This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at |http : //books . google . com/
Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google
som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet.
Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte
er vanskelig å finne fram til.
Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg.
Retningslinjer for bruk
Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av
tekniske restriksjoner på automatiske søk.
Vi ber deg også om følgende:
• Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål
Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle
formål.
• Ikke bruk automatiske søk
Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse,
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp.
• Behold henvisning
Google- "vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern.
• Hold deg innenfor loven
Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på
opphavsrettigheter kan bli ganske stort.
Om Google Book Search
Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom
hele teksten i denne boken på http://books.google.com/
■*ml
M
m^^
m^
?SCX3^' 0.0
/
v^
HISTORISK TIDSSKRIFT
UDGIVBT
AF
DEN NOESKE HISTORISKE FOEENING
ANDEN RÆKKE
FEMTE BIND
KRISTIANIA
TRYKT HO« C. ('. WERNER 4 CO.
1886
r ^ e-^^-s>v X ^ , \
Harvard Cbllege Libf&ry
. Von Maurer CoUccUbii
Gift of A. C. CooUdg*
Jan. 13, 1904.
-\^
INDHOLD.
Side
Foi-viklinger paa Oplandene i Midten af 17. Aarhundrede (forts.)
Af 0. A. Øverland 1.
Om normanniske Stedsnavne.
Af Johan Vibe 51.
Om Norges Udførsel af Trælast i ældre Tider. I.
Ved Toldinspektør L. J. Vogt 81.
De nulevende Adelsslægter i Norge.
Ved H. J. Huitfeldt-Kaas • 145.
Om Mag. Gert Henrikssøn Miltzow, Sognepræst til Voss.
Af Dr. Ludvig Daae 161.
Smaating fra Sverressaga.
Af Gustav Storm 187.
Nogle Bemærkninger om Historieskriveren Albert Krantz.
Af Dr. Ludvig Daae 225.
Om Norges Udførsel af Trælast i ældre Tider. IT.
Ved Toldinspektør L, J. Vogt 273.
Søfareren Johannes Scolvus og hans Reise til Labrador eller
Grønland.
Af Gustav Storm 385.
Olaus Magnus und seine Karte des Nordens.
Von 0. Brenner '. 401.
Smaastykker:
1. Skibsvæsen. (N. Nicolayseu) 121.
2. Om Aarstad og Lungegaarden ved Bergen. (N. Nicolay sen) 128.
3. Haakon Jonssøns og Hafthoressønnemes Slægtskab med den
norske Kongeæt. (Gustav Storm) . 134.
4. Hollandske Ordsprog om Norge og Nordmænd. (Dr. L. Daae) 140
5. Tillæg til Afhandlingen om Audun Hestakorn. (Gustav
Storm) 143.
Side
6. Nogle utrykte Optegnelser af P. F. Suhm. (Dr. L. Daae) 262.
7. Breve Chronicon Ringsagerense. (Dr. L. Daae) 263.
8. Fra Bergens Skole. (D. I hrap) . : 269.
9. Et gjenfundet Haandskrift af Mattis Størssøns Sagaover-
sættelse. (Gustav Storm) 271.
10. Om Jarlsø (Jersø) ved Tønsberg. (Dr. L. Daae) .... 406.
11. Paatænkt Reise i Norge af Fredrik VI 1804. (Dr. L. Daae) 409.
12. Et Brev fra Henrik Steffens til Professor , Georg Sverdrup.
(Dr. L. Daae) 410.
13. Beliggenheden af Gardar paa Grønland. (H. M. Schirmer) 412.
14. Anna Colbjømsdatters Testamente. (D. Thrap) 418.
Den norske historiske Forening I — XX.
FORVIKLIlTGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF
DET 17. AARHUNDREDE.
AF
0. A. ØVERLAND.
(Fortaat.)
Uroligheder i Gudbrandsdalen.
4. Magister Iver ved Hyldingen og Herredagen i Christiania 1661.
Med Oberbergamtets Dom hverken kunde eller vilde
Magister Iver slaa sig til Ro. Han havde ofret saa meget
for at komme i Besiddelse af Lesjeverket, at han ogsaa
maatte lade Sagen paakjende af høieste Instans; thi nu
kunde han allerede øine den Tid, da han vilde være en
forarmet Mand. Han indankede derfor sin Sag for Kongen
selv, og denne resolverede, at den skulde paadømmes af
den Herredag, som var berammet at af holdes paa Akers-
hus i August Maaned 1661.
Endnu før Stevningen til denne var bleven forkyndt
for Magister Ivers Modpart, var Regjerftigsforandringen éif
1660 foregaaet. Til Trods for, at forskjellige Lærde baade
ad historisk og juridisk Vei havde søgt at godtgjøre, at
Norge var et Arverige, ansaa man det dog for at være
af særdeles praktisk Nytte at skaflFe Statskupet det nor-
ske Folks Sanktion. Ved aabent Brev af 16de November
1660 tillystes derfor en almindelig Hylding at afholdes i
Christiania den 27de Mai 1661, hvor samtlige Rigets
Hist. Tidaakr. 2. R. V.
'C O. A. ØVERLAND.
Adelsmænd, Lagmænd, Biskoper og Provster samt Depu-
terede for de geistlige Kapitler og de tre Stænder, Prester,
Borgere og Bønder, havde at afgive Møde. Det var fra
først af Tanken, at Kongen i egen Person skulde tåge
herop; der lagde sig imidlertid Hindringer i Veien for
Gjennemførelsen af denne Plan, og Akten maatte derfor
flere Gange udsættes.
Da man med fuld Føie kunde nære Frygt for, at der
hos Folket skulde vaagne Misnøie med den nye Tingenes
Orden, traf den landsfaderlige Regjering strax paa Kan-
nibal Sehesteds Initiativ en Række kloge Foranstaltnin-
ger, som fra første Færd af skaSede den Støtte hos
Borgere og Bønder. For den første Stands Vedkommende
opnaaedes dette ved Kjøbstadsprivilegieme af 30te Juli
1662, der væmede om Borgernes Interesser, paa samme
Tid, som de i betydelig Mon satte Grændse for den Maade,
hvorpaa Fogder og Prester før havde grebet ind paa Han-
delens og Industriens Omraade. Af Hensyn til Bøndeme
nedsattes 1661 „den almindelige Landskommission", hvem
den suveræne Regjering paalagde at undersøge Ahnuens
økonomiske Kaar, og hvorledes de helst kunde forbedres.
Denne Kommissions Arbeide blev Forløberen til det store
Matrikulverk, der i Tidemes Løb i flere Henseender skulde
blive for Bonden, hvad Kjøbstadsprivilegieme blev for
Borgeren.
Ifølge Instrux af 17de Januar 1661 skulde Kommis-
sionen have afsluttet sit Hverv inden den Tid, da Hyldin-
gen efter den første Berammelse skulde finde Sted. Paa
Grund af Arbeidets Vanskelighed og af Hensyn til den
korte Frist, som var tilstaaet til dets Udførelse, maatte
den konstituere sig i ti Grupper, hver bestaaende af De-
puterede fra de forskjellige Lagdømmer i Landet. End-
FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH, O
videre sees disse engere Udvalg at have indhentet Op-
lysninger og Klager fra de forskjellige Distrikter. Der
var dog ingen af disse Kommissioner, som fik saa meget
at varetage som den, der var nedsat for Oplandene.
Denne bestod af Landkommissarius Johan Gaarman,
Lagmand Jens Jakobssøn Bang, Proviantskommissarius
Nils Toller og Magister Ivers tidligere omtalte Svoger
Jakob Madssøn Lund. At denne tiltrods for sin unge
Alder blev betf oet et saa vigtigt og ansvarsfuldt Hverv,
skyldtes vistnok den indflydelsesrige og intrigante Land-
kommissarius Niklas Povelssøn Orlof, der var gift med
Magister Ivers Søster.
I nær Sammenhæng med Nedsættelsen af den almin-
delige Landskommission stod ogsaa Oprettelsen af Fiskal-
Embedet, der daterer sig fra 6te Mai 1661.^ Det var
fra første Tid af tiltænkt Jakob Madssøn Lund, og det
tør nok hænde, at dets Tilbliven skyldes Niklas Orlof.
Fiskalen havde en ubegrændset Virkekreds; han førte paa
en Maade et Slags Overopsyn med de forskjellige Grene
af Landets Administration paa samme Tid, som han skulde
være de Fattiges og Forurettedes Forsvar mod deres Un-
dertrykkere. Det var saaledes nødvendigt, at Indehaveren
af dette Embede var i Besiddelse af en mere end almin-
delig fin Takt, en urokkelig Sindighed og en retskaffen
Upartiskhed, hvis hans Stilling ikke fra første Færd af
skulde bHve et Maal for alles Had. Det viste sig og
snart, at den upraktiske og fremfrisende Jakob Madssøn
Lund ikke var denne vigtige og ansvarsftilde Post voxen.
Paa dette Træf af Omstændighedeme var det, at
Fra denne Dag hidrører nemlig Fiskalens Instrux, ligesom der ud-
færdigedes kongeligt Beisepas for Jakob M. Lund som Indehaver af
Embedet; men hans Bestallingsbrev er fra Ilte November 1661.
1*
* O. A. ØYEBLAND.
Magister Iver byggede sine Planer for at ramme sin Uven
Jørgen Philipssøn og hans Svoger og Eftermand i Embe-
det Jens Madssøn paa den føleligste Maade. I den korte
Tid, den sidstnævnte havde havt Fogderiet, havde Døler-
nes Had allerede vendt sig mod ham. En ikke ringe Del
deraf var vistnok bleven overført paa ham fra hans For-
mand, men det ansaaes dog tillige for en given Sag, at
han i endnu høiere Grad end nogen anden Foged der i
Dalen modtog Bestikkelse; derhos viste han i sin Optræden
en Arrogance, der selv i hine Dage skulde søge sit Side-
stykke. Magister Iver gjorde, hvad der stod i hans Magt,
for at puste til Ilden, da han ikke spaaede sig noget
godt af den nye Foged. Hvad enten han vandt sin Sag
for Herredagen eller ikke, var det ham af den høieste
Vigtighed at faa en saa besværlig Person som Jørgen
Philipssøns Svoger jernet, det koste, hvad det vilde. Ja-
kob Lunds Kaldelse til Rigen& Fiskal bragte hans Planer
Maalet adskillig nærmere, da hans unge Svoger i et og
alt rettede sig efter hans Villie.
Blandt de Pligter, som paalaa Fiskalen, havde han
blandt meget andet at føre Opsigt med Kirkemes Eien-
domme, deres Indtægter og Vedligeholdelse, samt paase,
hvorledes Geistligheden forholdt sig med Kirkemes Rente
og Oppebørselen af de Fattiges og Hospitalemes Ind-
komster. Dernæst havde han at forhindre, at Bonden
blev forurettet, samt at optage Klagemaal fra de Fattiges
og Nødlidendes Side. Endelig skulde han undersøge For-
holdet mellem Leilændingen og Jorddrotten og holde Øie
med, at denne ikke drev Skattepligten ud over den Grændse,
som Loven og Jordebogen tillod. Der var endnu flere
Bestemmelser i Fiskalens Instrux, som vistnok har sin
Betydning for de Begivenheder, her skal fortælles; men
FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AP 17. AARH. O
det vilde føre for vidt at opregne dem. Anvendt i en en-
sidig Bygdepolitiks Tjeneste blev Fiskalen en fortrinlig
Støtte for det Parti, som kunde knytte ham til sin Sag.
Hvad Fiskalen først og fremst fik at varetage, var for
de forskjellige Landdistrikter at opnævne Repræsentanter,
der skulde fremmøde ved Hyldingen i Christiania og med-
dele den almindelige Landskommission Oplysninger. For
Gudbrandsdalens Vedkommende ser det ud, som om Ja-
kob Lund overdrog det til sin Svoger Provsten at træffe
de fornødne Anstalter i saa Henseende i Forening med
Christen Jakobssøn af Fron, som under hans Fravær var
bleven substitueret som Fiskal.
Magister Iver sendte derfor Bud til de forskjellige
Prestegjeld i Dalen og tillyste et Møde paa Frons Preste-
gaard den 17de Juni. Herhen stevnede han de Storbøn-
der, som han fandt skikkede til at være Hyldingsmænd,
det vil med andre Ord sige, enten var Magister Ivers
personlige Venner eller — hvad der kom ud paa et — havde
noget udestaaende med Jørgen Philipssøn, Jens Madssøn
eller deres Slæng.i Blandt dem, som til berammet IM
indfandt sig her, var den af Eventyrsagnet bekjendte Jo-
hannes Blessum af Vaage, Jenssønnerne af Lesje, Brø-
drene Hans og Jon Skjønsberg fra Øier o. fl. Hvad Aar-
sag de sidstnævnte havde til at tåge saa ivrigt Parti med
Magister Iver, vides ikke; det var myndige, selvbevidste
1
Man har i Christiania Kapitels Dombog indtaget Kopi af det Brev,
som Christen Hofauk af Lesje fik. Det faldt nemlig siden, da han
blev Skoggangsmand, i Øvrighedens Hænder. Det er dateret Frons
Prestegaard den 9de Juni 1661 og lyder saaledes:
„T samt Olaf Kolstad og Olaf Tofte skal endelig efter Jakobs
Befaling være Hyldingsmænd og tåge med Eder 12 eller 24 Mænds
Signeter og maa endelig være her imorgen 8 Dage.
Iver Pedersen Adolphus.
" O. A. ØVERLAND.
Kakser, hvis uforfærdede Optræden og afinaalte Ordknap-
hed bringer en uvilkaarlig til at tænke paa Sagaens Al-
muetalsmænd. En lignende Skikkelse var Johannes Bles-
sum; siden Hans Eggertsøn uden nogensomhelst Grund
forhøiede hans Gaards Skyld fra 9 til 10 Huder, havde
han i den lange Aarrække, som var hengaaet efter den
Tid, ligget i Krangel med Fogdeme i Dalen. ^ Jens-
sønnerne havde nu sluttet sig nærmere til Magister Iver,
da denne havde hjulpet dem til at komme deres Arve-
fiende Hr. Sivert Engebretssøn nærmere ind paa Livet. I
April Maaned indgav Christen Hofauk, Ole Kolstad, Ole
Lida og Iver Tøndevold nemlig en Klage til Regjeringen
over sitt Sjælesørger. Den bestod af 11 svære Ankeposter,
hvoraf hver enkelt var svær «nok til at fælde Presten paa
Embede og Ære. Klagen var ført i Pennen af Mag. Iver,
der paa eget An- og Tilsvar havde indflettet en Beskyld-
ning mod Hr. Sivert for ulovlig Omgang med Nadverens
Sakramente. Hr. Sivert blev strax efter ganske rigtig
suspenderet, men inden hans Sag var underkastet Prø-
velse af Provsteretten, reiste han ind til Christiania, hvor
han fik Opreisning og sit Embede tilbage.^
^ Hen*edag8dombogen f. 1661. Ambrosius Rhodius og hans Hustru lagde
bl. a. i Rette „en zeddel vnder trende mendtz bender och zigneter
daterit Waage 24 January 1661, bvorudj foregiffues, at borgemester Hans
Eggertzen scball baffue paalagt dend gaard Blesim en hud, som tilforn
baffuer schyldet 9 huder, vden loulig besigtellse, saa den nu schall
flchylde 10 huder, och at borgemester Hans Eggertzen udi Hr. Han-
nibal Sehestedtz tid schall haffue oppebaaren for samme landschyld
30 rixdlr., haffuer och med samme 30 rixdlr.s landschyld giort
mageschiffte och solt 10 huder foruden besigteUse till kongen.^
^ Nordre Gudbrandsdalens Retsprotokol for 1662. Herredagsdombogen
f. 1661. Ambrosius Rhodius og hans Hustru har en Klagepost mod
Statholder Nils Trolle „0m Hr. Siffiiert paa Lessøe hans Aflfsettelse
och Isettelse uden domb". Det tør nok hænde, at Jørgen Philipssøn
har havt nogen Andel i dette Misgreb fra Statholderens Side. lal-
fald var han en af dem, som Nils Trolle ifølge Ambrosius Rhodius's
Paastand hævede paa Almuesmandens Bekostning.
FORVIKLINGEE PAA OPLANDENE I MIDTEN AP 17. AARH. '
Hvad der blev forhandlet hin Sommerdag paa Frons
Prestegaard, kjendes ikke; med Sikkerhed ved man kun,
at Magister Ivers Plan om at faa Jens Madssøn afsat og
sin Svoger, Fiskalen Jakob Lund, beskikket til Foged i
hans Sted fandt Bifald hos Bønderne. Da Dalens Soren-
skrivere heller ikke stod i Yndest hos Almuen, skulde
ialfald den ene af dem, Sorenskriveren i Søndre Gud-
brandsdalen, dele Skjæbne med Fogden, og den substitu-
erede Fiskal Christen Jakobssøn blive forlyulpet til hans
Stilling. Den senere Statholder Iver Krabbe, der i sin
Embedstid forfulgte Magister Iver Adolphus med uud-
slukkeligt Had, opsatte et Par Aar efter et Aktstykke,
der mere er bygget paa de indbyrdes modstridende Be-
skyldninger, Provstens Fiender reiste, end paa et nøie
personligt Kjendskab til Sagen i sin Helhed. Ifølge dette
Vidnesbyrd skulde Magisteren ved samme Leilighed have
skrevet „et falsk Hyldingsbrev", som blev beseglet af de
indk-aldte Bønder med de forlangte Signeter. Iver Krabbe
paastaar, at Kantsleren Ove Bjelke kom under Veir med,
hvorledes det hang sammen med dette Dokument, og neg-
tede at modtage det. Men hele denne Beretning finder
ingen Stadfæstelse i Kantslerens Breve fra samme Tid
og er i sig selv lidet sandsynlig. ^
Noget over en Uges Tid bagefter finder vi Magister
Iver i Christiania, hvor han boede i samme Hus som hans
Ven Christen Jakobssøn. Denne var ved Udsigten til den
omtalte glimrende Stilling bleven Magister Ivers og Bøn-
' „Mine [d. e. Iver Krabbes] Motiver og Aarsager, hvorfor jeg ikke
haver viUet være med udi Bispens Afsigt og Opsættelse udi M. Ivers
Sag^, Post 3. Dokumentet, der er dateret den 11. April 1663, er
af en samtidig [Generalprocureur Soavenius?] betegnet: „Af ingen
Værdi".
8 O. A. ØVERLAND.
dernes Sag med Liv og Sjæl hengiven. De modtog jevn-
lig Besøg af Jakob Madssøn Lund og hans Tjener, og
disse fire bestræbte sig i Forening for at gjennemføre
sine Planer mod Jens Madssøn og Sorenskriverne i Gud-
brandsdalen.
Det gjaldt da først og fremst at formåa de øvrige
Hyldingsmænd, som ei havde været med i det hemmelige
Møde paa Frons Prestegaard, til at besegle Klagen over
Fogden. En Dag gik der da Bud til Erland Olstad og
Hans Forset, der skulde repræsentere Gausdals Preste-
gjeld, om, at de skulde møde hos Provsten.^ Jakob
Lund var just hos Svogeren, da de indfandt sig. Han
læste op for dem en Klage, som han havde forfattet over
Fogden, og bad om deres Signeter til at besegle den med.
Men — saa paastod Bønderne senere — paa en saa vove-
lig Sag vilde de ikke paa nogen Maade indlade sig og
strøg strax paa Dør.
Magister Iver indsaa nu, at han maatte gaa mindre
ligefrem til Verks, om han skulde naa sit Maal. Hyl-
dingsmændene fra Faaberg, Ole Engebretssøn Haavin, en
Broder af Hr. Sivert til Lesje, og Gudmund Thorgeirsrud,
havde medbragt sine Kameraters, Thomas Kasteruds og
Ole Jørstads, Signeter. De fik Hilsen fra Provsten om at
komme indom til ham. I Provstens Logis traf de ogsaa
Fiskalens Fuldmægtig, Christen Jakobssøn. Magister Iver
lagde nu ud for Bønderne, hvilken skjændig Forfølgelse
han var bleven Gjenstand for, og bad dem om, at de vilde
besegle hans Skudsmaalsbrev, som han læste op for dem.
De havde ikke noget imod det og leverede efter Provstens
Anvisning strax sine og Kammeratemes Signeter til Christen,
^ Kommissionsdommen ander 28de Oktober 1661.
FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. ^
som forseglede to Dokumenter med dera. Da de havde
forladt Provsten, gik det op for dem, at det maaske ikke
var saa ganske i sin Orden, at de ei først havde faaet
høre, hvad disse Breve indeholdt; selv kunde de nemlig
hverken læse eller skrive. Jo mere de tænkte over det,
desto iiklogere syntes de, at de havde baaret sig ad;
Dagen efter bekvemmede de sig endelig til at gaa op til
Magisteren for at komme efter, hvorledes Sagen hang
sammen. Da de jamrede over, at de kanske vilde blive
stedte i Uleilighed for disse Breves Skyld, trøstede Prov-
sten dem med den Forsikring: „I Dannemænd skal ikke
lide Skade for en Skilling engang; jeg paatager mig An-
svaret!"^
Da Hyldingsmændene fra Gausdal hørte, at deres
Kammerater havde været med at klage paa Fogden og
Skriverne, fandt heller ikke de længere nogen Betænke-
ligheder ved at levere sine Signeter fra sig til Besegling
af Klagen. Men for mulige Tilfældes Skyld ansaa de det
dog for sikrest at røbe for Jørgen Philipssøn og Jens
Madssøn, hvad der var igjære. Disse truede dem nu til
at gaa op paa Slottet til Kommandanten Hans Jakob Schiørt
for at tilbagekalde Klagen, før denne endnu var naaet saa
langt, samt afgive Erklæring om, at de kun nødtvungne
havde udleveret sine Signeter til dette Brug; for sit per-
sonlige Vedkommende — forsikrede de — var de saare
vel fomøiede med sin Øvrighed. Christen Hofauk og Povel
GraflF, Hr. Ivers Sognebarn, kom dog strax efter Forræderiet,
og nu tvang de i Forening med Hyldingsmændene af Vaage
og Lom Hans Forset og Erland Olstad til at gjøre sin
' Kommissionsdommen under 26de Oktober 1661.
10 O. A. ØVERLAND.
Feil god igjen ved at udstede en endnu ydmygere Ansøg-
ning om at blive Fogden og Sorenskriveren kvit.^
Paa denne mærkelige Maade blev da den saakaldte
„lille gudbrandsdalske Supplikation" til. Den var stilet
til Oberst Hans Jakob Schiørt, der bestyrede Statholder-
embedet i Nils Trolles Fravær, og var i sin Helhed saa-
lydende:
„Ædle, velbaame og strenge Hr. Oberste, Comman-
dant paa Fæstningen Akershus og itzige Tid Slotslovens
Forvalter.
Eders Strenghed haver vi underskrevne paa egne og
nødlidende Almues Vegne af Gudbrandsdalen paa det un-
derdanigste at andrage, hvorledes vi ved Fogden Jens
Madssøns Forurettelse er en stor Del geraaden i Armod
og Fattigdom, i det vore Midler er os aftvungne og fra-
lokkede, det vi og en Del haver andraget skriftligen og
videre andrage og bevise vil lovligen, naar paafordres og
begjæres. Da efterdi saadant vor itzige Foged Jens Mads-
søn baade for Udskrivelse, Udbud i Feidetid og andet for-
medelst Gunst og Gavers Annammelse og andre Mishand-
linger høit angaar, og vi det af høi trængende Nød haver
været foraarsaget at tilkjendegive (dog ikke endnu nær
alt, som dog vel muligt sker), da formoder vi, at Fogden
Jens Madssøn formedelst sligt vores Andragende hannem
antræflfende os ugunstig bliver og af størst Myndighed,
om han ved Fogde-Embed skulde forblive, skulde søge os
for vore anbragte Klager at fordærve, dem vi dog erbiuder
os lovlig at bevise, naar som helst en anden, ærlig Mand
Retten at betjene forordnes. Derfore allerunderdanigst be-
gjærende, at en anden god, ærlig Mand til Foged i Jens
^ Erklæring fra Hyldingsmændene af 15de Juli 1661, jfr. Eommissions-
dommen under 28de Oktober 1661.
FORVIKLINGEE PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH.
11
Madssøns Sted maatte forordnes, som vil betjene Hans
Kongl. Maj.* med Troskab og Flid og forskaffe os Lov og
Ret, paa det vi fattige Folk ikke skal have Aai'sag Hans
Kongl. Maj.* herom vidtløftigere at anmelde. Dersom Jens
Madssøn formener, at denne vores Begjæring skal være
ubillig, at han derfore synes at ville formene sig nogen
Tiltale at have til os, erbiuder vi os at svare hannem til
til Lov og Ret, naarsomhelst vi en anden ærlig Mand til
Foged maa bekomme. Formoder herpaa en gunstig og
god Resolution, hvorefter vi inderlig forlænges; saadant
vil Gud belønne, udi hvis Beskjærmelse vi hermed trolig
Eders Strenghed til Sjæl og Liv befaler.
Af Christiania den Iste Juli Anno 1661.
Eders Stormægtigheds underdanige og pligtskyl-
dige Tjenere:
Reer Faar. Mogens Hundorp. Ole Melgaard. Christen
Houoch. Ole Kolstad. Hans Engelstad. Thore Guper.
Morten Krogstad. Erik Kolstad. Christen Gunstad.
Tjøstel Gunstad. Hans Skjønsberg. Engebret Lunke. Nils
Olstad. Gudmund Torgeirsrud. Ole Jørstad. Povel Graff.
Hans Nørstegaard. Jon Okrust. Erland Skrinde. Per
Presttangen. Jon Skjønsberg. Ole Haavin og Thomas
Kasterud,
alle edsvorne Lagrettemænd af for''® Gudbrands-
dalens Fogderi."
Da denne Klage kom Obersten i Hænde, oversendte
han den strax til Landskommissionen til videre Forføining,
idet han ledsagede den med Paategning om, at „det kom
ham sælsom fore, at de her undertegnede af Almuen i
Gudbrandsdalen beklager sig over Fogden, og en Del af
Almuen i samme Fogderi supplicando andrager, at de er
vel tilfreds med ham". Længere ude i Maaneden blev
12 O. A, ØVERLAND.
den saakaldte „store Supplikats" undertegnet af Hyl-
dingsmændene fra de otte Prestegjeld i Dalen. Den inde-
holdt i flere eller færre Poster en Fremstilling af, hvilke
trykkende Skatter og Afgifter der i de nys forløbne Krigs-
aar havde været paalagt Almuen, men var dog paa samme
Tid tillige en nærmere Udvikling af Jørgen Philipssøns
og Jens Madssøns Forurettelser. Under 29de Juli 1661
blev som en Følge af disse Klagemaal Fogden Jens Mads-
søn ved en Kommissariatssjtrivelse, som var udfærdiget i
de mest velvillige Udtryk af Niklas Povelssøn Orloflf og
Johan Gaarman, suspenderet fra sit Embede, hvis Be-
styrelse midlertidig overdroges Jakob Madssøn Lund.^
Omtrent paa samme Tid som Klagen over Fogden
blev afsendt, opsatte Underfiskalen Christen Jakobssøn
paa de gudbrandsdalske Bønders Vegne et Dokument-
hvori der klagedes over de Udsugelser, som Sorenskri-
verne i Dalen havde tilladt sig. Til Ankeposteme var der
knyttet et Andragende om, at Christen Jakobssøn maatte
faa det ene Sorenskriveri. Ogsaa dette Skrift blev for-
synet med det behørige Antal Underskrifter og Segl.
Som ovenfor omtalt var Kong Fredrik III-S Hylding
som Norges suveræne Arvekonge fra først af berammet til
27de Mai 1661, men da Kongen var forhindret fra at ind-
finde sig i Christiania til den bestemte Tid, udsattes Hyl-
dingsakten siden til Udgangen af Juni eller Begyndelsen
af Juli Maaned. Men da Kongen heller ikke nu kunde
komme afsted, og Forberedelseme allerede var saavidt
fremskredne, at en yderligere Forhaling ei ansaaes til-
raadelig, blev det besluttet, at Kronprins Christian skulde
' Hans Jacob Schiørts Skrivelse til Kommissarieme den 15de JuU
1661. „Den store Supplikats", dat. Christiania og Ringebo 14de Juli
1661. Kommissarieme til Jens Madssøn, dat. Akerhus 29de Juli 1661.
POBVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH.
13
drage opover i hans Sted. Den 24de Juli brød Prinsen
op fra Helsingør i Følge med Rigsskatmesteren Hannibal
Sehested, Kantsler Peder Reetz, Rigsadmiralen Henrik
Bjelke, Rigsmarskalken Johan Christopher v. Kørbitz, Er-
kebispen Hans Svane, Kammerraad Peter Biilche o. fl.
Reisen forsinkedes ved Medvind og Stille, og først den
Iste August kunde Prinsen, hilset af Kanontorden og Stæn-
dernes Velkomstraab, stige i Land ved Akershus Slots-
bro. Den Ste August foregik derpaa Hyldingen med me-
gen Pragt paa Akershus, hvorefter Suverænitetsakten ud-
færdigedes og besegledes to Dage efter.^
Strax efterat Prinsen havde forladt Christiania, traadte
Herredagen sammen. Foruden de sex forannævnte Herrer
havde tillige Norges Statholder, Hr. Nils Trolle, Norges
Kantsler, Ove Bjelke, samt General Claus von Ahlefeldt
Sæde i denne Domstol.
Blandt de Sager, som Herredagen havde at dømme
i, forelaa der flere, som var af særlig Betydning for Sam-
tidens Historie. Her mødte saaledes den pedantiske Pro-
fessor Ambrosius Rhodius med sin iltre, skarptungede
Hustru, Anna Fredriksdatter, op mod Christiania Byes
Borgermestere og Norges Statholder, Hi\ Nils Trolle til
Trolleheim; Presten Hr. Engelbrekt til Urskoug havde ikke
mindre end tre Sager at fremlægge til Prøvelse. Herre-
dagen paakjendte ikke deres Sager anderledes end at hen-
skyde dem under Kongens Naade. Deres Straf kom der-
ved til at beståa i Deportation til Vardøhus Fæstning. Her
^ Om Hyldingen haves udførlige Efterretninger i Holbergs Danmarks
Historie, IQ, 541 fg., Biroherods Dagbøger 71 fg., Tageregister uber
des Herm Christian des funften Begierungsgeschichte p. 9.
Suyerænitetaakten er trykt i Aarsberetninger fra det danske Ge-
heimearchiy, II, 143 fg.
14 O. A. ØVERLAND.
har Hen-eme ogsaa to af Tidens Majestætsforbrydere for
sig i civile Sager: Den ene er Ole Baadsmand af Lille-
fosen, den anden Christofer Nordhassel, Strandfoged paa
Lister. Af alle disse Sager kan dog ingen paa langt nær
i Interesse maale sig med Sagen om Lesje Jernverk, der
blev paakjendt den 20de August. Der er adskilligt, som
synes at antyde, at Magister Iver har tåget Parti for Am-
brosius Rhodius i hans fortvivlede Kamp mod Overmagten,
og han blev som Følge deraf indviklet i hans Fald. Ved
Gjennemlæsningen af de Akter, som er indtagne i Herre-
dagsdombogen, vil man uvilkaarlig faa Indtryk af, at hans
Sag er bleven meget summarisk behandlet frå Ende til
anden, og at Herreme have afsagt sin Dom under den
Forudsætning, at de rige Panthavere Joachim Irgens og
Jørgen Philipssøn umulig kunde have feilet. ^
Man kan af Dokumentationen se, at Magister Iver
har bragt en Række nye Oplysninger tilveie at fremlægge
for den høie Domstol. Hvad disse har gaaet ud paa, vi-
des ikke. Magisterens Fiender paastod, at han i Vidners
Overvær havde aabnet Postvæsken og af den udtaget et
> „Efterdi det med fremlagte Docomenter klarligen bevises udisputerUg
Forskjel at være først imellem Findeme, som deres Finderet til M.
Iver Pedensøn og Jørgen Philipssøn overdraget haver, demæst paa
Muthsedleme, som de af Bergamtet haver bekommet, og endelig paa
Ertsen i sig selv, hvorefter Muthsedleme ere søgte og givne; M. Iver
og desforaden paa adskillige usømmelige Maader blandt andet med
ulovlige Yidnesbyrd, som først for den høieste Ket er produoeret, at
tåge, hvortil Yederparten ei har vaaret lovlig stevnet eUer paa Ve-
dermaals Thing tilstede, og i Særdeleshed med et Overladelsesbrev
paa ti*edie Aar før den rette og sandfærdige Tid at datere lade, haver
søgt at tilegne sig det Jernverk, det Jørgen Philipssøn nu haver i Brug,
— er for Retten afsagt, at Oberbergamtet med deres Dom ingen Uret
haver gjort, mens at den bør ved Magt at stande og Jørgen Philips-
søn efter Eongl. Bevilling og derpaa givne Privilegier nyde utorberet
sit Jernverk.^ (Herredagsdombog f. 1661. Afsigtsbog ved Herre-
dagen 1661. A. 1.)
FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AP 17. AARH.
15
Brev fra Forvalteren paa Lesjeverket, Anders Nielssøn, til
hans Herre, Jørgen Philipssøn, ja, at han endog havde
været fræk nok til at fremlægge dette Aktstykke for
Herredagen til Støtte for sin Sag. Af Domskonklusionen
kan ogsaa sees, at Herreme fandt de nye tilveiebragte
Oplysninger at være ^usømmelige" og ^ulovlige". For-
holder dette sig saa, er det intet at undres over, at Ma-
gisterens skaanselsløse Uvenner senere i fuldt Maal be-
nyttede sig af denne hans Forseelse. Men kan end Pre-
sten paa den ene Side ikke renses for Mistanke om at
hiftve forgrebet sig paa Posten, skal man paa den anden
ogsaa tåge tilbørligt Hensyn til, at et kjøbt Vidne, An-
ders Trompeter, et Par Aar efter, dreven af Samvittig-
hedsnag, tilbagekaldte sit herom afgivne beedigede Vid-
nesbyrd.
Men fra det samme Hold skulde der ogsaa blive Ma-
gister Iver et Slags Opreisning til Del. Thi før Herreme
skiltes ad, blev der under 9de September resolveret, at
Fogden Jens Madssøn ved Lov og Dom skulde fralægge
sig de Beskyldninger, som var reiste mod ham. Paa samme
Tid blev der nedlagt Forbud mod, at Jakob Madssøn Lund,
der hidtil havde bestyret Fogderiet, havde yderligere Be-
fatning dermed. Dets Forretninger skulde udføres af Fog-
den over Hedemarken Beril Jenssøn, indtil der var faldet
Dom i Sagen. Derimod fandt Raadet ikke skjellig Aarsag
til at jQeme den af Christen Jakobssøn anklagede Soren-
skriver fru hans Bestilling.
5. Hvorledes Fogden Jene Madeeøne Sag blev undereøgt.
Til at undersøge Jens Madssøns Sag nedsatte Raadet
imder 9de September en Konmiission, der skulde beståa
af Raadmand Nils Lauritssøn af Christiania, Sorenskriver
16
O. A. ØVERLAND.
Peder Anderssøn af Thoten og 6 Lagrettemænd fra dennes
Einbedsdistrikt. Den førstnævnte følte sig imidlertid for
gammel og svag til at foretage en saa raøisommelig Færd
og bad sig derfor fritaget for Kvervet. I hans Sted traadte
da Forvalteren over Ulleland paa Eker, Laurits Christens-
søn af Bragernes, en Mand som ialfald nogle Aar senere
kan sees at have staaet Jørgen Philipssøn meget nær i
Forretningsanliggender.
Rigsraadets Bestemmelse gik ud paa, at Jens Mads-
søn inden en Maaned efter, at der var opnævnt Dommere
i hans Sag, skulde have fralagt sig de mod ham reiste
Beskyldninger. I Førstningen fandt han, at den Frist,
som var ham tilstaaet, var altfor kort, og besværede sig
ynkeligen derover. Men neppe havde han bragt i Er-
faring, at Fiskalen Jakob Lund havde faaet Ordre om
at reise til Vestlandet i et kongeligt Erinde, og at denne
og Magister Iver som Følge deraf ogsaa arbeidede for at
faa Sagen udsat, indtil Fiskalen kom tilbage, før han med
Brask og Bram gjorde alt muligt for at drive den frem
og klagede over, at man søgte at spilde Retten for ham.
Magister Iver søgte da at faa Fuldmagt af Bøndeme
til paa deres Vegne at møde paa de berammede Thing
for at tale deres Sag mod Jens Madssøn. Før sin Af-
reise drog Fiskalen om i Bygdeme og paalagde Hyl-
dingsmændene at sende Magister Iver sine Signeter til at
besegle Fuldmagten med. Nogle efterkom ogsaa Opfor-
dringen; men fra andre Hold blev den mødt med stærk
UviUie. „Det er ikke Ret saaledes at sanke Signeter og
sende bort i fremmede Bygder," svarede Lensmanden Ole
Sønstevold af Gausdal.
For imidlertid saa meget som muligt at imødekomme
sin Svogers Ønsker gav Jakob Lund sin Substitut Christen
FORVIKLINGER PAA OPLANDBNE I MIDTEN AP 17. AARH. 17
Jakobssøn under 8de Oktober Bemyndigelse til at „have
Inspektion med alt, hvorudi hans Kongl Maj.*' Interesse
kunde falde." Herved blev det saa alligevel i Virkelig-
heden Magister Iver, som blev Almuens Talsmand paa de
tillyste Thing, da hans Ven Christen Jakobssøn var nød-
saget til at handle efter hans Baad og Bud.
Den 25de Oktober begyndte Undersøgelseskommissio-
nen, der foruden de nævnte to Mænd bestod af Lensman-
den Ame Sem af Birid og sex Lagrettemænd af samme
Prestegjeld, sin Virksomhed paa Jørstad Thingstue i Faa-
berg, hvor den holdt ved i tre Dage. Baade Jørgen
Philipssøn og Jens Madssøn var komne til Dalen for at
forsvare sig mod de fremførte Klagemaal. Bygdens Al-
mue var mødt talrig op, og Hyldingsmændene Ole Haa-
vin og Gudmund Thorgeirsrud var tilstede for at svare
for de indgivne Supplikationer. Hans Skjønsberg af Øier
og enkelte af Magister Ivers Tilhængere af Ringebo og
Fron havde, skjønt ustevnte, indfundet sig for at paase,'at
Hyldingsmændene ikke svigtede den fælles Sag.
Paa den saakaldte store Supplikation havde Stathol-
der Nils Trolle afgivet den Erklæring, at samtlige Skatter
og Afgifter, som i den sidste Feidetid var blevne udre-
dede af Almuen, var komne Kongen og Landet til Bedste.
Til denne, der blev Bøndeme forelagt ved Knud Frants-
søn, turde de intet indvende, af Frygt for at rammes af
den mægtige Statholders Vrede. Med Hensyn til Klagen
over Fogden og Sorenskriveren traadte der strax efter
Tilskyndelse af Hans Skjønsberg nogle Bønder op, der
vidnede, at Fogden og Sorenskriveren under Nietvn af fri-
villig Gave havde beregnet sig utilbørhg store Sportler.
Det lod næsten til, at der skulde opdynge sig Be-
visligheder mod Jens Madssøn; da faldt han paa den lyk-
Hist. Tidukr. 2. R. V. 2
18
O. A. ØYEBLAND.
kelige Tanke at lade Hyldingsmændene træde frem for at
svare for de indgivne Klager.
Nu anstiUede disse sig, som om de var aldeles uvi-
dende om, at der var klaget paa Øvrigheden, og fremkom
med en forvirret Forklaring om, hvorledes det var gaaet
til, at deres Segl var blevne satte under Supplikationen.
Retten lod sig dupere og krævede ikke engang, at Bøn-
derne skulde beedige sit Udsagn.
Hvad der bevirkede dette mærkelige Omslag, var dels
de Trudsler, som Jens Madssøn havde ladet falde om, at
han Vilde tåge en haard Hevn over Klagerne, naar han
igjen kom til sit Embede, dels en Skrivelse fra Presten
Hr. Sivert paa Lesje til hans Broder Ole Haavin. Dette
politiske Sendebrev er endnu i Behold, og da det i al sin
Korthed yder interessante og særdeles karakteristiske Bi-
drag til Belysning af Forholdene, maa det her medtages i
sin Helhed.
• „Kjære Oluf Haavin, Lader jeg dig vide, at den 25.
Oktober førtkommende skal Jens Madssøn sin Proces an-
fange i Faabergs Sogn imod sine Anklagere. Hvorledes
Enhver sit Klagemaal beviser, lærer Tiden. Her i mit
Sogn haver Christen Hofauk og Ole Kolstad suppliceret
over Jens Madssøn udi Almuens Navn og dertil misbrugt
deres Signeter, som Christen Hofauk haver tåget hos den-
nem og belovet, at han deres Signeter ikke til anden
Ende bruge skulde end til menige Almues Bedste om
deres forrige Friheder. Der Almuen erfaret haver, at de
til Klagemaal haver brugt deres Signeter, er de alle falden
dennem ifra, saa de faar ene at svare, til hvis (d: hvad)
de angivet haver. Hvad Ende det vil tåge med dennem,
kan enhver, som nogen Fornuft haver, lettelig forståa.
Og eftersom jeg erfarer, at du med de rebelske og urolige
FOKVIKLINGEB PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 19
Hoveder skal have udfaaet dit Signet at besegle en Supplik
over Jens Madssøn, hvilket gjør mig ganske ondt, og du
uden al Tvivl maa dertil være belokket og kanske derhos
belovet store Løfter, som aldrig kan holdes eller efter-
kommes af dem, som det udlovet haver, hvorfor jeg endnu
anden Gang varer dig ad din Skade, at du i Tide vender
dig fra saadanne urolige Mennesker, som du est kommen
iblandt, om du ellers vil agte din egen Velfærd og vi,
som dig anrørende er, skal ikke have Skam og Blusel af
dig. Se du derfor til, at de, som dig til dette Verk haver
bedaaret, ikke slaar sig derfra, saa du staar i Stikken
igjen. Betænk nu hos dig selv, naar du bliver tilspurgt,
hvad Jens Madssøn haver dig forurettet, hvad du da med
Sandhed haver at klage over hannem. Det skal endnu
være mit Raad, at du bekjender, hvo dig dertil skyndet
haver. Men gaar du paa dine egne ulovlige Veie, og du
kommer derover i Uleilighed, saa skal du have den Bi-
stand, du skal have hos mig. Jeg vil saa hermed have
dig med alt kjært yndende Gud befalet. Af Lesje Preste-
gaard hastigt den 16. October k^ 1661.
Sivert Engebretssøn
egen Haand."
Dette Brev havde den tilsigtede Virkning. Efterat
Ole Haavin havde udleveret det til Retten, og det var
bleven oplæst for den forsamlede Almue, var der ingen,
som havde noget at sige paa Fogden eller Sorenskriveren
i ringeste Maade, endda Rettens Præsiderende gjentagne
Gange lydeligen opfordrede alle til at fremkomme med
sine Elagemaal.
I Gausdal Prestegjeld, hvor Retten holdtes paa Volden
Thingstue, gik* alt til paa samme Maade som i Faaberg;
Almuen vilde med den saakaldte store Supplikation alene
2*
20 O. A. ØVEBLAND.
have andraget om Forlindring i Skatteme, uden at have
havt til Hensigt at rette nogen Beskyldning mod Stat-
holderen, Fogden eller Øvrigheden forøvrigt. Hvad Klagen
over Fogden angik, erklærede Hyldingsmændene Erland
Olstad og Hans Forset, at de vistnok under sit Ophold i
Kristiania havde faaet Opfordring af Magister Iver og Ja-
kob Madssøn Lund til at besegle en saadan, men at de ei
vilde være med derpaa. Denne deres Forklaring tog Ret-
ten for god, uagtet disse Mænd, som vi ovenfor have seet,
endog to Gange havde andraget om at faa Fogden igemet
og begge Erklæringer var fremlagte for den!
Ganske anderledes gik det imidlertid til i Øier Pre-
stegjeld, hvor Thinget holdtes paa Gaarden Skaden. Her
førte Hans og Jon Skjønsberg Ordet paa Bøndemes Vegne.
Hver Gang de oplod sin Mund, æskede de Lyd ved at
slaa med sin Stok i Loftsbjelkeme, og Almuen gjentog,
hvad de sagde. Da den store Supplikation af 14de Juli
1661 blev oplæst og Almuen tilspurgtes, om den vilde
vedstaa den, svarede Skjønsbergmændene paa Bøndemes
Vegne, at de havde andraget sin Nød og sine Udgifter for
Kongen i Haab om at finde nogen Lettelse; hertil havde
hverken Statholderen eller andre noget at sige.
Hidtil var alt gaaet stille for sig. Men da Laurits
Christenssøn, som præsiderede i Retten, oplæste Klagen
over Fogden og spurgte, om Bøndeme vilde vedstaa den,
reiste der sig sterk Bulder og Larm i Thingstuen. Den
ene raabte i Munden paa den anden, at de stod ved den.
Laurits Christenssøn forlangte at faa opgivet Navnet paa
Forfatteren, men Hans Skjønsberg spurgte spodsk, om
det ikke kunde være det samme, om det blot var en
Gjetergut, som havde ført Klagen i Pennen," siden Almuen
FOBVIKI^INGEII PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AAJtH.
21
vedlqendte sig hvert Ord, som deri var sagt. Bøndeme
ytrede sit Bifald til Hans Skjønsbergs Udtalelser.
Ude paa Tunet opstod der ligeledes paa samme Tid
stor Bulder og Larm. Der stod Christopher Thordssøn,
Magister Ivers og Jakob Lunds Svoger, med Hans Klokkers
Søn og oplæste høit og lydeligt nogle Stevninger, som
Christen Jakobssøn havde udstedt over Jens Madssøn og
Skriverne i Dalen. Siden traadte han med Brask og Bram
ind i Thingstuen, ledsaget af en stor Hob Bønder. Laurits
Christenssøn spurgte ham om, hvad han her havde at
gjøre. * Christopher drog den krumme Sabel, som han paa
Gudbrandsdølemes Vis altid pleiede at bære ved Siden, og
mente, at han agtede at blive, hvor han var; og under
Mængdens jublende Tilraab gik han hen og satte sig paa
Bænken lige over for Lagrettemændene.
Da Larmen var stilnet lidt af, spurgte Knud Frants-
søn, Statholder Nils Trolles Fuldmægtig, AJmuen, om der
var nogen, som havde noget at sige Statholderen paa
eller nærede Tvivl om Bigtigheden af Paabudene eller
Klareringen af Oppebørsleme, saa skulde han paa sin
Herres Vegne svare dertil. Hans Skjønsberg og nogle af
Almuen erklærede hertil, at Nils Trolle havde de ikke
klaget over; thi ham skyldte de hverken ondt eller godt;
sine Skatter skulde de svare, men de vilde heller ikke
vide mere af Jens Madssøn eller Sorenskriveren at sige.
Da Larmen vedvarede, bad Fogden Jens Madssøn for
Guds Skyld om, at de frenmiede fra Fron og Ringebo, som
blot ophidsede Almuen, maatte vises bort fra Thinget, da
de ikke havde noget her at gjøre. Laurits Christenssøn
bad dem om at forføie sig væk; men da reiste der sig
et Skraal i Thingstuen, som var værre end alt det Spek-
takel, som før havde fundet Sted. Hans og Jon Skjøns-
22 O. A. ØVERLAND.
berg slog med sine Stokke i Loftsbjelkerne og mælede,
at de fremmede skulde blive der, hvor de var, og siden
skulde de følges ad fra Thing til Thing over hele Dalen.
Nogle af Bøndeme tillod sig under Tummelen paa en
meget nærgaaende Maade at forhøre sig hos de tilfor-
ordnede Øvrighedspersoner, om de havde Skydspas; da
disse saa viste det frem, lovede de dem, at de nok skulde
faa Friskyds ud af Bygden.
For nogenledes at tilveiebringe Ro paa Thinget for-
langte den anklagede Foged Jens Madssøn, at hver Mand
fra Øier Prestegjeld skulde træde frem efter Paaraab efter
Mandtallet for hver især at gjøre Rede for, hvad han havde
at klage over. Laurits Christenssøn var villig til at efter-
komme Fogdens Forlangende og slog til Lyd. Men Skjøns-
bergmændene erklærede, at herpaa vilde de ikke indlade
sig; „det var tidsnok — mente de — at gaa frem efter
Mandtallet, naar Skattething blev.'' Almuen stemte i med
Hujen og Skraal og sagde, at det var Ret. Paa samme
Tid indleverede Jon Skjønsberg en „Fortegnelse paa hvis
Almuen haver lidt og udstaaet",^ der skulde tjene til at
^Forteignelsze paa hais almuen haffuer lidt och vdstaait som epter
følger.
Fæholding sex rd^, fougdens holding 3 gannge om aarit i det
ringeste och 3 dr. huer natherberge; fougdens bocher, som hannd
tager i støflfuelhud, besueris almuen med at holde. Fougdens hester
besuergis ochsaa allmuen med at holde; fougdens fæ maa oohsaa
Eonngens bønnder føede.
I forleeden nntter loed Jenns Madsen sin sedel vdgaæ til Lensz-
manden, att hannd schuUe ihaabetage høe tU hanns øxszen, szom
hannd beraabte szig paa at schuUe verre til herredaugene ooh hyl-
dingens fomøedenhed, och det høe som igen vaar maatte vi och kiøre
enn miel i schydtzferd, droeg saa vd paa Edszvold verch och solde
dem der for pennge. Fougden besuerger och almuen med tou, szom
hannd vdschaffer huert aar at lade spinde for sig. En fuld gaard,
szom er oflPiier threi huuder, maa giffue ophøyelsze, aff huer huud
1 rort. En halff gaard, som er offuer 1^ huud, maa giffue i ophøy-
FOBYIKItlKOBB PAA OPLANDBNE I MIDTEN AF 17. AABH. 23
bevise deres Klagemaal; men da dette Dokument hverken
var skrevet paa stemplet Papir eller forsynet med Under-
skrift, erklærede Laurits Christenssøn, at han ikke kunde
tåge noget Hensyn dertil, og lagde det i et Skrin, som
stod paa Bordet. Men Jon vilde ikke slaa sig tiltaals
dermed. Han trængte sig ind paa Rettens Medlemmer,
slog i Bordet og greb i Skrinlaaget for at tåge Brevet
tilbage. Bøndeme stimlede ogsaa sammen under Trudsler
og Skraal og mente, at de nok skulde ud med Brevene,
før de kom af Dalen. Der var nu intet andet for Øvrig-
heden at gjøre end at tåge Protokolleme og Dokumenterne
i Hændeme og under største Livsfare søge at trænge sig
gjennom Mængden ud paa Tunet, hvilket ogsaa lykkedes.
Værre var Fogden Jens Madssøn faren, der blev haardt
kringsat af Mængden inde i Thingstuen. Man hørte ham
raabe, at man tog ham afdage. „Er der nogen," sagde
han, „8om vil lægge Haand paa mig, saa kom! Gud skal
være mit Vidne!" Men midt i Sværmen svang Magister
Ivers Svoger Christopher Thorsen sin Krumsabel og raabte:
„Skal det saa gaa, da skal jeg. Guds Død, hugge fra mig,
8aa det skal sjunge i dem!"
ekze af huert sohin 2 scheling. En ødegaard, szom er offuer 9 skind,
maae giffde i ophøyelsze af huert schind 2 S. Fattigmands sohatt af
en fdld gaard en rixort, en halff gaard en ort, en Ødegaard sex sohel-
ling, som offte bleff kreffuet aff lennsmanden paa kiercherolden saa-
vel som aff fougden paa tingit.
Toeg Jørgen Philipsen en told aff huer mannd for vegt och
tønnde maal, huosmandz sohatt ehnn rdr. Besueris ooh almuen en
part att maa igen tåge paa kastebuden meere end dennd 3die part,
och foagden tager tiende aff enn fuld gaard i huert soegenn. Her
befindis, att fougden haffuer t^t aff en Ødegaard, som schylder ichun
it schind threi rd: i schatt
Dennd tid Jørgen Philipsen droeg herfra, toeg hannd tredie aars
tåge; dette anndet aar toeg Jenns Madsen af en part kongens bøender
tredie aars tåge.
Dennd tid, vi giorde huer trodie mannd til Trundhiemb med sex
Tgers koest, da toeg Jørgen Philipsønn fra dennem dend største deel.''
24
O. A. ØVKBLAND.
Efterat Retten paa denne bedrøvelige Maade var bie-
ven sprængt paa Øier Thing, maatte Øvrigheden for den
største Del tilfods begive sig til Ringebo. Da Retten saa
den 2den November paa Bjørge Thingstue erklæredes lov-
lig sat, var Hans Slgønsberg tilstede der blandt Almuen.
Hyldingsmændene Christen Gunstad og Erik Kolstad
var fremmødte at svare paa Ahnuens Vegne. Hvad den
store Supplikation angik, afgav de den samme Erklæring,
som var afgivet paa de tidligere holdte Thing; i den,
mente de, fandt Klagen over Dalens Øvrighed sin Begrun-
delse, og den vilde de vedstaa. Hans Slgønsberg raabte
da ud blandt Almuen, at det ikke var mere end rimeligt,
at Jens Madssøn fremlagde den Erklæring, han havde ind-
sendt til de gode Herrer i Rigens Raad om sit Forhold,
saa kunde man selv lettest dømme om, hvorvidt han var
skyldig eller ikke. Bøndeme fandt, at dette var vel talt.
Men denne Erklæring havde Jens Madssøn ikke ved Haan-
den; derimod gjentog han sit Forlangende, at hver Mand
skulde gaa frem efter Paaraab efter Mandtallet og angive
sine Klagemaal. „Det er da forunderligt," sagde Christen
Gunstad, ,,at nu kan ikke en hel Ahnue sætte en Foged
af, medens faa Mænd kunde gjøre det i gammel Tid.""
Til Fogdens Forlangende svarede han og hans Kammerat
Erik Kolstad paa Almuens Vegne, at man vilde gjøre,
som han havde krævet, hvis man med det samme fik be-
edige sit Vidnesbyrd. Men herpaa turde Laurits Christens-
søn ikke indlade sig. Nu overleverede Bøndeme til Ret-
ten et Register over Jens Madssøns Forseelser,* men da
„Effter8Z0]n Jenns MacUenn os fattighe almae aff Bingeboe soegen
haffuer ladet stefihe for de klagter, som vi haffder hannem af høj
tilforaaiszagit nøed angifiuet for, hvorpaa vi stoerlig fonmdrets, thi
FOBYIKIilNGBB FAA OFLANDENB I MIDTEN AF 17. AABH. 25
dette hverken var forsynet med Segl eller Underskrift og
derhos var feilagtig dateret, negtede Laurits Ghristenssøn
at tåge noget Hensyn dertil. Da begyndte Bøndeme at
knurre. Hans Skjønsberg skreg og hujede, at de skulde
▼i ere udi mannge maader aff hannem forarmede nom aff desse efter-
fiBflgende beYialighe poesier sohal forclaris.
1. Demid v-lidelig forhøyelse soliat, som Jens Madsemi hafiuer aff
os amiamit saasom aff håer gaard offner ihre hauder maate giffue
hannem 1 ort for hner hund; huer halff gaard som haffder werit
li hud maate giffue 1 ort och huer Ødegaard som haffuer verit offuer
9 sehinnd maatte giffue aff huert sohin 2 jj udi ophøyelsze.
2. Haffuer Jens Madsøn och hans fuldmæchtig reist omkring i
høyden att vdtrue enn ort aff huer fnldgaard ooh en halff ort af en
heel gaard ooh sex sohelling aff huer Ødegaard.
3. Ennd dennd store summa pennge aff os er opbaaren for leegs
fæ och søfiiier, som er en for huer søuff och enn daler for huer koe,
beløbber sig i ringeste aff dette ringe gield huer aar til fiorten rdr.
4. Haffuer vi som er kong: bøennder maattet føede hanns fæ och
menige mannd hanns hester.
5. Dennd y-lidelig bøxsel som er tågen aff oss ved Jens Madsen
som bevisis aff Sifiuer Høystad, som maatte giffue hannem 20 rdr. for
hunden och 5 rdr. i støffuelhuud. I lige maader af Ame Nørdrum,
som maatte giffue hannem 20 rdr. for hunden 3 rdr. i støffuelhud,
Guldbrand Tullien lige saa.
OUe Linduig bekiende, att hannd bøxselet sin gaard af Jørgen
Philipsønn det enne aar, och Jenns Madsenn maatte hannd giffue
tredie aars bøxel dett anndet aar 1^ rdr. och enn halff rdr. i støffnelhud.
Dett samme bekienndte Enngebret och Steffen Opszal, Sten och Siffuer
Høystad, Peder Suenndsen och Morten Lien.
6. Dennd y-lidelig indquartering, som Jenns Madsen os haffuer
paalagt, bevisis aff Guldbrand och Johannes Biørge, att di maatte
holde ofQcerer i fire maanedter, enndoeg de sider paa en ringe gaard,
och deris naboer iche hoUt yden en dragun i thou maanidter. Det
samme bechiennde Inngebret och Erlannd Flyen, at først Jenns Mad-
sen inndlagte paa dennem captein lieutenant och maatte giffue hannem
halffelleffte rdr. och straxt der epter indlagde hannd en dragun paa
dem och maatte giffue hannem 2 rdr. 16 /?. Nu i sommer 3 yger
for Piinszdaug inquarterit hannd en corperal paa os dennd ganndsche
sommer offuer, saa noch som aff slig tilfelde giffues aarsag at bliffne
ydarmet, formidelst slig Jenns Madsens store forvrettelser imod os.
Bevisis endoch aff Christen Yedstad, Erioh Gutta, Siffuer och Jacob
Høye, at Jenns Madsen indlagde paa dennem en quårtermester, och
26 O. A. ØVEBLAND.
tåge sit Indlæg tilbage, og Øvrigheden fandt det klogest
at hæve Retten, inden det kom til de samme tumul-
tuariske Optriu som i Øier Thingstue.
Det næste Prestegjeld, som Undersøgelseskommissionen
di hoUt hannem i femb vger, menns maatte saa gifPae Jenns Madsen
for hannd inquarterit hannem ind til anndre thri rd. Guttorm Opsal
bekiende i lige maader, att Jenns Madsen indlaugde paa hannem
lieutenant Borohort, maatte gifiiie hannem 1 rd., for hannd toeg
hannem bort, laugde saa en munsterschriffaer innd paa hannem och
maatte gifFue hannem 4 rdr.
7. Annlanngende dcnnd store foræring, som be^ Jenns Madsen
haflfuer tagit for vdschriffuelse, bestaar vråi det hannd hafEuer szolt
kongens folch lige som beester, som kannd bevises med Steen Høy-
stad, som maatte giffiie hannem en voxen oxe for 6 rd., 2 pund smør;
1 Yoxen giet, en halff side flesoh och tou toebrinder hamp, for hannd
schreff enn annden karl i hanns sted.
Guldbrand TuUien vinder och bekiennder, at hannd maatte giffue
Jens Madsen thou støcher fæ for tolff rdr. och enn giødt galte for
3 dr., for hannd schreff enn annden soldat i hanns sted, endoeg
hannd haffde stadtholders ordre, at hannd maatte bøxele sin faders
gaard. EUeff Kolstad maate giffue Jenns Madszen tou rdr. och it
pund tallig, for hannd schulle sohriffue enn annden karl i hanns steed,
menns der hannd samme penge haffde bechommet, maa hannd ennda
alligevell nu sielff gaae vunder compagniet. Hans Biørge bechiender at
haffue en liden søen, som ikke kunde gaa i schydzferd; schreff Jenns
Madsenn hannem til soldat, maatte saa giffue hannem tou bocher, for
hannd gaff hannem løes, och schreff et fattig barn i steden, som iche
haffde i liffiie huerchen fader eller moeder, mens tuennde hanns
brøedere haffuer tiendt vnnder compagniet i mannge aar, huilchet
vidtnes aff Christen och Hafitoer Biørge. Erich Spanngerud maatte
giffue hannem en voxsen oxse, och it reefschinnd for 5 r: ort, førennd
hannd vilde schriffue hanns naf&i ind i jordeboegen. Johannes Veed-
stad gaff hannem en biømhuud for hannd schulle schriffue en annden
karl i hanns tiennistedrenngs sted. Knud Bringsrud vinnder och be-
chiennder, at hannd gaff Jenns Madsenn 5 rdr. och hanns quinde den 6
for hanns drenng iche schulle schriffues, och samme tid gaff hannd firre
rdr. for Joen Veenaasszis søen, och i^ortenn dage der efiter hannd
fioh samme pennge, schreff hannd deris drennger til søldater. Hafithor
Myttingen bechiender, att Iffuer Berig thoeg 3 rd. aff hannem paa
Jenns Madsens veigne. Baltzer Aames nødte Jenns Madsen til att
maatte giffue hannem 1 rd. och toue bocher for vdschriffuelse, vinnder
Annund Aames och Steffen Dalszeeg, som hannem samme bocher
POBVIKLINGBR PAA OPLANDKNE I MIDTEN AF 17. AABH. 27
skulde besøge, var Lesje, der i enkelte Henseender maatte
betragtes som Centralpunktet for den hele Bevægelse blandt
Døleme. Da Jens Madssøn og Jørgen Philipssøn vel kunde
indse, at Jenssønnerne med Christen Hofauk i Spidsen til
och peDnge leffuerede paa Løesznes. Siifuer Høystad blefif truit aff
Jenns Madsen att hannd sohuUe giffue hannem en koe och 1 pund
Smør, for hannd ich haffde tient under oompagniet, førend hannd fich
bøxselit sin faders gaard. Joen Mortennsen Hille beoMender, att
hannd haffde faait tuennde tingsvidner om dennd store w-løche ilde-
brand ^orde hannem, doeg maatte hannd ikke befries for schat, før-
ennd Jenns Madsen udtruede en buch iira hannem udi hanns store
nøed och fattigdomb.
8. Enndoch bekiennde Baar Ustad, enn fattig soldat, som i denne
forgangen besuerlige krigstid haffuer tienndt hanns Eongl. Ma. at
hannd bleff truet aff Jenns Madsen at giffue sig 14 rdr. for en ringe
sag foruden loug och domb; maatte iche i dett ringeste udi sagenn
faae sine proff forhørt, som hannd haffde verit begierennde.
9. Da giffues nochsom for os fattighe bønnder aarszag til at verre
i stoer forarmelse af de v-billighe mannge penngers fralochelse och
fratruelse aff fougden och begge sohriffueme imoed lougen och reces-
sen, først idett vi nøedis til att holde echiffte, som ieg Erich Kolstad
maa bechiennde, att de truede mig paa 2 aars tid at holde schiffte,
men der de kom at holde schiffte, haffde de iche vmag offuer en 2
eUer 3 timmers tiid, maatte saa giffue dennem derfor 5 Rd., Jenns
Madsen 2 och beggi schriffueme threi; droeg saa fra mig om afftenen
dett var saa goedt som mørcht, ind till min naboe Elling Bøe, nøedt
och truet hannem til at holde schiffte, enndoeg hanns broeder var vd
moed fienndeme ned ved Halden, och maate saa med bøen och graad
giffue hannem 1 rd., for byttet maatte bliffue opszat til hannsz broe-
ders hiemkompst. Dett schall Johannes och Christen Veestad vidne,
som offuerverenndis var. Samme tid droeg de til Giøm Rombsaasz,
nøede och truet hinder til at holde bytte, enndoeg henndes v-myndige
bøms formynnder iche tilsteede var, maatte saa giffue Jenns Madsen
2 rd. Hendrich Jacobsen thou dr. och Jacob Knudsen en liden kiel.
Droeg saa der i fra och til Inngeborre Trobmsnes, nøede och truede
hennder til at holde bytte, maatte saa give Jenns Madszen enn rdr.,
Hendrich Jacobszenn enn oxse, Jacob Knudsen en jempannde paa
2^ ort och itt alreb; siden vilde Henndrich Jaoobbzen tåge ifra
hennder 1 par lyszestager for gammel gield, saa maatte hun giffue
hannem enn rd. — Dette forschrefihe at verre voris
korte indleeg imoed Jenns Madsens stefihing, huor vdi vi memiige
mannd beviser voriø klagter och supplioationer sanndferdig at verre,
28 O. A. ØYEBLAND.
det yderste havde ophidset Stemningen i Hovedsognet mod
dem, havde de draget Omsorg for, at Thinget blev be-
rammet i Dovre Annex, hvor de i ethvert Fald trygt kunde
gjøre Regning paa, at Lensmanden Peder Ekre vilde tåge
dem i sit Væm, om Nøden saa skulde føre det med sig.
Medens de Kommitterede var paa Veien til Dovre,
modtog Christen Hofauk Besøg af Fiskalens Tjener Philip
Iverssøn. I Løbet af Dagen samlede sig her flere af Hr.
Jens's Sønner og Svigersønner samt deres Venner. Ogsaa
Magister Iver skal have havt sin Repræsentant ved Mødet.
Det vides ikke, hvad her blev forhandlet, men om Afte-
nen sendtes der til de forskjellige Fjerdinger i Bygden
Budstikker, ved hvilke Almuen befaledes at møde paa
Gaarden Flitte Dagen før Thinget holdtes paa Dovre.
Paa Lønthinget paa Flitte oplæste Christen Hofauk
en Befaling fra Fiskalens Fuldmægtig Christen Jakobssøn
om, at ingen skulde møde paa Thinget paa Dovre, da
han selv ikke agtede at indfinde sig her. Længere ud
paa Dagen ombestemte han sig imidlertid, og nu gik Bud-
stikken om Natten om paa de nærmestliggende Gaarde
for at befale Bønderne at møde paa Dovre.
Den 7de November holdtes det tillyste Thing paa
Gaarden Landnem.
Her mødte Fogden over Hedemarken, Berild Jenssøn,
der som ovenfor omtalt var bleven konstitueret i det gud-
och efiterszom tI iche kunde faa voris eigenn sohriffiier til at schriffae
paa tingit hiemme voris store nøed ooh trang, haffuer vi giffiiet voris
Mdmæohtiger, nembUg Erich Kolstad ooh Christen Gundstad Md-
magt vnnder voris breff ooh zeigl paa voris veigne at tilkiendegifEue
den storre vdarmelse vi aff Jenns Madsen lid haffaer, med anndet
merre som vi mennige Mannd vil ghestendig verre, och det ^vislig
giøre, naar dessze indsohreffne deris æd forr rettenn schal giøire. Vil
saa hermed haffde dennd fromme dommere, som rettenn er betr|oed att
betienne, Gud befaUit Aff Rinpfeboe dennd 4 Nouember Anno }l661.^
FOBVIKLINGBB FAA OPLANDEKE I MIDTEN AF 17. AABH. 29
brandsdalske Fogedembede, og Christen Jakobssøn som
Fiskalens Fuldmægtig. Christen Hofauk og Ole Kolstad,
der som Hyldingsmænd var fremmødte i Christiania, er-
klærede paa Forespørgende, at de ei havde faaet den
store Supplikation eller Svar paa den tilbage; men hvad
den indeholdt vedstod de, og til yderligere Begrundelse
fremlagde de en Fortegnelse over, hvad Ålmuen af Lesje
havde maattet udrede til Jørgen Philipssøn og Jens Mads-
søn.i
„Eigtig forteignelsze paa huia som allmuen her udi Lessøe soegen baade
udi JflTTgen Phillupszens och Jenns MadBenns tid udgi£fuet haffaer fra
a® 1657 och til a** 1660, er som følger.
1. Amio 1657 udi Augusti maanidt udreede huer tou fdldegaarder
en soldat til Vinger med 3 vgers koest, saa vel som med driche
pennge efiter formuen, och schafifet vi dennem hoeser och schou och
yar di der til otte dauge fore JuL
2. Fierde dag Jul vdreede vi dennem igen med fiorten daugis
koest och fulde kleeder med kioel och ald annden behøring och var
der til Vor Frues daug i Faste.
3. Anno 1657 ved Michelszmestid vdreede vi trei fulde gaarder
en døgtig karl vd- til lanndvagt vnnder 12-miil8kougen med hester
at føre deris koest paa och gaff vi huer karl 3 rd. efiter szin anndel.
4. Anno 1657 bleff paabøeden at giffiie røtterholdschatt baade afif
det goeds, som vi sielff hafiuer i brug saavelsom det vi haffiier i
hiembbørszel och halffdellen af voris inndtegt, huilchen vi haffuer
maatt vdstaait udi ald dennd foregaaende besuerlige tid.
5. Haffuer vi och maate vdgiffue til de forarmede ved Halden
enn r:ort aff huer fuldgaard, udi schierboeds sohatt ^ rort, item for
vegt och maal 3 schl. aff en tønde och enn bismer.
6. 1658 vdlagde vi ni dragunhester med sadel och bidsel, annden
gang maatte vi vdleege 4 hester och forschaffe dennem ind til byen
och fich ingen betalling derfore i ringeste maader.
7. 1658 om høesten ved Eorszmesze reiste maior Poffuel til Trund-
hiem med alle voris søldatter; da maatte vi vdleege til huer søldatt
fiorten dauges koest med kioel til behørige kleeder.
8. For Michelsmes schaffet huer fuldgaard til Trundhiems beleigring
4 U brøed 1 pund smør och 1 pund ost. Her paa Læssøe haffaer
en part beohommet noeget och enndeel aldelis inngen betalling.
9. Samme foreschreffne aar 3 vgger for Jul var 3 fulde gaarder
om huer karl at vdreede til Trundhiembs beleigring med siuff vggers
30
<). A. ØVERLAND.
Jørgen Philipssøn følte sig i Begyndelsen ganske ro-
lig; thi paa det sidste havde han for Laan, som han
havde forstrakt Kronen med, faaet i Pant Odelsretten til
et Flertal af Gaardene i Lesje og paa Skogen. Da Enken
paa Gaarden Bjørlien, der i Jordebogen var opført for en
Huds Skyld, beklagede sig over, at hun havde maattet
betale ham 25 Daler og en Oxe i Bygsel, endda hendes
ældste Søn, der fire Aar i Forveien havde overtaget Gaar-
koest til lanudvagt och de, som ei sielfif haffde karl, maatte leie enn
annden for sig ooh giffue hannem 3 rdr., och som de kom der nord,
var de der ichun 13 natter, dermed fich de forloff hiem igen, mens
ald koesten de med sig haffde, truede Jørgen Philipsssønn fra dennem,
saa folchit maate gaa 23 fulde mille vegs foniden koest, vdenn huis
de vnndervegs aff medynnch kunde bechomme, ellers haffde de slet
vnndkommet, maate dertil aff huer thou fulde gaarder forschaffes enn
hest til prouianten nord paa at føre, huilchet koestet enhuer aff os
paa reisen 3 rd., huorfore vi inngen veederleeg igen haffuer be-
kommet
10. Anno 1658 ved Kynndelsmese tider vdreede vi voris soldater
med 14 daugis koest sampt med kioel och fulde kleeder och vaar de
da vde til Korszmisze om varen.
11. Anno 1658 trei vgger epter Kyndelsmes kom her til os strenn-
gelig bud och befalling, at alle och ennhuer, som kunde berge vaab-
ben och verge, och ennhuer karl schulle haffue enn maanidtz koest
med fiild ghever, locd och krud, da reiste vi fattige folch straxt vdi
veien, och som vi kom vd til Glommen, var vi der i trei nætter,
fioh saa forloff at gaa hiem igjenn.
12. Anno 1659 gaff huer fuld gaard 4 rd. i prouiant til sloettet,
och haffuer vi derfore intet heller bechommet.
13. Vdi samme aar bleff os strenngeligen paabiudet och befallit
aff Jenns Madsen, at 2 fulde gaarder enndelig schulle da forschaffe
enn fuld kledning til huer soldat, halffue och øde epter anndeU.
Dissze forschreffne kleder forschaffet vi straxt til fougit gaarden Iszum,
huilche kleeder en part af søldateme iche bekom det ringeste aff.
14. Noch bleff os paabøedenn, at huer fuldgaard paa sloedtet schulle
forschaffue' prouiant, nemblig en tønde biugkaffringer, 1 q^^' grynn
ooh tou punnd røegit kiøed, halffue och øde epter anndel, och be-
rettet for os Jørgen Philipszen szamme prouiant paa sloedtit at haffue
vdlagt, huorimoed vi samptlig haffuer moette vdloffuet at schuUe ar-
beide derfore paa jemverehit for hannemi, huilchet vil falde os al
FOKVIKIiINGBB PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AABH. 31
den, havde betalt 20 Rigsdaler og 3 Maardskind, forlangte
Jørgen Philipssøn, at hun skulde forlade Gaarden, i hvil-
ken hendes eller hendes Mauds Slægt havde nedlagt Ge-
nerationers Arbeide, saa skulde han lade hende faa til-
båge de Penge, hun senest havde indlagt! Nu fulgte det
ene Vidnesbyrd paa det andet, der alle stillede Jørgen
Philipssøns og Jens Madssøns Udsugelser i et grelt Lys
selv for hin Tids Jordegodsbesidderes Retsbevidsthed. Det
for megit beszuerligt det at vdstaae; sinnes snart at komme ofifuer
slig pressue (sic!) udi største armoedt och elenndighed, som nu er
aUereede at finnde epter dennd ringe taxt, som nu er sat paa det
berigarbeide.
15. Ydi samme aar ved kynndelsmes tider optentis vedvardeme
ofEuer ald GuldbrandzdaUen och da bleff strenngelig befallit at scbulle
vd en aff huer gaard med en maanidz koest. Da reiste yi vd til
Stannge soegen paa Hedemarchen och vaar vde en maanidz tid med;
hesteme szom foederit blefif vdført paa, kom ingen igen aff, mens bleff
for menige allmue alle borte.
16. Enn maatte ochsaa aarligen vdg^ffues enn r:ort vdi schat, som
kaldes Yisøer sohat aff huer fuld gaard, halffue och øde gaarder effter
anndel, huorudi siunes vi fattige allmue megit at vere forvrettet aff
Jørgen Philipszenn och Jenns Madsen, effterdi vi iche maa niude voris
aUemaadigste herres och kongis naadigste medgiffne frihedsbreff^ inn-
dehoUennde att vi for alle schatter schuUe verre fri och forschaanit,
som formiedelst dennd stoere och beszuerlige schydzfærd och misvegst
paa komit er bleffiien benaadigit, huor imoed naar sohattebreffuene udi
anndre soegner er paabuden haffuer Jørgen Philipsen och Jens Madsen
os fattige almue ochsaa paalagt schatter lige ved anndre, och dersom
vi da schulle niude voris aUemaadigste herres och kongis naadigste
benaadning, maatte vi Jørgen Phillupsen med goede foræringer os
afschedige, saasom det første aar 1 par øxszen, de anndre aar maatte
vi vdgiffue aff huer fuldgaard enn rdr. eUer fire pund fisch, halffue
och ødegaarder eiter anndeel och eUers videre som her vdi ey kannd
forfattis.
17. Enn ydermere haffuer ochszaa cronens lanndbønnder maatte
aarlig holde aff fougdens hester paa foring, nembb'g 2 eller 3 paa
enn nat, huer fuld gaard, halffue och ødegaarder effter anndel.
Att dette er en rigtig copie aff originalen bekiennder vi med
voris vnndertrøgte zeigl."
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
32 O. A. ØVERLAND.
lod næsten til, at alle Bøndeme af Lesje med et havde
faaet Mod til at træde frem for Retten og gjøre nøiagtig
Bede for, hvad Klagemaal de havde at fere over Fog-
deme.
Da reiste Jens Madssøn sig med et og beklagede sig
over, at han var rettesløs. Thi paastod han, det var
Christen Jakobssøn, den konstituerede Fiskal, som havde
lagt Bøndeme Ordene i Munden for at skade hans Sag.
Jørgen Philipssøn stemte i med sin Svoger og forlangte,
at enten skulde Christen Jakobssøn forlade Retten eller
og maatte de vige fra sin Sag.
Christen Jakobssøn sprang nu op fra Bordet, der
han sad, tog sine Breve i Haanden og raabte til Almuen:
„Kom med mig; jeg skal holde med Eder paa Kongens
Vegne!" Han forlod derpaa Thingstuen med alle dem,
som havde agtet sig frem for at klage paa Fogdeme.
Nu var der ingen tilbage, som havde havt noget med
Supplikationeme at gjøre, derimod nok af dem, som var
beredt til at fortælle Fogdeme og Undersøgelseskommis-
sionen om den Budstikke, Christen Hofauk havde op-
skaaret, og om hvad der var forhandlet paa Lønthinget
paa Bø. To af Lagrettemændene af Lesje, som var til-
stede, Knud Hielle og Ame Klef, lod da hemnder det
Ord falde, „at dersom de skulde bekomme Jakob Madssøn
til Foged, som enkelte forlangte, da vilde der blive Man-
demord og Oprør mellem Almuen indbyrdes her i Bygden."
Denne Ytring blev strax omhyggelig ført til Protokols
efter Fogdemes Forlangende.
Den 9de November holdtes Thinget paa Moens Thing-
stue i Vaage Prestegjeld. Her fremmødte Hyldingsmæn-
dene Laurits Kvarberg og Johannes Blessum for aL for-
svare sine Klagemaal over Fogdeme; Christen Jak(e)bssøn,
FOBVIKLINGEB PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AABH.
33
Fiskalens Fuldmægtig var ogsaa tilstede til Trods for
sin opsigtvækkende Udgang fra Landems Thingstue for-
leden Dag. Magister Iver havde vistnok fundet, at det
lidet vilde svare Regning at hdde sig borte fra en For-
samling, hvor man kunde stole paa Bistand fra slige Karle
som Laurits Kvarberg og Johannes Blessum.
I Førstningen lod det uæsten til, at Almuen vilde
fralægge sig enhver Andel i Klagerae over Fogderne og
Sorenskriverne. Da Christen Jakobssøu mærkede det, vin-
kede han en Vaageværing hen til sig og hviskede noget
til ham; hvad det var, kunde ingen høre. Umiddelbart
efter begyndte Bøndeme at raabe og gjøre Allarm inde i
Thingstuen. Jens Madssøn reiste sig da og klagede over,
at han var rettesløs; thi, sagde han, nu havde Christen
Jakobssøn, som var Part i Sagen, indblandet sig i hans
lovlige Proces og ophidset Almuen imod ham. Han vilde
derfor nedlægge Paastand om, at der i Thingbogen blev
indtaget en Fremstilling af, hvorledes Christen Jakobssøn
havde opført sig. Da blev der Tummel og Brag over
hele Stuen. Erik Helden, der stod langt nede paa Gul-
vet, raabte til Peder Anderssøn, den forrettede Sorenskri-
ver: „Skriver du ind dette, da skalt du fare en Djævels
Færd!" Underfiskalen vendte sig om til Bøndeme og
spurgte, om han ophidsede dem. Under den Hujen og
Skraalen, der fulgte som Svar paa dette Spørgsmaal,
trykkede en Vaageværing sig ind paa Lagrettemændene
fra Birid og erklærede: „Besegler I paa os, saa skal I
faa en Djævel!" For at minde Retten om, at hans Pligt
bød ham at være her tilstede, leverede Christen Jakobssøn
sin Fiskal-Fuldmagt til Laurits Christenssøn, der modtog
den med de Ord, at han vilde beholde den, indtil Sagen
var bleven beskreven, eller i alfald saa længe, indtil han
Hist. TidsBkr. 2. B. V. 3
34
O. A. ØVERLAND.
havde tåget en Kopi af den; Dette optog Underfiskalen
som den største personlige Foniærmelse. Vred i Hu sprang
han op, slog i Thingbordet og knyttede Næven mod Ret-
ten: „I flyr mig den igjen nu strax!" brølede han, og
henvendt til Almuen vedblev han: „Han tager min Fuld-
magt fra mig! Skal han ikke fly mig den tilbage?" „Tag
den igjen, tag den igjen!" skreg Bøndeme og stimlede
ind mod Thingbordet. Laurits Christenssøn fik denne
Gang ikke Tid til at erklære Retten lovlig hævet; med
Bøgeme og Brevene i Hændeme maatte han og hans
Kollega, Sorenskriveren fra Thoten, tilligemed Citanten
Jens Madssøn smutte ud af Bagdøren.
Tre Dage efter samledes Retten paa Moens Thingstue
i Loms Gjeld, hvor Fogden Berild Jenssøn af Hedemarken
og Christen Jakobssøn fremmødte tilligemed Hyldingsmæn-
dene Jon Okrust, Thore Guper, Erland Skrinde og Morten
Krogstad, der samtlige havde været tilstede i Christiania.
Paa Laurits Christenssøns Tilspørgende erklærede Bøn-
derne, at den store Supplikation var forfattet efter deres
udtrykkelige Ønske. Hvad Klagemaalet over Fogden an-
gik, sagde Hyldingsmændene under Thingalmuens høilydte
Bifaldsraab, var der ingen Grund til at fravige det; thi
der i Gjeldet havde man for længe siden været kjed af
dette „Svogerskabs" Prellerier og Udsugelser, og man
havde derfor med velberaad Hu begjæret at faa til Foged
en troværdig Mand, som vilde holde dem ved Lov og
Ret. Laurits Christenssøn lod nu oplæse et Indlæg fra
Jens Madssøn, hvori denne nedlagde Paastand om at maatte
blive frikjendt for „de opsætsige, sammenrottede og uro-
lige Menneskers løse og ubeviste Anklage", samt at disse
skulde drages til Ansvar. Inden den suspenderede Fogeds
Skrivelse endnu var læst til Ende, begyndte Almuen at
FORVIKLING EK PAA DPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 35
knun-e. Magister Ivers Svoger, Christofer Thordssøn af
Fron, der ogsaa paa dette Thing havde indfundet sig,
blev saa forbitret over at høre sit Navn nævne paa en
fornærmende Maade i Jens Madssøns Indlæg, at han drog
sin Sabel, trængte frem gjennem Sværmen, hoppede op
paa Thingbordet, greb Jens Madssøn i Armen og ruskede
ham under Løftet om, at han skulde faa en Ulykke for,
at han havde indført ham i sin Klage. Med Hensyn til
den Beskyldning for Oprør og Opsætsighed, som Jens
Madssøn havde udslynget mod Bygdens Hyldingsmænd,
æskede disse og fik en Erklæring fra Almuen om, at der
ikke var andet at sige paa dem end det, som godt og
ærligt var. Derpaa gik Sorenskriveren over til at oplæse
den Fuldmagt., som Jakob Madssøn Lund havde givet
Christen Jakobssøn til at forrette som Fiskal i Dalen
under hans Fravær, og som denne havde indlagt i Retten.
Paa Jens Madssøns Opfordring negtede Kommissærerne
at udlevere Fuldmagten til Christen, efterat den var ble-
ven oplæst. Da denne nu troede, at det var deres Me-
ning at ødelægge den, blev han aldeles rasende. Han
begyndte først at tale eggende Ord til Bøndeme; siden
sprang han frem til Bordet og greb baade efter Fuld-
magten og den store Supplikation, som Skriveren netop
havde i Haanden. Skriveren kastede den da ned i Bæn-
ken ved Siden af Laurits Christenssøn. Christen knyt-
tede Næven, slog vældigt i Thingbordet og brølede:
,.Guds Død! Nu flyr I mig den strax igjen, siger jeg!"
Dermed vendte han sig om til Almuen og raabte: „Dra-
ges til Minde, Godtfolk, at de tager mine Breve fra mig!
Skal de ikke give mig dem igjen?" Strax reiste der sig
Bulder og Larm i Thingstuen. Bønderne skraalede den
ene iMunden paa den anden: .,Tag dem, tag dem! Eller
36 O. A. ØVBBLAND.
skal vi kanske tåge dem?" Det var umuligt for Peder
Anderssøn at kcanme tilorde, idet Bøndeme trængte op
mod Bordet. Skriveren slgød da Lagrettemændene til
Vidner paa, at han ved Vold hindredes fra at opfylde
sine Pligter. Men fire af Bygdens mægtigste Bønder
sagde da til Lagrettet: ^Forsegler I noget af dette, saa
skal I faa en Djævel." Paa samme Tid raabte de til
Skriveren: „Fører du noget af dette ind i Bogen, saa
skal du faa en Djævels Færd." Da kom der krybende en
Gut ind under Bordet, sandsynligvis i den Hensigt at
hente Christen Jakobssøns Fuldmagt bort fra Bænken,
hvor den laa. En af Hovmændene blev ham var og spar-
kede ham væk. Larmen og Tummelen blev sterkere og
sterkere. Hyldingsmanden Thore Guper greb allerede fat
paa Skriveren; denne slængte da Christens Fuldmagt hen
til Eiermanden og raabte saa: „Der ser I, Dannemænd!
Der har han den!" Men nu var det for sent. Der var
intet andet for Laurits Christenssøn og Skriveren at gjøre
— paastod de — end at slaa Bøgeme sammen og stikke
Dokumenteme til sig, saa godt de kunde, hvorpaa de
„med Frygt og Rædsel" rømte ud af Thingstuen. Jens
Madssøn havde allerede i Begyndelsen af Optøieme smurt
Haser, da han saa, at Bøndemes Kjeppe paa en foruroli-
gende Maade begyndte at bevæge sig i Retning af hans
Hoved.
Nu stod der kun et Prestegjeld i Dalen tilbage, som
Retten havde at besøge. Det var Frons Gjeld, Magister
Ivers eget Sognekald og Christen Jakobssøns Hjemstavn.
Her skulde Jens Madssøns Sag behandles Lørdag den
16de November.
Dagen efter at Underfiskalen paa en saa brammende
Maade havde forladt Landems Thingstue — vistnok meget
FOBVIKLINGEB PAA OPLANDENK I MIDTEN AF 17. AABH.
37
mod den ham af Bevægelsens Hovedmænd givne Instrux —
holdtes der paa Tofte Frigaard et Møde af Jenssønnerae,
Ole Tofte, Christen Jakobssøn samt Lagrettemændene Jens
Nørstegaard og Mads Bergdal af Frons Prestegjeld. At
Magister Iver selv var her, nævnes vistnok ikke, men er
dog ikke usandsynligt. Det blev da her bestemt, at de
to sidstnævnte Lagrettemænd, Jens Nørstegaard og Mads
Bergdal, skulde drage fra Bygd til Bygd i den nedre Del
af Dalen for i hvert Prestegjeld at stevne Lensmanden,
de to sidst forordnede Hyldingsmænd tilligemed tolv Lag-
rettemænd, som det overlodes Hyldingsmændene at ud-
vælge, til at afgive Møde paa Listad den 16de November.
Her skulde de „med fuldkommen Fuldmagt fra den hjem-
meblivende Almue angive alt, hvis de haver lidt og ud-
staaet udi forrige Tider, Kongen til Gavn og Bedste og
den betrængte til Hjælp og Opreisning".* Som Følge af
denne Ordre havde der i de sidste Dage indfundet sig
i Gjeldet Døler fra de øvrige Bygder, væbnede med
Øxer. Omflakkende Soldater og forløbne Landsknegte,
der siden Krigens Slutning havde drevet om i Landet
med Bøssen paa Nakken og levet høit paa andres Gods
og Frygt, var af Rygteme om de tumultuariske Optrin,
som havde fundet Sted paa Thingene, lokkede herhen i
Haab om, at der skulde vise sig noget. Fra flere af sine
gamle Belgendte fik Jens Madssøn Advarsel om at tåge
sig i Agt, da det héd sig, at Døleme havde svoret, at
han ikke skulde komme levende ud fra Frons Thingstue.
Paa hans og Lagrettets Forestillinger besluttede Laurits
Christenssøn med Sorenskriveren Peder Anderssøn at op-
sætte Behandlingen af Sagen til en anden Leilighed og
Befaling af Christen Jakobssøn, dateret Tofte paa Dovre den 8de
Xoyember 1661. (Indtagen i Lagmandsdommen.)
38
O. A. ØVEBLAND.
aflyste det berammede Møde. Den følgende Nat forlod
Laurits Chiistenssøn, Peder Anderssøn og Jens Madssøn i
største Hemmelighed Bygden, da de Aidste, at de her ei
var sikre paa Liv og Lemmer. De var imidlertid ikke
komne langt paa Vei, før de mærkede, at deres Flugt
var opdaget, og at de blev eftersatte. Det var den nys-
nævnte Lagi-ettemand af Fron, Magister Ivers tidligere
Verksfuldmægtig Mads Knudssøn Bergdal, der havde sam-
let et lidet Parti bevæbnede, deteiininerede Karle i det
faste Forsæt at hevne de Forurettelser, som var bleven
tilføiet hans Herre, og at befri Dalen fra en slig Bygde-
plage, som Fogden Jens Madssøn var. Forfølgelsen fort-
sattes over en Mils Vei. Da lykkedes det Flygtningerne
omsider at redde sig ind paa Ringebo Prestegaard, hvor
de hos Sognepresten fandt Ly, indtil de den følgende Dag
under sikker Bedækning kunde drage videre.
Kommissæreme ilede nu med at indberette til Re-
gjeringen, hvorledes „den gudbrandsdalske Sag", som den
allerede kaldtes, havde udspundet sig. Paa samme Tid
sendte Jens Madssøn til Oberst Hans Jakob Schiort, Slots-
lovens Formand, en Klage over Magister Iver Pederssøn
og Fiskalen Jakob Madssøn Lund, hvori han anklagede
dem for at have opviglet Almuen mod sig. Følgerne lod
da heller ikke vente længe paa sig. Under 23de Novem-
ber udgik der kongelig Befaling til Biskop Henning Stock-
fleth at lade Magister Iver Pederssøn suspendere og sætte
under Tiltale for at have misbrugt Almuens Signeter imod
Landsloven og de kongelige Forordninger. Paa samme
Tid beordredes Slotslovens Forstander at lade arrestere
Christofer Thordssøn og Hans og Jon Skjønsberg for det
Opløb, de havde forvoldt paa Thingene i Gudbrandsdalen.
Det drog dog temmelig længe ud, før den sidste Be-
FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AP 17. AARH. 39
faling blev efterkommet. Den Kjendelse, som Laurits
Christenssøn og Peder Anderssøn 6 Uger efter sit ilsomme
Tilbagetog afsagde, er vistnok i de fleste Henseender en
af de snurrigste Domme, vore retshistoriske Annaler har
at op vise.* Men andet kunde jo heller ikke være at
vente af en dømmende Kommission, som Gang paa Gang
rømmer fra Forhandlingerne og tilsidst i Mulm og Mørke
forlader et Distrikt, hvis Befolkning den i Stedet for at
berolige havde ophidset til det yderste. Bøndemes Op-
træden kan, seet i en raa Tids Belysning, lade sig und-
skylde, naar man tager Hensyn til, hvorledes Kommissio-
nen fia først til sidst søgte at behandle Sagen i Jens
Madssøns og Jørgen Philipssøns Faveur. Den førstnævnte
sees saaledes ikke at have betragtet sig som den an-
klagede Part, men er snarere anerkjendt som Administra-
tor i Retten; paa samme Tid negter man Fiskalens Fuld-
mægtig, hvem det officielt paalaa at føre Bøndemes Sag,
at komme tilorde, ja bestrider endog Gyldigheden af hans
Mandat, uagtet Fiskalen maatte antages lige saa vel som
Fogden og en Sorenskriver at have Ret til at vælge, hvil-
ken Fuldmægtig han vilde. Det, som bragte Bægeret til
at flyde over, var vistnok den taktløse Adfærd, som Kom-
missionen udviste ved at tåge ind paa Fogdens, den an-
klagedes, Gaard og lade sig behandle som hans Gjæster.
6. Lagmanden Vittikind Huus dømmer i Jens Madeeøns Sag.
Der tør neppe være nogen Tvivl om, at den danske
suveræne Regjering ansaa „den gudbrandsdalske Sag" for
^ De erklære nemlig Jens Madssøn for uskyldig i Bflrndemes Klage-
maal, men henstiller paa samme Tid til den høie Øyrighed at optage
Sagen til fornyet Prøvelse, dog saaledes at den anlægges mod Magi-
ster Iver, Jakob Madssøn Lnnd og Christen Jakobssøn.
40 O. A. ØVERLAND.
at være af langt større Betydning, end den i Virkeligheden
var. Den saa i Bevægelsen en Eeisning mod den nye
Statsform og frygtede for, at den skulde komme til at
antage store Dimensioner. Ligesom enhver frimodig Ytring
om den arvelige Enevoldskonge, som slåp fulde Bønder
eller hidsige Baadsmænd af Munden, blev straflfet med
Bremerholms Arbeide eller med Deportation til Vardøhus,
saaledes skulde enhver frisindet Tanke hos det norske
Folk slaaes ned.
Det kan ikke sees, om det var det gudbrandsdalske
Oprør, som afgjorde Valget af en ny Statholder for Norge,
efter at Nils Trolle havde forladt Landet. Den Mand, som
ved aabent Brev af 8de December 1661 blev udnævnt til
denne Stilling, var ikke ubekjendt for Nordmændene, og om
hans Person end ikke var synderlig populær i Samtiden,
har hans Navn dog med Rette en god Klang i vort Lands
Historie. Det var Iver Tagessøn Krabbe til Jordberg
i Skaane, der i 1657 havde været kommanderende Gene-
ral for de sønden^eldske Tropper, og efter hvem den Epi-
sode af Krigen, som i dette Aar fandt Sted paa de norsk-
svenske Grænser, havde faaet Navnet „Krabbekrigen'*.
Den 5te Februar 1662 ankom Statholderen til Akers-
hus. Han tog sig strax med megen Iver af Forholdene
hertillands, reiste om Vinteren omkring i Egnene ved
Kristianiaflorden og søgte efter bedste Evne at raade Bod
paa den herskende Nød. Alligevel havde han knapt været
en Maaneds Tid i sit nye Embede, før han havde lagt
sig ud for Folks Had.
En af de Opgaver, han først og fremst havde a^
løse, var at faa bilagt „Oprøret i Gudbrandsdalen", soi|tt
han kaldte det. Men allerede fra sin tidhgste Færd fef
fik han vrange Forestillinger om, hvad Bøndeme egentljlg
FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 41
Vilde. Thi under 16de Februar 1662 indgav Jørgen Phi-
lipssøn paa sin Svoger Jens Madssøns Vegne Andragende
om, at hans Sag mod de gudbrandsdalske Bønder maatte
blive paalgendt af Lagraanden i Christiania Vittikind
Huus — ikke af Oplandenes Lagmand Jens Bang, som
efter Jørgen Philipssøns Paastand skulde være interesseret
i Sagen. Sandheden var nok den, at Jens Bang ikke var
Jørgen Philipssøns og Jens Madssøns Ven, men det var
— deres Svoger Vittikind Huus. Dagen efter udfærdigede
Statholderen Befaling til denne Lagmand at underkaste
den hele Sag Prøvelse i Hofsvangs Thingstue paa Thoten
den 3die April, ligesom Laurits Christenssøn og Peder
Anderssøn fik Ordre til at indfinde sig paa Gaarden Jør-
stad i Faaberg den 7de April for at forhøre de fire Hyl-
dingsmænd af Fron, som fik Ordre til at møde her; ende-
lig stevnedes alle de Bønder i Dalen, som havde beklaget
sig over Jens Madssøns Overgreb, til at møde for Retten
i ovennævnte Hofsvangs Thingstue. Selv bestemte Stat-
holderen sig til at drage opover til Gudbrandsdalen ved
Paasketider.
I Slutningen af Vinteren synes det at være kommen
til alvorlige Rivninger mellem Bøndeme i Dalen og den
verdslige Øvrighed. Man ser saaledes, at Sorenskriverne
i Dalen er blevne viste bort fra Retten, at Fiskalen Jakob
Madssøn Lund ved sin Tilbagekomst til Dalen afsatte
Lensmændene i Lesje, Lom og Øier, der havde vist sig
Jens Madssøns Sag altfor hengivne, og at Almuen gjorde
Vanskeligheder ved at udrede Skatteme. Christen Hof-
auk og Christen Jakobssøn var Hovedmænd for Urolighe-
rteme, men nærmere Oplysninger haves ikke herom.
Den 3die April 1662 indfandt Statholderen sig paa
Hofsvangs Thingstue i Thotens Prestegjeld, hvor den gud-
42
O. A. ØVERLAND.
brandsdalske Sag atter skulde tåges under Behandling
under Forsæde af Lagmand Vittikind Huus. Tilstede var
ogsaa Rigens Fiskal Jakob Mådssøn Lund, Christen Ja-
kobssøn og tolv Lagrettemænd af Thotens Prestegjeld.
Imod al Forventning løb alt her roligt af. Som Fuld-
mægtig for Bønderne i Sagen mod Jens Madssøn optraadte
Christen Gunstad af Ringebo, der Aaret før som Hyldings-
mand havde undeitegnet den store Supplikation. Han
fastholdt, at Klagen over Fogden var beseglet med vel-
beraad Hu.
Christen Jakobssøn, „Jakob Madssøns substituerede
Fiskal", paastod, at Aarsagen til, at Almuen havde op-
traadt med Uro paa de afholdte Stevner, var ene og
alene den, at Kommissarieme havde vægiet sig ved at høre
paa Bøndemes Klagemaal og Beviser. Af Jens Madssøns
Venner var der imidlertid saa mange tilstede paa Hofs-
vang, at denne Erklæring af Christen Jakobssøn blev strax
reduceret til en skammelig Bagvaskelse, som man ei en-
gang behøvede at reflektere over. Forøvrigt fremkom der
paa Stevnet paa Hofsvang ingen nye Oplysninger. Kun
en Skrivelse, som Christen Gunstad fremlagde, og som var
forsynet med 30 Mænds Segl, tror jeg bør her indtages i
sin Helhed. Den udtaler Bøndernes Mening om Kommis-
sariemes Procedure, der blev rettet mod dem i Stedet
for mod Jens Madssøn og Jørgen Philipssøn. I ethvert
Fald fortjener den at sj^mmenholdes med den Fremstilling,
Kommissarieme i sine officielle Indberetninger afgav om
sm Færd.^
Vittikind Huus har ledsaget Aktstykket med følgende Noter: „Vcd
dette Indlæg er at observere:
1. at udi bem*e Indlæg findes indført 6 Mænds Navne af Faaberg
Sogn og Vox til deres Signeter underslaget, hvilke 6 Mænd dog ikke
haver med de andre forseglet, men» hver udi egen Person fremmødt
FOBVIKIilNGEB PA A OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 43
Eftersom Jens Madssøtiy wohnhaftig i Frans Sogn i Gud-
brandsdalen paa Isum, haver forhvervet en Rigens CitatUyn,
dat Akershus den 18. Februar næst passeret, hvormed han
lader citere Peder Anderssøn, Sorenskriver over Thoten, Birid
og Vardal, samt hafis Meddomsmænd Jens Lunden et consortes
af Birid Prestegjeld i Thotens Fogderi anlangende en Dom, de
skal. huve dømt og heskreven givet imellem Jens Madssøn paa
den ene og Almu^n i Gudbrandsdalen (Frons Sogns Almuv
undtagen) paa den anden Side, givende tilkjende i samme Ci-
tatioHy at Jens Madssøn skal være frikjendt, og derfor lader
stevne samme Dom i Bette for Lagmanden i Christiania, vel-
vise og fornemme Mand Vittikmd Huus, tU Confirmation og
det tu Thotens Thingstue den næst tilstundende 3die Aprilis
og stevner ^wgle faa Mænd af hvert Sogns Almue til samme
Tid og Sted at møde, at de skal tåge med sig alt, hvis de kan
vide tu samme Doms Svækkelse, med mere Vidtløftighed, som
samme Stevning indeholder og medfører etc.
Saa er imod samme Citution underdanigste Svar paa denne
Tid soin følger:
Denne paastevnte Dom er os ganske ubevidst, eftersom ei
omtales, paa hvad Sted, Dag eller Tid samme Dom er dømt og
afsagt, Peder Anderssøn heUer aldrig afsagde nogen Dom imellem
Almuen og Jens Madssøn her i Gudbrandsdalen, mens Almuen
i Gudbrandsdalen haver sig høUigen at beklage over Soren-
skriveren paa Thoten Peder Anderssøn saavélsom Lars Chri-
stenssøn pa^a Bragernæs, formedelst der de forleden Høst skulde
€fter vores aUernaadigste Herres og Konnings Brev og Befaling
og bekjendt, at deres Xavne ere indførte imod deres Villie og Be-
gjæring, og at de bem^e Indlæg tilforn ei havde hørt.
2. Er at merke, at Hans Mellom, Lensmand udi Faaberg Sogn,
udi forskrevne Indlæg er indført saasom en Fuldmægtig tilligemed
Christen Gunstad det udi Retten at fremlægge, dog her beretter det
ei at hare anseet eller villet sig dermed befatte.^
44
O. A. ØVERLAND.
saa og efter Hans Kongl, Maj** høwise Baads Besoluthn tU
næst forleden ArvehylMng i Christiania forhørt Almuens Klagter
uden Persons Anseelse, VUd eUer Venskab, da maatte vi i
Stedet fornemme, at Peder Anderssen ikke anstilte sig som en
retsindig Dommere, mens i Steden høUigen protesterede mod
Almuen og var deres Vederpart fast mere end Jens Madssøn
og Jørgen PhUipssøn, som Sagen angik, tog fra dennem deres
Dokumenter, saasom Supplikationer og Memorialer, de havde
sig selv tU Efterretning ladet optegne, og ikke vHde toge deres
Prov ved Ed, mens i Stedet oplæst en Forordning om dem,
som skriver Supplikationer for Almuen, hvad deres Straf skal
være, under Hr. Hannihal Sehestedts Haand, som siden blev
hefunden at være udgiven in Anno 1649, dog lod sig ei for-
ståa anderledes, end at den nyligen var veiven, Almuen tU
Skræmsél og Affald fra Sandhed, og paa Faaberg Thingstue
maatte fornemme, at Døren blev tUstængt og Hyldingsmændene
alene maatte være i Stuen, hvor de dennem truede imod al
Lov og Bet og skrev efter egen ViUie. Almuen havde ingen
Forsvar, førend Bigefis Fiskals Fuldmægtig Christen Jakobs-
søn kom efter tU Dovre Thingstue i Lesje Prestegjeld, der han
paa Bettens Vegne begjærede, at Almu^ens Klager, Prov og
Vidnesbyrd maatte høres og beskrives; da vHde Peder Anders-
søn tåge hans Fuldmagt fra ham, som Peder Anderssøn
dog efter lang Disputats maatte faa fra sig igjen imod
hans VUlie, og som Christen Jakobssøn fik det saa vidt, at
nogle faa Klager nogenledes blev forhørt (dog ei rettelig, som
det sig burde), og Peder Anderssøn fornam, at der var mang-
foldige Klager, brød de af igjen, sigendes, at det ei stod i deres
Kommission, saa at Almuen intet mere kunde udrette, mens
maatte klage sig rettesløs. Som saa Thinget var splittet og
Almuen næsten borte, saavelsom Bigens Fiskals Fuldmægtig,
begav for^^ Peder Anderssøn, Laurits Christenssøn, Knud Frands-
FOB VIKLINGER PA A OPLAKDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 45
søn og det hele Kompagni sig tu at holde Thkig igjen ved Lys
om Natten med nogU Jens Madssøns Anhangy saasom Peder
Ekres Folk, og saa uden Vederparternes og Fiskalens Nær-
værelse skrev effer deres egen Behag; hvor da Laurits Chri-
stenssøn mainteneret Kongens Brev, det ved Gud. Knud Frands-
søn var ikke den værste til at defendere Jørgen PhUipssøns og
Jens Madssøns Sag, siddende for Bordenden hos Laurits Chri-
stenssøn og protesterede imod Almuen.
Paa Vaage Thingstue, der velbe^* Peder Anderssøn atter
tåget Fiskalens FtUdmagt fra hannem; som det ikke kunde
have GjængCy gik Peder Anderssøn og Laurits Christenssøn
fra Thinghordet og ikke vHde forhøre Almu^ns Klager. Til
Jens Madssøns Væmething paa Fron, der (saavelsom paa di-
flere Steder) indstiUede Almuen sig betimelig tU Thinget, saa-
vdsom Fogden BerUd Jefissøn og Fiskalen Christen Jakobssøn,
og gik de længe og ventede. Paa det sidste kom Jens Mads-
søns Tjener Knud Trolssøn med en Seddel fra Sorenskriveren
Peder Anderssøn, at Ahnuen skulde Imve BjenUov eie., og fik
sau Almuen spurgt, at det hele Sdskab og Kompagni ha/vdc
draget lige fra Isum, Jens Madssøns Besidents, som de loa
om Natten, og udefter til Eingeho. Jens Madssøn i saa Maader
undrømte sin egen Stevning samt de kongelige Stevninger , han
var eiteret med i samme Sag af Fiskalen, Jørgen PhUipssøn
i lige Maader, Jens Madssøn kasserede sin egen udgivne For-
pligt, in summa de samtlige overtraadte og foragtede Kongl.
Maj** Brev, det kongl. Baads Besolution saa og Landsloven,
siden efler oplagde Baad, angiver og udraaber, at Almuen re-
héUerede, saa de neppe wndkom uden største Livsfare, hvilket
var og er en skammelig Løgn; Peder Anderssøns egen Haand
09 Segl skal bevise det. Havde Almuen rebeUeret imod denneni,
hvorledes skulde de da bleven af Almusn befordret med mere
€nd 30 Skgdsheste paa hvert Skifte frem og tUbage gjennem
46 O. A. ØVERLAND.
Fogderiety eUer hvem af dem havde nogen Saar eller Skade at
fremvise? Kunde Almuen i G-udbrandsdalen A^ Christl 1612
slaa 900 Skotter, hvorfor sMMe de da ikke nu kunne have
slaaet for^^ Personer og deres Følge, mn de havde reheUeret?
Saadant var aldrig tænkt af os, langt mindre i Gjerningen
bevist i ringeste Maader, mens lan^t mere dennem i hedste Maa-
der befordret, som for er meldt. Det skal aldrig bevises, at
nogen Bonde kom fil Thinge enten med Bøsse dier Kaarde,
som Ordene gaar, mens s&inme havde en Stav i Haanden,
somme slet intet uden deres Vanter. Haver nu Peder Anders-
søn gjort nogen Løn-Dom og (som Stevningen formelder) dømt
Jens Madssøn fri for de Klage--, som Almu£n udi Gudbrands-
dalen • haver over ham, det formener vi at være imod al Chri-
sten Lov og Bet, mens at samme Løn-Dom nu skulde i et
andet Fogderi, nemlig paa Thotens Thingstue, af velvise Hr.
Lagmand i Christiania, Vittikind Huus, Jørgen Philipssøns
og Jens Madssøns Svoger, confirmeres og saa syv Prestegjeld
for Sandheds Tilstand og Peder Anderssøns Løn-Dom blive
Løgnere, de, som haver besværet Kongen og Bonden, blive fri,
det skulde være en uhørlig Gjerning og aldrig formodes at
være vores naadige Herres og Konges VUlie, hvorfor vi paa
egen og nødlidende Almues Vegne begjæret' og paastaar, at
Jens Madssøn effer hans egen Forpligt maa søge os til vores
Værnething, hvor vi os efter vor naadige Herres og Konges
naadigste Brev, det høivise kongl. Eaads Resolution og Norges
Lov mi som tilforn erbyder os at overbevise hannem saavelsom
Jørgen PhUipssøn de angivende Klager, naar Lov og Bet maa
have sin ubehindrede Fortgang paa begge Sider og det udi
Rigens Fiskals egen Overværelse, saa at Hans Kongl. Maj^*
Interesse ikke skal stikkes under Stol, som hidtil er skeet; naar
saadant er skeet, maatte de Peder Anderssøns Løn-Dom confereres
imod hvis da passeret er, saa fornemmes klarlig, hvordan ho/n
og Laurits Christenssøn Lov og Bet haver betjent i denne Sag,
FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH.
47
Vøres christellge Landslov formélder udi Thingfarbalken lOdc
Kapitel sidste YerSy at Kongen skal holde hver Mand ædel og
Hædd ved Norges Lov og Bet og Ucke tilstede Nogen imod
Laven at forurettes I nogen Maader. Udfarhalkens Iste Ka-
pitel Norges Konning skal byde over sine Undersaatter efte^'
Loven etc. At vi skal stevnes til Hofsvangs Thingstue i Tho-
fem Fogderi i det Sogn, der Sorenskriveren Peder Anderssen
er boendes, i dend besværligste Tid, soni ^nan for Vand og Sne
ikke kqn frewkomme den lange, farlige og besværlige Vei^ og
forsømme vore Gaarde at pløie og saa, ja endog lide Hunger
og Sult paa Veien for Armods Skgld og der svare tU en Jjøn-
Bom, som af Peder Anderssen skal være given beskreven os uvit-
terlig, finder vi ikke i Norges Lov. Mens det finder vi udi Thing-
farbalkens første Kapitel, at Lagthing udi Oplandet skal Jioldes
(kn første Ta^e- Tirsdag (som er ff orten Dage efter Paaske),
den anden St. Mortens Aften, hvilket Lagthing udi Mands
Minde haver været holdet udi Vangs Sogn paa Hedemarken.
Samme Kapitel udi Begyndelsen siger, at Lagthing skal holdes
hvert Aar udi hvert Lagsogn paa de bestemte Tider og Steder,
som sædvanligt været haver etc. Thing farbalkens 9de Kapitel
sidste Vers siger, at Jjagmanden skal ikke liolde Thing hjemma
i sit Hus, men offentlig paa Lagthinget, ikke skal heller en
Lagmand moa dømme i de Sager, som falder i en anden Lag-
sogn, ikke skal heller nogen stevnes fra sit rette Lagsogn og til
anden Lagsogn at lide Bom i nogen Sag; men hver Lagmand
skal dømme i de Sager, som i hans Lagsogn forefalder. Naar
Jfs. Exe. ædle, velbyrdige Hr. Iver Krabbe overveier og betrag-
^«>' saadant, formoder vi u/nderdanigst, at Hs. Exe. ikke paa
os fattige Folk her i Gudbrandsdalen, som altid har af yderste
Evne, med Liv, Gods og Formue tjent vores naadige Herre og
Konge, kan bryde den Ed, som Biddersmænds Mænd og Adelen
sværger Kongen, at læse udi Thingfarbalken Ilte Kapitel, nem-
^ig holde skal jeg alle dem ogsaa som jeg Jiaver at raade over
48 O. A. ØVERLAND.
ved Norges Loi\ Skjel og Bet efter dend Løfte, Kongen haver
lovet alt Landfolket, og derlmod ingen forurette, eftm den Skjd
og Forstand, Gud givet haver, saasandt hjælpe mig Gud og
hans heUige Evangelium!
Efl^r denne korte forberørte LeUighed, formoder vi under-
danigst, at Peder Anderssøns Løn-Dom, som imod Loven er
dømt og skreven (det vi formerter), hør være som ugjort og
Mn samt hans Forseglingsmænd af Birid Prestegjeld tUbørligen
at hør straffes derfor, andre til et mærkéligt Exempel, Sagen
at hjemvises til lovligt Forhør og Examen tU Værnething, som
forhen er refereret, og Jens Madssøn for ulovligt Stevnemaal
at give os Kost og Tæring. Formoder wnderdanigsten, at dette
vores Indlæg, paa Lov og Bet funderet, for godt at hlive an-
fiammet, Actum Fron den 28de Marts Anno 1662.
Paa vore egne og i Bette citerede og nødlidende Almues
Vegne haver vi efterskrevne denne Ifidlæg forseglet, nemlig
af Vaage Gjeld: Johannes Blesstim, Lars Kvarherg,
Laurids Øe, Hans FUingsø, Ole Sandboe og Amund Evangen.
Loms Gjeld: Jon Okrust, TJiore Guper, Knud Giel-
loug, Peder Galde, Morten Krogstad og Guldhrand Skeager.
Lesje Gjeld: Christen Hof auk, Ole Kolstad, Bjørner
Flitti, unge Siver VUeteigen, Erik Morkind, Engéhret Flindal.
Bingeho Gjeld: Erik Kolstad, Christen Gnnsiud, Chri-
sten Vestad, Johannes Vestad, Siver Høistad og Per Prest-
tangen.
Øier Gjeld: Hans Skjønsherg, Jon Skjønsherg, Bjørn
Olstad, Bjørn Lunke og Johannes Lunke.
F a ah erg Gjeld: Ole Hovlnd, Gudmund Thorgeirsrud,
Beier Jørstad, Ole Jørstad, Thornes Kasterud og Alf Kolberg.
Fuldmagt giver vi Christen Gtmstad og Hans MeUmn
denne vores Indlæg at fremlægge i Bette, hvilket vi med vores
Signeter hekræfter. Actum ut supra.
(Loeus sigilloru/ni.)
FORVIKLINGER PAA OPLANDENE I MIDTEN AF 17. AARH. 49
Som man kunde tænke sig, lød ogsaa Lagmandens
og de 12 Mænds Dom paa, at Jens Madssøn skulde fri-
kjendes for Almuens Klagemaal i alle Punkter.
Samme Dag, Lagmandsdommen faldt, indgav Jens
Madssøn en Klage til Statholderen over en Del Forseel-
ser, Christen Jakobssøn skulde have begaaet under sin
Embedstid, samt forlangte, at han som en „ubosat og
ganske uvederheftig Person** skulde straflfes i Jern og Ar-
beide for at have skrevet Klagemaal for Almuen.' I den
Grad var Statholderen bleven forblindet af Magister Ivers
fanatiske Avindsmænd, at han lod sig bevæge til at begaa
den uretfærdige Handling at sætte Christen Jakobssøn
fast, uden at tåge i Betænkning, at han havde handlet i
Overensstemmelse med sin Herres, Fiskalens, Instrux. Fi-
skalen blev siden holdt i Forvaring paa Hadeland.
Fra Thoten fortsatte Statholderen sin Reise op til
Gudbrandsdalen og kom den 6te April til Faaberg. Her
tog han ind paa Prestegaarden, hvor Viceprovsten Zaeha-
rias Sørenssøn, Magister Ivers Uven, boede. Han udstedte
herfra Befaling til Fogden over Hedemarken, Berild Jens-
søn, at holde Thing i Gudbrandsdalen samt at paase, at
Døleme ei hindrede Sorenskriveren i at administrere Ret-
ten. I det hele sees Statholderen kun at have talt med
Magister Ivers Avindsmænd under sit Ophold i Dalen.
Blandt andre indfandt Sognepresten til Lesje, Hr. Sivert
Engebretssøn, sig her for at klage over sin forhenværende
Provst. Her mødte ogsaa de af Fiskalen afsatte Lens-
Christen Jakobssøn skulde nemlig have forseet sig mod Forordning
af Iste Januar 1649, uagtet denne udtaykkelig tillader enhver ærlig
Mand at skriye Supplikationer for Almuen i Tilfælde af, at de be-
skikkede Sorenskrivere skulde undslaa sig for det, hvorimod den ad-
varer mod at lade dem forfatte af „Løbesvende eller lovforvundne
modviUige Kncgte".
li ist. Tidsskr. 2. B. V. 4
50
O. A. ØVERLAND.
mænd i Lesje, Øier og Lom frem — og fik sin Stilling
tilbage. Mod „de Oprørske" gik han derimod haardt frem.
Den 7de April holdt han paa Jørstad Thingstue Forhør
over Hyldingsmændene fra Fron samt over Christen Hof-
auk og Mads Bergdal, der af Lensmanden Peder Ekre
var beskyldt for at have underslaaet en Supplikation, som
Jens Madssøns Venner i Nordre Gudbrandsdalen havde
indsendt til Hyldingen i Christiania. Hans og Jon Slgøns-
berg blev paa sanmie Tid tagne i Forvaring, og endelig
gav han paa Tilbageveien til Akershus, som han lagde
over Hedemarken, den 9de April Fogden Befaling til at
arrestere Christofer Thordssøn, Christen Hofauk og Mads
Bergdal.
Efter . denne Færd stod Jørgen Philipssøn og Jens
Madssøn fast i Iver Krabbes Gunst. Han foretog allerede
de forberedende Skridt til at gjenindsætte den sidstnævnte
i hans Stilling. Paa den anden Side kunde han ikke ud-
male sig Magister Iver med Farver, der var mørke nok,
og hadede ham som Ophav til al den Ulykke, som Uro-
lighedeme vilde føre over Dalen. Ligeoverfor Jakob Mads-
søn Lund indtog han en mere forbeholden Stilling. Denne
er vel fremdeles hans „høitærede gode Ven", hvem han
sender sin „venligste Hilsen"; men i hans Skrivelser til
ham skinner der dog igjennom en smaaUg Mistanke til
ethvert Skridt, han foretog, og det vårede ikke længe,
før han ei undsaa sig for at fremkomme med lave Insi-
nuationer, som ikke ganske stemmede med en Statholders
Værdighed.
(Fortsættes.^
OM NORMANNISKE STEDSNAVNE.
AF
JOHAN VIBE.
Iredie hefte af det Letterstedtske tidsskrift for 1884
har indeholdt en opsats af professor Esaias Tegner, hvori
han under overskriften „Nordniænd eller danske i Nor-
mandie" søgte at hævde, at de skandinaviske stedsnavne
sammesteds ubetinget henpege paa dansk og ikke paa
norsk kolonisation. Da jeg efter det kjendskab, jeg har
til norske stedsnavne, fandt, at det resultat, hvortil pro-
fessoren var kommet, ikke var holdbart, skrev jeg i tids-
skriftets 7de hefte i tilknytning til hr. Tegners opsats en
afhandling om det samme emne, hvori jeg søgte at paa-
vise uholdbarheden af professorens anskuelser. Herpaa
har professor Tegner svaret i tidsskriftets 8de hefte.
Da det var bleven tilladt min modstander at levere
leplik, antog jeg, at det heller ikke vilde blive mig for-
ment at levere duplik. Redaktionen erklærede imidlertid
paa foreløbig forespørgsel, at den ikke kunde optage nogen
fortsat diskussion om dette spørgsmaal i aargangen 1885,
efter at det havde været behandlet i 3 afhandlinger i
1B84, og udtalte den mening, at den rette plads for en
diskussion som den nærværende maatte være i et strengt
videnskabeligt tidsskrift. Jeg har derfor maattet henvende
mig til redaktionen for Norsk historisk tidsskrift, som be-
redvillig har givet plads for mit tilsvar.
52
JOHAN VIBE.
For de af tidsskriftets læsere, som ikke kjende de
tidligere opsatser, skal jeg forudskikke, at professor Teg-
ner, der væsentlig — for ikke at sige udelukkende — har
hentet sine kundskaber om de normanniske stedsnavne af
et nylig udkommet verk om dette emne af franskmanden
Joret, har villet hævde, at specielt de normanniske steds-
navne paa Thorp, Tot (Toft), Beck, Londe (Lunde), Tuit
(Tveit), Bu og Beuf (By) samt personnavnene Toke og Beuze
(Bose) ikke henpege paa Norge, men afgjort paa Dan-
mark, at navnene paa Hou (Hol, udelukkende norsk, eller
Holm, dansk-norsk) i alle fald ligesaavel kan være danske
som norske, og at fraværelsen af navne paa Stad i Nor-
mandie bestemt taler mod norsk kolonisation. De øvrige af
Joret citerede nordiske navneformer gjør professoren ikke
til gjenstand for nogen nærmere betragtning, da han an-
tager, at dissie ikke henviser til nogen bestemt trakt af
Skandinavien.
Han forsøger ligeledes, tværtimod den almindelige
mening saavel blandt nordiske som engelske forskere, at
hævde, at det nordvestlige England, Cumberland, West-
moreland og Lancashire har modtaget sin skandinaviske
kolonisation væsentlig fra Danmark og ikke fra Norge.
Det er uholdbarheden af de ovennævnte paastande,
jeg har søgt at godtgjøre ved at paavise de her omhand-
lede navnes forekomst i Norge og de norske kolonilande
paa de britiske øer. I sit tilsvar fastholder professoren
imidlertid sin paastand og gjør gjældende, at forskjellen
mellem de resultater, hvoitil vi er komne, væsentlig
skulde skrive sig fra, at jeg har hentet mine talstørrelser
fra vore dages nordiske stedsnavne, medens professoren
har hentet dem fra middelalderske kilder. Hvis der fore-
laa nogenledes paalidelige kilder for stedsnavnene fra
OM NORMANNISKE STEDSNAVNE.
53
middelalderen, vilde selvfølgelig den fremgangsraaade, som
professor Tegner siger,* at han har anvendt, være mere
paalidelig end den, jeg har anvendt. Nu er imidlertid
ulykken, at kildeme, navnlig for Danmarks vedkommende,
har flydt overordentlig sparsomt, og følgen er, at profes-
soren for de norske stedsnavnes vedkommende næsten
overalt har holdt sig til middelalderske kilder, medens han
for de danske stedsnavnes vedkommende næsten overalt
har holdt sig til udbredelsen i vore dage. Men paa denne
maade kan ingen holdbar sammenligning komme istand;
thi den første betingelse for en saadan er selvfølgelig, at
man anvender det samme udgangspunkt for begge landes
vedkommende. Det er dette, jeg har gjort.
Som jeg allerede i min første opsats har gjort op-
mærksom paa, kan man vistnok ikke med fuld sikkerhed
drage slutninger fra den nærværende udbredelse af et
navn til dets udbredelse paa vikingetogenes tid. Det
samme gjælder forøvrigt ogsaa, om end i noget mindre
grad, om navne hentede fra det 12te og 13de aarhun-
drede. Men ved den fremgangsmaade, som jeg har an-
vendt, opnaar man i det mindste at faa en fuldt ensartet
og konsekvent, for begge lande upartisk sammenligning,
hvilket man ikke opnaar ved den af professor Tegner an-
vendte methode. Professoren er gaaet frem omtrent, som
om en forfatter, der skulde sammenligne styrken af den
franske og tydske arme, vilde benytte kilder fra 1780
for den førstes vedkommende og kilder fra 1880 for den
aiidens.
Professor Tegner bemærker, at der ingen tvivl her-
sker om, at de navneformer, hvorom der her væsentlig
handles, de paa By, Toi-p, Toft, Stad o. s. v., i Danmark
gaar tilbage til hedenskabets tid. Det er sandt nok,
54 JOHAN VIBE.
men der er vist heller ikke skygge af tvivl om, at det
samme er tilfælde for Norges vedkommende. I alle fald
anfører forfatteren ingensomhelst grund foi* den modsatte
opfatning.
Som bevis paa, at kun faa af de norske stedsnavne
har nogen betydelig ælde, citerer forfatteren blandt an-
det professor Ryghs bemærkning om, at kun et mindre-
tal af de norske stedsnavne kan have sin oprindelse fra
den hedenske tid. Det kan være sandt nok, men det
har heller aldrig faldt mig ind at benegte, at største-
delen af de norske stedsnavne selvfølgelig er yngre end
aar 900 a 1000. Noget lignende er imidlertid tilfældet
ogsaa for Danmarks vedkommende. Jeg behøver blot at
nævne, at de yngre navneformer paa Rud (rydning) fore-
kommer i stort antal ogsaa i Danmark, skjønt rigtignok
ikke saa hyppig som i Norge paa grund af dette lands
naturforhold.
Derimod er der vistnok forsvundet flere gamle navne
gjennem gaardenes deling i Norge end i Danmark, hvor
befolkningen fra ældre tid har boet mere i landsbyer:
men det er neppe antallet af navneformer paa Toft,
Torp, Tveit, By o. s. v., som derved er bleven forøget.
Delingen har sandsynligvis netop havt den modsatte virk-
ning, nemlig at forholdsvis flere af disse ældre navne-
former er gaaet til grunde og har maattet give plads
for yngre former i Norge end i Danmark. Det viser sig
ogsaa, at navne paa Toft, By, Tveit o. s. v. netop for-
trinsvis findes paa de mest tilgjængelige og altsaa tidligst
bebyggede trakter af landet.
Professor Tegner fremhæver kirkenavnene som dem,
der særlig skulde udmærke sig ved ælde, eftersom kir-
kerne i regelen blev bygget ved beboelses-centrer, der
OM N0BMANNI8KE STEDSNAVNE. 55
allerede i den hedenske tid havde faaet sin bebyggelse.
Dette holder kanske delvis stik for Danmarks vedkom-
mende, men ogsaa kun delvis, eftersom størsteparten af
kirkeme er reist saa langt ned i den kristne tid — mang-
foldige af dem endog efter protestantismens indførelse —
at man derfra ingen slutning kan drage til stedets be-
byggelse i det 9de og 10de aarhundrede.
Men holder raisonnementet om kirkenavnenes ælde
kun delvis stik i Danmark og Skaane, holder det endnu
mindre stik i Norge, hvor kirkeme ikke blev henlagt til
en eller anden betydeligere landsby, hvorfra den tog sit
navn, men derimod fik navn efter den gaardpart, paa
hvis grund den tilfældigvis af bekvemlighedshensyn blev
henlagt. Her kunde kirken ligesaa godt faa plads paa
og navn efter en nylig ryddet gaardpart, naar den laa
bekvemt til, som efter de ældste og betydeligste beboel-
sescentrer i bygden.
Det er derfor for Norges vedkommende ingen grund
til at antage, at ikke hvilketsomhelst gaardsnavn i byg-
den — forudsat at ikke specielle grunde taler derimod —
kan være ligesaa gammelt som kirkena^'net.
Heller ikke gaardenes størrelse kan i regelen, saa-
ledes som professor Tegner synes at forudsætte, danne
nogen brugbar maalestok for deres ælde; thi saa stabile
er dog ikke forholdene, at det kan antages, at det netop
skulde være navnene paa de gaarde, som i vore dage er
de største, som fortrinsvis skulde holdt sig uforandret ned
igjennom tideme. Derimod kan beliggenheden paa mere
eller mindre tilgjængelige og fordelagtige steder foruden
gaardnavnenes sproglige form og karakter indeholde et
fingerpeg om bebyggelsen og dermed ogsaa om de sam-
mesteds forekommende gaardnavnes ælde i det hele og
56
JOHAN VIBE.
store tåget; men synderlig videre kan man neppe for tiden
komme. Det vilde derfor ikke alene være unyttigt, men
ligefrem misvisende, om man som grundiag for en stati-
stisk sammenligning af norske og danske stedsnavne vilde
indskrænke sig til at benytte det allerede ved sin mager-
hed lidet brugelige materiale, som man vilde være henvist
til, hvis man kun skulde holde sig til navne paa kirke-
sogne og maaske paa enkelte støiTe gaarde for Norges
vedkommende og for Danmarks vedkommende enkelte
større landsbyer.
Professor Tegner anker over, at jeg ikke i mine un-
dersøgelser har henvist til forholdene paa Island; men
dette har sin grund i, at den ærede forfatter selv stadig
har henvist til Island og har givet meddelelser om navne-
forekomsteme der, om hvis korrekthed jeg selvfølgelig ikke
har anseet mig berettiget til at tvivle. Under disse om-
stændigheder har jeg fundet, at jeg kunde fritage mig for
at undersøge forholdene paa Island, og har derfor heller
ikke henvist til dem. En henvisning vilde i hvert fald
ikke kunne have støttet min modstariders paastand. I
de tilfælde, hvor en af de heromhandlede navneformer,
saaledes som f. ex. navnene paa Toft, findes paa Island,
beviser dette jo nemlig endyderligere rigtigheden af min
paastand, at navnet ligesaavel er norsk som dansk. I
de tilfælde, hvor en af navneformerne efter forfatterens
paastand ikke forekommer paa Island, saaledes som til-
fældet skal være med Tveit-navnene, beviser dette der-
imod ikke, at disse navne ikke alligevel er norske, al
den stund de findes i stort antal baade i moderlandet
Norge og i andre norske kolonilande end Island.
Men hvordan gaar den ærede forfatter frem i^W^
bevisførelse? Jo, naar han skal godtgjøre, at et navn -^r
dansk, henter han sine exempler fra hele det gamle ^ j)an-
OM NORMANNISKB STEDSNAVNE. 57
mark, Jylland og Schlesvig, Øerne og Skaane, og fra hele
Danelagen til og med Cumberland og Westmoreland. Naar
han derimod vil afgjøre, hvorvidt et navn ogsaa kan være
norsk, vil han hverken, at man skal have lov til at hente
exempler fra Viken eller fra Vestfold eller fra Oplandene,
hverken fra Orknøeme eller Hebrideme eller fra Skot-
land, end sige fra Cumberland og Westmoreland, ja han
vil saaledes som f. ex. for Tveit-navnenes vedkommende
ikke en gang erkjende navneformer, der forekommer i
hele det søndenfleldske Norge, for tjenlige som exempler,
medmindre de samme navneformer ogsaa forekommer i
tilstrækkeligt antal i det Norden^eldske og i Mørenie.
Kunde forfatteren faa bragt spørgsmaalet derhen, at til
danske navne skulde regnes alle de navne, som man kunde
finde ved at søge i hele det gamle Danmark og i alle
de danske kolonilande, men til norske stedsnavne kun
de, der fandtes paa Island og i Throndhjems stift, eller
kanske snarere alene i Møreme, da vilde det unegteligt
falde betydeligt lettere at finde talrige og fuldstændige
analogier til de normanniske stedsbetegnelser blandt dan-
ske end blandt norske navne. Men forfatteren gjør sig
stadig skyldig i den feil at gaa ud fra ganske forskjel-
lige synspunkter, eftersom spørgsmaalet gjælder Danmark
eller Norge. Saaledes regner han i sin første afhand-
ling den nuværende svenske provinds Skaane med til Dan-
mark. Hvor der derimod f. ex. er tale om de norske
Bæk-navne, der findes i Munchs register, erklærer han,
at to af disse maa fragaa som tilhørende den nuværende
svenske provinds Bohuslehn; skjønt* det dog er klart, at
hvis Skaane, uagtet det nu er svensk provinds, skal reg-
nes til Danmark — hvilket jo øiensynlig er det rigtige — ,
saa maa Bohuslehn ogsaa konsekvent regnes til Norge,
uagtet det nu er en svensk provinds.
58 JOHAN VIBE.
Naar forfatteren fremhæver, at det ikke er lykkedes
mig fra Skoiland, Irland og Man at fremdrage mere end
noget over 30 nordiske navne, hvortil tilsvarende former
findes i Normandie, maa han fuldstændig have overseet, at
jeg i min første artikel udtrykkelig har gjort opmærksom
paa, at jeg for disse landsdeles vedkommende har havtet
yderst ufuldkomment materiale, væsentlig en del kyst-
karter, til min raadighed, og at jeg for Mans vedkom-
mende endog har savnet disse. I virkeligheden udgjør
de navne, jeg har nævnt, en betydelig brøkdel af det an-
tal stedsnavne, som overhovedet har været opført paa de
karter, hvortil jeg har havt adgang.
Naar forfatteren sluttelig bemærker, at man jo ikke
kan vide, om ikke ogsaa tilstedeværelsen af disse Navne
skyldes den omstændighed, at en delvis indflydelse har
gjort sig gjældende fra de danske kolonier i England og
kanske fra selve Danmark, da kan man jo med ligesaa
god grund paastaa, at tilstedeværelsen af Toft-navnene
og de 3 eller 4 Tveit-navne, som findes i det danske
England, kan skyldes en delvis indflydelse fra Norge og
de norske kolonilande paa Irland, Man og Skotland; thi
det er vitterligt nok, at der ogsaa færdedes norske vi-
kinger i Østengland. Naar forfatteren vil raisonnere paa
den maade, er man i det hele tåget inde paa de frieste
fantasiers omraade og kan ligesaa gjeme slaa en streg
over al ad sproglig vei hentet bevisførelse. Viken og
Vestfold kan jo efler forfatterens tankegang ikke regnes
til Norge, fordi de antages at have været udsat for dansk
indflydelse; Skotland, Irland og Man heller ikke, fordi
forfatteren ogsaa kan tænke sig, at disse har været ud-
sat for dansk indflydelse.
I sin første afhandling paastod forfatteren efter sine
OM NOBMANNISKE STEDSNAVNE. 59
Studier af Munchs register, at Bæk-navue var yderst sjeldne
i Norge i den ældre tid, og at de aldrig brugtes som
benævnelse paa beboede steder. Nu har han raaattet
erkjende ubrugbarhedén af Munchs register ligeoverfor
spørgsmaalet om gaardnavnenes udbredelse og har efter
nøiere undersøgelser fundet 16 norske gaardnavne paa
•Bæk fra middelalderen. Dette er unegteligt en ganske
betydelig forøgelse, selv om 11 af dem ligger i Oslo-
syssel og Vestfold, der jo ikke skal faa lov til at regnes
med til Norge. Antallet er dog efter forfatterens mening
alligevel for lidet til, at man deraf kan forklare den hyp-
pige forekomst af Bæk-navne i Normandie. Ja, selv om
alle de 100 a 150 gaardnavne paa Bæk, som for nærvæ-
rende tid findes i Norge, er af ældre oprindelse, vil man
endda ikke deraf kunne forklare de tilsvai-ende navne i Nor-
mandiet, siger forfatteren. De nævnte gaardnavne paa Bæk
findes nemlig væsentlig i landets indre dele. Hedemarken,
Thoten o. s. v. I sin første afhandling vilde forfatteren
ikke regne navne paa Bæk^ blandt norske navne, fordi
det efter hans daværende mening kun fandtes i trakterne
om Kiistianiaflorden. Nu vil han heller ikke regne navne
paa Bæk med, naar de høre til de indre trakter af lan-
det, uagtet det er ligesaa beføiet ved spørgsmaalet om
norske navnes forekomst at tåge hensyn til distrikter som
Thoten, Hedemarken og Ringerike, som ved spørgsmaalet
om danske navnes forekomst at tåge hensyn til distrik-
teme fra det indre Jylland, eller fra det indre Skaane, al
den stund der vel ikke for saadanne navnes vedkommende
har existeret nogen særlig sprogbrug netop paa Oplan-
det Til sige ikke gaardnavne paa Bæk, men navne paa vandløb; thi
forfatteren paastod, som sagt, i sin første afhandling, at gaardnavne
paa Bæk var fuldstændig ukjendte i Norge.
60 JOHAN VIBE.
dene. Jeg har jo forøvrigt exeinpelvis ogsaa anført, at
der findes ikke mindre end 7 gaardnavne paa Bæk i
kystamtet Lister og Mandals amt i det sydvestlige Norge;
men denne kjendsgjerning forbigaar forfatteren i fuldstæn-
dig taushed.
Sagen er imidlertid, at selv om Bæk-navnene i Norge
havde været meget sjeldnere, end de i virkeligheden er,
vilde dog intet have været til hinder for, at det betyde-
lige antal stedsnavne paa Bæk i Normandie kunde skyl-
des norsk kolonisation, eftersom Normandiet, som et større
kart over dette landskab viser, udmærker sig ved talrige
bække og disse her udgjør en væsentlig og let bemær-
kelig eiendommelighed ved landskabet. Jeg skal i den
anledning citere forfatterens egne udtalelser i hans føi-ste
afhandling. Her gjælder det at bevise, at de engelske
Bæk-navne er af dansk oprindelse. Men da der af de 52
Bæk-navne, som ifølge Worsaae findes i England, kommer
ikke mindre end 29, altsaa over halvparten, paa Cumber-
land og Westmoreland, altsaa paa distrikter, som forfat-
teren indrømmer af andre forskere ansees for at være.
koloniserede væsentlig fra Norge, maa han give en for-
klaring paa, hvorfor netop saa mange af Bæk-navnene er
samlede i disse distrikter. Han ytrer sig da som følger:
„Gnmden, hvorfor Bæk-navnene er relativt mere talrige
i det nordvestre England end ellers, er ikke at søge i
nybyggernes nationalitet, men i landets naturforhold.
— — At et land, som er usædvanlig rigt paa
bække, eier usædvanlig mange navne paa Bæk, kan ikke
forundre nogen. Fra samme synspunkt kan ogsaa talrig-
heden af navne paa Dal i disse samme landskaber op-
fattes. Worsaae anser disse navne for norske, o. s. v."
Men, som sagt, ogsaa Normandie er usædvanlig gjen-
OM xobmanniske stedsnavne. 61
nemskaaret af mindre vandløb, og, for at benytte forfat-
terens udtryk, at „et land, som er usædvanlig rigt paa
bække, eier usædvanlig mange navne paa Bæk, kan ikke
forundre nogen". Selv om derfor Bæk-navnene havde
været meget sjeldnere i Norge end i Danmark — hvilket
ikke er tilfældet — , vilde det ikke bevise, at de 40 Bæk-
navne, som findes i Normandie, ikke ligesaavel kunde
være af norsk som af dansk oprindelse.
Af samtlige de navne, som vi her behandle, er der
forøvrigt ingen, hvis nordiske oprindelse er saa tvivlsom,
som netop Bæk-navnenes. De findes i stort antal overalt
i hele Nordtyskland og i de til Normandiet grændsende
egne af fransk Flandern, og det er i og for sig ikke sand-
synligt, at de saksiske og néderfrankiske folk, som har
overført et saa stort antal Bæk-navne til Flatndem, ikke
skulde have bragt ogsaa en del med til Normandie.
Den indvending, som professor Tegner henter fra den
omstændighed, at Bæk-navnene i Normandie er maskuliner,
medens de i Flandern er femininer, er af ringe betydning,
al den stund det er saare almindeligt, at de samme ord
faar forslgelligt Igøn i forskjellige lande, ja, endog i for-
skjellige distrikter af samme land. Herpaa har vi mange
exempler fra voit eget land. Saaledes er det norske ord
sæter i almindelighed femininum, men paa sine steder,
f. ex. i østre Smaalenene, neutrum. Kjønnet er derfor af
liden betydning.
Dertil kommer, at der som Joret oplyser, allerede i
et dokument fra et saa tidUgt tidspunkt som 853, altsaa
ikke mere end 8 aar efter, at vikingeme første gang
havde vist sig ved Seinen, forekommer et normannisk
navn paa Bæk. Joret søger vistnok at forklare denne
tidlige forekomst ved at antage, at Normannerne allerede
62
JOHAN VIBE.
Paa dette tidspunkt ka„ k
'«er i Nommdie Dett '** "'^ ^*'* ^** "*'^*« «*«■
det i hvert fald otr fnr ? ^'' ''^^ "'"''^*' "'«^ ^^^Isomt er
^t «an «aa v«r; dobZ^ZZ" "' "'^'* ^"^ «'^«^^^^'
*«. <^a Professo"„na::r' 'V' ''''' ^^^^ *^
afhandJing ikke g,w nLt *? ,''^ ^*" ''' ' '^ *•«»«»
^^* ^«e. Jeg bier M^T::: Z''''' '^'' ^'^'-
«^'"g af hans første opsats t,*!! ^"™^«* ®«»«emlæs-
l^evi^ paa disse navnerill^^^^f ^ '''' ^* ^- --
der heller ikke paa Islan^LdrL^r*" '^''''' ''
pet er imidlertid høist mærkeligt, afdeThlr"'' ^'"''
forfatterens opmærksomhed, at Isl^d neppe TdeT Wsto*
fiske tid har havt en saå betydelig trævegetation, at det
ovex-fØrt W® nogen forundring, at denne navneform' ikke er
Jeg skal, ti]"nvau , . ,.,,. ,
f , " '"« ^'dhgere har sagt om iiott^
navns forekomst, tilføie, at foruden etv Petite L /
et Hautes-Londes nævner Joret kun eet saL^ensat L **^
navn i Normandie, nemlig Etalondes, med^ han ^^^'
ner en snes usammensatte Lunde-navne. j\et aT^^"
ogsaa, at navnet er almindeligt i NordenglaAd ^u''^''
netop i den del af England, hvis skandinaviske jkoion-'*''
tion i almindelighed antages - i alle fald deL«
skrive sig fra Norge. V "~ **
Forfatteren fastholder sin paastand om, at deik
manniske navneendelse Hou ikke er det norske Hol r^^'
derimod det dansk-norske Holm, og anfører som ydeT
gere støtte for denne opfatning, at Qvettehou ifølge eri
notits hos Joret tidligere findes skrevet Katehulmus
OM KOBMANNISKE STEDSNAYXK 63
Hvis det virkelig forholdt sig saa, var det dermed be-
vist, at stedsnavne paa Holm i Normandie virkelig kunde
gaa over til Hon; men uheldigvis udtaler Joret sig ikke
saa bestemt, som professoren forsikrer. Den paagjældende
note hos Joret lyder saa: „Stapleton, udgiveren af Magni
rotuli scaccarii Normanniæ, har formen Katehulmus, jeg
ved ikke efter hvilken kilde." Normannen Joret vil
imidlertid il^^e selv godkjende denne form og antager, at
demie ligesom de øvrige navneformer paa Hou er en for-
kortelse ikke af Hohn, men af Hol. Hvad der ogsaa i
høi grad maa mistænkeliggjøre korrektheden af Stapletons
skrivemaade, er den omstændighed, at navnet allerede i et
dokument fra et saa tidligt tidspunkt som 1042 findes
skreven Chetellehou.
Selv om der i sproglig henseende intet skulde være
til hinder for overgangen fra Holm til Hou, er det, som
Joret fremhæver, i hvert fald uforklarligt, at en del af
Holm-navnene skulde have beholdt formen Holm eller
Holme uforandret, og andre derimod være gaaet over til
Hou. Dette er saa meget mere uforklarligt, som disse
navne tildels findes i samme distrikter om hverandre, ofte
med ganske korte mellemrum.^ Forøvrigt kan i forbigaa-
ende bemærkes, at navne paa Holm i det mindste er lige-
saa hyppige i Norge som i Danmark, og at navnet i Norge
bruges nøiagtig paa samme maade og med samme betyd-
ning som i Danmark.
Naar professoren fastholder, at navnene med endelsen
Tveit ikke i Norge saaledes som i Daumark er af gammel
^ Skolde Hou aUigeyel betyde Holm, kommer man helst til at maatte
fonidsætte en forskjellig udtale hos kolonisteme, og man fristes da til
at tænke paa den nuværende østlandske udtale Holm med tyk I i
modsætning til det vestlandske og danske Holm.
64 JOHAN VIBE.
oprindelse, da er dette fuldstændig grebet ud af luften.
I sin første af handling anførte han som bevis herpaa kort
og godt, at Munchs register kun optog to saadanne navne
nemlig Skygtvedt og Tveiter. I sin anden afhandling har
han imidlertid opgivet registret som kilde og har nu fra
Norges middelalder fundet 1 13 Tvet-navne, hvilket er mere,
end der endog i vore dage kan opdrives i hele Skaane
og Danmark, Schlesvig iberegnet. Forfatteren vil rime-
ligvis selv medgive, at dette er en ganske respektabel
indrømmelse. Om navnet, som professor Tegner antager,
i ældre tider ikke har existeret nord for Bergen, kan jo
i denne henseende være ligegyldigt, al den stund de di-
strikter, der ligger syd for Bergen, i henseende til ind-
byggerantal udgjør over halvparten eller snarere ^/g af
Norge. Forresten har jeg i min første afhandling paa-
peget, at navnet ifølge professor Ryghs afhandling „norske
stedsnavne" i ældre tider ogsaa har existeret i Thrond-
hjems stift.
Som bevis paa, at Tveit-navnene ikke er af gammel
oprindelse i Norge, paaberaaber forøvrigt forfatteren sig,
netop som ved Lunde-navnene, forholdene paa Island, hvor
der ikke findes et eneste gaardnavn paa Tveit. Efter
forfatterens egen fortolkning umiddelbart i forveien skal
imidlertid Tveit „sandsynligvis betyde Indhugning i Sko-
ven". Er denne professorens tolkning af ordets betydning
rigtig, saa er fraværelsen af Tveit-navnene paa Island,
naar hensyn tåges til denne ø's naturforhold^ saare let at
forklare. Professoren fremhæver ogsaa paa et andet sted,
at man ved spørgsmaalet om Tveit-navnenes udbredelse
maa tåge særligt hensyn til vedkommende steds natur-
forhold; men dengang gjaldt det rigtignok at bevise, at
det store antal Thwaitenavne (57) i Cumberlaiid og West-
OM NOBMANNISKE STEDSKAYKE.
65
moreland i modsætning til det ringe antal (4) i det øst-
lige England ikke, som Taylor antager, skulde tyde paa
norsk kolonisation, men at den ligesaa godt kunde tyde
paa dansk. ^
Jeg yil efter dette overlade til forfatteren selv at
afgjøre, om man virkelig med saadan „tryghed kan paa-
staa, at de normanniske navne paa Tvet tyder paa dansk
(i modsætning til norsk) kolonisation". Der findes i det
danske England (altsaa ikke Westmoreland, Cumberland
og Lancashire medregnet) som sagt 4 navne paa Twaite.
I Normandie nævner Joret over 20.
I min foregaaende opsats har jeg oplyst, at By er en
fiildt saa almindelig form for norske stedsnavne som Bø,
idet Bø-formen er den almindelige paa hele Vestlandet og
de tilgrændsende fieldbygder af Østlandet samt i meste-
parten afKristianssands stift, By-formen derimod denfrem-
trædende paa den øvrige del af Østlandet og i Thrond-
Iqems stift. Professor Tegner erkjender nu dette og
anfører en del fra Munch hentede zifre, som bevis paa,
at den samme fordeling har fundet sted ogsaa i ældre
tider. De zifre, han saaledes irettelægger, er imidlertid
ganske egnede til at vise, hvor forsigtig man maa være
med, saaledes som forfatteren, at drage afgjørende slut-
ninger fra de i alle tilfælde mangelagtige kundskaber,
man har om en navneforms hyppighed i middelalderen.
Island og ligesaa de skotske øer skal, efter hvad profes-
soren paastaar — og det vistnok med rette, i alle fald
for Islands vedkommende — være befolket væsentlig fra
det vestlige Norge. Det antal af Bø-navne, der efter for-
fatterens anførsler af Munch skal findes paa Vestlandet,
' I den yestligste del af den støtste af Shetlandsøeme, Mainland, er
forflrvrigt navne paa Twatt som Grermatwatt o. 1. almindelige.
mit. Tidukr. 2. R. V. 5
66
JOHAN YIBE.
indskrænker sig iiuidlertid til følgende: i Søndmøre 1, i
Firdafylke 1, i Sygnafylke 1 og i Hørdafylke 3, altsaa i
hele Bergens stift 6, og selv om man hertil føier Bø-nav-
nene i Rygjafylke, der udgjør 7, faar vi dog ikke mere
end 13 paa hele strækningen fra og med Søndmøre til
og med Ryfylke, medens Munch alene fra Borgasyssel har
16 Bø-navne. Skulde man altsaa drage slutninger fra det
store antal Bø-navne, som findes paa Island og efter hr.
Tegners opfatning ogsaa paa de skotske øer,^ saa maatte
man ved anvendelsen af forfatterens methode være kom-
met til det resultat, at kolonisationen af disse strækninger
ikke havde sin oprindelse fra Vestlandet, men derimod
fra Borgasyssel.
Forøvrigt anerlgender forfatteren det berettigede i
min bemærkning, at de franske Beuf-navne unegtelig min-
der mere om det norske Bø end om det norsk-danske By;
men, siger han, det er høist tvivlsomt, omBeuf-navnene over-
hovedet er nordiske og ikke snarere nedertydske. Derom
vil jeg ikke strides med forfatteren, men hvad der er
yderst kuriøst er, at han i sin første af handling, hvor han
gik ud fra, at Beuf-navnet var det samme som By og
skrev sig fra Danmark, ikke saa meget som med en ene-
ste stavelse berørte denne mulighed.
Jeg udtalte i min forrige opsats, at den ikke syn-
derhg hyppige forekomst af Torp-navne i Normandie sna-
rere minder om norske forhold end om danske. Denne
paastand er i alt væsentligt korrekt, hvis jeg faar lov til
ogsaa at tåge hensyn til forholdene i Viken. Sætter man
derimod — hvad jeg for at simplificere spørgsmaalet
ogsaa er villig til at gaa ind paa — Viken ud af be-
tragtning, skal jeg indrømme, at min paastand ikke bliver
^ Hr. Tegner anser nemlig samtlige By-navne dersteds som en engelsk
forandring af Bø-naynene.
OM NOBMANNISKE STEDSNAVNE. 67
ganske korrekt, idet det virkelige forhold i saa fald bliver,
at forekomsten af Torp-navne i Normandie hverken svarer
til forholdene i Norge eller i Danmark. De 10 Torp-
navne, som findes i Normandie, udgjør efter hr. Tegner
omtrent 3V ^^ samtlige de af Joret opregnede nordiske
navne sammesteds. Dette er vistnok et ulige større for-
holdstal end det, der findes i Norge udenfor Viken, samt
i de norske kolonier i Skotland og paa øeme. Munch
nævner her kun eet saadant.
Men saa er forholdstallet paa den anden side ulige
mindre end i Danmark og de danske kolonilande. Joret
bemærker udtrykkelig, at Torp-navnene i Normandie er
blandt de sjeldnere forekomster. Det forekommer ikke
tilnærmelsesvis saa hyppig som Toft-navnene. Det er
ligeledes langt sjeldnere end Tveit-, Holm-, Beck-, Beuf-
navnene 0. fl. I Danmark er derimod antallet af Torp-
navne umaadeligt, og det skulde ikke undre mig, om de
udgjorde henved halvparten af alle navne paa beboede
pladse i hele Danmark ogSkaane. I det danske England
er antallet af Torp-navne ligeledes særdeles betydeligt
og udgjør antagelig I eller kanske et endnu høiere pro-
centtal af samtlige nordiske navne paa beboede steder i
dette distrikt. Er Torp-navnene i Normandie forholdsvis
hyppigere end i Norge, saa er de altsaa paa den anden
side forholdsvis sjeldnere end i Danmark, og antallet af
Torp-navnene i Normandie kan derfor vistnok ikke tjene
til bevis for kolonistemes nationalitet hverken i den ene
eller anden retning.
Om Toft-navnene bemærkede forfatteren i sin første
afhandling for Norges vedkommende kort og godt, at de
var meget sjeldne. Munchs register optog kun et saa-
dant. Paa Island fandtes der kun 6, og paa Shetlands-
68 JOHAN YIBE.
øerne existerede det ikke. Det var alt, hvad vi for Norge
og de norske koloniers vedkommende fik vide om Toft-
navnene. Jeg oplyste i den anledning blandt andet, at
jeg — tiltrods for mine ufuldkomne lyælpemidler — i
Nordskotland, paa de skotske øer og i Nordirland havde
fimdet tilsanmien 14 Toft-navne.
I sit tilsvar meddeler nu for&tteren, at han i Norge
ved gjennemgaaelsen af Munch har fiindet 17 navne paa
Toft fira middelalderen. Til de 6 navne, han havde fundet
paa Island, og til de 14 navne, som jeg har fundet i Skol-
land og Irland, føier han nu yderligere tre, som han har
fundet paa Færøeme, hvilket gjør tilsammen 23 navne
paa Toft i de norske kolonilande, og „dette er," siger
forfatteren, „mere, end man skulde vente!" Ja, ganske
vist er det saa, naar man først gaar ud fra den forud-
sætning, at de normanniske Toft-navne nødvendigvis skal
være fortrinsvis danske. Det er nemlig et betydeUgt større
antal, end der findes i hele det danske England.
Men, siger professor Tegner, antallet af Toft-navnene
er saa stort i Normandie, at deres forekomst sammesteds
alligevel ikke kan forklares ved henvisning til forekomsten
i de norske kolonilande. Det kan være sandt nok; men
da kan den jo endnu mindre forklares ved henvisning til
de dautiJLe Kuloniland^ hvor antallet af disse navneformer
er mgereend i de nofcajke. Der findes i Normandie over
6 gange saa mange Toft-b^vne, som der efter Worsaae
findes i hele England. Sageic^ er, at det ganske ualmin-
deUg store . procent-antal Toft-taavne, som findes i Nor-
mandie, ikke har noget sidestykj^e noget sted, hverken i
Danmark eller i Norge, hverken \ de danske kolonier eller
i de norske. Det er et enestaaejkide fænomen. .
Jeg udtalte i min forrige oi:)sats den formodning, at
OM N0BMANNI8KE STEDSNAVNE.
69
Toft-navnene maaske fortrinsvis kunde have betegnet høv-
dingeboligerae. Dette var kun en formodning, og jeg ud-
gav den heller ikke for andet. Professor Tegner mener,
at denne formodning er forhastet, og ihvorvel jeg ikke
kan finde hans argumentation særdeles overbevisende, skal
jeg dog med fomøielse renoncere paa denne hypothese,
og det saa meget heller, som den ligeoverfor det fore-
liggende spørgsmaal er uden al betydning. At næsten
alle Toft-navne i Normandie er sammensatte, medens de
i Norge i regelen er usammensatte, er en nødvendig følge
af disse navnes hyppighed i Normandie og deres nære
naboskab. Usammensatte vilde navnene have givet an-
ledning til den mest haabløse konfusion.
Forøvrigt maa jeg i forbindelse hermed minde om,
at forfatteren, hvor der er tale om Lunde-navnene, gjør
opmærksom paa, at den omstændighed, at Lunde-nav-
nene i Frankrige som oftest forekommer usammensatte
ligesom i Norge og ikke sammensatte som i Danmark,
er uden betydning, eftersom det viser sig, siger han, at
være en almen regel for Normannerne helst at anvende
de usammensatte nordiske navneformer. Denne „regel"
anfører han ogsaa senere hen som et bevis for, at Beuf-
navnene ikke kan være af nordisk oprindelse, eftersom
ingen af dem forekommer usammensatte. Skulde denne
tilbøielighed til at bruge usammensatte nordiske navne
fremfor sammensatte virkelig være et særkjende for Nor-
mannerne og ikke bero paa lokale tilfældigheder, kan det
forøvrigt ikke negtes, at denne eiendommelighed snarere
har sit forbillede i Norge end i Danmark, noget hvorom
man ved en smule studium af begge landes karter snart
vil kunne overtyde sig. De mange usammensatte steds-
navne af skandinavisk oprindelse skulde altsaa, hvis pro-
70
JOHAN VIBB.
fessorens hypothese holder stik, tyde mere paa norsk end
paa dansk kolonisation.
At fraværelsen af ordet stadir skal være et afgjø-
rende, alle andre grunde omstødende bevis for dansk og
mod norsk kolonisation, fastholder professoren og vil
blandt andet ikke medgive den mulighed, at ordet kan
være gåaet ud af navnedannelseme i tidsrummet mellem
Islands og Normandiets bebyggelse.
Der er imidlertid et og andet, som tyder paa," at der
med hensyn til denne gruppe af navnedannelser netop har
været en overgangstilstand i det 9de aarhundrede. Saa-
ledes findes der paa Island et stort antal navne paa
stadir, medens der findes forholdsvis ganske faa navne
paa holstadr. Omvendt synes navne paa stadir (Ster) paa
Orknøeme at have været temmelig sjeldne, medens navne
paa Bister (bolstadr) her er tilstede i meget stort antal.
Saaledes har jeg paa et mindre kart over Orknøeme fun-
det lige indtil 20 navne paa Bister, medens jeg ikke har
fundet mere end et eneste paa Ster. Men det er ikke
mere overraskende, at navnet stadir kan være gaaet ud
af de almindelige navnedannelsers række ved Normandiets
bebyggelse, medens det endnu kan have været i fuld brug
en menneskealder tidligere ved Islands kolonisation, end at
navnet Bister (bolstadr) kan være blevet sjeldent som ny-
dannelse og have givet plads for Ster (stadir) ved Islands
bebyggelse, medens det endnu hørte blandt de hyppigste,
om det ikke var 'den allerhyppigste af alle navnedannelser
en menneskealder tidligere ved Orknøemes bebyggelse.
Men selv om min forklaring ikke skulde holde stik
og fraværelsen af Stad-navnene i Normandiet maatte for-
klares af andre grunde end af tiden for kolonisationen,
saa er forfatterens paastand," at navnets fraværelse i Nor-
OM NOBMANNISKE STEDSNAVNE. 71
mandie skulde skrive sig fira, at kolonisteme var danske,
ikke derved bleven mere holdbar, eftersom denne paa-
stand alene er bygget paa den løse og fuldstændig ube-
grundede hypothese, at ordet Stad skulde være gaaet
tidligere ud af navnedannelsemes række i Danmark end
i Norge. Navne paa Stad er jo nemlig, som forfatteren
medgiver, ogsaa i Danmark saare almindelige. Hvis det
var bevist, at navnet Stad var almindeligt i alle norske
kolonier, men derimod aldrig fandtes i danske, da
vilde det være fuldkommen korrekt, om forfatteren som
en sandsynlig forklaringsgrund hertil havde opstillet den
hypothese, at ordet maaske var gaaet tidligere ud af
navnedannelsemes række i Danmark end i Norge. Der-
imod er det en aldeles ukorrekt slutningsmethode først
at opstille en ubegrundet hypothese om, at navnet er
forsvundet af navnedannelseme i Danmark tidligere end i
Norge, og saa paa grund af denne selvlavede hypothese
at ville hævde, at navnets fraværelse beviser norsk og
ikke dansk kolonisation.
Nu findes imidlertid Stad-navnet aldeles ikke i Cum-
berland, og i de tilgrændsende trakter ikke hyppigere end
i den danske del af England. Under disse omstændig-
heder bUver professorens hypothese uholdbar, saa længe
han ikke i alle fald gjør det sandsynligt, at de nævnte
distrikter ikke, som abnindelig antaget, er koloniserede
fra Norge, men fira Danmark. Hertil kommer, at det
heller ikke er mere end en hypothese, at ikke ogsaa de
danske har ført Stad-navnet med sig til England. Det
kan jo være sandt nok, at Stad-navnet ogsaa forekommer
i de rent engelske trakter af England, og det har saaledes
øiensynlig ogsaa været brugt af Sakserne; men deraf følr
ger dog ingenlunde med sikkerhed, at ikke i alle fald
72
JOHAN VIBE.
nogle af Stad-navnene i Danelagen kan være af dansk
oprindelse. Det kan være mulig t, at det ikke forholder
sig saa, men mere end en — kanske noksaa sandsynlig —
hypothese er det ikke.
Der findes, som jeg i min forrige opsats har frem-
hævet, i Cumberland, Westmoreland og Lancashire ifølge
Worsaae 64 navne paa Fell (Fjeld) og 24 paa Tam (Tjern)
foruden 7 paa Force (Fos). Disse navne er efter alt, hvad
man forøvrigt ved, udelukkende norske. De øvrige skan-
dinaviske navne i disse distrikter (By-, Thwaite-, Dal-,
Beck-, Torp-navnéne) findes vitterlig og bevislig baade i
Norge og Danmark. Derimod findes der, saavidt mig be-
Igendt, intet skandinavisk navnelement i Cumberland, som
er eget for Danmark og derimod ukjendt i Norge. Det
skulde synes, at den eneste korrekte slutning, man kunde
uddrage heraf, maatte være den, at disse distrikter væ-
sentlig har modtaget sin skandinaviske kolonisation fra
Norge.
Men hvad gjør professor Tegner? Jo, han anfører
alle de navne, der forekommer saavel i Norge som i Dan-
mark, som bevis for overveiende dansk kolonisation, me-
dens han søger at bortforklare samtlige udelukkende nor-
ske navne, som vel at mærke ikke er tilstede enkeltvis
og som undtagelser, men i et antal af næsten hundrede.
£fter denne fremgangsmaade maatte han ligesaagodt kunne
bevise, at samtlige skandinaviske kolonier ligefra den nord-
ligste spidse af Island og ligetil det sydligste punkt af
Normandie er koloniseret fra Danmark.
Sagen er imidlertid, at det for forfatterens theori om
Normandiets kolonisation fra Danmark er af høieste vig-
tighed at vindicere de cumberlandske og westmorelandske
navne udelukkende for den danske kolonisation; thi med
OM NOBMAlrølSKE STEDSNAVNE. 73
Cumberlands og tilgrændsende distrikters norske koloni-
sation falder hele hans theori for Normandies vedkom-
mende uoprettelig til jorden. I Gnmberland, Westmoreland
og Lancashire findes nemlig baade de normanniske Beck-,
Dale-, Twaite- og By-navne, og de findes der i stort an-
tal. Kun Toft-navnene synes at være sjeldne i disse
distrikter; men disse navne er, som oven paapeget, til
gjengjæld tilstede i større antal i de øvrige norske kolo-
Dilande end i det danske England.
At der findes Feller og Tårner ogsaa i de nordlige og
vestlige trakter af Yorkshire, er intet bevis for, at disse ,
benævnelser, som forfatteren udtrykker sig, ogsaa har
været brugte af de danske, al den stund den korrekte
slutning er — hvad der vel ogsaa af andre grunde er
sandsynligt — at de skandinaviske kolonister ogsaa i
disse distrikter for en væsentlig del har været af norsk
oprindelse.
At „bjergene" og „klinteme" i Danmark og Skaane
kun er nogle hundrede fod høie, yilde selvfølgelig ikke i
mindste maade have hindret kolonisteme, hvis disse vir-
kelig udelukkende eller overveiende havde bestaaet af
danske, i at benytte benævnelsen paa de betydelig større
høider i Nordengland, ligesaa lidt som en dansk mand i
vore dage vilde betænke sig paa at tale om sine reiser
blandt de cumberlandske „bjerge", uagtet disse er indtil
3 a 4 gange saa høie som Himmelbjerget i Jylland.
Forfatteren anfører forøvrigt ogsaa som støtte for den
hypothese, at ordet Tj^^^ i ældre tider kan have været
brugeligt ogsaa som dansk stedsnavn, at „Molbechs dia-
lektlexikon (under den etymologisk misvisende stavemaade
Kjæm) optager ordet som forekommende paa Sjælland". (!)
Dette er den eneste grund, han anfører for sin formod-
74
JOHAN YIBE.
ning. Forfatteren har tidligere udtalt som sin overbevis-
ning, at de 17 norske gaardnavne paa Bæk, som findes
i Munchs beskrivelse af Norge i middelalderen, er aldeles
utilstrækkelige til deraf at forklare de 40 Bæk-navne i
Normandie som norske. Paa dette sted finder han der-
imod, at den omstændighed, at Molbechs dialektlexikon
optager ordet TJeni som forekommende paa Sjælland, uden
dog at have nævnt et eneste exempel, er fiildkommen til-
strækkelig til at forklare de 38 nordengelske Tårner som
danske. Jeg kan ikke tro, at forfatteren selv vil paastaa,
at denne maade at raisonnere paa udmærker sig ved
nogen høi grad af konsekventse.
Paa samme tid, som forfatteren fortsætter med sine
foi-søg paa at bortforklare Felleme og Tameme i Nord-
england som norske, undlader han i sit tilsvar fuldstændig
at berøre den omstændighed, som jeg i forbindelse hermed
gjorde opmærksom paa, nemlig at medens Torp-navnet er
saa uhyre udbredt over den øvrige Del af Danelagen,
findes der blandt Westmorelands og Cumberlands 300
skandinaviske navne kun 7 Torp-navne, og af disse ligger
kun et i Cumberland.
Det er forresten ikke alene navneformerne, men ogsaa
andre nordiske ord i den cumberlandske dialekt, der hen-
viser specielt til Norge. Saaledes omtaler P. A. Munch
i sin chronica Manniæ et insularum, at han af Mr. Fer-
guson har faaet en liste paa nordiske ord fra Cumberland
og den nordvestlige del af Northumberland, og disse ords
norske oprindelse erklærer professoren for utvivlsom. Han
opregner ogsaa nogle af dem i samme verk. De histo-
riske vidnesbyrd pege ogsaa i denne retning. Det bliver
efter dette vistnok vanskeligt at vindicere det nordvest-
lige England for den danske kolonisation.
OM NORMANNISKE STEDSNAVNE. 75
Med hensyn til de 3 a 4 normanniske stedsnavne^
hvis første sammensætningsled er personnavnet Boso, er-
kjender professoren, at de kan være af firankisk oprindelse.
Derimod fastholder han paastanden om, at Toke-navnene
nødvendigvis maa være af dansk oprindelse, og det uagtet
jeg i min forrige afhandling har nævnt ikke mindre end
5 med Toke sammensatte gaardnavne fra Norge, et antal,
som med lethed kan forøges; men professoren forlanger,
at jeg først skal bevise, for det første, at navnene er
gamle, for det andet, at de virkelig indeholde navnet Toke
og ikke har faaet sin nuværende form gjennem foi-vrid-
ninger af et andet ord; først da vil han erlgende steds-
navne paa Toke for norske. Jeg anser mig selvfølgelig
ikke forpligtet til at skaffe et saadant bevis, al den stund
forfatteren ikke for sit vedkommende har ført noget bevis
med hensyn til de Toke-navne, han har opregnet fra Dan-
mark og Skaane. Ikke desto mindre har jeg dog for at
imødekomme forfatterens ønske henvendt mig til professor
Rygh, som har meddelt mig en liste paa ikke mindre end
20 norske gaardnavne paa Toke, om hvis ægthed der
ikke er ringeste grund til at tvivle. Af disse findes de
13 i jordebøger eller diplomer fra middelalderen, saa at
deres henførelse til navnet Toki (eller Toka) er sikker.
Saaledes er det af mig nævnte Tokebøl i Enebak omtalt
omkring aar 1400, det af mig nævnte Tokenæs i Jarls-
berg omtrent paa samme tid, det af mig nævnte Tokstad
i Orkedalen i søndre Throndhjems amt omtrent en men-
iieakealder senere. Ligeledes omtales et andet Tokstad
i nordre Throndlqems amt omtrent paa samme tid, et
Tokstad i Ringsaker i nordre Hedemarkens amt aar 1368
0. m. fl.
Professor Rygh oplyser desuden, at han har fundet
76 JOHAN VIBB.
Toke som personnavn 6 gange i Norge i gamle dokumen-
ter fra det 14de og 16de aarhundrede, nemlig i Smaa-
lenene, Oslo, Birid i Thotens fogderi og i Valders.
For tiden bruges navnet ikke i Norge som personnavn.
I den senere middelalder brugtes det altsaa af og til, og
sammensat med endnu ældre gaardnavne er det hyppigt.
Dette henpeger paa, at navnet har været almindeligere
og almindeligere, eftersom man kommer længere tilbage i
tiden, og at det mere og mere er gaaet af brug, efter
hvert som vi har nærmet os den nyere tid. Jeg antager
ikke, at forfatteren efter dette vil soutinere sin paastand,
at Toke-navnene udelukkende er danske, og da navnet
findes saa langt nord som i nordre Throndhjems amt, vil
han vel heller ikke paastaa, at det er indført til Norge
fra Danmark.
I anledning af mine bemærkninger om landskabs-
navnet Normandie erklærer professoren, at det er ikke
altid det navn, som et folk giver sig selv, men ogsaa det,
som en anden nation giver folket, som bliver bestemmende
for navnet paa det land, som dette folk erobrer. Pro-
fessoren anfører som exempel, at Rusland har faaet sit
navn, ikke efter den benævnelse som de erobrende Svem*
gav sig selv, men derimod efter det navn, som Finnerne
gav dem. Men dette har jeg jo aldrig benegtet. Jeg har
jo udtrykkelig anført et lignende exempel for Lombardiets
vedkommende. Jeg har kun sagt, at det almindelige
er, at det er det navn, som et folk giver sig selv, som
bliver det bestemmende for landets navn, og dette tror
jeg ikke, forfatteren vil vove at bestride. Præsumtionen
er derfor for, at det er vikingeme selv, der har givet den
af dem erobrede Provinds i Frankrige navnet Normandie.
Hr. Tegner erklærer til slutning, at det skulde glæde
OM N0EMANNI8KB STEDSNAVNE.
77
ham, om han havde overtydet mig om, at Normanner-
spørgsmaalet ikke lettelig kan løses i norsk retning ad
sproglig vei, og at han allerede skulde være tilfreds, hvis
han gjennom sine undersøgelser havde godtgjort, at Nor-
mandiets erobring ikke var udgaaet fra Rolfs hjemsted,
Mørebygdeme, og fra de væsentlig fra Vestlandet befol-
kede skotske øer. ,3olfs historie, saaledes som den for-
tælles af Sturlason og andre, er da i alle tilfælde overbe-
vist om utilforladelighed i et vigtigt hovedpunkt," siger
professoren.
Jeg skal med største fomøielse gjøre forfatteren den
indrømmelse, at Normandie sandsynligvis ikke er koloni-
seret udelukkende eller væsentligt fra Møreme, hvis han
vil være tilfreds hermed.^ Saavidt jeg ved, har heller
ikke noget menneske paastaaet, at saa skulde være til-
fældet. Selv om man lagde det nuværende folketal i
Møreme til grund for beregningen, maatte Rolf have skilt
dette distrikt ved hele sin voxne mandUge befolkning for
at opdrive de 20,000 mand, der udgjorde hans hær ved
Normandiets kolonisation.
Sagaen nævner heller ikke et eneste ord om, at den hele
eller mesteparten af Gange-Rolfs hær skulde være kommet
fra Møreme eller Vestlandet. Snorre Sturlason fortæller
kort og godt, at Rolf herjede meget i Østersøen, at han
en sommer paa tilbageveien gjorde strandhug i Viken og
i den anledning blev erklæret fredløs af Harald Haarfager.
„6ange-Rolf for derefter vester over havet til Suderøeme,"
heder det, „og derfra drog han vester til Valland, herjede
der og indtog et stort jarlerige; det besatte han med
At det ikke for den væsentligste del kan være koloniseret fra Irland,
øeme og Oumberland, kan jeg derimod ikke indrømme, al den stund
der ikke er ført nogetsomhelst bevis herfor.
78 JOHAN VIBB.
nordmænd, og blev det saa kaldet Normandie/ Dette
er hele beretningen; men hvorvidt Rolf kom til Nor-
mandie længe eller kort efter, at han var erklæret fred-
løs i Norge, hvorvidt han opholdt sig 1 eller 10 aar paa
Suderøeme, inden han hjemsøgte Frankrige, hvor mange
aar, og hvor ofte han herjede der, inden han erobrede
Normandie, omtales ikke med en stavelse. Der staar
heller intet om, hvorfra den hær, hvormed han foretog
sin erobring, skrev sig. Det staar kun, at den bestod
af nordmænd. Hvorledes forfatteren efter dette kan for-
tælle, at Snorres fremstilling af Rolfs historie i alle fald
er overbevist om utilforladelighed i et vigtigt punkt, har
jeg ikke den ære at forståa.
Det er naturligvis gaaet med Rolf, som med andre
store vikingehøvdinger. Under hans mærke har der sam-
let sig vikingeskarer fra hele Norge og maaske ogsaa fra
Danmark. Den omstændighed, at Rolf havde foretaget
strandhug i Viken, har visselig ikke, saaledes som pro-
fessor Tegner synes at antage, hindret, at ogsaa Vikværin-
ger kan have sluttet sig til hans hær. Jeg har i alle
fald ikke opfattet de nordiske vikinger som mænd med
saa ømme sentiments, at de ikke skulde kunne have
kjæmpet under en høvding, der havde gjort strandhug i
de trakter af landet, hvor de havde sit fødested.
Forøvrigt synes forfatteren ganske at have glemt ud-
gangspunktet for den nærværende strid, naar han erklæ-
rer, at det skulde glæde ham, om han havde overtydet
mig om, at Normannerspørgsmaalet fra sprogligt syns-
punkt ikke let kan løses i norsk retning. Havde forfat-
teren fra begyndelsen stillet sig en saa beskeden opgave,
var der sandsynligvis ingen diskussion opstaaet. Jeg har
nemlig aldrig udgivet mig for at kunne løse Normanner-
OM NOBMANNISKE STEDSNAVNE. 79
spørgsmaalet enten i den ene eller anden retning. Jeg
har kon benegtet, at de navneformer, forfatteren om-
handler, udelukkende pege i dansk retning, og har nævnt
enkelte fænomener, der snarere tyde paa norsk eller i
alle fald fælles norsk og dansk, end paa udelukkende
dansk kolonisation.
Derimod var det, saavidt jeg erindrer, den ærede for-
fatter, som i sin første afhandling med stor bestemthed
erklærede, at de skandinaviske navne i Normandie ube-
tinget aflagde vidnesbyrd for udelukkende dansk koloni-
sation. „Vi har fundet en mængde forhold," siger han,
„8om med største bestemthed vidnér om indflydelse fra
Danmark, men ikke det ringeste spor af forbindelse med
Norge." „Efter min opfatning nedlægge de nor-
manniske stedsnavne et afgjort veto mod den antagelse,
at Nordmændene har havt nogen nævneværdig indflydelse
paa det nordfranske landskabs kolonisation."
Det var dette, som forfatteren skulde bevise; men
det er dette bevis, som, ikke rettere end jeg kan for-
ståa, er fuldstændig glippet for ham.
Professor Tegner har i sin første afhandling anført
en del sammensatte normanniske navne, som ikke alene
med hensyn til det ene led i sammensætningen, men i
sin helhed har analogier i Danmark. Saaledes har han
oplyst, at der til et normannisk Torgistorp svarer flere
dansk Truelstruper, til det normanniske Yvetot et skaansk
Ivetofta, til det normanniske Etaintoft et dansk Stentoft
0. s. v. Jeg har i min første afhandling i taushed forbi-
gaaet disse mere enkeltstaaende og sporadiske ligheder,
eftersom der er grund til at antage dem for tilfældige,
naar — som det er tilfældet i de af hr. Tegner anførte
exempler — enten begge led af sammensætningen er
80
JOHAN YIBE.
almindelig brugelige appellativer, eller det ene led er et
almindelig brugeligt personnavn og det andet et alminde-
lig brugeligt appellativ. At man saaledes f. ex. til det
normanniske Torgistorp maatte kunne træffe en eller flere
analogier i Danmark, er noget, man paa forhaand maatte
finde rimeligt, al den stund der i Danmark findes halv-
tredietusinde Torper, hvoraf en stor mængde er sammen-
satte med personnavne.
Af den slags analogier kan der forøvrigt ogsaa skafies
en hel del fra Norge. Saaledes minder f. ex. de norman-
niske navne Hauquetot, Haudetot, Hautot (5), Hottot (3),
om de norske navne Haugatoft, Hautoft (3), Hoftoft, Hove-
toft og Haatoft. Normanniske navne som Becdal, Anne-
becq, Robec, Orbec, Blaquetuit, Miltuit, Xortuit, Regne-
tuit, Lindebøf, Deaubøf, Hougebu, minder om de norske
navne Bækkedal, Anbæk, Robæk, Ørbæk, Blakstveit, Mel-
tveit, Thortveit, Reginstveit, Lindeby, Dalby, Hougsbø
0. s. v. Exempleme kan let forfleres og veier netop lige-
saa meget og ligesaa Met som de, professor Tegner har
anføit for Danmarks vedkommende.
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆ;LAST
I ÆLDRE TIDER.
VED
TOLDINSPECTEUR L. J. VOGT.
Efterfølgende Artikel danner for Trælastens Vedkommende
Indledningen til et paatænkt udførligere Arbeide om Norges
udenrigske Omsætning i ældre Tider, og navnlig i den Tid,
da de i Rigsarchivet bevarede Lehns- og Toldregnskaber fra
1500- og 1600-Tallet begynde at afgive statistiske Bidrag
til Oplysning i den omhandlede Retning. Samtlige disse Regn-
skaber have ved Autoritetemes Velvillie efterhaanden været
Forfatteren udlaante og ere under et fleraarigt Arbeide af
ham gjennemgaaede og excerperede ; men Resultaterne af dette
Arbeide ville, paa Grund af de ikke ubetydelige Udgifter, som
med Udgivelsen maatte være forbundne, ikke kunne offentlig-
gjøres, medmindre det gjennem en tilstrækkelig Subscription i
sin Tid maatte vise sig, at den norske Almenhed interesserer
sig for disse Bidrag til Belysning af dens economiske Fortid.
Nærværende Artikel (I) og en efterfølgende (II) ville afgive
Prøver paa en indledende Oversigt til den egentlig statistiske
Del af Arbeidet. I denne Oversigt vil .blive medtaget de Op-
lysninger om Handels-, Haandværks- og Næringsforholde, der
ikke lade sig indføre i det egentlige rubricerede Tabelværk,
hvilket er tænkt som Arbeidets 2den Hovedafdeling.
HiBt. Tidsskr. 2. R. V.
82 L. J. VOGT.
I.
Omnia post obitum
Jingit majora vetustas.
JDit af de tidligst kjendte Exempler paa Udførsel af
Trælast fra Norge findes i Vatnsdola Saga,^ hvor det
fortælles om Høvdingen Ingemund Thorsteinssøn, at han
kort efter sin Bosættelse paa Island maatte gjøre en
Reise tilbage til Norge for at skaffe sig det nødvendige
Hnstømmer, hvormed han efter en heldig Reise ogsaa
kom tilbage til Island. Dette foregik omkring Aar 890
efter Christi Fødsel. Noget over 50 Aar senere berettes
det 2 om en anden Høvding, Hoskuld Dalakolssøn fra Ho-
skuldstad i Laxaadalen, at han reiste over til Norge i
samme Ærinde som Ingemund Thorsteinssøn. Han lan-
dede paa Hordaland, der hvor Bergen siden blev bygget,
og satte sit Skib op. Da Kongen (Haakon Adelsteins-
fostre) hørte, at Hoskuld vilde skaflfe sig Hustønamer, lod
han ham følge sig til Viken og gav ham siden en fuld
Skibsfarm med Tømmer, hvormed Hoskuld vendte hjem
til Island.
Forholdene maatte af sig selv medføre, at Færøerne,
Island og Grønland, naynlig gjennom de Tidsrum, da de
fra Norge eller med Nordmænd befolkedes, maatte til-
trænge Forsyning med Tømmer, og det lader sig derfor
vistnok uden videre forudsætte, at en hel Række af lig-
nende Reiser som de ovenfor nævnte have været fore-
tagne til Moderlandet og givet Anledning til en efter
' Oap. 16, hvor det berettes, at Kongen (Harald Haarfagre) ikke alene
gav Ingemund en fuld Ladning med Tømmer til det Skib, hvormed
han var kommet over til Norge, men ogsaa forærede ham et Skib,
Stigandi, med fuld Tømmerlast, saa at I. kom hjem til Island med
to Ladninger Tømmer.
« Laxdola-Saga Cap. 11—13.
OM NOBGES UDFØBSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDEB.
8S
Tidens Leilighed ret livlig Export, hvorvel denne sandsyn-
ligvis har aftaget noget, efterat Udvandringen var ophørt
og den endelige Bosættelse var fuldført. Islændingemes
Trælastafhentning fra Norge synes endog, efter et enkelt
Sted i Sagaeme at dømme, at have været saavidt regel-
mæssig, at man for denne Fart havde Skibe, særligt hyg-
gede efter en Trælastladnings Krav, der ikke let maatte
kunne forliges med Oldtidens almindelige, maagelette Skihs-
f ormer. Stedet findes i Sturl. VII. 162, hvor det herettes
om en Høvding, at han hyggede et Skih „f)at er Rapta-
huzza hét", hvilket Ord vel nærmest oversættes ved „Træ-
last-Skuden" eller lignende, Den hele Afhentning af Træ-
last til Bilandene i hine iQæme Tider kan imidlertid kun
have været en ren Ubetydelighed i Forhold til Norges
daværende Rigdom paa Skov, der dengang ikke blot dæk-
kede Fjeldlider og Dalfører, men i tykke Masser strakte
sig ud over Fladbygderne lige ned til Havkanten.^ For-
inden en saa uhyre Skovbestand kunde komme i Pris, til-
trængtes en Efterspørgsel i det Store, hvortil vore tyndt
befolkede og flærnt liggende Bilande manglede enhver
Evne. Tømmeret var derfor i hine Tider, ialfald i raa
Skikkelse, næsten værdiløst. Leilænding kunde efter vore
gamle Love bygge sig Fartøi af Skoven, naar det kun
ikke regnedes paa Sesser (Ældre Gul.-Lov 75), og den
søfarende havde Ret til, hvorsomhelst han for Skov forbi,
at udbedre Skade paa sit Skih m. V.^ Mest betegnende
for Tømmerets ringe Værdi er det dog, at Islændingeme,
^ En saadan Udbredelse af SkoTen fandt Sted endnu lige til Slutningen
af 1500-TaUet og tildels endnu længere frem i Tiden. Lehns-Regn-
skabeme for 1557 og 1560 rise, at Nedenæs, Brunla og FoUo Fog-
derier endnu dengang vare Tore st/ørrste Export-Districter. Jfr. Ud-
Bkibningsrettens TJdvikling i Norge ved L. J. Vogt, Side 59 ff.
« Jfr. Chr. V.S Lov 3—14—35 ff.
6*
84
L. J. VOGT.
naar de seilede til Norge, ansaa sig berettigede til at hugge
alt det Tømmer, som de ønskede, hvor Skoven var Kon-
gens. I Grågås 248 heder det: „0g have de (Islændin-
geme) Ret til at hugge al den Trælast, de ville, hvor
Kongens Skov er* V ^^^ R^t, de vist ikke lode ubenyttet,
og hvorefter man maa antage, at det endnu altid var Is-
lændingeme, som hentede, og ikke Nordmændene, der
bragte den Trælast, som Øen tiltrængte.
Først i en meget sildigere Periode begynder L#)vgiv-
ningen at omhandle eller give Bestemmelser for Træ las t-
Exp orten. I Kong Haakon V.s Retterbod om Udlæn-
dinges Told af 30te Juli 1316,2 der er den første norske
Toldtarif, som Igendes, omhandles ikke Udførselen af andre
Skovproducter end Tjære og Kvade. Derimod haves et af
Kong Erik Magnussøn under 31te Juli 1296 ^ fra Bergen
udstedt Friheds- og Privilegie-Brev, hvori gives Borgerne
i Hamburg (burgenses de Hamborg) Ret til i sine Skibe
uhindret at indlade „Trælast og hvilkesomhelst andre Va-
rer" (lignis et quibuscunque rebus aliis), paa Betingelse,
at vedkommende Hamburger-Skib først skulde have erlagt
den Told af et „talentum farine", som siden gjennem Aar-
hundreder vedblev at være den faste Toldafgift, der er-
lagdes af Skibene fra de tyske Søstæder. Under den
Taushed, som forøvrigt hersker i den norske Lovgivning
fra denne Tid om Trælast-Udskibning, synes det paafal-
dende, at Trælast er den eneste Vareclasse, som i Fri-
hedsbrevet for Hamburg navnlig fremhæves, medens Fiske-
vareme og navnlig Skreiden, som man andenstedsfra ved
> I Gapitleta Slutning siges det, at Kong Olaf den hellige ga7 Islæn-
dingeme den Lov og Ret.
■ Norges gamle Love, III, S. 118.
' Diplomatarium Norvegicum, V, S. 33.
OM NORGES UDFØBSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 85
maa have været Norges største Udførsels-Artikel paa hin
Tid, ikke er nævnt, men da Tilladelsen kun gjælder Ham-
burg, lader Sagen sig maaske forklare derved, at Egnene
sønden om Elbens og Weserens Mundinger allerede da
have begyndt at lide Mangel paa Trævirke, og at de gjen-
nem Hamburgerne ere blevne forsynede med denne Vare.
I en Retterbod af Haakon V. („sandsynligvis udstedt i
Bergen Ilte Juni 1302")* forekommer et Forbud mod, at
Udlændinger „kaupe sperrur, borbvib eba rapta af obrum
monnum en af konungsgarbe æba radzmonnum oe huss-
bondum i bænum", og dette er det første Sted, hvor man
særlig finder omhandlet Udførsel af forædlet Trælast
Senere opigjennem 1300-Tallet findes en Retterbod af
Kong Magnus Erikssøn (Oslo 23de April 1340),^ hvorved
det forbydes Udlændinger og andre, som indlade Trælast
(„vibu") i Mariekirken^ Syssel paa Follo, at seile bort, for-
inden de have erlagt lovlig Told til Kirkens Provst (som inde-
havde denne Syssel ex officio paa Kongedømmets Vegne),
og der lægges til: Bliver nogen overbevist om eller funden
skyldig i at have overtraadt, hvad her er befalet, skal
han undgjælde ^,som gamall rettr oe siduenia er till''.
Efter Tingenes Medfør maatte det i Middelalderen
være en given Sag, at Omsætningen fra først af udviklede
sig frit, at Sædvanen demæst blev den ordnende Regu-
lator, og at Lovgivningen først i tredie Haand traadte
til for overensstemmende med Tidens Retning og Begreber
at give de af Samfundets Krav paakrævede Forskrifter.
Det synes derfor i og for sig sandsynligt, at regelmæssig
Udskibning, navnlig af forædlet Trælast, omend i et Om-
^ N. G. L., III, S. 136. Efter en af Hr. Profeasor G. Storm meddelt
Oplysning bør den rettere dateres 29de Mai 1306.
» D. N., I, S. 212.
86
li. J. VOGT.
fang, der vilde forekomme vor Tid ringe og ubetydeligt,
har foregaaet, længe forinden man paatræffer de ovenfor
nævnte Bestemmelser fra Lovgivningens eller Stjnelsens
Side. Enhver Ledetraad i statistisk Eetning savnes i vore
egne Diplom-Samlinger fra en saa tidlig Tid som 1200-
Tallet, men man har fra engelske Kilder en Oplysning
om, at forædlet Trælast allerede ved Midten af det nævnte
Aarhundrede har været udført fra Norge til England. Den
13de November 1253 skriver Kong Hemik III. af England
en Ordre til sine Fogder (bailiffs) i Southampton, at de
skulde indkjøbe 200 norske Furubord (bordos de Norvagia)
og levere dem til Sherifen i samme By „for at anvendes
til Paneling (to wainseote^) i vor kjære Søn Edvards Væ-
relse paa Winchester Slot".^ Samtidig omhandles et Ind-
Igøb af 1000 norske Bord til Paneling af nogle Rum i
Windsor Slot, hvilke Bord efter Slottets Beliggenhed ved
Themsen maa antages indførte til London. Her forekom-
mer altsaa samtidig Indførsel directe fra Norge saavel til
Southampton som til London, eftersom der i hine Tider
ikke kan forudsættes nogen længere landværts Førsel af
saa tunge Varer. Det eiterede Værk oplyser, at man paa
1200-Tallet i England begyndte med at panele Beboelses-
Rum, og at dette fra først af kun foregik i fyrstelige
Boliger og Gapeller, hvorfra Brugen antages snart at have
forplantet sig til de større og rigeré Klostre. Til Paneling
foretrak man Furubord, fordi de vare billigere og lettere
lode sig arbeide end Egebord. „Norway planks,'* siger
den eiterede Forfatter, „were largely imported into this
> Fransk: lambris; middelald. Latin: lambroscatora.
* Liberate RoU 37. Henry III., anfiarrt i: Some Account of Bomest.
Arohitectore in Engl. from the conquest to the end of the thirteenth
Century, by T. Hudson Ihimcr. Oxford 1851.
OM NORGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDER.
87
country from the early period of the century (13*^), and
perhaps, although it is not quite clear, at a still earlier
term". Forfatteren paapeger ikke noget samtidigt Vid-
nesbyrd til Bestyrkelse for denne Anførsel, men opgiver
i Almindelighed, at der fra den nævnte Tid findes „talrige
Bestillinger" (numerous orders) for Indkjøb af Bord til
Paneling af Værelser. Allerede fra 1242 (26. Henry in.)
haves en kongelig Ordre om at udbetale en Person et
Pengebeløb „pro lambriscatura quam fieri fecit in camera
navis nostræ in qua transfretavimus", uden at det ud-
trykkelig er sagt, om Panelingen var af norsk eller en-
gelsk Træ. Det maa imidlertid ved Tuniers Beretning om
en „bety delig Indførsel" i det nævnte Aarhundrede af nor-
ske Planker ikke glemmes, at Importen dog kun kan være
at sætte i Forbindelse med de Krav, som i Rigmændenes
Boliger begyndte at gjøre sig gjældende til Paneling af
Murvægge, samt at der ikke endnu er Tale om nogen al-
mindelig Anvendelse af Trægulv i engelske Husebygninger,
ej heller om Anvendelse af den norske Trælast til Skibs-
brug, hvorved en virkelig Efterspørgsel i det Store kunde
have gjort sig gjældende.
At den norske Træ-Industri allerede paa 1200-Tallet
havde naaet op til et saa fremskredet Standpunct, at
den kunde forsyne England med Panelings-Bord, er ogsaa
efter andre Vidnesbyrd udenfor al Tvivl. Tunebaaden og
Gokstad-SMbet vise, med hvilken Dygtighed man allerede
i den graa Oldtid vidste at tildanne Skibsplanker og Skibs-
materialier i det Hele, og fra den christne Tid viser vore
Stevekirkers Indredning, at Forædlingen afTrævirket, trods
Tidens ufuldkomne Redskaber, stod paa et forholdsvis
høit udviklet Standpunct. Tilvirkningen foregik som be-
kjendt paa den Maade, at Tømmerstokken ved inddrevne
88 L. J. VOGT.
Kiler kløvedes langsetter i saa mange Dele, som etter
Øjemedet og Materialets Beskaffenhed fandtes hensigts-
mæssigt, hvorpaa hver enkelt Del med Øxen blev videre
tildannet og afglattet. At man ved langvarige Tiders
Brug og Øvelse havde drevet det til en høi Grad af Vir-
tuositet i denne Retning, fremgaar ikke alene af de Lev-
ninger, som endnu [haves af disse Tilvirkninger, men ogsaa
deraf, at de saa kaldte „Huggenbord" ved Siden af Sag-
bord kunde holde sig som Udsklbningslast lige ned i det
17de Aarhundrede, og dette uagtet Prisen altid var be-
tydelig lavere end paa den sagskaame Last. I Sverige
har Tilvirkningen af „Huggenbord" mangesteds holdt sig
endog lige til ind i nærværende Aarhundrede.*
Oldnorskens Benævnelser paa de ved Tømmerstokkens
Kløvning tilvirkede Frembringelser ere: borS, borbvilir og
flalir, hvorimod Ddtrykket J)ili, der betegner en Sammen-
sætning af Fjæler, et af Bord sammenføiet Panel eller en
Panelingsvæg, paa samme Maade som fili (n.) af §61 (f.)
er dannet af et til det tyske Diele (nederl. Deele) sva-
rende Ord, der ikke findes i Oldnorsk.^
Den ældre Gulathings-Lov 306 ^ nævner ved Bygning
af Landvæms-Skib „borb" i Modsætning til Indtømmeret
(innvibir og langvibir), ligesom hvert enkelt Omhvarv i et
klinkbygget Fartøi endnu kaldes en „Bordgang", hvorimod
Sveriges officiela Statistik. Q. Skogvasendet. I, Side 99. Stock-
holm 1879. Jfr. Dr. G. L. Baden: Udk. t. en Historie af Danmarks
og Norges Handel og Næringsv. fra Oldtiden til Nutiden. Khavn.
1806, S. 208. Pontoppidan: Norges naturl. Hist. I, 220. Af Akers-
hus Lehnsregnsk. 1557—1558 fremgaar, at Huggenbord da brugtes til
Dørkarmer og Slæder (Træskoninger).
Velvillig Meddelelse af Hr. Rector Nygaard. Det nævnte tyske eUer
nederl. Ord (Dele) blev, som bekjendt, almindelig bnigt her i Landet
paa 15- og 1600-Tallet, men er igjen forsvundet.
N. G. L., I, S. 100.
OM N0BGE8 UDFØRSEL AF TBÆLAST I ÆLDRE TIDEB. 89
Ordet „borSvibir" i vor ældre Lovgivning almindelig synes
brugt om det klø vede og tilvirkede Træproduct som Han-
delsvare, i hvilken Henseende kan henvises til den foran
citerede Retterbod af Ilte Juni 1302, hvor det forbydes
udenlandske Mænd at kjøbe „spemir borbviS eba rapta"
af andre end fra Kongens Gaard eller af Raadsmænd og
Husbønder i Kjøbstædeme. Paa samme Maade er Ud-
trykket anvendt i en omkring 1380 udgiven Retterbod,*
hvor det forbydes udenlandske Mænd og Gjæster til Ud-
salg her i Landet at kjøbe „spærror borduidu æder spiro".
I Opgjøret mellem Erling Vidkunssøns og Finn Øgmunds-
søns Partier (1326)2 findes opført som Drotsetens Gjæld:
„X tylftir boi'dvibar" sammen med 12 Mark 4 Ørtuger
i „Gangspenninger", saa at det synes, som om „bordvibir"
under hine Tiders følelige Mangel paa klingende Mynt
endog har været benyttet som Omsætningsmiddel, ligesom
de ogsaa i en senere Tid vides benyttede som Skyld-
species (Landskyld). Borb og borbvibr omfatter alle Di-
mensioner, altsaa baade Planker, Battens og Bord i Nu-
tidens Sprog, og staar forsaavidt tildels i Modsætning til
^5or og „flalvibr" som særlige Betegnelser for de tyndere
Dimensioner, hvorvel sidstnævnte Udtryk bruges i Sam-
mensætninger, hvor man neppe nutildags vilde anvende
Ordet „Fjæl" (t. Ex. §ala-golf, flala-bru). Samme Be-
tydning som „Bord" synes Ordet „5alvibr" at have i
Nyere Landslov, Landsleiebolken 62, hvor det heder, at
„timber oe fjalvibr", hugget i Almenning, henligger 12
Maaneder som Huggerens Eiendom, medens alt andet
Virke, hvis det ikke afhentes inden Aften, „se allum iam-
heimolt". Ordet „timber" betegner formentlig i Alminde-
' N. G. L., m, S. 204, jfr. S. 207.
« Dipl. Norv. VT, S. 144.
90 L. J. VOGT.
lighed nærmest Tømmerstokken, medens „vibr" som col-
lectivt Begreb omfatter alskensJTrælast. „Timber oe vibr"
bliver altsaa „Tømmer og Trælast" i moderne Sprogbrug.
Det fremmede Ord „PIanker" synes kun at forekomme meget
sjeldent. Det findes i udateret Retterbod No. 61 i N. G.
L., III, Side 146,^ hvor det heder, at „enhver, som stiger
over Byens plaunkur eller kryber under dem, skal miste
sin Hals", en Bestemmelse, der som et Led i en Borglov
synes at tyde hen paa, at de norske Kjøbstæder af nogen
Betydning paa samme Maade som i andre Lande almin-
deligt i Middelalderen, navnlig i Tyskland og Danmark,
have været omgivne af et Palissadeværk af Planker. Selv
Gjærder af almindelige Bord, som ere stillede paa Endeme
og støttede til Sviller, kaldes endnu fra hin Tid altid
„Plankeværk".
Under Navn af „flatvibja" forekommer en egen Sort
Trælast i et Forløfte af 17de Juni 1340, hvori indestaaes
for, at Lodin paa Holte i Bakke Sogn paa Eker til først-
kommende 8de September skulde levere Ketil Audunssi^n
i Kopervik (Drammen) 100 firhugne Sperrer og 6 Tylfter
Flatved.2 Da Flatveden og Sperreme skulde følges ad
og efter Stedsforholdene maatte flødes nedigjennnm Vas-
draget, ligger det nær at antage, at ved „Flatved" maa
forstaaes kløvede Bjelker omtrent af samme Udseende som
Nutidens Sleepers for Jembaneanlæg. En anden Conjeetur,
hvis Sandsynlighed heller ikke kan benægtes, er den, at
Ordet „flatvibja" er at henføre til de svære Gulvplanker
fra meget gammel Tid, hvorpaa man har et Exempel i
^ Efter en Oplysning af Hr. Professor G. Storm skal Maurer bave paa-
vist, at den citerede Retterbod No. 61 kun er en Privat-Oversættelse
af en svensk Gaardsret. Paa Grund heraf bliver det meget tvivlsomt,
om man fra samme kan gjøre nogen Slutning med Hensyn til de
norske Byers Palissadering.
« D. N., V, No. 137.
OM NORGES UDFØBSEL AF TRÆLAST i ÆLDRE TIDER.
91
en Beskrivelse fra 1761 over, hvad sammesteds kaldes
„Alf Erlingsens grevelige Residence" paa Gaarden Skjel-
bred i Haajord Sogn i Nærheden af Tønsberg, ^ hvori Gul-
vene i 2det og 3die Stokværk vare „af meget tykke Plan-
ker, som hverken vare skaame eller høvlede, men hugne
glatte^.
Den Anvendelse til Paneling af Vægflader, som norske
Bord efter det ovenfor oplyste allerede paa 1200-Tallet
skal have faaet i England, stemmer ogsaa med den An-
vendelse, som Nordmændene allerede længe før den Tid
havde vidst at give de udkløvede Bord i den hjemlige
Bygningskunst. Ordet J)ili (fili) betyder, som anført, en
af Bord sammensat Flade, hvad enten denne danner den
indre Klædning paa en Væg eller den benyttes som Skilne
mellem tvende Rum. I førstnævnte Betydning synes Or-
det i Almindelighed anvendt alene, medens det i sine an-
dre Betydninger gjeme faar et forklarende Tillæg, t. Ex.:
skjald|)ili, låfafili o. I, medens Klædningen paa en Vægflade
dog ogsaa undertiden faar sit særligt betegnende Tillæg
og kaldes ligefrem. „vegg{)ili". Den ældre Gulathings-Lov
75 2 forbyder Leilændingen ved Fraflytning at borttage
noget af Husets indre Udstyr og sætter 3 Marks Bod „ef
hann bryter setstocca or husi æba brikr J)ær er greyping
hever numet", hvorimod det er ham tilladt at lade bort-
føre „låfafili oe florfili", der vel altsaa have været løse
Lemmer. Bestemmelsen er gjentaget i Nyere Landslov
(1274)3 og kan formentlig neppe forstaaes anderledes, end
at Leilændingen inde i Huset ikke maatte røre, hvad der
var pløiet eller falset sammen, og dette synes igjen nær-
* Tidiskriftet Urda, I, S. 389.
« N. G. L., I, 38.
* N. G. L., n, 111.
92 li. J. VOGT.
mest at maatte henføres til alt, hvad der var at henregne
under Begrehet „{)ili". Hvis dette forholder sig saaledes,
tyder det hen paa en baade meget tidlig og meget udbredt
Anvendelse af Paneling i norske Husebygninger, og navnlig
er det mærkeligt, at saadant Udstyr endog skulde have
været almindeligt i Leilændingens Bolig. I Bylovene findes
ikke nogen Forskrift tilsvarende til den i Landsleiebolken
nævnte, men Grunden hertil er vistnok ingen anden end
den, at man paa Leiemaal i Byeme tillempede Landslovens
almindelige Bestemmelser om Gaardleie paa Landet. I
nyere Bylov (1276) VI, 3^ heder det om Guldsmedene,
at de skulle holde til i de Boder, der ere gjorte af
„skiællSili", hvor det ligger nærmest at antage, at Bor-
dene have været sammenføiede ved „greyping".
I Sagaeme forekonmier Ordet „|)ili" paa en Række
Steder ved Omtale af Husenes indre Indredning. Et Sted,
hvor Udtrykket ganske uomtvisteligt synes at maatte hen-
føres til Bordklædning paa den indre Tømmervæg, findes
i SturL Vn, 16,* hvor det heder: „hvart viltu hvila vib
stokk ebr |)ili?", altsaa „ved den ydre Sengkant eller ved
Vægpanelet?" Handlingen foregaar her paa et islandsk
Høvdingsæde i et af de allerførste Aar af 1200-Tallet,
og da Forfatteren, Sturla Thordssøn, født 1214 eller 1216,*
omtrent er samtidig med den Begivenhed, han skildrer,
tør det ansees givet, at Staffagen nøie slutter sig til
Handlingen og ikke, som ofte ellers, kun er en illusorisk
Forudsætning hos Forfatteren. Men er det en given Sag,
at Vægpanel i Husebygninger var brugeligt paa Island
allerede ved eller forud for Aar 1200, maa dette selvføl-
' N. G. L., II, S. 245.
« Sturl. I, 208. (Oxf. Ed. 1878 af Dr. G. Vigfusson).
» Sturl. I, XCVI. (Oxf. Ed.).
OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 93
gelig saa meget tidligere og i større Udstrækning have
været Tilfældet i Norge, hvor man havde Overflod af det
Træmateriale, som Island manglede.*
Jordfund vise, at Høvler vare i Brug her i Landet
allerede i den graa Oldtid, og efter Tiæarbeider, som ere
os levnede, synes man ikke alene at have haft abuindelige
Slethøvler, men ogsaa Liste- og Pløihøvler, ved hvilke
sidste den ovenfor omhandlede „Greyping" eller Indskjæ-
ring af Falser blev udført. I denne Forbindelse kan og-
saa mærkes, at Plankeme i de gamle Stavekirkers Vægge
ere falsede sammen.^ Der er saaledes intet til Hinder
for at antage, at de til Slottene i Winchester og Windsor
paa 1200-Tallet bestilte norske Bord baade kimne have
været høvlede og pløiede, og den i den nyeste Tid igjen
optagne Skibning af lignende Last mellem de samme tvende
Lande som for 600 Aar tilbage giver isaafald en interes-
sant Anvendelse af det gamle Ord, at „der er intet nyt
under Solen". Hvis det forholder sig som af Turner op-
givet, at man først ved Midten af 1200-Tallet i England
begyndte at panele Beboelses-=Rum, viser det sig derhos
efter det Anførte som en ganske nærliggende Coqjectur,
at denne Forbedring i Husenes Udstyr er kommet fra
Norge til England.
' Efter N. Hist. Tidsskr. IV, S. 342 ff. og S. Vigfussons Afh. om Old-
tidens Bygningskunst i Hovene og i de store Skaaler synes det, som
pm denne Forfatter gaar ud fra, at der aUerede i Hovene ligesom i
Skaaleme (i aftalhusit) har været anvendt ialfald en delvis Vsegpa-
neling. (Årbok hins Islenzka Fomleifa félags 1882, Side 8). Hvor
uenig Forfatteren i Tidsskriftet i mange Stykker er med Hr. Vigfus-
sons Anskuelser om Hovenes og Skaalemes Bygningsform, ere dog
begge enige i, at Skaaleme indvendig ofte havde Paneling ({)UX jfr.
N. Hist. Tidsskr., Iste Bække, I, S. 177 og Norsk Tidsskrift, III,
S. 808.
* Velvillig Meddelelse af Hr. Prof. Bygh.
94 L, J. VOGT.
Uagtet det saaledes er paaviseligt, at England allerede
paa 1200-Tallet fik sine Panelingsbord indførte fra Norge,
kan det dog ikke antages, at noget forholdsvis større
Kvantum Trælast i det Hele tåget paa hin Tid er udski-
bet herfra til England, ligesaalidt som dette Rige i første
Haand var bestemt til at blive vort egentlige Trælast-
marked. Dertil havde de Britiske Øer selv endnu altfor
let og rigelig Tilgang paa Trævirke af egne Skove, og
det var først langt op i det 16de Aarhundrede, at denne Til-
gang for Englands Vedkommende begyndte at blive knap
og i nogen større Grad tiltrængte at udfyldes ved Ind-
førsel fra Norge som det nærmeste Naboland med større
Skovbestand. Langt tidligere maatte derimod denne Trang
gjøre sig gjældende i de skovløse og lavt liggende Egne
mellem Elbens og Rhinens Mundinger, hvor navnlig store
Masser af Trævirke snart maatte tiltrænges i de gjenuem
Skibsfart og Handel tidligt opblomstrende Landskaber af
Holland og Frisland, hvor Digeme og Byggegrunden ikke
mindre end Husene og Skibsfarten gjorde Krav paa en
stærk og aarvis Indførsel af Skovproducter. Det er oven-
for paavist, at Trælast-Udførsel til Udlandet fra Norge,
forsaavidt Lovgivningen angaar, første Gang forekommer
i et Privilegium for Hamburg af 1296, og at dette for-
modentlig er at sætte i Forbindelse med Stadens Belig-
genhed i Nærheden af hine, ovenfor omhandlede skovfattige
Egne. At Privilegiet gjælder en af Hansaens betydeligste
Stæder ved Nordsøen, er i ethvert Fald betegnende, da
Hansaens Stæder ved Østersøen havde sit almindelige Mar-
ieå for Trævarer langt nærmere ved Haanden i Skoveg-
nene ^^angs Østersøens sydlige Kyststrækninger, og ei hel-
ler senei^^e i uogen synderlig Grad ble ve Importeurer af
norsk Træb ^st, hvorved deres Skibe, da Farten med denne
\
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆIiAST I ÆLDRB TIDE». 95
Vare havde antaget sin regelmæssige Character, jevnlig
gik i Fragtfart med Sperrer og Deler mellem Norge
og andre Lande. Uagtet Staden Bremen, samtidig med
at Hamburg fik det nævnte Privilegium, var i særlig Gunst
hos Kong Erik, og fik sig Privilegier meddelt, som
det heder, endog „fremfor alle Kjøbmænd i England og
l^yskland",! er der dog ingen Oplysning om, at disse Be-
gunstigelser gjaldt Udførselen af Trælast, hvorimod der
baade for Bremen og for de hollandsk-frisiske Søstæder
Kampens og Staverns Vedkommende fra denne Periode og
endnu længe senere kun er Tale om deres Interesse i
Sildefangsten og i vort Fiskemarked.^ Alle Kjendemærker
pege overhovedet i den Retning, at den Trælast-Udskib-
ning, som fandt Sted 1300-Tallet igjennem og tidligere, kun
bar været af ligesaa ringe Omfang, som den øvrige Vare-
udførsel fra Norge i hin Tid med Undtagelse af Fiskeva-
reme fra Bergen. Fra denne Stad og de den omliggende
Egne har vel ogsaa den ringe Trælast-Udførsel i Alminde-
lighed foregaaet, som fandt Sted, forinden HoUændeme
ved Midten af 1400-Tallet aabnede den større Export.
At ogsaa vor Trælastudførsel oprindelig stammer fra Ber-
gen og dens Omegn, hvor der endnu ind i det 17de Aar-
hundrede foregik en livlig Skibning, navnlig til Skotland,
staar i Forbindelse med den almindelige Handelsmaner i
Middelalderen, hvortil hørte, at en Skibsladning næsten
altid var, hvad man med et moderne Udtryk kalder as-
sorteret o: bestaaende af en større eller mindre Mang-
foldighed af Vareslags. For Skibe, der t. Ex. gik fra
Norge, maatte altsaa Ladningens Indhold blive endel Fi-
1 D. N., v, 29.
« D. N., v, 17, 20, 65, 121, 192.
96 L. J. VOGT.
skevarer, nogle Tønder Tjære, endel Skindvarer og nogle
Tylfter Sperrer eller „borbvibr" m. V., alt som Følge af,
at der endnu ikke gaves nogen professionel Sømandsstand,
ettersom Skibenes Besætning dannedes af reisende „Kjøb-
mænd". Hver af disse havde leiet Rum for sine Varer i
det almindeligvis lille Fartøi og likviderede helt eller
delvis Fragten med sit Arbeide i Skibets Tj^^^ste. Over-
gangen til den nyere Tids Forhold baade med en pro-
fessionel Sømandsstand og med Skibning i det Store af
ensartede Ladninger dannes for Nord-Europas Vedkom-
mende af de ved den tyske Hansa oprettede store „sta-
pulæ", hvoraf den i Bergen er en af de mest berømte, og
hvorved Hansaen gjennem sin aldeles overvældende Capi-
talstyrke omtrent fik vor hele Fiskehandel i sin Magt,
men med denne fulgte naturUgen endel andre Handels-
artikler som Appendix. Skibningen af Trælast var imid-
lertid ikke egnet for Stapel-Systemet, og Handelen med
denne Vare maatte derfor altid stille sig friere end Han-
delen med de Varer, der lode sig samle og magazinere
in stapulis.
I Haakon VI.s udaterede Retterbod fra henved 1380 ^
paabydes ikke mindre skarpt end i de 300 Aar yngre
Kjøbstads-Privilegier af 1662, at al Udførsel til Udlandet
skulde henlægges til Kjøbstædeme. Grundsætningen om
Kjøbstædemes Eneret til Udførselshandelen er i Retter-
boden udtalt ikke alene i positiv Form: — „aller varninger
scal til kaupstadz føras" (nemlig fra Landdistricteme), men
den er ogsaa udtalt som Forbud mod, at Udlændingen
bryder sin Bunke „i hafhum til nokra salu ther kaupa
» N. G. L., m, S. 203.
OM NOBGES UDFØRSEL AF TRÆLA8T I ÆLDRE TIDER. 97
æder selia".^ Da Retterboden nærmest synes given for
Egnene om Christiania^orden, og da en etterfølgende Be-
stemmelse særlig nævner „vidu", har den vistnok været
tænkt anvendelig ogsaa paa Trælast-Udførsel. Det for-
bydes nemlig Bønder og Herredsmænd af Kjøbmænd at
raodtage Sild, Klæde eller andet Gods og siden sælge og
høkre det ud i Herredenie „firir sperror vidu æder naut".
Da „Kjøbmanden" i den her nævnte Forbindelse altid
er den seilende eller udenlandske Kjøbmand, synes
Forskriften nærmest at maatte forstaaes som et Forbud
mod, at Bønder og Herredsmænd for de fremmede Kjøb-
mænds Regning gjorde sig til Opkjøbere af de nævnte
Udførselsvarer fra Landdistricteme og derved til Bymæn-
denes Skade gjorde sig skyldige i den saakaldte Land-
prang, hvis Forebyggelse gjennem hine Aarhundreder
og lige ned til vor Tid var en af den economiske Lovgiv-
nings Hovedopgaver. For det her foreliggende Emne er Ret-
terbodens sidstnævnte Bestemmelse nærmest af Interesse,
fordi den synes at forudsætte, at Trælast-Udskibning fra
Østlandets Kjøbstæder, og da nærmest fra Tunsberg og
Oslo, paa hin Tid var almindelig Bynæring. At Fartøieme
forudsættes at have Kjøbmands-Besætning (håsetar), viser
imidlertid, at der endnu kun er Tale om middelaldersk
Smaatrafik med blandede Ladninger. Under disse Om-
stændigheder bliver ogsaa Forskriften om, at endog Træ-
last skulde føres til Kjøbstædeme og kun fra disse ud-
skibes til Udlandet, nogenlunde forstaaelig. I Modsætning
til disse smaa Forholde og denne ældgamle Handelsskik
viser det sig, at den fra Midten af 1400-Tallet opstaaede
* Lignende Forskrift for Danmarks Vedkommende indeholdes i Haakon
VI.S Enkes, Dronning Margretes Forordning af 1396. Geheime-Arch.
Aarsb. V, S. 55.
Hist. Tid8kr.v2. B. V. 7
98 L. J. VOGT.
Udførsel af Trælast til Holland inden 100 Aar efter Ud-
givelsen af den nævnte Retterbod var voxet op til at be-
sørges af Fartøier paa vor Tids Vis med Skipper, Styr-
mand og professionel Matros-Besætning, der hentede Træ-
lasten i hele Ladninger.^
I samme Øieblik der under vore ældre Forholde kræ-
vedes en Trælast-Skibning af større Omfang, maatte det
blive umuligt at opretholde Forbudet i Retterboden af 1380
mod Udførsel til Udlandet directe fra Landdistricteme.
Dette havde sin Grund ikke mindre i vore Skovforholde og
den Slags Last, hvorom der fra først af var Spørgsmaal, end
deri, at der endnu maatte hengaa et Par hundrede Aar,
forinden den economiske Evne i vore Kjøbstæder var voxet
saavidt, at der havde dannet sig en professionel Han-
delstand med tilstrækkelig Capital til at optræde som
Mellenunænd mellem Landets Production og den uden-
rigske Omsætning. Endnu paa hin Tid stode vore Skove
omtrent i samme tætte Urbestand som paa Harald Haar-
fagres Tid og dækkede Kystlandskaberne; i hver Vraa af
vore mangfoldige E^orde, fra IdeiQord til Namsen, var der
god Havuj billigt Indkjøb og faa eller ingen Omkostnin-
ger paa Fremdriften, kort, alle Omstændigheder vare
samlede for at gjøre det til en Sag af overveiende Vigtig-
hed for HoUænderne at søge sig dispenserede fra Retter-
bodens Forbud, saa at de frit og uhindret kunde sætte
sig i directe Forbindelse med Producenten. Den efter-
tragtede Dispensation opnaaede de ved et Privilegiebrev
af 1443,2 som 24de August samme Aar meddeltes Fogder,
^ Med Retterbodens Bestemmelser kan iørrigt sammenholdes Forord-
ning af 4de Decbr. 1444 om Handelen*! Bergen (D. N., Vill, S.
361), hvor det forbydes Tyskerne „Belv at fare i Skog efter Tømmer
og Brændeved^.
« D. N., V, S. 620.
OM NOBOES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 99
Lagmænd, Borgennestre og Baadmænd og deres Ombud,
,,naynlig i vor Stad Bergen", og hvori disse underrettedes
om, at der blandt andet var tilstaaet „de van Ampster-
dam u(n)te Holland" Tilladelse til, at de „moghen vriigh
ungehindert und veligh kopslaghen in unsem rike Nor-
weghen wor en des behof wert". At Island og de
saakaldte Skatlande undtoges fra denne Frihed, var vist-
nok Privilegiehaveme temmelig ligegyldigt. Privilegiet,
der kun kjendes af den nævnte kongelige Meddelelse til
Embedsmændene, er paaberaabt i Tractaten til Speier af
23de Mai 1544, Artikel 13, som et af Grundlagene for
Amsterdamei-nes Ret til i Bergen at behandles „^ie an-
dere Hansestetten", og maa saaledes have indeholdt en
særlig Begunstigelse ogsaa i denne Retning, hvilket for-
klarer, at Privilegiet „besundem" er meddelt Autoriteteme
i den nævnte Stad. Privilegiet vakte hos Amsterdameme
saa stor Glæde, at de i sin By hyggede en Kirke til Ære for
St. Olaf. ^ Efter Kong Christiem I.s Tronbestigelse haves der
i Løbet af 6 Aar (1462—1458) ikke mindre end 5 Privi-
legiebreve for de hollandske Stæder, der vise, hvor store In-
teresser der knyttede sig til deres opvoxende Fart paa Norge.
1 det første af disse Breve, dateret Iste Sept. 1452, handles
kun om „de van Amsterdamme", hvilke Kongen tager i
sin Beslgærmelse og paabyder sine Embeds- og Befalings-
mænd at behandle dem som Kongens egne Dndersaatter.
Inden 8 Dages Forløb udstedtes under 7de Sept. samme
Aar et kongeligt Brev, hvorved fomyedes de Amster-
dameme af tidligere Konger givne Privilegier. Et føl-
gende Kongebrev af 4de Juli 1453 er væsentlig kun et
Leidebrev for Kjøbmændene fra Holland og Zeeland, hvor-
^ Daae, Norges Helgener, S. 69, jfr. samme Forfatters Kong Christiem I.s
Norske Historie, S. 110.
7*
100 li. J. VOGT.
imod det næste i Rækken af 29de Novbr. 1454, der aabner
fri og sikker Adgang til Norge ogsaa for de frisiske
Stæder, er af større Vigtighed for det her foreliggende
Spørgsmaal, da Skibene fra disse Byer i den følgende
Periode væsentlig overtoge den hele Hollands-Skibning af
Trælast fra Norge. Det sidste af de nævnte Kongebreve,
dateret 24de Decbr. 1458, stadfæster de Amsterdams Bor-
gere tidligere givne Privilegier og udvider disse til ogsaa
at gjælde Sverige. ^
Ingen af de senere mere bekjendte Trælastpladse i
det SøndenQeldske fremtræder saa tidligt som Drammen.
Allerede ovenfor er omhandlet et Forløfte fra Aafet 1340
angaaende Leverance af nogen Trælast i Kopperviken,
og naar Dronning Margrete ved et Brev^ af 6te Marts 1388
bortforlehner „Koparvikona i Dramfn med skipatollenom
oe konungs kaupum", kan herved neppe sigtes til andet
end til Trælast-Udførsel, om den end har været i det
Smaa. Denne tidligere Smaahandel har vel ogsaa været
den nærmeste Anledning til, at HoUændeme, saasnart de
havde faaet sine første Privilegier, vidste at tilgodegjøre
sig denne saa bekvemt liggende Lasteplads med dens
vidt forgrenede Vasdrag og dertil stødende rige Skovland-
skaber. Af et Thingsvidne, dateret Kobbervik den 4de
Septbr. 146(5), og en dermed i Forbindelse staaende Skri-
velse af 30te Juni 1466 ^ fra Raadet i de frisiske Søstæ-
der Bolsverd, Stavern og Hindelopen fremgaar, at Udskib-
ningen fra Drammen* allerede paa den Tid var saavidt
' D. N., V, S. 561, 562, 564, 570, 591.
2 D. N., I, S. 374.
' D. N., ni, S. 634, 638.
* „Kobbenrik" er Stedets Navn ogsaa paa de gamle hollandske Søkarter.
Kraft, Norges Beskrivelse, II, S. 264.
OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 101
tiltaget, at der paa Stedet var ansat en Tolder til Op-
krævelse af Afgifteme. Sagen angik en Skipper fra Bols-
verd, der laa i Kobbervik for at indtage Trælast. En
Flaade Sperrer bragtes hen til hans Kreier, og det blev
ham sagt, at Sperreme tilhørte Lehnsmanden paa Akers-
hus, Hr. Hartvig Krummedike, og at Flaaden indeholdt
omtrent 800 Stykker. Skipperen angav da, at han skulde
annamme dem paa Hr. Hartvigs Vegne, og „skrev dem i
sin Tavle", mén siden fragik han at have modtaget Sper-
reme af Hr. Hartvig. I denne Anledning synes Øvrig-
heden i Drammen ikke at have tåget lempeUg fat paa
Angjældende. Hans Skib var efter Klagen fra Raadet i
de nævnte frisiske Stæder „opgeholden ende angethast",
og han selv „mit sijn scepis kyndern^ qwalycke ghehan-
delt gheqwetzet gheslaeghen" og desuden, som det synes,
trukket for Lagthinget i Oslo. At de tre nævnte frisiske
Stæder sloge sig sammen for at paatale den mod Bols-
verder-Skipperen begangne Uret, viser, at de her havde en
Fælles-Interesse at våretage, og deres Fart paa Norge maa
derfor vistnok allerede, nu have været baade regelmæssig
og af et forholdsvis støiTe Omfang. Det kan ikke sees,
hvorvidt de 800 Sperrer tilhørte Hr. Hartvig selv, eller
om det var Tømmer, han i Egenskab af Lehnsherre lod
udskibe fra nogen af Kongens Skove eller Brug. Da der
Det sees, at Skibet aldeles som i vore Dage har havt Skipper, Styr-
mand og Matroser, der stode under regulær Commando og derfor
paa patriarchalsk Vis bleve kaldte „Schiffskmder^, der var den al-
mindelige Betegnelse paa et Skibsxnandskab i den senere Middelalder
i Modsætning til den foregaaende Tids Ejøbmands-Søfolk (båsetar),
der vel havde sin ved Lov og Sædvane fastsatte Tjeneste ombord,
men dog paa Sæt og Vis optraadte som handlende proprio motu,
ligesom Skibets Høvidsmand henvendte sig til dem efter de franske
Sølove med Tiltalen „Seigneurs*^ og efter de tyske Sølove med „Ihr
Herren".
102 L. J. VOGT.
begyndte at komme større Liv i Trælastskibningen, og Hol-
lændeme jævnlig betalte sin Ladning helt eller delvis med
klingende Mynt, blev snart Kongen ikke mindre end Adel
og Geistlighed Exporteurer. For Kongen var hertil rigelig
Anledning, baade fordi han gjennem sine Embedsmænd
raadede over Almentiings-Skovene, og fordi han efter Lo-
ven havde Forkjøbsret til alle Varer og saaledes ogsaa
til Sagtømmer og anden Trælast.^ Mastetræer af større
Dimensioner var især en Vare, som Kongenie i hine Tider
forbeholdt sig selv, og hvis Overladelse til fremmede Fyr-
ster var et Tegn paa det Venskab, der herskede mellem-
Kongen og vedkommende fremmede Monarch. I et Brev
af 1511 skriver saaledes Kong Hans til Kongen af Scot-
land: — „malos, quos dudum vestris pro nauibus optastis,
in regno nostro Noruegia disposuimus, in Scociam propria
nostra naui quam primum M. V. transmissuri." ^
Da den Trælastfart, som tog sin Begyndelse ved
Midten af 1400-Tallet, efter sin Natur ikke kunde antage
den exclusiv-egoistiske Character som Lybekemes Export
af Fiskevarer fra Stapelen i Bergen, er det sandsynligt,
at den ogsaa har givet den norske Activ-Handel paa Ud-
landet et Opsving. Det aabne hollandske Marked har
vistnok modtaget Trævareme lige gjæme, hvad enten de
kom i hollandske eller i norske Skibe, og at saa virkelig
har været Tilfældet, bestyrkes ved en Forordning fra Oslo
af det norske Rigsraad, dateret 4de Decbr. 1490,^ hvor-
Kong Magnus's L. L. Kjøbebolken, Cap. 9, gjentaget i Lovbogen ai
1604, men ikke senere. Jfr. Saml. t. d. N. F. Spr. og Hist., I, S. 365
og den der indtagne Herredags-Dom af 6te Aug. 1585, jfr. ogsaa Bet-
terbod 5te Febr. 1360, hvor specielt omhandles Kongens Forkjøbsret
til „timber, tak, vidakost**.
Aarsberetning fra Geheime-Arch., I, S. 45.
D. N., n, S. 708.
OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆIiAST I ÆLDBE TIDEB.
103
ved forbydes „den almindelige og fordærvelige Skik, som
mangesteds bruges her søndenQelds, — i saa Maade, at
Landbønder og Bokarle have og bruge sine egne store
Skibe, med hvilke de fare og segle udenlands med Sper-
rer, Bord, Legter, Salt og andre Varer" til Forsømmelse
af Agerbruget. Det var Jorddrot-Interessen, som gjorde
sig gjældende i denne ligesaa vel som i en Række tid-
ligere lignende Forskrifter fra Lovgivningens Side, idet
man frygtede, at der skulde blive Mangel paa Arbeids-
hjælp i Landdistricteme.^ Forbudet er nærmest en Gjen-
tagelse af en Forordning fra Kong Erik af Pommems
Tid, dateret 29de August 1421,^ men i denne nævnes
intet særligt om Trælast-Udskibning, en Omstændighed,
der ogsaa peger i den ovenfor antydede Retning, hvor-
etter Trælast-Udskibningen netop i Aarene mellem 1421
og 1490 havde antaget en ganske ny Character. Kil-
deme give imidlertid ikke nogetsomhelst Vink angaaende
Omfanget af den Activhandel paa Udlandet, som Land-
bønder og Bokarle ved Slutningen af 1400-Tallet dreve
med „deres egne store Skibe", og som det norske Rigs-
raad forbød, ialfald paa Papiret, men som derfor gjæme
tør have været fortsat, da Lov og Praxis, navnlig paa det
economiske Gebet, i Middelalderen ofte vare meget di-
vergerende. Selv om man fra en saa tidlig Tid havde
haft Lehnsregnskabeme i Behold, vilde disse neppe have
a^vet nogen statistisk Oplysning i den nævnte Henseende,
da den almindelige Told (customa magna) efter gammel
Skik kun opkrævedes af „fremmede Kjøbmænd", og norske
Skibe, der seilede paa Udlandet, ligge saaledes udenfor
1 Nyere L. L. (1274) Kjøbebolken, Gap. 23, Retterbod 8de MarU 1364
(N. G. L. m, S. 184), 26de Aug. 1383 (N. G. L. HI, S. 216).
« D. N., n, S. 493.
104 L. J. VOGT.
hine Tiders Told-Regnskaber. Dette var den almindelige
Regel, som for Trælast-Udførselens Vedkommende først
ophørte ved Forordningen af 9de Mai 1602. Undtagelses-
vis findes Tilfælde fra de ældste Regnskaber, hvor Told
er opkrævet ogsaa af indenlandske Skibe, men dette synes
isaafald nærmest kun at have været Tilfældet med Far-
tøier hjemmehørende i andre Egne af Riget, og Toldop-
krævningen beror her maaske paa ældgammel Sædvane
fra den Tid, da Landskabs-Inddelingeme endnu stærkt
gjorde sig gjældende.
Den nye Skik, som vor Trælasthandel fik fra Midten
af 1400-Tallet, og som med Tiden skulde blive af saa
indgribende Betydning for vort Fædreland, falder sammen
med den Tid, man for Kunst og Lærdom har kaldet Re-
naissancens Tidsalder. I samme Tidsrum .iadfalder
ogsaa det store- Fremskridt i Trælastens Forædling, som
i det følgende skal omhandles, og Renaissancen havde
saaledes tillige f^in stærkt practiske Retning.
I Modsætning til den tidlige og udbredte Brug, som
Høvlen havde fundet i Norge, staar den sene og ufuld-
komne Brug af Sagen, der er et Værktøi af forholdsvis
moderne Oprindelse. Hr. Professor Rygh har velvilligen
meddelt Forfatteren, at en øvet Skibstømmermand ved at
gjennemgaa og istandsætte Sandefjords-Skibet ikke fandt
noget Sted paa selve Skroget, hvor Sag var anvendt. Al
Afkapning og Tilpasning maa altsaa have foregaaet ved
Hjælp af Øxe, Hugjern eller Kniv. Dette stemmer ogsaa
med den store Sjeldenhed, hvormed Sag eller Sagning
findes berørt i Oldskrifterne. Cleasby og Fritzner anføre
tilsammen kun tre Steder, hvor Ordet forekommer, og de
OM NORGES UDFØRSEL A F TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.
105
to af disse Steder ere hentede fra Skrifter/ der i første
Haand have været Oversættelser eller Paraphraser fia
Hebraisk og Græsk og derhos omhandle østerlandske For-
holde. I Universitetets oldnordiske Samling findes flere
Exemplarer af Jern-Sager fia den yngre Jernalder. De ere
kmi nogle faa Tommer lange og. synes at have været
haandterede ved Hjælp af en overliggende Træryg eller
paa lignende Maade, hvorved de snarest maatte faa An-
vendelse som en Slags Fil.^ Et Par lignende Exemplarer
findes i Loranges Samling paa Fredrikshald. Naar inan
stod saa langt tilbage endog i Brugen af den alminde-
lige Haandsag, vil det forstaaes, hvor langt man under
hine krigerske Aarhundreder havde igjen, forinden man
formaaede at fremstille et Kunstproduct som det fredelige
Vandsagblad.
J dette Aar (1530) — heder det hos Huitfeldt^ —
fik Koning Fredrik Kundskab om en konstelig Tømmermand
skulde være kommen til Norge, hvilken bygde der først
Sauger, som drivis med Vand, udi Steden de tilforn skar
med Flomsauger og med Haanden. Der han kom ned,
kjendte Mester Johan Friis (Cansleren) hannem, at det
var Palli Andersens Søn af Sverige, hvilken Kunst han
havde lært udi Behmen.* Dr. G. L. Baden ^ tillægger,
ved at henvise til dette Sted hos Huitfeldt, at „Cansler
FriLs, der var en meget bereist Adelsmand, uden Tvivl har
^ Stjdm, 77** samt Barlaams og Josaphats Saga 166*.
^ Efter Formen maatte disse kunne have været anvendelige t. £x. ved
Udskjæring af BiUedværk i Træ eUer lignende, hvormed kan sammen-
lignes det af Fritzner citerede Sted i Barlaams Saga 166*, hvor der
handles om Fabrikationen af et GudebUlede: „f)ann kallar f)u gud er
[)u saat skammv adr hoguinn oe sagadan. skorenn oo skapadan. eda
eUigar af malme blasenn oe med hamrum dengdan oe tangum togadan".
* Folio-Udg. Il, S. 1821.
* Udk. til Hist. af D. og Norges Handel og Næringsv., S. 208.
106
L. J. VOGT.
indseet den store Nytte af Saugmøllers Indførsel ei alene
for Norge og dets Handel men og selv for den kongelige
Kasse." Efter Huitfeldts forvirrede Beretning skulde man
altsaa i Norge allerede forinden Palli Andersens eller
hans Søns Ankomst have kjendt at skjære Sagbord paa
Flomsag og for Haanden, men alligevel heder det, at P. An-
dersen var den første, der hyggede Sager, som drives med
Vand. Beretningen tør derfor, som det etterfølgende skal
vise, nærmest være at forståa saaledes, at Palli Andersen
ved Hjælp af sine Erfaringer fra Bøhmen i en eller anden
Henseende har forbedret Vandsagemes Mechanisme. Vand-
sagemes Indførelse i Norge ligger i ethvert Fald før Aaret
1530. Allerede 9de April 1530 skriver saaledes Hr. Tyge
Krabbe fra Vegholm i Skaane til Lehnsherren paa Ber-
genhus, Hr. Esge Bilde, om at sende ham „nogen gode sau-
skoren deler", som ikke maatte være „for tyndt skaame"".
Her omtales altsaa sagskaarne Deler som en courant
Handelsvare fra Bergens Stift, der endog kunde erhol-
des skaaret i forskjellige Tykkelser.^ I et Jordskifte-
Brev, dateret Oslo 8de Septbr. 1529, omhandles en „Sag-
fos" som tilliggende Gaarden Vasbond i Oppegaard s-
Bygden.2 I D. N., VI, S. 757 findes et Brev, hvoraf er-
fares, at Provsten ved Maria-Kirken i Oslo ved Aar 1529
havde overladt Hr. Henrik Krummedike en „Sagekvæm".
Efter Sagefalds-Regnskabet for 1528 ^ bødede ikke mindre
end 15 Bønder paa Eker, 2 Bønder i Lier og 9 Bønder
paa Modum med Sagbord for forskjellige Forseelser,
medens Bønderne paa Eker, tilsammen 18 Mænd, lige-
1 D. N., IX, S. 669.
2 D. N., Vni, S. 627.
■* Afakrift i Bigsarohivet efter Orig. i Geheiine-Arch. („Norgke Samlinger",
4de Afdeling, Fase. 2, No. 10).
OM NOEGES UDFØBSEL AP TBÆLAST I ÆLDRE TIDER.
107
ledes i 1528 gave Sagbord som ,,Hjælp til Slottet" (Akers-
hus), og under Opregningen af disse Bønder træfifer man
Navnene paa Gaarde, hvortil der senere hørte større og be-
kjendte Sagbrug, saasom Skjelbred, Sæm, Foss (Fossesholm),
Ulveland, Gevelt m. fl., og hvis Tilværelse man saaledes kan
forfølge lige op til Begyndelsen af 1500-Tallet. Endvidere
kan anføres, at i en Optegnelse af Hr. Vinc. Lunge (D.
N., X, S. 729), dateret Bud i Romsdal 28de Aug. 1533,
nævnes ,,en Sagemester". Vandsagerne have saaledes været
i fuld og almindehg Brug omtrent paa alle Kanter af
Landet før eller ved det Aar, da de efter Huitfeldt fra
først af skulde have været indrettede. Benævnelsen „Hug-
genbord" som Modsætning til „sagskaame" Bord maa selv-
følgelig være opstaaet samtidigt med Vandsagemes Indfø-
relse, og til samme Tid maa det antages, at det gamle
Udtryk borbviSr er gaaet af Brug, ialfald hvor det gjaldt
at præcisere en contractmæssig Ydelse. BorbviSr fore-
kommer endnu i et Bygselbrev fra Nitedalen af 1447,
hvor Landskylden fastsættes til 3 Tylfter „skulclgengdo
borduido", medens Ordet „Huggenbord" allerede synes
at have været kjendt som Skyldspecies før 1520.^ Disse
Omstændigheder lede Tanken nærmest hen paa, at Vand-
sager fra først af have været indførte her i Landet ved
Slutningen af 1400-Tallet eller i de allerførste Aar af
1500-Tallet. Dette vilde ogsaa være nærmest i Over-
ensstemmelse med den Del af Huitfeldts Beretning, der
gaar ud paa, at Kunsten skulde være kommet til os
ved en Svenske eller fra Sverige, hvor det er be-
^ Jfr. B. N., vin, S.850 og de der anfiøfrte Vidneprov. I Aaret.1527
forekommer i Akershus Lehns-Regnskab som „Hjælp til Slotsbygning^
af Follo 127 Tylfter huggen Bord. (Nævnte Lehnsregnskab og
Meddelelser fra Bigsarchivet, I, S. 218).
108 L. J. VOGT.
visligt, at man har havt Vandsager saa tidligt som ved
Aar 1466. I „Bidrag till Scandinaviens historia under
Medeltiden" ^ opiyser Styflfe, at Sagkvæmer eller Vand-
sager bleve under sidste Halvdel af 15de Aarhundrede.
om ikke først indførte, i det mindste mere almindelige
i Sverige. Som Bevis herfor anføres Vadstena Klosters
Foged-Regnskab for 146o, hvor „ena sagoquæm" ved Fors-
vik i Vadsbo Herred omtales, samt et Brev af 29deDecbr.
1474, hvorigjennem Biskop Hans Marquardson i Skara
gav Præsten i Skofde Halvdelen af en Strøm ved Gyrida
Bro, som han havde kostet meget paa „swa at ther ær
i^u kommen paa gangh een sagoquem medh all sin redfae"".
Det os nærmest liggende er dog en af Styflfe anført Dom
af Borgermester og Raad i Lodose af 21de Juli 1489 i
en Tvist om en ,,sagoquem'S som Magnus Sagmester
havde bygget for Hr. Nils Claesson, Høvedsmand paa
Elfsborg. Det kan synes nok saa rimeligt, at Indretnin-
gen af Vandsager fra først af er kommet til den scandi-
naviske Halvø gjennom det rige Vadstena Klosters ud-
bredte Forbindelser i Udlandet, og at Opfindelsen dei^fra
af sig selv har vandret vestover til Gotha-Elvens Vasdrag
og Viken samt de øvrige norske Landsdele ved Rigsgræn-
sen, hvorfra den atter har udbredt sig til de øvrige Dele
af Norge.
At Brugen af Vandsager paa denne Maade har ud-
bredt sig, stemmer ogsaa med Spørgsmaalets techniske
Side. Vanskeligheden ved at anvende Vandkraften til
Sagning af Trælast synes nemlig mindre at have ligget i
at udfinde den egentlige Mechanisme, end i at frembringe
et tjenligt Sagblad. Paa den Tid, da Vandsageme kom
1 Tom. I, p. CXXVII.
OM NORGES UDFØRSBL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.
109
i Brug, havde Koriimøller, drevne ved Vandkraft, allerede
været igang ber i Landet i over 200 Aar,* og Overgangen
fra den horizontalt virkende Kværnkall til den verticalt
virkende Hjulstok kunde ikke ligge Qæm, medens det
maatte falde vanskeligere at udfinde den finere techniske
Detail med Sagtændemes forskjellige Stilling og Tilpasning,
eftersom Sagen skulde virke paatvers over Veden eller
paalangs gjennem en Sagstok. Efter den ringe Brug, der
i Oldtiden gjordes af Sagen, maa det endog ansees tvivl-
somt, om man da har kjendt Hemmeligheden med, at et
større Sagblads Tænder maa være „vikede" — en simpel
Kunst, naar den først er funden, men derfor ikke lige let
at finde — , som bestaar deri, at Tændeme afvexlende
til hver sin Side maa være noget udadbøiede, for at Bladet
kan følge efter gjennem Veden. Men selv om dette var
kjendt og anvendt, maatte man ogsaa udfinde, at Tænderne
paa et Vandsagblad fornødiges tildannede som Hugjern eller
Meisler med Eggen paatvers, medens den almindelige Ved-
sags Tænder, som bekjendt, ere smaa tve-eggede Knivsod-
der. Vandsagblade fra vort Aarhundredes Begyndelse ere
endnu kun af Jern og hamrede, i Modsætning til de nyere,
der ere af Staal og valsede. Som Følge heraf vise de gamle
Sagblade sig at være svære og grove, men endnu sværere
og grovere have Sagbladene naturligvis været 300 Aar
i Tiden, da Forholdene af sig selv' medførte, at
^ Kommøller, drevne ved Vand, omtales neppe directe i nogen af vore
gamle Love, medens saadanne udtrykkelig findes nævnte i Jydske Lov
(1240) Gap. I, 57. „Mylnarar*' nævnes i Nyere Bylov (1276) Ul, 8 og
yymylnumen^ i en Retterbod for Bergen af 1282 (N. G. L., lU, S. 15).
Prof. Rygh har velvilligen meddelt mig, at han ikke er i Tvivl om,
at disse have været VandmøUere. I Kong Haakons Væmebrev for
Nidaros Capitel af 1308 (D. N., Ill, S. 78) nævnes udtrykkelig ,ymylnm^
og 1319 ^mylnustæd^ (D. N., III, S. 111).
110 L. J. VOGT.
enhver langt snarere tænkte paa velhamret Staal til sit
Sværd end paa at bortødsle dette kostbare Materiale til
en uselig Sagkvæm. For at føre et saa plumpt Redskab
gjennera en Sagstok krævedes en mægtig Motor, der i en
Tid, da man ikke kjendte Dampkraften, ene kunde hentes
fra Våndet eller fra Vinden, og Forbilledet for Mechanis-
men maatte saaledes efter de forskjellige Landes Forholde
blive enten VandmøUen eller VeirmøUen; paa den scan-
dinaviske Halvø blev det den første, medens det i Holland
blev den sidste, og beggesteds er den nye Opfindelse vist-
nok ogsaa bragt i Anvendelse nogenlunde samtidigt. Men
forholder dette sig saaledes, maatte der endnu hengaa
lange Tider, inden Jern-Industrien kunde naa dertil, at
den frembragte et saa fint Redskab som den saa kaldte
Langsag eller Kransag,^ hvilken man uden nøiere Kjend-
skab til de virkelige Forholde let forestiller sig som dan-
nende Overgangen fra Hugkløvning til Vandsag. At Sve-
rige med sin langt overveiende Jem-Rigdom og sin tidligt
udviklede Jern-Industri blev det Land, hvorfra den nye
Kunst forplantedes til Norge, synes derfor en ligesaa na-
turlig Sag, som at vore Sagbrug i Grænse-Districteme lige
ind i den nyere Tid fra Sverige ere blevne forsynede med
Sagblad, hvilket ogsaa tildels endnu er Tilfældet i vore
Dage. At man imidlertid ogsaa i Norge snart er bleven
fortrolig med Smedning af Vandsagblade , fremgaar af
Akershus Lehns-Regnskab for 1557 — 1558, hvori som Ud-
gift er opført 3J^ Dir. for et Sagblad, „som Nils Gunder-
sen slog til Saugene paa Moss".
Uagtet Opdagelsen af America og af Søveien til In-
^ der haandterefl af to Mænd, hvoraf den ene fra et Stillads fiwer Red-
skabet oven&a, medens den anden trækker i nedenfra.
OM NOEGES UDFØRSEL AF TRÆL AST I ÆLDBE TIDER.
111
dien omtrent vare samtidige Begivenheder med Indførelsen
af Vandsager, fik den nye Kmist ingenlunde nogen øie-
blikkelig Indflydelse paa Afsætningen til Udlandet af vore
Træproducter. Virkningen af de opdagede nye Lande og
nye Handelsveie begyndte overhovedet først at vise sig i
det nordvestlige Europa fra Midten af 1500-Tallet, og
indtil da gik vor Trælast-Udførsel fuldstændig i sit vante
Spor fra det foregaaende Aarhundredes Midte, da Hol-
landsfarten tog sin Begyndelse. Endnu mindre viste der
sig paa et saa tidligt Stadium nogen Tendens til, at Ud-
skibningen af den sagskaame Trælast skulde samle sig
til Kjøbstædeme og drive disse fremad til større Indfly-
delse paa den hele Omsætning. Snarere syntes Udvik-
lingen en Tid at have tåget en ganske modsat Retning,
da der navnlig i sidste Fjerdepart af 1600-Tallet og i Be-
gyndelsen af 1600-Tallet under den stedse stigende Efter-
spørgsel efter skaaren Last snart sagt i hvert Bækkesig
nede ved Kysten myldrede op smaa Vandsager for Til-
virkning af Udskibningslast. Om en kraftigere Indgriben
fra Kjøbstædemes Side blev der først Spørgsmaal, da den
store Skovbestand ved Kysten var ryddet og der paa
Grund heraf fomødigedes Flødning fra flærne Dalfører
nedigjennem Elvedragene, og det saaledes i Ahnindelighed
blev umuligt for Skoveieme at sætte sig i umiddelbar
Forbindelse med den udenlandske Skipper, som kom ind
paa Havnene for at kjøbe Trælast. Det er først fra den
Tid, da det blev nødvendigt at organisere Flødningen
fra de store Skovbygder i Indlandet, at der begyndte at
danne sig en Classe af Trælasthandlere i vore Kjøbstæder,
der fik sin givne Rolle som Mellemmænd mellem Produ-
centen og Efterspørgselen, mellem Skovbonden og Ud-
lændingen.
112
L. J. VOGT.
Den ringe Udførsel af Skurlast, som fandt Sted i de
første Aartier af 1500-Tallet, synes for det meste at have
gaaet til Danmark med dets dengang underliggende Land-
skaber Skaane og Halland, medens kun et forholdsvis
mindre Kvantum kan have fundet sit Marked i Holland,
hvorfra Efterspørgselen da som senere væsentlig gjaldt
Bjelker og Sagtømmer til Skur paa Hollændernes egiie
Vindsager, ligesom den Tid heller ikke endnu var kom-
met, da hollandske Skibe gik i Fragtfart og forsynede
andre Nationer, navnlig England og Spanien, med vore
Træproducter. Nogen nærmere statistisk Oplysning om
disse ældre Skibnings-Forholde lader sig imidlertid ikke
meddele, fordi de ældste kjendte Lehns-Regnskaber (1516
—1529, 1557—1558, 1560—1561) ^ dels ere defecte, dels
kun summarisk indeholde Meddelelse om de for hvert
enkelt Fartøi erlagte Toldbeløb og tildels om Fartøiernes
Hjemsteder. Der savnes saaledes enhver directe Oplys-
ning baade om Skibenes Bestemmelsessted, om Drægtig-
heden og om Lastens særlige Beskaffenhed. Det er først
liehns-Regnskabeme fra 1500-Tallets seneste Aaitier, der
begynde at blive noget mere fuldstændige i disse Ret-
ninger, ihvorvel de endnu ikke paa langt nær ere saa stati-
stisk udtømmende som et Toldregnskab fi^a Nutiden.
De Steder, med Hensyn til hvis Udskibning man af
de ældste kjendte Lehns-Regnskaber faar et lille Indblik,
ere Bragemæs og Havnene i Nedenæs Lehn. Efter Lehns-
Regnskabet for 1528 ^ afgik fra Nedenæs Lehn 12 Fartøier
^ Jfr. Meddelelser fra Rigsarch. I, S. 184 og Norske Saml. I, S. 161.
* I Regnskabet staar kun „eodem anno", men efter Forbindelsen maa
dette henføres til 1528. Der er forøvrigt kun Spørgsmaal om dette
Aar eller 1529. Afskiift i Rigsarch. efter Orig. i (>eheime-Arch.
(„Norske Saml.", 4de Afd., Fase. 2, No. 10).
OM NOBOES UDFØB8EL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 113
med Trælast, hvoraf de 10 etter Skippernes Navne og
Omstændighederae forøvrigt maa antages at have været
Hollændere, medens tvende Fartøier opgives førte af scot-
ske Skippere. De Havne, hvorfra Lasten udførtes, vare,
foi-saavidt de findes opgivne: Høvaag, Øxne^ord (Tvede-
strand), Sames, Grimstad, Styraasvik og Amedal. Tolden
var i Almindelighed 1 a 2 Gylden af forskjellig Myntning,
hvorimod de tvende Scotter hver erlagde 1 Krone. Far-
tøiemes Størrelse kan, efter hvad man kjender fia en
noget senere Tid, gjennemsnitlig ikke have været over 20
Læster, og den hele Udførsel fra Lehnet altsaa ikke over
240 Læster, hvormed kan sammenlignes, at Trælast-Ud-
skibningen fra samme Lehn efter Lehns-Regnskabet for
1U2— 1613 udgjorde 4,295 Læster i 238 Fartøier og i det
følgende Aar 5,302 Læster i 250 Fartøier, hvilket sidste
gjennemsnitlig giver omtrent 21 Læster for hvert Fartøi.
Fra Bragemæs ^ udførtes i 1528 Trælast af 33 hol-
landske Fartøier samt af „et lidet Skotte Skib". Da det
senere viser sig, at de hollandske Fartøier, som ladede
med Trælast i Drammen og overhovedet i Byerne eller
bymæssigt bebyggede Ladesteder, havde en adskilligt støne
Drægtighed end de, der lastede i de egentlige Landdi-
stricter, kunne de nævnte 33 hollandske Fartøier maaske
sættes til en gjennemsnitlig Dr^gtighed af 40 Læster, der
dog vistnok er for høit. Efter dette udkommer for Aaret
1528 en Skibning i hollandske Fartøier af tilsammen
1,320 Læster, hvormed kan sammenlignes, at Drammens
Udførsel for 1620—1621 udgjorde 5,450 Læster i 72 hol-
landske Skibe, hvilket giver en Drægtighed af omkring
' I Regnakabet staar ikke Stedet nævnt. Overskriften er kun „Told af
Hollændere", men at der handles om Hollands-Skibningen fra Bra-
gemæs synes utrivlsorat.
Hi8t. TidBskr. 2. R. Y. %
114
L. J. VOGT.
76 Læster paa hvert Fartøi. I 1528 hørte af de nævnte
33 Fartøier: 13 hjemme i Stavern, 7 i Hindelopen, 2 i
Hom, 1 i Schiedam og 1 i Amsterdam, medens Stedet
for de øvrige er uopgivet. Tolden erlagdes dels i Penge,
efter Omstændighedeme 2, 3 eller 4 Bhinske Gylden for
hvert Fartøi, dels i Klæde (nerst). Efter „Told af Hol-
lændere" følger „Told af danske Skib", hvorunder opreg-
nes 19 Failøier, men blandt disse har forvildet sig en
Rostocker, 2 smaa Skuder af Marstrand og „svenske Salt-
.baade", hvis Antal ikke er opgivet, og som vistnok have
lastet paa Hurum, hvor der paa hin Tid var Saltkogerier.
Den samlede Told af Marstrand-Skudeme var „IX tørre
Torske", medens hvert af de danske Fartøier, der kom
med Kornvarer, maatte afgive 1 Tde. Malt.* De danske
Fartøier hørte hjemme i Engelhohn, Kjøbenhavn, Skagen,
Kjerteminde o. s. v. og have gjennemsnitlig neppe været
over 10 Læster. Den samlede Trælast-Udførsel fra Dram-
men i 1528 kan efter dette neppe sættes høiere end til
1600 Læster, medens den i 1620—1621 var steget op til
6,040 Læster, og havde altsaa firdoblet sig i mindre end
100 Aar. Forskjellen mellem Begyndelsen af 1500-Tallet
og Begyndelsen af 1600-Tallet vilde vise sig endnu skar-
pere, hvis man til Sammenligning tog Udførsels-Opgaveme
fra Lehnsregnskabet af 1529, hvorefter Antallet af hol-
landske Skibe, som have udført Trælast fra Bragemæs,
kun er 24, medens Rubriken „danske Skibe" (derunder
en Scotte, 2 Rostocker og 1 Nyløser) kun omfatter 15
Fartøier. Foruden for Nedenæs og Bragemæs give de
Beite var en adjBkilligt høiere Told paa Danskeme end senere. Den
mellemrigske Toldfiihed, som fastsættes i Christiem I.s norske Haand-
festning af 1449, synes nærmest kun at gjælde for Sildefiskets Ved-
kommende. Huitf. n, S. 845.
OM NORGES UDFØBSEL AF TRÆL AST I ÆLDRE TIDER. 115
nævnte Lehns-Regnskaber, hvad Trælasten angaar, kun
Oplysning om Udførselen fra Skeberg, hvor der under
Rubriken „Told af Skib" for Aaret 1628 er ophørt 4
Fartøier, hvorunder en Amsterdamer, en Kjøbenhavner,
der gjorde 2 Reiser, og et Fartøi fra Skagen, der beteg-
nes som „en liden Skude", hvormed kan sammenlignes, at
Udførselen af Trælast fra Skeberg-Kilen 100 Aar senere
(1628) foregik i 5 hollandske Fartøier med en samlet
Drægtighed af 95 Læster, der omtrent vil kunne svare til
Udførselen i 1528. Denne* Oplysning er selvfølgelig af
ringe statistisk Betydning, men Anførselen i et officielt
Actstykke om, at Trælastskibning paa et saa langt tilba-
geliggende Tidspunkt foregik fra den afsides liggende
Skeberg-Kile er af Interesse, fordi den tyder hen paa, at
Hollændeme allerede i Begyndelse af 1500-Tallet maa
have spredt sin Trælasttrafik omtrent til alle vore Havne
langs Kystranden mod Skagerak.
Tolden „af fremmede Kjøbmænd" er i 1528 Aars
Lehns-Regnskab for Oslo opført med 52 |t 10 [i, et Be-
løb, der nærmest synes at kunne repræsentere en halv
Snes Smaaskuder. Da Stadens Omsætning med Udlan-
det for en ikke ringe Del dengang som senere maa have
omfattet Skind, Huder og Fede varer, bliver der kun Il-
det Rum tilbage for nogen Trælast-Skibning gjennom
Salg af Byboerne til ankomne Skippere eller Kjøbmænd,
hvorimod Byboeraes Udførsel i egne Skibe, om der har
været nogen, maa antages at ligge udenfor Regnskabet.^
^ At Rostockemes Handel paa Oslo kun i ringe Grad har gaaet ud paa
Indkjøb af Trælast, synes at fremgaa af deres Skrivelse af Juli 1514
(D. N., VII, 519), hvor der klages over den ubUhge Told, som By-
fogden i Oslo opkræver af dem udenfor den af Kongen befalede. Der
opregnes her endel Vare- Artikler, navnlig Huder og Peltsværk, men
Trælast forekommer ikke.
8*
116 L. J. VOGT.
Ved Trælastens Afsætning til den udenlandske Skipper
eller reisende Kjøbmand gjordes ingen Afvigelse fra Ti-
dens Handelsskik. Stapleme vare de eneste en-gros
FoiTetninger, og udenfor disse foregik alt Kjøb fra og alt
Salg til Udlændinger en detail. Dette Forhold opretholdt
sig endnu i mere end 100 Aar efter den Tid, hvorom her
er Tale. Udskibningsberettiget fra By var enhver By-
mand uden Hensyn til Borgerskab. I Salget af \J&
skibningsvarer, og navnlig af Trælast, deltoge saaledes
alle Bosiddende, Bispen og Capitulares ikke mindre end
Byfoged og Raadmænd, Kræmmere og Haandværkere, om
end hver enkelt kun havde tilfals et Par Tylfter Deler eller
Sagbord. Til Udskibnings-Handel ansaaes overhovedet
ikke Borgerskab (Borgerbrev) fornødent før i den nyere
Tid, og det vedblev saaledes til langt ind paa 1600-Tallet
at være en baade til Lov og Sædvane støttet Handels-
skik, at enhver som helst af Byemes Indvaanere forhand-
lede Udskibningsvarer, selvvirkede eller indkjøbte, til den
udenlandske Skipper eller Kjøbmand. ^ Des almindeli-
gere maatte naturligvis Utaalmodigheden blive hos den
hele Bybefolkning, naar Udlændingen gik dem i Nærin-
gen med Indkjøb fra Producenten, hvilket især blev Til-
fældet fra Midten af 1400-Tallet, da det privilegievis
indrømmedes Udlændinger Ret til, navnlig i Tønsberg og
Oslo, at handle direkte med Landalmuen og „Gj8est med
Gjæst". At faa afskaflfet dette Uvæsen, hvorved paa det
nærmeste enhver Forskjel mellem By og Land var hæ-
Loven af 8de Juni 1818 (prov. Anord. 24de Octbr. 1816) danner, mærke-
ligt nok, det første Grundlag for en laugsmæssig Organisation af den
norske Handelsstand, hvilket niaa betragtes som en faldstændig Ana-
chronisme, men staar i Forbindelse med den hele reactionaire Ret-
ning, som vore Handels- og Produotionsforholde antoge i de første
30 Aar efter 1814. (Jfr. Schweigaards Handelsret, S. 9.)
OM NORGES UDFØR8EL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.
117
vet, maatte være det første og nødvendigste Skridt til
at bringe Stædemes Omsætning ind i et bedre Gjænge,
og et vigtigt Skridt i denne Retning var netop tåget paa
den Tid, hvorom her handles, ved den udvalgte Konge
Christiem n.s Privilegier for Oslo af 7de Januar 1608,
hvorved ikke alene fuldstændigt afskaffedes Rostockemes
og andre Tyskeres Ret til directe Handel med Landboen,
men hvorved endog anvistes Osloboeme et territorium
exclusivum for deres Handel med de omliggende Egne
ved Fjorden: „Schulle oe inge købmend efter thenne
dagh nogher købenschaflf bruge paa thenne sidhe Gul-
holmen ^ were sig enthen boordt, sparrer oe lechter men
hantere købenschaflf i Oslo by''. Dette Handels-Ony^aade
beholdt Osloboerne, ialfald paa Papiret, indtil Rescript
af 6te Septbr. 1688 § 2, der erklærede Tømmer at være
Gjenstand for frit Kjøb over hele Norge; men i Virkelig-
heden hjalp denne Del af Privilegiet meget lidt ligeoverfor
HoUændernes, senere ved Speier-Fordraget af 1544 stad-
fæstede Adgang til hvorsomhelst paa Norges Kyst at ind-
lade Trælast, som de i videste Omfang benyttede ogsaa
over hele Christianiaflordens indre Kystrand.
For den gjenstaaende Del af den Periode, som i
nærværende Afdeling er tåget under Behandling, haves
ingensomhelst statistisk Oplysning om Trælast-Udførselen.
Tiden fra 1530 og til henimod Aarhundredets Midte var
kun lidet gunstig for den fredelige Bedrift. I 1531—1532
foregik Christiem II.s mislykkede Reisning af Legitimite-
tens Fane her i Landet. Kong Fredrik Ls Død i 1533
efterfulgtes af urolige og stormfulde Tider, der ikke mindst
Weve skjæbnesvangre for vort Fædreland, og faa Aar efter,
' UdenfoT Jæløn.
118
L. J. VOGT.
at Grevens Feide var udkjæmpet, kom Kong Christian
III. som Medlem af det Schmalkaldiske Forbund i et
fiendligt Forhold til Keiseren og saaledes ogsaa til Hol-
lændeme, der, om det end ikke ledede til Felttog og Slag,
dog bidrog til at gjøre Seiladsen i de nordlige Have
endnu mere utryg, end den sædvanligen var i hine Tider.
Dette var især Tilfældet i 1643 og Begyndelsen af 1544,
da Kongen skrev til Lehnsmanden paa Akershus, at han
havde vis Kundskab om, at „de Burgundiske ere endelig
tilsinds strax i Foraaret at ville have Skib i Søen at lade
gjøre et Angreb og Indfald i Norge." ^ Antagelig har i
disse Aar liden eller ingen Trælast-Afhentning fiindet Sted
fra Hollændernes Side, forsaavidt de ikke, som nogle i en
kongelig Skrivelse af 2den Sept. 1643^ omhandlede Fartøier
fra Dewenter, Kampen og ZwoUe, have haft særligt kon-
geligt „Pasbord". Man var imidlertid i hine Dage ikke
forvænnet med fredelige Forholde i Søen, og naar Forhol-
dene ikke vare ligefrem umulige, fristede man sig frem
paa Lykkens Leilighed. Udførsel af Trælast fra Norge
til Danmark og Hertugdømmeme maa have foregaaet i
temmelig betydeligt Omfang i Aaret 1633, da Storm og
Bølger det foregaaende Aar havde foraarsaget store Dige-
brud paa Kysten af Nordsøen. I Anledning af disse
Ulykker udgik i Novbr. 1632 Breve til alle Lehnsmænd
i Norge, hvorved det forbødes, at norskt Tømmer solgtes
til andre end Kongens egne Undersaatter i Danmark og
Fyrstendømmeme. Noget senere (omkring 1540) sees for-
skjellige kongelige Slotte i Danmark, Riberhus, Aarhus-
Gaard o. s. v., at have faaet det til Istandsættelse eller
Nybygning fornødne Tømmer fra de under Akershus Lehn
^ Norske RigsregiBtranter, I, S. 72.
2 N. Rigsreg. I, S. 64.
OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDEB. 119
liggende Lastepladser. Ved det nævnte Udførsels-Forbud
af 1532 forbydes Kongens Undersaatter i Norge ikke alene
at sælge Tømmer til Fremmede, men ogsaa selv at ud-
føre noget Tømmer andetsteds hen eiid til Danmark og
Hertugdømmerne. Forudsætningen er her altsaa den, at
Forbudet vilde være ufuldstændigt, medmindre der toges
Hensyn til den norske Activ-Handel, og at al Udførsel af
vore Producter i egne Skibe ikke var ophørt paa dette
Tidspunkt af vor Historie, som man ogsaa i economisk
Henseende gjæme har afmalet med de mørkest mulige
Farver, bestyrkes ved et Anbefalings-Brev (litteræ inter-
cessoriæ) af 12te Juli 1637 for en norsk Skipper fra Kong
Christian III. til Kong Frans I. ^ En i Langesund bosat
Mand, Reinold Mure, havde med tvende Compagnoner i
samme Havn, hvor de boede, bygget et Skib paa 200 Læster
og lastet det med forskjellige Varer, Bjælker og Emneved
(asseribus aliisque id genus lignis ad fabricam aptatis) for-
uden Skind og Huder, for dermed at seile over til England,
men havde for Medvind maattet løbe ind til Flekkerø,
hvor der laa en af Guvernøren i Picardi, „dominus de
Rocheppot", udrustet Orlogsmand. Franskmændene en-
trede uden videre det norske Skib, jog Folkene iland og
seilede ' bort baade med Fartøi og Ladning, uagtet den
norske Skibsbesætning tilraabte Røverne, at Skibet hørte
hjemme i Norge, „men alt blev for døve Øren, og dertil
bleve de norske Søfolk endog tmede paa Livet, hvis de
ikke øieblikkelig holdt sin Mund". Reinold Mure skaffede
sig da Kong Christians Anbefalingsbrev til Kongen af
Frankrige. Ved Ankomsten til dette Land fandt han sit
Skib liggende i St. Valery's Havn og hørte der berette.
» Gehcinie-Arch, Aarsb. IV, S. 59 flg., 146—149.
120 L. J. VOGT.
at Fartøiet med indehavende Ladning var ansat til en
Værdi af 8000 Gylden. Om at løsgive Fartøiet var der
i St. Valery ikke Tale, og Reinold Mure maatte da give
sig paa Veien med tvende franske Veivisere for at søge
Kongen selv, der opholdt sig i Fontainebleau (in Fontibus
Bellis). „Men her fik jeg," fortæller Reinold Mure, „af Hr.
Connetabelen den barske Besked, at, hvis jeg ikke øieblik-
kelig pakkede mig bort, vilde han sørge for, at baade jeg
og mine Ledsagere bleve hængte i en og samme Galge. ^*
SMAASTYKKER.
1.
Skibsvæsen.
I Westermann's „illustrirte deutsche Monatshefte" for
oktober 1882 har forhenværende preussisk admiral Reinhold
Werner givet en udsigt over „das Seewesen der germanischen
Vorzeit", hvormed jeg først nylig er bleven bekjendt, da jeg
ellers tilforn vilde have gjort opmerksom derpaa. Afhandlin-
gen deler sig i tre hovedstykker. Først omtales og forklares
de beretninger, som findes hos de gamle klassiske skribenter
angaaende nordiske folks skibsvæsen; demæst beskrives efter
Engelhardfs bekjendte verk de i Nydammosen i Slesvig fundne
baade; endelig omtales det i 1880 paa Gokstad udgravede
langskib. Ved det sidste afsnit kan merkes, at skjønt forf.
her henter sin kundskab og 8 illustrationer fra det i april
1882 udkomne norske verk, nævnes dog ikke dette med et ord.
I første afdeling dvæler forf. især ved det bekjendte sted
hos Tacitus (Germania 44), hvor Svionerne omtales. Dette
lyder si^aledes: Suionum hine civUaieSy ipso in OceanOy præ-
fer viros armaqtte classihus valent Forma navium eo differt,
'luod utrimqiie prora paratam semper appulsui frontem agit.
Nee vdis ministrant nee remos in ordinem latertbm adjungunt:
solutuniy ut in quibttsdam fltiminum, et mutdbUe, ut res poscit,
hine vel Ulinc remigium. Ved Svioner forstaar hr. Werner s.
^8 som sedvanligt «Skandinaver", hvortil dog kan føjes, at
Tacitus paa grund af navnet særlig maa mene Svenskeme;
men s. 99 bemerker forf., at „es liegt die gr5szte Wahr-
scheinlichkeit vor, dasz Tacitus unter den Suionen auch die
Bewohner der cimbrischen Halbinsel verstanden und deren
122
SMAASTYKKER.
Fahrzeuge beschrieben hat. Strabo sagt (B. VII), die Romer
seien nie tiber die Elbe hinausgekommen, alles jenseitige Land
sei ihnen unbekannt geblieben, und so war ein Verwechselung
mit Cimbern und Suionen leicht mOglich." At dette skulde
begrunde den nævnte «største sandsynlighed" , indsees ikke.
En anden sag er det, at Svionernes farkoster kunne, som forf.
i umiddelbar forbindelse med det anførte tilføjer, have staaet
paa et lignende trin som Nydamsbaadene, dog alene under den
forudsætning, at opfatningen af begge er den rette. Men dette
kan neppe siges om den forklaring, som forf. i flere stykker
giver til bedste. Hvad forstaaelsen af Tacitus angaar bemer-
ker han saaledes (s. 88), at de ældre tydske oversættere (Hor-
kel og Barthold) have feilet, hvilket dog alene kan siges for
den førstes vedkommende og kun tildels. Grunden til deres
fejl skal da være den, at „sie einmal aus Mangel an techni-
scher Kenntniss den Sinn des lateinischen Textes nicht richtig
zu denten vermochten und anderer seits dieser moglicherweise
auch verdorben ist." Det sidste vil neppe kunne paavises, men
som bekjendt har Tacitus ikke sjelden en egen kort og derfor
noget dunkel maade at udtrykke sig paa, hvorfor han tildels ikke
ligefrem kan oversættes uden tilføjet nærmere forklaring eller
maa gjengives ved en omskrivning. Dette er nu særlig tilfældet
ved det omhandlede sted, hvor han stiller Svionernes skibe i
modsætning til de romerske og forudsætter hos sine læsere
et bekjendtskab til de sidste, saa at, hvor dette mangler, det
hele bliver mindre forstaaeligt. Det skorter dog adskilligt
paa, at vor forf., som han selv mener, hvor han vrager sine
forgjængeres oversættelse, lægger større „teknisk kyndighed"
for dagen, idet hans gjengivelse tvertimod tildels er urigti-
gere end deres. Saaledes heder det (s. 88) om den citerede
passus „qy^d utrimque .... agit*' : „das heiszt im Deutschen
richtig: der Schnabel ist stets in Bereitschaft nach beiden
Seiten (nach vorn und hinten) Front gegen ein Anrennen (nicht
Anlaufen) zu machen. Mit „Anlaufen" konnte auch oder
vielmehr hauptsachlich das Lauden an einer Ktlste gemeint sein;
das hat Tacitus aber offenbar nicht im Sinne gehabt. Er
will motivieren, dasz die Suionen durch ihre Flotten måchtig
SMAASTYKKER. 123
seien, und hebt den krigerischen Wert ihrer Fahrzeuge her-
vor, den er in ihrer besonderen Eonstmktion findet. Sie sind
im Gegensatz zu den romischen Schiffen vom ond hinten ganz
gleich gebaat and deshalb anch im Stande, nach Belieben mit
dem Hinterteile einen Spomstosz abzuwehren resp. aoszateilen.
Denn als solcher ist appulsus aufznfassen, wie weiter unten
noch durch eine uuwiderlegliche Thatsache gezeigt werden
wird." Denne „unwiderlegliche Thatsache" skal jeg nedenfor
komme tilbage til og vise, at den maa ansees meget tvilsom.
Forøvrigt kan „appt4lsus'* ikke oversættes med „Anrennen'-,
og det er saaledes rent vilkaarligt, naar Tacitus tillægges den
mening, at Svionemes skibe havde spore. — Ved den anden
passus y^nec remos in , . . . remigium'' bemerker forf. (s. 89)
følgende: „Um den wahren Sinn des Textes zu finden musz
man etwas technische Kenntnisse zu Hilfe nehmen, und dann
ergiebt sich als richtige tJbersetzung : „die Ruderbanke wa-
ren nicht fest an den Seiten, sondern die Riemen f rei, beweg-
lich, so dasz man sie nach Belieben vor- und rttckwårts ge-
brauchen konnte." Det sidste er vistnok rigtigt, men ved
remos kan ikke forstaaes „Ruderbanke" , derimod kun aarer.
Hvad Tacitus saaledes har villet fremholde, er, at Svio-
nemes fartøjer i flere henseender vare forskjellige fra Romer-
nes. Først derved, at de vare lige i begge ender, saa at de
baade for og bag frembød en stavn som front, medens for-
enden (prora) i de romerske skibe var ulig agterenden
(puppis), idet den første som bekjendt var spids og, naar spo-
ren (ros^rum) tåges med, havde nogen lighed med vor tids
pantserskibe, hvorimod agterenden var plat eller rundgattet.
Heller ikke bragte Svionerne sejl, og endelig vare aarerne,
som Tacitus maa forstaaes, ikke ligesom hos Romerne an-
hragte i række gjennem huller i skibssiden, men laa „løse"
ovenpaa denne, saa at man derved og paa grund af fartøjets
form med stor lethed kunde ro baade for- og agterover.
Vi komme dernæst til Nydamsbaadene. Som bekjendt,
festes ikke bordene i disse til spanterne med nagler, men ere
^ennem fremstaaende klamper surrede til spanterne med ba-
stetaug. Hensigten dermed var efter Engelhardfs mening, at
124
SMAASTYKKER.
fartøjets sider fik „større bøjelighed^ , saaledes at disse far-
koster derved plettere, end de fastere og mere solide baade,
ere gaaede gjennem brændinger og knugende søer". Hr. Wer-
ner formaar derimod (s. 94) ikke „von seemftnnischen Stand-
pnnkte** at tiltræde denne opfatning. Istedet derfor udtaler
han som rimeligst, at det hele maa tilskrives mangel paa
jern. Det samme antager han om Grokstadskibet, idet han
bemerker (s. 102), at spanterne ,,sind oben mit eisemen Bol-
zen [rigtigere: trænagler] an die Planken befestigt, unten
aber wie bei jenen durch Tanwerk [rigtigere: vidjer af træ-
rødder] verbunden. Diese Yerschiedenheit Iftszt sich ebenfalls
nur durch £isenmangel erkl&ren, da sie technisch sonst an-
verst&ndlich bleibt/^ Om nu end denne jemmangel kunde
tænkes i det 4de hundredaar, da Nydamsbaadene bl eve til,
saa lader, den sig dog ikke antage ved Gokstadskibet fra omtr.
900 efter Kristus. Paa en vis maade kunde det da næsteo
med samme grund siges, at man her i landet i det 12te
hundredaar havde mangel paa det nævnte metal, naar det sees,
at der i vore stavkirker fra den tid ikke findes anvendt jern
undtagen i laase, beslag og nagler paa dørene, medens alle
andre befæstelser ske ved hjælp af trænagler.
Demæst maa berøres den ovennævnte „unwiderlegliche
Thatsache", hvortil forf. støtter sig i sin urigtige oversættelse
af Tacitus, idet han ytrer (s. 98), at den i Nydam mose fimdne
furubaad „endete vom und hinten in auszerhalb des Bootes
vorspringende und je einen Meter lange scharfe Spitzen. Sie
kdnnen offenbar nur den Zweck gehabt haben als Sporen zum
Niederrennen feindlicher Farzeuge zu dienen, und waren wahr-
scheinlich mit Eisen oder Metall bekleidet, das sich jedoch
nicht mehr darauf befand." Vistnok støtter han sig her til
Engelhardt (Nydam s. 11), som dog ikke udtrykker sig med saa
stor sikkerhed om det faktiske; men hvad der siges om spo-
ren, har altid forekommet . mig meget apokryfisk, og desværre
er vedkommende baad forlængst ødelagt. For det første
Vilde det nemlig være uden exempel andensteds, at der var
spore baade for og agter, idet denne som bekjendt i de syd-
landske skibe kun fandtes i forenden. Demæst maatte det
SMAASTYKKER.
125
ansees underligt, at dette sporevæsen, hvis det tidligere havde
existeret, ikke var bleven nedarvet til vikingetiden, mea som
bekjendt findes ikke mindste antydning dertil hverken paa Tune-
eller Gokstadskibet, og heller ikke nævnes saadant med et ord
i de gamle nordiske skrifter. Endelig tror jeg, at saa svagt
byggede fartøjer som Nydamsbaadene ikke kunde give mange
sporestød, om overhovedet noget, uden selv at lide mere end
modstanderne. Deres sterke stavnskud vilde ogsaa gjøre det
nødvendigt, at sporen maatte springe meget langt frem, og
saaledes blive yderst svag i modsætning til de romerske skibe,
hvor, som ovenfor antydet, stavnen gik indover ligesom paa
pantserskibe. At der ikke kan hentes nogen støtte fra Svio-
nernes skibe, er ovenfor paavist. For mig staar det derfor
som klart, at anvendelsen af sporer paa skibene her i norden
maa ndmønstres af kjendsgjerningemes tal.
Skjønt vi have seet, at hverken Svionernes fartøjer eller
Nydamsbaadene havde sejl, kan dog forf. ikke slippe den
tanke, at man i de nordlige farvande benyttede saadanne.
„Wenn, siger han (s. 100), die beiden Nydam-Boote auch nur
zum Rudem eingerichtet waren, so ist damit nicht ausge-
schlossen, dasz die alten Sachsen [fra hvem hine haade efter
hans mening hidrøre] damals nicht auch Segelfahrzeuge gehabt
and nicht auch schon das Lavieren gekannt håtten. Jene
Fahrzeuge konnten als besonders schnell ftir bestimmte Zwecke
gebaut, dagegen die Mehrzahl der Ubrigen mit Segeln versehen
sein.^ Hertil kan bemerkes, at saadanne muligheder neppe
kunne tillægges synderlig værdi, hvorimod de snarest maa an-
sees som historiske regnepenge. Som støtte for sin mening
anfører han dog, at „nach einigen Steilen der Edda scheint
diese Kunst [d. e. das Lavieren] jedoch viele Jahrhunderte
von ihren Erfindem geheim gehalten zu sein, und erst sehr
spftt wurde sie Gemeingut anderer seefahrender Nationen."
Hvorfra forf. har faaet denne merkelige oplysning, vides ikke,
men fra den yngre Edda kan det ikke være, da noget saadant
forgjæves vil søges der.
Efterat forf. i visse punkter har sammenlignet Nydams- og
Gokstadbaaden, ytrer han s. 103 : „Aus der vorstehenden Ver-
126
SMAASTYKKEB.
gleichung der beiden Boote wird man ersehen, dasz die Fort-
schritte im nordischen Seewesen wfthrend eines Zeitraumes
von sechshundert Jahren nur sehr geringe gewesen sind." Dette
kan kun være resultat af en overfladisk opfatning. I virke-
ligheden er der ikke liden forskjel mellem begge. I Nydams-
baaden træffes saaledes ingen egentlig kjøl, men kun en flad
bundplanke; ingen forbindelse mellem begge langsider; kun
. keiper med hamlebaand for aarerne ; endelig et ror, som kun
øverst er fæstet til skroget ved baand. Paa den anden side
derimod sees i Gokstadskibet en høj og sterk kjøl; en fast
forbindelse mellem begge langsider ved biter eller tvertræer
og knæer ; huller i selve skibssiden for aarerne ; endelig et ror,
ved hvis indretning man synes at have opnaaet saa stor fuld-
kommenhed som mulig, naar det skal anbringes paa siden. ^
Alt dette staar i forbindelse med og er betinget af den store
hovedforskjel mellem begge fartøjer, som viser sig^ i Gokstad-
skibets mast og sejl. Dette maada vel kaldes et betydeligt
fremskridt. Paa den ene side kun en robaad, som i det høje-
ste turde vove sig ud paa søen til den nærmest synbare kyst.
Paa den anden side derimod et sejlskib, hvorved man over
havet kunde sætte sig i forbindelse med fremmede lande, saa-
ledes et moment af den største kulturhistoriske betydning.
Endelig heder det s. 103 — 104 om Gokstadskibet: „Fig.
14 steilt das Wikinger Boot dar, wie es mit Bemastung auf
dem Meere ausgesehen haben wird und wie es mit den Anga-
ben der Edda ttbereinstimmt, welche diese Boote „Drakar"
auch „Snakkar", Drachen- oder Schlangenschiffe, nennt. Diese
Bezeichnungen erhielten sie von den geschnitzten Drachen- oder
' Jeg ved ikke, om det ellers viser sig, hvorledes roret var forbundet
med skroget i oldtidens middelhavsfarfcøjer. Men af Apostlemes Gjer-
ninger XXVII, 40 kan dette sees. ITaar det nemlig der sigges, at før
sejlene heistes for at sætte skibet paa land, bleve ^rorbaandene''
„lø8nede", saa skede dette naturligvis for at hindre roret eller rorene
(thi der var vel to) fra at tåge bund og saaledes stoppe skibet Hvad
vi her se, er følgelig det samme, som i sagaeme kaldes at lægge roret
af lag. Ogsaa paa hine skibe vare rorene altsaa fæstede til siden
med „hamlebaand". (Jfr. Langskib. f. Gokstad, s. 19.)
SMAASTYKKER. 127
Schlangenk5pfen, mit denen man den .... Vor- und Hinter-
steven verzierte . . . Auch von diesen Verzierungen wurden
verschiedene gefunden, und Fig. 15 giebt die Darstellnng ei-
ner derselben .... Der aufgefandene Drachenkopf ist tibri-
gens zn klein, um zn dem groszen Boote gepaszt zu haben.
Wahrscbeinlich hat er zn einem der kleineren gehi^rt, und ist
der hoch aufragende und flber die Schicht blauer Thonerde
hinausreichende Stevenzierat des ersteren wahrscbeinlich ver-
fault." Af denne samling af urigtigheder og forvirrede slut-
ninger skulde altsaa fremgaa, at fordi der var et slags lang-
skibe, som kaldtes årehi^ derfor skulde alle langskibe og lige-
ledes Gokstadskibet være drager! Hertil kommer, at de fore-
fundne planker med udskaarne dyrehoveder aldeles ikke, som
paavist i det norske verk, kunne have været anbragte paa
stavnene hverken i skibet eller baadene, men derimod maa
have tjent som støtte og prydelse for skibets telt. Overhove-
det tør det, som ogsaa udtalt paa det anførte sted, ansees
mere end tvilsomt, om et saa lidet langskib som Gokstadsku-
den kan have været udstyret med hoved paa forstavnen. Og-
saa i flere andre stykker kan forfatterens illustration ansees
som noget nær umulig. Paa et vikingeskib, der, som det her
fremstilles, stryger over havet for en god bris, blev der ikke
roet; desuden gik det ikke an, som det her sees, at bruge
aareme samtidigt med, at skibet var behængt med skjolde, da
disse dækkede over aarehulleme. Hele denne illustration er
derfor kun et fantasibillede, som ikke havde noget tilsvarende
i virkeligheden.
23 juni 1884.
N. Nicolaysen.
128 SMAASTYKKER.
2.
Om Aarsstad og Lungegaarden ved Bergea.
Det er hos os kun sjeldent, at man, saaledes som ved de
nævnte gaarde, kan forfølge deres historie nogenlunde i sam-
menhæng ned igjennem tiden. Dog sigter jeg ikke med ^hi-
storie^^ til ydre hegivenheder, som staa i forbindelse med disse
gaarde, men til de forandringer, som gaardene tid efter anden
have undergaaet med hensyn paa deres omraade og ejere.
En stor del af, hvad her skal anføres, vil forresten være kjendt.
navnlig fra mine meddelelser paa forskjellige steder eller fra
Langes Klosterhistorie ; men det manglende er her saavidt
muligt udfyldt og den kronologiske forbindelse gjennemfert.
Som bekjendt maa det antages, at Aarsstads oprindelige
navn Alreksstadir er fremgaaet af gaardens beliggenhed ander
Qeldet Alrekr eller nu Ulriken. Det er ogsaa bekjendt, at
gaarden allerede i Harald haarfagres tid, højst sandsjmlig
endog før, var kongsgaard. Dette forhold har udentvil endnu
været tilstede, da Olaf kyrre blev konge (1067), og kort tid
efter, i eller før 1070, gmndlagde han det nuværende Bergen
som kjøbstad. Det kan neppe sikkert afgjøres, om byens op-
rindelige navn, Bjorgvin, hidrørte fra en derværende selvstæn-
dig gaard, hvis omraade helt og holdent gik over til by, eller
om navnet maaske rimeligere kun knyttede sig til en del af
strøget, og at dette i sin helhed henhørte under kongsgaarden
Aalreksstad, saaledes som et ved midten af det 16de han-
dredaar nedtegnet sagn beretter. Saameget synes ialfald vist,
at Aalreksstad efter anlægget af byen maa have stødt umid-
delbart til denne, saaledes at den sidstes sydgrænse og Aal-
reksstads nordgrænse faldt sammen. Linjen gik saaledes ifølge
byloven fra Aalreksstadvandet, nu Svartediket, til Korsbro
eller den bro, som ligger over elven i det nuværende Fløen.
Gaardens øvrige grænser have da højst rimelig faldt sammen
med de vande eller vandløb, der fandtes nærmest gaarden og
bare dens navn. Efter dette maatte linjen her have gaaet fra
nysnævnte elv i Fløen over Lungegaardsvandet (Alreksstaåa-
vatn) til mundingen af den nuværende Møllendalselv, endnu i
1565 af Absalon Pederssøn kaldt Aalreksstadselv, og derfra falgt
SMAABTYKKER.
129
elven helt op til dens udspring fra Svartediket. Hvad der
styrker denne antagelse, er, at der paa den modsatte side af
elven fandtes andre, utvilsomt gamle gaarde, nemlig Hauke-
land og det nuværende Krohnstad, der først i 1723 fik dette
navn af gaardens daværende ejer Claus Krohn, medens gaar-
den i en matrikel for 1665 kaldes Honstad, rimeligvis en for-
vanskning af Himdrstadr eller stcUHr.
Det første bidrag efter Bergens anlæg til at bestemme
Aalreksstads ejendomsforhold giver en fortegnelse af 1507 over
klostret Nonneseters jordegods. Heraf fremgaar, at „Aarested"
og dens kirke dengang og, som det maa formodes, fra ældre
tid af tilhørte dette kloster. Spørges der nu, hvorledes gaar-
den kunde være kommet i denne haand, kan dette neppe be-
svares paa en mere tilfredsstillende maade end derved, at gaar-
den har udgjort en del af det store „mødrenegods^' , som
Magnus lagabøter i testament af 1277 skjænkede det nævnte
kloster. Hans moder Margrete (f 1270), Haakon Haakons-
søns dronning, var som bekjendt datter af hertug Skule og
ved dennes død (1240) hans eneste arving. Hertug Skule ned-
stammede igjen i ret linje fra den engelske Toste Godvins-
søns søn Skule, der fulgte med Olaf Kyrre fra England efter
slaget ved Stamfordbro. Det sees endvidere af sagaerne, at
Olaf Kyrre skjænkede Skule flere gaarde i nærheden af byer,
hvor kongen plejede at holde til, blandt andet paa Hordaland.
Det ligger saaledes meget nær blandt andre gaarde at tænke
paa kongsgaarden Aalreksstad. Men naar Lange i sin Klo-
sterhistorie dertil bemerker, at gaarden saaledes gjennem dron-
Jiing Margrete var kommen tilbage til kronen, er dette min-
<lre rigtigt, da kong Magnus's betegnelse af godset som hans
mødrenegods tvertimod viser, at det ikke var kronens, men
kongens private ejendom. Efterat godset ved klostrets ned-
leggelse var kommet til kronen, skjænkede kong Frederik I
som bekjendt i 1528 det hele til Vincents Lunge, som paa
klostrets tomt indrettede en ny bygning, hvor han senere
boede. Lungegaarden, som hovedsædet efter ham blev kaldt,
og den dertil umiddelbart stødende, da som ladegaard benyttede
Aarsstad gik fra nu af i lang tid nedigjennem hans slegt. Han
Hist. Tidskr. 2. R. V. 9
130
SMAASTTKKEB.
døde 1536, overlevet af sin hustra Margrete Gyldenløve, der
igjen blev gift med Jens PaUessøn Splid, som ifølge Absalon
Pederssøns kapitelsbog boede paa Longegaarden endnu i 1567.
Enten før eller senere tilfaldt godset Langes datter Blanzeflor
(t før 1571), gift med Daniel Bildt til Nes ved Fredrikstad,
demæst deres søn Knat Bildt til Morland, g. m. Sisille Brun
(enke før 12 juli 1604), og demæst disses datter Blanzeflor
Bildt (f efter 1674), g. m. kongelig skibskommandør Børge
Jael (f 1653). Efter enkens død tabte godset sine sæde-
gaardsrettigheder og blev delt i flere parter, som dog endnn
nogen tid nedarvedes i slegten. Den nordligste part eller den
egentlige Ltmgegaard flk som sydlig grænse en liige fra Sei-
ersbjerget^ mod øst til en stor ek og derfra over Sandgrov-
bakken (den nåværende Ealfarbakke) op i Qeldet. Denne
part tilligemed Nobben (fra Nobbeelven til byens gamle grænse
ved Korsbro) og Aarsstad gik over til Børge Jaels datter Anna,
g. m. oberst og krigsraad Eilert von Visbarg (f 1697 eller
1698). Kalfaret eller stykket mellem Lungegaarden og Nob-
ben gik til Børge Jaels anden datter Cbristence, g. m. Kap-
tein Wilhelm Schott (f før 1730), og fra dem til deres datter
Blanzeflor, g. m. vagtmester Henrik Cortz. Men da Yisburgs
enke ved testament af 1700, som det synes kort før sin død,
skjænkede Longegaarden til sin nysnævnte systerdatter Blan-
zeflor Schott, forenedes saaledes paa dennes og hendes mands
haand igjen Langegaarden og Kalfaret, medens Nobben og
Aarsstad ved fm Visbargs død maa være overdraget til andre,
hvorom mere nedenfor. Allerede i 1705 blev Langegaarden
af dens nysnævnte ejere solgt til toldforvalter, kammerraad
Som bekjendt udtales det endnu saaledes. Muligt, og da rimeligvis
i den senere middelalder, er navnet overført fra det bibelske ,,Seir8-
bjerg^, hvor Aron døde, tildels i lighed med de nu forsvundne nftToe
Jerusalem (den nuværende eng ved St. Jørgens hospital), Enuuu (tfet
i vest eller nordvest for den nuværende stadsport) og det ovenncTnte
Kalfaret, oprindeHg Calvaria, først truffet i 1604. Ikke usandsynlig
have disse steder været „stationer" under byens middelalderske pro-
cessioner. Ogsaa navnet Nobben hidrører vistnok fra middelalderen»
men er først truffet i 1604 eg da med formen Nobis kro.
SMAASTYKKKR. 131
Hans Schreuder, som ligelcdes af de samme i 1711 kjøbte
Kalfaret. Men efterat hans gods i 1723 var sekvestreret,
overdroges iMngegaarden ved kongeligt skjøde af 26 februar
1725 til kjøbmand Abraham Wessel (f 1732). Kalfaret maa
rimeligvis dengang have været kjøbt af oberstløitnant Nicolas
Christian de Warnau, der ogsaa ejede Nobben, da hans enke
Margrete Tormøhlen ved skjøde af 30 juni 1741 overdrog til
Wessels enke Margrete Johansdatter hele strøget fra Lunge-
gaardens sydlige grænse til Aarsstadsled fra fjeld til fjære,
altsaa Kalfaret og Nobben. Begge disse og Lungegaarden
bleve saaledes igjen samlede paa madame Wessels haand og
nedarvedes en tid i hendes slegt. Da hun ingen bøm havde
med Wessel, kom godset ved hendes død (1758) til hendes
datter af første egteskab med kjøbmand Herman Schreuder,
Margrete (f 1772), g. m. kjøbmand Henrik Albertssøn Meyer,
senere med den forrige hanseatiske sekretær, justitsraad Johan
Carbiner, død 1769, og dernæst til sønnen, kjøbmand Albert
Henrik Meyer. Efter hans død (1786) blev det hele solgt til
kjøbmand, hofagent Dankert Krohn (f 1795), efterat de under
Lungegaarden tilforn henhørende parter, nemlig øvre Kalfa-
ret, nedre Nobben, nordre øvre Nobben, søndre øvre Nob-
ben, store Starefossen og lille Starefossen, vare særskilt skyld-
satte og separerede fra hovedgaarden. Kun den sidste beholdt
Krohn selv, medens han ved skjøde af 23 august 1786 overdrog
det øvrige til kjøbmand, stadsmajor Laurits Holte Nicolaysen.
£fter hofagent Krohns enkes død i 1804 kom Lungegaarden
til kjøbmand, bataljonskommandør Albert Henrik Krohn, og
efter hans død (183*) igjen blev den kjøbt af staten, men er
senere udstykket i mange dele.
Kalfaret og de øvrige ovennævnte gaardparter med und-
tagelse af lille Starefossen gik efter ovennævnte major Nico-
laysens død (1796) først over til hans broder kjøbmand Lyder
Wenzel Nicolaysen (f 1802) og dernæst til dennes søn kjøb-
mand Nicolay Nicolaysen, efter hvis død (1836) en liden del
blev fraskilt, medens det øvrige efter enkens død i 1847 er
delt i matge parter.
Aarsstad maa ved den ovennævnte oberst Visburgs død
9*
132 SMAASTYKKER.
eller ialfald ved hans enkes død (formodentlig 1700) være
ble ven solgt, da gaarden allerede i 1702 ejedes af magister
Ole Storm, der døde i 1721 som stiftsprovst og sogneprest
til Bergens domkirke, overlevet af sin hnstm Anne Samuels-
datter Schreuder. Efter hendes død gik gaarden vistnok over
til kjøbmand, kommerceassessor Jean von der Lippe, da han,
som nedenfor vil sees, allerede 1736 var ejer deraf. Om ikke
før, saa ialfald i Storms eller von der Lippes tid maa Møl-
lendal som egen gaard være skilt fra Aarsstad, da den, efter
hvad nedenfor vil sees, nævnes som saadan i 1752,^ og den
nedenomtalte Hans MoUe i 1770 kalder Møllendal sin „odels-
gaard**. Det ved denne fraskillelse saaledes formindskede
Aarsstad kom efter von der Lippes død {1774) først til hans
datter Karen Dorothea, gift 2den gang med nysnævnte Molle,
og efter dennes død i 1799 til hans afdøde hustrus syster-
datter Wenche Garmann, der var gift med stiftamtsskriver,
justitsraad Christian Lerche Dahl, som allerede i 1801 boede
paa gaarden.
Som det vil sees af den ovenfor paaberaabte forteg-
nelse fra 1507, hørte der til Aalreksstad en kirke, som
første gang træffes omtalt i dette dokument, men utvilsomt
paa grund af, hvad der nedenfor siges om dens materiale,
maatte være meget ældre, og mulig hidrørte fra den kriste-
lige middelalders tidligere tid. Hatting i sin bergenske Preste-
historie fra 1775 kalder den s. 42 „en smuk liden kirke'*,
og er det sikkert, hvad P. A. Munch anfører i sin Norges
Beskrivelse (s. 120), at gaarden Forntupt (nu Fantoft) omtales
som liggende i ÅlreksstaSa sokn, maa kirken allerede tidlig
have været sognekirke. At der ialfald før 1555 var et annex
med dette navn under Fane prestegjeld, sees af Absalon Pe-
derssøns Kapitelsbog (N. Mag. I, 261). Om selve kirken,
siger Hilbr. Meyer (anf. st. III, 661) for det første, „at den,
som adskillige andre kirker, er bleven ødestaaende ved refor-
1 Første gang navnet træffes er i 1594 (N. Saml. I, 233, 237, 240),
da det skrives „Mølnedal^, og ^gaarden*^ og „kvemhn9et" omtales.
Det gamle, lignende navn (Mylnudalr) paa strøget i Sandviken var
dengang forlængst gaaet af brag.
SMAASTYKKER.
133
mationens tider, og tid efter anden forfalden, saa at den til-
sidst er bieven ødelagt og haver levnet alene det blotte navn^.
Herimod kan det dog tildels bemerkes, at kirken ifølge Hat-
ting først ^sidst i forrige aarhundrede (d. v. s. det 17de) blev
efterladf. Dette stemmer ogsaa med, at kirken sees udsat
paa et rids af Bergen fra februar 1653 og undertegnet af
ingeniøren J. v. Geelkerck (no. 29 af de i sin tid ved kon-
ferensraad Werlauffs omsorg fra Kjøbenhavn til vort universi-
tetsbibliothek opsendte tegninger). Hilbr. Meyer siger end-
videre om kirken, at „den har udentvil været en temmelig
anselig bygning ; thi den haver været opmuret af huggen væg-
stene, hvorfra en stor del efter branden [d. e. Bergens] i 1702
blev indført til staden af den tids værende ejer magister Ole
Storm, som ej alene emplojerede den til sin grundmurede gaards
ophyggelse, men endog overlod endel til domkirkens repara-
tion. Ja, længe derefter, nemlig i aaret 1736, haver der
endnu været endel rudera tilovers af denne kirke, da ejeren,
assessor von der Lippe, lod anvende de overblevne stene til
andet brug". ,,Efterat kirken var nedbrudt i begyndelsen af
dette [18de] aarhundrede, blev," som Ratting siger, „almuen
henlagt under Birkelands sogn", hvilket vedblev, indtil det
ved kgl. resol. af 25 april 1749 efter ansøgning indrømmedes
menigheden paa grund af dens lange kirkevej til Birkelands
kirke, at den maatte sogne til St. Jørgens hospitals kirke.
Senere blev det paa et thing, afholdt 7 marts 1752, som
Meyer tilføjer, „vedtaget, at følgende gaarde, nemlig Slette-
bakken, Aarsstad, Landaas, Møllendal, Krohnstad, Solheim,
Haukeland, Harebakken, Kobbelthvet og Tarlebø, med under-
liggende pladse og møller vilde sogne til St. Jørgens hospitals
kirke". Disse gaarde omfattede dog ikke alle dem, som i
sin tid havde hørt til Aarsstad sogn, da, som Hatting be-
merker, „nogle forbleve ved Birkelands, andre bleve henlagte
til Askøens sogn". Til de første maa derfor gaarden Fantoft,
der nu ligger i Birkelands sogn, have hørt, hvis den overho-
vedet, som anført af Munch, oprindelig laa i Aalreksstads
sogn.
Først efterat ovenstaaende var skrevet, er jeg bieven
134
SMAASTYKKER.
opmerksom paa, at der i jordebogen over Vincents Lunges
gods i Norge omtr. 1535 (gjenp. i rigsatk. efter origin. paa
Lunds universitetsbibl.) opføres fol. 3 „Fornntwfft" under
„Alriksstadæ Sogn". Det er vel saaledes hertil Munch støt-
ter sig.
K. Nicolaysen.
3.
Haakon Jonssøns og Hafthoressønnernes Slaigtskab med den
norske Kongeæt.
Lige siden forrige Aarhundrede (Frankenau, Thorkelin og
Lagerbring) har det gjældt som bevist, at Hafthoressønneme
Jon og Sigurd var Dattersønner af Kong Haakon Magnussøn
den ældre, og at Haakon Jonssøns paastaaede Arveret til den
norske Krone daterede sig fra, at han var ældste Søn af
Haakons ældste Dattersøn Jon. Slægtskabsforholdet frem-
stilledes altsaa saaledes f. Ex. i Saml. til n. F. S. og Hist.
IV 130, Munchs n. F. H., Unionsperioden I Tabel 1 og 5:
Haakon V.
Ingebjørg . Agnes
* Hertug Erik. * Hafthore Jonssøn.
Magnus Erikssøn. Jon Hafthoressøn Sigurd Hafthoressøn
* Birgitta Knutsdtr. * Ingebjørg Erlingsdtr.
Haakon VI. Haakon Jonssøn Haakon Sigurdssøn
^ t 1392. t 1407.
Olaf t 1387.
P. A. Munch blev imidlertid under Udarbeidelsen af Uni-
onsperioden Iste Bind, da han søgte efter Oplysninger om
Jon Hafthoressøns Hustru Birgitta Knutsdatter, opmærksom
paa et Brev af 22de Februar 1350 (senere trykt i Dipl. Svec.
VI, No. 4,538), hvorefter Jon med sin Hustru har arvet en Del
af Hamarø, og han kombinerede dette med Efterretningen om,
at Knut Forses Sønner eiede Hamarø i Halland, saaledes, at
han først (I 394) antydede, at Fru Birgitta maatte være be-
SMAASTYKKER.
135
slægtet med Ennt Porse, og siden med større Bestemthed paa-
stod (II 153), at Fru Birgitta var Knut Porses og Hertug-
inde Ingebjørgs Datter og saaledes Kong Magnas' s Halvsøster.
Paa begge Steder lovede Munch nærmere at bevise dette
Slægtskabsforhold, men dette Bevis udeblev paa Grund af
Munchs kort efter paafølgende Død. Af hans Antagelse fulgte
videre, at Jon Hafthoressøn ikke var Søn af Kongedatteren
Agnes, thi isaafald vilde Jon og Birgitta have været Søskende-
bøm ; i 2det Bind S. 288 hævder derfor Munch, at Jon Haf-
thoressøn var Søn af Hafthores tidligere Ægteskab og saaledes
ikke tilhørte Kongeætten. Denne Antagelse kunde ogsaa,
mente han, forklare, at der i 1388 kun var Tale om Haakon
Jonssøns, ikke om hans ældre Broder Ulv Jonssøns Arveret
til Kronen; thi hvis denne begrundedes gjennem Moderen Bir-
gitta, vandt man dette Standpunkt ved at antage, at Birgitta
ikke var Ulvs, men kun Haakons Moder, — altsaa, at hun
var Jon Hafthoressøns 2den Hustru. Munch stillede altsaa op
følgende Stamtræ (se Unionsperioden II, Slægttavle 17):
Hr. Jon Raud paa Sudrheim.
Hr. Hafthore f 1320
* 1. N. N. 2. Agnes Haakonsdatter.
1. Hr. Jon Hafthoressøn 2. Hr. Sigurd Hafthoressøn.
* 1. N. N. 2. Birgitte Knut
Porses Datter.
1. Ulv. 2. Haakon.
Denne Stamtavle har siden været anseet for rigtig, og den
bar været accepteret af alle norske Historikere, i Regelen
ogsaa af danske og svenske. Den første Opposition mod den
udtaltes i det Letterstedtske „Nordisk Tidskrift" for 1878 (S.
94) af Hr. Claes Annerstedt, som hævdede, at efter Ori-
ginalbreve maatte Birgitta være Datter af Lagmanden Knut
Magnussøn i VestergOtland. ^ Ogsaa her i Norge er Tvivl ble-
ven reist ved Udgivelsen af Brevet No. 124 i 10de Bind af Di-
plomatarium Norvegicum, hvoraf det sees, at det Hamarø, som
^ Hertil henyises i Svensk Historisk Tidskrift for 18S4, 2det Hefte
(S. XXX) af Dr. E. Hildebrand.
136
SMAASTYKKKK.
Jon Hafthoressøn arvede med sin Hustru, ikke er det Hamarø
i Halland, som Knut Forse ejede, men „Hamar5n i Werme-
land^, den store i Venem, der ligger lige syd for den nu-
værende By Carlstad. Munchs Combination om Hamarø —
hans saavidt Vides eneste Grund til at gjøre Birgitta til Knat
Forses Datter — viser sig saaledes at bero paa en Sam-
menblanding af to svenske Stedsnavne. Dette Brev
synes ogsaa at vise, at netop Ulv Jonssøn var Søn af Birgitta
Knutsdatter, thi dette maatte jo være den eneste Retsgrond,
hvorpaa Ulv kunde grunde Kravet om at faa Hamarø tilbage.
Endvidere viser det sig af det Brev, som Hr. Annerstedt hen-
viste til, og hvoraf vort Rigsarkiv ejer en nyere Af skrift, at
den Yærmlandske Hamarø oprindelig ejedes af Hertnginde Inge-
bjørg, men af hende var solgt til Lagmanden Knut Magnussøn
i Vestergotland („then luthen i Hamarh5 som ligger i Wermo-
lande i Skara biscopsdome oe var kæra moder Ingeborgh medh
same nad hertoginna hafde solt herra Knute lagmanne i Yæ-
sterg51and''); naar nu Jon Hafthoressøn havde faaet sin Andel
af Hamarø med Birgitta Knutsdatter, bliver det utvivlsomt, at
Birgittas Fader Knut er identisk med Lagmanden
Knut Magnussøn (f c. 1340), ikke med Knut Forse. Man
bliver saaledes nødt til paa alle Funkter at opgive de af
Combinationen følgende Hypotheser og vende tilbage til den
ældre Stamtavle.
Man har tidligere ogsaa i Vaabenmærkerne hos Slægtens
enkelte Medlemmer villet søge «Bestyrkelse paa det af F. A.
Munch opstillede Slægtskab, men efter hvad jeg nu tror med
Urette. Slægtens ældste Vaabenmærke har været Rosen ; den
førte Hafthore Jonssøn, hans Søn Jon Hafthoressøn (ialfald
hyppigst) og dennes ældste Søn Ulv, fra hvem Rosen nedar-
vedes til den svenske Adelsslægt „Roos til Ervalla" Men
Hafthores yngre Søn Sigurd optog i sit Vaabenmærke efter
sin Moder Kongeslægtens Løve med Øx, idet han delte
Mærket saaledes, at nedentil var en halv Rose, oventil en
halv øxvæbnet Løve — for at antyde sin Afstammelse fra
Kongeætten. Paa lignende Maade forholder det sig vistnok
med den Løve, som paa forskjellig Maade findes i hans
SMAA STYKKER.
137
Søns, Haakon Sigurdssøns, og i hans Brodersøns, Haakon Jons-
søns, Vaabenskjolde. Haakon Sigurd ssøn fører som Yaaben
Løven med Sværd paa høire Skulder; det er hans Morfaders,
Erling Yidkunnssøns, og altsaa vel ogsaa dennes Datters Yaa-
ben, hvilket Haakon Sigurdssøn saaledes har optaget efter sin
Moder, med saa meget større Grund som han var hendes Ar-
ving og efter hende fik Bjarkøættens gamle Herresæder Bjarkø
og Giske. I Haakon Jonssøns Skjold sees derimod en opreist
Løve uden Yaaben og over en skråa Tværbjelke; det sidste
Tegn, som . ikke kjendes fra noget norsk Yaabenskjold med
Løve i, maa han — med en liden Modification — have op-
taget fra sin Moder Birgitta eller rettere dennes Fader Knut
Magnussøn, der tilhørte en Sidegren af Folkungeætten og saa-
ledes førte som Yaabenmærke den uvæbnede, opreiste Løve
i et ved en Tverbjelke delt Skjold, hvis nedre Halvdel er rudet.
Slægtskabet mellem de to Yaabenskjolde vil sees af de to sam-
menstillede Træsnit:
Haakon Jonssøns Yaaben.^ Knut Magnussøns Yaaben.*
Løven i Haakon Jonssøns Yaabenskjold, der kjendes al-
lerede fra Breve af 1370 og 1373, har saaledes intet at gjøre
med hans Slægtskab med den norske Kongeæt eller hans
senere mulige Prætentioner paa den norske Krone. Heller
ikke er der nogen Sammenhæng mellem dette Mærke og den
Løve, som lindes i Henrik Jenssøns („ Gyldenløvens) Yaaben-
skjold, som jeg tidligere har antaget; thi her findes intet Spor
* efter Tegning i Rigsarkivet fra 5 Exemplarer under Breve af 1373,
1376, 1388 (2 Breve) og 1389.
^ efter B. E. Hildebrands Svenska Sigiller, 2det Hefte 3die Serie No.
193, 244. 340 (jfr. No. 171).
138
SMAASTTKKER.
til Skraabjelken, og desuden er Løven her gaaende, ikke opreist.
Det vil saaledes idethele sees, at Yaabenskjoldene bedst stemmer
med den ældre Antagelse og kun tilsyneladende med den nye.
En Fordel har den ældre Antagelse, — fomden at den
er den eneste Antagelse, som lader sig begrunde af Eildeme —
nemlig at den forklarer, hvorledes Haakon Magnussøn knnde
give begge Hafthoressønneme Borgesyssel. Dette Landskab
havde længere Tider ad Gangen i 13de Aarhundrede været
bortgivet som Len til høibyrdige Stormænd: i Aarene c.
1220 — 1240 til Ambjøm Jonssøn, i Magnus Haakonssøns Tid
til hans Moders Søskendebam, Erling Alfssøn (f 1283) og i
Erik Magnussøns til Erlings Søn, Jarlen Alf (f 1290). Det
er saaledes ganske naturligt, at Kong Haakon i et af sine
senere Aar bestemmer, at hans Dattersønner Jon og Sigurd
skulde, naar de blev voxne, faa Borgesyssel i Len; de var
jo ogsaa Fættere af Kronarvingen og i Tilfælde selv præsnm-
tive Kronarvinger. Derimod er det vanskeligt at forståa, at
Kong Haakon, hvis kun Sigurd og ikke Jon havde været
hans Dattersøn, havde givet Sigurd i Lenet en Medregent, der
ikke havde de samme præsumtive Rettigheder til Kronen efter
Magnus.
Man vil maaske undres over, at der ved Dronning Mar-
gretes Valg i 1388 er Tale om Haakon Jonssøns paastaaede
Arverettigheder, ikke om hans ældre Broder Ulv Jonssøns.
Imidlertid er der her to Ting at lægge Mærke til. For det
første siges der ingensteds, at Haakon eller hans Tilhængere
— hvis han har havt nogen — har fremtraadt med Thronkrav.
Det eneste, vi vide, er at Haakon, efter selv 2 Februar 1388
med sin ældre Broder at have deltaget i Margretes Valg, 16
Dage senere afgiver den Erklæring for Dronningen og de øv-
rige Raadsherrer, at han aldrig havde gjort Fordring
paa Kronen, at han aldrig i sine Levedage vilde
bliveKonge i Norge, og at han ingenRethavdedertil
(D. N. III, No. 478). Heraf sees paa den ene Side, at Haa-
kon ikke havde offentlig optraadt som Kronprætend^, men
paa den anden Side, at Margrete dog tænkte sig Muli^eden
af, at han i Fremtiden kunde ville gjøre det, og der£t^T vilde
SMAA8TYKKES.
139
sikre sig mod et saadant Tilfælde. Grundene til, at Haakon
ingen Ret havde, udvikles ikke; det kan enten være, at der
fandtes nogen nærmere (f. Ex. hans ældre Broder Ulv), eller
ogsaa, at hverken Haakon eller Ulv antoges at gaa ind onder
Landslovens Bestemmelser, hvilket synes mig rimeligst. For
det andet maa det fastholdes, at det maa siges at hero paa
en Tilfældighed, at vi overhovedet vide noget om denne Trans-
action, og at gjerne flere til denne hørende Dokumenter kan
være hortkomne. Brevet om Haakon Jonssøn har endnu i
2den Halvdel af 16de Aarhundrede været hovaret i Mariakir-
kens (Kanslerens) Arkiv i Oslo^ og er senere med dette ind-
lemmet i det danske Geheimearkiv. Dette Dokument, som
da var det eneste, der hevarede Mindet om disse Forhandlin-
ger, kom til Arild Huitfeldts Kundskah, og fra ham er Eund-
skahen om Forhandlingerne indført i Litteraturen. Men paa
Grund af de norske Arkivers usikre Skjæhne i Unionsperioden
kan man ikke henægte, at der om samme Sag kan være ud-
stedt ogsaa andre Dokumenter, som siden er forkomne. Ulv
Jonssøn, som naturligvis stod Kongearven nærmere end hans
yngre Broder, deltog som denne i Valget i Oslo 2 Fehruar
1388, men havde allerede før 18 Fehruar (som Munch viser)
forladt Byen, rimeligvis for i Dronningens Ærinde at drage
til Værmland; han kan før sin Afreise eller paa et tidligere
Tidspunkt have udstedt et lignende Brev som Haakon; men
isaafald kan, ligesom Akten har været forsjellig, ogsaa Ophe-
varelsesstedet have været forskjelligt. Dronningen kan have
opbevaret Brevet i sit eget Arkiv, eller hun kan have tåget
det med sig til Sverige eller endog til Danmark. Det samme
gjælder begge Brødres gamle Fader, Jon Hafthoressøn, der i
det hele ikke var tilstede i Oslo-Mødet, — hvis Dronnin-
gen i det hele nærede nogen Mistro til disse Mænd, som el-
lers alle synes at have været hendes Venner og Tilhængere.
Ber kan saaledes ikke lægges nogen Vægt paa, at vi kun fra
Haakon har en udtrykkelig Erklæring i Arvesagen.
^ Dette aeef af den Katalog over MariakirkenB Arkiv, som tindes i et af
Stephanins's Haandskrifter, nu i Stockholm.
Quatav Storm.
140 SMAASTYKKKR.
4.
Hollamlske Ordsprog om Norge og Nordmæiiil.
I Aarene 1858 — 1870 udkom i Utrecht et stort og ind-
holdsrigt Samlerverk i tre svære Bind: Spreekwoordenboek åer
Nederlandsche taal of verzamelung van Nederlandsche spreek-
woorden en spreekwoordelijke uitdrukkingen van vroegeren en
lateren tijd door P. I. Harrebomée. Man vil her ogsaa
finde Ordsprog eller Mundheld, der angaa Norge og Nord-
mænd, stundom ogsaa særlig Bergens By. Disse Ordsprog ere
vistnok af temmelig gammel Oprindelse og maa betragtes som
Minder om en Tid, da Forbindelsen mellem Norge og Holland
var langt mere levende end nu, idet Hollænderne modtog en
stor, engang endog den allei-største Del af vor Trælast og op-
traadte som Hanseaternes Concurrenter i Bergen , medens Nord-
mænd af begge Kjøn i talrig Mængde udvandrede til Holland.
Jeg var, da jeg udgav mit Skrift om det sidst nævnte Forhold,
desværre endnu ikke bleven opmærksom paa disse Ordspw-
der formentlig i flere Henseender belyse Hollændemes Om-
dømme om vort Land og vore Landsmænd, Som man vil se,
har dette Omdømme just ikke været meget smigrende for den
fattige og dem Hdet tiltalende vestlandske Kystbefolkning, med
hvem Hollænderne især kom i Berøring enten ved egne Besøg
i Norge eller ved de norske Ud vandredes Optræden i Holland.
1. Hlj køkf als een bok ln Noorwegen. I. p. 74. Udgi-
veren bemærker, at „Bukken er et Symbol paa Norskhed" (een
toonbeeld van Norschheid). .,En Buk i Norge kan gjælde for
en dobbelt Buk, thi Nordmændene have intet godt Ry for
Venlighed (minzaamheid)." Ordsproget forekommer i flere æl-
dre hollandske Samlinger, af hvilke den ældste, der udeluk-
kende indeholder Sømandsudtryk, udkom i Leiden 1681.^
2. Hij riekf naar de Noormannen. II. p. 130.
* Ordet „Bagge^, hvormed Nordmændene, som bekjendt, i Aarhundrc-
der have været benævnte i Sverige og Danmark, betyder ligeledw
en Saubuk.
SMAASTYKKER.
141
3. Hi^i scMacht den Noorman: hij kan niet bdoven en
houden. (Han ligner Nordmanden, han kan ikke holde sine
Løfter). II. p. 130. Dette Ordsprog er gammelt, da det af
Harrebomée er optaget efter en Samling af „Gemeene Duytsche
Spreekwoorden" , der udkom i Campen 1550.
4. Dat is een zoei lief beestje, zei Fkter de Noorman^
en hij zag eene plattuis. II. p. 130, cfr. I. p. 41.
5. Mijn gdd rammelt in mijn zak, zei kale Geurty als
Noordsche bokkenkeutels in een' v Uten hoed. I. p. 74.
6. De duivél være hem ifi Noorwegen. I. p. 164. Ogsaa
dette Ordsprog findes allerede i den ovennævnte Campenske
Samling af 1550, men Harrebomée's Gjetning, at det skulde
hidrøre fra Normannernes Indfald i det niende Aarhundrede
er neppe meget sandsynlig.
7. Hij zendt ze met hulken naar Noorwegen. I. p. 346.
Betydningen heraf forklares ikke af Udgiveren. Som hekjendt,
var det almindeligt i Norge, at besvangrede Piger droge til Hol-
land for at skjule sin Skam (se mit Skrift om Nordmænds Ud-
vandringer, S. 69). Maaske have HoUænderpiger under lig-
nende Omstændigheder draget til Norge.
8. Sparren naar Noorwegen brengen (of: zenden). II.
P 130. Ogsaa dette Mundheld, der vel skal betyde det samme
som vort „at give Bagerbørn Hvedebrød", findes allerede i
den Campenske Samling af 1550.
9. Ik ben Noords, als't zoo nief /,s. II. p. 130. Jeg vil
være en Nordmand, om jeg lyver).
10. Het is good Noords. II. p. 130. Udg. fortolker
"Noords" ved enten „uvenlig" eller ,,meget utrolig". Ordspro-
?et forekommer i Sartorius's Samling, Amsterdam 1660.
11. Men zou eerder met eene lekke schuit naar Noor-
wegen varen. II. p. 130.
12. H^ bromt als een Noordsche beer. I. p. 41.
13. Bergen ligt in Norwegen. I. p. 48. Ordsproget,
der findes i „Het mergh van de Nederlandsche Spreekworden" ,
Amsterdam 1644, forklares af Harrebomée saaledes: „Et Svar
til dem, der rose Bergen; Ordsproget bruges ogsaa ellers, naar
^an roser Gjenstande, der kun ere latterlige." Udg. anfører
142
SMAASTTKKER.
(III. p. 124, ligeledes efter det citerede Skrift ,,Het mergh'-
etc.) følgende Vers om Bergen:
Bergen in Noorwegen,
Seiden dagh sonder regen,
Lange nachty groote vorst.
Vele drincken sonder dorst,
Swaren arbeit weynigh hon.
Bie hebben in Bergen de grootste Kroon.
14. Begent he nog te Bergen? I. p. 48. Udg. bemær-
ker, at Ordsproget, der spottende spørger, uagtet Svaret er
givet, i Almindelighed finder sin Anvendelse „bij al znlke
omstandigheden.''
15. Noorwegen zit in de Iticht. III, p. XC. Udgi-
veren forklarer Ordsproget (der rimeligvis kun er en Variant
af, at det altid regner i Bergen), saa at Noorwegen er ^
„noordsche buien".
Medens, som man vil se, Berøringerne med Norge have
affødt ikke saa faa ordsproglige Udtryk, indeholder den fore-
liggende Samling kun yderst faa Ordsprog om Svenske og Dan-
ske. Om vort førstnævnte Broderfolk heder det, (I p. 346)
Het is eene Zweedsche huishouding, hvorom Udg. forklarer, at
det sigter til, at man i Sverige spiser og drikker godt, lige-
som det ogsaa (II. p. 516) heder De Zweden kommen, hvilket
forklares saa: „Der er al Grand til Glæde for deres Venner
og til Ængstelse for deres Fiender" ; Udg. formoder, at Ud-
trykket er opstaaet „i Gustav Adolfs eller Carl XII.s Tid".
Den noksom bekjendte stærke Udførsel af jydske Stude til
Holland har fremkaldt Ordsproget: H^j gel^kt beter naar een,
br aven Deensehen os dan naar een fatsoenl^k menscW. (I.
p. 124).
Dr. Ij. Daae.
SMAA8TTKKER. 143
5.
Tlllæg til Afbandlingen om Avdun Hestakorn
(2den Række 4de Bind). Et Bidrag til Belysning af Processen
mod Andun Hugleikssøn 1299 — 1302, som jeg i min tidligere
Afhandling har overseet, skal jeg her meddele, skjønt det
snarere er skikket til at forøge Usikkerheden end give fald Op-
lysning om Processens Karakter. I et Brev fra Biskop Andfinn
i Bergen af 1327 eller 28 (D. N. VII, 128) omtaler Bisko-
pen Hr. Haakon Ormssøns Beretning om, at hans Broder Sira
Ame, nys hjemkommen fra Fængsel, skulde efter Hr.
Haakons Anmodning have modtaget af Kong Haakons Fehirde
(o: af Kongens Kasse) 80 Mark for Gaarden Toske ; Biskopen
indrømmer Mnligheden af Udbetalingen, men hævder, at Pen-
gene ikke kan være betalte for Gaarden Toske. Han oplyser
ved samme Leilighed, at Sira Ame kom hjem til Bergen fra
Tønsberg med Hr. Haakon 1 Maaned efter Kong Eriks
Død, altsaa i Løbet af Angust Maaned 1299.
Denne Efterretning kaster nu et mærkeligt, men desværre
altfor ufuldstændigt Lys over Audun Hugleikssøns Forhold.
Saavidt jeg forstaar Sammenhængen, maa nemlig Sira Ame
have siddet i Fængsel i Tønsberg, altsaa under Audun Hug-
leikssøns Varetægt, og være befriet derfra strax efter Kong
Eriks Død af Hr. Haakon Ormssøn, som derpaa har ført Sira
Ame med sig til den nye Konge i Bergen. Om Sammen-
hængen hermed kan følgende oplyses. Haakon Ormssøn næv-
nes i 1294 som en Hirdmand i Hertug Haakons Tjeneste og
har altsaa hørt til dennes Tilhængere; naar han i Brevet kal-
des Ridder, maa han enten være udnævnt i Eriks senere Aar
eller ogsaa benævnt saaledes af Biskop Audiinn, fordi han se-
nere var Ridder. Sira Ame var i 1292—93 Gesandt i Skot-
land, men spiller her ingen Hovedrolle, saa denne Reise kan
neppe have bragt ham i Konflikt med Audun Hugleikssøn.
Derimod se vi af et Brev af 28de Oktbr. 1297, at han sam-
men med Biskop Narve i Bergen og Kanniken Peter Mata
blev af Paven udnævnt til Dommer i Sagen meUem Erkebi-
skop Jømnd og Kannikeme i Nidaros (D. N. VI, 64). Denne
Strid var netop bragt til en (foreløbig) Afslutning ved Kong
144
SMAA8TYKKER.
Eriks og Hoffets Indgriben 23de Juni 1297, samtidig med at
Erkebiskopen stillede sig under Kongens Beskyttelse og blev
hans Jarl. Det er da let forstaaeligt, at Kongen og Hoffet
kan have følt sig krænket over dette pavelige Indgreb og at
Audun Hugleikssøn har bemægtiget sig den mest stridslystne
af Dommerne, nemlig Sira Ame, den senere Biskop. lalfald
er det sikkert, at Sira Ame ikke blev Dommer i Sagen, som
10 Juni 1299 bedømtes af Biskop Narve og Kanniken Peter
Mata (D. N. II, 50), og Granden til, at Ame ikke var med, faa vi
nu Oplysning om af Biskop Audiinns Brev, nemlig at Ame var
sat fast under Audun Hugleikssøns Opsigt i Tønsberg. Lige-
saa oplyser Brevet, at Kong Haakon strax efter sin Thron-
bestigelse har givet Ordre til at befri ham og sendt sin be-
troede Mand Haakon Ormssøn for at udføre dette Hverv.
Denne Begivenhed kan tjene til åt belyse de personlige
Modsætninger mellem Kong Eriks og Hertug Haakons Mænd,
og Fængslingen maa have været et af de mange Ankepunkter
mod Audun Hugleikssøn og have været bragt til at belyse
hans vilkaarlige Embedsførelse. Men Detaljeme i denne Sag
er for lidet bekjendte, til at man tør paastaa, at det er den.
som har været for ham den mest graverende.
Qustav Storm.
DE NULEVENDE ADELSSLÆGTER I NORGE.
VED
H. J. HUITFELDT-KAAS.
JDet gamle Norske Aristokrati, der i det jortende og
tildels i det femtende Aarhundrede endnu var ganske talrigt,
var ved Reformationstiden svundet ind til et meget lidet
Antal Familier, idet de betydeligere Slægter virkelig vare
uddøde, medens en overveiende Del af de mindre paa Grund
af Fattigdom og deraf følgende uligebyrdige Ægteskaber
ophørte at være Adel og efterhaanden gik over i Bonde-
stand. Gjennem hele det syttende Aarhundrede var der
af indfødte Slægter kun et høist ubetydeligt Antal, der
endnu — og endog det med Vanskelighed — formaaede at
hævdé sit Adelskab (Bagge, Dahl, Galde, Galtung, Handing-
mand, Rosensværd, Rytter, Skak, Skaktavl, Tordenstjeme,
Botnerslægten); af disse vare Familieme Bagge, Skak og
Tordenstjeme adlede ved Patenter i det 16de Aarhun-
drede, og flere af dem maatte for at haandhæve sin Adel
søge Fornyelse derpaa, saaledes Rosensværd i det 16de,
Galtung og Skaktavl i det 17de, Tordenstjeme og Bot-
ner i det 18de Aarhundrede. Ikke desto mindre vare
samtlige disse Slægter uddøde eller forsvundne ved inde-
værende Aarhundredes Begyndelse med Undtagelse af Fa-
milien Galtung, der dog næsten levede i Bondestand og
først i den nulevende Generation i sin ældste Linie atter
indtager en mere fremtrædende Stilling.
HiBt. Tidsskr. 2. B. V. 10
146 H. J. HUITFELDT-KAAS.
Paa Reformationstiden udgik det gamle Norske Ari-
stokratis anseeligste Slægter med Ahner i Middelalderens
Høvdingeætter og Kongehuset, idet Gyldenløvernes og Rø-
mernes sidste Spirer (Rigshovmesteren Nils Henrikssøn til
Østeraat og hans Frue Ingerd Ottesdatter) kun efterlode
fem Døtre, ved hvis Ægteskab med Danske Adelsmænd
hine Slægters Godser gik over til disses Descendenter af
Familieme Lunge, Lykke, Urup, Litle, Bjelke, Huitfeldt,
Bildt, Lange, Budde, Wind, Schade, Rosenkrantz, Kaas,
Marschalck, Pultz, Folckersahm, Mangelsen, Tritzschler,
Liitzow, Wedel-Jarlsberg m. fl., eller med andre Ord de
fleste i Norge bosatte Adelsslægter, der spillede en mere
fremtrædende Rolle der i det 17de og 18de Aarhundrede.
Alle de ovennævnte Slægter (med Undtagelse af Dahl
og Tordenstjeme, for hvis Vedkommende saadant ei kan
paavises) samt de Norske eller i Norge bosatte Slægter
Galde, Brockenhuus, Jemskjæg (Baden), m. fl. nedstamme
fra Hafthorsønnemes i det 14de Aarhundrede, især ved
sit Svogerskab med Kongehuset, mægtige Slægt og kunne
tildels henføre sin Godsbesiddelse til denne Familieforbin-
delse, men det blev dog især Gyldenløve- og Rømer-Æt-
temes Slægtkreds, der i 200 h 300 Aar formaaede at danne
det egentlige Norske Aristokrati fra Reformationen og heni-
mod Nutiden. Alle nulevende Adelsslægter med denne
Nedstammelse kunne alene hidlede den gjennem Famili-
eme Bildt, Budde eller Huitfeldt, af hvilke kun den sidste
nu lever hertillands. Vel ere ikke faa Slægter i denne
Mellemtid blevne adlede ved kongelige Patenter, men kun
faa af disse have ved Jordegodsbesiddelse, standsmæssige
Giftermaal, Embeder eller Rigdom formaaet at hævde sin
Stilling for et længere Tidsrum.
Af fremmed Adel have ikke faa Slægter, navnlig Tyd-
DE NULEVENDE ADELSSLÆOTSR I NORGE. 147
ske og nogle Franske, været bosatte i Norge. Enkelte
have opnaaet Anerkjendelse som Dansk-Norsk Adel, medens
andre have undladt at sikre sig denne, hvad der ogsaa før
Forordningen om Indfødsretten af 16de Januar 1776 var
af mindre Betydning. De fleste af disse Slægter have
ogsaa virkelig været anseede som Dansk-Norsk Adel og
indgaaet Forbindelser med den indfødte eller naturaliserede
Adel.
Endelig oprettedes ved Rangforordningeme mellem
1693 og 1730 en arvelig Adel, beroende paa, at en uadelig
Mand eller ikke naturaliseret fremmed Adelsmand opnaaede
et Embede i en af de 3 første Rangklasser. Enkelte af
de Familier, der fik Adelskab paa denne Maade (den saa-
kaldte Rangadel) opnaaede ved sine Embedsstillinger og
Rigdom i forrige Aarhundrede ikke liden Betydning og
indgik adelige Ægteskaber, som f. Ex. Familieme de Tons-
berg, Hausmann, Storm, Sibbern m. fl.; de fleste af dem
ere imidlertid atter uddøde.
Loven af Iste August 1821 tilsigtede ,,at ophæve
Adelen i Norge". Samtiden var ikke tilstrækkelig opmærk-
som paa, at man herved overskred den Grændse, inden
hvilken Lovgivningen har Magt til at virke. Historiske
Facta kunne ikke ophæves ved Love, og da Adelskab
allerede constitueres ved ægte agnatisk Nedstammelse
fra adelige Forfædre, bliver dette ligefuldt bestaaende
uagtet Ophævelsen af gjældende, større eller mindre
Privilegier, hvilke en herskende Majoritet altid vil have
i sin Magt at ^erne, endog uden Erstatning. Af samme
Grund maa ogsaa Benævnelseme Greve og Baron fremde-
les tilkomme de Slægter, der af den Dansk-Norske Re-
gjering vare optagne i disse Afdelinger af Adelen; her
er nemlig ikke Tale om noget Privilegium men kun om
10*
148
H. J. HXJITFELDT-KAAS.
et Udtryk for det historiske Factum, at Stamfaderen til
en ægte, agnatisk Descendents i sin Tid har tilhørt denne
Stand. Lovens eneste Virkning har egentlig kun været
at forvirre Begrebeme om Adelskab, der paa Grund af
dens Overskrift og Indhold stadig forvexles med adelige
Privilegier. Den Reclamation af Adelskab, som efter Op-
fordring fandt Sted for en Del — mest ved Patenter ad-
lede — Famliers Vedkommende paa Storthinget i 1824, var
derfor en fiildkommen betydningsløs Formalitet, der har
været uden alle Følger, og som derfor heller ikke er til-
lagt nogen Betydning ligeoverfor vedkommende Slægters
Optagelse i „Den Danske Adels Aarbog". Adelen i Norge
maa derfor vistnok siges at staa i samme Forhold som
Adelen i andre Europæiske Stater, hvor alle adelige Ret-
tigheder ere ophævede, kmi med den Forskjel, at de fleste
Slægters Mangel paa Formue hertillands lægger dem Hin-
dringer i Veien for Haandhævelsen af en vis social Stilling.
Indtil 1670-Aarene udfordredes ligebyrdigt Ægteskab for
at bevare Adelskabet; skjønt dette senere ikke var nød-
vendigt, vedbleve de betydeligere Slægter fremdeles i over
100 Aar factisk at anse dette som selvfølgeligt, hvad der
ogsaa unegteligt — i Forbindelse med Besiddelse af større
Jordegods — overalt danner det constitutive for et Ari-
stokrati næst efter den historiske eller juridiske Betingelse
for Adelskabets Erhvervelse. Kun gjennem saadanne Ægte-
skaber kan Traditionen i Længden bevares, idet Bømene
i Regelen mest paavirkes af Moderen eller hendes Slægt,
og kun gjennem adelige Ægteskaber fremkomme de cor-
recte 16 (eller flere) Ahner, der for Tiden neppe kunne
paavises for mere end en Mand her i Landet (forhenvæ-
rende Bureauchef Baron Emil Wedel-Jarlsberg). Vel gives
der nogle faa Linier af de adelige Slægter hertillands,
DE NULEVENDB ADSLS8LÆGTEB I NORGE. 149
hvor den lige Linie indtil Nutiden er ligebyrdigt gift
(den grevelige Linie Wedel-Jarlsberg og en af de fri-
herrelige Linier, et Par Løvenskioldske Linier og en af
Familien de Seue), men Ahneme ere paa Grund af de
indgiftede Slægters Nyhed eller ulige Gifteimaal i de høi-
ere Generationer ikke fuldstændige; selv fire Ahner findes
kun i de nævnte Wedelske og Løvenskioldske Linier, me-
dens to forekomme i et halvt Snes Slægter. iSom noget
af det, der er mest charakteristisk for, hvorledes en Adels-
slægt selv opfatter sin Stilling, ere Oplysninger om Ægte-
skaberne ligesaa vel som om Jordegodsbesiddelsen med-
tagne i den nedenfor følgende Fortegnelse over de i Norge
endnu levende adelige Slægter, der er ordnet efter de
oven opstillede Kategorier og ledsaget af kortfattede Op-
lysninger om vedkommende Familier og deres nuværende
Stilling samt om den Literatur, hvori Fiterretninger om
dem ere at finde.
I. Nor8k Uradel.
Galtung. Slægt fra Middelalderen; den lige Linie
kan imidlertid kun føres op til Midten af det 16de Aar-
hundrede. Den ældste Linie lever i Embeds- og borger-
lig Stand og findes i Danmarks Adels Aarbog, men for-
mentlig leve andre Linier endnu i Bondestand. Familien
eier Gaarden Thorsnes i Jondal (Hardanger), der i 200 a
300 Aar har tilhørt Slægten. Ægteskabeme uligebyrdige
i c. 200 Aar.
II. Dan8k Uradel.
Arenfeldt. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels
Aarbog. Familien kom i 1884 i Besiddelse af Stamhuset
Sæbygaard i Danmark og vil formentlig i næste Genera-
150
H. J. HUITFELDT-KAA8.
tion ikke længer findes i Norge. For Tiden leve kun to
Mænd af Slægten (Fader og Søn) som Godseiere. De tre
sidste Generationer uligebyrdigt gifte.
Huitfeldt. Den nålevende Slægt i Danmarks Adels
Aarbog. Udelukkende bosat i Norge i Embeds- og Han-
delsstand. Den ældste Linie besidder et Kaasisk Fidei-
commis, den yngste er eventuelt arveberettiget til det
Huitfeldske Fideicommis i Danmark (nu i Familien Moltkes
Besiddelse). Denne Linie eier en Del Skoveiendomme i
det Throndhjemske. De 3 sidste Generationer have kun
eiet ubetydeligt Jordegods og for det meste været ulige-
byrdigt gifte. Stamtavle og Efterretninger om Familien
findes i Hofmans Efterretninger om Danske Adelsmænd,
I. Del og i Personalhistorisk Tidsskrift IV. Del.
Kaas. Den nulevende talrige Slægt i Norge (under
Navn: Munthe-Kaas) sees i Danmarks Adels Aarbog; Med-
lemmeme leve i Embeds- og borgerlig Stand. Et Par
mindre Landeiendomme eies af Familien, der i henved
200 Aar næsten kun har indgaaet uligebyrdige Ægteska-
ber. Stamtavle og Underretning om Familien findes i
Hofmans Efterretn. om Dan. Adelsmænd, I. Del og i Per-
sonalhistorisk Tidsskrift, V. Del.
Krabbe. Den nulevende Slægt i Norge sees i Dan-
marks Adels Aarbog. Medlemmerne leve i borgelige Stil-
linger. Slægten har ikke eiet større Jordegods eller v8B-
ret adeligt gift i Norge. Stamtavle og Efterretninger om
Familien hos Hofman 1. c. H. D. og i Personalhist. Tids-
skrift m. D.
Mund. En Dame af denne Slægt skal leve i Bergen,
hvor en Gren af Familien har boet i henved 100 Aar
uden at eie Jordegods eller indgaa adelige Ægteskaber.
Mandslinien er uddød.
DE NULEVENDE ADELSSLÆGTEB I NOBGS. 161
III. Slægter, der ere adlede ved Patenter.
Anker. De forskjellige Linier ere adlede 1778 og
1790 under Paaberåabelse af formentlig ældre Svensk Adel-
skab, hvilket ei har kunnet bevises. Slægten har snarest
været et Bypatriciat uagtet nogle Medlemmers betydelige
Jordegodsbesiddelser. I Familien findes et Pengefidei-
commis, der deles uden nogen Indskrænkning. Den nu-
levende Slægt, der lever talrig i Norge i Embeds- og
borgerlig Stilling, findes i Danmarks Adels Aarbog. De
nulevende Generationers Ægteskaber ere næsten udeluk-
kende uadelige. Stamtavle og Efterretninger om Familien
i W. Lassens Norske Stamtavler og B. Moes Tidsskr. for
Norsk Personalhist. I. Række.
Bille. En 1679 adlet, uægte Linie af den gamle
Danske Adelsslægt af samme Navn. Den nulevende Slægt
i Danmarks Adels Aarbog. Har i Norge ikke eiet Jorde-
gods eller indgaaet ligebyrdige Ægteskaber. Slægtens
Hovedraand Embedsmand; tre Sønner. Stamtavle af Capt.
Lengnick samt i Hofmans Efterretninger om Danske Adels-
mænd, lU. D.
Falsen. Adlet 1758, lever i Mandslinien kun i Norge
i Embeds- og borgerlig Stand; ret talrig. Har i Norge
ikke eiet Jordegods og kun sjelden indgaaet ligebyrdige
Ægteskaber. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels
Aarbog, Stamtavle af Lengnick og Efterretninger om Slæg-
ten i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhist. H. Række.
Heubsch. Adlet 1691; kun en Mand af Slægten
lever i Norge, hvor den neppe har eiet Jordegods eller
indgaaet adelige Ægteskaber. Lever i Tyskland i Fri-
heiTBstand. Se Danmarks Adels Aarbog.
Kløcker. Adlet 1760 under Paaberåabelse af ubevis-
ligt cognatisk Slægtskab med ældre, fi-emmed Adel. Den
162 H. J. HUITFBLDT-KAAS.
nålevende, ret talrige Slægt (i Embeds- og borgerlig Stand)
findes i Danmarks Adels Aarbog. Slægten har intet be-
tydeligere Jordegods eiet i Norge, hvor den heller ikke
har indgaaet mere end et enkelt adeligt Giftermaal. Ef-
terretninger og Stamtavle i B. Moes Tidsskr. for Norsk
Personalhistorie, I. Række.
Knagenhielm. Adlet 1721, lever i Mandslinien kun
i Norge i Embeds- og borgerlig Stand. Den nulevende
Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Familien har i mere
end 150 Aar eiet Sædegaarden Kaupanger i Sogn, men
kun indgaaet et enkelkt adeligt Giftermaal. Efterretnin-
ger om Familien i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personal-
hist. II. Række.
Løvenskiold. Adlet 1739; lever i Norge i Embeds-
og Godseierstand. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels
Aarbog. Eier betydeligt Jordegods og har eventuel Ar-
veret til et Baroni i Danmark, der nu besiddes af Fami-
liens yngste Linie. Har til og med den næstsidste Gene-
ration som oftest indgaaet adelige Ægteskaber. Stam-
tavler er udgivne af Lengnick, Overintendant Holst og
(Dansk) Hofmarskalk Løvenskiold. EfteiTetninger i B.
Moes Tidsskr. f. Norsk Personalhist. H. Række.
v. Munthe af Morgenstierne. Adlet 1755 under
Paaberaabelse af Svensk, fuldstændig ubevisligt Adelskab.
Familien har ikke eiet større Jordegods i Norge og i de
senere Generationer kun tildels indgaaet adelige Ægte-
skaber. Lever i Embeds- og borgerlig Stand i Norge;
den nulevende Slægt sees i Danmarks Adels Aarbog. Stam-
tavle Lengnick og Efterretn. i B. Moes Tidsskr. f. Norsk
Personalhist. H. R.
Roepstorff. Adlet 1701. I Norge lever nu kun en
Mand af Navnet i borgelig Stilling. Familien har ikke
DE NT7LEVENDE ADELSSLÆGTEB I NORGE. 153
eiet Jordegods i Norge og i de sidste Generationer kun
enkeltvis indgaaet ligebyrdige Ægteskaber. Den nulevende
Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Stamtavle af Lengnick
og Etterretninger i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personalhist.
II. Række.
Sundt. Adlet 1733; lever i Norge i Embeds- og
borgerlig Stand. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels
Aarbog. Familien har eiet Sædegaarden Evje i Smaale-
nene og i tidligere Generationer indgaaet adelige Forbin-
delser, men i de senere kun enkeltvis.
Treschow. Adlet 1812; i Norge lever kun en Mand
af Slægten, Godseier og i adeligt men bømløst Ægte-
skab. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog.
Ulricsdal (Vagel). Adlet 1782, uddød i Mands-
lien 1883. Har ikke eiet Jordegods eller indgaaet adelige
Ægteskaber. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels Aar-
bog. Efterretning i B. Moes Tidsskr. for Norsk Personal-
historie, II. Række.
Werenskiold. Den nulevende Linie adlet 1717.
Lever i Norge i Embeds- og borgerlig Stand; den nule-
vende Slægt sees i Danmarks Adels Aarbog. Familien
har eiet adeligt Jordegods og i tidligere Generationer ind-
gaaet adelige Forbindelser. Stamtavle og Efterretn. i B.
Moes Tidsskr. for Norsk Personalhistorie, L Række.
Wibe (Vibe). Adlet 1634; lever i Embeds- og bor-
gerlig Stand i Norge. Den nulevende Slægt sees i Dan-
marks Adels Aarbog. Har ikke eiet betydeligere Jorde-
gods i Norge og kun indgaaet et enkelt adeligt Gifter-
maal. Stamtavle og Efterretninger i Genealogisk og bio-
graphisk Archiv I. og Hofinans Efterretn. etc. HI. D.
Wie u gel. Adlet 1782. Lever i borgerlig Stand i
Norge og Sverige. Nulevende Slægt sees i Danmarks
154
H. J. HUITFELDT -KAAS.
Adels Aarbog. Har ikke eiet Jordegods i Norge og der
kun indgaaet et enkelt adeligt Giftermaal.
IV. FreaiHede Adelsslægter ned Aiierk]endolse 8on
Dansk-Norsk Adel.
Aubert. Fransk Slægt, adlet 1612, naturaliseret
1776. Lever talrig i Norge i Embeds- og borgerlig Stand.
Har ikke eiet Jordegods eller indgaaet adelige Ægteska-
ber i Norge. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels
Aarbog.
Hoff-Rosencrone. Bøhmisk Slægt, naturaliseret
i Danmark 1779, baroniseret 1812. Eier Baroniet Rosen-
dal i Hardanger. Kun 2 Mænd af Slægten (Brødre) leve
i Norge, ugifte. Familien har ikke hertillands indgaaet
adeligt Ægteskab. Den nulevende Slægt i Danmarks Adels
Aarbog. Stamtavle udg. af Capt. Lengnick, Efteretn. om
Familien i B. Moes Tidsski\ for Norsk Personalhistorie
II. Række.
Le Normand de Bretteville. Fransk Adelsslægt,
naturaliseret i Danmark 1804. Kun 2 Kvinder af Slægten
leve i Norge hvor Familien ikke har eiet Jordegods eller
indgaaet adelige Ægteskaber. Den nulevende Slægt i
Danmarks Adels Aarbog. (Familien Bretteville i Norge
er en uægte Linie af Le Normand de Bretteville).
Lowzow. Mecklenburgsk Adelsslægt, naturaliseret
1777. Nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Le-
ver i Embeds- og borgerlig Stand i Norge, hvor Familien
ikke har eiet betydeligere Jordegods og kun sjeldnere ind-
gaaet ligebyrdige Ægteskaber. Stamtavle udgivet af Jæ-
germester A. Lowzow.
Liitzow. En Familie af dette Navn bosat i Norge i
e. 100 Aar, antages at tilhøre en i Danmark naturalise-
DE NULBVENDB ADELSSLÆGTER I NORGE.
155
ret Linie af denne gamle Tydske Adelsslægt, men har
ikke kunnet paavise Forbindelsen. Har ikke eiet større
Jordegods eller indgaaet adelige Giftermaal i Norge.
S t a f f e 1 d t. Pommersk Adelsslægt, naturaliseret 1777.
Nulevende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Kun 2 Mænd
af Slægten (Fader og Søn, den første Embedsmand) leve
i Norge, hvor den ikke har eiet Jordegods eller indgaaet
adeligt Giftermaal.
Trampe. Gammel Pommersk Adelsslægt, optaget i
rigsgrevelig Stand 1735 og i Dansk Grevestand 1743. Nu-
levende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Lever i Embeds-
stand i Norge, hvor den ikke har eiet Jordegods og kun
indgaaet et adeligt Ægteskab. Eften^etning om Familien
findes i B. Moes Tidsskr. f. Norsk Personalhist. II. Række.
Wedel-Jarlsberg. Ældgammel Pommeftk Adels-
slægt, optaget i Dansk-Norsk Grevestand 1684. Nule-
vende Slægt i Danmarks Adels Aarbog. Lever tallig i
Norge i Embeds- og Godseierstand. Besidder et Grev-
skab og betydeligt andet Jordegods og har til og med
næstsidste Generation næsten udelukkende indgaaet ade-
lige Giftermaal (den grevelige og Brunlaug-Linien lige til
Nutiden). Særskilt udgivne Stamtavler af Commandeur-
capt. Baron F. Wedel-Jarlsberg og Overintendant C. Holst;
Efterretninger om Familien i B. Moes Tidsskr. for Norsk
Personalhistorie, II. Række.
V. Rangadelige Slægter.
Motzfeldt. Adel ved Stamfaderens Opnaaelse af Ge-
neralmajors Charge før 1730. Forbindelsen med en Tydsk
Adelsslægt af samme Navn vistnok ubevislig og lidet sand-
synlig. Har boet i Norge i mere end 150 Aar og ikke
eiet større Jordegods men indgaaet enkelte adelige Ægte-
skaber. Stamtavle udgivet af Advokat E. Motzfeldt.
166
H. J. HUITFBLDT-KAAS.
Rosing. Adel ved Stamfaderens Rang som Biskop
i Christiania. Lever i borgerlig Stand i Norge, hvor Fa-
milien ikke har eiet større Jordegods men i forrige Aar-
hundrede især beklædt militaire Embeder og tildels ind-
gaaet adelige Ægteskaber.
Sibbern. Adel efter Rangforordningen af Ilte Fe-
bruar 1717, da Stamfaderen (f 1722) var Brigader. Le-
ver i Embedsstand i Norge, hvor Familien i over 150 Aar
har eiet Vemekloster i Smaalenene og tildels indgaaet
adelige Ægteskaber.
VI. Fremmede Adeleelægter uden Anerkjendelee som
Danek-Norek Adel.
Bli lo w. Gammel Tydsk Adelsslægt, hvoraf en talrig
Gren er hosat i Norge. Skjønt nedstammende fra en Dansk
Generalmajor (f 1712) og saaledes efter Rangforordningeme
lig med indfødt Dansk Adel, er den ikke optagen i Dan-
marks Adels Aarbog, hvor andre, særskilt anerkjendte
Linier ere medtagne. Har ikke eiet større Jordegods i
Norge og i dette Aarhundrede kun undtagelsesvis indgaaet
adelige Forbindelser. To store Tydske Verker om Fami-
lien ere udgivne, et i forrige, og et i indeværende Aar-
hundrede.
Coucheron. Nederlandsk Slægt, i mere end 200
Aar bosat i Norge. Har ikke eiet synderligt Jordegods
hertillands og i det sidste Aarhundrede kun undtagelses-
vis indgaaet adeligt Ægteskab.
v. Ditten. Mecklenburgsk Adelsslægt, i mere end et
Aarhundrede bosat i Norge. Forbindelsen med den Tyd-
ske Slægt formentlig paavist i en nylig udgiven Stamtavle
(ved et Medlem af Familien). Har i Norge ikke eiet større
Jordegods eller indgaaet adelige Forbindelser.
DE NULEVBNDB ADELSSLÆOTEK I NORGE. 157
Haffner. Tydsk Adelsslægt; har i Norge ikke eiet
større Jordegods og kun ' undtagelsesvis indgaaet adelige
Ægteskaber. Lever tildels i Embedsstand. Stamtavle fin-
des udgivet af Capt. Lengnick.
Kaltenborn. Tydsk Adelsslægt, bosat i Norge i
c. 100 Aar. Forbindelsen med den Tydske Slægt forment-
lig paaviselig. Har i Norge ikke eiet Jordegods og kun
enkeltvis indgaaet adelige Forbindelser. Lever tildels i
Embedsstand.
v. Koss. Mecklenburgsk Adelsslægt, bosat i Norge
i henved 200 Aar. Forbindelsen med den Tydske Slægt
bevislig. Lever tildels i Embedsstand, har ikke eiet større
Jordegods i Norge og i indeværende Aarhundrede kun en-
keltvis indgaaet adeligt Giftermaal Stamtavle og Efter-
retninger om Familien findes i et i forrige Aarhundredes
Slutning i Tydskland udgivet Verk.
Rekling (Roclenge). Formentlig Fransk Slægt,
der har været bosat i Norge i mere end 200 Aar; en nu
uddød Linie anerlgendt som Dansk Adel. Har i mere
end 100 Aar ikke eiet større Jordegods eller indgaaet
adelige Giftermaal i Norge, hvor Familien nu er gaaet
over i Bondestand (Bergens Stift).
Scheel. Angivelig Tydsk Adelsslægt, men nogen
Forbindelse med en saadan er ikke paaviselig. I Dan-
mark og Norge har den opnaaet Rangadel uden næiinere
Anerkjendelse og staar derfor ganske i Klasse med den
ovemævnte Linie af Familien Btilow. Ikke destomindre
er FamiUen Scheel optagen i Danmarks Adels Aarbog.
Lever ret tahig i Norge i Embeds- og borgerlig Stand.
Stamtavle og Efterretninger om Familien findes udgivet
af et Medlem af Slægten.
Schlanbusch. Angivelig Tydsk Adel, men Forbin-
158 H. J. HUITPELDT-KAAS.
deisen med Tydsk Slsegt ikke paavist. Har eiet Jorde-
gods (f. Ex. Eids volds Verk) i -Norge og tildels indgaaet
adelige Ægteskaber. Lever dels i Norge, hvor Familien
har boet i c. 200 Aar, og dels i Amerika i borgerlig Stand.
Stamtavle udgivet af Capt. Lengnick.
de Seue. Fransk Slægt, der har været bosat i Norge
over 200 Aar, og hvis Medlemmer for største Delen
have været Officierer. Har ikke eiet betydeligere Jorde-
gods i Norge men for en støixe Del indgaaet ligebyrdige
Ægteskaber. Stamtavle udgivet af Capt. Lengnick.
Stibolt. En Gren af denne Slægt har opnaaet Aner-
kjendelse som Dansk Adel under Paaberaabelse af frem-
med Adelsskab, der imidlertid hidtil er ubevist. Den i
Norge bosatte Gren har ingen Anerkjendelse. Lever i
borgerlig Stand; har neppe eiet Jordegods eller indgaaet
adeligt Ægteskab i Norge.
Till i sch. En Linie af Familien har opnaaet An-
erkjendelse som Dansk Adel under Paaberaabelse af
gammelt Adelskab, der hidtil ei er bevist. Den Norske
Gren har ingen Anerkjendelse. Lever i Embeds- og bor-
gerlig Stand, har neppe eiet Jordegods i Norge og kun
tildels indgaaet adelige Ægteskaber. Stamtavle udg. af
Lengnick.
Weltzin. Menes at tilhøre den Mecklenburgske
Slægt af dette Navn, men Forbindelsen er hidtil ubekjendt
Familien har boet over 150 Aar i Norge, hvor den ikke
har eiet større Jordegods eller indgaaet adeligt Ægteskab.
Zernichow. Slægtens Forbindelse med nogen Tydsk
Adelsslægt af samme Navn er ubevist, skjønt Stamfaderen
i K. Christian IV. 's Tid ansaaes for Adelsmand, indgik ade-
ligt Giftermaal og i den kgl. Bestalling endog kaldes Fii-
herre. Slægten har boet i Norge i mere end 200 Aar,
DB NULBVENDE ADELSSLÆGTEB I NORGE. 159
har ikke eiet større Jordegods og kun ganske enkeltvis
indgaaet adelige Ægteskaber. Stamtavle og Efterretn.
om Familien i Personalhist. Tidsskr. Ul.
I det Dansk-Norske Ådelslexicon ere optagne som
Adel en Del Slægter, hvis Adelskab allerede dengang var
ubevisligt, og for hvis Vedkommende senere Undersøgel-
ser have godtgjort, at de ei ere at henregne til Adelen.
Som saadanne Slægter kunne mærkes : Bang, Berg, Brun,
Cold, Darre, Kofod og v. Krogh. En Gren af den sidst-
nævnte Slægt har imidlertid opnaaet Anerkjendelse som
Dansk Adel.
Endnu en stor Mængde Familier i Norge gjøre For-
dring paa at være adelige, men da alle Beviser herfor
savnes, er det her unødvendigt at imødegaa disse ganske
uefterrettelige Paastande. Muligens kan det dog forholde
sig rigtigt med nogle fremmede Militairslægters præten-
derede udenlandske Adelskab, som f. Ex. for Famiheme
Barclay de Tolli, Ely, Ferry, Michelet, EicheUeu, Vauvert
og maaske flere. Mindst paalideligt turde det være for Far
milien Richelieus Vedkommende, da Stamfaderens Navn i
Virkeligheden skal have været Richel, ligesom hans Vaa-
ben var et fra den Franske Slægts ganske afvigende; Fami-
lien er forøvrigt nu formentlig uddød i Norge. Hvis Fa-
milien Michelet ved sin Ankomst til Landet var adelig,
bortfaldt dette imidlertid ved uligebyrdige Ægteskaber før
1660. Paa denne Vis have ogsaa flere Slæigter tabt sit
Adelskab, f. Ex. Familien Dahl i Bergens Stift, der endnu
lever talrig i Bondestand paa Aadland paa Stordøen o. fl.
St, Familien Rosenvinge og en lidt fremtrædende Slægt
fra Knabstrup i Sjælland uden eget Familienavn, men
160 H. J. HUITFBLDT-KAAS,
hvoraf en Gren nu heder Gruner. Muligens leve ogsaa
Linier af flere Norske Adelsslægter endnu i Bondestand,
f. Ex. af Familieme Benkestok, Handingmand, Rosensværd,
Skaktavl, Tordenstjeme, Botnerslægten o. fl., men intet
Bevis herfor foreligger for Tiden.
Endelig leve her i Landet en Del indgiftede Damer
af Svensk og Dansk Adel, men da de, saavidt vides, samt-
lige ere uadeligt gifte, er Adelskabet selvfølgelig bortfal-
det. Et Par Damer af Tydsk Adel ere derimod ligebyr-
digt gifte i Norge (i den Wedel-Jarlsbergske Familie).
Det vil af ovenstaaende korte Notitser fremgaa, at
den allerede i Aarhundredets Begyndelse i enhver Hense-
ende stærkt redueerede Adel i Norge i de senere Gene-
rationer er geraadet i yderligere Decadence. Det er ogsaa
selvsagt, at et saa conservativt Element som et Fødsels-
aristokrati ikke vel kan beståa under yderligt gaaende
demokratiske Forholde; dertil udfordres gunstigere Betin-
gelser som Jordegodsbesidelse, social Indflydelse og stands-
mæssige Ægteskaber. En nær Fremtid vil derfor vistnok
se de svage Levninger af et ældre Norsk Aristokrati fuld-
stændigt afløste af Demokratiets ægte Affødning: Penge-
aristokratiet; men selv dette skimter vel allerede i Hori-
zonten Uhyret, der skal sluge det til Slutning, i Socialis-
men og Anarchiet.
OM MAG. GERT HENRIKSSØN MILTZOW,
SOGNEPRÆST TIL VOSS.
AF
Dr. LUDVIG DAAE.
I.
JNaar man paa Jenibaneu gjeiineinfarer det gamle
vSvensk-Pommern", standser man et Øieblik ved en liden
By, Miltzow, der ligger omtrent midt imellem Greifswald
og Stralsmid. Stedet har, saavidt mig bekjendt, ingen særlig
Mærkelighed, men, som Tilfældet er med utallige tydske
Steder og Landsbyer, kalder ogsaa Navnet Miltzow Eiin-
dringer tillive hos den forbireisende norske Historiker,
fordi ogsaa herfra er udgaaet en Slægt, der engang har
spillet en ikke ganske ringe Rolle i vort Fædreland. Et
Medlem af denne Æt har i en paa historiske Forfattere
og Samlere fattig Periode vundet en vistnok ikke stor
eller frenuragende, men dog saa bemærkelig Plads 'i vor
Literatm-, at han fortjener at mindes af Historiens Venner.
Claus Miltzow, født i Treptow, noget sydligere i Pom-
mem, tog i Aaret 1580 Borgerskab i Bergen, ^ efter først
en Tid lang at have tjent ved det tydske Contor, en
Overgang, som senere blev meget almindelig, men dengang
^ Bergens Borgerbog, udg. af N. Nicolaysen, S. 5. I Norske Magasin,
^ n. 82 kaldes han dog Borger allerede flere Aar tidligere. Byfogdens
Navn forekommer jevnlig i den ældste bergenske Dombog, der er
udgiven i Uddrag i Norske SamJl. 8vo. I.
HiBt. Tidsskr. 1. R. V. 11
162 LUDVIG DAAE.
endnu var sjelden og alt andet end velseet af de hansea-
tiske Handelsmænd. ^ Han blev 1586 kongelig Byfoged i
Bergen, et Embede, som han formedelst Sygdom nedlagde
1594, hvorpaa han døde Aaret efter. Et Tegn paa, at han
var en velhavende Mand, maa det være, at han i 1591
var Vert for de moskovitiske Gesandter, der paa sin Reise
til Christian IV. ogsaa besøgte Bergen. * Han havde været
gift med Anne, en Datter af den Adrian Falkener, der
som Borgermester i Throndhjem under Sjrvaarskrigen havde
tåget Parti med Svensken, da Claudius Gallus for en Tid
havde Magten i de nordenfjeldske Len. ^
En Søn af Claus var Gerhard Miltzow, der som
Faderen var Borger i Bergen. Men allerede dennes Søn
Henrik (f. 1599) gik over i en anden Stand, den geistlige.
Efter at have gaaet i Bergens Skole sendtes den vel-
havende Borgersøn over til Edinburg, hvor han tilbragte
tre Aar, studerede saa i Rostock, hvor han blev indskreven
ved Universitetet i October 1621, ** og tilsidst en Stund i
Kjøbenhavn, hvor han var Decanus ved Communitetet og
synes at have nydt Anseelse som dygtig Academicus.
Allerede 1623, altsaa kun 24 Aar gammel, opnaaede han
efter Concurrence med to Medansøgere at blive kaldet af
Almuen til Sognepræst i et af Norges største Præstegjeld,
^ I „Auslånd. Registrant" (Geh.-Archivet) findes e^ interessant Brev
herom af 14de Januar 1548. En Ltibbert v. Alsted, der tjente paa
Contoret, fandt for godt at viUe gifte sig og tåge Borgerskab i Bergen,
men de Contorske toge ham tilfange og lode ham føre bort fra
Norge. Christian m. klagede for Raadet i LUbeck over denne
Krænkelee af Rigets Høihed: „So ist es auch gegen Gott und alle
Erbarkeit, dasz die Leute dermassen, wenn sunst kein Mangel ware,
auszerhalb des Ehestandes zu leben bedrangt werden soUten."
« Norske Magasin, II. S. 543. (Norske SamU. 8vo. I. S. 62—63.)
» L. Daae, Krigen nordenflelds 1564. Chra. 1872. S. 14—15. Cfr.
Miltzows Presb3rterologia Woss-Hardangriana, p. 34.
* N. SamU. 8vo. I. S. 91.
OM MAG. GERT HENRIESSØN MILTZOW. 163
Voss i Bergens Stift, en Lykke, hvortil Aarsageu formo-
dentlig er at søge deri, at han ægtede sin Fonnand, Mag.
Anders Buck's (en bergensk Bispesøns) Enke. I 1642
blev han Provst i Hardanger og Voss's Provsti, og i 1645
finde vi ham i Christiania som en af Geistlighedens Repræ-
sentanter ved det dengang af Hannibal Sehested indkaldte
norske Stændermøde. Han døde 1666. I 1649 havde
han grundlagt en endnu bestaaende Stiftelse, Enkehuset
paa Vossevangen, der siden yderligere doteredes af Sønnen. ^
Et hterært Arbeide af ham, en Oversættelse af et tydsk
Opbyggelsesskrift, kom ikke til at blive trykt.
I Vossevangens Kirke findes i Sakristiet tvende Por-
træter i Legemsstørrelse, Mand og Kvinde. Alle ere
enige om, at det er „Præsten Miltzow og Hustru", men
man er nu paa Voss ikke paa det rene med, om det skal
være Faderen Henrik eller Sønnen Gert med Hustru. ^
At Billedet dog er Hr. Henriks og ikke hans Søns,
fremgaar af en Indskrift paa en Tavle, forfattet 1765 af den
daværende Forstander for Enkestiftelsen M. Ruus, der
idetmindste før har hængt under Billedet:
Her prises dette Minde hos Hr. Henrich Miltzows Skygge,
At han har været Stifter for vort Fattig-Huus at bygge.
Hans Søn har tiUagt Jordegods og Eftermænd sin Flid,
At der syv fattig Enker har sit Ophold denne Tid. o. s. v. ^
Presbyterologia Wos-Hardangriana, p. 34 sqq. Naar det hos Ed-
vardsen (Norske Magasin, II. S. 632) heder, at Henrik havde været
Hører i Bergens Latinskole, da synes dette, der heller ikke omtales
af hans Søn, lidet rimeligt, naar det erindres, at han aUerede 1623
kom til Voss og før den Tid havde tilbragt adskillige Aar udenfor
Norge.
Meddelt af den nuværende Sognepræst, Provst W. Hansteen. Biskop
Neumann taler i sin Reisebeskrivelse (Budstikken VII. 405) ogsaa
ubestemt om „Miltzows og hans Hustrues Portrætter''.
Chr. Frimann, Almindelig Samling af Stiftelser og Gavebreve i
Kongeriget Norge, II. Kbhvn. 1777. "S. 223. Jfr. Ankers og Huit-
feldts Portræt-Katalog, S. 92.
11*
164
LUDVIG DAAK.
11.
Voss Præstegjeld, der først i vore Dage er blevet
delt i to, har stedse indtaget en anselig eller vel endog
den anseligste Plads blandt alle Bygder i Bergens Stift.
Hoveddalen, der gjennemstrønunes af et efter vestlandske
Forhold meget betydeligt Vasdrag, ^ hvilket paa flere Steder
(Vossevandet, Evangervandet) udvider sig til Indsø, har
stundom en næsten østlandsk Characteer og forekonuner
mig navnlig at minde om Valdei*s. Hovedkirken, der nu
omgives af en velbebygget Landsby, er den største Lands-
kirke i det hele Stift, og Præstegaarden har hidtil været
en betydelig Eiendom. Ikke langt derfra har man Finnen
Gaard, der i det fjortende og femtende Aarhundrede var
et HeiTesæde. Almuen, paa hvem de overhaandtagende
Besøg af fremmede Turister i den sidste Tid tør have
øvet en ikke liden, men neppe heldig Indflydelse, var i
særegen Grad bekjendt som et kraftigt og tilfreds Folk
med udpræget Selvfølelse. Medens saaledes selve Egnen
i forrige Aarhundrede fik Navn af det norske Italien,^
roste Holberg, der havde været Huuslærer her, Bønderue
som „stærkere og mere behjertede end de andre nordhord-
lændske, hvilke sidste Vosseme gemeenligen see over Ax-
leme og derfor ikke kan lide, at man kalder dem Horder,
men vil hede Vosser alene." -^
Heniik Miltzow havde, som vi hørte, ægtet sin For-
mands Enke, der, da hun havde havt fire Bøm i føi-ste
^ G. Miltzow kalder det (Presbyt. p. 10) amnis decttmanus, med hvilket
Udtryk jeg formoder, at han vil have gjengivet det oldnorske pjo6k.
Dette fornemme Navn bragtes ogsaa om mindre Dales Elve, f. Ex-
om Kvineselven (Dipl. Norv. VII. p. 500).
* Pontoppidaus Visitationsberetning af 1748 (Theol. Tidsskr., udg. af
Caspari m. Fl. VII. 368). Af J. v. Bulowa Papirer, udg. af L. Daae,
S. 216.
■'.Bergens Beskrivelse, S. 294.
OM MAG. OKRT HENBIKSSØN MILTZOW. 166
Ægteskab, vistnok var noget ældre end denne sin anden
Mand. Imidleilid fødte hun ogsaa denne syv Bøm, saa
at Familien blev ret talrig. Men Hr. Henrik har vistnok
arvet Formue, og Voss var et meget indbringende KaJd. *
Paa Bømenes Opdragelse behøvede man derfor ikke at
spare, især da nogle af dem døde tidlig bort.
Gerhard (Gert) Henrikssøn Miltzow, om hvem vi nu
skulle fortælle, var født 16. Febniar 1629 og kom, sand-
synligvis fra Bergens Skole, til Kjøbenhavns Universitet
1648. Han havde den Lykke at kimne anvende hele ti
Ungdomsaar paa academiske Studier og besøgte ogsaa
flere fremmede Universiteter. Selv udtrykker han sig
herom noget ubestemt, idet han kun fortæller, at han stude-
rede ved Universiteter i Nederlandene, Preussen og Tydsk-
land, og andetstedsft-a vides kim, at han 1654 studerede
i Wittenberg, ^ hvor han vistnok har tilbragt en længere
Tid, da han i 1656 her lod trykke et lidet Skrift, Historiae
Passionis Christi poetica Metaphrasis, 4to. ' Ved Tilbage-
komsten fra sin Udenlandsreise blev han 30te Juni 1657
promoveret til Magister i' Kjøbenhavn sammen med otte
andre, blandt hvilke den ene, Nils Randulf, siden i en lang
AaiTække skulde blive hans Biskop. *
Efter en saa lang Fraværelse fra Hjemmet blev han
i 1668 kaldet hjem af Faderen for at blive Capellan i
Voss og forblev nu i denne Stilling, indtil han ved Fade-
rens Død 1666 blev hans Efteimand i det store Sogne-
' Pontoppidan omtaler udtrykkelig dette i sit Skrift Oeconomisk Balance.
Kbhvn. 1769. S. 185.
^ Ny kirkehistoriske Samll. IV. S. 75. I Leiden har han ikke studeret.
Aaret i Forveien var Broderen Mathias Miltzow, om hvem neppe
mere vides, bleven immatrikuleret i Rostock.
^ Søges nu forgjeves selv i det st. kgl. Bibliothek.
* H. F. Rørdam, Magistre creerede ved Kjøbenhavns Universitet fra
Reformationen indtil 1660. (Personalhist. Tidsskr. III). S. 71.
166
LUDVIG DAAE.
kald. To Aar efter giftede han sig med Susanne Skeldemp,
Datter af Jens Skeldemp, Biskop i Bergen, og Datterdatter
af Professor Ole Woim.
Allerede hvad vi her have fortalt, tyder paa, at
Miltzow hgesom sin Fader har været en velstuderet Præst.
Selvfølgelig har han først og fremst lagt sig efter de ham
nærmestliggende theologiske Studier. Han har ogsaa efter-
ladt sig nogle Smaaskrifter i denne Retning, nemlig for-
uden hans nysnævnte lille Arbeide, der udkom i Witten-
berg, en Oversættelse fra Engelsk af Josua Hensha^^s
Sparetimer, der udkom i to Oplag (Kjøbenhavn 1662 og
1681), og endelig Georg Hartliebs christelige Dagbog eller
det nye Creaturs Regel, oversåt fra Tydsk (Kbhvn. 1682).
Men hans kjæreste Studier og de, der berettige ham til
endnu efter to Aarhundreders Forløb at erindres af sine
Landsmænd, tilhøre et helt andet Fag, den fædrelandske
Historie.
III.
Efter at denne i lange Tider havde ligget udyrket,
vai- den gjennem Humanismen og Reformationen bleveu
kaldt tillive igjen i det sextende Aarhundrede. I Absalon
Pederssøn, Halvard Gunnarssøn, Jens Nilssøn og fremfor
alt Peder Claussøn havde den fundet værdige og omtient
samtidige Dyrkere. Derpaa havde man i Dr. Henrik Høyer
havt et Exempel paa en i Norge bosat Udlænding, der med
Iver havde lagt sig efter dets Historie. Men derefter var
igjen indtraadt en længere Tid, i hvilken man kun saai*e
lidet mærker til historisk Interesse i vort Land. Den føi^ste,
der synes at have gjenoptaget Syslen med Noi-ges Foitid, er
en dansk Mand, Mag. Aniold de Fine, der i Aarene 1639
—1672 levede i Bergen som Conrector Rector og omsider
OM MAG. GEBT HENBIKSSØN MILTZOW.
167
Lector, indtil han i sidstnævnte Aar blev Biskop i Thrond-
hjem, hvor han efter nogle Maaneders Forløb døde. Denne
Mand var af Ub*. Fr. Gyldenløve og Ove Bjelke bleven
opfordret til at skrive et stort latinsk Verk over Norges
Historie, og det var i Forventningen om, at han skulde
udføre dette Arbeide, at han fik sin Bispestol. De Fine
efterlod ved sin Død et ufuldført Arbeide, der imid-
lertid aldrig blev trykt og neppe har havt meget Værd. *
Samtidig med ham havde en anden dansk og i Danmark
bosat Mand, Hirdskraaens Udgiver og Forfatteren af det
ved Hyldingen 1666 fremlagte Skrift „Norges Rige Arve-
Rige", Mag. Jens Dobner, givet sig noget af med norsk
Historie. ^ Jonas Ramus begyndte derpaa med sit Nori
Regnum (1689) sin lidet betydningsfulde Bane som Histo-
riker. 3 Men allerede før dennes Optræden havde Norge i
Torfæus faaet den Mand, der i Berømmelse skulde fordunkle
alle Forgjængere, om det end vårede nogle Aar, inden
han gjennem trykte Skrifter lagde sin Lærdom for Dagen.
Samtidig med Torfæus's glimrende Virksomhed var
to mindre Forfatteres, der forsøgte sig i den historiske
Monographi. Det var Gert Miltzow og Edvard Edvardsen,
Forfatteren af den udførlige og indholdsrige Bergens Be-
skrivelse. Disse to vare omtrent jevngamle, begge fra
samme Stift og uden al Tvivl ogsaa Skolekammerater,
ligesom de siden stode hinanden nær, ja endog besvogredes.
Om det har havt nogen Betydning for deres Udvikling, at
' Werlauff (efter Schøning) i Nye Danske Magazin, III. S. 41 fgg.
L. Daae, Throndhjems Stifts geistlige Historie, S. 121 fgg.
^ Se om ham Rørdam, Magistre creerede red Ebhyns Uniyersitet,
S. 48 og de der citerede Kilder, fornemmelig Q. Storm i norsk
hist. Tidsskrift, 2. R. IV. S. 114 fgg.
* L. Daae i Historiske Skildringer. II. Chra. 1878. S. 87 fgg.
168 LUDVIG DAAE.
Arnold de Fine liavde været deres Rector, tør være muligt,
men med Bestemthed vides det ikke.
Saalænge de gamle norske Love vai*e i Kraft, kunde
Kjendskabet til vort Oldsprog ikke ganske uddø, thi hvor
mange uvidende Lagmænd man end havde, gaves der dog
vistnok altid enkelte, der holdt Traditionen nogenlunde ved-
Uge. Efter 1604 maa denne imidlertid utvivlsomt endnu mere
være bleven svækket, og deres Antal, der have kunnet læse
de endnu her i Landet i ikke liden Mængde bevarede Old-
skrifter, har sikkert været ringe. Netop i den første Men-
neskealder efter Indførelsen af Christian den 4des Lov var
det ogsaa, at den store Ødelæggelse foregik.af saadanne
Bøger, hvorom Fogedregnskabenie have bevaret et mærkeligt
Vidnesbyrd. ^ Enkeltvis gaves der dog fremdeles dem^
som — efter al Sandsynlighed paa egen Haand eller idet-
mindste med liden fremmed Veiledning — lagde sig noget
efter det gamle Sprog, og disse faa fandtes vist især blandt
Præsteskabet. Et Exempel heipaa har været Præsten i
Os Jens Loss (f 1668), om hvem Gert Miltzow selv be-
retter, at han var en god Kjender af det gamle Sprog. '^
Hos saadanne Mænd er da et og andet af de Haand-
skrifter bevaret, der undgik uvidende Menneskers Ødelæg-
gelser. Hvad der vist i særegen Grad har hjulpet til, at
en liden Gnist af Kundskab i det gamle Sprog holdt sig,
var den praktiske Betydning, som gamle Skindbreve, især
de, der angik Grændser mellem Eiendomme, og overhoved
* Se P. A. Munch, Levninger af norsk Oldliteratur, opdagede i det norske
Rigsarohiv, i Norsk Tidsskr. for Videnskab og Literatur, I (1847), S.
25 fgg. Be der beskrevne Fragmenter ere aUe indsendte i Tiden
1610 — 1638, paa et nær, der er indsendt 1603.
* Johannes Loes, vir multa eruditione conspiouus, antiguae Unguae
patriae ejusdemque monummtorum longe periHssimua, Presbyterol. p.
29—30.
OM MAG. GEBT HENBIKSSØN MILTZOW.
169
Hjemmelsdokumenter, endnu mangesteds kmide have. Selv
udenfor den studerede Stand gaves hist og her Personer
i Bygdeme, som forstode at læse og tyde disse Diplomer,
stundom ogsaa at forfalske og fabrikere dem.
Eq ikke liden Samling af gamle Breve, Kalvskinds-
bøger og andre Haandskrifter har befundet sig paa Vosse-
vangens Præstegaard og i Mag. Gerts Besiddelse.
Foruden de Diplomer, som han dels aftrykker, dels ud-
trykkelig paaberaaber sig i sin Presbyterologi, maa han have
havt ved Haanden en Mængde andre, thi ethvert Datum i
denne, enhver Angivelse af gamle, catholske Præsters Navne
maa aabenbart være hentet fra et SMndbrev. Den støn-e Del
af disse Breve er rimeligvis nu at betragte som tabt.
Over hans Haandskrifter haves ingen Fortegnelse, og de,
om hvilke det vides, at han hai* eiet dem, maa vistnok
kun betragtes som Exempler paa, hvad han har eiet. Jeg
anfører her de Haandskrifter, som man tilfældigvis ser, at
han har havt hos sig:
1. Orvarodds Saga, der senere kom til Ame Mag-
nussøn. ^
2. Alexanders Saga, der kom i den samme Samlers
Besiddelse. ^
3. En Codex af Gulathingsloven for det 14de Aar-
hundrede. ^
4. ,,Bergens Capitelsbog". Under dette Navn
betegnes, som bekjendt, den Dagbog over Begivenheder
fornemmelig i Bergen, som den fortjente Lector theol.
' Norsk hist. Tidsskr. 2. R. II. S. 192.
* Alexanders Saga, udg. af C. R. Unger, Chr. 1848. Fortalen S. VIII.
' G. Storm. Om Haandskrifter og Oversættelser af Magnus Laga-
bøters Lov. S. 6. (Chra. Videnskabs-Selskabs Forhandlinger i 1879,
No. U).
170
LUDVIG DAA£.
Absalon Pederssøn har ført i Aarene 1662—1672, et af
de vigtigste Kildeskrifter til Norges Historie i det sex-
tende Aarhundrede og i sit Slags ganske enestaaende i
Norden paa sin Tid. ' I det bevarede originale Haand-
skrift, som ligger til Grund for den trykte Udgave af dette
herlige Skrift, ^ har nemlig Mag. Gert Miltzow noteret, at
han har villet tilbagegive dette „fragmentum ex libris
capituli Bergensis" til det Sted, hvor det egentlig hørte
hjemme (suo loco restituere). Denne Paategning og intet
andet maa det være, som har fremkaldt det misvisende
Navn „Capitelsbog", mider hvilket Absalons Dagbog nu
anføres. „Ex libris capituli" (en Capitlet tilhørende Bog) er
ved Skjødesløshed blevet til „Capitelsbog", omtrent som
om man vilde betegne en Bog, tilhørende en Kirke, ved
det ingenlunde dermed enstydige Navn af en ,, Kirkebog".
Miltzow har altsaa skjænket dette Haandskrift til Bergens
Capitel, men derfra er det blevet bortført af Biskop Erik
Pontoppidan, -^ der har tåget den med sig til Danmark,
omtrent paa samme Maade som samtidige Bisper i andre
norske Stifter gjorde ved Forflyttelse til Danmark, saasom
Hersleb, der, da han befordredes fra Christiania til Sjæl-
land, medtog bl. A. Jens Nilssøns Reisedagbøger, * og
Ludvig Harboe, som, da han forlod Throndhjems Bispestol
for at blive adjungeret Biskop i Sjælland, paa lignende Maade
^ Som et samtidigt tydsk Sidestykke kan betegnes Dr. Nicolaus Gentz-
kow8 Tagebuch 1558 — 1567. Hg. v. E. Zober. Greifswald 1870. 8vo.
(Stralsundische Chroniken, III).
2 Norske Magasin, I. (ogsaa særskilt).
^ Haandskriftet anføres som tUfom tilhørende Pontoppidan i Suhuu
(ældre) Samll. B. II, 2, S. 91, hvor nogle Uddrag ere trykte. Det
tilhører nu det store kgl. Bibliothek.
4 Bibl. Herslebiana, Hafn. 1758, p. 572, ofr. Catalogeme over Langebek«
og Thotts Bibliotheker.
I
OM MAG. GERT HKNRIKS80N MILTZOW. 171
medbragte sin Stiftskistes inaaske bedste Indhold, * hvilket
allerede tidligere var formindsket ved Ame Magnussøu.
5. Bergens Kalvskind. Denne vigtige Jordebog, som
nu forlængst foreligger trykt i P. A. Munchs Udgave, har
ligeledes været i Miltzows Hænder, ^ men som Laan fra
Bergens Capitelsarchiv, hvorfra den siden gjennem Anie
Magnussøn kom til det danske Universitetsbibliothek.
6. Den saakaldte Bergens Fundats. ^
7. Medens de hidtil nævnte Haandskrifter ere, om
end udenfor Norges Grændser, blevne bevarede for Viden-
skaben, er det med et vist Vemod, at vi af Miltzow selv
erfare, åt han har havt liggende for sig en Bog, der vist-
nok, om den ikke var gaaet til Grunde, skulde have været
af særdeles Vigtighed for Reformationstidens Historie.
Bet er bekjendt, at Bergens sidste catholske Biskop, Olaf
Thorkelssøn, har havt det Uheld, at hans Billede er tegnet
for Efterverdenen af en Mand, der, trods alle sine fortræf-
felige Egenskaber forresten, havde ondt for at være upartisk
ligeoverfor en catholsk Prælat, men dog selv af denne sin
strenge Dommer (Mag. Absalon) faar den Ros, „at han
var forstandig i Historier synderlig de norske". ^ At der
har været et literært Vidnesbyrd om denne Biskopens Inter-
esser, har hidtil været overseet af vore Kirkehistorikere, ^
' L. Daae, Throndhjems Stift» geistlige Historie, S. 167. Sahms Levnet
ved Nyerup, S. 206, cfr. Bibliotheca Harboiana, Hafn. 1784, 8vo. II.
p. 117 sqq.
^ Det citeres i Presbyterol. p. 45.
^ Giteret sammesteds p. 67.
* Norske Samll. 8vo. I. S. 4.
* I Lyskanders Levnet ved H. F. Rørdam ftndes meUem de li. til-
hørende Haandskrifter opført „Extract af den norske Krønike, som
Biskop Olaf skrevet haver". I Henhold hertil har jeg i en tidli-
gere Afhandling (Norsk hist. Tidssk. HI. S. 291) udtalt mig for, at
denne Biskop Olaf maatte være Olaf Thorkelssøn. Men da det
senere er oplyst, at Olaf i Listen over Lyskanders Bøger er Feil-
læsning for Isleif, bortfalder naturligvis min Antagelse.
172
LUDVIG DAAE.
uagtet Miltzow i sin Presbyterologi ^ udtrykkelig fortæller,
at Biskopen har ført en Dagbog (qvottdiana anniversmia)^
ja endog anfører et Sted af denne, hvilket viser, at han har
kjendt den. Han har altsaa netop gjort det samme, som
hans uvillige Eftermaalsmand Absalon selv, ført Bog over
samtidige Begivenheder. Men det af Miltzow citerede
Sted er desværre det eneste, som er bleven reddet af
denne Krønike.
IV.
Miltzows Forsøg som Forfatter have, bortseet fra
haus ovennævnte theologiske og religiøse Smaating, bevæget
sig paa det sproglige, topographiske og præstehistoriske
Omraade. Desværre ere hans fleste Arbeider tabte.
Han har skrevet „Anmærkninger udi det gamle norske
Sprog". De tindes nu ikke mere, men omtales af hans
Ven Edvardsen blandt de Haandskrifter, hvoraf denne
selv havde betjent sig til sin Bergens Beskrivelse. ^ Titelen
er ikke ganske klar. Det kan ikke være Meningen, at
„udi det gamle Sprog" skal betyde ,,paa" dette Sprog, men
Skriftet maa have indeholdt „ Anmærkninger" om Oldsproget.
Det synes ikke urimeligt at antage, at Forfatteren idet-
mindste tildels har beskjæftiget sig med Etymologier, hvortil
han aabenbart. har havt Tilbøielighed. Man kan da vist-
nok danne sig nogen Forestilling om Skriftets Beskaflfen-
hed af nogle Brudstykker af Miltzows tabte Skrifter, der
meddeles af Torfæus i Indledningen til hans store historiske
Værk. ^
' p. 26.
« Norske Magasin, TI. S. 499.
' Torfæi Hist. rer. Norv. I. p. 14—15, 19. Paa det sidste Sted an-
føres et større Fragment, ikke usandsynUg netop af det her omtalte
linguistiske Arbeide.
UM MAG. GERT HENK1K8SØN MILTZOW. 173
Demæst hai* han forfattet en Beskrivelse over Hard-
anger. Den omtales af Torfæus, der citerer et Brudstykke
deraf, * noien er forsvunden. Muligvis er den tilligemed
det forrige Haandskiift gaaet tilgrunde i Bergen 1702.2
En anden Mulighed er det, at de ere gaaede tilgrunde
sammen med en stor Del af Edvard Edvardsens Samlinger,
for hvis Tilintetgjørelse hans Sønnesøn har gjoit Rede. *
Endvidere skal han have forfattet en Præstehistorie
over hele Bergens Stift, der skal være brændt ved Byens
Brand 1702, ^ rimeligvis ogsaa andre Arbeider i Stiftets
Specialhistorie. ■'
Bevaret er af hans historiske Ai-beider kun hans
«Presbyterologia Norvegico-Wos-Hardangriana
ex variis et vetusUs hine inde cum cura observatis d- con^
quisitis monumentis, membranis, charUs, schedis, adversarns
etmarmscriptis, prouthaberipotest, eruta et adortiata a Gerardo
Heinrid FU. Milzovio". Hafhiae 1679. 4to.
Afhandlingen var allerede udarbeidet flere Aar tidli-
gere, thi Edv. Edvardsen omtaler den ved 1674 mellem sine
historiske Hjelpemidler; Forfatteren har altsaa meddelt
sm Ven en Afskrift. Allerede Aaret i Forveien omtaler
Corfits Braem, at Miltzow havde vist ham „en Tractat
' 1. c. p. 14—15.
^ Saa fortælles i M. Schnabels (og H. Strøms) Udkast til en Beskrivelse
af Hardanger. Ebhvn. 1781. 4to. S. 11.
' £t lille Erindrings-Lexioon over adskillige Personer af Ed. Schwartz-
kopf. Danske SamU. IV. 84—85. Schwartzkopf var, hvad Medde-
leren af hans „Lexicon^ ikke vel kunde vide, en Søn af Otto Ed-
vardsen, Sogneprest til Manger (der igjen var en Søn af Mag. Edvard
Edvardsen) og ApoUonia Mikkelsdtr. Schwartzkopf, Præstedatter fra
Manger, hvis Navn Bømene optoge. Se Personalhistorisk Tidsskr.
1. S. 15.
* Schnabels Hardangers Beskrivelse 1. c, hvis Kilde her maa have
været Bergenske Magazin S. 251.
^ Et Vink herom findes i Holbergs Bergens Beskr. S. 133.
174
LUDVIG DAAE.
om Voss, som haii haver under Hænder." ^ Da den nu
udgaves i Trykken, gav Oluf Borch den en høist anerkjen-
dende Paaskrift i Egenskab af Censor, og et Par af de
sædvanlige Gratulationsvers, et af Forfatterens Capellan, et
andet af Svogeren, Oberstlieutenant 0. Skelderup, savnedes
ikke. Uden Tvivl har Miltzow selv været Forlægger og ud-
delt maaske de fleste Exemplarer til Venner og Bekjendte.-
Bogen er ikke alene en Prestehistorie, men tillige,
især for Voss's Vedkommende, noget af en Bygdebeskrivelse
med antiqvarisk Tilsnit. Voss's Kirker beskrives, især
naturligvis den store og statelige Hovedkirke, hvis Kir-
messe endnu ikke var forglemt. Han fortæller et fabel-
agtigt Sagn om dens Opførelse af fire „ Giganter" (Kjæm-
per), ^ giver Oplysninger om Kirkens gamle Malerier
0. s. v. Han fortæller derhos, hvad der særlig maa
interessere, om det Bibliothek, som tilforn havde været
i denne. Bøgeme (eller vel rettere Haandskrifteme) ere,
siger han, efter Reformationen efterhaanden førte til Bergen
paa Superintendentemes Befaling, den sidste Rest tog
Biskop Nils Paasche, og i hans Tid brændte de op ved
den bekjendte Ddebrand paa Palmesøndag 1623. * I Miltzows
^ Norske Magasin, II. S. 499, 474. Den Corfits Braem, hvis interessante
Reisebeskrivelse der er meddelt, var en Søn af Gødert Braem, der
døde 1655 som en meget rig og anseet Ejøbmand i Kjøbenhavn (Nyt
[dansk] historisk Tidsskrift, Yl. S. 554, Bartholini oarmina p. 93).
Han blev 1677 Borgermester i Helsingør „iidi afg. Knud Walters
Sted". (Dan. PauUis Extraord. maanedlige Relationer, Febr. 1677
S. 510).
^ Mit Exemplar har følgende Paategning: Eeverendo et erudite docto viro
Dno. Petro Heltbergio, pastori in Fieldberg fidelissimo, fratri in Chro.
Dno., amico veteri colendo autor testandae benevolentiae et honoris
ergo D. D. D.
3 Allerede i 1626 optegnet for Oluf Wonn. Suhms Nye SamU. II,
3, S. 39.
* ^Bergens Kalvskind" har af Biskop N. Paasche den Paaskrift, at det
.blev beholden^ efter denne Brand.
OM MAG. (iEBT HENBIKS80N MILTZOW. 175
Tid stod endnu det tomme Bogskab i Kirken, bemalet
med en latinsk Elegi over de bortførte Skatte. Den siges
forfattet af en „qvidam", men det er vist ikke usandsyn-
ligt, at denne „visse Mand" er Miltzow selv. ^ Om det
gamle Gilde paa Voss gives ligeledes interessante Oplys-
ninger, ligesaa om Kirkegaarden og dens Inddeling i Bolker,
noget, der som bekjendt ogsaa andensteds har fundet Sted. ^
Magnus Lagabøters Brev om Kirkens Bygning er helt ind-
taget og derved reddet for Undergang. ^ I Præstebiogiaphi-
eme eller rettere Præstelisten fra den catholske Tid ind-
flettes forskjellige ofte ret interessante Notitser om Bygdens
Historie og om dens fornemmere Beboere.
De fleste af de gamle catholske Præster kunde Miltzow
jo kun kjende fra Diplomer og altsaa i Regelen ikke let vide
stort mere om dem, end deres Navne, og at de havde optraadt
ved denne eller hin enkelte Leilighed. Anderledes med de
lutherske, der vare ham saameget nærmere i Tid. Imidlertid
vil man heller ikke om dem, især ikke udenfor Voss's Præste-
skab, finde meget udførlige Efterretninger. Han holder
sig mest til de tørre Data. Men fornemmelig er han,
hvad allerede en anden Forfatter har bemærket, ^ ængstelig
for at indlade sig paa mislige Præsters Liv og Levnet.
Man læser f. Ex. (pag. 30) om Hr. Erik Olsen paa Voss:
,,De hoc equidem scribendum esset, sed volenter scienterque
praeteritur". Han kan dog ikke holde sig fra at fortælle
om hans Mundheld: „Du skal tro en Bonde, naar du
^ BibUotheker i Norges Landskirker have visselig hørt til de største
Sjeldenheder. I Throndenes^s prægtige Kirke har der existeret et
lignende, hvoraf idetmindste en af vort Universitetsbibliotheks Palæo-
typer er en Levning.
* L. Daae, i dette Tidsskrifts 1. Række, IV. S. 493.
' Det er efter Miltzow optrykt i Dipl. Norv. IV. p. 2.
* D. Thrap, Bergenske Eirkeforhold i det 17de Aarhundrede (særskilt
Aftryk af Theol. Tidsskrift). Chra. 1878. S. 49.
176
LUDVIG DAAE.
ser, at der voxer Haar indeu i haiis Haand"*, og tilføier
hertil den ret morsomme Commentar: „Sit fides penes
autorem, ipse rustici filius erat". Det er ellers meget
betegnende, at disse Ord have længe holdt sig i Bygdens
Erindring. Bønder forståa ikke Spøg i saadanne Tilfælde.
Længe efter, at den gode Embedsmands Fortjenester ere
glemte, husker man en ubesindig Ytring af en uværdig.
Et særeget Værd har Bogen faaet derved, at For-
fatteren ikke alene forstod Oldsproget og kunde læse Di-
plomer, men ogsaa efter Tidens Leilighed gav sig af med
Euneinseriptioner. Til dette, der aabenbart har været ham
et Yndlingsstudium, er han naturligvis bleven tilskadet
ved Studiet af Ole Worms Monumenta, og hans Iver
for disse Sysler er neppe bleven formindsket derved, at hau
som gift med Worms Datterdatter kunde regne den afdøde
Archæolog til sit Huus's Ahner. Som man kan vide paa
Forhaand, har Miltzow ikke altid læst Euneinscriptioneme
rigtigt, men hans Oplysninger ere dog stundom af stor
Vigtighed, da de Monumenter, som han har beskrevet,
for en Del senere ere forsvundne. *
Som vi se, er Bogen skreven paa Latin. Det er
overflødigt at sige, hvor unaturligt det er at skrive en
norsk Bygde- og Præstehistorie i et fremmed Sprog. Ikke
engang noget Hensyn til udenlandske Læsere kunde her
anføres . derfor, thi disse bekymre sig dog ikke let om
Emner af den Art. Men hertil kommer ogsaa Latinens
Beskalfenhed. Det gaar an at give en Fremstilling, det
være sig af et noksaa hjemligt eller moderne Stof, i en
ren, let og gjennem virkelig Fortrolighed med de gamle
Mestre udviklet Latin. Saadant kan skjænke dem, der
' Man se herom foruden Norske Fornlevninger ved N. Nioolaysen og-
saa Urda, II. S. 41 fgg.
>
OM MAG. GERT HENRIKSSØX MILTZOW. 177
forståa sig derpaa, en eiendommelig Nydelse og Fornøi-
else. Det gaar ogsaa an, hvad Holberg paa en saa glim-
rende Maade har forstaaet, at skrive om sin Samtid i en
Latin, der, skjønt ikke classisk, dog er original og derfor
titøækkende. Men Gert Miltzows Latin har lidet af den
sande latinske Stils ædle Simpelhed og fine Skjønhed.
Han skriver sui Samtids smagløse Theologlatin, spækket
med græske Ord og barbariske Vendinger. Uden al Tvivl
har han paa sin lange academiske Bane drevet det til at
tale og skrive dette Jargon med stor Færdighed, og det
har d^ hvad man forresten meget let kan foi*staa og derfor
heller ikke skal dømme for strængt, været ham en Trang
og en Lyst at vedligeholde sin Øvelse deri paa sin land-
lige Præstegaard og at vise Verden, at han ikke havde
glemt de Kunster, som.vurderedes saa høit af Datidens
a<!ademiske Kredse. Dette sidste var en Fristelse, som
faa kunde modstaa.
Ligesom af sig selv paatrænger sig her en Sammen-
ligning mellem Miltzow og Peder Claussøn. Den sidste
havde aldrig studeret ved noget Universitet og besad kun
den Lærdom, som en norsk Latinskole kunde yde, og som
han siden paa egen Haand kunde tilegne sig. Men saa
var han ogsaa — for at bruge Nyerups mærkelige Ord
om Peder Dass, nedskrevne paa en Tid, da den literære
Verden ellers ikke bekymrede sig det mindste om den
nordlandske Digter, — „Manden med det herlige Nemme
og de gode naturlige Anlæg". Med al sin Belæsthed og
lærde Flid og alle sine agtværdige Egenskaber kan Milt-
zow, naar mam ser ham ved Siden af den langt min-
dre studerede Peder Claussøn, ikke undgaa at gjøre et
vist pedantisk Indtryk. Men han hæver sig igjen, om
man, hvad der er retfærdigere, sammenligner ham med
HiBt. Tidsskr. 2. R. V. 12
178 LUDVIG DAAE.
deii samtidige Jonas Raraus. Ham er MUtzow langt
overlegen.
Af Ettertiden har Presbyterologien nydt temmelig megeii
Paaskjønnelse. Torfæus har indtaget en Del deraf i den (for-
resten efter Peder Claussøn oversatte) Norges Beskrivelse,
hvormed hans store Verk indledes. ^ Senere udtalte hau
det Ønske, at alle norske Provster maatte etterligne Miltzow, ^
Bogen fandt ogsaa baade en Oversætter og en Fortsætter.
Cancelliraad og Præsident Henrik Willemsen i Bergeir'
lod i 1763 Miltzows Bog oversætte paa Modersmaalet ved
en forøvrigt ubekjendt Mand, Thomas Meyer. Oyersæt-
telsen, der endnu er til, blev i 1884 (dog med Udeladelse
af, hvad der vedkommer Hardanger) trykt i et Localblad. ^
I Maanedsskinttet „Det Bergenske Magazin", hvoraf fra
Sept. 1772— Jimi 1773 udkom ti Hetter, (redigerede af
Henrik Bryssel Middelthon, Hører ved Bergens Skole),
optoges (S. 247-267, 333—355, 359—391) et med K>ii-
dighed udført Supplement, hvorved Efterretningenie oiu
Voss's og Hardangers Præsteskab førtes ned til 1773.
Dette Arbeide var paabegyndt af den af Bergens Stifts
Historie fortjente Christopher Frimann og fuldendt af Marcus
^ Hist. Rer. Norv. I. p. 74.
^ J. Erichsen, Tormod Torfesens Levnetsbeskrivelse, Kbhvn. 1788. (At-
tryk af Minerva) S. 132. En af Bergens Stifts Geistlige, der virkeUg
synes at have fulgt Miltzows Exempel, var Mag. Ivar Leganger, Sogne-
præst til Vik i Sogn 1657—1702. Han stod i Brewexling med Tor-
fæus og forfattede selv en „brevissima Sogniae chorographia", der
tillige med hans Breve er trykt i Torfæana, Hafn. 1777. 4to. (p. l50
—182). Leganger skriver i Anledning af Miltzows Død med sto'
Anerkjendelse om ham. (Torfæana p. 167). Se om Leganger Hl
Nyhedsbl. 1859, No. I og Familien Munthe, S. 135 fgg.
3 Han omtales i Norske Magasin, III. S. 331 fgg.
4 Søndre Bergenhuus Amtstidende (udk. paa Vossevangen) 1884, No.
fgg. Haandskriftet skal, saavidt jeg ved, findes i Voss's Sogne-
præstarchiv.
OM MAO. GEBT HSNBIKSSØN MILTZOW. 179
Schnabel. Sidstnævnte, der var født i Graven i Hardanger,
nærede en varm Kjærlighed til sin Hjembygds Historie
og Sprog. Han leverede baade en interessant Prøve af
Hardangermaalet ^ og paabegyndte en Beskrivelse af Hard-
anger. Som Udgangspunkt tog han Miltzow, og det maa
beklages, at hans Exemplai* af Presbyterologien, der var
forsynet med en Mængde Tilføielser og Bemærkninger, ^
vistnok er gaaet tabt. Endnu Lyder Sagen omtaler Milt-
zows Bog som „i sit Slags classisk", ' hvorimod det er
paafaldende, at den aldeles er overseet af R. Keyser.
V.
Det Haab, som Miltzow udtaler i Slutningsordene af
sit eget kortfattede Levnetsløb i Presbyterologien, at han
skulde komme til at udgive flere Skiifter, opfyldtes ikke.
Maaske vilde han have udført sit Forsæt, om han havde
levet længere, men allerede 1688 døde han, kun 59 Aar
gammel.
At Gert Miltzow ogsaa i theologisk Lærdom langt over-
gik ahnindeUge Præster, er sikkert nok. Om hans Virksom-
hed som praktisk Præst vides neppe noget med Bestemthed,
men det er dog høist rimeligt, at han ogsaa i denne Ret-
ning har virket til Velsignelse og gjort sig afholdt. Naar
Erik Pontoppidan et Par Menneskealdre senere bemærker,
at ,,Vosseme fra Arilds Tid ere fremfor andre Bønder
temmelig boglærde eller anførte til Læsning", ^ da er det
^ Nonke Yidenakabsselskabs Skrifter. Ny Samling. I. S. 297—322.
^ Udkast til en Beskriyelse over Hardanger, samlet og sammenskrevet
af saL Hr. Marcus Sohnabels efterladte Papirer ved H. S. (o: Håna
Strøm). Kbhvn 1781. 4to. S. 11.
^ Om Bergens Latinskole. (Program fira 1828.)
* Tbeol. Tidsskr., udg. af Caspari m. fl. VII. S. 368.
12*
180 LUDVIG DAAE.
ret sandsynligt at antage, at Fortjenesten herfor, idet-
mindste i nogen Grad, tilkommer den lærdeste af deres
Præster. Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at medens
der i Capitelsbøgeme fra hans Tid fra næsten alle Stif-
tets Præstegjeld idelig forekommer Ægteskabsforseelser
og andi-e Misligheder, støder man aldrig paa saadant fra
Voss. „I det Hele synes det moralske Forhold i hans
Provsti at have været meget bedre end andensteds i Ber-
gens Stift." ^ En Bondesøn, Ole Sjurssøn, der siden kaldte
sig Woss efter Hjembygden, tog 1691 theologisk Examen
og blev 1714 Sognepræst til Surendalen i Throndhjems
Stift. ^ At Almuens Sønner kom til Universitetet, var i
hine Dage en meget stor Sjeldenhed. Det er sandsynligt
nok, at denne Mand har betraadt den studerende Bane
efter Tilskyndelse og Hjælp af Miltzow.
Om den lærde Præsts Kjærlighed til Hjembygden og
Menigheden vidner ogsaa den Omhu, hvormed han, som
allerede ovenfor antydet, sørgede for sin Faders Stiftelse,
Hospitalet for fattige E^ker. Han skjænkede ikke alene
til dette fire Løber og et halvt Pund Jordegods, men besty-
rede Enkehusets Midler saa vel, at han for dets egne
Penge kunde tilkjøbe mere Jordegods. ^ Denne Stiftelse,
der nu eier en Kapital af 50,000 Kroner og kan lægge op
aarlig 800 Kr., ^ er endnu et Minde om Henrik og Gert
Miltzow. Der har paa Voss dannet sig et Sagn, rigtignok et
aldeles fabelagtigt og taabeligt, om Bevæggrunden til Ho-
^ Meddelelse af Provst J. F. Lampe.
^ A. Erlandsen, Biographiske Efterretninger om Geistligheden i Thrond-
hjems Stift, S. 438.
^ Om denne Stiftelse se Chr. Frimann, Almindelig Samling af Stif-
telser og Gavehreve i Kongeriget Norge, II. Ebhvn. 1777. 4to. S. 223
fgg. Nicolaysen, Norske Stiftelser, m. S. 687 fgg.
^ Meddelelse af den nuværende Sognepræst, Provst W. Hansteen.
OM MAG. GEKT HENBIKSSØN MILTZOW.
181
spitalets Oprettelse. Det gaar ud paa, at „Præsten Miltzow"
— Fader og Søn ere for Almuen smeltede sammen til en
Person — blev fangen i Tyrkiet tilligemed sin Kone. De
bleve satte i et Fængsel for at gjødes til Slagtning. Men
hvor meget end Tryntyiken bestræbte sig for at fede Præ-
sten, lykkedes det dog ikke, fordi han var saa bange,
medens derimod Konen blev saa fed, at hun ikke kunde
gaa. Hun svøbte da sin Mand ind i en Silkevæv og
hidsede ham ud af Vinduet, og han skjulte sig derpaa i
en Hampeager, hvor han siden hørte hendes Skrig, da hun
ynkelig blev slagtet. Da det lykkedes ham at komme
bort og hjem til Voss, stiftede han dette Hospital af Tak-
nemmelighed for sin Eedning. ^ Denne Fabel er omtrent
det eneste, som Vosseme nu vide at fortælle om Milt-
zoweme. Navnet Christence, der ikke sjelden forekonamer
paa Voss, hidrører sandsynligvis fra Henrik Miltzows Hustru.
Gert Miltzows Formuesomstændigheder have været sær-
deles gode. Dette sees bedst deraf, at han i 1676, da
Krigsstyr udskreves i Anledning af Ufreden med Sverige,
blev sat i 3die Classe, det vil sige, at kun 45 Personer i
Norges Land ansattes høiere og kun 59 ligesaa høit, som
han. "^ Det var en Tid, hvor Embedsmænd paa Landet,
som besad nogeu Formue, med Lethed kunde forøge den
gjennom Indkjøb af faste Eiendomme.
I sit Ægteskab med Bispedatteren Susanne Skelderup,
hvis Dødsaar ikke kjendes, havde Miltzow flere Bøm.
Den ældste Søn Jens, aabenbart opkaldt efter sin
Morfader Biskopen, betraadte den lærde Bane og stude-
lede saavel i Kjøbenhavn som udenlands. Han forfattede
' Meddelelse af Sagfører A. C. Schanke paa Voss efter Opskrift af
Skolelasrer Odd Dolve.
* Norske Samll. 8vo. I. S. 474.
189 LUDVIG DAAE.
flere latinske Smaaskrifter, der opregnes i vore Lexica,
nemlig nogle Disputatser de pUeo lilbertaUs symboh og
endel latinske Digte. Heriblandt var et Poem i Anled-
ning af Christian V.s Besøg i Bergen 1685. Resten er
mest Epigrammer af den paa den Tid saa hyppige Art,
men hvor futile man end nu vil finde dem, dog neppe af de
sletteste. Anagrammatiske Ordspil o. s. v. spille en Hoved-
rolle. Man ser, at han har staaet i megen Forbindelse
med den i sin Tid ansete Læge i Bergen Dr. Paul Brandt ^
samt med Faderens Ven Edvard Edvardsen, hvem han
kalder sin affinis desideraiissimm, *^ Til hans Venner i
Kjøbenhavn sees de islandske Brødre Amgrim og Paul
Vidalin at have hørt. Jens Miltzow tog i 1687 Baccalanrei-
graden, begyndte 1688 paa det theologiske Studium og maa
vel endnu have været i Kjøbenhavn 1693, da hans sidste
Disputats blev tiykt der. Han skal saa være reist uden-
lands, men efter Hjemkomsten til Norge være død ved et
Fald fra Hesten. ^
Den anden Søn, Henrik, sattes ligeledes til Studeiinger
og skal foruden den dengang sædvanlige Skolelærdom *
ogsaa have besiddet udstrakte Kundskaber i levende Sprog.
^ v. Ingerslev, Daninarks Læger og Lægevæsen, II. S. 78.
^ E. Edvardsen blev nemlig gift med et Sødskendebam af Poeten,
Clurifltenee Schrøder, Datter af en Sognepræst til Nykirken, der var
^ gift med Mag. Gert Miltzows Søster.
^ Det Bergenske Magasin (udg. af H. B. Middelthon) S. 250. I Gjes-
sings Jubellærere, II. 1. S. 40 tUlægges der Jens Miltzow en Søn
Henrik og flere andre Bøm. Dette er aldeles urigtigt. Denne Henrik
(Balthasar) M., der døde 1738 som Sognepræst til Kragerø (Thues
Beskr. over denne By, S. 91), er formodentlig den samme, der i sin
Tid havde været Egedes Hjelpepræst i Grønland. Han skrev ogsaa
sit Navn paa en forskjellig Maade.
* I Ullensvangs Kirke fandtes en versifioeret latinsk Gravskrift over en
Præst, forfattet af Henrik Miltzow. Den er trykt i Bergenske Magazin,
S. 374.
OM MAG. OEBT HENBIKSSØN MLLTZOW. 183
Hau havde „reist udenlands med en Person af Stand",
men foretrak siden Privatlivet for Embedsbanen og levede
som Jordegodseier i Hardanger og paa Voss, hvor bl. A.
den betydelige Gaard Lekve tilhørte ham. * Sit Gods for-
øgede han derhos ved Giftermaal med den foimuende
Enke Else Alstmp paa Lille-Graven i Gravens Sogn i
Hardanger (f. 1670, f 12te Juni 1749); hun havde tidligere
været gift først med Sorenskriver i Hardanger Manderup
Nilsen Funk, anden Gang med Borgennester i Bergen
Hans Weiser (f 1713) og var altsaa ikke ung, da hun
blev Henrik Miltzows Hustni. Efter hendes Død — der
var mellem dem gjensidigt Testamente af 1729 — ægtede
han, nu meget tilaars, i 1751 Inger Worm Furstenberg (f.
18de Octbr. 1726), Datter af Procurator i Bergen Paul Jacob
F. og Inger Wrangel. ^ Tre Aar derefter døde han baniløs,
og med ham uddøde tillige den her omhandlede Gren af
Familien Miltzow. Enken giftede sig siden med Nils Griis
Alstrup (f. i Bamble 1716, død under et Ophold i Kjøben-
havn 26de Octbr. 1759), der var theologisk Candidat, Can-
celliraad og Jordegodseier i Ulvik i Hardanger og Søn af
Sognepræsten i Bamble Peder Hansen Alstrup og Anne
Margi-ethe Griis, Præstedatter fra Sigdal (Søster af den
bekjendte Gesandt i Haag, Nils Griis). Inger Furstenberg
døde først 1807, altsaa 119 Aar efter Gert Miltzow, heii-
<les første Mands Fader.
Gert Miltzow havde* derhos fire Døtre, af hvilke den
ene, Susanna, var gift med Capitain Rasmus Stoud, en
I^ræstesøn fra Bergen, senere med Oberstlieutenant Nor-
rtahl paa Lekve i Voss. Hun døde barnløs omtrent 1755.
' Kraft- IV. S. 662.
Hua nedstammede fra Biskop Jens Skeldemp og yar altsaa H. Miltzows
Slægtning.
184
LUDVIG DAAE
Hendes Søstre, Margrete, Inger og Chiistence, vare ugifte
og forlængst døde, „saa at den Miltzowske Families store
Midler blev blandt Fremmede udspredt". ^
Efterskrift.
1. Et endnu utrykt Skrift, som muligens, ja endog
rimeligvis er fremkaldt ved Miltzows Exempel, skal her
kortelig omtales. Det findes i voit Universitetsbibliothek
(udentvivl i Forfatterens originale Haandski-ift) ^ som No.
184, 4to, og har følgende Titel:
^Presbyterologia Hallingo-Næsensis, qvam
piae, si qva erit, posteritati continuandam relinquit serviis
servomm Dei Christianus Christierni Bloch, Past.
Næs. indignus. Næs die 28 Januarii Anno Styli Veteris
1691."
Forfatteren, der døde 1699, har ikke besiddet anti-
qvaiisk Lærdom og indskrænker sig til at fortælle om sme
Forgjængere. Derimod indtietter han med stor Forkjær-
lighed Citater af latinske classiske Digtere. Hans For-
tællinger indeholde tidt meget characteristiske Culturbille-
dei'. Den største Del af Indholdet er forlængst gaaet over
i Foged Iver Wiels bekjendte Beskrivelse over Ringeriges
og Hallingdals Fogderi. ^ Lnidlertid er Uddraget her ikke
fuldstændigt, og Blochs Arbeide fortjener ved given Leilig-
hed at udgives i sin Helhed.
' Bergenske Magazin, S. 250. Den størete Del af de her meddelte
genealbgiske Oplysninger skylder jeg Provst J. F. Lampes Godhed.
- En Afskrift findes i det st. kgl. Bibl. i Kjøbenhavn.
'•' Denne interessante Bygdebeskrivelse er trykt i Topographiak Journal;
Hovedindholdet af Blochs Presbyterologi findes ^engivet i Joumaleiw
H. 31, S. 189—192, og H. 32, S. 100—107.
OM MAG. GERT HENBIKSSØN MILTZOW. 1 85
2. Bibliotheket i Throndenes Kirke er omtalt ovenfor
S. 175, Not. 1. Herom kan anføres en Ytring af Statisti-
keren Frederik Thaarup i et utrykt Brev til J. Chr. Berg,
dateret Lier (i Vinger) 9de Febr. 1804, hvoraf her meddeles
følgende :
: „Jeg havde sti-ax efter Nytaar Besøg af en
Martin Frid. Ai^endt, en i Altona født Literatus, som i 6 til
7 Aar har reist i Norge, mest i det nordlige. Han var et
Par Dage her. Han gav mig ved vore Samtaler en og
anden Oplysning, f. Ex. at i Tronæs Kirke er et Skab i
Mmen bag Alteret, hvor der findes omti-ent 12 voll. hi
Folio, Levninger af et BibUothek, som i de ældi-e Tider
har været ved Kirken, og hvoraf det vigtigste i Biskop
Krogs Tid skal være bortflyttet. * Fremdeles, at en Be-
skrivelse over Laskestads Præstegjeld ^ haves i Manuskiipt
in 4to, skrevet omtrent 1785 af Pastor H. J. Kaurin, at
Præsten Lund i Lexvigen har udarbeidet Throndhjems
Stifts Præstehistorie og Efteiretninger om Kaldene, 2 Bind
in 4to og saaledes adskilligt mere. Denne Arendt studerer
nu det gamle nordiske Sprog og vil udgive dets Grammatik.
Ellers var det en besynderlig Person med mange Egen-
heder og især en skaip Bedømmer over Mennesker, en
uiimelig Dadler. Han reiser uden Undei^støttelse eller
Penge, meget tilfods, har vel af B.. Anker faaet noget,
modtager Gaver. Saaledes ved jeg her i mit Fogderi, at
nogle af Præsterne, som han har reist forbi og hilset paa,
have budet ham en Rigsdalers Penge i smaa Mynt, «om
han har modtaget. Botaniken var en Tid hans fornemste
Studium, og han stod i nogen Forpligtelse til den Kjøben-
havnske botaniske Have."
^ £r da sandsynligris brændt med Biskop Peder Krogs Bibliothek, da
lians Residents gik op i Luer, hvorom se Pontopp. Ann. IV. p. 229.
* 3: Stegens Præstegjeld i Nordlandene.
186
LUDVIG DAAE.
£t Kirkebibliothek fandtes ogsaa i Hjørendljord paa
Søndmøre, hvor Pontoppidan saa det 1750, men det bestod
rigtignok mest af „Skroller". ^
3. Beretningen om den Miltzowske Stiftelse paa Voss
kan suppleres ved en mig af Rigsarchivar Biikeland med-
delt Notits. I Archivet findes et Brev af Sognepræst
Ruus, dat. 24. August 1764, hvoraf fremgaar, at Stiftelsen
da eiede med og uden Bygsel 10 Løber og 2 Pund, og
Overbygsel af 1 Løb og 1 Pund, der alt synes enten at
være skjænket af Gert Miltzow eller kjøbt af ham for
Stiftelsens Penge; kun om en Jordpart heder det, at den
er erhvervet ved Mageskifte, uden at det sees, af hvem
eller i hvis Tid Mageskiftet er foretaget, eller fra hvem
det Bortmageskiftede hidrører, og om en anden Jordepart
heder det, at den er overdraget af Lars Ronve til Fattig-
huset for Gjæld. Som detaf Norske Stiftelser, ffl. S. 688
vil sees, har Sorenskriver Johan Seekmann Fleischer^ i
1775 og 1779 yderligere doteret denne Stiftelse.
4. Af Jens Miltzows Skrifter savnes hans Dispu-
tatser paa vort Universitetsbibliothek. Bibliotheksassistent
C. Weeke i Kjøbenhavn har vist mig den Tjeneste at
efterse dem paa det st. kgl. Bibliothek, men noget bio-
graphisk Udbytte var af dem ikke at hente, kun sees Jens
Miltzow i Kjøbenhavn at have staaet i Forbindelse med
sin bekjendte Frænde (Moderens Morbroder) Conferents-
raad Willum Worm, hvem han derfor i en Dedicatiou
bringer varme Taksigelser for al bevist Godhed og Kjær-
lighed.
* Theol. Tidsskiift, udg. af Caspari m. fl., VII. S. 388.
2 Se om ham B. Moe, Tidsskr. for d. n. Personalhistorie, II. S. 217 fgg.
SMAATING FRA SVERRESSAGA.
AF
GUSTAV STORM.
I. Birkebeinernes FJeldvandring fra Voss tii Sogn ved Alle-
lielgenstid 1177 og Sagnet om Sverrestien.
Jiit af de interessanteste Punkter i Kong Sverres
eventyrlige Liv er hans og Birkebeinernes faj-lige Tilbage-
tog over Fjeldene fra Voss til Oplandene senhøstes 1177;
men det er ogsaa et af de mindst belyste, idet dels Saga-
ens Skildring her i nyere Tid blev fordunklet ved et Lokal-
sagn fra Voss og dels ufuldstændigt Kjendskab til Steds-
forholdene har aflfødt Theorier og Hypotheser, hvorfra de
uyere Forskere ikke helt har kunnet løsrive sig. Sagnet om,
at Sverre ved den Leilighed havde anlagt Sverrestien ved
Rundalskleven og vandi-et fra Voss til Hallingdal, blev ind-
ført i Litteraturen i 1820 af Presten Flottmann paa Voss, ^
der ikke kjendte eller havde studeret Svenessaga, og disse
Sagn har i visse Maader influeret Opfatningen hos nyere
Forskere, soin har søgt at forbinde dem paa en mere eller
mindre vellykket Maade med Sagaen. Af nyere Forfat-
tere har med én Undtagelse alle med fuld Tiltro optaget
Sagnet om SveiTestien; men denne Undtagelse er rigtignok
P. A. Munch; og af nyere Forfattere har ligeledes med
én Undtagelse alle ført Kong Sven-e fi-a Voss til Halling-
^ Norske Tilskuer for 1820, S. 17—20.
188
GUSTAV STORM.
dal, medens de i Regelen er uenige om, hvor i Hallingdal
han kom ned. C. M. Falsen fulgte ganske Presten Flott-
mann i at lade Sven-e trække sig fra Rundalen over til
Hemsedal i Hallingdal; * men Munthe har rigtig seet, at
denne Rute var umulig, og foretrak derfor at lade Kongen
konmie over til Vatsbygden i Aal (Hallingdal);^ det er
kun en videre Udvikling af det samme Synspunkt, naar
P. A. Munch vaklede mellem at bestenune sig for Vats-
bygden (i Aal) eller for Sundalen (i Hol). '^ Den eneste,
som her helt har sat Sagnet tilside for at følge Sagaen, er
Jens Kraft, der hævder, at Toget fra Rundalen er gaaet
til indre Sogn. ^ Jeg skal i det følgende hævde, at Kraft
og P. A. Munch har paa hver sit Punkt seet det rette,
og søge at vise dette dels ved en ny Revision af SveiTcs-
saga, støttet til nyere Karter og selvstændigt Kundskab
til paagjeldende Egne, "^ og dels ved en mere indgaaende
Undersøgelse af Lokalsagnet og dettes Historie.
1. Jeg skal først resumere den historiske Situatiou
efter vor eneste Hovedkilde, Sverres Saga, hvis Skildring
her aldeles utvivlsomt hører til den under Sverres egen
Opsigt i Aarene om 1185 forfattede Del. Sverre havde
i Marts 1177 organiseret sine Birkebeiner i de sydøstlige
Grænsedistrikter, Værmland og Dalsland, havde i de føl-
' Geografisk Beskriyelse over Kongeriget Norge (1821) S. 64 og Norge»
Historie (1828) III, S. 26.
* i Aalls Oversættelse af Kongesagaerne III, S. 15, Note.
' Norske Folks Historie III, S. 81.
"* Norges Beskrivelse, 4de Bind, S. 690, Noten.
* Jeg skylder at gjøre opmærksom paa, at efter at jeg havde givet i
Christiania Videnskabsselskab et kort Resumé af disse Bemærkninger
(Referat i „ Aftenposten" for Iste Novbr. 1884), har jeg fra Hr. Kap-
tein E. Lund modtaget flere værdifulde Oplysninger, som paa flere
Punkter har bragt mig til at forandre Meninger.
SMAATING FBA SYEBRKSSAOA. 189
gende Maaneder marscheret nordover gjennem Sveriges
vestligste Dele lige op under Kjølen, var gjennem Stjør-
dalen (hvor nu Jernbanen gaar) trængt frem mod Nidaros
og havde været heldig nok til at blive Herre over Byen
og blive hyldet som Konge paa Ørething; men da ved
Efterretningen herom Magnus og Erling kom med en Hær
tilsøs mod Throndhjem, maatte Sven-e vige, han gik syd-
over Dovre og spillede en Stund Mester paa Oplandene .
efter Kampe mod de oplandske Lendeimænd. Men da
skynder Erling og Magnus sig til Viken, samler sine Mænd
her og rykker nordover mod Mjøsegnene; Sverre maa alt-
saa atter vige for Overmagten, og da Throndhjem i Nord
og Viken i Syd er besat af Fiendeme, vender han sig
mod Vestlandet, som han haaber at finde ubeskyttet. Han
kommer heldig over Fjeldet (File^eld), slaar en Bondehær,
som har samlet sig i en farlig Fjeldpassage ovenfor Lærdal
(Galleme ved Seltunaasen), og rykker frem til Lærdal, hvor
han haabede at skaffe sig Skibe for at gjøre et Forsøg ad
Sø veien mod Bergen. Men ved selve Lærdalsøren møder
en af Kong Magnus's Høvdinger (Assur Balle) op med
25 Skibe, og skjønt han ikke gjør Landgang, er hans Til-
stedeværelse tilstrækkelig til at tvinge Sverre til at opgive
sin Plan. Skjønt egentlig ethvert Haab om at vinde Ber-
gen ved en Overrumpling nu burde være opgivet, vil dog
Svene gjøre et sidste Forsøg mod Bergen ved at drage
Landveien fra Sogn over Voss til Bergen. Ogsaa dette
mislykkes imidlertid. Rigtignok naar hans Skare uhin-
dret frem til Voss, men her bliver han 28de Oktober over-
faldt af de forenede Vossinger, Sogninger, Haringer og
Søndhorder, som saaledes allerede er unden-ettede om hans
Ankomst; og skjønt det første Anfald paa Bøndeme er
190 GUSTAV storm:.
heldigt, forsøger disse at omgaa hans Stilling, og han maa
foretage et hurtigt Tilbagetog opad Dalen. Natten og et
Vand skiller de Stridende ad, og Sverre beslutter sig til
et ilsomt Tilbagetog ad samme Vei, ad hvilken han
er kommen, altsaa til Lærdal. Deretter konmier Skil-
dringen af Farerne paa Fjeldet, hvor Birkebeinerne over-
faldes af et voldsomt Uveir med Sne og Stormbyger, mister
sine Heste og i flere Døgn vanker om uden Mad i Uveir,
Kulde og Halvmørke. Endelig naa de frem til nogle for-
ladte Sætre, derfra til en Bondegaard og et større Dalføre,
hvorfra de drage „op paa Valdres". Jeg hidsætter efter
Prof. Ryghs Oversættelse Sagaens Skildring:
„Nu Vilde altsaa Kongen fare den samme Vei tilbage.
Han tog fem Veivisere, de bedst veikjendte Mænd, som fandtes
der, og dem behøvede man ogsaa, thi Veiret blev saa fælt,
som man sjelden ser Mage til. Der kom saa megen Sne, at
det var aldeles uhørt. Det er kort at melde, at de mistede
paa denne Reise flere end hundrede og tyve Heste med for-
gyldte Sadler og Bidsler og mangeslags Kostbarheder, Kapper,
Vaaben og mange andre gode Ting. Dertil kom og, at de
ikke vidste, hvor de færdedes, og at de vare saa madløse, at
de ei engang fik Vaaid, men i aatte Dage ikke smagte andet
end Sne. Dagen før Allehelgensmesse blev Veiret saa slemt,
at de, der høre paa dette Frasagn, neppe ville tro det; en
Mand fik sin Død deraf, at Veiret kastede ham overende og
brød Ryggen tre Steder isønder paa ham, og den eneste Red-
ning, naar Vindstødene kom, var at kaste sig ned i Sneen og
holde Skjoldene over sig som fastest. Da lagde Veiviserne
sig fore, thi de vidste ikke længer hvor de vare, og det var
desuden saa mørkt, at man ikke kunde se for sig. Mand-
skabet var forkommet, paa een Gang baade af Sult og Mødig-
hed, men nogle af Kulde, og deres Kræfter våre saa udtømte,
at ingen vilde fare længer. Saasnart det var dem muligt at se
noget for sig, saa de, at de vare komne til nogle bratte
SMAATING FBA SVBBRESSAGA. 191
Hamre. Der kom nu en slem Mumien i Kongens Skare;
nogle sagde, at de vilde styrte sig ned af Hamrene, og ei
længer taale saa stor Kval ; da var det snarest gjort med dem.
Andre mente, at det var mandigere at gjøre som hine For-
tidens tapre Mænd, der selv bare Yaaben paa hinanden og
dræbte hinanden, heller end nødtvungne at taale Pine til
Døden. Men da tog Kongen til Orde og bad dem høre efter.
Han talte saa: Jeg har tænkt over Eders Beslutning, men
den forekommer mig urimelig, og ikke at due i mindste
Maade. Styrte I Eder ned af Fjeldhamrene og gjøre Ende
paa Eder selv, da handle I som afsindige Mænd, der ikke
vide ud eller ind. Og naar I selv ville bære Vaaben paa
hinanden, da er dette hedenske Mænds Skik, der ikke kjende
Gud; men vi ere kristne Mænd og kristne Mænds Bøm og
vide, at den, der gjør Ende paa sig selv, ikke har Haab om
at komme til Gud. Dette er derfor kun Djævelens Indsky-
delse, og hans Vilje ville vi ikke gjøre: vi skulle vende os
til Guds Miskund og lade os dette komme i Hu, at om denne
Guds Tugtelse end synes os haard, saa lægger han ikke meget
paa, hvor lidet er gjort til at fortjene det. Vi bør derfor
angre vore Synder og vide, at vi tugtes af Gud for vort
daarlige Liv, ikke af hans Grumhed. Derfor skulle vi med
Ydmyghed og Sagtmodighed bøie os for ham, som han selv
lærte os, saaledes: Lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og
ydmyg af Hjertet, og I skulle finde Hvile for Eders Sjæle.
Enhver kan dog indse dette, at det er bedre med gode Gjer-
ninger at ty til Guds Miskund, end med Uraad at styrte sig
i Djævelens Hænder. Jeg vil, at I skulle love mig, alle vil-
ligen at gjøre, hvad jeg raader til. Vi skulle alle paakalde
Guds og den hellige Jomfru Marias og den hellige Kong Olavs
Miskund med hellige Bønner. Kongen endte sin Tale saa-
ledes, at de strax gjorde Haandfæste og Vaabentag til dette
Løfte, efter Kongens Forsagn. Og saa forfærdelig hvast Vei-
ret var, da Kongen begyndte at tale, saa at neppe engang de,
der stode nærmest, kunde høre, gjorde Gud dog en saa snar
og herlig Miskund mod dem, da han havde fremsagt Løftet,
192
GUSTAV STORM.
at ingen engang syntes at kunne vide, hvor Vinden kom fra;
der blev strax klart Yeir og Solskin, og saa blidt, som om
det var Midsommer. Nu kjendte de, hvor de vare komne,
og havde faret ganske tvers fra den Kant, de skulde. Men
Kongens Mandskab var saa udmattet, at tyve Mand faldt døde
ned i en kort Stund. De samlede nu sine Kræfter, saa godt
de kunde, skjønt Farten kun var sen, og arbeidede sig frem
til nogle Sætre ; der kastede de sig ned og toge sig Hvile. Der-
paa søgte de at faa gjort Ild op, thi det kunde nok behøves,
om det lod sig gjøre: det var da nær Midnat. Men de vare
saa trætte, at ingen var istand til at skaffe Ilden til Veie.
Det gik nu her, som oftere, at der kun var een at tåge til
med Guds Miskund (thi det var deres Liv om at gjøre, om
de ei fik Ilden); og han fik slaaet Ild, som havde mest af
Lykke i hele Flokken og stod for alle Raad, nemlig Kong
Sverre selv. Han slog Ild med Flint, tændte derved en I^erte
og gav den siden til sine Mænd, som derved gjorde op en
stor Hd og tørkede og varmede sig. Ikke langt derfra var
en liden Gaard. Kongen for hen til den Bonde, som boede
der, og blev der om Natten; men en Del af Kongens Mand-
skab begav sig til Bygden. Da Kongen saa, at hans Folk
endnu vare trætte, gik han med dem, han fandt at være bedst
ved Kræfter, hen at holde Vagt ; thi der var en Een-Sti, saa-
ledes beliggende, at naar den blev vel bevogtet, vare de alle
i Sikkerhed. Kongen holdt Vagt her indtil paa tredie Dag;
da besluttede han at fare over til en stærkere Bygd. Over-
maade vanskeligt var det her at komme frem. Mellem Byg-
deme var der en høi Fjeldvei; ellers maatte man fare over
en hrdt Bergli med største Livsfare, og Kongens Folk vilde
nu ikke fare oppe til Fjelds, da det samme Uveir atter be-
gyndte, efter at de vare komne ned i Bygden. Siden for
Kong Sverre op paa Valdres ."
ii. Førend vi bestemme, gjenuem hvilke Egne denne
Fj*!klvandring er foregaaet, maa vi slaa fast, hvor langt
IJiikebeineme naaede frem paa Voss, eller med andi'e Oi'd,
hvor Slaget stod den 28de Oktober. Endskjønt Sagaen ikke
Hist. Tidsskr. 2'^S" Række 5^ Bind S. 193.
SMAATING FRA SVERRESSAGA.
193
uævner Gaardsnavne, synes dette dog forholdsvis let at be-
stemme, da Stedsbeskrivelsen er temmelig nøiagtig. Der
er nu først at lægge Mærke til, at Sverres Modstandere
bestod af „alle Vossinger og mange Sogninger, Haringer
og Søndhorder", thi deraf sees, at alle Beboerne i disse
Egne havde faaet Tid at samle sig og forene sig, førend
Svene naaede frem, saa at de kunde rykke mod ham
samlede. ^ Det naturlige Samlingspunkt for alle disse er
paa selve Vossevangen eller rettere lidt østenfor, der hvor
Veiene fra Nord. (Vinje og Opheim), fra Øst (Kundalen)
og fra Sydøst (Graven) støde sammen; det siger sig nem-
lig selv, at Haringer og Søndhorder er komne op fi*a
Graven, og Sogningerne (o: Bønder fra Opheim eller „Sygne-
stranden", maaske ogsaa Nærødalen) er rykket ned vestenfor
Løne- og Lundevandene,. medens Vossingeme er komne op
vestenfra. Saalangt vest som over Vosseelven eller
til Elvenes Forening ovenfor Vangen er altsaa
ikke Sverre naaet frem. Efter Sagaen gik Bøndenie
over Aaen for at anfalde Birkebeinerne, men disse drev
dem tilbage over Aaen, som her var brat. „0g da Bøn-
denie vare komne over Aaen, var der nogle Gjuv (gljufr-)
nær ved, længere oppe, hvor der var ganske smalt over;
her skjød de paa hinanden, og Bøndeme søgte at komme
foran og siden bag paa dem. Men Gjuvene bleve bredere
og bredere, jo længer man kom op, og øverst oppe var et
Vand; saaledes blev der længer og længer mellem dem,
jo længer de for; da det begyndte at nattes, kunde de ikke
se hinanden, saa at de intet kunde foretage." Denne Be-
skrivelse passer saa nøiagtigt som muligt paa Terrænet
' Det siger sig selv, at Efkerretningen ora Faren er naaet hid fra Sogn
(Gudvangen), maaske ved Bud fra Assur Balles Hær, da denne tråk
sig bort fra Lærdalen.
Hist. Tidsskr. 2. B. V. 13
194
GUSTAV STORM.
fra Vosseelvens og Rundalselvens Åmot nordover til Lunde-
vandet. Man maa, som Munch viser, tænke sig, at Sverre
havde tåget Ophold paa Gaardene østenfor Vosseelven.
at Bøndeme rykkede mod ham over Baade-broen, men her
i Nærheden blev drevne tilbage over Elven. Strax oven-
for Broen er det smale Aa-gjuv, hvor begge Partier skjød
paa hinanden, medens længer Nord Bakkeme paa begge
Elvens Sider skraaner mere, saa at Modstandeme her har
holdt sig øverst paa Skraaningeme og altsaa fjernere.
Bøndeme har trukket sig op til Lundevandet, aabenbart i
den Hensigt at gaa over til Østsiden ovenfor Våndet,
hvor der findes siki-e Vadesteder; men inden de naaede
saa langt, hai' Sverre paa sin Side trukket sig tilbage øst-
over og besluttet Tilbagetog; det siger sig ogsaa selv, at
Snefaldet har hindret Bøndeme fra at forfølge ham. Man
kan ikke søge Skuepladsen for Kampen oppe i Rundalen,
thi her finder man først øverst oppe i Dalen — ovenfor
Beboelsen — et Vand (Langevatn), men Sagaens Beret-
ning om, at Sverre for sit Tilbagetog "sikrede sig fra Om-
egnen 5 Veivisere, viser, at Tilbagetoget blev besluttet
nede i den beboede Del af Bygden.
3. Endnu en Digression maa gjøres, førend vi gaai' over
til at undersøge Tilbagetogets Retning, det vi maa berig-
tige en væsentlig Feiltagelse, hvorfra egentiig alle nyere
Fortolkere er gaaet ud. Baade Historikere og Oversættere
har lige siden 16de Aarhundrede været enige om, at Birke-
beinerne vankede om uden Mad paa Fjeldet i otte Dage
eller, som flere udtrykkelig oversætte, i otte Døgn. I Sagaen
staar imidlertid kun, at Bfrkebeinerae ikke smagte Mad i
„8 Døgr" (Halvdøgn, Dag eller Nat), altsaa tilsammen 4
Døgn. Til yderligere Sikkerhed giver Sagaen, naar man
vil læse den nøiagtig gjennem, endnu en Oplysning, hvoraf
SMAATIN6 FBA SVEBBESSAGA. 195
Tidsbegrændsnmgen fremgaar: Kampen med Bøndeme fore-
gaar 28de Oktober, Tilbagetoget opad begynder samme
Dags Aften eller Nat; det voldsomste Uveir, som bragte
20 Mand Døden, opstaar 31te Oktober og stanser samme
Dag, idet der efter Kongens Tale og Løfte til Helgeneme
kommer Solskin og Klarveir; og allerede den følgende Nat
naar Birkebeinerne frem til Sætre og ved Morgengry
— altsaa Iste November — til den øverste Gaard i Byg-
den. Det vil saaledes sees, at Birkebeinerne har tilbragt
først en Nat øverst paa Voss, derpaa to Nætter paa Fjeldet
og den fjerde paa Nedmarschen ned mod Dalen. Det tør
saaledes være rigtigt nok, at Birkebeinerne ikke smagte
Mad fra 28de Oktober til Iste November, idet Tilbage-
toget og Fjeldvandringen vårede saa længe.
4. Efter det foregaaende er Tilbagetoget begyndt
uede i Bygden østenfor Lundevandet, hvorfra man let
naar Voss's østligste Bygd, Eundalen (Raundalen). Om
Tilbagetogets Ketning siges kun, at Sverre besluttede
at drage tilbage „ samme Vei som han var kommet",
altsaa tilbage fra Voss til Lærdal. Veien her er, ialfald
for den første Del, saa temmelig givet. Den eneste
fra ældre Tid kjendte Overgang fra Voss til Sogn gaar
fra de øverste Gaarde i Eundalen, Alminding og Kle-
vene, langs Langevatn forbi Opsætstølene med passelig
Stigning opad over Gravehalsen, hvorfra der fører en
brat, men dog passabel Vei ned til den øverste Gaard
i Flaamdalen, en Sidedal til Aurlands vangen. Denne
Vei, hvor nu Telegrafstolpeme kan veilede Vandreren,
udpeger sig som den naturlige Overgang selv for den
ukyndigste Fjeldvandrer, og den udmærker sig ved at
være baade kort og let fremkommelig for Mand og Hest,
samt — hvad der her ikke er uvæsentligt — omtrent
13*
196
GUSTAV STOBM.
uniulig at tåge Feil af. Efter Amtskartet at dømme
kunde man tænke sig, at det ved Opsætstølene var let at
tåge Feil af Veien, ved enten at tåge for langt mod Nord
ad Breidalen, som fører ind over Fjeldene mellem Under-
dal og Aurlandsfjorden, eller ad Gangdalen mod Øst opimod
Vosseskavlen. Men i Virkeligheden er dette umuligt, thi
Terrænet og Elven, som rinder fra Gravehalsen ned mod
Langevatn, viser En Veien lige op mod Gravehalsen, og
er man kommen over denne, aabner atter Udsigten sig
ned mod Flaamdalen, og heller ikke her findes mere end
én Ketning at vælge. Dette er af Betydning, fordi det
viser, at det ikke var paa denne Del af Tilbagetoget, at
Birkebemerne. tog Feil af Veien; vi maa derfor antage, at
Toget, skjønt hindret ved Snefald og ved Veiens stærke
Sænkning ned mod Flaamdalen, dog her er gaaet for sig
uden væsentlige Uheld. Marschen kan have tåget længere
Tid end under sædvanlige Forhold; medens det om Som-
meren vistnok kun er en streng Dagsmarsch at naa fia
Vossevangen til Flaamdalen (ca. 4 Mil), kan det under de
usædvanlige Forhold have tåget kanske den dobbelte Tid.
Antage vi, at Birkebeinerne allerede Natten efter Kampen
(28de — 29de Oktober) har trukket sig opover Kundaleii.
kan det saaledes være tvivlsomt, om de allerede 29de Ok-
tober eller først den følgende Dag er naaet frem til Flaam-
dalen. Hvilken Retning Birkebeinerne videre har tåget,
kan neppe være tvivlsomt. Da de manglede Skibe, maa
de, etterat have passeret gjennem Flaam 1(1^ Mil), have
tulgt den østlige Kystrand, som er fi-emkommelig til
Aurlandsvangen. Herfra kunde de enten gaa videre langs
Kysten til Skjærdal og deifra gaa over Fjeldet til Lærdals
ydre Sidedal Erdalen; eller ogsaa ft-a Udt ovenfor Aurlands-
vangen stige op forbi Bjørge og Tureli, hvoi-fi-a Veien
SMAATING FRA SVEBRB8SAGA. 197
gaar over Fj eldene — mellem Blaaskavlen og Hodnsnipen
— ned i Lærdal ved Tønjums Hovedkirke; ad begge Veie
naar man i en passelig Dagsreise frem til Lærdal. Det
rimeligste er, at Birkebeinerne har valgt den sidste Vei,
der vistnok fra gammel Tid har været den sædvanligste
Fjeldvei fra Aurland til Lærdal. Her mener jeg, at det
værste Uveir overfaldt dem, og her udstod de de største
Fai*er. Her er det saaledes meget naturligt, at mange
Mænd omkom af UdmatteLse, at Hestene styrtede og at
de overlevende toge Feil af Veien og endog Veiviserne
ikke længer vidste, hvor de var. Da det endelig d. 31te
Oktober etter Kong Sveires Tale klarnede saa vidt, at de
,,saa, hvor de var komne", viste det sig, at de stod ved
negle bratte Hamre, og at de var komne ,,tværs af den
Vei, de skulde". Saavidt jeg forstaar, kan dei-ved ikke
menes, at de var konme længer frem, end de skulde, f. Ex.
til Hallingdal; det sees jo tydeligt, at de — enten Vei-
viserne eller Birkebeinerne selv — kj endte sig igjen, og
det følgende viser jo, at de var komne i Nærheden af den
Dal, de skidde til, men til en anden Del deraf, end de
havde ventet. Thi endnu samme Aften — henimod Mid-
nat — naaede de frem til nogle Sætre, og derfra lidt
længer frem kom de ,,i Hanegal" til en liden Bonde-
-a ard; de var altsaa naaet frem til den anden Side af
Fjeldet og [endog naaet saa langt ned, at Sæteiregi-
^men var ophørt, og de øverste Gaarde begyndte. Men
paa Bondegaarden har man faaet Besked om Veien, og
Wrkebeinerskaren delte sig da saaledes, at Kongen og
nogle med ham holdt sig i Sidedalen, medens en anden
Skare drog ned i Hovedbygden. Senere oplyses det, at
Kongen og hans Følge for at komme til de andre ikke
drog over Fjeld ene, men over en brat og farlig Li
198
aUSTAV STOHM.
(altsaa aabenbart langs Kysten). Disse saa detaljerede
Oplysninger synes kun at passe paa et eneste Sted, Er-
dalen udenfor Lærdal. Jeg tænker mig altsaa, at Birke-
beinerne oppe paa Fjeldet, efter at have passeret mellem
Blaaskavlen og Hodnsnipen istedenfor at tåge mod Øst
til Tønjumsdal, har fortsat Veien lige mod Nord og derved
er komne frem til de bratte Hamre Kallekle eller Graa-
naase, hvorfra der er en brat Nedstigning til Erdalen;
øverst oppe her ligger Sætrene Hammersæter og Kvignidal
og lidt længere nede Gaarden Kvigni. Her kan man have
faaet Besked om Veiene, en Del af Hæren er gaæt over
Fjeldet mod Øst og kommet ned i Tønjum, en anden Del
er forblevet i to Døgn med Kongen i Erdal; og istedenfor
at gaa over Fjeldet efter de andre har Kongen foretrukket
at gaa langs Kysten fra Erdal til Lærdal.
Vistnok staar det ikke udtrykkeligt, at Birkebeinerne
kom frem til Lærdal; men flere Omstændigheder synes
dog at vise dette. Som ovenfor nævnt, var Lærdal Sverres
Reises Maal, ligesom det havde været hans Udgangspunkt;
her passer de skildrede Lokalforhold, her passer Reisens
Varighed og Retning. Endelig udtales det indirekte ved
en Ytring af Sagaen. Efter at have omtalt Marschen
langs den bratte Li ned i Hovedbygden fortsætter Sagaen
nemlig: „ Siden for Kong Sverre op paa Valders"; dette
Udtryk forudsætter nemlig en Reise fra Sogn, altsaa fra
Lærdal. Udtrykket „fara upp å" og det modsatte „fara
ofan a" bruges nemlig i Kongesagaerne, uaar Talen er om
Langieiser i Norge, altid om Reise op over Storfjeldene og
de høiere Dalfører fra Søen eller Lavlandet eller omvendt
fra de høiere Dalfører ned mod Søen; derimod åndes, saa-
vidt jeg ser, aldrig tilsvarende Udtryk om Overgang fr*
det ene Dalføre til det , andet. For blot at holde os til
SMAATIXG FBA SYERBESSAGA.
199
Sverressaga, drager Sverre fra Gauldal op i Sokndal og
derfra op i Rennebu (c. 14), fra Orkedal op til Dovre-
^eld og til Gudbrandsdalen (c. 16); Orm Kongsbroder vil
fra Tyriflorden drage op i Randsfjorden (c. 16); Svene
drager fra Mjøsegnene ned i Sogn (c. 18) og åedrs, (fra
Lærdalen) op paa Voss (c. 19), atter fra Sogn op paa
Valders (c. 21), men derfra til (i) Gudbrandsdalen (ss.);
Jarlen Erling kommer fi'a Viken op til Oplandene (c. 23),
medens Sverre fra Værmland drager ned i Viken (c. 24),
fra Viken op paa Romerike (c. 30). I 1181 flygtede Birke-
beinerne fra Nidaros op i Klæbo, derfra over Nidelven
op til Guldal, saa op over Soknedal og videre til Fjel-
det; ved Hjærkin møder de Kong Sverre og vender med
ham tilbage ned til Opdal og videre ned til Orkedalen;
i 1182 flygter K. Magnus's Mænd, som før nævnt, fra Ber-
gen over Fjeldet ned i Osterfjord, derpaa op paa Voss,
deretter Fjeldveien over til Sogn, og derfra op paa Valders
(c. 77); i 1197 farer Baglerne fra Oslo op paa Hedemar-
ken, derfra nord om Fjeldet og ned i Alden (c. 133);
i 1198 farer Baglerne nordover Fjeldet, ned over Opdal-
skoven og Rennebu til Nidaros (c. 142); i 1201 drager Bag-
lerne fra Viken nord i Gudbrandsdalen og derfra ned i
B-omsdal (c. 177); da de i Sogn blir forfulgte, flygter de
til Lyster, derfra over Fjeldet og ned i Aai-dal, men efter
at være komne op over Våndet naar de op paa Valders
ic. 178). I Overensstemmelse med disse Udtryk maa da
^saa „op paa Valders" i Cap. 21 opfattes saa, at Udgangs-
punktet er Sognei5<^rden, d. e. Veien fra Lærdal op over
File^eld.
Ved denne Oplysning bortfalder enhver Grund til at
^tage, at Sven-e er naaet fra Voss helt frem til Halling-
^1. Dette vilde desuden kun være tænkeligt, naai- Birke-
200 GUSTAV STORM.
beinenie havde tilbragt otte Dage paa Fjeldet. Derimod
er det ogsaa i sig selv i høi Grad usandsynligt, at Birke-
beineiTie under de 3 Dages Uveir skulde være naaede frem
til Østsiden af Grænsefjeldene mod Østlandet, altsaa i Hal-
lingdal enten til Ustedalen eller til Strandefjorden eller til
Vatshygden eller endog helt nord til Hemsedal. Af disse
Fjeldovergange er den korteste neppe under ni Mile lang.
saa at den, selv naar KlaiTeir og sneløs Vei forudsættes, vilde
kræve flere Dage, og desuden vilde man endda ikke være
naaet frem til Bygden, saaledes som Sagaen foiiidsætter.
5. Jeg har i det foregaaende holdt Navnene Eauda-
f j all og Baudeggen borte fra Diskussionen. I den Del af Sa-
gaen, som skildrer Begivenhedeme i 1177 og som, efterhvad
man med Sikkerhed tør antage, er forfattet under SveiTes
egen Indflydelse, kjendes ikke dette Navn, og jeg har derfor
troet at burde søge at belyse Sagaens Fremstilling uden
at tåge min Tilflugt til dette Stedsnavn. Men efterat.
som jeg tror. Ruten er rigtigt bestemt, kau der være
Giimd til ogsaa at tåge dette Navn med. Navnet fore-
konmier paa to Steder. I Sverres Saga Cap. 152 (i den
Del, som ikke er forfattet under Sverres Indflydelse) for-
tælles om Kong Svenes Reise fra Bergen til Nidai*os i
Sept. 1198 saaledes: „Han satte Folk efter i Borgen (o:
Svenresborg) til at vogte den, men for selv op paa Vos?^
og deifra til Raudafjall; dette var saaledes anden Gang.
at Kongen for over Raudafjall, ogsaa denne Gang med
megen Møie. Han og hans Mænd kom ned i Sogn og
hvilte i Aurlandsfjorden, fordi Folkene var saarede.** Det
andet Sted er i Inge Baardssøns Saga og fortæller, at da
Aar 1206 Haakon Jarl vil fra Bergen drage sm Broder
Kong Inge tilhjælp i Nidaros, tager han samme Vei „op
over Borgeskardet og ned i Osterfjord, op paa Voss og
SMAATING FBA SVBRRIflSSAGA. 201
over Raudafjall, kom saa ned i Lærdal, derfra op paa
Valders og Gudbrandsdalen og videre til Throndhjem". '
Tager man disse Steder hver for sig, kan man af det
første let faa det Indtryk, at Raudaflall er mellem Voss
og Am-land; men da det af det andet Sted sees, at man
fi'a Raudafjall kom ned i Lærdal, er det tydeligt, at man
har betegnet hele Fjeldstrækningen mellem Voss og Lær-
dal som „Raudafjall", og at dette Navn er faldet sammen
med, hvad der andensteds kaldes ,,Fjeldveien om Sogn"
(hit efra mn Sogn), ^ Stedet i Cap. 152 af Sverressaga
maa da forstaaes saaledes, at Kong Sverre holdt Rast i
Aurland (Flaam) mejlem de to Afdelinger af Fjeldover-
gangen, fordi Folkene var komne til Skade, ikke at Fjeld-
overgangen var fuldført; thi den vanskeligste Del af Fjeld-
overgangen var dog ubetinget mellem Aurland og Lærdal.
Med dette for Øie maa vel Navnet „Raudafjall" forklares
som „Stor-fjeldet" og kan ikke indskrænkes til at betegne
en Fjeldpassage mellem Voss og Flaam; derimod strider
ogsaa, at der siges, at man for „yfir Raudafjall", medens
man om et Pas mellem Fjelde maatte sige „um" e. 1.
Man har i nyere Tid villet gjenfinde Rauda^all i et
nyere Navn „Raueggen", men som det synes har man
derved kun bragt Urede i Sagaens Fremstilling. Det var
Munthe, som bragte dette Navn ind i Diskussionen, men
paa en uheldig Maade. Han siger, at Raueggen er et lavt
Fjeld mellem Kaardalen og Vossestranden, og paastaar,
at førend Veien blev anlagt over. Staleim til Gudvangen,
^ar Passagen over Flaam og Raueggen den eneste Com-
mmiications-vei mellem Indre-Sogn og Voss. Men denne
' Ponun. Søgur IX 32 og 226. Hos Peder Claussøn er „RaudaljaU"
læst som „TroUefleld".
* Sverres Saga Cap. 77.
302 GUSTAV 8T0BM.
Paastand er urigtig. Yistnok er Bauegg^ (paa Amts-
kartet skrevet Reueggen) en Del af Fjeldryggen mellem
Flaam og Vossestranden, men her har neppe nogensinde
gaaet nogen Alfarvei, allermindst fra det langt sydligere
Kaardal, ligesom der aldrig vides at være gaaet direkte
Vei fra Flaam over Fjeldene til Vossestranden. P. A.
Munch gjorde allerede (N. F. Historie DI 79 Note) op-
mærksom paa, at Veien fra Kaardalen (Flaam) gaar til
Kundalen, ikke til Vossesti-anden; men ogsaa Munch troede
feilagtigt, at Overgangen til Rundalen hed „Baudeggen''.
Hr. Kaptein Em. Lund, hvem Originalkartet over disse
Egne skyldes, har med Hette i en Indberetning af 1865
til Den geografiske Opmaaling hævdet, at det „ganske vist
er en Vildfarelse, naar Prof. {Munch i sin Norske Folks
Historie lader Kong Sverre gaa fra Aurland over Raud-
eggen til Rundalen. Veien til Rundalen har vistnok
aldrig gaaet andre Steder end nu, nemlig over Gravehalsen
og forbi Opsætstølene". 1 Som ovenfor nævnt, er det
egentlig for Reisen fra Voss til Sogn, at ,,Raudafjall^
bruges; og det kan ikke nægtes, at der fra Rundalen fører
en Sætervei langs Rioande-aa op under Raudeggen (og
derfra videre til Frondalen udenfor Flaam), og slgønt
denne Vei er leret og dyndet og neppe fremkommelig for
Heste, kan man ikke benægte Muligheden af, at den har
været brugt. Men at Sverre og Birkebeinerne skulde have
faret denne Vei er umuligt, thi de drog jo samme Vei
tilbage, som de havde draget frem, og fra Flaamdalen
skulde neppe nogen falde paa at drage op langs Raudeggen
istedenfor over Gravehalsen.
6. Fra den foregaaende Undersøgelse har jeg adskilt
Jfr. Aarsberetning fra Foreningen f. n. Fortidsm. Bev. 1867 S. 10«.
SMAATING FRA SVEBBESSAGA.
203
Sagnet om, at Svene havde anlagt ^Sverrestien" paa Voss,
dels fordi jeg fandt, at det strider mod Sagaens Fremstil-
ling, dels fordi jeg troede at kunne paavise, hvorledes det
hai- voxet op. Dette Sagn er neppe gammelt og, saavidt
jeg forstaar, først nylig lokaliseret paa Voss. Vi maa her
minde om, at Sverres Saga først i dette Aarhundrede er
bleven almindelig tilgjængelig, og at man indtil 1818 hen-
tede al sin Kundskab om Sverre fra det forkortede Saga-
uddrag (Mattis Størssøns i Udg. af 1594 eller Peder Claus-
søns i Udg. af 1633) og, naar det kom hølt, supplerede
denne enten fra Torfæus eller fra Rugmanns Svenske Over-
sættelse (1670). Den første, der førte Navnet „Sverrestien"
ind i Litteraturen, var Presten Jonas Ramus (f 1718); hos
ham findes det i to noget forskjellige Omgivelser. I hans.
«NoiTiges Kongers Historie" (Kbhvn. 1719), hvis Tiykning
er besørget kort efter Forfatterens Død af Presten J. Spid-
berg, lyder Beretningen om Kong Sverres Tog til Voss
saaledes: Sverre „undvigede fraOplandene ned i Sogn, hvor
(ler var forsamlet imod hannem en stor Krigshær af Sogn,
Vos, Hardanger og Sundhordeland til fem og tive Skibe.
Kong SveiTe maatte derfore fra Vos drage til Fields igien
om Alle-Helgens AJten, hvilken var den farligste og møy-
sommeligste Reise, som hand nogen tiid hafde giort; Hand
maatte igennem en snefver Sti i Bierget, hvor
der var hengende Fløy neden fore, og oven fore
laae Bønderne med Steen og Træ at vælte ned paa
ham, thi maatte hand først give sig imod Bønderne
og: slaae dem af, ofji forfæ^rdigede siden dm snefre Stj
fned store Jernstænger, som blef dreven ind i Bierget, hvil-
ken SU Uef kaJdet Sverrestien. Der foer hand vild paa
Fieldet i otte Dage, og lidde stor Nød for Mad og Drikke,
miste hundred og tredive Hæste og tive Mand". Her
204
(iUSTAV STORM.
stammer Fortællingens Grundstok fra Peder Claussøn (o:
Mattis Størssøns Uddrag af Sverres Saga), og de spær-
rede Stykker er indfældte fra Rugmanns Svenske Oversæt-
telse af Sagaen, ^ medens vi ikke kjende Kilden for det
lille Stykke om Sven-estien. Nu er det af selve Fortæl-
lingen tydeligt, at Forfatteren har meget lidet eller i-et-
tere aldeles intet Kjendskab til Sogns og Voss's geogra-
fiske Forhold; han sammenblander jo Skibshæren, dei
møder Sveire i Sognefjorden ved Lærdal, med Bondehæren,
der møder Svene paa Voss, og han lader den Bondesamling.
som angreb Svene i)aa Nedmarschen fra Valders til Lærdal,
komme over Svene paa Tilbagetoget fra Voss. Men denne
Combination mellem Begivenhederae i Voss og Sogn har.
som vi senere skal se, havt Betydning for Sagndannelseii.
I det andet Skrift, Noniges Beskiivelse, som først
' Norl. Cliron. p. 425: Nar han koJii i Sokn, tå hade hans Fiender?
TJespeyare gådt fortare, at han motte ther een stoor Forsamhling, och
ratt så snart han kom ned i Sockn met sitt Folck, låg hans Wag
ofwer een Einstig, hwarest een strang åå, som foU med Forsar, wai'
på then eena sijdan, at ther kom ingen ofwer, uthan flygande Foglen,
och på then andra woro så hoga IJerg, at ther war ingen annan
Uthwag. Thenne Einstigen war så trang, at ther kunde intet mehr
iin een gåå tillijka, men Bondeme såto vppe på Hammaren med
mycket Folck, hafwandes ther stoora Steenar och stoora Tråa, i Up-
såt at kasta neder på them, om Konungens Folck hade gådt ther
vnder. Nar han thetta såg, fant han Råd emoot Råd och sade til sine
Man: Nu skolen i intet så fara, at the kunne gidra eder någou
Skada, men doch skolen i pussas med them, som i hogst formå:
Men iag skal så laga, iag kommer F otter under them. Altså foor
Konungen med nogra Man så hogt i Fiållet som han kunde, och
kom oforwarandes på Ryggen på them, at Bondema goflFwo straxt
Flyckten, och nogra aff them blefwo drapta. Sedan foor han in >
Bygden och bleff ofwer Natten i Laradal. Om Morgenen wiste the
intet forr aff, an Assur Balle kom dijt med 25 Skep. Tå togo Bircke-
beenema sina VVapn och gingo einoot. Fast annu Skepz-haaren
war stoor, troste then lijkawål intet gå yp, forty them tycktes wara
oreent i Hampnen, och Birckebeenema stodo på Landet med sina
Wapn, hållandes them ifrån Hampnen.
SMAATINtt FEA SVERRE8SAGA. 206
udkoiu 1735, har Forfatteren omarbeidet eller rettere sam-
menarbeidet de enkelte Dele af Beretningen (S. 165).
,,Anno 1178 i den Feide imellem Kong Svere og Kong
Magnus Erlingsøn, der Kong Svere fra Opland tog sin
Tilflugt over Fieldet ned i Sogn, reiste Bøndeme af Sogn
og Wos sig op imod harinem, at han maatte vige til Fields
igien Alle Helgen Aften, og lidde meget Ondt paa Fiel-
det i 8 Dage, havde intet andet til Mad eller Drikke
uden Snee og miste der 130 Heste og 20 Mænd. Paa
samme Tid skal og Kong Svere have giort en Vei med
store Jern Bolter inddrevet i Bierget, som endnu kaldes
Sveres-Stien; thi han var trengt fra den rette Vey over
Fille-Field ad Walders, som Kongerne Hagen Hagensøn
og hans Søn Magnus siden have reist". Ved det sidste
Udtryk „den rette Vei — have reist" vil Forfatteren vel
kun betegne „den sædvanlige Kongevei over Filefjeld"
(fra Lærdal til Valders); efter Sammenhængen mener han
altsaa, at Sverre for at komme tilbage til Østlandet har
paa et bestemt Sted maattet vige af fra Hovedveien og
selv bane sig Vei ad ellers uveisomme Steder. Det synes her
tydeligt, at Forfatteren henfører alle disse Begivenheder til
Sogn, specielt til Lærdal. Det er muligt, at der har været
en saadan gammel Sidevei etsteds ved de farlige Passager
paa Lærdalsveien, men som ved de talrige Omlægninger
kan være forsvundet og glemt; det er endog muligt, at
ogsaa Navnet „Sven'estien" her virkelig er ægte. Men
et andet Spørgsmaal er da, om ikke dette Navn vilkaarlig
er sat i Forbindelse med Kong Sverre. Ss^aledes er det
ialfald gaaet med et andet Stedsnavn i Sogn. En vestlig
Arm af Fjærlandsfjorden hedder Svære-f jorden, den
gaar ind til en Gaard ved Navnet Sværen og derfra gaar
en ialfald i tidligere Tid meget befærdet Fjeldvei over
806 GUSTAV STORM.
Svære-skardet til Vik i Søndflord. Skjønt her den
sanunenhængende Navniække lige til peger paa, at Steds-
navnet Sværen er Udgangspunktet — og denne Gaard
gjenfindes i ældre Form Svædri (j Svæbra) allerede i „Ber-
gens Kalvskind" fra Begyndelsen af 14de Aarhundrede — ,
hai" dog ogsaa disse Navne skabt et Sagn om Kong Sven^.
Biskop Neumann fortæller virkelig i 1824: „Sverrefjor-
den, en Arm af Veslefjorden, begynder ved Thorsnæs, er
neppe i Miil bred og løber mellem Fjelde J Miil i Nord-
vest til Sverreøren, hvor den ender. Ved dens Land-
sider er kun en Gaard beliggende, som beboes af 2 Mand
foruden Huusmænd. Hvor Fjorden ender, dannes Sverre-
dalen, der løber J Miil frem i Nord opad mod en De-
filée, der fører Navn af Sverreskaret, hvoiigjennem Over-
gangen er til Houkedalen og Eldalen, 2 Mile meUem, Gaarde.
Denne Dal er mærkværdig deraf, at Kong Sverre. skal først
have givet den sit Navn, da han paa en Tour fra Sønd-
ijord til Sogn passerede den".^
Ramus's Beretning gav saa ringe Oplysning om de
specielle Lokaliteter, at man ikke kan forundre sig over,
at Sagnets Plads forandrede sig. Biskop Pontoppidan, der
naturligvis heller ikke kjendte Sverressaga og neppe har
uogen anden Kilde end Ramus, henfører saaledes Svene-
stien til Nærødalen: „I Nærøfiorden, som gaar til Waas,
findes endnu, som en særdeles Antiquitæt, Veyen hængende
i de samme Jemtapper, som den store Kong Svene hen-
ved Ao, 1200, eller for halvsiette Hundied Aar siden der
lod inddrive i Fieldet, da han banede Vey for sin Anuee,
Budfltikkeu 1824 S. 569 — 70. Besynderligt er det, at deu høiærvær-
dige Forfatter ikke har lagt Mærke til, at den eneste Gføard yed
Sværeflorden hed Sværen; men isaafald vilde rigtjgnok ,, Sagnet*^
ikke være blevet til.
SMAATING FRA SYEBBfiSSAGA. 207
uden Tvivl for sit CavdUerie, som endda ey var kommet
der igiennem, dersom det ikke havde været Norske Heste
vante til at stige paa Klippen bartad lige saa behendig
som Geder". ^ Om dette er en korrekt Skildring af den
ældste Vei over Stalheimskleven, ved jeg ikke, da der
neppe nu foreligger Oplysninger om denne Veis ældre Til-
stand. Men mærkeligt er det, at ingen af Karttegnerne
fra forrige Aarbundrede bar fulgt Pontoppidans Anvisning
om at flytte Sverrestien bid.
Paa et Kart fra 1729, som findes i Universitetsbiblio-
theket, og paa Wangensteens Kart fra 1761 er Vinje og
Opheim lagt lige i Øst for Vossevangen, saa langt mod Øst,
at baade Nærødalen og Flaam kommer vestenfor, og der
antydes ingen Forbindelse mellem Voss og disse Sognske
Dalfører. Et Skridt nærmere til det Rette er dog gjort
paa et Kart af Christopher Hammer, skaaret af I. G. Fried-
rich i Kjøbenhavn 1785 ;2 ogsaa her er Vinje og Opheim
lagt flere Mil østover øst for Vangsvandet ind imod Hal-
lingdal, men en Milsvei øst for Vangen er afsat en Gaard
„Rondal", fra hvilken udgaar en Fjeldvei mod Nordost
over til Flaam; og midt paa denne Vei lige søndenfor
Amtsgrænsen staar her Navnet „ Sverrestien 'S medens Forf.
aabenbart ikke Igender nogen Veiforbindelse mellem Voss
og Nærødalen. Her har vi altsaa en Theori eller et Sagn
om, at Sverre er gaaet fra Eundalen til Flaam og under
denne Fjeldovergang har passeret Sverrestien, som saaledes
maatte søges mellem Klevene og Opsætsæteren eller ial-
fald nedenfor Gravehalsen.
Ogsaa senere Karttegnere har villet søge Sverrestien
^ Norges naturlige Historie I 93 Noten.
' Det findes i den geografiske Opmaalings Samling af ældre Karter
(Norske Landkarter A No. 71).
208 GUSTAV STORM.
ovenfor Rundalen; saaledes træffer man paa Rooseiis og
Prahls Karter (1825 og 1826) Navnet østenfor de øver-
ste Vande i Rundalen' paa Veien mod Hallingdal. Men
længe før den Tid havde man vundet et sikrere Fod-
fæste for Svenestien nedenfor Rundalen. Medens hverken
Nils Todal paa sit Kart over Bergens Stift (1776) eller
C. J. Pontoppidan paa sit Kort over det sydlige Norge
(1785) finder nogen Plads for Sverrestien, ved vi dog an-
denstedsfra, at ialfald den første kjendte Navnet og en
Stedsfæstelse derfor. I et Brev, som Thodal (da Obei*st-
lieutenant) den 30te Deebr. 1801 ski-ev til Generalvei-
mester Hammer under en Diskussion om Muligbeden af uaf-
brudte Landeveie til det østenfjeldske, siger han: „Endnu
falder mig en Fjeldpassage ind, som jeg dog ikke vover
at anføre som udførlig, nemlig Kong SveiTes Vei over
Sverrestien igjennom Rundalen til Hallingdal, men blot
berører for ikke at udelade hvad en eller anden muligt
kunde foreslaa. Det er bekjendt, at fra Vossevangen af
er en almindelig Vei til det yderste i Rendalen. Herom
haver man gjort mig følgende Beretning, at fra denne
yders^te Bygde eller Almindingen i Rundalen er foruden
en 1^'ieldvei til Gaarden Brekke i Aurland (regnet for 3)
og til Ose i Hardanger (for 2 Mile) endnu en Vei af 10
til 12 Miles Sti*ækning til Strandlien i Hallingdal. Efter
en anden Beretning gaar Veien fra Kleiven, en Plads ydei-st
i Roiidalen til Urevasbotn (regnet til 9 Fjeldmile)".' Det er
let at se, at Veien fra Alminding til Strandlien og fra
Kleiven til Urevasbotn falder sammen, kun at Endepunk-
terue er forskjellige; det synes sikkert, at Thodal her hen-
fører Navnet ,, Sverrestien" til en nedenfor Rundalen lig-
1 Jlr. Citatet ved Y. Nielsen i Hist. Tidsskrift, Første Række IV S. 264.
• SMAATING FRA 8VERRES8AGA. 209
gende Del af Veien fi^a Vossevangen, altsaa aabenbart
Irjender Stedfæstelsen ved Kløve. Denne Stedfæstelse blev
kort efter indført i Literaturen ved den før omtalte Af-
handling i ,,Den Norske Tilskuer" af Præsten Flottmann
paa Voss.
Men førend jeg meddeler denne, maa jeg dvæle lidt
ved Lokalforholdene om Nedre Kløve paa Voss. Følger
man Veien østover fra Vossevangen langs Nordsiden af
Rundalselven, vil man omtrent 1 Mil østenfor Vangen
støde paa Gaarden Nedi*e Kløve, østenfor hvilken en Aas
hæver sig, der mod Sydost falder temmelig brat ned mod
Elven. Mod Nord over denne Aas eller rettere i en
Sænkning paa Aasen gaar en gammel Sætervei, hvis øvei*ste
Del kaldes Raukjeldo, til Langedal og derfra til Opheim;
ad denne kan man ogsaa naa ned i Rundalen. Men op-
over langs Aasens sydlige Hæng mod Elven gaar nu Kjøre-
veien til Rundalen, bygget omkring 1840 og sprængt i
Fjeldet. Langs denne Vei og i omtrent samme Høide
^offi denne ser man hist og her Spor af en ældre Ridevei,
(ler Ugeledes er bygget med Kunst og for sin Tid vel har
været et solid Arbeide; i en stor Sten ved Veien sees
indhugget Aarstallet „Ao. 1760". Men høiere oppe i
Aasen viser man fra Veien den Sti, som nu kaldes ,,SveiTe-
stien"; jeg har i Sommer gaaet denne Sti og kan bevidne,
at det er en virkelig gammel Vei, som paa flere Steder
er udbedret ved Træstanamer og endog Jernbolter; jeg
nærer ikke Tvivl om, at den har været benyttet som Kløvvei,
og de omboende beretter ogsaa om, at man endnu i nyere
Tid har gaaet der med Hest og Kløv. Folkene paa Nedre-
Kløve talte alle om denne Vei som „Sverrestien", men
^n gammel Mand fra Nabogaarden, Knut Karekvaal, kaldte
<len tilUge ,,Gamle-Kleivi" og sagde mig, at dette Navn
Hi«t. Tidaakr. 2. R. V. 14
210
GUSTAV STORM.
før havde været almindeligere. Dette anser jeg ogsaa for
dens ældre Navn, og jeg mener, at baade Flottmann og
andre har forvexlet denne gamle Kiev med Veien over
Raukjeldo, der ingen Kiev er. I ældre Tid omtales kun
én Passage fra Voss til Rmidalen, „Raundals-kleiv^. Vi
har et Thingsvidne fia 14de Marts 1343 om Veiarbeidet^
Fordeling mellem alle Voss-ottinger; det er afgivet for
(Mathings Lagmand af 6 gamle Mænd, der sagde sig at
kunne erindre 60 Aar tilbage og berette om Veifordelin-
gen saaledes, som deres Fædre før dem og andre gode
Mænd havde berettet om Traditionen i Dalføret. Dette
Vidnesbyrd fører os altsaa langt tilbage i 13de Aarhundrede
og maaske endnu længer. Det oplyses, at ,.Raundøleme
have at udføre alt Veiarbeide i Raimdalen og hele Rami-
dalskleiven undtagen den nederste Trappe (ri&), som Maii-
den paa Kliv og Manden paa Karakvaal har at holde'*. ^
De sidste Gaardsnavne viser, at „Raimdals-kleiv" er Kleven
ved Kløve (Kliv); dengang kjendtes aabenbait ikke nogen
anden Adgang til Rundalen end denne Kiev. Men da
Veietj i 1760 blev sprængt længer nede i samme Aa«.
blev denne nye Vei kaldt „Nye Rundals-Klev" og den
ældre Vei fik da Navnet „ Gamle Rundals-Klev". Man
høre nu Pastor Flottmanns Beretning: „I Øst for Gaarden
Nedre Kløve fører den paa Pontoppidans Kort rigtigen
anlagte Bøigdevei til Rundalen igjennom et temmelig smalt
Fas, kaldet nye Rundalskløv, indsluttet af et steilt Bjei^
paa den ene Side og en henved 300 Alen høi Pi-ecipice
eller Hængefløi imod Rundalselven paa den anden. Denne
nye Vei eller nye Rundalskløv, som kan passeres med
Hest og Slæde, er anlagt 1760 ved at minere i Fjeldet
J Bipl. Norv. VI No. 187.
SMAATING FRA SVERBE88AGA. 211
Og befæste svære Træstammer med Jenibolter til Klippen,
paa den Side som vender mod Elven, for at lette Trans-
porten til og fra Rundalen; thi tilfoni kunde Varer ikkun
befordres paa Hesteryggen ad en saare trang og farlig
Stie, nu kaldet gamle Eundalskløv paa det meget ski*aat-
liggende Fjeld ovenfor og i Nord for den nye. — Imellem
den nye og gamle Rundalskløv lod den af sin Lærdom,
Klo^kab og Tapperhed mærkværdige Noi-ske Kong Sven^e
Aar 1177, efter de gamle Historieskriveres Vid-
uesbyrd (!), anlægge den Stie, hvilende paa store Jeni-
stænger, der bleve drevne ind i Fjeldet, for at undgaa
sine Fienders Forfølgelse og trække imod Østen, saasom
(len eneste Vei, den gamle Rundalskløv, var spæiTet for
ham af Modpartiet. Historien kalder Stien Svenestien,
men Almuen her den Dag idag Kongestien eller Kong-
sveiTestien. De i Nærheden boende Mænd, hvilke oftere
paa mine Embeidsreiser have viist mig den, forsikkre at
den nu er aldeles ufremkommelig, endog for Gredeme.
Jerastængeme skulle, efter Sagnet, kun være anbragte ved
Stiens øvei^ste Ende for at forbinde den med den gamle
Rundalskløv, men af dem er intet Spor tilbage." Hvis
man antager, at Flottmann ved „ gamle Rundalskløv" for-
staar Veien over Raukjeldo, bliver hans SveiTesti ganske
den samme Vei, som endnu kaldes saa, skjønt dens Far-
lighed er overdrevet. At ogsaa Flottmann — direkte eller
indirekte — laaner fra Jonas Ramus, sees ikke blot af
Omtalen af de „ gamle Historieskrivere", men ogsaa af
Oplysningen om, at Hovedveien var spænet af Bøndeme,
— thi dette er jo kun en Gjengivelse af hvad Jonas Ramus
har indlemmet fra Rugmann. Ogsaa jeg fik af Kløves Eier,
Odd Kløve, den Forklaring, at Sverre maatte gaa denne
Vei, fordi Bøndeme havde spærret Veien over Raukjeldo.
14*
212 UrSTAV STOBM.
Men selv om jeg niaa ause Navnet „Svenestien'' her
for nyere, opstaaet ved Læsning af Ramus, og selv om
Forklaringen om Bøndemes Station oppe paa Aasen er
uhistorisk og stridende mod Sagaen, har det dog sin b-
teresse i Sverrestien at gjenkjende den gamle Rundals-
klev, som visselig var til i 1177, og som saaledes Birke-
beinerne passerede paa sit Tilbagetog fra Voss.
Stedfæstelsen af Navnet Sverrestien her tør neppe være
et hundrede Aar gammel, og det er da ganske karakteri-
stisk, at man nu paa Nedre Kløve som Minder om Kong
Sven^e fremviser en Hat, et Sværd og en Øxe, ^ der neppe
er ældre end 17de Aarhundrede.
Fra disse Egne stammer endnu nogle Sagn om Kong
SveiTe, som jeg derfor kortelig skal omtale. AUerede
Pastor Flottmann gjengiver en Beretning om ,,at Kongen
efter Marschen over Sverrestien lod slaae Leir i en liden
Fordybning eller Dal, omtrent IJ Miil i Øst for Stien paa
Gaarden Øfsthuus's Eiendom, hvilken Dal endnu kaldes
Sverredalen ; saa og at han omsider igjennom Rundalen, kort
efter Allehelgensdag, drog med sin Hær over Østerskavlen
til Hemsedal i Hallingdalen"'. Det sidste „Sagn" kan man
ganske roligt lægge tilside, thi selv om Sverre havde valgt
Veien over Østerskavlen (d: Vosseskavlen), vilde det være
ham umuligt at naa helt nord til Hemsedal, hvortil ingen
Fjeldvei fører (uden fra Lærdal). Men selv Stedsnavnet
„Sverredalen" er mistænkeligt; det udtales nu „Svær-dalen"
og bæres af en liden Husmandsplads under Øfsthus. Nu
tildags ved man naturligvis i Rundalen at aflede Navnet
fra Kong Sverre, ,,som her slog Leir"; men jeg har dog
1 Paa Øxen ei indridset Navnet OL\T GVNBJØRN SØN og AarstaUet
1641 med arabiske Tal (TaUet 6 er utydeligt, saa det har været læst
som 0, altsaa 1041!).
SMAATING FRA SVERRESSAGA. ^13
ved Siden deraf fundet en Paastand om, at Navnet betyder
„Sværddalen" og er kaldt saa efter et paa Stedet fundet
Sværd. Dette Sv«rd, som nu siden 1876 findes i Bergens
Musæum, er imidlertid, efter hvad Hr. Conservator Lorange
hai* oplyst mig om, en Sabel med hvælvet Dækplade og,^
spaltet Knop omtrent fra Fredrik den 4des Tid.
Gaarden .,Frondal" ligger, som før nævnt, i det Dal-
føre, der fører ned fi-a Raudeggen til Aurlandsfiorden (en
Fjerdingsvei længer ude end Frettheim). Udenfor. Fron-
dal, som selv ligger meget høit oppe i Lien, sees langt
ude i Fjorden en gi-øn Slette med brat Styrtning nedad
mod Fjorden. Denne Slette kaldes nu „Sværskongen",
og en ældre Mand fra Frondal, som nu bor paa Aurlands-
vangen, berettede mig et Sagn om, at Frondalsbonden
førte Kong Sveire og hans Hær nedad Frondalen om
Natten, idet han gik foran med en Lygte; men da han
kom til Sværskongen, kastede han Lygten ud, hvorfor da
Kongen styltede ned efter den og saaledes dræbte sig.
Dette Sagn er jo tydeligt en Localisation af det bekjendte
Sagn om Veiviseren, som fører Fiendeme i Døden ved at
stylte foran dem ned over Fjeldene (se f. Ex. Fayes Norske
Sagn S. 210). Om det er Sagnet, som har fremkaldt Steds-
navnet, eller Stedsnavnet, som har fremkaldt Sagnet, skal
jeg lade være usagt. I ethvert Tilfælde kan det ikke bru
«es for Historien om Kong Sven-es Tilbagetog.
214
OUST AV STORM.
2. Om Øskjæggernes Sitog i de danske Farvande Aar 1193
og den slesvigske Biskop Valdemar.
I Aaret 1192 kom den slesvigske Biskop Valdemar
Knutssøu i Strid med sin Slæf^ning, den unge Hertug Valde-
mar (Seir), og ejfter at der var forgjæves anstillet Forsøg
paa at forsone dem, endte Striden foreløbig med. at Biskop
Valdemar forlod Landet for at søge Støtte udenlands.
Medens han allerede tidligere havde knyttet Forbindelser
i Tyskland, dels med Keiser Henrik den 6te, dels med
dennes Tilhængere, Cirev Adolf af Holsten, Markgreve
Otto af Brandeburg og Bernhard af Ratzeburg, søgte hau
under sin Landflygtighed ogsaa at skaffe sig Hjælp i de
skandinaviske Lande. Ifølge de Lundske Annaler flygtede
han til den svenske Konge, ifølge Eriks-krøniken til Norge,
og baade denne og en anden gammel dansk Krønike siger,
at han det følgende Aar kom tilbage med en Skibshær
fra Norge ; ^ det kan derfor være ganske sandt, hvad Arnold
af Liibeck fortæller, at han fik Hjælp fra ,,Kongeme i
Norge og Sverige''. Sikkert er kun, at han Sommeren
1193 med en Flaade fra Norge vendte tilbage til Danmark
og her blev fangen enten af Kong Knut eller af Hertug
Valdemar, efter den tyske Kilde ved Svig. Tidspunktet,
da han blev fangen, angives i de Lundske Aarbøger til
8 Juli, i den Nestvedske Chronologi til „St. Stephans Dag",
hvilket af Suhm og Munch opfattes som Stephani inventio
(^i August), men af Toeche urigtigt, som 26 December. -
i Ser. rer. Dan. I 164, 242. Ill 631.
'^ Tøbfohe, Kaiser Heinrich VT 8. 303. Toeches Grund, at Grev
Adolf endnu 29 Juni 1192 var i Worms, slaar ikke til, thi det hedder
jt> netop, at d^ Grev Adolf var trængt ind i SønderjyUand, mødte»
li;m med Eften'etnlngen om, at Biskop Yaldemai* var fangen. Grev
Aiiotfs Indfald i SønderjyUand kan saaledes godt være foregaaet i
Slutningen af Juli eller August 1193.
SMAATING FBA SVERBESSAGA. 215
Suhm og Munch antage, efter Kildemes Udsagn, at
Biskop Valdemar har søgt og faaet Hjælp hos Kong Sverre
i Norge, at altsaa den Flaade af 30 eller 35 Langskibe,
hvormed Biskop Valdemar i 1193 optræder i Danmark,
er Kong Sverres Krigsflaade. Hvis vi turde tro dette,
^vilde det være et interessant Tankeexperiment at fore-
stille sig, at der i 1192 — 93 virkelig havde ved Biskop
Valdemai' som MeDemled dannet sig et Forbund mellem
Keiser Henrik, Kong Sverre i Norge og Kong Knut i
J^verige — som det verdslige Monarchis Repræsentanter
— mod den danske Konge og hans (ialfald paastaaede)
Forbundsfælle Henrik Løve, Welfernes og det pavelige
Partis Repræsentanter. Imidlertid taler ved nærmere Un-
flersøgelse alt imod en saadan Combination. En saa fan-
tastisk, alt omfattende Politik vilde ikke ligne den nøg-
terne, realistiske Kong Sverre, om den end kunde passe
tor Biskop Valdemar og end mere for Keiser Henrik, der
altid levede for store, verdenserobrende Planer. Desuden
— den lader sig umuligt forlige med Sverres Saga. Ikke
^Aot kjender Sagaen ikke noget til et saadant Felttog i
1193: Kong Sverre var Høsten 1192 i Bergen (og et
samtidig dansk Skrift viser, at han kom did med sin
Flaade), og hele det følgende Aar opholder han sig i
rtet Throndhjemske, hvorfra han kommer til Bergen for
at kjæmpe mod Øskjæggeme (2 Apr. 1194). Det er saa-
ledes lidet rimeligt, at han fra Throndhjem af skulde have
indladt sig i Underhandlinger med den landflygtige danske
Biskop og efter dennes Opfordring, medens han selv for-
blev i det Throndhjemske, have gaaet ind paa et saa vidt-
iffikkende og farefuldt Forehavende som at ville styrte
<len danske Konge i Forbindelse med de tyske Fyrster.
Knd tydeligere bUr dette, hvis man faar Øie paa, at Felt-
216
GUSTAV STORM.
toget til Danmark virkelig omtales i SveiTes 8aga, som
imidlertid henfører det til ganske andre Personer end Kong
Sverre, nemlig Modpartiet Øskjæggerne. Efter Sagaens
Beretning (Cap. 119) organiseredes dette Parti Vaareii
1193 paa Orknøerne, de kom om Sommeren til Viken, be-
mægtigede sin Tønsberg og Oslo og lod sin Kronpræten-
dent Sigurd Magnussøn hylde som Konge over hele Viken:
derfra „drog de med hele sin Hær til Danmark, kom helt
syd til Trave, hvor de erobrede Kjøbmandsskibe og vandt
en Mængde Gods, og kom saa tilbage til Norge (Viken),
„da det høstede** (altsaa i August eller September).
Sammenstiller man de danske og norske Beretninger,
vil man se, at begge Beretninger tale om et (og kun ét)
Tog fra Norge til Danmark: efter de danske Kilder førte
Biskop Valdemar med sig fra Norge (eller den Norske
Konge) en Magt paa 30 eller 35 Langskibe, denne Flaade
maa have vist sig ved Slesvigs Kyster i Begyndelsen af
Juli og er, da Biskopen indlod sig i Underhandlinger og
blev fangen, vendt tilbage til Norge; efter de norske
Kilder drog en norsk Sømagt paa mindst 23 Langskibe
fra Oslo under Anføi-sel af en Kronprætendent, der kaldte
sig norsk Konge, netop Midtsommer 1193 gjennem de
danske Farvande, passerede udenfor Slesvigs Kyster og kom
helt ned til Trave, hvor de plyndrede Liibeckemes Skibe.
Jeg kan ikke se andet, end at de to Beretninger ganske
dække hinanden, dog saa at den norske Beretning har
glemt Togets Hensigt og derfor søgt den ud af Resultatet:
da Nordmændene ikke opnaaede andet ved sit Søtog mod
Syd end at plyndre de søfarende Skibe, antog Forfatteren,
at dette var Togets Hensigt, d. v. s. at de havde Mangel paa
Fornødenheder og derfor søgte at skaffe sig disse i de dan-
ske Farvande. Ikke mindst fremtræder dette som den
SMAATING FRA SVERBE88A0A.
217
naturlige Forklaring, naar man ser, hvortil Suhms og Munchs
Fremstilling fører: at to norske Flaader af de to fiendtlige
Partier skulde have paa samme Tid seilet gjennom Store-
belt og paa samme Tid have opholdt sig i Farvandene
mellem de danske Øer og Nordtyskland uden at træflfe
paa hinanden og uden at gjøre hinanden Skade!
Hvis man derimod, som jeg anser for nødvendigt,
identificerer Øskjæggeme med den Hær, som Biskop Val-
demar førte med sig til Danmark, vil man faa et ganske
mærkeligt Indblik i de politiske Forhold mellem Danmark
og Norge i disse Aar og i de agerende Personers Karak-
ter. Forbindelsen meUem Øskjæggeme og Biskop Valde-
mar er tydeligvis først stiftet, medens Øskjæggeme opholdt
sig i Viken, i eller om Oslo, thi Partiets tidligere Optræ-
den paa Orknøeme og i Viken er selvfølgelig rettet mod
Birkebeinerne og Kong Sverre. Jeg anser det for givet,
at den, som har givet deres Virksomhed den nye Retning,
er ingen anden end Biskop Nikolas Araessøn i Oslo, om
•hvem jo ogsaa efter Sagaen Kong Sverre senere sagde
(Cap. 123), at alle Øskjæggemes Planer var udgaaede fra
ham. Biskop Nikolas og Biskop Valdemar var Slægtninge,
idet begge nedstammede fra Kong Inge Stenkelssøn, alle-
rede dette kunde føre dem sammen; de var vistnok ogsaa
beslægtede Karakterer, ialfald forsaavidt de begge stræbte
eftev verdslig Magt ved Siden af den kirkelige og begge
i sme Bestræbelser satte sig ud over ethvert Hensyn til
sin Stand og sine Pligter; men selvfølgelig maa ved Siden
deraf Biskop Nikolas have haabet paa ved at understøtte
sin Frænde at vinde Bistand for sine og sit Partis Planer
mod Sverre, at altsaa fra den danske Strid om Kongedøm-
niet kunde udgaa en Restauration for det kirkelig-politiske
Parti i Norge.
218
GUSTAV STORM.
Efter Suhins og Munchs Opfatning vilde det henstaa
som uforklarligt, at efterat denne Plan mod Kong Knut
<»g hans Broder var mislykket, det danske Kongehus ikke
tog Hevn over Kong Sven-e. Det er nemlig tydeligt, at
Kong Knuts Planer mod Syd og Øst ikke stansedes ved
<lette Angreb fi*a Norge, men ligesom Togene til det indre
Østei-søen var begyndt før 1192, saaledes fortsattes de i
de følgende Aar. Hvis Kong Sverre havde sendt sin
Flaade ned i de danske Farvande 1193 og blandet sig i
4le indre danske Forhold, og denne Flaade uskadt var
vendt tilbage fra dette udfordrende Tog, maatte den danske
Konge, hvis Magt netop i disse Aar gik rivende frem,
have følt sig fristet til at vende sig mod Norge og seh
tåget Ledelsen i Kampene mod Svene; og om ikke da,
saa ialfald i 1198, da Kong Sven-e blev excommuniceret og
Kong Knut selv fik Pavens Opfordring til at fordrive Sven*e.
Men Kong Knut lader sig trods Provokation og Pavens
Kaldelse ikke rokke ud af sin Passivitet: han finder sig i
det norske Felttog gjennom de danske Strønune, han løfter
ikke en Ann til Hevn, og Pavens Opfordring lader haii
ganske ligge. Men efter min Opfatning af Begivenhedenie
i 1193 er denne Kong Knuts Opførsel ganske naturlig.
Biskop Valdemar har søgt Hjælp ikke hos Svene —
aabenbart fordi han ansaa det for givet, at Svene ikke
vilde blande sig i de danske Forhold — men hos Sverres
Fiender i Norge, og dette Parti, som saaledes optraadte
fiendtlig mod den danske Konge, blev senere ødelagt af
Kong Svene. Saaledes havde i 1193 og 1194 Kong Sverre
og Kong Knut fælles Fiender, og hvis den danske Kouge
allerede i 1193 maatte anse Kong Svenes Optræden korrekt,
maatte han end mere gjøre dette i 1194. Kong Knut
kunde fra sit Standpunkt ingen Grund have til at rette
SMAATINO riLA BYEBBKSSAGA. 219
noget Aiigieb mod Norge og benyttede derfor heller ikke
senere Pavens BanbuUer som Paaskud.
Hvis denne Opfatning er rigtig, maa man i Kong
Knuts og Kong Sven-es senere Aar skille mellem Kon-
gernes Politik og den kirkelige PoUtik. De to Riger
var i Fred med hinanden; maaske var Forholdet kjøligt,
og maaske gjorde de to Kongers personlige Forhold til de
to svenske Kongefamilier, at deres Sympathier gik i for-
skjellig Retning. Men noget fiendtligt Skridt sporer man
ikke: det Angreb, som i 1193 rettedes fra Norge mod
Danmark, var udgaaet fra Kongemes Fiender og blev
straflfet af Sverre, og de Angreb, som senere i Danmark
udgik mod Norge, støttes ikke af den danske Konge, men
af den danske Erkebiskop. Thi Geistligheden i begge
Riger holder sammen, og de flygtende norske Biskoper
faar Beskyttelse hos Erkebiskop Absalon, men man ser
intet Spor til, at de faar Understøttelse eller Hjælp hos
den danske Konge. Til denne Forskjel i poUtisk Stand-
punkt tror jeg da at kunne henføre to danske litterære
B^ænomener: den Forbittrelse mod Kong Sveire, som vi
tinde hos den danske Historieskriver Saxo Grammatieus,
er let at forklare hos ham, der er Absalons „ Klerk'' og i
hans Testament nævnes sammen med de landflygtige norske
Biskoper, og saaledes visselig ogsaa i sit Historieværk
javer Udtryk for de Sympathier og Antipathier, som her-
skede i Erkebiskop Absalons nærmeste Kreds. Men den
Canonicus fra Børglum, som har omkr. Aar 1200 skildret
<le norske Korsfareres Ophold i de norske Kystbyei-, staar
derimod den danske Kirkes Centrum fjærnere og kan
skildre Kong Sverre med den Respekt, som en af Paiti-
standpunktet upaavirket Fremmed maatte føle for en saa
udpræget og eiendommelig Personlighed. Men en saadan
320
GUSTAV STORM.
Skildring vilde man neppe finde hos en dansk Forfatter,
hvis man skulde tro, at Kong Sverre havde hjulpet Biskop
Valdemar til at vække Borgerkrig i Landet eller i det
hele befandt sig i stadig Krigstilstand mod Danmark.
3. Stedsnavnet Solangr.
Forfatteren til Sverressaga har et saa gjennemgaaendt'
Kjendskab til Norge, navnlig til Egnene om Hovedbyeme
Nidaros, Bergen, Oslo og Tønsberg, at man oftest har
meget let ved at paavise de fleste i Sagaen forekommende
Stedsnavne, og man vil forbauses over, hvor nøiagtigt For-
fatteren er orienteret; hvis det havde været en moderne
Forfatter, vilde man have antaget for givet, at Forf. har
skildret med Specialkarfer liggende foran sig under Udai-
beidelsen. I Regelen tør man derfor være sikker paa, at
naar der forekommer Navne, som ikke lader sig gjenkjende.
da maa disse enten være forsvundne i nyere Tid, eller
ogsaa maa de være forvanskede i Haandskrifteme. Et af
disse Stedsnavne er Solangr i Sagaens Cap. 162 (Ungers
Udgave Cap. 175); det har ikke kunnet gjenfindes i nyere
Tid, og nyere Forfattere har derfor hidtil forgjæves gjoil
sig Umage for at paavise det i nyere Stedsnavne.
Situationen i Sagaen er som bekjendt, at Kong Svene
i Oslo Søndagsaften d. Ste Marts 1200 faar Bud om, at
Bøndeme i Viken vestenfor Fjorden vil anfalde ham i
Oslo; han lader sin Hær samle sig i „Akershagen**, og
medens den hviler her om Natten, rider han selv vestover
og udspeider Bøndemes Hær „ved Solangr", hvorpaa haii
over Isen (o: Christianiafjorden) rider tilbage til sin Hær.
hvor han kommer ved Daggry. N. M. Petei-sen hai* i
SMAATIN6 FRA SYKRBESSAGA. 2^1
Fomnianna Sogur 12te Bind hævdet (S. 334), at Solaugr
var Sylling ved Sydsiden af Tyrifjorden. Men herimod
har P. A. Munch med Rette bemærket: „Dette var dog
aabenbar en Umulighed, naar han (Sverre) ei havde Mile-
støvler, da Sylling som bekjendt ligger noget længere borte
end Svangstranden, til hvilken der fra Christiania er over 4
Mile, en Strækning, man selv nu paa den banede Landevei
skulde have ondt ved at tilbagelægge to Gange endog i
en Vinternat, endsige i hine Dage, da ingen Landevei
existerede, og med en eneste Hest. Denne uheldige Feil-
tagelse vilde Petersen have undgaaet ved at slaa op i den
røde Bog fol. 37, hvor man seer, at Sylling i gamle Dage
kaldes SyUingar og Kirken Syllingadals kirkja.''^ Allerede
Munthe i Jac. Aalls Oversættelse af Kongesagaerne havde
fundet, at ^Beskrivelsen passer ganske paa den nuværende
I Mil vestenfor Christiania ved Lysager-Elvens Udløb
Uggende Gaard Solerud i Agers-HeiTed; dette Sted maatte
Bøndeme fra Vestfold og Thelemarken nødvendig passere
forbi, og det sees og, at de havde leiret sig udenfor paa
«len tiUrosne Lysager-Bugt." Munch synes i „det norske
Folks Historie" (II 363) at have næret nogen Betænke-
lighed ved bestemt at slutte sig til denne Mening; ogsaa
lian søgte imidlertid Stedsnavnet paa Veien mellem Chri-
stiania og Asker, men da han intet passende Navn fandt,
uøiede han sig med at bemærke, at ,,et Sted af dette
Navn findes ikke nu ved Strandveien, men af Beretnin-
gen seer man noksom, at det maa være at søge enten i
Vekkerø-Kilen eller ved Lysaker, hvor der endnu er en
Gaard, kaldet Solerud, eller ved Slæbene. Snarest skulde
inan efter Afstanden tænke paa Lysaker." I nyere Tid har
' P. A. Munch, Saml. Afhandlinger I 133.
222
GUSTAV 8TOBM.
atter Dr. Y. Nielsen fornyet Miinthes Fonnodning, idet
han antager, at „Navnet SoUerud staar muligvis i forbin-
delse med Solanger, der maa søges paa denne
kant".i
Ad denne Vei konuner man saaledes ikke længer end
til at antage, at et moderne Stedsnavn er beslægtet ined
det ældre, som dog i Form stærkt afviger. Desuden kan
der mod denne Formodning gjøres den væsentlige Indven-
ding, at SoUerud er et Gaardsnavn, medens Solangr maa
i Sagaen være Navn paa en Indsø. Sagaens Ord er nem-
lig: „Siden red Kongen med nogle Mænd til Solangr:
han lod Hestene staa oppe paa Bakken, men gik ned til
Våndet (til vatzins); paa Våndets Is (å vazismum) laa
en stor Hær af Bønder, som holdt Raad" o. s. v.^ Eftei
Sammenhængen maa her „vatnit" betegne et Ferskvand,
en Indsø og „vatzisinn" betegne Isen, der laa paa dett^
Ferskvand; men den bestemte Artikel i ,,vatziw5" viser
tilbage paa det eneste før nævnte Stedsnavn Solangr.
som saaledes maa være ikke et Gaardsnavn, men Navnet
paa et Ferskvand vestenfor Kristiania nær Veien til
Vestlandet, altsaa ved „ Drammensveien". Følger man Vei-
beskrivelseme i Biskop Jens Nilssøns Dagbøger fi*a Slut-
ningen af 16de Aarhundrede, vil man se, at den middel-
alderske Hovedrute vestover fra Chiistiania (Oslo) har med
faa Afvigelser fulgt ialfald de samme Dalstrøg som i nyere
Tid; man har saaledes Veien bestemt langs Bestumkilen
og over Lysaker Bro (Faabroen) samt længer vest forbi
Hofstad, Asker og Gjællebæk, '^ naturligvis med den nød-
• Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger og Reiseoptegnelser, udg. af Dr.
Y. Nielsen, S., 273.
2 Fomm. Sogur VIII, 398. •
•■» Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger, S. 80, 273 f., 342 f. Veiatrøget
meUem Faabro og Hofstad iindes ikke beskrevet^ fordi Biskopen i
Begelen reiste søværts til Asker.
8MAATINO FRA SVERREBSAGA. 22«S
vendige Forskjel mellem en gammel Bygdevei og modenie
Chausseer. Undersøger man nu, hvilke Ferskvande der lig-
ger langs denne Vei, maa man stanse enten ved det nu
udtørrede Lysaker-tjæm vestenfor Lysaker eller ved Enger-
vandet indenfor Sandviken; mellem disse maa Valget staa,
thi andre Ferskvande gives ikke, førend man kommer forbi
Asker, altsaa for fjernt fra Oslo til at Sagaens Beskrivelse
kan passe. Et af disse Vande maa altsaa være Sagaens
Solangr. Nu træflfer det sig imidlertid saa, at vi kan
bevise, at et af disse Vande har baaret Navnet Folangr,
saa man kan ikke tvivle om, at Sagaens Solangr er
Skrivfeil for Folangr.
Folangrs Beliggenhed lader sig imidlertid med Lethed
konstatere. Af Brevene DN. I 240 og 307 (fra Aar 1347)
sees, at Våndet Folangr havde Udløb til Fjorden igjenném
Aaen Løxa. Brevene viser kun, at Aaen Løxa fandtes
vestenfor Oslo, men af Stedsnavne i „Den røde Bog"
sees, at Løxa flød gjennom Bærums Sogn, altsaa var den
nu saakaldte Bæi-ums- eller Sandvikselv;^ til yderligere
Sikkerhed oplyser Biskop Jens Nilssøu, at Sandvikselven
endnu i 16de Aarhundrede hed Le x a.-* Derved bliver
rtet selvfølgeligt, at Folangr er Engervandet.
Situationen i Sagaen bliver da ganske klar. Bøn-
deiTie har marscheret vestenfra gjennom Asker og Bærum
og holder Natten over Rast paa Engervandet, hvor de
uaturhgvis drøfter, om de tør vove sig over den islagte
Fjord direkte til Oslo, eller om de skal fortsætte Lande-
veien. Sverre har fulgt denne vestover fra Akershagen,
^ Blandt Gaarde i Bærum nævnes y. VælU vider Lexo (S. 214); videre
næTnes Zøykmi vider Løxo i Tanums Sogn (S. 254), Am videt-
Lexo j Bergheims herade (S. 258), HUdertun vider Lexo (S. 266).
^ Biskop Jens Nilssøns Yisitatsbøger, S. 276.
224 GUSTAV STORM.
stanser søndenfor Engervaudet oppe paa Aasen — ved
livis Fod nu Jærnbanen ligger — , gaar ned paa Våndet
saa nær, at han kan høre Bøndemes Tale, vender derpaa
tilbage til sine Heste og rider saa over Slæbene og Fjorden
den korteste Vei tilbage til sin Hær i Akershagen.
Bestemmelsen af dette Stedsnavn har ikke blot den
Interesse, at den fra Sagaens Fremstilling genier en tvivl-
som Stedsbestemmelse og viser, hvor nøiagtigt Forfatteren
er orienteret; men den tjener ogsaa til yderligere at illu-
strere Kong Sverres og Birkebeinernes Krigskunst, maaske
ogsaa hvor dristigt Kong Sverre kunde udnytte sine Mod-
standeres mangelfulde Recognoscering.
NOGLE BEMÆRKNINGER OM HISTORIESKRIVEREN
ALBERT KRANTZ.
AF
Dr. LUDVIG DAAE.
1 den sidste Del af sit Liv tænkte Johan Mai*tin Lap-
penbei^ paa at skrive en Afhandling om Nordtydsklands
og Nordens engang meget berømte Historieskriver Albert
Krantz, hvori han vilde paavise Omfanget af denne For-
fatters Kundskaber og paapege hans Kilder.^ Det er
meget at beklage, at Lappenberg, der vistnok mere end
«ogen anden havde været Manden til et saadant Arbeide,
ikke oplevede at faa det udført. Havde en saadan Af-
bandling foreligget, vilde den, der interesserer sig for
Krantz's Verker nærmest med Nordens Historie for Øie,
havt et Udgangspunkt for sine Studier af denne Forfatter,
der nu haardt savnes.
Hvad jeg paa de efterfølgende Blade kan levere er
ikke meget. Det anga^r for en stor Del kun Krantz's
^orvagia (der hører til hans svageste Verker) og den Om-
tale, han forøvrigt har skjænket norske Sager. Dette giver,
endog alt tilsammentaget, kun et ringe Udbytte. Meu
selv Krantz's Norges Historie er dog ingenlunde umærkelig.
Først og fremst maa det erindres, at den er den første, der
' Lexikon der Hamburgischeii SohriffcsteUer bis zur Gegenwart v. Haiui
Schrøder, IV. S. 180.
Hirt. Tidtikr. 2. B. V. 16
226
LUDVIG DAAE.
er udkommet paa Tryk. Der hengik to Aarhundreder efter
Bogtrykkerkunstens Opfindelse, inden den kom til at blive
anvendt inden Norges Grændser, og der var hengaaet et
Aarhundrede, inden nogen Fremstilling af Norges Historie
saa Lyset fra en udenlandsk Presse. Dette var som sagt
Albert Krantz's, der første Gang udgaves 1546. En Tidlang
var altsaa dennes Verk over Norge, skjønt opfyldt af FeU
og udarbeidet uden Benyttelse af norske og islandske Kil-
der, i sit Slags noget enestaaende, og navnlig var det fra
dette Verk (ved Siden af Svensken Olaus Magnus's Hi-
storia de gentibus septentrionalibus), at man udenfor Nor-
den opgjorde sig sine Forestillinger om Norge og dets
Fortid. Det har altid sin Interesse at gjøre Bekjendtskab
med det Trin, hvorpaa ældre Tiders historiske og geogra-
phiske Viden har befimdet sig, og i denne Henseende tøl-
et Blik paa Albert Krantz være ret belærende.
I.
Albert Krantz var født i Hamburg af god Familie
omtrent ved 1440 eller 1445. Det første sikre Datmn i
hans Liv er, at han blev immatriculeret ved Eostocks Uni-
versitet den 28de Mai 1463 ; maaske har han allerede for-
inden studeret i Cøln. I Eostock tilbragte han en lang
Aarrække, blev Lærer ved Universitetet og var 1482 dets
Rector.i Han har ogsaa, uvist i hvilke Aar, foretaget
Reiser i videnskabelig Hensigt, deriblandt til Italien, hvor
han skal have erhvervet den theologiske Grad i Perugia.
Allerede som Professor i Rostock var han bleven brugt
^ Om Krantz^B betydningsftilde Yirksomhed i Eostook se O. Krabbe,
Greschichte der Uniyersitat Eostock, I. Mærkelig nok findes han ikke
Dpført paa den Fortegnelse oyer fremragende Studerende og Lsrere
i Cøln, som findes hos F. J. Bianco, Die alte Uniyersitat Koliif
I. 1855.
OM HISTOBIESJOIIVBRBN ALBEBT KKANTZ. 227
ved politiske Forhandlinger som Lubecks og Hamburgs
Fuldiiiægtig under en Strid med Hertugen af Meklenburg
og Staden Rostock. Den store Dygtighed, han synes at
have besiddet som Diplomat, fandt en videre Anvendelse,
efterat han 1493 var flyttet til sin Fødeby Hamburg som
Medlem af Domcapitlet og Lector theologiae. Vi finde
ham nemlig i de følgende Aar stadig paa kortere og læn-
gere Reiser, dels i det hele Hanseforbunds, dels særlig i
Hamburgs Anliggender. Navnlig var han i Aarene 1497
—1499 tilstede ved Forhandlinger i Frankrige, i Cøln og
i Brugge, (derimod neppe i England, skjønt han ganske
vist har forhandlet med dette Rige). Om hans Reiser
paa det Hamburgske Senats Vegne haves (indtil 1500) me-
get sikre Oplysninger i et nys udgivet Kildeskrift. Man
ser heraf bl. A., at han 1498 reiste til Hertug Frederik
paa Gottorp, 1499 til Lubeck „in causa Dithmerticorum",
samme Aar til Kiel „ad dominos regem et ducem Frideri-
cmn, principes nosti^os", 1500 to Gange til Hertug Frede-
rik paa Gottorp og derpaa til Buxtehude for at forhandle
med Hertugen af Brunsvig og Erkebispen af Bremen.^
Et særeget Vidnesbyrd om den særdeles Tillid, man har
næret til hans Retsindighed, saavelsom til hans Duelighed,
er dette, at da Stædeme Lubeck, Hamburg og Liineburg
efter Kong Hans's og Hertug Frederiks Nederlag i Dit-
marsken skulde mægle mellem Fyrsteme og Bonderepu-
bliken, blev det fra begge Sider vedtaget, at, hvis Vold-
giftsmændene ei bleve enige, skulde Afgjørelsen lægges i
Dr. Albert Krantz's Hænder.-^ Det gjør ogsaa et meget
' Kåmmerreireclmungen der Stadt Hamburg, hg. vom Vereine f. Hamb.
Gesch. IV (1880), S. 352, 381, 382, 416, 446.
^ Johan Adolfi'8, genannt Neocorus, Chronik deø Landes Bitmarschen,
hg. v. F. C. Dahlmann, I. S. 527 flg., cfr. C. Palndan-Mliller, De
første Konger af den Oldenborgske Slægt, S. 187.
15*
LUDVIG BAAE.
godt Indtryk, at Krantz, naar han i sine historiske Verker
kommer til at berøre Begivenheder, hvori han selv har
spillet en Rolle, aldrig omtaler sig selv. Da den meUen-
burgske Hertug Magnus vai- død 1603, holdt Krantz en
Tale ved Begravelsen. Denne Tale optager han (Van-
dalia, lib. XIV. cap. 33), men fortier, at han selv har
holdt den. En yngre Samtidig, Reimar Kock, har opteg-
net det.i
Albert Krantz døde i Hamburg den 7de December
1517. En Søstersøn af ham var den berømte Jmist og
Befordrer af Reformationen Jo. Oldendorp.^
Krantz har et betydeligt Navn som Theolog og var
lige indtil sine sidste Aar varmt interesseret baade for
den theologiske Videnskab og for Kirkens Anliggender.
Som Decanus i det Hambm*gske Capitel holdt han to
Gange (1608 og 1614) strenge Kirkevisitationer i den Ca-
pitlet undergivne Del af Diocesen og arbeidede ivrig paa
at udrydde alle de mange Misbrug, der havde indsneget
sig hos Prester og Munke, og paa at vække Begeistring
hos Geistligheden for dens Kald. Han indtog som Theo-
log en ret mærkeUg Stilling, hvorom bl. a. hans Verk
„Sperantissimum opusculum in officium misse", der er ud-
givet efter hans Forelæsninger i Hambm-g, er et smukt
Vidnesbyrd. Han var en conservativ Natur og hævdede
den ældre Catholicismes Standpunkt, udtaler sig ogsaa
med Strenghed mod Huss („improbus calumniator" o. s. v.
Metrop. lib. XI. cap. 8), men var i andre Henseender
modtagelig for Anskuelser, der bebudede en ny Tid. Hans
1 Dansk hist. Tidsskrift, 3 E. I. S. 75—76.
* Kilden til Alb. Erantz's Biographi findes angiven i Sohrøders Lezikoa
der Hamburgisohen SohriffcsteUer, IV. S. 184. £n udtøxnmende I^er-
netsbeskrivelse savnes endnu.
OM HISTORIBSKMVEREN ALBERT KRANTZ. ^29
Skrifter bleve da ogsaa opførte allerede paa den føi-ste
Mex libronim prohibitomm og i 1667 paany forbudne af
Kongen af Spanien. Lige før Krantz's Død indtraf Luthers
Optræden mod Afladshandelen. Man har en gammel For-
tælling om, at han, da han hørte om denne, skal have
udbrudt i de Ord: „0 frater, abi in cellam tuam et die:
miserere mei Deus!** Stundom tilføies: „Vera dicis, bone
frater, sed nihil efficies!" Saadanne mots historiques pleie
i Regelen at være lavede bagefter af andre. Imidlertid
har man dog ment, at den første Ytring, der forekonmier
i Fortalen til den ældste Udgave af Metropolis, hvis Ud-
c
giver, Joachim Moller, var en Hamburger og antages at
have kunnet vide Besked, virkelig turde være flydt fra
den døende Doctors Læber.*
Sin største literære Berømmelse har Krantz Aimdet
som Historieskriver. Som saadan har han forfattet baade
mange og vidtløftige Verker, i hvilke han behandler Nord-
tydsklands geistlige Historie i Metropolis s. historia de
ecclesiis sub Carolo Magno in Saxonia instauratis, (libri
Xn), og dets verdslige i Saxonia (libri XIII) samt Van-
dalia (libri XIV), hvor ogsaa, som Navnet viser, de slaviske
Folks Historie omtales, demæst de tre nordiske Rigers
Historie: Dania (libri IX), Svecia (libri VI), Norvagia
(libri VI), hvilke sidste siden pleiede at sammenfattes un-
der Fællestitelen Regnorum aquilonarium Chronica.
Intet af disse Skrifter udkom før efter Forfatterens Død,
og de første Udgaver saa Lyset paa tre forskjellige Steder
og ved tre forskjellige Udgivere, alle i Folio.
^ Bertheau i Realencyclopadie ftlr protestantische Theol ogie, hg. v. Herzog,
Plitt u. Hauck, 2. Anfl. Vm. S. 262. Foruden til denne Artikel kan
om Krantz^s Betydning som Theolog henvises til C. Monchebergs Afhdl. :
Der theologisohe Character des Albert Kranz, i Zeitschr. f. Hamb.
Oesch. III. S. 895—413.
330
LUDVIG DAAK.
Først udkom Vandalia (Col. Agripp. 1518, ed. Joh.
Soter), saa Saxonia (ibid. 1520, ed. Soter), demæst Chron.
Regnorum Aquilonarium (Argentorati 1646, ed. H. Eppen-
dorf), endelig Metropolis (Basileae 1548, ed. Joachimus
Moller). Samtlige udgaves senere gjentagne Gange. Af
begge de sidstnævnte Skrifter ere editiones principes dedi-
cerede til Kong Christian IQ. af Danmark og Norge.
Af disse Dedicationer forekonamer mig Jo. Mollers^
endnu at have nogen historisk Interesse, fordi den er et
af de mange Vidnesbyrd om den store Kjærlighed og Høi-
agtelse, hvonned de tydske Protestanter saa op til Chri-
stian den tredie, og fordi de er nedskrevne netop i det
Aar, da deres Tillid til ham blev sat paa Prøve. Den
er nemlig dateret Hamburg die nativitatis Mariae (8de
September) 1547, da Protestantismen svævede i den bøieste
Fare, idet Johan Frederik af Sachsen og Philip af Hessen
for nogle Maaneder siden vare tagne tilfange og den mær-
kelige Rigsdag i Augsbm*g for otte Dage siden var aab-
net. Moller viser sig vel underrettet om Christian Ilfci
hans Kampe for Riget (Grevefeiden), det Maadehold, hvor-
med han benyttede sin Seier, det ved Bugenhagens Hjælp
befordrede Reformationsverk og Kjøbenhavns Univei-sitets
Gjenoprettelse og rigelige Udstyr (magnis sumptibus susten-
tata). Han tiltaler Kongen med de mærkelige Ord: Cele-
brabitur nomen tuum passim apud omnes gentes aetemis
laudibus, quod ex omnibus regHms toto orbe Christiano solus
esy qui Evangelium GhrisU amplectatur, foveat ac Uteri conetm-.
Som det vil forstaaes,.bortser han altsaa fra Gustav Vasa,
' Joachim MoUer rar født i Hamburg 1521, havde studeret i Witten-
berg, hvor han nød Melanohthons høieste Yndest, blev Dr. juria og
Liineburgsk Eaad. Han døde 1588 og var gift med en Datter af den
i Datidens Historie bekjendte Statsmand Balthasar Glammer. Scbr#-
ders Lex. hamburgischen SchriftsteUer, V. S. 358.
OM HISTOBIUSEBIVEBEN ALBEBT KBANTZ.
231
der jo dog heller aldrig paa den afgjørende og bestemte
Maade sluttede sig til den Lutherske Reformation, som
Christian HI. havde gjort det.
I samme Dedication oplyser Udgiveren, at Metropo-
lis kun existerede i et eneste Haandskrift, der havde til-
hørt Biskopen af Lubeek, Heinrich Buchholz, Jo. Mollers
egen Morbroder. Denne havde testamenteret det til Mol-
lers Fader, fra hvem hin igjen havde arvet det. Heller
ikke af de nordiske Rigers Historie omtales mere end et
eneste Haandskrift, der tilhørte Grev Reinhard af Wester-
burg og Leiningen, Decan i Cøln. Efter dennes Død
stødte Udgiveren, den tydske Ridder Heinrich v. Eppen-
dorf, paa det i hans efterladte rige Bibliothek og erholdt
det (c. 1542) udlaant til Udgivelse. Dette fortæller han
selv i sin Fortale. Krantz's Skrifter synes saaledes ikke
at have været synderlig kjendte, førend de bleve offentlig-
gjorte i Trykken.
n.
Man har oftere sammenlignet Kra^tz med Magister
Adam af Bremen, Forfatteren af den umistelige Historia
ecclesiae Hammaburgensis. Denne Sammenligning er og-
saa tfldels beføiet, thi som man vil se, er det Stof, som
begge BQstorieskrivere behandle, omtrent det sanune, nem-
lig Nordtydsklands og Nordens Historie. Krantz har baade
kjendt og i meget stor Udstrækning benyttet Adams Verk,
skjønt rigtignok uden at vide hans Navn. Dette blev
nemhg først bragt paa det rene af den danske Lærde,
hvem man skylder editio princeps (af 1579), Anders Sø-
rensen Vedel. ^ Endnu Jo. Moller maa derfor i den korte
' C. F. Wegener, Om Anders SørenBen Wedel, Kbhvn. 1846. 4to. S.
112. Vedel medtog ikke Ub. IV (de sita Daniae), fordi Regjeringen
Vilde have misbiUiget det, da Sverige der omtales med Bos!
232
LUDVIG DAAE.
Oversigt over Krantz's af ham opdagede Kilder, som han
bar anbragt i sin ovenomtalte Udgave af Metropolis, om-
tale Adams Verk som en anonym Krønike.* Man tør
maaske ogsaa tro, at Adams Verk bar været mere end
en Hovedkilde for Krantz, idet Læsningen af dette kan
bave bragt bam paa de Tanker at fortsætte det ned til
sin egen Tid, og en saadan Fortsættelse bave vi virkelig
i Metropolis.
Jeg vil ikke benegte, at der jo nok er flere Overens-
stemmelser mellem Adam og Krantz, end denne, at de
bebandle samme Landes Historie., og at den sidste fort-
sætter den første. Der er jo endvidere den Overensstem-
melse, at de begge ere Tbeologer, staa i Kirkens Tjeneste
og derfor ogsaa begge anskue Historien i væsentlig Grad
fra et kirkeligt Standpunkt. Men enbver af dem tilhører
dog væsentlig sin Tid, og Krantz's Tid var en anden end
Adams.
Krantz kunde ikke undgaa at paavirkes af den huma-
nistiske Bevægelse, der i hans Ungdom allerede var for-
plantet til TydsMand og der bavde gjort sig mægtigt gjel-
dende. Som bekjendt fik denne verdensbistoriske Strømning:
meget snart en afgjørende Indflydelse ogsaa paa Behand-
lingen af Historien. Dette bavde sine store Fordele og:
udentvivl især derved, at Humanismen undertiden har
skabt eller gjenfødt historisk Sands der, hvor den var
sløvet eller uddød. Exempler i denne Eetning kunne
visselig med Føie søges i vort Norden, hvor efter en lang
Række af Menneskealdre, i hvilke omtrent ingen historisk
^ „Ohromcon Hamburgensis et Bremensis ecclesiarum, scriptum tempore
Heniici IV. ad Liemarum arohiepisoopum Hamburgensem ante annop
400. Hio liber adhuo habetur Hamburgi, ex quo dootor Albertus
CrantzitiB multa ad verbum transsoripsit non solum in Metropoli, sed
etiam in aliis suis libris bistoricis.**
OM HISTORIESKRIVEREN ALBERT KRANTZ. ^33
Virksomhed spores, pludselig i Overgangstiden fra Middel-
alderen til den nyere Tid fremstaar en hel Række Histo-
rikere, der aldeles paatagelig skylde Humanismen sine
videnskabelige Impulser. Mere tvivlsomt tør det være,
om den humanistiske Retning som Regel har befordret
Grundighed i Undersøgelsen og beriget Videnskaben med
paalidelige historiske Kjendsgjeminger. Middelalderens
Chronister, navnlig de, der skreve i Modei*smaalet, tænkte
ikke meget paa historisk Kunst, men nøiede sig med i
Aarbogs Form at optegne, hvad der kom til deres Kund-
skab og forekom dem værd at erindre. Ikke destomindre
lykkedes det dem ofte, uden at de lagde an dei-paa, at
skrive høist tiltrækkende og at sikre sig Efterverdenens
Taknemlighed i høieste Grad. For Humanisteme derimod
blev den klassiske Form og den elegante Fremstilling tidt
Hovedsagen i en overveiende Grad, det kom dem tidt mere
an paa at fortæUe liviansk end at skrive paalideligt og ud-
tømmende, idet de glædede sig mere i den lette, flydende
0^ phraserige latinske Stil end i møisonunelig Indsamling
og kritisk Drøftelse af Stoffet. Hvor gjeme skulde ikke
en senere Tids Læsere ville eftergive det pompøse Fore-
drag og alle stilistiske Zirater, om Forfatterne havde villet
meddele en Smule mere af det, som Historien allei-mindst
kan være foruden!
At den humanistiske Skole for Krantz blev et Træ
baade paa godt og ondt, er øiensynligt. Han hentede
fra den Impulser til at skrive, og han lærte i den at for-
tælle ore rotundo. Men han blev ikke egentlig Forsker
og Kritiker, det gjaldt ham mere at skabe store opera
over hele Landes Historie fra den graa Oldtid indtil sine
egne Dage, til Slutningen af det femtende og nogle Aar
ind i det sextende Aarhundrede. Saa vide Felter er det
:i34
LUDVIG DAAE.
ikke muligt paa en tilfredsstillende Maade at omspænde
uden tilsvarende Forarbeider, og hvad man uden saadanne
kan opnaa, bliver kun at faa optrukket store Rubriker og
at udfylde dem med, hvad man tilfældig støder paa, idet
Hulleme i det høieste kun blive overdækkede ved stili-
stisk Kunst og Behændighed.
Krantz har vidst at skaflFe sig Adgang til en stor
Mængde af Middelalderens bedste latinske Krøniker, Nord-
tydskland vedkommende, hvilket ganske vist forudsætter,
at han paa sine Reiser flittig har undersøgt Klosterbiblio-
theker osv., thi det er neppe rimeligt, at alle disse den-
gang utrykte Autorer just vare at finde i Hamburg. Han
har ogsaa aabenbart benyttet tydske Stadkrøniker, navnlig
Lubecks. Hvad der af disse Skrifters Indhold forekom
ham at være vigtigst og interessantest, søgte han at sam-
mensy, eller han „redigerede" det til et sammenhængende
Hele. Som oftest optog han store Stykker af sine latin-
skrivende Forgjængeres Beretninger omtrent ordret. Det
var dog i høi Grad misvisende og ubilligt, om nogen her
vilde tale om Plagiat. Krantz har visselig mindst af alt
tænkt paa nogen „Krænkelse af den literære Eiendoms-
rett*. Hvad han gjorde, var i hine Dage og endnu længe
efter noget ganske almindeligt. ^ Saalænge man ingen Bog-
trykkerkunst havde eller denne endnu, som i Krantz's Tid,
var i sin Barndom og sparsomt anvendtes, tænkte Forfat-
terne mindre paa Offentligheden og Kritiken. Deres Arbeide
havde en mei-e privat Charakter. Stødte man paa andres
Verker, da glædede man sig inderlig over de Oplysninger,
de indeholdt, og benyttede uden videre, hvad man syntes
om, og det i den Form, i hvilken man forefandt dem. Paa
' Se F. Schiem, Om HistorieskrivningenB Udyikling:, Historiske Stadier-
I. S. 218.
OM HISTORIESKRIVERKN ALBKRT KRANTZ. ^35
den Maade gik det til, at Krantz's Bøger kunde svulme
op til saa store Masser.
Der er imidlertid eu væsentlig Forskjel mellem de
Partier hos Albert Krantz, hvor han behandler sin Samtids
eller den nærmest foregaaende Tids Historie, og de øvrige.
Hvor han nemlig taler om Begivenheder, han selv har
oplevet, eller hvorom han har kunnet skaife sig Besked
af Øienvidner og Deltagere, er han ikke mere Compilator,
men har (i sine Bøger om Tydskland) Rangen af en selv-
stændig og det stundom en ypperlig Hjemmelsmand. Man
læse som Exempel hans Fremstilling af Ditmarskerkrigen
(Saxonia Ub. XIII),der endnu er en Hovedkilde til denne mær-
keUge Feides Historie. Hvad han meddeler til det femtende
og Begyndelsen af det sextende Aarhundredes Historie er
det da ogsaa, der giver ham et varigt Værd ikke alene i
Literaturhistorien, men ogsaa for Historieforskningen. Alt
det øvrige tabte naturligvis sin Betydning, efterhvert som
hans Kildeskrifter bleve trykte. Hvilket ganske andet
Værd vilde Krantz have kunnet faa for Eftertiden, om
han Ugesom sin Samtidige, den ulærde Philippe de Comines,
havde lagt sin hele Kraft paa at skrive om det, han selv
havde seet og erfaret! Eller for at bruge en anden Sam-
menligning: enhver forstaar, at Krantz var Reimar Kock
langt overlegen baade i Personlighed og Lærdom, med
Hensyn til Livsvilkaar og Adgang til at blive kjendt med
Begivenhedemes Traade. Men ikke destomindre har den
plattydske Chronist, fordi han begrændsede sig, sine vigtige
Fortrin, som den langt betydeligere Storskribent savner.
Samtlige hans historiske Verker ere førte ned til Aar
1500, hvilket Aar han synes at have betragtet som sin
terminus, ad quem. Senere har han imidlertid jevnlig til-
føiet noget om senere Begivenheder, hvilket dog ikke er
236 LUDVIG DAAE.
Tilfældet i hans Norvagia. Det ser ud til, at han hai-
arbeidet paa de forskjellige Landes Historie samtidig, med
andre Ord, at Planen til dem alle er opgjort allerede for-
inden Forfatteren gav sig i Færd med det enkelte Arbeide.
Idelig henvises nemlig fra det ene til det andet, snart
med et „ut diximus", snart med et „ut dicemus".
De nordiske Rigers Historie staar ubetinget under de
Verker, hvori Tydsklands Historie behandles. Dette ei-
da ogsaa naturligt nok. Det er aabenbart, at det er Fat-
tigdom paa Kilder til den virkelige danske, svenske, norske
Historie, der har drevet Krantz til — for dog at faa noget
Stof ind i disse Rubriker — at benytte Folkevandringer-
nes og Normannertogenes Historie som StaflFage, eller rent
ud som Fyldekalk. Paa den Maade og kun paa den er
det, at han kan give en Historie om * regna (iqidUmam
paa mere end 400 Foliosider. Med en vis Ligelighed for-
deler han dette rige Stof paa Nordens Riger. Paa DaD-
marks Part falder Langobardeme, paa Sveriges Øst- og
Vestgoteme, medens Normannerne opsluges af Norge.
Her havde han da ogsaa et Udgangspunkt i Adam af
Bremen eller hans Scholiast. Det 139te Scholion lydei
nemlig saa: „Ab illis Nordmannis, qui trans Daniam inco-
lunt, venerunt isti Nordmanni, qui Franciam incolunt et
ab his nuper Appulia suscepit tertios Nordmannos".
Foruden til Adam af Bremen har Krantz for Nordens
Vedkommende været henvist til Saxo, hvem han har ud-
skrevet i en stor Udstrækning. Derved have hans Verker
faaet en særegen Betydning som et Hjælpemiddel til at
fastsii;tte Saxo's Text, da man som bekjendt ikke mere har
nogen Codex, men kun har opdaget ganske ringe Fragmen-
ter af de Haandskrifter, hvori Saxo var udbredt i Mid-
delalderen. Efterat Saxo slipper, har han kim tydske Kil-
OM HISTOBIESKBIVKBEN ALBvEBT KBANTZ. 237
der at øse af. Sagaerae har han ingen Forestilling om,
ligesaalidt som om nogen anden norsk eller islandsk Kilde. ^
Man kunde have tænkt sig, at Theodoricus Monachus,*
der jo i sin Tid blev fremdraget af et Bibliothek i Lubeck,
kunde have været i Krantz's Hænder, men det er let at
se, at saa ikke har været Tilfældet. Reiser i Norden
kan han ikke have foretaget, skjønt saadant har været
paastaaet,^ thi hvis han havde besøgt de skandinaviske
Lande, er det utænkeligt, at hans Skrifter, navnlig hans
Tilløb til geographiske Indledninger, ikke skulde bære
Spor deraf. Han har vel, som vi have seet, gjentagne
Gange været i Hertugdømmeme Slesvig og Holsten, men
neppe længere mod Nord.
Staar han altsaa i denne Henseende langt tilbage i
Indsigt for sin Forgjænger og Hjemmelsmand Adam af
Bremen, bliver Afstanden meUem de to Forfatteres Værd
end større derved, at Krantz heUer ikke synes at have
bestræbt sig meget for at erhverve skriftlige Hjælpemidler
fra Norden eller at indhente Oplysninger om dets Lande af
de mange Nordboer, med hvem han har havt rig Anledning
til at tale. En Mand, som indtog en saa betydelig Stil-
ling som Ki'antz, der i Rostock havde været Lærer for en
Flerhed af de Mænd, der efterhaanden naaede de høieste
geistlige Embeder i Norden, og såaledes som han per-
I sine Forelæsninger over Kildeme til Norges Historie, ailioldte ved
Ejøbenhavns Universitet 1842 — 1844, hvilke jeg eier i et godt Collegie-
hefte, hai* Werlauff udtalt som Formodning, at Krantz hai* havt for
sig „et Udtog af Snorre for Ilte — 12te Aarhundrede**. Dette maa jeg
erklære for ligefrem umoligt.
Doctrinam, quam sibi paraverat, eximiam, itinere aliquot annorum
aoxit literario, turn in alias Europae cultioris partes, turn in regna
borealia et provincias Germaniae Arcteae vicinas instituto, appara-
tumque simul historiæ horum, quam meditabatiir, neoessarium diligen-
ter conquisivit. MoUeri Oimbria Literata, I. p. 315.
238
'DVKi DAAE.
sonlig kjendte endog Kong Hans, vilde visselig ikke have
mødt Vanskeligheder, om han havde søgt at faa Oplysningei
•
om Danmarks senere Historie. Men Krantz synes ikke at
have forsøgt paa noget saadant. Han holdt sig til sine
tydske Kilder og sin Saxo, og kun for den sidste Tid har
han øst noget af hvad han tilfeldigvis har hørt foitælle.
Ul.
Kun i en eneste Kilde finde vi omtalt en literær
Forbindelse mellem Albert Krantz og en Nordbo. Han
skal, heder det, have staaet i nær Berøring med den noksom
bekjendte svenske Prælat og Politiker Dr. Herning Gad.
Men denne Sag kræver en nøiagtigere Omtale og Prøvelse.
I Jo. Magnus's bekjendte svenske Historie findes^
indtaget en Tale, som Heming Gad angives at have holdt
(1510) til Rigsforstanderen, Hr. Svante Nilssøn og Sveriges
Riges Raad. Dens Indhold bestaar i hadefulde Udfald mod
den danske Nation, og det ikke alene mod den dalevende
Slægt, men ogsaa mod Fortidens Danske lige op til Saxo's
apokryphiske Helte. En saadan Skrivemaade kan alene
forklares af den politiske Ophidselse, som paa den Tid
var raadende, og minder i en og anden Henseende om,
hvad man ogsaa i Nutiden har maattet opleve af Historiens
tendentiøse Misbrug og Forvrængning. Men hvad der af
Talens Indhold vedkommer os, er nærmest dette, at Tale-
ren betegner sig som Krantz's socius. De to have studeret
sammen i Rostock ^ og særlig studeret Saxo sammen, Uge-
' Historia Jo. Magni Gothi de omnibus Gothorum Sveonumque regibus
&c. Bomae 1654. Fol. p. 753 sqq.
^ Herning Gad immatriculeredes ved RostookB Uniyersitet den 4de Novbr.
1471, se L. Daae, Matrikler over nordiske Studerende yed fremmede
Universiteter, S. 55. C. T. Annerstedt, Upsala UniTersitets Historie,
I. S. 14.
OM HISTOBIESKRIYEBEN ALBEBT KBANTZ. ^39
som Taleren ogsaa omtaler Krantz's Svecia og af den an-
fører et Sted i Indledningen, der priser de Svenskes Gjest-
frihed som større end noget andet Folks. Da Krantz's
Svecia, ligesaalidt som overhoved noget af hans historiske
Skrifter paa den Tid var trykt, skulde altsaa Taleren have
været i Besiddelse af en Afskiifl: deraf, meddelt ham af
hans socim, Forfatteren.
Men allerede i selve det sextende Aarhundrede er
der ytret Tvivl om denne Tales Ægthed, idet den kgl.
danske ffistoriograph Hans Svaning, der i 1660 paa Regje-
ringens Foranstaltning, men under „Ridderen** Petrus
Parvus's Navn skrev en „Refutatio" mod Jo. Magnus, ud-
talte som en Formodning, at Talen var et Verk af denne
svenske Forfatter selv. ^ Fra dansk Side har denne Anta-
gelse i vor Tid atter været fremsat og begrundet af
den bekjendte Archivforsker Kall-Rasmussen,^ hvem ogsaa
Allen 3 i Resultatet gav Bifald, om han end maatte bestride
et af Rasmussens vigtigste Argumenter. Senere har imid-
lertid nuværende Universitets-Bibliothekar C. T. Annerstedt
Upsala optraadt som Forsvarer af Talens Authenticitet
og det unegtelig med megen Styrke. Den svenske Lærde
har gjendrevet eller dog afsvækket omtrent alle de Grunde,
som Kall-Rasmussen har anført. Annerstedt har ogsaa
paavist, at Talen ogsaa existerer i to svenske Exemplarer
(det ene udførligt, det andet forkortet), hvilke han aftrykker
' „Oraiio contumelioaa aeu sua seu mffraganei sut (1) Semmingi GaddiiJ^
Som belcjendt udkom under Kalmarkrigen (1612) et pseudonymt
Modskrift mod den forlængst afdøde Svaning: Retorsio imposturarum
&c. af Janus Minor Suemensis (o: Jo. Messenius). Forf. er opmærk-
som paa, at Svaning tillægger Jo. Magnus selv den heromhandlede
Tale (p. 6), men forsøger ikke paa at benegte, end sige modbevise
denne Antagelse.
* Aarsberetninger fra Geheime-Archivet, I. TiU. S. 28—31.
' C. F. Allen, De tre nordiske Rigers Historie, I. S. 638—639.
24C) LUDVIG DAAE.
med den Bemærkning, at intet af dem „ synes** at være
oversåt efter Jo. Magnus's latinske TextJ
Jeg erkjender, at den omhandlede Tale, ifald den er
uægte, maa siges at være ret behændig sanmiensat, idet
baade Indholdet ret vel synes at svare til Danskehaderea
Herning Gads Tanker (hvad der dog ei var saa vanskelig!
for Meningsfellen Jo. Magnus), og Forfatteren derhos er
ret vel kjendt med Heming Gads Levnetsomstændigheder.
Jeg vilde derfor ogsaa være tilbøielig til at mene, at Anner-
stedt havde Ret i dette Spørgsmaal, ifald jeg turde tro,
at de Indvendinger, han har bestridt, vare de eneste, der
kunde fremsættes imod Talen. Men efter min Mening
kan der ogsaa gjøres nye Tvivl gjeldende. Jeg skal her
fremsætte disse, idet jeg undrer mig over, at de ikke alle-
rede ei-e udtalte af andre eller have paatrængt sig Anner-
stedt selv.
Mine BetænkeUgheder fremkomme, naar jeg sam-
menligner Heming Gads og Krantz's politiske Standpunkter
og navnlig deres Opfatning af de Kampe, som den nordiske
Union fremkaldte mellem Danmark og Sverige. Medens
Heming Gads Had mod Danmark overstiger alle Grænd-
ser, er Krantz gjennemgaaende velvillig stemt mod de
samme danske Konger, hvem den svenske Prælat anvendte
deo ^itøl•ste Del af sit Liv paa at skade og forfølge. *^ Navnlig
' i^Ntiutruiu ab Ulo, quod apud Jo. Magnum legitur, originem ducerp
ridetur." Ser. Rer. Svec. m. 1. p. 44.
^ Det blev ikke ubemærket fra syensk Side, at Krantz skrev i en at-
itgørt dauBkvenlig Aand. Jo. Messenius har flere Ytringer i denne
Hetning baade i sit store Verk Scondia og i den ovenfor citerede Bog
lietorsio imposturarum. Her klager han f. Ex. (p. 30) over, at Krantz
i Fortalen til Dania har sagt: „A Dania, quae ut yetustior, ita no-
biUor, principium haec tria regna describendi auspioablmur", og siger
derefter (p. 49) i Almindelighed : OrantziiM non nostrae noH&mt W
I^anieae fautor et enewnastea.
OM HISTOBIESEBIVEBEN ALBEBT KBANTZ. 241
viser dette sig med Hensyn til den historiske Begivenhed,
hvori Herning Gad selv spillede en Hovedrolle, ja egentlig
var Sjelen, nemlig den efter Kong Hans's uheldige Dit-
marskerkrig udbrudte Opstand i Sverige. Vi ville et Øie-
blik betragte Krantz's Characteristik af dette svenske Fra-
fald. Han kalder de Svenskes Opførsel mod Kongen
genHUs feritas og rébeHionis atidacia (Dan. lib. VIII. cap.
41), og det heder: Erani nonnulli intra regnum fideles
viri, quos puduit fraudis et rébeUionis in regem (ibid. IX., 1).
I Krantz's svenske ffistorie, det Skrift, der altsaa skulde
være sendt Heming Gad af hans „Socius", tillægges Skyl-
den for denne rebeUio ligefrem den svenske Geistlighed,
og Forfatteren bruger de Ord: Steno miks, regni gube^-
mtor, qui nimium at/iscultavit eccksiasticis, miscuit fas at-
qm nefas. (Svec. lib. VI. cap. 2). Hvilken y^ecclesiasticus^
maa man her først og fremst tænke paa uden H. G.
selv? Jeg spørger derfor, om det er sandsynligt, at der
mellem to Mænd af saa ligefrem modsatte Anskuelser
om en Sag, paa hvilken den ene af dem dengang havde
indsat alt, lettelig (i det mindste dengang) kan have be-
staaet noget societas? Heming Gad og Albert Krantz
vare ogsaa i det Hele tåget saa gi-undforskjellige Naturer,
at det ikke er sandsynligt, at de have øvet gjensidig Til-
trækning. Heming Gad var en Rænkesmed og en ind-
»dt Fanatiker, hvis Character ikke forbedredes ved hans
lange Ophold blandt Innocents VIII.s og Alexander VI.s
^Kurtisaner". Endog Jo. Magnus selv betegner ham
træffende nok som homo ad omnem astutiam nattis, ^ og
hvor tro han tilsidst blev sit Fædreland og sit Parti, vide
vi alle, hvorimod Albert Krantz var en Ærens Mand, en
' Jo. Magni Historia, p. 744.
Hist. TidBskr. 2. B. V. 16
242
LUDVIG DAAE.
helt igjennem ædel, fin og human Personlighed. Betæn-
kes maa ogsaa dette, at, om der virkelig bavde existeret
et saadant gammelt og gjennem Aarene vedligeholdt Ven-
skab mellem disse to Mænd, da havde det dog været Mdt
saa naturligt, at Heming Gad havde forsynet sin sodus
med Bidrag og Materialier til sit Fødelands og Nordens
Historie, eller at denne havde søgt dem hos ham, som at
Hamburgeren skulde have sendt sin svenske Historie over
Østersøen. Det havde ligget nær for Heming Gad, der
virkelig nærede et Slags historiske Interesser, at forsøge
paa at indvirke paa sin Vens, den tydske Historieskrivers,
Begreber om Sveriges Historie og om muligt at øve Ind-
flydelse paa hans Fremstilling af den. Sverige havde jo
selv i Heming Gads yngre Aar havt en ret mærkelig Hi-
storieskriver i Humanisten Ericus Olai, Nordens sidste
Helgen (f 1486). Det kan ikke betvivles, at den upsa-
lensiske Decans Verk maa have været Heming Gad be-
kjendt, men Krantz har aabenbart ikke seet det og over-
hoved neppe modtaget nogensomhelst literær Bistand fra
samtidige Svensker.
Foruden disse høist mistænkelige Ytringer om Krantz
indeholder denne Tale ogsaa andre Ting, der ikke kunne
andet end indgyde Tvivl om, at det hænger rigtig sammen
med den. Som et Exempel vil jeg anføre det Sted, hvor
Taleren declamerer om de hyppige danske Indvandringer
til Sverige. At ved den Tid mange Danske søgte sin
Lykke baade i Sverige og i Norge, er en bekjendt Sag^
og Stedet er i og for sig ingenlunde umærkeligt. Taleren
fremhæver fire Slags Dansker i Sverige, Degne (Skole-
disciple), Hofrnænd (Tjenere hos Adelen), Mimke og Kvin-
der.^ Den sidste Klasse er især farlig, og allerværst er
1 Endnu Gustay Vasa havde Danske i Krigstjeneste, ja Danske fore-
OM HISTOBIESKBIYEREN ALBEBT KRANTZ. 243
det, at Ægteskaber saa ofte indgaaes mellem svenske
Adelsmænd og danske Fruentimmer. Saadant, heder det,
skulde hindres ved Lov, idet den Adelsmand, som ægtede
en dansk Kvinde, med det samme skulde have sin adelige
Frihed forbrudt. Den Tale er henvendt til Rigsforstan-
deren Svante Nilssøn, og denne bliver netop ved dette Sted
udtrykkelig apostropheret. Men, som bekjendt, var netop
Hr. Svante selv gift med en dansk Kvinde, Hr. Knut
Alfssøns Enke, Fru Mette Iversdatter Dyre, der som Rigs-
forstanderens Frue paa den Tid af mange Svensker endog
tituleredes „Svei*iges Fyrstinde".^ Som man ved, var
Herning Gad høit anski-even hos Svante Sture og øvede
stor Indflydelse over ham. Det bliver da lidet rimeligt,
at han skulde have villet saare og fornærme ham saa føle-
ligt, som unegtelig Tilfældet maatte have været, om han
i en offentlig Tale til ham paa en saadan Maade havde
talt om Strikken i hængt Mands Huus.
Sandsynligheden 'for, at Talen er et Produkt af Jo.
Magnus selv, stiger ogsaa, naar man erindrer, at der hos
denne Forfatter ogsaa findes indskudt (i Slutn. af 16de
Bog) en Tale, der vel udgives for at være holdt i Basel
af Nils Ragvaldssøn, dengang Biskop i Vexio, og senere
er optrykt af Benzelius i hans Monumenta hist. vet.
eccl. Sveogothicae p. 101 — 106, men ligeledes gjør et høist
mistænkeligt Indtryk. En nærmere Udvikling af, hvad der
kom endog i svensk Sold i Syraarskrigen. De Svenske Skoler (især
maaske Skaras) havde ogsaa Tilstrømning fra Danmark. Om danske
Tjenere hos svenske Herremænd se bl. A. mit Skrift Christiem 1.8
norske Historie, S. 135 — 136, cfr. Allen, de tre nord. Rigers Hist. I.
S. 642.
' Saaledes i Brev af 7de Oet. 1511 og adskillige andre i Sturemes Breve
i det danske Geheimearchiv. Det er den samme Fru Mette, hvem
Digteren A. Munch havde det saare uheldige Indfald at gjøre til en
norsk patriotisk Heltinde.
16*
244 LUDVIG DAAE.
angaar denne sidste Tale, forbeholder jeg mig at give i
en senere Afhandling.
En dansk Historiker, til hvem Annerstedt ikke har
tåget Hensyn, Dr. H. F. Kørdam, har i sit Skrift Historie-
skrivningen og Historieskriverne i Danmark og Norge efter
Reformationen (Kbhvn. 1867, S. IK) ogsaa omtalt Herning
Gads Tale og udtalt det som sin bestemte Mening, at den
ikke kan være ægte. Hans Argument er dette, at den
Maade, hvorpaa Jo. Magnus (p. 155) benytter Saxos Vid-
nesbyrd om de Danske, paa en saa paafaldende Maade
ligner den Anvendelse af samme, der findes i Talen, at
denne og Historien maa antages at have samme Forfatter.
Mærkes kan, at ogsaa ReuterdahP har tvivlet paa Talens
Ægthed.2
m.
Jeg gaar demæst over til at gjøre opmærksom paa
enkelte Steder hos Krantz, fomenunelig vedkommende Norge,
til hvilke jeg finder Anledning til at knytte en eller anden
Bemærkning.
Krantz's Norvagia indledes ligesom Forfatterens øvrige
historiske Verker med enpraefoMo af geographisk Indhold
om Norge og dets Bilande. Den er paafaldende tynd. Han
udskriver nærmest kun Adam af Bremens (lib. IV. cap.
30 sqq.) Bemærkninger om Forholdene, saaledes som de
vare paa Harald Haardraades Tid, som om den Skildring
* Swenska Kyrkans historia, III. 2, p. 86.
« I De la Gardiska Arohivet, II. p. 162 — 163 omtales to Fragmenter
af Erantz paa Univ. Bibl. i Lund, hyoraf det ene er afskrevet af
Jo. Magnus selv 1525. Heraf forklares altsaa dennes Ejendskab til
Tor Forf. Den, der yil hævde Herning Gads Forfatterskab til Talen,
kunde maaske mene, at det andet Fragment, der kun indeholder Be-
gyndelsen af Svecia^ har været i dennes Hænder.^
OM HISTORIESKBIYEBEN ALBEBT KBANTZ.
245
fiemdeles passede. For Norges eget Vedkommende har
han ikke andet at tilføie end en ganske kort Bemærkning
om den tydske Fiskehandel, ved hvilken Leilighed da
Bergens By nævnes. Nogen Characteristik af Tilstandene
i det femtende Aarhundiede giver han ikke. Paa et senere
Punkt derimod, henimod Verkets Slutning, har han dog en
kort Bemærkning om det med ham samtidige norske Folk
(lib. VI, cap. 11), der, hvor Christopher af Bayems Thron-
bestigelse omtales. Etterat han her (i liden Overensstem-
melse med Virkeligheden) har sagt, at Norge under denne
Konge befandt sig i fuldkommen Ro (penitus quieta) fort-
sætter han saaledes:
„Nuiuruin populus, qui in suis scopulis induruit, non facile mobiUs
ab eo, quod semel apprebenderat. Ante Christuni agnitum nuUa gens
pertinacior eiTorum, post susceptam Cbristi iidem nuUa immobilior. Fe-
rant aliqyando terra sua qualibet ex causa peregrinatos, quum primum
redierint, terramque tetigerint, pronos eadere in terram & facto signo cruois
eam in terris osculaii. 0, inqiunt, terra Cbristiana ante omnes! Adeo
K^neris sui cultus attoUunt, ceterorum contemnunt.
Dette Sted hos Krantz minder, som man ser, stærkt
om Absalon Pederssøns Fortælling om den Nordmand, som
kom til Danzig og fomndrede sig over, at Veitinden i Her-
berget vilde have Betaling af ham, idet han sagde, at
'^ligt ikke var Skik og Brug i Norge og tilføiede: ,,0 du
hellige Land Norge, det første jeg faar dig at se og kom-
mer med mit Legeme paa Landet, da skal jeg falde paa
Knæ og kysse dig".^
En Forfatter, der saaledes som Krantz levede og skrev
i Hamburg, havde dog der neppe synderlig megen Leilig-
lied til at høre Norge omtale, thi hans Hjemstad hørte
ikke til de Hansestæder, der havde meget med Norge at
bestille. Langt hyppigere maatte han derimod komme til at
' Norske Maj^in, \. S. 96.
246
LUDVIG DAAE.
tænke paa Island. Netop i den anden Halvdel af det femtende
Aarhundrede begyndte nemlig Hamburgerne meget ivrig at
speculere i de islandske Fiskerier og at optræde som Med-
beilere af Engelskmændene, der allerede længe trods vore
Kongers afinægtige Forbud havde drevet en betydelig Han-
del paa denne fjerne 0.^ Det var imidlertid ikke alene
med England, at Byen i denne Anledning kom i Strid.
Ogsaa selve Hanseforbundet misbilligede høiligen Hambur-
gernes Seilads paa Island, da de tydske Stæder vilde have
den hele nordiske Fiskehandel samlet i Bergen og af den
Grund strængt forbøde Seilads til Stavanger, Throndhjem
og andre vestlige Kyststeder i Norge, saavelsom ogsaa til
de under Norges Krone hørende Øer. I 1482 klagedes
heftig over denne Hamburgernes private Trafik ved Hanse-
dagen i Liibeck, idet denne erklæredes at være til stor
Skade for det fælles hanseatiske Contoir i Bergen. Man
paakgde Hamburgerne ganske at afholde sig fra Island,
men en af Byens gamle Chronister bemærker hertil ganske
tørt: „SoUichs ist im werke nicht erfolget". Endog Ham-
burgs Raad tog for Bykassens Regning Del i Handelen
paa Island. I det nævnte Aar 1482 opstod ogsaa en Tu-
mult i Byen, hvis Almue forbitredes over, at Brødet for-
dyredes, fordi Spekulanter „um etzhcher Eigennutz willen"
udførte for meget Kom til Island.^ Denne Handelsfor-
Selyfølgelig medførte dette Toldsomme Sammenstød meil em EngeUk-
raænd og Hamburgere. I Hamburgs Arcbiv, som jeg 1879 besøgte,
Andes saaledes fra 1485 et Brev fra Eichard III. til Hamburgs Se&at
„de tribus navibus Anglicis prope Islandiam ab Hambuii^nsibas
spoliatis^ o. s. y. Allerede i 1468 harde Tydskere og Engelskmænd
alrorlige BiTiiinger om Island, Tratzigera Chronioa, S. 206. Om £ng-
lændemes Handel paa Island overhoyedet se fornemmelig Fimi Mag-
nussens Afhandling i Nord. Tidsskrift for Oldkyndighed, B. 2.
Tratzigers Chronioa der Stadt Hamburg, S. 220. Krantz behandler
selv dette Oprør med stor Udførlighed og Forkjærlighed i Yandalis
lib. Xin. cap. 29 sqq.
OM HISTOBIXSKSITEBEK ALBERT KSANTZ. 247
bindelse vedblev gjennem hele det sextende^ og ind i det
syttende Aaxirandrede. Ligesom Ghristieni II. i sin Tid
fonnedelst Pengenød under Rustningeme mod Sverige liavde
havt til Hensigt at pantsætte Island til Englændeme,^ saa-
ledes nærede Christian IV. 1646 under lignende Vanske-
ligheder den Plan at pantsætte det til Hambui^.^ Den
samme Konge havde imidlertid allerede dengang ved at
bortforpagte Øens Handel til danske Borgere fortrængt
Hamburgerne fra denne.
Krantz skjænker ogsaa Island nogen Omtale i sin Ind-
ledning til Norges Historie, men dog saaledes, at han for
en stor Del ordret udskriver, hvad Adam af Bremen har at
fortælle om Øen i sin 4de Bog. Hertil føier han dog ogsaa
nogle selvstændige Bemærkninger, der fortjene at anføres:
„Men de engelske* og vore egne Kjøbmænd tillode
ikke længere Folket at være i Ro og være fomøiet med
sit Eget. De besøge nemlig Øen for at hente Fisk og
føre med sig allehaande Kramvarer, ja indføre ogsaa vore
^ Anne etiam Hamburgum fas sit mihi dioere? Sane
Urbs ea non minimis exeeUit meicibus: alta
Quod superet fluctus & amans seoet aequora puppi.
nia etiam procul Islandas urbs aemula terras
Visit et, Ooeani pemimpens iurgia, late
Puppibns exonrrit.
(C. Enismi Miohaelu Laeti De re nantica Banliae 1573. 4to p.
205—206).
* Allen, de tre nordiske Rigers Historie, II.
* Ny Félagsrit, XXI p. 107. Frederik II. tUbød onder Syyaaiskrigen Is-
landsfarerne i Hamburg at aabne dem ti Havne paa Øen mod et Laan
af 100,000 Thlr., hvilket disse ikke vilde gaa ind paa. Se Instrae-
tion af 9. Januar 1565 for Syndicus Dr. MoUer og Hr. Henrik y.
Kroghe, Cresandter til Kongen af Danmark (i Hambnrgs Baadsarohiy).
* Vor Forfatter kjender ogsaa til Englændemes Toldsonune Opførsel
paa Øen (Bjørn Thorleifssøns Drab 1467), idet han anfiører denne som
en af Grandene til Danmark-Norges ufredelige Forhold til England.
(Dania, lib. YIH. cap. 33).
248 LUDVIG DAAB.
Laster. Med os ynde de nu at drikke 01 og at elske
Guid og Sølv. Danmarks Konge, der tiUige er Norges,
sender aarlig en Statholder til Øen. Der er meget sær-
eget ved deres Sæder. Næsten alt have de tilfelles paa
Konerne nær. Sine Hunde og sine Sønner elske de om-
trent lige høit, ja de fattigste ville hellere give Slip paa
en Søn end paa en Hund. De anse det for en Lykke
for Bømene, naar de overføres til vore Lande. Jeg har
selv seet unge Mennesker af begge Kjøn, boilførte derfra
som smaa, hvilke med Undtagelse af Navnet intet hjeni-
ligt have bevaret, thi de have lært det fremmede Sprog
og glemt sit Modersmaal."
Denne Omtale af Island bør saimnenlignes med en
anden og samtidig tydsk Forfatters. Dette er Ridder
Martin v. Behaim fi-aNiiniberg (f. 1459 f 1506 iLissabon),^
en Sønnesøn (?) af den Mestersanger Michael v. Behaim,
der i 1450 var tilstede ved Christiern I.s Kroning i Thrond-
hjem, og hvis Optegnelser om Norge oftere have været
benyttede. Den yngre v. Behaim forfærdigede i Aarene
1491 — 1493 under et Ophold i Niiniberg den første Jord-
globus, der ledsagedes med Bemærkninger om nogle af
de aftegnede Lande. Om Island heder det:
„In Ysland findet man schon weiss Yolk und sind christen daselbt
ist gewolinheit dass man die hundt theuer verkauft and ihre kinder geben
sie hinweg den kauiieuten nm gottes willen auf dass die ånderen brod
haben.
„Item in Yslund find man menscben von 80 jahren die nie kein brod
gegessen do wåch(s)t kein korn und an brod stått ist man dorre fische.
„In der insel Ysland fåhet man den stockfi8<ih den man in unser land
bringet." «
' GescWclite des Seeiahrers Hitter Martin v. Behaim nach den åltesten
vorbandenen Urkunden bearbeitet von Dr. Fr. W. Ghillany, eingelei-
tet durch eine AbhandJung von Alexander v. Humboldt. Numberg
1853. Fol.
* Meddelelsen af denne Notits skylder jeg min Collega Proi". Pr. G.
Storm.
OM HISTORIESKRIVEREN ALBERT KRANTZ. 249
At Krantz kan have seet hin Jordglobus, er muligt,
men fuldt saa sandsynligt er det dog vistnok, at hine For-
tællinger om Island have været i Omløb paa den Tid, og at
de to Forfattere uafhængige af hinanden have nedskrevet
det, der stemmer overens hos dem begge. Ogsaa i den
engelske Literatur har man Parallelsteder. Saaledes i nogle
Optegnelser af en Eventyrer Andreas Boorde, om hvem
det dog ei vides, om han har besøgt Øen eller Norden
overhoved. Ogsaa hos ham gjenfindes det Træk, at Islæn-
dingeme gjeme overlade sine Bøm til Fremmede (they will
seil there Iselond cun^es and gyue a way theu' children).*
Denne Fortælling findes maaske i endnu ældre engelske
Skiifter.
Fra det sextende Aarhundrede kjendes bestemte Ex-
empler baade paa Islændingers Skolegang i Hamburg
(f. Ex. den senere Biskop i Skaalholt, Gissur Einarssøns)
og paa der bosatte og gifte Islændinger. Hyppigere end
de frivillige Udvandringer have maaske de voldsomme
Bortførelser af Islændinger (og Færinger) været, der fandt
Sted i hine Dage, da Island var omtrent værgeløst pris-
given Englænderne og Hamburgerne. ^ I et tydsk Klage-
skiift over Englændemes Færd fra 1532 fortælles ikke
alene, at disse tvang Islændingerne til at fiske for dem,
meu at de ogsaa uden videre toge Folk med sig. En
Englænder Jon Breye havde ved samme Tid endog anlagt
en Skandse paa Island, der var forsynet med Sky ds. ^
' Boordes Skrift: „The t}Tst boke of the introduction of Knowledge"
udkoni 1547 og er optiykt af The early English text society 1870.
Hvad der findes om Norden er meddelt i Danske Samlinger, 2. R. II.
S. 13.5 fgg. af C. F. Bricka. Det er ikke rimeligt, (hvad der jo efter
Aarstallef 1547 kunde se ud som en Mulighed), at Boorde har kjendt
Krantz.
' Safn til Sogn Islands, I. p. 675, 700.
* Raadsarchivet i Hamburg.
350
LUDVIG DAAE.
Som vi have seet, savner Krantz de ægte Kilder til Nor-
ges Historie. Man faar alle Saxos Fabler, undertiden med
en og anden om Forfatterens egen Tid mindende Bemærk-
ning, f. Ex. hvor han (Norv. lib. I. cap. 2) fortæller om
den „norske" Konge Svibdagerus: Hie ergo primus trium
regnorum moderator illuxit, aabenbart med Tanke paa den
saakaldte calmarske Union. Da Saxo ikke nævner Harald
Haarfagre ved Navn, men kun hentyder til ham (ed. Muller
p. 475 sqq.), har heller ikke Krantz noget om det norske
Riges Samler, ligesaalidt som han kjender Sigurd Jorsalfarer,
hvis Navn Saxo ligeledes (med Forsæt?) har holdt udenfor
sin Historie. Man kan dog ikke sige, at Saxos undertiden
stærkt fremtrædende Uvilje mod Nordmændene (man se
f. Ex. MuUers Udgave p. 352, 503) er gaaet over i Krantz's
Verk. At han optager Saxos uvillige Fortælling om Kong
Sverre, hidrører nærmest kun derfra, at han intet andet har
vidst om denne Konge.
Efterat vor Forfatter har udskrevet hint Sted om
Sverre, har han ikke mere at øse af Saxo, og hvad han
herefter kan fortælle om Norge, bliver endnu misligere,
end før. Den første af Sverres Efterfølgere, han kan nævne
er Haquinus (d: Haakon den Gamle). Man studser, naar
man ser, at Krantz gjør denne Konge til Sønnemorder
(lib. V. cap. 14):
„Sive capitis mania, quae regibas nonnunqvam incidit, sive culpa
adolescentis (res enim in obscuro est, ma]e a majoribus tradita) anieam
filium interemit. Nee contentus saevitia quendam etiam ex dacibus regni
sui promtioribus filio conjunxit pereunti;^ t
men Læserens Forundring bortfalder, naar man finder hans
Kilde i den Lybekske Krønike, hvor det heder:
„In deme iare cristi MCOXL let Koningli haqyin van norweghen do-
den den hertoghen unde sinen sone.*^^
Chronik des Franciscaner Lesemeisters Detmar, hg. y. Graatofl^ !•
S. 118.
OM HISTOBIKSKBIYEBEN ALBERT KBANTZ. 251
Norges Kongerække efter Haakon den Gamle faar nu
saadant Udseende (lib. VI. cap. 2 sqq.):
1. Olaus. Denne Konge angives at have ført Krig
med de tydske Søstæder, hvis Kjøbmænd hentede Fisk
fra Norge og bragte Meel og 01 i Stedet. Norge faar
Fred ved Mægling af den svenske Konge Erik (!). Det
er aabenbart, at Olaus er = Jarlen Alf Erlingssøn.^
2. Erik, „om hvem der i Annaleme intet findes uden
det blotte Navn", men som dog „troes at have levet i
Fred til sin høie Alderdoin".
3. Haakon, hans Broder. Forfatteren ved, at denne
var gift med Fyrsten af Rtigens Datterdatter, og at han
havde en Broderdatter. Han kommer i Krig med den
svenske Konge Magnus, der overvinder ham og forener
Noi^e med Sverige.
4. Magnus af Sverige.
5. Magnus, den foregaaendes Søn, ligeledes Konge
over begge Riger, da hans ældre Broder Kong Haakon,
oprindeUg bestemt til Norges Konge, var død.
6. Haakon, foregaaendes Søn, gift med Margrete af
Danmark. Herefter bliver Rækken rigtig.
Af norske Begivenheder i den følgende Del af Ver-
ket er imidlertid Vitaliebrødrenes gjentagne Tog mod Ber-
gen det eneste, der har (eller rettere har havt) nogen
Betydning. Saalænge ikke Herman Corners og de øvrige
lybekske Krøniker vare udkomne i Trykken, var nemlig
Krantz, der har øst af disse. Hovedkilden til deres Hi-
storie, men efter de nævnte Krønikers (og de islandske
Endnu i vort Aarhundrede har en tydsk Lærd paa en Maade, der
merkelig ligner Erantz'8 FeUtagelse, beriget Norges Kongerække med
en ny Konge, atter en Olaf. Det er Ghraatoff (Historische Schriften,
B. 2. Lftbeok 1836, S. 286), der gjør Hr. Olaf Nilssøn (1455) til
Konge af Norge!
252
LUDVIG DAAE.
Annalers) Oflfentliggjørelse har hans Compilation tabt sin
Betydning. En feilagtig Angivelse af Tiden for det sidste
af disse Angreb, hvor Krantz istedenfor 1429 angav 1439
— det er et af de meget faa Aarstal, man finder i hans
Norvagia — voldte naturligvis Forvirring, og denne Mis-
forstaaelse gik meget længe igjen hos vore Historikere. I
Erik af Pommems Historie synes han ellers mærkelig nok
at have hørt noget om Amund Sigurdssøns Opstand, der
jo ellers aldeles ikke omtales hos nogen anden Chronist
end alene den for faa Aar siden fremdragne Carsten v.
Gherens Krønike, og hvis Historie forøvrigt alene hviler
paa Diplomer. Han siger nemlig i Anledning af Engel-
brekts svenske Opstand: Videri regi visum est in Dania
atque Norvegia similes motus consurgere. (Dan. Ub. VIII.
cap. 20), en Bemærkning, som Huitfeldt har optaget (Fo-
lioudg. S. 803).
Af Erik af Pommenis Historie har Krantz ellers endel
negative Fortjenester. Navnlig er det ham, der har bragt
de uhjemlede Rygter i Omløb om, at denne Konge skulde
have mishandlet sin Dronning. Krantz har i Henseende
til Philippa været saa uvidende, at han endog gjør hende
til en portugisisk Prindsesse.^
Til Christiern I.s Historie har Krantz mange vigtige
Bemærkninger.
I Saxonia (Ub. XI. cap. 16) fortæller han om Even-
tyreren MarceUus uden dog at vide noget om dennes Op-
træden i Norden og hans Forhold til Throndhjems Erke-
bispestol. Det er ikke vanskeUgt at se, at Krantz's Kilde
har været den Liibekske Krønike (Grautoffs Udg. II, S.
48 — 50); men det kan mærkes, at Krantz ikke optager
' Vandalia Ub. XI. cap. 19. Feilen gaar igjen bl. a. hos Kantzow,
Pomerania hg. v. Kosegarten, Greiiswald 1816, T. S. 452.
OM HISTOBIESKRITEBEK ALBERT KRANTZ. 253
Beretningen om, at Marcellus var Engelskmand, hvorved
Antagelsen om, at han var Tydsker, synes at vinde i Sand-
synlighed. Muligens har Krantz været kjendt af Forf. af
den anonyme Series Archiepiscoporum,^ da begge om
Marcellus benytte samme Udtryk: falsaiius.
I Norvagia (lib. VI. cap. 12) finde vi en Beretning
om Hr. Olaf Nilssøn og hans Undergang i Bergen (1455).
Her er Forf. ikke ilde imderrettet, og dette Sted er derfor
ikke uvigtigt. Hans Fortælling om Hr. Olafs Hustru, Fru
Elisa, at hun seilede veh purpureo, cut inerant arma Norve-
ffiae, har som bekjendt fremkaldt urigtige Forestillinger,
om, at Norge allerede dengang havde eget Flag.^
Monumenta hist. Norvegica, udg. af G. Storm, p. 191. Det være
mig her tilladt at gjøre en Bemærkning til et andet Sted, hvor Prof.
Storm har omtalt MarceUus, nemlig i Christiania Vidensk. Selsk.
Forhandl. 1880, No. 14, S. 14. Det udtales her som en Formod-
ning, at Marcellus er den, der har lavet det helgendte Brev, i
hvilket Magnus ErBngssøn skulde have skjænket Norges Rige tiJ St.
Olaf. Dette er mig af mere end en Grund umuligt at tro. Ganske
vist er Marcellus's Person ikke for god til, at Mistanken jo kunde
rettes imod ham. Men der maa tåges Hensyn til den Partistilling,
som M. indtog og nødvendig var henvist til at indtage, og til hans
Historie overhoved. Han har i det Hele ikke opholdt sig længere i
Norge end et Par Maaneder i 1450, da han kom herop i Christiem
Ls Følge og derpaa reiste til Rom. Ubekjendt som han var med
Land, Folk og Sprog, har han neppe i den korte Tid indladt sig
paa at drive de historiske Studier, som Forfalskningsbedriften dog
nødvendig forudsætter. Og fremfor alt maa erindres, at hin Forfalsk-
ning jo aabenhart er skeet for at indskrænke Kongemagten. Det er
da ikke rimeligt, at Marcellus, der var Kongens Creatur og alene
gjennem ham havde noget at haabe i Norden, skulde benytte sin
Øvelse som feUsarius til at skade sin Patron og støtte et Cleresi,
som fra første Færd af viste den største Ulyst til at have noget med
ham at bestille. Da Mødet i Skara, hvor det falske Brev maaske
tør være fremlagt, afholdtes 1458, var Marcellus (opgiven som Kon-
gens Candidat til Erkestolen) neppe tilstede, men vel hans heldigere
Rival Olaf Throndssøn. Af Handl. ror. Skandin. Historia, B. .S2,
S. 416 ser jeg dog, at han ikke var langt borte, idet han 15de Jan.
1458 drev Afladshandel i Jønkøping.
■ R. Keyser, Samlede Afhandlinger, S. 472 fg.
254
LUDVIG DAAE.
Krantz's øvrige Verker indeholde adskilligt til K(mg
Christiems Historie paa de Punkter, hvor denne berører
Tydskland. Den særdeles gunstige Opfatning, som Krantz
bar af denne udentvivl for strængt bedømte Mand, fortjener
Opmærksomhed. Han er for ham rex optimus (Dan. VUL
cap. 38), og han paastaar (i Saxonia), at havde Kongen for-
staaet at være en god Husholder, „hvilket er meget van-
skeligt at være i de nordiske Lande- (si rerum suarum
ordineni tenuisset, qnem tamen in regnis aqvUonis cUfficUe
est servare), vilde han have indtaget en høi Plads ei alene
for sin Tid, •men for Aarhundi^eder. Allerede Langebek
har været opmærksom herpaa i sin lærde og indholdsrige
„Jubel-Tale" over Christian I.
Det er bekjendt, at Bergen 1476 hjemsøgtes af en stor
Ddebrand, ved hvilken hele Tydskebryggen gik op i Luer.
Branden er omtalt saavel i Lubecks Krøniker,^ som i andre
Kilder. 2 Derimod har man stedse hidtil overseet, at der
ogsaa hos Krantz findes en endog interessant Beretning
om denne Begivenhed. Den staar i Forfatterens Vandalia
(lib. XIII, cap. 12) og lyder saaledes:
Eodem tempore per negligentiam incuriosae familiae Bergis, emporio
Norvegiae, perienmt incendio mercatorum casellae. Ibi ingens multonim
de Yandalicis urbibns civium spes intercidit, inaestimabili remm damno,
dum promptuaria mercatorum cum scripturis obligationum pariter inteii-
rent. Tantum Talet unius aut paucorum capitum socors vinolentia. Gre-
mabilis materia ex lignis congestae domus, trabibus supra se coUocatu,
quo more et in Alpibus positae domus rusticae videntur.
Havde Krantz været i Norge, vilde han neppe have kal-
det de store Gaarde paa Tydskebryggen caseUae. De Bonde-
^ Die liibeckischen Chroniken in niederdeutsoben Sprache, hg. t. F.
H. Grautoff; II. S. 381—382. Cfr. Gbronicon Sclayicum ed. Laspcyr»
p. 306—306.
s Norske Magasin, I. S. 58, 544 og J. G. Berg i SamU. t. N. F. Spr.
og Hist. V. S. 631.
OM HISTORIESKBIYEBEN ALBEKT KRANTZ. 255
huBe af Træ i „Alpenie", som han omtaler, have vel været
Schweizerhuse, som han har seet paa sin Reise til Italien.
Hvad forøvrigt Branden angaar, haves ogsaa i en endnu
utrykt Krønike en Etterretning om sanune, der er den
bedste af alle. Karsten v. Gheren siger nemlig:
jfiea dinxtedages naehtes na natiuitatig Marie op den X dach Sep-
tembris vorbrande Bergen in Norwegen van enem egen fure van der Apo-
.stelen korken an beth an de Suterstrate unde Schraderstraten mjrt des
hilligen cruces kerken. Wart nichts geberget. Id quam vnTorsiclitlyken
tho Tth den Weterleven van hosem Brun unde Hans CalueswynkeL UnteUik
gud visch etc. vorbrende van midnacht wente tor vespertii d. Dar na
worden de ooplude eens mit den Rikesrederen de to behorde de tu£ft unde
buveden wedder na lude der eendracht XIII ellen bade unde nicht hoger
unde in leddige tufft stan, dar soale de kopman vor antwerden.
Hvad angaar Nordens Historie mider Kong Hans, har
jeg allerede omtalt Spørgsmaalet om Krantz's Forhold til
Herning Gad. Til den nævnte Konges Historie finde vi for-
øviigt Beretninger om hans Bryllup 1478 (Saxonia lib. XII.
cap. 23), 1 forskjellige Ting om Forholdet til England, om
Ditmarskerkiigens Historie, om Junker Jacob af Olden-
burg,2 Beretninger om Svenskekrigen, noget om Povel
Laxmands Drab, om Dronning Christinas tydske Reise
0. s. v. 0. s. v. I Skildringen af Svenskekrigen har allerede
Krantz den Feil, som siden trofast gjentages gjennem
Aarhundreder, at det var Piinds Christiem (II.), der bragte
de kort efter Ditmarskerkrigen udbrudte Uroligheder i Norge
til Ende. Derimod har han vidst Besked om, at denne
(Knut Alfssøns) Opstand var fremkaldt gjennem svensk
Paavirkning.
Til Beretningen om disse Begivenheder slutter sig
forøvrigt følgende paafaldende Notits (Svecia lib. V. cap. 44):
^ Hertil slutter sig B. Møllmanns Dissertats af 1771: Feminae Hau-
nieoses inter nuptiarum solennia 1478 temere suspectae.
' Se min Afhandling „Didrik Pining" i Norsk hist. Tidsskr. 2 R. III.
8. 233 fgg.
256
LUDVIG DAAE.
— ^Traxere Sveci seoum in rebellionem Nonrftgios multos. Ccterum
inventi sunt in illa gente, qui fidem regi suo implerent, paasi obsidert In
qnibns spectata fides militis, qui ante annos aliqvot, regia dictante sententia,
manrnn perdidit, et jamnunc sollicitatus, etiam armis impnlsas. flecti a
fide non potuif
Hertil har Annerstedt bemærket, at Forfatteren maa
tåge Feil: alle af Hr. Knut Alfssøn beleirede Fæstninger
overgave sig med Undtagelse af Baahuus, og her var Hr.
Henrik Krummedike Slotsherre, en Mand i Kongens høi-
este Naade, om hvem det maa ansees for givet, at han
ingenlunde havde lidt en saadan Straf.^
Saa skulde man ogsaa tro. Men ikke destomindre
er det dog givet, at Krantz her har sigtet til Henrik
Ki-ummedike, og at der er noget sandt i, hvad han for-
tæller om ham. Thi hvad, saavidt mig bekjendt, alle
Historieskrivere (deriblandt Allen) have overseet: Henrik
Krummedike havde — udentvivl i dette Felttog — mistet
sin ene Haand.^ Det var altsaa som Invalid, at han siden
vandt sin store Seier ved Nakskov over Lubekkeme. Dett^
forklarer da ogsaa, at Hr. Henriks Haandskrift i de fra
ham bevarede Originalbreve har et helt besynderligt, altid
let gjenkjendeligt Udseende, thi han har altsaa maattet
skrive med venstre Haand. Men derimod er det vel, som
Annerstedt mener, ikke vel tænkeligt, at Hr. Henrik er
bleven ,,dømt af Kongen" til at miste sin Haand. Et
Rygte om noget saadant maa dog altsaa have været ud-
bredt og troet paa den Tid, fremkommeii ikke usand-
synligt i Anledning af den Uvilje, som Knut Alfssøns
1 Ser. Rer. Svec. Ul. 1, p. 283.
* Det oversete Brev herom findes i Danske Magazin, ^Y. S. 108 fgg.
En dansk Eventyrer Ohristiem Hansen, „Præst og "vXicecomes Pala-
tinus", minder her Kong Chrlstiem II. om Velgjeringwr og Løfter,
som denne havde vist ham i sin Ungdom (adentvivl i jhin Krig) o?
fortæUer videre, at han strax deretter maatte følge Hr. H^i^k Krum-
medike til Bahus, „for hans Haand rar af huggen"
i
OM HISTORIESKRIVEREN ALBERT KRANTZ. 257
Mord Og maaske ogsaa andre Handlinger havde paadraget
Henrik Krummedike. *
Udgivelsen af Krantz\s Verker over Nordens Historie
vakte naturligvis stor Opmærksomhed i de paagjældende
Lande. Christian HI., til hvem Eppendorf havde dediceret
sin Udgave, lod strax bestille 200 Exemplarer af Verket
(150 af den latinske Original og 50 af den tydske Over-
sættelse),^ saa at dette er ble vet udbredt i Danmark i tal-
lig Mængde, og af mange Vidnesbyrd kunne vi se, hvor
læst det er blevet, og hvor anseet Krantz's Navn længe
har været. Erasmus Laetus har f. Ex. følgende Lovord
til Forfatteren og hans Hjemstad Hamburg:
Utque etiani non desint caetcra laudi,
In^cnuae, doctos pretio dignatur, cosque
Et colit et niagnis oonvestit honoribus. Ula est
Cui prideni celeber cuinulabat Erantzius urbi
Nomina clara, quod historiis et regna virosque
In Boream versos & Vandala litora multo
Complexus splendore siet: cui Phoebus Apollo
Ingenium praestans, quod prendere maxima posset
Ut facili eoraprensa extoUcre scripte
Sufficiat.'^
Som bekjendt var Saxo allerede i 1514, altsaa endnu me-
dens Krantz levede, lykkeligvis bleven reddet fra Undergang
gjennem Christiern Pederssøns Udgave. Var ikke dette
skeet, vilde Krantz have faaet en overordentlig Betydning for
alle Tider, han. havde da været ligefrem en Hovedkilde
Ved samme Leilighed kan anføres et andet Træk om Henrik Kruin-
medike, som ligeledes pleier at oversees. I Sceppers Christiemi II
responsio ad articulos Liibecensium fortælles der om ham (Lit. S. II),
at han havde samlet sig en stor Formue ved at plyndre Skibbrudne:
Henricus Cromdycius eques Danus supra octoginta milia (!) aureorum e
naufragiis nactus est.
H. F. Rørdam, Historieskrivningen og Historieskriverne i Danmark
og Norge siden Reformationen, I. S. 21.
' De re nautica, p. 207.
Hist. TidsBkr. 2. B. V. 17
258
LUDVIG DAAE.
for den danske Middelaldei*s Historie. Nu var hans Værd
allerede før Udgivelsen i væsentlig Grad formindsket. Imid-
lertid var han længe vigtig nok, og det skulde fylde en
lang Liste, ifald man vilde opregne alle de Forfattere, hos
hvem man fra Petrus Olai og Hamsfort af sporer Læsnin-
gen af Krantz. Ogsaa til Norge strakte han naturUgvis
sin Indfly deise; vi mærke den hos Jens Nilssøu og Peder
Claussøn, men endnu mere i den Bergenske Rimkiønike.
Udlændinger udskrev hans Feil, og Seb. Miinsters Cosmo-
gi-aphia er et Exempel blandt mange paa, hvorledes deu
falske norske Kongerække, vi ovenfor have omtalt, længe
kom til at vandre om fra Land til Land. Denne saimne
Kongerækkes mange Feil bringer Anders Vedel til i sin
Oversættelse af Saxo (8. 407, der, hvor han selv har ind-
tiettet en norsk Kongerække) at udbryde i følgende Ord:
„B[vo, som denne kongelige Henestamme vil holde mod
den norske Kiønike, som Crantzius skiev, da kan han
letteligen see, hvorledes hans Digt hænger sammen, og
hvor mange mærkelige Kongers Historie han haver gaaet
forbi, som burde ingenledis at være udelykte og forgjette."^
Som rimelig kunde være, og som jeg allerede gjeii-
nem et Citat af Messenius foreløbig har antydet, fik Krantz's
Verk, da det var trykt, ikke den bedste Modtagelse i
Sverige. Kong Gustav Vasa, der overhoved var en meget
ømtaalig Læser af Skrifter, der vedkom Unionstiden,
og som endog om Olai Petri sandhedskjærlige og hæder-
værdige Krønike fældte den Dom, at „then icke mycket
duger", -^ kunde naturligvis endnu mindre finde Behag i
Krantz. Han udtaler sig herom i en Svarskrivelse (af
^ Samlgn. Norges gl. Love, lY. S. 457.
^ Skriftelige Bewis, horande til Swenska Kyrchio-Historien eUer Biskops
Chronikan, Ups. 1716, 4to, S. 100.
OM HISTORIESKRIVEREN ALBERT KRANTZ. 259
1664) paa et Brev, hvori den landflygtige Olaus Magnus
havde omtalt sin Broders Historie for Kongen, og Ordene
ere: „Och twiflaross, at I wål hafwer låset then Albertum
Kraiitz, Saxoneni Grammaticum och andre Staderske Scri-
benter och Historicos, the doch både med krig och orått-
måtige Skriflfwelse och Chronicker ganska hårdeligen oss
Swenske och wårt Fådernesland forfolgdt hafwa".^
Kiantz's Skrifter om Norden, der i det sextende Aar-
hundrede flere Gange optryktes, findes nu hyppigst i en
Frankfurter-Udgave i Folio fra 1575. Denne Udgave led-
sages af Aftryk af nogle flere latinske Kildeskrifter til
Nordens Historie, nemlig Ditmarskerkrigens Historie af
Christianus Cilicius Cimber (Henrik Rantzau) samt Jacob
Zieglers Scondia og samme Forfatters Skrift om Christiem
(len andens Grusomhed (det Stockhobnske Blodbad).^
Af senere Forfattere, der have været paavirkede af
Kiantz, er David Chytræus i Rostock den mærkeligste
og kan teti-agtes som hans Fortsætter. Chytræus, der
ligesom Krantz egentlig var Theolog, skrev ikke særlige
Verker over Nordens Historie, men han tager jevnlig Hen-
syn til denne i sit Verk: Chronicon Saxoniae et vicina-
nun aliquot gentium, der, ligesom dens Navn er optaget
efter et af Krantz's Verker, ogsaa begynder, hvor denne
' Sammesteds S. 89. Selvfølgelig kjendte Olaus Magnus, ligesom Bro-
deren, vel Albert Krantz. 0. M. omtaler ham ogsaa paa to Steder
i sin Hist. de gentt. septt. (ed. Romae 1555, p. 168, 325), men uden
nogen Uvilje.
^ Begge de to sidste Skrifter ei-e i den senere Tid paany udgivne i
Sverige: Scondia (efter Originaludgaven, hvori findes et og andet,
der er forbigaaet i Frankfurter-Editionen) af H. Hildebrand i „Geo-
grafiska Sektionens (af det svenske SåUskap for Antropologi och Geo-
grafi) Tidskrift", B. 1. (cfr. mine Bemærkmnger i D. Meidells Norsk
Maanedsskrift 1884, S. 275—276), — og Skriftet om Blodbadet i Ser.
Rer. Sv. HI.
17*
260
LUDVIG DAAE.
endte (med 1500), og efterhaanden gjennem flere Udgaver
førtes ned til 1599. Ved Siden heraf forfattede han og-
saa en „Vandalia" og en „Metropolis", ligeledes i nøie
Tilslutning til Krantz's Verker af samme Navn.
I Henseende til Kjendsgjeminger er Chytræus, der
jo ogsaa her knn beskjæftigede sig med sit eget Aarhmi-
drede, paalideligere og nøiagtigere end sin Forgjænger.
Men idetmindste for Nordens Vedkommende er han alli-
gevel af mindre Vigtighed som Hjemmelsmand, thi fra det
sextende Aarhundrede flyde, som Enhver ved, de egent-
lige og ægte historiske Kilder saa langt rigeligere end for
de foregaaende. Mellem hans mindre Arbeider af histo-
risk Art kan hævnes hans mange Taler over afdøde Sam-
tidige, saaledes over den danske Prindsesse Elisabeth, Fre-
derik I.S Datter og Christian IV.s Bedstemoder (f 1586).^
Chytræus stod i megen Berøring med Danmark, til
hvis Universitet han i sin Tid modtog en Kaldelse, ^ og i
jevnlig Brevvexling med nordiske Videnskabsmænd, hvorom
hans efterladte Brevsamling endnu indeholder talrige Vid-
nesbyrd. Saaledes havde han ogsaa literære Forbindelser
med Nordmænd, deriblandt med Biskop Jens Nilssøn i
Oslo.* Til en anden i Oslo bosat Mand, hvem han kalder
' Om Chytræus som Historieskriver se foruden den udførlige Biographi:
David Chytræus v. Otto Krabbe, I — II, Rostock 1870, ogsaa den
grundige Recension af samme Skrift i Gott. Gel. Anzeigen 1870, II.
S. 1881—1907 af Ludvig Geiger.
2 H. F. Riørrdam, Kbhvns Univers. Historie, I. S. 272 — 273.
•' Dr. Y. Nielsen har i sin fortjenstlige Udgave af J. N.s Visitatsbøger
og Reiseoptegnelser (S. LX VIII) eiteret et Brev fra Chytræus til Bi-
skopen. Hertil kan her føies en interessant Notits, der forekommer
i Chytræi Chron. Saxoniae (Lips. 1593. Fol. p. 120): Adjungam
brevem Norvegiae designationem non alio consilio qvam, ut viros doc-
tos in Norvegiae et in his Andream Fossium, episcopum Bergenaem,
& Joannem Nicolai, vatem verb Deo et Musis carum, episcopum Åslo-
ensem, et ali os patriae amantes, invitem, ut integram aliqvando Nor-
vegiae chorographiam, accurate elaboratam, cum exteris communicent.
x
OM HISTORIESKRIVBREN ALBERT KRANTZ. 261
,,Simon, syndicus Asloensis", men som nu neppe kjendes,
henvendte han sig 1588 (Epp. p. 827) for at faa Oplys-
ninger „de motibus Norwegie sub Christierno I." og „de
bello a Christierno II. circa-a. 1502 oppresso". Tidligere
havde han søgt, men, som det synes, ikke faaet Oplysninger
om de samme Ting hos Cantsleren Chr. Friis (til Borreby),
da denne tidligere havde været ansat i Norge (som Lens-
herre i Throndhjem). Denne Simon Syndicus maa da for-
modentlig have været en i Historien bevandi-et Mand.
SMAASTYKKER.
Nogle utrykte Optegnelser af P. F. Suhm.
Schmettow blev afsat* Den fornemste Grund var, at
han vilde forsvare den nationale Milice. Jeg har læst hans
Memoire derom, som var grundig og vel skrevet. Han var
en brav General, ja den eneste, vi havde, actiy og ærlig, men
havde formeget folgt St. Germain og var for færdig til at af-
sætte adskillige Officerer, stolende formeget paa Oberstemes
Relationer. Derfor var han heller ikke almindelig elsket i
Norge. Han var ellers Deist og havde hjulpet med at for-
dærve Kongens Religion.
Feddersen blev afsat*^ uden Pension alene, fordi han
havde tåget sig Borgerne an.
Reventlow afsatte Rantzau^ som Stiftamtmand i Thrond-
hjem, en slet og uduelig Mand, og indsatte Grambow/ en
fornuftig og flittig Mand, men som Tiden viste at være inter-
esseret.
1771, 14. Jan. blev Forstamtet i Norge, som havde
været til stor Skade, ophævet, dog bleve de smaa Betjentere
* Som commanderende General i Norge 1767.
^ Som Præsident i Christiania 1767. Se om ham A. Collett, En gam-
mel Christiania-Slægt, S. 111 fgg.
•'* B. Moes Tidsskr. f. d. n. Personalhistorie, II. S. 197. Norsk Hist.
Tidsskr. 2. R. II. S. 115.
^ Diderik Otto v. Grambow, f. 1732, Stiftamtmand i Throndhjem 176S
— 30. Juli 1772, da han forflyttedes i samme Egenskab til Christiania,
hvor han døde 15. April 1773. Se om ham H. Steenbuchs Minde-
tale i Willes Samling af Minde-Taler holdne i det Kgl. Norske Vi-
denskabers Selskab. Kbhrn 1805. S. 77—132.
SMAA8TYKKEB. 263
ved Magt, hvilke egentlig havde gjort den største Skade.
Odelsretten blev saa indskrænket, at man kan sige, den er
halv ophævet, ndentvivl til Landets Tab.
I Norge var en meget brav Vicestatholder Benzon, ^ en
gammel, sindig og retskaffen Mand. Vel har han aldrig ud-
rettet store Ting til Norges Bedste, men han har holdt Lan-
det i en jevn Gang og afværget meget ondt. Han er meget
karrig, som sømmer sig lidt for en saa stor Embedsmand.
Ij. Daae.
Breve Chronicon Ringsage rense.
I næi-værende Tidsskrift (L R. IV. S. 491—498) har
jeg meddelt en Ilden Krønike, der fandtes nedskreven i et
det Throndhjemske Videnskabers Selskab tilhørende Exemplar
af Missale Nidrosiense, og ved samme Leilighed henledet Op-
mærksomheden paa forskjellige andre bevarede Exemplarer af
dette Missale, hvori historiske Antegnelser forefindes.
Her meddeles nogle lignende, men noget yngre annali-
stiske Notitser, der findes i et Exemplar af samme Missale,
hvilket nu tilhører det store kgl. Bibliothek i Ejøbenhavn,
men tidligere har tilhørt Ringsager Kirke. Exemplaret har,
som ovenfor vil sees, i 1520, altsaa Aaret efter at Bogen
udkom, været anskaffet for Kirkens Regning, men er senere
bleven bevaret i Præstegaarden og har, da det var forsynet
med et Calendarium, ligesom opfordret Præsteskabet til deri at
notere forefaldende Begivenheder.
Paa den indvendige Side af Bindets forreste Plade findes :
Denne effteme Eedt haffaer Norgis Riges Adell Bisco-
per, Lanmendt, Prelater och Cannicker, Prouister och
Afsat af Struensee 1771 og døde 1775.
264
SMAASTYKKER.
presther, Borgemesther och raadt, Lennsmender och menige
almue epther som Erliigh och Welbiurdige Hene Niels
Kaasz Kong Maietz* Candtzeler, denu for thennom oplæsth
haffr. Suorne paa hoffuitstaffnenn wid Aggerhusz den S
dagh junij Anno domini 1591.
Vi loffuer och suerge denn stormectigste hogbaarae
férsthe och heiTe, Herr Christhiann then fierde, Danmarckis
och Norgis wdualde Konningh att wære hans Maietz^ huldt
och thro, och som lydighe horsomme, ærekier, throfaste, wnder-
saatte at wære hans Maietz* som wor allernaadigsthe heire
och Konningh horige, lydactige, folgactige och bestandighe,
som Erliigh thro wndersaatte bOr att giore emodt theris rette
herre och Konningh och ingenledis lade osz beueghe thill
noget andit fremmede herschap, ditt wære sig huem som helsth
di wære kandt, men wdi alle maade wide och ramme hans
Maietz* gaffn och besthe och hans Maietz* schade och for-
dærffuelse hindre och affuende epther wor ydersthe macth,
forstandt och formue saa sant hielp osz Gudt och hans hel-
lige ordt.
14. Januarii 76 visitavit hoc templum reuerendus vir D.
Magister Joånnes Nicolaj.^
Sve. Nic. Halland.
Possessor est verus hujus libri, est ecclesiae ringisager 1520.
1604 1 Jan. døde Hustru Anne paa Samsal.
1594 4 Jan. døde Fru Marin Bielcke.
1602 25 Jan. døde Hr. Oluf Prest paa Øier.
1601 Mai 7 (?) bleff Pulpituren opsat, anden Dagen Prædike-
stolen.
f
Cfr. Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger, udgivne af DrVi. Nielsen,
S. XXXI.
SMAASTYKKER.
265
1601 7 Jun. døde velbyrdig Jørgen Krukou til Tierne (oe
vaar trinitatis Søndagh) paa Tierne orlig mellom 4 och
5 och bleff begrafFuen 12 Julii.
1537 Vigilia Johannis blef Bisp Mogens fangen i Hammer.
IHO] Jule Aften døde S. Her Matz Gram paa Fron, bleff be-
graffuit anden Jule Dag.
U)02 23 Jun. døde velbyrdig Christen Thorbensen paa Ulvind
oe bleff begi*auen 4 Julii.
Anno 1610 ultimo Julii hane ærumnosam vitam cum
beatiore commutavit venerandus et praeclarus vir D. Haqvinus
Magni f., qui magna lande, majori felicitate, maxima audito-
nim salute, Vangensis Ecclesiæ gubernacula administravit
annos 21. In eius locum suffectus est modernus pastor eruditus
vir D. Michael Andreae. Deus det incrementum, ut ita praesit,
unde multorum resultet salus.
Anno 1618 19 (?) Aug. kom min gamble Hossbond Welb.
Enewold Krusse _i *fra Aggershuss, och i hans Stæd da kom
Welb. Jenns Jull til Kielgaard.
Anno 1620 da komme mine Disciple Jørgen, Otte och
Hiyge Krusse ind i Riget efter de haffr werit uden lands i
"«ex Aar.
Anno 1620 kom welb. Claus Daa fra Thronhiemb.
Anno 1619 waar Welb. Knud Urne och hans kiere Frue
her paa Rigsdagen och samme Aar resignerede Bergenhuus
I^en, cujus successor Canuthus Gyldenstierne.
Anno 1624 den 24 Augusti begynte Opsloe Bye at af-
brende omb Aftenen och warede 3 Dage.
Anno 1639 om Vinteren døde hederlig og høilærde Mand
fester Niels Simensen Glostrup, Biscop offer Opsloe og Ham-
rier Sticht och i hans Stedt komb H. och Hoylerde Mand M.
Oluf Boesen denn thidt Lector udi Christiania och efter han-
nem M. Hennig Stochflett.
Anno 1642 omb Sommeren bleff Erlig och Yelb. Mand
Hannibal Sehestedt Stattholder her i Norge udi Erlig og Velb.
Mands Hr. Christopher Urnis hans Stedt, som samme thidt
nederreiste thil Danmark och fich der Forlening. Samme
266
SMAASTYKKER.
Aar var for°« guodhe Herrer her paa RiDgsagger. [Efter Velb.
Hannibal Sehested komb Velb. Gregers Krabbe 1651.
Anno 1627 begynte den nedersaxiske Krig inter £van-
gelicos et catholicos, duce Evangelicorum Christiano Daniae
rege 4to. Och gich samme Krig lycheligen i det fi^rste Aar
a parte Lutheranorum. Men det andet Aar haffde Catholici
stor Fremgang, komme offr Elffuen indtoge Holsten og Jut-
land Deus elementer provideat, nee pusUlum suum
gregem prorsus supprimi patiatur sed potius oppressum eri-
gere et florere dignetur. Amen.
Anno 1628 Incolae Stralsundenses ab exercitu Cae-
sariense duriter obsessi. Ope tamen divina imprimis denique
assistentia Regis Daniae et Svetici liberati inque eorum patro-
cinium recepti.
Anno 1591 obiit Magister Franciscus Berg Episcopus
Asloensis et Canonicus Ripensis Aetat. 125.^ Ipsius Successor
Magister Joannes Nicolai Asloensis qui o))iit Anno 1600 een
Onsdag Morgen. Efter hannom bleff Biscop Mester Anders
Bentssen Dallinus den thid Hoffpredicher paa Kjøbenhaffns
Slott. Efter hannem bleff Biscop Mester Nicolaus Claudii
Senningins den onde Biscop kaldett, qui obiit Anno 1617.
Cujus successor M. Nicolaus Simonis Glostrupius (den gaode
B. kaldett) qui obiit Anno 1639 die 6 Januarii. Ipsius suc-
cessor Magister Olaus Boetins Danus.
Her Mortenn paa Næss døde 1593.
Her Christen i Gudtzdal døde 1617 paulo ante festum
Nativitatis, in ejns locum constitntus est filius eins Johan.
Christierni. Circiter id tempus obiit Dnns Christophorus ia
Lier, quem ajunt arte incantatoria periisse.
1652 denn 14 Februarii om Natten bleff mestenn Skieen
Bye afbrent.
Jeg Alf Pedersøn Sognepræst til Ringsagers Menighed er
fød udi Christiania Anno 1627 paa den første Pintzedag under
hoymessen, døbt hellig Trefoldigheds Søndag. Min Fader var
den hederlig och hoylærde Mand Doctor Peder Alfsen, medicus
' Cfr. Biskop Jens Nilssøns Visitatsreiser, S. JiVII.
8MAA8TTKKER.
267
tiU Bergen, canonicos udi Christiania og Laugmand udi Trun-
hiemb. Min Moder var den ærenrige och gudfrygtige Quinde
Anna Jacobsdatter, Læsemesterens Daatter udi Odense i Fyen,
nemlig Mester Jacob Wolf. Disse mine Forældre hensofuede
udi Herren till Trunhiemb och findisz begrafhe udi Domkirken
sammestedsz. Mine salige Forældre holdt mig udi Trun-
hiembs Schole till annum 1648, reiste jeg neder til Eiøbenfaafn
med Rectoris scholae Nidrosiensis M. Andreae Claudii Aca-
demico testimonio och strax blef dygtig kiend at annammes
ndi de hæderlige Studenters Tal, Rectore Magniiico Doctore
Johanne Suaningio och der sammesteds continuerit och fort-
satte mine studia till annum 1651 (som mine testimonia videre
skal udvise) under private praeceptore Mag. Thoma Bangio.
Anno 1651 Hellig Trefoldigheds Mandag reiste jeg fra Kiø-
benhafii til Trunhiemb. Den Tid, jeg hjem kom, vaar Trun-
hiemb mesten afbrent, undertagende nogle faa Huse ved Dom-
kirken. 1652 blef jeg Her lensis Capellan paa Ringsager,
strax afstod han mig sin Præstegaard. Samme Aar stod mit
%llup med Hr. lensis Stifdatter, ærenrige och gudfrygtig
Pige Margreta Pedersdatter. Hendes S. Fader var den heder-
lig og vellærde Mand Her Peder Christensen, Sogneprest paa
Slire udi Valders, hendes Moder var den ærenrige og gud-
%gtige Marta Bertelsdaatter. Min Kiereste Margareta er fød
Anno 1627 S. Margaretæ Dag. Var fem Aar der hun kom
liid til Ringsager med sin S. Moder, som vaar Salige Her
lensis Hustrue paa Ringsager, efterat hun tilforn havde været
gift med tuende hederlige Mænd paa Slire udi Valders.
Anno 1652 denn 10 Julii om Morgenen affbrende Rings-
agger Prestegaard gandsche, undertagendis enn Bøe, ett Fæhuuss
och enn Badstue. Samme Dag var nogle gange Ild udi Kirche-
tagett och udsluktis mest af sig selv.
Anno 1652 omb Sommeren bleff Ringsagers Kirkespirer
opbygt af Væmer Olsen, en Prestis Søn af Næs Sogn her paa
Heidemarken.
Imellem den 9 og 10 Dag Julii 1637 døde S. Velb.
Jomfru Margrette Brochenhuus paa Hoffuindsholm och bleff
holden Ligprædiken i Næs Kirke den 13 Augusti af Her Jens
268 SMAASTYKKER.
Christophersen Sogneprest paa Ringsager och siden hidført till
Rinsager Kirche den 26 Febmari 1638 her nedersat.
Ao. 1652 dom. 10 Trinit. begynte Hr. Alff Pederssøn
sin Capellans Tieniste och tiente 14 Aar. Ao. 1666 Dom.
10 Trin. begynte Her Alf Pederssøn sin Sognepræstis Tieneste
och ellersz tiente i de 14 Aar tanquam vice pastor, men for-
medelst S. Hr. lensis Venners Foregifvende ikke ndi hans Liffs
Tid vilde afstaa sit Kald nden for sin Søster Mand, Her
Mads paa Biri.
Anno 1697 d. 7 Julii Kl. 1 om Natten døde Hr. Alph
Pederssøn Sogneprest til Ringsager udi Velærv. Pronstens Hr.
Hannibal Knudssøns til Næs8's Nærværelse, som hannem da
betjente och hafde et meget gndeligt och saligt Endeligt udi
hans Alders 70 Aar 1 Maaned 2 Uger.
Ao. 1702 blefv Mag. Po vel Riis, som paa 8de aars tid
hafde været Sogne Præst paa Lister i Christiansands Stifft,
kaldet til Ringsagers Menighed. 1703 Dom. 2 Trinit. intro-
duceret.
Successor Mag. Boe Hanssøn døde 1706 d. 17 Novembr.
Klochen 5 om Afftenen. Han hafde været Præst her i 26
Aar, Capellan i 21 och Sogne Præst i 5, døde i sit Alders
51 Aar.
II. Daae.
8.
Fra Bergens Skole.
De politiske Skolehistorier i Bergen i 1826 er ikke uden
Interesse, da enkelte af vore mest fremragende offentlige Mænd
spiller en Rolle i dem. De har — saavidt vides — ikke
været fremdragne for Offentligheden før nu, da Dr. Y. Nielsen
i sin Norges Historie efter 1814 * har hentydet til dem. En
af Deltagerne har i sin Tid fremstillet dem for mig i sin
Fuldstændighed. Jeg havde ikke Anledning til at notere paa
Stedet, hvad der blev fortalt, men jeg vil forsøge at give det
igjen, som det har bevaret sig i min Hukommelse.
• S. 162.
8MAA&TYKKER. 269
17. Maj 1826 fejrede Mesterlektianenie i Bergen ved et
Lag. Den nye Rektor, Hans Holmboe, der selv paa denne
Tid hørte til de ivrige Patrioter, havde givet sit Minde hertil
eller i alle Fald ikke sat sig imod, at det skede. Efter Laget
var man naturligvis lystig, og Tanken om Gadespektakler laa
nær. Der blev Tale om at slaa Vinduerne ind hos en eller
anden, aden at dog noget saadant skede. Men under denne
Tale kom den øverste Mesterlektianer L. E. Daae til at
ytre, at „om man skulde slaa Vinduerne ind hos nogen, saa
maatte det være hos Stiftamtmanden" , Chr. M. Falsen, der
havde sin Bolig i Klosteret, det senere „ Hotel de Scandinavie" .
Daaes uoverlagte Ytring blev rapporteret til Stiftamtmanden, der
øjeblikkelig tog sine Forholdsregler og i Egenskab af Skolens
Efor nedlagde Forbud mod, at en Discipel, der umiddelbart
før sin Afgang til Universitetet kunde gjøre sig skyldig i en
saadan Adfærd, blev dimitteret. Rektor Holmboe lod sig ikke
imponere, men erklærede, at Dimissionen hørte under hans
Embede og var Eforatet uvedkommende, samt at Daae som
Skolens dygtigste Elev skulde dimitteres. Der var dog en
Hage ved Tingen, da Daae ikke havde den lovbestemte
Alder, og der maatte søges Tilladelse til, at han blev dimit-
teret, før han havde naaet den. Denne Ansøgning var jiok
endnu ikke sendt, men Holmboe maatte antage, at den —
mod alle Regler — kunde blive afslaaet, naar den fremkom
med en misbilligende Erklæring fra Eforatet. Stiftamtmanden
lod det ikke blive med det Skridt, han havde gjort, men for-
langte af Rektoren, at Deltagerne i 17. Maj -Laget skulde have
en Refselse. Her kunde Holmboe ikke undslaa sig, uagtet
han jo paa en Maade var medskyldig. Det skede da paa den
Maade, at han samlede den øverste Klasse og holdt en Tale,
der' af min Meddeler erklæredes for et rent Mesterstykke,
hvori han egentlig ikke refsede Disciplene for, hvad der var
skeet, men gav dem den venligste Formaning til Forsigtighed
i Ytringer og til ikke at udsætte sig for en farlig Kritik i
Tider, da al mulig Varsomhed krævedes. En af Lærerne
fendt i sin Loyalitet, at Daae ikke havde faaet, hvad han for-
tjente, søgte en Anledning til at komme ham tillivs og til-
270 SMAASTYKKER.
delte ham en korporlig Refselse med de Ord: „det skal da
have du, som vil slaa Vinduerne ind hos Stiftamtmanden!^ —
Dette vakte naturligvis stor Forbitrelse hos Gutteme, og det
var ikke andet, end hvad der maatte ventes, at Stiftamtman-
dens Søn, gjennem hvem Faderen maatte antages at have sin
Kundskab, fik føle den. Om det forseglede Brev, Daae skal
have modtaget fra Stiftamtmanden, har min Meddeler intet
fortalt, men derimod stod det for alle som en vitterlig Sag,
at Eforatet vilde negte sin Anbefaling til Rektorens Ansøg-
ning om Tilladelse til at dimittere Daae uanseet hans Alder.
Daae rejste nu strax til Kristiania, søgte selv Alders-Tilladelsen
og lod sig dimittere privat af Fr. Stang.
Den lille Historie, der maaske vil findes at afgive et
ikke ganske umærkeligt Bidrag til Grundlovens Faders Karak-
teristik, var ikke ganske forbi med dette. Politikon var faren
i Gutterne. Der skulde skrives norsk Stil, og gamle Sagen
lod — som saa ofte — Mesterlektianeme selv vælge sin Op-
gave. De valgte alle — eller dog de fleste — at skrive
om Højtideligholdelsen af 17de Maj. Alle var naturligvis be-
gejstrede for Dagen, og Fraserne flommede gjennem de ung-
dommelige bergenske Penne — til stor Forskrækkelse for
gamle Sagen, der var Loyaliteten selv. Der var dog en Und-
tagelse, og hans Stil var unegtelig den bedste. Det var Stift-
amtmandens Søn, hvis Stil var om ikke just skreven, saa dog
i alle Fald inspireret af Faderen og indeholdt alt, hvad der
fra Karl Johans Standpunkt var sagt og kunde siges imod
Frihedsdagens Højtideligholdelse. Sagen var — som sagt —
i stor Forlegenhed, men vandt foreløbig Tid ved at lade Gut-
terne kritisere hverandres Stile. Den unge Falsens Stil blev
overladt til den senere Provst Johan Peter Bergs kritiske Be-
handling, og den skal have været baade skarp, grundig og
fyndig i Udtryk, der vel sagtens havde faaet noget af sin Braad
ved hans Kjendskab til, hvem der var Stilens egentjige For-
fatter. Omsider kom Dagen, da Stilene og Kritikerne skulde
gjennemgaaes. Bergs Kritik vakte megén Opsigt i flassen,
og Rygtet om den kom ud i Byen, hvor det ogsaa laaede
Stiftamtmanden. Gamle Sagen anede Uraad og var sai for-
SMAASTYKKEB.
271
sigtig at tåge Bergs Kritik med hjem fra Skolen. Han har
maaske vist den til en og anden af sine Venner, men lod den
dog meget snart forsvinde i sin Kakkelovn. Hvad han havde
tænkt sig skede. Dagen eiter fik han Visit af Stiftamtman-
den, der forlangte at se Bergs Kritik. Sagen nævnte intet
om Kakkelovnens Hemmelighed, men tryg i Bevidstheden om,
at corpas delicti aldrig kunde komme lor Dagen, svarede han
paa sin Vis: ,,nej Far! den er for meg og ikje for deg!" —
Saaledes er Historien fortalt af en af Skolens Mester-
lektianere i 1826, senere Sorenskriver Ole Bøgh. Han var
Sagens Svigersøn og havde sin Kundskah om Falsens Visit
fra denne.
D. T.
9.
Et gjenfundet Haandskrifl af Mattis Størssøns Sagaoversættelse.
I ,,Snorre Sturlassøns Historieskrivning" (S. 266 ff.) har
jeg søgt at vise, at de mange Haandskrifter af ældre Saga-
oversættelser stammede fra én Bearbeidelse, udført i Bergen
ved Midten af 16de Aarhundrede, og at rimeligvis det var
et Haandskrift af den, som efter Nyerups Catalog (1808)
fandtes i det Throndhjemske Videnskabers Selskabs Bibliothek og
der gik under Lagmanden Mattis Størssøns Navn. Denne
Hypothese har jeg senere i Fortalen til „Saml. Skrifter af
Peder Clanssøn Friis" yderligere styrket ved at henvise til, åt
Peder Clanssøn har gjort Uddrag af et Haandskrift af denne
Sagaoversættelse, og at Ole Worm vidste, at „Mattis Thords-
søn" havde en Del i Hr. Peders Arbeide. Siden er imidlertid
det tabte Haandskrift fra Throndhjem gjenfunden i en Kasse
Bøger, som i 1839 var udlaant fra Throndhjem til Kommis-
sionen for Udgivelsen af Norges gl. Love, var hensat til Op-
bevaring i Christiania Universitetsbibliothek og ikke blev aabnet
fer i 1883.
Haandskriftet, der som i Nyerups Catalog bærer No. 188,
er skrevet i Slutten af 16de Aarhundrede og er ganske af
samme Art som de øvrige Haandskrifter af samme Sagaover-
sættelse. Kun Titelbladet er af Interesse; det lyder saa:
272
SMAASTYKKER.
„DEN NORSKE KRØNIKE om de fremfainne Konger.
Herrer och F5rster som hafue veldeliden regieredt och styredt
Norriges Rige, vddragen af denn gamle Norsche paa Dansclie
vedt Mattis Stors5nn Bergens och Gulatings Laugmandt.
Chronologia sev Chronicon est scriptura, in qvo omoium
temporom et annorum ab initio mundi usque ad nostra tem-
pora computatio continetur. Enumerantur populorum regno-
rumque memorabilium origines et successiones, item Reges et
Imperatores qvando qvisque ceperit, qvamdiu regnaverit. qvidque
memoria dignum gesserit, qvis. status Reipublicæ et Ecclesiæ
fuerit.*'
Det er vistnok værd at lægge Mærke til, at Titelbladets
Notits om „Chronologia sev Chronicon'* ogsaa findes i et
andet Haandskrift af samme Oversættelse, nemlig AM. 94 fol..
her underskrevet „M. St. 1573", hvilket man nu med Tryg-
hed kan læse «Mattis Størssøn 1573". Da Mattis Størssøn
døde 1569, maa 1573. være Tiden for Afskriftens Udførelse.
Der bør saaledes ikke længer være nogen Tvivl om, at
Mattis Størssøn har udført den ældste Bearbeidelse af
Kongesagaerne i det nyere Skriftsprog, den hvoraf et Haand-
skrift blev trykt i Kjøbenhavn 1594, udgivet af Jens Morten-
sen, og som derfor længe har gaaet under det urigtige Navn
af „Jens Mortensens Sagaoversættelse" .
Gustav Storm.
Tlllæg til „De nulevende Adelsslægter i Norge'' ved Forfatteren.
S. 149. Familien Galtung har nylig solgt sin gamle Ættegaard Thors-
nes i Jondal.
S. 156. Familien Bill o w har i 1885 opnaaet Anerkjendelse som Dansk
Adel, se Danmarks Adels Aarbog 1886, Tillæg.
S. 157. Bør Familien Scharffenberg nævnes som formentlig tilhørende
den gamle Mecklenburgske Slægt af samme Navn, skjønt For
bindelsen ikke vides at være paavist. Medlemmer af Familien
have været bosatte i Norge i ca. 170 Aar og for det meste været
i militaire Stillinger, men have ikke eiet 8tøi*re Jordegods o?
kun r forrige Aarhundrede indgaaet enkelte adelige Gifteruiaal
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST
I ÆLDRE TIDER.
VED
TOLDINSPECTEUR L. J. VOGT.
n.
Omnia pott obitutn
ftngit majora vetuttas.
l/et er i foregaaendeAfsnit paavist, hvorledes vor
hele Trælasthandel paa Udlandet i Løbet af 1400-Tallet, og
saaledes netop paa en Tid, da Lovgivningen saavel i Norge
som andetsteds paa det nøieste søgte at knytte al Handel
og Omsætning til Byeme, gjennom HoUændemes Privilegier
factisk var bleven frigjort for ethvert Baand i denne Hen-
seende. Hollændeme havde imidlertid kun brudt Isen.
De øvrige Nationer rundt om Nordsøen, Skotter og Eng-
lændere ikke mindre end Dansker og Tyskere, der be-
gyndte at føle samme Trang til vor Trælast som Hollæn-
deme, fulgte snart efter i disses Spor, og ved Begyndelsen
af 1500-Tallet synes det at have været en fastslaaet Kjends-
gjeming, at Udskibningen af norsk Trælast uden Mellem-
komst af nogen Kjøbstadsmand var aaben fra ethveit Sted
paa Landets Kyst, hvor et Skib kunde lægge til og ind-
tåge sm Last. Naar denne Tingenes Tilstand paa et for
Landets economiske Interesser saa vigtigt Felt uforandret
kunde vedblive gjennom et Tidsrum af 200 Aar, eller lige
Hist. TidsBkr. 2. B. V. 18
274 L. J. VOGT.
indtil Kjøbstad-PrivUegieme af 1662, er det neppe til-
strækkeligt som Forklaringsgrund udelukkende at hen-
vise til Skovbestandens Udbredelse og Landets physiske
Forholde forøvrigt, aJdenstund det synes umuligt, at Sty-
relsen kunde have tUstedet en saa omfattende Undtagelse
og en Tidens Opfatning saa modstridende Frihandel, hvis
de norske Kjøbstæder havde indtaget en mere fremragende
Stilling og navnlig inden en driftig og indflydelsesrig Borger-
stand havde eiet en professionel Handelsclasse og en pro-
fessionel Sømandselasse, der for nogen væsentlig Del selv
kunde have overtaget Udførselen af Landets Trælast. Men
det var netop dette, som endnu manglede paa hin Tid,
da Hollændeme fik sine Privilegier, medens Mangelen var
afhjulpen, da Kjøbstad-Privilegieme af 1662 bleve givne og
Trælasthandelen fuldstændig kunde overgaa til det Borger-
skab i moderne Betydning, der gjennem 1500-Tallets sidste
Halvdel begyndte at danne sig i vore Byer, og som senere
for en ganske væsentlig Del naaede frem til social og
politisk Betydning paa Grundlag af den economiske Evne,
som var erhvervet gjennem en stadigt stigende Deltagelse
i og Indflydelse paa Omsætningen af Rigets vigtigste Ud-
førselsproduct, Trælasten.
Under Overgangen fra Middelalderen til den nyere
Tid vare de norske Kjøbstæder, ialfald relativt til Tidens
Udvikling, sunkne ned til et dødt Punct. Medens deres
ældre economiske og sociale Fundament med de gamle
Byslægter var sunket i Jorden, laa de nye Kræfter, der
vare ivente, og hvorfra en forynget Kraft skulde udgaa,
endnu i Svøbet og ventede paa sin Udvikling. Kong Mag-
nus Lagabæters Bylov og Retterbødeme fra 1300-Tallet
stode fremdeles ved Magt, men det Samfund, hvortil denne
Lovgivning havde sluttet sig, var opløst og forsvundet. I
OM NORGES UDPØBSEL AP TBÆLA8T I ÆLDBB TIDBB. ^5
Overensstemmelse med LoYgivningen, men endnu stærkere
præget af den Tid, da Kjøbstædeme fra først af hayde
reist sig, maatte det hele Kjøbstadsliv gjennem Middel-
alderen blive patriarchalsk og væsentlig støttet til Jord-
bniget og dettes Interesser. Kjøbstadgnmden var kun en
fra Landdistrictet udskiftet Takmark med særskilt Næ-
rings-Lovgivning og en efter middelalderske Opfatninger
tillempet Ordning af Magistratur og Domstol. Enhver
ikke særligt midts^en Del af den ahnindelige Lovgivning
havde sin Anvendelse paa By-Territoriet, og som Følge
deraf gjaldt Landslovens Odelsløsnings- og Landsleiebolk
ikke mindre end Arvebolken i sin Abnindelighed ligesaa
vel for Kjøbstaden som for Landet. Naar de vigtigste af
de norske Kjøbstæder siges anlagte af vore gamle Konger,
er Meningen hermed, som ogsaa i Sagaeme udtrykkelig
omtales, væsentlig den, at Kongeme skjænkede Granden
tilBy-Anlægget, idet de udskiftede Tomterne mellem sine
iiaandgangne Mænd. Men en kongelig Gave af Jord eller
Grund blev efter vore gamle Love^ med det samme til
Odelsjord eller betragtedes med andre Ord som skjænket
Modtageren og hans Slægt, hvilket vistnok ogsaa er
Forudsætningen for den i Byloven (V. 5) indeholdte For-
^ N.Landsl., Odel8lø8n.-Bolken Cap. 2; jfr. nyere Bylov, Byordn. Cap.
5; Ældre Bjarkøret 145, 150, 151 m. f. At Kjøbstadtomt endnu i
Aaret 1505 ansaaes som Gjenstand for Odelsret fremgaar blandt andet
af D. N., IX. S. 418. De engelske Byforholde synes i det væsentlige
at have udviklet sig i Lighed med, hyad her er antaget for de norske
Kjøbstieders Vedkommende. „The franohise** blev slgænket de op-
rindeUge Gnindeiere og disses Arvinger, medens indflyttede Personer
i neppe i Almindelighed fik fald Andel i Byens Frihed. Arveligheds-
I Systemet gjennemførtes endog paa middelaldersk Vis saa oonseqvent,
; at den, der indgiftedes i en Byslægt, deri^ennem blev delagtig „in
j the franobue^. (Mc. OnUoob, Account of The British Empire,
I n. S. 192).
I 18*
276 L. J. VOGT.
skrift, at Bygnmd af privat Eier ikke maatte sælges uden
først at have været tilbudt Kongen, der altsaa havde Gjen-
løsnings-Ret, en Forskrift, der endnu saa sent som i Aaret
1661 ansaaes practisk gjældende.^ Som Efterkommere af
haandgangne Mænd og bosiddende paa gammel^Odelsgrund
i de større og anseeligere By-Gaarde maatte Slægteme i
de norske Kjøbstæder i nøie Overensstemmelse med Tids-
aanden uvilkaarligen komme til at indtage en ledende, for
ikke at sige en herskende Stilling.^ Hvad der fra først
af tråk de høibyrdige Slægter i Norge maaske mere end
i de fleste andre Lande til Kjøbstæderne og senere gjen-
nom Aarhundreder holdt dem blivende der, kan ikke blot
have været Udsigten til større selskabeligt Samkvem, der
i et ensomt og tyndt befolket Land som Norge maatte
øve en betydelig Tiltrækningskraft, men ogsaa den lettere
Adgang til at forestaa Omsætningen af Overskudet fra
deres i Kjøbstadens Opland eller Nabolag liggende Gaarde,
hvad enten disse nu afgave et saadant Udbytte, at det
udgjorde en hel SMbsfarm og udskibedes i eget Farbøi,
eller der kun var Spørgsmaal om i mindre Partier at
sælge til den „seilende Kjøbmand". Det vil af sig selv
forstaaes, at dette sidste til enhver Tid af vor Middelal-
1 Meddelelser fra Rigsarchivet, I. S. 36 (12).
^ At Alle, baade Indfødte og 'Udlændinger, i Kjøbstæderne tilfølge
Ældxe Bjarkø-Ret 13, 47, 97 (Norges gamle Love, I. S. 305 ff.),
sammenholdt med Oslo Priv. 25de April 1346, havde „samme Bet*'
(jafhan rett), nemlig Haulds- eller Odelsmands Ret, hvor det gjaldt
personUge Fornærmelser, maatte efter sit Øiemed nærmest kun blive
en Forskrift af politiretlig Natur, for i hine voldsomme Tider og
under den større Sammenstimling af Mennesker i Kjøbstæderne at
oprétholde Bo og Orden, men var iøvrigt aden Forbindelse med eller
Indflydelse pallEi de egentlig sociale eller politiske Forholde inden
Byen. Efter Grågås (248) havde Islændingeme Haulds-Ret overalt
i Norge. Uden udtrykkelig Bestemmelse i saa Henseende vilde Ud-
lændingen paa det nærmeste have været retløs.
OM NOBGES UDFØRSEL AF TBÆLA8T I ÆLDBB TIDER. VH"^
ders-Historie maatte være den ganske overveiende Han-
delspraxis, og at det kun var Krongodset og Prælat- eller
Klostergodset samt ganske enkelte Stormands-Slægters
Gods-Complexer, der ydede en saadan Afkastning, at der
kunde blive Spørgsmaal om samlet SMbning i eget Fartøi.
Den „ seilende Kjøbmand" omfattede vistnok efter sit vi-
deste Begreb ogsaa de indenlandske håsetar eller Kjøb-
svende, der som Opkjøbere og Sælgere seilede om i Ind-
landet eller til Udlandet, men det synes indlysende, at
den capitalstærkere Udlænding paa dette Omraade til en-
hver Tid maa have havt Overtaget, selv om man bortser
baade fra den større Tryghed, hvormed t. Ex. Hanseaten
og Hollænderen i sluttet Flaade seilede over Havet, og
fra den Omstændighed, at Kjøbsvenden udenfor sin egen
hjemlige Kjøbstad ikke havde større Handelsret end Udlæn-
dingen, hvorvel hans Varer vel i Almindelighed ansaaes told-
ftie. Det vil allerede heraf forstaaes, at Kjøbstædemes da-
værende Udførselshandel maatte fordele sig paa en saa stor
Mængde Hænder, at den kom til at nærme sig en Detail-
handel, og at der inden den vide Kreds af Exporteurer
ene kunde blive Spøi-gsmaal om Byrds-Aristocratiet og
Cleresiet som Deltagere i, hvad- der efter de smaa Om-
stændigheder kunde tillægges, Navn af Handel en gros.
Men professionel Handlende kunde den høibyrdige
Kjøbstadboer i et feodalt Statssamfund ikke blive uden at
opgive sin egen og Slægtens Fordring paa at være stillet
over de øvrige Samfunds-Classer i sin Egenskab af pro-
fessionel Kriger og sine Medborgeres Forsvarer. Mid-
delalderen ansaa det for simpel Logik, at den, hvis hele
Virksomhed var optaget af Handelsreiser og Handelsspe-
culationer med indkjøbte Varer, ikke samtidigt kunde gjøre
Fordring paa at være en slagfærdig Kriger og Anfører,
278 L. J. VOGT.
hvem man turde betro en Syssel eller et Lehn. En høiere
professionel Handelsstand, der mider Middelalderens For-
holde efter Forbilledet fra de republikanske Oligarchier
ved Østersøen og ved Middelhavet maatte have frem-
gaaet af de aristocratiske Byslægter, kunde under den
nævnte Opfatning af Krigerkastens Betydning i den mo-
narchiske Stat ikke danne sig i vore faatallige og spredt
liggende Kjøbstæder, selv om der havde været en langt
rigeligere Tilgang paa Producter til Afsætning og en dertil
svarende Efterspørgsel; men enhver Udsigt i denne Eet-
ning syntes yderligere at formørkes ved den Tilbagegang i
Byslægtemes economiske Stilling, der gjennemgaaende viser
sig over det hele Land i Løbet af 1400-Tallet, samtidigt
med, at den ahnindelige Opfatning af standsmæssig Leve-
maade og Optræden stedse stillede større Krav til den
pecuniære Evne. Vore Byslægter synes endnu paa 1300-
Tallet at have kimnet hævde sin Stilling, men vise sig i stærkt
Aftagende gjennom det følgende Aarhundrede, ved hvis
Slutning de nærme sig til fuldstændig Forsvinden.* En
ydre Maalestok for dette Byslægtemes gradvise Forfald
har man i Kongemagtens ikke mindre end i Hanseatemes
' Jfr. herald, hist. Optegnelser af G. Munthe i Saml. til det N. Folb
Spr. og Hist. III. og IV. Bind. Dr. Yngvar Nielsen: Bergen, S.
112 — 136 m. v. Om Raadmændenes Ansættelses-Maade giver By-
loven ingen Oplysning, men foradsætter deres Stilling som given, en
Forudsætning, der faar sin nærmere Forklaring i Kong Eriks Retterbod
af 9de Maris 1295. Dennes Forskrift herom gaar i en Retning, ^
er fuldstændig aristocratisk. De skulde omskiftes af Gjalker og Lag'
mænd „med gode Mænds Raad". Retterbod af 15de Juni 1361 om-
handler som noget sædvanligt, at Bergens Raadmænd ved KongeiK
Brev kunde blive bortkaldte i «Rigets Ærinder", hvilket ligefrc»
synes at forudsætte Hirdmands Stilling hos Vedkommende. S^er
Retterbod No. 15 i N. G. L., III, skulde Lagmand og Raadmænd igjen
vælge Gjalkyren (Byfogden). Det hele er et fuldstændigt Seksup-
plerings -Apparat, hvor alt gaar i exclusiv Retning.
OM NOBOB8 UDFØB8EL AF TBÆIiAST I ÆLDBB TIDBB.
ars
Optræden ligeoverfor de norske Kjøbstæder, der under
det 15de Aarhundredes sidste Halvdel næsten synes over-
givne af Styrelsen og overladte de fremmede Kjøbmænd
til fri Udnyttelse. Noget saadant havde man hverken fra
den ene eller anden Side turdet tillade sig ligeoverfor
høibaame Krigerslægter, medens det efter Tidsalderens
Opfatning uden videre lod sig practisere ligeoverfor en
Hob fattige og lavættede Bodhandlere, Kjøbsvende eller
Haandværkere, der havde tabt sit Bygstød i en høiere
Samfimdsclasse blandt deres egne Landsmænd.^
Under alle Tidens Omskiftelser havde de norske Kjøb-
stæder indtil den Tid, hvorom her handles, beholdt Præget
af sin Oprindelse som gamle Markedspladser med frit
Torv (villæ forenses).^ Forudsætningen om, at alle Kjøb-
^ Jfr. Oslo PrivU. af 7de Januar 1508 (D. N., IH. S. 752). Langes
Tidsskiifk, 1847, S. 268 og ff. Dr. L. Daae: Christieni Lb Norske
Historie, S. 150 ost.
* Fr. Brandt (Langes Tidsskrift, 1851—1852, S. 130, 144) og T. Asche-
houg (Btatsforfatn. i Norge og Danmark, S. 125) forudsætte, at rillæ
foxenses i Norge ere Stæder med fuldstændigt egen dømmende Jnris-
diction (eget Lagthing). I Norge skolde altsaa kun Bergen, Oslo,
Tunsberg og Trondhjem have været villæ forenses. Det sees ikke,
hvortil de nævnte Forfattere støtte denne Forudsætmng, der neppe
uden videre kan godkjendes. 1 Middelalderens Latin betyder forum
(eng. fair, fr. foire) et aabent Torv eller frit Marked, og en villa
forensis er en By med et saadant Torv eller Marked, og Ordet bliver
saaledes en ligefrem Oversættelse paa Latin af det norske Ord „Kjøb-
stad" (kaupangr). Anvendt paa de scandinaviske Ejøbstæder er det
vistnok ogsaa meget tvivlsomt, om „villa^ i middelaldersk Latin be-
tegner en større og anseligere Stad end Udtrykket ^civitas**, (jfr.
Udtr. „the City of London", „la cité de Paris"). Villa synes over-
hovedet at være et Fællesbegreb, fra Landsbyen af og lige op til
Storstaden; ei vi tas er oprindelig Byen tænkt som Borgersamfimd,
medens burgus er dens Benævnelse som indg'ærdet eller fast (pa-
lissaderet) Plads. (G. L. v. Maurer: Stadteverfassung, I. S. 169 og
Oh. Gross: Gilda mercatoria. Gotlang. 1883. S. 32. B. Keyser: Eftei^
ladte Skrifter, II. 1. S. 181). Jfr. ogsaa Priv. for Mantrand af 2den
Juli 1455, hvorefter denne By skulde »nyde sijn egen logbog",
men det var ikke paa Grund heraf^ at den kunde kaldes en villa forensis.
380 L. J. VOGT.
stadens Indvaanere vare handelsberettigede, synes at have
▼æret saa stærk og gjennemgaaende, at man har anseet
det unødvendigt i Bylovens Kjøbebolk udtrykkelig at ud-
tale sig derom. Bolkens Cap. 4 indskrænker sig kun til
Forbud mod Salg af forfalskede Vårer, og efter Cap. 6 kunde
alle Kjøbstadens Indbyggere (frealser men oe fulltida)
raade sine Kjøb, hvilket ikke alene gjaldt Mænd, men
ogsaa Kvinder (sva konor sem karlar).^ Den Handel,
hvis Frihed herved fortrinsvis havdes for Øie, var Exporthan-
delen eller rettere Indkjøbet fra og Salget til den reisende
Udlænding, en Handel, der langt ind i den nyere Tid bi-
beholdt sin oprindeUge Retsstilling, medens Haandværks-
virksomhed, hvormed Høker- og Bodhandel sattes i Classe,*
vistnok tenunehg tidligt har ophørt at være en fuldstæn-
digt fri Bedrift. Allerede Bylovens Forskrift om, at disse
idnarmenn skulde bo samlede og ikke udenfor de Bydele^
der særlig vare hver enkelt Bedrift anviste, tyder hen paa
en tidUg co6rciv Organisation i laugsmæssig Setning. At
saa blev Tilfældet, viser sig ogsaa meget snart af Retter-
bødeme. Det første, man i denne Retning paatræffer, er
en Retterbod af 10de Mai 1318, der for Tunsbergs Ved-
kommende forbeholder „|)eir sem burar ero" at skjære
Klæde til Salg. I Retterbod af 26de April 1346 heder
det, at ingen „Indlænding eller Udlænding'' maa gjøres
til Borger (burar) i Oslo uden med Samtykke af Raad-
mænd og Gjalker, hvilken Bestemmelse findes gjentagen i
Kvinder forekomme ogsaa som Exporteurer eUer Forhandlere af Sx-
portvarer i de ældre Toldregnskaber.
Jfr. Byordn. Cap. 4, der indeholder Forskrift om, hvor i Byen Eræm-
mere og Haandyærkere have at driye sin Næring. Gapitlets OTersbift
er: „Her segir mn skipan bæar Tars oe hvar hner idnamadr skal
vera." Baade Haandværkere og Krambodhandlere regnedes altsaa til
idnarmenn.
OM NORGES UDFØB8EL AF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDEB.
281
Betterbod af 22de Januar 1368. En udateret Retterbod
fra Haakon VI.s Tid (altsaa før 1380) (Norges g. Love, Ul,
Xo. 116) foreskriver for Bergen, at ingen Haandværker
for Ettertiden maatte oprette noget Værksted, forinden
han har løst Borgerskab, svoret Staden Troskabs-Ed og
ladet sit Navn indføre i Stadsbogen, samt at ingen maatte
have Krambod eller drive „mangareskab" uden de, der
havde fæstet Borgerskab og vilde svare under Byret. Det
kan være tvivlsomt, hvoiTidt disse Forskrifter om forma-
liter at lade sig gjøre til hurar ogsaa oprindelig hai' gjældt
Byens egne Indfødte, forsaavidt disse maatte ville blive
Næringsdrivende i de Fag, hvortil burskap udkrævedes, men
det har vistnok efter udenlandsk Mønster meget hurtigt
gjort sig gjældende, at enhver, der vilde drive de ahnin-
delige Haandværk eller Krambodhandel, tiltrængte solenniter
at incoi-poreres i Bysamfundet for at blive delagtig i dettes
Frihed, hvonned ogsaa fulgte Ret til at handle med Ud-
lændmgen og Andel i Takmarken, altsanmien Rettigheder,
der inden det høiere Bysamfund, som selv eiede Gaard og
<^nmd, gik i Ait fra Fader til Søn i og med selve By-
Eiendommen. Det nye Stempel, der saaledes paatryktes de
lavere Glasser af Næringsdrivende i vore Kjøbstæder, synes
imidlertid hverken at have forøget deres Sammenhold eller
deres Indflydelse ligeoverfor de høibaame Krigeres Efter-
kommere, der endnu boede i alle Stadens større Bygninger
Paa nedai-vet Odelsgnmd, skjænket deres Forfædre af Lan-
gets Konger. Man træffer vistnok ogsaa i den norske
ligesom i den samtidige udenlandske Lovgivning paa For-
hud mod ulovlige samhMi eller Foreninger, hvormed vel
^gsaa hos os nærmest sigtes til Haandværker-Gilder med
^^Ivraadige Formaal, men disse Forbud forekomme ikke
mindre fra den Tid, da Laug endnu ere ukjendte eller
282
L. J. VOGT.
ialfald uomtalte her i Landet, end fra den følgende
Tid, da det blev almindeligt for Smaahandlere og Haand-
værkere at tåge Borgerskab,* ligesom de Uroligheder,
hvortil hine samhddi eller samband gave Anledning, snarere
synes at have været Udbrud af Udlændingemes og de Ind-
fødtes gjensidige Antipathi end noget Udbrud af Skinsyge
eller Uvillie inden det nationale Bysamfund, hvor der ikke
findes noget sikkert paaviseligt Spor af de Kampe mellem
ridderbaame „Altburger" og de nye „Burger der Ztinfte".
der stadig foruroligede de tyske Stæder fra Midten af
1200-Tallet til langt ind i det 14de Aarhundrede^ eller
endnu længere.
Maa det saaledes antages, at den fra Udlandet komne
Skik med formel Incorporation ikke formaaede at skabe
noget stærkere laugsmæssigt Sammenhold mellem de lavere
Næringsclasser i de norske Kjøbstæder, er der snarest
Grund til at antage, at den nye Skik har tjent til at svække
deres Indfiydelse og sociale Anseelse, idet Modsætningen
blev saa meget stærkere mellem dem, der som Grund-
besiddere vare fødte til at nyde godt af Kjøbstadens Fri-
heder og Rettigheder, og dem, der i en Tidsalder med
ringe Agtelse for professionelt Arbeide ved en Naadesact
af aristocratiske Eaadmænd bleve tilstedte at optages i
Bysamfundet. Dette synes ogsaa at bekræftes ved Kong
Olafs Retterbod af 23de Juni 1384, hvor der sættes Taxt
^ Det Haandværk, man hyppigst ser omhandlet^ er Skomagemes, o^
diflse øynes næsten altid at have Tseret Udlændinger. Af Retterboden
af 24de Janaar 1377 fremgaar, at det egentlig professionelle Haaod*
yærk endnu dengang i norske Byer havde meget snævre Ghrænser, o^
at t. Ex. Smede, Tømmermænd, Snedkere og vistnok mange flere leieda
som Dagarbeidere og ikke opfattedes som inddelte i Mestere, Srende
og Lærlinger.
« Jfr. Retterbøder af 1295 og 1320 i K G. L., HL S. 125 og 150
G. L. Ton Maurer: Die Stadteverfass. in Deutøehl., I og V.
OM NOBOES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDRE TIDER.
for de forskjellige Slags Haandværk, men uden at der
gjøres nogen skarp Adskillelse mellem professionelle Haand-
værkere og almindelige Dagarbeidere, hvis løsere Bestand-
dele Fogden paalægges om Vaar og Høst at „kora af
kaupstadhum varom" til Arbeide ude paa Landet.
Hvad der hos os saavelsom andetsteds har bidraget
til Misforstaaelse af de middelalderske Byforholde, skriver
sig vistnok i ikke ringe Grad fra den Omstændighed, at
man har haft vanskeligt for at forståa eller ialfald ikke
consequent har kunnet fastholde, at Begrebet „Borger" i
Middelalderen havde et ganske andet Indhold end i Nutiden,
hvdraf Følgen lettelig blev den, at man forudsatte som
givet, at der existerede et „Borgerskab" og en „Borger-
stand" overalt, hvor der var Tale om Byborgere. Denne
Misforstaaelse skriver sig navnlig fra den Tid i Slutningen
af forrige Aarhundrede, da Sammenhængen i de gamle
Forholde forlængst var glemt og det moderne Bourgeoisie
stod ifærd med at opgjøre sit Mellomværende med den
ikke synderligt ældre Brevadel, en Tid, da „Borgerdyd"
og „Borgerværd" bleve faste Gloser for at betegne Summen
af alle de fortræflfelige Egenskaber, hvoraf Bourgeoisiet var
i Besiddelse i Modsætning til Adelen.^ Ordet „Borgere"
' Professor R. Nyerups ^Skildring af Danmark og Norge" (Khavn
1803) kan her exempelvis nævnes, hvor det (I. 95) heder: ^Under
Oluf (Olaf Kyrre) fik Norge en Borgerstand", hvilket vistnok maa
ansees for en omtr. 500-aarig Foregribelse af en norsk Borgerstands
Opkomst. 0. Th. Odhner i en acad. Afh. (Upsala 1860) antager
endnu, at det var gjennem den svenske Stadslag fra Tiden meUem
1349 og 1357, at Borgerskabet i de svenske Stæder blev en virkelig
Stand og begyndte at kaldes til alm. Rigsdage. Herimod synes med
Grand at kanne indvendes, at om end Repræsentanter for Ejøbstæ-
deme begyndte flt kaldes til Rigsdagene, er det ikke givet, at disse
Repræsentanter vare valgte i Interesse af noget Borgerskab og
endnu mindre i Interesse af nogen (Borgerstand og i Modsætning
til en Stand, hvis Enhedstanke laa i dens høie Byrd. Efter samme
284
li. J. VOGT.
er, som bekjendt, oprindelig kun en Fællesbenævnelse paa
alle dem, der boede i hvad Middelalderens Latin kaldte
en burgus eller en indgjærdet (palissaderet) By, idet alle
virkelige Kjøbstæder oprindelig vare befestede og der-
igjennem skjælnede sig fra Landsbyeme. Til Udtrykket
Borgere (bm-genses, bourgeois, burghesses) svarer i vor
ældste Bylovgivning bæarmenn og kaup angrsmenn samt
gjennem 1300-Tallets Retterbøder sta5armenn. Først
ved Midten af 1400-Tallet viser det sig som noget mere
almindeligt, at man efter udenlandsk Mønster benævnede
de norske Kjøbstæders Indbyggere for „Borgere", medens
det endnu i officielle Documenter vedblev at være det sæd-
vanlige at benytte Bylovens Benævnelse „Kjøbstadmænd".^
Afhandling var det ogsaa først ved 1617 Aars Rigsdags-Anordnin^
at Borgerstanden blev erklæret for en egen Bigsstand og adskilt ftt
de øvrige Stænder.
' Brev fra Kong Hans af 5te Januar 1502 (D. N., VHI. S. 460). Nonke
Rigsraads Udkast til Ghristiem II.s Haandfæstning 1513 (D. N., DL S.
433), kongelig Proclamation om Hyldingen i 1548, paa hvilke Steder
Udtrykket Kjøbstadsmænd er benyttet. Den kgl. Proclamation om
Hyldingen i 1610 har „Borgere**, medens det Dagen forud (2den Ja-
nuar) udstedte Herredagsbrev endnu har Kjøbstedsmænd. Paa den
anden Side findes Udtrykket Borgere i D. N., IX. S. 260 'af U3*
(Sarpsborg) og i de bekjendte Kongebreve fra Heiligenhafen af 22de
October 1447 og fra Skara af 20de Januar 1458 ang. RostockeineB
Privilegier i Oslo og Tunsberg, bvormed kan sammenlignes det i I^-
L. Daaes Ghristiem Ls Norske Historie, S. 87 anførte Brev fra Hr.
Eggert FriUe til hans Hustru, dateret 19de Juni 1453, hvori han be-
retter, at Borgerne i Oslohavde stormet og tilbageerobret Bispe-
Gaarden i Hamar fra Kong Karl Knutssons Tilhængere. B or gere kan
her neppe betyde andet end de ifølge Bylevens Landvæmsbolk (12)
væmepUgtige Kjøbstadsmænd, Gaardsdrenge og Haandværkssvende de^
under indbefattede. Forøvrigt brugtes i Kongebreve fra 1400- og l^OO-
TaUet ogsaa Udtrykkene: . „vore Borgere og Menighed*^, ^Baadmænd og
Menighed", ^Borgermester, B^ad og Menighed*' (Privileg, for Oslo af
21de Juli 1548, D. N., m. S. 845). I en Ansøgning af 8de Mai Ibbi
fra Sarpsborg By kalder Ansøgeme sig: „Borgermester, Raad og m^
nige Almue, som bo og bygge i Eders Naades Kjøbstad Sarpsborg'-
Ordet borgar-fnadr forekommer allerede i Sågaeme (mest i Plur.) M-
244. Fms. I. 103. Sks. 649 (Cleasbys Diet.).
OM NORGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDER. 285
Det tør saaledes vistnok fastholdes, at man fremdeles
ahnindeligvis kun brugte Ordet Borgere (burar) om dem,
der ikke hørte til Byens Grundeiere og derfor, efter
hvad forhen er anført, trængte formel Incorporation i By-
samfimdet, forinden det tilstedtes dem at drive Haand-
værk eller Krambodhandel. Men Slægteme og de aristo-
cratiske Elementer forsvandt efterhaanden fra vore Kjøb-
stæder, og i denne Overgangs-Periode (1450 — 1550) er
det vistnok lidt efter lidt, og stadig med udenlandske For-
holde for Øie, bleven sædvanligt, at alle og enhver, den
indfødte Bymand som den fremmede, maatte fremstille sig
for Øvrigheden og løse Borgerskab, naar han vilde drive
Krambodhandel eller Haandværk, thi Indkjøbshandelen og
UdsMbningsretten vedbleve uafbrudt indtil langt ind i den
nyere Tid tilfølge Byloven af 1276 at staa aaben for alle
Kjøbstædemes faste Indvaanere uden Hensyn til, om de for
noget særligt Yrke havde løst Borgerskab eller ikke. Gran-
den til, at Friheden og Ligheden opretholdtes for alle Kjøb-
stadens Mænd paa dette Felt, der efter den moderne
Opfatning særlig tilhører Handelen en gros, er selvfølgelig
ikke at søge i nogen mercantil Theori, men i Tidens prac-
tiske Krav, hvorefter saavel Prælaturen som de høibyrdige
Elementer i Kjøbstædeme nødvendigen trængte fri Ud-
skibningsret for Producteme fra sine Jordegods samt fri Ind-
førsels- og Indkjøbsret for sin Omsætning med Udlændingen,
idet Mangelen paa klingende Mynt stadig gjorde det for-
nødent at bytte Varer mod Varer eller ialfald at hjælpe sig
med det mindst mulige Beløb i rede Penge. Ved den gjen-
nemgaaende Lighed i Handelsret for enhver Bymand fyldest-
gjordes alle Hensyn. Den høibyrdige Mand kunde ikke
uden at declassere sig løse noget Borgerskab, og hans Salg
eller Udskibning af egne Producter stillede ham i Almin-
286
L. J. VOGT.
delighed udenfor enhver næi^aaende Concurrence med de
øvrige Bymænds Indkjøb hos den torvsøgende Ahnue.
Samtidigt maatte den lige Ret for alle Bymænd virke til
Samhold og Enhed inellem de forskjellige Samfondsclasser,
ligesom Byslægteme maatte blive Kjøbstadens fødte For-
svarere, naar det gjaldt at beskytte Bysamfundets fælles
Interesser mod Forulempelsér udenfra; men des vanske-
ligere maatte ogsaa Trykket udenfra blive at modstaa, da
de lavere Glasser af Bymænd ved Tidemes Ugunst stode
igjen uden fødte Førere. Medens denne Kjøbstædemes
gradvise Tilbagegang i sociale Kræfter, der antagelig har
begyndt tidligere, end den efter de bevarede Oplysninger
lader sig tilsyne, ganske vist medførte skjæbnesvangre
Følger for vor nationale Selvstændighed, synes der fra et
rent commercielt Standpunct at være Grund til at tillægge
den mindre nedslaaende Følger, om ogsaa en forbigaaende
Nedgang heller ikke i denne Henseende lod sig undgaa.
Vore Kjøbstæders krigersk-aristocratiske SamfundsordeD
havde vi havt tilfælles med Europas øvrige Feodal-Stater,
der ogsaa delte Lod med os og væsentlig g[ennemgik den
samme Skjærsild, forinden de vare istand til at danne en
professionel eller forretningsmæssig Søfart og Handels-
bedrift paa Grundlag af en høiere Borgerstand uden Fød-
sels-Prætensioner. Hanseatemes Handelsherredønune i
de nordlige Farvande var derfor ligesaalidt som Venezia-
nemes i de sydlige et Tilfældighedens ærgerlige Spil, men
en Nødvendighedens Lov, der gjorde sin Indflydelse gjel-
dende ikke mindre i rigt udstyrede Lande som England
og Flandern end inden Scandinaviens af Naturen mindre
begunstigede Landomraader, uagtet det baade tilforn havde
vist sig og senere skulde vise sig, at disse Landes Kyst-
befolkning i fremtrædende Grad havde alle Betingelser for
OM N0BGB8 UBFØB8EL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 287
at færdes paa Havet og opretholde en national Skibsfart.
Naar det derfor t. Ex. er sagt, at Norges Søfart paa Eng-
land flammedes i Løbet af det 14de Aarhundrede, saa at
den umiddelbare Handels^Forbindelse mellem dem og Norge
ophørte",! er Autoriteten os for stærk, til at vi tør tvivle
om selve Kjendsgjemingen, men der maa dog spørges om
det paaviseUge eller sandsynlige Omfang i statistisk Hen-
seende af den lanmiede Forbindelse, ligesom det vistnok
ganske trygt tør paastaaes, at Lammelsen forholdsvis lige-
saa godt var paa den engelske som paa den norske Side,
og at dette i begge Lande var Virkningen af den samme
Aarsag, nemJig at de hanseatiske Oligarchier paa hin
Tid ene havde Betingelseme for at overtage den regu-
lært-forretningsmæssige Søfart og Omsætning i de nord-
% Farvande, der for første Gang viste sig som en
^%hed henimod Afslutningen af Korstogene. Denne
flanseatemes efter ganske nye Principer drevne Søhandel
tog snart et Opsving, der satte den tidligere eventyrlige
^^ høist uregehnæssige Smaatrafik fuldstændigt i Skyggen.
At vor nationale Skibsfart under disse Forholde i ethvert
Pald maatte skifte Character ligger i Sagens Natur. Den
sikrere og stærkt forøgede Omsætning med Udlandet, som
gjennem Hansan blev vort Land til Del, kan i ethvert
Pald ikke have undladt at virke til en forøget indenlandsk
Vareførsel, der blev overtaget af Landets egne Skibe, men
^6t er vistnok en Overdrivelse, naar man paa den ene
Side forudsætter, at den norske Activ-Handel paa Udlan-
^^t i den foregaaende Tid havde haft nogen større stati-
stisk Betydning, og paa den anden Side, at den norske
Søfart paa Udlandet fuldstændigt ophørte gjennem Middel-
' R. Keyser: Efterladtc Skrifter, II. S. 219.
288
L. J. VOGT.
alderens senere Tider. At den havde voldsomme Griser
at gjennemgaa, hvorved den for Øieblikket blev lammet,
er udenfor al Tvivl, og herhen maa t. Ex. regnes de Ti-
der, da Bergen under Krigene mod Victualiebrødrene og
Hansestædeme plyndredes og ødelagdes, 1393 og 1395,
1428 og 1429.* Men dette var overgaaende Ulykker, der
ikke mindre rammede de to øvrige scandinaviske Riger, og
under gjenvundne fredelige Forholde tog man sig, da som
ellers, snart sammen for at optage den afbrudte Traad.
Disse Slag have vistnok allerede været forvundne ved
Midten af 1400-Tallet, og fra Tiden henimod dette Åar-
hundredes Slutning har man den allerede tidligere citerede
Forordning, hvori det norske Kigsraad omhandler, at Land-
bønder og Bokarle ,,have og bruge sine egne store Skibe".
med hvilke de fare og segle udenlands, hvilket fra først
af forbødes af Hensyn til Agerbruget, medens de se-
nere Forbud i sanune Retning synes at have været givne
for at væme omKjøbstads-Rettighedeme.^ Efter hvad der
overhovedet foreligger af positive Oplysninger for Tids-
iimunet omkiing 1500-Tallets Midte, synes det utvivlsomt.
Isl. Hjldings-Brey af late Juli 1419 (hyoii klages over, at de 6 Skibe,
der efter Retterbødeme aarligen skulde sendes til Island fra Norge,
ikke paa lange Tider vare komne) anføres i Almindelighed som et af
Beviseme for Norges aftagne Søfart. Her kan imidlertid kun vsBre
Tale om Skibe, udsendte for Kronens Regning. Selve Kjend»-
gjemingen var ellers ikke Islændeme ukjendt fra de tidligere Tider,
da Norges Actiy-Handel paa Udlandet formenes at have været ps»
sit bøieste. Efter Sagaeme kom der saaledes intet Skib fra Korgr
til Island i Aarene 1187, 1219, 1326. Isl. Annaler i Appendix til
Sturl. S. Oxf. Edition, II. 466).
Af Oslo Priv. af 1548 sees de gamle Klager over, at Bøndeme bmgt'
Seglats med større Skibe, end der var dem tilladt, da at have gjenfage<
sig. I et Brev til Hr. Esge Bilde af Iste Marts 1539 (D. N., X. S
764) sees en Landbo at ønske TiUadelse til at bruge en liden Dui-
marks-Skude „ubekjmTet for Kjøbstad Mænd^.
OM NOBGES UDFØBSBL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 289
at der ialfald da gaves et Antal norske Handelsfaitøier,
der maaske ikke i Antal, men desmere i Størrelse, Con-
structioil og Udstyr stod langt over, hvad vort Land i
denne Retning havde kunnet opvise i nogetsomhelst Tids-
rum af Middelalderen, ligesom det af officielle Actstykker
fremgaar, at der ved dette Tidspunct her i Riget ogsaa
havde dannet sig en professionel Sømandsclasse i Mod-
saetning til de søfarende Kjøbsvende, ved hvem Skibsfarten
havde været drevet indtil henimod Middelalderens Slutning. '
Den Befolkning, der efter alle Tidens kirkelige og
politiske Omvæltninger ved Grevefeidens Slutning var lev-
net tilbage i de norske Kjøbstæder, synes fra først af kun
at have haft ringe Forudsætninger for tiltagende Velstand
og kommende Anseelse. Deres samfundsmæssige Grundlag
var oprevet, idet ethvert Element af høi Byrd var forevundet
^ dem, og det katholske Cleresi, der tidligere spredte sin
Glands over Kjøbstadlivet, havde maattet opgive sine høie
Stillinger og finde sig i, at Kongemagten, hvis Tid nu var
Jnde, bemægtigede sig det rige Prælatur- og Klostergods.
Under disse Omstændigheder kan Indbyggeme i de norske
Kjøbstæder ved den nævnte Tid neppe have bestaaet af
synderligt andre Elementer end Krambodhandlere, nogle
Rester Jaf reisende Kjøbsvende og Haandværkere samt
dertil endel Søfarende, Fiskere og Dagleiere. Billedet
syntes lidet trøstefuldt, men det har sin Interesse som et
tabula rasa, hvor Bybefolkningen med Bibehold af
Allerede i 1542 udskriyes fra Norge til Orlogsflaaden Baadsmænd,
Styrmænd og Tømmermænd. Ved en af de første Sørustninger
i Anledning af Syraarskrigen (24de Marts 1567) udskriTes 38 Skip-
pere, 40 Styrmænd, 69 Skibstømmermænd foraden flere Hun-
^eåe Baadsmænd (Matroser). De fleste Skippere og Styrmænd vare
^tagelig fra Kjøbstædeme. Fra Sarpsborg udskreves 3 Skippere og
fra Tunsberg 4. (N. Rigs-Reg.).
Hilt. TidMkr. 2. B. V. 19
290
L. J. VOGT.
sin gamle Lovgivning, men paa et ganske nyt Fundament
af social Ligestilling, igjen skulde begynde sin Tilværelse.
Det gik under disse Omstændigheder i Begyndelsen kun
trægt og langsomt fremad, hvilket navnlig lader sig til-
syne ved Udskibningen af vort vigtigste Product, Trælasten.
Fra først af er det næsten udelukkende kun Skurlasten,
der begynder at trække sig fra Landdistricteme, der endnu
fremdeles i det Hele fuldstændigt havde Overtaget. Men
under det friere Spillerum for Virksomheden begynde Kræf-
teme at røre sig, og var Væxten end til en Begyndelse lang-
som, gik det senere des sikrere fremad. Kjøbstædemes
Styrelse og Kjøbstadlivets Ledelse vai* gaaet over fra mid-
delalderske Frelsemænd og Grundherrer, der af alle Omgi-
velser ikke mindre end af sig selv betragtedes som høi-
byrdige Krigeres Efterkommere, hvem det socialt ikke nyt-
tede at stille sig ved Siden, til Næringsdrivende af Yrke,
hvem ingen faldt paa at tillægge nogen Byrd, og som kmi i
sin Næringsflid og i sin Velstand havde den ydre Maalestok
for Indflydelse og Anseelse. Den nye Tid gav sig ogsaa
tilkjende deri, at Styrelsen ganske anderledes end under det
norske Rigsraad i det foregaaende Aarhundrede opfattede
sine Forpligtelser ligeoverfor Kjøbstæderne, hvilket navnlig
viste sig ved den Odenseske Reces (1560), der reducerede
Hanseateme fra hovmodige Herskere til de samme be-
skedne Handelsmænd, som de havde været, da de 300
Aar tidligere begyndte Farten paa de scandinaviske Eiger.
Stærkest af alt virkede dog maaske det nye Handelsliv,
der gjennom 1500-Tallets sidste Hfilvdel overalt i Europa
saa kraffcigt gav sig tilkjende, at det hverken lod sig holde
nede ved borgerlige Uroligheder eller blodige Religionskrige,
og som for Norge medførte en Efterspørgsel af vore Pw-
ducter, hvorom man aldrig tidligere havde gjort sig nogen
OM NORGES UDFØB8EL AF TRÆLA8T I ÆLDBE TIDER.
291
Forestilling. Disse kraftige economiske Impulser gave sig
ogsaa et Udslag i de sociale Forholde inden Kjøbstædeme,
hvor der nu for første Gang dannede sig et Borgerskab
i moderne Betydning, medens det forholdsvis endnu skulde
vare længe, forinden de forskjellige Kjøbstæders Borger-
skab kunde glemme de indbyrdes Rivninger om Handels-
districter og Handelsrettigheder, føle sig solidariske og
danne en national Borgerstand. Som Moment i denne
(Jdvikling har vor Trælasthandel den mest fremtrædende
Betydning, idet den gradvise Concentration af denne Handel
til Kjøbstædeme gaar parallelt med og stærkt indvirkende
paa de sociale Byforholde. For professionelt at kunne
drive den større Handel, hvorpaa det høiere Borgerskab
skulde grundes, fomødigedes der navnlig i hine Tider en
practisk Forskole, hvor man først kunde lære Detailhandelen,
% det er i denne Henseende af Interesse at betragte den
ganske forskjellige Stilling, som Krambodhandelen be-
gynder at indtage under de nye Samfundsforholde i Modsæt-
Ding til de ældre. Det før saa Met agtede Krambod- og
Mangareskap bliver nu den regulære Begyndelses-Vei for
enhver Handlende, der vil svinge sig op til den større
Handel, og det viser sig, at man end ikke gjæme slipper
Kramboden, selv etterat den aldeles overveiende Del af
Forretningen er gaaet over til Udskibnings- og Trælasthandel
en gros. Men idet alle Handlende begynde ad denne Vei,
t^ges de af Retterbødeme til at tåge Borgerskab, hvoraf
alle Borgere nu blive omsluttede som af et fælles For-
eningsbaand. Allerede af Akershus Lehns-Regnskab for
1560 viser dette sig. Oslo daværende mest fremtrædende
Bymand, Trond Jonsen, er paa en Gang Borgermester,
Grosserer og Krambodhandler — Stillinger, der 100 Aar
tidligere vilde have været absolut uforenelige. Smaasalget
19'
292 L. J. VOGT.
af Trælast til den ankommende Udlænding fortgik endnu
længe som tidligere, men man ser allerede Spireme til
en nyt Bypatriciat deri, at de mere fremtrædende Borgere
mere og mere trække sig tilbage fra denne Handel for at
gaa over til Udskibning af Trælast i egne Skibe, medens
de derimod næsten altid fremdeles fortsætte Kramboden,
hvormed de havde begyndt, og hvorigjennem de ligesom
i det Ydre fastholdt, at de socialt vare sine economiskt
mindre heldigt stillede Medborgeres Ligemænd. Oslo
Toldregnskab for 1621—22 udviser et Antal af ikke min-
dre end 42 Krambodhandlere, blandt hvilke man omtrent
gjenfinder alle Navnene paa Stadens større Skibs-Eiere og
Trælast-Udskibere. Disse vare i AJmindelighed tillige
Stadens Borgermestre og Raadmænd, men lige godt stode
de i sine Kramboder og maalte eller veiede selv til sine
Kunder de Varer, disse tiltrængte, uden at tænke sig
Muligheden af, at dette i mindste Maade skulde gaa
deres Værdighed for nær. I Modsætning til vort gamle
nationale Aristocrati, der med sin Rod i Landets Bund
ikke alene havde udgjort en integrerende Del af vore
ældre Bysamfund, men ogsaa havde været disses styrende
og ledende Element, fandt den indgiftede danske Adel og
den nye Brevadel, ^ forsaavidt ikke deres Embedsstilling
knyttede dem til en Kjøbstad, sig aldrig hjemlig i de nye
Bysamfund, holdt i Almindelighed til paa sine egne eller
de kongelige Gaarde, de havde i Forlehning, og droges i
det hele tåget mere udelukkende over til Statstjeneste og
Rigsstyrelse, end tidligere havde været Tilfældet med det
gamle indfødte Aristocrati. Men om de nye eller indgif'
» Ordet „Adel« skal ikke findes før i Fredrik I.s danske HaandfiBBtning
(1523), medens Ordet „Ædlinge" første Gang findes i Kong Hans'»
Haandfæstning af 1483.
OM NOBOES UDFØB8EL AP TBÆLA8T I ÆLDBE TED^B. 293
tede Adelsmænd ikke i Almindelighed vare bosiddende i
Kjøbstæderne og directe kom til at deltage i disses Export
paa samme Vis som de gamle Slægter, fik de dog som
Lehnsherrer og Godseiere saa rigelig Anledning til at ud-
nytte sin fremragende StiUing, at man under den jævnt
stigende Efterspørgsel af den norske Trælast snart finder
enkelte af de største Exportforretninger samlede netop hos
ilisse Mænd, og da de ifølge sit Ad elsk ab vare told- og
siattefrie, maatte det vistnok ofte falde Kjøbstadborgeme
des besværligere at optage Concurrencen med dem.^ Det
samme var Tilfældet med den Trælast, der solgtes eller
udførtes for Kronens Regning. Geistlighedens Stilling som
Exporteurer var væsentlig forandret siden Reformationen.
Man træffer endnu i Regnskabeme paa Tilfælde, hvor
t. Ex. Bispen deltager i Trælast-Exporten — hvilket lige-
^em fulgte af den Maade, hvorpaa han var lønnet, — men
portens Quantitet staar ogsaa i Forhold til de trangere
^ar, der nu vare den høiere Geistlighed anviste. Derimod
optræder den menige Land-Geistlighed hyppigt som Træ-
lastsælgere, tildels endog i betydeligt Omfang, indtil der
fra Kronens Side træffes Foranstaltning til at indskrænke
deres Raadighed over de Skove og Vandfald, der tilhørte
Præstegaardene og det beneficerede Gods. Men den mest
akkende Concurrence for det ny-opkonunende Borgerskab
"Jaatte dog endnu pltid komme fra Udlændingens frie Ad-
gang til hvorsomhelst paa vor udstrakte og skovbevoxede
%t at lægge til med sit Skib og kjøbe sin Trælast af de
nKongsdeler*' og „Jiiiikerdeler^ vare told£rie ligesom al anden Trælast,
^ei solgtes af £ronen eller Adelsmanden; Bymandens Trælast derimod
^^% naar den solgtes til den fremmede Skipper, men — indtil Slut-
^gen af 1500-Tallet — kun naar han selv var Exporteuren. Bonde-
men, der altid solgtes til den ndenlandske Sb'pper, blev af denne
Grund altid toldpligtig.
294
VOGT.
almindelige Landboere, der havde faa eller ingen Drifts-
omkostninger paa den Last, som Hollændeme eller Skot-
terne afkjøbte dem.
Samles det hele economiske Billede fra den Tidspe-
riode, hvorom i det Etterfølgende skal handles, i en Sum,
vil det ikke kunne undgaa Betragteren, at Landets sociale
ikke mindre end dets physiske Forholde i Begyndelsen
lagde sig hindrende i Veien for en raskere Udvikling af
Kjøbstædemes tiltagende Velstand og borgerlige Samholds-
kraft, men at disse Hindringer gjennom Periodens senere
Stadier efterhaanden bortryddes eller af sig selv forsvinde,
idet alt ligesom lægger sig tilrette for de nye Samfunds-
Forholde, der fik sit ydre Præg ved den i 1660 foregaaede
Forandring i den hele Statsstyrelse. Sit høiere aandelige
Relief faar dette Billede fra den Tid af, at det nye Bor-
gerskab i de norske Kjøbstæder jævnligen begynder at
give sine Sønner en høiere academisk Dannelse, et Tids-
punct, der omtrent kan ansættes til 1600-Tallets første
Decennium. Ved denne Tid fik for første Gang siden
Reformationen en Nordmand, Dr. Kort Aslaksen, Ansæt-
telse som Lærer ved Kjøbenhavns Univei-sitet, hvorom det
dengang lød:
Norge, det er cUg stor prijs
Du saadami Mend oss sendte \
Fra klippen groa, fra huiden ijs.
Hvo skidd' sligt der fra vente?
Samtidig med, at Dr. Aslaksen var Professor, vare to
af Kjøbenhavns tre Sognepræster, en af Danmarks Bisper
og Rectoren for Herlufshohns Skole Nordmænd, ^attsam-
men Vidnesbyrd om, at større aandelige Kræfter nu ^^s^
tilstede i Folket end forhen, og at man var villig til at
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 29:
give disse en passende Anvendelse ogsaa udenfor derei
(Nordmændenes) Fædrelands Grænser i snævrere For-
stand".!
Ved Freden til Speier opgjordes i Aaret 1544 ikke
alene de politiske Forviklinger, der havde fundet Sted
mellem Danmark-Norge paa den ene Side og Keiseren
paa den anden Side, men samtidigt afsluttedes med Kei-
seren i dennes Egenskab af Hersker over hans „Nieder-
Erblanden" en Handels-Tractat, hvis Bestemmelser findes
indtagne i selve Fredsfordraget, og hvorved særlig havdes
for Øie at sikre Hollændemes Fart paa Norge og gjennom
Sundet. Det synes overhovedet at fremgaa af det hele
Freds-Instrument, at den hollandske Skibsfarts Krav har
været Hovedmotivet til jo før des heller at se Freden
genoprettet. Som Basis for den gjensidige Skibsfart op-
sÉiller Tractatens § 13, at der for Fremtiden, mod Erlæg-
gelse af pligtige Afgifter, skal herske Mt Handelssam-
kvem mellem de respective Lande, samt at de contrahe-
rende Magters Handelsfartøier ikke skulde behøve at
medbringe noget „gemeinen oder sondem gleydt, gonnung
oder erlaubnuss", med andre Ord, at de kun behøvede at
legitimere sin Nationalitet, og ikke længer skulde affordres
de tidligere ^Pasbords", der vistnok ikke sjelden havde
været brugte som Udpresnings-Middel. I Realiteten stenmie
Tractatens Handelsbegunstigelser temmelig nøie overens
med de Privilegier, som Søstædeme omkring Zuidersøen
i det foregaaende Aarhundrede havde erhvervet for sin
Fart paa Norge, men de tidligere erhvervede Privilegier
H. F. Rørdam: Kjøbenhavns Univ. Hist III. S. 446.
296 L. j: vogt.
bleve nu almindelige for alle nederlandske Stæder, lige-
som det hele Gjensidigheds-Forhold kom til at hvile paa
et fast intemationalt-tractatmæssigt Grundlag i Modsæt-
ning til hine middelalderske Handels-Privilegier, som uden-
landske Stæder, Landskaber eller Provinser, hver for sin
egen Regning, havde brugt at tilhandle sig af Nordens
pengefattige Regjeringer, og som alene af den Grund, at
de ved hvert Tronskifte skulde fornyes, stadig fra den ene
eller den anden Parts Side havde været benyttede som
Udgangspunct for politiske eller pecuniære Speculationer.
Tractaten til Speier kom for et Tidsrum af mere
end 100 Aai* til at danne Grundlaget for Norges handels-
politiske Forhold til det Folk, der gjennem det samme
Tidsrum hævede sig op til det første i Rangen blandt
Europas handlende og søfarende Nationer. HoUændemes
Afhentning af vor Trælast havde, som tidligere paavist,
allerede fia Midten af det foregaaende Aarhimdrede haft
sin Betydning som et forholdsvis ikke uvigtigt Led i vor
tarvelige Export, men fra nu af begjmder Norges uden-
rigske Omsætning i det hele og navnlig for Trælastens
Vedkommende umiddelbart at paavirkes af den forandrede
Retning i Verdenshandelen og den ki-aftige Udvikling, der
bragte et nyt Verdensmarked til at voxe op i Amsterdam,
og lod HoUændeme indhøste Frugteme af de Rigdomme
paa ædle Metaller, der i første Haand strønmiede til
Spanien og Portugal, men uden der at finde culturmæssige
Forudsætninger for sin Forbliven eller videre Udnyttelse.
Udførselen af norsk Trælast kom under disse Forholde til
væsentlig at falde sammen med og bero paa Efterspørgseleo
fra Amsterdam, hvoraf Følgen igjen maatte blive, at ikke
alene den Nederlandske Uafhængigheds-Kamps veidende
Skjæbner, men ogsaa de almindelige Conjuncturer for Ver-
OM NOBOES UDFØBSEL AF TRÆLA8T I ÆLDKE TIDBK.
297
denshandelen i Modsætning til tidligere Tider maatte koimne
til at øve en stærk og umiddelbar Indflydelse paa den
norske Export. Virkningen af disse nye Forholde afspeiler
sig ogsaa i de bevarede norske Toldregnskaber. Hvor
faataUige og mangelfulde de end ere, især foriAden man
kommer ind i det næste Aarhmidrede, synes man dog i
dem uden Vanskelighed at kunne ettervise de forskjellige
Faser i den nye Verdensstads Fremvæxt og derigjennem
ogsaa hine mest fremtrædende Epocher i Tilstrønmingen af
ædle Metaller, der navnlig ere knyttede til de berømte Søhr-
graber i Potosi. Disse opdagedes som bekjendt i 1545,
men deres uhyie Rigdom kom først til sin Ret, da man
omkring 1671 opfandt at udvinde Metallet ved Hjælp af
Kviksølv. Etter de Oplysninger, der ere samlede af Hum-
boldt og andre Videnskabsmænd,^ voxede Mængden af
ædle Metaller i Europa fra 33 Millioner & i 1492 til 50
MiUioner i 1546, men var ved Udgangen af 1500-Tallet
stegen til 155 Milhoner, saa at alene Forøgelsen i disse
50 Aar udgjorde over det tredobbelte af den hele Ver-
densbeholdning paa den Tid, da America opdagedes. Sam-
tidigt foregik i hele det vesthge Europa et saa overor-
dentUgt Øpsving i den ahnindelige Production og Han-
dels-Omsætning, at de ædle Metallers Værdi ikke paa
langt nær sank i samme Mon, deres Mængde tiltog. Sø-
handelens stærke Udvikhng viste sig i første Haand ved
en betydehg forøget Etterspørgsel etter Skiberum, medens
Befolkningemes Tilvæxt i Vest-Europas store Havnestæder
krævede Opførelsen af en Mængde nye Bygninger, hvilket
alt igjen maatte forøge Efterspørgselen etter Trælasten fra
Norge, der paa en Gang baade var det rigeste og det
* Tooke & Newmarch: Higtory of Prices, VI. S. 359 og 411.
^^ L. J. VOGT.
iiæi-mest liggende Productions-Marked. Intet af de nord-
lige Lande i Europa, der laa udenfor Tidens egentlig cen-
trale Handelsaction, berørtes derfor hurtigere eller kraftigere
af den nye Udvikling end vort Fædreland. Norsk Træ-
last bliver fra nu af en ahnindelig søgt Handelsvare, ikke
alene i Holland, men ogsaa i Spanien, Portugal og Eng-
land. De bevarede Toldregnskaber give vistnok kun und-
tagelsesvis Oplysning om de Lande eller Stæder, til hvilke
Trælastfaitøierne udexpederedes, og da disse næsten altid
vare hollandske, forestiller man sig let, at ogsaa al den
Trælast, der i disse udskibedes, umiddelbart gik til holland-
ske Havne. Dette var imidleitid ikke Tilfældet. Den hol-
landske Skibsfart udvikledes paa denne Tid, ligesom den
hanseatiske paa et tidhgere Stadium, snart derhen, at den
jgennem sm Fragtfart overtog Støi-stedelen af den europæiske
Vareførsel udenfor Middelhavet. At dette ialfald foreløbig
maatte blive Tilfældet ogsaA for Englands \iedkonunende,
hvis udenrigske Handel tidligere fuldstændig havde været
i Hændeme paa Hanseater og Venezianere, fremgaar deraf,
at dette Riges CoflFardiflaade i udenrigsk Fart endnu i Aa-
ret 1582 kun bestod af 135 Fartøier, et Forhold, som i vore
Dage næsten vilde ansees utroUgt, hvis ikke Opgaven lod
sig eftervise i et saa paalideligt og anseet Værk som Tooke
<fc Newmarch's „History of Prices",^ og som tillige viser,
hvor uformuende endog de kraftigste monaixhiske Stater
gjennom de foregaaende Tider havde været til at optage
Goncurrencen med de middelalderske Oligarchier, der efter
Tidens Medfør ene havde haft Forudsætningeme for en om-
fattende Handels- Virksomhed. Efter de Materialier, som
haves, er det end ikke i almindelige Træk muligt at faa en
' VI. S. 408.
OM XORGE8 UDFØRSEL AF TRÆLA8T I ÆLDRE TIDER. 5^99
Oversigt over Omfanget af Udførselen af norsk Trælast til
England før langt ind i den nyere Tid, men paa Grund af
åea overordentlige Indflydelse, som det engelske Marked
senere kom til at udøve paa vore Trælastforholde, er det af
Interesse at efterspore de første Tegn til, at Handelsforbin-
delsen med England kom i sin moderne Gjænge. Den
større Efterspørgsel fra England efter Trælast skriver sig
selvfølgelig ligesom den hollandske fra den Tid af, at Lan-
dets egne Skove bleve utilstrækkelige for det almindelige
Behov. Dette Tidspunct synes at' være indtraadt omkring
Midten af 1500-Tallet, idet et Statut af 1544 » paalægger
væsentlige Indskrænkninger i Landeiernes Ret til at fælde
Skov og oprydde Marken til Agerland, men først i Dron-
ning Elisabeths senere Regjerings- Aar begyndte Trangen til
Træmateriale at gjøre s^ aknindeligt gjældende paa Grund
af Handelsflaadens Udvidelse og Byemes stærkere Bebyg-
gelse. Efterat Ei^lændeme paa Hertugen af Albas Bud
vare afskaame fra sin Handelsforbindelse med Nederlan-
dene, havde de i 1569 grundet en Stapel i Hamburg og
samme Aar sluttet Handelsforbindelse med Rusland. 1 1571
lagdes Grundvolden til Londons Børs, og i 1574 omhandler
Gamden den overordentlige Luxus, der begyndte at gjøre
sig gjældende i Elædedragt og i Boliger.^ „Paa denne
Tid^ siger han, begyndte baade Adelige og Uadelige at lade
sine Gaarde ombygge, udvide og forskjønne paa en Maade,
som aldrig før havde været seet, vistnok til Rigets Pryd,
men til Skade for Gjæstfriheden". Nogle faa Aar senere
(1680) berettes om en saa stærk Byggevirksomhed i Londons
Udkanter, at Regjeringen af Frygt for Overbefolkning traf
forskjellige repressive Forholdsregler, hvoriblandt den, at
* Hemy VHI. oap. 17.
* Annal. rer. Anglic. 273. (Amsterd. ed. 1677).
300 L. J. VOGT.
der i hvert Hus kun skulde bo een Familie. Antallet af
engelske HandelssMbe steg samtidigt (i de nærmeste Aar
efter 1682) til det tredobbelte. At en Mængde norsk Træ-
last allerede nu har begyndt at tåge sin Vei til England og
navnlig til London, er utvivlsomt, men Tiden havde endnu
sine gamle commercielle Begreber om, at Storhandel kun
kunde foregaa gjennem stapulæ, og Forsyningen med Træ-
last fra Norge til Steder udenfor Nederlandene har derfor
vistnok almindeligvis foregaaet pr. Transit fra de store
Emporier, først i Antwerpen og senere i Amsterdam. Om
Handelen i Antwei-pen ved Aar 1560, da Staden endnu
stod i sin Blomstring, heder det i et samtidigt Værk, at
den fra de nordlige Lande, hvoriblandt særlig nævnes
Norge og Sverige, indførte Trælast af udmærket Qualitet
og skikket for al Slags Tilvirkning „et mesmement pour
faire navires et vaissaux".* Særlig fremhæves den i hin
Tid meget søgte Artikel whageschott (wainscot), Bord eller
Plader af flammet Furutræ, hvorom Guicciardini beretter,
at det brugtes „til tusinde Ting", samt at det var saa
efterspurgt, at det fra Antwerpen igjen udførtes lige til
ItaUen. Naar samme Forfatter derhos beretter, at Beg
(paa Transit) udførtes fra Antwerpen til Spanien og Eng-
land, tør man vistnok forudsætte, at det samme var Til-
fældet med Tjæren fra de nordlige Landes Naaleskove.
Det var dog vistnok endnu forinden Amsterdam havde
afløst Antwerpen som Vest-Europas største Handelsplads,
at den førstnævnte Stad havde samlet til sig Størsteparten
af den norske Trælasthandel. Her var det største Behov
L. Guicoiardin (Ludovioo Guiociardiiii) : Description de toatB les Pays-
Baa, derechef iUuatrée, Amsterd. 1641, med Fortale af 1566. Goioei-
ardinis Beretning om Antwerpens Handel henføres i History of Prices
(VI. S. 406) til Aaret 1560.
OM NOBGES UDFØBSEL AF TRÆL AST I ÆLDRE TIDER. 301
baade for Stadens egen og for de omliggende Egnes Forsy-
ning, forbundet med Evne til at kjøbe, og — hvad det vistnok
altid skortede paa i de søndenfor liggende flanderske Byer
— tilstrækkeligt Skiberum til selv at hente den rumslu-
gende Vare, hvorom der handledes. Digeme mod Havet,
Pæleværket under deres blomstrende Stæder ikke mindre
end Bygningen og Vedligeholdelsen af deres Handelsflaade,
hvis Drægtighed paa denne Tid mindst var tidobbelt saa
stor som den engelske og antagelig større end de øvrige
europæiske Staters udenfor Middelhavet, trængte en stadig
og stedse stigende Forsyning fra Norges Skove. Hollæn-
demes Overlegenhed i Skibsfart viste sig ogsaa i den
planmæssige Bygning og systematiske Anvendelse af deres
Fartøier. Bygningsmaade og Drægtighed lempedes efter
de forskjellige Farvand, der skulde beseiles. I vore Told-
regnskaber viser saaledes Drægtigheden sig gjennemgaa-
ende forskjellig, eftersom det gjaldt at hente Lasten fra
de smaa Udhavne eller fra de store og velforsynede Mar-
keder ved Langesundsfjorden og Drams-Elvens Udløb,
ligesom der ogsaa anvendtes større Skiberum for Faiten
paa Romsdal, Nordmøre og Trondhjemsfjorden end for de
nærmere liggende Havne paa Agder og i Ryfylke. Aar-
vist som Trækfuglene stævnede disse hollandske SMbe ved
første aabne Vande i store Flaader op imod Norges Kyst
for ved Næset at skilles i mindre Flokker, der spredte
sig ud over vore vidtstrakte Kyster. Femti Læsters
„Mærsskibe", Kreiere og Bojere paa 20 eller 16 Læster
vare blandede om hinanden i disse Skarer, der paa Havet
søgte Sikkerhed mod Sørøvere ved sit Sammenhold og sin
Mængde og under Land trygt gik ind mellem velkjendte
Skjær og Baaer til sine vante Lastepladser, dem de jævnt
besøgte to a tre Gange om Aaret og ligesom efter Aftale
302
L. J. VOGT.
havde fordelt imellem sig. Hinlopeme, ZwoUeme ^ og Me-
demblickerne havde hver omtrent sine faste Pladser, hvor
de søgte hen, medens Stafem- og Kampenboeme mere
jævnt fordelte sig over det hele Land. Det er overhovedet
næsten altid de smaa Søstæder, hvis Skibe ere optagne af
Trælastfarten, medens den store Handelsstad, der modtog
de fleste og største Ladninger, forholdsvis sjeldent er
repræsenteret i Skibslisteme. Overalt synes Hollændeme
at have været modtagne som kjendte og velseede Gjæster,
der ikke alene bragte Afvexling i Ensformigheden, men
ogsaa de kontante Penge og de Varer, man trængte. Sam-
kvemmet med Udlændingen var , overhovedet saa hyppigt
og vedholdende, at det nødvendig maa have øvet en ikke
ringe Indflydelse paa Kystfolkets Sæder og Culturadvik-
ling. En characteristisk Overensstemmelse finder Sted
mellem den Velvillie, hvoimed Hanseaten som Hollænde-
ren, hver til sin Tid, har været modtaget af de norske
Landboere. I 1508 klagede Osloboeme over Rostocker-
nes Handel directe med Bøndenie, der havde tåget saa
stærkt Overhaand, „at ingen Borgermester, Raad eller
Menighed kunde faa noget tilkjøbs af Bøndeme, men
finge altid Svar af Bøndeme, at ville de Tyske have det,
faa I intet deraf". 150 Aar senere heder det i Kjøbstæ-
demes Andragende af 1661, at „Bonden er og den Frem-
mede saa geneiget, at han før det til dennem (de Frem-
mede) for halv Værdi afhænder, end den Indlændiske der-
paa den ringeste Skillings Fortjeneste forunder", og efter
Sammenhængen er her nærmest Tale om Salg af Trælast.*
I begge Tilfælde er det Kjøbstadfolk, der taJe, men deres
^ 8*Zwolle er i Toldregnakabeme bleven til Edswold, Erdswold
eUer endog til Erdswordt.
« D. N., III. S. 752 og Meddel, fra Rigsaroh. I. S. 33.
OM NORGES UDFØR8EL AF TRÆLAST 1 ÆLDRE TIDER. 303
Vidnesbyrd synes at gaa dem selv imod, thi Grunden kan
naturligen ikke have været nogen anden end den, at Ud-
lændingen i Almindelighed var mere contant eller mere
reel i sin Handel end de indfødte Byboere, blandt hvilke
der paa Grund af den frie Indkjøbs- og Udskibningsret
vistnok har været adskilligt lavt Opkjøberpak, der i Land-
boernes Øine tildels har givet den hele Kjøbstad sit Stempel.
Hvorvel Vandsager, som ovenfor paavist, raaa antages
at have været kjendte ved 1500-Tallets Begyndelse og
allerede omkring 1530 at have været almindeligt udbredte
her i Landet, synes det hele Sagbrugsvæsen dog først i
det Tidsrum af omkring et fjerdedels Aarhundrede, der
ligger mellem Freden til Speier i 1544 og Freden til
Stettin i 1570, at være naaet frem til at blive en national
Industri, hvis Tilvirkning i større Omfang begyndte at gaa
til Udlandet. Trælastens Forædling begynder ogsaa først
nu at spille en saa fremtrædende Rolle i Landets hele
Economi, at den paakalder Lovgivningens Opmærksomhed
og søges indordnet i Statens almindelige fiscale System.
I et Kongebrev fra Koldinghus af 18de Marts 1645 til
„Undersaatteme i alt Oslo Stift" heder det, ,,at Kongen
forfarer af sine Lensmænd og Provster, at det bør dem
(Undersaatteme) at tiende af hvis Gods, som de avle,
eftersom Lovbogen og Christenretten udviser, og de have
nu optaget sig en ny Bjering med Sagmøller, og Kongen
har aldrig nydt noget deraf, som kan bevises med Lovbogen
medrette burde ske". Alle, som bruge Sagmøller, skulle
derfor herefter „komme Kongen til Hjælp med hver tiende
Bredde (Bord) af hver Sagmølle. Findes nogen modvillig
til Udredelsen, da agter Kongen at søge sin Fordel ander-
ledes i sine Havne, end han hidtil har gjort".* Samtidig
' N. Rig»-Reg. 1. S. 76.
304 L, J. VOGT.
t
fik Lehnsherren paa Akershus, Peder Hansen (Litle), In-
strux om, at han skulde have flittigt Tilsyn hos Bøndeme
og Andre efter Kongens Breve og BefaUng, at Kongen af
alle SagmøUer, „som Bøndeme hruge der over alt hans
Lehn Søndeni^^Ws, endelig efter Lovbogen bekommer hver
tiende Sagbredde". Alt det Tømmer og de Deler, som
Kongen paa sine egne SagmøUer lod tavh'ke, eller som han i
Tiende modtog af Bøndeme, skulde Lehnsherren henføre til
beleilige Udskibningssteder og „skibe og forsMkke at sælge,
Kongen tilbedste". Den tidligere Lovgivning indeholdt
selvfølgelig intet særligt om Tiende af Sagbord, en
Tilvirkning, der ikke existerede paa den Tid fira først af
Tiende indførtes, men Kongebudet udgik som en officiel
Fortolkning, hvorved Sagbrugs-Virksomheden , forsaavidt
den udjøfvedes af „Bønder og Andre", inddroges under den
abnindelige Tiende-Lovgivning. Efter det brugte Udtryk
maa det antages forudsat som givet, at Adelsmænd o^
GeistUge skulde være fritagne for den nye Skat, der ude-
lukkende tilfaldt den kongelige Kasse og intet andet havde
tilfælles med Christenrettens Tiende, end at den udgjorde
10 pCt. af Afkastningen og ikke faldt Geistligheden tillast.
Naar Kongen i Skattebrevet udtaler, at han i Tilfælde af
ModviUighed vil søge sin Fordel „anderledes paa Havnene
end hidtil", sigtes hei-ved antagelig til den Kronen fra
ældgammel Tid ved Lovgivningen hjemlede Forkjøbsret til
alle Varer, der stUledes tilsalgs, en Ret, der vistnok baade
var vel kjendt og frygtet paa Ginmd af de Misbrug, hvortil
dens Iværksættelse let maatte kunne lede. Det er ogsaa
fra denne Tid, at der viser sig de første Spor af en for-
skjellig Toldopkrævning, eftersom den Last, der udførtes,
var Rundlast eller virket til Bord og Planker.
Medens de egentlig statistiske Bidrag, der i enkelte
OM NOBGES UDFØKSEIi AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 305
opbevarede Lehns-Regnskaber ere os levnede, kun ere faa
og sparsomme, synes de dog i Forbindelse med de Op-
lysninger, som forøvrigt staa til Baadighed, nogenlunde til-
strækkelige til at afgive en abnindelig Oversigt over den
norske Trælasthandels Udvikling i den her foreliggende
Periode. Den bevarede fremdeles sit Præg af en Frihan-
del, der stod aaben for alle Landets Indbyggere, medens
Toldafgifteme endnu vare forholdsvis saa lavt ansatte, at
de ikke kunde virke hemmende for en sund og regelmæssig
Udvikling, ligesom Adelens Toldfiihed først fik nogen større
Betydning for den ahnindelige Concuirence ved Tarif-For-
høielseme i første Halvdel af 1600-Tallet. Det er saaledes
fra Synspiinctet af en fri Omsætnings autonome Udvikling,
at den norske Trælasthandel paa 1500-Tallet henter en
ikke ringe Del af sin Interesse. I stærk og umiddelbar
Berørelse med alle Samfundsclasser, med Adel og Geist-
lighed som med Borger og Bonde, afspeiler den gjennom
de skiftende Tider ikke alene Landets naturlige, men ogsaa
dets politiske og sociale Forholde, ligesom den allerede
tidligt viser den fiie Omsætnings Tilbøielighed til at samle
sig op paa enkelte capitalstserke Hænder. Hvor ringe den
flydende Capital dengang var og endnu længe maatte for-
blive her i Landet, kan man dog gjennom Trælasthande-
lens skiftende Faser nogenlunde følge dens Spor og delvis
paapege baade dens Tilvæxt og dens Overflytninger inden
de forskjellige Samfundsclasser. Den Capitahnagt — om
man tør bruge dette Ord — som havdes her i Landet ved
Midten af 1500-Tallet, var endnu hos Kronen, Adelen og
Geistligheden, idet de Forandringer i Capital-Fordelingen,
som vare foregaaede ved Eeformationen, væsentlig kun
havde været en Dislocation inden disse tre Kategorier.
Kronens Capitahnagt var bleven stærkest forøget, Adelen
Hist. Tidukr. 2. B. V. 20
306
li. J. VOGT.
havde vundet endel, medens Geistligheden havde været
den tabende Part. Men Geistlighedens Eiendomme havde
forholdsvis været saa enorme, at der navnlig for Secular-
Geistligheden paa Landet endnu var saa meget tilbage af
Land- og Skov-Eiendomme, at Præsteskabet i det nærmest
paafølgende Aaxhundrede efter Beformationen ved Forhol-
denes egen Magt blev draget ind i en ganske omfattende
Sagbrugs- og Udskibnings-Virksomhed. Idet Kronen som
Eier af et uhyre Jordegods med tilhørende Skov-Eiendomme
paa lignende Maade eg i endnu større Stil nødtes til at
deltage i Skovdrift og Trælasthandel, kom den som enhver
Statsstyrelse, der indlader sig paa professionel Handel, ind
i en Mængde Vanskeligheder, der paa hin Tid maatte være
saa meget mere uovervindelige, som Styrelsen havde sit
Sæde udenfor Riget, og alt saaledes ucontrolleret maatte
overlades Lehnsherrer og Fogder, der som oftest selv vare
stærkt interesserede i den opblomstrende Bedrift og saa-
ledes stadigt maatte blive Kronens skarpeste Concurrenter.
Den samme Yaklen i Anskuelser og den samme Omskif-
telse i Planer, som bedst er kjendt fra de europæiske
Regjeringers Fabrik- og Handels- Virksomhed under Pro-
jectmageriets Guldalder i det 18de Aarhundredes sidste
Halvdel, gjorde sig derfor ogsaa gjældende med Hen-
syn til Kronens Forhandling af Udskibningslast under
1600-Tallets senere Decennier, idet Kronen snart selv lod
drive sine Sagbrug, snart bortfæstede eller udleiede dem
og snart igjen bortmageskifted^ eller solgte dem, hvilket
sidste endelig blev den staaende Regel. Medens Byboigere
og Bønder endnu kun havde ringe economisk Evne og
endnu mindre politisk Indflydelse til at turde byde sig
frem, hvor det gjaldt Erhvervelse af Krongods, havde den
opvoxende nye Adel, uagtet faatallig og fra først af vist-
OM NORGES UOFØB8EL AF TBÆIjAST I ÆLDBE TIDEB. 307
nok lidet capitalstærk, gjennem høie og efter Landets For-
holde indbringende Embedsstillinger des bedre Leilighed
ta at gjøre sin Interesse gjældende. Det kan derfor næ-
sten ansees som en regulær Tingenes Gang, at Krongodset
først gik gjennem de adelige Embedsmænds og deres Efter-
kommeres Hænder, forinden det, væsentlig i det følgende
Aarhundredes sidste Halvpart, indkjøbtes af Byborgere.
Det mest fremtrædende Exempel paa denne Udvikling fin-
der man i den Mængde Jordegods, som ved Midten af
1600-TaUet samledes af Statholderen Hannibal Sehested,
men denne havde allerede 100 Aar tidligere hafl en For-
løber i Lehnsherren paa Akershus, Peder Hanssøn (Litle),
der planmæssig havde vidst at tilgodegjøre sig den lette
Adgang, som hans Embedsstilling ikke mindre end Tids-
forholdene frembød til at samle Jordegods. Ligheden mel-
lem disse to Mænd ligger ikke alene deri, at de begge
vare vel begavede, af høi Byrd og i Rigets anseeligste
Embedsstilling, men ogsaa deri, at de begge fortrinsvis
udsøgte sig Eiendomme, hvortil der hørte Skov og Sag-
brugsdrift. Den Maade, hvorpaa Peder Hanssøn gjorde sin
Stilling og sin Capitalstyrke gjældende, er for Tidens For-
holde saa characteristisk, at den fortjener en noget nær-
mere Omtale.
Til ingen af vore tømmerførende Vasdrag knytter sig
en tidligere eller mere uafbmdt Interesse end til den ved
Drammen udmundende Elv, der her danner en dyb og
rummelig Havn, efter forinden at have samlet alle sine
mange Tilløb fra en Bække større eller mindre Dalfører,
hvor overalt Egnens Slgønhed ikke mindre end Befolknin-
gens Velstand paa det nøieste knytter sig til de skovklædte
Lier og de kraftige Fossefald. Ligesom de første Spor af
en regehnæssig Trælast-Udførsel maa søges i denne Egn,
20*
308
li. J. VOGT.
møder os ogsaa, som tidligere anføit, de tidligste sikre Un-
derretninger om norske Vandsager fra den ovenfor Dram-
men liggende Storbygd Eker. * For en kløgtig og forret-
ningsvant Mand som Peder Hanssøn maatte det snart
bliv^ indlysende, at denne Tract frembød særdeles gunstige
Betingelser for den, der samtidigt kunde anvende baade
Capital og politisk Indflydelse til at samle, afrunde og ud-
nytte de langs Elvedraget og Fossefaldene liggende Eien-
domme. Peder Hanssøn var dansk af Fødsel, havde tidlig
været knyttet til Hoffet, var bleven indgiftet i det norske
Aristocrati ved at ægte en Datter af Hr. Nils Henrikssøn
(Gyldenløve) og Inger Ottesdatter, og havde Nedenæs i For-
lehning, ^ da han i 1637 eller kort deretter blev Lehnsherre
paa Akershus og derigjennom den mest indflydelsesrige
Mand i Riget. I 1541 fik han kongeligt Skjøde paa Sem
Gaard paa Eker, der sandsynligvis har været blandt det
confiskerede Biskops- eller Klostergods, og allerede i samme
Aar begyndte han sine videre Eiendoms-Operationer, hvilke
han med seig Udholdenhed uafbrudt fortsatte lige til sin
Død i 1661. Dipl. Norv. (VII og Vm) indeholder for disse
Aar omtrent 30 af hans Eiendomshandler, hvoraf 27 angaa
P. ClausBøn Friis (1545 — 1614) omtaler Folket paa Eker som „de
rigeste og prægtigste Bønder, som her i Landet ere^ (Saml. Skrifter
ved Dr. G. Storm, S. 292). Bøndeme paa Eker og i Lier dreve gjen-
nom hele Perioden ikke alene som Bøndeme andetsteds Handel med
Trælast fra sine egne Skove, men indkjøbte ogsaa Last til Salg, saa
at deres Overgang til professionel Hande] og Nedsættelse paa selve
Udskibningsstedet i Drammen vistnok har været meget sædvanlig. ^
1551 vilde Bøndeme formene Provsten i Tunsberg at udfiøre Trælast
fra Drammen, men Kongen svarede, at det stod hver Mand ^^^ '
Drammen at maatte søge sit Ejøbmandskab der"^ (N. Bigs-Reg. I. 136).
Jfr. Kongebreve af 19de Juni 1586, 25de Marts 1587 og 20de Sept
1596 i N. Rigs-Reg. Anordn, om Bragemæs af 30te August 1662 i
Wessel-Bergs Rescripter.
Saml. t. d. Norske Folks Spr. og Hist. III. S. 563.
OM N0BGE8 UDFØBSEL AF TRÆIiABT I ÆLDBE TIDEB.
309
Graarde eller Gaardparter paa Eker, 2 i Skoger (Strømmen)
og li Hof paa Vestfold. ^ Den betydeligste af de er-
hvervede Gaarde var uden Tvivl Foss, det senere Fosses-
holm, til hvilken Gaard Hr. Peder almindeligvis skrev
sig, Maaden, hvorpaa de nye Eiendomme erhvervedes,
danner et Tidsbillede i større Maalestok for, hvad der
samtidigt i det mindre foregik omtrent over det hele
Land. Fossesholm (eller dengang „Gaardene Foss") tilhørte
Maria-Kirken i Oslo og laa tildels til sammes Commun,
da Godset af Capitlets Provst „med Capitlets Samtykke",
som det heder, blev tilmageskiftet Peder Hanssøn, som i
1541 erholdt kongelig Stadfæstelse paa Mageskiftet, ^ der
i Virkeligheden neppe har faldet mere i Provstens og Ca-
pitlets Smag, end naar Oslo Domcapitel omtrent samtidigt
ta Peder Hanssøn afgiver ikke mindre end syv Gaardes
Landskyld, hvoriblandt Skjelbred, Sossen og Ulveland paa
Eker, mod „jævngodt Gods" af Rente paa Follo og Ro-
merike. ^ I en anden Eiendom paa Eker, Søndre Hobol-
stad, var Peder Hanssøn Medeier med en Bondemand,
Amund Perssøn, der under 14de October 1550 overdrog
Lehnsherren den hele Gaard uden andet Vederlag, end at
denne frafaldt sin TUtale mod Afhænderen, fordi denne
„dølde inde sin Landskyld og ei havde betalet hende i
langsommelig Tid og havde ulovlig hugget i Skoven, hvorfor
han bad for Guds Skyld om Naade og gav foi-"® Peder
Hanssøn derfor de to Øresbol Jorder, han aatte i for"*
Gaard Hobbelstad". I det samme Tidsrum erhvervede
Peder Hanssøn endel Fossefald under forskjellige Gaarde
' Med Drift gjennem Ekem-Vandet til Drams-EWen.
2 Krafts Norges BeskriTelse, II.
^ Capitlet har fundet det nødyendigt at udstede „et aabent Brev*' om
Handelen, at denne er foregaaet „med vor fri Villie, Samtykke og
beraad Hug**.
310 L. J. VOGT.
paa Eker, hvor det udtrykkelig nævnes eller af Sammen-
hængen forstaaes, at Sagbrug var indrettet eller skulde
indrettes. Peder Hanssøns Enke, Ingeborg Nilsdatter (Gyl-
denløve), der først døde i 1697, ^ var efter Mandens Død
bosat paa Fossesholm, medens Sønnen, Canceler Hans Pe-
derssøn, eiede og sædvanlig skrev sig til Sem Gaard, som
han i 1602 mageskiftede til Kronen. Gjennem Canceler
Hans Pederssøns Datter Anna kom Fossesholm derefter til
den adelige Æt Lange, tjihørte senere Statholder Hannibal
Sehested og endnu senere Constantin von Marselis, indtil
den i 1697 kjøbtes af de to rige Christiajiia- Borgere
Jørgen Paulssøn og Gjord Anderssøn, forblev derefter
gjeimem hele forrige Aarhundrede i Bypatriciatets Hænder
for i vort Aarhundrede atter at gaa tilbage til Bondestan-
den.^ I Godsets vexlénde Eiere gjenfinder man saaledes
alle Ovei^angene i det norske Samfunds Udvikling fra Re-
formationen og lige ind i Nutiden. Dets Skjæbne gjennem
Tideme er et Billede i det Mindre af de samme Forholde,
der i det Større have virket bestemmende for det hele Land.
De tidligste Udførsels-Opgaver, som haves for Tids-
rummet efter Eeformationens Indførelse i 1637, indehol-
des i de tvende Akershus Lehns-Regnskaber, der ere
os levnede for 1657—58 og 1660—61 (det første fra
Phaippi & Jacobi Dag det ene Aar til samme Dag det
følgende Aar og det andet fra Michelsdag til Michelsdag).
Som det næste i Ordenen følger et Regnskab over „Told
af udlendske Skib, som ladde paa Bergen Vaag 67"
(1667). Som Anhang er til sidstnævnte føiet et Regn-
skab over „Told af udlendske Skib, som ladde udi Bergen
Hus Lehn 67" (1667), hvori er specificeret og beregnet
1 Saml. t. N. Folks Spr. og Hist. m. S. 563.
« Krafts Norg. Beskriv. II. S. 420 ff.
OBC KOB6ES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIOEB.
311
ta Indtægt Tolden af de udenlandske Fartøier, der i det
nævnte Aar havde indtaget Last paa Søndhordeland, i Ry-
fylke og paa Jæderen. En „Extract og Forklaring paa
Erik Rosenkrants^s Regnskab af Bei^enhus'* for Aaret fra
Michelsdag 1566 til sanune Dag 1567 har kun Interesse,
forsaavidt man deraf kan udregne, hvormange Fai-tøier der
i det nævnte Tidsrum have erlagt den sædvanlige Hansa-
Told. ^ Foreløbig skulle vi imidlertid udelukkende holde
os til det Søndenfjeldske. De nævnte tvende Akershus
Lehns-Regnskaber omfatte Tolden af fremmede Skibe, der
have udklareret fra Follo Fogderi, fra Tunsberg Lehn og
Bragemæs Fogderi samt fra Oslo, Tunsberg og Sarpsborg
Kjøbstæder. Hertil kommer, forsaavidt angaar Regnskabet
1560 — 61, Brunla Lehn samt Nedenæs Lehn for J Aar.*
Det mest iøinefaldende Træk ved disse Told-Regnskaber er
den ringe Bolle, som Kjøbstædeme spille med Hensyn til
Trælast-Udskibningen. Det er endnu som i Middelalderen
Skind, Huder, Fedevarer og Tjære, der foruden Fiske-
vareme ere de væsentligste Udførsels-Aitikler, medens
Trælasten i Sammenligning med Landdistrictemes Udførsel
indtager en ganske underordnet Plads. Kjøbstædemes
Trælastskibning er overhovedet paa denne Tid endnu saa
ringe, at den for Betragteren væsentlig kun har sin In-
teresse som Udgangspunct for en senere paafølgende stor
og kraftig Udvikling, hvorhos den allerede nu peger i den
sanmie Retning, som den senere bibeholdt, idet den for-
' Af Akershua Lehns-Regnakaber for 1557 — 58 og 1560 — 61 findee Ud-
drag i Norske Samlinger, I. S. 162 — 220 (ved T. H. Aschehoug).
Jfr. Norsk Magasin, II. S. 52 — 74, hvor der er indtaget et Uddrag
af Bergens Lehns-Regnskab for „1566 — 67^, hvis statistiske Resultater
sees i det yæsentlige at falde sammen med den af mig benyttede
„£xtract" af Regnskabet for „67*'.
^ For de mindre administrative Delinger er Brugen af Navnene „Lehn*'
og „Fogderi*' vaklende.
312
L. J. VOGT.
trinsvis omfatter de forædlede Varer, hvis fabrikmæssige
Tilvirkning meget snart viste sig som en for Kjøbstad-
Borgerne særlig egnet Virksomhed.
I Told-Regnskabet 1557—58 lindes for Oslo intet nævnt
om Salg eller Udførsel af Trælast, hvoraf imidlertid ingen-
lunde tør sluttes, at saadan Export ikke har foregaaet,
ettersom kun Udlændiges Udførsel var beskattet, og Regn-
skabeme saaledes dengang og endnu længe senere intet
indeholde om, hvad Byborgerne selv have exporteret i
egne Faii;øier. At allerede nu endel Fartøier hørte hjemme
i Oslo, synes at fremgaa af Lehnsregnskabet 1560 — 61, hvor
der omhandles tvende Skibsbyggere samt Skibstømmermænd^
^Drivere" og en Seilmager som bosiddende i Byen. Til-
fældigt nævnes derhos et større Fartøi (Pinke) som til-
hørende den ovenfor nævnte Borgermester Trond Jonssøn,
der sees at have handlet med ,,Baysalt'S hvilket han ikke
usandsynligt selv har ladet indføre fra Frankrige. Medens
Regnskabet 1557 — 58 for Oslo By savner enhver Oplysning
om Trælast-Exporten, har Regnskabet for 1560 — 61 en
Rubrik saalydende: „Told for Skib og Saugdeler, som
fremmede Kjøbmænd haver indskibet" (indladet). Som
Prøve paa, hvad der under denne Overskrift indeholdes,
hidsættes følgende:
ii| Dir. ij [i, af Johan Flauvr(e)nne for 1002 Saugdeler
til Told.
i Dir., af Johan Fienn for 400 Saugdeler.
ij Dir., af Jelle Wibrantsen for sit Skib Christiem
Mule 1 ladde, til Told.
> Var en af Byens Borger-Matadorer. Foniden ham og Trond Jonssøn
nævnes i Regnskabet Hans Krøg og Joohim Stang paa en Maade, der
gjør det antageligt, at de have hørt til de større Handlende. Tvende
andre, „IflEuer" og „Robert", nævnes kun ved Fornavn, ligesaa en ved
Navn flange Claus**.
OM NORGES UDFØBSEL AF TBÆLA8T I ÆLOBE TIDEB. 313
xij ^, af Henrik Barenborch for 100 Deler til Told.
iiij Dir. 1 Ort, af Johan Pedersen for 1900 Deler til Told.
ij Dir. af forskrevne John for 600 Deler til Told.
xij li, af Jochim Holra for 100 Deler til Told.
0. s. v.
Det udskibede Quantum Sagdeler udgjør i det
Hele 10,252 Stykker, der regnet efler store Hundreder ud-
gjør 1026 Tylfter, hvoraf resp. 210, 190, 180 og 100 Tylfter
synes at have udgjort hele Ladninger, medens det øvrige
i Smaapluk solgtes af Bymændene til den reisende Kjøb-
mand eller Skipper og udførtes til Udlandet sammen med
andre indkjøbte Varer: Tjære, Huder o. s. v. De om-
handlede 1025 Tylfter Sagdeler have neppe bestuet mere
end omtrent 100 Læster, og da de ifølge Regnskabet an-
konme 21 udenlandske Fartøier efter de af dem erlagte
Skibsafgifter kunne antages at have haft en samlet Dræg-
tighed af omtrent 600 Læster (1200 Tons), skulde altsaa
den fra Oslo udførte Trælast endnu i 1560 — 61 kun have ud-
Sjort \ af den samlede Tonnage for Udgaaende. Fra 1561
til 1608 haves intet Oslo Told-Regnskab, og den gradvise
Tilvæxt i Byens Handel gjennem det mellemliggende Tids-
rum af 47 Aar kan saaledes ikke nærmere paavises, men
Mærkeligt nok S3mes Oslo-Borgernes Handels-Virksomhed ved denne
Tid at hare været mest optaget af Omsætningen med de svenske Na-
boprovinser paa den anden Side Bigsgrænsai. I et Kongebrev af 7de
Decbr. 1555 siges det, at Osloboeme have klaget over en dem paa-
lagt Udrustning af et Skib til Kongens Tjeneste, der havde kostet dem
henved 2,500 Mark, og at det faldt dem særdeles byidefuldt at udrede
dette Beløb „baade for den dyre Tids Leilighed'' og „fordi der i
Sverige er gjort Forbud, saa at de ingen Vare maa derud fange". I
Lehns-Regnsk. 1560 — 61 sees Osmund-Jem kjøbt til Slottet af svenske
Bønder, der antagelig paa Vinterføret havde bragt Varen til Oslo.
Den Vare, Svenskeme paa denne Tid almindeligvis hentede fra Norge,
var Salt Det svenske Jern har saaledes vistnok i større Omfang
været indkjøbt af Oslo Kjøbmænd og betalt med Salt. .
314
L. J. VOGT.
at Omsætningen i denne Periode har tiltag^t i et For-
hold, som baade før og senere har været ukjendt, erfares
deraf, at Staden i sidstnævnte Aar (1608 — 09) besøgtes af
tilsammen 76 udenlandske Fartøier med en samlet Dræg-
tighed 2,968 Læster, hvori foruden andre Varer udskibedes
7,453 Tylfter Deler, og dog laa maaske det største Frem-
skridt deri, at Stadens Borgere nu eiede 14 større Far-
tøier af omtrent 700 Læsters Drægtighed i udenrigsk Fart,
hvoraf hvert enkelt gjorde 3, 4 eUer lige op til 6 Keiser
paa Holland i Løbet af et Aar, saa at Stadens Borgere i
egne Skibe udførte et næsten ligesaa stort Quantum Træ-
last som det, der efter ovenstaaende blev udexpederet i
udenlandske Fartøier. Et lidet Indblik i Byens Trælast-
forholde og i disses stærke Udvikling gjennom Tidsrummet
efter Stettiner-Freden faar man af Oslo By-Vedtægter fra
1595, hvor det forbydes i Julehelgen og andre store
Høitider at lægge „ Tømmer, Deler og Andet paa Gade/?
og Bryggen udi Veien til Uryd". Til daglig skulde man
altsaa finde sig i, at Tønuner og Dele-Stabler stode i
Bækker langs Gaden og paa Bryggen. Ingen Politiforskrift
kan tydeligere lægge i Dagen, at Trælasten allerede da
var blevet en Hovednæring, hvis Betydning for Byens aJ-
mindelige Trivsel saa meget lettere forstodes, som Varen
for en stor Del endnu forhandledes en detail og dens Salg
saaledes noget nær var Hvermands Forretning.
Hverken i Regnskabet for 1557—58 eUer for 1560—61
omhandles nogen Trælast-Udførsel fra Tønsberg By, hvor
Omsætningen med Udlandet i det Hele synes at have været
overmaade ringe. De Varer, der omhandles, ere kun de
sanune Ubetydeligheder af Oxehuder, Bukkeskind og Pels-
værk m. v., hvormed Handelen her som i de øvrige norske
Byer udenfor Bergen havde været drevet gjennom hele
OM NORGBS UDFØBBEL AF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDSB.
316
Middelalderen. Sarpsborg viser endnu kun ringe Tegn
til, at dens fordelagtige Beliggenhed ved 61ommen*Mun-
dingen havde b^yndt at gjøre sig gjældende, og de over-
ordentlig ringe Quanta af Trælast, der udføres, pege hen til,
at det endnu vilde vaie længe, inden der blev Spørgsmaal
om nogen Flødning fra Glommen-Vasdri^ets øvre Løb. I
1557 — 58 besøgtes Sarpsborg (Salsborg) Havn kun af 10
udenlandske Fartøier, der samtlige kom for at hente Træ-
last. De benævnes i Regnskabet for „Skuder", hvortil i
hin Tid ahnindeligvis kun henførtes de mindste søgaaende
Fartøier, navnlig de fra Danmark kommende ,,Komskuder''.
De 6 af disse 10 Fartøier vare ogsaa danske, 3 fra Stnd-
sund og 1 fra Rostock; Toldbeløbet var fra 4 ^ til 12 li
pr. ,,Skude, fuldt med Tømmer", og Byens hele Trælast-
told for Regnskabs-Aaret beløb sig til den beskedne Sum
af 97 Skilling. Regnskabet 1560 — 61 viser ikke større
Besultater. Der udførtes da i det Hele 1800 Deler og
dertil 5 Skibslaster med Tømmer; af de ankomne Fartøier
var 1 fra Scotland pundee), 1 fra England, 3 fra Workum.
og 1 Skude fra Sæby. Deleme solgtes tu reisende Ejøb-
mænd. Indladningen har formodentlig foregaaet ved de
mkaldte „Boder" lidt ovenfor Sannesunds Færgested.
Uagtet den ubetydelige Udførsel af Trælast berette dog
Sarpsborgs Boi^ere selv i en Klage til Kongen af 1556,
at ,,vor meste Handel, den vi fattige Mænd kunde hjælpe
os med, er ikke andet end Sagedeler, Sperrer og Bord,
som mangen Mand vel vitterligt er".^ Efterat Sarpsborg
var brændt i Syvaarskrigen, blev, som bekjendt, det ny
anlagte Fredriksstad Arvtageren til den hele commercielle
Stilling ved Glommen-Mundingen og kom saaledes til at
D. N. IV. S. 837.
316
li. J. VOGT.
staa i samme Forhold til Sarpsboi^ som senere Christiania
i Forhold til Oslo. Det ældste levnede Told-Regnskab for
Fredriksstad er for Regnskabs-Aaret Philippi & Jacobi Dag
(Iste Mai) 1603 til samme Dag 1604. I dette Tidsnim
indkom til Staden 61 udenlandske Fartøier med en samlet
Drægtighed af 1103 Læster, hvormed udførtes 3,621 Tylf-
ter Deler foruden anden Trælast. Samtidigt sees Fredriks-
stads Boldere at have eiet 9 Fartøier paa tilsammen 196
Læster, der gik i udenrigsk Fart. Forskjellen mellem Sarps-
borg i 1560 og Fredriksstad i 1603 er saaledes maaske endnu
mere end den foran paaviste Forskjel mellem Oslos Ud-
skibning i 1560 og i 1608 egnet til at give en Forestilling
om den overordentlige Betydning, som Fredsperioden fra
1670 indtil Kalmarkrigen, navnlig for Kjøbstædemes Ved-
kommende, hayde paa Udviklingen af Norges udenrigske
Handel og Søfart. Fra disse Aar (efter 1570) skriver sig
vistnok ogsaa de større Sagbrugsanlæg ved Glommens
nederste Løb: ved Borregaard, Hafslund og Sande m. v.,
der maa antages at være af en noget sildigere Oprindelse
end de større Sagbrugsanlæg ved Skiens og Drammens
Vasdrag. Overhovedet tyde alle Omstændigheder hen paa,
at de hollandske Trælastfartøier i Udskibningens tidligere
Tider og i det Hele mdtil Midten af 1600-Tallet fortrins-
vis have holdt sig til den vestlige, langs Skagerak liggende
Del af det søndeni^eldske Norge, idet de fra Næset fulgte
Leden langs Nedenæs og Brunla helt op til Dramsfjorden.
Glommen-Vasdraget laa endnu i Baggrunden, ventende paa
den kommende Tid og den større Capitahnagt, som turde
give sig ifærd med den lange Flødning og de kostbare
Anlæg, der paakrævedes for i større Omfang at tilgode-
gjøre Vandmasseme gjennem Sarpen. Da Glommen-Dalens
egentlige Tid var kommet, blev det ikke heller det Ulle
OM NORGBS UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDER. 317
Holland, men England og Frankrige, som derfra fyldte sit
store Behov.
Bragernæs Fogderi omfattede ved Midten af 1600-
Tallet Liers, Hurums og Bøkens Præstegjæld, medens
Skoger Sogn med de i samme liggende Lastepladser Strøm
og Kobbervik (Tangen) hørte til Tunsberg Lehn eller Fog-
deri. Det synes imidlertid antageligt, at Tolden af Trælast-
Udskibningen fra Drams-Elvens Munding i sin Helhed hai*
været opkrævet af „Fogden paa Bragernæs Toldbod'*, hvil-
ket bestyrkes derved, at UdsMbningen fra Kobbervik ikke
i noget af Told-Regnskabeme for Tunsberg Lehn findes
nævnt blandt Lastepladseme sammesteds. ^ Ved de efter-
følgende Uddrag af Bragernæs Told-Regnskaber maa derhos
særlig haves i Erindring, at Adelens Udførselsproducter
de facto om ikke de jure ansaaes som toldfrie, og at saa-
ledes de forholdsvis betydelige Quanta skaaren Last, som
sikkerlig udførtes fra Sem, Fossesholm og Ulveland Sag-
brug, i deres Egenskab af „Junker-Deler^ ikke kunne
antages at være medtagne i Regnskabet. Hvorledes dette
Privilegium bragtes i Anvendelse, saa længe Tolden endnu
nærmest kun havde Præget af en Skibstold, vides ikke.
Under Overskriften: „ Skibstold som Hollænder og andre
Skipper have givet i dette Aar" indeholder Akershus
Lehns-Regnskab for 1557 — 58 efterstaaende, i schematisk
Form overførte Oplysninger om UdsMbningen fra Brager-
nass Fogderi. Regnskabet indeholder intet om Fartøiemes
Størrelse eller om Trælastens Beskaffenhed. SMbsdræg-
tigheden er derfor anslaaet efter en Sammenstilling med
de øvrige UdsMbningssteder og efter hvad der i saa Hen-
^ Maaske staar det hermed i ForbindelBe, at Kobbervik er henført til
Bragenues Fogderi i P. Clausaøn Fnises Norges Beskrivelae. (Saml.
Skrifter red Dr. Or. Storm, 8. 292).
318 L. J. VOGT.
seende er kjendt fra en noget sildigere Tids mere speci-
ficerede Regnskaber, hvorhos er tåget i Betragtning, at
Drægtigheden for de hollandske Fartøier, der hentede Træ-
last i Drammen og Langesundsfjorden, senere gjennem-
snitlig viser sig større end ved den hollandske Fart paa
de fleste øvrige Landsdele:
1 Fartøi gav i Told i Dir.,
I Ort,
11 —
1 --
17 —
- — 1
- — 1
2
3 —
- — 2
16 —
1 —
8 —
- — 3
- — 3
4
52 Fartøier.
ansl. Drægtighed 15 Læster
ISLæBter.
—
20
—
220 —
—
25
—
25 —
—
35
—
595 —
--
37
—
111 —
—
40
—
640 —
—
44
—
44 —
—
50
—
100 —
Samlet Drægtighed for Aaret 1750 Læster.
Fartøieme hørte næsten alle hjemme i de sædvanlige
smaa Søstæder rundt Zuidersøen: Stafem, Hindelopen,
Edam, Schiedam m. v. Lehns-Regnskabet for 1660 — 61
giver noget nær samme Resultat. Antallet af de fra Bra-
gemæs Toldbod i dette Aar udklarerede Fartøier var 57
med en Drægtighed, der kan anslaaes til 1748 Læster, hvil-
ket Quantum Trælast saaledes ved denne Tid synes at have
været Gjennemsnittet af den toldpligtige Export. Kronens
Sagbrug paa Buskerud Graard sees i 1557 — 58 at have
„rentet" 730 Tylfter 3 Stykker Sagdeler, hvilket Quan-
tum vistnok har været udført til Danmark eller andetsteds
udenfor Norge. Det samlede Toldbeløb for Bragemæs
Fogderi udgjorde i de tvende omhandlede Regnskabs-Aar
resp. 143 Daler 12 Skilling og 155 Daler. Fra 1560 til
1620 haves intet Regnskab bevaret, der kan give Op-
lysning om Udskibningen fra Drammen. For Regnskabs-
Aaret 1620 — 21 var den samlede Udskibning af Trælast
fra ^Drammens Fogderi^' (heri da ikke indbefattet Hurum
og Røken) 6,040 Læster, der udførtes i 123 Fartøier,
OM NOBGES UDFØB8EL AF TBÆU^ST I ÆLDRB TIDEB.
319
hvoraf 72 hollandske med en Drægtighed af 5,450 Læster,
samt i 51 danske og norske Ereiere eller Smaaskuder med
en Drægtighed af omtrent 590 Læster. Gjennemsnits-
Drægtigheden for de hollandske Fartøier var nu steget til
henimod 76 Læster. Ladningeme vare i Regelen blandede :
Spirer, Bjælker og Deler. Toldintrademe ved Drammens
Toldsted vare i 1620—21 stegne til 1869 Daler 1 Ort
10 [i. Tåges Lehns-Regnskabet for 1528 til Udgangspmict,
bliver Progressen for Udskibningen i hollandske SMbe fra
Dranmien:
Antal Skibe.
Drægtighed.
1528 33 (anslaaet) 1,100 Læster ^
1557 52 (do.) 1,750 —
1620 72 5,450 —
Trælast-Udskibningen fra Follo Fogderi foregik i
1557 — 58 ved 29 fremmede Fartøier (24 Mærs-Kreiere og
5 Boiere). Regnskabets Overskrift er: „Told som Hol-
lænder og andre Skipper haflEiier giflPuit".
5 Fartøier erlagde i Told \ Dir., aiusl. Drægtighed å 15 Læster 75 Læster.
15 — — 1 - - — Jt20 -- 300 —
7 — — 14 - - — Jt30 — 210 —
2 — — \\ ' (-|-10Al.Lærred«)å36 — 70 —
29 Fartøier. Tilsammen 656 Læster.
Foruden den normale Told erlagdes en Tillægstold
„for Sko og Lærred", hvilken Afgift for 9 af de større
Faitøier er beregnet med \ Dk. og for 15 mindre med
12 Skilling for hvert. Denne TiUægstold havde oprindelig
^ Drægtigheden er i forrige Afsnit ansat til 1320 Læster, men Bereg-
ningen i TabeUen her maa ansees tilnærmelsesvis mere eorrect. Den
er ansat efter samme Forhold som for 1557, og Skibenes Gjennem-
snitsstørrelse har stadig været voxende lige siden Americas Opdagelse.
^ Erlagt i Mangel af Contanter.
320 L. J. VOGT.
været et Gratiale, som Fogderne og Toldeme i Land-
districterne opkrævede for egen Regning, men ved en kon-
gebg Instruction for Lehnsherreme paa de fire Hovedslotte,
dateret Iste Marts 1568 (Art. 8) befaledes, at hvad „Havne-
fogdeme" saaledes efter Sædvane havde modtaget, herefter
skulde opkræves som en Indtægt for den kongelige Kasse.
Denne TUlægsafgift, der i Almindelighed kun forekommer
i Landdistrictemes Told-Regnskaber, vedblev til langt ind i
næste Aarhundrede. Efter Lehns-Regnskabet for 1560 — 61
var Antallet af Fartøier, der lastede paa Follo 30, altsaa
kun 1 mere end i 1557 — 58, men hertil kommer, som an-
ført paa et andet Sted i Regnskabet,. 4 Fartøier, der have
indtaget Ladning i Næsoddens Præstegjæld (formodentlig
i BundeQorden), hvor der vel har været en egen Told-
opkræver (Havnefoged). Af de 4 til Næsodden ankomne
frenunede Fartøier var et paa 3 og et andet paa 2 Mærs,
altsaa af forholdsvis større Drægtighed. I intet af Eegn-
skabeme nævnes Sons Ladested. Det første Follo Told-
Regnskab, der efter 1560 findes bevaret, er for Aaret
1614—15 og omfatter Drøiback, Hvidtsten, Emmerstad
og SMphelle Ladesteder, men heller ikke her nævnes
Son, som derimod forekommer i særskilte Regnskaber fo\'
Aarene 1618 — 20 med en Export, der noget nær er lige
saa stor som den samlede Export fra de ovenfor specielt
nævnte Havne paa Follo. Trælast-Exporten paa disse
foregik i Regnskabs-Aaret 1614r— 15 i 43 Fartøier med
en samlet Drægtighed af 697 Læster, en Udskibning, der
altsaa kun er lidet større end i 1557 — 58, medens Far-
tøiemes Gjennemsnits-Drægtighed endog viser sig at være
i Synkende. Skovbestanden paa Follo Kyststrand (melleiH
Kjøvangbugten og Næsodden) maa saaledes vistnok i de
mellomliggende Aar have været betydelig medtagen.
OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDER. 321
Medens Af brydelsen i Rækken af de bevarede Told-
Regnskaber i Abnindelighed strækker sig fra 1660 — 61 til
ind i det følgende Aarhundredes Begyndelse, er der for
Tunsberg Lehn eller Fogderi bevaret ikke mindre
end sex Told-Regnskaber i Aarene mellem 1584 og 1592,
altsaa netop fra den Periode, da vor Trælasthandel gjen-
nem sin nære Forbindelse ined Amsterdam mere directe
var begyndt at paavirkes af den almindelige Verdens-
Omsætning. Denne lille Række Regnskaber fra Tunsberg
Lehn udgjør i Forbindelse med tvende Bratsberg Lehns
Regnskaber for 1585 og 1586 for Østlandets Vedkommende
alt, hvad der med Hensyn til Tidsrummet 1561 — 1599
findes levnet af statistiske Opgaver om vor Trælast-Ud-
førsel. Tabellen paa næste Side giver en Oversigt over
Udførselen fra de forskjellige Lastepladser inden Tuns-
berg Lehn.
Gjennemsnits-Drægtigheden for de Fartøier, der have
hentet Last i Fogderiet, viser kun ringe Stigning i Tids-
rummet mellem 1584 og 1610, i sidste Aar udgjør den
23 Læster, medens den i 1584 er 20 Læster, hvortil den
ogsaa for Aarene 1557 — 58 og 1560 — 61 er anslaaet. Nav-
nene paa Lastepladseme ere endnuvel kjendte i voreDage:
Markebo ligger i Slagen Sogn under Gaarden Brataas,
omkring 3 km. Syd for Aasgaardstrand, Stenbryggen
mellem Aasgaardstrand og Horten, Frø bergs vik under
Gaarden Freberg i Nykirke Annex til Borre. I Opgaven
er ikke medregnet endel smaa danske Skuder paa ca. 10
Læster, som i Almindelighed medbragte Korn og Fede-
varer, og med Hensyn til hvilke det kan ansees givet, at
de igjen toldfrit udførte Trælast. Disse Smaafartøier hørte
sædvanlig hjemme i de jydske Byer: Randers, Aalborg,
Sæby m. v. Tabellens Indhold er saaledes næsten ude-
Hist. Tidsgkr. 2. B. V. 21
322
li. j; VOGT.
•c
o
H
•i
03
H
o
•IB^UV
Oi
Oi
O
05
•jB^uv
00
00
2>
00
•(BiHiy
co
00
00
•(j9:>sæT;)
panSt^æid
IB^uy
pdil3p3æj(x
•m«v
I
o
00
I
p9i{3i^æj(j
•IBi^uy
•(j9^sæT;)
p9Tl3p3aM(i
•mW
^
&
CD
O
O
CD 00 00
i^ CD I 2>
f cf
^
CO^
Cl co
C^ CD C<1
1-4 iC »-<
co '^ '^
C<1 CD
co co
co 00
CD C<1
i-H Cl
d C^ C<1 '«I*
co co co 00
d Ol tH r-4
i^ i^ co
1— I r-4 Oi
CD O
co CD
Ol r-4
Ol CD 05 Ol 00
CD
2>
bo
Oi
CD
Ol
Ol -^
i^ Oi
Ol
CD
O
Ol
lO r-4
CO CO
Ol Ol
^ iC
Ol Ol t^
1-H 1— I CD
O
CO
lO O co Oi
O lO CD Ol
I-H 1-H -^ I-H
Oi
CD
Oi lO
^ co
CD 00 CO 2:^ CO l^ i^
O
o
Ol
i -
s 2
^ i
lO
tH 00 Ol tJH co Oi
Oi 00 00 I-H 00 Oi
Ol co I-H Ol I-H Ol
CD 00 Oi O O iC
C^-^CD-^tlCDiCi— liC
I
00
2:^
O
o
00
S s
o
co
i s^
§ :S3 -Td
'1 > '
s
cS o
J3 «3
o
CD
I II
Ol
co
<2
g «
el 1
I
•ill
OM NOBOES UDFØB8EL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 323
lukkende at henføre til Udskibningen i hollandske Fartøier,
fra Hinlopen, Koudam, Workum, Molkem m. v. Mellem
1660 — 61 og 1684 — 86 viser sig, som det vil sees, næsten
en Fordobling baade i Skibenes Antal og i deres Dræg-
tighed, men denne stærke Tilvæxt kan vistnok med Sik-
kerhed fonidsættes ganske væsentlig at falde paa Tids-
rummet efter Stettiner-Freden (December 1670), hvoretter
altsaa Stigningen i de næste 13 a 14 Aar forholdsvis
skulde have været adskilligt større end i de paafølgende
26 Aar fra 1684 til 1610. Stagnationen i det sidste Fem-
aar af 1580-Tallet er let forklarlig af de skjæbnesvangre
Kampe, Hollændeme just i disse Aar havde at beståa
med Spanien. Toldintrademe for Lehnet udgjorde i hvert
af Eegnskabs-Aarene 1688 og 1689 (fra St. Hans i det
ene Aar til samme Dag i det følgende) resp. 127 og 137
Baler, medens de for 1691, med væsentlig samme Told-
satser, findes at være stegne til 227 Daler. Overhovedet
indtraadte der paa 1690-Tallet og navnlig henimod Aartiets
Slutning efter samtlige fra denne Tid levnede Told-Regn-
skaber en Efterspørgsel efter norske Producter og et Op-
sving i vor Omsætning, hvortil aldrig tidligere var seet
Mage, og som staar i nøieste Forbindelse med den Let-
telse, som føltes, og den Tillid til Fremtiden, som atter
besjælede den protestantiske Verden, etterat Spaniens Over-
magt tilsøs havde faaet sit Dødsstød ved Armadaens Un-
dergang. Foruden „Begerholt",^ der ved den her om-
handlede Tid var bleven en ahnindelig Udførselsvare fra
Norge, vise de nævnte Told-Regnskaber, at der i Tunsberg
Lehn i hine Tider maa have hersket en udbredt Husflid
for Tilvirkning af Træboskab, idet Hollændeme ved Siden
^ Ved „Begerholt^ forstodes Emnetræ af Løyyed til Forarbeidelse af
Stav for mindre Kjøreld. Det bragtes ogsaa til SkibBbloUer.
21*
324
li. J. VOGT.
af Granbjelker og Deler jævnlig fra Lehnet sees at have
udført Øxe- og Spadeskafter, Truge, Hjulved og Aare-
træer. Bøgeved udførtes fra Melsomvik.
Angaaende Trælast-Udførselen fra Brunla Lehn ha-
ves Oplysning i Akershus Lehns-Regnskab for 1660 — 61 i
samme knappe Omfang som for de øvrige Steder, idet hvert
enkelt udexpederet Fartøi kun er indført med Tilføielse
af den erlagte „Skibstold" og med Bemærkning om, hvor
Fartøiet hørte hjemme. Antallet af Fartøier vil erfares
af efterstaaende Sammendrag, hvor Fartøiemes Drægtighed
er anslaaet paa samme Maade som tidligere:
56 Fartøier gave hver i Daler i Told, der ansættes å 15 Læster til 840 Læster.
25 — - - 1 - eUerSOrt ~ - 20 '— - 500 —
7 . — - - li - - 5 - — - 25 — - 175 —
3 — - - 2 - — -35 _ - 105 —
91 Fartøier. Drægtige tilflammen 1620 Læster.
Med Undtagelse af en kort Notis om Toldbeløbet i
1630 — 31 haves ingen Oplysninger fra de levnede Told-
Eegnskaber om Trælast-Exporten fra Brunla Lehn, og
nogen nærmere Sammenligning mellem før og senere kan
derfor ikke anstilles. Den omhandlede Notis lyder saa-
edes : „ Annammet udi Afgift for al Tolden af Lawervigen,
Sandefjordt og des underliggende Ladsteder udi Brunlaug
Lehn Pendinge = 1610 Dfr." For samme Aar findes en
Oplysning om, at Trælasttolden for Langesund og „de
smaa Ladesteder i Bamle Fogderi" (o: Skien, Porsgrund,
Brevik og Langesund m. v.) udgjorde 1406 J Dfr. 1 Ort
9 /Sy men heri er ikke medregnet Rorstold og Zise m. v.,
saa at den samlede Told for Bratsberg Lehn i Eegnskabs-
Aaret vel maa antages at have udgjort mindst 2000 Dir.
Efter dette Anslag og hvad der senere vil findes anført
af de specielle Opgaver om Trælast-Exporten fra Lange-
sundsflorden, tør det antagelig sluttes, at Trælast-Exporten
OM NOBGES UDFØRSBL AF TRÆLA8T I ÆLDBE TIDEB. 326
fra Brunla Lehn i de sidste Decennier af 1600-Tallet og
de første Decennier af 1600-Tallet har haft en Fremvæxt,
der forholdsvis tilsvarede, hvad der gjennemsnitligt var
Tilfældet med Udskibningen fra Bratsberg Lehn. At den,
absolut tåget, aldrig naaede op til Exporten fra Bratsberg
Lehn, maa derimod ansees for givet. Gjennemsnits-DiiBeg-
tigheden i 1660 — 61 (omtrent 18 Læster) viser sig bety-
deligt ringere for Farten paa Brunla end for Bragemæs
Fogderi og Langesunds-Fjorden. Ikke mindre end 29 af
de Fartøier, der vare i Fart paa Brunla, og hvis Hjemsted
er opgivet, hørte hjemme i Hu sum, medens dogHollæn-
deme ogsaa her sees at have været de absolut talrigste.
Det sidste Fogderi eller Underlehn, hvorom Akershus
Lehns-Regnskab for 1660 — 61 indeholder Oplysninger med
Hensyn til Trælast-Exporten, er Nedenæs. Overskriften
til dette Special-Regnskab lyder saaledes: „Opbørsel af
Nedenæs Lehn, som Hollændere og andre Skippere have
givet udi dette i Aar. Item hvis Penninge der er op-
baaret for Sko og Lærred, som Fogden tilforn pleiede at
have, den haver han og haft i dette Aar, thi han haver
intet andet at underholde sig med, uden en Gaard, som
renter aarligen 3 Eohuder."* Da Regnskabet gaar fra
Michelsdag det ene Aar til Michelsdag det følgende, maa
det halve Aar, som Regnskabet siger sig at omfatte, utvivl-
somt være Tidsrummet fra 29de Marts 1561 til 29de Sept.
s. A. eller omtrent den egentlige Skibsfartstid af et helt
Aar. Regnskabet opgiver som udklarerede 160 Fartøier,
der alle maa antages at have været lastede med Trælast.
1 Afgiften „Sko og Lærred" var paa denne Tid i Almindelighed } Daler
for de større og 1 Ort for de mindre Fartøier. Enkeltvis iindes ogsaa
opført Toldopkrævning kun for Lærred eUer kiin for Sko: „EtSkjorte-
lærred J Dlr.«, „Et Par Sko 12 SkUling".
326
L. J. VQGT.
Tolden af disse 160 Fartøier udgjorde 334 Dir. 1 |t 8 yS,
eller 1 Dir. 27 [i pr. Fartøi, samtidigt med at den for 57
fra Bragemæs Fogderi (Drammen) i samme Aar udkla-
rerede Fartøier udgjorde 165 Dir. eller 2 Dir. 34 (i pr.
Fartøi. Da Toldopkrævningen neppe har været væsentlig
forskjellig i de to Fogderier, maa af det Anførte sluttes,
at Nedenæs-Skibningen har foregaaet i de ahnindelige
smaa Fartøier, hvilket ogsaa fremgaar deraf, at neppe
mere end Halvdelen vare hollandske og tyske, medens et
betydeligt Antal var &a nærliggende danske og svenske^
Steder. Skibningen fra Nedenæs Lehn kan derfor i 1560
— 61 neppe have udgjort mere end 2,600 Læster, hvoraf
omtrent 1300 Læster falder paa hollandske Fartøier. Dette
stemmer ogsaa temmelig nøie med Udskibnings-Forholdene
fra Nedenæs 50 Aar senere, hvorvel den egentlige Hol-
lands-Skibning da var stærkere overveiende. Det første
Told-Eegnskab for Lehnet, som efter 1660 — 61 findes be-
varet, er fra 1613 — 14; der udførtes da fra Lehnet Trælast
i 277 Fartøier med en samlet Drægtighed af 5,302 Læster,
eller 19 Læster paa hvert Fartøi. Efter hvad der er
anført foran Side 113, bliver altsaa Progressen for Nede-
næs Fogderi:
Aar.
Antal
Fartøier.
Drægtighed.
1528
1560—61
1613—14
12
150
277
240
2500
5302
Udskibnings-Havnene i Nedenæs vare efter Eegnska-
bet for 1613—14: Gamle Hellesund, Sandsfjord
> Der forekommer ikke mindre end 14 Fartøier fra „Løse^ (Nyløse)
lige ved det nuværende Goteborg. Muligens have dog disse Fartøier
hentet Salt.
OM NOBOES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 327
(Lillesand), Liudevik,* Strømsfjord, Grømstad,
Arendal, Mørnæs,^ Oxefjord (Tvedestrand), Øster-
Risør og have vistnok i det Væsentlige været de samme
i 1560—61.
De statistiske. Oplysninger, som i det foregaaende ere
gjennemgaaede, omfatte Oslo, Tunsberg og Sarpsborg (Fred-
nksstad) Kjøbstæder samt Follo, Bragemæs, Tunsbergs,
Brunla og Nedenæs Lehn, og hermed standse de Kilder
fra Midten af 1500-Tallet eller Perioden før Syvaars-Kri-
gen, der have dannet de faste Udgangspuncter for Sam-
menligningen mellem denne Periode og Tidsrununet om-
kring Begyndelsen af det følgende Aarhundrede. Men
idet de officielle Opgaver begynde at glippe, opstaar Spørgs-
maalet, om der ikke af de allerede indvundne Eesultater
lader sig udfinde en almindelig Maalestok for Progressen,
ved hvis Anvendelse Lacuneme kunne udfyldes. Af det
søndenfjeldske Norge, tåget fra Sire-Aaen til Idefjord,
gjenstaar Bratsberg Lehn, Mandals og Lister Lehn
samt Kyststrækningen af det nuværende Smaalehnenes
Amt. For disse Landskabers Vedkommende kjendes i
det Væsentlige ingen tidUgere statistiske Oplysninger, end
hvad der indeholdes i forskjellige Told-Eegnskaber fra 1600-
Tallets første Fjerdedel. Et enkelt mindre District, nemlig
Bunden af Christiania-Fjorden vestenfor Christiania (Asker),
findes ikke omhandlet i noget samtidigt Told-Regnskab,
hvilket maaske kan finde sin Forklaringsgrund deri, at
Udskibningen hovedsagelig er foregaaet for Kronens eller,
enkelte Adelsmænds Eegning og saaledes har været anseet
for toldfri. Muligens kan ogsaa Udskibningen, udén at
derpaa udtrykkelig er gjort opmærksom, være indbefattet i
' ved Gaarden Amevik strax østenfor Lillesand, i KalveldQorden.
2 Vistnok i Tromøsund i Nærheden af Gaarden Mørland (Næskilen).
328 L. J. VOGT.
Oslo Told-Regaskaber. Hurum og Røken høre ligeledes
herhen, da der ikke har været tåget noget Hensyn til
disse to Præstegjæld ved de foran anstillede Sammenlig-
ninger mellem de tvende Handelsperioder, hvis gjensidige
Forhold søges belyst. Udskibningen fi»a disse Districfer
maa i ethvert Fald have været forholdsvis ubetydeUg.
Medens der for Bratsberg Lehn ikke haves noget
Told-Regnskab levnet før 1585, er der mgen Landsdel, der
i den sidste Halvdel af 1500-Tallet hyppigere findes om-
handlet i kongelige Breve og Actstykker, vedrørende Skov-
drift eller Anlæg af Sagbrug. I et Kongebrev til Lehns-
herren paa Akershus af 21de Juli 1551 heder det, at
„ Severin Skriver, Borgennester i Skien, dengang han var
Foged paa Kongens Gaard Bratsberg, har tåget et Stykke
Skov og Mark fra Vor Frue Kirke og Præstegaarden i
Tunsberg, og siden har Severin Skrivers Svoger og deres
Anhængere tåget en Møllefos fra samme Kirke og Præste-
gaard, og ladet bygge en Sagmølle der, og bruger Fordel
dermed". I 1559 fik Jørgen von Anzbach* Livsbrev p^
Kronens Sagmølle paa BoUefors og Døllevik samt paa Kro-
nens Sagmølle i Klosterfossen, ligesom han samme Aat
fik Brev paa Gimsø Kloster. I et Kongebrev af 1568
gives Tilladelse for en Jens Røraa i Eidanger til at be-
holde en Sagmølle, „som han selv bygget har paa Fræste-
bolens Eiendom til Gjerpen og Eidanger med Holtzdain
og anden Tilbehøring". Det synes ogsaa allerede paa
denne Tid ikke at have været usædvanhgt gjennom Spræng-
ning med Krudt at gjøre Vandfald lempeUge for Anlæg
af Sagbrug. I 1561 faar saaledes Lehnsmanden paa Brats-
berg Peder Bild Befaling til at „gjennembrænde en Sten-.
klippe" til Opførelse af 2 eller 3 Sagkvæme for Kronens
' Efter Bratsberg Lehns-Regnskab for 1585 — 86 var Jørgen von AnBbach
da Borgermester i Skien.
OM NOEGES UDFØR8EL AF TRÆLAST I ÆLDBE TIDER. 329
Regning, og i 1569 faar Søfren Nilssøn, Borger udi Skien,
kongelig Tilladelse til, at han „maa brænde og opbryde
Klippen paa Eide udi Skiens Syssel og der bygge og op-
sætte en Sagmølle". Overdragelse af Kronens Sagbrug til
de kongelige Embedsmænd blev endog benyttet som en
direete Gageforbediing for disse. Lagmanden i Skien fik
ved Kongebrev af 26de Mai 1570 udlagt en Sagmølle „til
sin bedre Forsørgelse'^ ligesom Byfogden i Skien af et
Kongebrev af 5te Mai 1582 erfares at have „en Kronens
Sagmølle" afgiftsfiit til sin Disposition, men befales at er-
lægge 30 Daler i aarlig Afgift til Kronen, naai* hans Be-
fatning med Byfoged-Embedet ophører. Leieafgiften var i
sidstnævnte Tilfælde ikke vilkaarlig valgt, men fastsat i
Henhold til en af Statholder Paul Huitfeldt (1572—1577)
paabuden almindelig Forhøielse fra 6 Dir. til 30 Dir, i
aarlig Leie af foonens Sagbrug, en ganske mærkeUg Regje-
rings-Foranstaltning, der viser, hvor lønnende Sagbrugs-
driften maa have vist, sig i det nænneste Decennium efter
Stettiner-Freden.' Bratsberg Lejins Hovedtoldsted var i
Langesund, hvorefter hele Districtet ligetil den nyere Tid
er bleven kaldet Langesunds eller Langesunds-Fjordens
Tolddistiict, selv efterat Toldstedet vai* flyttet til Porsgrund.
Allerede i de tvende ældste bevarede Regnskaber for
Bratsberg Lehn af 1585—86 og 1586—87 fremtræder
Langesmids Tolderi som Rigets daværende største Export-
sted for Trælast, ligesom der sammesteds ialfald fra 1587
var beskikket en kongelig ansat Toldskriver.^ Efter 1586
— 87 findes bevaret et Langesunds Told-Regnskab for 1599
— 1600 og derefter tvende lignende for Aarene 1608 — 09
og 1609 — 10. I summarisk Sammendrag stiller Udførselen
sig for disse Aar, som følger:
1 Norske Rigs-Rcg. II. S. 713. Jfr. kgl. Resolutioner 8de Deobr. 1821,
Ilte Sept. 1839 og 5tc April 1843. Krafts Norg. Beskriv. HI. S. 21.
330
li. J. VOGT.
Langesunds Tolderi:
Aar.
Anial
odgaaende
Fartøiei.
Samlet
Drægtiglied
(L»,ter).
Gjennenunitlig
Diægtigiied
(Læster).
1585—86
170
6,443
38
1586—87
127
] 7,696
60J
1599—1600
162
7,088
44
1608—1609
247
9,666
39
1609—1610
249
' 8,771
35
Efter denne Oversigt, hvori ikke er medtaget endel
toldfri Smaatrafik paa Danmark (for 1585 — 86 og 1586 — 87
resp. 504 og 768 Læster), synes det antageligt, at Skib-
ningen fra Bratsberg Lehn i Løbet af de 25 Aar, der
ligge raellem 1570 og 1585 har tiltaget endnii stærkere
end fra de øvrige Udskibningssteder, medens den derimod
i det dei-paa følgende Tidsrmn af 25 Aar viser sig for-
holdsvis stagnerende. „Bøndeme i Brevig" og Borgenie
i Skien ere her de almindeligst forekommende Exporteurer,
de første for Rundlast og de sidste for skaaren Last. Det
vide Indkjøbs-Marked i Langesunds-Fjorden viser sig til-
dels ogsaa i Skibenes Nationalitet. HoUændeme ere vist-
nok her som paa de fleste andre Steder i ubestridt Over-
legenhed, men ved Siden af dem forekommer der ogsaa
engelske, scotske og lybske Fartøier, hvilke sidste ud-
mærke sig ved en for hin Tid paafaldende Støn-else, en-
keltvis indtil 260 Læster.* Med Langesunds-Regnskabet
for 1599—1600 følger et samtidigt Told-Regnskab for San-
nikedal (Kragerø), hvoraf sees, at derfra er udført Trælast
i 24 Fartøier paa tilsammen 528 Læster, hvilket omtient
' Regnskabet 1586 — 87, hvor der i det Hele forekommer større Fartøier
end baade før og seuere. Maaske turde de mindre Fartøier sjældnero
vove sig ud i denne utrygge Tid.
OM N0B6ES UDFØRSEL AF TEÆLAST I ÆLDRE TIDER.
331
giver den normale Gjennemsnits-Drægtighed for Udskib-
iringen fra Kystdistricteme.
I de første Decennier af 1600-Tallet henhørte Hav-
nene ved Id ef jord under Ide og Marker Lehn, der dog
ikke strakte sig helt ud til Fjord-Mundingen ved Spon-
vik. Denne Ladeplads sees nemlig af Regnskabeme til-
ligemed Splidebogen, Skebergkilen, Kurefjord og
Evje sund at have hørt under Væme Kloster Lehn.
Krokstad og Ellinkilen, der ligge mellem Skebergkilen
og Kurefjord, hørte derimod ikke med til Klosterlehnet;
den første Havn var eget Toldsted, og den sidste hørte
under Onsø Lehn. Moss Ladested var eget Tolderi, og
det samme var Tilfældet med Sons Ladested, der ikke
er medregnet i de foran indtagne Opgaver over Indlast-
ningen paa Follo, hvilket ogsaa stemmer med den nuvæ-
rende Tolddistricts-Inddeling.* De for de nævnte Lade-
pkdser levnede Told-Regnskaber ere fra forskjellige Aar
mellem 1602 og 1630, og der lader sig saaledes ikke for
et enkelt bestemt Aar fremstille en samlet Oversigt over
Udskibningen, hvorimod denne gjennem det hele Tidsrum
synes at have haft en saavidt ensartet Character, at en
Sammenligning for de foijskjellige Aar neppe kan antages
at give noget i det Væsentlige vildledende Resultat, naar
kun Regnskabeme fra de indfaldende Krigsaar, saavidt
muligt, holdes udenfor Regningen. ^ Hvad der i disse
Regnskaber indeholdes af statistiske Oplysninger om Træ-
last-Udskibningen, er i det Væsentlige søgt gjengivet i
efterstaaende Tabel:
^ I ToldmUen af 27de Mai 1686 uævnes „Mos8, Sogn, Krokstad^^ sammen.
^ Bet synes dog, som om Kalmar-Krigen (1611 og 1612) ikke har med-
ført nogen mærkelig Forandring i HoUændemes Trælast-Afhentning
fira Norge, hvorimod Krigen 1626 — 1629 maa have virket ulige mere
nedslaaende.
332
L. J. VOGT.
Regnskabs-Districter.
Begnglcsbs-
Åar.
Åntøl
Trælastr
Fartøier.
Samlet
Dræg-
tighed
(Læster).
Diægtig-
hed pu
hTeit
Fartoi
(Lærterj.
Ide og Marker Lehn
Væme Kloster Lehn
Krokstad og Ellinkilen
Moss
Son
1614—16
1629—30
1614—16
1624—25
1618—19
29»
20
28
63
43
668
336
627
1276
621
19
17
22
20
Tilsammen
183
3,416
19 (-^)
For Mandals Lehn og Lister Lehn haves Told-
Regnskaher fra Aarene 1612—13 og 1613 — 14. Laste-
pladsene i Mandals Lehn vare: Grumviken, der maaske
er den nuværende Gmndvikskile, der gaar ind i Ydre
Flekkerø, Odderøen, Rugisholm og Lyngesund, der
nævnes sammen, og hvoraf Eugishohn ikke længer kjendes,
medens Lyngesund ligger mellem Lyngø, strax østenfor
Christianssand, og Fastlandet, Hellesund og Trysfjord
samt Vester-Risør og Hartmarksfjord. I Lister Lehn
vare Lastepladseme: Naversuad i Snigsfjorden, der nu
henhører til Mandals Toldstedsdistrict, Oftefjord, Lyng-
dalsfjord og Lenefjord, Flekkefjord og Quindis-
dalsfjord. Udførselen af Trælast fra disse to Lehn er
sammendraget i efterstaaende Tabel:
' Desuden er i Regnskabet opført 46 Smaafartøier (7 norske, hvoraf de
fleste fra Bobuslebn, og 39 danske), der tilsammen erlagde 14 Daler
i Rortold, men uden Opgivende af hvad de ind- eUer adførte. Det
har vel tildels været Vedjagter. ,
OM N0B6ES UDFØ&SEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB.
333
Lastepladser.
1612—13.
&
- [S) S
^ II» g S
3 ^ IT
g .bo ^
1613—14.
S-a?
i fl
Mandals Lehn:
Gnimviken
Odderø, Eugisholm og
Lyngesund
Hellesund og TrysQord
Vester -Risør og Hart-
mark Fjord . . . .
Lister Lehn:
Naversund
Oftegord .......
Lyngdals^, og Lene^ord
Flekkeflord og Quindis-
dals Fjord
42
68
53
46
13
8
25
28
I
1038
1385
1145
748
196
161
348
550
20J
35
33
45
948
772
866
32 619
17
14
284
11
169
28
446
32
591
Tilsammen 283 5,571 230 4,695
Som sædvanligt er det Hollændeme, der findes stær-
kest repræsenterede ogsaa blandt de Fartøier, der hentede
Trælast i Lister og Mandals Lehn, men strax man kommer
vestenfor Næset, begynder Scotteme at vise sig i større
Antal end østenfor, hvilket — som senere skal vises —
end yderligere tiltager, naar man kommer til Ryfylke og
de Bergenske Fjorde, en Fart, der vistnok var meget gam-
mel og i det hele tåget ældre end HoUændemes.^
1 „Oud bevare os, nei det er vel heUer en Scotte, som indtager Ti-æ-
last," udbiyder Søfolkene ombord i et til Østersøen fra Bergen bjem-
vendende banseatisk Skib ved Synet af en mistænkelig Ereier, der om
Høsten 1526 saaes at benligge i Mandals Havn, og som senere viste
sig at være en Sørøver. I bine Tider var ingen Søfolk bedre kjendt
med Forboldene paa Kysten mellem Bergen og Næset end Hanseateme
fra de østersøiske Stæder. (Jfr. dette Tidsskrift, 1. Bække, I. S. 486).
334 L. J. VOGT.
Eftei-spørgselen af Gran- og Funilast paa det store
vest-europæiske Marked synes endnu ved Begyndelsen af
1600-Tallet fuldstændig at have kunnet tilfredsstilles ved
Forsyningen fra norske Skove. Hvad der til dette Marked
udskibedes af svensk Last fra Gota-Elvens Miinding, var
endnu forholdsvis ubetydeligt, og endnu ringere var Ud-
skibningen fra de svenske Østersø-Provinser,^ der pas-
serede ud gjennem Øresund. Under disse Omstændigheder
faldt saaledes den norske Export og den vest-europæiske
Trang til Forsyning i det Væsentlige sammen, og det bli-
ver derfor af saameget større Interesse, om der maatte
kunne anstilles en selv kun tilnærmelsesvis Beregning af,
hvad den norske Export i de forskjellige Tids-Afsnit af
denne Periode har udgjort, og i hvilket Forhold Stignin-
gen foregik. Slutningeme fra de kjendte Størrelser til de
ukjendte, hvoiTed Hulleme i det bevarede Materiale skulde
udfyldes, lettes her noget ved den Regehnæssighed i Frem-
adskriden og Udbredelse, hvoraf HoUændemes Trælastfart
paa Norge i det Hele bærer Præget. Progressen for Man-
dals og Lister Lehn kan saaledes vistnok uden Betænkelig-
hed ansættes i Overensstemmelse med, hvad man kjender
til for Nedenæs, medens den for Kyststrækningen fra Ide-
Ifølge Gronholm (Sver. Hist. u. Gustaf Adolf) var den hele srenske
UdføTsel af skaaren Last endnu i 1632 kun 16,838 Stykker Bredder,
hvoraf fra Stockholm 4,020 og fra Gotehorg 4,295 Stykker, medens
ingen saadan Last udførtes fra Gefle. Ifivlge Odhner (Sver. innre
Hist. u. Drottning Christinas Formyndare) udførtes i 1640 fra Sverige
31,100 Tylfter Bredder, hvoraf mere end Halvdelen fra Gotehorg, der
først ved denne Tid hegynder at drive Trælast-JElxport i større Omfang.
H. Forsell (Sver. innre Hist. från Gustaf I., 2den Del, Tahel H. a)
opgiver Exporten fra Lodose i 1546 til 12,600 Tylfter Sågedeler,
Sågehreder, Granhord etc., men XJdskihningen fra de øvrige svenske
Søstæder var i samme Periode i Alm. meget uhetydelig (fra Gefle 270
Tylfter i 1560), hvorved ogsaa er at mserke, at den svenske Styrelse
meget streengere end den norske søgte at , opretholde Kjøhstædemes
Eneret til Udskibning i Modsætning til „Havneme".
OM NOBGES UDFØK8EL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB. 335
fjord til og med Follo paa samme Maade nærmest tør
vsere at sammenstille med de fra Tunsberg Fogderis Regn-
skaber kjendte Talstørrelser. For Biimla Lehn haves kun
et statistisk Holdepunct i Regnskabet for 1560 — 61, og
dette tyder ved Mængden af Smaafartøier hen paa, at den
tidligere Udførsel fra Lehnet (omkring 1528) nærmest maa
kunne paralleliseres med Udskibningen fra Nedenæs Lehn,
hvilket ogsaa synes naturligst for Bratsberg Lehns oprin-
delige Forholde. Men heri maa, som ogsaa sees af Brats-
berg-Regnskabet 1609 — 10, i de sidste Decennier af 1500-
Tallet være indtraadt den efter begge Lehns (Bratsberg
og Brunla) Beliggenhed omkring Udløbet af skovrige og
tømmerførende Vasdrag naturlige Forandring, at Udførselen
efterhaanden er kommet til at foregaa i Fartøier af større
Drægtighed og overhovedet mere og mere kommet i det
for Bragemæs Fogderi characteristiske Spor.
Toldintrademe for Tunsberg Kjøbstad findes optagne
i Akershus Lehns -Regnskaber baade i 1557 — 58 og i
1560 — 61. Af det første af disse Regnskaber synes at
fremgaa, at aldeles ingen Trælastskibning da er foregaaet,
ligesom der heller ikke i Regnskabet 1560 — 61 findes ud-
trykkelig omhandlet, at Trælast har været indbefattet under
den overordentlige ringe Udskibning, som i det hele tåget
foregik fra Byen. Imidlertid er det, efter hvad der kjen-
des fra andre Kanter af Landet, sandsynligt, at der er
udført Trælast fra Stedet i 3 i Regnskabet omhandlede
Fartøier, hvoraf hvert enkelt er fi^agtet af „en Skot". Det
første Told-Regnskab, som demæst kjendes for Tunsberg
By, er fra 1610 — 11, da der fra Byen udexpederedes ikke
mindre end 85 Fartøier, hvoraf de 68, tilsammen drægtige
1494 Læster, udtrykkelig nævnes som udførende Trælast,
hvortil kommer 17, vistnok ganske smaa danske Fartøier,
om hvis Udførsel intet er anført, men som sandsynligvis
336
li. J. VOGT.
00
Ol
00
• o
08 "«
•a
I
co
æster
.£«
^
1s|
00 o o c
» '
;S»-^
>0 CC 00 w
11-^
iO CC IC r-
fl
.-•ss
1
•i:
^ 1 1 1
vm
^
g
|5^
Oi 05 00 a:
53
•
2fi?
C?«l 1-1 <?«
«5
ålå
lO Oi lO r"
1-H d rH r^
«^ o
I
i i 1
^ co ^ c
rH d tH f-
g g
co
(£) <X> CO CC
f— • rH rH »-
af de
3 De-
er paa |
•TaUet.
1,623 i
6,798
I-T
C(5
O) "3 ^
!i Et
først
ceni
; 160C
t^ 00
f— •
00
CD
00
s -^
•(id^easi)
2 1
o
co
O
o
1 !- psqaiiSæiQ
fl«
felg
'^ 1—1
1-4
CC
5
I«»«V
•(io;8æT[)
o o
o
8
od
paqSpSæid
rH
•wiø^jrej:
o o
o
«s
W«V
Td 'C
?
1
1
• • • •
S <1>
•^3
æ 1
c3
-S '^
CC
Æ '
1
Æ 1
1 ^
1
T3
^
s-
æ 1
arker
oster
Lade
gp
bo
S S ^i
1
1
1
o
O
1
Ide og
Væme
Kroksta
FAlenki
OM NORGES UDFØBSEL AF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDEB. 337
u
1
1
xn
f
1
^
^
^o
f— •
iO
i^
<M
Oi
r-H
(X>
CO
1-H
1
1
CO
1
s
s?
s
*o
Oi
c<
f-H
"4?
C9
00
f-H
«o
CO
r-H
i i i
o> co
t^
o
f-H
g
I-H
<M
rH
Ol
Oi
iO
00
00
O
t^
Oi
<X>
'^
r^
^^
r^
CO
UD
00
UD
Ol
00
UD
UD
^
CO
Ol
i-H
©
Oi
r^
CO
i
^
t^
i-H
1H
s;
Ol
00
Ol
1-H
s
o
g
O
o
o
s
S
cr>
!>.
00
CD
o>
U5
kA
eo
r^
rH
(N
Ol
03
I-H
Oi
«
co
I-H
o
o
o
CO
c«
iO
^
Oi
00
UD
I-H
CO
g
1-4
g
g
1^
§
co
o
5
1
of
o
CO
«e
O
»o
Ol
oa
Ol
CO
iH
I-H
tH
o
I-H
•
?
•
f
^
%
g
Ti
^
E
•
c
0)
00
H-l
•
^
•
S
1^
f-4
§
1 I
•s:
^
t?
:3
1 1
Ti
1
1
Å
1
«2
^
h:;
H
bo
1
1
O
1
kJ
<1>
Moss
Son
o
o
1
CO
1
PQ
1
PQ
{
4P
i
00
T3
^25
bl)
o
CC
»2 fe
*2
•s
t^
SiJI
fil
Hiat. Tidukr. 2. B. V.
338 L. J. VOGT.
have udført Smaalast til Danmark. Sættes de 3 Fartøier,
der efter det ovenfor Anførte i Aaret 1560 — 61 kunne
antages at have udført Trælast fra Tunsberg, til den sæd-
vanlige Gjennemsnits-Drægtighed af 20 Læster, fremkom-
mer det i den schematiske Oversigt paa foranstaaende Sider
opførte Ziflfre. I Oversigten ere de specielle Anslags- og
Beregnings-Sunmier opførte med mindre Tal, hvilket dog
ikke har været anseet nødvendigt at iagttage med Hensyn
til de endelige Resultater.
De statistiske Uregehnæssigheder i foranstaaende Over-
sigt ere af sig selv indlysende for enhver, men desuagtettør
det antages, at de opførte Talstørtelser, hvilke mindre Feil
der end nødvendigvis maa klæbe ved dem, give et i det
Hele tåget tro Billede af Udviklingen. De i Rubriken for
Aaret 1628 analogisk opførte Tal støtte sig vistnok kun
til 2 faste Størrelser, nemlig til hvad der i ældre Told-
Regnskaber findes opgivet for Nedenæs Lehn og for Bra-
gemæs Fogderi, men hver af disse to Opgaver er typisk
for Tidens Export-Forholde. Udskibningen fi-a Brageroaes
Fogderi eller rettere fra Dramsflorden repræsenterer den
fra gammel Tid af bestaaende, tidligt udviklede og derfor
mere jævnt fremadskridende Export; denne maa forsaavidt
antages omtrent at være enestaaende paa et saa tidligt
Stadium som 1628, medens derimod Udskibningen fra Ne-
denæs, der ligeledes kjendes saavel for 1628 som for 1660
— 61, viser det første stærke Sprang fremover, der foregik
over hele det østlige Norges Kyststrækning i Tidsrununet
mellem de sidstnævnte Aar^ og som blev Grundlaget for det
overordentlige Opsving, der navnlig betegner Perioden t&
1660 og ind i de første Decennier af det følgende Aar-
hundrede. Kjøbstædeme Sarpsborg, Oslo og Tunsberg ere
i den foranstaaende Tabel opførte uden nogensomhelst
OM NOBGES UDFØRSEL AF TRÆLA8T I ÆLDRE TIDER. 339
Trælast-Export for Aaret 1528. Om der saa tidligt har
været nogen Skibning fra disse Kjøbstæder, tør denne
uden Betænkelighed forudsættes at have været saa ube-
tydelig, at den maa ansees jævngod med intet. Maaske
har Forholdet stillet sig noget bedre for den 4de øst-
landske Kjøbstad, Skien, for hvilken man imidlertid ikke
har noget særskilt Told-Regnskab levnet, idet dens Ex-
port indgaai' under det samlede Bratsberg Lehn. Det mest
betegnende Træk i den opstillede Tabels almindelige Phy-
siognomi er Modsætningen.mellem Landdistrictemes stærke
og Kjøbstædemes næsten umærkelige Fremskridt i Tids-
rammet 1528 — 1560, medens Fremadskridningen i Tids-
rummet mellem 1560 og Begyndelsen af 1600-Tallet ube-
tinget er til Kjøbstædemes Fordel. Modsætningen mellem
den første og sidste Halvdel af 1500-Tallet er overhovedet
for Kjøbstædemes Vedkommende saa stærk, at det neppe
uden Grund vil kunne siges statistisk godtgjort, at vore
østlandske Kjøbstæder gjennom Trælasthandelen i Tids-
rummet mellem 1560 og 1600 fik et mercantilt-economisk
Grundlag, som de aldrig tidligere havde eiet, og som ene,
var istand til at skabe et Borgerskab og senere en Borger-
stand, saaledes som allerede foran er omhandlet i Indled-
ningen til nærværende Afsnit. I Eubriken for Oslo er
efter Told-Eegnskabet for 1609—10 opført 128 udgaaende
Ladninger med en samlet Drægtighed af 5,798 Læster
imod resp. 20 Fartøier og 631 Læster i 1560—61. Mod-
sætningen mellem før og senere taler her for sig selv,
men de opstillede Talstørrelser give dog ikke noget
sandt Billede, medmindre der tilføies, at næsten Halv-
parten af Ladningeme fra Oslo i Aaret 1609 — 10 udgik i
Byborgernes egne Skibe, nemlig 52 Ladninger med en an-
slaaet Drægtighed af 2,830 Læster. Eegnskabet 1560 — 61
22»
340 L. J, VOGT.
oplyser, som allerede forhen paapeget, intet om Skibningen
i Byens egne Skibe, men denne har i ethvert Fald været
ubetydelig i Sammenligning med Tiden ved Aarhundredets
Slutning. Ikke mindre oplysende om de Fremskridt, Oslo
gjorde i dette Tidsrum, er det, at Stadens Udførsel af
skaaren Last (Sagdeler) i 1560 — 61 i det Hele kun ud-
gjorde 1,025 Tylfter, medens den i 1609—10 udgjorde
7,453 Tylfter alene i fremmede Skibe, hvilket Tal i 1611
—12 vil sees at være steget til 8,196 Tylfter. Uagtet de
quantitativt store Fremskridt yedligeholdt dog Stadens
Trælasthandel endnu i Begyndelsen af 1600 -Tallet sit
gamle, fra Middelalderen nedarvede Tilsnit. Paa Grund
af den M Udførselsret, der tilkom alle Kjøbstadens Ind-
byggere, deltog ogsaa en stor og blandet Skare af disse
i Udskibningeu af den skaame Last. Alle vare her lige,
fra Bispen og Canceleren ned til Paul Vognmand og
Henrik Glarmester, saa at det Hele fuldstændig faar Ud-
seende af en Detailhandel. Stadens 2 Borgermestere ere
dog blandt de største Dele-Udskibere, ligesom den ene af
disse ogsaa eiede Stedets største Skib, St. Oluf, paa 100
Læster. De gamle aristocratiske By-Traditioner levede
overhovedet endnu igjen, omend under nye Former; kun
Kjøbstadens mest formuende Handelsmænd kunde blive
Borgermestere eller Raadmænd, og Patriciatet var netop ved
denne Tid atter i fuld Gang med at consolidere sig gjen-
nom Giftermaal og socialt Sammenhold. Disse mere for-
muende Borgere eiede enkeltvis eller i Compagni Stedets
Handelsflaade og forsendte i egne Skibe sin Trælast til
sine Forbindelser i Udlandet, hvorigjennom de langt kunde
overfløie den Mængde Smaahandlere, der havde sine uan-
seelige Delestabler staaende langs Gaden nærmest ved Hav-
nen og derfra udbød dem til de fremmede Skippere eller
OM NORaBS UDFØRSEL AF TBÆLA8T I ÆLDRE TIDER. 34 1
den seilende Kjøbmand. Efter senere Tiders Forholde
skulde man paa Forhaand være tilbøielig til at antage, at
de større Handlende, der selv eiede Skibe, navnlig ud-
føite forædlet Last, tilvirket paa deres egne Sagbrug,
men dette viser sig ikke at have været Tilfældet. Bor-
gernes egne Skibe sees tvertimod i Almindelighed at have
indtaget Eundlast (Spander) og med denne at have været
sendte over til Holland. Dette staar vistnok i nær For^
bindelse med den Omstændighed, at det endnu ved denne
Tid næsten ligesaa godt var Hvermands Forretning paa
Landet i et eller andet nærliggende Aaløb at have en
liden Delesag, som det i Kjøbstædeme var Hveimands Sag
til XJdførsel at afkjøbe Bonden de smaa Delelæs, han kom
tilbys med, og som han der paa aabent Toit holdt tiKals
for hvemsomhelst, der maatte give ham en rimelig Pris.
Derhos var den Tid endnu ikke kommet for det begyn-
dende By-Patriciat, at det kunde eller turde byde sig op
mod de mægtigere Adelsmænd, hvor det gjaldt at er-
hverve større Jord-Eiendomme med dertil hørende Sam-
ling af Fossefald og Sagbrug. Selv de mest formuende
Kjøbstad-Borgere vare ved Begyndelsen af 1600-Tallet ikke
naaede længere frem end til at kjøbe mindre Skovstræk-
ninger og til i noget støire Omfang end tidligere at gjøre
Indkjøb hos Bøndeme af Hollands-Last og Deler. Det er
først ved Midten af 1600-Tallet og navnlig efter Adelens
Fald og Souverainetetens Indførelse, at de mere formuende
Byborgere findes som Eiere af de større Brug ved Glom-
mens og Drams-Elvens nedre Løb eller andensteds, hvor
der var Anledning til at drive en omfattende Sagbrugs-
Virksomhed, medens samtidigt Mængden af de smaa Bonde-
sagér paa Grund af Skovenes Udhugst i Nedlandet ikke
mindre end paa Grund af, at Eierne manglede Udskib-
342
L. J. VOGT.
ningsret, havde ophørt at være Byborgerne de samme be-
sværlige Concurrenter som i tidligere Dage. Anordningen
af de privilegerede Udskibnings-Sager ved Eescript af 6te
Sept. 1688 afsluttede og fuldstændiggjorde i saa Henseende,
hvad der allerede ved Kjøbstads-Privilegieme af 1662 var
bleven fastslaaet.
For Fredriksstad og Tunsberg var Stillingen, skjønt i
mindre Stil, ved Begyndelsen af 1600-Tallet omtrent den
samme som i Oslo. Et Borgerskab havde slaaet sig op,
og dets mere formuende Elementer drev efter Tidens Lei-
lighed en ret livlig Activhandel med Trælast. Fredriks-
stads Borgere udførte efter Told-Regnskabet for 1603 — 4
25 og Tunsbergs Borgere efter Eegnskabet for 1610 — 11
18 Ladninger med Trælast i egne Fartøier, men forskjel-
lige Omstændigheder hindrede senere hen, at den begyndte
UdvikUng i disse Byer vedligeholdt samme raske Fart
fremover som i Oslo og Christiania.
Trælast-Udskibningen fra de vesten- og nordenfjeldske
Dele af Norge havde paa 1500-Tallet ligesom i vore Dage
en ganske anden Character end Skibningen fi-a Østlandet.
Grunden hertil laa ikke alene i de enkelte Landsdeles
forskjellige Natur, men. tildels ogsaa i den historiske Ud-
vikling. Der manglede paa Vestlandet den brede og mæg-
tige Skovbestand, der fra Østlandets dybe Dalfører strakte
sig udover Lavlandet og nedimod Kysten, men dette var
naturlige Rigdomme, som i sin Overflod havde ligget værdi-
løse, saa længe der ikke var noget Udland, der baade
havde Brug for samme og tillige den fornødne economiske
Evne til at gjøre Indkjøb i det Større. Vestlandet synes der-
imod allerede fra den tidligere Middelalder at have haft uden-
OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIBEB.
343
landske Kjøbere, der efter Tid og Leilighed seilede derhen,
og hvis lille Behov kunde tilfredsstilles fra det mindre rigo
Productions-Marked i Ryfylke, Søndhordland eller i de
andre Fjord-Egne paa disse Kanter. Vestlandet havde
derhos i Bergen en for den større og ahnindelige Omsæt-
ning organiseret Handelsstad, der havde alle Forudsæt-
ninger for ogsaa at blive Midtpunctet for Trælast-Ex-
porten i denne Landsdel, hvor navnlig engelske Fartøier
fra tidligste Dage havde hentet sine smaa Ladninger af
Panelingsbord, hvor Hanseateme med Deler og Tjære
havde kunnet completere sine Fiskeladninger, og hvor
Scotter, Orknøinger og Hjaltlændere som paa et fælles
Samlingspunct vare vante til at anløbe for at lade sig
imderrette om de Steder inde i Fjordene, hvor de for
Øieblikket kunde være sikre paa at finde færdig sin van-
lige Last af Spirer, Aarer eller Sexæringer. Den tidligste
Trælast-Udskibning fra vort Land, der kan tillægges
nogen Grad af Regelmæssighed, samlede sig derfor na-
turligen hen til Bergen, men Staden maatte i denne Hen-
seende af nærliggende Grunde snart blive overfløiet, naar
først Efterspørgselen fra det store europæiske Marked
for Alvor begyndte at paagaa og der quantitativt til-
trængtes en ganske anden Forsyning, end den, der kunde
tilfredsstilles fra Vestlandets trange Fjorde og steile Fjeld-
Skraaninger. At Trælast-UdsMbningen fra det Vesten-
Qeldske baade oprindelig har været begyndt og gjennem
Middelalderens senere Aarhundreder har været fortsat paa
den her antydede Maade, synes at fremgaa af den i det fore-
gaaende Afsnit citerede Retterbod fra Bergen af Ilte Juni
1302 og stadfæstes af de statistiske Oplysninger, som kunne
uddrages af de ældste bevarede Told-Regnskaber, hvor
Trælast omhandles som Udførselsvare fra de vestlandske
344 L. J. VOGT.
Fjorde. For Bergens By ere .disse Regnskaber vistnok
som oftest mindre oplysende, forsaavidt de paa Grund
af Hanseatemes begunstigede Stilling med Hensyn til
Toldafeifter ikke i Almindelighed give nogen tilfredsstil-
lende Oplysning enten om Skibenes Drægtighed eller om
Mængde og Slags af de indtagne Ladninger. Den uden-
landske Skibsfart paa de Staden nærmest omliggende Di-
stricter lader sig deiimod forsaavidt noget bedre controlere,
som Fartøiemes Drægtighed her i Almindelighed findes
opgivet, hvorhos Udlændingeme ikke i Landdistricteme
lovligen kunde indtage andet end Trælast og saaledes som
Regel tør forudsættes at have udført hele Ladninger af
denne Vare. Men da Scotteme, Orknøingeme og Hjalt-
lændeme efter ganmiel Skik først anløb Bergen for der
under et at afgjøre alle sine Toldafgifter baade for Ind- og
Udgaaende, og idet Hanseateme jævnlig sees at have ud-
ført mindre Partier Trælast mellem de store Partier af
Fiskevarer, som de hjemførte til Tydskland, eller hvormed
de i Fragtfart forsynede England, Flandern og Frankrige,
medføre Omstændighedeme, at en Fremstilling af den i For-
hold til Stadens ahnindelige Omsætning underordnede Ud-
førsel af Trælast maa sættes i Forbindelse med de Oplys-
ninger, som Told-Regnskabeme have levnet os angaaende
Stadens Handel i det Hele og Store.
De ældste Bergen vedrørende Told-Regnskaber, hvoraf
Levninger findes bevarede, ere fra Aarene 1618, 1519 og
1621. Efter sidstnævnte Aar findes, som tidligere nævnt,
intet Regnskab før 1567, derefter følger med 10 Aars
Mellemrum et Regnskab fra 1677 og demæst med et Mel-
lemrum af 20 Aar et Regnskab for 1597—98. Hvonel
Regnskabeme fra Aarhundredets Slutning ere betydeligt
mere oplysende og for statistisk Brug mere tillidvækkende
OM N0BGE8 UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB.
345
end de fra Aarhundredets Begyndelse, ere de dog endnu
i flere Henseender mangelfulde og utydelige. De i disse
Regnskaber indeholdte Oplysninger om Stadens Skibsfart ere
søgte sammendragne i efterstaaende schematiske Oversigt.
Bergen.
Antal Fartøier udklarerede for Slottet i eftemævnte Aar
og hjenunehørende i eftemævnte Stæder:
Hjemsted.
00
ta
1H
ai
1-1
to
tO
00
T
r*
tO
00
T
o»
to
1598—99.
1699—
1600.
Liibeck ....
. 21
23
21
20
13
40
35
27
Rostock . .
, 23
11
20
11
20
43
35
25
Wismar . .
. 6
15
11
9
4
10
10
11
Stralsund .
1
r
2
4
5
21
30
18
Greifswalde
»
n
n
«
W
1
6
3
Anklam . .
• j»
r>
r>
«
J7
r
2
1
Stettin . .
' »
n
n
n
n
«
1
>?
Kolberg . .
' 1 "
w
V)
n
1
1
W
J7
Hamburg .
' i ^
4
4
12
n
18
24
20
Bremen . .
! 2
4
5
9
21
45
66
47
Kampen . .
1 ^
3
3
9
n
1
r
n
Stafem . .
1 "
r
W
13
2
3
2
rt
Molkem . .
1 n
n
n
1
6
19
18
5
Amsterdam .
! 3
1
4
4
n
5
6
3
Dewenter .
n
n
3
4
15
3
2
9
Andre holl. Stædei
• 4
4
n
17
n
5
8
8
Scotland(Orknøem(
B
og Hjaltland) .
6
4
V)
42
18»
152
17»
8^
England
1
1
•n
3
5
»
5
»
Andre
2
9
11
3
9''
119
4«
10'
13«
TilsammeD
i 75
1
79
84
161
234
277
198
^ 10 fra Orknøeme og Hjaltland. ^ 2 fra Orknøeme og Hjaltland.
3 7 fira Orknøeme og Hjaltland. '* 6 fra Orknøeme. ^ 2 fra Frank-
rige. - • 3 danske. ^ 2 danske og 1 fransk. « 2 Fartøier, tilhørende
Bergen-Borgere og tildels fragtede af Scotter.
346
L. J. VOGT.
Særligt for de Fartøier, der have erlagt den ved
Hanseatemes Privilegier fastsatte Told af 1 Stykke Mel eller
Malt (2 Tdi\), og som i Oversigten repræsenteres af Stæ-
deme Liibeck — ^Dewenter, udkommer følgende Række:
1518 1519 1521 1667 1577—78 1597—98 1598—99 1599—1600
Antal: 62 61 84 92 87 * 206 233 167.
De hollandske Hansestæder (Kampen — ^Dewenter) spiUe
her en underordnet Rolle, medens de tydske Hansestæders
Handel viser sig stærkt voxende og i sin høieste Blomstring
ved den Tid, da Hanse-Forbundets politiske Magt ved Udgan-
gen af 1500-Tallet var i afgjort Nedgaaende. Herved er dog
at mærke, at Aarene 1597— -1599 synes at have ligget no-
get udenfor det Almindelige og dannet en af disse faa og
korte Perioder i Handels-Historien, da Vare-Omsætningen
med et naar op til en svindlende Høide for derefter at
synke saa meget dybere ned. Men om disse tvende Aar
saaledes ikke just kunne antages at afgive nogen ganske
sikker Maalestok for Tidens almindelige Forholde, synes
det dog givet, at den Nedgang i politisk Magtstilling, som
Hansestædeme havde undergaaet i den sidste Halvdel at
1500-Tallet, ikke endnu ved Aarhundredets Udløb havde
udøvet nogen svækkende Indflydelse paa Stædemes Han-
dels-Omsætning. Endog det relative Forhold mellem Hansa-
Fartøier og andre udenlandske Fartøier staar gunstigere
for Hanseateme ved Udgangen end ved Begyndelsen at
1600-Tallet, naar bortsees fra Opgaven for 1521, hvorefler
Hansaen i dette Aar skulde have været eneraadig paa
det Bergenske Marked, hvilket dog synes lidet troligt og
snarest maa ansees som en Defect ved Eegnskabet. Til-
væxten i Hanseatemes Handel paa Bergen i Tidsrmnmet
1521 — 1577 viser sig paafaldende ringe, forsaavidt man
ikke for Aarhundredets senere Del tør forudsætte en større
OM NOBGES UDFØBSEL AF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDEB. 347
gjennemsnitlig Skibs-Drægtighed end for sammes tidligere
Decennier, hvilket ikke er usandsynligt. Den overordentlig
stærke Tilvæxt i Hanseatemes Skibsfart ved Aarhundredets
Slutning er dog ikke uden sit mørke Varsel for Stædeme
ved Østersøen, idet Hamburg og Bremen i Modsætning
til tidligere Tider nu begynde at sætte Llibeck og Ro-
stock i Skyggen.
Som allerede flere Gange tidligere paapeget omfatte
Regnskabeme ikke norske Fartøier, fordi Toldlovgivningen
og Toldbeskatningen kun gjaldt fremmede Skippere og sei-
lende Kjøbmænd.^ At Bergen-Borgemes Activ-Handel paa
Udlandet endnu ved denne Tid ikke har været af nogen for-
holdsvis stor Betydning, synes antageligt, men ogsaa her har
<ier vistnok været en stor Forskjel mellem Aarhundredets
Begyndelse og dets Slutning, i hvilken Henseende det kan
anføres, at Finmarkens Indvaanere i et Kongebrev af
9de Februar 1569 omhandles som klagende over, at «Bor-
gerne udi Bergen nu paa nogne Aar med deres Seglads og
store Mærsskibe have dem fortrængt".^ At disse større
Fartøier ogsaa have været anvendte i udenlandsk Fart,
forekommer høist sandsynligt. Indirecte give dog Eegn-
skabeme fra Aarhundredets sidste Decennium nogen Op-
lysning om Bymændenes Activ-Handel, foraaavidt det da
viser sig, at de eiede større eller mindre Parter i holland-
ske Skibe og med disse dreve Udførsels-Handel, ligesom det
I Regnskabet for 1519 og enkeltvis andre Steder forekommer „Told^
paa norske Fartørier, men kun i indenlandsk Fart. Denne Afgift
tUfaldt Kronen, men maa desuagtet baade paa Grand af sin Natur
og effcer sin lave Ansættelse nærmest sammenlignes med en Havne-
eUer Consumtions-Afgift i vore Dage. Ex.: (Regnsk. 1519) „Item
vj H udi Told af en Jægt af Sogn". „Item iiij H af Bisp Andors
Jægt«.
N. Rigs-Reg. H. S. 612.
348 L. J. VOGT.
saakaldte „Nykommer-Gods" og „Bergen Borger-Gods'*
ævnlig lastedes sammen i hollandske Fartøier, hvilket,
betegnende nok, aldrig sees at have været Tilfældet med
Hansa-Fartøieme. Naar nemlig et Fartøi eiedes sanmien
af Hollændere og Nordmænd, maatte Regnskabet rede-
gjøre for de afgiftsfrie norske Parter og de afgiftspligtige
hollandske, der pro quota maatte betale. Exempelvis kan
nævnes: Under 3die Februar 1598 er i Eegnskabet op-
ført et Fartøi, som for i eiedes i Holland og for f i
Bergen. Af dette opkrævedes kun 4 Dir. i Told eller ^
af den et Nykommer-Skib almindeligvis paahvilende Told
af 16 Dh\ Under 15de April samme Aar er opført Skibet
„De tolv Apostler", der ligeledes for f eiedes af Bergens
Borgere og for J af Amsterdamere eller saakaldte Nykom-
mere.
Ahnindeligvis kunde blot et indskrænket Antal Far-
tøier faa fuld Trælastladning i Bergens By, hvorimod der,
som allerede foran antydet, i de afgaaende Fiskeladninger
jævnlig medtoges Deler og Tjære. De Fartøier, der enten
i Ballast anløb Bergen eller dersteds lossede sine Ladnin-
ger for senere i Søndhordland at indtage fuld Trælastlad-
ning, „forløvedes paa Ladestedeme", som det heder i Regn-
skabeme, men først etterat have gjort fuldstændig Udkla-
rering og betalt sine Afgifter ved Bergens Toldsted. Dette
var navnlig Tilfældet med Fartøieme fra Scotland, Orknøeme
og Hjaltland, hvorved Bergen for disses Vedkonmiende
blev et Slags Anløbssted „for Ordre" ; men Forholdet har
maaske for en ikke ringe Del ogsaa haft sin Grund i, at
man ved Hovedtoldstedet var sikrere paa en reel og ex-
pedit Behandling med Hensyn til Afgifteme. For Aaret
1567 er næsten den hele Trælastskibning fra Søndhordland
indtaget i Bergens Told-Regnskab.
OM NOBGES UDFØESEL AF TRÆLA8T I ÆLDBE TIDBB. 349
Udførselen af Sagboid eller Deler fra Bergens By*
viser gjennem sidste Halvdel af 1500-Tallet følgende Frem-
væxt:
I 1667 udførtes 206 Tylfter.
- 1577—78 — 496 —
- 1697—98 — . . 2,188 —
hvoraf i 41 Hansa-Skibe . . 1,410 Tylfter
i 2 hollandske — . . 330 —
og i 9 scotske2,orknøiske
m. v 448 —
- 1698—99 3,115 —
. hvoraf i 30 Hansa-Skibe . . 2,249 Tylfter
(taSpanien 1,144 Tylf-
ter i 7 Fartøier)
— i 7 hollandske, franske
og engelske Skibe 532 —
— i 7 scotske, orknøiske
m. v 220 —
og i 1 dansk Fartøi . . 114 —
RegnskabeiTie give endnu paa denne Tid, selv for Far-
tøier, der ikke vare hanseatiske, kun leilighedsvis Oplys-
ning om Drægtigheden, og der lader sig altsaa ikke op-
gjøre nogen sikker Beregning for Tonnagen. For 17 scot-
ske, orknøiske og hjaltlandske Fartøier, der i 1598 — 99
indkom til Bergen, er Drægtigheden anført med tilsammen
255 Læster, hvilket for disse Fartøier give et Gjennemsnit
Uagtet Hanseatemes gamle Privilegium, at ethvert af deres Fartøier
skulde have opgjort sin hele Toldpligtighed ved at erlægge et Stykke
Mel eUer Malt, sees de dog af Eegnskabet for 1567 fra dette Aar og
senere at have maattet erlægge særskilt Told af udførte Deler.
Et af de scotske Fartøier førtes af Mogens Zinklar, „Borger og Ind-
vaaner i Bergen^. Et andet Skib, der eiédes af en Kjøbstadmand i
Bergen, udførte 60 Tylfter Deler for en Edinburgher.
350 L. J. VOGT.
af 15 Læster pr. Fartøi, medens de mindste af dem gaa
ned lige til 8 og 6 Læster. For et Fartøi paa 6 Læster
er det endog tiKøiet, at det var „smale" Læster, et Udtryk
man i hine Tider ikke sjelden støder paa, især hvor der
handles om scotske Forholde. ^ De hollandske og engelske
Fartøier, der ankom, vare derimod af større Drægtighed. I
Regnskabet 1597 — 98 er Drægtigheden kun opgivet for 3
Fartøier af hollandsk og engelsk NationaUtet, og disse ere
paa 40, 50 og 80 Læster, medens Gjennemsnits-Drægtig-
heden for 9 Fartøier af de samme Nationaliteter i 1599—
1600 udgjør mellem 54 og 55 Læster. De aJmindelige
Hanseatiske Bergenfarere have neppe været over 25 — 35
Læster, maaske nærmere det første Tal end det sidste.
At Hanseaterae for længere Eeiser og gi'overe Last und-
tagelsesvis havde betydeligt større Fartøier, fremgaar af Ber-
gens Told-Eegnskab for 1597 — 98, hvor der ved et Ham-
burger-Skib leilighedsvis er tilføiet, at det var „ungeferlig
80 Lester". Skibet var fragtet af Johan Windelcken, Bor-
ger og Indvaaner i Bergen, med en Ladning Deler fra
Søndmøre til Dippen (Dieppe), hvilket er det eneste Bi-
drag, som Regnskabeme yde med Hensyn til Trælast-Ud-
skibningen paa Kyststrækningen mellem Søndhordland og
Romsdal.
Bergens. Told-Regnskaber for de første Decennier af
1600-Tallet vise, at Stadens Udførsel af Trælast fremdeles
har været i jævnt Stigende, hvilket navnlig gjælder Expor-
ten til Spanien, der i hine Dage af næriiggende Grunde
* Jfr. N. Samlinger, I. Side 328 og den der indtagne Dom af 18de Sept.
1593 om Læstedrægtigheds Beregning {„xix smale lester — regnett
xij tønner i lesten".) Om Forsendelse af en Trælastladning i Consig-
nation til Amsterdam fra Bergen se sammesteds en Dom af 29de Au-
gust 1592.
OM NOBGES tJDFØRSEIi AF TBÆLABT I ÆLDRE T]D£B.
351
udøvede en sær Tiltrækningskraft paa alle Nord- og Vest-
Europas Handelsfolk. Delenie sendtes vel her endnu mest
ud som Appendix til Fiskevareme, men Regnskabeme
omhandle dog ogsaa, at der lige til Spanien udgik støire
Fartøier med fuld Trælast-Ladning.
Endnu i de første 20 Aar af 1600-Tallet beholdt
„Contoiret" sin gamle Overlegenhed, men det kjæm-
pede stadigt under ugunstige Omstændigheder og navnlig
mod den stedse voxende hollandske Capital-Rigdom, som
de gamle middelalderske Formuer i Ltibeck og Rostock ikke
kunde holde Stangen. Hanseateme kjæmpede imidlertid
mod Strømmen med en Udholdenhed og Energi, der blev
sig selv lig til det sidste, og først da. de commercielle
Livsaarer, der satte dem i Forbindelse med Tydsklands
Indre og Nord-Italien, gjennem Trediveaars-Krigens Hær-
jinger vare afskaame og udtørrede, maatte de give tabt.
Hansaens affcagende Handelsbetydning er maaske intet-
steds tegnet i skarpere Træk end i Bergens Told-Regn-
skaber. Som foran oplyst havde deres Omsætning med
Stapelen i Bergen ved Slutningen af 1500-Tallet voxet til
en forhen ukjendt Høide. Efter Told-Regnskabet 1610 —
11 indklarerede ved Slottet endnu det betydelige Antal af
168 Skibe fra Stædeme, efter Regnskabet 1619—20 ind-
klarerede endnu 142, men derefter synker Tallet, saaledes
som efterstaaende tabellariske Oversigt udviser:
T-J
>d
00
oi
^
CO
^
lH
1
I
I
1
I
I
I
en
09
09
en
CO
co
co
«
co
co
co
co
co
T-1
r-t
fH
y-t
r-t
iH
r-t
iH
125
103
87
43
56
41
25
32
352
L. J. VOGT.
Foruden Bergens By omfatter Bergenhus Lehns-Regn-
skab for Aaret 1567 ogsaa Stavanger By, Ryfylke, Jæderen
og Dalerne, Sogn, SøndjQord og Nordfjord, Nordhordland,
Voss, Hardanger, Søndhordland samt extractvis de Nord-
landske Lehn og Finmarken, men kim for Ryfylke og
Søndhordland er der indkommet Told af udført Trælast
og af andre udførte Varer kun for Jæderens Vedkommende,
hvorfra en Rotterdamer-Skipper udførte 28 Heste. Efter
Stavanger-Regnskabet for 1567 maa man antage, at Byen
ved denne Tid næsten havde ophørt at existere, da Ledin-
gen kun opkrævedes af 31 og „Stadspenge" kun af 16
Personer. Men det er vel et SpørgsmaaJ, om Byen over-
hovedet nogensinde havde været synderligt større. Efter
senere Told-Regnskaber synes den kun overordentlig lang-
somt at have kommet sig op. I 1607 — 8 udexpederedes
fra Stedet kun 10 Fartøier, der tilsammen udførte 297
Tylfter Deler foruden nogle Smaapartier af Lax, Talg og
Huder. En af Byens bedste Borgere, Christopher Thrane,
udførte 25 Tylfter Sagdeler i eget Skib. I 1619—20 findes
Antallet af de i Regnskabet opførte Fartøier at være ste-
get til omtrent det dobbelte, og Udførselen af Deler til 820
Tylfter, foruden endel Baandstager, tørre Lax, saltet Sild og
nogle Tønder Nødder.^ Kun et Par af Fartøieme vare paa
Stedet hjemmehørende. I Regnskabs-Aaret 1629 — 30 er
Udførselen af skaaren Last stegen til 1,841 Tylfter for-
uden adskillige „Egedeler". I samme Aar var Antallet
af udgaaende Fartøier 21, hvoraf 2 fra Calais og mindst
1 Leding opkrævedes i dette Aar af 196 Personer, saa at Folkemængden
da maa være betydelig tiltaget siden 1567. Efter de Fines Beskr. af
Stavanger Amt var Borgerskabet i Stavanger ved Aar 1664 steget til
et Antal af 373. N. Mag. III. S. 171. Jfr. Jens Aagessøn Bjelke af
Y. Nielsen, S. 340.
OM NORGES UDFØBSEL AF TBÆLAST I ÆLDBE TIDEB.
353
7 hjemmehørende paa Stedet. Trælasten sees da at have
været Byens fornemste Udførsels-Aitikel. Gjennem hele
det her omhandlede Tidsrmn synes iøviigt Stavanger i
det Mindre at have indtaget samme Stilling ligeoverfor
Ryfylke, som Bergen i det Støn-e indtog ligeoverfor Sønd-
hordland, idet de udenlandske Trælastfartøier jævnlig an-
løb Byen, forinden de seilede videre ind i Fjordene.
I 1567 indtoge 37 udenlandske Fartøier Ladning i Ry-
fylke; et af disse udførte 6 Heste, medens de øvrige ind-
toge Trælast. Af de 36 Trælastdragere vare 26 Scotter, 8
Hollændere eller Frislændere, 1 Hambm-ger og 1 Bremer.
Sættes Gjennemsnits-Drægtigheden til 20 Læster, bliver
det hele udskibede Quantum ca. 720 Læster, hvad dog maa-
ske er noget for høit efter de Talopgaver, som haves fra
en senere Tid. Heraied sigtes til Regnskabeme for 1618
— 19 og 1619—20, efter hvilke Trælast-Udførselen fra Ry-
fylke foregik i resp. 108 og 182 Fartøier, drægtige til-
sammen 1,676 og 3,394 Læster, hvilket giver en Gjennem-
snits-Drægtighed af omtrent 15} Læst og 18} Læst paa
hvert enkelt Fartøi. Trælasten fira Ryfylke bestod især i
Bord, men ved Siden deraf indtoges stadig ogsaa Bjelker,
Ved og Baandstager. Af de udenlandske Fartøier vare 76
i 1618—19 og 113 i 1619—20 fra Scotland, navnlig fra
Stædeme Dundee, Aberdeen, Montrose, Leith og Largo.
Blandt de Steder, hvor Lasten indtoges, kan nævnes Ler-
anger, Qualøen, Hylen, Vigedal, Ladestedet i Søflfde Sogn,
Ladestedet ved Strømmen og Ladestedet i „Hobbordzvi-
gen". Ladestedet i Vads Sogn, Næsvig, Barkenæs m. v.
Af Stavanger-Borgere nævnes i Regnskabet 1618 — 19 som
Exporteurer fra Ryfylke Borgermester Søfren Jenssøn og
Raadmand Jesper Egbretssøn, hvilken sidste synes at have
Hist. Tidsskr. 2. B. V. 23
354 L. J. VOGT.
været Stavanger Byes mest foretagsomme Handelsmand paa
hin Tid.
Efter Bergenhus Lehns-Eegnskab for 1667 var An-
tallet af Trælastladninger, der i samme Aar afgik til Ud-
landet fra Søndhordland, 42, hvoraf kun et directe var
indkommet, medens de øvrige 41 først anløb Bergen og ere
indtagne i denne Byes Told-Regnskab som „forløvede paa
Ladsteden". Af disse 42 Fartøier vare 31 Scotter, 7 Hol-
lændere eller Frisere, 2 fra England og 1 Hamburger.* Intet
Faitøi fra Orknøeme eller Hjaltland findes nævnt i Eegn-
skabet for 1567, men dette har vistnok sin Grund deri, at
den gamle Tradition om, at disse Fartøier skulde behandles
som norske og altsaa være toldfrie, endnu vedligeholdt sig.
En Optegnelse fra ca. 1550 med Overskrift: «Undervisning
paa hvis Told, som til Bergenhus af alle Nationer gives
skal", viser ialfald, at Fartøier fra (Orknøeme og) Hjalt-
land endnu dengang vare toldfrie, idet den eneste Forplig-
telse, der paalaa dem, var, at de skulde „lade komme paa
Slottet alle de Arbeidsdrenger og Piger, som de hidføre
og tjenestløse ere; af dennem tager Høvedsmanden paa
Slottet hvem og saa mange hannem teches".* Senere hen
i Aarhundredet sees derimod samme Told at være opkrævet
af Orknøinger og Hjaltlændere som af Scotter.
Oplysningeme om Trælast-Udførselen fra Søndhordland
fortsættes i en Række Told-Regnskaber fra 1597 og Be-
gyndelsen af det følgende Aarhundrede. Et Uddrag af
De sootake Skibe, der omhandles i Bergenhus Lehns-Regnskaber for
1518 og 1519 (Medd. fra Rigsarch. I, S. 226, 232 og 237), og som
erlagde 7^ Jt i Told, have vistnok indtaget Trælast paa Søndhord-
land, da Tolden svarer til den Told af 3 Rhinsgylden, der endnu i
1550 opkrævedes af scotske Fartøier, der lastede med ^Tømmer i
Lchnene". (Jfr. D. N. VI. S. 805).
D. N. VI. S. 805, og N. Mag. II. S. 51.
OM NORGES UDFØRSBL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.
355
disse vil findes indtaget i nedenstaaende schematiske Over-
sigt, hvori til Sammenligning ogsaa er medtaget de ovenfor
gjengivne Talopgaver for Aaret 1567.
Søndhordland.
Antal udexpederede Fartøier.
Aar.
1
"'1
6
1
1
i
1
B
1
Dræg-
tighed.
1667
32
?
?
7
1
2
42
840 (?)
1597
39
11
?
20
3
7
80
1,525
1610
56
17
4
9
22
4
112
2,727
1611
39
11
3
4
15
6
77
1,524
1612
41
12
»
6
11
6
76
1,420
1613
63
11
n
3
7
3
87
1,592
1614
44
7
3
2
10
3
73
1,440
1620
40
7
3
2
19
n
71
2,016
1621
64
21
2
4
15
1
107
1,950
FartøieiTie kunne -vistnok i Almindelighed forudsættes
at have været fuldladede, skjønt enkelte sees indkomne for
at fortsætte en i Bergen paabegyndt Indladning eller at
være afseilede med ufuldstændig Ladning. Regnskaberne
for 1622 og 1623 vise en betydehg Nedgang i Udskibnin-
gen. I førstnævnte Aar var den samlede Drægtighed af
de fia Søndhordland udexpederede Fartøier kun 1,346
Læster, men sank i det følgende Aar ned til 655 Læster,
fordelte paa 42 Fartøier. I de 4 første Maaneder af 1623
sees intet Fartøi indkonamet og fra Iste August 1623 til
23»
356 L. J. VOGT.
Iste Mai 1624 kun et eneste Fartøi, hvilket muligens staar
i Forbindelse med et eller andet Udførselsforbud i Anled-
ning af Bergens Brand den 6te April 1623. I de følgende
Aar synes atter normale Forholde at have indtraadt. An-
tallet af de fra Søndhordland med Trælast udexpederede
Fartøier viser sig at have udgjort:
1624—25. 1626—27.
af scotske ^ 44 55
- orknøiske og tijaltlandske .19 10
- tydske 17 ...... 13
- hollandske 3 1
- norske „ 2
Tilsammen 83. 81.
I 1627 — 28 udexpederedes 90 Fartøier og endnu i
1634—35 82, men i 1636—37 synker Tallet til 60, der
samtlige vare hjemmehørende i Scotland eller i vore tid-
ligere Bilande med Undtagelse af et Londoner-Skib paa 60
Læster. Tydskerne ere nu ganske forsvimdne, og man har
saaledes endog i Trælast-Udførselen fra Søndhordland et
Bevis paa, hvor ødelæggende Trediveaars-Kiigen virkede
paa den kort forud saa blomstrende tydske Søfart, der i
stor Udstrækning ogsaa for Trælastens Vedkommende havde
været en Fragtfart, idet det af tidligere Regnskaber frem-
gaar, at navnlig Stralsunderne jævnlig havde været frag-
tede til at føre Trælast over til Scotland. Den stærke For-
bindelse med dette Land gav den hele Handel sit Præg.
Salt, scotsk Klæde og „Pled" sees at have været de vanlige
Omsætningsmidler, hvor contante Penge fattedes, og som
* Naynene paa de scotske Byer, hvor Fartøieme hørte hjemme, ere ofte
sært fordreiede: ^Karkadi'' er Kirkaldi, ^Ferelsbrugli" er Frasersbo-
rough, „BrunteUig'' er Bumtisland, ^Semonens^ er St Monans, „Eli'^
er AUoa o. s. v.
OM NORGES UDFØRSEL AP TRÆL AST I ÆLDRE TIDER.
367
med Leihed omgjordes i Bord, Furubjelker og Baand-
stager. Af disse sidste udførtes i 1621—22 ikke mindre
end 297,160 Stykker, medens Udskibningen af skaaren Last
i samme Aar var 1,783 Tylfter. Af de Lastepladser, hvor
skaaren Last indtoges, kan nævnes: Samnanger, Linge-
havn, Vekelandsholm , Kalvsund og Lervik foruden en
Mangfoldighed af mindre Udskibningssteder. De saa kaldte
„Hjeltespirer" var en Særegenhed i Søndhordlands Ud-
førsel, hvorhos Baade og Aarer i ikke ringe Mængde ud-
førtes til de gamle Bilande paa den anden Side Vester-
havet. Udførselen af Sexæringer og Færinger til Orknøeme
og Hjaltland kunde gaa op til 60 Stykker om Aaret, og
der maa' saaledes efter Tidens Leilighed i de Bergenske
Fjorde have foregaaet et ret livligt Baadbyggeri. „Beger-
holt" sees at have været en ganske ahnindelig Udførsels-
Artikel ved Siden af den øvrige Trælast, hvoraf tør sluttes,
at Løvskoven har haft en jævn Udbredelse ved Siden af
Naaleskoven. Særligt nævnes i Regnskabeme „Linde
Begerholt". Endog den i vor Tid fra Norge foregårende
Udførsel til fremmede Lande af færdige Husbygninger har
sit Sidestykke i disse gamle Eegnskaber, idet et Fartøi i
Aaret 1577 sees udexpederet til Hjaltland med et „til-
huggen Stuetømmer", der afhentedes i Næshavn.
Det gjenstaar nu kun at omhandle de Oplysninger om
vor Trælast-Export i ældre Tider, der indeholdes i Lehns-
Regnskabeme for Trond hjem og de samme underlig-
gende Lehn: Romsdal, Nordmøre, Fosen og Namdal.
Det ældste af disse Regnskaber, som findes bevaret, er
fra Aaret 1604—5 og angaar Romsdals Lehn. De ældste
Regnskaber for Trondhjems By og for Nordmøre ere fra
1606—7, hvorpaa følger en Række Regnskaber saa vel for
Byen som for de nævnte underiiggende Lehn, hvis Indhold,
368
L. J. VOGT.
forsaavidt Trælast-Udførselen angaar, nedenfor i Sammen-
drag er gjengivet:
Trondhjems By.
Aar.
Antal udex-
pedeiede
Fartøier.'
Drasgtighed.
(Læster).
Udfiatrte Deler
og Sagbord.
(l-ylfter).
Udtort Tjære.
(Lærter).
1606—7
19
518
175
176
1607—8
17
566
205
142
1609—10
25
1,071
613
1801
1610—11
23
914
1,210
■ 104
1611—12
41
1,821
4,763
123J
1612—13
40
1,763
2,763
1614—15
33
1,255
2,945
1616—17
66
3,025
6,385
1629-30
44
2,421
11,438
Trondhjems Export af Trælast indskrænker sig gjen-
nom hele det nævnte Tidsrum næsten udelukkende til Deler
og Sagbord, hvilket ogsaa for en stor Del er Tilfældet med
Exporten fra de underliggende Lehn. Bestuvnmgen af de
i de to første Aar, 1606—7 og 1607—8, udførte Quanta
af 175 og 205 Tylfter Deler kan neppe have opgaaet til
synderligt mere end en Snes Læster, og det vil saaledes
sees, at Trælasten endnu i disse Aar spiller en næsten
forsvindende Rolle i Forhold til den hele udgaaende Dræg-
tighed, der væsentlig er optaget af Fiskevarer og Tjære,
Da Fartøieme i de ældre Told-Regnskaber opføres paa samme Sted
baade for Indgaaende og for Udgaaende samt ganske korteUg, lader
det sig ikke altid med samme Nøiagtighed som effcer et moderne
Told-Regnskab opgjøre, hvor mange Udklareringer der har foregaaet
til Udlandct.
OM NORGES UDFØBSEL AP TEÆLA8T I ÆLDBE TIDER.
359
hvilke Varer i Forbindelse med Skind og Huder lettelig
skjønnes at have været de fra tidligste Tider gjængse Ex-
port- Artikler. Efter hvad der saaledes foreligger, synes
det med Sikkerhed at kunne forudsættes, at Trælast-Ex-
porten fra Trondhjem ved Begyndelsen af 1600-Tallet har
været forholdsvis ny og saaledes er af meget yngre Oprindelse
end i det Søndenfjeldske, hvilket ogsaa bestyrkes ved de
heretter følgende Uddrag af Told-Regnskabeme for Nord-
møre, Fosen og Namdal. Blandt udførte Artikler fra Trond-
hjem i 1606 — 7 kan nævnes „Kobberbrum", der er ansat
til en Værdi af 5 Dh. pr. Vog, men hvoraf kun er udført
2 Vog. En anden Udførsels-Artikel er „Traufifer"(?), hvoraf
negle faa Tønder ere udførte. De udklarerede Fartøiers
Nationalitet fordeler sig som følger:
t^
i
6
tH
93
CO
lO
t-i
s
1
i
o
i
T
J.
i
CO
to
<o
co
ce
CO
CO
1-i
^
tH
^
iH
13
14
13
15
26
24
17
47
»
W
2
n
6
7
6
2
6
3
9
7
6
6
11
17
n
»
1
1
2
1
«
r
n
n
»
»
1
2
«
r
w
>i
»
»
W
r
>?
)?
HoUændere . . . .
Norske
Danske
Engelske og Scotske
Tydske
Franske
33
3
5
1
Som det vil sees, stemmer Trondhjems udenrigske
Handelsforbindelser gjennem det her omhandlede Tidsrum
deri overens med Rigets øvrige Stæders, at Grosset af
Udførselen gik til Holland, eller ialfald udførtes i hollandske
Skibe, Ugesom Størstedelen af Stadens Indførsel kom fra
dette Land. Det hollandske Element synes blandt Stadens
Handelsstand forholdsvis at have været endog mere frem-
360
L. J. VOGT.
trædende end i de fleste andre af vore Byer. En ind-
vandret Amsterdamer, Johan de Noquers med Hustruen
Sara, der forestod Kramboden, viser sig at have været
Stadens mest foretagsomme Handelsmand, og ved Siden
af ham finder man Navne som Otte Lonick, Henrik Som-
merskiell m. fl., der tyde hen paa samme Oprindelse.
Uagtet Trondhjems udenrigske Skibsfart ikke absolut tåget
naaede op til noget betydeligt Omfang, var den dog gjen-
nem Tidsrummet i stærk Udvikling og har derhos allerede
fra først af et Sæipræg, der ligesom udskiller det gamle
Erkebispesæde fra Landets øvrige Stæder, hvor Omsætnin-
gen kunde være baade livligere og mere omfangsrig, men
tillige mere udstykket og kræmmeragtig. Udenfor den dan-
ske Trafik, der nærmest var at anse som indenrigsk, foregik
den hele udenrigske Omsætning fra Trondhjem i større Skibe,
paa 40 til 80 eller flere Læster, der væsentlig hørte hjenune
i Amsterdam, men ikke ganske sjelden tillige i Trondhjem
selv eller i London.- Det største Skib, som findes i samt-
lige de Staden vedrørende Told-Regnskaber, er et Trond-
hjems-Skib, St. Oluf paa 100 Læster, der eiedes af Lehns-
herren Oluf Parsberg „samt nogle andre Indbyggere" og
i 1629 udklarerede til Udlandet med 450 Tylfter Deler.
Hvor livlig Stadens indemigske Omsætning til sine Tider
kunde være, viser Told-Eegnskabet for 1611—12, hvorefter
der i Tiden fra 16de til 26de April sidstnævnte Aar, der
formodentlig har været gunstigt for Fiskerieme, fra Trond-
hjem udgik til Nordland, Bergen og Bjugn ikke mindre
end 44 Smaafartøier med en samlet Drægtighed af 643
Læster.
OM NORGES ITDFØRSEIi AF TRÆLA8T I ÆLDRE TIDER.
361
Romsdals Lehn.
Aar.
Antallet af
ndexpederede
Fartøjer.
Drægtighed.
(LiBBter).
Udfarte Deler
og Sagbord.
(Tylfter).
1604—5
20
768
2,233
1606—7
21
698
3,077
1609—10
38
1,415
5,743
1611—13
54
1,697
6,709
1612—13
55
1,862
8,406|
1614^15
58
2,058
8,991 J
1616—17
64
2,214
9,705
1630—31
89»
2,511
(11,000)
Nordmøre Lehn.
Aai-.
Antallet af
ndexpederede
FartBier.
Drtegiiglied.
(Tjffister).
Udførte Deler
og Sagbord.
(Tylfter).
1606—7
8
311
879
1607—8
5
280
1,170
1609—10
19
1,135
2,320J
1611—12
51
2,506
4,907
1612—13
52
2,767
7,548
1614—15
45
2,513
10,028
1616—17
46
2,508
11,119
1629—30
79
3,820
19,560
1630—31
90
3,920
19,980
1 samtlige, med Undtagelse af to Smaaskuder, udexpedcrede med Sagbord.
362
L. J. VOGT.
Fosen Lehn.
Aar.
Antallet af
udexpederede
Fartøler.
Drægtighed.
(Læster).
Udførte Deler
og Sagbord.
(Tylfter).
1612—13
1614—16
1616—17
2
2
2
150
80
120
750
370
500
For Namdals Lehn kjendes af Regnskaberne kun en
Udexpedition til Udlandet i de nævnte Aar, nemlig et Enk-
huyser-SMb paa 40 Læster, der i 1616—17 lastedes med
„Redskabet af et stort Skib, som forgangen Aar var ble-
ven".^ Fartøier, der vare indkomne til Tiondhjems By,
sees jævnlig at udløbe til Nordmøre for at indtage Træ-
last, og i saa Henseende stod altsaa dette District omtrent
i samme Forhold til Trondhjem som Søndhordland og Ry-
fylke i Forhold til Bergen og Stavanger. En enkelt Last-
ning sees at have foregaaet ved Rein, men ogsaa den
maatte til Nordmøre for at fuldgjøres. Til Hr. Michel paa
Hevne udgik et Fartøi for at faa den Ladning, det ikke
kunde faa i Staden. Overhovedet vare omtrent ved den
Tid, hvorom her handles, Sognepræsteme i Hevne og i
Aure de største Exporteurer Nordenfjelds, saa at endog
Farvandene deromkring paa de gamle hollandske Søkarter
skulle være mærkede med: „Hr. Michel op Hevn" og „Hr.
Christen op Oure". Den sidste sees af Regnskaberne og-
saa at have drevet Handel med Fiskevarer, som han i egen
Jægt sendte til Bergen.
Endnu i 1661 erlagdes ingen Sagskat (Sagtiende) i Namdals Fogderi.
Saml. t. N. Folks Spr. og Hist. IV. S. 26.
OM NOKGES UDFØBSEL AF TBÆLAQT I ÆLDBE TIDER. 363
Den hollandske Trælastfarts Oveiiegenhed ophører,
som ovenfor paa sit Sted nærmere paapeget, hvor det sønden-
Qeldske Norge slipper ved Sire-Aaen, hvomæst Scotterne
væsentlig overtage Udførselen i Ryfylke og de Bergenske
Fjorde, men fraRomsdalenaf begynder atterHollænderne
at blive den langt overveiende Nationalitet. Dette gjælder
lige meget Trondhjems Stad som de underliggende Lehn.
Mellem Hollændeme findes ogsaa her spredt endel scotske
og engelske, men kun ganske enkelte tydske og franske
Fartøier. I Aaret 1612, altsaa samtidigt med Scotter-
Toget, hentede 6 scotske Faitøier Trælast i Romsdal, og
der mai^lede saaledes i Oberst Sinclairs Hjemland ikke
Søfarende, der kunde vise ham Veien ind til Veblmigsnæs.
Som det af det schematiske Sammendrag vil sees, var
Trælast-Udskibningen fra Romsdalen endog i Stigende i
Krigs-Aaret 1612. Hverken Indfødte eller Fremmede sy-
nes dengang at have tænkt paa, at der skulde være noget
i Veien for, at Scotterne fredelig hentede sin Last samti-
digt med, at der fra deres Land kom en fiendtlig Krigs-
styrke, der gjorde Hærtog netop ind i de sanmie Fjorde,
hvor endel af deres Handels-Omsætning foregik. Den 19de
Juli 1612 kom Oberst Monnichafen med sin Krigsmagt
fra Holland paa fem SMbe,^ hvoraf de tre vare „monte-
rede" samt hjemmehørende i Amsterdam, Hom og Enk-
huysen, netop tre Stæder, hvis Coflfardi-Skibe i dette Aar
som ellers laa i den stærkeste Handels-Forbindelse med
vort Land, men heller ikke heri synes man fi-a norsk Side
at have fundet noget paafaldende. Imidlertid findes intet
Skib udklareret fra Trondhjem i Tidsrummet 12te Juli —
4de August 1612, hvortil ogsaa var skjellig Grund, da
« Saml. t. d. N. Folks Spr. og Hist. III. S. 236
364 Ij, j. vogt.
Obersten paa Søndmøre havde kapret et Skib fra St. An-
drews og et andet fra Husum, hvilke begge sandsynligvis
havde søgt derind for at hente Trælast. Om Afskibeme
og de forskjellige Lastepladse i Lehnene Nordeni^elds faai*
man af de her gjennemgaaede Regnskaber i Almindelighed
kun linge Besked. I Romsdal nævnes som Udskibnings-
steder Biinunersund eller Hammersvog, men i Særdeleshed
Molde, der særlig kaldes „Ladesteden" og paa en Maade,
som gjør det sandsynligt, at Toldopkrævningen allerede da
(1604 — 5) hai" foregaaet paa dette Sted. De ovenfor givne
statistiske Sammendrag vise med Hensyn til Trælastskib-
ningens Omfang, at Romsdal fra først af (1606 — 7) har
været langt forud for Nordmøre, men at Forholdet i Lø-
bet af et Snes Aar har vendt sig om. Nordmøre har
antagelig haft en rigere Skovbestand, maaske ogsaa bedre
Leilighed for Anlæg af Sagbrug.
Efter alt det foreliggende maa man slutte, at den
store og almindelige Trang til Træmateriale i Udlandet
indtil henimod Slutningen af 1600-Tallet har ladet sig
tilfredsstille ved Skibningen fra det SøndenQeldske, men
at det under den overordentlig stærkt fremadskridende
Handels-Udvikling i det sidste Decennium af 1600-Tallet
har vist sig nødvendigt for Hollændeme ogsaa at søge
hen til de fjæmere Dele af Norge for affinde de for
det stigende Europæiske Forbrug udfordrende Quanta.
At det især var skaaren Last, som det udenlandske
Marked da tiltrængte, viser sig af den næsten rivende
Hurtighed, hvormed Sagbrugs- Virksomheden paa. denne
Tid maa have udviklet sig paa de forholdsvis nye Pro-
ductions-Markeder i Romsdal og paa Nordmøre, saa at der
sanmiestedsfra tilsidst næsten ikke udførtes andet Træ-
virke end Sagbord og Deler, og det i saa store Quanta,
OM NORGES UDFØESEL AF TBÆLAST I ÆLDRE TIDER. 365
at UdsMbningen i denne Henseende, endog kappedes med
de største Exportpladser i det Søndenfjeldske.
Den Trævare, Hollænderae altid foitrinsvis har søgt
i Norge, er Granen. Som bekjendt slipper Granen i Li-
ster Fogderi og tager ikke igjen ved før i Søndre Trond-
hjems Amt, og des villigere have vistnok Hollændeme fra
gammel Tid af været til at lade Scotter og Englændere
beholde deres gamle Forsynings-Marked i Ryfylke og paa
Søndhordland. Som Fragtfarere for andre Nationer hen-
tede HoUænderne ogsaa en stor Del Furulast, men brede
Granbord og Granbjelker, som de opskare paa sine Vind-
møller, har altid været den Last, de særlig søgte for
sit hjemlige Forbrug. Et Amsterdamer-Skiift om Skibs-
bygning fra 1671, men hvis Oplysninger i den her om-
handlede Henseende dog synes at stanmie fra en meget
tidligere Periode,* egner et helt Afsnit til Opregning
og Gjennemgaaelse af de Steder i Norge, hvorfra det hol-
landske Skibsbyggeri hentede sin Forsyning af Træmate-
riale. Der er her kun Tale om det Søndenfjeldske til og
med Mundingen af de Christianssandske Vasdrag (Flekkerø).
Langesunds- og Kobberviks-Bjælkerne ere opførte med de
største Dimensioner (27 a 30 Fods), og man har saaledes
ogsaa heri en Forklaring paa den Omstændighed, at de
sværeste Trælastdragere just søgte hen til disse tvende
Fjordtracter. Om den skaarne Last heder det blandt andet,
* Witsen: De Scheepbouw. Amst 1671 fol. Drammens-Bjælker kaldes
i samme Skrift endnu „Eooperwyksohe Balken'^ Christiania og Chri-
stianssand nævnes ikke, hyorimod der handles om Anslo og Flek-
kerø. Optegnelsen skriver sig saaledes vistnok oprindelig fra 1600-
Tallets første Fjerdedel. Afsnittets Overskrift er: „Byzondere toestant
van het Noortshout". Værket har velvilligen været Forfatteren ud-
laant fra det store kongelige Bibliothek i Ejøbenhavn.
366
li. J. VOGT.
at det var Handels-Coutume i Kobbervik ,,1100 Delen for
duizent te teilen, ziin breet omtrent 10 duim", hvoraf er-
fares, at HoUændemes Forkjærlighed for de større Bredder
af Skurlast ligeledes skriver sig fi*a gammel Tid. Fredriks-
stads-Deleme omtales som „veeltyts hart en scheurig",
ligesom ogsaa Holmestrands- og Drøbaks-Deleme faa et
mindre godt Skudsmaal.
De gamle Regnskaber give kun ganske sjelden et lille
Indblik i Sagbnigs-Virksomhedens Enkeltheder, og de oven-
for nævnte Bratsberg Lehns-Regnskaber fra 1580-Tallet ere
omtrent enestaaende i denne Retning. I Regnskabet for
1686—87 redegjøres saaledes for, hvad der daglig tilvir-
kedes ved en Kronens Sag paa Herre i Bamle, et Brug,
der fra gammel Tid af havde hørt til det inddragne Gimsø-
Kloster-Gods. Sagen var netop færdig opbygget og sat i
Gang, da Regnskabet tager sin Begyndelse:
„Den 24 April (1586) begyndte Oluf Sagmester
at skjære paa forskrevne Saug, og har skaaret til den
1 Mai af . . . 2J Tylft Tømmer
fra 1 til 8 Mai 3 — 4 St. do.
- 8 - 16 — 3
- 15 - 22 — 3
-22-29 — 2
0. s. v.
Til og med Ilte Sept. blev der opskaaret 50 Tylfter
og 3 St. Tømmer og deraf udbragt 350 Tylfter og 6 St.
Deler eller gjennemsnitUg 7 Deler paa Stokken, hvilket
vistnok kan ansees som det sædvanlige Udbringende af
Sagtømmeret i hine Tider, hvorvel „Syv-Bord-Stokken" i
Christian IV.s Forordning af 28de Juni 1632 angaaende
„Skovenes Forhuggelse i Norge" omhandles som den mind-
ste Dimension, der under ellers paagaaende Confiscations
n
- do
— 6
- do
— 6
- do
18 Tylfter
Deler.
22} —
do.
21 —
do.
23 —
do.
17 —
do."
kaaret 50
Tvlfter
OM NORGES UDFØRSEL AP TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 367
Straf var tilladt at opskjære. Regnes hver af den Tids
Sagfarer paa Grund af de svære Sagblad til i Tomme og
Bordene til li Toms Tykkelse, kan det almindelige Sag-
tømmer fra 1500- og 1600-Tallet vistnok regnes til mindst
15 Toms Diameter midt paa Stokken. Gjennemsnits-Sku-
ren paa den ovennævnte Herre-Sag bliver ca. 3 Tylfter
Deler for hvert Døgn, regnet efter 115 Dagsværk.
De Oplysninger, som haves om Prisen paa Trælast
før Midten af 1500-Tallet, ere kun faa og sjeldne. En af
de tidligste Meddelelser om Prisen paa Sagdeler findes i
et Brev af Iste Marts 1539 til Hr. Esge Bilde, hvori Jens
Skriver paa Brunla beretter, at han for sin Husbond har tin-
get paa 10 Tylfter Sagdeler 12 Alen lange, og at Sælgeren
for disse vil have „2 Stykker nerst in marck igjen", hvilket
formentlig er at forståa saaledes, at Betalingen skulde være
Værdien af 2 Stykker brabandtsk Klæde mindre end 3
Mark. Et Stykke „nerst" synes fra en lidt senere Tid at
have haft en temmelig constant Værdi af 5 Dir.,* og da
der paa den her omhandlede Tid regnedes 3 ^ i Daleren,
bliver Prisen paa de omhandlede 10 Tylfter Sagdeler = 9
Dir. Denne Pris synes senere i Aarrækker omtrent at
have holdt sig, dog med en ringe Afsynkning i Tidsrummet
1560 — 1587 og senere (1625) med nogen Stigning. Den
ringere Pris paa Skurlasten fra Bergens Stift (1696) har
rimeligvis sin Grund i de mindre Dimensioner, som derfra
havdes til Afsætning. Nedenstaaende Opgave over Pri-
seme for 1625 er uddraget af den „Norges Riges Taxt",
som findes indtaget i Saml. til det N. Folks Sprog og Hi-
storie, IV. Side 83:
Det kgl. DanBke Geheime-Arohiv : Nonke Saml. lY. Afd., Fase. 2, No. 1^
hvoraf Afskrift i RigsarchiTet. (Optegn. fra omtr. 1570). Jfr. Saml.
t. d. N. Folks Spr. og Hist. IV. S. 86.
368
L. J. VOGT.
Priser.
1539.
Brunla.
1
-1
U
il
lO bo
l-t i*
to %
"3
! Dir.
Dir.
Dli.
Dir.
Dir.
Mr.
10 Tylfter Sagdeler . . .
9
8
8
8a9
H
10
10 — Huggenbord . .
n
n
5
10 — (Sag-)Tømmer .
n
20
1 Stykværd SpæiTer . . .
5
3
1000 Baandstager ....
ca. 1^ c. 1
1 Læst (12 Tdr.) Tjære .
12
18
For Sagtømmer og Spærrer bliver SammenUgningen
mellem de tidligere Priser og Priseme fra 1625 mindre
paalidelig paa Grund af, at Dimensioneme her maa antages
mere vexlende end med Hensyn til skaa,ren og huggen
Last. Udtrykket Stykværd (Stuckwerth) havde en for-
skjellig Betydning, ettersom det anvendtes paa Mastetræer,
paa Deler eller paa Spærrer. Anvendt paa Master var
et Stykværd = 3 Tylfter, paa Deler = 5 Tylfter, og paa
Spærrer = 30 Tylfter eUer 300 (390) Stykker. ^ HeUer
ikke i de Prisopgaver, man har fra en noget sildigere Tid
end den i ovenstaaende Tabel omhandlede, opgives Dimen-
1 N. Saml. I. S. 605. I Bratsberg Lehns-Regnskab 1585 — 86 opgives
Tolden af hvert „Støche Sparrer" til 2 ij Lybsk, hvoretter det heder:
„och er beregnitt udi huert Støche mc* sparrir oe udi huert c* xxx
Sparrir". En tilsvarende Forklaring haves i en Optegnelse i Bigsar-
chivet fra det Danske Geheime-Archiv (N. SamL fase. 2, No. l), hvo^
eiter synes at maatte antages, at der i denne Forbindelse regnedes
130 istedetfor eUers 120 paa hvert (stort) Hundrede, og et Stykværd
Sparrer skulde altsaa blive i det Hele 390 Stykker. I Tunsberg
Lehns Told-Regnskab 1585—86 forekommer „300 Stykker" og „1
Stykværd" Sparrer opførte ved Siden af hinanden og hvert Quantum til
samme Værdi, nemlig 5 Dir.
OM NORGES UDFØR8EL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 369
sioneme paa den skaarne Last, hvilket navnlig er Tilfælde
med en temmelig detailleret Prisliste for Aarene 1669 —
61, der findes indtaget i Norske Saml. I. Side 604 efter
en Optegnelse i Rigsarchivet. Dimensioneme maa derfor
forudsættes givne efter en vis almindelig vedtagen Maale-
stok. For 1669 heder det her: „De bedste Ringeriges
Bord, som i Hønefos paa Ringerige skjæres, Hundredet
12 a 13 Rdk." Den laveste Pris er 7 a 8 Rdk. pr. Hun-
dredet for „Granbord". I 1660 og 1661 vare Priseme
noget, men ikke stærkt afsynkende, ligesom det overhovedet
viser sig, at Prisfluctuationeme i ældre Tider, selv under
de mest brændende poUtiske Kriser, ikke vare saa vold-
sonmie som nutildags, medens Priseme under almindelige
Omstændigheder gjennem Aarrækker kimde holde sig med
en mærkeUg Seighed. Dette synes for den norske Trælasts
Vedkommende at have været Tilfældet selv i de Aarrækker
gjennem Slutningen af 1600- og Begyndelsen af 1600-Tallet,
da Tilstrømningen til Europa af ædle Metaller var paa det
stærkeste. Efter det Anførte kan der i det ovenfor gjennem-
gaaede Tidsrum (1539 — 1661) neppe have været grundet
Anledning for den norske Trælasthandel til i Almindelighed
at klage over lave Priser. Den store og gjennemsnitUge
Handel synes tvertimod at have virket under forholdsvis
gunstige Forholde og indbragt Landet en Capital-Forøgelse,
der i alle Retninger maatte vise sin belivende Kraft. Imid-
lertid er det her som ellers nærmest Klagerne over
Tidemes Mislighed, som have givet sig Luft og kommet
ned til Efterslægteme, men disse Klager synes ingenlunde
at stadfæstes ved en Undersøgelse af Kjendsgjemingeme i
deres Sanmienhæng. I et aabent Brev fra Kongen til
Lehnsherreme i Norge af 6 Juni 1636 heder det, at HoUæn-
deme og andre fremmede og udlændske, som hente Tøm-
Hist. Tidnkr. 2. R. V. 24
370 L. J. VOGT.
merlast, medføre Varer, hvilke „vore Undersaatter udi Be-
taling for Tømmeret saa godt som tvinges til at annamme,
hvorudover hvis gode Varer her udi Riget falder, bliver ud-
ført og mesten fordæi^vede Varer for ubillig Pris og moxen
ingen rede Penge udi Landet igjen indføres, vore Under-
saatter i Længden |til stor Skade og Fordærv" — en Skri-
velse, der ved sine kraftige Udtryk giver et Indtryk af
Kongens varme Retsfølelse, men derfor vel ogsaa nærmest
slutter sig til en speeiel Sag, der har vakt Kongens Harme. ^
I den almindelige Landeommissions Indstilling af 1661 lieder
det paa lignende Vis, at Hollændere og andre bruge „deres
Trek og Egennyttighed med faa Skibe at lade konoime paa
Havneme, saa Bonden ikke kan faa saa meget for sin Last
som Værdien af hans Kost, der ei* fortæret, imidlertid samme
Last er huggen" o. s. v. Denne Udtalelse stenuner vist-
nok med, hvad man andetstedsfra ser omtalt, at de hol-
landske Skippere i Forveien sig imellem aftalte, hvad de
Vilde give for Bjælkeme og Bordene, som de agtede at
hente i Norge, men det vU neppe kunne undgaa et han-
delskyndigt Øie, at deslige Skipper- Aftaler umuligt kimde
have gjennemgaaende eller varig Indflydelse paa en Han-
del, der havde antaget saa store Dimensioner som den
norske Trælast-Export efter 1570. Man behøver i saa
Henseende kun at se hen til Omfanget af Exporten t. Ex.
fra Drammen og LangesundsQorden eller endog kun fra
Romsdal og Nordmøre. Priseme for en Omsætning af denne
Betydning opgjordes, derom kan man uden videre være
forvisset, paa Amsterdams Børs af de store Importeurer
efter et velberegnet Opgjør af Markedets almindelige Til-
stand, dets Begjær og dets Tilbud, og ikke efter selvraa-
dige Indfald af nogle Enckhuysen- eller Gampen- Skippere,
1 Der mangler iørvrigt heUer ikke Exempel paa, at Boqden lagde an
paa at bedrage Hollænderen.
OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLÅST I ÆLDRE TIDER. 371
hvorvel det maaske undertiden kunde lykkes disse i en
eller anden Afkrog at faa sig tilpranglet nogen Smaalast
til Underpris eller for Skamkjøb. Den store Landcommis-
sion af 1661 afgav en Indstilling, der ganske vist er af
største Interesse for Skovbrugets og Trælasthandelens Til-
stand paa hin Tid, men den var og en Commission, der
efter sin Sammensætning maa ansees nedsat ad hoc, og
hvis endelige Øiemærke maatte blive at skaffe Kjøbstæ-
deme en exclusiv Udskibnings-Ret. Under disse Omstæn-
digheder er det af sig selv indlysende, at de Kjendsgjer-
lunger, som den fremdrager, og hvortil den støtter sig, ikke
altid uden videre kunne ansees fyldestgjørende som almin-
delige Udgangspuncter, om de end enkeltvis tør gjengive
et Billede fra Virkeligheden. En objectiv Betragtning af
Forholdene kan i et Tilfælde som det heromhandlede kun
faaes gjennem statistiske Data, hvis Betydning man i
hine ældre Tider ikke vidste at vurdere, og forsaavidt har
maaske Nutiden gjennem Lehns-Regnskabeme i Forbin-
delse med Tids-Afstanden et sikrere Grundlag for sin Be-
dønmielse, end den ahnindelige Landcommission var i Be-
siddelse af i en tildels stykkevis Forstaaelse fra det dag-
lige Livs locale Erfaringer, hvor respectable disse end i
mange Henseender kimne have været. Det ligger ogsaa
i Sagens Natur, at den Trælastflaade, der aarligaars gik
til Norge, allerede fra Midten af 1500-Tallet håvde været
saa taMg og af en saa betydelig Tonnage, at Norge umulig
kunde modtage lutter Indførsels- Artikler i Udbytte for sine
Skovproducter. Dette viser sig ogsaa af Regnskabeme,
hvor Massen af ankommende Fartøier, naar overhovedet
nærmere Forklaring giyes, anføres som ballastede, for-
saavidt det ikke endog udtrykkelig heder, at vedkommende
Fartøi „indførte Ballast og rede Pendinge". Men hvad-
. 24*
372 t,. j. VOGT.
enten Betalingen for den udskibede Vare bestod i Avl, i
Tilvirkninger eller i klingende Mynt, maa Landets aarlige
Gjennemsnits-Indtægt af Trælast-Udskibningen i den her
omhandlede Periode forholdsvis til Rigets øvrige Nærings-
kilder have været særdeles betydelige, og dette maa anta-
ges at gjælde Arbeidsfortjenesten ikke mindre end den
egentlige Handels- og Salgsfortjeneste. At den betydelige
Tilvæxt i Landets Folkemængde, som foregik i Tidsrum-
met mellem 1500-Tallets Begyndelse og Souverainetetens
Indførelse, væsentlig skyldes Trælasthandelen, ligger saa-
ledes uden for al Tvivl. Den Undersøgelse af Norges
ældre Befolkningsforholde, der af Hr. Professor J. E. Sai-s
er anstillet i et tidligere Bind af nærværende Tidsskrift, er
i sit almindelige Resultat gjengivet saaledes, at „Norge
forud for den store Mandedød talte i det høieste 300,000
Indbyggere, at dets Folkemængde ved Mandedøden sank
ned til omtrent 200,000, at den ved Begyndelsen af det
16de Aarhundrede atter havde naaet til omkring 300,000,
i Slutningen af det 16de Aarhundrede til omkring 400,000
og i 1660 til over J Million (Jæmteland, Herjedalen og
Bohuslehn medregnede)". Om Materialier havde været
levnede til en detailleret Undersøgelse af de specielle mindre
Tids-Afsnit, der ligge mellem 1500-Tallets Begyndelse og
Aaret 1660, tør det vistnok efter de Slutninger, der kunne
drages fra den udenrigske Trælasthandels forskjellige Phaser,
ansees som givet, at Folkemængdens Bevægelse fremover
vilde have vist sig stærkest i de Decennier, der ligge mel-
lem 1670 og 1620. Det svage Punct i denne Bevægelse var
imidlertid Kjøbstad-Befolkningens langsomme Væxt i
Forhold til det hele Lands Indbyggertal, og særligt i denne
Retning skulde det endnu vare længe, inden Norge nogen-
lunde kunde sættes i Sammenligning med sine Nabolande
eller naa frem til det Standpunct, at det i sine Kjøbstæder
OM NORGES UDFØRSEIi AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER. 373
eiede ikke alene en economisk uafhængig, men ogsaa en
saavidt talrig Borgerclasse, at denne kunde gjøre sin
Indflydelse gjældende i Statslivet og tilsidst blive Bæreren
af den nationale Bevægelse, der i vort Aarhundrede har
stillet Norge som jævngod Trediemand i Rækken af de
scandinaviske Brødrefolk. Endnu ved Aar 1660 kan der
i Norge neppe regnes mere end 67 Byboere paa hvert
1000 af det samlede Indbyggertal. Ved den første almin-
delige Folketælling af 1769 var Tallet steget til 89 for
Norges Vedkommende, men udgjorde for det egentlige Dan-
mark 183, for Slesvig 148 og for Holsten 254. * Kjøbstad-
befolkningens Antal i Norge kan vistnok med større Sik-
kerhed anslaaes at have naaet op til 20,000 i 1620 end til
10,000 i ethveit foran Aaret 1530 liggende Tidsiiim. Efter
dette Anslag fremkommer for de sidstnævnte Aar som
Bybefolkning henholdsvis 50 og 33 for hvert 1000, naar
Rigets samlede Folkemængde sættes til henholdsvis 400,000
og 300,000. Herved er imidlertid at mærke, at netop fra
Tidsrummet efter 1530 skriver sig de begyndende Spirer
til en hel Eække nye Kjøbstæder, der fra først af benæv-
nedes Ladesteder, men hvis Liv og Idræt var fuldstæn-
digt kjøbstadsmæssig, forsaavidt de economisk beroede paa
Udskibningen til Udlandet af Trælast. Lægges disses Ind-
byggertal i Vægtskaalen, bliver Forskjellen mellem 1530
og 1620 saa meget mere paatagelig. Opkomsten af disse
Ladesteder mider den fri Udskibningsret før 1662 kom det
almindelige Kjøbstadsliv tilgode under den senere Tid, da
Udskibningsretten exclusivt blev knyttet til Kjøbstads-Bor-
gerskab, og da et ikke ringe Antal af disse Ladesteder,
efter den Betydning og Livskraft, hvortil de havde vundet
' Heinze, Samml. zur Gesch. u. Statswiss. T.
374 L. J. VOGT.
frem, billigvis ikke længer kunde nægtes Optagelse i Kjøb-
stædernes Tal.
De fiscale Forholde, hvorunder Trælasthandelen foregik,
ere ovenfor leilighedsvis berørte. Den ved Kongebrev af
8de Marts 1545 under Navn af Tiende (hvert tiende Bord)
paabudne Productions-Afgift til Kronen paa Tilvirkning af
Skurlast gik kort efter Souverainetetens Indførelse over til
en Penge- Afgift,* der ved Siden af Tolden opkrævedes af
al udført Trælast og betaltes af Udskiberen, medens den
alligevel blev opretholdt i sin oprindelige Egenskab af en
Productions-Skat, idet Forordningen af aode April 1665 fast-
sætter, at Bonden eller den, som sælger Trælast til Bor-
gerne, skal istedetfor 10 Tylfter levere 11 og ikke i Beta-
ling modtage mere af Borgerne eller Indvaanenie, som
dermed handler, end for 10 Tylfter. '-* At Trælast-Tienden
for Statskassen maa have været meget indbringende, erfa-
res af et officielt Actstykke fra den her omhandlede Tid,
hvori det heder, at der i Trondhjems Lehn ikke fandtes
„Aargangs- men Flom-Sauger, hvad Bord derpaa skjæres,
kan ongefær efter 300 Sanger, i Lehnet findes, beregnes
til fire Stabel overhoved, og eragtes for 1200 Stabel eller
Tusinde". Var der alene i Trondhjems Lehn 300 Sager i
Virksomhed ved Midten af 1600-Tallet og med en saa
betydelig Afkastning som den her nævnte, vil man deraf
kunne forståa, hvor overordentlig Productipnen i Tidens
Løb var steget for det hele Land og navnlig i de egentlige
Skovdistricter søndenfjelds. I Durells Relation om Dan-
mark (ca. 1650) findes Opgaver over Sagernes Antal for hvert
enkelt Fogderi udenfor Trondhjems Stift, hvilke Opgaver
^ Forordninger af 30te Jan. 1664, 20(le April 1665 og 4de April 1668
(Paus). Forordn. 22de April 1795. Trælast-Tienden blev ophæret
ved prov. Anordn, af 7de Decbr. 1818 § 11. •
* „Relation om Trondhjems Commissions Forretning i A® 1661" i Saml.
t. d. N. Folks Spr. og Hist. IV. S. 38.
OM NOBGES UDFØB8EL ÅF TBÆLA8T I ÆLDBE TIDEB. 375
tilsammen give et Antal af 1514. Fradrages Antallet af
Sager i Baahus Lehn og tillægges de ovennævnte 300 for
Trondhjems Lehn, udkommer Tallet 1751, der altsaa skulde
udgjøre det samlede Antal Sagblad i Norge med dets nu-
værende Grænser ved Midten af 1600-Tallet.*
Told-Afgifterne paaTrælast, som paa andre Varer,
der ind- eller udførtes, bibeholdt i alt væsentligt lige til
Slutningen af 1500-Tallet sin middelalderske Character af
en Beskatning paa den fremmede Skipper eller de Skibet
medfølgende Kjøbsvende, medens Rigets og navnlig vedkom-
mende Kjøbstads egne Indbyggere vare fritagne for sanmie.
Toldafeifteme synes oprindelig nærmest at have været be-
tragtede som et Slags Løsningssum, der afkrævedes den
Fremmede for den Tilladelse, hvorved det overhovedet
blev ham muligt at forets^e Handels-Operationer paa det
fremmede Territorium og navnlig i den Kjøbstad eller Mar-
kedsplads, hvor han skulde gjøre sit Indkjøb af Landets
Producter, og det var saaledes disses Udførsel, hvor-
paa der efter Middelalderens Opfatning væsentlig lagdes
Vægt, medens de indførte Varer nærmest betragtedes som
den Valuta, hvormed det Udførte skulde betales, og derfor
i Almindelighed vare toldfri. Som i det foregaaende Af-
snit paapeget, opstiller Retterboden af 30te Juli 1316 en
Tarif for de Varer, som „uMensker kaupmen^ udføre her-
fra Landet, men selv om denne Tarif har været tænkt
gjældende for det hele Land, ere dens Forskrifter vistnok
snart komne i Strid med en Mangfoldighed af gamle Sæd-
vaner eller Vedtægter og fremforalt med saa megen feu-
dal Vilkaarlighed, at den inden føie Tid er gaaet i Glemme,
hvilket ialfald er Tilfældet fra den Tid, da de ældste Lehns*
Regnskaber haves i Behold. Retterbodens Forskrifter ere
^ Relation om Danmark. Afskrift i N. Rigsarchiv.
376 . L. J. VOGT.
ved denne Tid saa fuldstændigt forsvundne, at der ikke
længer er Spor tilbage af nogen fælles Tarif for det hele
Land, idet Toldopkrævningen endog i samme Lehn og paa
nærliggende Steder foregaar paa forskjellig Maade, et Re-
sultat, der blandt andet maatte fremgaa af det vidt ud-
bredte Privilegie-System, hvilket i en raa og krigersk Tids-
alder dog maatte være meget at foretrække for en Til-
stand, hvor ingen kunde føle sig nogenlunde sikker for
Udpresning, medmindre man kunde paaberaabe sig con-
tractmæssige Rettigheder, og som saadanne fi-emhold-
tes altid Privilegieme af deres Indehavere. En anden Grund
til Ulighed i Toldopkrævning laa deri, at den ankommende
Fremmede opgjorde sin Toldpligt i Varer eller i fremmed
Mynt. I den kongelige Insti-uction af Iste Marts 1558 til
Indehaveme af Rigets fire Hovedlehn, o: Baahus, Akers-
hus, Bergenhus og Trondhjem, heder det endnu (Artik. 9),
at enhver Lehnsmand i sit Lehn skal, „eftersom LeiUgheden
sig begiver", lade fordre Told af de Varer, som udføres,
hvorhos det med Hensyn til den almindelige Trælast-Ud-
skibning i Instructionens Artikel 10 heder, at der skal
tåges Told af alle Skibe, der lades under Norge, „som
Sædvane er", hvortil Art. 11 føier, at „hvis Fordel, som
Kjøbmændene udgive for de store Master, den skal Kon-
gen have og aarligen derfor gjøres Regnskab". Den „For-
del", som her omhandles, var en hidtil af de frenmiede
Kjøbmænd til Fogdeme ydet sædvansmæssig Doucem-, som
Kronen, i Lighed med hvad der samtidig paabødes med
Hensyn til „Sko og Lærred", nu fratog Fogdeme og for
Eftertiden opkrævede for egen Regning. I begge Tilfælde
var det Fogdeme, soin til Forbedring af sin Lønning havde
gaaet i Spidsen, medens det blev Kronen eller Staten, som
fulgte effcer i sin Tjeners Fodspor og derved i Gjerningen
viste sin Paaskjønnelse af det givne Exempel. Som oven-
OM NORGES UDFØRSBL AF TRÆLAST I ÆLDRB TIDER.
377
for paavist af Akershus Lehns-Regnskaber for 1557 — 58 og
1560 — 61 foregik Optoævningen af Trælast-Tolden endnu
dengang ganske summarisk, eftersom Skibet, hvormed La-
sten udførtes, indgik under de ahnindelige Navne paa større
eller mindre Fartøier (Mærsskibe, Kreyere, Boyere o. s. v.),
medens der dog vistnok tidligt er gjort en Undtagelse med
Hensyn til Deler. Fra Tiden mellem 1568 og 1571,
altsaa omkring den nordiske Syvaars-Krigs Slutning, haves
i Rigsarchivet tvende Optegnelser om Toldopkrævningen i
Akershus og Tunsberg Lehn, der vise, at Styrelsen under
Krigen i høi Grad har maattet hjælpe paa Stats-Indtæg-
teme ved at anspænde den norske Trælasttold. * Denne
sees her omgjort til en Værditold, der skulde opkræves
med en halv Daler pr. 4 Dalers Værdi. Dette var ganske vist
en i Forhold til tidligere Tider excessiv Udførsels-Told, hvis
Paabud ene kunde forsvares af Krigsforholdene, ligesom
den heller ikke synes at have undgaaet Paatale fra Hol-
lændernes Side, idet det maaske er denne Toldsats, hvortil
*sigtes i en kongelig Befaling af 9de Juni 1568 til Indeha-
verne af de norske Hovedlehn, hvori, efter Forestilling fra
„Gubematoren i Nederlandene Hertog von Alba", forord-
nes, at den nye Told, som er paalagt Kongen af Hispa-
niens Undersaatter i Norge, skal være afskaflfet. Værdi-
tolden holdt sig tildels ogsaa efter Krigens Afslutning, men
Uoverensstemmelserne i Opkrævningen, selv paa nærlig-
gende Steder, ere fremdeles omtrent de samme som tidli-
gere, saa at Tolden i Bratsberg Lehns-Regnskab for 1585 er
opki-ævet efter Tylft eller Stykketal, medens den samtidigt
i Tunsberg Lehn gjennemgaaende er opkrævet med 3J
pCt. af Værdien. Det første større Tiltag til at gjøre en
Ende paa disse Misligheder skriver sig fra en imder For-
1 Afskrift fra det kgl. Danske Geheime-Archlv : Norske Saml., IV. Afd.,
Fase. 2, No. 1.
378
L. J. VOGT.
mynder-Regjeringen udgaaet kongelig Forordning af 30te Juli
1589, i hvis Indledning det heder: ,,Eftersom Vi komme
udi Forfaring, hvorledes at vor og Kronens Told og Ret-
tighed ikke skal oppebæres lige og ens udi alle Havner
og Ladesteder udi vort Rige Norge af Master, Spirer,
Deler og anden Tømmerlast, som der af Riget udføres,
hvorover sig stor Urigtighed skal tildrage, at den hand-
terende Kjøbmand ikke ved, hvorledes han sig skal for-
holde udi samme Tolds Forretning, da ville vi hermed det
saa endeligen forordnet og holdet have, at forne vor og
Kronens Told skal opbæres ens og lige udi alle Havner
og Ladesteder" o. s. v. I Forbindelse hermed forordnedes,
at „hvilken Kjøbmand eller Skipper, som sig tilforhandler
og vil udføre Tønunerlast, skal deraf give til Told Fjerde-
parten af dets Værd". Paa denne urimeligt høie Toldsats
har formodentlig Forsøget paa at skaffe ens Trælast-Told
over det hele Land foreløbig strandet, thi allerede under 12te
Marts 1590 udkom en authentisk Fortolkning af Forordn,
af sote Juli 1589, hvorved igjen fastsattes, at der for D e-
ler skulde „ gives og fomøies til Told, eftersom deraf af
Arilds Tid givet er". Hvad der ikke var lykkets For-
mynder-Regjeringen, gjennomførte Christian IV, da han
selv havde overtaget Styrelsen, idet han ved Forordning
af 9de Mai 1602 paabød en ny Tarif for Udførselstold af
Trælast, der skulde gjælde det hele Rige, og for Indlæn-
dinger ikke mindre end for Udlændinger, ved hvilken sidste
Bestemmelse et fuldstændigt nyt Princip lagdes til Grund
for den hele Beskatning. Alle senere Trælast-Tarifer vare
Enheds-Tarifer, men man har endnu mange Aar efter 1602
enkeltvis Exempel paa den gamle Tilbøielighed til at paa-
byde locale Toldsatser for Udførsel af Trælast. ^ For andre
Kongebrev af 3die Marts 1636 (i Rigs-Reg.) om Dele-Tolden i Ber-
genhus Jjelm.
OM NORGES UDFØRSEL AF TBÆLAST I ÆLDRE TIDER. 379
Udførsels- Varer end Trælast vedbleve derimod ogsaa efter
det her omhandlede Tidspunct de gamle sædvansmæssige
Forskjelligheder i Toldbehandlingen fremdeles at være gjæl-
dende, ligesom ogsaa den gamle Regel, at kun Frenmiede
vare toldpligtige, for disse Vareclasser indtil videre opret-
holdtes. Men den med Hensyn til Landets store og le-
dende Udførsels - Artikel Trælast foretagne Forandring
blev snart Forbilledet for en lignende gavnlig Lov-Reform
ogsaa med Hensyn til de øvrige Glasser af Landets Ud-
skibningsvarer.
Et ahnindeligt Overblik over Handelens og Søfartens
ydre Vilkaar i Europa gjennem det halve Aarhundrede,
der ligger mellem 1570 og 1620, synes ved første Øiekast
at lede til den Antagelse, at Omsætningen mellem Natio-
neme maatte hensygne eller ganske ophøre under al den
Voldsomhed og Krigsuro, hvoraf Europa var hjemsøgt gjen-
nera den allerstørste Del af det nævnte Tidsrum. Spørgs-
maalet om, hvorledes det var muligt, at Handel og Søfart
i denne Periode, saa langt fra at være i Tilbagegang, tvert-
imod tog et Opsving, der for de nordiske Farvande dan-
ner Indledningen til den Internationale Omsætning i mo-
derne Forstand, bliver tilsyneladende saa meget vanske-
ligere at løse, som den Kamp, der havde reist sig om fri
Religions-Øvelse, efter Forholdenes Medfør under sin vi-
dere Udvikling tillige blev en Kamp om Herredømmet paa
Havet. De mere opsigtvækkende Begivenheder i denne
Kamp slutte sig til Udrustningen af de store spanske Arma-
daer og til de mindre Flaader, det spanske Monarchis Mod-
standere formaaede at udsende, men til daglig førtes Kam-
pen af Kapere og Sørøvere, mellem hvilke tvende Glasser
der i Almindelighed ikke herskede stor Forskjel. Dette
Uvæsen skrev sig, forsaavidt det i 1500-Tallets sidste Fjer-
dedel begyndte at foregaa i større Stil, oprindelig fra Eng-
380
L. J. VOGT,
lænderne * og Hollænderne, men fortsattes senere til Gjen-
gjæld saa meget stærkere af de bekjendte „Dmikerkere",
etterat Krigslykken paa Havet havde vendt sig mod Spa-
nioleiTie og disse ikke længer ved Nordsøen formaaede at
reise støire Krigsflaader, medens omvendt Englændeme
og Hollænderne efterhaanden ophørte med Sørøveri, etter-
som de sattes istand til at organisere en regulær Orlogs-
magt. Det almindélige Forhold henimod 1500 -Tallets
Slutning var saaledes dette, at Dunkerker-Kaperne, navn-
lig i Nordsøen, forulempede Farten til og fra England
og Holland, medens Englændeme og HoUændenie med
sine Krigsskibe eller Kapere, saavidt gjørligt, forulempede
Farten paa Spanien og Portugal eller paa disse Landes
Colonier. Kaperiet, eller Sørøveriet under officiel Bemyn-
digelse, antog under disse Omstændigheder en organiseret
Skikkelse, og det njrttede ofte kun lidt, at Coflfardimæn-
dene seilede i sluttede Flaader under saakaldet Admiral-
skab, da Kaperne ogsaa samlede sig sammen for med for-
enede Krætter at angribe de fredelige Seilere. At disse
Forholde ogsaa maatte faa Indflydelse paa en saa stor og
vigtig Handelsgren som Af hentningen af Trælast fra Norge,
er af sig selv indlysende. I denne Fart vare Spanioleme
for sin Marines Skyld Ugesaa interesserede som Englæn-
deme og Hollændeme. Det gjaldt for alle Parter at sørge
for sin egen Forsyning og saavidt muligt at hindre Mod-
partens. Dunkerkeme fandt sig i denne Henseende bedst
tjente med at angribe og plyndre de hollandske Fartøier,
der, forsynede med contante Penge, seilede til Norge for
Lindsay beretter i sit Yærk om den engelske Skibsbygning, at Mayo-
ren i Dover ved Aar 1563 var en berygtet Sørøver, og at baade
han og andre indflydelsesrige Indvaanere (other leading inhabitants) i
Byen ikke engang indskrænkede sig til Plyndring af Neutrale, men,
hvor Leiligheden gaves, ogsaa angrebe sine egne Landsmænd.
OM. NOBGES UDBØRSEL AF TBÆLAST 1 ÆLDBE TIDER. 381
al hente Trælast, hvorimod det baade var forbundet med
større Vanskeligheder og mindre indbringende at plyndre
Hollændenie, naar de lastede vendte hjemover. I Lange-
sunds Tolderis Regnskab for 1585 heder det om en Skip-
per Comelius Jacobsen af Mønnichedam, at han „løb ud
igjen og bekom ingen Last, thi at Fribytter havde han-
nem frataget alt det, han havde paa sit Skib, som han
skulde have kiøfft sig Last for", og dette er vistnok en i
hine Tider ganske hverdagsUg Tildragelse, der kun ved
et Tilfælde er indkonunet i Regnskabet. I sine Annales*
beretter Hugo Grotius, at Dunkerkeme i 1595 i Nordsøen
angrebe, overmandede og borttoge paa en Gang ikke mindre
end 35 hollandske Fartøier, der vare stedte paa Reise til
Norge for at hente Trælast Rovet faldt Dunkerkeme saa
meget lettere, som de hollandske Fartøier, paa en enkelt
Undtagelse nær, samtlige vare uvæbnede, ligesom vistnok
ogsaa de fleste af dem kun have medført „Ballast og rede
Penge". Om en anden samtidig Kamp med en Dunker-
ker beretter Grotius, at denne kom tilkort, blev tåget af
HoUændeme, hvorefter de 43 Mand af Besætningen, der
overlevede Kampen, samtlige bleve hængte, og saaledes
hemmede man dog noget, heder det, disse Røveres „gi'as-
santem satis feUciter audaciam". Om Grotius nøiagtig ira
sanune Standpunct bedømte de engelske og hollandske Ka-
pere, der samtidigt krydsede i Canalen og Biscaya-Bugten
for at gjøre Bytte og afskjære Spanien den Tilførsel, Lan-
det tiltrængte fra Østersøen af Kornvarer samt fra Norge
af Trælast og Fiskevarer, tør maaske være noget tvivlsomt.
Grunden til det hele Uvæsen laa tilsidst i Folkerettens
lave Standpunct paa hin Tid, idet man hverken fra den
ene eller anden Side respecterede nogensomhelst Neutra-
1 Hug. Giotii Annal. & Hist. de reb. Belg. p. 239. (Amst. 1647).
382 L. jr. VOGT.
litet for Skib eller Ladning, hvor det med eller uden Skifi
af Sandhed kunde paaskydes, at Tilførselen gjaldt et fiendt-
ligt Land- Paa Grund af at Fartøiemes Bestemmelsessted
endnu kun ganske undtagelsesvis findes opgivet i Told-
regnskabeme fra 1500-Tallets Slutning, er det ikke muligt
endog tilnærmelsesvis at anslaa Omfanget af den norske
Trælast-Udskibning til Spanien, men saadan Fart findes
dog leilighedsvis udtrykkelig nævnt, ligesom det i denne
Henseende er paafaldende, at Hanseater ne ved denne
Tid fra vore østlandske Havne med engang paabegynde
en Trælast-Udskibning med Fartøier af en ganske usæd-
vanlig Drægtighed, hvilket neppe kan betyde andet, end
at disse Fartøier udgik til fjæmere Farvande og rigere
Marked, end tidligere havde været Tilfældet, og Bestem-
melsesstedet kan da i Almindelighed neppe have været noget
andet end Spanien og Portugal, hvor hoUandskeFai-tøier ikke
længer i Almindelighed bleve modtagne.^ Fra Langesunds-
Fjorden udløb saaledes i 1586, altsaa netop paa den Tid,
den store Armada udrustedes, blandt en Mængde andre
Fartøier sex i Liibeck, Rostock og Wismar hjemmehørende
Trælastdragere med en gjennemsnitlig Drægtighed af om-
trent 190 Læster, Skibe, der i hine Dage forholdsvis vare
meget sjeldnere end 1000-Tons Ocean-Dampere nutildags.
At hindre deslige Ladningers Ankomst til de spanske Or-
logs-Havne maatte natui^ligen være af største Interesse
baade for Hollændeme og Englænderne, hvorfor Dronning
Elisabeth i Overensstemmelse dermed opstillede Instructio-
neme for de Krydsere, der paa Havet skulde gjøre hen-
' I Bergens Told-Regnskab for 1597—98 findes, mærkeligt nok, flere
hoUandske Skibe udklarerede til Spanien: „Tre Konger" fra Enek-
huysen med 2000 Deler, „Den brabandteke Dans" fra Aggerschlott
n^d 1300 Deler o. s. v., men dette maa have beroet paa særskilt
«Pasbord" eUer anden Dispensation, som nu ikke kjendes, men vel for
gode Ord og Penge var at faa bos Regjeringen i Briissel
OM NORGES UDFØRSEL AP TBÆLAST I ÆLDRE TIDER. 383
des Fiender Afbræk. Det practiske Hensyn blev alt-
saa Udgangspunctet for Dronningens Opfatning ai' Neutra-
litets-Retten, og dette blev tildels ogsaa Ledetraaden for
Englands Holdning gjennem de følgende Aarhundreder,
medens paa den anden Side Danmark-Norge og Polen al-
lerede fra først af søgte at gjennemføre den Opfatning, at
neutralt Skib ikke mindre end neutral Ladning skulde være
uangribelig under den almindelige Vareførsel over Havet
til eller fra fiendligt Land, forsaavidt der ikke handledes
om Krigscontrebande i egentlig Foi-stand, f. Ex. Svovel,
der, selv paa aaben Sø, efter gammel Regel ikke dække-
des af neutralt Skib. I det ovenfor omhandlede Værk be-
retter Grotius, at den danske Styrelse sammen med den
polske i Aaret 1697 havde skikket Udsendinger til det
engelske Hof for at gjøre Forestillinger mod de Hindrin-
ger, der fra engelsk Side under Krigen mod Spanien lag-
des den neutrale Skibsfart paa dette Rige i Veien. For-
dringen fra den dansk-norske og polske Side opstilledes i
den ahnindelige Fonn: „we ipsis esset grave beUum, non
suum^. Da Udsendingeme fra de nævnte Riger indfandt
sig til Audiens hos Dronning Elisabeth og søgte at gjøre
gjældende den naturlige Ret, som Havet aabnede alle
Nationer til at omsætte ^ne Producter, indvendte Dron-
ningen herimod, at intet kunde være mere stemmende med
Menneske-Naturen end at søge de Farer fjæmede, hvoraf
man truedes, og hun vilde derfor ikke finde sig i, at nogen
fremmed Magt i mindste Maade kom den Monarch til
Hjælp, som truede hendes Rige med Undergang. Hendes
Opfatning, mente hun, var i Overensstemmelse med, hvad
hun tidligere havde opgjort med Hansestædeme. Hun
vendte sig tilsidst med en skarp Tiltale til den polske Ud-
sending og lod ham vide, at „baade Kong Sigismund og
hans Fader under deres Krig med Rusland havde opstil-
384
li. J. VOGT.
let ganske andi-e Grundsætninger ligeoverfor den engelske
Handel end dem, hun nu fik høre af Udsendingen". Og
dermed blev det. Hvad der særligt gjaldt for Polen og
Danmark, beretter Grotius, var ikke at miste Kornud-
førselen til Spanien, der væsentlig dreves af Amster-
dams Kjøbmænd.* Men Danmark havde paa denne Tid
ikke noget Kom-Overskud, der stod i Forhold til Begjæ-
ret fra det store spanske Marked, hvorimod navnlig den
spanske Krigsflaade under de daværende Forholde trængte
en betydelig og aarvis Tilgang paa Bygnings -Materiale,
der i forskjellige Retninger ene kunde tilfredsstiUes fra
det rige og velkjendte Trælast-Marked i Norge, hvorfor
det lader sig forudsætte, at der ved Affærdigelsen af Ge-
sandtskabet til England fra vor Styrelses Side vel saa me-
get er tåget Hensyn til Norges som til Danmarks econo-
miske Interesse, om man end maaske har villet skyde
denne Side af Spørgsmaalet tilside under Forhandlingeme,
hvilket dog lidet nyttede ligeoverfor en saa kraftig og
skarpsynt Personlighed som Dronning Elisabeth.
1 Efler Bergens Toldregnskab 1597 — 98 indkom „formedel8t Guds Storm
og Veder" et Campener Fartøi paa omtr. 40 Læster, der var paa
Beise fra Kjøge til Spanien med Byg. Begjæret for Kornvarer og
Trælast 9iaa paa denne Tid have været meget stort i Spanien, siden
man saaledes modtog hoUandske Fartøier, om ogsaa kun per dis-
pensationem.
SØFAREREN JOHANNES SCOLVUS OG HANS REISE
TIL LABRADOR ELLER GRØNLAND.
AF
GUSTAV STORM.
1 de fleste nyere udenlandske Skrifter om Amerikas
Opdagelseshistorie eller overhovedet om de store Opdagel-
ser ved Begyndelsen af den nyere Tid bliver et Ildet Capi-
tal eller ialfald nogle Linjer viet Beretningerne om den
polske eller norske Søfarer Johannes Scolvus eller Skolnus ;
som oftest lægges denne Beretning tilside som uhistorisk
eller lidet begiiindet, men den medtages dog i Opregnin-
gen af Beretningerne om den nye Verdensdels før-colum-
biske Opdagere. Den ældste kjendte Beretning om Jo-
hannes Scolvus læses hos den spanske Forfatter Gom era
(1553). Hos Kunstmann (Die Entdeckung Americas)*
fandt jeg en Notits om, at Gomera havde Efterrétninger om
Norden fra den landflygtige svenske Titulær-Erkebiskop
Olaus Magnus, hvad der bragte mig til at undersøge nøi-
ere Beretningen hos Gomera.^
1. Francesco Lopez fra Gomera (en af de cana-
riske Øer) levede ca. 1550 som Prest i Sevilla og skrev
1 Monumenta Sæottlaria. Heraotgg. ▼. d. kgl. Bayerisehen Akademie
der Wiflsenschaften zur Feier ihres hundertjahrigen Bestehens. Miin-
chen 1859.
* Gomeras Værk, som ikke iindes paa Øniyersitetsbibliotheket i Chri-
stiania, er i Originaladgaven udlaant til min Benyttelse her i Christi-
ania fra det kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn ved Hr. Juøtitsraad Bruuns
Velvilje.
Hist. TidBskr. «. R. V. 25
386 GUSTAV STORM.
her siii Indiens (d: Amerikas) almindelige Historie, Iste og
Sden Del, som, skjønt forbudt af den indiske Direktion, dog
blev trykt 1653 i Byen Medina del campo (S. V. for Val-
ladolid) og senere flere Gange optrykt samt oversåt paa
Fransk og Italiensk. Hans Hovedformaal var, som alle-
rede Tilskriften paa Titelbladet, „Hispania victrix", antyder,
at vise, at „Indien" var først opdaget og beseilet af Ca-
stiljaneme, og at kun de havde Eet til at kolonisere det.
Hans Hovedkilder („Indiens Historikere")» som han næv-
ner i en Fortale, er Petrus Martyr de Angleria i
hans Oceanica. (Udg. af 1526), Fernando Cortes's
Skrivelser til Keiseren og Oviedo's „Indiens" Historie (Udg.
af 1535); hertil kommer endnu Titulær-Erkebiskopen Olaus
Magnus, som Forfatteren havde truffet „i Bologna og i Ve-
nezia", og hvis Kait-Beskrivelse af 1539 han benytter. For
at faa Overblik over hvad Gomera har laant fra Olaus
Magnus og fra andre, hidsætter jeg i Oversættelse Afsnit-
tene om „Indiens" nordlige Grænser og Landsdele.
Indiené Grænser mod Nord.
Det Land, vi kalder „Indien", er ligesaa meget en som
vert eget. Jeg vil begynde (med at beskrive) dets Beliggen-
hed mod Nord, hvor Grænsen er meget sikker. Og jeg vil
gaa frem efter Grader, hvilket er det bedste og det sædvan-
lige. Jeg hverken maaler eller beskriver Kysteme af Europa,
Afrika og Asien, fordi mange har gjort det før. De Lande,
som „Indien" nærmest og tydeligst grænser til mod nord, er
Islanda og Gruntlandia. Islandia er en paa omtrent 100
Mil, under 73 Graders nordlig Bredde ; ja endog længere nord
efter nogles Mening, som siger at én Dag der varer omtrent
ligesaa længe som toMaaneder hos os. Islandia betyder „Is-
0" eller „Is-Land". Og ikke blot fryser Våndet omkring den
men der opdynger sig inde paa Øen saa store og mægtige Is-
masser, at Jordbunden brager. Og det lader til, at Menne-
skene lider. Og derfor tror Islændingeme (los Is len os), at
JOHANNES 8C0LVUS.
387
Skjærsilden er her (oppe) eller at nogle Sjæle pines. Der er
tre forunderlige Bjerge, som udspyr Ild fra Foden af; thi
Toppen er altid snedækket. Der er ogsaa to mærkelige Kil-
der, i den ene flyder en Vædske, der ligner smeltet Vox,i i
den anden kogende Vand. Alt, man kaster i denne sidste, for-
vandles til Sten, men beholder sin oprindelige Form. Bjørnene
er hvide; Éæve, Harer, Falke og Ravne og andre Fugle og
Dyr ligesaa. Græsset voxer saa høit, at man river det op,
for at Evæget skal kunne græsse uden Yanskelighed. Og man
tager endogsaa Kvæget bort fra Græsgangen, for at det ikke
skal sprække af Fedme. Ulden er grov og. Smørret godt og
rigeligt. Dette og Fisk er Folkets fornemste Næring. Der
gaar mange Hvaler der, og saa besatte ere de, at de endog
angriber Skibe. Man har bygget en Kirke af Ribben og
andre Ben af disse og andre store Fiske Islændingerne er
meget høie af Vækst og graadige. Nogle tror, at Islandia er
Thyle, den yderste inod Nord, saavidt Romerne vidste. Men
det er ikke saa; thi det er kun kort Tid, siden Islandia blev
opdaget, og den er større og ligger længere mod Nord. Thyle
er egentlig en liden 0, som ligger mellem Orcades (Orknøeme)
og Fare (Færøerne): den strækker sig noget (mere) mod Vest
og under 77 Grader. Skjønt Ptolemæus ikke lægger dem saa
høit (mod Nord). Islandia ligger 40 Mil fra Fare, 60 fra
Thyle, og mere end 100 fra Orcades. Paa Nordsiden af Is-
landia ligger Gruntlandia, en meget stor 0. Den ligger 40
. Mil fra Laponia og nogle faa Mil længere fra Finmarchia, en
Del af Scandinavia i Europa. Grønlændeme (Gruntlandeses)
er tapre og vakre Mennesker. De seiler om i Skibe, som er
tillukkede oventil med Skind, af Frygt for Kulden og Fiskene.
Efter nogles Udsagn ligger Gruntlandia 50 Mil fra Indien, nem-
lig fra den Landsdel, som kaldes Labrador. Man ved endnu
ikke, om dette Land er landfast med Gruntlandia, eller om
der ligger^ et Stræde mellem dem. Hvis det hele er ét Land,
kommer Jordens to Halvkugler til at ligge tæt op til hinan-
den, omkring Nordpolen eller nedenfor, thi der er ikke mere
' „Cera derretida", en Misforstaaelse af „CerevisJa" (01) hos Olaus
Magnus!
25*
388 GUSTAV 8T0BM.
end 40 eller 50 Mil fra Finmarchia til Gnmtlandia ; og selv
om der er et Stræde (mellem dem), ligger de meget nær hin-
anden. Thi efter de Søfarendes enstemmige Udsagn er der
ikke mere end 400 Mil fira Labrador-Landet til Faial, en af
de Azoriske Øer, og 500 til Irlanda og 600 til Spanien.
ladieM Beliggeahed.
Det nordligste af ^Indien*' ligger ligeoverfor Gnmtlandia
og Islandia. Kystlii^en, der endnn ikke er yidere bereist, har en
Udstrækning af 200 Mil, indtil Rio Nevado (Sne-Flodén). Fra
Bio Nevado, som ligger under 60 Grader, er der atter 200
Mil til Malvas-Bagten. Og hele denne Kyst ligger omtrent i
de samme 60 Grader. Og det er dette, man kalder Labra-
dor-Landet. I Syd for det ligger Dæmonemes 0. Fra Mal-
vas til Cabo de Marco, som ligger nnder 56 Grader, er der
60 Mil. Derfra til Cabo Delgado er der 50 Mil. Fra Cabo
Delgado, som ligger nnder 54 Grader, gaar Kysten 200 Mil
lige mod Vest indtil en stor Flod ved Navn Sant Lorenzo,
som nogle holder for en Hav- Arm ; man har (nemlig) seilet mere
end 200 Mil opad den. Derfor kalder mange den for „De
tre Brødres Stræde''. Her danner der sig en omtrent firkantet
Bngt (Golfo comp quadrado). Og fira Sant Lorenzo til Ba-
callaos-Forbjerget har den en Omkreds af adskillig over 200
Mil. Mellem denne Landtange og Cabo Delgado ligger mange
velbefolkede Øer ved Navn C or tes Re al es, som omslutter og
bedækker „Golfo Qoadrato", der er af stor Betydning paa.
denne Kyst som Merke- og Hvile-Sted. Fra Bacallaos-For-
bjerget under 48 J Grad til Florida regner man 870 Mil.
Labrador-Landet.
Mange har seilet langs Kysten af Labrador for at
se, hvor langt den gik, og for at undersøge, om der var
noget Stræde her, gjennem hvilket de kunde naa frem til
Malukkeme og Erydderi-Landene, der, som jeg paa et an-
det Sted skal fortælle, ligger under Æqvator; i saa Fald
troede de, at de skulde kunne forkorte Veien meget. De første,
som søgte dette Stræde, var Castiljanere, da Krydderi-Landene
JOHANNES SCOLVUS.
389
tilhører dem, og fordi de kjendte til Landet og vidste, det var
deres. Portugiserne søgte det ogsaa, for at forkorte Søveien,
om det var muligt, og for at gjøre den Strid, der herskede
om disse (Lande) og som der aldrig skulde hlive Slut paa,
endnu mere indviklet. Og did drog saaledes Gaspar Cortes
reales i Aaret 1500 med to Caraveller. Han fandt ikke det
Sund, han søgte. Han gav sit Navn til de Øer, der ligger ved
Indløbet til „Golfo Quadrato" nordenfor den 50de Breddegrad.
Han tog til sine Slaver indtil 70 af Landets Indbyggere, og
kom tilbage meget forfærdet over den store Masse Sne og Is.
Thi der fryser Havet sterkt. Menneskene der er velvoxne
(skjønt mørkfarvede) og arbeidsomme. De maler sig til Stads
og bærer Baand af Sølv og Kobber, de klæder sig iMaarens
og mange andre Dyrs Skind, med Haarene ind om Vinteren
og ud om Sommeren. De snører Maven og Laarene med Bom-
uldstraad og Sener af Fiske og Dyr. De spiser Fisk mere
end noget andet, især Lax, skjønt de har Fugle og Frugter.
De bygger sine Huse af Tømmer, som lindes i stor Mængde
og er meget godt. Og de dækker dem med Skindet af Fiske
og Dyr istedetfor med Teglsten. Man fortæller, der findes
Griffer, og at Bjørnene og mange andre Dyr ^og Fuglene er hvide.
Til det Land, eftersom det er en 0, kommer mange Breto-
ner og bosætter sig her, og indretter meget som hjemme hos
sig. Thi begge Lande ligger under samme Polhøide og har
samme Klima. Hid er ogsaa kommet Folk fra Norge
med Lodsen (Styrmanden) Johannes Scolvus og Eng-
lændere med Sebastian Gaboto (Tambien an ido alla
hombres de Noruega con il piloto Joan Scoluo e Ingleses
con Sebastian Gaboto).
Bacallaos.
Bacallaos er en lang Land- og Kyststrækning, hvis nord-
ligste Del ligger under 48 J Grad. Bacallaos (Torsk) er
Indbyggernes Navn paa nogle store Fiske, hvoraf der er en
slig Mængde, at de hindrer Skibene under Seiladsen, og at
Bjøme fanger og spiser dem i Søen. Den, der har bragt de
fleste Efterretninger fra dette Land, er Venetianeren Sebastian
Gaboto. Han udrustede to Skibe i England — med hvilket
390 GUSTAV STORM.
Land han havde drevet Handel fra sin Ungdom af — paa
Kongens, Henrik VIFs, Bekostning, som ønskede at drive Handel
med Krydderi-Landene ligesom Kongen af Portugal. Andre
siger, det var paa egen Bekostning. Og at han lovede Kong
Henrik at drage nordenom til Catayo (o : China) og hente Kryd-
derier derfra paa mindre Tid end Portugiserne (hrugte) søn-
denom. Han reiste ogsaa for at undersøge, om „Indien^ var
skikket til Bebyggelse. Han havde med sig 300 Mand og
drog rundt Islandia ovenfor (o: nordenfor) Cabo del Labrador,
og han naaede lige op til 58 Grader, skjønt han siger meget
mere, idet han fortæller, at der i Juli Maaned var saa koldt
og (slige svære) Isstykker, at han ikke vovede at trænge læn-
gere frem. Dagene var meget lange og næsten uden Nat, og
Nætterne meget lyse. Sikkert er det, at under 60 Grader er
Dagene 18 Timer lange. Da nu Gaboto saa, hvor koldt og
underligt Landet var, seilede han omkring det mod Vest, og
efter at have hvilt sig ud i Bacallaos seilede han langs Kysten
indtil den 3 8 te Grad. Derfra vendte han tilbage til England.
Britter og Danske har ogsaa reist til Bacallaos; og Fransk-
manden Jaques Cartier var der to Gange med 3 Galioner,
første Gang Aar 34, anden Gang Aar 35. Og han under-
søgte Landet, om det var skikket til at bebygges, fra 45 Gra-
der til 5L Man fortæller, at de nu bebygger der, eller at
de vil gjøre det, da det er et ligesaa godt Land som Frank-
rige, og det er jo fælles Eiendom ; dog specielt dens, som først
besætter det.
Medens Gomeras Skildring af Island og Grønland er
ligefrem Oversættelse af Olaus Magnus's Nordens Beskri-
velse fra 1539,* stamme -Beretningerne om Farterne til
„Labrador" og „Bacallaos" i det væsentlige fra Petms
Martyr og Oviedo, men er dog tenunelig overarbeidede.
Den almindelige Paastand, at Castiljanerne kom først til
disse Egne, er som bekjendt uhistorisk og støttes ikke af
* Se i Baseler-Udgaven fra 1567 det første Stykke, som har Overskrif-
ten „Ad Lectorem".
JOHANNES SCOLVUS. 391
Forgjængeme; den første Søfarer i spansk Tjeneste, som
søgte ta de nordlige nordamerikanske Farvande, var Por-
tugiseren Estevan Gomez 1526, og endda naaede han neppe
længer nord end Nova Scotia.* Derimod er det sikkert
nok, at Portugiseren Gaspar Cortereal gjorde sine Tog til
^Labrador" og „Terra Cortereal" i Aaret 1500 og 1501,
og at Bretoneme slog sig ned paa Cap-Bretons-0 og New-
foundland allerede fra 1504 af. Npgen speciel Reise af
Sebastian Cabot til Labrador kjendes ikke ; men rimeligvis
sigtes til samme Reise, som senere skildres, hvori Seb.
Cabot efter at have passeret Labrador naar til „Bacallaos".
Det er maaske med Vilje, at Forfatteren ikke nævner
Aarstallet for denne Reise (1497 eller 1498), men det
kan ogsaa være, at han heller ikke har kjendt det, siden
det ikke udtrykkeligt nævnes af hans Kilde Petrus Martyr.
Som man ser, bevæger disse Begivenheder sig mellem flere
Aar, og tydeligvis har Forfatteren ikke villet give nær-
mere Besked; sikkert bliver kun, at han har villet hen-
føre disse Farter til Tiden om Aar 1500 eller ialfald Aar,
som ligger temmelig nær efter 1492.
2. Beretningen om „Joan Scolvo" og Nordmændenes
Reise til Labrador er ikke laant fra Petrus Martyr eller
fra Oviedo, som intet kjender dertil. Det maa saaledes
ansees for givet (uagtet det ikke udtrykkeligt siges), at
han har faaet høre herom fra Olaus Magnus, der efter
hans egen Ytring har fortalt ham meget om Norge og
Nordmændenes Søfai-ter. Under Omtalen af Verdensdelene
og deres Sammenhæng beretter nemlig Gomera, at „nu
har man mange Eften-etninger og Erfaringer for, hvorledes
der seiles fra „Norvega", indtil man passerer lige under
selve Nordpolen og fortsætter langs Kysten mod Syd rundt
^ Harrisse, Jean et Sebastian Cabot, p. 290.
392 GCSTAV STOKM.
China (!). Olaus Goihns fortalte mig meget om dette
Land og den Seilads''.^ Gomera talte med Olans Magnus
„i Bologna og i Venezia'', altsaa rimeligvis i de Aar, da
Olans var tilstede ved Conciliet i Bologna (det fra Trient
i 1546 foifl}itede), før han drog til Bom 1549. Her hai*
Ti saaledes det sidste Tidspunkt, inden hvilken Juan
Seolvo's Søfart skulde være foiegaaet. Nærmere synes vi
saaledes ikke ad denne Vei at kunne komme, end at den
er skeet efter 1492 og før c. 1546, og vistnok nærmere
det første end det sidste Aar.
Navnet ^Labrador** er som bekjendt flertydigt. Det
Land, som Gaspar Cortereal saa i 1500, er utvivlsomt
Grønland; det sees af Cantinos Kart af 1503, ^ hvor
Grønlands Sydspids* med Landets Halvøform er tydeligt
afbildet, og det bekræftes af et andet gammelt portugisisk
Kart fra c. 1504, der giver den samme karakteristiske
Sydspids og ovenikjøbet giver denne et Navn, som ganske
svarer til Skildringeme af Ismassenie om „Cap Farvel^:
Cabo de miranie e lexame, „det Forbjerg, som man ser og
flygter fra";-* og paa begge Karter har vi desuden Island
i Nordøst og Newfoundland (Terra de Corte Real) i
Sydvest. Men man behøver ikke at gaa længer end til
de følgende portugisiske Karter for at se, at Forholdet
snart forvirres. Den Havann, som paa de to foregaaende
Karter sees mellem „Labrador" og „Terra Cortereal", svin-
der efterhaanden ind, Landene nærmes mere og mere mod
^ Denne Beretning synes kun at være en Udvidelse af FortæUingen om
Joh. Scolvus, thi Olaus Magnus satte jo Grønland ved 85<* N. B. og
altsaa nær Nordpolen, saa det maatte for ham være let atladeNord-
mændene seile videre frem paa den anden Side direkte til China.
« Trykt som Tillæg til Harrisse, Les Cortereal (1883).
3 Se Kunstmanns Atlas zur Entdeckungsgeschichte Americas, Bl. III og
Reductionen hos Kohl, History of the discovery of Maine, I. p. 174.
JOHANNES SCOLVUS.
393
hinanden, og tilsidst forbindes de, idet Havarmen bliver
til en Bugt og Flodmunding. ^ „Tena de Labrador" bli-
ver saaledes til en øst-vestlig Kyststrækning i Nord og
Nordøst for Newfoundland, hvor i Virkeligheden intet
Land findes. Men selv Gomera har dog bevaret saa
meget af den ældre Tradition, at han ved, at Labrador-
Landet laa paa 60^ N. B., medens han dog lader det
strække sig op mod Grønland, altsaa til henimod 80^. Til
et vestligt Land paa disse Bredder maa Olaus Magnus
have fortalt Gomera, at „Juan Scolvo" har søgt, og Go-
mera har da identificeret dette Land med sit „Labrador".
Fra Olaus Magnus jhar vi som bekjendt bevaret to
selvstændige Arbeider over Nordens Geografi og Historie:
1) et Kait over Nordeuropa med kort Beskrivelse, trykt
paa Italiensk i Venedig 1539 og optaget paa Latin i Ba-
sel-Udgaven af hans store Værk, og 2) hans store kultur-
historiske Værk om de nordiske Folk, udg. i Rom 1555
og Basel 1567. Kartet fra det førstnævnte Værk er, med
meget faa Ændringer, ogsaa optaget i Udgaveme af det
andet. 2 Paa dette Kart sees Island mellem 71*^ og 75^^
N. B. og Gruntlandia helt oppe ved 84^ — 85*^, idet det
ved et smalt FaiTand skilles fra Norge, der ligeledes stræk-
ker sig til henimod 85^; derimod kjender han intet nor-
disk Navn vestenfor eller sydvest for Island. Det er tyde-
ligt, at Olaus kjender noget af Grønlands ældre Historie:
han ved saaledes, at „Kong Haakon" har ført en seirrig
Krig med Grønlænderne, og skildrer Eskimoernes Skind-
baade, om end noget fantastisk. Ogsaa en Reise dertil i
' Se Pedro Reinels Kart fra c. 1505 (Kohl p. 177), Kartet fra c. 1520
(Kohl p. 179) samt Kohl's „Die Beiden altesten Generalkarten v.
Amerika" (fra 1527 og 1529).
* Facsimile i Nordenskiolds Vega-ReisCy Iste Bind.
394
GUSTAV STOKM.
nyere Tid kjender han: ved 1494 beretter han, at Sørø-
veme „Pining" og „Pothoret" satte sig fast paa Hvits erk
og drev Sørøveri derfra.* Da dette er den eneste nyere
Etterretning, han leverer om Grønland, har vi vel al mulig
Grund til at søge at identificere den med hans Beretning
om „Juan Scolvo". Til Forsvar herfor kan anføres, at
Didrik Pining, som nylig paavist i dette Tidsskrift,^
var Nordmand og Søfarer, at han som BefaUngsmand over
Vardøhus og Island maatte færdes meget i de nordvest-
lige Farvande, og at han ogsaa ifølge andre Kilder maa
være omkommet paa Søen kort efter 1490. Hvis man
saaledes forener de to fra Olaus Magnus stammende Be-
retninger, vil Resultatet være, at den norske Søfarer (eller
Sørøver) Didrik Pining omkring 1494 opholdt sig ved Hvit-
serk paa Grønland, og at hans Styrmand hed „Johamies
Scolvus". Maaske man ogsaa af de spredte Træk hos
Olaus kan nærmere bestemme Reisen nøiere. Den By, hans
Kart lægger paa Grønlands Sydostside, heder Alba (,.den
hvide"), aabenbart afledet af Fjeldet„Hvitserk", og dette maa
altsaa søges nær Grønlands Sydostspids, skjønt Olaus selv
lægger Hvitserk midt imellem Island og Grønland. Nu
siger han, at Reiser til Grønland foregik „a portu Vestra-
bord" paa Island. Ved ,,Vestrabord" har Islændinger
tænkt paa et vestligere Stedsnavn Barb (paa Bardastrand)
i Modsætning til et østligere (nordligere) Barb nær Is-
lands nordvestlige Spids.^ Men da Bård aldrig vides vir-
kelig at være benævnt Vestrbard, maa det ansees for en
natm-ligere Forklaring af Navnet „Vestrabord", at det re-
' Historia de gentiam Septentrionalium Tariis conditionibus etc. (Basel
1567) 1. II c. 10.
« L. Daae, Didrik Pining. Se dette Tidsskrift, 2den Række, III. S.
233—45.
5 Grønl. hist. Mind. III. 477.
JOHANNES SCOLVUS.
395
præsenterer Vestfirdir, Landet vestr i ^ordtmi, Landska-
bet om Breidefjorden i det vestlige Island, hvorfra alle
islandske Eeiser til Grønland vitterlig til alle Tider er ud-
gaaet. Isaafald vil det være tydeligt, at Navnets Forvansk-
ning stammer ira Læsning, d. e. at Forfatteren har fondet
en Notits om Pinings og Jon Scolvs Reise til Grønland
paa et Søk ort. Det bestyrkes end yderligere ved den
curiøse Beretning om, at „Pining og Pothorst" paa Hvit-
serk har bygget et Compas for at vise Sørøvere Vei. Det
er umuligt her ikke at tænke paa de gamle Compas-Karter
med deres Afbildninger af Vindroser med derfra udgaaende
Linjer for at angive Compasstregeme. Den lærde Huma-
nist, som selv udgiver sig for en daarlig Sømand og ved
sit Kart beviser, at han ikke forstod stort af mathematisk
Geografi, har da paa et — maaske nu tabt — Kompaskart læst
Notitsen om Grønlandsreisen, og af en nærstaaende Vind-
rose har hans livlige Fantasi da skabt Beretningen om
Forfærdigelsen af det mærkelige Blykompas af overnatur-
lig Stønelse ved Hvitserk. Men er dette saa, tør vi vist-
nok anse Beretningen om Reisen til Grønland for at inde-
liolde mere Sandhed, end man hidtil har antaget.
3. Beretningen om Jon Skolvs Reise kan man ogsaa
gjenfinde paa Karter fra 16de Aarhundrede ; af disse er
vistnok de ældre uafhængige af Lopez de Gomera, men
de synes dog alle at røbe sit Slægtskab med Olaus Mag-
nus. Grønland har flere Gange forandret Udseende og
Beliggenhed i det 16de Aarhundrede. Ved Gjenopdagel-
sen i Aar 1500 blev det antaget for Nordøstspidsen af
Asien (paa Cantinos Kart kaldes det „a ponta de Asia"),
og saaledes forekommer det paa Ruysch's Kart fra 1508
og i Strassbm-ger-Udgaven af Ptolemæus fra 1511. Men
snart blev det, som før nævnt, under Navnet „Terra de
396 GUSTAV STOBM.
Labrador" til en Halvø i Nordøst for Baccalaos (New-
foundland), forenet med denne; og saaledes sees det paa
Karter langt ned i Aarhundredet. Men samtidigt mødtes
man fra Nord med den gamle middelalderlige Opfatning af,
at Grønland i Nordøst var sammenhængende med det nord-
ligste Norge eller ialfald med det nordlige Rusland (Bjar-
meland) ; den findes hos Ziegler (1531) og endnu saa sent
som 1558 paa Zeni- Kartet. Her fremtraadte da Olaus
Magnus med en ny Mening; han erkjendte, at Grønland
var skilt fra Norge og Rusland, men var ikke sikker paa,
om det ikke var forbimdet med Labrador og Baccalaos.
Disse forskjellige Anskuelser synes at være bearbeidede
af de venetianske Geografer. Ruscelli har paa et Kart
fra 1544^ ladet Norge mod Nord være forbundet med
Nordameiika, idet dektes Nordøstkyst, der strækker sig
fra S. V. mod N. 0., dannes af 3 Halvøer: den sydligste
„TeiTa de Baccalaos", den midtre (Labrador) navnløs, den
nordligste „Grotlandia". Det samme gjenfindes paa Pe-
drezzanos Verdenskart fra 1548, kun at den midtre Halvø
virkelig kaldes „TieiTa de Laborador".^ Jeg har ikke An-
ledning til at forfølge dette Spor i de venetianske Karter
fia Midten af 16de Aarhundrede, men skal dog paapege
nogle betegnende Træk. I Zeni-Kartet fra 1558 findes i
den nordøstlige Del af ,,Engi'oneland" oppe ved 74^ N. B.
Signaturen „Crolandia"; ogsaa dette Navn, som her staar
ganske alene og uden Tilslutning til Texten, synes at minde
om Olaus Magnus's Grønland nord for Norge. At Zeni-
Kartets Tegner eller Forfatter har havt nogen Befatning
med Olaus Magnus, er jo sikkert nok deraf, at 01aus's
' Se Kohl, History of the dibcoyery of Maine, p. 296.
^ Nordenskiold, Om Brodema Zenos resor och de aldsta kartor ofyer
Norden, S. 41 (Studier och Forskningar foranledda af mina resor i
hoga Norden).
JOHANNES SCOLVUS. 397
islandske Stedsnavn „Vestrabord" gjenfindes paa Zeni-
Kartet under den videre forvanskede Fonn Votrabor, at
Hanafior sinus (HavneQord) gjenfindes som Anafardy
Roeck (Reykjanes) som Bok, og man kan vel ogsaa til-
lægge, at Munken søndenfor Færøeme (prope insulam
Farensem, n. c. 5) gjenfindes som Monaco søndenfor Fris-
land. Et nyt Laan fra Olaus Magnus finder jeg hos Ger-
hard Mercator (1569), der har optaget fra Zeni-Kartet
dettes „Frisland" og „Engroneland", men dog alligevel fin-
der Plads til endnu et Grønland. I Nordvest for Engro-
neland oppe ved 73® — 77® N. B* sees en hjerteformet stor
med Spids mod Syd og Paaskriften ^Groelant imulu,
cujus incolæ Suedi sunt origine,^^ At ogsaa dette stam-
mer fra Olaus Magnus, fremgaar af det ellers uforstaaelige
„Suedi", thi Olaus Magnus bruger netop hyppigt „ Sven-
sker" i Betydning af Scandinaver, altsaa for Svensker
ogNordmænd. Et yderligere Laan fra Olaus Magnus
finder jeg endelig i det engelske Kart fra 1582, som gaar
under Michal Lok's Navn;^ her vil man finde Grønland i
dets bekjendte Halvøform ikke mindre end 3 Gange : først
paa rette Sted mellem 60® og 65® under Navnet Frisland,
derpaa lige nordenfor fra c. 67® til c. 75® N. B. under
Navnet Crroenland med Tillægget F. Azene 1380 og ende-
lig i Nordvest herfra under c. 72® — 78® med Paaskriften
Jac. Scolvus Groetland, Det første af disse er jo det vir-
kelige Grønland, saaledes som det blev observeret af Fro-
bisher 1576, der dog antog det for Zeniemes „Frisland" ;
det andet er Zeniemes Engrondand, og det tredie er det
samme som Mercators Groélandj men, som Navnet Jac,
Scolvus viser, laant fra en ældre Kilde. Alle disse enkelte
1 Se Mercators Kart hos Jorn ard, Monuments de la Geo^praphie
No. XXI, 2.
* Se Eohl, Discoyery of Maine, p. 290.
398
GUSTAV STORM.
Træk viser saaledes tilbage til Olaus Magnus, som rime-
ligvis ogsaa til Italienere maa have fortalt om Nordman-
den Johannes (eller Jacob?) Scolvus og hans Reise til
Grønland, hvor der allerede fra Middelalderen var skan-
dinaviske Beboere. Saalænge ikke flere Oplysninger frem-
kommer, er vi ikke istand til at paavise Scolvus eller hans
Bedrifter udenfor Olaus Magnus eller de af denne paavir-
kede Forfattere.
4. Gomeras Værk om „Indien" naaede allerede i
16de Aarhundrede til de nederlandske Geografer og blev
her paa en eiendommelig Maade kombineret med Zeni-
emes Beretninger om Engroneland og Frisland. Under
Beskrivelsen af „Continens Indica" (d: Ameiika) bemær-
kerWytfliet(1598)^ at den nordligste Del blev fundet først
— længe før Spaniernes og Portugisernes Opdagelser — af
„frislandske" Fiskere og derpaa nærmere undersøgt c. 1390
af Nicolo og Antonio Zeno under den frislandske Kong Zi-
chenus's Ledelse, hvorved henvises til Ruscellis Udgave af
Ptolemæus (1561 eller 1662). „Men — fortsætter han —
Hæderen for dets anden Opdagelse fik Polakken Johannes
Scolvus (J. S. Polo nus), som Aar 1476 — 86 Aar efter dets
første Opdagelse — seilede hinsides Norge, Grønland, Fris-
land, trængte ind i det nordlige Sund under selve Polarch--
kelen og kom til Landet Labrador og Estotilandia". Om
Wytfliet har laant direkte fra Gomera, ved jeg ikke,
men anser det dog rimeligt; sikkert er det, at den føl-
gende Beretning om Cortereal er nær beslægtet med Go-
meras. Det eiendommelige hos Wytfliet er paa den ene
Side, at han antager Labrador for en nordlig Fortsæt-
telse af „Estotilandia" og derfor maa tænke sig Reisen
' DescriptioniB Ptolemaioæ augmentum. Lovanii 1598 (her eiteret efter
Pontanus, rer. Dan. Hiitoria, p. 763).
I
JOHANNES SCOLVUS. 399
foretaget nordenfor Norge og Grønland (o: Zeniemes En-
groneland), hvoi-ved i Grunden hele Reisen bliver menings-
løs og umulig og ingen Gjendrivelse behøver. Paa den
anden Side synes ved første Øiekast Wytfliet at have hen-
tet fra en anden Kilde Aarstallet 1476 og Oplysningen,
at Joh. Scolvus var en „Polonus". Men Lydligheden mel-
lem „il piloto Joan Scolvo" og „Johannes Scolvus Polo-
nus" viser — forekommer det mig — , at vi kun har en
urigtig Oversættelse, og da Aai^staJlet 1476 direkte strider
mod Gomera, anser jeg dette for en vilkaarlig Rettelse.
Det er nemlig tydeligt, at Wytfliet stræber saa meget som
muligt at forringe Spaniernes og Portugisernes Anseelse
som Opdagere, og at alene af den Gnind baade den fris-
landske Fisker og Brødrene Zeni (som dog efter Zeni-
Legenden netop ikke kom til Estotilanda) maa figurere
som før-columbiske Opdagere af Amerika, og jeg finder
det deifor naturligt, at ogsaa Johannes Scolvus tåges med,
og at Aarstallet for hans Reise bestemmes. — En videre
Bearbeidelse af Wytfliets Beretning med nye Tilsætninger
findes hos Georg Horn (Ulysses peregrinans. Løwen 1671).
Her tales først om Reiser af Islændeme (Thylenses) til
Frisland ,^sive Finnmnarchia^ ^ til Island, Grønland, Skot-
land og Gotland paa Dronning Margretes Tid („auspiciis
Margaretæ Semiramis Dan. Sued. Norv.")» derpaa om Ze-
niemes Reise „Aar 1390" til y^Esiotilandia sive Scothndia
vel Sceilandia^, og endelig om „ Johannes Scolnus Polonus",
som under Kong Christian i Danmark opdagede Anian-
Strædet og Labrador-Landet Aar 1476 („auspiciis Christi-
ani Regis Daniæ fretum Anian et Terram Laboratoris
detexit A. 1476"). At det mythiske Anian -Stræde er
kommet ind istedenfor „det nordlige Stræde", skal just
ikke forøge Beretningens Troværdighed, og Tillægget „au-
400 GUSTAV STOBM.
spiciis Christiani regis Daniæ" synes snarere foranlediget
ved Tanken om de paa Christian IVs Tid og efter hans
Initiativ foretagne Reiser til Grønland (1605 — 7) eller ind
i Hudsonsbugten (1619 — 20), end at Forfatteren skulde
have tænkt paa Christian I eller overhovedet have vidst,
at Danmaik i 1476 havde en Christian til Konge. Æn-
dringen „Scolvus" til „Scolnus" tør ganske vist betragtes
som en Trykfeil. Men netop denne Trykfeil har i nyere
Tid forledet den polske Geograf Leie w el til at vindicere
Johannes Scolvus og hans Opdagelsesreise for Polen.'
Lelewel kjendte ingen ældre Beretning end Georg Horns,
men antog denne for paalidelig. I „Scolnus" saa han da
et polsk Familienavn „Szkolny", hvilket han oversatte „fra
Kohio". Rigtignok gjorde han ikke engang Forsøg paa at
eftervise denne „ Johannes fra Kolno" som en historisk
Person, men nøiede sig med at paastaa, at „Sømænd" fra
Kohio — Kohio er en liden By inde i Masovien i Nord-
ost for Warschau, nær Grænsen af Østpreussen — ofte gik
i Danzigs Tjeneste og saaledes let kunde komme til Dan-
mark eller Norge; men i nordiske Kilder findes intet —
absolut intet — om Søreiser til Grønland eller nærlig-
gende Lande under Christian d. Iste, ligesom det ogsaa
vilde være i høieste Grad besynderligt, at den dansk-nor-
ske Konge skulde søge til Polen for at finde Sømænd.
LeleweFs Mening maa derfor falde bort ved Siden af de
ældre Beretninger om Søfarerens Navn og Nationalitet.
Kristiania i April 1886.
* Lelewel, Geographie du moyen åge, t. IV. p. 106.
OLAUS MAGNUS UND SEINE KARTE DES NORDENS.
JJreihen- von Nordenskiold hat in den letzten Jahren
eine Reihe alterer Karten des Nordens weiteren Ki-eisen
zugånglich gemacht. Unter ånderen ist auch die Karte
aus der Basler Uebersetzung der Historia de gentium sep-
tentrionalium variis conditionibus des Olaus Magnus vom
J. 1667 von ihm in Originalgrosse (im ersten Bande der
„Umseglung Asiens") und verkleineit (in den „Studien",
deutsch 1885) neu gedruckt. Die Basler Ausgabe von
1567 enthalt die Karte ursprtinglich wohl niclit,^ Norden-
skiolds Angabe „aus Olai Magni Historia ..." ist also
urspriinglich ungenau. Die Basler Ausgabe enthalt da-
gegen sicher von Anfang an neben der Historia allerdings
auch in allen Exemplaren eine lateinische Uebersetzung der
Opera breve des Olaus vom Jahre 1539. Diese Opera bil-
dete einen Commentar zu einer im gleichen Jahre erschie-
nen Karte, die nach Nordenskiold im Norden nicht mehr
aufzufinden ist, aber nach seiner Meinung „unveråndeit" in
dem Basler Druck vorliegt. Die deutsche Uebersetzung
der „Opera" in der deutschen Uebersetzung der Historia
enthalt die Karte und gleichfalls eine Bearbeitung („auss
Wålscher sprach ins Telitsch verlegt durch Joh. Bapt.
^ wenigstens daa mir zugangliche Exemplar nicht; auch Eggers kennt
die Karte nur aus der Uebersetzung (Beschreibung von Island 1786 S.
187), halt sie librigens auch fiir identisch mit der von 1539.
Hist. Tidsskr. ». B. V. 26
402 O. BBEimSB.
Ficklern"); diese fiihrt den Titel „Kurtzer begryflf einer in-
stniction oder vnderweisung welcher massen die Tafel . . .
zuuerstehen sey." Sie passt nicht ganz zn der sie beglei-
tenden Karte; „der Zwerg so am theU Gruntlands steht"
findet sich z. B. auf dieser nicht. Auch ist sie nicht eine
ganz genaue unverkiirzte Wiedergabe des Originales ; denn
hier sind z. B. unter jeden der neun grossen Buchstaben
eine Eeihe kleinerer untergeordnet ; wenigstens ist diess
in 01aus's deutscher Ausgabe der Opera der Fall. Diese
deutsche Ausgabe datiert vom Juli 1539, hat den Titel
„Ain kurze Auslegung vnd Verklerung der Map-
pen." Sie ist kurz nach der italienischen („neulich durch
mich in Italia . . an den tag her fiirgebrachten") erschie-
nen und von Olaus der gastfreien Stadt Danzig gewidmet.
Sie enthålt wie die italienische keine Karte und k onn te
die von ihr kommentierte Karte nie enthalten, denn diese
bestand aus 9 grossen Blåttem in viel grosserem Format,
die zur Zusammensetzimg bestimmt waren.^ Die Karte
von 1567 ist wahrscheinlich gar nicht von Olaus; sie trågt
imten rechts in der Ecke ein Monogramm F. W. (oder
F. H. W?), 1567, vielleicht = Fickler Wylensis (Fickler
von Weyl) und scheint also 1567 neu gezeichnet worden
zu sein, somit nach Olai Tod. Die in der gleichen Officin
wie die Uebersetzung der Historia (bei Henricpetri) im
Mårz 1567 gedruckte Ausgabe hatte m-spninglich, wie
erwåhnt, gar keine Karte sondem nur den Commentar
dazu;2 Olaus selbst hat seiner ersten Ausgabe 1555
^ Aediderat chartam . . . priyatimque libello . . . explicauit sagt
A. Henricpetri in der Praefatio 1567, f. 2.
^ Der Text des lat. Commentares ist aus der „Opera" oder der ^Aualegung"
ubersetzt, nicht aus der deutschen Bearbeitung Ficklers, ist aber auch
keine getreue Uebersetzung, sondem lasst vor Allem Angaben, die nur
far die grosse Karte passen, weg. Moglicherweise ist der mit separa-
OLAUS MAGNUS UND SEINE KARTE DES NORDENS. 403
eine ganz andere kleinere, ungenaue Karte mitgegeben,
und die Karte von 1539 ist erst recht verschieden von
der bei Fickler gegebenen.
Die hiesige Staatsbibliothek hat unter der Signatur
Mapp. VII, 1 ein Exemplar der Originalkarte des Olaus.
Dasselbe misst an den Randleisten 170 cm. in die Breite,
125 in die Hohe. Die Karte ist in neim Blåttem gedruckt.
Auf dem oberen Eande steht der Titel Carta marina et
descriptio septemtrionalivm terrarvm. ac. mirabilivm. rervm.
in. eis. contentarvm. diligentissime elaborata anno dni
1539 Veneciis liberalitate R^i d. ieronimi Qvirini Patri-
arche Venetiai. Rechts unten steht an zwei Steilen Olavs
Magnvs Gotus Lincopen. Die Karte reicht am Nordrand
vom 9 — 55 Långengrad, im Sliden vom 10 — 64; im We-
sten vom 52 — ^90 Breitegrad, im Osten von 55 — 90; im
Siidosten und Nordwesten sind die Ecken abgeschrågt wie
oben an der Karte von 1567, aber das abgeschnittene Stiick
im Nordwesten ist von der Fortsetzung der oberen und
linken Randleiste eingefasst und enthålt die Fortsetzung
der Karte, nåmlich „Gruntlandie pars" in einer Gestalt wie
etwa L. Fris und Th. Thorlacius Gronland zeichnen. Dar-
auf das Bild von dem kampfenden Pygmaeen („Zwerg"),
daneben der Berg Hyitsark. Im Osten reicht die Karte
nicht so weit als die von 1567; die ostlichsten Nåmen
sind Starigur, Kexholm, Nogardia. Text und Abbildungen
sind viel reicher als in der Bearbeitung von 1567. Die
verschiedenen seefahrenden Volker sind mit Schiffen auf
ter Paginierung ..vom eingesetzte Commentar erst bearbeitet worden,
als die Karte zu der Uebersetzung schon in der Officin war. Die Vor-
rede der letzteren ist im Januar geschriebeni der Druck der lat. Aus-
gabe im Marz voUendet, also die Einleitung wohl noch spater.
Einzelnen Exemplaren der Aus ga be ist die Karte allerdings vom
Verleger beigegeben worden.
26*
404 O. BBBNNEB.
den Meeren vertreten, so die Schweden, „Gothi", Norwe-
ger, Danen, Englånder, Scholten, Hamburg, Lubeck, Bre-
men, Danzig. Die Bilder sind zum Teil dieselben wie in
der Historia. Neben den grossen Buchstaben zur Bezeich-
nung der Hauptgebiete sind die kleinen eingezeichnet
auf welche die „Opera".hinweist. Was die einzelnen Lan-
der betiiflFt, so will ich nur Folgendes hervorheben. lm
ostlichen Gruntland ist kein Name eingezeichnet. Auf
Island fehlen La(n)gnes, Cakerfier, Westmone ins., He-
kelford prom., Snaueliokel, stått Hanafior, Beinen, Holen
heist est Hanafiord, Berghe, Holensis, stått Rock Rok,
dagegen fehlen 1567 Criptoporticus, Monscrucis, Helga-
fiel, Skalholdin, Vestrabord, Ostxabord, Isafjord, Foglasker,
C(h)aos,^ femer Vespeno (im Silden der Insel, der Druck
ist undeutlich, eine hs. Copie aus dem 16 Jhd. zeigt Ve-
spero s. u.). Scandinavien ist nicht so lang und spitz ge-
zeichnet ab beiKckler, sondem mehr abgerundet, so dass
die Grenze von Vardahus fast ostlich bis zur Insula mag-
netum geht und die Nåmen Finnmarcia, Scricfinnia, Biar-
mia in einer Linie von West nach Ost liegen.
Diese Abweichimgen der alten Karte des Olaus von
der jungeren bei Fickler sind fiir die Geschichte der nor-
dischen Kartographie, speciell fiir die der Darstellung Gron-
lands, von Bedeutung. Der Schluss, den Prof. Jap. Steen-
strup aus dem Nåmen Alba zieht (Aarbøger 1883, S. 188)
gilt nun nicht mehr im ganzen Umfang; das westliche
Gruntland ist sicher Gronland (im Elenchus regnorum der
Historia heisst es Gronlandia); das Bild, das sich Olaus
von der Begrenzung des Eismeeres machte, glich also etwa
dem des Claudius Clavus (Olavius??) oder dem in Pirck-
1 ein promontorium choas hat Pedrezano 1548 an derselben Stelle, wo
Olaus an der Kiiste chaos schreibt.
OLAUS MAGNUS UND SEINE KABTE DES NORDENS.
405
heimers Ptolemaeus von 1525 (tab. 49) und erinnert an
die Zenikarte. Das Wort Alba in Ficklers Gruntlandia
mag aus den Quellen geflossen sein, die Steenstnip als
abgeleitet aus Olaus betrachtete. Die Erweiterung der jiin-
geren Karte im Osten erinnert an Zieglers Zeichnung und
Nomenclatur.
Ein Zufall will, dass die einzige Spur einer ausgiebigen
Beniitzimg derOriginalkarte des Olaus von 1539 sich gleich-
falls hier befindet. Die Universitatsbibliothek besitzt einen
handschriftlichen Atlas aus dem 16 Jhd.; auf weissem Perga-
ment sind hier die Karten ungemein zierlich und sorgsam
in Farben ausgefiihit und mit schonen Miniaturbildem ge-
schmiickt. Auf der Karte von Nordeuropa wird Olaus
Gotus als Autoritat fiir die Lage von Thile genannt. Bei
nåherer Untersuchung zeigt sich, dass die ganze Karte frei
nach Olaus' Garta marina bearbeitet ist. Zumal Island gibt
Zeugniss hiefiir; auch Gruntlandia erscheint zweimal, wie
dort. Wir haben gesehen, wie die italienische Copie in
einem Fall eine Lucke des hier befindlichen Exemplares
des Originales mit dem Nåmen Vespe(r)o ausfiillt.
Weitere Bemerkungen behalte ich der vorbereiteten
neuen Ausgabe der Karte vor. Vor allem wird das Ver-
håltniss der Zenikarte zu jener zu betrachten und der
Zeniforschung damit eine festere Grundlage zu geben sein.
Munchen 7 Mai 1886.
O. Brenner.
SMAASTYKKER.
10.
Om Jarlsø (Jersø) ved Tønsberg.
Skjønt ikke stor af Udstrækning og i vore Dage lidet
bemærket, har denne dog en ikke ringe historisk Interesse.
Den er beliggende, som Peder Claussøn (Storms Udgave af
P. Cl. Friis^s Saml. Skr. S. 295) udtrykker sig, „i OsloQor-
den en halv Ugesøes {vika sjofar eller Sømil) fra Tønsberg",
og afgav i Oldtiden og Middelalderen en hyppig besøgt Havn.
„Denne er tjenlig for Skibe af alle Størrelser, Dybde fra 7
til 9 Favne, og man kan herfra seile saavel op som udefter
Christianiafjorden." (Kraft, 1. Udg. II, S. 586). Øen omtales for
første Gang i Historien allerede i Ynglinga-Saga (Cap. 51,
Ungers Udg. af Heimskringla, S. 39), hvor der berettes, at
Kong Eystein Frettr der fik sin Bane. I Haakon den gam-
les Saga forekommer den jevnlig (Cap. 63, 71, 227 — 228).
Denne Konge lod som bekjendt til Tønsbergs Nytte grave en
Kanal ved denne By, men den holdtes senere ikke vedlige,
hvorfor Jarlsø kom til at tjene som Udhavn for de Skibe,
som skulde anløbe Tønsberg, men ikke vilde gaa helt udenom
Tjømø. (Munch, d. n. F. Hist. IV, 1, S. 129).
Efterat det norske Rigsraad havde begyndt at spille sin
betydningsfulde Rolle, var Øen jevnlig Stedet for dettes For-
handlinger som Mødested for Raadets nordenfjeldske og søn-
denfjeldske Medlemmer, og en stor Del Kongebreve og Rigs-
raadsbreve ere derfor udstedte paa eller ved denne 0. 1304
udstedte saaledes Kong Haakon Magnussøn herfra en Resolu-
tion (Dipl. Norv. II, S. 64), 1347 (8 Dage før Raadsmødet i
Ijodhus) udbød Koj^g Magnus Erikssøn Leding fra Jarlsø (Key-
SMAASTYKKEB. 407
ser, Norges Historie, II, S. 585, Aarsberetninger fra det dan-
ske Geheimearchiv, II, Till. S. 78). St. Hansaften 1436 fore-
gik paa Øen en meget vigtig Begivenhed, idet en stor Del
Bigsraader og Adelsmænd her sluttede Yaabenstilstand med
Oprørshøvdingen Amund Sigurdssøn (Dipl. Norv. III, S. 526,
Norsk hist. Tidsskr. IV, S. 78 flg.), 1473 vare Erkebispen (Olaf
Throndssøn) og flere andre Bisper her samlede (MttUer, Jarls-
bergs Beskrivelse, S. 117), aabenbart i Anledning af et Kigs-
møde, 1482 under Interregnet cfter Christian I's Død have Ri-
gets fornemste Mænd holdt til her ikke ganske kort, thi den
25de Juli udstedte Erkebiskop Gaute og fire andre Bisper et
Afladsbrev (for Styrvolds Kirke) apud insulam Jarssey (D. N.
II, S. 681), og den Iste August s. A. tilskrev Rigsraadet herfra
det svenske Raad (Hadorphs Udg. af Rimkrøniken, II, 307).
I det følgende Aar synes atter et Møde at være holdt paa
eller ved Øen, til hvilket Møde der knytter sig triste Erin-
dringer, thi ved den Leilighed var det rimeligvis, at Ridderne
Hr. Jon Smør (nys Rigsforstander) og Hr. Einar Fluga druk-
nede. (De omtales aldrig efter 1483). Kilden til vorKund-
skab om deres Ulykke er Jens Nilssøns Visitatsbøger (Y. Niel-
sens Udg., S. 261); en Bonde berettede (1594) for Bispen, „at
Hr. Einar flød der i Land paa Jersøen, og den Sten, som
han døde paa, er rød, ligesom Blod." Da Hr. Jon Smør fore-
kommer som en af dem, der deltoge i Vedtagelsen af Kong
Hans's Haandfæstning i Halmstad Iste Febr. 1483, (Aarsberetn.
fra Geheimearchivet, II, S. 46), er han rimeligvis druknet paa
Tilbagereisen til sit Hjem. I 1499 omtales uden Angivelse
af Mødets Aar en Dom afsagt paa Jersøen „af Erkebispen og
de gode Herrer nordenQelds (Dipl. Norv. I, S. 719). Senere
Møder her har jeg ikke fandet omtalte, men da Erkebiskop
Olaf i 1533 berammede Mødet i Bod i Romsdalen, skrev Eske
Bilde ham til 8de Juli s. A. og foreslog, at det nordenQeldske
Raad hellere burde „efter gammel Sædvane, som jeg
forfaret har, give sig til Jersøen, dermed menige Nor-
ges Raad forsamlede raadslaa, handle og beslutte Rigens mær-
kelige Ærinde" og. siden derfra reise til Kjøbenhavn. (Dipl.
Norv. X, S. 692-— 693); ogsaa Biskop Hans Reff i Oslo, der
408
8MAA8TTKCEB.
ligeledes fandt Bod at være nbekvemt, foreslog i Stedet Jers-
øen, Havstensimd i Viken eller Marstrand (ibid. S. 717). At
Øen nævnes i Zieglers Scondia (ndg. af Hildebrand i Svensk
Geogr. Tidskrift, I, S. 38), hvor langt større og betydeligere
Øer forbigaaes, har vistnok sin Gmnd i den politiske Tig-
tighed, som Stedet havde faaet.
Naar man betænker, hvor mandstærke vore Høvdinger i
Middelalderen, og ikke mindst Biskoppeme,^ altid pleiede at
være paa Beiser, og da især til Herredage, og det derhos er-
indres, at en Mængde Mennesker stedse søgte hen til de Steder,
hvor Baadet var samlet, for at faa Sager paadømte o. s. v., ind-
sees det, at der maa have været folksomt paa Øen, naar Rigs-
raadet forhandlede der. Ikke nsandsynligt har der vel endog
været Boder opførte til Brag ved saadanne Leiligheder.
Med Bigsraadets Undergang forsvinder Jarlsø af Historien
og bliver en almindelig Udhavn. Det er yderst sjeldent, at
den tilfældigvis nævnes (f. Ex. 1620, Nordte Rigsregistr., V, S.
89). Tønsberg By havde siden her et Skibsverft (Kraft, 1.
Udg. n, S. 740, 2. Udg. H, S. 295).
Da Christian V. oprettede Grevskaber og Baronier, fik
som bekjendt Griffenfeldt sit Grevskab i Norge med Sæm
som Hovedgaard, og mellem de henmder henlagte £iendomme
var ogsaa Jarlsø. Efter Griffenfeldts Fald gik Grevskabet
over til Gyldenløve, som igjen (1683) solgte det til General
Wedel. I Gyldenløves Besiddelsestid fik Sæm og dermed Grev-
skabet Navn af Jarlsberg, under hvilket Navn det forekom-
mer allerede 1680, maaske før. Det tør være ret sandsyn-
ligt, at det stolte og velklingende Navn paa en nærliggende
og Eiendommen tilhørende har foranlediget, at denne selv
blev omdøbt til Jarlsberg.
II. Daae.
^ Erkebiskop Erik Walkendorf mødte 1513 i Ejøbenhayn med 140 og
det følgende Aar i Oslo (ved Eroningen) med 120 Mand, se hans
eget Brey hoe A. Huitfeldt, II, S. 1176.
8MAASTTKKEB. 409
11.
Paatonkt Reise I Norge af Fredrik Vi. 1804.
Som bekjendt fik Norge efter 1749 ikke se nogen Konge
inden sine Grændser før 1814, medens dog Fredrik VI. som
Kronprinds gjorde en i flere Henseender mærkelig Reise i
vort Land 1788.^ Det havde ogsaa været Meningen, at Prind-
sen det samme Aar skulde have gjæstet Stockholm,^ hvilket
dog forhindredes ved den samme Aar udbrudte Krig.
I Norge føltes det som et Savn, at Kronprinds Fredrik,
Rigernes virkelige Regent, ikke gjentog Besøget. Det har
ogsaa virkelig idetmindste én Gang været dennes Hensigt at
reise til Norge, nemlig 1804, og Reisen var foldstændig for-
beredt og bekjendtgjort, saa at Aviseme indeholdt forskjel-
lige Meddelelser i den Anledning, hvilket dog siden synes
ganske at være gaaet i Forglemmelse.
Af Bladet „Dagen" for 14de Mai 1804 sees, at Orlogs-
skibet „Neptunus^ paa 80 Kanoner i samme Maaned skulde
afgaa med Prindsen fra Fladstrand til Norge under Commando
af Gen.-Adj. og Commandør Lindholm og ledsaget af Brig-
gen Ørnen. Mellem de mange Officercr, der skulde være om-
bord, var ogsaa den fra 1801 bekjendte Willemoes.^ Ophol-
det i Norge var bestemt til at vare næsten et halvt Aar, da
Tilbagekomsten til Danmark først skulde ske i Oktober.* Der
indtraf imidlertid Forhindringer, og det hele blev til intet.*
Den Glæde, som Budskabet om Fredriks Ankomst frem-
kaldte i Bergen, og den Skuffelse, som sammesteds opvaktes,
da det hele blev til intet, vil sees af nedenstaaende Notitser
i «Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn":
21de Mai 1804. „Bergens Indbyggere berede sig paa at
modtage Kongesønnen med al den Hæder, som hans Popula-
^ En Beskriyelse oyer denne Reise udkom 1789 i Kjøbenhavn. Den
h£rrer til de store literære Sjeldenheder, og jeg yed ikke at have seet
noget Exemplar af den her i Norge.
« Skandin. Literaturselskabs Skrifter, XII, S. .113.
' 0. Ltltken, Om Peter Willemoes, Kjøbenhavn 1883, S. 71.
* Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn, udg. af J. Werfel, for 16de April 1804.
410
8MAASTTKKSB.
ritet fortjener. Der forfærdiges en Chalouppe til at modtage
ham i, som koster 1000 Bdl., og der bygges en Æreport for
ham, som koster 10,000 Bdl.""
4de Juni s. A. ,,1 Kjøbenhavn tror man nu fonrist, at
Eronprindsen ikke reiser til Norge."
18de Jnni s. A. „6ergens Indvaanere erfarede først 14de
d. M., at Kronprindsens Reise indtil yidere er opsat; endna
3die Pintsedag var man ivrig sysselsat med at opsætte Ære-
porten. De nnge Mennesker, som agtede at modtage H. K.
H. tilhest, havde allerede tildels deres Uniform færdig. Den
bestod i en rød Trøie, hvide Pantalons, blaat Silkeskjærf om
Livet, en Kasket med en stor f^ær i og en smnk Sabel ved
Siden. De havde allerede en Tidlang exerceret."
Ij. Daisie.
12.
Et Brev fra Henrik Steffens til Professor Georg Sverdrop.
Breslau d. 9 Sept. 1818.
Jeg vilde ufortøvet have besvaret Deres Brev, dersom den
Kiøbmand, som giorde mig Tilbudet boede her. Det er ikke
Tilfældet og først i dette Øieblik modtager jeg hans Svar paa
mit sidste Brev.
„Behag, saa skriver han, at lade Hr. Professor Schwer-
drup vide med første Post, at Deres Ven (som De behager
endnn ikke nævne) har skrevet til sine to Committenter paa
Fastlandet og forelagt en Plan til Laanet af 500,000 Sp.
næsten liig det som Preussen har negocieret, nemlig paa lig-
nende Vilkaar med enkelte Afvigelser. Vil De ligeledes til-
føye, at Deres Ven ey tvivler om, at Laanet jo inden faa
Maaneder kan finde Sted. Saasnart jeg nærmere af mine Com-
mittenter underrettes. om, hvad Resultatet bliver og hvad man
synes om min udgivne Plan, meddeeler jeg Dem ufortøvet de-
res Sindelag."
SMAASTYKKEB. 411
Han bemerker tillige, at dersom Storthingets Finantz-
Deputation ønskede at erfare noget udførligere om dette Laans
Beskaffenhed, da findes det udførligere i Børsenhalle 1818,
No. 1887. Jeg vil afskrive Stedet. ^
Vel er dette Laan bekiendt, men det er dog uvist, om
man har Betingelseme ved Haanden. Derfor Afskriften. Jeg
maa sige Dem, at den gode Mand, da jeg talte med ham,
lovte billigere Betingelser, end de, Preussen fik. Nu, da det
er Alvor, synes han ikke at tænke derpaa. Men saaledes ere
de gode Folk.
Papiret er saa fuldt, at jeg neppe har Rum til et Par
venskabelige Ord. Hvor inderlig jeg glæder mig over at være,
og det ved en saadan Leilighed, kommet i en nærmere For-
bindelse med en Mand, hvis Eundskaber og hvis herlige pa-
triotiske Sindelag har skaffet ham en saa almindelig Agtelse,
tør jeg ikke vidtløftig forsikre Dem. Faa Mennesker kiæn-
der jeg, som ved saa kort Omgang saa gandske havde vundet
min inderligste Tilbøielighed. Dersom mine kiære Landsmænd
endnu erindrer sig deres landflygtige Ven, saa er det mig in-
derlig kiært. Jeg maae dog have nogle gode Venner i Chri-
stiania. Skiællerup, Rasmussen, Strømerne har dog vel ikke
glemt mig? Og dersom De ønsker noget over Norge bekiendt
i Tydskland, saa skal det være mig en Glæde at besørge det.
Jeg haaber at denne skiønne Leilighed skal bringe mig i en
Forbindelse med det mig saa kiære Land, som ikke meere
skal afbrydes.
Deres Ven
Steffens.
Saasnart jeg erholder nøyere Efterretninger skriver jeg
strax.
Ildskrift: Sr. Wohlgeboren, den Hrrn. Professor Swerdrup
Christiania
fr. Hamburg. in Norwegen.
(Som det af Storthings-Efterretninger 1814—1833, udg.
af H. Munk og M. Birkeland, I, S. 515 flg. og 689 sees,
* Stedet i Avisen følger, hvilket her udelades.
412
SMAASTTKKEB.
bemyndigedes Eegjeringeii af Storthinget i 1818 til at søge
ndeiilandske Laan. Professor Sverdrap, der i hint Aar var
Storthingsrepræsentanty har altsaa (med eller nden Regjerin-
gens Vidende?) sat sig i Bevægdse og villet indlede en For-
bindelse med tydske Pengemænd. £r dette i og for sig paa-
faldende, er det ikke mindre charakteristisk, at Sverdrap i en
saadan Anledning har henvendt sig til en philosophisk Pro-
fessor i Breslan, der var bekjendt for alt andet end Forstand
paa Penge.
Ij. I>aae.
13.
Beliggenheden af Garåar paa Grønland.
Man er enig om, at de Gamles „Østerbygd" svarer til
det nuværende Julianehaabs-Distrikt og sydover. Endvidere
at den nu saakaldte IgalikoQord er de Gamles Einars-
fjord, som Tunngdliarfik er deres E rik sf jord.
Ved de archæologiske Undersøgelser, der iværksattes 1880
af den danske Expedition (se ^Meddelelser fra Grønland", 6te
Hefte), og som lededes af Premierlientenant i Marinen G
F. Holm, Arkitekt Th. Groth og Cand. polyt. C. Petersen, er
man, allerede ved Forfattelsen af disse Herrers Instmx, gaaet
ud fra den samme Mening, der lindes ndtalt i Grønlands gamle
Geografi i Grønlands historiske Mindesmærker, III, at det gamle
Garåar repræsenteres af det saakaldte Eagsiarsuk Ruinfeldt,
der befinder sig ved Bnnden af Igaliko-Fjordens (EinarsQordens)
østre Pol, og Expeditionen har nnder denne Fomdsætning, som
det sees, med særlig Omhn beskjæftiget sig med dette Ruinfeldt.
Ved I^ordens vestre Pol befinder sig det saakaldte Iga-
liko Ruinfeldt, paa søndre Side af det forholdsvis smale og
lave og, hvad Jordsmonnet angaar, særdeles væxterlige Eid,
hvorved den store, stærkt forgrenede Halvø mellem Einarsfjord
og Eriksfjord hænger sammen med Fastlandet.
SMAASTYKKBR. 413
Med dette Rninfeldt befatter Expeditionens Beretning sig
kun forbigaaende, idet der henvises til den ganske omfattende
Beskrivelse, der tindes i Grønlands historiske Mindesmærker,
III, S. 795 flg.
Expeditionen sees ogsaa her at have holdt sig til den
ældre Stedsbetegnelse. Mellem Ruinfeldtet og Fjorden ligger
endel Knauser, hvoraf den ene er ca. 900 Fod lang, ca. 200
Fod bred og hæver sig ca. 20 Fod over det ellers ganske
flade Terrain. Mod østre Væg af denne Enans var bygget
et Hus, hvis ene Side dannes af Skrænten. Denne Knaus har
man betegnet som det gamle Brattahlid, uagtet det jo vides,
at Brattahliiy laa i Eriksi^*ord, ikke i Einarsfjord.
Foruden fra mange andre Sagasteder vides det ogsaa af
Flatøbogens Fortegnelse over Grønlands Kirker, i optaget i
Grønl. hist. Mindesm. III, s. 246, at i Gordum var Biskop-
stolen med Biskopkirken. Det vides sammesteds fra, at i
BrattaUiå var der ogsaa en Kirke.
Expeditionen har ialt undersøgt 5 Kirkeruiner, i Ikigait,
Kakortok, Kagsiarsuk ved IgalikoQordens østre Pol, i Igaliko
samt i Kagsiarsuk ved Tunugdliarfiks vestre PoL^ Ved alle
disse Kirkeruiner er ogsaa Kirkegaardsmurens Ruiner bevaret,
og i alle Kirkegaarde er fundet Begravelser, oftest talrige.
Af de undersøgte Kirker viser de fire, i Ikigait, Kokar-
tok, Kagsiarsuk i Igalikofjorden og i Kagsiarsuk i Tunugdli-
arfik ganske samme Grundform : kun en Rektangel, tiden noget
særligt frembygget Kor. De er ogsaa alle paa det nærmeste
af samme Størrelse: 23 til 30 Fod brede og 48—52 Fod
lange, alt udvendigt maalt, og hvilket altsaa synes at have
været den kurrente Form og Størrelse for de Grønlandske Kir-
ker. Herfra danner Kirken i Igaliko en paafaldende Und-
tagelse.'
Naar man sammenholder Beskrivelsen i Grønl. hist.
Mindesm., Situationsplanen, der ledsager denne Beskrivelse,
og tillige bemærker, hvad der i Expeditionens Beretning ud-
12 i Østerbygden, 3 i Vesterbygden.
For denne Kirkes Vedkommende se tillige Grøml. hist. Mindesm., III,
S. 825.
414 8MAA8TTKKER.
tales om denne Ruin, fremgaar heraf følgende: Den var en
Korskirke med et Skib af ca. 40 Fods Bredde og 58 Fods
Længde. Hertil slutter sig Vinger, der har en Bredde af ca.
27 Fod, men kun et Fremspring foran Skibet. af 4 Fod
til hver Side, idet Kirken maaler 48 Fod over Vingeme —
alt udvendige Maal. Hvad Koret angaar, der slutter sig til
Vingeme, da er dets Dannelse uklar. I G. h. M. er Ruinens
hele Længde angivet til 88 Fod, og overensstemmende her-
med er der i Situationsplanen indlagt et kun 3 Fod frem-
springende, retliniet afsluttet Kor, og af Bredde tilsvarende
Vingemes. I Expeditionens Beretning (se H. 6, S. Ul) nd-
tales imidlertid: „Udbygningerne i Koret ere meget utydelige,
ligeledes Gjerdet om Kirken". Det maa vistnok ogsaa anta-
ges, at Kirken, der i Skib og Vinger viser en fuldkommen
normal Form, tillige har besiddet et normalt dannet Kor, og
at Kirkegaardsmuren følgelig paa Østsiden har ligget i noget
større Afstand fra Kirken end angivet paa Situationsplanen,
(se G. h. M., III, Pl. VI), saa at Kirken har havt en samlet
Længde af ca. 112 Fod, hvis Koret var retvinklet afsluttet,
noget mere, hvis det havde en Absis. Der åndes dog ret øst
for Kirken og ganske nær den Ruiner af en større selvstændig
Bygning, der stiller sig hindrende i Veien for Antagelsen af
den senere Konfiguration.
At Skibet skulde være udelt, tror jeg maa betvivles lige-
overfor Kirkens hele Dannelse. Det maa rimeligvis have været
tredelt med Hovedskib af Vingernes og Korets Bredde og
Omgange til begge Sider, adskilte fra Skibet ved Pilarer, alt-
saa basilikadannet. Fundamenter af disse Pilarer maatte for
Tilfælde helt eller delvis kunne paavises, om det end oplyses,
(se G. h. M., III, S. 813), at her har været stærkt gravet og
rumsteret. Det udtales sammesteds S. 812: „men det er vel
muligt, at de Dele, der danner Korsets Arme, ere senere til-
byggede". Jeg skulde være tilbøielig til at betvivle dette,
eftersom det tillige oplyses, at der i Grunden, under den under
denne Forudsætning antagne Altarplads, er fundet en Begra-
velse. Under Altaret begrov man ikke, men vel foran Altaret,
og Altarpladsen er saaledes utvivlsomt at søge længere øst.
SMAASTYKKEB. 415
Under denne Forudsætning falder det derhos vistnok af
sig selv, at Kirken maa have haft en Centralstøpul. Det sees
ialfald tydeligt, at en Vest-Støpul har ikke været forhaan-
den. Derhos oplyses i G. h. M., III, S. 813, at der paa Ste-
det gaar et Sagn, der formenes støttet til betydelige Mæng-
der her forefundet sammensmeltet Klokkemetal, „at de gamle
Nordboer eller „Eablunakkeme^^ i Igaliko sknlde have haft
en saa stor Kirkeklokke, at man i flere Miles Afstand, f. Ex.
i Kakortok, kunde høre, naar der ringedes sammen til Guds-
tjeneste i Igaliko". Mængden af forefundet Kul i den gjen-
nemrodede Grund viser, at Kirken er ødelagt ved Ild.
Men er alt dette saa, da har vi her for os Levningerne
af en Kirke, der var dannet ganske som de øvrige Biskop-
kirker, hvis Form vi hidindtil nøiere kjender inden det tid-
ligere norske Riges Grændser og Nidaros Di5cese, alene St.
Svithun i Stavanger undtagen, idet denne Kirke mangler Vin-
ger og har sin Støpul foran vestre Gavl. Biskopkirkerne i
Nidaros, Oslo, paa Hamar, i Kirkevaag og paa Jona^ har alle
denne Skabning, om de end er større end den grønlandske '
Kirke, den paa Jona forsaavidt undtagen, som denne maaler
netop 112 Fod i Længde; den er imidlertid bredere end
Kirken i Igaliko over Vingeme. Der er derhos, saavidt mig
bekjendt, ingen af vore øvrige ca. 200 helt eller delvis
levnede middelalderlige Stenkirker, der har denne fuldstæn-
dige Dannelse: Skib med Omgange, Vinger, Centralstøpul
og Kor. Det er imidlertid meget muligt, at nogle af de
forsvundne Kirker kan have været saaledes skabt, uagtet de
ikke var Biskopkirker. Det var ialfald meget almindeligt,
særligt ved rigere Abbedier og Klostre, at tåge Forbillede fra
Biskopkirkerne, inden hele den Bygningskulturkreds, som vi
dengang tilhørte. Noget tilsvarende finder vi ved flere af vore
gamle Klosterruiner, og det var muligvis ogsaa Tilfælde ved
enkelte af de større Bykirker.
Vil man nu ikke forudsætte, at af de 10 grønlandske
^ Skibet ved denne Kirke mangler dog Omgange; det senere udvidede
Kor har en enkelt saadan, paa søndre Side.
416 BMAASTYKKEB.
Kirker, som vi endnu ikke kjender, kan der have været nogen
anden, der lige fnldt kan bave været Biskopkirken, hvorved
man da tillige er henvist til at søge udenfor EinarsQord, hvis
denne er identisk med IgalikoQorden, eftersom man af For-
tegnelsen over Kirkerne omuligt kan faa det til, at der har
været mere end høist to Kirker i Einarsfjord, og af to har
man endnu Levninger — den anden, som nævnt, ved Igaliko-
-ordens østre Pol i Kagsiarsuk — , og vil man ikke videre
foradsætte, at paa Grønland hyggede vi Landskirker i Biskop-
kirkemes Billede, medens vi i Hjemlandet ikke naaede hertil,
da maa den Ruin, vi her har for os, være Levningerne af Bi-
skopkirken i GarSar, ogPladsen, hvor den ligger, være dette
Sted. Det vil altsaa sige, at Igaliko, det er GarSar.
I denne Forbindelse bør det anmærkes, at ved ingen af
de andre kjendte Kirker er der fundet Begravelser i saadan
Mængde som her. Der meddeles herom i G. h. M., III, S.
813: „Paa Kirkegaarden afdækkedes en anseelig Del Grave.
Omtrent 3 Alen dybt laae hele Rækker af Lig tæt ved Siden
af hinanden, saa man næsten maatte antage, at Kirkegaar-
den har været opfyldt med Døde."
Situationen, som den fremgaar af Expeditionens Detail-
kart. Pl. XXVI samt af Pl. VI i G. h. M., IH og af Be-
skrivelsen sammesteds S. 815, svarer ogsaa ganske hertil.
Paa ingen af de øvrige Ruinfeldter er der fundet Levninger
af saa store Husebygninger og samlede til et sluttet Eta-
blissement. Egnen er derhos af de frodigste og bedste paa
Grønland. Det hele Etablissement ligger paa en bred Flade,
mod Nord indesluttet af en kunstig Vold, hvis Portaabning
endnu kan bemærkes, og som til den ene Side støtter sig til
en af de foranliggende Knauser — den saakaldte BraMdhliå
— og til den anden Side mod det Høidedrag, der mod Vest
begrændser Fladen. Paa søndre Side er denne begrændset af
en Bæk.
Men hvorledes forholder det sig da med Brattahlid, og
hvor er dette Sted at søge? At man i og for sig, ialfald ikke
i disse Naturomgivelser, kan have anvendt denne Betegnelse
paa en Knaus, der staar midt paa en stor Flade, synes ind-
SMAAST YKKEK. 417
lysende; Stedet laa derhos i Eriksfjord og havde sin egen
Kirke.
I den gamle Fortegnelse forekommer det mig uklart, om
den anførte Kirke at Hardsteinabergi er at henføre til Einars-
fjord eller til Eriksfjord. Henføres den til den senere, hvilket
nærmest synes at fremgaa af Ordlyden, da bliver der kun én
Kirke i Einarsfjord, Biskopkirken paa GarSar nemlig; men i
Igalikofjorden har vi faktisk foruden denne ogsaa den i Kag-
siarsuk, ved Fjordens østre Pol, medens der i Tunugdliarfik,
der antages for Eriksfjord, alene kjendes én Kirkeruin, i denne
Fjords Kagsiarsuk, ved Fjordens vestre Pol. Yistnok lindes
der langs hele denne Fjords Vestside en hel Række mindre
Ruinfeldter, hvoraf flere ialfald ikke er nøie undersøgte, saa
der forsaavidt endnu kan være skjult en Kirkeruin her; men
naar man kun har tre Kirker at fordele paa de to Fjorde,
og virkelig har tre Kirkeruiner, da tør man vistnbk bekjende
sig til den Mening, at det er disse, at hermed den i Forteg-
nelsen nævnte Kirke at Hardsteinabergi er at henføre til Ei-
narsfjord, hvilket da her vil sige, at HarSsteinaherg er Kag-
siarsuk ved Igaliko-Fjordens østre Pol, det Sted, man hidind-
til har antaget for at være GarSar. Men heraf følger igjen,
at det andet Kagsiarsuk, ved Tunugdliarfik^s vestre Pol, hvor
Levningeme af denne Fjords eneste Kirke endnu forefindes,
det er Brattdhlid, Om^jåette Sted udtales i G. h. M. III. S.
824, at det er „en af de skjønneste, om ikke den skjønneste
Plads i hele Grønland".
I Forening med Strøgene paa den anden Side Halvøen,
ud mod Sermiliuk-Fjorden, danner Ruinfeldterne her et helt
Lag, et tidligere Bygdelag, og der har været Brug opad alle
Vasdragene her, helt over Eidet, paa hvis høiere Del de tid-
ligere bebyggede Fjelddale findes, hvorom de mange Ruingrup-
per her bærer Vidnesbyrd. Beskrivelsen af det specielle Sted
Kagsiarsuk med nærmeste Omgivelser synes ogsaa meget vel
at passe for det gamle Navn efter dettes Betydning.
Kristiania d. 21. 1. 1886.
Herm. M. Schirmer.
Hist. Tidaskr. 2. R. V. 27
418
8MAASTYKKEB.
14.
Anna Colbjørnsdatters Testamente.
Anna Colbjørnsdatter døde den 26de Juli 1736 ^ efter i
længere Tid at have været svagelig. Paa det sidste var hun
sløv og kunde — efter hvad Broderen Peder Colbjømsen
skriver — lidet erindre. Hendes Bøm var alle døde, og kun
den ene, Datteren Johanna, havde været gift (med Lagmand
over Fredriksstad og Tønsbergs Lagdømme, Assessor Lars
Mikkelsen). Hun efterlod en Datter Anna, der var født 19de
Juli 1717 og kaldte sig Anna Ramus. Der var Uenighed
mellem Anna Colbjørnsdatter og hendes Svigersøn, der var „af
et vanskeligt Gemyt". Hun havde derfor heller ingen Godhed
for Datterdatteren og tænkte, da Svigersønnen var død — om-
kring 1730 — at „vende sine Midler andetstcds hen". Da
Peder Colbjømsen hørte dette, fik han overtalt hende til at
lade det være, tog med hendes Minde Barnet hjem til sig og
lod hende opdrage efter hendes Stand og „forventede For-
mue". Hun blev nu i hans Hus paa Fredrikshald til 20de
Mai 1736, da han hørte, at Søsteren var bleven meget svag,
og han fandt det rigtigt at sende Datterdatteren op til hende.
Det skede ikke efter noget Ønske fra Anna Colbjørnsdatters
Side, da hun endnu ikka havde faaet noget tilovers for Barnet.
I Begyndelsen af Juli blev Peder Colbjømsen selv kaldt op
til sin Søster, og han fandt hende da saa svag, at hun af og
til forekom ham at være uden fuld Bevidsthed. Engang, da
hun havde sin Foraufts Brag, fik han gjort den Aftale med
hende, at Datterdatteren skulde have alt, hvad hun eiede, og
hun bad ham fremdeles tåge sig af Barnet som Formynder,
hvilket han lovede. Hun havde gjort dette af Frygt for en
Mand, der havde overhængt hende med sine Forslag, og hun
vilde ved denne Foranstaltning sikre sig mod, at Datterdatteren
skulde forledes til uheldige Dispositioner over sin betydelige
Formue, 20—30,000 Rdlr.
1 Saaledes L. Daae i flist. Skildringer, II. S. 106. Efter P. Colbjøm-
sens her omhandlede Skrivelse skal han være død 22de Juli. Jfr.
ogsaa B. Moe, Aktstykker til Kong Fredrik lY.s Krigshistorie, S. 18 flg.
SMAASTYKKEB. 419
At oprette Testamente maatte efter dette være en ufor-
nøden Gjerning, og naar det ikke desto mindre skede, ligger
det nær at antage, at den gamle Kvinde i sin yderlige Svag-
hed dertil er bleven overtalt af andre, der som Anledning
kan have benyttet Anna Ramns' — eller som hnn nu kaldes
Anna Larsdatters — 19de Fødselsdag, paa hvilken Testa-
mentet er affattet. Det siges i Indledningen, at det skede
for at forekomme Fortrædeligheder og hvad andet Anna Lars-
datter til Skade kunde komme. Det bestemmer 1) at Anna
Larsdatter skal have alt, hvad hun eier, efter at der af Boet
2) er udbetalt 300 Rdlr. til Christiania Hospital. 3) Hendes
Jordegods maa ikke sælges. Skulde Gaarden brænde — heder
det — er der dog Jord igjen og dertil Skov til Bygning und-
tagen til „Guusgaarden", hvor hun havde sin Bolig. 4) Hen-
des rede Penge, der var udlaante paa Pant i Gaarde paa
Landet, skulde blive staaende, saa længe de var sikre. Naar
Anna Larsdatter maatte indtræde i Ægteskab, faldt det af
sig selv, at de maatte indkræves.
Dette var efter Peder Colbjømsens Skrivelse, hvad hun
med ham var kommen overens om, men Testamentet indeholdt
videre Bestemmelse om, at hun var betænkt paa at lade sine
Eiendomme m. m. optegne og vurdere af 2 Mænd paa Stedet,
og at det saaledes affattede Dokument skulde overgives Datter-
datteren til Forvaring, samt at det maatte tillades denne at
være sin egen Værge og vælge sig selv en Curator. Der
bemærkes end videre, at Testatrix er uden Gjæld, og, siges
der, „mine egne, i hvo de end er, har jeg intet affaaet, eller
ere dem skyldige, ikke heller til nogen fremmed".
Testamentet blev sendt Stiftsbefalingsmand Benzon med
Andragende om kongelig Konfirmation. Denne maa have
fundet det besynderligt og lod det ligge til 25de September, da
han skrev til Peder Colbjørnsen med Anmodning om nærmere
Oplysninger. Denne sendte da 2den Oktober et vidtløftigt Brev,
hvoraf de her meddelte Oplysninger er tagne. Det synes
klart, at Testamentets eneste Hensigt var at fortrænge ham fra
det Formynderskab, han hidtil havde havt over den unge Pige,
hvad enten nu denne har villet raade sig selv, eller hun har
27*
420
BMAASTYKKEB.
modtaget Raad af andre. Lidt mistænkelig ser den Bemærk-
ning om Anna Colbjørnsdatters Gjældfrihed od, da Broderen
paastaar, at han for Udgifter til Myndlingen har 814 Rdlr.
20 /i tilgode. For næsten hele Beløbet havde han hendes
Erkjendelse. Det kan dog ikke vel antages, at det har været
Meningen ved et konfirmeret Testamente at slaa en Streg
over denne Gjæld.
Stiftsbefalingsmanden fremsendte Testamentet med en kort
Fremstilling af Peder Colbjømsens Brev oden at understøtte
hans Ønsker om, at en af Jonas Ramns' Brodersønner maatte
blive beskikket til Formynder for Anna Larsdatter, hvilket
han selv nu ikke vilde være. Hans Skrivelse meddeler Anna
Larsdatters Alder og indeholder derhos den Oplysning om
Anna Colbjørnsdatters tredie Søn, Christian Ramns, at han
som Stndent 1713 forlod Kjøbenhavn for at gaa til fremmede
Universiteter, og at man siden intet hørte til ham, men at
der var Formodning om, at han døde i Hamburg af Pest.
Testamentet blev konfirmeret 29de Oktober 1736.
D. T.
DEN NORSKE HISTORISKE FORENING.
Foreningens Vedtogter
(efter Beslutning i Generalforsamling den 22de December 1869).
§ 1. Den norske historiske Forenings Formaal er
gjennem Udgivelse og Understøttelse af Skrifter at fremme
historisk Studium og Eundskab nærmest med Hensyn til Fæ-
drelandet og dets Literatur.
§ 2. Foreningen udgiver et Tidsskrift for historisk Vi-
denskabelighed, hvori optages ikke blot egentlige historiske
Fremstillinger, men ogsaa Arbeider henhørende til den nor-
diske Sprog- og Oldtidsvidenskab samt ethnographiske, topo-
graphiske eller statistiske Skildringer af Landet og Folket.
Ved Siden heraf kan særskilt udgives større historiske Arbei-
der. Forsaavidt Foreningens Midler tillader det, virker den
ogsaa ved Udgivelse af ældre Skrifter, der have literær og
historisk Interesse.
§ 3. Ordentligt Medlem af Foreningen er Enhver, som
anmelder sig for Bestyrelsen og erlægger til Foreningens
Kasse et Bidrag af 1 Spdlr. aarlig eller 15 Spdlr. een Gang
for alle. Bestyrelsen kan indbyde overordentlige eller Æres-
medlemmer, som ikke erlægge Kontingent. Medlemmer er-
holde alle af Foreningen udgivne Skrifter.
§ 4. Foreningens Anliggender varetages af en Bestyrelse
af 5 Medlemmer, som i Tilfælde af Yakance supplere sig
selv indtil næste Generalforsamling. Aarlig udtræde vexelvis
de to eller tre ældste Bestyrelsesmedlemmer; forsaavidt flere
Medlemmer have fungeret i lige lang Tid, afgjør Lodtrækning,
II
hvem der skal udtræde. Bestyrelsen samles paa Formandens
Indbydelse saa ofte, som et af dens Medlemmer forlanger det.
§ 5. En af Bestyrelsen antaget Kasserer aflægger aar-
ligt Regnskab, som, efter at være revideret af dertil valgte
Revisorer, fremlægges for den næste ordentlige Generalfor-
samling.
§ 6. I Begyndelsen af Aaret holdes i Christiania efter
offentlig Indbydelse fra Bestyrelsen en Generalforsamling. I
denne vælges Medlemmer af Bestyrelsen og to Revisorer, af-
gives Beretning om Foreningens Virksomhed og Fremgang,
fremlægges det foregaaende Aars Regnskab og forhandles for-
øvrigt alle de Gjenstande, Foreningen vedkommende, som af
Bestyrelsen eller noget andet af Foreningens Medlemmer maatte
bringes under Diskussion. Bestyrelsen kan ogsaa sammenkalde
overordentlige Generalforsamlinger, naar den finder Saadant
hensigtsmæssigt.
§ 7. Forandringer i disse Yedtægter knnne alene ske i
Foreningens ordentlige Generalforsamling. Forslag til saa-
danne Forandringer maa fremsættes saa betimelig, at de af
Bestyrelsen kunne kundgjøres 1 Maaned forindeu Mødet. For
at give Beslutninger, som forandre Vedtægterne, Gyldighed maa
mindst 20 Medlemmer være tilstede.
§ 8. Foreningen træder i Virksomhed fra Iste Januar
1870.
m
Hedleniner im^.*
Ub. Maj. Kong Oscat II.
Æresmedlem: Professor, Dr. Konrad Maurer.
Aagaard, N., Sagfører. Hammer-
fest.
*Åkerhielm, L., Friherre, Kan-
jcelliraad. Stockholm.
♦Aalborgs Stiftsbibliothek.
Aalesunds Almuebibliothek.
Aalholm, J., Skibsfører. Arendal.
''^AallfD.M., Gand. juris. Kristiania.
Aall, J. C, Amtmand. Kristiania.
Aall, N., Brugsejer. Ulefos.
Aall, Th., Bilreauchef. Kristiania.
Aarflot,J.,Boghandler. Aalesund.
*Aarhus Kathedralskole.
*Aars, J., Skolebestyrer. Kristiania.
*Aa8, A. K., Skoleinspektør. Fred-
riksstad.
Aas, J., Apotheker. Bodø.
♦Aas, P. N., kgl. Fuldmægtig. Kri-
stiania.
Aasen, I., Stipendiat. Kristiania.
Abrahamsen, G. E., Kontorist.
Stavanger.
♦Adeler, Baron, Allingegaard ved
Silkeborg.
Aga,J., Gaardbruger. Ullensvang.
♦Akademiska Foreningen.
Lund.
Amble, 0., Foged. Sannessjøen.
Amtsskolen i Stokke.
Amandsen, Skolebestyrer. Kri-
stiania.
♦Andersen, A., Pastor. Yrensted,
Danmark.
Andersen, C. W., Byrets-Assessor.
Kristiania.
Andersen, J. R., Sorenskriver.^
Kongsvinger.
Andersen, L., Kjøbmand. Moss.
♦Andersen, S.Chr., Generalkonsul.
Kristiania.
Andvord, R., Stadshauptmand.
Kristiania.
A n g e 1 1, Kn., Overretssagfører.
Bergen.
Anker, Chr., Grosserer. Fred-
rikshald.
Anker, H., Postmester. Hamar.
♦Ann er stedt, C, Dooent. Up-
sala.
Arbo, C, Brigadelæge. Kristians-
sand.
♦A r c a d i u s, C. 0., Folkehøjskolefor-
stander. Majoreberg, Sverige.
Arctander, S., Statsraad. . Kri-
stiania.
Arendals Haandverkersam-
fund.
Arendals Skoles Bibliothek.
Arenfeldt, C. D. A., Proprietær.
Gimle ved Kristianssand.
Arentz, H., Protokolsekretær.
Kristiania.
Arentz, N. P., Overlærer. Thrond-
hjem.
♦Arnesen, Kr. A., resid. Kapellan.
V. Thoten.
Arnesen, Rich. Bergen.
♦Arnet, R. R., Provst. Veø.
Arntzen, A., Justerdirektør. Kri-
stiania.
* De med * betegnede ere tillige Medlemmer af enten den Danike eller den
Svenske historiske Forening eller af begge og erløgge som saadanne kun
halv Kontingent.
IV
Aschehoug, JS.B.y Sorenskriyer.
Horten.
A 8 c h e h u g, T. H., Dr., Professor.
Kristiania.
A s c h eh u g, W. H., Toldkasserer.
Kristiania.
*Athenæum, Lseseselskab i Kjø-
benhavn.
*AtheDæam, Læseselskab i Kri-
stiania.
Aubert, L. C. M., Dr., Professor.
Kristiania.
♦Aubert, L. M.B., Dr., Professor.
Kristiania.
♦Aumont, A., Stud. mag. Kjø-
benhavn.
♦Baashuus, Johs., Grosserer.
Kristiania.
*B a c h e, N., Cand. juris. Kjøbenhavn.
*Bachke, A. S., Geschwomer.
Ringve ved Throndhjem.
♦Bachke, O. A., Højcsterets- As-
sessor. Kristiania.
Backer, A., Distriktslæge. Skien.
Backer, L. Z., Grosserer. Fred-
riksstad.
*B a c k e r, Z., Overretssagfører. Laur-
vik.
*Bagge, A., Adjunkt. Nykoping.
Bagge, H. J., fhv. Sogneprest.
Kristianssand.
Balchen, F., Bestyrer af Kri-
stiania Døvstumme-Institut.
♦Bang, A. Chr., Dr., Professor.
Kristiania.
♦Bang, F. S., Justitsraad, Bankkas-
serer. Kjøbenhavn.
Bang, H. R., Raadmand. Bergen.
♦Bang, H. V. F. T., Sogneprest.
Føvling, Danmark.
♦Barth, Cand. phil. ' Kjøbenhavn.
Bassøe, Kr. Adjunkt. Aalesund.
Bech, A., Overretssagfører. Frcd-
riksstad.
Beer, J. R,y kgl. Fuldmægtig.
Kristiania.
♦Beer, M., Sorenskriver. Fron.
Belsheim, J., fhv. Sogneprest.
Kristiania.
♦Bendiien, B. E., Skolebestyrer.
Bergen.
Berg, M. 0., Toldkasserer. Ham-
merfest.
Berg, O. M., Cand. juris. Kri-
stiania.
Berg, P., Premierløitnant. Kri-
stiania. '
Berg, S., Bureauchef. Kristiania.
Berge, 0. C, Missionskasserer.
Tromsø.
♦Bergens Kommunebiblio-
thek.
♦Bergens Musæum.
Bergh, Johan, Højesterets-AdTO-
kat. Throndhjem.
Bergh, Johs., Højesterets-Adyo-
kat. Kristiania.
♦Bergh, Karl , Overretssagfører.
Bergen.
♦Bergh man, G., Dr. med. Stock-
holm.
♦Bergh olm. Lektor.- St. Michel.
♦Bergstrøm, P. A., Landshøv-
ding. Orebro.
Bergwitz, C. H., Kjøbmand.
Kristiania.
Berner, M. H., kgl. Fuldmægtig.
Kristiania.
♦Bibliothek, det Deichman-
ske. Kristiania.
Bibliothek, det store kgl.
Kjøbenhavn.
♦Bibliothek, det kgl. Stock-
holm.
B i r c h, H. J., Politimester. Moss.
Birch-Reichenwald, P., Ex-
peditionschef. Kristiania.
♦Birkeland, M,, Rigsarkivar. Kri-
stiania.
Bjørnson, P., Bureauclief. Kri-
stiania.
Bjørnstad, A. Th., Sogneprest.
' Nordre Fron.
Bjørnvall, A., Cand., Løjtnant.
Kristiania.
Blackstad,J., Sorenskriver. Eker.
Blehr, 0., Overretssagfører. Lær-
dal.
Blich, C. J., Højestcrets-Assessor.
Kristiania.
B 1 i c h f el d t, R., Apotheker. Man-
dal.
Blix, A., Byrets- Assessor. Kristi-
ania.
Bliz, K, Dr., Statsraad. Kristi-
ania.
*Bloch, V., Rektor. Fredericia.
*Blom, Andr., Cand. mag. Kristi-
ania.
Blom, Chr., Bankier. Mandal.
Blom, C)ir. H., Cand. mag. Bergen.
Blom, P. J., Sorenskriver. Sande,
Jarlsberg.
Boeck, C, Læge. Kristiania.
Boeck, H., Politilæge. Kristiam'a.
♦Boeck, Th., kgl. Fuldmæghg. Kri-
stiania.
*Boethius, S. J., Docent. Upsala.
B n n e v i e, N., Amtmand. Arendal.
Borgen, A. E., Grosserer. Dram-
men.
Borgen, F., Højestcrets-Advokat.
Kristiania.
Borgen, H. P., Grosserer. Kri-
stiania.
♦Bornemann, J. A., Professor.
Kjøbenhavn.
♦Brandt, Fr., Dr., Professor. Kri-
stiania.
Bredal, P. E., Sorenskriver.
Ringsaker.
♦Bricka, C. F., Arkiv-Assistent.
Kjøbenhavn.
Brinch, Chr., Verftsejer. Kristiania.
Brinch mann, L., Provst. Kri-
stianssund.
Broch, B., Bankchef. Drammen.
Broch, S., Overrets- Justitiarius.
Kristiania.
♦Brock, Alb., Skolebestyrer.
Throndhjem.
B r d t k r b, E., Proprietær. Kul-
stad, Mosjøen.
B r u e n e c h, C. A., Verksfuldmægtig.
Kristiania.
Brnenech, J. V., Cand. philos.
Kristiania.
Bruhjell, E. O., Cand. theol.
Sogndal i Sogn.
Brun, J. M., Stiftsprovst. Kristi-
anssand.
Brun, Joh., Apotheker. Thrond-
hjem.
♦Bruun, Chr., Dr., Justitsraad, Bi-
bliothekar. Kjøbenhavn.
♦B r u u n, F. C, Legationsraad. Kjø-
benhavn.
Bruun, Julius, Stiftsprovst. Kri-
stiania.
Bryn, Th., Stadsphysikus. Thrond-
hjem.
Brynjulf sen, G., Docent. Kjø-
.benhavn.
B u c k. Fr. B., Kjøbmand. Thrond-
hjem.
Bugge, F. W., Professor. Kri-
stiania.
Bugge, N. M., Byfoged. Fredriks-
stad.
Bugge, S., Dr., Professor. Kri-
stiania.
Bugge, U., Læge. Ringsaker.
Bull, A., Generalkrigskommissær.
Kristiania.
Bull, Chr., Distriktslæge. Evje.
Bull, Chr., fhv. Expeditionssekre-
tær. Kristiania.
Bøckmann, S. G., Sogneprest.
Sparbo.
VI
Bødtker, J^ Sorenskrirer. Fet-
sund.
^Cammermeyer, A., Boghandler.
EriBtiania.
Cappelen, H., Ingeniør. Gimsø
Kloster ved Skien.
Cappelen, J. W., Boghandler.
Kristiania.
♦Carlsson, F. F., fhv. Statsiaad.
Stockholm.
♦Caspari, J., Cand. mag. Kristi-
ania.
♦Celius, C. P., Skolebestyrer.
Tromsø.
Centralarkivet for Throndhjem
og Tromsø Stifter. Throndhjem.
♦Christensen, C, Kammerraad.
Hørsholm.
Christensen, D., Adjunkt. Hamar.
Christensen, H. 0., Byfoged.
Stavanger.
Christensen, Thv., Toldinspektør,
Kammerherre. ArendaL
Christiansen, C, Grosserer.
Laurvik.
C h r i s t i e, E., Expeditionssekretær.
Kristiania.
Christie, H., Cand. mag. Kri-
stiam'a.
Chrystie, D., Cand. juris. Kri-
stiania.
♦Cold, D. H. 0., Dr. med., Distrikts-
læge. Frederiksverk, Danmark.
♦Collett, Alf;Bureauchef. Kristiania.
*C 1 1 e 1 1, J., Amtmand. Kristiania.
C 1 1 e 1 1, Th. Distriktslæge. Eker.
♦Collin, J., Postexpeditør. Molde.
Conradi, A, kgl. Fuldmægtig.
Kristiania.
Coucheron, P., Skoledirektør.
Kristiania.
D a a e, H. W., TJdskiftningsformand.
Ørskog.
Daae, Jess, Cand. juris. Fetsund.
♦Daae, L., Dr., Professor. Kristi-
ania.
♦Daae, L., fhv. Statsraad. Ørskog.
♦Dahl, Kammerherreinde. Moes-
g<uird ved Aarhus.
D a hl, J., Distriktslæge. Drammen.
Dahl, P. E., Bogholder ved Jern-
banen. Throndhjem.
Dahl, W. S., Sorenskriver. Vaage.
♦Dahlenborg,C., Rektor. Aarhus.
*Dahlerup, C. G., S<^nepræ8t.
ØsteivUlslev, Laaland.
♦Dahll, L. Chr., Oberst. Kri-
stiania.
D a h 1 1 , T., Bergmester. Kragerø.
D a h m, E., Korpslæge. Kristians-
sand.
Danielssen, D. C, Overlæge.
Bergen.
Dann evig, Th., Kaptein i Ma-
rinen. Kristiania.
Dedichen, H., Stud. med. Kri-
stiania.
♦„De Unges Samfund". Dram-
men.
♦Delgobe, Ch., Generaldirektør.
Ødegaardens Verk ved Brevik.
♦„Den gode Hensigt", Selskab
i Bergen.
Dessen, H., Boghandler. Tøns-
Devold, 0. E., Kjøbmand. Aale-
sund.
Didrikson, J. F., Drifksassistent
Kristiania.
Dietrichson, H., Postmester.
Skien.
Dir eks, Chr., Bogtiykker. Moss.
Diriks, C. F., Fyrdirektør. Kri-
stiania.
Dons, Karl, Skolebestyrer. Thrond-
hjem.
Dop, Th. A, Sogneprest. Kri-
stiania.
vn
^DrammeaB offentlige Skole.
Drewsen, V., Fabrikejer. Kri-
stiania.
Dreyer, Chr^ Kjøbmand. Tromsø.
*Drolsum, Axel C, Universitets-
Bibliothekar. Kristiania.
Due, F., Env. extr. & Min. plénip.
St Petersburg.
Dunker, G., Ppstmester. Kristi-
anssand.
Dybwad, J., Boghandler. Kri-
stiania.
Egeberg, "Westye, Grosserer. Kri-
stiania.
Eger, Thy., Grosserer. Kristi-
ania.
*E hr ens v ard, A., Greve. Stock-
holm.
^Ekman, E., Kommandørkaptejn.
Goteborg.
*Ekstrand, A., Oppebørsels-Kom-
missær. Stockholm.
EUermann, Apotheker. Bergen.
Elligers, J., Adjunkt. Arendal.
Ellingsen, Grosserer. Kristiania.
^Engelschiøn, E. A., fhv. Soren-
skriver. N. Aurdal.
Engh, N., Toldinspektør. Flek-
keQord.
Erichsen, H. N., Sogneprest
TrysU.
Erichsen, J. W., resid. Kapel-
lan. Skien.
♦Eriksen, A. E., Rektor. Tromsø.
♦Erslev, Kr., Dr., Professor. Kjø-
benhavn.
Es mark, L., Cand. juris. Kri-
stiania.
Fabritius, H., Sorenskriver.
Hjertdal.
Fabritius, W. C, Bogtrykker.
Kristiania.
♦Fahlbeck, P. E., Docent. Lund.
Falch, J. M., Lensmand. S.
Odalen.
Falch, J. "W., Kjøbmand. Laur-
vik.
F a 1 c k , F. E., Lensmand. Solvorn
i Sogn.
Falck, Ths. S., Konsul. Stav-
anger.
Falkenberg, B., Bankdirektør.
Kristiania.
Falsen, *C., Marineløjtnant.
Horten.
•Falsen, C, Generalkonsul. Ar-
kangel.
Faye, J. B., Bankchef. Bergen.
Faye-Hansen, D., Byfoged.
Drøbak.
Figenschou, J. C, Sagfører.
Tromsø.
Finne, H., Overretssagfører. Stav-
anger.
Finne, P. N., Grosserer. Thrond-
hjem.
Fjeldstad, Th., Postexpeditør.
Kristiania.
Fleischer, J. N., Grosserer.
Kristiania.
Fliflet, I., Sagfører. Birid.
Fliflet, N., Overretssagfører. Ha-
mar.
Flor, L., Toldinspektør. Thrond-
hjem.
Folkestad, H. 0., Biskop. Ha-
mar.
*Forchhammer, J., Dr., Rektor.
Herlufsholm.
^Foreningene i Tromsø.
♦Forseth, 0. G., Gaardbruger.
Øxendal.
♦Forstén, G., Cand. phil. Peters-
burg.
Fosse, H., Kirkesanger. Etne.
♦Frederiksbergs lærde Skole.
♦Fredrikshalds Stadsbiblio-
thek.
vm
^Friderieia, Bibliothelu-Assisteni.
KjøbenbaTii.
Friele, D. H., kgL Fnldnuegtig.
Erifltiania.
Friele, Henr^ Dr. philos. Bergen.
♦FriiB, C. C. J., Cand. phil. Kjø-
benhayn.
Fr i sak, J., Sorenflkriyer. Sæters-
dalen.
♦Fritzner, J., Dr., fhv. Provst
Kristiania.
Frølich, C, Bnreauchef. Eri-
btiania. -
Fflrst, J. D., Foged. Skedsmo.
•Fa r st, V., Grosserer. Eristiama.
Fuglesang, G. B., Fabrikejer.
Kristiania.
Furu, 0., Overretssagfjører. Kri-
stianssund.
Fyhn, Halfdan, Højesterets-Advo-
kat. Kristiania.
6 a m b r g, £., Politimester. Dram-
men.
*Geer, L. de. Friherre, Universi-
tetskantsler. Stockholm.
*Geheime-Arkiv, det kgl, Kjø-
benhavn.
Generalstabens Bibliothek.
Kristiania.
Gerner, 0. E., Konsul. Melløs
v. Moss.
*Gjellerup, S., Bibliotheks-Assi-
stent. Kjøbenhayn.
Gjert8en,F., Skolebestyrer. Kri-
stiania.
G j e s s i n g, G. A., Rektor. Arendal.
G j e s s i n g, K., Toldkasserer. Hol-
mestrand.
Gjør, C, Oyerretssagfører. Stav-
anger.
*Gleerupska TJniversitets-Bokhan-
deln. Lund.
Gift eks tad, A. M., Kontorchef.
Kristiania.
Graff; F., SMfteforvalter. Kristi-
Gram, Jens, Konsul. Drammen.
Gram, W., Boghandler. Kristiania.
Gran, Chr., KonsuL Bergen.
^Grandinson, K. G., Cand. phil.
Stockholm.
Grims ga ard, C, Generalmajor.
Fredrikshald.
*Groothoff, A.V.H, Cand. juiis.
Kjøbenhayn.
Groth, Chr., Toldinspekfør. Ber-
gen.
Grønvold, A., Expeditionssekre*
tær. Kristiania.
Grønvold, N. C, Bureauchef.
Kristiania.
Gude, Hans, Professor. Elarlsruhe.
Gul brån son, Carl, Cand. juris.
Grosserer. Kristiania.
Gul db erg, C. M., Professor.
Kristiania.
*Gundorph, V., Cand. philoL
Kjøbenhayn.
*Goteborgs Museums Biblio-
thek.
Haffner, J. F. W., Obersthajtnant.
Kristiania.
Ha geiste en, Chr. Bergen.
Hagemann, T., kgl. Fuldmægtig.
Kristiania.
Hagen, A. F., Premierløjtnant,
Throndhjem.
Hagen, G., Boghandler. Ham-
merfest.
Hagen, Oluf S., Handelsmand.
Throndhjem.
Hall, Chr., Stiftsprovst. Tromsø.
Hals, 0. N., Bureauchef. Kri-
stiania.
*H al v or sen, J. B., Bibliotheks-
Amanuensis. Kristiania.
Halvorsen, L., Skolebestyrer.
Haugesund.
IX
Hamar offentlige Skole.
Hamar Stiftsseminarium.
Hambro, E. I., Cand. jariø. Kri-
stiania.
*Hammar, A. N., Lektor. Karls-
krona.
Hammer, P. N., Sorenskriyer.
Arendal.
Hammarhjelm, G. Mølnebacka.
♦Hansen, Cand. pliil. Oddense
Folkehøjskole ved Skive.
Hansen, A. M., Tredieprest. Kri-
stiania.
Hansen, Aug., Kjøbmand. Kri-
stiania.
Hansen, Brødrene, Handelsfirma.
Kristiania.
Hansen, C. M., Højesterets-Ad-
vokat. Kristiania.
Hansen, Carl, Genremaler. Kjø-
benhavn.
Hansen, Fr., verretssagfører.
Kristianssand.
Hansen, H. Y., Bankkasserer.
Kristiania.
*Hansen, Jørgen, fhv. Sogneprest.
Kristiania.
Hansen, Kl., Læge. Bergen.
*Hansen, N. S., verretssagfører.
Ibestad.
Hansen, Th., Kjøbmand. Thrond-
hjem.
Hanssen, H. C, Toldinspektør.
Vadsø.
Hanssen, J., Assurance-Kasserer.
Arendal.
Hansson, M. S., Direktør. Kri-
stiania.
Hansteen, W., Provst. Vors.
Harbitz, G. P., fhv. Sogneprest.
V. Aker.
*H art mann, H. K., Distriktslæge.
Vadsø.
Haslund, Karl, Skibsfører. Aren-
dal.
*Hauan, J., Lensmand. Ham-
merfest.
Hauff; T. B., Kjøbmand. Kri-
stianssimd.
Hauge, J., Telegrafstations-Be-
styrer. Throndhjem.
Hausmann, Chr., Sorenskriver.
Elverum.
H a v i g, C. M., Lensmand. Mosjøen.
•Heffermehl, A. V., Sogneprest.
Hisø.
Heftye, Joh. Th., Cand. juris.
Østraat.
♦Heftye, Th. Joh., Konsul. Kri-
stiania.
Heiberg, C, fhv. Foged. Bergen.
Heiberg, H., kgL Fuldmægtig.
Ejristiania.
Heidenreich, C, Sorenskriver.
Kristianssand.
Heidenreich, J., Overretssagfører.
Kristiania.
♦Heise, A., Dr., Overlærer. Roes-
kilde.
Helland, Georg, Cand. philos.
Bergen.
He Hi es en, H. L., Toldskriver.
Kristiania.
Henie, C, Læge. Hamar.
♦Henrichsen, C, Rektor. Bergen.
Henrichsen, 0. E., Bankchef.
Bergen.
Henriksen, J.,Kjøbmand. Tromsø.
♦Herbst, C. F., Justitsraad. Kjø-
benhavn.
♦Herlufsholms Skoles Biblio-
thek.
Hertzberg, Ebbe, Professor. Kri-
stiania.
Hesselberg, A., Grosserer. Kri-
stiania.
He ub sch. F., Bankbogholder.
Fredrikshald.
Heyerdahl, A., Kjøbmand. Kri-
sti anssund.
x
Heyerdahl, 29. T^ Foged. Tørnet
♦Hierta, P. Y^ Fiiheiie, GodMJer.
Franuneitad, Sverige:
«Hildebrand, £., Lektor. Stoek-
kolm.
Hildebrand, H., BigiantikTar.
Stockholm.
*Hiort, H. J., GroMerer. Kj»-
benham.
Hiortdakl, Th., Profeiøor. Kri-
stiania.
Historiska Foreningen. Limd.
«Historiska Foreningen. Up-
sala.
Hodne, J., Cand. juris. Kristiania.
«Hoff-Bosenkrone, G., Stamhns-
beridder. Eosendal pr. Bergen.
Hoffmann, Fr., Bylæge. Aale-
sand.
Hoffmann, Joh., Distriktslæge.
Sandnes.
Hofgaard, Proprietær. Sjaastad,
Lider.
H o f g a ar d, 6., Sorenskriyer. Stay-
anger.
Hofgaard, S. "W., Skolebestyrer.
Kristiania.
♦Holck, C. C. V. F., Kaptejn.
Kjøbenhayn.
Holck, L., Skolebestyrer. Bergen.
Holck, 0. £., Skoledirektør. Ha-
mar.
*Holm, E., Dr., Professor. Kjø-
benhayn.
Holm, H. H., Bureauchef. Kri-
stiania.
Holst, A., fhy. Sorenskriyer. Al-
stahoug.
Holst, Chr., Oyerintendant, Kam-
merherre. Kristiania.
Holst, E., Dr., XJniyersitets-Stipcn-
diat. Kristiania.
Holst, P. C, Brugsejer. Mosjøen.
Holst,Th.,Fattigforstander. Dram-
men.
Holtan, IL, Cand. juris. KiiB6-
Holter, A. Bents, OhentlAtmmt
Skien.
Holter, H., GrosKrer. Kristiania.
^Hoppe, J. C, KontnrchcH Kjø-
benhayn.
♦Horn, H., Baadmand. Kristi-
Horn, J. O., Toldkaaserer. Moes.
Horn em an, Th., Proprietær.
Bcjnskloøter, Bissen.
Horn em ann, H., Forstander.
Throndhjem.
Hornemann, B., Oyerreta-Josti-
tiarins. Throndhjem.
♦Horsens lærde Skole.
♦Hnitfeldt-Kaas, H. J., Arkiy-
foldmægtig. Kristiania.
Hy a 1, A., Fængselsprest Thrond-
hjem.
Hy ed ing, J., Proyst. Lindaas.
Hyoslef; J., Stiftamtmand. Kri-
Hitianssand.
♦Ho jer, N., Dr., Docent Upsala.
♦Hølaas, A., Statsreyisor. Kristi*
ania.
Ihlen, Chr., Kommandørkaptein.
Kristiania.
Ihlen, J., Højesterets-Adyokat.
Kristiania.
In gi er, H., Brugsejer. Lian yed
Kristiania.
Ingstad, C, Bureauchef, Kam-
merherre. Kristiania.
I r g e n 8, 0., Skoleinspektør. Bergen,
♦isberg, S. W., Grosserer. Kjø-
benhayn.
♦Jacob i lagre Elementar-laroyerk.
Stockholm.
Jacobsen, Fr., Grosserer. Fred-
riksstad.
J a c b s e n, J. N., Grosserer. Fred-
riksstad.
XI
^Jacobson, L. T., Landmaaler.
Eskilstuna.
*J a n t z e n, A. F., Sogneprest. Gjen-
tofte.
Jar mann, A., Postexpeditør. Far-
sund.
Jarmann, J. S., Ingeniør. Kri-
stiania.
Jensen, Fr., Cand. juris. Kristi-
ania.
Jensen, L., Lærer. Drammen.
Jenssen, Anton, Konsul. Thrond-
hjem.
Jenssen, Hans, Kjøbmand. Thrond-
hjem.
^Jernell, Adjunkt. Lund.
Johannesen, P. A., Dampskibs-
Expeditør. Laurvik.
Johansen, C. Ludv., Grosserer.
Kristiania.
•Johansen, Sigv., Student. Kri-
stianssand.
Johnsen, Chr., Grosserer. Kri-
stianssund.
Johnson, C, Kopist. Kristiania.
Johnson, Gisle, Dr., Professor.
Kristiania.
JuUum, 0., Kjøbmand. Kristi-
anssund.
*J ør gens en, A. D., Geheime- Ar-
kivar. Kjøbenhayn.
*J ør gen sen, C, Cand. philol.
Kjøbenhavn.
♦Jørgensen, S., Lærer. Kistrup
ved Faaborg.
Kallevig, Harald. Arendal.
♦Karl s son, K. H., Cand. XJpsala.
•Kauffmann, H., Cand. philol.
Banders.
Keyser, C, Skolebestyrer. Kri-
stiania.
Keyser, F. W., fhv. Universitets-
Bibliothekar. Kristiania.
Kté 1 1 a n d, J., Sogneprest. Hauge-
sund.
*Kiellerup,J., Godsejer. Visborg-
gaard ved Aalborg.
Kierulf, C., Foged. Kristiania.
Kierulf, 0. R., Oberst, Felttøj-
mester. Kristiania.
K i 1 d a 1, B., Statsraad. Kristiania.
*Kinch, J., Overlærer. Ribe.
Kiær, A., Grosserer. Fredriksstad.
Kiær, A. N., Chef for det statistiske
Centralbureau. Kristiania.
Kiær, F., Overlæge. Kristiania.
Kjeldsberg, B., Kjøbmand.
Throndhjem.
Kjel sen, Snedkermester. Kri-
stiania.
Kjels en, Th., Overretssagfører.
Kristiania.
Kjelstrup, V., Sogneprest. Bod.
Kjerschow, Chr., Stiftamtmand.
Tromsø.
*K j æ r, A., XJnderbibliothekar. Kri-
stiania.
♦Klemming, G. E., Overbiblio-
thekar. Stockholm.
Klingenberg, Rich., Marinekap-
tejn. Horten.
*K 1 u b i e n, A., Højesterets- Advo-
kat. Kjøbenhavn.
Knagenhjelm, L., Overrets-
Assessor. Throndhjem.
K n a p, C. R., Rektor. Lillehammer.
Knap, H. C, Justitssekretær ved
Højesteret. Kristiania.
Knap, R., Indrulleringschef. Kri-
stiania.
K n i v s b e r g, J. C, Kasserer. Stav-
anger.
*Knobelauch, Oskar, Boghandler.
Kristiania.
Knudtzon, C. A., Ritmester.
Throndhjem.
*Knudtzon,N. H., Grosserer. Kjø-
benhavn.
xn
KnudtzoD, N. H., KonsoL Kri-
gtianfliand.
Knutz en, S. S., Belctor. Kragerø.
Koht, P. S., Orerlærer. Skien.
Kolbenstvedt, N. L., Lensmand.
Sand, Byfylke.
Kol der up, P. M., Kjøbmand.
Bergen.
Kongsbergs Læseforening.
Kongsbergs Middelskole.
Konow, Fr., Oyerretssagfører.
Bergen.
Konow, H., Cand. juris. Kristi-
ania.
♦Koren, Kr. B., Stud. philol. Kri-
stiania.
Krag, H., Yejdirektør. Kristiania.
♦Krarup, F., Begistrator ved Ge-
heime-Arkivet. Kjøbenhavn.
Krebs, C. A., Sorenskriver. Fred-
riksbald.
*Krieger, A. F., Dr., Geheime-
Etatsraad. Kjøbenhavn.
♦Krieger, W., Partikulier. Kjø-
benhavn.
Krigsskolens Bibliothek. Kri-
stiania.
*Kringelbach, G., Arkivfuld-
mægtig. Kjøbenhavn.
Kristiania Borger- og Beal-
skoles Bibliothek.
Kristiania Handelsgymna-
siums Bibliothek.
Kristiansen, Oskar, Cand. mag.
Kristiania.
Kristianssands Kathedral-
skoles Bibliothek.
♦Kristianssands Stiftssemina-
rium.
♦Kristianssunds offentlige
Skole.
Krogh, J. C, Bureauchef. Kri-
stiania.
Krohn, Hj., Apotheker. Bergen.
Krohn, W., Konsul. Bergen.
Lambrechts, M., Højesterets-
Assessor. Kristiania.
♦L a m p e, J. F., Sogneprest. Bamble
pr. Brevik.
Langaard, Chr., Grosserer. Kri-
stiania.
Langberg, Malthe, Adjunkt
Stavanger.
Lange, B., Agent Marseille,
bassen. W., fhv. Bureauchef.
Kristiania.
♦Lautrup, C. L. A., Auditør.
Kjøbenhavn.
Lehmann,^ H., Statssekretær.
Kristiania.
Lehmkuhl, J., Kjøbmand. Bergen.
Lekve, 0. T. Grong.
L e r c h e, y ., Skibsreder. Tønsberg.
Leschly-Hansen, J. £., Soren-
skriver. Ryfylke.
Lieblein, J., Professor. Kristiania.
♦Liisberg, Kaptein. Kjøbenhavn.
♦Lind, H. D., Sogneprest Søby
paa Ærø.
Lind, J. B., Kontorchef. Kristiania.
Lindegaard, J., Photograph.
Kristiania.
♦Lindell, L. Lund.
♦Linder, N., Dr., Lektor. Stock-
holm.
Lint hoe, C, Foged. Kongsberg.
Lionæs, Chr., Boghandler. Fred-
riksstad.
Logn, A. A., Apotheker. Moss.
Lorange, A. L., Konservator.
Bergen.
Lo rek, F., Konsul. Throndhjem.
Lorck, K., Cand. juris. Thrond-
hjem.
Lossius, K., Adjunkt. Thrond-
hjem.
Lossius, R., Konsul. Kristians-
sund.
♦Lous, K., Højesterets-Advokat.
Kristiania.
xm
Lund, A. D., Forstmester. Skage
pr. Namsos.
*Lund, C, Cand. mag. Ejøbenbayn.
Lund, J,, Overlærer. Drammen.
Lund, 0., Overretssagfører. Ham-
merfest.
♦Lund, Tr., Dr., Bibliotheks-Assi-
stent. Ejøbenbayn.
♦Lundell, J. A., Bibliotheks- Ama-
nuensis. XJpsala.
Lundequistska Bokhandeln. Up-
sala.
*Lund green, H., Bankdirektør.
Tfarondhjem.
♦Lundh, Otto Gr., Arkivfuldmæg-
tig. Kristiania.
Lyng, 0., Premierløjtnant i Ma-
rinen. Alby ved Moss.
Lysholm, O.E., Konsul. Tbrond-
♦Læsef oreningjden kvindelige.
Kjøbenbavn.
Løvenskiold, C, fbv. Statsmini-
ster. Yækkerø ved Kristiania.
Løvland, J., Skolelærer. Kristi-
anssand.
*Løvvjg, Cbr., Lensmand. Sveen.
♦Mans son, L., fhv. Rigsdagsmand.
Tranemåla, Sverige.
Mack, Wilh., Konsul. Tromsø.
Mailing, M. V., Politifuldmægtig.
Bergen.
♦Malms trom, C. G., Rigsarkivar.
Stockholm.
♦Man 8 a, Landinspektør. Nykøbing
paa Mors.
Mariboe, W. A., fhv. Overrets-
Assessor. Kristiania.
♦Marinebibliotheket. Horten.
Marinekommandoens Biblio-
thek. Kristiania.
Marstrander, P., Læge. Kristi-
ania.
\f artens, D.B.,Kjøbmand. Bergen.
Hist. Tideakr. 2. B. Y.
♦M a r t i n s e n, G., Brugsejer. Houg-
sund.
Matheson, Chr., Kjøbmand.
Throndhjem.
Mathiesen, Henr., Agent. Kjø-
benbavn.
Megrund, P., Provst. Tromsø-
sundet.
Mejdell, T., fhv. Forstmester.
Kristiania.
Melkild, H. 0., Lærer. Øxen-
dalen.
♦Metropolitanskolen i Kjøben-
bavn.
Meyer, J. H. H., Overretssag-
fører. Tønsberg.
Meyer, Thv., Grosserer. Kristi-
ania.
Meyer, W. D., Provst. Tysnes.
Michelet, C, Amtmand. Laurvik.
Michelet, G., Oberstløjtnant. Kri-
stiania.
"'Michelsen, J. A., Konsul. Ber-
gen.
Moe, Moltke, Professor. Kristi-
ania.
Moe, Th., Kjøbmand. Throndhjem.
Mohn, £., Adjunkt. Bergen.
Moh r, A., Dr., Sekretær. Kristi-
ania.
Molde offentlige Skole.
♦Moll er up. W., Dr., phil. Kjø-
benbavn.
Monrad, M. J., Dr., Professor.
Kristiania.
♦Monsen, M. G., Grosserer. Stav-
anger.
♦Montan, E. V., Dr., Professor.
Stockholm.
♦Morgenstierne, B., Bureauchef.
Kristiania.
Motzfeldt, C, Stiftamtmand.
Throndhjem.
Moursund, A., Sagfører. Tromsø.
Moursund,K., Sagfører. Tromsø .
XIV
*M Hf f eim ann, H^ Proprietær.
Lyngby yed Kjøbenhavn.
MnlJer, C, Rektor. Kristunia.
Maller, W. J., Distriktslæge.
Dovre.
Mancb, £. S., Sogneprest Nea,
Bomerike.
Munk, S., Læge. Pongnind.
*Munk, S., Stud. philoL Kri8tiani&.
Muu8,N.,HandelBman(L Stenkjær.
Møller, H., KonsuL Porsgrund.
Møller, H. K., Byfoged. Molde.
*Møller, N., Stnd-juru. Kjøben-
havn.
M 1 1 er , Nicolai, Dispachør. Pors-
grund.
Møller, T. L. C, Cand theoL
Gjøvik.
Nannestad, Chr., fhv. Sogneprest.
Namsos.
Nergaard, O. W. R., konst. Au-
ditør. Bergen.
*Nerman, A., Boghandler. Karl-
stad.
Nicolaysen, £., Skoleinspektør.
Kristiania. ^
Nicolaysen, J., Professor. Kri-
stiania.
Nicolaysen, N., Antikvar. Kri-
stiania.
^Nicoll, Joh., Cand. juris. Kri-
stiania.
Nielsen, C. T., Telegrafdirektør.
Kristiania.
Nielsen, Ludvig, Politimester.
Tromsø.
*N i el sen, O., Dr., Arkivar. Kjø-
benhavn.
Nielsen, W., Sorenskriver. Kra-
gerø.
*Niel8en, Yngvar, Dr., Universi-
tets-Stipendiat. Kristiania.
Nilsen, E.,Toldinspektør. Ham-
merfest.
Nilsen, Ingar, Højesterets-Advo-
kat. Kristiania.
^Nilsen, Karl K., Overlærer. Lille-
hammer.
Nil 8 sen, Clandius, Kjøbmand.
Throndhjem.
Nilsson, A. I^jinant. Malmo.
*Nisson, Redaktør. Kristiania.
«Nntzhorn, H., Cand. theol.
Askov.
*Nykøbing8 Kathedralskole.
Falster.
Nyqnist, O., Oberstløjtnant. Kri-
stiania.
*Nystr6m, J. F., Lieentiat. Up-
sala.
Oftedahl, T. N., Toldkasserer.
Kristianssand.
Ohlsen, C, Ingem'ør. Kristiania.
Ohlsen, Hj., Overretssagfører.
S^stiania.
St Olafs Klub. Drammen.
Olaf sen, £., Fuldmægtig. Kri-
stiania.
Olafs en, O., Sogneprest. By-
nesset.
*Olbers, M., Kamrer. Goteborg.
*01sen. Fr., Bibliotheks- Amanu-
ensis. Kri8tiam'a.
Olsen, H. A. H., Sorenskriver.
Vors.
Olsen, J. V., kgl. Fuldmægtig.
Kristiania.
*0 1 s e n , J. Kulmann, resid. Kapel-
lan. Kvinhered.
Olsen, K., Expeditionsohef. Kri-
stiania.
Olsen, O. T., Sogneprest Hat-
Qelddalen.
Olsen, Olaus, Kæmner. Fredriks-
hald.
Omsted, A., Godsejer. Grue.
On sum, O., Verksejer. Kristi-
XV
Osmundsen, J. M., Lærer. Fai>
8und.
Ottesen, 0., Sorenskriver. Askim.
Ottesen, P. V., Højesterets-As-
• sessor. Elristiania.
Otto, Alf, Kontorfuldmægtig. Kri-
stiania.
*Otto8en, J., Cand. mag. Kjø-
benbavn.
*Oxholm, HoQægermester, Gods-
ejer. Rosenfeldt ved Vording-
borg.
*Pallin, J. R., Lektor. Stockholm.
*Pappenlieim, M., Dr. juris.
Breslau.
Pare Hus, R. B., Ejøbmand. Eri-
stianssond.
Parmann, G. Kr. Boghandler.
Kristiania.
Paus, Chr. Kjellestad ved Brevik.
*P e d e r s e n , S., Klokker. Drammen.
*P et er 8 en, Lærer. Allinge paa
Bombo] m.
Petersen, A., Byskriver. Kri-
stiania.
Petersen, A. G^ Boghandler.
Kristiania.
P e t e r s e n , C. J., Krigskommissær.
Tromsø.
*Peter8en, H. G., Overpostmester.
Kjøbenhavn.
Petersen, Harald, Sagfører. In-
derøen.
Petersen, K., Adjunkt Hamar.
Petersen, P., Generalkonsul. Kri-
stiania.
^Peterson, Th., Konsul, Moss.
Piro, A., Sorenskriver. N.Aurdal.
Plathe, C, fhv. Justitssekretær.
Knstianssand.
*Platen, C. von. Baron. Stock-
holm.
Platou, C. S., Borgermester.
Bergen.
Platou, C. S., Overretssagfører.
Bergen.
Platou, F. C. S., Overrets-Justi-
tiarius. Kristiania.
♦Platou, P.,. Grosserer. Kristiania.
♦Ploug, Carl, Dr. phil. Kjøben-
havn.
♦Posse, A. Frison, Greve. Stock-
holm.
Poulsen, Vilh., Sogneprest. Sil-
jord.
♦Preben sen, N., Cand. juris. Kri-
stiania.
Qvam, A., Sorenskriver. Gul-
dalen.
Q v i 8 1 i n g , J. L., Sogneprest. Fy-
resdal.
Raabe, Halfdan, Overlærer. Kri-
stiania.
Raabe, J., Student. Kristiania.
R a n d e r s , M., Distriktslæge. Aale-
sund.
Rasch, J. G., Korpslæge. Fred-
rikshald.
Rasch, J. L., Amtmand. Fred-
rikshald.
♦R a 8 m u 8 s e n , R. C, Musikus. Kjø-
benhavn.
Ravn, H. B., Kommandør. Karl-
johansvæm.
♦Regenburg, T.A.J., Dr., Etats-
raad, Stifbamtmand. Skander-
borg.
♦Reimann, C. F., Apotheker.
Fuglebjerg ved Silkeborg.
Reimers, H. F., Højesterets- As-
sessor. Kristiania.
*Reykjavik8 lærde Skole. Is-
land.
♦Ribe Kathedralskoles Bi-
bliothek.
♦Rietz, A., Student. Lund.
28*
XVI
^KigsarkiTetsBibliothek. Kri-
stiania.
^BigsarkiTeis Bibliothek.
Stockholm.
Riis, B., Handelsfoldmægtig.
Drammen.
Riise, 0., Proprietær. Thrond-
hjem.
Ring, L., Korpslæge. Kristiania.
Ring, Ole, Overretssagfører. Kri-
stiania.
♦Rist, P. F., Kaptejn. Helsingør.
Rode, K. T., Provst. Nedre
Stjørdalen.
Rogne by. A., Gaardbruger. 0.
Thoten.
Rogstad, T., fhv. Foged. Kri-
stiania.
Roll, A., Distriktslæge. Hammer-
fest.
Roll, Ferd., Sorenskriver. Molde.
Rol], Oluf, Havnedirektør. Kri-
stiania.
♦Rosendahl, 0., Premierløjtnant.
Kjøbenhavn.
♦Rosendal, Folkehøjskoleforstan-
der. Vinding ved Vejle.
♦R ose nø rn, M. H., Kammerherre,
Stiftamtmand. Randers.
*Rouget de St. Hermine, W.,
Kaptejn. Uddevalla.
Ru moh r, Claus. Frønningen.
Rye, N. M., Stiftamtmand. Kri-
stiania.
Rygh, E., Borgermester. Kristiania.
Rygh, K, Adjunkt. Throndhjem.
*Rygh, 0., Professor. Kristiwiia.
Rynning, H. P., Sogneprest.
Hole.
Ræder, G., Generalmajor. Kri-
stiania.
Ræder, J., Oberstløitnant. Kri-
stiania.
*Ræder, J. G. F., Kontorchef. Kjø-
benhavn.
Rønneberg, R., Konsul. Aale-
faund.
R n n i n g, J. S., Sogneprest. Bjugn.
*Rørdam, H. F., Dr., Sogneprest.
Brændekilde ved Odense. *
Sagen, L. C, Adjunkt Kristi-
anssand.
Salomonsen, C, Overretssagføier.
Kristiania.
„S am f u n d e t*'. Lillehammer.
Sandberg, J., Sogneprest. Eivin-
vik.
*Sars, J. E., Professor. Kristiania.
*Scavenius, Kammerherreinde.
Gjørslev, Danmark.
Schaanning, F. F., Sorenskriver.
Throndhjem.
*Schartau, E. W. B., Sogneprest.
Skarhult, Ejistineberg, Sverige.
*Scheel, A. V., Byrets- Assessor.
Kristiania.
Sch ir me r, H. M., Arkitekt fiji-
stiania.
Schiøtt, Th., Grosserer. Skien.
Schjelderup, G., Byfoged.
Bergen.
♦Schjelderup, W. M., Sagfører.
Bergen.
*S c h j 1 h, H., Adjunkt. Kribtiania.
Schmidt, C. C.,Auditør. Horten,
*Schmidt,L.,Bogtrykker. Laurvik.
♦Schmidt, V., Dr., Professor. Kjø-
benhavn.
♦Schousboe, V. C, Sogneprest.
Kjøbenhavn.
S c h r e t e r. Fr., Telegrafinspektør.
Mosjøen.
Schroeter, J. Fr., Cand. real.,
Kristiania.
Schrøder, Stationsmester. Elve-
rum.
S c h r d e r, H., Theaterchef. Kri-
stiania.
S c h r d e r, 0., Byfoged. Arendal.
xvn
S,chubeler, F. C, Dr., Professor.
Kristiania.
Si? h u 1 1, Andr., Forvalter. Mosjøen.
Schulz, Ths., Korpslæge.Yerdalen.
S c h w a r t z, J. J., Grosserer. Dram-
men.
Schweigaard, C. H., fhv. Stats-
minister. Kristiania.
*Schybergson, M. G., Docent.
Helsingfors.
*S c h 1 1 e r, Kammerherreinde. Mar-
gaard ved Odense.
Schønberg, E., Dr. med., Profes-
sor. Ekristiania.
Schøning, J., Bureauchef. Kri-
stiania.
*S c h n i n g, S. J., Telegrafstations-
Bestyrer. Namsos.
*Secher, V. A., Arkiv- Assistent.
Kjøbenhavn.
Segelcke, L., Oberst, General-
direktørV Kristiania.
Seglem, J. P. 0., Kasserer. Stav-
anger.
Sibbern, G. C, Minister. Veme-
kloster.
*Silfverstolpe, C, Kammerherre.
Stockholm.
♦Simonsen, P., Kjøbmand. Kri-
stiania.
Sinding-Larsen, A., konst. Au-
ditør. Kristiania.
'''Skånska Nations Bibliothek.
Lund.
Skavlan, 0., Dr., Professor. Kri-
stiania.
*Skcel, V., Kammerherre, Justiti-
arius. Kjøbenhavn.
Skiens offentlige Skole.
Skjoldborg, J. G., Amtmand.
Lillehammer.
^SmålandsNations Bibliothek.
Lund.
*S merling, C. T., Kancelliraad.
Stockholm.
*Smith, C. N., Provst. Korup ved
Odense.
*S m i t h, J. J., Lensnotar. Jonkoping.
Smith, J. M., Oberst. Kristiania.
Smitt, J. S., Biskop. Kristians-
sand.
Soelberg, Joh., Proprietær. Sten,
Ringerike.
Solberg, S. A., Grosserer. Dram-
men.
Sol li ed, H. 0., Forvalter. Rot-
vold Asyl.
*Sommer, Chr., fhv. Distrikslæge.
Kjøbenhavn.
Sommer, H., Kjøbmand. Kristi-
ania.
Sommerschield, H. J. L., Kap-
tejn. Verdalen.
*Sorø Akademis Bibliothek.
*S p a r r e, Alex., Greve. Stockholm.
*Sparre, G. A., Excellence, Greve.
Stockholm.
S p r c k, A., Premierløjtnant.
Throndhjem.
Stabel, P. L., Overretssagfører.
Kristianssand.
Stabell, G., Cand. philos. Thrond-
hjem.
*S t a b e 1 l,H.,Redaktør.Fredriksstad.
*Stang, E., Højesterets- Advokat.
Kristiania.
Stang, N. A., Grosserer. Fred-
rikshald.
Stavanger Kommunebibiio-
thek.
Stavanger offentlige Skoles
Bibliothek.
Steen, A., Cand. juris, Redaktør.
Kristianssand.
Steen, C. J., Lensmand. Lurø.
Steen, C. 0., Forstander. Rot-
vold Asyl.
Steen, D., Fabrikant. Kristiania.
*Steen, F. M. B., Sorenskriver.
Førde.
xvm
S t e e n, J., Sorenskriver. Kabelvaag.
^Steenstrup, J., Dr., Professor.
Kjøbenhavn.
*Steinnordh, Dr. theol. & phil.,
Lektor. Linkoping.
*S te mann, HoQægermesterinde.
Heisingør.
Stenersen, L. B., Dr., Universi-
tets-Stipendiat. Kristiania.
^Stockholms hogreLararinne-
Seminarium.
*Stockholms NorraLatinlaro-
verks Bibliothek.
Storm, £., konst. Zahlkasserer.
Eristiama.
*Storm, G., Dr., Professor. Kristi-
ania.
S to r m, 0., Lodsoldermand. Horten.
♦Storthingets Bibliothek. Kri-
stiania.
♦Strokirk, W. T., Cancelliraad.
Stockholm.
*Strøm, C. A., Lensmand. Thron-
denes.
S t r m, H. M., Sorenskriver. Stav-
anger.
*Strøm, Th., Overlærer. Jægerspris
ved Kjøbenhavn.
St ub, Læge. Kragerø.
Stub, H. J. B., Provst. Strande-
barm.
St ub, P., Foged. Ullensaker.
*Studenterforeningen8 Biblio-
thek. Kjøbenhavn.
^Studentersamfundets Biblio-
thek. Kristiania.
*Studentkåren8 Bibliothek.
Upsala.
*Styffe, C.G.,fhv.Overbibliothekar.
Stockholm.
Sunne, Skibskaptejn. Arendal.
♦Svegaard, P., Lærer. Kjøbenhavn.
Sverdrup, H. U., Sogneprest.
Balestrand.
Sverdrup, J., Statsminister. Kri-
stiania.
Sverdrup, J., Sagfører. Frolands
Verk.
Sæhlie, A., Brugsejer. Yang,
Hedemarken.
*S 6 d e r w a 1 1, K. F., Docent. Lund.
♦Sødring, E., Cand. mag. Kjø-
benhavn.
Sølsnæs, A., Kirkesanger. Vist-
dal, Nesset.
*Søraas, Cand. mag. Kristiania.
*S r e n s e n. A., Cand. mag. Hobro.
*Sørensen, C. Th., Kaptejn. Kjø-
benhavn.
Sørenssen, A., Statsraad. Kri-
stiania.
Sørensen, N. £., Sorenskriver.
Tønsberg.
*Tamm, 0., Godsejer. Tvetaberg,
Sverige.
*Tang, C. N., Konferentsraad, Ju-
stitiarius. Viborg,
von Tangen, Chr., sen., Kjøb-
mand. Bergen.
T a r a n g e r. A., Arkivassistent.
Kristiania.
*Taube, B., Baron, Amanuensis.
Stockholm.
Tharum, J., Kjøbmand. Thrond-
hjem.
Th au lo w, Chr., Konsul. Thrond-
hjem.
*T hau lo w. Fr., Læge. Ringerike.
♦Theisen, K.i Skolebestyrer. Kol-
dmg.
*Thiele, J., Cand. juris. Kjøben-
benhavn.
*T h i s e t, A., Assistent. Kjøbenhavn.
♦Thodberg, L B., Sekretær. Bro-
holm, Danmark.
♦Thomle, E. A., Arkivfuldmægtig.
Kristiania.
♦Thomle, L S., Dr., Højesterets-
Justitiarias. Kristiania.
♦Thordén, K.M., Docent. Upsala.
XIX
♦Thoresen, J. H., Byrets- Assessor.
Kristiania.
Thorne, C. A., Fabrikant. Moss.
*Thrap, D., Sogneprest. Kiistiania.
♦Thrige, S. B., Professor. Kjø-
benhavn.
Throndhjems Kathedralsko-
les Bibliothek.
Thue, E., Toldinspektør. Kristi-
ansBund.
♦Thuesen, J., Sorenskriver. Bergen.
Thurmann, B., Provst. Tønsberg.
Tillisch, C. F., Sorenskriver.
Laurvik.
♦Tischendorff, G. L., Cand. theol.
Kristiania.
Tobiassen, Axel, Kontorist. Kri-
stianssand.
Tostrup & Mathiesen. Kristi-
ania.
Tranaas, H. V., kgl. Fuldmægtig.
Kristiania.
Treschow, F., Jernverks ej er,
■ Kammerherre. Laurvik.
Treschow,- M., Konferentsraad .
Kjøbenhavn.
♦Tri er, Ludvig, Cand. phil. Kjø-
benhavn.
Tromsø Stiftsseminarium.
♦T r a gård h, L. J., Sogneprest.
Kjerstorp, Sverige.
Trø an, M., Overlærer. Kristiania.
♦Tuxen, N. E., Direktør ved Or-
logaværftet i Kjøbenhavn.
Tvethe, M. B., Overretsssagfører.
Kristiania.
Tønsberg, Chr., Generalkonsul.
Kristiania.
Ullmann, A., Skolebestyrer.
Kragerø.
Unger, C, Højesterets-Advokat.
Kristiania.
♦Unger, C. R., Dr., Professor. Kri-
stiania.
Universitetsbibliotheket i
Kjøbenhavn.
♦Universitetsbibliotheket i
Kristiania.
♦Universitetsbibliotheket i
Lund.
♦Universitetsbibliotheket i
Upsala.
Ur bye, C. A., Sorenskriver. Sten-
kjær.
Utne, H. H., Landhandler. Ul-
lensvang.
♦W ad, G., Cand. polit. Kjøbenhavn.
Wang, Carl, Bogholder. Kristi-
ania.
♦Warmuth, Carl, jun., kgl. Hof-
Musikhandler. Kristiania.
♦W edb erg, J. 0., Justitsraad.
Stockholm.
Wedel-Jarlsberg, H., Baron af,
JeiTiverksejer. Bærum.
♦Vedeler, G. F., Ingeuiørkaptein.
Horten,
♦w egen er, C. F., Dr., Geheime-
Konferentsraad, fhv. Geheime-
Ai-kivar. Kjøbenhavn.
♦W ei bull, M., Dr., Professor.
liUnd.
♦Weis, A., Cand. polyt., MøUeejer.
Aarhus.
Weisser, J. A., kgl. Fuldmægtig.
Kristiania.
♦Wemmctofte Klosters Bibli-
othek. Danmark.
Werner, W., Bogtrykker. Kri-
stiania.
Wesenberg, Stud.juris. Kristiania.
Wessel-Berg, A., Sorenskriver.
Kongsvinger.
♦West Ung, G. 0. F., Docent.
Stockholm.
Westrum, A., Lærer. Stavanger.
W etter green, O. M., Sorenskri-
ver. Hvitesejd.
XX
*Vexi6 hogre Elementar-laro-
verk.
Vi be, J., Overretssagfører. Kri-
stiania.
*Viborg Kathedralskoles Bi-
bliothek.
Yidenskabernes Selskab, det
kgl. Throndbjem.
Wiese, S., Konsul. Fredriksstad.
Wiese, Tb., Grosserer. Kristiania.
*Wie8elgren, H., Bibliothekar.
Stockholm.
Wigersund, Th., Grosserer. Mo-
dum.
*W i 1 1 e r, M., Varemægler. Kjøben-
havn.
*W i 1 1 m a n n. A., Premieraktør.
Stockholm.
*Winge, A., Konsul, Børskommis-
sær. Kristiania.
Winsnes, P., fhv. Stiftsprovst.
Drammen.
♦Vinther, I. N., Lærer. Birkerød.
Danmark.
♦Winther, N., Prokurator. Hjør-
ring.
*Winther, Th., Overlærer. Dram-
men.
Wisbech, C. W,, Horten.
With, Johs. N., Grosserer. Kristi-
ania.
*Vitterhets-, Historie- ochAn-
tiqvitets-Akademien. Stock-
holm.
Vogt, A., Overretssagfører. Kri-
stianssand.
Vogt, C. J., Oberstløjtnant. Kri
stianssand.
Vogt, Fr., Læge. Tvedestrand.
♦Vogt, L. J.,Toldinspektør. Fred-
rikshald.
Vogt, N., Amtmand. Drammen.
Vogt, P. H., Dr, med., Overlæge.
Bergen.
Vogt, Voliath, Overlærer. Kri-
stiania.
♦Wold, Ragna, Frøken. Kjøben-
havn.
W ol ff; J. H., kgl. Fuldmægtig.
Kristiania.
Voss, V., Rektor. Aalesund.
Woxen, Fr., kst. Bureauchef.
Kristiania.
Woxen, K., Sekretær. Stockholm.
♦Væringsaasen, Helge, Gaard-
bruger. Elverum.
♦Østgaard, H. R., Lensmand. Lom.
♦Øverland, 0. A., Stipendiat.
Kristiania.
Øverland, O. H., Lensmand.
Stavanger.
r
?^:
y