjellige Slags Haandværk, men uden at der 
gjøres nogen skarp Adskillelse mellem professionelle Haand- 
værkere og almindelige Dagarbeidere, hvis løsere Bestand- 
dele Fogden paalægges om Vaar og Høst at „kora af 
kaupstadhum varom" til Arbeide ude paa Landet. 

Hvad der hos os saavelsom andetsteds har bidraget 
til Misforstaaelse af de middelalderske Byforholde, skriver 
sig vistnok i ikke ringe Grad fra den Omstændighed, at 
man har haft vanskeligt for at forståa eller ialfald ikke 
consequent har kunnet fastholde, at Begrebet „Borger" i 
Middelalderen havde et ganske andet Indhold end i Nutiden, 
hvdraf Følgen lettelig blev den, at man forudsatte som 
givet, at der existerede et „Borgerskab" og en „Borger- 
stand" overalt, hvor der var Tale om Byborgere. Denne 
Misforstaaelse skriver sig navnlig fra den Tid i Slutningen 
af forrige Aarhundrede, da Sammenhængen i de gamle 
Forholde forlængst var glemt og det moderne Bourgeoisie 
stod ifærd med at opgjøre sit Mellomværende med den 
ikke synderligt ældre Brevadel, en Tid, da „Borgerdyd" 
og „Borgerværd" bleve faste Gloser for at betegne Summen 
af alle de fortræflfelige Egenskaber, hvoraf Bourgeoisiet var 
i Besiddelse i Modsætning til Adelen.^ Ordet „Borgere" 

' Professor R. Nyerups ^Skildring af Danmark og Norge" (Khavn 
1803) kan her exempelvis nævnes, hvor det (I. 95) heder: ^Under 
Oluf (Olaf Kyrre) fik Norge en Borgerstand", hvilket vistnok maa 
ansees for en omtr. 500-aarig Foregribelse af en norsk Borgerstands 
Opkomst. 0. Th. Odhner i en acad. Afh. (Upsala 1860) antager 
endnu, at det var gjennem den svenske Stadslag fra Tiden meUem 
1349 og 1357, at Borgerskabet i de svenske Stæder blev en virkelig 
Stand og begyndte at kaldes til alm. Rigsdage. Herimod synes med 
Grand at kanne indvendes, at om end Repræsentanter for Ejøbstæ- 
deme begyndte flt kaldes til Rigsdagene, er det ikke givet, at disse 
Repræsentanter vare valgte i Interesse af noget Borgerskab og 
endnu mindre i Interesse af nogen (Borgerstand og i Modsætning 
til en Stand, hvis Enhedstanke laa i dens høie Byrd. Efter samme 



284 



li. J. VOGT. 



er, som bekjendt, oprindelig kun en Fællesbenævnelse paa 
alle dem, der boede i hvad Middelalderens Latin kaldte 
en burgus eller en indgjærdet (palissaderet) By, idet alle 
virkelige Kjøbstæder oprindelig vare befestede og der- 
igjennem skjælnede sig fra Landsbyeme. Til Udtrykket 
Borgere (bm-genses, bourgeois, burghesses) svarer i vor 
ældste Bylovgivning bæarmenn og kaup angrsmenn samt 
gjennem 1300-Tallets Retterbøder sta5armenn. Først 
ved Midten af 1400-Tallet viser det sig som noget mere 
almindeligt, at man efter udenlandsk Mønster benævnede 
de norske Kjøbstæders Indbyggere for „Borgere", medens 
det endnu i officielle Documenter vedblev at være det sæd- 
vanlige at benytte Bylovens Benævnelse „Kjøbstadmænd".^ 

Afhandling var det ogsaa først ved 1617 Aars Rigsdags-Anordnin^ 
at Borgerstanden blev erklæret for en egen Bigsstand og adskilt ftt 
de øvrige Stænder. 
' Brev fra Kong Hans af 5te Januar 1502 (D. N., VHI. S. 460). Nonke 
Rigsraads Udkast til Ghristiem II.s Haandfæstning 1513 (D. N., DL S. 
433), kongelig Proclamation om Hyldingen i 1548, paa hvilke Steder 
Udtrykket Kjøbstadsmænd er benyttet. Den kgl. Proclamation om 
Hyldingen i 1610 har „Borgere**, medens det Dagen forud (2den Ja- 
nuar) udstedte Herredagsbrev endnu har Kjøbstedsmænd. Paa den 
anden Side findes Udtrykket Borgere i D. N., IX. S. 260 'af U3* 
(Sarpsborg) og i de bekjendte Kongebreve fra Heiligenhafen af 22de 
October 1447 og fra Skara af 20de Januar 1458 ang. RostockeineB 
Privilegier i Oslo og Tunsberg, bvormed kan sammenlignes det i I^- 
L. Daaes Ghristiem Ls Norske Historie, S. 87 anførte Brev fra Hr. 
Eggert FriUe til hans Hustru, dateret 19de Juni 1453, hvori han be- 
retter, at Borgerne i Oslohavde stormet og tilbageerobret Bispe- 
Gaarden i Hamar fra Kong Karl Knutssons Tilhængere. B or gere kan 
her neppe betyde andet end de ifølge Bylevens Landvæmsbolk (12) 
væmepUgtige Kjøbstadsmænd, Gaardsdrenge og Haandværkssvende de^ 
under indbefattede. Forøvrigt brugtes i Kongebreve fra 1400- og l^OO- 
TaUet ogsaa Udtrykkene: . „vore Borgere og Menighed*^, ^Baadmænd og 
Menighed", ^Borgermester, B^ad og Menighed*' (Privileg, for Oslo af 
21de Juli 1548, D. N., m. S. 845). I en Ansøgning af 8de Mai Ibbi 
fra Sarpsborg By kalder Ansøgeme sig: „Borgermester, Raad og m^ 
nige Almue, som bo og bygge i Eders Naades Kjøbstad Sarpsborg'- 
Ordet borgar-fnadr forekommer allerede i Sågaeme (mest i Plur.) M- 
244. Fms. I. 103. Sks. 649 (Cleasbys Diet.). 



OM NORGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDER. 285 

Det tør saaledes vistnok fastholdes, at man fremdeles 
ahnindeligvis kun brugte Ordet Borgere (burar) om dem, 
der ikke hørte til Byens Grundeiere og derfor, efter 
hvad forhen er anført, trængte formel Incorporation i By- 
samfimdet, forinden det tilstedtes dem at drive Haand- 
værk eller Krambodhandel. Men Slægteme og de aristo- 
cratiske Elementer forsvandt efterhaanden fra vore Kjøb- 
stæder, og i denne Overgangs-Periode (1450 — 1550) er 
det vistnok lidt efter lidt, og stadig med udenlandske For- 
holde for Øie, bleven sædvanligt, at alle og enhver, den 
indfødte Bymand som den fremmede, maatte fremstille sig 
for Øvrigheden og løse Borgerskab, naar han vilde drive 
Krambodhandel eller Haandværk, thi Indkjøbshandelen og 
UdsMbningsretten vedbleve uafbrudt indtil langt ind i den 
nyere Tid tilfølge Byloven af 1276 at staa aaben for alle 
Kjøbstædemes faste Indvaanere uden Hensyn til, om de for 
noget særligt Yrke havde løst Borgerskab eller ikke. Gran- 
den til, at Friheden og Ligheden opretholdtes for alle Kjøb- 
stadens Mænd paa dette Felt, der efter den moderne 
Opfatning særlig tilhører Handelen en gros, er selvfølgelig 
ikke at søge i nogen mercantil Theori, men i Tidens prac- 
tiske Krav, hvorefter saavel Prælaturen som de høibyrdige 
Elementer i Kjøbstædeme nødvendigen trængte fri Ud- 
skibningsret for Producteme fra sine Jordegods samt fri Ind- 
førsels- og Indkjøbsret for sin Omsætning med Udlændingen, 
idet Mangelen paa klingende Mynt stadig gjorde det for- 
nødent at bytte Varer mod Varer eller ialfald at hjælpe sig 
med det mindst mulige Beløb i rede Penge. Ved den gjen- 
nemgaaende Lighed i Handelsret for enhver Bymand fyldest- 
gjordes alle Hensyn. Den høibyrdige Mand kunde ikke 
uden at declassere sig løse noget Borgerskab, og hans Salg 
eller Udskibning af egne Producter stillede ham i Almin- 



286 



L. J. VOGT. 



delighed udenfor enhver næi^aaende Concurrence med de 
øvrige Bymænds Indkjøb hos den torvsøgende Ahnue. 
Samtidigt maatte den lige Ret for alle Bymænd virke til 
Samhold og Enhed inellem de forskjellige Samfondsclasser, 
ligesom Byslægteme maatte blive Kjøbstadens fødte For- 
svarere, naar det gjaldt at beskytte Bysamfundets fælles 
Interesser mod Forulempelsér udenfra; men des vanske- 
ligere maatte ogsaa Trykket udenfra blive at modstaa, da 
de lavere Glasser af Bymænd ved Tidemes Ugunst stode 
igjen uden fødte Førere. Medens denne Kjøbstædemes 
gradvise Tilbagegang i sociale Kræfter, der antagelig har 
begyndt tidligere, end den efter de bevarede Oplysninger 
lader sig tilsyne, ganske vist medførte skjæbnesvangre 
Følger for vor nationale Selvstændighed, synes der fra et 
rent commercielt Standpunct at være Grund til at tillægge 
den mindre nedslaaende Følger, om ogsaa en forbigaaende 
Nedgang heller ikke i denne Henseende lod sig undgaa. 
Vore Kjøbstæders krigersk-aristocratiske SamfundsordeD 
havde vi havt tilfælles med Europas øvrige Feodal-Stater, 
der ogsaa delte Lod med os og væsentlig g[ennemgik den 
samme Skjærsild, forinden de vare istand til at danne en 
professionel eller forretningsmæssig Søfart og Handels- 
bedrift paa Grundlag af en høiere Borgerstand uden Fød- 
sels-Prætensioner. Hanseatemes Handelsherredønune i 
de nordlige Farvande var derfor ligesaalidt som Venezia- 
nemes i de sydlige et Tilfældighedens ærgerlige Spil, men 
en Nødvendighedens Lov, der gjorde sin Indflydelse gjel- 
dende ikke mindre i rigt udstyrede Lande som England 
og Flandern end inden Scandinaviens af Naturen mindre 
begunstigede Landomraader, uagtet det baade tilforn havde 
vist sig og senere skulde vise sig, at disse Landes Kyst- 
befolkning i fremtrædende Grad havde alle Betingelser for 



OM N0BGB8 UBFØB8EL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 287 

at færdes paa Havet og opretholde en national Skibsfart. 
Naar det derfor t. Ex. er sagt, at Norges Søfart paa Eng- 
land flammedes i Løbet af det 14de Aarhundrede, saa at 
den umiddelbare Handels^Forbindelse mellem dem og Norge 
ophørte",! er Autoriteten os for stærk, til at vi tør tvivle 
om selve Kjendsgjemingen, men der maa dog spørges om 
det paaviseUge eller sandsynlige Omfang i statistisk Hen- 
seende af den lanmiede Forbindelse, ligesom det vistnok 
ganske trygt tør paastaaes, at Lammelsen forholdsvis lige- 
saa godt var paa den engelske som paa den norske Side, 
og at dette i begge Lande var Virkningen af den samme 
Aarsag, nemJig at de hanseatiske Oligarchier paa hin 
Tid ene havde Betingelseme for at overtage den regu- 
lært-forretningsmæssige Søfart og Omsætning i de nord- 
% Farvande, der for første Gang viste sig som en 
^%hed henimod Afslutningen af Korstogene. Denne 
flanseatemes efter ganske nye Principer drevne Søhandel 
tog snart et Opsving, der satte den tidligere eventyrlige 
^^ høist uregehnæssige Smaatrafik fuldstændigt i Skyggen. 
At vor nationale Skibsfart under disse Forholde i ethvert 
Pald maatte skifte Character ligger i Sagens Natur. Den 
sikrere og stærkt forøgede Omsætning med Udlandet, som 
gjennem Hansan blev vort Land til Del, kan i ethvert 
Pald ikke have undladt at virke til en forøget indenlandsk 
Vareførsel, der blev overtaget af Landets egne Skibe, men 
^6t er vistnok en Overdrivelse, naar man paa den ene 
Side forudsætter, at den norske Activ-Handel paa Udlan- 
^^t i den foregaaende Tid havde haft nogen større stati- 
stisk Betydning, og paa den anden Side, at den norske 
Søfart paa Udlandet fuldstændigt ophørte gjennem Middel- 

' R. Keyser: Efterladtc Skrifter, II. S. 219. 



288 



L. J. VOGT. 



alderens senere Tider. At den havde voldsomme Griser 
at gjennemgaa, hvorved den for Øieblikket blev lammet, 
er udenfor al Tvivl, og herhen maa t. Ex. regnes de Ti- 
der, da Bergen under Krigene mod Victualiebrødrene og 
Hansestædeme plyndredes og ødelagdes, 1393 og 1395, 
1428 og 1429.* Men dette var overgaaende Ulykker, der 
ikke mindre rammede de to øvrige scandinaviske Riger, og 
under gjenvundne fredelige Forholde tog man sig, da som 
ellers, snart sammen for at optage den afbrudte Traad. 
Disse Slag have vistnok allerede været forvundne ved 
Midten af 1400-Tallet, og fra Tiden henimod dette Åar- 
hundredes Slutning har man den allerede tidligere citerede 
Forordning, hvori det norske Kigsraad omhandler, at Land- 
bønder og Bokarle ,,have og bruge sine egne store Skibe". 
med hvilke de fare og segle udenlands, hvilket fra først 
af forbødes af Hensyn til Agerbruget, medens de se- 
nere Forbud i sanune Retning synes at have været givne 
for at væme omKjøbstads-Rettighedeme.^ Efter hvad der 
overhovedet foreligger af positive Oplysninger for Tids- 
iimunet omkiing 1500-Tallets Midte, synes det utvivlsomt. 



Isl. Hjldings-Brey af late Juli 1419 (hyoii klages over, at de 6 Skibe, 
der efter Retterbødeme aarligen skulde sendes til Island fra Norge, 
ikke paa lange Tider vare komne) anføres i Almindelighed som et af 
Beviseme for Norges aftagne Søfart. Her kan imidlertid kun vsBre 
Tale om Skibe, udsendte for Kronens Regning. Selve Kjend»- 
gjemingen var ellers ikke Islændeme ukjendt fra de tidligere Tider, 
da Norges Actiy-Handel paa Udlandet formenes at have været ps» 
sit bøieste. Efter Sagaeme kom der saaledes intet Skib fra Korgr 
til Island i Aarene 1187, 1219, 1326. Isl. Annaler i Appendix til 
Sturl. S. Oxf. Edition, II. 466). 

Af Oslo Priv. af 1548 sees de gamle Klager over, at Bøndeme bmgt' 
Seglats med større Skibe, end der var dem tilladt, da at have gjenfage< 
sig. I et Brev til Hr. Esge Bilde af Iste Marts 1539 (D. N., X. S 
764) sees en Landbo at ønske TiUadelse til at bruge en liden Dui- 
marks-Skude „ubekjmTet for Kjøbstad Mænd^. 



OM NOBGES UDFØBSBL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 289 

at der ialfald da gaves et Antal norske Handelsfaitøier, 
der maaske ikke i Antal, men desmere i Størrelse, Con- 
structioil og Udstyr stod langt over, hvad vort Land i 
denne Retning havde kunnet opvise i nogetsomhelst Tids- 
rum af Middelalderen, ligesom det af officielle Actstykker 
fremgaar, at der ved dette Tidspunct her i Riget ogsaa 
havde dannet sig en professionel Sømandsclasse i Mod- 
saetning til de søfarende Kjøbsvende, ved hvem Skibsfarten 
havde været drevet indtil henimod Middelalderens Slutning. ' 
Den Befolkning, der efter alle Tidens kirkelige og 
politiske Omvæltninger ved Grevefeidens Slutning var lev- 
net tilbage i de norske Kjøbstæder, synes fra først af kun 
at have haft ringe Forudsætninger for tiltagende Velstand 
og kommende Anseelse. Deres samfundsmæssige Grundlag 
var oprevet, idet ethvert Element af høi Byrd var forevundet 
^ dem, og det katholske Cleresi, der tidligere spredte sin 
Glands over Kjøbstadlivet, havde maattet opgive sine høie 
Stillinger og finde sig i, at Kongemagten, hvis Tid nu var 
Jnde, bemægtigede sig det rige Prælatur- og Klostergods. 
Under disse Omstændigheder kan Indbyggeme i de norske 
Kjøbstæder ved den nævnte Tid neppe have bestaaet af 
synderligt andre Elementer end Krambodhandlere, nogle 
Rester Jaf reisende Kjøbsvende og Haandværkere samt 
dertil endel Søfarende, Fiskere og Dagleiere. Billedet 
syntes lidet trøstefuldt, men det har sin Interesse som et 
tabula rasa, hvor Bybefolkningen med Bibehold af 

Allerede i 1542 udskriyes fra Norge til Orlogsflaaden Baadsmænd, 
Styrmænd og Tømmermænd. Ved en af de første Sørustninger 
i Anledning af Syraarskrigen (24de Marts 1567) udskriTes 38 Skip- 
pere, 40 Styrmænd, 69 Skibstømmermænd foraden flere Hun- 
^eåe Baadsmænd (Matroser). De fleste Skippere og Styrmænd vare 
^tagelig fra Kjøbstædeme. Fra Sarpsborg udskreves 3 Skippere og 
fra Tunsberg 4. (N. Rigs-Reg.). 
Hilt. TidMkr. 2. B. V. 19 



290 



L. J. VOGT. 



sin gamle Lovgivning, men paa et ganske nyt Fundament 
af social Ligestilling, igjen skulde begynde sin Tilværelse. 
Det gik under disse Omstændigheder i Begyndelsen kun 
trægt og langsomt fremad, hvilket navnlig lader sig til- 
syne ved Udskibningen af vort vigtigste Product, Trælasten. 
Fra først af er det næsten udelukkende kun Skurlasten, 
der begynder at trække sig fra Landdistricteme, der endnu 
fremdeles i det Hele fuldstændigt havde Overtaget. Men 
under det friere Spillerum for Virksomheden begynde Kræf- 
teme at røre sig, og var Væxten end til en Begyndelse lang- 
som, gik det senere des sikrere fremad. Kjøbstædemes 
Styrelse og Kjøbstadlivets Ledelse vai* gaaet over fra mid- 
delalderske Frelsemænd og Grundherrer, der af alle Omgi- 
velser ikke mindre end af sig selv betragtedes som høi- 
byrdige Krigeres Efterkommere, hvem det socialt ikke nyt- 
tede at stille sig ved Siden, til Næringsdrivende af Yrke, 
hvem ingen faldt paa at tillægge nogen Byrd, og som kmi i 
sin Næringsflid og i sin Velstand havde den ydre Maalestok 
for Indflydelse og Anseelse. Den nye Tid gav sig ogsaa 
tilkjende deri, at Styrelsen ganske anderledes end under det 
norske Rigsraad i det foregaaende Aarhundrede opfattede 
sine Forpligtelser ligeoverfor Kjøbstæderne, hvilket navnlig 
viste sig ved den Odenseske Reces (1560), der reducerede 
Hanseateme fra hovmodige Herskere til de samme be- 
skedne Handelsmænd, som de havde været, da de 300 
Aar tidligere begyndte Farten paa de scandinaviske Eiger. 
Stærkest af alt virkede dog maaske det nye Handelsliv, 
der gjennom 1500-Tallets sidste Hfilvdel overalt i Europa 
saa kraffcigt gav sig tilkjende, at det hverken lod sig holde 
nede ved borgerlige Uroligheder eller blodige Religionskrige, 
og som for Norge medførte en Efterspørgsel af vore Pw- 
ducter, hvorom man aldrig tidligere havde gjort sig nogen 



OM NORGES UDFØB8EL AF TRÆLA8T I ÆLDBE TIDER. 



291 



Forestilling. Disse kraftige economiske Impulser gave sig 
ogsaa et Udslag i de sociale Forholde inden Kjøbstædeme, 
hvor der nu for første Gang dannede sig et Borgerskab 
i moderne Betydning, medens det forholdsvis endnu skulde 
vare længe, forinden de forskjellige Kjøbstæders Borger- 
skab kunde glemme de indbyrdes Rivninger om Handels- 
districter og Handelsrettigheder, føle sig solidariske og 
danne en national Borgerstand. Som Moment i denne 
(Jdvikling har vor Trælasthandel den mest fremtrædende 
Betydning, idet den gradvise Concentration af denne Handel 
til Kjøbstædeme gaar parallelt med og stærkt indvirkende 
paa de sociale Byforholde. For professionelt at kunne 
drive den større Handel, hvorpaa det høiere Borgerskab 
skulde grundes, fomødigedes der navnlig i hine Tider en 
practisk Forskole, hvor man først kunde lære Detailhandelen, 
% det er i denne Henseende af Interesse at betragte den 
ganske forskjellige Stilling, som Krambodhandelen be- 
gynder at indtage under de nye Samfundsforholde i Modsæt- 
Ding til de ældre. Det før saa Met agtede Krambod- og 
Mangareskap bliver nu den regulære Begyndelses-Vei for 
enhver Handlende, der vil svinge sig op til den større 
Handel, og det viser sig, at man end ikke gjæme slipper 
Kramboden, selv etterat den aldeles overveiende Del af 
Forretningen er gaaet over til Udskibnings- og Trælasthandel 
en gros. Men idet alle Handlende begynde ad denne Vei, 
t^ges de af Retterbødeme til at tåge Borgerskab, hvoraf 
alle Borgere nu blive omsluttede som af et fælles For- 
eningsbaand. Allerede af Akershus Lehns-Regnskab for 
1560 viser dette sig. Oslo daværende mest fremtrædende 
Bymand, Trond Jonsen, er paa en Gang Borgermester, 
Grosserer og Krambodhandler — Stillinger, der 100 Aar 
tidligere vilde have været absolut uforenelige. Smaasalget 

19' 



292 L. J. VOGT. 

af Trælast til den ankommende Udlænding fortgik endnu 
længe som tidligere, men man ser allerede Spireme til 
en nyt Bypatriciat deri, at de mere fremtrædende Borgere 
mere og mere trække sig tilbage fra denne Handel for at 
gaa over til Udskibning af Trælast i egne Skibe, medens 
de derimod næsten altid fremdeles fortsætte Kramboden, 
hvormed de havde begyndt, og hvorigjennem de ligesom 
i det Ydre fastholdt, at de socialt vare sine economiskt 
mindre heldigt stillede Medborgeres Ligemænd. Oslo 
Toldregnskab for 1621—22 udviser et Antal af ikke min- 
dre end 42 Krambodhandlere, blandt hvilke man omtrent 
gjenfinder alle Navnene paa Stadens større Skibs-Eiere og 
Trælast-Udskibere. Disse vare i AJmindelighed tillige 
Stadens Borgermestre og Raadmænd, men lige godt stode 
de i sine Kramboder og maalte eller veiede selv til sine 
Kunder de Varer, disse tiltrængte, uden at tænke sig 
Muligheden af, at dette i mindste Maade skulde gaa 
deres Værdighed for nær. I Modsætning til vort gamle 
nationale Aristocrati, der med sin Rod i Landets Bund 
ikke alene havde udgjort en integrerende Del af vore 
ældre Bysamfund, men ogsaa havde været disses styrende 
og ledende Element, fandt den indgiftede danske Adel og 
den nye Brevadel, ^ forsaavidt ikke deres Embedsstilling 
knyttede dem til en Kjøbstad, sig aldrig hjemlig i de nye 
Bysamfund, holdt i Almindelighed til paa sine egne eller 
de kongelige Gaarde, de havde i Forlehning, og droges i 
det hele tåget mere udelukkende over til Statstjeneste og 
Rigsstyrelse, end tidligere havde været Tilfældet med det 
gamle indfødte Aristocrati. Men om de nye eller indgif' 



» Ordet „Adel« skal ikke findes før i Fredrik I.s danske HaandfiBBtning 
(1523), medens Ordet „Ædlinge" første Gang findes i Kong Hans'» 
Haandfæstning af 1483. 



OM NOBOES UDFØB8EL AP TBÆLA8T I ÆLDBE TED^B. 293 

tede Adelsmænd ikke i Almindelighed vare bosiddende i 
Kjøbstæderne og directe kom til at deltage i disses Export 
paa samme Vis som de gamle Slægter, fik de dog som 
Lehnsherrer og Godseiere saa rigelig Anledning til at ud- 
nytte sin fremragende StiUing, at man under den jævnt 
stigende Efterspørgsel af den norske Trælast snart finder 
enkelte af de største Exportforretninger samlede netop hos 
ilisse Mænd, og da de ifølge sit Ad elsk ab vare told- og 
siattefrie, maatte det vistnok ofte falde Kjøbstadborgeme 
des besværligere at optage Concurrencen med dem.^ Det 
samme var Tilfældet med den Trælast, der solgtes eller 
udførtes for Kronens Regning. Geistlighedens Stilling som 
Exporteurer var væsentlig forandret siden Reformationen. 
Man træffer endnu i Regnskabeme paa Tilfælde, hvor 
t. Ex. Bispen deltager i Trælast-Exporten — hvilket lige- 
^em fulgte af den Maade, hvorpaa han var lønnet, — men 
portens Quantitet staar ogsaa i Forhold til de trangere 
^ar, der nu vare den høiere Geistlighed anviste. Derimod 
optræder den menige Land-Geistlighed hyppigt som Træ- 
lastsælgere, tildels endog i betydeligt Omfang, indtil der 
fra Kronens Side træffes Foranstaltning til at indskrænke 
deres Raadighed over de Skove og Vandfald, der tilhørte 
Præstegaardene og det beneficerede Gods. Men den mest 
akkende Concurrence for det ny-opkonunende Borgerskab 
"Jaatte dog endnu pltid komme fra Udlændingens frie Ad- 
gang til hvorsomhelst paa vor udstrakte og skovbevoxede 
%t at lægge til med sit Skib og kjøbe sin Trælast af de 

nKongsdeler*' og „Jiiiikerdeler^ vare told£rie ligesom al anden Trælast, 
^ei solgtes af £ronen eller Adelsmanden; Bymandens Trælast derimod 
^^% naar den solgtes til den fremmede Skipper, men — indtil Slut- 
^gen af 1500-Tallet — kun naar han selv var Exporteuren. Bonde- 
men, der altid solgtes til den ndenlandske Sb'pper, blev af denne 
Grund altid toldpligtig. 



294 



VOGT. 



almindelige Landboere, der havde faa eller ingen Drifts- 
omkostninger paa den Last, som Hollændeme eller Skot- 
terne afkjøbte dem. 

Samles det hele economiske Billede fra den Tidspe- 
riode, hvorom i det Etterfølgende skal handles, i en Sum, 
vil det ikke kunne undgaa Betragteren, at Landets sociale 
ikke mindre end dets physiske Forholde i Begyndelsen 
lagde sig hindrende i Veien for en raskere Udvikling af 
Kjøbstædemes tiltagende Velstand og borgerlige Samholds- 
kraft, men at disse Hindringer gjennom Periodens senere 
Stadier efterhaanden bortryddes eller af sig selv forsvinde, 
idet alt ligesom lægger sig tilrette for de nye Samfunds- 
Forholde, der fik sit ydre Præg ved den i 1660 foregaaede 
Forandring i den hele Statsstyrelse. Sit høiere aandelige 
Relief faar dette Billede fra den Tid af, at det nye Bor- 
gerskab i de norske Kjøbstæder jævnligen begynder at 
give sine Sønner en høiere academisk Dannelse, et Tids- 
punct, der omtrent kan ansættes til 1600-Tallets første 
Decennium. Ved denne Tid fik for første Gang siden 
Reformationen en Nordmand, Dr. Kort Aslaksen, Ansæt- 
telse som Lærer ved Kjøbenhavns Univei-sitet, hvorom det 
dengang lød: 

Norge, det er cUg stor prijs 

Du saadami Mend oss sendte \ 

Fra klippen groa, fra huiden ijs. 

Hvo skidd' sligt der fra vente? 

Samtidig med, at Dr. Aslaksen var Professor, vare to 
af Kjøbenhavns tre Sognepræster, en af Danmarks Bisper 
og Rectoren for Herlufshohns Skole Nordmænd, ^attsam- 
men Vidnesbyrd om, at større aandelige Kræfter nu ^^s^ 
tilstede i Folket end forhen, og at man var villig til at 



OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 29: 

give disse en passende Anvendelse ogsaa udenfor derei 

(Nordmændenes) Fædrelands Grænser i snævrere For- 
stand".! 



Ved Freden til Speier opgjordes i Aaret 1544 ikke 
alene de politiske Forviklinger, der havde fundet Sted 
mellem Danmark-Norge paa den ene Side og Keiseren 
paa den anden Side, men samtidigt afsluttedes med Kei- 
seren i dennes Egenskab af Hersker over hans „Nieder- 
Erblanden" en Handels-Tractat, hvis Bestemmelser findes 
indtagne i selve Fredsfordraget, og hvorved særlig havdes 
for Øie at sikre Hollændemes Fart paa Norge og gjennom 
Sundet. Det synes overhovedet at fremgaa af det hele 
Freds-Instrument, at den hollandske Skibsfarts Krav har 
været Hovedmotivet til jo før des heller at se Freden 
genoprettet. Som Basis for den gjensidige Skibsfart op- 
sÉiller Tractatens § 13, at der for Fremtiden, mod Erlæg- 
gelse af pligtige Afgifter, skal herske Mt Handelssam- 
kvem mellem de respective Lande, samt at de contrahe- 
rende Magters Handelsfartøier ikke skulde behøve at 
medbringe noget „gemeinen oder sondem gleydt, gonnung 
oder erlaubnuss", med andre Ord, at de kun behøvede at 
legitimere sin Nationalitet, og ikke længer skulde affordres 
de tidligere ^Pasbords", der vistnok ikke sjelden havde 
været brugte som Udpresnings-Middel. I Realiteten stenmie 
Tractatens Handelsbegunstigelser temmelig nøie overens 
med de Privilegier, som Søstædeme omkring Zuidersøen 
i det foregaaende Aarhundrede havde erhvervet for sin 
Fart paa Norge, men de tidligere erhvervede Privilegier 



H. F. Rørdam: Kjøbenhavns Univ. Hist III. S. 446. 



296 L. j: vogt. 

bleve nu almindelige for alle nederlandske Stæder, lige- 
som det hele Gjensidigheds-Forhold kom til at hvile paa 
et fast intemationalt-tractatmæssigt Grundlag i Modsæt- 
ning til hine middelalderske Handels-Privilegier, som uden- 
landske Stæder, Landskaber eller Provinser, hver for sin 
egen Regning, havde brugt at tilhandle sig af Nordens 
pengefattige Regjeringer, og som alene af den Grund, at 
de ved hvert Tronskifte skulde fornyes, stadig fra den ene 
eller den anden Parts Side havde været benyttede som 
Udgangspunct for politiske eller pecuniære Speculationer. 
Tractaten til Speier kom for et Tidsrum af mere 
end 100 Aai* til at danne Grundlaget for Norges handels- 
politiske Forhold til det Folk, der gjennem det samme 
Tidsrum hævede sig op til det første i Rangen blandt 
Europas handlende og søfarende Nationer. HoUændemes 
Afhentning af vor Trælast havde, som tidligere paavist, 
allerede fia Midten af det foregaaende Aarhimdrede haft 
sin Betydning som et forholdsvis ikke uvigtigt Led i vor 
tarvelige Export, men fra nu af begjmder Norges uden- 
rigske Omsætning i det hele og navnlig for Trælastens 
Vedkommende umiddelbart at paavirkes af den forandrede 
Retning i Verdenshandelen og den ki-aftige Udvikling, der 
bragte et nyt Verdensmarked til at voxe op i Amsterdam, 
og lod HoUændeme indhøste Frugteme af de Rigdomme 
paa ædle Metaller, der i første Haand strønmiede til 
Spanien og Portugal, men uden der at finde culturmæssige 
Forudsætninger for sin Forbliven eller videre Udnyttelse. 
Udførselen af norsk Trælast kom under disse Forholde til 
væsentlig at falde sammen med og bero paa Efterspørgseleo 
fra Amsterdam, hvoraf Følgen igjen maatte blive, at ikke 
alene den Nederlandske Uafhængigheds-Kamps veidende 
Skjæbner, men ogsaa de almindelige Conjuncturer for Ver- 



OM NOBOES UDFØBSEL AF TRÆLA8T I ÆLDKE TIDBK. 



297 



denshandelen i Modsætning til tidligere Tider maatte koimne 

til at øve en stærk og umiddelbar Indflydelse paa den 

norske Export. Virkningen af disse nye Forholde afspeiler 

sig ogsaa i de bevarede norske Toldregnskaber. Hvor 

faataUige og mangelfulde de end ere, især foriAden man 

kommer ind i det næste Aarhmidrede, synes man dog i 

dem uden Vanskelighed at kunne ettervise de forskjellige 

Faser i den nye Verdensstads Fremvæxt og derigjennem 

ogsaa hine mest fremtrædende Epocher i Tilstrønmingen af 

ædle Metaller, der navnlig ere knyttede til de berømte Søhr- 

graber i Potosi. Disse opdagedes som bekjendt i 1545, 

men deres uhyie Rigdom kom først til sin Ret, da man 

omkring 1671 opfandt at udvinde Metallet ved Hjælp af 

Kviksølv. Etter de Oplysninger, der ere samlede af Hum- 

boldt og andre Videnskabsmænd,^ voxede Mængden af 

ædle Metaller i Europa fra 33 Millioner & i 1492 til 50 

MiUioner i 1546, men var ved Udgangen af 1500-Tallet 

stegen til 155 Milhoner, saa at alene Forøgelsen i disse 

50 Aar udgjorde over det tredobbelte af den hele Ver- 

densbeholdning paa den Tid, da America opdagedes. Sam- 

tidigt foregik i hele det vesthge Europa et saa overor- 

dentUgt Øpsving i den ahnindelige Production og Han- 

dels-Omsætning, at de ædle Metallers Værdi ikke paa 

langt nær sank i samme Mon, deres Mængde tiltog. Sø- 

handelens stærke Udvikhng viste sig i første Haand ved 

en betydehg forøget Etterspørgsel etter Skiberum, medens 

Befolkningemes Tilvæxt i Vest-Europas store Havnestæder 

krævede Opførelsen af en Mængde nye Bygninger, hvilket 

alt igjen maatte forøge Efterspørgselen etter Trælasten fra 

Norge, der paa en Gang baade var det rigeste og det 



* Tooke & Newmarch: Higtory of Prices, VI. S. 359 og 411. 



^^ L. J. VOGT. 

iiæi-mest liggende Productions-Marked. Intet af de nord- 
lige Lande i Europa, der laa udenfor Tidens egentlig cen- 
trale Handelsaction, berørtes derfor hurtigere eller kraftigere 
af den nye Udvikling end vort Fædreland. Norsk Træ- 
last bliver fra nu af en ahnindelig søgt Handelsvare, ikke 
alene i Holland, men ogsaa i Spanien, Portugal og Eng- 
land. De bevarede Toldregnskaber give vistnok kun und- 
tagelsesvis Oplysning om de Lande eller Stæder, til hvilke 
Trælastfaitøierne udexpederedes, og da disse næsten altid 
vare hollandske, forestiller man sig let, at ogsaa al den 
Trælast, der i disse udskibedes, umiddelbart gik til holland- 
ske Havne. Dette var imidleitid ikke Tilfældet. Den hol- 
landske Skibsfart udvikledes paa denne Tid, ligesom den 
hanseatiske paa et tidhgere Stadium, snart derhen, at den 
jgennem sm Fragtfart overtog Støi-stedelen af den europæiske 
Vareførsel udenfor Middelhavet. At dette ialfald foreløbig 
maatte blive Tilfældet ogsaA for Englands \iedkonunende, 
hvis udenrigske Handel tidligere fuldstændig havde været 
i Hændeme paa Hanseater og Venezianere, fremgaar deraf, 
at dette Riges CoflFardiflaade i udenrigsk Fart endnu i Aa- 
ret 1582 kun bestod af 135 Fartøier, et Forhold, som i vore 
Dage næsten vilde ansees utroUgt, hvis ikke Opgaven lod 
sig eftervise i et saa paalideligt og anseet Værk som Tooke 
<fc Newmarch's „History of Prices",^ og som tillige viser, 
hvor uformuende endog de kraftigste monaixhiske Stater 
gjennom de foregaaende Tider havde været til at optage 
Goncurrencen med de middelalderske Oligarchier, der efter 
Tidens Medfør ene havde haft Forudsætningeme for en om- 
fattende Handels- Virksomhed. Efter de Materialier, som 
haves, er det end ikke i almindelige Træk muligt at faa en 

' VI. S. 408. 



OM XORGE8 UDFØRSEL AF TRÆLA8T I ÆLDRE TIDER. 5^99 

Oversigt over Omfanget af Udførselen af norsk Trælast til 
England før langt ind i den nyere Tid, men paa Grund af 
åea overordentlige Indflydelse, som det engelske Marked 
senere kom til at udøve paa vore Trælastforholde, er det af 
Interesse at efterspore de første Tegn til, at Handelsforbin- 
delsen med England kom i sin moderne Gjænge. Den 
større Efterspørgsel fra England efter Trælast skriver sig 
selvfølgelig ligesom den hollandske fra den Tid af, at Lan- 
dets egne Skove bleve utilstrækkelige for det almindelige 
Behov. Dette Tidspunct synes at' være indtraadt omkring 
Midten af 1500-Tallet, idet et Statut af 1544 » paalægger 
væsentlige Indskrænkninger i Landeiernes Ret til at fælde 
Skov og oprydde Marken til Agerland, men først i Dron- 
ning Elisabeths senere Regjerings- Aar begyndte Trangen til 
Træmateriale at gjøre s^ aknindeligt gjældende paa Grund 
af Handelsflaadens Udvidelse og Byemes stærkere Bebyg- 
gelse. Efterat Ei^lændeme paa Hertugen af Albas Bud 
vare afskaame fra sin Handelsforbindelse med Nederlan- 
dene, havde de i 1569 grundet en Stapel i Hamburg og 
samme Aar sluttet Handelsforbindelse med Rusland. 1 1571 
lagdes Grundvolden til Londons Børs, og i 1574 omhandler 
Gamden den overordentlige Luxus, der begyndte at gjøre 
sig gjældende i Elædedragt og i Boliger.^ „Paa denne 
Tid^ siger han, begyndte baade Adelige og Uadelige at lade 
sine Gaarde ombygge, udvide og forskjønne paa en Maade, 
som aldrig før havde været seet, vistnok til Rigets Pryd, 
men til Skade for Gjæstfriheden". Nogle faa Aar senere 
(1680) berettes om en saa stærk Byggevirksomhed i Londons 
Udkanter, at Regjeringen af Frygt for Overbefolkning traf 
forskjellige repressive Forholdsregler, hvoriblandt den, at 



* Hemy VHI. oap. 17. 

* Annal. rer. Anglic. 273. (Amsterd. ed. 1677). 



300 L. J. VOGT. 

der i hvert Hus kun skulde bo een Familie. Antallet af 
engelske HandelssMbe steg samtidigt (i de nærmeste Aar 
efter 1682) til det tredobbelte. At en Mængde norsk Træ- 
last allerede nu har begyndt at tåge sin Vei til England og 
navnlig til London, er utvivlsomt, men Tiden havde endnu 
sine gamle commercielle Begreber om, at Storhandel kun 
kunde foregaa gjennem stapulæ, og Forsyningen med Træ- 
last fra Norge til Steder udenfor Nederlandene har derfor 
vistnok almindeligvis foregaaet pr. Transit fra de store 
Emporier, først i Antwerpen og senere i Amsterdam. Om 
Handelen i Antwei-pen ved Aar 1560, da Staden endnu 
stod i sin Blomstring, heder det i et samtidigt Værk, at 
den fra de nordlige Lande, hvoriblandt særlig nævnes 
Norge og Sverige, indførte Trælast af udmærket Qualitet 
og skikket for al Slags Tilvirkning „et mesmement pour 
faire navires et vaissaux".* Særlig fremhæves den i hin 
Tid meget søgte Artikel whageschott (wainscot), Bord eller 
Plader af flammet Furutræ, hvorom Guicciardini beretter, 
at det brugtes „til tusinde Ting", samt at det var saa 
efterspurgt, at det fra Antwerpen igjen udførtes lige til 
ItaUen. Naar samme Forfatter derhos beretter, at Beg 
(paa Transit) udførtes fra Antwerpen til Spanien og Eng- 
land, tør man vistnok forudsætte, at det samme var Til- 
fældet med Tjæren fra de nordlige Landes Naaleskove. 

Det var dog vistnok endnu forinden Amsterdam havde 
afløst Antwerpen som Vest-Europas største Handelsplads, 
at den førstnævnte Stad havde samlet til sig Størsteparten 
af den norske Trælasthandel. Her var det største Behov 



L. Guicoiardin (Ludovioo Guiociardiiii) : Description de toatB les Pays- 
Baa, derechef iUuatrée, Amsterd. 1641, med Fortale af 1566. Goioei- 
ardinis Beretning om Antwerpens Handel henføres i History of Prices 
(VI. S. 406) til Aaret 1560. 



OM NOBGES UDFØBSEL AF TRÆL AST I ÆLDRE TIDER. 301 

baade for Stadens egen og for de omliggende Egnes Forsy- 
ning, forbundet med Evne til at kjøbe, og — hvad det vistnok 
altid skortede paa i de søndenfor liggende flanderske Byer 
— tilstrækkeligt Skiberum til selv at hente den rumslu- 
gende Vare, hvorom der handledes. Digeme mod Havet, 
Pæleværket under deres blomstrende Stæder ikke mindre 
end Bygningen og Vedligeholdelsen af deres Handelsflaade, 
hvis Drægtighed paa denne Tid mindst var tidobbelt saa 
stor som den engelske og antagelig større end de øvrige 
europæiske Staters udenfor Middelhavet, trængte en stadig 
og stedse stigende Forsyning fra Norges Skove. Hollæn- 
demes Overlegenhed i Skibsfart viste sig ogsaa i den 
planmæssige Bygning og systematiske Anvendelse af deres 
Fartøier. Bygningsmaade og Drægtighed lempedes efter 
de forskjellige Farvand, der skulde beseiles. I vore Told- 
regnskaber viser saaledes Drægtigheden sig gjennemgaa- 
ende forskjellig, eftersom det gjaldt at hente Lasten fra 
de smaa Udhavne eller fra de store og velforsynede Mar- 
keder ved Langesundsfjorden og Drams-Elvens Udløb, 
ligesom der ogsaa anvendtes større Skiberum for Faiten 
paa Romsdal, Nordmøre og Trondhjemsfjorden end for de 
nærmere liggende Havne paa Agder og i Ryfylke. Aar- 
vist som Trækfuglene stævnede disse hollandske SMbe ved 
første aabne Vande i store Flaader op imod Norges Kyst 
for ved Næset at skilles i mindre Flokker, der spredte 
sig ud over vore vidtstrakte Kyster. Femti Læsters 
„Mærsskibe", Kreiere og Bojere paa 20 eller 16 Læster 
vare blandede om hinanden i disse Skarer, der paa Havet 
søgte Sikkerhed mod Sørøvere ved sit Sammenhold og sin 
Mængde og under Land trygt gik ind mellem velkjendte 
Skjær og Baaer til sine vante Lastepladser, dem de jævnt 
besøgte to a tre Gange om Aaret og ligesom efter Aftale 



302 



L. J. VOGT. 



havde fordelt imellem sig. Hinlopeme, ZwoUeme ^ og Me- 
demblickerne havde hver omtrent sine faste Pladser, hvor 
de søgte hen, medens Stafem- og Kampenboeme mere 
jævnt fordelte sig over det hele Land. Det er overhovedet 
næsten altid de smaa Søstæder, hvis Skibe ere optagne af 
Trælastfarten, medens den store Handelsstad, der modtog 
de fleste og største Ladninger, forholdsvis sjeldent er 
repræsenteret i Skibslisteme. Overalt synes Hollændeme 
at have været modtagne som kjendte og velseede Gjæster, 
der ikke alene bragte Afvexling i Ensformigheden, men 
ogsaa de kontante Penge og de Varer, man trængte. Sam- 
kvemmet med Udlændingen var , overhovedet saa hyppigt 
og vedholdende, at det nødvendig maa have øvet en ikke 
ringe Indflydelse paa Kystfolkets Sæder og Culturadvik- 
ling. En characteristisk Overensstemmelse finder Sted 
mellem den Velvillie, hvoimed Hanseaten som Hollænde- 
ren, hver til sin Tid, har været modtaget af de norske 
Landboere. I 1508 klagede Osloboeme over Rostocker- 
nes Handel directe med Bøndenie, der havde tåget saa 
stærkt Overhaand, „at ingen Borgermester, Raad eller 
Menighed kunde faa noget tilkjøbs af Bøndeme, men 
finge altid Svar af Bøndeme, at ville de Tyske have det, 
faa I intet deraf". 150 Aar senere heder det i Kjøbstæ- 
demes Andragende af 1661, at „Bonden er og den Frem- 
mede saa geneiget, at han før det til dennem (de Frem- 
mede) for halv Værdi afhænder, end den Indlændiske der- 
paa den ringeste Skillings Fortjeneste forunder", og efter 
Sammenhængen er her nærmest Tale om Salg af Trælast.* 
I begge Tilfælde er det Kjøbstadfolk, der taJe, men deres 

^ 8*Zwolle er i Toldregnakabeme bleven til Edswold, Erdswold 

eUer endog til Erdswordt. 
« D. N., III. S. 752 og Meddel, fra Rigsaroh. I. S. 33. 



OM NORGES UDFØR8EL AF TRÆLAST 1 ÆLDRE TIDER. 303 

Vidnesbyrd synes at gaa dem selv imod, thi Grunden kan 
naturligen ikke have været nogen anden end den, at Ud- 
lændingen i Almindelighed var mere contant eller mere 
reel i sin Handel end de indfødte Byboere, blandt hvilke 
der paa Grund af den frie Indkjøbs- og Udskibningsret 
vistnok har været adskilligt lavt Opkjøberpak, der i Land- 
boernes Øine tildels har givet den hele Kjøbstad sit Stempel. 
Hvorvel Vandsager, som ovenfor paavist, raaa antages 
at have været kjendte ved 1500-Tallets Begyndelse og 
allerede omkring 1530 at have været almindeligt udbredte 
her i Landet, synes det hele Sagbrugsvæsen dog først i 
det Tidsrum af omkring et fjerdedels Aarhundrede, der 
ligger mellem Freden til Speier i 1544 og Freden til 
Stettin i 1570, at være naaet frem til at blive en national 
Industri, hvis Tilvirkning i større Omfang begyndte at gaa 
til Udlandet. Trælastens Forædling begynder ogsaa først 
nu at spille en saa fremtrædende Rolle i Landets hele 
Economi, at den paakalder Lovgivningens Opmærksomhed 
og søges indordnet i Statens almindelige fiscale System. 
I et Kongebrev fra Koldinghus af 18de Marts 1645 til 
„Undersaatteme i alt Oslo Stift" heder det, ,,at Kongen 
forfarer af sine Lensmænd og Provster, at det bør dem 
(Undersaatteme) at tiende af hvis Gods, som de avle, 
eftersom Lovbogen og Christenretten udviser, og de have 
nu optaget sig en ny Bjering med Sagmøller, og Kongen 
har aldrig nydt noget deraf, som kan bevises med Lovbogen 
medrette burde ske". Alle, som bruge Sagmøller, skulle 
derfor herefter „komme Kongen til Hjælp med hver tiende 
Bredde (Bord) af hver Sagmølle. Findes nogen modvillig 
til Udredelsen, da agter Kongen at søge sin Fordel ander- 
ledes i sine Havne, end han hidtil har gjort".* Samtidig 

' N. Rig»-Reg. 1. S. 76. 



304 L, J. VOGT. 

t 

fik Lehnsherren paa Akershus, Peder Hansen (Litle), In- 
strux om, at han skulde have flittigt Tilsyn hos Bøndeme 
og Andre efter Kongens Breve og BefaUng, at Kongen af 
alle SagmøUer, „som Bøndeme hruge der over alt hans 
Lehn Søndeni^^Ws, endelig efter Lovbogen bekommer hver 
tiende Sagbredde". Alt det Tømmer og de Deler, som 
Kongen paa sine egne SagmøUer lod tavh'ke, eller som han i 
Tiende modtog af Bøndeme, skulde Lehnsherren henføre til 
beleilige Udskibningssteder og „skibe og forsMkke at sælge, 
Kongen tilbedste". Den tidligere Lovgivning indeholdt 
selvfølgelig intet særligt om Tiende af Sagbord, en 
Tilvirkning, der ikke existerede paa den Tid fira først af 
Tiende indførtes, men Kongebudet udgik som en officiel 
Fortolkning, hvorved Sagbrugs-Virksomheden , forsaavidt 
den udjøfvedes af „Bønder og Andre", inddroges under den 
abnindelige Tiende-Lovgivning. Efter det brugte Udtryk 
maa det antages forudsat som givet, at Adelsmænd o^ 
GeistUge skulde være fritagne for den nye Skat, der ude- 
lukkende tilfaldt den kongelige Kasse og intet andet havde 
tilfælles med Christenrettens Tiende, end at den udgjorde 
10 pCt. af Afkastningen og ikke faldt Geistligheden tillast. 
Naar Kongen i Skattebrevet udtaler, at han i Tilfælde af 
ModviUighed vil søge sin Fordel „anderledes paa Havnene 
end hidtil", sigtes hei-ved antagelig til den Kronen fra 
ældgammel Tid ved Lovgivningen hjemlede Forkjøbsret til 
alle Varer, der stUledes tilsalgs, en Ret, der vistnok baade 
var vel kjendt og frygtet paa Ginmd af de Misbrug, hvortil 
dens Iværksættelse let maatte kunne lede. Det er ogsaa 
fra denne Tid, at der viser sig de første Spor af en for- 
skjellig Toldopkrævning, eftersom den Last, der udførtes, 
var Rundlast eller virket til Bord og Planker. 

Medens de egentlig statistiske Bidrag, der i enkelte 



OM NOBGES UDFØKSEIi AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 305 

opbevarede Lehns-Regnskaber ere os levnede, kun ere faa 
og sparsomme, synes de dog i Forbindelse med de Op- 
lysninger, som forøvrigt staa til Baadighed, nogenlunde til- 
strækkelige til at afgive en abnindelig Oversigt over den 
norske Trælasthandels Udvikling i den her foreliggende 
Periode. Den bevarede fremdeles sit Præg af en Frihan- 
del, der stod aaben for alle Landets Indbyggere, medens 
Toldafgifteme endnu vare forholdsvis saa lavt ansatte, at 
de ikke kunde virke hemmende for en sund og regelmæssig 
Udvikling, ligesom Adelens Toldfiihed først fik nogen større 
Betydning for den ahnindelige Concuirence ved Tarif-For- 
høielseme i første Halvdel af 1600-Tallet. Det er saaledes 
fra Synspiinctet af en fri Omsætnings autonome Udvikling, 
at den norske Trælasthandel paa 1500-Tallet henter en 
ikke ringe Del af sin Interesse. I stærk og umiddelbar 
Berørelse med alle Samfundsclasser, med Adel og Geist- 
lighed som med Borger og Bonde, afspeiler den gjennom 
de skiftende Tider ikke alene Landets naturlige, men ogsaa 
dets politiske og sociale Forholde, ligesom den allerede 
tidligt viser den fiie Omsætnings Tilbøielighed til at samle 
sig op paa enkelte capitalstserke Hænder. Hvor ringe den 
flydende Capital dengang var og endnu længe maatte for- 
blive her i Landet, kan man dog gjennom Trælasthande- 
lens skiftende Faser nogenlunde følge dens Spor og delvis 
paapege baade dens Tilvæxt og dens Overflytninger inden 
de forskjellige Samfundsclasser. Den Capitahnagt — om 
man tør bruge dette Ord — som havdes her i Landet ved 
Midten af 1500-Tallet, var endnu hos Kronen, Adelen og 
Geistligheden, idet de Forandringer i Capital-Fordelingen, 
som vare foregaaede ved Eeformationen, væsentlig kun 
havde været en Dislocation inden disse tre Kategorier. 
Kronens Capitahnagt var bleven stærkest forøget, Adelen 

Hist. Tidukr. 2. B. V. 20 



306 



li. J. VOGT. 



havde vundet endel, medens Geistligheden havde været 
den tabende Part. Men Geistlighedens Eiendomme havde 
forholdsvis været saa enorme, at der navnlig for Secular- 
Geistligheden paa Landet endnu var saa meget tilbage af 
Land- og Skov-Eiendomme, at Præsteskabet i det nærmest 
paafølgende Aaxhundrede efter Beformationen ved Forhol- 
denes egen Magt blev draget ind i en ganske omfattende 
Sagbrugs- og Udskibnings-Virksomhed. Idet Kronen som 
Eier af et uhyre Jordegods med tilhørende Skov-Eiendomme 
paa lignende Maade eg i endnu større Stil nødtes til at 
deltage i Skovdrift og Trælasthandel, kom den som enhver 
Statsstyrelse, der indlader sig paa professionel Handel, ind 
i en Mængde Vanskeligheder, der paa hin Tid maatte være 
saa meget mere uovervindelige, som Styrelsen havde sit 
Sæde udenfor Riget, og alt saaledes ucontrolleret maatte 
overlades Lehnsherrer og Fogder, der som oftest selv vare 
stærkt interesserede i den opblomstrende Bedrift og saa- 
ledes stadigt maatte blive Kronens skarpeste Concurrenter. 
Den samme Yaklen i Anskuelser og den samme Omskif- 
telse i Planer, som bedst er kjendt fra de europæiske 
Regjeringers Fabrik- og Handels- Virksomhed under Pro- 
jectmageriets Guldalder i det 18de Aarhundredes sidste 
Halvdel, gjorde sig derfor ogsaa gjældende med Hen- 
syn til Kronens Forhandling af Udskibningslast under 
1600-Tallets senere Decennier, idet Kronen snart selv lod 
drive sine Sagbrug, snart bortfæstede eller udleiede dem 
og snart igjen bortmageskifted^ eller solgte dem, hvilket 
sidste endelig blev den staaende Regel. Medens Byboigere 
og Bønder endnu kun havde ringe economisk Evne og 
endnu mindre politisk Indflydelse til at turde byde sig 
frem, hvor det gjaldt Erhvervelse af Krongods, havde den 
opvoxende nye Adel, uagtet faatallig og fra først af vist- 



OM NORGES UOFØB8EL AF TBÆIjAST I ÆLDBE TIDEB. 307 

nok lidet capitalstærk, gjennem høie og efter Landets For- 
holde indbringende Embedsstillinger des bedre Leilighed 
ta at gjøre sin Interesse gjældende. Det kan derfor næ- 
sten ansees som en regulær Tingenes Gang, at Krongodset 
først gik gjennem de adelige Embedsmænds og deres Efter- 
kommeres Hænder, forinden det, væsentlig i det følgende 
Aarhundredes sidste Halvpart, indkjøbtes af Byborgere. 
Det mest fremtrædende Exempel paa denne Udvikling fin- 
der man i den Mængde Jordegods, som ved Midten af 
1600-TaUet samledes af Statholderen Hannibal Sehested, 
men denne havde allerede 100 Aar tidligere hafl en For- 
løber i Lehnsherren paa Akershus, Peder Hanssøn (Litle), 
der planmæssig havde vidst at tilgodegjøre sig den lette 
Adgang, som hans Embedsstilling ikke mindre end Tids- 
forholdene frembød til at samle Jordegods. Ligheden mel- 
lem disse to Mænd ligger ikke alene deri, at de begge 
vare vel begavede, af høi Byrd og i Rigets anseeligste 
Embedsstilling, men ogsaa deri, at de begge fortrinsvis 
udsøgte sig Eiendomme, hvortil der hørte Skov og Sag- 
brugsdrift. Den Maade, hvorpaa Peder Hanssøn gjorde sin 
Stilling og sin Capitalstyrke gjældende, er for Tidens For- 
holde saa characteristisk, at den fortjener en noget nær- 
mere Omtale. 

Til ingen af vore tømmerførende Vasdrag knytter sig 
en tidligere eller mere uafbmdt Interesse end til den ved 
Drammen udmundende Elv, der her danner en dyb og 
rummelig Havn, efter forinden at have samlet alle sine 
mange Tilløb fra en Bække større eller mindre Dalfører, 
hvor overalt Egnens Slgønhed ikke mindre end Befolknin- 
gens Velstand paa det nøieste knytter sig til de skovklædte 
Lier og de kraftige Fossefald. Ligesom de første Spor af 
en regehnæssig Trælast-Udførsel maa søges i denne Egn, 

20* 



308 



li. J. VOGT. 



møder os ogsaa, som tidligere anføit, de tidligste sikre Un- 
derretninger om norske Vandsager fra den ovenfor Dram- 
men liggende Storbygd Eker. * For en kløgtig og forret- 
ningsvant Mand som Peder Hanssøn maatte det snart 
bliv^ indlysende, at denne Tract frembød særdeles gunstige 
Betingelser for den, der samtidigt kunde anvende baade 
Capital og politisk Indflydelse til at samle, afrunde og ud- 
nytte de langs Elvedraget og Fossefaldene liggende Eien- 
domme. Peder Hanssøn var dansk af Fødsel, havde tidlig 
været knyttet til Hoffet, var bleven indgiftet i det norske 
Aristocrati ved at ægte en Datter af Hr. Nils Henrikssøn 
(Gyldenløve) og Inger Ottesdatter, og havde Nedenæs i For- 
lehning, ^ da han i 1637 eller kort deretter blev Lehnsherre 
paa Akershus og derigjennom den mest indflydelsesrige 
Mand i Riget. I 1541 fik han kongeligt Skjøde paa Sem 
Gaard paa Eker, der sandsynligvis har været blandt det 
confiskerede Biskops- eller Klostergods, og allerede i samme 
Aar begyndte han sine videre Eiendoms-Operationer, hvilke 
han med seig Udholdenhed uafbrudt fortsatte lige til sin 
Død i 1661. Dipl. Norv. (VII og Vm) indeholder for disse 
Aar omtrent 30 af hans Eiendomshandler, hvoraf 27 angaa 



P. ClausBøn Friis (1545 — 1614) omtaler Folket paa Eker som „de 
rigeste og prægtigste Bønder, som her i Landet ere^ (Saml. Skrifter 
ved Dr. G. Storm, S. 292). Bøndeme paa Eker og i Lier dreve gjen- 
nom hele Perioden ikke alene som Bøndeme andetsteds Handel med 
Trælast fra sine egne Skove, men indkjøbte ogsaa Last til Salg, saa 
at deres Overgang til professionel Hande] og Nedsættelse paa selve 
Udskibningsstedet i Drammen vistnok har været meget sædvanlig. ^ 
1551 vilde Bøndeme formene Provsten i Tunsberg at udfiøre Trælast 
fra Drammen, men Kongen svarede, at det stod hver Mand ^^^ ' 
Drammen at maatte søge sit Ejøbmandskab der"^ (N. Bigs-Reg. I. 136). 
Jfr. Kongebreve af 19de Juni 1586, 25de Marts 1587 og 20de Sept 
1596 i N. Rigs-Reg. Anordn, om Bragemæs af 30te August 1662 i 
Wessel-Bergs Rescripter. 
Saml. t. d. Norske Folks Spr. og Hist. III. S. 563. 



OM N0BGE8 UDFØBSEL AF TRÆIiABT I ÆLDBE TIDEB. 



309 



Graarde eller Gaardparter paa Eker, 2 i Skoger (Strømmen) 
og li Hof paa Vestfold. ^ Den betydeligste af de er- 
hvervede Gaarde var uden Tvivl Foss, det senere Fosses- 
holm, til hvilken Gaard Hr. Peder almindeligvis skrev 
sig, Maaden, hvorpaa de nye Eiendomme erhvervedes, 
danner et Tidsbillede i større Maalestok for, hvad der 
samtidigt i det mindre foregik omtrent over det hele 
Land. Fossesholm (eller dengang „Gaardene Foss") tilhørte 
Maria-Kirken i Oslo og laa tildels til sammes Commun, 
da Godset af Capitlets Provst „med Capitlets Samtykke", 
som det heder, blev tilmageskiftet Peder Hanssøn, som i 
1541 erholdt kongelig Stadfæstelse paa Mageskiftet, ^ der 
i Virkeligheden neppe har faldet mere i Provstens og Ca- 
pitlets Smag, end naar Oslo Domcapitel omtrent samtidigt 
ta Peder Hanssøn afgiver ikke mindre end syv Gaardes 
Landskyld, hvoriblandt Skjelbred, Sossen og Ulveland paa 
Eker, mod „jævngodt Gods" af Rente paa Follo og Ro- 
merike. ^ I en anden Eiendom paa Eker, Søndre Hobol- 
stad, var Peder Hanssøn Medeier med en Bondemand, 
Amund Perssøn, der under 14de October 1550 overdrog 
Lehnsherren den hele Gaard uden andet Vederlag, end at 
denne frafaldt sin TUtale mod Afhænderen, fordi denne 
„dølde inde sin Landskyld og ei havde betalet hende i 
langsommelig Tid og havde ulovlig hugget i Skoven, hvorfor 
han bad for Guds Skyld om Naade og gav foi-"® Peder 
Hanssøn derfor de to Øresbol Jorder, han aatte i for"* 
Gaard Hobbelstad". I det samme Tidsrum erhvervede 
Peder Hanssøn endel Fossefald under forskjellige Gaarde 

' Med Drift gjennem Ekem-Vandet til Drams-EWen. 

2 Krafts Norges BeskriTelse, II. 

^ Capitlet har fundet det nødyendigt at udstede „et aabent Brev*' om 

Handelen, at denne er foregaaet „med vor fri Villie, Samtykke og 

beraad Hug**. 



310 L. J. VOGT. 

paa Eker, hvor det udtrykkelig nævnes eller af Sammen- 
hængen forstaaes, at Sagbrug var indrettet eller skulde 
indrettes. Peder Hanssøns Enke, Ingeborg Nilsdatter (Gyl- 
denløve), der først døde i 1697, ^ var efter Mandens Død 
bosat paa Fossesholm, medens Sønnen, Canceler Hans Pe- 
derssøn, eiede og sædvanlig skrev sig til Sem Gaard, som 
han i 1602 mageskiftede til Kronen. Gjennem Canceler 
Hans Pederssøns Datter Anna kom Fossesholm derefter til 
den adelige Æt Lange, tjihørte senere Statholder Hannibal 
Sehested og endnu senere Constantin von Marselis, indtil 
den i 1697 kjøbtes af de to rige Christiajiia- Borgere 
Jørgen Paulssøn og Gjord Anderssøn, forblev derefter 
gjeimem hele forrige Aarhundrede i Bypatriciatets Hænder 
for i vort Aarhundrede atter at gaa tilbage til Bondestan- 
den.^ I Godsets vexlénde Eiere gjenfinder man saaledes 
alle Ovei^angene i det norske Samfunds Udvikling fra Re- 
formationen og lige ind i Nutiden. Dets Skjæbne gjennem 
Tideme er et Billede i det Mindre af de samme Forholde, 
der i det Større have virket bestemmende for det hele Land. 
De tidligste Udførsels-Opgaver, som haves for Tids- 
rummet efter Eeformationens Indførelse i 1637, indehol- 
des i de tvende Akershus Lehns-Regnskaber, der ere 
os levnede for 1657—58 og 1660—61 (det første fra 
Phaippi & Jacobi Dag det ene Aar til samme Dag det 
følgende Aar og det andet fra Michelsdag til Michelsdag). 
Som det næste i Ordenen følger et Regnskab over „Told 
af udlendske Skib, som ladde paa Bergen Vaag 67" 
(1667). Som Anhang er til sidstnævnte føiet et Regn- 
skab over „Told af udlendske Skib, som ladde udi Bergen 
Hus Lehn 67" (1667), hvori er specificeret og beregnet 

1 Saml. t. N. Folks Spr. og Hist. m. S. 563. 
« Krafts Norg. Beskriv. II. S. 420 ff. 



OBC KOB6ES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIOEB. 



311 



ta Indtægt Tolden af de udenlandske Fartøier, der i det 
nævnte Aar havde indtaget Last paa Søndhordeland, i Ry- 
fylke og paa Jæderen. En „Extract og Forklaring paa 
Erik Rosenkrants^s Regnskab af Bei^enhus'* for Aaret fra 
Michelsdag 1566 til sanune Dag 1567 har kun Interesse, 
forsaavidt man deraf kan udregne, hvormange Fai-tøier der 
i det nævnte Tidsrum have erlagt den sædvanlige Hansa- 
Told. ^ Foreløbig skulle vi imidlertid udelukkende holde 
os til det Søndenfjeldske. De nævnte tvende Akershus 
Lehns-Regnskaber omfatte Tolden af fremmede Skibe, der 
have udklareret fra Follo Fogderi, fra Tunsberg Lehn og 
Bragemæs Fogderi samt fra Oslo, Tunsberg og Sarpsborg 
Kjøbstæder. Hertil kommer, forsaavidt angaar Regnskabet 
1560 — 61, Brunla Lehn samt Nedenæs Lehn for J Aar.* 
Det mest iøinefaldende Træk ved disse Told-Regnskaber er 
den ringe Bolle, som Kjøbstædeme spille med Hensyn til 
Trælast-Udskibningen. Det er endnu som i Middelalderen 
Skind, Huder, Fedevarer og Tjære, der foruden Fiske- 
vareme ere de væsentligste Udførsels-Aitikler, medens 
Trælasten i Sammenligning med Landdistrictemes Udførsel 
indtager en ganske underordnet Plads. Kjøbstædemes 
Trælastskibning er overhovedet paa denne Tid endnu saa 
ringe, at den for Betragteren væsentlig kun har sin In- 
teresse som Udgangspunct for en senere paafølgende stor 
og kraftig Udvikling, hvorhos den allerede nu peger i den 
sanmie Retning, som den senere bibeholdt, idet den for- 

' Af Akershua Lehns-Regnakaber for 1557 — 58 og 1560 — 61 findee Ud- 
drag i Norske Samlinger, I. S. 162 — 220 (ved T. H. Aschehoug). 
Jfr. Norsk Magasin, II. S. 52 — 74, hvor der er indtaget et Uddrag 
af Bergens Lehns-Regnskab for „1566 — 67^, hvis statistiske Resultater 
sees i det yæsentlige at falde sammen med den af mig benyttede 
„£xtract" af Regnskabet for „67*'. 

^ For de mindre administrative Delinger er Brugen af Navnene „Lehn*' 
og „Fogderi*' vaklende. 



312 



L. J. VOGT. 



trinsvis omfatter de forædlede Varer, hvis fabrikmæssige 
Tilvirkning meget snart viste sig som en for Kjøbstad- 
Borgerne særlig egnet Virksomhed. 

I Told-Regnskabet 1557—58 lindes for Oslo intet nævnt 
om Salg eller Udførsel af Trælast, hvoraf imidlertid ingen- 
lunde tør sluttes, at saadan Export ikke har foregaaet, 
ettersom kun Udlændiges Udførsel var beskattet, og Regn- 
skabeme saaledes dengang og endnu længe senere intet 
indeholde om, hvad Byborgerne selv have exporteret i 
egne Faii;øier. At allerede nu endel Fartøier hørte hjemme 
i Oslo, synes at fremgaa af Lehnsregnskabet 1560 — 61, hvor 
der omhandles tvende Skibsbyggere samt Skibstømmermænd^ 
^Drivere" og en Seilmager som bosiddende i Byen. Til- 
fældigt nævnes derhos et større Fartøi (Pinke) som til- 
hørende den ovenfor nævnte Borgermester Trond Jonssøn, 
der sees at have handlet med ,,Baysalt'S hvilket han ikke 
usandsynligt selv har ladet indføre fra Frankrige. Medens 
Regnskabet 1557 — 58 for Oslo By savner enhver Oplysning 
om Trælast-Exporten, har Regnskabet for 1560 — 61 en 
Rubrik saalydende: „Told for Skib og Saugdeler, som 
fremmede Kjøbmænd haver indskibet" (indladet). Som 
Prøve paa, hvad der under denne Overskrift indeholdes, 
hidsættes følgende: 

ii| Dir. ij [i, af Johan Flauvr(e)nne for 1002 Saugdeler 

til Told. 

i Dir., af Johan Fienn for 400 Saugdeler. 

ij Dir., af Jelle Wibrantsen for sit Skib Christiem 

Mule 1 ladde, til Told. 

> Var en af Byens Borger-Matadorer. Foniden ham og Trond Jonssøn 
nævnes i Regnskabet Hans Krøg og Joohim Stang paa en Maade, der 
gjør det antageligt, at de have hørt til de større Handlende. Tvende 
andre, „IflEuer" og „Robert", nævnes kun ved Fornavn, ligesaa en ved 
Navn flange Claus**. 



OM NORGES UDFØBSEL AF TBÆLA8T I ÆLOBE TIDEB. 313 

xij ^, af Henrik Barenborch for 100 Deler til Told. 

iiij Dir. 1 Ort, af Johan Pedersen for 1900 Deler til Told. 

ij Dir. af forskrevne John for 600 Deler til Told. 

xij li, af Jochim Holra for 100 Deler til Told. 
0. s. v. 
Det udskibede Quantum Sagdeler udgjør i det 
Hele 10,252 Stykker, der regnet efler store Hundreder ud- 
gjør 1026 Tylfter, hvoraf resp. 210, 190, 180 og 100 Tylfter 
synes at have udgjort hele Ladninger, medens det øvrige 
i Smaapluk solgtes af Bymændene til den reisende Kjøb- 
mand eller Skipper og udførtes til Udlandet sammen med 
andre indkjøbte Varer: Tjære, Huder o. s. v. De om- 
handlede 1025 Tylfter Sagdeler have neppe bestuet mere 
end omtrent 100 Læster, og da de ifølge Regnskabet an- 
konme 21 udenlandske Fartøier efter de af dem erlagte 
Skibsafgifter kunne antages at have haft en samlet Dræg- 
tighed af omtrent 600 Læster (1200 Tons), skulde altsaa 
den fra Oslo udførte Trælast endnu i 1560 — 61 kun have ud- 
Sjort \ af den samlede Tonnage for Udgaaende. Fra 1561 
til 1608 haves intet Oslo Told-Regnskab, og den gradvise 
Tilvæxt i Byens Handel gjennem det mellemliggende Tids- 
rum af 47 Aar kan saaledes ikke nærmere paavises, men 



Mærkeligt nok S3mes Oslo-Borgernes Handels-Virksomhed ved denne 
Tid at hare været mest optaget af Omsætningen med de svenske Na- 
boprovinser paa den anden Side Bigsgrænsai. I et Kongebrev af 7de 
Decbr. 1555 siges det, at Osloboeme have klaget over en dem paa- 
lagt Udrustning af et Skib til Kongens Tjeneste, der havde kostet dem 
henved 2,500 Mark, og at det faldt dem særdeles byidefuldt at udrede 
dette Beløb „baade for den dyre Tids Leilighed'' og „fordi der i 
Sverige er gjort Forbud, saa at de ingen Vare maa derud fange". I 
Lehns-Regnsk. 1560 — 61 sees Osmund-Jem kjøbt til Slottet af svenske 
Bønder, der antagelig paa Vinterføret havde bragt Varen til Oslo. 
Den Vare, Svenskeme paa denne Tid almindeligvis hentede fra Norge, 
var Salt Det svenske Jern har saaledes vistnok i større Omfang 
været indkjøbt af Oslo Kjøbmænd og betalt med Salt. . 



314 



L. J. VOGT. 



at Omsætningen i denne Periode har tiltag^t i et For- 
hold, som baade før og senere har været ukjendt, erfares 
deraf, at Staden i sidstnævnte Aar (1608 — 09) besøgtes af 
tilsammen 76 udenlandske Fartøier med en samlet Dræg- 
tighed 2,968 Læster, hvori foruden andre Varer udskibedes 
7,453 Tylfter Deler, og dog laa maaske det største Frem- 
skridt deri, at Stadens Borgere nu eiede 14 større Far- 
tøier af omtrent 700 Læsters Drægtighed i udenrigsk Fart, 
hvoraf hvert enkelt gjorde 3, 4 eUer lige op til 6 Keiser 
paa Holland i Løbet af et Aar, saa at Stadens Borgere i 
egne Skibe udførte et næsten ligesaa stort Quantum Træ- 
last som det, der efter ovenstaaende blev udexpederet i 
udenlandske Fartøier. Et lidet Indblik i Byens Trælast- 
forholde og i disses stærke Udvikling gjennom Tidsrummet 
efter Stettiner-Freden faar man af Oslo By-Vedtægter fra 
1595, hvor det forbydes i Julehelgen og andre store 
Høitider at lægge „ Tømmer, Deler og Andet paa Gade/? 
og Bryggen udi Veien til Uryd". Til daglig skulde man 
altsaa finde sig i, at Tønuner og Dele-Stabler stode i 
Bækker langs Gaden og paa Bryggen. Ingen Politiforskrift 
kan tydeligere lægge i Dagen, at Trælasten allerede da 
var blevet en Hovednæring, hvis Betydning for Byens aJ- 
mindelige Trivsel saa meget lettere forstodes, som Varen 
for en stor Del endnu forhandledes en detail og dens Salg 
saaledes noget nær var Hvermands Forretning. 

Hverken i Regnskabet for 1557—58 eUer for 1560—61 
omhandles nogen Trælast-Udførsel fra Tønsberg By, hvor 
Omsætningen med Udlandet i det Hele synes at have været 
overmaade ringe. De Varer, der omhandles, ere kun de 
sanune Ubetydeligheder af Oxehuder, Bukkeskind og Pels- 
værk m. v., hvormed Handelen her som i de øvrige norske 
Byer udenfor Bergen havde været drevet gjennom hele 



OM NORGBS UDFØBBEL AF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDSB. 



316 



Middelalderen. Sarpsborg viser endnu kun ringe Tegn 
til, at dens fordelagtige Beliggenhed ved 61ommen*Mun- 
dingen havde b^yndt at gjøre sig gjældende, og de over- 
ordentlig ringe Quanta af Trælast, der udføres, pege hen til, 
at det endnu vilde vaie længe, inden der blev Spørgsmaal 
om nogen Flødning fra Glommen-Vasdri^ets øvre Løb. I 
1557 — 58 besøgtes Sarpsborg (Salsborg) Havn kun af 10 
udenlandske Fartøier, der samtlige kom for at hente Træ- 
last. De benævnes i Regnskabet for „Skuder", hvortil i 
hin Tid ahnindeligvis kun henførtes de mindste søgaaende 
Fartøier, navnlig de fra Danmark kommende ,,Komskuder''. 
De 6 af disse 10 Fartøier vare ogsaa danske, 3 fra Stnd- 
sund og 1 fra Rostock; Toldbeløbet var fra 4 ^ til 12 li 
pr. ,,Skude, fuldt med Tømmer", og Byens hele Trælast- 
told for Regnskabs-Aaret beløb sig til den beskedne Sum 
af 97 Skilling. Regnskabet 1560 — 61 viser ikke større 
Besultater. Der udførtes da i det Hele 1800 Deler og 
dertil 5 Skibslaster med Tømmer; af de ankomne Fartøier 
var 1 fra Scotland pundee), 1 fra England, 3 fra Workum. 
og 1 Skude fra Sæby. Deleme solgtes tu reisende Ejøb- 
mænd. Indladningen har formodentlig foregaaet ved de 
mkaldte „Boder" lidt ovenfor Sannesunds Færgested. 
Uagtet den ubetydelige Udførsel af Trælast berette dog 
Sarpsborgs Boi^ere selv i en Klage til Kongen af 1556, 
at ,,vor meste Handel, den vi fattige Mænd kunde hjælpe 
os med, er ikke andet end Sagedeler, Sperrer og Bord, 
som mangen Mand vel vitterligt er".^ Efterat Sarpsborg 
var brændt i Syvaarskrigen, blev, som bekjendt, det ny 
anlagte Fredriksstad Arvtageren til den hele commercielle 
Stilling ved Glommen-Mundingen og kom saaledes til at 



D. N. IV. S. 837. 



316 



li. J. VOGT. 



staa i samme Forhold til Sarpsboi^ som senere Christiania 
i Forhold til Oslo. Det ældste levnede Told-Regnskab for 
Fredriksstad er for Regnskabs-Aaret Philippi & Jacobi Dag 
(Iste Mai) 1603 til samme Dag 1604. I dette Tidsnim 
indkom til Staden 61 udenlandske Fartøier med en samlet 
Drægtighed af 1103 Læster, hvormed udførtes 3,621 Tylf- 
ter Deler foruden anden Trælast. Samtidigt sees Fredriks- 
stads Boldere at have eiet 9 Fartøier paa tilsammen 196 
Læster, der gik i udenrigsk Fart. Forskjellen mellem Sarps- 
borg i 1560 og Fredriksstad i 1603 er saaledes maaske endnu 
mere end den foran paaviste Forskjel mellem Oslos Ud- 
skibning i 1560 og i 1608 egnet til at give en Forestilling 
om den overordentlige Betydning, som Fredsperioden fra 
1670 indtil Kalmarkrigen, navnlig for Kjøbstædemes Ved- 
kommende, hayde paa Udviklingen af Norges udenrigske 
Handel og Søfart. Fra disse Aar (efter 1570) skriver sig 
vistnok ogsaa de større Sagbrugsanlæg ved Glommens 
nederste Løb: ved Borregaard, Hafslund og Sande m. v., 
der maa antages at være af en noget sildigere Oprindelse 
end de større Sagbrugsanlæg ved Skiens og Drammens 
Vasdrag. Overhovedet tyde alle Omstændigheder hen paa, 
at de hollandske Trælastfartøier i Udskibningens tidligere 
Tider og i det Hele mdtil Midten af 1600-Tallet fortrins- 
vis have holdt sig til den vestlige, langs Skagerak liggende 
Del af det søndeni^eldske Norge, idet de fra Næset fulgte 
Leden langs Nedenæs og Brunla helt op til Dramsfjorden. 
Glommen-Vasdraget laa endnu i Baggrunden, ventende paa 
den kommende Tid og den større Capitahnagt, som turde 
give sig ifærd med den lange Flødning og de kostbare 
Anlæg, der paakrævedes for i større Omfang at tilgode- 
gjøre Vandmasseme gjennem Sarpen. Da Glommen-Dalens 
egentlige Tid var kommet, blev det ikke heller det Ulle 



OM NORGBS UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDER. 317 

Holland, men England og Frankrige, som derfra fyldte sit 
store Behov. 

Bragernæs Fogderi omfattede ved Midten af 1600- 
Tallet Liers, Hurums og Bøkens Præstegjæld, medens 
Skoger Sogn med de i samme liggende Lastepladser Strøm 
og Kobbervik (Tangen) hørte til Tunsberg Lehn eller Fog- 
deri. Det synes imidlertid antageligt, at Tolden af Trælast- 
Udskibningen fra Drams-Elvens Munding i sin Helhed hai* 
været opkrævet af „Fogden paa Bragernæs Toldbod'*, hvil- 
ket bestyrkes derved, at UdsMbningen fra Kobbervik ikke 
i noget af Told-Regnskabeme for Tunsberg Lehn findes 
nævnt blandt Lastepladseme sammesteds. ^ Ved de efter- 
følgende Uddrag af Bragernæs Told-Regnskaber maa derhos 
særlig haves i Erindring, at Adelens Udførselsproducter 
de facto om ikke de jure ansaaes som toldfrie, og at saa- 
ledes de forholdsvis betydelige Quanta skaaren Last, som 
sikkerlig udførtes fra Sem, Fossesholm og Ulveland Sag- 
brug, i deres Egenskab af „Junker-Deler^ ikke kunne 
antages at være medtagne i Regnskabet. Hvorledes dette 
Privilegium bragtes i Anvendelse, saa længe Tolden endnu 
nærmest kun havde Præget af en Skibstold, vides ikke. 
Under Overskriften: „ Skibstold som Hollænder og andre 
Skipper have givet i dette Aar" indeholder Akershus 
Lehns-Regnskab for 1557 — 58 efterstaaende, i schematisk 
Form overførte Oplysninger om UdsMbningen fra Brager- 
nass Fogderi. Regnskabet indeholder intet om Fartøiemes 
Størrelse eller om Trælastens Beskaffenhed. SMbsdræg- 
tigheden er derfor anslaaet efter en Sammenstilling med 
de øvrige UdsMbningssteder og efter hvad der i saa Hen- 



^ Maaske staar det hermed i ForbindelBe, at Kobbervik er henført til 
Bragenues Fogderi i P. Clausaøn Fnises Norges Beskrivelae. (Saml. 
Skrifter red Dr. Or. Storm, 8. 292). 



318 L. J. VOGT. 

seende er kjendt fra en noget sildigere Tids mere speci- 
ficerede Regnskaber, hvorhos er tåget i Betragtning, at 
Drægtigheden for de hollandske Fartøier, der hentede Træ- 
last i Drammen og Langesundsfjorden, senere gjennem- 
snitlig viser sig større end ved den hollandske Fart paa 
de fleste øvrige Landsdele: 

1 Fartøi gav i Told i Dir., 

I Ort, 



11 — 
1 -- 

17 — 


- — 1 

- — 1 
2 


3 — 


- — 2 


16 — 
1 — 
8 — 


- — 3 

- — 3 
4 


52 Fartøier. 





ansl. Drægtighed 15 Læster 


ISLæBter. 


— 


20 


— 


220 — 


— 


25 


— 


25 — 


— 


35 


— 


595 — 


-- 


37 


— 


111 — 


— 


40 


— 


640 — 


— 


44 


— 


44 — 


— 


50 


— 


100 — 



Samlet Drægtighed for Aaret 1750 Læster. 

Fartøieme hørte næsten alle hjemme i de sædvanlige 
smaa Søstæder rundt Zuidersøen: Stafem, Hindelopen, 
Edam, Schiedam m. v. Lehns-Regnskabet for 1660 — 61 
giver noget nær samme Resultat. Antallet af de fra Bra- 
gemæs Toldbod i dette Aar udklarerede Fartøier var 57 
med en Drægtighed, der kan anslaaes til 1748 Læster, hvil- 
ket Quantum Trælast saaledes ved denne Tid synes at have 
været Gjennemsnittet af den toldpligtige Export. Kronens 
Sagbrug paa Buskerud Graard sees i 1557 — 58 at have 
„rentet" 730 Tylfter 3 Stykker Sagdeler, hvilket Quan- 
tum vistnok har været udført til Danmark eller andetsteds 
udenfor Norge. Det samlede Toldbeløb for Bragemæs 
Fogderi udgjorde i de tvende omhandlede Regnskabs-Aar 
resp. 143 Daler 12 Skilling og 155 Daler. Fra 1560 til 
1620 haves intet Regnskab bevaret, der kan give Op- 
lysning om Udskibningen fra Drammen. For Regnskabs- 
Aaret 1620 — 21 var den samlede Udskibning af Trælast 
fra ^Drammens Fogderi^' (heri da ikke indbefattet Hurum 
og Røken) 6,040 Læster, der udførtes i 123 Fartøier, 



OM NOBGES UDFØB8EL AF TBÆU^ST I ÆLDRB TIDEB. 



319 



hvoraf 72 hollandske med en Drægtighed af 5,450 Læster, 
samt i 51 danske og norske Ereiere eller Smaaskuder med 
en Drægtighed af omtrent 590 Læster. Gjennemsnits- 
Drægtigheden for de hollandske Fartøier var nu steget til 
henimod 76 Læster. Ladningeme vare i Regelen blandede : 
Spirer, Bjælker og Deler. Toldintrademe ved Drammens 
Toldsted vare i 1620—21 stegne til 1869 Daler 1 Ort 
10 [i. Tåges Lehns-Regnskabet for 1528 til Udgangspmict, 
bliver Progressen for Udskibningen i hollandske SMbe fra 
Dranmien: 



Antal Skibe. 



Drægtighed. 



1528 33 (anslaaet) 1,100 Læster ^ 

1557 52 (do.) 1,750 — 

1620 72 5,450 — 

Trælast-Udskibningen fra Follo Fogderi foregik i 
1557 — 58 ved 29 fremmede Fartøier (24 Mærs-Kreiere og 
5 Boiere). Regnskabets Overskrift er: „Told som Hol- 
lænder og andre Skipper haflEiier giflPuit". 

5 Fartøier erlagde i Told \ Dir., aiusl. Drægtighed å 15 Læster 75 Læster. 

15 — — 1 - - — Jt20 -- 300 — 

7 — — 14 - - — Jt30 — 210 — 

2 — — \\ ' (-|-10Al.Lærred«)å36 — 70 — 



29 Fartøier. Tilsammen 656 Læster. 

Foruden den normale Told erlagdes en Tillægstold 
„for Sko og Lærred", hvilken Afgift for 9 af de større 
Faitøier er beregnet med \ Dk. og for 15 mindre med 
12 Skilling for hvert. Denne TiUægstold havde oprindelig 

^ Drægtigheden er i forrige Afsnit ansat til 1320 Læster, men Bereg- 
ningen i TabeUen her maa ansees tilnærmelsesvis mere eorrect. Den 
er ansat efter samme Forhold som for 1557, og Skibenes Gjennem- 
snitsstørrelse har stadig været voxende lige siden Americas Opdagelse. 

^ Erlagt i Mangel af Contanter. 



320 L. J. VOGT. 

været et Gratiale, som Fogderne og Toldeme i Land- 
districterne opkrævede for egen Regning, men ved en kon- 
gebg Instruction for Lehnsherreme paa de fire Hovedslotte, 
dateret Iste Marts 1568 (Art. 8) befaledes, at hvad „Havne- 
fogdeme" saaledes efter Sædvane havde modtaget, herefter 
skulde opkræves som en Indtægt for den kongelige Kasse. 
Denne TUlægsafgift, der i Almindelighed kun forekommer 
i Landdistrictemes Told-Regnskaber, vedblev til langt ind i 
næste Aarhundrede. Efter Lehns-Regnskabet for 1560 — 61 
var Antallet af Fartøier, der lastede paa Follo 30, altsaa 
kun 1 mere end i 1557 — 58, men hertil kommer, som an- 
ført paa et andet Sted i Regnskabet,. 4 Fartøier, der have 
indtaget Ladning i Næsoddens Præstegjæld (formodentlig 
i BundeQorden), hvor der vel har været en egen Told- 
opkræver (Havnefoged). Af de 4 til Næsodden ankomne 
frenunede Fartøier var et paa 3 og et andet paa 2 Mærs, 
altsaa af forholdsvis større Drægtighed. I intet af Eegn- 
skabeme nævnes Sons Ladested. Det første Follo Told- 
Regnskab, der efter 1560 findes bevaret, er for Aaret 
1614—15 og omfatter Drøiback, Hvidtsten, Emmerstad 
og SMphelle Ladesteder, men heller ikke her nævnes 
Son, som derimod forekommer i særskilte Regnskaber fo\' 
Aarene 1618 — 20 med en Export, der noget nær er lige 
saa stor som den samlede Export fra de ovenfor specielt 
nævnte Havne paa Follo. Trælast-Exporten paa disse 
foregik i Regnskabs-Aaret 1614r— 15 i 43 Fartøier med 
en samlet Drægtighed af 697 Læster, en Udskibning, der 
altsaa kun er lidet større end i 1557 — 58, medens Far- 
tøiemes Gjennemsnits-Drægtighed endog viser sig at være 
i Synkende. Skovbestanden paa Follo Kyststrand (melleiH 
Kjøvangbugten og Næsodden) maa saaledes vistnok i de 
mellomliggende Aar have været betydelig medtagen. 



OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDER. 321 

Medens Af brydelsen i Rækken af de bevarede Told- 
Regnskaber i Abnindelighed strækker sig fra 1660 — 61 til 
ind i det følgende Aarhundredes Begyndelse, er der for 
Tunsberg Lehn eller Fogderi bevaret ikke mindre 
end sex Told-Regnskaber i Aarene mellem 1584 og 1592, 
altsaa netop fra den Periode, da vor Trælasthandel gjen- 
nem sin nære Forbindelse ined Amsterdam mere directe 
var begyndt at paavirkes af den almindelige Verdens- 
Omsætning. Denne lille Række Regnskaber fra Tunsberg 
Lehn udgjør i Forbindelse med tvende Bratsberg Lehns 
Regnskaber for 1585 og 1586 for Østlandets Vedkommende 
alt, hvad der med Hensyn til Tidsrummet 1561 — 1599 
findes levnet af statistiske Opgaver om vor Trælast-Ud- 
førsel. Tabellen paa næste Side giver en Oversigt over 
Udførselen fra de forskjellige Lastepladser inden Tuns- 
berg Lehn. 

Gjennemsnits-Drægtigheden for de Fartøier, der have 
hentet Last i Fogderiet, viser kun ringe Stigning i Tids- 
rummet mellem 1584 og 1610, i sidste Aar udgjør den 
23 Læster, medens den i 1584 er 20 Læster, hvortil den 
ogsaa for Aarene 1557 — 58 og 1560 — 61 er anslaaet. Nav- 
nene paa Lastepladseme ere endnuvel kjendte i voreDage: 
Markebo ligger i Slagen Sogn under Gaarden Brataas, 
omkring 3 km. Syd for Aasgaardstrand, Stenbryggen 
mellem Aasgaardstrand og Horten, Frø bergs vik under 
Gaarden Freberg i Nykirke Annex til Borre. I Opgaven 
er ikke medregnet endel smaa danske Skuder paa ca. 10 
Læster, som i Almindelighed medbragte Korn og Fede- 
varer, og med Hensyn til hvilke det kan ansees givet, at 
de igjen toldfrit udførte Trælast. Disse Smaafartøier hørte 
sædvanlig hjemme i de jydske Byer: Randers, Aalborg, 
Sæby m. v. Tabellens Indhold er saaledes næsten ude- 

Hist. Tidsgkr. 2. B. V. 21 



322 



li. j; VOGT. 



•c 

o 



H 

•i 



03 

H 



o 






•IB^UV 



Oi 



Oi 



O 
05 









•jB^uv 



00 
00 



2> 

00 






•(BiHiy 



co 
00 



00 



•(j9:>sæT;) 
panSt^æid 



IB^uy 



pdil3p3æj(x 



•m«v 



I 

o 



00 

I 



p9i{3i^æj(j 



•IBi^uy 



•(j9^sæT;) 
p9Tl3p3aM(i 



•mW 



^ 
& 



CD 

O 



O 



CD 00 00 
i^ CD I 2> 

f cf 



^ 



CO^ 



Cl co 



C^ CD C<1 

1-4 iC »-< 

co '^ '^ 



C<1 CD 

co co 
co 00 



CD C<1 

i-H Cl 



d C^ C<1 '«I* 

co co co 00 

d Ol tH r-4 



i^ i^ co 

1— I r-4 Oi 



CD O 
co CD 
Ol r-4 



Ol CD 05 Ol 00 



CD 
2> 






bo 



Oi 



CD 
Ol 



Ol -^ 
i^ Oi 
Ol 



CD 
O 
Ol 



lO r-4 
CO CO 
Ol Ol 



^ iC 



Ol Ol t^ 

1-H 1— I CD 



O 
CO 



lO O co Oi 
O lO CD Ol 
I-H 1-H -^ I-H 



Oi 
CD 



Oi lO 

^ co 



CD 00 CO 2:^ CO l^ i^ 



O 

o 

Ol 



i - 

s 2 

^ i 



lO 



tH 00 Ol tJH co Oi 
Oi 00 00 I-H 00 Oi 
Ol co I-H Ol I-H Ol 



CD 00 Oi O O iC 



C^-^CD-^tlCDiCi— liC 






I 



00 
2:^ 



O 

o 

00 









S s 

o 



co 



i s^ 



§ :S3 -Td 

'1 > ' 



s 



cS o 
J3 «3 






o 






CD 



I II 



Ol 

co 



<2 



g « 
el 1 



I 



•ill 



OM NOBOES UDFØB8EL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 323 

lukkende at henføre til Udskibningen i hollandske Fartøier, 
fra Hinlopen, Koudam, Workum, Molkem m. v. Mellem 
1660 — 61 og 1684 — 86 viser sig, som det vil sees, næsten 
en Fordobling baade i Skibenes Antal og i deres Dræg- 
tighed, men denne stærke Tilvæxt kan vistnok med Sik- 
kerhed fonidsættes ganske væsentlig at falde paa Tids- 
rummet efter Stettiner-Freden (December 1670), hvoretter 
altsaa Stigningen i de næste 13 a 14 Aar forholdsvis 
skulde have været adskilligt større end i de paafølgende 
26 Aar fra 1684 til 1610. Stagnationen i det sidste Fem- 
aar af 1580-Tallet er let forklarlig af de skjæbnesvangre 
Kampe, Hollændeme just i disse Aar havde at beståa 
med Spanien. Toldintrademe for Lehnet udgjorde i hvert 
af Eegnskabs-Aarene 1688 og 1689 (fra St. Hans i det 
ene Aar til samme Dag i det følgende) resp. 127 og 137 
Baler, medens de for 1691, med væsentlig samme Told- 
satser, findes at være stegne til 227 Daler. Overhovedet 
indtraadte der paa 1690-Tallet og navnlig henimod Aartiets 
Slutning efter samtlige fra denne Tid levnede Told-Regn- 
skaber en Efterspørgsel efter norske Producter og et Op- 
sving i vor Omsætning, hvortil aldrig tidligere var seet 
Mage, og som staar i nøieste Forbindelse med den Let- 
telse, som føltes, og den Tillid til Fremtiden, som atter 
besjælede den protestantiske Verden, etterat Spaniens Over- 
magt tilsøs havde faaet sit Dødsstød ved Armadaens Un- 
dergang. Foruden „Begerholt",^ der ved den her om- 
handlede Tid var bleven en ahnindelig Udførselsvare fra 
Norge, vise de nævnte Told-Regnskaber, at der i Tunsberg 
Lehn i hine Tider maa have hersket en udbredt Husflid 
for Tilvirkning af Træboskab, idet Hollændeme ved Siden 

^ Ved „Begerholt^ forstodes Emnetræ af Løyyed til Forarbeidelse af 
Stav for mindre Kjøreld. Det bragtes ogsaa til SkibBbloUer. 

21* 



324 



li. J. VOGT. 



af Granbjelker og Deler jævnlig fra Lehnet sees at have 
udført Øxe- og Spadeskafter, Truge, Hjulved og Aare- 
træer. Bøgeved udførtes fra Melsomvik. 

Angaaende Trælast-Udførselen fra Brunla Lehn ha- 
ves Oplysning i Akershus Lehns-Regnskab for 1660 — 61 i 
samme knappe Omfang som for de øvrige Steder, idet hvert 
enkelt udexpederet Fartøi kun er indført med Tilføielse 
af den erlagte „Skibstold" og med Bemærkning om, hvor 
Fartøiet hørte hjemme. Antallet af Fartøier vil erfares 
af efterstaaende Sammendrag, hvor Fartøiemes Drægtighed 
er anslaaet paa samme Maade som tidligere: 

56 Fartøier gave hver i Daler i Told, der ansættes å 15 Læster til 840 Læster. 

25 — - - 1 - eUerSOrt ~ - 20 '— - 500 — 

7 . — - - li - - 5 - — - 25 — - 175 — 

3 — - - 2 - — -35 _ - 105 — 

91 Fartøier. Drægtige tilflammen 1620 Læster. 

Med Undtagelse af en kort Notis om Toldbeløbet i 
1630 — 31 haves ingen Oplysninger fra de levnede Told- 
Eegnskaber om Trælast-Exporten fra Brunla Lehn, og 
nogen nærmere Sammenligning mellem før og senere kan 
derfor ikke anstilles. Den omhandlede Notis lyder saa- 
edes : „ Annammet udi Afgift for al Tolden af Lawervigen, 
Sandefjordt og des underliggende Ladsteder udi Brunlaug 
Lehn Pendinge = 1610 Dfr." For samme Aar findes en 
Oplysning om, at Trælasttolden for Langesund og „de 
smaa Ladesteder i Bamle Fogderi" (o: Skien, Porsgrund, 
Brevik og Langesund m. v.) udgjorde 1406 J Dfr. 1 Ort 
9 /Sy men heri er ikke medregnet Rorstold og Zise m. v., 
saa at den samlede Told for Bratsberg Lehn i Eegnskabs- 
Aaret vel maa antages at have udgjort mindst 2000 Dir. 
Efter dette Anslag og hvad der senere vil findes anført 
af de specielle Opgaver om Trælast-Exporten fra Lange- 
sundsflorden, tør det antagelig sluttes, at Trælast-Exporten 



OM NOBGES UDFØRSBL AF TRÆLA8T I ÆLDBE TIDEB. 326 

fra Brunla Lehn i de sidste Decennier af 1600-Tallet og 
de første Decennier af 1600-Tallet har haft en Fremvæxt, 
der forholdsvis tilsvarede, hvad der gjennemsnitligt var 
Tilfældet med Udskibningen fra Bratsberg Lehn. At den, 
absolut tåget, aldrig naaede op til Exporten fra Bratsberg 
Lehn, maa derimod ansees for givet. Gjennemsnits-DiiBeg- 
tigheden i 1660 — 61 (omtrent 18 Læster) viser sig bety- 
deligt ringere for Farten paa Brunla end for Bragemæs 
Fogderi og Langesunds-Fjorden. Ikke mindre end 29 af 
de Fartøier, der vare i Fart paa Brunla, og hvis Hjemsted 
er opgivet, hørte hjemme i Hu sum, medens dogHollæn- 
deme ogsaa her sees at have været de absolut talrigste. 
Det sidste Fogderi eller Underlehn, hvorom Akershus 
Lehns-Regnskab for 1660 — 61 indeholder Oplysninger med 
Hensyn til Trælast-Exporten, er Nedenæs. Overskriften 
til dette Special-Regnskab lyder saaledes: „Opbørsel af 
Nedenæs Lehn, som Hollændere og andre Skippere have 
givet udi dette i Aar. Item hvis Penninge der er op- 
baaret for Sko og Lærred, som Fogden tilforn pleiede at 
have, den haver han og haft i dette Aar, thi han haver 
intet andet at underholde sig med, uden en Gaard, som 
renter aarligen 3 Eohuder."* Da Regnskabet gaar fra 
Michelsdag det ene Aar til Michelsdag det følgende, maa 
det halve Aar, som Regnskabet siger sig at omfatte, utvivl- 
somt være Tidsrummet fra 29de Marts 1561 til 29de Sept. 
s. A. eller omtrent den egentlige Skibsfartstid af et helt 
Aar. Regnskabet opgiver som udklarerede 160 Fartøier, 
der alle maa antages at have været lastede med Trælast. 



1 Afgiften „Sko og Lærred" var paa denne Tid i Almindelighed } Daler 
for de større og 1 Ort for de mindre Fartøier. Enkeltvis iindes ogsaa 
opført Toldopkrævning kun for Lærred eUer kiin for Sko: „EtSkjorte- 
lærred J Dlr.«, „Et Par Sko 12 SkUling". 



326 



L. J. VQGT. 



Tolden af disse 160 Fartøier udgjorde 334 Dir. 1 |t 8 yS, 
eller 1 Dir. 27 [i pr. Fartøi, samtidigt med at den for 57 
fra Bragemæs Fogderi (Drammen) i samme Aar udkla- 
rerede Fartøier udgjorde 165 Dir. eller 2 Dir. 34 (i pr. 
Fartøi. Da Toldopkrævningen neppe har været væsentlig 
forskjellig i de to Fogderier, maa af det Anførte sluttes, 
at Nedenæs-Skibningen har foregaaet i de ahnindelige 
smaa Fartøier, hvilket ogsaa fremgaar deraf, at neppe 
mere end Halvdelen vare hollandske og tyske, medens et 
betydeligt Antal var &a nærliggende danske og svenske^ 
Steder. Skibningen fra Nedenæs Lehn kan derfor i 1560 
— 61 neppe have udgjort mere end 2,600 Læster, hvoraf 
omtrent 1300 Læster falder paa hollandske Fartøier. Dette 
stemmer ogsaa temmelig nøie med Udskibnings-Forholdene 
fra Nedenæs 50 Aar senere, hvorvel den egentlige Hol- 
lands-Skibning da var stærkere overveiende. Det første 
Told-Eegnskab for Lehnet, som efter 1660 — 61 findes be- 
varet, er fra 1613 — 14; der udførtes da fra Lehnet Trælast 
i 277 Fartøier med en samlet Drægtighed af 5,302 Læster, 
eller 19 Læster paa hvert Fartøi. Efter hvad der er 
anført foran Side 113, bliver altsaa Progressen for Nede- 
næs Fogderi: 



Aar. 


Antal 
Fartøier. 


Drægtighed. 


1528 
1560—61 
1613—14 


12 
150 
277 


240 
2500 
5302 



Udskibnings-Havnene i Nedenæs vare efter Eegnska- 
bet for 1613—14: Gamle Hellesund, Sandsfjord 

> Der forekommer ikke mindre end 14 Fartøier fra „Løse^ (Nyløse) 
lige ved det nuværende Goteborg. Muligens have dog disse Fartøier 
hentet Salt. 



OM NOBOES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 327 

(Lillesand), Liudevik,* Strømsfjord, Grømstad, 
Arendal, Mørnæs,^ Oxefjord (Tvedestrand), Øster- 
Risør og have vistnok i det Væsentlige været de samme 
i 1560—61. 

De statistiske. Oplysninger, som i det foregaaende ere 
gjennemgaaede, omfatte Oslo, Tunsberg og Sarpsborg (Fred- 
nksstad) Kjøbstæder samt Follo, Bragemæs, Tunsbergs, 
Brunla og Nedenæs Lehn, og hermed standse de Kilder 
fra Midten af 1500-Tallet eller Perioden før Syvaars-Kri- 
gen, der have dannet de faste Udgangspuncter for Sam- 
menligningen mellem denne Periode og Tidsrununet om- 
kring Begyndelsen af det følgende Aarhundrede. Men 
idet de officielle Opgaver begynde at glippe, opstaar Spørgs- 
maalet, om der ikke af de allerede indvundne Eesultater 
lader sig udfinde en almindelig Maalestok for Progressen, 
ved hvis Anvendelse Lacuneme kunne udfyldes. Af det 
søndenfjeldske Norge, tåget fra Sire-Aaen til Idefjord, 
gjenstaar Bratsberg Lehn, Mandals og Lister Lehn 
samt Kyststrækningen af det nuværende Smaalehnenes 
Amt. For disse Landskabers Vedkommende kjendes i 
det Væsentlige ingen tidUgere statistiske Oplysninger, end 
hvad der indeholdes i forskjellige Told-Eegnskaber fra 1600- 
Tallets første Fjerdedel. Et enkelt mindre District, nemlig 
Bunden af Christiania-Fjorden vestenfor Christiania (Asker), 
findes ikke omhandlet i noget samtidigt Told-Regnskab, 
hvilket maaske kan finde sin Forklaringsgrund deri, at 
Udskibningen hovedsagelig er foregaaet for Kronens eller, 
enkelte Adelsmænds Eegning og saaledes har været anseet 
for toldfri. Muligens kan ogsaa Udskibningen, udén at 
derpaa udtrykkelig er gjort opmærksom, være indbefattet i 

' ved Gaarden Amevik strax østenfor Lillesand, i KalveldQorden. 
2 Vistnok i Tromøsund i Nærheden af Gaarden Mørland (Næskilen). 



328 L. J. VOGT. 

Oslo Told-Regaskaber. Hurum og Røken høre ligeledes 
herhen, da der ikke har været tåget noget Hensyn til 
disse to Præstegjæld ved de foran anstillede Sammenlig- 
ninger mellem de tvende Handelsperioder, hvis gjensidige 
Forhold søges belyst. Udskibningen fi»a disse Districfer 
maa i ethvert Fald have været forholdsvis ubetydeUg. 

Medens der for Bratsberg Lehn ikke haves noget 
Told-Regnskab levnet før 1585, er der mgen Landsdel, der 
i den sidste Halvdel af 1500-Tallet hyppigere findes om- 
handlet i kongelige Breve og Actstykker, vedrørende Skov- 
drift eller Anlæg af Sagbrug. I et Kongebrev til Lehns- 
herren paa Akershus af 21de Juli 1551 heder det, at 
„ Severin Skriver, Borgennester i Skien, dengang han var 
Foged paa Kongens Gaard Bratsberg, har tåget et Stykke 
Skov og Mark fra Vor Frue Kirke og Præstegaarden i 
Tunsberg, og siden har Severin Skrivers Svoger og deres 
Anhængere tåget en Møllefos fra samme Kirke og Præste- 
gaard, og ladet bygge en Sagmølle der, og bruger Fordel 
dermed". I 1559 fik Jørgen von Anzbach* Livsbrev p^ 
Kronens Sagmølle paa BoUefors og Døllevik samt paa Kro- 
nens Sagmølle i Klosterfossen, ligesom han samme Aat 
fik Brev paa Gimsø Kloster. I et Kongebrev af 1568 
gives Tilladelse for en Jens Røraa i Eidanger til at be- 
holde en Sagmølle, „som han selv bygget har paa Fræste- 
bolens Eiendom til Gjerpen og Eidanger med Holtzdain 
og anden Tilbehøring". Det synes ogsaa allerede paa 
denne Tid ikke at have været usædvanhgt gjennom Spræng- 
ning med Krudt at gjøre Vandfald lempeUge for Anlæg 
af Sagbrug. I 1561 faar saaledes Lehnsmanden paa Brats- 
berg Peder Bild Befaling til at „gjennembrænde en Sten-. 
klippe" til Opførelse af 2 eller 3 Sagkvæme for Kronens 

' Efter Bratsberg Lehns-Regnskab for 1585 — 86 var Jørgen von AnBbach 
da Borgermester i Skien. 



OM NOEGES UDFØR8EL AF TRÆLAST I ÆLDBE TIDER. 329 

Regning, og i 1569 faar Søfren Nilssøn, Borger udi Skien, 
kongelig Tilladelse til, at han „maa brænde og opbryde 
Klippen paa Eide udi Skiens Syssel og der bygge og op- 
sætte en Sagmølle". Overdragelse af Kronens Sagbrug til 
de kongelige Embedsmænd blev endog benyttet som en 
direete Gageforbediing for disse. Lagmanden i Skien fik 
ved Kongebrev af 26de Mai 1570 udlagt en Sagmølle „til 
sin bedre Forsørgelse'^ ligesom Byfogden i Skien af et 
Kongebrev af 5te Mai 1582 erfares at have „en Kronens 
Sagmølle" afgiftsfiit til sin Disposition, men befales at er- 
lægge 30 Daler i aarlig Afgift til Kronen, naai* hans Be- 
fatning med Byfoged-Embedet ophører. Leieafgiften var i 
sidstnævnte Tilfælde ikke vilkaarlig valgt, men fastsat i 
Henhold til en af Statholder Paul Huitfeldt (1572—1577) 
paabuden almindelig Forhøielse fra 6 Dir. til 30 Dir, i 
aarlig Leie af foonens Sagbrug, en ganske mærkeUg Regje- 
rings-Foranstaltning, der viser, hvor lønnende Sagbrugs- 
driften maa have vist, sig i det nænneste Decennium efter 
Stettiner-Freden.' Bratsberg Lejins Hovedtoldsted var i 
Langesund, hvorefter hele Districtet ligetil den nyere Tid 
er bleven kaldet Langesunds eller Langesunds-Fjordens 
Tolddistiict, selv efterat Toldstedet vai* flyttet til Porsgrund. 
Allerede i de tvende ældste bevarede Regnskaber for 
Bratsberg Lehn af 1585—86 og 1586—87 fremtræder 
Langesmids Tolderi som Rigets daværende største Export- 
sted for Trælast, ligesom der sammesteds ialfald fra 1587 
var beskikket en kongelig ansat Toldskriver.^ Efter 1586 
— 87 findes bevaret et Langesunds Told-Regnskab for 1599 
— 1600 og derefter tvende lignende for Aarene 1608 — 09 
og 1609 — 10. I summarisk Sammendrag stiller Udførselen 
sig for disse Aar, som følger: 



1 Norske Rigs-Rcg. II. S. 713. Jfr. kgl. Resolutioner 8de Deobr. 1821, 
Ilte Sept. 1839 og 5tc April 1843. Krafts Norg. Beskriv. HI. S. 21. 



330 



li. J. VOGT. 

Langesunds Tolderi: 



Aar. 


Anial 
odgaaende 
Fartøiei. 


Samlet 

Drægtiglied 

(L»,ter). 


Gjennenunitlig 

Diægtigiied 

(Læster). 


1585—86 


170 


6,443 


38 


1586—87 


127 


] 7,696 


60J 


1599—1600 


162 


7,088 


44 


1608—1609 


247 


9,666 


39 


1609—1610 


249 


' 8,771 


35 



Efter denne Oversigt, hvori ikke er medtaget endel 
toldfri Smaatrafik paa Danmark (for 1585 — 86 og 1586 — 87 
resp. 504 og 768 Læster), synes det antageligt, at Skib- 
ningen fra Bratsberg Lehn i Løbet af de 25 Aar, der 
ligge raellem 1570 og 1585 har tiltaget endnii stærkere 
end fra de øvrige Udskibningssteder, medens den derimod 
i det dei-paa følgende Tidsrmn af 25 Aar viser sig for- 
holdsvis stagnerende. „Bøndeme i Brevig" og Borgenie 
i Skien ere her de almindeligst forekommende Exporteurer, 
de første for Rundlast og de sidste for skaaren Last. Det 
vide Indkjøbs-Marked i Langesunds-Fjorden viser sig til- 
dels ogsaa i Skibenes Nationalitet. HoUændeme ere vist- 
nok her som paa de fleste andre Steder i ubestridt Over- 
legenhed, men ved Siden af dem forekommer der ogsaa 
engelske, scotske og lybske Fartøier, hvilke sidste ud- 
mærke sig ved en for hin Tid paafaldende Støn-else, en- 
keltvis indtil 260 Læster.* Med Langesunds-Regnskabet 
for 1599—1600 følger et samtidigt Told-Regnskab for San- 
nikedal (Kragerø), hvoraf sees, at derfra er udført Trælast 
i 24 Fartøier paa tilsammen 528 Læster, hvilket omtient 



' Regnskabet 1586 — 87, hvor der i det Hele forekommer større Fartøier 
end baade før og seuere. Maaske turde de mindre Fartøier sjældnero 
vove sig ud i denne utrygge Tid. 



OM N0B6ES UDFØRSEL AF TEÆLAST I ÆLDRE TIDER. 



331 



giver den normale Gjennemsnits-Drægtighed for Udskib- 
iringen fra Kystdistricteme. 

I de første Decennier af 1600-Tallet henhørte Hav- 
nene ved Id ef jord under Ide og Marker Lehn, der dog 
ikke strakte sig helt ud til Fjord-Mundingen ved Spon- 
vik. Denne Ladeplads sees nemlig af Regnskabeme til- 
ligemed Splidebogen, Skebergkilen, Kurefjord og 
Evje sund at have hørt under Væme Kloster Lehn. 
Krokstad og Ellinkilen, der ligge mellem Skebergkilen 
og Kurefjord, hørte derimod ikke med til Klosterlehnet; 
den første Havn var eget Toldsted, og den sidste hørte 
under Onsø Lehn. Moss Ladested var eget Tolderi, og 
det samme var Tilfældet med Sons Ladested, der ikke 
er medregnet i de foran indtagne Opgaver over Indlast- 
ningen paa Follo, hvilket ogsaa stemmer med den nuvæ- 
rende Tolddistricts-Inddeling.* De for de nævnte Lade- 
pkdser levnede Told-Regnskaber ere fra forskjellige Aar 
mellem 1602 og 1630, og der lader sig saaledes ikke for 
et enkelt bestemt Aar fremstille en samlet Oversigt over 
Udskibningen, hvorimod denne gjennem det hele Tidsrum 
synes at have haft en saavidt ensartet Character, at en 
Sammenligning for de foijskjellige Aar neppe kan antages 
at give noget i det Væsentlige vildledende Resultat, naar 
kun Regnskabeme fra de indfaldende Krigsaar, saavidt 
muligt, holdes udenfor Regningen. ^ Hvad der i disse 
Regnskaber indeholdes af statistiske Oplysninger om Træ- 
last-Udskibningen, er i det Væsentlige søgt gjengivet i 
efterstaaende Tabel: 



^ I ToldmUen af 27de Mai 1686 uævnes „Mos8, Sogn, Krokstad^^ sammen. 

^ Bet synes dog, som om Kalmar-Krigen (1611 og 1612) ikke har med- 
ført nogen mærkelig Forandring i HoUændemes Trælast-Afhentning 
fira Norge, hvorimod Krigen 1626 — 1629 maa have virket ulige mere 
nedslaaende. 



332 



L. J. VOGT. 



Regnskabs-Districter. 


Begnglcsbs- 
Åar. 


Åntøl 
Trælastr 
Fartøier. 


Samlet 

Dræg- 

tighed 

(Læster). 


Diægtig- 

hed pu 

hTeit 

Fartoi 

(Lærterj. 


Ide og Marker Lehn 
Væme Kloster Lehn 
Krokstad og Ellinkilen 

Moss 

Son 


1614—16 
1629—30 
1614—16 
1624—25 
1618—19 


29» 

20 

28 

63 

43 


668 

336 

627 

1276 

621 


19 
17 
22 
20 


Tilsammen 




183 


3,416 


19 (-^) 



For Mandals Lehn og Lister Lehn haves Told- 
Regnskaher fra Aarene 1612—13 og 1613 — 14. Laste- 
pladsene i Mandals Lehn vare: Grumviken, der maaske 
er den nuværende Gmndvikskile, der gaar ind i Ydre 
Flekkerø, Odderøen, Rugisholm og Lyngesund, der 
nævnes sammen, og hvoraf Eugishohn ikke længer kjendes, 
medens Lyngesund ligger mellem Lyngø, strax østenfor 
Christianssand, og Fastlandet, Hellesund og Trysfjord 
samt Vester-Risør og Hartmarksfjord. I Lister Lehn 
vare Lastepladseme: Naversuad i Snigsfjorden, der nu 
henhører til Mandals Toldstedsdistrict, Oftefjord, Lyng- 
dalsfjord og Lenefjord, Flekkefjord og Quindis- 
dalsfjord. Udførselen af Trælast fra disse to Lehn er 
sammendraget i efterstaaende Tabel: 



' Desuden er i Regnskabet opført 46 Smaafartøier (7 norske, hvoraf de 
fleste fra Bobuslebn, og 39 danske), der tilsammen erlagde 14 Daler 
i Rortold, men uden Opgivende af hvad de ind- eUer adførte. Det 
har vel tildels været Vedjagter. , 



OM N0B6ES UDFØ&SEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 



333 



Lastepladser. 



1612—13. 



& 



- [S) S 



^ II» g S 



3 ^ IT 

g .bo ^ 



1613—14. 



S-a? 
i fl 



Mandals Lehn: 

Gnimviken 

Odderø, Eugisholm og 
Lyngesund 

Hellesund og TrysQord 

Vester -Risør og Hart- 
mark Fjord . . . . 

Lister Lehn: 

Naversund 

Oftegord ....... 

Lyngdals^, og Lene^ord 

Flekkeflord og Quindis- 
dals Fjord 



42 

68 
53 

46 

13 

8 

25 

28 



I 



1038 

1385 
1145 

748 

196 
161 
348 

550 



20J 



35 

33 
45 



948 

772 
866 



32 619 



17 



14 


284 


11 


169 


28 


446 


32 


591 



Tilsammen 283 5,571 230 4,695 

Som sædvanligt er det Hollændeme, der findes stær- 
kest repræsenterede ogsaa blandt de Fartøier, der hentede 
Trælast i Lister og Mandals Lehn, men strax man kommer 
vestenfor Næset, begynder Scotteme at vise sig i større 
Antal end østenfor, hvilket — som senere skal vises — 
end yderligere tiltager, naar man kommer til Ryfylke og 
de Bergenske Fjorde, en Fart, der vistnok var meget gam- 
mel og i det hele tåget ældre end HoUændemes.^ 



1 „Oud bevare os, nei det er vel heUer en Scotte, som indtager Ti-æ- 
last," udbiyder Søfolkene ombord i et til Østersøen fra Bergen bjem- 
vendende banseatisk Skib ved Synet af en mistænkelig Ereier, der om 
Høsten 1526 saaes at benligge i Mandals Havn, og som senere viste 
sig at være en Sørøver. I bine Tider var ingen Søfolk bedre kjendt 
med Forboldene paa Kysten mellem Bergen og Næset end Hanseateme 
fra de østersøiske Stæder. (Jfr. dette Tidsskrift, 1. Bække, I. S. 486). 



334 L. J. VOGT. 

Eftei-spørgselen af Gran- og Funilast paa det store 
vest-europæiske Marked synes endnu ved Begyndelsen af 
1600-Tallet fuldstændig at have kunnet tilfredsstilles ved 
Forsyningen fra norske Skove. Hvad der til dette Marked 
udskibedes af svensk Last fra Gota-Elvens Miinding, var 
endnu forholdsvis ubetydeligt, og endnu ringere var Ud- 
skibningen fra de svenske Østersø-Provinser,^ der pas- 
serede ud gjennem Øresund. Under disse Omstændigheder 
faldt saaledes den norske Export og den vest-europæiske 
Trang til Forsyning i det Væsentlige sammen, og det bli- 
ver derfor af saameget større Interesse, om der maatte 
kunne anstilles en selv kun tilnærmelsesvis Beregning af, 
hvad den norske Export i de forskjellige Tids-Afsnit af 
denne Periode har udgjort, og i hvilket Forhold Stignin- 
gen foregik. Slutningeme fra de kjendte Størrelser til de 
ukjendte, hvoiTed Hulleme i det bevarede Materiale skulde 
udfyldes, lettes her noget ved den Regehnæssighed i Frem- 
adskriden og Udbredelse, hvoraf HoUændemes Trælastfart 
paa Norge i det Hele bærer Præget. Progressen for Man- 
dals og Lister Lehn kan saaledes vistnok uden Betænkelig- 
hed ansættes i Overensstemmelse med, hvad man kjender 
til for Nedenæs, medens den for Kyststrækningen fra Ide- 



Ifølge Gronholm (Sver. Hist. u. Gustaf Adolf) var den hele srenske 
UdføTsel af skaaren Last endnu i 1632 kun 16,838 Stykker Bredder, 
hvoraf fra Stockholm 4,020 og fra Gotehorg 4,295 Stykker, medens 
ingen saadan Last udførtes fra Gefle. Ifivlge Odhner (Sver. innre 
Hist. u. Drottning Christinas Formyndare) udførtes i 1640 fra Sverige 
31,100 Tylfter Bredder, hvoraf mere end Halvdelen fra Gotehorg, der 
først ved denne Tid hegynder at drive Trælast-JElxport i større Omfang. 
H. Forsell (Sver. innre Hist. från Gustaf I., 2den Del, Tahel H. a) 
opgiver Exporten fra Lodose i 1546 til 12,600 Tylfter Sågedeler, 
Sågehreder, Granhord etc., men XJdskihningen fra de øvrige svenske 
Søstæder var i samme Periode i Alm. meget uhetydelig (fra Gefle 270 
Tylfter i 1560), hvorved ogsaa er at mserke, at den svenske Styrelse 
meget streengere end den norske søgte at , opretholde Kjøhstædemes 
Eneret til Udskibning i Modsætning til „Havneme". 



OM NOBGES UDFØK8EL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 335 

fjord til og med Follo paa samme Maade nærmest tør 
vsere at sammenstille med de fra Tunsberg Fogderis Regn- 
skaber kjendte Talstørrelser. For Biimla Lehn haves kun 
et statistisk Holdepunct i Regnskabet for 1560 — 61, og 
dette tyder ved Mængden af Smaafartøier hen paa, at den 
tidligere Udførsel fra Lehnet (omkring 1528) nærmest maa 
kunne paralleliseres med Udskibningen fra Nedenæs Lehn, 
hvilket ogsaa synes naturligst for Bratsberg Lehns oprin- 
delige Forholde. Men heri maa, som ogsaa sees af Brats- 
berg-Regnskabet 1609 — 10, i de sidste Decennier af 1500- 
Tallet være indtraadt den efter begge Lehns (Bratsberg 
og Brunla) Beliggenhed omkring Udløbet af skovrige og 
tømmerførende Vasdrag naturlige Forandring, at Udførselen 
efterhaanden er kommet til at foregaa i Fartøier af større 
Drægtighed og overhovedet mere og mere kommet i det 
for Bragemæs Fogderi characteristiske Spor. 

Toldintrademe for Tunsberg Kjøbstad findes optagne 
i Akershus Lehns -Regnskaber baade i 1557 — 58 og i 
1560 — 61. Af det første af disse Regnskaber synes at 
fremgaa, at aldeles ingen Trælastskibning da er foregaaet, 
ligesom der heller ikke i Regnskabet 1560 — 61 findes ud- 
trykkelig omhandlet, at Trælast har været indbefattet under 
den overordentlige ringe Udskibning, som i det hele tåget 
foregik fra Byen. Imidlertid er det, efter hvad der kjen- 
des fra andre Kanter af Landet, sandsynligt, at der er 
udført Trælast fra Stedet i 3 i Regnskabet omhandlede 
Fartøier, hvoraf hvert enkelt er fi^agtet af „en Skot". Det 
første Told-Regnskab, som demæst kjendes for Tunsberg 
By, er fra 1610 — 11, da der fra Byen udexpederedes ikke 
mindre end 85 Fartøier, hvoraf de 68, tilsammen drægtige 
1494 Læster, udtrykkelig nævnes som udførende Trælast, 
hvortil kommer 17, vistnok ganske smaa danske Fartøier, 
om hvis Udførsel intet er anført, men som sandsynligvis 



336 



li. J. VOGT. 



00 
Ol 



00 



• o 

08 "« 






•a 

I 

co 











æster 






.£« 




^ 






1s| 




00 o o c 


» ' 




;S»-^ 




>0 CC 00 w 






11-^ 




iO CC IC r- 


fl 




.-•ss 






1 




•i: 




^ 1 1 1 


vm 








^ 


g 




|5^ 




Oi 05 00 a: 


53 


• 


2fi? 




C?«l 1-1 <?« 


«5 




ålå 




lO Oi lO r" 
1-H d rH r^ 






«^ o 


I 


i i 1 

^ co ^ c 








rH d tH f- 






g g 


co 


(£) <X> CO CC 










f— • rH rH »- 


af de 
3 De- 
er paa | 
•TaUet. 






1,623 i 
6,798 


I-T 


C(5 


O) "3 ^ 












!i Et 
først 
ceni 

; 160C 






t^ 00 

f— • 


00 
CD 


00 


s -^ 


•(id^easi) 




2 1 


o 
co 


O 

o 


1 !- psqaiiSæiQ 








fl« 


felg 






















'^ 1—1 




1-4 


CC 


5 


I«»«V 












•(io;8æT[) 




o o 


o 


8 


od 


paqSpSæid 






















rH 


•wiø^jrej: 




o o 


o 


«s 




W«V 











Td 'C 


? 


1 


1 


• • • • 


S <1> 


•^3 


æ 1 




c3 


-S '^ 


CC 


Æ ' 


1 


Æ 1 


1 ^ 


1 

T3 


^ 

s- 




æ 1 










arker 
oster 
Lade 




gp 




bo 


S S ^i 


1 


1 


1 


o 
O 


1 


Ide og 
Væme 
Kroksta 
FAlenki 



OM NORGES UDFØBSEL AF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDEB. 337 







u 


1 


1 


xn 


f 


1 


^ 






^ 


^o 


f— • 


iO 


i^ 


<M 


Oi 


r-H 


(X> 


CO 


1-H 

1 


1 


CO 

1 


s 


s? 


s 


*o 


Oi 




c< 


f-H 




"4? 

C9 


00 

f-H 




«o 


CO 




r-H 







i i i 



o> co 





t^ 


o 


f-H 


g 




I-H 


<M 


rH 


Ol 




Oi 


iO 


00 




00 


O 


t^ 


Oi 




<X> 


'^ 


r^ 


^^ 




r^ 


CO 


UD 


00 


























UD 


Ol 






00 


UD 


UD 


^ 




CO 


Ol 


i-H 


© 




Oi 


r^ 


CO 


i 




^ 


t^ 


i-H 


1H 




s; 


Ol 


00 
Ol 




















1-H 




s 


o 


g 


O 




o 


o 


s 


S 




cr> 


!>. 


00 


CD 




o> 


U5 


kA 


eo 






r^ 




rH 




(N 


Ol 


03 


I-H 




Oi 


« 


co 


I-H 




o 


o 


o 


CO 




c« 


iO 


^ 


Oi 




00 


UD 
I-H 




CO 




g 

1-4 


g 


g 

1^ 






§ 

co 


o 


5 


1 

of 




o 


CO 


«e 


O 




»o 


Ol 


oa 


Ol 






CO 








iH 


I-H 


tH 


o 




















I-H 




• 


? 


• 






f 




^ 


% 






g 






Ti 




^ 


E 


• 




c 






0) 


00 




H-l 






• 


^ 


• 




S 


1^ 




f-4 


§ 


1 I 


•s: 


^ 








t? 






:3 


1 1 


Ti 


1 


1 


Å 


1 


«2 


^ 


h:; 


H 




bo 


1 


1 


O 


1 


kJ 


<1> 






Moss 
Son 


o 

o 

1 


CO 

1 

PQ 


1 


PQ 


{ 


4P 

i 


00 
T3 

^25 


bl) 

o 

CC 





»2 fe 



*2 



•s 






t^ 



SiJI 



fil 



Hiat. Tidukr. 2. B. V. 



338 L. J. VOGT. 

have udført Smaalast til Danmark. Sættes de 3 Fartøier, 
der efter det ovenfor Anførte i Aaret 1560 — 61 kunne 
antages at have udført Trælast fra Tunsberg, til den sæd- 
vanlige Gjennemsnits-Drægtighed af 20 Læster, fremkom- 
mer det i den schematiske Oversigt paa foranstaaende Sider 
opførte Ziflfre. I Oversigten ere de specielle Anslags- og 
Beregnings-Sunmier opførte med mindre Tal, hvilket dog 
ikke har været anseet nødvendigt at iagttage med Hensyn 
til de endelige Resultater. 

De statistiske Uregehnæssigheder i foranstaaende Over- 
sigt ere af sig selv indlysende for enhver, men desuagtettør 
det antages, at de opførte Talstørtelser, hvilke mindre Feil 
der end nødvendigvis maa klæbe ved dem, give et i det 
Hele tåget tro Billede af Udviklingen. De i Rubriken for 
Aaret 1628 analogisk opførte Tal støtte sig vistnok kun 
til 2 faste Størrelser, nemlig til hvad der i ældre Told- 
Regnskaber findes opgivet for Nedenæs Lehn og for Bra- 
gemæs Fogderi, men hver af disse to Opgaver er typisk 
for Tidens Export-Forholde. Udskibningen fi-a Brageroaes 
Fogderi eller rettere fra Dramsflorden repræsenterer den 
fra gammel Tid af bestaaende, tidligt udviklede og derfor 
mere jævnt fremadskridende Export; denne maa forsaavidt 
antages omtrent at være enestaaende paa et saa tidligt 
Stadium som 1628, medens derimod Udskibningen fra Ne- 
denæs, der ligeledes kjendes saavel for 1628 som for 1660 
— 61, viser det første stærke Sprang fremover, der foregik 
over hele det østlige Norges Kyststrækning i Tidsrununet 
mellem de sidstnævnte Aar^ og som blev Grundlaget for det 
overordentlige Opsving, der navnlig betegner Perioden t& 
1660 og ind i de første Decennier af det følgende Aar- 
hundrede. Kjøbstædeme Sarpsborg, Oslo og Tunsberg ere 
i den foranstaaende Tabel opførte uden nogensomhelst 



OM NOBGES UDFØRSEL AF TRÆLA8T I ÆLDRE TIDER. 339 

Trælast-Export for Aaret 1528. Om der saa tidligt har 
været nogen Skibning fra disse Kjøbstæder, tør denne 
uden Betænkelighed forudsættes at have været saa ube- 
tydelig, at den maa ansees jævngod med intet. Maaske 
har Forholdet stillet sig noget bedre for den 4de øst- 
landske Kjøbstad, Skien, for hvilken man imidlertid ikke 
har noget særskilt Told-Regnskab levnet, idet dens Ex- 
port indgaai' under det samlede Bratsberg Lehn. Det mest 
betegnende Træk i den opstillede Tabels almindelige Phy- 
siognomi er Modsætningen.mellem Landdistrictemes stærke 
og Kjøbstædemes næsten umærkelige Fremskridt i Tids- 
rammet 1528 — 1560, medens Fremadskridningen i Tids- 
rummet mellem 1560 og Begyndelsen af 1600-Tallet ube- 
tinget er til Kjøbstædemes Fordel. Modsætningen mellem 
den første og sidste Halvdel af 1500-Tallet er overhovedet 
for Kjøbstædemes Vedkommende saa stærk, at det neppe 
uden Grund vil kunne siges statistisk godtgjort, at vore 
østlandske Kjøbstæder gjennom Trælasthandelen i Tids- 
rummet mellem 1560 og 1600 fik et mercantilt-economisk 
Grundlag, som de aldrig tidligere havde eiet, og som ene, 
var istand til at skabe et Borgerskab og senere en Borger- 
stand, saaledes som allerede foran er omhandlet i Indled- 
ningen til nærværende Afsnit. I Eubriken for Oslo er 
efter Told-Eegnskabet for 1609—10 opført 128 udgaaende 
Ladninger med en samlet Drægtighed af 5,798 Læster 
imod resp. 20 Fartøier og 631 Læster i 1560—61. Mod- 
sætningen mellem før og senere taler her for sig selv, 
men de opstillede Talstørrelser give dog ikke noget 
sandt Billede, medmindre der tilføies, at næsten Halv- 
parten af Ladningeme fra Oslo i Aaret 1609 — 10 udgik i 
Byborgernes egne Skibe, nemlig 52 Ladninger med en an- 
slaaet Drægtighed af 2,830 Læster. Eegnskabet 1560 — 61 

22» 



340 L. J, VOGT. 

oplyser, som allerede forhen paapeget, intet om Skibningen 
i Byens egne Skibe, men denne har i ethvert Fald været 
ubetydelig i Sammenligning med Tiden ved Aarhundredets 
Slutning. Ikke mindre oplysende om de Fremskridt, Oslo 
gjorde i dette Tidsrum, er det, at Stadens Udførsel af 
skaaren Last (Sagdeler) i 1560 — 61 i det Hele kun ud- 
gjorde 1,025 Tylfter, medens den i 1609—10 udgjorde 
7,453 Tylfter alene i fremmede Skibe, hvilket Tal i 1611 
—12 vil sees at være steget til 8,196 Tylfter. Uagtet de 
quantitativt store Fremskridt yedligeholdt dog Stadens 
Trælasthandel endnu i Begyndelsen af 1600 -Tallet sit 
gamle, fra Middelalderen nedarvede Tilsnit. Paa Grund 
af den M Udførselsret, der tilkom alle Kjøbstadens Ind- 
byggere, deltog ogsaa en stor og blandet Skare af disse 
i Udskibningeu af den skaame Last. Alle vare her lige, 
fra Bispen og Canceleren ned til Paul Vognmand og 
Henrik Glarmester, saa at det Hele fuldstændig faar Ud- 
seende af en Detailhandel. Stadens 2 Borgermestere ere 
dog blandt de største Dele-Udskibere, ligesom den ene af 
disse ogsaa eiede Stedets største Skib, St. Oluf, paa 100 
Læster. De gamle aristocratiske By-Traditioner levede 
overhovedet endnu igjen, omend under nye Former; kun 
Kjøbstadens mest formuende Handelsmænd kunde blive 
Borgermestere eller Raadmænd, og Patriciatet var netop ved 
denne Tid atter i fuld Gang med at consolidere sig gjen- 
nom Giftermaal og socialt Sammenhold. Disse mere for- 
muende Borgere eiede enkeltvis eller i Compagni Stedets 
Handelsflaade og forsendte i egne Skibe sin Trælast til 
sine Forbindelser i Udlandet, hvorigjennom de langt kunde 
overfløie den Mængde Smaahandlere, der havde sine uan- 
seelige Delestabler staaende langs Gaden nærmest ved Hav- 
nen og derfra udbød dem til de fremmede Skippere eller 



OM NORaBS UDFØRSEL AF TBÆLA8T I ÆLDRE TIDER. 34 1 

den seilende Kjøbmand. Efter senere Tiders Forholde 
skulde man paa Forhaand være tilbøielig til at antage, at 
de større Handlende, der selv eiede Skibe, navnlig ud- 
føite forædlet Last, tilvirket paa deres egne Sagbrug, 
men dette viser sig ikke at have været Tilfældet. Bor- 
gernes egne Skibe sees tvertimod i Almindelighed at have 
indtaget Eundlast (Spander) og med denne at have været 
sendte over til Holland. Dette staar vistnok i nær For^ 
bindelse med den Omstændighed, at det endnu ved denne 
Tid næsten ligesaa godt var Hvermands Forretning paa 
Landet i et eller andet nærliggende Aaløb at have en 
liden Delesag, som det i Kjøbstædeme var Hveimands Sag 
til XJdførsel at afkjøbe Bonden de smaa Delelæs, han kom 
tilbys med, og som han der paa aabent Toit holdt tiKals 
for hvemsomhelst, der maatte give ham en rimelig Pris. 
Derhos var den Tid endnu ikke kommet for det begyn- 
dende By-Patriciat, at det kunde eller turde byde sig op 
mod de mægtigere Adelsmænd, hvor det gjaldt at er- 
hverve større Jord-Eiendomme med dertil hørende Sam- 
ling af Fossefald og Sagbrug. Selv de mest formuende 
Kjøbstad-Borgere vare ved Begyndelsen af 1600-Tallet ikke 
naaede længere frem end til at kjøbe mindre Skovstræk- 
ninger og til i noget støire Omfang end tidligere at gjøre 
Indkjøb hos Bøndeme af Hollands-Last og Deler. Det er 
først ved Midten af 1600-Tallet og navnlig efter Adelens 
Fald og Souverainetetens Indførelse, at de mere formuende 
Byborgere findes som Eiere af de større Brug ved Glom- 
mens og Drams-Elvens nedre Løb eller andensteds, hvor 
der var Anledning til at drive en omfattende Sagbrugs- 
Virksomhed, medens samtidigt Mængden af de smaa Bonde- 
sagér paa Grund af Skovenes Udhugst i Nedlandet ikke 
mindre end paa Grund af, at Eierne manglede Udskib- 



342 



L. J. VOGT. 



ningsret, havde ophørt at være Byborgerne de samme be- 
sværlige Concurrenter som i tidligere Dage. Anordningen 
af de privilegerede Udskibnings-Sager ved Eescript af 6te 
Sept. 1688 afsluttede og fuldstændiggjorde i saa Henseende, 
hvad der allerede ved Kjøbstads-Privilegieme af 1662 var 
bleven fastslaaet. 

For Fredriksstad og Tunsberg var Stillingen, skjønt i 
mindre Stil, ved Begyndelsen af 1600-Tallet omtrent den 
samme som i Oslo. Et Borgerskab havde slaaet sig op, 
og dets mere formuende Elementer drev efter Tidens Lei- 
lighed en ret livlig Activhandel med Trælast. Fredriks- 
stads Borgere udførte efter Told-Regnskabet for 1603 — 4 
25 og Tunsbergs Borgere efter Eegnskabet for 1610 — 11 
18 Ladninger med Trælast i egne Fartøier, men forskjel- 
lige Omstændigheder hindrede senere hen, at den begyndte 
UdvikUng i disse Byer vedligeholdt samme raske Fart 
fremover som i Oslo og Christiania. 



Trælast-Udskibningen fra de vesten- og nordenfjeldske 
Dele af Norge havde paa 1500-Tallet ligesom i vore Dage 
en ganske anden Character end Skibningen fi-a Østlandet. 
Grunden hertil laa ikke alene i de enkelte Landsdeles 
forskjellige Natur, men. tildels ogsaa i den historiske Ud- 
vikling. Der manglede paa Vestlandet den brede og mæg- 
tige Skovbestand, der fra Østlandets dybe Dalfører strakte 
sig udover Lavlandet og nedimod Kysten, men dette var 
naturlige Rigdomme, som i sin Overflod havde ligget værdi- 
løse, saa længe der ikke var noget Udland, der baade 
havde Brug for samme og tillige den fornødne economiske 
Evne til at gjøre Indkjøb i det Større. Vestlandet synes der- 
imod allerede fra den tidligere Middelalder at have haft uden- 



OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIBEB. 



343 



landske Kjøbere, der efter Tid og Leilighed seilede derhen, 
og hvis lille Behov kunde tilfredsstilles fra det mindre rigo 
Productions-Marked i Ryfylke, Søndhordland eller i de 
andre Fjord-Egne paa disse Kanter. Vestlandet havde 
derhos i Bergen en for den større og ahnindelige Omsæt- 
ning organiseret Handelsstad, der havde alle Forudsæt- 
ninger for ogsaa at blive Midtpunctet for Trælast-Ex- 
porten i denne Landsdel, hvor navnlig engelske Fartøier 
fra tidligste Dage havde hentet sine smaa Ladninger af 
Panelingsbord, hvor Hanseateme med Deler og Tjære 
havde kunnet completere sine Fiskeladninger, og hvor 
Scotter, Orknøinger og Hjaltlændere som paa et fælles 
Samlingspunct vare vante til at anløbe for at lade sig 
imderrette om de Steder inde i Fjordene, hvor de for 
Øieblikket kunde være sikre paa at finde færdig sin van- 
lige Last af Spirer, Aarer eller Sexæringer. Den tidligste 
Trælast-Udskibning fra vort Land, der kan tillægges 
nogen Grad af Regelmæssighed, samlede sig derfor na- 
turligen hen til Bergen, men Staden maatte i denne Hen- 
seende af nærliggende Grunde snart blive overfløiet, naar 
først Efterspørgselen fra det store europæiske Marked 
for Alvor begyndte at paagaa og der quantitativt til- 
trængtes en ganske anden Forsyning, end den, der kunde 
tilfredsstilles fra Vestlandets trange Fjorde og steile Fjeld- 
Skraaninger. At Trælast-UdsMbningen fra det Vesten- 
Qeldske baade oprindelig har været begyndt og gjennem 
Middelalderens senere Aarhundreder har været fortsat paa 
den her antydede Maade, synes at fremgaa af den i det fore- 
gaaende Afsnit citerede Retterbod fra Bergen af Ilte Juni 
1302 og stadfæstes af de statistiske Oplysninger, som kunne 
uddrages af de ældste bevarede Told-Regnskaber, hvor 
Trælast omhandles som Udførselsvare fra de vestlandske 



344 L. J. VOGT. 

Fjorde. For Bergens By ere .disse Regnskaber vistnok 
som oftest mindre oplysende, forsaavidt de paa Grund 
af Hanseatemes begunstigede Stilling med Hensyn til 
Toldafeifter ikke i Almindelighed give nogen tilfredsstil- 
lende Oplysning enten om Skibenes Drægtighed eller om 
Mængde og Slags af de indtagne Ladninger. Den uden- 
landske Skibsfart paa de Staden nærmest omliggende Di- 
stricter lader sig deiimod forsaavidt noget bedre controlere, 
som Fartøiemes Drægtighed her i Almindelighed findes 
opgivet, hvorhos Udlændingeme ikke i Landdistricteme 
lovligen kunde indtage andet end Trælast og saaledes som 
Regel tør forudsættes at have udført hele Ladninger af 
denne Vare. Men da Scotteme, Orknøingeme og Hjalt- 
lændeme efter ganmiel Skik først anløb Bergen for der 
under et at afgjøre alle sine Toldafgifter baade for Ind- og 
Udgaaende, og idet Hanseateme jævnlig sees at have ud- 
ført mindre Partier Trælast mellem de store Partier af 
Fiskevarer, som de hjemførte til Tydskland, eller hvormed 
de i Fragtfart forsynede England, Flandern og Frankrige, 
medføre Omstændighedeme, at en Fremstilling af den i For- 
hold til Stadens ahnindelige Omsætning underordnede Ud- 
førsel af Trælast maa sættes i Forbindelse med de Oplys- 
ninger, som Told-Regnskabeme have levnet os angaaende 
Stadens Handel i det Hele og Store. 

De ældste Bergen vedrørende Told-Regnskaber, hvoraf 
Levninger findes bevarede, ere fra Aarene 1618, 1519 og 
1621. Efter sidstnævnte Aar findes, som tidligere nævnt, 
intet Regnskab før 1567, derefter følger med 10 Aars 
Mellemrum et Regnskab fra 1677 og demæst med et Mel- 
lemrum af 20 Aar et Regnskab for 1597—98. Hvonel 
Regnskabeme fra Aarhundredets Slutning ere betydeligt 
mere oplysende og for statistisk Brug mere tillidvækkende 



OM N0BGE8 UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 



345 



end de fra Aarhundredets Begyndelse, ere de dog endnu 
i flere Henseender mangelfulde og utydelige. De i disse 
Regnskaber indeholdte Oplysninger om Stadens Skibsfart ere 
søgte sammendragne i efterstaaende schematiske Oversigt. 

Bergen. 

Antal Fartøier udklarerede for Slottet i eftemævnte Aar 

og hjenunehørende i eftemævnte Stæder: 



Hjemsted. 


00 

ta 

1H 


ai 


1-1 

to 


tO 


00 

T 

r* 

tO 


00 

T 

o» 
to 


1598—99. 

1699— 
1600. 


Liibeck .... 


. 21 


23 


21 


20 


13 


40 


35 


27 


Rostock . . 






, 23 


11 


20 


11 


20 


43 


35 


25 


Wismar . . 






. 6 


15 


11 


9 


4 


10 


10 


11 


Stralsund . 






1 


r 


2 


4 


5 


21 


30 


18 


Greifswalde 






» 


n 


n 


« 


W 


1 


6 


3 


Anklam . . 






• j» 


r> 


r> 


« 


J7 


r 


2 


1 


Stettin . . 






' » 


n 


n 


n 


n 


« 


1 


>? 


Kolberg . . 






' 1 " 


w 


V) 


n 


1 


1 


W 


J7 


Hamburg . 






' i ^ 


4 


4 


12 


n 


18 


24 


20 


Bremen . . 






! 2 


4 


5 


9 


21 


45 


66 


47 


Kampen . . 






1 ^ 


3 


3 


9 


n 


1 


r 


n 


Stafem . . 






1 " 


r 


W 


13 


2 


3 


2 


rt 


Molkem . . 






1 n 


n 


n 


1 


6 


19 


18 


5 


Amsterdam . 




! 3 


1 


4 


4 


n 


5 


6 


3 


Dewenter . 




n 


n 


3 


4 


15 


3 


2 


9 


Andre holl. Stædei 


• 4 


4 


n 


17 


n 


5 


8 


8 


Scotland(Orknøem( 


B 
















og Hjaltland) . 


6 


4 


V) 


42 


18» 


152 


17» 


8^ 


England 


1 


1 


•n 


3 


5 


» 


5 


» 


Andre 


2 


9 


11 


3 


9'' 
119 


4« 


10' 


13« 


TilsammeD 


i 75 

1 


79 


84 


161 


234 


277 


198 



^ 10 fra Orknøeme og Hjaltland. ^ 2 fra Orknøeme og Hjaltland. 
3 7 fira Orknøeme og Hjaltland. '* 6 fra Orknøeme. ^ 2 fra Frank- 
rige. - • 3 danske. ^ 2 danske og 1 fransk. « 2 Fartøier, tilhørende 
Bergen-Borgere og tildels fragtede af Scotter. 



346 



L. J. VOGT. 



Særligt for de Fartøier, der have erlagt den ved 
Hanseatemes Privilegier fastsatte Told af 1 Stykke Mel eller 
Malt (2 Tdi\), og som i Oversigten repræsenteres af Stæ- 
deme Liibeck — ^Dewenter, udkommer følgende Række: 

1518 1519 1521 1667 1577—78 1597—98 1598—99 1599—1600 

Antal: 62 61 84 92 87 * 206 233 167. 

De hollandske Hansestæder (Kampen — ^Dewenter) spiUe 
her en underordnet Rolle, medens de tydske Hansestæders 
Handel viser sig stærkt voxende og i sin høieste Blomstring 
ved den Tid, da Hanse-Forbundets politiske Magt ved Udgan- 
gen af 1500-Tallet var i afgjort Nedgaaende. Herved er dog 
at mærke, at Aarene 1597— -1599 synes at have ligget no- 
get udenfor det Almindelige og dannet en af disse faa og 
korte Perioder i Handels-Historien, da Vare-Omsætningen 
med et naar op til en svindlende Høide for derefter at 
synke saa meget dybere ned. Men om disse tvende Aar 
saaledes ikke just kunne antages at afgive nogen ganske 
sikker Maalestok for Tidens almindelige Forholde, synes 
det dog givet, at den Nedgang i politisk Magtstilling, som 
Hansestædeme havde undergaaet i den sidste Halvdel at 
1500-Tallet, ikke endnu ved Aarhundredets Udløb havde 
udøvet nogen svækkende Indflydelse paa Stædemes Han- 
dels-Omsætning. Endog det relative Forhold mellem Hansa- 
Fartøier og andre udenlandske Fartøier staar gunstigere 
for Hanseateme ved Udgangen end ved Begyndelsen at 
1600-Tallet, naar bortsees fra Opgaven for 1521, hvorefler 
Hansaen i dette Aar skulde have været eneraadig paa 
det Bergenske Marked, hvilket dog synes lidet troligt og 
snarest maa ansees som en Defect ved Eegnskabet. Til- 
væxten i Hanseatemes Handel paa Bergen i Tidsrmnmet 
1521 — 1577 viser sig paafaldende ringe, forsaavidt man 
ikke for Aarhundredets senere Del tør forudsætte en større 



OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDEB. 347 

gjennemsnitlig Skibs-Drægtighed end for sammes tidligere 
Decennier, hvilket ikke er usandsynligt. Den overordentlig 
stærke Tilvæxt i Hanseatemes Skibsfart ved Aarhundredets 
Slutning er dog ikke uden sit mørke Varsel for Stædeme 
ved Østersøen, idet Hamburg og Bremen i Modsætning 
til tidligere Tider nu begynde at sætte Llibeck og Ro- 
stock i Skyggen. 

Som allerede flere Gange tidligere paapeget omfatte 
Regnskabeme ikke norske Fartøier, fordi Toldlovgivningen 
og Toldbeskatningen kun gjaldt fremmede Skippere og sei- 
lende Kjøbmænd.^ At Bergen-Borgemes Activ-Handel paa 
Udlandet endnu ved denne Tid ikke har været af nogen for- 
holdsvis stor Betydning, synes antageligt, men ogsaa her har 
<ier vistnok været en stor Forskjel mellem Aarhundredets 
Begyndelse og dets Slutning, i hvilken Henseende det kan 
anføres, at Finmarkens Indvaanere i et Kongebrev af 
9de Februar 1569 omhandles som klagende over, at «Bor- 
gerne udi Bergen nu paa nogne Aar med deres Seglads og 
store Mærsskibe have dem fortrængt".^ At disse større 
Fartøier ogsaa have været anvendte i udenlandsk Fart, 
forekommer høist sandsynligt. Indirecte give dog Eegn- 
skabeme fra Aarhundredets sidste Decennium nogen Op- 
lysning om Bymændenes Activ-Handel, foraaavidt det da 
viser sig, at de eiede større eller mindre Parter i holland- 
ske Skibe og med disse dreve Udførsels-Handel, ligesom det 



I Regnskabet for 1519 og enkeltvis andre Steder forekommer „Told^ 
paa norske Fartørier, men kun i indenlandsk Fart. Denne Afgift 
tUfaldt Kronen, men maa desuagtet baade paa Grand af sin Natur 
og effcer sin lave Ansættelse nærmest sammenlignes med en Havne- 
eUer Consumtions-Afgift i vore Dage. Ex.: (Regnsk. 1519) „Item 
vj H udi Told af en Jægt af Sogn". „Item iiij H af Bisp Andors 
Jægt«. 
N. Rigs-Reg. H. S. 612. 



348 L. J. VOGT. 

saakaldte „Nykommer-Gods" og „Bergen Borger-Gods'* 
ævnlig lastedes sammen i hollandske Fartøier, hvilket, 
betegnende nok, aldrig sees at have været Tilfældet med 
Hansa-Fartøieme. Naar nemlig et Fartøi eiedes sanmien 
af Hollændere og Nordmænd, maatte Regnskabet rede- 
gjøre for de afgiftsfrie norske Parter og de afgiftspligtige 
hollandske, der pro quota maatte betale. Exempelvis kan 
nævnes: Under 3die Februar 1598 er i Eegnskabet op- 
ført et Fartøi, som for i eiedes i Holland og for f i 
Bergen. Af dette opkrævedes kun 4 Dir. i Told eller ^ 
af den et Nykommer-Skib almindeligvis paahvilende Told 
af 16 Dh\ Under 15de April samme Aar er opført Skibet 
„De tolv Apostler", der ligeledes for f eiedes af Bergens 
Borgere og for J af Amsterdamere eller saakaldte Nykom- 
mere. 

Ahnindeligvis kunde blot et indskrænket Antal Far- 
tøier faa fuld Trælastladning i Bergens By, hvorimod der, 
som allerede foran antydet, i de afgaaende Fiskeladninger 
jævnlig medtoges Deler og Tjære. De Fartøier, der enten 
i Ballast anløb Bergen eller dersteds lossede sine Ladnin- 
ger for senere i Søndhordland at indtage fuld Trælastlad- 
ning, „forløvedes paa Ladestedeme", som det heder i Regn- 
skabeme, men først etterat have gjort fuldstændig Udkla- 
rering og betalt sine Afgifter ved Bergens Toldsted. Dette 
var navnlig Tilfældet med Fartøieme fra Scotland, Orknøeme 
og Hjaltland, hvorved Bergen for disses Vedkonmiende 
blev et Slags Anløbssted „for Ordre" ; men Forholdet har 
maaske for en ikke ringe Del ogsaa haft sin Grund i, at 
man ved Hovedtoldstedet var sikrere paa en reel og ex- 
pedit Behandling med Hensyn til Afgifteme. For Aaret 
1567 er næsten den hele Trælastskibning fra Søndhordland 
indtaget i Bergens Told-Regnskab. 



OM NOBGES UDFØESEL AF TRÆLA8T I ÆLDBE TIDBB. 349 

Udførselen af Sagboid eller Deler fra Bergens By* 
viser gjennem sidste Halvdel af 1500-Tallet følgende Frem- 
væxt: 
I 1667 udførtes 206 Tylfter. 

- 1577—78 — 496 — 

- 1697—98 — . . 2,188 — 

hvoraf i 41 Hansa-Skibe . . 1,410 Tylfter 

i 2 hollandske — . . 330 — 
og i 9 scotske2,orknøiske 

m. v 448 — 

- 1698—99 3,115 — 

. hvoraf i 30 Hansa-Skibe . . 2,249 Tylfter 

(taSpanien 1,144 Tylf- 
ter i 7 Fartøier) 

— i 7 hollandske, franske 

og engelske Skibe 532 — 

— i 7 scotske, orknøiske 

m. v 220 — 

og i 1 dansk Fartøi . . 114 — 
RegnskabeiTie give endnu paa denne Tid, selv for Far- 
tøier, der ikke vare hanseatiske, kun leilighedsvis Oplys- 
ning om Drægtigheden, og der lader sig altsaa ikke op- 
gjøre nogen sikker Beregning for Tonnagen. For 17 scot- 
ske, orknøiske og hjaltlandske Fartøier, der i 1598 — 99 
indkom til Bergen, er Drægtigheden anført med tilsammen 
255 Læster, hvilket for disse Fartøier give et Gjennemsnit 



Uagtet Hanseatemes gamle Privilegium, at ethvert af deres Fartøier 
skulde have opgjort sin hele Toldpligtighed ved at erlægge et Stykke 
Mel eUer Malt, sees de dog af Eegnskabet for 1567 fra dette Aar og 
senere at have maattet erlægge særskilt Told af udførte Deler. 
Et af de scotske Fartøier førtes af Mogens Zinklar, „Borger og Ind- 
vaaner i Bergen^. Et andet Skib, der eiédes af en Kjøbstadmand i 
Bergen, udførte 60 Tylfter Deler for en Edinburgher. 



350 L. J. VOGT. 

af 15 Læster pr. Fartøi, medens de mindste af dem gaa 
ned lige til 8 og 6 Læster. For et Fartøi paa 6 Læster 
er det endog tiKøiet, at det var „smale" Læster, et Udtryk 
man i hine Tider ikke sjelden støder paa, især hvor der 
handles om scotske Forholde. ^ De hollandske og engelske 
Fartøier, der ankom, vare derimod af større Drægtighed. I 
Regnskabet 1597 — 98 er Drægtigheden kun opgivet for 3 
Fartøier af hollandsk og engelsk NationaUtet, og disse ere 
paa 40, 50 og 80 Læster, medens Gjennemsnits-Drægtig- 
heden for 9 Fartøier af de samme Nationaliteter i 1599— 
1600 udgjør mellem 54 og 55 Læster. De aJmindelige 
Hanseatiske Bergenfarere have neppe været over 25 — 35 
Læster, maaske nærmere det første Tal end det sidste. 
At Hanseaterae for længere Eeiser og gi'overe Last und- 
tagelsesvis havde betydeligt større Fartøier, fremgaar af Ber- 
gens Told-Eegnskab for 1597 — 98, hvor der ved et Ham- 
burger-Skib leilighedsvis er tilføiet, at det var „ungeferlig 
80 Lester". Skibet var fragtet af Johan Windelcken, Bor- 
ger og Indvaaner i Bergen, med en Ladning Deler fra 
Søndmøre til Dippen (Dieppe), hvilket er det eneste Bi- 
drag, som Regnskabeme yde med Hensyn til Trælast-Ud- 
skibningen paa Kyststrækningen mellem Søndhordland og 
Romsdal. 

Bergens. Told-Regnskaber for de første Decennier af 
1600-Tallet vise, at Stadens Udførsel af Trælast fremdeles 
har været i jævnt Stigende, hvilket navnlig gjælder Expor- 
ten til Spanien, der i hine Dage af næriiggende Grunde 



* Jfr. N. Samlinger, I. Side 328 og den der indtagne Dom af 18de Sept. 
1593 om Læstedrægtigheds Beregning {„xix smale lester — regnett 
xij tønner i lesten".) Om Forsendelse af en Trælastladning i Consig- 
nation til Amsterdam fra Bergen se sammesteds en Dom af 29de Au- 
gust 1592. 



OM NOBGES tJDFØRSEIi AF TBÆLABT I ÆLDRE T]D£B. 



351 



udøvede en sær Tiltrækningskraft paa alle Nord- og Vest- 
Europas Handelsfolk. Delenie sendtes vel her endnu mest 
ud som Appendix til Fiskevareme, men Regnskabeme 
omhandle dog ogsaa, at der lige til Spanien udgik støire 
Fartøier med fuld Trælast-Ladning. 

Endnu i de første 20 Aar af 1600-Tallet beholdt 
„Contoiret" sin gamle Overlegenhed, men det kjæm- 
pede stadigt under ugunstige Omstændigheder og navnlig 
mod den stedse voxende hollandske Capital-Rigdom, som 
de gamle middelalderske Formuer i Ltibeck og Rostock ikke 
kunde holde Stangen. Hanseateme kjæmpede imidlertid 
mod Strømmen med en Udholdenhed og Energi, der blev 
sig selv lig til det sidste, og først da. de commercielle 
Livsaarer, der satte dem i Forbindelse med Tydsklands 
Indre og Nord-Italien, gjennem Trediveaars-Krigens Hær- 
jinger vare afskaame og udtørrede, maatte de give tabt. 
Hansaens affcagende Handelsbetydning er maaske intet- 
steds tegnet i skarpere Træk end i Bergens Told-Regn- 
skaber. Som foran oplyst havde deres Omsætning med 
Stapelen i Bergen ved Slutningen af 1500-Tallet voxet til 
en forhen ukjendt Høide. Efter Told-Regnskabet 1610 — 
11 indklarerede ved Slottet endnu det betydelige Antal af 
168 Skibe fra Stædeme, efter Regnskabet 1619—20 ind- 
klarerede endnu 142, men derefter synker Tallet, saaledes 
som efterstaaende tabellariske Oversigt udviser: 



T-J 


>d 


00 


oi 


^ 


CO 


^ 


lH 


1 


I 


I 


1 


I 


I 


I 




en 


09 


09 


en 


CO 


co 






co 


« 


co 


co 


co 


co 


co 




T-1 


r-t 


fH 


y-t 


r-t 


iH 


r-t 


iH 


125 


103 


87 


43 


56 


41 


25 


32 



352 



L. J. VOGT. 



Foruden Bergens By omfatter Bergenhus Lehns-Regn- 
skab for Aaret 1567 ogsaa Stavanger By, Ryfylke, Jæderen 
og Dalerne, Sogn, SøndjQord og Nordfjord, Nordhordland, 
Voss, Hardanger, Søndhordland samt extractvis de Nord- 
landske Lehn og Finmarken, men kim for Ryfylke og 
Søndhordland er der indkommet Told af udført Trælast 
og af andre udførte Varer kun for Jæderens Vedkommende, 
hvorfra en Rotterdamer-Skipper udførte 28 Heste. Efter 
Stavanger-Regnskabet for 1567 maa man antage, at Byen 
ved denne Tid næsten havde ophørt at existere, da Ledin- 
gen kun opkrævedes af 31 og „Stadspenge" kun af 16 
Personer. Men det er vel et SpørgsmaaJ, om Byen over- 
hovedet nogensinde havde været synderligt større. Efter 
senere Told-Regnskaber synes den kun overordentlig lang- 
somt at have kommet sig op. I 1607 — 8 udexpederedes 
fra Stedet kun 10 Fartøier, der tilsammen udførte 297 
Tylfter Deler foruden nogle Smaapartier af Lax, Talg og 
Huder. En af Byens bedste Borgere, Christopher Thrane, 
udførte 25 Tylfter Sagdeler i eget Skib. I 1619—20 findes 
Antallet af de i Regnskabet opførte Fartøier at være ste- 
get til omtrent det dobbelte, og Udførselen af Deler til 820 
Tylfter, foruden endel Baandstager, tørre Lax, saltet Sild og 
nogle Tønder Nødder.^ Kun et Par af Fartøieme vare paa 
Stedet hjemmehørende. I Regnskabs-Aaret 1629 — 30 er 
Udførselen af skaaren Last stegen til 1,841 Tylfter for- 
uden adskillige „Egedeler". I samme Aar var Antallet 
af udgaaende Fartøier 21, hvoraf 2 fra Calais og mindst 



1 Leding opkrævedes i dette Aar af 196 Personer, saa at Folkemængden 
da maa være betydelig tiltaget siden 1567. Efter de Fines Beskr. af 
Stavanger Amt var Borgerskabet i Stavanger ved Aar 1664 steget til 
et Antal af 373. N. Mag. III. S. 171. Jfr. Jens Aagessøn Bjelke af 
Y. Nielsen, S. 340. 



OM NORGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 



353 



7 hjemmehørende paa Stedet. Trælasten sees da at have 
været Byens fornemste Udførsels-Aitikel. Gjennem hele 
det her omhandlede Tidsrmn synes iøviigt Stavanger i 
det Mindre at have indtaget samme Stilling ligeoverfor 
Ryfylke, som Bergen i det Støn-e indtog ligeoverfor Sønd- 
hordland, idet de udenlandske Trælastfartøier jævnlig an- 
løb Byen, forinden de seilede videre ind i Fjordene. 

I 1567 indtoge 37 udenlandske Fartøier Ladning i Ry- 
fylke; et af disse udførte 6 Heste, medens de øvrige ind- 
toge Trælast. Af de 36 Trælastdragere vare 26 Scotter, 8 
Hollændere eller Frislændere, 1 Hambm-ger og 1 Bremer. 
Sættes Gjennemsnits-Drægtigheden til 20 Læster, bliver 
det hele udskibede Quantum ca. 720 Læster, hvad dog maa- 
ske er noget for høit efter de Talopgaver, som haves fra 
en senere Tid. Heraied sigtes til Regnskabeme for 1618 
— 19 og 1619—20, efter hvilke Trælast-Udførselen fra Ry- 
fylke foregik i resp. 108 og 182 Fartøier, drægtige til- 
sammen 1,676 og 3,394 Læster, hvilket giver en Gjennem- 
snits-Drægtighed af omtrent 15} Læst og 18} Læst paa 
hvert enkelt Fartøi. Trælasten fira Ryfylke bestod især i 
Bord, men ved Siden deraf indtoges stadig ogsaa Bjelker, 
Ved og Baandstager. Af de udenlandske Fartøier vare 76 
i 1618—19 og 113 i 1619—20 fra Scotland, navnlig fra 
Stædeme Dundee, Aberdeen, Montrose, Leith og Largo. 
Blandt de Steder, hvor Lasten indtoges, kan nævnes Ler- 
anger, Qualøen, Hylen, Vigedal, Ladestedet i Søflfde Sogn, 
Ladestedet ved Strømmen og Ladestedet i „Hobbordzvi- 
gen". Ladestedet i Vads Sogn, Næsvig, Barkenæs m. v. 
Af Stavanger-Borgere nævnes i Regnskabet 1618 — 19 som 
Exporteurer fra Ryfylke Borgermester Søfren Jenssøn og 
Raadmand Jesper Egbretssøn, hvilken sidste synes at have 

Hist. Tidsskr. 2. B. V. 23 



354 L. J. VOGT. 

været Stavanger Byes mest foretagsomme Handelsmand paa 
hin Tid. 

Efter Bergenhus Lehns-Eegnskab for 1667 var An- 
tallet af Trælastladninger, der i samme Aar afgik til Ud- 
landet fra Søndhordland, 42, hvoraf kun et directe var 
indkommet, medens de øvrige 41 først anløb Bergen og ere 
indtagne i denne Byes Told-Regnskab som „forløvede paa 
Ladsteden". Af disse 42 Fartøier vare 31 Scotter, 7 Hol- 
lændere eller Frisere, 2 fra England og 1 Hamburger.* Intet 
Faitøi fra Orknøeme eller Hjaltland findes nævnt i Eegn- 
skabet for 1567, men dette har vistnok sin Grund deri, at 
den gamle Tradition om, at disse Fartøier skulde behandles 
som norske og altsaa være toldfrie, endnu vedligeholdt sig. 
En Optegnelse fra ca. 1550 med Overskrift: «Undervisning 
paa hvis Told, som til Bergenhus af alle Nationer gives 
skal", viser ialfald, at Fartøier fra (Orknøeme og) Hjalt- 
land endnu dengang vare toldfrie, idet den eneste Forplig- 
telse, der paalaa dem, var, at de skulde „lade komme paa 
Slottet alle de Arbeidsdrenger og Piger, som de hidføre 
og tjenestløse ere; af dennem tager Høvedsmanden paa 
Slottet hvem og saa mange hannem teches".* Senere hen 
i Aarhundredet sees derimod samme Told at være opkrævet 
af Orknøinger og Hjaltlændere som af Scotter. 

Oplysningeme om Trælast-Udførselen fra Søndhordland 
fortsættes i en Række Told-Regnskaber fra 1597 og Be- 
gyndelsen af det følgende Aarhundrede. Et Uddrag af 



De sootake Skibe, der omhandles i Bergenhus Lehns-Regnskaber for 
1518 og 1519 (Medd. fra Rigsarch. I, S. 226, 232 og 237), og som 
erlagde 7^ Jt i Told, have vistnok indtaget Trælast paa Søndhord- 
land, da Tolden svarer til den Told af 3 Rhinsgylden, der endnu i 
1550 opkrævedes af scotske Fartøier, der lastede med ^Tømmer i 
Lchnene". (Jfr. D. N. VI. S. 805). 
D. N. VI. S. 805, og N. Mag. II. S. 51. 



OM NORGES UDFØRSBL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 



355 



disse vil findes indtaget i nedenstaaende schematiske Over- 
sigt, hvori til Sammenligning ogsaa er medtaget de ovenfor 
gjengivne Talopgaver for Aaret 1567. 



Søndhordland. 





Antal udexpederede Fartøier. 




Aar. 


1 


"'1 


6 


1 
1 


i 


1 


B 

1 


Dræg- 
tighed. 


1667 


32 


? 


? 


7 


1 


2 


42 


840 (?) 


1597 


39 


11 


? 


20 


3 


7 


80 


1,525 


1610 


56 


17 


4 


9 


22 


4 


112 


2,727 


1611 


39 


11 


3 


4 


15 


6 


77 


1,524 


1612 


41 


12 


» 


6 


11 


6 


76 


1,420 


1613 


63 


11 


n 


3 


7 


3 


87 


1,592 


1614 


44 


7 


3 


2 


10 


3 


73 


1,440 


1620 


40 


7 


3 


2 


19 


n 


71 


2,016 


1621 


64 


21 


2 


4 


15 


1 


107 


1,950 



FartøieiTie kunne -vistnok i Almindelighed forudsættes 
at have været fuldladede, skjønt enkelte sees indkomne for 
at fortsætte en i Bergen paabegyndt Indladning eller at 
være afseilede med ufuldstændig Ladning. Regnskaberne 
for 1622 og 1623 vise en betydehg Nedgang i Udskibnin- 
gen. I førstnævnte Aar var den samlede Drægtighed af 
de fia Søndhordland udexpederede Fartøier kun 1,346 
Læster, men sank i det følgende Aar ned til 655 Læster, 
fordelte paa 42 Fartøier. I de 4 første Maaneder af 1623 
sees intet Fartøi indkonamet og fra Iste August 1623 til 

23» 



356 L. J. VOGT. 

Iste Mai 1624 kun et eneste Fartøi, hvilket muligens staar 
i Forbindelse med et eller andet Udførselsforbud i Anled- 
ning af Bergens Brand den 6te April 1623. I de følgende 
Aar synes atter normale Forholde at have indtraadt. An- 
tallet af de fra Søndhordland med Trælast udexpederede 
Fartøier viser sig at have udgjort: 

1624—25. 1626—27. 

af scotske ^ 44 55 

- orknøiske og tijaltlandske .19 10 

- tydske 17 ...... 13 

- hollandske 3 1 

- norske „ 2 

Tilsammen 83. 81. 

I 1627 — 28 udexpederedes 90 Fartøier og endnu i 
1634—35 82, men i 1636—37 synker Tallet til 60, der 
samtlige vare hjemmehørende i Scotland eller i vore tid- 
ligere Bilande med Undtagelse af et Londoner-Skib paa 60 
Læster. Tydskerne ere nu ganske forsvimdne, og man har 
saaledes endog i Trælast-Udførselen fra Søndhordland et 
Bevis paa, hvor ødelæggende Trediveaars-Kiigen virkede 
paa den kort forud saa blomstrende tydske Søfart, der i 
stor Udstrækning ogsaa for Trælastens Vedkommende havde 
været en Fragtfart, idet det af tidligere Regnskaber frem- 
gaar, at navnlig Stralsunderne jævnlig havde været frag- 
tede til at føre Trælast over til Scotland. Den stærke For- 
bindelse med dette Land gav den hele Handel sit Præg. 
Salt, scotsk Klæde og „Pled" sees at have været de vanlige 
Omsætningsmidler, hvor contante Penge fattedes, og som 



* Naynene paa de scotske Byer, hvor Fartøieme hørte hjemme, ere ofte 
sært fordreiede: ^Karkadi'' er Kirkaldi, ^Ferelsbrugli" er Frasersbo- 
rough, „BrunteUig'' er Bumtisland, ^Semonens^ er St Monans, „Eli'^ 
er AUoa o. s. v. 



OM NORGES UDFØRSEL AP TRÆL AST I ÆLDRE TIDER. 



367 



med Leihed omgjordes i Bord, Furubjelker og Baand- 
stager. Af disse sidste udførtes i 1621—22 ikke mindre 
end 297,160 Stykker, medens Udskibningen af skaaren Last 
i samme Aar var 1,783 Tylfter. Af de Lastepladser, hvor 
skaaren Last indtoges, kan nævnes: Samnanger, Linge- 
havn, Vekelandsholm , Kalvsund og Lervik foruden en 
Mangfoldighed af mindre Udskibningssteder. De saa kaldte 
„Hjeltespirer" var en Særegenhed i Søndhordlands Ud- 
førsel, hvorhos Baade og Aarer i ikke ringe Mængde ud- 
førtes til de gamle Bilande paa den anden Side Vester- 
havet. Udførselen af Sexæringer og Færinger til Orknøeme 
og Hjaltland kunde gaa op til 60 Stykker om Aaret, og 
der maa' saaledes efter Tidens Leilighed i de Bergenske 
Fjorde have foregaaet et ret livligt Baadbyggeri. „Beger- 
holt" sees at have været en ganske ahnindelig Udførsels- 
Artikel ved Siden af den øvrige Trælast, hvoraf tør sluttes, 
at Løvskoven har haft en jævn Udbredelse ved Siden af 
Naaleskoven. Særligt nævnes i Regnskabeme „Linde 
Begerholt". Endog den i vor Tid fra Norge foregårende 
Udførsel til fremmede Lande af færdige Husbygninger har 
sit Sidestykke i disse gamle Eegnskaber, idet et Fartøi i 
Aaret 1577 sees udexpederet til Hjaltland med et „til- 
huggen Stuetømmer", der afhentedes i Næshavn. 

Det gjenstaar nu kun at omhandle de Oplysninger om 
vor Trælast-Export i ældre Tider, der indeholdes i Lehns- 
Regnskabeme for Trond hjem og de samme underlig- 
gende Lehn: Romsdal, Nordmøre, Fosen og Namdal. 
Det ældste af disse Regnskaber, som findes bevaret, er 
fra Aaret 1604—5 og angaar Romsdals Lehn. De ældste 
Regnskaber for Trondhjems By og for Nordmøre ere fra 
1606—7, hvorpaa følger en Række Regnskaber saa vel for 
Byen som for de nævnte underiiggende Lehn, hvis Indhold, 



368 



L. J. VOGT. 



forsaavidt Trælast-Udførselen angaar, nedenfor i Sammen- 
drag er gjengivet: 

Trondhjems By. 



Aar. 


Antal udex- 
pedeiede 
Fartøier.' 


Drasgtighed. 
(Læster). 


Udfiatrte Deler 

og Sagbord. 

(l-ylfter). 


Udtort Tjære. 
(Lærter). 


1606—7 


19 


518 


175 


176 


1607—8 


17 


566 


205 


142 


1609—10 


25 


1,071 


613 


1801 


1610—11 


23 


914 


1,210 


■ 104 


1611—12 


41 


1,821 


4,763 


123J 


1612—13 


40 


1,763 


2,763 




1614—15 


33 


1,255 


2,945 




1616—17 


66 


3,025 


6,385 




1629-30 


44 


2,421 


11,438 





Trondhjems Export af Trælast indskrænker sig gjen- 
nom hele det nævnte Tidsrum næsten udelukkende til Deler 
og Sagbord, hvilket ogsaa for en stor Del er Tilfældet med 
Exporten fra de underliggende Lehn. Bestuvnmgen af de 
i de to første Aar, 1606—7 og 1607—8, udførte Quanta 
af 175 og 205 Tylfter Deler kan neppe have opgaaet til 
synderligt mere end en Snes Læster, og det vil saaledes 
sees, at Trælasten endnu i disse Aar spiller en næsten 
forsvindende Rolle i Forhold til den hele udgaaende Dræg- 
tighed, der væsentlig er optaget af Fiskevarer og Tjære, 



Da Fartøieme i de ældre Told-Regnskaber opføres paa samme Sted 
baade for Indgaaende og for Udgaaende samt ganske korteUg, lader 
det sig ikke altid med samme Nøiagtighed som effcer et moderne 
Told-Regnskab opgjøre, hvor mange Udklareringer der har foregaaet 
til Udlandct. 



OM NORGES UDFØBSEL AP TEÆLA8T I ÆLDBE TIDER. 



359 



hvilke Varer i Forbindelse med Skind og Huder lettelig 
skjønnes at have været de fra tidligste Tider gjængse Ex- 
port- Artikler. Efter hvad der saaledes foreligger, synes 
det med Sikkerhed at kunne forudsættes, at Trælast-Ex- 
porten fra Trondhjem ved Begyndelsen af 1600-Tallet har 
været forholdsvis ny og saaledes er af meget yngre Oprindelse 
end i det Søndenfjeldske, hvilket ogsaa bestyrkes ved de 
heretter følgende Uddrag af Told-Regnskabeme for Nord- 
møre, Fosen og Namdal. Blandt udførte Artikler fra Trond- 
hjem i 1606 — 7 kan nævnes „Kobberbrum", der er ansat 
til en Værdi af 5 Dh. pr. Vog, men hvoraf kun er udført 
2 Vog. En anden Udførsels-Artikel er „Traufifer"(?), hvoraf 
negle faa Tønder ere udførte. De udklarerede Fartøiers 
Nationalitet fordeler sig som følger: 



t^ 


i 


6 


tH 


93 


CO 


lO 


t-i 


s 


1 


i 

o 


i 


T 


J. 


i 


CO 






to 


<o 


co 


ce 


CO 


CO 








1-i 


^ 


tH 


^ 


iH 


13 


14 


13 


15 


26 


24 


17 


47 


» 


W 


2 


n 


6 


7 


6 


2 


6 


3 


9 


7 


6 


6 


11 


17 


n 


» 


1 


1 


2 


1 


« 


r 


n 


n 


» 


» 


1 


2 


« 


r 


w 


>i 


» 


» 


W 


r 


>? 


)? 



HoUændere . . . . 

Norske 

Danske 

Engelske og Scotske 

Tydske 

Franske 



33 
3 

5 

1 



Som det vil sees, stemmer Trondhjems udenrigske 
Handelsforbindelser gjennem det her omhandlede Tidsrum 
deri overens med Rigets øvrige Stæders, at Grosset af 
Udførselen gik til Holland, eller ialfald udførtes i hollandske 
Skibe, Ugesom Størstedelen af Stadens Indførsel kom fra 
dette Land. Det hollandske Element synes blandt Stadens 
Handelsstand forholdsvis at have været endog mere frem- 



360 



L. J. VOGT. 



trædende end i de fleste andre af vore Byer. En ind- 
vandret Amsterdamer, Johan de Noquers med Hustruen 
Sara, der forestod Kramboden, viser sig at have været 
Stadens mest foretagsomme Handelsmand, og ved Siden 
af ham finder man Navne som Otte Lonick, Henrik Som- 
merskiell m. fl., der tyde hen paa samme Oprindelse. 
Uagtet Trondhjems udenrigske Skibsfart ikke absolut tåget 
naaede op til noget betydeligt Omfang, var den dog gjen- 
nem Tidsrummet i stærk Udvikling og har derhos allerede 
fra først af et Sæipræg, der ligesom udskiller det gamle 
Erkebispesæde fra Landets øvrige Stæder, hvor Omsætnin- 
gen kunde være baade livligere og mere omfangsrig, men 
tillige mere udstykket og kræmmeragtig. Udenfor den dan- 
ske Trafik, der nærmest var at anse som indenrigsk, foregik 
den hele udenrigske Omsætning fra Trondhjem i større Skibe, 
paa 40 til 80 eller flere Læster, der væsentlig hørte hjenune 
i Amsterdam, men ikke ganske sjelden tillige i Trondhjem 
selv eller i London.- Det største Skib, som findes i samt- 
lige de Staden vedrørende Told-Regnskaber, er et Trond- 
hjems-Skib, St. Oluf paa 100 Læster, der eiedes af Lehns- 
herren Oluf Parsberg „samt nogle andre Indbyggere" og 
i 1629 udklarerede til Udlandet med 450 Tylfter Deler. 
Hvor livlig Stadens indemigske Omsætning til sine Tider 
kunde være, viser Told-Eegnskabet for 1611—12, hvorefter 
der i Tiden fra 16de til 26de April sidstnævnte Aar, der 
formodentlig har været gunstigt for Fiskerieme, fra Trond- 
hjem udgik til Nordland, Bergen og Bjugn ikke mindre 
end 44 Smaafartøier med en samlet Drægtighed af 643 
Læster. 



OM NORGES ITDFØRSEIi AF TRÆLA8T I ÆLDRE TIDER. 



361 



Romsdals Lehn. 



Aar. 


Antallet af 

ndexpederede 

Fartøjer. 


Drægtighed. 
(LiBBter). 


Udfarte Deler 

og Sagbord. 

(Tylfter). 


1604—5 


20 


768 


2,233 


1606—7 


21 


698 


3,077 


1609—10 


38 


1,415 


5,743 


1611—13 


54 


1,697 


6,709 


1612—13 


55 


1,862 


8,406| 


1614^15 


58 


2,058 


8,991 J 


1616—17 


64 


2,214 


9,705 


1630—31 


89» 


2,511 


(11,000) 



Nordmøre Lehn. 



Aai-. 


Antallet af 

ndexpederede 

FartBier. 


Drtegiiglied. 
(Tjffister). 


Udførte Deler 

og Sagbord. 

(Tylfter). 


1606—7 


8 


311 


879 


1607—8 


5 


280 


1,170 


1609—10 


19 


1,135 


2,320J 


1611—12 


51 


2,506 


4,907 


1612—13 


52 


2,767 


7,548 


1614—15 


45 


2,513 


10,028 


1616—17 


46 


2,508 


11,119 


1629—30 


79 


3,820 


19,560 


1630—31 


90 


3,920 


19,980 



1 samtlige, med Undtagelse af to Smaaskuder, udexpedcrede med Sagbord. 



362 



L. J. VOGT. 

Fosen Lehn. 



Aar. 


Antallet af 

udexpederede 

Fartøler. 


Drægtighed. 
(Læster). 


Udførte Deler 

og Sagbord. 

(Tylfter). 


1612—13 
1614—16 
1616—17 


2 
2 
2 


150 

80 

120 


750 
370 
500 



For Namdals Lehn kjendes af Regnskaberne kun en 
Udexpedition til Udlandet i de nævnte Aar, nemlig et Enk- 
huyser-SMb paa 40 Læster, der i 1616—17 lastedes med 
„Redskabet af et stort Skib, som forgangen Aar var ble- 
ven".^ Fartøier, der vare indkomne til Tiondhjems By, 
sees jævnlig at udløbe til Nordmøre for at indtage Træ- 
last, og i saa Henseende stod altsaa dette District omtrent 
i samme Forhold til Trondhjem som Søndhordland og Ry- 
fylke i Forhold til Bergen og Stavanger. En enkelt Last- 
ning sees at have foregaaet ved Rein, men ogsaa den 
maatte til Nordmøre for at fuldgjøres. Til Hr. Michel paa 
Hevne udgik et Fartøi for at faa den Ladning, det ikke 
kunde faa i Staden. Overhovedet vare omtrent ved den 
Tid, hvorom her handles, Sognepræsteme i Hevne og i 
Aure de største Exporteurer Nordenfjelds, saa at endog 
Farvandene deromkring paa de gamle hollandske Søkarter 
skulle være mærkede med: „Hr. Michel op Hevn" og „Hr. 
Christen op Oure". Den sidste sees af Regnskaberne og- 
saa at have drevet Handel med Fiskevarer, som han i egen 
Jægt sendte til Bergen. 



Endnu i 1661 erlagdes ingen Sagskat (Sagtiende) i Namdals Fogderi. 
Saml. t. N. Folks Spr. og Hist. IV. S. 26. 



OM NOKGES UDFØBSEL AF TBÆLAQT I ÆLDBE TIDER. 363 

Den hollandske Trælastfarts Oveiiegenhed ophører, 
som ovenfor paa sit Sted nærmere paapeget, hvor det sønden- 
Qeldske Norge slipper ved Sire-Aaen, hvomæst Scotterne 
væsentlig overtage Udførselen i Ryfylke og de Bergenske 
Fjorde, men fraRomsdalenaf begynder atterHollænderne 
at blive den langt overveiende Nationalitet. Dette gjælder 
lige meget Trondhjems Stad som de underliggende Lehn. 
Mellem Hollændeme findes ogsaa her spredt endel scotske 
og engelske, men kun ganske enkelte tydske og franske 
Fartøier. I Aaret 1612, altsaa samtidigt med Scotter- 
Toget, hentede 6 scotske Faitøier Trælast i Romsdal, og 
der mai^lede saaledes i Oberst Sinclairs Hjemland ikke 
Søfarende, der kunde vise ham Veien ind til Veblmigsnæs. 
Som det af det schematiske Sammendrag vil sees, var 
Trælast-Udskibningen fra Romsdalen endog i Stigende i 
Krigs-Aaret 1612. Hverken Indfødte eller Fremmede sy- 
nes dengang at have tænkt paa, at der skulde være noget 
i Veien for, at Scotterne fredelig hentede sin Last samti- 
digt med, at der fra deres Land kom en fiendtlig Krigs- 
styrke, der gjorde Hærtog netop ind i de sanmie Fjorde, 
hvor endel af deres Handels-Omsætning foregik. Den 19de 
Juli 1612 kom Oberst Monnichafen med sin Krigsmagt 
fra Holland paa fem SMbe,^ hvoraf de tre vare „monte- 
rede" samt hjemmehørende i Amsterdam, Hom og Enk- 
huysen, netop tre Stæder, hvis Coflfardi-Skibe i dette Aar 
som ellers laa i den stærkeste Handels-Forbindelse med 
vort Land, men heller ikke heri synes man fi-a norsk Side 
at have fundet noget paafaldende. Imidlertid findes intet 
Skib udklareret fra Trondhjem i Tidsrummet 12te Juli — 
4de August 1612, hvortil ogsaa var skjellig Grund, da 



« Saml. t. d. N. Folks Spr. og Hist. III. S. 236 



364 Ij, j. vogt. 

Obersten paa Søndmøre havde kapret et Skib fra St. An- 
drews og et andet fra Husum, hvilke begge sandsynligvis 
havde søgt derind for at hente Trælast. Om Afskibeme 
og de forskjellige Lastepladse i Lehnene Nordeni^elds faai* 
man af de her gjennemgaaede Regnskaber i Almindelighed 
kun linge Besked. I Romsdal nævnes som Udskibnings- 
steder Biinunersund eller Hammersvog, men i Særdeleshed 
Molde, der særlig kaldes „Ladesteden" og paa en Maade, 
som gjør det sandsynligt, at Toldopkrævningen allerede da 
(1604 — 5) hai" foregaaet paa dette Sted. De ovenfor givne 
statistiske Sammendrag vise med Hensyn til Trælastskib- 
ningens Omfang, at Romsdal fra først af (1606 — 7) har 
været langt forud for Nordmøre, men at Forholdet i Lø- 
bet af et Snes Aar har vendt sig om. Nordmøre har 
antagelig haft en rigere Skovbestand, maaske ogsaa bedre 
Leilighed for Anlæg af Sagbrug. 

Efter alt det foreliggende maa man slutte, at den 
store og almindelige Trang til Træmateriale i Udlandet 
indtil henimod Slutningen af 1600-Tallet har ladet sig 
tilfredsstille ved Skibningen fra det SøndenQeldske, men 
at det under den overordentlig stærkt fremadskridende 
Handels-Udvikling i det sidste Decennium af 1600-Tallet 
har vist sig nødvendigt for Hollændeme ogsaa at søge 
hen til de fjæmere Dele af Norge for affinde de for 
det stigende Europæiske Forbrug udfordrende Quanta. 
At det især var skaaren Last, som det udenlandske 
Marked da tiltrængte, viser sig af den næsten rivende 
Hurtighed, hvormed Sagbrugs- Virksomheden paa. denne 
Tid maa have udviklet sig paa de forholdsvis nye Pro- 
ductions-Markeder i Romsdal og paa Nordmøre, saa at der 
sanmiestedsfra tilsidst næsten ikke udførtes andet Træ- 
virke end Sagbord og Deler, og det i saa store Quanta, 



OM NORGES UDFØESEL AF TBÆLAST I ÆLDRE TIDER. 365 

at UdsMbningen i denne Henseende, endog kappedes med 
de største Exportpladser i det Søndenfjeldske. 



Den Trævare, Hollænderae altid foitrinsvis har søgt 
i Norge, er Granen. Som bekjendt slipper Granen i Li- 
ster Fogderi og tager ikke igjen ved før i Søndre Trond- 
hjems Amt, og des villigere have vistnok Hollændeme fra 
gammel Tid af været til at lade Scotter og Englændere 
beholde deres gamle Forsynings-Marked i Ryfylke og paa 
Søndhordland. Som Fragtfarere for andre Nationer hen- 
tede HoUænderne ogsaa en stor Del Furulast, men brede 
Granbord og Granbjelker, som de opskare paa sine Vind- 
møller, har altid været den Last, de særlig søgte for 
sit hjemlige Forbrug. Et Amsterdamer-Skiift om Skibs- 
bygning fra 1671, men hvis Oplysninger i den her om- 
handlede Henseende dog synes at stanmie fra en meget 
tidligere Periode,* egner et helt Afsnit til Opregning 
og Gjennemgaaelse af de Steder i Norge, hvorfra det hol- 
landske Skibsbyggeri hentede sin Forsyning af Træmate- 
riale. Der er her kun Tale om det Søndenfjeldske til og 
med Mundingen af de Christianssandske Vasdrag (Flekkerø). 
Langesunds- og Kobberviks-Bjælkerne ere opførte med de 
største Dimensioner (27 a 30 Fods), og man har saaledes 
ogsaa heri en Forklaring paa den Omstændighed, at de 
sværeste Trælastdragere just søgte hen til disse tvende 
Fjordtracter. Om den skaarne Last heder det blandt andet, 



* Witsen: De Scheepbouw. Amst 1671 fol. Drammens-Bjælker kaldes 
i samme Skrift endnu „Eooperwyksohe Balken'^ Christiania og Chri- 
stianssand nævnes ikke, hyorimod der handles om Anslo og Flek- 
kerø. Optegnelsen skriver sig saaledes vistnok oprindelig fra 1600- 
Tallets første Fjerdedel. Afsnittets Overskrift er: „Byzondere toestant 
van het Noortshout". Værket har velvilligen været Forfatteren ud- 
laant fra det store kongelige Bibliothek i Ejøbenhavn. 



366 



li. J. VOGT. 



at det var Handels-Coutume i Kobbervik ,,1100 Delen for 
duizent te teilen, ziin breet omtrent 10 duim", hvoraf er- 
fares, at HoUændemes Forkjærlighed for de større Bredder 
af Skurlast ligeledes skriver sig fi*a gammel Tid. Fredriks- 
stads-Deleme omtales som „veeltyts hart en scheurig", 
ligesom ogsaa Holmestrands- og Drøbaks-Deleme faa et 
mindre godt Skudsmaal. 

De gamle Regnskaber give kun ganske sjelden et lille 
Indblik i Sagbnigs-Virksomhedens Enkeltheder, og de oven- 
for nævnte Bratsberg Lehns-Regnskaber fra 1580-Tallet ere 
omtrent enestaaende i denne Retning. I Regnskabet for 
1686—87 redegjøres saaledes for, hvad der daglig tilvir- 
kedes ved en Kronens Sag paa Herre i Bamle, et Brug, 
der fra gammel Tid af havde hørt til det inddragne Gimsø- 
Kloster-Gods. Sagen var netop færdig opbygget og sat i 
Gang, da Regnskabet tager sin Begyndelse: 

„Den 24 April (1586) begyndte Oluf Sagmester 
at skjære paa forskrevne Saug, og har skaaret til den 
1 Mai af . . . 2J Tylft Tømmer 
fra 1 til 8 Mai 3 — 4 St. do. 

- 8 - 16 — 3 

- 15 - 22 — 3 

-22-29 — 2 
0. s. v. 

Til og med Ilte Sept. blev der opskaaret 50 Tylfter 
og 3 St. Tømmer og deraf udbragt 350 Tylfter og 6 St. 
Deler eller gjennemsnitUg 7 Deler paa Stokken, hvilket 
vistnok kan ansees som det sædvanlige Udbringende af 
Sagtømmeret i hine Tider, hvorvel „Syv-Bord-Stokken" i 
Christian IV.s Forordning af 28de Juni 1632 angaaende 
„Skovenes Forhuggelse i Norge" omhandles som den mind- 
ste Dimension, der under ellers paagaaende Confiscations 



n 


- do 


— 6 


- do 


— 6 


- do 



18 Tylfter 


Deler. 


22} — 


do. 


21 — 


do. 


23 — 


do. 


17 — 


do." 


kaaret 50 


Tvlfter 



OM NORGES UDFØRSEL AP TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 367 

Straf var tilladt at opskjære. Regnes hver af den Tids 
Sagfarer paa Grund af de svære Sagblad til i Tomme og 
Bordene til li Toms Tykkelse, kan det almindelige Sag- 
tømmer fra 1500- og 1600-Tallet vistnok regnes til mindst 
15 Toms Diameter midt paa Stokken. Gjennemsnits-Sku- 
ren paa den ovennævnte Herre-Sag bliver ca. 3 Tylfter 
Deler for hvert Døgn, regnet efter 115 Dagsværk. 

De Oplysninger, som haves om Prisen paa Trælast 
før Midten af 1500-Tallet, ere kun faa og sjeldne. En af 
de tidligste Meddelelser om Prisen paa Sagdeler findes i 
et Brev af Iste Marts 1539 til Hr. Esge Bilde, hvori Jens 
Skriver paa Brunla beretter, at han for sin Husbond har tin- 
get paa 10 Tylfter Sagdeler 12 Alen lange, og at Sælgeren 
for disse vil have „2 Stykker nerst in marck igjen", hvilket 
formentlig er at forståa saaledes, at Betalingen skulde være 
Værdien af 2 Stykker brabandtsk Klæde mindre end 3 
Mark. Et Stykke „nerst" synes fra en lidt senere Tid at 
have haft en temmelig constant Værdi af 5 Dir.,* og da 
der paa den her omhandlede Tid regnedes 3 ^ i Daleren, 
bliver Prisen paa de omhandlede 10 Tylfter Sagdeler = 9 
Dir. Denne Pris synes senere i Aarrækker omtrent at 
have holdt sig, dog med en ringe Afsynkning i Tidsrummet 
1560 — 1587 og senere (1625) med nogen Stigning. Den 
ringere Pris paa Skurlasten fra Bergens Stift (1696) har 
rimeligvis sin Grund i de mindre Dimensioner, som derfra 
havdes til Afsætning. Nedenstaaende Opgave over Pri- 
seme for 1625 er uddraget af den „Norges Riges Taxt", 
som findes indtaget i Saml. til det N. Folks Sprog og Hi- 
storie, IV. Side 83: 



Det kgl. DanBke Geheime-Arohiv : Nonke Saml. lY. Afd., Fase. 2, No. 1^ 
hvoraf Afskrift i RigsarchiTet. (Optegn. fra omtr. 1570). Jfr. Saml. 
t. d. N. Folks Spr. og Hist. IV. S. 86. 



368 



L. J. VOGT. 

Priser. 





1539. 
Brunla. 


1 


-1 

U 




il 

lO bo 

l-t i* 


to % 

"3 




! Dir. 


Dir. 


Dli. 


Dir. 


Dir. 


Mr. 


10 Tylfter Sagdeler . . . 


9 


8 


8 


8a9 


H 


10 


10 — Huggenbord . . 




n 


n 






5 


10 — (Sag-)Tømmer . 




n 








20 


1 Stykværd SpæiTer . . . 






5 






3 


1000 Baandstager .... 




ca. 1^ c. 1 








1 Læst (12 Tdr.) Tjære . 




12 








18 



For Sagtømmer og Spærrer bliver SammenUgningen 
mellem de tidligere Priser og Priseme fra 1625 mindre 
paalidelig paa Grund af, at Dimensioneme her maa antages 
mere vexlende end med Hensyn til skaa,ren og huggen 
Last. Udtrykket Stykværd (Stuckwerth) havde en for- 
skjellig Betydning, ettersom det anvendtes paa Mastetræer, 
paa Deler eller paa Spærrer. Anvendt paa Master var 
et Stykværd = 3 Tylfter, paa Deler = 5 Tylfter, og paa 
Spærrer = 30 Tylfter eUer 300 (390) Stykker. ^ HeUer 
ikke i de Prisopgaver, man har fra en noget sildigere Tid 
end den i ovenstaaende Tabel omhandlede, opgives Dimen- 

1 N. Saml. I. S. 605. I Bratsberg Lehns-Regnskab 1585 — 86 opgives 
Tolden af hvert „Støche Sparrer" til 2 ij Lybsk, hvoretter det heder: 
„och er beregnitt udi huert Støche mc* sparrir oe udi huert c* xxx 
Sparrir". En tilsvarende Forklaring haves i en Optegnelse i Bigsar- 
chivet fra det Danske Geheime-Archiv (N. SamL fase. 2, No. l), hvo^ 
eiter synes at maatte antages, at der i denne Forbindelse regnedes 
130 istedetfor eUers 120 paa hvert (stort) Hundrede, og et Stykværd 
Sparrer skulde altsaa blive i det Hele 390 Stykker. I Tunsberg 
Lehns Told-Regnskab 1585—86 forekommer „300 Stykker" og „1 
Stykværd" Sparrer opførte ved Siden af hinanden og hvert Quantum til 
samme Værdi, nemlig 5 Dir. 



OM NORGES UDFØR8EL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 369 

sioneme paa den skaarne Last, hvilket navnlig er Tilfælde 
med en temmelig detailleret Prisliste for Aarene 1669 — 
61, der findes indtaget i Norske Saml. I. Side 604 efter 
en Optegnelse i Rigsarchivet. Dimensioneme maa derfor 
forudsættes givne efter en vis almindelig vedtagen Maale- 
stok. For 1669 heder det her: „De bedste Ringeriges 
Bord, som i Hønefos paa Ringerige skjæres, Hundredet 
12 a 13 Rdk." Den laveste Pris er 7 a 8 Rdk. pr. Hun- 
dredet for „Granbord". I 1660 og 1661 vare Priseme 
noget, men ikke stærkt afsynkende, ligesom det overhovedet 
viser sig, at Prisfluctuationeme i ældre Tider, selv under 
de mest brændende poUtiske Kriser, ikke vare saa vold- 
sonmie som nutildags, medens Priseme under almindelige 
Omstændigheder gjennem Aarrækker kimde holde sig med 
en mærkeUg Seighed. Dette synes for den norske Trælasts 
Vedkommende at have været Tilfældet selv i de Aarrækker 
gjennem Slutningen af 1600- og Begyndelsen af 1600-Tallet, 
da Tilstrømningen til Europa af ædle Metaller var paa det 
stærkeste. Efter det Anførte kan der i det ovenfor gjennem- 
gaaede Tidsrum (1539 — 1661) neppe have været grundet 
Anledning for den norske Trælasthandel til i Almindelighed 
at klage over lave Priser. Den store og gjennemsnitUge 
Handel synes tvertimod at have virket under forholdsvis 
gunstige Forholde og indbragt Landet en Capital-Forøgelse, 
der i alle Retninger maatte vise sin belivende Kraft. Imid- 
lertid er det her som ellers nærmest Klagerne over 
Tidemes Mislighed, som have givet sig Luft og kommet 
ned til Efterslægteme, men disse Klager synes ingenlunde 
at stadfæstes ved en Undersøgelse af Kjendsgjemingeme i 
deres Sanmienhæng. I et aabent Brev fra Kongen til 
Lehnsherreme i Norge af 6 Juni 1636 heder det, at HoUæn- 
deme og andre fremmede og udlændske, som hente Tøm- 

Hist. Tidnkr. 2. R. V. 24 



370 L. J. VOGT. 

merlast, medføre Varer, hvilke „vore Undersaatter udi Be- 
taling for Tømmeret saa godt som tvinges til at annamme, 
hvorudover hvis gode Varer her udi Riget falder, bliver ud- 
ført og mesten fordæi^vede Varer for ubillig Pris og moxen 
ingen rede Penge udi Landet igjen indføres, vore Under- 
saatter i Længden |til stor Skade og Fordærv" — en Skri- 
velse, der ved sine kraftige Udtryk giver et Indtryk af 
Kongens varme Retsfølelse, men derfor vel ogsaa nærmest 
slutter sig til en speeiel Sag, der har vakt Kongens Harme. ^ 
I den almindelige Landeommissions Indstilling af 1661 lieder 
det paa lignende Vis, at Hollændere og andre bruge „deres 
Trek og Egennyttighed med faa Skibe at lade konoime paa 
Havneme, saa Bonden ikke kan faa saa meget for sin Last 
som Værdien af hans Kost, der ei* fortæret, imidlertid samme 
Last er huggen" o. s. v. Denne Udtalelse stenuner vist- 
nok med, hvad man andetstedsfra ser omtalt, at de hol- 
landske Skippere i Forveien sig imellem aftalte, hvad de 
Vilde give for Bjælkeme og Bordene, som de agtede at 
hente i Norge, men det vU neppe kunne undgaa et han- 
delskyndigt Øie, at deslige Skipper- Aftaler umuligt kimde 
have gjennemgaaende eller varig Indflydelse paa en Han- 
del, der havde antaget saa store Dimensioner som den 
norske Trælast-Export efter 1570. Man behøver i saa 
Henseende kun at se hen til Omfanget af Exporten t. Ex. 
fra Drammen og LangesundsQorden eller endog kun fra 
Romsdal og Nordmøre. Priseme for en Omsætning af denne 
Betydning opgjordes, derom kan man uden videre være 
forvisset, paa Amsterdams Børs af de store Importeurer 
efter et velberegnet Opgjør af Markedets almindelige Til- 
stand, dets Begjær og dets Tilbud, og ikke efter selvraa- 
dige Indfald af nogle Enckhuysen- eller Gampen- Skippere, 



1 Der mangler iørvrigt heUer ikke Exempel paa, at Boqden lagde an 
paa at bedrage Hollænderen. 



OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLÅST I ÆLDRE TIDER. 371 

hvorvel det maaske undertiden kunde lykkes disse i en 
eller anden Afkrog at faa sig tilpranglet nogen Smaalast 
til Underpris eller for Skamkjøb. Den store Landcommis- 
sion af 1661 afgav en Indstilling, der ganske vist er af 
største Interesse for Skovbrugets og Trælasthandelens Til- 
stand paa hin Tid, men den var og en Commission, der 
efter sin Sammensætning maa ansees nedsat ad hoc, og 
hvis endelige Øiemærke maatte blive at skaffe Kjøbstæ- 
deme en exclusiv Udskibnings-Ret. Under disse Omstæn- 
digheder er det af sig selv indlysende, at de Kjendsgjer- 
lunger, som den fremdrager, og hvortil den støtter sig, ikke 
altid uden videre kunne ansees fyldestgjørende som almin- 
delige Udgangspuncter, om de end enkeltvis tør gjengive 
et Billede fra Virkeligheden. En objectiv Betragtning af 
Forholdene kan i et Tilfælde som det heromhandlede kun 
faaes gjennem statistiske Data, hvis Betydning man i 
hine ældre Tider ikke vidste at vurdere, og forsaavidt har 
maaske Nutiden gjennem Lehns-Regnskabeme i Forbin- 
delse med Tids-Afstanden et sikrere Grundlag for sin Be- 
dønmielse, end den ahnindelige Landcommission var i Be- 
siddelse af i en tildels stykkevis Forstaaelse fra det dag- 
lige Livs locale Erfaringer, hvor respectable disse end i 
mange Henseender kimne have været. Det ligger ogsaa 
i Sagens Natur, at den Trælastflaade, der aarligaars gik 
til Norge, allerede fra Midten af 1500-Tallet håvde været 
saa taMg og af en saa betydelig Tonnage, at Norge umulig 
kunde modtage lutter Indførsels- Artikler i Udbytte for sine 
Skovproducter. Dette viser sig ogsaa af Regnskabeme, 
hvor Massen af ankommende Fartøier, naar overhovedet 
nærmere Forklaring giyes, anføres som ballastede, for- 
saavidt det ikke endog udtrykkelig heder, at vedkommende 
Fartøi „indførte Ballast og rede Pendinge". Men hvad- 

. 24* 



372 t,. j. VOGT. 

enten Betalingen for den udskibede Vare bestod i Avl, i 
Tilvirkninger eller i klingende Mynt, maa Landets aarlige 
Gjennemsnits-Indtægt af Trælast-Udskibningen i den her 
omhandlede Periode forholdsvis til Rigets øvrige Nærings- 
kilder have været særdeles betydelige, og dette maa anta- 
ges at gjælde Arbeidsfortjenesten ikke mindre end den 
egentlige Handels- og Salgsfortjeneste. At den betydelige 
Tilvæxt i Landets Folkemængde, som foregik i Tidsrum- 
met mellem 1500-Tallets Begyndelse og Souverainetetens 
Indførelse, væsentlig skyldes Trælasthandelen, ligger saa- 
ledes uden for al Tvivl. Den Undersøgelse af Norges 
ældre Befolkningsforholde, der af Hr. Professor J. E. Sai-s 
er anstillet i et tidligere Bind af nærværende Tidsskrift, er 
i sit almindelige Resultat gjengivet saaledes, at „Norge 
forud for den store Mandedød talte i det høieste 300,000 
Indbyggere, at dets Folkemængde ved Mandedøden sank 
ned til omtrent 200,000, at den ved Begyndelsen af det 
16de Aarhundrede atter havde naaet til omkring 300,000, 
i Slutningen af det 16de Aarhundrede til omkring 400,000 
og i 1660 til over J Million (Jæmteland, Herjedalen og 
Bohuslehn medregnede)". Om Materialier havde været 
levnede til en detailleret Undersøgelse af de specielle mindre 
Tids-Afsnit, der ligge mellem 1500-Tallets Begyndelse og 
Aaret 1660, tør det vistnok efter de Slutninger, der kunne 
drages fra den udenrigske Trælasthandels forskjellige Phaser, 
ansees som givet, at Folkemængdens Bevægelse fremover 
vilde have vist sig stærkest i de Decennier, der ligge mel- 
lem 1670 og 1620. Det svage Punct i denne Bevægelse var 
imidlertid Kjøbstad-Befolkningens langsomme Væxt i 
Forhold til det hele Lands Indbyggertal, og særligt i denne 
Retning skulde det endnu vare længe, inden Norge nogen- 
lunde kunde sættes i Sammenligning med sine Nabolande 
eller naa frem til det Standpunct, at det i sine Kjøbstæder 



OM NORGES UDFØRSEIi AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 373 

eiede ikke alene en economisk uafhængig, men ogsaa en 
saavidt talrig Borgerclasse, at denne kunde gjøre sin 
Indflydelse gjældende i Statslivet og tilsidst blive Bæreren 
af den nationale Bevægelse, der i vort Aarhundrede har 
stillet Norge som jævngod Trediemand i Rækken af de 
scandinaviske Brødrefolk. Endnu ved Aar 1660 kan der 
i Norge neppe regnes mere end 67 Byboere paa hvert 
1000 af det samlede Indbyggertal. Ved den første almin- 
delige Folketælling af 1769 var Tallet steget til 89 for 
Norges Vedkommende, men udgjorde for det egentlige Dan- 
mark 183, for Slesvig 148 og for Holsten 254. * Kjøbstad- 
befolkningens Antal i Norge kan vistnok med større Sik- 
kerhed anslaaes at have naaet op til 20,000 i 1620 end til 
10,000 i ethveit foran Aaret 1530 liggende Tidsiiim. Efter 
dette Anslag fremkommer for de sidstnævnte Aar som 
Bybefolkning henholdsvis 50 og 33 for hvert 1000, naar 
Rigets samlede Folkemængde sættes til henholdsvis 400,000 
og 300,000. Herved er imidlertid at mærke, at netop fra 
Tidsrummet efter 1530 skriver sig de begyndende Spirer 
til en hel Eække nye Kjøbstæder, der fra først af benæv- 
nedes Ladesteder, men hvis Liv og Idræt var fuldstæn- 
digt kjøbstadsmæssig, forsaavidt de economisk beroede paa 
Udskibningen til Udlandet af Trælast. Lægges disses Ind- 
byggertal i Vægtskaalen, bliver Forskjellen mellem 1530 
og 1620 saa meget mere paatagelig. Opkomsten af disse 
Ladesteder mider den fri Udskibningsret før 1662 kom det 
almindelige Kjøbstadsliv tilgode under den senere Tid, da 
Udskibningsretten exclusivt blev knyttet til Kjøbstads-Bor- 
gerskab, og da et ikke ringe Antal af disse Ladesteder, 
efter den Betydning og Livskraft, hvortil de havde vundet 

' Heinze, Samml. zur Gesch. u. Statswiss. T. 



374 L. J. VOGT. 

frem, billigvis ikke længer kunde nægtes Optagelse i Kjøb- 
stædernes Tal. 

De fiscale Forholde, hvorunder Trælasthandelen foregik, 
ere ovenfor leilighedsvis berørte. Den ved Kongebrev af 
8de Marts 1545 under Navn af Tiende (hvert tiende Bord) 
paabudne Productions-Afgift til Kronen paa Tilvirkning af 
Skurlast gik kort efter Souverainetetens Indførelse over til 
en Penge- Afgift,* der ved Siden af Tolden opkrævedes af 
al udført Trælast og betaltes af Udskiberen, medens den 
alligevel blev opretholdt i sin oprindelige Egenskab af en 
Productions-Skat, idet Forordningen af aode April 1665 fast- 
sætter, at Bonden eller den, som sælger Trælast til Bor- 
gerne, skal istedetfor 10 Tylfter levere 11 og ikke i Beta- 
ling modtage mere af Borgerne eller Indvaanenie, som 
dermed handler, end for 10 Tylfter. '-* At Trælast-Tienden 
for Statskassen maa have været meget indbringende, erfa- 
res af et officielt Actstykke fra den her omhandlede Tid, 
hvori det heder, at der i Trondhjems Lehn ikke fandtes 
„Aargangs- men Flom-Sauger, hvad Bord derpaa skjæres, 
kan ongefær efter 300 Sanger, i Lehnet findes, beregnes 
til fire Stabel overhoved, og eragtes for 1200 Stabel eller 
Tusinde". Var der alene i Trondhjems Lehn 300 Sager i 
Virksomhed ved Midten af 1600-Tallet og med en saa 
betydelig Afkastning som den her nævnte, vil man deraf 
kunne forståa, hvor overordentlig Productipnen i Tidens 
Løb var steget for det hele Land og navnlig i de egentlige 
Skovdistricter søndenfjelds. I Durells Relation om Dan- 
mark (ca. 1650) findes Opgaver over Sagernes Antal for hvert 
enkelt Fogderi udenfor Trondhjems Stift, hvilke Opgaver 



^ Forordninger af 30te Jan. 1664, 20(le April 1665 og 4de April 1668 
(Paus). Forordn. 22de April 1795. Trælast-Tienden blev ophæret 
ved prov. Anordn, af 7de Decbr. 1818 § 11. • 

* „Relation om Trondhjems Commissions Forretning i A® 1661" i Saml. 
t. d. N. Folks Spr. og Hist. IV. S. 38. 



OM NOBGES UDFØB8EL ÅF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDEB. 375 

tilsammen give et Antal af 1514. Fradrages Antallet af 
Sager i Baahus Lehn og tillægges de ovennævnte 300 for 
Trondhjems Lehn, udkommer Tallet 1751, der altsaa skulde 
udgjøre det samlede Antal Sagblad i Norge med dets nu- 
værende Grænser ved Midten af 1600-Tallet.* 

Told-Afgifterne paaTrælast, som paa andre Varer, 
der ind- eller udførtes, bibeholdt i alt væsentligt lige til 
Slutningen af 1500-Tallet sin middelalderske Character af 
en Beskatning paa den fremmede Skipper eller de Skibet 
medfølgende Kjøbsvende, medens Rigets og navnlig vedkom- 
mende Kjøbstads egne Indbyggere vare fritagne for sanmie. 
Toldafeifteme synes oprindelig nærmest at have været be- 
tragtede som et Slags Løsningssum, der afkrævedes den 
Fremmede for den Tilladelse, hvorved det overhovedet 
blev ham muligt at forets^e Handels-Operationer paa det 
fremmede Territorium og navnlig i den Kjøbstad eller Mar- 
kedsplads, hvor han skulde gjøre sit Indkjøb af Landets 
Producter, og det var saaledes disses Udførsel, hvor- 
paa der efter Middelalderens Opfatning væsentlig lagdes 
Vægt, medens de indførte Varer nærmest betragtedes som 
den Valuta, hvormed det Udførte skulde betales, og derfor 
i Almindelighed vare toldfri. Som i det foregaaende Af- 
snit paapeget, opstiller Retterboden af 30te Juli 1316 en 
Tarif for de Varer, som „uMensker kaupmen^ udføre her- 
fra Landet, men selv om denne Tarif har været tænkt 
gjældende for det hele Land, ere dens Forskrifter vistnok 
snart komne i Strid med en Mangfoldighed af gamle Sæd- 
vaner eller Vedtægter og fremforalt med saa megen feu- 
dal Vilkaarlighed, at den inden føie Tid er gaaet i Glemme, 
hvilket ialfald er Tilfældet fra den Tid, da de ældste Lehns* 
Regnskaber haves i Behold. Retterbodens Forskrifter ere 



^ Relation om Danmark. Afskrift i N. Rigsarchiv. 



376 . L. J. VOGT. 

ved denne Tid saa fuldstændigt forsvundne, at der ikke 
længer er Spor tilbage af nogen fælles Tarif for det hele 
Land, idet Toldopkrævningen endog i samme Lehn og paa 
nærliggende Steder foregaar paa forskjellig Maade, et Re- 
sultat, der blandt andet maatte fremgaa af det vidt ud- 
bredte Privilegie-System, hvilket i en raa og krigersk Tids- 
alder dog maatte være meget at foretrække for en Til- 
stand, hvor ingen kunde føle sig nogenlunde sikker for 
Udpresning, medmindre man kunde paaberaabe sig con- 
tractmæssige Rettigheder, og som saadanne fi-emhold- 
tes altid Privilegieme af deres Indehavere. En anden Grund 
til Ulighed i Toldopkrævning laa deri, at den ankommende 
Fremmede opgjorde sin Toldpligt i Varer eller i fremmed 
Mynt. I den kongelige Insti-uction af Iste Marts 1558 til 
Indehaveme af Rigets fire Hovedlehn, o: Baahus, Akers- 
hus, Bergenhus og Trondhjem, heder det endnu (Artik. 9), 
at enhver Lehnsmand i sit Lehn skal, „eftersom LeiUgheden 
sig begiver", lade fordre Told af de Varer, som udføres, 
hvorhos det med Hensyn til den almindelige Trælast-Ud- 
skibning i Instructionens Artikel 10 heder, at der skal 
tåges Told af alle Skibe, der lades under Norge, „som 
Sædvane er", hvortil Art. 11 føier, at „hvis Fordel, som 
Kjøbmændene udgive for de store Master, den skal Kon- 
gen have og aarligen derfor gjøres Regnskab". Den „For- 
del", som her omhandles, var en hidtil af de frenmiede 
Kjøbmænd til Fogdeme ydet sædvansmæssig Doucem-, som 
Kronen, i Lighed med hvad der samtidig paabødes med 
Hensyn til „Sko og Lærred", nu fratog Fogdeme og for 
Eftertiden opkrævede for egen Regning. I begge Tilfælde 
var det Fogdeme, soin til Forbedring af sin Lønning havde 
gaaet i Spidsen, medens det blev Kronen eller Staten, som 
fulgte effcer i sin Tjeners Fodspor og derved i Gjerningen 
viste sin Paaskjønnelse af det givne Exempel. Som oven- 



OM NORGES UDFØRSBL AF TRÆLAST I ÆLDRB TIDER. 



377 



for paavist af Akershus Lehns-Regnskaber for 1557 — 58 og 
1560 — 61 foregik Optoævningen af Trælast-Tolden endnu 
dengang ganske summarisk, eftersom Skibet, hvormed La- 
sten udførtes, indgik under de ahnindelige Navne paa større 
eller mindre Fartøier (Mærsskibe, Kreyere, Boyere o. s. v.), 
medens der dog vistnok tidligt er gjort en Undtagelse med 
Hensyn til Deler. Fra Tiden mellem 1568 og 1571, 
altsaa omkring den nordiske Syvaars-Krigs Slutning, haves 
i Rigsarchivet tvende Optegnelser om Toldopkrævningen i 
Akershus og Tunsberg Lehn, der vise, at Styrelsen under 
Krigen i høi Grad har maattet hjælpe paa Stats-Indtæg- 
teme ved at anspænde den norske Trælasttold. * Denne 
sees her omgjort til en Værditold, der skulde opkræves 
med en halv Daler pr. 4 Dalers Værdi. Dette var ganske vist 
en i Forhold til tidligere Tider excessiv Udførsels-Told, hvis 
Paabud ene kunde forsvares af Krigsforholdene, ligesom 
den heller ikke synes at have undgaaet Paatale fra Hol- 
lændernes Side, idet det maaske er denne Toldsats, hvortil 
*sigtes i en kongelig Befaling af 9de Juni 1568 til Indeha- 
verne af de norske Hovedlehn, hvori, efter Forestilling fra 
„Gubematoren i Nederlandene Hertog von Alba", forord- 
nes, at den nye Told, som er paalagt Kongen af Hispa- 
niens Undersaatter i Norge, skal være afskaflfet. Værdi- 
tolden holdt sig tildels ogsaa efter Krigens Afslutning, men 
Uoverensstemmelserne i Opkrævningen, selv paa nærlig- 
gende Steder, ere fremdeles omtrent de samme som tidli- 
gere, saa at Tolden i Bratsberg Lehns-Regnskab for 1585 er 
opki-ævet efter Tylft eller Stykketal, medens den samtidigt 
i Tunsberg Lehn gjennemgaaende er opkrævet med 3J 
pCt. af Værdien. Det første større Tiltag til at gjøre en 
Ende paa disse Misligheder skriver sig fra en imder For- 

1 Afskrift fra det kgl. Danske Geheime-Archlv : Norske Saml., IV. Afd., 
Fase. 2, No. 1. 



378 



L. J. VOGT. 



mynder-Regjeringen udgaaet kongelig Forordning af 30te Juli 
1589, i hvis Indledning det heder: ,,Eftersom Vi komme 
udi Forfaring, hvorledes at vor og Kronens Told og Ret- 
tighed ikke skal oppebæres lige og ens udi alle Havner 
og Ladesteder udi vort Rige Norge af Master, Spirer, 
Deler og anden Tømmerlast, som der af Riget udføres, 
hvorover sig stor Urigtighed skal tildrage, at den hand- 
terende Kjøbmand ikke ved, hvorledes han sig skal for- 
holde udi samme Tolds Forretning, da ville vi hermed det 
saa endeligen forordnet og holdet have, at forne vor og 
Kronens Told skal opbæres ens og lige udi alle Havner 
og Ladesteder" o. s. v. I Forbindelse hermed forordnedes, 
at „hvilken Kjøbmand eller Skipper, som sig tilforhandler 
og vil udføre Tønunerlast, skal deraf give til Told Fjerde- 
parten af dets Værd". Paa denne urimeligt høie Toldsats 
har formodentlig Forsøget paa at skaffe ens Trælast-Told 
over det hele Land foreløbig strandet, thi allerede under 12te 
Marts 1590 udkom en authentisk Fortolkning af Forordn, 
af sote Juli 1589, hvorved igjen fastsattes, at der for D e- 
ler skulde „ gives og fomøies til Told, eftersom deraf af 
Arilds Tid givet er". Hvad der ikke var lykkets For- 
mynder-Regjeringen, gjennomførte Christian IV, da han 
selv havde overtaget Styrelsen, idet han ved Forordning 
af 9de Mai 1602 paabød en ny Tarif for Udførselstold af 
Trælast, der skulde gjælde det hele Rige, og for Indlæn- 
dinger ikke mindre end for Udlændinger, ved hvilken sidste 
Bestemmelse et fuldstændigt nyt Princip lagdes til Grund 
for den hele Beskatning. Alle senere Trælast-Tarifer vare 
Enheds-Tarifer, men man har endnu mange Aar efter 1602 
enkeltvis Exempel paa den gamle Tilbøielighed til at paa- 
byde locale Toldsatser for Udførsel af Trælast. ^ For andre 



Kongebrev af 3die Marts 1636 (i Rigs-Reg.) om Dele-Tolden i Ber- 
genhus Jjelm. 



OM NORGES UDFØRSEL AF TBÆLAST I ÆLDRE TIDER. 379 

Udførsels- Varer end Trælast vedbleve derimod ogsaa efter 
det her omhandlede Tidspunct de gamle sædvansmæssige 
Forskjelligheder i Toldbehandlingen fremdeles at være gjæl- 
dende, ligesom ogsaa den gamle Regel, at kun Frenmiede 
vare toldpligtige, for disse Vareclasser indtil videre opret- 
holdtes. Men den med Hensyn til Landets store og le- 
dende Udførsels - Artikel Trælast foretagne Forandring 
blev snart Forbilledet for en lignende gavnlig Lov-Reform 
ogsaa med Hensyn til de øvrige Glasser af Landets Ud- 
skibningsvarer. 

Et ahnindeligt Overblik over Handelens og Søfartens 
ydre Vilkaar i Europa gjennem det halve Aarhundrede, 
der ligger mellem 1570 og 1620, synes ved første Øiekast 
at lede til den Antagelse, at Omsætningen mellem Natio- 
neme maatte hensygne eller ganske ophøre under al den 
Voldsomhed og Krigsuro, hvoraf Europa var hjemsøgt gjen- 
nera den allerstørste Del af det nævnte Tidsrum. Spørgs- 
maalet om, hvorledes det var muligt, at Handel og Søfart 
i denne Periode, saa langt fra at være i Tilbagegang, tvert- 
imod tog et Opsving, der for de nordiske Farvande dan- 
ner Indledningen til den Internationale Omsætning i mo- 
derne Forstand, bliver tilsyneladende saa meget vanske- 
ligere at løse, som den Kamp, der havde reist sig om fri 
Religions-Øvelse, efter Forholdenes Medfør under sin vi- 
dere Udvikling tillige blev en Kamp om Herredømmet paa 
Havet. De mere opsigtvækkende Begivenheder i denne 
Kamp slutte sig til Udrustningen af de store spanske Arma- 
daer og til de mindre Flaader, det spanske Monarchis Mod- 
standere formaaede at udsende, men til daglig førtes Kam- 
pen af Kapere og Sørøvere, mellem hvilke tvende Glasser 
der i Almindelighed ikke herskede stor Forskjel. Dette 
Uvæsen skrev sig, forsaavidt det i 1500-Tallets sidste Fjer- 
dedel begyndte at foregaa i større Stil, oprindelig fra Eng- 



380 



L. J. VOGT, 



lænderne * og Hollænderne, men fortsattes senere til Gjen- 
gjæld saa meget stærkere af de bekjendte „Dmikerkere", 
etterat Krigslykken paa Havet havde vendt sig mod Spa- 
nioleiTie og disse ikke længer ved Nordsøen formaaede at 
reise støire Krigsflaader, medens omvendt Englændeme 
og Hollænderne efterhaanden ophørte med Sørøveri, etter- 
som de sattes istand til at organisere en regulær Orlogs- 
magt. Det almindélige Forhold henimod 1500 -Tallets 
Slutning var saaledes dette, at Dunkerker-Kaperne, navn- 
lig i Nordsøen, forulempede Farten til og fra England 
og Holland, medens Englændeme og HoUændenie med 
sine Krigsskibe eller Kapere, saavidt gjørligt, forulempede 
Farten paa Spanien og Portugal eller paa disse Landes 
Colonier. Kaperiet, eller Sørøveriet under officiel Bemyn- 
digelse, antog under disse Omstændigheder en organiseret 
Skikkelse, og det njrttede ofte kun lidt, at Coflfardimæn- 
dene seilede i sluttede Flaader under saakaldet Admiral- 
skab, da Kaperne ogsaa samlede sig sammen for med for- 
enede Krætter at angribe de fredelige Seilere. At disse 
Forholde ogsaa maatte faa Indflydelse paa en saa stor og 
vigtig Handelsgren som Af hentningen af Trælast fra Norge, 
er af sig selv indlysende. I denne Fart vare Spanioleme 
for sin Marines Skyld Ugesaa interesserede som Englæn- 
deme og Hollændeme. Det gjaldt for alle Parter at sørge 
for sin egen Forsyning og saavidt muligt at hindre Mod- 
partens. Dunkerkeme fandt sig i denne Henseende bedst 
tjente med at angribe og plyndre de hollandske Fartøier, 
der, forsynede med contante Penge, seilede til Norge for 



Lindsay beretter i sit Yærk om den engelske Skibsbygning, at Mayo- 
ren i Dover ved Aar 1563 var en berygtet Sørøver, og at baade 
han og andre indflydelsesrige Indvaanere (other leading inhabitants) i 
Byen ikke engang indskrænkede sig til Plyndring af Neutrale, men, 
hvor Leiligheden gaves, ogsaa angrebe sine egne Landsmænd. 



OM. NOBGES UDBØRSEL AF TBÆLAST 1 ÆLDBE TIDER. 381 

al hente Trælast, hvorimod det baade var forbundet med 
større Vanskeligheder og mindre indbringende at plyndre 
Hollændenie, naar de lastede vendte hjemover. I Lange- 
sunds Tolderis Regnskab for 1585 heder det om en Skip- 
per Comelius Jacobsen af Mønnichedam, at han „løb ud 
igjen og bekom ingen Last, thi at Fribytter havde han- 
nem frataget alt det, han havde paa sit Skib, som han 
skulde have kiøfft sig Last for", og dette er vistnok en i 
hine Tider ganske hverdagsUg Tildragelse, der kun ved 
et Tilfælde er indkonunet i Regnskabet. I sine Annales* 
beretter Hugo Grotius, at Dunkerkeme i 1595 i Nordsøen 
angrebe, overmandede og borttoge paa en Gang ikke mindre 
end 35 hollandske Fartøier, der vare stedte paa Reise til 
Norge for at hente Trælast Rovet faldt Dunkerkeme saa 
meget lettere, som de hollandske Fartøier, paa en enkelt 
Undtagelse nær, samtlige vare uvæbnede, ligesom vistnok 
ogsaa de fleste af dem kun have medført „Ballast og rede 
Penge". Om en anden samtidig Kamp med en Dunker- 
ker beretter Grotius, at denne kom tilkort, blev tåget af 
HoUændeme, hvorefter de 43 Mand af Besætningen, der 
overlevede Kampen, samtlige bleve hængte, og saaledes 
hemmede man dog noget, heder det, disse Røveres „gi'as- 
santem satis feUciter audaciam". Om Grotius nøiagtig ira 
sanune Standpunct bedømte de engelske og hollandske Ka- 
pere, der samtidigt krydsede i Canalen og Biscaya-Bugten 
for at gjøre Bytte og afskjære Spanien den Tilførsel, Lan- 
det tiltrængte fra Østersøen af Kornvarer samt fra Norge 
af Trælast og Fiskevarer, tør maaske være noget tvivlsomt. 
Grunden til det hele Uvæsen laa tilsidst i Folkerettens 
lave Standpunct paa hin Tid, idet man hverken fra den 
ene eller anden Side respecterede nogensomhelst Neutra- 

1 Hug. Giotii Annal. & Hist. de reb. Belg. p. 239. (Amst. 1647). 



382 L. jr. VOGT. 

litet for Skib eller Ladning, hvor det med eller uden Skifi 
af Sandhed kunde paaskydes, at Tilførselen gjaldt et fiendt- 
ligt Land- Paa Grund af at Fartøiemes Bestemmelsessted 
endnu kun ganske undtagelsesvis findes opgivet i Told- 
regnskabeme fra 1500-Tallets Slutning, er det ikke muligt 
endog tilnærmelsesvis at anslaa Omfanget af den norske 
Trælast-Udskibning til Spanien, men saadan Fart findes 
dog leilighedsvis udtrykkelig nævnt, ligesom det i denne 
Henseende er paafaldende, at Hanseater ne ved denne 
Tid fra vore østlandske Havne med engang paabegynde 
en Trælast-Udskibning med Fartøier af en ganske usæd- 
vanlig Drægtighed, hvilket neppe kan betyde andet, end 
at disse Fartøier udgik til fjæmere Farvande og rigere 
Marked, end tidligere havde været Tilfældet, og Bestem- 
melsesstedet kan da i Almindelighed neppe have været noget 
andet end Spanien og Portugal, hvor hoUandskeFai-tøier ikke 
længer i Almindelighed bleve modtagne.^ Fra Langesunds- 
Fjorden udløb saaledes i 1586, altsaa netop paa den Tid, 
den store Armada udrustedes, blandt en Mængde andre 
Fartøier sex i Liibeck, Rostock og Wismar hjemmehørende 
Trælastdragere med en gjennemsnitlig Drægtighed af om- 
trent 190 Læster, Skibe, der i hine Dage forholdsvis vare 
meget sjeldnere end 1000-Tons Ocean-Dampere nutildags. 
At hindre deslige Ladningers Ankomst til de spanske Or- 
logs-Havne maatte natui^ligen være af største Interesse 
baade for Hollændeme og Englænderne, hvorfor Dronning 
Elisabeth i Overensstemmelse dermed opstillede Instructio- 
neme for de Krydsere, der paa Havet skulde gjøre hen- 

' I Bergens Told-Regnskab for 1597—98 findes, mærkeligt nok, flere 
hoUandske Skibe udklarerede til Spanien: „Tre Konger" fra Enek- 
huysen med 2000 Deler, „Den brabandteke Dans" fra Aggerschlott 
n^d 1300 Deler o. s. v., men dette maa have beroet paa særskilt 
«Pasbord" eUer anden Dispensation, som nu ikke kjendes, men vel for 
gode Ord og Penge var at faa bos Regjeringen i Briissel 



OM NORGES UDFØRSEL AP TBÆLAST I ÆLDRE TIDER. 383 

des Fiender Afbræk. Det practiske Hensyn blev alt- 
saa Udgangspunctet for Dronningens Opfatning ai' Neutra- 
litets-Retten, og dette blev tildels ogsaa Ledetraaden for 
Englands Holdning gjennem de følgende Aarhundreder, 
medens paa den anden Side Danmark-Norge og Polen al- 
lerede fra først af søgte at gjennemføre den Opfatning, at 
neutralt Skib ikke mindre end neutral Ladning skulde være 
uangribelig under den almindelige Vareførsel over Havet 
til eller fra fiendligt Land, forsaavidt der ikke handledes 
om Krigscontrebande i egentlig Foi-stand, f. Ex. Svovel, 
der, selv paa aaben Sø, efter gammel Regel ikke dække- 
des af neutralt Skib. I det ovenfor omhandlede Værk be- 
retter Grotius, at den danske Styrelse sammen med den 
polske i Aaret 1697 havde skikket Udsendinger til det 
engelske Hof for at gjøre Forestillinger mod de Hindrin- 
ger, der fra engelsk Side under Krigen mod Spanien lag- 
des den neutrale Skibsfart paa dette Rige i Veien. For- 
dringen fra den dansk-norske og polske Side opstilledes i 
den ahnindelige Fonn: „we ipsis esset grave beUum, non 
suum^. Da Udsendingeme fra de nævnte Riger indfandt 
sig til Audiens hos Dronning Elisabeth og søgte at gjøre 
gjældende den naturlige Ret, som Havet aabnede alle 
Nationer til at omsætte ^ne Producter, indvendte Dron- 
ningen herimod, at intet kunde være mere stemmende med 
Menneske-Naturen end at søge de Farer fjæmede, hvoraf 
man truedes, og hun vilde derfor ikke finde sig i, at nogen 
fremmed Magt i mindste Maade kom den Monarch til 
Hjælp, som truede hendes Rige med Undergang. Hendes 
Opfatning, mente hun, var i Overensstemmelse med, hvad 
hun tidligere havde opgjort med Hansestædeme. Hun 
vendte sig tilsidst med en skarp Tiltale til den polske Ud- 
sending og lod ham vide, at „baade Kong Sigismund og 
hans Fader under deres Krig med Rusland havde opstil- 



384 



li. J. VOGT. 



let ganske andi-e Grundsætninger ligeoverfor den engelske 
Handel end dem, hun nu fik høre af Udsendingen". Og 
dermed blev det. Hvad der særligt gjaldt for Polen og 
Danmark, beretter Grotius, var ikke at miste Kornud- 
førselen til Spanien, der væsentlig dreves af Amster- 
dams Kjøbmænd.* Men Danmark havde paa denne Tid 
ikke noget Kom-Overskud, der stod i Forhold til Begjæ- 
ret fra det store spanske Marked, hvorimod navnlig den 
spanske Krigsflaade under de daværende Forholde trængte 
en betydelig og aarvis Tilgang paa Bygnings -Materiale, 
der i forskjellige Retninger ene kunde tilfredsstiUes fra 
det rige og velkjendte Trælast-Marked i Norge, hvorfor 
det lader sig forudsætte, at der ved Affærdigelsen af Ge- 
sandtskabet til England fra vor Styrelses Side vel saa me- 
get er tåget Hensyn til Norges som til Danmarks econo- 
miske Interesse, om man end maaske har villet skyde 
denne Side af Spørgsmaalet tilside under Forhandlingeme, 
hvilket dog lidet nyttede ligeoverfor en saa kraftig og 
skarpsynt Personlighed som Dronning Elisabeth. 

1 Efler Bergens Toldregnskab 1597 — 98 indkom „formedel8t Guds Storm 
og Veder" et Campener Fartøi paa omtr. 40 Læster, der var paa 
Beise fra Kjøge til Spanien med Byg. Begjæret for Kornvarer og 
Trælast 9iaa paa denne Tid have været meget stort i Spanien, siden 
man saaledes modtog hoUandske Fartøier, om ogsaa kun per dis- 
pensationem. 



SØFAREREN JOHANNES SCOLVUS OG HANS REISE 

TIL LABRADOR ELLER GRØNLAND. 

AF 

GUSTAV STORM. 



1 de fleste nyere udenlandske Skrifter om Amerikas 
Opdagelseshistorie eller overhovedet om de store Opdagel- 
ser ved Begyndelsen af den nyere Tid bliver et Ildet Capi- 
tal eller ialfald nogle Linjer viet Beretningerne om den 
polske eller norske Søfarer Johannes Scolvus eller Skolnus ; 
som oftest lægges denne Beretning tilside som uhistorisk 
eller lidet begiiindet, men den medtages dog i Opregnin- 
gen af Beretningerne om den nye Verdensdels før-colum- 
biske Opdagere. Den ældste kjendte Beretning om Jo- 
hannes Scolvus læses hos den spanske Forfatter Gom era 
(1553). Hos Kunstmann (Die Entdeckung Americas)* 
fandt jeg en Notits om, at Gomera havde Efterrétninger om 
Norden fra den landflygtige svenske Titulær-Erkebiskop 
Olaus Magnus, hvad der bragte mig til at undersøge nøi- 
ere Beretningen hos Gomera.^ 

1. Francesco Lopez fra Gomera (en af de cana- 
riske Øer) levede ca. 1550 som Prest i Sevilla og skrev 

1 Monumenta Sæottlaria. Heraotgg. ▼. d. kgl. Bayerisehen Akademie 
der Wiflsenschaften zur Feier ihres hundertjahrigen Bestehens. Miin- 
chen 1859. 

* Gomeras Værk, som ikke iindes paa Øniyersitetsbibliotheket i Chri- 
stiania, er i Originaladgaven udlaant til min Benyttelse her i Christi- 
ania fra det kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn ved Hr. Juøtitsraad Bruuns 
Velvilje. 
Hist. TidBskr. «. R. V. 25 



386 GUSTAV STORM. 

her siii Indiens (d: Amerikas) almindelige Historie, Iste og 
Sden Del, som, skjønt forbudt af den indiske Direktion, dog 
blev trykt 1653 i Byen Medina del campo (S. V. for Val- 
ladolid) og senere flere Gange optrykt samt oversåt paa 
Fransk og Italiensk. Hans Hovedformaal var, som alle- 
rede Tilskriften paa Titelbladet, „Hispania victrix", antyder, 
at vise, at „Indien" var først opdaget og beseilet af Ca- 
stiljaneme, og at kun de havde Eet til at kolonisere det. 
Hans Hovedkilder („Indiens Historikere")» som han næv- 
ner i en Fortale, er Petrus Martyr de Angleria i 
hans Oceanica. (Udg. af 1526), Fernando Cortes's 
Skrivelser til Keiseren og Oviedo's „Indiens" Historie (Udg. 
af 1535); hertil kommer endnu Titulær-Erkebiskopen Olaus 
Magnus, som Forfatteren havde truffet „i Bologna og i Ve- 
nezia", og hvis Kait-Beskrivelse af 1539 han benytter. For 
at faa Overblik over hvad Gomera har laant fra Olaus 
Magnus og fra andre, hidsætter jeg i Oversættelse Afsnit- 
tene om „Indiens" nordlige Grænser og Landsdele. 

Indiené Grænser mod Nord. 

Det Land, vi kalder „Indien", er ligesaa meget en som 
vert eget. Jeg vil begynde (med at beskrive) dets Beliggen- 
hed mod Nord, hvor Grænsen er meget sikker. Og jeg vil 
gaa frem efter Grader, hvilket er det bedste og det sædvan- 
lige. Jeg hverken maaler eller beskriver Kysteme af Europa, 
Afrika og Asien, fordi mange har gjort det før. De Lande, 
som „Indien" nærmest og tydeligst grænser til mod nord, er 
Islanda og Gruntlandia. Islandia er en paa omtrent 100 
Mil, under 73 Graders nordlig Bredde ; ja endog længere nord 
efter nogles Mening, som siger at én Dag der varer omtrent 
ligesaa længe som toMaaneder hos os. Islandia betyder „Is- 
0" eller „Is-Land". Og ikke blot fryser Våndet omkring den 
men der opdynger sig inde paa Øen saa store og mægtige Is- 
masser, at Jordbunden brager. Og det lader til, at Menne- 
skene lider. Og derfor tror Islændingeme (los Is len os), at 



JOHANNES 8C0LVUS. 



387 



Skjærsilden er her (oppe) eller at nogle Sjæle pines. Der er 
tre forunderlige Bjerge, som udspyr Ild fra Foden af; thi 
Toppen er altid snedækket. Der er ogsaa to mærkelige Kil- 
der, i den ene flyder en Vædske, der ligner smeltet Vox,i i 
den anden kogende Vand. Alt, man kaster i denne sidste, for- 
vandles til Sten, men beholder sin oprindelige Form. Bjørnene 
er hvide; Éæve, Harer, Falke og Ravne og andre Fugle og 
Dyr ligesaa. Græsset voxer saa høit, at man river det op, 
for at Evæget skal kunne græsse uden Yanskelighed. Og man 
tager endogsaa Kvæget bort fra Græsgangen, for at det ikke 
skal sprække af Fedme. Ulden er grov og. Smørret godt og 
rigeligt. Dette og Fisk er Folkets fornemste Næring. Der 
gaar mange Hvaler der, og saa besatte ere de, at de endog 
angriber Skibe. Man har bygget en Kirke af Ribben og 
andre Ben af disse og andre store Fiske Islændingerne er 
meget høie af Vækst og graadige. Nogle tror, at Islandia er 
Thyle, den yderste inod Nord, saavidt Romerne vidste. Men 
det er ikke saa; thi det er kun kort Tid, siden Islandia blev 
opdaget, og den er større og ligger længere mod Nord. Thyle 
er egentlig en liden 0, som ligger mellem Orcades (Orknøeme) 
og Fare (Færøerne): den strækker sig noget (mere) mod Vest 
og under 77 Grader. Skjønt Ptolemæus ikke lægger dem saa 
høit (mod Nord). Islandia ligger 40 Mil fra Fare, 60 fra 
Thyle, og mere end 100 fra Orcades. Paa Nordsiden af Is- 
landia ligger Gruntlandia, en meget stor 0. Den ligger 40 
. Mil fra Laponia og nogle faa Mil længere fra Finmarchia, en 
Del af Scandinavia i Europa. Grønlændeme (Gruntlandeses) 
er tapre og vakre Mennesker. De seiler om i Skibe, som er 
tillukkede oventil med Skind, af Frygt for Kulden og Fiskene. 
Efter nogles Udsagn ligger Gruntlandia 50 Mil fra Indien, nem- 
lig fra den Landsdel, som kaldes Labrador. Man ved endnu 
ikke, om dette Land er landfast med Gruntlandia, eller om 
der ligger^ et Stræde mellem dem. Hvis det hele er ét Land, 
kommer Jordens to Halvkugler til at ligge tæt op til hinan- 
den, omkring Nordpolen eller nedenfor, thi der er ikke mere 



' „Cera derretida", en Misforstaaelse af „CerevisJa" (01) hos Olaus 
Magnus! 

25* 



388 GUSTAV 8T0BM. 

end 40 eller 50 Mil fra Finmarchia til Gnmtlandia ; og selv 
om der er et Stræde (mellem dem), ligger de meget nær hin- 
anden. Thi efter de Søfarendes enstemmige Udsagn er der 
ikke mere end 400 Mil fira Labrador-Landet til Faial, en af 
de Azoriske Øer, og 500 til Irlanda og 600 til Spanien. 

ladieM Beliggeahed. 

Det nordligste af ^Indien*' ligger ligeoverfor Gnmtlandia 
og Islandia. Kystlii^en, der endnn ikke er yidere bereist, har en 
Udstrækning af 200 Mil, indtil Rio Nevado (Sne-Flodén). Fra 
Bio Nevado, som ligger under 60 Grader, er der atter 200 
Mil til Malvas-Bagten. Og hele denne Kyst ligger omtrent i 
de samme 60 Grader. Og det er dette, man kalder Labra- 
dor-Landet. I Syd for det ligger Dæmonemes 0. Fra Mal- 
vas til Cabo de Marco, som ligger nnder 56 Grader, er der 
60 Mil. Derfra til Cabo Delgado er der 50 Mil. Fra Cabo 
Delgado, som ligger nnder 54 Grader, gaar Kysten 200 Mil 
lige mod Vest indtil en stor Flod ved Navn Sant Lorenzo, 
som nogle holder for en Hav- Arm ; man har (nemlig) seilet mere 
end 200 Mil opad den. Derfor kalder mange den for „De 
tre Brødres Stræde''. Her danner der sig en omtrent firkantet 
Bngt (Golfo comp quadrado). Og fira Sant Lorenzo til Ba- 
callaos-Forbjerget har den en Omkreds af adskillig over 200 
Mil. Mellem denne Landtange og Cabo Delgado ligger mange 
velbefolkede Øer ved Navn C or tes Re al es, som omslutter og 
bedækker „Golfo Qoadrato", der er af stor Betydning paa. 
denne Kyst som Merke- og Hvile-Sted. Fra Bacallaos-For- 
bjerget under 48 J Grad til Florida regner man 870 Mil. 

Labrador-Landet. 

Mange har seilet langs Kysten af Labrador for at 
se, hvor langt den gik, og for at undersøge, om der var 
noget Stræde her, gjennem hvilket de kunde naa frem til 
Malukkeme og Erydderi-Landene, der, som jeg paa et an- 
det Sted skal fortælle, ligger under Æqvator; i saa Fald 
troede de, at de skulde kunne forkorte Veien meget. De første, 
som søgte dette Stræde, var Castiljanere, da Krydderi-Landene 



JOHANNES SCOLVUS. 



389 



tilhører dem, og fordi de kjendte til Landet og vidste, det var 
deres. Portugiserne søgte det ogsaa, for at forkorte Søveien, 
om det var muligt, og for at gjøre den Strid, der herskede 
om disse (Lande) og som der aldrig skulde hlive Slut paa, 
endnu mere indviklet. Og did drog saaledes Gaspar Cortes 
reales i Aaret 1500 med to Caraveller. Han fandt ikke det 
Sund, han søgte. Han gav sit Navn til de Øer, der ligger ved 
Indløbet til „Golfo Quadrato" nordenfor den 50de Breddegrad. 
Han tog til sine Slaver indtil 70 af Landets Indbyggere, og 
kom tilbage meget forfærdet over den store Masse Sne og Is. 
Thi der fryser Havet sterkt. Menneskene der er velvoxne 
(skjønt mørkfarvede) og arbeidsomme. De maler sig til Stads 
og bærer Baand af Sølv og Kobber, de klæder sig iMaarens 
og mange andre Dyrs Skind, med Haarene ind om Vinteren 
og ud om Sommeren. De snører Maven og Laarene med Bom- 
uldstraad og Sener af Fiske og Dyr. De spiser Fisk mere 
end noget andet, især Lax, skjønt de har Fugle og Frugter. 
De bygger sine Huse af Tømmer, som lindes i stor Mængde 
og er meget godt. Og de dækker dem med Skindet af Fiske 
og Dyr istedetfor med Teglsten. Man fortæller, der findes 
Griffer, og at Bjørnene og mange andre Dyr ^og Fuglene er hvide. 
Til det Land, eftersom det er en 0, kommer mange Breto- 
ner og bosætter sig her, og indretter meget som hjemme hos 
sig. Thi begge Lande ligger under samme Polhøide og har 
samme Klima. Hid er ogsaa kommet Folk fra Norge 
med Lodsen (Styrmanden) Johannes Scolvus og Eng- 
lændere med Sebastian Gaboto (Tambien an ido alla 
hombres de Noruega con il piloto Joan Scoluo e Ingleses 
con Sebastian Gaboto). 

Bacallaos. 
Bacallaos er en lang Land- og Kyststrækning, hvis nord- 
ligste Del ligger under 48 J Grad. Bacallaos (Torsk) er 
Indbyggernes Navn paa nogle store Fiske, hvoraf der er en 
slig Mængde, at de hindrer Skibene under Seiladsen, og at 
Bjøme fanger og spiser dem i Søen. Den, der har bragt de 
fleste Efterretninger fra dette Land, er Venetianeren Sebastian 
Gaboto. Han udrustede to Skibe i England — med hvilket 



390 GUSTAV STORM. 

Land han havde drevet Handel fra sin Ungdom af — paa 
Kongens, Henrik VIFs, Bekostning, som ønskede at drive Handel 
med Krydderi-Landene ligesom Kongen af Portugal. Andre 
siger, det var paa egen Bekostning. Og at han lovede Kong 
Henrik at drage nordenom til Catayo (o : China) og hente Kryd- 
derier derfra paa mindre Tid end Portugiserne (hrugte) søn- 
denom. Han reiste ogsaa for at undersøge, om „Indien^ var 
skikket til Bebyggelse. Han havde med sig 300 Mand og 
drog rundt Islandia ovenfor (o: nordenfor) Cabo del Labrador, 
og han naaede lige op til 58 Grader, skjønt han siger meget 
mere, idet han fortæller, at der i Juli Maaned var saa koldt 
og (slige svære) Isstykker, at han ikke vovede at trænge læn- 
gere frem. Dagene var meget lange og næsten uden Nat, og 
Nætterne meget lyse. Sikkert er det, at under 60 Grader er 
Dagene 18 Timer lange. Da nu Gaboto saa, hvor koldt og 
underligt Landet var, seilede han omkring det mod Vest, og 
efter at have hvilt sig ud i Bacallaos seilede han langs Kysten 
indtil den 3 8 te Grad. Derfra vendte han tilbage til England. 
Britter og Danske har ogsaa reist til Bacallaos; og Fransk- 
manden Jaques Cartier var der to Gange med 3 Galioner, 
første Gang Aar 34, anden Gang Aar 35. Og han under- 
søgte Landet, om det var skikket til at bebygges, fra 45 Gra- 
der til 5L Man fortæller, at de nu bebygger der, eller at 
de vil gjøre det, da det er et ligesaa godt Land som Frank- 
rige, og det er jo fælles Eiendom ; dog specielt dens, som først 
besætter det. 

Medens Gomeras Skildring af Island og Grønland er 
ligefrem Oversættelse af Olaus Magnus's Nordens Beskri- 
velse fra 1539,* stamme -Beretningerne om Farterne til 
„Labrador" og „Bacallaos" i det væsentlige fra Petms 
Martyr og Oviedo, men er dog tenunelig overarbeidede. 
Den almindelige Paastand, at Castiljanerne kom først til 
disse Egne, er som bekjendt uhistorisk og støttes ikke af 

* Se i Baseler-Udgaven fra 1567 det første Stykke, som har Overskrif- 
ten „Ad Lectorem". 



JOHANNES SCOLVUS. 391 

Forgjængeme; den første Søfarer i spansk Tjeneste, som 
søgte ta de nordlige nordamerikanske Farvande, var Por- 
tugiseren Estevan Gomez 1526, og endda naaede han neppe 
længer nord end Nova Scotia.* Derimod er det sikkert 
nok, at Portugiseren Gaspar Cortereal gjorde sine Tog til 
^Labrador" og „Terra Cortereal" i Aaret 1500 og 1501, 
og at Bretoneme slog sig ned paa Cap-Bretons-0 og New- 
foundland allerede fra 1504 af. Npgen speciel Reise af 
Sebastian Cabot til Labrador kjendes ikke ; men rimeligvis 
sigtes til samme Reise, som senere skildres, hvori Seb. 
Cabot efter at have passeret Labrador naar til „Bacallaos". 
Det er maaske med Vilje, at Forfatteren ikke nævner 
Aarstallet for denne Reise (1497 eller 1498), men det 
kan ogsaa være, at han heller ikke har kjendt det, siden 
det ikke udtrykkeligt nævnes af hans Kilde Petrus Martyr. 
Som man ser, bevæger disse Begivenheder sig mellem flere 
Aar, og tydeligvis har Forfatteren ikke villet give nær- 
mere Besked; sikkert bliver kun, at han har villet hen- 
føre disse Farter til Tiden om Aar 1500 eller ialfald Aar, 
som ligger temmelig nær efter 1492. 

2. Beretningen om „Joan Scolvo" og Nordmændenes 
Reise til Labrador er ikke laant fra Petrus Martyr eller 
fra Oviedo, som intet kjender dertil. Det maa saaledes 
ansees for givet (uagtet det ikke udtrykkeligt siges), at 
han har faaet høre herom fra Olaus Magnus, der efter 
hans egen Ytring har fortalt ham meget om Norge og 
Nordmændenes Søfai-ter. Under Omtalen af Verdensdelene 
og deres Sammenhæng beretter nemlig Gomera, at „nu 
har man mange Eften-etninger og Erfaringer for, hvorledes 
der seiles fra „Norvega", indtil man passerer lige under 
selve Nordpolen og fortsætter langs Kysten mod Syd rundt 



^ Harrisse, Jean et Sebastian Cabot, p. 290. 



392 GCSTAV STOKM. 

China (!). Olaus Goihns fortalte mig meget om dette 
Land og den Seilads''.^ Gomera talte med Olans Magnus 
„i Bologna og i Venezia'', altsaa rimeligvis i de Aar, da 
Olans var tilstede ved Conciliet i Bologna (det fra Trient 
i 1546 foifl}itede), før han drog til Bom 1549. Her hai* 
Ti saaledes det sidste Tidspunkt, inden hvilken Juan 
Seolvo's Søfart skulde være foiegaaet. Nærmere synes vi 
saaledes ikke ad denne Vei at kunne komme, end at den 
er skeet efter 1492 og før c. 1546, og vistnok nærmere 
det første end det sidste Aar. 

Navnet ^Labrador** er som bekjendt flertydigt. Det 
Land, som Gaspar Cortereal saa i 1500, er utvivlsomt 
Grønland; det sees af Cantinos Kart af 1503, ^ hvor 
Grønlands Sydspids* med Landets Halvøform er tydeligt 
afbildet, og det bekræftes af et andet gammelt portugisisk 
Kart fra c. 1504, der giver den samme karakteristiske 
Sydspids og ovenikjøbet giver denne et Navn, som ganske 
svarer til Skildringeme af Ismassenie om „Cap Farvel^: 
Cabo de miranie e lexame, „det Forbjerg, som man ser og 
flygter fra";-* og paa begge Karter har vi desuden Island 
i Nordøst og Newfoundland (Terra de Corte Real) i 
Sydvest. Men man behøver ikke at gaa længer end til 
de følgende portugisiske Karter for at se, at Forholdet 
snart forvirres. Den Havann, som paa de to foregaaende 
Karter sees mellem „Labrador" og „Terra Cortereal", svin- 
der efterhaanden ind, Landene nærmes mere og mere mod 



^ Denne Beretning synes kun at være en Udvidelse af FortæUingen om 
Joh. Scolvus, thi Olaus Magnus satte jo Grønland ved 85<* N. B. og 
altsaa nær Nordpolen, saa det maatte for ham være let atladeNord- 
mændene seile videre frem paa den anden Side direkte til China. 

« Trykt som Tillæg til Harrisse, Les Cortereal (1883). 

3 Se Kunstmanns Atlas zur Entdeckungsgeschichte Americas, Bl. III og 
Reductionen hos Kohl, History of the discovery of Maine, I. p. 174. 



JOHANNES SCOLVUS. 



393 



hinanden, og tilsidst forbindes de, idet Havarmen bliver 
til en Bugt og Flodmunding. ^ „Tena de Labrador" bli- 
ver saaledes til en øst-vestlig Kyststrækning i Nord og 
Nordøst for Newfoundland, hvor i Virkeligheden intet 
Land findes. Men selv Gomera har dog bevaret saa 
meget af den ældre Tradition, at han ved, at Labrador- 
Landet laa paa 60^ N. B., medens han dog lader det 
strække sig op mod Grønland, altsaa til henimod 80^. Til 
et vestligt Land paa disse Bredder maa Olaus Magnus 
have fortalt Gomera, at „Juan Scolvo" har søgt, og Go- 
mera har da identificeret dette Land med sit „Labrador". 
Fra Olaus Magnus jhar vi som bekjendt bevaret to 
selvstændige Arbeider over Nordens Geografi og Historie: 
1) et Kait over Nordeuropa med kort Beskrivelse, trykt 
paa Italiensk i Venedig 1539 og optaget paa Latin i Ba- 
sel-Udgaven af hans store Værk, og 2) hans store kultur- 
historiske Værk om de nordiske Folk, udg. i Rom 1555 
og Basel 1567. Kartet fra det førstnævnte Værk er, med 
meget faa Ændringer, ogsaa optaget i Udgaveme af det 
andet. 2 Paa dette Kart sees Island mellem 71*^ og 75^^ 
N. B. og Gruntlandia helt oppe ved 84^ — 85*^, idet det 
ved et smalt FaiTand skilles fra Norge, der ligeledes stræk- 
ker sig til henimod 85^; derimod kjender han intet nor- 
disk Navn vestenfor eller sydvest for Island. Det er tyde- 
ligt, at Olaus kjender noget af Grønlands ældre Historie: 
han ved saaledes, at „Kong Haakon" har ført en seirrig 
Krig med Grønlænderne, og skildrer Eskimoernes Skind- 
baade, om end noget fantastisk. Ogsaa en Reise dertil i 



' Se Pedro Reinels Kart fra c. 1505 (Kohl p. 177), Kartet fra c. 1520 
(Kohl p. 179) samt Kohl's „Die Beiden altesten Generalkarten v. 
Amerika" (fra 1527 og 1529). 

* Facsimile i Nordenskiolds Vega-ReisCy Iste Bind. 



394 



GUSTAV STOKM. 



nyere Tid kjender han: ved 1494 beretter han, at Sørø- 
veme „Pining" og „Pothoret" satte sig fast paa Hvits erk 
og drev Sørøveri derfra.* Da dette er den eneste nyere 
Etterretning, han leverer om Grønland, har vi vel al mulig 
Grund til at søge at identificere den med hans Beretning 
om „Juan Scolvo". Til Forsvar herfor kan anføres, at 
Didrik Pining, som nylig paavist i dette Tidsskrift,^ 
var Nordmand og Søfarer, at han som BefaUngsmand over 
Vardøhus og Island maatte færdes meget i de nordvest- 
lige Farvande, og at han ogsaa ifølge andre Kilder maa 
være omkommet paa Søen kort efter 1490. Hvis man 
saaledes forener de to fra Olaus Magnus stammende Be- 
retninger, vil Resultatet være, at den norske Søfarer (eller 
Sørøver) Didrik Pining omkring 1494 opholdt sig ved Hvit- 
serk paa Grønland, og at hans Styrmand hed „Johamies 
Scolvus". Maaske man ogsaa af de spredte Træk hos 
Olaus kan nærmere bestemme Reisen nøiere. Den By, hans 
Kart lægger paa Grønlands Sydostside, heder Alba (,.den 
hvide"), aabenbart afledet af Fjeldet„Hvitserk", og dette maa 
altsaa søges nær Grønlands Sydostspids, skjønt Olaus selv 
lægger Hvitserk midt imellem Island og Grønland. Nu 
siger han, at Reiser til Grønland foregik „a portu Vestra- 
bord" paa Island. Ved ,,Vestrabord" har Islændinger 
tænkt paa et vestligere Stedsnavn Barb (paa Bardastrand) 
i Modsætning til et østligere (nordligere) Barb nær Is- 
lands nordvestlige Spids.^ Men da Bård aldrig vides vir- 
kelig at være benævnt Vestrbard, maa det ansees for en 
natm-ligere Forklaring af Navnet „Vestrabord", at det re- 



' Historia de gentiam Septentrionalium Tariis conditionibus etc. (Basel 

1567) 1. II c. 10. 
« L. Daae, Didrik Pining. Se dette Tidsskrift, 2den Række, III. S. 

233—45. 
5 Grønl. hist. Mind. III. 477. 



JOHANNES SCOLVUS. 



395 



præsenterer Vestfirdir, Landet vestr i ^ordtmi, Landska- 
bet om Breidefjorden i det vestlige Island, hvorfra alle 
islandske Eeiser til Grønland vitterlig til alle Tider er ud- 
gaaet. Isaafald vil det være tydeligt, at Navnets Forvansk- 
ning stammer ira Læsning, d. e. at Forfatteren har fondet 
en Notits om Pinings og Jon Scolvs Reise til Grønland 
paa et Søk ort. Det bestyrkes end yderligere ved den 
curiøse Beretning om, at „Pining og Pothorst" paa Hvit- 
serk har bygget et Compas for at vise Sørøvere Vei. Det 
er umuligt her ikke at tænke paa de gamle Compas-Karter 
med deres Afbildninger af Vindroser med derfra udgaaende 
Linjer for at angive Compasstregeme. Den lærde Huma- 
nist, som selv udgiver sig for en daarlig Sømand og ved 
sit Kart beviser, at han ikke forstod stort af mathematisk 
Geografi, har da paa et — maaske nu tabt — Kompaskart læst 
Notitsen om Grønlandsreisen, og af en nærstaaende Vind- 
rose har hans livlige Fantasi da skabt Beretningen om 
Forfærdigelsen af det mærkelige Blykompas af overnatur- 
lig Stønelse ved Hvitserk. Men er dette saa, tør vi vist- 
nok anse Beretningen om Reisen til Grønland for at inde- 
liolde mere Sandhed, end man hidtil har antaget. 

3. Beretningen om Jon Skolvs Reise kan man ogsaa 
gjenfinde paa Karter fra 16de Aarhundrede ; af disse er 
vistnok de ældre uafhængige af Lopez de Gomera, men 
de synes dog alle at røbe sit Slægtskab med Olaus Mag- 
nus. Grønland har flere Gange forandret Udseende og 
Beliggenhed i det 16de Aarhundrede. Ved Gjenopdagel- 
sen i Aar 1500 blev det antaget for Nordøstspidsen af 
Asien (paa Cantinos Kart kaldes det „a ponta de Asia"), 
og saaledes forekommer det paa Ruysch's Kart fra 1508 
og i Strassbm-ger-Udgaven af Ptolemæus fra 1511. Men 
snart blev det, som før nævnt, under Navnet „Terra de 



396 GUSTAV STOBM. 

Labrador" til en Halvø i Nordøst for Baccalaos (New- 
foundland), forenet med denne; og saaledes sees det paa 
Karter langt ned i Aarhundredet. Men samtidigt mødtes 
man fra Nord med den gamle middelalderlige Opfatning af, 
at Grønland i Nordøst var sammenhængende med det nord- 
ligste Norge eller ialfald med det nordlige Rusland (Bjar- 
meland) ; den findes hos Ziegler (1531) og endnu saa sent 
som 1558 paa Zeni- Kartet. Her fremtraadte da Olaus 
Magnus med en ny Mening; han erkjendte, at Grønland 
var skilt fra Norge og Rusland, men var ikke sikker paa, 
om det ikke var forbimdet med Labrador og Baccalaos. 
Disse forskjellige Anskuelser synes at være bearbeidede 
af de venetianske Geografer. Ruscelli har paa et Kart 
fra 1544^ ladet Norge mod Nord være forbundet med 
Nordameiika, idet dektes Nordøstkyst, der strækker sig 
fra S. V. mod N. 0., dannes af 3 Halvøer: den sydligste 
„TeiTa de Baccalaos", den midtre (Labrador) navnløs, den 
nordligste „Grotlandia". Det samme gjenfindes paa Pe- 
drezzanos Verdenskart fra 1548, kun at den midtre Halvø 
virkelig kaldes „TieiTa de Laborador".^ Jeg har ikke An- 
ledning til at forfølge dette Spor i de venetianske Karter 
fia Midten af 16de Aarhundrede, men skal dog paapege 
nogle betegnende Træk. I Zeni-Kartet fra 1558 findes i 
den nordøstlige Del af ,,Engi'oneland" oppe ved 74^ N. B. 
Signaturen „Crolandia"; ogsaa dette Navn, som her staar 
ganske alene og uden Tilslutning til Texten, synes at minde 
om Olaus Magnus's Grønland nord for Norge. At Zeni- 
Kartets Tegner eller Forfatter har havt nogen Befatning 
med Olaus Magnus, er jo sikkert nok deraf, at 01aus's 

' Se Kohl, History of the dibcoyery of Maine, p. 296. 

^ Nordenskiold, Om Brodema Zenos resor och de aldsta kartor ofyer 

Norden, S. 41 (Studier och Forskningar foranledda af mina resor i 

hoga Norden). 



JOHANNES SCOLVUS. 397 

islandske Stedsnavn „Vestrabord" gjenfindes paa Zeni- 
Kartet under den videre forvanskede Fonn Votrabor, at 
Hanafior sinus (HavneQord) gjenfindes som Anafardy 
Roeck (Reykjanes) som Bok, og man kan vel ogsaa til- 
lægge, at Munken søndenfor Færøeme (prope insulam 
Farensem, n. c. 5) gjenfindes som Monaco søndenfor Fris- 
land. Et nyt Laan fra Olaus Magnus finder jeg hos Ger- 
hard Mercator (1569), der har optaget fra Zeni-Kartet 
dettes „Frisland" og „Engroneland", men dog alligevel fin- 
der Plads til endnu et Grønland. I Nordvest for Engro- 
neland oppe ved 73® — 77® N. B* sees en hjerteformet stor 
med Spids mod Syd og Paaskriften ^Groelant imulu, 
cujus incolæ Suedi sunt origine,^^ At ogsaa dette stam- 
mer fra Olaus Magnus, fremgaar af det ellers uforstaaelige 
„Suedi", thi Olaus Magnus bruger netop hyppigt „ Sven- 
sker" i Betydning af Scandinaver, altsaa for Svensker 
ogNordmænd. Et yderligere Laan fra Olaus Magnus 
finder jeg endelig i det engelske Kart fra 1582, som gaar 
under Michal Lok's Navn;^ her vil man finde Grønland i 
dets bekjendte Halvøform ikke mindre end 3 Gange : først 
paa rette Sted mellem 60® og 65® under Navnet Frisland, 
derpaa lige nordenfor fra c. 67® til c. 75® N. B. under 
Navnet Crroenland med Tillægget F. Azene 1380 og ende- 
lig i Nordvest herfra under c. 72® — 78® med Paaskriften 
Jac. Scolvus Groetland, Det første af disse er jo det vir- 
kelige Grønland, saaledes som det blev observeret af Fro- 
bisher 1576, der dog antog det for Zeniemes „Frisland" ; 
det andet er Zeniemes Engrondand, og det tredie er det 
samme som Mercators Groélandj men, som Navnet Jac, 
Scolvus viser, laant fra en ældre Kilde. Alle disse enkelte 



1 Se Mercators Kart hos Jorn ard, Monuments de la Geo^praphie 

No. XXI, 2. 
* Se Eohl, Discoyery of Maine, p. 290. 



398 



GUSTAV STORM. 



Træk viser saaledes tilbage til Olaus Magnus, som rime- 
ligvis ogsaa til Italienere maa have fortalt om Nordman- 
den Johannes (eller Jacob?) Scolvus og hans Reise til 
Grønland, hvor der allerede fra Middelalderen var skan- 
dinaviske Beboere. Saalænge ikke flere Oplysninger frem- 
kommer, er vi ikke istand til at paavise Scolvus eller hans 
Bedrifter udenfor Olaus Magnus eller de af denne paavir- 
kede Forfattere. 

4. Gomeras Værk om „Indien" naaede allerede i 
16de Aarhundrede til de nederlandske Geografer og blev 
her paa en eiendommelig Maade kombineret med Zeni- 
emes Beretninger om Engroneland og Frisland. Under 
Beskrivelsen af „Continens Indica" (d: Ameiika) bemær- 
kerWytfliet(1598)^ at den nordligste Del blev fundet først 
— længe før Spaniernes og Portugisernes Opdagelser — af 
„frislandske" Fiskere og derpaa nærmere undersøgt c. 1390 
af Nicolo og Antonio Zeno under den frislandske Kong Zi- 
chenus's Ledelse, hvorved henvises til Ruscellis Udgave af 
Ptolemæus (1561 eller 1662). „Men — fortsætter han — 
Hæderen for dets anden Opdagelse fik Polakken Johannes 
Scolvus (J. S. Polo nus), som Aar 1476 — 86 Aar efter dets 
første Opdagelse — seilede hinsides Norge, Grønland, Fris- 
land, trængte ind i det nordlige Sund under selve Polarch-- 
kelen og kom til Landet Labrador og Estotilandia". Om 
Wytfliet har laant direkte fra Gomera, ved jeg ikke, 
men anser det dog rimeligt; sikkert er det, at den føl- 
gende Beretning om Cortereal er nær beslægtet med Go- 
meras. Det eiendommelige hos Wytfliet er paa den ene 
Side, at han antager Labrador for en nordlig Fortsæt- 
telse af „Estotilandia" og derfor maa tænke sig Reisen 



' DescriptioniB Ptolemaioæ augmentum. Lovanii 1598 (her eiteret efter 
Pontanus, rer. Dan. Hiitoria, p. 763). 



I 



JOHANNES SCOLVUS. 399 

foretaget nordenfor Norge og Grønland (o: Zeniemes En- 
groneland), hvoi-ved i Grunden hele Reisen bliver menings- 
løs og umulig og ingen Gjendrivelse behøver. Paa den 
anden Side synes ved første Øiekast Wytfliet at have hen- 
tet fra en anden Kilde Aarstallet 1476 og Oplysningen, 
at Joh. Scolvus var en „Polonus". Men Lydligheden mel- 
lem „il piloto Joan Scolvo" og „Johannes Scolvus Polo- 
nus" viser — forekommer det mig — , at vi kun har en 
urigtig Oversættelse, og da Aai^staJlet 1476 direkte strider 
mod Gomera, anser jeg dette for en vilkaarlig Rettelse. 
Det er nemlig tydeligt, at Wytfliet stræber saa meget som 
muligt at forringe Spaniernes og Portugisernes Anseelse 
som Opdagere, og at alene af den Gnind baade den fris- 
landske Fisker og Brødrene Zeni (som dog efter Zeni- 
Legenden netop ikke kom til Estotilanda) maa figurere 
som før-columbiske Opdagere af Amerika, og jeg finder 
det deifor naturligt, at ogsaa Johannes Scolvus tåges med, 
og at Aarstallet for hans Reise bestemmes. — En videre 
Bearbeidelse af Wytfliets Beretning med nye Tilsætninger 
findes hos Georg Horn (Ulysses peregrinans. Løwen 1671). 
Her tales først om Reiser af Islændeme (Thylenses) til 
Frisland ,^sive Finnmnarchia^ ^ til Island, Grønland, Skot- 
land og Gotland paa Dronning Margretes Tid („auspiciis 
Margaretæ Semiramis Dan. Sued. Norv.")» derpaa om Ze- 
niemes Reise „Aar 1390" til y^Esiotilandia sive Scothndia 
vel Sceilandia^, og endelig om „ Johannes Scolnus Polonus", 
som under Kong Christian i Danmark opdagede Anian- 
Strædet og Labrador-Landet Aar 1476 („auspiciis Christi- 
ani Regis Daniæ fretum Anian et Terram Laboratoris 
detexit A. 1476"). At det mythiske Anian -Stræde er 
kommet ind istedenfor „det nordlige Stræde", skal just 
ikke forøge Beretningens Troværdighed, og Tillægget „au- 



400 GUSTAV STOBM. 

spiciis Christiani regis Daniæ" synes snarere foranlediget 
ved Tanken om de paa Christian IVs Tid og efter hans 
Initiativ foretagne Reiser til Grønland (1605 — 7) eller ind 
i Hudsonsbugten (1619 — 20), end at Forfatteren skulde 
have tænkt paa Christian I eller overhovedet have vidst, 
at Danmaik i 1476 havde en Christian til Konge. Æn- 
dringen „Scolvus" til „Scolnus" tør ganske vist betragtes 
som en Trykfeil. Men netop denne Trykfeil har i nyere 
Tid forledet den polske Geograf Leie w el til at vindicere 
Johannes Scolvus og hans Opdagelsesreise for Polen.' 
Lelewel kjendte ingen ældre Beretning end Georg Horns, 
men antog denne for paalidelig. I „Scolnus" saa han da 
et polsk Familienavn „Szkolny", hvilket han oversatte „fra 
Kohio". Rigtignok gjorde han ikke engang Forsøg paa at 
eftervise denne „ Johannes fra Kolno" som en historisk 
Person, men nøiede sig med at paastaa, at „Sømænd" fra 
Kohio — Kohio er en liden By inde i Masovien i Nord- 
ost for Warschau, nær Grænsen af Østpreussen — ofte gik 
i Danzigs Tjeneste og saaledes let kunde komme til Dan- 
mark eller Norge; men i nordiske Kilder findes intet — 
absolut intet — om Søreiser til Grønland eller nærlig- 
gende Lande under Christian d. Iste, ligesom det ogsaa 
vilde være i høieste Grad besynderligt, at den dansk-nor- 
ske Konge skulde søge til Polen for at finde Sømænd. 
LeleweFs Mening maa derfor falde bort ved Siden af de 
ældre Beretninger om Søfarerens Navn og Nationalitet. 

Kristiania i April 1886. 



* Lelewel, Geographie du moyen åge, t. IV. p. 106. 



OLAUS MAGNUS UND SEINE KARTE DES NORDENS. 



JJreihen- von Nordenskiold hat in den letzten Jahren 
eine Reihe alterer Karten des Nordens weiteren Ki-eisen 
zugånglich gemacht. Unter ånderen ist auch die Karte 
aus der Basler Uebersetzung der Historia de gentium sep- 
tentrionalium variis conditionibus des Olaus Magnus vom 
J. 1667 von ihm in Originalgrosse (im ersten Bande der 
„Umseglung Asiens") und verkleineit (in den „Studien", 
deutsch 1885) neu gedruckt. Die Basler Ausgabe von 
1567 enthalt die Karte ursprtinglich wohl niclit,^ Norden- 
skiolds Angabe „aus Olai Magni Historia ..." ist also 
urspriinglich ungenau. Die Basler Ausgabe enthalt da- 
gegen sicher von Anfang an neben der Historia allerdings 
auch in allen Exemplaren eine lateinische Uebersetzung der 
Opera breve des Olaus vom Jahre 1539. Diese Opera bil- 
dete einen Commentar zu einer im gleichen Jahre erschie- 
nen Karte, die nach Nordenskiold im Norden nicht mehr 
aufzufinden ist, aber nach seiner Meinung „unveråndeit" in 
dem Basler Druck vorliegt. Die deutsche Uebersetzung 
der „Opera" in der deutschen Uebersetzung der Historia 
enthalt die Karte und gleichfalls eine Bearbeitung („auss 
Wålscher sprach ins Telitsch verlegt durch Joh. Bapt. 



^ wenigstens daa mir zugangliche Exemplar nicht; auch Eggers kennt 
die Karte nur aus der Uebersetzung (Beschreibung von Island 1786 S. 
187), halt sie librigens auch fiir identisch mit der von 1539. 
Hist. Tidsskr. ». B. V. 26 



402 O. BBEimSB. 

Ficklern"); diese fiihrt den Titel „Kurtzer begryflf einer in- 
stniction oder vnderweisung welcher massen die Tafel . . . 
zuuerstehen sey." Sie passt nicht ganz zn der sie beglei- 
tenden Karte; „der Zwerg so am theU Gruntlands steht" 
findet sich z. B. auf dieser nicht. Auch ist sie nicht eine 
ganz genaue unverkiirzte Wiedergabe des Originales ; denn 
hier sind z. B. unter jeden der neun grossen Buchstaben 
eine Eeihe kleinerer untergeordnet ; wenigstens ist diess 
in 01aus's deutscher Ausgabe der Opera der Fall. Diese 
deutsche Ausgabe datiert vom Juli 1539, hat den Titel 
„Ain kurze Auslegung vnd Verklerung der Map- 
pen." Sie ist kurz nach der italienischen („neulich durch 
mich in Italia . . an den tag her fiirgebrachten") erschie- 
nen und von Olaus der gastfreien Stadt Danzig gewidmet. 
Sie enthålt wie die italienische keine Karte und k onn te 
die von ihr kommentierte Karte nie enthalten, denn diese 
bestand aus 9 grossen Blåttem in viel grosserem Format, 
die zur Zusammensetzimg bestimmt waren.^ Die Karte 
von 1567 ist wahrscheinlich gar nicht von Olaus; sie trågt 
imten rechts in der Ecke ein Monogramm F. W. (oder 
F. H. W?), 1567, vielleicht = Fickler Wylensis (Fickler 
von Weyl) und scheint also 1567 neu gezeichnet worden 
zu sein, somit nach Olai Tod. Die in der gleichen Officin 
wie die Uebersetzung der Historia (bei Henricpetri) im 
Mårz 1567 gedruckte Ausgabe hatte m-spninglich, wie 
erwåhnt, gar keine Karte sondem nur den Commentar 
dazu;2 Olaus selbst hat seiner ersten Ausgabe 1555 



^ Aediderat chartam . . . priyatimque libello . . . explicauit sagt 
A. Henricpetri in der Praefatio 1567, f. 2. 

^ Der Text des lat. Commentares ist aus der „Opera" oder der ^Aualegung" 
ubersetzt, nicht aus der deutschen Bearbeitung Ficklers, ist aber auch 
keine getreue Uebersetzung, sondem lasst vor Allem Angaben, die nur 
far die grosse Karte passen, weg. Moglicherweise ist der mit separa- 



OLAUS MAGNUS UND SEINE KARTE DES NORDENS. 403 

eine ganz andere kleinere, ungenaue Karte mitgegeben, 
und die Karte von 1539 ist erst recht verschieden von 
der bei Fickler gegebenen. 

Die hiesige Staatsbibliothek hat unter der Signatur 
Mapp. VII, 1 ein Exemplar der Originalkarte des Olaus. 
Dasselbe misst an den Randleisten 170 cm. in die Breite, 
125 in die Hohe. Die Karte ist in neim Blåttem gedruckt. 
Auf dem oberen Eande steht der Titel Carta marina et 
descriptio septemtrionalivm terrarvm. ac. mirabilivm. rervm. 
in. eis. contentarvm. diligentissime elaborata anno dni 
1539 Veneciis liberalitate R^i d. ieronimi Qvirini Patri- 
arche Venetiai. Rechts unten steht an zwei Steilen Olavs 
Magnvs Gotus Lincopen. Die Karte reicht am Nordrand 
vom 9 — 55 Långengrad, im Sliden vom 10 — 64; im We- 
sten vom 52 — ^90 Breitegrad, im Osten von 55 — 90; im 
Siidosten und Nordwesten sind die Ecken abgeschrågt wie 
oben an der Karte von 1567, aber das abgeschnittene Stiick 
im Nordwesten ist von der Fortsetzung der oberen und 
linken Randleiste eingefasst und enthålt die Fortsetzung 
der Karte, nåmlich „Gruntlandie pars" in einer Gestalt wie 
etwa L. Fris und Th. Thorlacius Gronland zeichnen. Dar- 
auf das Bild von dem kampfenden Pygmaeen („Zwerg"), 
daneben der Berg Hyitsark. Im Osten reicht die Karte 
nicht so weit als die von 1567; die ostlichsten Nåmen 
sind Starigur, Kexholm, Nogardia. Text und Abbildungen 
sind viel reicher als in der Bearbeitung von 1567. Die 
verschiedenen seefahrenden Volker sind mit Schiffen auf 



ter Paginierung ..vom eingesetzte Commentar erst bearbeitet worden, 
als die Karte zu der Uebersetzung schon in der Officin war. Die Vor- 
rede der letzteren ist im Januar geschriebeni der Druck der lat. Aus- 
gabe im Marz voUendet, also die Einleitung wohl noch spater. 
Einzelnen Exemplaren der Aus ga be ist die Karte allerdings vom 
Verleger beigegeben worden. 

26* 



404 O. BBBNNEB. 

den Meeren vertreten, so die Schweden, „Gothi", Norwe- 
ger, Danen, Englånder, Scholten, Hamburg, Lubeck, Bre- 
men, Danzig. Die Bilder sind zum Teil dieselben wie in 
der Historia. Neben den grossen Buchstaben zur Bezeich- 
nung der Hauptgebiete sind die kleinen eingezeichnet 
auf welche die „Opera".hinweist. Was die einzelnen Lan- 
der betiiflFt, so will ich nur Folgendes hervorheben. lm 
ostlichen Gruntland ist kein Name eingezeichnet. Auf 
Island fehlen La(n)gnes, Cakerfier, Westmone ins., He- 
kelford prom., Snaueliokel, stått Hanafior, Beinen, Holen 
heist est Hanafiord, Berghe, Holensis, stått Rock Rok, 
dagegen fehlen 1567 Criptoporticus, Monscrucis, Helga- 
fiel, Skalholdin, Vestrabord, Ostxabord, Isafjord, Foglasker, 
C(h)aos,^ femer Vespeno (im Silden der Insel, der Druck 
ist undeutlich, eine hs. Copie aus dem 16 Jhd. zeigt Ve- 
spero s. u.). Scandinavien ist nicht so lang und spitz ge- 
zeichnet ab beiKckler, sondem mehr abgerundet, so dass 
die Grenze von Vardahus fast ostlich bis zur Insula mag- 
netum geht und die Nåmen Finnmarcia, Scricfinnia, Biar- 
mia in einer Linie von West nach Ost liegen. 

Diese Abweichimgen der alten Karte des Olaus von 
der jungeren bei Fickler sind fiir die Geschichte der nor- 
dischen Kartographie, speciell fiir die der Darstellung Gron- 
lands, von Bedeutung. Der Schluss, den Prof. Jap. Steen- 
strup aus dem Nåmen Alba zieht (Aarbøger 1883, S. 188) 
gilt nun nicht mehr im ganzen Umfang; das westliche 
Gruntland ist sicher Gronland (im Elenchus regnorum der 
Historia heisst es Gronlandia); das Bild, das sich Olaus 
von der Begrenzung des Eismeeres machte, glich also etwa 
dem des Claudius Clavus (Olavius??) oder dem in Pirck- 



1 ein promontorium choas hat Pedrezano 1548 an derselben Stelle, wo 
Olaus an der Kiiste chaos schreibt. 



OLAUS MAGNUS UND SEINE KABTE DES NORDENS. 



405 



heimers Ptolemaeus von 1525 (tab. 49) und erinnert an 
die Zenikarte. Das Wort Alba in Ficklers Gruntlandia 
mag aus den Quellen geflossen sein, die Steenstnip als 
abgeleitet aus Olaus betrachtete. Die Erweiterung der jiin- 
geren Karte im Osten erinnert an Zieglers Zeichnung und 
Nomenclatur. 

Ein Zufall will, dass die einzige Spur einer ausgiebigen 
Beniitzimg derOriginalkarte des Olaus von 1539 sich gleich- 
falls hier befindet. Die Universitatsbibliothek besitzt einen 
handschriftlichen Atlas aus dem 16 Jhd.; auf weissem Perga- 
ment sind hier die Karten ungemein zierlich und sorgsam 
in Farben ausgefiihit und mit schonen Miniaturbildem ge- 
schmiickt. Auf der Karte von Nordeuropa wird Olaus 
Gotus als Autoritat fiir die Lage von Thile genannt. Bei 
nåherer Untersuchung zeigt sich, dass die ganze Karte frei 
nach Olaus' Garta marina bearbeitet ist. Zumal Island gibt 
Zeugniss hiefiir; auch Gruntlandia erscheint zweimal, wie 
dort. Wir haben gesehen, wie die italienische Copie in 
einem Fall eine Lucke des hier befindlichen Exemplares 
des Originales mit dem Nåmen Vespe(r)o ausfiillt. 

Weitere Bemerkungen behalte ich der vorbereiteten 
neuen Ausgabe der Karte vor. Vor allem wird das Ver- 
håltniss der Zenikarte zu jener zu betrachten und der 
Zeniforschung damit eine festere Grundlage zu geben sein. 

Munchen 7 Mai 1886. 

O. Brenner. 



SMAASTYKKER. 



10. 
Om Jarlsø (Jersø) ved Tønsberg. 

Skjønt ikke stor af Udstrækning og i vore Dage lidet 
bemærket, har denne dog en ikke ringe historisk Interesse. 
Den er beliggende, som Peder Claussøn (Storms Udgave af 
P. Cl. Friis^s Saml. Skr. S. 295) udtrykker sig, „i OsloQor- 
den en halv Ugesøes {vika sjofar eller Sømil) fra Tønsberg", 
og afgav i Oldtiden og Middelalderen en hyppig besøgt Havn. 
„Denne er tjenlig for Skibe af alle Størrelser, Dybde fra 7 
til 9 Favne, og man kan herfra seile saavel op som udefter 
Christianiafjorden." (Kraft, 1. Udg. II, S. 586). Øen omtales for 
første Gang i Historien allerede i Ynglinga-Saga (Cap. 51, 
Ungers Udg. af Heimskringla, S. 39), hvor der berettes, at 
Kong Eystein Frettr der fik sin Bane. I Haakon den gam- 
les Saga forekommer den jevnlig (Cap. 63, 71, 227 — 228). 
Denne Konge lod som bekjendt til Tønsbergs Nytte grave en 
Kanal ved denne By, men den holdtes senere ikke vedlige, 
hvorfor Jarlsø kom til at tjene som Udhavn for de Skibe, 
som skulde anløbe Tønsberg, men ikke vilde gaa helt udenom 
Tjømø. (Munch, d. n. F. Hist. IV, 1, S. 129). 

Efterat det norske Rigsraad havde begyndt at spille sin 
betydningsfulde Rolle, var Øen jevnlig Stedet for dettes For- 
handlinger som Mødested for Raadets nordenfjeldske og søn- 
denfjeldske Medlemmer, og en stor Del Kongebreve og Rigs- 
raadsbreve ere derfor udstedte paa eller ved denne 0. 1304 
udstedte saaledes Kong Haakon Magnussøn herfra en Resolu- 
tion (Dipl. Norv. II, S. 64), 1347 (8 Dage før Raadsmødet i 
Ijodhus) udbød Koj^g Magnus Erikssøn Leding fra Jarlsø (Key- 



SMAASTYKKEB. 407 

ser, Norges Historie, II, S. 585, Aarsberetninger fra det dan- 
ske Geheimearchiv, II, Till. S. 78). St. Hansaften 1436 fore- 
gik paa Øen en meget vigtig Begivenhed, idet en stor Del 
Bigsraader og Adelsmænd her sluttede Yaabenstilstand med 
Oprørshøvdingen Amund Sigurdssøn (Dipl. Norv. III, S. 526, 
Norsk hist. Tidsskr. IV, S. 78 flg.), 1473 vare Erkebispen (Olaf 
Throndssøn) og flere andre Bisper her samlede (MttUer, Jarls- 
bergs Beskrivelse, S. 117), aabenbart i Anledning af et Kigs- 
møde, 1482 under Interregnet cfter Christian I's Død have Ri- 
gets fornemste Mænd holdt til her ikke ganske kort, thi den 
25de Juli udstedte Erkebiskop Gaute og fire andre Bisper et 
Afladsbrev (for Styrvolds Kirke) apud insulam Jarssey (D. N. 
II, S. 681), og den Iste August s. A. tilskrev Rigsraadet herfra 
det svenske Raad (Hadorphs Udg. af Rimkrøniken, II, 307). 
I det følgende Aar synes atter et Møde at være holdt paa 
eller ved Øen, til hvilket Møde der knytter sig triste Erin- 
dringer, thi ved den Leilighed var det rimeligvis, at Ridderne 
Hr. Jon Smør (nys Rigsforstander) og Hr. Einar Fluga druk- 
nede. (De omtales aldrig efter 1483). Kilden til vorKund- 
skab om deres Ulykke er Jens Nilssøns Visitatsbøger (Y. Niel- 
sens Udg., S. 261); en Bonde berettede (1594) for Bispen, „at 
Hr. Einar flød der i Land paa Jersøen, og den Sten, som 
han døde paa, er rød, ligesom Blod." Da Hr. Jon Smør fore- 
kommer som en af dem, der deltoge i Vedtagelsen af Kong 
Hans's Haandfæstning i Halmstad Iste Febr. 1483, (Aarsberetn. 
fra Geheimearchivet, II, S. 46), er han rimeligvis druknet paa 
Tilbagereisen til sit Hjem. I 1499 omtales uden Angivelse 
af Mødets Aar en Dom afsagt paa Jersøen „af Erkebispen og 
de gode Herrer nordenQelds (Dipl. Norv. I, S. 719). Senere 
Møder her har jeg ikke fandet omtalte, men da Erkebiskop 
Olaf i 1533 berammede Mødet i Bod i Romsdalen, skrev Eske 
Bilde ham til 8de Juli s. A. og foreslog, at det nordenQeldske 
Raad hellere burde „efter gammel Sædvane, som jeg 
forfaret har, give sig til Jersøen, dermed menige Nor- 
ges Raad forsamlede raadslaa, handle og beslutte Rigens mær- 
kelige Ærinde" og. siden derfra reise til Kjøbenhavn. (Dipl. 
Norv. X, S. 692-— 693); ogsaa Biskop Hans Reff i Oslo, der 



408 



8MAA8TTKCEB. 



ligeledes fandt Bod at være nbekvemt, foreslog i Stedet Jers- 
øen, Havstensimd i Viken eller Marstrand (ibid. S. 717). At 
Øen nævnes i Zieglers Scondia (ndg. af Hildebrand i Svensk 
Geogr. Tidskrift, I, S. 38), hvor langt større og betydeligere 
Øer forbigaaes, har vistnok sin Gmnd i den politiske Tig- 
tighed, som Stedet havde faaet. 

Naar man betænker, hvor mandstærke vore Høvdinger i 
Middelalderen, og ikke mindst Biskoppeme,^ altid pleiede at 
være paa Beiser, og da især til Herredage, og det derhos er- 
indres, at en Mængde Mennesker stedse søgte hen til de Steder, 
hvor Baadet var samlet, for at faa Sager paadømte o. s. v., ind- 
sees det, at der maa have været folksomt paa Øen, naar Rigs- 
raadet forhandlede der. Ikke nsandsynligt har der vel endog 
været Boder opførte til Brag ved saadanne Leiligheder. 

Med Bigsraadets Undergang forsvinder Jarlsø af Historien 
og bliver en almindelig Udhavn. Det er yderst sjeldent, at 
den tilfældigvis nævnes (f. Ex. 1620, Nordte Rigsregistr., V, S. 
89). Tønsberg By havde siden her et Skibsverft (Kraft, 1. 
Udg. n, S. 740, 2. Udg. H, S. 295). 

Da Christian V. oprettede Grevskaber og Baronier, fik 
som bekjendt Griffenfeldt sit Grevskab i Norge med Sæm 
som Hovedgaard, og mellem de henmder henlagte £iendomme 
var ogsaa Jarlsø. Efter Griffenfeldts Fald gik Grevskabet 
over til Gyldenløve, som igjen (1683) solgte det til General 
Wedel. I Gyldenløves Besiddelsestid fik Sæm og dermed Grev- 
skabet Navn af Jarlsberg, under hvilket Navn det forekom- 
mer allerede 1680, maaske før. Det tør være ret sandsyn- 
ligt, at det stolte og velklingende Navn paa en nærliggende 
og Eiendommen tilhørende har foranlediget, at denne selv 
blev omdøbt til Jarlsberg. 
II. Daae. 

^ Erkebiskop Erik Walkendorf mødte 1513 i Ejøbenhayn med 140 og 
det følgende Aar i Oslo (ved Eroningen) med 120 Mand, se hans 
eget Brey hoe A. Huitfeldt, II, S. 1176. 



8MAASTTKKEB. 409 

11. 

Paatonkt Reise I Norge af Fredrik Vi. 1804. 

Som bekjendt fik Norge efter 1749 ikke se nogen Konge 
inden sine Grændser før 1814, medens dog Fredrik VI. som 
Kronprinds gjorde en i flere Henseender mærkelig Reise i 
vort Land 1788.^ Det havde ogsaa været Meningen, at Prind- 
sen det samme Aar skulde have gjæstet Stockholm,^ hvilket 
dog forhindredes ved den samme Aar udbrudte Krig. 

I Norge føltes det som et Savn, at Kronprinds Fredrik, 
Rigernes virkelige Regent, ikke gjentog Besøget. Det har 
ogsaa virkelig idetmindste én Gang været dennes Hensigt at 
reise til Norge, nemlig 1804, og Reisen var foldstændig for- 
beredt og bekjendtgjort, saa at Aviseme indeholdt forskjel- 
lige Meddelelser i den Anledning, hvilket dog siden synes 
ganske at være gaaet i Forglemmelse. 

Af Bladet „Dagen" for 14de Mai 1804 sees, at Orlogs- 
skibet „Neptunus^ paa 80 Kanoner i samme Maaned skulde 
afgaa med Prindsen fra Fladstrand til Norge under Commando 
af Gen.-Adj. og Commandør Lindholm og ledsaget af Brig- 
gen Ørnen. Mellem de mange Officercr, der skulde være om- 
bord, var ogsaa den fra 1801 bekjendte Willemoes.^ Ophol- 
det i Norge var bestemt til at vare næsten et halvt Aar, da 
Tilbagekomsten til Danmark først skulde ske i Oktober.* Der 
indtraf imidlertid Forhindringer, og det hele blev til intet.* 

Den Glæde, som Budskabet om Fredriks Ankomst frem- 
kaldte i Bergen, og den Skuffelse, som sammesteds opvaktes, 
da det hele blev til intet, vil sees af nedenstaaende Notitser 
i «Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn": 

21de Mai 1804. „Bergens Indbyggere berede sig paa at 
modtage Kongesønnen med al den Hæder, som hans Popula- 



^ En Beskriyelse oyer denne Reise udkom 1789 i Kjøbenhavn. Den 
h£rrer til de store literære Sjeldenheder, og jeg yed ikke at have seet 
noget Exemplar af den her i Norge. 

« Skandin. Literaturselskabs Skrifter, XII, S. .113. 

' 0. Ltltken, Om Peter Willemoes, Kjøbenhavn 1883, S. 71. 

* Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn, udg. af J. Werfel, for 16de April 1804. 



410 



8MAASTTKKSB. 



ritet fortjener. Der forfærdiges en Chalouppe til at modtage 
ham i, som koster 1000 Bdl., og der bygges en Æreport for 
ham, som koster 10,000 Bdl."" 

4de Juni s. A. ,,1 Kjøbenhavn tror man nu fonrist, at 
Eronprindsen ikke reiser til Norge." 

18de Jnni s. A. „6ergens Indvaanere erfarede først 14de 
d. M., at Kronprindsens Reise indtil yidere er opsat; endna 
3die Pintsedag var man ivrig sysselsat med at opsætte Ære- 
porten. De nnge Mennesker, som agtede at modtage H. K. 
H. tilhest, havde allerede tildels deres Uniform færdig. Den 
bestod i en rød Trøie, hvide Pantalons, blaat Silkeskjærf om 
Livet, en Kasket med en stor f^ær i og en smnk Sabel ved 
Siden. De havde allerede en Tidlang exerceret." 

Ij. Daisie. 



12. 
Et Brev fra Henrik Steffens til Professor Georg Sverdrop. 

Breslau d. 9 Sept. 1818. 

Jeg vilde ufortøvet have besvaret Deres Brev, dersom den 
Kiøbmand, som giorde mig Tilbudet boede her. Det er ikke 
Tilfældet og først i dette Øieblik modtager jeg hans Svar paa 
mit sidste Brev. 

„Behag, saa skriver han, at lade Hr. Professor Schwer- 
drup vide med første Post, at Deres Ven (som De behager 
endnn ikke nævne) har skrevet til sine to Committenter paa 
Fastlandet og forelagt en Plan til Laanet af 500,000 Sp. 
næsten liig det som Preussen har negocieret, nemlig paa lig- 
nende Vilkaar med enkelte Afvigelser. Vil De ligeledes til- 
føye, at Deres Ven ey tvivler om, at Laanet jo inden faa 
Maaneder kan finde Sted. Saasnart jeg nærmere af mine Com- 
mittenter underrettes. om, hvad Resultatet bliver og hvad man 
synes om min udgivne Plan, meddeeler jeg Dem ufortøvet de- 
res Sindelag." 



SMAASTYKKEB. 411 

Han bemerker tillige, at dersom Storthingets Finantz- 
Deputation ønskede at erfare noget udførligere om dette Laans 
Beskaffenhed, da findes det udførligere i Børsenhalle 1818, 
No. 1887. Jeg vil afskrive Stedet. ^ 

Vel er dette Laan bekiendt, men det er dog uvist, om 
man har Betingelseme ved Haanden. Derfor Afskriften. Jeg 
maa sige Dem, at den gode Mand, da jeg talte med ham, 
lovte billigere Betingelser, end de, Preussen fik. Nu, da det 
er Alvor, synes han ikke at tænke derpaa. Men saaledes ere 
de gode Folk. 

Papiret er saa fuldt, at jeg neppe har Rum til et Par 
venskabelige Ord. Hvor inderlig jeg glæder mig over at være, 
og det ved en saadan Leilighed, kommet i en nærmere For- 
bindelse med en Mand, hvis Eundskaber og hvis herlige pa- 
triotiske Sindelag har skaffet ham en saa almindelig Agtelse, 
tør jeg ikke vidtløftig forsikre Dem. Faa Mennesker kiæn- 
der jeg, som ved saa kort Omgang saa gandske havde vundet 
min inderligste Tilbøielighed. Dersom mine kiære Landsmænd 
endnu erindrer sig deres landflygtige Ven, saa er det mig in- 
derlig kiært. Jeg maae dog have nogle gode Venner i Chri- 
stiania. Skiællerup, Rasmussen, Strømerne har dog vel ikke 
glemt mig? Og dersom De ønsker noget over Norge bekiendt 
i Tydskland, saa skal det være mig en Glæde at besørge det. 
Jeg haaber at denne skiønne Leilighed skal bringe mig i en 
Forbindelse med det mig saa kiære Land, som ikke meere 
skal afbrydes. 

Deres Ven 

Steffens. 

Saasnart jeg erholder nøyere Efterretninger skriver jeg 
strax. 

Ildskrift: Sr. Wohlgeboren, den Hrrn. Professor Swerdrup 

Christiania 
fr. Hamburg. in Norwegen. 

(Som det af Storthings-Efterretninger 1814—1833, udg. 
af H. Munk og M. Birkeland, I, S. 515 flg. og 689 sees, 



* Stedet i Avisen følger, hvilket her udelades. 



412 



SMAASTTKKEB. 



bemyndigedes Eegjeringeii af Storthinget i 1818 til at søge 
ndeiilandske Laan. Professor Sverdrap, der i hint Aar var 
Storthingsrepræsentanty har altsaa (med eller nden Regjerin- 
gens Vidende?) sat sig i Bevægdse og villet indlede en For- 
bindelse med tydske Pengemænd. £r dette i og for sig paa- 
faldende, er det ikke mindre charakteristisk, at Sverdrap i en 
saadan Anledning har henvendt sig til en philosophisk Pro- 
fessor i Breslan, der var bekjendt for alt andet end Forstand 
paa Penge. 

Ij. I>aae. 



13. 
Beliggenheden af Garåar paa Grønland. 

Man er enig om, at de Gamles „Østerbygd" svarer til 
det nuværende Julianehaabs-Distrikt og sydover. Endvidere 
at den nu saakaldte IgalikoQord er de Gamles Einars- 
fjord, som Tunngdliarfik er deres E rik sf jord. 

Ved de archæologiske Undersøgelser, der iværksattes 1880 
af den danske Expedition (se ^Meddelelser fra Grønland", 6te 
Hefte), og som lededes af Premierlientenant i Marinen G 
F. Holm, Arkitekt Th. Groth og Cand. polyt. C. Petersen, er 
man, allerede ved Forfattelsen af disse Herrers Instmx, gaaet 
ud fra den samme Mening, der lindes ndtalt i Grønlands gamle 
Geografi i Grønlands historiske Mindesmærker, III, at det gamle 
Garåar repræsenteres af det saakaldte Eagsiarsuk Ruinfeldt, 
der befinder sig ved Bnnden af Igaliko-Fjordens (EinarsQordens) 
østre Pol, og Expeditionen har nnder denne Fomdsætning, som 
det sees, med særlig Omhn beskjæftiget sig med dette Ruinfeldt. 

Ved I^ordens vestre Pol befinder sig det saakaldte Iga- 
liko Ruinfeldt, paa søndre Side af det forholdsvis smale og 
lave og, hvad Jordsmonnet angaar, særdeles væxterlige Eid, 
hvorved den store, stærkt forgrenede Halvø mellem Einarsfjord 
og Eriksfjord hænger sammen med Fastlandet. 



SMAASTYKKBR. 413 

Med dette Rninfeldt befatter Expeditionens Beretning sig 
kun forbigaaende, idet der henvises til den ganske omfattende 
Beskrivelse, der tindes i Grønlands historiske Mindesmærker, 
III, S. 795 flg. 

Expeditionen sees ogsaa her at have holdt sig til den 
ældre Stedsbetegnelse. Mellem Ruinfeldtet og Fjorden ligger 
endel Knauser, hvoraf den ene er ca. 900 Fod lang, ca. 200 
Fod bred og hæver sig ca. 20 Fod over det ellers ganske 
flade Terrain. Mod østre Væg af denne Enans var bygget 
et Hus, hvis ene Side dannes af Skrænten. Denne Knaus har 
man betegnet som det gamle Brattahlid, uagtet det jo vides, 
at Brattahliiy laa i Eriksi^*ord, ikke i Einarsfjord. 

Foruden fra mange andre Sagasteder vides det ogsaa af 
Flatøbogens Fortegnelse over Grønlands Kirker, i optaget i 
Grønl. hist. Mindesm. III, s. 246, at i Gordum var Biskop- 
stolen med Biskopkirken. Det vides sammesteds fra, at i 
BrattaUiå var der ogsaa en Kirke. 

Expeditionen har ialt undersøgt 5 Kirkeruiner, i Ikigait, 
Kakortok, Kagsiarsuk ved IgalikoQordens østre Pol, i Igaliko 
samt i Kagsiarsuk ved Tunugdliarfiks vestre PoL^ Ved alle 
disse Kirkeruiner er ogsaa Kirkegaardsmurens Ruiner bevaret, 
og i alle Kirkegaarde er fundet Begravelser, oftest talrige. 

Af de undersøgte Kirker viser de fire, i Ikigait, Kokar- 
tok, Kagsiarsuk i Igalikofjorden og i Kagsiarsuk i Tunugdli- 
arfik ganske samme Grundform : kun en Rektangel, tiden noget 
særligt frembygget Kor. De er ogsaa alle paa det nærmeste 
af samme Størrelse: 23 til 30 Fod brede og 48—52 Fod 
lange, alt udvendigt maalt, og hvilket altsaa synes at have 
været den kurrente Form og Størrelse for de Grønlandske Kir- 
ker. Herfra danner Kirken i Igaliko en paafaldende Und- 
tagelse.' 

Naar man sammenholder Beskrivelsen i Grønl. hist. 
Mindesm., Situationsplanen, der ledsager denne Beskrivelse, 
og tillige bemærker, hvad der i Expeditionens Beretning ud- 



12 i Østerbygden, 3 i Vesterbygden. 

For denne Kirkes Vedkommende se tillige Grøml. hist. Mindesm., III, 

S. 825. 



414 8MAA8TTKKER. 

tales om denne Ruin, fremgaar heraf følgende: Den var en 
Korskirke med et Skib af ca. 40 Fods Bredde og 58 Fods 
Længde. Hertil slutter sig Vinger, der har en Bredde af ca. 
27 Fod, men kun et Fremspring foran Skibet. af 4 Fod 
til hver Side, idet Kirken maaler 48 Fod over Vingeme — 
alt udvendige Maal. Hvad Koret angaar, der slutter sig til 
Vingeme, da er dets Dannelse uklar. I G. h. M. er Ruinens 
hele Længde angivet til 88 Fod, og overensstemmende her- 
med er der i Situationsplanen indlagt et kun 3 Fod frem- 
springende, retliniet afsluttet Kor, og af Bredde tilsvarende 
Vingemes. I Expeditionens Beretning (se H. 6, S. Ul) nd- 
tales imidlertid: „Udbygningerne i Koret ere meget utydelige, 
ligeledes Gjerdet om Kirken". Det maa vistnok ogsaa anta- 
ges, at Kirken, der i Skib og Vinger viser en fuldkommen 
normal Form, tillige har besiddet et normalt dannet Kor, og 
at Kirkegaardsmuren følgelig paa Østsiden har ligget i noget 
større Afstand fra Kirken end angivet paa Situationsplanen, 
(se G. h. M., III, Pl. VI), saa at Kirken har havt en samlet 
Længde af ca. 112 Fod, hvis Koret var retvinklet afsluttet, 
noget mere, hvis det havde en Absis. Der åndes dog ret øst 
for Kirken og ganske nær den Ruiner af en større selvstændig 
Bygning, der stiller sig hindrende i Veien for Antagelsen af 
den senere Konfiguration. 

At Skibet skulde være udelt, tror jeg maa betvivles lige- 
overfor Kirkens hele Dannelse. Det maa rimeligvis have været 
tredelt med Hovedskib af Vingernes og Korets Bredde og 
Omgange til begge Sider, adskilte fra Skibet ved Pilarer, alt- 
saa basilikadannet. Fundamenter af disse Pilarer maatte for 
Tilfælde helt eller delvis kunne paavises, om det end oplyses, 
(se G. h. M., III, S. 813), at her har været stærkt gravet og 
rumsteret. Det udtales sammesteds S. 812: „men det er vel 
muligt, at de Dele, der danner Korsets Arme, ere senere til- 
byggede". Jeg skulde være tilbøielig til at betvivle dette, 
eftersom det tillige oplyses, at der i Grunden, under den under 
denne Forudsætning antagne Altarplads, er fundet en Begra- 
velse. Under Altaret begrov man ikke, men vel foran Altaret, 
og Altarpladsen er saaledes utvivlsomt at søge længere øst. 



SMAASTYKKEB. 415 

Under denne Forudsætning falder det derhos vistnok af 
sig selv, at Kirken maa have haft en Centralstøpul. Det sees 
ialfald tydeligt, at en Vest-Støpul har ikke været forhaan- 
den. Derhos oplyses i G. h. M., III, S. 813, at der paa Ste- 
det gaar et Sagn, der formenes støttet til betydelige Mæng- 
der her forefundet sammensmeltet Klokkemetal, „at de gamle 
Nordboer eller „Eablunakkeme^^ i Igaliko sknlde have haft 
en saa stor Kirkeklokke, at man i flere Miles Afstand, f. Ex. 
i Kakortok, kunde høre, naar der ringedes sammen til Guds- 
tjeneste i Igaliko". Mængden af forefundet Kul i den gjen- 
nemrodede Grund viser, at Kirken er ødelagt ved Ild. 

Men er alt dette saa, da har vi her for os Levningerne 
af en Kirke, der var dannet ganske som de øvrige Biskop- 
kirker, hvis Form vi hidindtil nøiere kjender inden det tid- 
ligere norske Riges Grændser og Nidaros Di5cese, alene St. 
Svithun i Stavanger undtagen, idet denne Kirke mangler Vin- 
ger og har sin Støpul foran vestre Gavl. Biskopkirkerne i 
Nidaros, Oslo, paa Hamar, i Kirkevaag og paa Jona^ har alle 
denne Skabning, om de end er større end den grønlandske ' 
Kirke, den paa Jona forsaavidt undtagen, som denne maaler 
netop 112 Fod i Længde; den er imidlertid bredere end 
Kirken i Igaliko over Vingeme. Der er derhos, saavidt mig 
bekjendt, ingen af vore øvrige ca. 200 helt eller delvis 
levnede middelalderlige Stenkirker, der har denne fuldstæn- 
dige Dannelse: Skib med Omgange, Vinger, Centralstøpul 
og Kor. Det er imidlertid meget muligt, at nogle af de 
forsvundne Kirker kan have været saaledes skabt, uagtet de 
ikke var Biskopkirker. Det var ialfald meget almindeligt, 
særligt ved rigere Abbedier og Klostre, at tåge Forbillede fra 
Biskopkirkerne, inden hele den Bygningskulturkreds, som vi 
dengang tilhørte. Noget tilsvarende finder vi ved flere af vore 
gamle Klosterruiner, og det var muligvis ogsaa Tilfælde ved 
enkelte af de større Bykirker. 

Vil man nu ikke forudsætte, at af de 10 grønlandske 



^ Skibet ved denne Kirke mangler dog Omgange; det senere udvidede 
Kor har en enkelt saadan, paa søndre Side. 



416 BMAASTYKKEB. 

Kirker, som vi endnu ikke kjender, kan der have været nogen 
anden, der lige fnldt kan bave været Biskopkirken, hvorved 
man da tillige er henvist til at søge udenfor EinarsQord, hvis 
denne er identisk med IgalikoQorden, eftersom man af For- 
tegnelsen over Kirkerne omuligt kan faa det til, at der har 
været mere end høist to Kirker i Einarsfjord, og af to har 
man endnu Levninger — den anden, som nævnt, ved Igaliko- 
-ordens østre Pol i Kagsiarsuk — , og vil man ikke videre 
foradsætte, at paa Grønland hyggede vi Landskirker i Biskop- 
kirkemes Billede, medens vi i Hjemlandet ikke naaede hertil, 
da maa den Ruin, vi her har for os, være Levningerne af Bi- 
skopkirken i GarSar, ogPladsen, hvor den ligger, være dette 
Sted. Det vil altsaa sige, at Igaliko, det er GarSar. 

I denne Forbindelse bør det anmærkes, at ved ingen af 
de andre kjendte Kirker er der fundet Begravelser i saadan 
Mængde som her. Der meddeles herom i G. h. M., III, S. 
813: „Paa Kirkegaarden afdækkedes en anseelig Del Grave. 
Omtrent 3 Alen dybt laae hele Rækker af Lig tæt ved Siden 
af hinanden, saa man næsten maatte antage, at Kirkegaar- 
den har været opfyldt med Døde." 

Situationen, som den fremgaar af Expeditionens Detail- 
kart. Pl. XXVI samt af Pl. VI i G. h. M., IH og af Be- 
skrivelsen sammesteds S. 815, svarer ogsaa ganske hertil. 
Paa ingen af de øvrige Ruinfeldter er der fundet Levninger 
af saa store Husebygninger og samlede til et sluttet Eta- 
blissement. Egnen er derhos af de frodigste og bedste paa 
Grønland. Det hele Etablissement ligger paa en bred Flade, 
mod Nord indesluttet af en kunstig Vold, hvis Portaabning 
endnu kan bemærkes, og som til den ene Side støtter sig til 
en af de foranliggende Knauser — den saakaldte BraMdhliå 
— og til den anden Side mod det Høidedrag, der mod Vest 
begrændser Fladen. Paa søndre Side er denne begrændset af 
en Bæk. 

Men hvorledes forholder det sig da med Brattahlid, og 
hvor er dette Sted at søge? At man i og for sig, ialfald ikke 
i disse Naturomgivelser, kan have anvendt denne Betegnelse 
paa en Knaus, der staar midt paa en stor Flade, synes ind- 



SMAAST YKKEK. 417 

lysende; Stedet laa derhos i Eriksfjord og havde sin egen 
Kirke. 

I den gamle Fortegnelse forekommer det mig uklart, om 
den anførte Kirke at Hardsteinabergi er at henføre til Einars- 
fjord eller til Eriksfjord. Henføres den til den senere, hvilket 
nærmest synes at fremgaa af Ordlyden, da bliver der kun én 
Kirke i Einarsfjord, Biskopkirken paa GarSar nemlig; men i 
Igalikofjorden har vi faktisk foruden denne ogsaa den i Kag- 
siarsuk, ved Fjordens østre Pol, medens der i Tunugdliarfik, 
der antages for Eriksfjord, alene kjendes én Kirkeruin, i denne 
Fjords Kagsiarsuk, ved Fjordens vestre Pol. Yistnok lindes 
der langs hele denne Fjords Vestside en hel Række mindre 
Ruinfeldter, hvoraf flere ialfald ikke er nøie undersøgte, saa 
der forsaavidt endnu kan være skjult en Kirkeruin her; men 
naar man kun har tre Kirker at fordele paa de to Fjorde, 
og virkelig har tre Kirkeruiner, da tør man vistnbk bekjende 
sig til den Mening, at det er disse, at hermed den i Forteg- 
nelsen nævnte Kirke at Hardsteinabergi er at henføre til Ei- 
narsfjord, hvilket da her vil sige, at HarSsteinaherg er Kag- 
siarsuk ved Igaliko-Fjordens østre Pol, det Sted, man hidind- 
til har antaget for at være GarSar. Men heraf følger igjen, 
at det andet Kagsiarsuk, ved Tunugdliarfik^s vestre Pol, hvor 
Levningeme af denne Fjords eneste Kirke endnu forefindes, 
det er Brattdhlid, Om^jåette Sted udtales i G. h. M. III. S. 
824, at det er „en af de skjønneste, om ikke den skjønneste 
Plads i hele Grønland". 

I Forening med Strøgene paa den anden Side Halvøen, 
ud mod Sermiliuk-Fjorden, danner Ruinfeldterne her et helt 
Lag, et tidligere Bygdelag, og der har været Brug opad alle 
Vasdragene her, helt over Eidet, paa hvis høiere Del de tid- 
ligere bebyggede Fjelddale findes, hvorom de mange Ruingrup- 
per her bærer Vidnesbyrd. Beskrivelsen af det specielle Sted 
Kagsiarsuk med nærmeste Omgivelser synes ogsaa meget vel 
at passe for det gamle Navn efter dettes Betydning. 
Kristiania d. 21. 1. 1886. 

Herm. M. Schirmer. 



Hist. Tidaskr. 2. R. V. 27 



418 



8MAASTYKKEB. 



14. 

Anna Colbjørnsdatters Testamente. 

Anna Colbjørnsdatter døde den 26de Juli 1736 ^ efter i 
længere Tid at have været svagelig. Paa det sidste var hun 
sløv og kunde — efter hvad Broderen Peder Colbjømsen 
skriver — lidet erindre. Hendes Bøm var alle døde, og kun 
den ene, Datteren Johanna, havde været gift (med Lagmand 
over Fredriksstad og Tønsbergs Lagdømme, Assessor Lars 
Mikkelsen). Hun efterlod en Datter Anna, der var født 19de 
Juli 1717 og kaldte sig Anna Ramus. Der var Uenighed 
mellem Anna Colbjørnsdatter og hendes Svigersøn, der var „af 
et vanskeligt Gemyt". Hun havde derfor heller ingen Godhed 
for Datterdatteren og tænkte, da Svigersønnen var død — om- 
kring 1730 — at „vende sine Midler andetstcds hen". Da 
Peder Colbjømsen hørte dette, fik han overtalt hende til at 
lade det være, tog med hendes Minde Barnet hjem til sig og 
lod hende opdrage efter hendes Stand og „forventede For- 
mue". Hun blev nu i hans Hus paa Fredrikshald til 20de 
Mai 1736, da han hørte, at Søsteren var bleven meget svag, 
og han fandt det rigtigt at sende Datterdatteren op til hende. 
Det skede ikke efter noget Ønske fra Anna Colbjørnsdatters 
Side, da hun endnu ikka havde faaet noget tilovers for Barnet. 
I Begyndelsen af Juli blev Peder Colbjømsen selv kaldt op 
til sin Søster, og han fandt hende da saa svag, at hun af og 
til forekom ham at være uden fuld Bevidsthed. Engang, da 
hun havde sin Foraufts Brag, fik han gjort den Aftale med 
hende, at Datterdatteren skulde have alt, hvad hun eiede, og 
hun bad ham fremdeles tåge sig af Barnet som Formynder, 
hvilket han lovede. Hun havde gjort dette af Frygt for en 
Mand, der havde overhængt hende med sine Forslag, og hun 
vilde ved denne Foranstaltning sikre sig mod, at Datterdatteren 
skulde forledes til uheldige Dispositioner over sin betydelige 
Formue, 20—30,000 Rdlr. 



1 Saaledes L. Daae i flist. Skildringer, II. S. 106. Efter P. Colbjøm- 
sens her omhandlede Skrivelse skal han være død 22de Juli. Jfr. 
ogsaa B. Moe, Aktstykker til Kong Fredrik lY.s Krigshistorie, S. 18 flg. 



SMAASTYKKEB. 419 

At oprette Testamente maatte efter dette være en ufor- 
nøden Gjerning, og naar det ikke desto mindre skede, ligger 
det nær at antage, at den gamle Kvinde i sin yderlige Svag- 
hed dertil er bleven overtalt af andre, der som Anledning 
kan have benyttet Anna Ramns' — eller som hnn nu kaldes 
Anna Larsdatters — 19de Fødselsdag, paa hvilken Testa- 
mentet er affattet. Det siges i Indledningen, at det skede 
for at forekomme Fortrædeligheder og hvad andet Anna Lars- 
datter til Skade kunde komme. Det bestemmer 1) at Anna 
Larsdatter skal have alt, hvad hun eier, efter at der af Boet 
2) er udbetalt 300 Rdlr. til Christiania Hospital. 3) Hendes 
Jordegods maa ikke sælges. Skulde Gaarden brænde — heder 
det — er der dog Jord igjen og dertil Skov til Bygning und- 
tagen til „Guusgaarden", hvor hun havde sin Bolig. 4) Hen- 
des rede Penge, der var udlaante paa Pant i Gaarde paa 
Landet, skulde blive staaende, saa længe de var sikre. Naar 
Anna Larsdatter maatte indtræde i Ægteskab, faldt det af 
sig selv, at de maatte indkræves. 

Dette var efter Peder Colbjømsens Skrivelse, hvad hun 
med ham var kommen overens om, men Testamentet indeholdt 
videre Bestemmelse om, at hun var betænkt paa at lade sine 
Eiendomme m. m. optegne og vurdere af 2 Mænd paa Stedet, 
og at det saaledes affattede Dokument skulde overgives Datter- 
datteren til Forvaring, samt at det maatte tillades denne at 
være sin egen Værge og vælge sig selv en Curator. Der 
bemærkes end videre, at Testatrix er uden Gjæld, og, siges 
der, „mine egne, i hvo de end er, har jeg intet affaaet, eller 
ere dem skyldige, ikke heller til nogen fremmed". 

Testamentet blev sendt Stiftsbefalingsmand Benzon med 
Andragende om kongelig Konfirmation. Denne maa have 
fundet det besynderligt og lod det ligge til 25de September, da 
han skrev til Peder Colbjørnsen med Anmodning om nærmere 
Oplysninger. Denne sendte da 2den Oktober et vidtløftigt Brev, 
hvoraf de her meddelte Oplysninger er tagne. Det synes 
klart, at Testamentets eneste Hensigt var at fortrænge ham fra 
det Formynderskab, han hidtil havde havt over den unge Pige, 
hvad enten nu denne har villet raade sig selv, eller hun har 

27* 



420 



BMAASTYKKEB. 



modtaget Raad af andre. Lidt mistænkelig ser den Bemærk- 
ning om Anna Colbjørnsdatters Gjældfrihed od, da Broderen 
paastaar, at han for Udgifter til Myndlingen har 814 Rdlr. 
20 /i tilgode. For næsten hele Beløbet havde han hendes 
Erkjendelse. Det kan dog ikke vel antages, at det har været 
Meningen ved et konfirmeret Testamente at slaa en Streg 
over denne Gjæld. 

Stiftsbefalingsmanden fremsendte Testamentet med en kort 
Fremstilling af Peder Colbjømsens Brev oden at understøtte 
hans Ønsker om, at en af Jonas Ramns' Brodersønner maatte 
blive beskikket til Formynder for Anna Larsdatter, hvilket 
han selv nu ikke vilde være. Hans Skrivelse meddeler Anna 
Larsdatters Alder og indeholder derhos den Oplysning om 
Anna Colbjørnsdatters tredie Søn, Christian Ramns, at han 
som Stndent 1713 forlod Kjøbenhavn for at gaa til fremmede 
Universiteter, og at man siden intet hørte til ham, men at 
der var Formodning om, at han døde i Hamburg af Pest. 

Testamentet blev konfirmeret 29de Oktober 1736. 

D. T. 



DEN NORSKE HISTORISKE FORENING. 



Foreningens Vedtogter 

(efter Beslutning i Generalforsamling den 22de December 1869). 

§ 1. Den norske historiske Forenings Formaal er 
gjennem Udgivelse og Understøttelse af Skrifter at fremme 
historisk Studium og Eundskab nærmest med Hensyn til Fæ- 
drelandet og dets Literatur. 

§ 2. Foreningen udgiver et Tidsskrift for historisk Vi- 
denskabelighed, hvori optages ikke blot egentlige historiske 
Fremstillinger, men ogsaa Arbeider henhørende til den nor- 
diske Sprog- og Oldtidsvidenskab samt ethnographiske, topo- 
graphiske eller statistiske Skildringer af Landet og Folket. 
Ved Siden heraf kan særskilt udgives større historiske Arbei- 
der. Forsaavidt Foreningens Midler tillader det, virker den 
ogsaa ved Udgivelse af ældre Skrifter, der have literær og 
historisk Interesse. 

§ 3. Ordentligt Medlem af Foreningen er Enhver, som 
anmelder sig for Bestyrelsen og erlægger til Foreningens 
Kasse et Bidrag af 1 Spdlr. aarlig eller 15 Spdlr. een Gang 
for alle. Bestyrelsen kan indbyde overordentlige eller Æres- 
medlemmer, som ikke erlægge Kontingent. Medlemmer er- 
holde alle af Foreningen udgivne Skrifter. 

§ 4. Foreningens Anliggender varetages af en Bestyrelse 
af 5 Medlemmer, som i Tilfælde af Yakance supplere sig 
selv indtil næste Generalforsamling. Aarlig udtræde vexelvis 
de to eller tre ældste Bestyrelsesmedlemmer; forsaavidt flere 
Medlemmer have fungeret i lige lang Tid, afgjør Lodtrækning, 



II 

hvem der skal udtræde. Bestyrelsen samles paa Formandens 
Indbydelse saa ofte, som et af dens Medlemmer forlanger det. 

§ 5. En af Bestyrelsen antaget Kasserer aflægger aar- 
ligt Regnskab, som, efter at være revideret af dertil valgte 
Revisorer, fremlægges for den næste ordentlige Generalfor- 
samling. 

§ 6. I Begyndelsen af Aaret holdes i Christiania efter 
offentlig Indbydelse fra Bestyrelsen en Generalforsamling. I 
denne vælges Medlemmer af Bestyrelsen og to Revisorer, af- 
gives Beretning om Foreningens Virksomhed og Fremgang, 
fremlægges det foregaaende Aars Regnskab og forhandles for- 
øvrigt alle de Gjenstande, Foreningen vedkommende, som af 
Bestyrelsen eller noget andet af Foreningens Medlemmer maatte 
bringes under Diskussion. Bestyrelsen kan ogsaa sammenkalde 
overordentlige Generalforsamlinger, naar den finder Saadant 
hensigtsmæssigt. 

§ 7. Forandringer i disse Yedtægter knnne alene ske i 
Foreningens ordentlige Generalforsamling. Forslag til saa- 
danne Forandringer maa fremsættes saa betimelig, at de af 
Bestyrelsen kunne kundgjøres 1 Maaned forindeu Mødet. For 
at give Beslutninger, som forandre Vedtægterne, Gyldighed maa 
mindst 20 Medlemmer være tilstede. 

§ 8. Foreningen træder i Virksomhed fra Iste Januar 
1870. 



m 

Hedleniner im^.* 
Ub. Maj. Kong Oscat II. 



Æresmedlem: Professor, Dr. Konrad Maurer. 



Aagaard, N., Sagfører. Hammer- 
fest. 
*Åkerhielm, L., Friherre, Kan- 

jcelliraad. Stockholm. 
♦Aalborgs Stiftsbibliothek. 
Aalesunds Almuebibliothek. 
Aalholm, J., Skibsfører. Arendal. 
''^AallfD.M., Gand. juris. Kristiania. 
Aall, J. C, Amtmand. Kristiania. 
Aall, N., Brugsejer. Ulefos. 
Aall, Th., Bilreauchef. Kristiania. 
Aarflot,J.,Boghandler. Aalesund. 
*Aarhus Kathedralskole. 
*Aars, J., Skolebestyrer. Kristiania. 
*Aa8, A. K., Skoleinspektør. Fred- 

riksstad. 
Aas, J., Apotheker. Bodø. 
♦Aas, P. N., kgl. Fuldmægtig. Kri- 
stiania. 
Aasen, I., Stipendiat. Kristiania. 
Abrahamsen, G. E., Kontorist. 
Stavanger. 
♦Adeler, Baron, Allingegaard ved 
Silkeborg. 
Aga,J., Gaardbruger. Ullensvang. 
♦Akademiska Foreningen. 
Lund. 
Amble, 0., Foged. Sannessjøen. 
Amtsskolen i Stokke. 
Amandsen, Skolebestyrer. Kri- 
stiania. 
♦Andersen, A., Pastor. Yrensted, 
Danmark. 
Andersen, C. W., Byrets-Assessor. 
Kristiania. 



Andersen, J. R., Sorenskriver.^ 

Kongsvinger. 
Andersen, L., Kjøbmand. Moss. 
♦Andersen, S.Chr., Generalkonsul. 

Kristiania. 
Andvord, R., Stadshauptmand. 

Kristiania. 
A n g e 1 1, Kn., Overretssagfører. 

Bergen. 
Anker, Chr., Grosserer. Fred- 

rikshald. 
Anker, H., Postmester. Hamar. 
♦Ann er stedt, C, Dooent. Up- 

sala. 
Arbo, C, Brigadelæge. Kristians- 

sand. 
♦A r c a d i u s, C. 0., Folkehøjskolefor- 

stander. Majoreberg, Sverige. 
Arctander, S., Statsraad. . Kri- 
stiania. 
Arendals Haandverkersam- 

fund. 
Arendals Skoles Bibliothek. 
Arenfeldt, C. D. A., Proprietær. 

Gimle ved Kristianssand. 
Arentz, H., Protokolsekretær. 

Kristiania. 
Arentz, N. P., Overlærer. Thrond- 

hjem. 
♦Arnesen, Kr. A., resid. Kapellan. 

V. Thoten. 
Arnesen, Rich. Bergen. 
♦Arnet, R. R., Provst. Veø. 
Arntzen, A., Justerdirektør. Kri- 
stiania. 



* De med * betegnede ere tillige Medlemmer af enten den Danike eller den 
Svenske historiske Forening eller af begge og erløgge som saadanne kun 
halv Kontingent. 



IV 



Aschehoug, JS.B.y Sorenskriyer. 

Horten. 
A 8 c h e h u g, T. H., Dr., Professor. 

Kristiania. 
A s c h eh u g, W. H., Toldkasserer. 
Kristiania. 
*Athenæum, Lseseselskab i Kjø- 

benhavn. 
*AtheDæam, Læseselskab i Kri- 
stiania. 
Aubert, L. C. M., Dr., Professor. 
Kristiania. 
♦Aubert, L. M.B., Dr., Professor. 

Kristiania. 
♦Aumont, A., Stud. mag. Kjø- 
benhavn. 

♦Baashuus, Johs., Grosserer. 

Kristiania. 
*B a c h e, N., Cand. juris. Kjøbenhavn. 
*Bachke, A. S., Geschwomer. 

Ringve ved Throndhjem. 
♦Bachke, O. A., Højcsterets- As- 
sessor. Kristiania. 
Backer, A., Distriktslæge. Skien. 
Backer, L. Z., Grosserer. Fred- 
riksstad. 
*B a c k e r, Z., Overretssagfører. Laur- 

vik. 
*Bagge, A., Adjunkt. Nykoping. 
Bagge, H. J., fhv. Sogneprest. 

Kristianssand. 
Balchen, F., Bestyrer af Kri- 
stiania Døvstumme-Institut. 
♦Bang, A. Chr., Dr., Professor. 

Kristiania. 
♦Bang, F. S., Justitsraad, Bankkas- 
serer. Kjøbenhavn. 
Bang, H. R., Raadmand. Bergen. 
♦Bang, H. V. F. T., Sogneprest. 

Føvling, Danmark. 
♦Barth, Cand. phil. ' Kjøbenhavn. 
Bassøe, Kr. Adjunkt. Aalesund. 
Bech, A., Overretssagfører. Frcd- 
riksstad. 



Beer, J. R,y kgl. Fuldmægtig. 
Kristiania. 
♦Beer, M., Sorenskriver. Fron. 
Belsheim, J., fhv. Sogneprest. 
Kristiania. 
♦Bendiien, B. E., Skolebestyrer. 
Bergen. 
Berg, M. 0., Toldkasserer. Ham- 
merfest. 
Berg, O. M., Cand. juris. Kri- 
stiania. 
Berg, P., Premierløitnant. Kri- 
stiania. ' 
Berg, S., Bureauchef. Kristiania. 
Berge, 0. C, Missionskasserer. 

Tromsø. 
♦Bergens Kommunebiblio- 

thek. 
♦Bergens Musæum. 
Bergh, Johan, Højesterets-AdTO- 

kat. Throndhjem. 
Bergh, Johs., Højesterets-Adyo- 
kat. Kristiania. 
♦Bergh, Karl , Overretssagfører. 

Bergen. 
♦Bergh man, G., Dr. med. Stock- 
holm. 
♦Bergh olm. Lektor.- St. Michel. 
♦Bergstrøm, P. A., Landshøv- 
ding. Orebro. 
Bergwitz, C. H., Kjøbmand. 

Kristiania. 
Berner, M. H., kgl. Fuldmægtig. 
Kristiania. 
♦Bibliothek, det Deichman- 
ske. Kristiania. 
Bibliothek, det store kgl. 
Kjøbenhavn. 
♦Bibliothek, det kgl. Stock- 
holm. 
B i r c h, H. J., Politimester. Moss. 
Birch-Reichenwald, P., Ex- 
peditionschef. Kristiania. 
♦Birkeland, M,, Rigsarkivar. Kri- 
stiania. 



Bjørnson, P., Bureauclief. Kri- 
stiania. 

Bjørnstad, A. Th., Sogneprest. 
' Nordre Fron. 

Bjørnvall, A., Cand., Løjtnant. 
Kristiania. 

Blackstad,J., Sorenskriver. Eker. 

Blehr, 0., Overretssagfører. Lær- 
dal. 

Blich, C. J., Højestcrets-Assessor. 
Kristiania. 

B 1 i c h f el d t, R., Apotheker. Man- 
dal. 

Blix, A., Byrets- Assessor. Kristi- 
ania. 

Bliz, K, Dr., Statsraad. Kristi- 
ania. 
*Bloch, V., Rektor. Fredericia. 
*Blom, Andr., Cand. mag. Kristi- 
ania. 

Blom, Chr., Bankier. Mandal. 

Blom, C)ir. H., Cand. mag. Bergen. 

Blom, P. J., Sorenskriver. Sande, 
Jarlsberg. 

Boeck, C, Læge. Kristiania. 

Boeck, H., Politilæge. Kristiam'a. 
♦Boeck, Th., kgl. Fuldmæghg. Kri- 
stiania. 
*Boethius, S. J., Docent. Upsala. 

B n n e v i e, N., Amtmand. Arendal. 

Borgen, A. E., Grosserer. Dram- 
men. 

Borgen, F., Højestcrets-Advokat. 
Kristiania. 

Borgen, H. P., Grosserer. Kri- 
stiania. 
♦Bornemann, J. A., Professor. 

Kjøbenhavn. 
♦Brandt, Fr., Dr., Professor. Kri- 
stiania. 

Bredal, P. E., Sorenskriver. 
Ringsaker. 
♦Bricka, C. F., Arkiv-Assistent. 
Kjøbenhavn. 

Brinch, Chr., Verftsejer. Kristiania. 



Brinch mann, L., Provst. Kri- 
stianssund. 

Broch, B., Bankchef. Drammen. 

Broch, S., Overrets- Justitiarius. 

Kristiania. 
♦Brock, Alb., Skolebestyrer. 
Throndhjem. 

B r d t k r b, E., Proprietær. Kul- 
stad, Mosjøen. 

B r u e n e c h, C. A., Verksfuldmægtig. 
Kristiania. 

Brnenech, J. V., Cand. philos. 
Kristiania. 

Bruhjell, E. O., Cand. theol. 
Sogndal i Sogn. 

Brun, J. M., Stiftsprovst. Kristi- 
anssand. 

Brun, Joh., Apotheker. Thrond- 
hjem. 
♦Bruun, Chr., Dr., Justitsraad, Bi- 

bliothekar. Kjøbenhavn. 
♦B r u u n, F. C, Legationsraad. Kjø- 
benhavn. 

Bruun, Julius, Stiftsprovst. Kri- 
stiania. 

Bryn, Th., Stadsphysikus. Thrond- 
hjem. 

Brynjulf sen, G., Docent. Kjø- 
.benhavn. 

B u c k. Fr. B., Kjøbmand. Thrond- 
hjem. 

Bugge, F. W., Professor. Kri- 
stiania. 

Bugge, N. M., Byfoged. Fredriks- 
stad. 

Bugge, S., Dr., Professor. Kri- 
stiania. 

Bugge, U., Læge. Ringsaker. 

Bull, A., Generalkrigskommissær. 
Kristiania. 

Bull, Chr., Distriktslæge. Evje. 

Bull, Chr., fhv. Expeditionssekre- 
tær. Kristiania. 

Bøckmann, S. G., Sogneprest. 
Sparbo. 



VI 



Bødtker, J^ Sorenskrirer. Fet- 
sund. 

^Cammermeyer, A., Boghandler. 
EriBtiania. 
Cappelen, H., Ingeniør. Gimsø 

Kloster ved Skien. 
Cappelen, J. W., Boghandler. 
Kristiania. 
♦Carlsson, F. F., fhv. Statsiaad. 

Stockholm. 
♦Caspari, J., Cand. mag. Kristi- 
ania. 
♦Celius, C. P., Skolebestyrer. 
Tromsø. 
Centralarkivet for Throndhjem 
og Tromsø Stifter. Throndhjem. 
♦Christensen, C, Kammerraad. 
Hørsholm. 
Christensen, D., Adjunkt. Hamar. 
Christensen, H. 0., Byfoged. 

Stavanger. 
Christensen, Thv., Toldinspektør, 

Kammerherre. ArendaL 
Christiansen, C, Grosserer. 

Laurvik. 
C h r i s t i e, E., Expeditionssekretær. 

Kristiania. 
Christie, H., Cand. mag. Kri- 

stiam'a. 
Chrystie, D., Cand. juris. Kri- 
stiania. 
♦Cold, D. H. 0., Dr. med., Distrikts- 
læge. Frederiksverk, Danmark. 
♦Collett, Alf;Bureauchef. Kristiania. 
*C 1 1 e 1 1, J., Amtmand. Kristiania. 
C 1 1 e 1 1, Th. Distriktslæge. Eker. 
♦Collin, J., Postexpeditør. Molde. 
Conradi, A, kgl. Fuldmægtig. 

Kristiania. 
Coucheron, P., Skoledirektør. 
Kristiania. 

D a a e, H. W., TJdskiftningsformand. 
Ørskog. 



Daae, Jess, Cand. juris. Fetsund. 
♦Daae, L., Dr., Professor. Kristi- 
ania. 
♦Daae, L., fhv. Statsraad. Ørskog. 
♦Dahl, Kammerherreinde. Moes- 
g<uird ved Aarhus. 
D a hl, J., Distriktslæge. Drammen. 
Dahl, P. E., Bogholder ved Jern- 
banen. Throndhjem. 
Dahl, W. S., Sorenskriver. Vaage. 
♦Dahlenborg,C., Rektor. Aarhus. 
*Dahlerup, C. G., S<^nepræ8t. 

ØsteivUlslev, Laaland. 
♦Dahll, L. Chr., Oberst. Kri- 
stiania. 
D a h 1 1 , T., Bergmester. Kragerø. 
D a h m, E., Korpslæge. Kristians- 

sand. 
Danielssen, D. C, Overlæge. 

Bergen. 
Dann evig, Th., Kaptein i Ma- 
rinen. Kristiania. 
Dedichen, H., Stud. med. Kri- 
stiania. 
♦„De Unges Samfund". Dram- 
men. 
♦Delgobe, Ch., Generaldirektør. 
Ødegaardens Verk ved Brevik. 
♦„Den gode Hensigt", Selskab 
i Bergen. 
Dessen, H., Boghandler. Tøns- 



Devold, 0. E., Kjøbmand. Aale- 
sund. 

Didrikson, J. F., Drifksassistent 
Kristiania. 

Dietrichson, H., Postmester. 
Skien. 

Dir eks, Chr., Bogtiykker. Moss. 

Diriks, C. F., Fyrdirektør. Kri- 
stiania. 

Dons, Karl, Skolebestyrer. Thrond- 
hjem. 

Dop, Th. A, Sogneprest. Kri- 
stiania. 



vn 



^DrammeaB offentlige Skole. 

Drewsen, V., Fabrikejer. Kri- 
stiania. 

Dreyer, Chr^ Kjøbmand. Tromsø. 
*Drolsum, Axel C, Universitets- 
Bibliothekar. Kristiania. 

Due, F., Env. extr. & Min. plénip. 
St Petersburg. 

Dunker, G., Ppstmester. Kristi- 
anssand. 

Dybwad, J., Boghandler. Kri- 
stiania. 

Egeberg, "Westye, Grosserer. Kri- 
stiania. 
Eger, Thy., Grosserer. Kristi- 
ania. 
*E hr ens v ard, A., Greve. Stock- 
holm. 
^Ekman, E., Kommandørkaptejn. 

Goteborg. 
*Ekstrand, A., Oppebørsels-Kom- 
missær. Stockholm. 
EUermann, Apotheker. Bergen. 
Elligers, J., Adjunkt. Arendal. 
Ellingsen, Grosserer. Kristiania. 
^Engelschiøn, E. A., fhv. Soren- 
skriver. N. Aurdal. 
Engh, N., Toldinspektør. Flek- 

keQord. 
Erichsen, H. N., Sogneprest 

TrysU. 
Erichsen, J. W., resid. Kapel- 
lan. Skien. 
♦Eriksen, A. E., Rektor. Tromsø. 
♦Erslev, Kr., Dr., Professor. Kjø- 
benhavn. 
Es mark, L., Cand. juris. Kri- 
stiania. 

Fabritius, H., Sorenskriver. 

Hjertdal. 
Fabritius, W. C, Bogtrykker. 

Kristiania. 
♦Fahlbeck, P. E., Docent. Lund. 



Falch, J. M., Lensmand. S. 
Odalen. 

Falch, J. "W., Kjøbmand. Laur- 
vik. 

F a 1 c k , F. E., Lensmand. Solvorn 
i Sogn. 

Falck, Ths. S., Konsul. Stav- 
anger. 

Falkenberg, B., Bankdirektør. 
Kristiania. 

Falsen, *C., Marineløjtnant. 
Horten. 
•Falsen, C, Generalkonsul. Ar- 
kangel. 

Faye, J. B., Bankchef. Bergen. 

Faye-Hansen, D., Byfoged. 
Drøbak. 

Figenschou, J. C, Sagfører. 
Tromsø. 

Finne, H., Overretssagfører. Stav- 
anger. 

Finne, P. N., Grosserer. Thrond- 
hjem. 

Fjeldstad, Th., Postexpeditør. 
Kristiania. 

Fleischer, J. N., Grosserer. 
Kristiania. 

Fliflet, I., Sagfører. Birid. 

Fliflet, N., Overretssagfører. Ha- 
mar. 

Flor, L., Toldinspektør. Thrond- 
hjem. 

Folkestad, H. 0., Biskop. Ha- 
mar. 
*Forchhammer, J., Dr., Rektor. 
Herlufsholm. 

^Foreningene i Tromsø. 
♦Forseth, 0. G., Gaardbruger. 

Øxendal. 
♦Forstén, G., Cand. phil. Peters- 
burg. 

Fosse, H., Kirkesanger. Etne. 
♦Frederiksbergs lærde Skole. 
♦Fredrikshalds Stadsbiblio- 
thek. 



vm 



^Friderieia, Bibliothelu-Assisteni. 

KjøbenbaTii. 
Friele, D. H., kgL Fnldnuegtig. 

Erifltiania. 
Friele, Henr^ Dr. philos. Bergen. 
♦FriiB, C. C. J., Cand. phil. Kjø- 

benhayn. 
Fr i sak, J., Sorenflkriyer. Sæters- 

dalen. 
♦Fritzner, J., Dr., fhv. Provst 

Kristiania. 
Frølich, C, Bnreauchef. Eri- 

btiania. - 
Fflrst, J. D., Foged. Skedsmo. 
•Fa r st, V., Grosserer. Eristiama. 
Fuglesang, G. B., Fabrikejer. 

Kristiania. 
Furu, 0., Overretssagfjører. Kri- 

stianssund. 
Fyhn, Halfdan, Højesterets-Advo- 

kat. Kristiania. 

6 a m b r g, £., Politimester. Dram- 
men. 
*Geer, L. de. Friherre, Universi- 

tetskantsler. Stockholm. 
*Geheime-Arkiv, det kgl, Kjø- 
benhavn. 
Generalstabens Bibliothek. 

Kristiania. 
Gerner, 0. E., Konsul. Melløs 
v. Moss. 
*Gjellerup, S., Bibliotheks-Assi- 
stent. Kjøbenhayn. 
Gjert8en,F., Skolebestyrer. Kri- 
stiania. 
G j e s s i n g, G. A., Rektor. Arendal. 
G j e s s i n g, K., Toldkasserer. Hol- 
mestrand. 
Gjør, C, Oyerretssagfører. Stav- 
anger. 
*Gleerupska TJniversitets-Bokhan- 
deln. Lund. 
Gift eks tad, A. M., Kontorchef. 
Kristiania. 



Graff; F., SMfteforvalter. Kristi- 



Gram, Jens, Konsul. Drammen. 

Gram, W., Boghandler. Kristiania. 

Gran, Chr., KonsuL Bergen. 
^Grandinson, K. G., Cand. phil. 
Stockholm. 

Grims ga ard, C, Generalmajor. 
Fredrikshald. 
*Groothoff, A.V.H, Cand. juiis. 
Kjøbenhayn. 

Groth, Chr., Toldinspekfør. Ber- 
gen. 

Grønvold, A., Expeditionssekre* 
tær. Kristiania. 

Grønvold, N. C, Bureauchef. 
Kristiania. 

Gude, Hans, Professor. Elarlsruhe. 

Gul brån son, Carl, Cand. juris. 
Grosserer. Kristiania. 

Gul db erg, C. M., Professor. 
Kristiania. 
*Gundorph, V., Cand. philoL 

Kjøbenhayn. 
*Goteborgs Museums Biblio- 
thek. 

Haffner, J. F. W., Obersthajtnant. 
Kristiania. 

Ha geiste en, Chr. Bergen. 

Hagemann, T., kgl. Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Hagen, A. F., Premierløjtnant, 
Throndhjem. 

Hagen, G., Boghandler. Ham- 
merfest. 

Hagen, Oluf S., Handelsmand. 
Throndhjem. 

Hall, Chr., Stiftsprovst. Tromsø. 

Hals, 0. N., Bureauchef. Kri- 
stiania. 
*H al v or sen, J. B., Bibliotheks- 
Amanuensis. Kristiania. 

Halvorsen, L., Skolebestyrer. 
Haugesund. 



IX 



Hamar offentlige Skole. 

Hamar Stiftsseminarium. 

Hambro, E. I., Cand. jariø. Kri- 
stiania. 
*Hammar, A. N., Lektor. Karls- 
krona. 

Hammer, P. N., Sorenskriyer. 
Arendal. 

Hammarhjelm, G. Mølnebacka. 
♦Hansen, Cand. pliil. Oddense 
Folkehøjskole ved Skive. 

Hansen, A. M., Tredieprest. Kri- 
stiania. 

Hansen, Aug., Kjøbmand. Kri- 
stiania. 

Hansen, Brødrene, Handelsfirma. 
Kristiania. 

Hansen, C. M., Højesterets-Ad- 
vokat. Kristiania. 

Hansen, Carl, Genremaler. Kjø- 
benhavn. 

Hansen, Fr., verretssagfører. 
Kristianssand. 

Hansen, H. Y., Bankkasserer. 
Kristiania. 
*Hansen, Jørgen, fhv. Sogneprest. 
Kristiania. 

Hansen, Kl., Læge. Bergen. 
*Hansen, N. S., verretssagfører. 
Ibestad. 

Hansen, Th., Kjøbmand. Thrond- 
hjem. 

Hanssen, H. C, Toldinspektør. 
Vadsø. 

Hanssen, J., Assurance-Kasserer. 
Arendal. 

Hansson, M. S., Direktør. Kri- 
stiania. 

Hansteen, W., Provst. Vors. 

Harbitz, G. P., fhv. Sogneprest. 
V. Aker. 
*H art mann, H. K., Distriktslæge. 
Vadsø. 

Haslund, Karl, Skibsfører. Aren- 
dal. 



*Hauan, J., Lensmand. Ham- 
merfest. 

Hauff; T. B., Kjøbmand. Kri- 
stianssimd. 

Hauge, J., Telegrafstations-Be- 
styrer. Throndhjem. 

Hausmann, Chr., Sorenskriver. 
Elverum. 

H a v i g, C. M., Lensmand. Mosjøen. 
•Heffermehl, A. V., Sogneprest. 
Hisø. 

Heftye, Joh. Th., Cand. juris. 

Østraat. 
♦Heftye, Th. Joh., Konsul. Kri- 
stiania. 

Heiberg, C, fhv. Foged. Bergen. 

Heiberg, H., kgL Fuldmægtig. 
Ejristiania. 

Heidenreich, C, Sorenskriver. 
Kristianssand. 

Heidenreich, J., Overretssagfører. 
Kristiania. 
♦Heise, A., Dr., Overlærer. Roes- 
kilde. 

Helland, Georg, Cand. philos. 
Bergen. 

He Hi es en, H. L., Toldskriver. 
Kristiania. 

Henie, C, Læge. Hamar. 
♦Henrichsen, C, Rektor. Bergen. 

Henrichsen, 0. E., Bankchef. 
Bergen. 

Henriksen, J.,Kjøbmand. Tromsø. 
♦Herbst, C. F., Justitsraad. Kjø- 

benhavn. 
♦Herlufsholms Skoles Biblio- 
thek. 

Hertzberg, Ebbe, Professor. Kri- 
stiania. 

Hesselberg, A., Grosserer. Kri- 
stiania. 

He ub sch. F., Bankbogholder. 
Fredrikshald. 

Heyerdahl, A., Kjøbmand. Kri- 
sti anssund. 



x 



Heyerdahl, 29. T^ Foged. Tørnet 
♦Hierta, P. Y^ Fiiheiie, GodMJer. 

Franuneitad, Sverige: 
«Hildebrand, £., Lektor. Stoek- 

kolm. 
Hildebrand, H., BigiantikTar. 

Stockholm. 
*Hiort, H. J., GroMerer. Kj»- 

benham. 
Hiortdakl, Th., Profeiøor. Kri- 
stiania. 
Historiska Foreningen. Limd. 
«Historiska Foreningen. Up- 
sala. 
Hodne, J., Cand. juris. Kristiania. 
«Hoff-Bosenkrone, G., Stamhns- 
beridder. Eosendal pr. Bergen. 
Hoffmann, Fr., Bylæge. Aale- 

sand. 
Hoffmann, Joh., Distriktslæge. 

Sandnes. 
Hofgaard, Proprietær. Sjaastad, 

Lider. 
H o f g a ar d, 6., Sorenskriyer. Stay- 

anger. 
Hofgaard, S. "W., Skolebestyrer. 
Kristiania. 
♦Holck, C. C. V. F., Kaptejn. 
Kjøbenhayn. 
Holck, L., Skolebestyrer. Bergen. 
Holck, 0. £., Skoledirektør. Ha- 
mar. 
*Holm, E., Dr., Professor. Kjø- 
benhayn. 
Holm, H. H., Bureauchef. Kri- 
stiania. 
Holst, A., fhy. Sorenskriyer. Al- 

stahoug. 
Holst, Chr., Oyerintendant, Kam- 
merherre. Kristiania. 
Holst, E., Dr., XJniyersitets-Stipcn- 
diat. Kristiania. 
Holst, P. C, Brugsejer. Mosjøen. 
Holst,Th.,Fattigforstander. Dram- 
men. 



Holtan, IL, Cand. juris. KiiB6- 



Holter, A. Bents, OhentlAtmmt 

Skien. 
Holter, H., GrosKrer. Kristiania. 
^Hoppe, J. C, KontnrchcH Kjø- 
benhayn. 
♦Horn, H., Baadmand. Kristi- 



Horn, J. O., Toldkaaserer. Moes. 
Horn em an, Th., Proprietær. 

Bcjnskloøter, Bissen. 
Horn em ann, H., Forstander. 

Throndhjem. 
Hornemann, B., Oyerreta-Josti- 
tiarins. Throndhjem. 
♦Horsens lærde Skole. 
♦Hnitfeldt-Kaas, H. J., Arkiy- 
foldmægtig. Kristiania. 
Hy a 1, A., Fængselsprest Thrond- 
hjem. 
Hy ed ing, J., Proyst. Lindaas. 
Hyoslef; J., Stiftamtmand. Kri- 
Hitianssand. 
♦Ho jer, N., Dr., Docent Upsala. 
♦Hølaas, A., Statsreyisor. Kristi* 
ania. 

Ihlen, Chr., Kommandørkaptein. 
Kristiania. 

Ihlen, J., Højesterets-Adyokat. 
Kristiania. 

In gi er, H., Brugsejer. Lian yed 
Kristiania. 

Ingstad, C, Bureauchef, Kam- 
merherre. Kristiania. 

I r g e n 8, 0., Skoleinspektør. Bergen, 
♦isberg, S. W., Grosserer. Kjø- 
benhayn. 

♦Jacob i lagre Elementar-laroyerk. 

Stockholm. 
Jacobsen, Fr., Grosserer. Fred- 

riksstad. 
J a c b s e n, J. N., Grosserer. Fred- 

riksstad. 



XI 



^Jacobson, L. T., Landmaaler. 

Eskilstuna. 
*J a n t z e n, A. F., Sogneprest. Gjen- 
tofte. 

Jar mann, A., Postexpeditør. Far- 
sund. 

Jarmann, J. S., Ingeniør. Kri- 
stiania. 

Jensen, Fr., Cand. juris. Kristi- 
ania. 

Jensen, L., Lærer. Drammen. 

Jenssen, Anton, Konsul. Thrond- 
hjem. 

Jenssen, Hans, Kjøbmand. Thrond- 
hjem. 
^Jernell, Adjunkt. Lund. 

Johannesen, P. A., Dampskibs- 
Expeditør. Laurvik. 

Johansen, C. Ludv., Grosserer. 
Kristiania. 
•Johansen, Sigv., Student. Kri- 
stianssand. 

Johnsen, Chr., Grosserer. Kri- 
stianssund. 

Johnson, C, Kopist. Kristiania. 

Johnson, Gisle, Dr., Professor. 
Kristiania. 

JuUum, 0., Kjøbmand. Kristi- 
anssund. 
*J ør gens en, A. D., Geheime- Ar- 
kivar. Kjøbenhayn. 
*J ør gen sen, C, Cand. philol. 

Kjøbenhavn. 
♦Jørgensen, S., Lærer. Kistrup 
ved Faaborg. 



Kallevig, Harald. Arendal. 
♦Karl s son, K. H., Cand. XJpsala. 
•Kauffmann, H., Cand. philol. 
Banders. 
Keyser, C, Skolebestyrer. Kri- 
stiania. 
Keyser, F. W., fhv. Universitets- 
Bibliothekar. Kristiania. 



Kté 1 1 a n d, J., Sogneprest. Hauge- 
sund. 
*Kiellerup,J., Godsejer. Visborg- 
gaard ved Aalborg. 

Kierulf, C., Foged. Kristiania. 

Kierulf, 0. R., Oberst, Felttøj- 
mester. Kristiania. 

K i 1 d a 1, B., Statsraad. Kristiania. 
*Kinch, J., Overlærer. Ribe. 

Kiær, A., Grosserer. Fredriksstad. 

Kiær, A. N., Chef for det statistiske 
Centralbureau. Kristiania. 

Kiær, F., Overlæge. Kristiania. 

Kjeldsberg, B., Kjøbmand. 
Throndhjem. 

Kjel sen, Snedkermester. Kri- 
stiania. 

Kjels en, Th., Overretssagfører. 
Kristiania. 

Kjelstrup, V., Sogneprest. Bod. 

Kjerschow, Chr., Stiftamtmand. 
Tromsø. 
*K j æ r, A., XJnderbibliothekar. Kri- 
stiania. 
♦Klemming, G. E., Overbiblio- 
thekar. Stockholm. 

Klingenberg, Rich., Marinekap- 

tejn. Horten. 
*K 1 u b i e n, A., Højesterets- Advo- 
kat. Kjøbenhavn. 

Knagenhjelm, L., Overrets- 
Assessor. Throndhjem. 

K n a p, C. R., Rektor. Lillehammer. 

Knap, H. C, Justitssekretær ved 
Højesteret. Kristiania. 

Knap, R., Indrulleringschef. Kri- 
stiania. 

K n i v s b e r g, J. C, Kasserer. Stav- 
anger. 
*Knobelauch, Oskar, Boghandler. 
Kristiania. 

Knudtzon, C. A., Ritmester. 
Throndhjem. 

*Knudtzon,N. H., Grosserer. Kjø- 
benhavn. 



xn 



KnudtzoD, N. H., KonsoL Kri- 
gtianfliand. 

Knutz en, S. S., Belctor. Kragerø. 

Koht, P. S., Orerlærer. Skien. 

Kolbenstvedt, N. L., Lensmand. 
Sand, Byfylke. 

Kol der up, P. M., Kjøbmand. 
Bergen. 

Kongsbergs Læseforening. 

Kongsbergs Middelskole. 

Konow, Fr., Oyerretssagfører. 
Bergen. 

Konow, H., Cand. juris. Kristi- 
ania. 
♦Koren, Kr. B., Stud. philol. Kri- 
stiania. 

Krag, H., Yejdirektør. Kristiania. 
♦Krarup, F., Begistrator ved Ge- 
heime-Arkivet. Kjøbenhavn. 

Krebs, C. A., Sorenskriver. Fred- 
riksbald. 
*Krieger, A. F., Dr., Geheime- 

Etatsraad. Kjøbenhavn. 
♦Krieger, W., Partikulier. Kjø- 
benhavn. 

Krigsskolens Bibliothek. Kri- 
stiania. 
*Kringelbach, G., Arkivfuld- 
mægtig. Kjøbenhavn. 

Kristiania Borger- og Beal- 
skoles Bibliothek. 

Kristiania Handelsgymna- 
siums Bibliothek. 

Kristiansen, Oskar, Cand. mag. 
Kristiania. 

Kristianssands Kathedral- 
skoles Bibliothek. 
♦Kristianssands Stiftssemina- 

rium. 
♦Kristianssunds offentlige 
Skole. 

Krogh, J. C, Bureauchef. Kri- 
stiania. 

Krohn, Hj., Apotheker. Bergen. 

Krohn, W., Konsul. Bergen. 



Lambrechts, M., Højesterets- 
Assessor. Kristiania. 
♦L a m p e, J. F., Sogneprest. Bamble 
pr. Brevik. 

Langaard, Chr., Grosserer. Kri- 
stiania. 

Langberg, Malthe, Adjunkt 
Stavanger. 

Lange, B., Agent Marseille, 
bassen. W., fhv. Bureauchef. 

Kristiania. 
♦Lautrup, C. L. A., Auditør. 
Kjøbenhavn. 

Lehmann,^ H., Statssekretær. 
Kristiania. 

Lehmkuhl, J., Kjøbmand. Bergen. 

Lekve, 0. T. Grong. 

L e r c h e, y ., Skibsreder. Tønsberg. 

Leschly-Hansen, J. £., Soren- 
skriver. Ryfylke. 

Lieblein, J., Professor. Kristiania. 
♦Liisberg, Kaptein. Kjøbenhavn. 
♦Lind, H. D., Sogneprest Søby 
paa Ærø. 

Lind, J. B., Kontorchef. Kristiania. 

Lindegaard, J., Photograph. 
Kristiania. 
♦Lindell, L. Lund. 
♦Linder, N., Dr., Lektor. Stock- 
holm. 

Lint hoe, C, Foged. Kongsberg. 

Lionæs, Chr., Boghandler. Fred- 
riksstad. 

Logn, A. A., Apotheker. Moss. 

Lorange, A. L., Konservator. 
Bergen. 

Lo rek, F., Konsul. Throndhjem. 

Lorck, K., Cand. juris. Thrond- 
hjem. 

Lossius, K., Adjunkt. Thrond- 
hjem. 

Lossius, R., Konsul. Kristians- 
sund. 
♦Lous, K., Højesterets-Advokat. 
Kristiania. 



xm 



Lund, A. D., Forstmester. Skage 
pr. Namsos. 
*Lund, C, Cand. mag. Ejøbenbayn. 
Lund, J,, Overlærer. Drammen. 
Lund, 0., Overretssagfører. Ham- 
merfest. 
♦Lund, Tr., Dr., Bibliotheks-Assi- 

stent. Ejøbenbayn. 
♦Lundell, J. A., Bibliotheks- Ama- 
nuensis. XJpsala. 
Lundequistska Bokhandeln. Up- 
sala. 
*Lund green, H., Bankdirektør. 

Tfarondhjem. 
♦Lundh, Otto Gr., Arkivfuldmæg- 
tig. Kristiania. 
Lyng, 0., Premierløjtnant i Ma- 
rinen. Alby ved Moss. 
Lysholm, O.E., Konsul. Tbrond- 



♦Læsef oreningjden kvindelige. 
Kjøbenbavn. 
Løvenskiold, C, fbv. Statsmini- 
ster. Yækkerø ved Kristiania. 
Løvland, J., Skolelærer. Kristi- 

anssand. 
*Løvvjg, Cbr., Lensmand. Sveen. 

♦Mans son, L., fhv. Rigsdagsmand. 

Tranemåla, Sverige. 

Mack, Wilh., Konsul. Tromsø. 

Mailing, M. V., Politifuldmægtig. 

Bergen. 

♦Malms trom, C. G., Rigsarkivar. 

Stockholm. 
♦Man 8 a, Landinspektør. Nykøbing 
paa Mors. 
Mariboe, W. A., fhv. Overrets- 
Assessor. Kristiania. 
♦Marinebibliotheket. Horten. 
Marinekommandoens Biblio- 

thek. Kristiania. 
Marstrander, P., Læge. Kristi- 
ania. 
\f artens, D.B.,Kjøbmand. Bergen. 
Hist. Tideakr. 2. B. Y. 



♦M a r t i n s e n, G., Brugsejer. Houg- 
sund. 
Matheson, Chr., Kjøbmand. 

Throndhjem. 
Mathiesen, Henr., Agent. Kjø- 
benbavn. 
Megrund, P., Provst. Tromsø- 

sundet. 
Mejdell, T., fhv. Forstmester. 

Kristiania. 
Melkild, H. 0., Lærer. Øxen- 

dalen. 
♦Metropolitanskolen i Kjøben- 
bavn. 
Meyer, J. H. H., Overretssag- 
fører. Tønsberg. 
Meyer, Thv., Grosserer. Kristi- 
ania. 
Meyer, W. D., Provst. Tysnes. 
Michelet, C, Amtmand. Laurvik. 
Michelet, G., Oberstløjtnant. Kri- 
stiania. 
"'Michelsen, J. A., Konsul. Ber- 
gen. 
Moe, Moltke, Professor. Kristi- 
ania. 
Moe, Th., Kjøbmand. Throndhjem. 
Mohn, £., Adjunkt. Bergen. 
Moh r, A., Dr., Sekretær. Kristi- 
ania. 
Molde offentlige Skole. 
♦Moll er up. W., Dr., phil. Kjø- 
benbavn. 
Monrad, M. J., Dr., Professor. 
Kristiania. 
♦Monsen, M. G., Grosserer. Stav- 
anger. 
♦Montan, E. V., Dr., Professor. 

Stockholm. 
♦Morgenstierne, B., Bureauchef. 
Kristiania. 
Motzfeldt, C, Stiftamtmand. 

Throndhjem. 
Moursund, A., Sagfører. Tromsø. 
Moursund,K., Sagfører. Tromsø . 



XIV 



*M Hf f eim ann, H^ Proprietær. 
Lyngby yed Kjøbenhavn. 

MnlJer, C, Rektor. Kristunia. 

Maller, W. J., Distriktslæge. 
Dovre. 

Mancb, £. S., Sogneprest Nea, 
Bomerike. 

Munk, S., Læge. Pongnind. 
*Munk, S., Stud. philoL Kri8tiani&. 

Muu8,N.,HandelBman(L Stenkjær. 

Møller, H., KonsuL Porsgrund. 

Møller, H. K., Byfoged. Molde. 
*Møller, N., Stnd-juru. Kjøben- 
havn. 

M 1 1 er , Nicolai, Dispachør. Pors- 
grund. 

Møller, T. L. C, Cand theoL 
Gjøvik. 

Nannestad, Chr., fhv. Sogneprest. 
Namsos. 

Nergaard, O. W. R., konst. Au- 
ditør. Bergen. 
*Nerman, A., Boghandler. Karl- 
stad. 

Nicolaysen, £., Skoleinspektør. 
Kristiania. ^ 

Nicolaysen, J., Professor. Kri- 
stiania. 

Nicolaysen, N., Antikvar. Kri- 
stiania. 
^Nicoll, Joh., Cand. juris. Kri- 
stiania. 

Nielsen, C. T., Telegrafdirektør. 
Kristiania. 

Nielsen, Ludvig, Politimester. 
Tromsø. 
*N i el sen, O., Dr., Arkivar. Kjø- 
benhavn. 

Nielsen, W., Sorenskriver. Kra- 
gerø. 
*Niel8en, Yngvar, Dr., Universi- 
tets-Stipendiat. Kristiania. 

Nilsen, E.,Toldinspektør. Ham- 
merfest. 



Nilsen, Ingar, Højesterets-Advo- 
kat. Kristiania. 

^Nilsen, Karl K., Overlærer. Lille- 
hammer. 
Nil 8 sen, Clandius, Kjøbmand. 
Throndhjem. 

Nilsson, A. I^jinant. Malmo. 

*Nisson, Redaktør. Kristiania. 

«Nntzhorn, H., Cand. theol. 
Askov. 

*Nykøbing8 Kathedralskole. 

Falster. 
Nyqnist, O., Oberstløjtnant. Kri- 
stiania. 

*Nystr6m, J. F., Lieentiat. Up- 
sala. 

Oftedahl, T. N., Toldkasserer. 
Kristianssand. 

Ohlsen, C, Ingem'ør. Kristiania. 

Ohlsen, Hj., Overretssagfører. 
S^stiania. 

St Olafs Klub. Drammen. 

Olaf sen, £., Fuldmægtig. Kri- 
stiania. 

Olafs en, O., Sogneprest. By- 
nesset. 
*Olbers, M., Kamrer. Goteborg. 
*01sen. Fr., Bibliotheks- Amanu- 
ensis. Kri8tiam'a. 

Olsen, H. A. H., Sorenskriver. 
Vors. 

Olsen, J. V., kgl. Fuldmægtig. 
Kristiania. 
*0 1 s e n , J. Kulmann, resid. Kapel- 
lan. Kvinhered. 

Olsen, K., Expeditionsohef. Kri- 
stiania. 

Olsen, O. T., Sogneprest Hat- 
Qelddalen. 

Olsen, Olaus, Kæmner. Fredriks- 
hald. 

Omsted, A., Godsejer. Grue. 

On sum, O., Verksejer. Kristi- 



XV 



Osmundsen, J. M., Lærer. Fai> 

8und. 
Ottesen, 0., Sorenskriver. Askim. 
Ottesen, P. V., Højesterets-As- 

• sessor. Elristiania. 
Otto, Alf, Kontorfuldmægtig. Kri- 
stiania. 
*Otto8en, J., Cand. mag. Kjø- 

benbavn. 
*Oxholm, HoQægermester, Gods- 
ejer. Rosenfeldt ved Vording- 
borg. 

*Pallin, J. R., Lektor. Stockholm. 
*Pappenlieim, M., Dr. juris. 

Breslau. 
Pare Hus, R. B., Ejøbmand. Eri- 

stianssond. 
Parmann, G. Kr. Boghandler. 

Kristiania. 
Paus, Chr. Kjellestad ved Brevik. 
*P e d e r s e n , S., Klokker. Drammen. 
*P et er 8 en, Lærer. Allinge paa 

Bombo] m. 
Petersen, A., Byskriver. Kri- 
stiania. 
Petersen, A. G^ Boghandler. 

Kristiania. 
P e t e r s e n , C. J., Krigskommissær. 
Tromsø. 
*Peter8en, H. G., Overpostmester. 
Kjøbenhavn. 
Petersen, Harald, Sagfører. In- 

derøen. 
Petersen, K., Adjunkt Hamar. 
Petersen, P., Generalkonsul. Kri- 
stiania. 
^Peterson, Th., Konsul, Moss. 
Piro, A., Sorenskriver. N.Aurdal. 
Plathe, C, fhv. Justitssekretær. 

Knstianssand. 
*Platen, C. von. Baron. Stock- 
holm. 
Platou, C. S., Borgermester. 
Bergen. 



Platou, C. S., Overretssagfører. 

Bergen. 
Platou, F. C. S., Overrets-Justi- 
tiarius. Kristiania. 
♦Platou, P.,. Grosserer. Kristiania. 
♦Ploug, Carl, Dr. phil. Kjøben- 
havn. 
♦Posse, A. Frison, Greve. Stock- 
holm. 
Poulsen, Vilh., Sogneprest. Sil- 
jord. 
♦Preben sen, N., Cand. juris. Kri- 
stiania. 

Qvam, A., Sorenskriver. Gul- 
dalen. 

Q v i 8 1 i n g , J. L., Sogneprest. Fy- 
resdal. 

Raabe, Halfdan, Overlærer. Kri- 
stiania. 
Raabe, J., Student. Kristiania. 
R a n d e r s , M., Distriktslæge. Aale- 

sund. 
Rasch, J. G., Korpslæge. Fred- 

rikshald. 
Rasch, J. L., Amtmand. Fred- 
rikshald. 
♦R a 8 m u 8 s e n , R. C, Musikus. Kjø- 
benhavn. 
Ravn, H. B., Kommandør. Karl- 
johansvæm. 
♦Regenburg, T.A.J., Dr., Etats- 
raad, Stifbamtmand. Skander- 
borg. 
♦Reimann, C. F., Apotheker. 
Fuglebjerg ved Silkeborg. 
Reimers, H. F., Højesterets- As- 
sessor. Kristiania. 
*Reykjavik8 lærde Skole. Is- 
land. 
♦Ribe Kathedralskoles Bi- 

bliothek. 
♦Rietz, A., Student. Lund. 
28* 



XVI 



^KigsarkiTetsBibliothek. Kri- 
stiania. 
^BigsarkiTeis Bibliothek. 
Stockholm. 

Riis, B., Handelsfoldmægtig. 
Drammen. 

Riise, 0., Proprietær. Thrond- 
hjem. 

Ring, L., Korpslæge. Kristiania. 

Ring, Ole, Overretssagfører. Kri- 
stiania. 
♦Rist, P. F., Kaptejn. Helsingør. 

Rode, K. T., Provst. Nedre 
Stjørdalen. 

Rogne by. A., Gaardbruger. 0. 
Thoten. 

Rogstad, T., fhv. Foged. Kri- 
stiania. 

Roll, A., Distriktslæge. Hammer- 
fest. 

Roll, Ferd., Sorenskriver. Molde. 

Rol], Oluf, Havnedirektør. Kri- 
stiania. 
♦Rosendahl, 0., Premierløjtnant. 

Kjøbenhavn. 
♦Rosendal, Folkehøjskoleforstan- 

der. Vinding ved Vejle. 
♦R ose nø rn, M. H., Kammerherre, 

Stiftamtmand. Randers. 
*Rouget de St. Hermine, W., 
Kaptejn. Uddevalla. 

Ru moh r, Claus. Frønningen. 

Rye, N. M., Stiftamtmand. Kri- 
stiania. 

Rygh, E., Borgermester. Kristiania. 

Rygh, K, Adjunkt. Throndhjem. 

*Rygh, 0., Professor. Kristiwiia. 

Rynning, H. P., Sogneprest. 
Hole. 

Ræder, G., Generalmajor. Kri- 
stiania. 

Ræder, J., Oberstløitnant. Kri- 
stiania. 

*Ræder, J. G. F., Kontorchef. Kjø- 
benhavn. 



Rønneberg, R., Konsul. Aale- 

faund. 
R n n i n g, J. S., Sogneprest. Bjugn. 
*Rørdam, H. F., Dr., Sogneprest. 

Brændekilde ved Odense. * 

Sagen, L. C, Adjunkt Kristi- 

anssand. 
Salomonsen, C, Overretssagføier. 

Kristiania. 
„S am f u n d e t*'. Lillehammer. 
Sandberg, J., Sogneprest. Eivin- 
vik. 
*Sars, J. E., Professor. Kristiania. 
*Scavenius, Kammerherreinde. 
Gjørslev, Danmark. 
Schaanning, F. F., Sorenskriver. 
Throndhjem. 
*Schartau, E. W. B., Sogneprest. 
Skarhult, Ejistineberg, Sverige. 
*Scheel, A. V., Byrets- Assessor. 
Kristiania. 
Sch ir me r, H. M., Arkitekt fiji- 

stiania. 
Schiøtt, Th., Grosserer. Skien. 
Schjelderup, G., Byfoged. 
Bergen. 
♦Schjelderup, W. M., Sagfører. 

Bergen. 
*S c h j 1 h, H., Adjunkt. Kribtiania. 
Schmidt, C. C.,Auditør. Horten, 
*Schmidt,L.,Bogtrykker. Laurvik. 
♦Schmidt, V., Dr., Professor. Kjø- 
benhavn. 
♦Schousboe, V. C, Sogneprest. 
Kjøbenhavn. 
S c h r e t e r. Fr., Telegrafinspektør. 

Mosjøen. 
Schroeter, J. Fr., Cand. real., 

Kristiania. 
Schrøder, Stationsmester. Elve- 
rum. 
S c h r d e r, H., Theaterchef. Kri- 
stiania. 
S c h r d e r, 0., Byfoged. Arendal. 



xvn 



S,chubeler, F. C, Dr., Professor. 

Kristiania. 
Si? h u 1 1, Andr., Forvalter. Mosjøen. 
Schulz, Ths., Korpslæge.Yerdalen. 
S c h w a r t z, J. J., Grosserer. Dram- 
men. 
Schweigaard, C. H., fhv. Stats- 
minister. Kristiania. 
*Schybergson, M. G., Docent. 

Helsingfors. 
*S c h 1 1 e r, Kammerherreinde. Mar- 
gaard ved Odense. 
Schønberg, E., Dr. med., Profes- 
sor. Ekristiania. 
Schøning, J., Bureauchef. Kri- 
stiania. 
*S c h n i n g, S. J., Telegrafstations- 

Bestyrer. Namsos. 
*Secher, V. A., Arkiv- Assistent. 
Kjøbenhavn. 
Segelcke, L., Oberst, General- 

direktørV Kristiania. 
Seglem, J. P. 0., Kasserer. Stav- 
anger. 
Sibbern, G. C, Minister. Veme- 
kloster. 
*Silfverstolpe, C, Kammerherre. 

Stockholm. 
♦Simonsen, P., Kjøbmand. Kri- 
stiania. 
Sinding-Larsen, A., konst. Au- 
ditør. Kristiania. 
'''Skånska Nations Bibliothek. 
Lund. 
Skavlan, 0., Dr., Professor. Kri- 
stiania. 
*Skcel, V., Kammerherre, Justiti- 
arius. Kjøbenhavn. 
Skiens offentlige Skole. 
Skjoldborg, J. G., Amtmand. 
Lillehammer. 
^SmålandsNations Bibliothek. 

Lund. 
*S merling, C. T., Kancelliraad. 
Stockholm. 



*Smith, C. N., Provst. Korup ved 

Odense. 
*S m i t h, J. J., Lensnotar. Jonkoping. 
Smith, J. M., Oberst. Kristiania. 
Smitt, J. S., Biskop. Kristians- 

sand. 
Soelberg, Joh., Proprietær. Sten, 

Ringerike. 
Solberg, S. A., Grosserer. Dram- 
men. 
Sol li ed, H. 0., Forvalter. Rot- 

vold Asyl. 
*Sommer, Chr., fhv. Distrikslæge. 

Kjøbenhavn. 
Sommer, H., Kjøbmand. Kristi- 
ania. 
Sommerschield, H. J. L., Kap- 

tejn. Verdalen. 
*Sorø Akademis Bibliothek. 
*S p a r r e, Alex., Greve. Stockholm. 
*Sparre, G. A., Excellence, Greve. 

Stockholm. 
S p r c k, A., Premierløjtnant. 

Throndhjem. 
Stabel, P. L., Overretssagfører. 

Kristianssand. 
Stabell, G., Cand. philos. Thrond- 
hjem. 
*S t a b e 1 l,H.,Redaktør.Fredriksstad. 
*Stang, E., Højesterets- Advokat. 

Kristiania. 
Stang, N. A., Grosserer. Fred- 

rikshald. 
Stavanger Kommunebibiio- 

thek. 
Stavanger offentlige Skoles 

Bibliothek. 
Steen, A., Cand. juris, Redaktør. 

Kristianssand. 
Steen, C. J., Lensmand. Lurø. 
Steen, C. 0., Forstander. Rot- 

vold Asyl. 
Steen, D., Fabrikant. Kristiania. 
*Steen, F. M. B., Sorenskriver. 

Førde. 



xvm 



S t e e n, J., Sorenskriver. Kabelvaag. 
^Steenstrup, J., Dr., Professor. 

Kjøbenhavn. 
*Steinnordh, Dr. theol. & phil., 

Lektor. Linkoping. 

*S te mann, HoQægermesterinde. 

Heisingør. 

Stenersen, L. B., Dr., Universi- 

tets-Stipendiat. Kristiania. 

^Stockholms hogreLararinne- 

Seminarium. 
*Stockholms NorraLatinlaro- 
verks Bibliothek. 
Storm, £., konst. Zahlkasserer. 
Eristiama. 
*Storm, G., Dr., Professor. Kristi- 
ania. 
S to r m, 0., Lodsoldermand. Horten. 
♦Storthingets Bibliothek. Kri- 
stiania. 
♦Strokirk, W. T., Cancelliraad. 

Stockholm. 
*Strøm, C. A., Lensmand. Thron- 
denes. 
S t r m, H. M., Sorenskriver. Stav- 
anger. 
*Strøm, Th., Overlærer. Jægerspris 
ved Kjøbenhavn. 
St ub, Læge. Kragerø. 
Stub, H. J. B., Provst. Strande- 
barm. 
St ub, P., Foged. Ullensaker. 
*Studenterforeningen8 Biblio- 
thek. Kjøbenhavn. 
^Studentersamfundets Biblio- 
thek. Kristiania. 
*Studentkåren8 Bibliothek. 

Upsala. 
*Styffe, C.G.,fhv.Overbibliothekar. 
Stockholm. 
Sunne, Skibskaptejn. Arendal. 
♦Svegaard, P., Lærer. Kjøbenhavn. 
Sverdrup, H. U., Sogneprest. 

Balestrand. 
Sverdrup, J., Statsminister. Kri- 
stiania. 



Sverdrup, J., Sagfører. Frolands 

Verk. 
Sæhlie, A., Brugsejer. Yang, 
Hedemarken. 
*S 6 d e r w a 1 1, K. F., Docent. Lund. 
♦Sødring, E., Cand. mag. Kjø- 
benhavn. 
Sølsnæs, A., Kirkesanger. Vist- 
dal, Nesset. 
*Søraas, Cand. mag. Kristiania. 
*S r e n s e n. A., Cand. mag. Hobro. 
*Sørensen, C. Th., Kaptejn. Kjø- 
benhavn. 
Sørenssen, A., Statsraad. Kri- 
stiania. 
Sørensen, N. £., Sorenskriver. 
Tønsberg. 



*Tamm, 0., Godsejer. Tvetaberg, 

Sverige. 
*Tang, C. N., Konferentsraad, Ju- 
stitiarius. Viborg, 
von Tangen, Chr., sen., Kjøb- 

mand. Bergen. 
T a r a n g e r. A., Arkivassistent. 

Kristiania. 
*Taube, B., Baron, Amanuensis. 

Stockholm. 
Tharum, J., Kjøbmand. Thrond- 

hjem. 
Th au lo w, Chr., Konsul. Thrond- 

hjem. 
*T hau lo w. Fr., Læge. Ringerike. 
♦Theisen, K.i Skolebestyrer. Kol- 

dmg. 
*Thiele, J., Cand. juris. Kjøben- 

benhavn. 
*T h i s e t, A., Assistent. Kjøbenhavn. 
♦Thodberg, L B., Sekretær. Bro- 

holm, Danmark. 
♦Thomle, E. A., Arkivfuldmægtig. 

Kristiania. 
♦Thomle, L S., Dr., Højesterets- 

Justitiarias. Kristiania. 
♦Thordén, K.M., Docent. Upsala. 



XIX 



♦Thoresen, J. H., Byrets- Assessor. 

Kristiania. 

Thorne, C. A., Fabrikant. Moss. 

*Thrap, D., Sogneprest. Kiistiania. 

♦Thrige, S. B., Professor. Kjø- 

benhavn. 

Throndhjems Kathedralsko- 

les Bibliothek. 
Thue, E., Toldinspektør. Kristi- 
ansBund. 
♦Thuesen, J., Sorenskriver. Bergen. 
Thurmann, B., Provst. Tønsberg. 
Tillisch, C. F., Sorenskriver. 
Laurvik. 
♦Tischendorff, G. L., Cand. theol. 
Kristiania. 
Tobiassen, Axel, Kontorist. Kri- 

stianssand. 
Tostrup & Mathiesen. Kristi- 
ania. 
Tranaas, H. V., kgl. Fuldmægtig. 

Kristiania. 
Treschow, F., Jernverks ej er, 

■ Kammerherre. Laurvik. 
Treschow,- M., Konferentsraad . 
Kjøbenhavn. 
♦Tri er, Ludvig, Cand. phil. Kjø- 
benhavn. 
Tromsø Stiftsseminarium. 
♦T r a gård h, L. J., Sogneprest. 
Kjerstorp, Sverige. 
Trø an, M., Overlærer. Kristiania. 
♦Tuxen, N. E., Direktør ved Or- 
logaværftet i Kjøbenhavn. 
Tvethe, M. B., Overretsssagfører. 

Kristiania. 
Tønsberg, Chr., Generalkonsul. 
Kristiania. 

Ullmann, A., Skolebestyrer. 
Kragerø. 

Unger, C, Højesterets-Advokat. 
Kristiania. 
♦Unger, C. R., Dr., Professor. Kri- 
stiania. 



Universitetsbibliotheket i 
Kjøbenhavn. 
♦Universitetsbibliotheket i 

Kristiania. 
♦Universitetsbibliotheket i 

Lund. 
♦Universitetsbibliotheket i 
Upsala. 
Ur bye, C. A., Sorenskriver. Sten- 

kjær. 
Utne, H. H., Landhandler. Ul- 
lensvang. 

♦W ad, G., Cand. polit. Kjøbenhavn. 
Wang, Carl, Bogholder. Kristi- 
ania. 
♦Warmuth, Carl, jun., kgl. Hof- 

Musikhandler. Kristiania. 

♦W edb erg, J. 0., Justitsraad. 

Stockholm. 

Wedel-Jarlsberg, H., Baron af, 

JeiTiverksejer. Bærum. 

♦Vedeler, G. F., Ingeuiørkaptein. 

Horten, 
♦w egen er, C. F., Dr., Geheime- 
Konferentsraad, fhv. Geheime- 
Ai-kivar. Kjøbenhavn. 
♦W ei bull, M., Dr., Professor. 

liUnd. 
♦Weis, A., Cand. polyt., MøUeejer. 
Aarhus. 
Weisser, J. A., kgl. Fuldmægtig. 
Kristiania. 
♦Wemmctofte Klosters Bibli- 
othek. Danmark. 
Werner, W., Bogtrykker. Kri- 
stiania. 
Wesenberg, Stud.juris. Kristiania. 
Wessel-Berg, A., Sorenskriver. 
Kongsvinger. 
♦West Ung, G. 0. F., Docent. 
Stockholm. 
Westrum, A., Lærer. Stavanger. 
W etter green, O. M., Sorenskri- 
ver. Hvitesejd. 



XX 



*Vexi6 hogre Elementar-laro- 
verk. 
Vi be, J., Overretssagfører. Kri- 
stiania. 
*Viborg Kathedralskoles Bi- 
bliothek. 
Yidenskabernes Selskab, det 

kgl. Throndbjem. 
Wiese, S., Konsul. Fredriksstad. 
Wiese, Tb., Grosserer. Kristiania. 
*Wie8elgren, H., Bibliothekar. 
Stockholm. 
Wigersund, Th., Grosserer. Mo- 
dum. 
*W i 1 1 e r, M., Varemægler. Kjøben- 

havn. 
*W i 1 1 m a n n. A., Premieraktør. 

Stockholm. 
*Winge, A., Konsul, Børskommis- 
sær. Kristiania. 
Winsnes, P., fhv. Stiftsprovst. 
Drammen. 
♦Vinther, I. N., Lærer. Birkerød. 

Danmark. 
♦Winther, N., Prokurator. Hjør- 
ring. 
*Winther, Th., Overlærer. Dram- 
men. 
Wisbech, C. W,, Horten. 
With, Johs. N., Grosserer. Kristi- 
ania. 



*Vitterhets-, Historie- ochAn- 
tiqvitets-Akademien. Stock- 
holm. 

Vogt, A., Overretssagfører. Kri- 
stianssand. 

Vogt, C. J., Oberstløjtnant. Kri 
stianssand. 

Vogt, Fr., Læge. Tvedestrand. 
♦Vogt, L. J.,Toldinspektør. Fred- 
rikshald. 

Vogt, N., Amtmand. Drammen. 

Vogt, P. H., Dr, med., Overlæge. 
Bergen. 

Vogt, Voliath, Overlærer. Kri- 
stiania. 
♦Wold, Ragna, Frøken. Kjøben- 
havn. 

W ol ff; J. H., kgl. Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Voss, V., Rektor. Aalesund. 

Woxen, Fr., kst. Bureauchef. 
Kristiania. 

Woxen, K., Sekretær. Stockholm. 
♦Væringsaasen, Helge, Gaard- 
bruger. Elverum. 

♦Østgaard, H. R., Lensmand. Lom. 
♦Øverland, 0. A., Stipendiat. 

Kristiania. 
Øverland, O. H., Lensmand. 

Stavanger. 



r 



?^: 



y