Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift"

See other formats 


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  gcncrations  on  library  shclvcs  bcforc  it  was  carcfully  scannod  by  Google  as  part  of  a  projcct 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journcy  from  the 

publisher  to  a  library  and  fmally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  tliis  resource,  we  liave  tåken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  lechnical  restrictions  on  automated  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  aulomated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogXt  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  in  forming  peopleabout  this  projcct  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varles  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  mcans  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http: //books.  google  .com/l 


Google 


Dette  er  en  digital  utgave  av  en  bok  som  i  generasjoner  har  vært  oppbevart  i  bibliotekshyller  før  den  omhyggelig  ble  skannet  av  Google 

som  del  av  et  prosjekt  for  å  gjøre  verdens  bøker  tilgjengelige  på  nettet. 

Den  har  levd  så  lenge  at  opphavretten  er  utløpt,  og  boken  kan  legges  ut  på  offentlig  domene.  En  offentlig  domene-bok  er  en  bok  som 

aldri  har  vært  underlagt  opphavsrett  eller  hvis  juridiske  opphavrettigheter  har  utløpt.  Det  kan  variere  fra  land  til  land  om  en  bok 

finnes  på  det  offentlige  domenet.  Offentlig  domene-bøker  er  vår  port  til  fortiden,  med  et  vell  av  historie,  kultur  og  kunnskap  som  ofte 

er  vanskelig  å  finne  fram  til. 

Merker,  notater  og  andre  anmerkninger  i  margen  som  iinnes  i  det  originale  eksemplaret,  vises  også  i  denne  filen  -  en  påminnelse  om 

bokens  lange  ferd  fra  utgiver  til  bibiliotek,  og  til  den  ender  hos  deg. 

Retningslinjer  for  bruk 

Google  er  stolt  over  å  kunne  digitalisere  offentlig  domene- materiale  sammen  med  biblioteker,  og  gjøre  det  bredt  tilgjengelig.    Offentlig 
domene-bøker  tilhører  offentligheten,  og  vi  er  simpelthen  deres  "oppsynsmenn".   Dette  arbeidet  er  imidlertid  kostbart,  så  for  å  kunne 
opprettholde  denne  tjenesten,  har  vi  tatt  noen  forholdsregler  for  å  hindre  misbruk  av  kommersielle  aktører,  inkludert  innføring  av 
tekniske  restriksjoner  på  automatiske  søk. 
Vi  ber  deg  også  om  følgende: 

•  Bruk  bare  filene  til  ikke-kommorsioUo  formål 

Google  Book  Search  er  designet  for  bruk  av  enkeltpersoner,  og  vi  ber  deg  om  å  bruke  disse  filene  til  personlige,  ikke-kommersielle 
formål, 

•  Ikke  bruk  automatiske  søk 

Ikke  send  automatiske  søk  av  noe  slag  til  Googles  system.  Ta  kontakt  med  oss  hvis  du  driver  forskning  innen  maskinoversettelse, 
optisk  tegngjenkjenning  eller  andre  områder  der  tilgang  til  store  mengder  tekst  kan  være  nyttig.  Vi  er  positive  til  bruk  av  offentlig 
domene-materiale  til  slike  formål,  og  kan  være  til  hjelp. 

•  Behold  henvisning 

Google-" vannmerket"  som  du  finner  i  hver  fil,  or  viktig  for  å  informoro  hnikero  om  dotto  prosjektet  Og  hjolpc  ilom  meil  å  finne 
Også  annet  materiale  via  Google  Book  Search.  Vennligst  ikke  fjern. 

•  Hold  deg  innenfor  loven 

Uansett  hvordan  du  bruker  materialet,  husk  at  du  er  ansvarlig  for  at  du  opptrer  innenfor  loven.  Du  kan  ikke  trekke  den  slutningen 
at  vår  vurdering  av  en  bok  som  tilhørende  det  offentlige  domene  for  brukere  i  USA,  impliserer  at  boken  også  er  offenthg  tilgjengelig 
for  brukere  i  andre  land.  Det  varierer  fra  land  til  land  om  boken  fremdeles  er  underlagt  opphavrett,  og  vi  kan  ikke  gi  veiledning 
knyttet  til  om  en  bestemt  anvendelse  av  en  bestemt  bok,  er  tillatt.  Trekk  derfor  ikke  den  slutningen  at  en  bok  som  dukker 
opp  på  Google  Book  Search  kan  brukes  på  hvilken  som  helst  måte,  hvor  som  helst  i  verden.  Erstatningsansvaret  ved  brudd  på 
opphavsrettigheter  kan  bli  ganske  stort. 

Om  Google  Book  Search 

Googles  mål  er  å  organisere  informasjonen  i  vcrdcn  Og  g,]øK  den  universelt  tilgjengelig  Og  utnyttbar.  Google  Book  Searcli  hjelper  leserne 
med  å  oppdage  verdens  bøker  samtidig  som  vi  hjelper  forfattere  og  utgivere  med  å  nå  frem  til  nytt  publikum.  Du  kan  søke  gjennom 
hele  teksten  i  denne  boken  på|http :  //books .  google .  com/| 


HISTORISK  TIDSSKRIFT 


UDGIVET  AF 


DEN  NORSKE  HISTORISKE  FORENING 


TREDIE  RÆKKE 


FEMTE  BIND 


KRISTIANIA 

ORØNDAHL    &  SØNS    BOGTRYKKERI 

1899 


117774 
'08. 


INDHOLD. 

Side 
Om  Konventionen  i  Moss, 

Af  Dr.  Yngvar  Nielsen 1 

Gotlændingernes  Handel  paa  England  og  Norge  omkring  1300. 

Af  Alexander  Bugge 145 

Mine  Erindringer  fra  Norge. 

Af  G.  Norman.     Meddelt  af  T.  H.  Aschehoug  .     181 

Om  Stavanger  Stift  i  Middelalderen. 

Af  Dr.  Ludvig  Daae 218 

Generalmajor  Georg  Reichwein. 

Ved  H.  J.  Huitfeldt-Kaas 337 

Smaastykker : 

1.  Mandal  og  Landskrone  (L.  D.) 427 

2.  Nogle   Bemærkninger   om   norske    Forhold  fra   det 
attende  Aar  hundrede  (L.  D.) 429 

3.  De    kongelige    Byanlæg   i    Norge    i    Middelalderen 

(G.  S.) 433 

4.  Om  de   saakaldte  „Formænd"  i  det  gamle   Bergen 

(G.  S.) 436 

5.  Haakon  Haakonssøns  Borg  i  Oslo  (G.  S.)  .     .     .     .     439 


Register  til  Historisk  Tidsskrift,  3.  Række,  Bind  V. 

Af  A.  Kjær 441 


Trykfeil  og  Rettelser 472 


Den  norske  historiske  Forening I — XXV 


1 


HISTORISK  TIDSSKRIFT 


UDGIVET  AF 


DEN  NORSKE  HISTORISKE  FORENING 


TREDIE  RÆKKE 


FEMTE  BIND 


KRISTIANIA 

ORØNDAHL    &  SØNS    BOGTRYKKERI 

1899 


'■.■    ."/ 


117774 
'08. 


INDHOLD. 

Side 
Om  Konventionen  i  Moss. 

Af  Dr.  Yngvar  Nielsen 1 

Gotlændingernes  Handel  paa  England  og  Norge  omkring  1300. 

Af  Alexander  Bugge 145 

Mine  Erindringer  fra  Norge. 

Af  G.  Norman.     Meddelt  af  T.  H.  Aschehoug  .     181 

Om  Stavanger  Stift  i  Middelalderen. 

Af  Dr.  Ludvig  Daae 218 

Generalmajor  Georg  Keichwein. 

Ved  H.  J.  Huitfeldt-Kaas 337 

Smaastykker : 

1.  Mandal  og  Landskrone  (L.  D.) 427 

2.  Nogle   Bemærkninger   om   norske    Forhold  fra   det 
attende  Aarhundrede  (L.  D.) 429 

3.  De    kongelige    Byanlæg   i    Norge    i    Middelalderen 

(G.  S.) 433 

4.  Om  de  saakaldte  „Formænd"  i  det  gamle    Bergen 

(G.  S.) 436 

5.  Haakon  Haakonssøns  Borg  i  Oslo  (G.  S.)  .     .     .     .     439 


Register  til  Historisk  Tidsskrift,  3.  Række,  Bind  V. 

Af  A.  Kjær 441 


Trykfeil  og  Rettelser 472 


Den  norske  historiske  Forening I — XXV 


Mn'39'l 


OM  KONVENTIONEN  1  MOSS. 

AF 

DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


I  Historisk  tidskrift,  utgifven  af  Svenska  histo- 
riska  foreningen,  XVII  (1897),  S.  209—258  har  Pro- 
fessor Oscar  Alin  meddelt  en  Af  handling,  der  under 
Titelen  Bidrag  till  Mossekonventionens  historia  viser  sig  at 
være  en  Kritik  af  den  Samling  Aktstykker  til  nævnte 
Konventions  Historie,  som  jeg  har  offentliggjort  i  Viden- 
skabsselskabets  Skrifter  (II.  Historisk-filosofiske  Klasse) 
for  1894,  og  hvori  jeg  tillige  havde  Anledning  til  at  møde 
forskjellig  anden  Kritik,  der  var  fremkommen  i  enkelte 
svenske  Blade  mod  de  af  mine  forudgaaende  Skrifter,  som 
havde  behandlet  de  Begivenheder,  der  ledede  til  Afslut- 
ningen  af  den  Vaabenstilstand  og  Konvention  i  Moss, 
som  den  14de  August  1814  stansede  Fiendtlighederne 
mellem  den  norske  og  den  svenske  Hær. 

Professor  Alin  anvender  i  denne  sin  nye  Afhand- 
ling  nøiagtig  den  samme  historiske  Methode,  som  han 
først  systematisk  gjennemførte  i  sit  bekjendte  Værk,  Den 
svensk-norska  unionen  (Stockholm,  1889).  Da  dette  ud- 
kom,  tør  det  være,  at  det  med  sin  strenge  Konsekvens  i 
Retning  af  at  bygge  al  historisk  Udvikling  paa  enkelte 
statsretslige  Dokumenters  Udtryk  har  virket  imponerende 
og  overbevisende  paa  Mange.  Jeg  selv  var,  da  Skriftet 
forelaa,  meget  tilbøielig   til  at  tro,    at  her  kunde  maaske 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  1 


^  DR.  YNGVAR  NIELSEN. 

det  endelige  Ord  være  sagt,  og  at  Alin,  med  sin  Methode, 
havde  anvist  den  endelige  Vei,  ad  hvilken  det  omsider 
skulde  lykkes  at  løse  alle  de  Gaader,  som  stod  i  Sammen- 
hæng  med  Unionens  Grundlæggelse.  Der  var  i  den 
Henseende  noget  Bestikkende  ved  Systemet. 

Men  det  vårede  ikke  længe,  forinden  det,  gjennem 
nærmere  selvstændig  IJndersøgelse,  maatte  blive  alt  mere 
og  mere  klart,  at  en  saadan  Slutning  var  overmaade  for- 
hastet, og  at  Methoden,  saadan  som  den  her  var  udformet, 
snarere  maatte  føre  tilbage  end  fremover.  Fornemmelig 
vaktes  her  mine  Betænkeligheder  ved  det  Studium  af  Kon- 
ventionens  Forhistorie,  hvilket  jeg,  allerede  forinden  Frem- 
komsten af  AUns  Værk,  havde  optaget,  —  til  en  Begyn- 
delse  med  et  meget  afgrænset  Stof  af  Aktstykker,  som  dog 
senere  stadig  øgedes.  Konventionen  havde  tidligere  kun 
været  flygtig  behandlet,  og  Ingen  havde  optaget  den  til 
kritisk  Undersøgelse.  Da  jeg  foretog  Indsamlingen  af  det 
Materiale,  som  laa  til  Grund  for  mine  Bidrag  til  Norges 
Historie  i  1814  (I,  1882;  II,  1886),  var  Konventionen  der- 
under ikke  engang  medtagen.  Det  var,  som  om  der  endnu 
ikke  lagdes  nogen  synderlig  Vægt  paa  dens  Historie. 

Først  i  1886  —  efterat  nævnte  Værk  i  det  Væsent- 
lige  var  afsluttet  —  kom  jeg  selv  paa  den  Tanke,  at  den 
dog  maaske  kunde  have  en  større  Betydning,  og  jeg  søgte 
i  dette  Aar,  paa  Grundlag  af,  hvad  der  paa  den  Tid  fore- 
laa  af  aktmæssigt  Materiale,  at  give  en  Udredning  af 
Konventionens  Betydning. 

For  første  Gang  optog  jeg  Spørgsmaalet  om  denne 
i  en  mindre  Af  handling,  som  blev  trykt  i  ,,  Aftenposten" 
og  tillige  udkom  i  Særtryk,  under  Titelen :  Hvor  ligger 
Tyngdepunktet  i  Begivenhederne  i  1814?  I  denne  Af- 
handling  var  jeg  kommen   ind  paa  Meninger,   som  senere 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS.  ^ 

alt  mere  og  mere    have    fæstnet  sig  hos  mig,  og  hvorved 
jeg  er  forvisset  om  at  have  truffet  det  Rette. 

Men  idet  disse  Anskuelser  vare  nye  og  derhos  skilte 
sig  meget  fra,  hvad  der  ellers  hos  de  fleste  havde  gjældt 
for  at  være  uomstødelige  Sandheder,  kunde  det  ikke  over- 
raske, at  det  tog  Tid  ud  at  trænge  igjennem  med  dem. 

Langt  fra,  som  tidligere  var  forudsat,  at  søge  Aar- 
sagerne  til  den  Form,  som  Unionen  endelig  fik,  i  For- 
hold, der  alene  beroede  paa  de  to  forhandlende  Konge- 
rigers  Villie  og  Evne,  —  fandt  jeg  at  maatte  se  Begiven- 
hederne  i  en  større,  videre  Ramme.  Jeg  lagde  Hoved- 
vægten  paa  Stormagternes  Indgriben  og  fandt  en  let  paa- 
viselig  Sammenhæng  imellem  de  Fordringer,  som  stilledes, 
det  moralske  Tryk,  som  øvedes  af  deres  fire  Kommis- 
særer, —  og  de  Forhandlinger,  som  efter  deres  Afreise 
ledede  til  Konventionen  i  Moss. 

Engang  ledet  ind  paa  disse  Studier,  kunde  jeg  ikke 
slippe  dem.  1  1887  fortsatte  jeg  dem,  uagtet  mit  Kilde- 
materiale paa  den  Tid  kun  var  lidet  større,  end  hvad  det 
havde  været,  da  den  første  lille  Af  handling  blev  skreven. 
Saaledes  fremkom  min  næste  lille  Afhandling  om  dette 
Emne.  Den  førte  Titelen :  Christian  Frederik  og  Kon- 
ventionen  til  Moss  14.  August  1814  og  blev  trykt  i  det 
Festskrift,  som  nordiske  Forjattere  udgav  i  Anledning  af 
A.  F.  Kriegers  syttiaarige  Fødselsdag  4.  Oktober  1887. 
Det  lykkedes  mig  ikke  med  denne  Afhandling  at  henlede 
Professor  Alins  Opmærksomhed  paa  de  fra  hans  egne 
Meninger  meget  afvigende  Resultater,  som  jeg  allerede 
den  Gang  troede  at  kunne  udlede  af  det  foreliggende 
Stof.  lalfald  er  Af  handlingen  ikke  omtalt  i  hans  før 
nævnte  Skrift  om  Unionen ;  disse  Meninger  synes  ikke  der 
at  have  været  anseede  for  værdige  til  en  Gjendrivelse. 
Den  blev  forbigaaet  i  Taushed. 

1* 


4:  DR.  YNGVAR  NIELSEN. 

« 

Imidlertid  begyndte  Rigsarchivar  M.  Birkeland  at 
foretage  en  mere  omfattende  Indsamling  af  aktmæssigt 
Stof  for  en  Bearbeidelse  af  Konventionens  Historie.  Jeg 
havde,  medens  denne  Indsamling  fandt  Sted,  oftere  An- 
ledning til  at  konferere  med  Rigsarchi varen,  som  stadig 
gav  mig  sin  Tilslutning  i  de  Resultater,  jeg  med  mit  ind- 
skrænkede  Aktstykke-Stof  havde  udledet.  Han  ytrede,  at 
jeg  kun  i  et  enkelt  Punkt  ikke  havde  truffet  det  Rette ; 
men  han  sagde  tillige,  at  dette  alene  skyldtes  mit  mangel- 
fulde  Materiale.  Rigsarchivarens  tiltagende  Sygelighed 
bevirkede,  at  han  efterhaanden  opgav  Tanken  paa  selv  at 
kunne  offentliggjøre  den  Samling,  han  havde  faaet  istand. 
Han  overlod  den  da  til  mig,  med  fri  Raadighed  til  at ' 
kunne  benytte  den. 

Saaledes  kunde  jeg  anvende  dette  væsentlig  forøgede 
Materiale  ved  Udarbeidelsen  af  mit  næste  Skrift.  Fra  Kiel 
til  Moss.  En  historisk  Undersøgelse  af  Mossekonventioaen, 
dens  Forudsætninger  og  politiske  Betydning.  I  dettes 
Fortale  er  der  foreløbig  gjort  Rede  for  det  stærkt  ud- 
videde  Stof,  som  den  Gang  (1894)  stod  til  min  Raadighed, 
idet  jeg  henviste  til  en  paafølgende  Publikation  af  de  saa- 
ledes erh vervede  Aktstykker. 

Det  er  atter  denne  Samling,  som  under  Titelen : 
Aktstykker  vedkommende  Konventionen  i  Moss  14de  August 
1814  i  1895  blev  udgiven  i  Videnskabsselskabets  Skrifter 
for  1894,  og  som  Professor  Alin  nu  har  villet  imødegaa. 
Den  indeholder  adskillig  flere  Aktstykker  end  de^  jeg 
havde  Adgang  til  at  benytte,  da  jeg.  udarbeidede  det  nys 
nævnte  Skrift.  Der  er  i  Fortalen  hentydet  dertil,  men 
mere  ubestemt.  Professor  Alin  har  ikke  kunnet  medtage 
den  Mulighed  i  sine  Beregninger,  at  der  ogsaa  i  det 
melle  ra  liggende  Aar  var  foretaget  en  yderligere  Indsam- 
ling af  Materiale.      Saa  er  imidlertid  skeet,  og  dette  nye 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS.  0 

Materiale  er  senere  hen  tilgodegjort  i  mit  paafølgende 
Skrift,  Der  Vertrag  von  Moss  vom  14.  Augitst  1814  und 
die  schwedischnorwegische  Union  (Kiel  und  Leipzig,  Ver- 
lag von  Lipsius  &  Tischer,  1895).  Beklageligvis  synes 
ogsaa  dette  Skrift  ganske  at  have  undgaaet  Professor  Alins 
Opmærksomhed.  Ellers  vilde  han  maaske  bedre  have 
kunnet  forståa,  hvorledes  min  endelige  Mening  har 
formet  sig. 

Enhver  vil  kunne  indse,  at  en  Kritik,  der  er  affattet 
under  den  Forudsætning,  at  Forfatterens  nyeste  Resultater 
foreligge  i  et  Skrift,  hvis  Fortale  er  dateret  Marts  1894, 
maa  blive  feilagtig,  naar  det  oplyses,  at  han  senere,  med 
et  fremdeles  udvidet  Kildestof,  har  behandlet  det  samme 
Stof  i  et  andet  Skrift,  hvis  Fortale  er  dateret  Mai  1895. 
Dette  er  netop,  hvad  Professor  Alin  har  gjort,  og  der- 
med er  han  for  en  Del  kommen  ud  paa  Vidderne,  hvor 
det  gjaldt  om  at  fastsætte  sin  Modstanders  Meninger. 

Idet  jeg  saaledes  til  en  Indledning  har  anseet  det 
nødvendigt  at  meddele  disse  Oplysninger  om  Sagens  For- 
historie, skal  jeg  tillige  i  Forbindelse  dermed  redegjøre 
for  et  enkelt  Punkt,  som  har  vakt  Professor  Alins  Op- 
mærksomhed. 

Han  har  fæstet  sig  ved  de  Udtryk,  jeg  har  anvendt 
ved  Gjengivelsen  af  nogle  Dokumenter,  hvis  Original  findes 
i  Storthingets  Archiv.  Han  siger  {Sv.  histor.  tidskr,, 
1897,  S.  223,  Note  1):  ,^Någon  gang  stannar  man  i 
tvekan^  om  idgifvaren  alltid  jdmfort  af  skriften  i  riks- 
arkivet med  originalet  i  stoHhingets  arkiv^^. 

Dertil  er  simpelthen  at  svare,  at  jeg  for  ikke  at  volde 
den  nu  afdødeRigsarchivar  Ubehageligheder  undlod  at  dække 
mig  bag  en  Oplysning  om,  at  vedkommende  Dokumenter  vare 
blevne  forlagte  i  Rigsarchivet,  hvortil  de  vare  udlaante,  og 
ikke  kunde  bringes  tilveie,  da  jeg  behøvede  dem  for  at  sam- 


6 


DR.  YNGVAR  NIEI^EN. 


menholde  de  der  beroende  Afskrifter  raed  de  originale 
Dokumenter.  Da  Alt  nu  —  inden  Birkelands  Død  — 
er  bragt  paa  sin  Plads,  kan  jeg  uden  nogen  Betænkelig- 
lied  referere  dette,  for  saaledes  forhaabentlig  at  blive 
befriet  for  yderligere  Mistanker  ora  at  have,  af  Ligegyl- 
dighed,  forsømt  en  Pligt,  der  maa  regnes  for  meget  vigtig, 
ved  Udgivelsen  af  Kildeskrifter.  Jeg  var  forberedt  paa, 
at  en  Modstander  kunde  blive  opmærksom  paa,  at  der 
skjulte  sig  noget  bag  de  mere  forbeholdne  Udtryk.  som 
vare  anvendte  ved  Oplysningerne  om,  hvor  flere  af  de 
paagjældende  originale  Dokumenter  vare  at  søge. 

Hvorvidt  Professor  Alin  ved  sit  sidste  Besøg  i  Stor- 
thingets  Archiv  har  havt  Anledning  til  at  blive  bekjendt 
med  de  Grunde,  som  bevægede  mig  til  at  være  meget 
forsigtig  i  Valget  af  mine  Udtryk,  er  mig  ubekjendt.  For 
mit  eget  Vedkommende  er  jeg  ikke  i  Tvivl  om  at  have 
handlet  forsvarlig. 

Imidlertid  viser  det  sig  nu,  at  der  i  de  benyttede 
Afskrifter  har  været  enkelte,  mindre  væsentlige  Feil,  som 
kunde  været  undgaaede,  saafremt  der  havde  været  Adgang 
til  at  sammenholde  dem  med  Originalerne.  Jeg  medtager 
derfor  i  tlenne  Afhandling  enkelte  af  disse  Aktstykker  i 
nyt  Aftryk,  hvorved  der  er  læst  Korrektur  efter  de  i 
Christiania  opbevarede  Originaler.  Derunder  kan  der 
ogsaa  være  Anledning  til  at  rette  Feil,  som  have  ind- 
sneget  sig  i  Professor  Alins  nyeste  Aftryk  af  de  samme 
Dokumenter,  —  Feil^  som  for  Alle  synes  meget  vanske- 
lige at  undgaa. 

Dermed  gaar  jeg  over  til  de  Bemærkninger,  som 
ere  mit  Svar  til  Professor  Alins  Kritik. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS.  < 

For  en  Besvarelse  af  denne  Kritik  vil  det  være 
mest  hensigtsmæssigt  at  tåge  den  postvis,  hvortil  desuden 
den  Form,  Professor  Alin  har  gi  vet  sin  egen  Af  handling, 
særlig  indbyder. 

S.  810  i  Svensk  histor.  tidskrift,  1897,  udtaler  Pro- 
fessor Alin  sin  forvåning  over,  at  jeg  mellem  mine  akt- 
stycken  har  medtaget  nogle  IJddrag  af  før  trykte  Skrifter, 
som  ovenikjøbet  ere  affattede  med  en  stor  Mangel  paa 
Kritik.  Det  ene  er  et  lidet  Afsnit  af  Schinkels  Minnen 
(trykt  i  Aktstykker^,  S.  70  flg.),  det  andet  er  et  Stykke 
af  Domprovst  Wieselgrens  Biografi  af  General  Skjolde- 
brand  (trykt  smstds.,  S.  105  flg.).  Ved  en  saadan  Optagelse 
er  der  imidlertid  ikke  paa  nogen  Maade  givet  vedkommende 
Stykke  noget  Stempel  for  at  [være  en  paalidelig  Kilde, 
og  hvad  Professor  Alin  anfører  for  at  faa  det  givet  Ud- 
seende  af,  at  min  Tanke  dermed  skulde  have  været  den 
at  tillægge  de  saaledes  af  trykte  Afsnit  nogensom  helst  Au- 
toritet udover  den,  som  de  retteligen  tilkommer,  er  helt 
ugrundet. 

Det  lille  Alsnit  af  Schinkels  Mimien  er  medtaget 
som  det  før  mine  Publikationer  —  ved  Siden  af  Jac.  Aalls 
Erindringer  —  eneste  foreliggende  Referat  af  de  ved  Stats- 
raad  Tank  fremsatte  Forslag  til  en  fredelig  Overenskomst, 
til  Sammenligning  med  de  virkelige  Aktstykker.  Dette 
maa  antagelig  ikke  regnes  for  .utilladeligt. 

Hvad  Skjoldebrands  Fremstilling  af  Forhandlingerne 
paa  Moss  angaar,  saaledes  som  den  er  gjengiven  af  Wiesel- 
gren  og  senere  optrykt  af  mig,  da  har  jeg  ( Aktstykker j  S. 
95)  netop  selv  udtalt,  at  den  ikke  kan  regnes  for  paa- 
lidelig, og  (S.  101)  forklaret,    at   den   ikke   stemmer  med 


'    Saaledes    citerer  jeg  her  og  i  det  Følgende   mine   før  (S.  4) 
nævnte  Aktstykker  vedk.  Konventionen  i  Moss. 


^  DR.  YNGVAR  NIELSEN. 

de  under  Vidneforhørene  i  Rigsretssagen  mod  Statsraad 
Haxthausen  afgivne  Forklaringer.  Dette  tør  vel  være 
nok  Reservationer.  Hvad  Skjoldebrands  Beretning  an- 
gaar,  da  kan  endvidere  oplyses,  at  Universitetsbibliothekar 
A.  C.  Drolsum  og  jeg  i  Fællesskab  have  anstillet  Under- 
søgelser  for  at  faa  det  afgjort,  om  Generalens  originale 
Manuskript  endnu  fandtes  og  var  tilgjængeligt,  men  uden 
at  linde  noget  Spor.  Nu  oplyser  Alin,  at  det  findes  i 
Hs.  Maj.  Kongens  Familiearchiv,  og  aftrykker  det.  Saa- 
ledes  kan  den  Sorg  være  slukt.  Men  at  det  kan  være 
nogen  Feil,  saalænge  ikke  Originalen  kjendes,  da  at  af- 
trykke  den  ved  Wieselgren  bearbeidede  Redaktion,  er  ikke 
godt  at  forståa.  At  denne  var  upaalidelig,  er  desuden 
oplyst.  Mit  Ønske  var  at  kunne  meddele  samtlige  Under- 
handleres  Beretninger;  ligesom  jeg  havde  saadanne  fra  de 
norske,  ønskede  jeg  ogsaa  at  offentliggjøre  de  svenske,  men 
maatte  nøies  med,  hvad  der  forelaa. 


Sv.  hist.  tidskr.y  S.  211  er  Professor  Alin  ikke  ganske 
enig  med  mig  deri,  at  jeg  har  aftrykt  fire  hidtil  ukjendte 
Breve  fra  Christian  Frederik.  Han  nævner  imidlertid 
ikke,  hvad  jeg  har  oplyst  om  dem,  at  de  i  dem  forekom- 
mende Udtalelser  om  den  britiske  Politik  og  om  Huset 
Holsteins  Ret  maa  tillægges  megen  Interesse.  .  Sammen 
med  Christian  Frederiks  Skrivelse  til  Guvernør  Peter 
Anker  af  18de  Oktober  (trykt  S.  141)  og  Lord  Liverpools 
to  Skrivelser  af  2.  September  (trykte  S.  148  flg.)  danne  disse 
fire  Breve  en  Ramme  om  de  mellemliggende  Forhand- 
linger. Ved  dem  kastes  der  Lys  over  de  Stemninger  og 
Følelser,  der  l)evægede  den  Fyrste,  som  paa  norsk  Side 
afsluttede  Konventionen.  De  kunne  i  denne  Samling,  —  som 
Indledning  i  aktmæssig  Form   vel   hævde   sin  Plads.     Af 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


9 


den  er  der  meget  at  lære  for  den  Forsker,  som  vil  se 
Sagen  i  et  alsidigt  Lys. 

Hvor  der  handles  ora  Konventionen  i  Moss,  er  det 
nemlig  uundgaaeligt  at  tåge  meget,  ja  aldeles  overveiende 
Hensyn  til  den  norske  Konges  Opfatning  af  sine  person- 
lige Maal  og  af  de  Pligter,  som  han  skyldte  sit  Folk. 
Uden  at  forståa,  hvad  han  engang  havde  haabet  at  op- 
naa,  og  hvilke  personlige  Afslag  han  gjorde  for  at  kunne 
skabe  dette  Folks  Lykke,  —  vil  man  heller  ikke  kunne 
forståa,  hvad  der  paa  den  ene  Side  voldte  Vanskelig- 
hederne  ved  Konventionen,  og  paa  den  anden  gjorde 
denne  til  en  Mulighed.  At  medtage  hele  det  Materiale, 
som  her  forelaa,  var  ikke  muligt.  Men  det  var,  naar 
der  kunde  skaiBfes  nogle  nye  Dokumenter,  ovenikjøbet  af 
det  aabne,  fortrolige  Indhold,  som  i  dette  Tilfælde,  baade 
berettiget  og  nyttigt  at  medtage  dem. 

Den  britiske  Politik  var  for  Christian  Frederik  be- 
stemmende. Af  de  foran  nævnte  Breve  vil  det  kunne 
sees  baade,  hvad  der  stod  for  ham,  da  han  opgjorde  sine 
Planer  for  1814,  og  da  han  tilsidst  resignerede.  I  Mod- 
sætning  dertil  vil  Professor  Alin  og  de,  som  dele  hans 
Opfatning,  gjøre  meget  vel  i  at  læse  Lord  Liverpools 
Udtalelser,  der  indeholde  Forklaringen  til  meget.  Men 
disse  synes  at  være  uskrevne  for  ham,  uagtet  der  i  dem 
ligger  klare  Vink  til  at  se,  hvor  langt  den  britiske  Pre- 
mierminister  i  1814  var  tilsinds  at  strække  sin  Indblan- 
ding.  Lord  Liverpools  Breve  ere  ogsaa  en  meget  værdi- 
fuld  Kommentar. 


Sv.  histor.  tidskr.,  S.  211 — 215  dvæler  Professor 
Alin  ved  de  i  min  Samling,  S.  12 — 42,  indtagne  Akt- 
stykker    vedkommende     de     fire     Stormagters     Mission. 


10 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Han  siger,  at  disse  alle  tidligere  have  været  trykte,  hvilket 
kan  være  rigtigt  nok,  dog  med  det  Tillæg,  at  dette  delvis 
kun  har  været  i  Oversættelse.  Efter  Alins  Mening  er 
det  overflødigt  at  aftrykke  disse  Dokumenter  paa  ny ;  men 
han  synes  dog  ikke  helt  utilbøieHg  til  at  anerkjende,  at 
nogle  Grunde  kunde  tale  derfor. 

Hans  hovedsagelige  Indvendinger  vende  sig  mod  andre 
Punkter,  ved  hvilke  der  altsaa  her  maa  dvæles. 

Jeg  har  gjentagne  Gange,  saaledes  ogsaa  i  det  her 
omhandlede  Skrift  (S.  12 — 17)  fremholdt,  at  det  var  en  Feil 
fra  den  hjemmeværende  svenske  Regjerings  Side,  at  den 
ikke  sørgede  for  at  gi  ve  de  fire  Kommissærer  fornyet 
Veiledning  for  den  helt  nye  Situation,  som  var  frembragt 
i  Norge  efter  den  17de  Mai.  Jeg  har  fremholdt,  at  de 
kun  havde  [at  holde  sig  til  Wetterstedts  Note  af  23de 
April,  og  at  de  derigjennem  faktisk  kom  til  at  staa  uden 
Instruktioner  om,  hvorledes  den  svenske  Regjering  opfat- 
tede  de  bagefter  skabte  nye  Forhold. 

Hertil  svarer  Professor  Alin,  at  Christian  Frederiks 
Valg  til  Konge  udtrykkelig  var  forudseet  i  Wetterstedts 
Note,  og  at  Kommissærerne  virkelig  bleve  instruerede  af 
Baron  Tawast  i  Kjøbenhavn  og  Grev  Essen  i  Veners- 
borg. 

Det  kan  være  nyttigt  at  se  lidt  paa  disse  Paa- 
stande. 

Hvad  det  første,  Kongevalget,  angaar,  da  er  det 
ikke  andet,  end  at  Wetterstedt  som  en  Mulighed  har  talt 
om  „hvilken  Titel  han  (o:  Christian  Frederik)  end  vilde 
antage,  eller  en  af  hans  Autoritet  behersket  Rigsforsam- 
ling  kunde  overdrage  ham".  Men  det  er  dog  ikke  det, 
hvorom  der  her  er  Tale.  Om  Kongevalget  af  17de  Mai 
som  den  fuld bragte  Kjendsgjerning  kan  der  Intet  findes 
i    en   Note    af  23de  April,    som   ovenikjøbet   maa   bygge 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


11 


paa  gamle  Meddelelser.  Den  anførte  Indvending  er  jævn- 
god  med  ingen. 

Den  anden  bliver  ikke  bedre.  At  Tawast  efter 
Evne  havde  søgt  at  paavirke  Kommissærerne  under  deres 
Ophold  i  Kjøbenhavn,  er  en  velbekjendt  Sag,  og  at  han 
til  yderligere  Belæring  havde  henvist  dem  til  Essen,  naar 
de  passerede  gjennem  Venersborg  paa  sin  Vei  til  Norge, 
er  heller  ikke  nogen  Hemmelighed. 

Men  hvad  jeg  har  regnet  for  en  Feil,  er  noget  helt 
andet.  Det  var  den  store  Blindhed,  hvormed  den  svenske 
Regjering  hengav  sig  til  den  Tro,  at  Kommissærerne, 
naar  de  kom  til  Norge,  alene  vilde  betragte  Sagerne  i 
det  Lys,  som  var  dem  givet  i  Noten  af  23de  April  og  i 
Tawasts  og  Essens  Forklaringer.  „Man  havde  der"  — 
har  jeg  sagt  i  Fra  Kiel  til  Moss,  S.  32  —  ,.øiensynlig 
ikke  tænkt  sig,  at  Kommissærerne  kunde  handle  paa  egen 
Haand-*.  Det,  som  ikke  var  beregnet,  var  nemlig  skeet, 
—  at  Kommissærerne  bedømte  Forholdene  ud  fra  ganske 
andre  Forudsætninger,  og  at  de  opgjorde  sig  sine  Me- 
ninger paa  Grundlag  af  egne  Erfaringer. 

Det  er  paafaldende,  hvad  Tawast  ansaa  det  hen- 
sigtsmæssigt  at  meddele  Kommissærerne,  og  hvad  han 
troede  kunde  have  Virkning  paa  disse.  Martens  har  saa- 
ledes  i  sin  Indberetning  af  16de  Mai  —  uden  Kom- 
mentar —  meddelt,  at  Tawast  havde  fortalt  ham  og 
Orloif,  at  Christian  Frederik  havde  tilstillet  Grev  Essen 
en  Skrivelse,  som  skulde  give  Grund  til  at  tro,  at  Prinsen 
var  sindsforvirret !  [Inderretninger  af  dette  Indhold  vare 
nu  ikke  meget  værdifulde  og  skulde  ikke  tjene  de  frem- 
mede Kommissærer  til  nogen  synderlig  Veiledning.  Disse 
vare,  paa  Grund  af  Tawasts  diplomatiske  Stilling  og  i 
Henhold  til  sine  Instruktioner,  nødsagede  til  at  henvende 
sig  til  ham,  forhandle  med  ham  og  høre  paa  ham.     Men 


12 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


det  lod  sig  ikke  undgaa,  at  de  hurtig  mærkede,  hvorledes 
denne  Diplomat  selv  var  mindre  end  orienteret,  kun  op- 
fyldt  af  Had  og  Uvillie  mod  Danmark  og  af  de  skumleste 
Mistanker  mod  Norge  og  dets  Regent.  Historier  som 
den,  at  Prinsen  skulde  skrive  Breve,  der  røbede  en  for- 
styrret Sindstilstand,  skulde  dog  ikke  være  egnede  til  at 
indgive  Kommissærerne  nogen  høie  Forestillinger  om 
Aanden  hos  den  Klasse  af  Statsmænd,  der  troede  at 
gavne  sin  Sag  ved  at  sætte  Saadant  ud  og  selv  indbilde 
sig,  at  de  derved  kunde  staa  til  Troende.  Da  Kommis- 
særerne selv  gjorde  Bekjendtskab  med  Brevet,  maatte  de 
end  mere  undres  over,  hvorledes  Tawast  kunde  meddele 
dem  deslige  ugrundede  Formeninger. 

Til  samme  Tid  havde  de  svenske  Statsmænd  ingen 
synderlig  Tillid  til  hinanden.  Af  Jårtas  og  Wirséns 
nylig  udgivne  Brevveksling  kan  sees,  hvilke  ringe  Tanker 
disse  tvende  Mænd  havde  om  Grev  Essen.  Det  kjendes 
fra  før  af,  hvorledes  Grev  Essen  atter  fra  Udenrigsmini- 
steren  havde  modtaget  skarpe  Udtalelser  om  Tawast,  som 
en  Mand,  der  ikke  var  sin  Stilling  voksen. 

Saavel  Tawast  som  Essen  maa  betegnes  som  Mænd^ 
der  tilhørte  en  anden  Tid.  I  Kraft  af  sin  Betragtning 
af  nær  sagt  alle  Forhold  kunde  de  ikke  passe  for  de 
Stillinger,  hvori  mere  tilfældige  Omstændigheder  havde 
bragt  dem  ind.  Mistænksomhed,  en  altid  lurende  Mis- 
tænksomhed  bestemte  hver  af  deres  Handlinger  og  gjorde 
det  til  en  Umulighed  for  dem  at  kunne  opgjøre  sig  en 
uhildet  Dom  om,  hvad  der  skede  i  Danmark  og  i  Norge. 
Tawast  var  her  mere  uskyldig;  men  hans  Meninger  be- 
stemtes igjen  af  den  meget  mistænksomme  Udenrigsminister 
i  Stockholm.  I  Stedet  for  at  tilegne  sig  den  Overlegen- 
hed,  der  alene  kan  skabes  gjennem  en  real  Indsigt  i, 
hvad  der  bevæger  sig  i  Tiden,  ogsaa  udenfor  Hjemlandet, 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


13 


kom  de  saaledes  i  alle  Tilfælde  til  at  ligge  under  for  de 
fra  dette  medtagne  Porudsætninger.  Ligesaalidt  som  de 
kunde  give  sin  egen  Regjering  væsentlig  andet  end  et 
Opkog  af  alle  de  gamle  Mistanker,  der  sad  igjen  i  de 
fordums  Gustavianeres  Hjerter  og  Nyrer,  —  ligesaa  lidt 
stod  det  i  deres  Magt  at  kunne  byde  de  tilreisende  Kom- 
missærer en  Veiledning,  for  hvilken  disse  vare  villige  til 
at  bøie  sig.  Tawast  var  ovenikjøbet  tågen  bort  fra  ganske 
andre  Forretninger;  som  Diplomat  havde  han  kun  at 
pege  tilbage  paa  sin  netop  fuldendte  Reise  til  Konstanti- 
nopel, der  ikke  havde  bragt  overvældende  Resultater. 
Grev  Engestrøm  har  da  ogsaa  klaget  over  hans  Mangel 
paa  Øvelse  i  diplomatiske  Affærer^. 

Kommissærerne  havde  kun  meget  ringe  Tillid  til, 
hvad  Tawast  og  Essen  fortalte  dem.  Deres  selvstændige 
Undersøgelser  havde  hurtig  godtgjort,  at  Danmarks  Konge 
og  Regjering  vare  aldeles  uskyldige  i  alle  de  Punkter, 
hvori  de  vare  anklagede  fra  svensk  Side,  og  derefter  tog 
de  sit  Standpunkt.  De  havde  i  Kjøbenhavn  af  den  danske 
Udenrigsminister  faaet  sig  forelagt  det  fornødne  Materiale 
til  at  dømme  om  det  reelle  Indhold  af  disse  meget  skarpe 
Inkriminationer.  Tawast  stod  der  som  en  hensvnsløs  An- 
klager  mod  Danmark,  overensstemmende  med  den  svenske 
Politik,  der  i  sin  Almindelighed  havde  en  meget  fiendtlig 
Farve,  hvor  den  berørte  dette  Land.  Men  ligesaa  vist 
er  det,  at  de  svenske  Mænd,  som  havde  det  Hverv  at 
fremsætte  saadanne  stærke  Beskyldninger,  kun  havde  ringe^ 
om  overhovedet  nogen  Holdepunkter,  og  dette  blev  ikke 
af  nogen  forstaaet  bedre  end  af  Kommissærerne. 

Ved  sin  Ankomst  til  Kjøbenhavn  vare  de  paavirkede 
af  den  Opfatning.    som    var   dem  bibragt  af  det   svenske 


^   Smlgu.  mine  Bidrag  til  Norges  og  Sveriges  Historie  1812 — 181$ 
(Christiania,  1869),  S.  146  flg. 


14 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Diplomati,  bl.  a.  g^jennem  Wetterstedts  før  omtalte  Note 
af  23de  April.  De  kom  med  dertil  svarende  Forestil- 
linger. Men  lidt  efter  lidt  blev  deres  Opfatning  en  anden, 
og  Resultatet  af  deres,  paa  Stedet  anstillede  Undersøgelse 
blev  det,  at  de  maatte  anse  den  danske  Regjering  for 
aldeles  skyldfri.  Overfor  det  svenske  Diplomati  maatte 
dette  igjen  medføre  en  anden  Virkning.  Naar  Kommis- 
særerne  saa,  at  dets  Anklager  mod  Danmark  vare  grund- 
løse,  saa  kunde  det  ikke  være  anderledes  end,  at  de  ogsaa 
fik  Mistillid  til,  hvad  de  fra  den  samme  Kant  hørte  om 
Norge.  Havde  Anklagerne  og  Bebreidelserne  været  usande 
til  den  ene  Side,  da  var  der  Intet,  som  til  den  anden 
Kant  kunde  give  dem  nogen  større  Troværdighed. 

Kommissærerne  vare,  da  de  forlod  Kjøbenhavn,  op- 
fyldte  af  Mistillid  til  de  svenske  Diplomaters  usande  For- 
klaringer, og  de  vare  mere  end  nogensinde  bestemte  paa 
at  undersøge  Sagerne  med  egne  Øine. 

Dette  skede  da  ogsaa. 

Professor  Alin  mener  at  have  fundet  nogle  Beviser 
for  sin  Mening,  at  Kommissærerne  virkelig  havde  mod- 
taget  veiledende  Instruktioner  gjennem  Tawast  og  Essen, 
i  en  Skrivelse  fra  Essen  og  i  en  fra  Martens,  den  preus- 
siske  Kommissær.  Imidlertid  kan  der  ikke  ligge  nogen 
Vægt  paa,  hvad  Essen  fortæller  om  sit  Arbeide  med  at 
paavirke  Kommissærerne;  Spørgsraaalet  er  kun,  hvad  disse 
mente  derom,  —  hvorvidt  de  selv  troede  paa  og  tog  for 
godt,  hvad  der  blev  dem  meddelt.  At  Essen  anvendte 
Tid  paa  at  sætte  Kommissærerne  ind  i  sine  Meninger, 
er  vel^bekjendt.  Men  det  er  ikke  derpaa,  det  her  kom- 
mer an. 

Med  den  paaberaabte  Skrivelse  fra  Martens  til  Essen 
af  7de  Juli  har  det  en  nogen  anden  Sammenhæng;  end 
hvad  Professor  Alin  angiver.      Selve  den   af  ham  anførte 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


15 


Ytring  gjælder  kun  negle  Bestemmelser  om  den  Vaaben- 
stilstand,  om  hvilken  der  underhandledes  i  Christiania. 
Det  er  et  enkelt  Led  i  en  Brevveksling,  hvis  Fortsættelse 
netop  er  af  Vigtighed,  fordi  den  gav  Kommissærerne  An- 
ledning til  at  gribe  Essen  i  en  grov  Usandhed  og  derfor 
tilrettevise  ham.  I  sit  Svar  havde  nemlig  den  svenske  Over- 
befalingsmand  forsøgt  at  pumpe  nogle  vel  drøie  Historier 
i  Kommissærerne.  Paa  disses  Vegne  svarede  den  russiske 
Kommissær  i  Ord,  hvis  virkelige  Mening  var  den,  at  man 
frabad  sig  Mere  af  den  Sort.  Dette  var  for  Grev  Essen 
en  stor  Ydmygelse. 

Orloif,  den  russiske  Kommissær,  har  selv,  i  den 
mémoire  secret  af  16de  August,  i  hvilken  han  giver  en 
samlet  Oversigt  over  Kommissionens  Virksomhed,  forkla- 
ret, at  dennes  Medlemmer  efter  sin  Ankomst  til  Chri- 
stiania havde  fundet,  at  Christian  Frederik  var  en  Per- 
sonlighed,  der  helt  afveg  fra  det  ufordelagtige  Billede,  der 
af  det  svenske  Diplomati  var  optrukket  for  dem. 

Hvad  Essen  angaar,  da  vil  meget  snart  den  skrift- 
lige Fremstilling,  han  gav  Kommissærerne  af  Begiven- 
hederne  i  Norge,  af  Christian  Frederik  og  hans  Omgivel- 
ser, foreligge  trykt.  Enhver,  som  interesserer  sig  derfor, 
vil  da,  ved  at  sammenligne  denne  Fremstilling  med  Kom 
missærernes  efterfølgende  Handlinger,  kunne  overbevise 
sig  om,  at  de  under  sit  Ophold  i  Norge  ikke  lod  sig 
lede  af  de  Meninger,  Grev  Essen  havde  søgt  at  bi- 
bringe dem. 

Det  faar  staa  fast,  at  Kommissærerne  havde  fattet 
Mistillid  til,  hvad  der  tilflød  dem  fra  svenske  Kilder. 

Dernæst  maa  det  erindres,  at  hverken  Tawast  eller 
Essen  var  jævngode  med  den  svenske  Regjering,  og  at 
denne,  saavidt  det  hidtil  er  oplyst,  ikke  har  benyttet 
Leiligheden   til   at  sætte   sig  i  Forbindelse   med  dem  ved 


16 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


deres  Reise  gjennem  Sverige.  Hvad  Tawast  og  Essen 
havde  at  fremføre,  var  kun  en  videre  Deduktion  af  de 
Klager,  paa  hvilke  Noten  af  23de  April  var  bygget. 

Yderligere  kan  det  oplyses,  at  mine  Ord,  forsaavidt 
Professor  Alin  har  anket  over  dem,  ere  formulerede  med 
en  endnu  snevrere  Begrænsning  end  den,  han  giver  dem. 

I  Aktstykket^  S.  15,  staar  der,  at  Kommissærerne 
under  sin  Reise  gjennem  Sverige  ingen  Forbindelse  havde 
med  den  svenske  Kronprins  eller  med  den  svenske  Uden- 
rigsminister.  Der  er  ikke  talt  om  Regjeringen  i  dens 
Almindelighed,  kun  om  de  to  enkelte  Personligheder^ 
hvem  det  ligger  nærmest  at  tænke  sig  som  dennes  virke- 
lige  Ledere. 

Fra  dem  kom  der  ingen  direkte  Meddelelse  til  Kom- 
missærerne —  og  der  niærkes  Intet  til,  at  de  to  nævnte 
svenske  Mænd,  der  havde  Anledning  til  at  træffe  dem,, 
have  modtaget  nogen  ny  speciel  Instruktion,  der  hyggede 
paa  Forudsætningen  om,  at  Forholdene  havde  undergaaet 
en  meget  stor  Forandring.  Det  er  dette,  jeg  gjentagne 
Gange  har  udtalt,  og  som  der  fremdeles  er  Grund  til  at 
udtale,  —  at  den  svenske  Regjerings  Ledere  lod  de  frem- 
mede Kommissærer  være  uden  Oplysning  om,  hvorledes 
den  nye  Situation  maatte  opfattes,  —  den  Situation,  om 
hvilken  Kommissærerne  snart  efter  meget  hurtig  dannede 
sig  en  selvstændig  Mening.  Stillingen  var  ble  von  den,  at 
det  skulde  synes  at  have  været  nødvendigt  at  give  ny, 
klar  Besked,  afpasset  efter  de  nyskabte  Forholda 

Der  er  nogle  af  mine  Ord,  som  Professor  Alin  ikke 
har  eiteret.  De  lyde:  „Det  var  under  disse  Omstændig- 
heder   en  Feil  at  indtage   det  doktrinære  Standpunkt,  at 


^  Under  27de  Juni  har  Essen  selv  anmodet  om  at  faa  Instruk- 
tioner  for,  hvad  han  herefter  havde  at  gjøre.  Schinkels  Mmnen^ 
VIII,  S.  34(). 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


17 


ville  betragte  det  norske  Folk  som  Oprørere  og  dets  nyvalgte 
Konge  som  Usurpator,  naar  man  ikke  selv  paa  Stedet 
kunde  skride  ind  eller  helt  ud  kunde  stole  paa  sine  AUi- 
eredes  Medvirkning  til  at  skafife  denne  Opfatning  ubetinget 
Respekt",  —  og  videre  har  jeg  sagt,  at  det  vistnok  havde 
været  „mest  hensigtsmæssigt  at  træfife  Forberedelser  til  at 
møde  de  nye  Fordringer,  der  maatte  følge  med  den  for- 
andrede Situation,  paa  et  nyt  Grundlag.  Men  noget  saa- 
dant  skede  ikke.  Kielerfredens  Gjennemførelse  var  nu 
engang  bleven  et  Alfa  og  Omega  for  den  svenske  Politik. 
Det  viste  sig  snart,  at  denne  Mening  ikke  deltes  af 
Repræsentanterne  lor  de  fire  Stormagter,  der  vare  Sve- 
riges Allierede". 

Hvad  dermed  er  ment,  burde  vel  ikke  være  vanske- 
ligt  at  forståa.  I  Historien  har  den  fuldbragte  Kjends- 
gjerning  altid  en  stor  Magt.  En  saadan  forelaa  siden 
17de  Mai,  og  den  virker  den  Dag  idag.  Alene  den 
svenske  Regjering  lukkede  sine  Øine  derfor,  og  dens 
Talsmænd,  Tawast  og  Essen,  havde  stirret  sig  blinde  paa 
Kielerfreden  som  det  eneste  Udgangspunkt  for  en  varig 
Ordning.  Kommissærerne  fik  hurtig  Forstaaelsen  af, 
hvor  Landet  laa,  og  derved  skiltes  de  fra  den  svenske 
Regjering. 

I  vore  Dage  synes  Professor  Alin  at  have  bevaret 
den  samme  Evne  til  at  overse  de  fuldbragte  Kjendsgjer- 
ningers  Magt.  I  de  fire  Stormagters  Repræsentanter  ser 
han  kun  de  Mænd,  som  de  med  Sverige  allierede  Magter 
paa  den  svenske  Regjerings  Begjæring  havde  afsendt  til 
Danmark  og  Norge  for  at  meddele  Magternes  Villie  i 
Spørgsmaalet  om  Kielerfredens  Udførelse.  En  saadan 
Opfattelse  er  utvivlsomt  i  nøie  Overensstemmelse  med 
Wetterstedts  Note  af  23de  April.  Men  om  Professor 
Alin   ikke   er   kommen    længere   end   til   denne,    saa  har 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  2 


18 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Historien  ikke  stanset  med  den.  Der  kom  bagefter  meget 
til,  som  gjorde  det  umuligt  at  følge  de  i  Noten  indeholdte 
Anvisninger.  Historien  spørger  nok  efter  Instruktioner; 
men  den  bygger  dog  mest  paa  Begivenheder,  og  spe- 
cielt  i  det  foreliggende  Tilfælde  vil  den,  som  dømmer  om 
disse  alene  paa  Grundlag  af,  hvad  han  finder  i  Instruk- 
tionerne,  let  være  udsat  for  at  misforstaa  Alt,  hvad  der 
senere  hen  er  skeet. 

Professor  Alin  forklarer,  at  han  ikke  deler  min 
Opfatning  af  Kommissærernes  Betydning  for  Afgjørelsen 
i  1814,  og  at  han  speeielt  ikke  kan  erkjende,  at  der, 
som  af  mig  hævdet,  findes  nogen  intim  Sammenhæng 
mellem  deres  Forhandlinger  og  den  paafølgende  Konven- 
tion  i  Moss.  Men  han  gaar  ikke  ind  paa  en  Undersøgelse 
af  dette,  i  sig  selv  ligesaa  interessante  som  betydnings- 
fulde  Spørgsmaal.  Der  bydes  mig  saaledes  for  Øieblikket 
ingen  Anledning  til  at  optage  nogen  Diskussion  med  ham 
angaaende  dette  efter  min  Mening  afgjørende  Punkt  i 
Aarets  Begivenheder.  Maaske  Leiligheden  senere  hen 
kan  blive  buden. 

Imidlertid  kan  jeg  ikke  undlade  at  nævne  et  enkelt 
Led  i  de  Forhandlinger,  som  førte  til  Konventionens 
Afslutning,  og  som  giver  et  Spor,  det  vel  kunde  være 
værd  at  følge,  hvad  jeg  da  ogsaa  skal  gjøre,  saasnart  og 
saavidt  det  er  muligt. 

Man  kan  indvende,  at  Kommissærerne  ikke  længere 
vare  tilstede,  da  Carl  Johan  aabnede  de  endelig  afgjø- 
rende Underhandlinger.  Dette  er  rigtigt.  Men  der  var 
kommet  noget  helt  nyt  til.  Der  havde  i  deres  Sted  ind- 
fundet  sig  en  anden  Diplomat,  hvis  Nærværelse  vel  maatte 
være  egnet  til  at  vække  Opmærksomhed,  men  om  hvem 
der  dog  er  talt  saa  lidet.  Den,  som  vilde  udsaa  Mis- 
tanker,   kunde   her  sige,    at  det  næsten  kan  se  ud,   som 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


19 


om  der  med  Flid  var  lagt  an  paa  at  holde  vedkommende 
Episode  helt  ude  af  Sigte. 

Nævnte  Diplomat  var  Ruslands  Gesandt  i  Stock- 
holm, General  Johan  Peter  van  Suchtelen.  Øster- 
rigeren  Steigentesch  har  i  sin  Rapport  til  Metternich 
af  Iste — 5te  August  berettet,  at  han  i  Gøteborg  traf 
Suchtelen,  som  derefter  agtede  at  forblive  i  Kron- 
prinsen af  Sveriges  Hovedkvarter.  Paa  samme  Maade 
taler  Russeren  Orloflf  i  sin  Rapport  til  Nesselrode 
af  16de  August  om,  at  han  har  forelagt  sine  sidste 
Depescher  for  Suchtelen,  qiii  les  a  approiivées '^  han 
nævner  derhos  rapprobation  de  Monsieur  de  Suchtelen  sur 
la  manierey  dont  f  ai  envisagée  tonte  ætte  affaire.  Orloffs 
Depescher  ville  snart  foreligge  trykte,  og  det  vil  da  kunne 
sees,  hvorledes  han  betragtede  de  Forhandlinger,  i  hvilke 
han  havde  tåget  Del.  De  give  os  altsaa  den  samme 
Opfatning,  som  ogsaa  Suchtelen  havde.  I  en  speciel 
mémoire  secret  har  desuden  Orloff,  som  allerede  nævnt, 
nærmere  gjort  Rede  for  sine  Synsmaader.  Denne  vil  med 
det  samme  blive  trykt. 

Ogsaa  i  de  trykte  svenske  Kilder  findes  enkelte  Spor 
af  denne  Suchtelens  meget  paafaldende  Reise  til  Hoved- 
kvarteret. Suchtelen  overbragte  et  Brev  fra  Keiser  Alex- 
ander, om  hvis  Indhold  det  gaar  an  at  danne  sig  et 
Begreb  af  Carl  Johans  Svarskrivelse,  som  er  trykt  i 
Schinkels  Minnene  bihang,  III,  S.  269  flg.  Svaret  er 
dateret  Ingedal  7de  August.  Det  er  skrevet,  efter  at 
Carl  Johan  havde  indledet  de  første  Underhandlinger, 
men  nævner  selvfølgelig  Intet  om  disse,  i  hvilke  kun  de 
mest  fortrolige  vare  indviede. 

Fra  Suchtelens  egen  Haand  kjendes  i  svensk  Over- 
sættelse    hans    Depesche    til    Rigskansleren,    Romanzow, 


2* 


20 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


dateret  Stockholm  19de  Juli  1814 ^  I  denne  heder  det: 
„Enligt  de  order  kejsaren  gi/vit  mig  att  iippsoka  kron- 
prinsen, skall  jag  ofordrojligen  afresa  till  Obteborg'^. 

I  et  Brev  fra  Grev  M.  Anckarsvård  til  Landshøv- 
ding Nordin,  dateret  Stockholm  29de  August  1814  2,  heder 
det:  ^^Besynnerligt  dr,  att  Suchtélen  var  med  vid  konven- 
tionens  afshitande,  och  man  mistanker  honom  for  något 
bofstreck^'. 

Den  Slutning  tør  vel  ligge  meget  nær,  uagtet  den 
ikke  har  fundet  Udtryk  i  noget  statsretsligt  Dokument,  — 
at  Suchtélen  har  vedblevet  at  virke  i  samme  Aand  som 
Koramissærerne,  uden  at  tåge  Hensyn  til  deres,  gjennem 
Begivenhedernes  Gang  faktisk  forældede  Instruktioner, 
men  saa  meget  mere  med  Blik  for,  hvad  der  laa  i  de 
mellemkomne  Kjendsgjerninger.  Saaledes  vil  det  vistnok 
sent  eller  tidhg  blive  bragt  for  Dagen,  at  Suchtelens 
Nærværelse  i  det  svenske  Hovedkvarter  i  1814  var  et  af 
de  sidste  Led  i  den  Række  af  vægtige  Begivenheder,  der 
tilsammen  betegnede  den  Vei,  der  begyndte  i  Kiel  og 
endte  i  Moss.  Naar  OrlofFs  mémoire  secret  foreligger  trykt, 
vil  det  vise  sig,  at  der  ogsaa  af  den  kan  udledes  enkelte 
Træk,  som  tyde  paa,  at  Suchtélen,  der  delte  Orloffs  Opfat- 
ning,  ikke  har  været  uden  Del  i,  hvad  der  senere  hen 
skede,  og  fremfor  alt  vil  det  vise  sig,  at  der  forelaa 
ganske  gode  Grunde  til  at  slutte  Konventionen  i  den 
Form,  som  den  fik^. 

Professor  Alin  har  paa  et  senere  Punkt  i  sin  Af- 
handling  (S.  235)  villet  støtte  sig  til  et  Par  Breve  fra 
Keiser  Alexander,   i   hvilke   denne,    efter  Modtagelsen  af 


»   Arvid  Ahnfelt,  Två  kronta  rivaler,  II,  S.  327. 
'-»   Arvid  Ahnfelt,  anf.  St.,  II,  S.  432. 

*   Smlgn.  mine  Aktstykker  vedk.  Stormagternes  Mission 
i  1814,  anden  Række,  S.  177. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


21 


OrlofFs  Rapporter  fra  Christiania,  har  givet  General 
Bennigsen  Ordre  til  at  oversende  6000  Mand  til  Sverige 
som  Hjælpetropper.  Detto^  er  velbekjendt,  men  kan  dog 
ikke  virke  overbevisende.  Ordren  til  General  Bennigsen 
var  en  Demonstration,  og  selve  Kronprinsen  af  Sverige 
var  ikke  lysten  paa  at  se  disse  Tropper  betræde  svensk 
Grundj  idet  der,  naar  dette  først  var  skeet,  antageligen 
ikke  vilde  være  levnet  ham  synderlig  Frihed  til  at  ordne 
Sagerne,  som  han  selv  ønskede  det.  Den  allerede  flere 
Gange  nævnte  mémoire  secret  vil  kunne  vise,  hvorledes 
Orloflf  —  og  med  ham  ogsaa  Suchtelen  —  tænkte  sig 
den  videre  Indgriben  i  de  Begivenheder,  som  maatte 
komme.  Sverige  var,  saasnart  dets  AUierede  havde  gre- 
bet  ind,  sunket  ned  paa  et  underordnet  Trin.  Preussiske 
og  russiske  Tropper  og  en  britisk  Plaade  havde  da  tåget 
Afgjørelsen  i  sine  Hænder. 

Carl  Johan  var  her  Statsmanden.  Han  vilde  nok 
demonstrere  med  de  Tropper,  hans  AUierede  havde  lovet 
at  stille  til  hans  Raadighed.  Men  at  benytte  dem  og 
derved  give  Anledning  til  fremmed  Indblanding  paa  den 
skandinaviske  Halvø,  det  stemte  ikke  med  hans  Planer. 
Sverige  vilde  været  uden  Indflydelse,  naar  de  allierede 
Tropper  satte  Poden  paa  dets  Jordbund.  Først  at  lade 
dem  stige  iland  paa  norsk  Grund  vilde  været  endnu  mere 
risikabelt.  Men  saalænge  de  levede  i  Holstein  paa  Dan- 
marks Bekostning,  vare  de  Carl  Johan  til  stor  Nytte. 
Overfor  sine  Allierede  var  han  ikke,  allermindst  efter 
Erfaringerne  fra  1813,  nogen  naiv  Mand. 

I  denne  Sammenhæng  er  ogsaa  Professor  Alin  (Sv. 
histoi\  tidskr.,  S.  234)  kommen  ind  paa,  hvad  jeg  har 
kaldt  ,jdet  europæiske  Mandat  af  1814-^,  som  i  hans  Øine 
er  det  rene  fantasifoster.  Det  er  en  vanskelig  Sag  at 
diskutere   med   en   Forfatter,    der  som   Professor   Alin  i 


22 


DR.  YNGVAR  NIELS KN. 


dette  Tilfælde  ikke  engang  gjør  sig  den  Umage  at  citere 
rigtig  og  som  derved  bortrykker  et  virkeligt  Grundlag  for 
en  Undersøgelse.  Professor  Alins  Gjengivelse  af 
mine  Ord  er  absolut  falsk.     Han  siger: 

„Z>ef  hinie  dock  val  behdjvas  att  Idmna  bevis  f  br 
riktigheten  af  såvlil  uppfattningen  af  frågan  i  dess  helhet, 
som  exempelvis  det  påståendet,  att  Jwmmissarierna  „i 
sina  siwe^rmers  namn^^  (sid,  15)  framstållt  forslag,  som 
de  sjaljva  angifvit  innebåra  ett  qfverskridande  af  deras 
instniktioner  \  eller  af  en  sådan  iippgift,  som  den,  att, 
medan  „de  sdrskilda  bestdmmelserna  i  Kiélertraktaten  kunde 
vara  kommissarierna  likgiltiga'',  var  det  for  dem  ett 
hufvudsyfte  att  ,Mtnna  iipprdtthålla  norska  fbrfattningen 
och  skaffa  denna  erkdnnande  af  Sverige''^  (sid.  15  /.)" 

Saa  staar  der  hos  Alin.  I  mine  Aktstykker  vedk. 
Konventionen  i  Moss,  S.  15  flg.  vil  Læseren  tinde  noget 
helt  andet.     Der  staar: 

„8aa  indtraf  det  da,  at  de  fire  Kommissærer  ved  sin 
Ankomst  til  Christiania  30te  Juni  1814  forefandt  en  poli-» 
tisk  Sitiiation,  der  ikke  var  foriidsat  i  den  Instruktion, 
som  af  det  svenske  Diplomati  var  udarbeidet  til  deres 
Veiledning.  Følgen  heraf  viste  sig  straks,  Komniis- 
særerne  greb  i  sine  Suveræners  Navn  selvstændig 
Ind  i  Forholdet  mellem  den  svenske  Konge  og 
Nordmændene.  For  dem  gjaldt  det  ikke  mere  om  en 
doktrinær  Fastholden  ved  en  Traktat,  hvis  enkelte  Bestem- 
melser kunde  være  dem  ligegyldige.  Hovedsagen  blev  noget 
ganske  anderledes  Reelt,  Fredens  Opretholdelse  og  For- 
eningens  Istandbringelse  paa  et  Orundlag,  der  kunde  svare 
til  de  Forhold,  som  de  havde  forejundet  ved  sin  Ankomst 
til  Norge. 

Cliristian  Frederiks  Thronfrasigélse  blev  rigtignok  en 
uafviselig  Betingelse,   som   de  ikke  kunde  fravige.      Den 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


23 


blev  under  de  paafølgende  Forhandlinger  altid  opretholdt. 
Men  udenfor  denne  vare  Kommissærerne  villige  til  at  an- 
erkjende  den  engang  i  Norge  grundlagte  Ordning.  Ved 
at  opgive  Kongens  Person  mente  de  at  kunne  opretholde 
Forfatningen  og  skaffe  denne  Anerkjendelse  af  Sverige^^. 

At  anføre  mere  er  overflødigt.  Af  det,  som  er 
gjengivet,  vil  enhver  Læser  kunne  forvisse  sig  ora,  at  den 
Maade,  paa  hvilken  Professor  Alin  har  tåget  sig  den 
Prihed  at  referere  mine  Ord,  er  aldeles  vildledende.  Hvad 
selve  Sagen  angaar,  det,  som  jeg  har  ment  med  min 
Betegnelse,  det  europæiske  Mandat  af  1314,  har  Professor 
Alin  ladet  sig  nøie  med  rent  negative  Bemærkninger,  der 
ikke  paa  nogen  Maade  kunne  rokke  den  Opfatning,  hvor- 
til jeg  er  kommen  ved  en  langvarig  Syslen  med  de  hid- 
hørende  Aktstykker.  Det  maa  vel  staa  fast,  at  naar 
Kommissærerne  greb  ind,  da  var  det  ikke  alene  som  de 
fire  private  Personer,  Herrerne  Poster,  Steigentesch,  Mar- 
tens og  Orlofif;  det  blev  dog  som  Repræsentanter  for  fire 
Suveræner,  som  tilsammen  paa  den  Tid  vare  Europas 
Herrer.     Disse  stod  for  alle  Tilfælde  bag. 

Hvad  der  er  Hovedsummen  af  min  Opfatning  af 
det,  som  i  1814  hidførte  Afgjørelsen,  er  oftere  fremsat. 
Det  er  bl.  a.  i  Fra  Kiel  til  Moss,  S.  10,  formet  saaledes, 
at  Norge  ingenlunde  trodsede  Europas  Villie,  men  at  heller 
ikke  Sverige  mere  end  til  et  vist  Punkt  befandt  sig  i 
Overensstemmelse  med  samme.  Dette  blev  et  B;esultat 
af  den  diplomatiske  Intervention,  som  aabnedes  af  Morier, 
fortsattes  af  de  fire  Kommissærer  og  afsluttedes  af  Such- 
telen.  Det  er  denne  Intervention,  som  igjen  bestemte  de 
Tilbud,  hvormed  Carl  Johan  i  de  første  Dage  af  August 
aabnede  de  nye  Underhandlinger;  det  bliver  derfor  ogsaa 
i  den,  man  maa  søge  de  tidligste  Porudsætninger  for  det 


24 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Standpunkt,  der  bestemte  den  endelige  Konvention  i  dens 
Form  og  i  dens  Indhold. 

Det  er  af  mig  udtrykkelig  sagt,  at  -formelt  betragtet 
var  jo  den  Mening,  de  havde  fremsat,  kun  deres  egen, 
som  ikke  bandt  Storraagterne.  I  Virkeligheden  herskede 
der  dog  ingen  Tvivl  om,  at  disses  Holdning  senere  hen 
i  en  ganske  væsentlig  Grad  vilde  blive  bestemt  efter  det 
Referat,  som  blev  afgivet  af  Koramissærerne". 

Professor  Alin  siger,  at  han  har  tåget  de  før  nævnte 
Citater  fra  min  Samling  nr  hogen.  Det  sidste,  virke- 
lige Citat,  som  jeg  har  givet,  viser,  at  dette  ikke  er  skeet 
paa  en  ganske  heldig  Maade.  Jeg  har  netop  sagt  det 
omvendte  af,  hvad  han  har  villet  paadutte  mig.  Saa 
langt  fra  at  sige,  at  Kommissærerne  i  sine  Suveræners 
Navn  fremsatte  sine  mest  vidtgaaende  Forslag,  som  Pro- 
fessor Alin  har  tilladt  sig  at  paastaa,  har  jeg  udtrykkelig 
sagt,  at  det,  formelt  betragtet,  kun  var  deres  egen  Mening, 
som  de  fremsatte.  Men  jeg  har  rigtignok  tilføiet,  at  der 
reelt  laa  en  stor  Vægt  paa,  hvad  de  saaledes  havde  bragt 
i  Forslag,  og  ingen  Modstander  burde  vel  her  undlade  at 
give  sit  Publikum  en  korrekt  Forestilling  om  den  anden 
Parts  Meninger.  Alene  derved  er  det  muligt  at  opnaa 
den  Paalidelighed,  som  der  i  saadanne  Tilfælde  maa  kræ- 
ves  i  Gjengivelsen  af,  hvad  der  skiller  mellem  to  Parter, 
som  befinde  sig  i  Diskussion.  Fremfor  alt  skulde  dette 
være  en  nødvendig  Betingelse,  hvor  det  kan  risikeres,  at 
Publikum,  ved  Bedømmelsen  af  de  faldne  Ytringer,  kan 
være  paavirket  af  andre  Momenter  end  de,  som  rettelig 
skulde  være  ene  om  at  komme  i  Betragtning.  Disse 
Spørgsmaal  have  en  Side,  der  let  kan  give  dem  en  aktuel 
Interesse;  af  den  Grund  bør  der  i  den  videnskabelige 
Diskussion  vises  visse  Hensyn,  og  det  første  Hensyn  skulde 
vel  være  B;eferaternes  Rigtighed. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


25 


Det  er  to  forskjellige  Ting :  at  gribe  ind  i  sine  Suve- 
ræners  Navn,  og  deri  at  fremsætte  Forslag, 


Sv.  histor.  tidskr.^  S.  215  nævner  Professor  Alin 
korteligen  de  af  mig  trykte  Aktstykker,  som  angaa  Kam- 
pen ved  Matrand.  Han  siger  der,  at  Bjorlin  var  den 
første,  som  paaviste,  at  denne  Kamp  ikke  var  bekjendt 
for  Carl  Johan,  da  han  sendte  sit  første  Bud  til  det 
norske  Hovedkvarter,  med  Meddelelse  om,  at  han  var 
villig  til  at  indlede  Underhandlinger,  —  saaledes  at  denne 
Villighed  selvfølgelig  ikke  har  været  fremkaldt  gjennem 
nogen  Stemning,  der  var  paavirket  ved  Efterretningen  om 
Generalmajor  Gahns  Nederlag.  Videre  siges,  at  jeg  „ klart 
og  bestemt  erkjender"  dette.  Men  dermed  er  fra  Pro- 
fessor Alins  Side  ikke  det  virkelige  Forhold  med  denne 
Sag  fastslaaet.  Atter  igjen  refererer  han  urigtig !  Det 
burde  hellere  være  oplyst,  at  jeg  var  den  første,  som 
paaviste,  at  der  ingen  Sammenhæng  var  mellem  Gahns 
Nederlag  ved  Matrand  og  Carl  Johans  oprindelige  Be- 
slutning om  at  gaa  i  Gang  med  Underhandlinger.  Jeg 
har  gjort  dette  flere  Gange,  forinden  Bjorlin  udgav  sin 
Bog.  Hvad  denne  Forfatter  har  gjort,  er  væsentlig  det, 
at  han  har  leveret  flere  Beviser  for  Rigtigheden  af  mine 
Slutninger.  Men  det  er  som  nævnt  mig,  der  først  paa- 
viste, at  Carl  Johan  til  det  nævnte  Tidspunkt  savnede 
Efterretninger  om,   hvad  der  var  foregaaet  ved  Matrand. 

Naar  jeg  i  min  Samling  har  medtaget  nogle  Akt- 
stykker om  Kampen  ved  Matrand,  da  var  det  af  flere  Grunde, 
bl.  a.  først  for  at  have  Rapporterne  trykte,  og  dernæst 
for  at  vise,  at  Rygterne  om  denne  Affære  havde  havt  en 
Indvirkning  paa  Folkestemningen  i  de  svenske  Grænse- 
landskaber. 


26  DR.  YNGVAR  NIELSEN. 

„7  foljd  af  något  forbiseende^^  —  siger  Professor 
Alin  —  er  en  Efterskrift  til  et  af  de  meddelte  Aktstykker 
ikke  bleven  medtagen.  Han  trykker  den  altsaa  af,  uagtet 
dens  Indhold  er  ganske  ubetydeligt.  Nævnte  forbiseende 
er  ialfald  ikke  mit.  Jeg  har  trykt  den  Afskrift,  som  vel- 
villigst var  mig  tilstillet  fra  det  svenske  Rigsbibliothek,  i 
hvis  Samlinger  Originalen  findes.  Det  er  overhovedet 
ufatteligt,  at  den  Slags  Kritik  kan  komme  frem.  I  Høi- 
den  burde  en  Indvending  som  den  nævnte  kunne  finde 
Plads  i  en  Note.  Selv  om  det  omtalte  Postscriptum  havde 
foreligget  for  mig,  kunde  det  dog  ikke  have  været  nogen 
stor  Feil,  om  jeg  havde  tilladt  mig  at  forbigaa  det. 

Det  kan  være  paa  sin  Vis  rigtigt,  med  Professor 
Alin  at  sige,  at  de  om  Affæren  ved  Matrand  meddelte 
Aktstykker  ikke  angaa  Underhandlingerne  i  Moss.  Allige- 
vel  er  der  en  Forbindelse,  og  det  er  for  den,  som  vil  se 
paa  den  politiske  Stilling,  som  denne  igjen  var  paavirket 
af  den  militære,  berettiget  ved  en  saadan  Anledning  ogsaa  at 
medtage,  hvad  der  var  forefaldt  ved  Kongsvinger,  mellem 
Oberstlieutenant  Krebs  og  Generalmajor  Gahn,  ved  Siden 
af  Begivenhederne  paa  den  store  Krigsskueplads  i  Smaa- 
lenene.  Jeg  har  i  et  paafølgende  Afsnit  ogsaa  samlet 
Aktstykker  til  Belysning  af,  hvad  dersteds  foregik  —  for 
at  vise,  hvor  slet  Stillingen  var  bleven,-  medens  jeg  har 
villet  dokumentere  det  Modsatte  for  den  Hærafdeling,  der 
stod  ved  Kongsvinger. 

Jeg  har  nok  den  Mening,  at  Carl  Johan,  da  han 
begyndte  de  Underhandlinger,  om  hvilke  han  holdt  sine 
svenske  Omgivelser  i  Uvidenhed,  og  som  han  kun  synes 
at  have  betroet  til  Nordmænd  og  Franskmænd,  ikke  havde 
nogen  Kundskab  om  den  Ulykke,  der  havde  rammet  Gahn 
ved  hans  Fremrykning  mod  Kongsvinger.  Men  deraf 
følger  ikke,  at  Budskabet  om  Krebs^s  Seir  har  været  saa 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


27 


aldeles  uden  Indflydelse  paa  de  endelige  Resultater.  Da 
de  sidste  Underhandlinger  aabnedes,  var  denne  vel  kjendt, 
og  det  synes  dog  ikke  urimeligt,  at  den  da  har  virket  til 
at  hæve  Modet  paa  den  ene  Side  og  dæmpe  Poi^dringerne 
paa  den  anden  Side.  Professor  Alin  siger  (S.  216),  at 
de  x\ktstykker,  som  jeg  har  trykt  angaaende  Krigen  i 
Sraaalenenes  Amt,  ,jlamna  genom  sitt  innehåll  stdndig 
anledning  till  respekt  for  den  uthållighet  hvarmed  norr- 
mannen,  trots  den  fbrtviflade  beldgenhet,  hvari  deras  armé 
befann  sig,  skotte  de  imderhandlingar,  som  ledde  til  kon- 
veyitionen'^ .  Mon  han  ikke  ogsaa  skulde  være  villig  til, 
ved  nærmere  Overveielse,  at  erkjende,  at  denne  uthållighet 
i  nogen  Grad  kunde  været  fremkaldt  ved,  eller  ialfald 
støttet  gjennem  de  Efterretninger,  som  indløb  fra  de 
Tropper,  som  havde  seiret  ved  Matrand?  Der  er  meget 
i  Historien,  som  ikke  i  streng  Forstand  lader  sig  doku- 
mentere, men  hvorom  der  dog  ikke  kan  tvivles.  Dertil 
maa  det  vel  høre,  at  Budskabet  fra  Matrand  har  bidraget 
til  at  hæve  Stemningen  i  Christian  Frederiks  Hovedkvarter. 

Den  lithållighety  hvorom  der  tales,  bliver  nu  for 
øvrigt  især  at  godskrive  Kongen.  Han  var  jo  den,  som 
personlig  førte  Underhandlingerne,  og  hvad  der  er  sagt 
om  Respekt  for  Nordmændene,  maa  altsaa  i  første  Linie 
tåges  til  Indtægt  for  deres  Konge. 

At  den  militære  Stilling  var  i  den  Grad  slet,  som 
Alin  vil  gjøre  den  til,  er  heller  ikke  givet.  Intet  Slag 
var  tabt,  og  det  vilde  være  misvisende,  om  man  som 
fremtidige  Eventualiteter  alene  regnede  med  den  norske 
Hærs  Tilintetgjørelse  og  Opløsning.  Der  er  i  mine  fore- 
gaaende  Skrifter  ogsaa  pegt  paa  andre  Muligheder,  og 
den  afgjørende  Kamp  vilde  være  bleven  tvivlsom  nok, 
naar  den  var  bleven  udkjæmpet  i  Defiléerne  bag  Chri- 
stiania.    Alene  at  se  paa  disse  Forhold  gjennem  Bjorlins 


28 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Briller,  er  ikke  at  tilraade,  og  uagtet  han  kan  fortjene 
megen  Anerkjendelse  for  det  rige  Stof,  han  har  bragt  for 
Dagen,  og  uagtet  der  i  dette  er  meget  at  agte  paa  for 
den  Part,  som  var  den  underlegne  i  Troppestyrke,  saa 
har  han  dog  ikke  i  alle  Dele  sagt  det  sidste  Ord.  Ogsaa 
for  den  anden  Part  kan  der  være  adskilligt  at  lære  af 
den  givne  og  af  kommende  Udredninger. 


Vi  komme  derefter  til  et  Hovedpunkt  i  Kritiken. 
Dette  angaar  Statsraad  Carsten  Tanks  Deltagelse 
i  Underhandlingerne  i  Dagene  fra  6te  til  9de  August 
1814.  Om  denne  handle  de  i  Afsnit  V  af  mine  Akt- 
stykker aftrykte  Dokumenter,  og  derom  har  Professor 
Alin  nærmere  udtalt  sig  i  Sv.  histor.  tidskr,,  S.  216  flg. 

Til  en  Begyndelse  bebreides  det  mig  der,  at  jeg  ikke 
i  min  Samling  har  medtaget  et  Par  Aktstykker,  hvis  Til- 
værelse har  været  mig  bekjendt,  og  som  Professor  Alin 
nu  savner. 

Det  første  af  disse  Dokumenter  er  Carl  Johans 
Ordre  af  3die  August  til  General  Vegesack,  at  denne 
skal  anmode  Statsraad  Tank  om  at  indfinde  sig  i  hans 
Hovedkvarter.  Det  andet  er  Carl  Johans  Brev  til  Carl 
XIII  af  5te  August.  Jeg  kan  ikke  forståa,  at  jeg  har 
gjort  noget  urigtigt  ved  at  forbigaa  disse. 

Hvad  den  første  Ordre  angaar,  da  har  jeg  (Fra 
Kiel  til  Moss,  S.  50)  meddelt,  at  der  udgik  en  Kaldelse 
til  Tank,  og  den  er  —  som  den  nu  aftrykkes  af  Professor 
Alin,  S.  237  —  intet  andet  end  den  mest  ordinære  Ex- 
peditionsaffære.     Om  den  trykkes  eller  ei,  kan  være  lige- 

Hvad  det  andet  Brev  angaar,  da  maa  Professor 
Alin,  som  ogsaa  (S.  238)  aftrykker  dette  —  eller  rettere 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


29 


kun  et  Brudstykke  deraf,  men  uden  at  betegne  det  som 
saadant  —  ,  vistnok  ved  nærmere  Overveielse  erkjende,  at 
der  kunde  være  ganske  plausible  Grunde  for  at  undlade 
at  medtage  dette,  i  sig  selv  vistnok  interessante  Akt- 
stykke. Det  angaar  nemlig  meget  mulig  ikke  Tanks 
Sendelse  til  Christian  Frederik.  Jeg  har  [Fra  Kiel 
til  Moss,  S.  51)  ganske  rigtig  omtalt  den  i  Brevet 
berørte  Sag  og  henvist  til  Bjorlins  Bog  {Kriget  i  Norge, 
S.  157),  hvor  der  først  var  gjort  Rede  for,  hvad  denne 
virkelig  angik. 

Et  Brudstykke  af  Brevet  er  først  trykt  hos  Bjorlin 
paa  anførte  Sted.  Alin  aftrykker  atter  det  samme  Brud- 
stykke, med  Tillæg  af  to  Linier,  og  forklarer,  at  Carl 
Johan  deri  har  meddelt  Kongen,  at  han  har  havt  en 
Samtale  med  Tank  og  overdraget  ham  des  propositions  å 
faire.  Men  det  er  vel  muligt,  at  disse  kun  vare  bestemte 
for  Kommandanten  paa  Frederiksten.  Det,  som  Brevet 
ellers  angaar,  er  nemlig  de  Forhandlinger,  Tank  i  Løbet 
af  den  5te  August  førte  med  denne  om  at  overgive  Fæst- 
ningen,  —  og  forsaavidt  det  anførte  franske  Udtryk  skulde 
kunne  fortolkes,  som  om  det  gjaldt  en  Bemyndigelse  ud* 
over  disse,  ogsaa  for  den  senere  paafølgende  Under- 
handling med  Christian  Frederik,  da  bliver  dette  ingen- 
lunde nogen  Vished.  Som  Ordene  staa,  maa  det  være 
mest  korrekt  at  opfatte  det  hele  Brev  alene  som  sigtende 
til  den  første  Underhandling,  som  Carl  Johan  havde  lagt 
i  Statsraad  Tanks  Hænder,  den  med  Fredrikstens  Kom- 
mandant.    Den  os  vedkommende  Del  af  Brevet  lyder: 

Au  moment  de  me  rendre  å  Frederikstad  et  de  lå 
aiiprés  de  Votre  Majesté,  tin  homme  trés-considérable  dans 
le  pays,  que  favais  chargé  d- aller  pres  du  commandant 
de  Frederikshald,  est  venu  me  rendre  compte  quHhy-avait 
des  probabilités  pour  la  remise  immédiate  de  la  forteresse. 


30 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Je  Vai  chargé  des  propositions  å  faire.  La  jotirnée  étant 
å  peu  pres  épuisée,  je  partirai  demain  pour  Frederikstad 
et  je  me  rendrai  å  bord  de   Votre  Majesté. 

Dette  er  Alins  Text.  Bjorlin  har  den  Afvigelse, 
at  der  hos  ham  staar :  Je  Vai  chargé  de  la  proposUion 
å  faire.  Antagelig  har  Alin  Ret,  da  hans  Text  stemmer 
med  den  Oversættelse,  som  S.  Boéthius  har  meddelt  i 
Bihang  til  Schinhéls  Minnen,  III,  S.  268. 

Forsaavidt  man  vil  paastaa,  at  de  nævnte  propo^i- 
tions  skulde  fremsættes  for  Christian  Frederik,  bliver  det 
paafaldende,  at  Carl  Johan  ikke  har  henholdt  sig  til, 
hvad  han  havde  skrevet  den  5te  August,  da  han  atter 
den  8de  sendte  en  ny  Fremstilling  til  Carl  XIII,  hvori 
han  ansaa  det  hensigtsmæssigt  at  sætte  sine  Ord  meget 
paa  Skruer.  Naar  Carl  Johan  den  8de  August  i  denne 
Skrivelse  taler  om  les  ouvertures  qui  viennent  de  rn^étre 
faites  par  le  Prince  Chrétien,  da  synes  det  ikke  vel  at 
knnne  forenes  med  en  Meddelelse,  han  tre  Dage  tidligere 
havde  givet  Carl  XIII.,  at  han  selv  havde  overdraget 
Statsraad  Tank  at  fremsætte  visse  Forslag  for  Christian 
Frederik! 

En  saadan  Modsigelse  synes  at  være  lidet  rimelig. 
Med  et  længere  Mellemrum  lader  den  sig  tænke.  Men 
kun  efter  tre  Dages  Forløb  at  ville  give  en  helt  anden 
Fremstilling,  —  det  vilde  være  meget  besynderligt.  Som 
det  staar  for  mig,  er  Brevet  af  8de  August  (trykt  i  Akt- 
stykker, S.  76  flg.)  et  Bevis  for,  at  Carl  Johan  ikke  tid- 
ligere havde  indviet  Carl  XIII.  i,  hvad  han  tilsigtede.  I 
Henhold  dertil  kan  jeg  heller  ikke  i  Brevet  af  5te  August, 
som  det  nu  er  ofl'entliggjort,  fiiide  noget,  som  strider  mod 
den  Fortolkning,  jeg  gjør  af  dette,  —  at  det  alene  angaar 
de  Forslag,  som  Tank  var  bemyndiget  til  at  fremsætte  for 
Kommandanten  paa  Frederiksten. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


31 


Men  under  Forudsætning  af,  at  Brevet  ikke  angaar 
Tanks  Sendelse  til  Christian  Frederik,  bliver  det  ingen 
Feil  ikke  at  have  raedtaget  det  i  en  Samling,  der  skal 
belyse  Mossekonventionens  Tilblivelse.  En  anden  Sag  er 
det,  at  jeg  gaar  ud  fra,  at  ogsaa  Alt,  som  angik  Tanks 
nævnte  Sendelse,  er  bleven  ordnet  i  Løbet  af  den  5te 
og  den  Ote  August. 


I  sine  store  Træk  vil  det  fra  mine,  i  denne  Af- 
handling  oftere  nævnte  Skrifter,  kunne  være  Læserne 
bekjendt,  hvad  der  menes  ved  det,  som  kaldes  Tanks 
første  Sendelse  til  det  norske  Hovedkvarter.  Det  kan 
dog  være  hensigtsmæssigt,  her  i  al  Korthed  at  gjentage 
dens  Hovedtræk. 

Statsraad  Carsten  Tank,  der  netop  havde  tåget 
Afsked  fra  den  Stilling,  han  i  nogle  Maaneder  havde 
indehavt  som  Christian  Frederiks  Raadgiver,  blev  i  Løbet 
af  den  5te  og  6te  August  af  Carl  Johan  bemyndiget  til 
at  indlede  de  første,  meget  konfidentielle  Underhandlinger 
med  Christian  Frederik  om  dennes  Thronfrasigelse  og 
Norges  Forening  med  Sverige.  Paa  sin  Reise  til  Spyde- 
berg Præstegaard,  hvor  han  traf  Christian  Frederik,  var 
han  ledsaget  af  Provst  Hount.  Efterat  Kongen  ved  deres 
Ankomst  den  7de  August  havde  erklæret  sig  villig  til  at 
optage  Underhandlingerne,  vendte  Hount  straks  tilbage 
til  Carl  Johan  med  foreløbig  Meddelelse  herom.  Denne 
Meddelelse  er  i  Løbet  af  den  8de  August  kommen  i 
Kronprinsens  Hænder. 

Samme  Dag,  den  8de  August,  afholdt  Christian 
Frederik  Statsraad  i  Spydeberg  Præstegaard.  Efter  at 
have  hørt  dettes  Mening  og  erfaret,  at  ogsaa  Statsraadet 
var  stemt   for  at  aabne  Underhandlinger,   lod   han  Tank 


32 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


samme  Dag  vende  tilbage.  Denne  traf  den  9de  August 
Carl  Johan,  som  da  havde  sit  Hovedkvarter  i  Frederik- 
stad,  og  dermed  afsluttedes  det  første,  rent  konfidentielle 
Afsnit  af  de  Forhandlinger,  som  faa  Dage  senere  ledede 
til  Konventionen  i  Moss. 

Det   er   dette   Afsnit,    som    betegnes    med   den   her 
anvendte  Benævnelse,  Tanks  første  Sendelse. 


„Et  Hovedspørgsmaal  angaaende  Tanks 
Mission  er  dette:  hvilke  Forslag  havde  Carl 
Johans    Udsending  det  Hverv  at   fremsætte?'' 

Saa  spørger  Professor  Alin  i  Sv.  histor.  tidsJcr.,  S. 
216,  og  han  vil  ikke  møde  Modsigelse  i  sin  Opfatning,  at 
dette  er  et  Kjærnepunkt  ved  den  hele  Forhandling. 

Det  gjælder  da  om  at  undersøge  Sagen  ganske  rolig. 
Det  er  kun  et  kritisk  Spørgsmaal,  som  her  skal  optages^ 
uden  at  noget  andet,  det  uvedkommende  Hensyn  maa 
indblandes  deri.  At  komme  til  fuld  Klarhed,  kan  have 
sine  Vanskeligheder.  Umuligt  er  det  ialfald  ikke,  idet 
her  findes  flere  gode  Hjælpemidler.  Der  foreligger  sikre 
Dokumenter,  som  byde  et  Udgangspunkt.  Af  samtidige 
Kilder  kan  der  vindes  Resultater,  som  igjen  maa  komme 
til  Anvendelse,  hvor  der  handles  om  den  kritiske  Prøvelse 
af  de  Aktstykker,  der  ikke  ere  daterede  eller  signerede^ 
og  om  hvilke  det  ikke  med  det  Samme  kan  afgjøres^ 
hvilket  Afsnit  af  Underhandlingerne  de  tilhøre.  Ad  denne 
Vei  anser  jeg  det  muligt  at  naa  saavidt,  at  man  kaa 
erklære,  at  der  fremdeles  er  bevaret  ikke  eet,  men  flere 
Udkast,  der  vise,  hvilke  Forslag  det  var,  som  Tank  havde 
faaet  det  Hverv  at  fremsætte,  —  ialfald,  at  der  er  en 
overveiende  Sandsynlighed  derfor. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


33 


Som  det  første  sikre  Dokument  skal  henvises  til  det 
norske  Statsraads  Protokol  for  8de  August  1814,  trykt  i 
mine  Aktstykker^  S.  77  flg. 

I  denne  heder  det,  at  Statsraad  Tank  fra  Kron- 
prinsen af  Sverige  havde  overbragt  et  ^TJdkast  til  de 
Vilkaar,  hvorunder  Foreningen  mellem  Norge  og  Sverige 
skulde  kunne  ivosrksættes" j  —  samt  videre,  at  Statsraadet 
ikke  fordristede  sig  til  at  fraraade  Kongen  at  modtage  ,^den 
anbudne  Vaabenstilstand'%  idet  Frederikstad  allerede  var 
besat  af  de  svenske  Tropper  og  Frederiksten  helt  indesluttet 
af  disse,  „saa  at  denne  Vaabenstilstand,  som  nu  bringes  i 
Forslag,  i  Granden  ikke  er  andet,  efter  de  forandrede 
Omstændigheder,  end  livad  jorhen  har  været  tilbuden  den 
svenske  Regjering'''' . 

Af  dette  Referat  fremgaar  med  fuld  Sikkerhed,  at 
Statsraad  Tank  fra  Kronprinsen  af  Sverige  overbragte 
Forslag  af  dobbelt  Indhold,  —  at  disse  dels  angik  den 
tilkommende  Forening,  dels  den  Vaabenstilstand,  som 
maatte  gaa  forud  for  samme.  Om  Betingelserne  for  denne 
Vaabenstilstand  er  i  Protokollen  oplyst,  at  en  af  dem  var 
Overgivelsen  af  de  to  Fæstninger,  Frederiksten  og  Fre- 
derikstad, eller  maaske  rettere,  at  disses  Overgivelse  maatte 
blive  en  Følge  af  andre  Betingelser,  som  vare  opstillede 
for  en  saadan  Stilstand.  Dette  fremgaar  ogsaa  af  de  to 
Breve,  som  Christian  Frederik  den  8de  August  skrev  til 
Carl  Johan,  og  som  overbragtes  af  Tank,  da  han  vendte 
tilbage. 

Af  dem  sees  ligeledes,  at  der  ved  den  første  Forhand- 
ling baade  var  Tale  om  en  Forening  og  om  en  Vaaben- 
stilstand. Som  en  Betingelse  for  denne  nævnes  — •  over- 
ensstemmende med  Protokollen  for  det  samme  Dag  afholdte 
Statsraad  —  Fæstningernes  Overgivelse,  samt  Fastsættelsen 
af  en  Demarkationslinie. 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  3 


34 


DB.  YNGVAR  NIETSEN. 


Da  disse  Breve  begge  have  Betydning  for  vor  Under- 
søgelse,  for  hvilken  de  sammen  med  StatsraadsprotokoUen 
synes  mig  at  danne  det  bedste  Udgangspunkt,  skal  jeg 
her  gjengive  dem  i  nyt  Aftryk  efter  mine  Aktstykker^  S. 
79  flg.,  mod  Bibehold  af  den  der  anvendte  Signatur. 


V,  7,  a. 

Monsieur  mon  cousin!  Ma  position  å  la  tete  du  gou- 
vernement  Norvégien  m*a  dicté  la  missive  ci-jointe;  mais 
puisque  Vous  avez  eu  la  bonte  de  m'a88urer  de  Votre  amitié 
des  que  je  Vous  montrais  de  la  confiance,  il  m'e8t  bien  essen- 
tiel  de  pouvoir  charger  Mons.  Tank  de  la  commission  de  Yous 
assurer,  que  Vous  me  trouverez  bien  disposé  å  accéder  aux 
moyens  qui  peuvent  assurer  le  bonheur  du  peuple  Norvégien^ 
et  préalablement  redonner  la  paix  au  Nord,  savoir  la  cession 
de  Friderichsteen  et  la  remise  du  pouvoir  exécutif  dans  les 
mains  de  la  nation;  mais  je  désire  Yous  parler  confidentielle- 
ment  sur  la  maniére  d^ arranger  les  affaires,  qui  nous  tiennent 
mutuellement  å  coeur  pour  le  salut  des  peuples  Scandinave» 
et  qui  ne  pourront  étre  mieux  traitées  qu'å  une  entrevue^ 
aprés  tre  ve  conclue. 

Des  que  Yous  me  montrerez  les  sentimens,  que  je  crois 
mériter,  Yous  pourrez  compter  sur  la  sincérité  de  ceux,  que 
je  Yous  voue  de  bien  bon  coeur  en  homme  loyal  et  franc^ 
qui  na  jamais  voulu  que  faire  le  bien. 

ce  8  d'Aout  1814.  Je  suis  Yotre  affectionné  cousin 

Christian  Frédéric. 

A  Son  Altesse  Royale 

le  Prince  Royal  de  Suéde. 

v,  7,  b. 

Monsieur  mon  Cousin !  L'obstacle  principal  pour  la 
conclusion  d^une  tréve  qui  pourrait  conduire  å  une  union  k 
Tamiable,  étant  levée  par  Poccupation  de  Friderichstad  & 
d'une  partie  du  pays  sur  la  rive  orientale  du  Glommen,  je 
crois  pouvoir  le  défendre  devant  la  nation  d^accéder  å  Teva- 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS.  35 

cuation  de  Friderichsteen  pour  garantie  d'une  tréve  alors  pro- 
posée.     La  ligne  de  démarcation  serait  G-lommen. 

Le  but  de  cette  tréve  serait  l'union  k  Tamiable. 

Je  n'ai  voulu  que  le  bonheur  de  la  nation  Norvégienne; 
je  désirerai  encore  pouvoir  y  contribuer  par  des  sacrifices 
personnels.  Je  désire  également  qu'il  puisse  étre  garanti  par 
les  stipulations  qui  pourraient  étre  fixées,  et  qu'une  diéte 
seule  peut  accepter. 

Le  motif  qui  me  porte  å  cette  démarche,  est  le  senti- 
ment  du  devoir,  toujours  sacré  pour  moi  de  saisir  toute  occa- 
sion  admissible  pour  arréter  le  fléau  de  la  guerre  &  d4n- 
struire  la  nation  de  sa  situation  actuelle  et  des  ofifres,  quon 
lui  fait. 

Une  diéte  extraordinaire  sera  incessamment  convoquée 
sitot  que  la  tréve  est  conclue. 

La  constitution  actuelle  servirait  done  de  base  å  Tunion, 
sauf  les  modifications  que  Tassemblée  nationale  jugerait  néces- 
saires,  et  qui  seront  soumises  å  Tacceptation  du  B.oi  de  Suéde, 
qui  a  déjå  donné  å  la  nation  des  promesses  liberales  au  sujet 
de  la  conservation  de  ses  dreits  et  immunités. 

Pour  preuve  evidente  de  mon  désir  sincére  de  preserver 
la  nation  Norvégienne  des  malheurs  d^une  guerre  désastreuse, 
je  déclare  positivement  vouloir  remettre  les  droits,  que  la 
nation  m'a  conférée  avec  le  pouvoir  exécutif,  dans  ses  mains. 
Ce  n'est  que  de  vant  la  diéte  que  je  puis  le  faire  for- 
mellement. 

Je  suis  sur,  mon  cousin,  que  vu  la  sincérité  de  mes 
intentions  Vous  ne  pourrez  demander,  que  je  fasse  cette 
démarche  d'une  maniére  contraire  å  mon  honneur  &  k  mon 
devoir. 

Au  sujet  de  Tadministration  du  pays  par  le  conseil 
d'état  jusqu'å  l'assemblée  de  la  diéte,  ainsi  que  sur  døtres 
points  essentiels,  je  me  reserve  de  Vous  parler  å  une  entre- 
vue  d'abord  aprés  tréve  conclue  å  un  endroit  qui  serait  k 
fixer  pres  du  Glommen,  &  ou  ni  des  troupes  Norvégiennes 
ni  des  troupes  Suédoises  se  montreraient  durant  le  jour  de 
Tentrevue.  Je  ne  puis  pas  assez  exprimer  quel  prix  j'attache- 
rais  a  une  entrevue  avec  Vous. 

Celui-ci  sera  sans  doute  le  moyen  le  plus  efficace  pour 
épargner    le    sang     des     peuples    sur    lesquels    Vous    désirez 


36 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


regner  et  pour  consolider  une  réconciliation  sincére  telle  que 
la  désire 

Votre  afiPectionné   cousin 

ce  8  Aout   1814.  Christian  Frédéric. 

A  Son  Altesse  Royale 

le  Prince  Royal  de  Suéde. 


Videre  foreligger  som  en  tredie  Kilde  Carl  Johans 
Brev  til  Carl  XIII.  af  8de  August  {Aktstykker^  V,  5). 
Men  dette  angiver  kun  Indholdet  af  det  Forslag,  der  var 
lagt  til  Grund  for  Underhandlingerne,  forsaavidt  det  skulde 
angaa  de  politiske  Bestemmelser,  selve  Poreningsvilkaarene. 
Derimod  giver  det  ingen  Oplysning  om  de  Betingelser, 
der  gjennem  Tank  vare  bragte  i  Forslag  med  Hensyn  til 
Vaabenhvilen,  og  det  giver  os  saaledes  kun  den  ene  Del. 
I  dette  Brev  kan  man  altsaa  ikke  vente  at  finde  Besked 
om  alle  de  Betingelser,  som  Tank  havde  faaet  sig  over- 
draget at  fremsætte.  Det  maa,  som  nævnt,  i  alle  Fald  be- 
tragtes  som  sikkert,  at  han  har  medbragt  et  dobbelt  For- 
slag, der  har  indeholdt  Bestemmelser  saavel  af  politisk 
som  militært  Indhold.  Det  kan  være,  at  der  har  fore- 
ligget to  Udkast,  og  det  kan  være,  at  begge  Dele  have 
været  sammenstøbte  i  et  enkelt.  Kun  er  det  givet,  at 
der  har  været  foreslaaet  Betingelser  af  dette  dobbelte 
Indhold. 

Vi  maa  altsaa  søge  videre,  og  det  bliver  da  natur- 
ligt  først  at  vende  sig  til  de  norske  Archiver,  hvor  det 
skulde  kunne  forudsættes,  at  der  var  at  finde  ialfald  et 
Udkast,  som  havde  været  benyttet  ved  Christian  Frederiks 
og  Statsraadets  første  Underhandlinger  med  Tank.  Vi 
træflfe  ogsaa  her,  i  Storthingets  Archiv,  et  Udkast,  som 
jeg  har  trykt  i  mine  Aktstykker  (S.  71)  som  V,  2,  efter 
Birkelands  Afskrift.     Professor  Alin  har  optrykt  det  efter 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


37 


Originalen,  men  ikke  ganske  rigtig.  Jeg  gjengiver  det 
derfor  her,  i  nyt  bogstavret  Aftryk  efter  Originalen,  med 
Bibehold  af  den  gamle  Signatur. 


V,  2.     Det  ved  Statsraad  Tank  fra  Carl  Johan 

oversendte  Udkast.^ 

Remise  de  TAutorité  executif 
en  faveur  de  la  Nation. 

Le  Conseil  d'Etat  administrera  le  pays,  jusqu'å  la  reu- 
nion de  lAssemblée  nationale.  — 

La  Constitution  pourra  etre  acceptée  par  le  E,oi  de 
Suede,  sauf  les  modifications,  que  l'Assemblée  nationale  jugera 
de  faire  &  qui  seront  soumises  en  tous  les  cås  å  l'accepta- 
tion  du  Roi.  — 

Dans   le    cas    que   lAssemblée  nationale  jugeat  apropos 
de  proposer   des   nouvelles    loix   fondamentalles,    elles  ne  dev- 
roient  jamais  s'eloigner  des  principes  suivans.   — 
1^    Liberté   individuelle    aux  norwegiens  ne  peut  etre  justi- 

ciable  que  de  la  loi. 
2^    Egalite  de  droits,    c'est  å  dire,  que  les  norwegiens  sont 

aptes    å    parvenir    å    toutes   les   distinctions  socialles  en 

raison  de  leurs  fortunes,  leur  talens  &ca.   &ca.   — 

Propriet  é. 

La  Nation  fixe  Timpot  par  ses  representans.  les  (!)  terres 
&  les  immeubles  ne  sont  succeptibles  (!)  des  autres  chargés, 
que   [de^  celles  que  la  loi  a  sanctionées.    — 

TJne  fois  la  constitution  acceptée  par  le  Roi  la  Nation 
a  des  droits  irrevoquables.    — 

La  Constitution  etant  acceptée  par  le  Roi,  il  reglera 
les  forces  militaires  qui  doivent  rester  dans  le  pays  &  le  Roi 
se  fera  un  plaisir  de  prouver  aux  norwegiens  sa  confiance  en 
leur  loyauté,  il  leur  fera  [ainsi^  toutes    les    concessions  qu'ils 


*  Originalen,  i  Storthingets  Archiv,  er  signeret  No.  i,  men  savner 
Paategning  om  at  være  fremlagt  i  Statsraadet  og  om  Tiden, 
naar  dette  kunde  være  skeet. 

^    Udeladt  af  Alin  i  hans  Aftryk.     Ordet  er  sikkert. 

^    Saa  staar  tydelig.     Birkeland  og  Alin  have  læst  Ordet:  aussi. 


38 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


pourront  desirer,  en  attendant  les  fortresses  frontieres  pour- 
ront  etre  gardées  par  moitié  suedois  &  moitie  norwegiens,  & 
la  garnison  reduite  au  nombre  indispensable.  — 

Les  officiers  qui  servent  å  l^armée  norwegienne  conser- 
veront  leurs  rangs,  leurs  appointemens  &  leur  prerogatives» 
Les  officiers  de  l'armée  norwegienne  &  tous  les  autres  em- 
ployés  militaires  sous  quelle  denomination  qu*ils  soient,  y 
compris  la  marine,  que  ne  desirent  point  de  servir,  seront 
pensionnés  d^apres  les  loix  existantes  dans  le  pays.   — 

zn  A  Texeptation  du  Gouverneur  General 

Le  Roi  a  Tintention  de  ne  point  envoyer  des  fonction- 
naires  en  Norwege  que  des  norwegiens  &  Sa  Majesté  pour 
donner  une  preuve  de  sa  sollicitude  pour  ce  pays  nommera 
les  autres  fonctionnaires  parmi  les  indigents,  amoins  que  la 
necessite  n'en  exige  autrement.  — 

Fremlagt  i  Odelsthinget  d.  22de  Novbr.   1814. 

Weidemann. 
Extract  No.  45. 


En  med  Provst  Frederik  Schraidts  Haand  skreven 
Oversættelse  af  dette  Dokument  ^  lyder  saaledes  : 

No.  20. 

Tilbud  fra  den  udø vende  Magt  til  Fordeel  for  Nationen. 

Statsraadet  skal  bestyre  Riget  indtil  Storthingets 
Samling.  — 

Konstitutionen  kan  blive  antaget  af  ^  Sverrigs  Konge 
med  de  Modificationer,  som  Stortbinget  troer  at  burde  giøre, 
og  som  i  alle  Tilfælde  skulle  underkastes  Kongens  An- 
tagelse. 


*  Original  i  Storthingets  Archiv;  er  tidligere  ikke  trykt. 

*  Først  har  herefter  været  skrevet:  Konge>i^  som  deq^aa  atter  er 
overstrøget. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


39 


I  Tilfælde  at  Storthinget  troer  det  passende  at  fore- 
slaae  Dy  Grund-Love,  maae  de  aldrig  afvige  fra  følgende 
Principer : 

1.  IJ^ordmændenes  individuelle  (personlige)  Frihed  kan  ej 
betages  dem  uden  efter  Loven 

2.  Lighed  i  Rettigheder ;  det  vil  sige  at  de  Norske  kunne 
erholde  alle  Udmærkelser  i  Borger-Samfundet  med  Hen- 
syn paa  deres  Vilkaar,  Talenter  o.  s.  v. 

Ejendom. 

Nationen  fastsætter  Paalæg  ved  sine  Bepræsentantere. 
Jorder  og  urørlige  Ejendomme  ere  ikke  underkastede  andre 
Paalæg,  end  de  som  Loven  har  sanctioneret. 

Naar  Grundloven  engang  er  antaget  af  Kongen,  har 
Nationen  uigienkaldelige  Kettigheder. 

Naar  Kongen  har  antaget  Konstitutionen,  vil  Han  ordne 
den  militaire  Styrke  som  bør  blive  i  Landet,  og  Kongen  vil 
giøre  sig  en  Fornøielse  af  at  vise  de  Norske  sin  Tillid  til 
deres  Troskab.  Han  vil  derfor  tilstaae  dem  alt  hvad  de 
kunne  ønske,  saaledes  at  Grændse-Fæstningeme  kunne  be- 
fiættes  med  Halvdelen  af  Svenske  og  Halvdelen  af  Norske, 
og  Garnisonen  bringes  til  et  engang  bestemt  Antal. 

De  i  den  Norske  Armee  tienende  Officerer  skulle  be- 
holde deres  Eang,  deres  Gager  og  Forrettigheder.  Den 
Norske  Armees  Officierer  og  alle  andre  ved  Militair-Etaten 
Ansatte  af  hvilkensomhelst  Benævnelse,  Søe-Etaten  indbefattet, 
fiom  ikke  ønske  at  tiene,  skulle  vorde  pensionerede  efter  Lan- 
dets giældende  Love. 

Kongen  er  sindet,  ikke  at  sende  andre  Embedsmænd 
til  Norge,  General-Gouverneuren  undtagen,  end  Nordmænd,  og 
Hans  Majestæt  vil,  for  at  give  et  Beviis  paa  sin  Omhue  for 
dette  Bige,  udnævne  de  øvrige  Embedsmænd  blandt  de  Ind- 
fødte,  medmindre  Nødvendigheden   anderledes  fordrer. 

Fremlagt  i  Odelsthinget  d.  22de  Novbr.   1814. 

Weidemann. 

Om  dette  Udkast  har  jeg  altid  forudsat,  at  det  maatte 
henføres  til  Tanks  første  Sendelse,  men  da  der  (som  nævnt 
ovenfor  S.  5  flg.)  ikke  var  Anledning  til  at  undersøge  Origi- 


40 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


nalen,  har  jeg  ikke  vovet  at  udtale  mig  saa  bestemt,  som 
jeg  ønskede  at  kunne.  Nu  er  det  oplyst,  at  Udkastet  er 
skrevet  med  Statsraad  Tanks  Haand.  Om  dets  Plads  i 
den  foreliggende  Række  af  Aktstykker  kan  der  ikke  læn- 
gere  næres  Tvivl. 

I  en  Skrivelse  fra  Statsraadet  af  16de  November 
1814,  indtagen  i  Statssekretariatets  Kopibog,  angives  dette 
Udkast  at  indeholde  det  j^ved  Carsten  Tank  fremsendfe 
Forslag  til  Vilkaarene  for  en  Vaahenstilstand'^ .  Jeg  har 
selv  tidligere  {Aktstykker j  S.  71)  benyttet  en  dermed  stem- 
mende Betegnelse,  „  Udkast  til  Betingelser  for  en  Vaaben- 
stilstand'".  Imidlertid  er  denne  ikke  ganske  hensigts- 
mæssig.  Dokumentet  indeholder  nemlig  i  Grunden  Intet^ 
som  strengt  tåget  kan  siges  at  angaa  en  Vaabenstilstand. 
Det  er  et  politisk  Dokument,  et  Udkast  til  Betingelser 
for  en  fremtidig  varig  politisk  Forening.  De  deri  fore- 
kommende Udtryk:  „en  attendant  les  forteresses  frontiéres 
pourront  etre  gardées  jpar  moitié  Suédois  moitié  Norvé- 
giens,  &  la  garnison  reduite  au  nombre  indispensable^' ^ 
ere  ialfald  meget  uklare.  Den  i  Carl  Johans  Archiv  til- 
bageblevne  Redaktion  skiller  sig  derhos  væsentlig  fra  den^ 
der  blev  forelagt  for  Christian  Frederik. 

Den  angivne  Titel  for  Udkastet  er  altsaa  vildledende. 
Udkastet  giver  ingen  Oplysning  om,  hvad  der  gjennem 
Tank  var  forlangt  som  Betingelse  for  en  Vaabenhvile.  I 
1814  er  der  anvendt  unøiagtige  Betegnelser.  For  at 
komme  til  Klarhed  om,  hvad  der  var  opstillet  som  de 
militære  Vilkaar,  maa  der  altsaa  søges  Besked  paa  andet 
Hold,  uden  at  man  tør  fæste  sig  ved  den  Betegnelse,  som 
det  foreliggende  Dokument  har  faaet,  som  om  det  skulde 
indeholde  Betingelser  for  den  militære  Vaabenstilstand. 
Der  maa  have  været  et  videre  Forhandlingsgrundlag,  og 
det  første,    som  derved   paatrænger  sig,    er  Tanken  paa. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


41 


at  her   maa  have   existeret  endnu  et  andet,    supplerende- 
Udkast. 

Dernæst  bliver  det  at  undersøge,  hvorvidt  et  saadant 
lader  sig  paavise  —  med  Sikkei^hed  eller  med  Sandsyn- 
lighed  —  mellem  de  øvrige  Udkast  fra  samme  Tid,  som 
nu  kjendes. 

Forinden  jeg  gaar  videre,  vil  det  være  nødvendigt^ 
først  at  meddele  nogle  Oplysninger  om,  hvorledes  jeg  kom 
i  Besiddelse  af  de  øvrige  Aktstykker,  som  jeg  har  hen- 
ført til  Tanks  første  Sendelse. 

Paa  Henvendelse  til  Professor  C.  J.  R  og  berg,  der 
bestyrer  det  Kgl.  Familiearchiv,  om  at  erholde  det  ved 
Tank  oversendte  Udkast,  modtog  jeg,  antagelig  om  Høsten 
1893,  en  Afskrift  af  de  to  Udkast,  der  ere  trykte  i  mine 
Aktstykker  (S.  72—74)  som  V,  3,  a— b  med  Overskrift: 
Tvende  svenske  Udkast  til  Betingelser  Jor  en  politisk  off 
militær  Overenskomst.  Professor  Rogberg  oplyste  i  en 
Følgeskrivelse,  at  „disse  to  Koncepter  laa  ved  hinandens 
Side,  ere  skrevne  paa  samme  Slags  Papir,  med  samme 
Haand  og  ere  uden  Tvivl  aldeles  samtidige".  Senere 
viste  han  mig  den  Godhed  at  sende  mig  paa  Kalkerpapir 
et  Facsimile  af  nogle  Linier,  der  godtgjorde,  at  disse  vare 
skrevne  med  General  Camps'  Haand,  og  jeg  kunde  der- 
efter  i  mine  Aktstykker  (S.  175)  meddele,  at  det  var  ham,, 
som  havde  ført  dem  i  Pennen.  Professor  Alin  oplyser 
nu  yderligere  i  sin  Af  handling  (S.  218),  at  en  Del  af 
V,  3,  a  er  skrevet  med  Krigsraad  Ulrichs  Haand. 

Jeg  har  ikke  seet  Originalerne.  I  Mai  1895  hen- 
vendte jeg  mig  i  Stockholm  personlig  til  Professor  Rog- 
berg  med  Anmodning  om  at  kunne  faa  undersøge,  hvor- 
vidt der  ikke  i  det  Kgl.  Familiearchiv  fandtes  endnu  flere 
Papirer,  der  vedkom  Tanks  Sendelse.  Professor  Rogberg 
sagde,   at  Intet  var   i    Veien  herfor.      Men   da  han  selv 


42  DK.  YNGVAR  NIELSEN. 

ikke  havde  synderlig!  Kjendskab  til  vedkommende  Dele 
af  Archivet,  og  det  for  mig  vilde  være  meget  tidsspildende 
at  gjennemgaa  disse  i  deres  Helhed,  gav  han  mig  det 
JRaad  at  indhente  Oplysninger  desangaaende  hos  Professor 
Alin.  Af  de  faldne  Udtalelser  fik  jeg  det  Jiidtryk,  at 
uden  en  saadan  fomdgaaende  Henvendelse  vilde  det,  med 
min  begrænsede  Tid  falde  vanskeligt  at  udrette  Noget. 
Jeg  reiste  til  Upsala  og  gik  til  Professor  Alin,  men  er- 
farede  der,  at  denne  nylig  var  reist  til  Nordsverige.  For 
mig  at  fortsætte  til  Luleå  eller  Haparanda  var  ugjørligt. 
Jeg  arbeidede  lidt  i  det  Kgl.  Familiearchiv,  hvor  jeg  dog 
ikke  stødte  paa  noget  af  Interesse  for  Tanks  Underhand- 
linger, og  maatte  derfor  udsætte  den  ønskelige  fornyede 
Undersøgelse  til  et  senere  Besøg. 

Hvad  jeg  fornemmelig  savnede  ved  min  første  Under- 
søgelse, var  Adgangen  til  at  kunne  sammenholde  de  for- 
skjellige Haandskrifter.  I  Efterskriften  til  mine  Akt- 
stykker (S.  175)  har  jeg  ogsaa  ytret,  at  jeg,  naar  Leilig- 
hed  gaves,  vilde  komme  tilbage  dertil,  og  at  da  Resultatet 
af  de  fornyede  Undersøgelser  skulde  blive  offentliggjort. 
Min  Tanke  var  ogsaa,  om  muligt,  at  kunne  gjengive  de 
forskjellige  Aktstykker  i  Fotolitografi.  Denne  Tanke  er 
ikke  opgiven,  men  kan  dog  ikke  paa  det  første  blive  ud- 
ført.  Bl.  a.  har  det  været  nødvendigt  at  vente  dermed, 
indtil  det  kunde  bringes  helt  paa  det  Rene,  hvorvidt  der 
ikke  fremdeles  forefindes  Rester  af  Statsraad  Tanks  Pa- 
pirer. Anstillede  Undersøgelser  have  rigtignok  gjort  det 
meget  sandsynligt,  at  disse  nu  maa  være  forsvundne.  En 
Del  deraf  synes  af  hans  Søn,  Otto  Tank,  at  være  bragt 
til  Amerika,  medens  andet  kan  være  vandret  i  Papir- 
møllen. Alligevel  kan  jeg  ikke  endnu  bekvemme  mig  til 
helt  at  renoncere  paa  at  gjøre  ialfald  mindre  Fund.  Der- 
hos  vilde  jeg   gjeme,   forinden  jeg   skred   til  en  fotolito- 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS, 


43 


grafisk  Udgave,  have  havt  Anledning  til  paany  at  gjennemgaa 
Christian  Frederiks  Papirer,  hvorved  der  muligens  kunde 
træflfes  hidtil  upaaagtede  Oplysninger  om  Mossekonven- 
tionens  Historie.  Det  kunde  tænkes,  at  de  hidtil  fore- 
tagne  Undersøgelser  i  dette  rige  Materiale  ikke  havde 
været  fuldstændige,  og  at  der  var  en  Efterhøst  at  gjøre. 
Hidtil  har  jeg  ikke  kunnet  afse  den  nødvendige  Tid  dertil. 

Efter  denne  Digression  skal  jeg  gjenoptage  Traaden. 

Der  var  altsaa  fra  det  Kgl.  Familiearchiv  fremdraget 
to  Udkast,  der  øiensynlig  vare  at  henføre  til  de  Under- 
handlinger, der  gik  forud  for  Konventionens  Afslutning, 
og  som  jeg  henførte  til  Tanks  første  Sendelse.  Heri  er 
Professor  Alin  ikke  enig.  For  mit  Vedkommende  kan 
jeg  dog  ikke  godkjende  hans  Grunde,  og  jeg  maa  frem- 
deles holde  paa  min  tidligere  Mening,  at  disse  Aktstykker, 
ialfald  for  den  overveiende  Del,  datere  sig  fra  Under- 
handlingernes  første  Afsnit.  Hvad  Professor  Alin  yder- 
ligere  har  fremdraget,  forekommer  mig  at  være  dels  ikke 
overbevisende,  dels  endog  ligefrem  støttende  de  tidligere 
af  mig  udtalte  Meninger. 

Foråt  Læserne  kunne  have  dem  ved  Haanden,  skal 
jeg  her  meddele  dem  fuldstændig.  Begge  ere  korte.  De 
meddeles  med  Bibehold  af  den  i  Aktstykker^  S.  72  flg. 
anvendte  Signatur. 

V,   3,   a.      Svensk  Udkast  til  Betingelser  for  en 

politisk  og  militær  Overenskomst. 
Aout. 

Si  le  Prince  est  de  bonne  foi^ 

Les  troupes  Suédoises  occuperont  tout  le  pays  depuis 
la  pointe  méridionale  du  lac  Runde  (?)  jusques  å  Christiania; 


^  Disse  Ord  ere  ikke  medtagne  ved  den  første  Gjengivelse  paa 
Tryk.  De  ere  ifølge  Professor  Alin  senere  overstrøgne ;  Be- 
gyndelsen  er  skreven  med  General  Camps'  Haand. 


44  DR.  YNGVAR  NIELSEN. 

la  forteresse  d^Agershuus  aura  garnison  moitié  Suédoise  et 
moitié  Norvégienne ;  les  représentans  de  la  nation  seront  con- 
voqués  å  Christiania  ou  å  Dramen;  le  Roi  de  Suéde  com- 
muniquera  avec  la  diéte,  soit  directement  soit  par  le  com- 
mandant  en  chef  de  l'armée  ou  par  des  commissaires  qu'il 
désignera;  Tunion  des  deux  royaumes  étant  décidée  par  la 
garantie  donnée  å  la  Suéde  par  les  puissances,  toute  hostilité 
cesse  entre  deux  peuples  qui  ne  doivent  avoir  désormais  q'un 
méme  intérét. 

S.  M.  de  Roi  de  Suéde  promet  d'accepter  la  constitu- 
tion  rédigée  par  les  deputés  å  la  diéte  d^Eiswold.  S.  M.  ne 
proposera  de  changemens  a  cette  constitution  que  ceux  néces- 
saires  aux  intéréts  des  deux  peuples  et  indispensables  å  Tunion 
des  deux  royaumes. 

S.  M.  le  E,oi  de  Suéde  ^  promet  oubli  du  passé  en 
faveur  de  toutes  les  personnes,  de  quel  rang  ou  condition 
qu'elles  puissent  étre,  et  déclare  quelles  ne  pourront  étre 
poursuivies,  ni  directement  ni  indirectement  pour  les  opinions 
qu'elles  auraient  pu  émettre,  contraires  å  Tunion  des  deux 
royaumes. 

Les  troupes  nationales  Norvégiennes  rentreront  de  suite 
dans  leurs  provinoes  respectives.  Il  ne  restera  sous  les  armes 
que  les  troupes  inrolées  connues  sous  la  dénomination  de 
vdrjvade  et  les  rég»  d^Aggerhuus  et  de  Sunnanfjeld.  Aucu- 
nes  de  ces  troupes  ne  dépasseront  la  ligne  de  démarcation 
stipulée  dans  Farticle  .   . 


Y,   3,  b.      Svensk  XJdkast  til  Basis  for 
Underhandlingerne. 

Le  Prince  Chrétien  annonce  å  la  nation  Norvégienne 
que  tous  ses  efforts  n'ayant  eu  pour  but  que  de  la  rendre 
heureux  autant  qu'il  était  eu  son  pouvoir,  il  se  croit  obligé 
par  afiPection  pour  elle,  par  respect  pour  ses  devoirs  de  faire 
tous  les  sacrifices  d'un  bon  prince  et  de  Téclairer  sur  les 
moyens  å  employer  pour  prévenir  le  pays  d'une  guerre  dés- 
astreuse;    la  Norvége    ayant    å    lutter   seule    contre   les  forces 


^    i^et   herpaa   Følgende   er,   ifølge  Professor  Alin,    skrevet   med 
Krigsraad  Ulrichs  Haand. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


45 


de  la  Suéde  et  celles  que  les  alliés  ont  promises  å  cette 
puissance  par  les  traités,  il  reconnait  qu'une  résistance  pro- 
longée  deviendrait  inutile  et  attirerait  sur  le  Nord  des  cala- 
mités  dont  il  est  impossible  de  prévoir  le  terme;  toutes  ces 
considérations  ont  déterminé  le  Prince  Chrétien  å  déclarer  å 
la  nation  qu'il  lui  remet  le  pouvoir  dont  la  diéte  d'Eiswold 
l'avait  revétu  et  qu'il  ordonne  au  conseil  d'état  d'administrer 
le  royaume  d'aprés  les  loix  existantes  jusqu'å  la  reunion  de 
Tassemblée  nationale,  que  S.  A.  va  convoquer  d'aprés  le  mode 
qui  sera  conveuu;  mais  afin  que  cela  se  fasse  d'une  maniére 
conciliante  et  honorable  pour  les  deux  nations,  une  entrevue 
va  avoir  lieu  entre  S.  A.  R.  et  le  Prince  Royal  de  Suéde. 
Que  S.  A.  R.  le  Prince  Chrétien  annonce  å  la  nation,  qu'il 
«st  persuadé  que  la  Norvége  jouira  sous  ^autorite  paternelle 
de  S.  M.  le  Roi  de  Suéde  des  mémes  avantages,  priviléges 
ei  immunités  qu'elle  s'est  donnés  par  sa  constitution  d'Eis- 
wold,  et  que  S.  M.  le  Roi  de  Suéde  par  suite  de  ses  vues 
liberales  ne  fera  des  changemens  å  cette  constitution  qu'autaut 
que  la  nation  le  désirera,  en  conséquence  S,  A.  R.  propose 
å  Y.   M.  le  Roi  de  Suéde  d'accepter  les  conditions  suivantes : 

1^  oubli  du  passé  en  faveur  de  toutes  les  personnes 
de  quelque  rang  et  conditions  qu'elles  peuvent  étre,  S.  M.  le 
Roi  de  Suéde  ayant  déjå  fait  connaitre  ses  intentions  paci- 
fiques  et  bienveillantes  å  cet  égard. 

2^  Personne  ne  pourra  étre  poursuivi  ni  directement  ni 
indirectement  pour  opinions  émises  soit  avant  soit  aprés  la 
diéte  contre  la  reunion  de  la  Norvége  å  la  Suéde. 

3^  S.  M.  le  Roi  de  Suéde  a  muni  S.  A.  R.  le  Prince 
Royal  de  Suéde  de  pleins  pouvoirs  pour  accepter  en  son  nom 
la  constitution  Norvégienne  et  S.  A.  R.  a  aussi  le  pouvoir 
de  déclarer  qu'il  ne  sera  fait  d'autre  changement  å'  cette 
constitution  que  dans  ce  qui  la  rendrait  contraire  å  Tuuion 
des  deux  royaumes.  S.  M.  le  Roi  de  Suéde  reconnait  au 
reste  qu'il  ne  peut  apporter  de  changement  dans  les  loix 
fondamentales  du  pays  que  de  concert  avec  lassemblée 
nationale. 

Les  fonctionnaires  civils  et  militaires  soit  Norvegiens 
ou  étrangers  au  pays  seront  traités  avec  les  égards  que  leur 
doit  Tautorité  supérieure ;  aucun  d'eux  ne  pourra  étre  molesté 
par    des    opinions    émises.        Ceux    d'entre    eux    qui   ne    vou- 


46  DR.  YNGVAR  NIELSEN. 

dront  pas  continuer  leur  service  seront  pensionnés  d^aprés  les 
loix  existantes  dans   le  pays. 

Cette  déclaration  faite  par  le  Prince  Chrétien  au  peupl» 
Norvégien,  le  Prince  Koyal  de  Suéde  en  f  era  une  de  sa  coté 
pour  annoncer  au  peuple  Norvégien,  quen  vertu  des  pou- 
voirs  qu*il  a  re§u  de  son  Roi  et  en  son  nom,  qu'il  accepte 
les  conditions  contenues  dans  la  proclamation  du  Prince 
Chrétien. 

Il  sera  parlé  du  Prince  Chrétien  dans  cette  proclama- 
tion avec  tous  les  égards  que  réclament  son  rang  et  sa  posi- 
tion ;  il  sera  annoncé  dans  la  proclamation  aux  Norvégiens, 
que  le  Prince  Chrétien  est  regardé  par  le  Prince  Royal  de 
Suéde  comme  son  ami.  S.  M.  le  Roi  de  Suéde  fera  ensuite 
une  proclamation  pour  annoncer  que  tous  les  engagemens^ 
pris  en  son  nom  par  le  Prince  Royal,  sont  sanctionnés. 


I  denne  Sammenhæng  skal  endelig  (efter  Aktstykker^ 
S.  81)  meddeles  et  tredie  Udkast,  som  utvivlsomt  hører 
med  ved  Tanks  første  Sendelse. 

V,   8.     Udkast  til   et  Brev  fra  Christian  Frederik 

til  Carl   Johan. ^ 

Mon  but  n'ayant  jamais  été  que  le  bonheur  du  peuple 
Norwégieu  je  ne  saurais  vouioir  que  ce  qui  pourrait  y  con- 
tribuer.  &  c'est  pourquoi  je  me  suis  décidé  de  remettre 
Tautorité  exécutif  en  faveur  de  la  nation  au  conseil  d'étaty 
qui  administrera    le    pays   jusqu'å    la    reunion    de    Tassemblée 


^  MeUem  Christian  Frederiks  Papirer  findes  det  lier  gjengivne- 
Udkast  til  et  Brev  fra  ham  til  Carl  Johan,  der  ligger  sammen 
med  Frederikstads  Kapitulation,  et  Udkast  til  Separatartikler 
og  et  Udkast  til  Kongens  Brev  til  Generalmajor  Bjørnstjerna 
af  12te  August.  Udkastet  er  skrevet  med  Tanks  Haand, 
hvad  ikke  tidligere  har  været  oplyst.  Birkeland  havde  alene 
opgivet,  at  det  ikke  var  skrevet  med  Kongens  Haand.  Fra 
Hr.  Rigsarchivar  Dr,  C.  F.  Bricka  i  Kjøbenhavn  har  jeg 
imidlertid  nu  modtaget  en  Gjengivelse  af  nogle  Linier  i  Ud- 
kastet, der  ere  optrukne  paa  Kalkerpapir  af  Hr.  Archiv- 
sekretær  T  his  et.  Efter  at  have  sammenholdt  denne  med 
Originalen  til  V,  2,  kan  jeg  meddele,  at  dette  Udkast  (V,  8) 
—  som  nævnt  —  utvivlsomt  er  ført  i  Pennen  af  Tank. 


OM  KONYENTIONKN  I  MOSS. 


47 


nationale  (qui  est  deja  convoquée  par  le  conseil  d'état ) 

å  laquelle  je  remettrai  le  pouvoir,  que  la  nation  m'a  donné^ 
le  tout  afin  d^éviter  les  suites  funestes  d^une  guerre  å  la  nation 
Norwégienne ;  m'attendant  å  en  parler  plus  amplement  d'aveo 
Vous,  Mon  cousin,  je  Vous  propose  une  armistice  de  .  .  jour& 
&  que  Vous  voudriez  fixer  le  jour  que  nous  pourrons  nous 
trouver  ensemble  å  Hafslund.  —  Je  consents  å  Vous  remettre 
de  suite  la  forteresse  de  Friderichsteen. 


Af  Aktstykker,  der  vedkomme  Tanks  første  Sen- 
delse til  Christian  Frederik,  hvilke  jeg  ikke  har  kjendt, 
har  Professor  Alin  nu  —  foruden  en  anden  Redaktion  af 
V,  2,  skreven  af  General  Camps  og  opbevaret  i  det  KgL 
Familiearchiv  —  oflfentliggjort  følgende: 

Statsraad  Tanks  Brev  til  Carl  Johan  af  7de  Au- 
gust  1814, 

Statsraad  Tanks  Memorandum  angaaende  Vaaben- 
hvile  m.  m.,  som  Alin  formoder  antagelig  er  overleveret 
til  Carl  Johan  8de  eller  9de  August,  —  samt 

et  af  Statsraad  Tank  udarbeidet  Forslag  til  en  Pro- 
klamation,  som  Carl  Johan  tænktes  at  skulle  udstede  til 
det  norske  Folk. 

Samtlige  disse  Aktstykker  er  trykte  som  Bilag  til 
hans  Afhandling,  i  Svensk  histor.  tidskrift,  S.  240 — 244, 
og  i  dem  ser  han  de  afgjørende  Beviser  imod  min  An- 
tagelse, at  de  før  nævnte  Aktstykker,  V,  3,  a — b,  skulde 
indeholde  det  Forslag,  der  var  overbragt  fra  Carl  Johan 
ved  Tank,  da  denne  første  Gang  reiste  til  Christian  Fre- 
deriks Hovedkvarter.  Jeg  skal  her  først  bemærke,  at 
det,  efter  min  Mening,  bliver  et  helt  underordnet  Spørgs- 
maal,  hvem  der  bar  Ret  i  sin  Opfatning  af  den  rigtige 
Plads  for  Anbringelsen  af  hvert  enkelt  Dokument  i  den 
lange  Række  af  Aktstykker,  som  tilhøre  de  Underhand- 
linger, der  gik  forud  for  Konventionen.     Hovedsagen  er,  at 


48 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


der,  gjennem  Samarbeidet  af  forskjellige  Forfattere,  skabes 
-et  sikkert  Grundlag  for  en  Fastsættelse  af  den  Orden,  i 
hvilken  den  hele  Suite  af  Aktstykker  er  fremstaaet.  Om 
den  ene  eller  den  anden  Forsker  tilsidst  beholder  Ret, 
bliver  her  ligegyldigt,  og  hvis  jeg  kunde  erkjende,  at 
Professor  Alin  med  sin  Kritik  havde  rammet  det  Rette, 
da  skulde  Ingen  være  mere  redebon  til  at  udtale  sin  An- 
«rkj endelse  heraf  end  jeg. 

For  nærværende  kan  jeg  imidlertid,  som  allerede 
nævnt,  ikke  give  ham  min  Tilslutning  i  denne  Henseende. 

Det  vilde  være  vidtløftigt  og  kunne  give  Anledning  til 
Uklarhed,  hvis  jeg  her  vilde  indgaa  paa  et  Referat  af  de 
fremsatte  Indvendinger  og  saa  dertil  knyttede  en  Imøde- 
gaaelse.  For  Sagens  Skyld  vil  det  være  mere  hensigts- 
mæssigt   at  optage  en   ny,    helt  selvstændig  Undersøgelse. 

Denne  knyttes  da  helt  naturlig  til  Udkast  V,  3,  a, 
som  ovenfor  er  gjengivet.  Et  Blik  paa  dette  vil  netop 
vise,  at  det  indeholder,  hvad  der  ikke  findes  i  V,  2,  — 
at  det  skiller  sig  fra  V,  2  netop  i  det  Punkt,  at  det  inde- 
holder,  hvad  vi  hidtil  have  savnet.  Bestemmelser  om  den 
tilkommende  Vaabenhvile.  Det  er  i  sin  første  Del  skrevet 
med  General  Camps'  Haand,  og  vi  vide  nu,  efter  hvad 
Professor  Alin  først  har  oplyst,  at  denne  har  renskrevet 
andre  Dokumenter,  som  angaa  Tanks  første  Sendelse. 
Hvad  der  af  disse  Vilkaar  findes  i  den  første  Del  af 
V^  3,  a,  der  er  skreven  af  Camps,  er  ulige  mere  vidt- 
gaaende  end  noget  andet  af  de  øvrige  Udkast,  som  bleve 
nedskrevne,  forinden  Konventionen  kom  istand. 

Dersom  nu  ogsaa  andre  Grunde  kunde  gjøre  det 
sandsynligt,  at  V,  3,  a  skriver  sig  fra  Tanks  første  Sen- 
delse, vilde  det  unegtelig  passe  meget  godt,  at  vi  her 
havde  for  os  et  Udkast,  der  gav  Anledning  til  at  erfare 
noget  om  de  Betingelser,   der   til  en  Begyndelse  vare  op- 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


49 


stillede  for  den  indledende  Vaabenhvile.  Et  saadant  Doku- 
ment vilde  fortræjfifelig  passe  ind  i  Sammenhængen ;  det  er 
netop,  hvad  der  behøves  for  at  supplere  det  helt  politiske 
Dokument,  som  foreligger  i  V,  2.  Men  dermed  er  det 
ikke  givet,  at  netop  det,  som  indeholdes  i  V,  3,  a,  skulde 
være  dette,  som  her  behøvedes. 

Det  er  det,  som  nu  videre  maa  undersøges. 

Professor  Alin  mener  ganske  det  Modsatte  af  mig. 
Han  ytrer  (Sv.  histor.tidskr.,  S.  217),  at  Udkastet  V,  3,  a 
indgaar  i  Detaljer  angaaende  Vaabenhvilen,  som  vanskelig 
kunde  tilhøre  et  Forslag,  der  var  bestemt  til  at  tjene 
som  det  første  Udgangspunkt  for  en  Underhandling.  Af 
denne  Grund  finder  han  allerede  at  maatte  anse  det  umu- 
ligt,  at  V,  3,  a  kan  være  et  Dokument,  der  har  Sam- 
menbæng  med  Tanks  første  Sendelse.  Han  overser  der- 
med de  foran  anførte  udtrykkelige  Vidnesbyrd,  der  fore- 
ligge om,  at  Tank  ogsaa  havdc  det  Hverv  at  indlede 
Forhandlinger  om  en  Afbrydelse  af  Fiendtlighederne,  og 
at  han  notorisk  ogsaa  har  ført  saadanne  Forhandlinger. 
Hvad  der  for  mig  staar  som  en  Grund  til  at  fastholde 
min  Tro  paa,  at  V,  3,  a  kan  datere  sig  fra  de  allerførste, 
helt  konfidentielle  Underhandlinger,  —  det  nemlig,  at  deri 
ogsaa  indeholdes  Forslag  om  Bestemmelser  for  en  Vaaben- 
hvile —  det  bliver  for  Professor  Alin  en  Grund  til  straks, 
paa  Forhaand  at  afvise  Tanken  derom.  Han  finder  deri 
en  Støtte  for  den  Mening,  han  har  dannet  sig  angaaende 
det  rette  Tidspunkt  for  dette  Aktstykkes  Tilblivelse:  en 
nærmere  Undersøgelse  af  Udtryksmaaden  i  dette  Doku- 
ment giver,  siger  han,  yderligere  Anledning  til  at  antage, 
at  det  tilhører  et  langt  senere  Stadium  i  Underhandlin- 
gerne  end  Tanks  første  Sendelse. 

Det  er  mig,  som  sagt,  umuligt  at  give  denne  Mening 
min  Tilslutning  paa  det  Grundlag,   at  V,  3,  a  indeholder 

Hist.  TidBskr.  3.  R.  V.  4 


50 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Forslag  til  Bestemmelser  om  en  Vaabenhvile,  og  at  disse 
ikke  skulde  kunne  tænkes  fremsatte  saa  tidlig.  Det  er  jo 
givet,  at  Tank  har  forhandlet  om  en  saadan.  Det  maa 
da  kunne  ventes,  at  man  finder  Optegnelser  derom. 

Professor  Alin  har,  for  at  støtte  sin  netop  anførte 
Mening,  paa  et  senere  Sted  i  sin  Afhandling  (S.  230)  af 
dette  Udkast  V,  3,  a  udplukket  enkelte  Sætninger,  som 
han  gjenfinder  i  Konventionen.  Men  disse  ere  saa  faa 
og  staa  saa  langt  fra  hinanden,  at  Beviset,  mildest  talt, 
bliver  meget  svagt  Derimod  har  han  ikke  tåget  Hensyn 
til  Vaabenstilstanden  og  de  for  den  i  Udkastet  opstillede 
Betingelser.  Jeg  har  brugt  Udtrykket  Vaabenstilstanden. 
Men  derved  maa  mærkes,  at  dette  Udkast  gaar  saa  vidt, 
at  det  endog  forudsætter  den  formelige  Afslutning  af  en 
saadan  som  overflødig :  Foreningen  er,  heder  det,  allerede 
afgjort  gjennem  den  Garanti,  der  er  given  Sverige  af 
Magterne,  og  derfor  skal  enhver  Fiendtlighed  ophøre 
mellem  to  Folk,  som  for  Eftertiden  kun  bør  have  en  og 
samme  Interesse.  Som  det  vil  sees,  er  dette  en  meget 
vidtgaaende  Fordring.  Ved  at  antage  den,  i  den  Form, 
hvori  den  forelaa,  vilde  der  fra  norsk  Side  været  ind- 
rømmet  overmaade  Meget.  Den  tør  vel  ogsaa  passe  aller- 
bedst  paa  Underhandlingernes  allerførste  Stadium. 

Med  Hensyn  til  de  Overensstemmelser,  som  der  skulde 
være  mellem  Udkast  V,  3,  a  og  den  endelige  Konvention, 
da  er  det  først  at  erindre,  at  Udkastet  bestaar  af  to  Dele, 
skrevne  med  to  forskjellige  Hænder.  Følgelig  er  det  meget 
vel  muligt,  at  disse  ere  forfattede  til  forskjellige  Tider,  og 
i  ethvert  Fald  kan  Udkastet  vanskelig  være  udarbeidet  i 
en  eneste  Støbning.  I  den  første  (og  ældste?)  Del,  der  er 
skreven  med  General  Camps'  Haand,  kan  Professor  Alin 
i  første  Passus  paavise,  at  der  ialt  er  syv  Ord,  som  gjen- 
findes  i   den  endelige  Konvention,   nemlig:   comrmmiqKora 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


51 


uvec  la  diéte  og  qu'il  désignera,  unegtelig  meget  lidet.  1 
næste  Passus  er  der  mere  Overensstemmelse, 

Derimod  vil  han  i  jden  anden  Del,  der  er  skreven 
af  Krigsraad  Ulrich,  kunne  paavise  nogle  Sætninger,  der 
bedre  stemme  overens.  Hvis  dette  skulde  bevise  noget, 
-da  maatte  det  ialfald  først  være  det,  at  Udkastet  er  til- 
blevet  til  meget  forskjellige  Tider.  Professor  Alin  har 
ikke  fæstet  sig  ved  Bestemraelserne  om  Vaabenstilstanden, 
og  han  har  betragtet  Udkastet  som  et  enkelt  Dokument, 
nedskrevet  i  samme  Redaktion,  medens  det  ialfald  kan 
være  at  betragte  som  to. 

Det  kan  indvendes  imod  mig,  at  det  norske  Stats- 
raad  den  8de  August  erklærede,  at  Vaabenstilstanden, 
som  den  da  var  bragt  i  Forslag,  kun  indeholdt  det  samme, 
som  før  var  tilbudt  den  svenske  Regjering;  men  nu  var 
Akershus  ikke  tidligere  nævnt  i  noget  svensk  Tilbud. 
Følgelig  skulde  et  Dokument,  der  forudsætter  denne  Fæst- 
nings  Besættelse  med  blandet  Garnison,  ikke  kunne  inde- 
holdes  i  det  Forslag,  der  forelaa  for  Statsraadet  8de 
August.  Afgjørende  kan  dog  ikke  dette  være.  Thi 
strængt  ta^et  kan  det  ikke  siges,  at  Akershus  er  forudsat 
overgivet.  Det  heder  i  Udkastet:  Les  troiipes  Suédoises 
ocaiperont  tout  le  pays  .  .  . ;  la  forteresse  d^AgersJnms  aura 
garnison  moitié  Suédoise  et  moitié  Norvégienne.  Der  kan 
være  Forskjel  paa  occiiper  og  avoir  garnison. 

At  fremhæve  Ligheder  kan  være  et  nyttigt  kritisk 
Middel.  Men  ogsaa  Ulighederne  faa  ved  deslige  Under- 
søgelser  sin  meget  væsentlige  Betydning.  Ialfald  bliver 
det  nødvendigt  at  veie  Ligheder  mod  Uligheder. 

1  den  første  Del  har  Udkast  V,  3,  a  netop  en  Post,  der 
skiller  det  fra  alle  de  øvrige.  Det  heder:  les  représentans 
de  la  nation  seront  convoqnés  a  Christiania  on  a  Dram- 
men.    I  de  for  øvrigt  kjendte  Udkast  og  i   den  endelige 

4* 


52 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Konvention  træflfes  der  en  derfra  aldeles  afvigende  Redak- 
tion :  La  diéte  sera  réunie  å  Christiania,  Dette  er 
altsaa  en  noksaa  stor  Afvigelse,  hvad  der  jo  ikke  kan 
føres  som  Bevis  for  Paastanden  om,  at  der  her  foreligger 
et  Udkast,  der  tilhører  et  meget  senere  Stadium,  nær  ind 
paa  den  endelige  Konventions  Istandbringelse.  I  Mod- 
sætning  til  Professor  Alin  tillader  jeg  mig,  som  sagt,  at 
fastholde,  at  det  ikke  er  nok  at  henpege  paa  de  Punkter^ 
som  vise,  at  der  er  Overensstemmelser  forhaanden. 

Ogsaa   i    Udkastets    anden    Del    kan    der   søges    en 
Veiledning    til    at   forståa,    naar    den    første    er    affattet. 
Denne  anden  Del  indeholder  to  Afsnit.     Dens  første  Af- 
snit  er  et  Udkast  til  den  Erklæring,  der  gj  en  tåges  i  Carl 
Johans  Deklaration  af  10de  August.      Overveiende  Sand- 
synlighed  taler  da  for,  at  vedkommende  Passus  raaa  være 
ældre  end  dennes  Udfærdigelse.     Andet  Afsnit  er  et  Ud- 
kast til  en  Artikel  af  Vaabenstilstanden,  svarende  til  §  5,. 
som  den  endelig  blev  vedtagen ;  den  væsentligste  Forskjel 
er  den,  at  den  mangler  Ordene  seront  semestrées  de  suite 
etj    der  i  samtlige   de   øvrige  Udkast    og   i    den   endelige 
Overenskomst   findes   indskudte   efter :    Les  trompes  natio- 
naies  Norvégiennes,      Maaske   kan   ogsaa  dette  tjene  sonk 
Bevis  for,   at  der  her  foreligger  et  Udkast,   der  er  ældre 
end  alle  de  andre,  —  at  det  altsaa  mindst  maa  ligge  forud  for 
den  10de  August.  ^     Men  hvis  dette  erkjendes  at  være  en 
rigtig  Slutning,  da  virker  det  tilbage ;  den  første  Del,  som 
skulde  synes   at  have  alle  Grunde    for  sig  til  at  antages 
at  være  den   ældste,   maa   da   kunne  henføres  til  en  Tid, 
som  ligger  endnu  mere  tilbage.     Saaledes  bliver  det  meget 
rimeligt   at  formode,   at  Udkastets   Begyndelse   kan    være 

^  At  her  nævries  de  samme  Regimenter  som  i  Udkast  VI,  3,  §  8 
skulde  ogsaa  kunne  være  et  Bevis  for  at  henføre  Affattelsen  til 
senest  10de  August. 


OM  KONVRNTIONEN  1  MOSS, 


53 


skreven,  endog  nogle  Dage  forud  for  den  10de,  og  at  den 
som  en  Følge  deraf  netop  daterer  sig  fra  de  Dage,  da 
der  forhandledes  om  de  Forslag,  som  Tank  skulde  over- 
bringe ved  sin  første  Sendelse. 

Som  yderligere  Støtte  for  sin  Mening,  at  Udkast 
V,  3,  a  maa  skrive  sig  fra  Tiden  efter  Tanks  Tilbage- 
venden  til  det  svenske  Hovedkvarter,  anfører  Professor 
Alin  (Sv»  hist.  tidskr.,  S.  217),  at  dets  ydre  Beskaffenhed 
ogsaa  tyder  derpaa,  idet  Udkastet  begynder  med  de  over- 
strøgne  Ord :  st  le  Prince  est  de  bonne  f  oi,  hvilket  skulde 
godtgjøre,  at  det  er  skrevet  paa  en  Tid,  da  Carl  Johan 
havde  at  give  Svar  paa  en  Fremstilling,  der  forekom  ham 
at  kunne  foranledige  visse  Tvivl. 

Disse  overstrøgne  Ord  vare  ikke  medtagne  i  den 
Afskrift,  der  var  mig  meddelt,  følgelig  ogsaa  ubekjendte 
for  mig,  indtil  jeg  læste  Professor  Alins  Afhandling. 

At  de  maa  have  Hensyn  til  en  Meddelelse,  som 
Carl  Johan  har  modtaget  om  Christian  Frederiks  Villig- 
hed  til  at  indlede  Underhandlinger,  —  derom  kan  der 
ikke  være  Tvivl.  Men  der  er  Intet,  som  tvinger  til  at 
antage,  med  Professor  Alin,  at  en  saadan  Meddelelse 
først  skulde  være  kommen  til  hans  Kundskab  efter  Tanks 
første  Reise,  at  den  skulde  grunde  sig  paa  Ytringer,  som 
ved  den  Leilighed  vare  faldne  fra  Christian  Frederik. 

Det  kan  være  fuldt  saa  rinieligt,  at  en  Ytring  som 
denne :  si  le  Prince  est  de  honne  foi,  kan  have  undsluppet 
Carl  Johan,  idet  han  begyndte  at  diktere  sine  Betingelser 
før  Tanks  første  Reise.  Thi  denne  Christian  Frederiks 
forhenværende  Raadgiver  var  en  meget  aabenmundet 
Herre,  og  det  er  sikkert,  at  han  har  betroet  Carl  Johan 
særdeles  intime  Sager,  og  at  han  endog  har  refereret  for 
ham,  hvilke  Samtaler  der  vare  førte  ved  Christian  Fre- 
deriks Taffel.      Carl  Johan  vidste,  forinden  han  udsendte 


54 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Tank,  ogsaa  ad  andre  Veie,  at  hans  Modstander  —  under 
visse  Forudsætninger  —  var  villig  til  at  aabne  Under- 
handlinger og  trække  sig  personlig  ud  af  Spillet.  Det  er 
jo  heri,  Carl  Johans  hele  paafølgende  Optræden  raaa  søge 
sin  Forklaring.  Saaledes  er  der  al  Sandsynlighed  for,  at 
netop  denne  Tanke  har  været  fremme  hos  ham,  idet  han 
skulde  lade  General  Camps,  sin  mest  specielle  Fortrolige^ 
nedskrive  de  Grundbetingelser,  han  agtede  at  fremholde,, 
naar  han  vilde  aabne  Christian  Frederik  Adgang  til  at 
komme  til  en  Forstaaelse  og  dermed  rede  sig  hæderligen 
ud  af  alle  Vanskeligheder.  Det  er|  jo  ved  saadann^ 
Spørgsmaal  en  vanskelig  Sag  at  føre  de  helt  afgjørende 
Beviser  for  den  ene  som  for  den  anden  Mening.  Men 
idet  det  er  sikkert,  at  Carl  Johan,  forinden  han  udsendte 
Tank  paa  dennes  første  Reise,  kjendte  sin  Modstanders 
Villighed  til  at  underhandle,  og  da  det  derhos  er  mere 
end  muligt,  at  netop  Tank  havde  givet  ham  yderligere 
Meddelelser  derom,  bliver  det,  efter  mit  Skjøn,  kanske 
mest  naturligt  at  henføre  det  her  nævnte  Udtryk  til  den 
Tid,  der  gik  forud  for  Optagelsen  af  den  første  Under- 
handling. At  de  nævnte  Ord  skulde  indeholde  noget 
Bevis  for,  at  Udkastet  først  er  ført  i  Pennen,  da  Carl 
Johan  havde  modtaget  Tank  efter  hans  Tilbagekomst  fra 
hans  første  Reise,  kan  i  ethvert  Fald  ikke  erkjendes. 
Den  Opfatning  af  Christian  Frederiks  Holdning,  som  i 
dem  er  kommen  til  Orde,  kræver  i  Grunden  ingen  anden 
Forudsætning  end  de  Meddelelser,  som  gjennera  Stor- 
magternes  Kommissærer  vare  komne  den  svenske  Kron- 
prins ihænde.  I  disse  ligger  der  allerede  den  fornødne 
Forklaring  til,  at  saadanne  Udtryk  kunde  anvendes,  — 
og  saa  kan  dertil  yderligere  komme  de  Meddelelser,  som 
Tank  maa  have  givet  i  de  Samtaler,  han  havde  havt  med 
Carl  Johan.     Mere  behøves  ikke  i  denne  Anledning. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


55 


Paa  den  anden  Side  er  der  i  selve  den  første  Del 
af  Udkastet  V,  3,  a  saa  meget,  der  taler  for  at  henføre 
det  til  de  allerførste  Dage,  forinden  der  endnu  var  aabnet 
Underhandlinger,  at  dette  maa  ialfald  have  adskillig  Vægt. 
Allerede  dets  uordnede  Form,  hvori  de  forskjelligste  Ting 
ere  kastede  om  hinanden,  maa  blive  et  stærkt  Argument 
for  at  henføre  det  til  Underhandlingernes  første  Stadium. 
Det  er  som  V,  2  et  aldeles  raat,  ubearbeidet  Udkast, 
som  ikke  vel  kan  tænkes  forfattet,  efter  at  man  havde 
udsondret  og  formuleret  de  enkelte .  Paragrafer. 

Imidlertid  har  Professor  Alin  {Sv.  histor,  tidsJcr,, 
S.  247  flg.)  aftrykt  et  hidtil  ukjendt  Aktstykke,  med 
Overskrift:  Nouvélle  ligne  de  démarcation^  der  viser  et 
vist  Slægtskab  med  dette  Udkast,  V,  3,  a.  Der  kan  ikke 
herske  Tvi  vi  ora,  at  vi  her  have  foran  os  Carl  Johans 
endelige  militære  Ultimatum,  der  for  øvrigt  har  den  for 
et  Ultimatum  eiendommelige  Form,  at  være  affattet  i  tre, 
indbyrdes  meget  afvigende  Alternativer. 

Første  Alternativ  af  dette  Ultimatum  og  den  første 
Del  af  V,  3,  a  byde  adskillig  Overensstemmelse,  og  det 
kunde  derfor  synes,  som  om  vi  her  havde  Nøglen  til 
den  fulde  Forstaaelse,  som  om  al  Tvivl  herefter  maatte 
være  hævet. 

Deraf  at  slutte,  at  de  begge  skulde  skrive  sig  fra 
de  samme  Dage,  turde  dog  være  forhastet.  Vi  have 
andre  Beviser  for,  at  de  endelig  vedtagne  Bestemmelser 
ere  hentede  fra  det  første  Udkast,  som  bevislig  skriver 
sig  fra  den  5te  eller  6te  August,  og  som  var  overbragt 
af  Tank  ved  hans  første  Sendelse,  uden  at  være  medtagne 
i  noget  af  de  mellemliggende  Udkast.  I  den  politiske 
Konvention  er  saaledes  §  6  for  en  væsentlig  Del  bygget 
paa  Udkast  V,  2,  uden  at  noget  andet  Mellemled  end 
Deklarationen    af  10de  August    kan   paavises.      Har  det 


56 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


altsaa  været  muligt,  paa  denne  Maade  at  bygge  den  ende- 
lige Konvention  middelbart  eller  umiddelbart  paa  V,  2, 
saa  har  ogsaa  Carl  Johan,  da  han  om  Natten  mellem 
13de  og  14de  August  lod  sit  militære  Ultimatum  affatte, 
meget  vel  kunnet  vende  tilbage  til  Betingelser,  han  havde  op- 
stillet  før  den  10de,  rimeligvis  allerede  den  5te  eller  6te 
August.  Det  kan  endog  tænkes  at  have  været  en  nær- 
liggende Tanke,  at  han  ved  AfFattelsen  af  sit  Ultimatum, 
først  vendte  tilbage  til  de  Fordringer,  han  allerførst  havde 
opstillet,  og  paa  dem  hyggede  sit  første  Alternativ. 

Under  Henvisning  til  den  indre  Overensstemmelse, 
der  findes  mellem  Konventionens  §  6  og  tilsvarende  Af- 
snit  af  V,  2  (selvfølgelig  sammenholdt  med  Deklarationen 
af  10de  August),  maa  jeg  altsaa  fastholde,  at  de  Lig- 
heder,  der  gives  mellem  Carl  Johans  Ultimatum  og  V,  3,  a, 
ikke  ere  noget  Bevis  paa  Samtidighed.  Videre  maa  der 
herfra  kunne  udledes  den  Slutning,  at  de  Beviser,  Pro- 
fessor Alin  har  ment  at  fin  de  i  Overensstemmelsen  mellem 
den  politiske  Konvention  og  V,  3,  a,  for  disses  Samtidig- 
hed, ikke  kunne  holde  Stik. 

Professor  Alin  har  (Sv.  hist.  tidskr.,  S.  230)  paa 
Grundlag  af  denne  Overensstemmelse  villet  henføre  V,  3,  a 
til  det  allersidste  Afsnit  af  Underhandlingerne. 

Men  derimod  kan  anføres,  at  en  end  nu  stærkere  og 
endnu  mere  iøinefaldende  Overensstemmelse  bestaar  mel- 
lem Konventionen  og  V,  2,  der  bevislig  senest  er  ned- 
skrevet  den  6te  August,  samt  Deklarationen  af  10de 
August  (VI,  2).  Her  er  det  dog  umuhgt  at  ville  paa- 
staa,  at  dette  skulde  tyde  paa,  at  V,  2  skreiv  sig  fra, 
Underhandlingernes  sidste  Dag.  Det  er  derimod  et  uom- 
stødeligt  Bevis  for,  at  de  fire  Underhandlere  endnu  saa 
sent  som  den  14de  August  kunde  vende  tilbage  til  et 
Udkast,   der  var    fremlagt   ved  Tanks  første  Sendelse,  — 


OM  KONVE^TIONEN  I  MOSS.  57 

eller  ialfald,  hvis  ikke  dette  erkjendes,  saa  til  Deklara- 
tionen,  der  forelaa  i  færdig  Stand  den  10de  August,  og 
«om  følgelig  ikke  kan  henregnes  til  de  Dokumenter,  der 
kom  til  i  det  allersidste  Øieblik.  Kunde  dette  foregaa  i 
eet  Tilfælde,  har  det  ligesaa  vel  kunnet  ske  i  andre,  og 
dermed  falder  ogsaa  den  stærkeste  Grund,  som  Professor 
Alin  har  fremført  for,  at  Udkast  V,  3,  a  nødven- 
dig maa  være  at  henføre  til  Underhandlingernes  sidste 
Stadium. 

Jeg  skal  ikke  forlange,  at  det  ansees  bevist,  at 
V,  3,  a  er  ført  i  Pennen  den  6te  August.  Men  det  maa 
dog  erkjendes,  at  de  Beviser,  Professor  Alin  har  fremført 
for  den  modsatte  Paastand,  at  det  er  et  Udkast,  som  er 
nedskrevet  paa  et  meget  senere  Standpunkt  af  Under- 
handlingerne,  ikke  holde  Stik.  Det  eneste,  som  kan  siges 
om  dem,  forekommer  mig  at  være  det,  at  de  gjøre  Affat- 
telsestiden  tvivlsom.  For  mit  personlige  Vedkommende  er 
jeg  tilbøielig  til  at  gaa  meget  videre,  hvad  her  nærmere 
skal  angi  v  es. 

De  mest  vidtgaaende  Fordringer  om  militære  Ind- 
rømmelser  synes  dog  at  maatte  være  de,  som  først  ere 
fremsatte.  Hvad  der  i  den  Henseende  kræves  i  V,  3,  a, 
er  adskillig  mere,  end  der  er  opstillet  i  Carl  Johans  mili- 
tære Ultimatum,  og  da  kan  der  ialfald  ikke  være  nogen 
Orund  til  at  antage  dem  for  samtidige.  Professor  Alin 
har  ganske  seet  bort  fra  de  Grunde,  som  netop  ligge  i 
de  militære  Bestemmelser  i  V,  3,  a.  Men  disse  ere  lige- 
saa vigtige  for  Undersøgelsen  som  Ligheder  og  Uligheder 
i  de  politiske. 

Saaledes  regner  jeg  det  fremdeles  for  overveiende 
sandsynligt,  at  V,  3,  a  —  ialfald  den  første  Del  —  hører 
med    til   de   Udkast,    der   ere   nedskrevne   før  Tanks  Af- 


58 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


reise  den  6te  August,  og  at  det  giver  Oplysninger  om  de 
første,  fra  svensk  Side  opstillede  Betingelser.* 

Vi  komme  derefter  til  Udkast  V,  3,  b  (trykt  oven- 
for, S.  44  flg.),  der  helt  igjennem  er  nedskrevet  med  General 
Camps'  Haand.  Om  dette  siger  Professor  Alin  {Sv. 
hist,  tidsh'.,  S.  218),  at  den,  som  alene  kjendte  de  mig 
foreliggende  Aktstykker,  nok  vilde  kunne  finde  det  antage- 
ligt,  at  en  med  dette  Udkast  stemmende  Promemoria  var 
bleven  overleveret  Tank  til  Veiledning  ved  hans  Samtale 
med  Christian  Frederik.  Men  han  tilføier  dog,  at  inne- 
hallet  i  dessa  aktstycken  ikke  udelukker  den  Mulighed,  at 
dette  Koncept  alene  udgjør  et  Forarbeide  ved  de  Akt- 
stykker, som  medførtes  ved  den  anden  Sendelse,  som  10de 
August  afgik  fra  Carl  Johans  Hovedkvarter. 

For  Sammenligningens  Skyld  vil  det  ogsaa  være  mest 
hensigtsmæssigt  at  aftrykke,  efter  Professor  Alin  (S.  241 
flg.)  det  Memorandum  af  Statsraad  Tank,  som  efter  hans 
Mening  skal  byde  det  afgjørende  Udgangspunkt  for  den 
kritiske  Undersøgelse  af  Aktstykkernes  chronologiskeRække- 
følge.  Professor  Alin  har  betegnet  det  som  et  memoran- 
dum af  f.  d.  statsrådet  Tank  i  frågan  om  våpenhvila^ 
antagligen  ofverlåmnadt  till  kronprinsen  Carl  Johan  den 
8  eller  9  August,  og  han  angiver  i  en  Note  som  sin 
Mening,  at  hvis  Overleverelsen  er.  foregaaet  .den  8de,  da 
maa  Aktstykket  være  meddelt  den  svenske  Kronprins  ved 
Provst  Hount,  som  havde  ledsaget  Tank  til  det  norske 
Hovedkvarter  i  Spydeberg  Præstegaard  og  derfra  vendte 
alene  tilbage  til  Carl  Johan,  bl.  a.  som  Overbringer  af 
Tanks  Skrivelse  af  7de  August. 


^  Det  er  for  øvrigt  ret  mærkeligt,  at  der  i  norske  Archiver 
ikke  er  fundet  noget  Udkast  om  de  militære  Betingelser.  Her 
kan  med  Føie  spørges:    hvorfor? 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS.  59 

Det  nævnte  Memorandum  lyder  saaledes: 

Il  s^agit  de  ce  que  le  Prince  Christian  remette  l'auto- 
rite  executif  de  suite  entre  les  mains  du  Con  seil  d'état  qui 
administrera  le  pays  pour  le  Roi  de  Suede  jusqu'å  la  reunion 
de  TAssemblée  nationale,  que  le  dit  Conseil  d'Etat  convoquera 
incessament  une  Diéte  å  etre  tenue  a  Christiania,  en  atten- 
dånt  il  faut  pour  que  tout  s'arrange  å  l'amiable  relativement 
k  l'union  de  la  Norwege  å  la  Suede,  que  le  Prince  Christian 
fasse  connoitre  par  uiie  publication  å  la  Nation  norwegienne 
que  son  but  n'ayant  été  que  de  la  rendre  heureuse  autant 
qu'il  dependeroit  de  lui,  il  le  croit  de  son  devoir  d'y  faire 
tout  sacrifice  personel,  et  comme  il  y  a  a  present  moyen  pour 
lui  de  -sauver  la  Norwege  des  suites  funestes  d'une  guerre 
desastreuse  souteuue  par  les  forces  d^armes  des  puissancea 
alliées  si  besoin  en  seroit,  en  remettant  1 'autorite  executif  en 
faveur  de  la  nation  entre  les  mains  du  conseil  d'etat.  mais 
afin  que  cela  se  fasse  d'une  maniére  que  ne  seroit  point  des- 
honorante  pour  lui,  il  paroit  juste  de  mettre  Le  Prince  Chri- 
stian å  méme  de  pouvoir  dire  å  la  nation  norwegienne :  Avaut 
de  me  decider  å  Vous  quitter,  j'ai  du  tacher  de  Vous  prou- 
ver  que  Votre  situation  comme  etat  sera  sous  le  Roi  do 
Suede  la  méme  que  vous  ayez  desiré  vous  méme  par  votre 
constitution,  et  aucunes  tracasseries  ne  seront  faites  å  per- 
sonnes,  et  pour  les  points  plus  particuliers,  je  vais  avoir  uno 
conference  avec  S.  A.  R.  de  Suede  tendant  au  bonheur  du 
Peuple  scandiuave. 

Je  prends  la  liberté  de  proposer  qu'on  voudroit  en- 
voyer  d'avec  moi  des  personnes  de  confiance  qui  pourroient 
étre  Porteurs 

1^  d'une  declaration  formelle  de  sa  Majesté  le  Roi  de 
Suede  et  de  Norwege,    par    la    quelle    sa    Majesté  accepte  la 

constitution   que  la  Norwege  s'est  donnée  le (:   sauf 

les  modifications  que  TAssemblée  nationale  jugera  de  faire  et 
qui  seront  soumises  en  tous  les  cås  å  l'acceptation  du  Roi  :) 
et  que  la  Norwege  sera  gouverné  d'aprés  cette  Constitution 
par  le  gouvernement  Suédois  excepté  pour  ce  qui  en  contredit 
Tunion  des  deux  royaumes ; 

2®  L'Assurance  de  sa  Majesté,  que  tout  le  passé  de 
quelle  denomination  que  ce  soit  de  la  part  on  des  Danois  on 
des  Norwegiens  sera  entiérement  oublié,   et  qu'aucunes  tracas- 


€0 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


«eries  en  aurout  lieu  contre  qui  que  ce  soit,  de  méme  qiie 
les  fonctionnaires  militaires  et  civiles  seront  traités  honorable- 
ment  å  tous  egards  et  en  cås  de  ne  vouloir  servir  ils  seront 
pensionnés  d'aprés  les  loix  existantes  du  pays. 

3^  La  Déclaration  du  E,oi  de  Suéde  et  de  Norwege 
par  une  Lettre  que  le  Prince  Christian  jouira  de  tous  les 
honneurs  etca  dus  au  Prince  de  Danmark,  et  que  de  plus 
le  E.oi  de  Suede  et  de  Norwege  veut  lui  regarder  comme 
son  ami,  et  en  cette  qualité  employera  ses  bonnes  offices  pour 
applanir  toutes  difficultés  pour  lui  en  Danmarc. 

Que  ga  pourroit  etre  remis  aux  personnes  de  confiance 
<ie  la  part  du  Prince  Christian  sitot  qu'il  aura  consenti  aux 
propositions,  ainsi  que  les  hostilités  cessent  tout  de  suite  de 
part  et  d'autres,  de  méme  que  l'entrevue  de  S.  A;  R.  de 
Suede  et  de  Norw.  et  le  Prince  Christian  soit  determinée 
ou   et  quand. 

Det  er  altsaa  dette  Memorandum,  Udkast  eller  hvad 
man  overhovedet  vil  kalde  det,  som  efter  Professor  Alin 
skal  være  det  væsentligste,  det  mest  betegnende  af  de 
Papirer,  som  ere  levnede  til  vore  Dage  fra  Statsraad 
Tanks  Deltagelse  i  de  Begivenheder,  som  danne  Emnet 
for  nærværende  Undersøgelse.  Maaske  er  dog  den  Sik- 
kerhed,  hvormed  dets  afgjørende  Betydning  er  fremholdt, 
ikke  saa  absolut,  som  det  ser  ud.  Imidlertid  er  ogsaa  jeg 
enig  i,    at  det  er  et  vigtigt  Papir,    som  giver  gode  Vink. 

Om  Tanks  Memorandum  ytrer  Professor  Alin  (S. 
220),  at  det  tydeligvis  er  opsat  efter  hans  Konferenser 
med  Christian  Frederik,  og  at  det  synes  at  have  givet 
Anledning  til  Affattelsen  af  det  Koncept,  jeg  har  med- 
delt, som  Y,  3,  b,  og  som  er  aftrykt  ovenfor  (S.  44  flg.). 
Ligeledes  mener  han,  at  det  har  givet  Anledning  til  Carl 
Johans  Deklaration  af  10de  August  (VI,  2)  og  til  det 
Udkast,  som  blev  tilstillet  Christian  Frederik  for  at  ud- 
gaa  i  hans  Navn  som  on  Proklamation  til  det  norske 
Folk  (V,  4).      Han  siger  videre,   at  hvis  dette  Memoran- 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


61 


dum  havde  været  mig  bekjendt,  saa  vilde  det  formodentlig^ 
ikke  være  kommet  paa  Tale.  at  betegne  Konceptet  V,  3,  b 
som  det  Forslag,  som  Tank  ved  sin  første  Mission  havde 
at  overlevere  Christian  Frederik  fra  Carl  Johan. 

Det  er  heri,  jeg  ikke  kan  være  enig.  Jeg  skal  søge 
at  gjøre  Rede  for  de  Grunde,  som  bestemme  mig  til  at 
forudsætte,  at  Tanks  Memorandum  netop  maa  være  afifattet 
forinden  hans  første  Konferenser  med  Christian  Fre- 
derik. Derved  støtter  jeg  mig  til  det  ovenfor  (S.  46  flg.) 
gjengivne  Koncept  (V,  8)  og  til  Christian  Frederiks  to 
Breve  af  8de  August  (ovenfor,-  S.  34  flg.). 

Jeg  er  med  Professor  Alin  enig  i,  at  det  af  ham 
fremdragne  Memorandum  og  mit  Udkast  V,  3,  b  staa  i 
en  nøie  indre  Overensstemmelse,  og  at  de  maa  være  at 
henføre  til  samme  Tid.  Er  det  ene  nedskrevet  før  Tanks 
første  Afreise,  da  bliver  dette  ogsaa  Tilfældet  med  det 
andet,  ligesom  deres  Overensstemmelse  maa  medføre,  at 
dersom  det  ene  er  nedskrevet  efter  hans  Tilbagekomst  til 
Carl  Johan,  da  maa  dette  ogsaa  gjælde  det  andet.  Men 
jeg  er  ligesaa  uenig  med  ham  i,  at  det  af  ham  frem- 
dragne Dokument,  saadan  som  det  nu  foreligger,  skal 
indeholde  Beviser  for,  at  de  to  Aktstykker  nødvendig  maa 
være  afifattede  efter  Tanks  Tilbagekomst  til  Carl  Johan. 
Saafremt  han  har  draget  sine  Slutninger  efter  andre,  ikke 
fremlagte  Oplysninger,  da  er  dette  noget,  hvorom  der  ikke 
kan  dømmes  paa  Sagernes  nærværende  Standpunkt.  Jeg 
bygger  alene  paa,  hvad  der  foreligger,  og  anser  det  der- 
efter  for  bevist,  at  min  første  Opfatning  er  den  rette,  at 
Udkast  V,  3,  b  har  foreligget  samtidig  med  V,  2,  —  at 
begge  tilhøre  Tiden,  forinden  Tank  for  første  Gang  havde 
forladt  Carl  Johans  Hovedkvarter. 

Det  omhandlede  Memorandum  begynder,  som  Læserne 
ville  have  seet,  med  den  Forklaring,  at  „der  handles  nu  om 


62 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


<let,  at  Prins  Christian  straks  overdrager  den  udøvende 
Myndighed  i  Statsraadets  Hænder,  hvilket  skal  bestyre 
Riget  for  Kongen  af  Sverige  indtil  Nationalforsamlingens 
Sammentræden"  o.  s.  v.  Men  dette  gjengiver  jo  ligefrem 
Intimitationen  til  Udkast  V,  2,  som  bevislig  er  af  Stats- 
raad  Tank  og  nedskrevet  inden  hans  Afreise  paa  hans 
første  Mission.  Mere  korrekt  kunde  Grundtanken  i  denne 
Intimation  overhovedet  ikke  formuleres. 

Begyndelsen  stemmer  altsaa  med  Intimationen  til 
V,  2.  Videre  følger  derefter  et  andet  Stykke,  der  lige- 
saa  nøie  stemmer  overens  med  Imitationen  i  Udkast  V, 
3,  b.  Tilsidst  foreslaar  Tank,  at  der  med  ham  maatte 
sendes  personnes  de  confiance^  som  kunde  overbringe  visse 
officielle  Erklæringer  og  Forsikringer  i  den  svenske  Konges 
Navn,  hvilke  ere  formulerede  i  tre  Poster. 

Af  disse  sidstanførte  Poster  ville  Læserne  gjenfinde 
den  første  saavel  i  V,  2  som  i  V,  3,  b.  Men  det  vil 
dog  mest  være  værd  at  bemærke  derved,  at  den  udtryk- 
kelig  har  optaget  de  Ord  fra  V,  2,  hvori  dette  Udkast 
skarpest  har  formuleret  Forudsætningerne  for  de  Foran- 
dringer, som  den  norske  Forfatning  skulde  undergaa  for 
at  blive  afpasset  for  én  fremtidig  Forening. 

I  denne  Post  gjenfindes  derhos  et  enkelt  karakteri- 
stisk Udtryk  for  V,  3,  b:  der  tales  om  den  Forfatning, 
qiæ  la  Norvége  s'est  donnée,  og  dette  findes  inde  imellem 
de  andre  med  V,  2  stemmende  Ord:  Sa  Majesté  accepte 
la  constitution (satif  les  modifications  etc),  ord- 
lydende gjengivne. 

Anden  Post  stemmer  med  V,  3,  b,  og  ligesaa  del- 
vis tredie  Post,  med  Forsikringen  om,  at  Kongen  (Kron- 
prinsen) af  Sverige  for  Eftertiden  skulde  betragte  Christian 
Frederik  som  sin  Ven. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


63 


Punkt  for  Punkt  lader  det  sig  saaledec  paavise,  at 
l^anks  Memorandum  stemmer  med  begge  de  to  før  kjendte 
Udkast,  baade  det,  som  Professor  Alin  erkjender  for  at 
være  fra  den  første  Sendelse  (V,  2),  og  det,  som  han 
henfører  til  nogle  Dage  senere  (V,  3,  b). 

Naar  derfor  Professor  Alin  forudsætter,  at  dette 
Memorandum  har  givet  Anledning  til  Afifattelsen  af  V, 
3,  b,  af  Carl  Johans  Proklamation  af  10de  August  (i  mine 
Aktstykker,  S.  83  flg.  trykt  som  VI,  2)  og  af  Udkastet 
til  en  eventuel  Proklamation  fra  Christian  Frederiks  Haand 
(hos  mig  V,  4),  —  da  er  det  ikke  godt  at  forståa,  af 
hvilke  Grunde  han  ikke  ligeledes  har  medtaget  V,  2,  der 
netop  er  det  af  alle  Aktstykker,  der  sammen  med  V,  3,  b 
har  størst  Overensstemmelse  med  det  nyfundne  Memo- 
randum ;  ialfald  er  denne  Overensstemmelse  overmaade 
iøinefaldende,  og  det  kunde  maaske  ikke  være  for  meget 
at  sige,  at  det  er  den,  som  er  det  for  begge  Aktstykker  mest 
karakteristiske. 

Det  kan  forbause,  at  ikke  Professor  Alin-  har  været 
opmærksom  paa  denne  Lighed,  der  godtgjør,  at  det  ny- 
fundne Memorandum  nødvendig  maa  staa  i  samme  For- 
hold til  V,  2  og  til  V,  3,  b.  Med  den  er  der  dog  leveret 
det  afgjørende  Bevis  for,  at  jeg  har  havt  Ret  i  at  hen- 
føre V,  3,  b  til  samme  Tid  som  V,  2. 

Videre  kan  siges,  at  der  i  selve  Formen  for  det  af 
ham  saa  stærkt  fremhævede  Memorandum  maa  ligge  en 
Antydning  af,  at  dette  er  nedskrevet  før  og  ikke  efter 
Tanks  Afreise  paa  den  første  Mission  til  Christian  Fre- 
derik. Selve  Indledningen :  Il  s'agit  de  ce  etc.  synes  at 
vise,  at  det  er  skrevet  paa  en  Tid,  da  en  Udvikling  og 
Forklaring  af,  hvad  der  burde  gjøres,  var  nødvendig,  — 
da  det  gjaldt  om  at  forklare,  at  der  nu  handledes  om  at 


64 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


bevæge  Christian  Frederik  til  at   gjengive   den   udøvende^ 
Magt  til  Nationens  Repræsentanter. 

Efterat  dette  netop  var  præciseret  ved  Tanks  Sen- 
delse, —  efterat  den  første  Underhandling  netop  var  ført 
derom,  synes  det  at  have  været  overflødigt  fra  Tanks 
Side  da  at  komme  ind  paa  en  Gjentagelse  af,  hvad  der 
før  var  passeret.  At  han  efter  sin  Tilbagekomst  paa  ny 
skulde  sætte  sig  til  at  gjøre  Kede  for,  hvad  der  var  Op- 
gaven  i  det  Øieblik,  da  han  drog  ud  for  første  Gang^. 
synes  dog  at  have  været  meget  overflødigt.  Carl  Johan 
kjendte  til  disse  Forhandlinger,  til  hvilke  han  havde  givet 
det  første  Initiativ.  Hvad  skulde  overho vedet  senere,  efter 
Tilbagekomsten,  have  bevæget  hans  norske  Udsending  til 
at  indlade  sig  paa  en  saadan  Explication?  Omvendt,  kan 
denne  tænkes  at  være  meget  naturlig  til  en  Tid,  da  man 
endnu  staar  paa  det  Standpunkt,  at  der  først  skal  aabnes 
Underhandlinger,  uden  at  der  endnu  er  tåget  noget  Skridt. 
Som  en  allerførste  Udredning  af  den  faktiske  Situation, 
kan  en  saadan  Explication  som  den,  vi  her  have  for  os, 
have  været  meget  naturlig.     Senere  vil  den  være  overflødig. 

I  dette  Tilfælde  var  den  saa  meget  mere  overflødig, 
som  der  efter  Tilbagekomsten  forelaa  et  ganske  anderledes 
reelt  Udgangspunkt  for,  hvad  videre  maatte  være  at  gjøre. 

kSom  et  saadant  Grundlag,  der  angav,  hvorledes 
videre  Forhandlinger  maatte  være  at  føre,  havde  Carl 
Johan  fra  og  med  Tanks  Tilbagekomst  Christian  Fre- 
deriks to  Breve  af  8de  August.  I  disse  indeholdes  ogsaa 
Vink,  der  —  ved  Siden  af,  hvad  der  allerede  er  anført  — 
maa  erkjendes  at  vise,  at  Tanks  Memorandum  er  ældre^ 
og  at  der,  da  Christian  Frederik  skrev  dem,  har  fore- 
ligget for  ham  saadanne  (skriftlige  og  mundtlige)  For- 
sikringer, som  de,  der  tilsidst  vare  bragte  i  Forslag  ved 
tredie  Post  i  Tanks  Memorandum. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


65 


I  denne  Post  var,  som  nævnt,  af  Tank  foreslaaet  ud- 
færdiget  en  skriftlig  Meddelelse  til  Christian  Frederik  om, 
at  Kongen  af  Sverige  for  Eftertiden  skulde  være  hans  Ven. 

I  sit  ene  Brev  siger  Christian  Frederik,  at  han  fra 
Carl  Johan  har  modtaget  Forsikringen  om,  at  denne  vilde 
betragte  ham  som  sin  Ven.  Heraf  kan  der  kun  drages 
den  ene  Slutning,  at  Tanks  Raad  er  fulgt,  og  at  Carl 
Johan  (ikke  Carl  XIII.)  har  ladet  et  saadant  Tilsagn 
tilflyde  Christian  Frederik.  Det  er  altsaa  sikkert,  at 
Carl  Johan  før  den  8de  August  har  givet  denne  en  For- 
sikring om  sit  Venskab.  Deraf  kan  atter  sluttes,  at  det 
vilde  være  høist  urimeligt,  om  Tank  efter  sin  første  For- 
handling med  Christian  Frederik  om  igjen  skulde  have 
fremsat  en  Anmodning  om,  at  lade  denne  faa  en  Ven- 
skabsforsikring.  '  Det  bliver  saa  meget  rimeligere  at  drage 
netop  den  omvendte  Slutning,  at  Tanks  Forslag  maa  have 
været  Anledningen  til,  at  der  overhovedet  blev  givet  Chri- 
stian Frederik  et  Tilsagn  af  denne  Art,  og  at  følgelig 
hans  Memorandum  er  ældre  end  den  6te  August,  — 
senest  fra  denne  Dag. 

Det  er  endog  sandsynligt,  at  XJdkast  V,  3,  b  her  er 
Mellemleddet.  Medens  der  i  Memorandum^et  forudsættes 
en  Forsikring  fra  .den  svenske  Konge,  er  det  her  Carl 
Johan,  som  skal  udstede  et  dertil  sigtende  Dokument. 
Af  Christian  Frederiks  Brev  sees  det  da  ogsaa,  at  det 
var  fra  Kronprinsen  af  Sverige,  han  havde  modtaget  For- 
sikringen om,  at  denne  vilde  skjæuke  ham  sit  Venskab. 
Bagefter  er  der  ikke  udfærdiget  noget  Dokument  af  denne 
Art,  hvad  enten  det  kunde  kaldes  déclaration  eller  pro- 
damation.  Alene  i  Carl  Johans  Svarskrivelse  af  10de 
August  tales  der  om  hans  Følelser  som  un  sincére  et 
veritable  ami ;  men  dette  er  under  Henvisning  til  Brevene 
af  8de  August,  der  siges  at  have  frembragt  denne  Stemning. 

Hist.  Tidsskr»  3.  R.  V.  0 


66 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Saaledes  synes  der  alene  at  kunne  tænkes  en  eneste 
Sammenhæng  mellem  disse  Skriftstykker: 

Tank  har  i  sit  Memorandum  foreslaaet  at  udfærdige 
en  déclaration,  hvori  Carl  XIII.  erklærer,  at  han,  Kongen, 
betragter  Christian  Frederik  som  sin  Ven. 

Carl  Johan  har  grebet  denne  Idé  og  har  (V,  3,  b) 
tænkt  sig  den  udført  derigjennem,  at  han  udfærdiger  en 
prodamation  og  deri  erklærer,  at  han,  Kronprinsen,  be- 
tragter Christian  Frederik  som  sin  Ven. 

Tank  har  derefter  meddelt  dette  til  Christian  Fre- 
derik som  en  mundtlig  Forsikring,  han  var  bemyndiget  til 
at  afgive. 

Christian  Frederik  har  takket  for  denne  Meddelelse, 
og  derpaa  har  Carl  Johan  i  et  Brev  givet  ham  en  gjen- 
tagen  Forsikring  om  de  venskabelige  Følelser,  hvormed 
han  herefter  vilde  betragte  ham. 

I  Tanks  Memorandum  omtales  den  projekterede 
Sammenkomst  mellem  de  to  Fyrster  i  mere  ubestemte 
Udtryk.  Ogsaa  dette  kunde  tyde  paa,  at  det  er  ned- 
skrevet fprinden  Tanks  første  Mission. 

Jeg  kommer  dernæst  til  Udkast  V,  8  i  mine  Akt- 
stykker (trykt  ovenfor,  S.  46  flg.).  Dette  har  foreligget  for 
Christian  Frederik,  da  han  skrev  siue  Breve;  det  er  et 
Udkast  til  en  Skrivelse  fra  ham.  Men  dette  stemmer 
igjen  med  det  Udkast  V,  4,  som  jeg  i  mine  Aktstykker, 
S.  74  har  givet  Overskriften  r  „Svensk  Forslag  til  en 
Proklamationj  som  Christian  Frederik  sktdde  tidfærdige 
til  det  norske  FoW^,  Det  maa  ansees  for  mere  sand- 
synligt,  at  V,  8,  der  kun  er  et  Brevkoncept,  er  bygget 
paa  et  saadant  Proklamations-Udkast,  end  omvendt.  Ved 
at  sammenholde  disse  to  Udkast,  V,  4  og  V,  8,  synes 
det  mig,  som  om  der  kun  lader  sig  vinde  et  eneste  Re- 
sultat, at  Tank  har  medbragt  Udkast  V,  4,  der  er  bygget 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


67 


paa  V,  3,  a  og  paa  hans  Memorandum,  men  ikke  kunnet 
bevæge  Christian  Frederik  til  straks  at  lade  en  dermed 
stemmende  Kundgjørelse  udgaa.  I  det  Sted  er  der  gjort 
Porsøg  paa  at  faa  de  samme  Tanker  indførte  i  et  Brev. 
Christian  Frederik  har  da  faaet  sig  forelagt  Udkast  V,  8 
og  har  derpaa  skrevet  de  to  Breve  V,  7,  a  og  b. 

Det  er  nu  sikkert,  at  Tank  har  skrevet  V,  8.  Dette 
blev  hos  Christian  Frederik,  og  kan  saaledes  neppe  senere 
have  afgivet  Grundlag  for  et  Dokument  som  V,  4. 

At .  Tank  har  overbragt  Udkast  V,  4  til  Christian 
Frederik,  er  sikkert.  Dette  siges  i  Bjørnstjernas  Brev 
til  Carl  Johan  af  12te  August  (mine  AMstykkeVj  S.  94). 
Jeg  har  gaaet  ud  fra,  at  dette  var  skeet  ved  hans  første 
Sendelse.  Professor  Alin  (S.  218),  der  støtter  sig  til 
sin  Forgjænger,  Bjorlin,  forudsætter,  at  Udkastet  bedst 
kan  være  medtaget,  da  Tank  den  10de  August  for  anden 
Gang  reiste  til  Christian  Frederik.  Bjørnstjernas  Ord 
lyde  saaledes:  Le  Prince  a  promi  de  soussigner  la  'pro- 
clamation,  que  V.  A,  B.  lid  a  fait  parvenir  par  la  voie 
de  Mr,   Tank, 

Naar  det  haves  for  Øie,  at  det  foreliggende  Udkast 
er  Grundlag  for  et  Koncept,  der  senest  er  skrevet  8de 
August,  synes  der  ikke  at  kunne  reises  nogen  Tvivl  mod 
den  Antagelse,  at  V,  4  allerede  er  medbragt  af  Tank 
paa  hans  første  Reise  og  derefter  foreløbig  er  forble  vet  i 
Christian  Fredriks  Værge,  indtil  han  nogle  Dage  senere 
meddelte  det  til  Statsraadet. 

Jeg  kan  ikke  efter  det,  som  nu  foreligger,  fravige 
min  tidligere  Mening  om,  at  vi  i  Udkast  V,  3,  b  maa 
have  et  Dokument,  der  viser  den  Fremgangsmaade,  Carl 
Johan  efter  sine  første  Forliandlinger  med  Statsraad  Tank 
har  anseet  det  hensigtsmæssigt  at  aftale  med  Christian 
Frederik,   som   en  Indledning   til  hans  Aftræden  fra  den 

5* 


68 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


politiske  Skueplads.  Det  nye  Udkast  eller  Memorandum^ 
som  Professor  Alin  har  fremdraget,  tjener,  som  allerede 
nævnt,  kun  til  at  bestyrke  mig  i  denne  Mening.  Det 
giver  netop  et  godt  Bidrag  til  endnu  bedre  at  forståa^ 
hvorledes  Sagen  til  en  Begyndelse  tænktes  ordnet. 

Herom  har  jeg  i  mit  tyske  Skrift,  Der  Vertrag  von 
Moss,  S.  67  flg.  nærmere  udtalt  mig.  Jeg  skal  her  atter 
præcisere  min  Mening,  saaledes  som  den  nu  kan  komme 
endnu  fyldigere  frem,  efter  Offentliggjørelsen  a  f  Tanks 
Memorandum  : 

Under  den  første  Sammenkomst  mellem  Carl  Johan 
og  Statsraad  Tank  har  denne  sidste  udarbeidet  og  frem- 
lagt  sit  Memorandum,  i  hvilket  han  har  udviklet  sine 
Meninger.  I  Henhold  dertil  er  der  saa  opsat  to  Udkast^ 
V,  2  og  V,  3,  b.  Af  dem  er  det  første  af  Tank  over- 
leveret  Christian  Frederik  og  derefter  forblevet  i  norske 
Archiver.  Idet  det  andet  kun  kjendes  i  det  Exemplar^ 
der  er  forblevet  hos  Carl  Johan,  vides  der  Intet  om^ 
hvorvidt  der  ogsaa  har  været  et  Exemplar  desforuden  til 
at  overleveres  Christian  Frederik.  Man  kan  saaledes  maa- 
ske  bedst  forudsætte,  at  det  be  vårede  Udkast  ikke  har 
været  medtaget  af  Tank  paa  hans  Heise. 

V,  2  er  altsaa  et  Udkast,  der  indeholder  de  Betin- 
gelser, hvorpaa  Foreningen  kunde  istandbringes. 

V,  3,  b  er  et  Udkast,  der  angiver  den  Fremgangs- 
maade,  ved  hvilken  man  skulde  kunne  naa  saa  langt,  at 
der  lod  sig  aabne  Underhandlinger.  Dette  har  Statsraad 
Tank  og  derefter  Carl  Johan  tænkt  sig  at  foregaa  gjen- 
nem  Udveksling  af  to  Sæt  Proklamationer.  Christian 
Frederik  skulde  paa  sin  Side  erklære,  at  han,  der  alene 
havde  havt  det  Formaal  at  gjøre  den  norske  Nation  lyk- 
kelig, vilde  afværge  den  truende  Krig  med  Sverige  og 
dets  AUierede   ved  at   nedlægge   den  udøvende  Magt  og 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS» 


69 


overlade  Regjeringen  i  Statsraadets  Hænder,  indtil  Natio- 
iialforsamlingen  kunde  træde  sammen.  Derimod  skulde 
Carl  Johan  (eller  som  det  først  hed  sig,  Carl  XIII.)  ud- 
stede  en  Proklamation,  hvorved  han  erklærede  at  ville 
glemme  alt,  hvad  der  var  foregaaet,  og  anérkjende  den 
norske  Grundlov,  med  visse  Forandringer,  der  nødvendig 
krævedes  af  Hensyn  til  Foreningen. 

Carl  Johan  har  her  i  Hovedtrækkene  fulgt  de  An- 
Tisninger,  der  vare  formulerede  af  Statsraad  Tank.  Denne 
har  i  sit  Memorandum  først  angivet,  hvorledes  Betingel- 
serne,  Grundlaget  for  den  kommende  Forening  maatte 
opsættes  —  og  dernæst  har  han  deri  forklaret  Fremgangs- 
maaden. 

Ved  sin  Afreise  har  desuden  Tank  seet  sig  bemyn- 
diget til  at  overbringe  Christian  Frederik  en  Forsikring 
fra  Carl  Johan  om,  at  denne  for  Eftertiden  vilde  anse 
ham  for  sin  Ven. 

Tank  har  endvidere  overbragt  Forslag  om  en  Vaaben- 
stilstand  og  han  har  forhandlet  derom.  Det  kan  være 
tvivlsomt,  hvorvidt  noget  af  de  nu  bevarede  Udkast  helt 
giver  os  de  Betingelser,  hvorpaa  Carl  Johan  den  6te 
August  vilde  have  denne  afsluttet.  Jeg  har  ment  at 
:finde  ialfald  nogle  af  disse  Betingelser  i  Udkast  V,  3,  a. 

Foreløbig  skulde  —  saa  maa  det  have  været  Tan- 
ten —  det  for  begge  Parter  Bindende  ligge  i  de  offent- 
lige Kundgjørelser,  3om  de  skulde  udstede.  Men  da 
Christian  Fredrik  derved  var  tænkt  at  skulle  gjøre  Be- 
gyndelsen,  var  det  riaturligt,  at  Tank  ogsaa  overbragte 
<let  Proklamations-Udkast,  der  skulde  undertegnes  af  Chri- 
stian Frederik.  Christian  Frederik  vilde  imidlertid  nøies 
med  at  sende  Carl  Johan  to  Breve. 

Da  saa  Tank  den  9de  August  vendte  tilbage  til 
Carl  Johan   og   overbragte  disse  Breve,   blev  det   i  dem, 


70 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


man  maatte  søge  Grundlaget  for  de  Underhandlinger,  der 
videre  skulde  føres.  Dette  var  ikke  stemmende  med  de 
først  fra  svensk  Side  stillede  Krav.  Christian  Frederik 
havde  netop  fattet  bedre  Mod  i  det  Øieblik,  da  Tank 
havde  sit  Foretræde  for  ham.  Han  havde  da  modtaget 
Efterretningen  om,  at  Krebs  havde  seiret  ved  Matrand^ 
og  at  det  svenske  Korps,  der  under  Generalmajor  Gahn 
befandt  sig  under  Fremrykning  mod  Kongsvinger,  var 
sprængt  og  drevet  tilbage  over  Grænsen.  Det  havde  ikke 
været  af  de  store  Slag.  Paa  begge  Sider  var  der  til- 
sammen  i  Ilden  kun  en  4 — 5000  Mand.  Men  Seiren  var 
fuldstændig,  og  den  viste,  hvilken  Karakter  Krigen  vilde 
antage,  naar  der  skulde  kjæmpes  i  et  kuperet  Strøg,  hvor 
de  norske  Tropper  kunde  optræde  i  et  Terræn,  der  pas- 
sede for  dem. 

Der  er  i  det  Foregaaende  (S.  25)  talt  om  disse 
Begivenheder,  og  jeg  gjentager  det  lier: 

At  Kampen  ved  Matrand  skal  have  bevæget  Carl 
Johan  til  at  afsende  Tank  og  indlede  de  første  Under- 
handlinger, er  kun  en  Fabel,  der  alene  er  opkommen 
gjennem  mangelfuldt  Kjendskab  til  de  virkelige  Forhold. 

Men  det  maa  ansees  sandsynligt,  at  Budskabet  om 
denne  Seier  for  de  norske  Vaaben  har  virket  styrkende 
paa  Christian  Frederiks  Holdning  og  givet  ham  nyt  Mod, 
da  Underhandlingerne  tog  sin  Begyndelse. 

Heller  ikke  kan  det  være  usandsynligt,  at  Carl  Johan 
har  tåget  Lærdom  af,  hvad  der  var  skeet  ved  Matrand^ 
og  tænkt  sig,  at  Kampen  i  Defiléerne  bag  Christiania 
vilde  blive  et  farligere  Arbeide  end  Opmarschen  paa 
Smaalenenes  Flader  foran  Christiania.  Situationen  var, 
efter  den  5te  August,  faktisk  bleven  rioget  forandret. 
Seiersbudskabet  fra  Krebs,   der  indtraf,    forinden  Under- 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


71 


handlingerne  vare  komne  i  Gang,  har  maattet  paavirke 
Christian  Frederik. 

Saafremt  han  havde  skullet  forhandle  med  Tank  som 
Udsending  fra  den  svenske  Kronprins,  uden  at  have  mod- 
tåget  Meldingen  fra  Matrand,  er  det  meget  muligt,  at  han 
jog  Statsraadet  havde  indgaaet  paa  mere,  end  de  nu  gjorde, 
og  at  de  fra  svensk  Side  foreslaaede  Former  strax  vare 
blevne  godkjendte,  uden  væsentlige  Modifikationer.  For 
at  kunne  forståa  Begivenhedernes  indre  Sammenhæng  er 
det  nødvendigt  at  medtage  alle  Momenter,  som  kunne 
have  havt  Indflydelse  paa  dem.  Kampen  ved  Matrand 
kom  fra  den  7de  August  ogsaa  med  i  Rækken  af  disse 
Momenter. 

Denne  Kamp  veiede  tungt  imod  de  Krav,  der  vare 
stillede  gjennem  Carsten  Tank;  den  aabnede  Udsigter,  og 
den  styrkede  Modet.  Naar  Professor  Alin,  som  før  nævnt, 
med  Anerkjendelse  nævner  Nordmændenes  (o :  den  norske 
Konges)  Udholdenhed  under  Forhandlingerne,  da  kan  han 
søge  en  af  Forklaringsgrundene  dertil  i  de  Efterretninger, 
der  netop  nu  indløb  fra  Matrand,  og  som  Christian  Fre- 
derik øieblikkelig  greb  for  at  udnytte  paa  sin  Side  under 
de  Forhandlinger,  som  han  i  sine  Samtaler  med  Tank 
indgik  paa  at  aabne  gjennem  nye  Mellemmænd.  Navnlig 
kan  det  forstaaes,  at  han  da  ikke  hastede  med  at  binde 
sig  gjennem  en  officiel  Kundgjørelse,  men  foretrak 
at  sende  to  private  Skrivelser. 


Jeg  kommer  nu  til  de  Bemærkninger,  som  Professor 
Alin  (Sv.  histor.  tidskr.,  S.  220  flg.)  har  fremsat  ved  de 
i  Afsnit  VI  af  mine  Aktstykker  (S.  82 — 94)  indeholdte 
Dokumenter,  der  angaa  Generalmajor  Bjornstjernas 
Forhandlinger  i  Moss  den  10de — 12te  August  1814. 


72 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Her  foreligger  først  Spørgsmaalet  om  Tiden  for 
Bjornstjernas  Ankomst  til  Moss. 

Bjorlin  {Kriget  i  Norge,  S.  267  og  281). har  derom 
meddelt,  at  Afreisen  fra  Fredrikstad  til  Moss  foregik, 
efterat  Carl  XIII.  den  10de  Ångiisti  på  formiddagen 
havde  forladt  Fredrikstad,  —  samt  at  Bjornstjerna  og 
hans  Ledsager,  Baron  Toll  på  ejtermiddagen  ankommo 
till  Moss  och  erhollo  samma  kvdll  foretrdde  hos  prinsen. 

Professor  Alin  finder  dette  usandsynligt.  Han  hen- 
holder sig  til  det  Brev  fra  Carl  Johan  til  Carl  XIII.  af 
12te  August,  der  har  været  Bjorlins  Kilde:  Un  moment 
aprés  V emharqaement  de  F.  M,  le  G^  Bjornstjerna  se  mit 
en  roiite.  Men  dette  fortolker  han  saaledes,  at  på  for- 
middagen skal  have  været  antagligen  ej  så  langt  fore  mid- 
dagen. Dette  synes  at  være  en  aldeles  vilkaarlig  Slut- 
ning. Saa  forklarer  han,  at  Bjornstjerna  for  at  komme 
til  Moss  maatte  tilbagelægge  omkring  4  svenska  mil,  og 
derfor  skal  denne,  efter  hvad  Professor  Alin  vil  have  det 
til,  ikke  kunne  have  været  fremme  saa  tidlig,  at  der  paa 
denne  Dag  i  Moss  kunde  føres  nogen  egentlige  Under- 
handlinger. 

Paa  denne  Maade  er  det  let  at  skaffe  sig  Beviser, 
naar  man  selv  laver  dem.  Men  saadanne  Beviser  pleie 
at  være  værdiløse. 

Professor  Alins  Deduktion  hviler  i  dette  Tilfælde 
paa  to  Paastande,  af  hvilke  den  ene  maa  antages  at  være 
ubevislig,  medens  den  anden  er  aldeles  urigtig.  Afstanden 
fra  Frederikstad  til  Moss  er  35  km.  efter  Landeveien, 
34  km.  efter  Jernbanen,  og  dette  bliver  aldeles  ikke 
fire  svenske  Mil.  En  Forfatter  bør  ikke  gjøre  sig  skyldig 
i  saadanne  Feilregninger. 

Selv  om  Bjornstjerna  kan  tænkes  at  have  anvendt 
6  Timer   paa   at   tilbagelægge   disse   35  km.,    og  selv  om 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


73 


han  først  skulde  være  afreist  fra  Frederikstad  saa  sent 
som  Kl.  2,  maa  han  have  naaet  Moss  Kl.  8.  Sandsyn- 
ligvis  har  han  tåget  tidligere  ud.  Sættes  det,  at  Afreisen 
fandt  Sted  Kl.  12,  og  nt  der  underveis  kun  medgik  5  Timer, 
saa  har  han  været  paa  Moss  Kl.  5.  Saaledes  har  der 
om  Aftenen  den  10de  været  meget  god  Tid  til  et  Møde, 
der  indledede  det  næste  Afsnit  af  Underhandlingerne. 

Nu  foreligger  der  endvidere  et  Brev  fra  Christian 
Frederik  af  Ilte  August  {Aktstykker ,  VI,  9,  S.  92),  hvori 
det  udtrykkelig  siges,  at  der  hier  att  soir,  altsaa  om 
Aftenen  den  10de  var  forhandlet  om  Vaabenstilstanden. 
Professor  Alin  gjør  i  den  Anledning  en  Konjektur,  idet 
han  siger,  at  Dateringen  le  11  WAout  er  en  Feilskrift  for 
le  12  d^Aotit,  og  dette  skal  da  atter  have  bragt  Bjorn- 
stjerna  til  ogsaa  at  datere  et  Brev  til  Carl  Johan  feil- 
agtig !  Som  det  vil  sees,  en  Række  af  Konjekturer,  uden 
paaviselig  Nytte.  Brevet  af  Ilte  August  er  ganske  vist 
overbragt  Bjornstjerna  om  Eftermiddagen  den  12te,  sam- 
men med  et  andet  af  den  12te.  Men  deri  alene  ligger 
ingen  Grund  til  at  paastaa  en  feilagtig  Datering.  Saa- 
ledes bliver  det  her  fuldt  beføiet  at  følge  Bjorlin  i  hans 
Fremstilling,  mod  hvilken  der  paa  dette  Punkt  ikke  kan 
gjøres  nogen  grundet  Indvending. 

Dermed  bortfalder  da  ogsaa  Grundlaget  for  de  videre 
Slutninger,  som  Professor  Alin  har  opstillet.  Han  bygger, 
som  en  given  Forudsætning,  paa  det  urigtige  Resultat,  at 
de  personlige  Forhandlinger  mellem  Christian  Frederik  og 
Bjornstjerna  ikke  tog  sin  Begyndelse  før  den  Ilte  August. 


Det  kan  her  ikke  være  paakrævet  at  gjenoptrykke 
den  Række  af  IJdkast,  der  bestemmer  Underhandlingernes 
Gang.      Det  maa  være  tilstrækkeligt   at  gi  ve   et  Referat 


74 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


af  mine  egne  forudgaaende  Fremstillinger,  hvorledes  den 
endelige  Konvention  og  den  endelige  Vaabenstilstand  om- 
sider kom  istand,  for  saa  dermed  at  sammenholde  Pro- 
fessor Alins  kritiske  Bemærkninger : 

Generalmajor  Bjornstjerna  fremlagde,  idet  han  aab- 
nede  Underhandlingerne,  et  Udkast  til  en  politisk  og 
militær  Konvention.  Dette  Udkast,  der  er  aflfattet  i  14 
Poster,  er  i  mine  Aktstykker  trykt  som  VI.  3.  Det  er 
sandsynligvis   allerede  fremlagt  om  Aftenen  10de  August. 

Der  er  saa  i  Løbet  af  den  Ilte  August  foretaget 
en  Omredaktion  af  dette  Udkast,  som  derved  deltes  i  to. 
Disse  nye  Udkast  ere  den  saakaldte  convention  d^armi- 
stice  (i  mine  Aktstykker.  VI,  4:  det  andet  Udkast  til  en 
politisk  og  militær  Konvention)  og  VI,  5 :  de  ved  det 
andet  Udkast  adskilte  separate  Artikler. 

I  Løbet  af  den  12te  arbeidede  man  derefter  videre- 
og  en  ny  Omredaktion  blev  foretagen,  hvorved  der  frem- 
kom tre  særskilte  Udkast.  I  mine  Aktstykker  har  jeg 
betegnet  disse  saaledes :  VI,  6 :  Udkast  til  særskilt  poli- 
tisk Konvention,  den  saakaldte  traité,  VI,  7:  Udkast  til 
særskilt  militær  Konvention,  den  saakaldte  cojivention 
(Varmistice,  samt  de  før  omtalte  tre  separate  Artikler. 
Alt  dette  blev  om  Aftenen  den  12te  oversendt  Carl  Johan, 
foråt  han  kunde  antage  eller  forkaste  det. 

Den  13do  August  om  Formiddagen  sammentraadte 
det  norske  Statsraad.  For  dette  kunde  ikke  vel  frem- 
lægges  de  Udkast,  som  vare  afsendte  til  Carl  Johan.  I 
det  Sted  nøiedes  Christian  Frederik  med  at  fremlægge 
de  Udkast,  der  daterede  sig  fra  en  forudgaaende  Tid, 
fra  den  Ilte  August.  Disse  stod  nærmere  det  oprinde- 
lige  Udkast,  som  Bjornstjerna  havde  medbragt,  og  som 
maa  have  liavt  Carl  Johans  Billigelse. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


75 


Om  Efteriniddagen  den  13de  August  fremlagde 
Bjornstjerna,  der  eiidnu  ikke  havde  modtaget  noget  Svar 
fra  Carl  Johan,  og  som  derfor  raaatte  tåge  sine  Forbe- 
hold, de  to  Udkast,  traité  og  convention  d''armistice  (VI,. 
6  og  7).  Ora  disse  blev  derefter  forhandlet  mellem  Bjorn- 
stjerna og  de  to  norske  Statsraader,  Aall  og  Collett,  der 
i  Kongens  Sted  og  paa  hans  Befaling  vare  indtraadte 
som  Underhandlere  paa  Norges  Vegne.  Om  Efterraid- 
dagen  blev  VI,  8  færdigt,  paa  Grundlag  af  Bestemmel- 
serne  i  VI,  7. 

Den  14de  August  ankom  Generalmajor  Skjoldebrand 
som  Overbringer  af  Carl  Johans  endelige  Svar.  Paa. 
denne  Dag  blev  saa  Konventionen  og  Vaabenstilstanden 
undertegnet. 

Saaledes  har  jeg  i  mine  forudgaaende  Arbeider  an- 
tåget,  at  Sagerne  udviklede  sig. 

Ved  denne  min  Fremstilling  gjør  Professor  Alin  den 
Indvending,  at  det  ikke  var  tænkeligt,  at  Christian  Fre- 
derik og  Bjornstjerna,  naar  de  først  havde  aabnet  sine 
Forhandlinger  den  Ilte  August,  om  Aftenen  den  12te 
kunde  være  naaede  saa  langt,  at  de  havde  Udkastene 
VI,  6  og  VI,  8  færdige.  Jeg  har  imidlertid  ikke  sagt, 
at  Udkast  V,  8  da  var  færdigt.  Dette  er  om  igjen  de 
rene  Fantasier  fra  Professor  Alins  Side,  —  Fanta- 
sier,  som  ikke  passe  ind  i  en  Bevisførelse,  der  præten- 
deres  at  være  videnskabelig.  Jeg  har  netop  gjort  Rede  for,^ 
at  det  var  Udkast  VI,  7,  som  var  færdigt  om  Aftenen  den 
12te.  I  mine  Aktstykker,  S.  181  er  det  sagt  saa  tydelig,  at 
Enhver  maa  kunne  forståa  det,  at  det  var  Udkast  VI,  7^ 
som  forudsættes  istandbragt  om  Aftenen  den  12 te,  og  at 
Udkastet  VI,  8  netop  er  Resultatet  af  de  Underhand- 
linger, som  førtes  i  Løbet  af  den  13de.  Dette  forhindrer 
ikke  Professor   Alin    fra    at    debitere,    at   jeg   har   ladet 


76 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Udkast  VI,  8  betegne  Resultatet  af  de  Forhandlinger, 
som  foregik  i  Løbet  af  12te  August!!! 

Derimod  har  jeg  sagt,  at  VI,  6  (traité)  blev  færdigt 
paa  denne  Dag. 

Professor  Alins  første  Hovedindvending  imod  min 
Fremstilling  i  dette  Punkt,  at  VI,  6  og  VI,  7  (NB.  ikke 
VI,  8)^  ere  blevne  færdige  i  Løbet  af  den  12te,  er  alt- 
saa  den,  at  der  ikke  var  Tid  dertil.  Men  idet  Under- 
handlingerne  faktisk  tog  sin  Begyndelse  den  10de,  raaa 
denne  Indvending  bortfalde. 

Som  den  næste  Indvending  kommer  derefter  den,  at 
de  Dokumenter,  som  den  13de  om  Formiddagen  frem- 
lagdes  i  det  norske  Statsraad,  vare  de,  som  jeg  har  for- 
udsat  vedtagne  allerede  den  Ilte,  nemlig  VI,  4  og  VI,  5. 
Ved  disse  Forslag  har  saa  Statsraadet  gjort  sine  Bemærk- 
ninger,  hvorefter  to  af  dets  Medlemmer,  Aall  og  Collett, 
fik  sig  overdraget  at  fortsætte  Forhandlingerne. 

Jeg  har  sagt  dette  samme,  —  at  det  var  VI,  4  og 
VI,  5,  som  i  Formiddagens  Statsraadsmøde  den  13de 
bleve  debatterede.  Paa  dette  Punkt  har  Professor  Alin 
(S.  222)  refereret  aldeles  misvisende  —  paa  ny  de  rene 
Fantasier!  Som  det  staar  hos  ham,  maa  det  se  ud, 
som  om  jeg  har  villet  have  det  dertil,  at  VI,  6  og  VI,  8 
skulde  have  foreligget  ved  Statsraadsmødet,  ikke  VI,  4 
og  VI,  5 ! !  Dette  er  ikke  rigtigt,  og  ligesaa  galt,  ligesaa 
vildledende  er  det,  naar  Professor  Alin  gjentagne  Gange 
(S.  222  og  S.  224)  søger  at  give  det  Udseende  af,  at  jeg 
har  villet  underkjende  Paalideligheden  af  den  norske 
Statsraadsprotokol  for  13de  August.  Han  siger  saaledes, 
at  hele  min  Fremstilling  af,    hvad    der   foregik  i  Dagene 


^    Side    183  i  mine  Aktstykker  har  jeg  udtrykkelig  sagt,   at  det 
var  Yl,  7,  som  var  tilstillet  Carl  Johan. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


77 


fra  Ilte  til  13de  i  vdsentlig  mån  grundar  sig  på  under- 
kdnnandet  af  dessa  protokolls  tillfdrlitlighet. 

Det  skulde  være  interessant  at  se  paavist,  hvor  jeg 
har  sagt  noget  Saadant. 

Jeg  har  ikke  paa  nog^t  Punkt  bestridt  Statsraads- 
Protokollens  Gyldighed.  Men  jeg  har  vel  troet  at  kunne^ 
supplere  den  med  yderligere  Oplysninger  ud  over,  hvad 
den  indeholder.  Dette  er  altsaa  først,  at  Christian  Fre- 
derik  til  en  Begyndelse  kun  forelagde  sit  Statsraad  et 
Udkast,  der  ikke  helt  repræsenterede,  hvad  han  allerede- 
havde  opnaaet  den  12te.  Dernæst  har  jeg  forudsat,  at 
de  Udkast,  som  fremlagdes,  da  Bjornstjerna  den  ISde- 
forhandlede  med  Aall  og  Collett,  ikke  vare  nye,  tilblevne 
denne  Dag,  men  at  de  allerede  den  foregaaende  Aften 
vare  godkjendte  af  Christian  Frederik  og  Bjornstjerna. 
Dette  er  Oplysninger,  som  ikke  forelaa  for  Statsraadet,. 
og  som  iieller  ikke  behøvede  at  medtages  i  dettes  Pro- 
tokol.  At  gjøre  disse  Tillæg,  der  forklare  Sammenhængen,. 
er  ikke  enstydigt  med  nogen  Underkj endelse  af  Protokol- 
lens Gyldighed. 

Naar  jeg  har  kunnet  give  flere  Oplysninger  om,  hvad 
der  foregik  den  13de,  end  Protokollen,  da  skulde  dette^ 
kun  være  en  Fordel.  Protokollen  og  de  bevarede  Udkast 
kunne,  som  jeg  ser  dem,  meget  vel  bringes  i  Overens- 
stemmelse, for  saa  gjensidigen  at  supplere  hinanden. 

Om  Formiddagen  den  13de  behandlede  det  norske- 
Statsraad  det  Udkast  ill  Punkter  (VI,  3),  som  var  ved- 
tåget  mellem  Christian  Frederik  og  Bjornstjerna  —  efter 
min  Mening  den  Ilte,  senest  12te  August.  Af  dette  Udkast' 
angik  Post  1 — 5  den  diplomatiske  Konvention.  Disse  b 
Poster  bleve  samtlige  antagne  af  Statsraadet. 

Efter  dette  vilde  det  falde  besynderligt,  om  Bjorn- 
stjerna uden  videre  havde  indrømmet  en  mere  fordelagtig: 


78 


DR,  YNGVAR  NIELSEN. 


Overenskomst,  naar  Statsraadet  havde  godkjendt  en  stren- 
gere. Men  naar  det  forudsættes,  at  han,  i  sine  Forhand- 
linger med  Kongen,  den  foregaaende  Dag  havde  gjort 
større  Indrømraelser,  bliver  hans  Holdning  mere  forklar- 
lig, og  da  kan  det  forstaaes,  at  det  Udkast  til  en  traité, 
der  om  Aftenen  den  13de  fremlagdes  i  det  norske  Stats- 
raad,  kunde  være  mere  imødekommende  end  de  Betingelser, 
som  Statsraadet  havde  krævet  samme  Formiddag. 

Bjornstjernas  Indrømmelse  var  den,  at  efter  Udkast 
Yl,  6  skulde  der  kun  være  Adgang  til  at  foretage  Æn- 
dringer  i  den  norske  Grundlov  de  concert  avec  la  diete. 
Saadant  stod  ikke  i  den  politiske  Del  af  Udkast  VI,  4, 
som  i  sin  oprindelige  Form  havde  vundet  Statsraadets 
Bifald.  Bjornstjerna  kunde  paa  sin  Side  indgaa  paa  dette 
Tillæg;  det  var  i  Overensstemmelse  med  de  foreliggende 
Udsigt  til  gjensidige  Proklamationer  (V,  4  og  VI,  2). 

Hvad  der  først  har  bevæget  mig  til  at  forudsætte,  at  de 
Udkast,  som  fremlagdes  om  Aftenen  den  13de  efter  Aalls 
og  Colletts  Forhandlinger  med  Bjornstjerna,  er  —  som 
Professor  Alin,  S.  222  har  formodet  —  om  ikke  helt, 
saa  dog  for  en  Del,  Tilværelsen  af  det  Udkast,  der  er 
trykt  i  mine  Aktstykker,  som  VII,  6,  efter  en  Afskrift 
fra  Hs.  Maj.  Kongens  Familiearchiv.  Men  dette  har 
kun  været  en  Anledning.  Bevis  har  det  ikke  været  for 
mig,  idet  jeg  dertil  har  næret  altfor  mange  Tvivl  om  den 
rette  Sammenhæng  med  dets  Afifattelse. 

Den,  som  først  har  henledet  Opmærksomheden  paa 
dette  Dokuments  Tilværelse,  og  som  har  lagt  stor  Vægt 
derpaa,  er  Oberstlieutenant  Gustaf  Bjorlin.  I  dennes 
Værk,  Kriget  i  Norge  1814,  S.  301  berettes,  hvorledes 
Kronprinsen  af  Sverige  den  13de  August  beslot  att  samma 
kvall  affdrda  generaUdjtnant  Skjbldebrand  till  prins  Kri- 
stian med  ett  sista  ultimatum,  hvilket  skulle  så  affattas. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS.  79 

att  det  icke  medgaf  något  enda  kryphål.  Bjorlin  gjør 
derefter  Rede  for  dette  Ultimatums  Indhold  og  paabe- 
raaber  sig  i  en  Note,  at  en  Afskrift  deraf  forefindes  i 
Hs.  Maj.  Kongens  Familiearchiv.  Dette,  at  Betegnelsen 
Ultimatum  stammer  fra  nævnte  svenske  Forfatter,  omtales 
ikke  af  Professor  Alin,  som  dog  ellers  viser  sig  grundig 
bevandret  i  Bjorlins  Bog. 

Efter  den  der  givne  Anvisning  anholdt  jeg  om  at 
faa  mig  tilstillet  en  Afskrift  af  den  Kopi,  som  skulde 
repræsentere  Carl  Johans  Ultimatum,  om  hvilket  der  var 
sagt  saa  stærke  Ord,  at  det  ikke  aabnede  noget  kryphål, 
og  med  sædvanlig  Velvillie  imødekom  Professor  Rogberg 
mit  Ønske. 

Til  min  store  Forbauselse  fandt  jeg  imidlertid,  at 
det  saakaldte  Ultimatum  Ord  til  andet  stemte  overens 
med  Udkast  VI,  6,  der  var  antaget  af  det  norske  Stats- 
raad  allerede,  forinden  det  af  Carl  Johan  var  afsendt  fra 
hans  Hovedkvarter.  Dette  forekom  meget  gaadefuldt. 
Jeg  har  i  Fra  Kiel  til  Moss,  S.  72  udtrykt  min  Forun- 
dring derover;  men  saalænge  jeg  ikke  personlig  havde 
kunnet  undersøge  den  fra  1814  bevarede  Afskrift,  fandt 
jeg  det  vel  dristigt  at  fravige  Bjorlins  sikre  Udtalelser. 
Det  faldt  vanskeligt  at  forudsætte,  at  han  skulde  have 
kunnet  ytre  sig  paa  en  saa  afgjørende  Maade,  uden  at 
have  dertil  svarende  Bevisligheder,  og  af  denne  Grund 
troede  jeg  at  burde  tilbageholde  mine  Betænkeligheder  og 
foreløbig  følge  Bjorlin,  trods  mine  særdeles  stærke  Tvivl. 

Men  den,  som  læser  det  anførte  Sted  af  Fra  Kiel 
til  Moss,  vil  ikke  være  i  Uvished  om,  at  jeg  har  været 
en  Skeptiker  i  dette  Punkt,  og  Betænkelighederne  voksede, 
da  jeg  derefter  skred  til  at  udgive  mine  Aldstykker  ved- 
kommende Konventionen  i  Moss.  Udkastet  er  der  trykt 
som    VII,    6 :     Det    Udkast    til    Konvention,    som    blev 


80 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


antaget  af  Carl  Johan;  derved  blev  der  henvist  til 
Bjorlins  Bog. 

S.  183  i  samme  Værk  gav  jeg  mine  Tvivl  paa 
ny  Luft. 

Foreløbig  ansaa  jeg  det  dog  fremdeles  nødvendig! 
at  henholde  mig  til  de  modtagne  Oplysninger  og  den 
gjældende  Tradition  —  ved  hvilket  Udtryk  der  nærmest 
sigtedes  til  Bjorlins  Bog,  hvorigjennem  Aktstykkets  Ka- 
rakter som  Ultimatum  maatte  forudsættes  at  have  faaet 
ny  Kurs.  Men  til  samme  Tid  udtalte  jeg  en  anden  For- 
modning, at  Udkast  VII,  6  snarest  kunde  være  det 
Exemplar  af  Konventionen,  som  Bjornstjerna  om  Aftenen 
den  12te  August  havde  tilstillet  Carl  Johan. 

Endnu  tydeligere  fremtraadte  mine  Tvivl  i  Der 
Vertrag  von  Moss,  S.  88  flg.,  en  Bog,  som  Professor 
Alin  ogsaa  burde  have  tåget  i  Øiesyn,  forinden  han  skred 
til  sin  Kritik.  Han  burde  ogsaa  have  vist  Sandheden 
det  Hensyn  at  referere  fuldstændig  og  at  nævne,  at  jeg 
ansaa  VII,  0  for  et  Dokument,  der  kunde  være  identisk 
med  VI,  6. 

Der  er  nu  ingen  Grund  til  længere  at  tillægge 
Bjorlin  nogen  Autoritet  i  dette  Spørgsmaal.  Alins  Kritik 
er  berettiget  overfor  denne  Forfatter,  men  ikke  overfor 
mig,  som  den  hele  Tid  har  staaet  der  med  voksende  Tvivl 
om  Rigtigheden  af  de  Grunde,  der  havde  bevæget  Bjorlin 
til  at  føre  Talen  om  kryphål  m.  m.  Skjønt  Bjorlin  ikke 
er  nævnt,  er  det  dog  ham,  som  i  første  Linie  maa  ram- 
mes af  det,   som  er  rigtigt  i  Alins  Indvendinger. 

For  mig  maatte  det  imidlertid  staa  som  givet,  at 
naar  Carl  Johan  i  Løbet  af  Natten  den  13de  til  den 
14de  August  havde  afsendt  et  Udkast,  der  Ord  til  andet 
stemmer  med  et  andet,  som  til  samme  Tid  var  vedtaget 
mellem  de  norske  Statsraader  og  Bjornstjerna,  da  maatte 


OM  KONVENTIONEN  1  MOSS. 


81 


begge  disse  have  en  fælles  Kilde.  Denne  fælles  Kilde 
kunde  blot  være  en  eneste,  nemlig  de  propositions,  som 
Bjornstjerna  selv  siger,  han  om  Aftenen  den  12te  sendte 
til  Carl  Johan. 

Nu  er  det  efterhaanden  fastslaaet,  at  VII,  6  ikke 
er  noget  Ultimatum,  der  er  afsendt  fra  Carl  Johan  den 
13de,  og  dermed  kan  man  for  Eftertiden  lade  dette  Akt- 
stykke gjælde  for,  hvad  det  er,  en  Afskrift  af  et  af  de  øvrige 
Udkast.     Det  er  godtgjort,  at  mine  Tvivl  vare  vel  grundede. 

Hermed  er  dog  ikke  denne  Sag  færdig. 

Professor  Alin  har  i  sin  Kritik  aldeles  forbigaaet 
det  af  mig  som  VI,  7  trykte  Udkast,  convention  d^armi- 
stice.  For  mig  har  dette  havt  megen  Betydning.  Pro- 
fessor Alin  taler  kun  om  VI,  6  og  VI,  8,  men  har,  som 
allerede  nævnt,  ved  sin  Forbigaaelse  af  VI,  7  gjort  sig 
skyldig  i  et  saare  urigtigt  Referat  af  mine  Slutninger.  Det 
er  dette  Udkast  VI,  7,  om  hvilket  jeg  har  forudsat,  at 
det  skulde  have  forehgget  færdigt  om  Aftenen  den  12te, 
sammen  med  det  allerede  omhandlede  Udkast  til  traité 
(VI,  6  og  VII,  6). 

Jeg  har  (Aktstykker,  S.  181)  udtrykkelig  sagt,  at 
der  om  Aftenen  den  13de  forelaa  et  væsentlig  nyt  Ud- 
kast, hvori  de  norske  Underhandleres  Krav  i  stor  Udstræk- 
ning  vare  imødekomne,  og  at  dette  Udkast  var  det,  som 
jeg  havde  signeret  VI,  8.  Det  er  ufatteligt,  hvorledes 
Professor  Alin  efter  dette  kan  fortælle  (S.  221),  at  jeg 
bar  antaget  Udkast  VI,  8  for  at  være  udarbeidet  om 
Aftenen  den  12te,  —  og  hvorledes  han  videre  kan  gaa 
hen  og  paastaa,  at  jeg  paa  dette  Fundament  bar  under- 
kjendt  Gyldigheden  af  den  Beretning  om  Statsraadsmøderne 
den  13de,  der  findes  i  Statsraadets  Protokol. 

Det  vilde  været  meget  heldigt,  om  Professor  Alin 
her  havde  fæstet  sig  lidt  mere  ved  Forskjellen  mellem  7 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  "6 


82 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Og  8,  —  en  Forskjel,  der  i  Historien,  ikke  mindre  end  i 
Arithmetiken  maa  henregnes  til  de  første  Elementer. 

Der  er  den  Forskjel  mellem  de  politiske  og  de  mili- 
tære Udkast,  at  der  af  de  første  foreligger  tre,  opsatte 
indtil  om  Aftenen  den  13de,  medens  der  af  de  sidste  i 
samme  Tid  er  opsat  fire.  Der  er  først  to  Udkast,  der 
indeholde  baade  de  politiske  og  de  militære  Bestemmelser, 
VI,  3  og  VI,  4.  Jeg  har  an  tåget,  at  disse  begge  vare 
opsatte  inden  den  Ilte  August  om  Aftenen,  og  at  der 
saa  den  12te  foregik  en  Udskillelse,  hvorved  de  politiske 
Bestemmelser  samledes  i  et  Dokument  for  sig,  de  militære 
i  et  for  sig. 

Det  særlig  politiske  Udkast  haves  kun  i  en  enkelt 
Redaktion,  VI,  6  (og  VII,  6).  Af  Udkast  til  en  conven- 
tion  d^armistice  haves  derimod  to.  Det  ene  er  VI,  7, 
der  er  helt  skrevet  med  Bjornstjernas  Haand,  altsaa  opsat 
i  Moss.  Dette  Udkast  maa  være  ældre  end  V,  8,  der 
blev  endelig  redigeret  om  Aftenen  den  13de.  Idet  det 
stemmer  med  VI,  4  i  de  Poster,  hvori  dette  om  Formid- 
dagen var  forlangt  omgjort  af  det  norske  Statsraad,  kan 
det  ikke  tænkes,  at  det  er  et  Resultat  af  de  Forhand- 
linger, som  førtes  med  Udgangspunkt  i  Statsraadets  Krav. 
Der  er  kun  et  eneste  Tidspunkt,  da  Udkast  VI,  7  med 
Rimelighed  kan  forudsættes  at  være  sla*evet,  og  dette 
bliver  om  Aftenen  den  12te.  Christian  Frederiks  og 
Bjornstjernas   Breve  af  denne  Dag   give   her  Veiledning. 

Bjornstjerna  skrev  den  12te  om  Aftenen  (VI,  11) 
til  Carl  Johan,  at  det  i  de  af  ham  fremsatte  propositions 
fornemmelig  var  Spørgsmaalet  om  Demarkationslinien,  der 
voldte  Uenighed,  men  at  han  haabede,  tilsidst  at  kunne 
bevæge  Christian  Frederik  til  at  antage  den  af  ham  fore- 
slaaede  Linie. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


83 


Christian  Frederik  siger  i  sit  Brev  af  den  12te 
(VI,  10),  at  der  aujourd'hui  var  tilføiet  nogle  Betingelser 
å  Vegard  de  la  ligne  de  démarcation  et  du  nombre  des 
troupes  Norvégiennes  et  Suédoises,  der  gjorde  det  vanske- 
ligere at  opnaa  Enighed. 

Udtalelser  som  disse  maa  være  grundede.  Naar 
der  tales  ora  conditions  ajoidées  aujourdliuij  da  skulde 
det  synes,  som  om  der  maatte  findes  Spor  deraf  i  de 
foreliggende  Udkast.     Hvilke  ere  da  disse  Spor? 

A  Vegard  de  la  ligne  de  démarcation  —  da  er  der 
to  Udkast,  som  vise  en  Forskjel.  Det  er  VI,  3,  Bjorn- 
stjernas  første  og  VI,  4,  Bjornstjernas  andet  Udkast  til 
en  politisk  og  militær  Konvention.  Fra  VI,  3,  der  mod 
Øst  lader  Demarkationslinien  stanse  ved  Øieren,  er  der  i 
VI,  4  foretaget  en  Forandring,  hvorved  denne  Demarka- 
tionslinie  trækkes  over  Trøgstad  helt  frem  til  Hødenes- 
sjøen.     Her  stemmer  atter  VI,  7. 

Heraf  kan  sluttes,  at  VI,  4  ikke,  som  jeg  tidligere 
har  troet,  maa  være  redigeret  helt  færdigt  den  Ilte,  men 
at  det  maaske  ligesaavel  kan  være  et  Arbeide,  der 
er  foretaget  den  12te.  Nødvendigt  er  dog  ikke  dette,  og 
det  har  heller  ikke  nogen  Indflydelse  paa  de  Slutninger, 
jeg  før  har  gjort  om  VI,  7,  der  ligefuldt  maa  blive  et 
Arbeide  fra  samme  Dag,  den  12te  August. 

Imidlertid  viser  Udkast  VI,  7  endnu  en  anden  For- 
andring, der  skiller  det  fra  saavel  VI,  3  som  VI,  4. 
Dette  er  Tilføielsen  i  tredie  Post  af  Bestemmelsen  om, 
at  der  rundt  Christiania  skulde  være  et  neutralt  Bælte, 
hvor  ingen  Tropper  maatte  findes.  At  Christian  Frederik 
allermest  har  havt  denne  Ændring  for  Øie,  naar  han 
skrev,  som  han  gjorde,  er  vistnok  høist  sandsynligt.  Dette 
er  den  største  Forandring,  som  blev  foretagen  i  noget  af 


6= 


84 


DR.  "XNGVAR  NIELSEN. 


Bjornstjernas  TJdkast,  og  det  var  naturligt,  at  den  maatte 
vække  Anstød  fra  norsk  Side. 

Jeg  gaar  saaledes  —  i  Henhold  til  Christian  Fre- 
deriks  Ytringer  i  Brevet  af  den  12te  —  ud  fra,  at  de 
Forandringer,  der  angaa  Demarkationslinien  og  hvad  der- 
med staar  i  Forbindelse,  og  som  skille  Udkastene  VI,  4 
og  VI,  7  fra  VI,  3,  maa  være  foretagne  i  Løbet  af  den 
12te,  og  at  man  i  dem  har  at  se  nye  Fordringer,, 
som  paa  denne  Dag  ere  fremsatte  af  den  svenske  Under- 
handler. 

Christian  Frederiks  Ytringer  lade  sig  ikke  afvise. 
Der  er  intet  andet,  hvortil  han  med  dem  kan  have  sigtet 
end  netop  de  her  nævnte  Punkter.  Paa  dette  Grundlag 
fastholder  jeg  altsaa  den  Slutning,  som  jeg  tidligere  har 
gjort,  at  VI,  7,  som  repræsenterende  Bjornstjernas  Stand- 
punkt ved  Afslutningen  af  de  Forhandlinger,  som  førtes 
den  12te,  maa  være  bragt  i  sin  endelige  Redaktion  paa 
denne  Dag,  inden  Tolls  Afreise. 

Udkastene  VI,  6  og  VI,  7  ere  i  det  Store  og  Hele 
stemmende  med  VI,  4;  de  ere  kun  opstaaede  ved  en 
Deling  af  dette  Udkast,  med  Tillæg  af  enkelte  Bestem- 
melser. Forsaavidt  kan  det  med  deres  Redaktion  have 
gaaet  meget  rask.  Selv  om  VI,  4  først  er  bragt  i  færdig 
Stand  om  Formiddagen  den  12te,  vil  den  nye  Redaktion 
ikke  have  tåget  mange  Timer  og  kan  have  været  færdig 
tidhg  paa  Eftermiddagen. 

A  Vegard  du  nombre  des  trotcppes  —  denne  Ytring^ 
af  Christian  Frederik  er  noget  vanskeligere  at  bringe  i 
Overensstemmelse  med  de  bevarede  Udkast.  Tåges  den 
bogstavelig,  da  er  der  egentlig  Intet,  som  kan  siges  at 
være  en  Forskjel  i  dette  Punkt  mellem  de  Udkast,  med 
hvilke  vi  her  have  at  beskjæftige  os. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


85 


Troppernes  Antal  paa  begge  Sider  var  for  den  Tid, 
hvori  der  skulde  være  Vaabenstilstand,  fastsat  i  Bjorn- 
stjernas  første  Udkast  (VI,  3)  og  var  derfra,  uden  nogen 
Forandring  overført  til  hans  andet  Udkast  (VI,  4).  Det 
gjenfindes  ligeledes  i  VI,  7.  Her  kan  man  studse  og 
spørge,  hvad  der  menes  ved  conditions  ajoutées.  Jeg  tror 
dog  at  kunne  paavise,  hvad  det  er,  som  har  vakt  Kongens 
Betænkeligheder. 

Det  er  ikke  selve  Troppernes  Tal,  hvorom  Bjorn- 
stjerna  har  foreslaaet  at  indsætte  nye  Bestemmelser,  i  den 
af  ham  fremlagte  nye  Redaktion. 

I  Ordets  egentlige  Forstand  er  det  virkelig  condi- 
tions ajoutées,  og  disse  findes  i  VI,  7.  I  dette  Udkast 
er  der  en  aldeles  ny  §  6.  Denne  kan  være  det  ny  til- 
komne.  I  den  gives  der  Regler  for  den  Maade,  hvorpaa 
de  norske  Tropper,  som  forblev  under  Vaaben,  skulde 
rykke  tilbage  indenfor  den  norske  Demarkationslinie,  og 
derunder  forekommer  Udtrykket:  par  marches  d^ etappe 
qiii  seront  reglées  par  des  offiders  d^état-major  Suédois  et 
Norvégiens.  Dette  var  en  ydmygende  Bestemmelse.  Man 
maa  være  enig  med  Christian  Frederik  i,  at  den  var 
skikket   til  at  fjerne  fra  Maalet  og  volde  Vanskeligheder. 

Udkast  VI,  7  lader  sig  forene  med  Bjornstjernas 
Meddelelser  til  Carl  Johan  i  Brevet  af  12te  August 
<VI,  11). 

Udkast  VI,  7  er  det  eneste,  i  hele  den  lange  Række 
af  saadanne  Papirer,  som  kan  forenes  med  de  Ytringer, 
der  forekomme  i  Christian  Frederiks  Brev  af  12te  August 
(VI,  10). 

Tidspunktet  for  dets  AfiFattélse  maa  paa  den  Maade 
være  given.  Det  har  været  færdigt  om  Aftenen  den  12te 
og  hører  med  imellem  de  propositions,  som  Bjornstjerna 
da   med  Major  Toll  oversendte  til  Carl  Johan.      For  at 


86  DR.  YNGVAR  NIELSEK. 

kunne  rokke  denne  Slutning  maa  man  føre  nye  Argu- 
menter i  Marken,  af  en  ganske  anden  Styrke  end  de^ 
som  Professor  Alin  hidtil  har  kunnet  fremlægge. 

Professor  Alin,  der  ikke  hidtil  har  ofret  Udkast 
VI,  7  nogen  Opmærksomhed,  men  synes  at  ville  betragte- 
det  som  uskrevet,  kunde  maaske  tænkes  at  fremkomme 
med  don  Indvending,  at  det  hører  hjemme  paa  et  senere 
Tidspunkt  end  VI,  8.  Han  kunde  sige,  at  det  ligger 
den  endelige  Konvention  af  den  14de  August  nærmere 
end  det  Udkast,  VI,  8,  der  var  færdigt  om  Aftenen  den 
13de.  Han  kunde  altsaa  slutte,  at  dets  Affattelse  maatte 
ligge  mellem  disse,  at  VI,  7  var  det  yngre,  VI,  8  det 
ældre  Udkast. 

Dette  er  dog  ikke  muligt. 

Udkast  VI,  7  maatte,  hvis  det  skrev  sig  fra  den 
14de,  have  havt  en  ganske  anden  Formning  af  Bestem- 
melsen om  Demarkationslinien.  Bjornstjerna  havde  da 
modtaget  det  Ultimatum  i  dette  Punkt,  hvorom  han  dea 
12te  havde  anholdt  hos  Kronprinsen.  Efter  dette  vilde 
det  have  været  ham  umuligt  at  bringe  i  Forslag  ei> 
Demarkationslinie,  som  fulgte  de  ældre  Udkast,  men  ikke 
stemte  med  noget  af  de  Alternativer,  som  nævnte  Ulti- 
matum tillod  ham  at  forlange.  Jeg  tør  antage,  at  dette 
Bevis  er  afgjørende. 

Dertil  kommer  et  andet.     Udkast  VI,  7  angiver  sig 

at  være  Forslag  til  en  convention  d^armistice, condue 

å  Moss  le  13  Aout,  Dette  kan  af  denne  Grund  ikke  være 
skrevet  den  14de,  altsaa  efter  VI,  8.  Derimod  er  det 
ganske  i  sin  Orden,  at  Bjornstjerna,  naar  han  den  12te 
August  havde  ført  denne  Redaktion  i  Pennen,  og  han 
havde  Christian  Frederiks  Meddelelse  om,  at  han  skulde 
faa  Svar  den  paafølgende  Dag,   har  troet  sig  sikker  paa 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


87 


at  have  Alt  i  Orden  til  denne  Dag  og  derfor  har  dateret 
Udkastet  den  13de. 

Det  TJdkast,  som  blev  færdigt  om  Aftenen  den  13de, 
har  derimod  ikke  faaet  Datum  udfyldt.  Det  er  øiensyn" 
ligt,  at  dets  Forfattere  ikke  følte  sig  sikre  paa,  at  det 
kunde  være  endelig  vedtaget  den  paafølgende  Dag,  og 
af  denne  Grund  er  saa  Dagen  bleven  staaende  m  blanco, 

Alt  maa  saaledes  erkjendes  at  vise  Umuligheden  af, 
at  VI,  7  kan  være  et  yngre  Udkast  end  VI,  8.  Det 
maa  være  ældre  end  dette,  og  det  kan  ikke  vel  have  havt 
nogen  anden  Aflfattelsestid  end  den  12te,  da  det  om 
Aftenen  maa  antages  at  være  afsendt  til  Carl  Johan. 
Bjornstjerna  har  selv  beholdt  et  Exemplar  deraf  og  har 
ved  TJnderhandlingerne  den  13de  anvendt  dette.  VI,  8 
er  skrevet  paa  Grundlag  af  VI,  7.  Dets  første  Post  er 
saaledes  af  skre  vet  derefter  og  har  til  en  Begyndelse  været 
ligelydende.  Bagefter  er  det  sidste  Afsnit:  Le  blociis 
des  ports  Norvégiens  etc.  indskudt.  Fra  Begyndelsen  af 
har  Bjornstjerna  ligeledes  afskrevet  det  første  Udkasts 
§  6,  men  har  stanset  dermed,  overstrøget,  hvad  han  havde 
skrevet  og  har  derefter  indsat  en  ny,  mindre  stødende 
Redaktion  af  samme  Paragraf. 

Carl  Johans  Skrivelse  til  Bjornstjerna  af  13de  August 
(i  mine  Aktstykker  VII,  5)  maa  ogsaa  medtages  i  denne 
Række  af  Bevisligheder.  Kronprinsen  siger,  at  han  sam- 
men med  Bjornstjernas  Brev  havde  modtaget  les  pieces 
y  jointes.  Dette  svarer  til,  hvad  Bjornstjerna  benævner 
propositions,  Carl  Johan  lod  disse  oplæse  for  General- 
admiral  Puke,  Baron  Cederhjelm  og  General  Adlercreutz 
og  hørte  deres  Mening:  L'o}i  s'est  décidé  å  faire  ime 
noiivelle  rédadion  des  conditions  proposées,  en  conservant 
en  quelque  maniére  les  niernes  hases,  le  génie  de  notre 
langue  rendant  ce  changement  nécessaire. 


88 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


En  Sammenligning  raellem  de  to  Udkast,  VI,  4  og 
VI,  7  vil  vise,  at  det  synes  at  maatte  være  VI,  7,  som 
den  13de  August  forelaa  for  Carl  Johan,  ^  og  at  det  var 
dette  Udkast,  som  han  tillige  med  VI,  6  da  drøftede 
med  sine  tre  nævnte  Tillidsmænd.  Ad  alle  Veie  kommer 
man  her  til  det  samme  Resultat,  at  det  var  VI,  6  og 
VI,  7.  som  Bjornstjerna  om  Ettermiddagen  den  12te 
havde  forelagt  for  Christian  Frederik,  og  med  hvilke  han 
derpaa  samme  Aften  afsendte  Major  Toll  til  Carl  Johan. 
Det  er  ved  dem,  Kronprinsen  bar  gjort  sine  Bemærk- 
ninger,  og  det  er  dem,  han  kjendte,  da  han  med  Skjolde- 
brand  sendte  sit  endelige  Svar  til  Moss. 

Carl  Johans  militære  Ultimatum  har  hidtil  ikke 
været  kjendt.  Det  er  nu  fundet  af  Professor  Alin  og 
trykt  af  ham,  S.  247  flg. 

Som  en  Rekapitulation  af  det  Foregaaende  kan 
anføres : 

Der  forelaa  den  12te  August  om  Aftenen  nye  For- 
slag, der  vare  vedtagne  mellem  Christian  Frederik  og 
Bjornstjerija,  hvilke  denne  med  Toll  afsendte  til  Carl 
Johan.  Disse  bleve  til  en  Begyndelse  ikke  fremlagte  i 
det  Statsraadsmøde,  som  den  13de  samledes  i  Moss  hos 
Kongen.  Statsraadet  delibererede  derfor  om  Formiddagen 
kun  om  Forslag,  der  tilhørte  et  tidligere  Stadium  af 
Underhandlingerne.  Om  Ettermiddagen  den  13de  blev 
derimod  diskuteret  om  de  senere  Forslag,  som  modtog 
Ændringer  og  i  denne  nye  Form  bleve  vedtagne.  Stats- 
raads-ProtokoUens  Referent  har  ikke  kunnet  gjengive, 
hvad  han  antagelig  ikke  heller  har  vidst,  at  disse  sidste 
i  Virkeligheden  vare  ældre. 


*    Smlgn.  f.  Ex.  5:§  7  og  10  af  den  endelige  Vaabenstilstand. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


89 


Tilsidst  i  denne  Forbindelse  skal  gjengives  det  sidste 
TJdkast  til  Vaabenstilstanden  (VI,  8)  efter  en  Afskrift, 
som  Hr.  Professor  C.  J.  Rogberg  velvilligst  har  meddelt 
mig  af  den  i  det  Kgl.  Farailiearchiv  opbevarede  Kopi: 

Coiivention  d'Armistice 

entre  les  troupes  suédoises  d'un  coté,  et  les  troupes  norvégi- 

ennes  de  Tautre,  conclu  a  Moss  le  . .  .  d'Aout  1814  par  Tinter- 

mission  des  soussignés  et  sauf  les  ratifications  nécessaires: 

1.  Il  y  aura  armistice  par  terre  et  par  mer  entre  les 
troupes  et  flottes  suédoises  d'un  coté  et  les  troupes  et  flottes 
norvégiennes  de  Tautre  pendant  trois  mois,  å  compter  du  jour 
de  la  signature  de  la  presente.  Le  blocus  des  poit8(!)  norvé- 
giens  cessera  pendant  cette  méme  intervalle,  l'importation 
et  Texportation   seront  libres. 

2.  La  forteresse  de  Frederiksteen  aussi  que  les  ou- 
vrages-y-appartenants  seront  remis  de  suite  aux  troupes  de 
Sa  Majesté  Suédoise,  la  garnison  sortira  de  la  forteresse  avec 
armes  et  bagages  ainsi  que  tous  les  honneurs  militaires,'les 
officiers  auront  la  permission  d 'aller  ou  bon  leur  semblera, 
les  soldats  rentreront  chez  eux,  les  uns  &  les  autres  pro- 
mettront  de  ne  plus  servir  contre  les  troupes  de  Sa  Majesté 
Suédoise. 

3.  Il  y  aura  une  ligne  de  démarcation  entre  les  deux 
armées  respectives.  L'armée  suédoise  occupera  la  rive  gauche 
du  Glommen  depuis  Frederikstad  jusqu'au  lac  d'Oyeren,  et  de 
lå  par  tirant  une  ligne  par  Trogstad  å  Rodenæs,  ainsi  que 
risle  de  Tunoe,  jusqu'å  Isebroe  et  Kolbergsbroe. 

La  partie  de  l'armée  norvégienne,  qui  reste  sous  les 
armes,  ne  se  portera  en  avant  de  Soner,  Spydeberg  et  Hove. 
A.  Les  troupes  nationales  norvégiennes  seront  semestrées  de 
suite  et  rentrerons  dans  leurs  provinces  respectives ;  Il  n'y 
aura  sous  les  armes  que  les  corps  sousmentionnés  savoir: 

a.  —  Le  regiment  de  Sondenfjelds 

b.  —         Ditto  -    Nordenfjelds 

c.  —         Ditto  d'Oplandske 

d.  —         Ditto  d'Aggershuus  (Skarpskyttar) 

e.  —  La  Brigade  d'Artillerie. 


90 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Les  corps  ne  depasseront  point  la  ligne  de  demarcation 
stipulée  dans  Farticle  3^'^®(!),  de  maniére  que  le  pays  depuis 
Soner,  Spydeberg  et  Hove,  jusqu'au  Glommen  soit  tout  a 
fait  libre  de  troupes. 

5.  Il  ne  restera  en  Norvége  que  deux  divisions  sué- 
doise(!)  avec  une  artillerie  et  cavallerie  proportionnées  å  cette 
force;  Le  reste  de  Tarmée  suédoise  rentrera  en  Suéde. 

6.  Les  troupes  norvégiennes  se  retireront  dans  leur 
ligne  de  démarcation  le  20™®  du  mois  courant;  la  partie  de 
Tarmée  suédoise,  qui  rentre  en  Suéde,  commencera  å  évacuer 
la  Norvége  au  méme  tems. 

7.  L'armée  suédoise  ne  frappera  le  pays  qu'elle  occupe 
par  aucune  contribution  ou  requisition  quelconque;  elle  payera 
comptant  tout  ce   que  les  habitans  fourniront. 

8.  Les  prisonniers  de  guerre  seront  remis  de  pays(!)  et 
d'autre   en  masse,  aussitot  que  faire  se  pourra. 

9.  Les  forterresses  d^Aggershuus  et  de  Kongsvinger 
conserveront  les  garnisons,   qu^elles  ont  actuellement. 


Professor  Alin  dadler  (Sv.  histor.  tidskr.,  S.  223  flg.) 
i  sin  Omtale  af  de  i  syvende  Afsnit  af  mine  Aktstykker 
gjengivne  Dokumenter,  at  jeg  ved  Gjengivelsen  af  Stats- 
raadets  Protokol  for  13de  August  ikke  har  nævnt,  at  den 
foreligger  i  to  Redaktioner.  Jeg  har  meddelt  den  Redak- 
tion,  der  er  indført  i  den  indbundne  Protokol.  Forskjellen 
mellem  denne  og  den  anden,  der  af  Chr.  M.  Falsen  er 
nedskreven  paa  et  løst  Papir,  er  udførlig  omtalt  i  et  saa 
udbredt  Skrift  som  Jac.  Aalls  Etindringer  (S.  507,  Note  I). 
Derhos  vidste  jeg,  at  der  snart  kunde  ventes  en  kritisk 
Udgave  af  den  hele  Statsraadsprotokol  for  1814,  hvori 
der  var  Anledning  til  at  faa  den  Sag  oplyst.  Denne 
Udgave  er  nu  under  Trykning,  og  forhaabentlig  vil  der  i 
den  blive  meddelt  alle  fornødne  Oplysninger  om  den 
nævnte  Forskjel  mellem  de  tvende  Redaktioner. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


91 


Professor  Alin  bebreider  mig  {8v.  histor.  tidskr,,  S. 
225),  at  jeg  i  min  Bog  Fra  Kiel  til  Moss,  S.  76  har 
udtalt  som  en  Formodning,  at  det  alene  var  de  separate- 
og  hemmelige  Artikler,  der  bleve  Gjenstand  for  Forhand- 
lingerne  den  14de  August.  I  Efterskriften  til  mine  Akt- 
stykker, S.  183  flg.  tror  han  at  have  fundet  et  Forsøg: 
paa  at  ville  delvis  urskulda  detta  yttrande,  Noget  Saadant 
har  ikke  været  i  mine  Tanker.  I  Der  Vertrag  von  MosSy 
S.  90  flg.  er  der  givet  en  Fremstilling  af  de  Forhand- 
linger, som  førtes  den  14de  August.  I  den  Henseende 
burde  derfor  Kritiken  holde  sig  til  mit  sidste  Skrift,  tiL 
hvilket  jeg  hermed  henviser  Professor  Alin. 


Professor  Alin  bebreider  mig  {Sv.  hister,  tidskr.,  S^ 
231),  at  jeg  ikke  har  trykt  den  første  officielle  norske 
Oversættelse  af  Konventiouen.  Han  lægger  stor  Vægt 
paa  den  deri  (§  2)  forekommende  feilagtige  Gjengivelse 
af  Ordet  communiquera,  som  er  oversåt  med :  skal  staa  i 
Underhandling.  At  det  ikke  er  nøiagtigt,  skal  villig  ind- 
rømmes.  Men  at  jeg  for  den  Sags  Skyld  skulde  have 
været  forpligtet  til  ogsaa  at  aftrykke  Oversættelsen,  er 
dog  et  vel  dristigt  Forlangende.  Havde  jeg  meddelt 
denne,  er  det  ikke  umuligt,  at  jeg  havde  faaet  en  ny 
Bebreidelse,  fordi  jeg  ikke  havde  givet  en  korrekt  Over- 
sættelse.     Den  trykkes  nu  i  det  Følgende  som  Bilag. 

Formodentlig  skal  det  ligge  bag  denne  Ankepost^. 
at  der  her  foreligger  et  Forsøg  paa  at  bibringe  det  norske 
Folk  en  feilagtig  Forestilling  om,  hvad  der  laa  i  Kon- 
ventionen. 

Herved  er  dog  først  at  erindre,  at  den  første  Over- 
sættelse  er  foregaaet  i  Hui  og  Hast,  og  at  den  formo- 
dentlig   er    besørget    af   en   Mand,    der    ikke    var    meget 


92 


DR,  YNGVAR  NIELSEN. 


fortrolig  med  Pinesserne  i  det  franske  Sprog,  og  som 
neppe  heller  selv  har  havt  nogen  klar  Forstaaelse  af, 
hvad  der  kunde  lægges  i  hans  mindre  rigtige  Gjengivelse 
af  vedkommende  Sted.  Christian  Frederik  og  hans  Om- 
givelser havde  ganske  andre  Ting  at  tænke  paa  i  de 
Dage,  umiddelbart  efter  Begivenhederne  i  Moss.  Han 
var  selv  knækket,  og  hans  Helbred  var  alvorlig  truet. 
Under  de  Forhold  kan  en  Mand  nok  begaa  urigtige  Over- 
sættelser  fra  Fransk,  men  ikke  Falsknerier. 

Det  er  sikkert,  at  der  i  1814  foregik  mange  form- 
løse Ting.  Professor  Alin  meddeler  selv  et  interessant 
Bidrag  til  at  lære  dette  at  kjende,  ved  den  først  af  ham 
offentliggjorte  originale  Beretning  om  Skjoldebrands  Del- 
tagelse i  Underhandlingerne  den  14de  August. 

Generalen  fortæller  her,  at  han  selv,  uden  Bemyn- 
digelse, omarbeidede  den  Instruktion,  han  faa  Timer  i 
Forveien  havde  modtaget  af  Carl  Johan,  og  at  han  frem- 
lagde  dette  sit  eget  selvlavede  Dokument  for  Christian 
Frederik,  da  denne  forlangte  at  vide.  om  han  medbragte 
noget  Skriltligt.  I  diplomatiske  og  militære  Underhand- 
lingers Historie  tør  dette  være  et  enestaaende  Træk. 


Professor  Alin  bebreider  mig  videre  (Sv.  Jiistor. 
tidsJcr.,  S.  231),  at  jeg  ikke  har  mindet  om  den  Uover- 
ensstemmelse, der  findes  raellem  det  norske  og  det  svenske 
Exemplar  af  Konventionen.  Det  skal  indrømmes,  at  der 
her  havde  været  Grund  til  at  gjøre  opmærksom  derpaa 
i  en  Note,  skjønt  det  ikke  kan  være  nogen  særdeles  stærk 
Ankepost,  at  saa  ikke  er  skeet.  Saavel  ved  den  politiske 
Konvention  (VII,  13)  som  ved  den  militære  (VII,  15)  er 
det  i  Overskriften  udtrykkelig  nævnt,  at  det  er  det  norske 


0^  KONVENTIONEN  I  MOSS.  9^ 

Exemplar,   som  her  er  trykt.      At  den  nævnte  Doverens- 
stemmelse  forefindes,  er  en  i  Norge  vel  bekjendt  Sag. 

I  Norsk  Retstidende  for  1881,  No.  43  vil  man  under 
Overskriften  j^Mosse-Konventionens  tredie  Artikel"  finde  en 
Skrivelse  fra  det  juridiske  Fakultet  ved  det  norske  Uni-^ 
versitet  til  Justitsdepartementet,  hvori  Sagen  er  fuldt 
udredet.  Jeg  kan  dertil  oplyse,  at  jeg  selv  yded^  min 
Medvirkning  ved  denne  Undersøgelse,  idet  jeg  den  Gang^ 
opholdt  mig  i  Stockholm  og  paa  Anmodning  fra  Fakul- 
tetet var  den  første,  som  sammenholdt  det  norske  Aftryk 
med  det  i  Udenrigsministeriets  Archiv  beroende  svenske 
Exemplar  af  Konventionen.  Ved  denne  Anledning  har 
jeg  ikke  tilsigtet  at  levere  nogen  udtømmende  Kritik  af 
de  enkelte  Paragrafers  Indhold,  og  har  derfor  heller  ikke- 
tænkt  paa  at  meddele  det  fuldstændige  Apparat  med  Kilde- 
henvisninger. 

Naar  det  bebreides  mig,  at  jeg  ikke  har  aftrykt 
diverse  Dokumenter,  saa  kan  jeg  med  samme  Berettigelse 
spørge,  hvorfor  ikke  Professor  Alin  i  sin  Tid  ansaa  det 
nødven  digt  at  aftrykke  ogsaa  den  danske  Oversættelse  af 
Kielerfreden. 


Professor  Alin  dadler  (Sv.  histor.  tidskr.,  S.  232  flg.)^^ 
at  jeg  ikke  har  medtaget  i  mine  Aktstykker  den  Kund- 
gjørelse  af  30te  August  1814,  hvorved  Carl  XIII.,  som 
det  heder  „end  yderligere"  har  bekræftet  de  Tilsagn,  som 
Carl  Johan  tidligere  havde  givet  det  norske  Folk.  I 
stærke  Ord  søger  Professor  Alin  at  hævde,  at  dette  Doku- 
ment ikke  blot  vedkommer  Konventionen,  men  at  det 
endog  staar  den  saa  nær,  at  det  ikke  vel  kan  savnes  i 
en  Samling  af  Aktstykker,  som  vil  være  noget  saa  nær 
fuldstændig.     Efter  Professor  Alins  Mening  leverer  dette- 


«4 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Dokument  derhos  Bevis  for,  at  den  svenske  Regjering 
fremdeles  den  30te  August  fastholdt  den  Opfatning  af 
Begivenhederne  i  Norge,  som  den  havde  udtalt  i  Prokla- 
mationen  af  10de  Juli,  men  som  den  efter  min  Mening 
havde  opgivet  i  og  med  Afslutningen  af  Konventionen  og 
Vaabenstilstanden  den  14de  August. 

Tidligere  har  Professor  Alin  i  Svensk-norska  unionen 
I,  S.  48  sagt,  at  denne  Kundgjørelse  var  den  eneste 
Sanktion.  der  kunde  paavises,  af  Mossekonventionen.  Hans 
Ord  lyde:  ,,Och  någon  annan  bekraftelse  af  konventionen 
—  —  —  kan  icke  upvisas^^. 

I  Efterskrift  (S.  12,  Noten)  til  min  Bog,  Fra  Kiel 
til  Moss  har  jeg  henvist  til  den  Ratifikation,  som  Carl 
-Johan  straks  gav. 

Nu  svarer  Professor  Alin  (S.  233,  Note  1),  at  da 
kan  jeg  ikke  have  gjort  mig  det  klart,  at  hvad  der  her. 
Tar  Tale  om,  det  var,  at  der  ikke  kan  paavises  nogen 
anden  Bekræftelse,  given  af  Kongen  af  Sverige. 

Jeg  har  dog  forstaaet,  hvad  Professor  Alin  mente. 
Men  jeg  vilde  give  min  Protest  mod  hans  Opfatning  en 
mere  dæmpet  Form,  som  et  Vink  om,  at  det  for  ham 
kunde  være  hensigtsmæssigst  ikke  at  gaa  nærmere  ind 
paa  denne  Sag.  Efterat  der  altsaa  nu  fra  den  anden 
Side  er  kommet  et  Svar,  skal  jeg  gaa  ind  paa  Spørgs- 
maalet,  om  der  overhovedet  kan  siges  at  existere  noget 
Dokument,  som  tilfredsstiller  de  Krav,  der  ved  inter- 
nationale  Overenskomster  maa  kunne  stilles  til  det,  som 
kaldes  Sanktion,  Ratifikation  eller  Bekræftelse  af  Konven- 
tionen i  Moss,  og  som  er  udfærdiget  i  den  svenske 
Konges  Navn. 

Kundgjørelsen  af  30te  August  opfylder  ialfald  ikke 
disse  Betingelser. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


95 


Men  den  har,  gjennem  de  Former,  som  anvendtes 
ved  dens  Udfærdigelse,  kunnet  vildlede  den  oflFentlige 
Mening  og  bibringe  Sveriges  Folk  den  Forestilling,  at 
først  med  den  var  Konventionen  indtraadt  i  Rækken  af 
de  gyldige  Statsakter. 

Det  var  under  de  Forhandlinger,  som  gik  forud  for 
Konventionen,  en  fra  svensk  Side  aabent  udtalt  Forud- 
sætning,  at  Kronprinsen  af  Sverige  derved  optraadte  paa 
Kongens  Vegne,  forsynet  med  dennes  Fuldmagt.  Carl 
Johans  Deklaration  af  10de  August  har  saaledes  den 
Vending:  Qiie  Notis  acæptons  au  nom  de  Sa  Majesté  le 
Itoi  etc.  og  angiver  sig  at  være  udstedt  e>i  vertu  des  pou- 
voirs  qui  notis  ont  été  déI4gués  par  Sa  Majesté  le  Boi  etc. 
Denne  Deklaration  var,  da  den  sendtes  til  Moss,  ment 
som  en  officiel  Henvendelse  til  det  norske  Folk.  Carl 
Johan  siger  i  sit  Brev  til  Carl  XIII.,  at  den  er  udstedt 
au  nom  de  Votre  Majesté,  Havde  Christian  Frederik  den 
13de  August  gaaet  ind  paa  de  svenske  Krav  og  under- 
tegnet den  ham  tilstillede  Proklamation,  saa  var  Carl 
Johans  Deklaration  paa  Stedet  bleven  overleveret  i  de 
norske  Myndigheders  Hænder. 

Selv  om  der  ikke  nu  kan  paavises  nogen  Fuldmagt, 
udstedt  i  alle  lovlige  Former,  saa  er  det  lige  uberettiget 
—  i  Strid  med  den  paa  fuld  QjØfentlighed  beregnede  De- 
klaration —  deraf  at  slutte,  at  en  saadan  ikke  er  udstedt. 
Carl  XIII.  og  Carl  Johan  vare  ved  denne  Deklaration 
bundne  overfor  Norge.  Det  kan  siges,  at  efter  Deklara- 
tionen  kunde  Fuldmagten  regnes  som  en  begrænset,  alene 
indskrænket  til  de  i  den  indeholdte  Punkter.  Men  disse 
indgik  i  Konventionen,  som  nogle  af  dennes  vigtigste 
Artikler. 

Den  15de  August  ratificerede  Carl  Johan  Konven- 
tionen.    Saafremt  derefter  Christian  Frederik  havde  negtet 


96 


DR.  YNGVAR  NIELSKN. 


at  overlevere  Frederiksten,  vilde  Carl  Johan  utvivlsomt 
have  betragtet  dette  som  et  Brud  paa  Tro  og  Love,  og 
med  Rette.  Det  er  i  Henhold  til  denne  Carl  Johans 
Ratifikation,  at  Konventionen  blev  opfyldt.  Christian 
Frederik  overdrog  straks  Regjeringsmyndighedens  TJdøvelse 
til  sit  Statsraad,  uden  at  vente  paa  nogen  Bekræftelse 
eller  Sanktion  af  Carl  XIII.  Man  tænke  sig  blot,  at 
han  havde  sagt:  Jeg  skal  gjøre  det,  men  først  naar  jeg 
har  seet  det  Dokument,  der  indeholder  den  svenske 
Konges  Sanktion!" 

Konventionen  er  fra  norsk  Side  øieblikkelig  sat  i 
Kraft,  som  fuldt  gyldig  gjennem  Carl  Johans  Paategning 
af  sin  Ratifikation.  Man  havde  der  for  sig  Meddelelsen 
om,  at  han  havde  den  svenske  Konges  Fuldmagt  til  at 
fatte  meget  vidtgaaende  Bestemmelser. 

Saa  udfærdiger  den  svenske  Konge  den  30te  August 
en  Kundgjørelse,  hvori  der  ikke  nævnes  et  eneste  Ord 
om  Konventionen,  men  som  alligevel  skal  være  en  Sank- 
tion af  denne!!  Det  er  for  den  uhildede  Betragter  ikke 
let  at  forståa,  hvorledes  det  er  ble  vet  muligt  at  kunne 
opstille  en  saadan  Theori. 

Lærens  fornemste  Talsmand  er  Professor  Alin,  som 
anfører  sine  Grunde  derfor  i  Den  svensk-norska  unionen, 
I,  S.  46  flg.  Hvad  han  der  beviser,  er  kun  det,  at  den 
uregelmæssige  Fremgangsmaade,  som  i  Aaret  1814,  fra 
begge  Sider  er  bleven  anvendt  overfor  saa  mange  andre 
Statshandlinger,  ogsaa  er  kommen  til  Anvendelse  ved 
Konventionens  Bekræftelse.  Carl  XIII.  og  den  svenske 
Regjering  har  senere  hen  villet  paastaa,  at  Konven- 
tionen og  de  af  Carl  Johan  givne  Løfter  vare  gjentagne 
og  bekræftede  af  den  svenske  Konge.  Men  et  Dokument, 
som  opfylder  alle  de  Fordringer,  der  i  Tilfælde  maatte 
stilles    til    en    saadan    Bekræftelse,    kan    ikke    paavises. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


97 


Professor  Alin  mener  at  kunne  nøie  sig  med  den  For- 
klaring, at  någon  annan  bekrdftélse  af  konventionen  an 
den,  som  innehålles  i  forklaringen  af  den  30  Augustin  kan 
icke  uppvisas.     Dette  er  intet  Bevis. 

Professor  Alin  kan  ikke  engang  paavise,  at  denne 
Kundgjørelse  af  30te  August  er  udfærdiget  i  Statsraad. 
Han  har  meddelt  en  Udtalelse  i  et  Brev  fra  Wirsén  af 
20de  August,  hvori  der  tales  om,  at  flere  svenske  Stats- 
raaders  Ankomst  ventes,  og  at  der  da  vil  være  Anledning 
til  at  afgjøre  flere  angeldgna  dmnen.  At  Konventionen, 
som  han  formoder,  kan  have  været  et  af  disse,  er  ikke 
udelukket;  men  man  ved  Intet,  absolut  Intet  derom,  og 
om  det  Statsraadsmøde,  hvori  Kundgjørelsen  skal  være 
vedtagen,  haves  ligesaa  liden  Besked.  Troligen  har  den 
gifvits  i  ett  statsråd,  bestående  af  —  o.  s.  v.,  det 
bliver  her  den  hele  Slutning,  som  Forfatteren  drager. 
Men  hvem  vil  erkjende  ISaadant  for  fuldgodt  Bevis? 

Jeg  skal  ikke  benegte  den  nævnte  Mulighed.  Det 
kan  gjerne  være,  at  Kundgjørelsen  er  bleven  udfærdiget 
med  lagttagelse  af  alle  foreskrevne  Former.  Alligevel 
faar  den  ikke  dermed  forøget  Vægt  som  nogen  Sanktion 
fra  den  svenske  Konges  Side  af  den  Ratifikation,  Carl 
Johan  havde  givet. 

Som  allerede  nævnt,  indeholder  Kundgjørelsen  ikke 
et  Ord  om  Konventionen.  Den  omtaler  kun  Carl  Johans 
Deklaration  af  lOde  August  og  bekræfter  de  ved  den 
givne  Løfter.  Forsaavidt  Deklarationen  af  10de  August 
og  Konventionen  af  14de  August  befinde  sig  i  Overens- 
stemmelse, mener  Professor  Alin  at  kunne  overføre  Kund- 
gjørelsens  bekræftende  Virkninger  fra  den  første^ til  den 
sidste.  Denne  Slutning  faar  staa  ved  sit  Værd.  Men 
saa  meget  maa  være  sikkert,  at  den  kun  kan  finde  An- 
vendelse paa  §§  3,  4  og  6  af  Konventionen,  derimod  ikke 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  7 


98 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


paa  §§  1,  2,  5  og  7,  hvortil  der  i  Deklarationen  ikke  findes 
noget  Tilsvarende.  En  Sanktion  af  denne  Art  tør  være 
enestaaende;  den  maa  vel  regnes  for  jævngod  med  ingen. 

Men  selve  de  Bestemmelser,  som  findes  baade  i 
Deklarationen  og  i  Konventionen,  ere  ikke  indbyrdes 
aldeles  overensstemmende. 

I  Deklarationen  af  10de  August  (§  1)  heder  det: 

Que  rimts  aæeptons  —  —  —  la  constitution  faite 
par  la  diéte  d^Eidsvold 

I  Konventionen  af  14de  August  (§  3)  har  den 
samme  Bestemmelse  faaet  følgende  Form: 

Sa  Majesté  —  —  —  promet  d^a^cepter-  la  constitu- 
tion, rédigée  par  les  députés  de  la  diéte  ÆEidsvold, 

To  forskjellige  Redaktioner,  af  hvilke  den  ene  maa 
udelukke  den  anden ;  en  fuldbragt  Handling  staar  mod  et 
Tilsagn  om,  hvad  der  senere  hen  skal  ske.  Her  maatte 
der  vel  kunne  være  Grund  til  at  spørge,  hvilken  Bedak- 
tion  der  i  Tilfælde  skulde  være  den,  som  blev  sanktioneret. 

Mellem  Konventionen  af  14de  August  og  Kund- 
gjørelsen  af  30te  August  er  der  ogsaa  en  paatagelig 
Forskjel. 

I  Konventionen  (§  3)  staar  der,  væsentlig  overens- 
stemmende med  Deklarationen  (§  1): 

Sa  Majesté  ne  proposera  Æautres  changemens  que 
ceiix  nécessaires  å  Vunion  des  deux  royaumes  —  — 

I  Kundgjørelsen  siges,  at  Norge  skal  udgjøre  en 

fri  och,  med  Sverige,  oafhdngig  stat,  samt  den  Norrska, 
i  sin  natur  lagstridiga  statsforfatningen  forvdrfva  laglig 
helgdf  sedan  de  fbrbdttringar  deruti  medgifvits,  som  Nor- 
riges  egen  lycka,  iordninghringandet  af  dess  inre  angéld- 
genheter  och  tryggandet  af  dess  bestand  påkaUa. 

Som  det  vil  sees,  er  dette  noget  helt  andet,  —  det 
er  et  Brud  paa  det  i  Konventionen  givne  Tilsagn.     Hvad 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS.. 


99 


Carl  Johan  havde  er kj endt,  idet  han  ratificerede  Konven- 
tionen,  det  faar  her,  under  Carl  XIIFs  Navn,  en  TJdvi- 
delse,  der  faktisk  maa  siges  at  omstyrte  Alt,  som  var 
forudsat  i  Konventionen.  Dette  kan  da  ikke  betegnes 
som  en  Sanktion.  lalfald  maa  da  Ordet  være  tåget  i  en 
anden  Betydning  end  den,  hvori  det  for  øvrigt  bruges. 

Men  dermed  ere  vi  ikke  færdige. 

Den  Kundgjørelse,  i  hvilken  Professor  Alin  ser  den 
svenske  Konges  Sanktion  af  Konventionen,  blev  nemlig 
ikke  kundgjort  i  denne  sin  første  Form.  Den  7de  Sep- 
tember fremsatte  Wirsén  visse  Indvendinger  derimod,  og 
derefter  blev  Kundgjørelsen  forandret.  I  denne  sin  nye 
Form  blev  den  trykt.  Den  sidste  Del  af  den  før  gjen- 
givne  Passus  kom  nu  til  at  lyde: 

—  —  —  samt  den  nuvarande  Norrska  statsforfatU 
ningeUf  sedan  de  for  begge  rikenas  forening  oundgdngéliga 
jdmkningar  och  rdttelser  deruti  egt  rum,  fbrvdrfva  lag- 
lig helgd. 

Denne  Redaktion  ligger  Konventionen  nærmere. 
Men  den  kan  ikke  kaldes  en  svensk  Statshandling  eller 
under  nogensomhelst  Porudsætning  betegnes  som  en  Sank- 
tion af  den  Overenskomst,  der  var  bleven  sluttet  i  Moss. 
Hvem  der  har  foretaget  Forandringen,  vides  ikke;  sand- 
synligvis  er  det  TJdenrigsministeren.  Men  hvem  der  end 
har  indsat  denne  Ændring,  saa  er  det  ikke  noget  stats- 
retslig  bindende  Dokument,  man  har  for  sig  i  den  nye 
Redaktion.  Det  var  denne,  som  blev  oversåt  for  at  be- 
kjendtgjøres  i  Norge. 

I  saadant  Øiemed  blev  Kundgjørelsen  af  General- 
major Bjornstjerna,  der  var*  sendt  til  Christiania  som 
Kommissær,  tilstillet  det  norske  Statsraad,  foråt  den  kunde 
blive  offentliggjort.  Dertil  svarede  Statsraadet,  at  det  for 
sit    Vedkommende   Intet    havde   imod,    at    Kundgjørelsen 

.7* 


100 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


indrykkedes  i  ^Christiania  Intelligenssedler",  naar  Gene- 
ralen derom  selv  vilde  henvende  sig  til  Bladets  Udgiver.* 
Paa  denne  Maade  kom  Kundgjørelsen  ind  i  nævnte  Blad. 
Professor  Alin  har  derefter  aftrykt  den  i  den  oversatte 
og  omarbeidede  Redaktion.  Hvorledes  der  kan  lægges. 
nogen  Vægt  paa  et  Aktstykke,  der  er  blevet  til  paa  den 
her  fremstillede  Maade,  synes  uforklarligt,  og  der  har  for 
mig  ikke  været  nogen  Opfordring  til  at  medtage  det  i 
en  Samling  af  Aktstykker,  der  vedkom  Konventionen,. 
idet  Kundgjørelsen  af  30te  August  absolut  savner  al 
Betydning  for  denne.  Konventionen  vilde  være  lige  gyl- 
dig, selv  om  den  hele  Kundgjørelse  var  forbleven  uskreven. 

I  Der  Vertrag  von  Moss,  ,8.  102  flg.  har  jeg  havt 
Anledning  til  nærmere  at  omtale  Kundgjørelsen,  og  hvad 
dermed  stod  i  Forbindelse,  dog  kun  i  dens  oprindelige 
ægte  Form.  Overfor  et  udenlandsk  Publikum,  paa  hvilket 
nævnte  Bog  var  beregnet,  vilde  jeg  ikke  engang  berøre 
den  Side  af  Sagen.  Derimod  kunde  jeg,  med  god  Grund^ 
fra  det,  som  for  øvrigt  var  skeet,  rette  en  Advarsel  til 
visse  svenske  Forfattere  mod  at  gaa  for  langt  i  sin  For- 
malisme og  ikke  paa  deslige  Dokumenter  opgjøre  sig  en 
Theori  om  en  gjennem  alle  Former  fastholdt  Konsekvense^ 
som  den  hele  Tid  var  sig  bevidst  baade  sit  Udgangspunkt 
og  sit  Maal. 

Netop  det  Omvendte  har  her  været  Tilfældet. 

Kundgjørelsen  af  30te  August  er  et  Vidnesbyrd,  til 
mange  andre,  om  den  uformelle  Maade,  hvorpaa  den 
svenske  Regjering  gik  frem  i  1814.  I  mit  sidst  nævnte 
Skrift  har  jeg  udtalt,  at  jeg  ikke  vilde  underlægge  dens 
Handlemaade  uædle  Bevæggrunde.  Jeg  ser  deri  et  Ud- 
slag  af  en  Politik,    der  netop   ikke  var  konsekvent,    men 


^    Jac.  Aall,  Erindringer  (2  Udg.),  S.  ')2b. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


101 


som  spillede  paa  flere  Strenge  samtidig.  I  den  svenske 
Politik  fra  1814  mærkes  der  forskjellige  Strømninger. 
Konventionen  hører  til  een  saadan  Strømning,  Kundgjørel- 
sen  til  en  ganske  anden,  og  derved  faar  det  Hele  et  Præg 
af  TJsikkerhed  og  Ustøhed,  som  let  kunde  paadrage  den 
«n  Mistanke  om,  at  der  laa  mindre  heldige  Motiver  bag. 

Det  kan  se  ud,  som  ora  Kundgjørelsen  har  været 
et  Forsøg  paa  at  tåge  igjen  med  den  ene  Haand,  hvad 
man  i  Konventionen  havde  givet  med  den  anden.  Det 
kan  se  ud,  som  om  man  havde  opdaget,  hvormeget  der 
laa  i  Konventionen,  hvor  langt  man  dermed  var  kommen 
paa  Indrømmelsernes  Vei,  —  og  som  om  man  da  havde 
bestemt  sig  for  at  gjøre  visse  Skridt,  til  Dækning  af  det, 
som  virkelig  var  skeet. 

Overfor  dem,  som  maatte  mene,  at  dette  var  For- 
klaringen af  den  saakaldte  Sanktion,  kan  der  ialfald  ikke 
føres  noget  Bevis,  som  godtgjør  en  saadan  Menings 
TJrigtighed.  Naar  jeg  har  valgt  og  fremdeles  holder  paa 
«n  mildere  Fortolkning,  da  kan  jeg  ikke  bygge  dette  paa 
nogen,  for  mig  selv  eller  Andre  bindende  Argumentation. 
Det  er  alene  det  Indtryk,  jeg  har  modtaget  ved  at  studere 
Begivenhederne. 

Det  var  Svaghed,  Mangel  paa  Konsekvense  og 
svigtende  Evne  til  at  forståa,  hvad  der  reelt  og  formelt 
laa  i  de  fuldbragte  Kjendsgjerninger,  som  her  blev  be- 
stemmende for  den  svenske  Politik.  Paa  den  ene  Side 
stod  Carl  Johan,  den  eneste  Personlighed  i  hele  Sverige, 
der  kunde  overse  den  forhaanden værende  Situation,  og 
som  handlede  i  Overensstemmelse  dermed.  Paa  den  anden 
Side  befandt  sig  Carl  XIII.  og  den  Regjering,  der 
omgav  ham  —  en  Regjering,  om  hvilken  det  ikke  er  for 
stærkt  at  sige,  at  den  i  1814  hovedsagelig  havde  vandret 
mellem  Feiltagelser  og  ladet  enhver  Leilighed  til  at  handle 


. .    •  *  »      .  • » 


102 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


gaa  sig  forbi.  Denne  Regjering  støttede  sig  til  de  natio- 
naie  Fordomme;  den  søgte  i  dem  sin  Styrke,  men  fandt 
kun  Svaghed.  En  klarsynet  svensk  Historieskrivning  burde 
ikke  søge  at  dække  derover  og  at  fremstille  alle  Vidnes- 
byrd  om  en  Svaghed,  der  kun  altfor  let  kan  faa  Udseende 
af  Palskhed,  som  Udslag  af  en  aldrig  svigtende  Pasthed. 
Det  er  denne  Regjering  og  dens  Politik,  som  ikke  for- 
maaede  aabent  at  vedkjende  sig,  hvad  der  virkelig  var 
skeet,  mod  hvilken  den  Dadel  først  maa  rettes,  som  kan 
føres  over,  at  Unionen  ikke  har  svaret  til  Forvent- 
ningerne. 

Kundgjørelsen  af  30te  August  er  ikke  et  Dokument- 
hvoraf  der  kan  gjøres  noget  større  Væsen,  og  det  vil 
netop  være  det  mest  hensigtsmæssige  at  lade  den  ligge 
ubemærket.  Naar  Konventionen  var  sluttet,  naar  det  var 
sagt  til  det  norske  Folk,  at  Carl  Johan  havde  afgivet  de 
bindende  Erklæringer  paa  Grundlag  af  den  ham  af  Kongen 
skjænkede  Fuldmagt,  og  naar  han  derpaa  havde  ratificeret 
Konventionen  og  Vaabenstilstanden,  da  bliver  det  ganske 
overflødigt  at  spørge  efter,  hvorvidt  dette  senere  hen  faldt 
beleiligt  for  Carl  XIII's  Raadgivere.  Saafremt  der  ikke 
tidligere  var  givet  nogen  Fuldmagt,  maatte  det  dog  over- 
for Norge  været  fastholdt,  at  de  givne  Tilsagn  ligefuldt 
besad  den  fulde  Retskraft  Dersom  virkelig  ikke  de  i 
Sverige  foreskrevne  Former  vare  iagttagne  paa  de  for- 
beredende Stadier,  kunde  dette  ikke  medføre  nogen  Adgang 
til  at  betragte  Konventionen  som  ikke  ratificeret  indtil 
den  30te  August. 

I  den  vredne  og  forbeholdne  Form,  som  Kundgjø- 
relsen har  faaet,  kan  der  maaske  ligge  en  Tilkjendegivelse 
af,  at  dens  Forfattere  vare  sig  bevidste,  at  de  her  vare 
inde  paa  Handlinger,  som  kunde  have  sine  overmaade 
betænkelige  Sider. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


103 


Her  kan  saa  meget  mindre  lægges  Vægt  paa  lagt- 
tagelsen  af  de  ellers  i  Sverige  anvendte  Former,  som  det 
jo  ikke  engang  har  kunnet  paavises,  at  disse  ere  iagttagne 
ved  Kundgjørelsen  af  30te  August. 

Hvad  bliver  overhovedet  gyldigt,  naar  man  skal 
forsøge  at  holde  sig  til  den  af  Professor  Alin  an- 
givne  Vei? 

Vi  have  seet  den  ene  svenske  Underhandler  selv 
lave  sig  en  Instruktion  og  fremvise  denne  for  den  anden 
Part.  Skal  saa  dertil  føies  en  Fremgangsmaade  som  den, 
Professor  Alin  mener,  der  har  været  anvendt  med  at 
komme  fjorten  Dage  senere  og  give  en  Ratifikation,  som 
ikke  er  nogen  Ratifikation,  og  som  man  ikke  engang  vover 
at  offentliggjøre,  'forinden  den  er  helt  omarbeidet  i  en  ny, 
mere  smagelig  Skikkelse,  hvad  bliver  der  saa  tilbage? 
Paa  den  Maade  vil  det  Hele  falde  sammen  i  en  uordnet 
Masse  af  Kneb  og  Lurerier,  som  ikke  ere  en  selvstændig 
Stat  værdige.  Overfor  en  saadan  Pohtik  vilde  Norge 
aldrig  have  været  bundet. 

Det  maa  staa  fast,  at  det  Bindende  i  det,  som  fore- 
gikk har  været  noget  helt  andet.  Det  var,  det  er,  og  det 
bliver  de  to  Ratifikationer,  hvilke  ere  udfærdigede  af 
Christian  Frederik  og  af  Carl  Johan.  I  Kraft  af  dem  er 
Konventionen  sat  i  Kraft,  og  dermed  Veien  banet  for  den 
paafølgende  Forening.  Enhver  reservatio  mentalis  bliver 
her  overflødig  —  for  ikke  at  bruge  stærkere  Ord.  Hvor 
der  handles  om  at  grundlægge  en  Forening  mellem  tvende 
Folk,  med  deres  gjensidige  Lykke  som  Maal,  kan  en 
saadan  aldrig  blive  af  det  Gode. 


I  det  Brev,  som  Bjornstjerna  om  Aftenen  den  12te 
August  fra  Moss  afsendte  til  Carl  Johan  (trykt  i  mine 
Aktstykker,  S.  93  flg.,  som  VI,  11),  siger  han,  at  Christian 


»    ,'   »s  » > » 
»    .   »   . ; . 


>  > 

>  y 


104 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Frederik  bestemt  holdt  paa  kun  at  ville  nedlægge  sin 
udøvende  Myndighed  i  Stortingets  Hænder;  Bjornstjerna 
havde  i  den  Anledning  tænkt  paa  at  afbryde  Forhand- 
lingerne  og  reise  sin  Vei,  da  han  fandt  paa  en  mezzo 
termino,  hvorved  det  blev  muligt  at  undgaa  Vanskelig- 
hederne  og  fortsætte  de  begyndte  Underhandlinger. 

Christian  Frederik  har  i  sit  Brev  (VI,  9)  til  Bjorn- 
stjerna af  Ilte  August  sagt,  at  Vanskelighederne  gjaldt 
den  Bestemmelse,  at  Statsraadet  skulde  styre  i  den  svenske 
Konges  Navn,  men  at  Bjornstjerna  havde  anvist  en  Vei 
til  at  udjævne  det  Hele. 

Jeg  har  antaget,  at  der  i  begge  Breve  handledes 
om  det  Samme,  og  at  den  mezzo  terminOy  som  var  anvist 
af  Bjornstjerna,  bestod  deri,  at  han  foreslog,  at  Stats- 
raadet, naar  det  overtog  Regjeringen,  skulde  undertegne: 
paa  allerhøieste  Befaling,  uden  at  nævne,  hvilken 
Konges  Befaling  dette  var.  I  Henhold  til  Christian  Fre- 
deriks Omtale  deraf  i  Brevet  af  Ilte  August  har  jeg 
{Aktstykker j  S.  179)  sagt,  at  Bjornstjerna  i  dette  Punkt 
hurtig  havde  vist  sig  imødekomraende.  Professor  Alin 
mener,  at  dette  skal  stride  mod  Bjornstjernas  Ytringer  i 
hans  Brev,  men  anfører  for  øvrigt  (Sv,  histor,  tidskr.,  S. 
223)  ingen  Grunde  imod  min  Antagelse.  De  første  Ud- 
kast  (VI,  3,  VI,  4  og  5)  vise  netop,  at  det  ikke  kan  have 
tåget  lang  Tid  at  opnaa  Enighed  i  dette  Punkt.  Det  er 
mig  umuligt  at  indse  andet  end,  at  her  Christian  Fre- 
deriks Brev  maa  være  afgjørende. 

I  Der  VeHrag  von  Moss,  S.  82  har  jeg  omhandlet 
en  anden  mod  mig  fremsat  Fortolkning,  hvorefter  Bjorn- 
stjernas mezzo  termin 0  skulde  have  Hensyn  til  den  hele 
Anordning,  som  var  bragt  i  Forslag  angaaende  Christian 
Frederiks  Thronfrasigelse. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


105 


Saafremt  der  ingen  andre  Kilder  forelaa  end  dette 
Brev  af  Bjornstjerna,  kunde  den  af  Professor  Alin  og 
hans  Disciple  foreslaaede  Tydning  meget  vel  være  accep- 
tabel.  Ved  udelukkende  at  holde  sig  dertil,  kan  der  ikke 
gjøres  nogen  stærke  Indvendinger  mod  den  Forklaring,  at 
Bjornstjerna  ved  Fremsættelsen  af  sin  mezzo  termino  har 
havt  for  Øie  den  hele  Anordning  med  Thronfrasigelsen. 
Men  dette  kan  ikke  opretholdes,  naar  der  tåges  Hensyn 
til  de  øvrige  Dokumenter,  som  her  foreligge. 

Christian  Frederik  havde  efter  Bjornstjernas  Referat 
paastaaet,  at  han  kun  vilde  overdrage  den  udøvende  Myn- 
dighed,  hvormed  han  var  beklædt,  i  Stortingets  Hænder, 
idet  han  anførte,  qui  comme  il  tient  son  pouvoir  de  la 
nation  meme,  ce  n'est  que  dans  son  sein  qu^il  peut  s'en 
démettre.  Dette  var,  siger  Bjornstjerna,  diamétralement 
oppose  aux  vues  de  V.  A.  R.  Disse  Ord  skulde  være 
tydelige  nok.  Men  de  ere  det  desuagtet  ikke.  Hvad  var 
det  da,  som  kunde  siges  at  være  diamétralement  oppose 
aux  vues  de  V.  A,  R,? 

Det  var  ikke  den  udøvende  Myndigheds  Overdragelse 
til  Folket  gjennem  dettes  valgte  Repræsentanter.  Allerede 
i  det  første  Udkast  (V,  2)  heder  det  jo:  remise  de  V  au- 
torite exécutif  en  faveur  de  la  nation,  og  i  Udkast  V,  3,  b, 
som  Professor  Alin  ialfald  erkjender  at  være  ældre  end 
Bjornstjernas  Afreise  fra  det  svenske  Hovedkvarter,  heder 
det  ogsaa,  at  Christian  Frederik  skal  overdrage  sin  Myn- 
dighed  til  Nationen,  hvilket  maa  forstaaes  saaledes,  at 
denne  repræsenteres  ved  Stortinget.  Det  Samme  gjen- 
findes  endelig  i  Bjornstjernas  første  Udkast  (VI,  3).  Carl 
Johan  har  ikke  havt  noget  derimod.  Men  hvad  der  stred 
imod  hans  vues,  var  noget  andet.  Han  vilde  have  det 
fastslaaet,  at  denne  Overdragelse  til  Nationen  (Stortinget) 
raaatte  foregaa  paa  en  Maade,   hvorved  der  ikke  gjordes 


.» 


•   »      .  ■-■  - 


106  DR.  YNGVAR  NIELSEN. 

noget  Indgreb  i  de  Rettigheder,  som  —  efter  hans  Me- 
ning —  den  svenske  Konge  allerede  havde  erhvervet.  I 
VI,  3,  §  3  søges  dette  hævdet  i  udtrykkelige  Ord,  og  det 
er  ligeledes  Forudsætningen  for  Proklamations-Udkastet 
(V,  4).  Naar  Bjornstjerna  (VI,  11)  tikler  om  Vobstade 
prindpal  og  Christian  Frederik  (VI,  9)  om  la  remarque 
principale,  da  bliver  der  al  Grund  til  atomene,  at  de  maa 
sigte  til  dette  Samme,  og  dermed  bliver  Sagen  klar. 

Carl  Johan  og  Bjornstjerna  fordrede,  at  Rigets  Sty- 
relse straks  skulde  foregaa  ved  Statsraadet  i  den  svenske 
Konges  Navn,  uanseet,  at  selve  Christian  Frederiks  Over- 
dragelse af  sin  Myndighed  til  Nationen  først  kunde  fore- 
gaa senere.  Dette  var  det,  som  vakte  Christian  Frederiks 
Modstand,  og  for  at  undgaa  denne  Vanskelighed,  der 
truede  med  at  afbryde  den  hele  Underhandling,  var  det 
Bjornstjerna,  som  det  siges  i  VI,  9,  havde  avise  å  un 
moyen  de  réændlier  ætte  difficiilté. 

Dette  Middel  bestod  deri,  at  man  lod  være  at  om- 
tale den  svenske  Konges  Rettigheder,  samt  indtog  Bestem- 
melsen om,  at  Statsraadet  skulde  undertegne,  som  det  hed, 
paa  allerhøieste  Befaling.  I  dette  Punkt  er  der 
foregaaet  en  Udjævning;  Bjornstjerna  fraveg  den  oprinde- 
lige  Form,  at  Statsraadet,  indtil  den  endelige  Forening 
fandt  Sted,  skulde  styre  Norge  som  Nation  ens  Repræsen- 
tanter,  med  Anerkjendelse  af  den  svenske  Konges  Over- 
høihed. 

Om  det  andet  Punkt,  om  den  udøvende  Myndigheds 
Overdragelse  til  Stortinget,  har  der  ikke  været  nogen 
Strid.  Det  var  allerede,  forinden  Tanks  første  Sendelse, 
erkjendt  fra  svensk  Side.  Som  en  Følge  deraf,  kan  den 
foreslaaede  mezzo  termino  ikke  have  angaaet  den  hele 
Anordning  med  Thronfrasigelsen,  men  kun  det  enkelte 
Punkt  om  Christian  Frederiks  Stilling,  indtil  denne  kunde 


••.: 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


107 


foregaa.  Af  Hensyn  dertil  maatte  der  forelages  en  For- 
andring i  Proklamations-Udkastet  (V,  4)  samt  i  Formen  for 
Statsraadets  Udøvélse  af  sin  Magt  som  regjerende  Myn- 
dighed,  og  dette  blev  hurtig  ordnet. 


Da  mit  lille  Skrift,  Fra  Kiel  Ul  Moss,  først  udkom^. 
frenikaldte  det  en  Eække  meget  vredladne  og  lidenskabe- 
lige  Indlæg  i  forskjellige  svenske  Dagblade,  hvis  Forfattere 
dels  optraadte  med,  dels  uden  Mærker,  men  dog  i  alle 
Fald  let  gjenkjendehge.  I  en  længere  Efterskrift  til  min 
oftere  paaberaabte  Samling  af  Aktstykker  benyttede  jeg^ 
Anledningen  til  at  paavise  den  virkelige  Gehalt  af  disse 
Angriberes  Ræsonnement.  Til  Dato  har  der  heller  ikke 
været  mere  at  høre  fra  dem  gjennem  Pressen. 

I  den  samme  Efterskrift,  ligesom  ogsaa  i  Der  Ver- 
trag  von  Moss,  har  jeg  derhos  benyttet  Anledningen  til 
at  imødegaa  de  kritiske  Bemærkninger,  som  vare  frem- 
satte gtf  Nils  Eden  i  dennes  svenske  Skrift  om  Freden 
i  Kiel  og  Unionen.  Dette  Skrift  maa  forudsættes  at 
være  fremgaaet  af  de  Øvelser,  der  afholdes  ved  det  af ' 
Professor  AHn  ledede  Seminarium  for  statsktmskap  ved 
Upsala  Universitet,  og  det  kan  saaledes  snarere  være  at 
opfatte  som  et  Udtryk  for  Lærerens  end  for  Lærlingens 
Anskuelser.  I  Der  Vertrag  von  Moss  havde  jeg  ogsaa 
Anledning  til  at  paavise,  at  den  tyske  Oversættelse  af 
Edens  Skrift  havde  givet  en  tendentiøs  og  urigtig  Frem- 
stilling af  mine  Udtalelser  i  Fra  Kiel  til  Moss,  med 
Hensyn  til  Udgivelsen  af  mit  Kildemateriale.  I  sidst- 
nævnte  Henseende  er  det  mig  en  sand  Tilfredsstillelse  at 
se  Professor  Alin  nu  i  Svensk  historisk  tidskrift  (S.  209) 
give  et  rigtigt  Referat  af  mine  Udtalelser.  Beklageligvis^ 
kan  dette  ikke   hindre,   at  Usandheden  i  det  tyske  Skrift 


108 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


vedbliver    at  cirkulere   og  sprede   aldeles   urigtige   Fore- 
stillinger om  mit  Forhold  med  Kildernes  Offentliggjørelse. 


Professor  Alin  har  i  sin  Af  handling  ikke  anseet  det 
paakrævet  at  gaa  ind  paa  de  store,  principielle  Dissenser, 
hvori  hans  Synsmaader  skille  sig  fra  mine.  Det  siges 
udtrykkelig,  at  dette  ikke  hører  med  i  hans  Plan.  Han 
har  i  det  Sted  valgt  den  Fremgangsmaade  at  udsøge 
enkelte  Punkter,  som  han  mener  ere  saarbare,  og  afslutter 
saa  tilsidst  sin  paa  disse  hyggede  Dokumentation  med  en 
Paastand  om,  at  naar  Underlaget  er  slet,  da  maa  det 
Samme  ogsaa  være  Tilfældet  med  de  derpaa  hyggede 
Slutninger. 

Han  siger  (S.  236): 

j,Om  denna  granskning  lamnat  något  bidrag  tiU  he- 
domandet  af  den  urkundspublikation,  som  varit  dess 
fbremål,  så  torde  den  dock  ega  någon  hetydelse  dfven  i 
fråga  om  det  varde  som  hor  tillmates  den  historiska  fram- 
stallning,  som  dr  bygd  på  de  urkimder,  hvilka  innehållas 
i  denna  publikation^' . 

Hensigten  med  disse  Ord  mærkes  let;  den  virker 
dog  ikke  forstemmende. 

Selv  bm  Professor  Alins  Kritik  havde  været  korrekt 
og  havde  rammet,  som  han  mener  den  gjør,  havde  det  dog 
ikke  været  berettiget,  dermed  ogsaa  at  underkjende  den  store 
Betydning,  jeg  i  mine  forskjellige  Skrifter  fra  den  sidste 
Tid  har  tillagt  Mossekonventionen.  Thi  denne  Betydning 
er  ikke  afhængig  af  den  Plads,  der  bliver  at  tillægge  et 
enkelt  Udkast,  og  den  rokkes  ikke  ved  en  Kritik,  som 
omhyggelig  undgaar  at  fæste  sig  ved  de  store  Spørgsmaal. 

Historien  bliver  for  en  Methode  som  Professor  Alins 
nærmest  en  Procedure.     Han  fæster  sig   ved  Spørgsmaal 


•  < 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


109 


om  Rei,  der  igjen  efter  sin  hele  Natur  kun  vare  Spørgs- 
maal  om  Magt.  I  Stormagternes  Afsen  deise  af  de  fire 
Kommissærer  ser  han  ikke  andet  end  det,  som  den  svenske 
Regjering  havde  havt  for  Øie,  da  den  anmodede  om  at 
faa  diplomatisk  Bistand  fra  den  Kant.  I  sin  Opfatning 
af  disse  bygger  Professor  Alin  fremdeles  kun  paa  Wetter- 
stedts  Note  af  23de  April  1814,  uden  at  tåge  Hensyn  til^ 
at  Kommissærernes  Virksomhed  saavel  i  Kjøbenhavn  som 
i  Christiania  blev  en  ganske  anden,  end  det  var  forudsat^ 
og  han  vedbliver  med  Benegtelsen  af,  at  de  virkelig  have 
øvetnogen  mere  vidtgaaende  Indflydelse. 

Det  skulde  være  interessant  at  se  en  Paavisning  af 
denne  Kommissærernes  Betydningsløshed.  Forhaabentlig 
vil  det  ikke  vare  saa  længe,  forinden  der  kan  blive  An- 
ledning til  at  raodtage  en  Redegjørelse  fra  Professor  Alins 
Haand  angaaende  denne  Sag.  Skjønt  jeg  staar  meget 
langt  fra  den  formalistiske  Betragtning,  der  forhindrer 
Professor  Alin  fra  at  se  andre  historiske  Resultater  end 
de,  som  ere  formulerede  i  statsretslige  Dokumenter,  og 
som  sætt  er  en  diplomatisk  Note  fra  April  1814  op  over 
de  historiske  Begivenheder  fra  Mai  til  August,  er  jeg  dog 
langt  fra  at  underkjende  deji  Vægt,  som  ogsaa  raaa  lægges 
paa  de  formelle  Hensyn.  Men  det  er  ikke  dem,  som  af- 
gjøre  Historien.  Ved  alene  eller  hovedsagelig  at  følge 
dem,  findes  ikke  Veien  til  at  forståa  denne. 

For  at  kunne  give  et  Tndblik  i,  hvad  der  virkelig 
skede  i  1814,  behøves  der  noget  Mere  end  at  henvise  til 
alle  de  ved  Underhandlinger  og  Overenskomster  tagne 
Forbehold.  Overfor  de  virkelig  vundne  Resultater  ligger 
der  kun  en  ringe  Vægt  paa  disse,  og  de  faa  i  Grunden 
alene  Betydning  gjennem  det  Lys,  som  de  kaste  over 
Arten  af  den  Politik,  som  fandt  det  nødvendigt  at  an- 
vende saadanne  Midler. 


110 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Jeg  har  den  Opfatning,  at  Professor  Alin  har  ind- 
lagt  sig  varige  Fortjenester  af  Sveriges  og  af  Unionens 
Historie,  fremfor  alt  ved  sin  Fremdragning  af  vigtige 
Dokumenter,  for  hvis  korrekte  Gjengivelse  han  har  draget 
Omhu.  Men  det  er  tillige  min  Mening,  at  han  gjennem 
«in  formalistiske  og  processualistiske  Methode  har  gjort 
Skade,  og  at  han  har  skabt  Disciple,  som  ovenikjøbet 
have  indlagt  adskillig  Mere  i  hans  historiske  System,  end 
<let  nogensinde  var  hans  Tanke. 

For  mig  staa  Begivenhederne  i  1814  i  et  helt  andet 
I^ys.  og  jeg  søger  ikke  de  bestemmende  Momenter  der, 
hvor  Professor  Alin  har  troet  at  finde  dem.  Det  kan 
saaledes  kun  forbause,  naar  Professor  Harald  Hjårne  i 
nogle  Opsatser  om  Kielerfreden,  der  ere  trykte  i  Svenska 
Dagbladet  for  26de  og  29de  Januar  1898,  synes  at  for- 
udsætte,  at  Professor  Alin  og  jeg  staa  paa  samme  Grund, 
kun  ere  uenige  om  de  vundne  Resultater.  Uenigheden 
mellem  os  i  det  her  omhandlede  Punkt  angaar  fremfor 
alt  den  af  Professor  Alin  anvendte  Methode.  Naar  Pro- 
fessor Hjårne  i  denne  Sammenhæng  ogsaa  synes  at  ind- 
befatte  mig  under  de  Historikere,  der  tro,  at  Fædrelandets 
Vel  i  Nutid  og  Fremtid  er  afhængigt  af  en  Archivhem- 
melighed,  som  det  gjælder  at  faa  udforsket,  da  har  det 
ingen  Anvendelse  paa  mig,  som  i  mine  forskjellige  Skrifter 
om  dette  Spørgsmaal,  Gang  paa  Gang,  har  udhævet,  at 
jeg  ikke  ser  Forholdet  i  et  saadant  Lys. 

Paa  samme  Tid  har  jeg  fremholdt,  at  Professor  Alin 
ser  den  Tid  og  de  Forhold,  han  behandler,  mod  en  alt- 
for snever  Baggrund.  Han  tillægger  Kielerfreden  en 
absolut  Gyldighed  og  deducerer  ud  fra  denne  et  helt 
Retssystem,  hvis  hovedsagelige  Norm  er  de  i  Sverige 
gjældende  statsretslige  Former.  Herimod  har  jeg  stillet 
det   aldeles    raodsatte  Standpunkt;   Kielerfreden   og  hvad 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


111 


der  fulgte  efter  den,  er  alene  et  Afsnit  i  den  store  europæiske 
Historie.  Hvad  der  foregik  paa  den  skandinaviske  Halvø 
fra  Januar  til  November  1814,  er  uforstaaeligt,  naar  der 
ikke  tåges  Hensyn  til  de  samtidige  Begivenheder  og  til 
de  i  dem  interesserede  og  deltagende  Magter. 

Christian  Frederik  havde  aldrig  fattet  sine  Beslut- 
ninger om  at  reise  den  norske  Selvstændigheds  Fane,  hvis 
han  ikke  havde  næret  Haab  om  at  se  visse  for  ham  gun- 
stige Konstellationer  indtræde  i  den  almindelige  europæiske 
Politik,  og  hans  Mods  tander,  Carl  Johans  Handlemaade 
er  ligeledes  paa  ethvert  Trin  paavirket  af  stærke  Hensyn 
til  denne.     Det  kunde  ikke  være  anderledes. 

Men  paa  den  Maade  bliver  Resultatet  aldeles  ikke 
bestemt  hverken  af  ensidige  norske  eller  af  ensidige  svenske 
Opfatninger,  og  den  Form  for  Patriotismen,  der  frem- 
deles bestemt  vil  hævde  sit:  "Jjp.9e  feci!'',  er  ikke  paa 
sin  Plads. 

Som  Begivenhederne  udviklede  sig  i  Norden,  har  jeg 
ogsaa  hævdet,  at  de  i  væsentlig  Grad  arte  sig  som  en 
Tvekamp  mellem  to  historiske  Personligheder,  der  begge 
havde  en  meget  betydelig  Indsats  i  den  Kamp,  der 
foregik.     Denne  Opfatning  er  heller  ikke  gjendreven. 

Carl  Johan  —  ikke  Sveriges  Folk,  var  det,  som 
grundlagde  Unionen.  Uden  ham  var  denne  aldrig  kom- 
men  istand.  Christian  Frederiks  Nærværelse  paa  norsk 
Grund  var  den  nødvendige  Forudsætning  for  det  norske 
Folks  Samling.  Uden  ham  kunde  der  nok  være  fore- 
gaaet,  hvad  der  kunde  kaldes  en  B;eisning.  Men  vi  maa 
give  ham  Ret,  naar  han  senere  har  forklaret,  at  denne, 
uden  hans  Indgriben  som  Leder,  kun  vilde  have  ført  til 
Anarki. 

Med  en  saadan  historisk  Betragtning  er  det  natur- 
ligvis umuligt  at  se  i  Begivenhederne  alene  en  statsretslig 


112 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Procedure,  afgrænset  ved  de  i  Sverige  gjældende  Bestem- 
melser. Som  denne  Procedure  føres,  har  den  ogsaa  sin 
Porudsætning  i  en  Undervurdering  af  det  andet  Lands^ 
Stilling.  Der  er  i  vore  Dage  Forfattere,  som  tro  at 
kunne  bygge  den  unionelle  Ret  paa  norske  Forbehold  og 
at  kunne  konstruere  denne  ud  fra  ensidige  norske  Be- 
stemmelser, —  et  Sidestykke  til  dem,  som  mene,  at 
Alt  var  afgjort  med  Kielerfreden  og  nogle  senere  svenske 
Forbehold.  For  mig  blive  begge  Dele  lige  usmagelige. 
Den  Opfatning,  hvorpaa  de  ere  grundede,  kan  ikke  kaldes 
videnskabelig;  den  er  allermindst  historisk.  Begge  Folk^ 
begge  Riger  vare  med,  og  der  maa  tåges  Hensyn  til  dem 
begge.  Alene  derigjennem  kan  der  vindes  gjensidig  Agtelse 
og  Sympathi. 

History  is  paM  politics;  politks  are  present  history^ 
Dette  er  en  Sandhed,  som  ikke  bør  glemmes. 

Den  historiske  Videnskab  er  knyttet  til  Folkenes- 
Liv,  og  ud  af  den  hente  de  Forudsætningerne  for  sin 
fortsatte  Tilværelse.  Undersøgelser  som  disse,  om  Uni- 
onens Tilblivelse,  faa  sin  Betydning  for  Op  fatningen  af 
Unionen,  som  den  nu  virker.  Det  er  med  Folkene,  som 
med  Individerne,  at  de  bindes  ved  sin  Fortid;  fra  den 
løber  man  ikke  bort.  Unionen  selv  kan  dog  ikke  i  sit 
V  æ  s  e  n  paavirkes  af  de  historiske  Undersøgelser.  Den 
kan  ved  dem  hverken  skrues  frem  eller  tilbage.  Mere 
end  otti  Aar  ere  komne  imellem,  og  de  maa  ogsaa  have 
sin  Vægt.  Men  Opfatningen  af  Unionen  kan  paavirkes 
ad  historisk  Vei,  og  derfor  er  det  paakrævet,  at  Under- 
søgelserne  føres  paa  et  saa  alsidigt  Grundlag,  som  det  vel 
kan  være  muligt. 

Professor  Hjårue  har  i  sine  ovenfor  nævnte  Opsatsei* 
bemærket,  at  hverken  Professor  Alin  eller  jeg  har  skrevet 
nogen   objektiv   Unionshistorie.      Jeg   er    enig    med   ham 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


113 


deri,  kun  med  en  enkelt  Modifikation.  Professor  Alin 
har  leveret  en  Fremstilling  af  dette  Emne,  som  det  dog, 
tiltrods  for  dens  ubestridelige  Fortjenester  i  flere  Hen- 
seender, ikke  kan  gaa  an  at  betegne  som  et  objektivt 
Arbeide.  Derimod  har  jeg  aldrig  forsøgt  at  skrive  en 
TJnionshistorie,  og  det  bliver  da  ubilligt  at  bebreide  mig, 
at  jeg  ikke  har  skrevet  den  objektiv.  En  anden  Sag  er, 
at  jeg  nok  senere,  om  dertil  forundes  mig  Tid  og  Kraft, 
kunde  blive  tilsinds  at  gjøre  et  Forsøg  paa  at  løse  Op- 
gaven.  Men  først  burde  der  helst  endnu  være  publiceret 
en  Del  mere  aktmæssigt  Stof.  For  mit  eget  Vedkommende 
har  jeg  hidtil  kun  behandlet  enkelte  Afsnit,  og  ikke 
aspireret  til  noget  Mere. 


Der  hersker  en  stor  Modsætning  mellem  den  Maade, 
hvorpaa  det  sidste  Afsnit  af  Unionens  Tilblivelseshistorie 
har  været  behandlet,  og  den  almene  Interesse,  som  er 
bleven  de  forudgaaende  Begivenheder  til  Del.  De  Maa- 
neder,  som  ligge  efter  Krigen,  vare  ikke  rige  paa  de  store 
iøinefaldende  Begivenheder  og  bød  ikke  Samtiden  Stof  for 
høitflyvende  politiske  Deklamationer.  I  det  Sted  blev  de 
en  Tid  for  det  stille,  men  derfor  lige  virksomme  Arbeide, 
for  et  Arbeide,  som  havde  den  store  Opgave  at  bevare 
og  værne  om  det,  som  var  opnaaet  tidligere  og  gjennem 
Konventionen  i  Moss  foreløbig  anerkjendt  fra  svensk  Side. 
Den  foran  omhandlede  Kundgjørelse  af  30te  August  hører 
med  til  dette  sidste  Afsnit ;  den  er  et  af  de  karakteristiske 
Bidrag  til  en  Forklaring  af  en  Situation,  der  bød  den 
norske  Regjering  mange  Vanskeligheder.  Idet  Professor 
Alin  har  trukket  denne  Kundgjørelse  ind  i  Diskussionen, 
er  det  blevet  nødvendigt  at  gaa  længere  frem  i  Tiden  end 
til  den  14de  August   og   at   udvide  det  Felt,   paa  hvilket 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  8 


114 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


de  forskjellige  Meninger  brydes.  Saaledes  kan  det  her 
være  berettiget  at  dvæle  lidt  ved  det,  som  foregik  efter 
nævnte  Dag  og  se  paa  enkelte  Kjendsgjerninger  fra  denne 
Tid,  som  ere  talende  for  de  da  raadende  Stemninger,  — 
for  saaledes  endnu  bedre  at  kunne  gjøre  det  klart,  hvilke 
Synsmaader  der  i  hine  Dage  kjæmpede  for  at  faa  Magten 
inden  meget  indflydelsesrige  Kredse  i  Sverige. 

Om  den  reelle  Betydning,  som  laa  i  Konventionen 
af  14de  August,  har  der  allerede  i  de  nærmeste  Maaneder 
efter  dens  Afslutning  hersket  delte  Meninger.  Paa  flere 
Maader  mærkes  det,  at  der  hos  Mænd,  der  kunde  faa 
Meget  at  sige,  har  raadet  en  Tilbøielighed  til  at  under- 
kjende,  hvad  der  ved  denne  Overenskomst  faktisk  var  ind- 
rømmet.  Til  en  vis  Grad  finder  dette  sin  Forklaring  i 
den  Maade,  hvorpaa  Konventionen  blev  bortfortolket,  eller 
rettere,  dens  virkelige  Mening  overdækket.  I  Sverige  var 
det  ikke  saa  ganske  forstaaet,  hvad  der  egentlig  var  skeet, 
—  at  selve  Underhandlingerne,  efter  den  Maade,  hvorpaa 
de  vare  ledede  og  førte  til  Ende,  betegnede  en  Opgiven 
af  gamle  Standpunkter.  Det  blev  ikke  rigtig  opfattet,  at 
medens  Norge  havde  maattet  ofre  en  Mand,  havde  Sverige 
ofret  et  Princip,  og  dette  Princip  kunde  senere  ikke  gjen- 
vindes ved  Forbehold. 

Det  Princip,  som  var  ofret,  det  var  Kielerfredens 
Princip.  I  Stedet  for  den  tvungne  Afstaaelse  skulde  der 
nu  træde  en  frivillig  Forening.  Herved  bliver  det  ikke 
de  mulige  Forbehold,  som  skulle  drøftes;  paa  Forbehold 
kan  overhovedet  ingen  Historie  bygges.  Det  historiske 
Underlag,  som  Foreningen  har  faaet,  det  er  bragt  tilveie 
gjennem  den  Kjæde  af  Begivenheder,  som  gik  forud,  og  i 
hvilke  Konventionen  maa  indtage  en  fremragende  Plads. 
Ligesaalidt  som  nogen  anden  Fredsslutning  —  selve  den 
westfalske  Fred  iberegnet  —  har  formaaet  at  holde  den 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


115 


paafølgende  Udvikling  inden  visse  bestemte  Linier,  —  lige- 
saalidt  har  Freden  i  Kiel  magtet  at  bestemme  Historiens 
Løb.  Den  Tid,  i  hvilken  denne  Fred  var  gyldig,  kan 
blot  regnes  efter  Maaneder,  om  der  overhovedet  har  været 
nogen  Tid,  da  den  eiede  fuld  Gyldighed.  Thi  selv  derom 
kan  der  tvistes.  Kielerfreden  var  en  historisk  Begivenhed 
af  høi  Rang  for  det  hele  Norden.  Men  de  følgende 
Tiders  statsretslige  Forhold  grundedes  ikke  paa  den;  i 
Moss  var  der  lagt  en  ny  Grundvold,  hvorpaa  de  endelige 
Foreningsvilkaar  senere  kunde  opgjøres. 

De  Uger  og  Maaneder,  som  fulgte  paa  Konventio- 
nens  Afslutning,  vare  rige  paa  TJsikkerhed  og  Spænding. 
Luften  var  fyldt  af  gjensidig  Mistænksomhed.  Ingen 
mente  at  kunne  stole  paa  det,  som  var  skeet,  —  at  det 
skulde  blive  varigt.  Man  mente  indimellem  at  være 
Bruddet  nær,  med  alle  de  sørgelige  Følger,  som  dette 
kunde  drage  efter  sig.  Konventionen  blev  imidlertid 
staaende  urokket,  og  de  Farer,  som  truede,  gled  forbi. 

Men  det,  som  havde  fremkaldt  disse  Farer,  det  kan 
for  en  væsentlig  Del  netop  have  været  den  Misforstaaelse, 
som  raadede  i  Sverige  overfor  Konventionen,  —  den 
Mangel,  som  der  virkelig  var  paa  Evne  til  helt  ud  at  se, 
hvad  det  var,  som  dermed  var  foregaaet.  Det  vides  nu, 
at  f.  Ex.  en  Mand  som  Hans  Jårta  har  forstaaet,  at  fra 
og  med  den  14de  August  var  Kielerfreden  endelig  traadt 
ud  af  de  gyldige  Statsakters  Række.  Men  andre  gode 
svenske  Mænd  havde  ikke  rukket  at  erkjende  dette  Fak- 
tum, om  de  end  desuagtet  kunde  nære  det  Ønske  at  se 
det,  som  var  skeet,  gjort  om  igjen  og  ordnet  paa  en 
anden  Maade.  At  der  i  denne  Henseende  har  været  øvet 
Tryk  paa  Kronprinsen^  synes  mere  end  rimeligt.  Men 
han  holdt  igjen.  Som  den,  der  var  født  i  et  andet  Land, 
med    den   større  Del   af   sin  Løbebane   knyttet  til   andre 


116 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Forhold  og  dermed  upaavirket  af  en  snevrere  lokal  Be- 
tragtning,  kunde  Carl  Johan  i  disse  Dage  med  Lethed 
frigjøre  sig  for  dette  Tryk  og  se  paa  Stillingen  ganske 
objektivt. 

Det  viser  sig  oftere  i  1814,  at  det  gjensidige  For- 
hold mellem  de  to  Riger  og  Norges  virkelige  Stilling 
overfor  den  tilkommende  Union  hurtig  er  bleven  opfattet 
korrekt  af  Fremmede,  som  uden  Vanskelighed  tilegnede 
sig  et  rigtigt  Skjøn,  hvor  det  for  de  svenske  Politikere 
og  Regjeringsmedlemmer  som  Regel  gik  meget  langsomt 
med  at  arbeide  sig  frem  til  blot  nogenlunde  at  se  Begi- 
venhederne  og  deres  Aarsager  i  et  mere  med  Virkelig- 
heden stemmende  Lys.  For  de  fire  Kommissærer  faldt 
det  ikke  vanskeligt  at  forståa,  at  f.  Ex,  Wetterstedts 
instruerende  Note  af  23de  April  ikke  passede  for  de  For- 
hold, som  det  var  dem  overdraget  at  arrangere.  Uden 
at  fæste  sig  ved  Bogstaver,  uden  at  sætte  disse  over  den 
Virkelighed,  som  de  fandt  for  sig,  kunde  de  erklære,  at 
deres  oprindelige  Instruktioner  ikke  længere  passede  for 
Stillingen,  og  dermed  vælge  ganske  nye  Midler  for  at 
komme  til  sit  Maal. 

Naar  ogsaa  Carl  Johan  udrettede  Noget  i  1814,  da 
kom  det  deraf,  at  han  —  de  to  forenede  Rigers  tilkom- 
mende Regent  —  kunde  tåge  Stillingen  ligesom  Kommis- 
særerne,  hævet  over  den  subjektive  Betragtningsmaade^ 
der  aldeles  tillukkede  Øinene  hos  Carl  XIII's  Omgivelser. 

Sverige  havde  i  1814  endnu  adskillige  Mænd,  som 
havde  gjort  sin  politiske  Skole  i  den  gustavianske  Tids- 
alder. For  dem  var  det  ikke  altid  saa  let  at  se,  hvor- 
ledes Tiden  havde  forandret  sig.  Saadanne  Mænd  vare 
Essen  og  Tawast,  hos  hvem  den  lidenskabelige  Uvillie 
mod  Danmark  kunde  fordunkle  alle  andre  Hensyn.  Af 
dem  var  det  ikke  at  vente,   at   de  saa  let  kunde  forsone 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


117 


sig  med  de  Forhold,  som  maatte  indtræde  efter  Konven- 
tionen  i  Moss.  Saaledes  forbauser  det  ikke  fra  dem  at 
træflfe  Vidnesbyrd  ora  en  Aand,  der  var  denne  fiendtlig, 
og  som  nødig  vilde  bøie  sig  for  de  Kjendsgjerninger,  som 
i  denne  bavde  fundet  sit  talende  Udtryk.  Den  svundne 
Tids  Repræsentanter  søgte  endnu  i  det  sidste  Øieblik  at 
skaffe  sig  Indflydelse  og  at  omgjøre,  hvad  der  engang  var 
vedtaget.  For  dem  var  i  Granden  den  hele  Konvention 
en  Utænkelighed.  Hvad  der  laa  bag  den,  tiltalte  dem 
ikke,  og  derfor  haabede  de  fremdeles  at  kunne  give  Sa- 
gerne  en  anden  Vending.  Havde  det  alene  staaet  til 
dem,  er  det  ikke  tvivlsomt,  at  de  havde  gjennemdrevet  et 
Brud,  saadan  som  de  ønskede  det. 

Imidlertid  var  der  ogsaa  andre  Kræfter  i  Bevægelse. 
Først  af  alt  stod  Carl  Johan  imod  dem.  Han  kan  i 
denne  Mellemtid  have  ladet  falde  mange  Ord,  som  kunde 
synes  at  pege  i  en  anden  Retning.  Men  det  er  ikke  her, 
mere  end  ellers,  Ordene,  efter  hvilke  hans  Politik  maa 
bedømmes.  Det  bliver  Handhngerne,  som  derved  maa 
lægges  ti)  Grund.  Carl  Johan  brugte  ofte  Frasen  for 
at  skjule,  hvorledes  hans  paafølgende  Handlinger  skulde 
vende  sig  den  modsatte  Vei.  Forvisset  om,  at  en  Ved- 
holden  ved  Konventionen  maatte  føre  til  et  paalideligt, 
sikkert  Resultat,  slåp  han  ikke  denne,  uanseet  hvad  der 
i  modsat  Aand  er  talt  til  ham. 

Der  er  et  ganske  interessant,  men  hidtil  ikke  meget 
paaagtet  Aktstykke,  som  viser,  hvorledes  der  tænktes  inden 
Kronprinsens  nærmeste  Omgivelser,  og  som  det  her  kan 
være  hensigtsmæssigt  at  bringe  i  Erindring.  Dets  Ind- 
hold  er  med  en  vis  Udførlighed  refereret  i  P.  Wie  se  1- 
grens  Skrift,  Essen,   S.  230  flg.  ^ 


^    Det   oplyses   her,    at   Generalmajor   Suchtelen  endnii   den   Tite 
Oktober  befandt  sig  i  Frederikshald.     Smlgn.  ovenfor,  S.  19  flg. 


118 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Wieselgren  siger,  at  han  vil  give  spridda  drag  af 
en  Opsats,  som  han  har  sine  Grunde  til  at  antage  dik- 
teret  af  Grev  Essen,  og  som  han  formoder  er  udarbeidet 
i  den  Hensigt  at  være  et  Modskrift  mod  Chr.  M.  Falsens 
i  Juni  udgivne  Brochure  om  det  norske  Folks  Stilling  til 
en  fremtidig  Forening.  Forfatteren  af  den  svenske  Op- 
sats vilde  ikke  indrømme,  at  Norge  derved  kunde  have 
nogen  Ret  at  kræve.  Tidligere  havde  det  ikke  havt 
anden  Ret  end  andre  Provinser  i  Danmark,  og  dets  Folk 
havde  ikke  selv  rykket  sig  ud  af  denne  Stilling  som  dansk 
Provins,  men  var  alene  løst  derfra  ved  de  svenske  Vaa- 
ben.  Danmark  havde,  ved  Afstaaelsen,  ikke  opstillet 
nogen  Betingelse  om,  at  Norge  skulde  have  en  Rigsselv- 
stændighed,  og  Sverige  havde  aldrig  forpligtet  sig  til  at 
forskaffe  Norge  denne  nye  Stilling.  Norge  kunde  da  ikke 
klage  over  ikke  at  faa  sin  Ret,  hvis  denne  formentlige 
Fordel  ikke  blev  opnaaet;  skulde  den  opnaaes,  da  maatte 
den  rent  ud  betragtes  som  en  Følge  af  den  samme  Hær- 
førers Ædelmod,  som  havde  bevirket,  at  Arméen  under 
Krigen  altid  var  optraadt  med  en  venlig  Magts  Karakter 
og  alene  var  rykket  ind  i  Landet  for  at  bevare  for  Folket 
den  efter  Europas  almindelige  Statsret  givne  Fordel,  at 
faa  tilhøre  et  frit,  et  af  Naturen  med  Norge  forenet  Rige^ 
og  for  at  afværge  for  Folket  de  ulykkelige  Følger  af  et 
Oligarchi,  som  opofrede  Virkeligheden  mod  usikre  Fore- 
speilinger,  for  hvis  Følger  i  Længden  ingen  menneskelig 
Forudseen  kunde  svare.  I  Historien  laa  der  ingen  Rigs- 
værdighed  mere  bevaret  for  hele  Norge  end  for  hver  af 
dets  særskilte  Dele^  som  lige  sikkert  kunde  paastaa  og 
bevise,  at  de  engang  i  Tiden  havde  været  Riger  med  egne 
Konger.  Disse  Smaariger  søndersled  hverandre,  indtil 
man  raadede  Bod  paa  dette  Onde  ved  at  forene  dem  til 
et  samlet  Norge.     Nu  havde  Sverige  og  Norge  længe  nok 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


119 


lidt  under  Fortsættelsen  af  deres  indbyrdes  Splittelse. 
Det  samme  Middel  burde  da  anvendes  mod  det  samme 
Onde :    Forening  af  mindre  Riger  til  et  større  Rige. 

Saaledes  lyder  det  af  Wieselgren  meddelte  B/oferat. 
Det  kan  være,  at  han  har  Ret,  naar  han  i  Grev  Essen 
ser  den  virkelige  Forfatter  af  dette  Aktstykke,  som  for- 
blev utrykt  mellem  hans  Papirer.  De  deri  fremholdte 
Synsmaader  tør  ialfald  være  et  korrekt  Udtryk  for  de 
Meninger  om  Norges  gamle  og  nye  statsretslige  Forhold, 
som  næredes  af  ham  og  af  de  fleste  svenske  Mænd,  som 
for  øvrigt  havde  Adgang  til  at  nærme  sig  Kongen  og  Kron- 
prinsen. Det  er  deri,  denne  Opsats  har  sin  Interesse;  det 
er  derved,  den  faar  en  ikke  ringe  Betydning  for  Historien 
som  et  Indlæg  fra  en  Side,  hvor  man  mente,  med  en 
Erobrers  Ret  at  være  Situationens  Herre,  men  alligevel 
blev  sat  udenfor.  Det  var  et  Indlæg,  der  tænktes  rettet 
mod  norske  Synsmaader,  men  i  Virkeligheden  ligesaa 
meget  var  vendt  mod  Carl  Johan,  —  og  dette  Indlæg 
viser  atter,  i  sin  hele  Tankegang,  en  meget  stor  indre 
Overensstemmelse  med  den  Opfatning,  som  i  vore  Dage 
leder  Professor  Alin,  tiltrods  for  at  der  hos  denne  For- 
fatter kan  findes  en  personlig  Velvillie,  som  neppe  havde 
noget  Sidestykke  hos  hans  Aandsfrænder  fra  1814,  og 
som    ikke   vil  trække   deres  Konsekvenser  for  Fremtiden. 

Vi  møde  hos  Forfatteren  af  den  i  Korthed  refere- 
rede  Opsats  en  stærk  Miskjendelse  af  Norges  Forhold  til 
Danmark,  der  ogsaa  kan  have  sine  Sidestykker  i  Nutiden. 
De  svenske  Statsmænd  i  1814,  der  som  Regel  nærede  et 
stærkt  Had  til  Danmark  og  i  dette  Rige  alene  saa  en 
Arvefiende,  nærede  den  Tro,  at  de  gjennem  Kielerfreden 
havde  befriet  Norge  fra  et  trykkende  og  knugende  Aag? 
og  de  bleve  forbausede  ved  ikke  at  se  de  svenske  Tropper 
modtagne  med  aabne  Arme.      De  forstod  ikke,  at  Nord- 


120 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


mændene,  der  ikke  saa  danske  Tropper  i  sit  Land,  og 
som  havde  sin  egen  nationale  Hær,  maatte  blive  end  mere 
forbausede  over  at  erfare,  at  der  stilledes  den  Fordring 
til  dem,  at  de  skulde  aabne  sine  Pæstninger  for  de  ind- 
marscherende  svenske  Tropper.  De  forstod  ikke,  at  dette 
i  Norge  alene  lod  sig  opfatte  som  en  Underkastelse  under 
et  nyt  Aag,  ikke  som  en  Befrielse  fra  et  gammelt.  Er  det 
i  vore  Dage  rigtig  forstaaet  af  Forfattere  som  Professor 
Alin,  hvilken  stor  Skade  en  saadan  Fordring  gjorde  for 
den  Forening,  som  man  vilde  gjennemføre  ad  denne  Vei? 

I  den  vil  der  netop  findes  en  af  de  kraftigst  vir- 
kende Aarsager  til  den  Modstand,  som  de  allierede  Mag- 
ters  Kommissærer  lik  at  møde  ved  sit  Besøg  i  Norge. 
Ligeledes  var  dette  Punkt,  om  de  norske  Fæstningers 
Besættelse,  en  Hovedsag  under  de  Forhandlinger,  som  gik 
forud  for  Konventionen  af  14de  August.  Her  kan  det 
kun  nævnes,  at  saa  var,  —  en  nærmere  Indgaaen  paa 
Sagen  vilde  i  denne  Forbindelse  ikke  være  paa  sin  Plads, 
og  det  maa  være  nok  at  fæste  Opraærksomheden  derved,  at 
saa  forholdt  sig.  Thi  dette  er  af  megen  Vigtighed  for 
den  rette  Opfatning  af  Konventionen  i  Moss. 

Konventionens  historiske  Baggrund  maa  for  en  Del 
søges  her,  —  netop  i  Tilværelsen  af  Grænsefæstningerne, 
Frederikstad  og  Frederiksten.  Uden  dem  vilde  der  været 
andre  Løsninger  at  søge.  For  det  norske  Folk  repræsen- 
terede  disse  Fæstninger  noget  Mere  end  deres  blotte 
militære  Værd.  Frederiksten  var  Skuepladsen  for  de 
store  nationale  Minder.  Naar  den  danske  Konge  aldrig 
havde  forlangt  at  lægge  en  dansk  Garnison  derind,  blev 
det  ufatteligt  for  Alle,  at  der  skulde  rykke  svenske  Sol- 
dater ind  som  Besætning. 

Vanskeligheden  lod  sig  imidlertid  løse ;  men  dette 
kunde   først  ske   i  det  sidste  Øieblik.      Alligevel  ser  det 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


121 


ud,  som  om  det  endnu  ikke  er  gaaet  op  for  Alle,  hvad 
det  her  virkelig  dreiede  sig  om. 

Forfattere  som  Professor  Alin,  Oberstlieutenant 
Bjorlin  o.  A.  vægre  sig  ligeledes  ved  at  se  Sagen  i  det 
Lys,  at  Norge  i  1814  havde  den  samme  historiske  Ret 
som  Sverige.  De  sætte  sin  Fortolkning  af  Paragrafer  i 
Dokumenter,  der  aldrig  bleve  helt  satte  i  Kraft,  og  som 
delvis  senere  ere  fornegtede,  op  over  de  historiske  Begi- 
venheder.  Et  Folks  Historie,  et  Folks  Ret  til  at  regnes 
som  selvstændigt  og  dermed  til  at  raade  for  sin  egen 
Skjæbne  kan  ikke  paavirkes  af  de  rene  Formalia.  Der 
staar  imod  de  nævnte  Forfattere  en  anden  „ Skole",  hvis 
Medlemmer  rigtignok  ere  dem  aldeles  underlegne  i  Kjend- 
skab  til  Kilderne  og  i  Behandlingen  af  disse,  men  som  i 
en  anden  Henseende  er  deres  helt  tilsvarende  Sidestykke. 
De  eliminere  rigtignok  ikke  Norge  af  sine  historiske  og 
statsretslige  Betragtninger.  Hos  dem  er  det  Sverige,  som 
maa  gaa  ud,  medens  Norge  staar  ene  om  at  bestemme 
Foreningens  Vilkaar.  Disse  norske  Forfatteres  Behand- 
ling af  Begivenhederne  i  1814  og  af  disses  Resultater  er 
aldeles  uhistorisk;  men  som  et  Vrængebillede  af  det  til- 
svarende svenske  System,  der  ikke  tilsteder  at  gjøre  Reg- 
ning med  Norge,  faar  den  alligevel  en  Betydning,  som 
nok  ikke  fra  Begyndelsen  af  var  paaregnet.  Det  Nye, 
som  kom  ind,  og  som  fik  sin  første,  foreløbige  Sanktion 
ved  Afgjørelserne  af  den  14de  August,  det  var  dette,  at 
der  blev  vist  en  gjensidig  Imødekomraen.  Paa  denne  første 
Imødekommen  kunde  der  saa  bygges  videre,  indtil  For- 
eningen fra  den  4de  November  forelaa  som  det  endelige 
og  sikre  Resultat. 

For  de  nye  Forhold,  som  skabtes  fra  og  med  Kon- 
ventionens  Afslutning,  var  der  helt  nye  Udgangspunkter. 
Der  blev  ved  dem  budt  noget  ganske  andet,  end  det,  som 


122 


DB.  YNGVAR  NIELSEN. 


i  Januar  1814  havde  fores vævet  svenske  Statsmænd. 
Mellem  disse  var  der  nogle,  som  forstod,  at  det,  som  var 
opnaaet,  i  væsentlige  Dele  skilte  sig  fra  det,  som  tidligere 
var  tilsigtet.  Men  for  det  helt  overveiende  Tal  var  der 
et  for  stærkt  Tryk  i  det  forud  erhvervede  historiske  Syn 
paa  Landets  egen  Stilling,  og  kun  faa  magtede  at  aabne 
sine  Øine  helt  for  den  nye  Situation. 

I  de  to  Navne  Kiel  og  Moss  foreligger  der  to 
Mærkestene  for  den  Udvikling,  som  var  skeet.  Det  kan 
forstaaes,  at  der  i  Sverige  maatte  føles  megen  SkuflFelse, 
eftersom  der  senere  hen  kom  større  Klarhed  over  de 
virkelige  Forhold.  Men  denne  skulde  dog  kunne  over- 
vindes,  naar  det  kun  forstodes,  at  det  Grundlag,  som  blev 
lagt  i  Moss,  var  ganske  anderledes  betryggende  for  den 
skandinaviske  Halvøs  fremtidige  indre  og  ydre  Stilling, 
end  det,  som  forudsattes  at  være  lagt  i  Kiel. 

Fra  Kiel  til  Moss  maa  være  en  bedre  Vei  end  den 
omvendte  fra  Moss  til  Kiel,  —  og  dog  vise  nogle  af  de 
Skridt,  som  med  Tilslutning  omtales  af  Professor  Alin, 
en  tydelig  Tendens  til  at  slaa  ind  paa  denne  og  dermed 
skrue  Udviklingen  tilbage  fra  Moss  til  Kiel.  Saadant 
lykkes  dog  ikke  alene  gjennem  reservationes  mentaleSj  selv 
om  disse  kunde  synes  at  være  noksaa  plausible  og  over- 
ensstemmende med  det  ene  Riges  konstitutionelle  Praxis. 

AUermindst  gaar  det  an  at  konstruere  sig  Carl 
Johans  historiske  Personlighed  i  1814  ud  fra  saadanne 
Reservationer  og  mod  en  Baggrund  af  denne  Tids  konsti- 
tutionelle Former.  Rammen  bliver  der  for  snever.  Et 
saadant  Forsøg  er  som  at  ville  presse  et  stort  Maleri  i 
Legemsstørrelse  ind  i  Rammen  for  et  Kabinetsfotografi. 
Det  gaar  simpelthen  ikke. 

Hvad  der  giver  Kronprinsen  af  Sverige  hans  rette 
Relief,    idet  han   lod  Konventionen  afslutte,    det  er  ikke 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


125 


hans  Fastholden  ved  Standpunkter,  som  Begivenhederne 
havde  gjort  umulige,  men  hans  Evne  til  at  overse  alle 
Forhold,  sætte  sig  ind  i  dem  og  paa  det  Grundlag  op- 
gjøre  noget  helt  nyt,  men  som  desuagtet  førte  allerbedst 
og  allersikrest  til  det  eftertragtede  Maal.  Det  var  ikke 
en  Professor  i  Statsret,  men  en  Fyrste,  der  forstod  Men- 
nesker og  Situationer,  som  sluttede  Konventionen,  og  den^ 
som  i  vore  Dage  vil  søge  at  forståa  denne,  gjør  klogest 
i  ogsaa  at  studere  den  Personlighed,  som  indledede  Un- 
derhandlingerne,  og  som  lod  dem  føre  til  Ende. 

Det  kan  være,  at  det,  som  skiller  skarpest  mellem 
Professor  Alins  og  mit  historiske  Syn  paa  Begivenhederne 
i  1814,  netop  er  vor  høist  forskjellige  Opfatning  af 
Carl  Johan.  For  mig  er  det  hans  Deltagelse  i  disse  Be- 
givenheder,  der  bliver  det  væsentlige,  medens  det  til  samme 
Tid  maa  stille  sig  som  noget  rent  underordnet,  hvorvidt 
der  overhovedet  er  at  lægge  nogen  Vægt  paa  de  Hensyn, 
som  for  Professor  Alin  maa  blive  de  bestemmende.  Her 
kan  der  ikke  alene  spørges  efter,  hvorvidt  Carl  Johan  i 
August  og  September  befandt  sig  i  større  eller  mindre 
Overensstemmelse  med  de  i  Sverige  gjældende  konstitu- 
tionelle  Former. 

Den  historiske  Situation,  som  havde  sprængt  For- 
eningen mellem  Danmark  og  Norge,  og  den,  som  senere 
fremtvang  Christian  Frederiks  Tilbagetræden  og  dermed 
gjennem  Konventionen  muliggjorde  Halvø-Unionen,  var  uaf- 
hængig  af  disse.  Unionens  Istandbringelse  var  sammen- 
knyttet med  den  store  europæiske  Politik.  Det  var  denne 
og  ikke  den  svenske  Statsret,  som  bestemte  de  gjensidige 
Indrømmelser,  der  maatte  gjøres  fra  begge  Sider.  Det 
bliver  saa  meget  mere  ubetimeligt  at  forudsætte  Hensynet 
til  de  konstitutionelle  Former,  som  det  mest  bestemmende, 
som  det  alene  var  Carl  Johan,  der  gjennem  sin  personlige 


124 


DR.  YNGVAR  NIEI.SEN. 


Indgriben  havde  skabt  Foreningen,  medens  den  hjemme- 
værende svenske  Regjering  faktisk  Intet  havde  gjort  til 
at  fremme  denne.  Hvad  denne  Regjering  havde  foretaget, 
var  alene  en  Række  af  store  politiske  Feilgreb,  af  den 
Art,  som  de  begaaes  af  Mænd  med  snevert  politisk  Syn. 
Dens  Politik  kan  og  maa  rammes  af  en  meget  streng  Dom, 
saavel  hvor  der  handles  om  Forholdet  til  Danmark  som 
til  Norge.  Den  hjemmeværende  svenske  Regjering  har 
gjennem  sin  Indgriben  kun  opnaaet  at  kaste  Tvetydigbed 
over  Stillingen.  Kundgjørelsen  af  30te  August  er  i  denne 
Henseende  en  af  de  vægtigste  Anklageposter.  I  Stedet 
for  at  søge  en  Støtte  i  et  saadant  Aktstykke  burde  Pro- 
fessor Alin  hellere  søge  at  holde  det  udenfor. 

Tvetydigheden  kommer  klarest  frem  i  Spørgsmaalet 
om  Kielerfredens  Gyldighed.  Den  samme  Regjering,  som 
lod  Kundgjørelsen  af  30te  August  udgaa  og  derved  over- 
for Norge  mente  at  kunne  reservere  sig  at  staa  paa  Stand- 
punktet fra  Kiel,  havde  ingen  Betænkelighed  ved  at  pro- 
<5edere  mod  Danmark  paa  Grundlag  af,  at  dette  var  op- 
givet,  saaledes  som  det  skarpest  er  præciseret  i  den  In- 
«truktion,  som  21de  September  1814  blev  udfærdiget  for 
Sveriges  Sendebud  til  Kongressen  i  Wien:  ^Le  traité  de 
Kiel  n^étant  point  rempli  par  rapport  å  la  Norvége *^ 

Skulde  dette  gjælde  overfor  Danmark,  maatte  det 
vel  have  endnu  mere  ubetinget  Gyldighed  overfor  Norge. 
Men  naar  Kielerfreden  den  21de  September  ikke  var  op- 
fyldt,  da  maatte  det  alene  have  Hensyn  til  de  nye  Af- 
ialer,  der  vare  trufne  i  Moss  den  14de  August. 


Mit  Tilsvar  til  Professor  Alin  er  blevet  adskillig 
længere,  end  det  var  mit  Ønske,  da  jeg  begyndte  derpaa. 
Men  det  har  vist  sig  nødvendigt  at  gaa  mere  i   Bredden. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


12& 


Saaledes  som  min  Modstanders  Polemik  er  anlagt,  skulde 
det  næsten  være  paakrævet  for  hver  Gang  at  medtage  de 
mest  elementære  Sager.  Allerede  i  Efterskriften  til  mine 
Aktstykker  (S.  203)  har  jeg  anseet  det  hensigtsmæssigt  at 
gjøre  opmærksom  paa,  at  det  ikke  har  været  muligt  at  om- 
handle Alt,  som  havde  Betydning  for  det  Emne,  der  skulde 
behandles.  Men  lige  fuldt  sees  Professor  Alin  med  Mis- 
tankens skjærpede  Blik  at  urgere  over,  at  jeg  f.  Ex.  i  sidst- 
nævnte  Skrift  ikke  har  omtalt,  at  Statsraad  Tank  den  10de 
August  kom  til  Moss,  —  hvad  for  øvrigt  er  nævnt  saa- 
vel  i  Fra  Kiel  til  Moss  (S.  62)  som  i  Der  Vertrag  von 
Moss  (S.  76).  Paa  den  Maade  fremtvinges  der  en  unødig 
Vidtløftighed,  som  lettelig  kan  blive  til  Skade  for  Diskus- 
sionens  Klarhed.  Dermed  kommer  man  over  i  den  uende-^ 
lige  Gjentagelse,  og  dermed  glider  man,  uden  selv  at  vide 
deraf,  ud  paa  Vidderne,  hvor  det  bliver  vanskeligt  at 
fastholde  og  fremholde  de  Punkter,  hvori  der  fornem- 
melig er  Dissens.  Jeg  har  selv  en  stærk  Følelse  af  at 
have  været  vel  vidløftig;  men  jeg  er  bleven  tvungea 
dertil. 

Ilte  Februar  1898. 


126  DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


BILAG. 

Enkelte  af  de  Aktstykker,  hvortil  der  er  refereret  i 
denne  Afhandling,  ere  gjengivne  i  Texten.  Jeg  skal  her 
til  Slutning  endnu  meddele  nogle  andre,  hovedsagelig  Ud- 
kast  og  Originaler,  af  hvilke  de  fleste  allerede  ere  trykte 
i  mine  Aktstykker,  uden  at  jeg  da  havde  Anledning  til  at 
sammenholde  dem  med  andet  end  Rigsarchivets  Afskrifter 
(S.  5  flg.).  Disse  meddeles  her  paa  ny  efter  at  være  kon- 
fererede  med  de  originale  Dokumenter  i  Stortingets  Ar- 
€hiv.  Jeg  angiver  ved  hvert  Aktstykke  den  i  nævnte 
Samling  benyttede  Signatur. 


1.     (VI,   2).      Carl  Johans  Proklamation  af  10de 
Copie.  August  1814.^ 

Nous  Charles  Jean,  Prince  Royal  de  Suéde 

ei  de  Norvége,  En  vertu  des  pouvoirs  qui  nous  ont  été  delé- 
^ués  par  Sa  Majesté  le  Roi  de  Suéde  et  de  Norvége,  notre 
trés-gracieux  Souverain,   Déclarons: 

P.  Que  nous  acceptons  au  nom  de  Sa  Majesté  le  Roi 
de  Suéde  et  de  Norvége  la  Constitution  faite  par  la  diéte 
d'Eifwold,  et  qu'il  n'y  sera  fait  de  changement  que  pour  ce 
qui  la  mettrait  en  opposition  avec  l'union  des  deux  Royau- 
mes,  et  que  ces  changemens  seront  faits  de  concert  avec 
L'assemblée  Nationale. 

2®.  Que  Sa  Majesté  le  Roi  de  Suéde  et  de  Norvége 
promet  oubli  du  passé  en  faveur  de  toutes  les  personnes  de 
quelque  rang  et  condition  qu'elles  puissent  étre,  qui  auraient 
manifeste  des  opinions  contraires  å  1 'union  des  deux  Royau- 
mes  et  que  personne  ne  sera  poursuivi  ni  directement  ni 
indirectement  pour  ces   opinions. 


^    Bekræftet  Afskrift  i  Stortingets  Archiv. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


127 


3^.  Les  fon  ction aires  civils  et  militaires,  soit  Norve- 
giens  ou  Etrangers  au  Pays  seront  traités  avec  les  égards 
et  la  bienveillance  que  leur  doit  1 'autorite  superieure,  aucun 
d'eux  ne  pourra  étre  recherché  pour  ses  opinions.  Ceux  qui 
ne  continueraient  pas  leur  service,  seront  pensionnés  d'aprés 
les  loix  de  L'Etat. 

En  foi  de  quoi  nous  avons  signe  la  presente  déclaration 
å  notre  quartier  General  de  Fredericstad    le   10  Aout   1814. 

Charles  Jean 
Sceau. 
Copie  conforme 

M.   Bjornstjerna 
General  Major. 

Fremlagt  i  Statsraadet  d.   13de  August   1814. 

v.  Holten. 

Fremlagt  i  Odelsthinget  d.   22de  November   1814. 

Weidemann. 


2.      (VI,  4).      Det  andet  Udkast  til  en  politisk  og 

militær  Konvention.^ 

No.  8. 

Convention  d'armistice, 

1^^  S.  A :  R :  le  Prince  Chrétien  convoquera  de  suite 
les  etats  généraux  du  Royaume  de  Norvége,  en  conformité 
de  la  constitution  existente;  le  terme  de  la  reunion  sera  fixe 
pour  la  fin  du  mois  de  Septembre  ou  plut  tot  si  faire  se  peut. 

2^0  S.  A.  R.  le  Prince  Chrétien  promettra  solemnelle- 
ment  de  remettre  le  pouvoir  exécutif  sans  réservation  quel- 
conque  entre  les  mains  de  la  diéte,  aussi-tot  qu'elle  sera 
réunie,   aprés  quoi  il  quittera  la  Norvége. 

3*^^  S.  M.  le  E,oi  de  Suéde  traitera  directement  avec 
la  diéte  par  la  voie  d'un  ou  de  plusieurs  commissaires ;  S.  M. 
promet  d'accepter  la  constitution  telle  que  la  Nation  se  Test 
donnée,  sauf  les  articles,  qui  la  mettent  en  opposition  å  l'union 
des  deux  royaumes. 


Denne  Optegnelse  (uden  Datum  og  Underskrift)  er  de  i  Siats- 
raadsprotokoUen  for  13de  August  (S.  102)  under  No.  1  nævnte 
„0p8atte  Betingelser  for  Vaabenstilstanden".  (Stortingets  A rchi v). 


128 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


4*®  Les  promesses  faites  par  S.  M.  le  E.oi  de  Suéde 
au  peuple  Norvégien  ainsi  que  celles  que  S.  A.  R  le  Prince 
Royal  a  fait  au  uom  de  S.  M.  le  Roi,  seront  scrupuleuse- 
ment  remplies  et  manifestées  par  Elle  å  la  diéte  Norvégienne. 

5^^    La  diéte  sera  réunie  å  Christiania. 

6^°  Les  troupes  nationales  Norvégiennes  seront  seme- 
strées  de  suite,  et  rentreront  dans  leurs  provinces  respectives; 
il  n'y  aura  que  les  troupes  enrolées  {vdrfwade)  ainsi  que  les- 
Regimens  d'Agershus  et  de  Siidenfjåls  qui  resteront  sous  les 
armes,  mais  qui  ne  dépasseront  point  la  ligne  de  démarcation 
stipulée  par  Tarticle  8. 

7*0  II  ne  restera  en  Norvége  que  2  divisions  Suédoises 
avec  une  artillerie  et  cavallerie  proportionnée  å  cette  force; 
le  reste  de  Tarmée  Suedoise  rentrera  en  Suéde. 

gvo  w  y  aura  une  ligne  de  démarcation  entre  les  deux 
armées,  Tarmée  Suedoise  appuyera  sa  gauche  å  Sooner  et  sa 
droite  å  Spydeberg  en  suivant  le  chemin  qui  conduit  du  pre- 
mier au  second  de  ces  endroits;  la  rive  gauche  du  Glommen 
depuis  le  Spydeberg  jusqu'au  lac  d'Oyeren  et  de  lå  par 
Trogstad  au  Lac  de  Rodenas  sera  occupée  par  les  troupes 
Suédoises. 

La  partie  de  l'armée  Norvégienne  qui  restera  sous  les 
armes  occupera  tout  le  Vestland  jusqu'au  Drammen  ainsi  que 
la  partie  septentrionale  du  Royaume,  y  compris  les  provinces 
de  Tellemarken,  Toten  et  Hedemarken. 

9°o  La  forteresse  de  Frederiksteen  ainsique  les  ouvra- 
ges  y  appartenant  seront  remis  de  suite  aux  troupes  de  S. 
M.  le  Roi  de  Suéde,  la  garnison  rentrera  dans  ses  foyer» 
avec  promesse  de  ne  plus  servir. 

IQmo  w  y  aura  armistice  par  terre  et  par  mer,  le 
blocus  cessera,  jusqu^å  trois  mois  å  compter  de  la  signature 
de  la  presente. 

\\mo  Leg  forteresses  de  Kungsvinger  et  d^Agerhuft 
conserveront  les  garnisons  qu^elles  ont  actuellement. 

Fremlagt  i  Statsraadet  d.   18de  August   1814. 

v:  Holten. 

Fremlagt  i  Odelsthinget  d.  22de  Novbr.    1814. 

Weidemann. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


129 


3.     (VI,  5).     De  ved  det  andet  Udkast  udskilte 

separate  Artikler.^ 

No.  10. 

Articles    séparés. 

1°^®  S.  A.  R  le  Prince  Chrétien  confiéra  de  suite  sous 
uu  prétexte  quelconque  le  pouvoir  exécutif  au  Conseil  d'Etat, 
qui  le  oonservera  jusqu^å  la  cloture  de  la  diéte,  ou  bien  jus- 
qu  a  ce  que  la  diéte  se  soit  prononcée  d'une  maniére  positive 
sur  le  mode  de  gouvernement. 

2^®  Le  Conseil  d'Etat  exercera  ses  fonctions  en  qualité 
de  Représentans  de  la  Nation,  ses  décrés  et  actes  seront 
soussignés  par  les  membres  du  Conseil  d'Etat  avec  la  for- 
mule  de:  Paa  allerhojaste  Befallning  et  ne  seront  mu- 
nis  dWcun  autre  sceau  quelconque. 

3*^®  S.  A.  E,.  le  Prince  Chrétien  se  retirera  jusqu^å 
Vépoque  ou  la  diéte  puisse  étre  rassemblée,  å  quelque  cam- 
pagne  ou  ville  quelconque,  éloignée  d^au  moins  10  miles  de 
Christiania,   ou  siégera  le  Conseil  d'Etat. 

Fremlagt  i  Statsraadet  d.    l3de  August  1814. 

v:  Holten. 

Fremlagt  i  Odelsthinget  d.   22de  Novb:   1814. 

Weidemann. 

4.      (VI,   6).     Udkast  til  særskilt  politisk 

Kon  vention.^ 

No.   7. 

Traité 

entre  S.  A   R  le  Prince  Royal  de  Suéde^  au  Nom  de   S.  M. 
le  Roi  de  Suéde  d'un  coté  et  le  Gouvernement  Norvégien  de 


1 


Er  de  i  Statsraadsmødet  den  13de  August  under  No.  2  frem- 
lagte „Tvende  saakaldte  separate  Artikler".  Original  i  Stor- 
tingets Archiv. 

Er  det  i  Statsraadets  Eftermiddagsmøde  den  13de  August  under 
No.  7  fremlagte  Udkast,  som  nu  opbevares  i  Stortingets  Ar- 
chiv; Haanden  er  Bjornstjernas. 

Oprindehg  har  der  staaet:  et  de  Norvége;  men  disse  Ord 
ere  igjen  udslettede. 

Hist.  TidBskr.  3.  R.  V.  9 


130 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Tautre  conclu  a  Moos  le  .  .  d'Aout  1814  par  intermission  des 
Soussignés,  et  sauf  les  Ratifications  neggessaires. 

1™®  S.  A.  R.  le  Prince  Chrétien  convoquera  de  suite 
les  Etats  généraux  du  Royaume  de  Norvége,  en  conformité 
de  la  constitution  existente,  le  terme  de  la  reunion  sera  fixé 
pour  la  fin  du  mois  de  Septembre,  ou  plus  tot  si  faire 
so  peut. 

2<^°  S.  A.  E,.  le  Prince  Chrétien  promet^  solemnelle- 
ment  par  la  presente  de  remettre  le  pouvoir  éxecutif  dont  il 
est  revétu,  sans  réservation  quelcouque,  entre  les  mains  de 
la  diette  aussi  tot  qu'Elle  sera  réunie,  aprés  quoi  il  quittera 
la  Norvége;  pour  sureté  ulterieure  il  fera  remettre  cette  pro- 
messe  redigée  en  due  forme  et  muni  de  son  seign  et  de  son 
sceau  sans  delai  aucun  å  [Sa  Majesté  le  Roi  de  Suéde.  ^ 

3^®  S.  M.  le  Roi  de  Suéde  traitera  directement  avec 
la  diette  Norvégienne  par  un  ou  plusieurs  Commissaires,  S. 
M.  promet  d'accepter  la  constitution  telle  que  la  Nation  se  Test 
donnée,  sauf  les  articles  qui  la  mettent  en  opposition  å  Tunion 
des  deux  royaumes,  et  s^engage  de  ne  faire  aucun  changement 
que  de  concert  avec  la  Diette. 

4:^  Les  promesses  faites  par  S.  M.  le  Roi  de  Suéde 
au  Peuple  Norvégien  ainsi  que  celles  que  S.  A.  R.  le  Prince 
Royal  a  fait  au  nom  de  S.  M.  le  Roi,  seront  scrupuleusement 
remplies,   et  manifestes  par  Elle  å  la  diette  Norvégienne. 

5**^    La  Diette  sera  réunie  a  Christiania. 

6.  S.  M.  le  Roi  de  Suéde  employera  Ses  bons  offices 
auprés  de  S.  M.  le  Roi  de  Dannemarc,  pour  faire  révoquer  * 
les  ordonances^  ou  Edits  promulgées  depuis  le  14.  de  Janvier 
1814  contre  les  fonctionnaires  publics  de  la  Norvége  ainsi 
que  contre  le  Royaume  de  Norvége  en  general. 

Fremlagt  i  Statsraadet  d.    13de  Aug.    1814. 

v:  Holten. 

Fremlagt  i  Odelsthinget  den  22de  Novbr.   1814. 

Weidemann. 

'    Oprindelig  var  der   skrevet:    promettra   a  S,   hvilket  er  ud- 
strøget. 

*  Oprindelig  har  der  staaet:    Son  Altesse  le   Prince  Royal, 
men  dette  er  udslettet. 

^    Herefter  har  der  oprindelig  staaet:   å  la  di  te  Majesté,  hvil- 
ket senere  er  udstrøget. 

*  Herefter  stod  oprindelig:   et  Edi,  hvilket  senere  er  udstrøget. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


131 


6.     (VI,  8).     Det   andet  Udkast   til    særskilt  militær 

Konvention.^ 

Convention    d'armistice 

entre  les  Trouppes  Suédoises  d^un  coté  et  les  Trouppes  Nor- 
végiennes  de  Tautre  conclu  aMoos  le. .  d'Aoutl  814  par  1'inter- 
mission  des  Soussigné,   et  sauf  les  ratifications  néccessaires. 

^mo  j\  y  aura  armistice  par  terre  et  par  Mer  entre 
les  Trouppes  et  Flottes  Suédoises  d'un  coté,  et  les  Trouppes 
et  Flottes  Norvégiennes  de  Tautre  pendant  3  raois  a  compter 
du  jour  de  la  signature  de  la  presente,  [le  blocus  des  ports 
Norvégiens  cessera  pendant  ^  cette  méme  intervalle  Texporta- 
tion  et  Timportation  seront  libres.  ^ 

2^°  La  Forteresse  de  Fredricsteen  ainsi  que  les  ou- 
vrages  y  apartenans  seront  remis  de  suite  aux  Trouppes  de 
S.  M.  Suédoise,  la  Garnison  sortira  de  la  forteresse  avec 
armes  et  bagages,  ainsi  que  tout  les  honneurs  militaires,  les 
officiers  auront  la  permission  d'aller  ou  bon  leur  semblera, 
les  soldats  rentreront  chez  eux,  .  les  uns  et  les  autres  pro- 
mettront  de  ne  plus  servir  contre  les  Trouppes  de  S.  M. 
Suédoise. 

3^®  Il  y  aura  une  ligne  de  démarcation  entre  les  deux 
armées  respectives.  L'armée  Suédoise  occupera  la  rive  gauche 
du  Glommen  depuis  Fredricstadt  jusqu'  au  lac  d'Ojeren,  et  de 
la  [par  ^  tirant  une  ligne  [par^  Trogstad  a  Rodanas  ainsi  que 
Tisle  de  Tunoe  jusqu'å  Isse  bro  et  Kolbergs  bro. 

La  partie  de  Tarmée  Norvégienne  qui  reste  sous  les 
armes  ne  se  portera  pas  en  avant  de  Sooner,  Spydeberg  et  Hovi. 

4^0  Les  Trouppes  Nationalles  Norvégiennes  seront  seme- 
stres de  suite,  et  rentreront  dans  leurs  Provinces  respectives, 
il  ny  aura  sons  les  armes  que  les  corps  sus  mentionés,  savoir. 

a.  Regiment  de   Sydenfjals 

b.  do.  de  Nordenfjals 

c.  do.  d'Oplandske 


*  Er  de  i  Statsraadets  Eftermiddagsmøde  den  13de  August  under 
No.  6  fremlagte  militære  Betingelser  for  Vaabenstilstanden. 
Orip^inal  i  Stortingets  Arcliiv.     Haanden  er  Bjornstjeriias. 

^    Ordet  pendant  er  derpaa  gjentaget,  men  atter  udstrøget. 
^    Senere  Indskud! 

*  Synes  at  være  overstrøget. 

*  Er  udstrøget,  men  atter  indsai  over  Linien. 

9* 


V62 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


d.     Regiment  d^Agerhus  {Skarpskyttar) 
La  Brigade  d'artillerie. 
Ces  corps  ne  dépasserout  point    la    ligne    de  démarcation  sti- 
pule  dans  Tarticle  3  de  maniere  que  le  Pays  depuis  Sooner^ 
Spydeberg   et  Hovi  ju8qu'au  Glommen   soit   tout  a  fait  libre 
de  Trouppes. 

5***  Il  ne  restera  en  Norvége  que  2  Divisions  Suédoises 
avec  une  Artillerie  et  Cavalerie  proportionée  å  cette  force, 
le  reste  de  Tarmée  Suédoise  rentrera  en  Suéde.^ 

6*®  Les  Trouppes  Norvégiennes  se  retireront  dans  leur 
ligne  de  démarcation  le  20  du  mois  courant;  la  partie  de 
l'armée  Suédoise  qui  rentre  en  Suéde  comraencera  å  évacuer 
la  Norvége  au  méme  terme. 

1^^  L'armée  Suédoise  ne  frappera  le  pays  qu'  elle 
occupépar  (!)aucune  contribution  ou  réquisition  quelconque;  elle 
payera  content  tout  ce  que  les  habitans  fourniront.  * 

8.  Les  prisonniers  de  guerre  seront  remis  de  part  et 
dWtre  en  masse,   aussi   tot  que  faire  se  pourra. 

9.  Les  Forteresses  d'Agerhus  et  de  KungsviDger  con- 
serveront  les   Garnisons  qu^EUes  ont  actuellement. 

Fremlagt  i  Statsraadet  d.    13  August   1814. 

v:  Holten. 

Fremlagt  i   Odelsthinget  d.   22  Novbr.   1814. 

Weidemann. 


6.    (VII,    12).    Konventionen  af  14de  August   1814 

i  dens  norske   Exemplar.^ 

No.   9. 

Convention 

entre  Son   Altesse  Royale  le  Prince  Royal  de  Suéde,   au  nom 
de   Sa  Maj**^  le  Roi  de  Suéde,   dun  coté,   et  le  Gouvemement 

*  Herefter  var  oprindelig  skrevet:  6^  La  partie  de  Varvnée  Nor- 
végienne  qui  reste  sous  les^  —  men  dette  er  atter  overstrøget, 
hvorefter  den  nye  Årti  kei  6  følger,  som  i  Texten  gjengfivet. 

*  Foran  fmirniront  har  oprindelig  staaet  /ui,  som  atter  er  ud- 
slettet. 

^    Original  i  Stortingets  Archiv;  trykt  i  Tiden  for  16  Aug.  1814. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


133 


Norvégien,  de  Tautre,   conclue,   sauf  ratification,  par  les  Sous- 
signés,  å  Moss,  le   14.  d^Aout   1814.  — 

Art^  l'^  Son  Altesse  Royale  le  Prince  Chrétien  con- 
Yoquera  aussitot,  dans  le  mode  préscrit  par  la  Constitution 
«xistante,  les  Etats  Généraux  du  Royaiime  de  Norvége.  La 
diéte  sWvrira  le  dernier  de  Septerabre  ou  s'il  n'est  pas  pos- 
«ible,   dans  ^  les  premiers  huit  jours  d'Octobre.   — 

2®.  Sa  Maj*^  le  Roi  de  Suéde  communiquera  avec  la 
Diéte  directement  par  un  ou  plusieurs  Commissaires,  qu'Il 
•désignera. 

3®.  Sa  Maj*^  le  Roi  de  Suéde  promét  d'accepter  la 
Oonstitution  rédigée  par  les  Députés  de  la  Diéte  d^Eidsvold. 
Sa  Maj*^  ne  proposera  d'autres  changemens  que  ceux  néces- 
«aires  å  Tunion  des  deux  Royaumes,  et  s^engage  de  n'en  faire 
•que  de  concert  avec  la  Diéte. 

49  Les  promesses  faites  par  S.  M.  le  Roi  de  Suéde 
AU  peuple  Norvégien,  ainsi  que  celles  que  Son  Altesse  Royale 
le  Prince  Royal  a  faites,  au  nom  du  Roi,  serout  scrupuleuse- 
ment  remplies  et  confirmées  par  Sa  Maj*^  å  la  diéte  Nor- 
végienne.   — 

5®.      La  Diéte  sera  réunie  å  Christiania.   — 

6®.  Sa  Majesté  le  Roi  de  Suéde  déclare  que  personne 
ne  sera  poursuivi  ni  directement,  ni  indirectement,  pour  les 
opinions  contraires  å  Tunion  des  deux  Royaumes,  quil  auroit 
pu  émettre  jusqu'å  present.  I^es  fonctionnaires  civils  et  mili- 
taires  Norvégiens  ou  étraugers  å  le  pais,  serdnt  traités  avec 
les  égards  et  la  bienveillance  que  leur  doit  iWtorite  supréme. 
Aucun  d'eux  ne  pourra  étre  recherché  pour  ses  opinions. 
Oeux  qui  ne  continueroient  pas  leur  service,  seront  pension- 
nés,   d^aprés  les  loix  du  pais. 

7®  Sa  Maj^*^  le  Roi  de  Suéde  emploiera  Ses  bons 
offices  auprés  de  Sa  Maj*<^  le  Roi  de  Dannemarc  pour  faire 
révoquer  les  Ordonnances  ou  Edits  promulgués  depuis  le   14. 


*    Er  rettet,   som  det  synes,   for  les  premiers,   som  oprindelig  har 
staaet  to  Gange  efter  hinanden. 


134 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


de  Janv'^  1814  —  contre  Jes  fonctionnaires  publics  aussi  bien 
que  contre  le  Royaume  de  Norvége  en  general.   — 

Au  quartier-Général  de  Moss  le   14.   A  out   1814, 

A.   F.   Skjoldebrand     M.  Bjornstjerna     Jonas  Collett     Aall 
Lieutenant  General  &c.       General  Major.  Conseillers  d'Etat. 

(L.  S.)  (L.  S.)  (L.  S.)       (L.  S.) 

Katifie 
Charles  Jean. 
(L.  S.) 

Fremlagt  i  Statsraadet  d.  20.   August   1814. 

v:   Holten, 

Fremlagt  i  Odelsthinget  d.   22de  Novbr.   1814. 

Weidemann. 


8.      (VII,    13).      Tillægsbestemmelser  ved  Konven- 

tiouen  i  Moss. 

a. 
Article  additionel. 

Son  Altesse  Royale  le  Prince  Chrétien  déclare  et  s'en- 
gage  solennellement  de  remettre  le  pouvoir  exécutif  dont  il 
est  revétu  entre  les  mains  de  la  nation  sans  réservation 
quelconque  et  que  c'est  pour  remplir  cette  formalité  qu'il 
convoque  la  diéte. 

Du  moment  qu'elle  sera  assemblée  il  renouvellera  cette 
déclaration  et  la  fera  publier  dans  tout  le  royaume ;  et  en- 
suite  il  quittera  la  Norvége  quand  méme  la  diéte  voudrait 
1  engager  å  prolonger  son  séjour  dans  ce  pays.  En  foi  åe 
quoi  Son  Altesse  Royale  le  Prince  Chrétien  fera  remettre 
cette  promesse  par  écrit  rédigée  en  due  forme  et  munie  de 
son  seing  et  de  son  sceau  å  Sa  Majesté  le  Roi  de  Suéde 
aussitot  que  faire  ^e  pourra.  Cet  article  ne  sera  publié  que 
huit  jours  aprés  Touverture  de  la  diéte. 

Cet    article    additionel    aura   méme    force  et  valeur  que 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


135 


s'il  était   inserré   mot   pour   mot    dans    la  convention  du  qua- 
torze  d'Aout  1814. 

Jonas  Collett.      Aall.     A.  F.  Skjoldebrand,     M.  Bjornstjerna, 
Conseillers  d'état.         Lieutenant-Général  etc.       General  Major. 
(L.  S.)  (L.  S.)  (L.  S.)  (L.  S.) 

ratifié 
Christian  Frédéric. 

b. 
Article  séparé  et  secret. 

1.  Son  Altesse  Royale  le  Prince  Chrétien  confiera  de 
suite,    sous    un    prétexte    quelconque,    le    pouvoir   exécutif   au 
conseil  d'état,   qui  le   conservera  jusqu'å  la  cloture  de  la  diéte 
ou  bien  jusqu'å  ce  que  la  diéte  se  soit  pronoucée   d'une  ma, 
niere  positive  sur  le  mode  du  gouvemement. 

2.  Le  conseil  d'état  exécutera  ses  fonctions  constitu- 
tionnelleraent. 

3.  Jusqu'å  Fépoque  de  la  reunion  de  la  diéte,  le  con- 
seil d'état  signera  les  actes  d^administration  (affaires  courantes), 
par  ordre  supréme. 

Fait  å  Moss. 

Christian  Frédéric. 

(L.  S.) 

c. 

Je  déclare  et  je  m^engage  solemnellement  de  remettre 
le  pouvoir  exécutif,  dont  je  suis  révétu,  entre  les  mains  de 
la  nation  sans  réservation  quelconque;  je  renouvellerai  cette 
déclaration  et  la  ferai  publier  dans  tout  le  royaume  des  que 
la  diéte  sera  assemblée,  aprés  quoi  je  quitterai  la  Norwége, 
quand  méme  la  diéte  voudra  m'engager  å  prolonger  mon  séjour 
dans   ce  pays. 

En  foi  de  quoi  je  signe  la  presente,  en  y  apposant 
mon  sceau. 

Christian  Frédéric. 

(L.  S.) 

A   Sa  Majesté  le  E,oi  de  Suéde. 


136 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


7.     (VII,   14).      Vaabenstilstanden  af  14de  August 
1814  i  dens  norske  Exemplar.  ^ 

Convention  d^armistice 

entre  les  troupes  Suédoises  d'un  coté  &  les  troupes  Norvé- 
giennes,  de  l'autre,  oonclue,  sauf  ratification,  par  les  Soussignés, 
å  Moss,  le   14  d'Aout  1814.   - 

Article  1^^'.  Les  hostilités  cesseront,  par  terre  et  par 
mer,  entre  les  troupes  et  flottes  Suédoises,  d^un  coté  et  les 
troupes  et  flottes  Norvégiennes,  de  l'autre,  å  dater  du  jour 
de  la  signature  de  la  presente,  jusqu'å  quinze  jours  aprés 
Touverture  de  la  diéte,  et  avec  huit  jours  de  dédit  aprés 
ce  terme. 

2.  Le  blocus  des  ports  Norvégiens  sera  leve  å  dater 
du  jour  de  la  signature  de  la  presente.  L'importation  et 
l'exportation  seront  libres,  sauf  les  droits  de  la  douane  Nor- 
végienne. 

3.  Si  la  forteresse  de  Fredrikssteen  n'a  pas  capitulé, 
elle  sera  remise  de  suite,  ainsi  que  les  ouvrages  y  apparte- 
nants,  aux  troupes  de  Sa  Majesté  Suédoise.  La  garnison 
sortira  de  la  forteresse  avec  armes  et  bagages  et  tous  les 
honneurs  militaires.  Il  sera  permis  aux  officiers  d^aller  oii 
bon  leur  semblera.  Les  soldats  retourneront  chez  eux ;  les 
uns  et  les  autres  promettront  de  ne  plus  servir  contre  les 
troupes  de  Sa  Maj*^  Suédoise. 

4.  Il  sera  trace  une  ligne  de  démarcation  entre  les 
deux  armées  respectives.  La  ligne  Suédoise  appuiera  å  Sooner, 
passera  par  Hovi,  Onstad-Sund,  remontera  le  Lac  d'Ojeren 
et  suivra  le  Glommen  jusqu'å  Kragerud.  Les  troupes  Sué- 
doises dans  le  Wermeland  ne  pourront  pas  dépasser  Acklanger. 
La  ligne  Norvégienne  appuiera  å  Droback,  passera  par  Korss- 
gaard  et  Krogstad,  au  lac  d*Ojeren,  et  suivra  ensuite  la  rive 
droite  du  Glommen  jusqu*å  Kongsvinger.   — 

5.  Les  troupes  nationales  Norvégiennes  seront  sem- 
mestrées  de  suite  et  rentreront  dans  leurs  provinces  respec- 
tives. Il  n'y  aura  sous  les  armes  que  les  corps  de  troupes 
enrolées,   (varfvade)  Savoir: 


Original  i  Stortingets  Arichv. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS, 


137 ; 


a.  le  Regiment  de  Sundenfield 

b.  do.  de  Nordenfield 

c.  do.  d^Oplandske 

d.  do.  d'Aggershuus  (Skarpskytte). 

e.  La  brigade    d'Artillerie. 

Ces  corps  ne  dépasseront  point  la  ligne  de  démarcation  sti- 
pulée  dans  Tart®  IV®,  en  sorte  que  le  pais  depuis  Droback, 
Korssgaard  et  Krogstad  å  Sooner,  Hovi,  et  Onstads-sund 
soient  tout-å-fait  libres  de  troupes. 

6®  Il  ne  restera  en  Norvége  que  deux  Diraions  Sué- 
doises  avec  iine  artillerie  et  cavallerie  proportionnées  å  cette 
force;  le  reste  de  l'armée  Suédoise  rentrera  en  Suéde.   — 

7®  La  partie  de  l'armée  Norvégienne,  qui  reste  sous 
les  armes,  rentrera  dans  la  ligne  de  démarcation  par  marches 
d^étappes,  et  commencera  son  mouvement  deux  jours  aprés 
la  signature  de  la  presente.  [La  partie  de  l'armée  Suédoise 
qui  rentrera  en  Suéde,  commencera  son  mouvement  aussitot 
que  faire  se  pourra.  — ^ 

8®.  Les  bostilités  ayant  cessé,  les  Généraux  Suédois 
et  Norvégiens  donneront  réciproquement  des  ordres  pour  que 
la  bonne  harmonie  subsiste  entre  les  deux  armées  et  que  les 
chargés  &  traces  de  la  guerre  disparoissent.  Aucunes  con- 
tributions  ou  réquisitions  quelconques  ne  seront  levées  dans 
le  pais:  On  paiera  comptant  ce  que  les  habitans  fourniront. 
Les  Généraux  Norvégiens  défendront  tout  enlévement  de  be- 
stiaux  et  les  Généraux  Suédois  feront  observer  strictement 
les  ordres  donnés  relativement  å  cos  objets. 

9.  Les  prisonniers  de  guerre  seront  mis  en  liberté  de 
part  &  d' au  tre,   aussitot  que  faire  se  pourra.   — 

10.  Afin  de  laisser  une  entiére  liberté  aux  délibéra- 
tions  des  représentans  de  la  Nation,  convoquée  en  diéte  å 
Christiania,  il  ne  sera  permis,  ni  aux  troupes  Suédoises,  ni 
aux  troupes  Norvégiennes  d'approcher  de  la  dite  Diéte,  a  la 
distance  d'un  rayon  de  trois  milles,  pendant  la  tenue  de  la 
Diéte.  La  bourgeoisie  de  Christiania  montera  la  garde  dans 
la  ville  et  dans  la  forteresse  d^Aggershuus,  pendant  la  diéte.  — 

11.  Pour  épargner  une^  effusion  ultérieure  de  sang,   il 


*    Bagefter  indskudt  mellem  Linieme,  efter  7  og  foran  8. 
2    Rettet  for  I', 


138 


DK.  YNGVAR  NIELSEN. 


y  aura  un  armistice  provisoire,   å  dater  de  la  signature  de  la 
presente,   avec  douze  heures  de  dédit. 

12.  Le  pavillon  Norvégien  sera  respecté  durant 
1'armistice.   — 

Au  quartier-Géneral  de  Moss  le   14  d'Aout  1814.   — 

A.  F.  Skjoldebrand,     M.  Bjornstjerna,     Jonas  Collett,     Aall. 
General Lieutenantm.m.     General  Major.  Conseillers  d'Etat 

avec  reservation  que  la 
ligne  de  demarcation  des 
armees  respectives  sera  le 
status  quo  pour  Tarmee 
suedoise  &  pour  l'armee 
norvegienne  une  ligne 
qui  passera  par  Sooner, 
Spydeberg  &  Hovi  au 
Glommen. 

(L.  S.)  (L.  S.)  (L.  S.)        (L.  S.) 

Je  ratifie  la  Convention  ci-dessus  avec  la  reservation  et 
Je  saisis  avec  plaisir  cette  premiere  occasion  pour  donner  vne 
preuve  de  Mes  Sentimens  envers  la  nation  et  Tarmée  Nor- 
vegienne. A  Mon  quartier-Geueral  de  Frederikstadt  le  15 
aoust   1814. 

Charles  Jean. 

(L.  S.) 

Fremlagt  i   Statsraadet  d.   20de  August   1814. 

v:   Holten. 

Fremlagt  i  Odelsthinget  d.  22de  Novb^   1814. 

Weidemann. 


8.      Statsraad  Haxthausens  Beretning  om  Stats- 
raadets  Møde   13de  August    1814.^ 

Den    12 te    blev    Statsraadet    beordret    at    komme    til 
Moss.   —  Vi  reiste  om  Natten,   og  ankom  om  Morgenen  den 


'    Efter  Haxthausens  Forsvarsskrift  for  Rigsretten  i    Marts    1816 
(Stortingets  Archiv). 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


139 


13de  da  Kongen  befalede  Os  at  tåge  de  nu  modtagne  Condi- 
tioner  til  en  Vaabenstilstand  i  nærmere  Overvejelse,  hvorved 
Allerhøjstsamme  tillige  paalagde  Os,  iblandt  andet,  ogsaa  at 
tåge  Magazinernes  ubetydelige  Forfatning  for  at  fortsætte 
Krigen  i  nærmere  Overveielse.  —  Selv  ved  denne  Leilighed 
gaves  mig  en  Anledning  at  gjentage  for  Hs.  Majestæt  i 
Statsraadets  Nærværelse  og  af  Dem  i  Retten  bekræftet,  hvor- 
ledes Commissariats-Commissionerif  efter  sin  indgivne  Rapport 
af  10de  August,  turde  indestaae  for  Armeens  Proviantering  til 
Udgang[en]  af  August,  og  at  der  i  Følge  en  af  mig  indgiven 
Plan  var  Haab  at  see  Armeen  forpfleget  endog  til  September 
Maaneds  Udgang.  — 

Er  dette  ikke  Beviis  nok,  at  Erklæringen  under  8de 
August,  som  givet  under  andre  Omstændigheder,  ikke  mere 
kunde  komme  i  mindste  Betragtning,  da  Deliherationerne  om 
Vaabenstilstanden  begyndte  ~  og  Conditioneme  derefter  bleve 
gjennemgaaede? 

Men  det  var  ikke  alene  Magazinernes  Tilstand,  som 
til  en  Krigs  Fortsættelse  ikkun  med  6  Ugers  Forraad,  kan 
ansees  som  slet  forsynet,  det  var  de  mange  øvrige  vigtige 
Aarsager,  som  her  kom  i  Betragtning  ved  Tilbudet  af  en 
Vaabenstilstand,  som  Kongen  i  Hans  Tale  ved  Storthingets 
Aabning  den  7de   October,   saa  indlysende  skildrer.  — 

Den  14de  August  blev  Kongens  Forslag  og  Condi- 
tioneme afsendte  til  det  svenske  Hoved-Qvarteer. 

Den  15de  August  reiste  Statsraad  Collet  og  jeg 
fra  Moss  til  Christiania. 


9.     Den  første  officielle  norske  Oversættelse  af 
Konventionen  af  14de  August   1814.^ 

Con  vention 

imellem    Hans  Kongelige    Høihed  Kronprindsen  af   Sverrig,  i 
Hans  Svenske  Majestæts  Navn   paa  den  ene,    og    den  Norske 


'    Efter  det  originale  Tryk  i  Rigsarchivet. 


140 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


HegjeriDg   paa    den    anden  Side,    sluttet,    under  Betingelse  af 
Stadfæstelse,  ved  Undertegnede  paa  Moss,  den  14  August  1814. 


Art.   1. 

Hans  Kongelige  Høihed  Prinds  Christian  skal,  efter 
den  i  Constitutionen  foreskrevne  Maade,  strax  sammenkalde 
Kongeriget  Norges  Storthing,  som  skal  aabnes  den  sidste 
Dag  i  September,  eller,  om  dette  ikke  er  muligt,  i  de  første 
S  Dage  af  October. 

Art.  2. 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Sverrig  skal  staae  i  umid- 
delbar Underhandling  med  Storthinget  ved  een  eller  flore 
Commissarier,  som  han  udnævner. 

Art.   3. 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Sverrig  lover  at  antage  den 
ved  de  Deputerede  i  Rigsforsaml ingen  paa  Eidsvold  ud- 
arbeidede  Constitution.  Hans  Majestæt  vil  ikke  foreslaae 
andre  Forandringer  end  de,  der  ere  nødvendige  for  begge 
Rigers  Forening,  og  forbinder  sig  til  ikke  at  gjøre  det  uden 
efter  Aftale  med  Storthinget. 

Art.  4. 

De  Løfter,  der  ere  givne  det  Norske  Folk  saavel  af 
Hans  Majestæt  Kongen  af  Sverrig,  som  af  Hans  Kongelige 
Høihed  Kronprindsen  i  Kongens  Navn,  skal  samvittigheds- 
fuldt  blive  opfyldte  og  stadfæstede  af  Hans  Majestæt  for 
det  Norske  Storthing. 

Art.   5. 
Storthinget  skal  forsamles  i  Christiania. 

Art.   6. 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Sverrig  erklærer,  at  Ingen 
skal  blive  forfulgt  hverken  umiddelbar  eller  middelbar  for 
Meninger  stridende  imod  begge  Rigers  Forening,  som  han 
indtil  dette  Øieblik  har  maattet  yttre.  De  civile  og  mili- 
taire  Norske  Embedsmænd  eller  Udlændinger  i  Landet,  skal 
blive  behandlede  med  den  Agtelse  og  den  Velvillie,  som  den 
høieste  Myndighed    skylder    dem.       Ingen  af  dem  skal  kunne 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


141 


drages  til  Ansvar   for   deres   Meninger.       De,    som  ikke   ved- 
blive deres  Tjeneste,  skal  tildeles  Pension  efter  Landets  Love. 

Art.   7. 

Hans  Majestæt  Kongen  af  Sverrig  vil  anvende  al  sin 
Indflydelse  hos  Hans  Majestæt  Kongen  af  Danmark,  for  at 
faae  tilbagekaldt  de  Forordninger  og  Edicter,  der  ere  udgivne 
efter  den  14  Januar  1814,  saavel  mod  de  offentlige  Embeds- 
mænd,   som  mod  Kongeriget  Norge  i  Almindelighed. 

Hovedqvarteret  Moss,  den   14  August   1814. 

A.   F.   Skjoldebrand     M.  Bjornstjerna     Jonas  Collett,     Aall, 
Greneral-Lieutenant.  Geueral-Major.  Statsraader. 

(L.  S.)  (L,  S.)  (L.  S.)  (L.  S.) 

(Ratificeret  af  Hans  Majestæt  Kongen,  og  Kronprindsen 
af  Sverrig). 


10.     Den  første  officielle  norske  Oversættelse  af 
y aabenstilstanden  af  14de  August   1814.^ 

Vaabenstilstand 

imellem  de  Svenske  Tropper  paa  den  ene,  og  de  Norske 
Tropper  paa  den  anden  Side,  sluttet,  under  Betingelse  af 
Stadfæstelse  ved  Undertegnede  i  Moss,  den   14  August   1814, 


Art.   1. 

Fiendtlighederne  skal  ophøre  baade  til  Lands  og  Vands 
imellem  de  Svenske  Tropper  og  Flaader  paa  den  ene,  og  de 
Norske  Tropper  og  Flaader  paa  den  anden  Side,  at  regne 
fra  den  Dag  denne  Vaabenstilstand  undertegnes,  indtil  14 
Dage  efter  Rigsdagens  Aabning,  og  med  8  Dages  Opsigelse 
efter  den  bestemte  Tid. 

Art.   2. 

Blokaden  af  de  Norske  Havne  skal  hæves  fra  den  Dag 
denne  Forening  er  undertegnet.  Al  Indførsel  og  Udførsel 
skal  være  frie,   dog  de  Norske  Toldintrader  uforkrænkede. 


*    Efter  det  originale  Tryk  i  Rigsarchivet. 


142 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


Art.   3. 


Dersom  Frederikssteens  Fæstning  ikke  har  capituleret, 
skal  den  strax  overleveres  med  samtlige  dertilhørende  Værker, 
til  Hans  Svenske  Majestæts  Tropper.  Garnisonen  skal  gaae  ud 
af  Fæstningen  med  Vaaben  og  Bagage  og  alle  militaire  Hon- 
neurs.  Det  skal  være  Officiererne  tilladt,  at  gaae  hvorhen  de 
vil.  Soldaterne  vende  tilbage  til  deres  Hjem;  saavel  de 
Første  som  de  Sidste  skal  love,  ikke  at  ville  tjene  mere  mod 
Hans  Svenske  Majestæts  Tropper. 

Art.  4. 

Der  skal  trækkes  en  Demarcations-Linie  imellem  de 
tvende  respective  Armeer.  Den  Svenske  Linie  skal  hælde 
sig  til  Sooner,  gaae  over  Hovi,  Onstad-Sund,  hen  til  Øieren- 
Søe  og  følge  Grlommen  lige  til  Kragerud.  De  Svenske 
Tropper  i  Wårmeland  maae  ikke  gaae  forbi  Acklanger.  Den 
Norske  Linie  skal  hælde  sig  til  Drøbak,  gaae  forbi  Korse- 
gaarden  og  Krogstad  til  Øieren-Søe  og  siden  følge  den  høire 
Bred  af  Glommen  lige  til  Kongsvinger. 

Art.  5. 

De  Norske  nationale  Tropper  skal  strax  gives  Orlov 
og  gaae  tilbage  til  deres  respective  Hjemmesteder.  Der  skal 
kun  være  under  Vaaben    de  gevorbne  Troppe-Corps,    nemlig: 

a)  Det  Søndenfjeldske  Begiment, 

b)  Det  Nordenfjeldske  Begiment, 

c)  Det  Oplandske  Begiment, 

d)  Aggershusiske  Skarpskyttere, 

e)  Artillerie-Brigaden. 

Disse  Corps  maae  aldeles  ikke  gaae  over  den  i  4de 
Art.  bestemte  Demarcations-Linie,  saaledes  at  Landstrækningen 
fra  Drøbak,  Korsegaarden  og  Krogstad  til  Sooner,  Hovi  og 
Onstad-Sund  skal  være  aldeles  frie  for  Tropper. 

Art.    6. 

Der  skal  kun  blive  tilbage  i  Norge  tvende  Svenske 
Divisioner  med  forholdsmæssig  Artillerie  og  Cavallerie,  Besten 
af  den   Svenske   Armee  skal  gaae  tilbage  til  Sverrig. 


OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


Art.  7. 


143 


Den  Deel  af  den  Norske  Armee,  sqm  bliver  under 
Yaaben,  skal  gaae  ind  i  Demarcations-Linien  i  bestemte 
Dagsmarscher  og  opbryde  2  Dage  efter  denne  Yaabenstil- 
fitands  Undertegnelse.  Den  Deel  af  den  Svenske  Armee, 
som  gaaer  tilbage  til  Sverrig,  skal  bryde  op  saasnart  skee  kan. 

Art.  8. 

Naar  Fiendtlighederne  have  ophørt,  skal  de  Svenske 
og  Norske  Generaler  gjensidigen  give  Ordres,  sigtende  til  at 
god  Forstaaelse  kan  herske  imellem  de  tvende  Armeer,  og 
at  Krigens  Byrder  og  Spor  kan  forsvinde.  Ingen  Contribu- 
tioner  eller  Reqvisitioner,  af  hvilketsomhelst  Slags,  skal 
hæves  i  Landet. 

Alt  hvad  iDdbyggerne  maatte  levere  skal  betales  med 
rede  Penge.  De  Norske  Generaler  skal  forbyde  al  Bortførsel 
af  Kreature,  og  de  Svenske  Generaler  skal  nøiagtigen  lade 
iagttage  de  Befalinger,  som  ere  givne  med  Hensyn  til  denne 
Gjenstand. 

Art.  9. 

Krigsfangerne  skal  sættes  i  Frihed  fra  begge  Sider, 
saa  hastigt  som  det  lader  sig  gjøre. 

Art.    10. 

For  at  give  Nationens  Bepræsentanter,  sammenkaldte 
til  et  Storthing  i  Christiania,  fuldkommen  Frihed  i  deres 
Forhandlinger,  skal  det  ikke  tillades,  hverken  Svenske  eller 
Norske  Tropper,  at  nærme  sig  bemeldte  Storthing  paa  en 
Afstand  af  3  Mile  saalænge  Storthinget  holdes.  Borgerne  i 
Christiania  skal  besætte  Vagterne  i  Byen  og  paa  Aggershuus 
Fæstning  medens  Storthinget  varer. 

Art.    11. 

For  at  spare  videre  Blodsudgydelse  skal  der  være  en 
Yaabenhvile,  at  regne  fra  dette  Documents  Undertegnelse 
med   12  Timers  Opsigelse. 


144 


DR.  YNGVAR  NIELSEN.  —  OM  KONVENTIONEN  I  MOSS. 


Art.    12. 

Det  Norske  Flag  skal  respecteres  imedens  Vaaben- 
stilstanden  varer. 

Hovedqvarteret  Moss,   den   14  August   1814. 

A.  F.  Skjoldebrand,     M.  Bjornstjerna,     Jonas  Collett,    Aall, 

GeneralrLieutenantm.m.     General-Major.  Statsraader. 

(L.   S.)  (L.  S.)  Med  den  Reservation,  at 

Demarcations-Linien  af  de 
respective  A  rmeer  skal 
være  status  quo  for  den 
Svenske  Armee,  og  for 
den  Norske  Armee  en 
Linie,  som  skal  gaae  igjen- 
nem  Sooner,  Spydeberg 
og  Hovi  til  Glommen. 

(L.  S.)       (L.  S.) 

Ratificeret  af  Hans  Majestæt  Kongen  og  derefter  af 
Kronprindsen  af  Sverrig  ved  følgende  Paategning:  Jeg 
ratificerer  ovenstaaende  Convention  med  Reservationen,  og 
Jeg  griber  med  Fornøielse  denne  første  Leilighed  for  at  give 
et  Beviis  paa  Mine  Følelser  for  Nationen  og  den  Norske 
Armee. 

I    Mit    Hovedqvarteer   Fredoriksstad,    den    15    August 
1814. 

Carl  Johan. 

(L.  S.) 


GOTLÆNDINGEKNES    HANDEL    PAA    ENG- 
LAND  OG  NORGE  OMKRING  1300. 

AF 
ALEXANDEE  BUGGE. 


Indledning. 

Den  almindelige  mening  blandt  historikere  er,  at 
Visby  i  middelalderen  snarere  var  en  tysk  end  en  svensk 
by.  Den  første  kjender  af  Hanseaternes  historie,  profes- 
sor Schåfer,  siger  ^  saaledes  om  forholdene  i  Visby  ved 
slutningen  af  det  13de  aarh. :  „Dass  die  Deutschen, 
wenn  auch  nicht  an  Zahl,  so  doch  der  Bedeutung  nach, 
ihren  gotischen  Mitbiirgern  uberlegen  waren,  ergiebt  sich 
aus  allem,  was  wir  wissen."  G.  Lindstrom  i  sine  høist 
indholds-  og  lærerige  „Anteckningar  om  Gotlands  Medel- 
tid"  (11)^  slutter  sig  ganske  til  Schafer.  Han  synes  at  anse 
Visby  ialfald  fra  omkr.  1300  nærmest  for  en  westfalisk 
by  og  mener  bl.  a.,  at  de  fleste  raadsherrer  var  Tyskere. 

Kan  vi  nu  af  de  forhaandenværende  kilder  slutte, 
at  Tyskerne  i  middelalderens  to  sidste  aarhundreder  fuld- 
stændig  havde  overvægten  i  Visby  og  gav  byen  dens  præg? 
Jeg  tror  det  ikke.     Lindstrom  siger  selv  (H,  s.  498),  at 


*  „Die  Hansestådte  uiid  Konig  Waldemar",  s.  43. 

*  Hans  arbeide  er  udkommet  i  to  hefter  (1893  og  9.')). 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  10 


146 


ALEXANDER  BUGGE. 


der  omkr.  1470  var  flere  indfødte  gotlandske  end  tyske 
kjøbmænd  i  Visb3\  Hvis  det  er  saa,  kan  hundrede  aar 
iforveien  forholdet  umulig  have  været  omvendt.  Thi  det 
15de  aarhundrede,  eller  rettere  sagt  tiden  fra  Valdemar 
Atterdags  nederlag  til  reformationen,  var  jo  netop  Hanse- 
aternes  stormagtstid,  hvor  de  var  uindskrænkede  herrer 
over  hele  Nordens  handel.  At  det  indfødte  nordiske 
element  i  Visby  kan  have  gaaet  frem  i  denne  tid,  synes 
umuligt,  —  tvertimod.  Allerede  dette  viser,  at  man  ikke 
tør  drage  altfor  raske  slutninger  af  det  materiale,  som 
Lindstrom  har  samlet.  Til  det  samme  resultat  kommer 
man  ogsaa,  naar  man  betragter  selve  Lindstroms  kilder. 
De  er  meget  interessante  og  lærerige  — ,  det  er  sandt, 
mén  samtidig  er  de  noget  ensidige  og  berettiger  os  ikke 
til  at  drage  almindelige  slutninger.  Jeg  skal  ikke  her 
fæste  mig  ved,  at  Peter  og  Hans  fremhæves  som  „nor- 
diske  navne*'  (s.  596)  eller  at  Olaus  Rød  (s.  256)  stil- 
les ind  mellem' tyske  mænd  af  navnet  Rode.  Sterkere 
tør  kildernes  egen  ensidighed  fremhæves.  Lindstrom  har 
nemlig  hentet  størsteparten  af  sine  oplysninger  fra  lybske 
kilder,  især  de  saak.  Schiffahrt-reg ister,  dels  fra  det 
Visbyske  Minoriterklosters  Diarium  (fortegnelsen  over 
de  personer,  som  laa  begravne  paa  klostrets  kirkegaard). 
Hvad  de  tyske  kilder  angaar,  saa  kan  vi  af  dem  ikke 
drage  slutninger  om  Visbys  handel  overhovedet.  Det  er 
bekjendt,  hvorledes' Hanseaterne  søgte  at  stænge  baade 
Englændere,  Flamlændere,  Hollændere  og  Nordmænd 
ude  fra  al  handel  paa  sine  byer.  Følgelig  kan  vi  slutte, 
at  de  ogsaa^^.har  søgt  at  lægge  hindringer  iveien  for  Gu- 
ternes  handel.  ':  Vi  ved  ogsaa,  at  de  ved  et  par  leilig- 
heder    virkelig   har    gjort    dette  ^.      Hvad    de    gotlandske 


*    Se  især:  Hildebrand  „ Sveriges  medeltid"  I  632  ff. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


147 


kilder  angaar,  saa  er  det  jo  muligt,  at  Minoriterbrødrenes 
kirkegaard  særlig  har  været  hvilested  for  Visbys  Tyskere. 
Paa  den  anden  side  kan  det  ikke  nægtes,  at  Ty- 
skerne alt  tidlig  havde  stor  indflydelse  og  magt  i 
Visby.  Visby  bylov  bestemmer  jo  f.  eks.,  at  den  ene 
af  byens  fogeder  skal  være  tysk  og  den  anden  gutnisk. 
Men  deraf  kan  man  ikke  iiden  videre  slutte,  at  det  tyske 
element  ganske  har  fortrængt  det  gutniske  fra  handelen 
og  skibsfarten.  Visby  var  jo  allerede  i  oldtiden  Øster- 
søens  handelscentrum  med  forbindelser  med  Orienten, 
paa  Syd-  og  Vest-Europa.  Dets  store  handel  paa  Now- 
gorod  er  bekjendt  nok.  Som  naturligt  var,  strømmede 
fremmede  af  alle  nationer  til  Visby.  Blandt  disse  spil- 
lede Tyskerne  ubetinget  den  første  rolle.  Allerede  i 
1163  dannede  de  en  fast  koloni  med  sin  egen  foged  i 
Visby  ^.  Visby  kom  derved  til  at  regnes  med  til  Hanse- 
stæderne.  Men  ganske  paa  samme  maade  betragtedes 
ogsaa  Brugge  og  de  øvrige  flanderske  byer,  som  medlem- 
mer af  Hanseforbundet,  uagtet  det  kun  var  de  der  bo- 
ende Tyskere,  som  tilhørte  Hansaen.  Af  Visbys  forhold 
til  den  Tyske  Hansa  følger  derfor  ikke,  at  Visby  var 
bleven  en  Hansestad  eller  en  tysk  by  ^.  Man  kan  ikke, 
som  professor  Schåfer  gjør,  slutte,  at  der  under  „kjøb- 
mændene  paa  den  gutniske  kyst"  maa  forstaaes  Tyskere, 
som  drev  handel  paa  og  var  bosatte  i  Visby.  Endnu 
langt  ind  i  det  14de  aarhundrede  drev  indfødte  Got- 
lændinger  en  stor  og  levende  handel  paa  udlandet.  De 
privilegier,  som  fremmede  fyrster  gav  gotlandske  kjøb- 
mænd,  er  gjennemgaaende    udstedte  til  fordel  for  de  ind- 


*    Hausisches  Urkundenbuch  I  no.    10. 

'    I  striden  raellem    Erik    Magnussøn    og    Hansestæderne    deltog 

kun  de  Tyske  i  Visby.     (Haus.    Ukb.  I  n.  904  og  1274).     Den 

svenske  befolkning  holdt  sig  passiv. 

10* 


148  ALEXANDER  BUGGE. 

fødte  Guter,  ikke  for  Tyskerne.  Jeg  skal  bare  nævne  et 
exempel:  Den  Ilte  juni  1255  tager  greverne  Johan  I 
og  Gerhard  I  af  Holstein  for  sin  faders  (grev  Adolf  IVs) 
skyld  alle  borgere  i  byen  Visby  og  paa  Gotland  (tam 
in  oppido  Wisby  quam  in  ipsa  terra  Gotlandie 
manentes)  i  sin  beskyttelse  og  bekræfter  de  rettigheder^ 
som  de  har  faaet  ved  hertug  Henrik  af  Braunschweigs 
fribreva  Hermed  menes  det  berømte  fribrev  af  18de- 
oktober  1168,  hvori  Henrik  Løve  forkynder,  at  freden 
mellem  Tyskerne  og  Guterne  er  gjenoprettet,  og  hvori 
han  bekræfter  de  friheder,  som  keiser  Lothar  har  for- 
undt  Guterne  ^.  Med  andre  ord :  de  holstenske  grevers 
brev  gjælder  de  indfødte,  ikke  Tyskerne  paa  Gotland. 
Efter  alt,  hvad  vi  ved,  synes  det  urimeligt,  at  Tyskerne 
i  det  13de  og  14de  aarhundrede  har  kunnet  tilbagetrænge 
Gotlændingernes  egen  før  saa  store  og  blomstrende  han- 
del, især  naar  vi  hører,  at  der  omkr,  1470 — 1480  var 
flere  indfødte  end  tyske  handelsmænd  i  Visby,  og  at  en 
svenske,  Olaf  Hagebu,  var  den  fornemste  handlende 
der.  Den  følgende  undersøgelse  skal  søge  at  vise,  at 
Visbys  handel  ialfald  i  begyndelsen  af  det  14de  aar- 
hundrede i  hovedsagen  laa  i  de  indfødte  borgeres  hænder. 
Der  maa  rundt  om  i  Norden  før  Hanseaternes  tid 
have  været  et  blomstrende  og  rigt  udviklet  handels-  og 
næringsliv.  Hanseaterne  udfyldte  ikke,  som  man  al- 
mindelig  mener,  en  tom  plads  i  vor  nordiske  kultur;  de 
afbrød  tværtimod  en  løfterig  udvikling.  I  Danmark,  hvor 
dog  Hanseaterne  tidligst  vandt  fodfæste,  havde  Ribe  f. 
eks.  omkr.  1300  en  blomstrende  handel  med  skibsfart 
baade  paa  England  og  Nederlandene  ^.     Ja   selv  Kjøben- 


*    Hans.  Urkb.  I  n.  483. 

^    Hans.  Urkb.  I  n.  15. 

®   Se  de  engelske  toldruUer  fra  Edward  I  og  II's  tid. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


149 


havn  synes  i  det  14de  aarh.  at  have  drevet  en  ikke 
ubetydelig  handel.  Men  kilderne  er  for  Danmarks  ved- 
kommende faa  og  spredte,  saa  noget  sikkert  lader  sig 
ikke  bevise.  Langt  rigere  flyder  kilderne  fra  Norge.  De 
gamle  norske  love  viser  os  en  indtil  de  mindste  detaljer 
udviklet  handels-  og  søfartsret.  Magnus  Lagabøter  og 
hans  sønner  var  de  eneste  konger  i  Norden,  som  fulgte 
«n  bevidst  og  selvstændig  handelspolitikk  Dette  kommer 
især  frem  i  toldlovgivningen  og  forholdet  til  de  fremmede 
kjøbmænd  og  skyldes  vistnok  engelsk  indflydelse.  Af 
^Kongespeilet"  lærer  vi,  ikke  alene  at  Nordmændene  i 
sidste  halvdel  af  det  13de  aarhundrede  drev  skibsfart 
paa  fjerne  lande,  men  ogsaa  at  der  i  de  norske  byer  — 
især  i  Bergen  —  fandtes  store  kjøbmænd,  i  lighed  med 
hvad  man  havde  i  udlandet  ^. 

Udenlandske,  særlig  engelske,  brevskaber  og  doku- 
menter viser,  at  Nordmændene  endnu  i  det  14de  aar- 
hundrede drev  en  livlig  handel  og  skibsfart  paa  udlandet. 
Saaledes  stod  Nordmændene  baade  ved  skibenes  antal  og 
varer  nes  værdi  sammen  med  Hanseater  og  Nederlændere 
i  øverste  række  blandt  de  fremmede  nationer,  som  i  be- 
gyndelsen  af  det  14de  aarh.  seilede  til  de  store  østengelske 
byer,  Lynn,  Boston,  Hull  o.  s.  v.^  Lidt  efter  lidt  maatte 
naturligvis  Hanseaterne  ved  sin  kapitalstyrke  og  sin  faste 
organisation  seire  i  konkurrencen  med  Nordmændene. 
Men  kampen  var  baade  haard  og  langvarig.  Først  efter 
1350  vandt  Hanseaterne  overraagten  i  Norge,  og  helt  ned 
til  1400  maatte  de  taale  en  skarp  konkurrence  med  Eng- 


^  „ Kongespeilet"  k.  4.  Faderen  siger  til  sønnen:  „Legg  einn 
hlutifélag  vid  peim  mgnnum,  er  jafnan  si  tja  i 
kaupstgdiim  ok  sé  J)ar  tryggvir  ok  kuuni  vel  vid 
kaup." 

^    Se  toldruUeme  fra  Edward  I  og  Edward  II's  tid. 


150  ALEXANDER  BUGGE. 

lænderne.  Naar  det  vårede  saa  længe,  før  Hanseaterne 
blev  herrer  over  Norges  handel,  hvor  meget  længere  tid 
maatte  det  ikke  tåge  paa  Gotland,  som  dog  fra  oldtiden 
af  havde  været  Østersøens  handelscentrum  og  sædet  for 
en  rig  og  eiendommelig  kultur,  som  vi  endnu  kan  be- 
undre i  mangfoldige  kirke-  og  klosterruiner  ikke  blot  i 
Visby,  men  ogsaa  ude  paa  landet. 


I. 

Jeg  skal  i  det  følgende  søge  at  følge  en  enkelt 
side  af  Nordboernes  næringsliv  i  middelalderen,  nemlig 
Gotlændingernes  handel  paa  Norge  og  England. 

Alt  meget  tidligt  seilede  Guternes  skibe  paa  Nord- 
søen  og  besøgte  nederlandske  og  engelske  havne.  Som 
bekjendt  er  der  paa  Gotland  gjort  en  mængde  fund  af 
mynter  fra  hedendommens  tider.  De  fleste  af  disse  er 
angelsaksiske  ^  og  —  arabiske,  vidnesbyrd  om,  at  de  vig- 
tigste  handelsveie  fra  Gotland  gik  mod  vest  til  Nordsøen 
og  mod  sydøst  gjennem  Rusland  til  Sortehavsegnene» 
Men  om  vi  deraf  kan  slutte,  at  Guterne  selv  drev  handel 
paa  England,  er  tvilsomt;  rimeligt  er  det  dog  ^.  Fra 
middelalderen  har  vi  derimod  sikre  vidnesbyrd  om  Gu- 
ternes handel  paa  England.  I  Aaret  1237  ^  indrømmede 
kong  Henrik  III  af  England    alle    gotlandske    kjøbmænd 


1 


Iflg.  Hildebrand:  ^Anglosachsiska  mynt"  8.  V  er  der  (indtil 
1881)  fundet  10  458  angelsaksiske  mynter  i  Sverige  —  deraf 
de  allerfleste  paa  Gotland. 

Hildebrand  ^Sveriges  medeltid"  I  592  f.   mener    ogsaa,    at    de 
mange    fremmede    mynter,    som    er    fundne    paa    Gotland,    er 
komne    did    dels   ved   handel    og   dels  ved  rov.     Vikingetidens 
Nordboer  var  jo  handelsmænd  og  sørøvere  paa  samme  tid. 
Hansisches  Urkundenbuch  I  n.  281. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


151 


frihed  for  told  og  afgifter.  Kun  mændene  fra  Køln 
kunde  rose  sig  af  lignende  begunstigelser,  og  ned  gjen- 
nera  hele  det  13de  aarhundrede  vedblev  Guternes  handel 
paa  Nordsøen,  trods  konkurrencen  med  Hansestæderne 
og  især  det  mægtige  opblomstrende  Liibeck.  Guterne 
var  endnu  ved  slutningen  af  det  13de  aarhundrede  farlige 
rivaler  for  Hanseaterne.  I  aaret  1294  skrev  saaledes  de 
overijsselske  stæder  ZwoUe  og  Kampen  til  Liibeck  og 
takkede  for  de  bestræbelser,  som  Liibeck  —  „deres  fæl- 
les  hoved"  havde  paataget  sig  til  nytte  for  alle  „sø- 
farende  kjøbmænd  af  det  romerske  rige",  saa  at  det  hverken 
skulde  tillades  Friser  og  Flandere  at  besøge  Østersøen 
og  Gotland,  eller  omvendt  Guterne  at  besøge  Nordsøen. 
Allerede  af  dette  kan  vi  slutte,  at  naar  der  tales  om 
gotlandske  kjøbmænd  i  England,  saa  menes  derved  de 
indfødte  Guter  og  ikke  Tyskerne.  Men  ogsaa  navnene 
paa  de  kjøbmænd  fra  Gotland,  som  handlede  i  England, 
viser  det  samme.  Vi  har  fra  det  13de  aarhundrede  be- 
varet  flere  breve,  som  taler  om  handelsforbindelser  mel" 
lem  den  engelske  konge  og  gotlandske  kjøbmænd  ^  Blandt 
disse  bærer  de  fleste  svenske  navne,  saasom:  Botult  Byr- 
kin,  Sigurd  Bonde  og  Thomas  de  Upplaunde  (d.  e. 
fra  Uppland).  Selv  tvilsomme  navne  som:  Peter  Galve, 
Jakob  de  Albo  og  Paul  fra  Gotland  kan  ligesaa  godt 
være  gutniske  som  tyske.  Femti  aar  senere  (ved  omkr. 
1300),  da  meddelelserne  flyder  langt  rigeligere,  ser  vi  det 
samme  forhold.  Af  de  Gotlændinger,  som  handler  paa 
England,  er  der  enkelte  Tyske,  men  de  fleste  er  indfødte 
Guter, 

Gotlændingerne     seilede    som    de    andre    Nordboer 


'    Hansisches   Urkundenbuch  I  n.    270,    281,    283,  322,  333,  3:)9, 
395,  475. 


152 


ALEXANDER  BUGGE. 


mest  til  østkysten  af  England,  til  havnestæderne  i  Nor- 
folk og  Lincolnshire.  Boston  og  Lynn  er  nu  forglemte 
og  ukjendte  navne.  Men  fordum  var  de  vel  kjendte  for 
alle  Nordboer.  I  Boston  (St.  Bothulphus)  var  der 
store,  langveisfra  af  Hanseater,  Nederlændere  og  Italienere 
besøgte  markeder.  Lynn  var  i  middelalderen  næst  efter 
London  den  vigtigste  handelsplads  paa  hele  østkysten. 
Ogsaa  til  Hull  (eller,  som  det  dengang  hed,  Kingston 
up  on  Hull),  til  Yarmouth  og  til  Ipswich  kom  mange 
Nordboer.  Til  London  kom  der  faa  Nordmænd ;  derimod 
synes  Guterne  stadig  at  have  seilet  did.  Rimeligvis  har 
de  ogsaa,  ligesom  bl.  a.  kjøbmændene  fra  Køln  og  Pro- 
vence, havt  sit  hus  og  faste  oplagssted  der.  De  got- 
landske  kjøbmænd  fik  ogsaa  lov  til  at  opholde  sig  hele 
aaret  rundt  i  England  og  til  at  drage  rundt,  hvor  i  lan- 
det de  vilde  ^  Dette  var  en  meget  sjelden  gunst.  lal- 
mindelighed  fik  den  fremmede  kun  tilladelse  til  at  opholde 
sig  40  dage  i  den  by,  han  kom  til.  Kun  faa  udlændinger 
tillod  regjeringen  at  blive  i  England  hele  aaret  rundt, 
dog  paa  betingelse  af,  at  de  opholdt  sig  hele  tiden  i  én 
bestemt  by  2.  Gotlændingerne  hørte  følgelig  til  de  mest 
begunstigede  fremmede  nationer.  De  benyttede  sig  ogsaa 
af  sin  forret  til  hyppig  at  besøge  de  store  markeder  inde 
i  landet;  vi  finder  dem  bl.  a.  i  Elv  ^. 

De  varer,  som  Gotlændingerne  bragte  til  England, 
var  fortrinsvis  voks  og  pelsverk.  Voks  var  en  meget  vigtig 
artikel  i  middelalderen;  det  brugtes  i  store  mængder  ved 


»    Hans.  Urkb.  I  n.  281. 

*  Liber  Custumarum,  udg.  i  Rerum  Britannicarum  medii  ævi 
scriptores).  Se  ogsaa  min  afhandl.  om  „Handelen  meil.  Norge 
og  England"  (i  „Norsk  historisk  Tidsskrift",  3  R.  B.  IV,  s. 
5—6). 

«    Hans.  Urkb.  I  n.  H9f>. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


153 


gudstjenesten  rundt  om  i  Europa.  Pelsverk  brugtes  og- 
saa  mere  i  middelalderen  end  i  vore  dage;  thi  baade 
mands-  og  kvindedragter  var  almindelig  forede  og  kantede 
med  skind.  Begge  slags  varer  bragtes  fra  det  indre  af 
Rusland  til  de  store  markeder  i  Nowgorod,  hvorfra  Gu- 
terne  og  Hanseaterne  førte  dem  ud  over  hele  Europa. 
De  varer,  som  Gotlændingerne  hentede  i  England,  var 
mest  hvede  og  malt;  i  det  14de  aarh.  kom  ogsaa 
klæde  til.  Uld,  som  i  middelalderen  var  Englands  vig- 
ligste  udførselsartikel,  behøvede  Guterne  ikke;  thi  der 
var  paa  Gotland  selv  en  betydelig  faareavL  Handelen 
paa  England  maa  i  det  13de  aarh.  have  været  livlig  og 
havt  et  betydeligt  omfang.  Kong  Henrik  III  alene 
kjøbte  mellem  aarene  1235  og  1250  for  J216  Ji  i  pels- 
verk og  voks  af  gotlandske  kjøbmærid  ^.  Flere  af  de 
Gotlændinger,  som  handlede  paa  England,  maa  ogsaa 
have  drevet  store  forretninger  og  været  anseede  og  ind- 
flydelsesrige  mænd.  I  1235,  to  aar  før  det  almindelige 
fribrev  for  Guterne  udstedtes,  blev  saaledes  kjøbmændene 
Peter  Galve,  Botulf  Byrkin  og  Jakob  de  Albo  fra  Got- 
land paa  tre  aar  fritagne  for  de  almindelige  toldafgifter^. 
Botulf  Byrkin  nævnes  ogsaa  i  1 237  ^  og  har  vistnok 
stadig  drevet  handel  paa  England 

Fra  sidste  halvdel  af  det  13de  aarhundrede  har  vi 
næsten  ingen  oplysninger  om  forbindelsen  mellem  Got- 
land og  England.  Men  den  maa  være  bleven  stadig 
større  og  have  vokset  sig  livligere  med  aarene.  Thi  fra 
omkring  1300  er  der  bevaret  ikke  saa  faa  optegnelser 
om  Englands  handel.     De  viser  alle,    at    Gotlændingerne 


1  Hans.  Urkb.  28:^,  322,  1^33,  3r)0,  475. 

2  Hans.  Urkb.  I  n.  270. 

^    Hans.  Urkb.  I  n.  283  (se  registret). 


154 


ALEXANDER  BUGGE. 


fremdeles  drev  en  Ijetydelig  og  indbringende  handel  ikke 
alene  paa  England,  men  paa  alle  landene  langs  Nord- 
søens  kyster,  ikke  mindst  paa  Norge.     . 

Nu  ligesom  før  pleiede,  kan  vi  se,  den  engelske  konge 
at  kjøbe  pelsverk  af  gutniske  kjøbmænd.  Alene  i  aarene 
1304—1305  kjøbte  han  for  ikke  mindre  end  375  £  12  s. 
4  d.  af  dem^. 

Af  Augustinus   og  Eswaldus  fra  Gotland  kjøbte  han 
for 76  s.     4  d, 

-  Rosekinus   de  Lubuk    fra    Do. 

kjøbte  han  for 136  i     9  s. 

-  Warnerus    de  Swavia    fra  Do. 

kjøbte  han  for 46  ,-f  17  s.     6  d. 

-  Albredus    de    Berwo     fra    Do. 

kjøbte  han  for 19  :£  20  d^ 

-  Nicholaus  de  Gutlond  fra  Do. 

kjøbte  han  for 15  ;f     6  s.     8  d. 

-  Bodekinus  de  Gutlond  fraDo. 

kjøbte  han  for 8  ^  10  s. 

-  Finder     de     Gutlond    fra    Do. 
kjøbte  han  for 35  ^ 

-  Augustinus     de    Gutlond     fra 

Do.  kjøbte  han  for 58  ;f  13  s.     4  d» 

•    Olavus    de     Gutlond     fra    Do. 

kjøbte  han  for 52  ,^  10  s. 

Disse  varer  blev  dels  kjøbt  i  London,  dels  —  lige- 
som ogsaa  tidligere  —  paa  markederne  i  Boston  *  og 
Ely.  De  i  det  foregaaende  aktstykke  nævnte  gotlandske 
kjøbmænd  har  delvis  tyske,  delvis    gutniske    navne.     Ind- 

^  Hanseakten  aus  England  n.  32  (i  Hansische  Geschichtsquellen 
<))  efter  Tower  Miscellaneous  Rolls  no.  120.  [Dette  dok.  er  i 
Hans.  Ukb.  I  395  feilagtig  henført  tU  22.  nov.  1250]. 

'^    Markedet  i  Boston  (St.  Bothulphus)  begyndte  24.  juni. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


155 


fødte  Guter  er  Finder  (Fin)  og  Olavus  (Olaf).  Au- 
gustinus  (Øistein?)  og  Nicholaus  kan  baade  være 
svensk  og  tysk.  Eswaldus  (Oswald)  og  Bodekinus  er 
rimeligvis  Visbyborgere  af  tysk  herkomst.  Rosekinus 
de  Lubuk  (fra  Liibeck)  og  Warnerus  de  Swavia 
(Werner  fra  Schwaben)  har  vistnok  været  Tyskere,  som 
drev  handel  paa  Gotland.  Hvad  landsraand  Albredus 
de  Berwo  har  været,  kan  jeg  ikke  med  sikkerhed  sige. 
Albredus  er  vel  enten  skri vfeil  for  Albrect us  (Albrekt) 
eller  ogsaa  er  det  det  samme  som  engl.  Alfred;  de 
Berwo  betyder  „fra  Bergen".  Han  har  altsaa  været 
en  tysk  eller  engelsk  kjøbmand,  som  har  drevet  handel 
baade  paa  Norge  og  paa  Gotland. 

Den  vigtigste  kilde  til  vor  kundskab  om  Guternes 
handel  paa  England  i  de  første  aartier  af  det  14de  aar- 
hundrede  er  de  engelske  toldruller  (Ous tom  Rolls),  der 
findes  bevarede  i  rigsarkivet  i  London  (Public  Record 
Office).  Man  kan  af  disse  se,  hvor  mange  skibe  der 
hvert  aar  kom  til  de  forskjellige  engelske  byer.  End- 
videre  opføres  skibenes  navne,  deres  eiere  og  disses  na- 
tionalitet  tilligemed  de  forskjellige  mænd,  som  havde  va- 
rer ombord,  samt  varernes  beskaffenhed  og  værdi  og  den 
told,  man  betalte  af  dem  ^  Disse  toldruller  er  desværre 
ufuldstændig  og  daarlig  bevarede.  Thi  hovedresultatet 
—  toldens  størrelse  o.  s.  v.  —  det  som  havde  betydning 
for  den  engelske  statshusholdning,  er  igjen  indført  i 
andre  ruller,  saaat  man  ikke  var  meget  omhyggelig  for 
at  bevare  toldrullerne.  I  det  første  tiaar  af  det  14de 
aarhundrede  findes  der  dog  temmelig  mange  toldruller  be- 
varede, især  for  byen  Lynn  samt  for  Hull  og  Ravensworth  ^ 


'  Om  disse  toldruller  se  nærmere  Kunze  i  hans  indledning  til 
„Hanseakten  aus  England^  (Hansische  Geschichtsquellen  0) 
8.  XLVI. 

'^    Kaldes  i  dokumenterne  Ravensereog  ligger  i  grevskabet  York* 


156 


ALEXANDER  BUGGE. 


Og  delvis    for    Boston.     Det    er    paa  disse  toldruUer,  jeg 
søger  at  bygge  den  følgende  undersøgelse. 

Mellem  5te  februar  1303  og  19de   mai   1304  ankom 
følgende  gotlandske  skibe  til  Lynn: 
10  mai  1303  —  Selef  fra  Gotland  (de  Gutland)  i  skibet 

Neuberie  med  sild. 
22  juli  1303  —  Bothulf  fra  Gotland  med  varer  i  et  skib 

fra  Wismar. 
29  juli  1303  —  Den  samme  Bothulf  med  en  ladning  stør 

og  tømmer. 
6  august  1303  —  Skibet  Cayserinne  fra  Haderslev  med 

varer  bl    a.   for   Salomon   (Sal  a  ra  an  ner)   fra 

Gotland. 
24  september  1303  —  Askel  fra  Norge,  fører  for  skibet 

Rothen,   med   tømmer   til   en  værdi  af  18  /, 

5  s.     I  det  samme  skib   udførte   igjen    Simon 

fra  Gotland  salt  for  18  .-f. 
17  oktober  1303  —  Thore   Gaut   (o:  den   gotlandske?)  i 

Utsteinsbussen  (vtsteinsbusche)  med  tømmer 

og  tørfisk-  for  26  ;C      Han   udfører   fra    Lynn 

malt  og  honning  for  18  ,-f. 
17  oktober  1303  —  Haakon  fra  Norge  i  skibet  Gauter 

med  tømmer  for  115  s. 
12  februar  1304  —  Lambe  Rusk  i  Smalside   med   sild 

for  18  ,-f.     Han  udførte  igjen  øl  for  18  -C. 
16  marts  1304  —  Osbertus  fra  Norge  i  skibet  |Monke- 

reth^  med  sild,   huder    og   gjedeskind  for   12 


'  Skibets  navn  Monkereth  (ogsaa  skrevet  Munk  er  ed)  minder 
om  Monnikerede  ell.  Monkered,  Munkerod,  en  by  i 
Vest-Flandern  mellem  Dam  og  Brugge.  Skibet  synes  altsaa 
at  have  gaaet  i  fart  paa  Flandern.  Osbertus  kom  ofte  til 
England;  i  1304  var  han  der  tre  gange  og  i  1305  to  gange. 
Han  var  munk  (frater  Osbertus  del  Vik)  og  hørte  hjemme 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


157 


:£,     I  samme  skib  indførte  Martinus  fra  Got- 
land  4  quintalla  voks  til  en  værdi  af  16  £. 

24  april  1304  —  Selef  fra  Gotland. 

Sommeren  1304 — sommeren  1305  kom  følgende  got- 

landske  skibe  til  Lynn: 

12  juli  1304  —  Thore  Gaut  de  Norwagia  i  Maior 
Roca  med  fisk  og  tømmer  for  40  Å.\  han 
udfører  igjen  malt  for  10  /. 

?  „  „  (faa  dage  efter)  —  Oder^  Gaut  de  Norwagia 
i  Maior  Roca  med  bord  og  planker  for  36 
£\  han  udfører  igjen  malt  for  10  £. 

9  august  1304  —  Selef  fra  Gotland. 

14  ,,  „      —  Johannes  le  Minstre  de  Gutlond 

i  Flanderfar  med  varer  for  sig  selv,  Olavus, 

Johannes  og  Nicholaus  fra  Gotland  samt  Her- 

bertus  de  Alemannia. 
?  november  1304  —  Frater  Osbertus  de  Norwagia, 

I  hans  skib  udfører   Selef  de    Gutlond   og 

Petrus     Prouost     salt    og    amigdal^    for 

12  =f. 
8  april  1305  —  et  skib  fra  Gotland. 
12     „       „       —  Johannes   le   Minstre  i  Flanderfar  med 

varer  for  sig  selv  samt  Olauus  og  Bothulphus 

de  Gutlond. 

15  april  1305  —  Simon  Rout  de  Gutlond  i  „le  Gaut". 
?       „         „       —  et  skib  fra  Gotland. 

?  juli  1305       —  Oder  Gaut  fra  Bergen  (de  Northberg) 


i  Viken.  Ogsaa  i  1305  havde  han  varer  med  for  en  gotlæn- 
ding  Sørle  (S  erlo). 

^  Oder  o:  Oddr.  Skibsnavnene  Maior  og  Minor  Roca  for- 
staar  jeg  ikke  betydningen  af. 

*  Amigdal  (gl.  engelsk  amigdale)  græsk  ajjiuYSofXY)  =  man- 
del. 


158 


ALEXANDER  BUGGE. 


Og  fæller  i  Rokesbusce  med  tømmer,  tørfisk 
og  gjedeskind  for  37  ^  10  s;  han  udfører 
igjen  malt,  korn ,  engelsk  klæde  og  honning 
for  40  .f. 

12  juli  1305  —  Olauus  le  Lung  de  Norwagia  og 
hans  fælle  i  Selefsbusce  med  tømmer,  fisk  og 
tran  for  39  .-f;  han  udfører  igjen  korn,  malt 
og  honning  for  43  i  10  s. 

4  august  1305  —  Oder  Gaut  fra  Bergen  „i  sit  skib" 
med  tømmer,  tørfisk,  tran  og  gjedeskind  for 
60  ;:f;  han  udfører  igjen  malt,  engelsk  klæde, 
honning  og  korn  for  80  ^. 

20  oktober  1305  —  Hamon  Gaut  de  Norwagia  i 
Gaut  med  tørfisk,  tran  og  gjedeskind  for  26 
^.  2  s. ;  han  udfører  igjen  salt,  engelsk  klæde 
og  honning  for  36  :é.  I  samme  skib  havde 
ogsaa  Heyricus  og  Paulus  fra  Bergen  varer 
(tømmer,  tørfisk  og  tran). 

22  oktober  1305  —  Thore  Gaut  de  Norwagia  og  fæller 
i  Isakesbusce  med  tømmer,  tørfisk,  tran  og 
gjedeskind  for  80  i;  de  udfører  igjen  korn, 
malt  og  honning  for  60  .f. 

22     —         1305  —  Petrus  Posce  fra  Gotland. 

2  november  „  —  Johannes  Lung  de  Norwagia  og  fæller 
i  Selefsbusce  med  tømmer,  tørfisk  og  tran 
for  34  ,-f .  10  s. ;  de  udfører  igjen  korn,  malt 
og  engelsk  klæde  for  34  =f.  I  samme  skib 
udfører  Hugo  de  la  Bachalarie  kryderier 
og  andre  varer  for  29  .^.  Reymund  de 
Bur  de  us    indfører    endvidere    i    samme    skib 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


159 


tran  og  tørfisk  for  29   £  og  Dominicus  de 
Aula^  indfører  tørfisk  for  8  å. 

10  november  1305  —  Simon  Rusk,  Simon  Morp, 
Aslacus  og  Egnerus  fra  Gotland  i  Gold- 
scobusce^  med  tørfisk,  tran  og  gjedeskind  for 
45  :(^  9  s. 

?         —      1305  —  Jacobus  Eyste  de  Gutlond. 

?  —  „  -—  Ernaldus  le  Gaut  de  Northber- 
gen  i  le  Gaut  udfører  korn  og  malt  for  43 
^  10;  i  samme  skib  udfører  Calinger^  og  Selef 
de  Gutlond  korn  og  malt  for  45  £. 

12  april  1306  —  Johannes  Morp  fra  Gotland. 

21     —         „     —  Salomon  fra  Gotland. 
7  mai         „     —  Selef  og  to  andre  Gotlændinger, 

16  —  „  —  et  skib,  tilhørende  en  mand  fra  Munster, 
hvori  ogsaa  en  Gotlænding  har  varer. 

14  juli  1306  —  Ernald  le  Quyte  fra  Bergen  i  le 
Gaut  med  3000  stykker  bord  og  egetømmer 
for  7  :£  10  s.,  15  tasen  tørfisk  for  30  £  og 
og  60  bollas  tran  for  52  f  10  s.  Han  ud- 
fører igjen  engelsk  klæde,  lintøi  og  malt  for 
tilsammen  28  £.  I  samme  skib  indfører  Mey- 
nard  fra  Hamburg  og  Peter  fra  Trondhjem 
(de  Thorunden)  tørfisk  for  20  .(^.  og  udfører 
igjen  engelsk  klæde  for  16  -i  og  kryderier  for 
60  s. 


*  Disse  tre  navne  er  tydeligvis  franske.  Hugo  de  la  Bacha- 
larie  kan  jeg  ikke  forklare.  Raymund  de  Burde  us  = 
Kaymund  fra  Bordeaux?  Dominicus  de  Aula  kan  jeg  heller 
ikke  med  sikkerhed  forklare. 

^    Goldscobusce,  d.  e.  bussen  fra  gaarden  „Guldskoen"  i  Bergen. 

^    Calinger,  d.  e.  Kallingr  =  Karlungr. 


160 


ALEXANDER  BUGGa 


19  september  1306   —   Selef  og   Bothulf  fra   Gotland   i 

skibet  Quyteburg. 

?        _         1306  —  Selef  fra  Gotland  i  Lemberi. 

7  februar  1307   —  Johannes  Gaut  i    „La    Katerine" 
med  sild. 

4  mai  1307  —  Salomon  fra  Gotland. 

6  —  „  —  Nicholaus  Thore  i  Gaut  med  300  sper- 
rer (værd  4  ^f  10  s.)  bukkeskind  (værd  18  s.) 
gjedeskind  (værd  17  s.)  shipping  (værd  16  s.) 
rothskyn^  (værd  10  s.). 
6  (?)  juni  1307  —  Botolphus  og  Olauus  fra  Gotland  med 
„ludefisk"  (Ludskreit),  cropling  (d.  e.  tørret 
smaatorsk)  og  huder. 
10  juli  1307  —  Johannes  Why te  i  Sarw et  med  tømmer 
og  fisk  for  sig  selv  og:  luory,  Twe,  Thur- 
ginus  og  Calibr  samt  for  Olauus  de  Gut- 
lond. 

20  juni  1307  —  Elof  Smerelichir  i  Gaut  med  tøm- 

mer og  tørfisk  for  ham  selv  og  Johannes 
Leng. 
Fra  Hull  og  det  nærliggende  Ravenseer  findes  der 
ogsaa  enkelte,  men  meget  ufuldstændige  toldruller  beva- 
rede.  Vi  finder  dog  ogsaa  i  disse  adskillige  eksempler 
paa,  at  Gotlændinger  og  Nordmænd  drev  skibsfart  paa 
disse  byer. 

Følgende  kjøbmænd  anføres  i  listeme  som  ankomne 
til  disse  byer: 

A.  til  Hull: 
24  juli  1304  —  Johannes  Dillimanns  skib  med  varer  for 
ham  selv,  Simon  Moper,  Conradus   Carpentarius,  '\  Nicho- 


rothskyn,  sands,  rødt  ekornskind. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


161 


laus  og  Bothulfus  fra  Gotland.  Skibets  lad- 
ning bestod  af:  40C0  boustaues  (buestave?), 
rouskyn,  vadmel,  voks,  tømmer,  gjedeskind 
og  beg. 

10  oktober  1305  —  Gunor  Barefs  skib  med  varer  for 
ham  selv,  Willielmus  de  Tyndal  og  Ma- 
thias deGuttelond.  Skibets  ladning  bestod 
af  rouskyn,  furutømmer,  falke,  gjedeskind 
og  vadmel. 

18  oktober  1305  —  Frater  Osbertus  de  Norwagia  med 
furutømmer  (30  0  tygna  de  såpe)  værd  4  ;f. 
I  samme  skib  indførte  Se  r  lo  (d.  e.  Sørle)  de 
Guttelond  500  cere  (voks)  for  21  .f,  300 
duri  pisces  for  4  s.  og  3  bollas  olei 
for  6  s. 
8  november  1305  —  seilede  fra  Hull  Guner  de  Nor- 
bergh.  I  hans  skib  udførte  Serlo  de  Gutte- 
land  og  Elias  clericus  de  Norwey  begge 
klæde. 
8  —  1305  seilede  ogsaa  G  unne  Br  et  ^  de  Tones- 
berwe;  men  udførte  kun  varer  for  sig  selv 
og  Mathias  de  Tyndale. 

20  juni  1306  —  Ludekynus  de   Haren  med  varer  for 


'  Gunne  Bret  og  Gunor  Baret  er  tydeligvis  samme  person; 
(navnet  er  stavet  paa  forskjellig  maade  i  ind-  og  i  udførsels- 
listen).  Manden  har  hørt  hjemme  i  Tønsberg  (Tonesberwe), 
hvor  der  ogsaa  fandtes  en  gaard  ved  navn  „Bratten"  (B  rat  tr- 
inn). En  Gunni  br  att  r  nævnes  1315  som  raadmand  i  Oslo 
(D.  N.  II  n.  1"21):  er  det  samme  mand?  Gunnerus  Prat 
fra  Tønsberg  kom  1305  til  Lynn  iRoseblome.  I  de  engelske 
toldruller  nævnes  ogsaa  flere  gange  en  Gunne  Brat  fra  Ber- 
gen, hvor  der  jo  ogsaa  fandtes  en  gaard  Bratten;  er  det 
samme  person  som  Guner  de  Norbergh? 

Hist.  Tidsskr,  8.  R.  V.  ^  1 


162 


ALEXANDER  BUGGE. 


ham  selv,  Johannes  le  Sayteleue,  Arnal- 
dus  le  Jouen^  og  Olauus  de  Guttelond. 
Ladningen  bestod  af:  beg,  aske,  jern,  routh- 
skyn,  900  algeas  et  gates,  1800  bou- 
s  tau  es,  800  stykker  bord  o.  s.  v. 

22  marts  1307  —  Henricus  de  Wyland  med  varer 
bl.  a.  for  Oliuerus  de  Guttelond  (nemlig: 
voks,  kobber,  tran  og  routhskyn). 

4  mai  1307  —  seilede  Roger  de  Scrulby  fra  Yar- 
mouth's  skib  fra  Hull.  Deri  udførte  Johannes 
de  Pounche  de  Florence  (fra  Firenze)  bly 
og  Oliuerus  de  Guttelond  huder. 

B.  til  Ravensworth. 

20  november  1305  —  Salomon  de  Wisbe  (fra  Visby) 
med  varer  for  ham  selv,  Gonoricus  Wad- 
der,  Jacobus  Eyst,  Nicholaus  Effyn  og 
Bothulfus.  Skibets  last  bestod  af  tørfisk, 
sild  og  gjedeskind. 

2  august  1304  —  Salomon  de  Gutlond. 

Udførsel  fra  Boston.  ^ 

1  juli  1303  —  Oliuer  de  Gutland  —  salt  for  32  /,. 
i  Henricus  de  la  Porte's  skib;  sammen 
med  forskj.  tyske  kjøbmænd;  fra  Estland  Lii- 
beck,  Hamburg,  Westfalen,  Groningen,  Dort- 
mund  osv.  (tils.   16). 

24  august  1304  —  Botulphus  de  Gutland —  engelsk 
klæde  for  47  .^;  i  Arnaldus  Crouses  skib 
sammen  med  én  kjøbmand  fra  Liibeck  og  én 
fra  Dortmund  ell.  Deventer. 


*  Arnaldus  le  Jo  v  ene  tilhørte  en  betydelig  engelsk  handels- 
familie,  hvoraf  flere  medlemmer  stod  i  forbindelse  med  Norge. 
(Se  min  Afhandling  „Handelen  mellem  Norge  og  England"  i 
Hist.  Tidsskr.  3  R.  B.  IV  s.  54). 

^    Se  i  Hanseakten  aus  England,  n.  373;  (s.  346  og  349). 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


163 


Fra  Edward'  II  og  Edward  III's  tid  er  de  engelske 
toldlister  meget  daarlig  bevarede.  Saa  meget  kan  vi  dog 
se,  at  forholdene  forandrer  sig.  Nordmændenes  før  saa 
livlige  handel  paa  de  engelske  kystbyer  hører  lidt  efter 
lidt  op.  De  fortrænges  af  Hanseaterne.  Det  samme  maa 
ogsaa  have  været  tilfældet  med  de  indfødte  Guter.  Thi 
efter  1307  har  jeg  ikke  fundet  navnet  paa  en  eneste  Gute 
i  de  engelske  toldlister.  Hanseaternes  seier  blev  dog  ikke 
vundet  med  én  gang.  Dertil  var  det  nationale  element 
overalt  i  Norden  for  sterkt.  Endnu  efter  1350  udstedte 
den  engelske  konge  beskyttelsesbreve  for  norske  kjøbmænd. 
som  kom  til  England  \  og  selv  i  engelske  toldh*ster  fra 
omkr.  1400  har  jeg  fundet  nogle  ganske  faa  norske  skibe 
omtalte.  Paa  lignende  maade  gik  det  vist  ogsaa  til  i 
Visby.  Først  lidt  efter  lidt  vandt  det  tyske  element  over- 
vægten  over  det  nordiske. 

Jeg  skal  nu  søge  at  vise,  hvad  mere  man  i  detaljen 
kan  lære  om  Gotlændingernes  handel  af  de  engelske  told- 
lister. 

De  navne  paa  kjøbmænd  fra  Gotland,  som  jeg  har 
fundet  i  de  engelske  toldruller  er  følgende: 

Aslacus,  Bothulfus,  Ernaldus  le  Gaut  eller 
Ernaldus  le  Quyte,  Eynerus,  Jacobus  Eyste  eller 
Fiyst,  Johannes,  Johannes  Morp,  Johannes  le  Min- 
stre,  Calinger,  Conradus  Carpentarius,  Hamon 
Gaut,  Lambe  Rusk,  Martinus,  Mathias,  Nicholaus, 
l^icholaus  Effyn,  Petrus  Posce,  Salamanner  eller 
Salomon,  Selef,  Simon,  Simon  Morp  eller  Moper, 
Simon  Rout,  Simon  Rusk,  Serlo,  Thore  Gaut. 

Af  disse  navne  er,  som  man  vil  se,  de  fleste  utvivl" 
somt  nordiske.    Om  Aslacus  (Aslak)  og  Eynerus  (Einar) 


^    Se  min  af  handling  om  ,,  Handelen  mellem  Norge  og  England", 

11* 


164 


ALEXANDER  BUGGE. 


kan  det  ikke  afgjøres,  enten  de  er  Nordmænd  eller  Guter. 
Ernaldus  le  Gaut,  Hamon  Gaut  og  Thore  Gaut 
er  ogsaa,  som  siden  skal  vises,  antagelig  Nordmænd. 
Resten  er  Gotlændinger,  ialt  20  i  tal.  Åf  disse  er  dog 
rimeligvis  Johannes  den  samme  som  Johannes  Morp^ 
Nicholaus  den  samme  som  Nicholaus  Effyn  og  Simon 
den  samme  som  én  af  de  tre  andre  Simoner.  Vi  faar 
saaledes  17  personer  tilbage.  Af  disse  er  følgende  utvivl- 
somt  tyske:  Johannes  le  Minstre  (o:  J.  fra  byen 
Miinster  i  Westfalen)  og  Conradus  Carpentarius 
(Konrad  Tømmermand).  Om  Martinus,  Mathias  og 
Nicholaus  (Effyn)  kan  intet  bestemt  siges;  dog  brugtes 
disse  navne  af  Nordboer.  De  øvrige  navne  er  nordiske^ 
Aslak  brugtes  mere  i  Norge  end  i  Sverige.  Bot  ulv 
er  et  ægte  gutnisk  navn;  personnavne  paa  Bot  var  sær- 
lig hyppige  paa  Gotland.  Ivar  er  et  ægte  nordisk  navn 
og  særlig  brugeligt  i  Norge.  Jacobus  Eyst  betyder 
Jakob  Estlænding  eller  „som  farer  paa  Estland" 
(Aistr  forekommer  som  personnavn  paa  upplandske 
runestene).  Johannes  Morp  er  sagtens  af  samme 
slægt  (broder?)  som  Simon  Morp  eller  Moper.  Moper 
er  den  rigtige  skrivemaade.  Verbet  mopa  findes  baade 
i  gl.svensk  og  i  svenske  dialekter;  det  betyder:  surmule, 
hænge  med  hovedet^.  Moper  betyder  altsaa  „den  sur- 
mulende". En  familie  af  dette  navn  levede  i  det  14de 
aarh.  i  Visby.  Prokonsulen  Johannes  Moop  blev  hen- 
rettet i  1342  sammen  med  sin  kollega  Herman  Swerting. 
Grunden  var  vistnok,  at  de  mod  almuens  vilje  havde  betalt 
„ledungslama"  til  kong  Magnus  Smek  i  anledning  af  hans 
tog  mod  Skaane^.  Er  Johannes  Morp  og  Johannes 
Moop  samme  person? 


'    Rietz:     Ordbok  ofver  svenska  almogespråket. 
■^    Lindstrom  II  s.  462  f.  og  465. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


165 


Calinger  (isl.  Karlunger)  er  et  gutnisk  navn. 
Det  er  endnu  bevaretpaa  Gotland  i  stedsnavnet  Kallings. 
Lam  be  er  ligeledes  et  nordisk  navn.  Lambe  Rusk  og 
Simon  Rusk  tilhører  vel  samme  slægt.  (Betyder  tilnavnet 
Rusk  „Russer"  eller  „som  farer  paa  Rusland"?).  Olaf 
(Olavus,  Oliverus)  er  ogsaa  ægte  nordisk.  Petrus 
Posce  har  muligens  tilhørt  den  gamle  svenske  familie 
Posse.  (Slægten  er  ellers  først  paavist  i  det  15de  aarh.^). 
ToldruUerne  skriver  almindelig  se  istd.  ss  i  buse e.  Posee 
skulde  saaledes  regelret  være  istd.  Posse.  At  Salomon 
har  været  indfødt  Gotlænding,  derpaa  tyder  skrivemaaden 
Salamanner  med  — r  som  nominativsmerke.  Selef  (d, 
e.  Sigleif)  og  Ser  lo  (d.  e.  Sørle)  er  ligeledes  ægte  nor- 
<liske  navne,  som  ogsaa  ellers  er  fundne  paa  Gotland. 
At  Simon  Ro  ut  har  været  Nordbo,  derpaa  tyder  til- 
navnet Ro  ut  (den  røde).  [Lindstrom  nævner  (II  s.  525  f.) 
flere  Visbykjøbmænd  med  tilnavnet  Rufus,  Ruber,  Rode 
og  Rød]. 

En  særegen  plads  indtager  ordet  Gaut  som  navn 
paa  personer  og  skibe.  Af  samraenhængen  synes  det  at 
fremgaa,  at  det  som  personnavn  er  brugt  som  tilnavn  for 
Nordraænd:  Thore  Gaut  de  Norwagia,  Hamon  (o: 
Amund)  Gaut  de  Norwagia,  OderGaut  de  North- 
bergen  o.  s.  v.  Gaut  eller  Gauter  som  skibsnavn 
^ynes  ogsaa  at  være  benævnelse  for  norske  skibe.  Kun 
én  gang  nævnes  et  skib  Gaut  (muligens  Gut  paa  dette 
«ted)  som  eiet  af  en  Gotlænding.  Derimod  synes  det  at 
fremgaa  af  sagens  sammenhæng,  at  Gaut  maa  betyde 
„gotlandsk''  eller  „som  farer  paa  Gotland".  Sproglig 
skulde  det  vel  nærmest  betegne  ,,fra  Gotaland,  gotisk^", 
men    herom   kan  der  af  saglige  grunde  neppe    være    tale. 


^    Illustreret  „  Sveriges  historia"  II  s.  400. 

^    Oldn.  Gautr  kjendes  ellers  kun  i  denne  bet. 


166 


ALEXANDER  BUGGE, 


Thi  (ler  var  neppe  nogen  handelsforbindelse  mellem  Norge^ 
og  Gotaland^  Gaut  som  mandsnavn  betegner  da,  at 
vedkommende  har  drevet  handel  paa  Gotland,  og  som 
skibsnavn,   at  skibet  har  gaaet  i  stadig  fart  paa  Gotland. 

Åf  den  foregaaende  udvikling  fremgaar  det  tydelig, 
at  i  handelen  mellem  Gotland  og  England  omkr.  1300 
havde  det  indfødte  gutniske  element  overvægten  over 
det  tyske. 

Uagtet  toldlisterne  fra  Lynn  og  Hull  angaar  England 
alene,  kaster  de  dog  streiflys  udover  hele  Nord-Europas 
handelsforhold.  Vi  kan  bl.  a.  se,  at  Gotlændingerne  stod 
i  handelsforbindelse  med  hele  Nord-Europa,  hvorhen  de 
bragte  sin  øs  egne  og  fremmede  produkter. 

Hvad  Gotland  selv  frembragte,  var  væsentlig  faare- 
og  gjedeskind,  tørrede  og  garvede  huder,  ost  og  smør  samt 
kalksten^.  Gotlandsk  kalksten  var  især  høit  skattet  over- 
alt ved  Østersøen.  I  mange  nordtyske  kirker  er  den 
anvendt  som  bygningsmateriale.  Af  Gotlands  egne  varer 
gik  dog  kun  lidet  til  England  —  kun  nogle  skind  og  hu- 
der; —  det  meste  udførtes  vistnok  til  Østersølandene. 
Gotlændingerne  var  ogsaa  raellemhandlere  for  svenske 
varer,  især  jern  og  kobber.  En  enkelt  gang  omtales  denne 
udførsel  i  de  engelske  toldruller  (Olaf  fra  Gotland  bragte 
i  1306  jern  og  i  1307  kobber  til  Hull).  Sin  vigtigste 
handel  havde  Gotlændingerne,  som  bekjendt,  med  Rusland. 
Fra  Nowgorods  store  markeder  udførte  de  og  Hanseaterne 
pelsverk  og  voks  til  hele  Europa.  Som  vi  før  har  hørt 
drev  Gotlændingerne  i  det  13de  aarhundrede  en  livlig 
handel  med  disse  varer  paa  England.  Mod  slutningen  af 
aarhundredet  var  indførselen  fremdeles  lige  stor.  Finere 
sorter  pelsverk  (især  graaverk,  griseum   opus)  solgtes  til 


^    Lodose  var  den  eneste  by  i  Gotaland,  som  drev  handel. 
'^    Se  Lindstrom  II  s.  190  f. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


167 


kongen  og  stormændene.  Det  pelsverk,  som  mest  omtales 
i  toldruUerne,  er  ro  ut  sky  n  (d.  e.  det  røde  skind  af  ekornen, 
som  blev  fanget  om  sommeren).  Af  voks  indførtes  der 
fremdeles  vist  heller  ikke  saa  hdet.  Det  omtales  dog 
kun  sjelden  i  toldruUerne. 

En  enkelt  gang  indfører  ogsaa  en  Gotlænding  stør 
til  England;  den  er  da  vel  ogsaa  kommen  fra  Rusland. 
Fra  de  skovrige  egne  ved  Østersøens  høire  bred  kom  der 
ogsaa  en  hel  del  produkter,  som  Gotlændingerne  ind- 
førte  til  England,  der  allerede  tidlig  i  middelalderen 
var  et  træfattigt  land^  Udførselen  bestod  især  af 
planker  og  bord,  buestave  (bowstaves,  vistnok  af  ener) 
samt  tjære.  Tømmerhandelen  fra  Østersøen  paa  England, 
som  gjennem  hele  middelalderen  og  den  nyere  tid  har 
været  af  meget  stor  betydning,  kom  mod  slutningen  af 
det  14de  aarh.  i  hænderne  dels  paa  Danzig  og  Riga,  dels 
paa  Englænderne  selv.  Som  det  af  de  engelske  toldruUer 
vil  sees,  bragte  Gotlændingerne  ikke  saa  lidet  sild  til 
England.  Denne  kom  dels  fra  de  store  skaanske  fiskerier, 
dels  fra  Norge,  fra  Bohuslenskysten.  Den  meste  sild  var 
kanske  skaansk.  Men  vi  ved,  at  bl.  a.  den  i  toldlisterne 
ofte  omtalte  Sigleif  (Selef)  indførte  norsk  sild  til  Eng- 
land ^.  En  overraskende  stor  del  af  de  varer,  som  Guterne 
indførte  til  Lynn  og  Hull,  er  norske :  tørfisk  og  tran  især, 
samt  en  del  vadmel,  tømmer,  sild  o.  s.  v. 

Med  hvilke  lande  kan  vi  nu  ifølge  de  engelske  told- 
ruUer se,  at  Guterne  stod  i  handelsforbindelse?  Først  og 
fremst  er  det  Østersølandene.  Paa  den  gamle  og  kjendte 
handel  med  Rusland  tyder  indførselen  af  pelsverk  og  voks 


'  England  har  vistnok  endnu  store  ege-  og  bøgeskove;  men  det 
manglede  bygningstømmer.  Norge  og  Østersølandene  har  lige 
fra  den  tidlige  middelalder  indført  trælast  til  England  (og  til 
Nederlandene). 

^    Se  nedenfor. 


168 


ALEXANDER  BUGGE. 


til    England    samt    muligens    tilnavnet    Rusk  (Russer ?). 
Forbindelsen    med  Estland   viser   sig   af  tilnavnet    Eyst 
(Ester).     Desuden  kan    vi,   som   nævnt,  se.   at   Guterne  i 
Østersølandene  hentede  tømmer,    som  de  atter  udførte  til 
de    træbare   egne   ved    Nordsøen.     I  toldrullerne   omtales 
flere  gange  handelsforbindelse  mellem  Guter  og  mænd  fra 
Hansestæderne.     Botolf  kom   saaledes  til  Lynn  i  et   skib 
fra   Wismar   og   Saloraon  i  ett  fra   Haderslev,   og   baade 
Botolf  og  Olaf  udførte  varer  i  tyske  skibe.     Med  Flandern 
maa  der   ogsaa  have  været  en  livlig  forbindelse.  Flandern 
var  jo    middelalderens   vigtigste    industriland    og   Brugge 
var   den   tids  London,  hvor  handelsmænd  fra   hele   Nord- 
og  Syd-Europa  satte  hinanden  stævne.     Hanseaterne  havde 
sit   kontor  i  Brugge,    hvor  ogsaa  den  gotlandske  afdeling 
(beider    Zungen)    af  Hanseforbundet   var    repræsenteret. 
De    engelske   told ruller  viser  os  ogsaa,   at  Guterne  havde 
sine    vareoplag   i   Flandern,    hvor   de   vel   blev    over    om 
vinteren,   for   saa  om  vaaren    at    seile  videre  til  England 
eller   tilbage   til  Gotland.     Derpaa  tyder  bl.  a.    det   flere 
gange  omtalte  skib  F  lande  r  fa  r  (d.  e.  „som  gaar  i  fart 
paa   Flandern").     Det  kom  til  Lynn    14de   aug.  1304  og 
atter  i  april  1305.     I  mellemtiden   har  det  vistnok  ligget 
i  Flandern.     Thi    sent   paa  aaret  vovede  man   nødig   den 
lange  reise  over  Nordsøen  og  Østersøen.     I  Flandern  kom 
Gotlændingerne  i  forbindelse  med  de  forskjelligste  nationer. 
Saaledes    vil    man    lægge    merke    til    Roger    Scrulby    fra 
Yarmouth,    der   fra   Hull   udførte  bly   for   en   florentinsk 
kjøbmand  og  for  Oliver  us  (Olaf)  fra  Gotland.  —  Disses 
bestemmelsessted  maa  sikkerlig   have    været  Flandern.  — 
I  de  store  sildefiskerier  ved  Skaanes  kyst  (Falsterbod  og 
Skanør)    maa  ogsaa  Gotlændingerne  have  tåget  livlig  del. 
Derpaa  tyder  de  gotlandske  sildeskuder,  som  ofte  omtales 
i  de  engelske  toldruller.     Endnu  vigtigere  var  forbindelsen 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PA  A  ENGLAND  OG  NORGE. 


169 


med  Norge  og  især  mellemhandelen  raellem  Norge  og 
England.  Omtrent  halvparten  af  de  gotlandske  kjøbraænd, 
som  kom  til  Lynn  og  Hull,  tog  del  i  den. 

II. 

Forbindelsen  mellem  Norge  og  Gotland  er  meget 
gammel.  Allerede  ved  slutningen  af  den  ældre  jernalder 
synes  Nordmændene  at  have  seilet  til  Nederlandene  og 
til  England^;  usandsynligt  er  det  da  heller  ikke,  at  de 
ogsaa  har  besøgt  Gotland,  Østersøens  handelscentrum. 
Først  i  Vikingetiden  begynder  dog  den  sikre  forbindelse. 
Nordmændene,  som  fra  det  8de  aarh.  af  stadig  besøgte 
Irland,  niodtog  der  et  sterkt  indtryk  af  Irernes  eiendom- 
melige kunst  og  især  af  deres  ornamentik.  Dette  gav 
sig  udslag  i  en  eiendommelig  norsk-irsk  blandingsstil,  som 
udviklede  sig  i  det  vestlige  Norge  og  derfra  gjennem 
handel  og  skibsfart  synes  at  have  udbredt  sig  til  Got- 
land'^. Norske  vikinger  kom  ofte  til  Gotland  —  vel 
baade  for  at  røve  og  for  at  handle  — .  Og.  det  gotlandske 
sagn  fortæller,  som  bekjendt,  at  Olaf  den  hellige  paa  sin 
flugt  til  Rusland  lagde  til  ved  Gotland  og  kristnede  flere 
af  indbyggerne^. 

I  Vikingetiden  var  Østlandet  endnu  Norges  økono- 
miske midtpunkt.  Der  fandtes  landets  eneste  handels- 
stæder,  Skiringssal  og  Tunsberg.  Derfra  gik  skibsfarten 
mod    syd    gjennem    Øresund    til    Østersøen    og    Gotland. 


Se  I.  Undset:     „Fra  Norges  ældre  jernalder"  i  ,.Aarbøger  for 

Nordisk  Oldkyndighed"    1880,  s    141  og  182. 

Sophus  Muller:   „Dyreornameiitiken  i  Norden",  i  A  arb.  f.  Nord. 

Oldk.  18SU  (se  især  s.  294  1'.). 

Gnta  Saga  k.  3;  jfr.  01.  s.  helga;  Heimskr.  k.  193  og  S.  Bugge 


i  „Runverser-'  s.  290  f. 


170 


ALEXANDER  BUGGE. 


Om  Olaf  den  helliges  søskendebam  St.  Halvard  fortælles 
saaledes,  at  han  engang  som  handelsmand  seilede  til 
Gotland  ^  Denne  forbindelse  raellem  Østlandet  og  Grot- 
land  har  vistnok  fortsat  sig  gjennem  hele  middelalderen. 
Fra  slutningen  af  det  llteaarh.  blev  Bergen  hoved- 
sædet  for  handelen  mellem  Gotland  og  Xorge.  Bergen 
var  for  Xorge,  hvad  Yisby  var  for  Østersøen,  midtpunktet 
for  al  handel  og  rørelse.  Tørfisken,  som  fra  Lofot- 
fiskerieme  bragtes  til  Bergen,  lokkede  fremmede  fra  alle 
kanter  til  byen.  Thi  tørfisk,  som  endnu  i  Sydeuropa  er 
katholikemes  almindelige  fastemad,  brugtes  i  middelalderen 
over  hele  Europa.  Bergen  blev  derved  en  af  de  vigtigste 
handelsstæder  ved  Nordsøen,  og  blandt  de  fremmede,  som 
tidligst  indfandt  sig,  var  Gotlændingerne.  De  danske 
korstogsfarere,  som  i  1191  besøgte  Xorge,  siger  om  Ber- 
gen: „Den  er  pa  grund  af  sin  magt  og  velstand  den 
første  by  i  landet.  Den  er  meget  folkerig  og  har  munke- 
og  nonneklostere.  Der  findes  en  saadan  mængde  tørfisk 
der,  at  det  overgaar  alt  maal  og  tal.  Der  vil  man 
kunne  se  en  mængde  folk,  som  alle  vegne  fra  strømmer 
til,  Irlændere,  Grønlændere,  Englændere,  Tyske,  Danske^ 
Svenske,  Gotlændinger  og  endnu  mange  andre,  som  det 
vilde  være  for  vidtløftigt  at  opregne."^  Gotlændingerne 
pleiede  altsaa  allerede  i  det  12te  aarhundrede  at  besøge 
Xorge.  Deres  skibsfart  og  handel  paa  Bergen  ned  gjen- 
nem det  13de  aarhundrede  kan  vi  desværre  ikke  følge, 
Tlii  i  Norge  er  der  af  gamle  brevskaber  vedrørende 
næringslivet  bevaret  yderst  lidet,  —  og  paa  Gotland  slet 

'    Mon.  hist.  Norvegiæ,  udg-.  af  G.  Storm,  s.  !.'>.'>  (Acta  San  etl 

Halvardi). 
-    Se      skriftet      ,.De     profectione     Danorum     in    terram 

san  et  am",    u(\g.  i    Langebecks    „Scriptore8**    V;    jfr.    Munch, 

,.Det  norske  Folks  Historie-',  3,  s.  22.')  ff. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE.  171 

intet.  Det  er  i  udenlandske  arkiver,  vi  maa  søge  vore 
oplysninger.  Af  et  enkelt  sted  i  Haakon  Haakonssøns 
saga  ser  vi  dog,  at  Gotlændingernes  handel  paa  hans 
tid,  saa  langt  fra  at  være  ophørt,  snarere  havde  tiltaget 
og  var  øget.  Det  er  i  anledning  af  den  store  brand  i 
Bergen  1248.  Fra  en  anden,  men  ganske  sikker  kilde 
ved  vi,  at  der  ved  denne  leilighed  laa  over  200  skibe 
ude  paa  Vaagen  ^  Haakon  Haakonssøns  saga  fortæller, 
at  der  blandt  disse  var  mange  kugger,  som  var  komne 
fra  Gotland^.  Flere  oplysninger  om  forbindelsen  mellem 
Norge  og  Gotland  i  det  13de  aarhundrede  har  vi  dos- 
værre  ikke.  Men  fra  begyndelsen  af  det  14de  aar- 
hundrede begynder  kilderne  at  flyde  rigeligere.  Det  er 
især  de  engelske  toldruller,  som  skaffer  os  nye  oplys- 
ninger. De  viser,  at  Guterne  havde  kastet  sig  over  en 
ny  næringsgren,  nemlig  handelen  mellem  Norge  og  Eng- 
land. De  fleste  af  de  gotlandske  kjøbraænd,  som  nævnes^ 
i  toldrullerne,  stod  ogsaa  i  forbindelse  med  Norge.  De 
hentede  tørfisk  og  tran  i  Bergen  og  fiskede  sild  udenfor 
Bohuslen.  I  Bergen  liar  Gotlændingerne  tydeligvis  havt 
sine  vareoplag  og  et  fuldstændigt  handelsfaktori.  I  gaar- 
den  „Guldskoen"  havde  de  bl.  a.  sine  boder.  Den  10de 
nov.  1305  kom  der,  som  nævnt,  til  Lynn  et  skib  til- 
hørende Simon  Rusk  fra  Gotland,  med  varer  for  Simon 
Rusk,  Simon  Morp,  Aslacus  og  Eynerus.  Varerne:  tør- 
fisk, tran  og  gjedeskind,  tyder  paa,  at  skibet  kom  fra 
Norge,  fra  Bergen.  Derpaa  tyder  ogsaa  skibets  navn 
Goldscobusce  („Guldskobussen");  det  maa  betyde 
„bussen  fra  gaarden  „Guldskoen"  i  Bergen".  En  Got- 
lænding    nævnes    ogsaa    i    1316    som  gaardeier  i  Bergen. 


^    Matthæus    Parisiensis    V    s.    30    (i  Rer.  Brit.  medii  ævi  scrip- 

tores). 
-^    Håkonar  saga  Håkonarsonar  (Ungers  udg.)  k,  287  (2G0). 


172 


ALEXANDER  BUGGE. 


Mandens  navn  var  Einar  gotneski  (d.  e.  den  got- 
landske^);  det  er  vistnok  efter  ham  „Einarsgarden'*  er 
opkaldt.  Han  er  vel  ogsaa  samme  person  som  den  Einar 
(Eynarus),  der  i  1305  førte  varer  til  Lynn  i  „Guldsko- 
bussen".  Denne  Einar  gotlandske  maa  have  været  en 
anseet  og  indflydelsesrig  mand  i  Bergen.  Thi  retter- 
boden  af  1316  om  kjøbstævne^  bestemmer,  at  Einar 
gotneski  sammen  med  7  andre  mænd  skal  have  for- 
kjøbsret  paa  alle  udenlandske  mænds  varer,  som  kommer 
til  Bergen.  Af  disse  otte  er  Einar  alene  udlænding;  de 
andre  er  norske  (deriblandt  en  fra  Hjaltland).  Man 
maa  vel  deraf  slutte,  at  Einar  har  faaet  borgerret  i 
Bergen.  Om  Einar  ved  vi  ellers  intet.  Hans  gaard  om- 
tales ofte;  den  maa  have  været  temmelig  stor  og  vid- 
løftig. Thi  Bergens  lagmand  havde  kontor  der  og  tyske 
kjøbmænd  sine  boder  ^.  Ogsaa  den  store  gotlandske 
kjøbmand  Sigleif  eller  Selef  (Susse)*  drev  stadig  handel 
paa  Bergen  og  havde  vistnok  en  afdeling  af  sin  forret- 
ning der,  om  han  end  selv  boede  i  Lynn.  I  1305  kom 
der  to  gange  et  skib  til  Lynn  ved  navn  Selefsbusce 
(Selefsbussen)  med  tørfisk,  tran  og  tømmer.  Skibet  førtes 
den  ene  gang  af  Olav  us  Lung  de  Norwegia  og  an- 
den gang  af  Johannes  Lung  de  Norwegia.  Olaf 
Lange  var  en  anseet  kjøbmand  i  Bergen.  Han  nævnes 
foruden  flere  gange  i  toldrullerne  ogsaa  i  retterboden  af 
1316  (Olaf r  langr)  som  en  af  dem,  der  fik  forkjøbsret 
paa  fremmede  varer.     Forholdet  mellem    Olaf   Lange    og 


^  Muligt  er  det  ogsaa,  at  Einar  har  været  en  Nordmand,  som 
handlede  paa  Gotland.  Navnet  findes  i  Sverige  (En  a  r),  men 
er  ikke  paavist  paa  Gotlapd. 

^   Norges  gamle  love  3,  s.  122. 

^   D.  X.  I  n.  101  og  122  (s.  111). 

"*    Se  nedenfor. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE.         173 

Sigleif  er  uklart.  Men  den  omstændighed,  at  Selefs-^ 
bussen  kommer  til  Lynn  to  gange  i  samme  aar  (i  juli 
og  i  november)  ført  af  to  forskjellige  mænd,  synes  at 
tyde  paa,  at  ingen  af  disse  to  har  eiet  skibet,  men  at 
de  har  ført  det  for  Selef. 

Ligesom  Hanseaterne  saaledes  havde  ogsaa  Guterne 
handelsforbindelser  ikke  blot  med  Bergen,  men  ogsaa 
med  det  sydlige  Norge.  De  drev,  som  før  nævnt,  silde- 
fiske paa  Bohuslenskysten.  I  dette  deltog  bl.  a.  Selef; 
den  engelske  konge  skyldte  ham  saaledes  engang  73  i 
for  20  last  norsk  sild^  Ogsaa  Sørle  og  Martin  fra. 
Gotland  deltog  sandsynligvis  i  sildefiskerierne  udenfor 
Bohuslen.  Thi  baade  de  og  Selef  kom  til  England  i 
Broder  Osbertus  fra  Vikenes  skib.  (Broder  Osbertus  har 
vel  hørt  hjemme  i  Dragsmark  kloster).  Det  er  værd  at 
lægge  merke  til,  at  Broder  Osbertus  kom  til  England 
adskillige  gange,  og  næsten  stadig  bestod  hans  last  af 
sild.  Derimod  fører  baade  Sørle  og  Martin  gotlandske 
varer  (nemlig  voks)  i  hans  skib  til  England.  Man  kan 
deraf  slutte,  at  disse  kjøbmænd  er  komne  til  sildefiske- 
rierne i  sine  egne  skibe  med  en  ladning  af  voks  og  andre 
varer  fra  Østersøen.  Disse  bar  de  saa  dels  solgt  i  Norge 
og  dels  paa  fremmede  skibe  udført  videre  til  England. 
Sit  eget  skib  har  de  ladet  med  sild  og  er  seilet  dermed 
enten  til  Gotland  eller  kanske  til  Rusland  2;  (at  de  ogsaa 


^   Ancient  Petitions  n.  3662   (i  Public    Record    Office  i  London). 

Iflg.  Rogers  „History  of  Agriculture  and  Prices    in    England" 

(I  s.  641)    solgtes    sild  i  England    pr.    tusen    (d.    e.    1200);    et 

tusen  kostede  mellem  1260  og  1370  5 — 7  s. 
'^    Man    kan    af   toldrullerne    se,  at  det  ofte  hændte,  at  en  kjøb- 

mand    havde    varer    paa    et    skib  og  dog  ikke  selv  fulgte  med. 

Det  almindelige  var  dog,  at  kjøbmanden  fulgte  sine  varer. 


174 


ALEXANDER  BUGGF. 


stod  i  forbindelse  med  Rusland,  derpaa  tyder  den  voks^ 
som  de  indførte  til  England). 

Ogsaa  paa  Tønsberg  drev  Gotlændingeme  handel. 

I  Tønsbergs  gamle  kirke  fandtes  der  en  nu  forsvun- 
den  gravsten,  hvorpaa  der  stod:  Hie  loeo  tumulati 
duo  Gutenses,  ambo  fratres,  unus  vocatus 
Olaus  et  alter  Botolfus.  (Her  er  begravet  to 
Gotlændinger,  begge  brødre;  den  ene  hed  Olaf,  den 
anden  Botolf^).  Stenen  er  antagelig  fra  det  14de  aarh. 
Ved  disse  to  brødre  maa  vi  uvilkaarlig  tænke  paa  de  i 
toldruUerne  nævnte  Olauus  og  Bothulphus  fra  Got- 
land, som  begge  drev  handel  paa  England  og  Norge  for- 
uden  ogsaa  paa  Flandern  og  Wismar.  Gravstenen  viser 
ialfald,  at  Gotlændingeme  ogsaa  havde  forbindelse  paa 
Tønsberg. 

Nordmændene  har  visselig  ned  gjennem  middel- 
alderen drevet  handel  paa  Gotland.  Derom  har  vi  dog 
meget  faa  efterretninger  bevaret.  Næsten  det  eneste, 
som  minder  derom,  er  navnet  Gaut,  der  saa  ofte  nævnes 
i  de  engelske  toldruller.  Thore,  Hamon,  Oderus  og 
Ernaldus  le  Gaut  (ell.  le  Qwyte  z=  oldn.  hvitr,  hvid),  Ni- 
cholaus,  Thore  og  Olof  Smerelichir,  som  ligeledes  synes 
at  være  Bergensere,  er  førere  af  skibe  ved  navn  Gaut 
(Gauter).  Johannes  Gaut,  der  kom  til  Lynn  7  febr. 
1307  med  sild  i  la  Katerine,  synes  snarere  at  være  Gute 
end  Nordmand.  Gotlænding  er  ligeledes  Simon  Rout, 
der  i  1305  kom  til  Lynn  i  „le  Gaut.**  Ellers  synes 
ordet  Gaut  udelukkende  at  være  anvendt  paa  norske; 
det  betyder,  som  nævnt,  „én,  der  farer  paa,  driver  han- 
del paa  Gotland".  Af  det  foregaaende  kan  man  slutte, 
at  det  mest  var    Bergensere,    som    seilede    paa   Gotland. 


^   N,  Nicolaysen:  „Xorske  Fornlevninger"  s.  188. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


175 


Ogsaa  fra  Tønsberg  foregik  der  dog  lidt  skibsfart  did^ 
Paa  St.  Olafsklostrets  gamle  tomt  i  Tønsberg  er  der 
fundet  en  marmorgravsten  fra  omkr.  1350.  Indskriften 
paa  den  læses  saaledes :  Her  .  ligger  .  Ormer  .  Si- 
munersun  .  vndir  .  steini  .  nidr  .  Gud  .  signi  . 
sal  .  hans  .  Hermunder  .  keypti  .  mik  .  i  .  Got- 
land e.  Denne  Hermund  maa  være  Herraund  Bergssøn, 
der  var  en  anseet  mand  i  Tønsberg  meil.  1350  og  1360, 
og  som  altsaa  har  drevet  handel  paa  Gotland^.  Mange 
af  de  Guter,  som  seilede  til  England  og  Norge,  maa 
have  været  rige  og  anseede  folk,  kjøbmæ^nd  i  det  store. 
Vi  ser  dem  hvert  aar  komme  til  England  med  varer 
baade  i  ét  og  flere  skibe.  Vi  ser  dem  staa  i  forbindelse 
med  hele  Nord-Europa:  Rusland,  Sverige,  Hansestæder, 
Flandern  og  Norge.  Mange  af  dem  opnaaede  ogsaa 
ære  og  anseelse  i  udlandet.  Vi  har  hørt  om  Einar  den 
gutniske,  der  blev  en  af  de  mest  formaaende  kjøbmænd  i 
Bergen. 

Den  betydeligste  af  alle  de  gotlandske  kjøbmænd, 
vi  kjender,  var  dog  Sigleif  (Selef  ell.  Siglavus)  eller,  som 
han  ogsaa  kaldes,  Selef  Susse 2.  Hans  navn  opføres 
ofte  i  toldrullerne  fra  Lynn,  hvorhen  han  indførte  varer 
baade  i  egne  og  i  norske  skibe.  Sin  hovedforretning 
havde  han  i  Lynn.  De  andre  gotlandske  kjøbmænd  kjen- 
der vi  kun  af  navn.  Men  Sigleif  hører  vi  ofte  om  baade 
i  engelske  og  i  norske  brevskaber  fra  denne  tid.  Først 
er  det  en  sag,  han  havde  med  to  tyske  kjøbmænd,  som 
var  bosatte  i  London,  Hildebrand  fra  Neuhofen  (de 
Noua  Guri  a)  og  Hildebrand    Sundermann    (de    socie- 


*   Foreningen    til    Norske    Fortidsmindemærkers    Bevaring  (1877) 

s.  24  f. 
^   Betydningen  af  tilnavnet  Susse  er  ubekjendt. 


176 


ALEXANDER  BUGGE. 


tåte  illorura  mercatorum  de  Allemannia  qui 
habent  domuni  in  ciiiitate  nostra  Londoniensi 
que  Gildhalle(!)  Teutonicorum  vulgariter  nun- 
cupatur),  Noget  kobber,  som  tilhørte  disse  kjøbmænd^ 
var  i  Tyskernes  hus  i  London  stjaalet  af  norske  røvere 
(depredatores  de  Norvvagia).  Det  veiede  7910 
pund  og  havde  en  værdi  af  80  I.  Hvordan  det  er  gaaet 
til,  at  de  norske  „røvere"  er  komne  i  besiddelse  af  saa 
meget  kobber,  fortælles  ikke.  De  maa  paa  en  eller  an- 
den maade  have  bemægtiget  sig  det  og  være  seilet  der- 
med til  Lynn,  hvor  de  solgte  det  til  Sigleif  Susse.  I 
Lynn  lagde  nu  nogle  borgere,  uvist  af  hvilken  grund^ 
beslag  paa  kobberet.  Det  er  i  den  anledning,  vi  hører 
om  denne  sag,  i  et  brev  fra  den  engelske  konge-.  Bre- 
vet er  fra  10  juli  1307.  Kongen  befaler  i  dette  brev^ 
at  borgerne  i  Lynn  skal  udlevere  kobberet  igjen,  da 
Sigleif  Susse  har  stillet  sikkerhed  for,  at  han  vil  staa  til 
regnskab  for  det  ligeoverfor  kongen  og  de  to  tyske 
kjøbmænd. 

Vi  skulde  jo  nu  tro,  at  vi  var  færdige  med  denne 
sag,  —  men  langtfra.  Der  maa  være  kommet  nye  for- 
viklinger mellem  Sigleif  og  de  to  Hildebrander;  og  som 
altid  i  England  tråk  sagen  i  langdrag.  Vi  hører  om  den 
paany  den  20de  september  1312 2.  Siglawus  Susse 
fra  Gotland  sætter  i  sit  sted  to  Englændere  for  at  møde 
i  retten  „ Kings  Court"  i  en  sag  angaaende  noget  kobber, 
som  der  gjøres  krav  paa  fra  Hildebrand  de  Nova  Curia 
og  Hildebrand  Sundermann.  Men  endnu  blev  ikke  sagen 
afgjort.     Thi  28de  februar  hører  vi  om  den  paany*.     Da 


'    Glose  Rolls,  no.  1*29.     Anno  3.j,  Edward  I,  (i  Record  Office). 
'^    Calendar  of  Close  Rolls.  Edward  II,  1307—1313,  s.  551. 
^    Do.  do.  s.  509. 


GOTLÆNDINGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


177 


skulde  den  fore  i  „Court  of  Chancery".  Det  ser  ud, 
som  om  Tyskerne  tilslut  har  ladet  sagen  falde.  Vi  har 
et  brev  fra  Sigleif  —  vistnok  fra  den  tid  —  hvori  han 
beder  kongen  om  at  faa"  være  fri  og  kvit  i  denne  sag, 
da  de  to  Hildebrander  nu  i  femten  dage  ikke  har  svaret 
paa  kancelerens  skrivelse  ^ 

Imidlertid  maa  Sigleif  stadig  have  gaaet  fremover 
i  anseelse  og  velstand.  Det  var  skibsfarten  paa  Norge, 
som  skaffede  han;  hans  rigdom.  Han  havde,  som  nævnt, 
vareoplag  og  skibe  i  Bergen  og  deltog  i  de  store  silde- 
fiskerier ved  Bohuslenskysten.  Vi  har  saaledes  be  varet 
et  udateret  bønskrift  til  den  engelske  konge,  hvori  han 
beder  om  at  faa  betalt  dennes  gjæld  til  ham^.  Gjælden 
bestod  i  75  i  16  s.  2  d.,  som  kongen  skyldte  ham  for 
omkostninger  (antageligvis  proviantering)  ombord  paa  ski- 
bet  „Cristofre",  og  i  73  i  6  s.,  som  man  skyldte  ham 
for  20  last  sild  fra  Norge^. 

De  første  gange  vi  hører  om  Sigleif  Susse,  kaldes 
han  bare  „kjøbmand  fra  Gotland".  Siden  maa  han  have 
faaet  borgerskab  i  Lynn.  Thi  i  de  to  sidstnævnte  bøn- 
skrifter  kalder  han  sig:  „ Kongens  kjøbmand  og  borger  i 
Lynn".  Ja  Sigleif  maa  være  bleven  en  af  de  mest  an- 
seede  og  indflydelsesrige  kjøbmænd  i  Lynn;  han  op- 
traadte  endog  engang  som  kongelig  gesandt.  Under  Ed- 
ward II  og  Haakon  V  havde  der  stadig  været  strid  og 
fiendtligheder  mellem  Nordmændene  og  Englænderne. 
Skipperne  og  kjøbmændene  klagede  over  forurettelser  og 
overgreb.  Ofte  kom  det  til  blodige  slagsmaal;  en  tidlang 
truede  det  endog  med  aaben  krig^.     Den  engelske  konge 


^    Ancient  Petitioiis  (i  Record  Office)  no.  860. 

'^    Ancient  Petitions  n.  3602. 

^    Se  min  af  handling  om  „  Handelen  mellem  Norge  og  England". 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  J  2 


178 


ALEXANDER  BUGGE. 


søgte  ofte  at  mægle  fred.  Saaledes  sendte  han  i  1316 
tre  kjøbraænd  over  til  Norge  for  at  faa  istand  en  ven- 
skabelig  overenskomst^.  Kjøbraændenes  navne  var  Ber- 
nardus  Barran,  Siglawus  Sussi  og  Johannes  de 
W  al  ton.  Kjøbmændene  kom  over  til  Norge  i  løbet  af 
sommeren  og  overrakte  kong  Haakon  sine  breve.  Denne 
sammenkaldte  et  møde  mellem  de  engelske  og  norske 
kjøbmænd  for  at  drøfte  de  gjensidige  klager  over  foruret- 
telser  og  tab.  Men  det  viste  sig,  at  Englænderne  ikke 
havde  tilstrækkelig  fuldmagt.  De  maatte  derfor  vende 
hjem  med  uforrettet  sag.  Kong  Haakon  skrev  i  anled- 
ledning  af  dette  et  temmelig  kjøligt  brev  til  den  engelske 
konge  og  sagde,  at  han  vilde  vente,  til  der  kom  gesandter 
med  ordentlig  fuldmagt.  Først  flere  aar  efter  blev  der 
sluttet  endelig  fred  mellem  Norge  og  England.  —  Om 
Sigleif  Susse  hører  vi  intet  mer.  Han  er  sikkerlig  død 
som  borger  i  Lynn. 

Der  er  et  spørgsmaal,  som  paatrænger  sig  en  un- 
der alt  dette.  Har  de  gotlandske  kjøbmænd,  som  bosatte 
sig  og  drev  handel  i  Norge  og  England,  været  medlem- 
mer af  den  tyske  Hansa?  I  Brugge,  hvor  Tyskerne  fra 
gammel  tid  af  havde  sin  Hansa,  maatte  det  have  sine 
store  fordele  for  Gotlændingerne  ogsaa  at  være  medlem- 
mer af  denne.  Men  i  England  og  Norge  var  det  en 
anden  sag.  Did  kom  Guterne  ligesaa  tidlig  som  Hanse- 
aterne.  De  fik  sig  paa  egen  haand  sine  privilegier  og 
breve.  Paa  lignende  maade  havde  i  Bergen  Englænderne 
sit  eget  handelsfaktori,  sine  gaarde  og  boder.  De  dan- 
nede en  egen  fremmedkoloni.  Det  samme  var  vist  til- 
fældet  med  Gotlændingerne.  Naar  Einar  gotneski  næv- 
nes  i  retterboden  sammen  med  bare  norske  mænd,    synes 


^   Patent    Rolls,    anno    9,    Edward    II;    (brevet    er    dateret    I2te 
april). 


GOTLÆNDNIGERNES  HANDEL  PAA  ENGLAND  OG  NORGE. 


179 


<let  ialfald  at  tale  for,  at  GotlændingerDe  i  Bergen  ikke 
betragtedes  paa  samme  maade  som  Hanseaterne.  Og  det 
samme  var,  tror  jeg,  tilfældet  i  England.  Det  var  jo 
ikke  Hanseaterne  alene,  som  havde  sine  faktorier  og 
„kontorer"  i  de  engelske  byer.  Plamlændere,  Italienere, 
ja  selv  Sydfranskmænd  havde  det  samme.  Sigleif  Susse 
hørte  ialfald  ikke  med  til  Hanseaternes  forbund.  I 
sagen  mellem  ham  og  de  to  Hildebrander  siges  de  to  sidste 
at  tilhøre  societas  mercatorum  de  Al  em  an  ni  a,  me- 
dens Sigleif  kaldes  mercator  de  Gutlandia.  Og 
siden  blir  han  borger  i  Lynn,  ja  kongeligt  sendebud  til 
Norge. 

Jeg  tror  i  det  hele,  at  der  rundt  om  i  Norden  før 
Hanseaternes  tid  fandtes  et  rigt  udviklet  handelsliv,  en 
kjøbmandsstand  med  rigdom  og  anseelse  og  udviklede  in- 
stitutioner.  ,,Konge speilet"  og  den  gammelnorske  sel- 
skabsret  viser  det  tydeligt.  En  saadan  udvikling  kunde 
ikke  afbrydes  og  knækkes  med  engang.  Først  ved  midten 
af  det  14de  aarhundrede,  efter  den  Sorte  død,  var  det, 
Hanseaterne  vandt  herredømme  i  Norden. 

Jeg  tror  heller  ikke,  at  Hanseaterne  i  den  første 
halvdel  af  det  14de  aarhundrede  var  herrer  over  Nord- 
Europas  handel.  Visby  var  endnu,  næst  efter  Lubeck, 
Østersøens  vigtigste  handelscentrum.  Og  handelen  der 
var,  som  jeg  i  det  foregaaende  har  søgt  at  vise,  slet 
ikke  bare  i  Tyskernes  hænder.  Ved  Nordsøen  laa 
Brugge,  Nord-Europas  største  og  rigeste  handelsstad. 
Hollænderne  og  Friserne,  der  ikke  tilhørte  den  tyske 
Hansa,  drev  livlig  handel  og  skibsfart,  —  som  det  bl.  a. 
fremgaar  af  de  engelske  toldruUer.  Og  i  England  ser 
vi  det  samme.  Italienerne  drev  endnu  sin  store  uld- 
handel  der  og  var  financielt  landets  herrer.  Toldrullerne 
fra  London  viser  os,  at  der  til  denne  stad  kom  en  broget 

12* 


180 


ALEXANDER  BUGGE. 


mængde  af  fremmede:  Italienere,  Hollændere,  Fransk- 
mænd  og  Tyskere.  De  fleste  skibe,  som  i  slutningen  af 
Edward  I's  regjeringsaar  kom  til  Lynn,  var  flamske  eller 
hollandske,  som  no.  to  kommer  Tyskerne ;  dernæst  en 
talrig  skare  af  andre:  Gotlæpdinger,  Nordmænd,  Nord- 
franskmænd  o.  s.  v.  Den  tid  skulde  komme,  da  Hanse- 
aterne  blev  Nord- Europas  handelsherrer;  men  derfor  maa 
man  ikke  glemme,  at  dette  ikke  altid  har  været   saa. 


MINE   ERINDRINGER   FRA  NORGE, 

AF 

G.   NORMAN. 
MEDDELT  AF  T.  H.  ASCHEHOUG. 


Min  Ven  Professor  Aschehoug,  med  hvem  jeg  har 
liavt  mange  Samtaler  om  Forholdene  i  Norge  i  Begyndelsen 
a,f  dette  Aarh undrede,  da  jeg  besøgte  Landet,  og  om  de 
Personer,  med  hvem  jeg  der  kom  i  Berørelse,  har  op- 
fordret  mig  til  at  nedskrive  et  og  andet  af  hvad  der  har 
fæstet  sig  i  min  Erindring  fra  den  Tid,  og  jeg  har  beslut- 
tet mig  til  at  gjøre  et  Forsøg,  uden  store  Porhaabninger 
om  at  være  istand  til  at  levere  noget,  der  kan  være  af 
Interesse  for  ham  eller  andre.  I  ethvert  Fald  kan  jeg 
ikke  gjøre  nogen  Skade  derved,  om  det  end  kan  hænde, 
xit  jeg  gjør  lidet  eller  intet  Gavn. 

Før  jeg  begynder  mit  Arbeide,  bør  jeg  imidlertid 
oplyse,  hvem  og  hvad  jeg  er.  Dette  vilde  være  unød- 
vendigt  for  50  Aar  tilbage,  men  nutildags  maa  mit 
Navn  være  saagodtsom  glemt  i  Norge.  Jeg  nedstammer 
fra  en  Kjøbmandsfamilje,  som  i  flere  Menneskealdre  ikke 
alene  havde  betydelige  Forbindelser  med  Norge,  men 
endog  sin  væsentlige  Forretning  med  dette  Land.  Forbin- 
delsen existerede  i  ethvert  Fald  i  min  Oldefader,  Richard 
Norman 's  Tid.  Denne  omtales  i  en  londonsk  Veiviser 
fra  1740  som  Kjøbmand,  boende  i  Blackfriars  og  døde 
omkring  1750.  Han  efterfulgtes  i  Forretningen  af  min 
Bedstefader,  James  Norman,  som  døde  i  1787  efter  først, 


182 


G.  NORMAN. 


saavidt  jeg  ved,  at  have  overdraget  Forretningen  til  sine 
Sønner,  George  og  Richard.  Den  sidste  traadte  snart 
ud  af  Firmaet,  og  den  første,  min  Fader,  førte  Forret- 
ningen alene  til  omkring  1822,  da  han  overgav  den  til 
sine  to  ældste  Sønner,  Richard  og  mig,  som  under  Fir- 
maet G.  Norman  &  Søn  (min  Fader  havde  velvillig  laant 
os  sit  Navn)  drev  den  sammen  til  1830. 

Tidlig  i  dette  Aar  døde  min  dyrebare  og  uforglem- 
melige Fader.  Jeg  var  da  ugift,  og  da  Forretningens 
Udsigter  var  alt  andet  end  lovende,  og  jeg  desuden  eiede 
en  Formue,  der  var  fuldt  tilstrækkelig  for  mine  Fornø- 
denheder, tråk  jeg  mig  ud  af  Forretningslivet  efter  at 
have  sørget  for,  at  min  omtalte  Broder  kom  ind  i  et  agtet 
Firma,  D'Hrr  Sewell,  en  Ordning  som  jeg  antog  vilde 
være  til  Fordel  for  begge  Parter. 

Vort  Huses  Forretninger  bestod  væsentlig  i  at  mod- 
tåge  Tømmer  og  Planker  i  Consignation,  men  leilighedsvis 
ogsaa  i  Kjøb  for  egen  Regning,  og  dette  var  især  Til- 
fælde  med  hvad  der  leveredes  fra  Hafslund  Brug  under 
dets  paa  hinanden  følgende  Eiere,  Holter,  Wessel  og  Rosen- 
krantz,  med  hvem  vi  havde  mange  og  vigtige  og  for  begge 
Parter  fordelagtige  Forretninger.  Jeg  formoder,  at  Peder 
Holter  havde  den  største  Formue,  som  kjendes  i  Norge 
i  de  sidste  to  hundrede  Aar.  Han  var  Eier  af  Hafslund^ 
Borregaard,  Ljan  og  Gahn.  Naar  han  opholdt  sig  i  Chri- 
stiania, boede  han,  saavidt  jeg  ved,  i  det  store  Hus,  som 
jeg  erindrer  fra  1826  som  Hotel  du  Nord.  Jeg  eier  et 
Miniaturportræt  af  Peder  Holter,  som  raaa  have  lignet 
Originalen  meget.  Jeg  betvivler,  at  Bernt  Anker  nogen- 
sinde  var  saa  rig,  da  han  med  uhyre  Eiendomme  altid 
var  i  Gjeld. 

Vort  Hus  besørgede  ogsaa  Assurancer,  Afskibning 
af  Varer  og  Modtagelse  af  Remisser.     I  mange   Tilfælde 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


183 


raaatte  vi,  for  at  opnaa  Forretninger,  give  store  Forskud, 
hvis  Tilbagebetaling  beroede  paa  Salg  af  Ladninger,  der 
altfor  ofte  ikke  dækkede  dem. 

I  det  hele  førtes  imidlertid  Forretningen  med  meget 
Held  indtil  Krigen  med  Danmark  i  1807.  Den  levede 
dog  igjen  op  med  den  saakaldte  Lieence-Handel,  og  efter 
Fredsslutningen  i  1814  blev  den  atter  meget  betydelig. 
Forhøielsen  af  Trælasttolden  i  England  i  1814  og  senere 
Aar  gav  den  et  skjebnesvangert  Stød,  og  jeg  kan  idethele 
sige,  at  fra  den  Tid,  da  jeg  først  begyndte  at  deltage  i 
Forretningslivet,  til  jeg  endelig  drog  mig  ud  af  det,  var 
Resultatet  af  vor  hele  Drift  snarere  Tab  end  Gevinst. 
Jeg  takker  Gud,  at  det  ikke,  som  det  let  kunde  gjort, 
gik  endnu  værre. 

For  at  vise,  hvor  betydelige  vore  Forretninger  var, 
kan  jeg  omtale,  at  vi  omkring  1815  i  Løbet  af  1  Aar 
betalte  mere  end  100,000  i  i  Told,  og  at  vi  paa  en  Gang 
var   Eiere   af  Sanne   og  Soli   og  af  Eidsvold. 

I  Begyndelsen  af  Aarhundredet  og  nogen  Tid  efter 
var  næsten  alle  Forretninger  med  det  sydlige  Norge  i 
Hænderne  paa  4  Huse  i  London.  Disse  var  Wolff  Æ 
Dorville,  Sewell  &  Neek,  min  Fader  og  Boulton  &  Baker, 
Efterfølgere  af  Collett  &  Gram. 

Nu  et  Par  Ord  om  mig  selv.  Jeg  blev  født  i  Brom- 
ley  og  efter  at  være  forberedt  paa  en  liden  Privatskole, 
kom  jeg  til  Eton  i  1805  og  forblev  der  til  1810.  Af 
græsk  og  latin,  de  eneste  Lærefag  der,  lærte  jeg  lidet, 
men  desto  mere  Cricket,  Boldspil  og  andre  legemlige 
Idrætter,  i  hvilke  alle  jeg  opnaaede  stor  Færdighed.  I 
April  1810  begyndte  jeg  at  arbeide  paa  min  Faders  Contor. 

Før  jeg  slutter  disse  personlige  Meddelelser,  bør  jeg 
omtale,  at  jeg  i  182  L  blev  en  af  Direktørerne  for  Eng- 
lands Bank  og  vedblev  som  saadan,    indtil  April  Maaned 


184 


G.  NORMAN. 


i  indeværende  Aar.  I  34  Aar  var  jeg  ogsaa  Direktør 
for  Brand-  og  Livsforsikringsselskabet  ,,The  Sun",  hvis 
førstnævnte  Afdeling  længe  var  den  største  i  sit  Slags  i 
England.  Resten  af  min  Tid  siden  1830,  da  jeg  giftede 
mig,  har  været  udfyldt  af  en  Landgodsbesidders  Pligter. 
hvilke  i  England  optage  eller   kan  optage  en  hel  Del  Tid. 

Jeg  gaar  derefter  over  til  at  meddele,  hvorledes  jeg 
kom  til  at  stifte  personligt  Bekjendtskab  med  Norge. 
Fra  mine  tidligste  Aar  hørte  jeg  min  Fader  tale  om 
Norge.  Han  havde  været  der  to  Gange  mellem  1780  og 
90.  Fra  Tid  til  anden  havde  flere  Nordmænd,  hvori- 
blandt  Statsraad  Eosenkrantz,  Carsten  Anker  og  Marcus 
Pløen,  besøgt  os  i  Bromley,  men  i  1814  fandt  en  særlig 
mærkelig  Begivenhed  Sted.  Af  Prins  Christian  Frederik 
var  Carsten  Anker  bleven  sendt  som  hans  Gesandt  til 
den  engelske  B;egjering.  Han  blev  ikke  diplomatisk  mod- 
taget  og  var  derfor  ikke  fritaget  for  Arrest.  Nu  traf  det 
sig,  at  han,  foruden  en  Gjeld  paa  over  2000  I  til  min  Fader, 
som  han  sagdes  at  have  betalt  til  den  danske  Stat,  efter- 
kommende  det  af  den  danske  Regjering  udstedte  Dekret 
om  Konfiskation  af  engelske  Undersaatters  Eiendom,  skyld- 
te en  Mand  ved  Navn  Atkinson  henved  14,000  ;f.  Af 
denne  Mand  blev  han  belagt  med  Arrest,  og  nu  var 
Spørgsmaalet,  om  det  lod  sig  gjøre  at  skaflFe  ham  løs. 

Ved  denne  Tid  var  der  to  norske  Herrer  i  England, 
der  var  vore  gode  Venner,  Jørgen  og  Broder  Knudtzon  fra 
Throndhjem.  De  var  meget  ivrige  Patrioter  og  stærkt 
antisvensk  sindede.  Min  Fader  og  jeg  delte  dette  Stand- 
punkt, Det  stred  imod  vore  politiske  Sympathier,  at  et 
Folk  uden  sit  Samtykke  skulde  overdrages  til  en  fiendt- 
lig Magt.  Følgen  af  alt  dette  var,  at  min  Fader 
gik  i  Borgen  for  Carsten  Anker  og  senere  fik  sluttet  et 
Forlig  om  Fordringens  Betaling  med  7000  i,  for  hvilken 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


185 


Sum,  saavelsom  for  den  Sum,  han  før  havde  tilgode,  han  tog 
Pant  i  Eidsvold  Gods.  Man  havde  i  senere  Aar  det  Haab, 
at  enten  Kronprins  Carl  Johan  eller  Prins  Christian  Fre- 
derik, siden  Christian  8  af  Danmark,  vilde  tilbagebetale  disse 
Penge,  der  var  udlagte  for  at  beskytte  Norges  Ære.  En 
Henvendelse  derom  blev  gjort  til  begge,  til  den  sidste, 
da  han  besteg  Thronen,  men  paa  begge  Steder  forgjeves. 
Jeg  maa  bemærke,  at  min  Broder  og  jeg  efter  Carsten 
Ankers  Død  tog  Eidsvold  Gods  i  Besiddelse  og  indfriede 
en  Gjeld  til  Regjeringen,  antageHg  50,000  eller  60,000 
Spd.,  der  paahvilede  Godset. 

Dette  var  en  uheldig  Spekulation.  Eiendommen  gav 
os  aldrig  nogen  Indtægt  og  blev,  da  vi  adskiltes,  overdraget 
til  min  Broder,  som  senere  solgte  den.  Vort  hele  Tab 
ved  denne  uheldige  Affære  kan  neppe  have  beløbet  sig 
til  mindre  end  15,000  S,  og  sandsynligvis  var  det  meget 
større. 

Den  store  Fordring  paa  Carsten  Anker  var  blot  en  af 
mange,  som  min  Fader  havde  i  Norge,  og  endelig  blev 
det  nødvendigt,  at  jeg  gjorde  en  B;eise  did,  for  at  søge 
at  frelse  saameget  som  muligt  af  en  hel  Del  Fordringer, 
der  ikke  beløb  sig  til  mindre  end  70,000  £. 

Saaledes  kom  jeg  til  at  gjøre  min  første  B;eise  til 
Norge  i  April  1819.  Mine  Reisefæller  var  Marcus  Pløen, 
hvis  Hjelp  jeg  vidste  vilde  være  mig  nyttig  ved  mit  meget 
vanskelige  Hverv,  og  en  engelsk  Herre,  Mr.  Herbert  Gal- 
ton,  som  snart  skiltes  fra  mig.  Han  var  Fader  til  den 
nulevendc  Mr.  Douglas  Galton,  bekjendt  som  fremragende 
Videnskabsmand. 

Vi  gik  i  Harwich  ombord  i  et  Paketskib  fra  Gøte- 
borg, en  elendig  Slup  paa  60 — 70  Tons,  og  blev  sat 
iland  i  Tromøsund,  hvorfra  vi  reiste  til  Arendal  og  Chri- 
stiansand  og  derfra  tilbage  igjen  samme  Vei  og  videre  til 


186 


G.  NORMAN. 


Christiania,  idet  vi  besøgte  alle  mellemliggende  Byer.  I 
Christiania  opslog  jeg  mit  Hovedkvarter  og  foretog  der- 
fra Reiser,  naar  Forretningerne  krævede  det,  til  Dram- 
men, Moss,  Skien,  Fredrikstad  og  Fredrikshald.  Jeg  kom 
første  Gang  til  Christiania  strax  efter  den  store  Ildebrand, 
som  havde  herjet  Byens  Bordtomter  og  forvandlet  dem  til 
en  Askehob.  Det  sagdes,  at  det  Ankerske  Fideikommis 
mistede  saameget  som  100  Skibsladninger  Planker.  Det- 
te antager  jeg  dog  maa  have  været  en  Overdrivelse. 

Jeg  forblev  denne  Gang  i  Norge  til  Deeember 
Maaned  og  var  der  det  følgende  Aar  1820  i  et  lignen- 
de Tidsrum  paa  omtrent  8  Maaneder.  Der  var  den  Gang 
intet  respektabelt  Hotel  i  Christiania.  Et  der  holdtes  af 
Castens,   var   meget   daarligt,   og  jeg  opslog  mit  Kvarter 

hos  Skipper  Schou  i ,  hvor  jeg  traf  og  boede  sammen 

Mr.  Myer  Myers,  en  Amerikaner,  som  var  kommet  til 
Norge  i  samme  Slags  Ærinde  som  jeg,  hvilket  jeg  siden 
vil  komme  til  at  omtale  nærmere.     Han  er  endnu  ilive. 

Paa  min  B,eise  i  1820  havde  jeg  Følge  af  Mr.  J. 
W.  Cowell  (nu  død),  der  for  20,  30  Aar  siden  pleiede 
at  besøge  Norge  for  at  fiske. 

Af  hvad  jeg  har  sagt  eller  kommer  til  at  sige,  maa 
det  ikke  sluttes,  at  der  ikke  var  rige  Folk  i  Norge  paa 
den  Tid.  Selv  i  den  værste  Tid,  ved  Krigens  Slutning  og 
nogle  Aar  efter,  havde  min  Fader  store  Beløb  af  norske 
Penge  i  sine  Hænder,  hvormeget  erindrer  jeg  ikke  — 
maaske  fra  50,000 — 100,000  ;(.  Jeg  husker  godt,  at  jeg 
var  hjertelig  glad,  da  det  hele  var  tilbagebetalt,  da  jeg 
frygtede,  at  der  kunde  opstaa  Vanskeligheder,  om  vi  hav- 
de beholdt  Pengene,  og  de  var  blevne  fordrede  tilbage 
uden  tilstrækkeligt  Varsel,  hvad  der  engang  hændte  med 
Haagen  Mathiesen,  der  beordrede  10,000  i  paa  en  Gang 
anbragte  i  engelske  Statspapirer,  som  han  saaledes  erholdt 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE.  187 

til  en  Kurs  af  56  for  3  7o  Obligationer.  Didrich  v.  Cap- 
pelen i  Skien,  P.  A.  Heuch  i  Kragerø  og  Marcus  Pløen 
havde  til  sine  Tider  store  Summer  hos  min  Fader,  og 
han  havde  mange  mindre  Kreditorer. 

I  Aarene  1823—24—25  kom  der  nyt  Liv  i  Han- 
delen, og  efter  Krisen  i  1825  havde  mit  Hus  nye,  paa 
Forskud  fra  den  seneste  Tid  beroende  Fordringer  paa 
Norge,  der  saaledes  blev  en  Tilvext  til  det  forviklede 
Mellemværende  af  tidligere  Datum.  Dette  bragte  mig 
igjen  til  Norge  med  min  Broder  Henry  for  et  Tidsrum 
af  omtrent  3  Maaneder  i  1826  og  atter  i  1828  for  nogle 
Uger.  Heri  bestaar  mit  personlige  Bekjendtskab  med 
Norge,  hvilket  jeg  erkjender  at  have  forklaret  med  en 
Vidløftighed,  der  smager  stærkt  af  Egoisme.  Dog  tror 
jeg,  at  det  meddelte  indeholder  noget  af  Interesse;  i 
ethvert  Fald  var  det  nødvendigt  som  en  Slags  Fortale 
til,  hvad  der  vil  komme  efter. 

Det  som  jeg  nu  agter  at  nedskrive,  vil  blive  af  en 
noget  broget  BeskafFenhed,  da  det  imellem  vil  forekomme, 
at  jeg  efter  at  have  behandlet  et  Emne,  indtil  jeg  ikke 
har  mere  at  sige  om  det,  og  er  gaaet  over  til  et  andet, 
kan  komme  paa  noget  nyt  vedkommende  det  første,  hvil- 
ket jeg  da  uden  Betænkelighed  anfører,  om  det  end  kom- 
mer paa  et  Sted,  hvor  det  egentlig  ikke  hører  hjemme. 
Det  er  ligesaa  langt  fra  min  Hensigt,  som  det  ligger 
over  min  Evne,  at  levere  en  fuldendt  literær  Compo- 
sition. 

Jeg  gaar  nu  over  til  en  Fremstilling  af  Norges  øko- 
nomiske Stilling  paa  den  Tid,  da  jeg  besøgte  Landet. 
Den  kunde  neppe  have  været  værre  uden  i  et  af 
Krig  herjet  Land.  En  Række  af  Ulykker  havde  truffet 
det.  Mange  af  dets  Handelsskibe  var  høist  grusomt  og 
uretmæssigt  blevne   røvede  i    1807.      Nogle   kjøbtes   eller 


188 


G.  NORMAN. 


byggedes,  da  Licence-Handelen  begyndte,  og  der  var 
forholdsvis  heldige  Konjunkturer  for  Skibsrhederiet  ind- 
til  Fredsslutningen.  Da  faldt  Fragterne,  Skibene  blev 
næsten  værdløse  og  mange  solgtes  i  England  til  Op- 
hugning. 

Skoveierne  led  under  de  lave  Priser  paa  Trælast 
og  Exportørerne  under  den  enorme  Trælasttold  i  Eng- 
land og  den  almindelige  Synken  af  Friserne.  Som  Exem- 
pel  kan  tjene,  at  120  12-Fods  3-Toms  Planker,  som  i  1809 
var  omkring  80  =f  værd,  leverede  i  London,  i  1830  kunde 
kjøbes  for  30  rf. 

Faste  Eiendomme  —  Jord  og  Huse  —  var  blot 
salgbare  til  saa  yderlig  nedsatte  Priser,  at  Panthavere 
saavelsom  Eiere  var  udsatte  for  umaadelige  Tab,  dersom 
de  nødtes  til  at  realisere  deres  Eiendomme. 

Den  danske  Regjering  havde  fulgt  den  daarlige  Skik 
at  udlaane  Penge  paa  fast  Eiendom,  antagelig  i  Haab 
om  derved  at  kunne  opelske  industriel  Foretagsomhed,  da 
der  ikke  krævedes  høiere  Rente  end  4  %. 

Et  andet  ødelæggende  Onde  var  i  Norge  Forholdet 
med  Papirpengene.  Den  gamle  danske  Courant  var  ble- 
ven  afløst  af  Rigsbanksedlerne,  begge  var  faldne  til  en 
ruinerende  lav  Kurs  og  tiltrods  for  det  Slags  Erstatning, 
som  Loven  havde  bestemt,  tabte  Folk,  hvis  eneste  Eien- 
dom bestod  i  Penge  udlaante  paa  fast  Pant,  enten  alt 
eller  ialfald  en  stor  Del  af  hvad  de  før  havde  eiet. 

Oprettelsen  af  Statsbanken  var,  skjønt  den  tilsidst 
skafifede  Landet  en  Papirmynt,  der  i  Soliditet  kunde 
maale  sig  næsten  med  ethvert  Lands  i  Verden^  fra  først 
af  en  meget  tung  Byrde.  Aktierne  gav  i  mange  Aar  intet 
Udbytte,  og  jeg  kunde  have  kjøbt  Aktier  paa  100  Spd. 
for  50  paa  en  Tid,  da  den  engelske  Kurs  var  10  Spd. 
pr.    C  Sterling.     Med  andre   Ord,  jeg  kunde  have   faaet 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


189 


for  5  I,  hvad  der  nu  er  værd  40  eller  50  £.  Jeg  erin« 
drer,  at  jeg  tænkte,  at  det  vilde  have  været  en  god  Spe- 
kulation  at  kjøbe  Aktier,  men  jeg  kunde  ikke  insistere 
paa  dette  ligeoverfor  min  Fader,  som  havde  tabt  og  tabte 
en  Formue  og  ganske  naturlig  vilde  have  kviet  sig  for 
at  indlade  sig  i  nye  Spekulationer  i  Norge. 

De  udenlandske  Kreditorers  Stilling  forulempede» 
meget  ved  de  da  gjeldende  norske  Love.  Panthavere 
havde  naturligvis  Fortrinsret  til  den  Sikkerhed,  de  havde 
faaet,  men  foruden  disse  blev  de,  som  havde  saakaldte 
chirographiske  Fordringer,  betalte  fuldt  ud,  før  Regnskabs- 
kreditorer  fik  noget.  I  den  sidste  Klasse  var  de  frem- 
mede Kreditorer  i  Almindelighed,  og  som  Følge  deraf 
erindrer  jeg  neppe  nogensinde  at  have  modtaget  nogen  Divi- 
dende i  et  Fallit-Bo,  uden  i  Tilfælde,  hvor  jeg  havde  særegen 
Sikkerhed.  Naturligvis  tog  Udlændinger  i  senere  Aar, 
da  de  havde  lært  at  forståa  Loven,  de  nødvendige  For- 
sigtighedsregler,  og  jeg  har  ofte  mødt  i  Forligelseskom- 
missionen  for  at  afslutte  Forlig  om  Tilgodehavende. 

Næsten  hele  den  Tid,  der  omfattede  mine  to  første 
Ophold  i  Norge,  var  en  meget  betydelig  Sag  for  Rot- 
ten, der  afhang  af  Loven  om  Skyldner  og  Fordringshaver, 
Min  Ven  Myers,  som  Fuldmægtig  for  sit  Hus  i  Norfolk 
i  Virginia  var  don  klagende  Part  og  nogle  Kjøbmænd  i 
Drammen  den  anklagede.  Hvad  der  stredes  om,  var 
Værdien  af  on  Skibsladning  Tobak  paa  omtrent  15,000  ^, 
rekvireret  af  indstevnte,  for  hvilket  de  havde  forpligtet 
sig  „en  for  alle  og  alle  for  en*'. 

Det  Spørgsmaal,  der  skulde  afgjøres  af  Høiesteret, 
var  om  Sagen  kunde  betragtes  som  en  Vexel-Sag.  Ret- 
ten afgav  en  benegtende  Kjendelse,  og  Myers  opgav  da 
Sagen,  tabte  sine  Penge  og  forlod  Norge.  Betragtet  som 
on    simpel    Kontrakts-Sag   var   hans   Fordring    naturligvis 


190 


G.  NORMAN. 


utvivlsom,  men  han  ansaa  det  ikke  for  Umagen  værd  at 
forfølge  den. 

Morgenstjerne  var  den  Advokat,  som  Mj^ers  benyt. 
tede,  og  jeg  tror,  men  ved  det  ikke  sikkert,  at  J.  A. 
Hielm  førte  Modpartens  Sag.  Jeg  overvar  undertiden 
Retsforhandlingerne  og  var  ofte  nærværende,  naar  der 
fandt  Raadslagninger  Sted  mellem  Mr.  Myers  og  hans 
Advokat,  hvorunder  den  sidste  pleiede  at  gaa  op  og  ned 
ad  Gulvet  og  af  og  til  tåge  sig  et  Stykke  Smør  og  Brød 
med  en  Dram  til. 

Jeg  maa  her  bemærke,  at  Tilstanden  i  det  nordlige 
og  vestlige  af  Landet,  i  Throndhjem  og  Bergen,  var  meget 
bedre  end  i  det  sydlige.  Med  Hensyn  til  den  førstnævnte 
By  kan  jeg  tale  af  Erfaring,  da  min  Fader  havde  mange 
Forbindelser  der.  Jeg  tror,  at  de  throndhjemske  Kjøb- 
mænd  forstod  sin  Forretning  bedre  end  de  østlandske. 
Desuden  arbeidede  Fiskehandelen,  der  var  deres  vigtigste 
Bedrift,  under  mindre  ødelæggende  Konjunkturer  end 
Trælasthandelen. 

Jeg  kommer  nu  til  at  tale  noget  om  mine  person- 
lige Bekjendtskaber  i  Norge.  Jeg  maa  dog  strax  gjøre 
opmærksom  paa,  at  jeg  kun  ufuldkomment  var  istand  til 
at  deltage  i  en  Samtale  paa  norsk.  Jeg  havde  studeret 
Sproget  under  Pastor  Kjerulf  i  London  og  efter  at  have 
opholdt  mig  i  Landet  en  kort  Tid,  kunde  jeg  læse  det 
med  Lethed,  men  havde  aldrig  Anledning  til  at  skrive  det 
og  forsøgte  kun  at  tale  det,  naar  det  var  absolut  nødven- 
digt.  I  Christiania  talte  jeg  engelsk  til  Herrerne  og 
fransk  til  Damerne  og  dem  af  det  mandlige  Kjøn,  der 
kunde  dette  Sprog  og  ikke  engelsk.  Faa  Damer  kunde 
tale  engelsk.  Jeg  erindrer  i  Virkeligheden  blot  Fru 
Otto  Collett  som  særlig  dygtig  i  Sproget  blandt  dem,  der 
ikke  var  engelske  af  Fødsel,  hvilket  var  Tilfældet  med 
Fru  Keyser  og  Fru  Duborgh. 


MINE  ERINDKINGER  FRA  NORGE.  191 

Hvad  mine  Bekjendtskaber  angaar,  kan  jeg  sige,  at 
jeg  kjendte  næsten  hver  eneste  Kjøbmand  fra  Christiansand 
til  Fredrikshald,  begge  Steder  inclusive,  men  mere  specielt 
Kjøbmændene  i  Christiania,  Drammen  og  Skien,  hvor  min 
Fader  havde  de  fleste  Forbindelser  og  følgelig  ogsaa  de 
fleste  og  største  Skyldnere. 

De  Forretninger,  der  førtes  af  norske  Kjøbmænd  i 
hine  Tider,  var  af  en  meget  enkel  Beskaflfenhed.  Nogle 
havde  Sagbrug,  til  hvis  Forsyning  de  (medmindre  de  selv 
havde  tilstrækkelig  Skov)  aarlig  kjøbte  et  vist  Kvantum 
Tømmer,  som  de  i  Regelen  oparbeidede  til  Planker.  Paa 
disse  modtog  de  Ordrer,  hvis  de  kunde  faa  saadanne,  hvis 
ikke  gav  de  dem  i  Consignation,  De  exporterede  ogsaa 
usaget  Tømmer  og  Sparrer  og  importerede  Korn  osv.  for 
sine  Arbeidsfolk. 

Nogle  føiede  Skibsrhederforretninger  til  deres  øvrige 
Drift.  Mange  drev  Skibsrhederi  som  Hoved-Forretning. 
Skibene  var  i  B.egelen  kun  af  tarvelig  Beskafi'enhed  og 
anvendtes  fornemmelig  i  direkte  Handel  med  fremmede 
Lande.  Fragtfarten,  i  hvilken  norske  Skibe  siden  har 
vundet  saa  megen  Udmærkelse,  var  da  en  næsten  ube- 
traadt  Vei.  Nogle  af  de  Skibe,  som  jeg  kan  erindre,  var 
meget  gamle.  „Nikolay  og  Anna",  der  en  Tid  tilhørte 
det  Ankerske  Fideikommis,  sagdes,  saavidt  jeg  erindrer, 
at  være  100  Aar  gammelt  og  „Caroline  Mathilde",  der 
hørte  hjemme  i  Skiensfjorden,  ikke  meget  yngre. 

Den  tredie  Klasse  Forretningsdrivende,  som  jeg  her 
behøver  at  omtale,  var  Butikhandlerne,  som  indførte  og 
udsolgte  Varer,  baade  af  fremmed  og  indenlandsk  Pro- 
fluktion.  Jeg  behøver  blot  i  Forbigaaende  at  nævne 
Jernværkseierne,  der  var  for  faa  til  at  danne  en  Klasse 
for  sig.     Fabrikeiere  existerede  saagodtsom  ikke. 

Forretningsmænd    i  Ordets    høieste    Betydning,    vel 


192 


Cx.  NORMAN. 


hjemme  i  Handelsvæsenets  Principer  og  rede  til  at  føre 
deres  Spekulationer  og  Capitaler  ind  paa  nye  Baner  og 
dygtige  til  at  beregne  de  sandsynlige  Chancer  for  nye 
Foretagender,  fandtes  neppe.  Pamiljen  Heftye  stod,  anta- 
ger  jeg,  øverst  i  denne  Henseende.  Jeg  kunde  her  ogsaa 
nævne  Ernst  Rohde,  Liflænder  af  Fødsel,  saavidt  jeg  ved, 
som  efter  at  have  drevet  en-  rot  heldig  Forretning,  i  en 
for  ham  selv  uheldig  Time  lod  sig  forlede  af  Ærgjerrig- 
hed  og  Forfængelighed  til  at  kjøbe  Hafslund.  Grisen  i 
1825  feiede  ham  væk,  til  stort  Tab  for  vort  Hus  saavel- 
som  for  andre. 

Den  norske  Handelsstand  stod  i  den  Tid  idethele- 
taget  ikke  paa  noget  høit  Dannclsestrin.  Kjøbmændene 
havde  fordetmeste  gaaet  paa  Skole  i  England  og  skrev 
og  talte  vort  Sprog,  nogle  meget,  andre  mindre  godt,  men 
deres  literære  Dannelse  var  ringe. 

De  var  ogsaa  gavmilde  og  gjestfri,  og  mange  gjorde 
meget  for  sine  underordnede. 

En  af  de  mest  intelHgente  af  norske  Kjøbmænd  i 
min  Tid  var  Peder  v.  Cappelen  i  Drammen,  der  virk- 
somt støttede  Skolevæsenet  og  forøvrigt  ethvert  almennyt- 
tigt  Foretagende.  Han  var  Eier  af  Eidsfos  Jernværk, 
hvor  jeg  har  besøgt  ham,  saavelsom  paa  Augestad,  hvor 
han  i  Regelen  boede.  Han  havde  en  eneste  Datter,  gift 
med  Pastor  Ottesen. 

Idet  jeg  slutter,  hvad  jeg  har  at  sige  om  de  norske 
Kjøbmænd,  vil  jeg  blot  tilføie,  at  skjønt  min  Fader  tabte 
overordentlig  store  Summer  ved  dem,  tror  jeg  dog,  at  de  i 
Almindelighed  var  retskafne  og  ivrige  for  at  betale  sin 
Gjeld,  naar  de  havde  Midler  til  at  gjøre  det.  Nogle 
sorte  Faar  kunde  vistnok  findes  iblandt  dem. 

Jeg  vil  nu  berøre  det  religiøse  Standpunkt,  der  var 
det  almindelige  i  de  norske  Byer.      Der  var  nogle  Voltair- 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


193 


iaaere,  men  de  materialistiske  og  metaphysiske  Synsmaader, 
som  mi  gjøre  saa  megen  Opsigt  i  Verden,  var  enten 
ukjendte  eller  betragtedes  med  Ligegyldighed.  Geistlig- 
heden var,  saavidt  mig  bekjendt,  respektabel  og  respekte- 
ret,  men  Religionen  tog  man  ikke  megen  Notits  af.  Af 
de  høiere  Klasser  syntes  de  færreste  nogensinde  at  gaa  i 
Kirke,  og  jeg  maa  tilstaa,  at  jeg  fulgte  mine  Venners 
Exempel.  Jeg  foretog  mig  om  Søndagen  det  samme  som 
paa  andre  Dage,  skrev  Breve,  gjorde  Visitter  o.  s.  v. 
Dog  erindrer  jeg  at  have  været  i  Christiania  Hovedkirke 
ved  en  Leilighed,  da  jeg  hørte  Biskop  Bech  beskrive 
Kronprins  Oskar  som  „Rigets  Haab  og  Fremtidens  Glæde". 

I  en  By  paa  Vestlandet  havde  min  Fader  Handels- 
forbindelser med  en  høierestaaende  Geistlig  —  jeg  næv- 
ner  hverken  Navn  eller  Sted  — .  Da  jeg  fandt  ham  paa  sit 
Contor  en  Søndag  Formiddag,  spurgte  jeg  ham,  hvorledes 
han  fik  besørget  sine  Forretninger  i  Kirken.  Han  sva- 
rede,  at  han,  da  han  havde  sin  Post  at  expedere,  lod  sin 
Kapellan  forrette  der.  Han  syntes  at  forudsætte,  at  der 
ikke  kunde  være  noget  paafaldende  deri.  Jeg  haaber  og 
tror,  at  der  nu  er  en  meget  større  Religiøsitet  blandt  de 
dannede  Klasser,  end  i  min  Tid.  Jeg  er  kommen  til 
denne  Slutning  ved  at  lægge  Mærke  til,  hvormeget  større 
Plads  dogmatiske  og  rituelle  Spørgsmaal  nu  optage  i  Avi- 
serne,  end  Tilfældet  var  i  Fortiden. 

Jeg  gaar  nu  over  til  at  omtale  nogle  af  mine  Be- 
kjendtskaber  inden  Forretningsverdenen.  De  fleste  af 
disse  hørte  hjemme  i  Christiania,  som  var  mit  Hovedkvar- 
ter, og  hvor  jeg  deltog  meget  i  det  selskabelige  Liv. 

Den  Familje,  som  jeg  mest  omgikkes,  var  General 
Haxthausens.  Han  var  en  interessant  gammel  Mand,  som 
kjendte  mange  Mennesker  og  mange  Ting  og  havde  prø- 
vet   meget   baade   af  Medgang   og    Modgang   i   Livet    og 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  13 


194 


G,  NORMAN. 


endog  været  under  Anklage  for  Rigsretten.  Mod  mig 
var  han  altid  overordentlig  venlig  og  gjestfri.  Han  havde 
to  indtagende  Døttre,  den  yngste  efter  min  Mening  Christi- 
ania første  Skjønhed.  Hvorom  Alting  er,  Lille  Frogner 
vil  altid  være  et  Lyspunkt  i  min  Erindring.  Jeg  har 
vistnok  været  der  de  hundrede  Gange. 

Siden  jeg  er  kommen  til  at  tale  om  Skjønheder, 
skal  jeg  bemærke,  at  af  de  ugifte  Damer  blev  Karina 
Thrane,  Datter  af  den  daværende  Eier  af  Borregaard, 
som  ofte  var  at  se  i  Hovedstaden,  og  Frøken  Else  Bech, 
Biskopens  Datter,  anseede  for  at  staa  i  første  Række 
blandt  disse.  Af  gifte  Damer  havde  Fru  H.  Falsen, 
skjønt  ikke  længer  ganske  ung,  en  meget  høi  Plads. 
Fru  Thulstrup,  Professorens  Hustru,  var  i  1814 — 20 
ikke  længere  ung,  men  ikke  destomindre  et  indtagende 
Væsen  —  forstandig,  talentfuld  og  elskværdig. 

Idet  jeg  omtaler  nogle  af  de  Damer,  jeg  kjendte, 
maa  jeg  ikke  glemme  Kaja  Lasson,  Datter  af  Grev 
AVedels  Agent,  som  boede  paa  Grini.  Hun  var  ikke 
smuk,  men  havde  en  prægtig  Stemme  og  var  meget 
musikalsk.  Jeg  har  mange  Gange  hørt  hende  synge 
baade  i  og  udenfor  hendes  Hjem. 

Familjen  Haxthausen  bragte  mig  i  Forbindelse  med 
deres  Omgangskreds,  Mansbachs,  Dues,  Sibberns,  Kalten- 
borns  og  andre,  som  kunde  regnes  til  Hoffet  og  Aristo- 
kratiet. Jeg  kjendte  ogsaa  løseligt  Løvenskiold,  senere 
Statholder,  og  General  Anker,  tidligere  Guvernør  i  Tran- 
quebar. 

Statsraad  M.  G.  Rosenkrantz  havde  jeg  lært  at 
kjende  i  England,  og  jeg  saa  ham  ofte  baade  i  Hoved- 
staden og  paa  Hafslund.  Hans  Synskreds  var  ikke  vid, 
og  han  var  noget  egensindig  og  tilbøielig  til  at  yde  den, 
som  han  engang  havde  faaet  en  god  Mening  om,  en  ube- 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


195 


tinget  Tiltro,  der  undertiden  kom  ham  dyrt  at  staa^ 
Han  var  imidlertid  en  Gentleman  i  Ordets  bedste  Betyd- 
ning, som  resolut  afbrød  ethvert  Samkvem  med  Eng- 
land, da  Loven  forbød  det.  Det  er  med  alt  dette  vanske- 
ligt  at  forståa,  hvorledes  han  med  saa  stor  Formue,  ingen 
Gjeld  og  blot  et  eneste  Barn,  kunde  tilsætte  sine  Midler, 
saa  at  han  tilsidst  stod  der  som  en  fattig  Mand. 

Jeg  var  meget  sammen  med  Marcus  Pløen,  baade 
i  Byen  og  paa  Høvig,  og  nød  ved  hans  Bord  en  udmær- 
ket  Beværtning,  der  gjorde  Skam  paa  Kjøkkenet  hos 
Skipper  Schou,  min  respektable  Vært  i  1819  ^ 

Jeg  omgikkes  ogsaa  flere  andre  Medlemmer  af  det 
politiske  Fremskridtsparti,  blandt  hvilke  jeg  især  vil  nævne 
Ludvig  Mariboe,  hvem  jeg  kjendte  godt,  ligesom  ogsaa 
hans  Blad  ,,Patrouillen".  Han  var  en  dygtig  Mand  — 
forfængelig,  men  jeg  tror  hæderlig. 

Mange  Aar  senere  kom  han  til  England  som  Nor- 
ges Advokat  i  Bodøsagen.  Heri  havde  han  ikke  Held 
med  sig,  skjønt  de  engelske  Ministre  i  denne  Sag  var 
førte  bag  Lyset  og  havde  fuldstændig  Uret.  Jeg  har 
truffet  Denovan,  den  Agent,  som  Everth  benyttede  i 
denne  Affære.  Jeg  kan  blot  sige  til  hans  Gunst,  at  han 
var  en  meget  dygtig  Mand,  men  maa  tilføie,  at  han  paa 
ingen  Maade  generedes  af  en  øm  Samvittighed. 

Blandt  andre  Venner,  som  viste  mig  Gjestfrihed, 
var  gamle  Fru  Pløen  paa  Skøien.      Huset  ligger  paa  en 

^  Idet  jeg  omtaler  Marcus  Pløen,  maa  jeg  med  Taknemlighed 
tilføie,  at  jeg  i  ham  fandt  en  trofast  og  særdeles  nyttig  Ven, 
stedse  rede  til  at  slaa  mig  bi  med  alle  de  Midler,  som  han 
kunde  raade  over.  Hans  velvillige  Raad  var  mig  til  stor  For- 
del ved  mange  Leiligheder.  Man  skylder  Marcus  Pløens  patri- 
otiske Følelse  Tilblivelsen  af  de  to  smukke  Sange:  „  Sønner 
af  Norge,  det  ældgamle  Rige",  og  „Hvor  herligt  er  mit  Føde- 
land". 

13* 


196 


G.  NORMAN. 


Høide  med  en  smuk  Udsigt  over  Fjorden.  Dertil  kom 
Otto  Collett  paa  UUevold,  Jacob  Nielsen,  hvem  jeg 
engang  besøgte  paa  hans  Eiendom  Skandsgaarden  ved 
Kongsvinger,  Jacob  Meyer,  Westye  Egeberg  og  mange 
andre,  og  jeg  maa  heller  ikke  forbigaa  Lars  Smith,  som 
havde  en  Løkke  Incognito,  ovenfor  den  nuværende  Slots- 
park  og  tillige  eiede  en  Gaard  ved  Torvet.  Han  var  en 
venlig  gammel  Mand,  men  ikke  meget  poleret. 

Det  kan  her  bemærkes,  at  Folk,  der  paa  nogen 
Maade  var  knyttede  til  Hoffet,  holdt  sit  Hoved  temmelig 
høit  ligeoverfor  deres  Naboer,  som  ikke  stod  i  noget 
Forhold  til  Tronen,  uden  i  Egenskab  af  Undersaatter 
eller  som  Indehavere  af  Vasa-Ordenen.  Jeg  omgikkes 
baade  dem,  som  stod  udenfor  den  priviligerede  Kreds,  og 
dem,  som  stod  indenfor,  og  nød  megen  Velvilje  af  dem  alle. 

Jeg  maa  ogsaa  omtale  nogle  Bekjendtskaber,  der 
hverken  havde  noget  med  Hoffet  eller  Handelsstanden  at 
gjøre.  Jeg  stod  i  nært  Forhold  til  Professor  Jacob  Key- 
ser, en  talentfuld  Mand,  gift  med  en  engelsk  Dame.  Jeg 
kjendte  ogsaa  mere  eller  mindre  godt  andre  af  Professo- 
rerne,  som  Esmarck,  Sørensen  og  Thulstrup.  Med  den  sid- 
ste  og  hans  ovenfor  nævnte  Frue  mødtes  jeg  ofte  i  Selskabs- 
livet.  Til  mange  af  Regjeringens  ledende  Mænd  havde 
jeg  ogsaa  Kjendskab.  Idethele  kan  jeg  sige,  at  jeg 
kjendte  Christiania,  dengang  en  By  paa  14 — 15,000  Ind- 
byggere,  næsten  ligesaa  godt  som  jeg  nu  kjender  Bromley. 

Af  Folk  udenfor  Christiania  vil  jeg  først  og  fremst 
omtale  Carsten  Anker.  Han  var  en  dygtig  og  dannet 
Mand,  men  som  vi  sige  i  England,  en  halv  Gang  for 
kløgtig,  thi  hans  Kløgt  gavnede  ham  selv  lidet  og  skadede 
andre  meget.  Han  elskede  Finesser  og  Intrige.  At  gaa 
lige  løs  paa  Maalet  laa  ikke  for  ham.  Carsten  Tank, 
med   hvem   jeg   havde   betydelige  Forretninger,    og   hvem 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


197 


jeg  ofte  besøgte,  engang  ogsaa  paa  hans  smukke  Eiendom 
Eød,  var  en  anden  Sort  Mand,  forfengelig  og  ikke  meget 
dybtgaaende,  men  forstandig  og  hæderlig.  Ogsaa  Nils 
Aall  paa  TJlefos  kjendte  jeg. 

Jeg  blev  præsenteret  for  Kong  Carl  Johan  sammen 
med  Mr.  Myers  i  1819  og  blev  tilsagt  til  Taflfels.  Siden 
traf  jeg  ham  paa  Bogstad  tilligemed  Kronprins  Oskar 
og   ledsagede   begge    paa    en    Udflugt    til  Ringerike    over 

Krogkleven.     Han   var  2   eller  3   Gatige  i  Norge   under 

< 

mit  Ophold  der. 

Jeg  var  ikke  sjelden  Gjest  hos  Grev  Sandels  paa 
Ladegaardsøen.  Han  var  en  smuk  Mand,  der  gjorde 
Indtryk  af  den  tapre  Soldat,  som  han  havde  vist  sig  at 
være  i  den  finske  Krig.  Hans  Sekretær  var  den  i  sine 
senere  Aar  i  sit  Fødeland  saa  bekjendte  August  v.  Hart- 
mansdorff,  hvem  jeg  ogsaa  har  mødt  i  England,  jeg  tror 
under  Udstillingen  i  1851. 

Han  pleiede  at  udvikle  for  mig  Kants  Mysterier  og 
den  transcendentale  Philosophi  i  det  hele,  i  Regelen  til  li- 
den  Opbyggelse  for  mig,  er  jeg  bange  for.  Jeg  har  ogsaa 
hørt  ham  beskrive  Rædslerne  ved  Slaget  ved  Dennewitz, 
hvor  Kronprinsen  af  Sverige  i  1813  seirede  over  Mar- 
schal  Nev. 

Jeg  har  hidtil  ikke  omtalt  den  Wedelske  Pamilje^ 
ikke  fordi  jeg  ikke  kjendte  den,  men  fordi  jeg  har  saame- 
-get  at  sige  om  dens  fremragende  Overhoved,  at  jeg  helst 
vil  ofre  ham  en  særegen  Afdeling. 

Ingen  af  Familjen  Wedel  boede  i  min  Tid  i  Chri- 
stiania. Greven  boede  paa  Bogstad,  først  som  Statsmi- 
nister Ankers  Stedfortræder  og  efter  dennes  Død  som 
Eier  af  Stedet.  Jeg  antager,  at  han  maa  have  havt  en  Bo- 
lig i  Christiania  i  den  Tid,  da  han  bestyrede  Finantsdepar- 
tementet,  men  jeg  erindrer  ikke  hvor.     Jeg  har  ofte  seet 


198 


C;.  NORMAN. 


ham  paa  hans  Contor.  Generalen,  Baron  Ferdinand, 
boede  paa  Vækkerø.  Han  var  en  srauk  høi  Mand,  og 
jeg  erindrer,  at  jeg  foretog  en  Tur  til  Gardermoen  for  at 
se  ham  mønstre  sit  Regiment,  det  akershusiske  ridende 
Jægerkorps,  og  at  jeg  derefter  reiste  sammen  med  Hr. 
Løvenskiold  til  Eidsvold,  hvor  der  var  samlet  et  stort 
Selskab.  Vi  forvildede  os  i  Skoven  og  mit  Reiseselskabs 
Vredesudbrud  over  Veiviseren  var  meget  komisk. 

Baron  Wilhelm  Wedel  kjendte  jeg  en  Smule,  men 
saa  ham  sjelden;  han  boede  vistnok  paa  Pornebo.  Jeg 
var  2  eller  3  Dage  paa  Bogstad  hos  Statsminister  P. 
Anker.  Han  var  en  smuk  gammel  Mand,  som  gjorde  en 
stateHg  Figur  ved  Middagsbordet  med  Serafimerbaandet 
over  Brystet  og  den  sølvgalonerede  Jæger  bag  sin  StoL 
Han  var  overmaade  beleven  og  venlig  og  udfyldte  uden- 
tvivl  sin  høie  Stilling  paa  en  værdig  Maade.  Jeg  betviv- 
ler  ikke,  at  det  var  fra  ham,  hans  Datter  havde  arvet 
de  ædle  Egenskaber,  som  udmærkede  hende  i  saa  høi 
Grad. 

Jeg  kommer  nu  til  Wedel-Familjens  Chef,  Grev 
Johan  Caspar  Hermann.  Jeg  tror,  at  jeg  havde  seet 
ham  i  England,  før  jeg  kom  til  Norge,  men  erindrer  det 
ikke  med  Vished.  I  ethvert  Fald  gjorde  jeg  snart  hans 
Bekjendtskab  og  var  ofte  Gjest  paa  Bogstad.  I  nogen 
Tid  var  vort  Forhold  blot  det  almindelige  Bekjendtskabs^ 
men  en  Dag,  da  vi  var  alene  sammen  i  et  Værelse,  sagde 
han  omtrent  følgende  til  mig  —  Ord  til  andet  kan  jeg 
ikke  gjengive  det:  „Fra  nu  af  vil  vi,  om  De  saa  synes^ 
betragte  hinanden  som  intime  Venner."  Man  kan  vel 
tænke  sig,  at  jeg  næsten  med  Henrykkelse  modtog  et 
saadant  Forslag  fra  en  Mand,  som  jeg  i  den  Grad  ærede 
og  beundrede.  Vort  Venskab  blev  i  Virkeligheden  fra  den 
Tid  meget  intimt.     Vi  mødtes  og  brevvexlede  ofte  baade 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


199 


i  Norge  og  i  England.  Jeg  havde  den  Pornøielse  gjen- 
tagne Gange  at  modtage  ham  i  Bromley,  og  engang  havde 
jeg  den  forøgede  Glæde  at  se  ham  der  ledsaget  af  Grev- 
inden  og  deres  smukke,  elskværdige  Datter  Caroline, 
hvem  de  desværre  mistede  saa  tidligt.  Det  var  ved 
denne  Leilighed  og  i  mit  Hus,  at  han  modtog  det  Brev 
fra  Kongen,  der  tilbød  ham  Statholderskabet. 

Naar  vi  var  adskilte,  brevvexlede  vi  ofte,  og  jeg 
gjemmer  endnu  mange  af  hans  Breve,  som  jeg  endnu 
engang  vil  gaa  grundig  igjennem,  dersom  jeg  kan  samle 
Mod  til  at  gj,øre  det.  Mange  af  dem  angik  Forretnings- 
sager, og  jeg  maa  her  engang  for  alle  bemærke,  at  Gre- 
ven under  vor  mangeaarige  Forbindelse  aldrig  hverken 
med  Mund  eller  Pen  meddelte  noget,  som  i  mindste 
Maade  kunde  kompromittere  hans  offentlige  Stilling. 

Jeg  var  saa  uheldig  kun  en  Gang  at  være  i  Norge 
under  Stortingets  Samvær;  jeg  tror,  at  det  var  i  1828. 
Greven  var  Præsident,  og  jeg  pleiede  imellem  at  over- 
være Forhandlingerne. 

I  1828  var  jeg  atter  i  Norge,  netop  som  Canning's 
Død  havde  foranlediget  Toryregjeringens  Tilbagevenden 
til  Magten.  Kongen  blev  meget  allarmeret  derved,  i  den 
Tro  at  en  Parvenu-Suveræn  som  han  vilde  blive  ilde 
anseet  af  de  raadende  Myndigheder  i  England  og  hans 
Trone  maaske  endog  udsættes  for  Fare. 

Grev  Wetterstedt,  som  var  i  Kongens  Suite  ved 
denne  Leilighed,  søgte  mig  for  at  forhøre  sig  om  min  Me- 
ning om  Sagen.  Jeg  svarede,  at  der  ikke  kunde  være 
nogen  rimelig  Grund  til  Frygt  i  nævnte  Henseende. 

Det  var  enten  i  dette  Aar  eller  i  1826  (jeg  erin- 
drer ikke  hvilket),  at  jeg  af  Grev  Wedel  blev  indført 
hos  Statholderen,  Grev  Platen,  med  hvem  jeg  havde 
mange  Samtaler  om  Trælasttolden  og  andre  Sager. 


200 


G.  NORMAN. 


Jeg  kan  ikke  bestemt  sige,  hvor  mange  Gange  jeg 
saa  Grev  Wedel  i  England;  ved  en  eller  to  Leiligheder 
kom  han  der  i  private  Anliggender. 

Han  boede  engang  i  en  kort  Tid  i  Berkeley  Squ- 
are  hos  min  Ven  Cowell  og  mig,  og  jeg  erindrer  et  mær- 
keligt  Træk  af  hans  Sprogtalent  fra  den  Tid,  han  boede 
under  vort  Tag.  Han  havde  været  i  Underhuset  for  at 
høre  Cannings  Tale  om  Anerkjendelsen  af  de  spanske 
Colonier  som  uafliængige  Stater.  Denne  Tale  var  et 
Stykke  Veltalenhed  af  første  Rang,  og  da  Greven  kom 
tilbage  om  Aftenen,  gjengav  han  den  for  os  helt  igjen- 
nem  med  en  Troskab,  som  Avisreferaterne  bagefter  stad- 
fæstede  som  fuldstændig.  Alle  Citater  og  alle  de  ledende 
Passager  var  korrekt  gjengivne.  Han  var  i  Sandhed  mærk- 
værdigt  hjemme  i  det  engelske  Sprog. 

Min  Ven  Broder  Knudtzon,  som  oversatte  Ingeraanns 
Tragedie  ,.Blai^ca"  i  engelske  Vers,  kunde  vel  stilles  ved 
Siden,  ja  maaske  over  ham.  men  saa  havde  ogsaa  Bro- 
der Knudtzon  i  mange  Aar  boet  stadig  i  England  og 
anvendt  det  meste  af  sin  Tid  til  literære  Studier. 

I  1828  eller  29  kom  Grev  Wedel  til  England  i  et 
diplomatisk  Ærinde,  der  angik  Trælasttolden.  Han  viste 
mig  sine  Udkast  i  Sagen,  der  var  udmærkede  baade  fra 
Formens  og  Indholdets  Side,  men  dengang  gjorde  liden 
Virkning.  Frihandelens  Tid  var  endnu  ikke  kommet  i 
England.  Han  boede  da  i  Mount  Street,  i  Nærheden  af 
Berkeley  Sqiiare. 

Det  var  under  hans  Ophold  i  England  denne  Gang, 
at  jeg,  efter  at  vi  havde  besøgt  Bromley,  tog  ham  med 
til  Chislehurst,  hvor  jeg  var  indbuden  til  at  deltage  i  et 
Parti  Cricket,  et  Spil  som  jeg  yndede  meget. 

I  hin  Tid  beboedes  Camden  Place,  hvor  nu  Exkei- 
seren  af  Frankrig  residerer,  af  Mr.   John  Martin,   Paria- 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


201 


mentsmedlem  for  Tewksbury  og  Onkel  af  min  Hustru. 
Hun,  dengang  Miss  Sibella  Stone.  kom  ved  denne  Lei- 
lighed  til  Cricketpladsen  med  nogle  andre  Damer,  og 
jeg  ^orde  Greven  opraærksom  paa  hende  som  min  tilkom- 
mende. To  Aar  efter  blev  vi  gifte,  og  i  Juli  1831  fød- 
tes  vor  ældste  Søn. 

Vi  kaldte  ham  Hermann  efter  Greven,  og  han  vox- 
ede  op  til  et  meget  kjærligt  og  lydigt  Barn.  Efter  at 
have  gjennemgaaet  Militærskolen  i  Sandhurst,  traadte  han 
ind  i  Armeen  og  blev  som  Kaptein  i  det  57de  Regiment 
dødelig  saaret  i  Hovedet  af  en  Musketkugle  under  Angre- 
bet  paa  den  saakaldte  Redan  ved  Sebastopol  I8de  Juni 
1855.  „0h  quanto  minus  est,  cum  reliquis  versari,  quam 
tui  meminisse." 

Den  Sorg,  jeg  følte  ved  Tabet,  forhøiedes  ved  mit 
Mishag  med  en  Krig,  der  førtes  til  Forsvar  for  en  bar- 
barisk og  udlevet  Despotisme,  som  langsomt  undergraves 
ved  sin  egen  indre  Pordærvelse,  og  i  hvilken  England 
hverken  havde  sin  Ære  eller  sin  Interesse  engageret. 
Det  var  i  Virkeligheden  en  Aviskrig. 

Jeg  kan  her  notere  som  noget  mærkeligt,  at  jeg 
aldrig  har  hørt  Grev  Wedel  med  et  Ord  nævne  sin 
Anklage  for  Rigsretten. 

Efter  saaledes  at  have  gjort  kortelig  Rede  for  mit 
Eorhold  til  ham,  vil  jeg  sige  nogle  Ord  om  hans  Aands 
og  Karakters  Egenskaber. 

Han  havde  udmærkede  Evner.  I  sine-  yngre  Aar 
havde  han  læst  meget,  men  da  jeg  kjendte  ham,  havde 
han  altfor  meget  at  gjøre  til  at  kunne  ofre  megen  Tid 
paa  private  Studier. 

Da  han  fra  Ungdommen  af  havde  deltaget  i  vigtige 
Forretninger,  baade  offentlige  og  private,  havde  han  stor 
Menneskekundskab    og    dannede   sig   i   Regelen   en   rigtig 


202 


G.  NORMAN. 


Opfatning  af  de  Mennesker,  med  hvem  han  kora  i  Be- 
rørelse. 

Han  var  en  trofast  Ægtefælle,  en  kjærlig  Fader, 
en  udmærket  Broder  og  en  paalidelig  Ven.  Han  havde 
en  umaadelig  Arbeidskraft  og  sparede  aldrig  sig  selv.  Saa 
stærk  han  end  var,  overanstrengte  han  sig  paa  denne 
Maade,  og  jeg  ser  deri  en  Aarsag  til  hans  forholdsvis  tid- 
lige Død,  i  Forening  med  hans  Sorgløshed  med  Hensyn  til 
forsigtig  Levemaade,  som  utvivlsomt  forværrede  den  Ansats 
til  Gigt,  der  laa  i  hans  Constitution. 

Han  var  den  mest  trofaste  af  Venner,  forsonlig  mod 
Modstandere  og  meget  gavmild  mod  alle  trængende,  selv 
naar  hans  egne  pekuniære  Omstændigheder  var  langtfra 
glimrende.  Han  var  overordentlig  samvittighedsfuld  og 
kjæk,  fast  i  hvad  han  ansaa  for  Ret,  uden  Frygt  eller 
personligt  Hensyn.  Jeg  maa  her  nævne  noget,  som  jeg 
ansaa  for  en  Feil  i  hans  Charakter.  Da  jeg  først  gjorde 
hans  Bekjendtskab,  var  han  meget  upopulær  som  Politiker, 
da  han  ansaaes  for  altfor  svensksindet.  Desuden  var  han 
som  Chef  for  Finantsdepartementet  nødt  til  at  gjøre 
meget,  som  ikke  var  egnet  til  at  skaffe  ham  Popularitet. 
Det  forekom  mig  imidlertid,  at  han  aldrig  gjorde  noget 
for  at  forsvare  sig  eller  give  Forklaringer.  Tvertimod 
behandlede  han  i  Bevidstheden  om  sin  gode  Samvittighed 
alle  Angreb  med  Foragt.  Heri  tror  jeg,  at  han  feilede. 
Havde  han  tåget  Sagen  anderledes,  kunde  han  have  været 
endnu  nyttigere  for  Landet,  skjønt  han  visselig  alligevel 
var  det  til  Nytte  i  høieste  Grad.  Ingen  anden  kunde 
have  bestyret  Finantsvæsenet,  som  han  gjorde  det.  I  en 
Tid,  da  der  var  almindelig  Nød,  da  Administrationen 
skulde  grundlægges  fra  nyt  af,  fandt  han  Udveie  til  at 
fyldestgjøre  Landets  Forpligtelser,  og  frelste  derved  uden- 
tvivl    Forfatningen,    som  Kronprinsen    eller    den    senere 


1 

MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE.  203 

Konge  betragtede  med  mindre  venlige  Øine,  ja  i  Virke- 
ligheden med  ivrigt  Ønske  om  at  finde  afgjørende  Mang- 
ler ved  den  Maade,  hvorpaa  den  arbeidede. 

Jeg  har  hørt  Grev  Wedel  sige,  at  ved  de  første  Par 
Budgetter  var  Overslagene  over  Indtægter  og  Udgifter 
lidet  mere  end  Gisninger.  Han  var  rede  til  at  paatage 
sig  ethvert  Ansvar,  maaske  endog  med  Fare  for  at  over- 
skride Lovens  Grænser,  for  at  naa  det  efterstræbte  Maal 
—  Fædrelandets  Vel. 

Jeg  har  allerede  nævnt,  at  Grev  Wedel  aldrig,  i 
vort  intime  Samkvem,  gjorde  sig  skyldig  i  den  ringeste 
Indiscretion.  Det  vil  ikke  kunne  ansees  som  nogen  Afvi- 
geise  fra  denne  Regel,  at  han  engang,  da  Kongen  var  i 
Christiania,  bragte  mig  en  omhyggelig  udarbeidet  Sam- 
ling af  Instruktioner  for  hans  Søn,  Prins  Oskars  Opdra- 
gelse.  De  var  egnede  til  at  gjøre  baade  Kongens  Hoved 
og  Hjerte  Ære,  og  jeg  satte  mig  strax  ned  for  at  gjen- 
nemgaa  dem.  Jeg  havde  været  beskjeftiget  dermed  tem- 
melig længe,  da  Greven  styrtede  ind  i  mit  Værelse  og 
forlangte  Papirerne  tilbage,  da  Hs.  Majestæt  havde  spurgt 
efter  dem. 

Før  jeg  slutter  disse  personlige  Bemærkninger  om 
Grev  Wedel,  maa  jeg  endiiu  berøre  den  beundringsvær- 
dige  Maade,  hvorpaa  han  styrede  sin  private  Økonomi. 
Denne  var  en  Gang  i  en  meget  vanskelig  Stilling,  især 
efter  at  han  havde  arvet  sin  Svigerfaders  Eiendomme 
med  alle  deres  Heftelser  og  over  tåget  en  Del  af  de  Eien- 
domme, der  hørte  til  det  Ankerske  Fideikommis,  hvori 
han  var  interesseret  som  Cautionist.  Han  kjempede  sig  dog 
gjennem  alle  disse  Vanskeligheder,  arbeidede  sig  op  til  en 
sikret  økonomisk  Stilling  og  efterlod  sine  Børn  i  Overflod. 

Før  jeg  gaar  over  til  andre  Emner,  vil  jeg  sige 
nogle  Ord  om  min  kjære  Veninde,  Grevinde  Wedel. 


204 


G.  NORMAN. 


Hun  var  i  alle  Henseender  sin  Ægtefælle  værdig. 
var  en  trofast  og  kjærlig  Hustru,  en  udniærket  Moder  for 
deres  Børn  og  deltagende  og  venlig  mod  alle,  med  hvem 
hun  kom  i  Berørelse.  I  Spidsen  for  det  store  Husvæsen 
paa  Bogstad,  tog  hun  sig  samvittighedsfuldt  af  alle  hus- 
lige Pligter  og  stræbede  efter  fuldt  ud  at  være  hvad  der 
krævedes  af  en  norsk  Husmoder,  og  paa  den  anden  Side 
var,  naar  hun  havde  at  varetage  sin  Stilling  som  Hof- 
mesterinde,  hendes  Væsen  saa  fint  og  stateligt,  som  om 
hun  havde  tilbragt  alle  sine  Dage  ved  Hoffet. 

Hun  eiede  en  Samling  kvindehge  Nationaldragter 
fra  mange  af  Landets  Egne  og  pleiede  undertiden  at  tåge 
dem  paa  og  antage  de  oprindehge  Eierinders  Manerer 
og  Tone. 

Hun  var  meget  glad  i  sine  smukke  Ponyer  og  kjørte 
dem,  tror  jeg,  ofte  selv.  Jeg  kan  se  hende  for  mig,  som 
hun  stod  paa  Trappen  foran  Huset  paa  Bogstad  med  en 
Bøtte  Salt  i  Haanden.  Denne  rystede  hun,  og  Hestene, 
der  var  sluppet  ud  af  Stalden,  kom  efter  et  kort  Galop 
og  slikkede  Saltet  med  stor  Begjerlighed. 


Jeg  vil  slutte  disse  Optegnelser  med  nogle  Bemærk- 
ninger  om  Landets  Forfatning  og  dens  Virkninger,  som 
jeg  saa  dem,  eller  som  de  siden  har  udviklet  sig. 

I  1814  var  Norge  i  en  særegen  Stilling.  Dets  øko- 
nomiske Tilstand  var  langtfra  tilfredsstillende,  skjønt  min- 
dre mislig,  end  den  havde  været  nogle  Aar  tidligere. 
Landet  havde  været  forenet  med  Danmark  og  havde  siden 
Revolutionen  i  1660  været  regjeret  efter  et  faderlig-de- 
spotisk  System.  Det  var  en  Tid  paa  Mode  i  Norge  at 
beskylde  den  danske  Regjering  for  i  høi  Grad  at  have 
undertrykket  og  mishandlet  Landet.  Jeg  tror,  at  disse 
Beskyldninger    idethele    var    ugrundede.     Mange   Misgreb 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


205 


blev  utvivlsomt  begaaede,  og  Misbrug  af  Magten  kunde 
nu  og  da  indtræffe,  som  Tilfældet  er  i  de  fleste  Lande, 
men  i  det  store  tåget  gjorde  den  danske  Regjering  sit 
bedste,  saa  godt  som  den  forstod  det. 

I  ethvert  Fald  var  dog  Resultatet,  at  et  Folk 
neppe  l^unde  være  mindre  forberedt  til  at  styre  sig  selv, 
end  Norge  var  i  1814. 

Med  tilbørligt  Hensyn  hertil,  har  det  forekommet 
mig,  at  Grundloven  var  det  heldigste  Forsøg  paa  at  fyl- 
destgjøre  Situationens  Krav,  som  Historien  kan  opvise,^ 
og  jeg  har  aldrig  kunnet  begribe,  hvorledes  et  saa  hel- 
digt  Lovværk  kunde  bringes  istand  i  saa  kort  Tid. 

I  England  sige  vi,  at  en  Forfatning  ikke  kan  gjø- 
res, men  alene  kan  voxe  frem  af  sig  selv.  I  de  forenede 
Stater  var  der  ved  Revolutionen  lidet  andet  at  gjøre,  end 
at  forbinde  de  forskjellige  bestaaende  Stater  ved  en  Føde- 
ralunion  og  at  sørge  for  Dannelsen  af  flere.  Nu  er  det 
netop  denne  Fremgangsmaade,  som  har  opretholdt  denne 
Stat  i  næsten  et  Aarhundrede.  En  demokratisk  Despo- 
tisme, strækkende  sig  over  Halvdelen  af  et  Kontinent  og 
tildelende  en  simpel  Majoritet  absolut  Magt,  kunde  aldrig 
beståa. 

I  Prankrig  har  ingen  Konstitution  varet  mere  end 
nogle  faa  Aar  og  har  altid  endt  med  en  Katastrophe. 

Spaniens,  Italiens,  Danmarks  og  Sveriges  Forfat- 
ninger har  endnu  ikke  staaet  Erfaringens  Prøve.  Norges 
Forfatning  har  derimod  nu  bestaaet  mere  end  70  Aar  og 
har  været  til  overordentlig  Velsignelse  for  Landet. 

Lad  os  nu  betragte  Grundlovens  Eiendommelighe- 
der  og  hvor  heldig  dens  Forholdsregler  var  afpassede 
efter   de  Vanskeligheder,  som  den  vilde  faa  at  løse. 

Dens  Hovedfortrin  var  det  indirekte  Valgsystem. 
Det  var  alene  paa  denne  Maade,  at  Landets   bedste   lov- 


206 


G.  NORMAN. 


givende  Evner  kunde  bringes  frem.  Urvælgerne  var 
yderlig  uskikkede  til  at  vælge  en  Samling  af  Repræsen- 
tanter,  der  var  dygtige  til  at  udøve  den  øverste  lovgivende 
Myndighed,  men  de  kunde  neppe  tåge  meget  feil  ved  Val- 
get af  Valgmænd  i  sine  respektive  Distrikter.  Deres 
Valg  faldt  naturlig  paa  de  forstandigste,  mest  anseede  og 
kundskabsrigeste  Mænd  blandt  deres  Venner  og  Naboer, 
og  naar  Valgmændene  kom  sammen  for  at  kaare  deres 
Repræsentanter  til  Stortinget,  gjorde  de  selvfølgelig  et 
bedre  Valg,  end  man  kunde  gjøre  Regning  paa  under  et 
direkte  Valgsystem. 

Saaledes  opnaaedes,  at  Norge  tidlig  i  dets  konsti- 
tutionelle  Liv,  og  i  Virkeligheden  til  den  seneste  Tid, 
har  havt  et  Parlament,  som  i  Hæderlighed,  Kundskaber 
og  Evner  har  staaet  langt  over,  hvad  de  fleste  andre 
Lande  kan  opvise,  selvfølgeligt  med  tilbørligt  Hensyn  til 
Rigeligheden  og  Beskafifenheden  af  det  Materiale,  af  hvil- 
ket man  paa  de  forskjellige  Steder  havde  at  gjøre  sit  Udvalg. 

I  denne  Forsamling  er  der  holdt  Taler  og  udarbei- 
det  Love,  der  kunde  bringe  andre  mere  storartede  og 
pretentiøse  Forsamlinger  til  at  rødme,  og  dens  Kommitte- 
indstillinger  indeholde  mange  Prøver  paa  politisk  Dyg- 
tighed. 

Det  maa  her  bemærkes,  at  Beviserne  for  et  indi- 
rekte Valgsystems  Overlegenhed  over  et  direkte  med  Hen- 
syn til  Repræsentationens  Dygtighed,  ikke  blot  er  at  finde 
i  Norge.  Den  viser  sig  ogsaa  i  de  forenede  Stater,  naar 
man  sammenligner  Senatet  med  Repræsentanternes  Hus. 
Grundlæggerne  af  den  amerikanske  RepubUk  var  ogsaa 
opmærksomme  paa  dets  Værd  og  forsøgte  at  indføre  det  ved 
Præsidentvalget,  men  her  er  det  mislykket  i  Anvendelsen. 

Præsident-Vælgerne  er  nu  simpelt  hen  befuldmæg- 
tigede,  hvis  Votum  bestemmes    af  Partipolitik.     Systemet 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


207 


frembyder  blot  en  Mekanisme  brugbar  som  Redskab  for 
den  almindelige  Stemmeret. 

Jeg  gaar  nu  over  til  en  anden  Eiendommelighed 
ved  Forfatningen,  den  at  Embedsmænd  er  valgbare  til 
Nationalforsamlingen.  Dette  var  en  Nødvendighed,  fordi 
Embedsstanden  i  1814  og  længe  efter  var  saagodtsom 
den  eneste  dannede  Klasse  i  Norge.  For  imidlertid  at 
sætte  dem  i  en  taalelig  uafhængig  Stilling,  var  det  nød- 
vendigt  at  bestemme,  at  de  ikke  skulde  kunne  afsættes 
uden  Lov  og  Dom  —  en  mindre  heldig  Bestemmelse  fra 
administrativt  Synspunkt,  som  jeg  har  hørt  Grev  Wedel 
bemærke.  Der  kan  være  mange  uheldige  oflfentlige  Funk- 
tionærer,  der  ikke  begaa  noget,  som  en  Domstol  kan 
straffe  med  Afskedigelse. 

En  anden  Særegenhed  ved  Grundloven  var  den 
Bestemmelse,  at  Repræsentanterne  blot  kunde  vælges  for 
det  Distrikt,  hvor  de  hørte  hjemme.  Dette  havde  sine 
to  Sider.  Det  kunde  ofte  hænde,  at  ingen  fuldt  brugbar 
Kandidat  fandtes  inden  et  Distrikt,  medens  en  mere  habil 
kunde  findes  et  andet  Sted.  Paa  den  anden  Side  er 
Landet  derved  næsten  gaaet  fri  for  et  stort  Onde,  Til- 
værelsen af  en  Klasse  Levebrødspohtikere.  Afskaf  denne 
Lov  og  det  indirekte  Valgsystem,  og  man  vil  faa  et  Stor- 
ting fyldt  med  Blad-Redaktører,  som  vil  love  deres  uvi- 
dende  Læsere  Guid  og  grønne  Skove,  naar  blot  deres 
politiske  Recept  bliver  fulgt. 

Under  det  konstitutionelle  Livs  Ddvikling  i  Norge, 
kom  Mænd  af  Gaardbrugerklassen,  som  Fauchald,  Ueland 
o.  fl.,  efterhaanden  frem  i  første  Række.  Dette  var  noget, 
som  man  alene  kunde  glæde  sig  over.  Det  er  at  beklage, 
at  Handelsstanden  idethele  har  holdt  sig  tilbage  fra  det 
parlamentariske  Liv.  Den  kunde  tilføre  det  Indsigt  i 
forskjellige  Retninger,  og  nu  for  Tiden,  tror  jeg,  desuden 
ogsaa  Dannelsens  Overlegenhed. 


208 


G.  NORMAN. 


Jeg  vil  blot  pege  paa  en  anden  gavnlig  Bestem- 
melse i  Grundloven  —  det  kongelige  Veto.  Dette  er  et 
overmaade  vigtigt  Punkt  i  Grundloven,  som  den  er. 

Stortingets  Deling  i  Odelsting  og  Lagting  sikrer 
vistnok,  at  enhver  Sag  behandles  2  Gange,  men  Lagtinget 
er  simpelt  hen  en  Afdeling  af  Stortinget,  hvis  Medlem- 
mer vælges  med  noget  Hensyn  til  særegne  Kvalifikationer^ 
og  som  vel  undertiden  kan  forkaste  eller  modificere  uhel- 
dige  Beslutninger,  men  hvis  Modstand  kun  kan  gjøre 
Virkning,  naar  den  understøttes  af  en  betydelig  Minori- 
tet i  den  anden  Afdeling. 

At  Repræsentanterne  har  Diæt,  er  utvivlsomt  uhel- 
digt,  ligesom  det  har  vist  sig  at  være  Tilfælde  i  nogle 
engelske  Kolonier  og  i  de  forenede  Stater,  men  i  Norge 
idetmindste  var  og  er  det  uundgaaeligt. 

Mange  af  de  Love,  som  Stortinget  har  udstedt^ 
har  været  beundringsværdige,  og  jeg  maa  med  den  høie- 
ste  Ros  omtale  den  Lov,  der  skabte  Formandskabsinsti- 
tutionen,  Afskaffelsen  af  Aagerlovene,  Fri^*ørelsen  af  for- 
skjellige Næringsgrene  ved  Ophævelse  af  Haandværkslau- 
gene,  Formindskelsen  af  de  hidtil  bestaaende  Indskrænk- 
ninger  for  Handelsvirksomhed  i  Byerne  og  paa  Landet, 
Nedsættelsen  om  end  ikke  fuldstændig  Ophævelse  af 
Beskyttelsestold,  Loven  om  Høiesteretsvoteringens  Offent- 
hghed,  alt  Forholdsregler,  der  fortjener  stor  Anerkjendelse. 

Stortinget  vilde  utvivlsomt  handle  viseligt  ved  ogsaa 
at  ophæve  Odelsretten  og  give  Statsraaderne  Adgang  til 
Tinget    eller  idetmindste   Ret   til  at   deltage  i  Debatten. 

Der  kan  ikke  være  Tvivl  om,  at  Norge  staar  i  stor 
Taknemlighedsgjeld  til  sine  Embedsmænd,  som  i  saa  lang 
Tid  ledede  Stortingets  Forhandlinger.  Dette  kan  meget 
vel  forenes  med  den  Kjendsgjerning,  at  de  var  noget 
uvillige   til    at    opgive   sin   bureaukratiske    Indfly deise   og 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE.  209 

at  afskaffe  eller  formindske  de  Sportler,  som  udgjorde  en 
saa  stor  Del  af  deres  Indtægter. 

Store  Forandringer  har  i  den  seneste  Tid  fundet 
Sted.  De  nuværende  Storting  repræsenterer  fornemme- 
lig Gaardbrugerklassen,  som  staar  under  nogle  faa,  mere 
oplyste  Høvdingers  Ledelse.  Nogle  uheldige  Følger  har 
allerede  vist  sig  af  dette  Forhold;  lad  os  haabe,  at  de 
vil  være  forbigaaende. 

Raabet  paa  parlamentarisk  Regjering  forekommer 
mig  uforstandigt.  Et  saadant  System  har  aldrig  bestaaet 
i  nogen  længere  Tid  uden  i  England,  hvor  dets  vedbli- 
vende heldige  Virken  er  tvivlsom.  England  har  længe 
været  Republik.  Der  er  intet  eflfektivt  Veto  mod  Under- 
husets Beslutninger,  som  i  Virkeligheden  er  afgjørende. 

Naar  dette  er  Tilfælde,  er  det  næsten  latterligt  at 
læse  i  engelske  og  amerikanske  Bøger  den  Ros  over 
Grundloven  paa  Grund  af  dens  demokratiske  Charakter, 
og  fordi  den  har  ført  til  Adelens  Ophævelse  og  alene  til- 
staar  Kongen  et  suspensivt  Veto.  Sagen  er,  at  disse 
Forfattere  alene  saa  Ydersiden  og  ikke  tænkte  over  Virk- 
ningerne  af  et  reelt  Veto  og  af  et   indirekte  Valgsystem. 

Aarlige  Storting  betragter  jeg  som  et  Feilgreb. 
Sammentræde  hvert  andet  Aar  vilde  være  bedre. 

Dersom  det  skulde  ansees  nødvendigt  for  at  forøge 
Lagtingets  Betydning,  at  det  blev  valgt  af  en  Korpora- 
tion  udenfor  Tinget,  kunde  denne  beståa  af  Valgmænd 
valgte  af  Amtsformandskabet  i  hvert  Distrikt.  Derved 
kunde  man  opnaa  at  faa  et  uafhængigt  og  dygtigt  Kammer. 

Istedetfor  at  nedsætte  Fordringerne  til  de  offentlige 
Skoler  eller  at  indføre  Jurysystemet  —  en  Institution,  der 
passer  daarligt  for  Norge  —  kunde  det  være  heldigt,  om 
Stortinget  vilde  forbedre  de  meget  slette  Fattiglove,  som 
er  paa  en  Gang    ufuldkomne,    bekostelige    og    unødvendig 

Illst.  Tidsskr.  8.  R.  V.  14 


210  a.  mmk^. 

demoraliserende.  Ved  Behandlingen  af  Fattiglovene  vil 
det  være  gavnligt  at  tåge  i  Betragtning,  i  hvilken  Udstræk- 
ning.  om  overhovedet,  Arveloven  for  de  faste  Eiendom- 
mes  Vedkommende  muligens  bidrager  til  at  øge  Fattig- 
dommen, ved  i  mange  Tilfælde  at  lede  til  Brugenes 
Deling  i  Jordlapper  saa  smaa,  at  det  ikke  er  muligt  for 
en  Familje  at  leve  af  dem.  Det  kan  være  muligt,  at  en 
Udvidelse  af  Retten  til  at  bortgive  ved  Testament  eller 
on  streng  Benyttelse  af  Aasædesrettten  kunde  føre  til  det 
ønskelige  Resultat. 

Indvender  man,  at  de  paapegede  Botemidler  vilde 
komme  til  at  bevare  et  Medlem  af  Familjen  fra  Armod 
paa  Bekostning  af  de  øvrige,  som  de  vilde  hensætte  i  en 
Stilling  værre  end  deres  nuværende,  kan  jeg  blot  udtale 
den  Mening,  at  de  sidste  sandsynligvis  vilde  klare  sig 
bedre  som  Dagarbeidere  end  som  Eiere  af  smaa  Jord- 
lapper, eller  at  Emigration,  med  eller  uden  Hjelp,  kunde 
staa  aaben  for  dem.  . 

Udvandring  er  saalangt  fra  at  være  et  Onde,  der 
er  Virkning  af  trykkende  Skatter  eller  slette  Love,  at 
den  meget  mere  er  en  lige  stor  Velsignelse  for  dem,  der  rei- 
ser, som  for  dem,  der  bliver  tilbage.  Man  kan  altid 
være  tryg  for,  at  der  vil  bHve  tilbage  en  Befolkning,  der 
or  tilstrækkelig  stor  i  Forhold  til  Landets  Hjelpemidler. 
Med  nogen  Omtanke  maa  man  føle  sig  overbevist  om,  at 
Norges  Landbefolkning  overladt  til  sig  selv  vilde  voxe  ud 
over  Landets  Evne  til  at  give  dem  et  rimeligt  Udkomme. 

Den  dyrkede  Jord  er  fuldt  besat.  Det  er  at  ønske, 
at  Tallet  af  dem,  der  søger  sit  Underhold  af  denne  hel- 
lere formindskes  end  forøges.  Ethvert  større  Fremskridt 
i  Landbriiget  vilde,  som  vi  se  i  England,  virke  til  at 
fremkalde  større  Produktion  fra  færre  Hænder  og  derfor 
sandsvnligvis  til  at  give  færre  Hænder  Arbeide. 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE,  211 

Nogle  Forfattere  har  foreslaaet  kunstige  Midler  for 
at  formindske  Fødslernes  Aatal.  Faa  vilde  bifalde  denne 
Udvei,  som  Erfaringen  ogsaa  neppe  har  sanktioneret. 
Men  i  ethvert  Fald  kan  uden  saadanne  intet  andet  bevare 
Landbefolkningen  i  et  fuldt  befolket  Laud  fra  at  hensynke 
i  Armod  end  Udvandring  til  Byerne  eller  fremmede  Lande. 

Saalænge  som  Norges  dyrkede  Jord  er  delt  i  saa 
ubetydelige  Parter  mellem  Tusinder  af  smaa  Eiere,  synes  det 
mig  umulig  andet,  end  at  der  maa  existere  en  hel  Del 
Fattigdom  og  Hjelpeløshed.  I  Lande  som  Frankrig  er 
de  smaa  Jordeiere  i  Regelen  meget  fattige,  uagtet  de  er 
meget  arbeidsomme  og  sparsommelige.  De  kjender  ikke 
de  bedste  Landbrugsmethoder,  og  selv  om  de  vidste  bedre 
Besked,  vilde  de  ikke  have  den  nødvendige  Kapital  til 
at  gjennemføre  dem.  Med  en  Jordbund  og  et  Klima, 
der  staar  langt  over  Englands,  udvinder  de  af  sin  Jord, 
baade  med  Hensyn  til  Kvantum  og  Værdi,  blot  det  halve 
af  det  sidstnævnte  Lands  Gjennemsnitsproduktion.  De 
fleste  vilde  kort  sagt  have  det  langt  bedre,  om  de  blev 
Forpagtere  eller  Dagarbeidere,  end  de  nu  har  det. 

Er  det  Tilfælde  i  Frankrig,  er  det  endnu  mere  Til- 
fælde  i  Norge,  hvor  der  med  Undtagelse  af  det  sydlige 
af  Landet,  er  en  Jord  saa  mager  og  et  Klima  saa  haardt, 
at  det  frembyder  høist  ugunstige  Betingelser  for  Land- 
bruget. 

Den  norske  Landmand  burde  hovedsagelig  lægge  sig 
efter  Opdrættelse  af  Kreaturer  og  Tilgodegjørelse  af  deres 
Afkastning,  Melk,  Fløde,  Smør  og  Ost,  og  deraf  hente 
Midler  til  at  kjøbe  det  fornødne  af  udenlandsk  Korn. 
Men  dette  er  en  Driftsgren,  som  neppe  kan  drives  med 
Frugt  i  en  meget  begrænset  Maalestok. 

Det  er  sandsynligt,  at  dersom  Kvægholdet  blev 
betragtet   som  Landbrugets    vigtigste   Formaal,   vilde    det 


212 


G.  NORMAN. 


endelige  Resultat  blive  en  meget  rigere  Kornavling  end 
nu  for  Tiden  som  Følge  af  en  rationellere  Behandling  og 
rundeligere  Gjødning  af  den  Jord,  der  endnu  holdtes 
under  Plogen,  om  den  ogsaa  var  af  mindre  Udstrækning. 
Et  andet  Vink:  Den  unge  Mand,  der  har  arvet 
lidt  Penge,  vil  anvende  dem  meget  fordelagtigere  ved  at 
forpagte  end  ved  at  kjøbe  en  Gaard. 

Bromley,  Kent,  16de  August  1871. 

Geo.  Wde  Norman. 


Forfatteren  af  ovenstaaende  Optegnelser  George  W  arde 
Norman  tilhørte  en  gammel  londonsk  Kjøbmandsfamilie. 
Saavel  hans  Fader  som  hans  Bedstefader  og  Oldefader  havde 
drevet  betydelig  Handel  paa  Norge.  En  af  Bedstefaderens 
Handelsbøger  er  af  G.  W.  Norman  foræret  til  det  norske 
Rigsarkiv  og  indeholder  Bidrag  til  den  norske  Trælasthandels 
Historie  i  Midten  af  forrige  Aarhundrede,  Bidrag  som  under 
kyndig  Benyttelse  formodentlig  vil  vise  sig  at  være  af 
Yærdi.  Faderen  var  en  anseet  Mand,  Sherif  i  Grevskabet 
Kent  i  1793. 

G.  W.  Norman  var  født  den  20  September  1793  paa 
et  Gods,  Faderen  eiede  i  Bromley  Common  i  Kent.  Han 
sattes  i  1 805  ind  i  Latinskolen  i  Eton,  hvor  mange  af  det  engel- 
ske Aristokraties  Sønner  have  faaet  sin  Opdragelso.  Han 
var  Elev  af  denne  Skole  til  1810,  da  han  anbragtes  paa 
Faderens  Contor.  I  1824  overlod  Faderen  ham  og  en  yngre 
Broder,  Richard  Norman,  sin  Forretning.  Allerede  i  1830 
traadte  G.  W.  Norman  ud  af  Forretningen,  der  overgik  til 
Firmaet  Norman  &  Sewell.  Senere  gik  Richard  Norman  ud 
af   Forretningen,    der    fortsattes    af  Firmaet  Sewell   &  Neck. 

Skjønt  G.  W.  Norman  saaledes  snart  sluttede  sin  Han- 
delsvirksomhed,  havde  han  erhvervet  sig  et  anseet  Navn  i 
Forretningsverdenen.  Allerede  i  1821,  i  en  Alder  af  kun 
28  Aar,  blev  han  Medlem  af  Englands  Banks  Direction,  hvor 
han  havde  Sæde  indtil   1872,  altsaa  i  over  halvhundrede  Aar. 

Han  var  een  af  Englands  mest  anseede  Autoriteter  i 
alle  Bankspørgsmaal,  saavel   i   theoretisk   som   praktisk  Hen- 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


213 


seende.  Ved  Siden  af  Bankøren  Samuel  Jones  Loyd^  der 
blev  adlet  under  Navnet  Lord  Overstone,  samt  Oberst  Tor- 
rens var  G.  W.  Norman  Ordfører  for  den  saakaldte  Cur- 
rency  Theory,  der  tillagde  Mængden  af  de  circulerende 
Penge  og  Banksedler  den  afgjørende  Indflydelse  paa  Varepri- 
serne.  Theorien  stødte  paa  Modstand  hos  Englands  fornem- 
ste Priisstatistiker  Th.  Tooke  og  hans  Tilhængere,  navnlig 
Fullarton  og  Gilbart,  der  optraadte  med  en  anden  Lære,  den 
saakaldte  Banldng  Theory,  efter  hvilken  Priserne  væsentlig 
bero  paa  Crediten,  medens  det  afhænger  af  Vareprisemes 
Høide,  hvor  stor  Mængde  Penge  og  Pengerepræsentativer  der 
skal  kunne  holde  sig  i  Circulation.  Nutideu  er  kommen  til 
den  Opfatning,  at  ingen  af  disse  Theorier  er  fuldstændig  rig- 
tig,  men  at  den  sidste  staar  Sandheden  nærmest. 

G.  W.  Norman  maa  vel  siges  at  være  den,    som    først 
forcslog  den  Omdannelse,    Englands    Bankvæsen    fik  ved    den 
saakaldte  Peels  Bankact  af  1844.       Allerede    i    1833    udgav 
Norman  en  Afhandling  under  Titel:   „Bemærkninger  om  nogle 
herskende   Vildfarelser  angaaende  Omsætningsmidler  og  Bank- 
væsen samt  Henstillinger   til  den  lovgivende  Magt  med  Hen- 
syn til  Fornyelsen  af  Bankens  Privilegier."      Denne  Afhand- 
ling   blev    Grundlaget   for  Discussionerne    om   Forandringer   i 
Banklovgivningerne  og  igjen  optrykt  i   1838.      I    1840    ned- 
satte Underhuset    en    Comitee    til    Drøftelse  af  Spørgsmaalet, 
og  blandt  de  Sagkyndige,  der    indkaldtes    til    at    afgive  For- 
klaringer, var  da  ogsaa  Norman.     Efter  engelsk  Skik  afgives 
saadanne    Forklaringer    mundtligen,     som    Svar    paa    Spørgs- 
maal,  der  rettes  til  den  indkaldte  Sagkyndige  af  nogen  blandt 
Comiteens  Medlemmer,  hvilke  altid  ere  valgte  med  det  Maal 
for    Øie    at    faa    alle    Anskuelser    repræsenterede  i  Comiteen. 
Den  sagkyndige  Indkaldte  maa  altsaa  forsøge    paa  Stedet    at 
gjendrive  alle  Indvendinger,    der  gjøres  ham,  og  han  behøver 
følgelig  megen  Dygtighed  for  at  kunne  hævde  sin  Synsmaade. 
Normans  Afhørelse  i  Comiteen  medtog  6  Dage.     Den  Reform, 
han  og  hans  Meningsfæller,  blandt  hvilke  særligen  Lord  Over- 
stone maa  nævnes,   forfægtede,  vandt  E-egjeringens  og  Parlia- 
mentets   Bifald.      Reformen    fremtraadte    i    Skikkelse    af    den 
før  nævnte  Bankact  af  1844. 

Denne  Lov  var  et  stort  Fremskridt  i  Seddelbankvæse- 
nets  Organisation  og  har  tjent  som  Forbillede  for  Reformer 
i  andre  Lande,  blandt  andet  ogsaa  her  i  Norge.     Til  at  ind- 


214 


G.  NORMAN. 


gaa  paa   nogen  nærmere  Paaviisning  heraf,  er  selvfølgelig  her 
ikke  Sted. 

Loven  bestaaer  i  England  uden  væsentlig  Forandring. 
I  eet  Punct  forfeilede  den  visselig  sin  Hensigt.  Man  troede, 
at  den  skulde  forebygge  de  voldsomme  Forstyrrelser,  hvoraf 
Englands  Pengemarked  tidligere  af  og  til  havde  været  hjem- 
søgt.  Det  viste  sig  imidlertid,  at  Loven  baade  i  1847,  1857 
og  1866  endog  forværrede  disse  Criser,  Men  herpaa  raadede 
man  Bod  ved  at  tillade  Bankdirectionen  under  en  Panik  med 
Regjeringens  Samtykke  at  udstede  flere  Sedler,  end  Loven 
egentlig  berettiger  den  til.  Noget  saadant  Tilfælde  er  dog 
ikke  forekommet  siden  1866,  idet  Bankdirectionen  senere 
har  forstaaet  gjennem  betimelige  Forhøielser  af  Bankdiscon- 
toen  at  forebygge  enhver  Panik. 

Deltagelsen  i  Englands  Banks  Styrelse  og  Omdaunelse 
er  den  betyduingsfuldeste  Side  af  Normans  offentlige  Liv. 
Han  var  flere  Gange  anmodet  om  at  stille  sig  til  Valg  til 
Underhuset,  saaledes  i  1835  i  Londons  City,  senere  i  West 
Kent.  Han  undslog  sig  dog  altid  derfor,  deels  paa  Grund 
af,  at  hans  Helbred  den  Gang  var  svagelig,  deels  vel  ogsaa 
fordi  han  følte  sig  mere  tiltrukken  af  videnskabelige  Studier 
end    af    det  offentlige  Liv. 

Norman  sysselsatte  sig  nemlig  stærkt  med  historisk  og 
politisk  Litteratur,  særligen  med  Studiet  af  Statsc^konomien. 
Han  var  med  blandt  dem,  som  i  1821  oprettede  Londons  Stats- 
økonomiske  Club.  Noget  større  Værk  skrev  han  ikke,  deri- 
mod  en  Mængde  mindre  Opsatser,  blandt  hvilke  een,  som  vakte 
megen  Opsigt,  udkom  i  flere  Udgaver  og  nød  den  Ære  at 
blive  gjort  til  Gjenstand  for  en  rosende  Anmeldelse  i  Edin- 
burg  Review  for  1850. 

Under  Krigen  mod  Napoleon  var  Englands  Statsgjæld 
og  Skattebyrde  stegeu  overordentligt.  Englænderne  betragtede 
sig  derfor  med  Føie  som  et  haardt  beskattet  Folk,  og  dette 
forblev  den  almindelige  Mening,  længe  efter  at  den  havde 
ophørt  at  være  berettiget.  At  dette  var  blevet  Tilfældet  i 
1850,  paa  vistes  af  Norman  i  den  ovenomtalte  Afhandling. 
Han  udviklede,  at  Englands  Formue  og  Indtægt  var  steget 
saa  stærkt,  at  det  i  Forhold  hertil  var  blevet  et  let  beskat- 
tet Land. 

En  Deel  af  hans  andrej^Afhandlinger  ere  udgivne  i  1869 

under  Titel  Pajyers  on  varions  siihjeds  by  O.  W.  Norman. 


M11*E  ERlNDRlNGEtt  FRÅ  NOftC^fe.  215 

Han  var  i  sin  tidlige  Ungdom  kommen  ind  i  en  Kreds 
af  talentfulde  Mænd,  af  hvilke  den  bekjendteste  var  Histo- 
rikeren George  Grote,  som  oprindelig  havde  tænkt  paa  at 
skrive  Roms  Historie.  Det  var  Norman,  som  fik  ham  til  at 
fravige  dette  Forsæt  og  i  Stedet  derfor  at  tåge  fat  paa  det 
store  Værk  over  Grækenlands  Historie,  der  gjorde  Grotes 
Navn  verdensberømt.  Til  deres  fælles  Omgangskreds  hørte 
David  Ricardo,  Brødrene  John  og  Charles  Austin,  Digte- 
ren  Th.  Campbell,  Sir  John  Romilly,  Lord  William  Ben- 
tinck,  J.  B.  MacCulloch.  De  yngre  Medlemmer  af  denne 
Kreds  stode  under  stærk  Paavirkning  af  James  Mill,  Grund- 
læggeren  af  Westminster  Review,  historisk  og  statsøkonomisk 
Forfatter,  Fader  til  den  berømte  John  Stuart  Mill,  som  den- 
gang  endnu  ikke  var  traadt  frem  for  Offentligheden.  Den  ældre 
Mill  var  en  tør  Logiker,  men  en  overordentlig  villiestærk 
og  imponerende  Personlighed,  der  ved  Siden  af  sin  ældre  Yen 
Bentham  var  den  fornemste  Ordfører  for  den  doctrinære  og  fri- 
tænkerske  Radikalisme.  Norman,  der  maaskee  altid  havde 
været  og  i  alt  Fald  i  sin  modnere  Alder  blev  en  troende 
Christen,  rev  sig  allerede  tidlig  løs  fra  dennes  Indflydelse. 
Til  hans  nærmeste  Omgangsvenner  hørte  i  hans  senere  Aar 
foruden  Lord  Overstone,  den  endnu  levende  Sir  John  Lub- 
bock,  Bankør,  Underhusmedlem  og  Archæolog,  Forfatter  af 
Værket   „Prehistoric  Man'*,   endvidere  Charles  Darwin. 

Norman  eiede  og  beboede  sit  Fædrenegods,  der  ligger 
tæt  søndenfor  London  og  nu  holder  paa  at  blive  bymæssig 
bebygget.  Efter  engelske  Forhold  er  Godset  ikke  meget 
stort,  saavidt  erindres  1600  acres,  altsaa  640  Hectarer,  men 
værdifuldt  paa  Grund  af  sin  Beliggenhed.  Det  var  dannet 
ved  Sammenkjøb  af  Stykker  gjennem  en  lang  Række  af 
Aar.  Hjemmelsdocumenterne,  Pergamentsbreve,  af  hvilke 
enkelte  gik  tilbage  lige  til  det  14de  Aarhundrede,  fyldte  en 
heel  Kiste.  Norman  tillod  mig  at  gjøre  mig  bekjendt  med 
dem,  hvilket  gav  mig  en  velkommen  Anledning  til  at  faa  et 
Indblik  i   Udviklingen  af  Englands  agrariske  Forhold. 

Hovedbygningen  var  et  gammelt  tre  Etagers  Huus,  til 
hvilket  Norman  havde  føiet  tvende  Tilbygninger.  Den  staaer 
imidlertid  ikke  længere,  idet  hans  Søn,  som  arvede  Godset, 
rev  den  heelt  ned  og  hyggede  et  nyt  Vaaningshuus  i  Stedet. 

Den  var  omgivet  af  en  deilig  Park,  adskilligt  større 
end  vor  Slotspark,   og  rig  paa  pragtfulde  Træer,    hovedsagelig 


216 


G.  IJOÉMAJJ. 


Eeg  og  Alm.  Lidt  til  fløire  foran  Huset  stod  en  Steeneg 
og  to  kjæmpemæssige  Libanons  Cedre.  Vedbenden  groede 
overalt  i  rig  Fylde  og  var  et  reent  Ukrud.  Man  fandt  ide- 
ligt,  at  den  voxede  op  ved  Siden  af  de  store  Træer  og  krøb 
langs  op  af  dem.  Fik  den  Lov  at  gro  i  Fred,  dræbte  den 
tilsidst  Træet.  Et  Stykke  til  Venstre  for  Huset  stod  en 
gammel  Eg,  som  paa  denne  Maade  var  bl  evet  Offer  for  Ved- 
benden. Denne  var  voxet  lige  op  til  Toppen  af  Egen,  havde 
slynget  sig  udover  de  store  Grene  og  hængte  fra  dem  ned  i 
rige  Guirlander.  Egen  bavde  tabt  ikke  alene  sine  Blade,  men 
ogsaa  sin  Bark  og  stod  igjen  som  et  Lig.  Den  afgav  et 
malerisk,  men  vemodigt  Syn.  I  Parken  fandtes  ogsaa  en  liden 
Lund  af  Birk,  svære  kraftige  Træer,  men  af  et  ganske  andet 
Præg  end  vore  Birker  og  langt  fra  saa  smukke.  Ganske 
anderledes  tiltalende  var  en  E^d  gamle  Furuer.  I  dem 
havde  en  Skare  Blaakraaker  (rooks)  sit  Hjem.  Af  dem 
havde  Eiendommen  faaet  sit  Navn,  the  Bookery. 

I  dette  smukke  Hjem  tilbragte  Norman  et  langt  og 
lykkeligt  Liv.  Han  døde  den  4  September  1882,  næsten 
89  Aar  gammel,  lige  til  det  sidste  i  Besiddelse  af  sine  Sjæls- 
og  Legemskræfter.  Hans  elskværdige  Hustru,  med  hvem  han 
blev  gift  i  1830,  døde  først  i   1887. 

For  Norge  bevarede  han  den  mest  levende  Interesse. 
Han  holdt  altid  norske  Aviser  og  anskaffede  sig  en  heel  Deel 
norske  saavelsom  svenske  og  danske  politiske  og  historiske 
Værker,  hvilke  efter  hans  Død  skjænkedes  mig  og  nu  findes  i 
mit  Bibliothck.  Af  de  TJdlændinger,  jeg  har  kjendt,  er  han 
ved  Siden  af  A.  W.  Krieger,  Professor  Maurer  og  den  sven- 
ske Jurist,  Expeditionssecretær  Bichert  den,  som  var  mest 
fortrolig  med  norske  Tilstande  og  Personligheder. 

I  sit  Hjem  modtog  han  ofte  Besøg  af  Normænd.  Da 
jeg  i  1846,  24  Aar  gammel,  havde  erholdt  et  offentligt  Rei- 
sestipendium  for  at  studere  Statsøkonomi,  medgav  Professor 
Chr.  Holmboe  mig  en  Anbefalingsskrivelse  til  Norman,  som 
tiltrods  for  den  store  Forskjel,  der  var  meil  em  os  i  Alder  og 
Livsstilling,  modtog  mig  med  den  hjerteligste  Venlighed. 
Efter  min  Hjemkomst  til  Norge  underholdt  han  ligetil  sin 
Død  stadig  Brewexling  med  mig. 

Uiider  et  Besøg  hos  ham  i  1850  tog  han  mig  med  til 
Charles  Darwin,  som  hoede  ude  i  Kent  omtrent .  en  norsk 
Miil  fra  Norman,  men  paa  Grund  af  sin  svage  Helbred  aldrig 


MINE  ERINDRINGER  FRA  NORGE. 


217 


forlod  sit  Hjem.  Det  var  mig  naturligvis  af  overordentlig 
Interesse  at  see  og  tale  med  den  berømte  Mand.  Af  Ydre 
lignede  han  i  paafaldende  Grad  en  af  mine  Landsmænd  og 
Ungdomsbekjendte,  den  saakaldte  Lillehammerphilosoph,  Cand. 
theol.  Oluf  Broch,  der  gik  over  til  Catolicismen  (Halvorsens 
Forfatterlexikon  I.  467).  Darwin  var  en  høivoxen,  tem- 
melig svagt  udseende  Mand,  lyshaaret,  med  lyse  graablaa 
Øine  og  et  eget  lidt  tilsløret  Blik.  Vi  talte  om  hans  For- 
fattervirksomhed.  Under  vor  Samtale  ytrede  han,  at  han 
havde  næsten  alt  færdigt  i  Hovedet,  førend  han  begyndte  at 
skrive  ned,  og  at  han  derfor  ikke  behøvede  at  foretage  store 
Kettelser  i  sit  Maliuscript. 

Gr.  W.  Normans  ældste  Søn,  Herman  Wedel  Norman, 
var  Officer  og  faldt  i  Stormen  paa  Sebastopol.  Hans  anden 
Søn,  Charles  Norman,  var  Associé  i  Bankørhuset  Baring  Bro- 
thers; men  døde  nogle  Aar,  før  det  gik  til  Grunde.  ,  Hans 
ældste  Søn  eier  nu  den  fædrene  Eiendom. 

Biographiske  Efterretninger  om  G.  W.  Norman  findes 
i  Dictionary  of  National  Biographi,  Vol  XLI.  I  Morgen- 
bladet for  1882,  No.  261,  har  jeg  givet  en  kort  Skizze  af 
hans  Liv. 

T.  H.  Aschehoug. 


Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V. 


15 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDEL- 
ALDEREN. 


AF 

DR.  LUDVIG  DAAE. 


Forord. 

Stiftsinddelingen  havde  i  Middelalderen  kun  kirkelig 
Betydning,  og  den  følgende  Fremstilling  vil  derfor  i  !Regelen 
indskrænke  sig  til  at  behandle  Stiftets  geistlige  Forholde,  om 
end  Leiligheden  undertiden  kan  benyttes  til  at  medgive  en 
og  anden  Oplysning  ogsaa  udenfor  dette  Omraade. 

Kilderne  til  Stavanger  Stifts  Historie  ere  ikke  me- 
get rige. 

A  f  de  biskoppelige  Copibøger,  der  muligens  have  været 
førte,  kjendes  intet  Spor.  At  en  Jordebog  har  existeret,  er 
sikkert.  Peder  Claussøn  beretter^,  at  den  er  „ sammenskreven" 
efter  Foranstaltning  af  Biskop  Botolf  (1355 — 1381),  og  i 
Striden  mellem  Almuen  og  Præsteskabet  i  Midsyssel  (Man- 
dals Len)  1484  paaberaabes  udtrykkelig  „E,egistren  i  Stav- 
anger"^. Jordebogen  har  ei  alene  været  i  Behold  1541', 
men  ogsaa  senere,  da  Peder  Claussøn  synes  at  have  kjendt 
den*.  Maaskee  er  den  udlaant  til  ham,  men  efter  hans  Død 
ikke  kommen  tilbage.  Herpaa  tyder  nemlig  en  Efterretning 
fra  1631,  hvori  det  hedder:  „En  gammel  Bog,  kaldes  Gra a- 
gaasen,  skal  være  svigagteligen  kommen  fra  Kapitlet  i 
Stavanger,   og  menes  at  være  i  ListerLen,   endog  man  kan 


Saml.  Skr.  S.  323. 

D.  X.  IV  No.  997. 

Danske    Magazin  3   R.  V  301    (Dombog  for  1585  ved  Thomle, 

76 — 77). 

Saml.  Skr.  S.  224. 


OM  STAVANGER  STItT  1  MIDDELALDEREN. 


219 


intet  vist  derom  faa  at  holde,  hvorudi  skulde  findes,  hvis  til 
Kirker,  Skoler  og  fattige  ligget  haver.  Er  og  heniygt 
andre  Dokumenter  i  det  Stift,  saa  man  kan  ikke  have 
megen  Efterretning  om  saadant"  ^. 

Af  geistlige  Archivers  Breve  fra  Stavanger  Stift  er  dog 
•et  ikke  ringe  Antal  bevaret  og  nu  trykt  i  det  norske  Di- 
plomatarium (især  i  fjerde  Bind).  Disse  vigtige  Breve  synes 
ved  Bispesædets  Flytning  fra  Stavanger  til  Christianssand 
indtil  videre  at  være  forble vne  i  den  første  By,  og  det  vides, 
at  Torfæus,  der  boede  og  skrev  paa  Karmøen,  har  havt  dem 
hos  sig^,  uden  at  der  dog  let  kan  findes  Spor  til  deres  Be- 
nyttelse i  hans  berømte  Verker.  Af  Torfæus  bleve  Docu- 
menterne  efter  Ordre  fra  Danmark  overleverede  til  Arne 
Magnussøn  mod  Reverser  til  Christianssands  Biskop.  De 
Heve  gjentagne  Gange  reclamerede  af  Biskop  Bircherod,  men 
kom  aldrig  tilbage  og  udgjøre  nu  en  Deel  af  den  arnamag- 
næanske  Samling  i  det  danske  Universitetsbibliothek^.  Erik 
Pontoppidan  har  i  sin  Tid*  fremsat  en  Beskyldning  mod 
Jacob  Jersin,  den  Biskop,  under  hvem  Flytningen  til  Chri- 
stianssand fandt  Sted:  „At  han  har  været  en  Kjender  eller 
elsker  af  historiske  Documenter,  maa  man  betvivle,  da  han 
lod  hele  Kister,  fulde  med  Pergamentsbreve,  blive  staaende  i 
Capitelshuset  i  Stavanger,  hvilke  derfor  jammerligen  bleve 
omspredte  og  tilintetgjorte."  Efter  det  Ovenanførte  maa 
man  vel  ansee  denne  Beskyldning  for  ugrundet  eller  over- 
dreven. 

De  arnamagnæanske  Diplomer  udgjøre  Hovedkilden  til 
det    her    foreliggende    Arbeide.     Hertil   er   i  den  senere  Tid 


1 


Kirkehist.  Samll.  3  R.  II 126.     Dette  maa  være  en  Bog  fra  den 
catholske  Tid.     Vistnok  har  ogsaa  den  end  nu  bevarede  Jorde- 
bog  for  Stiftet,  som  blev  bragt  i  Stand  i  Biskop  Laurids  Ska- 
bos    Tid    (1605 — 1626),    været   kaldet   „Graagaa8en",  men    den 
kan  jo  umulig  i  1631  være  betegnet  som  gammel. 
Se    herom  Torfæus's  Biographi  ved  hans  islandske  Landsraand 
Jon    Erichsen    (Minerva    for   Marts   1787   S.  279—280).      Her 
oplyses,  at  Torfæus  først  fik  234,  siden  40  Diplomer. 
See    Bircherods     indholdsrige     Copibøger    i    Rigsarchivet,    og 
Langes  KJosterhistorie  1 .  Udg.  S.  9,  samt  Vidar,  udg.  af  L.  Daae 
og  Y.  Nielsen  1887,  436—437. 
Annales  eccl.  IV  250—251. 

15* 


•  •    •••  • 


*  * « 


220 


DR.  L.  DAAE. 


kommet  Documenter  fra  Pavearchivet.  Paa  bevaredo  Bonde- 
diplomer  er  Stiftet  fattigt.  KoDgesagaerne,  de  islandske 
Biskopssagaer  og  Annalerne  indeholde  kun  faa  Bidrag  til 
Stavanger  Stifts  Historie.  Det  samme  gjælder  om  mangfol-^ 
dige  andre  Kilder,  i  hvilke  man  vel  kan  finde  gode  Bidrag 
til  Erkebispernes  og  de  bergenske  og  osloske  Bispers  Historie^ 
medens  man  Lidet  eller  Intet  finder  om  Stavangers.  Dette 
har  vistuok  sin  Grund  deri,  at  Stavanger  i  Middelalderen 
var  en  saare  ringe  By,  der  sjelden  og  kun  i  Forbigaaende 
besøgtes  af  Konger  og  Stormænd.  Faa  mærkelige  Begiven- 
heder  ere  foregaaede  her.  Stiftet  havde  ogsaa  kun  et  eneste 
Kloster,  og,  naar  man  undtager,  at  der  i  Egnen  om  Stav- 
anger dog  temmelig  længe  holdt  sig  et  Aristokrati,  har  Stif- 
tets Befolkning  i  det  Hele  levet  under  jevne,  tarvelige  og 
derfor  ikke  meget  paaagtede  Forholde  og  Vilkaar.  Der  har 
i  den  hele  Middelalder  her  i  selve  Stiftet,  saavidt  man  nu 
veed,  ikke  været  en  eneste  Mand,  der  har  gjort  endog  de 
tarveligste  historiske  Optegnelser. 

Den  følgende  Fremstilling  vil  ordnes  saaledes,  at  der 
først  gives  en  Biskopsrække,  til  hvilken  knyttes  de  mere 
fremtrædende  Begivenheder  i  Stiftet  fra  hver  Biskops  Re- 
gjeringstid. Derefter  forsøges  der  en  Skildring  af  Stiftets 
geistlige  Forholde,  idet  de  spredte  Oplysninger,  som  haves^ 
søges  ordnede  under  visse  Hovedcategorier. 

Det  følger  af  sig  selv,  at  jeg  har  været  nødt  til  at 
gjentage  Adskilligt,  som  forlængst  er  bekjendt  fra  tidligere 
historiske  og  kirkehistoriske  Verker,  da  en  sammenhængende 
og  læselig  Fremstilling  ellers  vikle  være  bleven  umulig.  Men. 
jeg  har  bestræbt  mig  for  at  omtale  saadanne  Ting  i  den 
størst  mulige  Korthed,  hvor  jeg  ei  har  seet  mig  istand  til 
at  udvide  det  forhen  kjendte  ved  nye  Tillæg  eller  at  gjøre 
en  fra  den  ældre  forskjellig  Opfatning  gjældende.  Det  er 
Stavanger  Stifts  særlige  Forholde,  jeg  har  villet 
oplyso,  og  Adskilligt  er  derfor  holdt  borte,  der  var  fælles 
for  hele  den  norske  Kirke  og  ikke  egner  sig  til  at  medtage» 
i  en  Monographi.  Dette  gjælder  f.  Ex.  for  en  stor  Deel 
Pavestolens  Udpresninger  (Pavetienden,  Annaterne  o.  s.  v,). 
Min  Collega  Prof.  0.  Rygh  og  Bector  A.  E.  Erichsen  i 
Stavanger  skylder  jeg  Tak,  fordi  jeg  med  dem  har  kunnet 
raadføre  mig  om  forskjellige  Spør^maal.  Derimod  har  et 
ældre    Forsøg   paa   en  Bispe-  og  Stiftshistorie  for  dette  Stift 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


221 


af  A.  Faye,  (Chra.  1867)  ikke  kunnet  være  mig  til  nogen 
Nytte.  Den  i  sin  Tid  af  Alle  agtede  og  af  Mange  afholdte 
Forfatter  savnede  Betingelserne  til  Forskning  i  Middelalderens 
Historie,  og  hans  Arbeide,  der  for  den  lutherske  Tids  Ved- 
kommende ikke  er  uden  Nytte,  er  ganske  betydningsløst  for 
den  catholske  Tid. 


•    •  ••,  *•' 

:  •  •  .  - » 


222 


DR.  U  DÅAE. 


I. 

Stiftets  Oprettelse  og  Biskopperne  indtil  den  store  Mandedod. 

De  ved  Olaf  Kyrres  Tid  fremstaaede  norske  Bispe- 
dømmer med  bestemte  Grændser  vare  tre  i  Tallet,  og 
Lovomraaderne  vare  lagte  til  Grund  for  Inddelingen. 
Gulathingslovens  Omraade  fik  sin  Biskop  i  Selje,  siden  i 
Bergen.  Allerede  under  Sigurd  Jorsalfarer  er  det  store 
Vestlandsstift  delt  i  to,  af  hvilke  det  sydligere  fik  Stav- 
anger til  Bisperesidents.  Under  den  nye  Bispestol  hen- 
lagdes  Ryfylke  (i  oprindelig  Betydning),  samt  Egdafylke^ 
altsaa  de  nuværende  Stavangers,  Lister  og  Mandals  samt 
Nedenes  Amter  og  dertil  Yalders  og  Hallingdal,  der 
skjønt  beliggende  paa  den  sydøstlige  Side  af  Pjeldet  have 
vestlandsk  Befolkning  og  fulgte  Gulathingets  Lov.  Hertil 
kom  ogsaa,  uvist  fra  hvilken  Tid,  Eidsfjords  Sogn  i  Hard- 
anger som  en  Station  for  Biskoppen  paa  hans  Reiser  til 
Valders  og  Hallingdal.  Stavanger  var  vistnok  et  natur- 
ligt  Centrum  for  Ryfylke,  men  laa  ingenlunde  i  Midt- 
punktet af  et  Stift,  der  skulde  strække  sig  østover  lige 
til  Rygjarbit,  ja  endog  omfatte  Valders  og  Hallingdal. 
Hvad  disse  to  sidste  Bygder  angaar,  fristes  man  til  at 
tro,  at  Biskoppen  i  det  store  Gulathingsstift  ved  Delingen 
har  ønsket  at  være  dem  kvit  og  derfor  har  bevirket  dem 
henlagte  under  Stavanger.  Paa  lignende  Maade  tør  det 
være  gaaet  til,  naar  senere  ved  Oslo  Stifts  Deling  Nume- 
dal og  Øvre  Theleniarken  henlagdes  under  Hamar,  nem- 
lig vistnok  fordi  Oslobispen  satte  mindre  Priis  paa  disse 
afsides  Egne  og  mindst  vel  paa  Øvre  Theleniarken,  hvor 
det  ei  havde  lykkedes  at  faa  Tienden  indført. 


« « • 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


223 


Som  første  Biskop  i  Stavanger  anføres  Reinhald. 
Hans  Forhandlinger  med  Sigurd  Jorsalfarer  i  Anledning 
af  dennes  andet  Giftermaal  og  hans  Henrettelse  i  Bergen 
under  Harald  Gille  ere  noksom  bekjendte  fra  Sagaerne. 
Reinhald  var  en  af  de  mange  Englændere,  som  dengang 
og  længe  efter  forekomme  blandt  vor  Geistlighed.  Hans 
første  Bestræbelse  maa  have  været  at  tilveiebringe  et 
catholsk  Stifts  første  Betingelse,  en  Domkirke,  og  at  denne 
kom  til  (foruden  til  Treenigheden)  ogsaa  at  indvies  til  en 
engelsk  Helgen,  St.  S  vit  hun  (i  sin  Tid,  837—62,  Biskop 
af  Winchester),  er  vistnok  foranlediget  ved  Reinhalds 
engelske  Herkomst.  Denne  Biskop  tør  ogsaa  formodes 
selv  at  have  været  fra  Winchesters  Stift.  At  den  be- 
gyndte  Kirkebygning  og  overhoved  den  hele  Grundlæg- 
gelse  af  et  nyt  Stift  har  været  forbundet  med  store  Be- 
kostninger, følger  af  sig  selv,  og  Sagaens  Beretning  om, 
at  Biskoppen  benyttede  sig  af  Omstændighederne  for  at 
opnaa  Gaver  til  Bispesædet  af  Kong  Sigurd,  gjør  derfor 
Indtryk  af  Troværdighed. 

En  eiendommelig  Opfatning  af  Stavanger  Stifts  Til- 
blivelse vil  man  finde  i  den  aandrige  danske  Historiker 
A.  D.  Jørgensens  Skrift:  „ De  nordiske  Kirkers  Grund- 
læggelse  og  første  Udvikling".  Forfatteren  mener,  at  der 
allerede  meget  tidlig  har  existeret  et  sydvestligt  Bispesæde 
paa  Moster,  hvor  Olaf  Tryggvasøn  i  sin  Tid  var  stegen 
i  Land  og  havdo  ladet  bygge  den  første  norske  Kirke, 
efter  Jørgensens  Formodning  én  Trefoldighedskirke.  Her 
tænker  han  sig  særlig  to  Biskopper  Meinhard  paa  Harald 
Haardraades  Tid  og  Sigurd  efter  denne  Konges  Død. 
„ Mosters  Bispedømme"  skulde  have  været  en  Datter  af 
Winchester,  hvor  Olaf  Tryggvasøn  skal  have  opholdt  sig 
nogen  Tid,  og  hvorfra  senere  Sigurd  Jorsalfarer,  under 
sit    Ophold    i    England   paa   Veien   til  det  hellige  Land, 


->  J  J      J  J        J 


224 


DR.  L.  DAAE. 


skulde  have  faaet  engelske  Klerke  til  det  af  ham  opret- 
tede  nye  Bispesæde  i  Stavanger.  Denne  i  ethvert  Fald 
ubevislige  Hypothese  lader  jeg  staa  ved  sit  Værd^ 

Reinhalds  Eftermand  var  Jon  Birgerssøn,  der 
1152  blev  Norges  første  Erkebiskop^.  Han  efterfulgtes 
i  Stavanger  af  en  Peter,  om  hvem  forøvrigt  Intet  vides. 
Fra  nu  af  var  Stiftet,  der  tidligere  havde  hørt  under 
Erkebiskoppen  af  Lund  i  Danmark,  en  Deel  af  den  nye 
selvstændige  norske  Kirkeprovinds  under  Nidaros  Dom- 
kirkes Overhøihed.  Biskopperne  havde  fyrstelig  Rang  og 
kunde  omgive  sig  med  en  Hird. 

Peters  Eftermand  Aamunde  kjendes  heller  ikke 
nærmere.  I  1171  nævnes  han  som  forhenværende 
Biskop^  og  tiUige  paa  en  saadan  Maade,  at  man  maa 
formode,  at  han  efter  Resignationen  er  bleven  Forstander 
for  et  Kloster,  hvorom  senere  paa  et  andet  Sted. 

Senest  1171  var  den  navnkundige  Erik  Ivarssøn 
Biskop  i  Stavanger.  Han  var  en  Søn  af  en  Islænding 
Ivar  Skrauthanke,  der  havde  kjæmpet  paa  Magnus  Blin- 
des Side  i  Slaget  ved  Holmengraa  og  derefter  en  Tid 
ihavde  været  Biskop  i  Nidaros.  Selv  havde  Erik  studeret 
i  Paris  og  var  bleven  Medlem  af  det  berømte  Augusti- 
nerconvent  i  St.  Victor  sammesteds.  Efter  al  Rimelighed 
har  han  været  en  virksom  Mand  i  Stavanger  Stift.  Med 
Sikkerhed  vide  vi,  at  han  under  Kampen  mellem  Magnus 
^rlingssøn  og  Sverre  ivrig  interesserede  sig  for  den  først- 
nævnte,  hvem  han  1181  fulgte  til  Bergen  med  et  af  ham 
selv  fuldt  udrustet  Langskib.  Erik  var  en  Ven  af  Erke- 
biskop Eystein,    og   denne   skal   selv  have  udseet  ham  til 


'    Det  citerede  Skrift  S.  334,  339,  087,  859  og  Till.  S.  100. 

*    Se   min  Krønike  om  Erkebiskopperne  i  Nidaros  (i  Festskriftet 

for  Throndhjem  1897)  S.  9—10. 
^    Regesta  Xorv.,  iidg.  af  Storm  I  No.  89. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


225 


«in  Eftermaiid.  Han  blev  ogsaa  Erkebiskop  1188  og  døde 
1213  efter  et  langt  og  meget  bevæget  Liv  og  efter  som 
gammel  og  blind  Mand  at  have  trukket  sig  tilbage  fra 
sin  Regjeringa. 

Da  Stavangers  Bispestol  blev  ledig  efter  Erik,  paa- 
fulgte  en  mærkelig,  men  tildels  gaadefuld  Valgstrid.  Er- 
kebiskoppen  havde  før  sin  Bortreise  faaet  „  Geistligheden 
og  Menigheden 'V  til  at  vælge  en  (unævnt)  Mand  til  Efter- 
følger,  Sverre  derimod  vilde  fremtvinge  en  Anden,  om 
hvem  Erkebispen  siden  paastod,  at  han  just,  da  Valget 
foregik,  „stod  i  Begreb  med  at  ægte  en  tidligere  gift 
Kvinde".  Siden  lykkedes  det  den  noksom  bekjendte  Ni- 
€olaus  Arne  ss  øn,  ved  sin  Frænke  Dronningens  Hjelp 
at  faa  Sverres  Samtykke  til  at  blive  Biskop  i  Stavanger, 
men  han  kora  aldrig  til  at  tiltræde,  da  kort  efter  Oslos 
Stift  blev  ledigt,  og  han  foretrak  og  opnaaede  dette. 

Kort  efter  møder  vi  en  vis  Njaal  som  Biskop  af 
Stavanger  (c.  1190 — c.  1207).  Navnet  er  ikke  norsk,  men 
keltisk  og  derfra  overført  til  Island.  Muligens  har  derfor 
Njaal  været  Islænding.  Navnet  („Njeld'')  har  siden  holdt 
sig  i  Stavangeregnen  og  hidrører  inaaskee  efter  denne 
Biskop.  Efterat  Erkebiskop  Erik  havde  forladt  Landet 
i  Fiendskab  med  Sverre,  var  Njaal  Kongen  en  Tid  lydig 
og  deltog  ogsaa  med  de  øvrige  Suffraganbiskopper  i  at 
krone  ham  1194,  men  tilsidst  drog  ogsaa  han  ligesom  de 
øvrige  til  Danmark,  hvor  de  forbleve  under  Absalons  Be- 
skyttelse i  flere  Aar  indtil  Sverres  Død  og  dennes  Søn 
Haakons  Forsoning  med  Hierarchiet.  Et  Par  Aar  senere 
forefaldt  en  i  Inges  Saga  bevaret  Begivenhed  i  Stavanger 


*  Eriks  Historie  er  udførlig  fortalt  i  min  nysnævnte  Krønike  om 
Krkebiskopperiie  S.  24 — 33.  Dertil  henvises  ogsaa  m.  H.  t. 
Valgstriden  i  Stavanger  efter  Eriks  Fraflyttelse. 


226 


DR.  L.  DAÅE. 


Domkirke.  Sverres  Svigersøn,  Einar  Kongsmaag,  der 
havde  Befaling  i  Ryfylke,  overfaldtes  1205  af  Baglerne 
og  myrdedes  af  dem  efter  at  have  søgt  Tilflugt  i  St. 
Svithuns  Kirkes  Taarn. 

Njaals  Eftermand  blev  Henrik  (c.  1207—1224), 
efter  Navnet  at  dømme  maaskee  ikke  Nordmand.  Hau 
hørte  oprindelig  til  Haakon  Haakonssøns  ivrigste  Fiender^ 
men  ved  et  tilfældigt  Møde  i  Eikundasund  forsonede  han 
sig  med  denne  og  lovede  ham  trofast  Venskab.  For 
nogle  Aar  siden  kom  Universitetets  Oldsamling  uventet 
i  Besiddelse  af  et  Minde  om  denne  Biskop,  nemlig  hans 
Sigil,  der  besynderligt  nok  var  fundet  i  Jylland  i  Nær- 
heden af  Ribe. 

Omsider  komme  vi  til  en  Biskop,  om  hvem  der  vides 
noget  mere.  Det  var  Askel  Jonssøn  (til  1254),  en  for- 
nem Mand  af  en  ægte  gammel  Lendermandsæt.  Hans  Fader 
var  Lendermanden  Jon  Gautssøn  af  Ænes,  og  hans  Brødre 
vare  Leudermændene  Arnbjørn  Jonssøn  og  Gaut  Jonssøn 
af  MeP.  Vi  møde  ham  første  Gang  som  Kong  Haakons- 
Capellan  og  Raadgiver  1223.  To  Aar  senere  finde  vi 
en  Askel  dus  som  Archidiaconus  i  Bergen  og  ved  den 
Tid  paa  Besøg  i  England^;  maaskee  tør  det  være  deu 
samme  Mand.  I  1226  var  han  Biskop  i  Stavanger,  i 
hvilken  Stilling  han  døde  1254,  hædret  ved  sin  Konges 
udtrykkelig  af  denne  bevidnede  Venskab.  Vigtige  Ting 
fra  hans  Regjeringstid  skulle  siden  blive  omtalte. 

Om  Eftermanden  Thorgils^s  (1254—1276)  person- 
lige Forholde  vides  lidet.  En  Kannik  Thorgeir  omtales 
som  hans  Frænde  og  en  Sigurd  Tambalde  som  hans 
Maag^.     Han    var    en    af    de    Biskopper,    som    ledsagede 


*    Fornm.  S.  IX  32()  og  den  engelske  Udg.  af  Haakons  Saga  p.  75» 
^    Regesta  Norv.  I  No.  362. 
^    Dipl.  Xorv.  IV  Xo.  54. 


OM  STAVANGER  STIPT  I  MIDDELALDEREN. 


227 


Kong  Haakon  paa  hans  Tog  mod  Skotland  og  var  hos 
ham  ved  hans  Død  paa  Orknøerne.  I  1266  var  han 
med  at  iføre  Erkebiskop  Haakon  det  fra  Rom  oversendte 
Pallium.  Under  ham  oprettedes  Hospitalet  i  Stavanger^ 
og  Domkirken  brændte  1272. 

Eftermanden  Biskop  Arne  (1276  —  1303),  hvis  Her- 
komst og  Fortid  er  ganske  ubekjendt^  har  gjort  sig  sær- 
lig bekjendt  i  Stiftets  Historie  ved  de  mange  Stridigheder^ 
som  under  ham  udmærker  denne,  og  hvorom  senere  skal 
tales.  Arnes  første  Aar  faldt  ind  i  den  Tid,  da  Kirken 
først  ved  Magnus  Lagabøters  mange  Indrømmelser  op- 
naaede  de  største  Privilegier,  den  nogensinde  i  Norge 
har  havt,  for  derpaa  for  en  væsentlig  Deel  atter  at 
tabe  dem  under  Sønnen  Eriks  Formyndere.  Da  Erke- 
biskop Jon  og  to  andre  Bisper  maatte  drage  i  Land- 
flygtighed,  undgik  Arne  denne  Skjebne,  og  han  har 
saaledes  ved  Siden  af  Biskop  Narve  i  Bergen  forholds- 
vis lettere  fundet  sig  i,  hvad  der  skede;  men  ogsaa 
i  Stavanger  Stift  var  dog  Kampen  kommen  til  Syne. 
De  under  Kong  Magnus  givne  Privilegier  hjemlede  Bi- 
skoppens haandgangne  Mænd  Ledingsfrihed,  men  denne 
Begunstigelse  toges  nu  tilbage.  Biskop  Arnes  Mænd 
vilde  protestere  herimod  og  negtede  at  betale  Leding, 
men  Baronen  Hr.  Audun  Hugleikssøn  lod  nu  ved 
Thinget  paa  St.  Mariæ  Kirkegaard  i  Bergen  disse  Mænd 
lyse  utlæge.  De  maatte  rømme  ud  af  Landet,  og  Baro- 
nen Hr.  Gaute  af  Tolga  lagde  deres  Gods  under  Kronen. 
Herfor  blev  han  vel  bansat,  men  ænsede  neppe  Ban- 
straalen   meget  2.     Men    Hr.   Gaute   blev   i    1288  dræbt  i 


^  Muligens  kan  han  dog  være  den  Arne,  der  var  Thorgils's  Ka- 
pellan og  tillige  Kannik.     D.  N.  X.  No.  4. 

2  Biskupa  Sogur  I  S.  729.  Norsk  hist.  Tidsskrift  2  R.  IV 
212—213. 


228 


DR.  L.  DAAE. 


Stavanger  af  en  Ridder,  Hr.  Halvard  af  Haarde  (Sand- 
eid Sogn).  Drabsmanden,  der  forøvrigt  ikke  havde  villet 
dræbe  ham,  men  en  anden  Mand,  tog  for  at  undgaa  den 
Dræbtes  Søns,  Isaaks,  Hævn,  sin  Tilflugt  til  St.  Svithuns 
Kirke,  men  Isaak  lod  ham  trække  ud  af  Kirken  og  paa 
egen  Haand  halshugge,  hvorfor  han  straffedes  med  Lands- 
forvisninga, fra  hvilken  han  dog  snart  fik  Lov  at  vende 
tilbage. 

Eftermanden  var  Ketil  (1304 — 1317),  undertiden 
kaldet  Ketil  de  Agadum,  hvilket  maaskee  vil  sige,  at 
han  hørte  hjemme  paa  Agder.  Senest  1296  var  han 
ble  ven  Kannik^.  I  1298  havde  Ketil  maattet  tåge  sin 
Tilflugt  til  Paven  i  Anledning  af,  at  en  Præst  i  Stavan- 
ger, Arne  med  Tilnavnet  cuculla^  havde  beskyldt  ham  for 
Falskneri  og  truede  ham  saaledes,  at  Ketil  frygtede 
for  at  møde  ham  i  Stavanger  By  og  Stift,  hvorfor  Abbeden 
af  Munkeliv  fik  Pavens  Befaling  til  at  stevne  Parterne 
for  sig  og  afsige  en  inappellabel  Dom  dem  imellem^.  Den 
1  Mai  1304  blev  Ketil  i  Bergen  af  to  Kanniker  fra 
Stavanger,  Jon  Bessessøn  og  Hugo  Willelmi,  i  tre  høit- 
staaende  Mænds  Nærværelse  forestillet  for  Erkebiskop 
Jørund  som  af  Capitlet  udvalgt  Biskop  for  at  bekræftes*. 
Som  Biskop  finde  vi  Ketil  ved  Provincialconcilier  i  Oslo 
1306  og  Bergen  1309,  ligesom  han  i  1309  deeltog  i  Freds- 
forhandlingerne  i  Kjøbenhavn. 

Eftermanden  blev  Haakon  (I)  (1318—1322),  der  sik- 
kert maa  være  den  Haakon  Haldorssøn,  der  forekommer 
mellem  Kannikerne  maaskee  allerede  1306  og  i  ethvert 
Fald  fra  1309  af.     Han  havde  i  det  førstnævnte  Aar  en 


*  Biskupa  Sogur  I  776. 

2  Dipl.  Norv.  IV  No.  10. 

»  Dipl.  Norv.  III  No.  42. 

*  Dipl.  Norv.  II  No.  7). 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


229 


Strid  om  en  ham  tilhørende  Gaard  og  har  besiddet  privat 
Formue,  da  han  som  Biskop  af  eget  Gods  oprettede  to 
nye  Præbender  i  Domkirken,  hvilket  1320  bekræftedes  af 
Erkebiskop  Eilif  ^  Han  sees  ogsaa  at  have  kunnet  skjænke 
sine  Kanniker  et  Skib^.  Tænkeligt  kunde  det  være,  at 
han  har  været  Broder  til  Capelmagisteren  i  Bergen  Finn 
Haldorssøn  og  dennes  sikre  Broder,  Kanniken  i  samme 
By,  Jon  Haldorssøn. 

Haakon  synes  at  have  indtaget  en  ret  anseet  Stil- 
ling mellem  sin  Samtids  Prælater.  Han  deeltog  1319  i 
det  store  Rigsmøde  i  Oslo  og  Forhandlingerne  med  Sve- 
rige, og  det  har  været  formodet,  at  han  var  en  af  de  be- 
skikkede Tilsynsmænd  ved  Rigskassens  Forvaltning,  og 
han  var  ved  Siden  af  Erkebispen  den  af  Norges  Biskop- 
per,  hvem  det  tilkom  i  visse  Tilfælder  at  bansætte  de 
Svenske^.  I  1320  deeltog  han  i  det  store  Biskopsmøde^ 
i  Bergen. 

Den  5  April  1322  var  Bispestolen  ledig  efter  Haa- 
kons Død,  og  30  Mai  anmodede  Kapitlet  Biskop  Aud- 
finn  af  Bergen  om  velvillig  at  ordinere  tre  Prester  til 
Stavangers  Domkirke*. 

Hans  Regjering  blev  kort.  Han  efterfulgtes  af  Erik 
II  (1322 — 1342),  der  sandsynligviis  er  den  samme  som 
den  Erik  Ogmundssøn,  der  i  Aarene  1311 — 1321  jevnlig 
forekommer  som  Kannik  i  Stavanger.  Han  er  fornem- 
melig bekjendt  ved  sin  lange  Strid  med  sin  Navne,  Abbed 


'    Dipl.  Norv.  III  No.  118. 

2    Dipl.  Norv.  IV  No.  152. 

^  Munch,  N.  F.  H.  Unionsper.  I,  4,  12.  Men  den  Jon  Hal- 
dorssøn, der  blev  Biskop  i  Skaalholt  og  er  bekjendt  i  Litera- 
turhistorien,  maa  have  været  forskjellig  fra  Kanniken,  da  han 
jo  var  Prædikebroder. 

*    Dipl.  Norv.  IV  No.  153,   154. 


^30  DR^  L.  DAAE. 

Erik  af  Ulstein.  Til  sin  Nabobiskop,  den  dygtige  og  an- 
seede  Haakon  af  Bergen,  stod  han  i  et  godt  Forhold, 
hvilket  sees  af  dennes  indholdsrige  Breve  ^. 

Efter  Erik  kommer  Guttorm  Paalssøn  (1343 — 
1350).  Han  har  vistnok  hørt  hjemme  i  Hamars  Stift  og 
rimeligviis  hørt  til  en  mere  anseet  Familie.  Man  finder 
ham  1324  som  Kannik  i  Hamar-,  hvor  han  havde  et 
Herberge,  som  han  siden  overlod  en  Collega*.  I  1330 
var  han  bleven  Provst  ved  Apostelkirken  i  Bergen  og  blev 
1337  tillige  Fehirde  sammesteds,  hvilken  Stilling  han  dog 
et  Par  Aar  efter  kom  til  at  nedlægge.  Som  andre  Ca- 
pelmagistre  i  den  Tid  havde  han  ikke  undgaaet  de  sæd- 
vanlige Sammenstød  med  Bergens  Biskop.  Ved  Eriks 
Død  opnaaede  han  Stavangers  Bispestol  paa  en  Tid,  da 
der  just  samtidig  var  indtrufifet  usædvanlig  mange  Biskops- 
skifter,  hvorfor  hele  sex  Biskopper  synes  at  være  ordine- 
rede  paa  een  Gang  1343,  og  det  som  Munch*  har  for- 
modet i  Konghelle  eller  et  andet  Sted  paa  Østlandet. 
Mellem  de  øvrige  nye  Biskopper  var  en  Kannik  af  Stav- 
angers Kapitel,  Orm  Aslakssøn,  der  fik  Hole  Bispestol. 
Det  forekommer  mig  at  være  ret  rimeligt,  naar  jeg  for- 
moder, at  denne  Orm  først  har  været  valgt  af  sine  Med- 
brødre til  Stavangers  Bispestol,  at  Guttorm  er  bleven 
fremdragen  af  Kongen  eller  Erkebiskoppen,  og  at  Orm 
saa  er  bleven  aflfunden  med  Hole.  Det  er  nemlig  lidet 
rimeligt,    at    Erkebiskoppen    og    Oapitlet   i   Nidaros,   der 


1 

2 


Se  navnlig  Dipl.  Norv.  IX  Xo.  118,  133. 

Schønings  (liaandskrevne)   Reise  i  Norge  efter  et  formodentlig 

tabt  Brev. 

D.    N.    I    No.    242.      Om    hans    vedblivende    Forbindelse  med 

Hamar  vidne  D.  N.  I  No.  237  og  XI  No.  34. 

N.   F.    H.  Unionsp.  I  235 — 236.     De  sex  Bisper,  der  ordinere- 

des,  opregnes  i  Isl.  Annaler  p.  210. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


231 


havde  Valgret  til  de  islandske  Bispestole,  under  sædvan- 
lige Forholde  skulde  have  faldt  paa  at  vælge  en  Kannik 
fra  Stavanger  ^ 

Den  mærkeligste  Begivenhed  i  hans  Regjeringstid 
er,  at  Stiftet  i  hans  sidste  Dage  blev  hjemsøgt  af  den 
store  Mandedød.  I  en  af  de  islandske  Annaler  finde  vi 
herom  følgende  interessante  Efterretning :  „I  en  kort  Tid 
ryddedes  syv  Kirkesogne  paa  Agder.  Biskoppen  af  Stav- 
anger sendte  did  mange  Prester,  Diaconer  og  Svende,  og 
døde  de  alle'' 2.  Ogsaa  Guttorm  selv  blev  (som  de  øvrige 
norske  Biskopper  paa  Salomon  af  Oslo  nær)  et  Offer  for 
Pesten.     Hans  Dødsdag  var  7  Januar  1350^. 


II. 

Biskopperne  efter  Mandedøden  indtil  1427. 

Efter  Guttorms  Død  er  der  vistnok  paa  Grund  af 
Mandedøden  indtraadt  en  Opløsningstilstand,  og  inden 
Capitlet    har    den    skrækkelige   Pest   sikkert  krævet  sine 


^  Denne  Orm,  der  kom  til  Hole,  siges  i  Finn.  Joh.  Hist.  eccl. 
Isl.  II  100  at  have  været  e  societate  monachorum  Stavangrien- 
sium^  hvorved  maatte  tænkes  paa  Utstein,  hvis  Beboere  dog 
ikke  vare  monachi^  men  regulære  Kanniker.  Men  Angivelsen  er 
tydeligvis  urigtig,  da  Orm  oftere  nævnes  som  (seculær)  Kannik 
i  Stavanger. 

^    Annalerne,  Storms  Udg.  354. 

^  Storms  Monumenta  hist.  Norv.  LXII.  Man  kan  dog  af  den 
Omstændighed,  at  hans  Død  er  noteret  i  en  Hamarsk  Lov- 
codex  neppe  med  Udg.  slutte,  at  denne  Codex  (cfr.  Norges 
gl.  Love  IV  782)  senere  har  været  i  Stavanger,  thi  Biskop 
Guttorm  hørte  hjemme  paa  Hamar  og  havde  stedse  vedlige- 
holdt  Forbindelsen  med  dette  Bispesæde. 


232 


DR.  L.  DÅAE. 


Ofre.     Vi   erfare   imidlertid  Intet  nærmere  herom  og  vide 
kun,    at   Kannikerne  i  den  afdøde  Biskops  Sted  udvalgte 
Arne    Aslakssøn,    der    nævnes    i    1342   som   Kongens- 
Klerk^    og    siden    1345   havde  indtaget  den  høie  Stilling 
som  Provst  ved  Mariakirken  i  Oslo  og  Kantsler,  men  kun 
var    Diacon   af  Vielse.     Han  havde  ogsaa  et  Canonicat  i 
Stavanger,    og  det   tør  derfor   være  muligt,  at  han  hørte 
hjemme    der.     I    min    Formodning    herom    bestyrkes   jeg^ 
derved,  at  der  ved  Mandedøden  paa  een  Gang  vare  blevne 
flere  Bispestole   ledige,   og  at  Kongens  Cantsler,  som  vel 
har  kunnet   vælge  mellem  flere  af  disse,  har  grebet  efter 
Stavangers.     Arne    var   imidlerlid   uægte   født  og  maatte 
derfor  søge  pavelig  Dispensation  for  sin  defectus  natalium. 
Han    reiste   derfor  personlig  til  Avignon,  men  døde  der, 
Embedet  var  altsaa,    som   det  kaldtes,  blevet  „ledigt  ved 
Ourien",   og  i   saadanne   Tilfælde  havde  Paverne  allerede 
i  det  foregaaende  Aarhundrede  forbeholdt  sig  selv  at  be- 
sætte   ethvert  geistligt  Embede  umiddelbart  ved  „Provi- 
sion"    uden    at    tåge    Hensyn    til   Kannikernes   Valgret. 
Dette    blev    en    skjæbnesvanger   Begivenhed -for 
Stavanger    Stift.     Hidtil  havde  dette    nydt   den  store 
Lykke,   at   den  pavelige   Curie  aldrig  havde  faaet  Anled- 
ning   til    at   gribe   ind   ved  Bispestolens  Besættelse,  men 
nu    havde    Paven    fundet   en   saadan,   hvilket  man  da  fik 
mærke.     Mellem  de   Poenitentiarier,  blandt  hvilke  der  af 
Hensyn  til  de  Bodfærdige  fra  alle  Lande,  der  strømmede 
sammen  til  Pavesædet,  fandtes  Geistlige  af  flere  Nationa- 
liteter,  deriblandt  ogsaa  (siden  1 329)  en  for  de  tre  nordiske 
Riger    (^Dacia")^,    var  der  just  nu  i  Avignon  en  svensk 

1    D.  N.  V  No.  165. 

*  Om  de  nordiske  Poenitentiarier,  der  enten  vare  svenske  eller 
danske  (norske  nævnes  ikke)  see  Moltesen:  De  Avignonske 
Pavers  Forhold  til  Danmark,  S.  148  fgg.  To  Danske  bleve 
siden  ad  denne  Vei  i  det  14de  Aarh.  af  Paven  udnævnté  til  Bi- 
skopper  i  Bergen. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDEIiALDEREN. 


233 


Prædikebroder  fra  LinkøiDing  Stift  ved  Navn  Sigfrid. 
Denne  forstod  nu  at  trænge  sig  frem  og  skaffede  sig  30 
Mai  1351  pavelig  Udnævnelse  til  Stavangers  Stifta  Her- 
ved blev  Bispestolen  for  bestandig  beheftet  med  en  Afgift 
til  det  pavelige  Kammer  og  Cardinalcollegiet,  og  denne 
blev  endog  sat  ganske  urimelig  høit,  nemlig  til  250  Guld- 
gylden  foruden  mindre  Sportler  til  Kammerets  og  Cardi- 
nalcollegiets  underordnede  Personale.  En  saadan  Afgift 
var  hos  os  hidtil  kun  bleven  krævet  af  Erkebisperne,  der 
jo  altid  maatte  søge  sit  PalHum  direkte  fra  Curien.  Naar 
man  nu  erfarer,  at  Bergens  Bispestol,  der  senere  blev 
„taxeret'',  slåp  med  33^3  (siden  66V3)  Gylden,  vil  man 
see,  at  Stavanger  Stift  blev  høit  beskattet.  I  Virkelig- 
heden havde  nemlig  Bergens  Bispestol  udentvivl  aller- 
mindst  ligesaa  store  Indtægter  som  Stavangers  2.  Det 
Værste  var  imidlertid,  at  fra  nu  af  blev  Capitlernes  Valg- 
ret  endnu  mere  end  hidtil  nærmest  et  Skin;  thi  efterat 
det  blev  Skik,  at  Bekræftelse  ogsaa  paa  Suffraganbiskop- 
pens  Valg  skulde  søges  ved  Curien,  kunde  Kongemagten 
let  gjennem  Henvendelse  til  Paven,  der  kun  saa  paa  Pen- 
gene, drive  sin  Candidat  igjennem  og  altsaa  øve  et  endnu 
stærkere  Tryk  paa  Capitlerne  end  før^. 


D.  N.  VI  No.  202. 

I  1345  bavde  Erkebiskoppen  og  hans  Suffraganbisk opper  ved 
given  Anledning  udlignet  Bidrag  til  en  fælles  Optræden  saa- 
ledes,  at  Erkestolen  og  Oslo  Stift  skulde  betale  fi  lihrae^  Ha- 
mars 3  og  de  øvrige  Stifter  i  Kirkeprovindsen  4.  D.  N.  IV 
No.  293.  Af  Afgifterne  til  Rom  kan  derimod  Intet  sluttes  om 
Bispestolenes  indbyrdes  Række  i  Henseende  til  Indtægter, 
Noget,  hvorpaa  jeg  forlængst  har  gjort  opmærksom,  see  Bang 
d.  n.  K.  Hist.  under  Catholicismen  17'). 

Om  de  herefter  til  Curien  af  tiltrædende  Biskopper  erlagte 
Sportler  see  G.  Storm:  Afgifter  af  den  norske  Kirkeproyinds 
(Univ.  Festskrift  til  K.  Oscars  Jubilæum,  II). 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  ^  " 


234 


DR.  L.  DAAE. 


Sigfrid  blev  strax  iiidviet  i  Rom  af  en  CardinaL 
Biskoppen  af  Præneste,  og  Paven  meddelte  ham  27  Juni 
1351  en  Skrivelse,  der  forudsætter,  at  han  nu  skulde  drage 
til  Norge  for  at  overtage  Embedet  ^  Der  foreligger  imid- 
lertid intet  Doeument,  der  godtgjør,  at  Sigfrid  nogensinde 
er  kommen  til  Stavanger.  Vistnok  erlægge  to  Prædike- 
brødre  31  Oet.  1351  som  hans  jivocuraioref^  i  Oslo  Pave- 
tiende  fra  Stavanger  Stift,  men  i  samme  Brev,  hvori  dette 
omtales,  nævnes  tillige  en  Kannik  Thorleif  fra  Stavanger 
som  curaior  honorum  e^ucoj^aVmm  sammesteds,  hvilket 
ikke  taler  for.  at  Biskoppen  selv  var  kommen  til  Sædet^. 
Naar  man  seer,  at  Sigfrid  under  1  Juni  1352  af  Erke- 
biskop Olaf  (fra  Haalogaland,  hvor  denne  visiterede)  ind- 
kaldtes  til  Concilium  i  Bergen^,  skulde  jo  vistnok  dette 
tyde  pan.  at  Olaf,  der  vistnok  ved  sit  Besøg  i  Avignon 
har  lært  Sigfrid  personlig  at  kjende,  forudsatte,  at  denne 
nu  var  ved  sit  Sæde,  men  til  hint  ConciHum  har  den  nve 
Stavangerbiskop  ikke  indfundet  sig.  Erkebispen  skrev  da 
fra  Bergen  et  Brev  til  Sigfrid  af  21  August  1352,  hvori 
han  meldte,  at  han  allerede  1  Sept.  førstkommende  vilde 
begive  sig  ind  i  hans  Stift  for  som  Metropolitan  at  visi- 
tere det  og  derfor  forlangte  Anstalter  trufne  til  sin  og 
sit  Følges  Befordring  og  Modtagelse,  men  forsigtigviis  er 
Brevet  stilet  til  Biskoppen  eller  hans  procuratores.  Sik- 
ker paa,  at  Sigfrid  var  kommen  eller  snart  ventedes,  har 
Erkebispen  altsaa  ikke  været ^.     Om  Yisitatsen  er  bleven 


D.  N.  VI  Xo.  203. 

D.  N.  I  No.  32P.  Af  D.  N.  VI  Xo.  237  maa  vistnok  ogsaa 
sluttes,  at  Sigfnd  idetmiiidste  eudnu  15  Okt.  1351  var  i  Avignon. 
D.  X.  IV  No.  357.  Ved  Conciliet  i  Nidaros  1351  havde  Stav- 
anger Stift  været  repræsenteret  af  to  Kanniker  D.  N.  IX 
No.  150. 
D.  N.  VI  No.  210. 


OM  STAVANGER  STUT  1  MIDDELALDEREN.  235 

iidført,  er  uvist.  Sandsynlighed  taler  for,  at  Sigfrid  af  en 
eller  anden  Grund  har  opsat  Hjemreisen  fra  Avignon,  og 
her  aabnede  der  sig  snart  endnu  bedre  Udsigter  for 
Lykkejægeren. 

Oslo  Stift  var  blevet  ledigt  efter  den  gamle  Salomon 
(1351  eller  1352),  og  her  valgtes  til  Biskop  en  Kannik 
Oyrd  Aslessøn,  som  første  Gang  findes  nævnt  i 
denne  Stilling  1340-  og  senere  1349  ved  pavelig  Provi- 
sion  havde  faaet  ogsaa  et  Canonicat  i  Hamar,  idet  Erke- 
biskop Arne  Vade  gjorde  Porbøn  for  ham  som  sin  fa- 
miliaris^,  I  1351  var  han  Biskop  Salomons  Official^. 
Som  valgt  Biskop  af  Oslo  fik  Gyrd  Erkebispens  Bekræf- 
telse  oglndvielse  og  kaldte  sig  derfor  21  Sept.  1352  ,.med 
Guds  Naade  Biskop  i  Oslo"^.  Men  ganske  uventet  kom 
han,  vistnok  meget  mod  sin  Vilje,  til  at  forflyttes  til 
Stavanger. 

Tingen  var,  at  Sigfrid  havde  kastet  sine  Øine  pna 
hans  Stift,  der  baade  var  langt  større  af  Indtægter  og 
desuden  for  ham  som  Svenske  uden  Tvivl  mere  tiltræk- 
kende. 

Den  14  October  1352  skrev  Pave  Clemens  VI  til 
Kong  Magnus,  at  han  (,.overbeviist  om,  at  Kongen  ikke 
«øgerj  hvad  der  hører  Verden,  men  hvad  der  hører  Chri- 
stus  til'-,  som  det  med  den  romerske  Curies  Virtuositet  i 
Hykleri  siges)  har  overeensstemmende  med  Kongens  Ønske 
iidnævnt   Sigfrid   af  Stavanger  til  Biskop  af  Oslo^.     Sig- 


^   D.  N.  VI  No.  210. 

2  D.  N.  V  No.  153. 

3  D..N.  VI  No.  193. 

*  D.  N.  I  No.  320.     IV  No.  354. 

"    D.  N.   II  No.    313.     Han  Aar  ogsaa  virkelig  indviet,  hvad  dor 
yderligere  fremgaar  af  D.  N.  IV  pag.  292. 

*  D.  N.  VI  No.  211. 

16* 


236 


DR.  L.  DAAE. 


frid,  i  ethvert  Fald  nu  tilstedeværende  i  Avignon,  nøiede 
sig  imidlertid  ei  hermed.  Han  vilde  sikre  sig  saameget 
som  muligt  ogsaa  af  det  forsmaaede  Stavanger  Stifts  Ind- 
tægter  og  fik  ogsaa  Pavebrev  i  denne  Retning  24  Octo^ 
ber^  og  dertil  skaffede  han  sig  Udsættelse  med  at  betale 
de  skyldige  250  Gylden  for  Stavanger,  hvorpaa  Paven 
naturligviis  ikke  gav  Afkald.  Den  18  Juli  1353  finde  vi 
saa  Sigfrid  i  Oslo^,  hvor  samtidig  ogsaa  Gyrd  var  til- 
stede. 

Gyrd  var  altsaa  narret  og  stod  der  nu  som  en 
vistnok  utvivlsom  „Biskop",  thi  Vielsen  kunde  ikke  be- 
røves ham,  men  uden  Stift.  Enden  blev  da,  at  Paven 
ved  Provision  udnævnte  ham  til  Biskop  af  Stavanger 
den  8  Januar  1354^.  Men  foruden  den  første  store  Skuf- 
felse fik  Gyrd  ogsaa  atter  en  Ubehagelighed  fra  Broder 
Sigfrids  Side,  thi  denne  forstod  at  faa  overført  sin  egen 
skyldige  Afgift  for  Stavangers  Stift  paa  sin  Eftermand, 
som  altsaa  tiltraadte  med  Forpligtelse  til  at  betale  den 
dobbelte  Taxtsum,  hele  500  Gylden  foruden  de  mindre 
Sportler'*!  Ved  denne  Tid  sees  Gyrd  at  have  været  per- 
sonUg  tilstede  ved  Curien,  hvor  han  paa  Ansøgning  op- 
naaede  forskjellige  for  ham  selv  og  Andre  ansøgte  smaa 
Begunstigelser^.  I  August  1354  var  han  paa  Baahuus 
hos  Kongen^. 

Er  nu  Gyrd  virkelig  kommen  til  Stavanger,  som 
vel  maa  an  tåges,  skjønt  neppe  bestemte  Vidnesbyrd  derom 


D.  X.  VI  No.  213. 

D.  N.  I  pag.  268. 

D.  X.  IV  Xo.  365.     Der  spares  ikke  paa  rosende  Ord  om  Gyrd. 

i  dette  Brev,  thi  de  kostede  ingen  Penge. 

G.  Storm,  Afgifter  fra  den  norske  Kirkeprovinds  S,  31. 

D.  N.  VI  No.  218—219. 

D.  N.  II  peg.  268. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


237 


foreligge^,  har  dog  hans  Episcopat  i  ethvert  Fald  været 
af  ganske  kort  Varighed;  thi  om  Høsten  1355  møder  man 
allerede  hans  Eftermand,  i  hvem  Stiftet  omsider  fik  en 
Herre,  hvis  Regjering  blev  af  længere  Varighed.  Denne 
nye  Biskop  var  Botolf  Asbjørnssøn  (1355 — c.  1381). 
Vi  møde  ham  første  Gang  i  1347  som  Kannik  ved  Ber- 
gens Christkirke  2,  men  Præbende  synes  han  først  at  have 
faaet  i  det  følgende  Aar  og  det  ved  pavcUg  Provision. 
Ligeledes  havde  han  ved  samme  Tid  skaffet  sig  et  Cano- 
iiicat  i  Stavanger,  hvor  han  dog  ikke  residerede.  Han 
har  holdt  sig  i  Bergen,  hvor  han  ogsaa  var  Sognepræst 
til  Peterskirken.  Stavanger  Capitel  valgte  ham  til  Biskop 
efter  Gyrd,  og  han  drog  da  til  Avignon.  Som  nu  og  her- 
efter  sædvanligt  blev  Valget  casseret,  da  Paven  stadig 
foregav  „i  Formandens  Tid  at  have  reserveret  sig  selv 
Besættelsen  af  Bispestolen",  men  den  Valgte  blev  dog  be- 
naadet  med  Provision  til  Biskop  1  Oet.  1355^  og  ri- 
meligviis  ordineret  i  Avignon.  Hans  forrige  Beneficier 
vare  ogsaa  som  „ledige  ved  Curien"  hjemfaldne  til  Pro- 
vision, men  han  fik  dog  selv  Lov  til  paa  Pavens  Vegne 
at  besætte  dem,  altsaa  ogsaa  de  bergenske.  Derhos  fik 
han  ud virket,  at  hans  „ kjæreste  Frænde",  en  Geistlig  i 
Nidaros    Stift,   Ogmund   Olafssøn,  fik  et  Præbende  i  Ha- 


Jeg  lægger  dog  Vegt  paa,  at  i  en  gammel,  næsten  samtidig 
Bisperække  (Langes  Tidsskrift  for  Videnskab  og  Literatur  V 
44)  opføres  ikke  Sigfrid,  men  vel  Gyrd  blandt  Stavangers  Bi- 
skopper.  I  Bispcrækken  hos  Arild  Huitfeldt  savnes  saavel 
Sigfrid  som  Gyrd.  Heller  ikke  Peder  Claussøn  har  nogen  af 
disse,  men  indskyder  to  andre,  en  Ame  (den  i  Avignon  døde?) 
og  Olaf,  der  hører  hjemme  i  en  senere  Tid. 
D.  N.  II  No.  314.  VII  No.  211.  Maaskee  er  han  dog  den  Sira 
B.,  som  nævnes  D.  N.  IX  No.  132. 
D.  N.    VI  No.  223. 


238 


DR.  L.  DAAE. 


raar,  at  Præsteu  til  Tolga  tillige  blev  Kannik  i  Stavanger^ 
og  at  en  Mand  fra  det  fjerne  Øsel  i  Østeisøen  fik  et 
Canonicat  paa  denne  0  ^  Men  Botolfs  Stilling  blev  fra  første 
Færd  af  i  økonomisk  Henseende  meget  vanskelig,  da  han 
maatte  paatage  sig  begge  sine  Forgjængeres,  Sigfrids  og 
Gyrds,  Gjeld  til  Pavestolen  foruden  den  Gjeld,  hvori  han 
selv  kom  ved  sin  Udnævnelse,  og  skjønt  han  var  Biskop 
i  mindst  20  Aar,  var  han  dog  ved  sin  Død  fremdeles 
Pavens  Debitor-,  Man  vil  see,  hvilken  Ulykke  Sigfrids- 
Indtrængen  har  været  for  Stiftet.  Dette  havde  samtidig 
at  udrede  ogsaa  andre  Afgifter  til  Paven,  saasom  Tre> 
aarstiende  o.  s.  v.  Og  hvad  der  var  det  værste,  Følgerne 
af  Mandedøden  nedknugede  dette  Stift  som  Norge  i  det 
Hele. 

For  yderligere  at  gjøre  Forholdene  i  Stiftet  vanske- 
lige  og  ulykkelige,  indtraf  i  Botolfs  Tid  ogsaa  de  be- 
kjendte  Fiendtligheder  mellem  Norge  og  Hansestæderne. 
De  nederlandske  Stæder  hjemsøgte  1368  Agder  søndenfor 
Lindesnæs^  og  ødelagde,  som  det  blev  paastaaet,  femteit 
Kirkesogne  med  Ild  og  Sværd.  Kort  efter  kom  Raden 
ogsaa  til  den  nordøsthge  Deel  af  Stiftet.  Drottseten,  Hr. 
Øgmund  Finnssøn  af  Hestby,  kunde  ikke  hindre,  at  Tyd- 
skerne  brændte  Avaldsnes  Kongsgaard,  flere  Gaarde  ved 
Karmsund  og  en  stor  Deel  Sælehuse  laugs  Kysten,  Gaar- 
den  Thengs  ved  Egersund  o.  s.  v.  Paa  mange  Steder 
skulle  de  have  bortført  Husebygningerne,  navnlig  i  Sole- 
Sogn.  Her  toge  de  ogsaa  Fanger,  deriblandt  en  Jon  fra 
den  mærkelige  hile  0  Rott^. 


'    D.  X.  VI  Xo.  227—228. 

^    Storm,  Afgifter  o.  s,  v.  S.  113. 

^    0.  Fock  (Eiigisch-Pommersche  Geschichteii  III  S.  204)  vil  sætte 

dette  til  1369,  men  neppe  med  Føie, 
^    Munch  N.  F.  H.  Unionsp.  I  800,  813  fgg. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


239 


Skjønt  der  i  Stiftet  ikke  gaves  Minoriter-  eller  over- 
hoved  Tigger-Klostre,  finde  vi  ham  dog  i  1376  nævnt 
som  Minoritcrnes  conservator  privilegiorum^ 

Botolf  døde  i  Slutningen  af  1380  eller  Begyndelsen 
af  1381.  I  Statsanliggender  har  han  neppe  tåget  stor 
Deel. 

Tilføldigviis  har  man  en  Oplysning  om  hans  lille 
Bogsamling.  I  1370  optog  han  nemlig  med  sit  Capitels 
Samtykke  en  Gudrun  Halsteinsdatter,  for  hvem  han  af 
en  eller  anden  Grund  særlig  har  interesseret  sig,  som 
Proventkone  i  Bispegaarden.  Hun  har  ikke  havt  noget 
at  betale  sin  Forsørgelse  med,  og  for  da  at  sikre  hendes 
Fremtid  ogsaa  efter  sin  egen  Død  skjænkede  Biskoppen 
de  Bøger,  hvoraf  han  var  i  Besiddelse  ved  sin  Tiltræ- 
delse.  Det  bestod  især  i  kirkeretlige  Bøger  ^.  Som  i 
Forordet  bemærket,  lod  han  udarbeide  en  Jordebog  for 
sit  Stift. 

Kannikerne  valgte  efter  Botolfs  Bortgang  en  af  sine 
Medbrødre  Hallgeir  Asmundssøn  til  hans  Eftermand. 
Han  nævnes  som  Cliorbroder  1378^  og  han  blev  virkelig 
indviet  af  Erkebiskop  Thrond.  Men  han  maatte  friste 
(len  samme  Skjebne  i  Stavanger,  som  i  sin  Tid  overgik 
Biskop  Gyrd  i  Oslo.  Thi  i  Rom,  hvor  den  Pave  resi- 
derede,  som  i  Norden  erkjendtes  (Schismaet  var,  som  man 
vil  erindre,  indtraadt  1378),  kom  on  Medbeiler  i  Veien 
og  opnaaede  pavehg  Provision.     Dennes  Navn  var  Olaf*, 


^    D.  N.  VI  No.  290.     Langes  Klosterhistorie  S.  46, 

2  Dipl.  Norv.  IV  No.  494. 

3  D.  N.  V  No.  300. 

•*    Isl.  Annaler,   Storms   Udg.  S.  413.     At  Olaf,  som  Munch    (N-, 
F.  H.  II  139)    formoder,    først  havde   skaffet  sig   Hamars   Bi" 
spestol   og    derpaa   faaet    den    ombyttet  med  Stavangers,  fore' 
kommer  mig  lidet  sandsynligt. 


240 


DR.  L.  DAAE. 


Og  han  var  raaaskee  ikke  Xordraand,  da  der  intet  tidligere 
Spor  findes  til  ham  i  norske  Diplomer.  Efter  al  Rime- 
lighed  har  han  opnaaet  sin  Udnævnelse  gjennem  Inter- 
cession  af  Dronning  Margrete,  der  omtrent  samtidig  fik 
kuldkastet  et  Erkebispevalg  i  Jsidaros  og  indtrængt  den 
uværdige  Nicolaus  Rusare  fra  Danmark.  Hallgeir  var 
imidlertid  en  ordineret  Biskop.  Han  var  1384  tilstede  i 
Nidaros^,  og  da  det  er  bekjendt,  at  den  nys  udnævnte  Erke- 
biskop Nicolaus  stadig  opholdt  sig  i  Danmark,  er  jeg 
tilbøielig  til  at  antage,  at  Hallgeir  har  besørget  de  For- 
retninger i  Erkestiftet,  der  alene  kunde  udføres  af  en 
Tiet  Biskop.  I  1392  er  Hallgeir  atter  i  Stavanger*,  men 
da  var  der  heller  ikke  mere  Brug  for  ham  i  Nidaros, 
hvor  Vinalde  var  bleven  Erkebiskop  1387.  I  1388  sees 
han  at  have  været  tilstede  i  Oslo  som  Medlem  af  Rigs- 
raadet,  og  omsider  synes  han  at  have  fundet  en  Havn 
som  Biskop  paa  Færøerne,  hvor  han  dog  snart  døde. 

Den  lykkeligere  Medbeiler  Olafs  personlige  For- 
holde ere  lidet  kjendte.  I  1387  sees  han,  uden  at  Sam- 
menhængen  nærmere  kan  forklares,  at  have  tilsendt  Kong 
Olaf  Haakonssøn,  der  døde  samme  Aar,  forskjellige  Kle- 
nodier^. Med  sin  Forgjænger  delte  han  lige  til  sin  Død 
det  gjeldbundne  Forhold  til  den  romerske  Curie. 

Tiden  for  Olafs  Død  kjendes  ellers  ikke  nøiagtig, 
men  22  Marts  1400  provideredes  i  Rom  til  Biskop  i 
Stavanger  den  nidarosiske  Kannik  Haakon  Ivarssøn*. 
Han   var   personlig  tilstede  ved  Curien  og  betalte  Dagen 


1    D.  N.  III  No.  450. 

*  D.  N.  IV  Xo.  016.  Han  kakles  her  Biskop  og  commissaHus 
domini  nostri  «....,  hvilket  a  jeg  mener  bør  udfyldes: 
archiejnscojn. 

3    Dipl.  Xorv.  VI  No.  320. 

*  Storms  utrykte  Afskrifter  fra  det  pavelige  Archiv. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


241 


^fter,  at  han  (2  April)  havde  udstedt  sin  Obligation,  con- 
tant  den  hele  Afgift  til  Kammeret^,  medens  han  først 
1402  fik  afgjort  Cardinalcollegiets  Halvpart  af  de  sæd- 
vanlige 250  Gylden  og  et  Restbeløb  af  mindre  Sportler^. 

Da  Haakon  udtrykkelig  kaldtes  Haquinus  Ivari  og 
betegnes  som  Kannik  i  Nidaros,  er  der  vist  ingen  Tvi  vi 
ora,  at  han  er  den  samme  Haako.n  Ivarssøn,  som  for 
næsten  20  Aar  siden  (1381)  var  bleven  valgt  til  Erke- 
biskop af  Domkapitlet  i  Nidaros,  men  paa  sin  Reise 
til  Rom  havde  faaet  vide,  at  Rivalen  Nicolaus  Rusare 
allerede  var  indviet  ved  Curien,  hvorfor  han  vendte  om^. 
I  den  lange  Mellemtid  hører  man  slet  intet  om  ham. 
Sandsynligviis  har  han  været  lidet  kjendt  i  Stavanger,  og 
Kannikerne  vilde  neppe  af  sig  selv  have  faldt  paa  at 
vælge  ham,  hvis  han  overhovedet  er  bleven  valgt.  Rime- 
ligviis  er  han,  uvist  af  hvilke  Grunde,  bleven  anbefalet  til 
Paven  af  den  samme  Dronning,  der  i  1381  havde  frem- 
-draget  en  Anden  paa  hans  Bekostning.  Aaret  efter  Or- 
dinationen  finder  vi  ham  i  Helsingborg  ved  et  stort  Rigs- 
møde  for  alle  tre  Riger*. 

Biskop  Haakon,  der  sandsynligviis,  da  han  kom  til 
Stavanger,  allerede  har  været  en  aldrende  Mand,  blev  i 
sine  sidste  Regjeringsaar  meget  affældig.  Capitlet  ansøgte 
derfor  i   1424^   Pave    Martin    V    om,    at    Bestyrelsen    af 


Storms  Afgifter  o.  s.  v.  S.  34. 
D.  N.  IV  No.  725. 

De  isl.  Annaler.  Min  Krønike  om  Erkebiskopperne,  S.  130. 
Nye  danske  Magazin  V  S.  G.  Her  staar  „  Jacob  af  Stavan- 
ger", en  aabenbar  Feil.  Keyser  (Kirkeh.  II  49G)  retter  det  til 
Olaf,  hvilket  vilde  være  umuligt  (selv  om  man  ei  vidste,  at 
Haakon  nu  var  Biskop),  allerede  af  den  Grund,  at  „  Jacob"  an- 
føres som  yngste  tilstedeværende  Biskop. 

Pontop2)idans  Ann.  eccl.  II  S.  51^5,  udentvivl  efter  et  tabt  Docu- 
ment,  hvis  Indhold  dog  kjendes  fra  det  nedenfor  citeredePavebrev. 


242 


DR.  L.  DAAE. 


Stiftet  maatte  overdrages  til  Audun  (hans  senere  Efter- 
mand).  Paven  udstedte  i  den  Anledning  en  Skrivelse  til 
Biskoppen  af  Bergen  (Aslak  Bolt)  og  Abbederne  i  Munke- 
liv  (Stein)  samt  Utstein  (vistnok  Erlend)  ora  at  under- 
søge  Forholdene  og,  om  de  fandt  det  tjenligt,  at  indsætte 
Audun  som  Coadjutor  efter  først  at  have  modtaget  hans 
Ed.  Coadjutoren  skulde  vises  skyldig  Lydighed  saavel  af 
Cleresiet  som  af  Stiftets  „  Vasaller"  (undergivne  Tjenere  af 
verdslig  Stand),  men  han  skulde  ikke  have  Ret  til  at  af- 
hændeNoget  af  Domkirkens  faste  Eiendomme  eller  rørlige 
Gods  og  gjøre  Cleresiet  Regnskab  for  sin  Bestyrelse^ 
Denne  maa,  da  der  ei  er  Tale  om  at  give  Audun  bi-^ 
skoppelig  Vielse,  vel  nærmest  have  indskrænket  sig .  til 
Bispestolens  verdslige  Anliggender.  Der  skulde  tilkomme 
Audun  passende  Underholdning  (subsidium  moderatumy 
af  Domkirkens  Midler.  Biskop  Haakon  omtales  som 
saare  svag  paa  Legem  og  Sjel  [senio  contradus,  virihus 
silt  corporis  destittitus,  sensimm  et  menioriæ  usti  privatus)'^ , 
Ret  længe  vårede  det  ikke,  inden  Haakon  fuldstæn- 
dig  resignerede.  I  det  følgende  Aar  afstod  han  nemlig 
ved  sine  Befuldjnægtigede  i  Rom  (procuratores)  Olaus  Lau- 
rentii,  Præpositus  i  Upsala,  og  Magnus  Nicolai,  Kannik  i 
Stavanger^,  „fri  og  utvungen"  sit  Bispedømme  i  en  dertil 
af  Paven  bemyndiget  Cardinals  Hænder.  Da  saaledes^ 
Bispestolen  var  bleven  ledig  ved  Curien,  fulgte  det  af  sig 
selv,  at  dor  ikke  kunde  være  Tale  om  noget  Andet  end 
Provision,  og  i  et  saadant  Tilfælde  behøvede  Paven  ikke 
engang    at    foregive,    at    Besættelsen    paa    Forhaand   var 


Utrykt  Pavebrev  (afskrevet  i  Rom  af  Prof.  Storm). 
Denne  Mand,  der  er  den  samme,   der   ofte    benævnes   Magnus 
de   Vesgocia  (Storm,  Afgifter  &c.  S.  !^6)  og  altsaa  var  svensk  af 
Fødsel,  forekommer  endnu  1430   som  Kannik   i  Stavanger  ved 
Provincialconciliet  i  Oslo.     D.  N.  V  pag.  473. 


OM  STAVANGER  STIFT   I  MIDDELALDEREN. 


24a 


ham  reserveret.  Den  ovoniiæviite  Audun  blev  saa  (fra- 
værende) af  Paven  udnævnt  den  14de  Juni  1426.  Samme 
Dag  udstedtes  der  et  Brev  til  ham,  hvorved  det  blev 
ham  tilladt  —  uden  at  dette  dog  for  Fremtiden  skulde 
være  til  Præjudits  for  Erkebispen  af  Nidaros  —  at  lade 
sig  indvie  af  hvilken  „catholsk"  Biskop,  som  han  selv 
maatte  foretrække,  naar  blot  denne  var  i  Forbindelse  med  og 
i  Naade  hos  det  apostoliske  Sæde,  og  saa  at  to  eller 
tre  Biskopper  af  samme  Egenskaber  sktrlde  assistere  ved 
Acten^  Den  ovennævnte  Præpositus  fra  Upsala  ud- 
stedte  paa  Auduns  Vegne  Obligation  for  de  sædvanlige^ 
Afgifter  og  wSportler  den  Iste  Juli  1426.  Om  Audun 
forøvrigt  nogensinde  kom  til  at  indfrie  Forpligtelserne,  tør 
maaskee  være  uvist,  da  Kvitteringer  ikke  kjendes  og  des- 
uden  Baselerconciliet,  der  sammentraadte  1431,  afskafifede 
disse  Sportler  og  besluttede,  at  Biskopper  herefter  skulde 
succedere  paa  gammel  canonisk  Maade  ved  Valg  af  Oa- 
pitlet  og  Bekræftelse  af  Erkebispen  uden  pavelig  Ind- 
blanding  og  Udpresning.  Dette  bevirkede  da  en  heel  eller 
deelvis  Afbrydelse  af  Forholdet  til  Rom  i  omtrent  en  halv 
Menneskealder. 

Om  Biskop  Haakon,  der  vel  neppe    ret    længe    har 
overlevet  sin  Resignation,  haves  ingen  senere  Efterretning^. 


Utrykt  Pavebrov  (mellem  de  romerske  Afskrifter). 
Kil  i  sin  Tid  af  Iver  Wiol  (Top.  Journal  H.  32,  S. '210)  fremsat 
Hypothese  om,  at  han  skulde  være  begravcn  i  Tliorpe  Kirke  i 
Hallinp^dal,  er  kun  Hjernespind. 


2i4 


DR.  L.  DAAE. 


III. 

Andun. 

1426—1445. 

Vi  ore  nu  komne  til  en  af  de  niærkeligste  Mænd 
i  hek;  Rækken  af  Stavangers  middelalderlige  Kirkefyrster. 

Hans  Familieforhold  og  Hjemstavn  er  ubekjendt. 
Kun  sees,  at  hans  Fader  har  hedt  Eivind,  og  at  han  førte 
et  Væderhoved  i  sit  Vaabensegl,  hvorfor  han  sandsynligviis 
har  tilhørt  en  Hirdraandsæt^  Han  har  studeret  uden- 
lands  (uvist  hvor),  da  han  i  et  Par  endnu  utrykte  Pave- 
breve  kaldtes  Baccalaureus  in  decretis  (Kirkeretten),  hvor- 
imod  han  neppe  har  været  Magister,  som  han  kaldes  af 
Peder  Claussøn.  I  sin  Tid  havde  han  været  Sognepræst 
til  Spydeberg  i  Sraaalenene^,  og  uvist  naar  var  han  ble- 
ven  Kannik  i  Oslo  Domkirke  og  Provst  i  Eidsbergs 
Provsti,  i  hvilken  Egenskab  han  optræder  i  Februar 
1424''^.  I  samme  Aar  (24  Sept.)  ser  vi*,  at  han  hos  Pave 
Martin  V  søger  at  erholde  den  høieste  Værdighed  i  Oslo 
Capitel,  nemlig  Archipresbyteratet,  som  den  forrige  Inde- 
haver,  Halvard  Thordssøn,  havde  forbrudt,  og  som  der- 
for var  faldet  ind  under  pavelig  Besættelse;  Værdighedens 
svarlige  Indtægt  siges  ikke  at  overstige  8  Mark  Sølv,  me- 
dens hans  tidhgere  Canonicat  anslaaes  til  3  Mark.  Men 
^if  det  Pavebrev,  hvoraf  disse  Oplysninger  fremgaa,  sees 
ogsaa,  at  Audun  havde  cumuleret  flere  andre  Beneficier 
l)aa  sin  Haand,  og  at   han    fremdeles    kunde    nyde    dem. 

^  1  ot  utrykt  Pavebrev  af  2'.U\c  Marts  1400  omtales  en  Gut. 
toriniia  Eviiidi,  scolaris  Oslocnsis^  der  12  Aar  gammel  (1)  faar 
Expcctancc  i)aa  iiog-le  Beneficier.  Skulde  denne  Dreng,  der  el- 
lers ikke  kjendes,  have  vadret  en  Broder  af  Audun?  Eller 
maaskee  den  senere  verdslige  Rigsraad  (t.  E.? 

^     I).  N.  IV.  No.  «)82. 

«»     I).  N.  IV.  No.  822. 

*•     1'trvkt  Pavebrev  blandt  de  romerske  Afskrifter. 


OM  STAVANGER  STIFT  1  MIDDELALDEREN. 


24a 


Man  soer,  at  han  samtidig  tillige  havde  været  Sognepræst 
til  Tune,  Kannik  i  Hamar  og  i  Stavanger  og  desuden 
Kannik  ved  den  kongelige  Mariakirke,  hvilket  sidste  vel 
var  G  runden  til,  at  han  i  Brevet  tituleres  Capellan  ho&- 
Kong  Erik;  formodentlig  har  han  da  havt  Arbeide  ved 
Cancelliet  paa  Akershuus. 

Faa  Maaneder,  efterat  Audun  var  provideret  til 
Erkepræst  i  Oslo,  var  det,  at  han,  som  vi  allerede  i  for- 
rige Capitel  havde  seet,  betingelsesviis  udnævntes  til  Coad- 
jutor  i  Stavanger  Stift  ved  Pavebrev  af  21de  Febr.  1425. 
Man  maa  vistnok  formode,  at  han  strax  har  overtaget 
denne  Stilling;  men  dog  kaldes  han  i  et  nyt  Pavebrev  af 
Iste  Febr.  1426  fremdeles  kun  Erkepræst  i  Oslo.  Dette 
Brev  indeholder  hans  Udnævnelse  til  pavelig  Nuncius  og 
øverste  Collector  af  Pavens  Indtægter  fra  Norge  ^  Som 
vi  have  hørt,  provideredes  han  omsider  til  virkelig  Biskoj> 
i  Stavanger  14de  Juni  1426. 

Den  Tilladelse,  som  Paven  havde  givet  ham  til  selv 
at  vælge  Ordinator,  benyttede  han  saaledes,  at  han  lod 
sig  indvie  i  Vadstena  Klosterkirke  ved  tre  svenske  Bi- 
skopper  18de  Mai  1427  2.  Deretter  har  han  begivet  sig 
lige  hjem  til  Stiftet,  da  man  nemlig  allerede  29de  Juli 
s.  A.  finder  ham  paa  Visitats  i  Valdres^. 

Den  nye  Biskop  sees  at  have  havt  en  god  Ven  i 
den  Mand,  som  da  var  forlenet  med  Ryfylke,  Ridderen  Hr. 
Endride  Erlendssøn  af  Losna,  paa  den  Tid  maaskee  Norges 
meest  indfiydelsesrige  verdslige  Stormand,  der  dog  fordet- 
meste  færdedes  paa  Østlandet,  hvor  Tønsberghuus  var 
hans  Hovedleii  og  Residents.  Muligens  kan  denne  Mand 
have  bragt  ham  i  Naade  hos  Kong  Erik    og    have    givet 


^     De  romerske  Afskrifter. 

^     Diar.  Vadstenense,  ed.  Benzelius,  S.  69 — 70. 


D.  N.  II  No.  693. 


^246 


DR.  L.  DAAE. 


Stødet  til  hans  Ophøielse  paa  Bispestolen.  Vist  er  det, 
at  Hr.  Endride  12te  Marts  1427,  et  Par  Maaneder  altsaa 
før  Auduns  Ordination,  ved  et  Brev,  udstedt  paa  „Borde" 
(Bore  paa  Jæderen?)  indtil  Videre  „i  ret  Kjærlighed  og 
Venskab"  eftergav  ham  alle  Udredsler  af  Domkirkens 
Jorder  og  Eiendomme  i  Stavanger^  Dette  tyder  paa,  at 
Hr.  Endride  selv  maa  have  havt  By  fylke  frit  for  Afgifter 
til  Kongen;  thi  ellers  vilde  han  ikke  paa  egen  Haand 
have 'kunnet  meddele  saadant  rrivilegium. 

Audun  har  været  en  anseet  Mand  ogsaa  udenfor 
sit  Stift,  og  navnlig  seer  man,  at  han  har  været  et  meget 
fremtrædende  Medlem  af  Rigsraadet.  Oftere  maatte  han 
^jøre  Reiser  udenfor  Landet.  I  1431  hændte  det,  at 
han  paa  en  Reise  til  Kjøbenhavn  sammen  med  sin  Ven 
Hr.  Endride  Erlendssøn  og  flere  andre  Rigsraader  blev 
overfaldt  af  Englændere,  som  det  synes  ligefremme  Sø- 
røvere,  og  af  dem  maatte  døie  megen  Tort  og  Fornærmelse, 
hvorfor  det  ogsaa,  da  der  i  det  følgende  Aar  1432  slut- 
tedes en  Overenskomst  til  Opgjør  af  Kong  Eriks  og 
Englands  Tvistemaal,  blev  forbeholdt,  at  der  skulde  an- 
stilles Undersøgelser  om  Forø verne  af  denne  Udaad^,  Vi 
finder,  at  Audun  i  1431  rimeligviis  har  været  tilstede  i 
Golding,  hvor  han  blev  optagen  i  Minoriterordenens  Broder- 
skab  af  dennes  Provincialminister  for  de  nordiske  Riger ^. 
Han  opnaaede  i  samme  Aar  ogsaa  et  kongeligt  Protec- 
torium  for  sig,  sin  Domkirke,  dens  Gods  og  Tjenere,  ud- 
stedt i  Serritslev  ved  Kjøbenhavn  30te  October*. 


»    D.  N.  V.  Xo.  580. 

2     D.  N.  Yl.  No.  440.     Hos  Arild   Huitfeldt    I.    706    hedder  det 

endog,     at    Audun    og;    Endride    vare    tagne  til   Fange   af 

E  nglænderne. 
«     D.  N.  Yl.  No.  711. 
*    D.  N.  III.  No.  850. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


247 


Atter  i  1434  var  Audun  tilstede  i  Vordingborg  i 
det  store  Rigsmøde,  hvor  saa  mange  Forhandlinger  fandt 
Sted,  og  som  tilsidst  forstyrredes  ved  Underretningen  om 
Engelbrekts  Opstand  i  Sverige.  I  Vordingborg  var  der 
Biskopper  nok  tilstede,  tilsammen  hele  12  fra  de  nordiske 
Riger  foruden  et  Par  tydske.  Det  var  ogsaa  en  for 
Kirken  kritisk  Tid,  thi  Baselerconciliet  havde  forlængst 
slaaet  ind  paa  den  radikale  Opposition  mod  Pave  Eu- 
genius  IV,  der  siden  medførte  et  nyt  Schisma.  Senere 
ud  paa  Aaret  linde  vi  Audun  i  Kjøbenhavn  hos  den  be- 
trængte  Konge  sammen    med    alle   sine    norske    Colleger. 

I  det  følgende  Aar  gjorde  Erkebiskop  Aslak  et  For- 
søg  paa  at  gjenoplive  de  siden  1352  forglemte  Provincial- 
concilier  for  den  norske  Kirke.  Han  tillyste  et  saadant 
til  Bergen  1435,  men  ingen  anden  Biskop  mødte.  I 
1436  holdtes  et  bedre  besøgt  Concilium  i  Oslo,  og  mel- 
lem  de  her  mødende  Biskopper  var  ogsaa  Audun.  Samme 
Aar  deeltog  han  i  Oslo  i  Forhandlingerne  i  Anledning  af 
Amund  Sigurdssøns  Opstand  og  i  1438  sammesteds  i  For- 
handlingerne om  Halvard  Graatops  Uroligheder. 

I  1438  havde  han  og  Hr.  Endride  Erlendssøn  i 
Forening  sendt  et  Handelsskib  til  Stettin;  men  dette  blev 
paa  Hjemreisen  beslaglagt  i  Wolgast  af  Hertug  Wartis- 
law  af  Pommern.  En  saadan  Handling  fra  denne  Fyrstes 
Side  er  paafaldende,  men  man  kan  raaaskee  tænke  sig, 
at  Wartislaw  har  anseet  alle  Kong  Eriks  Undersaatter 
paa  den  Tid  som  Oprørere  mod  Kongen,  hvad  dog  gan- 
ske vist  netop  Nordmændene  ikke  vare.  At  de  norske 
Henvendelser  til  Stettin  og  andre  pommerske  Byers  Ma- 
gistrater om  Bistand  til  at  faa  Skib  og  Ladning  tilbage 
har  frugtet,  er  saameget  mindre  sandsynligt,  som  Brevet 
siden  var  i  en  dansk  Mands  Besiddelse  og  vel  altsaa 
neppe  nogensinde  er  naaet  frem^ 
~~i"  dTnT^II.  No.  409. 


248 


DR.  L.  DAAE. 


I  samme  Aar  1438  foregik  en  mærkelig  Begivenhed 
i  det  ellers  vistnok  temmelig  stille  Stavanger.  Audun 
havde  længe  været  Hovedcollector  for  de  pavelige  Ind- 
tægter  af  Norge,  særlig  Peterspengene,  hvilke  nu  Baseler- 
conciliet  havde  tilegnet  sig.  I  hint  Aar  havde  da  en 
Geistlig  fra  Linkoping,  Sven  Jonsson,  modtaget  Pengene^ 
men  var  derefter  paa  sin  Reise  midt  om  Natten  overfalden 
af  Røvere  —  vistnok  Sørøvere  —  der  berøvede  ham  det 
Hele.  Audun  hvilede  imidlertid  ikke,  da  han  fik  Kund- 
skab  om ,  hvad  der  var  skeet,  men  lod  ufortøvet  alle  sine 
Tjenere  (faimJiares)  væbne  sig  og  gaa  ombord  paa  Skibe- 
for  at  sætte  efter  Røverne.  Det  lykkedes  at  faa  disse  fat, 
og  de  bleve  nu  førte  til  Biskoppen  i  Lænker.  Denne  lod 
dem  da  ,.i  ChristiNavn  halshugge",  hvorfor  han  modtog 
Sven  Jonssons  Taksigelse  ^ 

I  den  lange  Tid,  der  forløb,  inden  man  i  Norge  be- 
kvemmede sig  til  endelig  at  opgive  Erik  af  Pommern  og 
slutte  sig  til  den  af  de  Danske  indkaldte  Christopher  af 
Bayern,  horfer  man  vistnok  ikke  noget  nærmere  til  Auduns 
Virksomhed,  men  der  foreligger  dog  et  mærkeligt  Brev  til 
til  ham  fra  Rigsraadet  (Akershuus  25.  Nov.  1440),  hvoraf 
fremgaar,  hvor  stor  Priis  hans  Colleger  have  sat  paa 
ham,  og  hvilken  Betydning  de  have  tillagt  hans  Deeltagelse 
i  ForhandHngeme  i  den  critiske  Tid.  De  opfordre  ham 
paa  det  Indstændigste  til  strax  at  komme  til  dem,  da 
de  ikke  kunne  undvære  hans  Bistand^. 

I  1442  var  Audun  tilstede  i  Oslo  ved  Christopher  af 
Bayerns   Kroning    og    fik   paany   et   Beskikkelsesbrev   for 

^  Brev  af  30  April  1438,  dat.  Stavanorer  i  D.  X.  VI.  No.  37U 
De  varo  naturligviis  st>m  Furpvere  af  aarrihyiKm  pfoistlig  Ju- 
risdiction  iindorkastedc. 

^    D.  X.  V.  No.  700. 


OM  STAVANGER  STIFT  1  MIDDELALDEREN. 


249 


Stavanger  Kirker  o.  s.  v.  \  og  under  den  nye  Konge 
modtog  han  ogsaa  forskjellige  politiske  Hverv,  nemlig  at 
medvirke  i  at  faa  bilagt  Klager  over  Hanseaterne  i  Ber- 
gen samt  paa  Kongens  Vegne  at  deeltage  i  Retterthingene. 
Netop  ved  den  Tid^  da  Audun  knyttedes  til  Stavan- 
ger Stift,  var  det,  at  Birgittinerordenen  fik  Indgang  i 
Norge  og  kom  i  Besiddelse  af  det  hidtil  Benedictinerne 
tilhørende  Kloster  Munkeliv  i  Bergen,  der  nu  altsaa  blev 
et  Convent  saavel  af  Brødre  som  Søstre  under  Styrelse  af 
en  Abbedisse  og  en  Confessor.  Det  kan  ikke  miskjendes, 
at  denne  Orden  i  sin  første  Tid  har  frembragt  en  vis 
aandelig  Bevægelse  i  Norden,  og  at  de  Bedste  i  Samtiden 
have  omfattet  den  med  stor  Kjærlighed,  skjønt  dens  Virk- 
somhed  (og  det  maaskee  især  i  Norge)  snart  kun  i  ringe 
Grad  kora  til  at  svare  til  de  Forhaabninger,  hvormed  man 
havde  hilset  den.  At  Biskop  Audun  med  Varme  har  om- 
fattet Birgittinerne,  derom  haves  et  smukt  og  mærkeligt 
Vidnesbyrd  i  et  hidtil  utrykt  Brev,  som  han  i  1441  skrev 
til  Munkeliv.  Jeg  vil  derfor  anføre  dette  Brevs  Hoved- 
indhold  (i  Oversættelse  fra  Latinen): 

„  Kjæreste  Venner !  Eders  Brev  er  kommet  mig  i  Hæiide, 
der  indeholder  ikke  smaa  Klager  over  de  Forurettelser,  der 
efter  Eders  Fremstilling  ere  overgaaede  Eder.  Men  I  have 
vel  læst  det  Ord :  Salige  ere  de,  der  lide  Forfølgelser  forme- 
delst Uretfærdighed.  Efterat  vi  have  hørt  og  vel  forstaaet 
Gjenlyden  af  det  begyndende  Uveir  mellem  Eder  og  Abbedissen, 
som  den  djævelske  Ondskabs  Pust  havde  fremkaldt,  bede  vi 
indstændig  overeensstemmende  med  den  værdige  Fader  og 
Herre,  Broder  I.  H.,  Eders  Confessor  og  med  ivrige  Bønner, 
at  Christiis  skal  hjelpe  Eder  til  at  udrydde  alt  Stof  til  Uenig- 
hed.    —   —  Efter  Skyen  kommer  det  klare  Veir.      Bærer  Fru 


»    D.  N.  IV.  No.  887. 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  17 


250  DR.  L.  DAAE. 

Abbedissens  og  (]onfessorens  faderlige  og  gavnlige  Irette- 
sættelser  med  Taalmodighed  og  Ydmyghed  i  Eders  Regels 
sande  Underkastelse  og  foragter  ingenlunde  Rovselsens  Riis. 
I  vide  jo  godt  nok,  at  ifølge  Ordensregelen  er  Abbedissen 
Eders  Alles  Herskerinde  og  Hoved,  Eders  Alles  Moder,  og 
raadig  over  alle  Klostrets  Eiendele  og  Indtægter.  —  — 
Skrevet  i  Stavanger  Søndagen  Lætare  i  Herrens  Aar  1441, 
i  det  trettende  efter  vor  Indvielse. 

(Efterskrift).  Hvis  I  have  Noget  at  svare,  da  lader 
Svaret  komme  snart.  Kjæreste  Klostermænd,  modtager  vor 
Velsignelse.  Yore  biskoppelige  Indkomster  af  hele  Valdres 
skjænke  vi  herefter  Gud  og  Eder,  at  I  kunne  hæve  dem  alle, 
indtil  vi  maatte  kalde  dem  tilbage,  saaledes  som  Hr.  J.,  Eders 
Confessor,  nærmere  vil  forklare  Eder.  Vi  sende  Eder  ogsaa 
som  et  ringe  Bidrag  til  Eders  Bordhold  to  Kasser  Fisk  og 
vor  Biskopstiender  af  Hvitingsø.  Glemmer  ikke  Opførelsen 
af  det  Capel,  som  skal  bygges  der,  at  ikke  Bønderne  skulle 
knurre  derover  og  blive  opsætsige  mod  Eder  og  Os.  Ligesaa 
skjænke  og  forære  vi  Eder,  hellige  Frelserens  Orden,  til  Brø- 
drenes behagelige  Brug  en  Bog  om  Laster  og  Dyder,  foråt 
deres  Samtale  skal  flyde  desto  lettere  og  bringe  Frugt  til 
Guds  Ære^^  K 

Dette  er  af  den  Art  Breve,  man  yderst  sjelden  støder 
paa  mellem  Middelalderens  Documenter,  der  næsten  altid 
kun  ere  rene  Forretningsbreve.  Den  store  Gave,  hele 
Indtægten  af  Valdres,  vidner  om  stor  Kjærlighed  hos  Gi- 
veren.    Til  nærmere  Oplysning  skal  tilføies,  at  Klostret 


^  Dette  mærkeligc  Brev,  for  hvis  Meddelelse  jeg  takker  Hr. 
Kammerherre  Silfverstol])C  i  Stockholm,  findes  i  Upsala  Univ, 
Bibl.  og  vil  i  sin  Tid  blivo  optaget  i  det  norske  Diplomata- 
rium. Jeg  var  blevon  opmærksom  paa  Brevets  Tilværelse  der- 
ved, at  Benzelius  i  sin  Udgave  af  Diarium  Vadstenense  (p. 
234—35)  havde  eiteret  et  Brev  fra  Audun  »ad  Vadstenensesa  ; 
dotte  viste  sig  dog  at  være  en  Feiltagelse. 


0:^r  STAVANGER   STIFT  I  MIDDELALDEREN.  251 

Ted  den  Tid  befandt  si-g  i  stor  økonomisk  Nød,  et  inte- 
ressant Beviis  paa,  hvor  feilagtige  de  vulgære  Forestillinger 
om  Munkes  og  Nonners  store  Indkomster  og  yppige  Leve- 
maade  ere,  i  det  raindste  for  Norges  Vedkommende. 
Abbedissens  Navn  var  Ragnhild  Eergsdatter,  og  den  fun- 
gerende Confessor  (,,I.  H.")  var  Johannes  Hildebrandi  fra 
Vadstena.  der  var  kommen  til  Muukeliv  1440  for  som 
Visitator  at  bilægge  den  Strid  mellem  Munke  og  Nonner, 
hvorom  ogsaa  x\uduns  Brev  vidner  ^.  Det  Capel  paa  Hvi- 
-dingsø,  hvorom  der  er  Tale,  har  udentvivl  været  ikke 
Kirken  paa  selve  Hovedøen,  men  den  siden  nedlagte  Kirke 
paa  den  nærliggende  0  Eime,  der  med  flere  andre  tilhørte 
Munkelivs  Kloster,  hvorfor  det  paalaa  dette  at  bygge  og 
vedligeholde  dette  lille  Gudshuus. 

Allerede  Aaret  efter  sin  Ankomst  til  Stiftet  havde 
Audun  været  betænkt  paa  sin  Død.  I  Suldal  havde  han 
nemlig,  rimeligviis  under  en  Visitats,  kjøbt  for  sine  egne 
Penge,  som  han  havde  medbragt  til  Stolen,  to  Gaardparter 
i  Sand,  som  han  skjænkede  Kapitlet  tilligemed  nogle 
Penge,  mod  at  det  skulde  holde  en  Gudstjeneste  i  Dom- 
kirken hver  i  6de  Mai,  saalænge  han  levede,  og  efter  hans  Død 
holde  hans  Aartid  „paa  den  Dag,  Gud  vælger"  ^.  Val- 
get af  denne  Dag  leder  Tanken  hen  paa,  at  han  har  villet 
erindre  sin  Ordination,  der  dog  havde  fundet  Sted  den 
18de  Mai.  Han  døde  efter  en  ret  mærkelig  Regjering, 
til  hvilken  vi  siden  oftere  kommer  til  at  vende  tilbage, 
3  Nov.  1445.  Hans  Minde  maa  aabenbart  længe  have  holdt 
sig  i  Stiftet,  da  Peder  Claussøn  halvandet  Aarhundrede 
senere  omtaler,  at  han  ^forbedrede  Kirkerne  i  dette  ganske 
Stift  mærkeligt  vel"  ^. 


^     See  forøvrigt  Lange,  De  n.  Kl.  Hist.  2  Udg.  S.  <295. 

2  D.  N.  XIII  No.  94—90. 

3  Saml.  Skr.  S.  323. 

17* 


252  DR.  T..  DAAE. 

Man  har  en  Notits  om^  at  Audun  skal  have  havt 
en  Datter  Margreta,  der  skal  have  været  gift  med  en 
„Adelsinand-S  Engelbrekt  Erikssøn  til  „Helle",  og  det  har 
været  ineent,  at  dette  Helle  skulde  være  en  Gaard  i  Strand 
ved  Stavanger  ^  Denne  Beretning  lader  jeg  staa  vedsit  Værd; 
det  er  meget  rauligt,  at  Audun  ligesom  f.  Ex.  hans  Sam- 
tidige Aslak  Bolt  kan  have  havt  Frillebørn.  Men  naar 
det  tillige  siges,  at  samme  Margreta  skal  have  været  den 
senere  Erkebiskop  Olaf  Engelbrektssøns  Moder,  da  finder 
jeg  dette  ganske  utroligt.  For  det  første  er  der  intet- 
somhelst  Indicium,  der  tyder  paa,  at  denne  mærkelige 
Mand  (hvis  Forældre  forøvrigt  endnu  ikke  ere  udfundne} 
har  havt  Noget  med  Stavanger  Stift  at  gjøre,  og  for  det 
andet  maatte  Audun,  hvad  der  ei  er  riraeligt,  have  havt 
denne  Datter  paa  sin  gamle  Alder,  om  hun  efter  Naturens 
Orden  skulde  have  været  Moder  til  Erkebispen,  der  vistnok 
ei  kan  have  været  født  før  end  omkring  1480,  da  han 
1503,  som  alt  da  tilhørende  Nidaros  Stift  indskreves  ved. 
Bostocks  Universitet. 

IV, 
De  følgende  Biskopper  indtil  1512. 

Efter  at  Audun  var  død  3die  Novbr.  1445  og  kort 
efter  sømmelig  begraven,  skred  man  til  et  nyt  Bispevalg. 
Det  er  det  eneste,  fra  hvilket  Valgdocumentet  er  bevaret^ 
og  kan  derfor  nøiagtig  beskrives.  Det  foregik  allerede^ 
14de  Novbr.  s.  A.  „i  Sacristiet  ved  det  gamle  Alter". 
Alle  fraværende  Kanniker  (Sognepræster  paa  Landet,  af 
hvilke  altsaa  Ingen  kan  have  boet  synderlig  fjernt  fra  Byen), 
vare  indkaldte  og  alle  Personer,  som  efter  „Ret  og  Sæd- 
vane" ikke  havde  Lov  til  at  være  tilstede,  fjernede.  Der 
sees  at  have  været  (den  valgte  iberegnet)  10  Kanniker 
tilstede.     Valget  er  ikke  skeet  paa  sædvanlig  Maade   ved 


Kraft,  Norges  Beskr.  (I  Udg.)  IV,  S.  \m. 


OM   STAVANGER  STIFT  1  MIDDELALDEREN. 


253 


^criitinmm  (ved  Stemraesedler),  men  aabenbart  ved  den 
saakaldte  accessus  ^ ;  thi  det  hedder,  at  alle  eenstemmig  og 
pludselig  (suhito  et  repente)  bleve  enige  om  at  vælge  en 
Medbroder,  Gunnar  Erikssøn,  som  —  hvad  der  altid 
liørte  til  god  og  sømmelig  Skik  —  i  Begyndelsen  undslog 
«ig  og  ikke  vilde  lade  sig  føre  til  det  biskoppelige  Sæde, 
før  Confirmation  fra  Erkebispen  var  indløben.  Derefter 
ibekjendtgj ordes  Udfaldet  for  den  øvrige  Geistlighed  og  for 
,,Folket",  der  udentvivl  i  stor  Spænding  har  samlet  sig 
om  Domkirken  ^.  Det  maa  nu  erindres,  at  Baselercon- 
ciliet  endnu  var  samlet,  og  at,  som  allerede  før  bemærket, 
ifølge  dettes  Bestemmelser  Pavemagtens  Indblanding  i 
Bispevalget  var  ophævet.  For  denne  Gang  var  altsaa  Erke- 
bispens Bekræftelse  sidste  Instants,  og  denne  er,  uvist 
naar,  indløben.  Om  Samtykke  fra  Kongen  taltes  naturlig- 
viis  ikke  officielt,  og  det  kan  heller  ikke  være  indhentet  i 
den  korte  Tid  efter  Auduns  Død.  Det  vides  ikke,  hvor 
Indvielsen,  hvilken  Aslak  Bolt  vistnok  har  forrettet,  har 
fundet  Sted.  Kun  saameget  er  vist,  at  Gunnar  virkelig 
kom  i  Besiddelse  af  sit  Sæde. 

Den  nye  Biskops  Herkomst  er  ubekjendt.  Det  er 
■sandsynligt,  at  den  samtidige  Abbed  af  Halsnø,  Olaf  Eriks- 
søn, har  været  hans  Broder  ^.  Vi  se,  at  Gunnar  har  studeret 
udenlands,  da  han  vistnok  er  den  Gunnams  Erid,  der 
1421  indskreves  ved  Rostocks  Universitet*.  Han  nævnes 
•oftere  som  Kannik  fra  1428  af,  da  han  allerede  forekom- 
mer som  den  første  af  tre  tilstedeværende  Chorsbrødre. 
I  1435  mødte  han  i  Bergen  ved  Conciliet  som  sin  Biskops 


^    See  min  Krønike  om  Erkebisperne    S.   108   (hvor  de   to   første 
Noter  ved  en  Inciirie  have  faaet  omvendt  Orden), 

2  Dipl.  Norv.  IV  No.  897. 

3  Dipl.  Norv.  I  No  702. 

^    Matrikler  iidg.  af  mig  S.  2.'). 


254 


DR.  L.  DAAE. 


Fuldmægtig  ^  Sandsynligviis  er  han  den  samme  Gunnar 
Erikssøn,  der  1431  var  Sognepræst  til  Hauskeid  paa 
Rennesø  ^. 

Gunnar  har  som  Rigsraad  deeltaget  i  flere  mærkelige 
Forhandlinger.  Han  var  vistnok  i  Kjøbenhavn  1447,  da, 
han  fik  et  Protectorium  ^.  I  Thronstriden  efter  Kong  Chri- 
stophers Død  synes  han  at  have  holdt  sig  tilbage,  men  var 
med  i  Throndhjem  ved  Kroningen  1450  og  derefter  ved 
Afslutningen  af  Foreningen  med  Danmark  i  Bergen  s.  A. 
Christiern  I  gav  ham  derefter  forskjellige  Begunstigelser^ 
bl.  A.  Fornyelseslove  for  Domkirkens  Rettigheder  til  Stav- 
anger  By  m.  m.  *.  Der  haves  nogle  Vidnesbyrd  om,  at 
han  for  sin  private  Regning  har  erhvervet  adskilligt  Jorde- 
gods, bl.  A.  paa  Rennesø  ^.  En  „Frænde"  af  ham,  Gun- 
bjørn  Arnsteinssøn,  var  Lagrettesmand  i  Ryfylke,  hvoraf 
sluttes,  at  ogsaa  Biskoppen  selv  har  hørt  hjemme  i  Egnen®. 

Gunnar  maa  rimeligviis  være  død  1453.  Ved  et  Møde- 
i  Bergen  15  Oet.  1453  nævnes  (under  Forhandlingorne- 
ora  Henrik  Kalteisens  Resignation  fra  Erkebispedømmet) 
som  udvalgt  Biskop  til  Stavanger  Sigvardus,  og  13  Mai 
1459  providerede  Pave  Nicolaus  V  denne  Mand,  Sigurd 
Bjørnssøn,  Erkepræst  i  Oslo,  til  Biskop.  Det  bemærkes 
udtrykkelig,  at  han  har  været  canonisk  valgt,  og  det  til- 
føies,  at  Provisionen  gaves  efter  Forestilling  af  Cardinalen 
af  St.  Angelo  ^,  med  hvem  Christiern  I  vides  ogsaa  ellers- 
at   have   staaet  i  Forbindelse  ®.     Efterat  Baselerconciliet 


D.  N.  VIL  No.  396. 

D.  N.  IV.  No.  849. 

D.  N.  IV.  No.  901. 

D.  N.  IV.  No.  921.  924. 

D.  N.  IV.  No.  898  fgg.  900.  902  fg    927.  VII  No.  187. 

D.  N.  IV.  No.  903. 

Storm,  Afgifter  &c.  S.  37. 

Ser.  R,  Dan.  VIII.  369. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


255 


var  sprængt,  havde  nemlig  Paveinagten  straks  paanyt  til^ 
tåget  sig  at  raade  over  Bispestolenes  Besættelse  og  at 
indkræve  de  forrige  Afgifter.  hver  Gang  en  saadan  var 
ledig,  og  Sigurd,  der  selv  ikke  drog  til  Rom,  fik  sin 
Obligation  ordnet  ved  to  for  ham  freramødte  Kanniker 
fra  Stavanger  20  Mai  s.  A.  Man  har  ellers  en  Beretning 
ora,  at  (en  dansk  Mand)  Jens  Steffensen  Krabb e^ 
Kannik  i  Nidaros  og  i  sin  Tid  norsk  Udsending  til  Basel, 
engang  skulde  have  været  „ bestemt  til  Biskop  i  Stavanger^ 
men  fortrængt  ved  pavelig  Provision";  senere  blev  denne 
Mand  virkelig  (i  1462)  Biskop  i  Skaalholt  og  kaldte  sig 
som  saadan  tillige  prælattts  ecdesiae  Stavangerens? s.  Men 
denne  Beretning  ^  raaa  idetraindste  for  en  væsentlig  Deel 
være  urigtig. 

Den  nye  Biskop  Sigurd  vides  altsaa  med  Vished,  da 
han  opnaaede  sin  Værdighed^  at  have  været  Erkepræst  i 
Oslo,  men  iøvrigt  bliver  hans  Fortid  noget  uklar  derved^ 
at  der  i  Oslo  Kapitel  i  lang  Tid  samtidig  vare  to  Kan- 
niker af  samme  Navn,  Sigurd  Bjørnsøn^.  Begge  nævnes 
i  et  og  samme  Document  (8  August  1448  D.  N.  V.  No. 
754)  som  Kanniker  i  Oslo,  den  ene,  der  har  Ancienne- 
teten,  tillige  som  Præst  i  Tune,  den  anden  tillige  som 
Præst  paa  Haug  (Eker).  Tune-Kanniken  var  uden  Tvivl 
den  Sigvardus  BeroniSy  can.  Asloensis,  der    1426   var  til- 


1  Finn.  Joh.  Hist.  eccl.  Isl.  IL  482—83.  Espolin,  Arbækur  II. 
()0.     Noget  „Prælatur-'  vides  ikke  ved  den  Tid  at  have   existe- 

/    ret  i  Stavanger. 

'^  Derhos  var  der  samtidig  en  tre  die  (?)  høi  Geistlig  Sigurd 
eller  Sigvard  Bjørnssøn,  der  i  Juni  1440  i  et  Brev  til  Kong 
Erik  kaldes  Provst  i  Bergen  „paa  Kongens  Trøst"  (Jahn 
Danm.  Hist.  under  Unionskongerne  S.  f)  18)  og  derpaa  deeltog 
i  et  mislykket  Gesandtskab  til  Kongen,  der  da  opholdt  sig  paa 
Gotland.  „Paa  Kongens  Trøst"  vil  sige:  ansat  af  Rigsraadet 
eller  Drotseten  Sigurd  Jonssøn. 


256 


DR.  L.  DAAE. 


stede  i  Rom  ^  Forøvrigt  at  udrede,  hvem  af  de  to  der 
menes  i  forskjellige  Diplomer,  er  vanskeligt.  Men  i  Juni 
1449  er  den  ene  af  de  to  Sigurder  bleven  Erkepræst  i 
Oslo  og  Rigsraad.  I  sidste  Egenskab  deeltager  han  i 
de  vigtige  Forhandlinger  om  Christiern  I's  Antagelse  til 
Konge,  er  1450  med  ved  Kroningen  i  Nidaros  og  1451 
som  Rigsraad  tilstede  i  Kjøbenhavn  2. 

Sigurds  Regjering  som  Biskop  har  ikke  efterladt 
synderlige  Spor  i  levnede  Vidnesbyrd.  I  hans  Tid  indtraf 
den  .  berygtede  Begivenhed  i  Bergen  1455,  da  Biskop 
Thorleif,  Hr.  Olaf  Nilssøn  og  saa  mange  andre  bleve 
dræbte  af  Hanseaterne.  Da  Hr.  Olaf  var  Herre  til  Tolga, 
l)erørte  disse  Hændelser  ogsaa  Stavanger  Stift.  Hr.  Olaf 
og  hans  Frue  havde  deponeret  sine  Klenodier  i  Stavanger 
Domkirke,  men  Tydskerne  kom,  trængte  ind  i  Kirken  og 
satte  sig  voldelig  i  Besiddelse  af  Skatten  og  hjemsøgte 
derpaa  Tolga  ^. 

I  1458  deeltog  Biskoppen  i  det  store  Rigsmøde  for 
alle  tre  Riger  i  Skara,  hvor  Christiern  I  anerkjendte  den 
gamle  Composition  af  1277  mellem  Kongemagten  og  Kirken. 

Sigurd  døde  sandsynligviis  1462. 

Efter  Sigurd  kommer  Alf  Thorgardssøn,  bevisligt 
en  Broder  af  Biskop  Gunnar  Thorgardssøn  af  Hamar 
(-{- 1473),  muligens  ogsaa  af  Kanniken  sammesteds  Bjørn 
Thorgardssøn.  En  Thorgard  Alfssøn  forekommer  i  Aarene 
1394—1419*  dels  som  Eiendomsbesidder  i  Borgessysel  og 
dels  som  Raadniand  i  Tønsberg.      Min   Formodning    om, 


1 


Storm,   Af  gifter  o.  s.   v.,    S.    3G.     Denne   Sigurd   fik   ved  den 
Leilighed  af  Paven  nogle   ved   Auduns   Udnævnelse  til  Biskop 
ledig  blevne  Præbender.     (Utrykt  Pavebrev). 
D.  \.  III  Xo.  807),  800,  80^.  VIII  No.  342.  III  No.  815. 
Se  mit  Skrift  Christiern  Ps  norske  Historie  S.  122  f. 
Forskjellige  Breve  i  D.  N.  IL  III.  IV  og  XI. 


OM   STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN 


257 


at  man  her  har  de  to  Biskoppers  Fader,  er  ble  ven  støttet 
derved,  at  hans  og  disses  Vaaben  er  det  samme.  Hr.  Alf 
maa  ogsaa  være  den  Ålverus  Torgardi,  der  1422  ind- 
skreves  i  Eostock  V  Senest  1435  var  han  Kannik  i  Oslo, 
og  vistnok  er  han  den  Adolphus,  som  1437  sendtes  til 
Basel,  og  paa  Reisen  did  eller  derfra  har  han  atter  besøgt 
sit  gamle  Universitet  ^,  der  i  det  Aar  for  længere  Tid 
liavde  maattet  forlægge  sit  Sæde  til  Greifswald.  I  1442 
finde  vi  ham  som  Provst  ved  Apostelkirken  i  Bergen,  og 
i  denne  Stilling  var  han  Medlem  af  Rigsraadet  allerede 
1444  ^  Medens  Broderen,  Biskop  Gunnar  af  Hamar, 
under  Thronstriden  1449  afgj ort  tog  svensk  Parti  og  deel- 
tog  i  Karl  Knutssøns  Valg  paa  Hamar,  fulgte  ham  til 
Kroningen  i  Throndhjem,  ja  endog  efter  1450  stod  i  For- 
bindelse med  de  Svenske,  synes  Alf  at  have  været  paa 
den  anden  Side.  Han  deeltog  nemlig  i  Christierns  Valg 
i  Oslo  1449  og  i  Mødet  med  denne  i  Marstrand  det  føl- 
gende Aar  og  var  tilstede  i  Throndhjem  ved  Kroningen  1450. 

Om  hans  Valg  til  Biskop  vides,  at  Christiern  I  skrev 
et  Anbefalingsbrev  for  ham  til  Paven,  hvori  det  hedder, 
at  han  eenstemmig  er  valgt  af  Stavanger  Capitel  ^.  Paven 
udnævnte  ham  da  ogsaa,  men  naturhgviis  paa  vanlig  Maade 
ved  Provision  16  Oet.  (ell.  Nov.)  1463.  Den  19  April 
1464  udstedte  han  (dog  neppe  personlig)  sin  Obligation 
paa  de  sædvanlige  250  Gylden.  Den  13  August  s.  A.  har 
han  ved  en  Procurator,  Arnulf,  Kannik  i  Stavanger,  be- 
talt det  meste  heraf^. 

Han    synes   ved   sin   Tiltrædelse   af  Stiftet  at    have 


'  Matrikler,  lulg.  af  L.  Daae.  S.  '^Cy. 

■^  Sammesteds  S.  43;  han  kaldes  nu  Dominus  i  Matriklen. 

^  I).  N.  O.  VIII  No.  :V24. 

*  Ser.  R.  Dan.  VIII.  416.     Brevet  er  udateret. 

^'  Storm,  Afgifter  &c.  114. 


2r)>5 


DR.  L.   DAAE. 


\aut)t  i  uu^ct  treiarykkut  Alder,  men  regjerede  dog  i  om- 
tiuiit    IS  Aar. 

Paa  (leuuu  Biskops  Tid  var  der  Uroligheder  i  Bergen 
loruiiuUdst  Hauseaternes  Frækhed.  En  Fremstilling  af 
(lisho  'ling  hører  ikke  hjemme  her;  men  det  fortjener  at 
anlørcs,  at  mellem  do  Klager,  der  1477  fremsattes 
Ira  nojsk  Side,  ogsaa  findes  den,  at  de  tydske  Kjøbmænd 
havcle  ladet  „hugge  og  aflive"  ni  af  den  Stavangerske 
liiskops  Tjenere,  „uden  nogen  Skyld  eller  Brøde  fra 
deres  Side*'  ^ 

Af  niegen  Interesse  er  hans  Testamente,  der,  naar 
undtages  Botolfs  i  det  foregaaende  Aarhundrede,  er  det 
eneste  Docuraent  af  den  Art,  der  er  bevaret  fra  en  Stav- 
augerbiskop.  Det  er  forfattet  under  en  Sygdom  1478  *. 
Han  valgte  sig  Gravsted  ved  Johannes  Døberens  Alter  i 
Domkirken  og  skjænkede  sine  Gaarde  Ormstad  i  Egersund 
og  Lund  i  Sjernerøerne  til  den  Prest,  som  maatte  forrette 
ved  dette  Alter  for  forskjellige  opregnede  Gudstjenester 
to  Gange  om  Ugen.  Klenodier  bestemtes  for  hans  Søster, 
Hustru  Margrete,  og  Søstersøn  Amund  Jonssøn,  Abbeden 
af  Utstein,  Kannikernes  Coramune,  forskjellige  Prester,, 
sin  os  ukjendte  Frænde  Guttorm,  begge  Tiggerklostre  i 
Bergen,  Olafsklosteret  i  Stavanger;  til  Høialteret  (i  Dom- 
kirken?) gav  han  den  Messebog,  han  selv  havde  ladet 
skrive  og  andre  Gaver  til  sex  andre  Altere.  Raadsmandea 
o(£  andre  Tjenere  af  begge  Kjøn  betænktes,  og  hos  In- 
gen, der  tjente  i  hans  Gaard,  skulde  hans  Efterraænd 
have  Noget  at  fordre. 

Biskop  Alfs  Eftermand  Mag.  Eilif  Jonssøn  har 
man   antaget  at  have  været  hans  Søstersøn  ^.     Det  seer 

'    D.  N.  VIL  Pag.  482. 

''    D.  IV.  No.  UKT. 

8    Keyser,  D.  n.  K.  H.  II  rxiO. 


OM   STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


2b9 


ogsaa  ud,  som  ora  saa  var  Tilfældet;  thi  i  sit  Testa- 
mente nævner  Alf  som  Søstersøn  Amund  Jonssøn,  og  det 
er  vist,  at  Amund  og  Eilif  vare  Brødre  ^  Paafaldende 
er  det  dog,  at  Eilif  slet  ikke  betænkes  i  det  nysomtalte 
Testament,  og  man  kunde  derfor  nok  tænke  sig  ham  og: 
Amund  som  Brødre  paa  fædrene  Side  og  Eilif  udenfor 
Alfs  Æt.  Men  den  Kjendsgjerning,  at  Eilif  blev  Biskop 
af  Stavanger  efter  Alf,  taler  dog  stærkt  for  Slægtskabet. 

Naar  der  tillægges  Eilif  Familienavnet  Skanke,  er 
dette  visselig  urigtigt  af  heraldiske  Grunde.  Hans  Fader 
var  efter  min  Mening  „velbaaren  Mand"  Jon  Eilifssøn,  der 
1440  forekommer  blandt  de  Væbnere,  der  skreve  en  Fore- 
stilling til  Erik  af  Pommern  2.  Samme  Jon  havde  1471 
en  Betssag  med  Lasse  Muus  ^,  under  hvilken  Biskop 
Gunnar  af  Hamar  veg  sitSæde  af  Slægtskabshensyn  ^,  og 
da  nu  Gunnars  Søster  var  Moder  idetmindste  til  Amund 
og  sandsynligviis  ogsaa  til  Eilif  Jonssøn,  seer  jeg  herved 
min  Formodning  bestyrket.  Jon  Eilifssøn  er  nu  rimeligviis- 
ved  Giftermaal  kommen  i  Besiddelse  af  Evje  Gaard  og 
Gods  i  Rygge,  der  nedenfor  skal  omtales. 

Den  nye  Biskop  møde  vi  første  Gang  1458,  da  han 
indskreves  ved  Rostocks  Universitet.  Her  blev  han  Ma- 
gister  det  følgende  Aar  ^.     Siden  var  han  Sognepræst  til 

'    Sees  af  D.  N.  I  Mo.  104:5. 

■^    Jahn,  Danmarks  Historie  under  Unionskongerne  S.  [)18. 

^  Denne  Lasse  Muus  har  visselig  været  Jons  Søstersøn  og  altsaa, 
Sødskendeharn  af  Biskop  Eilif,  hvilket  jeg  slutter  af  D.  N.  II 
No.  H')0.  Han  var  Søn  af  Nils  Muus  (gift  med  Gertrud  Eilifs- 
datter),  en  Væbner,  formodentlig  dansk  af  Fødsel,  der  1438  og 
1444  var  Foged  paa  Thoten  (D.  N.  I  No.  TOG  og  V  No.  727). 
Sønnen  Lasse,  der  148U  var  Foged  i  Gauldalen,  arvedes  af 
Henrdi  Krummedike  (D.  N.  I  098).  Anders  Muus,  der  I43r> 
var  Provst  ved  Mariakirken,  var  vel  ogsaa  af  Familien. 

'    D.  N.  IL  No.  878. 

^    Matrikler  udg.  af  L.  Daae.  S.  48,  1 40. 


•260 


DR.  L.  DAAE. 


Thoten  ^,  i  hvilken  Stilling  han  nævnes  1471  og  1475,  og 
hvorfra  han  da  er  gaaet  til  Bispedømmet  i  Stavanger. 

Som  Biskop  møde  vi  ham  første  Gang  i  August 
1481  ved  et  Eigsraadsmøde  i  Bergen.  Om  hans  Valg, 
Indvielse  o.  s.  v.  vides  Intet.  I  den  nærmest  følgende 
Tid  er  han  en  jevnlig  Deeltager  i  Rigsraadets  Forhandlin- 
ger efter  Christiern  Ts  Død  og  ledsagede  endog  Erkebiskop 
Gaute  ved  Baahuus  Slots  Beleiring.  1507  var  han  i 
Bergen  samtidig  med  Christiern  II,  der  i  dette  Aar 
ogsaa  skal  (idetmindste  efter  en  local  Tradition)  ^  have 
aflagt  et  Besøg  i  Stavanger.  Eilif  døde  rimeligviis  in- 
den  Udgangen  af  1512. 

Et  Testamente  ^,  om  hvilket  Diplomatariets  Udgivere 
have  formodet,  at  det  var  Biskop  Eilifs,  er  ham  uden  al 
Tvivl  ganske  uvedkommende.  Derimod  skjænkede  han 
1512,  15  Juli,  (maaskee  paa  sit  Yderste)  sin  uægte  Søn  og 
dennes  Hustru  og  ægte  Arvinger  det  ham  selv  ved  Arv 
tilfaldne  Evje  Gods  i  Rygge  i  Borgesyssel  (paa  en  Gaard 
nær,  hvis  Landskyld  skulde  anvendes  til  Dækning  af  300 
danske  Mark,  som  Sønnen  havde  faaet  af  Stavanger  Dom- 
kirke) ^.  Denne  Gave  voldte  imidlertid  Trætte  med  Anna 
(Ottesdatter  Kane),  Enke  efter  Biskoppens  Broder  Amund 
Jonssøn;  ved  Kongens  Dom  i  1514  fik  hver  af  Barterne 
Halvparten  af  Godset. 

Denne    Søn   Jon  Eilifssøn  fik  en  ulykkelig  Skjebne. 


1  D.  N.  I.  No.  80.').  911.  I  det  bekjendte  Billedgallerie  i  Østre 
Thotens  Kirke  med  korte  biographiske  Oplysninger  savnes  Eilif, 
hvorimod  der  er  anfør!,  at  en  Mag.  An  dom  Jensen,  der  ^Hist 
aldrig  har  existeret,  blev  Biskop  i  Stavanger.  See  mine  Be- 
mærkninger  herom  i  Norsk  hist.  Tidsskr.  li  R.  I.  iV2(). 

^  Norske  Magasin  III,  202,  Erindringer  af  Henrik  Krøyers  Liv» 
Kbhvn.   187:^,  20ri. 

«    I).  N.  VI.  No.  049. 

^    D.  N.  I  No.  lOaf). 


OM   STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


261 


Den  blodige  Skat,  som  Christiern  II  udpressede  i  Anled-^ 
ning  af  sit  sidste  store  Krigstog  mod  Sverige,  satte,  som 
siden  nærmere  skal  fortælles,  ondt  Blod  paa  Vestlandet. 
Der  fandt  flere  Opløb  Sted  baade  i  Bergens  og  Stavan-^ 
gers  Stifter.  I  et  eller  flere  af  disse  var  Jon  Eilifssøn 
„af  Ryfylke",  hvor  han  altsaa  maa  have  havt  Bolig,  ind* 
viklet,  men  Sammenhængen  er  dunkel  ^,  Vist  er  det,  at 
han  blev  greben,  rimeligviis  i  Slutningen  af  1519  ^,  og  siden 
aflivet  (hængt?)  i  Bergen,  hvorefter  hans  Gods,  deriblandt 
ogsaa  hans  Halvpart  af  Kvje,  blev  confiskeret^. 

V. 
Hoskold.     1513-1537. 

Seer  man  tilbage  paa  Rækken  af  de  Biskopper,  vi 
ovenfor  have  omtalt,  vil  man  bemærke,  at  disse  i  meget 
lange  Tider  sjelden  eller  aldrig  havde  hørt  hjemmei  Stif- 
tet, hvilket  sikkert  nok  er  et  Vidnesbyrd  om,  at  Capitlets 
Valgret  tidt  har  været  mere  et  Skin  end  en  Virkelighed, 
og  at  Kannikerne  jevnlig  have  paa  et  Vink  af  Konge- 
magten  maattet  give  sin  Stemme  til  fremmede  og  dem 
ubekjendte  Personer.  Guttorm,  den  sidste  Biskop,  der 
regjerede  før  Mandedøden,  var  fra  Kannik  i  Hamar  gjen- 
nem  Apostelkirkens  Provsti  kommet  til  Stavanger  Bispe- 
stol,  Eftermanden  Sigfrid  var  en  af  Paven  begunstiget 
Svenske,  Gyrd  var  fra  Oslo  Stift,  Botolf  fra  Bergens  Stift 
(skjønt  vistnok  Sinecure-Kannik  i  Stavanger),  Olafs  For- 
tid er  ubekjendt,  men  han  hørte  sikkert  ikke  hjemme  i 
Stiftet,  Haakon  II  var  en  Thrønder,  Audun  fra  Oslo  Stift. 
Saa  kommer  som  en  Undtagelse  Gunnar,  der  virkelig  ud- 
gik  af  Stavanger  Capitel,  men   han   efterfølges  af  Sigurd, 


'    Allen  Tre  Nord.  Rigers  Hist.  III  S.  127.  378. 

-    Norske  Regnskaber  &c.  udg.  af  Huitfeldt-Kaas  II  537 — 38. 

3    Dipl.  Norv.  I  No.  1075. 


262 


DR.  L.  DAAE. 


Erkepræst  i  Oslo,  og  Alf,  ligeledes  tidligere  Kannik  i  Oslo 
og  en  Tid  Provst  i  Bergen,  og  denne  igjen  af  Eilif  fra 
Thoten.  Det  vil  sige,  at  af  elleve  Biskopper  have  ti  været 
fremmede.  I  Henseende  til  Herkomst,  da  har,  for  at  bortsee 
fra  de  første,  lidet  bekjendte  Biskopper,  Askel  vistnok 
været  den  eneste  i  den  hele  Række,  der  har  tilhørt  Lan- 
dets høie  Aristokratie.  Om  de  fleste  veed  man  end  ikke. 
hvem  deres  Fader  har  været,  selv  om  dennes  Døbenavn  er 
bevaret.  Audun  har  vel  hørt  til  en  mindre  Hirdmandsæt. 
Alf  og  Eilif  tilhørte  sikkert  den  lavere  norske  Adel. 

I  en  Henseende  havde  Stiftet  været  heldigt;  thi  som 
gjennemgaaende  Regel  havde  dets  Biskopper  været  ind- 
fødte  Nordmænd.  Man  har  her  ingen  Nils  Rusare,  ingen 
Kalteisen,  ingen  Arnt  Klementssøn,  ingen  Justiniani» 
ingen  Jens  eller  Anders  Muus. 

Den  sidste  Stavangerbiskop  var  ogsaa  Nordmand  og 
det,  som  der  er  Grund  til  at  tro,  en  Stiftets  Søn,  forøv- 
rigt  en  ubetydelig  Personlighed,  der  afmægtig  og  raadvild 
har  ladet  sig  føre  med  af  Begivenhedernes  Strøm  og  til- 
sidst  bukket  under  for  den  nye  Tid.  Men  Kilderne  til 
hans  Historie  ere  rigere  end  til  nogen  af  hans  Forgjæn- 
geres,  og  da  hans  Regjeringstid  falder  i  en  mærkelig  Over- 
gangsperiode, kommer  den  ikke  til  at  savne  Interesse, 
skjønt  den  ganske  vist  ikke  frembyder   glædelige  Miuder. 


Hoskold  Hoskoldssøn  nævnes  første  Gang  i  Ro- 
stock, hvor  han  indskreves  i  August  1491  og  1493  er- 
hvervede  Magistergraden  ^  I  1512  var  han  Archidiaeonus 
i  Stavanger  ^^  hvilken  Værdighed  nu  efter  over  to  Aarhun- 


1  Matrikler  ved  L.  Daae  S.  03,  144. 

2  D.  N.  I  No.  1035. 


OM   STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


263 


dreders  Mellemrum  igjen  var  indført  her,   og  han  har  ri- 
meligviis  da  alt    længe    været    Kannik.     Væbneren  Erik 
Ormssøn,  der  skal  nævnes  i  det  Følgende,  var  hans  Frænde* 
Andre  Oplysninger  om  hans  Familieforhold  kjendes  ikke. 

Efter  Eilifs  Død  reiste  Hoskold,  valgt  til  Biskop  af 
Capitlet  og  vistnok  ligesaa  sikkert  samtykt  af  Christiern 
II,  der  ikke  let  vilde  have  tilladt  et  ham  et  ubehageligt 
Bispevalg,  til  Rom  og  blev  der  (selvfølgehg  ved  Provision) 
udnævnt  9  Mai  1513,  udstedte  Obligation  16  Juni  ^,  blev 
omtrent  samme  Tid  efter  Pavens  Befaling  indviet  ^. 

Hoskolds  Romerreise  har  bevirket,  at  han  ikke  kom 
til  at  deeltage  i  Forhandlingerne  om  Christiern  IFs  fælles 
dansk-norske  Haandfæstning  og  hans  Anerkjendelse  som 
Konge.  Derimod  see  vi  ham  baade  i  Oslo  1514  ved  Kro- 
ningen og  i  Kjøbenhavn  1515,  da  Kongen  holdt  sit  Bryllup. 
Her  blev  der  bl.  A.  forhandlet  om  en  Sag,  der  særlig  an- 
gik  ham.  I  Utstein  Kloster  var  der  en  Abbed,  Henrik 
Benedictssøn,  efter  Navnet  at  slutte  ingen  Nordmand. 
Det  kan  bemærkes,  hvad  der  heller  ikke  har  været  paa- 
agtet,  at  Kongemagten  i  den  senere  Tid  ogsaa  havde  blan- 
det sig  i  Abbediers  Besættelse;  saaledes  seer  man  Chri- 
stiern II  i  1513  at  give  sit  Samtykke  til  den  bekjendte 
uværdige  danske  Abbed  Matthias^s  Indsættelse  i  Tuterøens 
Kloster  ^.  Selve  Striden  skal  som  nøiagtig  refereret  i  et  an- 
det Skrift  ^  her  ikke  gjentages  i  sine  Enkeltheder.  Man  seer, 
at  i  1514  et  Par   Gesandter  fra  Frankrige  og  Skotland  ^ 


1  D.  N.  XIII  S.  r,r)9. 

»  Storm,  Afjrifter  &c.   S.   114. 

»  D.  N.  IV  No.   1002. 

**  Aarsberetn.  for  det  danske  Geheimearchiv  II  S.  XVIII. 

^  Lange,  De  n.  Klostr.  Hist.  2  Udg.  S.  384  fgg. 

*  See   herom   foruden  den   alt   af  Lange   citerede  Dissertation  af 
P.  W.   Becker:     De  rebus    inter    Johan  nem  et  Christianum  II 


264 


DU,  L.  DAAE. 


vare  paa  sin  Reise  til  Danmark  komne  til  Stiftet,  og 
Abbeden  paastod  siden,  at  Biskop  Hoskold  havde  viist  sig 
uvenlig  og  afvisende  mod  disse,  men  at  han  selv  havde 
antaget  sig  dem  og  personlig  ledsaget  dem  lige  til  Kjo- 
benhavn.  Striden  ligner  ellers  i  hoi  Grad  den  forrige  i 
14de  Aarhundrede  mellem  Biskop  Erik  II  og  Abbeden  af 
samme  Navn.  og  den  synes  ikke  at  gjøre  hverken  Hoskold 
eller  hans  Uven  megen  Ære.  Dens  endelige  Udfald  kjen- 
des  ikke:  men  den  svnes  trods  Beskikkelse  af  Dommere 
at  have  vedvaret  i  et  halvt  Snees  Aar  og  ikke  at  være 
endt  før  ved  Abbedens  Død  eller  Fratrædelse.  Enkelte 
Momenter  af  denne  Sag  skulle  senere  benyttes. 

Som  det  øvrige  Norge  blev  ogsaa  Vestlandet  under 
Christiern  II  beskattet  langt  haardere  og  hensynsløsere  end 
under  de  foregaaende  Unionskonger.  Allerede  Eroningen 
har  fremkaldt  Paalæg,  og  saa  kom  i  Anledning  af  Kon- 
gens Giftermaal  1515  en  „Dronningskat-%  hvoraf  der  endnu 
stod  meget  til  Rest  i  1518  ^.  Værst  ble  ve  dog  Skatteme 
til  den  sidste  Krig  mod  Sverige  (1519),  hvilket  allerede 
ovenfor  er  berørt.  Her  forlangtes  Tiendedelen  af  Under- 
saatternes  saavel  rørlige  som  urørlige  Gods's  Værdi.  Det 
gik  langsomt  med  Inddrivningen  ^,  og  paa  Vestlandet  ud- 
brød  flere  Opløb,  der  minde  noget  om  de  bekjendte  Strile- 
krige  i  det  attende  Aarhundrede  I  Bergens  Stift  fandt 
saadanne  Sted  ved  Bjelkerøen  i  Sund  og  i  Folkesbygden 
(Hafslo)  i  Sogn^.  Men  ogsaa  Almuen  i  Ryfylke  (hvorved 
der  er  at  forståa  hele  det  nuværende  Stavanger  Amt) 
viste  sig  opsætsig,  og  Almuen  drev  her  en  af  Skatteopkræ- 


ac  Ludovicum  XII  aclis  {183">)  ogsaa  Paulus  Jovius:     Descrip- 

tiones  &c.  fBasileae  ir)60  p.  82.  Norge  skildres  som  et  rædsoint 

barbarisk  Land. 

Meddelelser  fra  det  norske  Rigsarchiv  I.  S.  223  fgg. 

Allen,  de  tre  nord.  R.  Hist.  111,2  S.  85. 

See  Regnskaber  &c.  Udg.  af  Huitfeldt-Kaas,  II  passim. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN.  265 

verne,  Hr.  Thorkel  (altsaa  en  Præst)  bort  med  Vaaben  og 
Værge  fra  Thinget^  Dette  bevirkede  da,  at  Befalings- 
manden  i  Bergen,  Christiern  II 's  noksom  bekjendte^  dyg- 
tige,  men  brutale  Tjener,  Jørgen  Hansen  fra  Ribe,  kom 
personlig  til  Egnen  1519.  Han  forstod  ikke  Spøg. 
Bøndernes  allerede  før  haarde  Skatter  forøgedes  yder- 
ligere  ved  Tillæg  af  Sagefald  ^.  Vi  have  allerede  seet, 
at  Jon  Eilifssøn  „af  Ryfylke",  den  forrige  Biskops  Søn, 
aflivedes  i  Bergen  1519  ^.  Et  Par  Aar  senere  blev  en 
anden  Mand  af  Væbnerklassen  i  Stavanger  Stift  ligeledes 
henrettet.  Denne  Mand  var  OrmErikssøn,  hvis  Familie 
senere  hørte  hjemme  paa  Vatne  (Stordøen),  men  som  den- 
gang  aabenbart  havde  Bolig  i  Stavanger  og  synes  at  have 
havt  en  offentlig  Stilling  der  i  Byen.  I  1518  og  1519 
findes  Orm  af  og  til  at  have  sendt  Gaver  til  Bergens 
Kongsgaard,  og  i  1520  betalte  han  personlig  sin  Skat  i 
Bergen,  hvilken  udgjorde  den  for  den  Tid  ikke  lille  Sum. 
83  Lod  Sølv,  der,  som  han  med  Ed  forsikrede,  udgjorde 
„tien()e  Penge  af  alt  hans  Gods,  løst  og  fast.  Intet  und- 
taget".  Samtidig  erlagde  han  i  Accise  af  Stavanger  6 
Mark;  2  Mark  fik  han  tilbage  „til  Byens  Bedste";  dette 
viser,  at  han  har  havt  med  Byens  Anliggender  at  gjøre 
som  Foged,  Raadmand  ell.  lign.  Men  i  det  følgende  Aar 
1521  blev  han  greben  og  hans  Gods  confiskeret,  saaledes 
at  hans  Hustru  dog  beholdt  det  halve  (som  sin  Boeslod). 
Ved  Paagribelsen  blev  hans  Ske,  Indsegl  og  Daggert  og 

'    AUen,  de  tre  nord.  Rigers  Hist.  111,1   127. 

-  Regnskaber  &c.  Udg.  af  Huitfeldt-Kaas  II  261—488,  hvor  man 
vil  finde  de  fleste  skatteydende  Bønder  nævnte. 

^  Man  seer,  at  en  Jon  Elofsen  (vist  samme  Mand)  har  skrevet 
et  Brev  til  Kongen  om  UroHghederne,  hvortil  jeg  ikke  har 
Adgang.  Allen,  de  tre  nord.  Rigers  Hist.  111,1  'MS.  Jon  er 
ogsaa  den  samme  vir  nobilis,  som  1515  stod  paa  Abbedens  Side 

mod  Bispen.     D.  N.  VII  No.  320. 

18 
Hist.  TiJsskr.  3  R.  V. 


26G 


DR.  L.   DAAE. 


de  Penge,  han  forøvrigt  havde  paa  sig,  givne  til  den  ber- 
genske Befalingsmand  Jørgen  Hansens  Svende,  der  grebe 
ham,  og  nogen  Tid  efter  blev  Onn  hængt.  Nøiagtige  Li- 
ster over  hans  Løsøre  er  bevarede  ^  Man  seer  jo,  at  Orm 
personlig  har  betalt  sin  Skat,  og  raan  kan  altsaa  ei  med 
Bestemthed  sige,  hvori  hans  Forb  ry  deise  har  bestaaet;  men 
at  han  netojD  blev  hængt,  tyder  nærmest  paa,  at  der  har 
været  noget  i  Veien  med  hans  Oppebørsler;  muligens  kan  det 
ogsaa  være  blevet  oplyst,  at  han  har  staaet  i  Ledtog  med 
dem,  der  reiste  sig  imod  Skattepaalæggene.  Det  er  ikke 
at  undres  over,  at  Orms  Søn,  Erik,  allerede  1523  forlod 
Christiern  II's  Parti  og  gik  over  til  Kong  Frederik,  af 
hvem  han  1523  forlenedes  med  Gaarden  Thjore  i  Nær- 
heden af  Stavanger  ^. 

Ogsaa  Geistligheden  maatte  finde  sig  i  Udredsler 
i  1519.  Biskopperne  fik  først  Paalæg  om  at  stille  en 
Troppecontingent,  Erkebispen  hele  150  Mand,  Bispen 
af  Oslo  80,  af  Bergen  60  og  a  f  Stavanger  og 
Hamar,  de  to  fattigste  Bispedømmer,  hver  40  Mand.  Dette 
forandredes  dog  til  en  Pengeskat,  for  Erkebispen  9000 
Mark  og  for  de  øvrige  mindre,  dog  i  sig  selv  store  Beløb  *. 
Udredelsen  af  Skatten  har  faldt  Hoskold  tung.  1521, 
25  Juli,  sender  han  Kongen  noget  Sølv,  „agtet  til"  100 
LodSølv,  og  40  rhinske  Gylden,  og  beklager  sig  høilig  over  den 
usle  Forfatning,  hvori  „denne  fattige  Stift  og  Torp"  (o: 
Stavanger  By)  befinder  sig.  Der  har  været  en  „8var  Pe- 
stilents",  hvoraf  Mange  ere  døde,  og  mange  før  beboede* 
Gaarde   ligge    øde,    saa   at  Indtægterne  ere  smaa.     Han 


*    Se  om  Orm   Erikssøn  i  Regnskaber  o.  s.  v.  udg.   af  Huitfeldt- 

Kaas  I  139.  395.  'roS.  II  5(?4— 6.').  iVd'X  iV^^.  (HiS. 
^    Norske  Registranter  1,   1. 
-^    Allen  III,  1   144. 


OM  STAVANGER  STIFT  I   MIDDELALDEREN.  267 

Leder    derfor    om   Beskjærmelsesbreve  og    „Friheder"    for 
sin  Kirke  og  sine  Tjenere  ^ 

Om  Præsteskabets  Beskatning  haves  ogsaa  nogle 
Oplysninger,  dog  først  fra  1522.  Der  navngives  9  Kan- 
niker, af  hvilke  dog  kun  Arcliidiaconus  og  2  andre  synes 
at  have  resideret  i  Stavanger  By,  de  øvrige  deriraod  ved 
sine  Præstekald  i  Oddernes,  Lister,  Bø  (Soggendal),  Het- 
land, Egersund  og  Pinnø.  Høiest  skatlægges  Archidiaco- 
nen  Hr.  Olaus  Rodt,  nemlig  med  48^/2  Lod  Sølv,  Kan- 
niken Hr.  Bjørn  af  (3ddernes  med  387-2  Lod  Sølv  og  I672 
Mark  Penge  osv.  Dernæst  opregnes  nogle  Sognepræster 
i  Stiftets 

I  1521  var  Hoskold  i  Bergen  ved  et  Møde,  og  ved 
denne  Leilighed  bistod  han  Biskoppen  af  Hamar,  der  her 
indviedo  den  bekjendte  Øgmund  Paalssøn  til  Biskop  af 
Skaalholt  ^.  Ved  denne  Leilighed  opstod  et  Bekjendtskab 
mellem  Hoskold  og  denne  Islænding,  hvorom  man  har  et 
interessant  Brev  fra  den  sidste,  skrevet  under  et  senere 
Besøg  i  Norge  1534^. 

I  1523  foregik  Christiern  IPs  Plugt  og  Fre- 
derik I's  Ophøielse  til  Konge  af  Danmark.  Da  denne 
sidste  selvfølgelig  tilstræbte  at  blive  anerkjendt  ogsaa  i 
Norge,  finde  vi  Hoskold  som  Rigsraad  i  Bergen  1523 
deeltage  i  at  faa  Christierns  Befalingsmand  der  til  at  op- 
give  Kongsgaarden,  og  i  August  1524  er  Biskoppen  med 
at  opsige  den  bortrømte  Konge.  Nu  kom  som  bekjendt 
en  fordelagtig  Tid  for  norske  Rigsraader,  og  Hoskold  fik 
ogsaa  sin  Part  heri.  Ikke  alene  nævnes  han  1524  som 
en  af  Statholderne    nordenfjelds  ^,  hvilket  havde  liden  Be- 

'  D.  N.  111  No.   108,'). 

-^  Meddelelser  fra  det  norske  Rigsarchiv  I  265. 

''  Norsk  hist.  Tidsskrift  2  E.  II  299—300. 

*  Finn.  Joh.  Hist.  eccl.  Isl.  II.  528. 

^  D.  N.  VII  No.  580.  18' 


268 


Da.  L.  DAAE. 


tydning,  da  Erkebispen  og  Yincents  Lunge  bleve  de  egent- 
lige Magthavere,  men  han  fik  en,  som  man  kunde 
tro,  betydelig  reel  Begunstigelse  ved  at  blive  for  lenet  med 
to  smaa  ]jen,  der  fratoges  Henrik  Krummedike,  nemlig  Mid- 
syssel  (Mandals  Fogderi)  og  Robyggelaget  *,  hvilke  dog 
synes  at  have  været  ham  urolige  Besiddelser.  I  Slutnin- 
gen af  1525  hedder  det,  at  ^Bispen  af  Stavanger  endna 
ikke  har  faaet  Skat  af  sine  Len".  Kysten  foruroligedes- 
nemlig  af  Christiern  IFs  Tilhængere,  og  Almuen  synes  at 
have  staaet  paa  denne  Konges  Parti-.  I  1529  sees  Le- 
nene at  være  givne  til  Henrik  Krummedike  igjen  ^. 

Vincents  Lunge  havde  omtrent  ved  Nytaarstid  152& 
sendt  sine  Folk  til  Ryfylke,  der  udgjorde  en  Deel  af  hans 
store  Forleninger,  for  at  tinge  med  Bøndeme  om  en- 
„Gjengjerd'*  (Skat  m  natura)  til  Kongsgaarden  i  Bergen. 
Der  holdtes  Thing  i  selve  Stavanger  By,  lige  i  Nærheden 
af  Bispegaarden,  men  det  blev  et  uroligt  Møde.  Omtrent 
300  Mænd  fra  Dalene  mødte  Vincents's  Karle.  Denne- 
havde  skrevet  til  Biskop  Hoskold,  at  han  selv  ei  kunde- 
forlade  Bergen  og  derfor  bad  Biskoppen  om  paa  hans. 
Vegne  at  tale  til  Almuen.  Men  dertil  var  Hoskold  ganske 
uvillig,  og  han  og  hans  ,.Hofmænd"  (væbnede  Tjenere^ 
«stode  alle  paa  Biskopsmuren"  som  Tilskuere  a  f,  hvad  der 
foregik  paa  Thinget.  Bønderne  fra  Dalene  sloge  en  af 
Yincents's  Hofraænd  ihjel  og  saarede  fire,  der  bleve  lig- 
gende paa  Marken;  „de  andre  fik  tørre  Hug,  saa  mange- 
de  ])ære  kunde".  Vincents^s  Kjøgemester  red  da  til  Bispe- 
gaarden og  bad  Bispen  om,  at  han  selv  og  hans  Følge- 
maatte  slippe  ind  der,  men  denne  svarede  Nei  og  spurgte^ 
hvorfor  de  ikke  slog  fra  sig  i  Marken!  Vincents's  Tjenere- 
maatte  altsaa  begive  sig  til  sin  Jagt  igjen,  ,,Dalekarlene**- 


^    Nye  danske  Magaziii  VI.  328. 
2    D.  N.  VIL  pag.  052—53. 
^    Norske  Registr.  I.  21. 


OM  STAVANGER   STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


269 


toge  sin  Kaas  hjem,  og  de  „andre  Dannemænd",  der  bleve 
staaende,  sagde  blot,  at  naar  de  fik  see  Kongen  selv  i 
Tjandet,  skulde  de  give  ham  Grjengjerd!  Dette  skriver 
•den  forbitrede  Vincents  31  Jan.  1526  til  Erkebispen  med 
den  Bemærkning,  at  Bispens  Vranghed  var  saa  meget 
urimeligere,  som  han  ,.tre  Gange"  havde  hjulpet  denne  til 
at  tvinge  Al  muen  i  hans  Len  Midsyssel  og  Robyggelagen 
til  L3'dighed  ^ 

Hvad  Vincents  derimod  tier  stille  med,  er,  at  han 
—  rimeligviis  kort  i  Forveien  — ^  havde  opbragt  Biskop 
Hoskold  ved  at  eftertragte  Utstein  Kloster,  hvis  ovenfor 
omtalte  Abbed  Henrik  han  lod  gribe  for  at  indsætte  en 
Poged  i  hans  Sted.  Dette  har  Hoskold  dog  været  Mand 
for  at  hindre.  Han  sees  at  have  indsat  to  nye  Abbeder 
ber  efter  hinanden,  og  Klostret  blev  da  i  Brødrenes  Be- 
siddelse indtil  Eeformationen,  men  rigtignok  under  stor 
Trang  og  Nød.  Abbeden  maatte  formedelst  Pengeknibe 
sselge  Gaarden  Kokshuus  i  Stavanger  By.  Hertil  kom 
ogsaa,  at  den  lutherske  Lære  nu  fik  Indgang  i  Bergen, 
x)g  at  Vincents  aabenbart  har  begunstiget  den.     Vel  høre 


^  D.  N.  VIL  No.  018.  Cfr.  IX.  No.  r)72.  I  Midsyssel  gik  det 
paa  den  Tid  uroligt  til;  i  Slutningen  af  1526  stod  den  mærke- 
lige  Kamp  mellem  den  for  Christiern  II  interesserede  Sørøver 
Morten  Pechlin  og  tre  hanseatiske  Koffardiskibe,  der  efter  en 
heltemodig  Kamp  ødelagde  Sørøveren  i  Nærheden  af  det  nu- 
værende Mandal.  See  herom  min  udførlige  Fremstilling  i 
Norsk  hist.  Tidsskrift  1  R.  I  484—497.  Bønderne  i  Egnen  vare 
i  Ledtog  med  Sørøveren.  Forholdene  paa  Agdesiden  vare  over- 
hovedet  i  mange  Aar  fortvivlede  formedelst  Sørøveriet.  I  et 
<iesvæ.rre  udateret  Brev  til  Biskoppen  (D.  N.  XV.  No.  822) 
klager  en  Præst  paa  Lister,  Andres  Laurentssøn,  for  Biskoppen 
over,  at  han  ikke  kan  modtage  ham  (til  Visitats?),  fordi  Kong 
<^hristierns  Folk  have  bortrøvet  al  den  Proviant,  han  havde 
samlet  til  det  forventede  Besøg  og  overhoved  al  hans  Vinter- 
kost,  Kjød,  Flesk,  Smør,  Brød,  Fisk  o.  s.  v.  Røverne  have 
j^ist  tåget  et  hollandsk  Skib  og  hgge  ved  Sundhaugen  (Farsund). 


270 


DR.  L    DAAE. 


vi  ikke,  at  Lutheranismen  endiui  vandt  Tilhængere  i  Stav- 
anger Stift,  men  Situationen  var  truende  og  fyldte  Hoskold 
med  Frygt  og  bange  Anelser.  Han  fik  vistnok  i  Marts  1528  af 
Kong  Frederik  et  af  de  sædvanlige  Beskyttelsesbreve  for  sig 
og  sin  Kirke  osv.  ^,  men  Frederik  I  bar  i  Kirkestriden  Kappen 
paa  begge  Skuldre,  og  et  saadant  Brev  ydede  liden  Tryghed. 
Imidlertid  maatte  Vincents  Lunge  opgive  sin 
Stilling  som  Bergenhuus's  Befiilingsmand  og  Vostlandets^ 
Statholder,  og  i  hans  Sted  var  1529  kommen  Esge  Bilde,, 
under  hvem  nu  Datidens  Ryfylke  eller  det  hele  nuværende- 
Amt  hørte,  ligesom  før  under  Vincents.  Det  første,  vi 
høre  om  den  nye  Ijensherres  Styrelse  i  Ryfylke,  er,  at 
han  afslog  Erik  Ormssøns,  Hoskolds  Frændes,  Ønske  orn- 
at blive  Lagmand.  Erik  havde  efter  sin  Faders  Aflivelse^ 
hvorom  tidligere  er  fortalt,  vadret  i  Hoftjeneste  paa  Bev- 
gens  Kongsgaard  under  den  midlertidige  Befalingsmand 
Decanen  i  Bergens  Capitel,  Hans  Knudsen,  og  siden, 
da  denne  afløstes  af  Hr.  Vincents,  hos  ham  søgt  at  blive 
Foged  i  Sogn,  hvorimod  Almuen  protesterede,  og  der 
synes  i  det  Hele  ikke  at  have  været  Noget  ved  liam  *. 
Han  havde  derfor  tåget  Bolig  i  Stavanger.  Esge  Bildo- 
afslog  ogsaa  hans  Anmodning  om  Lagstolen,  ,,thi,"  siger 
han  i  sit  Brev  til  Kongen  af  18  Juni  1529,  „hver  en 
Lagmand  her  i  Riget  har  stor  Hørelse  iblandt  Bønder  og: 
Almues  Folk",  hvorimod  han  ansatte  Nils  Clausen  Abty 
„en  fattig  Dansk  af  de  Kosser"^.  Hoskold  niodtog  dog 
den  nye  Lagmand  vel  og  anbefalede  ham  til  ogsaa  at 
være  Lagmand  over  Agdesiden.  Idet  han  skriver  herom 
til  Esge  Bilde,  beder  han  ham  indstændig  om  ikke  i  Stav- 
anger  Stift   at  „  tilstede  eller  styrke  den  fordømte  Vantro 


'    D.  N.  IV  No.  1090. 
«    D.  N.  IX  pag.  342. 
3    D.  N.  XIII  No.  r)3t. 


OM    STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


271 


og  Lutheri,  af  hvilken  nii  Mange  desværre  ere  for- 
blindede" \ 

Ved  Kongesønnen  Hertug  Christierns  (III)  Besøg  i 
Oslo  1529  undlod  Hoskold  ligesom  Erkebiskop  Olaf  at 
møde.  Han  havde  neppe  stor  Lyst  til  at  see  denne  ivrigt 
lutlierske  Fyrste,  endmindre  til  at  hylde  ham,  og  neppe 
er  Biskoppen  bleven  bedrøvet  ved  at  høre,  at  Hertugens 
paatænkte  Reise  til  Bergen  og  Vinterophold  der  blev 
forpurret. 

Da  Vincents  Lunge  havde  efterladt  Bergenhuus  med 
saagodt  som  intet  Inventariura  eller  Forraad  for  Besætnin- 
gen,  kom  Esge  Bilde  i  Forlegenhed  og  henvendte  sig  om 
Høsten  1529  til  Beboerne  i  sine  Len  om  en  „Hjelp"  (o: 
en  „ frivillig"  Skat  in  natura).  Den  nye  Lagmand  var 
lians  Commissionær  i  Stavanger  og  Ryfylke,  men  udrettede 
ikke  meget.  Biskoppen  vilde  først  Intet  yde,  idet  han 
fremlagde  sine  kongelige  Privilegier;  dog  lovede  han  om- 
sider et  Par  gode  Øxne.  Han  klagede  over  haard  Tid, 
Folk  vandrede  ud  til  ,,Nordlandene**,  Præsterne  maatte  selv 
pløie  og  havde  kun  Bygbrød  og  Melk  til  Kost  o.  s.  v. 
Kannikerne  skreve  til  Esge,  at  de  ikke  kunde  faa  ind  sit 
Tilgodehavende  og  neppe  engang  faa  kjøbt  til  sine  For- 
nødenheder, at  deres  Huse  faldt  dem  ned  over  Hovedet, 
og  at  de  ikke  magtede  at  bygge  dem  op  igjen.  Hvad 
Almuen  angaar,  var  den,  skriver  Lagmanden,  lidet  villig, 
og  han  fraraader  at  forlange  mere  af  Bønderne,  end  hvad 
de  allerede  tidligere  havde  lovet,  men  endnu  stode  til 
Rest  med  ^. 

1  Begyndelsen  af  det  følgende  Aar  1530  vilde  Esge 
Bilde  istandl)ringe  en  Udrustning  til  Lister  og  forlangte 
Bistand  af  Hoskold,  men  denne  var  uvillig  til  at  yde  den. 


'    D.  N.  II  No.   1093. 

^    D.  N.  II  No.  1090.     III  No.  1191.  X  No.  593,  595. 


272 


DU.  L.  DA  ap:. 


Han  vilde,  sagde  han^  ikke  ,:give  sine  Præster  til  Skof- 
ting  og  miste  sin  egen  Indtægt".  Dog  sender  han  Esge 
med  Thord  Rod  en  liden  Sum  Penge  til  Hjelp.  Samti- 
dig var  han  ogsaa  kommet  i  Strid  med  Hr.  Mogens  Gyl- 
denstjerne paa  Akershuus,  uden  at  man  kjender  Foran- 
ledningen dertiP. 

Om  Sommeren  1531  var  Hoskold  tilstede  ved  en 
dansk-norsk  Herredag  i  Kjøbenhavn.  Et  udførligt  Brev 
fra  ham  til  Erkebiskop  Olaf,  der  som  sædvanhg  udeblev. 
er  a  f  stor  Interesse.  Han  glæder  sig  ved,  at  det  danske 
Kigsraad  ikke  har  noget  tilovers  for  Lutheranismen,  der 
desværre  har  grebet  om  sig  blandt  Borgerne  og  forvoldt 
jnegen  Splid  mellem  Ægtefolk.  fordi  „Dannekvinder  gjerne 
ville  holde  deres  rette  Tro".  Han  haaber,  at  Alt  snart 
skal  vende  tilbage  til  det  Gamle,  og  sender  Erkebispen 
nogle  smaa  Bøger,  som  er  udgaaede  iraod  Hans  Tausen. 
Men  Vincents  Lunge  har  atter  været  ude  og  trængt  far- 
ligt  ind  paa  Hoskold  for  at  faa  Utstein  Kloster  i  sin 
Vold.  men  forgjæves,  hvorfor  de  skiltes  uforligte^. 

Imidlertid  vare  Christiern  IFs  mangeaarige  Planer 
til  at  gjenvinde  sine  Riger  i  Færd  med  at  gaa  over  til 
Handling.  Den  landflygtige  Konge  var  efter  en  Kirke- 
bod  igjen  forsonet  med  den  catholske  Kirke  og  skulde 
nu  forsøge  at  hæve  sig  ved  Prælaternes  og  Reactionens 
Hjelp.  Hans  gamle  Tjener  Gustav  Trolle  var  i  Bevæ- 
gelse  som  hans  Agent  og  kom,  som  bekjendt,  hemmelig 
til  Erkebiskop  Olaf  i  Throndhjem  i  Sommeren  1531.  Her- 
fra skriver  han  til  de  norske  Biskopper,  og  tilfældigviis 
er  Brevet  til  Hoskold  det  eneste  bevarede  ^.     Det  minder 


'  D.  N.  IX  Xo.  or>:^. 

^     Samll.  til  X.  F.  Sp.  og  Hist.  II  70—71. 

^    Arild  Huitfeldt  II.      Hvorledes    det  er  kommet  i  Arilds  Hæn- 
der.  er  ei  let  at  vide. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


273 


om  den  Skjæbne,  som  er  overgaaet  Bergens  Domkirke 
og  fremhæver  Nødvendigheden  af  selv  gjennem  store  Op- 
ofrelser  at  redde  sig  for  Kjætteriet  ved  Tilslutning  til 
Christiern  II.  Hoskold  har  sikkert  deolt  disse  Anskuelser, 
men  var  ude  af  Stand  til  at  foretage  Noget. 

I  Slutningen  af  samme  Aar  1531  kom  saa  Christierns 
hekjendte  Angreb  fra  Holland  af.  Vi  ville  sec,  at  Stav- 
anger Stift,  skjønt  fjernt  fra  Begivenhedernes  Hovedskue- 
plads,  ingenlunde  blev  uberørt  af  disse.  Christierns  store 
Flaade  splittedes  ad  i  de  voldsomme  Høststorme  i  Slut- 
ningen af  October  og  Begyndelsen  af  November,  og  flere 
Skibe  forliste  paa  forskjellige  Kanter,  hl.  a.  under  Jæ- 
deren  og  Lister.  Et  Skib  toges  i  Kaimsund  og  bragtes 
til  Bergen  med  ,.Knegte,  Drenge  og  —  Kvinder",  men 
hedder  det  videre  i  Vincents  Lunges  Beretning  fra  Ber- 
gen 1  Decbr.,  „nu  er  der  paa  denne  Side  Lindesnæs  ingen 
Skibe,  Intet  have  de  heller  her  under  Landet  røvet  eller 
tåget"  ^  Siden  ud  poa  Vinteren  sendte  Kong  Christiern, 
der  var  landet  ved  Hesnes  i  Østre- Agder  og  siden  havde 
Hovedkvarteer  i  Oslo,  sin  tidligere  nævnte  Tjener  Jørgen 
Hansen  til  Nederlandene,  men  man  ventede  paa  Vest- 
landet, at  denne  paa  Veien  vilde  angribe  Stavanger  og 
Bergen  med  200  Mand  ^,  Virkelig  skede  der  ogsaa  An- 
greb af  Christierns  Folk  paa  Stavanger  Stift,  uden  at  dog 
Jørgen  Hansen  kan  an  tåges  at  have  havt  noget  dermed 
at  gjøre.  Esge  Bilde  skrev  20  Febr.  1532  til  Kong 
Frederik,  at  han  for  nogen  Tid  siden  har  sendt  40  Mand 
med  2  Jagter  til  Lister  for  at  værge  Landet,  ligesom  han 
ved  Thord  Rod  har  anmodet  Biskoppen  af  Stavanger  om 
Bistand,  men  ikke  faaet  den.  Saa  kom  imidlertid  Kong 
Christierns    Folk    til    Lister.      Fogden    der    samt    Esges 

1   D.  N.  VIII  No.  056—0.07. 

^    A.  Heise,  Christiern  II  i  Norge  og  haus  Fæiigsling,  S.  90. 


274 


DR.  L.  DAAE. 


(Ijærve  Tjener  Stig  Bugge,  der  maa  have  været  den  lille 
bergenske  Trops  Anfører,  blev  slagen,  og  ,,nu"  (paa  den 
Tid  Brevet  skrives)  ^ligge  Kong  Christierns  Folk 
i  Stavanger  og  tinge  med  Bønderne".  Esge  frygter 
stærkt  for,  at  Biskop  Hos kold  „har  glemt  sin  Troskabsed". 
I  Bergen  har  Esge  ikke  Folk  at  sende  bort  fra  Slottet 
og  beder  derfor  ora  Undsætning  *.  En  ivrig  Tilhænger 
havde  Kong  Christierns  Parti  dengang  i  en  Mikkel  Jude^ 
som  Aaret  i  Forveien  af  Frederik  I  var  bleven  for- 
lenet  med  det  kgl.  Capel  paa  Avaldsnes.  Han  skrev 
Palmesøndag  1532  et  alvorligt  Brev  til  Biskop  Hoskold 
og  formanede  ham  til  at  vise  sig  som  Christierns  tro 
Tjener,  ligesom  Erkebispen  forlangte  Bistand  med  Skib 
og  Folk  o.  s.  v.  ^. 

Paa  hvilken  Maade  den  sandsynligviis  ikke  betyde- 
lige Trop  af  Christiern  ITs  Folk,  der  gjæstede  disse  Egne, 
er  bleven  fordreven  eller  fangen,  vides  neppe,  men  den- 
gang man  ad  paa  Sommeren  fra  Bergen  lod  udgaa  en 
Expedition  mod  Erkebispen  i  Throndhjem,  forlangtes  paany 
Hjelp  af  Stavangers  Biskop,  og  som  sædvanhgt  blev  den 
afslaaet.  Det  var  da  ogsaa  naturligt,  at  det  lidet  kunde 
tiltale  Hoskold  at  yde  Bidrag  til  Erkebispens  Ydmygelse. 
Hans  Brev  til  Esge  Bilde  i  denne  Anledning  (6  Juli 
1532)  er  characteristisk  og  maler  os  hans  fortvi viede  Si- 
tuation:  ^Den  ene  Del  (Christiern  II's  Parti)  vil  tvinge 
os  at  feide  med  Eder,  vor  egen  Grande  og  Venner,  og 
fra  den  anden  Side  vil  man  tvinge  os  til  at  kjæmpe  til 
vor  egen  Erkebiskops  og  indenlandske  Mænds  Meen,  sora 
os  ikke  ærligt  er  at  gjøre,  uden  Hans  Naades  (Frederik 
T*s)  Brev  eller  Befaling,    som   om  vi  vare  noget  til  Magt 


'    D.  N.  XIII  No.  587. 

^    Vedel-Simonsen,    Familie-Efterretniuger   om   de   danske    Ruder 
II.     115.     Udgivereii  har  fuldstændig    raisforstaaet  dette  Brer. 


OM  STAVANGER   STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


275 


med  Folk  og  Værge.  Vi  have  for  underviist  Eders  Herre- 
dom om,  at  vores  Folk  for  en  stor  Deel  ore  bortdøde 
eller  bortløbne,  de  vente  sig  bedre  Løn  og  Bytte  i  an- 
dres Tjeneste  end  i  vor,  saa  at  vi  have  faa  Folk  tilbage. 
Gud  skal  vide,  at  vi  ikke  nægte  Eders  Skrivelse  af  Hov- 
mod, Træskhed  eller  mistænkelig  Foragt,  men  at  vi,  fat- 
tig Mand,  og  vort  Klerkeri  raaatte  blive  med  Fred  og 
ikke  mindre,  at  den  menige  Almiie,  som  nu  fast  knurrer, 
maatte  blive  siddeacle  .stille,  til  hvilket  vt  dem  gjerne  vil 
formane"  *. 

Ogsaa  i  den  senere  Deel  af  Aaret  1532  (efter  Chri- 
stiern  IFs  Tilintetgjørelse)  var  der  Gjæring  i  Stiftet 
Man  seer  saaledes,  at  da  Stig  Bagge  paa  Esge  Bildes 
Vegne  paa  et  Fylkesthing  i  ,,Sogndal-*  (o:  Søgne  i  Mid- 
syssel)  i  November  talte  om  ,.Fred,  Naade,  Gunstighed 
og  Mild  h  ed"  og  derpå  a  krævode  Skat  af  Almueii,  to  Lod 
Sølv  af  hver  Mand,  holdt  Bønderne  først  en  Raadslag- 
ning  for  sig  selv  udenfor  Thinget  og  kom  saa  tilbage 
med  oprakte  Værger  og  svarede,  at  de  havde  udgivet 
saa  mange  Skatter  før  og  ikke  vilde  give  mere,  „før  de 
lik  vide  tilvisse,  hvad  Fred  de  kunde  faa".  Stig  Bagges 
Advarsler,  om  hvilke  Følger  deres  Gjenstridighed  kunde 
faa,  frugtede  Intet  ^. 

Frederik  I  døde  10  April  1533  og  Erkebispen  skulde 
nu  som  E-aadets  første  Medlem  være  Landets  midlertidige 
Styrer,  men  da  alle  tre  Hovedfæstninger  vare  i  danske 
Mænds  Hænder,  var  han  i  Virkeligheden  kun  Herre-  i 
sit  eget  Stift.  At  Hoskold  havde  afslaaet  at  hjelpe  Esge 
Bilde  til  Angrebet  paa  Throndhjem  1532,  har  aabenbart 
i  høi  Grad  fortørnet  denne.  Man  erfarer,  at  Biskoppen 
gjentagne  Gange  har  skrevet  til  sine  Medbrødre    ilogens 


'    D.  N.  IX.  No.  TUl. 
'^    D.  N.  II.    No.   1108. 


276 


DP.  L.  DAAE. 


-af  Hamar  og  Hans  Reff  i  Oslo.  at  ,,hans  Nabo"  (Esge) 
gjerne  vil  „forclærve"  ham,  og  Biskop  Mogens  skriver 
derfor  til  Erkebispen,  roser  Hoskolds  Troskab  mod  denne, 
da  han  ikke  vilde  lade  sine  Folk  bruge  imod  ham,  og 
beder,  at  han  raaa  blive  beskyttet  mod  Esge  ^ 

I  den  følgende  Tid  see  vi  Hoskold  som  Deeltager 
i  Rigsmødet  i  Bud  i  Romsdalen  om  Høsten  1533^,  hvor- 
imod  han  sad  hjemme,  da  det  skjebnesvangre  Møde  fandt 
Sted  i  Throndhjem  i  Juletiden  1535 — 1536.  Imidlertid 
bavde  der  atter  været  uroligt  paa  Ågdesiden.  Om  Vaa- 
ren  1535  kom  et  Sørøverskib  ind  under  Ågdesiden  og 
Tøvede  og  plyndrede  fra  Præster  og  Bønder  og  bemæg- 
tigede  sig  meget  Korn,  der  tilhørte  Biskoppen  af  Stav- 
anger, altsaa  af  hans  Tiende.  En  af  Hoskolds  Provster, 
-Steen,  blev  greben,  formodentlig  en  Lægmand,  da  •  han 
ikke  kaldes  med  Herrenavn.  Kornet  solgte  de  til  en 
Hollænder,  som  laa  og  ladede  (formodentlig  Trælast). 
Biskoppen  udsendte  nu  bevæbnede  Folk  og  lod  gribe 
Høverne,  der  bleve  slaaede  ihjel  paa  4  eller  5  Karle  nær, 
.„der  nu  ligge  for  Døden".  De  paaskjøde  at  „høre  Greven 
til"  (Christopher  af  Oldenburg).  Skibet  blev  saaledes 
gjort  til  Bytte,  men  Hollænderne  reddede  sig  for  en  lig- 
nende Skjebne  ved  under  Bispemændenes  Kamp  med 
Sørøverne  at  sætte  til  Havs  ^. 

Efter  Rigsraadets  Sprængning  og  Erkebispens  mis- 
lykkede Forsøg  mod  Akershuus  og  Bergenlmus  raaatte 
<]et  forudsees,  at  Norge  vilde  tilfalde  Christian  III,  som 
dog  endnu  var  hindret    fra  at  sende  Tropper  til  Landet. 


1 

2 


D.  X.  X.  pag.  714. 

At    den  Memorial,    som  er  trykt  i  D.  N.  X.  No.  073,    virkelig, 

som  af  Udgiverne  antaget,    skulde    indeholde    ,.Optegnelser"  af 

Hoskold,  falder  mig  vanskeligt  at  tro. 

D.  N.  XI.  No.  013. 


OM   STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


277 


For  Hoskold  var  en  saadan  Udgang  naturligviis  saare 
uvelkommen.  Han  valgte  at  holde  sig  tilbage  i  det 
Længste.  Der  skede  Opfordringer  til  ham  i  Mai  1536  fra. 
Esge  Bilde  om  at  erkjende  Christian  gjennem  Lagmanden-. 
m.  FL,  men  han  gav  undvigende  Svar.  Ved  denne  Lei- 
lighed  var  tilstede  en  ny  Erkedegn  i  Stavanger,  som  neppe 
nævnes  i  denne  Egenskab  uden  ved  denne  ene  Leilighed^ 
Hr.  Peder  Jacobsen,  og  en  Kannik  Eivind  Peersen  ^ 
Endelig  bekvemmede  Biskoppen  sig  dog  1  Juni  153ft 
til  i  Bergen,  hvorhen  han  havde  begivet  sig,  til  at 
anerkjende  Christian  HI  som  Norges  Konge  ^,  og  atter 
27  November  s.  A.  er  han  i  Bergen  og  maa  —  sikkert 
med  blødende  Hjerte  —  tåge  Parti  imod  Erkebispen  og 
henstille  til  Esge  Bilde  at  holde  Bergenhuus  til  Christian 
III's  Haand  ^.  Forlængst  maa  man  ved  den  Tid  i  Bergen 
have  havt  Besked  om  det  i  August  i  Danmark  foregaaede 
Statskup,  livorved  de  danske  Biskopper  var  tagne  til 
Fange,  og  om  Rigsdagen  i  October,  hvorved  Reforma- 
tionen  formelig  var  indført  i  Danmark.  Man  finder,  at 
Brevet  af  27  Nov.  er  udstedt  i  „vort,  Biskop  Hoskolds^ 
eget  Herberge "^  i  Bergen,  altsaa  den  Gaard  i  denne  By^ 
som  tilhørte  Stavangers  Bispestol. 

Endnu  fra  1537  have  vi  Brev  fra  Hoskold  som 
fri  og  regjerende  Biskop.  Han  skrev  fra  Stavanger  20 
Febr.  et  Brev  til  Esge  Bilde  med  Bøn  om,  at  han  ei 
maa  være  vred  paa  ham  og  kalder  sig  „en  gammel  kran- 
ker Mand"  *.      Snart   paafulgte  Erkebispens  Flugt  og   saa 


1 


Aktstykker  til  Grevefeidens  Historie,  udg.  af  Paludan-Miiller  II 
No.  121.  Peder  Jacobsen  havde  ellers  i  mange  Aar  værete 
Kannik  og  tillige  Sognepræst  paa  Finnø. 

2  Aktstykker,  udg.  af  Paludan-Miiller  II  No.  122. 

3  D.  N.  XII     No.  568. 

*    Aktstykker,  udg.  af  Pal.-Muller  II  No.   135. 


278 


DR.  L.  DAAE. 


Stenvigsholms  Erobring  den  18  Mai.  Den  25  Juni  skriver 
Hoskold  fra  Stavanger  til  Esge  Bilde  —  en  Uge  efterat 
Biskop  Mogens  var  tågen  til  Fange  pa  a  Hamar  —  og 
sender  håra  en  Gave  samt  en  Sølvbolle  til  Kongen.  Han 
lykønsker  Esge  med  Seiren  i  det  Nordenfjeldske,  og  sam- 
tidig tænker  han  sig  at  skulle  kunne  faa  af  Kongen  et 
„Varnadebrev  og  Beskjærmelse.  som  vi  liave  af  Hans 
Naades  salige  Herre  Fader' !^  Mener  han  virkelig  dette, 
har  han  i  Sandhed  ikke  megen  Forstaaelse  af  sin  Stil- 
lings Alvor. 

Han  skulde  snart  faa  det  at  føle.  Der  gives  dog 
ingen  samtidig  Beretning  om  den  Maade,  hvorpaa  Hos- 
kold afsattes  fra  sit  Embede,  i  hvilket  han  dog  var  ble- 
ven  siddende  længere  end  nogen  andeu  Biskop  i  det 
egentlige  Norge.  Peder  Claussøn,  der  sikkert  har  været 
vel  underrettet,  skriver  kun,  at  han  „blev  fangen  og 
døde  i  Bergen**  2.  I  en  Retsforhandling  fra  1607  fore- 
kommer et  Document  af  1595,  hvori  en  Lagmand  om- 
taler, at  Th  ord  Rod  lod  Hoskold  fange-  Man  maa 
altsaa  an  tåge,  at  Stavangers  Stifts  sidste  catholske  Over- 
hoved  er  død  i  Bergen,  men  naar  og  under  hvilke  For- 
hold, siges  intetsteds.  Ved  hans  Afsættelse  var  mere  end 
24  Aar  forløbne  siden  hans  Indvielse  til  Biskop  i  Rom. 
og  mere  end  46  Aar,  siden  han  kom  til  Rostocks  Univer- 
sitet.    Han  har  altsaa  da  vel  været  omkring   de  70  Aar. 

Thord  Rod  fik  samtidig  Befaling  til  at  lægge  baade 
Bergens  og  Stavangers  Bispestoles  Gods  under  Kronen  *. 


^    Pal.-Miillers  Aktstykker  II  No.  142  og  samme  Forf.s  Grevens 

Feide  II  S.  400. 
2    Saml.  Skr.  32'). 
^    Korske  Samll.    8vo  II.     31') — 310.     Xicolaysens    Bemærkninger 

sammesteds  om,  at  dette  skulde  være  skeet  føi^st  153S,    kunne 

ikke  bifaldes. 
*    Norske  Registr.  I. 


OM   STAVANGER  STIFT  1  MIDDELALDEREN. 


279 


Han  inddrog  ikke  alene  disse,  men  ogsaa  det  Gods,  der 
laa  til  Domkirken  og  dens  Altre,  og  denne  Kirke  (lige- 
som  ogsaa  Olafs-Kirken  og  Frue  Kirke)  mistede  sit  In- 
ventarium,  St.  Svithuns  Skrin  o.  s.  v.  Bekjendt  er  Peder 
Claussøns  Beretning  om  de  fem  Klokker  fra  Domkirken,  der 
skulde  være  sunkne  ved  Haastein.  Utstein  Kloster  og  Gods 
gaves  strax  som  verdslig  Forlening  til  Thrond  Ivarssøn,  der 
skulde  forsørge  Munkene  deres  Livstid.  DomcajDitlet  fik 
dog  Lov  til  at  beståa.  Først  1541  fik  Stiftet  i  Jon  Gut- 
tormssøn  en  luthersk  Superintendent;  men  lang  Tid  maatte 
hengaa,  inden  de  nye  Tilstande  kom  til  Fasthed  og  Ro  ^ 

VI. 

Stiftsstaden. 

Det  hele  Stavanger  Stift  havde  i  Middelalderen  kun 
en  eneste  By,  den  biskoppelige  Residents,  der  tillige  var 
den  eneste  By  i  den  lange  Strækning  mellem  Bergen  og 
det  lidet  betydelige,  først  temmelig  sent  f remstaaede  Skien. 
I  Erik  af  Pommerns  Tid  gjordes  der  dog  et  lidet  Tilløb 
til  en  ny  Handelsplads  ved  Mandal,  hvor  Borgerne  i  det 
af  denne  Konge  anlagte  Landskrone  som  en  Art  Hanse- 
ater i  formindsket  Maalestok  havde  faaet  Privile- 
gier, og  hvor  de  ,.danske  Boder",  som  de  siden  kaldtes, 
blev  Begyndelsen  til  det  nuværende  Ladested. 

Stavanger  er  aldrig  bleven  formelig  „anlagt"  som 
Kjøbstad,  men  har  først  langsomt  udviklet  sig  til  en  saa- 
dan.  Allermindst  er  det  troligt,  at  der  allerede  før  Bispe- 
stolens  Oprettelse  gaves  nogen  By  her.  Men  denne  Be- 
givenhed  maatte  nødvendigviis  samle  en  lidt  større  Befolk- 
ning paa  Pladsen,    thi    en  Kirkefyrste  maatte  omgive  sig 


^    Herom  henvises  til  A.  C.  Bangs  Verk:  Den  norske  Kirkes  Hi- 
storie i  Reformationsaarhundreclet  S.  202  fgg. 


2H0 


DH.    L.  DAAE. 


med  mange  geistlige  og  verdslige  Undergi vne,  især  efterat 
et  Capitel  fremstod  ved   hans  Residents. 

Af  overordentlig  Vigtighed  i  Byens  Historie  er 
Kong  Haakon  Haakonssøns  Brev  til  Biskop  Askel  (uda- 
teret,  men  senest  udstedt  i  1245)  ^  Heraf  erfares,  at 
allerede  Kong  Magnus  Erlingssøn  har  skjænket  „selve- 
Byen  Stavanger-'  til  ,.Gud  og  den  hellige  Svithun", 
det  vil  altsaa  sige  til  Biskoppen  og  Domkirken.  Denne- 
Gave  var  imidlertid  senere  ikke  bleven  respecteret,  men 
Haakon  fornyer  den  nu  for  Guds  Skyld  og  ,,for  sin  Vens"^ 
Biskop  Askels  Bøns  Skyld.  Han  skjænker  altsaa  St. 
Svithun  Bven  Stavanger  med  alt,  hvad  der  tilhører  den 
indenbys  og  før  har  tilligget  den  fra  gammel  og  ny  Tid^ 
Leding,  Sagøre  o.  s.  v. 

Imidlertid  synes  heller  ikke  dette  Gavebrev  at  have- 
hindret  Indgreb  fra  den  verdslige  Styrelse,  og  man  brin- 
ges da  naturlig  til  at  tænke  paa  Formynderregjeringen 
for  Erik  Magnussøn.  Vist  er  det,  at  Christiern  I  efter 
først  i  Bergen  4  Sept.  1450  at  have  givet  Stavangers- 
Biskop,  Kapitel  o.  s.  v.  et  af  de  almindelige  Protectorier  ^ 
lige  i  samme  Øieblik,  som  han  var  i  Begreb  med  at  forlade 
Norge,  med  fem  Rigsraaders  Raad  gav  Bispen  en  ny  Stadfæ- 
stelse  paa  Besiddelsen  af  Byen,  dog  kun  paa  den  davæ- 
rende Biskop  (Gunnars)  Levetid,  og  dertil  nye  Begunsti- 
gelser ^  Det  er  dog  vel  sandsynligt,  at  Biskoppen  her- 
efter  har  beholdt  Byen  indtil  Reform ation en. 


1 


D.  K  I  No.  51.      Regesta  Norv.  1  No.  '6^^.     Jeg   har  tidligere 

commenteret  forskjellige  Dele  af  dette  Brev :   Norsk  hist.  Tidsskr. 

3  R.  IV.     209—210  og  Aarbøger  fornord.  Oldk.  og  Hist.  1896. 

194—195. 

D.  N.  IV  No.  921. 

D.  N.  IV  No.  924.     Her  hedder  det  vistnok,  at  Kong  Haakon 

har  undt  Byen  til  Biskop  Arne,    og    i  saa  Fald    maatte   man 

altsaa  antage,  hvad  Lange  ogsaa  har  gjort,    at  ogsaa  denne» 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


281 


Dette  oprindelige  Stavanger,  hvorom  der  paa  Haa- 
kon Haakonssøns  Tid  kan  være  Tale,  har  rimeligviis  været 
begrændset  af  Bredevandet  (der  endnu  indtil  vore  Dage 
var  meget  større  end  nu),  dettes  Afløb  til  Østervaag  (den 
saakaldte  ,.Skolebæk'')  og  en  Linje  fra  Bredevandets  nedre 
Ende  i  Flugt  med  den  nuværende  underjordiske  Jern- 
banetunnel ned  til  Søen.  Udenfor  disse  Grændser  laa  da 
efter  hverandre:  St.  Peders  Gjerde,  de  saakaldte  Con- 
ventsgrunde,  Kannikegjerdet,  Olafsklosteret  og  Grims- 
ageren  ^  Af  Stavangers  Bygninger  har  naturligviis  Dom- 
kirken havt  den  største  Betydning.  Dens  Historie  som 
Bygverk  overlader  jeg  til  Kunsthistorikerne,  og  en  saadan, 
N.  Nicolaysen,  har  ogsaa  udførlig  beskrevet  den.  Den 
led,  ligesom  Byen  overhovedet,  meget  af  en  Ildebrand 
1272,  og  man  søgte  da  at  lette  dens  Udbedring  ved  en 
Række  Afladsbreve  af  norske  og  fremmede  Biskopper,  ja 
endog  af  Paven  selv,  af  hvilke  mange,  raaaskee  endog  alle 
ere  bevarede.     Kirkens  Indre  maa  i  Middelalderen    have 


Samtidige  Haakon  Magnussøn  havde  bekræftet  sin  Bedste- 
faders  Gave.  Men  jeg  anseer  det  for  temmelig  klart,  at  det 
for  Christiern  I  paaberaabte  G-avebrev  har  været  det  endnu  i 
Original  bevarede  fra  Haakon  Haakonssøn,  til  Askel.  Noget 
saadaut  fra  Haakon  V  existerer  ikke  og  bliver  heller  ikke  an- 
densteds  paaberaabt.  Mine  Grunde  er:  1)  I  det  existerende  Brev 
fra  Haakon  IV  betegnes  Biskop  Askels  Navn  ku  nm  od  F  or  bo  g- 
stavetA.,  og  efter  2u0  Aars  Forløb  kunde  dette  lettelig  opfattes, 
som  om  der  mentes  den  yngre  og  vel  i  Traditionen  mere  erindrede 
Arne.  2)  A  f  Christiern  l's  Brev  sees,  at  der  i  det  ham  fore_ 
lagte  Document  nævnes  Biskoppen,  Erkedegnen  og  alle 
Chorsbrødre,  hvilket  ogsaa  ganske  stemmer  med  Haakon  IVs 
Brev,  medens  der  paa  Haakon  Vs  og  Arnes  Tid  ikke  fandtes 
nogen  Erkedegn  i  dette  Stift. 

Dette  er  overeensstemraende  med  Rector  Erichsens  Opfatning  i 
Brev  til  mia:. 


Hist    Tidsskr.  3  R.  V. 


19 


282 


DR.  L.  DAAE. 


jort  et  heelt  andet  Indtryk  end  i  vor  Tid,  da  der  for- 
uden  det  store  Høialter  endnu  gaves  mindst  15  andre 
Altere,  der  niaa  liave  været  anbragte  i)aa  begge  Sider  af 
Skibene. 

Af  særlig  Betydning  for  Stavangers  Domkirke  var 
naturligviis  Helgenen  St.  Svithuns  Cultus.  Denne  Hel- 
gen hørte  til  de  bet3'deligere  i  Norge  og  er  paabudt  saa- 
vel  i  Frostatbings-  som  i  Gulathingsloven.  St.  Svitbun 
havde  to  Festdage  (2  og  15  Juli),  men  desuden  næviies 
1333  ogsaa  en  Svitbunsmesse  „om  Høsten"  ^  Jeg  har 
tænkt  mig,  at  denne  sidste  kunde  betyde  Stavanger  Dom- 
kirkes Dedieations-  eller  Kirkemessedag,  der  naturligviis 
var  en  stor  Høitidsdag  i  Byen,  og  paa  hvilken  Dag  Kan- 
nikerne  længe  vare  forpligtede  til  at  holde  et  Gilde  ^.  At 
St.  Svithuns  Skrin  ved  en  eller  flere  af  disse  Dage  er 
blevet  baaret  i  Procession,  saaledes  som  Olafsskrinet  i 
Nidaros,  er  vel  sandsynligt,  og  Ofringer  have  vistnok  da 
fundet  Sted.  Endnu  i  vort  Aarhundrede  har  der  hersket 
en  eiendommelig  Overtro  i  Stavanger,  som  rimeligviis  er 
en  Levning  fra  Svithunsdyrkelsen.  Den  bekjendte  danske 
Naturforsker  Henrik  Krøyer  (Adjunct  i  Stavanger  1827 
— 1830)  har  nemlig  optegnet  Følgende:  „Mod  Radesyge 
anbefales  at  gaa  tre  Gange  rundt  om  Kirken  med  et 
Skrin,  svinge  dette  tre  Gange  rundt  om  Hovedet  og 
derpaa  sætte  det  paa  en  Grav"  ^. 

Stavanger  Domkirke  er  den  enesten  i  Norge,  for 
hvilken  vi  have  bevaret    en   fuldstændig   Fortegnelse  over 

~i    D.  N^/XII    No.  81. 

2  I).  N.  IV  No.  800.  Det  er  en  aabenbar  Feil,  naar  Nic^olaysen 
i  sit  Verk  om  Kirken  fortæller,  at  denne  var  indviet  paa 
Svithunsdagen,  2  Juli.  Ikke  alene  findes  Intet  lierom  i 
Kilderne,  men  i  Aflad8l)revene  for  Kirken  findes  foruden  do 
to  Svithunsdage  Dedicationsdagen  særKkilt  nævnt. 

3  p:rindringer  af  H.  Krøyers  Liv  S.  209. 


OM   STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


283 


dens  Relikvier.  Denne  er  afifattet  under  Biskop  Hos- 
kold  1517,  og  man  seer,  at  endnu  denne  si'dste  Biskop 
har  erhvervet  adskillige  nye  Skatte  af  den  Art  ved  sit 
Ordinationsbesøg  i  Rom  ^ 

Ti]  Domkirken  slutter  sig  nærmest  den  nærliggende, 
tildels  endnu  bevarede  biskoppelige  Residents,  der 
•efter  Reformationen  har  fristet  mange  Skjebner,  sidst  har 
Tæret  benyttet  af  den  nylig  til  Undergang  indviede  lærde 
Skole,  i  hvis  Sted  skal  træde  en  moderne  Underviisnings- 
anstalt  af  original  norsk  Opfindelse.  Bispegaarden,  hvis 
prægtige  grundmurede  Kjeldere  fremdeles  er  et  levende 
JVIinde  om  Fortiden,  nævnes  første  Gang  under  den  stridr 
bare  Biskop  Arne  henimod  1300,  og  særlig  omtales  et 
camera  i  Kjelderen  1358  ved  en  pavelig  Pengesamlers 
^Nærværelse  ^.  Paa  disse  Kjeldere  har  der,  saaledes  som 
«enere,^staaet  on  stor  Træbygning^  med  mange  Værelser, 
<]erib]audt  en  større  og  en  mindre  „Maalstue",  den  maiede 
Hall,  Sætestuen,  Juleballen,  det  maiede  Loft  og  natur-; 
ligviis  Soverum. 

Allerede  1317  nævnes  den  endnu  godt  bevarede  fir- 
kantede Bygning,  der  var  Biskoppens  private  Capel. 
Endnu  i  1712,  da  Arne  Magnussøn  besøgte  Byen,  stode 
her  tre  Altre,  og  Capellet  var  forbundet  med  Domkirken 
v<»d  en  muret  Gang.  Uvidenheden  pleier,  som  bekjendt, 
at  henføre  Alt,  hvad  der  hidrører  fra  Catholicismen,  til 
„Munke",  og  Capellet  bærer  derfor  nu  det  yderst  taabe- 
lige  Navn   „M  u  n  k  e  k  i  r  k  e  n  " . 

Endvidere  maa  Gaarden  aabenbart  have  havt  ad- 
skillige Udhuse  og  vel  ogsaa  egne  Bygninger  for  Tjener- 
skab  og  Proventsfolk.     Hele  Gaarden   og  Domkirken  var 

1  D.  N.  IV  No.  1074. 

2  D.  N.  VIII    No.  lOt). 

^    Norske  Rigsrej^istranter  I  '214. 

19* 


284 


DR.  L.  DAAE. 


omgiven  af  en  Mur  (jyomoerinm),  der  nævnes  allerede- 
1299  ^  I  (len  sidste  Biskops  Tid  (og  vel  længe  før)  var 
Gaarden  ogsaa  forsynet  mod  et  befæstet  Taarn,  der 
kunde  bruges  som  Fængsel.  Dette  sees  af  Biskop  Hos- 
kolds  Strid  med  Abbed  Henrik  af  Utstein. 

Ved  Østervaag  la  a  Biskopsbryggen,  der  nævnes 
1297,  og  hvis  Navn  er  bevaret  til  Nutiden.  Dette  er 
ligeledes  Tilfældet  med  den  udenfor  den  daværende  By. 
i  Retning    af  Hillevaag  beliggende   ..Bispeladegaard"'. 

Idetmindste  i  den  sidste  Tid  havde  Stavangers  Bi- 
skop ogsaa  en  Residents  i  Bergen,  hvor  han  ved  Rigs- 
raøder  og  andre  Forretninger  idelig  maatte  indfinde  sig, 
og  hvor  ogsaa  Erkebiskoppen,  som  bekjendt,  havde  en 
betydelig  Gaard,  ligesom  Biskopperne  af  Hamar  havde 
en  lignende  Biresidents  i  Oslo.  Beliggenheden  af  de» 
Stavangerske  Bispegaard  i  Bergen  er  ubekjendt.  I  1521 
sees  Gaarden  at  have  havt  tre  Tjenestefolk  *,  i  1529- 
skriver  Biskoppen  om  sin  Domkirkes  Grunde  i  Bergen  %. 
og  i  1536  boede  han  der  i  „eget  Herberge".  Maaskee- 
kan  han  ogsaa  efter  Afsættelsen  have  faaet  Lov  at  bo  der. 
Der  er  ogsaa  gjettet  paa,  at  Øen  Bru,  hvorfra  et  Par 
Bispebreve  findes  daterede,  turde  have  tjent  til  Sominer- 
ophold  for  Bisperne.  Man  seer  jo,  at  Aslak  Bolt  under- 
tiden har  opholdt  sig  paa  Erkestiftets  grangiæ  eller  Avls- 
gaarde,  Bispen  af  Hamar  paa  Storøen  (Bygdøen)  i 
Holsfjorden  **.     Det   er    ogsaa    at   bemærke,    at    den    lille 


^  Stdbat  episcopus  in  potnerio  D.  N.  IV.  Xo.  45.  Nicolaysen 
(Xorske  Fornlevninger  706)  oversætter  dette  med  en  „Frugt- 
have",  og  Andre  have  heri  fulgt  ham.  Men  en  Frugthave 
hedder  ikke  pomerhim,  men  pomarium.  At  der  forresten  alle- 
rede tidlig  kan  have  været  en  Have  her,  vil  jeg  ikke  bestride 
Regnskaber  o.  s.  v.  udg.  af  Huitfeldt-Kaas  II  030. 

»   D.  X.  III  No.   121. 

*   Eector  Erichsen  i  Brev  til  Forf. 


OM  STAVANGER  STIFT  1  MIDDELALDEREN'. 


285 


id  Bru  har  havt  en  Kirke,  og  den  liar  vistnok  været 
Kirkegods,  da  den  siden  var  tillagt  de  lutherske  Bisper. 
Men  videre  end  en  Gjetning  kan  dette  ikke  blive. 

Da  Domkirken  naturligviis  ikke  havde  nogen  bestemt 
Menighed  i  Byen,  men  var  det  hele  Stifts  fælles  Ho- 
vedkirke, maatte  Befolkningen  i  Byen  og  Omegn  have 
andre  særlige  Sognekirker.  Om  disse  vides  kun  lidet. 
En  Kirke,  som  opføres  af  Munch  (aabenbart  efter  Munthe 
i  hans  Noter  til  Aalls  Oversættelse  af  Kongesagaerne), 
den  saakaldte  Allehelgenskirke^  har  visselig  aldrig 
€xisteret,  da  den  ikke  kan  paavises  i  et  eneste  Kilde- 
skrift,   hvorfor    det  Hele    raaa   bero   paa  Misforstaaelse  ^. 

Der  gaves  derimod  i  Stavanger  en  St.  Martins 
Kirke,  hvis  Beliggenhed  nu  er  ukjendt,  og  som  allerede 
længe  før  Reformationen  synes  at  værebleven  nedlagt.  Den 
for  Fortiden  varmt  interesserede  Numismatiker  Schive  tænkte 
sig,  at  den  var  „at  søge  paa  Toppen  af  den  nu  saakaldte 
„Provstebakke",  da  man  „der  og  indover  mod  „Arneage- 
ren"  har  fundet  Spor  af  gamle  Mure  og  Begravelser"  *. 
Kirken,  der  engang  vist  maa  have  været  Bymenighedens 
egentlige  Kirke,  nævnes  kun  sjelden,  og  kun  tre  Præsters 
Navne  ere  bevarede.  Den  sidste  af  disse,  Sira  Saxe,  fore- 
kommer i  den  Stilling  1330^. 

Dernæst  gaves  der  St.  Mariæ  eller  Frue  Kirke, 
dor  stod  paa  „Domkirkegaarden",  hvor  efter  B,efor matio- 
nen   en  Raadstue    opførtes;    nu    er    Tomten    en   Deel  af 

^  Rector  Erichsen  har  uden  Tvivl  Ret,  naar  han  (i  Brev  til  mig) 
antager,  at  denne  Misforstaaelse  skriver  sig  derfra,  at  Utsteins 
Kloster  og  „Allehelgensgodset"  (Bergen)  fra  1601  af  nævnes 
som  samlet  Forlening,  hvorved  man  jo  kunde  fristes  til  at 
tænke  sig  en  Kirke  af  dette  Navn  i  Stavanger. 

^  Meddelt  mig  af  Rector  Erichsen.  Efter  Reformationen  finder 
man  ved  Skagen  omtalt  ,,Morten8gaarden",  vist  et  gammelt  Navn. 

-^    1).  N.  YL  No.   134. 


286  DR.  L.  DAAE. 

Byens  store  Park.  Denne  Kirke  havde  sin  Menighed 
udenfor  Byen,  nemlig  det  Sogn.  der  efter  Reformatio- 
nen  vedblev  at  kaldes  Frue  Sogn  og  var  henlagt  under 
Domkirken,  lige  indtil  Hetlands  Kirke  og  Sognekald  o{> 
rettedes  1848.  Kirken  var  vistnok  meget  ældre  end 
Slutningen  af  det  trettende  Aarhundrede,  da  den,  saavidt 
vides,  for  første  Gang  nævnes  (i  Gaute  den  ældre  af 
Tolgas  Testamente)  ^  Af  Præster  her  kjendcs  kun  to^ 
en  Vicarius  1345  (vistnok  for  en  Kannik)  og  en  Capel- 
lan  1522*.  For  Mariakirken  blev  der  1434  givet  et 
Afladsbrev  ^  i  Vordingborg  under  det  store  Rigsmøde 
der,  hvorfor  Brevet  udstedtes  af  Erkebisperne  af  Nidaros 
og  Lund  og  hele  ni  andre  norske  og  danske  Biskopper 
efter  Begjæring  af  den  tilstedeværende  Stavanger  biskop. 
Olafs  Kirke  var,  som  vi  siden  skulle  høre,  op- 
rindelig  en  Deol  af  et  Kloster.  Den  laa  paa  den  flade- 
Plads  under  Olafskleven,  hvor  der  i  forrige  Aarhundrede^ 
indrettedes  Fattigkirkegaard,  og  hvor  nu  det  Kiellandske 
Familiegravsted  findes.  Efter  dette  Klosters  Ophævelse 
i  anden  Halvdeel  af  det  13de  Aarhundrede  tilhørte  Bar- 
ken og  Grundene  det  nye  Utsteins  Kloster,  hvilket  de 
fulgte  selv  efter  dets  Sccularisation ;  dog  havde  Abbeden 
allerede  1530  solgt  en  af  dem*.  Endnu  1783  betalte 
Domkirken  til  Klostret  en  aarlig  Afgift  af  1  Rdl.  2  (iy. 
hvilket  i  Regnskabet  kaldtes  St.  Olufs  Grundeleie  af  de 
Fattiges  Kirkegaard  ^  Kirken  betjentes  idetmindste  1298 
af   Munke    fra  Utstein  ^,    og    muligens    kan  denne  Kirke 


'  D.  X.  II  Xo.  2'>. 

*  Meddelelser  fra  Rigsarchivet  I  20.'). 
^  D.  N.  IV  No.  83r). 

*  Dombogen  for    1.599  S.  '^^^2  fgg. 
^  Meddelelse  fra  Rector  Erichsen. 

<5  Langes  Klosterhist.     2  Udg.  378,  388. 


OM  STAVANGER   STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


287 


efter  St.  Martinskirkens  Forsvindeii  have  været  Byens 
Sognekirke,  hvis  ikke  dennes  Borgere  have  søgt  Maria- 
kirken sammen  med  Omegnens  Bønder,  hvilket  maaskee 
er  sandsynligere. 

En  St.  Petrikirke  laa  paa  den  indre  Side  af 
Brede  våndets  Afløb,  „Skolebækken",  i  nuværende  Hospi- 
talsgade  (ogsaa  kaldet  Grindegade).  Den  var  i  sin  Tid 
Kong  Magnus  Haakonssøns  „Odelskirke",  rimeligviis  en 
x\rv  fra  hans  Moder,  men  Kongen  skjænkede  i  Biskop 
Thorgils^s  Tid  i  Syttierne  af  det  trettende  Aarhundrede 
denne  sin  Kirke  til  det  Hospital,  som  denne  Biskop 
da  oprettede.  Bispedømmet  og  Domkirken  eiede  en  Stræk- 
ning  paa  den  anden  Side  af  „Skolebækken",  det  saakaldte 
St.  Peders  Gjerde  (hvor  i  vore  Dage  den  nuværende 
Petri  Kirke  er  opført),  -og  her  hyggedes  nu  Hospitalet, 
i  hvis  Oprettelse  samtlige  Kanniker  samtykkede.  Det 
var  et  „Almissehuus"  for  fattige  Syge  i  Byen,  som  her 
maatte  vente  „Bod  eller  Bane"  hellere  end,  som  før  havde 
været  Tilfældet,  at  bæres  syge  og  halvdøde  fra  Gaard  til 
Gaard.  Biskoppen  sørgede  for  de  fornødne  Huse  og  tillagde 
nogle  udenbys  Eiendomme,  der  opregnes  i  Gavebrevet. 
Et  Par  kvindelige  Frænder  af  Biskoppen  omtales,  der 
vistnok  paa  en  eller  anden  Maade  skulde  forsørges  af  Godseta 

Der  var  maaskee  ogsaa  en  anden  Stiftelse  af  be- 
slægtet  Natur  i  Stavanger.  Efter  Reformationen  nævnes 
en  St.  Annæ  Gaard  i  Nærheden  af  Domkirken,  men 
Navnet  maa  være  fra  Catholicismens  Tid.  I  Danmark 
forekommer  netop  Benævnelsen  St.  Annæ  Huus  om  vel- 
gjørende Stiftelser  ^. 


^  D.  N.  X  No.  4.  Om  Hospitalet  i  senere  Tider  og  efter  Refor- 
mationen see  Norske  Stiftelser  I  og  III. 

^  Allen,  de  tre  nord.  Riger.  IV,  1  S.  '240.  Jeg  skylder  Rector 
Erichsen,  at  jeg  er  bleven  opmærksom  paa  denne  St.  Annæ 
Gaard.     Den  overlodes  1612  den  lutherske  Biskop  til  Boli.^. 


288 


D^.  K   DAA  r. 


I  Nærheden  af  Domkirken  laa  udentvivl  ogsaa  Sko- 
len, hvis  Tomt  nu  udgjør  en  Deel  af  Parken,  og  hvorom 
senere  mere.  Ligeledes  laa her  Kannikernes  Communs- 
huus  eller  ^Brødregaarden",  hvor  de  daglig  gik  til  føl- 
les Bord,  men  dog  visselig  ikke  havde  Bolig.  Denne 
Gaard  laa  ved  den  nuværende  Kongsgaard  paa  den  Tomt. 
hvor  nu  Byens  Brandstation  er  beliggende.  Commnns- 
huset  er  riraeligviis  opført  i  Slutningen  af  13de  Aarhun- 
drede.  da  mensa  communis  oj) reitedes.  Der  omtales  Sæte- 
stue og  Refeetorinm  eller  Spisestue.  Forresten  havde 
vistnok  hver  Kannik  her.  som  i  andre  Stiftsstæder,  sin 
egen  Bolig.  Disse  have  rimeligviis  ligget  noget  udenfor 
den  egentlige  By  paa  den  Plads,  som  endnu  kaldes  5,Kan- 
niket".  I  1302  skjænkede  Kong  Haakon  V  Kannikeme 
„de  Tomter,  som  ligge  i  hans  Aliuenninge  Øst  for  Maria 
Kirkegaard  med  satte  Engemærker,  og  Chorbrødrene  have 
nu  gjærdet  om  dem**  *.  Heraf  Navnet  „Kaunikegjærdet", 
der  ligesom  „St.  Peders  Gjærde"  betegner  en  indhegnet 
Plads.  Ogsaa  en  privat  Gave  fik  Kannikerne  noget  se- 
nere, en  Plads  søndenfor  Våndet  (Bredevandet)  af  Fim 
Magnhild  Ketilsdatter  ^ 

Af  Gaarde  udenfor  Kirkerne  og  Geistlighedens  maa 
først  nævnes  Kongsgaarden.  At  der  har  været  en 
saadan  i  Stavanger,  har  jeg  vistnok  seet  benegtet ',  men 
den  nævnes  dog  udtrjkkelig,  skjønt  kun  en  eneste  Gang, 
nemlig  1306*.  Kongelige  Besøg  har  ikke  været  me- 
get hyppige,  og  i  denne  Henseende  synes  Avaldsnes 
at  have  spillet  en  større  Rolle;  her  holdtes  ogsaa  Lag- 
thinget  i  den  ældre  Tid.     Magnus  Haakonssøn,  der  i  Fa- 


>  D.  N.  IV  No.  54. 

''  D.  X.  III  No.  13-2. 

®  Af  Nicolaysen  i  Norske  Fornlevninger. 

*  D.  N.  IV  No.  D4. 


OM    STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


289 


derens  sidste  Tider  var  forlenet  med  Ryfylke,  er  vistnok 
<len  Fyrste,  der  længst  har  opholdt  sig  i  Stavanger,  til- 
deels  sammen  med  sin  unge  Dronning,  den  danske  Ingeborg. 

En  Badstue  nævnes  131S.  Dens  Beliggenhed  kan 
sluttes  deraf,  at  Abbeden  af  Utstein  i  hint  Aar  overdrog 
Biskop  Haakon  I  „en  otte  Alen  bred  Vei  mellem  Åge- 
ren og  Badstuen,  lige  ned  fra  Våndet  (Bredevandet)  til 
Gjerdeledet,  som  gaar  op  til  St.  Olafs  Kirke''  ^ 

Af  andre  Gaarde  kjendes  følgende: 

K  a  t  la  r  a  g  a  a  r  d  e  n  (Kjedelmagergaardenj  1 297. 

Nasagaarden   1302. 

Skagen.  Dette  endnu  •  bevarede  Navn  har  oprin- 
<lelig  betegnet  en  Gaard.  En  fra  Biskop  Arnes  Tid  be- 
kjendt  Kannik  (ca.  1300)  kaldes  Ingemund  i  Skagen.  I 
1362  holdtes  Lagtliing  i  „indre  Skagen",  og  1392  omtales 
Sætestuen  i  „Midskagen". 

Kriken  nævnes  oftere.  Et  Præbende  har  ogsaa 
været  benævnt  saaledes.  I  1445  tales  om  ..Midtkriken". 
En  Gaard  i  Kriken  solgtes  af  den  senere  Biskop  Gunnar 
til  en  dansk  Skomager. 

Arne  gaar  den  omtales  oftere,  maaskee  første  Gang 
1404. 

Sim  on  sga  arden   1345. 

S  vaddagaarden  1379. 

Bratten  1342,  1440  (,,nedan  at  Brattenom"). 
Maaskee  der,  hvor  „Brattegaden"   nu  findes. 

S  teinsgaarden   1383,  da  en  Dom  blev  afsagt  der. 

Koks  gaar  den  omtales  henimod  Reformationstiden. 
Den  var  i  sin  Tid  af  en  Gudrun  „Koks"  solgt  til  Utstein, 
men  Klosteret  solgte  den  igjen  i  sin  betrængte  Forfat- 
ning til  Lagmand  Nils  Claussøn  1530  2. 


'    D.  N.  II  No.  \?j4. 

^    De  fleste  af  disse  Gaarde  ville  findes  nævnte   i   D.  N.    IV,   en- 


kelte i  I  og  II. 


290 


DR.    L.  DAAE. 


Disse  Gaarde  med  faste  og  kjendte  Navne  have 
vistiiok  været  de  bedste  og  de  største  Privathuse  i  Byen. 
Naturligviis  har  der  været  ulige  flere  Smaahuse  for  den 
fattigere  Befolkning. 

Den  senere.  Strandgade  ved  Vaagen  synes  ikke  at 
liave  været  bebygget  før  efter  Reformationen.  Dette  var 
„Grimsageren",  der  tilhørte  Domcapitlet.  Heraf  forklares- 
da  let,  at  Grundene  efter  Bebyggelsen  have  svaret  og^ 
endnu  svare  Afgift  til  Stavangers  Præsteskab. 

For  første  Gang  fik  Stavanger  et  formeligt  Handels- 
privilegium  af  Erik  af  Pommern,  dateret  Kjøbenhavn  1& 
August  1425,  altsaa  kort  efter  Kongens  Tilbagekomst 
fra  den  store  Udenlandsreise.  Høist  sandsynligt  fore- 
kommer det  mig  at  være,  at  den,  der  har  udvirket  Pri- 
vilegiet, maa  have  været  Hr.  Endride  Erlendssøn,  der  jo- 
da var  forlenet  med  Ryfylke,  og  som  vi  have  seet,  en 
i  særlig  Grad  indflydelsesrig,  vistnok  ogsaa  virksom  Mand^ 
Nogen  særlig  Oplysning  om  Byens  Forholde  vil  man  des-, 
værre  ikke  finde  i  dette  Document,  der  kun  i  alminde* 
lige  Udtryk  forbyder  Kjøbmandskab  i  Stiftet  udenfor 
Stavanger  By  og  andre  Steder,  „som  af  Alder  er  lovlig 
beskikkede  dertil"  ^.  Af  stor  Betydning  for  Byens  Udvik- 
ling  har  Privilegiet  neppe  været,  da  Hanseaterne,  som 
vilde  samle  det  hele  nordlige  og  vestlige  Norges  Handel 
i  Bergen,  af  al  Magt  stræbte  at  holde  andre  Handels- 
pladse  i  disse  Dele  af  Riget  nede,  deriblandt  endog 
Throndhjem. 

I  Stavanger,  til  hvis  Historie  som  By  der  ganske  vist 
kun  er  bevaret  saare  sparsomme  Vidnesbyrd,  kjende  vi 
først  fra  Slutningen  af  det  femtende  Aarhundrede  nogle 
faa  Raadmænd.  Om  Borgermester  er  der  ei  Tale  før 
Reformationen,    ja    endog   Raadstuen   omtales  først  i  den 

i~15y  N.  VII.  No.  379. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


291 


sidste  Tid  før  denne  Omvæltning  K  I  1436  nævnes  som 
Foged  i  Byen  en  Lauren ts  Deken  og  som  præfedus 
civitatiSy  der  formodentlig  betyder  det  samme,  i  143S 
Laurentius  Magni;  disse  to  ere  sikkert  ogsaa  en  og  samme 
Person  ^.  Mellera  de  norske  Byer,  som  efter  det  be- 
kjeridte  (men  aldrig  i  Kraft  traadte)  Udkast  til  en  ny 
Unionsact,  skulde  deltage  i  Kongevalg,  nævnes  ikke  Stav- 
anger. I  1438  synes  et  Par  Tydskere  at  have  været 
Borgere  i  Byen,  Nicolaus  Pommerensis  og  Johannes 
Kannaman  ^,  og  dette  kunde  maaskee  tyde  paa  lidt  Han- 
delsrørelse.     I  1463  nævnes  ti  „Bymænd"^ 

Det  er  ikke  rimeligt,  at  Byen,  den  geistlige  Stat 
og  dens  Tjenere  iberegnet,  før  Reformationen  har  hævet 
sig  til  Indbyggerantal  af  1000  Mennesker.  Men  her  som 
paa  mange  andre  Steder  dannede  der  sig  dog  allerede  i 
det  sextende  Aarhundrede  phantastiske  Forestillinger  og 
Sagn  om  en  fordums  Glans  og  Herlighed,  der  aldrig 
havde  existeret.  Ligesom  det  paa  Hamar  fortaltes  og 
troedes,  at  denne  Biskopsflekke  engang  skulde  have  talt 
1 800  vaabendygtige  Borgere,  saaledes  gik  det  ogsaa  i 
Stavanger:  endog  en  Mand  som  Peder  Claussøn  kan 
skrive,  „at  denne  By  haver  i  fordums  Dage  v^eret  meget 
større  og  ypperhgere,  og  kan  man  endnu  see  Grundvolden 
en  halv  Fjerding  fra  Byen,  hvor  Huuse  og  Gader  have 
været,  og  siges  at  skulle  have  boet  700  Borgere  derudi^ 
somme  mene  1800"  ^.  Sandheden  er,  at  Stavanger  først 
i  det  nittende  Aarhundrede  er  bleven  en  By  af  større- 
Betydning  som  Kjøbstad. 


Y.  Nielsen,  Raadraændene  i  de  norske  Kjøbstæder.     S.   14 — lo. 

(Chr.a  Vidensk.  Selsk.  Forh.   1879.     No.   13). 

D.  N.  VI.  pag.  r)02.     Samtidig    nævnes   Borgerne  Thorkcl    Si- 

monssøn  og  en  Ingemundus  Bratteri. 

D.  N.  VI  [.  pag.  408. 
*    D.  N.  IV.  No.  952. 
^    Saml.  Skr.  322. 


3 


292  DU.  L.  DÅAE. 

VII. 

Bispestolen»  Indtægter. 

Om  Stavanger  Bispestol  og  Domkirke  har  besiddet 
Eiendomme  udenfor  Stiftet,  er  mig  ubekjendt.  Derimod  var 
ikke  saa  lidet  Jordegods  i  Stavanger  Stift  selv  henlagt 
til  Erkestolen  i  Nidaros  ^  I  det  mindste  i  Kvinesdal 
besad  „St.  Olai"  ogsaa  Kirkekjør,  der  endnu  omtales 
(som  seculariserede !)  1545^.  Munkeliv  Kloster  og  vist- 
nok  flere  andre  bergenske  Stiftelser  har  ogsaa  havt  Be- 
siddelser i  Stavanger  Stift. 

Bispestolen  og  Domkirken  sammenfattedes  i  det 
fælles  Begreb:  stadrinn^,  og  deres  Indtægter  og  Formue 
kunde  ikke  let  adskilles,  om  end  Biskoppen  naturligviis 
havde  privat  Gods  og  Løsøre. 

Indtægterne  bestode  i  Jordegods,  spredt  over  det 
hele  Stift,  Fjerdeparten  af  Tienden.  Cathedraticum  af 
Præsterne  samt  den  dem  paahvilende  Tiende,  geistligt 
Sagefald  og  forskjellige  andre  tilfældige  Indtægter.  En 
stor  Di  ol  af  sine  Indkomster  maatte  imidlertid  Biskoppen, 
som  siden  nærmere  skal  paavises,  dele  med  sit  Domcapitel. 

Jordegodset,  hvis  oprindelige  Stamme  vel  skyldes  en 
kongelig  Dotation,  voxede  stadig  ved  nye  Gaver,  ved  Bi- 
skoppernes  egne  Kjøb  og  Erhvervelser  og  derved,  at  Per- 
soner, der  ikke  formaaede  at  betale,  hvad  de  skyldte, 
maatte  pantsætte  eller  afstaa  fast  Eiendom.  Nogen  Jorde- 
bog  for  Stiftet  haves,  som  i  Indledningen  bemærket,  ikke. 
Man  bør  dog  ikke  anslaa  Indtægterne  af  Jordegodset  alt- 
for høit,  thi  det  havde  kun  ringe  Leieværdi. 


*    Aslak  Bolts  Jordebog  S.   107—10^. 

*  D.  N.  XI.  No.  nor.. 

^    Samme  Udtryk    findes    ogsaa  bnigt    om  Klostre    som  juridiske 
Personer. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


293 


At  opregne  de  Gaver  af  fast  Eiendom,  hvorom  Ef- 
terretning  er  levnet,  vilde  føre  for  vidt.  Som  Exerapler 
kunne  nogle  saadanne  anføres  ^.  Den  mægtige  Gaute  af 
Tolga  d.  æ.  skjænkede  mere  til  Bergens  Kirker,  men  er- 
indrer dog  ogsaa  Stavangers.  Samtidig  omtrent  har  man 
Arnbjørn  af  Heiranes's  Testamente,  der  indeholder  flere 
interessante  Oplysninger.  I  1324  stadfestede  Fru  Ragn- 
hild Jonsdatter  sin  Mand  Hr.  Helge  Sæbjørnssøns  Gave 
af  en  Gaardpart.  Endnu  i  Auduns  Tid  forekom  Gaver. 
En  saadan  indeholder  en  characteristisk  Ytring  og  bør 
derfor  omtales.  Det  blev  i  1477,  altsaa  mange  Aar  efter 
Auduns  Død,  oplyst,  at  en  Sigrid  Gunnarsdatter  havde 
været  hos  denne  Biskop  og  skjænket  ham  Gaarden  Bø- 
paa  Øen  Fogn,  men  da  hun  kom  hjem.  sagde  hendes 
Venner,  at  hun  havde  bortgivet,  hvad  hun  ikke  eiede, 
da  det  var  Umyndiges  Gods.  Sigrid  havde  da  svaret, 
at  hun  saa  vilde  give  Halland  i  Erfjord,  hvorimod  Sø- 
steren Gunhild  havde  protesteret.  Nu  vilde  Sigrid  give 
Håna  i  Gand,  men  Gunhild  sagde:  „Ikke  vil  jeg  tillade, 
at  Du  giver  bort  hverken  Hanen  eller  Hønen."  Omsider 
var  dog  Søstrene  blevne  enige  om  at  give  Bokenes  i  Gand 
i  Stedet,  mod  at  Bø  skulde  udgaa  af  Biskoppens  Register  ^. 
Af  de  Gaver,  som  kjendes,  ere  dog  flere  til  Kannikerne 
end  til  Bispestolen,  og  i  den  sidste  Tid  synes  den  Art 
Gaver  næsten  eller  ganske  at  være  ophørte. 

En  biskoppelig  Hovedindtægt  var  en  Fjerdepart  af 
det  hele  Stifts  Tiende.  Men  i  flere  Tilfælde  have  dog 
Biskopperne  givet  Afkald  paa  sin  Tiende  i  visse  Sogne 
til  Fordel  for  Andre,  saaledes  til  Kannikerne  Tienden  af 
Finnø,    hvorom    der  under  Biskop  Arne  blev  Strid.     Bi- 


^    Cfr.  Norske  Stiftelser  III.,  540  fgg.,  hvor  Nicolaysen  gjør  Arnbjørn 
afHeimnes  og  Abbeden  af  samme  Navn  til  een  og  samme  Person. 
2    D.  N.  I  No.  918. 


294 


DR.   L.  DAAE. 


skop  Alf  gav  i  sit  Testamente  Tienden  af  Torvestad  og 
Skaare  til  Tiggerklosfrene  i  Bergen,  hvad  dog  raaaskee 
kun  vil  sige  den  Tiende,  som  maatte  være  forfalden  ved 
hans  Død,  da  han  neppe  har  kunnet  binde  sine  Efter- 
mænd.  Tiende  skulde  i  Følge  Erkebiskop  Jons  Christen- 
ret  svares  omtrent  a  f  alle  mulige  Ting,  men  den  blev  jo 
siden  ikke  i  alle  Dele  respecteret.  Peder  Claussøn  ^  be- 
retter, at  „ mange  Jordeparter  ere  komne  under  Biskops- 
stolen  og  Kirkerne  for  ubetalt  Tiende,  som  med  gamle 
Register  bevises  kan".  Han  tilføier,  at  Almuen  i  den 
catholske  Tid  var  langt  villigere  til  at  betale  Tiende  og 
overhoved  til  Ydelser  til  Kirken  end  efter  Reformationen. 

Præsterne,  der  i  sine  Sogne  modtoge  en  Part  af 
Ti-enden,  der  svarede  til  den  Biskoppen  over  hele  Stiftet 
tilkommende  Andel,  maatte  selv  afsine  Præstegaarde  svare 
Tiendeafgift  „af  al  sin  Sæd"  ;  i  et  af  Erkebiskop  Eilifs  Statii- 
ter,  der  dog  maaskee  kun  har  angaaet  Erkestiftet,  tilføies  her- 
til :  ^baade  inden  Gaard  og  uden"  samt  „af  al  sin  rette  Ind- 
komst,  som  de  tåge  af  sine  Mænd*  ^.  For  Stavanger  Stift 
have  vi  et  mærkeligt  Document  herom  fra  Auduns  Tid 
1429.  Paa  et  almindeligt  Præstemøde  i  Stavanger  i  hint 
Aar  lienlagde  han  nemlig  til  nogle  Altre  i  Domkirken 
„Præstetienden  (det  vil  aabenbart  ikke  sige  den  Tiende, 
som  Præsterne  fik  af  Almuen,  men  den,  de  selv  ydede"! 
af  hele  21  Præstekald,  under  hvilke  der  allerede  deugang 
maa  have  været  flere  Annexer,  da  f.  Eks.  „XJndal"  nævnes  som 
et  Præstegjeld  under  Et  ^.  Derhos  havde  de  adskillige  andre 
Udgifter,  deriblandt  Cathedraticum  til  Biskoppen  og  hyppig 
Pavetiende,  iBaselerconcihets  Tid  ogsaa  Afgift  til  dette  o.s.v. 

At    Cathedraticum    ydedes    i  Stiftet,    sees    tydeligt, 

•■':v. .  ■■  • ;  • 

•s 


>    Samlede  Skr.  224. 

*    Norges  gamle  Love.  III.  310. 

«    D.  N.  II.  No.  C)\)9. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


295 


men  nærmere  Oplysninger  fattes.     Dog  synes  det,  som  at 
enhver  Kirke  havde  at  erlægge  Noget  til  Domkirken. 

En  vistnok  væsentlig  Tndtægt  for  Biskoppen  var 
hans  Sagefald,  da  Bøderne  vare  forholdsviis  høie.  Oplys- 
ningerne  herom  ere  dog  ikke  mange  fra  dette  Stift.  Sage- 
faldet  indd reves  ved  Provster  eller  Aarmænd,  der,  som 
et  Exempel  viser,  synes  at  have  nydt  Trediedelen  for 
sin  Umage  ^  Ligesom  for  ubetalt  Tiende  saaledes  kunde  • 
Biskoppen  ogsaa  for  ubetalt  Sagefald  tilregne  sig  Jorde- 
gods. Til  Biskop  Sigurd  maatte  saaledes  1461  en  Mand 
fra  Sirdalen  pantsætte  sin  Gaard  for  Modstand  mod  sin 
Sognepræst  og  for  Hor  ^.  Et  andet  Exempel  pa  a  ind- 
bringende  Kirketugt  fra  Eilifs  Tid  kan  her  anføres.  En 
utlæg  Mand  (uvist  hvor)  var  bleven  begravet  paa  Kirke- 
gaarden ;  Provsten  havde  befalet,  at  Liget  skulde  opgraves 
og  udkastes,  men  var  i  tre  Aar  ikke  bleven  adlydt.  Bi- 
skoppen tilgav  da  denne  Ulydighed  og  tillod,  at  Liget 
maatte  blive  liggende  i  christen  Jord,  og  at  den  Afdødes 
Sjel  maatte  delagtiggjøres  i  den  hellige  Kirkes  Bøn,  men 
som  det  viser  sig  af  en  Paategning  paa  Brevet,  er  der 
givet  Jordegods  i  denne  Anledning  ^.  I  1424  sees  en 
Mand  at  have  bødet  6  Mark  con  tant  for  Hor  med  en 
Ægtekone  *.  Et  andet  lignende  Tilfælde  omtales  i  Home- 
dal  1451  ^.  I  Aslak  Bolts  Jordebog  vil  man  for  Erke- 
stiftet finde  adskillige  lignende  Oplysninger. 

Biskoppernes  Visitatser  kunne  i  Middelalderen 
])etragtes  fra  to  Sider,  nemlig  deels  som  virkelige  geist- 
lige Forretninger,  deels  som  en  ikke  uvigtig  Indtægtskilde 


'  D.  N.  IV.  No.  803. 

^  D.  N.  IV.  No.  949. 

3  D.  N.  I.  No.  97.-). 

*  D.  N.  IV.  No.  825. 

*  D.  N.  IX.  No.  315. 


296 


DU.  L.  DAAE. 


for  Biskoppen,  der  paa  disse  Reiser  var  berettiget  til 
Kosthold  hos  vedkommende  Præster  for  sig  og  et  i  Re- 
gelen stort  Følge,  for  hvis  Underholdning  i  Bispegaarden 
han  altsaa  befriedes.  Kilderne  ere  meget  sparsomme  i 
denne  Henseende  for  vort  Stift,  og  man  savner  saadanne 
Oplysninger,  som  haves  for  Nidaros  og  Oslo  Stifter,  om 
hvor  mange  Nætter  Biskoppen  havde  Ret  til  at  tilbringe 
•  i  Præstegaardene;  de  underordnede  Præster  ved  de  rin- 
gcjie  udst vrede  Kirker  vare  fritagne,  idet  kun  de  større 
Kirker  vare  .,Veitslekirker*'  (som  de  kaldtes  i  Erkestiftet). 
Heller  ikke  har  man,  selv  i  Bergens  Stift,  Kundskab  om^ 
hvor  store  Kvantiteter  af  Drikkevarer  o.  s.  v.  Præsteskabet 
var  forpligtet  til  at  have  i  Beredskab  ^  Af  Haakon  den 
gamles  Saga  erfares,  at  Præsteskabet  (i  hvilke  Stifter 
siges  ikke)  1247  klagede  for  Cardinalen  Vilhelm  over,  at  Bi- 
sperne  tidt  undlode  at  visitere,  men  dog  krævede  Betaling  for 
Visitats.  En  Hovedforretning  ved  Visitatsen  var  vistnok 
I^ndersøgelse  af  Kirkeværgens  Regnskaber.  Til  de  geist- 
lige Forretninger,  der  alene  kunde  udføres  af  en  viet 
Biskop,  hørte,  som  bekjendt,  Børns  Confirmation  eller 
Fer Uling,  en  Ceremoni,  som  dog  vistnok  er  iidført  tem- 
melig uregelmæssigt,  navnlig  i  fjernere  Egne  af  Stiftet. 
Efterat  hyppigere  Rigsraadsmøder, .  tildels  endog  udenfor 
Norge,  vare  komne  i  Brug,  maatte  dette  sikkert  ofte 
hindre  Biskopperne  i  at  visitere.  Sagnet  har  bevaret 
enkelte  Erindringer  om  disse  Visitatsreiser.  Peder  Claus- 
søn  taler  om  en  „Biskopsbod-*  paa  Fjeldvidden  mellem  Eids- 
fjord  og  Hallingdal  ^  og  paa  Katteraas-Heien  mellem 
Omlid  og  Gjerestad  erindres  et  Sted,  „Biskopsstolen'% 
hvor  Bisperne  pleiede  at  iivile  og  at  anbringe  et  Mærke 
i  Stenen,  naar  de  kom  derhen  ^. 

*    See  om  disse  Ting  min  Krønike  om  Erkebiskoppenie  S.  149  fg. 

^    Saml.  Skr.    V6X 

"^    J.  Aas,     Gjerestad  Præstegjeld  og  Præster  S.  i>l. 


OM  STAVANGER  STIFP    I  MIDDELALDEREN. 


297 


Saavel  ^Biskoppen  som  Kannikerne  skaffede  sig  en 
Fordel  ved  i  sine  Gaarde  at  optage  til  Forsørgelse  Per- 
soner, der  kunde  yde  et  godt  Vederlag  derfor.  Dette 
kaldtes  at  blive  Provents-Mand  eller  Kvinde.  Exempler 
herpaa  ere  følgende  fra  dette  Stift.  I  1313  afstod  en 
Gunvor  Olafsdntter  til  Biskop  Ketil  Gaarden  Dalve  i 
Nærstrand  (Skyld  8  Løber  bedste  Sort  Smør  og  5  Pund 
Korn)  til  evig  Eiendom  for  Bispestolen  mod  at  erholde 
for  Livstid  Værelse  i  Bispegaarden  med  Kjelderrum  (tin- 
dirbud)  og  saadan  Kost,  som  de  have  den,  der  sidde 
umpvey^t  med  Biskoppen,  en  Bolle  Mungaat  daglig  til 
Maaldrikke,  dog  med  Undtagelse  af  nogle  Fastedage  og 
de  Dage,  Biskoppen  holder  Veitsle.  Hendes  Følgekone 
skal  ogsaa  være  i  Bispegaarden  i  de  store  Høitider,  St. 
Svithuns  Aften  o.  s.  v.  og  sidde  paa  Tjenestemæiidenes 
Pall  K  1325  afstod  Gyrid  Oddsdatter  til  Biskop  Erik  II 
sine  Eiendomme  Kingelstad  paa  Finnø  og  Høivik  i  Jelse 
(Skyld  henholdsviis  en  halv  Læst  Korn  og  halvfjerde  Løb 
bedste  Sort  Smør)  mod  Stue  og  Kjelderrum,  Kost  o.  s.  v. 
omtrent  som  foregaaende;  dog  nævnes  ikke  nogen  Følge- 
kone 2.  I  1342  enedes  Kannikerne  med  Orm  Bonde  om, 
at  han  imod  at  afstaa  Jordegods  til  60  Marks  Værdi, 
hvoraf  han  strax  udlagde  det  halve  i  Gaarden  Grjotheim 
i  Randeberg,  samt  dertil  betale  noget  mere  i  Penge  skulde 
faa  hos  denne  saa  godt  Kosthold,  som  pleier  at  gives  for 
Kjertesvendenes  Pall  i  Bispegaarden,  og  dertil  Soverum  i 
Korsbrødregaarden  eller  i  Bratten,  hvilken  Gaard  altsaa 
ogsaa  maa  have  tilhørt  Kannikerne  ^.  I  1346  sluttede 
disse  en  lignende  Contract  med  en  Ivar  paa  Aas,  der 
skulde  for  sin  Forsørgelse  afstaa  Steinbru  i  Gand  (Høiland) 


1  D.  N.  II.    No.  115. 

2  D.  N.  IV.    No.  107. 

3  D.  N.  IV.    No  263. 

Hist.  Tidsskr.  3  R.  V.  "^ 


298 


DR.  L.  DAAE. 


Og  Bjalland  i  Gestal.  Ivar  sees  ogsaa  at  være  bleven 
indkvarteret  i  Bratten,  men  et  Par  Aar  efter  kom  en 
Præst  fra  Hitterø  og  godtgjorde.  at  Steinbru  var  en  An- 
dens Eiendom,  og  Overeenskomsten  blev  da  forstyrret, 
idet  Ivar  ikke  paa  de  nye  Betingelser,  som  Kannikcrne 
fordrede,  vilde  modtage  deres  Tilbud  om  Kost  med  Mel 
og  Smør,  som  andre  hans  Ligemænd  havde  faaet  af  Brødre- 
gaarden  eller  Bispegaarden,  Sulmad  fra  Stegerhuset  og 
Maaldrikke  af  Brødre kjelderen  o.  s.  v.  ^ 

Bispestolens  fornemste  Byrder  vare  Vedligeholdelsen 
af  Domkirken  og  Bispegaarden  og  Underholdningen  af 
det  store  Tjenerskab,  hvorhos  naturligviis  Biskoppens  høie, 
fyrstelige  Stilling  har  krævet  Æresudgifter.  De  hyppige 
Reiser  til  Bispemøder  og  senere  til  Rigsraadsmøder  have 
været  bekostelige.  Af  særegne  Udgifter  kan  først  nævnes 
det  saakaldte  stihsidhim  i)dllii.  en  Ydelse  til  hver  ny 
Erkebiskop  for  at  lette  ham  Bekostningerne  ved  hans 
Romerreise  og  Afgifter  til  Paven.  Oprindelig  var  nemlig 
Erkebispen  den  Eneste,  som  behøvede  at  bekræftes  og 
indvies  ved  Curien.  En  Overeenskomst  herom  blev  1236 
trufifen  mellem  Erkebiskop  Sigurd  og  Biskop  Askel  af 
Stavanger,  der  gik  ud  paa,  at  der  skulde  ydes  Halvdelen 
af  Fjerdeparten  af  (et  Aars)  Tiende  i  Palliehjelp.  Dette 
Forlig,  der  bekræftedes  af  Kapitlet  ^,  maa  vel  forstaaes 
saa,  at  det  var  Halvdelen  af  Bispens  Fjerdedeel  af  Tien- 
den, der  skulde  ydes;  men  man  maa,  efter  hvad  der  vides 
fra  Bergens  Stift  i  næste  Aarhundrede,  slutte,  at  man 
har  forstaaet  at  overføre  Byrden  fra  Biskoppens  til  Kir- 
kernes  Tiende  ^.     Endnu  Henrik  Kalteisen  forlangte  Pallie- 


1    D.  X.  IV.  Xo.  308,  335  og  I.  No.  311. 

^  Regesta  Norv\  I.  No.  440.  Erkebispen  var  selv  tilstede  i  Stav- 
anger ved  denne  Leilighed,  ligesora  Biskop  Nicolaus  af  Grøn- 
land. 

*   Min  Krønike  om  Erkebisperne. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


299 


lijelp  i  Stavanger  1451  og  da  af  Kirkernes  Tiende  ved 
Oeistlighedens  Bistand  ^,  men  hans  kort  efter  paafulgte 
Resignation  har  vel  bevirket,  at  der  ikke  er  blevet  Noget 
deraf.  Afgiften  til  Curien  (250  fl.)  af  hver  tiltrædende 
Biskop  foruden  Sportler  til  Kammerets  og  Cardinalcol- 
legiets  underordnede  Personale  er  allerede  omtalt.  Under 
Christiern  1 1  paalagdes,  som  vi  have  seet,  Bispestolen  en 
høi  Skat. 

VIII. 
Biskoppelige  Tjen  est emænd. 

Ihvorvel  de  norske  SufFraganbiskoppers  Hofstat  na- 
turligviis  maatte  være  ringe  i  Sammenligning  med  deres 
Collegers  i  de  større  Lande,  havde  dog  ogsaa  de  smaa 
norske  Kirkefyrster  et  talrigt  Tjenerskab  af  forskjellig  Art. 

Først  bør  nævnes  Off  ici  alen,  der  sikkert  altid 
var  Kannik.  Hans  meest  fremtrædende  Forretning  var 
at  fungere  som  Dommer  paa  Biskoppens  Vegne.  Han 
indtog  altsaa  en  Stilling  til  denne  omtrent  som  Lagman- 
deu  til  Kongen ;  men  ved  Siden  heraf  finder  man  Offici- 
alen  oftere  ogsaa  paa  anden  Maade  som  Biskoppens  Med- 
hjelper eller  Stedfortræder  i  verdslige  Gjøremaal.  I  de 
Documenter,  som  Officialerne  udstedte,  navngave  de  sig 
i  Regelen  ikke,  men  skrev  sig  gjerne  kun:  „Vi  Officialis 
o.  s.  v.",  hvorfor  vi  kun  kjende  faa  Officialer  ved  Navn, 
saasom  i  dette  Stift  Erik  1308,  Sigurd  Reidarssøn  1392, 
Olaf  Botvidssøn  1512,  Peder  Hanssøn  1517. 

Den  oftere  forekommende  Sacrista  var  Skatmester, 
og  lians  Kasse  forvaredes  i  Domkirkens  Sacristi  ^.    Imid- 


1   D.  N.  IV.  No.  029. 
«    D.  N.  VI.  pag.  498. 

20' 


300 


DR.  L.  D\AE. 


lertid  er  det  ikke  vist,  at  denne  Erabedsmand  egentlig: 
har  staaet  umiddelbart  under  Biskoppen  eller  egentlig 
været  hans  Tjener;  snarere  har  det  maaskee  været  Dom- 
capitlet,  hvis  Midler  han  forvaltede,  og  Sacrista  var  sik- 
kert selv  i  Regelen  en  Kannik.  Af  Sacrister  i  Stavanger 
kjendes  Sira  Rut  ^  1347,  Gunnar  Haakonssøn  1438,. 
•Johannes  Thoraæ  1450  og  1454. 

Biskoppen  havde  stadig  en  C  ap  ell  an,  der  vel  har 
forrettet  Messe  for  ham  i  hans  private,  fremdeles  existe- 
rende  Capel,  men  som  udentvivl  ogsaa  har  fungeret  son» 
hans  Sekretær  eller  som  det  idetmindste  ved  andre  Bispe- 
sæder  i  den  senere  Tid  kaldtes  ^Cantsler"  ^  Biskop- 
Audun  holdt  en  Notarius,  der  vel  har  havt  den  pave- 
ige  eller  keiserlige  Autorisation,  som  i  Middelalderen 
krævedes  for  Notarier.  Det  var  en  Clericus  fra  Linko- 
ping  Stift,  Sven  Jonssøn.  Rimeligviis  har  Stavangers: 
Biskop  ogsaa  havt  sin  Poenitentiarius,  skjønt  jeg 
ikke  her  har  fundet  nogen  saadan  udtrykkelig  nævnt. 
En  saadan  Embedsmand  skulde  dog  ifølge  Bestemmelserne- 
ved  Provincialconciliet  1306  findes  ved  enhver  Domkirke. 

Udenfor  Stiftsstaden  havde  Biskopperne  sine  Prov- 
ster,  hvis  Functioner  dog  vare  saadanne,  at  de  ogsaa 
kunde  overdrages  Lægmænd.  Det  paalaa  nemlig  Provsten 
fornemmelig  at  føre  Opsyn  med,  at  Forseelser,  der  hørte 
under  geistlig  Ret,  paataltes,  og  at  Bøderne  rigtig  betal- 
tes. I  Regelen  vare  vel  Provsterne  Geistlige,  skjønt  den 
verdslige  Magt  i  Erik  Magnussøns  Dage  havde  protesteret 
derimod.      Den   Inddeling   af   et    Stift   i   faste  Provstier,. 

'    D.  N.  IV.  No.  318. 

'    I  Biskop  Thorgils^s  Tid  var  Capellanen  Arne  endog  Medlem  aT 
Capitlet.    D.  N.  X.  No.  4. 


OM  STAVANGER   STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


301 


der  kjendes  fra  den  røde  Bog  i  Oslo,  har  neppe  fundet 
Sted  i  Stavanger  Stift.  Vi  finde  1363  en  Provst  i 
Slidre  ^,  hvis  Kirke  har  været  en  Hovedkirke  for  Valders, 
hvilket  ogsaa  dens  Bygning  og  tidligere  Udstyr  med  „Kan- 
nikestole"  synes  at  antyde.  I  1378  er  Kanniken  Haakon 
Valthjofssøn  Præst  i  Tveid  og  Provstf  over  Østre- Agder  2, 
i  1429  en  Præst  og  Provst  i  Helleland  i  Dalene  ^  og 
samme  Aar  en  Præst  og  Provst  i  Mandalen.  Sogne- 
præsterne  paa  Vansyn  (Lister)  synes  ofte  at  have  været 
Provster  i  Listeregnen,  saaledes  Andor  Hallsteinssøn  (til- 
lige  Kannik)  1444. 

I  Landsbygderne  havde  Biskopperne  verdslige  Tje- 
nestemænd,  der  kaldtes  med  det  gamle  Navn  Aarmænd, 
hvilke  indkrævede  Tiende  o.  s.  v.  *.  I  Diplomerne  næv- 
nes  de  dog  kun  sjelden.  I  1297  nævnes  en  Paal  Aar- 
mand  og  i  1393  en  Aasolf  Aarmand^  Fra  1417  har 
man  en  interessant  Oplysning  i  dette  Emne:  Biskop 
Haakon  II  overdrager  Arnvid  Arnvidssøn  i  Eidsfjord 
(tillige  Kirkeværge  sammesteds)  at  indkræve  sin  Tiende 
i  dette  Sogn  og  sin  anden  Rettighed  (undtagen  Cathe- 
draticum  og  Helligdagspandet,  for  hvilke  Biskoppen  selv 
kunde  have  Brug  paa  sine  Reiser)  for  7  Løber  om  Aaret, 
og  derhos  giver  han  ham  „Aarmandsforretningerne 
og  Provstedømmet"  over  Eidsfjordingerne,  idet  han 
skal  indtale  Bøder,  der  tilkomme  Biskoppen  mod  selv  at 
oppebære  Tredieparten  af  Sagefaldet  i  de  Sager,  som 
han  stævner  „for  Os  eller  vor  Officialis"  ^     Sædesvende 


'    D.  N.  VI  No.  370. 

2  D.  N.  IV  No.  f)  10.  1  No.  45  i). 

3  D.  N.  IV  No.  840. 

^    Peder  Claussøns  Saml.  Skr.  2-24. 
^    D.  N.  V.    No.  102. 
«   D.  N.  IV.  No.  803. 


302 


DR.   L.  DAAE. 


i  Lighed   med    Erkebispens    findes    ikke    omtalte    i   dette- 
Stift. 

I  Bispegaarden  var  der  naturligviis  et  talrigt  Tjener- 
skab.  Ved  Forliget  i  Tønsberg  1277,  der  siden  ophæve- 
des  af  Kongeraagten  (hvad  rigtignok  Kirken  aldrig  ret 
vilde  erkjende),  men  som  tilsidst  atter  gjenoplivedes  1458^ 
havde  Stavangers  Biskop  Ret  til  at  holde  40  væbnede 
Mænd,  der  vare  ledingsfrie  dels  for  to,  dels  for  tre  Nev. 
Om  han  har  holdt  saa  stor  en  Styrke,  er  uvist,  men  til 
enhver  Tid  har  han  dog  havt  bevæbnede  Mænd  ved  sin 
Gaard,  hvad  man  af  og  til  ovenfor  vil  have  seet.  I  den 
sidste  Tid  kaldes  de  Hofmænd.  Selvfølgelig  har  han  havt 
n  Kjøgemester  og  en  Raadsmand.  En  Kjelderraester  næv- 
nes  1345,  ligesora  der  omtales  ogsaaKjertesvende  i  Bispe- 
gaarden (1317)  ^  Kvindeligt  Tyende  har  der  naturligviis^ 
ogsaa  været,  og  det  nævnes  i  Biskop  Alfs  Testamente. 
En  Portner  omtales  1297,  samtidig  ogsaa  en  „Fant",  det 
vil  sige  en  Mand,  der  har  havt  at  reise  om  i  Biskoppens- 
Ærinder  ^. 

Saaledes  har  Stavanger  Bispegaard  havt  ikke  faa. 
Beboere  af  forskjellig  Art,  der  naturligviis  hver  efter  sin 
Stand  nød  forskjellig  Kost.  Proventfolkene  er  allerede- 
ovenfor  omtalte. 

Kirkernes  økonomiske  Tarv  varetoges  ikke  af  Præ- 
sterne.  med  hvis  Interesser  Kirkerne  tidt  kunde  komme 
i  Strid,  men  af  særegne  Ombudsmænd  (Kirkeværger), 
der  aflagde  Biskoppen  Regnskab  og  ansattes  af  han*. 
Man  maa  tro,  at  Ombudsmændene  havde  Godtgjørelse  for 
sin  Umag,    thi  Erkebiskop  Aslak  Bolt    lod   sig   betale  af 


»    D.  N.  IV.  No.  4'y.  119. 

^    D.  N.  lY.  No  18,  hvor  der  opregnes  en  hel  Del  Personer,  der 
aabenbart  have  hørt  til  det  verdslige  Tjenerskab. 


OM  STAVANGER  STItT  I  MIDDELALDEREN. 


303 


dem,  naar  han  gav  dem  Beskikkelsesbrev  ^  Man  har 
endnu  bevaret  adskillige  Kvitteringer  fra  Biskopperne  for 
aflagt  Regnskab,  i  Regelen  for  flere  Aar  ad  Gangen  2. 

IX. 
Stavangers  Domcapitel. 

Dette  maa  formodes  at  være  stiftet  ved  eller  kort 
efter  den  norske  Kirkes  gjennemgribende  Organisation 
af  1152.  I  det  bekjendte  Stridsskrift  fra  Kong  Sverres 
Tid,  der  kaldes  en  Tale  mod  Biskopperne,  hedder  det 
ogsaa  iidtrykkeligt,  at  „da  Pallium  kom  til  Norge,  bleve 
Proventer  (o :  Præbender)  oprettede  ved  Bispestolene  og 
Chorsbrødre  indsatte".  Naar  det  af  Erkebiskop  Erik 
indberettes  til  Paven,  at  hans  Eftermand  er  valgt  af 
(ierus  et  popiiliis  ^,  maa  her  ved  clerus  forstaaes  Capitlet, 
hvis  Valg  endnu  efter  gammel  Sædvane  er  vedtaget  af 
Menigheden  (populus).  Ganske  paa  samme  Maade  hedder 
det  nemlig,  at  den  bergenske  Biskop  Haavard  (1217)  var 
bleven  valgt  af  clerus  et  populus  ^ ;  men  i  senere  Tider  er 
denne  Menighedens  Tilslutning  vistnok  ikke  ænset. 

I  1236  finde  vi,  at  Capitlet  har  bekræftet  en 
Overeenskomst  mellem  Biskop  Askel  og  hans  Metropolitan  ^ 
I  denne  sin  ældre  Periode  har  det  havt  en  Archidiaconus, 
og  i  denne  Egenskab  nævnes  en  Andres  ca.  1275.  Der- 
efter  fors  vinder  iVrchidiaconatet  ligetil  Begyndelsen  af  sex- 
tendeAarhundrede.  Andre  Dignitærer  i  Capitletkj endes  ikke. 
Hvor  stort  Kannikernes  Antal  har  været,  kan  ikke  siges.. 


*    Min  Krønike  om  Erkcbiskopperne  S.  150. 

2    F.  Ex.   14()7  med  Soggendal  for  9  Aar.    D.  N.  IV.  No.  9()-5. 

^    Se  min  Krønike  om  Erkebisperne  S.  27. 

^    D.  N.  I.  No.  f). 

^    Keffcsta  Norv.  I.  No.  440. 


304 


DR.  U  DÅÅE, 


Det  har  vistaok  været  voxende,  men  høiere  end  til  ti  har 
det  neppe  nogensinde  naaet.  Allerede  i  Gaute  af  Tolga's 
Testamente  (født  1288)  omtales  „Chorsbrødre  og  Vi- 
carier"  ^ 

Biskop  Thorgils  sees  at  have  staaet  i  godt  Forhold 
til  sit  Capitel.  Han  skjænkede  1266  sin  Part  af  Finnøs 
Tiende  til  Chors brødrenes  Fællescasse  eller  „Commune", 
Det  hedder  i  Gavebrevet  udtrykkeligt.  at  Gaver  alene 
skulde  tilkomme  de  residerende  Kanniker,  hvoraf  maa 
sluttes,  at  allerede  dengang  nogle  af  Brødrene  have  havt 
Sognekald  paa  Landet  og  opholdt  sig  ved  dem^.  Endnu 
en  Gave  har  Thorgils  givet  Capitlet  1273,  nemlig  Sole 
Birke  paa  Jæderen,  det  vil  naturligviis  sige  dens  Ind- 
tægter  *.  Dette  Brev  er  af  stor  Interesse,  da  her  første 
Gang  udtrykkelig  nævnes  det  fælles  Bordhold,  som  nu 
ogsaa  her  var  bragt  i  Stand  i  Lighed  med,  hvad  der  siden 
Erkebiskop  Sørles  Dage  havde  fundet  Sted  i  Nidaros. 
I  dette  Gavebrev  omtales  ogsaa  de  Kannikerne  hver  for 
sig  tilhørende  Præbender,  men  som  ringe. 

Den  følgende  Biskop  Arne  slog  i  Begyndelsen  ind 
paa  sin  Formands  Vei  og  skjænkede  Kannikerne  Gaarden 
Pakstad  i  Sand  for  sin  Aartid  *.  Det  var  en  vigtig  Gave, 
da  til  Gaarden  hørte  et  stort  Laxefiskeri  i  Suldalselven, 
men  herom  blev  der  siden  ført  lange  Retstrætter,  som 
dog  endte  til  Kannikernes  Fordeel. 

Men  Venskabet  mellem  Arne  og  Brødrene  gik  snart 
over  til  den  forargeligste  Strid.  Kampen  mellem  Stat  og 
Kirke  var  ved  Hierarchiets  Ydmygelse  efter  Magnus  Haa- 
konssøns  Død    nogenlunde    bragt    til  Ende,    men    nu    be- 


1  D.  X.  II.   No.  24. 

2  D.  X.  II.  No.  rx 

3  D.  N.  II.  No.  If). 

*  D.  N.  II.  No.  21. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


305 


^yndte  i  et  Par  Stifter  Stridigheder  melleni  Bispedømmet 
og  Capitlet  af  stor  Voldsomhed.  Kannikerne  have  aabeii- 
bart  stræbt  efter  selvstændigere  Stilling  og  større  Ind- 
flydelse,  og  dette  var  Noget,  der  forekom  i  de  fleste  Lande. 
Omtrent  samtidig  vil  man  i  Danmark  finde  et  mærkeligt 
Exempel  i  denne  Retning.  I  Ribe  blev  det  nemlig  1298 
bestemt,  at  enhver,  der  optoges  i  Kannikernes  Collegium, 
paa  Porhaand  skulde  sværge,  at  dersom  han  selv  nogen- 
sinde  maatte  blive  Biskop,  da  skulde  han  indrømme  sine 
Kanniker  en  lang  Række  betydelige  Forrettigheder  med 
Hensyn  til  Stiftets  Styrelse  og  dets  Eiendomme  o.  s.  v. 
og  overhovedet  ikke  tilsidesætte  disses  Raad  ^  Aldeles 
paa  samme  Maade  have  de  fornemste  af  alle  Kanniker, 
nemlig  Pavens  egne  Cardinaler,  undertiden  baaret  sig  ad. 
Ved  Clemens  VI's  Død  1352  forfattede  og  besvore  saa- 
ledes  Cardinalerne  en  Haandfæstning,  der  i  alle  vigtigere 
Sager  skulde  binde  den  eventuelle  Pave.  Derpaa  skred 
<le  til  Valg,  men  den  nye  Pave  Innocents  VI,  der  selv 
havde  været  med  at  besværge  Documentet,  erklærede  det 
rigtignok  nu  for  fuldkommen  ugyldigt. 

Den  Stavangerske  Strid,  der  førtes  omtrent  fra  1294 
til  1303  samtidig  med  en  lignende  i  Nidaros,  begyndte  der- 
med, at  Arne  vilde  inddrage  Thorgils's  Gave  af  Finnøs 
Bispetiende,  men  den  antog  efterhaanden  større  og  større 
Dimensioner.  Kampen  er  udførlig  fremstillet  af  en  ældre 
Historiker  ^,  og  jeg  vil  ikke  gjentage  dens  Enkeltheder. 
Der  appelleredes  til  Rom,  pavelige  Dommere  beskikkedes. 
Biskoppens  Paastande  underkjendtes.  Kongen  blandede 
sig  i  Sagen  o.  s.  v.,  men  Fred  og  Ro  opnaaedes  dog  først 
-efter  Arnes  Død  1303,  da  hans  ivrige  Modstander  Kan- 
niken Ketil,    som    vi    have    hørt,    blev    hans  Eftermand. 


*    Ribe  „01demoder",  udpr.  af  Oluf  Nielsen  p.  116  fg. 
^   R.  Keyser  i  Den  norske  Kirkes  Hist.  II. 


306 


DR.  L.  DAAE. 


Bortseet  fra  selve  Processens  Kranglerier  og  Kunstgreb^ 
har  Striden  dog  stor  Interesse,  da  vi  af  den  lære  meget 
at  kjende,  som  ellers  ikke  vilde  have  naaet  til  os. 

I  Striden  havde  Biskoppen  ingenlunde  savnet  Ven- 
ner og  Tilhængere,  og  det  lykkedes  aldrig  Capitlet  at 
spille  Mester  i  Stiftsstaden  paa  den  Maade,  som  Kan« 
nikerne  i  Nidaros  stundom  formaaede  det  i  sin  Strid  med 
Erkebiskop  Jørund.  Af  Arnes  Venner  kan  nævnes  Sa- 
lomo n,  den  senere  Kannik  i  Nidaros  og  Biskop  i  Oslo. 
Han  var  oprindelig  Klerk  i  Stavanger  og  siden  af  Arne 
indviet  til  Præst  i  Slidre.  Ogsaa  flere  af  Domkirkens 
Vicarier,  Landspræster  ^,  et  Par  Skolemestere  og  en  stor 
Mængde  Lægmænd  stode  paa  Arnes  Side.  Mellem  dennes 
Modstandere  freratræder  foruden  Ketil  Kanniken  Inge- 
mund  „i  Skagen-,  samt  Præsterne  Baard  af  Avaldsnes 
og  Erik  af  Gand,  der  tilligemed  en  Præst  fra  Kinservik 
i  Bergens  Stift  ble  ve  brugte  til  at  forkynde  Biskoppens 
Bansættelse  m.  m.  Erik  af  Gand  var  af  den  forbitrede 
Biskop  med  Magt  bleven  afsat,  og  mange  Voldsomheder 
havde  fundet  Sted  i  og  udenfor  Byen.  Særlig  var  Maria- 
kirken  bleven  berøvet  sine  Bøger  o.  s.  v.  Lagmanden 
og  tro  kongelige  J3irdmænd  bleve  bansatte,  fordi  de  havde 
ydet  Bistand  til  Dommenes  Execution.  Korn  m.  m.  blev 
med  Vold  frataget  Chorsbrødrene  og  ført  til  Bispegaarden. 

Hvad  der  især  bør  lægges  Mærke  til,  er,  at  Kan- 
nikerne  have  forlangt,  at  deres  Samtykke  skulde  indhentes 
ved  Domkirkens,  Byens  og  Ijanddistrikternes  geistlige 
Embeders  og  Beneficiers  Besættelse  og  ved  Indehavernes 
Afsættelse  fra  disse,  en  Ret,  der  ogsaa  blev  dem  tilkjendt 
ved  Dom.   Endvidere  bekræftedes  de  i  Besiddelsen  af  Finnøs 

^  En  af  disse,  Sigurd,  Præst  paa  Hundevaag,  kaldes  „Bi8kop8broder", 
udeii  at  det  derfor  er  givet,  at  han  har  været  en  Broder  af 
Arne  selv. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


307 


Bispetiende  og  af  nogle  Ågre  ved  Olafskirken  og  af  Blok- 
ken ved  Høialteret  i  Domkirken  ^  og  Halvdelen  af  for- 
skjellige Eiendommes  Afkastning,  der  vare  skjænkede  til 
Domkirken  for  Aartider,  saaledes  at  Biskoppen  beholdt 
den  anden  Halvdel  2.  Ved  nye  testamentariske  Gaver 
skulde  Gavebrevenes  Ordlyd  strengt  følges.  Det  Vox, 
som  tildeltes  Kannikerne  til  Brug  ved  Aartider  (af  Dom- 
kirken og  Biskoppen  ?)  skal  ydes  efter  gammel  Sædvane,  og 
Kannikernes  og  deres  Vicariers  Salarier  ikke  formindskes. 
Offeret  ved  Begravelse  uddeles  til  Kannikerne  eller,  for 
de  Praværendes  Vedkommende,  til  Vicarierne,  ved  hvilket 
Alter  det  end  maatte  falde  o.  s.  v  ^. 

Efter  Arnes  Tid  høre  vi  ikke  mere  til  saadanne 
Stridigheder  mellem  Biskopper  og  Kanniker,  hvori  mod  et 
Par  Gange  alvorlige  Sammenstød  fandt  Sted  mellem  Bi- 
skoppen og  Utsteins  iVbbeder.  I  1319  udskiftedes  nogle 
Gaarde,  som  Biskop  og  Kanniker  hidtil  havde  besiddet  i 
Pællesskab*,  og  i  1445  traf  Biskop  Audun  kort  før  sin 
Død  en  Overeenskomst  med  Brødrene,  hvorved  de  gjen- 
sidig frafaldt  forskjellige  indbyrdes  Porpligtelser.  Dette 
bestod  deri,  at  Biskoppen  opgav,  hvad  der  tilkom  ham 
ved  Visitatsen  af  Kannikernes  Communes  Kirker^,  dog 
saa,  at  hans  Cathedraticum  forbeholdtes,  hvilket  Com- 
niunens  Raadsmand  ordentlig  skulde  erlægge.     Derhos 


^    Truncus  apud  altare  majus  2^ositm  D.  X.  IV.  pag.  47. 

2    D.  N.  V.  No.  40  og  IV  No.  41. 

^    D.  N.  IV.  No.  47. 

*   D.  N.  III.  No.   iir>. 

^  Hvad  herved  skal  forstaaes,  kau  ikke  bestemt  siges,  thi  de  Kir- 
ker, ved  hvilke  Kanniker  vare  Sognepræster,  kan  det  vel  neppe 
være.  Vi  have  hørt,  at  Sole  Kirke  var  dem  i  Fællesskab 
skjænket,  og  Holme  Kirke  i  IMandalen  med  et  Annex  tilhørte 
dem  ogsaa.     D.  N.  IV.   No.  830. 


308 


DU.  L.  DAAE. 


frafaldt  Biskoppen  sin  Ret  til  med  sine  Folk  at  gjæste 
Kannikerne  paa  Domkirkens  Kirkemessedag,  da  de 
pleiede  at  gaa  til  Brødrenes  Bord,  en  Byrde,  som  disse 
havde  tiindet  uoverkommelig.  Til  Gjengjæld  frafaldt  Kan- 
nikerne sin  sædvansmæssige  Ret  til  at  gaa  til  Biskoppens 
Bord  i  Julen,  Paasken  og  nogle  andre  Helligdage.  I 
Brevet  anføres  udtrykkelig,  at  Biskoppen  havde  gaaet 
ind  paa  denne  Ordning  efter  Kannikernes  Bøn,  og  at 
"disse  havde  anført,  at  deres  Vilkaar  vare  blevne  meget 
forringede,  og  at  deres  Jorder  tildeels  laa  øde.  Biskop- 
pen paa  sin  Side  indrømmede,  at  han  havde  paalagt  dem 
„en  svær  Gudstjeneste  i  sin  Kirke  for  Gud,  ham  selv  og 
hans  Efterkommere"  ^  Hvad  dette  sidste  vil  sige,  er  uvist. 
Jeg  vil  antyde  som  en  rimelig  Formodning,  at  den  uaf- 
ladelig  ved  Dag  og  Nat  foregaaende  „Psaltersang^,  som 
Erik  af  Pommern  havde  faaet  indført  i  flere  danske  Dom- 
kirker og  idetmindste  i  een  norsk,  Thrond hjems,  ogsaa  kan 
have  fundet  Veien  til  Stavanger;  den  føltes  af  Geistlig- 
heden som  en  Trældom  ^. 

I  Tiden  efter  den  store  Strid  kj endes  mange  Gaver 
til  Kannikerne,  og  maaskee  flere  end  til  Domkirken  selv. 
Vi  nævne  som  Exempler  den  velhavende  Kannik  Inge- 
munds  Gave  (nogle  Gaarde  i  Ryfylke)  1305,  Fru  Magn- 
hild Ketilsdatters  1323,  Drotseten  Øgmund  Finnssøns  Ga- 
ver først  1384  og  derefter  lige  før  sin  Død  (1388);  sidste 
Gang  gav  han  alt  sit  Gods  søndenfor  Stavanger  indtil 
Aaen  Sire;  velbaaren  Mand  Peter  Niculassøns  Gave  1405 
o.  s.  v.  I  de  sidste  Menneskealdre  før  Reformationen 
synes  Gavmildheden  at  være  meget   formindsket. 

Domcapitlets  Gods,  der  blandt  andet  lige  til  vore 
Dage  har  været  Grundlag  navnlig  for  Christianssands  Bispe- 

'   1).  N.  IV.  No.  sm. 

^   Min  Krønike  om  Erkebisperne  S.  1').'). 


OM  STAVANGER  STIFT  T  MIDDELALDEREN. 


309 


stols  og  Cathedralskoles  Indtægter,  laa  vistnok  for  den 
største  Deel  i  det  nuvæl-ende  Stavanger  Amt,  og  Kanni- 
kerne  have  aabenbart  ogsaa  søgt  ved  Mageskifter  at  samle 
det  saa  nær  Stavanger  som  muligt,  hvorpaa  enkelte  Ex- 
empler  ere  bevarede. 

En  stor  Deel  Kanniker  have  fordetmeste  holdt  sig 
i  sine  Præsteembeder  paa  Landet,  og  ved  flere  Leilig- 
heder  mærkes  det  tydeligt,  at  der  ofte  kun  vare  faa  til- 
stede ved  Domkirken.  Om  der  til  hvert  Præbende  var 
knyttet  et  bestemt  Præsteembede,  saaledes  som  i  Thrond- 
hjem,  eller  om  Forbindelsen  var  mere  tilfældig,  veed  jeg 
ikke.  Som  Præsteembeder,  der  sees  at  have  været  til- 
lagte Kanniker,  kunne  i  de  Par  sidste  Aarhundreder  før 
Reforraationen  riævnes  Tolga,  Tveid,  Egersund,  Vanse^ 
Rennesø,  Suldal,  Høiland,   Øiestad  og  Pinnø. 

Allerede  temmelig  tidlig  indsneg  der  sig  den  Uskik,. 
at  Personer  udenfor  vedkommende  Stifter  opnaaede  Ca- 
nonicater  ved  Domkirkerne  uden  at  gjøre  Tjeneste.  Og^ 
ikke  sjelden  var  det  Paverne,  som  ved  sine  Provisioner 
skabte  saadanne  Sinecurister,  der  kun  nød  Præbendernes 
Afkastning  og  i  det  Høiestftr^^ holdt  Vicarier  ved  Domkirken. 
Navnlig  var  det  hyppig  Tilfældet,  at  en  og  samme  Mand 
havde  Præbender  ved  flere  Domkirker.  Ikke  sjeldent 
vare  de  saaledes  begunstigede  Personer  Udlændinge.  Stav- 
angers Kapitel  har  dog  maaskee  i  mindre  Grad  end  flere 
andre  her  i  Landet  lidt  under  disse  Misbrug.  Nogle^ 
Exempler  paa  Uregelmæssigheder  af  denne  Art  i  dette 
Stift  kunne  iiævnes:  Arne  Aslakssøn,  der  1350  valgtes 
til  Biskop,  havde,  som  vi  have  seet,  Præbende  i  Stav- 
anger samtidig  med,  at  han  var  Provst  i  Oslo  og  Cantsler. 
Noget  lignende  havde  været  Tilfældet  med  Biskop  Botolf, 
der  før  sin  Ophøielse  var  residerende  Kannik  i  Bergen 
og    Sinecurist    i    Stavanger.      I    1429    var    en   Kannik  i 


310 


DR.  L.  D^AE. 


Oslo  Og  Provst  i  Gjerpen  tillige  Kannik  i  Stavanger.  I 
1353  finde  vi  en  svensk  Geistlig  i  Linkoping,  der  af 
Paven  faar  en  Sognekirke  i  Vesteraas  Stift  og  tillige  har 
Løfte  paa  et  Canonicat  i  Stavanger^;  det  er  neppe 
tvivlsorat,  at  det  er  Lykkesøgeren,  Biskop  Sigfrid,  der 
bjar  skaffet  ham  Udsigt  til  det  sidste.  I  1403  har  atter 
en  Svenske,  Ulf,  Præst  i  Skara  Stift,  forstaaet  at  skaffe 
sig  Canonicater  saavel  i  Stavanger  som  i  Bergen  ^. 

Af  Fremmede,  der  virkelig  have  levet  i  Stiftet  som 
Kanniker,  forekomme  Nogle.  Adam,  der  1268  var  Ge- 
sandt i  England,  og  Hugo  Vilhjalmssøn,  Kannik  i  Aarene 
fra  1314,  have  vel  været  Udlændinge.  Fra  Sverige  ere 
vistnok  efter  Navnene  at  dømme  komne  Erengisl  Peders- 
søu,  der  var  Kannik  og  Sognepræst  til  Vanse  1485^,  og 
Olaf  Botvidssøn  ^,  der  ogsaa  kaldes  med  Tilnavn  Gote 
og  i  1512  var  Official. 


X. 
Domskolen. 

Ved  ethvert  af  vore  Bispesæder  er  vistnok  allerede 
temmelig  snart  efter  1152  oprettet  en  Latinskole  for  vor- 
dende Præster,  men  om  Stavangers  Skole  kan  der  ikke 
gives  fyldigere  Oplysninger.  At  den  havde  sit  Locale 
lige  i  Nærheden    af  Bispegaarden,    have  vi  allerede  seet. 

Som  Skolemester  (scholastiais)  omtales  1298  Arnulf, 
riraeligviis  den  samme,  der  1305  kaldes  Sira  Onnulf^ 
Kort  efter  (1299)  nævnes  med  samme  Titel  en   Steinarus 

1  D.  X.  VIL  No.  244. 

2  D.  X.  X.  Xo.  101. 

3  D.  X.  VIII.  Xo.  413. 
*  D.  X.  I.  Xo.  1035. 

^    D.  X.  IV.  Xo.  36.    IL  Xo.  77. 


OM  STAVANGER  STIFT    I  MIDDELALDEREN. 


311 


<-ller  Steine,  der  en  enkelt  Gang  kaldes  Magister;  han 
sees  at  have  været  en  ivrig  Tilhænger  af  Biskop  Arne 
under  dennes  Strid  med  Kannikerne.  I  Laurentius's 
Saga  kaldes  Skoledisciplene  i  Nidaros  i  Begyndelsen  af 
det  14de  Aarhundrede  „Skoleklerke"  (sammenlign  Ud- 
trykkene  Peblinger  og  Skoledegne  efter  Reformationen), 
og  det  er  ikke  tvivlsomt,  at  de  fleste  af  dem  have  været 
voxne  Karle,  stundom  vel  endog  indviede  til  en  af  de 
laveste  geistlige  Grader  og  altsaa  virkelige  Klerke. 

Der  haves  nogle  Breve,  der  udentvivl  angaa  Disciple, 
der  have  mod  Vederlag  nydt  Kost  og  havt  Bolig  i  Bispe- 
gaarden.  Saaledes  betinger  sig  i  1315  en  Salmund  Styr- 
inessøn  ,, Klerk "*  Ophold  paa  Bispens  Bekostning  i  24 
Maaneder  mod  at  afstaa  to  Maanedsmatsbol  i  Søndfjord; 
han  forbeholdt  sig  derhos  sex  Alen  Klæde  Da  nu  den 
samme  Salmund  Styrmessøn  siden  gjenfindes  1345  som 
Kannik  og  1347  som  Chorsbrødrenes  Raadsmand,  har  han 
visselig  paa  denne  Maade  tilkjøbt  sig  Ophold  under  sin 
Skolegang  K  Et  lignende  Tilfælde  var  det,  at  i  1447  en 
Lagrettesmand  afstaar  Biskop  Gunnar  og  hans  Arvinger 
(altsaa  som  privat  Eiendom)  Gaarden  Kvelland  i  Sjernerø 
som  „Foriagsøre"  for  sin  Søn,  der  i  tre  Aar  har  havt 
Ophold  hos  Bispen  ^.  Endnu  Biskop  Hoskold  anfører, 
at  han  „uden  Forlegging"  har  givet  et  ungt  Menneske 
Ophold  i  tre  Aar^. 

I  1320  omtale  Kannikerne  nogle  Presteemner  som 
^,examinerede'*  af  dem,  men  om  her  skal  tænktes  paa  en 
Examen  i  vor  Tids  Betydning  eller  alene  paa   en  Under- 


1    D.  N.  IV  No.  101),  303,  33r>. 
''    D.  X.  IV  No.  900. 
^    D.  N.  III.  No.  11-2]. 


312 


DR.  L.  DAAE. 


søgelse,  om  de  havde  de  formelle  Betingelser  for  Ordina- 
tioii  (ægte  Fødsel  o.  s.v.),  er  uvist.  Derimod  have  vi  et 
Vidnesbyrd  om,  at  en  Mand,  hvem  Paven  gav  Slidre 
Kirke,  er  1264  bleven  i  Rom  examineret  i  boglig  Kund- 
skab  og  befunden  in  liter atura  comjietenter  idoneus  ^ 

Åf  og  til  møder  man  i  Stiftet  Mænd  med  Magister- 
titel,  altsaa  et  Vidnesbyrd  om  Studier  ved  fremmede  Uni- 
versiteter. For  at  fremme  Besøg  ved  disse  bestemte- 
Conciliet  i  Bergen  1435,  at  den  halve  Bondelod,  altsaa 
en  Ottendedeel  af  Tienden,  kunde  anvendes  til  Stipendier 
for  disse  Studerende  2.  Men  fra  Stavanger  Stift  synes  i 
de  paafølgende  sidste  Menneskealdre  før  Reformationen^ 
i  ethvert  Fald  efter  de  Matrikler  over  Studerende,  som 
hidtil  kjendes,  kun  yderst  faa  at  have  søgt  Universiteterne^ 
færre  end  fra  Hamars  Stift. 

I  1522  omtales  en  Hr.  Nils  Erikssøn  som  Skole- 
mester i  Stavanger,  og  man  seer,  at  Skolen  maa  have 
besiddet  eget  Jordegods,  da  der  er  Spørgsmaal  ora  dens 
Deel  i  Gaarden  Kolnes^. 

Latinskolernes  Tilstand  var  neppe  synderlig  god  i 
den  sidste  Tid  før  Reformationen.  Erkebiskop  Olaf  synes, 
at  have  tænkt  paa  en  Gjenoplivelse  af  Skolemo;  thi  nogle 
Notitser,  der  visselig  maa  hidrøre  fra  håra  *,  pege  i  denne 
Retning. 

*  D.  N.  VI.  No.  82.  Matthæus  Parisiensis  omtaler  i  sin  berømte* 
Krønike  engelske  Geistlige,  som  ere  bleviie  prøvede  i  Rom. 
Dette  var  i  den  bedre  Tid;  senere  var  der  vistnok  ved  Gurien 
alene  Spørgsmaal  om  Pengene.  Se  ogsaa  Registret  til  D* 
N.  VII:     „Examen«. 

«    D.  N.  V.  pag.  472. 

8    D.  N.  IV.  No.  1081—82. 

*  D.  N.  X.  pag.  028,  632,  hvor  jeg  ikke  kan  tiltræde  Udgiveme» 
Mening  om  Notitsernes  Udspring.  Cfr.  Kirkehist.  Samll.  ^ 
R.  1.  517. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN.  313 

XI. 
stiftets  Landsbygder. 

Disse  vare,  som  vi  vide,  Rogaland,  Agder,  Valdres, 
Hallingdal,  Eidsfjord. 

Agder  hører  til  Norges  i  Middelalderen  mindst  frem- 
trædende  Landskaber.  Peder  Olaussøn,  selv  bosat  her, 
kalder  det  „en  maver  Egn  imod  de  andre  at  regne  her  i 
Riget"  ^  Ved  Slutningen  af  ellevte  og  i  Begyndelsen  af 
tolvte  Aarhundrede  nævnes  endnu  Lendermænd  fra  Agder, 
af  hvilke  den  sidste,  der  kjendes,  endog  blev  Jarl  paa 
Orknøerne,  men  siden  møde  vi  her  ikke  en  eneste  Høv- 
ding eller  Ridder,  ja  neppe  en  Hirdmand  eller  Adelsmand. 
Tolga-Ætten  fra  Ryfylke  havde  dog  Eiendomme  paa  Østre- 
Agder  og  opholdt  sig  der  undertiden,  hvorfor  et  bekjendt 
Mindesmærke  om  denne  Æt  fandtes  ved  Fjære  Kirke. 
Først  i  det  femtende  Aarhundrede  opstaar  et  adeligt  Gods- 
complex  paa  Lister  med  Hananger  som  Hovedgaard,  dog 
saa,  at  Besidderne  en  Tid  lang  ikke  boede  der. 

At  Østre-Agder  eller  det  senere  Nedenes  Fogderi 
kun  udgjorde  tre  Skib reder,  tyder  paa  en  ringere  Folke- 
inængde  her  end  i  de  vestlige  Districter,  de  senere  Fog- 
derier Midsyssel  (Mandal)  og  Lister. 

Seer  man  imidlertid  paa  den  Fortegnelse  over  Kir- 
kerne,  som  nedenfor  vil  blive  givet,  maa  man  indrømme, 
at  disses  Tal  paa  hele  Agder  gjennemgaaende  var  bety- 
deligt.  Navnlig  maa  Fjeldbygderne,  Robyggelaget  og  de 
vestligere  Dale  til  og  med  Lyngdalen  siges  at  have  været  paa- 
faldende  vel  forsynede  med  Kirker.  Disse  Fjeldbygders  Be- 
folkning er  freratrædende  forskjellig  fra  de  nærmere  mod 
Søen    liggende    Districters.      Stærkest   fremtræder  dette  i 


1    Saml.   Skr.  319. 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  21 


314 


DR.  L.  DAAE. 


Otteraaens  Dalføre,  hvor  det  selv  for  en  overfladisk  lagt- 

• 

tager  let  viser  sig,  at  der  ved  „Guldsmedmoen"  (mellem 
Bygland  og  Evje  Præstegjeld)  er  en  skarp  ethnographisk 
Grændse  mellem  den  egentlige  Sætersdal  og  det  nedre 
Dalføre.  Det  nuværende  Valle  Præstegjeld  havde  i  Mid- 
delalderen 4  Kirker,  mod  3  i  Nutiden,  og  Bygland  havde 
da  som  nu  4.  I  det  lille  Aaseral  var  der  baade  Kirke 
og  Capel  og  i  den  nedre  Mandal  de  samme  Kirker  som 
nu.  I  den  egentlige  Undal  var  der  5  Kirker  mod  4 
i  Nutiden.  Kun  "Kvinesdalen  var  ganske  paafaldende 
kirkefattig,  thi  der  var  i  den  hele  lange  Dal  kun  Liknes 
Kirke;  Fede  ligger  nemlig  i  et  andet  Dalføre.  Disse 
mange  Kirker,  af  hvilke  i  hine  afsides  Egne  ingen  kan 
skyldes  Stormænds  Opofrelser,  tyder  paa  en  større  Be- 
folkning i  disse  Egne^  end  man  almindelig  har  troet, 
og  de  Sagn,  der  haves  om  en  i  Fortiden  større  Bebyg- 
gelse tilfjelds,  ere  visselig  ikke  helt  at  betragte  som 
opdigtede  ^ 

Naar  undtages  den  golde  Strækning  fra  Sireaaen  til 
Egersund,  har  Rogaland  ganske  vist  været  rigere  og  bedre 
befolket  end  Agder.  Jordbunden  er  frugtbarere  paa  Jæ- 
deren  og  i  Ryfylke,  især  maaskee  paa  dettes  Øer.  Her 
finde  vi  ogsaa  i  Modsætning  til  Agder  i  den  længste  Deel 
af  Middelalderen  et  ikke  ganske  faatalligt  Aristokrati. 
Den  gamle  Sole-Æt  ligger  forud  for  vort  Tidsrum.  Der- 
imod  møde  vi  senere,  at  Buknfjordens  Øer  have  viist  sig 
at  være  særlig  indbydende  for  fornemmere  Slægter.     Paa 


^  Mellem  Fjeldmændene  og  Kystbefolkningen  i  dette  Fylke  har 
der  altid  været  en  vis  Animositet,  og  navnlig  have  Sætersdøleme 
havt  liden  Lyst  til  at  blande  sig  med  de  nedre  Bygder.  Fra 
1436  haves  et  Brev  (D.  N.  IX.  No.  267),  hvor  det  omtales,  at 
en  Mand  fra  de  øvre  Bygder  (i  Namdalen)  brugte  som  Skjælds* 
ord:     ,,Du  lange  Dju  pl  ending". 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


315 


Pinnø  hørte  allerede  i  Olaf  den  helliges  Tid  en  Len- 
dermand  hjemme,  og  i  en  senere  Tid  finde  vi  her  Herre- 
«ædet  Hestby ,  hvor  Lendermanden  Baard  boede  i  Haakon 
Haakonssøns  Tid  og  derefter  den  fornemme  Familie,  der 
uddøde  med  Drottseten  Øgmund  Finnssøn  1388.  Paa 
Tolga  („Gauta-Tolga")  have  vi  en  Æt,  der  endog  be- 
svogredes med  Kongehuset  og  med  en  Gren  af  det  dan- 
ske Kongehuus  (Greven  af  Halland).  Paa  Eidså  have  vi 
omkring  1300  en  Ridderslægt,  og  paa  Byre  var  der  om- 
trent samtidig  fornemme  Beboere.  Paa  Fastlandet  har 
man  Randaberg  lige  ved  Stavanger,  hvor  Lendermanden 
Jon,  Erling  Skakkes  Svigersøn  og  falden  med  ham  1179, 
hørte  hjemme.  Min  Formodning  om,  at  Dronning  Mar- 
gretes  Gods  i  Ryfylke  var  nedarvet  fra  ham,  har  jeg 
andensteds  fremsatt  Endvidere  har  aabenbart  Heim  nes 
i  Jelse  været  en  Herregaard.  Her  boede  i  anden  Halv- 
<leel  af  trettende  Aarhundrede  Arnbjørn,  rimeligviis  en 
JEtling  af  den  i  Inges  Saga  forekommende  Thorstein  af 
Heimnes.  Arnbjørn  tør  endog  have  været  Lendermand, 
^a  han  udbad  sig  en  Aartid  i  Stavanger  Domkirke  som 
„Høvdingers"  ^  Paa  Harde  i  Sandeid  boede  Ridderen 
Hr.  Harald,  som  1288  dræbte  Baronen  Hr.  Gaute  i  Stav- 
anger. Lendermanden  Hr.  Sæbjørn  Helgessøn  i  Begyn- 
delsen  af  det  fjortende  Aarhundrede  hørte  ogsaa  hjemme 
i  Ryfylke,  uden  at  hans  Hjemstavn  bestemt  kan  paavises. 
Ogsaa  flere  andre   Personer  af  fornem  Familie,  f.  Eks. 


1  Norsk  hist.  Tidsskr.  3  R.  IV  210—211.  Man  seer,  at  Hertug- 
inde  Ingeborg,  Haakon  Vs  Datter,  som  Enke  har  havt  Besid- 
delser i  Ryfylke,  hvilke  1340  bestyredes  af  Hr.  Finn  Øgmunds- 
søn  (D.  N.  VIII  No.  132).  Dette  har  da  været  en  Deel  af 
Dronning  Margretes  Arvegods,  som  Ingeborg  har  faaet  efter 
sin  Fader. 

■^    D.  N.  V  No.  16. 

21* 


316 


DR.  L.  DAAE. 


Fru  Ragna  paa  Oprestad  paa  Jæderen  ^,  Ridderenke» 
Fru  Magnhild  Ketilsdatter,  hørte  til  i  Fylket.  Den  sidste 
Stormand  i  Ryfylke  har  været  Hr.  Olaf  Nilssøn  til  Tolga^. 
som  dræbtes  i  Bergen  1455.  Hans  Familie  forlod  Norge- 
efter  hans  Død. 

Valdres  synes  efter  Kirkernes  Antal  at  dømme  at 
have  været  forholdsviis  meget  godt  befolket,  og  den  archæo- 
logiske  Forskning  skal  ogsaa  vise,  at  dette  Landskab 
hører  til  de  tidligst  opdyrkede  i  det  Indre  Norge.  Meget 
tyder  ogsaa  paa,  at  der  endnu  langt  ned  i  Middelalderen 
har  levet  ikke  faa  Mennesker  i  visse  af  Landskabet» 
Fjeldegne,  der  nu  alene  benyttes  til  Sæterdrift  ^.  Der  ga- 
ves i  Valdres  i  Middelalderen  ogsaa  fornemmere  Familier^ 
navnlig  paa  Gaardene  Kviden  (Erling,  Hertug  Skules 
Morfader,  der  maaskee  var  Lendermand)  og  Leir  hol.  Hal- 
lingdals Befolkning  har  neppe  heller  været  ganske  ringe. 

Det  interessante  Spørgsmaal,  hvor  stor  Folkemængde» 
i  Stavanger  Stift  har  været  i  Middelalderen,  staar  det 
ikke  i  min  Magt  at  besvare.  Man  har  forsøgt  at  benytte 
de  levnede  Efterretninger  om  Beløbet  af  Ro  ms  katten 
eller  Peterspengene  som  Grundlag  for  en  Beregning  af 
Folkemængden  ^,  Efter  min  Overbevisning  bygger  man 
dog  her  paa  Sand. 

Som  bekjendt  hedder  det  i  Loven,  at  Romskatten  i  Norge 
skulde  svares  med  „en  talt  Penning  aarlig  af  hver  Mand 
og  Kvinde,  som  eiede  en  Værdi  af  tre  Mark  Penge". 
Men  det  vil  indsees,  at  denne  Vurdering  af  Formuesfor- 


D.  N.  II  No.  109. 

Adskilligt  herom  i   Herman  Ruges    Valdresia  reserata  (trykt  i 

Budstikken  III). 

J.  E.  Sårs:     „Til  Oplysning  om  Folkeraængdens   Bevægelse  i 

Norge  fra  det  13 — 17  Aarhundrede"  i  Norsk  historisk  Tidsskrift 

2  K  III  281—387. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


317 


holdene  altid  bar  beroet  paa  et  temmelig  vilkaarligt  Skjøn, 
•der  selvfølgelig  i  de  forskjellige  Sogne  har  været  saare 
forskjelligt  alt  etter  Skjønsmændenes  (formodentlig  Præ- 
sternes)  subjective  Opfatning  og  den  større  eller  mindre 
Nidkjærhed  hos  Indsamlerne.  Personer,  der  i  et  Sogn 
vilde  have  været  betragtede  som  skatskjldige,  have  slup- 
pet fri  i  et  andet. 

Det  er  demæst  i  høi  Grad  rimeligt,  at  de  Beløb, 
der  sees  at  være  udførte  af  Landet  som  Peterspenge,  ikke 
svare  til  den  hele  af  Menighederne  virkelig  betalte  Skat, 
hvilket  selvfølgelig  ogsaa  maatte  forudsættes,  naar  man 
skulde  benytte  Sunimerne  til  Beregning  af  Folkemængden. 
De  opførte  Beløb  have  sikkert  været  Netto,  ikke  Brutto, 
ultsaa  med  Fradrag  af  os  ubekjendte  Omkostninger  ved 
Opkrævning  og  Fremsendelse.  Vel  var  det  befalet,  at 
Præsten  aarlig  skulde  medbringe  Pengene  fra  sin  Menig- 
hed,  naar  han  drog  til  Stiftssynoden,  og  Loven  omtaler 
ikke  noget  ham  herfor  tilkommende  Salarium,  men  det  er 
ikke  sandsynligt,  at  han  altid  har  undladt  at  tåge  et  saa- 
dant.  Ved  mindst  en  Leilighed  har  man  endog  et  ud- 
trykkeligt  Vidnesbyrd  om,  at  alle,  der  have  havt  Befatning 
med  Indsamlingén,  have  faaet  Betaling  for  sit  Arbeide,  uden 
at  vi  dog  erfare,  hvor  stor  denne  Betahng  har  været.  I 
1438  seer  man  nemlig,  at  da  Peterspengene  for  Stavanger 
Stift  udbetaltes,  „vare  først  alle  depositarii  og  alle,  som 
i  denne  Sag  havde  ydet  Tjeneste  og  Arbeide  eller  gjort 
TTdlæg  i  Anledning  af  Indsamlingén,  blevne  rationahilifir 
tilfredsstilede"  \ 

Hertil  kommer  ogsaa,  at  de  runde  Summer,  der 
oftest  nævnes,  nødvendigviis  yderligere  bestyrko  Formod- 
ningen om,  at  de   ere  Netto-  og  ikke   Brutto-Belob.     Og 


'    D.  N.  VII  pag.  408. 


318 


DR.  L.  DAAE. 


naar  man  saa  jevnlig  seer  Sunimerne  anførte  i  fremmede- 
(tydske  eller  engelske)  Myntsorter,  indsees,  at  disse  ere- 
erhvervede  ved  Vexling  af  den  norske,  i  Udlandet  ikke- 
meget  velkomne  Smaamynt,  hvilket  nødvendigviis  forud- 
sætter  Opgjeld. 

Endelig  er  der  Tegn  til,  at  Lovens  Bud  om  Afgif-^ 
tens  Størrelse  ingenlunde  overalt  eller  altid  er  efterlevet. 
Da  Biskop  Eystein  af  Oslo  i  1395  indskjærpede  Bønderne- 
i  Nedre  Thelemarken  at  betale  Peterspenge,  forlangte  han. 
vel  „en  talt  Pening'*,  men  med  det  Tillæg:  „den  mind- 
ste  som  falder  af  Kongens  Stedje".  Bønderne  have- 
neppe  ladet  sig  saadant  sige  to  Gange!  „Penningernes"^ 
Værd  har  da  været  forskjelligt,  og  dette  bliver  naturligviis- 
af  stor  Betydning,  især  naar  vi  see,  at  Summen  betaltes- 
i  tilvexlede  fremmede  Myntsorter.  I  det  sidste  Document^ 
jeg  kjender  om  norske  Peterspenge,  et  Brev  fra  Almuen 
i  Brynla  Len  til  Henrik  Krummedike,  siges  der:  ^Var 
det  gammelt,  at  vi  gave  hver  to  en  Penning,  nu  skulle 
vi  give  hver  en  Penning  eller  blive  foruden  Paaskerede"  *. 
Til  en  Tid  har  altsaa  paa  denne  Kant  af  Landet  Ydel- 
serne  været  reducerede  til  det  Halve  af,  hvad  Loven  fordrede^ 

Min  Mening  er  altsaa  den,  at  Grundlaget  for  Sars's 
Beregning  brister.  Ifølge  denne  skulde  hele  Stavanger 
Stift  have  havt  saadan  Befolknino;: 


1325—1326 
1329—1332 
1353—1357 


25,200  Mennesker. 

27,600         — 
8,640 

til  hvilke  Tal  jeg  altsaa  ikke  kan  tåge  Hensyn.     Paa  et 
andet   Grundlag,  Skattemandtallet  fra  ca.  1520,  beregner 


*    D.  X.  IX  pag.  180. 

'^    D.  N.  X   No.   ij8o.     Forbindelsen    med    Rom    havde  i    1529  £ 

flere  Aar  været  afbnidt,  saa  at-Geistligheden  maa  have  stukket 

Pengene  i  sin  egen  Lomme. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


319 


Sars  Stiftets  Folkémængde  til  ca.  33,000  Mennesker. 
Unegtelig  er  dette  Mandtal  et  bedre  Grundlag  at  bygge 
paa,  end  den  formeentlig  heelt  ubrugelige  Roraerskat.  Men 
selv  dette  sidste  Tal  er  i  mine  Tanker  for  lidet.  Dels 
er  neppe  heller  Fogdernes  Skattemandtal  ganske  correcte, 
dels  er  det  ikke  rauligt  med  Sikkerhed  at  kjende  alle 
Datidens  Forhold,  f.  Ex.  Forholdstallet  mellem  Husbønder 
og  Tjenestefolk.  Overhoved  bør  vistnok  det  forhaanden- 
værende  Materiale  til  Bestemmelse  af  tidligere  Dages 
Folketal  behandles  mere  skeptisk,  end  hidtil.  Selv  de 
ældre  af  de  virkelige  Folketællinger  have  neppe  været  i 
ønskelig  Grad  nøiagtige  ^, 

Kirkerne  i  Stavanger  By  ere  tidligere  opregnede. 
Jeg  forsøger  nu  en  Liste  over  Landskirkerne^.  Deres 
betydelige  Antal  er,  som  allerede  bemærket,  et  Vidnesbyrd 
om  en  ikke  aldeles  ubetydelig  Folkémængde.  I  Alminde- 
lighed  tør  man  vist  gaa  ud  fra,  at  de  allerfleste,  om  ikke 
alle  Kirker  existerede  før  Mandedøden. 

I  det  nuværende  Ryfylke  Provsti  fandtes  Kirker  paa 
de  samme  Steder  som  nu,  kun  med  Undtagelse  af  de  se- 
nere tilkomne  Erfjord  og  Capellet  ved  Nesflaten.  Deri- 
mod  var  der  en  nu  forsvunden  Kirke  paa  Nese  i  Nær- 
strand  ^. 

I  det  nuværende  Karmsunds  Provsti  er  i  vor  Tid 
tilkomne  Kirker  i  Kopervik,  Førdesfjorden  og  vistnok  paa 
Utsire. 


Se    f.   Ex.    Pavels's   Dagbøger     1815  —  1810    (Registret    under: 
„Folketælling"). 

Munchs  Angivelse  om  Kirkerne  i  hans  Beskrivelse  af  Norge  i 
Middelalderen  er  ikke  altid  at  stole  paa.  I  Theol.  Tidsskr.  3 
K.  II  (ogsaa  særskilt)  har  L.  Dietrichson  givet  en  Fortegnelse 
over  Norges  Kirker.  Min  korte  Oversigt  er  udarbeidet  med 
væsentlig  Bistand  af  Prof.  Rygh. 
D.  N.  I  No.  70. 


320 


DR.  L,  DAAE. 


Vats  Kirke  kan  ikke  paavises  i  Middelalderen, 
men  har  maaskee  dog  existeret.  Derimod  stod  der  paa 
Avaldsnes  foruden  den  nuværende  Kirke  (det  fordums 
kgl.  Capel)  ogsaa  en  anden  mindre  Stenkirke  (Sognekirken). 
Ligesaa  var  der  en  nu  forsvunden  Stenkirke  paa  Bø  i 
Torvestad. 

I  det  nuværende  Stavanger  Provstis  Landdi- 
strikt ere  i  nyere  Tid  tilkomne:  Hetland  (for  den  gamle 
Mariakirke  i  Stavanger),  Riskekverven  og  Fossan.  For- 
svundne  ere  derimod:  Vormstr  i  Strand,  Hundvaag 
(endnu  Ruiner  paa  Husebø),  Bru  (endnu  Ruiner),  St. 
Clemens  Kirke  paa  Øerne  Aumar  (Eime  N.  O.  for 
Hvitingsø),  hvilken  tilhørte  Munkelivs  Kloster  i  Bergen 
(D.  N.  XII  No.  1,  etPavebrevaf  1196)S  paaHogvald- 
stad  paa  Mosterøen  (endnu  Ruiner).  Det  nuværende 
Rennesø  har  altsaa  foruden  sine  5  tilbageværende  Kirker 
endda  havt  to  til. 

I  det  nuværende  Jæderens  Provsti  ere  i  nyere 
Tid  nedlagte:  Kirkerne  paa  Njæreim  og  Bø  i  Haa, 
i  hvis  Sted  er  oprettet  et  Sogn  under  Navn  af  ,, Nærbø" 
(aabenbart  en  uheldig  Combination  af  begge  de  gamle 
Kirkers  Navne),  ligesaa  So  me  Kirke  i  Høiland  (siden 
erstattet  ved  Sandnes),  endvidere  de  gamle  Kirker  paa 
Sole,  Haaland,  Tjore,  hvorimod  er  oprettet  et  nyt 
Haalands  Sogn  og  et  Capel  ved  Tananger. 

I  det  nuværende  Dalenes  Provsti  findes  nu  kun 
en  Kirke  i  Egersund,  der  i  Middelalderen  havde  to 
(et  kgl.  Capel  og  en  Sognekirke).  Derimod  er  i  vor  Tid  an- 
lagte Capeller  ved  Aaensire  og  ved  Ivesdal  (i  Bjerkreim)^ 

I  det  nuværende  Flekkefjords  Provsti  er  tilkom- 
met Fjotland    (1670)    med    det    i  vor  Tid    anlagte  Capel 


1    Dielrichson  forvexler    denne    Kirke    med  Kirken  paa  Øen  Bru. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


321 


V 


Netlandsnes  samt  Lunde  i  Siredalen  ^.  Gylands  Kirke 
har  ikke  været  at  finde  i  nogen  middelalderlig  Kilde, 
men  jeg  er  dog  bestemt  tilbøielig  til  at  tro,  at  den  dog 
er  af  catholsk  Oprindelse.  Om  Sagnet  om  „Tolvkjørkhel- 
lerens"  Kirke  øverst  i  Siredalen  virkelig  medfører  Sand- 
hed,  tør  jeg  ei  afgjøre  ^. 

I  det  nuværende  Listers  Provsti  er  Farsunds 
Kirke  fra  det  18de  Aarhundrede,  medens  der  forøvrigt 
foruden  de  nuværende  Kirker  ogsaa  fandtes  mindst  en  til, 
nemlig  det  kgl.  Oapel  ved  Huseby  paa  Lister^. 

I  det  nuværende  Mandals  Provsti  er  en  Kapel- 
kirke  i  Søgne  ganske  ny  og  Hartmark  Kirke  vel  yngre 
end  Reformationen.  Aakernes  Capel  i  Aaseral  er  ganske 
nyt,  men  denne  Pjeldbygd  havde  i  Middelalderen  et  an- 
det, nu  fors  vundet  Capel  paa  ikke  nærmere  bestemt 
Sted  ^.  Der  fandtes  ogsaa  siden  nedlagte  Kirker  paa 
Hargnarstad  i  Holme  og  Foss^  i  Søndre  Undal  samt 
rimeligviis  ogsaa  efter  Navnet  at  slutte  paa  „Capeløen" 
i  Ny  Hellesund  ®,  skjønt  der  for  denne  sidste  ikke  haves 
anden  Hjemmel  end  den  i  Navnet  liggende  Antydning. 

At  Kirker  i  Christianssand  ikke  existerede  i  Middel- 
alderen, følger  af  sig  selv.  I  det  nuværende  Torrisdals 
Provsti  er  efter  Reformationen  tilkomne  Iveland  og  Randø- 


6 


Dietrichson  opfører  uden  anden  Hjemmel  end  Munchs  uhjem- 
lede Angivelse  denne  i  1817  opførte  Kirke  som  middelalderlig. 
See  mine  norske  Bygdesagn  I  (2  Udg.)  S.  2\\.  Det  er  dog  ikke 
mere  forunderligt,  at  denne  Heller  kan  have  været  benyttet 
til  Gudstjeneste,  end  at  ,,Michaelskirken"  i  Thelemarken  blev 
det,  hvilket  sidste  er  en  Kjendsgjerning. 

Bergs  Kirkegaard  i  Lyngdal,  der  nævnes  (D.  N.  VI.  No.  oGl), 
er  den  samme  som  Aa. 

Pavelige  Xuntiers  Dagbøger,  udg.  af  Munch  S.  24. 
Ikke  som  af  Dietrichson  antaget  identisk  med  Valle. 
Krafts  Topogr.  Be  skr.  2  Udg.  III  S.  313. 


322 


DR.   L.  DAAE. 


sund.  Nedlagt  er  deriraod  Sognekirken  paa  Nomeland 
i  Valle  (Setersdalen)  ^.  I  samme  Præstegjeld  omtaler 
Sagnet  en  fordums  Kirke  paa  „Kirkeholmen"  i  Pin- 
dalen  (ubeboet  Strækning  ved  Nidelvens  Kilder)  ^. 

I  Provstierne  Arendal  samt  Østre-  og  Vestre- 
Nedenes  ere  naturligviis  Bykirkerne  i  Lillesand,  Grimstad^ 
Arendal,  Barbo,  Tvedestrand  og  Risør  af  nyere  Oprindelse. 
Det  samme  er  Tilfældet  med  Landskirkerne  Mykland, 
Stokke,  ytre  Søndeled,  samt  Capellerne  Færvik  og  Nedenes- 
engene.  Paa  Hiisøen  var  der  i  den  catholske  Tid  en 
Kirke,  der  siden  nedlagdes,  men  i  vor  Tid  er  fornyet. 

I  Valders  ere  i  vor  Tid  nye  Kirker  kun  tilkomne 
i  „Bægnadalen"  og  Nordre  Etnedal,  hvorimod  mange  i 
Middelalderen  existerende  Kirker  ere  nedlagte,  nemlig: 
Søhuus  i  Skrautvaal  (Kraft,  2  Udg.  II.  81),  Mo  i  vestre 
Slidre,  Øde  sammesteds  (det  er  denne  Kirke,  hvis  Sogn 
kaldtes  Sollabu;  den  nedlagdes  1747.  D.  N.  I.  p.  272. 
II  p.  280.  I  p.  131.  VIII  p.  408.  X.  p.  51.  Røde 
Bog  277),  Fyrstraa  ligesaa  i  Vestre  Slidre  (D.  N.  IV. 
p.  75 — 76,  men  der  urigtig  localiseret)  samt  endelig  den 
bekjendte  Thomaskirke  paa  Filefjeld.  Hertil  kommer 
maaskee  yderligere:  Li  i  Østre  Slidre  (Dietrichson  om 
Stavekirkerne  S.  310),  Bro  i  Vang  (Norske  Regnskaber 
og  Jordebøger  L  153),  Alstad  i  Østre  Slidre  (Budstikken 
III).  I  Hallingdal  fandtes  alle  nu  existerende  Kirker 
allerede  i  Middelalderen,  samt  desuden  tosiden  nedlagte: 
paa  Gulsvik  ved  Krøderens  nordlige  Ende  og  (ifølge 
Wiel)  paa  Hovdegaard  i  Aal. 


Pavelige    Nuntiers    Regnskabsbøger    S.  24.     Asl.  Bolts    Jorde- 
bog  107.     D.  N.  II  No.  904.    VIII  No.  :389.  X  No.  274. 
Faye,  Norske  Folke-Sagii.     2  Udg.  S.  137.  —  For  Sangeland» 
Kirke  (Øvrebø \    som    Dietrichson    kun   paa  Munchs  Angivelse 
opfører,   kjendes  ingen  Hjemmel. 


OM  STAVANGER  STIFT   I  MIDDELALDEREN. 


323 


Endelig  hørte  til  Stiftet  E id sf jords  Kirke  i  det 
nuværende  Bergens  Stift.  Om  Røldal,  der  efter  Refor- 
mationen  var  Annex  til  Suldal,  i  Middelalderen  har  hørt 
til  Stavangers  eller  Bergens  Stift,  er  mig  ubekjendt. 


XII. 
Præsteskabet  ved  Landskirkeme. 

Om  det  indbyrdes  over-  og  underordnede  Forhold 
mellem  Landsbygdernes  Præsteskab  her  i  Stiftet  vides 
næsten  Intet.  Man  kjender  heller  ikke,  hvilke  Kirker 
have  været  Fylkeskirker. 

I  andre  Stifter  tales  der  om  Hovedpr  æster  ^,  til 
hvilke  Præsteskabet  ved  de  smaa  Kirker  aabenbart  have 
indtaget  en  underordnet  Stilling.  Saaledes  kaldes  i  Ber- 
gens Stift  f.  Ex.  Præsten  paa  Stedje  i  Sogndal  1 328 
„Hovedpræst  over  alt  Sogn"  ^,  og  i  1341  Præsten  paa 
Skaale  i  Kvinnherred  ligeledes  Hovedpræst^.  I  Nidaros 
Stift  kaldes  de  fornemste  Kirker  Veitslekirker,  og  anden- 
stedsfra  vide  vi,  at  saadanne  overordnede  Præster  toge 
Tiende  i  flere  Sogne,  der  dog  havde  egne  Præster.  Men 
den-  Art  Oplysninger  savnes  for  Stavanger  Stifts  Ved- 
kommende. 

At  Præsteskabet  ogsaa  paa  Landsbygden  oprindelig 
har    været    meget  talrigt,    er    sikkert.      Dette  var  nemlig 

^  At  Ordet  „Hovedpræst'-'  endnu  har  bevaret  sig  ho8  Almuen 
lige  til  vor  Tid,  derom  har  jeg  selv  en  Erindring  fra  Ringe- 
rike, hvor  Sognepræsten  til  Norderhov  idetmindste  for  en  40 
— 50  Aar  siden  stundom  kaldtes  „Huepræsten".  Dengang 
tænkte  man  vel  kun  paa  hans  Forhold  til  den  residerende  Ka- 
pellan, men  Ordet  var  sikkert  bevaret  fra  gammel  Tid,  da 
Præsten  i  Hole  var  Norderhovs  Præst  underordnet. 

2  D.  N.  I  No.  197. 

3  D.  N.  YII  No.  178. 


324 


DR.  L.  DAAE. 


en  Følge  deraf,  at  enhver  Kirke  oprindelig  maatte 
have  sin  egen  Præst.  Annexkirker  i  senere  Tiders 
Forstand,  det  vil  sige  Kirker  uden  egen  Præst,  have  fra 
først  af  i  det  høieste  existeret  som  Undtagelser.  I  Stav- 
angers Stift  lader  sig  da  ogsaa  af  Documenter  paavise 
navngivne  Præster  ved  mangfoldige  Kirker,  som  senere 
bleve  og  for  en  stor  Deel  den  Dag  idag  ere  Annexkirker 
eller  nedlagte.  For  her  at  holde  os  til  Stiftets  Hoved- 
hestanddele,  Ryfylke  (i  gammel  Forstand)  og  Agder,  finde 
vi  egne  Præster  i  følgende  nu  annecterede  Sogne :  Sønde- 
led, His,  Tromø,  Fjære  (alle  i  1320)  i,  Birkenes  (1344), 
Vegusdal  (1348),  Søgne  (der  siden  var  Annex  til  Otter- 
nes,  1344),  Spangereid,  Briseid  (=Herred),  Spind,  Austad 
(alle  1328)2,  Fede  (1362),  Hiterø  (1348),  Soma  i  Høi- 
land (1298,  1329),  Tjore  (1298-1446),  Malle  (1298), 
Eandeberg  (1316,  1322),  Hundvaag  (1300),  Høle  (1247, 
1310),  Talgø  (1328,  1446),  Aakre  (1301,  1345),  Skaare 
(1305),  Bø  i  Torvestad  *  (1316),  Sandeid  (1311,  1326), 
Fister  (1301,  1332),  Sand  (1295,  1306). 

Alle  disse  Angivelser  bero  paa  tilfældig  bevarede 
Vidnesbyrd,  og  man  kan  være  vis  paa,  at  ogsaa  andre 
Kirker,  ved  hvilke  .egne  Præster  nu  ikke  kjendes,  dog 
have  havt  dem. 

Men  den  opmærksomme  Læser  vil  snart  have  op- 
daget,  at  mellem  de  opregnede  25  Kirker  er  der  kun  3, 
hvor  det  angivne  Aarstal  falder  efter  Mandedøden.  I 
det  Hele  og  Store  er  dette  ingenlunde  tilfældigt,  men 
det  er  ganske  klart,  at  Mandedøden  betegner  en  stor 
Omvæltning  ogsaa  med  Hensyn  til  Præsteskabets  Talrig- 
hed,  og  at  dette  efter  det  fjortende  Aarhundredes  Midte 
er  blevet  sterkt  formindsket.     Flere  Kirker  ere  efter  den 

'    1).  X.  I.  No.  IGO. 
'^    I).  N.  IV.  No.  178. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


325 


Tid  blevne  samlede  under  en  Præst,    det    vil  -sige  blevne 
Annexkirker  i  vor  Tids  Betydning  ^ 

Vi  have  for  Stavanger  Stifts  Vedkommende  et  mær- 
keligt  Pavebrev  af  1357  til  Biskop  Botolf^.  Her  an- 
føres, at  denne  har  klaget  for  Paven  over,  at  den  store 
Dødelighed  har  bevirket  den  største  Mangel  paa  Præster^ 
saa  at  en  Præst  maa  betjene  tre,  undertiden  fire 
Kirker.  Der  gives  i  denne  Anledning  Biskoppen .  Til- 
ladelse  til  at  ordinere  fem  Personer,  fødte  af  ugifte 
Forældre^,  til  Præster,  et  Antal,  der  forøvrigt  er  ringe 
i  Sammenligning  med  det  langt  større,  der  forekommer  i 
lignende  Bevillinger  for  andre  Stifter. 

Men  det  er  neppe  tvivlsomt,  at  i  mange  Tilfælde 
den  Forbindelse  mellem  flere  Kirker  under  en  Præst^ 
som  maaskee  fra  Begyndelsen  af  har  været  betragtet  som 
midlertidig,  herefter  stadig  er  vedblevet  at  beståa.  Saa- 
danne  Foreninger  ere  sikkert  ofte  komne  i  Stand  uden 
meget  Hensyn  til,  hvad  der  efter  Naturforholde  og  Be- 
liggenhed  vilde  have  været  det  bedste.  Tilfældige  og  per- 
sonlige Forhold  have  vist  været  raadende.  Som  et  Ex- 
empel  vil  jeg  nævne,  at  de  to  Kirker  øverst  oppe  i  Lyng- 
dalselvens  Dalføre,  Hegebostad  og  Egen,  vare  (vistnok 
længe  før  Reformationen)  henlagte  ikke  til  Aa,  hvad  der 
havde  været  rimeligt,  men  under  Liknes  i  Kvinesdalen^ 
fra  hvilken  disse  Sogne  adskilles  ved  den  besværlige  Kvi- 
neshei. 

Præsteskabets  Indtægter  bestode  her  som  andensteds 
i  Offer  og  Accidentser  samt  Landskyld   af  en  Del  af  det 


^    See    mine    Bemærkniiiger    om  denne   Sag   i    min  Krønike  om 

Erkebiskopperne  S.  123,  124,  132. 
2    D.  N.  VI  No.  234.     I  1338  havde  Paven  tilladt,   at   en  uægte 

født  Klerk  kunde  ansættes,    dog   ikke  ved  Domkirken.     D.  N* 

VII  No.  148. 


326 


DR.  L.  DAAE. 


Oods,  der  maatte  være  henlagt  til  Kirken  eller  særlig  til 
Præsten.  Et  Bidrag  til  Præstens  Livsophold  eller  Kir- 
kens Vedligeholdelse  ydede  mangesteds  ogsaa  de  ,.gan- 
gende"  (levende)  Kjør,  der  vare  skjænkede  dertil  og  saa 
bleve  bortleiede  ^.  Dertil  kom,  som  nærmere  skal  omta- 
les,  som  oftest  Brugen  af  en  Præstegaard.  I  de  smaa  og 
lidet  befolkede  Landsmenigheder  kan  vel  Præstens  Stilling 
i  Regelen  kun  have  været  tarvelig,  især  saalænge  hver 
Kirke  skulde  have  sin  Præst,  og  nogle  Præster  maaskee 
«ndog  afgive  Noget  til  en  overordnet. 

Præsteg  a  ardenes  Historie  er  dunkel.  Oprinde- 
lig  har  sikkert  de  fleste  Præster  intet  „Aabøle"  havt^, 
men  i  Løbet  af  Middelalderen  vare  Præstegaarde  rime- 
ligviis  erhvervede  saagodtsom  overalt.  Hvad  Stavanger 
Stift  angaar,  har  man  interessante  Oplysninger  om  Høi- 
lands  Præstegaard  ^,  der  i  Slutningen  af  14de  Aarhun- 
drede  skjænkedes  til  saadan  Anvendelse  og  derfor  redde- 
des fra  at  komme  ind  under  vore  Dages  noksom  bekjendte 
Præstegaardslov.  Om  Aa  Præstegaard  i  Lyngdal  vides, 
at  den  endnu  senere  er  bleven  til. 

Oftere  kan  man  forståa,  at  Gaarde,  ved  hvilke  der 
laa  Kirker,  der  senere  bleve  Annexer,  have  været  Præste- 
gaarde, saalænge  disse  Kirker  havde  egne  Præster.  Et 
interessant  Exempel  er  Søndeled,  hvor  der  oprindelig  var 
^gen  Præst,  men  som  siden  blev  Annex  til  Gjerstad. 
Gaarden  Søndeled,  den  tidligere  Præstegaard,  benyttedes 
senere  af  Gjerstads  Sognepræst,  men  saa  lykkedes  det  en 
Bonde  at  faa  Biskop  Eilif,    hvem    han    i    den  Anledning 


^    D.  N.  I  No.  t)3.  IV  No.  50. 

2    0.    Rygh:     Storthingsforhandl.  1881.    D.  3.    Prp.  No.  19.  S.  49 

og    E.    Hertzbergs    nys   udgivne    Skrift:    Om    Eiendomsretten 

til    det   norske  Kirkegods.     S.  55. 
^   D.  N.  IV  No.  525,  616. 


OM  STAVANGER   STIFT  I  MIDDELALDEREN.  327 

skjænkede  en  SølvboUe  og  andre  Gaver,  til  at  samtykke 
i  et  Mageskifte,  hvorved  Bonden  fik  Gaarden  imod  Ve- 
derlag i  Gods  i  Vegaardsheien.  Præsterne  i  Gjerstad 
bleve  saare  brøstholdne  herved  og  forsøgte  gjennem  et 
helt  Aarhundrede  at  faa  Mageskiftet  omgjort  ^  Den  for- 
rige Præstegaard  ved  den  forlængst  nedlagte  Kirke  paa 
Nomeland  i  Setersdalen  erindres  som  saadan  endnu  i  syt- 
tende Aarhundrede  ^. 

Ofte  ere  Præstegaarde,  maaskee  dog  især  i  den  lu- 
therske Tid,  udvidede  i  betydehg  Grad  derved,  at  Præ- 
sterne, skjønt  det  stred  mod  Lovgivningen,  der  bød,  at 
Kirkegodset  skulde  bortbygsles,  tiltoge  sig  at  lægge  til- 
stødende  Gaarde  af  Kirkegodset  ind  under  Præstegaarden 
eller  ved  Mageskifte  erhvervede  sig  Nabogaarde  ved  Præste- 
gaarden i  samme  Hensigt. 

Temmelig  hyppig  har  der  vistnok  været  Strid  om, 
hvad  der  af  beneficeret  Gods  tilkom  Præsten  (som  „Men- 
salgods"),  og  hvad  der  tilhørte  Kirken  til  dens  Bygning 
eller  Vedligeholdelse  (fabrica).  Navnlig  haves  der  her 
fra  Stiftet  Exempler  herpaa  fra  Agdesiden  og  i  Biskop 
Eilifs  Tid.  Den  1  Mai  1484  var  Almuen  i  Midsyssel 
samlet  til  Fylkesthing  paa  Halsaaved  Mandal.  Bønderne 
forlangte,  at  alle  Kirkeombudsmænd  skulde  indstevne 
Præsterne  til  at  møde  paa  Kirkegaarden,  og  at  der  skulde 
optages  Prov  om,  hvilke  Jorder  deres  Forfædre  havde 
gi  vet  til  Kirkerne,  og  Landskylden  heraf  saa  tillægges 
disse,  thi  hvis  ikke  Kirkerne  maa  nyde  sine  Jorder  for 
Præsterne,  vilde  de  kalde  saadanne  Gaver  tilbage.  Der- 
efter  sees  Almuen  at  have  tåget  sig  selv  tilrette  og  have 
„selv  gjort  Breve  om  Kirkernes  Eiendomme  og  Præsternes 
Rente  og  Rettighed,  som  det  ei  tilkom  den  at  dømme  om". 


^    J.  Aas,  Gjerestads  Præstegjeld  og  Præster,  Risør  1869,    S.  30. 
2    P.  Blom,  Beskr.  over  Valle  Præstegjeld,  Gjøvik  189G.     S.  119. 


328 


DR.   L.  DAAE, 


Biskop  Eilif  havde  derpaa  blandet  sig  i  Sagen  og  stevnet 
Bønderne  for  Erkebispen  til  Throndhjem  samt  ladet  sig 
tilkjende  Kosthold  af  dem,  om  de  ikke  efterkom  Stev- 
ningen, hvilket  de  virkelig  ogsaa  vovede  at  gjøre.  Sagen 
kom  saa  fore  under  et  stort  Rigsmøde  i  Bergen  31  Juli 
1486,  hvor  Erkebiskop  Gaute,  Biskop  Eilif  og  to  Ud- 
sendinge  fra  Midsyssel  vare  tilstede.  Gaute  forligte  nu 
Sagen:  Kirkerne  skulde  faa  de  Eiendomme,  som  lovlig 
kunde  bevises  dem  at  tilkomme,  og  Eilif  frafaldt  For- 
dringen paa  Kosthold,  dog  saa,  at  Almuens  Fremfærd 
erkjendtes  utilbørlig,  og  at  Bønderne  forpligtede  sig  til 
i  Stedet  for  Kostholdet  at  yde  sin  Biskop  „en  venlig 
Godvilje,  som  ikke  var  nogen  til  Tyngsel"  ^  Siden  sees 
Eilif  1503  at  have  bilagt  en  Tvist  mellem  Øiestads  Præst 
og  Fjære  Kirke  2. 

Den  her  omtalte  Strid  mellem  Almuen  og  Præste- 
skabet  i  Midsyssel  omfattede  ellers  ogsaa  Betalingen  for 
geistlige  Forretninger,  navnlig  for  Afdødes  Begravelse 
eller  Udfærd,  en  Ydelse,  der  havde  faaet  Navn  af  Te- 
stament. Bønderne  i  Midsyssel  erklærer  sig  paa  det 
nævnte  Fylkesthing  villige  til  under  Forudsætning  af,  at 
Kirkerne  kom  i  Besiddelse  af  „sit"  Jordegods,  at  betale, 
saaledes  som  Skik  var  i  Ryfylke  og  ved  andre  Herreds- 
kirker,  som  ligge  under  den  samme  Domkirke,  nemlig 
en  bugild  Mark  efter  en  voxen  Mand,  men  de  kunde 
ikke  indsee,  at  de  pligtede  at  betale  mere,  end  andensteds 
var  Skik.  Heller  ikke  kunde  de  begribe,  at  de  skyldte 
sin  Domkirke  mere,  end  der  til  denne  blev  ydet  i  Ry- 
fylke.    Vilde  ikke  Præsterne  nøie  sig  med,    hvad  der  bø- 


'   J),  N.  IV  No.  1)97  og  I  No.  951. 

2    Dombog  for  1 585,  udg.  af  Thomle  S.  75—70.      Saavel  Thomle 

som    Fr.    Brandt  (D.    Magazin    3  R.    V.  :559)    havo    Aarstallet 

1303,  der  naturligviis  skal  være  1503. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


329 


des  dem,  og  ikke  synge  over  de  Døde,  vilde  den  fattige 
Almue  skyde  sig  under  Kongen.  Tiende  vilde  den  gjerne 
yde,  efter  hvad  før  har  været  Skik  o.  s.  v.  Ved  det  om- 
talte Møde  i  Bergen  fik  Erkebispen  sat  en  Tarif  for 
„Testamenterne",  der  blev  til  Præsternes  Fordeel :  to  Mark 
i  Udfærd  efter  Bonden  og  hans  Hustru,  dog  mindre  efter 
Fattige,  og  hvor  der  var  mange  Børn,  efter  ugift  Søn 
og  Datter  over  16  Aar  en  Mark  o.  s.  v.  I  Tilfælde  af  Lande- 
plage, Pestilents  o.  s.  v.  skulde  gjøres  Moderation. 

I  Begyndelsen  af  det  følgende  Aarhundrede  kommer 
atter  Striden  om  „  Testamen  ter"  frem  paa  Agdesiden. 
En  ny  Skik  havde  nu  vundet  Indgang,  nemlig  at  for- 
lange Kjør  „i  Testamente".  Nogle  Lagrettesmænd  fra 
Lister  skreve  herom  et  Brev  til  sin  Lensherre,  den  i 
Danmark  fraværende  Hr.  Henrik  Krummedike.  Efter 
først  at  have  klaget  over  høie  Lagmandssportler,  udtale 
de  sig  saaledes:  „Nu  om  Testament  lade  vi  Eder  for- 
ståa, at  østenfor  Gjernæs  (altsaa  i  Oslo  Stift)  og  norden- 
for Aaen  Sire  tåge  ikke  Præsterne  mere  end  een  Ko  i 
Testament  efter  Bonde,  Hustru  og  voxent  Mandkjøn' 
men  her  imellem  tåge  Præsterne  ikke  mindre  end  to 
Kjør"  K 

Erkebiskop  Eilifs  tredie  Statut  (1320)  bestemte 
bl.  a.,  at  der  aarlig  skulde  holdes  Præstemøder  i 
Stiftsstæderne,  ved  hvilke  dog  kun  de  Præster  maatte 
indfinde  sig,  som  udtrykkelig  dertil  bleve  opnævnte;  de 
øvrige  skulde  sidde  hjemme  og  vafetage   ogsaa   sine  bort- 


^  1).  N.  V  No.  1013.  Udgiverne  have  fuldstæiidig  misforstaaet 
Brevet,  naar  de  i  Indholdsaugivelsen  tale  om,  „hvad  Præsterne 
skulle  have  for  Testamenter".  „Udfærdskoen"  vedblev 
længe  efter  Reformationen  at  ydes  for  bedre  Bønder  og  deres 
Koner. 


Hist.  Tidsskr.  3  R.  V. 


330 


DR.  L.  DAAE. 


reiste  Collegers  Forretninger  ^  Tre  Gange  finde  vi  i 
Diplomer  ^  saadanne  Synoder  nævnte  i  Stavanger,  og  det 
saa,  at  man  maa  antage,  at  de  ere  regelmæssigt  afholdte. 
Disse  tre  kjendte  Møder  sees  alle  at  have  fundet  Sted  om- 
kring Midten  af  Juni  Maaned.  De  benævnes  „Præstegilde" 
eller  almindeligt  Præstemøde,  og  i  det  ene  Brev  tales  om 
tredie  Præstemøde-Dag.  Da  maa  det  i  Regelen  stille 
Stavanger  have  frembudt  et  mere  end  almindeligt  Liv, 
og  lidt  større  Handelsomsætning  har  formodentlig  ogsaa 
fundet  Sted. 

Hvad  iøvrigt  Præsternes  Liv  angaar,  vides  Lidet. 
Ogsaa  her  er  selvfølgelig  Cølibatsloven  tilsidst  bleven  ind- 
ført,  skjønt  særlige  Oplysninger  herom  for  Stiftets  Ved- 
kommende savnes.  Det  er  ogsaa  egentlig  kun  for  Ber- 
gens Stift,  at  man  har  noget  mere  detailleret  Kundskab 
om  den  haarde  Kamp,  det  kostede  at  faa  denne  unatur- 
lige Lov  efterlevet.  Det  var  i  Biskop  Arnes  Tid  (1305 
—  1314),  at  Kampen  der  stod.  Fra  Stavanger  Stift  sees. 
at  i  1316  vare  to  uægte  Sønner  af  en  Præst  i  Volabu 
(Slidre)  ætledede  efter  Fader  og  Moder  ^.  I  1362  havde 
en  Præst  paa  Fede  (Kvinesdal)  holdt  sin  Datters  Bryllup 
og  udbetalt  hende  fuld  Medgift^.  Fra  Kvinesdal  findes 
Exempel  paa,  at  en  Farbroder  ætledede  sin  Broders,  en 
Præsts,  Datter  og  overdrog  hende  Jordegods^.  Præste- 
børn  omtales  i  det  Hele  hyppigt.  I  Gjerstad  haves  et 
(1707  optegnet)  Sagn    om    en  „Munkepræsts"  Følgekone, 

1  Forskrifterne  for  disse  Møder,  til  hvilke  man  maatte  medbringe 
sine  Præsteldæder,  ere,  især  for  Erkestiftet,  meget  detaillerede 
o^  oplysende.     Norges  gl.  Love  III  205,  307  fgg. 

2  D.  X.  IV  Xo.  r)3s  (1387),  II  Xo.  694  (1429)  og  I  No.  817 
(Uf)!). 

3  D.  X.  I  Xo.   14.^. 
*   D.  X.  II  Xo.  387. 

^   Min  Krønike  om  Kvinesdal,  S.  14. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


331 


<ier  i  Forening  med  en  Tjenestedreng  dræbte  sin  Herre 
og  sænkede  ham  ned  i  et  Tjern  ^ 

Det  var  utvivlsomt  Regelen,  at  Stiftets  Præsteem- 
beder,  naar  dertil  var  Anledning,  helst  besattes  med  Klerke, 
udgaaede  fra  Stiftets  Skole  og  hjemmehørende  i  dette, 
om  end  just  ikke  i  det  samme  Landskab,  hvor  de  ansattes. 
Eaa  den  Maade  kan  det  lettest  forklares,  at  stundom  en 
Præst  sees  at  have  eiet  Jordegods  i  fjerne  Egne  inden 
Stiftet,  f.  Ex.  Præsten  i  Kvinesdal  1373,  der  havde  Gods 
i  Valdres  2. 

Besættelsen  af  de  geistlige  Embeder  tilkom,  som  be- 
kjendt,  i  Almindelighed  Biskoppen,  tildels  under  en  Med- 
virkning af  Domcapitlet,  hvis  Udstrækning,  som  vi  have 
seet,  neppe  er  ganske  klar.  Men  forsømte  Biskoppen  i 
rette  Tid  at  besætte  ledige  Stillinger,  eller  tilsidesatte  han 
de  canoniske  Regler,  tilfaldt  det  Erkebiskoppen  at  skride 
ind.  Kun  et  eneste  Exempel  i  denne  Retning  har  jeg 
fundet  for  vort  Stifts  Vedkommende,  nemlig  i  1307,  da 
Erkebiskop  »Jorund  ifølge  sin  jus  devoluHonis  besatte 
Holme  Kirke  ^.  Hyppigere  forekom  pavelig  Provision, 
der  regelmæssig  udø vedes  for  Embeder  ,.  ledige  ved  Cu- 
rien"  og  ellers  til  enhver  Tid  kunde  gjøre  sig  gjeldende. 
En  eiendommelig  Undtagelse  fra  Regelen  dannede  imid- 
lertid de  kongelige  Capeller. 

Kong  Haakon  Magnussøn  fik  nemlig  i  1308  af  Pa- 
ven Patronatsret  for  sine  14  „Capeller".  Af  disse  laa  i 
Stavanger  Stift  ikke  mindre  end  4:  den  store  af  hans 
Farfader  hyggede  Olafskirke  paa  Avaldsnes,  Sørbø  Pe- 
terskirke  paa  Rennesø  og  Laurentiuskirkerne  ved  Eger- 
sund og  Huseby  paa  Lister.     Det   forekommer  mig  sand- 

^    J.  Aas,  (jjerestads  Præstegjeld  og  Præster  S.  22. 
2    D.  N.  II.     Pag.  330. 
^    D.  N.  IV.   No.  73. 

22* 


332 


DR.  L.  DAAE. 


synligt,  at  uogle  af  disse  Kirker  i  sin  Tid  have  tilhørt 
Kongens  Farmoder,  Dronning  Margrete  Skulesdatter  ^, 
der  bevislig  har  besiddet  tre  Kirker  i  Stavanger  Stift^ 
om  hvilke  der  havde  været  Strid  mellem  hende  og  Biskop 
Askel,  men  som  hun  ved  Mægling  af  Cardinal  Vilhelm 
af  Sabina  fik  Lov  at  beholde  for  egen  og  Sønners  Livstid. 
De  skulde  da  altsaa  ved  Magnus  Lagabøters  Død  1280 
være  hjemfaldne  til  Biskoppen,  men  det  er  ei  utænkeligt^ 
at  Kongemagten  ved  Hierarchiets  paafølgende  Ydmygelse- 
under  Kong  Erik  atter  kan  have  fastholdt  Besiddelsen 
af  dem.  Desværre  navngives  disse  Kirker  ikke.  En  af 
dem  tør  have  været  Peterskirken  i  Stavanger,  fordi  hen- 
des Søn  Magnus,  dengang  han  skjænkede  den  til  det  nye 
Hospital,  kalder  den  for  Odelskirke  ^.  Avaldsnes  derimod 
har  neppe  været  af  disse  Dronningens  Kirker,  da  Haakon. 
Magnussøn  i  1305  havde  formaaet  Biskop  Ketil  til  at  af- 
staa  sig  Patronatsretten  særlig  til  den.  Dronningens 
Kirker  have  da  vel  været  Peterskirken  i  Stavanger  og  to 
af  de  tre  Sørbø,  Egersund  og  Huseby.  Til  sine  Capeller 
har  da  Kongen  selv  kunnet  indsætte  Præster,  der  dog: 
synes  at  have  havt  lidet  at  bestille,  thi  ved  Avaldsnes  og 
Egersund  var  der  Menighedskirker  lige  ved  og  Husebys 
og  Sørbøs  Naboskab  tilhørte  vistnok  Vanses  og  Rennesøs- 
Menigheder.  Avaldsnes  Capel  var  endog  oprindelig  en 
Collegiatkirke  med  flere  Præster  ^,  men  snart  er  det  vistnok 
gaaet  her,  som  det  gik  i  Tønsberg,  at  ogsaa  den  Kirke 
kun  fik  en  Præst.  Efterat  Kongerne  ikke  længere  havde 
stadigt   Ophold    i  Ndrge,    tabte    Capellerne    idetmindste  i 

1  D.  N.  VIII  No.  0. 
«    D.  N.  X  No.  12. 

^    "EiYi  persona  ved  Mariestuken   i  Avaldsnes    nævues   1341,  D.  N. 
XI  pf^g.  33,  ogsaa  m'rtW?(s  sammesteds  1299,     D.  N.  IV  pag.  39. 


OM  STAVANGER  STIFT   I  MIDDELALDEREN. 


333 


Xianddistrikterne  sin  Betydning,  og  deres  Indehavere  bleve 
Sinecurister.  I  1514  skjænkede  Christiern  II  ved  sin 
Kroning  Sørbø  Kirke  paa  Rennesø  til  Klosteret,  men  Bi- 
skop Hoskold  søgte  dog  at  tilegne  sig  den  ^  Om  Avalds- 
nes erfare  vi,  at  endnu  Frederik  I  disponerede  derover  og 
gav  en  Mikkel  Jude  Livsbrevderpaa  1531^. 

En  særegen  Stilling  blandt  Præsteskabet  indtog  ogsaa 
de  i  Norge  vistnok  saare  faa  Geistlige,  der  stode  i  Tje- 
neste hos  Høvdingclassen  eller  senere  Adelen  som  Huus- 
capellaner.  I  Stavanger  Stift  liar  jeg  kun  fundet  et 
eneste  sikkert  Exempel  herpaa,  nemlig  Magnus  Beinkts- 
søn,  der  var  Capellan  hos  Drottseten  Hr.  Øgmund  Finns- 
søn  og  efter  hans  Død  hos  hans  Enke,  Fru  Katharina  Knuts- 
datter  paa  Hestby,  og  siden,  da  denne  1406  kaldtes  til 
Danmark  som  Hovmesterinde  hos  Dronning  Philippa,  fulgte 
bende  did.  Fru  Katharina  var  svensk,  og  Capellanens 
Navn  tyder  paa,  at  han  har  været  hendes  Landsmand. 
Han  traadte  efter  Fruens  Død  i  Dronningens  Tjeneste  ^. 
I  Jelse  Sogn  er  der  ved  Gåarden  Heimnes  (Hebnes)  et 
Gaardsnavn  ,.Præstestuen".  Tænkeligt  kunde  det  være, 
at  Besidderne  af  denne  Gaard,  der  i  det  trettende  Aar- 
hundrede  vare  fornemme  Mænd,  kunne  have  havt  en  se- 
nere nedlagt  Høgendeskirke, 

Om  Geistlige  af  de  lavere  ordines  vides  meget 
lidet.  De  fleste  af  disse  skjule  sig  i  Kilderne  som  oftest 
under  Betegnelsen  „Klerk".  Ved  enhver  Messe  maa  for- 
udsættes  en  Degn  som  Deltager,  og  lige  til  N utiden  ere 
i  det  mindste  i  adskillige  Bygder  paa  Agdesiden  Nutidens 
„Kirkesangere"  af  Almuen  benævnte  ,,Degne"  ligesom  i 
Danmark    og    ikke    som    paa  Østlandet    Klokkere.      Men 


^    Lange  d.  n.  Klostres  Hist.  2  Udg. 
2    N.  Registr.  I,  4,22. 
»    D.  N.  I  No.  040. 


334 


DR.  L.  DAAE. 


nogen  nærmere  Oplysning  om  dem  har  jeg  ei  fundet  ^^ 
Der  er  ikke,  mig  bekjendt,  Spor  til,  at  Degne  eller  „ Klok- 
kere" i  Stavanger  Stift  i  Middelalderen  have  havt  Gaarde- 
udlagte  af  Kirkegodset,  hvilket  synes  at  have  været  Til- 
fældet  i  Oslo  Stift,  hvor  man  f.  Ex.  i  Eidsberg  finder  et 
«Klokkersæde"  nævnt  1503  ^. 


XIII. 
Klostre* 

I  Henseende  til  Klostre  var  Stavanger  Stift  meget 
fattigt.  De  Sagn  eller  Formodninger  om  Klostre  i  Holme 
ved  Mandal  og  paa  Kløster  i  Kvinesdal,  som  Lange  har 
omtalt,  ere  helt  forkastelige.  Paa  Hiser-Tangen  ved 
Arendal  omtales  i  det  syttende  Aarhundrede  under  en  Besig- 
telsesforretning  af  Gaardens  Bygninger  ogsaa  .,  Klosteret"  % 
men  imod  Peder  Claussøns  bestemte  Udsagn,  at  der  paa 
Agdesiden  intet  Kloster  har  existeret,  vilde  det  være  alt- 
for dristigt  at  tro  paa  noget  Kloster  her,  hvilket  desuden^ 
om  det  havde  været  til,  dog  raaatte  have  efterladt  sikrere 
Vidnesbyrd. 

Et  heldigt  Fund  har  ganske  nylig  bragt  os  den 
uventede  Oplysning,  at  der  1236  existerede  et  Kloster 
i  Stavanger.  Mellem  Vidnerne  ved  Udstedelsen  af  en 
Overenskomst  mellem  Erkebiskop  Sigurd  og  Stavangers. 
Biskop  Askel  forekomme  nemlig:  „N.  Abbas  de  St.  Olaa 
apudStavangeram,  E.  prior  ejusdem  loci"  *.  Klosteret  har 
altsaa  paa  een  Gang  havt  Abbed  og  Prior.     Til    hvilken 

*  I  Stavanger  By  nævnes  ca.  1209  „Klokkereir'  ved  St.  Martin» 
Kirke  D.  N.  IV  No.  4.-). 

2  D.  N.  II  No.  1018. 

3  Kraft,  Beskr.  over  Norge  III  (2  Uag.)  188. 

*  Regesta  Norv.  I.     No.  440. 


OM  STAVANGER  STIFT  I  MIDDELALDEREN. 


335 


Orden  det  har  hørt,  siges  vistnok  ikke;  men  der  kan  vel 
ei  være  Tvivl  om,  at  det  har  været  et  Convent  for  re- 
gulære Augustiner-Kanniker.  Stiftelsestiden  er  uvis.  Skulde 
jeg  vove  en  Gjetning,  vilde  jeg  gaa  lige  tilbage  til  Biskop 
Erik,  den  senere  Erkebiskop,  fordi  denne  selv  vides  at 
have  været  Augustiner  af  streng  Observants  i  det  berømte 
Kloster  St.  Victor  i  Paris.  Maaskee  har  Biskop  Aamunde 
efter  at  have  opgivet  Bispestolen  været  dette  Klosters  For- 
stander. 

Længere  ned  i  Aarhundredet  er  dette  Kloster  flyttet 
til  Ut  ste  in,  der  i  sin  Tid  har  været  Krongods  og  vel 
altsaa  er  skjænket  af  en  Konge.  Det  udflyttede  Kloster 
vides  med  fuld  Vished  at  have  været  Augustinerconvent. 
Den  forrige  Klosterkirke  i  Stavanger,  St.  Olafs,  vedblev, 
som  vi  have  hørt,  at  tilhøre  de  udflyttede  Brødre  og  be- 
tjentes af  nogle  af  disse,  der  altsaa  stadig  opholdt  sig  i 
Staden  eller  maaskee  skiftedes  til  at  være  der. 

Klostrets  Historie  er  lidet  bekjendt,  og  desværre 
er  ligesaa  lidt  dettes,  som  Bispedømmets  Jordebog  bevaret. 
Hvad  man  hører  om  Utstein,  angaar  mest  Stridigheder 
mellem  et  Par  Abbeder  og  Biskoppen,  der  var  denne 
Art  af  Klostres  Foresatte.  Den  første  Strid  falder  i 
nærværende  Periode  og  udbrød  1333  mellem  Biskop  Erik 
og  en  Abbed  af  samme  Navn.  Den  er  udtømmende  for- 
talt af  Lange  ^  og  skal  her  ikke  gjentages.  Abbeden 
synes  at  have  været  en  mere  end  almindelig  brutal  Mand, 
der  mishandlede  sine  Medbrødre  paa  det  værste.  Han 
tilbragte  Nætterne  ved  Bægeret  i  Selskab  med  en  fornem 
ung  Pige  {nohilis  jiwenctila)  uden  dog  ligefrem  at  be- 
skyldes for  at  staa  i  utilladeligt  Forhold  til  denne,  hvem 
han  sagdes  at  have  lært  et  hemmeligt  Kragemaal,   for  at 

^    De  norske  Klostres   Hist.    2  Udg.  S.  379 — 382.     Documenterne 
ere  trykte  i  Dipl.  Norv.  IV. 


336 


DR.  L.  DAAE. 


Ingen  skulde  forståa  deres  Conversation.  Hvem  den  unavn- 
givne  unge  Dame  har  været,  er  naturligviis  nu  umuligt  at 
sige,  men  da  Abbeden  skal  have  ladet  hendes  Jorder 
dyrke  paa  Klostrets  Bekostning,  raaa  hun  have  havt  sit 
Hjem  i  Nærheden,  og  der  maa  nærmest  tænkes  paa  en 
Jomfru  fra  et  af  de  nærliggende  Herresæder  paa  Hestby, 
Tolga  eller  Eidså.  Udfaldet  af  Sagen  er  ikke  klart;  dog 
synes  Biskoppen,  der  vistnok  har  havt  Retten  paa  sin 
Side,  ikke  at  have  været  tilfreds  med  Udgangen. 

Skjønt  Stiftet  ikke  har  havt  egne  Tiggerklostre,  har 
det  dog  sikkert  tidlig  været  hjemsøgt  af  Tiggermunke  fra 
andre  Stifter,  vel  især  Bergens,  og  selvfølgelig  have  saa- 
vel  Mænd  som  Kvinder  fra  Stavanger  Stift  ladet  sig  op- 
tage  i  Klostre  udenfor  dettes  Grændser.  Et  Exempel  i 
denne  Retning  er  en  fornem  Mand,  Ridde^ren  Hr.  Thoralf 
af  Eidså,  der  i  1309  var  bleven  Munk  i  Cistercienserklo- 
steret i  Lyse.  Hans  Hustru,  Fru  Ragna  af  Jaastad  i 
Bergens  Stift,  sees,  vistnok  ikke  efter  eget  Ønske,  men 
efter  Mandens  Forlangende  at  have  maattet  aflægge  Kydsk- 
hedsløfte  og  at  have  tåget  Ophold  i  Nonneseter  i  Bergen, 
dog  uden  at  blive  egentlig  Nonne  ^. 

Klostrets  senere  Historie  frembyder  ikke  stor  In- 
teresse, og  jeg  henviser  herom  til  Langes  bekjendte  Verk. 
Den  Abbed  Erengisl,  hvis  Functionstid  Lange  ikke  kjender, 
er  ovenfor  omtalt. 

Biskop  Hoskolds  Sammenstød  med  Abbed  Henrik, 
Vincents  Lunges  Lyster  efter  at  tilrive  sig  Klostrets  Gods 
og  Utsteins  endelige  Secularisation  ere  tidligere  berørte. 


^    D.  N.  I  No.  123  og  120. 


GENERALMAJOK  GEORG  REICHWEIN. 

VED 

H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


Georg  (Jørgen)  Reichwein  fødtes  1593  i  Mar- 
burg  i  Hessen,  hvor  Faderen  angives  at  have  været 
Skrædder.  Naar  det  i  hans  Gravskrift  hedder,  at  han 
var  født  i  Cassel,  behøver  deri  ikke  at  ligge  nogen  Mod- 
sigelse,  da  Marburg  ligger  i  Distriktet  Cassel  ^.  Han  har 
aabenbart  været  Student  og  bestemt  for  den  lærde  Stand, 
da  han  senere  viser  sig  at  forståa  baade  Latin  og  Græsk, 
foruden  Fransk  og  Italiensk.  Som  hans  Lærer  nævnes 
den  Marburgske  Professor  Mag.  Rudolph  Goclenius,  men 
om  hermed  menes  Faderen  (1547  — 1628)  eller  Sønnen  af 
samme  Navn  (1572—1621)  kan  være  uvist.  Han  siges 
en  Tid  at  have  været  en  ivrig  Calvinist,  og  dette  kan 
muligens  have  foranlediget  ham  til  at  forlade  Studerin- 
gerne    under    den    trediveaarige    Religionskrig    og    gaa    i 


*  At  Familienavnet  længe  har  været  kjendt  i  Hessen  tør  maa- 
ske  sluttes  af  en  Fortælling,  „Den  stumme  Raadsherre",  der  i 
Oversættelse  er  meddelt  i  „ Aftenbladet",  Chra.  1865  No.  20 
— 22,  og  som,  kjendelig  efter  et  Sagn,  beretter  om,  hvorledes 
Væveren  Gerhard  „Richwin"  i  Wetzlar  i  det  14de  Aarlmn- 
drede  optoges  i  Byens  Raad  tilligemed  sin  Hund,  der  i  7  Aar 
havde  Sæde,  om  end  ikke  Stemme,  i  Raadct.  Efter  Wetzlars 
Indtagelse  drog  R.  til  Hessen.  I  Norge  blev  Navnet  i  daglig 
Tale  udtalt  „Reikwin". 


338 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


Krigstjeneste  paa  protestantisk  Side.  Om  hans  tidligste 
Aar  paa  denne  Bane  vides  for  Tiden  intet,  da  den  Lig- 
prædiken,  som  holdtes  over  ham  i  Bergen,  og  hvorfra 
Conrector  Edvard  Edvardsen  i  sin  Bergens  Beskrivelse 
vistnok  har  hentet  ovennævnte  Efterretninger,  ikke  er 
bevaret  ^  Af  en  Tegning,  som  G.  R.  selv  har  indført  i 
Sognepresten  til  Nes  paa  Romerige  Paul  Thranes  Album 
(Store  kgl.  Bibl.  i  Kbhvn.,  Thottske  Saml.  No.  1848  in 
4^°),  tør  man  muligens  slutte,  at  han  har  været  tilstede 
ved  Stralsunds  Beleiring  om  Vaaren  1628.  Tegningen 
har  til  Overskrift:  „Abriss  der  vohrnehmen  Handelstatt 
vnnd  Seehafens  Stralsundt  Yfie  dieselbe  von  Jhrer  Rom: 
Kay :  May :  Feldmarschalck  Hans  George  von  Arnheim 
den  12.  May  Anno  1628  belagertt  wordenn  auch  vnder- 
schiedlieche  Sturm  gethan,  und  viell  Volck  verlohren." 
Under  Billedet  er  anbragt  en  Forklaring  til  de  paa 
samme  anbragte  Bogstaver  A — P;  blandt  disse  betegnes 
K.  (en  Del  Skibe)  som  Obrist  Hulckis  Succurs,  1800 
Man,  og  O.  som  Obristen  Spars  Volck  ^. 

I  alle  Fald  tør  det  vel  antages,  at  Georg  Reich- 
wein  er  kommen  til  Danmark  med  Oberst  Henrik  Holck, 
der,  efter  at  være  fangen  ved  Bernstein  1627,  i  det  føl- 
gende Aar  vendte  hjem  og  i  Mai  1628  med  en  Del 
Skibe  sendtes  til  Undsætning  for  Stralsund,  der  belei- 
redes af  de  keiserlige  Tropper.  Hvis  G.  R.  har  deltaget  i 
dette  Tog,    maa  han  formentlig  snart  være  vendt  tilbage, 


N.  Nicolaysen,  N.  Magasin  II  S.  534. 

Dette    samme  Billede   sees  nu  (med  ringe  Forandring)  reprodu- 

ceret  i  „Danraarks  Riges  Historie"  IV.  1588—1699,  S.  201  efter 

et    Kobberstik   i    Cancelliraad   Lynges    Samling.       Et   saadant 

maa  Gr.  R.  altsaa  have  eiet  og  benyttet  som  Forbillede  for  sin 

Tegning,  der  dog  har  tåget  Sagen  noget  lettere  og  navnlig  sløifet 

Forgnindsfigurerne. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


339 


hvilket  Holck  bestemt  vides  at  have  gjort,  og  det  tør  i 
saa  Fald  være  paa  dennes  Anbefaling,  at  G.  R.  24.  Mai 
s.  A.,  maaske  endog  før  Tilbagekomsten  fra  Stralsund,. 
tilligemed  flere  ansattes  som  Capitain  ved  Landfolket 
(Oplandske  Regiment)  i  Norge,  hvor  just  i  dette  Aar  en 
staaende  Hær  var  bleven  oprettet.  Han  skulde  engang 
om  Maaneden  mønstre,  exercere  og  afrette  Folkene  til 
Krigsbrug  med  deres  Geværer  ret  at  bruge  m.  m.  Ga- 
gen, 200  Rdlr.,  skulde  regnes  fra  29.  Mai  1628  \ 

G.  R.  har  ligeoverfor  den  omtalte  Tegning  af 
Stralsunds  Beleiring  i  Hr.  Paul  Thranes  Album  anbragt 
en  Mængde  Citater  i  forskjellige  Sprog,  der  godtgjøre 
hans  Kundskaber  paa  dette  Feldt.  De  have  alle  paa 
nogen  Maade  Hensyn  til  ham  selv  og  ere,  med  Opløs- 
ning  af  Abbreviaturerne,  saalydende: 

Jesus. 

Avex(^o  y^al  aitéyto 
Corn:  Taeit.  hist.  lib:  2. 

Vespasianus  acer  militiæ  anteire  agmen,  locum  east- 
ris  capere,  noetu  diuque  consilio,  ac  si  res  posceret, 
manu  hostibus  obniti,  cibo  fortuito,  veste  habituque  vix  a 
gregario  milite  discrepans,  prorsus,  si  avaritia  abesset^ 
antiquis  ducibus  par. 

Jdem  de  moribus   Germanorum  ^ 

Reges  ex  nobilitate,  duces  ex  virtute  sumunt 

jbideni ^ 

Cattorum  quondam  populus  &  seditione  domestic* 
in  eas  sedes   transgressus  in  quibus  pars  Romani  imperii 


^     N.  Rigsregistr.  VI  S.  39  f. 
2     Cap.  7. 
^     Cap.  29. 


340 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


fierent,  manet  honos  &  antique  societatis  insigne,  nam 
nee  tributis  contenuntur,  nee  publieanus  atterit:  exemti 
oneribus  &  eollationibus  in  usum  præliorum  sepositi  velut 
tela  atque  arma  bellis  reservantur. 

Cavalliero  di  Metzo 
Deue  il  eapitano  esser  vigilante,    sobrio,  continente, 
modesto   nei   vestire   &  eurioso  d'hauer  buone  arme 
essendo  questa  euriositå  di  ^  grand'  honore. 
La  guerre  est  juste  quj  est  neeessaire   et  les  armes 
raisonables  quand  on  ne  peut  auoir   esperance   d^ailleurs. 
Die  Gotter   haben    des  Æmilij  gebett  erhorett  weill 
er  den  Sieg  von  Jhnen  begehret  vndt  Sie  streittendt  vndt 
die  wafifen  jn  der  faust  haltendt  vmb  helff  ahnriefiP. 

Hæe,  reverendo  ae  doetissimo  domino  Paulo  Thranio, 
JBJcclesiæ  Nessensis  pastori,  ac  præposito  Eeclesiarum 
Superioris  Romrigiæ.  ac  Soleuriæ  fidelissimo,  araico  ac 
fautori  suo  semper  eolendo  in  amicitiæ  symbolum  pone- 
bam  Anno  1629  sole  1.  grad.  y  ingrediente  ^ 

Dero  Kon.  May.  zu  Denmarek  v.  Norwegen  bestalter 
Capitain  vber  Heydmareken  Osterthall  Sollor 
v.  Ober-Romraerig 

George  Reichwein 
Catto  Cassiliensis. 

Foreløbig  var  han  altsaa  ansat  i  Agershus  Len, 
hvor  hans  Compagni  laa  langs  de  Svenske  Grændser  i 
Solør,  Østerdalen  og  paa  Øvre  Romerige,  og  paa  sine 
hyppige  Jagttoure  blev  han  vel  kjendt  i  disse  Grændse- 
trakter,    hvor    han   senere    kom    til    at    færdes  i  Krigen. 


^     Ordet  synes  rettet  hertil  fra:  capiendi. 

^  I  1629  gik  Solen  ind  i  første  Grad  af  Tyrens  Tegn  omtrent 
ved  Midnat  raellem  19.  og  20.  April,  ny  Stil.  (Velvillig  Med- 
delelse af  Professor  H.  Geelmuyden). 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


341 


I  denne  Tid  har  han  da  'gjort  Bekjendtskab  med  Hr. 
Paul  Thrane,  der  i  Aarhundredets  Begyndelse  havde 
reist  meget  i  Tydskland  og  andre  fremmede  Lande,  og  i 
April  1629  skrev  og  tegnede  nu  Georg  Reichwein  de 
ovenomtalte  Ting  i  hans  Stambog.  Ikke  længe  efter  er 
lian  „aftakket"  og  kvitterer  24de  Juli  1629  paa  Akers- 
hus for  sin  Gage  for  1  Aar  og  2  Maaneder^  og  blev 
derpaa  forflyttet  til  Bergen  for  at  bringe  den  nye  mili- 
taire  Ordning  istand  i  Byen  og  Lenet  samt  paa  Slottet  2. 
Her  har  han  klarlig  vundet  Anerkjendelse  hos  Lens- 
manden,  Kantsler  Jens  Bjelke,  thi  i  Brev  af  19.  Mai 
1636  underretter  Kongen  denne  om,  at  han  efter  hans 
Begjæring  har  forordnet  „os  elskelige"  Jørgen  R.  at 
være  Vagtmester  paa  Bergenhus  og  at  have  god  Ind- 
seende  med  alting,  at  ligge  i  Slotsloven  i  Lensmandens 
Fraværelse  samt  at  exercere  og  afrette  Bønderknegtene 
i  Lenet,  saa  de  kunde  bruge  deres  Gevær,  om  noget 
paakom^.  Fra  dette  Aar  findes  endnu  bevaret  en  høist 
interessant  Gjenstand,  der  har  tilhørt  R.,  nemlig  en  stor 
Rytterpistol  med  Revolvermechanisme,  der  i  Aaret  1834 
blev  indkjøbt  for  Universitetets  Oldsamling  fra  Kjøbmand 
Thales  Schou    i  Christiania.      Den    har  No.   656  i  Sam- 


Agersh.    Lensregnsk.,    Beviser    til    GaniisonsregQsk.    etc.    i  N^ 
Rigsarch. 

Georg  Reichweins  Erklæring  af  3.  Mai  1651  i  Dan.  Rigsarch, 
(Afskr.  i  Kildeskriftfondets  Saml.  No.  132). 
N.  Rigsreg.  VII.  S.  215  f.  Kort  efter  maa  han  være  ble  ven 
Major,  thi  i  Anders  Lauritsen  Lecks  Optegnelser  (Persh» 
Tidsskr.  2  R.  I.  S.  20  f.)  hedder  det:  1636.  22  Juni,  Skikked 
Kgl.  Mait.  dette  Aar  fra  Danmark  em  Major  ved  Navn  Georgij 
(o:G-us?)Rickwin  hid  til  Bergen,  som  skulde  aarligen  exercere  og^ 
recomendere  Borgerskabet  etc,  som  siden  blev  gjort  til  Oberst- 
lieutenant  udi  næst  følgende  Svenske  Feide.  Og  efter  hannem 
kom  siden  Major  Christian  Brant. 


342 


H.  J.  HUITFELDT-KÅAS. 


lingen    og  beskrives  i  Professor  R.  Keysers  Katalog  saa- 
ledes:    „En  Pistol    af  gammeldags    kunstig  Indrctning  og 
af   særdeles   smukt  Arbeide;    Længde   i    det  Hele   omtr. 
23  Tommer;    Pibeu    11 V2  T. ;    ovenfor    denne    en    Jern- 
cylinder,  2V2  T.  lang  og  næsten  3  T.  i  Gjennemsnit  med 
8  Huller,    bestemte  til  deri  at  lægge  ligesaa  mange  Lad- 
ninger;   ved    Cylinderens    øvre    Ende    er    paa   Ydersiden 
ligesaa  mange  Fænghuller  anbragte,  hvert  dækket  med  en 
staalknappet  Messingplade,  der    efter  Behag    kan    skydes 
over  eller  bort  fra  Hullet;    Cylinderen  er  indrettet  til  at 
dreies  rundt,    saaledes   at  dens  Huller,    det  ene  efter  det 
andet,    kan    føres    ligefor  Piben    og    komme  til  at  danne 
Et  med  den,  paa  hvilken  Maade  8  Skud  liar  kunnet  gjø- 
res med  Pistolen    strax  efter  hinanden.      Skjæftet  er  vel 
8^/2  T.  langt;    yderst    en  kugleformet  Knap,   i  hvis  øver- 
ste Ende    en  cirkelrund  Sølvplade  er  paanaglet  med  ind- 
ridset:     Georg    Reichwein    1636.        Skjæftet    og    det 
øvrige  Træverk    er   rigt    og   smukt  indlagt  med  Elfenben 
og  Perlemor.      Laasen    er    i  Ustand;   ligeledes  har  Træ- 
verket  paa  sine  Steder  lidt  noget.    Ladstokken  er  borte." 
Hertil  kan  endnu  føies,  at  Pistolen  har  Flintelaas,  og  at  der 
over    Navnet    sees     en    Vindrueklase,     sigtende     til    R.s 
Vaabenmærke.       Den    er    afbildet    i    Øverlands    Norges 
Historie  IV  S.  980  og    i   W.    Coucheron    Aamots    „Det 
norske  Folk  paa  Land  og  Sjø",  S.  95. 

12.  Decbr.  1637  tilkjendegiver  Kongen  Jens  Bjelke, 
at  „os  elskelige"  Jørgen  R.,  der  for  nogen  Tid  siden  er 
beskikket  at  være  Major  paa  Bergenhus,  skal,  som  da 
bestemt,  fremdeles  have  sin  meste  Pension  (300  Rdlr.)  af 
Kroermændenes  Afgifter  i  Bergen,  skjønt  disse  faave 
besværet    sig    derover  ^    —    Af  en  Reguleringsforretning, 


N.  Rigsreg.  \ll  S.  369. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


343 


dateret  Buntebol  28.  Novbr.  1638,  sees,  at  det  Hus  med 
Vaaiiinger  og  Tilbehør,  som  beboedes  af  ;,erlig  og  mand- 
haftig"  Major  Jørgen  R.,  blev  Bergenhus  Slots  Eiendom 
efter  den  Forpligtelse,  som  3  Bergenske  Borgere  ud- 
stedte  angaaende  sine  Grunde  i  Buntebol;  Contracten  fik 
kgl.  Confirmation  den  25.  Mai  1639.  Samme  Dag  til- 
kjendegiver  Kongen  i  et  Brev  til  Jens  Bjelke  sit  Bifald 
til  Majorens  Overslag  paa  noget  Landfolk  at  bruge  til 
Byens  og  Lenets  Defension  ^ 

Efter  at  Jens  Bjelke  21.  Marts  1641  havde  mod- 
taget  Kongens  Befaling,  dat.  Koldinghus  21.  Decbr.  1640, 
om  at  anordne  en  dygtig  Person  til  Oberstlieutenant 
over  et  Regiment  Knegte  i  Bergenhus  Len,  forordner 
han  dertil  3.  April  1641  Majoren  paa  Bergenhus,  „erlig, 
velforsøgt  og  mandhaftig  Mand"  Jørgen  Reichwein,  der 
skal  commandere  dem  og  ved  sine  Underbefelhebere  af- 
rette  dem  i  deres  Gevær  og  Krigs-Exercitier  og  til 
Defension  og  Offension  instituere.  Sit  Tractamente,  600 
Rdlr.,  skal  han  oppebære  af  Commissarie-Tolden.  Dette 
stadfæstedes  af  Kongen  20.  Octbr.  1641.  Hans  Compagni- 
distrikt  var  1641 — 43  i  Søndhords  Fogderi  med  Halsnø 
og  Ijysekloster.  De  nævnte  Data  stemme  ikke  med  det 
i  Norske  Mag.  II  S.  328  aftrykte  Document,  hvorefter 
Borgermestere  og  Raad  i  Bergen  11.  Februar  1641  i 
Henhold  til  et  Brev  fra  Oberstlieutenanten  i  Lenet  G. 
Reichwein,  dat.  Schierhavn  (i  Evindvik?)  8.  Februar,  be- 
skikke Raadmand  Ove  Jensen  til  Commissarius  i  Byen 
for  at  drage  Omsorg  for  alt,  livad  der  tiltrænges  gjort 
til  Sikring  af  Byen  mod  fiendtligt  Overfald.  Formentlig 
er  Maaned  eller  Aar  feilskrevet;  i  Novbr.  1641  laa  R.  i 
Slotsloven  paa  Bergenhus  i  Henrik  Thotts  Fravær  ^. 


'     N.  Kigsreo;.  VII  S.  'k)!  f.  og  -yhS. 

^     Persoualliist.  Tidsskr.  2  R.  IV  S.  13:^. 


344 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


Ved  Kongebrev,  dateret  Kjøbenhavn  12.  Marts 
1642,  fik  Jørgen  R.  og  Lagmanden  Jacob  Hansen  Befa- 
ling at  levere  Henrik  Thott  Bergenhus  Slot,  naar  Jens  Bjelke 
overleverer  Slottet  ^  I  1644  forestod  han  Slotsloven  paa 
Bergenhus  i  nævnte  Lensherre,  Henrik  Thotts,  Fraværelse^ 
og  i  denne  Tid  falder  formentlig  Afslutningen  af  den 
Contract  mellera  R.  og  Diderik  Busch  om  at  levere  100 
Tylvter  Bolverks-Tømmer  for  300  Rd.,  som  omtales  1654^ 
da  Betalingen  skulde  erlægges  ^. 

Da  den  Svenske  Feide  („Hannibalsfeiden")  udbrød 
i  Aaret  1643,  blev  G.  R.  kaldt  til  Christiania,  da  Stat- 
holder  Hannibal  Sehested  fik  Kundskab  om,  at  han  var 
vel  kjendt  paa  Grændserne  siden  den  Tid,  han  i  1628 
med  sit  Compagni  havde  ligget  paa  disse  Kanter.  Han 
begav  sig  i  Hast  afsted  og  var  allerede  i  Februar  1644 
i  Christiania,  hvorfra  han  strax  skikkedes  til  Midtskog 
Leir  for  „at  commandere  Magnors,  Øst-  og  Vestraarkens 
Skandser  samt  at  gjøre  Fienden  saa  megen  Afbræk  og 
Anfald,  som  han  kunde,  hvilket  han  ogsaa  med  største 
Flid  efterkom  og  derudover  mangen  ond  Nat  og  besværlig 
Time  havde  med  det  Agershusiske  Regimente".  Oberst 
Henrik  Bjelke,  der  kjendte  R.,  fik  ham  strax  til  sin 
Oberstlieutenant  og  begjærede,  at  han  vilde  hverve  nogle 
Soldater,  hvilket  han  ogsaa  strax  gjorde  uden  Capitulatioa 
og  Betaling,  da  han  „havde  (Gud  ske  Lov)  selv  Middel 
at  forskyde" ;  han  skrev  til  Bergen  og  lod  der  hverve 
Folk,  som  kom  til  Christiania  med  hans  Sønner  og  andre 
Underofficierer.  Han  lod  ogsaa  hverve  i  Stavanger,  Flek- 
kerøen.  Skien,  Tønsberg,  Bragernes,  Moss,  Halden  og 
Christiania,  hvorsomhelst  der  var  Folk  at  bekomme,    saa 


1     N.  Kigsreg.  VIII  S.  114  ff.  og  1  R). 
»     Ibid.  XI  S.  221. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


345 


hans  Compagni  i  Marts  var  over  halvt  og  i  Juli  complet, 
da  han  fik  sit  Udlæg  (160  Rd.)  erstattet  uden  at  begjære 
noget  yderligere  derfor  af  Obersten.  Folkene  laa  nu  i 
Christiania  under  hans  forrige  Lieutenant  Frederik  Pe- 
dersen, medens  han  selv  stadig  var  paa  Grændserne,  und- 
tagen  naar  der  var  Frygt  for,  at  der  skulde  komme 
Skibe  til  Christiania,  da  han  indfandt  sig  med  4  å  500 
Mand.  Hans  „Tractament  og  Gage"  begyndte  i  Marts 
1644  K 

Der  er  bevaret  et  Par  Ordres  fra  dette  Tidspunkt 
fra  Statholder  Hannibal  Sehested;  den  første  af  disse  er 
antagelig  af  25.  Marts  1644  og  paalægger  Krigscommis- 
sarius  Nils  Lange  at  beskedige  Oberstlieutenanterne  Gress 
og  „Reichewiin"  med  ham  at  overveie  og  erklære  sig, 
hvorledes  man  bedst  kan  anstille  Marschen  til  Magnede 
(o:  Magnor)  Bro  og  videre  ind  i  Sverige,  enten  med 
„  Streif"  til  Carlstad  eller  at  ruinere  det  Bergverk,  som 
ligger  henimod  Tolvmileskoven,  eller  marschere  langs  den 
Svenske  Grændse  gjennem  Marker  og  forbi  Vennern  at 
komme  til  „ vares  Corpus",  som  skal  gaa  „herfra'*  (o: 
Agershus)  til  Vigeu  gjennem  Smaalenene,  medens  det 
andet  sker  „deroppe".  Der  ønskes  Specification  over 
Marschordenen  og  Styrken,  Artilleri  og  Munition,  Provi- 
ant etc.  for  3  Maaneder  til  6000  Mand  at  logere  i 
Vigen  og  ved  Bahus  samt  Fourage  til  1000  Heste  etc.  ^. 

Den  anden  Ordre,  der  er  dateret  Agershus  29. 
Marts  1644,  paalægger  Oberstlieutenant  „Reichewiin" 
strax  imorgen  tidlig  at  begive  sig  herifra  (o:  Agershus) 
op  til  Edskov,  hvor  det  Agershusiske  Regiment  ligger,  og 


1 


G.  Reichweins  ovennævnte  Erklæring  af  3.  Mai  1651    (Afskr.  i 
Kildeskriftfondets  Saml.  No.  132). 
2    Danske  Rigsarchiv.  „Norske  Sager"  (før  i  Adelsbrevene  fase.  55 

No.  42). 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  23 


346 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


der  mønstre  alt  det  Folk,  som  af  de  udskrevne  Knegte 
enten  i  Skandsen  eller  der  omkring  er  liggende,  og  tåge 
rigtig  Rulle  paa,  hvormange  der  ere,  og  fra  hvad  Steder, 
og  under  hvad  Officierer;  samt  tåge  skriftlig  Underret- 
ning af  Capitainen  der,  hvormange  af  hans  Compagni 
ere  blevne  liggende  ved  Passene  paa  Tolvmileskoven. 
Han  skal  derhos  lade  vide,  om  Regimentet  er  complet, 
og  om  de  Knegte,  som  senest  „mutineret"  (o:  gjorde 
Mytteri),  ere  komne  tilbage,  og  alt  flittig  erfare  og  for- 
høre ;  udi  lige  Maade  recognoscere  Skandsens  Beskaffenhed 
og  Passene  ved  Grændserne  over  Magnor  Bro,  og  hvad 
Kundskab  han  videre  kan  faa  om  den  Svenske  Styrke 
og  Armatur  samt  Passagen  til  Carlstad,  om  nogen  Armee 
er  samlet  nogensteds,  og  om  Grændserne  ere  saaledes 
beskafne,  at  nogen  Transport  kan  ske  og  noget  realiter 
mod  „ dette  Sted"  (Agershus)  tenteres  med  Artilleri  etc.  til 
Angreb  paa  Fæstningen.  Han  skal  søge  at  erfare,  om 
der  klages  af  Knegtene  paa  noget,  om  der  er  Forraad 
paa  Proviant,  hvormange  Folk  der  maa  efterlades  til 
Passenes  Forsikring,  naar  „vi"  med  vores  andre  Folk 
ville  marschere  ned  til  Vigen,  og  om  han  mener,  noget 
frugtbarligen  kan  foretages  til  et  Indfald  i  Sverige,  at 
han  da  vil  det  iligen  avisere  og  give  speciel  Anvisning. 
—  Det  Tønsbergske  Regiment  skal  marschere  „ herifra" 
(Agershus)  til  Smaalenene  og  fordeles  paa  Moss  og  Fre- 
derikstad  med  det  Stavanger  Folk,  som  allerede  er  be- 
falet der  at  indkvarteres.  Det  Compagni,  som  ligger  paa 
Halden  og  hører  til  Bahusiske  Regiment,  skal  marschere 
ned  i  Vigen  og  en  Del  lægges  i  Oddevald  og  Roderne  ved 
Bahus  efter  Statholderens  Ordre  til  Kantsler  (o:  Jens 
Bjelke).     Om  R.  ved  gode  Kundskaber  (o :  Speidere)  kan 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


347 


selv  udrette  noget  frugtbarligt,  skal  han  „ta.ge  sin  Tid  og 
forsøge  sin  Lykke"  ^. 

Det  er  efter  dette  tydeligt,  at  han  har  deltaget  i 
Affairerne  ved  Gammel-Lødøse,  Vennersborg  og  flere 
Steder  2,  og  selv  beretter  han  (ligesom  ogsaa  Jørgen 
Bjelke  3),  at  han  19.  Novbr.  1644  indtog  Morast  Skandse, 
hvorved  Hovedpassagen  til  Sverige  søndenfjelds  blev 
aabnet.  Han  blev  nu  med  sit  Folk  liggende  der,  og 
Statholderen  sendte  ogsaa  Livregimentet  til  Midtskov 
Skandse  til  hans  nærmere  Succours,  indtil  den  øvrige 
Armee  kunde  samles,  som  skeede  i  December.  Derpaa 
rykkedes  der  ind  i  Vermeland,  hvor  der  Lille  Juleaften 
forefaldt  „en  skarp  Rencontre  paa  Isen  paa  Byer  Sø", 
hvor  navnlig  Fyrrørerne  faa  det  Skudsmaal,  at  de  holdt 
sig  saa  vel,  som  om  de  havde  været  øvede  i  10  Aar. 
Der  var  et  betydeligt  Mandefald  paa  begge  Sider,  og  navn- 
Hg  led  Oberstlieutenant  Judelsbachs  Folk,  men  Fienden 
trængtes  dog  ud  af  sin  Stilling,  og  Nordmændene  indtoge 
hans  Kvarter.  Livregimentet  under  E.  og  Oberstlieute- 
nant Creetz  med  en  Esqvadron  Ryttere  efterlodes  i  Eda 
Sogn,  og  Vinteren  udover  holdtes  det  nu  gaaende  med 
Skermydsler  med  Fienden  næsten  daglig,  hvad  enten  man 
marscherede  eller  laa  stille,  saa  at  mange  paa  begge 
Sider  „bed  i  Sneen  og  krøb  under  Isen"*. 

4.  Januar  1645  omtaler  Statholderen,  at  Oberst- 
lieutenant R.  med  200  Fyrrør  og  300  Snaphaner  laa 
hos  ham  i  Hovedkvarteret   (Sillerød  Prestegaard  i  Bahus 


1 

2 
3 


Dan.  Rigsarch.  Norske  Sager  (før  i  Adelsbrevene  fase.  55  No.  43). 
Jfr.  (Norsk)  Hist.  Tidsskr.  3  E.  II  S.  158. 
Generallieutn.  Jørgen  Bjelkes  Selvbiografi,    udg.    af  I.  A.  Fri- 
dericia,  S.  23. 

Reichweins  ovennævnte   Erkl.    af  3.  Mai  1651  og  Jørgen  Bjel- 
kes Selvbiografi  ved  Fridericia  S.  26  f. 

23* 


348 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


Len)  „vel  fortificeret  og  med  en  flydendes  Elv  næst  hos"^ 
ligesom  han  8.  Janr.  siges  at  ligge  med  2  Compagnier 
Fyrrør  og  2  Compagnier  Snaphaner  ved  Prestegaarden, 
som  baade  af  Naturen  og  ellers  med  Bulverk  og  10  Feldt- 
stykker  er  saaledes  forvaret  med  en  aaben  Elv  omkring; 
som  sjelden  fryser  førend  efter  Kyndelmesse,  at  han  der 
ligger  sikker,  og  haver  Commissarium  Preben  v.  Ahnen 
hos  sig  at  tractere  med  Bønderne,  som  sig  givet  under, 
om  Contributionen  etc.  ^. 

27.  Januar  1645  giver  Statholderen  Befaling  til 
Oberst  Henrik  Bjelke,  om  at  E.  med  Livregimentet  og 
de  3  Compagnier  Eyrrør,  Cress  med  Statholderens  Ryt- 
tere og  Judelsbach  med  hans  Officierer  og  Artilleriet  og 
Munitionet  (Ammunitionen),  som  bliver  tilovers,  skulle- 
marschere  til  Halden  der  at  refraichere  og  recruteres, 
indtil  man  nærmere  ser  Fiendens  Intention,  til  at  være 
færdig  til  at  møde  hannem  paa  begge  Veie,  Syder  eller 
Nord,  og  fornemlig  at  forsikre  Norge.  —  29.  Januar 
befaler  Statholderen  Oberstheutenanterne  Cress  ogReich- 
wein  at  forblive  Uggende  paa  Dal  i  Rølands  Sogn  og 
omliggende  for  at  indfordre  Contributionen,  hvorved  Al- 
muen  ikke  paa  nogen  Maade  maa  molesteres  o.  s.  v. 
De  skulle  derhos  søge  at  hindre  Fiendens  Tilbagegang^ 
om  lian  nu  allerede  er  i  Vigen,  og  forøvrigt  secundere 
Oberst  Bjelke,  om  fornødiges.  —  2.  Februar  udgaar  Un- 
derretning til  R.  fra  Statholder  Hannibal  Sehested  om 
alle  trufne  Dispositioner.  Cress  og  Reichvvein  skulle  af- 
brænde  Nyssemark,  Torskog  og  omliggende  Sogne,  om 
det    som    Exempel    nødvendiggjøres,    hvorhos    de    skulle 


^    Saml.  t.  d.  norske  Folks  Spr.  og  Hist.  II  S.  538  og  044. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


349 


secundere  Livregimentet  og  Agershiisiske  Regiment  ^.  — 
6.  Febr.  1645  hedder  det,  at  et  Bud,  som  skulde  have 
været  hos  R.  med  Brev  og  Medicamenter,  var  nu  fundet  hos 
Oapitain  Galt  og  strax  afsendt.  Naar  den  Dag  er  forbi, 
<ia  Almuen  paa  Dal  skulde  have  mødt  paa  Halden,  skulle 
Cress  og  Reichwein  komme  til  Sehested  ved  Øyer  8.  eller 
10.  Febr.,  medtagende  Prester  og  de  bedste  Bønder;  en 
Del.af  Ordren  er  skreven  paa  Latin.  Naar  C.  og  R. 
komme  til  Leiren,  skal  Oberst  Bjelke  angribe  Venners- 
borg  Skandse,  hvortil  en  Mortier  m.  m.  skal  blive  sendt 
fra  Bahus.  Angrebet  blev  uden  Virkning,  og  da  Cress 
gjorde  forskjellige  Vanskeligheder  og  „ Allarm",  befalede 
Oberst  Bjelke  dem  at  marschere  til  Hovedkvarteret  i 
Bahus  Len,  hvilket  derpaa  skede.  14.  Febr.  skriver 
Hannibal  Sehested,  at  han  har  hørt  om  deres  Ankomst,  og 
at  der  har  været  „  Allarm"  samt  Vagt  og  Kundskab  fra 
Fienden  ^.  —  Efter  at  være  kommen  tilbage  fra  Sverige 
iaa  Reichwein  i  Marts  og  April  ved  Halden,  hvorfra  dog 
adskillige  Tndfald  bleve  gjorte  i  Sverige. 

12.  Juni  1645  paalægger  Statholderen  Oberstlieute- 
nant  Reichwein  at  befale  Oberstlieutn.  Judelsbach  og  de 
Officierer,  der  have  Kjendskab  til  Morastskandsens 
Overgivelse,  strax  at  indfinde  sig  og  imidlertid  selv  com- 
mandere  Judelsbachs  Folk.  —  14.  Juni  siger  Statholderen, 
at  han  i  Forening  med  Jens  Bjelke  og  Reichwein  er  be- 
skjæftiget  med  at  træfife  Foranstaltninger  med  Hensyn  til 
Grændserne,  og  sidst  i  Juni  førte  R.  sit  Regiment,  som 
han    havde    completeret    i  Christiania    ved  Hverving,    til 


1  Breve  af  27.  og  29.  Janr.  samt  2. .  Febr.  1645  fra  Hannibal 
Sehested,  se  Saml.  t.  d.  norske  Folks  Spr.  og  Hist.  Il  S.  581 
og  III  S.  66,  68,  70,  75  ff  og  79  f. 

^  Saml.  t.  d.  norske  Folks  Spr.  og  Hist.  III  S.  81  f.,  84,  86' 
92  f.    Jørgen  Bjelkes  Selvbiografi  ved  I.  A.  Fridericia.   S.  29  f. 


350 


H.  J.   HUITFELDT-KAAS. 


Bahus  Og  afleverede  samme,  hvorefter  han  selv  igjen  blev 
liggende  paa  Halden  og  dannede  nu  et  nyt  Regiment^ 
som  kaldtes  det  Nordlandske  og  bestod  af  udskrevne 
fra  Bergenhus  og  Stavanger  Lene  samt  Agdesiden  og 
forstærkedes  med  Folk  fra  Livregimentet  og  fra  Dan- 
mark. R.  havde  endnu  1651  i  denne  Anledning  758 
Rdl.  tilgode.  —  I  Slutningen  af  Juni  1645  paalagde 
Statholderen  Oberst  R.  at  udvælge  dem  af  Gunde  Langes 
tidligere  Officierer,  der  skulde  beholdes.  —  1.  Juli  1645 
skriver  Statholderen  fra  Agershus:  „Reichwein  er  Obrister 
og  marscherer  nu  op  med  Folkene,  Officierer  og  et  An- 
tal  ungt  Folk  til  Grændserne" ;  Oberste  H.  Bjelke 
raaatte  nemlig  ofte  være  fraværende  paa  Bahus  ^.  — 
4.  Juli  forespørger  George  R.  sig  fra  Christiania  om 
Completeringen  af  sit  Regiment  (o:  Nordlandske),  og 
hvor  de  Folk  skulle  ligge,  som  ikke  tiltrænges  ved  Grænd- 
serne,  og  samme  Dag  svarer  Statholderen  fra  Agershus, 
at  nogle  hundrede  Bergens,  Stavangers  og  Nordlands 
Knegte  skulle  sendes  tilvands  til  Svinesund;  Halvparten 
af  hans  Folk  og  af  Almuen  skal  ligge  ved  Morast  og 
Halvparten  ved  Halden  (Bergstigen),  han  selv  og  nogle 
Capitainer  paa  det  ene  Sted,  Oberstlieutenanten  og  Ma- 
joren paa  det  andet,  og  begge  Passer  skulle  nøiagtig 
tåges  vare.  —  6.  Juli  skriver  Statholderen,  at  R.  har 
faaet  1500  Rdl.  udbetalte  paa  Livregimentet,  hvorpaa 
han  er  sendt  til  Halden  for  at  takke  af  og  sende  de 
sunde  Knegte  til  Bahus.  Han  har  faaet  300  Bergens 
Knegte,  500  Bønderkarle  af  Agershus  Len  og  300  Stav- 
angerknegte,     der    skulle    ligge    paa    Halden    tilligemed 


1  Saml.  t.  d.  norske  Folks  Spr.  og  Hist.  lY  S.  462  f.  og  478. 
Reichweins  Erkl.  af  3.  Mai  1001  og  Jørgen  Bjelkes  Selvbiogr, 
S.  '66.  Statholderskabets  Extractprotokol  1042— r)2,  S.  234 
og  268. 


GENERAUIAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


351 


Smaalenenes  Almue,  og  selv  skal  han  reise  „til  og  fra  at 
forsikre  alting".  Samme  Dag  skriver  Sehested  til  Kon- 
gen, at  Eeichwein  med  1000  Knegte  og  nogle  Dragoner 
ligger  digt  for  Skandsen  (Morast)  og  haaber  snart  at 
tåge  den  igjen  efter  den  forræderske  Overgivelse  (ved 
Capitain  Thomas  Leon)  ^. 

Da  Gunde  Lange  og  G.  Reichwein  liavde  klaget 
over  den  Smaalenske  Almues  Uvillighed  med  Hensyn  til 
Landvagten,  paalægger  Kannibal  Sehested  Kantsleren 
(Jens  Bjelke)  i  Skrivelse,  dat.  Agershus  17.  Juli  1645, 
at  begive  sig  derned  for  at  bringe  den  til  Lydighed.  — 
24.  Juli  befaler  han  fra  Kvistrum  G.  Eeichwein  at  tåge 
Capitain  T.  Leon  med  til  Magnildbro  (Magnor)  og  an- 
vende ham  i  en  desperat  Attaque  mod  Fienden,  om  han 
sig  dertil  vil  lade  bruge,  eller  og  lade  ham  deroppe  hals- 
hugge og  sætte  Hovedet  paa  en  Stage,  andre  til  Exem- 
pel;  dog  at  han  bevogtes  vel,  saa  han  ikke  overløber  til 
Fienden.  —  27.  Juli  faar  Oberst  Bjelke,  „forrige  Oberst- 
lieutn."  Eeichwein  og  Major  Wackerbart  Paalæg  om  at 
levere  rigtig  Extract  og  Fortegnelse  paa  alle  Leverancer 
til  Statholderens  Livregimente.  —  8.  August  hedder  det 
at  Eeichwein  ligger  med  sit  Eegiment  paa  Halden  ved 
Svinesund  og  Vinger  oppe  mod  Mora  (Morast)  2.  —  21. 
August  paalægger  Statholderen  fra  Marstrand  Oberst 
Eeichwein,  Taylor  og  Gress  at  holde  sig  stille  paa  sine 
Poster  paa  Grund  af  Vaabenstilstanden  (13.  August), 
men  give  flittig  Agt,  forhindre  fiendtlige  Indfald  og  un- 
derrette ham,  om  saadant  sker.  En  lignende  Ordre,  dat, 
Bahus  23.  August,  udgik  til  Eeichwein  m.  fl.  fra  Stat- 
holderen.   —    29.  August   hedder    det,    at    800  Mand  a^ 


'     Saml.  t.  ti.  norske  Folks  Spr.  og  Hist.    IV    S.    486  ff.,    490  ff. 

og  494.     Jfr.  (Norsk)  Hist.  Tidsskr.  3  R.  II  S.  159. 
*     Saml.  t.  cl.  norske  Folks  Spr.  og  Hist.  V  S.  198,  204,  207  og  224 


352 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


det  Nordlands  Folk    under  Reichwein    ligge  ved  Morast. 

—  4.  Septbr.  esker  Statholderen  fra  Marstrand  R.s  Er- 
klæring angaaende  et  Indfald  paa  Dal,  hvorom  General 
Kagge  har  skrevet  ^.  —  I  Septbr.  d.  A.  begjæres  Oberst- 
erne  Langes  og  Reichweins  Attester  paa  Thingsvidnerne 
angaaende  Almuens  store  Armod  og  Ruin  ved  Svenskernes 
Indfald  i  Vinger  Prestegjæld  ^.  —  2.  Octbr.  1645  befa- 
ler Statholderen  fra  Agershus  Folkene  fra  dette  Len 
strax  at  drage  hjem,  men  dem  fra  Bergen,  Throndhjem, 
Lister,  Mandal,  Nedenes  og  Stavanger  at  oppebie  Reich- 
weins Ankomst.  —  6.  Octbr.  befaler  han  fra  Os  (ved 
Halden)  Officiererne,  med  Undtagelse  af  Blair,  Taylor  og 
Reichwein,  at  skulle  forføie  sig  til  Christiania  til  Afreg- 
ning  med  Generalkrigscommissairen  Nils  Lange.  —  12. 
Octbr.  paalægger  Statholderen  fra  Halden  Oberst  Bjelke 
at  befale  Oberst  Reichwein  med  AVackerbart  og  Bruch- 
dorff  at    gjøre  Regnskab  for  Regimentet  (Livregimentet). 

—  Fra  Agershus  29.  Octbr.  paalægger  han  Oberst  Bjelke 
tilligemed  Reichwein,  Gress  og  Mackensee  at  foreslaa  de 
Officierer,  der  skulle  beholdes  ved  Regimenterne.  —  22. 
Novbr.  fra  Agershus  befaler  Statholderen  de  3  sidstnævnte 
at  sidde  i  en  Krigsret  angaaende  et  Drab  paa  en  Officier. 

—  25.  Decbr.  1645  befaler  han  fra  Agershus  Nils  Lange 
at  gjøre  Afregning  med  Officiererne,  saa  de  til  Jul  kunne 
komme  til  de  Steder,  hvor  de  skulle  være,  deriblandt  R- 
i  Agershus  Len  ^. 

Ved  den  svenske  Feides  Slutning  skede  større  Re- 
ductioner  i  Hæren,  og  navnlig  afskedigedes  mange  fremmede, 
hvervede  Tropper,    men    ogsaa  inden  den  ældre  staaende 


»     Saml.  t.  d,  norske  Folks  Spr.  oorHist.V  S.  263,  268,  281,  302. 
^     Statholderskabets  Extractprotokol  1642— r)2,  p.  250. 
3     Saml.  t.  d.  norske    Folks    Spr.    og    Hist.    V    S.  389,    393,  391) 
415,  437  og  455. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


353 


Armee  foretoges  adskillige  Forandringer.  Georg  Reich- 
wein  blev  Oberst  over  det  Agershusiske  Regiment,  hvis 
Fornyelse  bliver  at  regne  fra  1.  Novbr.  1645,  da  Gagen 
skulde  begynde  at  løbe,  skjønt  Capitulationen  og  den  af 
Statholderen  udfærdigede  Rulle  over  Officiererne  først  er 
dateret  16.  Januar  1646.  Fra  dette  Datum  har  R.  be- 
gyndt  en  Protokol,  der  er  fortsat  til  Udgangen  af  April 
1657  og  er  en  Forening  af  Journal  og  Copibog  for 
Agershusiske  Regiment,  udgjørende  106  Blade  og  for  det 
meste  skreven  med  hans  egen  Haand^  Regimentet  be- 
stod af  2000  Mand,  fordelte  i  10  Compagnier,  foruden 
Officierer  og  andre  Betjente  i  et  Antal  af  henved  60 
Personer.  Blandt  disse  Officierer  findes  flere,  der  dels 
allerede  ere  kjendte  fra  den  foregaaende  Krig  og  dels 
senere  nævnes  i  en  Række  af  Aar  med  større  eller 
mindre  Berømmelse.  17.  Januar  1646  udsteder  R.  paa 
egne  og  sine  Officierers  Vegne  fra  Agershus  Revers  og 
Løfte  til  Statholderen  om  at  forholde  sig  efter  Skyldighed 
med  Hensyn  til  Bønderne,  Udskrivningen,  Skydsfærd, 
Fripasse  etc,  og  24.  Janr.  s.  A.  udbeder  han  sig  fra 
Christiania  Statholderens  nærmere  Resolution  og  For- 
klaring paa  hele  26  Poster  ^,  hvilken  han  ogsaa  erholder 
meddelt.     Blandt  disse  kan  mærkes    den  ovennævnte  Be- 


^  Den  opbe vares  nu  i  Danske  Rigsarchiv  (Norge  under  Frederik 
III  No.  1)  og  er  benyttet  af  L.  Holberg  i  hans  Fr.  III.s 
Historie,  (f.  Ex.  '^  Udg.  S.  130  og  148),  idet  han  maa  have 
havt  den  tiUaans  fra  den  bekjendte  Bogsamler  N.  Foss,  hvem 
den  da  tilhørte,  og  hvis  Bibhotheksraærke  den  bærer.  Den 
vil  paa  Grund  af  sit  for  Krigshistorien  vigtige  Indhold  blive 
trykt  i  „ Meddelelser  fra  det  Norske  Rigsarchiv",  II  Bind, 
der  nu  er  under  Pressen.  Hvor  ingen  anden  Kilde  citeres, 
hidrøre  Efterretningerne  i  det  følgende  indtil  1657  fra  denne 
Protokol. 

^  Der  findes  dog  ingen  Post  10  indført  i  Protokollen, 


354 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


stemmelse  om  Gagens  Begyndelse  fra  1.  Novbr.  1645^ 
om  Indkvarteringen  hos  Bønderne,  Proviant,  Mandtal^ 
Udskrivningen,  Fanerne,  Exercitie  i  Agershered  og  Asker 
Sogn  m.  m.  Han  ønsker  at  tåge  Bolig  paa  Hedemarken,, 
som  baade  er  nær  hans  Regiment  og  den  Svenske 
Grændse,  hvilket  bifaldes  af  Statholderen.  Hans  Gage 
var  800  Rdlr. 

I  Juli  1646  holdtes  Herredag  paa  Ageishus,  ved 
hvilken  Leilighed  Kong  Christian  IV.  for  sidste  Gang^ 
besøgte  Norge.  I  denne  Anledning  tilskriver  Statholder 
Hannibal  Sehested  12.  Juni  Oberst  R.  om  at  sørge 
for,  at  3  k  400  Mand  af  de  allerbedste  Knegte,  der  fin- 
des  i  de  nærmeste  Fogderier,  til  sidste  Juni  marschere 
ind  i  Byens  Garnison,  medbringende  8  Dages  Kost. 
Hos  Commissarii-  eller  Tøihusskriveren  skal  han  forfare^ 
hvad  der  findes  af  „Liberikjoler"  (Uniformer)  at  klæde 
dem  med  til  Mønstringen^.  Obersten  skal  tåge  sin  Re- 
putation  og  Statholderens  Contentement  vel  i  Agt,  saa 
at  hvad  der  indkommer  af  Officierer  eller  Knegte,  kan 
tjene  til  ,jet  Model  af  vores  Norske  Troupper".  De 
skulle  kun  tjene  som  Vagt  for  Kongen  under  Herredagen, 
og  under  Livsstraf  niaa  ingen  blive  hjemme  eller  forløbe. 
Det  er  et  betydeligt  Tillidshverv,  Statholderen  her  betror 
R.,  som  han  altsaa  anser  istand  til  at  forskafife  et  saa^ 
dånt  Elitecorps.  —  27.  Juni  paalægger  Statholderen  ham 
at  forhandle  med  Major  Hess  om  Anordningen  af  Vag- 
ten  mellem  Slottet  og  Byen  under  Herredagen,  saa  at 
alt  kan  gaa  ordentligt  til,  navnlig  Skydningen  fra  Slottet 
og  Byens  Vold  ved  Kongens  Ankomst,  hvilket  alt  bør 
optegnes    og    meddeles    Statholderen,    saa    at  denne  kan 


^  2.  Juli  s.  A.  kvitterer  hau  for  Modtagelsen  af  blaa  Uniformer 
til  sit  Regiment. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


35^ 


vide  Besked,  om  hvorledes  der  bliver  at  forholde  med  Slots- 
compagniet,  Landregimentet  og  Byens  Knegte  til  Parade  for 
Kongen  samt  med  den  daglige  Vagt.  —  28.  Juni  begjærer 
G.  Beichwein  Statholderens  Resolution  med  Hensyn  til 
Deserteurerne  og  Uniformerne.  Han  har  nemlig  hidtil 
kun  faaet  141  af  de  røde  Kjoler,  ligesom  en  hel  Hob 
Soldater  kun  have  „  runde  Luer  som  Nåtl  uer",  medens^ 
der  er  en  Beholdning  af  290  graa  Hatte. 

6.  Juli  udgik  Statholderens  Memorialordre  til  Oberst 
Beichwein  og  Majorerne  Juell  og  Hess,  der  kasserer 
en  tidligere  given,  og  nøiagtig  bestemmer  Troppernes 
Opstilling  ved  Kongens  Ankomst,  og  hvor  mange  Kanon- 
skud  og  Salver  der  skal  gives,  naar  Kongen  kommer  til 
de  nærmere  angivne  Steder  ved  og  paa  Fæstningen.  — 
Samme  Dag  begjærer  Statholderen  af  Oberst  B.  en  For- 
tegnelse paa  alle  de  Capitainer,  Lieutenanter  og  Fænd- 
riker  samt  Lieutenanter,  Cornetter  og  Corporaler  tilhest,. 
„som  ere  vel  personerede  og  klædte  til  at  bære  Mad  for 
Kongen"  ved  Gjæsteri  paa  Slottet  eller  i  Byen. 

12.  August  1646  begjærer  Oberst  B.  Statholderens 
Besolution  paa  forskjellige  Punkter,  navnlig  angaaende 
Officierernes  Betaling  for  resterende  Gage,  Forholds- 
regler for  Exercitien,  Armaturs  Anskaffelse,  Beparation 
og  Bevarelse,  Antagelse  af  en  Capitain  des  armes  og  en 
Trommeslager  ved  hvert  Compagni,  Fremgangsmaaden 
mod  dem,  der  ere  blevne  borte  med  Uniform  og  Vaaben, 
samt  endelig  angaaende  et  Par  Officierers  personlige  For- 
hold. —  14.  August  tilkjendegiver  Statholderen  samtlige 
Oberster  og  Oberstlieutenanter,  at  Kongen  paa  hans 
Andragende  har  bevilget,  at  alle  Over-  og  Underofficierer 
i  Norge  maa  faa  samme  Lønning  som  i  Danmark,  hvor- 
om Generalcommissarius  har  faaet  Ordre- 


1  Jfr.  N.  Rigsreg.  VIII  S.  435. 


356 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


2.  Januar  1647  paalægger  Commissarierne  Jacob 
Ulfeldt  og  Peder  Vibe  i  Henhold  til  Statholderens  Be- 
faling Oberst  R.  at  sørge  for,  at  300  k  350  Mand  af 
Agershusiske  Regiment,  fordelte  i  3  Compagnier,'  med 
dertil  fornødne,  dygtige  Officierer  blive  indførte  til  Chri- 
stiania og  der  indkvarterede  for  at  holde  Orden  under 
<let  tilstundende  Marked.  —  30.  Januar  s.  A.  paalægger 
Peder  Vibe,  i  sine  Collegers  Fraværelse,  Oberst  R.  at 
anbringe  den  nyudnævnte  Lieutenant  og  Fændrik  ved 
Capitain  Persins  Compagni.  —  I  et  udateret  Brev, 
antagelig  fra  Februar  1647^,  fik  Oberst  Reichwein  og 
Oberstlieutenant  Esaias  Fleischer  Statholderens  Ordre 
til  at  overvære  den  Duel,  som  ved  Krigsraads  Kjendelse 
yar  bevilget  at  finde  Sted  mellem  Oberstlieutenant  (Fre- 
derik) Willumsen  (Rosenvinge)  og  hans  Capitainlieu- 
tenant,  og  som  kun  maatte  fortsættes,  til  den  ene  var 
bleven  kvæstet,  eller  til  de  nogle  Gange  havdc  været 
sammen  uden  at  saare  hinanden,  da  Bevillingen  kun  fandt 
Sted  „formedelst  deres  begges  Reputations  Erholdelse  og 
ikke  til  nogen  endelig  Ulykke".  —  5.  Marts  udgik  Paa- 
æg  fra  Jacob  Ulfeldt  og  Peder  Vibe  til  Oberst  R.  om 
at  sætte  Vagt  ved  alle  Indgange  til  Byen  (o :  Christiania), 
i  Portene  og  paa  Volden  nu  i  Markedstiden  for  at  af- 
værge  alle  Uordener.  —  18.  Marts  fra  Agershus  paa- 
lægger Statholderen  Oberst  R.  at  anbringe  den  nu  ud- 
nævnte  Lieutenant  ved  Jørgen  Bjelkes  Compagni  i  Gud- 
brandsdalen istedenfor  den  nylig  afdøde.  —  23.  Marts 
bekjendtgjør  Statholderen  fra  Agershus   for  Armeens  Of- 


^  Det  staar  i  Protokollen  mellem  Breve  af  30.  Januar  og  .^. 
Marts  1647.  Se  herom  Saml.  t.  d.  norske  Folks  Spr.  og  Hist. 
T  S.  450  flP.  og  G90,  jfr.  m.  Il  S.  5 52  f.  og  Xye  Danske  Mag. 
Ill  S.  56.  Capitainlientenanten  hed  Georg  Berom  og  var  en 
Tvdsker. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWETN. 


35T 


ficierer,  at  den  under  sidste  Herredage  fastsatte  Gage* 
med  Afskaffelse  af  Skydsfærd  og  Gaardes  Udlæggelse  ved 
nærmere  Overveielse  har  vist  sig  uhensigtsmæssig  efter 
Landets  Leilighed,  hvorfor  den  i  Capitulationerne  angivne 
Gage  skal  forblive  staaende,  men  med  Indrømmelse  af  Fri-^ 
skyds,  hvorhos  Gaarde  ville  blive  udlagte,  naar  Leilighed 
dertil  gives.  —  Samme  Dag  fik  Oberst  Reichwein  gjen- 
nem  Generalcommissairerne  Statliolderens  Befaling  til  at 
afgive  skriftlig  Betænkniug,  angaaende  hvorledes  For- 
svaret bedst  burde  ordnes  langs  Agershus  Lens  Grændse 
mod  Sverige  lige  til  Svinesund,  og  Mandskaberne  af  hans 
Regiment  opsættes  og  indkaldes,  da  lignende  Foranstalt- 
ninger skulde  foregaa  i  Throndhjems  Len  efter  Aftale 
mellem  Lensherren  Frederik  Urne  og  Oberst  B.  Gress. 
—  Allerede  25.  Marts  afgiver  R.  fra  Christiania  sin  ud- 
førlige  Erklæring,  idet  han  dog  beklager,  at  han  paa 
Grund  af  Tidens  Korthed  i  Forhold  til  saa  vigtige  Sager 
ikke  har  kunnet  gjøre  det,  som  han  havde  ønsket.  Han 
giver  først  en  Betænkning  om  Regimentet  i  14  Punkter 
og  derpaa  en  lignende  om  „Grændsernes  Forsikring  mod 
Sverige"  i  13  Afdelinger,  hvori  han  navnlig  omhandler 
Veie  og  Passer  samt  deres  Ødelæggelse  og  Forhugning 
eller  Forsvar,  tildels  ved  Anlæg  af  Befæstninger,  saaledes 
ved  Magnorbro,  Vinger,  Nes  Kirke  etc.  Forholdet  med 
Idre  og  Serna  Sogne  nævnes.  —  Paa  alt  dette  giver  saa 
Statholderen,  der  staar  paa  Reisen  til  Danmark,  sine  Re- 
solutioner  27.  Marts.  Reichwein  skal  selv  lade  concipere 
en  saadan  Listriix  og  Ordre,  som  han  anser  nødvendig 
for  Vedligeholdelsen  af  sin  Autoritet  og  Commando.  — 
Denne  bliver  derpaa  udfærdiget  under  Statholderens 
Haand  og  Segl,  dat.  Agershus  29.  Marts  1647,  hvori  det 
paalægges  samtlige  Indbyggere  i  Lenet  at  være  Reichwein 
behjælpehge  i  de  Foretagender,   ban  til  Landets  Forsvar 


358 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


agter  nødvendige.  Smaalenene,  som  det  først  var  paa- 
tænkt  ogsaa  at  henlægge  under  hans  Commando,  blive  nu 
undtagne.  —  29.  Marts  tilskriver  R.  Commissariet  om 
TJdbetaling  af  19  Maaneders  Gage  for  Fændriken  Eilerich 
Jensen  (Wisborg)  ved  Jørgen  Bjelkes  Corapagni  af 
Agershusiske  Regiment,  da  han  skal  reise  udenlands  for 
at  øve  og  forsøge  sig  i  fremmed  Krigstjeneste^. 

3.  Mai  tilskriver  Hannibal  Sehested  Oberst  R.  fra 
Kjøbenliavn,  at  han  har  modtaget  en  Klage  fra  Marsilius, 
over  at  han  med  Hensyn  til  Udskrivningen  har  exten- 
deret  Statholderens  Ordre  over  dens  Indhold  lige  overfor 
de  Bergverkerne  underlagte  Bønder,  hvorfor  det  paalæg- 
ges  ham  strax  med  Fogderne  at  remedere  saadant  og 
holde  sig  efter  Verkernes  Privilegier,  om  han  ikke  vil 
drages  til  Ansvar  for  den  Skade,  der  kan  blive  forvoldt. 
Det  paalægges  ham  derhos  at  møde  Statholderen  paa 
Bahus  20.  Juli^  til  Forhandling  angaaende  Militien  i 
Agershus  Len.  —  Under  Statholderens  Fraværelse  var 
der  opstaaet  nogen  Uenighed  mellem  Generalcommissai- 
rerne  og  R.  angaaende  Ansættelsen  af  de  til  Agershusi- 
ske Regiments  Completering  nødvendige  Officierer,  som 
R.  havde  ment  at  kunne  antage  paa  egen  Haand.  H. 
Sehested  resolverer  imidlertid  fra  Kjøbenhavn  17.  Mai 
1647,  at  han  først  efter  ForhandHng  med  Commissarierne 
maa  constituere  de  nødvendige  Officierer,  men  ingen  fast 
ansætte  før  Statholderens  egen  Hjemkomst. 

22.  Juni  1647  fra  Bahus  befaler  Statholderen 
Oberst  R.  skriftlig  at  erklære  sig  angaaende  hans  Virk- 
somhed  ved  det  Agershusiske  Regiments  Oprettelse  samt 
om  Grændsernes  Defension  der  i  Lenet  m.  m.     Hans  og 


*  N.  Rigsarch.,  Commissariatsrcgnsk.  Lit.  E.  Contracter. 

*  Formentlig  Skrivfeil  for  Juni,  se  nedenfor. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


359 


hans  Hustrues  private  Ansøgning  til  Hove  er  leveret 
Secretairen  Nicolaus  (Povelsen)  til  Expedition  og  kan 
hos  ham  aflfordres^  —  Samme  Dag  afgiver  R.  fra  Kong- 
elf  sit  Svar  paa  Statholderens  Memorialer  af  3.  og  17. 
Mai,  hvori  han  paaviser  det  ugrundede  i  de  Klager,  der 
ere  førte  over  ham.  Det  Agershusiske  Regiment  er  paa 
det  nærmeste  oprettet  og  vilde  været  helt  færdigt,  om 
han  ikke  havde  faaet  Befaling  at  forføie  sig  til  Bahus, 
dog  vil  Resten  kunne  udføres  paa  en  otte  Dages  Tid. 
Statholderens  Ordre  er  paa  ingen  Maade  extenderet,  idet 
han  ikke  alene  har  forskaanet  Bergverkerne  paa  Hede- 
marken og  andensteds  for  Udskrivning  efter  deres  Paa- 
beraabelse  af  Privilegierne,  som  dog  ikke  ere  ham  fore- 
viste, men  ogsaa  hele  Eidsvold  er  reserveret  til  Stathol- 
derens Hjemkomst,  da  Marsilii  Puldmægtige  gjorde  Paa- 
stand  paa  Fritagelse.  Han  undrer  sig  derfor  over,  at 
Marsilius  har  turdet  understaa  sig  at  molestere  H.  Ex- 
cellence med  saadan  nichtig  Snak,  saa  meget  mere  som 
hans  Klage  er  dateret  en  Maaned,  før  R.  begyndte  sin 
Udskrivning  ved  Verket.  —  R.  oj^lyser  ligeledes,  at  han 
ikke  har  ansat  Officierer  uden  Communication  med  Ge- 
neralcommissairerne,  og  at  han  altid  har  afventet  nær- 
mere Ordre  af  Statholderen.  Efter  disse  Oplysninger 
resolverer  H.  Sehested:  ,,Denne  hidindtil  beskrevne  Mis- 
forstand  er  dermed  slettet."  —  R.  melder,  at  Regimentet 
kun  kan  bringes  op  til  2500  Mand  med  den  nuværende 
LægdsinddeHng,  hvorhos  Geværer  mangle,  da  Bønderne 
kun  have  deres  smaa  Plinter.  Han  forespørger  videre 
om  Vaabnenes  Opbevaring  i  dertil  hyggede  Huse  og  om 
Capitains  des  armes  til  Opsyn  dermed,  beretter  om  sin 
Inspection    af    Grændserne    fra    Østerdalen    til    Høland, 


^  Se  herom  nedenfor  ved  Aar  1G48. 


360 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


hvorover  han  har  optaget  et  Kart,  begjærer  en  Ingenieur 
til  Hjælp  ved  Bygningsarbeider,  [foreslaar  J  Biveies  og 
Stiers  Forhugning,  Anlæg  af  en  Redoute  i  Elven  ved 
Vinger  og  et  Materialhus  ved  Nes  (Romerige),  Officie- 
rernes  Forstrækning  med  Penge  samt  anmoder  om  Fri- 
pas  til  Grændsernes  Befaring  og  et  Compagni  for  sin  Søn^ 
naar  nye  oprettes ;  han  takker  derhos  for  god  Befordring 
til  Hove^  og  erholder  paa  sine  Andragender  gunstige^ 
Resolutioner  af  Statholderen. 

Inden  disse  forskjellige  Forhandlinger  fandt  Sted,, 
var  der  13.  Jnni  1647  fra  Kjøbenhavn  ndgaaet  et  Kon- 
gebrev til  Kannibal  Sehested,  der  blandt  andet  indeholdt^. 
at  da  „os  elskelig  Georg  Reichwein,  vor  Mand,  Tjener 
og  bestalter  Landoberst  i  Agershus  Len",  imod  For- 
strækning af  rede  Penge  i  forleden  Feide  har  faaet  ud- 
lagt  tvende  vores  og  Kronens  Gaarde,  Ager  og  Disen 
paa  Hedemarken,  og  nu  begjærer,  at  de  maa  forundes- 
ham  til  egen  Odel  til  hans  Residents  og  des  bedre  In- 
spection  paa  Landet,  da  de  ere  saa  nær  beliggende  ved 
den  Svenske  Grændse,  og  paa  samme  Gaarde  nyde  ade- 
lige Friheder,  saaledes  som  os  elskelige  afgangne  Mogens 
Svale,  Landoberst  sammesteds,  har  besiddet  dem,  hvilket 
Hannibal  Sehested  paa  kgl.  Ratification  havde  bevilget 
ham,  og  hvori  Kongen  nu  samtykker;  Confirmation  kan 
senere  erholdes  i  det  kgl.  Cancelli.  —  I  Henhold  til 
dette  Brev  udfærdiger  nu  Statholderen  Adkomstbrevet  fra 
Bahus  29.  Juni  s.  A.  Heri  omtales  R.s  store  Bekost- 
ning paa  Gaardens  Bygning  og  Reparation  samt  Forbe- 
dring med  Inddigning  og  Dæmning  udi  Mjøsen  til  et 
Stykke  „Maskeland'  uden  nogens  Pra^judits.  2.  August 
s.  A.  udstedtes    saa  den  kgl.  Ratification    fra    Frederiks- 

^  Se  herom  nedenfor  ved  13.  Juni  og  30.  August  1048. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


361 


borg  Slot.  Ny  Confirmation  herpaa  gaves  atter  af  Kong 
Frederik  III  ved  Brev,  dateret  Agershus  30.  August  1648, 
efter  derom  af  G.  R.  under  Hyldingen  gjort  Ansøg- 
ning^ 

24.  August  1647  meddele  Commissarierne  J.  Ul- 
feldt  og  P.  Wibe  Oberst  Reichwein,  at  Statholderen  har 
unsat  Christian  Andreas  Kremberg  som  Regiments  Se- 
cretarius  med  Henvisning  til  ham  om  at  accom modere 
ham  ved  Agershusiske  Regiment.  —  9.  Octbr.  1647  fra 
Agershus  meddeler  Hannibal  Sehested  i  Kongens  Navn 
«die  og  mandhaftige  Georg  R.  Bestalling  som  Oberst 
over  det  Agershusiske  Regiment.  Gagen  skal  være  1200 
Rdlr.  at  regne  fra  1.  Mai  s.  A.  ^.  —  12.  s.  M.  takker 
R.  Statholderen  for  Befordring  til  Hove.  Samme  Dag 
fra  Agershus  paalægger  Statholderen  Generaleommissari- 
erne  at  forhandle  med  Overofficiererne  ved  det  Agers- 
husiske Regiment  om  at  give  noget  i  en  Soldatblok  af 
deres  Kvartalssold  til  Underholdning  for  de  i  sidste  Feide 
kvæstede  og  lemlæstede  Soldater,  der  intet  kunne  for- 
tjene til  Livsophold.  —  14.  s.  M.  sender  Jacob  Ulfeldt 
fra  Commissariatshuset  paa  Agershus  Oberst  R.  Rullen 
over  Regimentet  til  Underskrift,  før  han  selv  undertegner 
de  enkelte  Bestallinger,  samt  en  Copi  af  Statholderens 
Resolution  om  Regimentets  Commando.  Derpaa  er  ind- 
ført  Rullen  over  Officiererne  ved  Regimentet,  der  bestaar 
af  4  Esqvadroner,  hver  paa  4  Compagnier,  hvorved  ingen 
af  Reichweins  Sønner  nu  findes  staaende. 


^  Gaardone  angives  hørende  til  Idde  og  Marker  Len,  skjønt  de 
ligge  i  Vang  Sogn  paa  Hedemarken.  N.  Rigsreg.  VIII  S. 
r)38  f.  og  556  f.  samt  IX  S.  1 45,  jfr.  m.  Saml.  t.  d.  norske 
Folks  Spr.  og  Hist.  III  S.  370—74  og  (Norsk)  Hist.  Tidsskr. 
1  R.  I  S.  34. 

^  N.  Rigsarch.  Commissariatets  Regnskaber. 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  24 


362 


H.  J.  nUlTFELDT-KAAS. 


7.  Januar  og  6.  Februar  1648  tilskrive  de  to  oven- 
nævnte   Commissarier  Oberst    R.    angaaende    Afgang    og: 
Befordring  ved  Regimentet  samt  Compagniernes  skiftende^ 
Indcommandering   til   Garnison  ;    og  22.  Februar  paalæg- 
ger  Statholderen  fra  Agershus  Oberst  R.    paa  Grund    af 
indkomne  Klager  nøie  at  paase,    at  Officiererne   ikke  be- 
svære Bønderne    med    Skydsfærd,    Indkvartering,    Service- 
etc.  —   16.  Marts  fra  Agershus  befaler  Statholderen  Ge- 
neralcommissarius  Ulfeldt    og  Oberst  R.    i    Anledning  af 
de  i  Valders  indkvarterede  Officierers  Klager  over  Almuens 
store  Insolents    mod    dem   med  Vold,    Plunderi,    Hug  og 
Slag  strax  at  begive  sig  derhen  og  undersøge  Forholdene^ 
for    at  Sagen    kan  bringes  i  Orden,    inden   Statholderens^ 
Bortreise.    —    I  Anledning    af  denne   paalægger  han  fra 
Agershus    18.    Marts    Generalcommissarius     Ulfeldt     og 
Oberst  R.    i    disse    vanskelige  Tider    at    holde   sig  ude  i 
Landet  i  Nærheden  af  Grændsen  og  nøie  observere,  hvad 
der  passerer  paa  begge  Sider  af  samme,    deriblandt  For- 
holdet   mellem    Officiererne    og    Undersaatterne ;    Ulfeldt 
skal    opmuntre    Al  muen    og  R.  sit  Regiment,    om    noget 
Indfald  skulde  ske;    de   skulle  baade  conferere  indbyrdes 
og  med  Generalcommissair  P.  Wibe   og  Oberst  Knobels- 
dorff,  om  hvad  der  tjener  til  Landets  Forsvar,  om  Fæst- 
ningsgarnisoner    og  Troppernes    Fordeling  etc,    men  dog 
omgaaes  Almuen  varlig  og  undgaa    at    vække  Uro  baade 
hos  Undersaatterne  og  Naboerne.  —  Gjennem  Breve  fra 
Kjøbenhavn  af  27.  ApriP,  19.  og  26.  Mai  1648  stræber 
Statholderen  at  bilægge  Uenigheden   mellem    Officiererne,^ 
Borgerne    og  Almuen    og    at  skaffe  alle  Parter  Betaling,. 
tildels    ved   Anvisning    paa    hans    egne  Midler,    hvormed 


*  Brevet  er  i  Protokollen  urigtigt    dateret    27.  August,  da  Han- 
nibal  Sehested  ikke  var  i   Kjøbenhavn. 


GENERALMAJOR  GEORG   REICHWEIN. 


363 


Generalconiraissarierne,  Oberst  Reichwein  og  Johan  Gaar- 
mand' skulle  søge  at  gjøre  deres  Bedste.  —  2.  Juli  1648 
fra  Agershus  oversender  Statholderen  til  Oberst  R.  en 
Copi  af  Kongebrev  af  30.  Mai^  ora  Forbud  mod,  at  ud- 
skrevne  Knegte  forlade  Lenet  eller  Landet,  hvilket  han 
skal  meddele  sine  Officierer,  men  dog  ingen  Execution 
foretage  paa  nogen  Knegt  uden  Statholderens  Vidende.  — 
Et  Par  Dage  senere  befalede  Statholderen  Oberst  R.  at 
tilstille  ham  en  Designation  paa  de  Corapagnier,  der  i 
Agershus  Len  ligge  nærmest  den  Svenske  Grændse,  deres 
Styrke  og  Officierer,  Sognenes  Navne  og  de  vigtigste 
Passe,  som  i  Nødstid  kunne  besættes  af  disse  udskrevne 
Compagnier,  assisterede  af  Almuen.  —  Da  der  sidst  i 
Juli  Maaned  før  Bededagene  ^  skulde  møde  150  Knegte  i 
Ohristiania  til  Exercitie,  Vagt  og  Arbeide,  indtil  Hyl- 
dingen  var  overstanden  ^,  og  Statholderen  gjerne  saa,  at  de 
maatte  være  „anseenlige  og  efter  Leiligheden  exercerde  at 
parere  for  Herren  udimod  hans  Ankomst",  skal  Oberst  R. 
lade  ham  vide,  hvorledes  de  bedst  kunne  skafi*es  fra  de 
nærmeste  Fogderier,  der  ikke  grændse  mod  Sverige,  dog 
saa  at  det  ikke  vækker  Uvillie  hos  de  andre;  en  Tredie- 
del  skal  være  Piquenerer  og  gives  nye  Klæder,  naar  de 
indkomme,  og  Generalcommissarierne  sørge  for  deres  Ind- 
kvartering.  Senere  (5.  eller  6.  Juli)  forandrede  Stathol- 
deren Ordren  derhen,  at  250  Mand  i  2  Corapagnier 
skulde  indforskrives.  Denne  sidste  Besked  faar  Reichwein 
ogsaa  fra  Generalcommissair  J.  Ulfeldt  7.  Juli;  Folkene 
skuUo    have    deres    Kvarter    ,;paa    Kirkegaarden   her  for 

^  N.  Rigsregistr.  IX  S.  17. 

-  Disse  holdtes  2. — 4.  August,  se  N.  Kigsregistr.  IX  S.  3  f. 

•*  Hyldingen  var  fastsat  til  24.  August,  men  Kongen  var  allerede 

d.  13.  paa  Agershus,  hvorfra  han  reiste  2.  Septbr.  X    Rigsreg. 

IX  og  Saml.  t.  d.  norske  Folks  Spr.  og  Hist.  I  S.  13—22. 

24* 


364 


H.  J.   IIUITFELDT-KAAS. 


Fæstningen",    og  Johan  Gaarmarid    skal   sørge    for  deres 
Underholdning.  —    10.  Juli    skriver  TJlfeldt  fra  Cotnmis- 
sariatshusot  til  Oberst  R.,    at  det  vel  har  været  Stathol- 
derens  Mening,  at  de  250  Soldater  ikke  skulde  indkomme 
førend  sidst  i  Maanedcn,    men    da  der  er  meget  at  gjøre 
i  Anledning   af   Hyldingen,    livilket    a.f  Mangel  paa  Folk 
ikke  kan  overkommes,  beder  han  R.  at  mage  det  saa,  at 
de  snarest  muligt    kunne    komme,    for   at  alt  i  Tide  kan 
blive  færdigt    til  Hans  Excellences    Contentement,  —    7. 
August    meddeler  Statholdercn  Oberst  R.,    at  der  klages 
stærkt    over    nogle    af   hans  Officierers  Forhold    mod  de 
udskrevne  Knegte,  saaledes  fra  Faaberg,  Øier  og  Gusdal, 
hvorfor    2  Knegte    endog    skulle    have    tåget    sig   selv  af 
Dage.      Fra  Fit  Sogn  klages  der  over,  at  nogle  af  Bøn- 
dernes    Dronge    have  maattet    gaa    til  Agershus,    medens 
andre    ere    blevne    fritagne    ved    at    betale  en  Rigsort  af 
hvor  Fuldgaard,  i  Askim  Sogn  en  ,,Søf"  (Saud),   hvorfor 
det  paalægges  ham  at  søge  Forholdet  oplyst  og  at  afgive 
sin  Erklæring  til  Statholderen  ^  —  9.  August  udfærdiger 
denne    til  Major  Hess  det  vidløftige^  Salutreglement,    der 
skal    iagttages    ved    „  Herrens"    Ankomst    ved  Dag    eller 
Nat,  ved  Hyldingen,    eller    naar  han    reiser    fra  eller  til 
Slottet;  mod  Oberst  R.    skal  aftales  om  „ Salver  af  Mus- 
qvettader"    mellem    Canonaderne,    oftersom    lian    mener, 
Knegteno  bedst  kunne  komme  tilrette  dermed.     Soldaterne 
skulle  staa  paa  begge  Sider  af  Veien,  hvor  Herren  kjører 
fra  Vandbryggen    op    til    den  øverste  Fæstningsplads,  og 
præsentero  med  Geværorno,    „dog  ingen  Salve-".    —    23. 
Aug.  udgaar    Statholderens    udførlige  Ordre-    om    Saluten 
og  Troppornes  Opstilling  ved  Hyldingen  den  følgende  Dag 

•  Reicliwehis  Erklænng   omtales   nedenfor   ved  Novbr.,    da  den 
afgaves. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


367 


Sehested  fra  Ageishus  Generalcommissair  J.  TJlfeldt, 
Oberst  R.,  Ingenieuren  Geelkirch  og  Voldmesteren  Ca- 
pitain  Oluf  engang  den  følgende  eller  næstfølgende  Dag 
at  inspicere  Terrainet  omkring  Fæstningen  og  Byen  med 
Hensyn  til  deres  bedre  Fortification  og  Defension,  hvor- 
ledes nemlig  Byens  Vold  og  den  graa  Mur  ved  Stranden 
bedst  kunde  flyttes  og  udvides,  saa  der  inden  Yoldene 
kunde  blive  mere  Plads  for  rette  grundmurede  Huse,  og 
at  et  Tranchement  kunde  trækkes  fra  Byvolden  til  Høi- 
den  udenfor  Byen  (mon  Hammersborg?)  til  at  lægge  et 
real  Verk  paa  til  første  Møde  mod  en  Fiende  og  derpaa 
slutte  det  til  Volden  igjen  paa  den  anden  Side,  saa  at 
alle  i  Waterland,  Pibervigen  og  Grønland  kunde  bygge 
med  „Bit1"  (Bol?  Tegl?)  som  i  en  Forstad  og  de  for- 
muende bebygge  Tomterne  inden  Byen  med  Mur.  Herpaa 
skal  gjøres  Tegning  med  Beskrivelse,  og  da  Fæstningens 
Forsvarsevne  er  svækket  ved  Nedrivning  af  den  øverste 
Vold  og  den  nederste  Ports  Udvidelse,  skulle  de  give 
Forslag  til  at  raade  Bod  herpaa,  om  noget  fiendtligt 
forefaldt  i  den  kommende  Vinter,  samt  med  Hensyn  til 
Defension,  alt  inden  Statholderens  Nedreise  til  Danmark. 
—  28.  Septbr.  paalægger  denne  fra  Bragernes  Oberst  R. 
at  accommodere  „nærværende  Michel  Bem"  til  Lieute- 
nants  Plads  under  det  Agershusiske  Regiment. 

I  Novbr.  1648  giver  Reichwein  Svar  paa  de  oven- 
for under  7.  August  omtalte  Klager  fra  Fit  og  Askim 
Sogne  over  Officiererne  ved  hans  Regiment  angaaende 
Bestikkelse.  Almuen  benegter  at  have  klaget,  og  ifølge 
medsendte  Thingsvidner  skal  Klagen  være  falsk  og  kun 
hidrøre  fra  en  enkelt  Mand.  Vedkommende  Capitain, 
nemlig  Obitz,  ønsker  Angiveren  nævnt  for  at  kunne  søge 
ham  ved  Retten,  hvorom  R.  udbeder  sig  Statholderens 
Villie  meddelt.    —    Han   forespørger  derhos  om  Forståa- 


366 


H.  J.  HUITFELDT-KÅAS. 


vurderedes  til  3,500  Rdlr.,  hvilken  Værdi  kun  tillægges 
2  andre  Eiendomme  i  Byen,  medens  en  ansættes  til 
4,000  Rdlr^  Eeichwein  maa  imidlertid  have  været  gift 
en  G-ang  før,  medens  han  endnu  opholdt  sig  i  Tydskland,  thi 
han  havde  i  det  mindste  3  Sønner,  der  vare  fødte  længe 
før  Ægteskal)et  med  Karen  Luclit  og  hvoraf,  som  ovenfor 
nævnt,  2  ved  den  Tid  allerede  vare  Underofficierer.  Om  han 
havde  Børn  med  hende  er  ubekjendt,  i  alle  Fald  ere  de 
vistnok  ikke  blevne  voxne;  Ægteskabet  var  ogsaa  kortvarigt, 
idet  hun  allerede  døde  sidst  i  1648  eller  først  i  1649;  hun 
blev  nemlig  begravet  14.  Januar  1649  i  Hellig  Trefol- 
•digheds  Kirkes  Clior  i  Christiania,  uden  Tvivl  i  sin  første 
Mands  Gravsted. 

1.  Septbr.  1648  faar  Major  Hess  Befaling  at  lade 
de  hjemmeværende,  færdige  Soldater  af  Slotscompagniet 
følge  Kongen  i)aa  Skibet  til  Jylland,  hvorfra  Capitain- 
lieutenanten  atter  -skal  føre  dom  hjem.  Dersom  negle 
Soldater  mangle,  tåges  der  af  Oberst  R.s  Landfolk  til 
Udfylding.  —  4.  Septbr.  befale  Ulfeldt  og  Wibe,  at  Nik 
Thrane  mod  Oberst  Reichweins  Bevis  skal  skaflfe  saa 
meget  Malt,  som  behøves  for  8  Dage  til  de  110  Mand 
Landsknegte,  der  vogte  Slottet,  medens  dettes  egen  Be- 
sætning  er  i  Danmark.  —  5.  Septbr.  paalægge  de  Oberst 
R.,  da  Statholderen  hastig  maatte  reise  med  Kongen 
uden  at  faa  givet  Besked,  at  skaffe  de  nævnte  110  Mand 
til  Garnison.  —  10.  Septbr.  befaler  Hannibal  Sehested 
fra  Agerslms  Oberst  Reichwein  efter  Middagen  at  møn- 
stre do  udskrevne  Knegto  og  tilkjendogive,  hvormange 
der  ere  hjemløbne;  deres  Gevær  aflovores  paa  Tøihuset, 
men  Li))ori-Klæderne,  som  ore  dem  forærede,  maa  de 
beholde    og    reise    hjem.    —     14.    Septbr.    paaUogger    H. 

'  Personalhist.  Tidsskr.  2  I{.  IV  S.  is:^,  ojr  jiri. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


367 


Sehested  fra  Agershus  Generalcommissair  J.  Ulfeldt, 
Oberst  R.,  Ingenieuren  Geelkirch  og  Voldmesteren  Ca- 
pitain  Oluf  engang  den  følgende  eller  næstfølgende  Dag 
at  inspicere  Terrainet  omkring  Pæstningen  og  Byen  med 
Hensyn  til  deres  bedre  Portification  og  Defension,  hvor- 
ledes nemlig  Byens  Vold  og  den  graa  Mur  ved  Stranden 
bedst  kunde  flyttes  og  udvides,  saa  der  inden  Yoldene 
kunde  blive  mere  Plads  for  rette  grundmurede  Huse,  og 
at  et  Tranchement  kunde  trækkes  fra  Byvolden  til  Høi- 
<len  udenfor  Byen  (mon  Hammersborg?)  til  at  lægge  et 
real  Verk  paa  til  første  Møde  mod  en  Fiende  og  derpaa 
slutte  det  til  Volden  igjen  paa  den  anden  Side,  saa  at 
alle  i  Waterland,  Pibervigen  og  Grønland  kunde  bygge 
med  „Bit1"  (Bol?  Tegl?)  som  i  en  Porstad  og  de  for- 
muende bebygge  Tomterne  inden  Byen  med  Mur.  Herpaa 
skal  gjøres  Tegning  med  Beskrivelse,  og  da  Pæstningens 
Porsvarsevne  er  svækket  ved  Nedrivning  af  den  øverste 
Vold  og  den  nederste  Ports  Udvidelse,  skulle  de  give 
Porslag  til  at  raade  Bod  herpaa,  om  noget  fiendtligt 
forefaldt  i  den  kommende  Vinter,  samt  med  Hensyn  til 
Defension,  alt  inden  Statholderens  Nedreise  til  Danmark. 
—  28.  Septbr.  paalægger  denne  fra  Bragernes  Oberst  R. 
at  accommodere  „nærværende  Michel  Bern"  til  Lieute- 
nants  Plads  under  det  Agershusiske  Regiment. 

I  Novbr.  1648  giver  Reichwein  Svar  paa  de  oven- 
for under  7.  August  omtalte  Klager  fra  Pit  og  Askim 
Sogne  over  Officiererne  ved  hans  Regiment  angaaende 
Bestikkelse.  Almuen  benegter  at  have  klaget,  og  ifølge 
medsendte  Thingsvidner  skal  Klagen  være  falsk  og  kun 
liidrøre  fra  en  enkelt  Mand.  Vedkommende  Capitain, 
nemlig  Obitz,  ønsker  Angiveren  nævnt  for  at  kunne  søge 
ham  ved  Retten,  hvorom  R.  udbeder  sig  Statholderens 
Villie  meddelt.    —    Han   forespørger  derhos  om  Porstaa- 


368 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


eisen  af  visse  Begunstigelser  med  Hensyn  til  Exercitieny 
hvorom  Bønderne  forevise  Statholderens  Brev,  men  som 
give  Anledning  til  forskjellige  Misbrug  og  Omgaaelser. 
Med  Hensyn  til  Alichel  Bemb,  da  er  der  ingen  Lieute- 
nants  Plads  ledig,  men  da  han  og  hans  Kone,  som  før 
har  havt  en  Lagraand  tilægte,  dagligen  overløbe  ham  og 
vistnok  lide  Nød,  foreslaaes  at  give  ham  en  Fændriks  Grage 
og  et  Kvarter  paa  Landet.  Han  forestiller  derhos  Offi- 
cierernes  elendige  Vilkaar  og  beder  Statholderen  om  nogle 
Penge  til  dem,  „thi  Gud  ved,  det  de  er  ikke  betroet 
salva  reverentia  et  Par  Støvler,  og  somme  gaar  nøgen 
og  sulter,  saa  at  det  er  at  erbarme".  Selv  har  han  søgt 
at  hjælpe  dem,  saalangt  han  formaar,  men  nu  har  han 
ikke  mere.  —  13.  Decbr.  1648  paalagdes  det  Georg 
Keichwein  tillige  med  flere  høie  Officierer  at  begive  sig 
til  Throndhjem  og  sidde  i  Krigsretten  over  Oberst  Bendix 
Gress  (Creetz),  der  i  tidligere  Dage  havde  været  R.s 
Krigskaraerat,  for  hans  begangne  Misgjerninger,  idet  han 
havde  dræbt  to  og  lemlæstet  en  menig  Soldat.  Ret- 
ten, hvis  Præsident  var  Generalcoramissarius  Jacob  Ul- 
feldt,  dømte  ham  til  Døden  30.  Januar  1649,  og  Dommen 
exeqveredes  den  følgende  Dag  med  Sværd  ^. 

1.  Januar  1649  fik  Georg  Reichwein  af  Kong 
Frederik  III  ny  Bestalling  som  Oberst  tilfods  over  Ågers- 
husiske  Regiment  med  1200  Rdlrs.  Gage  i  Fredstid*.  — 
6.  April  1649  udgik  kgl.  Befaling  til  Generalcommissa- 
rius  Nils  Lange  til  Fritsø  og  Oberst  R.  at  møde  de 
Svenske  Commissarier  paa  Grændsen  ved  Herdalen  3. 
Juni    s.  A.    for   at  undersøge,    om    Idre  og  Serne  Sogne 


*  X.  Rigsregistr.  IX  S.  180  ff.,  jfr.  m.  0.  A.  Øverland,  ,,Thrond- 
hjemmerne  og  den  gale  Oberst*'.  Det  var,  som  ovenfor  nævnt^ 
just  ved  denne  Tid,  at  Reichweins  Svoger  og  Frue  døde. 

«  N.  Rigsregistr.  IX  S.  2()3  f. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


36* 


efter    sidste    Fredsfordrag    kunde   agtes  at  ligge  paa  der> 
Svenske  Side  af  Fjeldene    eller  ei.      En    udførligere    In- 
strux  udfærdigedes    under  9.  April   for    de  Norske  Com- 
missarier^    der  i  4  Dage  skulde  vente  paa  de  3  Svenske^ 
om    disse    ikke    vare  komne  i  rette  Tid.      Da  denne  var 
inde,  var  Nils  Lange  syg,  men  Reichwein  indfandt  sig  til 
fastsat  Tid    ved  Grændsen,    hvor    han    dog    ingen    af   de 
Svenske  forefandt,  skjønt  han  sendte  Bud  efter  dem  langt 
ind  i  Sverige.      Han    maatte    derfor    med   uforrettet  Sag 
vende  tilbage    til  Christiania^    hvor    han  allerede  var  15. 
Juni    og  afgav    en    skriftlig  Beretning    om    sin    Reise,    i 
hvilken    han   bl.  a.  oplyste,    at    Sernafolkets    Klædedragt 
og  Bygningsmaade  var  Norsk,  og  at  der  tales  god  Norsk 
og  ikke  et  Svensk  Ord,    hvorhos   Ingenieuren  Selgen  Pe- 
derssøn  havde  optaget  Kart  over  Grændsen  mellem  Her- 
jedalen samt  Idre  og  Serna.      Senere   paastodes    det    fra 
Svensk  Side,    af   Mødet  skulde   have  været  holdt  3.  Juli^ 
til  hvilken  Tid    de   Svenske  Commissarier  mødte  uden  at 
træffe  de  Norske,  og  Spørgsmaalet  bortfaldt  nu  foreløbigty 
ligesom    heller    ikke    senere    Vindicationsforsøg    førte    til 
noget    andet    Resultat*.  —    20.  April  s.  A.  sender  Stat- 
holderen  til  Oberst  Reichwein  en  Mand  ved  Navn  Jørgen 
Jahrn    at    ansætte   som  Sergeant  ved  Agershusiske  Regi- 
ment   og    Capitain    Brugmands  Compagni;    og    21.  April 
begjærer    han    af  R.  en  Betænkning    den    følgende    Dag 
angaaende  Grændsernes    nødvendige  Defension  i  Tilfælde 
af  Ufred  under  hans  Fraværelse.     Først  28.  April  afgiver 
Oberst    R.    udførlige    Betænkninger,    en  i   II    og   en  i  4 
Punkter,    under   Henvisning    til    tidligere  Erklæringer    af 
25.  Marts  og  22.  Juni  1647  og  med  gjentagen  Anbefaling; 


'  N.  Kigsregistr.  IX  S.  320  f.    (Norsk)    Hist.    Tidsskr.    1  R.    III 
S.  208  ff.  Holbergs  Danm.  Hist.  111  8.  48  f. 


370 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


af   Befæstningsanlæg    ved    Vinger    og    Nes    Kirke;    den 
sidste  angaar  især  Regimentets  Armering.    -^    30.  April 
afgiver  Statholderen  fra  Agershus    sine  Ordres    i    Anled- 
ning af  Oberst  E.s  Erklæringer  og  Forslag.     Endnu  15. 
Juli    sender  Hannibal  Sehested   fra  Agershus    Oberst  B. 
Underretning  om,  at  Commissarius  Mechlenburg  og  Con- 
tributionsforvalter    Johan    Gaarmand    have   Ordre    til    af 
første    Termins  Contribution    at   undsætte    og    contentere 
Agershusiske    Eegiments  Officierer    med    Penge.    —    28. 
Septbr.  s.  A.  befaler  Statholderen  fra  Kjøbenhavn  Oberst 
R.  i  Forening  med  W.  Mechlenburg  og  Johan  Gaarmand 
at  iverksætte    den  Reduction    af   Agershusiske  Regiment, 
som  Kongen  har  bestemt  skal  angaa  fra  1.  Decbr.  først- 
kommende,   da    man  skal  aftakke  dem,    der  ikke  antages 
at  behøves  i  Fredstid,  hvorlios  Obersten   kan  give  Speci- 
fication    paa   de  Officierer,    han   begyærer  at  beholde  ved 
Regimentet  uden  Persons  Anseelse.      Breve  derom  udgik 
ogsaa  samme  Dag    til    de    to  nysnævnte  Mænd,    der  ved 
Skrivelse  af  3.  Novbr.  oversendte  Oberst  R.  Copier  deraf 
og  paalagde  ham  12.  s.  M.    at  møde  paa  Commissariatet 
paa  Agershus  med  Regimentets  Underofficierer.     Ligcsaa 
oversendtes  en  Designation,    om    hvad    der    aarlig  fra  1. 
Xovbr.  1649  skulde  anvendes  paa  Agershusiske  Regiments 
3  Esqvadroner    under  Oberst    R.,  Oberstlieutenant    Flei- 
scher og  Major  Obitz,  tilsammen  7612  Rdlr.      Oberstens 
aarlige  Gage  var  som  før  1200  Rdlr. 

15.  Januar  1650  befaler  Statholderen  fra  Agershus 
Oberst  R.  yderligere  at  reducere  Agershusiske  Regiment, 
saa  at  det  alene  udgjør  8  Compagnier,  ligesom  ved  Bahus, 
Throndhjem  og  i  Danmark,  samt  at  indgive  Betænkning 
om,  livorledes  der  herefter  skal  forholdes  med  Landværn 
og  Garnisonstjeneste.  Derpaa  findes  indført  en  Rulle, 
dat.    Christiania    1.  Janr.  1650,    over    samtlige  de  Over- 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


371 


og  Underbefalingsmænd  ved  Regimentets  8  Corapagnier, 
der  efter  Reductionen  blive  i  Tjeneste,  og  hvis  Gage  ud- 
gjør  7904  Rdlr.,  beregnet  fra  1.  Decbr.  1649.  Stathol- 
deren  erkjender  Modtagelsen  heraf  17.  Janr.  og  giver 
nogle  nærmere  Bestemmelser  angaaende  Completering  og 
Lønning.  —  Allerede  17.  Janr.  sender  R.  fra  Christiania 
den  af  Statholderen  forlangte  Betænkning  om  Grændser- 
nes  Forsvar,  Passernes  Forhugning,  Opbud  og  Provi- 
antering  under  Henvisning  til  tidligere  Besvarelser  af  25. 
Marts  og  22.  Juni  1647  og  til  Erfaringerne  fra  Feiderne 
i  1566,  1612  og  1640-Aarene,  hvorhos  lian  foreslaar  An- 
læg  af  de  før  nævnte  Forskandsninger  (Vinger  og  Nes) 
samt  af  Magazin,  MøHo,  Bageri  og  Bryggeri. 

4.  Februar  1650  sender  R.  til  Statholderen  en  Del 
Henstillinger  og  Spørgsmaal,  inddelte  i  17  Punkter  an- 
gaaende forskjeHige  hensigtsmæssige  Anordninger  med 
Hensyn  til  Lønning,  Deserteurer,  Soldater,  der  ere  blevne 
Krøblinger  eller  lide  af  smitsomme  Sygdomme,  Indkvar- 
tering  m.  m.,  og  slutter  med  at  anmode  om  Penge  til 
Regimentet,  da  Officiererne  have  ringe  Løn,  og  alt  for 
Tiden  er  saa  kostbart  og  knapt  erholdeligt.  —  16.  Fe- 
bruar paalægger  Statholderen  ham  at  antegne  visse  Ar- 
tikler, som  synes  ham  fornødne  til  den  Norske  Milities 
Underholdning,  for  at  derefter  en  trykt  Ordinants  kan  pu- 
bliceres  i  Kongens  Navn.  En  saadan  Krigsordinants 
blev  ogsaa  forfattet  af  R.  og  overleveret  Statholderen; 
den  omfattede  Udskrivning,  Armering,  Mønstring,  Rømning, 
Giftermaal,  Gaardfæste,  Leierraaal,  Slagsmaal,  Rettergang, 
Skatter,  Adelstjenere,  Garnisoner,  Indkvartering,  Dragoner, 
Heste,  Kløvsadler  m.  m.  -—  26.  April  fra  Christiania 
anholder  R.  i  denne  dyre  Tid,  da  alt  koster  dobbelt, 
atter  hos  Statholderen  om  Penge  til  Regimentets  Officie- 
rer,   der  siden  Hyldingen    kun    har    erholdt    udbetalt    et 


372 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


Kvartals  Løn;  de  maa  leve  paa  Credit,  som  de  fleste 
neppe  kan  erholde,  .,de  drikke  klart  Vand  og  æde  Ma- 
skebrød  etc".  —  3.  Mai  paalægger  H.  Sehested,  medens 
han  selv  er  fraværende,  Oberst  R.  at  have  nøiagtig  Op- 
syn  med  Grændserne  og  Regimentet  og  forøvrigt  at 
handle  i  Forstaaelse  med  Coramissarius  Mechlenburgy 
Oberstlieutenant  Hans  Jacobsen  Schiørt  og  Lagmand 
Nils  Hansen  i  de  dem  specielt  overdragne  Sager.  —  31. 
Mai  underretter  han  fra  Kjøbenhavn  Oberst  R.  om,  at 
Commissarius  Mechlenburg  har  Befaling  at  holde  Gene- 
ralmønstring  over  det  Ågershusiske  Regiment,  hvorfor 
Obersten  maa  paase,  at  det  sker  med  al  Flid. 

Fra  Hannibal  Sehesteds  Statholdertid  er  intet  mere 
indført  i  Georg  Reichweins  „Krigsprotokol",  der  først 
atter  paabegyndes  i  Aaret  1G52  i  Hr.  Gregers  Krabbes 
Tid.  I  Protokollen  findes  imidlertid  6  Blade  udskaarne^ 
hvorpaa  muligens  den  nedennævnte  Erklæring  af  3.  Mai 
1651  kan  have  staaet. 

De  Commissarier,  der  beskikkedes  til  Undersøgelse 
af  Statholder  Hannibal  Sehesteds  Forhold  under  han» 
Functionstid  i  Norge,  nemlig  Hr.  Sten  Bilde,  Hr.  Nils 
Krabbe  og  Jørgen  Bjelke,  forelagde  i  1651  Armeens  Of- 
ficierer en  hel  Del  forskjellige  Spørgsmaal,  hvorpaa  deres 
Svar  begjæredes.  Georg  Reichwein  modtog  Qvæstionerne 
28.  og  29.  April,  og  hans  Erklæring,  der  er  datcret  Chri- 
stiania 3.  Mai  1651,  er  afgjort  gunstig  for  Statholderen. 
Den  er  udførlig  og  skreven  med  Dygtighed  og  Sagkund- 
skab,  selv  med  Hensyn  til  Ting,  der  have  ligget  hans 
Befatning  fjernere,  og  giver  helt  igjenneni  Indtrykket  af 
sjeldne  Indsigter  i  Militairvæsenet  og  en  udviklet  Døm- 
mekraft i  Almindelighed.  Da  han  under  Besvarelserne 
ogsaa  kommer  ind  paa  tidligere  Forhold  og  navnlig  Kri- 
gen (Hannibalsfeiden),    bliver    denne    hans    Erklæring    et 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


373 


v]^tigt  J^idrag  til  hans  egen  Historie  og  et  interessant 
krigshistorisk  Aktstykket  Det  eneste,  han  beklager  sig 
over,  er  Vanskeligheden  ved  efter  Krigen  at  erholde  sin 
Gage,  der  ofte  kun  betaltes  med  „Restsedler",  hvoraf 
man  har  „faaet  nok  og  altfor  mange",  en  Skjebne,  han 
dog  deler  med  samtlige  Officierer.  Selv  maa  han  aarlig 
forrente  5000  Rdlr.,  saa  han  høilig  tiltrænger  Penge,  om 
han  ikke  „snart  totaliter  skal  ruineres". 

26.  Septbr.  1651  fik  Statholderen  Hr.  Gregers  Krabbe 
kgl.  Befaling  at  høre  Oberst  Reichweins  Forklaring  og  af- 
give  sin  Erklæring  til  Kongens  Cancelli  i  Anledning  af 
Capitain  Jost  Briiggemands  Klage  over  Obersten,  for  at 
Resolution  derover  kan  afgives^. 

19.  Februar  1652  paalægger  Gregers  Krabbe  Oberst 
R.  at  coramandere  de  udskrevne  Soldater  af  Landfolket 
fra  Heggen  og  Frøland  samt  Øvre  og  Nedre  Romerige, 
tilsammen  200  Mand,  at  møde  paa  Agershus  førstkom- 
mende Løverdag,  medtagende  8  Dages  Proviant.  —  14. 
Marts  paalægger  Statholderen  ham  at  sørge  for  Udskriv- 
ning  i  de  Fogderier,  hvor  han  ikke  selv  kan  komme, 
navnlig  til  Completering  efter  dem,  der  ere  gifte  eller 
have  fæstet  Gaarde,  da  disse  skulle  løsgives.  I  denne 
Anledning  forespørger  R.  sig  20.  Marts  om  Forholds- 
regler, navnlig  med  Hensyn  til  Udskrivning  af  Herre- 
mænds  Bønder  og  andre  priviligerede,  f.  Ex.  ved  Berg- 
verkerne.  Kongens  Sagbrug  m.  m.,  hvorpaa  Statholderens 
Resolution  afgives  22.  Marts.  —  Samme  Dag  (20.  Marts) 
udbeder  Oberst  R.  sig  ogsaa  Statholderens  Resolution 
paa  en  Mængde  forskjellige  Punkter,  navnlig  med  Hensyn 


^  Den  findes  i  Danske  Rigsarchiv    og  agtes  trykt  i  „Meddelelser 

fra  det  Norske  Rigsarchiv"  II. 
2  N.  Rigsregistr.  X  S.  294. 


374 


H.  J.  HUITPELDT-KAAS. 


til  Armatur,  Reisepas,  Opbud  og  Underholdning  und^ir 
pludseligt  fiendtligt  Anfald,  Penge  til  Lønning  etc,  hvor- 
om han  ønsker  Bosked,  inden  Statholderen  reiser  til 
Herredagen  i  Bergen.  —  24.  April  fra  Agershus  giver 
Gr.  Krabbe  Svar,  dog  kun  paa  et  Par  Punkter  (Arma- 
turen og  Reisepassene).  —  28.  Decbr.  1652  paalægger 
Statholderen  Oberst  R.  paa  Grund  af  Tidens  Tilstand 
at  iudcomraandere  en  Captain  ved  sit  Compagni  af  hans 
Regiment  og  lade  samme  afløse  hver  Maaned,  dog  ikke 
af  de  Compagnier,  der  ligge  paa  G-rændserne. 

3.  Januar  1653  udgik  kgl.  Befaling  til  Hr.  Iver 
Krabbe,  Befahngsmand  paa  Bahus,  Jørgen  Bjelke  og 
Georg  Reichwein  at  give  Erklæring  om  Grændsernes  De- 
fension  mod  fiendtligt  Indfald,  og  hvor  Magaziner  bedst 
kunde  anlægges,  og  samme  Dag  fik  Statholder  Gregers 
Krabbe  Befaling  at  paalægge  Oberst  R.  at  begive  sig  til 
Bahus,  hvor  han  videre  skal  erfare  Kongens  Villie^.  — 
17.  Januar  tilskriver  Iver  Krabbe  fra  Bahus  i  Anledning 
heraf  Oberst  R.  og  beder  ham  møde  ham  paa  Halden 
31.  Januar  til  Forhandhng  om  Svar  paa  den  udgangne 
kgl.  Befaling,  der  vistnok  ogsaa  gjælder  Jørgen  Bjelke^ 
men  han  er,  saavidt  vides,  for  Tiden  i  Danmark.  —  20. 
Januar  paalægger  Statholder  Gregers  Krabbe  fra  Agers- 
hus Oberst  R.,  der  skal  være  paa  Hedemarken,  at  komme 
snarest  muligt  til  ham,  da  han  har  noget  at  forhandle 
med  ham  og  derefter  vil  liave  hans  Ledsagelse  paa  en 
Reise,  han  skal  foretage.  —  8.  Februar  1653  afgive  nu 
Hr.  Iver  Krabbe  og  Georg  Reichwein  fra  Halden  sin 
Betænkning,  da  Jørgen  Bjelke  fremdeles  er  i  Danmark. 
Den  omhandler  Armaturen  og  Opsigten  d(»rnied  jjaa  Vaa- 
benthingene,  Posternes  Besætning  i  Krigstid  fra  visse,  til 

^  N.  Higsreg.  X  S.  .">.' 1  f. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


375 


hver  henlagte  Gaarde,  Oprettelsen  af  et  Landværn  paa  S 
å  4000  Mand,  Anlæg  i  Christiania,  Frederiksstad  og  paa 
Bahus  af  Magaziner  for  Proviant  og  Ammunition  o.s.  v.  ^ 
—  Fra  Bahus  22.  Februar  1653  beretter  Iver  Krabbe 
Oberst  B,.,  at  da  han  kom  lijera  til  Slottet  fra  Halden^ 
forefandt  han  Jørgen  Bjelke,  som  da  ogsaa  underskrev 
deres  nysnævnte  Betænkning,  der  strax  blev  sendt  til 
Kongen.  Jørgen  Bjelke  medbragte  en  Instrux  ora  for- 
skjellige Ting,  hvorom  lian  skal  forhandle  med  Lensmæn- 
mændene  til  Landets  Defension;  han  er  nu  reist  til 
Agershus,  hvor  han  formentlig  selv  taler  med  R.,  hvem 
Krabbe  beder  om  Underretning,  hvis  han  hører  noget  fra 
„vores  Naboer";  selv  har  han  intet  fornummet.  —  7. 
Marts  tilskrive  Statholder  Gregers  Krabbe  og  Jørgen 
Bjelke  fra  Agershus  Oberst  R.,  at  de  have  faaet  en  kgl. 
Befaling  angaaende  Passernes  Defension,  hvorfor  de  ønske 
at  confererc  med  liam  og  at  faa  en  Fortegnelse  over 
samtlige  Passe  ved  Grændserne  der  i  Lenet  med  Speci- 
fieation  over,  hvilke  Sogne  kunde  forordnes  at  forsyne 
Passene  med  Vagt.  —  I  to  Erklæringer  fra  Christiania 
af  9.  og  19.  Marts  giver  saa  R.  meget  udførlige  Svar 
paa  disse  Spørgsmaal  med  fuldstændige  Forsvarsplaner  og 
Fordeling  af  Tropperne  under  fem  forskjellige  Forudsæt- 
ninger  med  Hensyn  til  Stedet  for  det  fiendtlige  Anfald, 
ledsaget  af  Fortegnelse  paa  Vardernes  Anordning  fra 
Eidskogen  til  Gj  elleraasen.  Paa  disse  R.s  Erklæringer 
og  Forslag  hviler  igjen  i  det  væsentlige  Hr.  Gregers 
Krabbes  og  Jørgen  Bjelkes  Betænkning,  dat.  Agershus 
14.  Aj^ril    1653^.    —    6.  Juni   1653    fra    Agershus   paa- 


*  Uddrag    lindes    hos  0.  Munthe  i  Efterretn.    om    vort    Forsvar 

1645—57  i  N.  milit.  Tidsskr.  00.  Aarg.  S.  78  f. 
2  Aftrykt  hos  0.  Munthe,  1.  c.  S.  81—92. 


376 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


lægger  Statholder  G.  Krabbe  Oberst  R.  at  supplere  Major 
Obitz^s  og  Kapitain  Pauls  (o:  Michelets)  Corapagnier,  af 
hvilke  en  Del  Knegte  ere  sendte  til  Danmark,  samt  for- 
øvrigt  at  foretage  Udskrivning,  hvor  det  tiltrænges;  Pre- 
sterne  have  faaet  Befaling  at  give  Underretning  om  de 
unge  Karle,  der  findes  i  deres  Sogne.  —  I  Novbr.  s.  A. 
sendte  Oberst  R.  Statholderen  efter  hans  Begjæring  en 
Memorial  om  Anlæg  af  et  Magazin  ved  Eidsvold,  hvorfra 
Proviant  m.  m.  let  kan  føres  til  Vinger,  der  er  et  Ho- 
vedpunkt i  Agershus  Len. 

4.  Januar  1654  afgiver  Reichwein  fra  Christiania 
efter  Statl)olderens  Paalæg  en  Betænkning,  om  hvor  Sko- 
vene særlig  bør  spares  for  i  Krigstid  at  kunne  fældes  til 
Forhugning  ved  Passene,  hvilke  han  nævner  som  flere 
Gange  tidligere,  og  mener,  at  en  almindelig  Befaling  bør 
udgaa  om  at  skaane  Skovene  i  flere  Favnes  Afstand  fra 
Passene.  —  24.  Juni  1654  underskriver  Georg  Reichwein 
paa  Saxlund  tilligemed  sin  Svigerfader  Oluf  Christophersen 
(Rytter)  og  sin  Svoger  Hans  Bjelke  til  Saxlund  et  af 
den  sidstnævnte  udfærdigot  Mageskiftebrev  ^ 

8.  Juni  1654  fra  Agershus  paalægger  Statholderen 
Oberst  R.  at  lade  det  Compagni,  der  først  skal  ind  til 
Vagthold  paa  Agershus,  møde  der  22.  Juni  i  et  Antal 
af  100  Mand  og  lade  vedkommende  Foged  sørge  for 
nogle  Dages  Proviant  underveis.  —  19.  Juni  gjør  Obr. 
R.  fra  Christiania  en  Henstilling  til  Statholderen  angaa- 
^nde  forskjellige  Poster,  saasom  Regimentets  Complete- 
ring,  Legdsrullernes  Førelse,  Adelens  og  Postbøndernes 
Drenge,  Finnerne  og  deres  Forhold  ved  Grændserae, 
hvor  ogsaa  Veie  og  Passe,  Skove  og  Braater  m.  m.  maa 
tåges  nøie  i  Agt.     Herpaa  erholder  han  saa  Resolutioner 

^  N.  Rigsarch.,  Adelens  Jordebøger,  Pakke  I. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


37? 


af  Statholderen  25.  Juni  s.  A.  —  24.  Juli  paalægger 
Statholderen  Oberst  R.,  da  Major  Pauls  Compagni,  som 
nu  er  kommet  ind  til  Vagt  og  Arbeide  paa  Agershus,  er 
meget  svagt,  at  indcommandere  endnu  et  Compagni  for 
Sommeren,  helst  Oberstens  eget,  om  det  er  sammes  Tour, 
da  deri  findes  gode  Tømmermænd.  Ligesaa  beder  han 
om  Copier  af  de  Fortegnelser,  han  har  ladet  gjøre,  paa 
den  af  Bønderne  paa  Hedemarken  lovede  og  gjorte  Con- 
tribution  til  Landsknegtene  paa  Agershus  i  forleden  Pest- 
tid,  da  Statholderens  Skriver  snart  skal  reise  til  Danmark 
med  Regnskaberne.  —  21.  Septbr.  s.  A.  beder  han  Oberst 
R.  at  indcommandere  til  Agershus  det  Compagni,  hvem 
det  nu  tilkommer,  til  Afløsning  af  Capitain  Frantz's 
(o:  Hornes^s)  Compagni,  hvis  Tid  udløber  12.  Octbr.  — 
23.  Novbr.  udgik  lignende  Paalæg  til  ham  om  til  HelHg 
3  Kongers  Dag  at  indcommandere  25  Mand  af  Resten  af 
hans  eget  Compagni  tillige  med  en  Underofficier.  —  Han 
maa  i  denne  Tid,  da  en  stærk  Pest  grasserede,  have  op- 
holdt  sig  i  Christiania,  idet  en  Tjenestepige  hos  ham  be- 
gravedes  her  i  Novbr.  1654,  ligesom  hans  ældste  Barn 
af  3die  Ægteskab  er  døbt  her  i  Juni  s.  A. 

18.  Octbr.  1655  opnaaede  Georg  Reichwein  den 
Anerkjendelse,  hans  betydelige  Fortjenester  af  Norges 
Mihtairvæsen  vistnok  maatte  siges  at  give  ham  berettiget 
Krav  paa,  idet  han  ved  kgl.  Patent  blev  optagen  i  Adel- 
standen.  Brevet  lyder  saaledes:  (Frederik  III  etc.) 
Gr.  A.  V.  at  efftersom  det  altiid  billigen  haifuer  weret 
iagttaget,  at  de  som  dieris  herre  och  federne  Land  tie- 
neste  beuist  haffuer,  och  derfore  tilbørligen  andre  till  Ex- 
empel  till  at  giøre  det  samme  schuUe  befordres  och  for- 
fremmes, Da  effterdj  Wj  osz  well  haffuer  ladet  befalde, 
Osz  Elsk.  Jørgen  Reichwins,  hans  hiidindtill  osz 
och  Riiget  beuiste  Thieneste,  baade  imod  Riigens  fiender 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V.  25 


378 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


saauelsom  vdi  andre  giffuene  occasioner,  ehr  och  derfor- 
uden  om  hans  Person  naadigst  jnformeret  at  han  vdi 
samme  intention  sig  altiid  frembdeles  skall  forblifue  oe 
willig  lade  finde,  till  Woris  och  wore  Riigis  thieneste 
wiidere  at  fortsette,  da  haffue  wj  med  Wore  Elsk:  Dan- 
marchis  Riiges  Raads  Raad  villie  och  Sambtøche  for  got 
anseet  bemte  Jørgen  Reichwiin  den  Naade  at  beviise  at 
vi  hannem  och  hans  ecte  børn  med  den  hustru  som  hand  nu 
haifuer,  will  haffue  wndt  och  giffuet,  saasom  Wj  och  med 
dette  Wort  aabne  breff  [wnder  och  giffuer]  hannem  och 
hans  Ecte  Børn  och  Rette  aflcomme  fødde  och  wfødde  ved 
den  frue  hand  nu  haffuer  som  forschreffuett  staar,  frj 
frelsze  och  saadanne  adelige  privilegier  och  Friheder  som 
andre  Ridder  och  Suenne  haffuer,  udj  Wore  Riiger  Dan- 
mark och  Norge,  med  schioldt  och  hielm  som  ehr  En 
Vebnet  Arm  holdendes  en  Røed  Viindrue  Klaeze  udj  et 
blaaet  feldt,  och  offuen  paa  det  aaben  Hielm  trende  Røde 
Fahner  med  en  huid  Kaarsz,  aff  huilcke  de  tuende  yderste 
ere  gandske  vdslagen  mens  det  mellemste  och  tri  die  oe 
som  stander  liige  op  ehr  sammenvicklet,  ellersz  er  farff- 
uerne  omkring  dette  Vaaben,  bloet  och  guid,  efftersora 
det  udj  dette  wort  aabne  breff  mahlet  stander  Thj  for- 
byde wj  alle  ihuo  de  helst  ehre  eller  were  kunde  særdeles 
vore  fougder  Embedtzmend  och  alle  andre  for»e  Jørgen 
Reichvin  eller  hans  Ecte  Liffsz  arffuinger  och  affkomme 
som  forschreffuet  staar  herimod  till  euig  tiid  at  hindre 
eller  udj  nogen  maade  forfang  at  giøre  wnder  wor  hyl- 
dest och  Naade  ^ 

Dette  Adelspatent  skiller  sig  ikke  lidet  fra  de  mange 


*  Efter  Concept  i  N.  Rigsarchiv,  før  trvkt  i  N.  Rigsregistr.  XI 
S.  4{)'^  f.  —  Af  (lette  Coiicoi)t  sees,  at  det  først  har  været  Me- 
ningen paa  Hjelmen  at  sætte  en  væbnet  Arm  med  en  rød 
Yindrueklaso  mellem  to  røde  Faner  med  hvidt  Kors. 


GENERALMAJOR  GEORG  RjaCHWEIN. 


379 


senere,  efter  Souverainitetens  Indførelse  udgivne,  idet  det 
bestemt  udhæver  den  adledes  Fortjenester  baade  i  Krigen 
og  ved  andre  Leiligheder,  ligesom  de  tre  Danebrogsfaner, 
der  ere  satte  paa  Hjelmen  istedenfor  den  Gjentagelse  af 
Armen  med  Vindrueklasen,  han  tidligere  havde  brugt, 
vistnok  ogsaa  sigter  til  hans  militaire  Meriter.  Naar 
Løvverkets  Farver  angives  til  blaat  og  Gruld,  maa  den 
væbnede  Arm,  hvis  Farve  ikke  angives  i  Patentet,  anta- 
:ges  at  være  gylden.  Nobilitationen  har  ellers  den  Mær- 
kelighed,  at  den  kun  skulde  gjælde  hans  ægte  Børn  og 
rette  Afkom  med  den  Frue,  han  da  havde  (o:  Inger  Rytter, 
som  han,  selv  60  Aar  gl.,  havde  ægtet  i  Aaret  1653), 
Ivorved  hans  Børn  af  tidligere  Ægteskab  altsaa  ikke 
skulde  medtages  derunder.  Da  Sønnerne  imidlertid  bleve 
Officierer,  opnaaede  den  længstlevende  Rangadelskabet  for 
2  Generationer  efter  Forordn,  af  11.  Febr.  1679,  og 
Aridere  fortsattes  ikke   denne  Linie. 

28.  Octbr.  1655  fik  Statholder  Gregers  Krabbe 
kgl.  Befaling  at  lade  udbetale  til  Laurits  Knudsen  af 
Agershus  Lens  Skatter  100  Rdlr..  som  os  elskl.  Oberst 
Georg  R.  har  afstaaet  til  ham  af  sin  Besoldning^.  —  6. 
Novbr.  s.  A.  resolverer  Statholderen,  at  Oberst  Reichweins 
Bønder,  saamange  som  give  Havningspenge,  maa  være 
forskaanet  for  „denne  Maaneds"  Vagt  og  Arbeide  paa 
Fæstningen. 

24.  Decbr.  1655  afgik  Statholder  Gregers  Krabbe 
ved  Døden  paa  Agershus.  Da  han  havde  paataget  sig 
at  sørge  for  Completeringen  af  de  to  af  Oberst  R. s  Com- 
pagnier,  der  commanderedes  af  Oberstlieutenant  Fleischer 
og  Capitain  Frantz  Hornes,  forespørger  R.  fra  Christiania 
2.  Februar  1656  hos  Vincents  Bildt  til  Nes,  som  da  laa 


1  N.  Rigsregistr.  XI  S.  410. 

25 


380 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


i  Slotsloven  paa  Agershns,  om  han  vil  overlage  Arbeidet 
eller  paalægge  R.  eller  nogen  anden  at  udføre  det.  V. 
Bildt  svarer  5.  Februar,  at  hap  ønsker,  at  R.  vil  udføre- 
Sagen  for  Oberstlieutenant  Fleischers  Compagni  (paa 
Oplandene),  medens  han  antager,  naar  dette  er  besørget^ 
selv  at  kunne  være  med  at  completere  Capitain  Frantz^s- 
Compagni.  —  4.  April  1656  underretter  Vincents  Bildt 
Oberst  R.  om,  at  da  velbr.  Johan  Urne  har  Kgl.  Maits. 
Missive  paa  første  ledige  Compagni  under  Agershusiske- 
Regiment,  og  da  Oberstlieutenant  Fleischer  nu  er  død^^ 
har  han  i  Forventning  af  Statholder  Nils  Trolles  videre- 
Ordre  befalet  Johan  Urne  at  overtage  nævnte  Compagni^ 
hvorfor  Oberst  R.  anmodes  om  at  levere  denne  Rullen 
over  sammes  udskrevne  Knegte.  —  Oberstlieutenant  Hans: 
Jacob  Schiørt  underrettede  Oberst  R.  i  et  udateret  Brev, 
som  denne  modtog  14.  Mai  paa  Nes  (Hedemarken?),  om: 
at  Vincents  Bildt  er  afreist  (fra  Agershus),  og  at  der  er 
kommen  Ordre  til  at  gjøre  alle  Slags  Forberedelser  til 
Hyldingen^,  deriblandt  „Theatrum",  hvorfor  han  anmoder 
R.  om  at  lade  Hedemarkske  eller  Hallingdalske  Compagni 
(det,  hvori  der  er  flest  Tømmerfolk)  indkomme  til  Agers- 
hus;  der  maa  arbeides  med  4  å  500  Mand,  da  Tiden  er 
kort.  —  13.  Juni  s.  A.  fra  Agershus  beder  Schiort  Qberst 
R.  at  lade  sit  Hedemarkske  Compagni  indkomme  til 
Slottet  2.  Juli.  —  24.  Juli  1656  paa  Agershus  fik  „os 
elskelige  Jørgen  R."  Konge))rev  paa  Kronens  Tiende  af 
Tanem  og  Kville  Sogne  i  Vigen  under  Bahus  Len  for 
sig  og  sin  Hustru  Inger  Rytter  i  deres  Levetid*.  Som- 
ovenfor  omtalt,   havde  han  allerede  i  1648  erholdt  denne- 

1  Død    IT).    Marts  HioO,    begr,   i    Biri    Kirke,    so  Dan.  Magazin,. 
r».  R.  III  S.  2r>7. 

2  Prins  Christians  (V)  2\.  Juli  \6'){\ 

3  N.  Rigsregistr.  XI  S.  r)8S.      R.s  Ansøgning  af   22.  Juli  linde» 
bl.  ,.Indlæg**  for  16r)G  i  N.  Rigsarch. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


381 


Bevilling  for  sig  og  sin  Hustru  Karen  Lucht,  men  ved 
Bahus  Lens  Afstaaelse  til  Sverige  i  1660  har  den  selv- 
følgelig tabt  sin  Virkning. 

Den  nye  Statholder  Nils  Trolle  befaler  fra  Agers- 
hus  30.  Juli  1656,  at  to  af  Oberst  R.s  Compagnier  skulle 
indkomme  for  at  arbeide  en  Maaned  paa  Slottet,  nemlig 
Capitain  Frantz  Hornes^s,  som  skal  være  complet  tilstede 
3.  August,  og  afgangne  Oberstlieutenant  Fleischers  Com- 
pagni,  der  skal  komme  snarest  muligt.  —  17.  Septbr.  paa- 
lægger  Statholderen  ham  at  indcommandere  Major  Obit/Zs 
hele  Compagni  til  en  Maaneds  Arbeide  og  at  være  til- 
stede 13.  Octbr.  —  10.  Novbr.  s.  A.  fik  Hr.  Iver  Krabbe, 
Yincents  Bildt,  Brostrup  Gedde  og  Oberst  Reichwein 
Kongebrev  at  indfinde  sig  med  det  -første  paa  Aastedet 
for  at  dømme  i  en  Tvistighed  mellem  Jens  Bjelke  og 
Knud  SkinkeP. 

10.  Februar  1657  oversender  G.  Reichwein  fra 
Agger  (o:  hans  egen  Gaard  i  Vang  Sogn  paa  Hedemar- 
ken) til  Statholderen  Hr.  Nils  Trolle  Designation  over, 
hvor  Almuen  i  Agershus  Len  skal  have  sit  Rendezvous, 
om  noget  fiendtligt  paakommer,  ligelydende  med  den, 
han  overgav  Gregers  Krabbe  og  Jørgen  Bjelke,  af  Dato 
19.  Marts  1653.  —  16.  Marts  s.  A.  fra  Agershus  an- 
moder Statholderen  Oberst  R.  om  at  komme  til  ham 
med  det  første,  da  han  formentlig  ogsaa  vil  træffe  Hr. 
Iver  Krabbe  og  Kantsler  Jens  Bjelke,  for  at  de  i  For- 
ening kunne  raadslaa  om  forskjellige  Anliggender.  —  23. 
Marts  begjære  Nils  Trolle  og  Iver  Krabbe  fra  Agershus 
at  faa  Oberst  R.s  Erklæring  om,  hvorledes  man  skal  op- 
drive  Officierer  til  de  paatænkte  nye  Compagnier,  da  der 
hidtil  ikke  engang  er  nok  for  de  nu  bestaaende,  hvorhos 


'  N.  Kigsreg.  XI  S.  007. 


382  n.  J.  HUITFELDT-KAAS. 

der  ogsaa   skal  oprettes  Compagnier  i  nogle  Len  sønden- 
fjelds,  hvor  der  nu  ingen  udskrevne  Knegte  findes. 

Reichweins  Svar  er  dateret  Christiania  24.  Marts 
1657  og  tilraader  at  accordere  med  de  „reforraerede" 
Capitainer  (d.  e.  dem,  der  ved  sidste  Reduction  bleve 
aftakkede?)  samt  at  give  Compagnier  til  de  fleste  Lieute- 
nanter,  blandt  hvilke  der  er  nogle,  som  have  Midler,  og 
derpaa  lade  dem  drage  ud  paa  forskjellige  Steder,  hvor 
hver  er  bedst  kjendt:  til  Holland,  Brabant,  Embden,  Groe- 
ningen,  Hamborg,  Liibeck,  Rostock,  Danzig,  og  lade  hver 
antage  Underofficierer  til  2  Compagnier;  Majorer  og 
Oberstlieutenanter  bliver  der  vel  Raad  til.  Om  Capi- 
tainer skulle  søges  hvervede,  maa  ogsaa  en  høiere  Officier 
udsendes,  forsynet  med  Blanketter  til  Capitulationer.  Der- 
paa nævner  han  nogle  Officierer  af  sit  Regiment,  som 
han  anser  skikkede  til  Befordring.  —  Samme  Dag  faar 
R.  fra  Agershus  Paalæg  af  Iver  Krabbe,  der  er  udnævnt 
til  Generalmajor,  om  at  underrette  ham  om  hans  Regi- 
ments Tilstand  og  Bevæbning  samt  mulige  Mangler  der- 
ved. —  Oberst  R.s  Erklæring  er  dateret  Christiania  den 
følgende  Dag  (25.  Marts)  og  forklarer,  at  Geværerne  ere 
de  Musqvetter,  der  anvendtes  under  Krigen  1644 — 45  og 
siden  blevo  reparerede,  hvorefter  de  have  været  brugte  i 
10  Aar  til  Exercitie,  $aa  de  nu  ikke  ere  at  forlade  sig 
paa  og  desuden  af  forskjellige  Calibres;  kunde  man  faa 
Halvdelen  fra  nyt,  fik  man  udvælge  de  bedste  af  de 
gamle,  der  vare  af  samme  Calibre.  Da  han  i  sin  Tid 
protesterede  mod  denne  Forskjellighed,  blev  der  svaret, 
at  man  kunde  hjælpe  sig  dermed  i  Fredstid  til  Exercitie, 
men  da  der  nu  bliver  Alvor,  maa  det  remederes.  Der- 
næst  gjøres  Rede  for,  hvad  der  tiltrænges  af  anden  Slags 
Armatur  samt  Trommer  og  Faner,  hvorhos  nogen  Øvelse 
i  Skarpskydning  tilraades.  —  31.  Marts  fra  Agershus  paa- 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


383 


lægger  Iver  Krabbe  Oberst  R.  at  tilholde  sine  Officierer 
flittig  at  exercere  Corapagnierne  og  at  lade  dem  skyde 
raed  skarpt,  at  holde  Armaturen  i  Orden  og  stadig  være 
færdig  til  at  marschero  etc.  samt  at  sørge  for  hyppig 
Underretning  fra  Grændserne,  om  hvad  der  forefalder, 
og  hvaJ  Naboerne  foretage  sig.  —  1.  April  1657  afgiver 
G.  R.  fra  Chra.  efter  Begjæring  af  Statholderen  og  Hr. 
Iver  Krabbe  en  Memorial  i  21  Poster  angaaende  Cora- 
pagniernes  Completering,  Finnernes  mulige  Anvendelse, 
Landdragoners  Oprettelse,  om  Erhvervelse  af  nogle  Un- 
derofficierer  fra  forrige  Feide,  om  hyppigere  Hovedmøn- 
string,  Skarpskydning,  lige  Calibre,  Braatehugning,  Ved- 
varder.  Officierer  til  Landvagt,  Postheste  paa  Grændse- 
veiene,  betimelig  Brødbagning.  Maltning,  Formaling,  om 
Salt,  Færger,  Veies  Reparation,  om  Opsyn  med  Land- 
løbere  ved  Grændsen,  om  Nødvendigheden  af  Conducteu- 
rer  etc.  —  4.  April  1657  fra  Agershus  paabyder  Stat- 
holderen ny  Udskrivning  til  Completering  af  Agershusiske 
Regiment  over  hele  Oplandene,  kun  med  Fritagelse  for 
enkelte  Distrikter  for  Bergverkernes  Skyld,  nemlig  Lessø 
Sogn  og  halve  Vaage  samt  Vang  i  Valders,  hvorimod 
dette  nu  er  afskaffet  for  Østerdalens  og  Postbøndernes 
Vedkommende.  Forøvrigt  gjælde  de  sædvanlige  Frita- 
geiser  for  Adelens  Sædegaarde,  Sognepresterne,  Fogderne, 
Skriverne,  Bondelensmændene  og  Skydsskaflferne.  Endelig 
skulle  16  Mand  af  hvert  Compagni  nedsendes  til  Kjøbenhavn 
inden  12.  Mai.  —  15.  April  s.  A.  paalægger  Statholde- 
ren Oberst  R.  snarest  muligt  at  indsende  endnu  et  udelt 
Compagni  paa  300  Mand  til  Arbeide  paa  Slottet,  da 
man  ikke  kan  hjælpe  sig  med  det  Gudbrandsdalske  Cora- 
pagni.  Dorhos  begjærer  han  at  vide,  om  den  paabudne 
Bipost  til  Hedemarken  er  kommen  i  Gang.  Dette  Brev 
naaede  først  Oberst  R.  i  Vardal  25.  April  og  besvares  af 


384 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


ham  fra  ,.Eø^li^^es"  i  Land  28.  April.  Han  har  faaet 
lavet  det  saa,  at  det  Thoten-Valderske  Compagni  skal 
komme  til  Agershus  3.  eller  4.  Mai.  Hvad  den  om- 
skrevne Bjpost  angaar,  da  har  han  med  Fogdens  Fuld- 
mægtig  i  Vardal  anordnet,  at  den  skal  føres  derfra  til 
Hedemarken,  og  naar  han  selv  kommer  did,  vil  han  be- 
stille en  Ødegaardsmand  paa  Nes,  som  skal  føre  den  til 
Hammer  eller  Ager,  naar  der  i  Christiania  bliver  gjort 
en  liden  Væske  med  et  særskilt  Mærke  paa,  saa  den  i 
Vardal  kan  skilles  fra  den  ordinaire  Væske.  Han  bliver 
just  samme  Dag  færdig  med  Udskrivningen  til  det  nævnte 
Compagni  og  advarer  i  den  Anledning  Statholderen  mod  at 
agte  paa  de  mange  Ansøgninger,  der  ville  indløbe  fra 
Personer,  der  ville  fremvise  Bygselsedler,  der  kun  ere 
gjorte  pro  forma,  ligesom  der  i  det  hele  drives  meget 
Bedrageri  i  denne  Anledning. 

Med  dette  Brev  slutter  den  Reichweinske  Copibog; 
om  den  har  havt  nogen  Fortsættelse,  vides  ikke,  om  det 
end  er  sandsynligt;  i  ethvert  Fald  er  nogen  saadan  for  Ti- 
den ikke  kjendt.  Dens  Forhold  til  Georg  Reichwein  og 
hans  Andel  i  Ordningen  af  Landets  Forsvarsvæsen  gjen- 
nem  en  lang  Række  af  Aar  har  hidtil  ikke  været  be- 
mærket  eller  paavist.  En  Del  af  hans  militaire  Fortje- 
nester have  vistnok  tidligere  været  kjendte,  men  hans 
Virksomhod  viser  sig  nu  at  være  af  langt  større  Betyd- 
ning og  Rækkevidde,  end  man  hidtil  har  havt  Anledning 
til  at  formode. 

22.  April  1057  havde  det  danske  Rigsraad  samtyk- 
ket i  at  indlade  sig  i  den  skjebnesvangre  Krig  med 
Sverige,  der  begyndte  i  Juni  s.  A.  Allerede  20.  Juni 
berette  Indbyggerne  i  Lima  Sogn  i  Dalarne  til  Lands- 
høvdingen Lorentz  Creutz,    ,,huru  den    norske   Ofversten 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


385 


Greckwild  (o:  Reichwein)  låter  fora  kruut  oe  bly  up 
under  Tolf-Mijlskogen,  som  loper  hijt  til  Lijma,  oe  Cap- 
teen  Påål  (o:  Miehelet)  hafuer  warit  in  til  Christiania, 
at  sancka  meera  folk  ifrå  Slottet  hijt  up  till  Hedemar- 
ken, och  låtit  gå  uth  ord,  at  han  will  genom  wester  Da- 
lerne oeh  åth  Kopparberget" ;  dette  have  mange  af  Bøn- 
derne  hørt,  og  de  have  intet  af  Vaaben  og  Forraad  etc. 
—  I  et  Brev,  dateret  Eda  Feldtleir  11.  Aug.  1657,  mel- 
der Generalmajor  Grev  Gustaf  Oxenstierna  Landshøvdingen 
Erik  Flemming,  Kopparberget,  at  de  Norske  Tropper, 
der  have  ligget  i  Feldt  ved  Vinger,  skulle  være  afmar- 
scherede,  dels  til  Bahus  og  dels  til  Oddevald,  og  i  deres 
Sted  er  „Generalmajor  Råckewin"  ankoramen  did^.  — 
Kort  forud,  nemlig  7.  Aug.,  var  der  udgaaet  et  Kongebrev 
til  Statholderen  Hr.  Nils  Trolle  samt  til  Hr.  Iver  Krabbe, 
at  Vincents  Bildt  som  Generalkrigseommissarius  samt 
Obersterne  Fireks,  Reiehwein  og  Sehade  efter  deres  For- 
slag maa  sidde  i  Krigsraadet  ^.  Det  maa  have  været 
kort  derefter,  at  Jørgen  Bjelke  ønskede  Reichweins  Hjælp 
til  et  Indfald  i  Dalarne  og  senere  til  Undsætning  for 
Hr.  Iver  Krabbe  paa  Bahus,  hvilket  dog  af  Statholder 
Nils  Trolle  dengang  blev  afslaaet^.  Ikke  desto  mindre 
skulle  7  Compagnier  af  R.s  Regiment  i  Novbr.  1657  have 
været  med  blandt  den  Styrke,  der  samledes  ved  Oddevald, 
medens  Svenskerne  stode  ved  Venersborg.  Sygdom  og 
Desertion  redueerede  betydelig  den  Norske  Hær,  og  da 
Svenskerne  10.  Januar  1658  faldt  ind  i  Bahus  Len,  havde 
Krabbe    Dagen    forud   forladt    Oddevald,    efterladende    2 

^  Svenske    Rijrsarchiv;     Handlingar    ur    Falu    Lans    Arkiv,    ror. 

fieiidtliglieterna  om  Norska  gransen  \C)b2 — ^)S,     (Afskr.  i  Kilde- 

skriftfondets  Saml). 
•^  N.  Rigsreg.  XII  S.  1)2. 
"  Jørgen    Bjelkes    Selvbiografi    S.    104  ff. 


386 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


Compagnier  og  3  Kanoner,  der  faldt  i  Svenskernes  Hæn- 
der.  Krabbe  havde  retireret  til  Kvistrum  Bro;  den  der 
liggende  Skandse  blev  opgivet  17.  Januar,  og  Tilbage- 
toget  fortsattes  videre  nordover  under  stadig  Forfølgelse 
af  Svenskerne,  med  hvem  flere  Skjermydsler  forefaldt. 
Imidlertid  fik  Krabbe  3.  Februar  en  Forstærkning 
paa  8  Compagnier  tilfods  og  2  tilhest,  hvilke  Reichwein 
havde  hentet  ved  Halden ;  dette  satte  Nordmændene,  der 
imidlertid  havde  lidt  meget  af  Kulden,  atter  istand  til  at 
rykke  frem  og  tilbageerobre  Oddevalds  Skandse,  hvis  tal- 
rige  Besætning  12.  Febr.  1658  maatte  overgive  sig  med 
6  Kanoner,  hvoriblandt  de  3,  som  Nordmændene  før 
havde  efterladt  der,  hvorefter  Fienden  forfulgtes  lige  til 
Venorsborg  og  videre  ind  i  Vermeland,  hvor  Eda  Skandse 
indtoges.  I  Jemteland  var  Jørgen  Bjelke  rykket  ind, 
s<aa  de  Norske  Tropper  i  Virkeligheden  overalt  stode  paa 
Svensk  Grund,  da  de  i  Marts  1658  fik  Underretning  om 
den  sørgelige  Roskildefred  (26.  Februar)  ^ 

Af  Krigsregnskaberne  sees,  at  Oberst  Georg  Reich- 
wein havde  Aflønning  „paa  Feldtfod^^  fra  1.  Juli  1657 
til  1.  April  1658,  og  at  han  igjen  sattes  paa  Feldtfod 
fra  1.  Septbr.  1658.  I  dette  Aar  stillede  han  2  Gerust- 
Heste  af  sit  Gods  paa  Hedemarken, 

En  Følge  af  Freden  var  det,  at  Georg  R.  og  Rein- 
hold v.  Hoven  26.  Juni  1658  fik  Kongebrev  om  at  møde 
de  Svenske  Commissarier  for  at  fastsætte  Grændserne  for 
Trondhjems  Len*,  der  ved  Roskildefreden  tilligemed  mere 
var    afstaaet  til  Sverige.      Sagen    var    imidlertid    ordnet, 

*  Vaiipell,  Den  dansk-norske  Hærs  Hist.  I  S.  ^A  ff.  Saga  IS. 
00—77.  Øverland,  Norges  Hist.  IV  S.  107()  f.  Brev  fra  Joa- 
chim Scliiittcidiielni  til  Magnus  Gabr.  de  la  Gardie  i  Svenske 
Rigsarcliiv. 

''  N.  Ki^rsregistr.  XII  S.  189. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


387 


inden  Brevet  naaede  sin  Bestemmelse,  idet  Grændserne 
vare  opgaaede  ved  Forretninger  af  27.  April,  28.  Mai, 
28.  Juni  og  5.  Juli  1653^.  Skjønt  Lenet  egentlig  fra 
1 .  Mai  skulde  betragtes  som  Svensk,  og  den  Svenske  Be- 
sætning  var  kommen  til  Throndhjem  i  Begyndelsen  a£ 
Mai,  var  man  først  i  Juni  Maaneds  Slutning  færdig  med 
Krigsforraadets  Bortførelse  fra  Byen,  ligesom  de  Norske 
•  Tropper,  der  havde  været  i  Jemtland,  vendte  endnu  senere 
tilbage.  Som  Landshøvding  fungerede  fra  10.  Mai  Fri- 
herre Lorentz  Creutz,  indtil  den  udnævnte  Gouverneur 
Friherre  Claes  Stiernskold  indtraf  tilsøs  11.  August,  hvor- 
efter  Creutz  afreiste  26.  August,  og  Carl  Gustavs  Hyl- 
ding  foregik  1.  September. 

Da  Carl  Gustav,  misfornøiet  med  Roskildefreden,  i 
August  1658  atter  begyndte  Krig  med  Frederik  III,  var 
Jørgen  Bjelke,  som  netop  var  udnævnt  til  Generallieute- 
nant  over  den  Norske  Hær.  nylig  ankommen  til  Norge 
for  at  sørge  for  Landets  Forsvar,  idet  man  stadig  havde 
ventet,  at  Freden  kun  vilde  være  af  kort  Varighed. 
Saasnart  Efterretningen  om  Fredsbruddet  naaede  ham  i 
Norge,  udarbeidede  han  en  Generaldisposition,  offensiv 
nordenfjelds  og  defensiv  søndenfjelds,  og  udstedte  i  For- 
ening med  Statholder  Nils  Trolle  og  sin  Fader,  Kantsler 
Jens  Bjelke,  almindelige  Opfordringer  til  at  bidrage  til 
Landets  Forsvar  og  specielle  til  Indybggerne  i  de  afstaaede 
Landsdele  om  at  vende  tilbage  under  det  gamle  Herre- 
dømme. Til  Gjenerobringen  af  Throndhjems  Len  samle- 
des i  kort  Tid  to  militaire  Afdelinger,  hvoraf  den  ene 
søndenfjelds,    der    stilledes    under    Oberst  Reichwein,    og 


^  Trykte  hos    Y.  Nielsen,  Kampen    om  Throndhjem    1057 — OO    i 
Festskr.    t.    Throndhjems    Jubilæum    1897    S.   167 — 70,  jfr.  m 


S.  99  og  101. 


338 


H.  J.  HL'ITFELDT-KAAS. 


den  anden  i  Bergenhus  Len,  hvor  Jørgen  Bjelkes  Broder 
Ove  B.  var  Befalingsmand ;  denne  commanderedes  af 
Oeneralcommissarius  Ludvig  Rosenkrantz  og  Oberst  Rein- 
hold v.  Hoven. 

Det  Søndenfjeldske  Corps  samledes  ved  Agershus  og 
paa  Oplandene  og  rykkede  ad  flere  Veie  mod  Nord, 
Reichwein  selv  og  Capitain  Jacob  ilichelet  overRøraas,  hvor 
Jørgen  Bjelke  havde  indledet  Forbindelse  med  Kobber- 
verkets Hovedeier  Dr.  Jochum  Irgens.  Paa  Elverums 
Prestegaard  blev  den  tidligere  Gouverneur  i  Throndhjera, 
Baron  L.  Creutz,  tågen  til  Fange  og  ført  til  Christiania*. 
Efter  at  have  besat  Røraas,  rykkede  Reichwein  videre 
mod  Throndhjera,  medens  en  Del  af  hans  Folk  gik  gjen> 
nem  Kvikne.  Hans  Compagnichefer  vare  Majorerne  Paul 
Michelet  og  Henning  Koch  samt  Capitainerne  Geoi^ 
Reichwein  den  yngre,  Georg  Kribell,  Johan  Urne,  Jacob 
Michelet  og  Reichweins  Capitainlieutenant  Jørgen  Gunther. 
Den  hele  Styrke  skal  have  udgjort  c.  1000  Mand  foruden 
Bondeopbudet  fra  Østerdalen  og  Gudbrandsdalen  under 
Fogderne  Jens  Jacobsen  Bang  og  Jørgen  Philipsen, 
hvortil  nordenfor  Dovre  endnu  en  Afdeling  fra  Opdal 
sluttede  sig ;  i  alt  udgjorde  den  samlede  Hær  af  regulaire 
og  irregulaire  Tropper  antagelig  noget  over  2000  Mand. 
Ikke  mindre  talrigt  var  det  Bergenske  Corps,  hvormed 
fulgte  de  tidligere  Throndhjemske  Officierer  og  Soldater, 


1  Jørgen  Bjelkes  Selvbiografi  S.  117,  119,  121,  131,  jfr.  m.  Y. 
Xielsen,  Kampen  om  Throndhjem  S.  116.  I  et  Brev  fra  Joa- 
ohim  Schiittenliielm  til  Rigsskatmester  de  la  Gardie,  dat.  Stock- 
holm 29.  Septbr.  1658  (i  Svenske  Rigsarchiv)  hedder  det:  H. 
Landshofdingen  Creutzen  åhr  uthi  Elfrums  Pråstegårdh  af  en 
benembd  Reichwin  och  een  fogde  Johan  Bångh  widh  nambii. 
medh  heele  tit  folie  till  fangen  tågen  och  till  Christiania  fordh 
worden  den  1.  Septembris,  sidstledne,  skall  lijkwål  hoiiigen  af 
dee  Danske  tracteras. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


38^ 


som  vare  blevne  sendte  til  Bergen,  da  Throndhjems  Ler> 
overleveredes  til  Svenskerne;  disse  Tropper  kom  tilsøs; 
fra  Bergen  til  Throndhjem,  og  til  dem  havde  endnu  slut- 
tet sig  c.  300  Mand  Nordlandske  Soldater  under  Preben 
v.  Ahnen.  1.  Octbr.  besatte  en  Del  af  Reichweins  Trop- 
per Stenbergene  ved  Throndhjem,  og  Byen  var  nu  paa 
alle  Sider  omringet  af  Nordmændene. 

Den  Svenske  Konge  var  snart  bleven  underrettet 
om  den  Fare,  der  truede  hans  Troppeafdeling  i  Thrond- 
hjem, og  han  udstedte  i  den  nærmeste  Tid  derefter  en 
Mængde  Befalinger,  sigtende  til  at  skaffe  den  Undsætning^ 
fra  Sverige.  Imidlertid  spildte  Nordmændene  ikke  Tiden  ; 
Major  Eilerik  Jensen  Wisborg  sendtes  til  Værdalen,  hvor  de- 
Svenske  Tropper  under  Oberstlieutenant  Erik  Drachenberg^ 
maatte  vise  sig,  naar  de  vare  komne  over  Fjeldet,  og 
deres  Fortrop  blev  her  saa  grundigt  slagen  tilbage  af 
Eilerik  Wisborg  med  c.  400  Mand  i  Begyndelsen  af 
Octbr.,  at  Drachenberg  skyndsomst  vendte  om  og  derved 
paadrog  sig  Carl  Gustavs  store  Vrede. 

Antallet  af  Svenskernes  Tropper  i  Throndhjem  syne& 
at  have  udgjort  mellem  7  å  800  Mand  med  henved  40 
Kanoner ;  samtlige  Norske  Beleirere  have  formentlig  været 
henved  4000  i  Tal,  hvoraf  dog  en  stor  Del  uøvede  Bønder ;. 
Udfaldene  fra  Byen  vare  ikke  mange,  men  Beskydningen 
fra  Beleirernes  Side  var  til  sine  Tider  meget  stærk,  som 
det  synes,  mest  mod  Slutningen  af  Beleiringen,  da  Georg 
Reichwein  efter  Jørgen  Bjelkes  Befaling  selv  var  an- 
kommen  derhen  i  sidste  Halvdel  af  Novbr. ;  indtil  da 
havde  Reinhold  v.  Hoven  havt  Overbefalingen.  Stor  Sy- 
gelighed  herskede  baade  i  Byen  og  blandt  Beleirerne ; 
paa  3  Compagnier  af  Reichweins  Afdeling  omtales  140 
syge.  Denne  synes  ikke  at  have  villet  ofre  noget  paa  et 
større  Anfald,  da  han  formentlig  har  anseet  Overgivelsen 


390 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


for  en  selvsagt  Ting,  efter  at  den  Svenske  Undsætning 
var  slaaet  tilbage.  Bvens  Indvaanere  bleve  derhos  utaal- 
modige,  og  deres  Holdning  nødte  tilsidst  Stiemskold  til 
at  indlede  Underhandlinger  med  Reichwein,  der  vårede 
fra  7.  til  11.  Decbr.,  da  den  endelige  Capitulation  af- 
sluttedes,  undertegnet  af  de  to  øverstbefalende,  Claes  Stiem- 
skold og  Georg  v.  Reichwein*.  Svenskerne  tilstedes  fri 
Afgang  med  militair  Honneur  samt  fri  Befordring  og 
Kvarter  til  Grændsen  under  Norsk  Escorte.  Den  af 
dem  i  Throndhjem  stiftede  Gjæld  skulde  dækkes  med  Or- 
logsskibet  Lammet,  der  overgaves  til  Nordmændene;  de 
syge  maatte  frit  blive  tilbage,  og  Svenskerne  ikke  nødes 
til  at  gaa  over  Fjeldet  i  Uveir.  17.  Decbr.  forlod  Stiem- 
skold og  lians  Folk  Throndhjem  under  Salut  af  9  Skud 
og  Parade  af  2500  Norske  Soldater.  Escorten  bestod  af 
6  Oompagnier  Infanteri  og  2  Corapagnier  Dragoner.  5. 
Januar  1659  var  Stiernskold  atter  i  Herjedalen,  13.  Ja- 
nuar laa  der  81  syge  Svensker  igjen  i  Throndhjem,  og  i 
Begyndelsen  af  Februar  var  Antallet  sunket  til  56*. 


1  I  et  Brev  fra  Statholder  U.  F.  Gyldenløve  til  Kong  Chr.  V, 
dat.  Agershus  14.  Septbr.  IGTT,  fortælles  følgende:  „Da  Trund- 
heym.  in  letzten  Kneg  recuperirt,  wolten  die  feindliche  sich  an 
niemand  als  an  einen  General  ergeben,  und  weiln  der  Obriste 
Reichwein  damahls  einen  groszen  Muscowitschen  bahrt  nebenst 
eine  barbarsche  mine  (hatte),  wehlte  er  sich  selbst  zum  Gene- 
ral, und  der  feind  ergab  sich  etc.~  (Meddelt  af  Jægermester 
C.  E.  A.  Schpller  til  Margaard  efter  Orig.  i  Dan.  Kigsarchiv). 

-  Til  Fremstillingen  af  Throndhjems  Lens  Tilbageerobring  er 
især  benyttet  Y.  Nielsens  ^Kampen  om  Throndhjem  1657— 
1660-*  i  Festskr.  t.  Throndhj.s  900  Aars  Jubilæum  1897  S.  81 
— \bC),  og  de  der  S.  145  citerede  Kilder,  navnlig  D.  N.  Bechs 
Afhandl.  i  Morgenbladet  lSr>0  Xo.  2r»0  og  258,  Handlingar  ror. 
Skandinaviens  Hist.  XXVIII  S.  135—74  og  XXX  S.  225— 78, 
^Saga-*  I  S.  T*.>.  84 — 92,  Jørgen  Bjelkes  Selvbiogr.  ved  Fridericia 
S.  132.  Det  var  i  denne  Tid,  at  Jorgen  Bjelke  ligeoTerfor 
Svenskerne  foregav,  at  Reichwein  var  kommen  til  Båhuslen  og 
Throndhjem  opgivet  (1.  c.  r29ftV'. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


391 


Det  var  Reichwein  af  Vigtighed  snart  at  bringe 
Sagerne  i  det  Throndhjemske  i  Orden  for  atter  at  kunne 
drage  sydover,  hvor  hans  Nærværelse  paa  Grændserne 
var  stærkt  paakrævet,  og  allerede  i  Begyndelsen  af  Ja- 
nuar 1659  var  han  igjen  paa  Nedmarscheu.  5.  Februar 
(Dagen  efter  Anfaldet  paa  Halden)  kom  Reichwein  der- 
hen med  en  af  Statholder  Nils  Trolle  sendt  Forstærk- 
ning  paa  800  Mand,  der  skulde  afløse  de  Tropper,  som 
i  længere  Tid  havde  holdt  Stand  mod  de  Svenskes 
Anfald  paa  denne  Kant  og  nu  blev  lagt  omkring  i 
Kvartererne.  Jørgen  Bjelke  var  misfomøiet  med  den  af 
Statholderen  sendte  Forstærkning,  der  ikke  medførte  Pro- 
viant, og  som  han  derfor  befalede  at  marschere  tilbage 
til  denne  med  et  skarpt  Brev,  der  frembragte  yderligere 
Spænding  mellem  dem.  Ungtet  der  var  Mangel  baade 
paa  Mad  og  Klæder,  fik  Jørgen  Bjelke  dog  sin  Afdeling 
provianteret  og  overført  til  Vigsiden  efter  et  heftigt  Sam- 
menstød  med  Generalcommissarius  Jørgen  Løvenclou,  i 
hvis  Sted  han  medtog  Nils  Hanssen  Meng.  Af  det  Søn- 
denfjeldske  Landopbud,  der  i  et  Antal  af  nogle  1000 
Mand  var  samlet  ved  Halden,  udvalgte  Reichwein  de 
bedste  til  Forstærkning  af  sine  Folk  og  fulgte  formentlig 
samtidig  med  de  øvrige  Tropper  ind  i  Bahus  Len,  hvor 
Svenskerne  nu  retirerede  til  Venersborg,  efter  at  General 
Stake  havde  afbrændt  Kvistrum  Bro  og  ødelagt  Odde- 
valds  Skandse.  Da  Jørgen  Bjelke  kort  efter  kom  til 
Oddevald,  befalede  han  Generalmajor  Reichwein  at  for- 
blive der  med  Oplandske  Regiment  tilligemed  Major  Nils 
Ringkjøbings  Dragoncompagni  og  at  commandere  de  for- 
nødne Vagter  paa  Passene,  især  300  Mand  ovenfor  Kvi- 
strum Bro  ^,    hvorhos    en  Del  andre   Tropper    fordeltes  i 


1  Jørgen  Bjelkes  Selvbiografi  S.  135—39.     „Saga"  I  S.  ^^8. 


392 


H.  J.  HUITFELDT-KÅÅS. 


Omegnen.  Senere  anmodede  flere  af  Officiererne,  hvori- 
blandt  Reichwein,  om  at  raarschere  fra  Kvartererne  i 
Anfasterød  og  ind  paa  Indland,  hvilket  Jørgen  Bjelke 
indvilgede.  Da  denne  tidlig  om  Morgenen  kom  til  Odde- 
vald,  fandt  han  Reichwein  meget  bekymret  over  at  have 
tilraadet  Indkvarteringen  paa  Indland;  Stake  havde  nem- 
lig faaet  Succours,  og  de  vare  nu  næsten  omringede  af 
Fienden.  Jørgen  Bjelke  traf  imidlertid  Foranstaltninger 
og  lovede  Generalmajor  Reichwein  i  den  Oddevaldske 
Borgermesters  Paahør  at  være  før  Stake  i  Venersborg, 
hvorhen  Svenskerne  da  atter  maatte  retirere  ^  Flere 
Sammenstød  forefaldt  nu,  tildels  med  heldigt  Udfald  for 
Nordmændene,  der  dog  kort  efter  synes  at  have  forladt 
Bahus  Len,  hvor  et  nyt  Indfald  atter  fandt  Sted  om 
Høsten  samme  Aar,  efter  at  Reichwein  8.  Octbr.  1659 
havde  faaet  Bestalling  som  Generalmajor*. 

11.  Octbr.  1659  udgik  et  Kongebrev,  dat.  Nykjøbing 
(paa  Falster),  hvori  Carl  Gustav  paalægger  Landshøv- 
dingen Harald  Stake  ikke  at  agte  paa,  hvad  der  fra  Ca- 
pitainen  ved  Bergs-Regimentet  paa  Vermlandsgrændsen 
er  ham  berettet  23.  og  24.  Septbr.  om  Istandsættelse  og 
Brobygning  paa  den  Vei,  der  fører  fra  Norge  til  Mora- 
skandse,  og  at  Statholder  Nils  Trolle  og  General  „Rech- 
quin"  personlig  have  tåget  den  i  Øiesyn,  da  det  er  usand- 
synligt,  at  Fienden  der  vil  tentere  noget,  men  ,.mera  will 
giora  een  feinte  at  divertera  Eder" ;  der  skal  navnlig 
tåges  Vare  paa  Elven  mellem  Venersborg  og  Gotheborgy 
ligesom  paa  disse  Byer  selv^. 

Faa  Dage    efter,  nemlig  14.  Octbr.,  gjorde  allerede 


*  Jørgen  Bjelkes  Selvbiografi  S.  140  ff. 
"^  Bestalliiigsprotokol  i  Danske  Rigsarchiv. 

3  Svenske  Rigsarchiv,  Rigsregistraturet  1659.  4.  fol.  2951  v.  (Af- 
skr.  i  Kildeskriftfondets  Saml.). 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


393 


Generallieutenant  J.  Bjelke  med  5000  Mand  til  Hest 
og  Fods  atter  et  af  disse  Streiftog  ind  i  Bahus  Len,  af 
hvilke  det  ene  har  saa  meget  tilfælles  med  det  andet,  at 
de  ere  vanskelige  at  skjelne  fra  hinanden,  ligesom  de  og- 
saa  have  den  Lighed,  at  de  ere  ganske  resultatløse  for 
Krigens  endelige  Udfald.  20.  Octbr.  indtog  han  Kvi- 
struni  Skandse,  som  Svenskerne  forlode  om  Natten,  efter- 
ladende  Kanoner  og  Bagage.  Svenskerne  retirerede  ind 
ad  Sverige,  eftersatte  af  Generalmajor  Reichvvein  med 
1500  Mand.  —  Carl  Gustav,  der  ikke  kunde  følge  Be- 
givenhederne  saa  hurtigt,  som  de  udviklede  sig,  tilskrev 
Hr.  Harald  Stake  fra  Nykjøbing  23.  Octbr.  1659,  at  da 
en  Del  af  Nordmændene  er  gaaet  over  Svinesund  og  en 
Del  over  Grændsen  ved  Enningdalen  og  har  sat  sig  ved 
et  Pas  ved  Navn  Vettelandsbro,  hvor  „Bjelken  och  Rek- 
win  liafwa  motz  åth",  skal  han  disputere  Fienden  Pas- 
set ved  Oddevalla  og  Kvistrum  Bro,  saa  længe  han  kan; 
maa  han  trække  sig  tilbage,  skal  han  gaa  til  Venersborg 
og  tåge  Elven  vel  i  Agt,  saa  Fienden  ikke  kommer  der- 
over, „dy  fienden  uthur  Norige  respectere  Wij  intet",  men 
Opmærksomheden  maa  fæstes  paa  Flaaden.  Lignende  Be- 
fahng  udgik  endnu  28.  Octbr.  —  31.  Octbr.  indtog  J. 
Bjelke  Skandsen  ved  Nødesand,  og  endnu  i  Begyndelsen 
af  Novbr.  blev  der  foretaget  flere  Indfald  fra  Norge  af 
Obersterne  Schade,  Budde  og  Brochdorff  samt  Major  Peder 
Glufsen  Normand,  ligesom  Admiralen  over  Skjærgaards- 
flaaden  Matthias  Bjørnsen  i  October  havde  foretaget  et 
Togt  til  Marstrand^ 

^  Sv.  Ri<rsarcliiv',  Rigsregistraturet  lGr)9.  4.  fol.  3118  v.  3120  v. 
:J22S.  Saga  I  83  ff.,  hvis  Beretning  tilhører  Aaret  lO')!),  ikke, 
som  der  antaget,  IGHR,  hvilket  allerede  fremgaar  deraf,  at 
Beretteren,  Tolderen  i  Tønsberg  Laurits  Hanssøn,  først  op- 
naaede  denne  Stilling  14.  Juli  16r)9,  se  N.  Eigsregistr.  XII 
S.  2r)9,  jfr.  m.  J.  Bjelkes  Selvbiografi  S.  138. 

Uist.  Tidsskr.  ".  R.  V.  26 


394 


H.  J.  IIUITFELDT-KAAS. 


4.  Novbr.  1059  befaler  Carl  Gustav  Hr.  Harald 
Stake,  da  Fienden  er  avanceret  til  Kvistrum  Bro,  at 
., sætte  sig"  paa  et  beleiligt  Sted,  hvorpaa  han  skal  faa 
nogen  Forstærkning.  Fienden,  der  nu  grasserer  i  Bahus 
Len,  vil  neppe  kunne  udrette  synderligt.  Stake  skal 
proviantere  Oddevald  og  besætte  Skandsen  vel.  —  6. 
Xovbr.  giver  Kongen  fra  Korsør  Befaling  om  Forstærk- 
ning til  Stake.  Fienden  har  neppe  stor  Krigsmagt  i 
Bahus  Len.  Endnu  26.  Novbr.  og  2.  Decbr.  stode  dog 
Nordmændene  ved  Oddevald.  Fra  Kronborg  opfordrer 
Carl  Gustav  2.  Decbr.  Grev  Lars  Kagg  til  at  understøtte 
Harald  Stake  til  et  Anfald  paa  Nordmændene  ved  Odde- 
vald  for  at  fordrive  dem  derfra;  Kongen  venter  stadig 
Indfald  over  Grændsen  i  Vermeland  og  giver  forskjellige 
Befalinger  i  denne  Anledning,  ligesom  der  samles  Folk, 
Ammunition  og  Proviant  i  Mængde  ved  Carlstad^ 

Efter  at  Carl  Gustav  var  kommen  til  Gotheborg, 
dreves  Rustningerne  mod  Norge  med  stor  Iver.  Det 
blev  nu  Nordmændenes  Tour  at  trække  sig  tilbage;  14. 
Decl)r.  gav  Jørgen  Bjelke  Reichwein  Ordre  til  at  indfinde 
sig  hos  ham  ved  Kvistrum  Bro^  og  begyndte  allerede  den 
følgende  Dag  Retraiten  til  Norge,  da  iian  erfarede,  at 
Feldtmarskalken  Lars  Kagg  havde  samlet  et  større  Ar- 
meecorps,  hvormed  han,  secunderet  af  Harald  Stakes  Af- 
deling,  havde  i  Sinde  at  afskjære  Nordmændene  Tilbage- 
toget.  Paa  dette  blev  ArrieregardtMj,  som  Generalmajor 
Reichwein  førte,  anfaldt  af  Svenskerne,  iivorfor  Jørgen 
Bjelke    paa    Reichweins    Anmodning    vendte    tilbage    fra 

^  Sv.  Kijrsarchiv.  Ki^^srogistratuivt  1(5:.9.  .-.  fol.  'XVli).  3344.  3492. 
3r>3i5.  3r>3T  v. 

-  .r.  Bjelkes  Selvbiop^rali  S.  ll(» — 4.'«.  Clironologien  or  her  tem- 
melig forvirret:  Beretningen  sprinjrer  fra  Februar  og  lige  til 
M.  Decbr.   Km»). 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


395 


Avantgarden  og  hjalp  til  at  afslaa  Angrebet.  Bjelke 
indtraf  Juleaften  1659  paa  Halden,  som  imidlertid  af 
Oommandanten  Oberst  Tønne  Huitfeldt  var  sat  i  god 
Forsvarsstand,  og  forblev  der  til  11.  Januar  1660,  men 
lod  Reichwein  strax  marschere  videre  for  at  spare  Ma- 
gazinerne  paa  Halden.  Først  gik  denne  op  paa  Grænd- 
sen  i  Idde  og  Marker  Len  med  6  Corapagnier  af  Op- 
landske  Regiment,  1  Compagni  Ryttere  og  2  Compagnier 
Dragoner  for  at  forsvare  Grændsepasserne,  men  senere 
{omtr.  12.  Januar)  sluttede  han  sig  til  Generallieutenant 
Bjelke  ved  Hafslund,  efterladende  Rytteriet,  af  hvilket 
Major  Ringkjøbing  og  hans  Afdeling  bleve  fangne  af 
Svenskerne,  da  de  ikke  tidsnok  efter  Reichweins  Ordre 
kunde  samles  og  retirere  samtidig  med  ham  selv.  Der- 
paa  begav  Reichwein  sig  til  Tune  Kirke  og  3  Februar 
til  Borge  Kirke- 

Carl  Gustav  udkastede  under  sit  Ophold  i  Gothe- 
borg  store  Planer  til  Norges  Erobring ;  først  skulde  Hal- 
den indtages,  derpaa  Vinger  Skandse,  Frederiksstad,  Chri- 
stiania og  Agershus,  Befæstninger  skulde  anlægges  paa 
begge  Sider  af  Drøbaksundet  o.  s.  v.^.  14.  Januar  1660 
meddeler  han  fra  Gotheborg  Grev  Lars  Kagg,  at  efter 
Beretning  fra  Hr.  Harald  Stake  antages  Generallieutenant 
Bjelke  at  ligge  „i  Hall"  og  Generalmajor  „Requin"  med 
sit  Folk  i  Lessedalen  (Tistedalen?),  dog  have  de  nu  vel 
retireret  til  Frederiksstad,  som  Kagg  skal  søge  at  ind- 
tage.  18.  Januar  ytrer  han  til  ham:  „Jag  fruchtar  at 
sedan  Recquin  kan  wara  koramin  till  Fredrichstadh,  eder 
då  liirer  mota  storre  difficulteter  an  som  om  den  orthen 
genast  hade  blifwit  attaquerat  eller  berendh".     Frederiks- 


^    Jørgen    Bjelkes    Selvbiografi    S.    145 — r)0.        N.    Rigsregistr. 

XII.  415. 
2   (Norsk)  Hist.  Tidsskr.  3  R.  II  S.  200. 

26* 


396 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


stad  bør  besk^^des  og  Hall  bloqveres;  Forstærkning  skal 
blive  sendt  (Dalekarle  samt  Wester-  og  Østerbotns  Knegter 
fra  Jemtland).  Kongen  ønsker  at  vide,  hvor  stærk  Fi- 
enden er  ved  Hall,  ora  han  har  Ryttere  og  Dragoner, 
hvorhen  Requin  har  salveret  sig,  og  hvor  stærk  Fienden 
er  i  Frederiksstad.  —  19.  Januar  tilskriver  Kongen  ham,, 
at  han  har  erfaret,  at  Requin  har  begivet  sig  til  Frede- 
riksstad og  der  sammendraget  hele  Almuen,  hvorfor  Fi-^ 
enden  ikke  mere  kan  afskjæres  Passagen  til  at  retirere 
did.  Frederiksstad  skal  derfor  foreløbig  ikke  attaqveres,. 
men  al  Vegt  lægges  paa  at  erobre  HalP. 

22.  Januar    1660  skriver  Kongen  fra  Gotheborg  til 
Feldtmarskalken  Grev    Lars  Kagg,    der  har  berettet,    at 
Generallieut.  Bjelke    og  Recquin    skulle    have    vendt    sig 
med  sine  Ryttere  og  Dragoner  „från  Gambl eby  (o:  Sarps- 
borg) åth  Moss  ofwer  Glommen,  in  åth  Christiania**,  hvor- 
for der  befrygtes  en  Diversion  mod  de  Svenske  Tropper  ved 
EdaSkandse;  hvis  hverken  Feldttøiraesteren  Gustaf  Horn 
eller  Harald    Stake    kunne    undværes,    skal    Kagg    sende 
01)erst  Drake  med  5  å  600  Heste  til  Eda.  —  29.  Janr. 
skriver  Kongen,    at    om  Hall    endnu    ikke  er  tågen,    bør 
han  imidlertid  gjøre  en  „Cavalcade"    til  Frederiksstad  at 
recognoscere  Ortens  Tilstand,  da  Kongen  finder  det  Ildet 
hensigtsmæssigt,  navnlig  naar  Dalekarlene  komme,  at  lade 
hele  Hæren  ligge  for  at  bloqvere  dette  lille  Sted,  medens 
Styrken  maa  være  tilstrækkehg  til  ogsaa  at  indtage  Vin- 
ger Skandse  og  Frederiksstad,  ora  man  først  bemægtigede 
sig  Blokhuset  paa   den  lille  Holme  i  Elven.    —    31.  Ja- 
nuar lyde  Kongens  Ord  mindre    fortrøstningsfulde :    Hvis 
de  nævnte  Ting  ikke  kunne  ske  snart,  er  det  bedre  helt  at 


^  Sv.    Kigsarchiv.    Rigsregistraturet    lOliO.     1.    fol.    328    v.    330. 
;i38  v. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


397 


retirere  for  at  bevare  Tropper  ne,    blandt   hvilke  der  her- 
skerMiiegen  Sygdom  og  Dødelighede 

Noget  tidligere  havde  Jørgen  Bjelke  udsendt  et 
Parti  for  at  undersøge  Svenskernes  Stilling,  da  han 
tænkte  paa  at  rykke  mod  dem  ved  Halden  for  at  søge 
den  allerede  13.  Januar  begyndte  Beleiring  hævet,  og 
Generalmajor  Reichwein  havde  da  opfordret  til  strax  at 
sætte  sig  i  Bevægelse.  Imidlertid  havde  Jørgen  Bjelke 
fra  sin  Faders  Foged  paa  Veden  Gaard  faaet  et  Brev, 
<ler  bragte  ham  paa  den  Tanke,  at  den  Svenske  Konge 
med  sin  Armee  var  kommen  ind  i  Norge,  hvorfor  han 
Tilde  oppebie  nærmere  Besked  gjennem  de  udsendte  Folk, 
der  ogsaa  indtraf  med  den  Besked,  at  Svenskerne  ryk- 
kede frem  mod  dem.  „ Oberst"  Reichwein  fik  Befahng 
at  forblive  paa  Kirkegaarden,  medens  Jørgen  Bjelke  gav 
Je  andre  Befalingsmænd  Ordre  at  angribe.  Da  han  var 
kommen  til  Borge  Kirke,  raabte  Reichwein,  at  der  var 
skeet  Forræderi,  idet  Kanonerne  ikke  kunde  affyres; 
dette  blev  dog  snart  remedieret.  Svenskernes  Anfald 
paa  den  Norske  Leir  ved  Borge  Kirke  skede  6.  Februar 
16G0  2  med  en  større  Del  af  den  ved  Halden  liggende 
Styrke,  der  efter  en  Kamp  fra  Kl.  1  til  4^  Eftermiddag 
nødtes  til  at  trække  sig  tilbage  med  et  Tab  af  200  døde  og 
saarede,  hvorefter  de  besatte  et  Pas  mellem  Leiren  og 
Frederiksstad,  livilket  de  dog  om  Natten  atter  foi-lode  og 
droge  tilbage  til  Halden,  hvor  imidlertid  de  beleirede 
havde  benyttet  Leiligheden  til  at  gjøre  et  vellykket  Ud- 
fald,  der  skaffede  dem  en  Del  nødvendig  Forsyning.  Da 
Si)eidere  8.  Februar  meldte,    at  et  nyt  Angreb    forestod, 


^  Sv.  Kin^sarchiv,  Rigsrep^straturet  1000.  1.  fol.  iUl.  '^U.  ?)')0, 
''  Jfr.  N.  Macr.  ved  N.  Nicolaysen  II  S.  444. 
^  Efter  en  anden  Angivelse  Kl.  9  til  V). 


398 


H.  J.  IIUITFELDT-KAAS. 


besluttede  man  i  Krigsraad  at  retirere;  i  Frederiksstad^ 
hvis  Fæstningsverker  havde  en  altfor  liden  Besætning^ 
(kun  250  Mand),  indlagdes  900  Mand  og,  efter  at  have 
dimitteret  Bønderne,  der  manglede  Proviant,  dannede  J. 
Bjelke  af  Resten  vi  Corps  og  tog  tilligemed  General- 
major Reichwein  atter  Post  ved  Tune  Kirke  paa  Raden* 
og  huggede  Herl)raate  i  Forventning  af  yderligere  Hjælp- 
fra  Statholder  Nils  Trolle.  Det  var,  medens  de  Norske 
Tropper  laa  ved  Tune  Kirke,  at  Jørgen  Bjelke  indbildte 
nogle  fra  Svensk  Side  udsendte  Spioner,  der  forøvrigt 
vare  af  hans  Faders,  Kantsler  Jens  Bjelkes,  Bønder  un- 
der Os  og  Veden,  at  „den  Polske  General**  (o:  Stephan 
Czernecki,  der  forresten  da  var  hjemme  i  Polen)  var 
kommen  fra  Jylland  til  Norge  med  hele  sin  Armee  og  nu 
i  Forening  med  Generalmajor  Reichwein  samt  Obersterne 
Gersdorflf  og  Schade  skulde  fange  de  Svenske  Anførere 
og  gjøre  det  af  med  deres  hele  Styrke  etc.^. 

Imidlertid  fortsattes  Beleiringen  af  Halden,  hvor 
Svenskerne  13.  Februar  (Carl  Gustavs  Dødsdag)  foretoge 
sin  alvorligste  Storm  paa  Byen,,  der  dog  blev  afslaaet. 
I  et  Brev  af  14.  Febr.*  skrives  der  efter  Omtalen  af  det 
mislykkede  Anfald:  „Recqvin  stehet  annoch  2  Meil  von 
uns  in  seinem  verretrenchementirten  KirchhoflF  und  last 
sich  darauff  nicht  blicken"  etc.  —  og  i  et  andet  Brev 
sammestedsfra    af    1(5.  Febr.    hedder    det:     „Gleich    itze 


*  I  1()()1  oplyscr  Landcommissionen,  at  on  DA  af  Tune  Sogu 
og  Rolfsøen,  hvor  R.s  Leir  med  Rytteri  ojr  Fodfolk  havde 
været,  vare  ..iidmattede  af  Kriprsfolket-.  (Meddel,  fra  d.  n. 
Rijrsarcli.  I  S.   1 15). 

*  Saga  I  S.  10(»fV.  Jorgen  Bjelkes  Selv})i()gr.  S.  15.'».  1.59— fiX 
Jfr.  (Norsk-;  Hist.  Tidsskr.  :\  R.  II  S.   IST  ff. 

'  Fra  P.  diaruber  til  Rijrsskatmesteren  M.  (f.  do  la  Gardie 
^.aussm  Lager  vor  die  Schantzen  iimb  Hall**  i  Sv.  Rigsarchiv, 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


399 


werden  2  bawren  gefangen  eingebracht,  so  berichten  das 
Recqvin  welcher  ein  Zeitlang  aufF  2  Meilen  von  unss  in 
einem  Kirchhoflf  mit  einer  anseehnlichen  force  umb  diese 
Stadt  zu  secundiren  gelegen,  in  diesen  tågen  auffgebrochen 
und  wieder  zu  Rug  iiber  Glomen  gegangen  seye,  wass 
er  nun  hin  fiihro  tentiren  werde,  wirdt  die  Zeit  erofnen". 

Kong  Carl  Gustav  døde  i  Gotheborg  13.  Februar 
1660;  23.  Februar  blev  Haldens  Beleiring  hævet,  og  in- 
den  Maanedens  Udgang  vare  alle  Svenske  Tropper  ude 
af  Norge;  27.  Mai  s.  A.  blev  Freden  sluttet,  og  Dagen 
efter  udgik  Kong  Frederik  III.s  Brev  om  Indstilling  af 
alle  Fiendtligheder. 

Hermed  var  Georg  Reichweins  Krigerliv  til  Ende. 
I  de  nærmeste  Aar  beboede  han  nu  som  Chef  for  Op- 
landske  Regiment  for  det  meste  sin  Gaard  Ager  i  Vangs 
Sogn  paa  Hedemarken.  Hans  Gage  paa  Fredsfod  angives 
endnu  1660  til  1200  Rdlr. 

Efter  Begjæring  af  Statholder  Nils  Trolle  forklarer 
R.  i  et  Brev,  dateret  Christiania  25.  August  1660,  hvad 
der  forefaldt  mellem  Statholderen  og  Generalproviant- 
commissair  Løwenklou  paa  Agershus  Slot,  da  Fienden 
sidst  i  Januar  1659  var  i  fuld  Marche  mod  Norge:  L. 
sagde,  at  han  vilde  reise  op  til  Vinger  Skandse,  medens 
Statholderen  forlangte,  at  han  skulde  drage  til  Frederiks- 
stad,  hvor  der  var  mere  at  bestille;  hvad  angik  Vinger, 
skulde  Trolle  selv,  som  før,  besørge  det  fornødne,  men 
L.  vedblev  sin  Mening  og  gik  sin  Vei,  hvorpaa  Reich- 
wein  ytrede,  at  han  forundrede  sig  over  hans  store  Dri- 
stighed  og  Statholderens  Patience.  R.  hørte  da  ikke 
mere,  men  han  ved,  at  L.  drog  til  Vinger  og  ikke  kom 
til  Armeen,    før    Fienden  var  dreven    ud  af  Landets  — 


^  X.  Rigsarch.s  Dan.  Afskrifter  (Herredagsstevningcr  etc.  KiOl). 


400 


H,  J.  HUITFELDT-KAAS. 


27.  August  1660  meddeler  R.  fra  Christiania  Foged  og 
Capitain  Jens  Bang  Attest  om  hans  Forhold  under  Kri- 
gen og  om  de  af  ham  conimanderede  Dragoner. 

30.  April  1661  udgik  en  kgl.  Befaling  til  Oberst 
H.  J.  Schiørt,  Generalmajor  Reichwein  og  Willum  Meck- 
lenborg  angaaende  Modta geise  og  Opbevaring  af  Proviant 
(til  Agershus).  En  tidligere  Befaling  til  dem  derom 
nævnes^ 

15.  August  1661  ved  Arvehyldingen  i  Christiania 
var  Georg  Reichwein  en  af  de  8  fornemme  Herrer,  der 
bare  en  rød  Fløiels  Himmel  over  Kronprins  Christian  (V)*. 
—  17.  August  s.  A.  fik  Generalmajor  Georg  Reich- 
wein og  Henrik  Willumsen  Rosen  vinge  til  Lyståger 
kgl.  Befaling  at  møde  paa  Grændserne  mellem  Bahus 
Len  og  Smaalenene  for  sammen  med  de  Svenske  Coni- 
raissarier  at  fastsætte  Grændserne  mellem  de  nævnte 
Lene.  30.  August  s.  A.  udgik  kgl.  Befaling,  at  Oberst 
Tønne  Huitfeldt  skulde  tiltræde  Commissionen,  „eftersom 
han  Stedens  Leilighed  sammesteds  som  Lensmand  for- 
menes vel  bekjendt  at  skal  være'*.  10.  Septbr.  s.  A. 
satte  et  Kongebrev  Johan  Frederik  Alarschalk  i  Rosen- 
vinges  Sted,  da  han  var  forhindret  fra  at  møde.  De  3 
tilbageværende  fik  samme  Dag  Befaling  nøie  at  anstille 
Undersøgelser  om  Grændseskjellet  og  navnlig  bestræbo 
sig  af  yderste  Evne  for  at  bevare  Enningdalen  for  Norge, 
,,eftersom  det  erfares  at  være  Grændse-Passerne  over  til 
Halden".  Sognet  horte  nemlig  under  Idde  og  Marker 
Len,  men  havde  i  lang  Tid  havt  Prest  tilfælles  med  Na- 
verstad    Sogn    i   Bahus    Len.       Om    nogen    fik    Forfald, 


^  Dan.  Kipsarch.,  Rcntek.  Prot.  Norske  Ortlrcs,  fol.  70. 
^  Tj.  Holher^^    Dannemarks    ocr    Norges  Beskr.  (Kbhvn.   17*2i»)  8, 
Jin  og  Dannemarks  Higes  Hi^st.  Ill  CX  Udg.)  S.  .')42. 


GENERALMAJOR  GEORG  REIUHWEIN. 


401 


skulde  Nils  Hansen  Meng  paa  Halden  tilkaldes.  Do 
Svenske  Commissarier,  Johan  Ornevinge  til  Hogsboholm 
etc.  samt  Gerhard  Leyoncrantz  til  Tolero,  indfandt  sig 
imidlertid  ikl<e  til  den  fastsatte  Tid,  5.  Octbr.,  da  G. 
Reichwein,  J.  F.  Marschalck  og  Tønne  Huitfeldt  mødte 
paa  Ørebakke  og  Berby,  og  Sammenkomsten  blev  derfor 
udsat  til  14.  Octbr.,  da  Tønne  Huitfeldt  var  forhindret 
og  Nils  Hansen  Meng  mødte  i  hans  Sted.  Grændserne 
bleve  endelig  fastsatte  26.  Octbr.  1661,  og  Enningdalen 
forblev  Norsk-  —  7.  Novbr.  s.  A.  fik  Generalmajor  R. 
kgl.  Ordre  til  som  Præses  (istedenfor  den  beskikkede 
Raadmand  i  Christiania)  strax  efter  Martini  at  examinere 
den  Gudbrandsdalske  Almues  Klager  (over  Fogderne  etc.) 
og  i  Forening  med  en  uvillig  Sorenskriver  og  6  Mænd  at 
nndersøge  og  ])aakjende  Antegnelser  og  Forseelser  i  Jor- 
debøger  og  Skattemandtal  og  navnlig  paase  Kongens  In- 
teresse. —  23.  s.  M.  fritages  han  imidlertid  atter  herfor, 
da  Laurits  Christiansen,  som  ikke  længere  var  forhindret, 
har  paabegyndt  Sagene 

19.  Mai  1662  var  der  udgaaet  Kongebrev  til  Ge- 
nerahnajor  Georg  Reichwein  og  Borgermester  Anders 
Madsen  i  Tønsberg  om  at  dømme  mellem  Fiscalen  og 
Almuen  i  Gudbrandsdalen  samt  Fogderne  Jørgen  Philip- 
sen og  Jens  Madsen,  ligesom  26.  s.  M.  til  Iver  Krabbe, 
Ove  Bjelke,  Wittekind  Huusz  og  Claus  Andersen  at  dømme 
mellem  Jørgen  Phihpsen  og  den  Gudbrandsdalske  Almue, 
men  30.  Mai  1663  tilbagekaldtes  førstnævnte  Befaling, 
da  begge  Commissarier  vare  besvogrede  med  Angiveren 
Nils  Toller,    hvorfor   der  exciperedes  mod  dem;    fire  nye 


^  En  noget  udførligere  Fremstilling  findes  i  (Norsk)  Hist.  Tids- 
skr.  3.  R.  II  S.  21:^  ff.  Jfr.  E.  J.  Jessen-SchardebøU,  Det 
Kongerige  Norge  S.  203  f. 

2  Dan.  Kigsarch.,  Rentek.  Pret.,  Norske  Ordres,  fol.  103  No.  209. 


402 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


Conimissarier  bleve  da  samtidig  udnævnte,  nemlig  Amt- 
mændene  Hans  Juul  og  Tønne  Huitfeldt  samt  Lagmæn- 
dene  Hans  Hansen  (Smit)  og  Wittekind  Huusz^  —  29. 
August  1662  fik  Iver  Krabbe,  Erik  Banney,  G.  Reich- 
wein  og  Joh.  Fr.  Marschalck  kgl.  Befaling  at  forelage 
Drabssagen  mod  Johan  Christian  Løvenklow,  der  8.  Juni 
paa  Gaden  i  Christiania  havde  ihjelstukket  Studenten 
Laurits  Frantzen,  endelig  at  dømme  deri  og  indsende 
Dommen  til  kgl.  Resolution.  Dødsdom  afsagdes  2.  Octbr. 
s.  A.,  men  ledsagedes  af  Anbefaling  til  Benaadning*.  — 
Ved  Kongebrev  af  20.  Septbr.  s.  A.  udgik  kgl.  Befaling 
til  Generalmajor  Georg  R.  om  at  være  Medlem  af  Com- 
missionen  for  Udlæg  af  Gods  til  Ryttere  i  Norge  i  Ste- 
den  for  Ove  Bjelke,  der  samtidig  fritoges.  Fra  Septbr.  til 
Decbr.  1663  omtales  det  derfor  oftere,  at  General  Claus 
Ahlefeldt,  Generalcommissarius  E.  Banner  og  General- 
majorerne  Reichwein  og  Fircks  have  truffet  Bestemmelse 
om  de  gevorbne  Rytteres  Indkvartering^.  —  29.  Novbr. 
1662  udgik  Statholder  Iver  Krabbes  Brev  og  Begjæring 
til  Generalmajor  og  Oberst  over  Oplandske  Inf.  Reg. 
G.  R.  til  Agergaard  om  at  være  tilstede  paa  Skappel 
paa  Ringsager  ved  Skiftet  efter  Mogens  Hansen  Han- 
dingmand  til  Possergaard  mellem  hans  Hustru  og  Børn. 
Dette  fandt  Sted  22.  Decbr.  s.  A.  i  R.s  Nærværelse*. 
—  Da  Generalmajor  Johan  Fircks  havde  berettet  Rygter  om 
Svenskernes  Foretagender  med  Sammendragning  af  en 
Krigsmagt  paa  de  Norske  Grændser,  udgik  der  26.  Decbr, 


»  N.  Tegn.    1()132  fol.  70  b— 77  a.  N.  Reg.  XI  81.     (Norsk)  Hist 

Tidsskr.  W  K.  II  S.  221. 
*''  X.  Keg.  XI  fol.  O.-)  b.     N.  Saml.  in  8vo  II  S.  480. 

*  N.    Higsarch.,    Statlioldersk.s    Supplicationsprot.    11)02 — 00    fol, 
112  b.   12Ub.   12:)  a. 

*  Hedemarkens  Skiftepr.  i  N.  Rigsarch.  (Retsprot.  6M)  fol.  r>:)  ff. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


403 


1662  en  Rentekainmerordre  til  Iver  Krabbe  om  at  deli- 
berere  med  Generalkrigscommissario  og  de  tvende  Gcne-^ 
ralmajorer,  om  hvorledes  den  i  saa  Fald  i  Norge,  navnlig 
til  Hall,  Frederiksstad  og  Agershus,  ligeledes  sammen- 
trækkende  Militie  kan  skaffes   behørige  Livsmiddel. 

I  Aaret  1663  erh vervede  Reichwein  en  større  Del  Jor- 
degods, der  tilhørte  Kronen,  og  som  ved  Pantebreve,  udstedte 
28.  April,  31.  Mai  og  18.  Aug.  1659  af  Statholder  Nils 
Trolle,  var  stillet  ham  til  Pant  for  gjort  Forstrækning 
under  Krigen.  I  Henhold  til  Kongebrev  af  6.  April 
1662  havde  nemlig  Statholder  Iver  Krabbe  tilbudt  ham 
Godset  for  Pantesummen,  og  da  intet  høiere  Bud  kunde 
erholdes,  blev  det  overdraget  Reichwein  ved  Statholde- 
rens  Skjøde,  dateret  Agershus  11.  Juni  1663.  Godset 
bestod  af  følgende  Gaarde:  i  Stange  Sogn  paa  Hedemar- 
ken Årestad  af  aarlig  Skyld  2  Skippund  Bygmalt  og  1 
Skpd.  Rugmel ;  Enger  Ødegaard  derunder  2  Album  Land- 
skyld, 1^2  Hud;  Togstad  4  Huder.  I  Thoten  Preste- 
gjeld: Rongstad  med  Hoel  og  Hassel  derunder  2  Skpd. 
Rugmel  og  2  Skpd.  Bygmalt.  I  Frons  Annex  paa  Fol- 
loug^  1  Skpd.  Blandmalt  og  2^2  Bismerpd.  Smør.  I 
Vang  Sogn  i  Valders:  Berge  1^2  Hud  og  3  Skind.  Nok 
i  Stange  Sogn:  Kjonerud  skylder  aarlig  3  Huder  og 
Liustad  2  Huder.  I  Nes  Sogn  paa  øvre  Romerige: 
Tharterud  3  Fjerding  Blandings  Tunge  med  Bygsel  og 
al  anden  Herlighed^. 

23.  August  1664  ansøgte  Generalmajor  G.  Reich- 
wein fra  Christiania  paa  (Svigerfaderens)  velbyrdige  Oluf 
Rytters  Vegne  om  kgl.  Confirmation  paa  et  Mageskifte 
angaaende    Gaarden   Venneberg    af  Hospitals    Gods^.  — 


^  (raardens  Navn  er  udeladt  i  Skjødeprotokolleii. 

'^  Norske  Rigsarchiv,  Skjødeprot.  1062—68,   S.  402  ff. 

3  N.  Rigsarcb.  Statholdersk.  Suppl.  Prot.  1662-69  (No.  341  for  1664). 


404 


H.  J.  IIUITKELDT-KAAS. 


26,  Novbr.  s.  A.  udgik  fra  Kjøbenhavn  kgl  Ordre  til 
Generalmajor  R.  om  i  General  Claus  v.  Ahlefeldts  Fra- 
værelse at  meddele  Michel  Mortensen  Tuni,  Capitain  ved 
den  Nordlandske  Esqvadron,  som  Kongen  liar  forløvet  af 
Krigstjenesten,  Pas  og  Afsked,  naar  han  har  leveret 
Compagniets  Roller  fra  sig,  og  igjen  beskikke  Jacob 
Persin  til  Capitain  for  samme  Esqvadron  ^ 

12.  Mai  1665  udgik  kgl.  Befaling  til  Ulrik  Fr. 
Gyldenløve,  Claus  v.  Ahlefeldt,  Erik  Banner,  General- 
majorerne  Reichwein  og  Fircks  samt  Willum  Mechleu- 
borg  angaaende  Militiens  Underholdning  i  Norge  og  14. 
s.  M.  en  lignende  til  de  samme,  med  Undtagelse  af  W. 
Mechlenborg,  angaaende  et  Rytterregiments  Underhold- 
ning sammesteds.  —  17.  Mai  s.  A.  udgik  Ordre  til  U. 
F.  Gyldenløve  og  de  2  nævnte  Generalmajorer  om  nogen 
Misregning  mellem  Hr.  Claus  v.  Alilefeldt  og  Erik  Banner^. 

Ved  egenhændigt  Brev,  dateret  Aggersgaard  d.  20.  Mai 
1665  (indkommet  17.  Juni  s.  A.),  indsendte  Generalma- 
jor G.  Reichv^ein  den  paabudne  Designation  paa  sit  Jorde- 
gods tilHgemed  bekræftet  Afskrift  af  sine  Adkomstdocu- 
menter,  Hannibal  Sehesteds  Skjøde  af  29.  Juni  1647 
med  den  kongelige  Confirmation  af  30.  August  1648, 
hvilke  ovenfor  ere  omtalte.  Hans  charakteristiskc  Skri- 
velse lyder  saaledes : 

Eftersom  Hans  Excell.  høiædle  Hr.  Statholders 
Ordre,  dateret  Aggershuus  den  10.  Martij  udi  nærværende 
Aar,  mig  er  anvist,  hvorudi,  efter  Kongl:  May:  naadigste 
Missive  og  Befaling  af  den  5.  Januarij  sidst  forleden, 
manderes  al  Adelen  her  udi  Norge  ufortøvet  at  tilstille 
vell).  Hans  Excell.  og  H.  Cantsler  velb.  Ove  Bjelke  rig- 

'  X.  Hijifsarcli.  Saml.  af  Konp:ebrevo  (i  Afskr.). 

'^  Dan.    Kigsarch.     Kontek.s.    ExihM.    IVot.   VIII.    i>.    42.\    427 

Ofr  4:n. 


GENERALMAJOR  GEOUG  REICHWEIN. 


405 


tig  Designation  paa  hvis  adelige  Sædegaarder  og  dertil 
havende  Ugedags  Tjener,  ingen  undtagen,  som  de  Anno 
1646  ved  de  ny  fangene  Privilegier  i  fyrretyve  Aar  havt 
og  imidlertid  ei  været  udi  andres  end  Adelsmænds  Værge 
til  Kjøb  eller  Pant  etc.  og  det  ved  rigtige  Skjøder  at 
bevise.  Saa  er  derpaa  min  underdanigste  Erklæring:  at 
jeg  haver  en  Residentz  nemlig  Aggersgaard  med  hoslig- 
gende  Avlsgaard  Dijsen,  hvilke  begge  Gaarder  mig  af 
Hans  Kongl:  May:  høilovlig  Ihukommelse  Kong  Christian 
den  4.  naadigst  saa  som  foræret  ere  og  derhos  med  ade- 
lige Friheder  benaadiget,  hvilket  ogsaa  af  itzige  Kongl: 
May:  allernaadigst  confirmeret  er,  som  hosføiede  Copie 
af  mit  Skjøde  derpaa  udviser.  Om  det  andet  kan  jeg 
ikke  videre  svare,  end  at  Hans  Kongl:  May:  in  Anno 
1655  mig  naadigst  haver  nobiliteret,  og  formener  derfor, 
at  samme  Friheder  sig  lige  saa  vidt  strækker  som  deres, 
som  haver  havt  dem  i  40  Aar  og  mere,  hvilket  jeg  dog 
altsammen  henstiller  til  Hans  Kongl:  May:  naadigste 
Villie  og  Clementz:  derhos  med  den  Romaniske  General 
Mario  uadaf  sin  Oration  hos  Sallustium  ^  sigende:  Nova 
Mihi  Nobilitas.  Et  non  possum  fidei  caussa  imagines, 
neque  triumphos,aut  consulatus  majorum  meorum  ostentare: 
at  si  res  postulet,  Hastas,  V  ex  il  lu  m,  Ph  ale  ras,  aliaque 
militaria  dona,  preterea  cicatrices  adverso  corpore.  Hæ  sunt 
meæ  imagines  Hæc  Mea  Nobilitas,  non  hæreditate 
rolicta,  sed  que  ego  plurimis  laboribus  et  periculis  quæsivi. 

Ellers  haver  jeg  til  forbte  tvende  Gaarder  tilkjøbt 
og  tilforhandlet  mig  efterfølgende  i  Sognet,  som  skulle 
være  Ugedagstjenere,  som  dog  snart  ikke  vyrdig  er  at 
nævne. 

Hubred     —  —     1  Skipp.  Rugmel  og  1  Spand  Smør. 


^  Bellum  Jutrurtliiiium,  cai).  8r>, 


406  H.  j.  HUITFELDT-KAAS. 

Liberg      —   —     1  Skipp.  Rugmel. 

Quæche    —  —     2  Huder. 

Rørbeche  —  —     ^/2  Skipp.  Rugmel. 

Olsrud      —  —     Y4  Skipp.  Rugmel. 
Dette    er  som  jeg  haver  her  udi  Sognet,    hvis    jeg  ellers 
haver,    som  ikke    er  udi  dette  Sogn  og  ei  kan  regnes  for 
Ugedags tjener,  udviser  mit  Jordebog. 

G.  Reichwein^ 

I  Statholder  U.  F.  Gyldenløves  Forslag,  dat.  Agers- 
faus  1.  Febr.  1666,  tilraades  bl.  a.  ogsaa,  „at  Hans  Maj. 
Ministri,  som  Gen.  Krigscommissarius  Banner,  Gen.  Ma- 
jor Reichwein,  Gen.  Auditeiir  og  deslige,  som  ingen  Com- 
mandantskab  eller  saadant  haver  at  beobagte,  maatte  tilhol- 
des at  bo  i  Christiania  for  adskiUig  paakommende  Forfald 
Skvld2. 

Omtrent  ved  samme  Tid  blev  imidlertid  Reichwein 
udnævnt  til  Stiftsbefalingsmand  i  Bergen,  hvorhen  han 
kom  1666  12.  Marts  Kl.  9;  22  Aar  vare  da  forløbne, 
siden  han  i  1644  havde  forladt  Stedet  efter  15  Aars 
Ophold  i  Bergens  By  og  Stift.  Kun  lidt  over  et  Aar 
levede  han  her,  og  der  er  derfor  ikke  bevaret  ret  mange 
Spor  af  hans  Virksomhed  i  hans  nye  Stilling.  14.  Septbn 
1666  fik  han  Brev  om,  at  Kongen  havde  antaget  Grego- 
rius  Glubas  (eller  Gloubo)  for  hans  Dygtigheds  Skyld  til 
at  bruges  ved  Galleierne  i  Bergen  med  en  maanedlig  Løn 
af  15  Rdlr.  af  Søetatens  Midler,  og  Rentemester  Mogens 


^  Orig.  findes  i  N.  Rigsarch.,  Adelens  Jordebøger,  Pakke  I.  Før 
trykt  tilligemed  Kongeskjødet  i  Saml.  t.  d.  uorske  Folks 
Spr.  og  Hist.  III  S.  ?uO — Tl.  —  Om  Størrelsen  af  hans 
Jordegods  1()()1  kau  ogsaa  findes  Oplysning  i  Meddelelser  fra 
d.  norske  Kigsarchiv  I  S.  O!). 

'^  Meddel,  fra  d.  n.  Kigsarcli.  I  S.  :'.50. 


genp:ralmajor  georg  reichwein. 


407 


Friis  fik  Paalæg   oin    at  sende  Reichwein   Penge    hertiP. 

—  22.  Septbr.  s.  A.  fik  han  Underretning  om,  at  Anders 
Nilsen  og  Cort  Mercker  maa  oppebære  Kongens  Rettig- 
hed  af  Finne-Godset,  som  afgangne  Selius  Marselius  har  over- 
ladt  dem.  —  5.  Novbr.  s.  A.  fik  han  Befaling  at  skaflfe  Anders 
Søfrensen  (Heiberg),  Sorenskriver  i  Sogn,  Skifte-  og  Thing- 
bog^.  —  18.  Novbr.  s.  A.  fik  han  kgl.  Befaling  at  rette 
sig  efter  den  til  Ulr.  Fr.  Gyldenløve  17.  Novbr.  ud- 
gangne  Ordre  om  de  Hollandske  Skibe  i  Bergen  under 
Henrik  Achirons  Commando^.  —  Den  sidstnævnte  fik  12. 
Janr.  1667  Befaling  til  at  overlade  Gouverneuren  Gene- 
ralmajor Reichwein  saa  meget  Krudt  fra  Skibene,  som 
han    maatte    begjære    til  Bergens    Bys   Slots   Defension*. 

—  6.  Februar  1667  fik  R.  og  de  andre  „Lensmænd" 
Kongebrev  om  at  forkynde  Forbud  paa  Søfolket,  og  7. 
Marts  s.  A.  fik  han  og  Bispen  i  Bergen  Brev,  at  Hr. 
Hans  Blix  skal  have  Mangers  Kald  og  Peder  Hansen 
det  første  ledige  Kald  i  Bergenhus  Amt^.  —  I  Stathol- 
derskabsarchivet  i  N.  Rigsarch.  findes  et  egenhændigt 
Brev  til  Statholder  U.  F.  Gyldenløve  fra  G.  Reichwein, 
dat.  Bergenhus  26.  Febr.  1667,  foranlediget  ved  først- 
nævntes  Skrivelse  af  15.  Febr.,  i  hvilket  R.  gjør  Rede  for  Ti- 
ondeydelsen  i  Bergenhus  Stift,  Krudts  Modtagelse  fra 
K.  Maits.  Skibe  og  fra  Hollænderne,  for  de  Skotske  Fan- 
ger fra  en  Kaper,  der  med  deres  egen  Villie  ere  anbragte 
paa  Kongens  Skibe,  for  Proviantskattens  Erlæggelse,  Ud- 


1  N.  Tegn.  XI  lol.  370  a  og  Sjæll.  Tegn.  XXXVII  fol.  .^01. 

'^  N.  Tegn.  XI  fol.  341  b— 42  a  (Afskr.  i  N.  Rigsarch.). 

^  N.  Tegn.  XI  343  f.  Han  kaldes  ogsaa  Hacro  ellrr  Hacron. 
Garde,  Efterretn.  om  den  dan.  og  norske  Sømagt  I  S.  IHf) 
nævner  Henrik  Hacro  som  Eqvipagemester  1007. 

*  Ibid.  XI  fol.  347  b— 48  a. 

*  Sjællandske  Tegn.    XXXVIII  fol.  23.     N.  Tegn.  XI  fol.  353  f. 


408 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


skrivningen  til  Hær  og  Flaade,  Lønning  og  Proviant,  Fo- 
retagender tilsøs  etc.  ^  —  I  April  s.  A.  omtales  det,  at 
R.  har  ladet  befale,  at  Kirketienden  i  Stiftet  skal  betales 
med  Penge  (og  ikke  i  Korn)  til  Magaziners  Fornøden- 
hed  2. 

Dette  er  sidste  Gang,  hans  Virksomhed  er  fundet 
omtalt;  en  Maanedstid  senere  afgik  han  ved  Døden.  Saa- 
vel  Mich.  Hofnagel  som  Conrector  Edv.  Edvardsen  nævne 
15.  Mai  som  hans  Dødsdag  og  24.  eller  25.  Mai  som  Be- 
gravelsesdagen^. Han  døde  Kl.  10  om  Aftenen  og  blev 
24.  (eller  25.)  Mai  Kl.  10  Aften  indsat  i  Domkirken 
,,med  stor  Proces".  16  Studenter  bare  hver  2  brændende 
Voxlys  foran  Liget  og  12  bagefter  ligeledes  2  hver,  og 
de  fornemste  Borgere  bare  ham.  Senere  blev  hans  Lig 
af  Sønnen  (o:  Capitain  Georg  Reichwein)  ført  til  Chri- 
stiania* og  nedsat  i  Trefoldighedskirken,  hvor  hans  tidli- 
gere Hustru  Karen  Lucht  var  begraven.  Kirken  brændte, 
som  bekjendt,  i  Aaret  1686,  og  da  Tomten  i  1860-Aarene 
ryddedes  for  Opførelsen  af  Johanneskirken,  fandtes  den 
noget  beskadigede  Indskriftplade  fra  hans  Kiste  og  over- 
droges senere  til  Rigsarchivet.  Incriptionen  lyder  saa- 
ledes : 


*  Brevet  er  forsejTlet  med  Riiigsip^net,  intloholdendo  det  adelige 
Reicliweiiiske  Vaaben  med  Fanerno  paa  Hjelmen. 

2  X.  Rigsarch.,  Statli.  8ui)i)l.  Prot.   l()()2— (H)  No.  1267. 

^  Ligesom  formodentlig  ogsaa  ved  hans  Ankomstdag  maa  her 
være  regnet  efter  ny  Stil,  tlii  Lagmandeu  Hans  Hansen  (se- 
nere Lilienskiold)  angiver  i  et  Hrev  af  7.  Mai  (gl.  Stil),  at  han 
døde  af  Slag  sidstleden  Søndag  (o  :  f).  Mai  gl.  St.)  efter  at 
være  bleven  syg  s  Dago  fonid. 

•*  Norske  Magasin  ved  N.  Nicolaysen,  II  S.  227  og  r)34.  Det 
er  her  Edv.  Edvardsen  <i:iver  de  ovenomtalte  Oplysniuger  om 
hans  Ungdom. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


409 


D.  0.  M.  A. 

Her  huiler  Mandom  seif  den  store  Martis  Søn 
Med  Georg  Reichweins  Nafn  af  ædel  Slect  oe  Kiøn 
Huis  Dyd  oe  Tapperhed  ham  giorde  her  saa  stor 
At  han  af  Konge-Mact  til  General  Major 
I  Norge  blef  ophøyt  ia  oe  til  Gubernør 
[For  BJergen  By  oe  Slot  den  Ære  Troskab  bør 
Til  Cassel  var  hand  fød  oe  Lifvet  først  mon  se 
Der  mand  skref  tusind  Aar  fem  hundred  niti  tre 
[Hans  ijdzig  Kieriste  Fru  Inger  Rytter  sehiøn 
[Fik]  hand  i  Ectestand  af  adlig  Blod  oe  Kiøn 
Oe  hende  med  stor  Lyst  i  Eeteseng  mon  see 
[D]er  mand  sk(r)ef  tusind  Aar  sex  hundred  femti  tre 
[Tilsaminjen  lefde  de  i  tretten  samfuld  Aar 
[Sex(?)  Døjttre  midlertid  oe  tuende  Sønner  faar 

[Nu]  er  han  va[nd]red  bort  til  Grafvens  mørke  Steder 
[Ha]ns  Død    vor  Berg[en    Sta]d    med   Such    oe  Vee 

[begjræder  *. 

Det  var  et  langvarigt  og  for  det  nye  Fædreland 
rigt  og  gavnligt  Krigerliv,  som  her  fandt  sin  Afslutning. 
Først  gjennem  en  god  boglig  Lærdom  og  senere  gjennem 
praktisk  Opøvelse  under  den  første  Trediedel  af  Tredive- 
aarskrigen  havde  Georg  Reiehwein,  allerede  dengang  han 
først  kom  til  Norge,  ikke  lidet  forud  for  de  allerfleste 
Offieierer  i  den  netop  oprettede  Norske  Hær,  og  hans 
Evner  og  Indsigter  bleve  snart  tagne  i  Brug,  navnlig 
synes  Statholder  Hannibal  Sehested  at  have  havt  et  aa- 
bent  Øie  for  hans  Dygtighed  og  derfor  stadig  at  have 
benyttet  ham  til  at  afgive  Erklæringer  i  militaire  Anlig- 
gender og  til  at  udkaste  Planer  for  Landets  Forsvar, 
hvilke  ogsaa  bleve  fulgte;  hans  ovenfor  omtalte,  først  for 


1  Personalhist.  Tidsskr.  1  R.  I  S.  254. 
Hist,  Tidsskr.  3  R.  V.  27 


410  H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 

nylig  nærmere  undersøgte  Copibog  afgiver  her  et  meget 
værdifuldt  Materiale  og  viser,  at  han  i  den  første  Men- 
neskealder af  den  staaende  Hærs  Historie  i  Norge  spiller 
en  meget  vigtig  Rolle,  ja  at  han  til  enkelte  Tider  har 
været  den  ledende  baade  med  Hensyn  til  Armeens  Orga- 
nisation  og  Grændsernes  Defension.  Hans  militaire  Dis- 
positioner  vise  et  hurtigt  og  klart  Blik,  for  hvad  der  i 
Øieblikket  tiltrængtes,  og  et  sjeldent  Kjendskab  til  Lan- 
dets Topografi  og  Beskaffenhed,  navnlig  i  Grændsetrak- 
terne. 

Fra  sin  Studietid  havde  G.  Reichwein  beholdt  en  vis 
videnskabelig  Interesse;  af  hans  Antegnelse  i  Paul  Thra- 
nes  Stambog  (ovenfor  S.  340)  sees,  at  han  vistnok  for- 
stod at  gjøre  en  astronomisk  Tidsberegning,  ligesom  der 
oftere  er  givet  Prøver  paa  hans  Færdighed  i  at  skrive 
Latin  og  flere  nyere  Sprog.  Ogsaa  for  Botanik  nærede 
han  megen  Interesse;  E.  Pontoppidan  i  sin  Norges  na- 
turlige Historie  I  S.  205  kalder  ham  „den  in  Botanicis 
særdeles  curieuse  Hr.  Oberste  Reichwein-  og  meddeler 
dor  og  S.  201  Uddrag  af  et  Brev,  som  R.  har  skreret 
fra  Christiania  24.  August  1661  paa  Tydsk  til  den  be- 
kjendte  Læge  Dr.  Simon  Pauli,  og  hvilket  i  Latinsk 
Oversættelse  „in  gratiam  exterorum"  er  aftrykt  i  Thomæ 
Bartholini  Acta  medica  &  philosophica  Hafniensia  Tom. 
II  p.  127  s.  R.  meddeler  i  sit  Brev  Oplysning  om  deu 
giftige  Selsnæpe  og  Storgræsset  (Benbræk),  der  foraar- 
sager  Benskjørhed  hos  Kreaturene,  hvorimod  skal  an- 
vendes som  Middel  knuste  Ben  af  et  Dyr,  der  er  dødt 
af  denne  Sygdom.  Kantsler  Joh.  Fr.  Marschalck  retter 
dog  senere  (i  167U-Aarene)  i  Brev  til  Dr.  Simon  Pauli 
sal.  Generalmajor  Reicliweins  Angivelse  derhen,  at  de  til 
Lægemiddel  brugti»  Ben  ikke  just  behøve  at  hidrøre  fra 
et  af  Benskjørhed  dødt  Dyr.     (Ibid.  p.  232).     Reichwein 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


411 


oplyser  selv  i  sit  ovennævnte  Brev,  at  han  i  sin  Ungdom 
ivrig  dyrkede  Botaniken  og  stod  i  Bekjendtskabsforhold 
til  en  Mængde  Læger,  og  at  det  er  Læsning  i  Simon 
Pauli  Herbarium,  der  har  foranlediget  ham  til  at  give 
ham  Meddelelse  om  de  nævnte  Norske  Planter,  hvoraf 
han  senere  lover  ham  Tegninger  eller  muligens  levende 
P^xemplarer.  Simon  Pauli  kalder  R.  en  anden  Dioskorides 
{Naturforsker  og  Læge  fra  Lilleasien  i  det  første  Aar- 
hundrede  efter  Christus)  og  mener,  at  han  kunde  blevet 
en  ligesaa  dygtig  Mediciner  som  han  var  Kriger.  R.  om- 
taler ogsaa,  at  Botaniken  endnu  paa  hans  gamle  Dage 
er  ham  en  Kilde  til  Pornøielse  og  Recreation,  og  at  han 
har  underholdt  sig  derom  med  Kantsler  Jens  Bjelke,  der 
gav  Storgræsset  Navnet  gramen  ossifragum. 

Til  R.s  Charakteristik  har  C.  Deichman^  bevaret 
en  Anekdot,  hvori  Begivenheden  maa  tænkes  at  være  fore- 
gaaet  i  Tiden  1GG4  — 65,  da  Gyldenløve  første  Gang  var 
opsendt  til  Norge.  Deichman  beretter  først  om  Parti- 
gjængere  og  Duellanter  fra  Gyldenløvefeidens  Tid,  navnlig 
Folckersahm  og  Systerfleth,  og  fortsætter  herpaa  saaledes: 
Disse  Tiders  militairiske  Væsen  og  Opførsel  gjorde  de 
fleste  Samkvemrae  ubehagelige;  thi  det  gik  sjelden  af 
uden  brouillerie,  især  da  dor  blev  altid  drukket  et  stærkt 
Glas  Vin.  Gyldenløve,  som  selv  var  en  martialsk  Herre, 
var  ingen  Hader  af  denne  Levemaade.  Den,  som  ikke 
(var)  de  andre  voxen,  maatte  gjerne  blive  fra  disse  Com- 
pagnier,  især  naar  nogen  vilde  disthiguere  sig  enten  ved 
Klædedragt  eller  paa  anden  Maade,  paafandtes  adskiUige 
Inventioner,  enten  med  at  kaste  sig  i  Graverne,  Peruque 
og  Klæder  paa  Ilden  etc.  (vide  Ostersons  Glossar,  sub 
voce:     Feilemarket    p.    207).       Generalmajor    Reichvin, 


'  Univ.  Bibls.  Mscr.  Saml.  No.  3tK)  in  fol.  S.  220. 


412 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


som  brugte  Moustache,  hvilken  Gyldenløve  vilde  gjerne 
skille  ham  ved,  fandt  altsaa  paa,  at  alle  skulde  lade  sig: 
barbere;  da  det  kom  til  Reichwein,  satte  han  sig  ned^ 
men  tråk  først  Kaarden  ud  og  heldte  sig  paa,  sigende- 
til  Feldtskjæren :  Begynd  kun  og  rag  mit  Skjæg,  men 
dersom  du  rører  et  Haar  af  disse  —  pegende  paa  sine- 
Knebelbarter  —  saa  skal  denne  —  nemlig  Kaarden  — 
sidde  i  dig.  Barberen  forrettede  det  skjælvende,  og  torde 
ikke  fuldføre  d^n  ham  givne  Ordre,  ei  heller  blev  der 
talt  mere  om,  thi  denne  Mand  var  ikke  at  spøge  med. 
Beretningen  synes  at  staa  i  god  Sammenhæng  med  Gyl- 
denløves ovenfor  (S.390)  omtalte  Skildring  af  Reichwein  med 
sin   „Muskovitiske  Bart  og  sin  barske  Mine". 

Af  Generalmajor  G.  Reichwein  existerer  et  Portrait 
hos  hans  Efterslægt  af  Familien  Grønvold  i  Bergen,  hvor 
det  fandtes  paa  den  historiske  Udstilling  i  1898  (Katalog 
S.  8) ;  skjønt  saare  ilde  medtaget,  kunde  hans  Udseende 
dog  sees  at  svare  til  Gyldenløves  Beskrivelse. 

Georg  Reichwein  overle vedes  af  sin  tredie  Hustru^ 
Inger  Rytter,  med  hvem  han  var  bleven  gift  i  GO-Aars- 
Alderen  1653;  hun  var  en  Datter  af  Oluf  Christopherseft 
Rytter  til  Østby  og  Brandsthorp  i  Skjeberg,  der  endnu 
le  vede  1664,  og  hans  Frue  Marine  Mogensdatter  (Rosen- 
sværd)^  og  var  selvfølgelig  meget  yngre  end  Reichwein^ 
sandsynligvis  født  omkring  1630  eller  lidt  før;  de  fik  i 
sit  Ægteskab  2  Sønner  og  mindst  6  Døtre. 

Til  at  forrette  Skifte  efter  „Hans  Excellence  -Hr. 
Generalmajor  velb."  Georg  Reichwein  mellem  hans  Enke  Fm 
Inger  Rytter  paa  den  ene  Side  og  „edle  og  mandhafte* 
Capitain  Georg  Reichwein    og    hans    umyndige   Søskende 


*  Ikke,    som  det  ogsaa  har  været  sagt,    af  dennes  Broder  Peder 
Christophersen  Rytter  til  Fosser  og  Elisabeth  Olufsdatter  Teiste» 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


413 


(hendes  egne  Børn)  paa  den  anden  Side  havde  elter 
Oapitain  B,.s  Ansøgning  Oberst  Hans  Jacob  Schiort  i 
Statholderens  Fraværelse  5.  Octbr.  1667  paalagt  Lag- 
manden  over  Hedemarken  og  Oplandene  Jens  Bang  og 
Fogden  i  Gudbrandsdalen  Frederik  Davidsen  at  møde 
paa  Ager  Gaard  i  Vang  17.  og  18.  Januar  1668,  som 
Tar  den  af  alle  aftalte  Tid ;  paa  Fru  Inger  Rytters  Vegne 
skulde  to  af  hende  begjærede  Mænd  være  tilstede,  lige- 
som  Foged  Beril  Jensen  og  Sorenskriver  Christen  Peder- 
sen med  6  Lagrettesmænd  paa  deres  Bestillings  Vegne 
niødte  til  nævnte  Tid  og  Sted,  men  da  hverken  Fruen 
■eller  hendes  Commissarier  indfandt  sig  eller  sendte  Bud 
om  Forfald,  maatte  de  andre  igjen  reise  fra  hverandre 
eiter  at  have  kjendt  Capitain  G.  Reichwein.  fri  og  und- 
skyldt,  om  nogen  Ulykke  ved  Ildebrand  eller  Tyvehaand 
senere  maatte  indtræflfe^  26.  Mai  1668  blev  Skiftecon- 
tract  og  Forening  oprettet  og  underskrevet  paa  Åger  af 
Fru  Inger  Rytter,  Capitain  Jørgen  Reichwein,  Ånders 
Bildt  til  Nes,  Oberstlieutenant  Knud  v.  Hadelen,  Jens  Bang, 
Lagmand  i  Oplandene,  og  Frederik  Davidsen,  Foged  i  Gud- 
brandsdalen, som  Skifteforvaltere,  men  Forretningen  er  ikke 
indført  i  Distriktets  Skifteprotokol,  da  den  altsaa  forret- 
tedes af  Commissarier,  og  kjendes  kun  af  senere  Omtale 
under  de  langvarige  Arvestridigheder  mellem  Fru  Inger 
og  hendes  Børn,  tildels  vistnok  foranledigede  ved  hendes 
andet  Giftermaal,  der  ikke  kunde  være  dem  behageligt. 

Fru  Inger  Rytter  var,  da  hun  blev  Enke,  endnu 
ikke  40  Aar  gammel,  og  da  hun  var  velstaacnde,  fik  hun 
snart  Friere;  en  Officier  af  gammel  dansk  Adel,  velbyr- 
dige Major  Knud  Jørgensen  Urne,  mente  saaledes  alle- 
rede at   have  faaet   hendes   Løfte,    hvilket  hun  imidlertid 


^  N.  Rigsarch.,  Hedemarkens  Skifteprot*  (Retsprot.  No.  631)  fol.  120. 


414  II.  j.  IIUITFELDT-KAAS. 

benegtecle,iclet  hun  om  Hosten  1668  androg  for  Statholdereny 
at  Knud  Urne  havde  ladet  hende  overlevere  en  Steyning  ved 
to  Cavalliers,  foregivende  at  være  offentlig  forlovet  med 
hende;  uagtet  han  heri  gjør  hende  Dret,  har  hun  svaret^ 
at  naar  han  stiller  Caution  for  Omkostningerne,  skal  hua 
svare  ham  ved  Lov  og  Ret.  Da  det  ikke  angaar  nogen» 
Ære,  hvilket  ageres  til  Overhofretten  uden  anden  Proce- 
dure  ved  Underretten,  begjærer  hun,  at  han  ikke  maa 
erholde  nogen  Overhofretsstevning.  Statholderen  resol- 
verer imidlertid  4.  Xovbr.  1668,  at  Sagen  kan  forhandle» 
efter  almindelig  Landslov  og  Ret^  Sagens  senere  Grang 
er  for  Tiden  ikke  kjendt.  —  Imidlertid  havde  vistnok  Fru 
Inger  Rytter  faaet  en  ny  Frier,  der  har  behaget  hende 
mere  end  den  høibyrdige  Danske  Adelsmand,  uagtet  han 
med  Hensyn  til  Fødsel  stod  langt  under  denne;  i  Virke- 
ligheden var  et  Giftermaal  med  ham  en  betydelig  Mesalliance 
for  Georg  Reichweins  Enke.  Det  var  en  Prestesøn  fra 
Fyen  Nicolaus  Lauritssøn  Helvaderus,  der  blev  den  ud- 
valgte;  Faderen  Laurits  Nilssøn  H.,  en  Søn  af  den  be- 
kjendte  Forfatter  Nicolaus  Helvaderus,  døde  1677  som 
Sogneprest  til  Nicolai  Kirke  i  Svendborg  og  Jubellærer. 
Sønnen  Nicolaus  var  formentlig  af  Faderens  første  Ægte- 
skab  med  Bodild  Nilsdatter  og  født  i  Begyndelsen  af  1630- 
Aarene,  da  han  blev  Student  ved  Kjøbenhavns  Univer- 
sitet 26.  April  1651  ^  Hans  senere  Uddannelse  er  for 
Tiden  ikke  kjendt ;  kun  maa  det  ansees  givet,  at  han  har 
været  en  stor  Ynder  af  Musik  og  tillige  uddannet  i  denne 
Kunst,  da  han  ved  sin  Død  efterlod  en  betydelig  Samling 
musikalske  Instrumenter,  saavel  som  et  efter  Tidens  Lei- 


1  X.    Kigsarch.,    Statholderskabets    Siippl.  Extr.    Prot.  1C62— 6» 
(Xo.  139,  10G8).     Jfr.  Dan.  Magazin  5  R.  III  S.  203. 

2  Wiberg,  Dansk  Præstehist.  III  S.  233.     Treschows  Jubellærere 
S.  301.    Kbhvns.  Univ.  Matr.  I  S.  228. 


GENERALMAJOR  GEORG   REICHWEIN. 


415 


lighed  ikke  ganske  ubetydeligt  Bibliothek,  der  dog  muli- 
gens snarest  kan  være  samlet  af  G.  Reichwein.  12.  Juli 
1662  blev  han  udnævnt  til  Veimester  nordenfjelds  og  fik 
17.  s.  M.  kgl.  Anbefalingsskrivelse  som  Generalvei mester 
til  Amtmænd,  Fogder,  Sorenskrivere  og  Lensraænd.  20. 
April  1667  fik  Statholder  U.  F.  Gyldenløve  Befaling  at  lade 
udfærdige  Bestalling  for  ham  paa  Veimesters  Bestilling  søn- 
denfjelds^  1668  eller  senest  69  synes  han  at  være  ble- 
ven  gift  med  Fru  Inger  Rytter,  og  maa  formentlig  ved 
denne  Tid  være  bleven  Capitain  i  Smaalenske  Regiment, 
ligesom  han  ogsaa  opnaaede  Stillingen  eller  Titelen  som 
Generaladjutant,  hvormed  han  benævnes,  da  han  ved 
Skjøde  af  1.  Mai  1670  solgte  G.  Reichweins  tidligere  Eien- 
dom Ager  med  underliggende  Disen  i  Vang  Sogn  til 
Oberstlieutenant*  til  Hest  velb.  Matthias  Diderich  v.  der 
Rech^  der  1.  August  s.  A.  erholdt  kgl.  Confirmation 
paa  de  G.  Reichwein  2.  Aug.  1647  og  30.  Aug.  1648 
meddelte  kgl.  Bevillinger  paa  nævnte  Gaarde^.  Formo- 
dentlig siden  Generalmajor  Reichwein  reiste  til  Bergen  i 
1566,    var  hans  Gaard    og  Gods    bleven    bestyret    af  en 


1  N.  Registre  XI  fol.  553— r)6.  X.  Tegn.  XI  fol.  302  f.  (Afskr. 
i  N.  Rigsarch.). 

^  N.  Eigsarch.  Hedemarkens  Skiftepr.  for  1712  (Retspr.  034) 
fol.  393. 

^  Med  M.  D.  v.  d.  Reckes  Enke  Anna  Maria  v.  Gersdorff  kom 
Graardene  til  Kannibal  Friherre  af  Degenfeld,  Edler  og  Ban- 
nier-Herre  af  Dyrnaw,  Høylybach  og  Nyhuusen  (D.  Biogr.  Lex. 
IV  S.  228  f.),  der  4.  Febr.  1678  solgte  dem  til  Oberst  til  Hest 
Jacob  Biilow  og  Hustru  Anna  Catharina  Thranc  (f  1712),  ef- 
ter  hvem  Søsteren  EHsabeth  Thranes  Mand,  Justitsraad  Gjord 
Andersen  (Biogr.  Lex.  I  S.  227)  20.  Decbr.  1712  solgte  dem 
til  Oberst  Jørgen  Otto  Brockenhuus  og  Hustru  Barthe  Mag- 
dalena  Brockenhuus.  (Hedemarkens  Fogedregusk.  1713,  Be- 
viser, i  N.  Rigsarch). 


416 


H.  J.  HUITFELDT-KAÅS. 


Mand  ved  Navn  Thomas  Pedersen,  som  havde  gjort  Fru 
Inger  Rytters  anden  Mand  Regnskab  derfor,  men  i  1672 
beklager  sig  for  Statholderen  over,  at  han  ikke  kan  faa 
det  for  ham  udstedte  Cautionsbrev  tilbage,  hvilket  dog 
paii  Statholderens  Begjæring  om  Forklaring  af  Forholdet 
bliver  ham  lovet,  naar  han  betaler,  hvad  der  staar  til 
Rest  paa  deres  Mellemværende.  Thomas  Pedersen  mener 
at  have  Modfordringer  og  beder  Sagen  afgjort  ved  Gjæ- 
steret,  da  han  i  1670  laa  5  Uger  i  Byen  for  at  faa  Sa- 
gen klaret.  Statholde^skabet  anbefaler  mindeligt  Forlig; 
i  modsat  Fald  henvises  til  Lov  og  Ret^. 

17.  Octbr.  1671  blev  Generaladjutant  Xicolaus  Helva- 
derus,  formentlig  gjennem  de  Forbindelser,  han  ved  sit 
Ægteskab  havde  erhvervet,  optagen  i  Adelstanden  under 
Navnet  Silberstein.  Vaabenet  er  beskrevet  i  Lexicon 
over  adelige  Familier  etc.  II  S.  207,  men  naar  han  der 
kaldes  Xicolaus  Liuder  Helvadeius,  maa  her  vel  finde  en 
Feilskrift  Sted  for  Lauritssøn. 

Efter  Salget  af  Ager  og  Disen  kjøbte  N.  Hel- 
vaderus  8.  Marts  1672  af  Jeremias  Bøyesen  G^arden 
Kobbervigen  ved  Strømsø  med  en  Del  underliggende 
Gods.  I  dette  og  det  følgende  Aar  begjære  en  hel  Del  af 
Jeremias  Bøyesens  Creditorer  Arrest  paa  de  Penge, 
der  tilkomme  denne  hos  Silberstein,  hvorpaa  Stathol- 
deren tildels  gaar  ind  og  tildels  forlanger  Ijegitimation 
ved  Dom  2. 


'  X.  Kigsarch.,  Stathoklerskabets  Suppl.  Prot.  1071—82  No.  208. 
Aiigaaende  Keichweins  Landbonde  Ole  Disen,  som  han  100.') 
liavde  niaattet  stævne  for  forskjellige  ,.Mishandlinger"  med 
Gaarden.  se  Eetsprot.  Xo.  .')8T  fol.  27  i  N.  Rigsarch. 

'^  N.  Rigsarch..  Statholdersk.  Suppl.  Prot.  Kwl— 82  No.  229,  237, 
4:)7,  440,  -.07,  r,2l,  010,  0^0.  s,»-2,  004. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


417 


3.  Juli  1676  andrager  N.  Silberstein  for  Stathol- 
deren,  at  en  Person  ved  Navn  Holger  Jensen,  som  har 
været  hans  Børns  Præceptor,  er  bortrømt  af  Tjenesten 
med  en  stor  Del  Penge.  Han  havde  eiteret  ham  for 
Oonsistoriet  til  Strafs  Ijidelse,  men  da  han  endnii  ikke 
havde  bekommet  sine  Testimonia  fra  Academiet,  er  Sagen 
remitteret  til  verdslig  Ret.  Han  begjærer  derfor  Befaling 
til  Øvrigheden  at  tilholde  ham  at  stille  Caution  eller  selv 
være  Borgen  til  Sagens  Uddrag.  Magistraten  paalægges 
5.  Juli  at  være  Silberstein  behjælpelig  efter  Loven.  I  1676 
staar  Silberstein  i  første  Klasse  blandt  Yderne  af  Krigsstyra 

Som  det  synes,  døde  Generaladjutant  Silberstein  i 
Begyndelsen  af  Aaret  1678  uden  at  efterlade  Børn,  saa 
hans  nyerhvervede  Navn  og  Adelskab  altsaa  gik  i  Graven 
med  ham.  —  Som  Enke  ansøgte  Fru  Inger  Rytter  i  Mai 
1678  Statholderskahet  om  Arrest  paa  Oberst  GersdorfFs 
Formue,  løst  og  fast,  da  hun  har  betroet  ham  en  Del  af 
sine  umyndige  Børns  Penge  paa  Rente,  og  han  desuden 
er  Cautionist  for  andre  (Oberst  M.  D.  v.  der  Rech),  saa 
han  ikke  kan  skille  sig  derved,  før  disse  Børnepenge  ere 
betalte;  det  forlyder  nemlig,  at  han  er  reist  af  Landet. 
De  committerede  i  Statholderskahet  begjære  31.  Mai 
hendes  Erklæring,  om  hun  anser  Obersten  insufficient  at 
svare  til  hendes  Prætensioner  ^. 

Fru  Inger  Rytters  Enkestand  blev  temmelig  urolig, 
idet  for  det  første  et  meget  langvarigt  Skifte  efter  hendes 
anden  Mand  optog  de  nærmeste  8  Aar  efter  hans  Død 
og  førte  til  adskillig  Uenighed  med  Børnene,  der  delvis 
endte  med  Processer;  dernæst  begyndte  samtidig  en 
meget    ubehagelig  Sag   mellem  Datteren  Inger  Reichwein 


^  Stath.  Suppl.  Prot.  1G71— 82   No.  1604.  N.  Saml.  8.  Il  S.  47-2. 
«  Stath.  Suppl.  Prot.   1071—82  No.   1999. 


418 


H.  J.  HCITFELDT-KAAS. 


Og  hendes  Mand,  Capitain  L.  B.  Silbernagel,  hvori  Mo- 
deren i  alle  Fald  tildels  blev  inddragen;  foreløbig  skal 
her  gjøres  Rede  for  Skiftets  indviklede  Gang*.  Den  vidt- 
løftige  Registrering  foretoges  paa  Arvetomten  Kobber- 
vigen  25.  Septbr.  1678.  Først  anvistes  en  Jordebog  un- 
der den  sal.  Mands  Haand  over  det  til  Odel  indkjøbte 
Jordegods  nemlig: 
Agers  Hered :  Huseby  skylder  med  Bygsel  —  Tunge  2^/4 

Skippd.    —  Hellerud    ra.  B.   —  Tunge  5  Lispd.  — 

Ljabro  ra.  B.  —  T.  2V2  Lispd. 
Folloug    Fogderi:    Holra    uden    B.  —  Tunge  V2  Skippd. 

—  Messiø   m.  B.    —    T.    V2  Skippd.  —  Annoldtz 
Slotte,  øde  Engeplads  —  Salt  18  Lispd. 

Horum:  Solberg  u.  B.  —  Salt  15  Lispd. 

Røgen  Sogn:  Breraserud  m.  B.  —  Salt  '/g  Skppd. 

Øvre  Roraeriges  Fogderi,  Nes  Sogn:    Tatterud  m.  B.  — 

Tunge  15  Lispd. 
Thotens  Fogderi:  Hammerstad  ra.  B.  —  Tunge  4  Skppd, 

—  Siufuersin  m.  B.   —  Tunge  1  Skippd. 
Vårdals  Prestegjæld:  Dal  m.  B.  —  Huder  IVa- 
Valders  Prestegjæld:  Berger  ra.  B.  —  Skind  9. 

Hedemarkens  Fogderi. 
Vang  Sogn:    Store   Hubrød    ra.  B.  —    Tunge  1  Skippd, 

Smør  1  Spand. 
Stange  Sogn:  Ousby  u.  B.  —   Huder  1.  —  Schorum  m. 

B.  —  Huder  1. 
Ringsager  Sogn:  Øde  Moed  m.  B.  —  Huder  1. 
Løiten  Sogn:  Heste  vold  m.  B.  —   Huder  1.  —  Hofuind 

m.  B.  —  Huder  3. 


^  Det  findes  indført  i  Jarlsbergs  Grevskabs  Skifteprot.  for  lOTD 
—  80  (Retsprot.  No.  141^  i  X.  Rigsarchiv)  fol.  221—67.  Der 
er  aabent  Rum  for  Intimationen,  saa  Dagen  for  dets  endelige 
Afslutning  og  Indførsel,  formentlig  i  April  1080,  ikke  kan  sees. 


GENERAUMAJOR    GEORG  REICHWEIN. 


419 


Gudbrandsdalens  Fogderi,  Faaberg  Sogn :  Ketteleie  m.  B. 

—  Huder  1. 
Østerdalens    Fogderi,    Tryssel  Annex:    Lunde    m.  B.    — 

Huder    1.    —    Eltousz   m.  B.  —  Huder  1.     Maar- 

skind  74.  —  Sørby  m.  B.  —  Huder  1.  Skind  4.  — 

Sørby    m.  B.  —  Skind  10.  —    Et  andet  Sørby  — 

Huder  1. 
Summa:  Tunge  12  Skippund  15  Lispund  å  100  Rdlr.  =r 

1275    Rdlr.    —  Salt    2  Skppd.    3  Lpd.  å  80  Rdlr. 

=  172  Rdlr.  —  Huder  15.     Skind  5.     å  50  Rdlr.  = 

770  Rdlr.  3  J^  8  /^.  —  Maarskind  V^  10  Rdlr. 
I  Grevskabet  Tonsberg,  kjøbt  af  Monsr  Jeremias  Bøyeszen 
for  4000  Rdlr. :  Kobbervigen  ni.  B.  Salt  15  Lpd.  med  under- 
liggende Heinsrud  m.  B.  —  Mel  1  Skpd.  —  Norby  m.  B. 
Salt  1  Skpd.  —  Nedre  Knive  m.  B.  Salt  IV2  Skpd.  — 
Koller  Ødegaard  m.  B.  Salt  15  Lpd. 
Desuden  i  samme  Grevskab:  Nordre  Fjeld  m.  B.  Tunge 
1  Skpd.  —  Lindom  m.  en  Andel  B.  Salt  12  Lpd.,  Tunge 
24  Bis//r. 

Jordegodsets  Beløb  i  Penge  ansættes  til  c.  6469  Rdlr. 

Boets  Løsøre:  2  Heste,  5  Kjør,  18  voxne  Faar; 
Sølv  (2  Kander,  2  puklede  Bægere,  6  Skeer,  1  Salserchen, 
1  Valbirkskande,  beslagen  med  40  Lod  Sølv),  Kobber^ 
Tin,  Messing,  Jernboskab  (deribl.  8  Kakelovne),  Gevær 
(15  Musqvetter,  1  Snaplaas  Børse,  5  Fyrlaasbøsser,  en 
Polsk  Musqvet,  1  Slagsværd,  6  gl.  Soldaterkaarder,  3 
Bardisaner,  5  Korsgevær),  Træboskab  (deribl.  Skabe  med 
Bildhuggerarbeide),  Sengklæder,  Sal.  Silberstens  ifarne 
Gangklæder  (deribl.  en  rød  Skarlagens  Kjol,  underforet 
med  gul  Talt,  skrammereret  med  brede  Guldkniplinger 
og  med  Guldtraadknapper,  50  Rdlr.,  et  Par  sorte  Silke- 
grofgrøns  Boxer,  underforet  med  Olmerdug,  3  Rdlr.),  til- 
sammen  c.  673  Rd.  (deri    ogsaa    et  Hus    i  Holmestrand, 


420 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


160  Rdr.).  De  øvrige  Gangklæder  havde  Fruen  leveret 
sin  Søn  Monsr.  Hans  Henrich  Reichwein,  da  han  reiste 
til  „Nordlandene"  at  paafordre  Gjæld.  —  6  Obligationer 
fra  forskjellige,  tilsammen  paa  2842  Rdr.  Derlios  velb. 
Ånders  Bildts  paa  3000  Rdr.  og  sal.  velb.  Oberst  Reches 
paa  2000  Rdr.,  for  hvilke  Oberst  Gersdorflf  stod  som  Caii- 
tionist ;  disse  havde  Monsr.  Hans  Henrich  Reichwein  med 
sig  til  Stavanger  for  at  indkræve,  hvorom  Fru  Inger  R. 
lovede  nærmere  Besked  ved  hans  Hjemkomst.  —  Monsr. 
Nils  Povelsen  (Fuldraægtig  for  Silbersteins  Arvinger) 
fremlagde  en  Lodseddel,  dat.  Svendborg  26.  Juni  1677, 
paa  sal.  Silbersteins  Arv  paa  Skiftet  efter  Faderen,  sal. 
Hr.  Laurits  Nilsen  Helvaderus,  fordum  Sogneprest  til 
Nicolai  Sogn  i  Svendborg,  til  Beløb  af  c.  107  Sletdlr. 
(c.  71  Rdr.). 

28.  April  1679  comparerede  atter  efter  Fru  Inger 
Rytters  Vedtagelse  paa  Kobbervigen  Skriver  og  Lagrette 
i  Nærvær  af  Amts  forvalteren  Sr.  Claus  Roy  em,  høiædle 
og  velbaarne  Ove  Lange  til  Falkensten,  Amtmand  over 
Eger  Amt,  som  Fru  Inger  R.s  Lagværge  efter  Stathol- 
derens  Bevilling,  Fruens  Sønner,  velbaarne  Hans  Henrich 
og  Frederich  Christian  Reichwein  samt  Silbersteins  Ar- 
vingers Fuldmægtig  Monsr.  Nils  Povelsen.  Fru  Inger 
Rytter  redegjorde  nu  yderligere  for  Boets  Pengemidler, 
hvorcfter  den  hele  Masse  udgjorde  c.  15954  Rd.  Heri 
indestod  endnu  Børnenes  Arv  efter  Faderen  og  to  af- 
døde  Søstre,  Gertrud  Cathrine  og  Sophia  Amalia  Reich- 
Avein  * ;  hver  af  de  2  Brødre  Hans  Henrich  og  Frederich  B. 
tilkom  c.  2418  Rd.  og  hver  af  Søstrene,  velb.  Jomfru  Maria 
MagdalenaR.,  velb.  Inger  R.,  gift  for  2  Aar  siden  ni.  Capitain 
Lorentz  Baltazar  Sil])ernagell,  vb.  Jomfr.  Georg  Elisabeth 


*  Reuter  siges  at  beregnes  fra  2r>.  Februar  1072. 


GENERALMAJOR  GEORG  RETCHWEIN. 


421 


R.,  v.  Jfr.  Christiana  R.,  v.  Jfr.  Sophia  Amalia  R.^  c. 
1209  Rdr.  Fruens  Stifsøn,  Major  Georg  Reichwein. 
fordrede  efter  en  Overhofretsdom  af  1.  Marts  1678  med 
Renter  og  Omkostninger  c.  52572  Rd.  Børnenes  hele  Til- 
godehavende var  c.  11470  Rd.  For  Gjæld,  der  hvilede 
paa  Boet,  fremlagdes  Obligationer  paa  over  4000  Rd.^ 
deriblandt  Sal.  Silbersteins  paa  2000  Rdr.  til  Admiral 
Christian  Bjelke,  1500  med  Pant  i  Kobbervigen  og  500  med 
Pant  i  Hammerstad  og  store  Hubrød.  Derpaa  opsattes 
Skiftet  til  16.  Juni  1679,  da  man  atter  mødtes  paa  Kob- 
bervigen. 

Som  Støtte  for  den  af  Fru  Inger  Rytter  paastaaede 
Morgengave  paa  1000  Rd.  med  Udlæg  i  Boets  bedste 
Mobilier  fremlagdes  en  Missive  fra  Anders  Bildt  til  Nes^ 
dat.  3.  Juni  1679,  der  dog  ikke  fandtes  at  danne  til- 
strækkeligt  Bevis,  da  Fordringen  ikke  var  omtalt  i  Com- 
missariernes  Forretning  (af  1668).  Ogsaa  nu  fremkom 
Krav  paa  Boet  paa  over  200  Rdlr.,  men  Gjældens  Stør- 
relse kunde  ikke  endelig  bestemmes,  da  flere  Poster  be- 
stredes.  Til  at  registrere  den  afdødes  Bøger  havde  Fru 
Inger  endnu  ikke  kunnet  finde  nogen  skikket  Person,  og 
da  Amtmand  Ove  Lange  ikke  havde  indfundet  sig,  kunde 
man  ikke  udrette  videre.  Monsr.  Nils  Povelsen  begjærede 
det  passerede  beskrevet,  som  tilstedes. 

Anno  1682,  11.  og  12.  December,  skulde  der  efter 
Fru  Inger  Rytters  Anmodning  været  Skiftesamling  paa 
Kobbervigen  for  at  gjøre  Udlæg  til  Creditorerne  efter 
sal.  Generaladjutant*Silberstein  i  Henhold  til  Registre- 
ringen af  1678,  men  da  ingen  mødte  paa  hans  Arvingers 
Vegne,  kunde  intet  foretages  før  13.  Decbr.,  da  deres 
Fuldmægtig  Nils  Povelsen  indfandt  sig.     Arvingerne  vare: 


^  Senere  omtales  hun  ikke  og  maa  vel  da  være  død. 


422 


H.  J.  HUITFKLDT-KAAS. 


Hr.  Hans  Lauritssen,  Sogneprest  i  Svendborg  i  Fyen, 
Hans  Nilsseu  Drostrup  til  Skousgaard  i  Jylland  paa  hans 
Hustru  Else  Lauritsdatters  Vegne,  Peder  Lauritssen 
Hellevad  af  Jylland,  Herman  Lauritssen  af  Fyen  og  Hr. 
Anders  Seyerssen,  Sogneprest  til  Dalby  Neder  ^  paa  hans 
Hustru  Boel  Lauritsdatters  Vegne.  Birkeskriveren  Oluf 
l^edersen  Abel  optog  nu  samme  Dag  Skiftet  til  Slutning, 
men  da  Creditorerne  ikke  havde  faaet  tilstrækkelig  Var- 
sel og  Bøgerne  (44  Folianter,  41  Qvarter  og  206  Octaver 
og  lign.)  endnu  ikke  vare  registrerede,  blev  Skiftet  efter 
Fruens  Begjæring  stillet  i  Bero  til  førstkommende  Marts 
Maaned. 

Derpaa  følger  en  Fortegnelse  i)aa  12  Sider  over  Bø- 
gerne (nu  28  in  fol.,  42  in  4to,  125  in  8vo  og  49  in  16nio) 
af  classisk,  theologisk,  juridisk  og  historisk  Indhold,  deribl. 
nogle  Haandskrifter  af  gamle  Norske  Lovbøger,  Grøn- 
landiske  Beskrivelse,  item  Bergens  Byes  og  Cantors  gamle 
Friheder,  Incendium  quod  Bergis  Noricorum  evenit,  Sta- 
tua  triumphalis  Nicolai  Trolle,  Bøger  af  Halvard  Gunnars- 
søn,  Ambrosius  Rhodius,  Jens  Bjelke,  Erasmus  Lætus 
etc.,  tilsammen  vurderede  for  c.  132  Rd.  —  Af  musi- 
calske  Instrumenter  fandtes  en  Mængde:  en  stor  og  en 
liden  Harpe,  en  Marinetrompet,  et  Clavicordium,  en  Luth, 
en  Guitarre,  en  Zither  og  en  Violon  de  brazo  (Bratsch), 
vurderede  tilsammen  for  c.  IS^a  Rdlr. 

21.  Marts  1683  var  der  atter  Møde  i  Skifteretten 
paa  Kobbervigen ;  blandt  forskjellige  Fordringer  paa  Boet 
var  ogsaa  en  Obligation  under  Nicola'i  Helvaderus^s  Haand 
til  Broderen  Peder  Lauritsen  paa  c.  278V«  Rdlr.,  dat. 
20  Septbr.  1G66.  Atter  blev  Skiftet  udsat,  og  da  Sr. 
Ole  Pedersen  Al)el,    Sorendommer  og  liirkeskriver,  døde 

^  Wil)erp^,  Alm.  Dansk  Prestehist.  I  S.  '2.')}). 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


423 


i  Begyndelsen  af  1684,  og  Generalgevaldiger  Gottfried 
v.  Sorgen,  der  var  bleven  gift  med  Fru  Inger  Reichwein, 
nu  optraadte  med  Fordring  paa  hendes  Fædrenearv,  blev 
der  intet  Møde  paa  Kobbervigen  før  17.  Novbr.  1684. 
Atter  skede  Opsættelse  paa  Grund  af  Amtmand  Ove 
Langes  Ophold  med  at  indbeta^e  Børnepenge,  som  han 
sad  inde  med.  I  Januar  1685  indkaldte  nu  Fru  Inger 
Rytter  sin  Lagværge  velbr.  Ove  Lange  til  at  indfinde  sig 
i  Stervboet,  og  endelig  fandt  saa  Udlodningen  til  Arvin- 
gerne  Sted  paa  Kobbervigen  24.  Novbr.  nævnte  Aar  i 
Overvær  af  Amtsforvalteren  Sr.  Søfren  Herculis  samt 
Lensmand  og  Lagrette  af  Skouger  Annex,  men  endnu 
savnedes  Oplysning  om  de  i  Boet  indestaaende  Arvemid- 
ler,  tilhørende  Fruens  Børn  i  første  Ægteskab.  25.  Novbr. 
fortsattes  Forretningen;  Fru  Inger  Rytter  fremsatte  For- 
dring paa,  at  en  Del  i  Jordebogen  af  1678  anført  Gods 
skulde  udgaa  imod  Kobbervigen  med  underliggende  Gods, 
men  det  af  hende  fremlagte  Skjøde  af  8.  Marts  1672  fra 
Jeremias  Bøyesen  gav  ingen  Oplysning  derom  eller  om 
Prisen  for  Kobbervigen.  Skiftet  opsattes  derefter  til  12. 
Januar  1686,  da  det  atter  foretoges  paa  Kobbervigen. 
Velædle  og  mandh.  Capitain  Conrad  Schløsser,  der  nu  er 
gift  med  velbr.  George  Elizabeth  Reichwein,  havde  Fuld- 
magt  fra  velbr.  Hans  Henrich  R.  og  Frederich  Christian 
R.,  dateret  Kbhvn.  26.  Decbr.  1685.  For  velbr.  Maria 
Magdalena  Reichwein,  som  havt  (!)  velbr.  Christopher  von 
Hulshorst  tilægte,  fremlagdes  hans  Kvittering,  dat.  Kob- 
bervig  Søbod  7.  Juni  1681  for  Modtagelsen  af  hendes 
Arvepart.  Generalgevaldiger  Gottfried  v.  Sorgern(!)  paa 
sin  Frues,  Inger  Reichweins,  Vegne  krævede  hendes  Part 
og  et  Skrin  med  en  Del  Boskab,  som  henstod  hos  hen- 
des Moder,  hvorom  denne  nu  som  før  erklærede  sig  uvi- 
dende.  —  Forretningen  fortsattes  13.  og  14.  Janr.   1686, 


424  H.  J.  HCITFEJ.DT-KAAS. 

da  Registreringen  og  Jordebogen  blev  gjennemgaaet  paa- 
nyt  og  en  Del  Forandringer  foretagne  i  Vurderingen^ 
saaledes  angaaende  Solberg  i  Røgen  Sogn;  Hofvin  i 
Løiten  Sogn,  der  kun  var  Pantegods  og  siden  gjenløst; 
Kietteleie  i  Gudbrandsdalen,  der  ved  sal.  velbr.  Oluf 
Rytters  Gavebrev  af  20.  Marts  1656  var  givet  i  Fadder- 
gave til  sal.  Jfr.  Maria  Magdalena  Reichwein  og  efter  hendes 
Død  atter  givet  til  Jfr.  Gertrud  Cathrine  R.^  som  og 
er  afgaaet  ved  Døden;  Lindom  i  Skougbygd,  som  ei 
havde  kunnet  hjemles.  Fra  den  tidligere  opførte  Sum  for  det 
først  anførte  Jordegods  afgik  nu  271  Rd.,  saa  at  den 
hele  Sum  kun  udgjorde  c.  1921  Rd.,  men  Summen  for  Kob- 
bervigen  med  de  dertil  hørende  Gaarde  som  før  4000  Rd. 
—  Alt  i  alt  beregnedes  Boets  Masse  til  c.  20676  Rd. 
De  prioriterede  Fordringer  udgjorde  tilsammen  c.  14171^8 
Rdlr.  —  Alt  hvad  der  blev  tilovers  var  da  c.  149672  Rdir., 
hvoraf  Inger  Rytter  skulde  have  den  ene  Halvpart  (c. 
748  Rd.)  og  N.  Silbersteins  Arvinger  den  anden. 

Flere  Aar  før  Afslutningen  paa  Skiftet  efter  sin 
anden  Mand  havde  Fru  Inger  Rytter  udbetalt  Fædrene- 
arven  til  de  fleste  af  Børnene.  Saaledes  meddeler  Søn- 
nen Friderich  Christian  R.  hende  Afkald,  dat.  Thosegaard 
20.  Novbr.  1681.  I  Forbindelse  hermed  staar  utvivlsomt 
Fru  Ingers  samme  Dag  fra  Frederiksstad  daterede  Pant- 
sættelse  af  Gaarden  Gretnes  af  aarlig  Skyld  3  Skpd. 
Bygmel  med  Bygsel,  Grundleien  af  et  Hus  ved  Sande- 
sund  paa  sammes  Grund  samt  Ødegaarden  Sundløkken 
af  aarlig  Skyld  1  Hud  med  Bygsel,  begge  i  Borge  Sogn^ 


^  Navnene  ere  uden  Tvivl  feilskrevne;  i  Henhold  til  flere  andre 
Opgivender  skal  her  formentlig  staa:  Gertrud  Catharine  R.  og 
Sophia  Amalia  E. 


GENERALMAJOR  GEORG  REICHWEIN. 


425 


til  hendes  Søster,  velb.  Fru  Anne  Rytter,  sal.  Hans 
Bjelkes,  for  400  Rdlr.  Pantet  skal  staa  uindløst  i  9  Aar 
og  i  alle  Fald  i  Fru  Annes  og  en  af  hendes  Døtres 
Levetid,  ligesom  Fru  Anne  og  hendes  Børn  skulle  være 
nærmest  til,  at  kjøbe  Godset,  om  Fru  Inger  vil  sælge 
samme,  da  de,  som  hun,  ere  odelsbaarne  dertil.  Fru 
Inger  har  forseglet  med  et  Ringsignet,  der  aabenbart 
har  været  brugt  af  hendes  anden  Mand,  før  han  blev 
adlet;  det  viser  en  smal  Tverbjelke,  hvorunder  en  Kugle 
eller  anden  rund  Gjenstand,  paa  Hjelmen  2  Veselhorn, 
ved  Siden  af  hvilke  Bogstaverne  N.  H.  —  21.  Januar 
1691  erklærer  Jomfru  Vibeke  Bjelke  fra  Christiania,  at 
hendes  Modersøster,  Fru  Inger  Rytter,  har  indfriet  Pan- 
tebrevet, som  derfor  casseres^. 

Forøvrigt  foi*tsattes  gjennem  Fru  Inger  Rytters 
hele  Levetid  Stridighederne  og  Processerne  mellem  hende 
og  flere  af  hendes  Børn ;  navnlig  skaffede  hendes  ældste 
Søn  Hans  Henrich  Reichwein  hende  mange  Fortrædelig- 
heder  og  Besværligheder  og  det  ikke  alene  i  økonomisk 
Henseende.  I  Februar  1692  søgte  og  erholdt  hun  af 
Vicestatholder  Just  Høeg  nogle  Dages  Opsættelse  med  at 
møde  for  Overhofretten  i  en  Sag  med  ham  angaaende 
hans  Arveprætensioner,  da  hun  ikke  havde  sine  Docu- 
menter  vedHaanden^  Dommen  faldt  7.  Marts  s.  A.  og 
gik  hende  imod.  Ogsaa  Stif sønnen  Georg  Reichwein  og 
Svigersønnen  Major  Conrad  Schløsser  førte  Processer  med 
hende  om  den  dem  tilkommende  Arv. 

Med  Strandsidderne  paa  Kobbervigtangen  sees  hun 
ligeledes  at  have  ligget  i  Uenighed.  12.  Septbr.  1685  fik 
Statholder  U.  F.  Gyldenløve  kgl.  Befaling  til  at  forordne 


^  Papirbrev,  indlaant  til  Rigsarch.  fra  flafslunds  Fællesbrug  1875. 
«  Stath.  Suppl.  Prot.  i  N.  Rigsarch.  1692  No.  67. 

Hist.  Tidsskr.  3  R,  V.  28 


426 


H.  J.  HUITFELDT-KAAS. 


Commissarier  til  at  behandle  Sagen  ^.  Endnu  i  August 
1696  havde  hun  Fordringer  at  indkræve  hos  dem,  ,,der 
bo  paa  Tangen  under  Kobbervigen",  og  ansøger  Stathol- 
der  U.  F.  Gyldenløve  ora,  at  Byfogden  paa  Strømsø  Pe- 
der Povelsen  maa  være  hendes  Lagværge  ved  Liqvida- 
tionen,  hvilket  tilstaaes  hende,  forsaavidt  hans  Embeds- 
stilling  kan  tillade  det.  Samtidig  anholder  hendes  Svi- 
gersøn  Major  Schløsser  paa  hendes  Vegne  Statholder- 
skabet  om  Afholdelse  af  et  extraordinairt  Thing,  hvortil 
hun  vil  indstævne  sin  forrige  Lagværge  Justitsraad  Hans 
Rosencreutz,  for  hvad  han  har  oppebaaret  paa  hendes 
Vegne  hos  forskjellige  Personer;  ordinairt  Thing  holdes 
nemlig  ikke  før  i  November,  og  da  har  Rosencreutz  forment- 
lig forladt  Landet.  Kongens  Foged  faar  da  Tilhold  om  at 
anordne  det  fornødne.  Ligesaa  sidder  H.  Rosencreutz 
inde  med  hendes  Skjøde  paa  Kobbervigen,  der  urigtigt 
er  blevet  ham  overleveret,  hvorfor  hun  udbeder  sig  Stat- 
holderens  Paalæg  til  ham  om  at  give  det  fra  sig  til  hea- 
des Fuldmægtig  eller  til  hans  Excellence  selv.  Hermed 
ender  formentlig  hendes  mange  Processer;  i  Slutningen 
af  1696  eller  Begyndelsen  af  1697  maa  hun  være  død, 
thi  i  October  sidstnævnte  Aar  omtaler  Sønnen  Hans 
Henrich  Reichwein  den  ham  efter  Moderen  arvelig  til- 
faldne  Gaard  HoP.  Imidlertid  blev  Skiftet  efter  hende 
ikke  da  sluttet,  men  vistnok  først  i  Aaret  1703. 

Georg  Reichweins  sidste  Descendent  af  hans  Navn 
i  Norge  var  hans  Sønnosøns  Datter,  Ingeborg  Christine 
R.,  der  døde  1815  som  Enke  efter  Generalmajor  V.  W.  H. 
Huitfeldt,  og  som  er  Stammoder  til  hole  den  nulevende 
Familie  Huitfeldt. 

*  N.  Tegu.  XIII  og  N.  Missiver  i  N.  Rigsarch. 
«  Stath.  Suppl.  Prot.  i  N.  Rigsarch.  (1090  No.  14*2  og  162.  1697 
No.  lOO).     N.  Kigsarch.,  Personalia,  Reichwein. 


SMAASTYKKER. 


1. 

Mandal  og  Landskrone. 

Fra  Erik  af  Pommern  hidrører,  som  bekjendt,  Lands- 
krones Anlæg  eller  Opkomst,  og  man  vil  endog  hos  en 
samtidig  Geograph  finde  denne  Stad  benævnt  Erikstad^. 
Allerede  Erik  har  vistnok  skjænket  den  nye  By  det  mærke- 
lige  norske  Privilegium,  nemlig  Ret  til  at  drive  Handel  ved 
Mandalselvens  Munding,  hvorved  her  fremstod  en  liden  by- 
mæssig  Bebyggelse,  der  i  lange  Tider  kaldtes  „de  danske 
Boder  i  Mandal"*.  Det  var  i  det  mindre  et  Forhold,  der 
«linder  noget  om  Rostockernes  Rettigheder  i  Oslo  og  Tøns- 
l3erg,  kun  med  den  Forskjel,  at  disse  trængte  sig  ind  i  ældre 
Byer  og  holdt  disses  Borgere  nede,  medens  Landskrone-Bor- 
gerne  fik  et  Slags  Filial  paa  et  Sted,  hvor  før  ingen  By 
havde  været.  De  have  naturligviis,  ligesom.  Hanseaterne, 
brevet  sin  Handel  ved  Kjøbsvende  og  Fuldmægtige.  Det  er 
vist  ikke  tvivlsomt,  at  det  var  Mandalselvens  ypperlige  Laxe- 
fiskeri,  som  fremkaldte  dette  Etablissement. 

Man  seer,  at  Privilegiet  fremdeles  bestod  endnu  i  det 
syttende  Aarhundrede.  Peder  Claussøn  omtaler  det  i  sin 
Norges  Beskrivelse^,  og  man  seer  heraf,  at  Landskrone-Folket 
aarlig  indfandt  sig  for  at  kjøbe  saltet  Lax,  hvilken  de  bragte 
til    Lybek.      Hvorimod    de  forsynede  Egnen    med    de    Varer, 

»    G.  Storm,  Om  Claudius  Clavus,  i  Ymer  1891.  S.  27. 

*  Christian  III  fornyede  1535  dette  Privilegium  for  Landskrone 
paa  Kjøbraandskab  og  Fiskeri  udi  Mandal,  som  de  af  gammel 
Tid  nydt  og  bnigt  have.  Danske  Cancelliregistranter  for 
1535—1550,  udg.  af  Erslev  og  Mollerup.     S.  9. 

«  Peder  Cl.  Frii8'8  Samlede  Skrifter,  udg.  af  G.  Storm.  S.  308, 
448. 


428 


SMAASTYKKER. 


som  den  tiltrængte.  Skaanes  Historieskriver,  Cronholm,  oply- 
ser,  at  det  af  Kongen  begunstigede  Christiansands  Anlæg^ 
(1641)  voldte  Tab  for  Landskrone.  Da  den  skaanske  By  > 
Krigen  1643 — 1645  havde  lidt  store  Tab,  klagedes  der  ogsaa. 
over  Christiansand,  som  i  Mandal  efter  Kettergang  og  Dom 
havde  tilegnet  sig  flere  Landskroneborgeres  Grods,  og  i  en 
Forestilling  til  Kongen  udtaltes,  at  Kaabet  om  bedre  Dag& 
beroede  paa  Skibsfarten  og  den  norske  HandeP.  Lands- 
krones Privilegier  ere  naturligviis  helt  ophørte  med  Skaane» 
Afstaaelse  til  Sverige  1658.  Endnu  ned  i  det  attende  Aar- 
hundrede  seer  man,  at  Navnet  „ Mandals  Boder"  vedblev  at 
bruges  om  det  ved  Landskronefiskeriet  i  sin  Tid  fremkaldt» 
Handelssted. 

Naturligviis  maatte  det  indtræfife,  at  Andre  forsøgte  at 
drive  Handel  i  Mandal  og  derved  kom  i  Conflicter  med 
Landskrones  Borgere.  I  1553  seer  man,  at  Tydskere  foraøgte 
at  indtrænge  sig  i  Mandal,  men  i  1569  flnde  vi  en  Moiv 
ten  B  a  a  d,  over  hvem  der  fra  Landskrone  førtes  heftige 
Klager,  fordi  han,  der  havde  nedsat  sig  i  Mandal,  drev  Han- 
del, Kjøbmandskab  og  Fiskeri  der.  Der  udgik  derfor  Konge- 
brev til  Lensherren,  Erik  Brockenhuus,  om  at  forsvare 
Landskrones  Borgerskab  i  dets  Ket^.  Men  Morten  har  ikke 
ladet  sig  fordrive,  og  vi  flnde  ham  fremdeles  1578  bosat  i 
Mandal  ^^  og  i  1584  gjentages  Klagen  over  ham  fra  Lands* 
krone,  og  ny  Henvendelse  skeer  fra  Kegjeringen  til  Henrik 
Brockenhuus*. 

Tilfældigviis  er  for  en  Tid  siden  fremdraget  nogle  -sam- 
tidige Optegnelser  af  en  fynsk  Præst,  Christiern  Brun,  der 
under  Aaret  1584  meddeler  følgende  Oplysninger  om  Laze- 
handelen  fra  Norge,  hvorved  tydelig  sees,  at  der  nærmest 
sigtes  til  Mandal : 

„Nota.  Der  gaar  28  Bismer  Pund  Lax  udi  Norrig' 
udi  en  hiel  Tønde,  naar  man  salter  den  der,  og  fordi  at  vor 
Bismer  Pund  her  i  Danmark  er  noget  større,   da  er   det  veL 


1 


Abr.  Cronholm,  Skånes  Politiska  Historia,  L  S.  529, 

Norske  Registr.  I.  S.  016. 

Norske  Hérredags-Dombøger  1  R.   I.  S.  18  fgg.    (En  Ssff  an- 

gaaende  hans  Kone    Marine,    der  var   beskyldt  for  utilladeHgt 

Forhold  til  hans  Tjener). 

Norske  Registr.  II.     S.  50r>. 


J 


SMAASTYKKER. 


429 


tilsammen  regnet  efter  vor  Bismerpund,  vi  have  her  i  Dan- 
mark, 24  Pund,  som  gaar  i  en  Tønde. 

„Item  af  disse  norske  Bismerpund  kan  man  faa  fem 
Pund  for  en  Daler,  thi  de  Norske  sælger  saadan  Fisk  i 
Pundetal. 

„Morten  Baad  i  Norge,  som  er  Skipper,  der 
eeiler  aarligen  i  Tydskland  og  andensteds  med  norsk 
Oods,  han  førte  et  Aar  henved  14  Læster  saltet  Lax  af 
Norrig  og  i  Tydskland  og  fik  for  hver  Tønde  14  gamle 
Daler. 

„Naar  de  Norske  nu  sælger  Spegelax,  da  sælge  de  dem 
efter  slig  Vilkaar,  som  nu  sagt  er"^. 

Som  det  vil  sees,  har  samme  Morten  Baads  Forret- 
ninger ikke  været  saa  ganske  ubetydelige. 

L.  Daae. 


o 


Nogle  Bemærkninger  om  norske  Forhold  fra  det  attende 

Aarhundrede. 

1.  Nordmanden  Magnus  Theiste,  der  senere  blev  Amt- 
mand  i  Nordre  Bergenhuus  Amt  og  efter  at  være  afsat  fra 
dette  Erabede  døde  i  Kjøbenhavn  1791,  bereiste  i  Aarene 
1761 — 1763  Norge  med  kongelig  Understøttelse.  Nogle  af 
hans  Reisebemærkninger  ere  trykte  i  Fr.  Thaarups  Magazin 
for  Danmarks  og  Norges  topographiske  Beskrivelse.  II. 
(Kbhvn.  1802—1803)  S.  45—77,  idet  Udgiveren  lovede 
„ Fortsættelse  en  anden  Gang".  Denne  „ anden  Gang"  kom 
aldrig  for  Thaarup,  men  da  Theistes  Haandskrift  er  bevaret 
i  det  store  kgl.  Bibliothek,  kan  jeg  supplere  ,,Magazinets" 
Udtog  med  de  følgende  Smaating: 

„De  fleste  S  k  j  ø  d  e  r  skrives  fra  Fjeld  til  Fjære  og  med 


*  Efter  et  Haandskrift  i  Upsalas  Bibliothek,  meddelt  af  H.  F. 
Rørdam  i  Samlinger  til  Fyns  Historie  og  Topographi,  VIL 
S.  277—278. 


430  SMA  A  STYKKER. 

flere  saadanne  ubestemte    Talemaader.      Deraf  komme  mange 
kostbare  Aastedssager  og  megen  Tidsspilde. 

General-Forstamtet,  som  koster  Kongen  15,000 
Rdl.  aarlig  og  Landet  ligesaa  meget,  kunde  koste  låDgt- 
mindre. 

Mellem  Fogden  og  Sorenskriveren  ex  officia 
Jalousi.  Fogdens  Fortrin  for  Skriveren:  1)  hans  Bestalling 
skrives  paa  2  Rdl.  dyrere  Papir,  2)  har  Præsidium  paa 
Thinget.  3)  Har  Befalingsret.  4)  De  kgl.  Forordninger 
sendes  ham,  men  ikke  Sorenskriveren,  som  skal  dømme  efter 
dem.  Denne  maa  laane  dem  af  Fogden,  mens  han  læser  denk 
op  paa  Thinget,  men  saa  levere  dem  tilbage.  5)  Fra  Amt-^ 
manden  sendes  til  Fogdens  Erklæring,  men  ikke  til  Soren- 
skriverens.  Derfor  faar  tit  en  Bonde  beneficium  paupertatis^ 
hvilken  Erklæring  Sorenskriveren  ikke  turde  give,  da  han 
har  Pantebøgerne. 

I  Holland  skal  være  30/m  Familier,  som  har  dere» 
Capitaler  i  Sauger  å  20 — 30/m  Rdl  ,  og  som  derfor  ikke  kan 
undvære  vore  Bjelker.  De  udnytte  hvert  mindste  Stykke- 
Træ  til  sit  særdeles  Brug.     Hvorfor   gjøre  vi  det  ikke  selv? 

Christiansand.  4  å  500  Huse.  180  Borgere.  5- 
Laug.  Byen  beklager,  at  Fredriksværn  ei  blev  her  og  giver 
Søetaten  Skyld.  Andre  beskylder  Stiftamtmandens  Mignon^ 
som  frygtede  at  miste  en  Kran.  Den  fattige  Skole-  er  ganske  ny 
af  12  Drenge  og  12  Piger.  2  Navigations  Skoler.  Fabrikerr 
1  Reberbane,  2  Tobaksspinderier,  1  Hørhegl  (Place).  Hør 
ca.  8  Sorter  fra  5 — 24  /?.  pr.  Pund  og  Stry  3  Sorter. 
Ingen  Corduban.  Ca.  30  Skibe,  3  paa  Stabelen.  Stundom 
engelske  Priser.  Bjelker  til  England.  Fransoser  kaldes  her 
Radesot,  o:  den  vederstyggelige  Syge." 

2.  I  Geheimearchivet  (Afleveringer  fra  Cancelliet  No. 
96)  findes  en  anonym  Forestilling  om  den  norske  Embeds-^ 
stand.  Haandskriften  forekommer  mig  at  ligne  den  oven- 
omtalte  Amtmand  Theistes  og  i  ethvert  Fald  at  hidrøre- 
fra  anden  Halvdel  af  forrige  Aarhundrede.  Noget  deraf  kan. 
her  anføres: 

" — Landets  indfødte  Børn  synes  at  skulle  være  de 
bekvemmeste,  følgelig  de  nærmeste  at  beklæde  de  Øvrigbeda 
Betjeninger,    som  i  Landet   findes.      Udi    denne   Post    har  el 

*    o:  Almueskolen. 


SMAASTYKKER. 


431 


Lykken  alle  Tider  favoriseret  Landets  Børn,  hvilket  ikke 
alene  har  opvakt  stor  Sorg  og  Græmmelse  hos  redelige  Ge- 
mytter, men  og  betaget  mange  duelige  Folk  Mod  og  Lyst 
til  at  gjøre  sig  mere  bekvemme.  Ja,  de  som  virkelig  have 
gjort  Kongens  Tjeneste  upaaklagelig,  men  derhos  har  været 
fattige  og  uden  Talsmænd  har  saalænge  forgjæves  solliciteret 
og  tildels  endnu  søge  om  Brød,  at  de  ere  bragte  til  den 
yderste  Nød  og  Fattelse.  —   — 

At  dette  forholder  sig  i  Sandhed,  vil  den  Ulighed 
mellem  de  danske  og  norske  Betjenteres  Tal  i  Norge, 
som  og  paa  de  Steder  her  nede,  hvor  norske  Sager  bliver 
ventileret,  kunne  bevise. 

En  af  de  Aarsager,  som  fornemmeligst  anføres  for,  at  der 
i  Norge  bliver  saamangjB  danske  Betjente  employeret,  er 
denne. 

At  det  tildels  holdes  for  en  Nødvendighed,  at  der 
kommer  Fremmede  til  Norge,  saasom  man  kjender  bedst  de 
samme  hernede  og  deraf  mest  kan  fidere  paa  deres  Beretr 
ninger,  ifald  der  noget  skulde  forefalde  at  rapportere  eller 
erklære  sig  over  til  Landets  Nytte,  ligesom  man  ikke  kunde 
have  fuld  Tillid  til  de  norske  Indfødte. 

Hvor  vel  grundet  denne  Aarsag  er,  kan  let  erfares, 
naar  man  betragter,  at  de  fremmede,  som  ere  ukyndige  i 
Landet,  maa  jo  udi  Begyndelsen  laane  sin  Kundskab  til  Er^ 
klæring  af  andre,  og  naar  de  med  Tiden  selv  bliver  kyndige^ 
om  Landets  indvortes  Tilstand  og  seer  de  store  Leiligheder, 
der  gives  dem  i  Norge  fremfor  i  Danmark  til  adskillig  Egen- 
nytte uden  synderlig  Hazard,  da  vides  ikke,  om  de  samme 
nogen  Tid  har  erklæret  sig  derimod  eller  projecteret  noget 
til  at  forbedre  Landet  ved   samme  Egennyttes  Afskafifelse. 

Og  ifald  man  havde  Fortegnelse  paa  de  Betjente  i 
Norge  af  Amtmænd,  Fogder  og  Sorenskrivere,  som  enten 
kunde  eller  burde  actioneres  for  ubillig  Behandling  mod  TJn- 
dersaatterne  eller  slet  Regnskab  for  de  kongelige  Tntrader  og 
for  Myndlinges  Penge  ved  forefaldne  Skifter,  da  vilde  der 
desværre  nok  ikke  blive  anden  Forskjel  imellem  dem,  end 
det  blotte  Navn  af  Dansk  og  Norsk. 

Den  uforsvarlige  Omgang,  som  Sorenskriverne  i  Norge 
bruge  med  Skifterhes  Behandling,  er  saa  utilladelig  og  al- 
mindelig,   at  den  fortjente  en  TJndersøgning  i  den  allerhøieste 


432 


SMAASTYKKER. 


Grad  for  at  tvinge  dem  til  at  slutte  de  Skifter,  som  i  10, 
12  ja  flere  Aar  have  henstaaede. 

At  erholde  en  fuldstændig  XJpderretuiiig,  «m  hvoriedws 
Proportionen  imellem  de  danske  og  norske  Betjenteres  Tal 
forholder  sig,  saavel  i  Norge  som  paa  de  Steder,  hvor  norske 
Sager  indløbe^  kunde  bekvemmelig  skee  ved  en  fra  det  kgl. 
danske  Cancelli  og  Rentekammer  udgiven  Nations  Liste  over 
alle  de  kgl.  civile  Betjentere  i  Norge  og  over  de  samme  fra 
de  committerede  af  til  Fuldmægtigeme  inclusive,  som  be- 
flndes  i  Collegierne  og  Oommissariateme,  besynderlig  i  de 
norske  Districtscontoirer  eller  hvor  norske  Sager  gjennem- 
gaaes  og  afhandles,  hvortil  ogsaa  Skriverkarlenes  Navne  og 
Fødested  kunde  hosføies  af  dem,  som  bruges  paa  bemeldte 
Steder^,  paa  hvilke  Lister  disse  2de  Rubriker  kunde  ogsaa 
anføres,  nemlig  om  Tjenesterne  ved  Capitulation  med  Ante- 
cessor  ere  erholdte  eller  ei,  saa  og,  hvad  den  kgl.  Betjent 
havde  været  den  Tid,  han  til  Embede  allemaadigst  blev  pro- 
moveret. 

Til  at  forekomme  Nordmændenes  tardife  fortune  i 
Anledning  af  de  foranførte  Aarsage,  scilicet  man  ei  kjender 
dem  hernede  saa  godt  som  de  danske,  der  blive  Betjente  i 
Norge,  som  og'  til  at  vise,  hvorledes  man  her  paa  Stedet 
kunde  faa  god  Leilighed  til  at  kjende  dem,  og  Personeme 
selv  ved  samme  Leilighed  baade  kunde  og  maatte  blive  gode 
og  nyttige    Betjentere,    da  ere  mine  enfoldige   Tanker    disse. 

Der  kunde  af  ethvert  Stift  i  Norge  udsøges  2,  3  eller 
flere  gode  Subjecta,  som  allerede  enten  hos  Amtmændene, 
Fogderne  eller  Sorenskriverne  havde  tjent  for  Skriverkarle  i 
2  å  3  Aar.  —  —  Disse  Folk  kunde  her  employeres  til 
Skriverkarle  paa  Rentekamret  i  de  norske  Districts-Contoirer, 
som  og  paa  Commissariaterne  og  i  Collegierne,  hvor  norske 
Sager  forekomme.  Naar  nu  Vacancer  forefalde  ved  Fuld- 
mægtig  Pladser  paa  Kammeret  eller  andensteds,  kunde  de 
avancere  til  Renteskrivere,  Amtsskrivere,  Fogder,  Sorenskri- 
vere, ifald  nogen  af  dem  imidlertid  havde  sustineret  den  an- 


1 


Nogen  saadan  Statistik  vides  aldrig  at  være  optagen,  førend 
<la  (J.  A.  Hielm  i)  Nationalbladet  (1.  Hefte,  1815,  S.  161  og 
3.  Hefte,  18! (i,  S.  6.'))  forsøgte  derpaa.  Hans  Lister,-  som  dog 
ikke  medtog  Militæretaten,  vise  V)S  Danske  i  Norges  civile  og 
jreistlige  Embeder  og  208  Nordmænd  i  lignende  Stillinger  i 
Danmark. 


8MAASTYKKER. 


433 


ordnede  examen  juridicum.  Fogedembedet  i  Norge  udfordrer 
høist  nødvendig,  at  en  Foged  ikke  alene  maa  være  en  god 
Begnskabsiiører,  uren  ogsaa  en  god  Oei^onom,  som  baade  maa 
kjende  Jordbruget  og  Skovene.  Fogdernes  Løn  i  Norge,  som 
dem  paa  Amtsstuen  godtgjøres,  er  altfor  liden  imod  Embedets 
Vigtighed.      (Fogderne  bør  have  Hang  med  Kammerraader).'' 

L.  Daae. 


3. 
De  kongelige  Byanlæg  i  Norge  i  Middelalderen. 

Det  har  længe  været  hævdet  af  Historikerne,  at  de 
norske  Kjøbstæder  har  opstaaet  lidt  efter  lidt  enten  af  Mar- 
kedspladse  eller  Havne  eller  tillige  af  Fiskeleier  (Munch, 
Nicolaysen),  som  da  senere  Kongerne  har  ophjulpet  ved  Pri- 
vilegier, ved  Bygning  af  Kongsgaarde  og  Kirker  og  ved 
Gaderegulering.  Denne  Theori  er  optaget  og  videre  udviklet 
i  Alexander  Bugges  Doktorafhandling,  udgivet  som  Tillægs- 
hefte  til  dette  Tidsskrift.  Forf.  hævder  her  S.  4 — 7,  at 
naar  de  vigtigste  norske  Byer  (Tunsberg,  Bergen,  Oslo,  Ni- 
daros, Borg,  Konghelle)  siges  at  være  anlagt  af  Kongerne, 
maa  det  ikke  forstaaes  som  nyere  Byanlæg.  Han  henviser 
til,  at  f.  Ex.  „før  Bergen  blev  til,  var  den,  véd  vi,  en  søgt 
Havn,  hvor  der  stod  Huse  og  Nøst"  (med  Citat  af  Munch) ; 
„08lo  var,  som  Munch  har  paavist,  længe  før  Harald  Haai*d- 
raades  Tid  en  Markedsplads,  hvor  Komerikes  og  tildels  Hede- 
markens Befolkning  havde  sine  Skibsnøster  og  sine  Pak- 
boder"  ;  „Byen  Konghelle  var  en  gammel  Markedsplads,  hvor 
Vikinger  mødtes.  Allerede  paa  Harald  Graafelds  Tid  var 
det,  mener  Munch,  en  By  med  Gader"  o.  s.  v.  Jeg  finder 
det  her  nødvendigt  at  pege  paa,  at  det  Grundlag,  hvorpaa 
Munch  hyggede  og  nu  senere  Nicolaysen  og  A.  Bugge  frem- 
deles bygger,  er  meget  skrøbeligt  eller  rettere  sagt  ganske 
Kvigter.  Da  Munch  skrev  (omkr.  1850),  troede  man  endnu 
paa  de  islandske  Familiesagaer  som  rent  historiske  Kilder  for 
Norges  Historie,  medens  man  dog  nu  vel  er  enig  om,  at  de 
indeholder  en  Mængde  Anakronismer,  at  den  livlige  Skildring 
især  af  Ijande    udenfor    Island    har    bragt    Sagaforf åtterne  til 


434 


SMAASTYKKER. 


at  iklæde  Fortiden  Samtidens  Billede.  Munchs  Faastand^ 
at  Bergen  allerede  i  10de  Aarhundrede  var  en  søgt  Han* 
delsplads,  stammer  fra  Hord  Grimkelssøns  Saga ;  her  fortælles^ 
at  Sagaens  Helt  i  Harald  Graafelds  Dage  (c.  960 — 70)  lan- 
dede i  Bergen  (vi8  BjQrgvin),  tog  sig  Herberge  der,  kom 
paa  Gaden  i  Slagsmaal  med  Kongens  Fehirde  og  Hirdmænd 
og  tilkaldte  andre  Islændinger  i  Byen  til  Hjælp,  —  aldeles 
som  Islændinger  kunde  gjøre  i  13de  eller  14de  Aarhundrede, 
naar  de  kom  i  Uleilighed  i  en  norsk  By.  Denne  Saga  for- 
udsætter  saaledes  Bergen  som  en  fuldt  udviklet  Kjøbstad 
100  Aar  før  Olav  Kyrres  Anlæg,  men  kan  naturligvis  intet 
bevise,  da  Sagaen  ikke  er  historisk  og  vistnok  stærkt  over- 
arbeidet. Naar  Munch  deraf  formodede,  at  Bjorgvin  er  op- 
staaet  som  Havneplads  for  Kongsgaarden  Alrekstader  inde  ved 
Lungegaardsvandet,  maa  dette  afvises  som  urimeligt.  Navnet 
Bjorgvin  fiudes  ofte  her  i  Landet  som  Gaardsnavn  og  netop  paa 
gamle  Gaarde,  saa  at  Bjorgvin  har  været  en  selvstændig 
Gaard,  førend  det  blev  By,  ikke  Havn  for  Alrekstader.  — 
Paa  lignende  Maade  stammer  Munchs  Formodning,  at  Oslo 
har  været  Havneplads  for  B,omerikes  eller  endog  Hedemar- 
kens Befolkning,  fra  et  Sted  i  Egilssaga,  som  neppe  engang- 
er  rigtig  benyttet.  Efter  Kap.  62  seiler  Egil  Skallagrimssøn 
og  Thors  te  in  Eirikssøn  fra  England  øster  til  Viken  og  styrer 
med  Skibene  ind  i  Oslofjorden;  der  havde  Thorstein  Gaarde 
oppe  paa  Land  og  ligesaa  indenfor  helt  oppe  paa  Rauma- 
rike (komu  at  Noregi  i  Vik  austr  ok  heldu  skipinu  inn  alt  i 
OsloarfJQrS;  par  åtti  f^orsteinn  bii  å  ]and  upp  ok  sva  inn  alt 
å  E,aumariki).  Munch  har  nu  ment,  at  Sagaens  Ord  „ind  i 
Oslofjord"  betyder  „inderst  i  Oslofjorden"  d.  e.  til  Oslo,  idet 
han  mener,  at  Thorsteins  Hovedsæde  er  paa  Haumarike,  saa- 
at  Sagaen  skulde  beskrive  en  Keise  fra  Oslofjordens  Band 
op  til  Kaumarike.  Men  saa  er  ikke  Tilfælde:  efter  Kap.  6^ 
(Begyndelsen)  havde  Thorsteins  Fader  Eirik  sine  Eiendomme 
„ øster  i  Viken",  og  der  bor  ogsaa  hans  Søn  Thorstein  (Kap. 
65,  70,  79).  Thorsteins  Gaard  har  altsaa  ligget  et  Sted 
inde  i  Oslofjorden  paa  dennes  Østside,  men  „ Havnen"  Oslo 
før  Byaijægget  forsvinder  ganske,  „Oslofjorden"  (for  „  Fol- 
den") er  selvfølgelig  kun  en  naturlig  Anakronisme  fra  Si^ 
gaens  Forfattelsestid  og  stammer  ikke  fra  Tiden  før  OsWs 
Anlæg.  —  Paa  samme  Maade  gaar  det  vel  ogsaa  med  Konghelle. 
Grundlaget  er  her  Njaals  Saga,   hvis   Troværdighed   for  dens 


SMAASTYKKEU. 


435 


iidenlandske  Skildringer  er  meget  tvilsom ;  man  erindre  f.  Ex.  ^ 
at  den  lader  Gunnar  af  Lidarende  c.  965  herje  paa  Keval^ 
som  er  en  By  fra  det  13de  Aarhundredel  Efter  denne  Saga 
bor  Harald  Graafeld  i  Byen  Konghelle,  og  hans  Moder 
Gunhild  har  sin  Bolig  i  en  „Stenhall",  som  har  et  „Loft'*^ 
i  2den  Etage,  —  altsaa  under  ganske  uhistoriske  Forhold ^ 
eller  rettere  Bygningsforhold  fra  Bergen  i  2den  Halvdel  af 
13de  Aarhundrede  er  uhistorisk  overførte  paa  Konghelle  i 
10de  Aarhundrede.  Der  bliver  efter  dette  ingen  paalidelige 
Vidnesbyrd  tilbage  for,  at  Byer  som  Bergen,  Oslo  eller  Kong- 
helle var  Havnepladse  eller  Markedspladse,  førend  de  af 
Kongerne  blev  udseet  til  Byanlæg. 

Det  samme  anser  jeg  ogsaa  —  og  det  i  udpræget 
Grad  —  at  være  Tilfælde  med  Nidaros.  Her  har  Dr.  Bugge 
imidlertid  eu  virkelig  historisk  Kilde  for  sig,  naar  han  hæv- 
der,  at  den  allerede  før  997  var  en  Markedsplads.  Tjodrik 
Munk  siger  virkelig,  at  Olav  Trygvessøn  Aar  995  efter  Haa- 
kon Jarls  Flugt  „drog  til  det  Sted,  som  kaldes  Nidaros,  hvor 
der  dengang  var  nogle  faa  Kjøbmandsboder  (profectus  est  in 
locum,  qui  dicitur  Nidrosiensis,  ubi  tune  quidem  pauculæ 
domus  negotiatorum  habebantur).  Tjodrik  taler  her  vistnok 
ikke,  som  Bugge  mener,  „om  Byens  Grundlæggelse",  men 
han  forudsætter,  at  Byen  var  til,  og  at  der  ved  denne  som 
ved  senere  Kongehyldinger  holdtes  Ørething  (ibi  ad  eum 
confluxit  multitudo  populi,  post  hæc  in  regem  levatus).  Tjod- 
rik kjender  nemlig  ikke  den  rige  islandske  Tradition  om  det 
gjentagne  Kjøbstadsanlæg  i  Nidaros  (ved  de  to  Olaver),  men 
forudsætter,  at  der  allerede  dengang  var  en  Kjøbstad  ved 
Nidel  vens  Munding;  ligeoverfor  Snorres  nøiagtige  Beretning 
maa  Tjodriks  Vidnesbyrd  staa  tilbage,  og  vi  maa  hor  hævde 
en  lignende  Anakronisme  som  i  de  islandske  Familiesagaer, 
Nidaros  er  et  kongeligt  Byanlæg,  ligesom  Oslo,  Bergen  og 
Konghelle,  for  ikke  at  nævne  de  fleste  andre  Byer. 

Jeg  vil  ikke  nægte,  at  enkelte  norske  Byer  som  Tuns- 
berg og  Konghelle  har  begyndt  som  Markedspladser,  men  for 
de  flestes  vedkommende  kjender  vi  ingen  saadan  Oprindelse. 
Bergen  og  Oslo  har  ifølge  sit  Navn  været  Gaarde,  som  Kon- 
gerne har  udseet  til  Byanlæg,  og  om  Nidaros  har  vi  en  ud- 
trykkelig  Efterretning  om,  at  der  paa  Nidarnes'et  var  før 
Byanlægget  kun  en  jjoinbøle"  (Enkeltgaard) ;  alle  tre  har 
været  kongelige   Gaarde,   thi  deres  Huseiere    betaler    endnu  i 


436 


SMAASTYKKER. 


16de  Aarhundrede  Grundleie  („Tomteleie")  til  KoDgen  £^om 
Orundens  Eier.  Om  disse  Byer  maa  det  saaledes  bestemt 
fastholdes^  at  de  er..grundlagte.  af  KongerDe  fra.  løirst  ,af. 
Kongerne  har  altsaa  her  ikke  benyttet  tidligere  Havne-  eller 
Markedspladse,  men  har  udseet  bekvemme  Pladser  til  Eine 
Byanlæg,  i  det  throndhjemske  ved  eller  lidt  ovenfor  Mun- 
■dingen  af  Nidelven  (Nidaros),  paa  Vestlandet  og  i  Folden- 
f jorden  ved  Bredden  af  en  liden  Bugt  (Bergen)  eller  ved 
Bunden  af  en  Fjord  (Oslo).  Et  Vidnesbyrd  om,  at  dette  er 
nye  Ordninger,  udgaaede  fra  Staten,  er  deres  Fællesskab  i 
ydre  Udstyr;  de  anlægges  alle  som  Kjøbstæder  med  Brygger 
langs  Elv  eller  Strand,  med  en  Parallelgade  til  Bryggen 
(„Stræte"),  med  Tvergader  fra  Gade  til  Bryggen  (Almenninger), 
med  et  Torv  ved  Strætet,  med  én  eller  flere  Kirker  og  med 
en  Kongsgaard.  Udgangspunktet  er  her  tydeligvis  Nidaros, 
som  Olav  Trygvesøn  grundlagde  i  997  efter  engelske  For- 
iDilleder  ved  en  Flodmunding ;  derfra  er  Mønsteret  laant  til 
Oslo  af  Harald  Haardraade,  men  benyttet  med  den  Frihed, 
som  Forholdene  her  tillod,  og  til  Bergen  af  Olav  Kyrrre. 
Man  flnder,  at  samme  Mønster  ogsaa  er  benyttet  af  Sigurd 
Jorsalfare  ved  Byanlægget  i  Konghelle,  som  ellers  snart  faldt 
tilbage  i  sin  forrige  TJbetydelighed,  og  det  samme  Mønster 
findes  ogsaa  efterhaanden  fulgt  i  Tunsberg  og  i  Stavanger 
samt  i  de   ringere  Byer. 

G.  S. 


4. 

Om  de  saakaldte  „Formænd''  i  det  gamle  Bergen. 

Der  har  i  nyere  Tid  været  fremsat  den  Lære,  at 
der  i  det  gamle  Bergen,  før  Kaadmændene  blev  indførte  i 
det  13de  Aarhundrede,  fandtes  en  tidligere  kommunal  Insti- 
tution  ved  Navn  „Formænd;  denne  Mening  er,  saavidt  jeg 
ved,  først  hævdet  af  Y.  Nielsen  i  ^Bergen"  (1877),  derefter 
optaget  af  Dr.  Pappenheim  (1888)  og  nu  nylig  nærmere  udvik- 
let  af  Dr.  A.  Bugge.  Støttepunkterne  for  denne  Lære,  som 
jeg  anser  for  urigtig,    er    de    samme    hos    de    tre    Forfattere, 


SMAASTYKKER. 


437 


men  da  den  fyldigst  findes  hos  den  sidste,  skal  jeg  tåge  den 
for    mig.      Bugge  har   følgende   to  Argumenter: 

„1)  I  1198,  da  Kong  Sverre  kræver  Hjælp  af  Bymæ»- 
dene  i  Bergen  mod  Baglerne,  optræder  der  pa  a  Borgernes 
Vegne  en  Mand,  som  kaldes  Finnr  forrædi  eller  forrædis- 
niadr.  Forrædi  eller  forrædismadr  betyder  en  Mand,  som 
har  Bestyrelsen  af  et  eller  andet.  Denne  Mand,  der  optræ- 
der som  Borgernes  Repræsentant  ligeoverfor  Kongemagten, 
hvad  andet  kan  vel  han  have  bestyret  end  netop  Byen  og 
dens  Anliggender? 

2)  I  Magnus  Lagabøters  Bylov,  der  egentlig  er  Ber- 
gens Bjarkøret,  forekommer  I  §  4  følgende  Passus:  ok  svå. 
ef  formenn  e5a  råSsmenn  koma  eigi  til  pings  sem  bok  segir» 
Disse  ,,Formænd",  som  ellers  ingensteds  nævnes,  synes  her 
at  stilles  ved  Siden  af  Baadmændene  og  at  have  havt  den 
samme  Virkekreds.  De  har  med  andre  Ord  været  et  Slags 
Baadmænd  og  repræsenterer  et  ældre  Trin  i  Bergens  kom- 
munale  Udvikling." 

Man  vil  se,  at  Læren  ora  denne  Institution  hviler  paa 
Antagelsen,  at  Tilnavnet  „forræ8i"  og  Ordet  „formenn"  be- 
tegner det  samme.  Men  Forklaringen  af  det  sidste  Ord  anser 
jeg  for  ubetinget  urigtig.  Hertzberg  har  i  Glossariet  til  de 
gamle  Love  (S.  202),  gjort  opmærksom  paa,  at  Ordet  „for- 
menn"  paa  det  eneste  Sted,  hvor  de  nævnes,  betyder  Lag- 
thingets  Ledere  (Lagmænd,  Sysselmænd  m.  v.),  og  en  nær- 
mere Betragtning  af  Sammenhængen  vil  vise,  at  han  har 
ubetinget  Ret  heri.  I  Thiugfarebalken  (Kap.  2)  bestemmes 
Bøder  for  Raadmænd  og  Nævndermænd  ved  Lagthinget,  og 
derefter  siges:  „Nu  er  Gjaldkere  og  Sysselmænd  og  Kongens 
og  Biskopens  Ombudsmænd  og  alle  Kaadmænd  skyldige  at 
komme  til  Lagthinget,  og  hvis  de  bliver  borte  uden  lovligt 
Forfald,  skal  de  bøde  3  Mark  Sølv  eller  mere,  efter  som  Kon- 
gen vurderer  deres  Brøde".  Om  disse  Bøders  Fordeling  giver 
nu  Kap.  4  nærmere  Bestemmelser:  „Af  alle  Thingbøder  i 
Bergen  til  5  Mark,  eller  mindre,  skal  Kongen  have  to  Tredje- 
dele, men  Byraændene  én  Tredjedel,  og  ligeledes  om  For- 
mænd  eller  Kaadmænd  ikke  kommer  til  Things,  som  Bogei^ 
siger".  Den  naturlige  Forklaring  er  dog  her,  at  Henvis- 
ningen ,.som  Bogen  siger"  gaar  tilbage  til  Kap.  2,  og  da- 
bliver  det  evident,  at  „Formænd"  i  Kap.  4  svarer  til  det 
mere    fuldstændige    i    Kap.    2     „ Gjaldkere,     Sysselmænd    og 


438 


SMAASTYKKER. 


Kongens  og  Biskopens  Ombudsmænd"  og  er  et  Fællesudtryk 
for  disse.  Dette  er  saa  meget  mere  evident,  som  Lovregelen 
kun  gives  for  Lagthinget,  som  er  indført  i  den  nye  Bylov 
af  1276,  medens  denne  Institution  ikke  fandtes  efter  den 
^amle  Ordning. 

Tilbage  staar  da  Tilnavnet  forrædi  paa  Manden  fra 
1198.  ,,Forræ5i"  kan  ganske  vist  betyde  ^Bestyrelse",  men 
kan  ogsaa  forklares  „Kaadighed"  eller  „Myndighed"  e.  1. 
Dr.  Bugge  anser  Ordet  for  at  være  Mandens  Titel,  men  det 
kan  jo  lige  saa  godt  eller  vel  saa  godt  være  hans  personlige 
Tilnavn,  givet  ham  for  hans  myndige  Optræden.  Det  er 
ellers  at  mærke,  at  Sagaen,  som  omtaler  Finn  paa  to  Steder 
{Kap.  146  og  Kap.  150),  paa  første  Sted  kun  kalder  ham  for- 
rædi, medens  han  paa  2det  Sted  i  to  senere  Kaandskrifter 
{Flatøbogen  fra  c.  1390  og  Skalholtbogen  fra  c.  1450)  kal- 
des forrædismadr;  den  sidste  Læsemaade  maa  altsaa  betragtes 
som  uægte  og  Fortolkningen  holde  sig  til  den  første.  Finn 
,,Forræde"  har,  kan  man  se,  været  en  af  Huseierne  ved 
^^Tgg®"»  og  hans  Gaard  har  ligget  paa  Strøget  mellem 
Korskirken  og  Mariakirken,  saa  den  ældre  Formodning,  at 
„.Finnegaarden"  er  opkaldt  efter  ham,  synes  mig  meget  natur- 
lig. Han  optræder  paa  Bymødet  mod  Kongen  og  taler  fra 
Bymændenes  Standpunkt,  men  det  er  kanske  formeget  at 
sige,  at  han  taler  „paa  Bymændenes  Vegne",  hvis  der  heri 
skal  ligge,  at  han  er  deres  Repræsentant  og  Værge.  Denne 
Opfatning  er  aabenbart  fremkaldt  ved  Formodningen  om,  at 
^,forræ8i8ma8r"  er  det  samme  som  „forma8r",  men  naar  denne 
Lighed  svigter,  bør  man  vel  ikke  lægge  større  Betydning  i 
Navnet,  end  at  Finn  var  den  mest  formaaende  Huseier  i 
Byen  og  derfor  vovede  at  svare  Kongen  for  sine  Kol- 
leger. 

Hypothesen  om  „Formændene"  som  et  „ældre  Trin  i 
Bergens  kommunale  Udvikling"  bør  efter  min  Mening  ganske 
forlades. 

G.  S. 


SMAASTYKKER. 


439 


f). 


Haakon  Haakonssøns  Borg  i  Oslo. 

I  sidste  Kapitel  af  Haakon  Haakonssøns  Saga,  som  i  Udga- 
ven  her  er  trykt  efter  Codex  Frisianus,  berettes  blandt  Kongens 
Bygningsforetagender  i  Oslo,  at  han  „lod  gjøre  en  Borg  paa  Val- 
kabjorg  og  flyttede  did  Nikolaskirke  i  Oslo".  Det  har  været 
forstaaot  saaledes,  at  Kong  Haakon  har  bygget  en  Borg  paa 
Aakeberg-høiderne,  som  dengang  og  senere  laa  udenfor  de 
bebyggede  Dele  af  Oslo,  og  at  han  flyttede  Nikolaskirken 
i  Oslo  fra  dens  Plads  nær  Broen  (G-eitabru)  op  i  eller  ved 
Borgen  paa  Aakeberg.  Denne  Mening  har  hidtil  ikke  fundet 
Modsigelse,  uagtet  det  vel  kunde  synes  besynderligt,  at  Kongen 
flyttede  en  af  Byens  Menighedskirker  ud  af  Byen  og  ud  paa 
Landet,  og  uagtet  man  af  Oslo  Stifts  Jordebog  kunde  se, 
at  Nikolaskirken  fremdeles  var  Menighedskirke  for  den  syd- 
lige Del  af  Oslo  —  hvilket  ogsaa  stemmer  med  en  Kække  Di- 
plomer fra  Oslo,  som  fremdeles  nævner  den  blandt  Oslo  Kirker. 

Forklaringen  bliver  let,  naar  man  følger  Flatøbogen, 
som  istedenfor  fangat  (did)  har  ^sidan  til^^  hvorved  Menin- 
gen bliver  en  ganske  anden.  Denne  Læsemaade  bekræftes 
af  Sagaens  gamle  Haandskrift  i  Stockholm  (ikke  benyttet  ved 
Udgaven  i  Fornmannasogur) ;  der  staar:  „hann  let  giora 
borg  a  Valkdbiorgum  ok  let  sidan  f  æra  til  Nikolaskirlmi 
i  Oslo.^  ^  d.  e.  han  lod  bygge  en  Borg  paa  Valkabjorg  og 
lod  den  (Borgen)  siden  flytte  til  Nikolaskirke  i  Oslo. 

Meningen  er  aabenbart,  at  Kongen  siden  har  forladt 
det  begyndte  Borganlæg  paa  Aakeberg  og  har  benyttet 
de  til  Borgen  hugne  Sten  til  et  nyt  Borganlæg  i  selve  Byen. 
Situationen  angives  ganske  nøie ;  det  har  været  ved  Nikolas- 
kirken, altsaa  lige  ved  Broen  over  Oslo-elven.  Sagaens  Skil- 
dring af  Slaget  i  Oslo  21de  Apr,  1240  giver  os  her  vigtige 
Oplysningor  baade  om  Tiden  og  Anledningen  til  det  nye 
Borganlæg.  Det  var  netop  fra  Øst  over  Geitebruen,  at  Kon- 
gen foretog  sit  Angreb  paa  Hertug  Skule  i  Oslo ;  dengang 
var  der  ingen  Borg  ved  Nikolaskirken,  thi  Kongen  rykker 
over  Broen,  naar  uden  Hindring  til  den  nærliggende  Kirke 
og  marscherer  derfra  opad  Graden  Østrestrætet  til  Halvards- 
kirken.  Borganlægget  kan  altsaa  dateres  som  yngre  end 
1240,  og  Ændringen  af  Planen  skriver  sig  sikkerlig  fra  Kon- 
gens personlige  Erfaring,   at  der  ved  Broen  maatte  Oslo  for- 

*    Vigfussons  Læsning  er  unøiagtig;  jeg  har  selv  efter&eet  Stedet, 
da  Membranen  blev  i  1898  laant  liid  fra  Stockholm. 


440 


SMAASTYKKER. 


svares,  om  Byen  skulde  modstaa  et  Anfald ;  derfor  har  Kou- 
gen  bygget  sin  nye  Borg  der.  Samtidig  har  han  indseet,  at 
Borganlægget  ovenfor  Byen  ikke  kunde  beskytte  Byen  og  har 
derfor  opgivet  dette.  Ligesom  Borganlægget  i  Byen  er  yngre 
end  1240,  maa  omvendt  Anlægget  paa  Aakeberg  være  ældre 
end  1240,  altsaa  fra  et  af  Kongens  tidligere  Ophold  i  Oslo; 
nærmest  ligger  det  vistnok  at  antage,  at  Anlægget  paa  Aake- 
berg er  iværksat  efter  Ribbungekampene,  da  Oslo  flere  Qange 
var  udsat  for  Angreb  nordfra,  maaske  snarest  enten  Vinteren 
1226—27  eller  1229—30. 

Borgen  paa  Aakeberg  har  saaledes  havt  en  ganske 
kortvarig  Tilværelse,  er  maaske  ikke  bleven  færdigbygget,  og 
den  omtales  da  heller  aldrig  i  de  historiske  Kilder.  Naai* 
der  senere  nævnes  eller  forudsættes  en  Borg  i  Oslo,  maa 
dette  være  Borgen  ved  Geitabru.  I  Forordningen  af  Febr. 
1273  (NgL.  II  430)  opregnes  de  daværende  Borge  paa 
Østlandet,  hvortil  Forbrydere  skulde  sendes  i  Fængsel;  blandt 
disse  nævnes  en  Borg  i  Oslo,  altsaa  Borgen  ved  Geitebruen. 
Og  naar  Halkel  Krøkedans  i  1286  i  et  Brev  kaldes  „castel- 
lanus  in  Asloia"  (D.  N.  V.  No.  15),  antydes  fremdeles  det 
samme  „Kastels^  Tilværelse.  Senere  har  Kastellet  eller  Bor- 
gen ophørt  at  existere  som  kongelig  (hertugelig)  Borg,  thi 
kort  efter  anlagdes  den  stærkere  Borg  paa  Akershus.  Men 
man  har  dog  et  sikkert  Vidnesbyrd  om,  at  Borgen  i  Oslo 
ikke  var  helt  nedlagt,  om  den  end  blev  brugt  paa  en  anden 
Maade.  Der  findes  nemlig  en  Gaard  i  Oslo  ved  Navn  Tur- 
nen („Taarnet"),  hvis  Eier  i  1310  var  Haavard  „i  Tumn- 
ennum'*  og  i  1331  Thord  „i  Tunnænom"^.  Dette  „Taarn" 
kan  ikke  godt  være  andet  end  den  gamle  Borg,  som  nu  var 
anseet  som  overflødig  og  derfor  blev  overladt  eller  var  solgt 
af  Kongen  til  fredelig  Bebyggelse.  £n  Borg  paa  dette  Sted 
havde  heller  ikke  nogen  Berettigelse,  efterat  Bebyggelsen  i 
Oslo  i  Haakons  Hertugtid,  som  man  af  mange  Ting  kan  se^ 
var  voxet  østover  og  gaaet  over  paa  Elvens  østre  Bred, 

Navnet  „ Turnen^  viser  ellers,  hvad  der  vel  var  sely- 
følgeligt,  at  denne  Borg  ved  Broen  har  været  et  Stentaam^ 
et   Brohoved  uden  Ringmur. 

G.  S. 

»  D.  N.  III.  No.  87  og  II.  No.  179. 


REGISTER. 


Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V. 


29 


REGISTER. 


Aa    Kirke,    Lister,    321.    325.  —  i  Agdesiden,    269.    270.    276.    327. 
Prestegaard,  320.  329.  334.  350. 


Aaensire  Kapel,  320. 
Aakernes  Kapel  i  Aaseral,  321. 
Aaklangen  (Acklanger),    Indsø    i 

Eidskogen,  136. 
Aakre  Sogn,  Ryfylke,  324. 
Aall,    Niels,     Statsraad,    75 — 78. 


v.  Ahlefeldt,  Claus,  General,  402, 
404. 

v.  Ahnec,  Preben,  Commissarius, 
348.  389. 

Aker,  Gaard  i  Vang,  Hedemar- 
ken,  360.   365.    381.    384.    399. 


134.  135.  138,  141.  144.  197.      i      402.  404.  405.  413.  415.  416. 


Aamunde,    Biskop  af   Stavanger, 
224.  335. 


Akersherred,  354. 

Akershus,    44.    51.    90.    128.  132. 


Aaseral     Prestegjeld,     Lister    og  |      137.    143.    245.    248.   272.   276. 

Mandals  Amt,  314.  i      341.    345.    346.    350—354.  356. 

Aasolv  Aarmand,  301.  j      357.   361—367.    370.   373—377. 

Abel,  Oluf  Pedersen,  Birkeskriver,  I      379—384.   387.    390.   395.   399. 

422.  j      400.  403.  404.  406.  440. 

Absalon,     Erkebiskop    af    Lund,  I  Akershus  Len,  340.  350.  352.  357. 

225.  j      358.  360.  363.  376.  379.  381. 

Abt,    Nils    Clausen,    Lagmand    i  |  Albredns    de   Berwo.    Kjøbmand 

Stavanger,  270.  |      fra  Gotland,  154.  155.       •  , 

Achiron,  Henrik,  407.  j  Alexander  I,    Keiser  af  Kusland, 

Adam,  Kannik  i  Stavanger,  310.  |      19.  20. 
Adlercreutz,    Carl   Johan,   Greve,  i  Alf  Thorgardssøn,  Biskop  af  Stav- 

svensk  General,  87.  >      anger,  256.  257.  262.  294.  302. 

Adolf  IV,  Greve  af  Holsten,  148.  :  Alreksstader  Kongsgaard,  434. 
Agder,    228.   231.   238.    313.  314.  i  Alstad  i  Østre  Slidre,  322. 

324.  —  Østre,  301.  313.  '  Amerika.  42. 

29* 


444 


REGISTER. 


Amund    Joiissøn,    2oi> — 26o.     —  '<  Arnt     Klementssøn,     Biskop    af 

Sigurdssøn,  se  Bolt.  Bergen,  262. 

Anckarsvard,  Mich.,  Greve,  20.       Arnulf,  Kannik  i  Stavanger,  207. 
Anders   Madsen,    Borgermester   i-      — Scholasticus  i  Stavanger,  31(1. 

Tønsberg,  401.   —  Nilsen,  407.    Amvid    Arnvidssøn    i    Eidsfjord, 

—  Seyerssen,     Sogneprest    til       301. 

Dalhy  Neder,  422.  .  Arstad,    Gaard    i    Ottestad  Sogn. 

Andor  Hallsteiussøn.    Sogneprest '      Stange,  Hedemarken,  403. 

i  Vansyn,  301.  Aschehoug,  T.  H.,  Professor,  \<\. 

Andorn  Jensen,  Mag.,  26u.  216.  217. 

Andres,    Archidiaconus    i     Stav-  ■  Askel  fra  Norge,  Kjøbmand.  l.Vi. 

anger,     303.     —     Laurentssøn,        —  Jonssøn,  Biskop  i  Stavanger, 

Prost  paa  Lister.  269.  22(},    2()2.    28<).    281.    298.  3«.»3. 

Anfasterod,  Gaard  i  Ljungs  Sogn,        332.  334. 

Bohuslan,  392.  Askeldus,  Archidiaconus  i  Bergen, 

Anker,  Bernt,  Kammerherre.  182.        22(>. 

—  Carsten,  Statsraad,  184.  18.'».    Asker  Sogn,  Akershus  Amt,  3r»4. 

196.  —    Peder,    Statsminister,  I  Askim    Sogn,    Smaalenene,    364. 

197.  198.    —  Peter,   Guvernør,        367. 

8.  194.  Aslacus  fra  Gotland,    Kjøbmand, 

Ankerske  Fideikommis,   186.  191.  j      159.  163.  164.  171. 

203.  \  Atkinson,  184. 

^Annoldtz    Slotte",   Engeplads    i  ■  Audfinn    Sigurdssøn,    Biskop   af 

FoUo  Fogderi,  418.  '      Bergen,  229. 

Arendal,  185,  322.  Audun,  Biskop  af  Stavanger,  242 

Arendals  Provsti,  322.  —249.  251—253.  256.  261.  262. 

Amaldus  Crouse,  Kjøbmand,  162.  :      293.  294.  300.  307.  —  Hugleila- 
Arnbjørn  af  Heimnes,    293,    315.  ;      søn  af  Hegranes,  227. 

—  Jonssøn,  Lendermand,   226.  i  Augustinus    de    Giitlond,     Kjøb- 
Arne    (I),    Biskop  af   Stavanger.  "      mand,  154.  155. 

•227.    28n.    281.    283.   289.   293. !  Aumar  (Eime),  St.  Clemens  Kirke 
304—307.    311.    —    Kannik    i|      paa,  320. 

Stavanger,  227.  300.  —  (II)  ■  Austad,  Gaard  ved  Drammen,  192. 
Aslakssøn,  Biskop  af  Stavanger,  ■  Austad  Sogn,  Lister,  324. 
232.  237.  309.  —  cuculla.  Prest  j  Austin,  Charles,  215.  —  John, 
i  Stavanger,  228.  —  Magnus-  Professor  juris,  London,  215. 
søn,  219.  283.  —  Sigurdssøn, "  Avaldsnes,  288.  —  Kirke,  320. 
Biskop  af  Bergen,  330.  —  Vade,  —  Kongsgaard,  238.  —  St. 
Erkebiskop  af  Nidaros,  235.  Olafs  Kirke  paa,  274.  320.  331 

v.  Arnheim  (Aniim),  Haus  Georg,  t      — 333. 

Feltmarschal.  338.  ;  Avignon,  232,  234—237. 


REGISTER. 


445 


Baad,  Morten,  Handelsmand,  428. 

429. 
Baahus   Len,   Baahuslen  (Bohus- 
len),   167.    171.    173.    177.  349. 

:)8r).    390—394.    400.    —    Slot, 

230.   260.    345.   346.    349—351. 

:',58— 360.    370.    374.   375.   381. 

385. 
Baard,    Prest  i    Avaldsnes,    306. 

—  i  Hestbø,  315. 
Bagge,  Stig.  Foged  i  Lister.  274. 

275. 
Baglerne,  226.  437. 
Bang,   Jens   Jacobsen,   Lagmand 

paa  Oplandene,  388.  400.  413. 
Banner,  Erik,  Generalkommissær, 

402.  404.  406. 
Barbu  Kirke,  Nedenes,  322. 
Baring  Brothers,  Firma  i  London^ 

217.  ^ 

Basel,  255,  257. 
Bech,  Else,  Frk.,  194.  —  JFrederik 

Julius,  Biskop,  193. 
Bem(b),  Michel,  Lieutenant,  367, 

368. 
T.  Bennigsen,   Levin  Aug.  Theo- 

phil.  Greve,  russisk  General,  21. 
Bentham,  Jeremy,  215. 
Bentinck,  William,  Lord,  215. 
Berby,  Gaard  i  Enningdalen,  401. 
Bergs     Kirkegaard    (Aa,    Lister), 

321. 
Berge,    Gaard    i   Vang,    Valders, 

403. 
Bergen,  149.   155.  157.   170—173. 

175.    177—179.    190.    222—224. 

226.    228.    232.   234.    237.   247. 

253.    254.    256.    258.   260—262.  j 

265—269.  271.  273.  274.  277— 

280.    28-i.   285.    290.    293.    294. 

309.    310.    312.   316.    328.   329. 


338.  341—344.  350.  352.  374. 
389.  406.  407.  409.  415.  433 
—438.  —  Apostelkirken  i,  230. 
257.  28^  —  „Brattrinn",  Gaard 
i,  161.  —  Buntebol  i.  343.  — 
Domkirken  i,  273.  408.  —  „Ei- 
narsgaarden"  i,  172.  —  „Fin- 
negaarden"  i,  438.  —  „Guld- 
skoen",  Gaard  i,  159.  171.  — 
Kongsgaarden  i,  265.  267.  268. 
270.  —  Kristkirken  i,  237.  — 
Munkeliv  Kloster  i,  228.  249. 
251.  292.  320.  —  Nonneseter 
Kloster  i,  336.  —  Peterskirken 
i,  237.  —  St.  Mariæ  Kirkegaard 
i,  227. 

Bergen,  Biskopsmøde  i,  229. 

Bergens  Stift,  233.  261.  264.  296. 
298.  323.  330.  33().  406.  —  Vaag, 
171. 

Bergenhus,  270.  271.  276.  277. 
341—344.  407.  —  Amt,  407.  — 
Len,  343.  350.  388.  —  Stift, 
407. 

Berger,  Gaard  i  Valders,  418. 

Bergstigen  ved  Frederikshald,  350. 

Beril  Jensen,  Foged,  413. 

Bernardus  Barran,  Kjøbmand, 
178. 

Bernstein,  Slag  ved,  338. 

Berom,  Georg,  Kapteinlieutenant, 
356. 

Bilde,  Eske,  Lensherre  paa  Ber- 
genhus, 270—278.  —  Sten  Erik- 
sen, 372. 

Bildt,  Anders,  til  Nes,  413.  420. 
421.  —  Vincents,  til  Nes,  Gene- 
ralkrigscommissarius,  379 — 381 . 
385. 

Bircherod,  Jens,  Biskop  i  Chri- 
stianssand,  219. 


44«> 


REGISTER. 


Kirøttiiieroi-deneii.  'H\K  Aslak.   Erkebiskoii   af  Nidaros, 

Hiri   Kirke,  Thoton,  .S*^».  '2i2.  247.  1>:.2.  253.  2S4.  302. 

Hirkenfs  Sogii.  Ntnlenes.  ;>24.  Bore,  Gaard  i  Bore  Sogn.  .Tæde- 

-Biskopsstolen"     i>da     Katteraas-  ren.  240. 

Heien.  2\h\.  Borjr  iSarps1>org).  433. 

Jijallaiid.  Gaanl  i  Gest  al.  2ii<.  Bnrjre    Kirke.     Smaaleneiic.    30ri. 

Bjelke.    Christian.    Admiral.   421.  3t»T. 

—  Hans,  til  Saxlund.  :»T»).  42*..  Burgesysst*!.  25li. 

—  Henrik.  4.»berst.  MÅ.  34^—  Borregaard  i  Tune,  1«2.    l!»4. 
3.V2.   —  Jens  Aagesson.  Kans-  Boston  i  England,  149.   l.'>2.  ir.4. 
ler,    .Ul— :M4.    316.    34'*.    :;;.!.  VA\.   itii. 

:;^1.  3>7.  30S.  411.   —  Jorjreii,  Botolf    (Bothulf)     fra     Gotland, 

Genrrallieutenant.  .MT.  ;>.'•(».  :ir»s  Kjolnnand.  1D().  ir>7.   16(» — 164. 

:iT2.   374.   :;7.'».   3*<1.   :SS.'»     :;**s  l<»s.  174.    —  AsbjomsMm.    Bi- 

—  Ove.  Befalingsmand  paa  Ber-  skoji  af  Stavanger,  2 IS.  237— 
-renhus,  :i>K  HU.  4<.>2.  4«4.  —  23M.  jr.S.  2t»l. '309.  325.  —  Byr- 
Vibeke.  42'..  kin.  gotlandsk   Kj^ibmand.  151. 

Bjelkerøen  i  Sund,  2«»4.  I*»-». 

Bjorg^-in  (efr.  Bergen».  434.  Boii hun  &  Baker,  Forretningslias 

Bjorn.     Sogrneprest    i    Oddernes,  i  Tx^ndon.   1^3. 

2<S7.    —     Thnrgardsson.     Kun-  Bral»ant.  382. 

uik  i  Hamar.  2."'»t}.  Bragernes.  344.  367. 

Bjr.rnstiema.Majrnu>Fr.  F..>veii>k  Brandt,  Christian.  Major.  .34!. 

Gentralniajur.    4«.i.   07.    71—7."..  Bredevandet  ved  Stmvanger.  2S1. 

77.    7^^.  ^n_in».   1o;;_Km-..   127.  2^7— 2'<9. 

12V.    131.    134.    1;,'..    i:'iS.    141.  -Bremserud-<o:Grunsm*l?i.(Taird 

14  3.  i  R4»ken.  4 is. 

Hlair.  Lanrt-nt?.  Ober^tt.  3:.2.  Bri>eid    iHerredi     Sogn.     Uster, 

IJlix.  Hans.    .Sognejnvst    til  Man-  ■»-4. 

iier,  4i»7.  Bru  Kirke  i  Vang.  Yalders  322. 

lio-iekinus  d^'GnTl..:i.l.  KinLniaij-l.  Brtn-h.  Olaf.  cand,  theoL.  217. 

ir. 4.  l.'i:..  Brt^ckdtirff,    Ditlev,    Obeivt.    3r,2- 

-Boder.    IV    «lan sko-,    i    Maii-k:.  ■••'•»- 

27t».  427.  42S.  Bn:»ckenliiius.  Bartre  Magdalena. 

Uodild  Xilsdaiter.  4!  J.  4i:«.  —  Erik.  Lensherre  i  Man- 

l>.»dpsagen.  1  *♦.'».  dal.  428.  —  Henrik,  Lenshene 

Bitgstad.    Gaani    i    Vr>ti\     A  kt- r.  i  Mandal,  42?.  —  Jøt^n  Otto, 

l'»7.  lOS.  204.  nhersi.  4I,\ 

Bokenes.  Gaard  i  Gand.  -Jm.;.  Bromley  i    Kent.    1S3-    184.    iy9. 

B**h.  Amund  Siirunl>son.  247.  —  2kV,  21 2. 


REGISTER. 


447 


Bru,  0  i  Mosterø  Herred,  284. 
280.  —  Kirke  paa,  ;i20. 

Briigge,   147.  108.  178.  179. 

Briiggemann,  Jost.  Kaptein,  :{69. 
373. 

Brun,  Christiern  Nielsen,  Sogne- 
prest i  Nyborg,  428. 

Brynla  Len,  318. 

Bud  i  Romsdalen,  27(). 

Budde,  Frederik  Otte,  Oberst, 
393. 

Bulow,  Jacob,  Oberst,  41.'). 

Buknfjorden,  314. 

Busch,  Diderik,  Borger  i  Bergen, 
344. 

Byer  Sø,  Vermland,  347. 

Bygland  i  Sætersdalen,  314. 

Byre,  Gaard  i  Fister  Sogn, "5  Ry- 
fylke, 3ir). 

Bægnadalen,  Kirke  i,  322. 

Bø,  Gaard  paa  Fogn,  Finnø  Her- 
red, 293.  —  Gaard  i  Haa,  Jæ- 
deren.  Kirke  paa,  320.  —  (Sog- 
gendal),  207.  —  Sogn  (Torve- 
stad, 324.  —  (Torvestad),  Kirke 
paa,  320. 

Calinger  de  Gutlond,  Kjøbmand, 
159.  103.  lOf). 

Campbell,  Th.,  engelsk  Digter, 
215. 

Camps,  Louis  de,  svensk  Gene- 
ralmajor, 41.  43.  47.  48.  50.  54. 
58. 

Caniiing,  George,  britisk  Premier- 
minister,  199.  200. 

v.  Cappelen,  Didrich,  187.  —  Pe- 
der, 192. 

^Caroline  Mathilde",  Skib,   191. 

Carstens,  Hoteleier  i  Christftinia, 
180. 

„Cayserinne-',  Skib,  15(). 


Cederhjelm.  Germund  liudv..  Ba- 
ron, Øverste-Kammerj  linker,  87. 

Chamber,  P.,  398. 

Chislehurst,  200.  —  Camden  Plaee 
i,  200. 

Christen  Pedersen,  Sorenskriver, 
413. 

Christian  III,  Konge  af  Danmark 
og  Norge,  271.  270.  277.  427. 
-y  IV,  Konge  af  Danmark  og 
Norge,  354.  405.  —  V,  Konge 
af  Danmark  og  Norge,  380. 
390.  400.  —  Frederik,  Konge 
af  Norge,  8—11.  15.  22.  27.  29 
—31.  33.  34.  30.  40.  43—47.  53. 
54.  58—71.  73—75.  77.  78.  82 
—80.  88.  92.  95.  90.  103—100. 
111.  123.  127.  129.  130.  133— 
135.  140.  184.  185. 

Christiania,  15.  21.  22.  27.  43.  44. 
51.  52.  59.  70.  83.  99.  109.  128 
—130.  133.  137.  139.  140.  143. 
182.  180.  190.  191.  193.  194. 
190.  197.  203.  344.  34.5.  349. 
350.  352.  353.  350.  357.  303. 
309—372.  :i75— 377.  382—385. 
388.  395.  390.  399—401.  403. 
406.  408.  425.  —  Aakeberg  i, 
439.  440.  —  Elefantapothekets 
Gaard  i  Toldbodgaden  i,  305. 
—  Grønland  i,  307.  —  Hammers- 
borg  i,  307.  —  Hellig  Trefol- 
digheds  Kirke  i.  300.  408.  — 
Johanneskirken  i,  108.  —  Pi- 
perviken  i,  307.  —  .,Thord  Pe- 
dersens Kvarter**  i.  305.  — 
Vaterland  i,  307. 

..Christiania  Intelligentssedler" , 
100. 

Christianssand,  185.  191.  219.  321. 
428.  430.  —  Kathedralskole  309. 


bA^- 


448 


REGISTER. 


Cliristieni    I,    Unioiiskongc,    254.    Dekin,  Laurentius  (Magni),  Foged 


2:)iy.  257.  260.  280.  281.   —  II. 


i  Stavanger,  291. 


Fnionskonge.   260.    261.   263—    de    la    Gardie,    Magnus    Grabriel, 


2(>9.  272— 27:>.  209.  333. 


Christopher    af   Bayern.    Unions- ;      398. 


Greve,  JRigsskatmeRter,  386-  388. 


konge,  248.  254.   —    af  Olden-    ^Den  stumme  Raadsherre",  For- 

tælling,  337. 
DennewJtz.  Slag  ved,  197. 
Denovan,  Francis  Garden,  engelsk 


burg,  Grev.  276. 
Claus  Andersen,    Foged  i  Thelc- 

marken,  401. 

Clemens  VI,  Pave,  235.  305.  Forretningsmand,  19.'». 

Collett,  Jonas,  Statsraad,  75 — 78.  !  Deventer,   162. 

1.34.    135.    13S.    139.    141.    144.    Disen,  Gaard  i  Vang,  Hedemarken, 


—  Marthine  Johnette,  Fru.  190. 


360.  365.  405.  415.  416. 


—  Otto.  Kjøbmand,  19().  Dominicus    de*  Aula,    Kjøbmand, 

Conradus      Carj^entarius,      Kjøb- ;      159. 

mand,   160.  163.   164.  j  Doi-tmund,  162. 

Cowell  J.  AV..  186,  200.  !  Dovre,  388. 

Creiitz,    Lorentz,    Baron,    Lands- .  Drachenberg.  Erik,  svensk  Oberst- 

høvding,  384.  387.  3KS.  lieutenant,  389. 

^Cristofre",  Skib,  177.  .       i  Dragsmark  Kloster,  173. 

Czernecki,  Stephan,  General,  398.  j  Drake,  Erik,   svensk  Oberst,  31Hi. 
Dacia,  Kirkeprovins.  232.  !  Drammen,   44.   51.  128.  186.  189. 

Dal  (Dalsland).  348.  349.  352.  —        191.   392. 

Gaard   i    Hunn   Sogn,    Vardal,  ■  Drostrup,  Hans  Nilsen,  til  Skous- 

41^.  gaard,  422. 

Dalarne,  3x5.  i  Drøbak,  136.  137.  142. 

Dalene,  268.  320.  !  Drøbaksund,  395. 

Dalve.  Gaard  i  Xærstrand,  297.     j  Duborgh,  A.  H.  CTi.,  Fru,  190. 
Danmark,  12—14.  17.  21.  60.  116.  |  Eda    Skanse,    385.    386.    396.    — 

IIK    119.    123.    121.    148.    14iJ.  '      Sogn  i  Vermland,  347. 

ls3.    204.    20.'».    219.   225.   240.  |  Edvardsen,  Edvard,  se  Eiben. 

254.    264.    277.    287.   305.   329.  j  Edward    I.    Konge    af    England, 

3:*.3.    33^.    341.    350.   355.   357.        14^=^.    149.    180.    —    II,  Konge 

:\m.  367.    370.    374.    376—378.        af  England,  148.  149.  163.  177. 

428—430.  432.  —    III.     Konge    af    England, 

Danskome.  59.  163. 

Danzig.   107.  3s2.  '  Egdafylke,  222. 

Darwin.  Charlos,  215—217.  Egeberg.  Westye,  Grosserer,  196. 

Degcnfeld,  Kannibal,  Friherre  af.    Egen  (Eiken)  Kirke,   Lister,  325. 

415.  Egil  Skallagrimssøn,  434. 

Deichman.  Carl.  Assessor,  411.        Egersund,  267.  309.  314.  320. 


REGISTER. 


449 


Eibeu,   Edvard  Edvardsen,   Kon- 

rektor,  338.  408. 
Eidså  i  Rj^ylke,  315.  330. 
Eidsberg  i  Smaalenene,  244.  334. 
Eidsfjord  Sogn  i  Hardanger,  222. 

296.  301.  313.  —  Kirke,  323. 
Eidsfos  Jernverk,  102. 
Eidskog,  Solør,  345.  375. 
Eidsvold,    183.   185.   198.  370.   — 

Rigsforsamlingen    paa,    44.    45. 

98.  126.  133.  140.  —  Sogn,  359. 
Eikundasund,    22().    —    Lafranz- 

kirkja  i,  331,  332. 
Eiliv  Arnessøn,  Erkebiskop  af  Ni- 
daros,  229.   294.  329.  —  Jons- 

søn,  Biskop  af  Stavanger,   258 

—260.  202.  2()3.  295.  326—328. 
Eime.  Kirke  paa,  i;51.  320. 
Einar  gotnoski,  172. 178.  —  Kongs- 

maag,  220. 
Eivind,    Biskop     Auduns    Eader, 

244.     —     Pecrsen,    Kannik    i 

Stavanger,  277. 
Elias  clericus  de  Xorwey,  161. 
Elof  Smerelichir,  Kjøbmand,  100. 
Eltos,  Gaard  i  Tryssil,  419. 
Elverum  Prestegaard,  388. 
Elv,    Bispesædo    i   England,    152. 

154. 
Emden,  382. 
Endride  Erlcmdssøji  af  Losna,  245 

—247,  290. 
Engelbrekt  Engolbrektsson,  Rigs- 

høvcdsmand,    247.  —  Erikssøn 

.til  Helle",  252. 
Enger,    Ødegaard   under   Arstad, 

Stange,  Hedemarken,  403. 
v.  Engestrom,  Lars,  (tvcvo,  svensk 

Udenrigsminister,   i:*). 
England,   148.   150- -15().  103.  100 

—  109.   171.  173—170.  17S.   179. 


183.  184.  188.  192.  194.  196— 
201.  205.  209—215.  223.  220. 
246.  430.  434. 

Englænderne,  146.  149.  167.  177. 
178.  214. 

EnningdalcD,  Smaalenenc,  393. 
400.  401. 

Erengisl,  Abbed  i  Utstoin,  330. 
—  Pederssøn,  Sogneprest  til 
Vanse,  310. 

Erfjord  Kirke,  Ryfylke,  319. 

Erik  (Eirik),  Abbed  af  Utstein, 
230.  204.  335.  —  (II),  Biskop 
af  Stavanger,  229.  230.  264. 
297.  335.  —  biskoppelig  Official 
i  Stavanger,  299.  —  af  Pom- 
mern, Unionskonge,  245 — 248. 
255.  259.  279.  290.  308.  427.  — 
Prest  i  Gand,  300.  —  alspak, 
Lendermand,  434.  —  (I)  Ivars- 
søn.  Biskop  af  Stavanger,  sen. 
Erkebiskop  af  Nidaros,  224. 
225.  303.  335.  —  Magnussøn, 
Konge  af  Norge,  227.  280.  300. 
332.  —  Ogmundssøn,  Kannik 
i  Stavanger,  229.  —  Ormssøn, 
Væbner,  203.  206.  270. 

Erikstad  (Landskrone),  427. 

Erlend,  Abbed  i  Utstein,  242. 

Erling  paa  Kvidin,  310.  —  Orms- 
søn Skakke,  Jarl,  315. 

Ernaldus  le  Gaut  (le  Quyte)  de 
Northbergen,  Kjøbmand,  1 59. 
103.  164.  174. 

Esmark,  Jens,  Professor,  190. 

v.  Essen,  Hans  Henrik,  Greve, 
svensk  Feltmarschal,  10 — 17. 110. 
118.   119. 

Estland,  102.  108. 

Eswaldus,  Kjøbmand  fra  Gotland, 
154.  155. 


450 


REGISTKR. 


Etnedal,   Nordre,    Valders.    Kirko    Elamlæudernc,  146.  I.')!.  ITf». 

i,  322.  „Flaiiderfar-,  Skib,  157.  108. 

Eton  Skole,  18:1  212.  Flandern,  IM».  108.   174.  175. 

Eugeniiis  IV,  Pave.  247.  Fleischer,  EsaiaSjOberstlieuten ant. 

Europa,  23.  118.  153.  100.  170.  350.  370.  379— 381. 

Everth,  John,  engelsk  Kjøbmand,  <  FlékkeQords  Provsti,  320. 

195.  Flekkerøen,  :U4. 

Evje    Gaard  i    Kygge,  259 — 201.    Flemming,    Erik,    Landshøvding, 

—  Prestegjeld,  314.  385. 

E\  neriis  fra  Gotland,  Kjøbman<l, ,  Folckersalim,  Frants  Wilhelm,  Ge- 

159.  103.  171.  172.  175.  neralmajor,  411. 

Eystein  Aslakssøn,  Biskop  af  Oslo, :  Folden,  434.  430. 

318.  — Erlendsson,  Erkebiskop  1  Folkesbygden    (Hafslo     i    Sog^i, 

af  Nidaros,  224.  204. 

Faaberg  i  Gudbrandsdalen,  ;>04.      Forenede    Stater,    Nordamerikas, 
Fakstad,  Gaard  i  Sand,  :^)4.  205.  20<i.  208. 

Falsen,  Alette,  Fru,  194.  —  Chr.    Fornebo,  G-aard  i  Bærum,  198. 

M.,  Sorenskriver,  9(J.  ll-*<.  Foss  i  Søndre  Undal,  Kirke  paa, 

Falsterbod,   108.  :521. 

Farsunds  Kirke,  !»21.  Foss,  Niels,  Etatsraad,  353. 

Fauchald,  Peder,  Storthingsmand.    Fossan  Kirke,  Ryfylke,  320. 

207.  Foster,    Augustus    John,    britisk 

Fede  Sogn,  Lister,  314.  324.  330.        Diplomat,  23. 
Fet  Sogn,  Romerike,  :J04.  307.        Frankrig,  205.  211.  203. 
Finder    de    Gutlond,    Kjobman<l,  >  Franskmændene,  179.  18C». 

154.   155.  Frederik  I,    Konge   af  Danmark 

Finn  forrædi,  437.  43h.   —    Hal- :      og  Norge,  260.  207.  270.  27*3— 

dorssøn,    Kapelmagister  i  Ber- "      275.  333.  —  III,  Konge  af  Dan- 

gen.    229.    —    Ogmundssøn    af  ■      mark  og  Norge,  361.  368.  377. 

Hestbo.  315.  387.  399.    —  Davidsen,  Foged, 

Finnerne,  370.  :)8:>.  413.  —    Pedersen,    Lieutenant, 

Finno    Sogn.    Rvfvlke,  2()7.    277.        345. 

293.  304— 3()0.  309.  315.  Frederiksborg  Slot,  301. 

Fircks,  Johan,  Generalmajor.  385.    Frederikshald,  29.   117.  18(».   191. 

402.  404.  Frederiksstad,  29.  :50.  32—34.  40. 

Fister  Sogn,  Ryfylke,  324.  72.   73.   H9.  120.  127.  131.  138. 

Fjeld,    Nordre,    (iaard   i    Skoger,        144.    ISO.   340.  375.    39.5—399. 

Jarlsberg,  419.  403.  424. 

Fjotland  Kirke,  Lister,  :>20.  .  Frederikssten,  29.  30.  33—35.  47. 

Fjære    Kirke,  3i:*,.  328.  —  Sogn.  '■      89.  90.   120.  128.  131.  130.  142. 

Ne<l«'nes.  324.  •  Frederiksværn.  430. 


REGISTER. 


451 


Friis,  Mogens,  Rentcmester,  407. 

—  Peder  Claussøn,  Sogneprest 

til   Undal,    2l8.   237.   244.   251. 

278.    279.    291.    294.   296.   313. 

334.  427. 
Friserne,  101.  179. 
Frogner,    Lille,   Gaard  ved  Chri- 
stiania, 194. 
Fron  Sogn,  Akerhus  Amt,  403. 
Frostathhigsloven,  282. 
Fullarton,  John,  213. 
Fyrstraa   i    Vestre   Slidre,  Kirke 

paa,  322. 
Færvik  Kapel,  Arendals  Provsti, 

322. 
Færøerne,  240. 
Førdésfjordens  Kirke,  Karmsunds 

Provsti,  319. 
Gaarmand,    Johan,    Landcommis- 

sarius,  363.  364.  370. 
Gahn  af  Colquhoun,  Carl  Pontus, 

svensk  Generalmajor,  25.  "70. 
Galt,  Poder,  Kaptein,  349. 
Galton,  Douglas,  185.  —  Herbert, 

185. 
„Garaleby"  (Sarpsborg),  396. 
Gammel-Lodosc,  347. 
Gan  Brug  i  Fet  Sogn,  182. 
Gardermoen,  198. 
Gauldalen,  259. 

Gausdal  i  Gudbrandsdalen,  364. 
,,Gauf',  Skib,   156—160.  165.  174. 
Gaut  Jonssøn  af  Mel,  226. 
Gaute    Erhngssøn  af  Tolga,   227. 

2S6.  293.  301.  315.  —  Ivarssøn, 

Erkebiskop     af    Nidaros,     260. 

328. 
Gedde,  Brostrup,  Oberberghaupt- 

mand,  381. 
v.    Geelkerck,     Isak,     Ingenieur, 

367. 


Gerhard  I,  Greve  af  Holsten,  148^ 
v.    GersdorfiF,   Anna    Maria,    415. 

—  ChristofiFer  Frederik,  Oberst,. 

398.  417.  420. 
Gerthrud  Eilivsdatter,  259. 
Gilbart,  James  "William,  213. 
Gjelleraasen  ved  Christiania,  375. 
Gjernes  i  Søndeled,  329. 
Gjerpens  Prestegjeld,  Bamle,  310. 
Gjerstad  Sogn,  K edenes,  326.  327. 

330. 
Gjord       Andersen,      Justitsraad, 

415. 
Glommen,    34.    35.    89.    90.    131. 

132.    136.    1'38.    142.    144.   396. 

399. 
Glubas  (Gloubo),  Gregorius,  406. 
Goclenius,   Rudolph,   Professor   i 

Marburg,  337. 
„Goldscobusce",    Skib,    159.    171. 

172. 
Gonoricus    AVadder,     Kjøbmand, 

162. 
Gotland,  148.  1.5U.  151.  153.  155. 

157.    163.    165.    166.    168—175. 

255. 
Gotlændingerne,    Guter  ne,    1 46 — 

148.    1.50—153.    155.    160.  ,163. 

166— lf-8.  170.    171.    173.    174. 

178-180. 
„Graagraa8en",     Jordebøger     for 

Stavanger  Stift,    218.  219.  239. 
Greifswald,  257. 
Gretnes,    Gaard    i    Borge    Sogn, 

Sraaalenene,  424. 
Grini,  Gaard  i  Bærum,  194. 
Grjotheim,    Gaard    i    Randeberg 

ved  Stavanger,  297. 
Groeningen,  162.  382. 
Grote,  George,  Historiker,  215. 
Grønvold,  Familie  i  Bergen,  412. 


452 


REGISTER. 


Gudbrandsdalen,  356.  388.  401. 

Gudrun  Hallsteinsdatter,  239.  — 
Koks,  289. 

Gunther,  Jørgen,  Kapteinlieute- 
nant,  388. 

Gulathingsloven,  222.  282. 

Guldsmedmoen,  314. 

Gulsvik,  Kirke  paa,  ved  Krøderen, 
322. 

Gunnar  Erikssøn,  Biskop  af  Stav- 
anger, 253.  254.  261.  280.  289. 
311.  —  Erikssøn,  Sogneprest 
til  Hauskeid,  254.  —  Haakons- 
8øn,  Sacrista  i  Stavanger,  300. 

—  af  Lidarende,  435.  —  de 
Norbergh,  Kjøbmand,  161.  — 
Thorgardssøn,  Biskop  af  Ha- 
mar, 256.  257.  259. 

Gunnbjørn  Arnsteinssøn,  254. 

Gunne  Brat  fra  Bergen,  161.  — 
brattr,  Eaadmand  i  Oslo,  161. 
Bret  (Gunor  Baret)  de  Toncs- 
berwe,  Kjøbmand,  161. 

Gunnerus  Prat,  Kjøbmand,    101. 

Gunnhild,  Erik  Blodøxes  Dron- 
ning, 435.  —  Gunnarsdatter, 
293. 

Gunnvor  Olafsdatter,  297. 

Guttorm,  Biskop  Alf  Thorgards- 
søns  Frændc,  258.  —  Paalssøn, 
Biskop  af  Stavanger,  230.  231. 
261. 

Guttormus  Evindi,  scolaris  Osloen- 
sis,  244. 

Gylands  Kirke,  Liwter,  321. 

Gyldenløve,  Christian  Ulrik,  365. 

—  Ulrik  Frederik,   Statholder, 
:U)().    404.   406.    407.    411.    412.  | 
415.  425.  426.  ' 

Gyldenløvefeiden,  411.  i 


Gyldenstjerne,  Mogens  Henriks- 
søn,  Befalingsmand  paa  Akers- 
hus, 272. 

Gyrd  Aslessøn,  Biskop  af  Stav- 
anger, 235—239.  261. 

Gyrid  Oddsdatter,  297. 

Gotaland,  165.  166. 

Go teborg,  19.  20.  185.  392.  394 
—396.  399. 

Haakon  (I),  Biskop  af  Stavanger, 
228.  229.  289.  —  Erkebiskop  af 
Nidaros,  227.  —  fra  Norge, 
Kjøbmand,  156.  —  Erlings- 
søn,    Biskop    af   Bergen,    230. 

—  Haakonssøn,  Konge  af 
Norge,  226.  227.  280.  281.  315. 
439.  —  Haldorssøn,  Kannik  i 
Stavanger,  228.  —  (II)  Ivars- 
søn.  Biskop  af  Stavanger,  240 
—243.  261.  301.  —  Magnussøn 
den  ældre,  Konge  af  Norge, 
177.  178.  281.  288.331.440.— 
Sigurdssøn  Ladejarl,  435.  — 
Sverressøn,  Konge  af  Norge, 
225.  —  Valthjovssøn,  Prest  i 
Tveid,  301. 

Haaland,     Kirke    paa,    Jædereii, 

320.  —  Sogn,  320. 
Haalogaland,  234. 
Haastein,  0,  Jæderen,  279. 
Haavard,  Biskop  af  Bergen,  303. 

—  i  Turnen,  440. 
Hacro(n),  se  Achiron. 

v.  H adelen,   Knud,   Oberstlieutc- 

nant,  413. 
Haderslev,  15().  168. 
Hafslund  Brug   i    Skjeberg,    47. 

182.  192.  194.  195.  395. 
Halden   (ofr.  FredtTikshald),  344. 

346.    348—352.    374.   375.   380. 

391.  305—401.  403. 


REGISTER. 


453 


Halland,  Gaard  i  Erfjord,  293. 
Hallgeir  Asmundssøn,   Biskop  af 

Stavanger,  239.  240. 
Hallingdal,    222.    296.    313.    316. 

•lOO 

Hallkel  Krøkedans,  440. 
Hallvard     Graatop,    247.    —     af 

Harde,  228.  31  f).  —  Thordssøn, 

Arciiipre8b}'ter  i  Oslo,  244. 
St.  Hallvard,  170. 
Halsaa  ved  Mandal,  327. 
Halsnø,  343. 
Hamar,    222.   230.   231.  235.  237. 

239.    24r).    257.   261.    266.   267. 

278.    284.    291.    384.    —    Stift, 

230.  312. 
Hamburg,  162.  382. 
Hammerstad,     Gaard    i    Thoten, 

418.  421. 
Hamon  Gaut  de  Norwagia,  Kjøb- 

mand,  158.  163—165.   174. 
Håna,  Gaard  i  (Tand,  293. 
Hananger,  Gaard  i  Vanse,  313. 
Handingmand,   Mogens    Hansen. 

til  Fossergaard,  402. 
Hannibalsfeiden,  344.  372. 
Hans  Hansen,  se  1)  Lilienskiold, 

2)  Smit.    —    Knudsen,    Decan, 

270.  —  Tausen,  272. 
Hanseaterne,  145.  146.  148 — 153. 

163.    166.    168.    173.    178—180. 

200.  427.  —  i  Bergen,  249.  256. 

258. 
Hansestæderno,  147.  151.  168.  175. 

178.  238. 
Harald  Eriksspn  Graafeld,  Konge 

af  Norge,   433 — 435.    —    Mag- 

nussøn  Gille,  Konge  af  Norge, 

223.  —  SigurdsHøn  Haardraade, 

Konge  af  Norge,  433.  436. 
Harde,  Gaard  i  Sandeid,  315. 


Hargnarstad  i  Holme,  Kirke  paa^ 
321. 

v.  Hartmansdorff,  August,  197. 

Hartmark  Kirke,  Mandals  Fog- 
deri, 321. 

Harwich,  185. 

Hassel  under  Kogustad,  Balke 
Sogn,  0.  Toten,  403. 

Haug  (Eker),  255. 

Haxthausen,  Frederik  Gottschalk,^ 
Generallieutenant,    8.  138.  193. 

Hedemarken,  128.  340.  354. 
359.  374.  377.  383—386.  433. 
434. 

Heftye,  Familien,  192. 

Heggen  og  Frøland,  Smaalenene, 
373. 

Heiberg,  Anders  Søfrensen,  So- 
renskriver, 407. 

Heimnes  i  Jelse,  315.  333. 

Heinsrud  under  Kobbervigen  ved 
Strømsø,  419. 

Helge  Sæbjørnssøn,  Hj*.,  293. 

Helle,  Gaard  i  Strand,  Ryfylke(?). 
2^2. 

Helleland  Sogn,  Dalene,  301. 

Helleru<l,  Gaard  i  Aker,  418. 

Det  Hellige  Land,  223. 

Helsingborg,  241. 

Helvaderus  (Hellevad),  Boel  Lau- 
ritsdatter,  422.  —  Else  Lau- 
ritsdatter,  422.  —  Hans  Lau- 
i-itssen.  Sogneprest  i  Svendborg, 
422.  —  Herman  Lauritssen, 
422.  —  Laurits  Nilssøn,  Sogne- 
prest i  Svendborg,  414.  420. 
—  Nicolaus,  Kalendariograf, 
414.  —  Nicolaus  Lauritssøn, 
se  Silberstein.  —  Peder  Lau- 
ritssen, 422. 

Henricus  de  la  Porte,  Kjøbmand, 


454 


REGISTER. 


162.   —  (lo  AVyhuid,  Kjøbniand, 

i()2. 
Hoiirik,  Biskop  i  Stavanger,  22G. 

—  III,  Konge  af  England,  150. 

1.');^.  —    Benediktssøn,    Abbed, 

2():i.  209.    284.    330.    —    Løve, 

Hertug   af  Braunschweig,  148. 
Herbertus   de    Aleniannia,   Kjøb- 

niand,  IT)?. 
Herjedalen,  3(>8.  300.  390. 
Herniund  Bergssøn,  17"). 
HeiTed  Sogn,  Lister,  324. 
Hesnes  i  Østro- Agder,  273. 
H(»ss,   Henrik,    Major^    3r)4.    35"). 

;jG.t~300. 
Hessen,  337. 
Hostby,  Gaard    i)aa    Finnø,    315. 

Hostvold,  Gaard  i  Løiten  Sogn, 
Hedemarken,  418. 

Hetland  Sogn,  Jfiedcren,  207. 

H(*uch,  Peter  Andreas,  Kjøb- 
niand,   187. 

Hoyricus  fra  Bergen,  Kjøbmand, 
15S. 

Hielm,  Jonas  Anton,  Høiesterets- 
advokat,   190.  432. 

Hildebrand  fra  !Neuhofen,  Kjøb- 
mand, 1 75 —  1 77.  1 79.  —  Sunder- 
mann,  Kjøbmand,  175 — 177.179. 

Hiser-Tangen   ved   Arendal,   334. 

His(i  Sogn,  Nedenes,  324.  —  Kirke, 
322. 

Hitterø  Sogn,  Lister,  298.  32  1. 

Hjaltland,  172. 

Hofnagel,  Mit^hael,  408. 

Hogvaldstad  paa  Mosterøen,  Kirke 
naa,  320. 

Hol  under  Rognstad,  Balko  Sogn, 
0.  Thoten,  403.  420. 

Holberg,  Ludvig,  :>5.'). 


Holck,  Henrik,  Oberst,  338.  33«. 
Hole    Bispedømme,    Island,    230. 

—  Sogn,  Ringerike,  323. 
Holger  Jensen,    Præceptor,    417. 
HoUand,  273.  382.  430. 
Hollændeme,  146.  179.  180. 
Holm,    Gaard    i   Polio    Fogderi, 

418. 
Holmboe,  Chr.  A.,  Professor,  210. 
Holme    Sogn,    Mandal,    334.     — 

Kirke,  307.  331. 
Holmongraa,  Slag  ved^  224. 
Holmestrand,  419. 
Holstein,  Huset,  8. 
Holsten,  21. 

v.    Holten,    Carl   Henrik,     Stats- 
sekretær,   127—130.    132.    134. 

138. 
Holter,  Peder,    Genoralkrigskom- 

missær,  182. 
Hommedal  Sogn,    Nedenes,    295. 
Hord  Grimkelssøn,  434. 
Horn,     Gustaf,    svensk     Felttøi- 

mester,  390. 
Hornos,    Frantz,    Kaptein,     377. 

379—381. 
Hoskold  Hoskoldssøn,    Biskop  af 

Stavanger,  202—204.  206—278. 

283.  284.   311.  333.   336. 
Hount,  Peter,  Provst,  Sogneprest 

til  Berg,  lil.  58. 
Hovdegaard    i    Aal,    Kirke    paa, 

322. 
v.  Hoven,  Reinhold,  Oberst,  386. 

3S7.  389. 
Hovin,     Gaard    i    Løiten    Sogm 

Hedemarken,  4 1 8.  424.  —  Sogn 

i  Smaalenene.  S9.  90.  13L  132. 

136—138.  142.  144. 
H  ub  rod.    Gaard    i    Vang    Sogn, 

Hedemarken,  405.  418.  421. 


REGISTEK. 


455 


Huoo  (le  la  Baclialarie,  Kjøbniand. 
158.  159.  —  Vilhjalmssøii  (Wil- 
Iclmi),  Kannik  i  Stavanger,  228. 

;no. 

Huitfeldt,  Familien,  420. 

Huitfeldt,  Ingeborg  Christine, 
Fru,  42(>.  —  Tønne,  Oberst,  :\9^. 
400—402.  —  V,  W.  H.,  Ge- 
neralmajor, 420. 

Hull,  149.  152.  155.  100—102. 
100—109. 

v.    Hulshorst,    Cln-i«toplier,    42^5. 

Hundvaag  Kirke,  .120.   —    ^Sogn, 

:;24. 

Huseby,  Gaard    i    Aker,    418.  — 

])aa     Lister,     Laurentiuskirken 

ved,  :521.  SM.  332. 
Huscbø,  Gaard  paa    Hundvaagø, 

320. 
Huusz,  Wittekind,  Lagmand,  401. 
Hvitings^^),  250.  251. 
Hægebostad  Kirke,  Lister,  325. 
Høeg,  Just,  Vicestatholder,    425. 
Høiland  Sogn,  Jæderen,  309.  — 

Prestegaard,  32(). 
Hoivik,  Gaard  i  Jelse,  Ryfylke,  297. 
Holand,  Nedre  Romerike.  359. 
Hole  Sogn,  Ryfylke,  324. 
Hovik,  Gaard  i  Bærum,   195. 
Idde  og  Marker   Len,    301.    395. 

400. 
Id  re  og  Serna  Sogne,    357.    308. 

:;()9. 

,.Incognito-',  Lokke  ve<l  Christi- 
ania, 190. 

Indland  i  Bohuslen,  ?)\)2. 

Ingeborg  Haakonsdatter,  Hertug- 
inde,  315.  — Magnus  Haakons- 
søns  Dronning,  289. 

Ingedal    Sogn,    Snuialenene,     19. 


Ingemund  i  Skagen,  Kannik,  289. 
300.  308. 

Ingemundus  Bratteri,  Borger  i 
Stavanger,  291. 

Innocents  VI,  Pa^■c,  305. 

Ipswich,  152. 

Irerne,  109. 

Irgens,  Jochum,  Dr.,  388. 

Irland,   109. 

Isak  Gautessøn  af  Tolga,  228. 

„Isakesbusce",  Skib,  158. 

Ise-Bro  ^over  Glommen),  89.  131. 

Island,  225.  433. 

Italien,  205. 

ItaHenerne,  1.52.  179.  180. 

Ivar  paa  Aas,  297.  298.  —  Ivar 
Skrauthanke,  224. 

Iveland  Kirke,  Sætersdalen,  321. 

Ivesdal  Kapel,  Bjerkreim,  320. 

Jacobus  Eyst(e)  de  Gutlond,  Kjøb- 
mand,   1.59.   162— lOJ. 

Jakob  de  Albo,  Kjøbmand  fra 
Gotland,  151.  153.  —  Hansen, 
Lagmand  i  Bergen,  344. 

Jarlsberg  Grevskab,  419. 

Jemteland,  380.  387.  ;i9(). 

Jens  Madsen,  Foged,  401. 

Jeremias  Bøyesen,»  410.  419.  42!). 

Jersin,  Jacob,  Biskop,  219. 

Johan  I,    Greve  af  Holsten,   14S. 

Johannes  Dillimann,  Kjøbmand, 
100.  —  Gaut,  Kjøbmand,  157. 
ICO.  103.  104.  174.  —  Hilde- 
brandi,  Confessor,  25 1 .  —  Kan- 
naman,  ^91.  —  Leug,  Kjøb- 
mand, 100.  —  Lung  de  Nor- 
wagia,  Kjøbmand,  158.  172. — 
le  Minstre  de  Gutlond,  Kjøb- 
mand, 157.  103.  1()4.  —  de 
Pounche,    Kjøbmand,     102.    — 


45G 


REGISTER. 


le    Sayteleue,    Kjøbmand,    162. 

—  Thomæ,  Sacrista  i  Stavau- 
jrer,  300.  —  de  "Walton,  Kjøb- 
mand, 178.  —  ANTiyte,  Kjøb- 
mand, 160. 

.1  oil  Besscssøn,  Kannik  i  Stavan- 
j^er,  228.  —  Birgerssøii,  Erke- 
liiskop  a  f  Nidaros,  224.  294.  — 
Eilivssøn  „af  Ryfylke",  260.  261. 
26r>.  —  Eilivssøn,  Væbner,  259. 

—  Elofsen,  265.  —  Gautssøn  af 
Ænes,  226.  —  Guttormssøn, 
Superintendent  i  Stavanger, 
27S).  —  Haldorssøn,  Biskop  af 
Skaalholt,  229.  —  Haldorssøn, 
Kannik  i  Ber<(en,  229.  —  Raude, 
Ph-kebiskop  af  Nidaros,  227.  — 
fra  Rott,  238.—  Thorberj^ssøn 
af  Randaberg,  315. 

le  Jovene,  Arnaldus,  Kjobmand, 
162. 

v.  .ludelsbach,  .Johan,  Oberstlieu- 
tonant,  347—349. 

.luel,  Claus.  Major,  355. 

Justiniani,  Paulus,  Biskop  af 
Bergen,  262. 

Juul,  Hans,  Anitmand,  402. 

JvUand,  226.'  366.  398. 

Jæderen,  272.  314.  320. 

Jarta,  Hans.  Landshøvding,  12. 
115. 

.rprgen  Hanssøn,  Befalingsuumd 
l)aa  Bergenlius,  265. 266.  273.  — 
.Jahrn,  Sergeant,  369.  —  Phi- 
lipsen, Foged,  388.  401. 

.Torund.  Erkebiskop  af  Nidaros, 
228.  306.  331. 

Kagge,  Lars,  Greve,  Feltniars(rhal. 
352.  394-396. 

Kallinsrs  paa  Golland.   165. 


Kalt  eisen,  Henrik,  Erkebiskop  a  f 

Nidaros,  254.  262.  298. 
Kampen  i  Holland,  If)!. 
Kane,  Anna  Ottesdatter,  26l». 
Kapeløen  i  Ny  Hellesund,  321. 
Karl  X   Gustaf,    Konge    af   Sve- 
rige,   387.    389.  392—39.0.  39^. 

399.  —  XIII,  Konge  af  Norge 

og    Sverige,    28.    30.    36.    65. 

66.  69.  72.  93.  95.  96.  99.  101. 

102.  116.  —  XIV  Johan,  Konge 

af  Norge  og    Sverige,    18.    U». 

21.  23.  25—33.  36.  37.  40.    40. 

47.  52—58.  60.  61.  63—70.   72 

—76.  79—82.  85.  «7.  88.  92—97. 

99. 101—103.  105. 106.  111.  116. 

117.  119.    122.    123.    126.    127. 

134.    138.    144.    185.    197.    — 

Knutsson     Bonde,     Konge    af 

Sverige,  257. 
Karlstad,  345.  346.  394. 
Karmsund,  238.  273.  —    Provsti, 

319. 
Karmøen,  219. 
Kassel,  337.  409. 
.,La  Katerine",  Skib,  160.  174. 
Katharina  Knntsdatterpaa  Hestby^ 

Fru,  333. 
Katter aas-Heien,  296. 
Kent,  Grevskab,  212.  214.  216. 
Ketil    »de    Agadum",    Biskop    af 

Stavanger,  228.  297.  305.   30«). 

332. 
Keyser,    Jens    .Jacob,    Professor, 

196.  --  Maria  Frances,Fru,  19lL 
Kiel,  20.  122.  124. 
Kielerfreden,  17.  22.  93.107.110. 

112.   114.   11.5.  119.  124. 
..Kietteleie^  (Kjetlien)  i  Faaberg, 

Gudbrandsdalen,  419.  424. 
Kingelstad,  Gaard  paa  Finnø,  297. 


REGISTER. 


457 


Kingston  upon  Hull,  152. 
Kinservik  Sogn,  Hardanger,  300. 
,,Kirkeholmen"   i    Findalen,    3*2 2. 
Kjerulf,    Andreas   Charles,   Prest 

i  Londoii,  190. 
Kjonenid,  Gaard  i  Ottestad  Sogn, 

Stange,  Hedemarken,  403. 
Kjøbenhavn,    10.  11.   13.  14.  100. 

148.  228.    240.-   247.    254.    250. 

203.  204.    272.    290.    344.    358. 

300.  302.    370.    372.    383.    404. 

423.  429. 
Kjøbenhavns  Universitet,  414. 
Kjølberg-Bro  (over  Glommen),  85). 

131. 
Kløster  i  Kvinesdal,  334. 
Knive,    Nedre,    Gaard    i    Skoger 

Sogn,  Jarlsberg,  419. 
Knobelsdorff,  Oberst,  302. 
Knudtzon,  Broder,    184.    200.  — 

Jørgen,  184. 
Kobbervigen,  Gaard  ved  Strømsø, 

410.  418-42^.  420. 
Kobbervig-Tangen,  425.  420. 
Koch,  Henning,  Major,   388. 
Kohl,  151.   152. 
Kolding,  240. 
Koldinghus,  343. 
„Koller"  Ødegaard  i  Skoger,  419. 
Kolnes,  Gaard  i  Haaland,  312. 
Kongelf,     Koughelle,     230.     359. 

433— 43(). 
„Kongespeilet",   149.  179. 
Kongsvinger,  20.  70.  90.  128.   132. 
•  130.  142. 
Konstantinopel,  13. 
Kopendk  Kirke,  319. 
Kopparberget,  385. 
Korsegaarden,  Gaard  i  Aas  Sogn, 

Smaalenene,  130.  137.    142. 
Korsør,  394. 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  V. 


Kraakstad  Sogn,  Akershus  Amt, 
130.  137.  142. 

Krabbe,  Gregei^s,  Statholder,  372 
—370.  379.381.  —  Iver,  Gene- 
ralmajor, Statholder,  374.  375. 
381—383.  385.  380.  401—403. 
—  Jens  Steffensen,  Biskop  af 
Skaalholt,  255.  —  Nils,  372. 

Kragerud,  Gaard  i  Os  Sogn,  Rak- 
kestad, 130.  142. 

Kragerø,  187. 

Krebs,  Samuel    Andreas,   Oberst- 
lieutenant,  20.  70. 

Kremberg,  Christian  Andreas,  Re- 
gimentssekretær,  301. 

Kretz,    Bendix,    Oberstlieutenant, 
345.  347—349.  351.  352.  357.358. 

Kribell,  Georg,  Kaptein,  388. 

Krieger,  A.  F.,  210. 

Krokkleven,  197. 

Kronborg,  394. 

Krummedike,  Henrik,    259.    208. 
318.  329. 

Krøyer,  Henrik,  Adjunkt  i  Stav- 
anger, 282. 

Kvelland,  Gaard  i  Sjernerø,  311. 

Kviden,  Gaard  i  Valders,  310. 

Kvikne,  388. 

Kville  Sogn  i  Bohuslen,  305.  380. 

Kvinesdal,  292.  314.  330.  331. 

Kvinesheien,  325. 

Kvistrum    Bro,  Skanse,  351.  380. 

I      391.  393.  394. 

I  Kvæka,     Gaard     i     Vang    Sogn, 

I      Hedemarken,  400. 

I  „Lac  Runde"  (?),  43. 

Ladegaardsøen     ved    Christiania, 

197. 
„Lammet'',  svensk  Orlogsskib,  390. 

Landskrone,  279.  427.  428. 

Lange,    Gunde,    til    Aggersvold, 

30 


458 


REGISTEK. 


:iOO— -jr.i.    —    Nils,    fil    Fritso,    Ljan,  Gaard  i  Østi-c    Aker,    1S2. 


Gencralconiniissarius,   345.  35*2. 


London,  152.  154.  155.   175.  17»». 


308.  3<51).  —    Ove,    til    Falken-        171».  183.  18^.  lUO.  214. 

sten,  Anitniand,  420.  4!*1.    423.  :  Lothar  af  Suplinbiirg,  tydsk  Kei- 
Lassbn,  Kaja,  1<.>4.  ser.  14S. 

Laurits  CLristiansen,    Kaadniand  '  Loyd,  Samuel  Jones,  Lord  Over- 

i  Christiania,  4iH.  —  Frantsen,        stone,  213.  215. 

Student,  402.  —  Hansson,  Tol-    Lubbock,  Sir  John,  215, 

der  i  Tjnisberjr,  393.  —  Knud- 1  Ludekynus  de  Haren,  lyjpbmand. 

sen,  371».  '      Kil. 

Leck,  Anders  Lauritsen,  341.  :  Lubeik,  151.  162.  179.  382,  427. 
Leirhol,  Gaar<l  i  Valders,  310.  i  Lujrt  (Lueht,  Luft),  Bente,  365. 
,,Lemberi-*,  Skib.  lOu.  —      David,       Tolder     i     Hel- 

Leon,  Thomas,  Kaptein,  351.  singj)r,     305.      —       Dorotbea, 

Lesje  Sogn,  Gudbrandsdalen,  38.3.  j  305.  —  Karen,  365.  36(i.  381. 
„Lessedalen-  (?),  395.  4(>s. 

Leyoncrantz,  Gerhard,   til  Tolero,    Lund,  224.  280. 

401.  Lund,  Gaar<l  i  Sjernerøerne,  25K 

Li  i  Østre  Slidre,  Kirke  paa,  322.  '  Lunde,  Gaard  i  Tryssil,  419.  — 
Liberg,    Gaard     i     A'ang     Sogn,  i      —  Kirke  i  Siredalen,   321. 

Hedemarken.  400.  .'  Lunge,  Vincents,  268—273.    33(1 

Liknes     Kirke,     Kvinesdal.    314.    Lyngdalen,  Lister,  313. 

325.  Lyngdalselven,  325. 

Lilienskiold,  Hans  Hansen,    Lag- i  Lynn    (Kingos    Lynn)^    14!).    152. 

mand,    tOS.  !      155—157.101.  106—169.   171— 

Lima  Sogn  i   Dalarne,    '384.    3s5.  -180. 
Lincolnshire.   152.  i  Lvso  Kloster,  330.  343. 

Lindesnes,  238.  273.  Lodose,   100.  347. 

Lindum,  Gaard    i    Skoger  Sogn.  ;  Lihenklou,  Jørgen,   Generalcum- 

Jarlsberg,  410.  424.  missarius,  391.  399. 

]jiiik<iping.  248.  300.  310.  Lovenklow,  Joiian  Christian.  4<»2. 

Lister,    207.    273.    301.   MW.  :V2\).    Lovenskiold,  Severin,  Statholder, 

352.  —  Len,  218.  271.  -  Prov-        194.   19s. 

sti.  321.  MaeCulloch,    John  fiamsay,  215. 

Lister  og  Mandal  Amt,  222.  Mac-kensoe,  Jost,Oberstlieutenant. 

„i^iustad"  (o:  Linstad?),  Gaard  i        :)52. 

Stange  Sogn,  Hedemarken,  4(»3.  .  Magnhild  Ketilsdatter,  Fm,    2S8. 
liiveriifM)!,  Kobort  Banks  Jenkin-        30>^.  310. 

son,  Lord,  britisk  Premiermini-    ..Magnildbro"  fMagnor),  351. 

>tor,  s.  9.  Magnor    Skanse,    344—346.    351. 

Ljabro.  Gaard  i  Mstre  Aker,  418.        357. 


REGISTER. 


459 


Magnus  Beiiiktssøn,  Kapellan,  333. 

—  Erikssøn,  Konge  af  Norge 
og  Sverige,  164.  235.  —  Er- 
lingssøn,  Konge  af  Norge,  224. 
280.  —  Haakonssøn  Lagabøter, 
Konge  af  Norge,  149.  227.  287. 
288.  304.  332.  —  Nicolai  (de 
Yesgocia),  Kannik  i  Stavanger, 
242.  —  Sigurdssøn  Blinde, 
Konge  af  Norge,  224. 

Malle  Sogn,  Jæderen,  324. 
Mandal,  269.  279. 
Mandalen,  301.  314.  427.  428. 
Mandals  Len,  218.  268.  313.  352. 

—  Provsti,  321. 
Mandalselven,  427. 
Mandedød,  Den  store,  231. 
Manger  Sogn,  Nordhordland,  407. 
Marburg  i  Hessen,  337. 
Margreta  Audiinsdatter,  252.    — 

Skulesdatter,  Haakon  Haakons- 
spns  Dronning,  332.  —  Thor- 
gardsdatter,  258.  —  Valdemars- 
datter.  Dronning,  240.  315. 

Mariboe,   Lud^'ig,    Kaptein,    195. 

Marine,  Morten  Baads,  428. 

Marker,  345. 

Marschalk,  Johan  Frederik,  Kans- 
ler, 400—402.  410. 

Marselius,  Gabriel,  358.  359.  365. 

—  Selius,  407. 
Marstrand,  257.  351.  352.  393. 
v.     Martens,     Friedrich,    Baron, 

preussisk  Major,  11.  14.  23. 
Martin  V,  Pave,  241.  244. 
Martin,  John,  Parlamentsmedlem, 

200. 
Martinus  fra  Gotland,  Kjøbmand, 

157.  163.  164.  173. 
Mathiesen,  Haagen,  Geueralkrigs- 

kommissær.  186. 


Matthias,  Abbed  i  Tuterøens  Klo- 
ster, 263.  —  Bjørnsen,  Admi- 
ral, 393.  —  de  Guttelond,  Kjøb- 
mand, 161.  163.  164.  —  de 
Tyndale,  Kjøbmand,  161. 

Matrand,  Kamp  ved,  25 — 27.  70. 
71. 

Maurer,  Konrad,  Professor,   216. 

Mechlenburg,  Willum,  Commis- 
sarius,  370.  372.  404. 

Meinhard,  Biskop  af  Moster  (?), 
223. 

Meng,  Nils  Hanssen,  Præsident 
paa  Frederikshald,  391.  401. 

Mercker,  Cort,  407. 

Metternich,  Fyrst,  19. 

Meyer,  Jacob,  Grosserer,  196. 

Meynard  fra  Hamburg,  159. 

,,Michaelskirken"  i  Thelemarken, 
321. 

Michelet,  Jacob,  Kaptein,  388.  — 
Paul,  Major,  376.  377.  385.  388. 

Midsjø,  Gaard  i  Ski    Sogn,   418. 

Midsyssel  (Mandals  Len),  218. 
268.  269.  313.  327.  328. 

Midtskog  Leir,  344.  —  Skanse, 
347. 

Mikkel  Jude,  274.  333. 

Mill,  James,  215. 

Mill,  John  Stuart,  215. 

Mjøsen,  360. 

Mo  i  Vestre  Slidre,  Kirke  paa, 
322. 

Mogens  Lauritssøn,  Biskop  af 
Hamar,  275.  276.  278. 

„Monkereth",  Skib,  156. 

Mon(ni)kered(e)  i  Vest-Flandern, 
156. 

Moop.  Johannes,  Prokonsul  i 
Visbv,  164. 

]Moper  (llorp),  Johannes,    Kjøb- 

30* 


460 


REGISTER. 


ni  and,  159.  163.  164.  —  Simon,  i      Skanse,    Romerike,    857.    HHO. 

Kjøbmand,      159.      160.      163.!      370.  371. 

164.  171.  Nese  Kirke  i  Nærstrand,  319. 

Morast  Skanse,    Vermland,    347.    Nesfiaten  Kapel,  Ryfylke,  319. 

349—352.  392.  |  v.  Nesselrode  Carl  Robert,  Grevc^ 

Morgenstierne,  Bredo  Henrik  von  I      russisk  Statssekretær,  19. 

Minithe  af,  Kancelliraad,    190.    Netlandsnes   Kapel,    Lister,    321. 
Morier,      John     Philip,      britisk ;  „Neuberie",  Skib^  156. 

Understatssekretær,  23.  ■  Ney,  Marschal,  197. 

Moss,   7.  20.  26.  71.73.82.  86.  88.    Nicolaus,     Biskop     af   Grønland, 

89.   92.  95.  103.  122.  124.  125.        298.  —  V,  Pave,  254.  —  EffHnti, 

130.    131.    133—136.  138—141.'      Kjøbmand,     162—164.    —     de 

144.    186.    344.    346.    396.  '      Gutlond,  Kjøbmand,   154.    155. 

Moss,  Konventionen  i,  1— 4.  8.  9.  !      157.      160.      163.      164.      174. 

18.  20.  24.  31.  32.  43.    47.    50.       .—  Pommerensis,  291 .  —  Povel- 

52.  55.  56.  74.  75.  91—99.101.^      sen.  Sekretær,  359.  —  Rusare, 

102.108.    113—115.    117.    120.;      Erkebiskop  af  Nidaros,  240.  241 . 

122.  123.    132.    134.    135.    138.       262.  —  Thore,  Kjøbmand,  160. 

1 39.  1 74. 

Moster.  223.  Nidarnes,  435. 


Miinster,  159.  164. 
„Mnnkered",  se  ,,Monkcred". 
Munkerod,  se  Monnikerede. 


Nidaros,  224.  230.  234.  240.  241. 
243.  255.  256.  282.  286.  292. 
804—306.  311.    433.   435.    436. 


Muns,    Anders,    Biskop   af   Oslo,  \  Nidaros  Stift,  252.  296.  323. 

262.    —    Anders,    Provst,   259.    Nidelven    (Nedenes),  322.   —    (S. 

—  Jens,  262.  —  Lasse,  Foged  i      Throndhjems    Amt),    435.   486. 

i  Gauldalen,  259.  —  Nils,  Væb-  •  Nielsen,  Jacob,  Agent,  196. 

ner,  259.  Nikolas  Arnessøn,  Biskop  af  Oslo^ 

Myers,  Myer,  186.  189.   190.197.!      225. 

Mykland  Kirke,  Nedenes,  322.         „Nikolay  og  Anna*',  Skib,  191. 
Namdalen,  314.  Nils  Claussøn,  Lagmand,  289.  — 

Narve,  Biskop  af  Bergen,  227.  Erikssøn,    Hr.,    Skolemester    i 

Naverstad  Sogn  i  Bohuslen,  400.'      Stavanger,     312.     —     Hansen, 
Nedenes,    325.   —   Amt,    222.  —        Lagmand,    372.    —    PoveWn, 

Fogderi,  313.  —  Vestre,  Provsti.  I      420.  421 . 

322.  —  Østre,  Provsti,  322.        '  Njaal,  Biskop  af  Stavanger,   225. 
Xedciiescugene    Kapel,    Nedenes,  '      226. 

322.  '  Njæreim  i   Haa,   .læderen,  Kirke 

Nederlænderne,     14H.     149.     152.        paa,  320. 

167.  169.  273.  Nomeland    i    Sætersdalen,   Kirk» 

Xos,  H(jdemarken,  380  (V).  :W4.  -  -  |      i)aa,  322.  327. 


REGISTER. 


461 


Nordby,  Gaard  i  Skoger^  Jarls- 
berg, 419. 

Xorderhov,  Ringerike,  323. 

Nordin,  Johan  Magnus  af,  Lands- 
høvding, 20. 

Nordland,  350.  352. 

Nordmændene,  22.  27.  34.  35,  39. 
44.  46.  47.  59.  66.  71.  95.  102. 
111.  118—120.  128.  130.  133, 
14H.  149.  152.  160.  163.  169. 
174.  177.  180.  247.  347.  386. 
389.  390.    392—394.    429.    432. 

Nordsøen,    150.     151.     154.    168. 

170.  179. 

Norfolk    i    England,    152.     —    i 

Virginia,  189. 
Norge,  10—12.  14.  15.  17,  22.  23. 

31.    33.    38.  39.  44.  45.  59.  60, 

H2.  75.  90.  93—95.  98.  99.  102. 

103.  106.    114.    116.    118—121. 

123.  124.    127—130.    132—135. 

137.  141.    142.    149.    150.    154. 

155.  162.  164.  166.  167.    169— 

171.  173—175.  177—179.  181 
—190.  197—199.204-213.216. 
227.  234.  238.  245.  248.  249. 
251.  264.  267.  276-278.  280. 
282.  290.  296.  303.  313.  316. 
332.  333.  339.  348.  354.  355. 
372.  377.  378.  387.  392—395. 
B97_400.  402—404.  409—411. 
426.    428.  429.  431—433. 

Norman,  Ciiarles,  Bankør,  217.  — 
(roorge,  Kjøbmand  i  London, 
182.  —  George  W  arde.  Bank- 
direktør, 181—217.  —  Henry, 
187.  —  Herman  Wedel,  Kap- 
tein, 201.  217.  —  James,  Kjøb- 
mand i  London,  181.  —  Ri- 
<hard,  Kjøbmand  i  London,  181. 
—  Richard,    Kjøbmand  i  Lon- 


don, 182.  —  Richard,  Kjøb- 
mand i  London,  182.  212. 

Norman  &  Sewell,  Firma  i  Lon- 
don, 182.  212.    , 

Normand,  Peder  Glufsen,  Major, 
393. 

Northberg  (Bergen),  157.  159. 

Nowgorod,  147.  153.  166. 

Numedal,  222. 

Nykjøbing  paa  Falster,  392.  393. 

Nyssemark  Sogn  i  Dalsland,  348. 

Nærbø  Sogn,  Jæderen,  320. 

Nødesand  Skanse,  393. 

Obitz  (Opitz),  Michael,  Major, 
367.  370.  376.  381. 

Oddernes  Sogn,  Mandals  Fogderi, 
267.  324. 

Oddevald,  346.  385.  386.  391  — 
394. 

Oder  Gaut  de  Norwagia,  Kjøb- 
mand, 15*7.  158.  165.  174. 

Ogmund  Finnssøn,  Drotsete,  238. 
308.  315.  333.  —  Olafssøn,  Kan- 
nik, 237.  —  Paalssøn,  Biskop 
af  Skaalholt,  267. 

Olaf,  Biskop  i  Stavanger,  237. 
239.  240.  261.  —  Erkebiskop 
af  Nidaros,  234.  —  Botvidssøn 
Gote,  biskoppelig  Official  i  Stav- 
anger, 299.  310.  —  Engelbrekts- 
søn,  Erkebiskop  af  Nidaros, 
252.  271.  272.  312.  —  Erikssøn, 
Abbed  af  Halsnø,  253.  —  Haa- 
konsHøn,  Konge  af  Norge  og 
Danmark,  240.  —  Hagebu,  148. 
— Haraldssøn  den  hellige,  Konge 
af  Norge,  169.  315.  435.  — 
Haraldssøn  Kyrre,  Konge  af 
Norge,  222.  434.  436.  —  Lange-, 
Kjøbmand  i  Bergen,  172.  — 
Nilssøn  af  Tolga,   256.  316.  — 


462 


REGISTER. 


Tryjrj?\<'sspn,  Koiijro  af  Nor<r<',        Mariakirken  i,  232.  245.  —  Xi- 

22a.  435.  48«.  kolaskirken  i,  439.    —  Tumen, 

St.  Olaf,  292.  C^aanl  i,  440.    —    Østrestrætet 

St.  Olafs  Skrin.  282.  i.  439. 


Oslo,  RijrsmOdo  i,  229. 

Oslo    Stift,   222.  .225.    233.    235. 


Olaus  (Olavus)  Laurcutii.  Præpo- 

sitiis  i  l'psala,  242.  —  lo  Luiijr 

•  lo    Norwa<ria,    Kjobmand,  158.  j      261.  296.  329.  334. 

172.  -     (Oliuorus)  do  Gutlond,  .  Osloolvon,  439. 

Kjpbmaiid,    154.  155.  157.  1 60.  i  Oslofjorden,  434. 

162.  166.  168.  174.  Ottoraaon,  314. 

01(»  Dison,  Bondo,  416.  Ottoson.      Realf,      Sogneprost      i 

(Jlsrud,  (raard  i  A"an^  Sojrn.  H«'- .      Sando.  192. 

doniarkon,  406.  Ovo  Jonson,  Raadmand  i  Borpron, 

Oluf,  Kaptoin  ojr  Voldmostor  paa  ^      343. 

Akorshiis,  367.  '  Oxenstiorna,  Gustaf,  Greve,  svensk 

OnTiulf,  Sira,  i  Stavanjror,  310.     '■      Generalmajor,  385. 
Onstadsund  (Glominon).  136.  137. ;  Paal  Aarmand,  301. 

142.  Paris,   224.   —    St.   Victors  Klo- 

Opdal,  S.  Throndhjoms  Amt,  388.  \      stor  i,  224.  335. 
Oplandono,  380.  383.  387.  .Patrouillon-',  Avis,  195. 

Orknøerno,  227.  313.  Paul  fra  Gotland,  Kjøbmaiid.  151. 

Orloff,     Michail     Feodorowitsoh,  I  Pauli,  Simon,  Dr.,  410.  411. 

russisk    Generalmajor,    11.    15.  i  Paulus    fra    Bergen,    Kjøbmand, 

19—21.  23.  158. 

Orm  Aslaksson,    Biskop   af  Holo.    Peehlin,  Morten,  269. 

230.    231.    —    Bondo.    297.    —;  Peder  Hansen,  407.   —  Hansspn. 

Erikssøn,  Yæbnor.  265.  266.  —  \      biskopi)olig  Official  i  Stavanger, 

Simunarson,   175.  299.    —  Jacobsen,  Erkedogn  i 

Ormstad,  Gaard  i  Egersund,  258.  j      Stavanger,    277.    —    Povélsen, 
Os  ved  Halden,  352.  398.  B\'fogod  paa  Strømsø,  426. 

Osbertus      del     Vik,     Kjpbmand,  i  Porsin,  Jacob,  Kaptein,  356.  404. 

156.   157.  161.  173.  :  Potor,  Biskop  af  Stavanger,  224. 

Oskar    (I),    Kronprins    af    Xorgr        — Galve,  Kjøbmand  fra  Gotland, 

og  Sverige,   193.  197.  203.  151.  153.  —  Nikolassøn,  308.  — 

<Jslo,  228.  234—236.  239.  240.  242.        do  Thorunden,  Kjøbmand,  159. 

244.245.247.248.254.  255.  257.    Petrus  Prouost,  Kjøbmand,  157. 

262.    263.    266.    271.    273.   284.    Philippa,  Erik  af  PommemsDron- 

301.    309.    310.   427.   433—436.        ning,  333. 

439.  440.    —    Goitabru   i,   439.    Platon.  Baltzar  Bogislaus,  Greve, 

440.  —  Hallvardskirkon  i,  244.        Statholder,  199. 

439.   —   Kastol  i,  439.  440.    —    Ploen,     Anniken,    Fru,     19.5.    — 


REGISTER. 


4G3 


Marcus,  KjøbmancI,  184.  185. 
187.  195. 

Polen,  398. 

Pontoppidan,  Erik,  Biskop,  219. 
410. 

Posco,  Petrus,  fra  Gotland,  Kjøb- 
inand,  158.  163. 

Prestestuen,  Gaard  i  Jelse  Soo;n, 
Ryfylke,  333. 

Provence,  152. 

Puke,  Johan  af,  svensk  General- 
admiral,  87. 

„Quyteburg",  Skib,  160. 

Raden  ved  Tune  Kirke,  398. 

Ragna  Haakonsdatter  paa  Opre- 
stad,  Fru,  316.  —  Marteinsdat- 
ter  af  Jaastad,  Fru,  336. 

Ragnliild  Bergsdatter,  Abbedisse, 
251.  —  Jonsdatter,  Fru,  293. 

Randeberg,  Gaard  ved  Stavanger, 
315.  —   Sogn,  :V24. 

Randøsund  Kirke,  Mandals  Fog- 
deri, 321. 

Ravenseer,  160. 

Ravensworth,  155.  162. 

v.  der  Rech,  Matthias,  Oberstlieu- 
tenant,  415.  417.  420. 

Reff,  Hans,  Biskop  af  Oslo,  276. 

Reichwein,  Christiana,  421.  — 
Frederik  Christian,  420.  423. 
424.  —  Georg  (Jørgen),  Gene- 
ralmajor, 337—404.  406—412. 
415.  416.  426.  —  Georg,  Major, 
388.  408.  412.  413.  421.  425.  — 
George  EHsabeth,  420.  423.  — 
(Tertrud  Cathrine,  420.  424.  — 
Hans  Henrik,  420.  423.  425. 
426.  —  Ingeborg  Christine,  se 
Huitfeldt.  ~  Inger,  417.  420. 
423.  —  Maria  Magdalena,  420. 
423.    424.    —    Sophia    Aniaha, 


420.    424.    —    Sophia    Amalia. 

421. 
Reinald,     Biskop     af    Stavanger, 

223.  224. 
Rennesø  Sogn,  Ryfylke,  254.  309. 

320.  332. 
Reval,  435. 
Reymund     de     Burdeus,      Kjøb- 

mand,  158.  159. 
Ribe,  148.  226.  305. 
Ricardo,  David,  215. 
Richert,  Johan  Gabriel,   Expedi- 

tionssekretær,  216. 
Riga,  167. 
Ringerike,  197.  323. 
Ringkjøbing,    Nils,    Major,     391. 

395. 
Riskekverven  Kirke,  Dalene,  320. 
Risør  Kirke,  322. 
Robyggelaget,  268.  269.  313. 
,,Maior  Roca",  Skib,  157. 
„Minor  Roca",  Skib,  157. 
Rod,  Thord,  Lensherre  paa  Ber- 

genhus,  272.  273.  278, 
Rodt,  Olaus,  Archidiacon,  267. 
Rogaland,  313.  314. 
Roger     de    Scrulby,     Kjøbmand, 

162.  168. 
Rognstad,   Gaard   i   Balke   Sogn, 

Østre  Thoten,  403. 
Rohde,  Ernst,  192. 
„Rokesbu8ce",  Skib,  158. 
Rolfsøen,  Smaalenene,  398. 
Rom,    227.    233.    239.    240.    242. 

243.    255.    263.    278.    283.   305. 

312.  318. 
Romanzow,    Nikolai   Petrowitsch, 

Greve,  russisk  Rigskansler,   19. 
Romerike,    433.    434.    —    Nedre. 

373.  —  Øvre,  340.  373. 
Romilly,  Sir  John,  215. 


464 


REGISTER. 


./riic  Kookery-,  (Jods  i  Bromley,    Rød.  Gaard  i  Berg  Sojpi,  Smaa 


•>1H. 

..Roseblonic",  Skib,  161. 

RosekinuK  de.  Lubuk,  Kjobmand 
fra  Gotland,  154.   155. 

Rosencrcutz,  Hans,  .1  ustitsrdad, 
426. 

Rosenkrantz,  Ludvig.  Ooncral- 
comniissariuH,  888.  —  Marcus 
Gjoo,  182.  184.  194. 

Rosens værd.  Marine  Mojrcnsdat- 
t(T,  412. 

Ros('nvinge.  Frederik  WillumscMi, 
Oberstlieutenant,  856.  —  Hen- 
rik Willumsen,  til  Lystaj>:er,  400. 

Roskilde,   Fred  i,  886.  887. 

Rostock,  882. 

Rostockeme,  427. 


lenene,  197. 
Rød,  Olaus,  146. 
Rødenes  i  Smaalenene,  131. 
Rødenessjøen    i   Smaalenene,    88. 

89.  128. 

Rødnes,  Gaard  i  Søndre  Land,  384. 

Roland  a  Sogn  i  Dalsland.  348. 

Røldal,  828. 

„Rørbeche,  Gaard  i  Vang  Sogn- 
(d:  Røsbak,  Gaard  i  Furnes  Sogn, 
VangHerred?),Hedemarken,  406. 

Røros,  888. 

Saaner  Sogn,  Akershus  Amt.  89. 

90.  128.    181.    132.    136—138. 
142.  144. 

Sakslund,  Gaard  i  Stange,  Hede- 
marken, 876. 


Rostocks    Universitet,     252.    258.  |  Salmund    Styrmessøn.    Kannik   i 

257.  259.  262.  278.  [      Stavanger,  311. 

,.RotbeTi-,  Skil).  156.  I  Salomon,    Biskop    af   Oslo,    231. 

Rott,  0,  Jæderen,  288.  |      285.   306.    —    (Salamaimer)  de 

Royeni,  Claus,  Amtsforvalter,  420.  |      "Wisbe,    Kjøbmand,    156.     159. 
Rusk,    Lanibe,    Kjøbmand.     156.        160.  162.  168.  165.  168. 


Sand  Sogn,  Ryfylke,  251.  324. 

Sande,  Gaard  i  Tune,  Smaale- 
nene, 188. 

Sandeid  Sogn,  Ryfylke,  324. 

Sandels,  Joh.  Aug.,  Greve,  Stat- 
holder.  197. 


168.  164.  —  Simon,  Kjøbmand. 

159.  168.  164.  171. 
Rusland,    19.    1.50.  1.58.  164.  166. 

167.  169.   178—175. 
Rut,  Sira,  i  Stavanger,  800. 
Rvfvlke,   222.  226.  245.  246.  254. 

2H4.    26H.    270.    271.   289.   290.  I  Sandesund  i  Tune,  424. 

aoH.  Hia—aiH.  819.  824.  828.     '  Sandhurst,  Militærskole  i,  201. 

I 
Ryji^i'    Preste-. jcld.    Smaalenene.  .  Sandnes  Kirke,  Jæderen,  820. 

899.  '  Sangeland,  Gaard  i  Øvrebø,  Man- 

Ryjijarbit,  222.  dals  Fogderi,  822. 

Rytter.  Anne,  425.  —  Ingrr,  879.  Sarpsborg,  896. 

880.   409.    412—417.    420.    421.  ,.Sarwet",  Skib,  160. 

428 — 425.  -^  Oluf  Christoi)her-  Saxe.  Sira,  i  Stavanger.  285. 

sen,    til    Østby  og  Brandstorp,  ..Schierhavn-  (i  EvindA-ik?),    343. 

876.   408.    412.  424.    —    Peder  Schiort  (Schort),  Hans  Jacobsen, 

Christoi)liers('n,  til  Fosser.  412.  Oberst,  872.  880.  400.  413. 


REGISTER. 


465 


Schlosser,  Conrad,  Major,  423. 
425.  426. 

Schmidt,  Frederik,  Provst,  38. 

„Schorum"  (o:  Sørum?),  iGraard  i 
Stange  Sogn,  Hedemj\,rken,  418. 

Schou,  Skipper,  186.  195.  —  Tha- 
les, Kjøbmand,  341. 

Schiittenhielm  (Skyttehjelm),  Jo- 
achim, Sekretær,  386.  388. 

Sebastopol,  201.  217. 

Sehested,  Kannibal,  Statholder, 
344.    345.    348.    349.    351.   354. 


nussøn  Jorsalfare,  Konge  af 
Norge,  222.  223.  436.  —  Rei- 
darssøn,  biskoppelig  Official  i 
Stavanger,  299.  —  Tambalde, 
226. 

Sigvardus  Beronis,  canon.  Aslo- 
ensis,  255. 

Silbernagel,  Lorentz  Balthazar, 
Kaptein,  418.  420. 

Silberstein,  Nicolaus  Lauritssøn, 
Generaladjutant,  414 — 417.  419 


—422.  424. 

358—362.    366.    367.   370.   372.  I  Sillerød  Prestegaard  i   Bohuslen, 

404.  409.  1      347. 

4Selef  (Sigleif)    Susse  de  Gutland,    Simon    fra    Gotland,    Kjøbmand, 

Kjøbmand,    156.  157.  159.  160.        156.     163.    164.     —     Rout    de 

163. 165.167. 172.173.175— 179.  j      Gutlond,  Kjøbmand,   157.  163. 
„Sclefsbuscc",  Skib,  158.  172.  173.        165.  174. 
Selgen  Pederssøn,  Ingenieur,  369.  i  Sireaaen,  308.  314.  329. 


Selje,  222. 

Serlo    de    Guttelond,   Kjøbmand, 

157.  163.  165.  173. 
Serritslev  paa  Sjæland,  246. 
Sewell  &  Neck,  Forretningshus  i  !  Skaane,  164.  168.  428. 


Siredalen,  295.  321. 

Sivesin,  Gaard  i  Aas  Sogn,  Vestre 

Thoten,  418. 
Skaale  i  Kvinnherred,  323. 


London,  183.  212. 
Sigfrid,  Biskop  af  Stavanger,  233 

—238.  261.  310. 
Sigrid  Gunnarsdatter,  293. 
Sigurd,  Biskop  af  Moster(V),  223.  i  Skandsgaarden  i  Vinger  Sogn,  196. 

—  Prest  i  Hundevaag,  306.  —  !  Skanør,  168. 


Skaare  Sogn,  Ryfylke,  294.  324. 
Skabo,  Laurids,  Biskop,  219. 
Skade,  Otto,  til  Kjølberg,  Oberst, 
385.  393.  398. 


Bjørnssøn,  Biskop  af  Stavanger, 
254—256.  261.  295.  —  Bjørns- 
søn, Kannik  i  Oslo,  Prest  paa 
Haug,  255.  256.  —  Bjørnssøn, 
Kannik  i  Oslo,  Prost  i  Tune, 
255.  256.  —  (Sigvard)  Bjørns- 
js^jn,  Provst  i  Bergen,  255.  — 
Bonde,  gotlandsk  Kjøbmand, 
151.  —  Eindridessøn,  Erkebi- 
skop af  Nidaros,  298.  334.  — 
J  onssøn,  Drotsetc,  255.  —  Mag- 


Skappel  paa  Ringsaker,  402. 

Skara,  256. 

Skien,  186.  187.  191.  279.  344. 

Skiensfj  orden,  191. 

Skinkel,  Knud,  381. 

Skiringssal,  169. 

Skjoldebrand,  Anders  Fr.,  Baron, 

svensk  Generallieutenant,    7.  8. 

75.    78.    88.    92.   134.  135.  138. 

141.  144. 
Skoger  Sogn,  Jarlsberg,  423. 


466 


KEGISTER. 


Skolebækkon  ved  Stavaniror,  281. 

287. 
Skotland,  227.  263. 
Skule    Baardsson,     Hertug,    316. 

439. 
Skøien,  Østre,  Gaard  i  Aker,  195. 
Slidre,  301.  30(>.  312. 
Sniaalenene.  26.  27.  70.  Uo.  346. 

<  I 

351.  358.  400. 
,-Smalside".  Skib,  iri6. 
Smit,    Hans    Hansen,    Lagmand, 

402. 
Smith,  Lars,  Kjøbmand,  196. 
Snorre  Sturk^sson.  435. 
Soggendal,  303. 
SogTi,  270,  323. 
,,Sogudal"  (o;  Søgne^  275. 
Solberg,    Gaard    i    Hurum,   .418. 

424. 
Sole,    Kirk<*  paa,    320.    —    Sogn, 

Jæderen,  238.  304.  307. 
Sole-Ætten.  314. 
Sollabu  Sogn,  Vaklers,  322. 
Solli    Brug   i   Tune.  Smaalenene. 

183. 
Solor.  340. 
Some  Kirk(?    i    Høiland.   320.   — 

Sogn,  324. 
v.  Sorgen,    Gottfried,    GentTalge-  '■ 

valdiger,  423. 
Spangereid   Sogn,  ^NFandals    Fog-  j 

d<.'ri,  324.  ' 

Spanien.  205. 

Sparr,  Ernst  Georg,  Oberst,  338. 
Spind  Sogn.  Listrr,  324. 
Spydeberg  Sogn.  Smaalenene,  89.  , 

90.  128.  131.  132.  138.  144.  244. 

—  Prestegaard  i,  31.  58. 
Stak»'.    Harald,     svensk    G<'neral- 

lirutcnant,  391—396. 
Stavanger.     219.    220.    222—225. 


228.  230—232.  234—242.  244 
—246.  248-250.  254.  255.  257 
—262.  265—268.  270.  271.  273. 
274.  277—282.  284.  287—291. 
293.  294.  298.  299.  302.  305. 
:^)8_3lb.  315.  319.  330.  334. 
:U4.  350.  420.  —  Allehelgens- 
kirkeii  i  (?),  285.  —  Ameage- 
r(*u  i,  285.    —    Amegaarden  i, 

289.  —  Badstuen  i.  289.  —  Bi- 
skoi)pen8  Kapel  («Muiikekir- 
ken^)  i,  283.  —  Biskopsbryggen 
i,  284.  —  Bispegaarden  i.  268. 
283.  298.  302.  306.  311.  —  Bi- 
speladegaard  i,  284.  —  Bratte- 
gaden  i,  289.  —  Bratten,  Gaard 
i.  289.  297.  298.  —  Domkirke- 
gaarden  i.  285.  —  Domskolen 
i,  310-312.  —  Frue  Sogn  ved» 
286.    —  Grimsageren  ved,  281. 

290.  —  Hetlands  Kirke  i,  286. 
320.  —  Hospital  i,  227.  287. 
332.  —  Hospitalsgaden  (Grin- 
degadeiu  i.  287.  —  Kanuike- 
gjerdet  ved,  281.  288.  —  Kan- 
niket  i,  288.  —  Kapitelslmset  i, 
218.  219.  222.  —  Katlaragaar- 
den  i,  289.  —  Koksgaarden 
(Kokshus;  i,  269.  289.  —  Kom- 
munshuset    (Brødregaarden^   i, 

288.  297.  298.  —  Kongsgaar- 
<lru  i.  288.  —  Konventsgrun- 
deue  ved,  281.  —  Kriken^ 
(xaard  i,  289.  —  Mortcnsgaar- 
den  i,  285.    —    Nasagaarden  i, 

289.  —  Olafskleven  i,  286.  — 
Parken  i.  286.  288.  —  Prov- 
stebakken  i,  285.  —  St.  Aunæ 
Gaard  i,  287.  —  Frue  (St.  Ma- 
riæ)  Kirke  j^  279.  285.  286. 
306.    —    St.    ^lartins    Kirke  i, 


REGISTER. 


467 


285.  287.  334.  —  St.  Olafs 
Kirke  i,  279.  286.  289.  307.  — 
St.  Olafs  Kloster  i,  258.  281. 
334.  335.  —  St.  Peders  Gjerde 
i,  281.  287.  288.  —  St.  Petri 
Kirke  i,  287.  332.  —  St.  Svi- 
thuns  Kirke  i  (Domkirken  i), 
223.  225—229.  246.  251.  253. 
254.  256.  260.  279—288.  292. 
294.  295.  298.  299.  307—309. 
315.  —  Domkirke,  Johannes 
Døberens  Alter  i,  258.  —  Si- 
monsgaarden  i,  289.  —  Skagen 
i,  285.  2fi9.  —  Steinsgaarden  i, 
289.  —  Strandgaden  i,  290.  — 
Svaddagaarden  i,  289. 

Stavanger  Amt,  222.  264.  309.  — 
Len,  350.  352.  —  Provsti,  320. 
—  Stift,  218—220.  222—224. 
227.  228.  232—234.  236.  245. 
249.  252.  256.  261.  265.  270. 
273.  278.  279.  285.  290.  292. 
294.  301.  312.  316—318.  323— 
326.  330—334.  336. 

Stedje,  Graard  i  Sogndal,  323. 

v.  Steigentesch,  August,  Baron, 
østerrigsk  Generalmajor,  19.  23. 

Stein,  Abbed  i  Munkeliv,  242. 

Steinbru,  Gaard  i  Gand,  297.  298. 

Steine  (Steinarus),  Mag.,  i  Stav- 
anger, 310.  311. 

Sten,  Provst,  276. 

Stenbergene  ved  Throndhjem, 
389. 

Stenviksholm,  278. 

Stiernskold,  Claes,  Friherre,  387. 
390. 

Stettin,  247. 

Stockholm,  12.  19.   20.    41.    388. 

Stokke  Kirke,   Nedenes,  322. 

Stone,  Sibolla,  :Miss,  201. 


Storøen  (Bygdøen)  i  Holsfjor* 
den,  284. 

Stralsund,  338.  339. 

Strømsø  (Drammen)  426. 

v.  Suchtelen,  Johan  Peter,  Ge- 
neral, russisk  Gesandt  i  Stock- 
holm, 19—21.  23.  117. 

Suldal  Sogn  i  Ryfylke,  251.  309. 
323. 

Suldalselven,  304. 

Sundhaugen  (Farsund),  269. 

Sundløkken,  Gaard  i  Borge,  Smaa- 
lenene,  424, 

Svale,  Mogens,  Landoberst,  360. 

Sven  Jonsson,  Sacrista  i  Stavan- 
ger, 248.  300. 

Svendborg,  420. 

Svenskeme,  385.  386.  389—393. 
395.  397.  398.  402. 

Sverige,  16.  17.  21—23.  31.  33. 
35.  37.  38.  44—46.  50.  59.  60. 
62.  65.  68.  78.  90.  94.  95.  98. 
101—103.  110—112.  114-116. 
118.  121—124.  132.  137.  142. 
143.  150.  164.  172.  175.  205. 
229.  247.  261.  264.  310.  345 
—347.  349.  357.  363.  369.  381. 
384.  386.  389.  393. 

Sverre  Sigurdssøn,  Konge  af 
Norge,  224.  225.  303.  437.      ' 

Svinesund,  350.  351.  357.  393. 

St.  Svithun,  223.  280.  282. 

St.   Svithuns  Skrin,  279.  282. 

Swerting,  Herman,  Prokonsul  i 
Visby,  164. 

S  yster  fleth,  Yincents  Henrik, 
Oberst,  411. 

Sæbjørn  Helgessøn,  Baron,   315. 

Sætersdalen,  314. 

Søfren  Hercuhs,  Amtsforvalter, 
423. 


468 


REGISTER. 


JSojrno  Sogiu  Mandaln  Fogderi, !  Thomas  Pedersen,  416.  —  de 
275.  324.  —  Kirke,  821.  j      Upplaunde,    gotlandsk     JCjob- 

♦Sphus  i    Skrautvaal,   Kirke    paa,  j      mand,  151. 

Thomaskirken  paa  Filefjeld,  322. 

Thord  i  Turnen,  440. 

Thore  Gaut,  Kjøbmand,  156^158. 


822. 
♦Spndeled  Gaard,    826.    —  Sogn, 
824.  826.  —  Kirke  i  Ytre,  Ne- 


denes, 822.  I      163—165.  174. 

Sondfjord,  811.  I  Thorgard   Alf»søn,    Raadmand   i 

8øndhor<ls  Fogderi,  848.  '      Tunsberg,  256. 

Sorby,  Gaard  i  Tryssil,  419.  |  Thorgeir,  Kannik!  Stavanger,  226. 

♦S<)rbø,  Peterskirken  paa.  Rennesp,  ]  Thorgils,    Biskoi)    af    Stavanger, 

331_H38.  226.  227.  287.  300.  304.  305. 

iSørenssen,  N.  B.,  Professor,  196.  I  Thorkel,  Prest,    265.  —  Simons- 
»Sorle,     Erkebiskop    af    Nidaros,        spn.  Borger  i  Stavanger,    291. 

804.  Thorleif,  Kannik  i  Stavanger,  2U, 

Talgo  Sogn,  Ryfylke,  824.  !      -^  Olafssøn,  Biskop  af  Bergen, 

Tanang<'r  Kapel,    Jæderen,    820. ;      256. 
Tangen,  se  Kobbervig-Tangen.      |  Thorolf  af  Eidså,  336. 
Tank,  Carsten,  Statsraad,  7.  28— 1  Thorstein    Eirikssøn,  434.   —   af 

84.  86.  87.  89—48.  46—50.    58        Heimnes,  815. 

-.58.    60—71.     106.    125.    196.    Thoten,    128.    259.    260.    262.  — 
-  Otto,  42.  Østre,  Kirke  i,  260. 

Tanuiii    Sogn    i    Bohuslen,     865.    Thott,  Henrik,   til    Boltinggaanl. 

880.  848.  844. 

Taterud,  Gaard  i  Nes  Sogn,  Ro-    Thrane,  Anna  Catharina,  415.  — 

uicrike,  408.  418.  |      Elisabeth,  415.  —  Karina,  194. 

Tawast,    Johan    Hcuirik,    Baron, ;      —  Nils,  366.  —  Paul,    Sogne- 

svensk  Gesandt  i    Kjobenhavn,       prest    til  Nes    (Romerike),  338 


10—17.  116. 


—841,  410. 


Taylor,  Johan,  Oberst,  851.  8.52.  I  Thrond  Gardarssfui,  Erkebiskop  af 
Teistr.  Elisabeth  Ohifsdatter,  412. !  Nidaros,  239.  —  Ivarssøn,  279. 
Tewkrsbnry,  201.  "  Throndhjem,  190.  254.  257.    272. 

Thfist.s  Magnus,  Anitniand.  429.  '      274—276.   290.  809.    328.    352. 

480.  87(».  887—390. 

Thelemarken.  128.    -  Nedre,  818.    Throndhjems  Domkirke,  308.    — 

—  Øvre,  222.  Len,  857.  386.    387.    389.    390. 
Tlicngs.     Gaard    ved     Egersund.    Thulstrup,  Eleonore,  Fru,  194. — 

^iiH.  ]Magnu8  Andr.,  Professor,  196. 

Thjodrik  Munk,  485.  Tistedalen,  395  (?). 

Tjore,  Gaard  nær  Stavanger,  266.    Tokstad,  Gaard  i  Ottestad  Sogn, 

—  Kirke  paa.  820.  —  Sogn,  824.        Stange,  Hedemarken,  403. 


REGISTER. 


469 


Tolga  i  Ryfylke,  238.  256.  309. 
315.  336. 

Tolga-Ætten,  313.  315. 

Toll,  Gustaf  Philip  Adam,  Baron, 
svensk  Major,  72.  84.  85.  88. 

Toller,  Nils,  Borgermester  i  Chri- 
stiania, 365.  —  Nils,    Assessor, 

Mn, 

Tolvkjørkhelleren,  321. 
Tolvmileskoven,  345.  346.  385. 
Tooke,  Thomas,  213. 
Torfæus,  Thormod,  219. 
Torpe  Kirke  i  HaUingdal,  243. 
Torrens,  Robert,  Oberst,  213. 
Torrisdals  Provsti,  321. 
Torskog  Sogn  i  Dalsland,  348. 
Torvestad  Sogn,  Ryfylke,  294. 
Tose,    Gaard    i    Torsnes     Sogii, 

Borge,  Smaalenene,  424. 
Trolle,     Gustav,     Erkebiskop     af 

Upsala,  272.  —    Xils,    Stathol- 

der,  380.    381.    385.    387.    391. 

392.  398.  399.  403. 
Tromø  Sogn,  Nedenes,  324. 
Tromøsund,  185. 
Trøgstad  Sogn,   Smaalenene,  83. 

89.  128.  131. 
Tune     Sogn,     Smaalenene,    245. 

255.  398.  —  Kirke,  395.  398. 
Tuni,  Michel  Mortensen,  Kaptein, 

404. 
Tunøen  i   Smaalenene,  89.  131. 
Tuterøens  Kloster,  263. 
Tvedestrand  Kirke,  322. 
Tveid  Sogn,  Nedenes,  301.  309. 
Tydskerne,    148.    151.    179.    180. 

238.  —  i  Visby,  145.  147.  148. 
Tydskland,  341.  366.  429. 
Tønsberg,    Tunsberg,     161.    169. 

174.  175.    256.    302.    332.    344. 


427.  433.  435.  436.  —  „Brattr- 

inn",    Gaard    i,     161.    —    St. 

Olafs  Kloster  i,  175. 
Tønsberg  Grevskab,  419. 
Tønsberghus,  245. 
Ueland,  0.  G.,  207. 
Ulf,  Prest  i  Skara  Stift,  310. 
Ulfeldt,    Jacob,    Generalkommis- 

sær,  356.  361—364.  366—368. 
Ullevaal,   Gaard    i    Vestre    Aker,^ 

196. 
Ulrich,  Krigsraad,  41.  44.  51. 
Undal  Prestegjeld,  Mandals  Fog-^ 

deri,  294.  314. 
Urne,  Frederik,  til  Brentved,  357. 

—  Johan,  Kaptein,    380.    388. 

Knud  Jørgensen,    Major,    413. 

414. 
Utsire,  319. 
Utstehi   Kloster,    231.    242.    258. 

263.  269.    272.    279.    285.    286. 

289.  307.  335.  336. 
,,Utsteinsbussen",  Skib,  156. 
Vaage  Sogn,  Gudbrandsdalen,  383. 
Vadstena,    251.    —    Klosterkirke,. 

245. 
Valdemar    III    Atterdag,    Konge 

af  Danmark,  146. 
Valders,   222.  245.  250.  301.  313. 

316.  322.  330.  362. 
Valkabjorg  ved  Oslo,  439. 
Valle    Prestegjeld,     Sætersdalen, 

314. 
Vang  i  Valders,  383. 
Van  se    (Vansyn)     Sogn,     Lister,. 

301.  309.  332. 
Vardal  Prestegjeld,   Thoten,  383. 

384. 
Vatne,  Gaard  paa  Stordøen,  265. 
Vats  Kirke,  Ryfylke,  320? 


470 


REGISTER. 


Ve(l(ni,  Gaard  i  Asak  Sogn,  Smaa- 

Iciieuo,  897.  398. 
Yc^gaarslieien  Sogn,  Nedenes,  327. 
v.  V(»gcsack,  Eberhard  Ernst  Gott- 

liaiMl,    Baron,    8V(»nHk    General- 

lioiitenant,  28. 
Vegusdal  Sogn,  Sætersdalen,  324. 
Venern,  345. 
Vonersborg,     10.    11.    347.     349. 

385.  38H.  391-393. 
„Vonneb(Tg  af  Hospitals    Gods", 

403. 
Yonnland,     13H.     142.    347.    386. 

392.  394. 
Vestorås  Stift,  310. 
Vestniarkens  Skanse,  344. 
Vettclandsbro,    Ske     Sogn,    Bo- 
huslen, 393. 
Vibe,  Peder.    Gen(»ralkominissær, 

35H.  3H1.  362.  366. 
Vigen,  Vigsiden  (Bohuslen),  345. 

346.  348.  391. 
Vik(Mi,  157.  434. 
Vilhelm  af  Sabina,  Kardinal,  296. 

332. 
Vinalde  Henriks8^)ii,    Erkebiskop 

af  Nidaros,  240. 
Vinger     Prestegjeld,     351.    352. 

357.  360.  370.  371.  376.385.— 

Skanse,  395.  396.  399. 
Visby,    145—148.    150.    163.  164. 

170.  179.  —  Mhioriterklostcr  i, 

146.  147.  —    Tydskerne  i,  145. 

147.  148. 
.Yolal)u  (Slidre),  330. 
Vordingborg,  247.  286. 
Vornistr,    Kirke   i)aa,    i     Strand, 

Kyfylk<',  320. 
Vækkerø  i  Vestre  Aker,   198. 
A^jerdalen.  389. 


Wackerbart,  Joachim  Ivo,  Major, 
151.  352. 

Warnerus  de  Swavia,  Kjøbmaud 
fra  Gotland,  154.  155. 

Wartislaw  IX,  Hertug  i  Pom- 
mern, 247* 

Wedel-Jarlsberg,  Julie  Caroline 
Helene,  Comtesse,  199.  —  Fer- 
dinand, Baron,  General,  198.  — 
Johan  Caspar  Herman,  Greve, 
194.  197—203.  207.  —  Karen, 
Gre^^nde,  203.  204.  —  Wil- 
helm, Baron,  198. 

Weidemann,  Lars,  Sorenskriver, 
38.  39.  127—130.  132.  134.  138. 

AVessel,  Ole  Christopher,  Geue- 
ralauditør,  182. 

Westphalen,  162. 

AVetterstedt,  Gustaf  af,  Baron, 
svensk  Hofkansler,  10.  14.  17. 
109.  116.  199. 

Wetzlar,  337. 

Wienerkongressen,  124. 

AVilliehnus  de  Tyudal^  Kjøbmaud, 
161. 

AVinchester,  223. 

Wirsén,  Gustaf  Fredric  af,  svonsk 
Statssekretær,  12.  97.  99. 

AVisb( >rg,  Eilerich  Jensen,  Major, 
358.  389. 

Wisniar,  156.   168.  174. 

AVolft'  &  Dorvill(%  Forretning8hu8 
i  London.   183. 

AVolgast,  247. 

Yarniouth,  152. 

ZwoUe,  151. 

Øde  i  Vestre  Slidre,    Kirke  pua. 

Ødeino.  Gaard  i  Ringsaker  So(|rn, 
Hedemarken.  418. 


REGISTER. 


471 


Øicr  (i  Sverige?),  349.  —  Sogn 
i  Gudbrandsdalen,  364. 

€>ieren,  83.  89.  128.  131.  136. 
142. 

Øiestad  Sogn,  Nedenes,  309.  328. 

Ørebakke  i  Enningålalen,  401. 

Øresund,  169. 

Øretbing,  435. 

ørnevinge,  Joban,  til  Hogsbo- 
bolm,  401. 


Øsel,  238. 

Østby,    Gaard    i    Stange     Sogn, 

Hedemarken,  418. 
Østerdalen,  340.  359.  383.  388. 
Østersøen,    147.    150.    151.  166— 

170.  173.  179. 
Østersølandene,  166.  167. 
Østei'vaag  ved  Stavanger,  281. 
Østmarkens  Skanse,  344. 
Østre- Agder,  301.  313. 


Trykfeil  og  Rettelser: 

Sido.  ir»l».  L.  4  f.  o.  E  fr  nor  us.  læs  Eynerus. 
„      JHij  L.  14  f.  11.  A.  W.  Kriojrer,  læs  A.  F.  Kriej^er, 


DEN  NORSKE  HISTOKISKE  FORENING. 


Foreningens  Vedtægter 

(oflor   Beslutning  i  Generalforsamling   den  22de  December  18G1)). 

§  1.  Den  norske  historiske  Forenings  Formaal  er 
gjennem  Udgivelse  og  Understøttelse  af  Skrifter  at  fremme 
historisk  Studium  og  Kundskab  nærmest  med  Hensyn  til 
Fædrelandet  og  dets  Literatur. 

§  2.  Foreningen  udgiver  et  Tidsskrift  for  historisk 
Videnskab(4ighed,  hvori  optages  ikke  blot  egentlige  liisto- 
riske  Fremstillinger,  men  ogsaa  Arbeider  henhørende  til 
den  nordiske  Sprog-  og  Oldtidsvidenskab  samt  ethnogra- 
phiske,  topographiske  eller  statistiske  Skildringer  af  Lan- 
det og  Folket.  Ved  Siden  heraf  kan  særskilt  udgives 
større  historiske  Arbeider.  Forsaavidt  Foreningens  Mid- 
ler tillader  det,  virker  den  ogsaa  ved  Udgivelse  af  ældre 
Skrifter,  der  have  Hterær  og  historisk  Interesse. 

§  3.  Ordenligt  Medlem  af  Foreningen  er  Enhver, 
som  anmelder  sig  for  Bestyrelsen  og  erlægger  til  For- 
eningens Kasse  et  Bidrag  af  1  Spdlr.  aarlig  eller  15 
Spdlr.  een  Gang  for  allo.  Bestyrelsen  kan  indbyde  over- 
ordenthge  eller  Æresmedlemmer,  som  ikke  erlægge  Kontin- 
gent. Medlemmerne  erholder  alle  af  Foreningen  udgivne 
Skrifter. 

§  4.  Foreningens  Anliggender  varetages  af  en  Be- 
styrelse   af   5    Medlemmer,  ^som    i    Tilfælde   af  Vakance 

Hist.    Tidsskr,    I  R.  V.  32 


n 


supplere  sig  selv  indtil  næste  Generalforsamling.  Aarlig 
lultrædo  vexelvis  de  to  eller  tre  ældste  Bestvrelsesraed- 
lemmer ;  forsaavidt  flere  Medlemmer  have  fungeret  i  lige 
lang  Tid.  afgjør  Lodtrækning,  hvem  der  skal  udtræde. 
Bestyrelsen  samles  paa  Formandens  Indbydelse  saii  ofte 
som  et  af  dens  Medlemmer  forlanger  det. 

§  0.  En  af  Bestyrelsi»n  antaget  Kasserer  ailægger 
aarligt  Kegnskab,  som,  efter  at  være  re  videre  t  af  dertil 
valgte  Revisorer,  fremlægges  for  den  næste  ordentlige 
Generalforsamling. 

55  ().  I  Begyndelsen  af  Aaret  holdes  i  Christiania 
efter  offentlig  Indbvdelse  fra  Bestvrelsen  en  Generalfor- 
samling.  I  denne  vælges  ^Medlemmer  af  Bestyrelsen  og 
o  Revisorer,  afgives  Beretning  om  Foreningens  Virksom- 
hed  og  Fremgang,  fremlægges  det  foregaaende  Aai*s  Regn- 
skab  og  forhandles  forøvrigt  alle  de  Gjen stande.  Forenin- 
gen vedkommende,  som  af  liesty reisen  eller  noget  andet 
af  Foreningens  MedlcMnmer  maatte  bringes  under  Diskas- 
sion.  Bestyrelsen  kan  ogsaa  sammenkalde  overordentlige 
Genera Iforsiimlinger,  naar  den  finder  Saadant  hensigts- 
mæssigt. 

§  7.  Forandringer  i  disse  Vedta*gter  kunne  alene  ske 
i  Foreningens  ordentlige  Generalforsamling.  Forslag  til 
saadanne  Forandringer  maa  fremsættes  saa  betimelig,  at 
de  af  Bestyrelsen  kunne  kundgjores  I  Maaned  forinden 
Glødet.  For  at  give  Beslutninger,  som  forandre  Ved- 
tæjrterne.  Gvldighcd.  maa  mindst  20  Medlemmer  være 
tilstede. 

§  <S.  Foreningen  træder  i  Yirksomhed  fra  Iste  Ja- 
nuar 1870. 


Den  norske  historiske  Forening 

1892—98. 


Generalforsamling  for  1892—1898 

holdtes  Fredag  d.  20de  Oktober  1899,  hvorved  Bestyrelsens 
Formand  oplæste  følgende  Aarsberetning : 

Foreningens  Bestyrelse  har  ikke  afgivet  Aarsberet- 
ning siden  1893  (for  Aaret  1891)  og  skylder  Forklaring 
herfor.  Bestyrelsen  havde  i  flere  Aar  været  misfornøiet 
med  sin  daværende  Kasserer,  afdøde  Arkivfuldmægtig  O. 
Gr.  Lundh,  og  havde  opsagt  ham  fra  Sl.December  1891. 
Regnskabet  for  det  sidste  Aar,  han  fungerede,  indkom 
først  1.  April  1893  og  blev  godkjendt  af  Revisionen  og  af  den 
derefter  10.  Mai  holdte  Generalforsamling.  Til  Kasserer 
var  siden  1.  Januar  1892  antaget  Cand.  jur.  C.  Lundh, 
som  imidlertid  ikke  formaaede  at  bringe  Regnskaberne 
å  jour  og  derfor  begjærede  sin  Afsked  ved  Udgangen  af 
1894.  Det  forudsattes  af  baade  Kassereren  og  Besty- 
relsen, at  Regnskaberne  for  de  tre  afsluttede  Regnskabs- 
aar  (1892 — 94)  skulde  aflægges  snarest  muligt,  og  saa- 
længe  ikke  dette  var  skeet,  fandt  Bestyrelsen  ikke  at 
kunne  afholde  Generalforsamling  og  ansaa  sig  derfor  for- 
pligtet  til  at  fungere  videre  uden  Bemyndigelse.  Man 
an  tog  til  Kasserer  fra  1.  Jan.  1895  Boghandler  C.  Grøn- 
dahl,  i  hvis  Officin  Foreningens  Tidsskrift  havde  været 
trykt  siden  1887.  Da  Regnskaber  for  de  forrige  Aar 
manglede,  maatte  den  nye  Kasserer  begynde  sin  Forret- 
ningsførsel uden  at  kjende  Foreningens  Status.  Foreningen 

31* 


IV 


stod  dengaiig,  efter  hvad  den  forrige  Kasserer  0.    Lundli 
liavde    oplyst    ved    sin  Pratræden,    i  trjæld  for  Trykning 
for  Aarene     1888 — 91  paa  over  2000  Kroner.     Til  fore- 
løbig    Lettelse  af  Foreningens    økonomiske  Stilling  havde 
Foreningens  daværende  Formand.  Professor  Rygh,  i  1892 
ydet    Foreningen    et     rentefrit    Laan    paa    2000  Kroner, 
som    saaledes    i    de    følgende   Aar  gjorde  Foreningen  det 
muligt  at  virke,  ligesom  den  nye  Kasserer   Hr.  Grøndahl 
senere    bar    gjort    Udlæg    til    paaløbende  Udgifter.     Den 
næstsidste    Kasserer  Hr.  C.    Lundb    blev  ved  forskjellige 
Omstændigheder  i  længere  Tid  liindret  fra  at  afslutte  sit 
Regnskab    for  Aarene  1892 — 94;  det  blev  først  ailagt  2. 
Februar  1 899  og  viste  da  en  Balance  i  P'oreningens  Favør 
af  Kr.  805.0C).     Da  Revisionen  g^jorde  endel  Antegnelser, 
som  oversendtes  Hr.   Lundli    med    Bestyrelsens  Bemærk- 
ninger  31.  Mai  d.  A.,  besvaredes  disse  i  Brev  af  9.  Sept. 
med  et  Tilbud  fra  Hr.  Lundh  om  at  betale  til  Foreningen 
et    Beløb   af  Kr.  1000  kontant  mod  fuld  Decharge.     Be- 
styrelsen   har  for  sit  Vedkommende  fundet  at  burde  gaii 
ind    paa  dette   Tilbud,  selvfølgelig  med  Forbehold  af  Ge- 
neralforsamlingens   Samtykke,   som  lierved  begjæres.     Be- 
løbet  vil  komme  til  Afdrag  paa  Professor  Ryghs  Laan,  hvor- 
for Bestyrelsen  har  forphgtot  Foreningen  til  hans  Arvinger. 
Det    første    Aarsregnskab    (1895)  fra  den  nye  Kas- 
serer,   som    saaledes    maatte    aliægge    Regnskab    uden  at 
kjende    Foreningens    virkelige     Status,    foranledigede    de 
valgte  Revisorer  til  at  foreslaa  Bestyrelsen,  at  der  maatte 
antages  en  fuldt  regnskabskyndig  Mand  til  lønnet  Revisor. 
Heri    var    Bestyrelsen    enig    og    besluttede    at    forelægge 
Korslag    lierom    paa    næste    Generalforsamling;    men  saa- 
længc    denne  ikke   kunde  holdes,  fandt  den  at  burde  paa 
eget    Ansvar   engagere    en  regnskabskyndig  Revisor,  som 
saaledes   fra    Aar  189G  hjir  været  lønnet  med  Kr.  40 .UU 
pr.    Aar.     Denne    Mand  har  gjennemgaaet  Regnskaberne 
fra   Aarene    1896—98,  og  efter   at  de  Antegnelser^  han 


v 


har    gjort,    er    berigtigede,    fremlægges  de  herved  til  De- 
charge. 

Foreningens    Status    pr.    Vi  ^899    opgjøres   derefter 

saaledes : 

Aktiva 

Indestaaende    i   Kristiania  Sparebank  og 

Kreditkassen Kr.  247.86 

Restancer  a)  fra  forg.  Aar „  1860.00 

b)   for   Medlemmer    af    dansk 

hist.   Forening      .     ,     .     .     .  „  187.00 

Den    forrige    Kasserers   Tilsvar     ...  ,.  1000.00 

Kenter  af  Vogts  og  Holsts  Legater    .     .  „  1337.04 

Balance  (Gjæld) „  998.56 

Krr5630746 
Til  Foreningens  Aktiva  maa  ogsaa  regnes  Holsts 
og  Vogts  Legater,  livis  Kapital  er  Kr.  3500,  samt  Be- 
holdningen af  Tidsskriftets  ældre  Aargange  og  Tillægs- 
hefter,  hvis  nominelle  Salgsværdi  er  ansat  til  Kr.  39377,0(J 
men  hvis  virkelige  Værdi  vel  kan  ansættes  til  adskillige 
Tusinder  Kroner. 

Passiva 

Grøndahl  &  Søns  Fordring      ....     Kr.     3630.46 
Prof.  Ryghs  Arvinger „       2000.00 

Kr.  5630.46 
Der  blev  i  1894  af  Bestyrelsen  gjort  et  Forsøg  paa 
at  realisere  endel  af  de  store  Beholdninger  ved  at  skaffe  et 
forøget  Subskriben tantal ,  men  Forsøget  blev  ikke  udført 
efter  Bestemmelsen  af  den  daværende  Kasserer,  og  Be- 
styrelsen udsatte  derfor  Sagen,  indtil  der  forelaa  Oversig! 
over  Foreningens  virkelige  Status. 

Medlemsantallet  var  pr.^/i  1899  599  (mod  604  i  1893), 
deraf  49  svenske  og  82  danske. 

Skjønt    Bestyrelsen    har    arbeidet    under    vanskelige 
Forhold,  har  det  dog  lykkedes    den  at  holde  Foreningens 


VI 


Tidsskrift    gaaende    efter    Planen.      Foreningen    har  ud- 
givet  for 

1892.  H.  Tidsskrift  3die  Række  2det  Binds  4de  Hefte 
(S.  293—428)  med  Register  til  2det  Bind,  Ee- 
ferat  af  Generalforsamlinger  1888 — 90  og  Med- 
lemsfortegnelse. 

Claus  Pavels's  Dagbøger  lor  Aarene  1817 — 22, 
Iste    Hefte    (S.    1  —  160). 

Aarsleveringen  udgjør  tilsammen  22V8  Ark. 

1893.  H.  Tidsskrift  3die  E^kke  2det  Binds  Iste  Hefte 
(S.  1— 2J8). 

J.  H.  Vogts  Optegnelser  om  sit  Liv  og  sin  Em- 
bedsvirksomhed  1 847 -58,  Iste  Hefte  (S.  1—112). 
Aarsleveringen  udgjør  21  Ark. 

1894.  H.  Tidsskrift  3die  R.  3die  Binds  2det  og  3die 
Hefte  (S.  219—433)  med  Register,  Referat  af 
Generalforsamlingen  1891  og  Medlemsfortegnelse. 

J.  H.  Vogts  Optegnelser,  2det  Heft»  (S.   113— 
250)  med  Fortale    og  Portræt. 
Aarsleveringen  udgjør  2672  Ark. 

1895.  H.  Tidsskrift  3die  R.  4de  Binds  Iste  Hefte  (8. 
1—196). 

Claus  Pavels's  Dagbøger  for  Aarene  1817 — 22, 
2det  Hefte  (S.    161—288). 

Aarsleveringen   udgjør  2O74  Ark. 

1896.  H.  Tidsskrift  3die  R.  4de  Binds  2det  og  3die 
Hefte  (S.  197 — 446)  med  Register  og  Medlems- 
fortegnelse. 

Aarsleveringen  udgjør  19  Ark. 

1897.  H.  Tidsskrift  3die  R.  ote  Binds  Iste  Hefle  (S. 
1—217). 

Claus  Pavels's  Dagbøger  1817—22,    3die  Hefte 
(S.  289—384). 

Aarsleveringen  udgjør  19^3  Ark. 


VII 


1898.     A.  Bugge,  Studier  over  de  norske  Byers  Selvstyre 
og  Handel  før  Hanseaternes  Tid  (S.  1 — 221). 

Claus  Pavels's  Dagbøger  for  Aarene  1817 — 22, 
4de  Hefte  (S.  385-512). 

Aarsleveringen  udgjør  22^/8  Ark. 
Leveringen  for  1898  udkom  først  Vaaren  1899,  og 
Medlemskontingenterne  for  1898  indkasseredes  samtidig, 
saa  at  Indtægterne  kommer  paa  Regnskabet  for  1899.  For 
1899  er  en  Levering  paa  ca.  20  Ark  omtrent  færdig  og 
vil  kunne  udgives  ihøst,  saa  at  Bestyrelsen  haaber,  at  ingen 
Forsinkelse  vil  finde  Sted.  Bestyrelsen  har  troet  at  burde 
afsljitte  3die  Række  med  dette  (5te)  Bind,  for  at  en  ny 
Række  kan  begynde  med  næste  Aar. 


Blandt  Udtryk  for  Sympathi  med  Foreningens  For- 
maal  i  de  forløbne  Aar  maa  nævnes  følgende: 

Mai  1893  modtog  Bestyrelsen  fra  Hr.  Sanitetsmajor 
J.  Vogt  Tilbud  om  Udgivelse  af  den  ikke  trykte  Del  af 
hans  Faders,  Statsraad  J.  H.  Vogts  Optegnelser,  og  der 
blev  derefter  17de  Juni  d.  A.  med  ham  afsluttet  saadan 
Kontrakt,  at  Foreningen  overtog  at  udgive  J.  H.  Vogts 
Optegnelser  2den  Del  (1847 — 58)  saaledes,  at  Honoraret 
med  Fradrag  af  Omkostninger  overlades  det  „Vogtske 
Legat"  som  Tillæg  til  dettes  oprindelige  Kapital  og  paa 
samme  Betingelser  som  i  den  oprindelige  Kontrakt  af 
1871.  Efterat  den  nævnte  2den  Del  var  udgivet  som 
Tillægshefter  for  1893  og  94,  besluttede  Bestyrelsen  at 
udtrykke  sin  og  Foreningens  Taknemlighed  til  Hr.  Sani- 
tetsmajor J.  Vogt  ved  at  tilstille  ham  Diplom  som  Æres- 
medlem af  Foreningen. 

I  Bestyrelsens  Møde  23de  Marts  1898  fremlagde 
Formanden  et  Brev  fra  Professor  A  s  c  h  e  h  o  u  g  og  Bankadmi- 


VIII 


nistrator  Joh.  P.  Olsen  paa  det  forrige  ;. Skandinaviske 
Selskab"s  Vegne,  hvorved  en  Bankbog  paa  Kr.  592.4S 
med  Kenter  fra  Vi  ^1  skjænkes  den  historiske  Forening. 
..nærmest  i  det  Øiemed  at  istandbringe  en  historisk  Frem- 
stilling af  den  Bevægelse,  som  gik  under  Navnet  Skan- 
dinavismen^. Bestyrelsen  tog  med  Tak  imod  Gaven  og 
besluttede,  at  Belobet  bliver  staaende  i  Kreditkassen  til 
nærmere  Bestemmelse,  idet  man  ansaa  Tiden  ikke  endnu 
at  være  kommet  til  at  anvende  det  disponible  Beløb. 
Dette  er  ved  indvundne  Renter  pr.  ^  j  1899  steget  til  Kr. 
753.07. 

1  samme  Bestyrelsesmode  refererede  Prof.  Daa^  et 
Tilbud  fra  Høiesteretsadvokat  IngarXilsen  om  at  yde 
Bidnig  til  Udgivelse  af  norske  Bygdebeskrivelser,  hvis 
Foreningen  vikle  sorge  for  Tilveiebringelse  af  dem.  Efter 
mundtlige  Forhandlinger  med  Medlemmer  af  Bestyrelsen 
har  Advokat  Nilsen  i  Brev  til  Formanden  af  4de  Okt. 
d.  A.  meddelt,  at  han  nu  «stillede  til  Disposition  for  den 
historiske  Forenin.a  et  Belob  af  indtil  10 JO  Kroner  til 
Forfattelse  og  Udgivelse  af  en  historisk-topografisk  Be- 
skrivelse af  Hurum",  og  udtalte  nærmere  i  Brevet  sine 
Ønsker  for  Anvendelsen,  idet  han  forøvrigt  overlod  til 
Bestyrelsen  at  foretare,  hvad  der  maatte  fornødiges  til 
at  bringe  Foretagendet  istand. 

For  denne  liberale  Gave  udtaler  Bestvreken  herved 
ottentligt  paa  Foreningens  Vegne  sin  Taknemlighed. 


2Ude  August  d.  A.  afgik  Professor  Rygh  ved  Døden; 
han  liavde  været  Medlem  af  Foreningens  Bestyrelse  siden 
Foreningens  Oprottelse  *'/ii  18()9  og  Bestyrelsens  Formand 
siden  3ote  December    1879.      1  l^estvrelsens    Møde    28de 


IX 


August  valgtes  Prof.  Storm  til  Pormand,  og  man  anmodede 
i  Henhold  til  Vedtægternes  §  4  Prof.  Taranger  om  at 
indtræde  i  Bestyrelsen. 


Da  den  hele  Bestyrelse  har  fungeret  uden  at  under- 
kaste sig  Valg  siden  1893,  anser  den  det  rigtigt,  at  alle 
dens  Medlemmer  afgaar,  saa  at  der  bliver  at  foretage 
Nyvalg  paa  5  Medlemmer. 

Christiania  d.  17de  Oktober  1899. 

Gustav  Storm.      L.  Daae.     H.  J.  Huitfeldt-Kaas. 
Yngvar  Nielsen.     A.  Taranger. 


I  Henhold  til  Bestyrelsens  Indstilling  gav  General- 
forsamlingen Decharge  til  den  forrige  Kasserer  for  Aarene 
1892 — 94  og  den  nuværende  Kasserer  for  Aarene  1895 — 98. 

Bestyrelsens  Porslag,  at  i  Vedtægteme  §  6  „to  Re- 
visorer" skulde  forandres  til  „én  Revisor",  kunde  ikke 
behandles,  da  ikke  20  Medlemmer  var  tilstede.  Efter 
Professor  Daaes  Forslag  samtykkede  Generalforsamlingen 
i,  at  Bestyrelsens  Porslag  indtil  videre  følges. 

De  aftrædende  Bestyrelsesmedlemmer  gjenvalgtes 
alle,  og  til  Revisor  valgtes  Kand.  Kolstad. 

Ved  det  derefter  afholdte  Bestyrelsesmøde  valgtes 
Professor  Gustav  Storm  tirCestyrelsens  Pormand. 


w 


Medlemmer  1898. 


« 


Hs.  Maj.  Kong  Osoar  II. 


Æresmedlemmer: 
Professor  Dr.  Konrad  Maurer.     Sanitetsmajor  J.  Vogt. 

Livsvarige  Medlemmer: 

Grebhardt,  August,  Dr.  phil.,  Niirnberg.     Mathiesen,   Louise, 

Frk.,  Kristiania.     Thomle,  Arkivar,  Kristiania. 

Wedel- Jarlsberg,  H.,  Godseier,  Bogstad. 


*Akerhielm,   L.,  'Friherre,   fhv.    *Akademi8ka     Bokhandeln, 


Statsraad,  Stockholm. 
Aall,  N.,  Godseier,  Ulefos. 

*Aall,    T.    L,    Bureauchef,    Kri- 
stiania. 
Aanesen,    H.   Cf.   A.,   Or.sagf., 
Skien. 

*Aarhus       Kathedralskoles 
Bibliothek. 

*  A  arnes,   Olaf,   Boghandlerfuld- 
mægtig,  Kristiania. 

*Aars,  J.,  Skolebestyrer,  Kristi- 
ania. 
Aas,  Johs.,  Apotheker,  Bodø. 

*A deler,  C.  S.  T.,  Baron,  AUin- 
gegaard  ved  Silkeborg. 


Upsala. 
*Akademiska      Foreningen, 

Lund. 
*Alin,  Oscar,   Professor,  Upsala. 
Amble,  0.,  Foged,  Kristiania. 
Amtsskolen    i    Jarlsberg    og 

Larviks  Amt. 
Andersen,  J.  R.,  Høiesterets- 

assessor,  Kristiania. 
Andersen,      L.,      Kjøbmand, 

Moss. 
Andersen,    N.  A.,    Grosserer, 

Drammen, 
♦Andersen,    S.    Chr.,    General- 
konsul, Kristiania, 


*  De  med  *  betegnede  ere  tillige  Medlemmer  af  enten  den  Danske  eller  den  Svenske 
historiske  Forening   eller  af  begge  og  erlægge  som  saadanne  kun  halv  Kontingent. 


XII 


Andvord,    Ilich.,     Stadsliaui)!- 1  *Bartli,    A.,    Fuldmægtig,    Kjø- 


mand,  Kristiania. 
An  geil,     Kn.,      Statsadvokat, 
Bergen. 


benhavn. 
Bassøe,    Kr.,    Adjunkt,    Aale- 
sund. 


Anker,    Chr.,    Grosserer,   Fred-      Beer,   J.  H.,  kgl.  Fuldmægtig, 


rikshald. 
*Anner stedt,    C,   Universitets- 
bibliothekar,  Upsala. 


Kristiania. 
*Beer,  M.,   Sorenskriver,  Kristi- 
ania. 


Arbo,   C,   Major,   Brigadelæge,  j  *B  els  heim,  J.,  fhv.  Sognej^rest, 


Kristiania. 


Kristiania. 


Arctander,   S.,   Borgermester,!    Bendixen,   B.  E.,    Skolebesty- 


Bergcn. 

Arendals  'Skoles  Biblio- 
tliek,  Arendal. 

Arenfeldt,  C.  D.  A.,  Stam- 
husbesidder.  Gimle  ved  Kristi- 
ansand. 

Arentzen,     A.,     Bankdirektør 


7   I 


rer,  Bergen. 
Berg,  Anders,  Bogholder,  Moss. 
Berg,   H.  B.,  Statsadvokat,  El- 
verum. 
Berg,     M.     0.,     Toldkasserer, 
Fredriksstad. 
Berg,  S.,  Apothekbestyrer,  Fug- 
Kristiania.  I      lebjerg,  Danmark. 

Aschehoug,     N.     D.,     Soron-    *Berge,  C.  R.,  Boghandlcr,  Kri- 
.   skriver,  Horten.  stiansand. 

Aschehoug,  T.  H.,  Dr.,  Profes- 1  *Bergen8     Kommunebiblio- 
sor,  Kristiania.  I      thek. 

Aschehoug,   AV.  H.,    Toldkas-    *Bergen8   Museums     Biblio- 
seror,  Kristiania.  j      thek. 

*Athenæum,      Læseselskab      i    *Bergh,  Joh.,   Assessor,  Trond- 
Kjøbenhavn.  hjem. 


*Athenæum,       Læseselskab      i 
Kristiania. 


*Bergh,  Johs.,   Høiestcretsadvc»- 
kat,  Kristiania. 
.  *B  e  r  g  h ,      Karl.      Sorenskriver, 
*Bacliko,    A.    S.,    Geschworner,  I      Bergen. 

Ringve  ved  Trondhjeni.  :*Berghman,     G.,      Dr.     med.. 

*Ba(!ker,    Z.,     Overretssagfører,  |      Stockholm. 

Lai^vik.  '*Bergholm,  Lektor,  St.  Michel, 

Bade,  L.,  Cand.  jur.,  Kristiania.        Borga,  Sverige. 
'''Bang,    A.  Chr.,   Dr.  theol..    Bi- 1  *Bergstrnm,    Axel,     Landshøv- 
skoj),  Kristiania.  ding,  Orebro. 

Barstad,  H.  J.,    Kaptein,  Kri-      Berner,   ]\I.  H.,  Kvæstor,  Kri- 


stiania. 


stiania. 


J5arstad,    H.    S.,    Skovplauter,  '  *Bibliothek,     Det     Classenskc, 


Pirsten.  . 


Nvkøbing  paa  Falster. 


xin 


*Bibliothek,   Det  Deichman- 
ske, Kristiania. 
Bibliothek,  Det  store  Kgl., 
Kjøbenhavn. 
Bibliothek,  Det  Kgl.,  Stock- 
holm. 


Borgen,  F. ,  Høiesteretsadvo- 
kat,  Kristiania. 

Brandrud,  A.,  Professor,  Kri- 
stiania. 

Bredal,  P.  E.,  Sorenskriver, 
Ringsaker. 


*Bing,   J.,  Dr.,  Universitets-Sti-  j  *Bricka,     C.     F.,     Rigsarkivar^. 


pendiat,  Ljan.  ; 

Bing,   L.  A.,  Postmester,   Har-  | 

stad,  Nordland, 
Birch-Reichenwald,      Stud.  j 

jar.,  Kristiania. 
Bjørnson,  P.,  Expeditionssekre-  i 

tær,  Kristiania.  ! 


Kjøbenhavn. 

Broch,  S.,  Greneralauditør,  Kri- 
stiania. 

Bruhjell,  E.  0.,  resid.  Kapel- 
lan, pr.  StenkjsET. 

Brun,  Joh.,  Apotheker,  Trond- 
hjem. 


Bjørnstad,  A.  Th.,  Sogneprest,  I  *Bruun,  Chr.,   Dr.,   Justitsraad^ 


Lindaas. 

Bjørnvall,    A.,    Kaj)tein,    Kri- 
stiania. 

Blaauw,  Herman,  Bergen, 
*Blangstrup,    J.    C,     Kaptein, 
Kjøbenhavn. 

Blehr,  0.,  Statsminister,    Stock- 
holm. 

Blix,    E.,   Dr.,    Professor,    Kri- 
stiania. 

*Bloch,    V.,    Rektor,    Kjøben- 
havn. 
*Blom,    Andr.,    Adjunkt,  Kristi- 
ania. 

Blom,  Chr.,  Cand.  mag.,  Skien. 

Blom,  P.,  Sogneprest,  Gjøvik. 

Boeck,    C.  P.,    Professor,    Kri- 
stiania. 

Boeck,    H.,    Politilæge,   Kristi- 
ania. 
♦Boeck,   Th.,  Kgl.  Fuldmægtig, 
Kristiania. 

Bolstad,     J.     N.,     Sogneprest. 
Strvn. 

Bonnevie,  N.,   Amtmand,  Kri- 
stiania. 


Overbibliothekar,  Kjøbenhavn. 

Bi^uun,  Julius,  Stiftsprovst^ 
Kristiania. 

Bugge,  K.  L.,  Høiesteretsadvo- 
kat,  Kristiania. 

Bugge,  N.  M.,  Byfoged,  Fred- 
riksstad. 

Bugge,  S.,  Dr,,  Professor,  Kri- 
stiania. 

Bugge,  U.,  Læge,  Ullensaker. 

Bull,  Edv.,  Dr.  med.,  Kristi- 
ania. 

Burchardt,  C.  J.  B.,  Kaptein 
i  Marinen,  Kristiania. 

Bødtker,  Fr.,  Adjunkt,  Kri- 
stiansund. 

Ca  15 pelen,  H.,  Ingeniør,  Gimsø^ 

Kloster,  Skien. 
Cappelen,  J,  "W.,  Boghandler,. 

Kristiania. 
Centralarkivet  for  Trond- 

hjems  og  Tromsø   Stifter, 

Trondhjem. 
♦Christensen,    W., .  Dr.    phil., 

Kjøbenhavn.    . 


XIV 


Christie.     E..      BorgermesU^r.  Dont?,   Karl.    Kontorcheff   Kri- 

Kristiania.  stiania. 

*C  oil  ett,   Alf.  Bureauchef.  Kri-  *D  rammens    off.    Skoles    Bi- 

stiania.  bliothek. 

Coucheron,   P..  Skoledirektør.  *Drolsum,  Axel  C,   Overbiblio- 

Kristiania.  thekar.  Kristiania. 


Daae,   H.  W.,    Udskiftningsfor- 
mand.  Skodje. 

Daae,    Jess.    <)verretssagfører, 
Stavanger. 
*Daae.  L.,  Dr.,  Professor,  Bygdø. 
*Dahl.  Kammerherrc'inde.  Moes- 
iraard  ved  Aarhus. 

Dahl.     Hans    P..    Halsøen   pr. 
Mfisjoen. 

Dahl,   J..    Distriktslæge.   Sand- 
vold. Søndhordland. 

Dahl.  AV.  S..  Lagrraand,  Bergen. 
-'Dahlenborg.  C,  Rektor.  Aar- 
hus. 
^^Dahll.    L.  Chr..    Oberst.  Kristi- 
ania. 

Dahlske  Skoh*.  Grimstad. 

Dan  ne  vi  g.    Th..    Kommandor- 
kaptein,  Kristiania. 

David.  C.  Kjobenhavn. 
*Delgobf,  Chr.,    Ingenior,  Kri- 
stiania. 

Den       dan  ski'       Hi*?  to  riske 
F o r 0  n i n ir  >  Be s t y re  1  s e.  Kjo- 
benhavn. 
'•'..D«jn     gode    Hen-sigf.     Sei- 
nka b  i  B«'rLr^Mi. 

Det    islandsk  f    Litteratur- 
samfund.  Kevkiavik. 

Diilriksen.    J.    F..     Ovmnirii- 
nior.  Kristiania. 

Dio triclisnn.    L..    Dr..  Profes- 
sur.  Kristiaijia. 


Edlunds     Bokhandel,     Hel- 
singfors. 
Eger.   Thv..    Grosserer,   Kristi- 
ania. 
*E  h  r  e  n  s  v  ii  r  d.  A..  Greve,  Svens- 

torp,  Sverige. 
*E  k  s  t  r  a  n  d,  A .;  Oppebørselskom- 
missær,  Stockholm. 
Elieson.  E.  K.,  Ritmester,  Kri- 
stiania. 
Ellingsen.    Grosserer,    Kristi- 
ania. 
♦Erichsen,  A.  £..  Rektor,  Stav- 


anger. 


Erichsen.      H..      Tredieprest. 
Hamar. 

Erichsen.  H.  X..    Sogneprest, 
Gausdal. 

Erichsen.  J.   "NV..   Sogueprest, 
Skien. 
♦Erslev.     Kr..     Dr.,     Professor. 
Kjobenhavn. 

E  s  m  a  r  (•  h.  L..  Bureauchef,  Kri- 
stiania. 


Fabritius.     H..     Sorenskriver, 

Hjartdal. 

Falch.  J.  AV..  Grosserer.  Larvik. 
Faye.  J.  B..  Bankclief,  Bergen. 
Faye-Hansen.     D.,     B^-foged. 

Drobak. 
Fearnb-y.  H..  Overretssagfører. 

Kri.-tiania. 


XV 


*Fischer,  A.,  fhv.  Sorenskriver, 
Kristiania. 
Flakstad,     G.,      Bryggerieier, 
Hamar. 
^Fleischer,    B.,    Toldinspektør, 
Kristiania. 
Fleischer,     J.    N.,     (jrrosserer, 
Kristiania. 
^Fliflet,  N.,   Sorenskriver,  Øvre 
Telemarken. 
Fosse,   H.,   Kirkesanger,   Etne. 
*F  rederi  cia,  J.  A.,  Dr.,  Biblio- 
thekar,  Kjøbenhavn. 
Fredrikshalds    off.     Biblio- 

thek,  Fredrikshakl. 
Fredriksstads     off.    Skoles 

Bibliothck. 
Furu,  0.,  Amtmand,  Kristiania. 
*Friis,     C.    C.    J.,     Cand,    phil., 

Kjøbenhavn. 
"♦Fyens     Stif  tsbibliothek, 
Odense. 


ixabrielsen,    H.,    Sorenskriver, 

Brandbu. 
Gad,  Gr.  E.  C,  Universitetsbog- 
handler,  Kjøbenhavn. 
*Gad,    0.,    Cand.    phil.,    Kjøben- 
havn. 
Geelmuyden,      B.,      Ingeniør, 
Kristiania. 
*de  Geer^  L.,   Friherre,  Univcr- 

sitetskantsler,  Stockholm. 
*Generalstabeus  Bibliothek, 
Kristiania. 
G  er  ing,  H.,  Professor,  Kiel. 
Getz,    B.,    Rigsadvokat,    Kristi- 
ania. 
*Gjellerup,    S.,  Undcrbibliothe- 
kar,  Kjøbenhavn. 


Gj ertsen.   F.,   fhv.  Skolebesty- 
rer, Kristiania. 

Gjessing,  G.  A.,  Rektor,  Aren- 
dal. 

Gjør,  H.,  Ingeniør,  Kristiania. 

Gleditsch,    Cand.    mag.,    Kri- 
stiania. 

Gløersen,  J.,  Byfoged,  Tromsø. 

G  r  a  f  f ,      U. ,      O  verretssagfører, 
Gjøvik. 

Gram,  Jens,  Konsul,  Drammen. 
*Grandinsou,   K.  G.,    Fil.  Dr., 
Stockholm. 

Greve,    Joh.,   Cand.  mag.,  Kri- 
stiania. 
*Groothoff,    A.   V.    H.,     Amt- 
mand, Rønne. 

Groth,      Chr.,      Toldinspektør, 
Kristiania. 
*Grunfeld,  F.  C.  H.,  Dr.  med., 

Overlæge,  Kjøbenhavn. 
*Gronblad,    C,    BibHothekama- 
nuensis,  Stockholm. 

Grønvold,     A.,     Expeditions- 
sekretær,  Kristiania. 

Gulbranson,  Carl,   Cand.  jur.. 
Grosserer,  Kristiania. 

Guldberg,  C.  M.,  Dr.,  Profes- 
sor, Kristiania. 
*Goteborgs     Museums      Bi- 
bliotek. 

Goteborg     och     Bohuslans 
Fornminnes  forening. 


Haffner,  J.  F.  W.,  Oberst,  Kri- 
stiania. 

*Haffner  &  Hil  le,  Boghand- 
lere,  Kristiania. 

*Hagemann,  A.,  Forstassistent, 
Alten. 


XVI 


Hage  111  a  ii  ii,     T..     Bureauchef, 

Kristiania. 
Ha ^011,  A.  T..  Kaptein,  Trond- 

lijein. 
Hagen,     Oluf    S.,     Kjøbmand, 

Trondhjem. 
Hall,  J.,  Apothekor.  Ka])elvaag. 
♦Halvorsen,  J.  B.,  Underbiblio- 

thekar.  Kristiania. 
Hamar      Folkeskolebiblio- 

thek,  Hamar. 
Hamar    off.    Skoles    Biblio- 

thok,  Hamar. 
Hamar      Stiftssominarium, 

Hamar. 
Hamburg   S  t  a  <  1 1  b  i  ] j  1  i  o  t  li  e  k , 

Hamburg. 
Ha  mm  or,   Cand.   mag..    Larvik. 
*Haiiimar,    A.    X..    Sogneprest. 

Allcrnm,  Sverige. 
*Hummer,    K.    V..    Redaktions- 

s«'kn'tær.  Kristiania. 
Hammer,    P.  X.,   Sorenskriver, 

Arendal. 
Hansen,    A.    ]M.,    Sogneprest, 

Kristiania. 
Hansen.  Aug.,  Kjølmiaml.  Kri- 
stiania. 

Hans*.' 11,   Brødrene,  Kristiania. 
Hansen,    ('.    M.,     Høiesterets- 

advokat,   Kristiania. 
*Hansen.     C.    X.,     Cand.    phil., 

Odense,   Danmark. 
Hansen.  H.   V..    Bankkasserer, 

Kristiania. 
Hansen.  K.  A.,    (4eneraluiajor, 

Kristiania. 
*Hansen,    X.    S..    Sorenskriver. 

Lodingen. 
Hansson,      >1.     S..      Direktor. 

Kri*<tiani;i. 


*Hauan,    J.,    LcHsmand.    Ham- 
merfest. 

Hauff,  T.  B..  Kjøbmand,  Kri- 
stianssund. 

Hauge,     J.,     Telegrafbestvrer, 
Tronc(Jijem. 

Haugesunds    Middelskoles 
Bibliothek. 

HedbcrgsBoghandel,  Malmu» 
♦Heffermehl,     A.    V.,     Sogiie- 
pn>st,  Ringsaker. 

Heffermehl,  J.  K.  S.,    Soi*eii- 
skriver,  Kong8l)erg. 

Heftye,    Job.     Th.,     Godseier, 
Østraat,  Ørlandet. 

Heftye,    T..     Ingeniørkapteiu,. 
Sarabraaten  pr.  Bryn  St. 

Heggtveit    H.    G.,     Klokker, 
Kristiania. 
♦Heide,   A.,   Bankdirektør,  Kjo- 
benhavn. 

Heimli,  Alex.  L.  .Tonson.  Cand. 
jur.,  Tauen. 
♦Heise,  A.,  Dr.,  Overlærer,  Ros- 
kilde. 
*Helland,    Georg,    Cand.    phil.. 
Bergen. 

Hel  Hesen.  H.  L.,  Toldskriver,. 
Kristiania. 
♦Henie,    C,    Sygehuslæge,    Ha- 
mar. 

Henrichsen.  ('.,    Rektor,  Ber- 
gen. 

Henriksen,  J.  M..  Kjøbmand, 
Tromsø. 

Henriksen,    O.   E.,    Bankchef, 
Bergen. 

Herlofsen,  H.  A.,    Kjøbmand, 
Kristianssund. 
♦Herlufsholms     Skoles     Bi- 
bliothek. Danmark. 


XVII 


Hertzberg,    Ebbe,     Professor, 

Kristiania. 
Hesselberg,  Frantz,  Kristiania. 
♦Heymann,    F.,    Brygger,    Kjø- 

benhavn, 
♦Hildebrand,    E.,    Dr.,    Stock- 
holm. 
*H  i  1  d  e  b  r  a  n  d,  H.,  Rigsantikvar, 
Stockholm. 
Hi  Ile,  A.  M.,  Biskop,  Hamar. 
*Hiortdahl,      Th.,      Professor, 

Kristiania. 
*Hiorth,  H.  J.,  Grosserer,  Kjø- 

benhavn. 
*Hisloriska     Foreningen     i 

Lund. 
*Historiska     Foreningen     i 

Upsala. 
*Hof f-Rosenkrone,  Gr.,  Stam- 
husbesidder,  Rosendal  pr.  Ber- 
gen. 
Hofforvaltning,      Hs.      Maj. 

Kongens,  Kristiania. 
Hofgaard,  S.   W.,   Skolebesty- 
rer, Kristiania.  • 
Holck,    K..    Cand.    mag.,    Lys- 
aker. 
*Holck,    0.    E.,     Skoledirektør, 
Hamar. 
Holm,      Caspar,      Politimester, 
Stavanger. 
*Holra,  E.,    Dr.,  Professor,  Kjø- 
benhavn. 

Holm,  W.  S.,  Eidsberg  St. 
Holmboe,  Johs.,  Distriktslæge, 
Tromsø. 
*Holst,  E.  Blich,  Skien. 
Holst,  E.,  Dr.,  Overlærer,  Kri- 
stiania. 
*Holta,  H.,  Brugseier,  Skien. 
Holta,  0.,  Brugseier,  Skien. 

Hist.   Tidsskr.  4  R.  V. 


*Hornemann,    G.,    Provindsar- 

kivar,  Kjøbenhavn. 
*Horsens   lærde    Skoles    Bi- 

bliothek,  Horsens. 
*Huitfeldt-Kaas,  H.  J.,  Rigs- 

arkivar,  Kristiania. 
Hval,  A.,  Fængselsprest,  Trond- 

hjem. 
Hygen,    B.,    Bureauchef,    Kri- 
stiania. 
*Høiesterets  Justitskontor, 

Kjøbenhavn. 
*Hølaas,     A.,     Foged,     Sæters- 

dalen. 

Ihlen,    J.,    Høiesteretsadvokat, 
Kristiania. 

Ingstad,  C,  Bureauchef,  Kam- 
merherre, Kristiania. 
*Institut,  Genealogisk,  Kjø- 
benhavn. 

*Jacobi     lagre     Låroverk, 
Stockholm. 
Jacobsen,  Fr.,  Grosserer,  Fre- 

driksstad. 
Jacobsen,      Michal,      Ekern, 
Melbo. 
*J  ant  zen,     A.    T.^     Sogneprest, 
Gjentofte. 
J  arm  ann,  J.  P.  A.,  Postmester, 
Ekersund. 
*J erne  11,  Adjunkt,  Lund. 
Johnsen,    Chr.,    Consul,    Kri- 

stianssund. 
Jynge,  A.,  Overlærer,  Hamar. 
*Jørgensen,  S.,  Lærer,  Kistrup 
ved  Faaberg. 

*Kålund,  Kr.,  Dr.,  Bibliothekar, 
Kjøbenhavn. 

32 


XVIII 


Keyser,  C,  Skolebestyrer,  Kri- 
stiania. 

Kielland,   J.,    Provst,    Hauge- , 
sund.  ; 

Kildal,  B.,  fhv.  Statsraad,  Kri- . 
stiauia. 

Kiær,  A.,  Grosserer,  Fredriks- 
stad. 

Kiær,  A.  X.,  Direktør  for  det 
statistiske  Centralliureau,  Kri- 
stiania. 

Kiær,  Fritz,  Advokat,  Kristi- 
ania. 

Kjeldsberg,  R.,  Kjøbmand, 
Trondhjera. 

Kjel  sen,  Th.,  Overretssagfører, 
Kristiania. 

Kjelstrup,  AV.  K.,  Sogneprest, 
Bud. 
*Kjær,     A.,      Bibliothekar,    Kri- 
stiania. 

Klæboe,  P.,  Cand.  phil.,  Kri- 
stiania. 

Knap,     C.    K,     Rektor,    Lille- 1 
hammer.  I 

Knudtzon,    C.    A.,    Ritmester,  j 

Trondhjem.  I 

♦Knudtzon,   N.   H.,    Grosserer,! 

Kjøbenhavn.  ' 

*K()ch.     L.,     Provst,     Glostrup,. 

IMnmark.  ! 

Konjrsberpfs     Middelskoles  i 

Bibliothek,  Kongsberg.  ■ 

*Koren,  Kr.,  Stifts  arkivar,  Trond-  ■ 

hjem. 

Krajr,   H.,    Veidirektør,   Kristi 
ania. 

*K  rarup,  F.,  fhv.  Registrator  ved  | 
(lelieime- Arkivet,    Kjpbenhavn,  i 

Krigsskolens      Biljliothek,! 
Kristiania. 


♦Kringelbach,      C,       Arkivar^ 
Kjøbenha\Ti. 

Kristiania  Borger-  og  Real- 
skoles Bibliothek. 
Kristiania    Handelsgymna- 
siums Bibliothek. 
♦Kristiania     Kathedralsko- 
les  Bibliothek. 
Kristiansen,      Oscar,      Cand. 
mag.,  Kristiania. 
♦Kristiansands     Stiftssemi- 

nariums  Bibliothek. 
♦Kristiansunds  N.   off.    Sko- 
les Bibliothek. 
Krogh,  J.  C,  £xpedition88ekre- 
tær,  Kiistiania. 

Lambrechts,  M.,    Høiesterets- 
Justitiarius,  Kristiania. 

Lammers,  Thorvald,  Kristiania. 

Lange,  stud.  phil.,  Kristiania. 

Lange,  Albert  J.,  Konservator. 
Bøn  St. 
♦Lassen,    W.,    fhv.   Bureauehef, 

Kristiania. 
♦Lautrui3,  C.  L.  A.,    Overrets- 
assessor,  Viborg. 

Lehmann,    H.,    Statssekretær, 
Kristiania. 

Lehmkuhl,      J.,      Kjøbmand, 
Bergen. 

Lek  ve.  0.  T.,   Udskiftningsfor- 
form  and,  Trondhjem. 

Levanger  Seminariums  Bi- 
bliothek, Levanger. 

Lie,    Carl,    Justitiarius,    Kristi- 
ania. 

Lieblein,  J.,  Professor,  Kristi- 
ania. 

Lind,     Andr.     R.,     Grosserer, 
Kristiania. 


XIX 


*Lind,  H.  D.,   Sogneprest,  Ryn- 
keby,  Danmark. 
Lind,  J.  S.,  Adjunkt,  Kristian- 
sund. 
^Linder,  N.,  Dr.,  Lektor,  Stock- 
holm. 

Long,  A.  A.,  Apotheker,  Moss. 
Lorck,  F.,  Konsul,  Trondhjem. 
*L  o  u  s,    K . ,    Høiesteretsadvokat, 
Kristiania. 

Lut  ken,    Thor,    Advokat,   Kri- 
stiania. 
Liitzow,   A.,    Cand.  med.,   Ha- 
mar. 
'^Lund,     A.     D.,      Forstmester, 

Skoge  pr.  Namsos. 
*Lund,  C,  Cand.  mag.,  Kjøben- 

havn. 
*Lund,  Tr.,  Professor,  Dr.  phil., 

Kjøbenhavn. 
*L  u  n  d  g  r  e  n,       Fr.,       Grosserer, 

Trondhjem. 
*Læseforening,  Den  kvinde- 
lige, Kjøbenhavn. 
Løvenskiold,    C,    fhv.   Stats- 
raad,    Vækkerø,   pr.  Kristiania. 
Løvenskiold,   Leopold,   Gods- 
eier, Skien. 
Løvland,  J.,  Statsraad,  Kristi- 
ania. 
*Løvvig,  Chr.,  Lensmand,  Førde, 
Søndhordland. 

*Mackeprang,  M.,  Cand.  mag., 
Kjøbenhavn. 

Madsen,  Olaf,  Overretssag- 
fører,  Kristiania. 

Magnussen,  Boghandler,  Ha- 
mar. 

Mailing,  M.  V.,  Kriminal- 
dommer,  Bergen. 


*M  al  ms  trom,  C.  G.,  fhv.  Rigs- 
arkivar,  Stockholm. 

Mariboe,    W.   A.,    fhv.   Stifts- 
overretsassessor,  Kristiania. 
♦Marinebibliotheket,  Horten, 
*Marinekommandoen8       Bi- 

bliothek,  Kristiania. 
♦Martens,    L     W.    St.,    Cand., 
Bergen. 

Maschmann,     A.,    Apotheker, 
Kristiania. 

Mathiesen,     Haakon,     Kristi- 
ania. 

Matzen,  H.,  Professor,  Dr.  jur., 
Kjøbenhavn. 

Mellbye,     Chr.,     Cand.     mag., 
Kristiania. 
♦Mellbye,  Joh.  E.,  Gaardbruger, 

Grefsheim  pr.  Hamar. 
♦Mels te d,  B.,  Cand.  mag.,  Kjø- 
benhavn. 
♦Metropolitanskolens       Bi- 
bliothek,  Kjøbenhavn. 

Meyer,   J.   H.  H.,  Overretssag- 
fører,  Tønsberg. 
♦Meyer,   Thv.,    Godseier,  Kristi- 
ania. 

Meyer,  Wollert  D.,  Cand.  mag., 
Bergen. 

Michelet,  C,  Amtmand,  Tøns- 
berg. 

Michelet,  G.,  Oberst,   Nes  ved 
Tønsberg. 

Michelsen,     J.     A.,     Konsul, 
Bergen. 

Moe,  L  Moltke,  Professor,  Kri- 
stiania. 

Moe,    0.,    Bankkasserer,    Furu- 
lund pr.  Hamar, 

Moe,  P.  Th.,  Stud.  phUos.,  Kri- 
stiania. 

32* 


XX 


M  o  e,  Th.,  Kjøbmand,  Troiidhjem.  ' 

Mohii,  H.,  Professor,  Kristiania,  i 

Mohr,  A.,  Dr.,  Sekretær,  Kam- 
merherre, Kristiania. 

Molde    off.    Skoles    Biblio- 

thek.  Molde. 
*Mollerup,  W.,  Museumsdirek- 
tør, Kjøbenhavn. 
*Montan,  E.  Y.,  Dr.,  Professor, 
Stockholm. 

31  o  r  g  e  n  s  t i  e  r n  e,   Dr.,  Profes- 
sor, Kristiania. 

Moss.  E.,  Politimester,  Tromsø. 
*Moss   Middelskoles  Biblio- 
t  h  e  k. 

Motzfeldt,    E.,    Høiesteretsas- 
sessor,  Kristiania. 

Moursund,  Andr.  K.,  Sagfører, 
Tromsø. 

Miiller,  W.,  Distriktslæge,  Hø- 
nefos. 
*Munk,  S.,  Adjunkt,   Stavanger. 

Munk^  S.,  Læge,  Porsgrund. 

Munthe,    C.  0.,   Kaptein,   Kri- 
stiania. 
*Munthe,     H.,     Ingcniøroberst- 
løitnant,  Kristiania. 

Møller,  H.,  Konsul,  Porsgrund, 

^Neergaard,  G.  Y.,   Cand.  jur., 
Kjøbenhavn. 

Nicolay  sen,  J.,  Dr.  med.,  Pro- 
fessor, Kristiania. 

Nicolay  sen,  N.,  Antikvar,  Kri- 
stiania. 

Nielsen,   H.,   Overrctssagfører, 
Kjøbenhavn. 

Nielsen,    N.,  Grosserer,  Kristi- 
ania. 
*Niel8en.  Yngvar,  Dr.,  Professor, 
Kristiania. 


Niels 8 øn,   Thorleif  0.,   Gaard- 
bruger,  Dverberg. 
Nilsen,  Ingar,  Høiesteretsadvo- 

kat,  Kristiania. 
Nielsen,      Tank,     Cand.     jur., 
Drammen. 
♦Nisson,  Redaktør,  Kristiania. 
*Noreen,  A.,  Professor,   Upsala. 
*Nutzhorn,     H.,     Cand.    theol., 

Askov. 
♦Nykøbing  Kathedralskoles 

Bibliothek,  Falster. 
*N  y  s  t  r  6  m,  J.  F.,  Docent,  Upsala. 
Nøgterhedakafeen    i    Fred- 
riksstad. 

St.  Olafs  Kl  ub,  Drammen. 

Olafs  en,  E.,  Foldmægtig,  Kri- 
stiania. 

Olaf  son,   0.,  Sogneprest,  Loft- 
hus. 
*01rik.  A.,  Stud.  mag.,  Kjøben- 
havn. 
♦Olrik,  H.  T.,  Professor,  Kjøben- 
havn. 

Olsen,   H.  A.  H.,  Sorenskriver, 
Yoss. 

Olsen,    Karl,    Expeditionscbef, 
Kristiania. 

Omsted.  A.,  Godseier,  Grue. 

Onsum,   O.,    Yerkseicr,    Kristi- 
ania. 

Ottesen,   P.  Y.,  Høiosteretsas- 
sessor,   Kristiania. 
♦Otto,  Alf,  Kontorchef,  Kristiania. 
♦Oxholm,    Kammerherre,   Gods- 
eier, Rosonfclt  ved  Yordingborg. 

♦Pal  lin,  J.  R.,  Rekttn*,  Stockholm. 
♦Pappenheim,     M.,    Dr.    jur., 
Breslau. 


XXI 


Pare  li  us,  Gram,  Konsul,  Kri- 
stiansund. N. 

Parelius,     H.,     Distriktslæge, 
Molde. 

Parelius,  R.  B.,  Grosserer,  Kri- 
stiansund, N. 

P  arm  ann,  G.  Kr.  J.,  Boghand- 
ler,  Kristiania. 
*Pau8,  Chr.,  Proprietær,   Narve- 

rød  pr.  Tønsberg. 
^Pedersen,       Tord,       Adjunkt, 

Drammen. 
*P  eters  en,  Lærer,   Allinge  paa 
Bornholm. 

Petersen,  A.   G.,  Boghandler, 
Kristiania. 

Petersen,     Alfred,     Grosserer, 
Cand.  jur.,  Porsgrund. 

Petersen,  C.  Th.,  Kommandør, 
Stabæk. 

Petersen,  K.,  Adjunkt,  Hamar. 

Petersen,    R.,    Fængselsdirek- 
tør,  Kristiania. 

Petersen,    Siegw. ,    Bibliothek- 
amanuensis,  Kristiania. 

Petersen,  Theodor,  Stud.  phil., 
Trondhjem. 

Pettersen,  Hjalmar,  Bibliothe- 
kar,  Kristiania. 

Pfefferkorn,  F.  C,  Apotheker, 
Kristiansund,  N. 

Piro,  A.,  Sorenskriver,  Hamar. 
*Posse,  A.  Fr.son,  Greve,  Stock- 
holm. 

Polyteknisk  Forening,  Ber- 
gen. 

Poulsen,      Vilh. ,      Sogneprest, 
Seljord. 
*Prebensen,      A.,      Amtmand, 
Arendal. 

Probst,  Chr.,  Bergen. 


Qvam,  A.,  Statsraad,  Kristiania. 

Qvigstad,  J.,  Seminariebesty- 
rer, Tromsø. 

Q  visl  ing,  J.  L.,  Provst,  Dram- 
men. 

Raabe,    H.,   Overlærer,    Kristi- 
ania. 
Ramm,  J.,  Advokat,  Kristiania. 
Rasch,   J.   G.,    Kaptein,   Over- 
læge,  Fredrikshald. 
Ree,  A.  H.,  Gaardbruger,  Stor- 

Re,  Stange. 
*R  eykjaviks    lærde     Skoles 

Bibliothek,  Island. 
*Ribe    Kathedralskoles    Bi- 
bliothek, Ribe. 
♦Rigsarkivets      Bibliothek, 

Kristiania. 
*Rigsarkive  ts       Bibliothek, 
Kjøbenhavn. 
Riis,  B.,  Kjøbmand,  Drammen. 
♦Riksarkivets         Bibliotek, 

Stockholm. 
*Ring,  L.,  Korpslæge,  Kristiania. 
Rivertz,    J.    A.,    Statsadvokat, 

Kristiania. 
Rode,  H.,  Sorenskriver,  Røros. 
Rogne  by,  Adolf,  Gaardbruger, 
0.  Toten. 
Roll.    A.,    Distriktslæge,    Stør- 

dalen. 
Roll,  Ferd.,  Høiesteretsassessor, 

Kristiania. 
Roll,  Oluf,  Havnedirektør,  Kri- 
stiania. 
*Rosendal,    H.,    Folkehøiskole- 
forstander.  Vinding   ved  Veile. 
*Rosenørn,    M.    H.,    Geheime- 
konferentsraad,     Kammerherre, 
Kjøbenhavn. 


XXII 


Kot  i,     P.    J..     Seminarielærer, 
Stord. 

Ru  mo  hr,  Claus,  Frønningen. 

Kve,     N.     M..     Stiftamtmand. 
Kristiania. 

Kygh,  E.,  fhv.  Statsraad.    Kri- 
stiania. 

Rygh,    K.,    Overlærer,    Trond- 
hjem. 
*Rygh,  0.,  Professor,  Kristiania. 

Rynning,    H.    P..    Sogneprest, 
Hole. 

Ræder,  A.,  Dr.,  Skoleinspektør, 
Kristiania. 

Ræder,  J..  Generalmajor.  Fred- 
rik shald. 
*Rørdam,  H.  F.,  Dr..    Lyngby 
ved  Kjøbenhavn. 


*Sagen,  L.  C,  Adjunkt,  Kristian- 
sand S. 

Sandberg,  H.  B.,  Overretssag- 
fører,  Hamar. 

Sandberg,    O.,     Cand.,     Stor- 
hamar  pr.  Hamar. 
*Sars,     J.    E..     Dr..     Professor, 

Kristiania. 
*Scaveniu8,  L..    Kammerherre- 
inde,  Gjorslev,  Danmark. 

Sch  a  aning,  Chr.,  Overretssag- 
føror,  Trondhjem. 
*Scheel,  A.  V.,  Høiesteretsasses- 
sor,  Kristiania. 

Schirmer.     H.    M..     Arkitekt, 
Kristiania. 

Schiøtt.  Th.,  Grosserer,  Skien. 

Schjelderup,  Cand.  jur..  Gros- 
serer,  Kristiania. 

S  c  h  j  e  1  d  e  r  up.  AV.  M.,  Overrets- 
sa  pr  fører.  Berjren. 


*S  c  h  j  0 1  h,  H.,  Overlærer,  Kristi- 
ania. 

Schmidt,  0.  M.,  Byfoged.  Ber- 
gen. 
♦Schmidt,    V..    Dr.,    Professor. 
Kjøbenhavn. 
Schneider,    J.     A.,     Adjankt, 
Skien. 
Schou,  Chr.,  Fabrikeier,   Kristi- 
ania. 
♦Schousboe,     V.     C,     Biskop. 

Kjøbenhavn. 
♦Schrøder,     H.,      Theaterchef. 
Kristiania. 
Schwabe-Hansen,    Oveirets- 

sagfører,  Kristiania. 
Schåfer,  Dietrich,  Dr..  Profes- 
sor, Tiibingcn. 
Schønberg,     E.,     Dr.     med.. 
Professor,  Kristiania. 
♦Schøning,     S.     J.,      Telegraf- 
bestyrer, Larvik. 
♦Secher,  V.  A.,  Dr.  jur.,  Her- 
redsfoged,  Kjøbenhavn. 
Segelcke,  L.,  Oberst,  General- 
direktør, Kristiania. 
S  e  1  m  e  r,  F.  H.,  Overretssagfører, 
Kristiansund. 
♦Selmer,  Jørgen,  Byfoged,  Ham- 
merfest. 
Sibbern,  G.  C,  fhv.   Minister, 
Væme kloster,  Rygge. 
♦Sil  f  ver  stolpe,    C,    Kammer- 
herre, Stockholm. 
♦Simonsen,     0.,     Cand.     mag.. 

Veile. 
♦Ska ar,   J.   N.,   Biskop,    Trond- 
hjem. 

Skappel,  S.,  Tande  St. 
♦Skiens  offentl.  Bibliothek, 
Skien. 


XXIII 


♦Skiens   off.    Skoles    Biblio- 

thek,  Skien. 
*Skjoldborg,  J.  G.,  Amtmand, 

Lillehammer. 
*Smålands    Nations    Biblio- 
tek, Lund. 
*Smålands   Nations    Biblio- 
tek, Upsala. 
Smith,     H.,     Kriminaldommer, 

Aker. 
Smith,  H.  C,  Overretssagfører, 
Kristiania: 

Sollied,  H.  0.,  Forvalter,  Rot- 
volds  Asyl,  Trondhjem. 
Sollied,    0.   Gr.,    Distriktslæge, 

Lyngen. 

Sommerfeldt,   H.    S.,    Foged, 

Gjøvik, 

*Sorø  Akademis  Bibliothek. 

Spørck,  A.,  Kapt.,  Trondhjem. 

*Stabell,    H.,    Redaktør,    Fred- 

riksstad. 
*Stage,  C,  Boghandler,  Kjøben- 

havn. 
*Stang,    E.,    Lagmand,    Kristi- 
ania. 
Stang,  K.,   Redaktør,  Arendal. 
Stang,  N.  A.,  Grosserer,  Fred- 
rikshald. 
*StavangerKommunebiblio- 
thek,  Stavanger. 
Stavanger    off.    Skoles   Bi- 
bliothek, Stavanger. 
Steen,  Carl,  Kjøbmand,  Hamar. 
Steen,  C.  J.,  Lensmand,  Lurø. 
*Steen,  F.,  Sorenskriver,  Førde. 
Steen,  J.,  Sorenskriver,  Tvede- 
strand. 
*S  teen  strup,  Joh.s,  Dr.,  Profes- 
sor, Kjøbenhavn. 
Stenersen,    J.    M.,   Kristiania. 


Stenersen,  L.  B..  Dr.,  Profes- 
sor, Kristiania. 
Stenersen,  Wilhelm,   Proprie- 
tær, 0.  Aker. 
♦Stockholms    hogre    Larar- 
inne-Seminariums  Biblio- 
tek. 
♦Stockholms    Norra    Latin- 
låroverks  Bibliotek. 
Stoltz,  Gerh.,  Stud.  phil.,  Kri- 
stiania. 
♦Storm,  Gustav,   Dr.,  Professor, 
Kristiania. 
Storm,      0.,       Lodsoldermandy 
Horten. 
♦Storthingets        Bibliothek, 
Kristiania. 
Strand,  M.  K.,  Drammen. 
Strøm,        B.,        Stiftamtmandy 
Tromsø. 
Strøm,  C.  A.,  Lensmand,  Tron- 
denes. 
♦Strøm,  Th.,  Overlærer,  Jægers- 
pris  ved  Kjøbenhavn. 
Strømme,  P.,  Provst,  Elverum. 
Stub,  H.  J.  B.,  Provst,  Strande- 
barm. 
♦Studenter  foreningens    Bi- 
bliothek, Kjøbenhavn. 
♦Studentersamfundets      Bi- 
bliothek, Kristiania. 
♦Studentkårens      Bibliotek,, 

Upsala. 
♦S  ty  f  fe,  C.  G.,  Overbibliothekar, 

Stockholm. 
♦Sunde,  E.,  Statsraad,  Kristiania. 
S  v  e  g  a  a  r  d,  P.,  Boghandler,  Sorø. 
Svendsen,      P.,       Apotheker, 

Tromsø. 
S  v  e  n  s  e  n ,        Skoleinspektør, 
Trondhjem.