Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that 's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book' s  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 
som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 
der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 
land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 
ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 
rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 

Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikke-kommercielt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  maski- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  det  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hjælper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 


søge  gennem  hele  teksten  i  denne  bog  på  Internettet  på  http://books.google.com 


STANFORØUNIVERSITYLIBEARIES 


fflSTORISK  TIDSSKRUT, 


Trodi^  Række, 


udgivet 


af 


(len  danske  historiske  Forening, 


ved  dens  Bestyrelse. 


Redigeret 
af 

E.    ■•!■, 

Forenlngeni  Secretair. 


Fjerde  Bind. 


KJebenhafD. 

Bianco  Lunos  Bogtrykkeri  Trd  f.  s.  Mobir. 
1865-1866. 


^^^^^^^^1 "  ^^^^^^^i^  ^  . 


VrANPtHtD  UUAKT 

APR   11  1366 
STAOKft 


b  L  101 


Ind^hold. 


sid«. 

I.  Hjriiidringer  om  den  Danske  Videnskabsmand  Niels  Slensen 
(Nicolaus  S  ten  o)  med  Porlraitog  Facsimile.  Ved  Kammer- 
herre J.  Wlchfelé  til  Stamhuset  Engestofte 1. 

II.  Bidrag  til  Skoletugtens  Historie  i  de  ældre  Tider,  i  Sær- 
deleshed med  Hensyn  til  de  Viborgskc  Skolelove  for  Aarene 
1S75  og  1G04.    Ved  Professor  fl.  H.  Blache 109. 

III.  Charlotte  Dorothea  Biehls  historiske  Breve,  meddelte 
af  Overlærer  J.  H.  BåDg  efter  Originalerne  i  Sorø  Academies 
Manuskriptsamling 147. 

IV.  M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  Et  Bidrag  til  den  danske 
Literaturhistorie  i  det  17de  Aarhundrede.  Af  Pastor  fl.  F. 
lUHaiD 495. 

V.     Aktstykker,  vedkommende  den  dansk- tydske  Strid: 

II.    Aktstykker,  vedkommende  Londonerconferencen    086. 
VI.     Efterskrift  til  Side  108.     Af  Kammerherre  J.  Wlchfelé    .  .  .    858. 
Udsigt  over  Foreningens  Regnskab   for   1863  og  18G4  samt  For- 
tegnelse over  dens  Medlemmer  (April  1866) 860. 


^^  *  ■ '   *     ^^^B 


4r 


•  • 


^ 


\ 


I  V  Ttyiw  i-  K«ifiiinn?  Ita  Inri 


,     /■(.c'^ivf   v^^'"'W 


Erindringer 

om 

den  Danske  Videnskabsmand 

Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno 

med  Portrait  og  Facsimile. 

Ved 
J.  Tiehfeld 

til  stamhuset  Engestofte. 


Niels  Stensens  —  Nicolaus  Stenos 
Levnet. 

For  200  Aar  siden  levede  en  dansk  Videnskabsmand, 
Niels  Stensen,  eller  som  han  efter  Datidens  Skik  med 
latinsk  Klang  almindeligt  benævnedes,  Nicolaus  Steno, 
Stenonis,  stundom  Stenonius,  som  dengang  var  vidt- 
berømt over  hele  den  europæiske  lærde  Verden,  medens 
hans  Navn  nu  kun  er  kjendt  af  de  Færreste  blandt  hans 
Landsmænd. 

Aarsagen  til  hans  Berømthed  var  hans  vidt  udbredte 
Lærdom,  hans  mangfoldige  vigtige  Opdagelser  i  viden- 
skabelige Retninger;  Grunden  til  at  han  er  glemt  i  sit 
Fædreland  maa  søges  i,  at  han  tidligt  forlod  det,  for  det 
meste    levede    Qernt   derfra,    i  en  forholdsvUs  wng  kW.t 

ff/gt.  Ttéitkr.  3  R.  IV.  \ 


2  Wichfeld. 

afsvor  sine  Fædres  Tro ,  og  endelig  i  mørk  Forsagelse  af 
alie  Civets  Goder  hengav  sig  i  en  frenimed  Kirkes  Tjeneste. 
Og  dog  kunne  vi  ikke  uden  Beundring  og  Stolthed  over 
vor  Landsmand  ledsage  ham  paa  hans  Bane:  renere  Sjæl 
vandrede  ikke  paa  Jorden,  alt  Legemligt  og  Jordisk  var 
ham  fremmed  og  ligegyldigt,  Videnskaben  og  de  høiere 
aandeiige  Interesser  derimod  Alt.  Maae  vi  end  beklage 
det  selvpinende  Bigotterie,  der  formørkede  hans  sidste 
Leveaar,  saa  maae  vi  dog  erkjende  at  det  ganske  stilledes 
i  Skyggen  af  den  Kjæriighed  til  Gud  og  Næsten,  der  ogsaa 
i  disse  var  hans  ledende  Stjerne. 

Ved  Siden  af  denne  almindelige  Betegnelse  af  hans 
Indre  kunde  vi  vel  ønske,  ogsaa  at  have  en  Beskrivelse  af 
hans  Ydre^);  men  om  dette  melde  hans  Samtidige  kun,  at 
han  var  usædvanlig  skarpsynet  for  nære  Gjenstande^),  be- 
sad en  særdeles  behagelig  Talestemme,  og  alt  som  Dreng 
havde  noget  ualmindeligt  Blidt  og  Tiltalende  saavel  i  Aasyn 
som  i  Adfærd,  hvorved  det  lykkedes  ham  at  blive  almindeligt 
afholdt'"*).  Han  besad  en  rig  Kundskabsfylde ,  talte  og  skrev 
foruden  sit  Modersmaal  de  vigtigsle  nyere  europæiske  Sprog, 
som  tydsk ,  engelsk ,  fransk  og  italiensk ,  og  var  tillige 
hjemme  i  Latin,  Græsk  og  Hebræisk;  men  hans  Hoved- 
studium  vare  Naturvidenskaberne,  navnlig  Anatomie,  Phy- 
siologie  og  Geologie  i  Forbindelse  med  Malhematik  og  især 
Geometrie;  da  han  var  gaaet  over  til  den  catholske  Troe 
lagde  han  sig  fortrinsviis ,  eller  snarere  udelukkende  efter 
Theologie,    Dogmatik    og  Controversen.     Rigest   var    han 


M  Gt  oliemalet  Portrait  flndes  paa  chirargiske  Academie.  Derefter 
er  den  Lilhographie,  der  ledsager  nærværende  Levnetsbeskrivelse, 
udført. 

»)  Th.  Barthol.  Epp.  med.  cent.  III.  417. 

'j  Angelo  Fabroni,  vitæ  Italorum  doctrina  exceUentium  HI,  7. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  3 

imidlertid  med  Hensya  til  Sindets  og  Hjertets  Skatte ;  hans 
Samtidige  som  hans  hele  Levnet  bære  Vidne  om,  at  han 
besad  den  høieste  Grad  af  Dyd,  Elskelighed  og  Kjærlighed ; 
ban  siges^at  have  været  fuldkommen  fremmed  for  al  verdslig 
Forfængelighed  og  jordisk  Degjærlighed  ^) ,  beskeden  i  sin 
Tale,  utrættelig  i  sin  Dont.  Naar  han  derhos  omtales  som 
den  der  ikke  vilde  skade  Nogen  —  innocuus')  —  som  ikke 
ubegavet  med  Hensyn  til  Dømmekraft  —  judicio  non  in- 
felix*)  —  saa  maae  disse  Udtryk  ikke  ansees  for  at  inde- 
holde nogen  Irbnie  eller  Dadel;  de  skulde  kun  betegne 
bam  som  fremmed  for  Svig,  som  ubeicjendt  med  Verdens 
Argelist.  Derfor  blev  det  ogsaa  denne  i  en  senere  Tid  af 
hans  Liv  saa  meget  lettere  at  besnære  ham  med  sine 
Rænker. 

Han  fødtes  10de  Jan.  1638  i  Kjøbenhavn,  hvor  hans 
Fader  var  Guldsmed,  og  vel  seet  af  Kong  Christian  4  baade 
paa  Grund  af  Duelighed  i  sit  Fag  og  formedelst  trofast 
Hengivenhed  til  Luthers  Lære*).  Stensen  beretter  om  sig 
selv,  at  hnn  fra  sin  spæde  Barndom  indtil  sit  6te  Aar  var 
meget  svagelig,  saa  han  istedelfor  at  lege  med  andre  Børn 
kun  levede  i  sine  Forældres  snevreste  Kreds,  hvorved  han 
fra  Barndommen  vænnedes  til  at  lytte  til  de  Ældres  Tale 
om  alvorlige  og  gudelige  Ting,  og  saaledes  fik  Afsmag  for 
den  letsindige  Ungdoms  Snak,  men  derimod  en  tidlig  Til- 
bøieUghed  til  at  søge  Omgang  med  de  Bedste,  med  dem, 
der  vare  udmærkede  ved  Dyd  og  Lærdom*).  Dog  lagdes 
maaskee  derved  Grunden  til  det  Tungsind,  der  senere  ud- 
viklede sig  hos  ham. 


»)  N.  M.  Petersens  Lileralurhistorle  III,  289. 

')  Fabroni  Hl,  36.  *)   Barlhol.  Epp.  med.  cent.  III,  Ml. 

*)  Fabr.  7  og  Manni:  Vita  del  ieteratissimu  Msg:  Nic.  Stenone,  p.  2. 
^  Nic.  Steno:  Defensio  &  pienior  elucidalio  epistolæ  de  propria  con- 
^ersione  hos  Manni,  p.  4. 

I* 


4  Wichfeld. 

Han  deponerede  1656,  og  deeltog  to  Aar  efter  med 
sine  Kamerater  i  Kjøbenhavns  Forsvar  mod  Svenskerne. 
I  en  Sag,  der  af  endeel  Professorer  var  anlagt  mod  Stu- 
denten Niels  Christensen  Krag  for  Rebellion  og  Opsætsig- 
hed, vidnede  han  med  86  andre  atudiosi  for  »deres  kjære 
Broder  og  commilitonen  ^).  Han  studerede  Medicin  os 
Anatomie  under  Simon  Paulli  og  Thomas  Bartholin,  o^ 
drog  omtrent  22  Åar  gammel,  kun  forsynet  med  ringe 
Pengemidler^)  til  Holland,  for  at  fortsætte  disse  Studier. 

Overskue  vi  hans  senere  Liv,  da  finde  vi,  at  det  med 
Hensyn  til  de  forskjellige  Aandsretninger,  der  efterhaanden 
fortrinsviis  udviklede  sig  hos  ham,  kan  inddeles  i  tre  Tids- 
rum, af  hvilke  det  første  gaaer  fra  den  Tid,  han  forlod 
Hjemmet  for  at, studere  ved  fremmede  Universiteter,  indtil 
hans  Ankomst  til  Italien,  1660 — 1666;  det  andet  omfatter 
hans  Ophold  her  indtil  han  lod  sig  vie  til  catholsk  Præsi, 
1666—1675;  det  tredie  gaaer  til  hans  Død  1686. 

I. 

1660—1666. 

Niels  Stensens  Livsskjæbne  blev  væsentligt  bestemt 
derved,  at  hans  Fremtræden  i  Verden  indtraf  paa  en  tid, 
da  de  to  modstridende  Hovedvilkaar  for  al  menneskelig 
Væren,  Aandsfrihed  og  Aandstrældom ,  under  Skikkelse  al' 
Protestantisme  og  Cathoiicisme  stode  i  hæftig  Kamp  mod 
hinanden.  Haivandethundrede  Aar  vare  endnu  ikke  for* 
løbne,  siden  Luther  havde  kastet  Feidehandsken  til  Pave- 
dømmet, og  siden  dette  igjen  i  Jesuiterne,  disse  den  specifike 
Catholicismes  energiske  og  veldisciplinerede  Kjernetropper, 


')  Rørdam:   Danske  og  norske  Studenters  Deellagclse  i  Kjebenbavns 

Forsvar  mod  Karl  Gustav,   p.  202  not.  31. 
')  Tb.  bartbol.,  Epp.  cent.  III,  262  sml.  IV,  103. 


Erindringer  om  Niels  ^tensen  —  Nicolaus  Steno.  5 

havde  fundet  sine  ivrigste  og  dygtigste  Forkjæmpere.  Det 
var  kun  tolv  Aar  siden,  at  en  Krig,  der,  optændt  af  Riv- 
ningen mellem  disse  to  stik  modsatte  Retninger,  i  30  Aar 
havde  sendersiidt  Europa,  var  kommet  til  Ende.  Og  hvilede 
end  for  Tiden  Kampen  med  Spyd,  Sværd  og  Kartover,  saa 
fortsattes  den  lige  ivrigt  i  Aandernes  Rige.  Det  Lys,  Luther 
havde  lændt,  skinnede  i  sin  fulde  Klarhed  over  en  stor 
Deel  af  Europa  og  yttrede  navnlig  sin  Virkning  paa  Lære- 
anstalterne; medens  nye  Methoder  og  nye  Gjenstande  for 
Studeringen  kaldte  den  lærelystne  Ungdom  masseviis  til 
Cniversitetemes  Høresale,  kæmpede  paa  den  modsatte  Side 
Catholikerne  af  yderste  E^Tie  for  at  føre  Sjælene  tilbage  til 
Kirkens  Skjød;  hvad  denne  derved  vandt  i  Kraft  og  Glands, 
var  jo  ligesaa  stort  Tab  og  Ydmygelse  for  Modstanderne. 
Jo  høiere  Rang,  det  være  sig  nu  paa  Grund  af  indre  eller 
ydre  Gaver,  den  Nysomvendte  indtog  i  Verdens  Øine,  desto 
glædeligere  var  Seiren.  Intet  Under  da,  at  Propagandaen, 
og  nærmest  dens  Tjenere,  Jesuiterne,  især  efterhaanden 
som  Sterfsen  begyndte  at  vinde  Navnkundighed  i  den  lærde 
Verden,  fæstede  Blikket  paa  ham;  atter  og  alter  finde  vi, 
hvorledes  de  stadigt  omkredsede  ham,  indtil  de  endelig 
ganske  havde  gjort  ham  til  deres. 

Endnu  stode  dog  disse  Skikkelser  under  Horizonten, 
derfor  kunde  han  i  de  første  Aar  uforstyrret  vandre  frem 
paa  den  Bane,  paa  hvilken  han  skulde  hente  uvisnelig  Uæder. 

Det  var  Anatomien  og  Studiet  af  det  dyriske  og  menne- 
skelige Legeme  der  i  disse  fortrinsviis  beskjæftigede  ham,  men 
ved  Siden  af  dem  studerede  han  ogsaa  Philosophie,  navnlig 
de  cartesianske  Philosophemer,  hvilket  fremgaaer  af  hans 
Breve  baade  fra  denne  og  fra  hans  senere  catholske  Periode^). 

M  See  bl.   Fl.  Epp.  med.  cent.  Ul,  228  og  cent  IV,  113  samt  Ep. 
de  propria  coDversiooe  bos  Manoi,  95. 


6  Wichfeld. 

Oprindeligt  havde  imidlertid  Geemetrien  forlriosviis  tiltalt 
ham,  den  havde  han  ofTret  mangen  en  Time,  og  den  havde 
han  —  som  han  selv  siger  M  —  helst  ønsket  at  gjøre  til 
sit  udelukkende  Studium,  naar  trange  Kaar  ikke  havde 
nødt  ham  til,  at  foretrække  del  Nyttige  for  det  Behagelige. 
Efter  allerede  at  have  ofTenth'ggjort  flere  af  sine  anatomiske 
Erfaringer,  tænkte  han  paa  at  vende  tilbage  til  dette  sit 
Yndlingsstudium  og  det  var  kun  berømte  Mænds  skarpe 
Trusler  og  uvenlige  Breve,  der  nødte  ham  til  at  lyde 
Hovedet  fremfor  Hjertet,  opgive  den  længe  attraaede  Lyk- 
salighed og  vende  tilbage  til  hiin  «blodbesudlede  Beskjæf- 
tigelse«.  Men  at  Geometrien  dog  stadigt  vedblev  at  be- 
skjæftige  ham,  sees  af,  at  han  endnu  langt  senere  i  sit 
Værk  tElementorum  myologiæ  specimen  seu  musculi  de- 
scriptio  geometrica»  søger  at  henføre  tilsyneladende  meget 
heterogene  Ting,  navnlig  Lovene  for  Musklernes  Bevægelser 
og  Virkninger  under  denne  Videnskabs  Omraade.  Høist 
beklageligt  for  Anatomien  vilde  det  ogsaa  have  været  om 
han  havde  opgivet  den,  thi  for  dens  Studium  og*Udøvelse 
var  han  som  af  Naturen  bestemt,  i  den  Retning  var  han 
udrustet  med  de  fortrinligste  Anl^g,  saasom  ypperlig  iagt- 
tagelsesevne,  særdeles  skarpt  Syn  for  nære  Gjenslande, 
stor  Behændighed  i  at  udføre  Dissectioner  og  Præparater, 
og  sjeldne  Gaver  til  at  gjøre  sine  Opdagelser  fattelige  for 
Tilhørerne*). 

Creeret  til  Dr.  phycises^)  reiste  han  tidligt  i  Foraaret 
1660,  forsynet  med  Anbefalingsbreve  fra  Th.  Bartholin  til 


»)  Barthol.  Epp.  med.  cent  4,  103. 

*)  Journal  des  sciences  par  Hedouville  pr.  1665  Nr.  12  p.  153. 
')  Doctorværdighedcn   Ullægges  Stensen  af  Fabroni  III,  p.  7,  og  paa 
Person -Registret  foran  cent  111  af  Epp.  med.  findes  ban  opført  som 
Jifed.  Dr. 


Erindringer  om  Mels  Stensen   —  Nicolaus  Steno.  7 

Amsterdam,  hvor  han  blev  venligt  modtaget  af  den  be- 
rømte Gerhard  Blasius,  der  endog  anviste  ham  Ophold  i 
sit  Huus,  hvor  han  snaft  skulde  plukke  den  første  skjønne 
Blomst  paa  Videnskabens  møisomme  Bane  oien  tillige  første 
Gang  fornemme  de  hvasse  Torne,  hvormed  den  saa  tidt 
ar  bestrøet.  Begge  Dele  hidrørte  fra  Opdagelsen  af  ductus 
Sunanianus  o :  den  Spytkanal  eller  Udføringsgang  fra  Øre- 
spylkjertlerne,  som  den  navnkundige  van  Dorne  efter  ham 
gav  dette  Navn.  Stensen  giver  selv  i  et  Brev  til  Bartholin 
dat.,  Leyden  22de  Apr.  1661  —  altsaa  et  Aar  efter  at 
Opdagelsen  var  gjort  —  med  en  ung  Opdagers  Livlig- 
hed Beretning  om  denne  Begivenhed^).  Han  fortæller 
hvorledes  Blasius,  efter  at  have  optaget  ham  i  sit  Huus, 
havde  tilladt  ham,  selv  al  dissekere  de  Gjenstande,  han 
havde  anskalfet  for  egen  Regning.  Nu  var  han  saa  lykkelig, 
da  han  den  7de  Apr.  1660  ene  i  deres  lille  Museum  aab- 
nede  det  første  af  ham  selv  indkjebte  Hoved  af  et  Faar, 
at  finde  en  Canal,  som  endnu  Ingen  havde  beskrevet.  Han 
vilde  egentlig  anstille  Undersøgelser  med  Hensyn  til  Hjernen, 
men  da  han  havde  bortlaget  adskillige  Hinder,  faldt  det 
ham  ind  at  undersøge  nogle  Kar  i  Munden.  Han  fører 
Sonden  ind  i  forskjellige  Aarer,  da  han  pludselig  fornemmer 
en  større  Huulhed  ja  endog  hører  Staalet  klinge  mod 
Tænderne.  Forbauset  tilkalder  han  Husets  Herre  og  en 
anden  Huusfælle,  Wharton,  som  dog  ikke  ret  ville  troe 
paa  den  nye  Opdagelse.  Imidlertid  var  det  første  Hoved 
blevet  ubrugeligt,  ban  fortsatte  derfor  Undersøgelsen  paa 
Hoveder  af  andre  Dyr,  meddeelte  sine  Opdagelser  til  Venner, 
og  havde  endelig  den  Glæde,  at  de  vidtberømte  Mænd 
Sylvius  og  van  Horne,  efter  at  have  udstrakt  Undersøgelsen 


M  Epp.  med.  III,  88. 


8  Wichfeld. 

til  det  menneskelige  Hoved  flere  Gange  foreviste  den  fundne 
nye  Canai  for  Tilhørerne.  Meget  beskedent  tilføier  han, 
at  skjøndt  Blasius  i  det  henrundne  Aar  i  denne  Anledning 
havde  anfaldt  og  behandlet  ham  paa  det  meest  krænkende, 
saa  vilde  han  dog  gjerne  afstaae  ham  Æren  for  sin  Op- 
findelse, naar  ikke  en  Celebritet  som  van  Horne  i  en 
glimrende  Forsamling  af  udmærkede  Lærde  havde  givet 
Canalen  Navn  efter  ham. 

Sagen  var  nemlig  den,  at  Blasius,  optændt  af  Mis- 
undelse, i  en  Tractatus  generalis  de  medicina  tilegnede  sig 
Æren  for  Opdagelsen.  Stensen  angreb  ham  derfor  meget 
skarpt  i  Observationes  anatomicæ  de  glandulis  oris  og  paa- 
stod  heri  —  p.  6  —  at  han  hverken  kjendte  Canalens 
Oprindelse  eller  Udgang  og  ikke  heller  rigtigt  havde  op- 
fattet dens  Bestemmelse.  Dette  gav  Anledning  til  en  heftig 
Strid,  Blasius  beklagede  sig  bittert  til  Bartholin  ^),  som  pna 
en  meget  værdig  Maade  baade  skriftligt  og  ved  et  per- 
sonligt Ophold  i  Holland  stræbte  at  bilægge  en  Strid,  hvis 
endelige  Ophør  dog  vel  snarere  maatte  tilskrives  Tiden 
end  hans  Mægling. 

En  anden  Modstander  mødte  han  i  Nicolaus  Hoboken, 
der  forargedes  over,  at  han  i  saa  ung  en  Alder  af  Theodor 
Aldes  var  blevet  kaldet  Anatomiens  Coryphæe*)  og  sin 
hæftigste^  Kamp  havde  han  maaskee  med  Bilsius,  en  Mand 
af  utaaleligt  Hovmod  og  Uforskammethed,  som  i  en  lærd 
Feide  om  Spyttets  og  andre  vandagtige  Vædskers  Oprindelse 
opførte  sig  mere  ligt  et  Dyr  end  et  Menneske*). 


M  Epp-  med.  cent.  III,  158.  ')  Manni  12. 

*)  Om  Bils'es  og  hans  Cliques  pebolagtigc  Adfærd  i  literaire  Feider. 
som  endog  bevægede. de  Bedre  Ul  for  en  Tid  ganske  at  opgive 
disse,  findes  mange  Klager  i  Epp.  med.,  see  cent.  III,  Gpp.  XIX  De 
BDsianis,  XXJJ,  XL  VII,  LVII.  o.  fl. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  9 

Disse  forskjellfge  Stridigheder  hindrede  ham  imidlertid 
ikke  i,  ufortrødent  at  fortsætte  sine  Studier.  Efter  nogen 
Tids  Ophold  i  Amsterdam,  som  efter  at  Striden  med  Blasius 
var  udbrudt  ikke  længer  kunde  være  ham  behageligt,  drog 
han  til  Leyden,  hvor  han  studerede  Anatomie,  Medicin  og 
Chemie  under  Franciscus  Sylvius  —  de  la  Boe  —  og 
Joh.  van  Horne;  som  Medstuderende  havde  han  her  de 
siden  saa  berømte  Swammerdam  og  Drellincourt.  Over  hine 
Studier  forsømte  han  dog  ikke  Philosophien,  der  for  ham  stod 
som  Samlingspunktet  for  al  menneskelig  Viden  ^).  Han  gik 
nu  stadigt  frem  f^a  den  ene  vigtige  Opdagelse  til  den  anden. 
Den  første  Række  af  disse  angik  Kjertierne  og  de  gjennem 
disse  afsondrede  Vædsker;  derfra  gik  han  over  til  Musk- 
lerne, og  sluttede  —  efter  en  eiendommelig  Aandsretning, 
som  senere  nærmere  vil  blive  omtalt  —  med  at  undersøge 
og  forklare  Hjertets  Bygning,  hvilket  han  erklærede  at  være 
en  Muskel  som  alle  de  andre.  Dette  vakte  Overraskelse 
som  stridende  mod  den  almindelige  Mening,  der  antog 
Hjertet  for  at  være  en  Gjenstand  af  egen  Art  og  af  sær 
Natur  som  Ild  eller  en  vis  indre  Varme,  Sjælens  Sæde, 
Værkstedet  ikke  blot  for  Blodet,  men  for  et  eget  Fluidum 
og  de  saakaldte  spiritus  vitales.  -Man  har  gjort  det  til 
Sjælens  Throne,  Nogle  endog  til  selve  Sjælen ;  de  have  hyldet 
det  som  Sol,  ja  som  Konge;  men  —  slutter  han  — -  under- 
søger Du  Tingen  tilbunds,  saa  vil  Du  ikke  tinde  Andet  — 
end  en  Muskel«^. 

Disse  forskjellige  Opdagelser  fremlagde  han  efter- 
haanden  for  OfTentligheden  i  mindre  Afhandlinger,  som: 
Observationes  anatomicæ  de  glandulis  oris  de  novis  inde 
prodeuntibus  salivæ  vasis,  Leyden  Juli  1661;  Observ.  anat. 


>)  Fabr.  III,  8. 

>)  De  Diusculis  å,  glandulis  p.  4  sml.  30.   Cd.  Am&leVodam\  \^^^. 


10  Wichfeld. 

de  glandulis  oculorum  novisque  earundem  vasis,  ibid.  Dec. 
1661,  med  appendix  de  narium  vasis,  og  gav  endelig  en 
samlet  Oversigt  over  dem  alle  i:  De  musculis^d:  glandulis 
observationum  specimen,  hvori  han  ikke  alene  i  Række- 
følge opregner  sine  egne  Opdagelser  —  «Et  Sammendrag 
af  mine  hidtil  gjor'.a  anatomiske  Opdagelser  fremlægger  jeg 
herved  underdanigst  for  min  allernaadigste  Herre»»,  siger 
han  paa>  Dedicationsbladet  —  men  ogsaa  gjennemgaaer 
Andres,  forsaavidt  de  kunne  kaste  Lys  paa  hans  egne,  og 
til  Slutning  anfører,  hvad  han  mener  at  kunne  forklare 
andre  Naturens  Virkninger  i  samme  Retning.  Dette  Værk 
udkom  i  Kjøbenhavn  1664,  4.  og  er  dediceret  Kong 
Frederik  3. 

Hvilken  Rang  der  alt  nu  indrømmedes  ham  i  den 
lærde  Verden,  sees  bl.  A.  af  Thomas  Bartholins  hædrende 
Omtale  i  De  medicina  Danorum  domestica  p.  ol  ,  hvor 
han  tillige  giver  en  med  forannævnte  Værk  overeens- 
stemmende  Fortegnelse  paa  Stensens  hidtil  gjorte  Op- 
dagelser og  Bemærkninger  angaaende  Partier,  Kar  og 
Vædsker  henhørende  til  Ansigtsdelene  m.  m.^).  Ligeledes 
siger  den  berømte  Boerhawe  —  Fabr.  III,  18  —  i  Anledning  af 
denne,  at  skjøndt  Stensen  var  den  dueligste  Anatom,  saa  var 
det  dog  atter  i  denne  Green  af  Anatomien  han  udmærkede 
sig  meest.    Han  nøledes  imidlertid  ikke  med  at  undersøge 


>)  In  anatomicis  multa  præclara  Stenonius  noster  orbi  proposuit 
descripsilque,  in  primis  vasa  saiivalia  exteriora,  vasa  buccarum, 
vasa  sublingvalia  minora,  vasa  pnlaU,  meatum  anteriorem  e  na- 
ribus  in  pulatum,  vasa  epigloUidis,  narium.  vius  a  palpebris  in 
nares,  vasa  palpebrarum«  lymphaticorum  insertiones,  ingressumqve 
vitelil  in  intestina  puiorum.  &  quoUdie  indefessa  manus  &  ingenium 
curiosum  nova  parturil.  Vidimus  singula  ab  ipso  demonstrata,  & 
patriæ  gratulati  sumus  de  fausto  anatomes  progressu.  Tb.  Barth. 
de  medicina  Dan.  dom.    Diss.  11,  p.  51. 


Erindringer  om  Niels  Stenseii  —  Nicolaus  Steno.  1 1 

de  nævnte  Legemsdele;  han  havde  tiUige  erhvervet  sig  en 
vidunderlig  Færdighed  i  at  udføre  Præparater  af  samme, 
hvorom  der  sagdes,  at  der  ikke  kunde  tilveiebringes  Noget 
fuldkomnere  især  med  Bensyn  til  at  vise  Fibrernes  Gang; 
han  skal  have  forstaaet  ved  Maceration,  Kogning  og  andre 
Kunstgreb  at  opløse  Hjertets  Textur  i  Traade  næsten  saa 
fine  som  Dunst ^). 

Senere  samlede  han  sin  hele  Theorie  om  Musklerne 
i  et  Hovedværk  Elementorum  myologiæ  specimen,  men 
som  hørende  til  næste  Tidsrum  vil  det  først  der  blive  Om- 
talt. Saa  betydelige  Arbeider,  saa  vigtige  Opdagelser  havde 
han  alt  udført  i  Aarene  1660 — 1664,  og  dog  var  del  langt- 
fra, at  han  uden  Afbrydelser  eller  uforstyrret  af  Sbrg  havde 
tilbragt  dem  udelukkende  ved  Pulten  eller  i  Anatomikammeret. 
I  1661  havde  han  besøgt  de  vigtigere  hollandske  Byer-), 
1662  var  hans  Fader  død,  derefter  lader  Manni^)  —  dog  uden 
at  anføre  sin  Autoritet  —  ham  foretage  længere  Udflugter 
til  Tydskland,  Frankrig,  Ungarn,  ja  til  Italien.  Da  modtog 
han  i  1664  Efterretning  om  sin  Moders  og  flere  Slægt- 
ninges Død**),  hvilket  bestemte  ham  til  den  Hjemreise,  som 
han  i  dette  Aar  foretog.  Det  var  formodentlig  paa  denne, 
al  han  mødte  det  første  Omvendelsesforsøg.  Der  berettes 
nemlig*),  at  han  paa  en  Reise  gjennem  Colin  traf  sammen 
med  en  Jesuit,  der  gjorde  ham  det  nærgaaende  Spørgs- 
inaal,  hvad  der  vel  kunde  være  Grunden  til,  at  medens  der 
i  det  Hele  var  det  samme  Antal  slette  Mennesker,  saa 
fandt  det  samme  Forhold  ikke  Sted  med  Hensyn  til  de 
Gode;    at  der,   medens  der  blandt  Catholikerne  vides  saa 


>)  Fabroni  111,  22.    Sml.  Barth,  de  med.  Danor.  domestica  p.  62. 
>)  Epp.  med.  cent.  Hl,  224.  >)  Manni  26. 

*j  Manni  32.  >)  Smstås. 


Wlehfeid. 


mange  BekjenderCj  Sanflbedsvidoer,  kydske  Møer,  afholdne 
MiEiicl,  friviilige  Fattige ,  Hedniiigom vendere,  og  lignende 
Ud**vére  af  fbristelige  Dyder,  ikke  fiiudtes  noget  Exeinpel 
pim  Saatlant  blandt  Pro  tes  tanterne.  "Viis  niig»^  blev  han 
ved,  '»een  Lulheraner  der  har  været  en  Jesu  rjjrisii  Kfier* 
følger  eidea  den  Tid,  Marteo  Luther  forlod  den  hellige 
Kirkes  Skjwcl«?  Hvad  Slensen  vel  kan  have  svaret  her-- 
paa,  vides  ikke,  ligesom  ikke  heller  om  dette  Angreb  gjorde 
noget  øjeblikkeligt  Indtryk  paa  ham,  men  Man  ni  bemærker 
dog,  al  saa  godl  som  de  samme  Ord  ihide^  anvendte  af 
ham  selv  i  et  af  hans  senere  catholske  Stridsskrifter*), 
Vist  er  det  i  alt  Fald,  efter  hans  egne  senere  YUriDger-), 
at  den  Splid  og  Mangfoldighed  der  herskede  hlandt  de 
hollandske  Theologers  Meninger  tilNgemed  deres  verdslige 
LevevitSj  alt  i  disse  Aar  havde  begyndt  at  rokke  ved  hans 
Barndoms  Tro. 

I  sil  Fædreland  blev  han  denne  Gang  som  altid  mod- 
taget  med  den  storste  Glæde  af  sine  Venner  og  tidligere 
Lærere.  At  dette  var  saa,  kunne  vi  vide,  Utxar  vi 
i  deres  Breve  see  den  hnie  Grad  af  Interesse  og  per- 
sønlige Deeltag:else  hvorraed  de  stedse  fulgte  hans  Frem- 
skridt, Ole  Borch  og  Hl  Rarlholin  kunne  ikke  noksom 
rose  ham.  Iliin  udtaler  del  Haalr*'!,  at  han  maa  gaae  frem 
til  Fædrelandets  Ære  og  i  sin  Tid  fane  den  anatomiske 
Lærestol  i  Kjtdienhavn;  denne  siger*),  at  hans  nye  og 
lærde  anatomiske  llemærkninger  have  vakt  hele  Byens  Op- 
mærksomhed, og  at  hnn  har  forelagt  Kongen  dem,  som 
har  »kjænkel  dem  sit  Bifald,   .saa  de  kunne  ventes  engang 


^)  Oceailo  serm'onum  de  religions  hm  Matu^l  p*  31 
')  Epp.  meå.  ceni.  III,  417.  *)  ILld.  426. 


ErlDdringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  13 

at  skulle  tjene  til  at  forhøie  det  anatomiske  Theaters 
Hæder. 

Ban  opholdt  sig  i  Kjøbenhavn  fra  Marts  til  Juni  o^ 
besørgede  imidlertid  sit  Værk  De  musculis  et  glandulis  ob- 
servationum  specimen  til  Trykken.  Af  tvende  samme  ved- 
føiede  Breve  beskriver  det  første  Sectionen  af  tvende  Rokker, 
det  andet  forklarer  Kyllingens  Ernæring  i  Ægget.  Det 
første  afgiver  tillige  et  Beviis  paa  deu  Opmærksomhed,  der 
ydedes  ham,  i  det  hans  gamle  Lærer,  Simon  PauUi,  «den 
vidtberømte  Mand,  hvem  han  elskede  som  enFader»,  ind- 
bød ham  til  at  overvære  denne  Dissection.  Af  en  lille 
Passus  i  samme  M  sees  ogsaa  med  hvilken  Kjærlighed  og 
Glæde  han  betragtede  Naturens  Frembringelser,  selv  i  det 
Mindste.  »Pupillens  Indfatning«,  siger  han  nemlig,  »der 
var  saa  høist  seeværdig,  var  nær  undgaaet  min  Opmærk- 
somhed. Apelles  vilde  neppe  have  kunnet  frembringe  et 
skjønnere  Billede  uf  Solens  glødende  Skive,  der  udsender 
£ine  glimrende  Straaler  til  alle  Sider  end  det,  der  i  Rokkens 
Øie  var  frembragt  af  Naturen,  alle  Farvers  Moder;  saa 
Døiagtigt  vare  Straalerne  ordnede,  der  i  tæt  Klynge  dan- 
nede den  midterste  Kreds,  saa  gylden  var  hele  Skivens 
OlandS". 

Det  næste  Aar  finde  vi  ham  i  Paris,  men  dybt  ned- 
slaaet  over  Tabet  af  nære  Frænder ,  længseifuld  efter 
de  forladte  Venner.  Desto  gavnligere  for  ham  var  det 
Venskab  hvormed  Thevenot  modtog  ham ;  han  gav  ham  et 
Hjem  i  sil  Huus,  bevægede  ham  ved  Opmuntring  og  Bi- 
stand til  atter  at  tage  fat  paa  Anatomien  og  under  Borels 
Anvisning  beskjæflige  sig  med  Chemie.  Opholdet  i  Thevenots 
Huus  var  ham  dobbelt  nyttigt,  da  dette  tillige  udgjorde  et 


^  De  rajæ  anatome  p.  73. 


14  Wichfeld. 

ForeniQgspunct  for  Blomsten  af  den  lærde  Verden,  der  her 
dannede  som  et  Academie'). 

For  denne  Kreds  foredrog  han  nu  Resultaterne  af  sine 
nyeste  Undersøgelser,  som  nærmest  angik  Hjernen  og  som 
efter  hans  Bortreise  udgaves  af  en  Pariser  Boghandler, 
Robert  de  Ninville  under  Titel:  Discours  de  Mr.  Stenon 
sur  Tanatomie  du  cerveau.  A  IVIsrs.  de  l'academie,  qui 
se  fait  chez  Mr.  Thevenot.  Paris  1669^).  I  Anledning  af 
hans  Foredrag  siges  i  en  literair  Anmeldelse  af  en  Sam- 
tidig-''): Denne  danske  Lærde  opholder  sig  for  Tiden  i 
Paris,  hvor  han  daglif?  foretager  Sectioner  i  en  stor  Mængde 
videbegjærlige  Personers  Nærværelse.  Saadanne  har  han 
ogsaa  udført  i  TEcole  de  médicine,  hvor  hans  nye  Op- 
dagelser have  vakt  almindelig  Beundring;  han  besidder 
nemlig  den  Eiendommelighed,  at  han  gjør  de  fleste  af 
disse  Ting  saa  tydelige,  at  man  er  nødt  til  at  lade  sig 
overbevise  af  ham,  og  undres  over,  at  de  have  kunnet 
undgaae  alle  tidligere  Anatomers  Opmærksomhed.  —  Man 
kan  i  det  Hele  sige  at  der  er  faa  Nyheder  i  Anatomien,  til 
hvilke  han  ikke  har  følet  endnu  nyere  Opdagelser.« 

Sin  Afhandling  om  Hjernens  Anatomie  begynder  han 
med  den  aabne  Erklæring,  at  han  intet  veed  om  den;  han 
yttrer  det  Ønske,  at  dens  Natur  var  saa  vel  bekjendt  som 
det  paastaaes  af  mangfoldige  Philosopher  og  Anatomer,  der 
istedetfor  at  efterligne  Sylvius,  som  uagtet  sine  dybtgaaende 
Unders«igelser  yttrer  sig  meget  tilbageholdende  desangaaende, 
i  Al  deres  Overfladiskhed  udtale  sig  med  en  Sikkerhed  som 
om  de  havde  været  tilstede  ved  Forfærdigelsen  af  denne 


M  Fabroni  III,  34. 

*;  Oversat  paa  LaUn  af  Fanolslus.    Lugd.,  Batav.  1671.    Ogsaa  over- 
sat paa  engelsk.    London  1671. 
*J  Le  Jonrna]  des  spavans  de  l'an  1665  par  Hedouville  Nr.  12,  153. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  15 

Maskine  og  gjennemskuet  samtlige  dens  store  Bygmesters 

Planer «det  er  vist,   at  den  er  Sjælens   fornemste 

Organ,  Redskabet  hvormed  den  udfører  beundringsværdige 
Gjeminger;  denne  mener  saa  fuldkommen  at  have  gjennem- 
trængt  hele  Yderverdenen,  at  der  ikke  skulde  kunne  flndes 
Grændser  for  dens  Indsigt;  trækker  den  sig  imidlertid  til- 
bage i  sin  egen  Bolig,  er  den  ikke  istand  til  at  beskrive 
denne,  eller  erkjende  sig  selv».  Han  gaaer  dernæst  over 
Ul  at  beskrive  dens  Masse  og  angive  de  forskjellige  Mander, 
hvorpaa  den  kan  og  bør  dissekeres.  Han  omtaler  ogsaa 
dens  gaadefulde  Sammenhæng  med  det  Aandelige,  les 
espritSy  spiritus  animalesj  og  de  forskjellige  Meninger  baade 
om  de  Steder,  hvor  dette  kunde  søges  og  om  dets  Væsen  — 
sujeij  subjecium  — ;  « skulde  det  være  Blodet  eller  en  egen 
Substans  udsondret  af  Chylus  eller  af  de  serøse  Vædsker? 
Nogle  sammenh'gne  det  med  Vinaand,  men»,  ender  han, 
•  det  vilde  maaskee  ikke  være  en  letfærdig  eller  taabelig 
Gisning  at  antage  det  for  at  være  af  samme  Natur  som 
Lyset.  Men  de  sædvanlige  Dissectionsmaader  ville  ikke 
hæve  vor  Tvivl  desangaaende.»> 

Han  ender  derfor  sit  Foredrag  med  en  Opfordring  til 
alle  Kyndige  om  at  forene  deres  Arbeide,  deres  Flid,  deres 
Anstrængelser  for  at  komme  efter  Sandlieden,  der  er  Ende- 
maalet  for  Alle,  der  ere  deres  Studium  oprigtigt  hengivne. 
Hans  sædvanlige  Indsigt  forbunden  med  Beskedenhed  ud- 
mærker ogsaa  dette  lille  Arbeide. 

Under  Opholdet  i  Paris  traadte  Fristelsen  til  at  gaae 
over  til  Catholicismcn  ham  nærmere  ved  Omgangen  med 
den  udmærkede  Prælat,  Bossuet,  som  indtaget  af  hans 
ædle  Gemyt,  elskværdige  Fremtræden  og  dybe  Lærdom, 
nærmede  sig  ham,  og  med  de  varmeste  Overtalelser  stræbte 
at  bevæge  ham  til  Overgang^  men  for^'jæves.     «Sludv^l  ^ 


16  Wichfeld. 

Naturen«,  siger  Stensen  i  Brevet  om  sin  OmveDdelse. 
« hvortil  jeg  udelukkende  havde  hengivet  mig,  tillod  mig 
endnu  ikke  alvorligt  at  tænke  over  Religionen«^).  Dog 
kan  det  vel  være,  at  en  Dossuets  indtrængende  Formaninger 
kunne  have  nedlagt  en  Spire,  der  siden  kom  til  at  vo&e 
des  frodigere. 

Saaledes  staae  vi  da  ved  Enden  af  det  første  Afsnit  i 
Stensens  Liv.  Det  havde,  trods  de  smertelige  Tab  af  hans 
Nærmeste,  været  den  unge  Videnskabsmands  gyldne  Vaar. 
Havde  han  end  ved  Begyndelsen  af  sin  Bane  mødt  enkelte 
IMisundere,  havt  en  og  anden  lærd  Kamp  at  bestaae,  saa 
havde  han  dog  beskæmmet  hine,  og  vundet  Lauren  i  disse. 
Ledsaget  af  trofaste  Venner,  hilseU  af  talrige  Beundrere, 
skridende  utrættelig  frem  fra  den  ene  vigtige  Opdagelse  til 
den  anden,  indtog  han,  kun  27  Aar  gammel,  en  meget 
høi  Rang  blandt  Europas  Lærde,  og  havde  ingen  Anelse 
om  de  mørke  Skygger,  der  eflerhaanden  samlede  sig  over 
hans  Hoved,  for  senere  næsten  ganske  at  indhylle  ham  i 
Nattens  Mørke. 

n. 

1666  —  1675. 

Naar  Nordboen  stiger  ned  ad  Alperne  til  det  skjønne 
Land,  »som  deles  af  Appenninerne  og  omgives  af  Havet », 
mødes  han  af  en  ny  Verden.  Den  underjordiske  Hede, 
der  i  fjerne  ukjendte  Tider  hævede  hiin  mægtige  Bjerg- 
kjæde,  og  endnu  jævnligt  skaiTer  sig  Luft  snart  som  lysende 
zittrende  Luftbølger,  snart  som  voldsomme  vulkanske  Lyn 
og  Flammer,  de  glødende  Luftstrømme  fra  Afrikas  nære 
Sandørken,  den  kjølende  Brise  fra  Middelhavets  himmelhlaae 

V  Manni  31. 


Eriodringer  om  Miels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  l7 

Vover,  den  gjennemsigtigp  Luft,  og  derover  Sydens  sjelden 
fordunklede  Soel  —  alt  dette  tilsammen  frembringer  i  den 
ydre  Verden  en  Mængde  nye  eiendommelige  Organismer, 
medens  det  i  Menneskets  Indre  skaber  et  lettere  Sind, 
klarere  Tanker,  varmere  Følelser. 

Saaledes  mødte  Italien  med  næsten  overvældende  Magt 
Mangfoldige,  saaledes  ogsaa  Stensen.  Hvad  Under  da,  at 
Naturgjenstande,  som  hidtil  fortrinsviis  havde  fængslet  hans 
Opmærksomhed,  efterhaanden  traadte  i  Baggrunden  for 
nye,  der  førte  hans  Aand  tU  en  stedse  høiere  Flugt,  medens 
hans  Følelser  tillige  bleve  saa  grebne,  at  han,  blind  for  de 
Gne  Garn  der  opstilledes  trindt  omkring  ham ,  kastede  sig 
ind  paa  en  Bane,  der  ledte  ham  langt  bort  fra  de  Veie, 
paa  hvilke  han  hidtil  havde  hentet  Hæder  og  Tilfredshed. 
Fik  imidlertid  end  den  catholske  Troe  og  hans  derved  be* 
tingede  senere  Livsstilling  som  Kirkens  Tjener  til  Slutning 
saa  fuldkommen  Overhaand,  at  han  aldeles  opgav  Natur- 
videnskaberne for  Theologien  og  sin  geistiige  Virksomhed, 
og  omsider  med  en  til  Fanatisme  grændsende  Iver  hengav 
sig  til  et  strengt  ja  næsten  dræbende  ascetisk  Liv,  saa 
foregik  denne  Forandring  dog  kun  efterhaanden;  endnu  i 
nogle  Aar  anstillede  han  dybtgaaende  Grandskninger ,  kom 
han  til  høist  vigtige  Følgeslutninger  med  Hensyn  til  hvad 
der  henhørte  under  Naturens  Rige. 

Efter  at  have  bereist  Syd -Frankrig  i  Efteraaret  og 
Vinteren  1665*),  steg  han  i  Foraaret  1666  i  Land  i  Livorno, 
for  under  et  længere  Ophold  i  Italien  fremdeles  at  be- 
skjæftige  sig  med  Naturvidenskaberne  og  Philosophien  samt 
gjøre  sig  fortrolig  med  Toscanas  skjønne  Talevils.  Dette 
Land  var  dengang   som  næsten   altid  den  Deel  af  Italien, 


^1  ElemeDtorum  Myologiæ  specimen  p.  36. 

H/s/.  Tldukr.  3  R.  /r. 


18  Wichfeld. 

hvor  Aandens  Lys  brændte  klare3t9  skjøndt  det  ogsaa  der 
havde  mangen  en  haard  Kamp  at  bestaae  med  Jesuiternes 
formørkende  Stræben.  Under  Cosmus  2  —  1609 — 1621  -- 
var  Universitetet  i  Pisa  kommet  til  Berømthed  ved  Dyrk- 
ningen af  Mathematik  og  Naturvidenskaberne,  der  havde 
Galiiæi  arbeidet  i  Lysets  Tjeneste,  indtil  han  1633  maatte 
bukke  under  for  Aristotelikeres ,  Munkes  og  Jesuiters 
aandsdræbende  Forfølgelser.  Nu  regjeredes  Etrurien  af 
Storhertug  Ferdinand  2  —  1621—1670  —  den  næstsidste 
Regent  af  Medicæernes  fordum  saa  berømte  Æt.  Men 
Slægtens  Aand  hvilede  ikke  over  ham,  Munke  beherskede 
Landet,  som  forarmedes,  idet  Medicæernes  sammenhobede 
Skatte  adsplittedes  og  for  en  stor  Deel  fandt  Veien  til 
Wien,  for  hvis  Hof  Storhertugen  nærede  en  varm  Hen- 
givenhed. Naturvidenskabernes  Lys  var  imidlertid  endnu 
ikke  udslukket ;  Storhertugen  saavel  som  hans  Broder, 
Prinds,  senere  Cardinal  Leopold,  interesserede  sig  levende 
for  Naturen  og  dens  Vidundere;  han  var  Samler,  havde  et 
Museum  for  Naturgjenstande  og  havde  for  Skik  at  sende 
mærkeli^'e  Fund  til  Videnskabsmændenes  Undersøgelse.  Af 
saadanne  fandtes  i  hans  Omgivelse  bl.  Fl.  Francesco  Redi, 
Vincenz  Viviani,  Carlo  Dati,  Laurenzio  Megalotti,  Borel. 

Stensens  Rye  var,  tildeels  ved  Thevenots  AnbefaUnger*), 
gaaet  forud  for  ham;  hine  Lærde  oversaae  ikke  til  hvor 
stor  Pryd  og  Nytte  han  kunde  vorde  saavel  for  det  medi- 
cæiske  Fyrstehuus  som  for  deres  Academie,  kaldet  del 
cimento,  en  Forening  af  Videnskabsmænd  der  kom  sammen 
hos  Prinds  Leopold,  og  som  havde  Forbindelser  med  lignende 
Selskaber  udenlands,  deriblandt  med  Academiet  hos  Thevenot 
i  Paris  -). 

M  Eleaient  m>ol.  spec.  36. 

*)  Ltiiert  ioedite  di  uomioi  Ulustri  li,  82  og  88.    Saavel  omÅcade- 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Stenu.  ]9 

Dog  laa  der  ogsaa  en  anden  Tanke  skjult  bag  den 
Opmærksomhed,  hvormed  saavel  de  som  Hoffet  modtoge 
ham,  og  den  var,  at  vinde  ham  for  Catbolicismen,  et  Maal, 
der  alt  forhen  var  naaet  med  Hensyn  til  bekjendte  Lærde 
f.  £x.  Englænderen  Price  og  Africaneren  Gogia  Abulgaith 
ben  Faray  Assaid^).  Fra  alle  Sider  vistes  derfor  ham  og 
hans  videnskabelige  Stræben  den  venligste  Imødekommen. 
Paa  Vivianis  Forslag  optoges  han  ved  Hoffet^),  hvor  Stor- 
hertugen anviste  ham  Qvarteer,  Underholdning  og  Sti- 
pendier') og  senere  udnævnte  ham  til  sin  Læge^).  Desuden 
fremmede  han  paa  directe  Maade  hans  Studier  ved  at  tii- 
sUile  ham  ny-fundne  eller  andre  mærkelige  Naturgjenstande 
til  Undersøgelse,  deriblandt  Hovedet  af  en  HaiQsk  paa 
3000  S,  fanget  ved  Livorno,  en  Rokke,  en  drægtig  Vildso 


mia  del  cimento  som  om  Videnskabelighedens  daværende  Til- 
stand i  Toscana  findes  interessante  Oplysninger  i  Istorla  del  grnn- 
ducatn  di  Toscana  sotio  il  governo  dclla  casa  Medici  of  Galluzzi, 
især  T.  VH.  Cap.  VIII  flgg.  Ed.  sec.  Florenz  1781;  findes  paa  det 
slBrc  kgl.  Bibi.  Acad.  del  cimento  for  physiske  og  mathematiske 
Videnskaber  hidrørte  fra  den  ved  Galilei  nedlagte  Sæd>  Det  anb- 
nedes  i  Palazzo  Pitli  19de  Juni  1657  nnder  Prinds  Leopolds  For- 
siEde  —  VII,  250  —  blomstrede  I  10  Aar  under  Ferdinand  2  indtil 
Marz  1667,  da  dets  Forhandlinger  ophørde  nærmest  paa  Grund  af 
Uenighed  og  Skinsyge  mellem  Medlemmerne  —  1.  c.  326.  — 
Væsentligt  Tab  led  det  ogsaa  derved,  at  Prinds  Leopold  s.  A.  12te 
Dec.  udnævntes  til  Cardinal.  Skjøndt  han  derved  ikke  tabte  sin 
Interesse  for  Naturvidenskaberne  eller  Acadcmiet,  kunde  han  dog 
na  Ikke  som  før  deeltage  i  dets  Forhandlinger  eller  i  samme  Grad 
varetage  dets  Interesser  —  1.  c.  325. 

Videnskabeligheden  i  Toscana  forfaldt  under  den  munke- 
kjære  Cosmus  3  og  fik  Bancsaar  ved  Cardinal  Leopolds  Dod 
lOde  Novbr.  1675.  »Med  ham  slukkedes  hele  det  mcdicæiske 
Huses  Glands,  og  fra  hans  Dod  kan  man  for  Toscanas  Ved- 
kommende regne  Videnskabens  og  de  skjonne  Kunsters  Forfald*  — 
T.  VIII,  53. 

>/  Mannl  36.  *)  Lettere  ineditc  II,  24  Not. 

*)  Manni  36,  Barthol.  Acta  med.  1,  205.  *\  Manm  ^H. 

2* 


20  Wichfeld. 

O.  dsi.;  han  forlangte  hans  Bemærkninger^  over  disse  og 
andre  Sager,  saasom  om  Ægget  og  dets  nærende  Stoffer^), 
om  Øinenes  Muskler,  om  Galden,  Hjertet °),  om  Fosteret 
og  Muligheden  af  dets  Opløsning  i  Moderen^).  Stundom 
kan  tvivles  om  Spørgerens  Alvor,  naar  der  af  den  god- 
troende Lærde  forlanges  Betænkning  over  et  monstrøst  Kalve- 
hoved*) eller  over  Gjæssenes  Lever®).  Dog  var  det  ikke 
blot  fra  denne  ene  Side  han  modtog  sit  Stof;  han  reiste 
meget  om  i  Landet,  hvor  han  allevegne  blev  modtaget  med 
den  største  Forekommenhed.  Af  flere  af  hans  Værker 
sees,  hvor  nøie  han  paa  disse  Reiser  iagttog  og  studerede 
Landets  geognostiske  Forhold.  Ogsaa  gjorde  han  sig  be- 
kjendt  med  Bibliothekernes  Skatte,  hvoriblandt  kan  nævnes 
et  Mpt.  af  Monsign.  Michele  Mercati  kaldet  Metallotheca 
Vaticani,  hvoraf  han  benyttede  Afbildningerne  ved  Be- 
skrivelsen af  det  ovenomtalte  Daifiskehoved,  samt  mærkede 
sig  Adskilligt  angaaende  Jordarter,  Salte,  Harpixer,  Stene, 
isomorphe  Legemer,  som  vistnok  senere  kom  ham  til  Gavn 
ved  Udarbeidelsen  af  Prodromus^). 

Resultaterne  af  sine  Grandskninger  meddeelte  han  deels 
i  Brevform  eller  kortere  Afhandlinger,  deels  i  fuldstændigere 
Udarbeidelser.  Størstedelen  af  de  første  findes  i  Bartholins 
Acta  medica  I    og  II®) ,   andre   nedlagde  han  i  et  større 


»)  Fabroni  44.  »)  Acta  med.  II,  81. 

«)  Acta  med.  II,  141.  *j  Ibid.  I,  203. 

»)  Barth.  Acta  med.  I,  249.  •)  Smstd.  205. 

^)  Canis  carchariæ  dissectum  caput  p.  91  sml.  Manni  43. 

*)  Aet.  med.  I,  Embryo  monstro  affinis  Parisiis  dissectum  p.  200. 
Uterus  leporis  proprium  foetum  resolventis  p.  203.  De  vitulo  hy- 
drocephalo  p.  249.  A.  M.  V.  II.  In  ovo  &  pullo  observationes 
p.  81.  Observationes  circa  motum  cordis  auriculorum  &  venæ 
cavæ  p.  141.  Observ.  anat.  spect.  ova  viviparorum  p.  210.  Ova 
viviparorum  spect.  Observ.  aliæ  p.  219.  Lymphaticonim  varietas 
p.  240.    Uistoria  musculorum  aqvilæ  p.  320. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  21 

Værk:  Elementonim  myologiæ  specimen  seu  musculi  de- 
scriplio  geomelrica,  cui  accedunt  canis  carchariæ  dissectum 
caput,  écdissectus  piscis  ex  canium  genere,  in  4  to,  dediceret 
Storhertug  Ferdinand  2,  udkommet  1667  i  Florenz.  Baade 
Værket  og  Forfatteren  omtales  paa  den  meest  hædrende 
Maade  af  Angelo  Ricci  i  et  Brev  til  Prinds  Leopold^).  I 
dette  Værk  fremsætter  han  den  eiendommelige  Mening,  at 
Musklernes  Sammensætning  og  Bevægelse,  for  at  opfattes 
rigtigt,  burde  henføres  under  Mathematikens  Love.  «Thi 
hvorfor  skulde  vi  ikke  give  Musklerne,  hvad  Astronomien 
indrømmer  Himlen,  Geograferne  Jorden,  og  •—  for  ogsaa 
at  tage  et  Exempel  af  Mikrokosmus  —  Optikens  Dyrkere 
Øiet?  De  have  behandlet  Naturens  Frembringelser  mathe- 
matisk  efterhaanden  som  deres  Indsigt  i  disse  Ting  tiltog; 
og  selve  Musklernes  Sammensætning  fordrer  med  en  vis  Nød- 
vendighed, at  de  forklares  mathematisk.  Men  hvi  skulde  jeg 
forbeholde  Musklerne,  hvad  der  jo  tilkommer  hele  Legemet? 
Vort  Legeme  er  et  Organ  sammensat  af  tusind  Organer, 
og  den,  der  antager  at  det  tilfulde  kan  gjennemgrandskes 
uden  Mathematikens  Hjælp,  han  maa  nødvendigviis  antage 
Materien  uden  Udstrækning,  Legemet  udenForm»^).  Efter 
at  have  udviklet  sin  Mening  og  oplyst  den  ved  en  Mængde 
geometriske  Figurer,  slutter  han  Afhandlingen  med  et  Brev 
til  Thevenot,  hvori  han  imødegaaer  adskillige  Indvendinger 
og  tilføier  flere  yderligere  Forklaringer*). 

Afhandlingen  om  HaiQskehovedet  udmærker  sig  ikke 
blot  ved  den  Nøiagtighed,  hvormed  Forfatteren  gjennem- 
gaaer  de  foreliggende  Gjenstande,  men  og  derved,  at  han 
her  for  første  Gang  optræder  som  Geognost,  idet  han  an- 
stiller  en    meget  nøiagtig  og  samvittighedsfuld  Sammen- 


M  Lettere  inedite  U,  156. 

»)  Element,  myol.  spec.  p.  5.  ')  Smstd.  p.  66. 


22  Wlchfeld. 

li^ing  mellem  de  saakaldte  gloaaopetrm  og  Haiflsketaender, 
og  uhildet  af  ældre  Meninger  beviser  at  hine  ere  fossile 
Haifisketænder^).  Men  i  denne  Anledning  føres  han  ind  i 
Geognosien  og  vi  see  her  allerede  endeel  af  det  Materiale, 
som  han  senere  anvendte  i  sit  berømte  geologiske  Værk. 
Naar  han  tillige-)  omtaler  hele  Dynger  af  Østersskaller 
fundne  paa  tørt  Land,  hvoraf  nogle  aabne  og  skilt  ad  — 
si  quædam  conchæ  media  sui  parte  truncatæ  reperiuntur  — 
saa  ledes  Tanken  uvilkaarlig  hen  paa  de  i  vor  Tid  med 
saa  megen  Interesse  og  Nøiagtighed  undersøgte  Kjøkken- 
møddinger  eller  Affaldsdynger.  Slutningen  af  Afhandlingen 
giver  os  Navnet  paa  en  dengang  berømt  naturalistisk 
Samler,  Manfred  Settala,   Canonicus  i  Mailand. 

Ved  Sectionen  af  den  anden  Pisk  af  Halernes  Art  kom 
han  ind  paa  sine  Undersøgelser  om  Ægget,  navnlig  hos  de 
Levendefødende,  hvilke  han  siden  grundigere  behandlede  i 
2  Afhandlinger  opbevarede  hos  Bartholin^).  Til  denne  Tid 
maa  ogsaa  henføres  et  Brev  fra  Rom  til  den  engelske 
Lærde  Dr.  Croon,  hvori  han  beretter,  hvad  en  Ridder 
Corvini  havde  fortalt  ham  om  Salamanderens  Leveviis  og 
Evne  til  at  slukke  Ilden.  Findes  i  Extract  i  Philosophical 
transactioos  1667  Art.  21  p.  377. 

Medens  Stensen  saaledes  ivrig  og  ufortrøden  havde 
arbeidet  i  Videnskabens  Tjeneste,  havde  Italienerne  med 
ikke  mindre  Iver  og  Ufortrødenhed  arbeidet  til  deres  Maal, 
hans  Omvendelse  til  Catholioismen,  og  det  var  ftildkommen 
naaet.  Denne  Begivenhed  har  til  alle  Tider  været  anseet 
for  saa  vigtig,  den  havde  en  saa  overordentlig  Indflydelse 
paa  hans  hele  senere  Skjæbne,  og  der  blev  i  den  Anledning 


M  Can.  carchar.  diss.  cap.  p.  113.  ')  Smstd.  132. 

^)  Observ.  anat.  spect.  ova  viviparorum  og  Ova  vivip.  spect  observ. 
al/æ.     Barth.  Aet.  med.  Vol.  II,  210  og  219. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  23 

sat  et  saa  mærkværdigt  Maskinerie  i  Bevægelse,  at  Læseren 
vel  bør  kjende  den  i  sine  Enkeltheder,  saa  meget  mere 
som  vi  ere  i  Besiddelse  af  meget  fuldstændige  authentiske 
Kilder  i  saa  Henseende  % 

Forinden  vi  imidlertid  gaae  over  til  at  gjøre  os  be- 
kjendte  med  selve  Begivenheden,  maae  vi,  for  rigtigt  at 
opfatte  den  og  for  at  bedømme  Stensens  eget  Forhold  til 
den,  i  vor  Erindring  gjenkalde  den  ovenanførte  af  ham 
selv  angivne  Aarsag  til,  at  Bossuets  Formaninger  til  at 
gaae  over  forbleve  uden  Virkning:  »Studiet  af  Naturen, 
hvortil  jeg  udelukkende  havde  hengivet  mig,  tillod  mig 
endnu  ikke  alvorligt  at  tænke  over  Religionen«^).  Af  denne 
som  af  mange  andre  af  hans  Udtalelser  see  vi,  at  Troes- 
livet  i  alle  de  Aar,  hvori  han  med  brændende  Iver  kastede 
sig  over  Anatomien  og  beslægtede  Videnskaber,  enten  slet 
ikke  eller  kun  meget  svagt  havde  rørt  sig  i  ham.  Dette 
fremgaaer  klart  af  hele  hans  Ep.  de  propria  conversione  ^, 
bl.  A.  f.  Ex.  naar  han  siger:  «Vel  ansaa  jeg  Luthers 
Bibeloversættelse  og  Galechismus  for  Guds  rene  uforfalskede 
Ord»  —  men  paa  den  Tid  da  Omvendelsesforsøgene  be- 
gyndte, « søgte  jeg  ikke  disse  Tmg,  men  stræbte  snarere  at 


*)  Disse  ere  hans  egne  Yttringer  i  forskjellige  Breve,  saasom  Epist. 
de  propria  conversione,  Florentiæ  1677;  Emendatio  ep.  de  prop. 
cony..  HannoTer  1G80;  Scrutinium  rerormatorum.  Fiz.  U77;  Oc- 
easio  sermooum  de  religione,  1678;  Examen  objectionis  circa 
diversas  scripturas  sacras,  1678;  Defensio  scrutinit  rerormatorum, 
Hannover  1679,  samt  i  et  Brev  til  Gesandtinden  Arnoiflni;  dernæst 
en  Indberetning  fra  Erkebiskoppen  i  Florenz,  Cardinal  Nerli:  In- 
formazione  »de  vita  &  moribus*  del  Sig.  Stenone.  formodentlig 
indgivet  da  Pave  Innocenz  II  agtede  at  forfremme  St.  til  Biskop; 
en  anden  Indberetning  fra  Nonnen  Maria  Plavia  del  Nero  og  endelig 
biografiske  NoUcer  om  Gesandtinden  Sra  Arnolfini  ved  Abbed  Don 
Cesare  Niccolo  Bambacari. 

')  De  propria  conversione  hos  Manni  31. 

•)  Aftrykt  hos  Manjjj  p.  95  Og. 


24  Wichfeld. 

UDdgaae  dem»  —  »Jeg  holdt  mig  til  min  Faders  Troe  ikke 
saameget  fordi  jeg  følte  en  mangeaarig  Troens  Over- 
beviisning  desangaaende,  som  fordi  Naturstudiet  og  hyppige 
Reiser  hendrog  mit  Sind  derfra  til  andre  Beskjæftigelser«. 
Han  maa  altsaa  siges  fra  Ungdommens  Tid  af  at  have 
slumret  med  Hensyn  til  det  religiøse  Liv,  og  da  han  om- 
sider vaagnede,  fandt  denne  Opvaagnen  Sted  i  den  catholske 
Kirkes  fastomsluttende  Favn.  Men  derefter  skylde  vi  ham 
den  Indrømmelse,  at  da  han  omsider  var  vakt,  da  Valget, 
skjøndt  noget  hovedkulds,  var  gjort,  saa  gik  han  med  sæd- 
vanlig Alvor  og  Iver  til  at  klare  sin  Stilling  for  sig  selv  og 
retfærdiggjøre  den  ligeoverfor  Andre.'  Udbyttet  af  denne 
Stræben  findes  i  forskjellige  Afhandlinger  meest  i  Brevform. 
I  en  saadan  Skrivelse  til  Sra  Arnolfini*)  siger  han  bl.  A., 
at  han  vil  anføre  hende  det  Punkt,  med  Hensyn  til  hvilket 
Gud  gav  ham  den  første  Anledning  til  alvorligt  at 
søge  Sandheden.  «Jeg  befandt  mig  i  Livorno»  —  det 
maa  have  været  meget  kort  efter  hans  Landstigning  — 
»netop  da  man  feirede  Christi  Legemsfest,  og  da  jeg  saa, 
at  man  med  saa  stor  Pomp  bar  Hostien  i  Procession  gjen- 
nem  Gaderne,  følte  jeg  mit  Sind  bevæget  af  følgende  Ar- 
gument: Enten  er  denne  Hostie  et  simpelt  Stykke  Brød, 
og  da  ere  de  der  bevise  den  saa  stor  Ære  kun  nogle 
Daarer;  eller  ogsaa  indeholder  den  Christi  sande  Legeme, 
og  hvorfor  ærer  jeg  den  da  ikke?  Ved  denne  Tanke,  som 
fyldte  mit  Sind,  kunde  jeg  paa  den  ene  Side  ikke  overtale 
mig  til  at  troe,  at  Bedrag  beherskede  en  saa  stor  Deel  af 
Christenheden  som  alle  de  Romersk-Catholske,  blandt  hvilke 
der  findes  saa  mangfoldige  opvakte  og  lærde  Mænd;  paa 
den  anden  Side  vilde  jeg  ikke  fordømme  den  Troe  i  hvilken 


')  Mannl  269. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  25 

jeg  var  fedt  og  opdragen.  Og  dog  maatte  jeg  nødvendig- 
viis  antage  en  af  Delene ,  thi  disse  to  Punkter  kunne  ikke 
forliges,  og  den  Religion  der  feiler  i  et  saa  væsentligt  Stykke, 
kan  jeg  ikke  ansee  for  sand».  Han  beretter  nu  videre 
hvorledes  han  stræbte  at  finde  Sandheden,  deels  ved  Sam- 
taler med  lærde  Mænd,  deels  ved  at  studere  Skrifter  og 
de  ældste  Værker,  som  han  læste  i  Originalsprogene  for 
ikke  at  vildledes  af  Oversættelser.  Ålt  førte  ham  til  det 
Resultat,  at  Catholikeme  havde  Ret,  Lutheranerne  Uret. 

I  el  andet  Brev  —  de  propria  conversione  *)  —  siger 
ban,  at  Studiet  af  den  cartesianske  Philosophie ,  den  Splid 
og  Mangfoldighed  der  herskede  blandt  de  hollandske  Theo- 
logers  Meninger,  samt  deres  verdslige  Levemaade  allerede 
i  hans  sidste  Blindheds  Aar  havde  begyndt  at  rokke  ved 
hans  Bamdomstro,  som  dog  ikke  var  dybt  begrundet  men 
meget  mere  stillet  i  Skygge  af  Naturstudiet  og  hyppige 
Reiser.  Uden  at  ville  gaae  nærmere  ind  paa  at  angive  de 
Midler,  ved  hvilke  Forsynet  havde  ført  ham  ud  af  hans 
tidligere  Vildfarelser,  oplyser  han  videre:  «en  stor  Be- 
tydning for  mig  vandt  nogle  af  mine  catholske  Venners 
Levnet,  hvis  Mage  ikke  loves  af  de  Verdsligvise  og  som 
jeg  ikke  heller  har  bemærket  hos  nogen  anden  Religions 
Belgendere«.  Han  var  ogsaa  bleven  dybt  rørt,  da  en  af 
de  Damer,  der  beskjæfligede  sig  med  hans  Omvendelse, 
med  Varme  udbrød,  at  hun  gjerne  vilde  hengive  sit  Liv, 
naar  han  derved  kunde  ledes  til  at  vige  fra  sin  tidligere 
Vildfarelse.  Et  saadant  Beviis  paa  Christenkjærlighed  meente 
han  aldrig  før  at  have  oplevet,  og  fra  nu  af  lovede  han 
alvorligt,  at  beskjæftige  sig  med  religiøse  Undersøgelser;  i 
dette  Øiemeed  anvendte  han  daglig  alle  Morgentimerne  paa 


M  MannI  95. 


26  Wlchfeld. 

al  Studere  ikke  blot  catholske  Værker  men  og  andre  f.  Ex. 
Genturiatores  Magdeburgenses  ^).  AU  dette  havde  dog  ikke 
været  tilstrækkeligt,  siger  han,  naar  der  ikke  var  kommet 
« andre  Bevæggrunde  og  Omstændigheder«  til.  Han  gaaer 
derpaa  over  til  at  anføre  de  Beviisgrunde ,  som  dengang 
havde  været  ham  de  vigtigste  og  siger  i  den  Anledning: 
Det  er  uomtvisteligt,  at  Christi  sande  Kirke  fordum  har 
været  een  med  den  romerske;  fra'  Romerne  (ik  vore 
hedenske  Forfædre  Troens  Lærdomme  og  Troens  Lærere; 
dé  havde  svoret  den  romerske  Ypperstepræst  et  Lydigheds- 
løfte,  hvorfra  Ingen  kunde  løse  dem  uden  i  Besiddelse 
af  guddommelig  iMyndighed.  Desuden  indrømmes  jo,  at 
Alle,  der  Uge  indtil  Luthers  Tid  vare  døde  som  troende 
Catholiker,  vare  døde  med  Saligheds  Haab;  «men  —  ud- 
vikler han  saa  videre  —  de  Reformatorer,  der  opstode  med 
Luther,  ere  indbyrdes  uenige;  enhver  af  dem  paastaaer, 
at  hans  Troc  er  den  rette,  uden  dog  at  kunne  føre  et 
afgjørende  Beviis  eller  anføre  en  afgjørende  Autoritet  i  saa 
Henseende;  er  man  saa  ikke  berettiget  til  at  spørge,  om 
Christi  sande  Kirke  Ondes  i  den  romerske  eller  i  nogen 
af  Reformatorernes. Kirker?  —  »Følgelig  —  saaledes  ender 
han  —  er  jeg  efter  moden  Overveielse  kommet  til  det  Re- 
sultat, at  man  ikke  "'bør  følge  nogen  af  Reformatorerne, 
eftersom  ingen  af  dem  kan  anføre  en  guddommelig  Auto- 
ritet for  sin  Reformation,  eller  er  istand  til  at  bevise  at 
den  er  sandere  end  de  Andres,  men  derimod  vende  til- 
bage til  den  Kirke,  hvilken  vore  Fædre  skyldte  deres  Om- 
vendelse, fra  hvilken  de  andre  Kirker  ere  udgangne,  som 
alene  fører  Beviis  for  at  være  den  apostoliske,  og  som, 
straaler   med   andre  Tegn,    der   godtgjøre    Herrens    over- 


V  Et  J[}rkeh)8torisk  Værk;  Ondes  paa  det  store  kgl.  Bibliothek. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  27 

nalorlige  Tilstedeværelse:  'Det  er  denne  Kirke,  i  hvilken 
jeg  ogsaa  har  seet  hine  Beviser  paa  Hellighed,  som  ikke 
loves  og  end  mindre  Ondes  i  nogen  anden  Kirke.« 

Af  disse  og  mange  andre  hans  Yttringer  see  vi,  at 
det  var  den  catholske  Læres  Eenhed  og  den  Sædernes 
Reenhed,  som  han  foruden  andre  christeHge  Dyder  meente 
fortrinsviis  at  finde  hos  dens  Bekjendere,  der  især  drog 
ham  til  dens  Skjød.  Dog  vilde  disse  maaskee  endnu  ikke 
have  været  stærke  nok  til  at  formaae  ham  til,  offentligt  at 
erklære  sig  for  den,  naar  dertil  ikke,  som  af  ham  ovenfor 
sagt,  var  kommet  vandre  Bevæggrunde  og  Omstændigheder«. 
Hvilke  disse  vare  skal  nu  nærmere  oplyses. 

Førsl  kommer  da  Storhertugens  og  de  toscanske  Viden- 
skabsmænds beregnede  Venlighed  mod  ham,  men  langt 
kraftigere  virkede  de  ivrige  Angreb,  som  tvende  nidkjære 
Italienerinder,  af  hvilke  især  den  ene  skildres  som  sjeldent 
begavet  baade  fira  Aandens  og  Hjertets  Side,  under  deres 
jesuitiske  Skriftefædres  Ledelse,  rettede  mod  hans  svage 
lutheranske  Troe. 

Da  Begivenhederne  næsten  antage  en  dramatisk  Form, 
er  det  i  sin  Orden  at  vi  give  Listen  paa  de  handlende 
Personer.  Disse  vare  da:  først  Søster  Maria  Flavia  del 
Nero,  Nonne  i  Klosteret  SL  Vincenz  di  Annalena  i  Florenz. 
Hun  var  udsprungen  af  en  adelig  toscanskÆt  og  paa  den 
Tid,  vore  Begivenheder  indtræffe,  i  en  modnere  Alder;  1631 
var  hun  nemlig  indtraadt  i  Klosteret,  og  siges  1628,  altsaa 
38  Aar  tilbage  i  Tiden,  at  have  været  over  den  første 
Bamdorosalder^.  Paa  den  Tid  hun  gjorde  Stensens  Be- 
Igeodtskab  maa  hun  altsaa  have  været  vel  inde  i  Fyrge- 
tyveme ;  legemlig  Ynde  kan  altsaa  for  hendes  Vedkommende 


M  MannI  p.  62  sml.  64. 


28  Wichfcld. 

ikke  have  spillet  nogen  Rolle  i  Sagen.  I  hendes  Kloster 
bevaredes  en  Indberetning^)  angaaende  hendes  Deeltagelse  i 
Sagen,  som  hun  efter  sine  Foresattes  Befaling  havde  ind- 
givet 1688.  Af  hele  dennes  Affattelse  sees,  at  hun  har 
været  en  venlig  og  godmodig,  ikke  meget  begavet,  men  sin 
Tro  og  sin  Kirke  oprigtigt  og  inderligt  hengiven  Person. 

Den  næste  og  langt  betydningsfuldere  Person  i  Stykket 
er  Sra  Lavinia  Felice  Cenami  Arnolfini,  Patricierinde  fra 
Lucca,  formælet  med  Sr  Sylvester  Arnolfini,  som  tidligere 
havde  commanderet  et  Corps  italienske  Tropper,  der  for 
Cardinal  Mazarins  Regning  havde  tjent  den  franske  Krone, 
og  nu  var  ansat  som  lucchesisk  Ambassadeur  ved  det  to- 
scanske  Hof.  Af  sin  Biograf  Abbed  Bambacari  beskrives 
hun-)  som  en  ædel  Herrens  Tjenerinde,  besiddende  christelig 
Fuldkommenhed,  der  ikke  blot  var  et  Exempel  paa  Hellig- 
hed alt  i  denne  Verden,  men  tillige  et  Vidnesbyrd  om,  at 
elskværdig  Omgangstone  vel  lader  sig  forene  med  hine 
Egenskaber,  at  sand  Dyd  kan  finde  Sted  uden  ængstelig 
Indgetogenhed  eller  høitldeligt  Væsen ;  hun  fremstilles  som 
et  Fuldkommenhedens  Ideal  og  dog  fortrolig  med  det  dag- 
lige Livs  Former,  hjemme  i  Selskabslivet,  fjern  fra  den 
barske  Strenghed,  der  vel  kan  fremkalde  Beundring,  men 
sjelden  Efterligning.  Midt  under  selskabelige  Fester,  paa 
Spadseregange,  under  verdslige  F'orlystelser  forstod  hun  at 
paalægge  sig  lønlige  Selvplager  —  hvilket  hun  ogsaa  lærte 
sine  fortrolige  Venner  —  og  saaledes  ved  et  snedigt 
Martyrdoms  hemmelige  Pinsler  at  erhverve  sig  Fortjenst- 
lighed^).  Hun  har  altsaa  hørt  til  hine  eiendommelige  høit 
begavede,  stundom  høit  stillede  qvindelige  Personligheder, 
som  vel  ikke  saa  sjelden  findes  inden  den  catholske  Kirkes 

1)  LeUere  inedite  p.  38;  Manni  p.  46  flg. 
*;  Manni  70.  *)  Manni  235. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  29 

Omraade,  og  som  ved  betydelige  Talenter,  ubetinget  Lydig- 
hed og  fanatisk  Hengivenhed  berede  den  hyppige  Seier- 
vindinger,  af  hvilke  vel  nogle,  men  vistnok  langtfra  de 
fleste  komme  til  Historiens  Kundskab. 

Det  vilde  imidlertid  være  høist  urigtigt,  om  man  — 
som  en  enkelt  Forfatter  har  gjort  ^)  —  indrømmede  Sandselig- 
heden  nogensomhelst  Andeel  i  disse  Forhandlinger;  dertil 
var  Stensen  —  for  kun  at  holde  os  til  ham  —  et  alt  for 
reent  Væsen,,  hans  hele  Retning  alt  for  bestemt  og  ude- 
lukkende vendt  mod  det  Sjælelige.  Noget  ganske  Andet 
er  det,  at  den  stille  Nordbo,  der  til  sit  28de  Aar  havde 
levet  udelukkende  for  sine  Studier  og  mellem  Videnskabs- 
mænd, og  som  nu  stod  ene  i  fremmed  Land,  maatte 
føle  sig  mægtigt  draget  af, italiensk  qvindelig  Ynde,  naar 
den  med  sin  hele  Ud,  med  Tilbud  om  at  offre  Liv  og  Blod, 
hverken  forlangte  meer  eller  mindre,  end  at  han  skulde 
søge  den  Vei,  den  henrivende  Overtalerske  af  fuldeste 
Hjerte  selv  ansaa  for  den  eneste  der  førte  fra  evig  For- 
dømmelse til  himmelsk  Salighed.  Den  venskabelige  Brev- 
vexling  han  til  sin  Død  fortsatte  med  sine  tvende  Om- 
venderinder, tyder  ogsaa  paa  Noget  langt  renere  og  dybere 
end  en  flygtig  Elskovsrørelse. 

Foruden  de  nævnte  to  Damer  møde  vi  forskjellige  ita- 
lienske Lærde,  hvis  Interesser  paa  en  for  Tiden  og  Stedet 
eiendommehg  Maade  vare  deelte  mellem  Videnskaben,  Kirken 
og  Hoffet,  jesuitiske  Skriftefædre,  ja  vi  savne  end  ikke  en 
speidende  Tjener,  en  « Oppasser«,  der  stadigt  rapporterer 
om  sin  Herres  daglige  Færd  inden  Hjemmets  fire  ^ægge. 
Saa  stort  et  Apparat  skulde  der  til,  for  at  faae  Bugt  med 
en  godtroende  Boglærds  halvt-  slumrende  Tro.     Men  var 


>)  J.  Heiler  Theol.  Bibi.  XX,  p.  230. 


30  Wichfeld. 

Kampen  end  let,  saa  var  Seierslønnen  —  Æren  for  at 
have  udrevet  en  europæisk  Berømthed  af  Protestantismens 
Lænker  —  saa  meget  desto  større. 

Det  er  imidlertid  nu  paa  Tide  at  lade  Forhænget 
gaae  op. 

Efter  at  Stensen  havde  opholdt  sig  kortere  Tid  i  Li- 
vorno, samt  gjort  en  Udflugt  til  Rom,  hvor  hans  Sind  var 
blevet  bevæget  ved  Synet  af  de  mange  Stiftelser,  beregnede 
paa  Udøvelsen  af  Christen  Kjærlighed,  og  ved  lange  Sam- 
taler med  Pater  Onorato  Fabbri^),  kom  han  endnu  i  1666 
til  Florenz')  i  den  Hensigt  ogsaa  der  at  gjøre  et  kort  Be- 
søg. Da  vi  see,  at  Alt  fra  det  Øieblik  han  var  kommet 
hertil  var  lagt  an  paa  hans  Omvendelse,  og  at  disse  Be- 
stræbelser vedvarede  indtil  Maalet  var  naaet,  saa  feile  vi 
vist  ikke  ved  at  ansee  selv  de  smaae  indledende  Begiven- 
heder for  beregnede.  Naar  der  altsaa')  berettes,  at  det 
muehgt  var  for  at  udføre  et  modtaget  Ærinde,  at  han  af 
sin  Ven  Naturalisten  Franz  Redi,  der  var  Læge  ved  Anna- 
lena Klosteret,  førtes  til  dettes  Apothek  for  at  kjøbe 
Toiletgjenstande ,  som  Essenzer  og  Pommade  —  Stensen 
og  Toiletgjeostande !  —  og  der  strax  kom  i  Samtale  med 
Søster  Apothekersken ,  Maria  Flavia  del  Nero,  og  denne 
siden  af  Stensens  Opvarter  stadigt  iik  Melding  om  den 
Virkning  disse  Samtaler  øvede  paa  hans  daglige  Færd,  saa 
tør  vi  vel  antage,  at  Sandheden  er  den,  dX  Redi  har  an- 
befalet ham  en  Tjener  paa  hvilken  man  kunde  stole,  og 
benyttet  et  selvgivet  Ærende  hos  en  Nonne,  paa  hvis  Om- 
veodelsesgaver  man  meente  at  kunne  forlade  sig. 

Om  selve  Sagens  Gang  beretter  nu  Søster  Maria  ^>, 
efter  at  have  meldt  at  Ur.  Niccolo  Stenone  flra  Copeuaglien 


>i  lUuoi  263.  ^1  ILid.  46.  *,  Ibid.  4o. 

^  LetL  ined.  38  lig..  Maooi  46  flg. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steuo.  31 

i  1 666  var  kommel  til  Florenz  for  at  blive  der  nogle  Dage 
og  see  St.  Hans  Festen,   samt  i  det  ovenomtalte  Ærende 
var    indført    i  Rlosteret,    paa    sin    naive  Maade  endvidere 
Følgende:  «Da  jeg  hørte  at  han  var  kjetter  gjorde  det  mig 
meget  ondt ,   eftersom  jeg  alt  af  det  Lidet  jeg  havde  seet 
til  ham,    havde  mærket  at  han  var  i  Besiddelse  af  mange 
gode  Egenskaber,  især  stor  Beskedenhed.     Og  da  jeg  følte 
mig  beaandet  saa  sagde  jeg,   uden  at  tænke  Noget  videre, 
at   han  ikke  bekjendte  sig  til  den  gode  catholske  Troe,  og 
derfor  maatte  fare  til  Helvede.    Dette  gjorde  dog  ikke  stort 
Indtryk  paa  ham,   og  jeg  gjentog  det  derfor  flere  Gange. 
Han  fortsatte  imidlertid  villig  disse  Samtaler,  da  han,  efter 
hvad  han  sagde,  nok  kunde  lide  at  discurrere  men  ikke  at 
disputere  om  Troessager.    Da  jeg  hørte  dette,  tog  jeg  Mod 
til  mig  og  sagde,  at  han  maatte  bede  til  Gud  om  han  vilde  lade 
ham  kjende  Sandheden  —  og  det  gjorde  han  ogsaa,  « meldte 
Tjeneren  mig«.    Heraf  mærkede  jeg  da,  at  han  havde  Lyst 
til  at  høre  efter,  og  anvendte  hvad  han  havde  hørt«.    Imid- 
lertid  føler  hun  det  Vanskelige  i  Situationen ,   da  hun  paa 
den  ene  Side  indsaa,  at  hun  ikke  var  Sagen  voxen,  og  paa 
den  anden  vidste,   at  han  kun  med  den  største  Undseelse 
og  Modstræben  talte  med  Andre,  især  Mænd,  om  Troes- 
sager,  samt  Adgang  til  Klosterets  Talegitter  ikke  heller  til 
enhver  Tid  stod  ham  aaben.      «Men  da  jeg  forstod  hans 
Attraa,  sagde  jeg  ham  Et  og  Andet  i  Enfoldighed  og  For- 
trolighed».     Saa   fortæller   hun  videre,  hvorledes  hun  en 
Morgen  fandt  ham  ved  Talegitteret,  da  det  juét  ringede  til 
Ave  Maria;    hun   bad   ham    da    at   læse  denne  Bøn  med 
hende;   men  han  vilde  nok  læse  Begyndelsen  —  Engelens 
Hilsen  til  Jlr.  Maria  —  men  ikke  Slutningen :  Hellige  Jom- 
fru, bed  for  os!    Da  hun  imidlertid  efterhaanden  mærkede, 
at  han  i  disse  Sager  gjorde  Alt  hvad  hun  bad  ham  om^ 


S2  Wichfeld. 

fik  hun  ham  til  at  forrette  sin  Andagt  for  et  Madonna* 
bilied,  til  dagligt  at  læse  visse  Bønuer  til  den  heil.  Jomfru, 
ja  til  at  faste  Fredag  og  Løverdag  —  hvorom  Tjeneren 
ogsaa  gav  Melding  —  lutter  Sager,  som  hun  ansaa  for  det 
Væsentlige  ved  Catholicismen. 

Hun  gik  nu  over  til  Angreb  og  sagde,  at  Luther  var 
en  slet  Karl,  der  havde  sat  sig  op  mod  Kirken.  Han 
sagde,  at  han  ikke  vilde  tale  Ondt  om  ham,  og  at  han  var 
en  brav  Mand.  Da  hun  nu  stedse  trængte  paa  en  Af- 
gjørelse,  men  han  derimod  altid  vilde  have  Tingen  udsat 
for  modent  et  overveie  den,  saa  sagde  hun  engang:  »Sr. 
Niccolo,  naar  I  vil,  saa  kan  I  ikke!  Og  saa  fortalte  jeg 
ham  en  Historie  om  en  kjettersk  Fyrste,  som  i  lignende 
Hensigt  stedse  havde  to  Jesuiter  i  sit  Pallads,  eftersom 
han  vilde  afsværge  Luthers  Lære  naar  Dødens  Time  kom. 
Men  da  den  nu  indtraf  uforvarende,  og  han  sendte  Bud 
efter  de  to  Patres ,  saa  vare  de  intetsteds  at  flnde,  og  han 
døde  som  Kjetter.  Men  bag  efter  fandtes  de  dog  paa 
deres  Kammer  uden  at  have  mærket  til  Noget.« 

« Dette  slog  ham  meget  —  som  han  senere  efter  sin 
Omvendelse  tilstod  mig  —  og  han  bad  derfor,  at  jeg 
ikke  vilde  opgive  ham,  men  altid  tale  med  ham  om  des- 
lige Tinglo 

Lederne  mærkede  imidlertid  at  Sagen  ikke  havde  den 
forønskede  Fremgang;  Søster  Maria  «tog  da  Mod  til  sig* 
og  tilskrev  ham,  at  hendes  Foresatte  ikke  tillod  hende,  at 
have  saa  hyppige  Samtaler  med  ham;  hun  henviste  hara 
derfor  til  forskjellige  Geistlige,  men  disse  mærkede  snart, 
at  de  ikke  kunde  udrette  Noget,  eftersom  hiin  Undseelse 
«som  en  Djævelens  Magt»  stedse  hindrede  ham  i  at  ind- 
lade sig  med  dem  om  Religionen.  Tiden  gik  saaledes  hen 
uden   at   han   kunde    komme   til  nogen  Beslutning;   hun 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  83 

erklærede  ham  da,  at  hend«s  Stilling  og  Foresatte  ikke  til- 
lode  hende  længere  at  forhandle  med  en  Kjetter,  men  han 
svarede  stedse:  hav  blot  Taalmodighed ,  saa  skal  I  nok 
foae  at  see.« 

Man  maatte .  altsaa  føre  nye  Kræfter  i  Ilden  og  ben-^ 
vendte  sig  i  den  Anledning  til  Sra  Arnolflni,  der  alt  var 
bleven  opmærksom')  paa  denne  nobtls  Daneaes  betydelige 
Aandsgaver,  og  klart  indsaa  hvilke  Fordele  Kirken  kunde 
forvente  af  en  saadan  Aand,  naar  den  kunde  blive  udfriet 
af  Kjetteriets  Mørke.  Besjælet  af  den  Tillid,  hun  altid  satte 
til  Gad,  beredte  hun  sig  modig  til  Kampen. 

Hun  begyndte  med  —  mod  sin  Sædvane  —  at  forunde 
ham  Adgang  til  en  fortroligere  Omgang,  o^  det  lykkedes 
hende  uden  Møie  at  vind»  hans  Sjæl,  der  snart  lærte  at 
skatte  hendes  Hjerte  ligesaa  høit  som  hendes  Aand.  Ved 
de  stedse  hyppigere  Besøg,  hun  indrømmede  ham,  gik 
Samtalen  om  de  moralske  Dyder,  der  var  saa  behagelig 
for  Stensens  Aandsretning,  over  til  at  bevise  ham  hans 
Pligter  med  Hensyn  til  Religionen.  Da  var  det,  at  hun 
benreven  af  christen  Kjærligheds  inderligste  Varme  sukkende 
udbrød:  »Oh  hvor  gjerne  hengav  jeg  indtil  min  sidste 
Blodsdraabe,  naar  I,  min  ædle  Herre!  derved  kunde  bringes 
til  at  indsee  den  catholske  Troes  fulde  Viglighed*  I  Disse 
Ord  udtalte  med  den  kjærligste  Inderlighed,  som  afspeilede 
sig  i  hendes  Aasyn,  og  som  fik  dobbelt  Kraft  ved  den 
Ynde  der  ledsagede  Bevægelsen  i  hendes  Gemyt,  gjorde 
det  dybeste  Indti^k  paa  Stensens  Hjerte.  Forundret  over 
at  høre  sig  tiltalt  med  en  aldrig  forhen  anet  Ømheds  Iver, 
forbauset  over  en  Kjærlighed,  der  var  villig  til  at  offre 
eget  Blod  for  Næstens  Vel,  lovede  han  dagligt  at  anvende 


M  Manni  72  sml  lett  ioed.  41. 

Mist.  TidMsMr,  3  R.    If. 


34  Wichfeld. 

flere  Timer  paa  at  studere  Controversen  og  Kirkefædrene 
for  tilfulde  at  indsee  Sandheden ;  havde  han  først  faaet  til« 
strækkeiigt  Lys  til  at  erkjende  den,  da  vilde  ban  ikke 
nøle  længere  med  at  underkaste  sig  den.  Fra  den  Tid 
var  det,  at  han  for  Alvor  begyndte  at  studere  Værker,  der 
fra  forskjellige  Sider  belyste  Sagen. 

Nu  meente  Fru  Lavinia  at  kunne  fatte  bedre  Haab, 
og  bevægede  ham  derfor  med  sin  sædvanlige  henrivende 
Iver  til  at  holde  jevnlige  Samtaler  med  hendes  Skriflefoder, 
Pater  Savigniani  af  Jesu  Samfund.  Disse  to  Magter  stode 
dog  ikke  ene,  thi  vi  gjenflnde  her  Søster  Maria  med  hendes 
gemytlige  Snaksomhed;  dog  vilde  hverken  denne  eller  Jé- 
suitens  Grunde  have  faaet  Magt  med  •  Proselytens  klare 
Hoved  og  gjenstridige  Skarpsindighed,  naar  ikke  Ambas- 
sadricens  Overtalelser  havde  lagt  Varme  til  Munkens 
Argumenter;  hun  angreb  ham  fra  Følelsens  Side,  og 
naar  hiin  anfaldt  ham  med  Grunde,  saa  trængde  hun 
ind  paa  ham  med  Iver,  med  Kjærlighed  og  med  Exemplets 
Magt. 

Sagen  var  imidlertid  nær  bleven  afbrudt  som  den  var 
bedst  i  Gang  —  hvilket  Manni  ikke  undlader  at  tilskrive 
Djævelens  List  —  idet  Stensen  paa  denne  Tid  blev  kaldt 
t\jem  af  Kong  Frederik  3;  han  besluttede  da  at  reise 
hjem  til  Danmark  med  et.  Fartøi  der  laa  seilklart  i  Livornos 
Havn,  men  du  han  kom  for  at  anbefale  sig  hos  Prinds 
Leopold,  kunde  denne  underrette  ham  om,  at  Fartøiet  var 
afgaaet.  Reisen  var  saaledes  forhindret,  og  Søster  Maria  und- 
iader  ikke,  at  lægge  ham  paa  Hjerte,  at  han  heri  maalte 
see  et  Beviis  paa  Forsynels  Naade. 

Dog,  Sagen  havde  nu  staaet  saa  længe  paa,  at  den, 
om  end  paa  en  ublidere  Maade,  maatte  føres  til  Ende. 
Han  havde  atter  —  det  var  just  i  Skumringen  paa  de  Af- 


EriDdringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  35 

dødes'  Fest,  den  2den  November^)  modstaaet  alle  Fru 
Lavinias  Overtalelser;  forgjæves  havde  hun  paakaldt  den 
utaalmodige  Længsel  hvormed  man  imødesaa  hann  Over- 
gang, forgjæves  udtømt  de  hæftigste  Udtryk  hendes  Kjærlig- 
hed indgav  hende  —  han  kunde  ikke  bestemme  sig.  «Da 
indgav  Gud  hende  —  siger  Biographen  —  at  bibringe  ham 
det  sidste  Stød  —  Fnllimo  crolio  —  og  som  i  en  Art 
hellig  Uarme  udbrød  hun:  ««IIerre,  de  Besøg,  de  Samtåler, 
som  jeg  mod  min  Sædvane  har  forundt  Eder,  have  ikke 
havt  nogen  anden  Grund,  end  Iver  for  Eders  Sjæls  Frelse; 
de  ere  ene  udsprungne  af  Christen  Kjærlighed  for  at  vinde 
Eder  for  Troen.  Da  I  nu  ikke  vil  hengive  Eder  til  Sand- 
hedens Erkjendelse,  saa  vil  jeg  ikke  længere  bortkaste  min 
Tid  til  Unytte.  Kom  da  ikke  mere  i  mit  Huus  hvis  I  ikke 
beslutter  Eder  til  at  blive  Catholik!»*»  Disse  Ord  ledsagede 
hun  med  et  inderligt  Hjertesuk  til  Gud,  til  hvem  hun  hen- 
vendte sin  Bøn  om  Velsignelse  for  hendes  Gjerning.«  De 
gjorde  det  tilsigtede  Indtryk  paa  et  saa  vel  forberedt 
I]|jerte  —  og  Fuglen  var  ftinget.  ^Saaledes  gik  det  da 
som  sædvanligt,  —  slutter  Fortælleren  —  at  Kjetteres 
Omvendelse  lettere  naaes  gjennem  Hjertet  end  gjennem 
Hovedet,  t 

Stykket  maatte  imidlertid  ogsaa  udvortes  føres  til  Ende; 
Pater  Savigniani  var  ølebiikkelig  ved  Uaanden  og  førte 
Stensen,  der  som  lynslaaet  og  opløst  i  Smerte  havde  for- 
ladt Ambassadricens  Huus,  hjem  til  sin  Bolig,  hvor  denne 
erklærede  at  der  nu  ikke  længere  behøvedes  Vidnesbyrd 
eller  Grunde;  Sandheden  var  ham  kiarligen  aabenbar^t  af 
Gud   gjennem    det  jndre  Lys,    han   vilde  derfor  ufortøvet 


>)  Sul  ora  del  vespro,  Manni  p.  79;  appresso  Tora  del  pranso.    Smstd. 
p.  23S. 

V 


86  Wlchfeld. 

begive  sig  til  den  pavelige  Nuntius  for  at  aftale  det  For- 
nødne med  Hensyn  til  Afsværgelsen  af  den  lutherske  Tro. 

Søster  Maria  Flavia  har  endnu  et  Par  af  sine  Smaa- 
efterretninger  at  meddele  os;  nemlig  at  Stensen  kom  til 
hende  den .  næste  Morgen  for  at  kræve  nogle  Reliqvier  og 
et  Madonnabillede ,  hun  havde  lovet  ham  naar  han  var 
bleven  Catholik,  samt  for  at  fiye  hende  SO-Scudi  til  at 
kjøbe  et  Par  Sølvstager,  der  som  et  ex  voto  opstilledes  for 
et  undergjørende  Madonnabillede  i  Klosterets  Oratorium. 
Hun  beskriver  hvilken  en  Glæde  og  Lykke,  baade  hun  og 
Gesandtinden  nu  fandt  at  være  udbredt  over  hans  Aasyn, 
og  har  endelig  endnu  en  lille  Historie  om  en  Person,  -der 
mødte  Stensen,  da  han  fVa  Gesandtinden  gik  til  Jesuiter- 
Collegiet,  og  vilde  føre  ham  en  anden  Vei;  det  kunde  da 
næppe  være  nogen  Anden  end  den  Onde,  der  vilde  føre 
ham  fra  Frelsens  Yei;  men  Stensen  skuffede  ham,  og 
sagde  han  skulde  paa  Posthuset  i  et  vigtigt  Ærende.  Slut- 
teligt maa  meldes  at  Proselyten  kort  derefter,  den  18de 
Decbr.  1667  vedtog  og  bekræftede  sin  Afsværgelse  for  ded 
pavelige  Nuntius^). 

Catholikeme,  især  hans  Venner  og  nærmere  Bekjendte, 
vare  naturligviis  henrykte.  Sra  Lavinia  ilede  ved  det  første 
Budskab  ind  i  sit  Capel  for  at  istemme  et  Tedeum;  til 
Qernere  Boende  meldtes  Nyheden  i  Breve;  i  et  af  disse 
skriver  Vinzenz  Viviani  med  italiensk  Zirlighed:  Min  aller- 
kjæreste  Sgr  Niccolo  Stenone  er  netop  paa  de  Dødes 
Dag  opstanden  til  Livet,  idet  han  paa  den  aflagde  den 
catholske  Troesbekjendelse.  Det  var  det  Eneste  der  fattedes 
ham  i  at  være  —  om  jeg  saa  maa  .sige  —  tilbedelses- 
værdig  % 


'J  Manai  87.  »)  Smsld.  90. 


EriDdringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  37 

For  Stensen  selv  var  et  nyt  Liv  oprundet;  som  vi 
kjende  ham,  kunde  vi  selv  nden  factiske  Beviser  vide,  at 
han  med  sædvanlig  Iver  og  Alvor  vilde  skride  frem  paa 
den  nys  indslagne  Bane,  men  vi  see  ogsaa  af  Beret- 
ningerne, at  han  ved  at  studere  didhenhørende  Værker 
stræbde  at  befæste  sig  i  den  catholske  Tro;  og  da  det 
maatte*  være  ham  en  vigtig  Sag  at  forsvare  sit  Skridt  for 
sin  egen'  Samvittighed  og  ligeoverfor  sine  forhenværende 
Troesfæller,  ter  vi  vistnok  antage,  at  flere  af  hans  ovenfor 
omtalte  Forsvars-  og  Controversskrifter,  om  end  senere 
trykte,  dog  alt  have  været  deels  udtænkte  deels  nedskrevne 
i  den  nærmelt  paafølgende  Tid^).    Denne  hans  efterhaanden 


')  Aaret,  i  hvilket  SteDseD  gik  over,  ansættes  af  Søster  Maria  del  Nero 
i  bendes  Indberetning  til  1669,  men  af  Manni  og  Fabroni  til 
1667.  Den  ferste  Angivelse »  som  hidrørende  fra  en  Samtidig  og 
et  Øienvidne,  nøie  impliceret  i  Sagen,  synes  at  maatte  have  For- 
rangen, naar  der  ikke  for  den  modsatte  Mening  kunde  anføres  meget 
slaaende  Beviser;  de  anforte  maae  altsaa  nøie  prøves.  De  ere  da 
først  et  Brev  —  Manni  89  —  fra  Vincenz  Viviani  til  Grev  Mega- 
lotti  dat.  Florenz  13de  Dec.  1667,  hvori  meldes,  at  Prinds  Leopold 
Dagen  iforveien  var  blevet  udnævnt  til  Cardinal,  og  tillige  at 
Stensen  paa  de  Dødes  Dag  var  gaaet  over,  samt  endelig,  at  han 
fra  Kong  Frederik  3  havde  faaet  Tilbnd  om  Ansættelse,  men  at 
ban  tøvede  med  at  modtage  den.  Indtil  han  havde  erholdt  Til- 
ladelse til  fri  Rellgionsøvelse.  Men  i  Forbindelse  hermed  oplyser 
Mknni,  at  Prinds  Leopolds  Udnævnelse  fandt  Sted  I  Dec.  1667. 
Dernæst  anfører  han  p.  93  et  Brev  fra  Grev  Megalotti  til  Cardinal 
Leopold  dat  Antwerpen  9de  Jan.  1668,  hvori  takkes  for  Meddelelse 
af  29de  f.  Nov.  f.  A.  angaaende  Stensens  Overgang.  Sml.  Istoria 
del  granducata  di  Toscana  af  Galluzzi  VI! ,  325.  hvorefter  Prinds 
Leopolds  Udnævnelse  til  Cardinal  publiceredes  i  Consistoriet  12te 
Oec.  1667.  Af  den  ovenomtalte  Indberetning  fra  Cardinal  Nerli  — 
Manni  264,  lettere  ined.  45  —  kan  ogsaa  hentes  et  Beviis  for 
denne  Mening.  Deri  siges  nemlig  at  Stensen  blev  præsteviet 
8  Aar  efter  at  han  var  bleven  Catholik;  da  nu  Præstevielsen  fandt 
Sted  1675,  maa  Overgangen  sættes  til  1667;  thi  sætte  vi  denne 
til  1669,  saa  maatte  hiin  sættes  til  1677,  men  i  dette  Aar  fandt 
Udnævnelsen  til  Biskop  Sted,  og  at  sætte  disse  to  Begivenheder 
i  samme  Åar,  lader  sig  dog  ikke  vel  gjøre. 


38  Wichfeld. 

forandrede  Aandsretning  blev  dog  fra  Begyndelsen  næppe 
bemærket  af  hans  nærmere  Omgivelser  og  langt  mindre 
kunde  det  være  Tilfældet  med  hans  Venner  i  det  ijerne 
Hjem.  Her  fulgde  man  med  stadig  Opmærksomhed  hans 
Fremskridt,  Bartholin  og  Ole  Borch  anbefalede  ham  til 
Kong  Frederik  3,  og  denne,  der  ogsaa  yndede  Naturviden- 
skaberne, ønskede' at  vinde  ham  for  Fædrelandet  ved*  at  an- 
sætte ham  som  Professor  i  Anatomien  og  indbød  ham  der- 
for til  Hjemmet  i  1667^).  Reisen  blev  dog  —  som  oven- 
for* bemærket  —  forhindret  i  dette  Aar  og  fandt  først  Sted 
i  1669.  Alt  underveis  sendte  han  i  Juni  fra  Insbruck 
Storhertugen  en  Afhandling  «de  vitulo  hydfocephalo«* -). 
Hans  Ophold  i  Kjøbenhavn  blev  denne  Gang  dog  kun  kort; 
hans  vigtige  geologiske  Værk  var  under  Trykken  iFlorenz, 
hans  kongelige  Beskytter  saa  sin  Opløsning  imøde;  hans 
ligesaa  bevaagne  Velynder  Cosmus  3,  der  stod  i  Begreb 
med  at  bestige  sine  Fædres  Uerskerstol,  indbød  hapi  til 
sig;    hvad  Under   da   at  han  atter  drog  til  det  lokkende 


Det  er  ogsaa  vist  at  hans  første  Reise  til  Danmark  i  1667 
blev  hindret  ved  Pr.  Leopolds  Meddelelse  om  at  Farteiet  var  af- 
gaaet,  og  derfor  paalægger  Søster  Maria  ham  at  takke  Herren  ;  i 
1669  reisde  han  virkelig;  i  Juni  Maaned  tilsendte  han  Storhertugen 
sin  Afhandling  De  vitulo  fra  Insbruck;  Scenen  hos  Gesandlinden 
fandt  Sted  2den  Nov.;  skulde  det  nu  være  2deu  Nov.  i  samme 
Aar  9:  1660,  saa  bliver  der  kun  liden  Tid  til  Tilendebringelsen  af 
Omvendelsesforsogene;  ikke  heller  tales  der  i  den  ellers  saa  om- 
stændelige Beretning  med  et  eneste  Ord  om  at  de  ere  blevne  af- 
brudte ved  en  saadan  længere  Fraværelse.  Sml.  ogsaa  Not  2  S.  39. 
Der  bliver  altsaa  intet  Andet  tilbage  end  at  antage  at  Sløster 
Maria  har  feilet  i  Angivelsen  af  Aarstallet,  og  dette  kan  vel  und- 
skyldes. Sin  Rapport  afgav  hun  først  1688,  aitsaa  fulde  20  Aar 
efter  at  Begivenheden  havde  fundet  Sted;  hun  havde  imidlertid 
naaet  en  temmelig  høl  Alder,  mindst  65  Aar,  og  endelig  kan  man 
vistnok  sikkert  antage,  at  for  hende  var  Begivenheden  og  ikke 
Tidspunktet  det  VæsenUige. 
')  Mannl  35.  »)  Barth.  aet.  med.  I,  p.  249. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  39 

Hesperien.  Dog  reiste  han  ikke  directe  fra  Kjøbenhavn 
til  Florenz,  men  lagde  Veien  over  Holland,  hvor  han  op- 
holdt sig  i  Amsterdam  fra  det  tidlige  Foraar  til  8de  Juni. 
At  han  her  mødte  den  sædvanlige  Agtelse  ogVelvillie  sees 
af  2  egenhændige  Breve  —-  forefindes  i  det  st.  kgl.  Bibi., 
meddeles  i  Anhang  —  til  den  berømte  Grævius  i  Utrecht, 
dat.  det  første:  Amsterdam  20de  April  1670,  det  andet: 
ad  moenia  Ultrajecti  8de  Juni  s.  A.  Grævius  tilskrev  ham 
de  venskabeligste  Breve  og  tilbød  ham  Ophold  i  sit  Huus, 
hvilket  Stensen  dog  afslog,  deels  af  Beskedenhed,  deels 
fordi  han  ikke  vilde  .forlade  en  syg  Ven. 

Efterretningen  om  Storhert.  Ferdinands  nærforestaaende 
Død,  som  fandt  Sted  24de  Mai  1670  —  Ist.  del  Gduc  VII, 
353^)  —  bortkaldte  ham  saa  pludselig,  at  han  ikke  fik 
Leilighed  til  at  gjøre  Grævius  det  attraaede  Besøg,  men 
roaatte  nøies  med  at  sende  ham  en  venlig  Afskedshilsen, 
da  han  om  Natten  —  intempestiva  hora  — ^  d.  8de  Juni 
1670  paa  Forbireisen  standsede  nogle  Øjeblikke  udenfor 
Ctrechts  Porte  (see  Anhang). 

Aar  1 669-)  udkom  i  Florenz  hans  berømte  geologiske 
Værk  De  solido  inira  solidum  naluraliler  contento  disser-, 
tationis  prodromus  in  4 to,  ded.  Storhertug  Ferdinand  2^). 
Forfatteren  optræder  her  i  et  saa  nyt  Lys,  og  Værket  har 

^)  Carlo  DaU  satte  Storhertugen  følgende  Mindelinier: 
Principiuni  sapientissimus,  sapien^um  princeps 
Fovet  artes  et  auxit,  adamavit  sclentias  et  habuit.     1.  c. 

')  Af  flere  Yttringer  i  Indledningen  sees»  at  Værliet  er  nedsicrevet  liort 
før  Afreisen  til  Danmark.  Dette  afgiver  ogsaa  et  Bevlis  for,  at 
den  forstyrrende  Omvendeisestid,  der  næppe  kan  have  skjænket  ham 
Ro  Ul  at  udarbeide  et  saa  gjennemtænkt  Arbeide,  maa  ligge  læn- 
gere tilbage. 

')  Denne  Udgave  findes  i  det  store  kgl.  Bibi.;  en  senere,  Leydcn 
1679,  i  Univ.  Bibi.  VæVket  er  senere  trykt  flere  Gange,  saasom 
endnu  1763  i  Pistoia.    Maoni  60, 


40  Wichfeld. 

saavel  ved  sia  første  Fremtræden  som  nu  igjen  i  de  senere 
Tiaar  vakt  saa  roegen  Opmærksomhed  selv  hos  Mænd  som 
E.  de  Beaumont,  A.  Humboldt,  G.  Voigt,  at.  der  er  al  An- 
ledning   til  at  omtale  det  noget  neiere.     Men  dette  nye 
Lys,  hvori  han  optræder,  giver  ogsaa  Anledning  til  nær- 
mere at  udvikle  en  alt  ovenfor  antydet  Eiendommelighed  i 
Gangen  af  han^  Studier,    som  i  hans  hele  Aandsretning. 
.  Naar  vi  nemlig  see  ham  beskjæftiget  snart  med  det  dyriske 
snart  med  det  menneskelige  Legeme  og  dettes  forskjellige 
Organer  og  Dele,  derefter  med  mathematiske  Betragtninger, 
med  geologiske  og  endelig  med  theologiske  Studier,  eller 
naar  vi  lytte  til  hans  egne  Ord  1  Indledningen  til  Prodromus : 
«Fra  at  optælle  alle  Legemets  Kiertier  blev  jeg  bortreven 
ved  Undersøgelsen    af  Hjertets  underfulde  Bygning  —   da 
jeg  havde  begyndt  paa  det  nøiagtigste  at  undersøge  Musk- 
lerne udkastede  Eders  Strande   en  Haiflsk  af  ualmindelig 
Størrelse,  til  hvis  Undersøgelse  jeg  ganske  hengav  mig  — 
senere    beskjæftigedes   jeg  ved  Betragtninger   over   de   af 
Naturen  inden  i  hinanden  indsluttede  Legemer*  —  naar  vi 
løseligt  betragte  alt  Dette  og  derhos  mindes,  at  han  aldrig 
opholdt  sig  længe  paa  et  Sted ,    men  færdedes  snart  hist 
snart  her,   saa  i  Fædrelandet,  saa  i  Hollands  forskjellige 
Byer,   derefter  i  Paris,  i  Italien,  for  endelig  at  tilbringe 
sine  sidste  Leveaar  paa  forskjellige  Steder  i  Nordtydskland, 
da   kunde  vi  mene,   at   der  ikke  gik  nogen  egenthg  fast 
ledende  Traad   gjennem  hans  Liv  og  Studier,    at  enhver 
mødende  Gjenstand  bemægtigede  sig  hans  levende  Gemyt, 
at  han  ubekymret  om  Maalet  som  den  lette  Kork  lod  sig 
rive   hen   af  Livets   og  Tidens  Strøm.     Og  dog  —  hvor 
uberettiget  vilde  ikke  denne  Slutning  være ;  een  Tanke,  een 
Stræben  førte  ham  uafbrudt  mægtigt  fremad,  og  den  var: 
Betoin^en  mod  det  store  Alts  inderste  Kjerne,  en  stedse- 


Erindringer  om  Niels  Stenseo  —  Nicolaus  Steno.  41 

Yarende  Higen  fra  Periferien  mod  Gentnun.  Derfor  be* 
gyndte  han  ved  de  legemlige  Organismers  underordnede 
Dele,  ved  Kjertier,  Muskler,  Afsondringskanaler,  derfra  gik 
ban  til  Hovedorganeme,  Qjerte  og  Hjerne,  fra  de  legemlige 
Organismer  gik  han  til  alle  disses  Kilde  og  Hjemstavn, 
Jordkloden;  fra  denne,  fra  det  Skabte,  hævede  han  endelig 
Blikket  til  Skaberen,  men  ogsaa  her  graodskede  han;  op- 
dragen i  Luthers  Lære  gik  han  over  til  Catholicismen,  der 
forekom  ham  mere  tilfredsstillende  at  løse  de  Tvivl  og 
Spørgsmaal  der  bestjæftigede  hans  grublende  Aand;  og 
endelig  sov  han  ind  til  en  bedre  Verden  med  Dens  Navn 
paa^sine  Læber,  der  danner  det  rette  Midtpunkt  for  al 
menneskelig  Viden  og  Stræben.  De  skjønne  Indlednings- 
linier  til  Prodromus  vise  ogsaa  klart,  at  han  med  fuld- 
kommen Bevidsthed  om  sin  Gjerning  søgte  at  komme  til 
Kundskab  om  Tingenes  sande  Beskaffenhed,  gjennem  Viden- 
skabens og  Livets  Labyrinth  higede  mod  Maalet,  stræbte 
al  naae  « Staden,  der  troner  paa  den  høieste  Tinde ».  Men 
derved  er  ogsaa  hans  Stilling  og  Forhold  til  Tidens  Viden- 
skabsmænd og  Videnskabelighed  givet.  Ved  hans  udbredte 
Lærdom  kunde  det  ikke  feile  —  hvad  ogsaa  baade  direcie 
og  indirecte  fremgaaer  af  hans  Skrifter  —  at  han  tilfulde 
lyendte  de  Resultater  hvortil  Datiden  var  kommen;  men 
paa  Grund  af  sin  Aands  uafhængigt  higende  Retning  lod 
han  sig  ikke  utilbørligt  paavirke  endsige  opholde  eller 
standse  ved  dem;  utrættelig  ilede  han  fremad  og  forud, 
idet  enhver  Opdagelse  førde  ham  til  en  paafølgende;  der- 
for saa  han  ogsaa,  hvad  Ingen  havde  seet  fer  ham^). 
•Uden  Søgen,  ja  næsten  modstræbende  gjorde  jeg  efter 
Guds  Villie  mangfoldige  anatomiske  Opdagelser,  der  hidtil 
havde  været  nægtet  dem,  der  vare  langt  værdigere ».    Der- 

>rAet  med.  U,  359, 


42  Wlchfeld. 

for'  kom  han  til  Slutninger,  der  laae  saa  langt  forud  for 
hans  Tid,  at  der  hengik  næsten  2  Aarhundreder  før  de  til- 
fulde paaskjennedes. 

Hvad  nu  selve  Værket  angaaer,  da  er  det  —  som  alle- 
rede '  ved  Titelen  betegnet  —  en  Forløber  for  et  større 
Arbeide,  til  hvilket  han  havde  gjort  betydelige  Forstudier, 
som  han  havde  næsten  færdigt,  men  som  aldrig  udkom, 
rimeligviis  —  idetmindste  tildeels  —  fordi  Tanker  om  re- 
ligiøse Gjenstande  forbundne  med  hans  Overgang  til  Catho- 
licismen  meer  og  meer  bortdrog  hans  Sind  flra  Studiet  af  Na 
turen.  Dette  fremgaaer  temmelig  klart  af  de  Undskyld- 
ninger han  i  Indledningen  fremfører  for  Storhertugen,  fordi 
han,  efterat  have  tilendebragt  Arbeidet,  og  kun  manglede 
nogle  anatomiske  Undersøgelser,  paa  engang  afbryder  hele 
Værket  og  søger  om  Tilladelse  til  at  drage  hjem  til  sit 
Fødeland,  hvorhen  han  var  kaldet  af  sin  Konge.  Efter  at 
have  appelleret  til  Storhertugens  Loyalitetsfølelse,  fordi  han 
bereder  sig  til  at  adlyde  sin  kongelige  Herres  Bud,  samt  yttret 
Frygt  for,  at  han  ved  at  fortsætte  sine  Undersøgelser  efter 
vanlig  Viis  skulde  drives  fra  den  ene  nye  Opdagelse  til  den 
anden,  slutter  han  nemlig  saaledes:  «Imidlertid  vil  jeg  ikke 
ængstlig  spørge,  hvor  alt  dette  skal  ende;  maaskee  til- 
regner jeg  mig  selv  hvad  der  har  en  høiere  Aarsag.  Der- 
som jeg  efter  lang  Grunden  vilde  føie  Noget  af  det,  der 
paa  en  Maade  er  mit  Eget,  til  det  jeg  har  fundet,  saa 
kunde  jeg  let,  ved  at  hænge  for  længe  over  Udviklingen  af 
dette  ene  Resultat,  lukke  mig  Udgangen  til  at  finde  alt  det 
Øvrige.  Da  jeg  altsaa  'Me  veéd  hvill^e  andre  Undersøgelser 
og  Studier,  der  andetsteds  vente  mig,  saa  anseer  jeg  det 
for  det  Bedste  her  at  fremsætte  mine  Bemærkninger  over 
de  af  Naturen  inden  i  hinanden  indesluttede  faste  Legemer, 
for  al  de  kunne  udtale  mit  Hjertes  Tak  for  de  af  Eder 


Eriodringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  43 

modtagne  Velgjerninger,  og  tillige  lyde  Andre  ^),  der  have 
bedre  Tid  og  Leilighed,  Bja^lp  til  med  større  Nytte  al  stu- 
dere Naturhistorie  og  Geografie.*'  Ligger  ikke  i  disse  Linier 
ligesom  en  Af^utning  med  et  tilbagelagt  Livsstadium,  et 
AOskedsblik  til  en  l^ær  videnskabelig  Syssel,  han  er  i  Be- 
greb med  at  opgive  1 

Spørges  dernæst  hvad  den  bebudede  Afhandling  vel 
skolde  have  indeholdt,  da  maa  Svaret  blive:  En  Behandling 
af  de  samme  Emner  der  gjennerogaaes  i  Prodromus,  kun 
af  udførligere  og  fyldigere  Natur.  Dette  fremgaaer  lige- 
frem af  Sidstnævnte,  f.  Ex.  naar  der  siges:  »Da  jeg  ikke, 
kan  blive  færdig  med  at  udvikle  Alt  hvad  jeg  havde  fore- 
sat mig.  vil  jeg  idetmindste  give  det  Vigtigste  af  hvad  jeg 
har  faaet  færdig.«  »Dette  være  nu  fremsat  som  en  kort 
og  om  man  vil  forhastet  Fremstib'ng  af  det  Væsentligste  af 
det,  der  tydeligere  vil  blive  behandlet  i  Dissertationen.« 
Ligeledes  af  Slutningslinieme  som  og  af  den  meddeelte 
Plan  til  hele  Værket,  hvilken  forøvrigt  ogsaa  er  fulgt  i  det 
ndkomne  Arbeide.  Angaaende  denne  siger  Forfatteren: 
•Jeg  skal  kortelig  angive  Gangen  i  min  Afhandling  —  Dis- 
sertationen —  og  dernæst  i  lige  Korthed  omtale  de  Gjen- 
stande,  som  sjeldnere  forekomme  i  samme.  Selve  Af- 
handlingen har  jeg  deelt  i  flre  Dele,  hvoraf  den  første  som 
Indledning  oplyser,  at  man  alt  fra  gammel  Tid  har  under- 
søgt det  interessante  og  nyttige  Spørgsmaal  angaaende  do 
Havets  Lavninger  der  findes  fjerilt  fra  dette,  men  at  Løs- 
ningen af  dette  Spørgsmaal,  der  i  tidligere  Tider  var  mindre 
tvivlsomt,  i  de  senere  Aarhundreder  er  bleven  uvis.  Efter 
derpaa  at  have  ndviklet  de  Gamles  Mening  samt  Grunden 


Herved  sigtes  maaskee  til  Holger  Jacobæus,  hvem  han  skal  have 
overdraget  at  fortsætte  sine  geologisiie  og  physlslie  Studier.  Theol. 
Bibi.  20  p.  267  Not 


44  Wichfeld. 

til,  at  striden  endnu  ikke  er  bleven  tilfredsstillende  afgjort 
af  Nogen,  endskjøndt  man  har  seet  fortræffelige  Afhand- 
linger desangaaende  af  flere  Forfattere,  vender  jeg  atter 
tilbage  til  Eders  Uøihed,  idet  jeg  viser,  at  ligesom  det 
skyldes  Eder,  at  mangfoldigt  Nyt  er  blevet  fundet,  at  en- 
del  gamle  Tvivl  ere  blevne  hævede,  saaledes  er  det  og 
Eders  Fortjeneste,  at  man  tør  haabe,  at  den  sidste  Haand 
snart  kan  lægges  paa. denne  Undersøgelse.  I  den  anden 
Afdeling  løses  det  almindelige  Problem,  hvoraf  de  enkelte 
Vanskeligheders  Løsning  afhænger,  nemlig:  naar  et  givet 
Legeme  har  en  vis  Form,  og  det  er  fremkommet  efter 
Naturens  Love,  kan  der  da  i  et  saadant  Legeme  findes 
Aarsager,  der  forklare  Stedet  og  Maaden,  hvorpaa  det  er 
fremkommet?  Forinden  jeg  gaaer  ind  paa  Løsningen  af 
dette  Problem,  stræber  jeg  at  forklare  disse  Ord  paa  saadan 
Maade,  at  heri  ikke  skal  levnes  nogen  Tvivl  eller  Strids- 
punkt for  nogen  philosophisk  Sect.  I  den  tredie  Part  har 
jeg  bestemt  at  undersøge  de  enkelte  i  andre  indesluttede 
faste  Legemer,  Alt  i  Henhold  til  de  ved  Problemets  Løs- 
ning udfundne  Love.  Fjerde  Afdeling  beviser  af  Historie- 
skrivere og  naturhistoriske  Skribenter,  at  de  etruriske  Sletter 
ere  uberørte  af  Syndfloden,  den  forklarer  dennes  Natur,  og 
viser,  at  den  ikke  strider  mod  almindelige  Naturlove. » 

Derefter  bemærker  han,  at  det  var  hans  Agt  at  be- 
handle Værket  i  det  italienske  Sprog,  deels  for  at  imøde- 
komme Storhertugens  Ønske,  deels  for  at  vise  Paaskjønnelse 
mod  det  literaire  Academie  Dellacrusca,  der  havde  optaget 
ham  som  Medlem. 

Det  er  interessant  af  selve  Prodromus  at  blive  be- 
kjendt  med  Stensens  naturhistoriske,  navnlig  geognostiske 
og  geologiske  Anskuelser.  Med  Hensyn  til  Jordklodens 
Tiibh'velse   og  Beskafl^enhed   antager   han,   at  der  i  dens 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  45 

Indre  findes  Ild  og  etore  Vandmasser.    I  Begyndelsen  o : 
ved  dens  Skabelse  stod  Vandet  —  et  Vand  der  var  blottet 
for  Dyr,   Planter  og  andre  faste  Legemer  —  over  dens 
hele  Overflade ;  der  bnndfældtes  et  Lag  der  var  frit  for  alle 
fremmede  Indblandinger;  dette  Vand  tørredes  efterhaanden 
bort;    under  den  saaledes  fremkomne  Steen-  eller  Klippe* 
Bkorpe  dannedes  deels  ved  Ildens  deels  ved  Vandets  Magt 
uhyre  indre  Huulheder;  svækket  herved  styrtede  den  øvre, 
nu  ikke  længer  tilstrækkeUgt  understøttede  Flade  sammen; 
nu  trængte  Havet  ind  i  disse  Huulheder,  med  det  blandedes 
Afgrundens  Vande,  samt  de  Vandmasser,  der  altid  svæve  i 
Luften,  og  Havet  stod  atter  over  Jordens  Overflade  ja  selv 
over    de  høieste  Bjerge  som  vare  fremkomne  ved  denne 
Sammenstyrten  (Vandet  stod  over  de  høieste  Bjerge ;  »men* 
tilfoier  den  sindrige  Forfatter  i  sin  Stræben  efter  at  bringe 
Phænomeneme  i  Overeensstemmelse  med  Skriftens  Ord  — 
•over  de  høieste  Bjerge,  som  de  vare  paa  denTid»).  Denne 
var  Tilstanden  paa  Syndflodens  Tid.   Af  denne  bundfældtes 
atter  mægtige  Lag,  men  denne  Gang  med  Indblanding  af 
fremmede  Substantser  og  Organismer;  atter  tørredes  Over- 
fladen, en  Skorpe  eller  Flade  fremkom,  men  over  denne 
ragede  hist  og  her  de  gamle  Fjelde  op;  Huulheder  frem- 
kom ogsaa  under  denne  Flade,    den  styrtede  sammen  og 
de   nyere  Bjerge  og  Dale  fremstode.     Det  strider  altsaa, 
sintter  Forfatteren,  hverken  mod  Skriften,  Fornuften  eller 
daglig  Erfaring,  at  antage  at  Jordens  Overflade  har  været 
mindre  ujevn  jo  nærmere  vi  gaae  tilbage  tU  dens  første 
Skikkelse. 

Forfatteren  er  altsaa  Neptunist,  og  Jordskorpens  Dan- 
nelse ved  afsatte  Lag  er  for  ham  en  Følge  af  en  almindelig 
Natnrlov;  hans  Grundtanke  bliver  derfor,  at  ethvert  indre 
iybere  liggende  Legeme,  selv  i  legemlige  Organismer,  WeVg^ 


46  Wichfeld. 

en  Naturlov  er  indsiuttet  i  de  omgivende  Lag;  i  sit  Værk 
stræber  han  stadigt' hen  mod  denne  Tanke,  og  heri  ligger 
ogsaa  Grunden  til  den  Titel  han  havde  tiltænkt  det.     . 

Det  var  ikke  blot  ad  Erfaringens  Yei  han  arbeidede 
sig  frem;  alvorlig  og  grundig  skrider  han  ogsaa  Dremad 
gjennem  Slutningernes  Kjæde.  Vil  end  Nutiden  forkaste 
et  og  andet  af  hans  Resultater,  taler  han  end  stundom 
noget  utydeligt  og  uforstaaeligt ,  saa  maa  vi  dog  beundre 
Den,  der  fremstod  næsten  som  Geologiens  Skaber,  og  agte 
ham  selv  hvor  han  feiler.  Til  de  fortrinligste  Partier  i 
Værket  hører  unægteligt  Lffiren  om  Lagenes  Afsætning,  men 
meget  interessante  ere  ogsaa  hans  Slutninger  om  For* 
steninger.  Skaldyrs  Dannelse,  Perlers  Fremkomst,  samt 
hans  Chrystallographie,  den  sidste  især  ved  hans  Higen 
efter  at  forklare  sig  det  Fluidum,  den  usandselige  Strøm- 
ning, med  eet  Ord  den  Kraft,  der  lader  Chrystalien  frem- 
staae. 

Da  Stensen  nu  mere  og  mere  vendte  sig  bort  fra  Na- 
turens Studium,  turde  vel  her  være  Stedet,  til  at  omtale  to 
Breve*)  til  Storhertugen  fra  Sommeren  1671,  der  give  et 
yderligere  Beviis  paa  hans  Blik  for  Naturens  Skjønhed 
og  hans  aandrige  Maade  at  opfatte  og  forklare  dens  Phæ- 
nomener.  De  angaae  hdannelsen  i  tvende  Huler  —  ved 
Gresta  og  Moncoden  —  liggende  høit  op  i  Alperne  i 
Egnen  af  Comersøen.  Angaaende  den  første  beretter  han, 
at  lisdannelsen  ved  hans  BesHg  endnu  ikke  havde  taget 
sin  Begyndelse  for  Aaret;  derimod  bemærkede  han  en 
iskold  Vind,  der  fremkom  fra  Sprækker  i  Hulens  Indre, 
som  bragde  Thermometret  til  at  falde  betydeligt.  Denne 
Luftstrøm,  der  linder  Sted  om  Sommeren,  erklærer  han 


')  Len.  Ined,  II,  318  og  321.    Mannl  292  Hg. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  47 

at  hidrøre  ilra,  at  Solen  ved  at  ophede  Klipperne  smelter 
den  Snee,  der  fra  om  Vinteren  er  opbevaret  i  Fjeldkløfter, 
der  ved  hine  Sprækker  staae  i  Forbindelse  med  Hulen; 
derved  udvikles  en  heftig  Kulde,  hvorved  atter  frembringes 
tvende  Virkninger/  deels  Dannelsen  af  den  kolde  Luftstrøm, 
døels  en  stærk  Aflgøling  af  Fjeldet  i  Hulens  Indre;  Vandet 
bringes  da  til  at  fryse,  deels  ved  den  kolde  Luftstrøm,  der 
stryger  hen  over  det,  deels  ved  Kulden  af  den  Fjeldgrund, 
hvorpaa  det  hviler. 

Beskrivelsen  af  Hulen  ved  Moncoden  er  meget  livlig. 
Den  skildres  som  liggende  høit  oppe  i  Alperne,  i  Egne 
der  hyppigere  besøges  af  Steenbukken  og  Gerosen  end  af 
Mennesket,  der  kun  drager  derop  i  de  varme  Sommer- 
maaneder  for  Græsgangenes  Skyld,  og  selv  paa  den  Tid 
kan  det  fornødne  Vand  ofte  kun  skaffes  tiiveie  ved  at 
smelte  Is  og  Snee.  Ad  Trin  udhugne  i  en  Træstamme 
naaede  han  derop  yderst  medtaget  ikke  blot  at  Rædsel 
over  Veien,  som  paa  alle  Sider,  foroven  og  forneden,  var 
omgiven  af  Fjeldtinder  og  Afgrunde,  men  og  af  Træthed 
af  at  klavre  op  ad  de  steile  Høider.  Men  nu  overraskedes 
han  ogsaa  af  det  mærkeligste  Skue;  i  Hulen  fandtes  intet 
Vand,  men  derimod  var  saavel  Bunden  som  Væggene  be- 
dækkede med  de  skjønneste  og  forskjelligste  Incrustationer. 
Endskjøndt  Beklædningen  paa  Væggene  var  overordentlig 
tynd,  sad  den  dog  saa  fast,  at  den  kun  kunde  løsnes  ved 
Varmen  af  Haanden  eller  en  Flamme;  stundom  bestod  den 
af  de  flneste  krystalklare  Draaber  hæftede  ved  Siden  af 
hinanden,  stundom  af  fine  Søller  stillede  i  Rader  den  ene 
under  den  anden,  men  alle  fuldkommen  frie  for  Blærer. 
Midt  i  Hulen  fandtes  fritstaaende  Søiler,  som  igjen  vare 
dannede  af  fine  Smaasøiler  ordnede  omkriug  en  Axe,  saa- 
ledes  at  Overfladen  af  SøUeme  saae  ud  omtreul  som  ^u 


48  Wichfeld. 

Drueklase.  Nogle  af  dem  vare  gjenneraborede  paa  langs, 
andre  vare  kun  hule  et  Stykke  ned  fra  oven;  stundom 
dannede  Midthuulheden  ikke  en  Cylinder,  men  en  Figur 
bestaaende  af  en  Række  Kugler  stillede  oven  paa  hinanden. 
Kort,  hele  Skuet  var  høist  paafsildende.  *  I  denne  Hule  be- 
mærkedes ingen  Luftstrøm,  men  en  isnende  Kulde.  En 
meget  betydelig  Sneemasse  laae .  sammenhobet  f&ran  Ind- 
gangen. 

Brevskriveren  bemærker  nu  bl.  A.  efter  HvFdernes  An- 
givelse, at  Hulens  Temperatur  ikke  vexler  efter  Aarstiden, 
saa  den  skulde  være  kold  om  Sommeren,  varm  om  yin- 
teren;  «Isen  derinde  er  evig«,  sige  de,  «8aaledes  har  dea 
ligget  såalænge  Verden  staaer«.  Men  den  dannes  derimod 
ogsaa  om  Sommeren;  hvilket  sees  af,  at  den  kommer  igjen 
efter  at  være  borttaget.  Vandet  strømmer  ikke  til  eller 
siver  gjennem  Fjeldet ,  men  b'æres  ind  af  Luften  og  an- 
sættes saaledes  efterhaanden  paa  Søllernes  Overflade.  Den 
lave  Temperatur  i  Hulen  hidrører  ikke  fra,  at  Kulden  skulde 
concentreres  derinde  af  Varmen  udenfor,  men  af  den  Kulde 
der  er  bevaret  i  Sneen  udenfor  og  derfra  trænger  ind  i 
Hulen  —  unægteligt  den  ene  rigtige  Forklaring  af  dette 
Phænomen. 

Ligesom  disse  tvende  Breve  synes  at  høre  til  de  sidste 
$por  af  hans  Beskjæftigelse  med  Naturen,  saaledes  høre 
de  ogsaa  til  de  faa  Tegn  der  haves  paa  hans  Skribent- 
virksomhed i  Almindelighed  i  dette  Tidsrum  —  1670—72. 
Dog  udførte  han  i  denne  Tid  et  andet  Arbeide  i  oven- 
nævnte Retning,  idet  han  nemlig  ordnede  Storhertugens 
naturhistoriske  SamUnger '),  hvilke  han  endog  forøgede  med 


')  Manni  p.  132.  Dette  Maseum  blev  uoder  Cosmus  3  ved  RedU 
Bestræbelser  completteret  med  de  sjeldneste  og  kostbareste  Sager. 
laL  del  Gr.  Duc  V/i/,  74. 


EriDdriDger  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  49 

mange  af  de  Naturproducler  han  havde  samlet  paa  sine 
Reiser  omkring  i  Landet  paa  den  Tid  han  forberedte  sig 
til  Udgivelsen  af  sit  geologiske  Værk.  Ved  mange  Numere 
i  Cabinettet  fandtes  oplysende  Etiketter  ziirligt  skrevne  med 
hans  egen  Haand. 

Forøvrigt  synes  han  at  have  tilbragt  denne  Tid  i  Stil- 
hed i  sine  italienske  Venners  Kreds,  meer  og  mere  be- 
skjæftiget  med  Studiet  af  theologiske  Værker  og  med  hvad 
forøvrigt  angik  hans  Stilling  som  Catholik. 

Herfra  bortkaldtes  han  atter  1 672,  idet  Kong  Christian  5, 
foranlediget  af  Griifenfeldt^),  udnævnte  ham  til  Professor 
Ved  Kjebenha\iis  Theatrum  anatomicum  med  en  Løn  af 
400  Rd.,  og  derhos  indrømmede  ham  fri  Religionsøvelse. 
Hans  Bortreise  bedrøvede  hans  Venner,  som  dog  trøstede 
sig  ved  at  skulle  see  ham  igjen  i  Jubelaaret  1675^).  Han 
forlod  Italien  i  Mai  og  alt  i  August  sendte  han  fra  Kjøben- 
havn  et  Brev^)  —  opbevaret  i  Annalenaklosteret  —  til  sin 
Veninde  Søster  Maria,  hvori  han  melder,  at  han  boer  hos 
sin  Søster  —  fra  hvem  efter  Mannis  Gisning  en  senere 
berømt  Apostat,  Jac.  Ben.  Winsløv^)  skulde  nedstamme  — 
og  lever  i  Fred  og  Ro,  hvilket  han  dog  synes  mest  at 
tilskrive  Lutheranernes  Lunkenhed  i  Troessager.  Forøvrigt 
Uager  han  over  Gatholikernes  høist  ubetydelige  Antal  i 
Danmark,  og  over  den  Stilhed  der  hviler  over  deres  Guds- 
dyrkelse —  kun  een  Messe  daglig  saavel  Hellig-  som  Søgne- 
dage. Endelig  anbefaler  han  den  lille  Kronprinds  —  il 
prineipinOf  siden  Frederik  4  —  til  hendes  Forbøn. 

Det  paafølgende  Aar  fremtraadte  han  første  Gang  paa 


*)  Aet  med.  Dedic.  ')  Manni  134. 

>!  Manni  136. 

*)  UnWers.  Blblioth.s  Exemplar  af  Manni  sees  af  en  Paategning  paa 

Titelbladet  at  have  tilbørt  Fr.  Chr.  Winsløv. 

Bbt.  Tiésåår.    3  H.  lY.  ^ 


oO  Wichfeld. 

den  Lærestol,  hvorft'a  fordum  den  berømte  Simon  PauUi 
havde  lært  og  som  nu  i  en  Række  af  Aar  havde  staaei 
ledig.  Hans  Indledningstale^)  dvæler  dog  ikke  fortrinsviis 
ved  anatomiske  Betragtninger,  men  stræber  mere  at  hæve 
Tanken  fra  det  Sandselige  til  det  Høiere,  fra  det  Jordiske 
til  det  Himmelske.  «Det  er  Anatomiens  rette  Endemaal, 
at  Tilskuerne  ved  at  betragte  Legemets  kunstige  Sammen* 
sætning  skulle  ledes  til  at  hæve  Blikket  mod  Sjælens  høie 
Rang  og  derefter  fra  de  Undere  der  indeholdes  i  Begge  til 
Kundskab  og  Kjærlighed  til  dens  Ophav.  •  Det  sees  altsaa 
ogsaa  her,  at  Theologen  stedse  mere  faaer  Overhaand  over 
Naturalisten.  Allerede  dette  Omslag  maatte  berøve  ham 
Interessen  for  hans  nuhavende  Stilling  og  et  fortsat  Op- 
hold i  Danmark,  men  endnu  mere  blev  dette  gjældende, 
da  Religionstvist  begyndte  at  forstyrre  den  Ro,  han  i  Be- 
gyndelsen havde  glædet  sig  ved  i  Hjemmet.  Dette  blev 
Tilfældet^)  da  den  daværende  Rector  i  Herlufshokn,  Joh. 
Brunsmand  sendte  ham  et  Exemplar  af  sit  nysudgivne 
Skrift:  Franz  Spiras  Fortvivlelse^).  Denne  lille  Bog  inde- 
holder en  Beretning  om  en  Retslærd  fra  Gitadella  nær 
Padua,  som  1548  havde  antaget  Luthers  Lære,  der  i  de 
Tider  ogsaa  udbredte  sig  i  Norditalien,  men  af  den  pave- 
lige Legat  i  Venedig  lod  sig  skræmme  til  atter  at  afsværge. 
Men  snart  greb  Fortvivlelsen  ham,  han  mente  ved  sit 
dobbelte  Frafald  at  have  lukket  sig  enhver  Naadens  Dør; 
«jeg  kan  ikke  mere  haabe,  jeg  kan  ikke  mere  troe;  Intet 
er  i  mig  uden  Frygt  og  Bævelse,  Skam  og  SkjændseU. 
Allerede  denne  gribende  Skildring  af  en  Apostats  jammer- 
fulde Liv  og  Endeligt  maatte  virke  ubehageligt  paa  Steosen, 


M  Aet.  med.  II.  359.  »)   N.  M.  Petersen  III.  280. 

')  Franceftci  Spiræ  Fortulffielsis  Historie  udkom  første  Gaag  1673, 
Maden  forøgede  Vågtiie  1684,  Undes  paa  Uni?.  Bibi. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  ~  Nicolaas  Steno.  51 

som  neppe  var  fri  for  —  hvad  senere  skal  vises  —  dybest 
i  sit  Indre  at  føle  en  evig  nagende  Smerte  over  sit  Fra* 
fald.  Men  den  directe  Tilsendelse  af  Bogen  maatte  føles 
som  en  ligefrem  Fornærmelse,  saa  meget  mere  som  den 
indeholder  bittre  Angreb  paa  Papister  og  Papisten.  Han 
vexlede  derfor  et  Par  Brevet  med  Brunsmand,  som  vel  i 
Hovedsagen  angik  theologiske  Stridsspørgsmaal  angaaende 
Retfærdiggørelsen  ved  Christus  m.  m.,  men  dog  ogsaa 
hist  og  her  indeholder  Stiklerier  og  personlige  Angreb,  der 
maatte  være  dobbelt  ubehagelige  for  et  saa  blidt  og  blødt, 
af  italienske  Venner  og  Veninder  forkjselet  Gemyt  som 
Stensen.  Han  besluttede  sig  altsaa  til  atter  at  reise  til- 
bage til  sit  kjære  Italien,  og  vendte  saaledes  efter  omtrent 
iVs  Aars  Forløb  i  1674  for  stedse  Fædrelandet  Ryggen. 

I  Toscana  modtoges  han  som  sædvanligt  med  aabne 
Anne.  Alt  Storhertug  Ferdinand  havde  næret  saa  megen 
Høiagtelse  for  hans  Sjæls  og  Sæders  Reenhed,  at  han 
mente  at  kunne  opstille  ham  som  et  Uskyldighedens 
Exempel  for  Alle  men  især  for  sin  Søn^);  denne,  som 
imidlertid  havde  succederet,  fulgte  dette  Vink  og  gjorde 
ham  til  Lærer  for  sin  Søn').  At  Stensen  endnu  saavel  af 
Storhertugen  som  af  hans  Omgivelser  ansaaes  for  Natura- 
list, sees  af,  at  hiin  udtrykkeligt  paalagde  ham  at  under- 
vise sui  £lev  i  Naturvidenskaberne,  medens  disse  ventede 
at  han  vilde  udarbeide  Bløddyrenes  Naturhistorie,  ligesom 
de  ogsaa  haabede  at  han  snart  vilde  indføre  den  berømte 
Swammerdamm  i  deres  Kreds.  Men  alt  Dette  passede  ikke 
længere  til  hans  forandrede  Aandsrelning.     «Fra  1674  — 


*)  Epp.  dnæ  adversariæ  Nicolai  Stenonis    &  Johannis   Brunsmanni. 

Accessit  historiæ  Franeisci  3piræ  desperantis  breviarium.     Hafn. 

1680. 
»)  Fabr.  38.  *)  Manal  142, 


52  Wichfel<L 

siger  en  af  hans  Biographer^)  —  sagde  han  for  stedse 
Farvel  tii  sine  naturvidenskabelige  Studier,  og  fra  nu  af 
gik  al  hans  Higen  og  Tragten  ud  paa,  at  gjøre  sig  værdig 
til  Syndsforladelse,  samt  paa  at  udvikle  alle  sine  store 
Dyder  til  den  rette  Fuldkommenhedt. 

Da  han  efter  to  Aars  Forløb  skiltes  fra  sin  fyrstelige 
Elev,  var  det  heller  ikke  Betragtninger  over  Naturen,  men 
en  Samling  af  vise  og  fromme  Leveregler  han  ved  Afskeden 
overrakte  ham-). 

I  den  ovenfor  omtalte  Indberetning  fra  Cardinal  Nerli 
ade  vita  de  moribus«  meldes,  at  han,  der  alt  før  sin  Over- 
gang havde  ført  en  ret,  moralsk  Vandel,  efter  denne  fore- 
skrev sig  det  strængeste  Levnet,  hvorved  han  snart  naaede 
en  høi  christelig  Fuldkommenhed.  Han  blev  almindelig  er- 
kjendt  for  en  Mand  med  store  Talegaver,  et  blødt  Gemyt  — 
di  molte  lagrime  —  i  inderlig  Forening  med  Gud,  for- 
glemmende sig  selv,  kjærlighedsfuld  mod  Næsten,  især  mod 
Syge  og  Fængslede,  lindrende  deres  Nød,  hvad  enten  den 
udsprang  af  legemlig  eller  aandelig  Trang.  I  Omvendelses- 
iver  søgte  han  at  indgaae  Venskabsforbindelser  med  Jøder 
og  Kjeltere,  af  hvilke  det  lykkedes  ham  ved  sin  Blidhed  og 
indtrængende  Overtalelser  at  omvende  Mange.  Og  dog 
var  han  saa  ydmyg,  at  Ingen  af  hans  Samtale  skulde  mærke, 
at  han  var  en  af  Tidens  mest  udmærkede  Videnskabs- 
mænd. 

Saaledes  Qernede  hans  nye  Aandsretning  sig  mere  og 
mere  fra  den  tidligere;    om  han  end  i  de  første  Aar  ikke 


»)  Fabr.  51. 

*)  Smstd.  Lett.  ined.  II,  25  Not  Som  Lærere,  der  rimeligviis  af- 
løste Stensen  hos  Prindsen,  næynes  Viviani  og  Lorenzint  i  Mathe- 
matik,  Redi  i  Physik,  Noris  i  Antiqviteterne  og  den  skiøone  Lite- 
ratur,    JaL  del  Gr.  Duc  Vlil,  15. 


ErindrlDgei  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  53 


afbrød  sine  fordums  Venskabsforhold  i  Hjemmet  og  endnu 
en  Tidlang  fortsatte  de  videnskabelige  Sysler,  der  hidtil 
havde  skjænket  ham  Tilfredshed  og  Hæder,  saa  maatte 
de  dog  eflerhaanden  tabe  al  deres  Tillokkelse  for  ham.  Da 
8  Aar  vare  forløbne  efter  hans  Overgang  var  han,  deels 
ved  egne  deels  ved  Andres,  navnlig  vistnok  Jesuitemes 
Bestræbelser,  saa  fuldkommen  gaaet  op  i  sin  nye  Til- 
værelse, at  der,  som  Fru  Lavinia  havde  forudseet,  kunde 
tænkes  paa  at  lade  Kirken  høste  Nytten  af  hans  sjeldne 
Gaver  som  og  af  al  den  Omhu,  der  var  anvendt  paa  at 
uddanne  dem  i  catholsk  Retning. 

Hans  Skriftefader,  Jesuiten  Pater  Emilio  Savigniani, 
der  havde  havt  en  saa  væsentlig  Deel  i  hans  Omvendelse, 
paalagde  ham  altsaa  1675  at  lade  sig  præstevie  og  hen- 
viste ham  i  den  Anledning  til  vedkommende  Geistiige  ved 
Domkirken  i  Florenz.  Da  denne  fandt,  at  der  kunde  næres 
Tvivl  om  Gyldigheden  af  haas  Daab,  ansaa  han  det  for 
rigtigst  at  gjentage  den,  dog  betingelsesviis  —  sub  condi- 
tione.  Derefter  modtog  Stensen  efter  tilbørlig  Underviis- 
ning  og  efter  lang  Forberedelse  i  St.  Ignazii  Exercitier  og 
andre  fromme  Øvelser  gjennem  tre  Dages  Uøitideiighed 
Indvielsen  ifølge  apostolisk  Breve,  og  holdt  endelig  det 
paafelgende  Aar  med  overordentlig  Devotion  sin  første 
Messe  *). 

Som  Følge  af  hans  nye  Værdighed  finde  vi  ham  fra 
nu  af  i  skriftlige  Udfærdigelser  tillagt  Prædicatet  Dominus 
reverendus.  Af  Datum  paa  desl.  Skrivelser  sees  ogsaa,  at 
hans  Præstevielse  maa  henlægges  til  det  nævnte  Aar^).  Der 
existerer  —  efter  Meddelelse  af  Hr.  Conferenceraad  Werlauff 
—   en  Nic.  Stenonis  Epistola  ad  virum  eruditum  cum  quo 


»)  ManDi  266.  ')  Smsiå.  145  smJ.  Fabr.  III,  51. 


54  Wicbfeld. 

in  unitate  sacræ  romanæ  ecclesiæ  æternam  amicitiam  inire 
desiderat,  de  methodo  conviDcendi  acatholicum  juxta  Chry- 
sostomi  homiliam  33  in  acta  Apostolorum ;  Florentiæ  1675,  4. 
Denne  Epistel  tilhører  altsaa  denne  Periode,  og  er  maaskee 
rettet  til  Pater  Savigniani. 

III. 

1675—1686. 

Stensen  havde  nu  brudt  fuldstændigt  med  sin  Fortid. 
Fra  nu  af  staaer  han  for  os  ikke  blot  som  catholsk  Christen, 
men  og  som  catholsk  Oeistlig,  d.  v.  s.  med  end  fastere 
Baand,  udelukkende  knyltet  til  den  Kirke,  som  efter  hans 
Tro  var  den  ene  saliggjørende.  De  Dyder  han  fra  nu  af 
stræbte  at  naae,  vare  Kjærlighed,  Ydmyghed,  Afholdenhed; 
men  ved  Siden  af  dem  udviklede  sig  hos  ham  en  stedse 
stigende  Tilbøielighed  til  en  Kjødets  Spægelse,  der  omsider 
udartede  til  en  saa  fuldkommen  Kjødets  Dadelse,  at  han 
derved  tidligt  lagdes  i  Graven. 

Denne  Retning  spores  alt  ved  hans  Præstevielse;  thi 
foruden  Løftet  om  Kydskhed  —  hvilket  han  alt  forinden 
stedse  ukrænkeligt  havde  holdt  — ,  samt  om  frivillig  Ar- 
mod —  hvormed  han  ogsaa  var  fortrolig,  eftersom  han  af 
40  Scudi,  som  maanedlig  udbetaldes  ham  af  Storhertugen, 
kun  beholdt  6  til  sin  fattige  Klædning  og  Levemaade, 
medens  Resten  anvendtes  til  milde  Gaver  —  bad  han  sin 
Skriftefader  indstændigt  om  at  maatte  aflægge  et  tredie, 
nemlig  i  alle  Dele  at  ville  udføre  det  Fuldkomneste  og 
saaledes  arbeide  fremad  til  Guds  Ære.  Da  dette  imidlertid 
ikke  kunde  indrømmes  ham,  nøledes  han  med  at  forpligte 
sig  til,  aldrig  at  gjøre  Andet,  end  hvad  der  paa  eengang 
kunde  være  til  Herrens   Tjeneste   og  til  Næstens  Gavn  ^). 


')  Mannl  266. 


EriDdrlnger  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  56 

Forøvrig  hengav  han  sig  til  geistlig  Virksomhed,  hl.  M. 
ved  fremdeles  at  forfatte  Controversskrifter,  saaledes  endnu 
i  1675  en  tredie  Epistola  ad  novæ  philosophiae  reforma- 
torerne), i  hvilken  han  dadler  denne  Reformator  fordi  han 
som  det  høieste  IMaal  sætter  den  offentlige  Sikkerhed  — 
•eller  snarere  din  egen  Sikkerhed,  eftersom  det  Du  søger 
i  den  offentlige  kun  er  din  egen.  Og  dog  griher  Du  netop 
de  Midler,  der  ere  rettede  stik  imod  dette  Maal,  idet  Du 
aldeles  forsømmer  den  Deel  af  dit  Jeg,  paa  hvis  Sikkerhed 
Du  ene  burde  lægge  Vind.  Dette  sees  deraf,  at  Du  bringer 
Alt  i  Forvirring,  just  medens  Du  »øger  det  Offentliges  Ko, 
og  uden  nogensomhelst  Nødvendighed  udsætter  Dig  for 
den  største  Fare,  just  idet  Du  arbeider  paa  at  undgaae 
den.  Men  at  Du  aldeles  forsømmer  denne  din  Part,  paa 
hvilken  Du  ene  burde  lægge  Vind,  fremgaaer  deraf,  at  Du 
giver  en  almindelig  Tilladelse  til  at  tænke  og  sige  hvad« 
somhelst  om  Gud,  naar  man  kun  ikke  tilsidesætter  Lydige 
hed  —  ikke  den  der  skyldes  Gud,  men  den  der  efter  din 
Paastand  skyldes  Menneskene,  og  det  er  atter  det  Samme 
som  at  indskrænke  Menneskets  Vee  og  Vel  til  det  borger-r 
lige  Regimente,  det  er:  til  de  materielle  Goder.  Det  støtter 
nu  ikke  din  Paastand,  at  Du  siger,  at  Du  overdrager  Om- 
sorgen for  Sjælene  til  Philosophien ,  thi  deels  afgjør  din 
Philosophie  Alt  hvad  der  angaaer  Sjælene  efter  et  System, 
der  er  grundet  paa  Menneskepaafund,  deels  henstiller  Du 
disse  din  Philosophies  taabelige  Skabninger  under  Livs- 
vilkaar  passende  for  Automater  ikke  begavede  med  Sjæl, 
men  kun  udrustede  med  Legeme.« 

Han    stræbte    ogsaa   fremdeles   at   omvende  Kjettere, 
dog  med   forskjelligt  Held;  saaledes  lykkedes  det  med  en 

>)  Maniii  låO. 


56  Wichfeid. 

flandersk  Anatom,  Tilemann  TrutwioMy  men  slog  feil  med 
to  Landsmænd,  Holger  Jacobæus  og  Christopher  Eartholin. 
HofTet  synes  ogsaa  her  at  have  været  medvirkende,  thi  de  To . 
reiste  allerede  i  dets  Selskab.  Jacobæus  var  alt  paa  god 
Vei,  idet  han  pod  sig  catechisere  af  Stensen,  med  stor 
Andagt  bivaanede  hans  « meget  lange »  Messe,  var  Tilhører 
ved  hans  Prædiken,  ja  med  sin  Ven  endog  tog  Ophold  i 
hans  Huus.  At  Sagen  dog  blev  hindret  maa  rimeligviis 
tilskrives  Broderen  Casper  Bartholin,  der  i  største  Hast 
begav  sig  til  Livorno  for  at  indvirke  paa  de  Andres  Reise- 
plan \ 

Et  Attribut  ved  hans  Stilling  som  Geisllig  var  ogsaa 
at  høre  Skriftemaal.  Ret  hertil  indrømmedes  ham  første 
Gang,  da  nogle  nysankomne  fornemme  polske  Damer 
ønskede  at  tages  til  Skrifte,  men  ikke  kunde  gjøre  sig  for- 
staaelige  for  Italienerne.  Teatinermunkene  indrømmede 
ham  i  den  Anledning  en  Skriftestol  i  deres  Kirke.  Den 
Omhu  hvormed  han  nu  forberedte  sig  til,  og  den  kjærlige 
Maade  hvorpaa  han  besørgede  denne  Gjerning,  lod  ham 
ogsaa  i  denne  Retning  virke  til  Mangfoldiges  Gavn^). 

Saa  megen  Iver  og  Dygtighed  maatte  anspore  Pave- 
hofTet,  der  upaatvivleligt  har  fulgt  Stensen  med  stadig  Op- 
mærksomhed, til  at  anvende  hans  Kræfter  paa  Sted  og 
Maade,  der  svarede  saavel  til  hans  almindelige  som  sær- 
egne personlige  Egenskaber.  Leilighed  hertil  fandtes,  da 
Hertug  Johan  Friedrich  til  Hannover  og  Brunsvig,  der  var 
gaaet  over  til  Catholicismen ,  kaldte  ham  til  Biskop  hos 
sig^).  Hertugen  havde  nemlig  lært  at  kjende  ham  paa 
hans  tidligere  Reiser  til  Danmark,  og  fattet  saa  megen 
Godhed  for  ham,  at  han  som  Venskabstegn  havde  slgænket 


M  Manni  158.  ')  Smstd.  163.    Fabroni  52. 

*y  Mdiwi  267.  *)  Smsld.  171,  268.    Fabroni  53. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  57 

ham  sit  Billede  hængende  i  en  rig  GuldhalBkjæde.  Her 
yar  aitsaa  en  udmærket  Leilighed  til  at  benytte  ham  i 
Egne,  der  vare  beslægtede  med  hans  Hjemstavn,  og  Pave 
Innocenz  II  udnævnte  ham  derfor  1677  til  Biskop  af  Tito- 
polis eller  Titiopolis  —  et  Bispedømme  in  partibus,  der 
bar  Navn  efter  et  fordums  Bispesæde  i  Isaurien  —  samt  til 
apostolisk  Vicar  i  Norden^). 

Indbydelsen  fra  Hertugen  traf  ham  i  Florenz.    Gjennem 
de  strengeste  Exercitier  og  Bodsøvelser  forberedte  han  sig 
paa  at  modtage  Kaldelsen;   han  anraabte  alle  sine  Venner 
om  deres  Forbøn  for  at  han  kunde  blive  et  saa  høist  vig- 
tigt Kald  værdig,  og  da  han  endelig  havde  modtaget  sin 
Skriftefaders  Tilhold   og   Erkebispens  Velsignelse,   aflagde 
han  det  Løfte  at  vandre  barfodet  fra  Florenz  til  Loretto, 
derfra  til  Rom  og  saa  endelig  til  det  Sted,  der  var  ham 
bestemt.     Da  han  tillige  underveis  kun  vilde  leve  af  Al- 
misse, uddeelte  han  ved  sin  Bortgang  den  Reisepending, 
Storhertugen  havde  tildeelt  ham,  til  de  Fattige.    Saaledes 
forlod  han  til  Alles  Sorg  Florenz,  hvor  han  havde  ført  et 
saa  reent   og  udmærket  Levnet,   at  han  næsten  ansaaes 
for  en  Helgen.     De   paatagne  Besværligheder  bleve  ham 
dog  for  store;   han   kom  syg  til  Loretto  og  maatte  der 
søge  Helbredelse,  i  hvilken  Anledning  den  øverste  Géist- 
lige  paalagde  ham  paa  den  tilbageværende  Deel  af  denne 
Pilgrimsfart  at  bære  Skotøi^).    Fra  Rom  meldte  han  den 
15de  Sept.  1677  til  sin  »ærværdige  Moder«  Søsler  Maria, 
at  den  hellige  Fader  den  foregaaende  Mandag  havde  iført 
ham  den  biskoppelige  Messeskjorte  —  il  roccetto  —  og  at 
han   den    næste  Søndag   skulde   indvies    til   sit  nye  Kald 
ved  Cardinal  Barbarigo^). 


1)  Manni  170  flg.  ')  Smstd.  268. 

*)  Smstd.  169. 


58  Wichfeld. 

Meget  kort  efter  Indvielsen  begav  han  sig  til  Han- 
nover. Om  han  ifølge  sit  Løfte  har  foretaget  denne  lange 
Vandring  til  Fods  og  det  endda  ud  paa  Efteraaret,  kan 
være  usikkert;  men  ved  hans  bekjendte  Iver  og  Stand- 
haftighed tør  vi  næsten  ikke  betvivle  det,  især  da  der 
meldes,  at  han  ved  sin  Ankomst  til  Hannover  frabad  sig 
de  Carosser  med  ridende  Escorte,  hvormed  Hertugen  vilde 
indføre  ham  til  Staden  og  derimod  drog  ind  til  Fods  paa 
Apostlenes  Viis,  opspurgte  Veien  til  Kirken,  forrettede  sin 
Andagt  der  og  saa  først  gik  hen  for  at  gjøre  Hertugen  sin 
Opvartning*). 

Som  et  betegnende  Træk  anføres,  at  han  som  Embleofi 
i  sit  biskoppelige  Segl  satte  et  Hjerte  hvori  staaer  plantet 
et  Kors,  samt  at  Seglet  af  Ydmyghed  gjordes  af  usæd- 
vanligt lille  Omfange). 

I  Hannover  fortsatte  han  Gontroversen  mod  Luthe« 
raneme,  og  lod  der  flere  af  sine  forhen  nævnte  som  og 
nogle  her  udarbeidede  Stridsskrifter  trykke,  saasom  en 
tydsk  Udgave  af  Scrutinium  reformatorum  og  Defensio  dr 
plenior  elucidatio  scrut.  ref.^),  samt  Catholische  Glaubens- 
lehre  vom  Fegefeuer  o.  fl.^.  Desuden  forfattede  han  An- 
viisninger  for  Præsterne  til  Udførelsen  af  deres  Embeds- 
gjerning  navnlig  Parochorum  hoc  age,  hvilken  Storhertugen 
af  Etrurien  lod  trykke  i  Italien  i  mangfoldige  Exemplarer, 
dog  uden  Forfatterens  Navn^). 

Som  Exempel  paa  hans  apostoliske  Frimodighed  for- 
tæller et  Øienvidne^),  der  har  efterladt  en  nøiagtig  Beretning 


M  Manni  232.  *)  Smstd.  178. 

»)  N.  M.  Petersen  III,  289. 
')  Manni  172.  »)  Smstd.  186. 

*)  Rose,  en  liflandsk  Adelsmand,  der  var  omvendt  af  Slensen  til  den 
ealho)Bke  Tro  kort  efter  at  denne  var  kommet  til  Hannover.   Han 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  59 

om  hans  sidste  Le\eaar  Følgende:  Da  han  med  Sorg  be* 
mærkede,  at  flere  heie  Herrer  ved  Hofifet  opsatte  deres 
Overgang  til  den  catholske  Tro  indtil  Hertugen  havde  faaet 
en  Søn  og  Successionen  saaledes  var  ^ikkrel  i  en  Linie 
hørende  til  denne  Confession,  og  da  Hertugen  selv  af  reli- 
giøse, politiske  og  Familiehensyn  høiligen  ønskede  at  faae 
en  mandlig  Arving,  og  derfor  bad  ham  at  anraabe  Gud 
om  denne  Naade,  svarede  han:  «Jeg  frygter  saare,  at  Gud 
Yii  nægte  en  Menneskens  Søn  til  dem,  der  ikke  vil  om- 
vende sig  for  en  Guds  Søns  Skyld ».  Dette  Ord  viste  sig 
sig  kun  alt  for  prophetisk;  thi  da  Hertugen  kort  efter, 
1679,  pludselig  døde  uden  at  efterlade  nogen  mandlig 
Thronarving,  gjorde  dette  den  meest  overraskende  Virkning 
paa  alle  hans  Undersaatler,  men  meest  paa  Catholikerne 
og  dem  der  havde  nogen  Lyst  til  at  blive  det. 

Som  meddelte  af  et  Øienvidne  turde  fremdeles  følgende 
Enkeltheder  vel  finde  velvillig  Modtagelse  hos  Læseren. 

«Den  dydige  Prælat  indsaae  nu,  at  han  efter  den  ca* 
tholske  Hertugs  Død   ikke  kunde  opholde  sig  længer  og 


børte  fra  nu  af  indtil  hans  Død  til  hans  nærmeste  Omgivelse  og 
var  hans  enthusiastiske  Beundrer.  Paa  det  store  kongelige  Biblio- 
tbek  findes  under  Nr.  2124  i  den  nye  kongelige  Samling  et  fra 
den  luxdorfske  Samling  indkommet  Haandskrift  i  4to  paa  23  Blade, 
affattet  i  det  franske  Sprog,  som  har  til  Paaskrift:  La  vie  de 
Nicolas  Stenon.  Danols,  Evéque  de  Titlopolis.  né  1638  mort  1686 
å  Sverin.  P.  1  findes  paategnet:  Ecrit  de  Mr.  Rose  Gentilhomme 
de  Livonie  con\erti  du  Lutheranisme  å  la  religion  catholique  par 
feu  Mr.  Tevéque  de  Titiopolis.  Memoire  particulier  sur  la  vie  et 
la  mort  de  Msgr.  Nicolas  Stenon  Evéque  de  Titiopolis  et  Vicaire 
apostolique  dans  les  pais  d'Hannover,  Zelle,  Bremen,' Gluckstadt, 
Hamburg,  Luheck,  Danemark  <fe  le  reste  du  Nord. 

Del  er,  som  Indholdet  viser,  nedskrevet  i  Florenz,  med  to  for- 
skjellige  Hender  —  den  ene  maaskee  tilhørende  Roses  i  Manu- 
skriptet omtalte  tolvaarige  Neveu  —  og  indeholder  en  særdeles 
fuldstændig,  nølagtig  og  med  alle  øvrige  Kilder  fuldkommen  stem- 
meode  Beretning  om  Stenseos  sidste  Leveaar. 


60  Wiehfeld. 

opfylde  sit  Kalds  Pligter  i  Hannover,  og  henvendte  sig 
derfor  til  den  hellige  Fader  for  at  modtage  hans  Befalinger. 
Da  Churfyrsten  af  Trier  og  Biskoppen  af  MQnster  derfor 
begge  bade  Paven  om  at  erholde  ham  som  SufTragan,  til- 
stodes denne  Bøn  den  Sidste. 

Indtil  denne  Tid  sov  han  paa  en  Straamadras  og 
fastede  om  Fredagen  indtil  om  Aftenen,  idet  han  paa  den 
Dag  skjænkede  sin  Middagsmad  til  en  Fattig,  som  han  op* 
vartede  med  Ærbødighed,  hvorefter  han  lod  ham  drage 
bort  med  en  klækkelig  Almisse.  Men  da  han  var  kommet 
tilMunster,  forøgede  han  sit  Levnets  Strenghed;  han  fastede 
Mandag,  Onsdag,  Fredag  og  Løverdag  indtil  om  Aftenen, 
og  hans  Aftensmaaltid  bestod  paa  disse  Dage  kun  af  tørt 
Brød  og  01.  Naar  det  gjaldt  at  fatte  en  vigtig  Beslutning, 
forberedte  han  sig  dertil  ved  at  faste  tre  Dage  itræk,  hvor« 
hos  han  hemmeligt  blandt  de  Fattige  uddeelte  de  Kjød- 
spiser,  som  paa  de  Dage  skulde  have  vsret  fremsatte  for 
ham  selv.  Han  gjorde  Besøgelsesreiserne  i  sit  Stift  til 
Fods  og  tilbagelagde  for  det  meste  ved  saadan  Leilighed 
7  tydske  Miil  i  Dagens  Løb.  Han  skjænkede  Alt  hvad  han 
eiede  til  de  Fattige,  og  da  han  ikke  havde  meer  at  bort- 
give, solgte  han  sin  kostbare  Embedsring  og  sin  Carosse 
for  at  understøtte  dem. 

I  MQnster  mødte  de  Planer  han  havde  lagt  for  at 
fremme  Guds  Ære  megen  Modstand;  han  havde  nemlig 
besluttet  at  opstille  den  hellige  Carl  af  Borromæus  som 
sit  Mønster,  efter  hvem  han  vilde  indrette  hele  sin  Vandel; 
men  baade  hans  Nidkjærhed  og  det  modige  Afslag,  hvor- 
med han  mødte  mange  Begjæringer  om  at  indvie  Personer 
der  indstilledes,  men  som  forekom  ham  uværdige,  vakte 
ham  saa  mange  og  saa  mægtige  Fjender,  at  han  efter  Bi- 
skoppen  af  MiiDSieTS  Død   maatte   trække   sig   tilbage   til 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  61 

Hamborg,  som  var  hans  Vicariat.  Men  her  var  Opholdet 
ham  endnu  mindre  Irøsteligt  end  i  Munster.  Her  var  det 
ikke  blot  jetterne  og  Lutheranerne  der  forfulgte  ham, 
men  selve  Catholikeme  truede  ham  stadigt  med  at  skjære 
Mæse  og  Øren  af  ham,  med  at  jage  ham  af  Landet  som 
en  Skurk,  ja  med  at  dræbe  ham  og  det  fordi  han  stræbte 
efler  at  bevare  Enighed  iblandt  dem  og  at  bilægge  deres 
Stridigheder. 

Alt   dette  bar  han  med  vidunderligt  Taalmod,    uden 
nogensinde  at  føre  Klage  over  Nogensomhelst,   og  søgte 
kun  ved  hver  given  Leilighed  at  gjøre  dem  vel  der  for- 
fulgte ham.     For  det  meste   trøstede  han  sig  i  sine  Be- 
kymringer og  Trængsler  med  de  Ord :  Debemus  sentire  de 
Deo  in  bonitate,  quia  habemus  bonum  dominnm,  og  frem- 
deles: Sustineamus  igitur  consilium  sapientissimæ  bonitatis 
Dei,  quia  sic  pater  æternus  ab  æterno  præparavit,  Fillus  in 
cnice  promeruit,  de  spiritus  sanctus  in  nobis  operabitur,  si 
gratiæ  eius  non  resistamus;   Sustineamus  igitur  consilium 
Dei  I  Han  udraabte  ofte  med  Propheten  Elisa:  Hvor  er  Eliæ 
Gud !  men  med  Inderlighed  og  vidunderlig  Troeskraft  sagde 
han  stundum  til  mig,  at  naar  vi  ret  fattede  Kraften  i  disse 
ophøiede  Ord,    saa  vilde  Intet  end  ikke  i  mindste  Maade 
kunne   rokke  vor  Tillid  til  Gud;    ikke  heller  kunde  hans 
Hengivelse    og  -  Underkastelse    under   Herrens    Villie   være 
større.     Han  dadlede  ofte  min  Svaghed  i  dette  Punct  og 
foresatte  mig  som  Opgave   den  Sætning   af  St.  Ignaz   af 
Loyala:   in  conatu  diligentiam,    in  eventu  conformitatem, 
og  føiede  hertil,  at  vi  ikke  maae  begjære  at  lede  Begiven- 
hederne efler  vor  oprindelige  Hensigt  og  vore  første  Be- 
slutninger, men  at  vi  til  enhver  Tid  skulle  udforske  Guds 
Viilie  og  følge  den. 

Da  han  saae  hvor  ringe  Frugter  hans  Bestræbelser  bat^ 


fi2  Wichfeld. 

i  dette  Land,  besluttede  han  at  vende  tilbage  til  Italien  og 
atter  begive  sig  til  H.  H.  Storhertugen  af  Toscana,  for 
hvem  han  stedse  har  bevaret  sit  Hjertes  første  og  inder- 
ligste Hengivenhed,  idet  han  erkjendte  ham  som  sin  Vel* 
gjører  og  Beskytter  lige  fra  den  Tid  han  havde  været  ansat 
i  hans  Tjeneste  forinden  han  blev  Catholik  og  Biskop. 
Da  han  udbad  sig  TUladelse  hertil  af  Hs.  Hellighed  og 
Propagandacongregationen,  havde  man  først  Betænkelighed 
ved  at  tilstaae  ham  den,  da  man  frygtede  at  Religionen 
skulde  lide  Skade  i  disse  Lande  ved  hans  Fraværelse ;  men 
da  den  fromme  Prælat  havde  oplyst,  at  hans  Nærværelse 
sammesteds  ikke  længere  var  nødvendig,  efterdi  alle  Mis- 
sioner vare  fuldt  besatte  af  ærværdige  Jesuiter-patres ,  der 
modtoge  deres  Forskrifter  umiddelbart  fra  deres  Foresatte, 
saa  tilstodes  ham  hvad  han  begjærde.  Derefter  tilskrev 
han  mig  til  Paris,  hvor  jeg  dengang  opholdt  mig,  for  at 
meddele  mig  sin  Bestemmelse,  og  gav  mig  Haab  om,  at 
han  snart  vilde  indtræffe  der,  for  at  tage  mig  med  til  Flo- 
Tenz.  Medens  jeg  nu  ventede  ham  med  stor  (Jtaalmodig- 
hed  fik  jeg  imidlertid  et  andet  Brev,  hvori  han  meddeelte 
mig,  at  just  som  han  vilde  reise,  havde  Gud  vakt  Leilig- 
hed  og  Haab  hos  ham  om,  at  oprette  nogle  Missioner  i 
Sverin  i  Meklenborg,  og  at  han  begav  sig  derhen  for  at 
see,  hvad  han  kunde  foretage  sig  til  Guds  Ære  og  Catho- 
likemes  Trøst ^);  derhos  gav  han  mig  Valget,  enten  at 
oppebie  ham  i  Paris  indtil  han  havde  udført  dette  Hverv, 
eller  komme  til  ham  i  Sverin  for  der  at  tilbringe  Vinteren 
med  ham.  I  min  Længsel  efter  at  gjensee  den  hellige 
Prælat  betænkte  jeg  mig  ikke,  men  begav  mig  tU  ham  i 
Sverin,    hvor   vi  i  Forening  tilbragte  ikke  blot  Vinteren, 


')  Sml  hå08  Lette  ovenfor  p.  54. 


EriodriDger  om  Niels  Steosen  —  Nicolaus  Steno.  63 

men  ogsaa  den  paafølgende  Sommer  for  at  faae  Bugt  med 
de  Hiodringer,  der  stillede  sig  mod  Oprettelsen  af  de  paa- 
tænkte  Missioner.  Men  da  nu  Alt  var  lige  ved  sin  Fuld- 
endelse og  vi  med  stor  Glæde  beredte  os  til  den  saa  ivrigt 
ønskede  Reise  til  Florenz,  blev  han  overrasket  af  den  Syg- 
dora, der  bortrev  ham  fra  denne  Verden. 

Forinden  jeg  imidlertid  beretter  Omstændighederne  ved 
hans  Død,  finder  jeg  det  nødvendigt  at  udhæve  den  Til- 
stand, i  hvilken  jeg  fandt  ham  ved  min  Tilbagekomst  fra 
Paris  til  Hamborg,  og  som  var  heelt  forskjellig  fra  den, 
hvori  jeg  havde  seet  og  kjeodt  ham  første  Gang  i  Bannover. 
Dengang  bestod  hans  Huusstand  af  to  Almisseuddelere,  af 
to  Adelsmænd  som  han  havde  omvendt,  og  af  hvilke  den 
ene  forrettede  Secretairtjeneste  hos  ham,  tre  Livreebetjente, 
af  hvilke  han  havde  omvendt  de  to,  og  af  en  Huusholderske, 
som  han  ogsaa  havde  gjort  til  Catholik.  flan  vilde  ikke 
holde  egen  Carosse,  men  naar  han  havde  en  saadan  behov 
forsynede  Hertugen  ham  dermed,  forspændt  med  to  Heste 
for  Toure  i  Byen  og  med  6  for  Landet.  Ved  Bordet  lod 
han  sig  aldrig  opvarte  af  sine  Tjenere,  som  han  lod  spise 
i  samme  Sal  og  samtidigt  med  sig  men  ved  et  eget  Bord; 
alle  hans  øvrige  Huusfæller  spiiste  med  ham  ved  hans  eget 
Bord,  hvor  der  aldrig  gaves  meer  end  4  Retter  og  Dessert, 
endskjøndt  der  ofte  kom  Herrer  fra  Hoffet  for  at  spise 
med.  Under  Maaltidet  holdtes  gudelig  Læsning,  hvilken 
han  altid  begyndte  med  den  hellige  Skrift,  hvorover  han 
stedse  strax  fremsatte  nogle  Betragtninger.  Forinden  man 
stod  fira  Bordet  holdt  en  af  Almisseuddelerne  en  kort  gudelig 
Tale,  passende  for  den  lille  Kreds.  Hele  hans  Huus  stod 
op  Kl.  6  om  Morgenen,  havde  en  halv  Time  til  at  klæde 
sig  paa,  hvorefter  holdtes  Bøn  og  Tale,  der  varede  en  Time. 
Derpaa  forelæste  han  dem  nogle  Linier  af  Bogen  oia  Ie%vi 


64  Wicbfeld. 

Christi  Efterfølgelse,  hvilken  han  satte  saa  høit,  at  han 
altid  bar  den  hos  sig.  Endelig  gik  man  hen  for  at  høre 
Messen,  hvis  Læsning  han  aldrig  forsømte  nogen  Dag, 
selv  under  de  voldsomste  Sygdorasanfald ,  kun  med  Und- 
tagelse af  hans  to  sidste  Levedage.  Jeg  har  ofte  seet 
ham  læse  Messen  under  saa  heftige  Anfald  af  Bugvrid  — 
hans  stadige  Onde  —  at  han  neppe  kunde  holde  sig  op- 
reist  for  Smerte.  1  Dagens  Løb  nød  man  Sacramentet,  og 
efter  Aftensmaaltidet,  forinden  man  gik  til  Ro,  holdtes 
Examen  over  Dagen  ledsaget  af  nogle  lydelige  Bønner. 

Da  han  efter  Hs.  Hhd.  Hertugen  af  Hannovers  Død 
var  draget  til  M&nster,  hvor  hans  Indtægter  ikke  længer 
vare  saa  betydelige,  var  han  nødt  til  at  indskrænke  sin 
Buusholdning;  han  sendte  derfor  sin  Secretair  og  sin  anden 
Cavaleer  ved  Navn  Vitsthum  til  Storhertugen  af  Toscana, 
som  havde  lovet  ham  Bistand  med  Hensyn  til  nogle  af 
hans  Tjenere;  han  anbragte  sine  Almisseuddelere  i  Mis- 
sionen for  Kjettere,  afskedigede  to  af  sine  Lakaier  og  be- 
holdt kun  en  Almisseuddeler,  en  Tjener  og  en  Kokkepige. 
Efter  sin  Tilbagekomst  tU  Hamborg  vilde  han  slet  ikke 
have  Nogen  til  sin  Opvartning.  Jeg  fandt  ham  uden  Hjem, 
uden  Opvartning,  blottet  for  alle  Livets  Bekvemmeligheder, 
mager,  bleg,  kjødløs,  men  derhos  saa  glad,  at  allerede 
hans  Aasyn  vakte  Andagt.  Han  var  klædt  som  en  Fattig, 
bedækket  med  en  gammel  Kappe,  den  han  bar  Vinter  og 
Sommer,  levede  som  en  virkelig  Armodens  Mand,  for- 
trøstende sig  ene  og  alene  til  Guds  Forsyn,  af  hvilket  han 
forventede  Liv  og  Underhold  fra  Dag  til  Dag,  idet  ban 
stedse  førde  Tertullians  Ord  paa  Læben:  «For  en  Christen 
gives  intet  Imorgen«.  Men  Forsynet  forlod  ham  ikke 
heller,  og  skjøndt  han  ikke  havde  anden  fast  Indtægt  end 
200  Rd.  til  sig  selv  og  50  Rd.  til  sin  Capellan,  hvilke  han 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  65 

modtog  af  Propagandacongn^egationen  i  Egenskab  af  apo- 
stolisk Vicar,  «aa  fandt  han  dog  altid  det  Fornødne  til  at 
afhjælpe  mangfoldige  Catholikers,  især  nysomvendtes,  Trang 
i  firoomie  Sjæles  Yelgjørenhed,  der  forsynede  ham  med  det 
Nødvendige  til  Almisseuddeling,  men  flremfor  Alt  i  Stor- 
hertugen af  Toscanas  rige  Gavmildhed,  der  aldrig  svig- 
tede ham. 

Bans  øvrige  Spægelser  gik  nu  til  Yderlighed;  han 
fastede  hver  Dag  indtil  om  Aftenen ,  med  mindre  han 
befandt  sig  alt  for  ilde.  Søndag,  Tirsdag  og  Torsdag 
spiste  han  kun  en  Portion  Vandsuppe  med  Urter  eller 
Grønt  eller  salt  Fisk,  men  han  nød  aldrig  Ejød,  Æg,  Mælk 
eller  frisk  Fisk.  Mandag,  Onsdag,  Fredag  og  Løverdag 
spiste  han  kun  Rugbrød  og  dertil  01,  som  var  hans  sæd- 
vanlige Drik,  da  han  aldrig  smagte  Vin.  I  den  stille  Vge 
spiste  han  om  Mandagen,  Tirsdagen  og  Onsdagen  kun 
noget  tørt  Brød  om  Aftenen,  om  Torsdagen  en  Suppe  af 
01  og  Rugbrød,  men  Fredag,  Løverdag  og  til  om  Aftenen 
Paaskedag,  levede  han  uden  at  nyde  nogetsomhelst  Andet 
end  Christi  Legeme  og  Blod.  Naar  jeg  bad  ham  om  ikke 
al  ødelægge  sig  saaledes,  og  naar  jeg  vilde  vække  Skrupler 
hos  ham  over  disse  Yderligheder,  svarede  han  mig,  at  det 
var  ham  klart,  at  det  var  Guds  Villie  at  han  fastede  i  saa 
Maade,  eftersom  han  derved  hverken  mistede  Kræfter  eller 
Helsen^). 

Jeg  begriber  i  Sandhed  ikke  hvorledes  han  kunde  ud- 
holde et  saadant  Levnets  Strænghed  ved  Siden  af  sine 
angribende  Functioner  og  den  lange  Tjeneste  i  Kirken  paa 
Helligdagene.  Hver  Dag  i  Paasken  prækede  han  om  Mor- 
genen   paa   Fransk ,    afholdt    dernæst    stor    Messe ,     og 


M  Sml.  Fabr.  III,  60. 

JUåt.  Tléå$kr,  3  R,  lY, 


66  Wichfeld. 

prækede  derefter  om  Eftermiddagen  tydsk.  Det  Samme 
gjorde  han  alle  Aarets  Søn-  og  Helligdage,  samt  een  Gang 
om  Fredagen  for  en  salig  Død;  alle  de  andre  Søgnedage 
holdt  han  i  Almindelighed  en  kort  Tale  i  Anledning  af 
vedkommende  Helgens  Liv  og  Levnet.  Om  Natten  sov  hao 
kun  nogle  faa  Timer  i  Klæderne  siddende  paa  en  Stol; 
plagedes  han  af  sit  sædvanlige  Onde,  meget  hæftigt  Bug* 
vrid,  lagde  ban  sig  paa  en  Smule  Straa,  uden  dog  at 
klæde  sig  af  og  kun  bedækket  med  en  ussel  Kappe  og  et 
gammelt  Tæppe,  der  udgjorde  alt  hans  Bohave,  og  hvormed 
han  hjalp  sig  paa  sine  Reiser,  især  om  Vinteren.  Paa 
denne  Aarstid  foretog  han  sig  nemlig  for  det  meste  sine 
Keiser  og  Missionsbesøg,  kjørende  paa  offentlige  aabne  Vogne 
i  Sne  og  Regn,  Nat  og  Dag,  i  den  strenge  Kulde  i  hine 
Egne ,  skjøndt  af  Naturen  meget  kuldskjær  og  ofte  aldeles 
gjennemfrossen,  uden  dog  nogensinde  at  kunne  bevssges 
lil  at  bruge  Muffe  eller  Vanter.  Han  forstod  med  en  for- 
underlig Behændighed  at  skjule  sine  Lidelser,  for  saaledes 
at  undgaae  al  Beklagelse  og  Bistand. 

Hans  Samtale  var  høist  behagelig  skjøndt  altid  af 
gudelig  Natur,  og  han  vidste  paa  en  beundringsværdig 
Maade  at  dreie  enhver  Samtale  og  ethvert  Emne  hen  til 
Guds  Ære  og  Sjælenes  Gavn^).  Dens  Gjenstand  var  ial- 
mindelighed  taget  af  de  tre  Sider  i  det  aandelige  Liv, 
Renselsen,  Oplysningen  og  Foreningen,  samt  de  Veie  der 
føre  Sjælen  til  en  kjærlig  Forening  med  Gud.  Baade  paa 
Grund  af  hans  Udtryk  og  af  det  nøie  Kjeudskab  til  hans 
Indre,  som  jeg  vandt  ved  det  mig  forundte  lange  Samliv 
med  denne  hellige  Prælat,  tør  jeg  vel  sige,  at  han  saa 
godt  som  uafbrudt  og  i  høi  Grad  befandt  sig  i  Andagt  og 


V  Sm).  hans  Lufte  ovenfor  p.  64. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  67 

Forening  med  Gud.  Hans  Glæde' og  Henrykkelse  traadte 
kjendelig  frem  naar  han  behandlede  hine  Emner,  og  det 
gjorde  han  med  saa  megen  Ynde  og  Lethed,  at  endog 
Kjettere  henreves  deraf;  og  ofte  omvendtes  ved  at  samtale 
med  ham.« 

Saaiedes  tilbragtes  Stensens  sidste  Leveaar.   Vel  staae 
de   i  denne  Skildring  mørke  og  sørgelige  for  os,  men  ved 
den  Hengivenhed  og  Enthusiasme,  der  have  ledet  Forfatterens 
Pen,  er  der  dog  udbredt  et  vist  varmt,  trøsteligt  Slgær 
over  dem,  idet  egen  Sjælero  og  indre  Tilfiredshed  i  For* 
ening    med  Andres  Beundring    derefter   synes    at   maatte 
forudsættes  som  Lønnen  for  saa  megen  Selvpinen,  For- 
sagelse og  utrættelig  Stræben.   Men  end  ikke  dette  naaedes 
tilfulde.    Den  store  Hobs  studsende  Beundring  kunde  vél 
nok   vækkes  ved  saadan  Selvpinen,   men   den  havde  vist 
aldeles  ingen  Betydning  for  Stensens  ydmyge  Gemyt,    og 
de  Forstandige  selv  blandt  Trosfæller  og  Venner  nægtede 
den  ligefrem    deres  Bifald.     Vi  have  seet  hvorledes  den 
fraraadtes  af  en  saa  hengiven  Discipel  som  Rose,  og  i 
langt  høiere  Grad  gjaldt  dette  med  Hensyn  til  de  catholske 
Geistlige;  ved  hans  Præstevielse  forbødes  det  ham  at  af- 
lægge  et  Løfte,    der    kunde    føre   i   denne  Retning;    sin 
Embedsstilling  i  Munster  maatte  han  forlade  væsentligt  paa 
Grand  af  det  Mishag,  hans  fremskridende  Levnels-Stræng- 
hed  der  havde  vakt;  og  udtrykkelig  udtales  Dadelen  skarpt 
om  end  høfligt,    i  en  Art  Embedsbrev  fra  Jesuiten  Joh. 
Sterech,  der  misbilliger    og  fraraader  hele  Stensens  ydre 
Fremtræden^).  . 


')  Manni  217.  Brevet  er  for  langt  til  at  meddeles  her,  men  inde- 
holder i  sin  Heelhed  saa  meget  Interessant,  bl.  m.  til  at  betegne 
Porskjellen  mellem  Stensens  og  Brevskriverens  Standpunkt  og 
Anskuelser  af  Forholdene  i  Verden,  at  det  vel  fortjener  at  kjendes. 
Det  meddeles  derfor  i  TiUægget  under  Nr.  il. 


68  Wichfeld. 

Egen  Tilfredshed  og  Tilfredsstillelse  med  Hensyn  til  sin 
Sjæls  Tilstand  og  Udbyttet  af  sine  Bestræbelser  i  Kirkens 
Tjeneste  naaede  han  ikke  heller.  Dette  fremgaaer  klart  af 
en  Række  Breve  fra  dette  Tidsrum  til  Sra  Arnolfini,  der, 
som  en  Samtidig  siger,  havde  Nøglerne  til  hans  Bjerte^), 
og  med  hvem  han  lige  til  sin  Død  vedblev  at  staae  i  en 
fortrolig  Brevvexling'). 

Saaledes  skriver  han  fra  MQnster  St.  Josephs  Dag 
leSS'^)  —  efter  at  have  omtalt  et  Par  geistlige  Venners 
Bortgang  —  -Og  jeg  lever  bestandigt  endnu  for  hver  Dag 
at  gjore  Skade  ved  min  Uvidenhed,    Forsømmelighed  og 

Lunkenhed. Jeg  har  ordineret  en  overordentlig  Mængde 

i  dette  mit  store  Stift,  og  til  min  store  Beskjæmmelse  finder 
jeg  nu,  at  mange  af  dem  vare  uværdige  dertil,  og  at  jeg 
kunde  have  opdaget  det,  og  udelukket  dem,  dersom  jeg 
havde  været  saa  aarvaagen  som  min  Kaldspligt  og  Sagens 
Vigtighed  bød.  Indlæg  derfor  Eders  Forbøn  hos  Gud,  at 
han  ikke  fordømmer  mig  for  Hines  og  mine  Forseelser. 
Disse  Egnes  aandelige  Trang  er  større  end  jeg  kan  be- 
skrive. —  Her  hersker  Fordærvelse  i  Opdragelse  og  Levnet 
saavel  blandt  flere  Ordensgeistlige  som  blandt  Lægfolk  ial- 
mindelighed.«  Efter  at  have  lykønsket  Damen  i  Anledning 
af,  at  hendes  Søn  var  indtraadt  i  Jesuiterordenen,  siger 
han  videre:  «Hvor  han  er  lykkelig  ved  at  have  underkastet 


M  Manni  235. 

*)  Disse  Breve  findes  bos  Manni  201  flg.  gjengivne  paa  italiensk,  men 
ere  erter  hans  Angivelse  slLrevne  paa  fransle  og  med  en  daarllg 
Haandslirift  De  kunne  tillige  tjene  til  at  fastsætte  TidsbestemmeUeD 
for  disse  Aar,  idet  man  af  deres  Datum  kan  see  hvor  Stensen  til 
de  forskjellige  Tider  har  opholdt  sig.  i  Hannover  er  han  rimellg- 
viis  blevet  Ul  1680,  thi  indtil  dette  Aar  ere  hans  Værker  trykte 
der,  og  1679  døde  hans  Beskytter  Hertugen.  Brevene  fra  MQnster 
ere  daterede  1683,  fra  Hamborg  1684  og  fra  Sverin  1685  og  1686. 

*;  MnDDi  202. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  69 

sig  ea  saa  hellig  Ordens  Myndighed!  Hvem  veed  om  jeg 
ikke  har  forfeilet  et  lignende  Kald,  og  om  det  ikke  var  for 
at  straffe  mit  Hovmod,  at  Herren  ophøiede  mig  til  en 
Værdighed,  som  vorder  min  Fordærvelse.  Bed  for  mig, 
at  Gud,  hvis  det  skulde  være  at  jeg  kan  tjene  ham  bedre 
i  Skikkelse  af  Ordensgeistlig ,  da  vil  give  mig  Kraft  til  at 
befrie  mig  ft'a  det  Nærværende,  og  ende  mit  Liv  under 
Klosterlefte,  for  derved  at  afsone  alle  mine  Forsømmelser, 
min  Uvidenhed  og  Lunkenhed,  før  jeg  stedes  for  Dommen.« 

Mfinster,  Aften  før  St.  Ignazii  Dag  1683'). 
«Naadige  Frue!  I,  tO  hvem  Gud  har  givet  mig  som 
aandelig  Søn,  har  handlet  vel  i  at  meddele  min  Vankel- 
modighed og  mine  Tvivlsmaal  tU  Pater  G.,  for  hvem  jeg 
stedse  har  næret  særdeles  Høiagtelse.  —  —  Østerrigs 
Elendighed  (i  Krigen  med  Tyrkerne  d.  A.)  burde  gjøre  os 
alle  til  Hellige;  men  jeg  tilstaaer  min  Usselhed,  jeg  føler 
mig  maaskee  mindre  bevæget  derved  end  nogen  Anden, 
jeg  har  den  stærkeste  Trang  til  mine  Venners  Forbøn, 
eftersom  jeg  kun  ved  dem  kan  opnaae,  at  Gud  forbarmer 
sig  over  mig.« 

Hamborg,  24  Sept.  1684*). 
•Madame!    Min    høisthædrede  Moder  i  Gud!    Eders 
Opfordringer  med  Hensyn  til  min  Sjælesørger  træffe  ikke; 
thi  siden  jeg  er  bleven  Biskop,  synes  det  som  om  Gud 


*)  Manni  210.  Ogsaa  andre  Smaatræk  i  disse  Breve  ere  YSrd  at 
lægge  Mærke  Ul.  1  dette  udtaler  han  saaledes  i  Anledning  af  det 
forestaaende  Paveyalg  som  ønskeligt,  at  der  maa  udnævnes  en 
Pave,  som  baade  er  skikket  Ul  Pave  og  verdslig  Regent.  Ander- 
ledes tænker  man  i  vore  Dage. 

Straffet  ved  Fru  Arnolflnis  haardnakkede  Tanshed,  fordi  han 
bar  tUladt  sig  at  spørge  Ul  en  vis  Abbedisses  Befindende,  gjør 
ban  sin  Undskyldning  for  at  have  scandaliseret  hende  med  uUdig 
Nysgjerrighed. 

>)  Manni  212. 


70  Wichfeld. 

stedse  har  ladet  mig  forblive  paa  Steder,  hvor  Mistilliden 
mellem  mig  og  mine  Skriftefædre  bestandig  har  ftmden  ny 
Næring.  Ved  min  første  Ansættelse  var  der  kun  een  Art 
Ordensgeistlige ,  og  skjøndt  jeg  af  al  Magt  lod  dem  for- 
staae,  at  jeg  ikke  vilde  gjøre  Indgreb  i  deres  Privilegier, 
men  kun  ønskede  ogsaa  selv  at  staae  Sjælene  bi,  saa  havde 
jeg  nok  at  gjøre  for  ikke  stundom  at  blive  Uvenner  med 
min  Skriftefader.  —  Saaledes  omtrent  vedblev  det  paa 
andre  Steder  —  og  paa  mit  nuværende  Opholdssted  er  der 
hengaaet  Maaneder,  uden  at  jeg  har  forhandlet  Andet  med 
min  Skriftefader  end  nogle  ubetydelige  Punkter  angaaende 
Skriftemaalet,  og  det  fordi  jeg  har  været  nødt  til  at  skifte 
to  Missionærer,  og  heraf  har  jeg  havt  saa  megen  Sorg,  at 
jeg  næppe  kan  beskrive  det. 

Det  synes  som  om  allerede  Navnet  Biskop  er  nok  til 
at  vække  Munkenes  Uvillie,  og  skjøndt  jeg  ikke  foretager 
mig  nogensomhelst  Myndighedsgjerning  og  forhandler  alt 
Nødvendigt  med  deres  Foresatte,  saa  hersker  der  dog  altid 
Mistillid  mellem  os Jeg  giver  Andre  aandelige  For- 
skrifter, og  dog  følger  jeg  dem  ikke  selv.  Omsorg  for  for- 
skjellige  Steder  har  været  mig  paalagt,  og  jeg  har  ikke 
været  istand  til  at  opfylde  min  Pligt  paa  et  eneste.  Er 
min  Frygt  da  ugrundet?  Især  naar  jeg  betænker  hiin  hel- 
lige Qvindes')  skrækkeligt  dømmende  Ord:  at  Gud  for  at 
straffe  denne  syndige  Verden  har  overdraget  dens  Styrelse 
til  forvorpne  Prælater^  Og  dog  —  midt  i  alle  mine  Vild- 
farelser, som  jeg  tilfulde  erkjender,  uagtet  mine  Sjæle- 
sørgeres Forsømmelser,  stædt  t  denne  Verdens  Farer  og 
elendigste  Elendighed,  tilbringer  jeg  mit  Liv  uden  Taarer 

og  uden  Smerte,  jeg  staaer  som  en  Død,  der  ikke  nærer 

♦ 

V  Sta  Brigida? 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  71 

Frygt  for  Noget.  Bed  da  til  Gud,  at  han  forunder  mig  Eet 
af  To ,  enten  at  jeg  maa  opfylde  de  Pligter  der  paalivile 
mig,  eller  at  jeg  maa  trække  mig  tilbage  derfra  for  at 
indskrænke  min  Omsorg  til  min  egen  Sjæls  Frelse!  samt 
staa  mig  bi,  for  at  jeg  kan  berede  mig  til  en  salig  Død. 
Sandt  er  det,  at  den  største  Naade  der  kunde  times  mig 
var,  at  jeg  gjordes  værdig  til  Martyrdom,  men  dertil  har 
jeg  kun  gjort  mig  altfor  uværdig.  Jeg  har  altsaa  intet 
Sled,  hvorhen  jeg  kan  vende  mig,  uden  til  Guds  Venners 

Forbøn. BvUken  Forskjel  er  der  ikke  mellem  den 

Religiøsitet  der  findes  i  Italien  og  her.  Det  forekommer 
mig,  som  om  vi  her  vare  mere  catholske,  men  her  er  kun 
foa  som  af  egen  indskydelse  hengive  sig  til  Gud,  og  de 
Andre  undslippe  mig.  Stundom  oplives  jeg  ved  Mindet 
om  alt  det  Gode  jeg  har  seet  i  Italien,  men  selv  det  vækker 
min  Frygt,  eftersom  jeg  kun  alt  for  lidt  efterligner  hvad 
jeg  hist  havde  for  Øie. 

Hamborg '). 

Den  aandelige  Elendighed  her  paa  Stedet  er  stor,  og 
vor  arme  Mennesliehed  trænger  højlig  til  fremmed  Forbøn, 
for  fra  Gud  at  erholde  Fred  og  Enighed  mellem  os  Andre. 
Betragter  jeg  mig  selv,  da  føler  jeg,  at  Kræfterne  svigte, 
og  jeg  frygter  Guds  alvorlige  Vrede  formedelst  den  Andel, 
det  behagede  ham  at  lade  Eder  have  i,  at  jeg  var  saa 
lykkelig  at  indtræde  i  hans  hellige  Kirke. 

Sverin  17  Dec.  1685'). 

Efter  at  have  trøstet  Sra  Arnolfini  i  Anledning  af  bendes 
Gemals  Død,  skriver  han  fremdeles:  Hvad  angaaer  min 
Lunkenhed,  min  Forsømmelighed  og  min  Uvidenhed,  der 
have  bragt  mig  saavidt,  at  jeg  ikke  kjender  mig  selv  mere, 


^)  Manni  237.  V  Manni  240. 


72  WichfelcL 

da  veed  Gud,  at  jeg  er  træt  af  alt  dette.  Jeg  erkjender 
den  ene  Deel  af  mine  alvorlige  Embedspligter  og  præker 
for  Andre,  at  de  ville  blive  fordømte,  som  ikke  af  yderste 
Evne  stræbe  at  opfylde  deres  Pligter  i  den  dem  anviste 
Stilling;  og  saa  lever  jeg  som  om  deres  Sjæle  ikke  angik 
mig,  for  hvis  Frelse  jeg  dog  netop  er  bidsendt. 

Bed  Gud,  at  han  vil  ynkes  over  mig  og  over  alle  de 
Sjæle,  han  har  anbetroet  min  Varetægt,  og  at  han  vil 
skjænke  mig  fornødent  Lys  og  Styrke  til  at  tjene  dem  alle, 
for  at  ingen  paa  Dommens  Dag  skal  jamre  sig  over  at 
min  Tryghed,  Forsømmelighed,  Uvidenhed  og  deslige  Mangler 

var  Skyld  i  hans  Fordømmelse. Jeg  havde  haabet  al 

skulle  have  styrket  mig  ved  Eders  Lands  Aandepust,  men 
Gud  har  paany  skikket  mig  til  Egne ,  hvor  jeg  er  endnu 
blindere  end  noget  andet  Sted.  Eders  Forbøn  vilde  dog 
gavne  meget,  thi  jeg  finder  saa  mange  Intriger  hos  Per- 
soner, hos  hvem  jeg  burde  have  fundet  anderledes  Tillid, 

at  jeg  ikke  længer  vover  at  haabe. Vare  vi  her 

tilsammen,  da  skulde  1  fornemme  dette  Lands  aandeiige 
Nød,  men  især  mit  ^jertes  Forhærdelse,  der  er  saa  stor, 
al  jeg  lever  hen  uden  at  være  synderlig  rørt  derover;  kun 
naar  jeg  skriver,  som  i  dette  Øieblik,  mærker  jeg  vel 
nogen,  men  dog  kun  en  ringe  Rørelse.  Gud  forbarme  sig 
over  mig  og  over  os  alle  I » 

Stensen  ansaae  de  Dødes  Dag,  den  2den  Novbr.,  paa 
hvilken  han  havde  omvendt  sig,  for  sin  rette  Fødselsdag, 
og  feirede  den  stundom  ved  at  tilskrive  sin  aandeiige 
Moder;  der  haves  saaledes  et  Brev  af  2den  Novbr.  1684, 
som  dog  er  mindre  vigtigt,  men  endnu  1686,  ikke  fire 
Uger  før  sin  Død,  tilskrev  han  hende  paa  denne  Dag  bl.  A. 
Følgende : 


ErindriDger  om  Niels  Stenseo  —  Nicolaus  Steno.  73 

STorin,  de  Dødes  Dag  1686^). 
Min  kjæreste  Moder  i  Jesu  ChristI 
Idag  have  vi  atter  de  Dødes  Dag  —  min  Omvendelses 
Dag.     Aareoes  Antal  voxer,  men  ikke  med  dem  min  Tak- 
nemmelighed;   snarere  den  utaknemmeligste  Ligegyldighed 

over  endnu  at  befinde  mig  blandt  de  Levendes  Tal. 

Jeg  lever  her  paa  et  Sted,  hvor  Antallet  paa  Catholikeme 
er  høist  ringe,  og  blandt  dette  ringe  Antal  er  der  kun 
fiia,  der  skjænke  mig  Tilfredsstillelse.  Den  bellige  Kirke 
bar  havt  den  Tanke  at  udstede  det  bestemteste  Forbud 
mod  Omgang  og  fortroligt  Forhold  med  Kjetterne;  Catho- 
likeme, der  ledes  med  Forsømmelse,  blive  derved  værre 

end  hine. Jeg  venter  fra  Postdag  til  Postdag  hvad 

fls.  Hellighed  bestemmer  med  Hensyn  til  mig,  om  jeg  skal 
forblive  i  disse  Lande  saa  godt  jeg  kan,  eller  om  jeg  skal 
.Irage  til  Trier,  hvis  Churfyrste  kalder  mig,  eller  om  jeg 
maa  vende  tilbage  til  Italien.  Guds  Viilie  skeel  Det  er 
mit  eneste  Ønske. 

Min  høit  hædrede  Moder  i  J.  C,  Eders  uværdigste  Træl 
Niccolé,  Biskop  af  Titiopolis. 

I   en  saadan  aandelig  og  legemlig  Elendighed  var  en 
Mand  nedsunken,  som  endnu  ti  Aar  tilbage  kappedes  med 
de  ferste  blandt  Europas  Videnskabsmænd.     Bevæget  ved 
indtrængende   Overtalelser    og    egen   opblussende   Følelse 
havde  han  valgt  en  ny  Troesbekjendelse,  som  dog  maaskee 
ddrig  ret  fik  Magt  med  hans  halvt  slumrende  Barndoms- 
tro;  miskjendende  sine  Gaver  og  Anlæg,  og  i  saa  Hen- 
seende urigtigt  bedømt  af  Andre,   havde  han  opgivet  sin 
hidtidige  glimrende  Løbebane   for  at  betræde  en  ny,  der 
stedse  blev  ham  trangere  og  trangere;  givende  efter  for 

*)  MaoDi  246. 


74  Wichfcld. 

Menneskehjertets  gaadefulde  Hang  til  Selvplagen,  havde  han 
paalagt  sig  en  forfærdende  Række  af  Pinsler,  som  næppe 
kunde  skjænke  den  tænkende  Mand  Tilfredsstillelse  og  end 
ikke  formaaede  at  døve  Sjælens  nagende  Sorger;  forgjæves 
hankede  han  sine  Hænder  tilblods  paa  den  romerske  Kirkes 
Døre,  gjennem  hvilke  den  oprindeligt  protestantiske.  Natur- 
studiet hengivne  Nordbo  dog  aldrig  ret  kunde  finde  Ind- 
gangen —  da  forbarmede  Skjæbnens  Herre  sig  over  ham 
og  udfriede  ham,  om  end  gjennem  endnu  haardere  hidtil 
ulyendte  Smerter,  fira  Jordelivets  Labyrinth. 

Hans  egentlige  Dødsaarsag^)  var  en  hæftig  Betændelse 
i  Underlivets  forskjellige  Dele,  der  udbrød  sidste  Trinitatis 
Søndag*)  den  21deNovbr.,  og  efter  utrolige  Smerter  3  Dage 
derefter,  d.  25de  g.  St.  udslukkede  hans  Livs  Lys.  Den 
menes  af  Rose  at  hidrøre  fra  den  Anstrængelse ,  hvormed 
han  i  8  Dage  og  Nætter  uafbrudt  havde  pleiet  Hertugens 
døende  Almisseuddeler  —  den  eneste  catholske  Præst  der 
i  Landet  -^  men  den  maatte  komme  som  nødvendig  Følge 
af  den  unaturlige  Levemaade  han  i  saa  mange  Aar  havde 
underkastet  sig.  Selv  nu  vilde  han  ikke  give  efter,  men 
læste  endnu  om  Søndagen,  skjøndt  under  de  voldsomste 
Smerter,  Messen  og  prækede  to  Gange,  holdt  om  Man- 
dagen Messe  og  Tale,  lagde  sig  om  Tirsdagen  paa  en 
Bænk  eller  paa  Gulvet,  og  først  om  Onsdagen  tillod  han, 
at  man  redte  ham  en  Seng,  paa  hvilken  han  lagde  sig 
kun  dækket  med  sin  gamle  Kappe.  Ved  hans  Dødsleie 
fandt  en  Kamp  Sted  i  og  om  en  Sjæl,  der  bliver  dobbelt 

')  I  det  Følgende  er  fremdeles  Roses  Haandskrift  fulgt,  hvormed  kan 
sammenlignes  en  Indberetning  fra  Stensens  Gapellan,  Gasp.  Engelbr. 
Sehmal,  aom  paa  den  Tid  Stensen  døde  fungerede  som  Haas- 
capelian  hos  Storhertugen  af  Etruriens  Resident  i  Hamborg,  Kerkring. 
Mannl  251.    Lett.  Ined.  II,  49. 

V  J  Hdskr.  benævnes  den:  sidste  Pintsesøndag. 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  75 

gribende,  fordi  det  var  en  Barnesjæl  der  var  Gjenstand  for 
Kampen.  Rose  skriver  derom  paa  sin  fanatiske  Maade: 
•Han  tilskrev  derpaa  ,H.  H.  Storhertugen  af  Toscana  og 
takkede  ham  for  sidste  Gang  for  al  den  Godhed  han  havde 
modtaget  af  ham  i  dette  Liv,  og  udbad  sig  tillige  hans 
Beskjrttelse  for  tre  aandelige  Børn,  han  paa  den  Tid  havde 
om  sig  og  som  han  havde  avlet  —  engendré  —  i  J.  C, 
nemlig  en  ung  Adelsmand  fra  Hertugdømmet  Preussen  af 
Boset  Pilgrant,  mig  og  min  Brodersøn.  Denne  sidste  var 
et  Barn  paa  12  Åar,  som  han  kort  iforveien  havde  mod- 
taget fra  dets  Fader,  der  ogsaa  var  omvendt  til  Troen, 
men  uden  Moderens  Vidende,  der  var  en  meget  hæflig  Til- 
hængerinde  af  Luther.  Da  hun  kun  havde  dette  ene  Barn, 
havde  hun  stedse  kjælet  saa  meget  for  det,  at  det  kun 
med  stor  Bedrøvelse  blev  hos  os,  og  kun  tænkte  paa, 
hvorledes  det  kunde  komme  hjem  til  Moderen.  Men  uagtet 
Drengens  store  Ungdom  blev  han  saa  rørt  ved  den  hellige 
Prælats  Exempel,  hvem  han  saa  trods  uendelige  Smerter 
udaande  ikke  alene  i  Taalmodighed  men  i  Glæde,  og  som 
to  Gange  paa  det  kjærligste  opfordrede  ham  til,  aldrig  at 
forlade  mig  saa  længe  han  —  Drengen  —  levede,  at  led- 
sage mig  overalt  og  forblive  tro  i  Naaden,  at  jeg  efter 
Modtagelsen  af  den  sidste  Velsignelse  fandt  Barnet  aldeles 
forandret.  Han  havde  ingen  anden  Begjæring  end  at  af- 
Isgge  sin  Trosbekjendelse ,  hvortil  han  hidtil  ikke  havde 
Teret  at  bevæge.  ,  Han  glemte  sin  Moder,  som  har  an- 
vendt alle  optænkelige  Midler  for  at  faae  ham  tilbage,  uden 
at  hun  dog  har  kunnet  røre  Barnets  Hjerte,  og  uden  at 
det  er  lykkedes  hende  at  bortføre  ham.  Denne  Naade 
skyldes  vistnok  kun  vor  hil.  Prælats  underftiide  Forbøn  i 
Bimlen,  thi  uden  en  vidunderlig  Hjælp  fra  Gud,  som  har 
standset  alle  denne  Kvindes  Skridt  og  skjænket  os  uvetil^l 


76  Wichfeld. 

Hjælp  ved  sine  Tjeneres  Bistand,  vilde  jeg  aldrig  have 
været  istand  til  at  bringe  Barnet  tii  Florenz,  hvor  vi  nu 
nyde  Storhertugens  overordentlige  Godhed.« 

Den  Døende  havde  den  Græmmelse  at  maatte  savne 
geistlig  Bistand  ved  sin  Bortgang,  da  Stedets  Præst  nylig 
var  død  og  en  Jesuiterpater  i  Lubek,  til  hvem  der  blev 
skrevet,  ikke  kunde  komme  tidsnok.  Han  udtalte  derfor 
to  Gange  med  lydelig  Røst  følgende  offentlige  Skriftemaal: 
«Jeg  skrifter  for  Dig,  min  Gud!  for  den  Hellige  Jomfru,  og 
for  alle  Paradisets  Helgener,  at  jeg  har  fornærmet  Eder 
utallige  Gange.  Jeg  har  ofte  afholdt  den  hellige  Messe 
uden  den  Andagt,  der  skyldes  et  saa  stort  Mysterium ;  jeg 
har  meer  end  een  Gang  fremsagt  Gudstjenestens  Ord  med 
Forsømmelighed;  jeg  har  lagt  Hænder  paa  mangfoldige 
Uværdige,  som  upaatvivleligt  have  profaneret  Eders  hellige 
Altere,  og  som  ville  opfylde  Eders  Kirke  med  Skjændsel. 
Ak!  hvor  volder  ikke  denne  Haandspaalæggelse  mig  Uro. 
Jeg  beder  ydmygeligt  hver  den  jeg  har  fornærmet  om  For- 
ladelse, og  jeg  forlader  hver  Den,  der  har  fornærmet  mig. 
Jeg  takker  Dig,  min  Gud!  for  den  store  Barmhjertighed, 
Du  har  viist  mig  ved  at  kalde  mig  til  den  catholske  Tro 
og  føre  mig  ind  i  Kirkens  Slgød,  udenfor  hvilken  der 
ikke  gives  Frelse.  Jeg  føler  et  dybt  Mishag  ved  at  døe 
uden  det  sidste  Sacramento,  men  dog  forsikkrer  jeg  for  al 
Verden,  at  jeg  døer  med  de  Følelser,  der  anstaaer  en  ret 
catholsk  Christen,  og  i  den  fuldkomneste  Underkastelse  under 
den  hellige  Kirke. »  Hans  Smerter  tiltog  imidlertid  i  en 
utrolig  Grad;  uagtet  al  anvendt  Lægehjælp  var  hans  ud- 
spilede Legeme  næsten  bristefærdigt,  han  vedblev  selv  taal- 
modig  og  hengiven  at  søge  Trøst  og  Bistand  i  Bønnen; 
da  udstødte  han  omsider,  omgiven  af  en  lille  dybtrørt 
Skare  af  sine  faa  Troesfæller   og   nogle   enkelte  Lutbe- 


Erindringer  om  Niels  Stensen  —  Nicolaus  Steno.  77 

ranere,    sit    sidste   Suk    med    Paakaldelse    af  Frelserens 
NaTD. 

Iklædt  den  biskoppelige  Dragt,  som  maatte  hentes  fra 
Hamborg,  blev  Liget  udstillet  i  Capellet  i  Hertugen  af 
Meklenborgs  Palads  i  Sverin  d.  6te  Decbr.,  og  efterat  Be- 
gravelsesceremonierne, saaledes  som  han  selv  havde  befalet, 
vare  afholdt  simpelt  og  fattigt,  blev  det  samme  Aften  flyttet 
til  den  lutherske  Cathedralkirke  i  Sverin  for  at  henstaae, 
indtil  nærmere  Bestemmelse  kunde  indhentes  fra  Toscana. 
Hans  Efterladenskab  var  saa  fattigt,  som  hans  legem- 
lige Liv  havde  været.  Det  bestod  i  en  Pung  som  han  i 
Dødens  Stund  trykkede. Rose  i  Haanden  og  som  indeholdt 
to  pontiflcale  Ringe,  hans  lille  Brystkors,  aldeles  simpelt, 
smykket  med  Reliqvier  især  af  St.  Ignaz  af  Loyola,  St. 
Franciscus  Xaver  og  Philip  af  Neri.  Hans  Bohave  og  Klæder 
bestod  ikke  af  Andet  end  en  ussel  sort  Klædning,  en 
gammel  Overkjole  og  hans  gamle  Kappe ,  to  Skjorter  grove 
som  af  Sækkelærred,  nogle  smaae  forslidte  Lommetørklæder, 
som  han  ogsaa  brugte  til  Halstørklæde  og  en  ulden  Nat- 
hue, som  han  sov  med  om  Natten  og  brugte  paa  Reiser 
om  Dagen;  den  beskrives  som  saa  ussel,  at  en  Staader 
ikke  vilde  have  taget  den  op  paa  Veien.  Han  besad  ogsaa 
en  Kuffert  med  Embedsklæder,  som  han  havde  baaret  i 
bedre  Dage  i  Hannover  og  Munster,  og  ved  sin  Afreise 
herfra  overleveret  til  Priorinden  i  et  Nonnekloster,  for 
hvilket  han  havde  været  Sjælesørger.  Endelig  fandtes  flere 
af  hans  Bøger  og  Haandskrifter  af  theologisk,  Controvers- 
og  andet  gudeligt  Indhold. 

Hans  sidste  Aars  inderlige,  uopnaaede  Ønske,  atter  at 
komme  til  Italien,  skulde  fuldbyrdes  paa  hans  afsjælede 
legeme,  idet  Storhertugen  af  Toscana  lod  det  bringe  til 
Florenz  og  hæderligt  begrave  i  St.  Laurenzii  Kirke)  \\NOt 


78  Wichfeld. 

der  reistes  en  Mindesteen  over  den  Afdøde  med  felgende 
Indskrift : 

Nicolai  Stenonis 

Episcopi  Titopolitani 

Viri  deo  pleni 

Quidquid  mortale  fuit  hic  situm  est 

Dania  genuit  heterodoxum 

Hetruria  orthodoxum 

Roma 

Virtute  probatum  sacris  infuiis  insignivit 

Saxonia  inferior 

Fortern  evangeiii  asserlorem  agnovit 

Demum 

Diuturnis  pro  Christo  laboribus 

Ærumnisqve  confectum 

Sverinum  desideravit 

£cclesia  deflevit 

Florentia  sibi  restitui 

Saltem  in  cineribus  voluit. 

A.  D.  MDCLXXXVIl  % 


*)  Dette  Aarstal  angiver  efter  Ordføiningen  Tiden,  da  Stensena  Lig 
blev  nedsat  i  St.  Laurentii  Kirke.  Dødsaaret  angives  af  Øien- 
vidnerne  Rose  og  Schmal,  Lett.  ined.  Il,  49  til  1686.  Det  maa 
altsaa  være  en  Feiltagelse,  naar  Fabroni  III,  59  Not  20  anfører,  at 
Resident  Kerckring  har  tilmeldt  Storhertugen  af  Etrurien,  at  Steoaen 
skulde  være  død  1687.    SmI.  N.  M.  Petersen  III,  290—91. 


Tillæg  til  Steosens  Levnet.  79 

II. 

Tillæg. 
I. 

Tre  ikke  forhen  odglvne  Breve  fra  Stensen. 

H. 

OYersættelse  af  et  Brev  til  Stensen  fra  Joh.  Sterech,  Jesuiterpater. 

III. 

Prever  af  Overssttelse  af  Nic.  Stenonis :  De  solldo  intra  solidum 

natoraliter  contento  dissertationis  prodromus. 


I. 

Paa  det  store  Kongelige  Bibliothek  findes  de  originale  Haandskrifter  til 
efterfølgende  trende  Breve  fra  Stensen,  af  hvilke  de  to  første  ere  skrevne 
med  en  ret  zirllg  ren  Skrift.  Det  tredie  mangler  Overskrift  ogDatum, 
men  da  der  paa  tredie  Side  forekommer:  amice  Borr.  (Borrichie),  maa 
det  være  bestemt  til  Ole  Borch ,  og  da  det  omtaler  italienske  Forhold, 
samt  som  Dagens  Nyhed  melder  Cardinal  Leopolds  Død,  som  indtraf 
10de  Novbr.  1675,  er  herved  Tid  og  Sted  betegnet.  Det  er  skrevet 
mindre  tydeligt;  paa  flere  Steder  findes  Rettelser,  hvilket  i  Forbindelse 
med  den  manglende  Overskrift  kunde  tyde  paa,  at  det  var  en  Klade. 
1  sin  Heelhed  er  det  skrevet  paa  Dansk,  men  italiensk  Titulatur  og 
Underskrift,  samt  stadig  Indblanden  af  Latin  vise,  at  Brevskriveren 
havde  ophørt  at  være  ret  fortrolig  med  Modersmaaiet. 


An  Myn  Hæær 

Myn  Bæær  Gravius 

Professeur 
tot 
Uytrecht. 
Vir  celebenrime. 


Nibil  gratius  roihi,  &  amicis,  quos  nominas,  contingere 
potnit  humanissimis  tnis  litteris,  adeo  multa  tui  in  nos  amoris 
srgninenta  continent:  testaris,  placuisee  tibi,  quæ  pauca  hic 
prmtare  voluimas,  potius,  qunm  præstiterimus ;  adventumque 
noitnim  vehementer    desideras;    &    quo   fortius   argeas,    ædes 


80  Wlchfeld. 

Dobis  tuas,  ipsamque  te  totam  liberaliter  offers.  Vellem,  qiUB 
ezigis:  sed  nec  nostra  tanti  æstioiamus,  at  expectationi  de  iltit 
tuæ  paria  futura  speremus;  Dec  fas  oneri  esse,  cni  asui  esse 
Don  licet:  quæ  rationes  si  param  apud  te  valuerint,  amici  in 
ædibus  nostris  graviter  decumbentis  morbus  omni  ezcasatione 
major  erit.  Absque  eo  esset,  nihil  Dobis  optatius  foret  doc- 
tissimo  illo  contuberDio,  ubi  cam  humanitate  eruditio  de  palma 
contendunt.  Per  absentiam  nostram  ex  urbe  non  licuit  mihi 
clarissimam  dematium  amplexarL  Doleo  nihil  mihi  ad  maniu 
esse  ex  illis,  quæ  desideras:  nec  enim  ullum  de  meo  discursu 
exemplar  bue  afferre  mecum  potui  propter  longas  et  difficilet 
itineris  ambages;  nec  vel  de  Ætnæ  incendio,  yel  desubversione 
Ragusæ  præter  confusam  notitiam  babeo  ex  forte  obuiomm 
colloquiis  haustam.  Dnus  Thevenotius  et  uterque  Swammerdias^) 
te  salutant,  ut  et  Dnns  de  Bmyn,  cni  nt  et  reliquis,  quos 
mihi  amicos  conciliasti,  meis  verbis  salntem  dicere  ne  gra- 
yeris.    Vale  et  me  amare  perge. 

Amslelod.  20  Apr.  1670.  Tni 

Studiosissimas 
Nicolaus  Stenonis. 


J^.^-^^  Viro  celeberrimo 

Dno  Grevio 
Professor! 
Ultrajecti. 
Vir  Clar»«  


Exspectata  diu  occasione  Te  salutandi,  dum  Ultrajectam 
transeo  minime  frui  licet,  tum  quod  hæc  intempestiva  hora  sit, 
tom  quod  digressum  differre  argens  ratio  non  patiatur.  Ultimæ 
litteræ  ex  Italia  Sere"*""  Magnum  Ducem  gravi  morbo  correp- 
tum  referunt,  cum  exigua  spe  evadendi;  unde  teneor  quam  ce- 
lerrime  Florentiam  pergere.    Vale  vir  Celeberrime,  et  cum  yetitam 

V  5JC. 


Tillæg  til  Stensens  Leynet.  81 

mihi  Te  præsentem  amplezari,  Tu  absentem  amore  aolito  pro- 
teqni  ne  fprayeris,  iteram  Valc. 

Ad  moenia  Ultrajecti  8  Juni  1670. 
Amicos  salntare,  tnihique  fayentes  reddere  ne  recuses, 

T.  T. 
Nicolaus  StCDonis. 
3. 
Sig"  mio  Col"« 

Att  band  ey  modvtaaende  ^)  bansz  idelige  forbindriDger  saa 
wel  aff  bansz  prawif  »om  aff  Rectoratu  mig  ibakommer,  ocb  med 
swar  foraickrer  om  sitt  gode  Hiertelag  imod  mig,  er  mig  inder- 
figen  kiertt,  onsker  bannem  Gudsz  krafftige  Naade  till  att  er- 
lange   dett   gode   uden    builckett  altt  andett  Qott  ickun  tiener 
till  att  formeere  ewige  bedroffnelse.    Jeg  tacker  Gud,  som  hår 
fortt  mig  till  Ecclesiam  arUiquisnmam  aolam  habeniem  omnes  illos 
durracUreSy   quos  vera  Ecclenæ  aacra  Scriptura  adscribit,    et  do- 
eerUem   atque   obaervantem  omnia  illa,   quæ  S,  Ser,  docet,   in  qua 
per  åepUm  aacula  majores  noatri  aalutem  auam  operaH  aunt.     Jeg 
nesten   dagligen  udj    memento  pro   mortida   opdrager  Gud    mine 
affdode    slecht     ocb    wenner    ingen    fordommende,    ej^}    som 
Jeg   skulde  troe  att  nogen  kunde  worde  Salig  extra  Eccleaiamy 
mensz    udj    dend    forhaabning    att    den    maaskee    defectu  'occa- 
aionU    agnoacendi    veritatem    CathoUcam    explicite,     implicita  fide 
credendo    quod   credit  Eccleaia    aancta    Caiholica    kunde    in   hora 
mortia  baffne    erholdett    aff   Gud    actum   contritibnia   som  kunde 
aupplere    de/ectum    abaolutionia   huiicken    abaoItUionem   extra    legi- 
timum   aacerdotium     ingen     findes.       Att    Jeg    ocb    exemplo     S. 
Auguatini  kunde  een  gang  meditere  libroa  retractionum  skulde  ey 
weere    umueligt,    efftersom    mig    letteligen    dett   samme    kunde 
wederfarisz   som    bannem    er    wederfarett,    dett   er    att  ligesom 
band  principio  converaionia  skreff  adskilligt,    som    ey  udi   alting 
kom   offuereensz    med    aenau   cathoUco,    ocb   jeg    kunde    baffue 
retenered  nogle  prcejtidicia  Lutheraniami  elier  philoaophiæ  modemæ^ 

')  ey  modstaaende  3:  non  obstante,  uanseet. 

')  I  det  orig.  Ms.  findes  efter  *ey»  et  gjennenistreget  •fordi«. 

Mhi.  TIdtåkr.  J  R.  IV.  ^ 


82  Wicbfeld. 

huilcke    tillagende    in   doctrina   Catholica   Jeg   kande   reiractere, 

mensz  ligesom  S.  Attgustinus  semd  ex  Manichao  facUts  Caiholicuå 

aldrig    igien    blefF  ManichauSj    mensz    dagligen    meer  och  roeer 

lerde   att  kiende  deerisz  elendighed,  saa  ech  Jeg  aetnd  ex  Lu- 

therano  factus  CathoUcus  haabisz  Jeg  Gud  mig  wel  bewarer  Jeg 

aldrig  meer  med  Luther  anis  holder  Catholicos  for  affgudszdyrckere, 

ChriaU  fortienestes  foracterc,  antichrisU  effterfolgerc,  etc.  menas 

att   hånd    som    hidindtil  saa  och  ydermeere  lader  mig  see  den 

elendige    stand    udaff    huilcken   hånd   mig   hår   udryckett,    de 

falske  anklage,  haor  med  den  ej  osz  men  deerisz  eegen  sam- 

wittighed    beswærer,    som  fra  osz  eere  udgangene,    den  lycke- 

lige    stand    udi    huilcken    hånd    mig   hår    sett,    ubi    etiamnune 

hodie    eadetn  vitæ  sanctitas  opemm  miracula  Evangdii  per  univers 

sum  mundum  pradicaHo  ftorent,  Christi  meriUs  non  modo  prceteri- 

torum  peccatorum  remissioy  sed  omnia  sanctorum  et  justorum  opera 

verba    et    amnU    sensa^)    ad    salutem  ætemam   directa  attrHmunt^ 

o    vere    sancta   Ecclesia   Catholica!    o    vere    beaU  JUii   quibus   te 

matrem  atema   misericordia  largita    est!   o   si  soires   donum  Dei^ 

amice   Borr.   et    quid   id  esset,   intra  grenUum  Ecclesia  Catholica 

Deo  servire.     Jeg  hår  och  aarsagcr  huorfore  Jeg  med  God  aam- 

wittighed   kand    sige  peccavi   Pairia,    Peccavi  Patria  quod  ante 

conversionem   meam  tot  peccatis  Deum  offendendo  me  et  indignum 

et    ineptum   reddiderim   gratia   Dei    recipienda   et   PaitHa   a  Deo 

gratias  impetrandi;  Peccavi  Pairia^  quod  vocanti  ad  veram  EccU' 

siam  Deo   tam  Diu  resistetis  tam  tarde  pervenerim  ad  statum  tn 

quo   pro  Patria  fructuose  Deum   orem.     Peccavi  Pairia  quod  post 

acdeptum   donum  conversionis  tam  tepide  tam  lente  hactenus  in  via 

Dei   progressus  fuerim,   tamqtie  pauca  prastiterim  corde  lingva  et 

manu    ad  obtinenda  Pairia  vera  bona  a  liberalitate  divina  miseri- 

cordia,  uHnam  ex  hoc  momento  inciperem  cum  vero  fervore  omma 

Dei   in   me   dona  Deo  consecrare  pro  Pairia  salute  caro  Sig^^  id 

agamus  ut  omnes  omnes  uno  corde  uno  ore  una  fide  Deum  r^edis 

mundi   vams  et  falsis  ament.      Huad  glæde  skal  dett  weere  osz 


1)  I  det  orig.  Ms.  er  sensuni  rettet  til  sensa. 


TUlæg  til  Niels  Stensens  LevDet  83 

Qdj  ewighed  denoin  wi  her  tiener  hanoem  alleene,  och  bringer 
•yndere  till  att  affstaa  aff  ald  ondskab  och  Gudsz  gierninger 
aleene  att  forarbeide«  DerupisH  vinctda  mea  Domine  Ubi  tctcri- 
Jieabo  hosHwn  laudiå  et  nomen  Domini  invocaho. 

Jeg  holder  for  att  Patres  hår  giortt  heel  well  dett  de  ey 
eere  komne  att  opponere,  disputando  exacerbaniur  animij  et 
Ckriaiu*  taeendo  pluria  prcestUU,  guam  si  acriter  acctuantibus  per 
wrffumenta  respondisset.  Jeg  tacker  hannem  for  meddeelte  nnder- 
retning  huisz  hoss  denuem  passerer,  her  har  vi  nyligen  ha£Pt 
Card,  Leopoldi  de  Medices  mortern  vere  Ckristianam.  D,  Redi 
h&r  och  werrett  heel  syg,  huorraff  hånd  endnu  ey  er  opstaaed. 
Ond  welsigne  hannem  med  alle  hansz  et  ita  nos  hic  jungat  fide 
«l  a  morte  jungamur  gloria. 
Hånd  helser  weldmeenende 

Venner.  t 

Indig:  servns 

in   Chr. 
N.  Stenonis 
11, 
Svarskrivelse    fra   Jesuiterpater    Joh.    Sterech   til   Stensen,    uden 
Datnm,  efter  Manni    p.   217    bevaret   i  den   magiiabechiske   Samling. 
Efter  Indholdet  maa  det  henføres   til  Tiden  mellem  1680  og  83,    og 
deo  omtalte  Landsherre,  Celsissimus,  være  Biskoppen  af  Hunster. 

Christi  Fred! 

Høiærværdigste  Herre! 

(Reverendissime  et  illustrissime  Dm'® ) 
Jeg  beder  at  Eders  Høiærværdighed  for  Fremtiden  vil 
have  den  Godhed  at  tage  noget  mere  Hensyn  til  Eders  Sund- 
bed, og  ikke  før  Tiden  opslide  Eders  Kræfter.  Hvis  St.  Xaver 
oden  Skaansel  havde  angrebet  sin  Sundhed,  hvor  meget  Godt, 
bror  mange  Sjæles  Omvendelse  vilde  da  ikke  være  blevet  for- 
bbdret?  Hvis  I,  høiærværdige  Herre !  —  dominatio  vestra  — 
pas  Omnd  af  Sygdom,  paadraget  ved  en  eller  anden  Over- 
SDttrengelse ,  maatte  forsømme,  om  det  saa  kun  var  een 
Sjæl  —  ak!  hvilken  Skade  kunde  da  ikke  deraf  opstaae, 
•tørre  maaskee  end  at  den  kunde  opveies  ved  Alverdens  Godet. 

6' 


84  WiehfeM. 

Høit  tkmtter  jeg  ristook  Legemets  Spægelser,  Fmste,  Natte- 
Tftagen,  Haardugsskjorteo  o.  8.  t.  ;  HTad  have  ikke  de  fønte 
Ckristoe,  Eremiter  og  GodhengiTne  fbldbragt  i  denne  Retning? 
^S  i^S  ^oer,  at  God  i  Regelen  skjænker  Ordets  Gave  af  tre 
Grande:  først,  omsonst;  dernæst  formedelst  heltemodige  Gjer- 
ninger eller  Lidelser;  for  det  Tredie  paa  Gmnd  af  Strænghed 
i  LeTemaade,  i  Klædedragt  o.  dsL  Jeg  kjender  Exempler,  og 
derfor  sætter  jeg  Strænghed  o.  dsl.  høit,  ja  OTermaade  høit; 
men  paa  den  anden  Side  veed  jeg  ogsaa,  at  meget  Godt,  at 
mange  Sjæles  Omrendelse  kan  forhindres,  naar  Hiint  over- 
driTes  og  stiger  til  en  saadan  Grad,  at  det  foraarsager  Syg- 
dom, udtømmer  Kræfterne,  gjør  os  uskikkede  til  ror  Gjeming 
og  forkorter  Tort  Liv.  Vel  veed  jeg,  at  nogle  Theologer  lære, 
at  man  nden  Synd  som  uden  Skrupel  tør  forkorte  sit  Liv  red 
selvpaalagte  Pinsler;  heri  skulde  jeg  dog  ikke  være  enig,  især- 
deleshed  naar  der  er  Tale  om  Sjælenes  Frelse;  jeg  foretrækker 
at  bevare  Sjælen  ved  Hjælp  af  legemlig  Sundhed  og  tilstræk- 
kelig Føde,  for  at  forsømme  dette,  om  jeg  end  ved  at  faste 
kunde  naae  mange  Trin  høiere  op  i  Bimlen.  Er  det  min 
Pligt  at  tage  Føde  til  mig  for  ikke  at  være  min  Broder  til 
Forargelse,  saa  kan  det  ikke  være  min  Pligt  at  faste,  nauur 
denne  min  Faste  kan  blive  til  Hinder  for  min  Broders  Frelse. 
Flere,  og  blandt  dem  vor  høiærværdige  Pater  Rector,  som 
dog  er  strængere ,  troe  og  ønske  som  jeg,  at  denne  Retning 
kunde  og  burde  modereres.  Man  mener,  at  der  finder  Over- 
drivelse Sted,  især  med  Hensyn  til  Nattevaageu,  der  svækker 
mere  end  Faste,  idet  den  angriber  Hovedet  og  Hukommelsen. 
Dersom  det  var  Guds  Tanke  af  min  Høiærværdige  Herre  at 
forlange  St.  Antonii  Fasten  og  Nattevaageu,  saa  vilde  han 
ogsaa  have  skjænket  Eder  St.  Antonii  Legem,  der  var  stær- 
kere og  mere  skikket  til  Saadant,  og  han  vilde  ikke  have 
kaldet  Eder  til  Sjælesorger;  ligesom  der  er  Forskjel  paa  Kal- 
delserne, saaledes  er  der  ogsaa  Forskjel  paa  de  Midler,  der 
ere  givne  hver  Enkelt  til  at  naae  det  foreskrevne  Maal.  Jeg 
beder  ydmygst,    at  I  ikke  vil  opslide  Eders  Kræfter,  men  be- 


Tillæg  til  Stensens  Levnet.  85 

Tåre  dem,  og  hellere  anyeode  dem  til  Gayo  for  Christus  ja 
Ibr  hans  ringeste  Brødre ,  end  for  Eders  egen  Devotion.  Man 
finder  ogsaa,  at  Eders  Høiærværdighed  er  urolig,  og  siger,  at 
I  ikke  i  den  Grad,  som  I  ønsker,  formaaer  at  hengive  Eder 
til  aandelige  Ezercitier,  at  I  tidligere  har  været  i  nøiere 
Forening  og  Fortrolighed  med  Gud;  at  Eders  Sind  hendrages 
til  forskjellige  Ting,  plages  af  Sorger,  at  I  er  Qem  fra  den 
Sjslero,  hroraf  I  fordum  var  i  Besiddelse.  Jeg  tilstaaer,  at 
disse  Bekymringer  ogsaa  plage,  ja  altid  have  plaget  mig,  lige- 
som og  Tvivlen  om,  hvad  helst  bør  vælges,  Klosteret  eller 
Missionen?  Jeg  forekommer  mig  som  en  Fremmed  i  Guds 
Rige.  Og  dertil  kommer,  at  saa  Faa  omvendes;  det  er  kun 
Az  der  samles,  en  Høst  der  ikke  svarer  til  Arbeidet,  kun  lidet 
Tresteligt  fra  denne  Side.  Men  hvad  skal  jeg  gjøre !  Millioner 
Sjæle  nedstyrtes  i  Afgrunden  —  jeg  kan  ikke  nævne  Noget 
skrækkeligere  end  at  Sjælene  omkomme  —  men  tusind  Gange 
bedre  er  det  dog,  at  min  kjærlighedsfulde  Andagt,  at  mine 
Trøstegrunde  ødes,  end  at  Sjælene  ødes;  naar  kun  en  eneste 
Sjæl  frelses,  da  haver  alt  mit  Arbeid,  min  Stræben,  min  Møie 
sb  folde  Løn. 

Høiærværdige  Herre  I    Under  Eders  Arbeide,  medens  Eders 
Sind    hendrages  til  forskjellige  Sider,    ønsker  jeg  Eder  —  for 
at  sige  Alt   med   eet  Ord  —    den  Xaverianske  Forening    med 
Gad,    men    tillige  St.  Ignatii  Anskuelse,    som    pleiede  at  fore- 
trække et  længere  Liv  og  Omsorg  for  Sjælene,  selv  med  ringe 
Haab    om    deres   Frelse,    for    en   snarlig   Død    uden    Sjælenes 
Gavn   om  end  med  Vished  om,    at  skulle  nyde  Herren.    Stun- 
dom maa  man  opgive  Gud  for  Guds  Skyld;  een  Sjæl  er  mere 
værd    end    mange    Trin    op    i    Himmeriges  Ære.      Svarer   end 
ikke  Høsten  til  Arbeidet,  saa  faaer  det  være  vor  Trøst,  at  os 
bør  det  at  plante  og  vande;  Gud  alene  tilkommer  det  at  give 
Vsxten;    Jeg    mener  derfor,    at  I    ikke    bør   forandre  Noget    i 
Eders  Livsstilling   eller   opgive    den,    men   forblive  i  det  Kald, 
kvortil  I   er   kaldet.      Skulde    der  paa  et  andet  Sted  indtræffe 
nogen  Forandring,    saa   kunde  jo  ogsaa  de  Planer,    der  synes 


86  Wichfeld. 

at  beskjæftige  £.  H.  Tanker  komme  til  (JdøTelse;  men  indtil 
da  mener  jeg,  at  I  maa  forblive  i  det  Begjndte,  holde  fast 
Ted  det  Kald,  den  Gjeming,  der  er  paalagt  Eder  af  Gud  og 
af  Eders  Foresatte,  der  ere  Eder  i  Guds  Sted. 

For  øvrigt  mener  jeg,  at  der  bør  lægges  Skjul  paa  det, 
man  ikke  formaaer  at  rette.  Gud  dølger,  men  retter  ikke, 
bror  det  lader  sig  gjøre  (Deus  dissimulat,  nec  emendat,  qu» 
posset).  Gjør  man  hvad  man  &an,  saa  har  man  gjort  nok  for 
sin  Samvittigheds  Skjld. 

Non  est  in  medico,  semper  relevetur  ut  æger. 

Gud  tager  til  Takke  med  Villien,  naar  Evnen  mangler.  St 
Jacob  omvendte  jo  kun  Faa  i  Spanien.  Et  Arbeide  uden  trøsteligt 
Udfald  skjænker  rigere  og  fyldigere  Frugt;  man  maa  ikke  alt- 
for ængstligt  bedømme  Bestræbelser,  der  udøves  uden  Vei- 
ledning.  Jeg  indrømmer,  at  det  er  en  bedrøvelig  Ting,  at 
saaroange  Sjæle  trods  alt  Arbeide  og  Omsorg  fortabes,  ja  for- 
tabes for  evigt.  Men  det  er  endnu  mere  til  at  undres  over, 
at  nogle,  ja  uendeligt  mange  fortabes,  efter  at  Gud  blev  til 
Kjød,  og  paatog  sig  Korsets  Pine.  Ifald  Nogen  i  disse  Dage 
havde  bivaanet  hiint  Skue  paa  Calvarii  Bjerg,  troet  hvad  han 
alt  troer  og  seet  hine  Strømme  af  Guddoms  Blod,'  hvad  vilde 
han  saa  sige?  —  Han  vilde  sige,  at  nu  ere  jo  alle  Mennesker 
frelste,  nu  vil  Guldalderen  vende  tilbage,  nu  gjenopstaaer  atter 
Adams  Uskjldighedstilstand  !  og  dog  drikke  Menneskene  Synden 
som  Vand  og  fare  skareviis  til  Helvede.  Hvi  skulde  jeg  sørge 
overmaade,  fordi  Arbeidet  bærer  saa  ringe  Frugt?  fordi  saa 
Faa  leve  retteligt  som  sande  Christne?  fordi  al  Omhu  er  for- 
gjæves?  Sig  mig,  hvad  har  jeg  udrettet  i  Norden?  Hvad 
Frugt  har  jeg  baaren?  Jeg  har  i  Sandhed  været  en  unyttig 
Tjener.  Vi  formaae  kun  at  bede ,  græde ,  arbeide ,  skjælde, 
opmuntre  og  besværge,  og  saa  kaste  vor  Sorg  paa  Herren. 
For  hver  eneste  Sjæls  Skyld  røres  mine  Indvolde,  og  formaaede 
jeg  det,  vilde  jeg  gjenkjøbe  den  med  mit  Liv  og  mit  Blod; 
men  hvad  skal  jeg  gjøre  ?  —  For  Guds  Domstol,  som  er  en 
Afgrund,    umaalelig,    vil  jeg  ydmyge    mig    til  Jordens  Midte, 


Tillæg  til  Stensens  LeYoet  87 

stræbe    at   danne   mig    efter  hans   Villie   og   arbeide  paa   min 
Frelse  med  Frygt  og  med  Bæven. 

Jeg  beder  Eder,  Høiærværdige  Herre !  ikke  at  opgiye  det 
begyndte  Arbeide,  ikke  at  skue  tilbage.  Vandes  det  tørre 
Træ,  begynder  det  jo  atter  at  bære  Draer.  Ogsaa  paa  Apost- 
lenes Tider,  medens  J.  C.  Blod  dog  kogte  i  de  Christnes 
Hjerter,  tænkt«  Enbver  dog  kun  paa  sit  Eget,  og  dog  sparede 
Apostleme  hverken  Tid ,  Flid ,  Liv  eller  Blod.  Vi  leve  i  en 
Tidy  hvor  christen  Kjærlighed  er  kjølnet,  altsaa  kunne  vi  være 
trøstede  om  vort  Arbeide  ikke  bærer  den  forønskede  Frugt. 

—      —      Vor    ophøiede   Hersker   har   talt   til   mig   om   Eders 
Hhd,    og  han  synes  at  begjære  og  ønske,    at  I  vilde  søge  at 
tage  Hensyn  til,  og  holde  over  den  biskoppelige  Værdighed  — 
saa  lød  hans  Ord  —  ogsaa  med  Hensyn  til   det  Ydre,  og  — 
■aaledes  forstod  jeg  ham  —    med  Hensyn  til  Klædedragt,  Ca- 
pellaner  og  Tjenerskab.    Han  sagde,  at  I  ikke  anvendte  mere 
end    150  Rdlr.  til  at  underbolde  3  Personer,    og  tilføiede,    at 
det  undrede  ham,  hvorledes  Eders  Decan  kunde  underholde  Eder 
for  den  Betaling.    Han  sagde  ogsaa,  at  E.  H.  anvendte  Resten 
af  Eders  Indtægter   til    de    Fattige    og   derefter   begjærede  Bi- 
drag til  disse  af  ham,  hvilke  Allerhøieste  dog  heller  selv  vilde 
uddele,    for   derved    at   erhverve    Fortjenstlighed.      Disse    vare 
Fyrstens    Ord.      Turde    jeg    udtale    min    Mening,    saa    skulde 
jeg  —  med  Eders  Tilladelse  —  først  formene,  at  Eders  Klæde- 
dragt staaer  noget  under  den  biskoppelige  Værdighed  og  under 
det  Sømmelige  —  —  Dernæst  skulde  jeg  mene,  at  det  vilde 
fremme   det   store  Formaal,    at  der  erlagdes  Noget  f.  Ex.  ved 
Indvielsen  af  Altre  o.  dsl.,  ikke  til  Indtægt  for  Eder  selv,  men 
med    den    udtrykkelige    Erklæring,    at    det   skulde    tilflyde    de 
Fattige  eller  nys  Omvendte,  eller  dem  der  skulle  omvendes,  og 
saa  kunde  jo  det,    der  erlagdes  anvendes  til  Hines  Fornøden- 
heder, som  E.  H.  efter  mine  Tanker  med  stort  Besvær  under- 
holder af  de  nævnte  500  Dir.,  især  hvis  I,  hvad  jeg  stundum 
W  troet  at   forstaae,    ovenikjøbet    har  uafgjort  Gjæld.     Hvis 


88  Wichfeld. 

£•  H.  antog  endnu  en  Capellan,  vilde  det  da  ikke  tjene  til 
at  fremme  Gads  Ære,  Bispeembedets  Værdighed,  de  kirkelige 
Ceremoniers  Majestæt,  og  Letheden  af  deres  Udførelse  ?  Endog 
Larsenius  voyer  at  udtale  og  opholde  sig  over,  at  £.  H.  skulde 
være  geraadet  i  saadan  Elendighed,  at  I  er  nødt  til,  i  Edere 
Stift  at  tigge  Brødet  fra  Landsby  til  Landsby.  Jeg  frygter 
for,  at  vi  give  vore  Modstandere  alt  for  megen  Anledning  til 
Bagtalelse. 

I  det  Hele  troer  jeg,  at  £.  H.  vilde  opnaae  meget  mere 
hos  AUerhøieste  baade  for  Eder  selv  og  for  Andre,  naar  I 
vilde  lade  Noget  af  i  Eders  Strenghed.  Jeg  veed  hvor  over- 
ordentligt det  er  ham  imod,  hvergang  han  erfarer  at  E.  H. 
gjør  Noget  I  hellere  burde  undlade;  hvor  haardt  og  vanskeligt 
han  finder  det,  at  I  strax  vil  fordømme,  hvad  der  nu  i  mange 
100  Aar  har  været  Skik  og  Brug  her  i  Tydskland.  Der  har 
jo  vistnok  indsneget  sig  Mandfoldigt  som  ikke  kan  billiges; 
men  ikke  heller  rettes  Saadant  i  en  Hast;  man  maa  overlade 
Noget  til  Tid  og  Leilighed,  lidt  efter  lidt  kan  der  skee  meget. 
Det  er  ikke  saa  let  at  gaae  fra  en  Yderlighed  til  den  anden. 
Jeg  vilde  ønske  —  tag  mig  nu  ikke  min  Ligefremhed  ilde 
op  —  at  E.  H.  heller  vilde  følge  de  Salesiske  end  de  Borro- 
mæiske  Fodspor,  eller  ogsaa  tage  Noget  efter  Begge.  Sam- 
fundets^) Aand  passer  bedre  for  vor  Tid,  fordi  den  er  mildere; 
Hines  bedre  fordum  i  Gallien  som  strengere.  Helst  maatte  vi 
jo  ønske  hine  de  første  Christnes  gyldne  Aarhundreder  tilbage. 
Sammenligne  vi  os  med  Hine,  da  ville  vi  knap  findes  værdige 
Navn  af  Christne;  hines  Spor  findes  maaskee  kun  hos  vor 
Tids  Klostergeistlige.  Men  hvad  skulle  vi  gjøre?  Lad  os  i 
det  mindste  paa  hvad  Maade  skee  kan  redde  saa  meget  som 
muligt  af  Israels  hellige  Levninger.  Kunne  ikke  Alle  tilhøre 
Johannes  den  Døber ,  saa  lad  dem  tilhøre  Benedict  eUer 
Bernhard;  kunne  de  ikke  naae  »aa  høit,  saa  lad  dem  blive 
simple  Ordensgeistlige;   kunne    de  ikke  være  Martyrer,  saa  lad 


>)  Det  jesuitiske. 


Tillæg  til  Stensens  Levnet  89 

dem  Ynre  Bekjendere;  om  ikke  evig  Kydske  saa  gode  Ægte- 
fæller; kunne  yi  ikke  naae  Fuldkommenhedens  Tinde,  saa  lad 
os  holde  08  nogle  Trin  længere  nede;  kunne  vi  ikke  sigte 
efter  Carl  Borromæus,  saa  lad  os  sigte  efter  Franz  Sales. 
E.  Hds  Samvittighed  byder  Eder  tilvisse  ikke  at  forlange  Alt 
af  samme  Fuldkommenheds  Grad.  Ønskeligt  var  det  jo  vist- 
Bok,  om  Alt  var  paa  det  Bedste,  var  fuldkomment;  men  gaaes 
der  frem  med  Maadehold,  saa  maa  man  haabe,  at  hvad  der 
tabes  i  Intentionen  vil  opveies  ved  Eztentionen;  at  hvad  der 
tabes  ved  Ufuldkommenheden,  voxer  og  forøges  ved  Antallet. 
Selv  at  kunne  tælles  blandt  de  Middelmaadige  er  al  Ære 
Tsrd. 

Jeg  beder  atter  og  atter,  at  I  vil  tilgive  mig  og  skrive 
paa  gammel  Fortroligheds  Regning,  hvad  jeg  har  jttret  om 
Fyrsten;  saaledes  maa  man  gaae  frem;  udtaler  Nogen  sig  for 
strsngt,  for  religiøst,  for  skrupuløst,  saa  taber  han  Noget  af 
den  Agtelse  og  Naade  han  hidtil  nød,  og  troes  ikke  længer  i 
anden  Henseende,  idet  han  ansees  for  at  have  overskredet 
Diseretionens  og  Klogskabens  Grændse. 

Dog  denne  har  jeg  vel  ogsaa  overskredet,  og  saaledes 
misbrugt  E.  H.  Taalmodighed.  Jeg  beder  derfor  gjentaget 
om  Forladelse,  kaster  mig  for  Eders  høiærværdige  Fødder, 
kysser  dem  og  beder,  at  I  vil  skjænke  mig,  skjøndt  fra- 
vcrende,  Eders  Velsignelse,  og  stadigt  indslutte  mig  i  Eders 
belKge  Bønner  og  Offergjerninger. 

Eders  Høiærværdigheds 

Ringeste  Træl  i  Christo 
Johannes  Sterech  af  Jes.  Samfund. 


III. 

Prever  af  en  Oversættelse  af  Nicolai  Stenonis  De  solide  intra  so- 
lidom  naturaliter  contento  dissertationis  prodromus. 

Af  de  valgte  Stykker  indeholder  det  første  Indledningen  til  Værket; 
del  aodet  giver  Oplysning  om  de  geologiske  Anskuelser  paa  hiiu  TVd, 


90  Wichfeld. 

det  tredie  viser  Forfatlerens  Theorie  angaaende  Jordklodens  successiTe 
UdYikling. 


Naar  VaDdringsmaDden  i  fremmed  Land  iyrigt  stræber 
gjennem  Egne,  der  ere  gjennemskaarne  af  skarpe  Fjeldrygge,  at 
Daae  Staden,  der  throner  paa  det  høieste  Punct,  troer  han  ofte 
i  det  første  Øieblik,  den  viser  sig  for  ham ,  at  nu  er  han  den 
gandske  nær;  men  snart  standse  Veiens  uendelige  kjedsomme 
Bugter  hans  Haab  om  at  naae  Maalet^  Han  saa  nemlig  kan 
de  nærmeste  Tinder,  men  de  høie  Bakker,  de  dybe  Dale,  de 
vide  Sletter,  der  skjules  bag  hine,  de  overgaae  langt  hans 
Gisninger;  for  at  smigre  sig  selv  udmaalte  han  Afstanden  efter 
sin  Længsel.  Ligesaa  gaaor  det  dem,  der  gjennem  Forsøg 
stræbe  at*  komme  til  Kundskab  om  Tingenes  rette  Beskaffen- 
hed; saasnart  de  nemlig  have  fundet  nogle  Spor  af  den  ube- 
kjendte  Sandhed,  saa  mene  de,  at  hele  Sagen  øieblikkelig  vil 
blive  dem  klar;  og  dog  kunne  de  ikke  engang  gjøre  dem  en 
tydelig  Forestilling  om  den  Tid  der  udkræves  for  at  opløse 
den  samlede  Række  af  Vanskeligheder,  der,  en  efter  en,  stige 
ud  af  deres  mørke  Skjul,  stedse  fremstille  nye  Hindringer  og 
saaledes  opholde  den,  der  iler  mod  Maalet.  Begyndelsen  af 
Arbeidet  viste  kun  nogle  almindelige  og  forud  bekjendte 
Vanskeligheder ;  men  hvad  der  dølges  i  disse ,  —  det  Falske 
der  skal  omstyrtes,  det  Sande  der  skal  begrundes,  det  Dunkle 
der  skal  opklares,  det  Ukekjendte  der  skal  drages  for  Lyset, 
alt  dette  opdager  Forskeren  sjelden ,  før  Granskningens  Traad 
fører  ham  derpaa.  Med  Rette  hentede  derfor  Democrit  Lig- 
nelsen fra  Brønden,  eftersom  næppe  Nogen  kan  bestemme  det 
Arbeide  og  den  Tid,  der  udkræves  for  at  tømme  den,  uden 
netop  den  der  paatager  sig  dette  Arbeide;  thi  Antallet  af  de 
skjulte  Aarer  og  af  det  tilstrømmende  Vand  efterlader  altid 
en  Tvivl  om  dettes  Masse. 

Det  vil  altsaa  ikke  undre  Eder,  høie  Fyrstel  ou)  jeg  over 
Aar   og  Dag   saa   godt  som  dagligt  har   ment,    at  den  Under- 


Tillæg  til  Stenséns  Levnet.  9I 

søgelse,  hvortil  Anledning  gaves  ved  Fundet  af  nogle  Haifiske- 
tsnder  var  nær  sin  Slutning.  Tbi  da  jeg  atter  og  atter  havde 
betragtet  hine  Localiteter,  hvor  de  og  lignende  Arter  af  Havets 
Levninger  udgraves,  da  jeg  deraf  havde  sluttet,  at  hine  Egne 
maatte  være  aflagrede  af  det  oprørte  Hav,  og  at  man  endog 
maatte  kunne  tælle,  hvor  mange  Qange  Havet  havde  over- 
skyllet dem,  saa  sagde  jeg  ikke  blot  til  mig  selv,  men  ogsaa 
flsed  den  største  Sikkerhed  til  Andre,  at  den  hele  didhen- 
hvrende  Undersøgelse  maatte  kunne  være  tilendebragt  i  saare 
kort  Tid.  Da  jeg  imidlertid  med  større  Opmærksomhed  under« 
•øgte  baade  Sted  forholdene  og  de  fundne  Gjenstande,  frem- 
kom herved  en  saa  indviklet  Kjede  af  Tvivl,  at  det  tidt  fore- 
kom mig,  at  jeg  atter  var  bragt  i  Fængsel,  naar  jeg  ansaa 
mig  for  at  være  Maalet  gandske  nær.  Jeg  kunde  være  fristet 
tily  at  sammenligne  disse  Tvivl  med  Hovederne  paa  den  ler- 
D«iske  Slange,  thi  saasnart  jeg  havde  afhugget  et,  fremvozede 
der  utallige  andre ;  idetmindste  maatte  jeg  troe,  at  jeg  vankede 
om  i  en  Slags  Labyrinth,  hvor  Antallet  af  Irrgangene  tiltager 
jo  nærmere  man  kommer  til  Udgangen. 

Dog  skal  jeg  ikke  opholde  mig  ved  Undskyldningen  for 
denne  min  Langsomhed,  da  det  af  lang  Erfaring  er  Eders 
Høihed  bekjendt,  hvor  indviklet  den  Sag  er,  der  kun  kan  op- 
lyses gjennem  en  sammenhængende  Række  af  Undersøgelser; 
derimod  behøver  jeg  vistnok  Eders  Tilgivelse,  fordi  jeg  nu, 
efter  at  have  tilendebragt  det  ovenomtalte  Arbeide,  og  kun 
bar  nogle  anatomiske  Undersøgelser  tilbage,  paa  engang  af- 
bryder hele  Værket  og  søger  om  Tilladelse  til  at  drage  hjem 
til  mit-  Fædreneland;  dog  beroliges  jeg  ved,  at  E.  H.  ikke  vil 
vredes  over,  at  en  anden  Fyrste  vises  den  Lydighed,  som  I 
under  lignende  Omstændigheder  med  Behag  vilde  ansee  hos 
Eders  egne  Undersaatter ;  og  jeg  haaber  saa  meget  tryggere 
paa  Eders  Tilgivelse,  som  E.  H.  har  været  saa  velvillig,  ved 
Siden  af  den  rigelige  Understøttelse ,  I  har  ydet  mine  viden- 
skabelige Arbeider,  tillige  at  indrømme  mig  fuldkommen  Fribed 
til  at  begive  mig  paa  Reiser,  saa  ofte  Omstændighederne  maatte 


92  Wlchfeld. 

gjøre  det  fornødent.  Da  jeg  altsaa  nu  indseer,  at  jeg  ikke  vil 
kunne  finde  den  fornødne  Tid  til  at  fuldføre  det  Arbeid«  jeg 
har  paabegyndt,  saa  vil  jeg  med  Hensyn  til  Opfyldelsen  af 
mit  Løfte  gjøre  det  Samme,  som  forgjældede  Skyldnere  saa 
tidt  gjøre,  for  ikke  at  spille  fuldstændigt  Bankerot;  da  de  ikke 
have  det,  de  skulle  betale,  saa  betale  de  det,  de  bave;  og  jeg 
som  ikke  kan  blive  færdig  med  at  udvikle  alt  det  for  Eder, 
som  jeg  bavde  foresat  mig,  vil,  for  ikke  roent  at  gaae  fra  mit 
Ord,  idetmindste  udvikle  det  Vigtigste  af  det  jeg  har  faaet 
færdigt. 

Jeg  skulde  egentlig  gjerne  bave  udsat  bele  Arbeidet,  ind- 
til jeg,  efter  at  være  kommet  bjem  til  mit  Fædreneland,  kunde 
bave  faaet  Leiligbed  til  fuldstændigt  at  udarbeide  de  enkelte 
Partier,  men  jeg  maatte  vente,  at  det  vilde  gaae  mig  der,  som 
det  er  gaaet  mig  allevegne  —  at  der  nemlig  stedse  kommer 
nye  Arbeider  i  Veien  for  de  tidligere  paabegyndte.  Fra  at 
optælle  alle  Legemets  Kjertier  blev  jeg  bortrevet  ved  Under- 
søgelsen af  Hjertets  underfulde  Bygning;  Undersøgelserne  i 
denne  Retning  bleve  atter  afbrudte  ved  nære  Frænders  Død. 
Da  jeg  bavde  begyndt  paa  det  nøiagtigste  at  undersøge  Musk- 
lerne, udkastede  Eders  Strande  en  Haifisk  af  ganske  ualmindelig 
Størrelse,  og  da  jeg  udelukkende  hengav  mig  til  disse  Forsk- 
ninger, bortkaldtes  jeg  ved  et  Vink  af  Den,  som  jeg  ikke 
blot  ifølge  Naturens  Lov  men  og  paa  Grund  af  tidligere  V^l- 
gjerninger  mod  mig  og  Mine  skylder  fortrinlig  Lydigbed. 
Imidlertid  vil  jeg  ikke  ængstlig  spørge  hvor  alt  Dette  vil 
ende ;  maaskee  tilregner  jeg  mig  selv  hvad  der  bar  en  høiere 
Aarsag.  Dersom  jeg  efter  lang  Grunden  vilde  føie  Noget  af 
det,  der  paa  en  Maade  er  mit  Eget,  til  det  jeg  har  fundet, 
saa  kunde  jeg  let,  ved  at  hænge  forlænge  over  Udviklingen 
af  dette  ene  Resultat,  lukke  mig  Adgangen  til  at  finde  alt  det 
Øvrige.  Da  jeg  altsaa  ikke  veed,  hvilke  andre  Undersøgelser 
og  Studier  der  andetsteds  vente  mig,  saa  ansaa  jeg  det  for 
bedst  her  at  fremsætte  mine  Bemærkninger  om  de  af  Na- 
turen   inden    i    hinanden   indesluttede   faste   Legemer,    for  at 


Tillæg  til  Stenseos  Levnet  93 

de  kunne  udtale  mit  Hjertes  Tak  for  de  af  Eder  modtagne 
Yelgjeminger ,  og  tillige  7de  Andre,  der  have  Tid  og  Leilig- 
hed,  Hjælp  til  med  større  Nytte  at  studere  Naturhistorien  og 
Gteographien. 


At  der  med  Hensyn  til  de  naturhistoriske  Spørgsmaal 
ikke  blot  existere  flere  uopløste  Tvivl,  men  at  disses  An- 
tal  endog  tiltager  tilligemed  Forfatternes  Antal,  mener  jeg 
kommer  især  af  2  Aarsager.  Den  Første  er,  at  de  Færreste 
paatage  sig  at  klare  samtlige  de  Vanskeligheder,  uden  hvis  Løs- 
Aiag  selve  Spørgsmaalets  Løsning  bliver  ufuldstændig  og  ufuld- 
kommen. Vi  have  et  tydeligt  Beviis  herpaa  i  den  foreliggende 
Undersøgelse;  de  Gamle  erkjendte  kun  een  Vanskelighed,  nemlig 
Maaden  hvorpaa  Havets  Levninger  kunde  være  blevne  afsatte 
langt  fra  selve  Havet,  og  der  opstod  hos  dem  aldrig  nogen 
TviyI  om,  at  disse  Legemer  kunde  have  deres  Oprindelse  fra 
noget  andet  Sted  end  fra  Havet.  I  nyere  Tider  beskjæftiger 
man  sig  mindre  med  hiin  Vanskelighed,  men  derimod  saa  godt 
som  udelukkende  med  disse  Legemers  Oprindelse;  de  som  hid- 
lede dem  fra  Havet,  stræbe  at  bevise,  at  de  ikke  kunne  være 
komne  andetstedsfra;  de  som  tilskrive  Jorden  dem,  paastaae, 
at  Havet  aldrig  har  kunnet  dække  disse  Egne,  og  Alle  ere 
enige  i ,  at  Naturens  saa  lidt  bekjendte  Kræfter  skulde  være 
istand  tit,  at  frembringe  hvilkesomhelst  Resultater;  og  end- 
skjøndt  der  ogsaa  gives  en  temmelig  almindelig  tredie  Mening, 
hvorefter  en  Deel  af  de  nævnte  Legemer  skyldes  Landet,  en 
Deel  Havet,  saa  hersker  der  dog  allevegne  en  dyb  Taushed 
med  Hensyn  til  de  Gamles  Tvivl,  kun  stundom  afbrudt  ved 
nogle  enkelte  Yttringer  om  Oversvømmelser,  om  en  umindelig 
Bække  Aar,  men  som  kun  fremføres  i  Forbigaaende  og  som 
om  Vedkommende  tænkte  paa  andre  Ting.  For  at  jeg  alteaa 
efter  Evne  kunde  gjøre  Analysens  Fordringer  Fyldest,  saa  har 
jeg  saa  mange  Gange  atter  og  atter  gjennemgaaet  denne 
Undersøgelse   baade   i  dens  Enkeltheder  og  dens  Heelhed,    at 


94  Wichfeld. 

jeg  troer  der  næppe  skal  findes  nogen  Vanskelighed,  enten  i 
tidligere  Forfatteres  Skrifter,  i  mine  Venners  Indvendinger 
eller  i  de  locale  Forhold,  som  jeg  ikke  skolde  kunne  løfte, 
eller  som  i  alt  Fald  ikke  skulde  kunne  løses  ved  Hjælp  af 
mine  hidtil  gjorte  Erfaringer. 

Den  første  Qvæstion  var,  om  glossopetra  melitenses  op- 
rindeligt ere  fiaifisketænder ,  hvilket  da  strax  vil  sees  at  væi^e 
det  samme  som  det  almindelige  Spørgsmaal,  om  Legemer,  der 
ligne  Havets  Frembringelser,  og  som  findes  langt  fra  Havet, 
oprindeligt  ere  fremkomne  i  dette;  men  da  vi  ogsaa  paa 
Landet  finde  andre  Legemer,  der  ligne  dem  der  findes  i  fersk 
Vand,  i  Laf  ten,  og  i  andie  flydende  Substantser,  saa  maae 
vi,  naar  vi  indrømme  at  Jorden  kan  frembringe  disse  Legemer, 
ogsaa  indrømme  den  Evne  til  at  frembringe  de  øvrige;  altsaa 
maa  Spørgsmaalet  udstrækkes  til  alle  fossile  Legemer,  der  ligne 
dem,  der  ellers  findes  voxende  i  en  flydende  Substants;  men 
der  findes  ogsaa  mange  andre  af  en  bestemt  Form  indsluttede 
i  Stene;  og  vil  nu  Nogen  paastaae,  at  de  ere  fremkomne  ved 
en  local  Eo'aft,  saa  maa  han  ogsaa  indrømme,  at  alle  de 
øvrige  ere  frembragte  ved  samme  Kraft;  men  derved  kommer 
Sagen  endelig  til  det  Punkt,  at  der  ved  ethvert  i  et  andet 
indsluttet  fast  Legeme  maa  undersøges,  om  det  er  frembragt 
i  samme,  det  er,  at  man  maa  undersøge  Beskaffenheden  saa- 
vel  af  det  Sted  hvori  det  findes,  som  af  det  hvor  det  er 
dannet;  men  nu  vil  Ingen  lettelig  kunne  bestemme  Stedet 
hvor  det  er  dannet,  før  han  kjender  Maaden  hvorpaa  det  er 
dannet;  og  det  er  aldeles  unyttigt  at  tale  om  denne,  saa- 
længe  vi  ikke  have  nogen  sikker  Kundskab  om  Stoffets  Natur ; 
heraf  sees  altsaa,  hvormange  Spørgsmaal  der  maa  besvares  for 
at  kunne  gjøre  det  oprindelige  Spørgsmaal  Fyldest. 

Den  anden  Grund  til,  at  der  hersker  saa  megen  Tvivl, 
er  formeentlig  den,  at  man  ved  at  undersøge  Naturgjenstande 
ikke  skjelner  tilstrækkeligt  mellem  dem,  der  ikke  med  factisk 
Vished  kunne  bestemmes,  og  dem,  der  paa  denne  Maade  kunne 
bestemmes,  hvoraf  følger,  at  de  fornemste  Secter  af  Philosopher 


Tillæg  til  Stensens  Levnet.  95 

deles  i  to  Klasser.  Nogle  ansoe  det  nemlig  for  en  Samyittig- 
hedssag  ikke  engang  at  troe  paa  selve  Beviisf øreisen,  idet  de 
frygte  for,  at  der  i  denne  skal  findes  den  samme  Vildfarelse, 
som  de  taa  ofte  finde  i  andre  Paastande.  De  Andre  ville 
derimod  paa  ingen  Maade  lade  sig  indskrænke  til  alene  at 
ansee  det  for  sandt,  hvis  Rigtighed  Ingen,  begavet  med  sund 
Forstand  og  Tillid  til  sine  Sandseredskaber,  vilde  nægte,  men 
antage  derimod  Alt  for  sandt,  som  forekommer  dem  smukt  og 
interessant.  Ja  selv  de,  der  tage  Erfaringens  Vei  i  Forsvar, 
iagttage  sjeldent  det  Maadehold,  at  de  enten  forkaste  alle 
Natarprinciper ,  selv  de  sikkreste,  elier  ansee  selv  opfundne 
Principer  for  beviste.  For  altsaa  ogsaa  at  undgaae  dette 
Skjær,  vil  jeg  paa  det  meest  indtrængende  anbefale  det  Prin- 
cip med  Hensyn  til  Physiken,  som  Seneca  indprenter  med 
Hensyn  til  Moralen.  Han  siger  nemlig,  at  de  Moralprinciper 
ere  de  bedste,  som  ere  fælleds,  som  ere  offentlige,  som  an- 
tages af  alle  Secter,  af  Peripatetikere ,  Academikere,  Stoikere, 
Cynikere;  saaledes  ville  ogsaa  de  Naturgrundsætninger  være 
de  bedste ,  som  ere  fælleds ,  offentlige ,  som  antages  af  alle 
Skoler,  saavel  de,  der  ere  meest  begjærlige  efter  det  Nye,  som 
de,  der  ynde  de  gamle  Meninger. 

Jeg  udtaler  derfor  ingen  bestemt  Paastand,  om  hvorvidt 
et  Legemes  Partikler,  med  Bibehold  af  dets  Figur,  kunne 
forandres  eller  ikke  forandres,  om  der  gives  eller  ikke  gives 
uendeligt  smaae  tomme  Mellemrum,  om  der  i  disse  Partikler 
skulde  existere  noget  Ubekjendt  foruden  Udstrækning  og  Haard- 
hed;  thi  disse  Sætninger  ere  ikke  offentligt  antagne,  og  det 
er  et  daarligt  Argument,  at  nægte,  at  der  i  et  Legeme  findes 
Noget,  fordi  jeg  ikke  kan  opdage  dette  Noget. 

Men  Efteranførte  paastaaer  jeg  uden  Betænkning: 
1)  £t  naturligt  Legeme  bestaaer  af  en  Samling  af  uaandse- 
lige  Partikler,  som  kunne  gjennemtrænges  af  Magnetens, 
Ildens,  stundom  ogsaa  Lysets  Udstrømninger,  hvad  enten 
nu  denne  Gjennemgang  finder  Sted  imellem  Partiklerne, 
eller  gjennem  dem,  eller  ad  begge  Veie. 


96  Wichfeld. 

2.  Forskjellen  mellem  et  fast  og  et  fljdende  Legeme  ligger 
deri ,  at  i  det  flydende  ere  de  uendeligt  smaa  Par- 
tikler i  en  bestandig  Bevægelse  og  skilles  gjensidigt 
fra  hinanden ;  i  det  faste  Legeme  bevæges  de  vel  under- 
tiden, men  de  skilles  dog  egentlig  aldrig  fra  hinanden, 
saalænge  det  faste  Legeme  vedbliver  at  være  fast  og 
uforstyrret. 

3.  Naar  et  fast  Legeme  dannes,  bevæges  dets  Partikler  fra 
et  Sted  til  et  andet. 

4.  Hidtil  kjende  vi  Intet  i  Materiens  Væsen,  hvoraf  Be- 
vægelsens Princip  og  Fornemmelsen  af  Bevægelsen  kunde 
forklares;  men  Bestemmelsen  af  den  naturlige  Bevægelse 
kan  forandres  af  tre  Aarsager:  1)  Af  Bevægelsen  af  et 
Fluidum,  som  gjennemtrænger  alle  Legemer;  den  herved 
frembragte  Bevægelse  sige  vi  at  være  frembragt  ad  na- 
turlig Vei.  2)  Af  Dyrenes  Bevægelse;  og  hvad  der  saa- 
ledes  bevirkes  af  Menneskene,  af  dem  kalde  vi  mange 
kunstige.  3)  Af  en  første  og  ubekjendt  Aarsag  til  Be- 
vægelsen ;  og  i  hvad  der  gaaer  for  sig  paa  denne  Maade 
troede  alt  Hedningene  at  finde  noget  Guddommeligt.  At 
ville  nægte  denne  Aarsag  Evne  til  at  frembringe  Virk- 
ninger, der  stride  mod  Naturens  almindelige  Løb,  vilde 
i  Sandhed  være  det  samme  som  at  nægte  Mennesket 
Evne  til  at  forandre  Flodernes  Løb,  til  med  Seil  at  ar* 
beide  sig  op  imod  Vinden ,  til  at  antænde  Ild ,  hvor  den 
uden  ham  aldrig  vilde  brænde,  til  at  slukke  et  Lys,  som 
ellers  ikke  vilde  forsvinde  førend  dets  Næring  var  for* 
tæret;  til  at  pode  en  Plantes  Kvist  paa  en  andens  Qreen, 
til  at  frembringe  Sommerfrugter  midt  i  Vinterens  Hjerte, 
til  at  frembringe  lis  i  den  stærkeste  Sommerhede,  og  saa- 
ledes  tusinde  andre,  der  stride  mod  Naturens  sædvanlige 
Love.  Thi  naar  vi  Mennesker,  som  ere  ukyndige  om 
Sammensætningen  baade  af  vort  eget  og  andres  Legemer, 
dagligt  forandre  Retningen  af  de  naturlige  Bevægelser, 
skulde  da  Han,  som  ikke  blot  kjender,  men  som  selv  bar 


Tillæg  til  Stenteot  Levnet  97 

skabt  baade  o«  og  alle  aadre  Ting,  ikke  ogsaa  kaiuie  fbr^ 
madre  hine  Bevægelsers  Betntng  ?  Men  at  ville  beundre  det 
frit  bandleode  Menneskes  Genie  i  Ting,  der  er  ere  frem- 
bragte ved  Kunst,  men  derimod  benægte  en  fri  Ophavs- 
mand til  de  Ting  der  ere  frembragte  af  Naturen,  det 
forekommer  mig  at  være  en  Paastand,  der  er  meget  en- 
foldig midt  i  sin  Skarpsindigbed,  da  dog  Mennesket,  selv 
hvor  ban  frembringer  de  kunstigste  Ting,  kun  som  gjennem 
en  Taage  kan  skue,  hvad  ban  egentlig  bar  udrettet, 
bvilket  Organ  ban  har  anvetadt,  eller  bvad  det  egentlig  var, 
der  aatte  dette  Oi^aii  i  Bevægelse. 

Disse  Ting  skal  jeg  nu  nærmere  fremsætte  i  min  Af- 
handling og  bevise  dem  baade  ved  Forsøg  og  ved  Grunde, 
hvoraf  da  vil  sees,  at  der  ikke  er  nogen  Pbilosoph,  som  ikke 
enten  siger  det  Samme  om  end  med  andre  Ord,  eller  om  han 
end  siger  Andet,  dog  indrømmer  de  Hovedsætninger,  hvoraf 
disse  Paastande  ere  en  nødvendig  Følge.  Thi  hvad  jeg  har 
anført  angaaende  Materien,  (^t  gjælder  under  alle  Omstændig- 
heder, hvad  enten  man  for  Materien  vil  sætte  Atomer,  eller 
Partikler  der  kunne  forandres  paa  tusind  Maader,  eller  fire 
Elementer,  eller  chemiske  GiundstofFer,  som  igjen  kunne  cha- 
racleriseres  forskjelligt  efter  Chemikernes  forskjelJige  Anskuelser. 
Men  hvad  jeg  har  sagt  om  Bevægelsens  bestemmende  Aarsag, 
det  passer  paa  al  bevægende  Kraft,  bvad  enten  man  saaledes 
vil  benævne  Formen,  eller  Egenskaber  der  udspringe  af  Formen, 
eller  Ideen,  eller  en  fælles  subtil  Materie,  eller  en  særegen 
subtil  Materie,  eller  en  særskilt  Aand,  eller  en  Verdens  Aand, 
eller  Guds  umiddelbare  Deeltagelse. 

o. 

Porskjellige  Forandringer,  foregaaede  i  Etrurien. 
Hvorledes   en   Tings   nuværende    Tilstand    kan    oplyse   en 
Tings  tidligere  Tilstand,    derpaa  afgiver  Etrurien  et  udmærket 
Exempel,    idet    Landets    nuværende    Overflade    i    sine    mange 

Bl>t.  TiiMthr,  3  B.  IV.  7 


98 


Wichfeld. 


Ujevnbeder  indeholder  et  tydeligt  Beviis  paa  forskjellige  Om- 
væltDiDger.  Disse  skal  jeg  omtale  i  omvendt  Orden,  idet  jeg 
begynder  fra  den  nyeste  og  gaaer  tilbage  til  den  første. 
1.  Engang  var  Skraaplanen  A  i  samme  Plan  som  den  høiere 
liggende  horiaontale  Plan  B  og  Randen  af  den  saaledes 
beliggende  A  som  og  Randen  af  den  høiere  liggende 
horixontale  C  have  været  fortsat  videre,  hvad  enten  nu 
den  dybere  liggende  horisontale  Plan  D  har  ligget  i  samme 
Plan  som  de  horizontale  B  og  O,  eller  der  mueligt  ogsaa 
har  været  et  andet  fast  Legeme,  som  understøttede  de 
høiere  liggende  Planers  nøgne  Flader;  eller,  hvad  der  er 
det  Samme :  Hvor  der  nu  findes  Floder,  Moradser,  sunkne 
Sletter,  Afgrunde  og  skraae  Flader  mellem  Sandhøie,  der 
var  fordum  Alt  en  flad  Slette,  og  al  Væde,  saavel  Reg- 
nens som  Kildernes,  overskyllede  paa  hine  Tider  Sletten, 
eller  dannede  sig  underjordiske  Afløb  under  samme,  idet- 
mindste  fandtes  der  Huulheder  under  de  øvre  Lag. 


h 


'r^ 

^  1 

=^^ 

V^ 

ZH   ^ 

^■*-l 

,js.y, 

/er 

1 

^\f 

'^■y/ 

1 

1 
— 1 

•.  >■> 

D 

i'    '    1 

?/ 

c= 

^   1 

1 

O^ 

1 — .' 

2.  Dengang  Planen  BAG  saavelsom  de  andre  dybere  liggende 
Planer  dannedes,  var  hele  Planen  B  AC  dækket  med  Vand, 
eller  med  andre  Ord:  Havet  stod  engang  over  alle,  selv 
de  bøieste  Sandhøie. 


F 

.      .B 

2. 

A... 

C     y 

Q 

'j/^ 

ys! 

^\ 

y^ 

v  >j 

. 

Ep/ 

\f^ 

1 

Tillæg  til  Stensens  Levnet. 


99 


3.  Før  Planen  B  AC  dannedes,  havde  Planerne  FG I  samme 
Stilling  som  nu,  eller  hvad  der  er  det  Samme,  før  de 
nuværende  Sandhøie  dannedes,  fandtes  paa  disse  Steder 
djbe  Dale. 


Engang  laa  Skraaplanen  /  i  samme  Plan  som  *de  hori- 
tale  F  Q,  og  de  nøgne  Sider  af  /  og  G  vare  enten 
fortsat  videre  eller  og  fandtes  der  noget  Fast  som  støt- 
tede deres  nøgne  Flader  da  de  nævnte  Planer  dannedes; 
med  andre  Ord:  hvor  der  mellem  do  høieste  Fjeldes  Sletter 
findes  Tinder  og  Dale,  der  var  engang  en  udstrakt  Slette, 
hvomnder  uhyre  Hu  alheder,  forinden  hine  øvre  Lag  styr- 
tede sammen. 

F  4.  G 


d 

c= 


Da  Planen  FG  dannedes,  hvilede  Vandfladen  derpaa,  o: 
engang  har  de  høieste  Bjerges  Tinder  været  dækkede  af 
Havet. 


F 

5. 

G 

=1 

rz 

ZD 

CH 

=D 

CH 

m 

cz: 

=3 

" 

1 

1                                                                     1        1 

100  Wichfeld. 

.    F  •. 


Anm,  Disse  sex  Tegninger,  der  vise,  hvorledes  vi  af  Etruriens  nu- 
værende Udseende  have  draget  Slutning  angaaende  sex  tidligere 
Tilstande,  ^ene  tillige  til  lettere  at  fatte  hvad  der  er  sagt  om 
hele  Klodens  Lag.  De  punkterede  Linier  antyde  Sandlag,  Navnet 
dog  taget  efter  Hovedbestanddelen,  idet  forskjellige  Lag,  baade 
Leer  og  Steen  deri  kan  være  indblandet.  De  andre  Linier  betyde 
Kiippeiag,  Navnet  ligeledes  taget  i  det  Væsentlige,  da  der  stundom 
i  dem  kan  flndei  Lag  af  blødere  Substants.  I  selve  DiMertationen 
har  Jeg  forklaret  Figurernes  Bogstaver  med  Hensyn  til  den  Orden, 
i  hvilken  Figurerne  felge  paa  hinanden.  Her  skal  jeg  kortelig 
anføre  Ordenen  for  Forandringen.  Fig.  6  viser  Etruriens  Gjennem- 
snit  paa  den  Tid,  Klippelagenc  endnu  vare  uforstyrrede  og  laac 
horixontale.  Fig.  5  uhyre  Huulheder  frembragte  deels  ved  Hdent, 
deels  Vandets  fortærende  Magt,  uden  at  de  øvre  Lag  vare  for- 
styrrede. Fig.  4  Bjerge  og  Dale,  fremkomne  ved  de  øvre  Lags 
Sammenstyrtning.  Fig.  3  Nye  Lag,  dannede  af  Havet  i  de 
nævnte  Dale.  Fig.  2  de  nye  Lag,  hvoraf  en  Deel  af  de  dybere 
liggende  ere  forsvundne,  men  de  øvre  uforstyrrede.  Fig.  1  Høie 
og  Dale  fremkomne  ved,  at  de  øvre  Sandlag  ere  styrtede  sammen. 

Vi  aee  saaledes  sex  forskjellige  Udseender  af  EtrurieD, 
idet  Landet  har  været  2  Gange  dækket  af  Havet ,  to  Gange 
Slette  og  tørt,  to  Gange  ujævnt.  Hvad  jeg  saaledes  ved  at 
slutte  fra  mange  af  mig  undersøgte  Steder  udtaler  om  Etrurien, 
bekræfter  jeg  om  bele  Jordkloden  ifølge  forskjellige  Forfatteres 
Beskrivelser  af  forskjellige  Egne.  For  at  imidlertid  Ingen  skal 
see  noget  Farligt  i  denne  nye  Lærdom,  skal  jeg  i  faa  Ord 
forklare  Naturens  Overeensstemmelse  med  Skriften,  idet  jeg 
anfører  de  vigtigste  Vanskeligheder,  der  kan  fremsættes  med 
Hensyn  til  Jordens  Udseende  til  forskjellige  Tider. 

Angaaende  Jordens  første  Udseende  stemme  Skriften  og 
Naturen  deri,  at  Alt  var  dækket  af  Vand.  Men  angaaende 
Maaden,  Tiden  for  denne  Tilstands  Begyndelse  og  dens  Varig- 


Tillæg  til  Stensens  Levnet.  ]01 

hed,  derom  tier  Naturen  medens  Skriften  taler.  Men  at  der 
har  existeret  et  Hav  paa  en  Tid,  da  der  hverken  fandtes  Dyr 
eller  Planter,  og  at  dette  Hav  dækkede  Alt,  dot  bevises  af 
de  heiere  Bjerges  Lag ,  i  hvilke  ikke  findes  noget  heterogent 
I^fegeme.  Deres  Form  beviser  at  der  fandtes  et  Hav,  deres 
Sammensætning  derimod,  at  det  ikke  havde  optaget  fremmede 
Legemer;  men  Ligheden  i  Stoffet  og  i  Formen  af  Lagene  i 
forskjellige  fm  hinanden  fjerne  Bjerge  viser,  at  hiin  Vandflade 
bar  dækket  Alt. 

Vilde  Nogen  paastaae ,  at  de  forskjelligartede  faste 
Legemer  som  havde  været  indesluttede  i  hine  Lag,  i  Tidernes 
Leb  vare  blevne  opløste, -saa  vilde  han  dog  ikke  kunne  nægte, 
at  der  havde  hersket  en  tydelig  Forskjel  mellem  Lagets  eien- 
dommelige  Stof  og  det  Stof,  der  var  sivet  ind  gjennem  Lagets 
Porer  og  havde  indtaget  de  fortærede  Legemers  Plads.  Men 
iiaar  der  stundom  paa  det  første  Fluidums  Lag  find'es  andre 
Lag  opfyldte  af  forskjellige  Legemer,  saa  følger  heraf  intet 
Andet,  end  at  der  paa  den  faste  Vandflades  Bundfald  er 
blevet  bundfældt  nye  Lag  af  en  senere  Flod,  hvis  Materie 
igjeu  maatte  kunne  udfylde  Ruinerne  af  de  Lag,  der  vare 
efterladte  af  den  første  Flod.  Man  maa  altsaa  stedse  gaae 
tilbage  dertil,  at  paa  den  Tid  hine  Lag  af  et  usammensat  Stof, 
som  tillige  er  eens  for  alle  Bjerge,  bleve  dannede,  da  vare 
andre  Lag  ikke  til,  men  AU  var  dækket  af  en  Vandflod ,  der 
var  blottet  for  Planter,  Dyr  og  andre  faste  Legemer.  Da 
disse  Lag  nu  ere  af  en  saadan  Natur,  at  de  unægtelig  maatte 
kunne  ndgaae  umiddelbart  af  Skaberens  Haand,  saa  finde  vi 
her  den  fuldkomneste  Overeensstemmelse  mellem  Skriften  og 
Naturen. 

Angaaende  Jordens  andet  Udseende,  som  var  jevnt  og 
tørt,  naar  og  hvorledes  det  begyndte,  derom  tier  ligeledes 
Naturen,  medens  Skriften  taler-,  men  Naturens  Beretning,  at 
en  saadan  Tilstand  engang  har  existeret,  den  bekræftes  af 
Skriften,  idet  den  lærer,  at  Vande  der  udstrømmede  af  een 
Kilde  oversvømmede  hele  Jorden. 


10?  Wichfeld. 

Om  Jordens  tre  die  Tilstand,  da  den  var  ujern,  naar  den 
tog  sin  Begyndelse,  derom  siges  Intet,  hverken  af  Skriften 
elier  af  Nataren ;  at  denne  Ujevnhed  har  været  betydelig  læres 
af  Naturen ,  men  i  Skriften  nævnes  Bjerge  paa  Syndflodens 
Tid;  men  naar  disse  af  Skriften  omtalte  Bjerge  bleve  dan- 
nede,  hvorvidt  de  vare  de  samme,  som  de  nuværende,  om 
Dalene  ved  Syndflodens  Begyndelse  havde  samme  Dybde  som 
for  Tiden ,  eller  om  de  frembrydende  Vandes  Overflade  blev 
sænket  idet  nye  Gjenncmbrud  af  Lagene  aabnede  oye  Af- 
grunde, derom  siges  Intet,  hverken  af  Skriften  eller  af  Na- 
turen. Den  Qerde  Tilstand,  da  AU  var  Hav,  synes  at  voldø 
mere  Bryderie ,  endskjøndt  Alt  i  Virkeligheden  let  lader  sig 
forklare.  At  Havet  stod  høiere  end  det  nu  gjør,  det  sees  af 
de  Høie ,  der  ere  fremkomne  af  Havets  Bundfald ,  og  det 
ikke  blot  i  Etrurien,  men  paa  flere  Steder  langt  Qemede  fra 
Havet,  hvorfra  Vandene  løbe  ned  mod  Middelhavet,  som  og 
paa  Steder,  hvorfra  de  flyde  ned  mod  Oceanet« 

Skriftens  Angivelse  af  Havets  daværende  Høide  modsiges 
ikke  af  Naturen;  1)  der  existerer  nemlig  sikkrc  Spor  af  Havet 
paa  Steder,  der  ere  hævede  flere  100  Fod  over  dets  Over- 
flade. 2)  Det  kan  ikke  benægtes,  at  ligesom  alt  fast  Land  i 
Tidernes  Begyndelse  havde  været  dækket  af  Vand,  saaledes 
kunde  det  ogsaa  igjen  blive  Tilfældet;  thi  der  foregaaer  vel 
en  stadig  Omskiftelse  af  de  skabte  Ting,  men  aldrig  en  na- 
turlig Tilbagevenden  til  Intet.  Men  Hvo  er  vel  den,  der  har 
gjennerograndsket  Beskaffenheden  af  Jordens  Indvolde  saa  nøie, 
at  han  tør  nægte,  at  dernede  kan  findes  uhyre  Rum,  fyldte 
snart  med  Vand,  snart  med  Luftarter.  3)  Lad  det  endog  værei 
aldeles  uvist,  hvor  dybe  Dalene  have  været  ved  Syndflodens 
Begyndelse,  saa  er  det  dog  høist  antageligt,  at  Vand  og  Ild  i 
Klodens  første  Tider  have  dannet  mindre  Huler,  hvorved  igjen 
er  fremkommet  mindre  dybe  Sammenstyrtninger  af  Lagene; 
men  naar  Skriften  omtaler  de  høieste  Bjerge,  saa  sigtes 
til  de  høieste  Bjerge  som  dengang  ezisterede,  men  ikke  til 
dem,  der  nu  findes.     4)  Naar  menneskelige  Kræfter  efter  Behag 


Tillæg  Ul  Steosens  Levnet.  ]03 

kmuie  afstedkomme^  at  snart  Steder,  der  ere  dækkede  med 
Vand,  lægges  tørre,  og  snart  paa  nj  overskjlles  med  Vand, 
skulle  ▼!  da  ikke  ville  indrømme  Tingenes  første  Opbav  den 
samme  Frihed,  de  samme  Kraafter  i  langt  høiere  Maal? 

Den  profane  Historie  modsiger  ikke  den  bellige  Skrift, 
som  paa  det  nøiagtigste  beretter  Alt  angaaende  Tiden  for  den 
almindelige  Oversvømmelse.  De  gamle  etrnriske  Stæder,  hvoraf 
nogle  ere  bjggede  paa  Høie  dokkede  op  af  Havet,  sætte 
deres  Oprindelse  meer  end  3000  Aar  tilbage  i  Tiden.  Men  i 
Lydien  komme  vi  nærmere  op  mod  de  4000  Aar,  hvoraf  kan 
alnttcs,  at  den  Tid  da  Havet  veg  tilbage  fra  Landet,  stemmer 
ned  den  Tid,  der  omtales  af  Skriften.  Hvad  Maaden  angaaer, 
paa  hvilken  Havet  hævede  sig,  kan  vi  anføre  Adskilligt,  der 
stemmer  med  Naturens  Love«  Siges  der,  at  Midtpunktet  for 
Jordens  Vægt  ikke  altid  falder  sammen  med  Klodens  Midt* 
punkt,  men  snart  forflyttes  til  den  ene^  snart  til  den  anden 
Side,  alt  eftersom  de  underjordiske  Huler  udvide  sig  paa  for- 
akjellige  Steder,  eaa  er  det  let  at  anføre  Grunden,  hvorfor 
Havet,  der  i  Tingenes  Begyndelse  dækkede  Alt,  lod  nogle 
Steder  tørre ,  og  atter  senere  ovorsk jllede  dem.  Ligesaa  let 
forklares  en  almindelig  Vandflod,  naar  vi  trindt  omkring  Gen- 
tralazen  antage  enten  en  Sphære  af  Vand ,  eller  idetmindste 
uhyre  Vandbeholdninger,  hvorfra  der,  uden  at  Midtpunktet 
forrykkedes,  kunde  hidledes  en  Udstrømning  af  det  indesluttede 
Vand.  Men  meget  simpel  forekommer  mig  ogsaa  efterstaaende 
Forklaring,  hvorved  der  gjøres  Rede  for  baade  Dalenes  mindre 
Dybde  og  en  tilstrækkelig  Vandmasse,  uden  at  man  behøver 
at  tage  sin  Tilflugt  til  Midtpunkt,  Form  eller  Tyngde.  An- 
tage vi  nemlig  1)  at  sammenstyrtende  Brudstykker  af  Lag 
bave  tilstoppet  de  Aabninger,  gjennem  'hvilke  Havet,  der 
trænger  ind  i  Jordens  indre  Huler,  udsender  Kildespringene; 
2)  at  det  Vand,  der  utvivlsomt  indsluttes  i  Jordens  Skjød,  ved 
den  underjordiske  Alle  velbekjendte  Ild  deels  er  blevet  ført 
henimod  Kilderne,  deels  gjennem  andre  endnu  ikke  tilstoppede 
Porer  nddrevet  i  Atmo^bæren,  samt  at  den  Vandmasse^  som 


104  Wichfeld. 

deels  altid  sTæver  i  Luften,  deels  paa  ovenD«vDte  Maade  er 
blandet  med  denne,  er  styrtet  ned  i  Form  af  Regn;  3)  at 
Uayets  Bund  er  bleret  hævet ,  idet  de  underjordiske  Holer 
have  udvidet  sig;  4)  At  de  øvrige  Huulheder  nær  Jordens 
Overflade  ere  blevne  udfyldte  ved  den  Jordmasse,  der  ved  de 
uafbrudte  Regnskyl  bortreves  fra  høiere  liggende  Steder ;  5)  Saa 
maae  vi  indrømme,  at  det  hverken  strider  mod  Skriften,  For- 
nuften eller  daglig  Erfaring  at  antage,  at  Jordskorpen  har  været 
mindre  ujævn  jo  nærmere  vi  gaae  tilbage  til  dens  første  Skikkelse. 

Hvad  der  foregik  paa  Jordens  Overflade  medens  den  var 
dækket  af  Vand,  oplyses  hverken  af  Skriften  eller  af  Naturen; 
ifølge  Naturens  Love  kunne  vi  alene  paastaae,  at  der  i  htint 
Tidsrum  er  dannet  dybe  Dale;  J)  Thi  da  Huulbedeme  vare 
blevne  udvidede  ved  den  underjordiske  Ilds  Magt,  foraar^ 
sagedes  derved  flere  Sammenstyrtninger.  2)  Der  maatte  atter 
aabnes  Vei  for  Vandene  til  at  strømme  tilbage  til  Jordene 
Indre;  3)  Endelig  findes  endnu  paa  Steder,  der  ere  Qemede 
fra  Havet,  dybe  Dale  opfyldte  med  Buudfældninger  fra  Havet. 

Det  femte  Udseende  fremviser  nhyre  Sletter  efter  at 
Jorden  atter  var  bleven  fri;  Naturen  lærer,  at  disse  Sletter 
vare  til,  Skriften  modsiger  det  ikke.  Men  om  hele  Havet 
straz  trak  sig  tilbage,  eller  om  der,  medens  Sekler  svandt 
hen,  aabnedes  nye  Svælg,  hvorved  nye  Egne  fik  Leilighed  til 
at  fremtræde,  derom  tier  Skriften,  og  da  Folkeslagenes  Be- 
retninger om  de  første  Aarfaundreder  efter  Vandfloden  ere  trivl- 
Bomme  for  selve  Slægten,  og  ansees  for  at  være  fuld  af  Fabler, 
saa  kan  intet  Afgjort  derom  fremsættes.  Saameget  er  imidlertid 
vist,  at  der  aarligaars  nedskylles  en  stor  Masse  Jord  i  Havet  •-— 
hvilket  let  bemærkes  af  Enhver,  der  betragter  Flodernes  Stør« 
relse,.  deres  vidtløftige  Vandring  gjennem  Laudene,  Bækkenee 
utallige  Antal,  med  eet  Ord,  alle  Jordens  Skraaninger  —  den 
Jord  altsaa  der  føres  ned  med  Floderne  og  forener  sig  med 
Kysterne,  danner  Dag  for  Dag  nyt  Land  der  er  egnet  til 
Beboelse;  dette  bekræftes  ved  de  Gamles  Mening,  som  be* 
nemede  hele   Strækninger  som   Gaver  af  Floderne;    som    og 


Tillæg  til  Stensens  Levnet  105 

▼ed  det  griBfldte  Sagn,  hyoreffcer  Mænd  der  stege  ned  fra 
Bjergene  fandt  Strækninger  langs  Kysten  ufrogtbare  paa  Grond 
af  alt  for  stor  Fugtighed,  men  senere  bebyggede  dem,  da  de 
i  Tidernes  Løb  vare  blevne  dyrkeltge. 

Klodens  sjette  Udseende  ligger  aaben  for  Beskueren;  i 
denne  ere  de  nævnte  Sletter,  meest  ved  Udvaskninger  af  Vand, 
sttindom  dog  ogsaa  ved  Ildens  Virkninger  forvandlede  til  Flod- 
senge y  Dale  og  Afgrunde ;  dog  maa  det  ikke  undre  os ,  at 
Histoiien  Intet  beretter  om  Tiden,  naar  hver  enkelt  af  disse 
Forandringer  har  fundet  Sted;  thi  hos  de  profane  Skribenter 
ere  Beretningerne  om  de  første  Aarhundreder  efter  Syndfloden 
Btydelige  og  tvivlsomme;  og  senere  beskjæftige  de  sig.  mere 
med  at  optegne  berømmelige  Mænds  Gjerninger,  end  med  at 
give  Beretning  om  Naturens  Vidundere.  Derfor  savne  vi 
hos  Skribenterne  Beretninger  af  Saadanne,  som  have  op- 
tegnet Efterretninger  om  de  Forandringer,  der  paa  forskjellige 
Steder  have  fundet  Sted;  men  da  de  øvrige  Forfattere,  hvis 
Værker  ere  bevarede,  næsten  blandt  hvert  Aars  Jertegn  an- 
føre Jordskjælv,  vulkanske  Udbrud  og  Oversvømmelser  af  Floder 
og  Have,  saa  indsees  let,  at  der  i  Løbet  af  fire  tusind  Aar 
maa  være  indtruffet  mangfoldige  og  forskjelHgartede  Omvælt- 
ninger. De  feile  altsaa  høiligen ,  som  mene  at  finde  mang- 
foldige Vildfarelser  i  de  Gamles  Skrifter,  fordi  deri  findes  flere 
Tiog,  der  ikke  stemme  med  Nutidens  Geografie.  Jeg  skal 
vistnok  ikke  med  Lethed  tillægge  de  Gamles  fabelagtige  Be- 
retninger Troværdighed;  men  der  findes  dog  Meget  hos  dem, 
hvis  Rigtighed  jeg  ikke  tør  benægte.  Af  Saadant  træffer  jeg 
meget,  angaaende  hvilket  det  snarere  kan  betvivles,  at  det  er 
usandt,  end  at  det  er  sandt,  som  f.  Ex.  at  Middelhavet  er 
blevet  skilt  fra  Atlanterhavet,  Forbindelsen  mellem  middel- 
landske  og  røde  Hav,  Synkningen  af  Øen  Atlantis,  Sandheden 
i  Beskrivelsen  af  flere  Steder,  der  nævnes  ved  Bachus*s, 
Triptolemus^s,  Ulysses*s,  Æneas*s  og  Andres  Reiser  — ,  skjøudt 
det  ikke  stemmer  med  Forholdene  som  de  finde  Sted  i  Nutiden. 


106  Wichfeld. 

Til  Oplysning  om  Trykkefrihedens  Tilstand  paa  hiin  Tid 
meddeles   følgende  Værkets  Slutningspaategning. 

D.  Yincentius  Viviani  beordres  at  eftersce  og  indberette, 
om  der  i  dette  Værk  findes  Noget  der  stiider  mod  den  ca- 
tbolske  Tro    og  gode  Sæder, 

Vine.  de  Bardis,  Vie  Gen.  Flor. 

Høivelbaarne  og  Høiærværdige  Herre!  * 

Da  jeg  har  gjennemseet  den  høist  berømmelige  Stenos 
nye  og  særdeles  heldige  Prodromus  til  hans  Dissertation  om 
Fast  af  Naturen  indsluttet  i  Fast,  eller  rettere  om  hele  Phy- 
siken,  og  da  jeg  deri  har  fundet  samme  Renhed  i  cathohik 
Tro  og  Sæder ,  som  jeg  altid  har  fundet  ubesmittet  hos  den 
saa  udmærket  retskafne  Forfatter,  saa  anseer  jeg  den  værdig 
til  Trykken. 

30  Aug.  1668.  Vincentius  Viviani. 

Maa  trykkes  under  Iagttagelse  af  alt  Fornødent. 

Vine.  de  Bardis,  Vie.  Gen.  Flor. 

7  Dec.  1668. 
D.  Franciscus  Redi,  den  hellige  Inqvisitions  Raad  i  Florens 
beordres  at  gjennemsee  og  indberette. 

Fr.  Jacobus  Tosini,  Vie.  Gen.  S.  off.  Flor. 

Høiærværdige  Fader! 
Jeg  har  gjennemseet  den  høilærde  og  høit  erfarne  Nicolai 
Stenonis  grundige  og  med  ædel  Lærdom  smykkede  Prodromus 
til  Diss.  &c.  og  funden  den  værdig  til  Pressen. 

Franciscus  Redi. 

Maa  trykkes  i  Henhold  til  ovenstaaende  Erklæring. 
30  Dec.  1668. 

Fr.  JosephuB  Tamaquinus,  den  hellige 
Inqvisitions  Canzler  i  Florenz. 

Gio.    Federighi,     Hans    Høihed    Stor- 
hertugens Senator   og  Auditor 

og  for  ham  Benedetti  Gori. 


Eaerskrift  til  Stensens  Levnet  107 


iSftepskPift. 


Efterat  Tiykoingeii  af  foranstaaende  Arbeide  var  fnldendt 
modtog  jeg  yed  velvillig  Bistand  til  Gjennemsyh  et  Haandskrift 
Bom  bevarcB  i  det  cafhoUke  Pastorats  Bibliotbek  i  Sverin;  dets 
sidste  beskrevne  Side  er  undertegnet  Rose.  Det  indeholder 
fomden  adskillige  gudelige  Bønner,  Betragtninger  og  Afhand- 
linger en  Optegnelse  paa  forskjellige  Tankesprog  •som  den 
saligt  Hensovede  har  lært  mig  —  Rosev  og  hvoraf  flere  findes 
i  Slutningen  af  Levnetsbeskrivelsen,  fortalt  efter  R.,  samt  des- 
uden Ligtale  holdt  yed  Stensens  Bisættelse  i  det  hertugelige 
Cape]  i  Sverin  —  nedskreven  paa  latinsk  og  tjdsk:  Text:  Vc- 
nite  post  me  faciam  vos  fieri  piscatores  hominum,  Math.  4.  — 
At  den  hidrører  fra  Rose  sees  af  den  Yttring:  at  Taleren  ved 
den  vil  aflægge  et  Vidnesbyrd  om  den  i  Christo  grundede 
Kjærlighed,  som  han  i  flere  Aar  har  baaret  til  den  Afdøde. 

Naar  det  i  Talens  Titel  anføres  at  Bisættelsen  fandt  Sted 
Stavo  idnum  Decembri«  1686,  saa  haves  her  et  yderligere 
Beviis  paa  at  dette  var  Stensens  Dødsaar. 

Bag  i  Haandskriftet  —  i  8vo,  indbundet  i  Pergament  — 
findes  indhæftet  en  religiøs  Anviisning  afi*attet  paa  fransk, 
sooQ  i  Overskriften  siges  nedskreven  egenhændigt  af  Stensen 
for  en  adelig  Jomfru  v.  Bibow.  Haanskriften  ligner  ganske 
den  i  det  foran  under  Nr.  3  meddeelte  Brev. 


108 


Wichreld.     Erterelcrirt  til  Steusens  Levnat 


I 


Med  HeD»yn  til  det  PoHrait^  der  findes  foran  detmøi 
Levuetsbeakrivelae,  meddeleft  alutteligt  efter etaaeode  Beskriveløe, 
Dedakreven   sf  en   Sagkyndig* 

fl Maleriet,   der  ligger  til   Grand  for  LitbografieD,   der  ied*H 
sager    denne    Åfhandiing,     og    sotn    antages    at    foreøtiUe    Niels 
Stensen,  betrares  paa  det  forrige  cliirurgUke  Aeademie  i  Kjø  ben- 
havn.    Det  er  ovalt,    2dW*  bøit,    24''   bredt,   og  indsluttei  i 
en   forgyldL  Ramme. 

Det  fremstiller  et  Brystbillede  (en  face  til  Høire)  af  en 
yngre,  »oget  mager  Mand,  med  kort,  mørkebrmint  Haar, 
jØ  len  bryn  og  et  nieppe  synligt  Over^kjæg^  en  fil  o  bøiet  N»ae»  ■ 
et  Pat  sjælfulde  nøddebrune  Øine,  og  et  noget  lidende,  irasr* 
merisk  Udtryk*  Uati  bærer  en  firkante(f  blaa  Hovedbed^kniug, 
og  er  Iført  en  blaa  Klædning  med  r^ide  BraDdebourgs,  en 
lille  hvid  Krave  og  bvide  Mancbetcer  ^—  altsaa  en  heiere  e&- 
tbolsk  Qeistligfl  Huusdragt.  Med  den  hnire  Haand,  der  tmyk- 
kes  af  eu  Fingerring  med  en  blaa  Steen,  fatter  ban  et  gyldent 
Crudfii,  som  ban  bærer  i   en  grøn   Snor  om  Halsen.« 

Det  har  ikke  vaeret  muligt  at  opdage  bvorfra  Maleriet 
er  kommet^  det  bærer  Præg  af  at  være  en  Copie  af  nyerd 
Dato  I  og  antages  at  stamme  fra  en  Ånetion  efter  en  af  de 
tidligere  Professorer  ved  ebtmrgiske  Å cad e mie. 


I 


109 


£idr ag 


tii 


Skoletugtens  Historie  i  de  ældre  Tider 

i  Særdeleshed  med  Heosyn  til  de  Viborgske  SIcolelove 
fra  Aareoe  1575  og  1604. 

Ved 
I.  I.  Blache. 


EeD  af  de  mørlieste  Skyggesider  ved  det  lærde  Skole* 
vesen,  ikke  blot  hos  os  og  i  de  to  andre  nordiske  Riger, 
men  ogsaa  i  Tydskland,  og  formodeatlig  overalt ,  hvor 
Icrde  Skoler  vare  oprettede,  var  den  over  al  M aade  strenge 
og  grusomme  Disciplin,  som  Disciplene  der  ,vare  under- 
iuistede.  Dette  Uvæsen  var  vel  omtrent  saa  gammelt,  som 
Skolerne  selv,  og  gik  fra  Kloster-  og  Kannikeskoleme  i  Arv 
tii  de  efter  Reformationen  ny  oprettede,  der  saavel  i  dette 
PuDlit,  som  i  andre  Henseender,  gjeonem  de  følgende  AaT- 
hundreder,  endog  langt  ned  mod  vor  Tid,  for  en  stor  Deel 
beTarede  det  gamle  Præg.  Vel  spore  vi  i  de  forskjellige 
sfldigere  Lovgivninger  efterhaanden  en  gradviis  Formildelse 
i  Skoletugten ,  men  det  gik  dog  hermed  meget  langsomt, 
og  Overbeviisniogen  om ,  at  Ungdommen  kun  ved  meget 
strenge  og  hyppig  anvendte  legemlige  Straffe  kunde  holdes 
i  Ave  og  bringes  til  med  Flid  at  dyrke  Videnskaberne,  var 
ua  indgroet,  at  selv  det  18'*  Aarhundredes  Skoleanordninger, 
ihiorvel  de  i  mange  Maader  vise  sig  gjennemtrængte  af  en 


110  H.  H.  Blache. 

mildere  Aand,  dog  bære  Vidne  om,  at  Lovgiverne  endnu 
ikke  ganske  havde  kunnet  løsrive  sig  fra  de  gamle  Tradi- 
tioner. 

Det  var  dog  hverken  i  tidligere  eller  sildigere  Tider  saa- 
meget  de  almindelige  Anordninger,  som  skulde  gjælde  for  alle 
Skoler,  der  i  Særdeleshed  hjemlede  den  strenge  Skoletug^ 
s6m  de  specielle  Skolelove,  der  paa  de  fleste  Steder  MéVe 
givne  af  enhver  Skoles  nærmeste  Foresatte,  BiaJioppeme, 
Domcapitleme  og  Rectorerne.  I  de  almindelige  Love  sporer 
man  allerede  i  RefOrmationstiden  en  Tendents  til  at  for- 
milde Skoletugten.  Saaledes  f.  Ex.  naar  ved  Nationalsynoden 
i  Antvortskov  1546  de  Lærere,  der  uden  Maadehold  straf- 
fede deres  Disciple,  truedes  med  Afsættelse  fra  deres 
Embeder,  og  Brugen  af  det  Straffeinstrument,  der  kaldtes 
Ferlen  (fenda)  forbydes  —  rigtignok  med  den  Indskrænk* 
ning,  at  det  vel  endnu  kunde  anvendes,  naar  ryggesløae 
Companer  {ribaldi}  satte  sig  op  mod  Rector  eller  Under- 
lærerne  —  medens  der  i  Almindelighed  henvises  til  Brugen 
af  Riset,  ^iden  blev  Ferlen  aldeles  afskaffet,  og  ved  flere 
Anordninger  Anvendelsen  af  Riset  indskrænket;  men  dette 
vedblev  dog  i  flere  Skoler  at  haandthæve  sin  Plads  som  et 
kraftigt  og  nødvendigt  Opdragelsesmiddel  endog  lige  ned 
til  Slutningen  af  det  IS'*«  Aarhundrede.  • 

Af  specielle  Skolelove  fra  den  ældre  Tid  have  vi  endnu 
en  Deel  tilbage,  der  paa  forskjellige  Steder  ere  aftrykte,  og 
af  hvilke  Nyerup  i  sin  Skolehistorie  har  meddeelt  Uddrag. 
Vi  have  saaledes  Love  for  Viborg  Skole  fra  1575  og  1604; 
for  Kjøbenhavns  Skole  fira  1573,  for  Ribe  Skole  flra  1569 
(i  Terpagers  Insoriptiones  Ripens.),  for  Herlufsholms  Skole 
fra  1665;  for  Sorø  Skole  fra  1585,  for  Odense  Skole  f)ra 
1578  (meddelte  af  Professor  Henrichsen  i  Program  for 
1859)^  for  Roeskilde  Skole  fra  1570.    For  Aarhuus  Skole 


Bidrag  til  Skoletogtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  1 1 1 

har  man,  saavidt  vides,  ingen  ældre,  end  de,  der  i  Aaret 
1733  af  Biskop  Ocksen  bleve  givne,  og  som  findes  aftrykte 
hos  Tauber  i  hans  Hist.  soAol.  cath.  Århus.  Disse  spe-^ 
cMle  Skolelove  have  mange  Træk  tilfælles,  medens  de  dog 
i  andre  Henseender  ere  noget  forskjellige ,  og  man  kan 
pM  dem,  som  Nyerup  siger  om  Fundatserne  for  de  under 
Christian  den  4'*  oprettede  Gymnasier,  passende  anvende 
Digterens  Ord  om  Doriderner 

Fades  non  omnibus  unCy 
Nee  diversa  tomen,  qvalem  décet  esse  sarorum. 

1  Henseende  til  Disciplinen  vare  nogle  strengere,  andre 
miidere.  I  flere  af  dem  nævnes  Mulkter  som  Straf  for 
mindre  Forseelser,  medens  der  for  de  større  skulde  an- 
vendes streng  legemlig  Tugtelse,  eller  endog  begge  Dele 
tllsafflmen.  I  de  Skoler,  hvor  et  vist  Antal  af  Disciple 
nede  Ori  Bespisning,  afsonedes  nogle  Forseelser  med  Fasten. 
1  nogle  Love  trues  der  med  Arrest  i  Skolens  Fængsel, 
endog  paa  Vand  og  Brød  i  flere  Dage^). 

Det  ældste  Vidnesbyrd  om  den  barbariske  Disciplin  i 
Kloster-  og  Kannikeskolerne  hos  os,  finde  vi  hos  den  i 
Reformationstiden  mærkelige,  og  i  flere  Maader  høitfortjenle 
Mand  Christiem  Pedersen  i  hans  Bog  «0m  Børn  at  holde 
til  Skole  og  at  skikke  gode  Skolemestre  til  dem.  Ant- 
lerpen  1631 ».     Denne  Mand,  der  som  Catholik   var  For- 


*)  Ogsaa  fra  Yort  Naboland  Sverrig  have  vi  en  interessant  Sliildring 
af  Skoletugten  i  de  ældre  Tider,  mcddeelt  af  Sam.  5dmann  i  det 
efter  hans  Død  udgivne  Skria:  HAgkomster  f^ån  Hembygden  oeh 
SiLoiao ,  hvoraf  det  mellemste  Stykke  bar  Overskriften :  Om  Discl- 
plioen  ock  Lefnadssåttet  vid  Vexio  Skola  ock  Gymnasium  intill 
1780  talet.  Denne  Straffelov  er  især  mærkelig  ved  den  forarge- 
lige, man  kande  fast  sige,  gudsbespottelige  Høitidelighed  (Psalme- 
sang  og  Messen  af  Bønner  og  Herrens  Velsignelse)  hvormed  Exe- 
coUonerne  indlededes,  som  ogsaa  derved,  at  den  har  kunnet  gjælde 
til  det  angivne  Aar. 


112  H.  H.  Blacbe. 

fatter  til  Jertegnspostillen,  men  siden  yndede  og  befor4reda 
Reformationen,  var  født  omtrent  1480,  havde  gaaet  i  Skolen 
i  Roeskilde,  og  kjendte  saaledes  af  egen  sørgelig  Erfiaring 
den  daværende  Tilstand.  Af  det  Sted  i  hans  Bog,  d^r 
handler  om  den  slette  Underviisning  og  grusomme  DiAci** 
plin  i  de  ældre  Skoler,  er  et  Uddrag  meddelt  i  Video« 
skabernes  Selskabs  Skrifter  1  B.  S.  50—51 ,  hvorved  d€(g 
nogle  enkelte  ikke  uvigtige  Punkter  ere  forbigaaede;  og.dt 
Christiern  Pedersen  paa  dette  Sted  ikke  blot  giver  os  et 
klart  Indblik  i  hine  Tiders  elendige  Skoleliv,  men  tillige 
viser,  at  man  i  Reformationstiden,  i  det  Mindste  paa  nogle 
Steder,  har  faaet  Ørnene  op  for  de  gamle  Misbrug,  og  be- 
stræbt sig  for  at  indføre  en  bedre  Underviisning  og  en 
mildere  Skoletugt,  vil  jeg  her,  efter  Originalen  selv^  i 
Christiern  Pedersens  Skrifter,  udgivne  ved  C.  I.  Br«iidl, 
4^*  Bind,  Kjobenh.  1854,  levere  et  sammentrængt  Uddrag 
af  bemeldte  Sted  <). 

oGud  har«,  siger  han,  «givet  sin  Naade  til,  at  Ban 
og  unge  Mennesker  nu  kunne  lære  med  Leg  og  Lyst  alle- 
haande  Viisdom,  Kunst  og  Tungemaal  foruden  den  ubera>* 
hjertige  Hudstrygelse  og  Slag  af  Ferler  og  store  Bøddefariis^ 
som  man  pleiede  før  at  bruge  i  vore  danske,  norske  og 
svenske  Skoler,  med  hvilke  skammelige  og  umenneskeiife 
Slag  og  Hug  de  umilde  Skolemestre  fordr eve  mange  gode 
Peblinge  og  Degne  fra  Skoler  og  god  Lærdom.  De  for- 
kuede ogsaa  mange  derved  saaledes,  at  de  sad  saa  redde 
som  en  Hare  for  Hunde,  .og  kunde  ikke  komme  ihu,  hvad 
der  sagdes  og  læstes  for  dem.    De  sattes  til  Skolerne,  for 


')  Oeue  Skrift  er  egentlig  en  fri,  efter  danske  Forbold  lempet  Om- 
arbeideise  af  Luthers  Skrift:  An  die  RaUisberren  aUer  Stådte 
dealsches  Landes,  dasz  sic  chrisUiche  Schnlen  aufrlcbten  und 
balten  soUen.     1624.    (BrandU  Udg.  Anmærkn.  S.  600). 


Bidrag  til  Skoletugtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  ]  1 3 

Bt  de  skulde  med  Lempe  Lyst  og  Glæde  undervise  de 
Dnge,  og  ikke  for  at  de  skulde  gjøre  Bødler  af  sig  selv. 
Naar  Nogen  straffede  (dadlede)  dem  derfor,  og  spurgte,  hvi 
tfe  vare  saa  umilde  mod  deres  Disciple,  svarede  de:  Jeg 
bar  selv  saa  kjøbt  min  Lærdom  og  Viisdom,  og  jeg  vil 
ogsaa  saa  sælge  hannem  igjen.  De  fattige  Børn  lærte  en 
føie  Ting  af  dem  i  15  til  16  Aar  med  saamegen  daglig 
Angst  og  Hudstrygelse.  De  kunne  nu  lære  meget  mere  og 
bedre  Lærdom  udi  3  eller  4  Aar  med  Lyst  og  god  Under- 
TiiSQing.  Lærerne,  siger  han,  lode  sig  heller  ikke  nøie  med 
selv  at  udøve  saadan  Grusomhed,  men  gjorde  ogsaa  deres 
(Msciple  deelagtige  deri,  i  det  de  tvang  dem  til,  naar  Nogen 
bavde  forseet  sig,  hver  især  at  give  ham  et  Slag  med 
Riset,  og  den  der  ikke  slog  saa  haardt,  som  de  vilde, 
maatte  selv  lide  samme  Straf.  Det  var  ikke  godt,  ved- 
bliver han,  at  holde  saadanne  Skoler,  som  hertildags  været 
baver,  at  en  Dreng  maatte  gaae  15  til  20  Aar  til  Skole, 
og  under  daglig  Hudstrygelse  dog  tilsidst  saagodtsom  Intet 
havde  lært,  og  hvor  han  kom  blandt  gode  Klerke,  da  kunde 
han  dog  ikke  tale  et  Ord  ret  Latine.  Det  er  nu  en 
anden  Verden,  og  gaaer  nu  anderledes  til,  sær- 
deles udi  Malmø  og  Kjøbenhavn  og  i  Jylland,  som  jeg 
baver  spurgt,  at  de  nu  begynde  at  lære  Børn  og  unge 
Folk  gode  Lærdomme  baade  i  Skoler  og  Studium^).« 

Det  er  ikke  usandsynligt,  at  den  gode  Christiern 
Pedersen,  med  sin  brændende  Iver  for  Skolevæsenets  Re- 
form, har  gjort  sig  en  altfor  høi  Forestilling  om  den  For- 
andring til  det  Bedre,  der  til  hans  Tid  havde  viist  sig  i 
npgle^  af  Landets  Skoler,  hvortil  han  saameget  lettere  kunde 


M  Ved  Studium  forstodes   lil  den  Tid,  i  Modsætning  til  Skolen,  en 
høiere  Dannelscsanstalt,  som  et  Gymnasium  eller  et  UQiNet%V\ft(L. 

Bt$t.  Tléåtkr.  3  R.  lY.  ^ 


114  H.  H.  blache. 

forledes,  da  han  netop  i  det  Tidsrum,  da  han  skrev  sin 
Bog,  som  en  tro  Tilhænger  af  Christian  den  2^",  fra  152& 
til  1531  levede  udenfor  Landet,  og  saaledes  ikke  derom 
kunde  dømme  af  egen  Erfaring.  En  saadan  « anden  og  ny 
Verden«  lod  sig  da  heller  ikke  som  ved  et  Trylleslag  frem- 
kalde, imidlertid  kunne  vi  dog  ikke  omtvivle,  at  der  paa 
de  af  ham  nævnte  Steder  har  været  gjort  et  Forsøg  paa  at 
fremkalde  en  bedre  Tilstand  i  Skolen,  hvilket  dog  vel  mere 
har  været  en  Virkning  af  enkelte  Bestyreres  Personligbed, 
end  af  nogen  almindelig  udbredt  Erkjendelse  af  Sagens 
Nødvendighed.  Christian  d.  2***^°'  Bestræbelser  i  denne 
Retning  kunne  vel  hos  Mange  have  havt  en  vækkende  Ind- 
flydelse; men  da  hans  Anordning  om  de  latinske  Skoler, 
hvori  Christjern  Pedersen  udentvivl  har  havt  betydelig  Deel, 
formedelst  hans  Fordrivelse,  aldrig  fik  Lovskraft,  kan  dens 
Virksomhed  vel  heller  ikke  have  været  betydelig.  Har 
derfor  paa  hin  Tid  enkelte  Mænd,  i  Erkjendelsen  af  Sko- 
lernes elendige  Tilstand,  forsøgt  at  raade  Bod  paa  de 
værste  Misbrug,  og  især  paa  at  indføre  en  mildere  Skole- 
tugt,  saa  har  dog  deres  Tal  neppe  været  stort,  og  de  af 
dem  indførte  Forbedringer  have  heller  ikke  været  af  lang 
Varighed,  da  man  allerede  omtrent  30  Aar  efter  Refor- 
mationen Onder  det  gamle  Barbari  autoriseret  ved  flere 
Skolelove. 

At  Kjøbenhavns  Skole  nævnes  mellem  dem,  i  hvilke  en 
forbedret  Underviisning  og  en  mildere  Skoletugt  allerede 
dengang  var  indført,  kan  ikke  forundre  os,  da  de  ved  Luthers 
Reformation  vakte  friere  Ideer  her  vare  meget  udbredte 
og  Kongen  selv,  understøttet  af  dygtige  Mænd,  med  Iver 
tog  sig  af  Sagen.  Hvem  der  til  den  Tid  var  Skolens 
Rector  vides  ikke,  og  det  kan  vel  neppe  have  været  den 


Bidrag  til  Skoletugtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  ]15 

Petras  Andreæ,  der  af  A.  Thura  nævnes  som  Rector  1546, 
og  som  siden  blev  Lector  i  Opslo. 

Ved  Skolen  i  Malmø  har  Chr.  Pedersen  vel  især  tænkt 
pia  det  Gymnasium,  som  af  Frederik  d.  1*^«  der  blev 
stiftet,  og  hvorved  flere  af  Reformationens  Venner,  som 
Frantz  Wormordsen,  Claus  Mortensen  Tøndebinder,  Claus 
Chrysostomus  o^  Andre  virkede  som  Lærere.  Dette  Gym- 
nasiam,  der  allerede  1537  blev  nedlagt,  var  meget  berømt 
for  sine  duelige  Lærere  og  nød  stor  Tillid.  (Rietz  Skaanske 
Sliolehistorie  S.  57  og  330.)  Som  bekjendt  var  Reforma- 
tioDeii  allerede  1529  fuldstændig  indført  i  Malmø. 

Hvilke  Skoler  i  Jylland  Chr.  Pedersen  med  den  oven- 
anførte Yttring  har  havt  i  Tanker,  kunne  vi  vel  nu  ikke 
med  Sikkerhed  afgjøre;  dog  er  det  ikke  usandsynligt,  at 
han  herved  kan  have  tænkt  paa  Aarhuus  Skole,  som  ved 
Reformationstiden  havde  til  Rector  den  berømte  Morten 
Borup,  der  roses  for  sin  gode  Underviisning,  Bumanitet 
og  milde  Behandling  af  Disciplene,  hvis  Lege  og  For- 
nøielser  han  endog  ledede  og  selv  tog  Deel  i.  Vel  var 
Borup,  da  Christjern  Pedersen  skrev  sin  Bog,  allerede 
død  —  han  døde  1526  som  Sognepræst  til  Domkirken  i 
Aarhuus  og  Medlem  af  Domkapitlet,  hvilke  Embeder  han 
dog  kun  i  faa  Aar  havde  forestaaet;  —  men  vi  kunne  dog 
formode,  at  den  af  ham  i  Skolen  indførte  Aand  endnu  i 
en  Deel  Aar  der  har  vedligeholdt  sig,  og  det  saameget 
mere,  som  han  ogsaa  i  sine  sidste  Stillinger  havde  havt 
Deel  i  dens  Bestyrelse.  Det  er  heller  ikke  usandsynligt, 
at  Christjern  Pedersen  kan  have  tænkt  paa  Viborg  Skole, 
hvor  Jørgen  Jensen  Sadolin,  en  Discipel  af  Morten  Borup, 
1626  blev  Rector,  og  hvis  ældste  Lovgivning  røber  en  agt- 
værdig Bestræbelse  for,  saameget  dengang  muligt,  at  und- 
gaae  de  haarde   legemlige  Strafle.     Forøvrigt  see  vi  ogsaa 

8' 


116  HH.  Blache. 

af  det  anførte  Stykke;  at  den  barbariske  Straf,  der  siden 
kaldtes  «at  staae  Skoleret«  eller  at  løse  Troien  —  nudafo 
tergo  virgia  cædi  —  og  som  endnu  i  vore  Skoler  anvendtes 
til  langt  ned  mod  Slutningen  af  det  18'*  Aarhundrede,  ikke 
er  en  sildigere . Opfindelse ,  men  at  den  allerede,  og  det  i 
dens  værste  Form,  har  fundet  Sted  i  Kloster-  og  Kannike- 
skolerne. 

Mellem  de  specielle  Skolelove  fra  den  ældste  Tid,  vi 
endnu  have  tilbage , .  høre  uden  Tvivl  de  viborgensiske  af 
1575  og  1604  til  de  mærkeligste.  Begge  Lovgivninger 
bære  i  mange  Maader  deres  Tidsalders  Præg;  men  den 
førstnævnte  var  dog  i  Sammenligning,  saavel  med  den 
sidste,  som  med  de  til  samme  Tid  ved  andre  Skoler  gjæl- 
dende  Love,  særdeles  mild,  og  truer  sjelden  med  legemlige 
Straffe.  Den  sidstnævnte  derimod  udmærker  sig  ikke  blot 
ved  umaadelig  Strenghed,  men  rei)er  tillige  de  meest  for- 
virrede Begreber  om  Retfærdighed.  De  findes  begge  sam- 
lede i  eet  Haandskrifl,  der  opbevares  i  Universitetsbiblio- 
theket,  ved  hvis  Bestyrers  Godhed  jeg  har  været  saa  heldig, 
at  kunne  gjøre  mig  nøiere  bekjendt  med  samme.  Nyerup 
har  i  sin  Skolehistorie  S.  58  og  142  meddeelt  Uddrag  af 
begge  Lovgivninger;  men  da  disse  Uddrag,  efter  hans  Plan 
og  4rbeidets  Omfang,  maatte  være  mindre  udførlige,  og 
saaledes  flere  characteristiske  Bestemmelser  ere  forbigaaede, 
medens  ogsaa  hist  og  her  Adskilligt  befindes  mindre  rigtigt 
opfattet,  bar  jeg  troet,  at  det  ikke  vilde  være  overflødigt, 
paa  disse  Blade  at  levere  et  fuldstændigere  Uddrag  af  disse 
mærkelige,  og,  som  jeg  troer,  i  sit  Slags  enestaaende  Skole- 
love. Begge  Lovgivninger,  saaledes  som  vi  endnu  have 
dem,  udgjøre  i  Grunden  kun  eet  Heelt,  i  det,  som  ogsaa 
af  Nyerup  er  bemærket.  Lovene  af  1604  egentlig  kun  ere 
en  Udvidelse  og  Skjærpelse  af  de  fra  1575,  til  hvilke  der 


Bidrag  til  Skoletogtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  117 

i  de  sildigere  ofte  henvises.  Da  sammenhørende  Lov- 
bestemmelser ikke  sjelden  findes  adspredte  paa  Steder, 
hvor  de  ikke  have  hjemme,  har  jeg  troet  ikke  overalt  at 
burde  felge  Haandskriftets  Orden. 

Haandskriftet  er  ikke  aldeles  fuldstændigt,  i  det  paa  3 
Steder  i  Alt   5  Blade  ere   aldeles  udrevne^),    men  skjønt 
saaledes,  især  paa  det  ene  Sted,  adskillige  mærkelige  Be- 
stemmelser kunne  være  tabte,  er  det  Tilbageblevne  dog  af 
et  saadant  Omfang  (det  indeholder  i  Alt  52  Blade  i  Qvart), 
at  man  deraf  kan  gjøre  sig  en  temmelig  fuldstændig  Fore- 
stilling om  det  tiele.     Skriften  synes  at  vidne  om  den  an- 
givne Tidsalder,  og  kan  ikke  være  synderligt  yngre  end  1604, 
da  en  Jørgen  Jørgensen  (Georgius  Georgii)  1610  som  Eier 
har  skrevet  sit  Navn  paa  Titelbladet.     Den  er  i  det  Hele 
meget  tydelig  men  har  dog  hist  og  her  adskillige  Skrivefeil. 
Paa  det  forreste  Blad  læses  følgende  Titel: 
Leges  acholasticæ   Vibergensea'^), 
Thord  IJegns  Loffbog  ovfverseet  og  forbedret. 
Den  danske  Titel  kan,   da  den  ikke  svarer  til  Haand- 
skriftets Indhold,    ikke   have    været  den   oprindelige,    der 
egentlig  maatte  have  været:    Viborg  Skolelove,    overseete 
og  forbedrede   af  Thord   Degn.     Næstefter  følger  Titelen 
paa  første  Deel,  der  lyder  saaledes : 

Harmonia  de  ratione  cum  diacendi  tum  vtvendi  prcB- 
fcripta  Eleemoaynariia  regiia  in  achola  Vibergenai  et  cA 
wiverso  Consiatorio  approbata  circiier  annum  1676, 


*)  Disse  Blade  manglede  allerede  1804,  da  Nyerup  udgav  sin  Skole- 
historie. 

*)  Viborgs  ældste  Navn  skal  have  været  Viberg  eller  Vibjerg,  af  det 
islandske  -vi*  hellig,  indviet,  altsaa  det  hellige  Bjerg,  et  Navn, 
der  synes  at  være  ældre  end  Christendommens  Indførelse.  For- 
øvrigt  benævnes  Byen  i  Dociimenter  fra  Reformalionstiden  ogsaa 
Vlburg,  Viburgh  eller  Viborrig. 


118  H.  H.  Blache. 

Denne  Titel  er  udentvivl  ægte,  endskjønt  det  er  paa- 
faldende,  at  man  i  Aaret  1604  ikke  med  Bestemthed  har 
kunnet  angive  Åarstallet.  1575  maa  dog  være  det  rette, 
thi  næst  efter  Titelen  meddeles  paa  Haandskriftets  første 
Side  følgende  Underretning: 

Anno  1574  2^^  die  Februarii  serenissimus  et  HluatrtB- 
simus  Rex  Fredericus  secundus  singidart  ptetate^  religianis 
amare  et  magntficenttsstma  liberalitate  viginti  lastas  frur 
menti  in  perpetuam  triginta  scholasticorum  sustentattonem 
contribuit,  Cujua  religiosissimo  voto  tU  respondeat  horum 
sdéolasttcorum  tota  vita,  has  sibi  leges  cum  discendi,  tum 
vivendij  præscriptas  habenfo.  Lovene  maa  altsaa  antages 
at  være  givne  Aaret  efter  Modtagelsen  af  denne  kongelige 
Gave.  (Gavebrevet  er  aftrykt  i  Hofmanns  Fundatser  3  Deel 
S.  311—15.) 

Denne  Harmonia  fra  1575  kan  dog  ikke  have  været 
den  ældste  Skolelov,  Viborg  Skole  har  havt.  Dette  frem- 
gaaer  tydeligt  af  en  Erklæring,  der  af  den  sildigere  Lov- 
giver Thord  Degn  er  tilføiet,  hvori  han  indrømmer  de 
gamle  Love,  der  vare  givne  af  Mag.  Chilian  —  articuli  vé* 
teris  tabulæ  per  Mag.  Chilianum  conscriptæ  —  en  vi« 
Gyldighed,  forsaavidt  de  ikke  kom  i  Strid  med  de  nye,  han 
selv  havde  givet.  Denne  Mag.  Chilian  eller  Kjeld  kan  ikke 
have  været  nogen  Anden  end  Mag.  Kjeld  Juel,  der  først 
var  Rector  i  Viborg,  derpaa  blev  Lector  i  Theologien  og 
1549  Biskop  i  Viborg  Stift,  i  hvilket  Embede  han  døde 
1571.  Han  maa  altsaa,  enten  som  Rector  eller  som  Bi- 
skop, have  givet  Skolen  Love,  hvilke  dog  under  hans  Efter- 
mand, Biskop  Peder  Thøgersen  Løvenbalk  (1571  — 1595)  i 
Anledning  af  den  ommeldte  kongelige  Gave,  ere  blevne 
reviderede  og  bragte  i  Overeensstemmelse  med  de  nye 
Forskrifter,  som  Optagelsen  af  de  frie  Kostgjængere  gjorde 


Bidrag  til  Skoletugtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  1 19 

nødvendige.     Sandsynligviis  har  da  denne  Sammensmeltning 
af  ældre  og  nyere  Love  givet  Anledning  til  Benævnelsen 

Som  ovenfor  bemærket,  kunne  disse  ældre  Skolelove 
i  del  Hele  ikke  dadles  for  overdreven  Strenghed.  De  fleste 
Forseelser  afsonedes  med  Mulkter  og  Udelukkelse  fra  Maal- 
lideme,  og  kun  for  grovere  Laster  og  Forseelser  truede 
de  Disciplene  med  haardere  Straffe,  og  endelig,  hvis  ingen 
Forbedring  paafulgte,  med  Forviisning  ft*a  Skolen.  Be- 
røvelsen af  Maaltidet  var,  i  flere  Tilfælde,  en  naturlig  og 
ikke  ubillig  Straf,  da  det  jo  dog  laae  nær,  at  den,  der 
uden  gyldig  Grund  udeblev  fra  Underviisningen,  ogsaa  burde 
udelukkes  fra  Maaltidet.  Imidlertid  seer  man  let,  at  disse 
Straffebestemmelser  ogsaa  maae  have  havt  deres  mislige 
Sider,  og  ofte  forfeilet  deres  Øiemed,  hvilket  vel  ogsaa  gav 
Anledning  til,  at  man,  efter  en  Deel  Aars  IDrfaring,  ansaae 
sig  for  nødt  til  at  tage  strengere  Forholdsregler. 

Harmoniens  vigtigste  og  mærkeligste  Forskrifter  vare 
^følgende : 

De  Disciple,  der  nøde  Godt  af  den  kongelige  Gave, 
skulde  med  Flid  dyrke  Videnskaberne  i  Almindelighed,  men 
især  lægge  Vind  paa  Evangeliets  sunde  Lærdom,  og  føre 
en  sædelig  Vandel.  Ved  deres  Optagelse  mellem  de  frie 
Kostgjængere  skulde  de,  efter  en  foreskreven  Formular, 
aflægge  Eed  paa,  at  de  ubrødeligen  vilde  følge  Lovene. 

Den  fri  Kost  kunde  en  Discipel  nyde  i  6  Aar.  Imid- 
lertid skulde  han  gjøre  sig  fortrolig  med  Reglerne  for  Vel- 
talenheden og  hertil  føie  Begyndelsesgrundene  i  Musik  og 
Arithmetik.  Ogsaa  skulde  de  saavel  for  Materiens  som  for 
Sprogets  Skyld  studere  ikke  blot  latinske  Forfattere,  som 
Cicero,  Terentius  og  Virgilius,  men  ogsaa  nogle  græske. 

De    skulde   med  Andagt  høre  Prædiken,   og  skriftlig 


120  H.  H.  Blacbe. 

optegne  ikke  blot  de  Forelæsninger,  der  holdtes  af  Dom- 
capitlets  Lector  theologiæ  —  quæ  cUctantur  tn  aacriå  lee- 
tiontbus  —  men  ogsaa  i  Kirken  Prædikernes  Indhold«  Den, 
der  forsømte  nogen  af  Delene,  mulkteredes  med  1  fi.  Den 
der  udeblev  fra  Chorsangene  i  Kirken,  straffedes  med  Tabet 
af  et  Maaltid. 

For  Ldeblivelse  fra  Skolen  en  heel  Dag  var  Mulkten 
2  j8  (1  8estertius)y  for  en  enkelt  Time  1  Hvid.  Den,  der 
ikke  mødte  i  Skolen  om  Formiddagen,  fik  desuden  ingeo 
Middagsmad,  og  den,  der  udeblev  om  Eftermiddagen,  ingen 
Aftensmad.  I  deres  Sted  traadte  da  Expectanler,  hvoraf  et 
vist  Antal  hver  Dag  kunde  være  tilstede. 

Den  øverste  af  Hørerne  (Qvtntantis)  skulde  være  Provst 
[PræposiUts]  og  ved  Maaltiderne  drage  Omsorg  for,  at  Alt 
gik  ordentligt  og  sømmeligt  til.  Ham  skulde  ikke  blot  Di- 
sciplene, men  ogsaa  de  øvrige  Lærere  vise  Lydighed. 
Dersom  Nogen  ved  Trudsler,  Skjeldsord  eller  med  Vaaben 
vovede  at  trodse  hans  Autoritet,  skulde  han  straffes  med 
Riis  og  betale  en  Mulkt  af  16  Skilling  (didrachma)  eller, 
hvis  han  ikke  aflagde  sin  Gjenstridighed,  aldeles  udelukkes 
fra  Bordet.  (Denne,,  forholdsviis  strenge  Straf,  kan  da  kun 
have  været  anvendt  paa  Disciplene.)  Var  der  nogen  Feil  ved 
Mad  eller  Drikke,  skulde  Disciplene  klage  til  Provsten,  og 
hvis  denne  ikke  vilde  tage  sig  deraf,  til  Biskoppen  og  Ca* 
pitelsherreme,  paa^det  at,  som  det  hedder,  »Sagen  kunde 
forhandles  med  ordentlige  Dommere  og  ikke  med  gamle 
Kjærlinger,  og  misundelige  Medbeilere  —  ut  cttm  cenaan- 
bus^  non  cum  antcults  et  invidiå  nostru  æmuUs  res  agaiiør. 
At  reise  en  saadan  Klage,  var  imidlertid  en  betænkelig 
Sag,  da  den,  som  hermed  forsaae  sig,  efter  Biskoppens 
og  Consistoriums  Dom,  skulde  straffes  haardt,  og,  hvis 
han  gjentog  sin  Forseelse,  udelukkes  Ara  BordeL    (Hvilke 


Bidrag  Ul  Skoletugtens  Historie  i  de  ieldre  Tider.  121 

de  gamle  Sjærlioger  og  misundelige  Medbeilere  have  været, 
é  ikke  let  at  gjette,  med  mindre  man  derved  skal  tænke 
paa  Spiseverter  eller  Yertinder,  der  ved  Indførelsen  af  den 
frie  Bespiisning  i  Skolen  havde  lidt  Skaar  i  deres  Nærlngs- 
vei,  og  derfor  muligt  have  sat  Ondt  i  Disciplene.) 

Der  skulde  altid  tales  Latin,  og  den,  der  talte  Dansk, 
skulde  bøde  derfor  med  2  Hvide. 

Middagsmåaltidet  skulde  holdes  Kl.  10,  Aftensmaaltidet 
IL  S.  Ved.  begge  Maaltider  skulde  Disciplene  skifteviis 
0^86  et  Capittel  af  Bibelen ,  om  Middagen  af  det  gamle, 
om  Aftenen  *af  det  nye  Testamente.  Desforuden  skulde 
der  ved  hvert  Maaltid  fremsiges  Noget,  f.  Ex.  theologiske 
De&Dltioner,  Senteotser  eller  andet  Saadant,  som  af  Rector 
eller  Præpositus  blev  Disciplene  foresat.  Forsømmelsen 
heraf  kostede  2  Hvide.  Men  desforuden  skulde  hver  Søn- 
dagnuddag  en  af  Kostgjængerne  efter  Maaltidet  oplæse  en 
omhyggelig  udarbeidet  Tale,  enten  i  bunden  eller  ubunden 
StilL  Den,  der  forsømte  dette,  skulde  betale  4  fi  (diimdium 
dmariim)  og  den,  der  gik  ud,  før  Oplæsningen  var  endt. 

De  skulde  skiftes  til  at  læse  til-  og  frabords,  enten 
pia  Utin  eller  Græsk.  ERer  Maaltidet  skulde  læses: 
OraUag  agimua  tibi  Domine  etc  og  derefter  en  lang  Bøn, 
\m  Begyndelse  var :  Omnipotens ,  æterne ,  rtVe,  veriasime 
itutl  Denne  Bøn,  der  til  Slutning  fuldstændigt  anføres, 
Meholder  Taksigelse  for  alle  de  af  Gu()  modtagne  Vel- 
(gemioger  og  Begjæring  om,  at  han  fremdeles  vilde  be- 
skjerme  Staten  og  Kirken.  Der  bedes,  at  han  vilde  tilbage- 
drite  Djævelens  og  onde  Menneskers  rasende  Paafund  saa- 
wUom  Tyrkernes,  Moskoviternes  og  alle  barbariske  Folke- 
teds Vold  og  Grumhed  —  Beprime  furores  diabdi  et 
wobfttm  hominuml   reprime  potentiam,  sasvitiam  et  immor 


122  H.  H.  Blache. 

nitatemj  Turcaruniy  Moscovitarum  et  omnium  barbararum 
gerUiumj  minitantium  exitium  et  tnteritum  sancto  nomtni  tuij 
et  molientium  infinitam  vastitatem.  —  Endelig  bedes  der 
for  KoDgen  og  .Dronningen,  for  hele  Kongehuset,  for 
Cantsleren,  Rigsraadet,  Biskoppen,  Domcapitlet,*  Stiftets 
Præster,  Byens  Magistral  og  Skolen. 

Ved  Bordet  skulde  Samtalerne  være  anstændige,  nyt- 
tige og  behagelige.  Kjærlighedshistorier  og  utugtig  og 
uhøvisk  Snak  maatte  ikke  høres.  For  vild  Skraalen  {boatus 
cydopici)  og  umaadelig  Latter  maatte  man  vel  vogte  sig. 
Mulkten  for  disse  Forseelser  var  1  Hvid.  fngen  maatte 
indfinde  sig  ved  Bordet  med  utoede  Hænder.  Enhver 
skulde  bringe  sin  egen  Kniv  med,  og  altid  holde  den 
reen.  Ingen  maatte  helde  sig  ud  over  Maden  som  et 
Sviin,  eller  lægge  Albuerne  paa  Bordet;  Ingen  lange  til 
Fadet,  før  Raden  kom  til  ham,  enhver  skulde  tage  det  ham 
nærmest  liggende  Stykke,  og  Ingen  maatte  drikke  med 
Maden  i  Munden.  For  enhver  af  disse  Synder  var  Mulkten 
ogsaa  1  Hvid.  Overhovedet  maatte  der  holdes  Maade  i 
Mad  og  Drikke,  da  ellers  Studeringernes  Møie  ei  kunde 
udholdes.  Man  skulde  erindre  sig  den  gamle  Sentents: 
Eese  decety  ut  vtvas,  vivere  non  ut  edas.  Forøvrigt  hen- 
vises Disciplene  til  de  Forskrifter,  som  vare  givne  af 
Erasmus  i  hans  Bog:  de  civilitate  morum. 

Kom  en  Discipel  drukken  til  Maaltidet,  eller  blev  over- 
beviist  om  Drukkenskab,  skulde  han  betale  6  Hvide.  (Med 
denne  Tidsalderens  Skjødesynd  kunde  man  da  ikke  oden 
Ubillighed  tage  det  meget  strengt.) 

De  yngste  Kostgjengere  skulde  gjøre  Opvartning  ved 
Bordet,  men  siden  have  deres  Andeel  af  Maaltidet. 

Ingen  maatte  bringe  nogen  Gjæst  med  til  Bordet,  og 


Bidrag  til  Skoletogtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  123 

lugen  tage  Mad  hjem  med  sig,   eller  lade  sig  den  bringe, 
ondtagen  i  Sygdomstilfælde.     Miiikten  herfor  var  4  )8. 

Dueller  paa  Eaarde  eller  andre  Vaaben  vare  strengt 
férinidne.  Saavel  den  Udfordrende,  som  den,  der  modtog 
Udfordringen,  skulde  udelukkes  fra  Spiisningen. 

Skjørlevnere  og  Horkarle  skulde  ikke  blot  miste  deres 
Plads  ved  Bordet,  men  ogsaa  forvises  Skolen. 

Ubetimelige  Ægteskaber,  der  bleve  indgaaede  af  blind 
Kjsrli^ed,  uden  Overlæg  og  uden  Forældrenes  Samtykke, 
ansaaes  kun  for  at'  være  lidet  forskjellige  fra  Slgerlevnet, 
og  skulde  derfor  straffes  paa  samme  Maade.  De  Unge, 
hedder  det,  skulde  følge  Hesiodi  Forskrift:  ngmta  dof/oy^ 
futtniåxa  ^^vtjv  xa*  fifnii^  ågoT^Qa.  Man  skulde  snart 
troe,  at  saadanne  Ægteskaber,  naar  de  savnede  Betingelser 
nre  tilstede,  til  Nød  kunde  taaies,  og  at  man  saaledes 
kunde  have  gifte  Skoledisciple. 

Tyveri  (ogsaa  Frugttyveri,  depapulcUianes  hortorum)^  og 
Bedrageri  skulde  straffes  med  Infamie  og  For\iisning.  Det 
nr  forbudet  at  gjere  Gjæld;  havde  Nogen  dog  gjort  sig 
skyldig  deri,  skulde  Sagen  behandles  omtrent  med  de 
8aoime  Formaliteter  som  ved  den  borgerlige  Ret.  Runde 
den  Anklagede  ikke  ft*agaae  Gjelden,  udelukkedes  han  fra 
m  Plads  i  Skolen,  indtil  han  havde  betalt. 

For  Bagvaskelse,  falske  Beskyldninger,  Skandskrifter, 
FortMindelser  og  Skjeldsord  tilkom  det  Rector  at  bestemme 
StralTen. 

Letsindig  Sværgen,  især  ved  Bordet,  skulde  straffes 
med  en  Mulkt  af  2  Hvide. 

Disciplene  skulde  nogle  Gange  om  Aaret  tage  Deel  i 
Nadverens  Sacramente.  Den,  der  forsømte  dette,  skulde 
efter  IVcctors  Dom  lide  en  haard  Straf. 

De  skulde  i  det  Hele  lægge  Vind  paa  Beskedenhed^ 


124  H.  H.  Blache. 

føre  et  ustralTeli)^!  Levnet,  være  flittige  i  Skolen,  gaae 
roligt  og  sømmeligt  paa  Gaden,  og  vise  Æii)ødighed  for 
lærde  og  hæderlige  Mænd  saavelsom  for  agtværdige  Ma- 
troner. De  skulde  være  lysende  Exempler  for  den  hele 
Skole,  hvorfor  ogsaa  Straffen  for  deres  Forseelser  altid 
skulde  være  haardere  end  for  de  Øvriges. 

De  skulde  elske  deres  Lærere,  tænke  og  tale  om 
dem  med  Ærbødighed.  For  Overtrædelsen  af  dette  Bud 
var  tlog  ingen  Mulkt  fastsat;  men  for  de  utaknemmelige 
Gøgeunger  stilles  de  guddommelige  Stralfe  i  Udsigt  — 
Ingrati  cuculi  divinitua  aentiant  aibi  pcenam  irrogari. 

Den  sidst  optagne  Kostgjænger  skulde  være  NUariuM 
publicus^  og  i  denne  Egenskab  optegne  alle  de  Forseelser, 
der  bleve  begaaede  i  Kirken  eller  Skolen,  samt  derfor  af- 
lægge ugentlig  Regnskab  uden  Svig  og  Fordølgelse.  Saae 
han  igjennem  med  Synderne,  skulde  han  selv  lide  samme 
Straf,  som  disse,  og  viste  han  sig  ofte  upaahdelig,  skulde 
han  udelukkes  fra  Bordet.  Foruden  ham  skulde  der  v«re 
to  almindelige  Opsynsmænd  (communea  cenaores)  een  for 
det  øverste,  en  anden  for  det  nederste  Bord.  De  skulde 
hver  Løverdag  gjøre  Regnskab,  og  maatte,  hvis  de  viste 
sig  upaalidelige,  dele  Skjæbne  med  Notariua  publicus, 

Saavel  Provsten,  som  de  øvrige  Hørere  skulde  under- 
kaste sig  de  givne  Love  og  betale  de  for  dem  fastsatte 
Mulkter.  Dog  vare  de  fritagne  for  Opvartningen  ved 
Bordet,  og  Oplæsningen  af  Bibelen. 

Mellem  Skolens  Øvelser ,  hedder  det ,  fortjener  Op- 
førelsen af  latinske  Skuespil  ikke  den  laveste  Plads.  Naar 
saadanne  skulde  opføres,  maatte  alle  Commensaleme  hjælpe 
til,  saavel  ved  Theatrets  Indretning,  som  ved  Rollernes  Ud- 
førelse. Forholder  det  sig  saaledes,  som  Thura  i  sivTIdea 
hi»t.  lit.  S.  77  bereUer,  at  Kong  Frederik  d.  2'»>,  da  han 


Bidrag  til  Skoletugtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  125 

med  sin  Søn,  Prinds  Christian  i  Aarel  1574  var  i  Viborg, 
der  saae  Comedien  «Susanna»  opføre  ved  Skolens  Disciple, 
og  fandt  sig  saa  vel  tilfredsstillet,  at  han  skjænkede  Skolen 
det  ommeldte  betydelige  Beneficium ,  havde  man  deri  en 
kraftig  Opmuntring  til  fremdeles  at  dyrke  den  Kunst  ^  der 
havde  været  saa  indbringende  for  Skolen.  Forøvrigt  var 
denne  aSusanna«,  den  latinske  Original,  forfattet  af  en 
Rector  Betuleius  eller  Betuiius  i  Augsburg  1537.  Den 
danske  Oversættelse  eller  Omarbeidelse  af  Peder  Jensen 
Hegelund,  der  1569  blev  Rector  i  Ribe  (f  som  Biskop  i 
Ribe  Stift  1614)  blev  først  udgivet  1577.  (N.  M.  Petersens 
Litteraturhistorie  .3*««  Afd.  S.  672.) 

Endelig  følger  en  g,  der  i  stærke  Udtryk  truer  de 
ryggesløse  og  uforbederlige  Disciple  med  Udelukkelse  fra 
Bordet.  Det  hedder  her:  •Qvod  si  qvis,  Cyclopum  aut 
LcMtrygonum  furore  percitus,  post  unam  admonitionem  aut 
alteram  y  f urenter  se  disdplinam  et  has  leges  contemnere 
signtficavirit  j  absqve  commiseratione  a  mensa  excludatur, 
ernn  sit  ex  eorum  numero,  de  qutbus  dicitur:  Nulla  lovis 
Cyclopum  animos  reverentia  tangit,*  Mærkeligt  nok  er 
det,  at  saadanne  «Cycloper  og  Læstrygonem  ikke  tillige 
skulle  udelukkes  af  Skolen. 

Men  ihvorvel  denne  Lovgivnings  Straffebeslemmelser, 
naar  man  tager  Hensyn  til  Tiden,  i  det  Hele  ikke  vare 
meget  strenge,  maa  dog  Livet  i  Skolen  til  den  Tid  have 
ræret  i  høi  Grad  besværligt  og  fortredeligt.  Frit  Bord  havde 
vel  disse  Alumner;  men  Friheden  ved  Bordet  var  saare 
ringe.  Man  kan  tænke  sig  de  arme  Drenges  Tilstand, 
naar  de  under  de  «nyttige  og  behage  lige  Bordsamtaler« 
maatte  kjæmpe  med  det  .latinske  Sprog,  hvorved  Naturen 
saa  let  kunde  gaae  over  Optugtelsen.  Opramsniogen  (thi 
andet  var  det  naturligviis  ikke)   af  lange  Bordbønner,   af 


126  H.  H.  Blache. 

Gapitler  i  Bibelen,  Afhandlinger,  Sententser  o.  s.  v.  maatte 
berøve  dem  al  Madro.  Om  Beskaffenheden  af  Under- 
viisningen  i  Skolen  kunne  vi  vel  ikke  i  Almindelighed  fslde 
en  bestemt  Dom ;  men,  efter  Tidernes  Leilighed,  maa  den 
dog  for  de  fleste  Læreres  Vedkommende  have  været  tar- 
veh'g  og  aandiøs  nok«  Hertil  kom  endnu  den  idelige  Kirke^ 
gang  baade  paa  Hellig-  og  Søgnedage  (der  nævnes,  foruden 
den  daglige  Chorsang  i  Kirken,  Froprædiken,  Heimesae, 
Tolvprædiken  og  Aftensang)  og  de  uendelige  Prædikener, 
hvis  Indhold  de  arme  Drenge  i  de  kolde  Vinterdage,  vist- 
nok med  stort  Besvær,  i  Kirken  maatte  nedskrive.  ADe- 
vegne  vare  de  desuden  omgivne  af  de  lurende  Fiskaler, 
der   for  deres  egen  Sikkerheds  Skyld  maatte  være  meget 


Harmonien  angik  vel  kun  de  30  Disciple,  der  nøde 
fri  Kost;  (de  øvrige  omtales  saagodtsom  ikke)  men  da  disse 
Kostgjængere,  der  skulde  være  Mønstre  for  den  hele  Skole, 
trues  med  strengere  Straffe  end  de  øvrige,  kan  man  ikke  an- 
tage, at  disse  ere  blevne  behandlede  med  stor  Strenghed.  Da 
man  imidlertid  for  disses  Vedkommende  savnede  den  Straf, 
der  bestod  i  Udelukkelse  fra  Bordet,  er  det  vel  muligt,  at 
de  hyppigere  have  været  legemlige  Straffe  underkastede. 

Det  varede  dog  ikke  meget  længe,  inden  man  troede, 
af  Erfaringen  at  være  kommen  til  den  Erkjendelse,  at 
disse  Skolelove,  om  hvis  Hensigtsmæssighed  i  andre  Maader 
man  ellers  ikke  synes  at  have  næret  nogen  Tvivl,  ikke  vare 
strenge  nok  til  at  holde  den  raa  og  ustyrlige  Ungdom  i 
Ave,  og  det  kan  da  heller  ikke  nægtes,  at  det,  for  at  nævne 
eet  Exempel,  var  en  meget  lempelig  Straf,  naar  den  Brede, 
at  komme  drukken  til  Bordet,  kunde  afsones  med  enMulkt 
af  IV9  li.  Ogsaa  mod  Retfærdigheden  og  Gavnligheden  af 
det  hele  Mulkteringsvæsen  kunde  der  reises  betydelige  Ind- 


Bidrag  til  Skoletugtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  t27 

vendinger,  i  det  denne  Straffemaade  kun  for  de  fattigste 
Disciple  blev  følelig,  medens  dog  en  Deel  af  Alumnerne 
maa  antages  med  mindre  Besvær  at  have  kunnet  betale  for 
deres  Synder. 

Man  fandt  sig  derfor  nødsaget  til  at  tænke  paa  en 
Forandring  og  Skjærpelse  af  Skolens  Straffelove.  Udførelsen 
af  dette  Arbeide,  der  under  de  daværende  Omstændigheder 
vistnok  ikke  var  let,  paatog  sig  1604  Skolens  daværende 
Rector  Thord  Degn^),  men  løste  sin  Opgave  paa  en  meget 
uheldig  Maade,  i  det  han  ikke  blot  vendte  tilbage  til  den 
gamle  Strenghed,  men  ogsaa  herved  gik  ud  f^a  den  uhold- 
bare Grundsætning,  at  Retfærdigheden  kunde  fyldestgjøres, 
naar  een  Synder  leed  for  de  øvriges  Brøde.  Frugten  af 
hans  Arbeide  blev  de  berygtede  viborgske  Skolelove  af  1 604. 
Imidlertid  bærer  dog  ikke  han  ene  Skylden  for  disse  Loves 
Absurditeter;  thi  man  seer,  at  Biskoppen,  den  Gang  Niels 
Lauridsen  Arctander,  tilhgemed  samtlige  Prælater  og  Ca- 
pitelsherrer,  efterat  de  i  3  forskjellige  Møder  havde  taget 
dem  under  Overveielse,  efter  hans  Raad  og  Tilskyndelse, 
have  forsynet  dem  med  Approbation. 


')  Nyenip  bemærlier,  »at  Ttiord  Degns  Navn  Iklne  findes  paa  Listen 
over  de  viLorgslie  Rectorer,  hverken  hosThuraeller  i  Chr.  Erichsens 
Viborg  Byes  Beskrivelse,  der  i  Haandskrift  gjemmes  i  Universitets- 
bibliotheket  Men  da  Erichsen  sætter,  at  Mag.  Bonde  Nielsen  (hos 
Tbura:  Budæus  Nicolai)  først  blev  Rector  1611,  men  Chr.  Longo- 
montiinus,  den  berømte  Mathematiker  og  Astronom,  der  1G03  var 
bleven  Rector,  allerede  1605  blev  kaldet  til  Professor  Math.  ved 
Universitetet,  saa  bliver  her  et  Hul  paa  Rectorlisten,  som  vi  da 
til  videre  kunne  lade  Thord  Degn  opfylde.«  Hermed  er  dog  ikke 
Sagen  aldeles  klaret.  Thord  Degn  maa  i  Aarct  1604,  da  han  con- 
eiperede  sioe  Love,  allerede  have  været  Rector,  og  Longomootanus's 
Befordring  fundet  Sted  et  Aar  tidligere,  eller  ogsaa  maa  denne  alle- 
rede i  Løbet  af  Sommeren  1604  have  opgivet  Rectoratet,  men 
først  i  Begyndelsen  af  1605  tiltraadt  sit  Embede  ved  Universitetet 


128  H.  H.  Blache. 

Som  Titel  paa  dette  Thord  Degns  Lovarbeide  læses: 

Anno  1604  d.  21  Septembris  11  Octohns  et  24  De- 
oembris  in  Capitulo  Vibergensi  Eptscapus^  Prcdati  et  Ot^ 
nonici  residentes  lus  virgarum^  et  leges  Chori  qvindedm 
et  Davidicorum  octo  et  vigintt  et  Docentium  duodecim  lecias 
ei  perpensas  unanimi  consensu  sanciverunt,  eamqve  cam- 
probationem  inter  acta  Capituli  referri  jasserunt  swuu 
Theodori  Degn,  pro  tempore  Ludirectoris. 

Nedenunder  er  tilføiet  som  Motto: 
Fixit  leges  atqve  refixit; 
men  da  disse  Ord  aabenbart  ere  laante  af  Æneidens  6  Bog 
V.  622,  hvor  Talen  er  om  en  Landsforræder,  der  lod  sig 
bestikke  til  at  give  og  ophæve  Love,  og  Elaandskriften  heller 
ikke  er  den  samme,  som  i  det  Øvrige,  kan  dette  Motio 
neppe  være  anbragt  i  den  bedste  Mening. 

Den  første  Deel  af  dette  Lovarbeide  har  Overskrifteo 
lus  virgarum  (Pidskeretten)  og  her  møde  vi  strax  i  mærk- 
værdige gg,  der  i  Oversættelse  lyde  saaledes: 

1.  Der  ophænges  i  Skolen  en  Skamtavle  [tabula  ccere8)\ 
hvorpaa  deres  Navne  skulle  skrives,  hvis  Mulkter  have  været 
de  høieste,  og  hvilke  ikke  kunne  afsones  paa  anden  Maade, 
end  ved.  Straf  med  Riis  paa  den  blottede  Ryg.  Det  skulde 
beroe  paa  Rector,  om  han  vilde  straffe  den  afklædte  Synder 
nin  Fuliginoso*  eller  i  Classen,  undtagen  naar  disse  Mulkter, 
sammenlagte  med  de  øvrige  Disciples,  vare  saa  ubetydelige, 
at  de  syntes  ham  at  fortjene  en  mildere  Straf;   thi,  siger 


*)  OeUe  Udtryk  er  laant  af  Horats  Epist.  1,6,  62  cærite  ceiti  digni. 
Efter  A.  GeUius  XVI,  13  vare  hidvaanerne  i  Gære,  én  By  i  Etru- 
rien, blevne  romerske  Borgere,  dog  uden  Stemmeret  i  Folke- 
forsamlingen. Siden  brugtes  Talemaaden  -in  Cæritum  tabolas 
referri*  om  romerske  Borgere,  der  formedelst  deres  slette  Opførsel 
af  Censorerne  vare  straffede  med  Berøvelsen  af  deres  Stemmeret. 


Bidrag  til  SlLOletogtens  BittiiØi  de  ældre  Tider.  129 

Th.  D.:    Læreren  bør  moderere  Straffen  efter  Mulkternes 
Størrelse. 

Hvad  det  var  for  et  Rum*!  Huset,  der  dengang  psia 
Latin  kunde  kaldes  ^fidiginosum^^  har  jeg  ikke  kunnet  ud* 
finde.  Det  nævnes  flere  Gange,  een  Gang  som  Gjelds- 
arrest,  hvor  det  hedder:  f^in  fuliginosum  delrudere »,  Da 
Ordet  kommer  dS  fuligo  (Sod),  kunde  man  nærmest  tænke 
paa  Skorstenen  eller  Kaminen,  hvilke  Steder  dog  neppe 
vare  beqvemme  til  dette  Brug.  Formodentlig  maa  det  have 
været  et  noget  lavtliggende  Hum,  maaskee  et  Røgkammer, 
hvad  Romerne  kaldte  fumartum.  Det  synes  at  have  været 
en  Formildelse  i  Straffen,  naar  den  exeqveredes  paa  dette 
afsides  beliggende  Sted. 

2.  Hver  Torsdagmorgen  Kl.  O  skulde  en  Delinqvents 
Navn  opskrives  paa  Tavlen  og  en  Dag  bestemmes,  paa 
hvilken,  efter  aogle  Ugers  Forløb,  Straffen  skulde 
exeqveres.  Th.  D.  synes  dog  ved  denne  grusomme  Be- 
stemmelse, at  have  gjort  sig  nogle  Samvittighedsskrupler, 
da  han  i  en  Anmærkning  tilføier,  at  dersom  Opskrivningen 
af  Navnet  saalænge  forud,  kunde  befrygtes  at  ville  bringe* 
en  Discipel  til  Fortvivlelse,  kunde  man  ogsaa  paa  selve 
Regnskabsdagen  forlange  eet  Navn  for  en  enkelt  Uge.  og 
hver  ottende  Dag  lade  Een  lide  Straffen,  hvorpaa  da  Regn- 
skabet igjen  kunde  begynde  forfra. 

3.  Naar  der  saaledes  var  gjort  det  sorte  Bret  fyldest, 
d.  e.  naar  den  største  Synder  havde  udstaaet  sin  Straf, 
skulde  de  4  Disciple,  der  næst  efter  ham  havde  paadraget 
sig  de  høicste  Mulkter,  betale  disse  til  Notarius,  og  alle 
de  øvrige  Forbrydere  have  deres  Mulkter  eftergivne,  med- 
mindre Rector  mærkede,  at  de  havde  forseet  sig 
i  Haab  om  Strafløshed. 

Det  vanvittige  Princip^  der  ligger  til  Grund  for  d\^%^ 

B/øf.  Tléukr.  3  R.  IV,  (v 


130  H.  H.  Blache. 

Straffebestemmelser,  at  Alles  Brøde  kunde  afsones  med 
Eens  Afstraffelse,  forsvarer  Th.  Degn  ved  nogle  dicta  pro- 
btLntia,  tagne  ikke  af  Bibelen,  men  af  Æneiden,  i  hvis  5^, 
Bog  Neptun ,  i  det  han  forudsiger  Styrmanden  Palinurus's 
forestaaende  Død  tilføier:  Unum  pro  mtUtis  dabitur  caput. 
Et  Exempel  paa  Lovens  passende  Anvendelse  finder  han 
i  Æneiden 8  2**"  Bog,  hvor  den  listige  Sinon  skuffer  Græ- 
kerne med  den  opdigtede  Fortælling  om,  hvorledes  han  var 
bleven  valgt  til  Sonoffer,  og  tilføier: 

Qvæ  aibi  qvisqve  timébat^ 
Vniua  in  misert  exitium  conversa  tvierunt. 
Ja,  visselig  kunde  de,  der  slap,  være  veltilfredse. 

'  De  i  Harmonien  fastsatte  Straffe  for  Udeblivelse  fra 
Kirken  eller  Skolen  bleve  nu  skjærpede.  Forsømmelse  af 
de  theologiske  Forelæshinger ,  eller  af  Prædiken  straffedes, 
efter  den  gamle  Lov  med  .Mulkt  af  1  ^,  nu  derimod  med 
Berøvelse  af  et  Maaltid  og  1  ji.  At  forsømme  Chorsangen 
paa  Festdagene  skulde  ligeledes  nu  koste  1  jS  og  et  Maal- 
tid, om  Søndagen  1  ^  eller  et  Maaltid. 

Lovlige  Grunde  til  at  bede  Rector  om  Fritagelse  for 
at  møde  i  Skolen  vare  Sygdom  eller  tteiser.  Ogsaa  kunde 
Disciplene  i  Høsttiden  fåae  Lov  til  at  være  fraværende^). 
Men  disse  Friheder  kunde  dog  Hector  ikke  tilstade  dem, 
med  mindre  de  liavde  Consistoriets  og  deres  Forældres 
eller  Formynderes  Samtykke.  Naar  de  saaledes  vare  fra- 
værende ,    skulde    de   ikke   være   forbundne   til  at  opfylde 


1)  Denne  Skik,  at  Disciplene  fik  Frihed  for  at  hjælpe  UI  ved  Høst- 
arbeidct,  fandt  J.  H.  Tauber  endnu  1  fuld  Gang  ved  Horsens  Skole, 
da  han  1773  tiltraadte  Rectoratct,  men  fik  den  dog  snart,  skjent 
ikke  uden  Indsigelse,  afskaffet.  (Træk  af  Skolelivet  ved  Midten  af 
furrige  Aarhundrede  ved  D.  li.  Wolff  i  Dansk  Maanedsskrift  1  Bd. 
6  Hfl.  1863.) 


Bidrag  til  Skohtugtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  ]3] 

deres  sædvanlige  Pligter;   thi  hedder  det  viseligen:  ad  im- 
pasMile  non  obligantur. 

Mellem  de  Straffe,  som  fojrsommelige ,  usædelige  eller 
dovne  Disciple  skulde  lide,  var  ogsaa  den,  at  bære  Øge- 
navnene •  Vltimus  og  Åsinua  eWer  Ånnulatusy^.  Den  første 
Benævnelse  var,  som  det  synes,  mindre  vanærende  end  de 
to  sidste,  der  aabenbart  kun  vare  to  Benævnelser  paa  een 
og  samme  Straf.  Aainvs  maatte  nemlig  om  Halsen  bære 
en  Ring  [annulua)  der  formodenUg  var  af  Jern,  da  det  om 
denne  Straf  hedder  •annulo  gravartn ;  men  Navnet  Åstnua 
hentyder  dog  paa,  at  der  ved  denne  Ring  hang  dét  be- 
kjendte  Skjændselsbret,  hvorpaa  der  var  malet  et  Æsel,  og 
som  i  en  langt  sildigere  Tid  er  bleven  anvendt  som  et 
Straffemiddel  i  Skolerne^).  Dersom  Ultimua  eller  Asinus 
unddrog  sig  for  at  møde  i  Skolen,  skulde  de  ansees  med 
dobbelt  Mulkt. '  Udeblev  Asinus  y  skulde  Ringen  imidlertid 
efter  Lodkastning  bæres  af  en  Anden,  og  vexlede  der- 
paa  ode  mellem  de  tilstedeværende  Disciple,  naar  den,  der 
bar  den,  kunde  paavise,  at  en  Anden  i  sin  Stiil  havde  be- 
gaaet  en  grammatikalsk  Feil  —  propter  stribUigines,  qvarum 
disciptdi  in  suis  scriptis  se  invicem  solent  arguere-).  blfter 
alt  dette  Galskab  tilføies  endnu,  til  liden  Ære  for  Rector 
og  det  hele  Domkapitel,  følgende  Anmærkning:  Penes  præ- 
eeptorem  eat  isto  vel  alio  pacto  discipulos  vexare;  nam 
mille  modi  stmt. 


M  I  Veiiø  Skole  maatte  Synderen,  undertiden  i  flere  Dage,  tbære 
Klumpen •  o:  en  Trælilods,  der  ved  Lænke  og  Laas  var  fastgjort 
Ul  Benet. 

*)  Dette  var  altsaa  i  en  grotesk  Form  omtrent  det  samme  som  Tyd- 
skernes saakaidte  'CerUren*  d.  e.  at  lade  Disciplene  i  Undervils- 
ningsUmen  selv,  efter  deres  bedre  eller  slettere  Svar,  skifte  Plads; 
men,  da  den  hyppige  Omskiftning  af  Insignierne  maa  have  givet 
Auiedning  til  større  Munterhed  i  Classen,  maa  Th.  Degns  An- 
ordning nstridlgt  bære  Prisen. 

r 


132  H.  H.  Blache. 

Undertiden  nævnes  det  som  en  Brøde,  at  komme  for 
silde,  som  f.  Ex.  forst  at  mode  i  Choret,  efterat  man 
havde  begyndt  at  synge  Kyrie  eleison;  men  af  andre  Lov- 
steder sees  det,  at  den  der  kom  sidst,  endskjønt  endnu  i 
rette  Tid,  ogsaa  skulde  mulkteres.  At  dette  har  været 
Meningen,  bestyrkes  ogsaa  ved  det  bag  efter  Loven  anførte 
Sted  af  Cæsars  5^*^  Bog  om  den  galliske  Krig,  hvor  det. 
fortælles,  at  Gallerne  havde  for  Skik,  naar  det  unge  Mand* 
skab  var  indkaldt,  for  at  gaae  i  Krig,  paa  en  grusom  Maade 
at  dræbe  den,  der  sidst  indfandt  sig  til  Mødet. 

Den  Discipel,  der  Torsdagmorgen  (Executionsdagen) 
ikke  mødte  i  Skolen,  skulde  mulkteres  med  1  fi. 

Det  Slags  Klæder,  der  af  Biskoppen  og  Consistoriet 
vare  Disciplene  forbudne,  skulde  Rector  fratage  dem,  og 
anvende  til  fattige  Børns  Nytte,  og  den,  der  overbevistes 
om,  udenfor  Skolen  at  have  baaret  en  forbuden  Klæde* 
dragt,  skulde  mulkteres  med  \  ji. 

Klagede  ea  Discipels  Forældre  over  hans  slette  Op* 
førsel  hjemme,  kunde  han  ogsaa  paa  deres  Forlangende 
blive  straffet  i  Skolen  med  tredobbelt  Mulkt.  Det  Forunder- 
lige i  dette  Forlangende  bortfalder,  naar  man  erindrer,  at 
høie  Mulkter  skulde  omsættes  i  tørre  Hug,  som  ikke  med- 
førte videre  Udgift  for  Forældrene,  der  tillige  havde  den 
Fordeel,  at  de  saaledes  bleve  fritagne  for  selv  at  tugte 
deres  vanartige  Drengebørn. 

De  ældre  Disciple  skulde  skiftes  til  at  prædike  i  Hospi- 
talskirken.  Den,  der  forsømte  dette,  skulde  udelukkes  fra 
Bordet  i  4  Dage.     Han  kunde  dog  lade   Prædiken  holde 


^)  Det  hedder  i  Loven  heUer  ikke:  qvi  sero  eller  seriug  venlt,  men 
q\i  venit  novissiraus  v.  postremus.  Mod  kommer  herved  Ul  at 
tænke  paa  den  gamle  Ramse  i  en  vis  Orengeleg:  -Den,  der  kommer 
illersNst,  skal  i  den  sorte  Gryde*.  Denne  sorte  Gryde  kunde  da 
være  en  ret  passende  Omskrivning  af  fuliginosum. 


Bidrag  til  SkoletdgteDS  Historie  i  de  ældre  Tider.  133 

ved  en  Anden,  hvis  han  selv,  formedelst  Sygdom  eller  af 
anden  gyldig  Aarsag,  var  forhindret;  men  ha^^'de  dette  ikke 
været  Tilfældet,  maatte  han  selv  undvære  Maden  i  2  Dage 
og  hans  Vicarius  «ob  noivnQayiAoavi'fivi*    I  Dag. 

1  de  i  Harmonien  foreskrevne  DeclamationsBvelser  skulde 
ogsaa  de  Lærere  deeltage ,  der  endnu  ikke  havde  depo- 
neret'). De  andre  Hørere  skulde  een  Gang  om  Aaret  i 
Skolen  holde  en  Oration.  Den,  der  nolede  med  at  opfylde 
denne  Pligt,  kunde  saalænge  ikke  tage  Deel  iMaaltiderne^). 

2  Blade  ere  her  i  Haandskriftet  udrevne,  hvorfor 
I  80 — 34  mangle.  Disse  Blade  synes  dog  ikke  for  deres 
eget  Indholds  Skyld  at  være  udrevne,  men  at  være  fulgte 
med  de  to  sidste  Blade  af  Arket,  hvis  Indhold  formodentlig 
har  været  af  en  saadan  Beskaffenhed,  at  een  eller  anden 
Eier  af  Haandskriftet  ikke  har  villet  lade  det  komme  til 
Efterverdenens  Kundskab.  Af  g  34  findes  dog  Slutningen, 
der  handler  om  Syngeøvelserne,  hvilken  Materie  forisættes 
i  de  følgende.  Den  mærkeligste  Forskrift  i  disse  er,  at 
den ,  der  -mødte  sidst  i  Syngesalen ,  skulde  bære  Navnet 
Ulitmus  —  in  Odeum  qvi  poatremus  venU,  notam  UUimi 
geritOj  —  og  den,  der  ikke  havde  sine  Noder  ordentligt 
afskrevne,  skulde  bære  Ringen. 

Under  Overskriften:  «/>c  engrmibus  vttiis^  op- 
regnes i  g  54  som  grove  Laster:  Kjærlighedsforbindelser 
{amores)^  Hazardspil,  Drukkenskab,  Omstreifen  og  Skraalen 
paa  Gaderne  om  Natlen    og   andre    saadanne  skammelige 


»)  Da  man  i  den  første  Tid  efter  Reformationen,  formedelst  Mangelen 
paa  duelige  Candidater  til  Præsteembederne,  saae  sig  nodt  til  at 
ordinere  Mænd,  der  Ikke  selv  l^unde  skrive  en  Prædiken,  og  som 
det  derfor  maatte  tillades,  at  oplæse  en  saadan  af  en  Postil,  kan 
man  ikke  undre  sig  o^er,  at  man  i  Skolerne  hjalp  sig  ved  at  an- 
satte nylig  dimitterede  Disciple  som  Lærere. 


134  H.  H.  Blache. 

Handlinger.  Den,  der  gjorde  sig  skyldig  i  nogen  af  disse, 
skulde  hudstryges  i  Classen  —  nudato  tergo  poenas  dabit 
in  8U0  loco  classtco.  Angiverne  og  Vidnerne  fik  ved  samme 
Leiiighed  alle  deres  hidtil  paadragne  Mulkter  eftergivne. 
(Her  fattes  de  andre  2  Blade,  der  sandsynligviis  have  inde- 
holdt flere  Straffebestemmelser,  der  gjøre  Lovgiverne  og 
Skolen  liden  Ære;  og  da  Haandskriftet  efter  de  Navne  og 
Pennetegninger,  som  derpaa  ere  anbragte,  synes  at  have 
været  een  eller  flere  Disciples  Eiendom,  ligger  den  For- 
modning nær,  at  Bladene  af  een  af  disse  kunne  være  ud- 
revne. 

I  en  følgende  g  bydes  det,  at  den,  der  havde  gjort 
Gjæid  og  ikke  vilde  eller  kunde  betale,  skulde  miste  den  fri 
Kost  og  desforuden  sættes  i  et  Slags  Gjeldsarrest  —  menaa 
et  aede  sua  vel  loco  in  schola  Ludirector  privabit,  et  eextani 
(øverste  Klasses  Disciple)  detrudent  eutn  in  fuliginosum  vel 
locum  aliogvin  vacuum.  For  de  Dage,  han  saaledes  ikke 
mødte  i  Skolen,  skulde  han,  skjøtit,  som  det  synes,  lovlig 
undskyldt,  betale  dobbelt  Mulkt.  Men  kom  Rector  til  Kund- 
skab om,  at  han  havde  anvendt  de  laante  Penge  til  Drik 
eller  Spil,  skulde  han  strax  revses  in  ftdiginoeo,  og  det, 
hvormed  Gjelden  oversteg  2i  ^,  skulde  ikke  tilbage- 
betales. • 

Af  §g  61—63  sees  det,  at  de,  der  nøde  fri  Kost,  ogsaa 
have  havt  en  fælles  Fribolig  eller  en  Slags  Regents  M.  Den, 
der  udeblev  derfra  efter  Aftensmaaltidet  eller  Solnedgang, 
skulde  betale  1  ji.  En  Discipel,  der  kaldtes  «Ephor»,  skulde 
betimelig  lukke  Døren,  og  af  enhver,  der  kom  sildigere, 
indkræve  Mulkten.    Saae  han  igjennem  Fingre  med  Nøleren, 


*)  Ursin  i  sio  Beskrivelse  uf  Viborg  meuer,   at  de  siden  saakaldte 
•Skoleboder-  have  tjent  til  Bolig  for  Lærere  og  Disciple. 


Bidrag  til  SlLoIetagteDS  Historie  i  de  ældre  Tider.  |35 

skulde  han  ansees  for  en  starre  Synder  end  den,  der  kom 
beniset  hjem  —  Ephorua  infidelis  ebrio  deterior  judica- 
hitur.  Han  var  altsaa  ogsaa  værre  end  den,  der  opbrød 
Døren,  og  udeblev  om  Natten;  thi  om  ea  saadan  hedder 
det:  Effractor  et  abnoctans  ebrits  erunt  pares  in  legibus. 

Davidsdegnene  (Davidici)  og  Pelvisterne  (Peivtstæ)  ud- 
gjorde to  i  Skolen  oprettede  Laug  eller  Gilder,  der  havde 
deres  særegne  Love  eller  Gildeskraa,  hvilken  dog  kun  gjaldt 
i  deres  egne  Forsamlinger,  medens  de  ellers  i  Skolen  og 
Kirken  vare  de  almindelige  Love  underkastede.  Deres  sær- 
lige Bestemmelse  var,  de  hellige  Aftener,  paa Markedsdage 
og  ved  nogle  andre  Leiligheder,  ved  at  gaae  omkring  og 
synge  for  Døre,  at  indsamle  Almisser.  Davidici  havde 
deres  Navn  af  Davids  Psalter,  som  de  bare  med  sig,  og 
I^ebristcB  af  det  Bækken,  hvori  de  indsamlede  Gaverne.  Da 
de  Førstnævnte  upaalvivlelig  ogsaa  havde  deres  Bækken 
eller  Bøsse,  og  de  Sidstnævnte  sandsynligviis  ogsaa  sang, 
skulde  man  troe,  at  begge  Benævnelser  betegnede  det 
Samme;  men  af  flere  Bestemmelser  i  Lovene  seer  man, 
at  de,  i  det  Mindste  i  Viborg,  have  udgjort  2  forskjellige 
LaugM.  Davidsdegnene  vare  de  fornemmeste,  og  for  dem 
gjaldt  egentlig  Gildeskraaen,  medens  Pelvisterne  dog  ogsaa 
nævnes  som  et  Samfund,  og  ved  Optagelsen  deri,  ligesom 
hine,  maatte  aflægge  Ecd ;  men  de  synes  ikke  at  have  havt 
Ret  til  at  holde  fælles  Gjæstebud.  Disse  Laug  synes  at 
have  været  meget  gamle,  og  at  have  bestaael  førReforma- 


')  At  det  ogsaa  andensteds  mna  tiave  fortioldt  sig  saaledes,  synes 
at  fremgaae  af  Slioleforordniugen  af  1775,  hvorved  dette  Tiggeri 
endelig  blev  aldeles  afsliaffet,  og  i  hvis  2  82  det  hedder:  -Den 
Omgang  med  Chorene  visse  hellige  Aftener,  samt  at  lade  nogle 
af  Disciptene  gaae  omkring  ved  Middagstid  med  en  Kurv  og  Bøsse, 
skal  herefter  være  afskaffet*.  Muaskee  have  Pelvisterne  havt  den 
sidstnævnte  Forretning. 


136  H.  H.  Blache. 

tioneo.  Om  deres  ældre  Indretning  lære  vi  dog  her  Intet, 
da  Th.  Degn  vel  nævner  de  gamle  Statuter,  men  uden  at 
anføre  deres  Indhold,  blot  indrømmer  dem  Gyldighed^  for- 
saavidt  de  nycL  af  ham  givne  Love  ikke  bøde  anderledes. 
Anledning  til  disse  nye  Love  gave  forskjellige  Misbrug,  som 
efterhaanden  havde  indsneget  sig.  De  havde  ved  For- 
delingen af  de  indsamlede  Gaver  villet  udelukke  Hørerne; 
de  havde  holdt  overdaadige  Gilder  og  drukket  det  01,  soai 
ved  Ligbegjængelser  blev  givet  til  fattige  Disciple.  De 
havde  ikke  villet  optage  andre  i  Lauget  end  dem,  der  vilde 
give  et  kostbart  Indtrædelsesmaaltid,  og  havde  i  det  Hele 
udviist  en  forargerlig  Opførsel  med  Klammerier,  Drukken- 
skab og  Slagsmaal  —  rixati  auntj  inébriati  atmt,  bella  ges- 
serunL  Ved  de  nye  Love  søgte  Th.  D.  at  udrydde  disse 
Misbrug,  og  indskrænkede  vel  noget  Davidsdegnenes  Fri- 
hed, men  lod  dem  dog  i  de  fleste  Tilfælde  beholde  deres 
egen  Jurisdiction. 

Af  denne  Gildeskraaes  Bestemmelser  ville  vi  her  an- 
føre nogle: 

Davidsdegnenes  Antal  skulde  ikke  være  over  12,  og 
ikke  under  8. 

Valget  af  nye  Gildebrødre  foregik  paa  den  Maade,  at 
Rector  opgav  et  vist  Antal  af  de  øvrige  Disciple,  af  hvilke 
da  Brødrene  kunde  vælge  dem,  de  syntes  bedst  om,  eller 
ogsaa,  hvis  Rector  saaledes  fandt  for  godt,  paa  den  om- 
vendte Maade.  Vare  Brødrene  uenige  om  Valget,  skulde 
Sagen  afgjøres  ved  4  af  deres  egen  Midte  valgte  Voldgifts- 
mænd. 

Ingen  kunde  komme  paa  Valg,  uden  den,  der  anbefa- 
lede sig  ved  Lærdom  og  god  Opførsel,  og  hvis  Stemme 
var  gaaet  over  til  Tenoren  (qvi  ptierilt  more  cantare  desierit). 


Bidrag  til  Skolelugtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  137 

AUister  og  Sopranister  kunde  de  antage  af  de  yngre  Di- 
sciple mod  en  Godtgjørelse. 

Ingen  skulde  som  hidtil  være  forbunden  til  at  give  et 
kostbart  Indtrædelsesgilde.  Dog  skulde  den  Indtrædende 
give  Noget  til  den  fælles  Kasse.  Var  han  fattig,  men  til- 
lige dygtig  og  skikkelig,    skulde  han  kun  erlægge  1  Daler. 

Dersom  Nogen  drev  Spot  med  en  Anden,  fornærmede 
ham,  trak  blank  mod  ham  eller  saarede  ham,  skulde  han 
bøde  derfor  efter  4  Voldgiftsmænds  Kjendelse.  (Denne 
Afgørelses  Maade  gjaldt  stedse ,  naar  ingen  bestemt  Mulkt 
var  tilføiet.) 

Opstod  der  Uenighed  eller  Slagsmaal,  skulde  alle  de 
Tilstedeværende  søge  at  forlige  de  Stridende,  for  at  ingen 
Klage  derover  skulde  falde  Recloren  til  Besvær,  —  ne  qva 
veniat  qverela  ad  præceptorem,  qva  molestetur  ipse. 

Den,  der  udspredte,  hvad  der  var  sagt  inden  lukkede 
Døre,  skulde  betale  i  %  dansk. 

ingen  maatte  fornærme  Nogen  udenfor  Lauget,  enten 
af  Disciplene  eller  Borgerne,  og  Ingen  opføre  sig  saaledes, 
at  hele  bauget  derved  kom  i  Vanrygte. 

Ingen  maatte  tage  Guds  Navn  forfængeligt,  eller  ud- 
støde SIgeldsord  eller  Forbandelser,  eller  føre  utugtig  Snak. 

Udeblev  Nogen  i  2  Dage  fra  Skolen  uden  Hectors 
eller  Brødrenes  IndvilUgelse ,  skulde  han  betale  4  Alb. 
Fortsatte  han  sin  Forsømmelse  indtil  2  Maaneder,  skulde 
han  udstødes  af  Lauget.  De  kunde  altsaa,  seer  man,  ind- 
blande sig  i  den  egentlige  Skoles  Bestyrelse. 

Hvor  2  eller  3  vare  sammen,  skulde  de  tale  Latin,  og 
den,  der  forsaae  sig  herimod,  betale  4  Alb. 

Den  Yngste  af  Davidici  skulde  være  Notarius  og  op- 
tegne dém,   der  kom   forsilde,    eller  udebleve  fra  Kirken 


138  H.  H.  Blache. 

elier  Skolen,  talte  Dansk  eller  gjorde  Ustyr  —  iumulttianteå, 
tragoediaa  aut  ri'xas  excitantea.  Disse  Sager  skulde  ogsaa 
afgjøres  ved  4  af  Brødrene. 

Ascenderede  Nogen  af  dem  til  ét  Læreembede  ved 
Skolen,  skulde  han  ikke  have  videre* med  Langet  at  gjøre, 
undtagen  forsaavidt  han  skulde  møde  ved  Syngeøvelserne, 
de  dramatiske  Forestillinger  og  ved  fornemme  Brylluper. 

Med  Hensyn  til  deres  særlige  Forretninger,  blev  del 
begge  Laug  forbudet  paa  Gaderne  eller  i  Husene  at  paa- 
trænge sig  Nogen,  og  mindst  de  Adelige;  men  til  andre 
gode  Folk  kunde  de  gaae  til  Kl.  5,  høist  til  6;  dog,  der- 
som de  kunde  gjøre  det  til  mærkelig  Fordeel  for  Skolen, 
kunde  Rector  endnu  tillade  dem,  at  fortsætte  deres  Tigger- 
gang indtil  Kl.  7.  Det  Laug,  som  handlede  herimod,  skulde 
af  de  indsamlede  Penge  betale  til  det  Andet  ^bessem  ei 
trientem*  og  det  Overblevne  skulde  tilfalde  Angiveren.  (Her 
maa  formodentlig  være  indløbet  en  Skrivefeil,  da  Angiverne 
ellers  paa  denne  Maade  Intet  fik.  Maaskee  der  istedetfor 
trtentem  skulde  staae  qvadrantem). 

Var  Davidsdegnenes  Laug,  paa  Grund  af  Nogles  Fra- 
værelse, ikke  fuldtalligt,  kunde  de  tilkalde  nogle  af  Pel- 
visterne  og  efter  eget  Skjen  tilstaae  dem  en  Godtgjørelse. 

Foruden  disse  vagabonderende  Sangere  nævnes  ogsaa 
under  Overskriften:  Leges  chart,  Choralerne  eller  Chor- 
sangerne  i  Kirken.  De  skulde  vælges  blandt  de  øverste  i 
Skolen,  og  dem,  der  nøde  fri  Kost.  For  deres  Forsømmelser 
vare  strenge  Straffe  fastsatte,  men  tillige  Belønninger  for 
udmærket  Flid  og  Nøiagtighed  i  deres  Pligters  Opfyldelse. 
Uagtet  disse  Choraler  saaledes  synes  i  Kirken- at  have  bavt 
en  heiere  Rang  end  de  øvrige  Disciple,  som  jo  ogsaa  alle 
skulde  møde  der,  og,  hvis  de  kunde,  tage  Deel  i  Sangen, 
kunde  dette  dog  ikke  befrie  dem  fra  liaarde  Straffedomme. 


Bidrag  til  Skoletugtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  t39 

Af  Og  til  skulde  der  nemlig  af  Succentor  holdes  MønslriDg 
OYer  dem,  og  ved  enhver  saadan  skulde  2  af  dem,  der 
oftest 'havde  forsømt,  straffes  med  Udelukkelse  fra  Bordet. 
Men  det  kunde  ogsaa,  efter  Rectors  Godtbeflndende ,  gaae 
dem  endnu  værre ;  thi  det  hedder :  •  A  mensa  exdudanturj 
nui  Ludirector  velit  de  tergo  eorum  aupplicium  svmere.n 

Af  de  Love,  hvorefler  Lærerne  havde  at  rette  sig 
{leges  d&ceniiufn)^  vare  følgende  de  vigtigste: 

Hørerne  skulde  ledsage  Disciplene  fra  Skolen  til  Kirken 
og  tilbage  igjen,  og  være  tilstede  fra  Gudstjenestens  Be- 
gyndelse til  Enden  under  Mulkt  af  2  fi.  Udeblev  Phonascusy 
foitnodentUg  den  samme  der  ogsaa  kaldtes  Succentor^  blev 
Mulkten  for  ham  fordobblet. 

Lærerne  kunde  af  Biskoppen  og  Rector  fritages  for  at 
læse  enkelte  Dage  og  Timer,  naar  de  derfor  kunde  angive 
gyldige  Grunde,  især  Skolens  og  Disciplenes  Trang  og  Tarv. 
Isærdeleshed  var  i  denne  Henseende  den  øverste  Hører 
(Qvintanus)  begunstiget.  Naar  han  kunde  angive  antagelige 
Grunde,  der  gik  ud  paa  Skolens  Bedste  —  rattones  proba- 
biles  ad  ædificationem  et  conservationem  schoUe  spectantes  — 
kunde  han  hele  Maaneder  eller  Aar  igjennem  fritages  for 
at  læse  een  eller  anden  Time. 

Dersom  nogen  Lærer,  endogsaa  Rector  selv,  ikke  mødte 
i  Skolen  til  rette  Tid,  skulde  han  betale  1  li.  Den  rette 
Tid  betegnes  paa  en  særegen  Maade  ved  «saa  tidlig,  som 
den  Lærer,  hvis  Bolig  laae  længst  fra  Skolen,  kunde  ind- 
finde sig*. 

Den  Lærer,  der  forlod  Skolen  før  den  bestemte  Tid, 
skulde  betale  1  /S;  den,  der  udeblev  en  heel  Time  3  jS. 
Af  Hørernes  Mulkter,  der  skulde  afkortes  i  deres  Ind- 
tægter, tilkom  Rektor  Mulkteme  for  alle  de  Forseelser, 
han  enten  selv,  eller  ved  Hjælp  af  sine  Spioner   (co- 


140  H.  H.  Blnche. 

rycei)^)  havde  kunnet  opdage.  (Det  forbener  herved  at  be- 
mærkes, at  disse  Spioner  vare  Disciple,  der  af  Rector  bleve 
brugte  til  denne  smukke  Forretning.) 

Herhen  hører  ogsaa  en  g,  der  har  forvildet  sig  ind 
paa  et  temmelig  upassende  Sted  i  jus  virgarum.  Den  an- 
gaacr  nemlig  kun  Rector,  hvem  det  forbydes  at  give  nogen 
Discipel  Testimonium,  før  han  var  i  Stand  lil  uden  Feil 
at  skrive  og  tale  Latin.  Anledningen  til  dette  Forbud  var, 
at  Disciplene  ikke  havde  undseet  sig  ved  at  flyve  til  Aca- 
demiet,  før  de  endnu  havde  tilegnet  sig  det  latinske  SprogB 
Elementer  —  ad  Academiam  volare^  non  degustatia  rite 
latinæ  lingvæ  etementts,     Saa  gammel  er  altsaa  den  Skade. 

Endelig  Ondes  under  Overskriften  »de  teatimoniis* 
endnu  en  herhen  hørende  g,  hvis  Indhold  er,  at  en  Di- 
scipels Creditor  kunde  gjore  indsigelse  mod  hans  Dimission, 
og  at  Rector,  bvis  han  desuagtet  gav  ham  Testimonium, 
selv  skulde  betale  Gjælden.  (Da  atter  her  et  Blad  er  ud- 
revet, savnes  der  paa  dette  Sted  muligt  endnu  nogle  Be- 
stemmelser. 

Paa  et  foregaaende  Sted  i  Lovene  har  Thord  Degn, 
til  Eleld  for  Viborg  Skoles  efterfølgende  Lærere  og  Di- 
sciple, afgivet  den  Erklæring,  at  disse  Love  nøiagtigt  skulde 
følges,  saa  længe  han  stod  ved  Skolens  Ror,  men  at  han 
ikke  vilde  have  noget  imod,  at  hans  eventuelle  Efterfølger 
deri  gjorde  Forandring,  hvis  han  kunde  udflnde  noget  Rig- 
tigere og  Bedre,  især  da  dette  vilde  stride  mod  den  gamle 
Sentents  hos  Digteren:  Qvot  capita,  tot  aententiæ.  Til 
Slutning  findes  endnu  fra  det  hele  Cousistorlum  en  lignende 
Erklæring,  der  lyder  saaledes: 


')  DeUe  udsædvanlige  Udtryk  istedetfor  •speculatores*  skal  efter  Strabo 
have  sin  Oprindelse  fra  det  høie  Bjerg  Korykos  i  Ciliclen,  hvoreo 
Mængde  Røvere  havde  deres  Tilhold  og  hvorfra  de  belurede  de 
Vejfarende. 


Bidrag  til  Sl^oletugteDS  Historie  i  de  ældre  Tider.  ]41 

•Atqve  kæ  Uges  pro  huiua  tetnporia  conditione  neces- 
sariæ  videbanhir.  Sed  si  seqVem  æiaa  et  acholæ  utilUas 
discipvlorwmqve  in  liUeris  et  moribus  profeetua  alia  acita 
deaidertnmrini^  penea  noa  et  Rectorem  acholæ  noatroaqve 
ameee»9area  aliqmd  vd  remittere  vd  immutare  vel  addere 
miegrum  erit.» 

Bagerst  i  Haandskriftet  flndes  endnu  med  en  anden 
og,  som  det  synes,  nyere  Haand  tilføiet: 

CcnåUium  Ludirectori  Th.  D,  datum  ab  anonyme. 
Dette  Raad  er  dateret  Foraarsjevndøgn  1605,  altsaa  kun 
faa  Maaneder  efter  at  Lovene  vare  autoriserede.  Ogsaa 
heraf  har  Nyerup  leveret  et  Uddrag,  der  dog  er  meget 
kort,  og  hvori  Meningen  paa  flere  Steder  er  aldeles  for- 
feilet. 

Den  anonyme  Roadgiver  forlanger  ikke,  som  Nyerup 
siger,  jua  vtrgarum  afskaffet,  men  dadler  egentlig  kun  de 
%  første  g§,  der  bede,  at  den  groveste  Synder  skulde  lide 
Straffen  for  de  øvrige,  ligesom  han  ogsaa  raader  til  en  vis 
Formildelse  i  Straffene,  der  dog  i  Gjerningen  blev  en 
Skjsrpelse.  Hvad  det  første  Punkt  angaae'r,  underretter 
han  Rector  om,  at  Disciplene,  for  at  omgaae  Loven,  alle- 
rede havde  udfundet  en  List.  Da  nemlig  kun  Een  skulde 
lide  Straffen ,  paatog  efter  Overeenskomst  een  af  Disciplene 
flig  at  være  Syndebuk  for  de  øvrige.  Om  en  saadan  «Evig* 
forsoren«,  for  at  overtage  dette  høist  ubehagelige  Vicariat, 
har  hetinget  sig  nogen  særlig  Godtgjøreise,  siges  ikke; 
men  i  ethvert  Tilfælde  havde  han  dog  den  Fordeel,  at  han 
i  den  hele  Mellemtid  indtil  Executionsdagen  kom,  kunde 
skulke  og  begaae  alle  Slags  Overtrædelser,  medens  de 
^^^j  stolende  paa  ham,  kunde  forsømme  og  forsee 
H  saameget  de  vilde,  naar  de  blot  vogtede  sig  for  at  pa^- 
drage  sig  en  heiere  Sum  af  Mulkter  end  han; 


142  H.  H.  Blachc. 

Imidlertid,  siger  Raadgiveren,  vare  Disciplene  heller 
ikke  fornoiede  med  de  givne  Love.  De  ventede  og  ønskede, 
at  Rectorens  Mod  maatte  knækkes.  De  forlangte  Afskaffelsen 
2i  jus  virgarum,  da  denne  ellers  vilde  forjage  alle  Discip- 
lene fra  Skolen :  Rector  maatte  dog  troe,  at  CapitelsheFrerne 
nødig  vilde  see  Skolen  tom ,  at  dens  Velgjørerinder  mis- 
billigede Lovene,  og  Horerne,  skjønt  i  Løndom,  ligesaa. 
Derfor,  sige  Disciplene:  Lad  Saadant  fare!  Straf  for  Frem- 
tiden, den.  Du  har  grebet  i  en  Forseelse,  strax  paa  Stedet, 
haardere  eller  mildere  efter  Brødens  Beskaffenhed.  Paa 
denne  Maade,  siger  Raadgiveren,  ville  Disciplene  bevise, 
at  jus  vtrgarum  bringer  dem  til  Fortvivlelse,  og  at  den  er 
utaalelig  og  skadelig  for  Skolen. 

Anonymen  giver  nu  Th.  D.  det  Raad,  at  han  skulde 
handle  efter  Disciplenes  taabelige  Ønsker,  og  straffe 
enhver,  der  havde  forseet  sig,  i  Forhold  til  hans  Brøde. 
(Formodentlig  kalder  han  deres  Ønsker  taabelige,  fordi  paa 
denne  Maade  flere  vilde  blive  straffede  end  før,  da  de 
kunde  forskaffe  sig  en  Syndebuk.  Men  have  de  virkelig 
talt  deres  Sagf  saaledes,  maa  man  indrømme  dem,  at  de 
derved  have  røbet  mere  sund  Fornuft  end  Rector  selv  og 
det  hele  Consistorium.)  Raadgiveren  saae  nok,  at  det 
ogsaa  nu  ligesom  tidUgere  var  Th.  Degns  Ønske,  at  styre 
sin  Skole   uden  de  hyppige  liudstrygelser^),    men  meente, 


»)  Thord  Degn,  der  først  Aaret  før  var  bleven  Rector,  maa  altsaa 
tidligere  have  været  Lærer  ved  Skolen,  og  formodentlig  som  QvId- 
tanus  og  Præpositus  lagt  dette  Sindelag  Tor  Dagen.  Det  hele 
Sted  Ivdcr  saaledes:  Video,  D.  Rector,  te,  tit  oiim  io  hac  schola 
Tecisti,  nni)c  qvoqve  vellc  sine  crcbris  flagellaUonibus  Discipulos 
tuos  rcgcio,  et  compendiose  tales  mulestias  evitare,  ut  schola  tlbi 
nunc  qvoqve  sit  oUum,  et  ludus  hic  Ubi  sit  lusus,  neqve  Done 
magis  qvam  olim,  te  fatlgarc  possit.  Non  est,  qvod  credaa:  Asta- 
sUor  nunc  facta  est  audax  juventus;  triia  via  rem  aggredierls. 
Det  s>nes  virkelig,  at  Th.  Degns  Øiemed  med  de  S.  129  anførte 


Bidrag  til  Skoletugteos  Historie  i  de  ældre  Tider.  |43 

mt   han   derved   maatte   gaae  frem  paa  en  anden  Maade. 
Han  raader  ham  .til  at  formilde  Skolelugten ,  og  tage  sig  i 
Agt,  at  ikke  Disciplenes  Hænder,  ved  de  idelige  Haandtage, 
aknlde  blive  ødelagte.     (Om  denne  Strafs  Anvendelse  har 
der  rimeligviis  været  Tale  paa  de  udrevne  Blade.)    Men, 
naar  man  betragter  de  Formildelser,   han  foreslaaer,   seer 
man  atrax,  at  han  i  Humanitet  aldeles  ikke  har  staaet  over 
8in  Tidsalder.     Han   gjør   nemlig   følgende  Forslag:    Lad 
Maximum  af  Haandtage  være  8  Slag,    4  i  hver  Haand  for 
en  Mulkt  af  8  Hvide  1    Stiger  Mulkten  høiere,  lad  da  Syn- 
deren   »løse  Trøie«    og   for   hver   overskydende  Hvid 
straffes  med  eet  Slag  af  Riset  paa  den  blottede 
Ryg!     Saaledes  mener  han,  ville  Disciplene  fatte  Kjær- 
lighed til  Skolens  Disciplin  og  jus  vtrgarum,  og  saaledes 
viUe  de  først  blive  villige  til  at  angive  de  begangae  Over- 
trædelser, dem  selv  ogSkolen  lilÆre  ogPordeel  -^ 
emn  9ua  ae  scholæ  laude  et  emolumento.    Men,  tilføier  han, 
dersom  Disciplene  ville  forlange,  at  afsone  deres  Forseelser 
med  Pengemulkter,   saaledes  som  det  efter  Harmonien  var 
dem  tilladt,  eUer  at  Straffen  strax  skal  følge  paa  Forseelsen 
uden  Brug  af  Notarier,  og  uden  den  Eftergivelse  af  Straf, 
der  er  tilsagt  Angiveren  af  en  Andens  Brøde;    dersom  de 
vUle  forlange ,    at   den   Examen ,    hvorved   Dimittendernes 
Fremgang  prøves,   skal  afskaffes,    (om  dette  dristige  For- 
tongende  har   der  dog  ikke  forhen  været  Tale)  saa  raader 
jeg  dig,  at  Du  vil  bede  dem,  at  tage  en  Anden  og  ikke 
dig  ved  Næsen  —  longo,  suspendere  naso, 

Thord  Degns  Svar  er  tilføiet,  men  neppe  fuldstændigt, 
flafl  var  den  ubekjendte  Ven  meget  forbunden,  og  bifalder 
^  Aaad.     Approbo  consilium  staaer  der,  men  der  siges 

obei^\%t  Bestemmelser  saaledes  har  været,  at  indskrænke  Execu- 
^onevoes  Antal. 


144  H.  H.  Blache 

ikke  hvilket  Raad.  Han  bemærker,  at  jo  længere  Tid  der 
forløb  mellem  Regnskabsdagene  og  Executionerne ,  desto- 
mere  vilde  Straffen  kunne  skjærpes,  naar  det  gjordes  for- 
nødent, (men  herom  vare  de  jo,  som  vi  have  seet,  fuld- 
kommen enige.)  Han  slutter  sit  Svar  med  den  Erklæring, 
at  enten  maatte  den  i  Byerne  ryggesløse  Ungdom  ved  saa- 
danne  Love  holdes  1  Ave,  elier  ogsaa  indesperret  i  Klostre 
modtage  sin  Underviisning.  —  Summam  hane  impono  ma^ 
num,  aui  talibus  legibus  coercendam  esse  scholasU'oam  in 
urbibus  laxam  juventutem^  atU  coactam  in  monasteriis  ei 
claustns  infor  mandam, 

♦ 
Ved  at  omtale  disse  Thord  Degns  Skolelove  forundrer 
Nyerup  sig  ikke  saameget  over,  »at  en  saa  streng  Skole- 
tugt  kunde  finde  Sted  i  den  ældre  Tid,  da  de  vistnok  oRe 
haardføre  Karles  ryggesløse  Sæder  ikke  paa  anden  Maade 
kunde  tæmmes,  som  over  at  dette  uendelige  Prygler!,  ofte 
for  de  mindste  Bagateller,  har  kunnet  vedligeholde  sfg  lige 
ned  til  mod  Slutningen  af  det  18^'  Aarhundrede,  og  det 
selv  i  de  bedste  Skoler,  hvor  endog  de  dueligste  Skole- 
mænd ikke  kunne  siges  fv\  for  at  have  været  Skoletyranner*. 
Dette  er  dog  i  sig  selv  mindre  forunderligt,  end  det  ved 
første  Øiekast  kunde  synes.  Skolerne  vare  i  Regelen 
hverken  bedre  eller  værre  end  Tidsalderen,  og  hvor  slet 
det  i  de  to  første  Aarhundreder  efter  Reformationen  stod 
til  med  Oplysning,  Humanitet  og  Sædelighed,  lære  vi  af 
mangfoldige  fra  den  Tid  bevarede  Efterretninger.  Theo- 
logerne  og  Geistligheden  havde  nok  at  tage  vare  med 
dogmatiske  Spidsfindigheder,  Kjætterforfølgelser  og  Hexe- 
processer ;  men  den  christelige  Kjærligheds  og  Overbærelses 
Aand  hvilede  kun  over  faa.  Philologer  og  Skolemænd  stu- 
derede  de  gamle  classiske  Skribenters  Værker,   dog  mere 


Bidng  til  Skoletogtens  Historie  i  de  ældre  Tider.  H5 

for  Glosers  og  Talemaaders  Skyld,  end  for  at*  tilegne  sig 
den  Aand,  som  deri  aabenbarede  sig;  de  dyrkede  med  Iver 
de  saakaldte  Humaniora;  men  Humanitetens  Frugt  høstede 
de  sjelden.  Statens  criminelle  Love  vare  grusomme  og 
barbariske,  og  de  efter  dem  fældede  Domme  exeqveredes 
uden  Medlidenhed«  Pinebænken  var  i  almindelig  Brug,  og 
Forbrydere  eller  de,  der  ansaaes  for  saadanne,  bleve,  ofte 
under  de  grueligste  Piinsler,  henrettede  paa  Byernes  olTent- 
lige  Pladser  lige  for  Indvaanernes  Vinduer,  ved  hvilke 
Leiligheder  der  endog  af  de  høiere  og  mere  dannede  Classer 
forsamlede  sig  en  talrig  Mængde  af  Tilskuere;  og  saadanne 
blodige  Skuespil  opførtes  endog  langt  ned  over  Halvdelen 
af  det  18de  Aarhundrede.  De  oprørende  militaire  Straffe 
gik  endog  over  til  det  19de.  Man  kan  da  ikke  forundre 
sig  over,  at  de  dalevende  Menneskers  Gemytter  ved  det 
idelige  Syn  af  saadanne  Optrin,  der  hyppigt  gjentoges, 
■laatte  bærdes  og  Medfølelsen  ved  Andres  Smerter  og  Li- 
delser i  høi  Grad  svækkes  ^). 

Det  var  først  mod  Slutningen  af  forrige  Aarhundrede, 
al  de  haardeste  Bestemmelser  i  Statens  criminelle  Love 
bleve,  om  just  ikke  alle  hævede,  saa  dog  i  Udøvelsen  for- 
mildede, og  Dødsstraffenes  Antal,  til  Gavn  for  den  offent- 
lige Sædelighed,  indskrænket.  Men  til  samme  Tid  trængte 
Qgsask  ved  den  stigende  Cuitur  og  Humanitet  en  mildere 
land  ind  i  Skolerne,  og  om  endog  hist  og  her,  selv  i  en 
sildigere  Tid,  enkelte  Lærere  af  en  opfarende  eller  sygelig 
og  letpirrelig  Natur,  maaskee  ogsaa  nedtrykte  og  misstemle 
under  Næringssorger  eller  andre  sørgelige  Omstændigheder, 


I)  Han  kan  herved  ligesom  Thord  Degn  henvise  til  en  classlsle  Autor. 
Sin  Forsvarstale  for  Sex.  Roscius  Amerinus  slutter  Cicero  med 
følgende  Ord:  Cum  omnibus  horis  aliquld  atrociter  fleri  videmus 
aut  audimus,  etiam  qvi  natura  mitissiml  sumiis,  assiduitate  moie- 
sUarom  sensum  omnem  humanitaUs  ex  animis  amitUmus. 

MifL  TåétMkr,  3  åi,   IV.  '|q 


1 46     H.  H.  Bla^he.   Bidrag  til  SlLoletngtens  Historie  i  de  ældre  Tider. 

ved  deres  Behandling  af  Disciplene  have  paadraget  sig 
fortjent  Dadel,  maa  man  dog  bemærke,  at  Saadant  ikke 
har  havt  sio  Hjemmel  i  noget  anerlgendt  Princip,  men  kun 
været  en  Følge  af  personlig  Skrøbelighed.  Hvad  angaaer 
den  Anvendelse  af  haarde  Straffe  ved  at  lade  en  Discipel, 
der  havde  gjort  sig  skyldig  i  en  grov  Forseelse,  eller  ret- 
tere sagt  Forbrydelse,  staae  Skoleret,  hvilken  endnu  i  den 
sidste  Halvdeel  af  forrige  Aarhundrede  undertiden  fandt 
Sted,  maa  det  ogsaa  komme  i  Betragtning,  at  der  ft'a  de 
ældste  Tider  af  var  tilstaaet  Skolerne  det  Privilegium,  at  de 
selv,  uden  at  den  Borgerlige  Øvrighed  havde  Ret  til  at 
blande  sig  deri,  maatte  straffe  endog  egentlige  Forbrydelser 
(Manddrab  undtagen)  og  at  Sagen  dermed  skulde  være  endt^). 
Delte  Privilegium,  der  vistnok  maatte  ansees  for  anliqveret, 
og  heller  ikke  i  de  sildigere  Skoleanordninger  omtales,  blev 
dog  i  det  nævnte  Tidsrum  paa  adskillige  Steder  endnu  bragt 
i  Anvendelse,  i  den  Hensigt,  at  frelse  et  ulykkeligt  ungt 
Menneske,  der  f.  Ex.  havde  gjort  sig  skyldig  i  Tyveri,  fra 
de  borgerlige  Loves  Strenghed.  Straf  var  i  saadant  TU- 
fælde  uundgaaelig  enten  paa  den  ene  eller  anden  Maade, 
og  Rector  kunde,  især  naar  Forældrene  eller  endog  Delin- 
qventen  selv  bad  derom,  ikke  vel  undslaae  sig  for  at  lade 
den  udføre.  Tidsalderen  taalte  nu  eengang  denne  Frem- 
gangsmaade,  og  af  troværdige  Mænds  Fortælling,  der  paa 
hin  Tid  gik  i  Skole,  veed  jeg,  at  en  Rector,  i  hvor  ugjerne 
han  end  indlod  sig  derpaa,  dog  i  den  følgende  Tid  havde 
god  Anledning  til  at  trøste  sig  med,  at  han  efter  Apostelens 
Ord  havde  frelst  en  Sjæl  fra  Døden  og  skjult  Syndernes 
Mangfoldighed. 


*)  Et  saadant  Privilegium  fik  Ribe  Skole  1562  af  Christian  den  3die, 
og  det  gjen toges  siden  for  flere  Skolers  Vedkommende. 


147 


Charlotte  Dorothea  Biehls 
historiske  Breve 

(meddelte  af  J.  II.  Bang  efter  Ongfinalerne,    som   findes  i  Sorø 
Åcademis  Mannskriptsamlin^  Nr.  71,  20). 


ÅX  der  i  det  forrige  Aarhnndrede  levede  en  flittig  SkribentiDde, 
Jomfrn  CharL  Dorothea  BUhi,  have  vel  de  fleste  af  Tidsskriftets 
Læsere   hørt,   nogle   have  maaske  eudogsaa  læst  hendes  Over- 
MBttelae    af  Don  Quixote,  eller  i  det  mindste  begyndt  derpaa; 
men    hendes  mange  Skuespil,    oversatte  saa  veK  som  originale, 
bendes  moralske  Fortællinger  og  (fingerede)  Breve  mellem  for- 
trolige Venner  ere  for  længst  sunkne  i  Glemsels  Nat,    hvorfra 
Ingen  kan  falde  paa  at  kalde  dem  tilbage.    Mangen  en  kunde 
vel    efter    disse  Yttringer    undre    sig  over,    at  jeg  nu  søger  at 
opfriske    Mindet    om    hendes    Forfattervirksomhed    og  opfordrer 
Publikum   til   at  læse  hendes  Breve;    men  jeg  maa  strax  bede 
bemærket,  at  det  ikke  er  fingerede  men  virkelige  Breve,  med 
et    bestemt    historisk    Indhold,    der    faa    deres   Værd    som    et 
Cljenvidnes    og    Samtidigs    Vidnesbyrd    og    Dom    om    Begiven- 
heder, der  ofte  ere  af  den  Beskaffenhed,    at  de  dengang  ikke 
knude  meddeles  paa  Prei^t.    Det  er  vel  ofte  kun  Smaabegiven- 
beder,  der  meddeles  i  disse  Breve,  men  slige  Ubetydeligheder 
oplyic  mangen  Gang  de  handlende   Personers  Charakter,  og  da 
de  ere  meddelte  uden  mindste   Forbehold  til  en  fortrolig  Ven, 
har  jeg    troet,    de     ville    kunne    læses    med    Nytte    og    For- 
ofjelse. 

Men    hvorledes    kom    Dorothea   Biehl    til   at   skrive    disse 


]48  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Da  Dorothea  Biehl  (f.  1731  f  1788),  om  hvis  Liv  og  Skri- 
beDtYirksomhed  Oplyeoinger  findes  i  hendes  Selvbiograpbi  i 
Birchs  Billedgallerie  for  Fruentimmer  1,  S.  163—224  og  der- 
efter i  N.  M.  Petersens  Litteraturhistorie  V,  2.  S.  279—84,  i 
Aaret  1777  mistede  sin  Fader,  der  døde  som  Forvalter  paa 
Charlottenborg,  stod  hun  saa  godt  som  ene  i  Verden  og  eaa 
en  sørgelig  Fremtid  i  Møde.  Et  Par  gode  Tilbud,  hun  havde 
havt  i  sin  Ungdom,  havde  hun  afslaaet,  hendes  Broder  var  en 
fattig  Lieutenant,  der  snarere  trængte  til  hendes  Understøttelse 
end  kunde  yde  hende  nogen;  hendes  Fader  havde  efterladt 
sig  Gjæld,  som  hun  maatte  betale;  Friboligen  paa  Palaiet, 
som  Frederik  d.  5te  havde  lovet  hende,  mistede  hun;  Gnldberg 
holdt  ikke  sit  Løfte  om  Hjælp,  og  fra  Theatret,  som  hun  havde 
arbeidet  for  med  ringe  Paaskjønnelae^),  var  intet  at  haabe, 
saalænge  Wamstedt,  der  var  bleven  hendes  Fjende'),  havde 
med  dets  Bestyrelse  at  gjøre.  Hendes  Anseelse  som  Skribent- 
inde  var  allerede  falmet  noget,  og  de  Skrifter,  hun  udgav, 
moralske  Fortællinger  og  Breve,  fandt  ringe  Afsætning,  saa 
hun  saa  Nød  og  Mangel  staa  for  Døren;  da  lærte  hun  Johan 
V.  Biilow  at  kjeude  i  Vinteren  1783.  Ved  et  Lejligheda- 
vers til  Bulows  Navnedag  (St.  Hansdag  1783)  indlededes  en 
Brevvexling ,  som  senere  fortsattes  og  først  ophørte  ved 
hendes  Død.  Johan  v.  Biilow  var  da  første  Kammerjunker 
hos  Kronprindsen  (senere  Frederik  den  6te),  om  hvis  Person 
han  havde  været  fra  1773,  og  betragtedes  med  mere  end  al- 
mindelig Opmærksomhed  som  den,  der,  naar  Kronprindsen 
kaldtes  til  Deltagelse  i  Regjeringen,  havde  en  stor  Fremtid  for 


>)  Overskou,  Danske  Skueplads  2,  Side  329. 

')^Hun  hader  Wamstedt  urorsonligt  og  tiltroer  ham  alt  Ondt.  At 
han  ikke  kunde  bruge  hendes  Arbejder  ved  Theatret,  finder  jeg 
meget  tilgiveligt;  men  hun  beskylder  ham  ogsaa  for  at  have  skilt 
hende  ved  Suhms  Venskab,  da  hun  troer,  det  er  Wamstedt,  der 
har  Taaet  Jomfru  Gielstrup  til  at  plage  Suhm  om  at  begjære  af 
Jomfru  Biehl,  at  hun  skulde  tage  hende  i  Huset;  hvilket  hno 
maatte  afslaa  og  derved  krænke  Suhm. 


Forord.  149 

sig.  ForbiDdelsen  mellem  KroDprindsens  nærmeste  Omgivelse 
mod  det  saa  kaldte  Guldbergske  Ministerium  var  allerede 
stiftet,  og  i  den  Tid,  der  gik  forud  for  RegjeringsforandriDgen' 
14  April  84,  søgte  Biilow  at  skaffe  sig  Oplysning  om  Stats- 
styrelsens  forskjellige  Grene,  deres  Mangler  og  Midlerne  til 
disses  Afhjælpning.  D.  Biehl  forstod  ved  sine  indstrøede  Be- 
mærkninger åt  lade  Biilow  mærke,  at  han  hos  hende  kunde 
fkae  mange  Oplysninger  om  Ting  og  Personer,  som  kunde  være 
ham  til  Nytte;  og  han  opmuntrer  hende  til  at  fortsætte  ved 
Smaaopmærksomheder,  ved  at  sende  hende  Blomster  og  Frugter, 
som  hendes  sygelige  Tilstand^)  næsten  gjorde  til  en  Nød- 
Yendighed  for  hende,  og,  da  han  blev  bekjendt  med  hendes 
økonomiske  Forfatning,  ved  at  udvirke  hende  Understøttelse  af 
Kronprindsens  Kasse,  og  give  hende  af  sin  egen,  hvad  hun 
iøvrigt  maatte  mangle.  Biilow  blev  saaledes  hendes  Frelser  i 
Nøden,  og  da  han  lod  hende  sin  Hjælp  tilflyde  med  den  ham 
egne  Delicatesse,  føler  hun  for  ham  en  ubegrændset  Hengivenhed 
og  en  Taknemmelighed,  der  udtaler  sig  i  Udtryk  saa  varme 
og  sværmeriske,  at  man  maa  huske  paa  hendes  53  Aar  og 
20  Aars  Aldersforskjellen  imellem  dem,  samt  hendes  legemlige 
Tilstand,  for  ikke  at  dømme  urigtig  om  det  Forhold,  der  be- 
stod  imellem  dem.  Hun  er  ganske  hans,  alle  hendes  Evner 
og  Rundskaber  staa  til  hans  Raadighed;  hun  lever  kun,  naar 
hun  virker  for  ham,  naar  hun  broderer,  bager  Kager,  afskriver 
eller  udarbeider  Noget  for  sin  mageløse  Johan. 

Af  hendes  mange  Breve  til  Biilow  (vi  have  i  det  hele 
449)  ere  de  tidligste  de  interessanteste;  og  til  disse  høre  de 
historiske  Breve,  hvori  hun  efter  Løfte  og  Opfordring  har  ned- 
skrevet, hvad  hun  vidste  om  Kongerne  Frederik  den  4de  — 
Christian  den  7de;  de  ere  væsentligt  udarbeidede  i  Tiden 
benimod  Regjeringsforandringen  eller  kort  derefter  (22  Febr. — 
28  Apr.  84);  hvad  der  er  af  senere  Datum,  maa  betragtes 
som  et  Tillæg,  saasom  Betragtningerne  over  Christian  den  7de 


')  Han  var,  som  hun  selv  siger,  en  blodsottlg  Kvinde. 


150  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

og'StmeDBee,  og  Brevet  om  Fredrik  den  4de  af  27  JulL  Dette 
sidste  har  ogsaa  uh'ge  mindre  Værd,  da  det  kun  indeholder 
løse  Beretninger  om  Ting,  der  ligge  længere  tilbage  i  Tiden. 
Hnn  har  selv  udsøgt  disse  historiske  Breve  af  den  store  Stan" 
liog,  og  BUlow  har  henlagt  dem  til  Pakken,  der  indeholder 
Biographi  under  Nr.   70,  20. 

Ved  sin  Død  1828  test^enterede  Biilow  sit  Bibliothek 
og  sine  Manuskripter^)  til  Sorø  Academi  som  en  Paaskjønnelte 
af  hvad  han  skyldte  denne  Stiftelse,  hvor  han  som  ung  Officer 
havde  studeret  i  Aarene   1768 — 71. 

Dorothea  Biehl  tilføjer  undertiden  i  sine  Breve  til  Bulow, 
tinu  ere  mine  Øjne  trætte  og  jeg  maa  skaane  dem;  ret  Feylene 
selv  min  Beste».  Da  dette  syntes  mig  at  indeholde  en  Op- 
fordring til  at  udfinde,  hvad  hun  selv  betragtede  som  Fejl,  be- 
gyndte jeg  at  notere  mig  de  Ord,  som  jeg  fandt  skrevne  paa 
forskjellig  Maade,  som  Tiid,  Tid;  sat,  sadt;  viise,  vise;  nuge^ 
sige;  endskiønt,  endskiøndt;  Daatter,  Datter;  Søster,  Syster; 
Bold,  Bolt,  Boldt;  vidste,  vedste;  Biefald,  Bifald;  raat  «> 
raadet,  tome  «=»  tordne;  got,  godt  o.  s.  f.;  men  hendes  Vaklen 
er  saa  stor,  at  det  har  været  mig  umuligt  at  komme  til  nogen 
fast  Regel  for  hvad  der  er  hendes  Skrivebrug;  ja  selv  «min 
Beste» ,  som  forekommer  i  lang  Tid  uden  Variant,  skrives  til- 
sidst  »min  bedste«  og  det  ikke  en  enkelt  Gang,  men  5  Qan^e 
i  Træk  og  saa  den  6te  igjen  »min  heste ».  Mu  kunde  det 
vel  synes  som  hendes  trykte  Skrifter,  og  navnlig  den  Sdie 
Tome  af  hendes  Breve,  som  udkom  1786,  maatte  vise,  hvor- 
ledes hun  da  vilde  have  sine  Ord  trykte ;  men  jeg  har  gjennen^- 
læst  46  Pagina  og  funden  lige  saa  stor  Vaklen  der,  som 
i  de  skrevne  Breve,  og  hvad  der  maatte  vække  Forundring, 
en  hel  andlen  Skrivemaade  i  Ord,  hvori  der  hverken  før  eller 
senere  i  hendes  skrevne  Breve  er  Vaklen ,  idet  y  er  trængt 
ud  af  Stavelserne  ey  og  øy,  der  nu  skrives  ei  og  oi,  som 
Moie,  Oiemeed,  Hoieste,  Foie,  Eiendoro,  Speil,  Feil,  ei  (kan 


')  Fortegneise  over  den  Bulo^ske  Manuskriptsamling  i  Sorø  findes  i 
Skolens  Program  for  1861. 


Forord.  1 51 

1  Gaag  ey).  Dette  rar  mig  ubegribeligt,  iodtil  jeg  af  et  Brev 
erfarede,  at  mnin  gamle  Lodde*  (Bikubens  Udgiver  B.  I.  Lodde) 
bmvde  loret  heode  at  corrigere  3die  Tome  af  Brevene;  og 
Maaden,  hvorpaa  buu  omtaler  den  Sag,  gjør  mig  det  meget 
sandsynligt,  at  ban  oftere  bar  corrigeret  for  bende ,  og  at  liun 
sædvanligt  har  benyttet  sig  af  en  Correctør.  Men  er  det  saa, 
da  vil  det  endnu  være  vanskeligere  af  trykte  Skrifter  at  ud- 
finde hendes  egentlige  Skrivebrug,  end  af  bendes  skrevne 
Breve.  Jeg  bar  derfor  troet,  at  maatte  opgive  den  Under- 
søgelse, og  lader  trykke  som  bun  bar  skrevet, 'dog  saaledes, 
at  hror  hun  har  betegnet  et  Navn  eller  en  Titel  med  et  eller 
to  Bogstaver,  der  bar  jeg  uden  videre  suppleret  det  fulde 
Navn  eller  Ord,  saafremt  der  ikke  kunde  vuro  Tvivl  om  Be- 
tydningen. Hvor  jeg  bar  næret  Tvivl,  den  være  nok  saa 
sTag,  bar  jeg  brugt  ()  som  M[pltke)  eller  sat  et  Spørgsmaals- 
tegn  til  (?).  Tegnet  ( )  betyder  altsaa  Indskud  af  mig ;  ved 
Tegnet  []  antyder  jeg  derimod,  hvad  jeg  vil  have  udeladt, 
som  Side   126:  fa[n]1dt,  læs  faldt. 


I. 

Om  Frederik  den  I^erde. 


Charlotte  Dorothea  Biehl  til  Marsohal  Biilow. 
27  July  84. 

Jeg  er  i  Deres  Gield,  min  Beste  Ven.  men  for  at  over- 
beviise  Dem  om,  at  jeg  ikke  er  af  de  modvillige  Betalere, 
der  gjeme  kunde  men  ikke  vilde,  maae  jeg  see  til  at  faae; 
det  afdraget,  som  er  i  mine  Kræfter,  ved  at  meddeele  dem 
hvad  jeg  veed  om  hOysalig  Kong  Friderich  den  Fierde,  og 
som  jeg  ingen  anden  Sikkerhed  kan  give  Dem  for  Sand- 
heden i  Beretningen,    end  at  jeg  tit  og  ofte  har  hOrt  det 


162  Cbarl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

af  dem,  som  i  en  Tiid  af  nogle  og  Tredive  Aar,  havde 
været  dagligen  om  ham,  og  det  Kongelige  Huus^). 

At  han  var  en  stor,  arbeydsom,  og  god  Konge  tillige 
kan  ingen  nægte  ham,  og  han  havde  Leylighed  at  viise 
Prover  derpaa,  siden  han  i  sin  Regierings  Tiid  blev  hiem- 
sOgt  med  Pest,  Krig  og  Ilds  Vaade.  Der  var  noget  mis- 
tænkeligt i  hans  Caracteer,  som  giorde  at  han  idelig  firyg- 
tede  for  at  blive  fOrt  bag  Lyset,  især  hvad  Indtægter  og 
Udgifter  angik,  som  han  selv  paa  det  nOyeste  eftersaae  og 
overregnede,  der  paa  drog  ham  den  Beskyldning  at  være 
karrig,  men  alle  disse  og  fleere  gode  Egenskaber,  for- 
morkedes tildeels  ved  hans  store  Tilb6yelighed  fof  Fruen-  . 
timmerne,  som  hans  mange  Maitresser  noksom  bevidner, 
men  enskiont  deres  Antall  var  storre  end  nogen  af  hans  For- 
fædres, kan  han  dog  ikke  beskyldes  for  Ubestandighed,  men 
det  syntes  snarere  at  være  en  Nddtorflighed  hos  ham,  at 
have  noget  at  beskieftige  Eliertet  med,  og  den,  som  havde 
bemægtiget  sig  det,  behærskede  ham  med  en  saa  uind- 
skrænket Magt,  at  denne  Sindslidelse  ligesom  opslugede 
alle-  andre,  ligesom  Aarons  Stav  de  Egyptæiske  Troldmænds, 
hans  foregivne  Karrighed  blev  Ødselhed,  og  det  som  er  det 
meest  forunderlige,  at  Kierlighed,  som  ellers  ofte  avler 
Mistanke,  dyssede  hans  i  Sovn,  og  sadte  en  uindskrænket 
Tiiiiid  forud  til  hende  som  han  sukkede  for. 

Om  Dronningen  enten  havde  troet  *sin  Rettighed  til 
hans  Hierte  og  Kierhghed  nok  til  at  forvisse  hende  den 
for  evig,  og  derfor  ingen  Moye  giorde  sig  for  at  vedlige- 


1)  Skjøndt  dette  Afsnit  af  Dorothea  Biehls  Breve  har  ulige  ringere 
V«rd  som  historisk  Kilde  end  de  følgende,  hvori  hoD  deels  for- 
tæller om  Begivenheder,  som  hun  selv  har  oplevet,  deels  uden 
Tvivl  har  havt  flere  paalideiige  Hjemmelsmænd,  har  Bestyrelsen  dog 
anseet  det  for  rigUgt  ogsaa  at  optage  det  i  Tidsskriftet,  for  at 
AMD  her  kan  have  Forfatterindens  historiske  Breve  samlede. 


I.    Om  Frederik  den  Fjerde.  153 

holde  den,  eiler  om  hendes  hæftige  og  arrige  Sind  ikke 
tillod  hende  det,  men  saa  meget  er  vis,  at  hendes  Forhold 
imod  ham  var  saaledes,  at  den  syntes  at  være  en  til- 
strækkelig Undskyldning  for  Kongens  Udskeyelser.  Det  er 
et  overmaade  daarligt  Foretagende  hos  enhver  Kone,  at 
sOge  at  kalde  et  Hierte  tilbage,  som  hun  enten  er  paa 
vcye  tif  at  miste,  eller  at  deele  med  en  Anden,  ved  bittre 
Bebreydelser ,  Klagemaal,  Graad,  Skrig  og  de  nedrigste  og 
foragteligste  Odtryk  om  hendes  Medbeylerinde,  men  hos  en 
Dronning  har  dette  Forhold  en  dobbelt  skadelig  Virkning, 
deels  fordi,  de  Daand,  som  Loven  og  Velunstændigheden 
paalægger  en  anden  Mand,  ikke  kan  binde  £nevolds  Herren, 
og  dernæst  fordi  hun  ikke  har  alle  de  Folger  at  befrygte 
af  en  uordendtlig  Tilboyeiighed,  som  en  anden  Kone;  hun 
og  hendes  Ddrn  beroves  ikke  det,  som  Maitressen  faaer; 
den  eenes  Underholdning  og  de  Andres  Arvepart  formindskes 
i  ingen  Maade,  det  er  kun  Hiertets  Ret,  der  krænkes  hos 
hende,  og  til  at  giOre  det  gieldende,  er  ingen  bedre  og 
tryggere  Middel  end  Sagtmodighed,  Venlighed,  forekommende 
Opmærksomhed  og  en  paatagen  Uvidenhed,  men  disse  be- 
tiente  Dronningen  sig  saa  lidet  af,  at  hun  meget  meere 
ved  sine  hæftige  og  voldsomme  Sinds  Lidelser  forjagede 
Kongen  fra  sig  imod  hans  Hiertes  Villie  og  TilbOyelighed. 
Jeg  har  hdrt  det  af  een,  som  meget  ofte  har  seet  det, 
al  naar  Dronningen  sad  meget  roelig  i  sit  Cabtnet,  og 
Kongen  kom  ind  til  hende,  saa  begyndte  hun  ikke  allene 
strax  al  græde,  reyse  sig,  og  gaae  omkring,  som  en  Furie, 
men  naar  Kongen  med  den  venligste  Miine  og  den  kier- 
ligste  Adfærd  sogte  at  formilde  og  tr6ste  hende,  saa  stOdte 
hun  ham  endog  fra  sig  med  saa  megen  Foragt  og  Afskye, 
at  han  forlod  hende  i  Forl^ittrelse ,  og  naar  det  skeedte, 
saa  indfandt  venteligen  Fortrydelsen  sig;  thi  saa  10b  hun 


154  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

efter  ham  for  at  kalde  ham  tilbage,  men  naar  det  da  ikkfl 
lykkedes  hende,  saa  kunde  hun  gaae  tree  til  flire  Tiinier 
paa  Gulvet  vride  Hænderne  og  sv&mme  i  Taare.  Da  Orom 
Prindsen  var  bleven  saa  gammel,  at  hun  kunde  have  nogen 
TrOst  af  ham,  saa  blev  han  gemeenligen  om  Morgenen 
derpaa  hentet  ind  til  hende,  han  elskede  hende  inderligen, 
det  var  altsaa  naturligt,  at  han  leed  med  hende,  men  dette 
svækkede  Kongens  Fortroelighed  til  ham,  og  da  Firideridk 
den  Fierde  tillige  var  meget  nidkier  over  sin  Myndighed,  saa 
giorde  det  Cron  Prindsens  Forfatning  meget  ubehagelig;  thi 
han  kunde  aldrig  erholde  noget  uden  igiennem  Mifnijsteme, 
og  disse  vare  somme  Tiider  uforskammede  nok  til  al 
afslaae  ham  smaae  Ting,  og  hans  Forbittrelse  derover, 
som  han  maatte  æde  i  sig  og  paa  ingen  Maade  kunde 
yttre,  avlede  uden  Tvivl  den  strænge  Uforsonlighed  i  hans 
Uierte,  som  hans  hele  Kegierings  Tiid  bær  Mærket  af. 

At  tale  om  alle  Kongens  Kierligheds  Forstaaelser^l 
vilde  til  Deels  blive  alt  for  vidtldAig  og  til  deels  tdr  jeg 
heller  ikke  sige,  at  jeg  veed  dem  alle,  jeg  vil  derfor  kun 
anf6re  de ,  som  kan  tiene  til  at  beviise  den  Caracteer  jeg 
har  tillagt  ham,  eller  og  er  forbunden  med  en  eller  anden 
besynderlig  Anecdote,  Hvor  stærk  Kierligheden  betog  ham 
Mistanken  var  Grevinde  Schindel^)  et  uimodsigeligt  Deviia 


M  I.  Møller  har  1  Skandinavisk  Literaturselskabs  Skrirter  23de  Bind, 
Side  9—56  en  Afhandling  om  Kong  Fredcrili  IVdes  tidligere  KJerlig- 
hcds-Forl)indel8er. 

')  See  Suhms  Nye  Samlinger  1, 143  og  I.  Meller  1.  c.  52—55.  Charlotte 
Helene  Sctiindel  er  fodt  1693  eller  94.  Faderen,  som  var  indkaldt  fra 
Tydskland  af  Christian  5  for  at  indrette  det  kongelige  Akademi  lor 
Adelsmænd,  døde  tidlig  og  i  Fattigdom.  Ved  Grevinde  Vierecks 
Død  (1704)  fl>ttede  Madam  Schindel  ind  i  hendes  Gaard  som  Hof- 
mesterinde  for  hendes  Søn,  men  da  han  lioit  efter  døde,  maatte 
hun  flytte  til  Christianshavn;  imidlertid  havde  Kongen  lært  den 
lille  Charlotte  at  kjende  og  begyndt  en  Brevyexling  med  hende, 


1.    Om  Frederik  den  Fjerde.  ]55 

paa;  hendes  Forhold  var  allerede  meget  slet  fOrend  hun 
kom  i  Kongens  Vold,  men  efter  den  Tiid  gav  hun  sm 
Ryggesldshed  ganske  Tdylen,  saa  at  hun  1  den  strængeste 
og  egendtiigste  Forstand  fortiente  Titelen  af:  die  H—  som 
Dronningen  kaldte  hende,  saavel  som  alle  Kongens  Favo- 
riter^  om  hun  ogsaa  talede  til  den  nedrigste  Betient  om 
dem,  og  derved  ofte  sadte  dem  i  den  yderste  Forlegenhed, 
siden  de  ikke  vidste  om  de  torde  lade  sig  mærke  med ,  at 
de  vedste,  hvem  Hun  forstod  under  denne  Titel.  Men  saa 
ublue  end  Grevinde  Schindels  Opfdrsel  var,  saa  kunde 
Kongen  dog  i  lang  Tiid  hverken  see  det,  eller  lade  sig 
overtyde  derom,  men  da  han  omsider  ikke  længer  kunde 
være  uvidende  .derom,  saa  gav  han  hende  Afskeed  og  en 
aarh'g  Pension.  Den  fandt  hun  for  godt  at  fortære  i 
Hamborg,  hvor  hun  fortsalte  sin  Levemaade;  saa  længe 
hun  havde  noget  af  sin  Pension,  saa  betalte  bun,  og  naar 
den  var  oppe  tog  bun  Betalning,  og  det  af  enhver  som 
meldte  sig.  Man  forestillede  Kongen  at  ban  havde  Skam 
deraf,  siden  hun  ikke  aliene  havde  staaet  i  saa  nOye  et 
Forbund  med  ham,  men  endog  fornoyede  sine  betalende 
Fremmede,  med  den  nOyagtigste  Fortælling  om  hvad  der 
var  foregaaet  imellem  ham  og  hende,  og  vilde  have,  at  ban 
skulde  slutte  hende  inde  paa  et  eller  andet  Sted,  men  han 
var  ikke-  at  overtale  dertil,    og  Ok  hende  i  det  Sted  gift 

som  vedligeholdtes  under  hans  Udenlandsreise  1708—9.  Ved  sin 
Hjemkomst  gjorde  han  hende  til  sin  Maitresse.  1710  blev  hun 
Grevinde,  flk  Gaarden  bag  Slottet,  og  Næsbyholm  og  Bavelse  blev 
oprettet  til  et  Grevskab  for  hende  under  Navn  af  Frederilisholm. 
Hud  fødte  Kongen  en  Datter  (andre  sige  en  Søn),  der  snart  døde. 
og  hun  faldt  selv  i  Unaade  1711.  Efter  nogen  Tids  Forløb  blev 
hon  viet  til  General  Bulow,  med  hvem  hun  maatte  forlade  Riget 
1716.  Da  han  døde  1721,  flii  hun  af  Kongen  2000  Rd.  i  Pen- 
sion, som  af  Christian  den  Gte  nedsattes  til  1000  Rd.  Hun 
levede  i  Hamborg  og  Tydskland  og  flk  1750  Lov  til  at  bosætte  sig 
i  Flensboi^g,  hvor  hun  døde  I  Armod  6  April  1752. 


156  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  BreTe. 

med  en  Biilow^)  som  trængte  til  Penge,  og  efter  den  Tiid 
hortes,  der  lidet  eller  jntet  til  hende ;  i  dette  Ægteskab  avlede 
hun  en  SOn^),  som  var  ham,  der  fik  sin  Afskeed  fra  Garden 
og  boede  paa  Petersborg,  som  Kammer  Herre  Moltke  nu  har. 
Endskidnt  det  næsten  var  200<i<>  Aar  siden  ReformatiODen 
havde  dog  Geistligheden  saa  meget  af  den  CalhoUke  Myndig* 
hed  endnu  tilbage  i  deres  Ulerner;  at  de  holdte  sig  pligtig 
til  al  torne  (tordne)  imod  Kongens  Forhold  paa  Prædeke- 
stoelene.  Enten  Grevinde  Vtereck^)  havde  ved  en  eller  anden 
Leylighed  paadraget  sig  deres  besynderlige  Had,  eller  del  var 
Embeds  Nidkierhed  der  bragte  dem  dertil,  saa  var  næsten 
alletiider  den  Babilonske  Hore  Texten  til  deres  Prædikener, 
og  de  giorde  Applicationen  uden  mindste  Skaansel;  og 
Doctor  Dyrkop^)  til  Tydsk  og  Magister  Reenberg^)  til  Hellig 
Geistes  Kirke  gik  saa  vidt,  at  dem  blev  befalet  at  tie.  Det 
fdrsle  Dyrkop  efter  denne  Befalning  kom  paa  Prædike- 
stoelen,  tog  han  en  af  sine  sædvanlige  Tæxter,  og  da  han 
havde  oplæst  den ,  sagde  han :  Ich  darf  dir  nicki  nennen, 
du  groase  H—  aber  du  bist  in  allen  Vierecken  der  Weli 
bekandt,  og  Reenberg  uden  at  læse  Bon,  eller  giOre  nogen 
indgang,  begyndte  "saaledes :  Naar  der  er  Ildlde  paa  SloUet 


M  General  Major  Ernst  Gotschalclc  t.  Bulow  f.  1671  f  1721,  )iy\9 
Søster  Clara  Eleonora  v.  Bulow  (1665  f  1G89)  var  Geheimeraad 
C  S.  V.  Plessens  2den  Kone.  Naar  D.  Biehl  lader  Grevinde  Sehindel 
flytte  til  Hamborg,  inden  hun  blev  gift  med  Uiilow,  er  dette orlgUgt. 
Jevnfør  Noten  forrige  Side. 

')  Frid.  August  v.  Bulow,  Major,  f  1778  paa  Petersborg  ved  Hirschholm. 

•)  Om  Grevinde  Viereck  see  J.  Muller  1.  1.  S.  23—30;  Suhms  nye 
Samlinger  2det  Bind  S.  87—88. 

*)  Heinr.  Durkop  (1671  f  1731)  blev  1706  Præst  til  St  Petri  tydake 
Menighed,  var  tillige  Professor  og  Dr.  theol. 

*)  Magister  Morten  Reenberg  (1660  f  1736)  blev  Præst  Ul  Hellig- 
geistes  Kirke  1709  og  1720  til  Frue  Kirke.  Hans  frimodige  og 
dilstige  Prædiken  ved  Fred.  4 des  Død  flndes  i  C.  Dclchmanns  Op- 
tegnelser til  Fred.  Ades  Historie;  see  Programmet  fra  Sorø  for  1865. 


I.    Om  Frederik  den  Fjerde.  157 

mooe  da  Hellig  Oeiates  Klokke  ikke  klemte  naar  Landeis 
Vældige  drager  ved  Synd  og  Laster  Herrens  Straf  over  ^et, 
maae  da  en  Ouds  Ords  Tiener  ikke  vaagne  dem  af  Sikker- 
hedens Soimf    En  smuk  Lydighed!  Ed  hærlig  Tavshed  I 

Prinds  Carl^)  var  idehg  i  vildereede  med  sine  Fi- 
nandser,  idelig  trængte  han  til  Laan  og  Forskudder,  og 
som  oftest  afslog  Kongen  dem.  En  Dag  da  Carl  Plessen^) 
havde  talt  til  Kongen  paa  Prindsens  Vegne  derom,  og 
Kongen  forestillede  ham,  at  hans  Udgifter  var  overmaade 
store,  siden  han  havde  Moder,  Droder  og  SOster  at  betale, 
og  at  saa  store  Udgifter  faldt  Landet  meget  besværligt,  og 
trykkede  det  over  maade  meget,  saa  der  var  jntet  at  gidre 
store  Forskudder  af;  svarede  denne  grove  Knold  ham: 
Ran  det  være  saa  betydeligt,  deres  Mayestet,  at  udbetale 
eo  Kongelig  Prinds  sit  i  Forveyen,  naar  Deres  Mayestet 
kan  fordde  den  Summa  han  faaer  aarligen  meere  end  tre- 
dobbelt paa  en  H— .  Kongen  befalede  ham  strax  at  for- 
fdye  sig  fra  hans  Ansigt,  og  ikke  understaae  sig  at  komme 
uden  Tilladelse  for  hans  Oyne.  Strax  derefter  gik  Kongen 
til  It€dien%  Grevinden  fulgte  med  ham,  men  dode  paa  Veyen; 
da  nu  Kongen  kom  tilbage  vilde  han  overrumple  Dronningen 
og  Kom  ogsaa  uden  noget  andet  Folgeskab  paa  Slottet  end 
en  Kammertienec.  Da  han  fdrst  den  Aften  blev  ventet  til 
Colding,  saa  var  der  sig  ingen  mindre  end  ham  ventende 
da  han  traaedde  ind  til  Dronningen,  der  spillede  Piquet  med 
Carl  PUssen,  Han  blev  ikke  saa  snart  Kongen  vaer,  der 
kom  ind  af  den  eene  Dor  fOrend  han  skyndte  sig  ud  af 


M  Frederik  deo  4des  Broder,  født  1680  f  J  1 729  paa  Vemmetorte.  var  ugift. 
*)  Om  denne  see  I.  Møllers  Mnemosyne  2,  117  ff.    Hans  Fortiold  til 

Prinds  Carl  er  udførlig  behandlet  i  Wemmetoftes  Historie  af  Brasch. 
')  Der  bør  læses:  Ul  Norge  (1704).    Grevinde  Viereck,  hvem  D.  Biehl 

her  aabenbart  tænker  paa,  fulgte  imidlerUd  ikke  med,  men  døde, 

medens  han  var  paa  Reisen. 


158  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breye. 

den  Anden.  Men  Kongen  kaldte  ham  tilbage  med  de  Ord: 
Blq(  Mar:  PUaaen,  den  deres  ubesindige  Udtryk  fornærmede 
er  ikke  meere  til;  jeg  tilgiver  dem  for  denne  Gang,  men 
tænk  herefter  forend  de  taler.  Derpaa  gik  der  en  temme- 
lig Tiid  hen  uden  at  man  merkede  til  nogen  synderlig 
TilbOyelighed  hos  Kongen  for  nogen  ^),  der  mumledes  ad« 
skilligt  over  et  par  Hofdamers  pludselige  Giftermaal  især 
da  de  kom  vel  tiilig  i  Barselseng,  men  det  var  dog  ikke  andel 
end  Formodninger ;  indtil  Kongen  engang  fik  den  yngste  Gom- 
tease  Bewentlau  at  see,  og  blev  dOdelig  forelsket  i  hende^. 
Da  hun  var  den  fOrste  Mands,. i  Riget,  Daatter,  og  be- 
svogret  med  de  fornemste  Huuse,  saa  maatte  Tilbdyelig- 
hedén  allene  bane  ham  Veyen  til  at  naae  sit  Onske, 
men  endog  den,  blev  det  giort  ham  vanskeligt  at  vinde. 
Faderen  mærkede  ikke  saa  snart  Kongens  Hensigter  fftrend 
han  sdgte  at  betage  ham  al  Leylighed  til  at  faae  hende  i 
Tale  ved  at  holde  hende  fra  alle  de  Stæder  hvor  det  kunde 
skee.  Men  ligesaa  megen  M5ye,  som  han  gav  sig  paa  sin 
Side  ligesaa  megen,  og  meere  gav  Kongen  sig.  Han  be- 
talte for  vel,  der  var  for  stor  en  Lykke  at  vente  ted  al 
befordre  hans  Kierlighed,  at  han  ikke  skulde  have  funden 


*)  Dette  Sted  er  heelt  igjennem  meget  forvirret.  Kongen  kom  hverkeD 
paa  Hjemreisen  fra  Norge  eller  fra  Italien  Ul  Kolding ,  og  D.  Biehl 
synes  her  at  have  glemt,  at  det  er  Grevinde  Viereck,  hun  nyUg 
har  talt  om,  og  at  Kongens  Forhold  til  Grevinde  Schindel  ligger 
imellem  hans  Forbindelse  med  denne  og  Forholdet  til  Anna  Sophie 
RevcnUou. 

')  Anna  Sophie,  DaUer  af  Storkantsler  Grev  Conrad  RevenUoa,  er 
født  16  Apr.  1693,  blev  bortfort  af  Kongen  fra  Clausholm  ■•/§ 
1712,  erklæret  for  Fyrstinde  af  Slesvig  og.  hemmelig  viet  til  Kongen 
i  Skanderborg.  Offentlig  viet  til  Kongen  2  Apr.  1721  og  erklæret 
for  Dronning  »^/s  s.  A.  Efter  Kongens  Død  forvist  til  Clausholm 
11  Nov.  1730,  t  Vi  1743.  Om  hende  handler  udférlig  1.  Meller  1 
Skand.  Litt  Selsk.  Skrifter  XXIII.  56  f.  Andre  Kilder  kan  eeea  I 
Konigsfeldts  genealogiske  Tabeller  Side  67  og  68. 


I.    Om  Frederik  d^n  F]erde.  159 

tienstvillige  Aander  nok  til  at  bringe  hans  Breve  til  hende, 
og  efterat  de  havde  giort  Indtryk  hos  hende,  at  skaffe  ham 
i  adskillige  Forklædninger  til  at  tale  med  hende.  Der 
sliges  endog,  at  hendes  Fader  M  har  i  en  af  dem  ladet  ham 
meget  Ude  behandle,  men  at  han  heller  holdt  denne  for 
ham  meget  uventede  og  ilde  passende  Behandling  ud,  end 
al  han  ved  at  give  sig  tilkiende  vilde  sætte  hende  blot  for 
sin  Faders  Vrede;  thi  saa  længe  han  tav,  havde  Faderen 
nOdt  sig  selv  til  at  tie ;  siden  han  ikke  kunde  lade  sig  for- 
staae  med,  at  han  saa  meget  som  havde  Tvivl  om,  at  den, 
ban  havde  taget  saa  ubehOvlet  imod,  var  Kongen. 

Endelig  vandt  hans  Bestandighed  Seyer,  den  deylige 
Anna  Sophia  overgav  sig  og  alle  sine  Yndigheder  i  hans 
Vold,  paa  de  Vilkor,  at  hun  om  Dronningen  ddde  skulde 
blive  hans  retmæssige  Gemal.  Besiddelsen  syntes  ikke 
heiler  at  formindske  hans  Kierlighed  til  hende;  han  kunde 
næsten  ikke  afsee  hende,  og  da  han  igiennem  Gancellie 
Ldngangen  kunde  komme  til  hende,  saa  sagde  man,  at 
han  endog  undertiiden  gik  ud  af  ConseiUet  for  at  gaae  hen 
og  see  til  hende,  i  sær  naar  det  lakkede  mod  Enden  af 
hendes  Nedkomst.  Han  anholdt  ogsaa  hos  Kayseren  om  at 
hæve  hende  i  Fyrste  Standen,  som  ogsaa  bevilgede  ham  det. 

At  dette  forøgede  Dronningens  Græmmelse  var  meget 
naturligt,  io  meere  Anna  Sophia  ved  sit  tækkelige  og  fore- 
kommende Væsen  giorde  sig  elsket  af  Kongen  og  alle  io 
meere  voxede  Dronningens  Forbittrelse  imod  hende,  og 
hun  nævnede  hende  aldrig  uden  ved  det  nedrigste  og  for- 
agteligste Navn,  en  Person  af  hendes  Ri5n  kan  belægges 
med.     Da  det  aldrig  feyler  paa  Øretudere  ved  Hoffet,  saa 


*)  Rigtigbeden  af  hvad  her  fortælles  om  Kongens  Forhold  til  Stor- 
cantsleren  er  vistnok  tvivlsom;  denne  døde  allerede  1708,  da 
Aona  Sophie  kun  var  15  Aar  gammel. 


160  Charl.  Ik)rothea  Bieibis  historiske  Breve. 

manglede  det  heller  ikke  paa  Personer  til  at  forebringe 
Fyrstinden  hvert  et  Ord  Dronningen  sagde,  og  det  eneste, 
der  med  FOyo  kan  lægges  Fyrstinden  til  Last,  var  det,  at 
hun  ikke  var  ligegyldig  ved  deslige  Beretninger  og  ikke 
beskiemmede  Dronningen  ved  at  anvende  al  sin  Magt  over 
Kongens  Hierte  til  at  forekomme  Dronningens  Onsker;  meo 
hun  tog  meget  meere  det  imodsadte  Partie.  Dun  troede 
at  skyide  sig  selv  at  hævne  sig  over  Dronningens  Skieide 
Ord  og  udviiste  Foragt,  ved  at  krænke  hende  ved  alle 
Leyligheder.  Forærede  Dronningen  i  sit  gode  Luune  Kongen 
et  eller  andet,  og  undertiiden  noget  som  hun  selv  havde 
forarbeydet,  saa  havde  Fyrstinden  ingen  Hist  eller  Roe 
fdrend  hun  (Ik  det  af  Kongen,  og  det  havde  kun  været  faa 
Tiimer  i  hendes  Vold  uden  hun  io  vidste  at  mage  det  saa, 
at  det  blev  Dronningen  sagt.  Var  der  et  eller  andet,  som 
hun  fik  Lyst  til  at  kiobe  saa  overbdd  Fyrstinden  hende 
strax ;  Hun  havde  sine  Spioner  endog  i  Staldene,  og  aldrig 
saa  snart  fik  hun  at  vide,  at  Dronningen  vilde  kiOre  ud 
forend  hun  lod  spende  for  med  og  mddte  hende,  og  dette 
Syn  var  Dronningen  saa  afskyeligt,  at  hun  tilsidsl  ikke 
vovede  at  komme  ud  af  Slottet.  Anholdt  hun  hos  Kongen 
om  en  Betiening  for  een  af  sine  Betientere,  og  Kongen 
endog  havde  megen  Lyst  til  at  fdye  hende  deri,  saa  havde 
Fyrstinden  en  Anden  som  hun  bad  for,  og  hvilken  af  dem 
han  fdyede  tildrog  ham  Bebreydelser  af  den  Anden;  men 
da  han  fandt  uliige  stOrre  Behag  i  at  være  hos  Fyrstindeni 
saa  var  hun  ogsaa  den,  som  fik  mindst  Anledning  til  al 
beklage  sig,  men  Dronningen  desto  meere. 

Cron  Prindsen  var,  som  sagt  hendes  eneste  Tr6st, 
endskiondt  hendes  Klagemaal  til  ham  ikke  forskaffede  hende 
anden  Lindring  end  Haabet,  at  forplante  hendes  Bad  og 
Afsky e  i  hans  Hierte.    Lige  saa  villige  Aander,  som  der 


I.    Om  Frederik  den  Fierde.  161 

vare  til  at  berette  Fyrstinden  alleting,  lige  saa  villige  fandtes, 
der  ogsaa  til  at  forebringe  Dronningen,  at  Fyrstinden  sagde,  at 
hun  ikke  kunde  begribe,  hvorledes  det  gik  til,  at  Dronningens 
indt«ndte  Arrighed  ikke  tog  Livet  af  hende,  allerhelst  da 
hnn  paa  sin  Side  giorde  alt  sit  til ,  at  hun  ikke  skulde  pines 
hsnge.  Det  allermindste  Onde  som  Dronningen  altsaa  fdlede 
træde  hun  at  forkynde  hendes  sidste  Tiime,  og  at  man 
maaskee  havde  skyndet  paa  den,  og  ved  de  Leyligheder 
sagde  hnn  alletiider  til  Cron  Prindsen :  Christian,  Christian  I 
na  varer  det  ikke  længe,  saa  bliver  B —  din  Moder. 

Men  hvad  enten  nu  det  var  denne  Mistanke  hos  Dron- 
ningen, der  ved  hendes  D5d  gik  over  i  andres  Hierter, 
eller  om  Kongen  virkelig  havde  giort  sig  skyldig  i  den 
MisgierningM  at  befordre  Dronningens  Ddd  ved  over  naturlige 
Midler  kan  ingen  med  Vished  sige,  men  næsten  alle  troede 
det,  og  de,  som  ikke  troede  det,  frygtede  i  det  mindste 
derfbr,  hvortil  Andledningen  var  denne.  Weise,  som  var 
Liv  Medtousy  var  paa  nogen  Tiid  kommen  meget  i  Gunst 
hos  Kongen,  han  blev  meget  oftere  end  sædvanlig  kaldet 
tii  Kongen,  naar  han  kom  maatte  alle  lige  indtil  nofmann, 
som  var  Kongens   Kammertiener  og  Fortroelige  gaae  ud. 


>)  Den  Mistanke,  D.  Biehl  ber  lader  falde  paa  Frederik  den  4de,  er 
vist  aldeles  ugrundet  og  taabelig,  og  jeg  mindes  heller  ikke  at 
have  seet  den  anden  Steds  Tremsat  paa  Tryk;  thi  Antydning 
derom  kan  næppe  siges  at  Ondes  1  Gasparis  Urkunden  zur  nåhern 
Kenntniss  der  Geschichte  nordischcr  Reiche  I,  S.  177,  Anhang 
betitlet  "Windbeutel  Muller  ein  Muster  von  Niedertråchtigkeit  und 
Frechhelt,  in  drey  Brieren  an  den  Konig  Friederich  IV>,  hvor  der 
blandt  andre  Skjændigbeder,  denne  Muller  vil  aabenbare,  siges  om 

Gabel,  at  han  er  en  Majestætsforbryder:  weiien er,  Gabel 

and  sein  Weib  an  der  Gott  seeligen  Konigin  solche  entsetzliche 
Dinge,  umb  der  Maitresse  ^en  Weg  gar  zum  Thron  zu  bahncn,  ausz- 
gedbet*.  Men  at  der  paa  D.  Biehls  Tid  har  været  dem,  der  have  troet 
paa  Muligheden  af  en  slig  Forbrydelse,  kan  sees  af  bendes  Anmærk- 
ninger i  et  Brev  af  27de  Juni  1786.  Sorø  Acad.  ManuscrlpU.  tit.  VI. 
ØUl.  Tlésskr,  3  m.  ir.  \  ^ 


162  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

udeki  at  nogen  kunde  mærke  at  Kongen  feylede  det  mindste; 
og  i  een  af  disse  hemmelige  ConferenUer  blev  han  EuUå 
Raad,  som  paa  de  Tiider  var  noget  ganske  usædvanligt 
Da  enhver  stedse  vil  udflnde  en  Aarsag  til  Regenternes 
Foretagende,  saa  sluttede  man  sig  til  at  i  Fyrstindens  sidste 
Barselseng  maatte  være  stødt  et  eller  andet  Tilfælde  til, 
som  Weiae  enten  havde  eller  skulde  afhielpe.  Et  par 
Maaneder  efter  syntes  Dronningen  ikke  at  være  vel,  og 
Weiae  forskrev  hende  nogle  graae  Pulvere,  Dronningen 
brugte  dem,  men  omtrent  en  8^^  Dages  Tiid  derefter,  be- 
gyndte Dronningen  at  blive  incommederet  med  Brækninger. 
Wetse  sagde  at  det  var  meget  godt,  og  et  Tegn  til  at  Na- 
turen vilde  hielpe  sig  selv,  og  kaste  fra  sig  hvad  der  faldt 
den  til  Besvær,  men  Brækningerne  tog  dagligen  til,  og  i 
steden  for  Lindringen  Dronningen  skulde  funden  derved 
bleve  de  ledsagede  af  en  umaadelig  Beængstelse,  og  saa 
stor  en  Mattighed,  at  hun  maatte  holde  Sengen;  og  io 
stærkere  Mattigheden  blev  io  meere  tog  Brækningen  tO, 
saa  hun  til  sidst  neppe  var  et  Qvarteer  frie.  Om  Dron- 
ningen enten  saa  længe  hun  var  oppe  ingen  Bækken  havde 
betient  sig  af,  eller  om  man  ikke  havde  givet  Agt  derpaa, 
men  hun  havde  ikke  saa  snart  maattet  holde  Sengen  fdrend 
det  faldt  hende  selv  og  alle  i  dynene,  at  der  ikke  saa 
snart  kom  noget  af  det  hun  kastede  op  i  S51v  Bækkenet 
forend  det  blev  gront  og  sort,  og  bragte  enhver  paa  de  Tanker, 
at  Dronningen  havde  faaet  Gift  i  steden  for  Medicamenier. 
Der  var  en  Frøken  Bonneborg^)  Hof  Dame  hos  Dronningen, 
som  hun  elskede  overmaade  for  sin  store  Troeskab  og 
Hengivenhed    til  hende,    denne  stod  to   Dage  f&r  hendes 


*)  Navnet  skrives  Bonneborg  og  strax  efter  Beo — ;  jeg  formoder  det 
er  Lovise  von  Boincburg,  der  blev  gift  med  Niels  Baron  ▼.  Gers- 
dorir. 


I.    Om  Frederik  den  F]erde.  ]6S 

DOd,  da  alt  Haab  til  Liv  allerede  var  ude,  og  holdt  Bæk- 
kenet for  DroDningen ,  da  Kongen  kom  ind  og  spurgte: 
hvorledes  staaer  det  sig?  Dronningen  kunde  ikke  svare, 
ni«n  FrOken  Benneborg  tog  i  sin  Heftighed  Ordet,  og  sagde: 
Hvorledes  kan  det  vel  siaae,  Deres  Mayestet!  Dronningen 
er  forgivet,  det  sees  tydelig  paa  Farven  SOlvet  faaer. 
Kongen  havde  neppe  hdrt  hende  sige,  at  Dronningen  var 
forgivet  fdrend  han  kom  i  den  alleryderste  Forbittrelse  og 
befalede  hende  strax  at  gaae  fra  hans  Ansigt  og  Inden  en 
Tiime  at  være  af  Slottet.  Alle  Dronningens  Taare  og  væ- 
modige  BOnner  om  at  forunde  hende  den  Tr5st  at  beholde 
hende  hos  sig  de  faa  Tiimer  hun  havde  tilbage  at  leve  i 
vare  ganske  forgieves,  hun  maatte  bort,  og  Dagen  efter  af 
Byen.  Denne  yttrede  Forbittrelse  opvakte  Mistanke  hos 
mange,  som  ikke  havde  havt  den,  allerhelst  da  der  ikke 
blev  f&yet  mindste  AnstoJt  til  at  undersdge  om  der  var 
indlOben  nogen  Uforsigtighed,  eller  ved  at  sende  Medica- 
menterne  til  Paakiendelse  ved  Medicinske  faculteter;  man 
mumlede  imellem  sig,  at  Kongen  ikke  kunde  taalt  at  man 
sagde  ham  Sandheden  saa  dristig  i  Oynene.  Faa  Tiimer 
fdrend  Dronningen  dOde,  og  allerede  laae  i  den  sidste 
DOds  Striid,  kaldte  hun  Cron  Prindsen  til  sig  og  sagde 
ham:  Om  faa  Oyeblikke  er  din  Moder  ikke  meere  til, 
man  har  myrdel  hende  for  at  giOre  Plads  for  H— n ,  men  * 
let  mig  Dddens  Angst  ved  det  LOfte  at  Du  i  sin  Tiid 
rvil  hævne  min  Dåd.  Derpaa  giorde  Prindsen  hende  den 
helligste  og  dyreste  Eed,  som  han  ogsaa  troeligen  holdt. 
De  vil  venteligen  synes,  min  beste  Ven,  at  denne 
Attraae  efter  Dævn  ikke  var  den  beste  Forfatning  til  at 
gaae  ind  i  Evigheden,  men  det  kan  tillige  lære  dem,  hvor 
hæflige  og  voldsomme  hendes  Sinds  Lidelser  har  været,- 
naar  hun  i  det  Oyeblik,  da  hun  skulde  mOde  for  Dommeren 

ir 


164  Chari.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

ikke  kunde  tilgive  og  forlade,  eller  i  det  mindste  overlade 
det  til  Prindsens  sonlige  Folelser,  hvad  han  engang  i  sin 
Tiid  troede  at  skylde  hendes  Minde,  og  den  Forurettelse, 
der  i  hendes  Person  var  tilfoyet  ham  ^elv;  uden  at  giOre 
ham  forbunden  dertil  ved  Eed. 

Naar  man  veed  dette,  og  tillige  det,  at  Kongen  ikke 
engang  tog  Velanstændigheden  i. Agt  imod  den  afddde,  saa 
vil  Christian  den  Siettes  Forhold  imod  sin  Stivmoder  finde 
en  stor  Undskyldning;  thi  det  er  meget  naturligt,  at  det 
var  en  20  Aars  Cron  Prinds  meget  smerteligt  og  maatte 
opirre  ham  i  hOyeslc  Grad,  at  hans  Fader  under  Fore- 
vendning,  at  han  ikke  kunde  holde  det  ud  for  DedrOvelse 
forlod  Kirken  del  forste  Liig  Prækenen  over  Dronningen 
var  begyndt,  og  begav  sig  til  Fyrstinden,  hvor  han  blev  i 
Bteden  for  at  fdlge  Liiget.  Samme  Dag,  da  man  var  kommen 
tilbage  fra  Roeskilde  fik  Conseiliet  og  de  som  vare  be- 
slægtede med  Fyrstinden,  Befalning  at  mode  Aftenen  der- 
paa  i  Fyrstindens  Gemak  i  deres  Ordens  Dragter,  men  da 
der  endnu  blev  ringet  med  Klokkerne,  saa  skulde  de  tage 
SOrge  Kapperne  over  dem,  og  kidre  i  deres  overtrokne 
Vogne.  Greve  Zaurt;t]^«')  Kammertiener  havde  ved  den 
Leylighed  nær  bleven  jaget  af  sin  Tieneste  for  lutter  Nid- 
kierhed.  Han  fa[n]ldt  hoylig  i  Forandring  da  hans  Herre  be- 
^falede  ham  at  hente  hans  Ordens  Dragt,  men  da  han  lod 
ham  give  sig  den  sorte  Kappe  over  den,  troede  han  at 
hans  Herre  var  gaaet  fra  Forstanden,  og  i  steden  for  at< 
befale  Vognen  at  kiOre  frem,   som  hans  Herre  havde  sagt 


Ferdinand  Anton  Greve  af  Laurvig,  Søn  af  Ulrich  Friderich  Gylden- 
løve  (som  Frederik  den  3die  avlede  med  Margrete  von  Pappen)  er 
født  1688,  t  1754.  lian  var  Ridder  af  Elephanten,  Geheimeraad 
o.  s.  V. 'og  anden  Gang,  i  Aaret  1713,  gift  med  Dronning  Anna 
Sophies  Søster,  Ulrica  Eleonora  RevenUou. 


I.    Om  Frederik  den  Fjerde.  165 

ham,  sendte  han  een  af  Tienerne  efter  en  Doctor,  og 
brugte  al  sin  Veltalenhed  til  at  formaae  de  andre  at  staae 
ham  bie  i  at  holde  ham  med  Magt  hi  emme  indlii  Dootoren 
kom.  Greven ,  som  det  Ararede  for  længe  inden  Kammer- 
tieneren  kom  ind  igien ,  og  var  bange  for  at  komme  for 
sildig,  gik  derpaa  ud,  men  den  nidkiere  Kammertiener 
havde  saa  fuldt  og  fast  overtydet  de  andre  Folk  om  deres 
Herres  Afsindighed,  at  han  maatte  true  dem  med  at  jage 
dem  bort  en  og  hver  inden  han  kunde  faae  Tilladelse  at 
komme  i  sin  Vogn. 

Da  de  ansagte  Personer  vare  forsamlede,  kom  Kongen 
ad  til  dem  og  forkyndte  dem,  at  ban  havde  ladet  dem 
kalde  derhen  (or  at  være  Vidner  til  hans  ægte  Forbindelse 
med  Fyrstinden,  som  han  havde  besluttet  endnu  samme 
Aften  at  fuldbyrde,  hvorpaa  han  befalede  dem  at  fOlge  med 
ham,  og  Vielsen  gik  for  sig.  Kort  derefter  blev  hun  ind- 
lemmet i  Kirke  Bonnerne,  men  under  ingen  anden  Titel 
end:  Hans  Mayestets  hOy  elskelige  Gemal  Anne  Sophia,  og 
efter  al  Formodning  havde  hun  ikke  bekommet  nogen 
anden,   dersom  man  ikke  havde  opirret  Kongen. 

Hans  Soster,  Princesse  Sophie  Hedewig  var  den  stol- 
teste, myndigste  og  arrigste  Person,  nogen  kan  forestille 
sig,  hendes  Broder  Arve  Priuds  Carl,  var  just  det  modsadte 
af  hende,  og  hendes  Uæftighed  havde  erholdt  saadan  et 
Herredomme  over  ham,  at  han  kun  var  en  blot  machtne, 
der  levede  og  rOrle  sig  efter  Hendes  og  hans  Ober  Kæm- 
merer  Carl  Pieaaens  Villie  og  Velbehag,  hvorfor  Kongen 
ogsaa  altiid  sagde :  Broder  Carl  og  Prinds  Plesaen.  Da  man 
mumlede  om  en  overmaade  nOye  Fortroelighed  imellem  ham 
og  Princessen,  saa  blev  det  alletiider  overlagt  og  besluttet 
imellem  dem,  hvad  Prindsen  skulde  giOre  eller  lade,  og  ^ 
naar  det  var  skeedt,  lystrede  han  Ordre,    Princessen  blev 


166  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

ikke  saa  snart  vis  paa,  at  Kongen  var  viet  til  Fyrstinden, 
f5rend  liun  skrev  ham  et  meget  uartigt  Brev  til  fuldt  af 
de  bitterste  Bebreydelser  og  de  meest  fornærmende  Tale- 
maader  imod  hans  Gemal;  Prinds.Car/  skrev  ham  et  lige- 
lydende til,  hvorpaa  de  begge  forlode  Hoffet  og  begav  sig 
til  Wemmelioft;  og  for  at  give  hende  Erstatning  for  den 
Fornærmelse  hende  var  skeedl  ved  de  brugte  Talemaader, 
og  den  mod  hende  udviiste  Foragt,  saa  sadte  han  en  Chw ' 
Dag^)  paa  Fridertchaberg  i  det  Han  var  kommen  til  Taffels 
Cronen  paa  hans  Gemals  Hoved  og  erklærede  hende  for 
Dronning  til  Dannemark  og  Norge. 

At  dette  Skridt  var  Gron  Prindsen  meget  ubehageligt 
er  let  at  slutte,  endskiont  han  ikke  lod  sig  mærke  med 
det  ringeste,  men  begegnede  hende  med  al  den  Ærbddig- 
hed  hende  tilkom,  men  tillige  overmaade  kold  og  fremmet. 
Hun  derimod  gav  sig  al  optænkelig  Umage  at  gidre  sig 
ham  forbunden  ved  alle  Leyligheder,  og  saa  at  sige  at 
forekbmme  hans  Onsker,  og  Kongen,  enten  for  at  fdye 
hende,  eller  i  den  Tanke,  at  Gron  Prinsens  Erkiendllighed 
skulde  undertvinge  hans  Fortrydelse,  understdttede  hendes 
Attraae  saa  kraftigen,  at  det  var  en  Umuelighed  for  Gron 
Prindsen  at  erholde  det  ringeste  uden  igiennem  hans  Stiv- 
moder. Men  efter  mine  Tanker  var  det  en  meget  gal 
Politique;  thi  io  oftere  man  tvang  ham  til  at  tage  sin  Til- 
flugt til  hende,  io  dybere  og  stærkere  prægede  man  den 
Forestilling  i  hans  Barm  og  lige  som  dagligen  erindrede 
ham  om,  at  Fodselen  havde  bestemt  ham  til  at  beviise 
men  ikke  at  imodtage  Gunst  og  Naade  af  hende,  som 
idelig  pustede  Hævnens  Ild  op,   der  ulmede  i  hans  Barm. 

Princesse  Charlotta  Amcdia  derimod^),  hvis  sagtmodige, 

»   »)  30  Mal  1721. 
•)  f.  1706  t  1782. 


I.    Om  Frederik  den  Fjerde.  |67 

forsonlige  og  ædle  Hierte  stedse  havde  giort  Hende  laogt 
hOyere  elsket  af  Faderen  end  Moderen,  besvarede  sin  Stiv- 
moders Venskab  med  den  stérste  Oprigtighed.  Hun  holdt 
sig  saa  lidet  berettiget  enten  at  undersOge  eller  flnde  sig 
fornærmet  ved  et  Foretagende,  som  hendes  Fader  fandt 
Behag  i,  at  hun  meget  meere  ansaae  hans  Yillie  for  rette- 
SDOeren  af  alle  hendes  Onsker,  saa  at  fra  samme  Oyeblik 
af  at  han  bandt  sig  ved  et  uoplOseligt  Baand  til  hans  f6dte 
Dndersaat,  elskede  hun  hende  som  sin  Moder,  og  ærede 
hende  som  sin  Dronning,  og  denne  Tænkemaade  var  Aar- 
sagen  til  Kongens  store  Gavmildhed  imod  hende,  hvor  ved  hun 
blev  til  den  riigeste  Princesse  i  Europay  og  Brugen  hun  giorde 
af  sin  Rigdom,  giorde  hende  ikke  aliene  til  en  Velsignelse  for 
Landet  imedens  hun  levede,  men  endog  efter  hendes  D6d. 

Dronning  Anne  Sophia  syntes  ogsaa  at  f6le  hendes 
Hdyhed  saa  lidet,  at  det  eeneste  hvori  hun  viiste  en  slags 
Forfængelighed,  var  at  holde  som  Dronning,  et  ofTendtlig 
Indtog  i  en  Bye,  hvori  det  mindste  Barn  kiendte  hende 
og  havde  seet  hende  utallige  Gange.  I  Ovrigt  var  hun 
from,  venlig,  beleven  mod  alle,  og  meget  gavmild  mod 
trængende ;  der  er  endnu  mange  af  hendes  milde  Stiftelser 
tilbage,  hvoraf  Wauenhuuset  er  et.  Ved  Ildebranden  1729  M 
gik  hun  saa  vidt,  at  hun  greb  til  sine  Smykker  for  at  for- 
lindre de  Huusvildes  Elendighed,  men  forst  og  fremmest 
blandede  hun  sig  paa  ingen  Maade  i  Regierings  Sagerne 
eller  sOgte  at  befordre  sine  Yndlinger. 

Men  den  Fornuft  og  Beskedenhed,  som  hun  heri  viiste, 
viiste  ikke  hendes  PaarOrende ,  i  sær  ikke  hendes  ældste 
SOster  Gros  Canclerindm\  hun  havde  saadan  en  Magt  over 


")  20—23  Oct  1728. 

*)  ChrisUne  Sophie  gift  1700  med  Grev  Ulrich  Adolph  Holstein,  som 
1712  blev  Daomarkfl  Riges  Storcantsler. 


168  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Kongen,  at  han  aldrig  nægtede  hende  noget,  og  hun  be* 
tiente  sig  saa  vel  af  den,  at  hun  næsten  gav  alle  Be- 
tieninger  og  Æres  Tegn  bort,  og  Adgangen  til  hendes 
Gunst  var  for  somme  ligesaa  let,  som  for  andre  vanskelig 
at  faae.  ijun  var  meget  hengiven  til  Spill,  der  spilledes 
dagligen  og  overmaade  h5yt  i  hendes  Huus,  og  det  stod 
stedse  aabent  for  alle  de,  der  vilde  eller  kunde  det.  Det 
var  altsaa  ganske  bekiendt,  at  hvem  der  vilde  have  hende 
til  at  tale  for  sig,  maatte  forst  i  lang  Tiid  viise  sig  ved 
hendes  Spilleborde,  og  tillige  tabe  anseelige  Summer.;  thi 
da  det  kun  var  Ulykkelige,  som  hun  tog  sig  af,  saa  kunde 
og  de,  som  vandt,  ikke  regnes  blandt  deres  Tal,  men  havde 
man  paa  anfOrte  Maade  erhvervet  sig  denne  Titel,  og  man 
saa  aabenbarede  hende  sine  Onsker  og  Attraae,  saa  var 
man  ogsaa  fuldkommen  vis  paa  at  naae  sit  Maal.  Der 
meentes,  at  Kongens  store  F6yelighed  imod  hende  reyste 
sig  af  det,  at  hun  havde  været  den,  der  med  stOrste  Fyn- 
dighed havde  talt  Kongens  Sag  hos  hendes  S6ster,  og  den, 
som  han  især  havde  havt  sit  Onskes  Opfyldelse  at  takke, 
og  til  Vederlag  der  for,  holdt  det  ubilligt  at  nægte  hende 
noget.  Er  det  saa,  min  Ven,  da  seer  man  deraf,  at  Men- 
nesket stedse  er  og  bliver  Mennesker,  og  at  io  stOrre  den 
er,  og  io  meere  Gaver  den  besidder,  der  giver  Sinds- 
lidelserne Toylen,  io  skrobeligere  og  svagere  viiser  han  sig. 
Endskiont  Kongen  og  Dronningen  syntes  begge  at 
have  naaet  deres  Hiertes  hoyeste  Onske,  kan  man  dog 
ikke  sige,  at  de  vare  lykkelige;  thi  Anne  Sophia  havde 
ikke  saa  snart  indtaget  den  af(J6de  Dronnings  Sled  f&rend 
Frygten  for  hendes  Skiebne  bemægtigede  sig  hendes  ganske 
Siel.  Denne  qvælende  Angst  bragte  hende  ikke  aliene  til 
at  bevogte  Kongen  Dag  og  Nat,  som  en  Gierrig  sin  Rig- 
dom^  og  aldrig  lade  ham  slippe  sig  af  Oynene  uden  de 


I.    Om  Frederik  den  Fjerde.  169 

Tiimer  han  enten  var  i  CanseiUet  eller  arbeydede  i  sit 
CiMnet.  Var  det  endda  bleven  derved,  saa  maaskee  Kongen 
allene  var  bleven  bendes  inderlige  Kierlighed ,  og  langt  fra 
ikke  Mistanke  vaer  i  dette  Forhold,  men  da  han  aldrig 
kunde  see  paa  eller  tale  til  noget  Fruentimmer,  uden  hun 
kom  i  den  yderste  Mistrdstighed ,  saa  han  havde  nok  at 
gidre  med  de  dmmeste  Forsikkringer  og  kierligste  Forhold 
al  sætte  hendes  Sind  i  Roelighed  igien.  Engang  paa  Operaen 
i  Bamborg  kom  der  et  meget  deyligt  Fruentimmer  i  en 
loge^  og  da  Kongen  derpaa  ikke  allene  erkyndigede  sig 
hvem  hun  var,  men  endog  kastede  Oyet  lige  saa  ofte  til 
Logen^  hun  var  i,  som  til  Skuepladsen,  saa  fandt  Dron- 
ningen det  ikke  raadeiigt  at  blive  der  længere,  men  tog 
bort  fdrend  deu  forste  Aet  var  til  Ende,  og  enten  Kongen 
fandt  Behag  deri  eller  ey,  saa  maatte  han  folge  med 
hende. 

Men  hvad  enten  Vanen  hos  Kongen  var  stærkere  end 
hans  Kieriighed  til  Dronningen,   eller  den  Fornoyelse  at 
bedrage  hendes  Argits  Oyne  blev  ham  en  nye  Tillokkelse, 
saa  kunde  dog  al  hendes  Paapassenhed  ikke  hielpe;   eller 
forekomme  at  han  ikke  nu  og  da  begik  en  liden  Utroe- 
skab.    Hun  valgte  en  ganske  anden  Maade  end  Dronning 
Sophie  Magdalene.     Denne   sdgte   sig  de   styggeste  Skab- 
ninger  ud   til  Hof  Damer,   og   Dronning  Anna  Sophie  de 
deyUgste  Piger  i  heele  Landet,  hvad  enten  hun  nu  troede, 
al  de  skulde  gidre  mindre  Indtryk  hos  Kongen  naar  han 
saae  dem  dagligen,  eller  at  hun  kunde  desbedre  vogte  dem, 
men  hvilket  det  var,  saa  befandt  Kongen  sig  ret  vel  der- 
ved.    Den   deyhge  FrOken  Enghaven   vidste   at  spille  sin 
Kotte  saa  vel,  at  hun  fyldeslgiorde  Kongens  Begiering  og 
var  tillige  Dronnmgens  Fortroelige,    og   den,    der  skulde 
bielpe  hende  at  passe  paa  Kongen,  og  at  hun  udreUed« 


170  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

det  meget  troelig,  kan  enhver  let  slutte.'  En  Dag  kom 
der  en  Frdken  ind  til  hende,  og  bad  hende,  som  sin  beste 
Veninde  at  give  hende  et  godt  Raad  i  en  Sag,  hvori  hun 
havde  overiilet  sig  og  ikke  vedste  hvorledes  hun  skulde 
rædde  sig  ud  derfra;  men  fOrst  og  fVemmest  love  hende 
en  ubrydelig  Tavshed.  Fr6ken  Binghaven  gav  hende  de 
dyreste  Forsikkringer  derpaa,  men  blev  ikke  lidet  forundret 
og  fornærmet  da  hendes  Veninde  fortalte  hende,  at  Kongen 
havde  i  lang  Tiid  plaget  hende  om  at  tage  imod  en  Be- 
sOgelse  af  ham ,  at  hun  idelig  havde  afslaaet  det  af  Frygt 
for  Dronningen,  men  at  hun  om  Morgenen  havde  foaet  en 
Sæddel  fra  ham,  hvori  han  saa  indstændig  havde  bedet 
hende  at  være  allene  paa  sit  Kammer  imod  Tie,  da  ban 
vilde  forlade  Dronningen  under  Forevendning  at  have  bestilt 
sin  Cabinets  Secretaire  til  at  gaae  Ting  af  Vigtighed  igiennem 
med  ham,  at  hun  havde  lovet  ham  det,  i  sær  da  han  havde 
giort  hende  det  meget  sandsynligt,  at  Dronningen,  som 
ventede  sin  Nedkomst  hvert  Oyeblik,  og  ikke  meere  kom 
af  sine  Værelser,  ikke  kunde  fatte  mindste  Mistanke  derom; 
men  at  dette  LOfte  nu  ængstede  hende,  uden  at  hun  kunde 
udflnde  et  Middel  til  at  komme  fra  det  paa  en  god  Maade. 
For  at  sætte  sin  Veninde  i  Stand  til  at  raade  hende  des- 
bedre  flyede  hun  hende  Kongens  Brev  at  læse. 

Hun  læste  det,  og  syntes  at  tage  saa  megen  Deel  baade 
i  de  onde  og  gode  F51ger  dette  vovelige  Skridt  kunde  have 
for  hende,  og  talede  derom  med  saa  megen  Fynd  og  Efter- 
tryk, at  den  arme  Pige  blev  endnu  meere  beængstet  og 
forvirret  end  hun  var,  og  gav  i  den  Forfatning  hverken 
Agt  paa,  at  Frdken  Enghaven  havde  puttet  Brevet  huo 
flyede  hende  i  Lommen,  eller  huskede  at  kræve  det.  Da 
hun  havde  forladt  hende,  skyndte  Frdken  Enghaven^  som 
det  laae  meget  om  Hierte  at  blive  skildt  ved  denne  Med- 


1.    Om  Frederik  den  F]crde.  17 1 

beyleiinde,  sig  til  Dronningen,  forebragte  hende  den  heele 

Handel y   flyede    hende  Kongens  Brev,    og  overlagde  med 

hende   hvorledes   hun  best  kunde  forebringe  Kongen  det 

og  overtyde  ham  om  sin  Skyld,  uden  at  opirre  ham,  som 

Dronningen  lovede  at  fdlge. 

De  spiiste  aliene,  men  Dronningen  var  saa  munter, 
gpiygende  og  carressent,  at  Kongen  ikke  selv  vidste  hvor- 
ledes han  skulde  slippe  fra  hende ;  hver  gang  han  vilde 
reyse  sig,  bad  hun  ham  under  saa  mange  og  forskiellige 
Paaskud  at  blive,  at  han  ikke  kunde  undslaae  sig  derfor, 
men  da  allerede  noget  af  den  bestemte  Tiid  var  forloben, 
og  ban  blev  bange  at  forspilde  sin  rendezvous ^  om  han 
blev  længere,  saa  giorde  han  Alvor  af  at  vilde  gaae ;  hvor- 
paa  Dronningen  forandrede  Batterier,  og  begyndte  at  lade 
sig  forstaae  med  at  hun  vidste,  hvad  det  var  for  en  Gabi- 
nets  Becretaire,  og  hvad  der  skulde  bringes  i  Rigtighed 
med  ham.  Kongen  nægtede  det,  sagde  det  var  een  af 
beodes  sædvanlige  og  ugrundede  Mistanker,  indtil  hun  vilste 
barn  sit  eget  Brev;  og  da  han  ved  det  var  overtydet  paa- 
8tod  hun  at  Frdkenen  endnu  samme  Aften  skulde  fra 
Slottet.  Som  Elsker  havde  han  maaskee  strax  adlydet,  men 
som  Mand  vilde  han  f6rst  vide,  hvem  der  havde  været 
hans  Angiver,  og  da  hun  nævnede  ham  FrDken  Enghaven, 
saa  var  der  hverken  B5nner  eller  Overtaleiser  i  Stand  til  at 
bringe  ham  fra  det  Forsæt,  at  tage  samme  Hævn  over  hende, 
som  Dronningen  krævede  over  den  Anden,  og  vilde  hun 
have  sin  Medbeylerinde  af  Slottet,  saa  maatte  hun  lade  hendes 
Anklagerske  fdlge  med,  som  Dagen  efter  ogsaa  skeedte. 

Kongen  dOde  i  Odense  paa  hans  FOdsels  Dag,  hans 
eneste  Sorg  var  Dronningens  Skiebne,  han  vidste,  at  Cron 
Prindsen  havde  arvet  baade  hans  Moders  Had  til  hende 
Btøvel  som  hendes  Kierlighed  til  Plesserne,  han  tog  altsaa 


172  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

omtrent  en  Tiime  for  hans  Ddd  sit  eget  Baand  med  en 
overmaade  kostbar  Elephani  i  og  hang  over  Carl  Pless  med 
den  Begiering  at  være  og  viise  sig  Ven  af  hans  efteriadta 
Gemal;  men  han  efterlevede  sin  ddende  Konges  B5n  saa  ilde^ 
at  han  meget  meere  blev  een  af  hendes  stOrste  Forfdigere. 

Det  fOrste  Dronningen  havde  sagt  sin  åfd5de  Herre 
det  sidste  Farvel,  og  vædet  hans  kolde  Ansigt  med  sine 
Taare,  sadte  hun  sig  i  sin  Vogn,  og  tog  til^  Clausholm^ 
og  de  12  Aar  hun  tilbragte  der  kunde  hverken  formindske 
hendes  Græmmelse  eller  hendes  Kierlighed  til  ham.  Hver 
11**  October  var  meere  end  en  Poenitents  Dag  for  hende; 
hun  ndd  intet  paa  den  uden  koldt  Vand,  ingen  af  hendes 
Hofstat  maatte  nærme  sig  hende,  men  havde  Befalning  at 
gaae  ud  hvor  hun  kom  ind,  og  da  hendes  Angst  næsten 
ingen  blivende  Sted  tillod  hende  saa  kunde  de  ogsaa  finde 
et  igiennemvædet  Torklæde  i  alle  de  Gemakker  hun  havde 
været;  og  den  12*®  hun  oplevede,  syntes  hendes  Smerte 
heftigere  end  den  Forste.  Der  var  et  overmaade  præ^gt 
Gemak  paa  Clausholm ,  Dagen  efter  hendes  Ankomst  kom 
hun  uden  at  vide  det  i  samme,  men  ved  at  kaste  dynene 
om  i  det  steg  hendes  Jammer  næsten  til  Fortvivlelse.  Fra 
samme  Oyebllk  blev  det  tilsperret,  under  Forevendning ,  at 
hun  ikke  kunde  taale  at  see  det;  fordi  hendes  Fader  var 
ddd  i  det,  men  man  paaslod  at  det  ikke  forholdt  sig  saa, 
men  at  det  var  det  Gemak,  hvori  hun  for  forste  Gang  havde 
opfyldt  Kongens  Onske,  og  at  han,  af  den  Aarsag,  da  det 
efter  Faderens  Ddd  blev  hendes,  havde  udmærket  det  Ge- 
mak, med  alt  hvad  Kunst  og  Pragt  kunde  udfinde. 

Næsten  i  hvert  Gemak,  som  hun  beboede,  havde  hun 


')  Bulow  har  tilfeict:  tii  Bramstrup  til  Gen:  M.  Brochenhuus,  da  det 
blev  hende  afslaaet  at  tage  til  Nykiøping  Slot  paa  Falster,  som  af 
Salig  Kongen  var  hende  bestemt  Ul  Enkesæde,  og  derefter  Ciaus- 
hoJm  hende  anviist. 


I.    Om  Frederik  den  Fjerde.  17} 

BID  Herres  Portrait,  og  det  var  ikke  noget  usædvanligt >  at 
huD,  naaer  hun  kom  til  Taffelet  hæftede  sine  dyne  saa 
længe  paa  det,  indtil  Taarene  fldd  Strdmme  viis  ned  af 
hendes  Rinder,  hvorpaa  hun  reyste  sig  og  gik  bort,  end- 
Bkidnt  hun  ofte  ikke  havde  spiist  tree  Skeer  -fulde.  Hun 
havde  et  Par  Arrobaand  med  Kongens  Portrait  paa  det  eene, 
disse  havde  FrOken  HoUt  ^)f  som  fik  Grev  Laurvig^  og  som 
Dronningen  elskede  meget  hOyt,  formaaet  hende  til  at  lægge 
bort,  og  ikke  bære  dem  roeere,  siden  de  aliene  tiente  til 
al  fornye  og  foroge  hendes  Smerte,  og  hun  havde  givet 
efter  for  hendes  idelige  Beden.  Hendes  'sidste  Sygdom 
var  Smaaekopper,  som  man  paa  den  Tiid  curerede  ved  at 
holde  den  Syge  i  Sengen  med  tiltrokne  Gardiner  og  vel 
Varme;  og  Kopperne  lod  sig  saa  vel  an  (aic)  at  Doctoren 
ikke  aliene  gav  Haab  om  hendes  Liv,  men  endog  at  hun 
om  faa  Dage  skulde  være  uden  al  Fare,  naar  man  vogtede 
hende  for  alle  stærke  og  pludselige  Sinds  Bevægelser.  Ilun, 
som  f&lede  Sygdommen  mindre  end  Savnet  af  den  smerte- 
lige Forndyelse,  at  græde  over  sin  Herres  Portrait ;  befalede 
Frokcn  Holst  en  Eftermiddag  at  flye  hende  et  lille  Skrin, 
som  hun  betegnede  hende.  Frdkenen,  som  vidste  at  Arm- 
baandet  med  Portraitet  laae  i  det,  og  erindrede  Doctorena 
Defalning  stillede  sig  an,  for  at  forebygge  Folgerne  af  dette 
Syn,  som  om  det  ikke  var  hende  mueligt  at  finde  Noglen 
til  det.  Dronningen  sagde  ikke  videre  dertil,  end:  Det 
gi5r  mig  meget  ondt,  men  see  dog  til  at  Onde  Dem  til  i 
Morgen.  Noget  derefter  klagede  hun  over  Qvalme  og  Be- 
ængstelser,  og  bad  dem  trække  Gardinerne  fra  ved  den 
eene  Side.    De  giorde  det,  uden  at  lænke  paa  hvad  Dron- 


^)  Sophie  Dorothea  v.  Holstein  (I7I4  f  1706)  gift  med  ChrisUan  Conrad 
Greve  af  Danneskiold-Laurvig  (1723  f  1783).  Med  deres  Datter 
Anna  Sophia,  som  var  gift  med  Baron  og  Staldmester  F.  L.  E. 
V.  Bulow,  var  D.  hiehl  nøje  bckjendt. 


174  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

ningens  Hensigt  var  dermed ;  roen  næppe  kom  Gardinet  til 
Side,  forend  hendes  Oye  hæftede  sig  med  Begierlighed  paa 
Kongens  Portrait,  der  hang  lige  for  Sængen,  og  efter  at 
hun  havde  betragtet  det  indtil  Taarene  forbod  hende  det, 
sagde  hun:  Nu  kan  I  trække  til  igien  om  I  vil;  snart,  snart 
skal  jeg  see  ham  med  andre  POleiser,  og  en  halv  Tiime 
efter  var  hun  dod. 

Hvorvidt  Misundelsen  kan  drive  et  nedrigt  Hierte,  maae 
jeg  fortælle  Dem  et  Beviis  paa.  Fdrend  salig  Grevinde 
Laurvig  kom  til  Dronningen ,  som  Hoflf  Dame,  var  een  af 
hendes  Kammer  Piger  den,  som  hun  af  alle  hendes  Be- 
tientere  viiste  meest  Yndest  for;  denne  mærkede  ikke  saa 
snart,  at  Dronningen  fattede  Kierlighed  til  Frdken  HøUt 
forend  hun  hadede  hende  af  sit  inderste  Hierte,  og  kiendte 
intet  hOyere  Onske,  end  at  finde  Leylighed  til  at  skade 
hende.  FrOkenens  stOrste  Ddtcatease  var  en  stegt  Ager^ 
hOne,  men  den  Dag,  da  der  fOrste  Gang  i  det  Aar  kom 
AgerhOns  paa  Taffelet,  befandt  FrOkenen  sig  ikke  vel  og 
spisede  paa  sit  Kammer.  Dronningen  skiar  strax  det  heele 
Bryst  af  en  HOne,  som  den  omtalte  Kammer  Pige,  skulde 
bringe  hende,  men  denne,  som  Dronningens  Opmærksomhed 
for  hendes  Medbeylerske  var  en  nye  Anledning  til  Had  og 
Efterstræbelse,  tager  Brystet  med  sig  paa  sit  Kammer  og  be- 
stikker det  ganske  tæt  med  de  smaae  Knappenaale,  der  ikke 
ere  saa  store  som  et  halvt  Silde  Been;  og  bringer  det 
derpaa  til  FrOken  HolsL  Hun,  som  var  intet  mindre  end 
hierte  syg ,  og  maaskee  oven  i  KiObet  sulten ,  spiiser  de 
tre,  flire  fOrsle  Mundfuld  med  den  Graadighed  og  Begierlig- 
hed, som  noget  man  længe  har  Onsket  sig,  opvækker;  men 
efter  at  hun  havde  faaet  Smagen  af  sin  Steg ,  gav  hun  sig 
Stunder  til  at  tygge  bedre,  og  blev  meget  forundret  over 
at  noget  stak  hende  i  Tungen,  og  faaer  ved  meere  Umage 


I.    Om  Frederik  den  Fjerde.  175 

et  par  Naale  frem,  og  da  hun  derpaa  sCger  i  det,  der 
endnu  vi^r  ur6rt,  finder  hun  det  fuldt  af  Naale,  bringer  det 
sirax  til  Dronningen,  og  viiser  hende  denne  ganske  be- 
synderlige Spækning.  Sagen  blev  derpaa  undersdgt.  Kammer 
Pigen  maatte  gaae  til  Bekiendelse  og  slap  med  at  blive 
jaget  bort.  Imidlertiid  havde  endeel  af  de  Naale,  som 
FrOkenen  havde  faaet  ned,  sat  sig  fast  i  de  indere  Deele, 
og  voldte  hende  ikke  alleoe  en  lang  og  smertelig  Sygdom, 
men  forvandlede  hende  endog  fra  een  af  de  deyligste  Piger 
til  een  af  de  hæsligste.  Ber  kan  man  have  Anledning  til 
at  spdi^e:  hvor  standser  FOlgerne  af  en  ond  Handling? 
Thi  det  er  meget  naturligt  at  Forliisen  af  hendes  Yndig- 
heder har  havt  en  meget  skadelig  Indflydelse  paa  hendes 
Livs  Lyksalighed,  og  er  maaskee  bleven  Udspringet  til 
manges  Ulykke. 

I  den  Tiid  Friderich  den  Fierde  opholdt  sig  i  Italien 

spillede  han  meget  hdyt  paa  alle  Masquerader  og  overmaade 

lykkelig.     En  Aften  da  han  faaer  et  meget  stærkt  besat 

o^  forceret  Kort  Hiem;   hdrer  han,  at  en  Maaquey   som 

staaer  hag  ved  ham,   siiger  til  en  Anden  paa  Tydsk,  som 

han  veflteligen  troede,  at  ingen  forstod :  O,  at  det  Kort  var 

mit!   det  kunde  ikke  allene  betage  mig  alle  mine  nagende 

Sorger,  men  endog  gidre  mig  lykkelig  for  min  heele  Livs 

Tiid,  og  det  i  en  dobbelt  Hensigt,  siden  jeg  kunde  gidre 

en  Kone,    der   fortiener   det   saa   vel,    glad  og  forndyet. 

Kongen  tog  Mærke  paa  disse  Masquerj  og  da  de  forlede 

Banquen,  strdg  han  sin  Gevinst  i  en  Pung  og  fulgte  efter 

dem.    Det  fDrste  de  vare  lidet  ude  af  Trængselen ,  sagde 

ban  paa  Tydsk  til  ham,  der  havde  giort  Onsket,  min  Herre  t 

jeg  har  baade  h'drt  og  forstaaet  hvad  de  sagde  til  deres 

Ven  i  Anledning  af  min  Gevinst ,  at  kunde  biedrage  noget 

tU  en  værdig  Mands  Lykke  er  en  storre  Vindning  for  mig, 


176  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

end  om  jeg  havde  vundet  heele  Banquen,  og  i  FMge  deraf 
var  min  Gevinst  i  samme  Oyeblik  Deres.  Her  er  den,  ^ 
er  den  ikke  tilstrækkelig,  saa  siig  mig  hvad  de  behOver. 
Masquen  vægrede  sig  paa  den  taknemmeligste  Maade  ved') 
at  tage  imod  Pungen,  som  Kongen  bdd  ham,  hvorpaa  densa 
sagde:  Tag  den,  jeg  beder  Dem,  og  paa  det  De  skal  giOre 
dem  saa  meget  mindre  Betænkning  derover,  saa  vil  jeg 
siige  Dem,  at  den  kommer  fra  en  Haand,  som  De  endog 
uden  Masque  kunde  tage  imod  en  Foræring  af,  uden  at 
rOdmes.  Som  han  sagde  det,  slap  han  Pungen,  trængte 
sig  ind  i  Hoben  og  blev  borte  fra  Salen,  uden  at  nogen 
mærkede  hvor  han  blev  af. 

I  Rom  var  der  en  meget  deylig  og  fornemme  Dame, 
som  en  Mand,  hun  havde  giort  alting  for,  havde  efterladt  i 
meget  kummerfulde  Omstændigheder.  Kongen  var  for  stor 
en  Elsker  og  Kiender  af  SkiOnheder  til  ikke  at  udmærke 
hende,  og  da  han  erkyndigede  sig  om  hende,  fik  han  den 
anfdrte  Beskrivelse  over  hende  med  det  Tillæg,  at  hun  var 
ligesaa  dydig,  som  hun  var  deylig.  Om  nu  Kongen  haabede  at 
bane  sig  Veyen  til  hendes  Gunst  ved  Erkiendtlighed,  eller 
om  hans  hOye  Siel  blot  folede  en  ædel  Medynk  over'hendea 
Omstændigheder  er  meget  vanskelig  at  bestemme;  men  da 
hun  engang  stod  ved  Siden  af  ham  ved  Banquen  paa  etf 
Masquerade  bad  han  hende  trække  et  Kort  ud,  og  da  hun 
havde  giort  det,  slog  han  va  Banque  paa  Kortet.  Har  de 
Borgen  Masque  spurgte  Banqueurenf  Den  er  jeg,  svarede 
den  fornemste  Kidbmand,  der  kiendte  ham,  og  tog  tillige 
sin  Masque  af.  Ved  det  andet  eller  tredie  Opslag  vandt 
Kongen  Kortet,  skiOd  derpaa  heele  Summen  til  den  Skidnne 
der  havde  trokken  ham  Kortet,  med  de  Ord.    Det  er  Derea 


>)  Bulow  har  skrevet  »fort  over  Ordet  »ved*. 


J.    Om  Frederik  den  Fjerde.  177 

Lj\kQ  Signora^  som  bar  ftoldt  (rulgt)  Kortet,  jeg  var  saa 
¥188  paa,  at  det  maatte  vinde,  at  jeg  vovede  intet,  men  jeg 
burde  skamme  mig,  dersom  jeg  kunde  tilegne  mig  mindste 
Deel  i  den;  Gevinsten  er  Deres  og  ikke  min.  Som  han 
sagde  det,*  var  ban  qde  af  Salen,  og  ingen  saae  ham 
meere  for  den  Nat.  Han  var  ikke  saa  snart  borte  fdrend 
alle  plagede  BiObmanden  der  havde  sagt  god  for  ham,  om 
at  sige  dem,  hvem,  den  Maaque  var,  og  da  han  ingen 
Aarsag  havde  til  at  fortie  det,  saa  sagde  han  dem,  at  det 
var  Kongen  af  Dannemark. 

Dette  min  Bedste  er  det  betydeligste  jeg  veed  at  sige 
dem  om  denne  store  Konge,  der  som  Menneske  ikke  var 
frie  for  Feyl  og  Skr6beligheder.  Har  det  moeret  Dem,  er 
det  meere  end  BelOnning  for  Deres  uforanderlige  Dorothea. 


II. 

Om  Christian  den  Sjette. 


Den  22d€  Februar  (1734). 

Da  min  heste  Ven  synes  at  finde  iigesaa  megen  For- 
nOyelse  i  at  læse  det  jeg  skriver,  som  min  Siel  smager 
Glæde  i  at  foretage  noget,  hvorved  den  kan  have  den  stolte 
Tanke,  det  er  for  din  elskede  Johan.    Ja,  da  hans  Partiisk- 
bed  endog  gaaer  saa  vidt,  at  han  troer,  at  det,  som  ligger 
giemt-i  min   Hukommelse  af  Ting,   som  næsten  ere  for- 
glemte, eller  i  det  mindste  ikke  meere  tales  om,  og  mine 
Anmerkninger  over  dem,  kunde  være  ham  nyttige,   hvor 
»undskyldelig  var  jeg  da  ikke,  om  jeg 'ikke  med  den  Op- 
rigUgbed  meddeelte  ham  mine  Betragtninger  over  Tiiderne 
og  deres   Forskiellighed ,    som  om  han  kunde  læse   i  mit 
fl/erte. 

Bist.  TMåtår.  3  H.  ir.  Yi 


178  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Ved  et  Arbeyde^),  der  endskiOnt  det  har  tusende  Til- 
lokkelser for  mig,  dog  ikke  ganske  kan  beskieftige  Geisten 
faldt  det  mig  ind  i  Aftes,  at  det  synes,  som  om  de  Oronr 
prindser  der  hedder  Friderich  ere  bestemte  tO  at  være 
Dannemarks  Glæde,  Haab  og  Trdst,  ja,  endog  (ilbedede  af 
heele  Folket,  fOrend  det  har  nogen  anden  Grund  til  dets 
Kierlighed  end  dets  glade  Haab.  Om  det  har  været  saa 
bestandig,  veed  jeg  ikke ;  men  at  det  er  rigtigt  i  Henseende 
til  de  To,  som  jeg  har  kiendt,  det  veed  jeg  sikkert.  Aar- 
sagen  hertil  drister  jeg  mig  ikke  at  bestemme,  om  den  skulde 
ligge  i  en  slags  Overeenstemmelse  imellem  begges  Tids 
Alder  vil  jeg  overlade  Dem  selv  at  ddmme  om ,  og  derfor 
giore  dem  en  Afbildning  over  Forfatningen  paa  den  Tiid 
de  ikke  var  til,  og  som,  endskiondt  jeg  var  Ung,  dog  staaer 
mig  endnu  for  Oye. 

Christian  den  Siette  var  en  Gudsfrygtig,  aarvaagen, 
og  flittig  Regent,  han  vilde  see  med  sine  egne  Oyne,  og 
Gud  naade  den,  der  sdgte  at  forblinde  dem,  fnen  tillige 
stræng  og  Hævngierrig  i  hOyeste  Grad,  og  hans  Vrede  mod 
Dem,  som  havde  fortdrnet  ham  strakte  sig  til  Bdm  og 
Bdrne  Bdrn ;  hvorpaa  jeg  vil  anfdre  Dem  et  Exempel.  To 
Aar  forend  han  tiltraadde  Kronen  havde  han  en  Rideknægt, 
som  han  onskede  vel  forsdrget;  Fyrbdderen  paa  CanceUa 
dOde,  og  han  bad  Ober  Secretaire  MUnniich,  at  give  hans 
Karl  dette  BrOd,  Men  han  havde  den  uforskammede  Dum- 
dristighed at  svare  Cron  Prindsen  at  det  skulde  "  været 
ham  en  Forndyelse  at  efter  komme  H.  K.  H.  Befalning, 
men  han  havde  allerede  givet  sin  Kudsk  det.  Cron  Prindsen 
tav,  men  glemte  det  ikke,  som  Tiden  lærte;  thi  halv  gaaen 
Tolv  om  Natten  dOde  hans  Fader  to  Aar  efter,  og  Klokken 


'y  Han  broderede  paa  en  Vest  til  BQlow. 


n.    Om  Christian  den  Sjette.  179 

To  underskrev  Christian  den  6te  Munnicha  Afskeed,  uden 
mindste  Pension,  og  med  Befalning  at  forfdye  sig  til  en  af 
Provindseme ')•  De  vil  sige,  at  han  havde  fortient  det,  jeg 
nægter  det  ikke  heller,  men  gik  Straffen  ikke  forvidt,  og 
var  den  en  Lands  Fader  anstændig,  at  den  afddde  Konges 
C.  S.*)  fordi  han  vaf  en  Svigers5n  af  Miinnich  ogsaa  blev 
berdvet  sit  Levebrod  uden  Pension,  og  i  de  sexten  Aar 
ban  sad  paa  Thronen  aldrig  kunde  erholde  noget  i  hvor 
ringe  et  Stykke  Br5d  han  end  paa  det  væmodigste  bad  om? 
Den  Maade,  panr  hvilken  h&n  behandlede'"*)  Dronning 
Anne  Sophia j  giorde  ham  heller  ingen  Ære,  hnn  blev  saa 
at  sige  udplyndret,  endog  Meuhler  og  Pretiosa  som  hun 
havde  havt  forhen  blev  hende  frataget,  naar  man  fandt  at 
det  var  for  Godt,  de  Eyendomme  hendes  Herre  havde 
skienket  hende  tog  man  med,  Clausholm,  som  hun  havde 
anet^fler  hendes  Fader  var  det  eneste  hun  beholdt  med 
en  meget  maadelig  Summa  aarligen.  Hdysalig  Prindsesse 
C.  A.*)  var  den  eneste,  der  dristede  sig  til  at  forestille 
ham,  at  han  vanærede  sin  Fader  ved  denne  Handling;  at 
han  beskiemmede  ham  og  sig  selv,  ved  at  lade  hendes 
Navn  slette  ud  af  Kirke  Bogen  ^),  og  at  han  svækkede 
Ærbodigheden  for  det  Kongelige  Navn  og  folgeligen  for 
sig  selv  med  hos  Almueo,  men  da  det  ikke  hialp,  gik  hun 
saa  vidt,  at  hun  vilde  forlade  Hoffet,  og  leve  hos  sin  Stiv- 
moder og  han  maatle  bruge  sin  Kongelige  Myndighed  for 
at  faae  hende  til  at  staae  fra  dette  Forsæt,  men  alle  hans 


M  Christian  af  Aføinichen  levede  13  Aar  i  Viborg,  blev  derpaa  Stift- 
amtmand i  Bergen,  hvor  han  døde  1747. 
')  Cabloetss.ekretair  Ramshart 

>)  See  I.  Møller,  Skand.  Lilt  Selsk.  Skr.  XXHl.  S.  146  ff. 
*)  Ghariotte  Amalia. 
*)  Haaskee  Fejlskrift  for  Bønnen.    . 

12' 


180  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske '  Breve. 

BOnner  og  Befalninger,  kunde  ikke  holde  hende  fra  at  veile 
Breve  med  Dronningen  saalænge  hun  levede. 

Alle  de,  som  man  troede  Anne  Sophia  havde. baaren 
Yndest  for  bleve  deres  Embeder  berOvede,  mange  FamilUer 
bleve  derved  bragte  i  den  yderste  Armod,  og  enhver  akiel- 
vede  i  sit  Ilierte  naar  han  erindrede*  sig,  at  Anne  Sophia 
ved  en  eller  anden  Leyiighed  havde  seet  mildt  til  ham. ' 
Hvad  man  kan  sige  til  hans  Undskyldning  er  dette,  at  hans 
Faders  stolte  Syster,  og  de  endnu  hovmodigere  Plesser 
bragte  ham  til  at  gaae  Videre  end  han  ellers  havde  giort, 
ved  det  de  ideligen  pustede  til  Ilden,  og  forestillede  ham 
hans  Moders  Geist,  der  raabte  til  ham  om  Hævn.  I  hans 
f6rste  Regierings  Aar  giorde  han  Brug  af  en  ved  Souvø- 
rainiteten  overdragen  Ret,  som  ingen  Konge  for  ham  eOer 
efter  ham  har  dvet.  Han  erklærede  en  Hdyeste  Rets  Dom, 
der  var  falden  imod  hans  Yndling  Baron  Oersdofff^)  for 
null  og  nigtig,  og  skrev  egenhændig  en  Kiendelse  paa 
Dommen,  der  var  tvert  imod  den  Retten  havde  givet. 

At  alt  dette  jndjog  hans  Undersaatter  meere  Frygt  end 
Kjerlighed,  begriber  De  lettelig,  dog  havde  den  sidste  dog 
vel  ikke  faaet  saa  haardt  et  Stod,  dersom  Han  med  al  sin 
Alvorlighed  ogStrænghed  ikke  havde  ladet  sig  saa  aldeeles 
beherske-)  af  sin  Gemalinde,  at  han  ingen  anden  Villle 
havde  haft  end  hendes,  og  denne  til  al  Ulykke  ikke  bavt 
ligesaa  mange  Herrer,  som  hun  havde  Slægtninge ;  Kierlig- 
heden  for  hendes   Fædreneland  og  Foragten  for  det  han 

*)  Niels  Baron  af  GersdorlT,  R.  a.  E.,  Geheiin^conferfntsraad,  Ordens- 
secretair,  Sliflsbefalingsmand  i  Sjælland,  f.  1688  f  1748.  Hans 
Fader  kom  til  Danmark  under  Christian  den  5te,  og  giftede  sig 
anden  Gang  med  en  rig  Farverenke  Munchhausen,  født  Søegaard. 
Sønnen  var  af  første  Ægteskab. 

')  See  Dansk  Maanedsskrift.  18G5.  I.  S.  58  et  Brev  fra  Christian  den 
6te  til  Dronningen. 


II.    Om  Christian  den  Sjette.  18| 

skulde  være  Moder  for  ikke  (havde)  udviist  sig  i  al  hendes 
Foretagende,  og  Geistligheden  ikke  havt  et  uindskrænket 
Herredomme  over  hende.  Hun  var  neppe  kommen  paa 
Thronen,  fOrend  Moder,  BrCdre,  Sdster,  Fættere  og  Fætters 
Fsttere  deds  indbudne  og  deels  ubudne  indfandt  sig,  og 
efter  at  de  vare  komne,  syntes  her  saa  godt  at  være,  at 
de  byggede  Dem  meere  end  tree  Boeliger.  De  stOrste  og 
beste  Betieninger  blev  dem  til  Deel,  men  da  Gagen  var 
langt  fira  ikke  tilstrækkelig  nok,  at  betale  den  Ære,  disse 
Herrer  viiste  saa  uselt  et  Land  som  Dannemark  ved  at 
liene  det,  saa  maatte  der  udsættes  dem  en  st6rre  Gehalt. 
Margrevinden^)  levede  ved  Hoffet  og  bekom  50000^«  Rdl. 
til  Haandpenge  om  Aaret;  den  ældste^)  Broder  80000,  den 
yngste")  60000.  Hertugen  af  Wurtemberg\  som  comman- 
deerie  Garden  til  Hest,  foruden  sit  Gehalt  som  General 
24000,  Prinds  Oeorg  af  Bevem\  der  havde  det  quværende 


')  Dronningens  Moder  Sophie  Ctiristiane  Marligrevinde  af  Branden- 
borg  Calmbach  (Baireuth)  kom  til  Danmark  allerede  under  Frederik 
den  4de  og  boede  her  i  de  senere  Aar  paa  Sorgenfri  Døde  23  Aug. 
1737  paa  Fredensborg. 

*)  Friederich  Ernst  Markgreve  af  Brandenburg  Culmbach.  f.  1703. 
1729  R  a.  E.,  Statholder  i  Holsten,  f  1762,  var  gift  med  Sophia 
af  Bevern. 

')  Friederich  Christian,  Markgreve  af  Brandenburg  Culmbach,  f.  1708. 
R.  a.  E.  1731,  t  1769,  opholdt  sig  ofte  i  Tydskland. 

*}  Carl  ChrisUan  Erdman  Hertug  af  Wurtemberg  Oels,  f.  1716  (Fa- 
deren var  Oberst  i  dansk  Tjeneste,  men  blev  Catholik  1723),  blev 
1737  dansk  General  Major  og  Oberst  for  Livgarden  til  Hest  og 
R.  a.  E.  I  Aaret  1746  blev  han  General  Lieutenant,  men  traadte 
I  Octbr.  1747  i  preussisk  Tjeneste,    f  1792. 

*)  Georg  Ludvig  Friederich  af  Braunschweig  Luneburg-Beveru  (Sød- 
skendebarn  til  Dronning  Juliane  Marie  og  den  bekjenUte  Prinds 
Ferdinand  af  Braunschweig)  f.  1721,  kom  i  dansk  Tjeneste  og  fik 
et  Regiment  1742  f  1747.  Broderen  Carl  Frid.  Ferdinand  f  1729, 
fik  etCompagnle  1742,  var  senere  General  og  Guvernør  i  KJeben- 
havo. 


182  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Cronprinske  Regimeot  12000,  og  saa  videre.  Bavde  disse 
Penge  endda  bleven  fortærede  i  Landet,  saa  havde  det 
endda  kundet  være  hvad  det  var,  men  de  vare  her  ikke 
længere,  end  de  havde  faaet  Pungen  vel  fyldt,  saa  gik  de 
til  Tydskland  og  tOmraede  den,  hvortil  den  ældste  Mar- 
græve  i  sær  havde  ypperlige  Gaver,  han  var  som  et  bund- 
Idst  Hav,  der  opslugede  alt  hvad  hans  SOster  kunde  skrabe 
sammen,  og  naar  hans  Kammerjunker  eller  Page  kom  med 
Brev  til  Ehronningen  saa  kunde  man  være  vis  paa,  at  ingen 
af  dem  reyste  bort  med  mindre  end  10000  Rdl.  som 
Kongen  ikke  maatte  vide,  og  skulde  De  tvivle  derom,  saa 
kan  De  spdrge  Koplauch  derom,  som  selv  har  hentet  slige 
Forfriskninger. 

Da  disse  Herrer  ikke  nok  kunde  betales,  saa  er  det 
ogsaa  en  FOlge,  at  de  ikke  noksom  kunde  æres,  i  Fdlge 
deraf  bekom  Margreveme  Rangen  over  alle  Prindseme  af 
Blodet  hvorved  disse  saa  godt  som  bleve  Hoffet  forbudne. 
En  Fremet,  som  ikke  havde  vidst  Sammenhænget  og  var 
kommen  her  skulde  aldrig  have  bildt  sig  ind  at  han  var 
ved  et  Dansk  Hof.  Kongen  og  de  Kongelige  Bdm  und- 
tagen var  der  ikke  en  eneste,  som  kunde  tale  Dansk. 
Dronningen  besadte  alle  disse  Pladser,  og  de  fleste  Be- 
tieninger  med)  men  forskrev  ideligen  fra  Tydskland,  dersom 
ingen  indfandt  sig  af  dem  selv,  og  det  lige  indtil  Kokke, 
Kammerpiger  og  JordemOdre,  og  den  sidste  af  disse  be- 
vidnede hende  og  sin  £rkiendtlighed  derfor  ved  at  sætte 
hende  i  en  Tilstand,  at  hun  intet  Foster  kunde  bære 
længere  end  16  til  tyve  Uger. 

Til  et  Beviis  paa,  hvorvidt  bendes  Myndighed  gik,  vil 
Jeg  fortælle  Dem  noget,  som  meget  faa  veed ;  Pontopidan, 
der  dOde  som  Procansler,  var  Slots  Præst,  og  havde  valgt 
Big  den  Maxime^  som  han  befandt  sig  vel  ved  sin  heele 


II.    Om  ChrisUaD  deo  Sjetu.  183 

LeYe  tid :  plus  paraitre  que  iire.  Han  skrev  en  Bog  hvoraf 
Titelen  nu  ikke  vil  falde  mig  ind,  men  lOb  Surr  i  en  Pokkers 
Tiid,  dette  fandt  den  bekiendte  Langebeky  som  den  Tiid 
var  Student  for  got  at  overtyde  ham  om  i  en  lige  saa 
grundig,  som  fyndig  Afhandling;  hvorved  den  geistlige 
Stolthed  kom  i  fuld  Giering;  det  var  en  Formastelse,  som 
var  uhOrt,  at  en  Student  torde  angribe  en  viet  Guds  Tiener, 
en  hellig  Mand  og  Herrens  Villies  Forkynder.  Han  lOber 
til  Dronningen,  beklager  sig  over  en  Medfart,  der  raabte 
Hævn  over  Land  og  Rige,  og  naar  en  slig  Formastelse  ikke 
blev  bæmet  i  Tide  saa  truede  den  Religionen,  og  Kirken 
med  Undergang.  Hun  lover  ham  at  ansee  denne  For- 
nærmelse imod  ham,  som  om  den  var  tilfdyel  hende  selv, 
og  være  vis  paa,  det  skulde  blive  paatalt.  Hun  forsdmte 
heller  ikke  at  besvære  sig  derover  for  Kongen  og  begiere 
Langebek  straffet;  men  hvad  enten  han  selv  havde  læst 
den  og  funden  den  rigtig,  elier  han  mærkede,  at  Geistlig- 
hedens Magt  var  bleven  for  stor,  saa  vilde  han  dog  for 
den  Gang  ikke  lade  sig  bevæge  men  svarede:  at  det  ikke 
skikkede  sig  for  en  viis  Regiering,  at  fælde  Dom  i  slige 
Stridigheder,  der  undertiiden  tiente  til  at  udieede  og  ud- 
vikle Sandheden  desndyere.  Hun,^  som  venteligen  troede, 
at  tabe  af  sin  Anseelse  ved  at  sige,  at  hun  ikke  havde 
kundet  faae  Kongen  dertil  fatter  *  den  Slutning ,  at  skrive 
selv  Cansistorio  til ;  som  hun  ogsaa  giorde.  Brevet  kom, 
blev  aabnet,  og  den  eene  af  disse  Herrer  saae  med  For- 
nndring  paa  den  Anden  da  det  indeholdt  en  alvorlig  Be- 
falning  at  kalde  Studenten  Langebek  for  sig  og  i  hans 
Modstanders  Pontopidans  Nærværelse  at  give  ham-  en  skarp 
Irettesættelse,  og  var  underskreven  Sophia  Magdalene  *).  De 

>)  ÅDderiede«  fremBUUes  Sagen  hos  N.  M.  Petersen:   Bidrag  tU  den 
danske  LUteraturs  Historie  IV,  330  ff. 


184  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

vidste  hun  lod  sig  ikke  sige  imod,  De  fan^t  åltsaa  for 
godt  at  adlyde;  Langebek  og  Pontopidan  bleve  kaldte,  •men 
til  Uhæld  for  den  sidste  var  Holberg  det  Aar  Rector 
magnificus y  og  den  gode  salig  Mdlmann^)^  har  forsikkret 
mig,  det  heele  Consieforium  havde  M6ye  med  at  bare  sig 
for  Latter;  thi  Irettesættelsen  var  saa  satirisk,  at  man 
kunde  have  Fdye  til  at  holde  den  for  en  Næse  til  ham, 
der  skulde  hdre,  at  den  anden  flk  den.  Besynderligt  er 
det  ellers,  at  den  samme  Langebek  som  i  sine  unge  Aar 
efter  en  Dronnings  Befalning  fik  en  Irættesættelse  for  et 
grundigt  og  vel  skreven  Værk,  fik  paa  sine  gamle  Dage  en 
stor  Ould  MedaiUe  af  den  nu  levende  Dronnings  Haand 
for  et  Vers,  der  var  en  Vanære  for  hans  Navn,  om  man 
ellers  kan  kalde  nogle  platte  Tanker  udtrykkede  ved  endnu 
plattere  Ord  og  usle  elendige  Kiim  for  Vers^).  En  haerllg' 
Anledning  for  en  Satiricus  til  at  beviise,  at  Fruentimmerne 
ikke  ere  de  nOyeste  Kiendere  af  virkelige  Fortienester. 

Papiiret  er  næsten  fuldt,  min  Beste,  og  Soelens  kiere 
Straaler  blænder  mig;  De  sætter  saa  megen  Priis  paa  mit 
Syn,  at  jeg  ikke  tOr  glOre  noget  endog  for  Dem  selv,  wta 
kunde  svaekke  det,  af  Frygt  for  at  paadrage  mig  Deres  Mis** 
hag,  moerer  det  dem  hvad  De  faaer  her,  saa  skal  Fort* 
sætteisen  folge,  og  De  kan  ansee  det,  som  et  Udkast  til 
den  nyere  Danske  Historie,  men  som  i  de  fOrste  hundrede 
Aar  ikke  tdr  skrives  med  den  Oprigtighed ,  og  imidlertid 
gaaer  de  smaae  Handlinger,  hvoraf  Menneskets  Tænkemaade 
hest  kiendes  i  Glemme  Bogen.  Med  hvad  enten  De  nii 
læser  det  med  det  samme  partiiske  Oye,  som  det  Ovrige 


1)  Bernh.  M61imaDn  f.  1702,  blev  Professor  1741,  kongelig  Historie- 

graph  1755.    f  1778. 
*)  Sigter  til:  Etatsraad  Langebeks  trende  Skjaldedigte  Ul  Oplysning  i 

rore  Tiders  Historie.    Kbh.  1772.    4to. 


II.    Om  ehristlan  den  Sjette.  ]86 

eller  ey,  saa  lad  det  i  det  mindste  tiene  Dem  til  et  Beviis 
paa  den  glade  Beredvillighed  hvonned  jeg  s&gef  at  fore- 
komme Deres  dnsker,  det  værste  herveo  er,  at  min  For- 
tieoeste  bliver  overmaade'  liden,  siden  alt  hvad  jeg  er  i 
Stand  at  giOre  for  Dem,  mere  fordger  end  formindsker 
min  Forpligtelse.  Men  min  Siel  smager  for  stor  en  Vellyst 
i  at  være  mm  BUlow  forbunden,  at  jeg  ikke  skulde  glædes 
over  at  være  hans  lige  saa  hOyt  forbundne  som  oprigtige 

Veninde. 


Ihm  J3de  Fbr.  (1784), 

Er  det  Under  min  heste  Ven,  at  Menneskene  i  Al- 
mindelighed ere  saa  vrangvillige,  da  Velvillighed  næsten 
alletiider  misbruges  saaledes  at  det  bliver  den,  der  viiser 
den  lil  en  Byrde.  Jeg  tog  med  ligesaa  aabne  Arme,  som 
Bierte  imod  min  Broder')  i  mit  lidet  Rum,  han  kan  ikke 
beskylde  mig  for,  at  jeg  gior  en  suur  Miine,  ihvor  stærk 
de,  der  kommer  til  ham,  end  indskrænker  mig,  jeg  gaaer 
ofte  i  en  kold  Stue  og  klæder  mig  for  at  lade  ham  bar- 
beres og  friseres  ved  Kakkelovnen,  men  burde  han  da  ikke 
have  saa  megen  Eftertanke  at  unde  mig  den  halve  Tiime 
frie;  hvori  jeg  undertiiden  seer  Dem?  Det  er  nu  næsten 
tree  Maaneder,  at  jeg  ikke  har  kundet  talt  et  Qvarteer 
aliene  med  Dem,  og  dersom  han  ikke  vedste,  at  Venner 
finder  en  Vellyst  i  at  udose  Deres  Uierter  for  hinanden, 
saa  burde  han  io  dog  mærke  af  det  at  jeg  saa  ofte  enten 
hvidsker  til  Dem  eller  svarer:  det  kan  jeg  ikke  sige  nu,  at 
jeg  duskede  ikke  stedse  at  have  ham  nærværende  ved  at 
tale  med  Dem.  I  Sandhed,  han  gidr  mig  Aaget  saa  tungt, 
at  jeg  er  bange  jeg  kaster  det  af,  og  det  var  skeedt,  det 


')  StabscapiUlD  i  Kronprindaens  Regiment. 


186  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

nægter  jeg  ikke,  dersoiti  jeg  ikke  havde  firygtet  for  at  mis- 
bage  ham,  som  min  beele  AUraae  er  at  tækkes. 

De  mærker  nok,  min  BiUow  at  jeg  er  vranten,  jeg  er 
det  ogsaa  og  det  med  Foye;  De*  opofTrer  mig  Deres  kost- 
bare Oyeblikke,  for  at  gidre  mig  mine  behagelige,  og  en 
andens  Behag  til  at  hænge  over  en  Ovn  skal  berdve  mig 
Livets  eneste  sande  Glæde,  er  virkelig  dog  haardt.  Men 
da  jeg  nu  har  skaffet  min  Harme  Luft,  saa  vil  jeg  gaae  tU 
min  Historie  igien. 

For  at  forevige  sit  Navn  i  Dannemark  blev  WaUoé 
Stift  oprettet'),  men  hun  forevigede  paa  en  vis  Maade 
ogsaa  sin  Foragt  og  Ligegyldighed  for  Nationen  derved; 
thi  de  fleeste  Stifts  Damer  bleve  forskrevne  fra  Tydskland, 
og  de  Ovrige  bleve  tagne  af  de  Tydske,  som  allerede  vare 
her,  paa  en  eneste  nær,  som  var  en  Frdken  RoaenkrandB 
og  beslægtet  med  Cron  Prtndsens  Ober  Hovmester^),  en 
Fader  til  den  gamle  Geheime  Raad,  og  som  hun  ikke,  hvor 
gierne  hun  end  vilde,  havde  tordet  nægte  det,  men  hun 
ddlgede  det  heller  ikke;  thi  da  hun  besaae  Stiftet,  og  ved 
hvert  et  Værelse  hun  kom  i  spurgte  om  Besidderens  Navn, 
og  hun  omsider  horte  FrOken  Rosenkrands  sagde  hun: 
Es  riecht  hier  auch  so  Dånisch^  som  bos  hende  venteligen 
\ar  8i/nonima  med  gemeeut.  Uagtet  vi  havde  Princesser  af 
Ploen  og  Gliicksborg  var  dog  ingen  af  Dem  værdige  nok 
til  at  blive  Abeddisse,  men  en  Prindsesse  af  Wuriemberg\ 
med  en  Pukkel  for  og  een  bag,  jngen  halv  anden  Fod  hOy, 


>)  Af  Sophie  Magdalene  13de  Mai  1737. 

')  Ker  Rosenkraods  f.  1674  f  1745.  See  I.  Møller  MDemosyDe  L 
S.  315  r. 

*i  Friderique  af  Wurtemberg  NeusUdt  f.  'Vt  1699,  blev  AbbedisM 
'Vs  1738,  levede  endnu  1778,  men  fra  1748  af  aoferea  LoaUe 
Sophie  Frid.  af  Holstein  Glucksborg  som  Abbedisse. 


II.    Om  CbristiaD  den  Sjette.    ^  ]87 

hsslig  80fD  Arvesynden  og  Bovmodig  som  Bedzebul  blev 
beklæd  med  denne  Værdighed.  Da  bendes  fline  Conatitutum 
iklu)  kunde  taale  dette  barske  Climay  saa  fik  hun  Tilladelse 
at  foriade  sit  Stift  og  fortære  dets  Indkomster  i  sit  kiere 
Fædreneland,  mén  paa  det,  at  samme  maatte  bekomme 
Melken  med  samt  Floden,  saa  blev  det  hun  skulde  have  in 
Naiuira^  s^som  Vildt,  Fisk,  Hauge  Frugter  o.  d.  s.  an- 
slaget til  reede  Penge  og  bende  udbetalte. 

Saa  længe  Friderich  den  4de  levede,  var  der  ingen  For- 
lystelse at  nævne  som  io  Cron  PrJndsen  og  hans  Gemalinde 
tog  Deel  i,  .der  var  hver  Dag  nogle  nye  ved  deres  Hof;  men 
neppe  havde  de  bestegen  Thronen,  fOrend  hendes  Jalousie 
intet  sikkrere  Middel  fandt  til  at  unddrage  alle  Fruentimmere 
hendes  Herres  6yne  end  Bdnne  Bogen.  Alle  Slags  Skue- 
spill  blev  paa  det  strængeste  forbuden,  Dauds  var  en 
Vedderstyggelighed  og  Satans  Paafund;  Mtiaick  og  Kort- 
spill  nOd  ingen  mildere  Dom;  Bdnnen  allene  kunde  drage 
Velsignelse  over  Landet,  og  Menneskets  Leve  tid  var  ikke 
langt  nok  til  at  begræde  sine  Synder. 

De  vil  maaskee  troe,  at  om  hun  end  derved  kunde 
holde  Byens  Damer  fra  sin  Herres  Oyne,  saa  kunde  hun 
io  dog  staae  Fare  for  Hoffets,  og  man  kan  tilgive  Dem 
denne  Indvendning,  siden  De  ikke  har  seet  dem,  som  jeg 
har;  thi  havde  de  det,  saa  vidste  De,  at  der  jntet  styggere 
kao  være  til  i  Naturen  end  Dronning  Sophia  Magdalenes 
Hof  Damer  og  Cammer  Piger,  man  burde  alletiider  væddet 
tie  imod  een,  at  de  med  samme  Fliid  og  Mdye  vare  sammen- 
heotede  fira  alle  Jordens  Parter,  som  Skidnhederne  til  Stor 
T3rrken8  Serail.  Overeenstemmelsen  imellem  dem  var  det 
eeneste,  der  giorde  dem  Oyet  taaleligt;  thi  de  vare  alle 
lange,  magre ,  gustne ,  stor  Næsede  og  pUr  dyede.  Favo- 
nierne  iblandt  dem  fik  dog  uden  Mdye  eft  Mand,  men  de 


188  Charl.  Dorothea  BichU  historiske  Breire. 

aodre  Stakler  vilde  det  seet  ilde  ud  for,  dersom  Deres  Vel- 
gidrerske  ikke  havde  sdrget  for  dem  heri,  saavel  som  i  alt 
andet ;  thi  naar  hun  enten  var  kied  af  at  see  dem  længere, 
eller  nogen  Anden  af  hendes  gamle  Bekiendlere  trængte 
til  Befordring,  saa  fik  en  af  Hof  Damerne  Befalning  af 
hende,  at  sOge  sig  den  ud,  som  hun  syntes  hest  om.  At 
Valget  stedse  faldt  paa  een  af  de  smukkeste*  Cavalisrer 
kan  De  let  slutte,  og  naar  det.  var  giort,  melte  hun  sin 
Beherskerinde  det,  hun  sagde  det  til  Kongen,  denne  gav 
den  L'dvalgte  en  Ndgel  eller  Baand,  og  gratulerede  ham 
tillige  for  een  af  disse  Hæsligheders  Brudgom.  Enhver 
vidste,  at  han  vilde-  være  adlydet,  ingen  dristede  sig  derfor 
til  at  giOre  Indvendninger,  om  han  end  i  sit  Hierte  bar  den 
uovervindeligste  Afsky e  for  den  paabyrdede  Brud  og  en 
oprigtig  Kierlighed  for  en  Anden.  Siig  mig  min  Ven,  om 
De  ingen  kiender,  paa  hvis  vegne  De  glæder  sig,  at  denne 
Mode  er  gaaet  af  Brug;  jeg  veed  i  det  mindste  een,  som 
ikke  vilde  finde  sin  Regning  ved,  at  den  blev  optaget  igien; 
giem  den  derfor,  som  en  stor  Hemmelighed  endnu  en  fdye 
Tid;  thi  med  Himlens  Biestand  vil  der  snart  ikke  være 
noget  at  frygte  for,  om  den  endog  blev  visse  Personer 
bekiendt. 

For  nu  at  give  Herren  noget  at  moere  sig  med,  og 
tillige  at  fyldestgiOre  sin  Hovmod,  der  ikke  tillod  hender  ak 
beboe  Værelser  hvori  Anna  Sophia  havde  været,  maatte  der 
bygges  hende  et  nyt  Slot.  Til  det  der  stod,  var  der  to 
Aar  forhen  bygget  en  heel  nye  F16y,  del  Ovrige  nyt  ud- 
pyntet og  betrokken,  forsynet  med  nye  Meubler  og  (havde) 
kostet  nogle  Tdnder  Guld,  men  det  hialp  altsammen  jntet, 
det  maatte  neer  til  Grunden,  og  alle  de,  der  havde  Huuse 
i  Nærværelsen  maatte  sælge  dem  enten  de  vilde  eller  ey. 
Af  en  foregiven  Kierlighed  til  det  Navn  Hiracholm,   fordi 


II.    øm  GhrisUaD  den  Sjette.  189 

han,  som  Greve  deraf  havde  giorl  Bekiendtskabet  med 
hende  i  Sachsen  maatte  ogsaa  en  umaadelig  Svmma  for- 
Odes  paa  deL  og  det  syntes,  som  om  vi  havde  meere  end 
Perus  Guid  Miiner.  Uagtet  Fridericus  4*^  havde  f6rt  store 
og  kosthare  Krige,  været  hiemsdgt  med  Pest  og  Ildsvaade, 
giort  Reyser  til  Italien  og  betalt  sine  Maitresser  umaadelig 
d3fre,  saa  efterlod  han  sig  dog  et  Skat  kammer  paa  hen  imod 
tie  MilUaner,  men  det  varede  ingen  tie  Aar  efter  hans  D5d 
f&rend  de  vare  forsvundne  og  der  maatte  laanes. 

Naar  De"  vil  overveye,  hvad  de  Tydske  Slægtninge 
kastede  Aarligen,  de  umaadelige  kostbare  Bygninger,  der 
bleve  opf&rte,  Flaadens  istandsættelse,  hvoraf  Chrtstianus  ^£^ 
med  Rette  kan  bære  Navn  af  Restitutor;  siden  der  ved  hans 
Regieripgs  Tiltrædelse  neppe  var  et  Skib,  der  kunde  holde 
soen,  og  Docquens  Forfærdigelse ,  saa  kan  De  let  see,  at 
Gassen  maatte  være  udtOmmet,  og  endskidnt  han,  ved 
den  fOrste  udsædvanlige  Udgift  der  m5dte,  som  var  Flodens 
Udrustning  og  armeen«  Sammentrækkelse  17i3,  hvoraf  den 
fOrste  dog  ikke  kom  længere  end  paa  Reeden,  og  den 
Anden  uden  for  Byen,  udskrev  en  stærk  Kop-Formue-  og 
Rang  Skat,  der  langt  overgik  Omkostningerne,  saa  stoppede 
det  dog  ikke.  Landet  kom  hver  Aar  dybere  og  dybere  i 
Gield,  og  det  er  Oprindelsen  til  Saaret.  hvis  Svie  endnu 
Idles,  fordi  der  siden  den  Tiid  aliene  er  bleven  trokken  en 
Hinde  over  det,  men  ingen  enten  har  tænkt  paa,  eller  haft 
Kræfter  til  at  læge  det  fra  Grunden  af. 

At  Boffets  Andagt  blev  efterfulgt  af  Byen  begriber  de 
lettelig,  men  Fdlgen  af  alle  anstændige  Forlystelsers  For- 
ddmmelse  blev  den,  at  man  holdt  sig  ved  den  eneste  man 
kunde  nyde,  uden  at  gidre  Opsigt,  man  Drak,  og  det  under- 
tiiden  heele  Nætter.  Det  var  en  Skam  at  gaae  ædrue  i 
Seng,  den  der  kunde  beviise  kun  at  have  mistet  tree  Qvarl 


190  Gharl.  Dorothea  Biehls  hfatorieke  Breire. 

Sandser,  naar  de  Ovrige  af  Sæiakabet  havde  slet  ingen,  var 
en  Helt,  der  fortiente  Seyers  Palmer.  Hyklerie  foreenet 
med  RyggeslOshed  giorde  Parodier  og  skiendige  Viiser  paa 
P[h]5alme  Melodier^  for  at  Pastor  Blumea  Spioner  skalde 
bedrages  ved  Lyden,  og  berette  ham  hvor  andægtige  de 
vare.  Dette  var  Virkningen  hos  den  st6rste  Deel  af  Adelen 
og  Middelstanden,  men  hos  Almuen  blev  den  endnu  værre. 
Endeel  uforsorgede  Geistlige  og  nogle  som  vilde  have 
videre  Forfremmelse  sOgte  at  sætte  sig  i  Gunst  hos  den 
alting  formaaende  Blume  ved  at  holde  Forsamlinger  paa 
visse  Tiimer  i  deres  Huuse  til  TrOst  og  Husvalelse  for  den 
sdnderknuste  Synder.  Men  disse  vare  enten  skammelige  Hyk- 
lere, der  misbrugte  deres  Tilhdreres  i  sær  Fruentimmernes, 
Tilliid  paa  den  skiendigste  Maade,  eller  og  De  vare  Uvidende 
og  Sværmere,  som  ikke  forsiode  Dem  selv.  Ingen  Pest 
kunde  være  smitsommere  end  dette  Sværmerie,  Haandværks- 
manden  kastede  sit  Værktdy  bort  folede  Aandens  Gaver  al 
være  kommen  over  ham,  stod  og  prædikede  paa  Torve  og 
Hidrner,  og  i  en  kort  Tid  blev  Byen  opfyldt  med  meere 
Apoader  og  Igienfddte  ved  Naaden,  end  den  havde  for- 
nuftige Mennesker.  Det  Onde  gik  saa  vidt,  at  Kongen  blev 
nddt  til  ved  de  haardeste  Straffer  at  hæmme  Mord,  Blod- 
skam, Ægteskabs  Brydelse  kort  sagt  de  groveste  Laster, 
som  gik  aabenbare  i  Svang  under  den  Forevendning ,  at 
Mennesket  i  Naadens  Tilstand  ikke  kunde  synde,  men 
handlede  allene  efter  den  hellig  Aands  Indskydelse.  Nogle 
iblandt  Dem  vare  saa  forhærdede,  eller  rettere  sagt  for- 
vildede, at  Skafottets  Betrædelse  ikke  kunde  forandre  deres 
Tanker,  og  Doden  de  maatte  lide  giorde  dem  i  deres  Med- 
brddres  Oyne  til  Martyrer,  og  bestyrkede  deres  Vildfarelser. 
Dette  var  Anledningen  til  den  haarde  Forordning  om  de 
9  Vgera  Pidsken,  Radbrækning  og  at  blive  liggende  levende 


II.    Om  Christian  den  Sjette.  |91 

paa  Steylen  %  Den  fOrste  der  udstod  denne  Straf  yar  en 
Garder  til  Best.  Al  den  MOye  Hertugen  af  WUrtemberg  gav  sig 
for  enten  at'lhae  hans  Dom  formildet  eller  Ddiquenten 
overgivet  til  den  civile  Ret,  siden  det  var  en  Skam  for  Garden 
at  fbrmeerc  Kredsen,  saa  var  dog  Chrtstianus  6'^  ikke  god 
at  bringe  ft*a  sin  Meening ,  han  svarede  ham ,  at  Garden 
saa  vel  som  hans  andre  Rigementer  og  Borge(r)ne  kunde  alle 
behOve  lige  h6yt  at  see  Exempel  statueret  og  siden  han 
havde  begaaet  Misgiemingen ,  som  Garder,  skulde  han  og 
som  Garder  afstraffes.  '  Hertugen  maatle  adlyde,  men  da 
han  forlod  sig  paa  Svogerskabet,  saa  lod  han  ham  af  egen 
Myndighed  give  Naade  StOdet'),  men  nær  havde  han  givet 


«)  Forordning  af  27  Jan.  1738. 

')  Tii  Oplysning  af  hvad  derved  forstaaes  og  tillige  for  at  vise,  at 
Chr.  6  ikke  var  saa  ubarmlijærtig ,  som  D.  Biehl  synes  at  tro, 
sætter  jeg  her  et  Brev  fra  ham  til  Bluhme,  dateret  Walløe  28  Juni 
1739.  Mannscripts.  73, 1,  5.  Sein  schreiben  erhielten  wir  gestern  (als 
irir  eben  von  Ringsted  wieder  su  rucke)  mit  einen  expressen  hier 
angekommen  wif  konten  Ihm  aber  nicht  gleich.darauf  antworten 
well  der  expresse  bald  \vieder  zu  rucke  muste  damit  der  delinquent 
for  vrelchen  Er  bahte  nicht  ndthig  hatte  långer  zu  leyden,  jiun 
irird  er  hotTentlich  wohl  schon  tod  sein,  wir  haben  keinen  theil 
hieran,  dass  urtheU  hat  wohl  so  gelautel  dass  Er  sok  lebendig 
geredet  (o:  gerådet)  werden  um  ein  schrecken  zu  machen,  aber 
wir  hatten  eine  a  parte  Order  an  General  major  Volckersahm  ge- 
gebcn  wie  es  in  solchen  fallen  zu  geschchen  pflegte,  dass  er  den 
so  genanten  coup  de  grace  bekommen  mochte  welches  so  ge- 
scbieht  dass  riian  Ihm  mit  einen  seil  den  Hals  zu  schnerret  dieses 
muss  der  General  major  Volckersahm  nicht  recht  gelesen  haben, 
oder  es  auss  der  acht  gelassen  haben  oder  es  denen  umstehenden 
zuoDi  schrecken  dienlich  gefunden  haben,  wie  es  aber  ist  so  ist 
aliezeit  ein  versehen  gegen  unsere  Order  dabey  vorgegangen  und 
wir  wollen  solches  weiter  untersu'chen  lassen,  der  arme  mensch 
dauert  mich  sehr,  Gott  lob  der  ihm  solche  Gedult  verliehen  hat. 
vieileicht  kan  dieses  exempel  bey  andere  viel  frucht  schaffen,  wir 
lesen  flelsig  in  den  Buch  welches  er  uns  zu  geschicket  Zeugniss 
der  wahrheit  vom  Buss  Kampf  und  flnden  es  sehr  gut,  biUen  auch 
Gott  dabey  dass  Er  uns  selber  den  rechtén  Buss  Kampt  UYiieu 


192  Charl.  DoroUiea  Biehls  hlstortøke  Breve. 

sig  selv  det  sidste  Stdd  med;  thi  Kongen  blev  saa  o^ 
bragt,  at  han  ikke  vilde  see  ham  for  Oyne,  Hertugen  maM$ 
i  mueligste  Hurtighed  begive  sig  til  TydsMand,  og  ha¥4t 
Dronningens  Herredomme  ikke  været  saa  uindskrænketi  m 
han  sikkert  aldrig  kommen  tilbage. 

Bvad  enten  hup  af  Naturen  var  haard,  som  de  Hot- 
modige  almindelig  ere,  eller  og  faun  troede  at  bringe  Biæ 
Bdm  Vjed  Grumhed  under  Lydigheds  Aaget  og  det  Bat 
stærkt,  at  de  aldrig  kunde  afkaste  det,  veed  man  ikke, 
vist  er  det,  at  de  bleve  tyrannisk  medhandlede  ved 
mindste  Forseelse.  Prindsesse  Lovise  blev  stammende  af 
lutler  Pidsk  og  Rædsel,  og  jeg  har  hOrt  Hmnmg$em9^) 
Fader,  der  var  Informator  hos  hende  meget  ofte  sige,  at 
naar  der  ingen  var  tilstæde,  som  hun  var  bange  for,  aaa 
kunde  hun  tale  i  lang  Tid  uden  at  man  mærkede  noget 
til  hendes  Stammen,  men  det  f5rste  hun  enXen  saae  eller 
aliene  hOrte  sin  Hovmesterinde,  der  var  en  Grevinde  JSeu»s, 
saa  stammede  hun  saa  umaadelig,  at  man  havde  stOrste 
MOye  med  at*  forstaae  hende.  Cron  Prindsen  kunde  hun 
ikl^e  saa  længe  tyrannisere  over,  men  hun  holdt  ham  saa- 
længe  som  hun  kunde;  thi  han  var  over  Syv  Aar  f5reDd 
han  kom  til  Mandfolkene;  og  saa  længe  blev  han  i  del 
mindste  engang  om  Ugen  hudflettet,  de  fleeste  Tiider  var 
hun  selv  nærværende  derved,  og  naar  Hovmesterinden  enten 
af  Medynk  eller  en  FOlelse  af  Retfærdighed  holdt  op  under 
Forevendning  at  være  træt,  Saa  tog  Moderen  Riiset,  og 
holdt  ved  saa  længe  hun   kunde.     Dette  blev  han  nu  vel 


woUen,   sonderlich  ist  uns  dass  excmpel  tod  Augustioo  eebr  er- 
bauiich  vorgekommen.  Gh.  R. 

')  Der  levede  da  to  Juslitsrnader  Henningsen  i  KJøbenhavn»  den  ene 
Tar  Renteskriver,  den  anden  Proressor  ved  det  cbirurgiske  Akade- 
jnie;  om  der  sigtes  til  nogen  af  dem,  og  hvilken  da,  veed  jeg  ikke. 


II.    Om  Christian  den  Sijette.  193 

belHet  for  ved  at  komme  af  hendes  Vold;  thi  Bosenkrands^) 
var  for  fornuftig  en  Mand  til  at  troe,  at  Kierlighed  til 
Pligterne  indpræntes  med  Færle ,  men  i  dvrigt  var  han  ikke 
noksom  Herre  til  at  bestemme  Opdragelsen.  Pastor  Blumea 
Principium,  at  Lysten  til  syndige  Daarligheder  blev  hest 
hæmmet  ved  Uvidenheden  om  dem,  og  Lysten  til  at  tiene 
Herren  fordobblet  ved  at  vænnes  dertil  fra  Ungdommen, 
blev  ftildt  (fulgt) ,  alle  de  Tiimer  der  vare  tilovers  fra  Under- 
viisningen  i  de  Scholaatiske  Videnskaber  bleve  anvendte  til 
BOnne  Bogen.  At  den  idelige  og  aftvungne  Beden  ingen 
Andagt  og  Lyst  til  BOnnen  opvækker,  veed  en  hver,  og  at 
Religionen  afbildet  med  nedhængende  Hoved  og  et  blegt, 
indfalden  og  bedrOvet  Ansigt  ikke  har  megen  Tillokkelser 
for  unge  Mennesker  er  lige  saa  naturligt,  det  bOr  åltsaa 
meere  beklages  end  dadles,  om  de,  som  ikke  kiender  den 
under  anden  Skikkelse  forvildes  paa  Afveye,  de  aldrig  vare 
komne  paa,  naar  de  havde  lært  at  kiende  den  som  den 
eneste  Trdster  og  tryggeste  StOttestav  i  Livets  Bekymringer 
og  paa  dets  tornefulde  Bane. 

GiOr  Dem  nu,  min  Beste,  af  det  jeg  sagde  dem  i  mit 
forrige  Brev,  og  hvad  jeg  her  har  sagt  Dem  en  Afbildning 
om  Tilstanden  paa  den  Tiid,  og  De  vil  finde  del  ganske  na- 
turligt, at  den  de  Danske  medfddte  Kierlighed  for  deres  Konge 
fonandlede  sig  deels  til  Frygt,  deels  til  Medynk  —  til  Frygt 
for  hans  Strænghed  og  Uforsonlighed  naar  han  blev  for- 
tørnet, og  til  Medynk  over  det  Slaverie  Dronningen  og 
hendes  Creaturer  holdt  ham  i,  hvorved  han  blev  fremmet 
for  sioe  egne  Undersaatter ,  der  iagen  Adgang  kunde  faae 
til  hao8  Maade  uden  igiennem  Tydske  Præster,    Cammer 


r 


*)  her  Rosenlirands  blev  Gehelmeraad  og  Kronprindsens  Ober  Hov- 
mester »Vio  1730. 

Htit.  Tidiskr,  3B,  )V,  \% 


194  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Piger  eller  nof  Damer,  som  det  var  vanskeligere  at  komme 
til,  end  de  Kongelige  Personer  forhen  havde  været.  De 
saae  neppe  deres  Konge  to  Gange  om  Aaret,  han  kom 
sielden  elier  aldrig  ud  uden  med  Dronningen  og  naar  hun 
var  med  blev  stedse  Spring  Gardiner  nedladte,  saa  de  saae 
en  Hoben  Pragt,  saasom  to  Vogne  med  Kammer  Junkere, 
en  med  Ober  Hovmesteren,  een  med  Ober  Hof  MareckaUm 
foran,  ridende:  to  Camerpager  og  en  Liv  Karl  tillige  med 
to  Husar  Officierer,  gaaende :  4"  Lobere  og  12  Laqvaier 
med  Kaarden  paa  Skulderen,  ved  Dårene  4'*  Heydukker 
med  store  Hellebarder,  omkring  Vognen  16  Husarer,  bag 
efter  den  30  Mand  Garder  med  to  Officierer  og  tree  Vogne 
med  vederstyggelige  Damer,  men  Deres  Konge,  Fader  og 
Heskiermer  saae  de  ikke.  De  hadede  Dronningen  indtil 
Navnet,  der  var  jntet  Ondt  mueligt  som  de  io  tiltroede 
hende,  hvad  Under  da  at  Cron  Prindsen  blev  Maalet  for 
alle  deres  Onsker,  deres  6mhed  og  Haab,  og  ligesom  hans 
Koldsindighed  imod  hans  Moder  yttrede  sig  tog  deres 
Kierlighed  og  Tilliid  til  ham  til.  Naar  han  lod  sig  see 
enten  ridende  eller  kidrende  stimlede  Folket  til  fra  alle 
Kanter,  de  velsignede  ham  med  hdy  Rdst,  fra  meere  end 
lusende  Stemmer  kunde  han  hore  sig  kalde  Deres  kiere, 
deres  deylige  Prinds,  og  hans  heele  Forhold  viiste,  at  han 
folede  i  det  inderste  af  sit  Hierte,  hvilken  Lysaligbed 
Folkets  Kieriighed  var. 

Nu  nærmede  den  vigtige  Tids  Punct  sig,  at  han  skulde 
aflægge  sin  Troes  Bekiendelse,  og  da  han  var  den  fdrste 
Prinds  i  Dannemark  der  havde  forrettet  denne  hOytidelige 
Aet  ofTendtlig,  saa  var  heele  Landet  i  den  stdrste  For- 
vendtning  efter  den.  Dronningen  som  ved  alle  Leyligheder 
fdrte  Ordet  forkyndte  ham  ogsaa,  at  han  maatte  vente 
Pastor  Blume  til  at  tale  med  ham  om  denne  vigtige  Sag. 


II.    Om  ChrisUan  den  Sjette.  ]95 

Men  han  havde  den  Kiekhed  at  svare  hende,  at  han  tog 
ikke  imod  ham,  at  han  var  en  Dansk  Prinds  og  skyl- 
dede det  FoU,  som  han  var  fddt  til  at  herske  over  engang 
i  Tilden,  den  TrOst  og  Fomdyelse  at  hOre,  at  han  vedste 
hvad  han  skyidede  sin  Gud,  det,  og  sig  selv.  Og  dersom 
Dndersaatteme  havde  elsket  ham  forhen,  saa  tilbad  de 
ham  nu  ^). 

Da  denne  Aet  var  forbie  tilbragte  han  dagligen  to  til 
tree  Tiimer  hos   sin  Fader  i  hans  Cabinet  og  Aaret  efter 
flirte  Kongen  ham  i  CanseilUi  og  Udyeste  Ret.    Da  han 
havde   naaet  sit  Tyvende  Aar  begyndte  man  at  tale  om 
hans  Formæling  og  alle  svævede  i  en  dddelig  Angst  for  en 
Tydsk  Prindsesse.    Man  havde  længe  frygtet  for,  at  Dron- 
ningens Broder  Daatter^),  som  blev  opdragen  ved  Hodet, 
var  bestemt  ham,  men  da  hun  endnu  var  for  Ung,  saa  for- 
svandt vel  den  Frygt ,  men  ikke  den,  at  Dronningen  havde 
uds5gt  ham  en  Anden.     Juliane  Marias  Sdster   Tkeresia 
Nathalia,  der  bar  Navn  af  den  stdrste  Skidnhed  i  Europa 
kom  ogsaa  virkelig  paa  Valget,  men  man  formodede  at  det 
var   skeedt   af  blot   Fdyelighed   imod  Dronningen,    og  at 
Kongen  selv,   som  folede  hvor  meget  det  tydske  Svoger- 
skab trykkede  Landet,  havde  stemt  hans  Valg  for  Lovisa; 
Ibi  efter  at  Sagen  havde  været  for  i  Gonaeillet  og  Valget  af 
een  af  de  to  overladt  ham ,   tog  Kongen  ham  ind  med  sig 
til  Dronningen ,   hvor  begge  Portraiterne  vare,  og  uden  at 
han,  8om  det  hedde,   vidste  hvilken  der  var  den  Engelske 


')  Blahme  maa  dog  have  forrettet  Conflrmationen ;  thi  i  et  Brev  ^^U 
1740  takker  Kongen  ham  fur  seine  muhe  und  Arbeit  und  Fleiss 
10  Er  angevendet  so  i^ohl  bey  der  conflrmation  selbst  auch  Tor- 
heero.    73,  I.  13. 

^  (1740)  10.  Oec.  Sonnabend  Kahm  die  kleine  Princess  von  Coiilm- 
iMch  aoss  dem  Pallals  hier  im  Schloss  zu  ^ohnen.  (ChrisUan  Gtes 
Dagbog.  73,  12.  cf.) 

13' 


196  CharL  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Og  hvilken  der  var  den  Tydske.  Men  hans  Oyne  faldt 
neppe  paa  Lovise  fdrend  hans  Valg  var  giort,  og  uagtet 
alle  Dronningens  BOnner  om  at  betænke  sig,  blev  han  ved, 
at  han  ingen  Betænkning  behovede;  hun  bad  ham  derpaa 
at  tage  Portraiteme  med  sig,  og  besee  dem  ndyere.  Han 
bukkede  uden  at  svare,  og  da  hun  derpaa  fOyede  tii:  at 
han  skulde,  saa  adlydede  han.  Men  da  han  kom  op  i 
sine  Værelser,  lod  han  den  Tydske  sætte  mod  Væggen  i 
Forgemakket  med  Maleriet  ind  ad,  og  den  Engelske  blev  hængt 
lige  for  hans  Seng;  og  da  begges  Navne  stode  bag  paa, 
saa  var  det  ogsaa  inden  Aften  bekiendt  over  heele  Byen,  og 
den  store  SkiOnheds  Skiebne  foraarsagede  en  almindelig 
Glæde. 

Dersom  det  Udtryk  at  være  drukken  af  Glæde  nogen- 
sinde har  været  passende,  saa  var  det  paa  Kidbenhavns 
Indbyggere  da  hans  Formæling  med  en  Engelsk  Prindsesse 
blev  bekiendtgiort.  Deres  Utaalmodighed  og  Længsel  efter 
hende  var  ubeskrivelig,  det  var  som  om  enhver  ventede 
en  Brud,  og  de  som  havde  Formue  og  Leylighed  dertil 
kunde  ikke  bie  at  see  hende  til  hun  kom,  men  kappedes 
med  hinanden^  om  at  faae  hendes  Portrait.  Forberedelserne 
til  hendes  Komme  vare  ubeskrivelige;  jeg  har  seet  det, 
men  om  nogen  sagde  mig  det,  saa  troede  jeg  at  man  vilde 
sætte  min  Lettroenhed  paa  Prdve,  Byen  lignede  et  for- 
tryllet Sted,  Folk  som  vare  vante  til  at  komme  ofte  i  et 
Buus  og  ellers  kunde  finde  det  i  Morke  tog  feyl  af  det 
ved  h6y  lys  Dag,  some  vare  forvandlede  til  Grotter, 
some  til  Ldvhytter,  somme  vare  beklædte  med  Sindbilleder 
og  Krandse,  andre  paa  en  ande(n)  Maade,  fiire  til  fem  store 
Gaarde  vare  beklædte  med*  to  forskiellige  Sorter  Dammcist 
fra  overst  til  nederst,  meere  end  tyve  private  Personer 
havde  opfOrt  Illuminationer  til  1000  Rd.  og  derover.    Fem 


II.    Om  GhrisUan  den  Sjette.  197 

Ære  Porter  vare  opreyste  fra  Norre  Port  til  Slottet,  og  da 

Adelen,  der  gierne  lukker  for  Pungen,  saae  Middelstandens 

og  Borgerens  Forberedelser   maatte    den  fOlge  SlrOmmen 

enten  den  vilde  heller  ey,  ja  endog  de  fremmede  Ministre 

kappedes  med  hinanden.     Jeg  nægter  Dem  ikke,  at  det 

kostede  store  Penge,  men  de  Formuende  gav  dem  ud,  og 

den  Arbeydende  vandt   dem,  som  om  Vinteren  har  lidet 

eller  intet  at  fortiene,  hvor  ved  de  altsaa  ikke  allene  fik 

rigelig  Vinter  Underhold   men    kunde    endog   bestride   de 

Omkostninger,  som  de  ved  denne  Leyligbed  maatte  giOre. 

Det  er   den.  Arbeydendes  Overdaadighed  der   svækker  en 

Stat,  de  Riiges  derimod  tiener  til  at  underholde  og  forsyne 

de  ringere.     I  de  sidste  Otte  Dage  reed  Kongen  næsten 

een  Gang  om  Dagen  omkring  og  besaae  alleting,   og  som 

det  syntes    med    megen    FornOyelse  Prindsesse   Charlotte 

Amalia  ligesaa   men  Dronningen   ikke    til    enhvers    store 

Glsde,   siden    de    antog   det,    som  et  Beviis  paa  at  det 

ærgrede  hende. 

Men  var  Byens  Forberedelser  prægtige,  saa  var  Char- 
bttenborg  hvor  de  skulde  residere  desto  tarveligere,  det 
var  overdraget  Dronningen  at  besOrge,  og  jeg  forsikkrer 
dem  helllgen,  at  naar  man  undtager  Sove  Gemakket  og 
de  to  Baldachtnsj  saa  var  alt  det  6vrige  meere  Borgerligt 
end  Kongeligt.  Hendes  Natbord  var  der  ikke  meere  end 
4  Æsker  paa,  og  altsammen  kun  SOlv  forgyldt,  og  hun 
viiste  sig  saa  lidet  fornærmet  derved,  at  hun  meget  meere 
havde  den  Beskedenhed,  at  lade  sit  Guld  Toilette,  der  var 
meget  fuldstændigere  staae  indpakket  over  to  Maaneder 
efter  at  det  var  kommen  fra  Engelland. 

Endelig  brOd  den  glade  Dag  frem,  hun  kom,  og  man 
^  med  Sandhed  sige ,  at  hun  blev  Imodtaget  med  Fryde 
Skrig.    Alle  vare  blevne  eenige  om  at  lade  deres  lUumir 


198  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

nationer  brænde  i  8i|  Dage,  som  var  til  hendes  Geburts 
Dag  og  da  at  forandre  Sindbillederne  og  Inscribttaner,  men 
Sophia  Magdalena  kunde  ikke  taale  det,  den  4lf  Dag  gik 
Rodemesterne  Huus  fra  Buus  og  takkede  paa  Kopgena 
Vegne  enhver  for  sin  ved  denne  Leylighed  udviiste  Kierlig- 
hed og  Glæde,  men  forbod  dem  tillige  paa  en  hOflig  Maade 
at  gaae  videre,  man  adlydede,  men  da  Geburts  Dagen  kom 
satte  Byen  sit  Forsæt  i  Værk,  og  da  det  kun  var  i  For- 
mælings Anledningen  det  var  dem  forbuden  saa  syntes  det 
ikke  at  kunde  strække  sig  til  Fddsels  IlOytideligheden. 
Uagtet  denne  elskværdige  Prindsesse  vandt  alles  Hierter, 
og  Christian  6.  selv  gav  hende  de  overtydenste  PrOver  paa 
sin  Kierlighed,  saa  var  hun  dog  stedse  Dronningen  en 
Torn  i  Oyet.  Denne  kunde  ikke  elske  noget  uden  aine 
Slægtninge,  men  disse  elskede  hun  ogsaa  med  en  saadan 
Bestandighed  at  endog  Smerten  over  sin  Herres  og  Herre- 
doms forliis  ikke  engang  i  det  samme  Oyeblik  hun  ble? 
ber5vet  begge,  kunde  bringe  sines  Vel  af  hendes  Tanker. 
Uden  at  være  syg,  uden  at  Medici  kunde  udfinde  nogen 
Aarsag  dertil ,  svandt  Christian  den  6i|  i  en  Tiid  af  nogle 
Aar  bort,  som  en  Skygge,  og  hans  Kræfters  daglige  For 
mindskelse  forkyndte  ham  hans  nær  forestaaende  Ende. 
Den  bi^Augusti  1746  efter  at  ConseiUet  var  borte  vilde 
han  ride  en  liden  Tour  men  maatte  strax  ride  hiem  iglen 
for  en  paakommende  Svindel.  Da  han  var  stegen  af  Heaten 
og  stod  i  Hirschholme  Hauge  vilde  han  smække  med  Pidsken, 
men  tabte  den  af  Mattighed  afHaanden,  og  da  det  skeedte 
anden  Gang,  sagde  han:  Her  kommer  jeg  ikke  meere. 
Hvorpaa  han  vendte  sig,  gik  ind  og  til  Sengs.  Han  foldt 
strax  i  SOvn  og  endskiOnt  han  syntes  adskillige  Gange  at 
vaagne,  saa  slumrede  han  dog  strax  hen  iglen  indtil  Klokken 
var  Fem  da  han  folede  DOden  var  ikke  langt  borte  han 


II.    Ora  Christian  den  Sjette.  199 

beilalede  strax  at  hente  Cron  Prindsen  fra  Kidbenhavn, 
siden  han  Onskede ^inderlig  at  tale  med  ham,  men  uagtet 
at  denne  jlede  af  fulde  Kræfter  fandt  han  dog  ikke  sin 
Fader  meere  i  Live.  Da  han  steg  af  kom  Oherhqf  M:^)  ham 
iMdde  og  condolerede  Hans  Majestet.  Min  Gud!  sagde 
han  med  Taarene  ned  af  Kinderne,  saa  kommer  jeg  dog 
for  sildig.  Men  i  det  samme  saae  han  sig  omkring  og 
blev  en  stærk  bepakket  Rust  Vogn  vaer,  som  han  spurgte 
om,  hvor  den  skulde  hen?  Og  da  han  fik  til  Svar:  til 
Margreven,  forbod  han  den  at  klOre  bort,  indtil  der  kom 
nsrmere  Ordre.  Derpaa  gik  han  ^til  sin  Moder,  og  da  han 
havde  candolerei  og  paa  heste  Maade  sOgt  at  trOste  hende, 
bad  han  om  Nogleme  til  de  Kufferter  og  Skriine,  der  holdt 
i  Gaarden  og  skulde  bort,  siden  han  ikke  kunde  lade  dem 
forsendes  f5rend  han  havde  seet  hvad  der  var  i  dem.  Hun 
svarede:  at  da  det  var  Ting,  som  hendes  Herr  Broder 
havde  ladet  staae  der,  saa  havde  han  Ndglerne  med  sig. 
Han  fornyede  sin  B5n,  med  den  Forsikring,  at  dersom 
Pligt  og  Samvittighed  paa  nogen  Maade  kunde  tillade 
det,  saa  vilde  han  ikke  holde  det  ringeste  deraf  tilbage. 
Hen  da  hun  blev  ved,  at  hun  ingen  NOgler  havde  reyste 
han  sig  med  de  Ord :  Saa  nOdes  jeg  til  at  bruge  den  Nogel, 
Gad  har  i  Dag  betroet  i  mine  Hænder.  Og  da  han  derpaa 
vilde  gaae,  kom  NOglerne  frem  med  den  Uebreydelse :  Frits 
Frtu  du  har  stedse  været  en  trodsig  S6n,  men  nu  mærker 
jeg,  at  Du  vil  blive  mig  en  haard  Sdn.l  Det  er  sandt, 
svarede  han,  at  jeg  er  Deres  Son,  men  nu  er  jeg  tillige 
Fader  for  mange  lusende  og  jntet  uden  Kierlighed  for 
disses  Beste,  Omhuen  for  Deres  Vel  og  Beskiermelsen  jeg 
skylder  dem  mod  Forurettelser,  skal  være  mægtigere  end 
min  sOnlige  ÆrbOdighed.      Rust   Vognen   blev   afrakket, 

')  Oberhof  Marschall  Joh.  Christopher  Reitzensteln? 


200  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  BreTe. 

alting  blev  aabnet,  men  jntet  sendt  bort.  Man  regnede 
Værdlen  deraf  henimod  tre  Tdnder  Guld,  det  kostbareste 
der  var  paa  Slottet  og  kunde  bortskikkes  var  derpaa;  etheelt 
Guld  Tbe  og  Gaffe  Service^  Dronningens  beste  og  næsten 
uskatteerlige  Perler  og  en  stor  Mængde  andre  Pretioser« 

Da  bOysalig  Kongen  blev  aabnet  fandtes  hans  Mave  al 
være  Aarsagen  til  hans  Sygdom  og  DOd,  den  var  saa  tynd 
som  en  Blære,  og  alle  de  Folder  og  det  Lodne  der  findes 
i  alle  Maver  var  saa  reent  borte  af  den,  som  om  den 
havde  været  skrabet  med  en  Rage  Kniv,  og  da  disse  Læd- 
diker  ere  Giemme  Stædepie  for  de  Safter,  der  skal  gaae  i 
Blodet  og  styrke  Legemet,  saa  var  deres  Forliis  Aarsagen 
til  hans  Afmægtighed  og  Ki-æfternes  Tab.  Alle  de  6vrige 
deele  vare  af  den  sundeste  Beskaffenhed  og  kunde  givet 
ham  Ilaab  om  at  naae  en  hoy  Alder.  Alle  vare  eenige 
om,  at  han  maatte  have  nydt  noget  der  havde  giort  denne 
dddelige  Virkning,  og  venteUgen  har  den  Frygt,  hans  Ufor- 
sonlighed indskiOd  alle,  kostet  ham  Livet;  thi  en  ringe 
Forseelse  kunde  bringe  ham  til  at  giemme  mange  Aars 
troe  Tieneste,  og  den,  der  engang  paadrog  sig  hans  Vrede, 
tilgav  han  aldrig.  Hvad  jeg  nu  vil  fortælle  Dem  har  WifkH 
kort  fdr  sin  Bortreyse^)  herfra  betroet  mig  med  den  B6n  at 
giemme  det  for  enten  selv  at  giOre  Brug  deraf,  heller  efter 
lang  Tids  Forlob  at  betroe  det  i  samme  Hensigt  til  en 
Anden,  at  det  kunde  tiene  til  et  Beviis  paa,  at  endog 
Kongernes  Feyl,    har  deres  Straf  i  F5lge  med  sig. 

Fiire  til  fem  Aar  fOr  hans  DOd  fik  han  en  Byld  inden 
til  paa  Tand  KiOdet,  og  da  der  var  noget  Fistelagtigl  ved 
den  fandt  man  det  raadeligt  at  touchere  den  med  Laxoå*^ 


M  Hans  Friderich  Wohlert,  Hofchlrurgus,  reiste  under  ChrisUan  den 

7de  tilbage  til  Holsten. 
*)  LåiOB  foT  lapis. 


11.    Om  GbrisUan  den  Sjette.  201 

Iirfemalis.    Denne  Forretning  blev  overdraget  hans  Kammer 
Tiener  Putcher^),  og  gik  lykkelig  og  vel  indtil  mod  Enden ;  thi 
om  enten  Putcher  ikke  havde  sadt  den  Smule  fast  nok  paa 
Iniintmentei   heller  om  Kongen   ikke  holdt  Tungen  stille 
nok,  men  stddte  Stykket  af  med  den,  men  nok  det  gled  af 
og  sank  ned  i  Halsen.   Putcher  blev  overmaade  forskrækket, 
Kongen  mærkede  det,  og  spurgte:  hvad  det  var?  Men  han, 
8om  ansaae  sin  Unaade  for  vis,    om  han  sagde  det,   for- 
tiede Sandheden,   og  svarede,  at  han  var  bange,  at  han 
havde  trykket  for  haardt.    Dersom  hans  Angest  for  Kongens 
Vrede  ikke  havde  været,  saa  havde  et  Bræk  Pulver  strax 
konde  giort  alting  godt  igien,    og  havde  han  tænkt  eller 
troet,  at  det  kunde  havt  slige  FOlger,   saa  bOr  man  troe, 
at  han  heller  havde  sadt  sit  Vel  end  Kongens  Liv  i  Fare; 
men  da  han  var  slettere  Medicus  end  Cktrurgusj  saa  an- 
saae han  et  Middel  lige  saa  virksomt,  som  et  andet,   og 
raadede  Kongen  at  tage  et  Laxetiv  for  at  fordrive  de  Vædsker 
der  endnu  kunde  hindre  Bylden  at  læges  ganske.    Kongen 
giorde  det,  og  efter  Wolerts  Meening  var  det  det  værste 
ban  kunde  giOre,    siden  Steenen  maaskee  snarere  i  Mave 
Mondingen  havde  sat  sig  i  den  ordendtlige  FOde  ved  dens 
Kaagning   og  var  gaaet  bort  med  den,    da  den  nu  tvert 
imod  blev  skyllet  ned  i  Maven  ved  det  overflOdige  flydende, 
og  1  Kraft  af  sin  egen  Vægt  blev  liggende  der.    Imidlertiid 
nt  Patcher   ganske   roelig    og  troede  at  have  giort  sine 
Sager  meget  vel,  og  hverken  under  Kongens  Svaghed  eller 
ved  hans  DOd  faldt  det  ham  ind  at  hans  af  Frygt  fortiede 
Gforsigtighed  kunde  have  mindste  Deel  deri.    Men  da  han 
og  Wokrt   forrettede    Obductumen   og    han    saae   Maven, 
ha?de  ban  nær  taget  sin  Ddd  af  Forskrækkelse,  og  i  den 
Siele  Angst  fortalte  han   ham  det  ovenanfOrte  og  spurgte 

^)  Johan  GoUieb  Putscber,  Leibcbirurgaø. 


202  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

ham  om  han  meente  at  det  kunde  være  Skyld  deril 
Wolert  var  en  sand  Menneske  Ven,  han  saae,  at  Frygt  og 
ikke  Ondskab  havde  voldet  hans  Forseelse,  Kongen  ?ai 
dOd,  det  var  en  Umuelighed  at  gi5re  Skaden  ugiort;  han 
trdstede  ham  altsaa  med,  at  hans  brugte  Middel  sikkerl 
maatte  have  giort  sin  forhaabede  Virkning,  og  lovede  ham 
Tavshed,  han  holdt  ham  det  og  indtil  han  af  ovenmeldtc 
Aarsag  betroede  mig  det,  dog  maatte  jeg  love  ham  ikke  al 
betroe  det  til  nogen  saa  længe  den  gamle  Putcher  levede, 
paa  det  at  Rygtet  derom  ikke  skulde  komme  ham  for  drc 
og  fylde  hans  sidsle  Dage  med  Græmmelse,  og  dette  hat 
jeg  troeligen  holdt. 

Chriatian  den  Siette  blev  kun  begrædt  af  meget  féa, 
men  disses  Taare  vare  desto  overfl5digere.  Jeg  har  seel 
mange  Mennesker  græde,  men  aldrig  nogen  som  Hertugen 
af  Wiirtembergy  man  kunde  kalde  Vandet,  der  flOd  over 
hans  Kinder,  en  Strom,  da  han  tillige  med  Garden  skulde 
sværge  den  nye  Konge,  lokkede  hans  Syn  Taarene  flrem 
i  mine  Oyne.  Man  maae  have  seet  det  for  at  kunde 
gidre  sig  et  Begreb  om  det;  thi  beskrives  kan  del 
ikke;  men  en  stor  Maler  havde  i  ham  kunde  faaet  det 
værdigste  Modeli  til  at  afmale  den  inderligste  og  smerteligstfl 
Kummer. 

At  FOlelserne  yttrer  sig  paa  forskiellige  Maader  hos 
forskiellige  Mennesker  er  noget  ganske  almindeligt  og  na« 
turligt  tillige.  Men  at  een  og  den  samme  FOlelse  i  Uge 
Tilfælde  viiser  sig  i  en  ganske  forskiellig  Virkning,  har  Jeg 
aldrig  hdrt  eller  seet  hos  nogen  uden  hos  Dronning  SopU 
Magdalene.  BedrOvelsen  over  hendes  Moders  Tab  for- 
jagede hende  i  det  samme  Oyeblik  hun  dOde,  fra  Fredmu- 
borg  og  indskiOd  hende  en  saadan  Afsky e  for  dette  Sled, 
at   hun    ikke   var   til   at   bevæge    at    kome   det   nær   paa 


11.    Om  GhrisUaD  den  Sjette.  203 

tasende  Skridt,  og  da  hendes  SOster^)  nogle  Aar  efter 
overtalede  hende  til  at  korne-  der,  som  til  Erkiendtlighed 
af  Kongen  derfor  hekom  det  til  Foræring,  var  det  hende 
dog  ikke  øiueligt'  at  korne  det  Gemak  nær,  hun  var  dod 
i,  ligesaavel  som  hun  ikke  kunde  taale  at  see  hende  ddd. 
Kongens  Forliis  maatte  være  et  Tab  af  langt  stdrre  Vigtig- 
hed for  hende;  hans  umaadeiige  Dengivenhed  til  hende 
fortiente  at  besvares  med  den  inderligste  Kierlighed;  Han 
d5er  paa  Hirscholm  hun  bliver  der.  Han  ligger  der  paa 
hurade  Sengen,  og  hun  gaaer  ikke  aliene  hver  Morgen  ind 
til  ham,  lader  hans  Ansigt,  som  ingen  uden  Væmelse  kunde 
see,  dække  af,  men  hun  laae  endog  saa  længe  hun  levede 
og  opholdt  sig  der,  hver  Nat  i  den  Seng,  han  var  dOd  i. 
Jeg  veed  meget  vel,  min  elskede  Ven,  at  meget  af  det 
De  har  læst  her  er  intet  betydende  Ting ,  men  da  man  af 
dem,  »om  oftest  lærer  Mennesket  best  at  kiende,  og  de 
UUige  maae  være  min  kiere  Biiloto  ubekiendte,  siden  de 
fleeste  ikke  holder  det  Umagen  værdt  at  lægge  Mærke  til 
Dem,  saa  har  jeg  ikke  vilde  udeladt  noget  af  hvad,  der  er 
blden  mig  ind.  Naar  De  lader  Oyet  falde  tilbage  paa  alt 
hvad  De  har  læst,  og  betænker  hvor  meget  jeg  fylder  paa 
01  Side,  saa  kan  De  ikke  finde  det  utroeligt,  at  Klokken  er 
Dsrmere  Et  end  Tolv,  og  at  jeg  siden,  de  forlod  mig  ikke 
har  giort  andet.  Hvad  Slutning  jeg  dnsker,  at  De  skulde 
drage  heraf,  fatter  de  let,  den,  at  ved  hver  Gang  mit  glade 
Oye  hefter  sig  paa  deres  blide  Ansigt  fordges  min  Hen- 
givenhed til  dem,  og  giver  mig  en  ustridig  Vished  om,  at 
mit  uforfalskede  og  reene  Venskab  til  Dem  maae  ideligen 


')  Sophie  Caroline,  Enke  efter  Georg  Albert  af  OstfrieBland  kom  1734 
til  Danmark  og  boede  hos  sin  Moder  Markgrevinden  til  dennes  Død 
1737'.  Den  16  Aug.  1740  kom  hun  til  at  boe  paa  Fredensborg, 
t  1764. 


204  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

tiltage,  og  da  det  gidr  min  sande  Lykke,  saa  maae  jeg  alt 

meere  og  meere  blive  Deres  lykkelige 

Dorothea. 


III. 

Om  Frederik  den  Femte. 

• 

Charl  Daroth.  Biehl  til  Johan  v.  BiUaw. 
26  Febr.  (1784.) 
£nd8kidnt  mit  sidste  Kladderie  med  Fdye  kunde  gielde 
for  flire  Breve,  saa  jier  mit  Hierte  dog  med  sand  Glæde 
til  'en  Forretning,  der  ved  Modtagelsen  den  nyder  giver 
mig  det  ustridigste  Beviis  paa  min  Yens  partiiske  Kierlig- 
hed, siden  den  aliene  kunde  giOre  ham  det  taaleligt  end 
sige  behageligt  at  læse  slige  lange  og  gammeldags  Efter- 
retninger. 

Hvad  enten  nu  Sophie  Magdalene  frygtede  for,  at  det 
maatte  blive  hende  nægtet,  at  forskrive  sine  Bekiendtere 
længere  fra  Tydskland,   eller  om  hun  i  et  andet  Fortiold 
sdgte  at  kaste  det  feylagtige,  der  indtil  Kongens  DOd  hsvde 
været  i  det,   tilbage  paa  hans  Minde  kan  vel  ingen  med 
Vished  sige,  men  vel,  at  hun  forandrede  det  ganske.   Hun, 
som   næsten   aldrig   lod    sig  see,   som  neppe  bOyede  ril 
Hoved  naar  nogen  hilsede  hende,  hun  trak  nu  aldrig  Spring 
Gardinerne  for,   hun   bukkede    sig  for  den  ringeste  medL« 
Mildhed  og  Bevaagenhed,  hun  taalede  Danske  om  sig, 
umagede  sig  for  at  vinde  Deres  Kierlighed.    Men  det 
for  sildig ;  Mistanken  var  for  stærk  indgroet,  og  man  nnd« 
saae   sig   ikke  ved,  da  hun  besadte  sine  gamle  og  vedevB 
styggelige  Hof  Damers  Pladser  med  de  yngste  og  deyligft^ 
Piger  i  Landet   at  beskylde  hende  for  Hensigter  denr^Bfe 


I 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  205 

8om  vare  endnu  langt  utilgiveligere  end  de,  hvorfor  man 
troede,  at  hun  havde  valgt  de  hæslige. 

Jeg  har  sagt  Dem,   at  man  troede,  at  Faderen  havde 

stemt  S6nnen  for  den  Engelske  Prindsesse,   og  det  som 

ga?  Anledning  dertil  var  noget,  som  Cron  Prindsen  havde 

sagt  til  Hertugen  af  WfiirtembergJ  f6r  end  man  vidste  at 

der  var  en  Engelsk  Prindsesse  paa  Valget.    Cron  Prindsen 

havde  faaet  en  overmaade  deylig  Mynde  eller  de  saa  kaldte 

Engelske  Vind  Spiller.    Ilerlugen  roeste  den  en  Dag  meget, 

og  Cron  Prindsen  svarede  ham:    Jeg  gier  mig  Umage  for 

at  bringe  de  Engelske  Vindspillere  i  Moden,  og  synes  Dem 

ikke  ogsaa,   at  de  baade  ere  smukkere  og  nyttigere  end 

de   tydske  Mopser.     For  at  forstaae  delte,  maae  jeg  sige 

Deoa,  at  da  Margre vinden  kom  her  til  Hoffet,  bragte  hun 

tre   fiire  Stykker  Hunde,  af  den  heste  Atapse  Art  med  sig, 

og    neppe  havde  hun  været  her  i  fiire  Uger  fOrend  ikke 

allene  alle    Fruentimmerne    ved   Hoffet    lige    indtil  Gang 

Konerne,   havde  hver  sin  MapSf  men  endog  i  heele  Byen 

Baae  man  (ikke)  en  Dame  du  bon  touy  som  ikke  havde  een 

onder  Armen,   og  man   kunde  ikke  tUfdye  dem  en  st6rre 

Fornærmelse  end  at  yttre  Tvivl  om,  at  deres  Mopser  ikke 

vare  ægte.    Men  Byen  fandt  en  Tvetydighed  i   det  Cron- 

Prindsen  havde  sagt,  som  fornOyede  4en  overmaade,  siden 

den  udtolkede  den  efter  sine  Onsker. 

Hen  hvad  enten  hans  Valg  var  frie  villig,  eller  be- 

slemt,  saa  elskede  de  hinanden  overmaade  hOyt;  uden  at 

tran  hang  idehg  over  ham,  som  Dronningen  over  Kongen, 

»aa  bevidnede  deres  SpOg ,  deres  Munterhed  naar  de  vare 

sanunen,  hvilken  sand  Glæde  de  smagte  i  hinandens  Nær- 

værelae;   i    den  Tid   de  vare  paa   Charlottenborg   har  jeg 

meere  end  een  Gang  funden  en  sand  Forndyelse  i  at  see 

paa  Dem,  uden  at  de  saae  mig,  i  sær  erindrer  jeg  mig  den 


206  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

sidste  Juule  Aften,  som  om  det  var  i  Gaar.  Prindsessen 
stod  foran  sit  TotUeite,  som  stod  for  et  meget  stor  Fag 
Vinduer  der  gik  ud  til  Gaarden  og  som  det  syntes  sOgte 
efter  noget  i  Æskerne,  da  Cron  Prindsen  kom  ind  til  hende 
med  en  Tallerken  med  Kirsebær.  Hun  gav  ham  et  Kys 
for  dem,  og  har  ventelig  bedet  ham  spiise  med;  thi  han 
sadte  Tallerkenen  paa  Toilettet  og  nu  gik  det  paa  en  spisen 
Ids.  Men  hvordan  spiiste  de?  Af  det  Kirsebær  han  skulde 
have  tog  hun  Stilken  i  Munden  og  han  maatte  tage  det 
ved  hendes  Læber;  hun  fik  sine  paa  samme  Maade  af 
ham,  men  formodendtlig  maatte  hun  et  par  Gange  have 
Irokken  Bæret  ind  i  Munden,  saa  han  ikke  fik  andet  end 
Kysset;  thi  han  truede  hende,  og  ved  den  næste  Gang 
maae  han  ved  sin  Hurtighed  have  trykket  Bæret  i  tu,  siden 
hun  viiste  ham  at  det  var  stænket  paa  hendes  Bryst,  men 
som  hun  viiste  ham  det,  laae  hans  Læber  paa  Stædet,  og 
hendes  til  hans  Pande,  siden  det  dvrige  af  hans  Ansigt 
var  skiult.  I  denne  Stilling  bleve  de  i  nogle  Minuter,  be- 
gyndte derpaa  at  spise  Kirsebær  igien,  og  da  Tallerkenen 
var  tom,  slog  han. sin  hdyre  Arm  om  hendes  Liv  og  gik 
ud  af  Gemakket  med  hende. 

Siig  mig,  min  Beste  om  dette  kielne  Malene  har  deres 
Biefald;  thi  staaer  det  Dem  ikke  an,  skal  De  ikke  faae  fleere. 

Men  i  jntet  yttrede  hans  inderlige  Kieriighed  til  hende 
sig  tydeligere  end  i  hans  umaadelige  Siele  Angst  for  hende, 
da  hun  den  7^  Jtdii  1745  fddte  sin  forste  Prinds.  I  al 
den  Tiid  hun  var  i  Barns  Ndd  græd  han,  som  et  Barn, 
der  blev  pidsket,  hans  Utaalmodighed  var  saa  stor,  at  som 
et  Bud  kom  tilbage  med  Beretning,  hvorledes  det  var  med 
hende,  sendte  han  et  andet  bort.  Jorde  Moderen,  som 
troede  at  standse  den  idelige  LOben,  lod  ham  sige,  at 
bendes  Kongelige  HOyhed  vel  havde  Ondt,  dog  ikke  Ondt 


111.    Om  Frederik  den  l^mte.  207 

^^€>k  endnu ;  men  han  som  ikke  forstod  hendes  Meening, 

COg  det  i  den  værste  Forstand,  kastede  sig  paa  Knæe,  bOd 

O  Ild  sig  selv,  Riget  og  alt  til  et  Offer  for  at  lindre  hendes 

smerter.    Endelig  kom  M(oUke)  der  havde  giort  Aftale  med 

sin  Kone    om   at   sende    ham   Bud   det    samme    Oyeblik, 

Vriodsessen  var  forlust,  ind  til  ham  og  raabte :  En  Prinda, 

tXkPrinds.    Prinds  eller  Prindsesse,  svarede  han,   det  er 

Ugegyldigt,    naar  kun  Lovise  er  frelst,    saa  faaer  vi  nok 

Priodser.    Da  man  derpaa  havde  forsikkret  ham,  at  hun 

befandt  sig  saa  vel  som  mueligt  og  var  uden  al  Fare,  saa 

16b  han  med  sine  tyk  grædte  Dyne,  uden  Hat  og  Kaarde 

od  af  Palaiet  for  selv  at  bringe  sin  Fader  det  glædelige 

BudsJLab.    Men  da  han  kom  uden  for  Palaiet,    fandt  han 

meere  end  tree  hundrede  Mennesker,  som  Rygtet  om,  at 

Lorne  var  i  Barns  Ndd  havde  draget  derhen  for  at  faae 

desf&r  Udfaldet  at  vide.    Hvad  enten  nu ,   at  hans  Hierte 

var  saa  opfyldt  af  Glæde,  at  det  trængte  til  at  faae  Luft, 

eller  han  syntes,  at  dette  Tegn  paa  deres  6mme  Kieriighed 

fortiente  en  Beldnning,  saa  var  han  neppe  kommen  ind  i 

Boben  fdrend  han  raabte  til  dem:  en  Prinds,  mine  B6rn, 

en  Prinds,  og  det,  som  Gud  b6r  endnu  mere  Tak  for,  min 

elskede  Gemalinde    er   vel.     Derpaa   Idb   han   igien,    saa 

Iffo&ie^    med    sine  lange  Been  neppe  kunde  folge  ham. 

Hans  Glæde  var  saa  sværmende ,  at  den  stak  hans  Fader 

an,  Han,  som  aldrig,  i  det  mindste  ikke  ofifendtlig,  havde 

betraaet  Broesteenene,  gik  nu  til  Fods  tilbage  med  Cron- 

l^dsen,    men  Byen  sagde,    at  det  kom  aliene  deraf,    at 

ittiis  Hovmesterinde  ikke  var   hiemme,   og  kunde  erindre 

iiain  om  Eiiquettena  Love. 

Naar  De  nu  vil  erindre  Dem  hvad  jeg  skrev  i  mit 
forrige  om  den  Kierlighed  enhver  bar  til  hende  fOrend 
'lo^en  saae  hende,  og  jeg  saa  siiger  Dem,  at  hun  i  de 


208  Gharl.  DoA>thea  Biehls  historiske  Breve. 

Nitten  Maaneder  hun  havde  været  i  Byen  havde  giort  sig 
hver  Dag  meere  og  meere  elsket,  saavel  af  HOye  som  Lave, 
af  Riige  og  fattige,  og  De  saa  UI  denne  Kierlighed  lægger 
de  Danskes  bekiendte  Hengivenhed  for  deres  Konge  Huus, 
saa  kan  De  maaskee  giOre  Dem  et,  skiOnt  meget  ufuld- 
stændig. Begreb  om  den  henrykkende  Glæde  der  opfyldte 
heele  Byen  da  Canonemes  LOsning  giorde  en  Prindses 
F6dsel  almindelig  bekiendt.  Vel  havde  de,  som  Cron 
Prindsen  selv  havde  sagt  det  ingen  M6ye  sparet  paa  at 
gidre  det  bekient,  og  naar  nogen  af  Deres  Bekiendtere, 
som  de  fortalte  det,  spurgte  men  er  det  ogsaa  vist?  saa 
kan  De  forlade  Dem  til,  at  den  som  kunde  sige:  Cron 
Prindsen  har  selv  sagt  mig  det;  syntes  i  sine  Tanker  at 
være  en  stOrre  og  vigtigere  Mand,  end  en  Etai$  Raads 
Titel  nu  kunde  giOre  ham  til. 

EndskiOndt  det  var,  som  jeg  har  sagt  Dem,  den  7& 
Ivlii  og  næsten  ingen  Nat,  saa  var  dog  meere  end  den 
halve  Bye  Illumineret;   fra  Amager  Torv,  Nye  og  gammel 
Torv,  Kongens  nye  Torv,  kort,  alle  store  og  rummelige 
Pladser    stege    meere    end   tusende   Raquetter  i  Luften , 
og    da   dette   var   imod   Politie   Anordningen,    saa    lorde 
Politiemesteren  ikke  heller  undlade  at  sende  sine  Folk  ud 
for  at  faae  det  hæmet,    men  naar  De  vare  paa  et  Sted, 
stak  de  an  paa  et  andet,  hvorved  Betienterne  bleve  utaal- 
modige  og  umagede  sig  nu  alvorlig  for  at  gribe  nogen, 
da   de   i  FOrstningen   kun  havde  sdgt  at  skræmme  dem. 
Dette  blev  berettet  Cron  Prindsen,  og  han  befalede  atrai 
et  par  af  sine  Laquater  at  gaae  ud,  og  see  til  at  faae  dent« 
til  at  holde  op,  ved  at  foregive,  at  deres  Skyden  foruroe^-« 
ligede  og  forskrækkede  Prindsessen.     Intet  Middel  kundoMi 
være  virksommere  eller  gidre  en  hurtigere  Virkning;   ttar. 
ingen  Qvarteer  ^fter,    at   det   var    bleven    bekiendt, 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  209 

altiiig   8aa   stille,    som    om  der  ikke  var  et  Menneske  i 
beele  Byen. 

26  Aar  efter  forkyndte  Cananeme  paa  samme  Dag 
ogsaa  Konge  Huusets  Formeerelse^),  men  min  Gud,  med 
hvilken  Forskiel,  ikke  engang  et  Skin  af  Glæde  viiste  sig, 
man  maatte  snarere  have  troet,  at  de  forkyndte  et  DOds* 
&ld  end  en  FOdsel,  og  dog  var  det  den  elskede  Lovtsea 
Sonne  Daatter,  der  blev  f&d  og  ikke  af  en  Tydsk,  men  af 
en  Engelsk  Prindsesse,  et  sikkert  Beviis,  at  den  Deel 
Biertet  tager  i  en  Ting,  giOr  det  vigtigt  eller  ligegyldigt 
for  os. 

Vil  De  spOrge:  Men  hvad  giorde  da  Lovise  saa  elsket? 

Ved  hvilke  Begivenheder  udmærkede  hun  sig?  Hvad  giorde 

hun   for  Land    og  Rige?     Saa  veed  jeg  ingen  glimrende 

Handlinger  at  anfOre,  him  kunde  lige  saa  lidet  kaldes  Landets 

FreUermdåf  som  dets  Plagerinde,  hun  foretog  sig  i  al  den 

Tiid  hun  var  her  jrUeiy  og  aldeles  jntet  uden  hvad  hun 

burde.    De  som   kiender  og  fOler  dette  Ord  i  sin  ganske 

og  nOyeste  Bemærkelse,   vil   maaskee  naar  De  nOye  har 

overveyet   det   med  Henrykkelse  bryde  ud:    Saa  har  hun 

vsret  magelos  i     Ikke  i  lieele  Otte  Aar  foretage  sig  noget 

uden  hvad  hun  burde!    De  dOmmer  rigtig  min  Ven,  hendes 

Hengivenbed  for  Kongen,   hendes  Omhue  for  sine  BOm, 

hendes  Moderlige  Kierlighed  for  alle  hendes  Undersaatter 

fni  den  stOrste  til  den  mindste  uden  Undtagelse  var  mage* 

168.  Den  Villighed,  hvormed  hun  i  alle  Ting  underkastede 

sin  Villie  Kongens  viiste,  at  hun  ikke  gav  efter  for  Magten, 

men  af  den  Vellyst  et  elskende  Hierte  nyder  ved  at  tækkes 

sin  Elskede.    Hvorpaa  jeg  aliene  vil  anfdre  Dem  et  ringe 

Exempel.   Hun  var  en  stor  £lsker  og  Kiender  af  Musiquen, 


i 


')  Looise  Aogo8ta  f.  1771  f  1843.  ^ 

■Ut.  TidMtr.  3  n.  IV.  ^4 


210  Charl.  Dorothea  Biehls  historisk«  BreTO. 

Og  af  den  Aarsag  lod  Kongen  den  ItaliensJcB  Opera  komme] 
og  lod  et  lidet  Theater  bygge  tU  den  i  Ridder  Salen  paa 
CharloUenborg%  han  fandt  selv  liden  eller  ingen  PomOyelae 
i  den,  men  kom  der  dog  almindelig  om  Onsdagen  og 
Fredagen,  det  der  meest  mishagede  ham  ved  den,  var,  at 
den  varede  ham  for  længe,  og  han  gad  gierne  gaae  tfl 
Taffel  strax  efter  Olte,  naar  han  altsaa  ilike  var  med,  kom 
hun  gemeenUgen  et  got  Stykke  for  Fem,  neppe  hiM 
sommetiider,  jeg  har  seet,  at  de  harstukken  Lyse  Kronerne 
an  i  hendes  Nærværelse,  medens  Synphanien  blev  spillel 
af  to  Violiner f  siden  de  andre  ikke  vare  kommen,  og 
mærkede  hun,  at  det  endda  ikke  forslog,  saa  havde  hun 
anmærket  nogle  Arier,  som  skulde  springes  over  for  at 
være  paa  Slottet  Klokken  Oue^  paa  det  han,  som  undte 
heade  sin  Lyst  ikke  skulde  forstyrres  i  sin. 

Hendes  BOrn  havde  hun  ideligen  om  sig,  hun  aflf&rte 
dem  den  besværlige  Hdyhed,  hun  lærte  dem  det  sOde  Faders 
og  Moders  Navn,  som  deres  Fader  aldrig  havde  maattet  nævne, 
Hun  sdgte  at  aabne  deres  unge  Hierter  for  Broder  og  SOsterlig 
Kierlighed,  ved  at  vænne  dem  til  det  fortroelige  Du  og  at  kalde 
hinanden  ved  Navn  uden  at  lægge  Prinds  eller  Prindsesse  tf). 

Som  Landets  Moder  deelede  hun  sin  Kierlighed  imellem 
alle  sine  Undersaatter,  ingen  nod  et  udmærket  Fortrin,  og 
ingen  blev  anseet  med  Ligegyldighed.  Det  er  sandt,  at 
ingen  kunde  roese  sig  af  at  have  hendes  ForbOn  noget  at 
takke,  men  ingen  fortient  Mand  kunde  heller  beklage  sig 
over  at  en  uværdig  var  ved  hendes  Gunst  bleven  ham 
foretrokken;  hun  stiftede  ikke  et  eneste  Egteskab,  men 
hun  hindrede  heller  ingen  for  at  faae  en  Yndling  for8<^rget, 
med  et  Ord  hun  blandede  sig  i  Intet  uden  hvad  der  tft^ 
kom  hende,  hvorpaa  fdlgende  maae  tiene  Dem  til  Beviis: 

'j  Den  nuv9rende  Figursal. 


ni.    Om  Frederik  den  Femte.  211 

Hun  havde  en  Kammer  Laquai,  som  hun  boldt  meget  af, 
og  (som)  havde  været  hos  hende,  siden  hun  kom  herind. 
Denne  kom  et  par  Aar  for  hendes  DOd  til  hende,  og  bad 
om  hendes  Mayestets  ForbOn  til  at  erhold«  en  Tieneste, 
som   var  bleven   ledig.     Ney;    svarede   Dronningen,   det 
hverken  har  jeg  giort  eller  giOr  for  nogen,  enhver  hår  sin 
Bestemmelse  i  Verden,  min  er  at  fode  Dannemark  Prindser, 
og  Kongens,    ved  sine  Ministres  Hielp  at  vælge  Embeds 
Mænd,   men  giv  han  sin  AnsOgning  ind,  og  spOrges  der 
mig  hvordan  jeg  er  fomdyet  med  ham,  saa  skal  jeg  sige 
hvad  hans  Forhold  har  fortient,  men  meere  kan  jeg  ikke 
gidre.    Kammer  Laquaien  sOgte  Tienesten  og  fik  den  ikke. 
Nogen  Tiid  derefter  syntes  Dronningen,  at  han  saae  ned- 
slaget  og   bedrdvet  ud,   og  spurgte  ham   om  ban   havde 
noget  Haab  om  at  faae  Tienesten?   Han  svarede:  ikke  det 
mindste  siden  den  alt  var  givet  bort.     Er  han  da  saa  ilde 
tilfreds  med  at  tiene  mig  længere,  spurgte  hun,  siden  han 
seer   saa   nedslaget   ud?    Han  forsikkrede,    at  han  iogen 
stdrre  Lykke  vilde  onske  sig,  naar  ikke  een  Omstændighed 
var.   Dronningen  vilde  vide  hvad  det  var,  han  vægrede  sig 
derved,  men  da  hun  befalede  ham  at  sige  det,  saa  tilstod 
ban,  at  han  var  i  Gield,   og  at. han  allene  havde  Onsket 
sig  Tienesten   i  Haab   om  at   komme  derved  ud  af  den. 
Hvor  stor  er  Gielden  spurgte  hun  —  Næsten  4^  hundrede 
Rigsdaler,  Deres  Mayestet  —  Og  hvor  meget  havde  han 
forbedret  sig  ved  at  faae  Tienesten?  —  omtrent  200  aar- 
Ugen.  —  Derpaa  reyste  hun  sig,  gik  til  sit  GhatoU,   tog 
fiire  handrede  Rigsdalers  Sæddeier  og  flyede  ham  med  de 
Ord:  Der  er  til  Gielden,  der  ængster  ham  saa  meget,  og 
R  det  han  aldrig  skal  komme  i  den  meere,  saa  skal  han 
faae  de  200  som  Tienesten  bragte  meere  lod  aarligen  af 
niiQ  Baand;  jeg   giOr  mig  en  Glæde  af  at  belOnne  For- 

14* 


212  Gharl.  Ddrothea  Biebli  historiske  BreTe. 

lienester,  jeg  kiender  ingen  stdrre  Lyksalighed  end  at  kuDdn 
giOre  glade  Ansigter  og  Bierter,  men  det  maae  skee  paa 
min  egen  Bekostning  og  ikke  paa  andres,  hvis  Omstændig- 
heder maaskee  kan  være  meere  trængende,  og  ftigeligen 
meere  Bielp  værdige. 

Bud  besad  tillige  den  sande.  Gavmildhed,  ikke  den, 
der  enten  ved  Skrig  eller  Raab  lader  sig  bevæge^)  til  al 
give  i  Flæng,  eller  og  for  at  faae  Roes  af  mange  giver 
uden  at  hielpe  nogen  i  den  egendtligste  Forstand,  men  hun 
gav  aliene  for  at  hielpe;  som  De  kan  see  heraf:  Nogle 
Uger  fdrend  hun  kom  herind,  brændte  der  en  Præste  Gaard 
af  i  Jylland  for  en  fattig  Mand,  der  havde  et  lidet  Kald  og 
Kone  med  syv  B5rn.  Ilden  havde  med  saadan  en  Haat 
greben  om  sig,  at  han  intet  havde  faaet  ræddet  uden  dem^ 
Bdsten,  Qvæg  og  Boe  have  var  alt  sammen  gaaet  i  LObeL 
Forsynet  med  Beviiser  og  Attestes  om  deres  Forhold  og 
Ulykke  kom  Konen  her  til  Byen  for  at  samle  noget  til 
Bielp.  Med  det  samme  Tilliids  fulde  flierte,  som  enhver 
Undersaat  bar  til  Cron  Prindsen  sdgte  hun  til  Charlotåm- 
borg,  men  det-  var  en  Mandag  og  han  var  i  dmseiUet* 
Bun  erkyndigede  sig  derpaa  naar  Prindsessen  tog  ud,  og 
bad  Schweitzeren  om  Tilladelse  at  staae  i  Porten  og  give 
Priosessen  en  Ansdgning.  Ban  torde  ikke  tillade  det, 
men  viiste  hende  til  min  Fader;  denne  torde  ikke  heller, 
men  da  han  ikke  gierne  viiste  nogen  Trængende  af,  saa 
bad  han  hende  bie  i  sit  Kammer,,  tog  hendes  Papiirer,  gik 
til  Bovmester  luul^)^  foreviste  ham  Attesterne  og  spurgte 
om  han  vilde  tillade  at  hun  maatte  levere  Prinsessen  en 
Ansogning.     luid  læste  Papiirene  igiennem  og  sagde:   o 


1)  Sigter  til  Guldberg. 

»)  C.  Juel,  R.  a.  D.,  f.  1706  f  1767. 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  213 

Ja,  min  kiere  Biehl  sæt  hende  ved  den  nederste  Repose^ 
maaskee  Prinsessen  giver  hende  en  Tie  Daler,  og  hun  er 
virkelig   trængende.     Med   dette  svar   gik   han   tilbage  til 
Konen,    sagde   hende   til   hvad  Tid   Prinsessen    ki6rte    til 
Slottet  og  at  hun   skulde  gaae  til  hans  Kammer,    da  han 
vilde  viise  hende  Stedet  hvor  hun  skulde  bie  paa  Prinsessen. 
Hun  kom,   han  viiste  hende  hvor  hun  skulde  slaae,    og  I 
det  Prinsessen  kom  ned  af  Trappen,  kastede  hun  sig  paa 
Knæe  for  hende  og  bad  om  Hielp.    Med  stOrre  Hurtighed 
end  hun  havde  knælet  kastede  den  Engle  Lovtse  sig  over 
hende    og  reiste  hende  op,    hvorved  hun  tillige  spurgte, 
hvad   hun    sagde;    thi  Konen    talede   Dansk.    luul  sagde 
hende  det,  og  hvad  Ulykke  der  var  mOdt  hende.    Stakkels, 
beklagelige  Kone,  sagde  Prinsessen  med  Taarene  i  dynene, 
gaae  i  Morgen  Formiddag  til  Hovmesteren  og  lad  ham  be- 
tale hende  hundrede  Rdl.  paa  mine  Vegne.    Konen  forstod 
Prinsessen   ligesaa  lidet,    som  hun  hende,   men  da  hun 
merkede  det  og  saae  luul  blegne  maatte  hun  venteligen 
frygte,   at  han  vilde  formindske  Summen,    (og)  bad  min 
Fader,  at  han  vilde  sige  hende  det  paa  Dansk,  hvad  hun 
havde  sagt.    han  giorde  det  meget  villig,  og  Konens  Glæde 
kan  De  forestille  Dem,  der  fik  saa  meget  af  hende,   som 
hun  neppe  havde  ventet  sig  af  det  heele  Kongelige  Huus ; 
thi  hverken  Ghriatian  den  61|  eller  Sophie  Magdalene  vare 
meget  berOmte  for  deres  Gavmildhed.    For  nu  at  være  vis 
paa  at  Befaloingen  blev  eAerlevet  sagde  hun  til  min  Fader 
om  han  ikke  vilde  være  tilstæde  naar  hun  hentede  Pen- 
gene, og  ifald  hun   ikke  kunde  skrive  da  at  qvittere  paa 
hendes  Vegne  for  de  hundrede  RdL    Det  Ord  hundrede  Rdl. 
giorde  samme  Virkning  hos  luul,  som  det  Ord  sans  Dole 
hos  MoUeres  Earpagon,   han   kunde  ikke  bare  sig  for  at 
igientage  100  Rd.    Ja,  synes  Dem,  Mans:  luul  sagde  hua 


214  Gharl.  Dorothea  BiebU  historiske  Breve. 

med  et  skielmsk  Smiil,  at  det  ikke  er  nok,  saa  Iffg  lige 
3aa  meget  til,  som  Dem  lyster.  Nok  I  Deres  Kongelige 
Hdyhed,  svarede  han,  20  Daler  havde  været  meget  rigelig. 
Ney;  deri  tager  De  feyl,  sagde  hun,  naar  man  kan  og  vil 
hielpe,  saa  maae  det  skee  med  en  rund  og  ikke  karrig 
Baand,  ellers  drager  det  kun  en  Binde  over  Saaret,  men 
det  læger  ikke.  Hun  maatte  enten  have  sagt  Cron  Prindsen 
hvor  misfomdyet  hun  havde  giort  luul^  eller  denne  Klaget 
sin  Nod  for  Moltke ^  og  ban  igien  sagt  Prindsen  det;  thi 
om  Morgenen  der  (efter)  sagde  Moltke  til  min  Fader,  at 
naar  Præste  Konen  kom,  der  skulde  hente  sine  100  Rdl. 
hos  lutdf  saa  maatte  han  bringe  hende  til  ham,  siden  Cron 
Prindsen  havde  givet  hende  lige  saa  meget.  Efter  den  Tiid 
vilde  lutd  ikke  tillade  noget  Menneske  at  flye  AnsOgninger 
til  Prinsessen  og  omtrent  en  Maaneds  Tid  derefter  spurgte 
hun  min  Fader  i  Hangen,  om  der  ingen  havde  været  siden 
for  at  begiere  Hielp  hos  hende.  Han  sagde  hende  Be- 
falningen  han  havde  faaet  af  luvlj  og  hun  bad  ham  derpaa, 
at  naar,  der  kom  nogen,  der  virkelig  trængte  til  Hielp,  saa 
maatte  han  viise  dem  til  Cammer  Fruen,  som  han  og  saa 
giorde,  og  ingen  gik  trdsteslds  fra  hende. 

De  vil  maaskee  forundre  Dem  over  hvor  hendes  Gasse 
kunde  holde  den  store  Gavmildhed  ud,  men  for  det  fOrste 
fik  hun  store  Haand  Penge  aarligen  fra  sin  Fader  og  der- 
næst bestod  hendes  Udgifter  for  den  storste  Deel  i  det, 
hun  gav  bort.  Det  bdir  forekomme  Dem  utroeligt  naar  jeg 
forsikkrer  Dem,  at  hendes  Regninger  for  Pynt  og  Klæder 
ikke  beldb  sig  i  de  Slå,  Aar  Dannemark  eyede  dette  Kle- 
nodie, saa  hOyt,  som  Sophie  Magdalenes  i  otte  Maaneder. 
Jeg  saae  hende  den  sidste  Gang  hun  var  ude  i  den  samme 
Kiole,  som  jeg  saae  hende  i  Dagen  efter  bendes  Indtog, 
øg  hendes  Skrædder,  som  tillige  var  min,  har  forsikkret 


III     Om  Frederik  den  Femte.  2f5 

mlg^  ftl  han  i  den  og  to  andre  havde  tree  Gange  maattet 
fælde  Stykker  under  Armene,  siden  hun  ikke  casserede 
dem  fordi  de  passede  hende  saa  vel.  I  al  den  Tid  hun 
yar  her,  blev  Moden  een  og  den  samme.  Hendes  Haar 
havde  den  samme  Frisure  og  hendes  Kiæ(der)  det  samme 
Snit,  Kongen  var  heri-  sindet,  som  hun,  jeg  veed  næsten 
aldrig  at  have  seet  (ham)  i  andet  end  en  simpel  brun  eller 
graae  Kiole  med  en  blank  Knap  og  i  Mundering,  og  da 
han  ddde  var  hans  Garderobe  i  en  saadan  maver  Tilstand, 
al  De  for  at  faae  en  Klædning  at  lægge  paa  Bosenborg 
maatte  tage  hans  Brudgoms  Klædning  med  Lovise  ^  som 
han  havde  taget  fra  saa  ofte  han  efter  den  Tiid,  havde  sat 
ud  af  Garderoben. 

Hvor  virksomme  elskede  Kongelige  Personers  Exempler 

ere,  saae  man  den  Tiid;    det  faldt  aldrig  nogen  ind,  at 

viise   sin   Indbildnings  Kraft   enten   i   Hoved   TOyer   eller 

Gameringer,  enhver  sdgte  en  Ære  i  det,  der  er  en  Skam 

no,  i  at  have  havt  sine  Klæder  i  mange  Aar,  dog  har  jeg 

togt  Mærke  til,  at  det  stærke  Kidn  heri  fdlger  det  svage, 

og  retter  sig  langt  meere  efter  det  end  noget  andet;   thi 

saa  snart  var  ikke  luliane  Marie  kommen  f5rend  alting 

fik  et  andet  Udseende,   i  det  mindste  hver  halve  Aar  fik 

Fruentimmerne  en  nye  Coeffurej  Klæderne  ble  ve  lige  saa 

ofle  forandrede,  og  paa  mange  forskiellige  Maader  behængte 

med  Lapper,    som  jeg  gav  Navn  af  Daarligheds  Flag,    og 

Mandfolkene    fulgte   dem   troelig   efler   endskidnt   Kongen 

blev  sin  Mode  og  sin  Tarvelighed  troe. 

Men  for  at  komme  til  Lovise  igien,  saa  vandt  endog 
hendes  Betientere  ved  hendes  Sparsomhed  i  Klæder;  thi 
i  stæden  for  at  cassere  aarligen  i  sin  Garderobe  prægtige 
og  kostbare  Ting,  som  de  ikke  kunde  bruge  og  fik  lidet 
eller  jntet  for  imod  hvad  det  havde  kostet,  naar  de  aolgle 


216  Charl.  Dorothea  BiehU  historiske  Breve. 

det,  saa  brugte  hun  den  Maade  at  lade  hente  heele  Stykker 
Silketdy  paa  Magasinet^),  som  de  fik,  Holsteenske  Knip- 
linger og  Lærreder  ligesaa,  der  blev  deelt  imellem  Kammer 
Betienteme  hvert  Aar,  men  meere  og  mindre  alt  eftersooi 
hun  (havde)  havt  deres  Opvartning  n6dig.  De  fik  altsaa 
meere  Nyt  af  hendes  Haand  end  de  kunde  kiObt  sig  for 
Pengene  de  havde  faaet  for  det  aflagde,  Dronningen  be- 
holdt sine  Klæder  og  Potnt8\  Fabriqueme  blev  Vahre  q?it, 
og  Hoffet  ikke  opfyldt  med  Contrabander. 

Da  hendes  heele  Liv  var  den  huuslige  og  godgiOrende 
Huusmoders,  saa  var  det  eene  Åar  det  andel  saa  h'gt  at 
jeg  aliene  maatte  fortælle  Dem  de  samme  Handlinger  med 
nogle  forandrede  Omstændigheder,  jeg  vil  derfor  forlade 
hende  indtil  den  ulykkeligste  Tids  Punct  for  Dannemark 
kommer,  den  hvori  det  mistede  hende,  et  Tab,  hvorfira  efter 
al  Sandsynlighed,  alle  de  Ulykker  det  har  sukket  under 
siden,  har  sit  Udspring. 

De  har  seet,  at  den  kiere  Friderich  elskede  sin  Loviåe 
inderlig,  men  da  man  den  Tid  ikke  kiendte  den  smeltende 
F6lsomhed,  der  kunde  forOde  heele  og  halve  Dage  paa  al 
fordybe  sig  i  Betragtninger  over  en  Ende  Baand,  eller  «i 
vissen  Blomst,  og  hans  Kierlighed  desuden  ikke  meere  var 
den  haabende  og  uvisse,  men  den  trygge  og  besiddende, 
saa  kunde  den  heller  ikke  opfylde  al  hans  Tid.  Naar  .de 
par  Tiimer  paa  de  to  Dage  om  Ugen  var  forbie,  hvori  der 
var  Conseilf  saa  vare  alle  de  Ovrige  hans,  og  han  havde 
ingen  anden  Resoursse  imod  Kiedsomheden  end  Jagten  og 
hans  Dreyer  Bænk.  Den  fdrste  var  hans  Hoved  Forlystelse, 
og   han   ndd   den   ikke  aliene  heele  Sommeren  Igienneih 


')  Om    -det   almindelige    Magazin-   jævnfor   Holst:   KJøbeohavo   og 

Kongerigets  KJøbstæder  for  omtrent  100  \ar  siden  S.  72. 
7  ayeåe  Kniplinger. 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  217 

naar  han  laae  paa  Jægerspriis,  men  endog  efter  at  de  vare 
komne  fra  Landet  tog  han  hver  Mandag  Eftermiddag,  saa 
længe  Aarets  Tid  tillod  det,    til  Jægerspriis  paa  Jagt,   og 
kom  igien  Onsdag  Eftermiddag;    disse  Reyser  lagde  paa 
meere  end  een  Maade  Grundvolden  til  hans  tiilige  DOd  og 
Landets  Vanhæld ;  thi  såa  længe  Sommeren  varede,  deelede 
Ltwue  bestandig  denne  Forlystelse  med  ham,    og  for  at 
skaane  hende,   skaanede  han   sig  selv,    men   nu  han  var 
allene,  overgav  han  sig  til  denne  TilbOyelighed  med  al  den 
Voldsomhed^  der  ligger  i  et  fyrigt  og  muntert  Temperament, 
hvis  Villie  ikke  er  underkastet  nogens.     Den  Uforsigtighed 
hvor  med  han  satte  sit  Liv  og  Helbred  i  vove,    som  saa 
manges  Vel  beroede  paa  var  ikke  den  eneste  farlige  Fdlge 
disse  Reyser  havde;  thi  da  de  gemeenligen  varede  til  hen 
i  Janaart  Maaned,  saa  var  Aftenerne  de  længste,  mørkeste 
og  ubehageligste.    Alt  det  andre  unge  Prindser  i  lige  Til- 
fælde kunde  taget  sin  Tilflugt  til  var  ham  ubekiendt,  Dandse 
havde  han  aldrig  lært;  Kort  kiendte  han  neppe;  de  skiunne 
Videnskaber   og  Kunster   vare  noget  ganske  fremmet  for 
ham,  hvad  kunde  han  altsaa  gribe  til,  uden  allene  til  det 
Hiddel,  som  heele  Landet  betiente  sig  af,  at  hylde  Bachus 
i  nogle  Tiimer  med  hdy  Rdst  og  Glasset  i  Haanden.    Des- 
mn  for  ham  og  os,  blev  Ædruelighed  i  den  Tiid  meere 
useet,  som  en  qvindagtig  Skrdbeiighed  end  en  Dyd,  naar 
inan  ret  vilde  roese  nogen,  som  en  Mand,  saa  sagde  man : 
Ban  er  Karl  for  at  stikke  sine  S^^  til  tie  Flasker  hos  sig, 
uden  at  Farven  i  hans  Ansigt  forandres.    De  troer  maaskee, 
^  jeg  for  at  besmykke  den  lilbedede  Friderichs  Feyl  over- 
driver, det,  men  jeg  forsikkrer  Dem  ved  alt.  det  helligt  er, 
at  del  er  den  reene  Sandhed ,   og  der  er  mange,  som  kan 
^dne  det  med  mig.     Jeg  spiiste  engang  i  Sælskab  med 


218  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

General  Major  Rbmling^)  fi'a  Norge j  der  udbad  sig  det 
8om  en  Gunst  bos  Værten  ikke  at  ndde  barn  til  at  drikke, 
som  ham  ogsaa  blev  lovet,  og  til  den  Ende  hans  Flaske 
sat  ved  Siden  af  ham,  at  han  kunde  skienke  saa  lidet  og 
meget,  som  han  vilde.  Han  giorde  og  saa,  og  naar  Flasken 
var  tom,  blev  der  sat  en  fuld  hen,  men  ved  hver  Flaske 
han  fik  puttede  han  Proppen  i  Lommen.  Da  vi  vare 
komne  fra  Bordet,  spurgte  Verten  ham,  af  hvad  Aarsag 
han  havde  taget  Propperne  til  sig?  Det  skal  jeg  sige  Dem, 
svarede  ban ;  jeg  skal  et  Steds  ben  i  Aften,  hvor  der  drikkes 
meget  stærk,  jeg  vilde  altsaa  skaane  mig  til  Middag,  og  for 
at  være  vis  paa  det,  vilde  jeg  bolde  Regning  over  hvad 
jeg  drak,  og  jeg  har  beller  ikke  meere  end  8ii  Propper, 
som  ban  derpaa  tog  op  og  lagde  paa  Bordet.  Hvad  tykkes 
Dem  vel  om  dette  Beviis  paa  Sobreté,  kun  at  drikke 
8!l:  Flasker  til  et  Maaltid  for  at  belave  sig  paa  at  drikke 
stærk  om  Aftenen? 

I  hvor  strænge  end  Christian  den  6^  S^de^vare,  saa 
drak  ban  dog  sine  A^  til  5  Flasker  burgunder  Viin  hver  Dag. 
Hertugen  af  WCUrtemberg)  drak  som  en  Tydsker,  og  da 
han  tiUige  var  en  iVrig  læger,  saa  giorde  ban  næsten  alletider 
Cron  Prindsen  Sælskab  paa  Jagten.  Ungdom  og  Viisdom 
fOlges  sieiden  ad,  det  er  ikke  Overlægs  og  Eftertankens 
Alder,  hvad  linder  da  at  en  ung  og  fyrig  Prinds,  ukiendt 
med  al  anden  Tidsfordriv  sOgte  en  Ære,  saa  vel  som  andre, 
i  åt  kunde  drikke  sin  Mand  under  Bordet  Foruden  dissé 
Jagt  Tourer  var  der  endnu  en  Omstændighed,   som  gar 


>)  EoteD  R.  W.  Y.  Rømeling,  Chef  for  det  l't«  Smaalebnske  Infanlerl«- 
RegimeDt,  siden  GenerallieutenaDt  og  Coramandant  i  FredrikstaA« 
t  1776;  eller  J.  C.  v.  Rømeling,  Chef  for  det  ene  norske  geworbn^ 
Inf.  Reg.,  t  1756. 


te^ 


ni.    Om  Frederik  den  Femte.  21*9 

ADledning  til  deslige  Samqvem ;  den  kiere  Loviae  kom  baade 

i  Aaret  (17)45^  og  4611  i  Barselseng  i  lulix  Maaned  og 

da  de  Tiders  etiqueUe  indsluttede  hende  en  Maaned  for  og 

S(?)  Uger  efter  hendes  Nedkomst  i  sit  Gemak,  saa  maatte 

han  ikke  aliene  tilbringe  den  heste  Tiid  af  Aaret  i  Byen, 

men  han  var  endog  ber5vet  hendes  Sælskab,   uden  naar 

han  imellem  Taffelet  kunde  være  nogle  Tiimer  hos  hende. 

Hvad    var    naturligere   end   at   driske   sig   at   nyde   Aften 

Luften  i  det  GrOnne:  i  C/uMrlotienborg  Hauge  var  en  deylig 

Grotte  med  kiOlende  Vandspring,  foruden  den  Behagelighed 

Stedet  kunde  have  i  sig  selv,    elskede  han  CharlaUenborg 

lige  indtil  Navnet,    endnu   den   sidste  Gang  han  var  der, 

sagde  han  i  det  han  gik  op  af  Trappen:  jeg  kommer  her 

aldrig   uden  at  erindre  mig  med  FomOyelse,    at  jeg  har 

nydt  de  lyksaligste  Oyeblik  af  mit  Liv  her.     Han  spiiste 

ailsaa  i  den  benævnte  Tiid   almindeh'gen   to  Aftener   om 

Ugen  der,    og  Sælskabet  bestod   foruden  hans  CavaUterer 

af  Hertugen   af   W(iirtemberg)   gamle  General  Majorer  og 

Oberiferj  der  alle  drak,  som  Svampe,  og  havde  det  ikke 

været  ham  en  uaftvættelig  Skam  at  svige  saa  mange  brave 

Folk  i  saa  bædertig  en  Kamp? 

F5rend  Ixmse  kom  i  Kirke  efter,  sin  fOrste  Prinsesse, 
dOde  Chriatian  den  61i  og  i  S^doTnons  Alder  tog  han  Scep- 
imty  og  fdrte  det  med  Salamona  Viisdom.  Han  viiste  den 
sandeste  Agt  og  ÆrbOdighed  for  sin  Faders  Minde,  ingen 
af  hans  Indretninger  bleve  kuldkastede,  men  aliene  for- 
bedrede, jngen  hlev  sit  Embede  frataget,  men  hvor  Posterne 
maalte  forandres,  skeedte  det  altiid  paa  den  Maade,  at  de 
ifgaaende  syntes  at  finde  Fordeel  derved;  alle  de,  som 
hans  Faders  Hævngierrighed  havde-  ladet  svælte,  vare  de 
f&rste,  der  bleve  befordrede,  men  det  stdrste  Beviis  paa 
hans  ÆrbOdighed  for  hvad  hans  Fader  havde  giort,    var 


SfiO  Charl.  Oorolhea  Biehls  historiske  Breve. 

det:  at  uagtet  han  ved  Dronning  Anne  Sophies  D6d  havde 
forenet  sine  BOoner  med  Prindsesse  Charlotta  Amalias, 
om  at  lade  Hævnen  ophofe  med  DOden,  og  give  hende  en 
Begravelse,  der  var  Friderich  den  Fierdes  Enke  værdig, 
uden  at  hans  Fader  vilde  lade  sig  bevæge,  saa  lod  han  det 
dog  blive,  som  det  var,  efter  at  han  kom  til  Regieringen. 

For  hans  JModers  mange  Slægtninge  rensede  han  Landet 
paa  en  Maade ,  der  var'  Landsfaderen  og  Menneskevennen 
værdig.  Da  Listerne  paa  hvad  enhver  havde  nydt,  kom  op, 
lod  han  dem  kalde  til  sig,  og  sagde  enhver  i  sær  hvad 
Indkomster  hans  Charge  var  reglementeret  for,  spurgte 
Dem  om  de  for  denne  L5n  vilde  blive  i  hans  Tieneste,  saa 
vilde  han  atisee  det  for  en  stor  Lykke,  men  da  Landeta 
Omstændigheder  ikke  taalede,  at  udbetale  Dem,  hvad  de 
hidindtil  havde  havt  meere,  saa  vilde  han  sætte  det  i  deres 
eget  Velbehag.  Men  da  det  der  blev  dem  betaget  udgiorde 
meere  end  to  tredie  Deelen  af  hvad  de  havde,  saa  be- 
takkede de  fleeste  sig  for  den  dem  tilbudne  Naade,  (og) 
forfDyede  sig  som  snarest  af  Landet,  til  Undersaatteraei 
store  Glæde. 

Det  var  ikke   allene  deres  Pung,   men   ogsaa   deres 
Stolthed  som  ingen  iodskrænkelse  kunde  taale ;  de  saa  kaldte 
Prindser   af  Blodet,    saasom   Hertugerne   af  Sønderborg, 
GlQcksborg  og  Ploen  havde  under  Christian  den  6i^  hede 
Regierings  Tid  ikke  været  ved  Hoffet,   siden  de  ikke  vilde 
gaae  under  Margreven,   men  da  de  bleve  kaldte  til  hans 
Begravelse  indfandt  De  sig,  om  de  kom  paa  Vilkaar,  heOer 
om    de  forlede  dem  paa  Kongens  Retfærdighed    kan  jes* 
ikke  sige.     Hertugen  af  Sønderborg  kom  nogle  Dage  fbr 
Margreven  og  spiiste  den  første   Cour  Dag  ved  Eongenis 
Taffel.    Da  der  var  Cour  iglen   var  Margreven  der,    soorm 
kom   til   Kongens  Taffel,    og   Hertugen   gik   til  Marchalm 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  221 

Taffelet,   men  da  Margreven  derpaa  næste  Gang  blev  an- 
sagt  til  det,   flk  han  Næse  Blod  og  befandt  sig  ikke  vel 
meere   næsten  i  al  den  Tiid  han  var  her.     Da  regalierne 
^nlde  lægges  ved  Kongens  Kiste  reyste  der  sig  en  nye 
Stridighed,  Hertugen  af  Wiirtemberg  paastod,  at  han  som 
var  af  et  langt  ældre  regierende  Buus  en(d)  nogen  af  de 
Hokteenske   Hertuger  vilde   bære   Cronen,    men    Kongen 
svarede  ham  ganske  kort,  at  de,  som  stammede  ned  fm 
en  Dansk  Konge,  ved  denne  Begivenhed  vare  de  nærmeste 
og  meest  berettigede,   men  dersom  han  troede  sin  Ære 
fornærmet  derved,   saa  stod  det  i  fa^s  eget  Behag,   om 
han    vilde   viise   denne  Pligt   imod   hans  Konge    og   Ven 
heller  ey,  hvorpaa  han  beqvemmede  sig  til  at  bære  Sværdet. 
Det  syntes  som  om  Himlen  havde  uddst  al  sin  Velsignelse 
over  Landet  ved  den  nye  Regiering,  det  var  de  ønskeligste  og 
beste  Tilder,   overalt  og  i  alle  Stænder  fandt  man  glade 
og  fomOyede  Ansigter,  og  da  det  ikke  meere  var  et  Guds* 
frygtigheds  Tegn  at  hænge  med  Hovedet,  saa[e]  begyndte 
Halsen  at  blive  lige  paa  de  fleeste.     Det  fOrste  Skaar  der 
skeedte  i  Glæden  var  Cron  Prindsen  Ddd^),  men  daDron- 
Dingen  var  hOy  frugtsommelig  saa  haabede  de  at  see  Tabet 
SQtft  erstattet,  men  dette  Haab  blev  fOrst  opfyldt  halvandet 
Aar  efter,   da  vor  nu  regierende  Konge  blev  fdd^).     Da 
Dndersaattemes  Kierlighed  var   voxen   dagligen  for  Deres 
Konge,    saa   begriber   De    ogsaa   let   hvor   gladelig   Cron 
Prindsen  blev  imodtagen,  i  sær  da  Kongens  Glæde  derover 
saåes  tydeligen  i  hans  Ansigt. 

Det  fdrste  S6rge  Tiiden  for  den  hdysalige  Konge  var 
fortne  Qk  alting  et  andet  Udseende,    Der  blev  Opera  og 


»)  3  Juni  1747. 
')  29  Jan.  1749. 


f 


222  Gharl.  Dorothea  Biehls  bisUMlske  Breve. 

danske  Camedierj  man  trængte  nu  ikke  nfieere  tU  Flasken 
for  at  fkae  Ende  paa  Tiden,  og  den  afskyelige  Drikke  Lyst 
tog  merkeligen  af.  Det  fOrste  Koiigen  var  blefen  gift 
havde  hans  Fader  tilladt,  at  der  om  Tirsdagen  og  Tor*^ 
dagen  var  Apartement  ved  hans  Hof,  men  ingen  Dands, 
og  uagtet  alle  hans  Bonner  kunde  han  aldrig  bringe  del 
dertil,  at  hans  Sdster  Prinsesse  Lovise  maatte  konune  dei^* 
Da  han  var  bleven  Konge  kunde  han  ikke  nægte  Enke 
Dronningen  at  beholde  sin  Daatter  hos  sig,  men  han  for* 
kyndte  hende  tillige,  at  Prinsessen  skulde  for  Fremtudeo 
være  hans  Gemals  *Sæ]skabs  S6ster  i  alle  hendes  For- 
lystelser. Alle  Udflugter  hialp  ikke,  det  maaite  skee,  og 
til  den  Ende  flk  Dandse  mesteren  sine  bestemte  Tiimer  om 
Dagen,  og  et  par  Damer  blev  det  overdragen  at  lære  hende 
de  brugelige  Cammerce  Spill. 

Med  hvilken  Glæde  Prinsessen  lagde  Sorgen  af  for  sin 
Fader  kan  man  let  indsee  naar  man  forestiller  sig  en  ung 
Pige  omringet  af  lutter  gamle,  hæslige  og  stive  JDamer; 
hvis  Andagt  yltrede  sig  i  hver  et  Ord  og  hver  en  Miné| 
som  fordomte  det  mindste  skiemtende  Ord  som  defi  gro- 
veste Last,  og  stod  nu  paa  Nippet  at  ombytte  deres  Sæl«- 
skab  med  en  Engels  i  Jordisk  Skikkelse,  og  i  det  tillige 
nyde  alle  muebge  Forlystelser.  Havde  denne  Forandring 
skeedt  noget  fdr,  saa  maaskee  hendes  Broder  var  bieveo 
befriet  fi'a  en  stor  Krænkelse;  thi  da  den  idelige  Beden  og 
Læsen  faldt  hende  alt  for  Kiedsommelig,  saa  fandt  hun  Lcijr^ 
lighed  at  familiarisere  sig  lidet  for  meget  med  Pagerne  Of^. 
de  yngere  Kammerjunkere.  Hun  var  vild  som  en  Kat,  og 
fOlgeligen  uforsigtig  i  hOyeste  Grad,  hvorfor  ogsaa  et  par^ 
der  havde  Fornuft  nok  til  at  indsee,  hvor  farlig  FOlgeme 
kunde  blive  trak  sig  i  Tide  tilbage,  saa  at  hun  maatte  see 
sig  om  efter  nogen  til  at  besætte  Pladsen  med. 


HL    Om  Frederik  deD  Femte.  223 

I  Aaret  (17)48l*  gik  Kongen  til  Norge,  og  da  Drikke 
Sygen  herskede  der  endnu  med  stOrste  Magt,  saa  begriber 
De  aeW,  at  Kongen  vilde  glæde  sine  troe  Undersaatter  ved 
it  viise  dem,  at  han  var  Mand  for  at  bære  8in  Flaske.  I 
medens  han  viiste  sig  som  en  Helt  paa  denne  Bane,  værdig 
at  bekrandses  med  Vedbender;  Kiededes  hans  SOster  over- 
maide  paa  HiraokhAm.  Hun  havde  nyelig  faait  en  FrOken 
JU^éUU^)^  der  Just  ikke  var  meget  ung,  men  dog  den 
yngste  Hof  Dame  hun  havde  haft,  og  blev  derfor  meget 
fortroelig  med  hende.  Hun  havde  en  Broder,  der  var  GSa» 
fkam  i  det  Regiment,  som  nu  hedder  Kongens  og  Cammer 
Jonker  tillige.  Da  Kongens  Fraværelse  befriede  ham  fra 
Opvartning,  saa  tilbragte  han  det  meeste  af  Sommeren  hos 
sin  SOster,  og  blev  ved  den  Leylighed  meget  vel  bekiendt 
med  Prinsessen.  Hvad  han  var  for  en  dum  og  opblæst 
Giek,  kan  De  slutte  deraf,  at  han  giorde  Regning  paa  at 
sgte  Prinsessen;  hans  SOster  var  den  Fortroelige  i  denne 
Handel.  Hendes  Cammer  var  Samlings  Stedet  for  de  For- 
elskede, og  hvad  enten  deres  Oyekast  og  Adfærd  rObede 
dem  eller  det  skeedte  ved  hans  Formastelse,  saa  blev  Kongen 
opmsrksom.  Man  sagde,  at  han.  havde  skreven  een  af 
sf  bans  Venner  til ,  at  han  stod  paa  Nippet  at  giOre  den 
st6rete  og  utroeligste  Lykke;  at  Kongens  Sysler  havde 
forelsket  sig  i  ham,  at  De  havde  svoret  hinanden  evig 
Troeskab,  og  at  alting  allene  beroede  paa,  at  hendes  Kier- 
Kgiied  til  ham  bragte  hende  saa  vidt,  at  hun  blev  frugt- 
et sommelig;  thi  saa  forbandt  Kongens  Ære  ham  til  at  sam- 
'^1  tykke  Egteskabet,  og  giOre  ham  enten  Ul  Statholder  i 
*l  Norge  eller  Holsteen.  Denne  Fortroelighed  var  den  gode 
Mand  meget  ubehagelig,  han  sluttede  saa,  at  dersom  der 


')  Mtrie  Elisabeth  t.  Ahlefeldt. 


/ 


224  Chaii.  Øørotbea  EtJehli  hlitorfsfce  Brtrt. 

var  jfitet  om,  saa  var  hans  Fætter  saa  afsindig,  at  han 
burde  iodesperres^  og  var  han  ved  sine  Fem  Sind,  saa  var 
Sagen  af  slig  en  BeskalTenhed,  at  del  kunde  drage  hans 
Undergang  efter  sig  om  han  blev  anseet  som  Medvider,  og 
hans  Fætters  For  troelige,  hvorfor  ban  greb  Ul  den  Slutning 
at  sende  Brevet  til  M(oltke)  og  overlade  det  til  ham,  livad 
Brug  han  vide  gi5re  af  det  For  denne  Beretnings  Vished 
staaer  jeg  ikke  inde,  men  vel  for,  at  hvad  han  lod  sig 
dagligen  forlyde  med  hos  sine  Kammerater,  gjorde  det 
meget  troev^rdigt,  at  han  var  Nar  nok  til  at  skrive  saadan 
et  Brev*  £n  Fredag  havde  han  sin  sidste  Opvartning,  og 
man  paastod,  al  Kongen  f6r  Taffelet  havde  talt  til  ham 
med  sin  sædvanlige  Mildhed,  men  efter  TalTelel  havde  For- 
bittrelsen  staaet  tegnet  i  hans  Oye,  naar  det  faldt  paa 
Alefeldi,  Jeg  saa  dem  om  Aftenen  paa  Operaen^  da  Ca- 
vallterene  kom  ind  og  bukkede  for  Logen  giorde  Kongen 
et  Ansigt  til  dem,  hvorved  jeg  skiielvede^  Han,  som  ellers 
talede  bestandig  med  dem,  som  stode  uden  for  Logm^ 
aabnede  den  Aften  neppe  sin  Mund,  Dronningen  var  meget 
alvorlig,  og  Prinsessen  saae  snart  paa  den  ene  og  snart 
paa  den  Anden,  ligesom  hun  s5gie  deraf  at  faae  Under- 
re ttiing  om  noget,  som  hun  ikke  hegreb*  Da  Taffelet  var 
til  Ende  og  Capitain  Detharding  efter  de  Tilders  Brug 
ventede  i  Forgemakket  at  Oherhof  Marckaikn  skulde  komme 
ud  og  sige  ham,  om  Kongen  havde  noget  at  befale,  kom 
Mfoltke)  ud  og  kaldte  ham  ind  Ul  Kongen.  Denne  be- 
falede ham  at  tage  to  Orenadtertr  af  Vagten  me^  sig,  for- 
kynde Cam  mer  Junker  AUfddi  Arrest,  forsegle  alle  hans 
Papiirer  i  hans  Paasyn,  og  naar  det  var  giort,  da  at  levere 
Aléfeldi  paa  Qo  ved  vagten,  og  bringe  alle  Papiirene  Ul  ham» 
Alefddis  Tunge  havde  været  saa  uforsigtig,  at  Detharding 
ikke    tvivlede    om    hans   BrOde,    men    han    maatte    adlyde 


I 


/ 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  225 

Og  satte  sig  med  %me  to  Mand  i  en  Hyre  Vogn.    Da  de 
holdt  uden  for  AUfddts  Buus  var  Klokken  halv  Tolv;  alle 
DOrene  ilukket,  og  de  maatte  ringe  paa.    Alefeldt  lukkede 
derpaa  Vinduet  op  og  spurgte  hvem  der  var?    Detharding 
i  den  Tanke,  som  han  selv  har  sagt  mig,    at  io  mindre 
Beviiser   han   bragte    Kongen,   io   bedre  tiente  han  ham, 
vilde    ikke  lade  nogen  af  sine  Folk  svare,    men  svarede 
•selv:  det  er  mig,  der  skal  tale  med  Dem  Herr  Kammer 
lunker.     Han  havde  om  Aftenen  spiist  med  ham  i  Rosen 
ftlgelig  vidste  han,  at  han  havde  Vagt,  han  kunde  altsaa 
kt  slutte,  at  hans  Komme  ikke  meget  godt  kunde  betyde, 
men  i  steden  for   at  benytte  sig  af  den  Advarsel  han  gav 
ham  ved  at  give  sig  tilkiende,  og  i  mueligste  Hurtighed  at 
putte  alle  fordægtige  Papiirer  i  Kakkelovnen,  saa  var  han 
8aataabelig,  at  lade  et  Brev,  som  han  skrev  paa  endog 
blive  liggende  og  gik  lige  fra  Vinduel  hen  at  lukke  op. 
Da  Detharding  forkyndte  ham  sin   Ordre,  vilde  han  tage 
Papiiret  han   skrev  paa  til  sig,   Men  Detharding  hindrede 
ham  deri,  og  sagde:   det  skulde  De  gjort  fdr,  nu  er  det 
for  sildig.    Da  han  altsaa  havde  overleveret  ham  til  Hoved 
VagU  Capitainen,   bragte  han  Kongen  Papiirene,    og  da 
Foraaret   kom  .blev   han  bragt  til  Munkholm  i  Forvaring. 
Men  da  Kongen  formodendtligen  fandt  Aarsag  til  at  frygte, 
at  det  maatte  gaae  saa  med  fleere,   saa  blev  hun  samme 
BOstgifl*);  og  efter  at  hun  havde  været  noget  borte  blev 
hans  Fængsel  meget  formildet.   Hun  ddde  56  hvorpaa  han 
ikke  allene  blev  sat  i  Friehed  igien ,  men  fik  endog  Leve- 
brod og  blev  Commandant  paa  Helgoland^). 

')  Oct.  1749  med  Ernst  Frid.  Carl  af  Sachsen  Hildburghausen.    f  8 

Aog  1756. 
')  Bendix  von  Ahlefeldt,  Capitain  og  siden  Major  i  Infanteriet,  blev 

allerede  1753  Commandant  paa  Helgoland;  senere  blev  han  Land- 

nad  i  Uetersen,  hvor  han  endnu  var  1771. 

aUt.  TldMlr.  3  B.  lY.  15       . 


226  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Beste  nu  er  jeg  træt  af  at  skrive,  meo  Fortsættelsen 

^kal  f61ge. 

den  if£  MariU  84. 

Alle  de  uriimelige  Historier  der  bleve  opftindne  i  An- 
ledning  af  den  Begivenhed  jeg  endte  med  i  mit  forrige 
ere   utroelige   og  ubegribelige ,    og  da  De  synes  at  finde 
Behag  i  at  vide  alt,  saa  vil  jeg  fortælle  Dem  det  besynder- 
ligste af  disse  Eventyrer.    Der  kom  en  Nat  Klokken  Toltr- 
to  Masquerede  Personer  til  en  Jorde  Moder,  som  tvert  mod 
McLsquera  Brug  havde  dragne  Kaarder  i  Haanden :  een  af  dem 
sagde  hende,  at  der  var  en  Person,  som  havde  hendes 
Hielp  nOdig,  hun  maatte  derfor  strax  f6iges  med  dem ,  men 
med  forbundne  Oyne,    og  hendes  Mdye  skulde  blive  godt 
betalL    Hun  giorde  adskillige  Indvendninger,  men  det  var 
Karle,  der  vilde  have  deres  Villie  frem,  De  forbandt  hende 
dynene,  sadte  hende  i  Vognen,  .de  selv  med,  og  derpaa 
gik  det  i  fulde  flire  Spring.    De  havde  kiOrt  en  lang  Tiid, 
og   saa  vidt  som  hun  kunde  mærke  uden  for  Byen,   da 
Vognen  holdt  stille ,  hun  taget  ud  af  den ,  fdrt  igiennem 
mange  Værelser,  indtil  man  omsider  lOste  hende  fra  Oynene, 
saa  hun    kunde  see  sig  om,  og  befandt  sig  i  et  meget 
prægtig  Gemak.    En  af  hendes  Ledsagere  flOytede  derpsA 
med  Munden,  en  anden  Dor  blev  aabnet,  hun  befiedet  at 
gaae  derind  og  Ddren  slaget  i  Laas  efter  hende.     Dette 
Værelse    var   endnu   prægtigere  end  det  forrige,    næstea. 
en  Favn  Ved  brændte  paa  en  Camin,   der  hang  en  stor- 
Lyse  Crone  med  brændende  Lys  i,  Paa  en  Seng  der  stod  & 
det  eene  Hidrne,  laae  et  ganske  hvid  klædt  Fruentimmer  med 
en   sort  Masque  for  Ansigtet,  der  gav  sig  meget  ynkeli^'^ 
og  en  lille,  men  bredskuldret  Mand,  med  ligesaadan  en 
Maaque  gik  med   stærke  Skridt  op  og  ned  af  Gulvet.      I 
det  hun  kom  ind,  pegede  han,  uden  at  sige  et  Ord,  hen 


IIL    Om  Frederik  den  Femte.  227 

til  Sengen,   hun  adlydede,  og  efter  nogle  Tiimers  ForlCb 

bragte  hun  en>  Daatter  til  Verden.    Medens  hun  hialp  den 

ForlOste   i  Sengen,  holdt  denne  bestandig  Oye  med  ham, 

som  gik  op  og  ned,  og  imellemstunder  kastede  nogle  for- 

bittrede  Oyekast  til  den  NyefOdte.     Da  Jordemoderen  var 

færdig   med  Barselkonen    krævede    hun   noget  til  Barnet, 

hvorpaa  han,  som  gik  i  Stuen,  tog  det  og  slængte  det  paa(?) 

Caminen,  i  det  han  greb  efter  det,  raabte  Moderen :  skaan 

det  Grumme,  det  er  dit  eget  Blod,  og  dræb  heller  mig  I 

Det  havde  Du   fortient   sagde    han,   gik  ud,    og  vinkede 

lordemoderen  at  folge  efter  ham,  hvorpaa  hun  fik  en  Pung 

med  Ducater,  og  blev  bragt  hiem  paa  samme  Maade,  som 

bun  blev  hentet.    Til  Trost  og  Opbyggelse  for  Dem  har 

jeg  just  ikke  anfdrt  den  hærlige  Fortæling,  men  for  at  viise 

Dem,  at  om  man  endog  paa  den  Tiid  fandt  Forndyelse 

i  at  lyve  saa  vel,   som  nu,   saa  kan  man  dog  ikke  nægte 

vore  Tiider  den  Roes ,  at  de  gi5r  det  fiinere,  og  med  meere 

Sandsynlighed  i  Omstændighederne. 

I  Oct.  (17)49^  var  Jubilæum  for  Regieringens  Tiltrædelse 
af  den  Oldenborgske  Stamme ,  og  man  kan  med  Sandhed 
sige,  at  Indbyggerne  Jubilerede  over  at  finde  en  nye  Leylig- 
hed  til  at  lægge  deres  Kierlighed  for  Dagen,  og  det  Frem- 
mede saa  vel  som  Indfodte.  Den  spanske  Ministers  Marquis 
Puertos  JUuminaiion  kostede  ham  henimod  4000£l  Rdl. 
Magistratens  for  Raadhuuset  og  Kiobmændenes  ved  Borsen 
var  endnu  langt  kostbarere,  og  enhver  i  sær  stræbede  til- 
lige at  udmærke  sig  i  sit  eget  Huus;  den  anden  af  disse 
HOytids  Dage  vilde  Kongen  lægge  Grundstenen  til  Friderichs 
Kirke,  og  Borgerne  blev  befalet  at  paradere  ved  den  Ley- 
lighed.  De  saa  kaldte  Frieskyttere ')  ved  hver  Compagnie 
bad  om  Tilladelse,  at  lade  sig  giore  som  en  Art  Uniform 

')  Vistnok  det  Samme  som  Skarpskytler. 

Ib* 


228  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

efter  Fahnens  Farve,  med  Solv  eller  Guld  paa,  som  ikke 
allene  blev  dem  bevilget,  men  Kongen  skrev  af  egen  Drift 
paa  Ansdgningen,  at  det  end  ydermeere  skulde  være  dem 
forundt,  at  bære  den  ved  eget  og  Famillie  Bryllupper,  saa 
vel  som  alle  ofTendtlige  HOytideligheder.  De  smukkeste  og 
uds6gteste  Borger  Compagnier  stode  paa  Kongens  Ny« 
Torv,  da  Kongen  kom  tilbage  fra  Steenens  Læggelse  lod 
han  sin  Vogn  holde  det  fdrste  han  kom  af  Store  Kongens 
Gade,  steg  af,  gik  alle  Raderne  igiennem,  besaaeMand  for 
Mand;  talede  med  saa  mange,  som  han  kunde,  og  da  han 
var  til  Ende  dermed,  sagde  han  meget  hOyt:  « Hvilken 
Fiendes  Magt  skulde  jeg  ikke  kunde  trodse,  ved  saa  kiekke 
Mænds  bekiendte  Troeskab  og  deres  udmærkede  Kierlighed 
for  mig  og  mit  Huus,  dog  skal  jeg  stræbe  at  vaage  saa* 
ledes  til  deres  Vel  og  Sikkerhed,  at  de  stedse  kan  viise 
mig  den  ved  glædelige  Leyligheder. » 

Den  Aften  var  Opera  ^  alle  Frieskytterne  og  Qfficiemt 
bleve  sendt  par  terre  Billetter  med  den  Befalning,  at  tage 
deres  Plads  rundt  om  Logen,  hvor  ellers  Ministrene  stode, 
og  heele   Skuespillet   igiennem  talede  Kongen   snart  med 
den  eene,  snart  med  den  anden  af  dem.     Alle  tre  Aftener 
efter  Taffelet    ki5rte  Dronningen    og  Kongen  reed  for  at 
besee  Illuminationerne ,  det  ved  Raadhuuset  forestillede  et 
chinesisk  Tempel  og   var  meget  kunstig  indrettet,    uagtet 
Dronningen  var  hOy  frugtsommelig  med  Princesse  Lamse^ 
steg   hun    dog   af  for   at   besee   alleting,    og   da   hendes, 
store  Panier  *)  var  hende  i  Veyen,  gik  hun  ind  paa  Raad — 
stuen,  lod  een  af  Damerne  tage  det  af  hæftede  Kiolen  0|^ 
med  Naale  og  gik  heele  Tempelet  igiennem  med  sin  korL^c^ 
Underklokke. 


V  Fiskebensskjørl. 


IH.    Om  Frederik  den  Femte.  229 

Jeg  anfSrer  Dem  ikke  dette  som  Fortienester,    men 
som  et  Beviis  paa,  at  gamle  Folk  kao  fornOye  sig  lige  saa 
megei  over  Korlhuuse,  som  Bdrn;  Ihi  dette  Forhold,  som 
i  Fornuftens  Oye  ikke  engang  kunde  kræve  Opmærksomhed 
giorde  saa  dan  en  Virkning  hos  Borgerne,   at  om  Kongen 
havde  forlangt  alt  hvad   De  eyede  og  havde,    saa  var  de 
med  Glæde  gaaet  n5gne  fra  Huus  og  Hiem  for  hans  Skyld. 
Men    denne   deres  udviiste  Henrykkelse    over    hans  Nær- 
værelse blev  baade  ham  og  dem  skadelig;  thi  han,  som 
sadte  sin  sande  Lyksalighed  i  at  være  elsket,  blev  derved 
bevæget  til  at  s5ge  sine  Borgeres  Sælskab  ved  alle  Be- 
givenheder han  kunde,    saasom  Fugle  Skydningen,  Aaia- 
twfce  Vahres  Beskuelse,  Skibes  Udl6b  fra  Bioms^)  Plads  og 
deslige,  og  ved  alle  disse  Leyligheder  blev  overmaade  stærk 
drukken. 

I  Augusti^dSiVLQå  (17)50  var  han  i  stor  Livs  Fare  paa 
Amager j  og  havde  den  Hdyeste  den  Gang  ikke  holdt  sin 
beskiennende  Haand  over  ham  var  sikkert  ingen  Konge 
nogensinde  bleven  saa  hæflig  og  almindeligen  begrædt,  og 
endski5ndt  det  ikke  feyler,  at  Tildrageisen  maae  være  Dem 
bekiendl,  vil  jeg  dog  igientage  den.  En  Capitain  Streubeuy 
wm  informerede  Cadetteme  i  Fortification  og  ArtiUerie 
opfandt  en  Canon,  som  i  nogle  Minuter  kunde  lades  og 
affyres  mangfoldige  Gange;  det  blev  holdt  for  utroeligt, 
adskillige  Pr6yer  bleve  anstillede  og  gik  lykkelige  og  vel 
af.  Nu  plagede  han  Mol(tke)  Dag  og  Nat  for  at  naae  den 
Lykke,  at  viise  sin  Kunst  i  Kongens  Paasyn,  det  blev  ham 
bevilget,  et  Bræde  Huus  slaget  sammen  paa  Amager j  og 
naglet  mange  af  hans  Venner  bade  ham  at  betiene  sig  af 


')  ^eot  Andreas  Bjørn  eiede  flere  Skibsværfter  og  drev  stor  Handel. 
Bjørns  Plads  =  Wilders. 


230  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Bre?e. 

gamle  erfarne  Artillerister  til  Haandlangere ,  saa  vUde 
han  dog  endelig  betiene  sig  af  Cadetter  dertil,  hvad  enten 
det  saa  var,  at  han  var  sig  meeré  Lydighed  ventende  af 
dem,  eller  han  haabede,  at  det  skulde  blive  et  Middel 
til  deres  Lykke,  saa  udvalgte  han  sine  Yndlinger  blandt 
sine  Scholarer,  tre  smukke  og  haabefiilde  Mennesker. 
Kongen  kom^),  Uhret  blev  holdt  for  Kongen,  og  Pr5vcn 
begyndte  lykkelig  og  vel,  men  da  den  var  noget  meere  end 
halv  forbie,  og  den  ene  Cadet  skal  omskifte  Lunten  med 
Vidskeren,  kaster  hån  i  Hurtighed  den  brændende  Lnnte 
saa  uforsigtig  af  Haanden,  at  den  falder  i  den  nærmeste 
Pulver  Karre,  og  Virkningen  deraf  begriber  De  let,  Taget 
Mg  af  og  med  det  Cadetten,  som  den,  der  var  Karren 
nærmest.  Hvor  Kongen  var  at  faae  at  see,  var  sikkert 
stedse  en  1000£f  Mennesker  forsamlede,  de  hårer  Knalleit, 
seer  en  græsselig  R6g  og  Damp  og  i  den  et  Menneske 
med  s51v  eller  Guld  paa  Klæderne.  Frygt  og  Kierlighed 
indskyder  dem  strax,  at  det  er  deres  Konge,  som  havde 
Generals  Mundering  paa.  Luften  opfyldes  med  Jammer 
Skrig,  Garden  der  havde  fulgt  med  ham  trænger  med  op- 
15ftede  Sabler  ind  for  at  Maasacrere  alle  de  der  vare  i 
Huuset.  Kongen  med  afbrændt  Haar  paa  den  eene  Side, 
og  uden  Strompe  paa  det  Been,  maae  Idbe  ind  i  Hoben 
og  raabe  til  den:  Værer  roelige,  mine  B6rn,  den  Almæg- 
tige har  bevaret  mig,  jeg  er  frisk  og  vel.  Nu  stod  han 
næsten  ligesaa  stor  Fare  for  at  qvæles  af  Kierlighed,  soul 
han  havde  været  i  for  at  flyve  i  Luften  ved  Cforsiglighed^ 
enhver  trængte  til,  enhver  vilde  see  ham,  og  han  bavdd 
M5ye  med  at  naae  sin   Vogn.    Knallet  var  bleven  hOrt  m 


*)  6t«  August  1750.    I  Badens  Frederik  den  Femtes  RegjerlngsaarboK 
kaldes  CapitaJneD  Steuben,  ikke  Streuben. 


Hl.    Om  Frederik  den  Femte.  23 1 

Byen,    og   den  Angst   og  Forskrækkelse  det  forvoldte  er 
ubeskriveligt,  enhver  slap  sin   Forretning,  jilede  af  fulde 
Kræfter  til  Amager  for  enten  at  faae  Stadfæstelse  eller  med 
egne  Oyne  at  blixe  overbeviiste  om  det  Modsadte.    Folke 
mængden,  der  m5dte  ham  var  saa  stor,  at  Hæstene  maatte 
ofte  standse,  deres  Angst  bemestrede  sig,  saa  aldeles  deres 
ÆrbOdJghed,  at  de  holdt  Hestene,  og  raabte:  Vi  maae  see, 
vi  skal  see  om  vi  endnu  har  vor  kiere,   vor  gode  Konge! 
og  der  vare  dem,    som  gik  saa  vidt,    at  de  stOdte  Hey- 
dukkeme  til  Side,  sprang  op  paa  Vogn  trinet  for  at  see  om 
ban  var   ubeskadiget.     I   stæden   for    at  fornærmes  over 
denne  Dristighnd  trak  den  Taarene  i  hans  Oye,    og  han 
gav  dem  de  kierligste  Forsikkrioger  om,  at  han  var  frisk 
og  vel.     Uagtet   han   maatte   tilbringe    nogle  Tiimer   paa 
denne  Vey,   saa  kom  han  dog  ikke  saa  snart  paa  Slottet, 
f&rend   han   fOyede  Anstalter  til  de  to   andre  forbrændte 
CadeUers  Frelse.     Liv  Medici  og   Chirurgi  bleve   sendte 
dem  med  Befalning,  at  anvende  den  samme  Fliid,  som  om 
det  var  ham  selv,  og  da  de  bragte  ham  den  Beretning,  at 
de  vare  uden  Redning,  bad  han  dem,  ikke  at  skaane  de 
kostbareste  Midler  der  allene  kunde  forskaffe  dem  Lindring 
i  deres  Smerter.     Da  de  ddde,   erkyndigede  han  sig  om 
hvem  deres  nærmeste  Paardrende  vare,  og  da  ham  blev 
sagt,  at   den   eene   havde    en  Broder  og  den  anden  en 
S^stef,  gav  han  dem  en  aarlig  Pension  paa  200£|  Rdl.  til 
at  erstatte  dem  Forliiset  af  den  Underst5ttelse ,   de  med 
Tiiden  kunde  ventet  sig  af  disse  unge  haabefulde  Mennesker. 
Det  som  nu  f51ger  vil  uden  Tvivl  overbeviise   Dem, 
min  Beste,  at  jeg  hverken   har  været  partiisk  eller  over- 
drevet Tingene  i  mindste  Maade,    men  for  at  giOre  Be- 
retningen saa  fuldstændigt  som  mueligt  maae  jeg  gaae  til- 
bage i  Tiiden. 


232  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

De  offendtlige  Forlystelser  toge  efter  SOrge  Aaret  ikke 
saa  snart  deres  Begyndelse  fdrend  adskillige  af  Byens 
Skidnheders  Forhold  viiste,  at  de  af  Kongens  tindrende 
Oyne  og  Mundterhed  sluttede  sig  til,  at.  han  ikke  var  fOles* 
lOs  i  henseende  til  det  smukke  KiOn,  og  at  han,  ifald  hans 
Valg  faldt  paa  nogen  af  dem,  ikke  vilde  faae  Aarsag  til  al 
beklage  sig  over  Grumhed.  Iblandt  disse  udmærkede  sig 
dog  den  nærværende  Fru  C.  R.  Heraleb^)  og  den  bekiendte 
Frue  Agerskow  sig  allermeest.  l)et  artigste  herved  var 
det,  at  disse  to  ved  alle  Leyligheder  holdt  sig  op  over 
hinandens  Forhold  og  Hensigten  de  derved  lagde  for  Dagen, 
og  dog  ved  alle  Leyligheder  giorde  sig  oyensynlig  Umage 
for  at  tage  Friisen  fra  hinanden  i  at  giOre  dem  meest 
kiendelige  og  forstaaelige ;  hvori  Frue  Agerskow  dog  be« 
holdt  Overhaanden.  Da  Gallerierne')  snart  bleve  iyidte, 
siden  Rummet  var  meget  lille,  saa  toge  de  FruentimmerCi 
som  ingen  Plads  meere  kunde  faae  paa  mellemste  Gallerie, 
sig  den  Friehed  at  tage  Sted  paa  Parterret,  der  var  i  den 
lige  Priis  og  kostede  8ii  Mark  for  Personen.  Frue  Agérskam 
havde  ikke  saa  snart  seet  det  fOrend  hun,  som  ellers  var 
een  af  de  FOrste  for  at  udvælge  sig  det  Sted,  hvor  hun 
hest  kunde  sees  og  see,  [fOr  end  hun]  blev  een  af  de 
sidste,  og  tog  stedse  Plads  paa  den  anden  Bænk  fra  Logen. 
Saalængc  Herskabet  ikke  var  kommen  sad  hun  som  andre 
Folk  med  Ryggen  til  Logen  og  Ansigtet  til  Skuepladsen^ 
men  saa  snart  det  Kongelige  Huus  kom,  og  hun  med  deL 


')  Gonferentsraad  Hans  Cristoph.  Hersleb  var  1«t«  Borgermester.  Gift 

1755  med  Catharine  Magdaiene  Munck,  Datter  af  Etatsraad,  Hølette- 

retsassessor  L.  MunclL. 
')  I  Tbeatret  paa  Charlottenborg,   hvor  .MingotU  gav  italiensk  Opera. 

Overskou  danske  Skueplads  li,  49  har:  Rarterret  8^,  mellemste 

Gallerie  6  ^'. 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  ,     233 

beele  Parterre  havde  vendt  sig  for  at  hilse  det,  valgte  hun 
sig,  naar  de  andre  mod  Enden  af  Bymphonien  vendte  sig 
til  Skuepladsen,  del  (tllerubeqvemmeste  Sæde,  nemlig:  hun 
lagde  de  to  Ender  af  sit  store  Panier,  paa  Ryggen  af  anden 
og  tredie  Bænk,  betiente  sig  af  Giorderne  til  en  Stoel, 
hvorved  den  eene  Side  blev  vendt  til  Logen  og  den  anden 
til  Skuepladsen,  og  endsklOnt  hun  med  lige  Beqvemmelighed 
konde  see  til  dem  begge,  saa  var  der  dog  noget  der 
hsftede  hendes  Oyne  med  saadan  en  Magt  til  Logen  j  at 
Skuepladsen  ikke  formaaede  at  drage  dem  til  sig. 

Det  eneste  Træk  af  Lavises  Forhold,  der  kunde  be- 
knefte  den  Beskyldning,  de  sagde  mig,  at  være  giort  imod 
hende  var  det,  jeg  har  seet  af  hende  ved  denne  Leylighed ; 
Ibi  hun  blev  hende  ikke  saa  snart  vaer,  forend  hun  med 
en  skielmsk  Miine  hviskede  noget  til  Kongen,  der  ofte 
baTde  megen  Mdye  at  bare  sig  for  Latter  over  det,  hun 
sagde  ham.  En  Aften  i  sær  var  det  Oyensynligt  at  hun 
holdt  sig  op  over  hende;  thi  da  der  uventende  blev  r5rt 
Trommen  i  Coultssen  forskrækkede  det  et  andet  Fruen- 
timmer paa  Parterret  saa  stærk,  at  hun  faldt  i  Besvimelse, 
medens  endeel  kom  hende  til  tiielp,  foer  Frue  Agerakow 
od  af  Bænken  og  hen  under  Kongens  Loge  paa  den  Side 
hior  han  sad  og  greb  med  begge  Bænder  i  det  F16yels 
D&kken,  endsklOndt  der  var  nesten  heele  Salens  Længde 
imellem  hende  og  den  besviimede,  Kongen  blev  temmelig 
forvirret  .ved  denne  Adfærd,  Dronningens  Latter  forOgede 
den  ikke  lidet,  men  han  havde  ikke  liden  Mdye  med  at 
l^e  sig  selv,  da  Dronningen  med  en  udmærket  Tienst- 
fsrdighed  rev  sit  Etui  fra  Siden ,  tog  Gassen  med  Guld 
Pulver  ud,  og  flyede  det  til  General  Adjudanten,  der 
maatte  give  hende  en  god  Dosis  af  det  for  Skrækken. 
Da  han  overleverede  Dronningen  sin  Gasse  iglen  ^  hNvd-^ 


234  Chari.  DoroHiaa  Bkbla  hlatorUke  Breve. 

skede  hun  nogel  111  ham,  og  hvad  enten  det  gkeedle  efter 
en  bestemt  eller  ubestemt  BefalnJng  kan  jeg  ikke  sige  men 
han  fik  hende  Ui  at  flye  sig  hendes  Kaabe  for  at  faae  deø- 
bedre  Luft,  og  da  de  Inders  SnOrilve  vare  meget  ud- 
staaende  fra  Brystet,  saa  forskiifTede  det  [(ongen,  der  stoed 
lige  over  heade  saa  fifie  en  LMsigt  at  han  reyste  sig  og 
stod  inde  i  Logm^  i  steden  for  at  han  ellers  laae  bestandig 
med  Armene  paa  Bryslværget,  Endskiont  den  besviimede 
var  længe  kommen  til  sig  selv  igien,  Icenkle  Frue  Ager$how 
dog  paa  intet  mindre  end  at  forlade  et  Sted,  hvor  hun 
befandt  sig  saa  meget  efter  Onske,  men  da  Kongen  vilde 
have  Ende  paa  et  Optog,  der  drog  heele  Verdens  Opmærk- 
somhed  til  sig  og  fra  Skuepladsen  >  saa  vinkede  han  den 
gamle  Greve  Lærke*)  til  sig,  og  liao,  enten  af  enNiidvendighed, 
eller  om  han  troede  det  var  Kongens  Hensigt ,  bad  Frue 
Agerskow  meget  hollig  om  sin  Plads,  Da  Dron  o  ingens 
Forhold  heri  saa  vel  kunde  ansees  for  en  Poliiique,  at  hun 
ligesom  vilde  offendtlig  bevidne  at  hun  ingen  Anledning 
havde  til  lalomie  og  det  tillige  er  den  Fornuftiges  Hettrg- 
hed  at  belee  modvillige  Daarer,  saa  er  det  heller  aldrig 
falden  mig  ind  at  ansee  den  Forndyeise^  hun  fandt  i  at 
soQtte  hende  i  el  latterligt  Lys,  for  en  Natur  Feyl 

I  hvor  megen  Moye  end  de  benævnte  og  adskillfge 
andre  giorde  sig  for  at  bt^hage  \ed  deres  fremlagte  og 
næsten  fald  hold  te  Ypdigheder,  saa  havde  ingen  engang  den 
mindste  Formodning  om^  at  de  havde  giorl  mindste  Virk- 
ning, livad  enten  saa  Aarsagen  var  en  Mishag  til  lilbudne 
Vahre  eller  nogen  Anden.  Kfler  Oaandcn  tog  ogsaa  denne 
Beleynng  af,    og  Frue  Agerakom  var  deu  eenest^j    som 


I 


>)  CbrliUan  v.  Lerche  f.  Iij92  j  1757,  Llev  Gre?e  175^  varGcheima- 
rand,  GeneraUOverkrlgssekretiilr,  B*  fl.  E.  og  D. 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  235 

holdt  ved.    Omtrent  en  fiire  til  fem  Aar  efter  gik  der  det 
Rygte,  at  hendes  Bestandighed  havde  faaet  en  slags  Be- 
lOoning*,  som  bestod  deri,  at  Kongen  havde  havt  en  hem- 
melig Sammenkomst  med  hende  paa  vtm  K(roghen8)  Kammer, 
men  ikke  flere  end  denne  samme.    Men  een,  som  kunde 
vide  noget  derom,  har  efter  hans  Ddd  forsikkret  mig,  at 
der   ikke   var   det   mindste  om,    men    at   van   KfroghenJ 
havde  bestilt  hende  i  Kongens  Navn  paa  sit  Kammer,  og 
der  betient   sig  af  Kongens  Klæder   og  en  Slags  Lighed 
somme  vilde  finde  imellem  dem,  til  at  forestille  hans  Person, 
dier  og  hun  havde  godvilligcn  samtykket  i  Byttet,    men 
\xiSkti  det  var,  saa  er  saa  meget  vist,  at  von  K(roghen) 
siden  den  Tiid  var  den  meest  kierkomne  og  flittigste  Be- 
sftgelse  hos  hende. 

(Af  et  tidligere  Brev  af  13  Febr.  84  indskydes  efter 
heades  egen  Anvisning  fOlgende: 

Da  det  synes,  som  om  Tydsklands  fattige- Prindser  og 
Grever  var  meddeelt  et  Patent  paa  at  underholdes  af  Danne- 
marck  og  foragte  det,  saa  har  vi  heller  aldrig  haft  Mangel 
paa  slige  Giester,  endskiOndt  de  ikke  stedse  har  faaet 
Qwwemementer  og  Regimenter,  men  saa  DurchlaucJuige, 
som  De  end  vare ,  dog  toge  til  Takke  med  Compagnier. 
En  saadan  Herre  indfandt  sig  1742,  hans  Titel  var  en 
Prinds  af  Stolberg,  han  fik  et  Compagnie  i  Garden  til 
Hest,  hans  Forstand  var  som  de  fleestes  af  hans  Lige-* 
msnd,  og  hans  Sæder  var,  som  de  vi  kiender  hos  en 
Aoden*),  dog  lidet  anstændigere,  og  med  den  Forskiel, 
at  han  var  i  Stand  til  at  være  Anforer,  og  denne  har 
trængt  til  en  for  at  gidre  smukke  Bekiendtskaber. 


*)  FonnodenUig  Prinds  Carl  af  Hessen,  som  D.  Biehl  dømmer  meget 
uguDstigt  om  paa  flere  Steder  i  sine  Breve. 


286  Gbarl.  Dorothea  Biehls  historiske  Bre?e. 

Det  ^ar  naturligt,  at  hOysalig  Kong  Friderieh  den 
Femte,  der  som  Cron  Prinds  blev  holdt  overmaade  strængt 
og  ikke  turde  giOre  et  Skridt  uden  efter  MiqueUetiB  Love, 
var  meget  fornOyet  over  at  Onde  en  Person,  som  han  torde 
tale  flriere  med,  dog  mærkede  man  ikke  til  nogen  synderlig 
Fortroelighed  eller  F5lger  af  samme.  I  Aaret  (I7)43l£  iDe- 
eember  Maaned  kom  Cron  Prindsen  til  at  residere  paai 
Charlottenborg^  Moltke  blev  hans  Kæmner  (Ober-Kåmmerer 
und  Marschall)  og  71,  som  var  Cammer  Page  blev  yngst 
Cammer  Junker.  Neppe  havde  de  været  der  i  14  I>age 
fftrend  Moltke  en  Morgen  sagde  til  min  Fader:  Han  maae 
lægge  et  Hænge  Laas  for  den  Ddr,  der  gaaer  fra  Kaminer 
Junker  7.*s  Kammer  ud  til  Galleriet  paa  Riddersalen^);  een 
Udgang  kan  gierne  være  nok,  og  (da)  det  venteligen  er  hans 
Tieners  Magelighed,  der  volder  den  jdeligen  Ldben  igiennem 
Salen,  saa  behdver  han  ikke  at  sige  Kammer  Junkeren  det, 
og  spOrger  han  hvorfor  det  er  skeedt,  saa  kan  I>e  sige,  at 
jeg  har  har  befalet  det  At  Hænge  Laaset  sirax  blev  be* 
sOiiget  og  lagt  for  var  en  Folge,  men  Iree  til  4^  Dage 
efter«  sagde  Mobbe  til  min  Fader,  De  har  vel  ikke  sect 
efter  om  Hænge  l^aaset  ligger  endnu  for  D6ren?  Net; 
l<^  bar  ikke  svarede  han.  men  det  er  der  sikkert;  thi  det. 
maae  slaaes  fra  med  Magt.  --  Vær  saa  god  og  see  stiaK. 
efter,  det  forekommer  mig  som  om  jeg  bar  bort  nogcoa 
Tummel  der  oppe.  Min  Fader  gik  og  bragte  tO  sin  stor^ 
Forundring  den  Beskeed:  at  Laasen  var  sbaet  fira.  Lc^ 
et  andet  for,  sagde  Mobke  i  den  koldeste  Tone,  og  hi 
Morgen«  naar  De  kommer  til  mig,  saa  see  forst  efter 
Laasen  er  for.    Han  giorde  saa,  og  da  han  i  tree  til 


Af«ftil  4er  lar  UéKMC  fn  TciHicrae  i  •vente 


111.    Om  Frederik  deo  Femte.  287 

Morgener  ideligen  havde  meldt,  at  'den  var  fra  og  ideligen 
foaet  til  Svar,  Læg  en  Anden  for,  saa  lagde  Moltke  til,  og 
for  ikke  at  sende  hver  Dag  i  Jsenhoeden,  saa  tag  to  Dosin 
paa  eengang. 

Dette  bragte  min  Fader  paa  de  Tanker,  at  der  maatte 
være  andre  Personer  i  Leegen  med  T.,  og  Nysgierrigheden 
efter  at  vide  hvem  det  var,    bragte  ham  til  at  lukke  sig 
iode  i  et  ledigt  Sengeskab,   der  stod  i  Gangen  de  maatte 
over,    og  blev  et  par  gange  vaer  at  T.  bragte  sin  SOster 
efter  Elleve  i  sit  Kammer,  hvor  hun  blev  til  imellem  to  og 
tre,  men  da  han  adskillige  jGange  havde  seet  T.  gaae  ud 
paa  samme  Tiid  med  to  andre,   hvoraf  han  kiendte  Cron 
Prindsen   i    Tis  Liberie   eller   rettere   sagt   hans  Tieners 
O^erkiole,  men  den  anden  var  ham  ubekiendt,  uagtet  han 
vidste  han  havde  seet  ham  (f5r);  saa  havde  han  faaet  sin 
Nysgierrighed  stillet  og  saae  ikke  videre  efter.     Han  mær- 
kede, at    Cron  Prindsen   for  ikke  at  blive  seet  af  C.  P., 
(Cammer  pagen  eller   pager)  og  Laquaier  gik  op  af  L6n- 
Inppen  i  Le  Fevre(8j^)  Kammer,  der  var  frietaget  for  Op- 
Tartning  om  Aftenen  og  laae  hiemme  hos  sin  Kone,  derfra 
ind  i  7.S  Kammer  over  Riddersalen  ned  af  Trappen  i  den 
store  Port,    hvorved    han    nndgik    alles   Oyne    undtagen 
Schweitzerens  og  Skiltvagteme    oden   for  Porten.     Vente- 
Sgen  maae  nogen  have   givet  Moltke  et  .Vink  derom,  og 
han  for  at  blive  vis  derpaa  giort  et  Forsdg  med  ilHcoge 
Laaset,  og  der  gik  ogsaa  rigtig  et  i  Ldbet  hver  Dag  indtil 
omtrent  i  Midten   af  Februar;    thi  da  min  Fader   da  en 
Uferdag  [dag]  Morgen  meldte  ham,  at  han  havde  lagt  ei 
lor  igien,   svarede   han    med  sin  sædvanlige  kulde:    >o 
blifer  det  nok  liggende.   Strax  efter  TaØélet,  bvoned  Cron 

S  kuk  Pierfe  Le  fem,  En«p<rliidjefks  ILåmmeitlemt. 


33 g  Chart.  Dorc^lhea  Biehls  historiske  Breve. 

Fnndsen  var  som  sædvanlig  meget  munter  kom  KoDgens 
Lober  med  et  Brev  til  ham  og  et  til  T,  Han  havde  et 
med  til  Prindseu  af  Stolherg^  og  de  lo  sidstes  Indhold 
bleve  i  en  IJast  bekiendte  siden  de  beslode  i  en  Ordre  sit 
være  inden  24=  Tiimers  Forldb  ude  af  Byen  og  Prindsen 
inden  14*^  Dage  af  Kongens  Riger  og  Lande,  T.  blev 
derimod  ativiist  en  liden  Pension  og  el  visl  Sted  al  op- 
holde sig  paa,  og  ikke  under  Straf  af  Fængsel  at  komme 
uden  for  de  ham  foreskrevne  Grændser, 

Hvad  der  stod  i  Cron  Prindsens  Brev  maae  ikke  have 
været  meget  behageligt;  thi  han  holdt  Kammer  Spiise  om 
Aflenen ,  og  under  Fore  vend  ning  af  Upasselighed  tog  han 
hverken  paa  Slottet  om  S6ndagen  eller  i  ConsetUet  om 
Mandagen,  men  da  Kongen  derpaa  om  Tirsdagen  bes5gte 
ham,  og  venteligen  holdt  ham  den  Straf  Prædiken,  som 
han   gruede  for  saa  var  ogsaa  Sygdommen  forhie. 

Af  det  at  T.  og  Prindsen  kom  i  lige  Ford5mmelse 
begreb  min  Fader  let,  hvem  den  havde  værel,  som  han 
ikke  kiendte.  Ingen  iik  nogensinde  deres  Forbrydelse  at 
vide,  de  begriber  let,  al  min  Fader  tav  med  hvad  han 
vidste  j  og  forst  eflerat  denne  Konge  var  paa  Throuen,  og 
i  Anledning  af  hans  Omstre^'ren  med  iip(érlmg)f  og  Bfolckf* 
fortal[g]te  han  mig  del  ovenslaaende.  Ban  troede  stedEe,  al 
Mokke  havde  be/ettet  Christian  den  Slelle  det,  saa  vel  af 
det  han  havde  sagt  ham^  som  af  nogle  Trudsler  7^.  ud- 
sl6Ue  imod  [Moltie]  i  Forbi  Ureisen  ved  hons  Bortrey  se, 
og  ar  det  saa,  da  er  han  den  eaesle,  der  veed  meere  af 
denne  smukke  Uistorie  end  De  og  jeg^  og  delle  saa  vel 
som  endeel  andetø  har  været  Aarsag  i,  at  jeg  stedse  har 
forsvaret  ham  imod  de  Beskyldnioger ,  at  han  for  egen 
Fordeels  Skyld  havde  forleedt  sin  Herre  og  Ven  til  Feyl- 
trin. 


ni.    Dm  Frederik  den  Femte. 


239 


Men  slig  mig,  om  De  kan  giore  Dem  et  Begreb  om 
hvorledes  saadanne  Mennesker,  som  31  tanker,  ikke  aliene 
al  være  Redskabet  lil  bq  ung  Herres  Forvildelse,  som  saa 
mange  Menneskers  Vel  og  Lyksalighed  beroer  paa,  men 
endog  at  giore  sin  egen  Sysler  til  et  Offer  for  Vellysten, 
i  det  Haab  at  giore  Lykke,  om  de  Fordeele  ellers  kan 
kaldes  Lykke,  som  man  kiober  med  sin  Vanære.  Jeg 
nægter  ikke,  at  om  nogensinde  el  Menoeskes  Ulykke  har 
glædet  mig,  saafe]  var  det  da  jog  saae,  at  T.s  llaab  fuylede. 
lian  fjk  aldrig  saa  snart  at  hore,  at  Christian  den  Slette 
var  d6d  Torend  han  skrev  Frid^ch  deo  Femte  til,  men 
uagtet  al  hans  Overhæng  kunde  han  aldrig  faae  Til- 
ladelse ^  at  komme  til  Byen,  hvad  enten  nu  Mokkes  Magt 
over  Kongen  hindrede  det,  eller  denne  folede  selv,  hvor 
skadelig  han  havde  været  ham.  Har  det  været  det  sidste, 
saa  kan  hans  saa  vel  som  lusende  andres  E^templer  vaBre 
et  nyt  Beviis  paa,  at  det  koster  tiliige  mindre  at  holde 
sig  fra  at  giOre  Itekiendtskab  med  Lasterne  end  at  rive 
sig  los  fra  dem,  uaar  det  fOrst  er  giort.  Efter  nogte  Aars 
Forlob  erholdt  han  et  meget  maadeUgt  Amtmandskab  i 
Norge,  og  da  nogen  Tiid  derefter  t*on  Krog(h)ens  Yndest 
var  paa  sin  hOyeste  Spidse*),  aaa  ægtede  7*.  hans  S5sler, 
ventehgen  i  del  Haab,  at  trænge  igiennem  ved  sin  Svoger, 
men  enten  Kongen  ikke  var  at  bevæge  i  den  Post,  elier 
ViM  Kroghen  havde  al  den  Naade  han  kunde  faae  selv 
ii6dig,  saa  blev  det  som  det  var.  Hvor  hans  S5ster  blev 
af  veed  jeg  ikke,  mange  har  mumlet  om,  at  den  saa  kaldte 


^)  GodAke  Hatis  t.  Krogh,  Siiii  af  GenemllieutetiaTit  G.  R  v.  Krogh, 
er  fudt  172G,  og  kom  1740  lit  llolTet,  hvor  han  i  20  Aar  varPngo 
og  Kanjmerjunker,  blev  17G0  Kammerherre  og  var  iiden  StiCtaml- 
mftnd  over  Lolland  og  FaJater  (1764—17^^3).    t  omlreni  1S07. 


240  Chat].  Qorolhea  DieULfi  hUlarltkc  Breve, 

Madame  Hansen  var  en  Frakeo   T — ,  men  mange  Ting 
synes  at  gi5re  det  usands  yn  ligt) 

Farlsæltelae  af  Brevet,  der  blev  afbrudt  p.  236. 

1  de  fors  te  6  Aar  efter  T.s  Forviisningj  hurte  og 
merkede  rtian  ikke  til  nogen  Ldskeyelse  i  den  Postj  uden 
at  der  mumledes  om  en  Madame  Sansen^  som  giorde  Ad- 
skjltige  Ray  ser  til  Fyen  for  at  ligge  i  Barselseng.  De  som 
havde  noget  Nys  om  den  Br5de  T,  havde  begaaet,  troede 
med  Vished,  at  det  var  hans  Sdster,  min  Fader,  som 
Uendta  hende,  lod  sig  Madame  Hansens  Person  be- 
skrive og  syntes  at  kieude  hende  iglen.  Åndre  derimod, 
hvori  blandt  Cfmfr,)  Mfaad)  iViW^en*),  bar  vildut  paa- 
staae^  at  det  var  en  Pige,  der  Uente  Berider  Neppe^  og 
som  Kongen  havde  faaet  Lyst  til  paa  lægenborg^  men 
naar  saa  var,  saa  kan  man  ingen  Aar  sag  finde,  hvor  for 
hun  da  ikke  snarere  blev  lagt  i  Barselseng  i  hans  Haus, 
da  Kongen  boldt  meget  af  ham,  gg  han,  som  beudes 
forrige  Uosbond  dog  maatte  vide  aoget  derom,  men  blev 
sendt  til  F^en  i  Heins  Huus ,  og  paa  den  anden  Side 
synes  det  ogsaa  utroeligt,  at  Søsteren  kunde  vedligeholdt 
hans  AiiarJiémeitt  uden  at  forinaae  at  udvirke  sin  Broders 
Tilbagekomst,  med  mindre  nian  vilde  sUitte,  at  det  bar 
værel  den  samme  Person  ^  og  dog  ikke  T,s  SOster,  men 
at  ha«  allen e  havde  givet  hende  det  Navn  paa  det  hun 
uden  IVlislanke  kunde  komme  paa  lians  Kammer  og  und- 
gaae  Mokkes  Opmærksomhed. 

Indtil  Slutningen  af  Aaret  (17)50  bavde  Kongen  baaren 
Bm  Flaske,  som  man  den  Tid  sagde,   uden  at  man  kunde 


^1  Inrormator  Bammeii  med  Revenlll  hoi  ChrbUan  åtn  Syvende  aom 
Krun^irJudfi. 


III.    Om  Frederik  deo  Femte.  241 

mærke  ham  det  af,  men  saa  ofte  han  nu  hyldede  Bachus 
blev  Druens  Virkning  meget  kicndeh'g  og  Oyensynlig,  som 
dog  ikke  kom  af  det,  at  han  tog  meere  til  sig,  men  af  en 
Forhærdelse  i  Leveren  der  var  foraarsaget  af  et  StOd,  som 
hans  Hirschfænger  havde  givet  ham  under  det  venstre  Bryst, 
da  han  nogle  Aar  forhen  havde  styrtet  meget  farlig  paa 
Jagten    og    maatte    holde    Sengen    i    nogle   Dage.      Saa 
Isnge  Viinen  han  drak,    ingen  Fdlger  havde,   tav  Moltke, 
men  nu  begyndte  han  at  gidre  mange  Forestillinger  der- 
imod, og  gik  endog  saa  vidt,  at  han,  da  han  mærkede,  at 
hvad  der  skulde  skiules  for  ham  gik  i  Svang  paa  Broeken- 
haues  Værelser'),  forbod  at  ingen  maatte  faae  nogen  Viin 
af  Ridderen,  uden  hans  egenhændige  Beviis,  og  Schweit- 
xeren  flk  Befalning  at  undersOge  paa  det  nOyeste  hvad  der 
blev  baaren  ind  og  til  hvem.    Men  til  Trods  for  al  hans 
Forsigtighed  fandtes  der  desværre,  og  som  De  selv  veed 
tienstfærdige  Aander  nok  til  at  forskaffe  alt  hvad  der  be- 
hOvedes  til  disse  Aften  Fester. 

Det  var  saadan  en  Yderlighed  af  grove  Vellyster  Bro- 
ehmhuaa  der  sdgte  at  giOre  sin  Lykke  ved  at  giOre  sin 
Berre  bekiendt  med,  at  man  ikke  uden  Skamfuldhed  kun 
B&voe  dem.  De  gemeeneste  og  liderligste  Fruentimmere  i 
heele  Byen  vare  OrcUierne  i  disse  Forsamlinger,,  for  nogle 
Ducater  fandtes  de  meget  villige  til  at  affOre  sig  deres 
Klcder,  og  i  samme  Stand,  som  de  vare  komne  paa  Jorden 
at  dandse  omkring  paa  Borde  og  Stoele  for  de  forsamlede 
Herrer.  Den  Begierlighed  de  haabede  at  antænde  ved 
denne  Leyiighed  slog  dem  for  det  mees.te  feyl,  men  en 
anden  opsteg  derimod  hos  Kongen,  som  det  syntes  umueligt 


/ 


)  Henrick  V.  Brockeohuus  f.  1720,  Kammerjunker  og  Staldmester  hos 
Frederik  d.  6te  som  Krooprinds.     R.  af  D.  1760;   R.  af  E.  1783. 

Hin.  TiiMkr.  3  n,  IV,  \^ 


242  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

for  en  Menneske  Ven  at  falde  paa,  og  som  man  aUene 
burde  vente  sig  af  een  grum  Tyran.  Det  var  nemlig  hans 
stOrste  Vellyst  at  pidske  disse  Elendige  indtii  Blodet;  lo 
meere  de  vaandede  og  krympede  sig  derved,  io  meere 
kildrede  det  ham,  og  forndyede  ham  saa  at  sige  ind  i 
Sielen  og  sielden  eller  aldrig  holdt  han  op  fdrend  han 
saae  Blodet  strime  efter;  og  det  eneste,  der  kunde  ligne 
en  Undskyldning  for  en  saa  uværdig  Handling  maatte  være 
det,  at  naar  Viineu  havde  berdvet  ham  Forstandens  og 
Sandsernes  Brug  han  da  smagte  en  slags  Sdedhed  i  at 
hævne  alle  de  Pidsk,  han  havde  faaet  af  sin  Moder  og 
Hovmesterinde  paa  disse  Skamflik  for  KiOnnet. 

At  disse  Foretagender  bleve  snart  bekiendte  over  heeie 
Byen  var  ganske  naturligt,  Nympherne  holdt  det  for  en  al 
for  stor  Ære  at  have  været  til  disse  Gilder;  det  gav  dem 
al  for  stor[e]  en  Triumph  over  deres  MedsOstre,  som  troede 
sig  bedre  end  de,  at  de  havde  spiist  til  Aften  med  Kongen, 
at  de  skulde  have  fortiet  det,  men  at  Fortællingen  end 
ikke  af  den  allerringeste  blev  anhOrt  med  den  Glæde,  som 
den  blev  fortalt  (med),  var  iligemaade  en  FOlge.  Det  ind- 
tryk, det  giorde  hos  enhver  er  utroeligt,  alle  syntes  som 
at  vaagnes  af  en  behagelig  Dr6m,  som  med  Forskræk- 
kelse, og  den  Melanc(h)oliej  som  enhver  nogle  Maaneder 
efter  syntes  at  læse  i  sin  Afguds  Dronningens  forhen  saa 
muntre  og  blide  Ansigt  forøgede  deres  Rædsel  ved  at  give 
dem  en  Bekræftelse  paa  det,  de  saa  nOdig  vilde  troe. 

Omtrent  et  halv  Aars  Tid  havde  Kongen  været  be** 
kiendt  med  disse  smukke  Forlystelser  uden  at  de  havde 
havt  andre  FOlger  end  de  anfdrte,  da  Kongen  fandt  een  af 
disse  skiendige  Creaturer,  sin  Opmærksomhed  værdig.  Den 
store  og  hastige  Forandring,  der  skeedle  i  hendes  Om- 
stændigheder  opdagede   i   en  Hast  Kilden;    thi  hun  som 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  243 

havde  for  tree  Maaneder  siden  ikke  havt  det  hun  kunde 
skiule  Big  i,  havde  nu  et  stort  og  beqvemt  Huus  i  Bold- 
haus  Gaden,  paa  det  prægtigste  meubleret  og  Vinduerne 
bedøkkede  med  de  rareste  og  kostbareste  Blomster.    Nu 
lagde   enhver  sin  Misfornåyelse  tydeligen  for  Dagen,  man 
talede  endnu  friere  og  meere  overlydt  end  nuomstunder, 
og  jeg  h5rte    engang  i  et  ofTendtlig  Sælskab  fortælle,   at 
Matroser  og  Soldater  havde  givet  en  AnsOgning  ind   om 
ForOgelse  i  Gagen  til  at  kunne  betale  fornemme  H(ore)r 
eller  og  et  Forbud,   at  de,    som  kunde  betale  dem,   ikke 
maatte  berOve  dem  Deres.    Havde  hun  ikke  været  sendt  af 
Landet  en  Sex  til  Syv  Maaneder  fOr  Dronningens  D5d,  saa 
Iroer  jeg  sikkert  at  Almuen  havde  grebet  til  Yderligheder. 
MoUke  havde  h6rt  Byens  Misfornoyelse ,    Dronningen 
havde  tvert  imod  den  Egensindighed,   som   ved  adskillige 
Leyligheder  yttrede   sig  hos  hende,  nedladt  sig  til  at  be- 
Uflige  sig  for  ham,  og  han  foresadte  sig  at  vove  alt.    En 
Morgen  imod  sædvane  blev  han  saa  længe  inde  hos  Kongen 
at  CoHseiUei  maatte  bie  over  tree  Qvarteer  efter  Kongen. 
Hvad  han  har  sagt  ham,  veed  ingen,   men  at  han  maac 
bave  talt  af  Hiertet  og  intet  let  Arbeyde  (have)  fundet  saaes 
deraf,  at  hans  Oyne  vare  opsvulmede  af  Graad.     Han  kom 
ikke  saa   snart   i    sine  Værelser   forend   han   befalede  at 
heote  Politiemesteren  til  ham  i  mueligste  Hast.    Confr.  B, 
Bom  var  det  paa  den  Tiid,  og  han  har  siden  efter  fortalt 
Biig,  at  han  flyede   ham  tie  tusende  Rigsdaler,   som  han 
»kulde  overlevere  Magistraten  i  Hamborg  som  Formyndere 
f<>rMad:  Dyaael^  og  en  af  Kongens  Haand  underskreven 
Ordre  til  ham,  om  at  forfOye  sig  til  Mad.  Dyasel  forkynde 
heode  i  Kongens  Navn  inden  Forl5b  af  to  Tiime(r)  at  være 
reyse  færdig  for  at  blive  ledsaget  af  to  af  hans  Betientere 
til  Hamborg  med  det  Forbud  ikke  meere  at  sætte  sin  Fod 

Ib' 


244  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

i  Landet  under  Straf  af  evigt  Fængsel.  Dog  skulde  det 
ikke  være  hende  tilladt  at  tage  andet  med  sig  end  Lin- 
tdyet  og  Klæderne  til  hendes  Krop.  For  det  Ovrige  hun 
kunde  troe  sig  berettiget  til  betaltes  hende  af  besynderlig 
Naade  den  ovenmeldte  Summa  der  skulde  leveres  Magi- 
straten i  Hamborg  til  Forvaring,  dog  skulde  det  staae  hende 
fridt  for  at  gaae  videre  ned  i  Tydskland. 

Delte  var  den  skriftlige  Ordre  og  den  mundtlige  be- 
stod deri:  at  han  ikke  raaatte  vige  derfra  hverken  medens 
hun  endnu  var  i  Huuset  eller  efter  hun  \qt  borte,  fOrend 
han  havde  taget  alle  forefundne  Kostbarheder  til  sig  og 
giort  en  ndyagtig  Fortegneise  over  alt  det  Ovrige.  I  den 
Tiid  maatte  han  tillige  give  nOye  Agt  paa,  om  nogen  bragte 
Breve  eller  deslige  til  hende,  bemægtige  sig  dem,  og  om 
endog  deres  Indhold  syntes  at  kuldkaste  eller  tiyntetgiore 
den  ham  tilstillede  Ordre,  desuagtet  [at]  holde  sig  den 
fdrste  efterrettelig,  tilstille  ham  de  andre,  da  han  skulde 
være  ham  Borgen  for  alle  de  Lleyligheder  der  kunde  flyde 
af.     Far  vel  for  denne  Gang,    min  velsignede  BUlotOy  og 

tænk  stedse  med  6mhed 

paa  Deres 

uforanderlige  Dorothea, 

d.  5iL  MarUi  (17)84. 
Horn  tog  lige  fra  Slottet  til  Boldhuus  Gaden,  og  medens 
han  sendte  sin  Tiener  efter  Betienterne  og  fOyede  Anstalter 
til  hendes  Reyse,  forkyndte  han  hende  Kongens  Villie.  Hun 
blev  sat  i  den  yderste  Bestyrtelse,  yltrede  sin  Tvivl  om,  at 
den  Befalning  var  udstædet  Kongen  uafvidende,  siden  Bro- 
ckenhuus Aftenen  forhen  havde  bragt  hende  NOglen  til  LOn- 
gangen  og  Trappen,  og  det  med  den  Efterretning  at  hun  den 
Aften  skulde  indfinde  sig  for  fdrste  Gang  i  Kongens  egne  Væ- 
relser, og  bad  ham  derfor  paa  det  indstændigste,  at  hun  maatte 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  245 

lade  Brodcenhuus  hente,  og  med  Lofter  om  en  tilstrækkelig 
BelOnning  for  denne  Tieneste.   Men  hertil  havde  han  ingen 
dren,    han  forsikkrede  hende,    at  der  ikke  kunde  bæres 
mindste  Tvivl  om  Orcfren«  Rigtighed,  at  han  i  det  mindste 
for  sin  Part  var  saa  overtydet  om  den,  at  han  fiilgte  den 
Ul  Punct  og  Prikke,  og  saa  fremt  hun  spildte  den  hende 
forundte  Tiid   paa  unyttige  Forestillinger  og  Banner,    saa 
tog  han   naar  Vognen   kom  og  sadte  hende  i  den    som 
hun  gik  og  stod.    Hun  maatte  altsaa  beqvemme  sig  til  at 
pakke  ind  saa  nådig,  som  hun  end  vilde,  og  nu  begyndte 
der  en  nye  Striid.    Uhre,  Ringe  og  Daaser  vilde  hun  have 
regnet  med  til  Klæder  og  fOlgeligen  pakke  ind,  men  Horn 
betydede  hende,   at  det  var  Smykker  og  tog  dem  til  sig. 
Bndeligen  forlob  de  bestemte  to  Tiimer,  Vognen  var  kom- 
men, et  par  Kufferter  pakket  paa  den  og  Madem:  Dyasd 
MeT  sadt  i  Vognen,  med  to  Betientere  til  Livvagt ;  hun  var 
ingen  30l^  Skridt  fra  Huuset  fOrend  en  af  Brockenhuuses 
Tienere  kom  med  en  stor  Pakke  og  et  Brev  til  hende,  han 
stadsede  lidet  ved  at  forefinde  Politiemesferen  der,  og  i  fuld 
Registration,  men  torde  dog  ikke  forholde  hvad  han  havde. 
1  Pakken  var  flire  Stykker  overmaade  prægtige  Silke  TOyer: 
Brevet  var  fra  hans  Herre  og  indeholdt:    at  da  han  ingen 
Leylighed  lod  gaae  forbie  til  at  sOrge  for  hendes  Fordeel, 
saa  haabede  han  ogsaa,  at  hun  paa  sin  Side,  ikke  heller 
forsftmle  at   befordre   hans.      Omtrent   et   Qvarteer   eller 
noget  der  efter  udvliste  det  sig,  hvor  nOdvendig  MoUhea 
bmgte  Forsigtighed  havde  været;  thi  en  anden  ^{Brochen- 
We«  Tienere  kom  lObende  med  Tungen  af  Halsen,  og 
bragte  Horn  et  Brev  fra  hans  Herre ,  der  i  Kongens  Navn 
befalede  ham   at   forhale  Fuldbyrdelsen   af   den  ham   til* 
stillede  Ordre    indtil   videre.     Da   han   havde    sanket   alle 
Smykkerne  sammen,  og  giort  et  nOyagtigt  Inventarium  over 


246  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Bre^e. 

det  Ovrige,  bragte  han  Moltke  det  altsammen  tillige  med 
begge  de  indidbiie  Breve,  og  hvor  gierne  Mokke  havde 
skaanet  sin  Herres  Ære,  naar  det  h^vde  været  ham  mue- 
ligt  kunde  tydeligen  sees  af  det,  han  sagde  til  Horn  da 
denne  flyede  ham  Brevene  og  berettede  ham  deres  Ind- 
hold. Jeg  var  mig  den  Frækhed  ventende  af  Brockenhuus^ 
han  misbruger  ved  alle  Leyhgheder  sin  Herres  Navn  og 
giOr  det  til  et  Skiul  for  sine  egne  Laster,  fordi  han  for- 
lader sig  paa  Kongens  Godhed,  og  den  Forndyelse  han 
Onder  i,  at  antage  alle  Undskyldninger,  hvormed  de,  han 
engang  har  fattet  Naade  for,  besmykker  deres  Feyl.  Siig 
nu  selv,  min  Beste,  om  ikke  Moltke  ved  denne  Leylighed 
viiste  sig  som  en  retskaffens  og  veltænkende  Mand,  og  om 
han  ikke  virkelig  sadte  alt  det  paa  Spill ,  som  Pligt  og 
Kierlighed  for  hans^  Herre  krævede  af  ham.  Det  eneste 
man  endnu  kunde  krævet  af  ham,  var  at  (han  skulde) 
anvendt  al  sin  Magt  over  Kongen,  til  at  faae  den  nedrige 
og  i  de  groveste  Laster  indhyllede  Siel  forjaget  f^a  Hoffet, 
men  SpOrgsmaal ,-  om  det  stod  i  hans  Kræfter,  om  ikke 
den  afskyelige  ForfOrer  havde  giort  sig  saa  nddvendig  hos  den 
svcige  og  forleedte  Konge,  at  han  ikke  har  vildet  miste  ham. 
Værdien  af  de  forefundne  Smykker  forsikkrede  Horn 
mig,  belOb  sig  over  tredive  tusende  Rigsdaler,  og  for  at 
viise  Dem,  at  jeg  Over  den  samme  Retfærdighed  imod  den 
tilbedede  Frtderich  naar  jeg  taler  om  hans  Feyl,  som  naar 
jeg  taler  om  hans  Dyder,  maae  jeg  sige  Dem,  at  der  var 
et  Bracelet  med  hans  Portrait  iblandt,  omsat  med  Bril- 
lianter.  Venteligen  maae  hun  have  viist  det  til  sine  Venner 
og  Bekiendtere,  siden  ikke  alleene  heele  Byen  vidste  det, 
men   endog  den  liderlige  la  Beaumelle^)  var  uforskammet 


M  Franskmanden  L   A.  de  la  Beaumelle,  f.  1727  f  1773,  opholdt  sig 
i  Kjøbenhavn  Ul  1751. 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  247 

nok  tii  i  sin  Qu'en  dirat'ony  at  giOre  en  Eeflection  i  den 
Anledning  og  sætte  det  fdrste  Bogstav  af  hendes  Navn 
der  ved. 

Nogle  Uger  efter  denne  Tildragelse  gik  UofTet  til 
Fredensborg,  og  endskidnt  Bachua  ikke  kom  i  mindste 
Maade  i  Forglemmelse,  blev  han  dog  ikke  hyldet  paa  saa 
nedrig  en  Maade  og  med  slige  vanærende  Fdlger.  Da 
Someren  var  til  Ende,  var  denne  anfdrte  Tildragelse 
næsten  glemt,  og  om  Indtrykket  den  havde  giort  ikke  var 
ganske  udslettet  var  det  dog  meget  stærk  svækket.  Hoffet 
blev  imod  taget  med  den  sædvanlige  Glæde,  i  sær  da  Dron- 
ningens forestaaende  Nedkomst  gav  Haab  om  en  Prinds 
endnu,  som  alle  5nskede.  Loviæ  var  for  hOyligen  elsket 
til  at  det  mindste,  der  angik  hende  ikke  skulde  opvække 
Agtsomhed ;  man  havde  altsaa  lagt  Mærke  til,  at  hun  havde 
brugt  henimod  to  Aars  Frist  for  at  bringe  en  Prinds  til 
Verden,  men  til  Princesserne  neppe  et  Aar  fyldest,  og  da 
Princesse  Lovise^)  kun  feylede  nogle  Maaneder  i  to  Aar, 
saa  ventede  alle  en  Prinds  med  den  stOrste  Vished,  og  at 
deres  Udregning  var  rigtig  lærte  Tiiden,.  men  til  for- 
dobblet  Kummer  for  det  heele  Land. 

Nu  kom  den  ligesaa  smertelige,  som  i  sine  Fdlger 
uheldige  Tids  Punct  for  Dannemark,  da  det  mistede  sin 
saa  inderlig  elskede  Dronning,  og  io  meere  uventet  dette 
Slag  kom,  io  haardere  ramte  det.  Hun  havde  i  sin  Barsel 
Seng  med  Prinsesse  Wilhdmine  Caroline^)  faaet  et  Navle 
Brok,  men  af  en  særdeles  Grille  havde  hun  dulgt  dette 
Tilfælde  for  alle,  undtagen  hendes  Cammer  Frue^)  der  var 
den  eneste  af  hendes  Betientere  hun  yttrede  nogen  For- 


>)  f.  30  Jan.  1750. 
»)  f.  10  Juli  1747. 
*)  En  Capitainsfrue  Helmich. 


248  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

troelighed  til.  Hun  aabenbarede  hende  den  Uleylighed  hun 
fdlede,  med  den  Befalning  at  sp6rge  een  af  Mediet  derom, 
saaledes,  som  om  en  Bekiendter  paa  Landet  havde  skrevet 
hende  det  til  med  den  Begiering  at  forespørge  sig  hos 
dem  hvad  det  kunde  være,  og  hvad  man  kunde  bruge 
derfor.  Frue  Helmig  giorde  saa,  og  bekom  tii  Svar:  at 
det  formodendtlig  var  eller  i  det  mindste  kunde  blive  et 
Navle  Brok,  men  at  det  havde  intet  at  betyde,  saa  fremt 
hun  strax  forsynede  sig  med  et  Baand  derimod,  og  sagde 
hende  tillige  hvordan  det  skulde  være  indrettet  og  hvor* 
ledes  det  skulde  bæres.  Uun  berettede  hende  det,  og 
Dronningen  befalede  hende  at  lade  et  par  Baand  gi6re,  og 
da  Frue  Helmig  hver  Morgen  naar  Dronningen^  stod  op, 
bandt  det  paa  hende,  saa  gik  alting  lykkelig  og  hun  bragte 
Kongen  (Christian  7£f)^)  og  Prinsesse  Lwise  til  Verden, 
uden  at  hendes  Jorde  Moder  mærkede  til  noget  Kort 
efter  Prindsessens  Fddsei  ddde  Fru  Helmig,  som  Dronningen 
tog  sig  meget  nær,  men  vilde  desuagtet  ikke  betroe  sig  til 
nogen  Anden,  men  hialp  sig  selv  med  Baandet  saa  godt, 
som  hun  kunde.  F5rend  hun  blev  frugtsommelig  og  en 
god  Tiid  efter  lod  det  sig  giOre,  men  da  over  den  halve 
Tiid  var  forbie,  og  hendes  Tilstand  var  den  Gang  meget 
kiendeligere  end  den  forhen  havde  været,  saa  giorde  denne 
tiltagende  Fdrlighed  hende  det  umueligt  at  Naae  saa  langt, 
at  hun  kunde  befæste  Baandet.  Ingen  vilde  hun  betroe 
sig  til,  selv  kunde  hun  ikke  giOre  det,  hvorover  hun  tog 
den  uhældige  Slutning,  at  lægge  Baandet  reent  af,  vel 
syntes  hun  nogen  Tiid  efter  at  Skaden  tog  kiendelig  tfl, 
og  i  stæden  for  at  giOre  den  fornuftige  Slutning,  at  det  greb 
med  dobbelt  Hæftighed  om  sig  ved  at  være  bleven  befriet 
fra  den  Tvang  Baandet  hidentil  havde  holdt  det  i,  saa  gik 


V  29  Jan.  1749. 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  249 

del  hende,  som  det  gaaer  Menneskene  i  Almindeligbed,  de 
saiiggrer  sig  det  de  dnsker,  saa  regnede  hun  det  ogsaa  til 
en  F6lge  af  den  stærke  Udspendning  hendes  Frugtsomme- 
hed  fdrte  med  sig.  Imidlertid  fdrte  det  ingen  stærk  Uleyllghed 
med  sig,  hun  dandsede  ugendtlig  en  gang  som  sædvanlig 
indtil  December  Maaneds  Begyndelse,  da  Jordemoderen  blev 
ooi  Natten  paa  SlotteL  Da  hun  var  meget  tykkere  end 
hun  pleyede,  saa  var  hun  ogsaa  meere  ubeqvem  til  at 
hielpe  sig  selv,  og  ved  den  Anledning  opdagede  Jorde 
Moderen  Madam:  Labes  hendes  Svaghed.  Hun  vilde  for- 
maae  Dronningen  til  at  tage  Baandet  paa  igien,  men  det 
var  hende  for  besværligt,  og  Mad:  Labes  fdyede  hende 
deri,  paaVilkaar,  at  hun  ikke  skulde  klæde  sig  meere  for- 
end hun  var  forl6st.  Men  med  alle  hendes  gode  Egen- 
skaber taalede  hun  ikke  at  man  skrev  hende  Love  for,  det 
hun  maaskee  havde  giort  af  egen  Drift,  giorde  hun  vist 
ikke  naar  man  fordrede  det,  undtagen  det  var  Kongen ;  thi 
hendes  Hengivenhed  i  hans  Villie  var  saa  magelos  og  be- 
kiendt,  at  naar  hun  vilde  gidre  noget  Mediet  havde  for- 
badet, saa  truede  hendes  (Jammer  Folk  hende  med,  at  de 
maatte  sige  Kongen  det.  Den  8É^  December  var  han 
kommen  fra  lægershorg  for  sidste  Gang  i  denne  Vinter, 
siden  han  ingen  Nat  meere  vilde  være  ude  af  Byen,  fOrend 
Dronningen  var  kommen  ned;  den  91!  bavde  han  spiist  i 
Cabinétiei  med  hende  og  den  10£l  som  var  en  Cour  Dag 
vilde  hun  skiOnt  hun  havde  havt  en  meget  uroelig  Nat  og 
slet  ikke  var  vel,  snOre  sig,  for  at  lage  imod  Cour  og  gaae 
tU  Taffels.  Men  dette  vilde  Mad:  Ijabee  ikke  tillade ,  hun 
beniabte  sig  ikke  aliene  paa  Dronningens  givne  Ldfte,  men 
truede  hende  tillige  at  aabenbare  Kongen  hendes  Svaghed 
og  hvad  Grad  den  var  stegen  til,  siden  Samvittigheden  ikke 
tiUod  hende  at  tie,  naar  Dronningen  ganske  vilde  raade 


250  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

sig  selv.  Enten  nu  Dronningen  troede,  at  det  var  blotte 
Trudsler,  eller  hun  ærgrede  sig  over  hendes  Dristighed, 
saa  bestod  hendes  heele  Svar  deri,  at  hun  befalede  Mad: 
Labea  at  gaae  ind  i  sit  Kammer,  og  ringede  efter  sine 
Cammer  Piger  til  at  klæde  hende.  Om  Mad:  Labea  virkelig 
fandt  pronningens  Forfatning  saaledes,  at  Samvittigheden 
paalagde  hende  det  Skridt  hun  giorde,  eller  om  hun  blot 
for  at  trodse  Dronningen  lod  bede  om  at  faae  Kongen 
i  tale,  saa  var  det  dog  det  fdrste  hun  foretog  sig,  og  da 
det  blev  hende  bevilget,  afmalede  hun  ham  Dronningens 
Tilstand  saa  farlig,  og  af  slig  en  Beskaffenhed,  at  han  kom 
i  den  yderste  Angst.  Han  gik. ikke  allene  strax  ind  til 
Dronningen  og  fik  hende  til  at  staae  ft'a  sit  Forsæt,  men 
forestillede  hende  endog  hvor  n5dvendigt  det  var,  at  det 
medicinske  Facultæt  blev  sammen  kaldet  for  at  raadslaae 
om  at  sætte  hendes  saa  vel  som  Fosterets  Liv  uden  for 
al  Fare.  Hun  forsikkrede  ham,  at  der  var  intet  at  be- 
frygte, naar  man  allene  vilde  overlade  hende  til  Forsynet 
og  Naturen,  at  slige  Beraadslagninger  sielden  eller  aldrig 
svarede  til  den  Nytte  man  ventede  sig  af  dem  siden  den 
Fornuftigste  de  fleeste  Tider  blev  overstemmet  ved  Mængden, 
og  hun  haabede  v«d  sit  Forhold  at  have  fortient,  at  han 
kunde  forlade  sig  paa  hendes  Ord.  Han  svarede:  at  naar 
det  gialdt  om  hans  og  ikke  hendes  Liv,  saa  vilde  han  be- 
vidne hende  baade  sin  Tilliid  og  Kierlighed  ved  at  over- 
give det  ganske  i  hendes  Hænder,  men  at  den  blotte  Tanke 
om  at  miste  hende  var  ham  saa  græsselig,  at  det  nodte 
ham  til  at  anvende  al  muelig  Forsigtighed  til  at  forebygge 
dette  for  ham  saa  ubodelige  Forliis. 

FacuUætet  blev  samlet  mod  Aften,  Mad:  Labes  indkaldt  for 
disse  Herrer  til  at  giOre  sin  Beretning,  men  da  de  ingen  tilfor- 
ladelig Slutning  kunde  giore  sig  af  den,  saa  maatte  Dronningen 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  251 

enten  han  vilde  eller  ey,  underkaste  sig,  at  de  selv  under- . 
s5gte  Sagens  Beskaffenhed.     Da  dette  var  skedt,   vare  de 
endnu  lige  saa  uvisse  som  forhen,  indtil  de  omsider  langt 
ud  paa  Natten  bleve  eenige  om,    at  Brokket  havde  dreyet 
Navle  Strengen,  og  naar  saa  var,  kunde  Fosteret  ikke  faae 
sin  behOrige  Næring  men  maatte  omkomme  af  Hunger,  og 
dets  Forraadnelse  tænde  Moderen  an ,   hvorved  begges  Liv 
miatte   gaae   der  paa,   og  at  det  eneste  Middel,    hvorved 
denne  Ulykke  kunde  forekommes  var  en  Operation  hvorved 
Navle-Strængen  kunde  dreyes  i  sin  naturlige  Orden.    Denne 
Dom  blev  underskreven  af  dem  alle,  og  Dronningen  fore- 
lagt men  hun  vilde  paa  ingen  Maade  beqvemme  sig  dertil. 
Hun  sagde,   at  naar  hun  skulde  dOe,   saa  vilde  hun  i  det 
mindste  ikke   selv  vælge  sig  den   visseste   og  piinagtigste 
Maade.    De  toge  deres  Tilflugt  til  Kongen  om  at  formaae 
hende  dertil,  men  han  var  i  lang  Tid  lige  saa  haardt  der- 
imod,  som  hun.     Endelig  fik  de  ham  ved  deres  BOnner 
c^K  Forestillinger  overtalt ,   at  han  bad  hende  derom.     Da 
bsui  havde    udtalt  tog  hun   hans   Haand  trykkede   den   til 
Kina  Læber,  og  sagde:  Det  er  i  Dag  8ii  Aar,  at  jeg  svoer 
Ocm  Lydighed,  jeg  har  i  den  Tid  ingen  anden  Villie  havt 
end  deres,  og  siden  De  forlanger  det  vil  jeg  i  Dag  besegle 
den  med  mit  Liv  og  mit  Blod,  Men  bliv  hos  mig,  deres 
^Kcrværelse   vil  forsOde  mig  den  Marter  jeg  skal  udstaae. 
Han  lovede  hende  det,   med  det  Tillæg,  at  naar  Gud  som 
Inaohaabede,  sparede  hende,  saa  vilde  han  for  fremliiden 
ingen  anden  Villie    have    end    hendes.      Da    nu  Cammer 
Pigerne  havde  hiulpet   Wolert   at  berede  Leyet  til  Opera- 
tmm,  og  Dronningen  var  lagt  paa  det,   kom  Kongen  og 
det  heele  Facultei  ind  igien.    Kongen  stod  med  den  storste 
Vemodighed  ved  hendes  hdyre  Side,    og  onskede,  at  han 


252  Charl.  Dorothea  Biehls  higtoriske  Breve. 

kunde  lide  for  hende,  og  hun  trOstede  ham  med  at  Til- 
beredelserne og  Forestillingen  derom,  maaskee  var  værre 
end  Tingen  i  sig  selv.  Imldlertiid  havde  Wolert  fdrt  sig  af 
Kiolen  og  ladet  Skiorte  Ærmene  binde  op  for  ikke  at 
have  noget  til  Hinder  om  Haanden,  men  da  Kongen  saae 
ham  nærme  sig  med  de  opsm6gede  nOgne  Arme  og  lægge 
de  fornOdne  Instrumenter  hos  sig,  forlod  hans  Standhaftig- 
hed ham,  han  kastede  sig  over  hende,  ligesom  for  at 
bedække  hende ,  igienkaldte  det  Samtykke  han  havde 
givet  dertil,  og  sagde,  at  han  vilde  opfylde  sin  elskede 
Gemals  BOn  og  forlade  sig  paa  Forsynet.  Men  det 
vilde  Dronningen  ikke,  hun  forsikkrede  ham,  at  Snittet 
ikke  kunde  blive  hende  dddeligere,  end  den  Sinds  bevægelse 
Forberedelserne  og  det  Moeds  Samling,  som  hun  behdvede, 
havde  kostet  hende;  og  om  hendes  Tiime  var  kommen, 
saa  vilde  hun  i  det  mindste  skilles  fra  ham  med  den 
Overbeviisning ,  at  hun  havde  giort  alt  sit  for  at  forhale 
denne  gruelige  Skilsmisse,  hun  bad  ham  derpaa  meget 
indstændigen  at  forlade  hende,  som  han  ogsaa  paa  hendes 
igientagne  Begiering  giorde. 

Operationen  gik  for  sig  og  en  halv  Tiime  efter  var 
det  ingen  Hemmelighed  meere  paa  Slottet,  at  Dronningen 
ikke  var  til  at  rædde,  der  mumledes  meget  om,  at  Dron- 
ningen havde  haft  fuldkommen  Ret  til  at  sige,  at  slige 
Raadsforsamlinger  vare  til  ingen  Nytte;  thi  ingen  af  deres 
Slutninger  vare  trufne  ind,  Operationen  havde  Ikke  aliene 
været  unddvendig  men  endog  skadelig,  siden  Sygdommen 
den  voldte,  var  stridig  imod  den,  der  var,  og  de  Læge 
Midlec  der  skulde  helbrede  det  eene  Onde  forværrede  det 
det  andet.  *Men  hvad  enten  det  nu  var  saa  heller  ey, 
drister  jeg  mig  ikke  til  at  sige  med  Vished;  thi  ingen  af 
alle  Medici  vilde  ud  med  Sproget,  som  bestyrkede  enhver 


Ul.    Om  Frederik  den  Femte.  253 

i   den  Tanke,  at  Sagens  Beskaffenhed   maatte    dOlges   for 

Kongen,  paa  det  hans  Smerte  ikke  skulde  fordges  ved  den 

indvortes  Bebrejdelse ,   at   hans  Overtalelser   havde   voldt 

hende  DOden.    I  Ddden  saavel  som   i  Smerterne  var  hun 

dcD  samme,  som  hun  stedse  havde  viist  sig.   tiun  trOstede 

alle  der  nærmede   sig  hende,    og  vedligeholdt  sit  Sinds 

Mundterhed  indtil  det  sidste  Oyeblik.     Liv  Medicua  Pipar 

w  dea  eneste  af  det  heele  Concilium,  der  ikke  var  til-  ^ 

stede  ved  Operationen;  da  hun  havde  seet  hans  Navn  paa 

fwib/aiet^   der   var  forelagt  hende,   saa  spurgte   hun  otø 

bUD,  da  det  var  forbie;  og  fik  til  Svar,  at  han  var  bleven 

upasselig,  og  havde  maaltet  taget  hiem.   Dageu  derpaa  kom 

bso,  og  blev  imodtaget  med  de  Ord:  Hvor  var  De  i  Gaar, 

jj^  savnede  Dem?   Han  undskyldte  sig  med,  at  han  havde 

&aet  meget  Ondt.     Det  vilde  gaae  mig  nær  om  det  var 

saa,  sagde  hun,  men  vær  oprigtig  og  lilslaae,  at  de  vel 

iiavde  Hierte  til  at  underskrive  Dommen,  men  ikke  Moed 

nok  til  at  bivaane  Executionen. 

Den  Skræk,  der  overfaldt  alle  Mennesker,  da  der  Dagen 

efter  i  alle  Kirker  baade  for  og  efter  Prækenen  blev  bedet 

for  hendes  Mayestets  Liv,  der  var  i  den  yderste  Fare,  kan 

>ngen  forestille  sig,  meget  faa  havde  engang  hdrt  at  hun 

^ar  upasselig,   og  fik  nu  med  et  at  hOre,  at  der  næsten 

uigen  Haab    var  til  hendes  Frelse.     Det  var  den  eneste 

Begivenhed,  hvori  jeg  har  seet,  at  alle  Stænder  i  en  Slat 

har  viist  sig,  som  Sddskende,  BedrOvelsen  var  almindelig, 

hvem  der  mddte  hinanden  talede  hinanden  til  med  Taarene 

i  Oynene,  i  81^  Aar  var  der  neppe  bleven  sendt  saa  mange 

og  ivrige  Bdnner  til  Himmelen,  som  i  de  81i  Dage.    i  de 

ugendtlige  Bede  Tiimer,  hvor  man  ellers  neppe  finder  en 

balv  snees  Mennesker,  vare  Kirkerne  lige  saa  fulde,  som 

ellers  til  Præken.     Slodspladseu  var  ikke  fOrend  langt  ud 


254  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

paa  Natten  frie  for  nogle  hundrede  Mennesker,  der  i  den 
bedrdveligste  Stilling,  hæftede  dynene  paa  hendes  Sove 
Gemak,  og  imellem  stunder  ved  deres  opl6ftede  Uænder 
gave  Tegn  paa,  at  de  bade  til  Gud  for  hende.  Imod  den 
Tiid,  at  Fregadderen^)  skulde  slaaes  fra  Hoved  Vagten  var 
Torvet  næsten  opfyldt  med  Mennesker  for  ved  Trommen 
at  blive  underrettet,  om  der  endnu  var  Haab,  og  naar  de 
havde  hdrt  de  f6rste  Slag  af  den,  skyndte  de  sig  saa  hur- 
tige bort,  som  om  enhver  havde  nogen  han  skulde  trOste 
med  denne  glædelige  Tidende.  Men  da  Tambourene  den 
19ll  slog  Trommen  paa  Ryggen,  blev  Kummeren  saa  over- 
lydt, og  lammeren  udtrykkede  sig  ved  saa  forskiellige  Toner, 
at  jngen  kunde  hOre  det  uden  den  stOrste  Beængstelse. 
I  det  mindste  veed  jeg,  at  det  er  mig  efter  tree  og  Tre.- 
dive  Aars  Forlob  umuelig  at  erindre  mig  det  uden  en 
stærk  Bevægelse  i  Sielen.  De,  som  havde  taget  Sted  paa. 
Slods  Pladsen,  bekom  Efterretningen  ved  Klokkerne,  og 
Skriget  hvormed  de  Duvede  Lyden  af  dem,  bragte  KongCD 
i  en  lang  og  farlig  Besvimelse,  da  han  kom  lidet  til  sig 
selv  igien,  befalede  han  at  Slots  Klokkerne  skulde  holde 
op  at  ringe,  siden  hvert  et  Slag  af  dem  knusede  hans 
Hierte.  Det  skeedte  ogsaa,  men  da  ConaeiUei  noget  efter 
kom  ind  til  ham,  spurgte  den  gamle  Bemadorff:  hvorfor 
Slots  Klokkerne  ikke  gik,  og  da  Kongen  havde  sagt  ham 
det,  forestillede  han(d]  ham,  at  saa  vigtig  og  gyldig  som 
denne  Aarsag  end  var  for  enhver,  som  vidste  den,  saa  vir 
det  dog  en  Lmuelighed  at  den  kunde  blive  Byen  og  heele 
Almuen  bekiendt  at  dens  heftige  udviiste  Smerte  let  kande 
avle  Bitterhed  i  dens  Hierte,  og  bringe  den' til  at  troe,  at 


')  Fordreiet  af  Tydsk  VergaddeniDg  eller  Vergadertuig ,  cODVocatio 
militum,  Signal  givet  med  Trommen  Ul  at  samle  sig  til  Aflftsniog 
og  at  holde  sig  marschfærdige. 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  255 

Byen  men  ikke  Hoffet  sOrgede  over  en  magelOs  Dronnings 
Tab.  Kongen  takkede  ham  for  denne  Erindring,  og  gav 
Befalning  at  Klokkerne  skulde  begynde  igien. 

Det  fOrste  Gud  havde  kaldt  Dronningen,  giorde  man 
sig  den  yderste  Fliid  for  at  frelse  Fosteret;  man  havde  alt 
I  nogle  Dage  troet,  at  det  var  dOdt,  men  Dronningen 
b&vde  den  sidste  Aften  saa  alvorligen  bekræftet  at  det  var 
i  Live,  at  man  strax  sOgte  at  faae  det  levende  til  Verden. 
Det  lykkedes  ogsaa,  men  lidet  meere  end  et  Qvarleer  efter 
M^  det  sin  Moder  i  Evigheden.  Ingen  Bdnner,  jngen 
Forestillinger  vare  mægtige  nok  til  at  bevæge  Kongen  at 
forlade  Slottet  uden  at  have  sagt  sin  Loviae  det  sidste 
Farvel.  Hun  var  allerede  saa  ukiendelig,  at  han  studsede, 
da  Dækket,  efter  hans  Befalning  blev  taget  af  Ansigtet, 
men  desuagtet  kastede  han  sig  over  hende,  bad  hende  paa 
det  bevægeligste  om  Forladelse  for  alt  hvad  han  havde 
giort  hende  imod,  og  kyssede  hendes  kolde  Ansigt  og 
Hænder  saa  læuge,  indtil  de  maatte  bære  ham  bort  uden 
Fålelse  og  Sands. 

Hans  ved  hendes  Dod  udviiste  heftige  Smerte,  de 
Taare  Strdmme,  der  endnu  oversvdmmede  hans  Ansigt  da 
ban  fulgte  hende  til  Graven,  syntes  at  have  fornyet  Uoder- 
aaatternes  ganske  Kieriighed  til  ham  igien,  og  det  havde 
^raeret  en  Lykke  baade  for  ham  og  Landet  om  hendes  Ddd, 
aom  han  selv  ansaae  for  en  fortient  Straf  over  sig,  havde 
formaaet  ham  til  at  skye  alt  det,  hvorved  han  troede  at 
bave  opirret  den  Hdyeste,  og  maaskee  var  det  skeedt  dersom 
^cUke  havde  betient  sig  af  disse  Oyeblikke  til  at  faae  hans 
Forf&rere  fra  ham,  og  maaskee  har  han  giort  det,  uden 
^  kunde  trænge  igiennem,  og  vanskeligt  var  det  ogsaa, 
siden  deres  Tal  var  saa  stort,  at  han  næsten  maatte  havt 
J^Uer  Fremmede  om  sig. 


256  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Til  et  Beviis  paa  det  smukke  KUins  Medlidenhed  og 
Deeltagelsé  i  deres  Konges  Græmmelse  maae  man  tilstaae 
dem,  at  de  giorde  sig  al  Umage  for  at  trdste  ham,  og  de 
syntes  saa  overbeviist  om  den  Satz,  at  et  S6m  driver  det 
andet  best  ud,  at  endog  Modrene  paa  visse  Vilkaar  til- 
b6de  ham  deres  D5ttre  til  Trdst  og  Husvalelse.  OeneralméU 
Numsen  ^)  udmærkede  sig  i  Besynderlighed  ved  denne  Om- 
hue; hun  forsdmte  ved  ingen  Leylighed  at  vise  sin  Daatter^) 
der  siden  efter  fik  .Greve  Knuthy  i  det  fordeelagtigste  Lys; 
det  havde  ogsaa  den  Virkning,  at  Kongen  indlod  sig  i 
Tractater  med  Generalinden  des  angaaende,  men  han  fandt 
hendes  Fordringer  saa  umaadelige,  at  han  strax  afhr5d  dem, 
og,  som  man  sagde,  til  stOrste  Græmmelse  for  FrOkenen. 

Hendes  yngre  Sdster'),  som  nu  hdit  Btelcke,  fandt  det 
derfor  ikke  raadeligt,  omtrent  Fiire  Aar  derefter  at  blande 
sin  Moder  i  den  Handel,  som  hun  stod  i,  men  betingede 
sig  enten  sine  Vilkaar  selv,  eller  overgav  sig  paa  Naade 
og  Unaade ,  men  efter  nogle  Ugers  Forlob  var  alting  ude. 
Denne  Handel  blev  forraadt  ved  en  dristig  Tyv,  som  var 
Dreng  enten  i  Sdlv  Kammeret  eller  hos  Kammer  Laquaien, 
som  jeg  ikke  ret  erindrer.  Han  havde  den  Formastelse, 
at  snige  sig  om  Aftenen  i  Kongens  Sove  Gemak,  ligge 
heele  Natten  under  Kongens  Seng,  og  om  Formiddagen, 
naar  alle  vare  ude,  da  at  randsage  alle  Ting  for  at  giore 
Bytte.  Han  blev  greben,  og  endskiåndt  Retten  ikke  vilde 
vide  andet,  end  hvad  han  havde  stiaalen,  flikkede  han  dog 
ind  i  sin  Fortælling,    at  han   aldrig  havde  udstaaet  stOrre 


')  Gift  med  GenerallieuteDaDt  Numsen,   Commandant  i  KJøbenhavn 

1750,  t  1757. 
»)  Maria  Numsen,  født  1737,  f  1765. 
*)  Benedicte  Øilegaard  Margrethe,  født  1742  f  1809,  gift  1777  med 

Jolian  Rudoipti  Bjeliie,  Gelieimeraad  og  Amtmand,  f  1813. 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  2&1 

Angst,  end  en  Nat,  da  Frdken  Numsen  havde  lagt  hos 
Kongen  og  stddt  af  Vanvare  sin  eene  Skoe  saa  langt  ind, 
at  hun  n5dvendig  maatte  blevet  ham  vaer,  dersom  han 
ikke  havde  vovet  at  Hytte  den  ganske  sagte  ud.  Dette  blev 
vel  ikke  fOrt  til  Protocols,  men  dog  glemte  ingen  det. 
Nogle  Uger  efter  at  han  var  bleven  rettet  fandt  Prinds 
Friderichs  Oberhovmesterinde  *)  for  got  at  spadsere  i  Char- 
lotienborg  Hauge  med  ham,  og  FrOkenen  var  med.  Denne 
Spadsere  Gang  behagede  ham  nok  saa  meget,  at  hun  5n- 
«kede  sig  en  Koppe  The.  Min  Fader  tilbOd  hende,  at  lade 
den  bringe  ned.  Tilbudet  blev  imodtaget  med  Taksigelse, 
og  Jomfrue  Dorothea,  maatte  saa  nOdig,  som  hun  end 
vilde,  forfOye  sig  ned  og  skienke  den.  Jeg  har  sagt  Dem, 
at  <]et  var  min  Maade  i  deslige  Sælskaber  at  lade  Tungen 
hvile,  og  bruge  Oynene  destomeer,  og  ved  denne  Leylig- 
hed  havde  det  været  en  NOdvendighed,  da  vi  saae  hinanden 
kun  for  nogle  Oyeblik,  og  formodendtlig  for  f5rste  og  sidste 
Gang.  Det  maae  ikke  være  vanskeligt  for  Dem,  som  saa 
ofte  maae  have  været  Vidne  til  med  hvilken  Begierlighed  visse 
Folk  griber  efter  alle  muelige  Materier  til  Samtale,  at  slutte 
Dem  til,  at  den  hængte  Tyv  maatte  holde  for  med;  thi 
hans  Dristighed  var  ikke  allene  meget  besynderlig  men 
han  var  endog  den  fOrste  Tyv  der  i  Mands  Minde  havde 
roaattet  b6de  sin  Forseelse  med  Livet.  Da  nuHovmester- 
inden  ligesom  for  at  retfærdiggiOre  Kongens  Haardhed  i 
denne  Post,  meget  vidtldflig  demonstrerede,  hvor  nådvendigt 
det  var  at  statuere  Exempel,  siden  man  kunde  befrygte,  at 
saadan  et  formasteligt  Menneskes  Fortvivlelse  kunde  bragt 
ham  meget  vidt,  dersom  Kongen  havde  opdaget  ham  under 
Sengen,    naar  han  havde  været  allene ^  faldt  mine  dyne 


M  Geheimeraadinde  v.  Schmettau. 
Hist.  Tldsfkr.  3  R.  IV.  17 


318 


Charl  Dorothea  Bkbls  hlaiorføke  Brtve. 


machinahment  heo  paa  Froken  Numsen  ^  der  sad  lige  før 
mig,  men  om  de  enten  sagde  meere  end  jeg  selv  vidste, 
eller  om  det  blot  var  den  indvorEes  Overbeviisning,  d(*f 
giorde  hendes  Ansigt  og  Bryst  meere  end  blod  rOdt,  det 
veed  jeg  ikke,  men  hendes  Forvirring  var  overmaade  stor. 
Jeg  tog  9Lrax  Oynene  tii  mig  igten,  og  sagde  lil  mig  selvi 
uskatteedige  Samvittigheds  Fred  og  B.oe,  hvad  har  Verden 
at  give,  der  i  mindste  Maade  kunde  veye  op  imod  dit 
store  Tab. 

Efter  Dronningens  D5d  gik  de  sædvanlige  Aften  Sæl- 
skaber meget  tavse  til,  men  de  maae  dog  have  givet  An- 
ledning tii  Frygt,  siden  Mokke  plagede  Kongen  saa  meget 
over  den  Fare  slige  Fruentimmer  underkastede  hans  Liv 
og  Helbred,  og  naar  der  endelig  skulde  være  slig  en  Per- 
son nærværende,  saa  maatte  han  dog  vælge  sig  een  dertil, 
hvorved  der  vovedes  mindre.  Dette  troede  man  at  være 
Anledningen  til  Forstaaelsen  med  Froken  Briand  de  Cteve 
eneuff  som  lever  endnu  og  har  Pension.  Dii  hun  fik  den 
bortsendte  Mad*  Dys^ds  Huus  og  efterladte  Meubhr^  saa 
Tar  det  heller  ingen  Ige  til  Ende  nogen  nemmelighed  for 
heele  Byen,  men  jeg  har  aldrig  hort  nogen ,  som  med  et 
Skin  af  Rimelighed  liar  kundet  anfore  Leyhgheden  til  Be- 
kiendlskabetj  eller  hvem  Anbringeren  havde  været. 

Det  varede  heller  ikke  noget  halvt  Aar  Forend  hun 
blev  sat  af  sin  Post  og  kom  paa  Pension,  siden  hun 
stillede  sig  saa  bagvendt  og  Tosset  an  ved  disse  til  Vmms 
og  Bachus  anstillede  OITringer.  Foruden  det,  at  man  ikke 
kunde  vente  andet,  af  el, Fruentimmer,  som  ikke  havde 
sagt  al  Velanstændighed  og  Blyefærdighed  god  Nat,  saa 
kunde  enhver  ogsaa  let  indsee  at  der  fkke  var  det  mindste 
hos  hende,  der  stemmede  overeens  med  Kongens  Smag; 
Ihi  hvad  enten  det  nu  var  en  Levning  af  hans  Kierlighed 


h 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  259 

til  Loviae  eller  en  naturlig  Tilb5yelighed  hos  ham,  saa 
havde  alle  mavre  Skionheder  ikke  det  mindste  tillokkende 
for  ham,  og  man  tilskrev  det  den  liden  Virkning,  af  Frue 
Agerakowa  fremviiste  Yndigheder ;  thi  een  Dag  da  hun  hlev 
nævnet  for  een  af  Byens  Skl6nheder,  skal  han  have  sagt: 
ja;  hun  er  ikke  hæslig,  men  var  hun  lidet  fyldigere,  var 
hun  ulige  smukkere.  Frdken  Briand  var  ikke  aliene  over- 
maade  maver  men  tillige  af  et  meget  ærhart  og  suurt 
Væsen,  taabelig  i  en  Grad  der  grændsede  til  Dumhed,  og 
meget  skranten  og  sygelig.  Havde  hun  nu  med  disse 
Egenskaber  forbuqdet  alle  muelige  Fuldkommenheder,  saa 
havde  det  dog  ikke  været  mueligt  at  tækkes  ham,  der  allene 
s6gte  en  dOvende  Glæde,  der  nærmede  sig  til  Vildskab,  og 
hdrte  til  de  groveste  Vellyster. 

Havde  det  behaget  Gud,  enten  at  spare  den  fOrste 
Gronprinds,  eller  ladet  den  Prinds,  Dronningen  ddde  med, 
bleven  i  Live,  saa  havde  han  sikkert  ikke  giftet  sig  anden 
Gang,  men  da  vor  nu  levende  Konge  kun  var  3  Aar,  og 
folgelig  mange  Farer  underkaste[de](^) ,  saa  lod  ConaeiUet 
ham  ingen  Roe,  fDrend  Geheime  Raad  Dehn  blev  bortsendt 
til  at  hente  ItUiane  Marie.  Forskieilen  imellem  hendes  og 
Loviaea  Modtagelse  var  Oyensynlig;  dog  syntes  det  meere 
at  behage  end  mishage  Kongen.  Thi  da  han  om  Morgenen, 
som  hun  blev  fort  ind  om  Eftermiddagen,  ki5rte  Byen 
igiennem  i  en  Jagt  Vogn  og  der  om  Middagen  blev  talt 
derom,  sagde  han:  jeg  har  seet  meget  meere  end  jeg  kunde 
vente  af  de  heste  Undersaatters  Pligt,  den  (det?)  viiser  sig 
tydelig,  deres  Kieriighed  og  Hierter  tog  min  Loviae  med 
sig,  og  ingen  kan  giore  hende  Rettigheden  til  den  stridig. 

Da  han  for  at  nytte  en  deylig  HOst  til  Indtoget  var 
kommen  tiiligere  end  sædvanlig  fra  Landet,  saa  begyndte 
han  ogsaa  strax  sine  lagt  tourer.    Den  anden  eller  tredia 

17" 


260 


Ghurl  DoroUiea  Biehls  hlitoriske  Breve. 


var  i  Dyre  Eaugen,  og  da  Veyret  var  meget  deyligl^  saa 
troede  Dronningen  al  overrumplo  ham  paa  det  behageligste 
ved  at  mOdo  ved  Rendes  vous  en  paa  Erevntagen^  men 
han  gav  hende  temmelig  lydelig  at  forslaae,  at  hendes 
Komme  meere  forundrede  end  fornSyede  liam.  Desuagtet 
giorde  hun  det  samme  nogle  Uger  efter,  men  da  lagten 
var  forbie,  og  alle  tog  Veien  til  Eremitagen^  reed  han 
ganske  aliene  til  lægershorg^  paa  Veyen  derhen  modte  han 
een,  som  han  gav  Bel^alning  at  sende  Mollihe)  til  ham  og 
bede  Dronningen  gaae  til  Taffels,  og  efter  den  Tid  kom 
hun  ikke  meere  paa  lagten  efter  at  de  vare  komne  fra 
Landet* 

Endskiont  man  tydelig  kunde  mærke,  at  han  ikke 
elskede  hende,  saa  viiste  han  hende  dog  megen  Agt,  indtil 
han  troede,  al  blive  en  Familiarttei  var  Imellem  hende 
og  en  vis  CamUery  som  ingen  har  kundet  eller  vildet 
Navngive,  somme  troede,  del  var  den  ældste  Greve  Laurvig\ 
og  atter  andre  paastode  al  det  (var)  een  af  hendes  Kammer- 
junkere^ og  hendes  foregivne  Frugtsommefighed  forøgede 
ikke^allene  hans  Mistanke,  men  endog  hans  Forbittreise ; 
thi  da  man  i  tree  Maaneder  havde  lagt  Nat  og  Dag  paa 
Voldene  for  at  af  fyre  CanQUcme^  og  der  i  næsten  tJ  Maa- 
neder  var  bedet  i  ulle  kirker  om  en  lykkelig  Forlosning 
for  hende,  og  mao  maatle  lage  Ladningen  af  Canonerne 
og  holde  op  at  bede  uden  al  kunde  takke,  vil  man  ikke 
allene  vide,  at  han  sagde  hende,  at  efter  hun  havde  faaet 
ham  til  at  spille  denne  latterJige  IVolle,  saavel  for  sine 
egne  Lande,  som  for  heele  Europa^  saa  maatle  det  hverken 
.orundre  eller  fortryde  hende,  at  han  for  Fremliiden  ved 
det  allerufeylbarcste  Middel  sadte  sig  i  Sikkerhed  for  dette 


*J  Om  denne  se  Nolen  S.  279. 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  261 

bam  saa  anst6delige  Optog;  men  man  paastaaer  endog,  at 
ban  blev  sin  Beslutning  troe. 

At  dette  mere   forogede  end  formindskede  hans  be- 
gyndte Uordendtlighedef,   var  en  n6dvendig  F5lge,   og  det 
Tar  ingen  Hemmelighed*  meere,  at  Kongen  ingen  Aften  kom 
ta  Sengs  med  sine  fulde   Sandser.     En  af  disse  Aftens- 
eller  rettere  sagt  Natte  Sviirer  berOvede  von  Krogen  ikke 
alleae  sit  Oye,    men    tildeels    sin  Lykke    med.      Der  var 
drukken  saa  meget,  at  ingen  havde  meere  sine  fem  Sind, 
og  i  denne,  Mennesket  saa  uværdige.  Tilstand,  glemte  von 
Krogen  y   at  det  var  hans  Konge  og  Enevolds  Herre  han 
havde  for  sig,  og  sagde  ham  noget  meget  fornærmeligt; 
Kongens  Forstand   var   ham   alt  for  meget  betaget  til  at 
oveneye   den  andens  Tilstand   og  undskylde  hans  brugte 
Friehed  med  den,  han  glemte  alt  uden  hvad  han  var,   og 
kastede  Glasset   han  havde  i  Haanden  efter  von  Krogen, 
og  da  Kongen  ikke  var   i  Stand  til  at  sigte,  saa  kan  man 
alleae  sige,    at  det  traf  saa  uhældig,    at  Glasset  gik  i  tu 
imod  hans  Ansigt  og  tree   til  fiire  Stumper  ind  i  Oyet. 
Skriget,  Smerten  tvang  ham  til  at  udstode,  og  Forskrækkelsen 
over  Blodet  der  strdmmede  ud  af  Oyet  ned  over  Kinderne, 
fordrev  Viinens  Dunster  og  Vrede(n)  hos  Kongen,  han  foer 
op  fra  sin  Stoel,    omfavnede  ham  og  bad  ham  med  de 
kierligste  Ord  og  nedrindende  Taare  om  Forladelse.    Foden 
af  Glasset   var  gaaet  forbie ,    ved  det  Slagel  kom  paa  den 
ecne  Side  og  havde  giort  samme   Odelæggelse  i  et  stort 
Speyl,   som   det    overste    i  v.  Krogens  Ansigt,    der   blev 
«trax  sendt  Bud   efter  Wolert  og  imidlertiid  blev  den  Af- 
tale giort ,  9t  man  skulde  foregive ,  at  have  leeget  Bold,  og 
^an  i  Leegen  lobet  med  Ansigtet  imod  Speylet  og  saaledes 
l>eskadiget  sig.   Kongen  gik  bort,  Wolert  kom  og  forbandt 
^,  og  endskiOndt  han  meget  godt  saae,  at  d^l  Vuf^^u 


f62  Gharl,  Dorothea  Biehls  hiitorlBke  Breve. 

Speylglas  var  han  trak  ud  :af  Oyetj  saa  lod  han  sig  dog 

ikke  mærke  dermed,  meo  Bfrockenkuusjs  Tienere ^  som 
vartede  op  ved  disse  Gilder  vare  langt  fra  ikke  saa  lavse^ 
Historien  blev  enhver  bekiendt^  og  jeg  iiar  selv  hOrt  mangeø 
som  olTendtlig  beklagede  den  Ulykke  der  var  modt  v.  Kroffm, 
der  ved  at  vilde  undgaae  at  rammes  af  en  Bolt  havde  I5bet 
Big  Glasset  af  et  Speyl  i  Oyet*  Men  i  det  samme  han 
holdt  op  at  tale  hvidskede  han  10  sin  Naboe :  Kongen  har 
slaget  del  ud  paa  ham  i  Fuldskah,  Alle  Kunstens  ^lidler 
bleve  ndtdmmede,  alle  de  store  Beldnnmger  Kongen  lovede 
den ,  der  kunde  rædde  dyet  hialp  ikke,  han  maatte  miste 
det  og  fra  den  Tid  kunde  Kongen  ikke  taale  al  see  ham^ 
han  vendte  Oyet  bort  i  en  kiendclig  Sinds  Bevægelse,  saa 
snart  det  faidt  paa  hamj  og  i  Fdlge  deraf  blev  han  ikke 
faeUer  længe  meere  ved  HofTet. 

Om  B(rockenhu^sJ  fandt  siø  Hcgoing  ved  at  være 
RulTer  eller  om  Kongen  forlod  sig  meest  paa  hans  Smag  i 
den  Post,  og  anmodede  ham  derom,  er  vanskeligt  ni  sige, 
men  den  forste  havde  næsten  udtomt  al  sin  Kmist  i  dette 
Fag,  forevu&t  baade  sine  egne  og  lians  Tieneres  Bekiendtere, 
uden  at  nogen  fik  Biefald ,  da  Hændelsen  fdrte  ham  een 
til,  der  opfyldte  hans  Ilaab,  En  Dag  kom  der  et  næsten 
halv  nOgent  eiler  dog  med  de  usselste  Pialter  bedækket 
Fruentimmer  til  ham  og  bad  ham  Ibr  gammel  Bekiendl- 
skabs  Skyld  om  en  liden  Understottelse  i  hendes  nær- 
værende  Elendighed,  Den  Mnndterhed  hvormed  hun  frem- 
bragte sin  Bfin ,  og  et  slags  Huld ,  som  midi  i  hendes 
Mangel  ikke  havde  forladt  hende  bragte;  ham  paa  de  Tanker, 
at  gi6re  et  Fors5g  med  hende.  Han  gav  hende  altsaa 
noget  at  leve  af  og  tillige  en  Summa  at  leye  sig  reentige 
og  anstændige  Klæder  forj  og  {Ordre}  al  være  færdig  at  mode  i 
dem,  naar  han  lod  hende  kalde ^  som  hun  lovede  og  holdt, 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  263 

da  Tiden  kom.  I  den  brugte  hun  sig  saa  vel  at  hun  op- 
fyldte Brockenhuus" 8  Forventning,  rev  sig  af  sin  nedsiunkne 
Ulstand,  og  bragte  sig  til  en  HOyde,  som  hverken  hun 
efler  nogen  havde  troet.  Naar  jeg  flsiaer  sagt  Dem,  at  det 
var  den  Navnkundige  Frdken  Bonde ^  saa  har  De  vist  hOrt 
lak  om  hende,  ovA  ikke  kiendt  hende,  og  for  at  give  Dem 
et  rigtigt  Begreb  om  hendes  Fortienester,  vil  jeg  kortelig 
meddeele  Dem  hendes  Levnets  Ldb. 

Hun  nedstammede  virkelig  fira  de  gamle  ægte  Bonder^ 

hendes  Fader   havde  været  Landeværn  Capitain  i  Norge, 

ag  da  han  ddde  uden  at  efterlade  hende  noget,    tog  den 

l^inle  General  Arnold,  der  var  beslægtet  med  ham,  Daatteren 

I   sit  Haus.    Hun  havde  kun  været  der  en  korl  Tiid,   saa 

lod  hun  sig  besvangre  af  en  Lieut,  Slangebusk  y  som  for- 

bittrede  den  Gamle  saaledes,  at  han  jagede  hende  af  Huuset 

o^  hun  maatte  tage  sin -Tilflugt  til  sin  Lieutenant.    Nogen 

Tiid  efter  blev  han  forflyttet  her  ned  i  Garden;  hun  fulgte 

axft«d  ham,  forrettede  en  Tieneste  Piges  Gierning  med  Navn 

^df  Hnusholderske,  og  jeg  har  ofte  seet  hende  med  en  r5d 

rroiddret  Hue,    og  en  Torvespand,   og  i  den  Tid  var  hun 

■neget  smuk.     Da  Slangebush  enten  ikke  havde,  eller  ikke 

'Vilde  give  hende  meget,  saa  fortiente  hun  sig  hvad  hun 

bchOvede  ved  BesOgelser  hos  gode  Venner  hvor  i  blandt 

JBrockenhuus  var  en  af  de  fornemste.     Da  hun  havde  fdrt 

dette  Levnet  en  halv  snees  Aar  og  derover  fik  Slangebusk 

Cmpagnie  i  Norge,  hvorhen  han  ikke  vilde  tage   hende 

ned.    Nu  hialp  hun  sig  en  syv  til  otte  Aar  igiennen^  ved 

at  gaae  hos  Soldaterne  paa  •Vagten,  men  da  disse  nu  ikke 

heller  meere  skiOttede  om  hende  tog  hun  paa  ovenmeldte 

Maade  sin  Tilflugt  ii\  BrocJcenhutM. 

Far  vel  min  Beste,  og  bliv  ved  at  elske 

Deres  bestandige  Dorothea. 


3$t  CharL  JJorothen  Utdila  historiske  Breve. 

d.  St  Mtirtn  (17)84. 

Frokeii  Briand  havde  ved  åiii  Afgaug  bt^hoidt  Iliiuset^ 
huu  htivd^  faaet,  der  maatte  altsaa  kiabes  et  tU  FrOkeii 
Bonde  og  for  at  være  i  Nærværelsen  blev  der  kiObt  et  af 
jNuDimeme  lige  for  Holmens  Kirke*  Den  første  Gang  jeg 
saae  heude  efter. sm  Ophdyelse  var  ved  et  Skuespill,  men 
man  havde  megen  Moye  med  at  overtale  mig  til  at  troe, 
at  det  var  den  samme  Person ,  jog  saa  til  og  ofte  havde 
seet,  som  SlangebusJces  Huusholderske,  saa  forandret  var 
hun  bleven,  men  ingenlumle  lit  liendes  Fordeel^  hvadenten 
det  nu  kom  deraf,  at  der  ingen  god  Smng  var  i  hendes 
kostbare  Pyndt  eller  om  det  frie  og  utvungne  i  hendes  af- 
slhede  Troye  syntes  Frækhed  og  Ovennoed  i  et  stort 
FiskebeensskiOrt,  del  veed  jeg  ikke,  men  hun  tarekoni 
mig  uiiige  meere  modbydelig  end  tiltrækkende,  Corps  de 
Garde  Præget  stak  ideligen  frem,  dog  ikke  i  de  indfuldue 
lunder,  og  dea  gustne  guule  Farve,  som  Laslerne  efter- 
lader sig  hos  deres  Dyrkere,  men  i  noget  opsvulmet  og 
en  blaa  rod  iludj  der  gav  Formodning  om,  at  h^o  ikke 
undslog  sig  for  at  giore  Deskeed  med  Glasset  i  tJaanden. 
Hun  vedhgelioldt  sin  Yndest  i  en  deel  Aar,  og  enhver 
troede,  al  hun  ikke  meere  kunde  tabe  den,  da  hun  ulor* 
modenlHg  Qk  Belalning  at  Ibrfuye  sig  lU  sit  Fodeland«  l>er 
blev  hun  gift,  og  kom  nogle  (Aar)  efler  her  ned  iglen  og 
giorde  Ansogning  om,  at  skilles  ved  sio  ^land  fra  Seng  og 
Bord^  og  bringe  det  han  endnu  havde  lævnet  af  70,0001? 
fligsdalerj  som  hun  i  den  forbemeldte  Tid  havde  bragt  ior 
aig,  i  Sikkerhed  til  Underholdning  for  »ine  ivrige  Dage- 
De  Fortienester,  hun  knnde  berommes  for  var  Gavmildhed 
imod  FatligSj  og  at  hun  ikke  blev  hovmodig,  men  tillod 
sine  Bekiendtere,  at  dulle  heude  i  hendes  Ophtlyelses 
Stand)  som  de  havde  giort  forhen.    En  af  dem  har  selv 


ill.    Om  Frederik  deo  Femte.  265 

fortalt  mig,  at  hun  kaldte  paa  ham  en  Morgen  da  han  kom 

tra  Paraden],  og  gik  hendes  Vinduer  forbi.     Da  han  kom 

jod  og  sfiae  Guld  og  Sdlv  i  hver  en  Krog,  sagde  han:  Det 

baYde  du  dog  vel  aldrig  dr5mt  om ,  at  blive  £yere  af  slige 

Sager?    Det  har  du  Ret  i,  svarede  hun,  men  jeg  betaler 

dem   dyrere  end  nogen  troer  eller  tænker.     See  engang, 

Jivor  ved  hun  viiste  ham  tykke  rdde  og  blaa  Striimer  paa 

Kroppen,  saaledes  forpidsker  han  mig,  naar  han  har  drukken 

for   meget.     Det  fdrste  hun  var  kommen  i  Velstand,    tog 

hun  den  Daattter  til  sig,  som  hun  havde  med  Slangebtiskj 

og   hun  fik  derved  [;]  saadan  en  Smag  paa  at  kaste  Penge 

bort,   at  hun  var  en  langt  stærkere  Aarsag  til  den  rige 

HdsieSf   en  Fætter  af  Oreven^)^    hans  Ødelæggelse,    end 

bans  udmærkede  Tilboyelighed  for  Heste. 

Efter  den  Tiid   h6rte  man  ikke  tale  om  nogen  Anden 

fdreod  Forstaaelsen  med  Madame  Winge  blev  bekiendt,  men 

hvorledes  og  ved  hvem  det  Bekiendtskab  skeedte  veed  jeg 

ikke   at   sige  Dem,    ikke   heller  om  hun  presiderede  ved 

Badiua  Festerne.     Det  synes  paa  en  vis  Maade  troelig,  at 

bun  ikke  har  giort  det,  deels  fordi  Kongen  allerede  havde 

meere  end  til  Maade  fdrend  Tilden  kom,  at  de  skulde  begynde, 

og  deels  fordi  han  viiste  meere  Agt  og  Tilliid  til  hende  ved  at 

finde  en  slags  Husvalelse  i  hendes  Opvartning  og  Pleye  naar 

ban  var  syg;    Og  da  Dronningen  ansaae  det  baade  for  sin 

Pligt  og  fandt  en  Forndyelse  i,  at  række  ham  Haanden  ved 

slig  en  Ley lighed,  saa  har  hun  mange  Gange  funden  J/o- 

dame  Winge  hos  ham,  naar  hun  kom  for  at  see  til  ham 

og  tilbyde  ham  sin  Tieneste.     Mad.   Winge  var  iligemaade 

4eQ  eneste,  der  udvirkede  noget  til  sine  Paarorendes  Beste; 


*)  Vistnok  den  bekiendte  Grev  Ulrich  Adolph  Holstein ,  der  spillede 
en  Rolle  onder  Struensees  Ministerium. 


m 


Chfirl.  DorotheA  Oiehls  bt  stor  I  ske  Breve. 


thi  saa  skrobelig  som  Kongen  end  var  i  mange  Posierj  saa 
fasl  synles  han  al  \aage  over  sin  lagne  Beslntning  aldrig 
al  lade  Fruenlimmerne  i^ae  Ilaanden  i  Eegierings  Tummet. 
Del  Winge  ndretlede  var  ogsaa  af  liden  eller  ingen  Be- 
lydenhed.  Ilim  sknfTede  sin  S5ster  Frue  IVernsl  en  aarlig 
Pension^  som  hnn  endnu  har,  sin  Svoger  en  ControUmir 
Beliening,  og  Ok  to  Sdsler  Sonner  bragt  an,  den  ene  til 
S5e  Cadet^  den  anden  til  Lteuienant. 

Ba  jeg  har  vilde t  meddeele  Dem  VBistoire  scandaleuse 
i  en  uafbrudt  Kiede,  saa  nddea  jeg*  nu  at  gaae  langt  til- 
bage i  Tilden.  Uagtet  luhane  Marte  giorde  sig  al  Moye 
al  vinde  Natwnens  Yndest ,  saa  vilde  det  dog  ikke  lykkes 
hende,  hvad  enten  nu  hendes  paatagne  Mildhed  og  Venlig- 
hed, synles  mindre  Natur  end  liunst,  eller  om  det  var  en 
Umueligh^d  al  tækkes  ved  det  hun  fulgte  paa  Lovm,  eller 
om  det,  som  Mal  rosen  sagde^  slak  deri,  at  hun  var  Tydsk, 
men  hun  vandt  ikke  mindste  Tiiiiid,  man  frygtede  hende 
meere  end  man  elskede  hende ,  og  da  Kongens  Forhold 
hlev  Borgen  for,  at  hendes  Indflydelse  aldrig  vilde  blive 
mægtig,  kan  man  dog  Ikke  engang  sige,  at  hun  var  Folket 
ligegyldig,  siden  de  ligesom  kappedes  om,  at  give  hendes 
Forelagende  et  tvetydigt  Udseende,  og  da  det  forste  hun 
udmerkede  sig  ved^  var  al  stifte  Fgteskab,  saa  raabte  alle, 
%t  hun  begyndte  med  al  blande  sig  i  fremmede  Famillie 
Sager  for  at  ende  med  al  befale  i  det  heele,  naar  hun 
f5rst  havde  vant  dem  til  Lydighed.  Egleskabet  bon  var 
Mæglere  i  var  imellem  Cammer  Junker  Eceder,  der  dode 
som  Jægermester  i  Jylland,  og  en  Jomfrue  Thompson^  som 
lever  endnu,  og  er  Miyor  UndaMs  Svigermoden  Disse  to 
havde  i  et  par  Aar  været  forlovede,  men  da  Faderen  ikke 
^ar  at  bevæge  dertil  fordi  han ,  som  han  sagde,  ikke  vilde 
aee  sin  Daatters  30,O0Oi  HdL  satte  overstyr  og  hende  for 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  267 

a^et,  saa  holdt  han  sin  Daatter  saa  nOye  bevaret,  at  Rceder 
Ikke,  som  han  havde  truet  med,  kunde  bringe  det  dertil, 
at  Faderen  selv  skulde  faae  Lov,  at  give  ham  gode  Ord  for 
at  ægte  Daatteren.    Han  maae  ventelig  strax  have  klaget 
sin  NQd  for  Dronningen  og  begiert  hendes  Biestand;    thi 
hun  havde   ingen  6  Uger  været   i  Byen    fOrend  hun  lod 
Faderen  kalde  til  sig  og  slap  ham  ikke  fOrehd  han  havde 
givet  hende  LOfte  paa,    saa  snart  han  kom  hiem,    at  lade 
JSader  hente    og   give   ham   LOfte   paa  sin  Daatter.     To 
Øage  efter  blev  Giftermaalet  erklæret  ved  Hoffet,    og  da 
det   var  den  fOrste  Kammer  Junker  der  havde  ægtet   en 
Person  af  Middel  Standen  i  Mands  Minde,  saa  blev  den 
arme  Piges  Hoved  saa  fortumlet  ved  at  ansiges  til  Cour 
hos  Dronningen,   og  ikke  see  andet  end  sine  Overmænd 
ved  Apartetnent  og  Bal,  at  hun  ikke  vidste  andet  at  tale 
om  hvor  hun  kom.    Hvor  let  Mennesket,  ved  at  vilde  vogte 
sig    for  det  latterlige,  det   er  bleven  vaer  hos  en  Ånden, 
femmer,  at  Dyden  bestaaer  i  at  holde  Middel  Veyen,  og 
falder  derfor  i  den  modtsadte  Yderlighed,  har  jeg  aldrig 
seet  tydeligere  Beviis  paa,   end  da  Frdken  Lehn  fik   WcU- 
anoden;   thi    ligesom   den    fOrste   var  færdig   at  tale   med 
Sælge  kierlinger  om  hvad  der  gik  for  sig  ved  Hoffet,  lige- 
saa  bange  var  den  Anden  for  at  nævne  det  Ord,  og  meere 
end  en  Gang  har  jeg  troet,  naar  nogen  spurgte  hende  om 
bmi  havde   været   ved   sidste  Apartement,    at   hun   vilde 
SYare:  hun  vedste  ikke  hvad  det  var;  og  da  den  fOrste  var 
en  saa  kaldet  Coustne  af  mig,  og  den  sidste  til  min  Oncha 
Kone,  saa   har  jeg   ofte   moeret   mig   med   begges   For- 
legenhed. 

Saa  vel,  som  de  unge  Piger  syntes  om  Dronningens 
Medynksomhed  over  lidende  Elskende,  saa  lidet  stod  det 
Fædrene  og  Folk  af  en  sat  Alder  an,   og  ended  &.Ua4a 


268  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

det  alvorlige  Forsæt  at  holde  bedre  Stand  om  Raden  skulde 
komme  til  dem,  som  de  ogsaa  giorde,  i  sær  Enkemændene; 
thi  det  fdrste  en  Mand  af  Stand  og  gode  Indkomster 
mistede  sin  Kone  blev  Cammer  FrOken  Råbe  og  FrOken 
Numsen  faldbudne  men  stedse  forgieves,  indtil  Bieloke  om- 
sider beqvemmede  sig  i  Gimst  af  den  sidste,  og  mueligt 
at  han  ikke  havde  giort  det,'  dersom  Tidernes  Forandring 
ikke  havde  været  saa  mærkelige. 

Anno  (17)56  var  det  sidste  Aar,  hvori  Dannemark  fdlte 
sand  Glæde,  og  troede  sig  lykkelig;  den  farlige  Krigs  Lue 
der  brdd  ud  i  Tydskland,  syntes  at  kunde  have  Folger  for 
Dannemark  med,  dersom  den  (det)  ikke  sadte  sig  i  Stand 
til  at  forsvare  sine  Borgeres  Sikkerhed  ved  Magten.  (17)57 
blev  der  ikke  allene  2411  Skibe  Udrustede,  men  den  heele 
Armee  trokken  sammen  og  lagt  paa  de  Holsteenske  Grændser. 
De  gevorbne  Regimenter  i  Norge  maatte  stdde  til  den,  og 
de  nationale,  saavel  fra  Norge  som  Provindserne  maatte 
besætte  Fæstningerne.  Plogen  maatte  derved  saa  godt, 
som  ligge  stille,  i  stæden  for  at  sælge  maatte  vi  kiObe  Kom 
vahre,  og  alting  steg  til  en  umaadelig  Priis.  som  man  den 
Tid  sagde,  men  som  dog  var  langt  under  den  Nærværende. 
Disse  store  Bekostninger  som  Flodens  og  armeen«  Under- 
holdning krævede,  oversteg  Landets  Indtægter;  og  da  Kongen 
ikke  var  at  formaae  til  at  lægge  Skat  paa,  saa  maatte  der 
laanes,  gives  aarlige  Renter,  og  Saktrium  til  Underhand- 
lerne. Disse  bleve  riige  af  de  derved  bekomne  Pro  cenier^ 
og  Landet  fordybet  i  Gield,  fordi  det  maatte  laane  flrlsk^^ 
Capitaler  til  at  betale  Renterne  med  af  dem,  der  vare  hal^^ 
bortsmeltede  inden  de  kom  i  Gassen. 

Keiserindens  af  Ruslands  sygelige  Tilstand,  den  Fo^^. 
bittrelse,  som  ThronfOlgeren  ved  alle  Leyligheder  yttre  ^[^ 
mod  Dannemark  giorde  det  dyensynligt,   at  han  ikke 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  269 

«iiait  besteg  Tronen  f5rend  han  vilde  sdge  at  faae  det  af 
HoUteen  tilbage  igien  med  Renter,  og  alle  Politiske  Kande- 
«tdbere  i  heele  Europa  regnede  allerede  Krigens  Begyn- 
delse og  Dannemarks  Undergang  ud.   De  umaadelige  Summer 
der  bleve  laante  til  den  fOrste  Udrustning  spildte  (fedtten 
ganske,  ingen  troede,  at  denne  Gield  blev  giort  af  en  alt 
for  vidt  dreven  Omhed  hos  Kongen  for  at  tage  noget  f^a 
Ifaidersaatterne,  da  det  blev  anvendt  til  deres  egen  Sikker- 
hed, men  for  en  N5dvendighed,  og  at  de  ikke  vare  i  Stand 
til  at  give  noget.     Denne    indbildte  Armod  giorde  i  sær 
Hamborgerne  trodsige,  de  vilde  ingen  JSanco  Sæddeler  tage 
knod,  og  naar  det  skeedte,  da  med  10  p.  c.  Babat   Dette 
Tab   var  for  stort  for  Armeen  den  maatte  altsaa  betales  i 
reene  Contantery   en    stor  Deel  af  dem    kom  i  Hambor- 
gernes   og  Lybeckemea   Hænder,    og   fra   dem   gik   de    i 
Preussernes,   der  paa  den  Tid  gav  30n  p,  c,  for  danske 
24  Skillinger,  og  for  15,   10  og  8  Skillinger  50  p.  c.  og 
det  fdrste  disse  Mynter  vare  komne  i  dem  (deres  Uænder) 
bleve  de  omsmeltede  til  lette  Penge,    og  vare  folgeligen 
for  evigen   tabte.     Myndten   gik   vel   Dag  og  Nat,    men 
et  Rygte,  at  disse  nye  Penge  vare  af  slettere  Gehalt,  og 
tilde  blive  en  tredie  Deel  nedsadte,    naar  der  blev  Fred, 
giorde  enhver  bange  for  dem,  og  bragte  enhver,  som  havde 
sUere  Cantanter  til  at  giemme  dem,  og  man  ansaae  det  for 
en  meere  sikker  Vindning,  at  lade  en  anseelig  Capital  ligge 
frogteslds  end  at  skille  sig  ved  sin  saa  kaldte  godeMyndt. 
MisfornOyelsen   og  Frygten  tog  altsaa  ikke  allene  Dag 
for  Dag  til,    men   den   yttrede   sig  og  offendtlig  ved  alle 
ginie  Leyligheder,  og  io  synligere  den  blev,  io  mindre  var 
Kongen  at  bevæge  til  at  benytte  sig  af  det  tienligste  JVliddel, 
«oiD  var,  at  lade  Undersaatterne  give  hver  sin  Deel  til  at 
Stride  de  overordendtligste  Udgifter  med,  endog  de  Taabe- 


270  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

ligste  iblandt  Dem  indsaae  selv  Nddvendigheden  deraf,  meo 
i  Steden  for  at  tilskrive  det  en  Skaansel  og  Medynk  over 
dem,  blev  det  lagt  Ministerne  og  deres  Creaturer  til  Last, 
som  de,  der  ved  at  gidre  stor  Gield  og  bringe  alting  i 
Forvirring,  kunde  giOre,  desbedre  Underslæb. 

I  Aaret  (17)60  havde  nogle  velsindede  Patrioter  giori 
Aftale  om  at  giore  det  Forslag,  at  enhver  der  eyede  tie 
Tusende  Rigsdaler  skulde  give  den  tiende  Deel  af  al  sis 
Formue  til  Statens  Beste  og  Gavn,  at  de  fandtes  villige 
dertil  endog  under  Eeds  Aflæggelse,  og  ansaae  det  for 
deres  Pligt,  i  onde  Tiider  at  bode  med  noget  af  det,  de 
havde  gode  Tiider  og  en  faderlig  Regiering  at  takke,  meo 
dette  stod  de  Store  paa  ingen  Maade  an,  de  fandt  Paalæg 
nddvendig,  men  de  ringere  skulde  fdle  den  stærkest,  paa 
samme  Grund,  som  parade  Hesten  troer  Eselen  skabt  til 
at  tralle.  For  (17)57  havde  vi  næsten  ingen  andre  end 
Specie  Ducat^^  der  vare  bleven  slagne  nogle  i  Krigens  Tid 
af  Frtderich  den  4£f ,  som  siden  efter  bleve  nedsadte  til 
10^/2  Mark,  men  disse  vare  meget  sieldne,  at  see.  Ved 
en  ofTendtlig  Placat  blev  befalet  at  levere  dem  til  Myndten 
imod  den  gangbare  Priis,  men  da  deres  Tal  blev  meget  mindre 
end  man  havde  ventet,  saa  greb  Kongen  til  sit  MedaUU  Oa- 
binet,  Mynt  Mesteren  maatte  unders5ge  alle  de  gamle  Stemp- 
ler, og  hvor  de  vare  brugbare,  bleve  Myndterne  smeltede.. 

I  fOrstningen  da  de  nye  Ducaier  blev  udgivne 
man  næslen  ingen  anden  Mynt,  enhver  troede,  at  de 
vilde  gaae  med  dem  som  med  de  forrige  og  skildte  si^^ 
ved  dem,  som  han  fik  dem,  men  da  Jdderne  kort  der^-^ 
efter  bdd  4  og  6  Skilling  til  Opgield  paa  dem,  saa^  e 
ingen  meere  af  dem,  indtil  de  i  Aaret  (17)61  blev 
til  Tretten  Mark,  da  man  med  en  lige  Begierlighed  sO 
at  blive   dem   Ids.      I  Slutningen  af  samme  Aar,   og         i 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  271 

Begyndelsen  af  det  næste,  gik  det  Rygte,  at  Regieringea 
havde  bemægtiget  sig  alle  Banquens  Contanter,  og  at  den 
om    ganske   kort  Tiid  maatte  gidre  Opbud.     De  mindste 
Sædler  man  havde  den  Tiid  vare  paa  10  ^  og  det  var 
ikke  alleene  en  Umuelighed  at  faae  nogen  til  at  vexle  dem,. 
men  Frygten  var  saa  stor,  at  man  i  tusende  Tal,  strøm- 
mede til  Banquen^   og  da  enhver  vilde  være   den   forste 
Uev  Trængselen  saa  stor,  at  der  een  Dag  blev  qvalt  3  Men- 
nesker i  den,  og  uagtet  at  de  selv  vare  hinanden  til  Hinder 
i  deres  dnskes  Opfyldelse,   truede  de  ikke  desto  mindre 
Betiendteme,  at  de  ikke  skulde  komme  levende  fra  Stedet 
dersom  de  ikke  flk  Penge.    At  alt  dette  svækkede  Kierlig- 
heden til  Kongen  var  en  naturlig  FOlge  dog  gik  de  ikke 
videre  i  deres  Klagemaal,  end  at  beskylde  ham  for,  at  han 
lod  sig  forleede  af  de  slette  og  onde  Mennesker  han  havde 
om  sig,  der  skiulede  Under saatternes  Ndd  for  hans  Oyne. 
Han  merkede  selv,  at  deres  Kierlighed  var  formindsket;  thi 
vel  stimlede  Folket  til  endnu  naar  han  lod  sig  see,  men  i 
steden  for  den  glade  Frimodighed  og  Tilliid  hvormed  enhver 
ptayede  at  see  op  til  ham,  sad  Misfomdyelsen  i  en  hvers 
Ansigt,   og  dets  Fryde  Skrig  og  ud6ste  Velsignelse  havde 
forvandlet  sig  til  stumme  Suk.     Han  folede  det  i  det  in- 
derste  af  hans  Hierte,    og  hans  Græmelse  derover  hialp 
ikke  aliene  til  at  svække  hans  Helbred,  men  hans  Kræfters 
Aftagelse  tiente  tillige  til  at  giore  det  Onde  værre  paa  en 
mden  Maade.     Indtil  (17)58  og  (17)69  havde  man  vel  talt 
om  Virkningen  Viinen    ofte  giorde  hos  ham ,   men  ingen 
olen  de,  som  vare  ideligen  om^  ham,  havde  seet  ham  i 
^6  Tilstand,  men  nu  blev  alle  Vidne  til  den,  han  kom 
'Ue  allene  paa  Åpartement^  som  den  Tiid  begyndte  Klokken 
^^%  endskiOndt  han  aldrig  kom  fdrend  imod  7,  i  en  For- 
^^^^,  at  hans  Been  havde  Mdye  med  at  bære  ham,  men 


272  ChaH.  Øorollien  liiehU  hlstofislie  Breve, 

J6g  b^r  meere  end  en  Gnng  seet   ham   tU  Hest  med  den 

atflrste  Angst  for  at  han  skulde  faldt^  af  den,  og  i  Vognen, 
al  hans  Arm  ikke  var  mægtig  at  bringe  hans  Hat  pna  Jians 
Hoved  iglen  uden  Moltkes  Ilielp*  Den  meenige  Maudj  som 
saae  det,  sagde  overlydt:  Er  det  Under  at  det  gaaer,  5om 
det  giår;  Naar  han  er  i  den  Tilstand,  kan  de  io  gi5re  med 
ham,  hvad  de  vil,  og  derpaa  strammede  Forbandelser  over 
dem  og  deres  Afkom ,  som  Tandl  deres  Regning  ved  al 
forleede  ham  tU  sligt. 

Den  16^  October  1760  var  lubilmum^  for  Souveruine' 
Mm^  men  om  han  enten  frygtede  for,  al  Undersaallernes 
formindskede  Kierlighed  skulde  sees  alt  for  tydelig  ved 
denne  Leylighed^  eller  at  Lævningen  af  den  skulde  bringe 
dem  til  at  gribe  aig  an  over  Formue,  saa  blev  han  paa 
Fréfdensborffl^  Og  den  almindelige  Misforndyelse^  som  dette 
foraarsagecle,  er  ubeskrivelig. 

Der  flndes  Lejligheder,  hvor  Undersaatterne  anseer 
Skaansel  for  Foragt,  og  som  en  Modbydel fghed  til  at  lage 
imod  frieviUige  Bevlis  paa  Glæde  og  Kierlighed,  den  der 
trykker  sig  ved  at  misle  en  Daler  efter  Beralning,  tager  med 
Forndyelse  hundrede  i  flaauden,  naar  han  troer  al  han 
dermed  kan  lægge  Hiertels  Fdlelse  for  Dagen,  og  denne 
Begivenhed  var  een  af  dem.  Middelstanden  og  Borgerne 
ansaae  denne  Ilaylidelighed,  som  el  Æreminde  paa  deres 
Kidkierhed  og  Troeskab;  de  smagte  i  Aanden  en  Triumpf 
over  al  see  Adelen  tvungen  lil  at  ytlre  G  kede  over  del, 
dens  tJovmod  og  Undertrykkelses  Aand  skar  Tænder  ved, 
og  denne  Triumpf  blev  dem  ikke  aliene  betagen,  men 
endog  for  Kongens  Oye  at  bevidne,  at  deres  Forfædres 
iver  og  Nidkierhed  for  Kongen  og  hans  Huns  brændte  med 
samme  Fyrighed  i  deres  Hierler.  Ja;  sagde  man,  der  seer 
vi  tydeligen  al  vi  ingen  Konge  har  meere,  at  Adelen  dreyer 


ill.    Om  Frederik  den  Femte.  273 

Og  leeder  ham,  som  den  vil,  at  Overbeviisniagen  om  at  De 
træder  os  under  FOdder  ikke  er  den  nok,  men  at  den  ikke 
engang  kan  taale  at  erindres  om,  at  der  var  en  Tid  i 
Dannemark,  da  man  kastede  dens  Aag  af  og  stækkede  dens 
Vinger. 

Virkningen  heraf  blev  den,  at  de  tree  til  HOytidelig- 
heden  udnævnte  Dage,  meere  Ugnede  en  S6rge  Fest  end 
^i  luMeum.  Den,  der  ikke  vedste  bedre,  og  sammen- 
lignede de  to  HOytideligheder,  som  i  en  Tiid  af  Elleve  Aar 
ftilgte  paa  hinanden^)  kunde  umueligen  forestille  sig,  at 
det  var  det  samme  Folk  og  den  samme  Konge,  men  havde 
Mnie  FOye  til  at  troe ,  at  en  Usurpateur  iiavde  udryddet 
den  elskede  Konge  Slægt  og  bemægtiget  sig  Thronen,  og 
at  Folket  ved  sin  udmerkede  Koldsindighed  bevidnede  sin 
Sorg  over  de  Tabte  >  og  sin  MisfornOyelse  med  den  Nær- 
vsrende.  Da  Hoffet  kom  fra  Landet,  bievaanede  Kongen 
de  tfl  lubUeumet  indrettede  Skuespill,  og  offendllige  Taler, 
og  alle  Gangene  i  en  Tilstand,  der  overgik  alles  For- 
veodtoing,  og  viiste  dem  deres  tilbedede  Frtderich  i  sin 
sande  og  egendtlige  Skikkelse,  og  Glæden  syntes  at  komme 
til  Live  igien. 

Men  Glæden  varede  ikke  længe,  den  18^  November 
var  Kongen  paa  Jægersborg  til  den  sædvanlige  ugendtlige 
hgt,  og  enten  han  havde  faaet  for  megen  Froekost,  eller 
taget  for  meget  til  sig  ved  Taffelet,  saa  vare  Benene  for 
svage  til  at  bære  Kroppen  da  han  reyste  sig,  desuagtet 
kunde  hverken  Bdnner,  Forestillinger  eller  Overtalelser  be- 
vege  ham  til  at  staae  fra  sit  fattede  Forsæt  al  ride  ud. 
Hin  kom  ogsaa  lykkelig  paa  Hæsten,  reed  sin  sædvanlige 
Tid,  men  om  enten  Luften  og  Bevægelsen  havde  forværret 


*)  8e  Side  227. 

■ilt.  TIdMkr.  3  H.  jr.  )g 


274 


CharL  DDrolhea  Uiehls  historiske  Orcve. 


hans  Tilstand,  elter  man  ikke  var  hurtig  nok  tU  at  gitr 
ham  flen  forn5dne  Unfleraldllelsej  saa  r&rte  det  fOrsle  Be€ii 
iicippe  Jorden  f6rend  del  var  midt  ov«r,  rorskræKkel^eii 
var  overmaade  stor,  men  enten  han  var  fuleslus  eiler  saa 
aldeeles  betaget  Sandscrne  at  han  ikke  vedstå  at  noget,  saa 
giorde  han  et  forsug  til  at  træde  paa  del  sOndrede  Iteeo 
hvorved  han  hragle  Splinterne  ind  i  KiSdet,  og  Smerten 
deraf  tvang  ham  til  at  tidstode  et  Skrig,  og  hragte  ham  i 
een  stiprk  Besvimelse,  Moltke  >ar  aldrig  med  ved  slige 
Leyligheder,  men  da  han  saae  dem  komme  bærendes  med 
MongeD,  og  troede  det  Onde  endnu  værre  end  det  var,  flk 
hun  tU  Trods  for  al  sin  synende  Pli  le  gin  a  stærke  Cmtnd* 
sioner.  Man  skar  Slovlen  al"  Benet,  s5gte  al  britige  liam 
til  Live^  og  Frygten  for  tmiteligheden  heri  Iiragle  dem  al!e 
tit  at  glemme,  at  de  mangtede  alt  det,  der  buhdvedes  tU 
at  forhinde  Heetiel,  saa  at  endskifmt  Ulykken  var  skeirdt 
for  l'einj  kom  her  forst  et  ridende  lUid  111  Byen  hen  imod 
Tie  for  at  hente  Media  og  Wolert.  Saa  snart  det  var  Dag 
skyndte  Dronningen  sig  li  I  lægershorg,  og  man  maae  sige 
det  til  hendes  Roes,  og  uagtet  Kongen  sielden  taatede 
hende  nogen  halv  Tiime  af  24^1  om  sig^  Btimmet  var  «aa 
knaht,  at  hnn  næsten  ingen  Betiendtere  knnde  have  hos 
sigj  og  h^tides  Værelser  af  slig  en  BeskafTenhed  al  de  ved 
indfalden  Sind  og  Regn  sadte  hende  blot  for  alle  Luftene 
libehagell^heder,  saa  vilde  hun  dog  ikke  engang  hSre  taie 
om  ai  forlade  Kongrn  forend  Jian  kunde  komme  med. 

iJa  Wokrt  tog  den  fors  te  Forhindning  af,  var  Benet  i 
den  onskcligste  Tilstand ,  og  han  gav  Ilaali  om  at  fiongen 
fifler  nogle  Ugers  Forlob  kimde  forlade  Leyet,  m«n  efter  en 
liges  eller  lidt  mceres  Forlob,  forværredes  det  (iyensyn%. 
Alle  de  l'udersOgelser  han  anstillede  vare  forgieves  tit  al 
opdage  Aarsagen,   han  var  mBslen  i  sit  llieriC  overheviisl 


A 


111.    Om  Frederik  den  Femte.  27  S 

om,  at  Kongen  nOd  hidsige  og  forbudne  Ting,  og  lil  Syne 
iagttog  den  strængeste  Diet.    imidlertiid  blev  det  Dag  for 
Dag  værre,  og  han  begyndte  at  firygte  for  den  kolde  Brand. 
Ban   havde  Itdius  Koa^)  mistænkt,    han    havde   adskillige 
Gange  yttret  sin  Mistanke  desangaaende  for  ham  og  vilst 
ham  de  græsselige  FOlger  dette  Forhold  kunde  og  maatte 
have,  men  han  havde  med  de  dyreste  Eeder  og  Forsikkringer 
ft6gt  at  giOre  sig  saa  reen  som  en  Engel.     Han  aaben- 
barede  Moltke   sin  Mistanke,    og   da   de   to  engang  i  48 
Timer  bestandig   havde   lost   hinanden   af  fandt   han  en 
åiendelig   Forandring   ved  Skaden.     Imod   Enden   af  den 
ioden  Nat,  da  Itdiua  just  var  inde  lod  han  som  han  slum- 
rede og  blev  vaer,    at  Kongen  og  luliua  giorde  Tegn  til 
hinanden,  og  sluttede  sig  til  af  dem,  at  luliua  havde  det 
forlangte  hos  sig.    Nu  var  hans  Slummer  forbie,  men  han 
rOrte  sig  ikke   saa  snart  fdrend  Kongen  begyndte  at  bede 
ham,  at  han  skulde  gaae  hen  og  lægge  sig  nogle  Tiimer, 
men  ihvor  meget  han   end  forsikkrede,    at  han  ikke  be- 
h&vede  det,    saa  blev  Kongen  dog  ved,  og  befalede  ham 
det  tilsidst  i   en  Tone,  der  forkyndte,  at  han  vilde  være 
adlydet.     Wolert  gik,    men  for  at  blive  fuldkommen  vis  i 
sin  Sag,  tOvede  han   et  par  Minuter,  vendte   derpaa  om 
%ien,  som  om  han  havde  glemt  at  see  efter  noget  ved 
Bandagen  og  Beenets  Leye,  som  var  nddvendigt  fOrend  han 
kande  blive  borte,    og  magede    det   ved  denne  Leylighed 
ua,  at  han  kom  Kongens  Ansigt  saa  nær,  at  hans  Aande 
bekræftede    ham   alt   hvad   han  havde  troet.     Med  denne 
(^^agelse  gik  han  lige  ben  til  Moltke^  bad  ham  enten  at 
bile  alvorlig  med  Kongen  over  denne  Sag,  eller  og  at  holde 
^^^»l^  fra  ham   paa  hvad  Maade  det  end  var.    Det  sidste 


Vialins  KoBs,  Kammeriaquai. 

18- 


276  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

udgav  han  for  en  blot  Umuelighed ,  og  det  fdrste  syntes 
han  ikke  at  have  synderlig  Lyst  til,  men  lod  sig  tillige 
temmelig  tydelig  merke  med,  at  ban  troede  det  vilde  have 
bedre  Virkning  om  Wolert  sagde  Kongen  sin  Opdagelse 
og  Fdlgerne  af  dette  Foretagende  reent  ud.  Naar  deres 
Excellence  befaler  det,  svarede  han,  saa  skal  det  skee ;  jeg 
har  endnu  aldrig  frygtet  for  at  efterkomme  en  redelig 
Mands  Pligt,  mit  Hierte  og  mine  Hensigter,  har  giort  mig 
roelig  i  Henseende  til  FOlgerne. 

Da   Wolert   kom  ind  til  Kongen  igien  nærmede  han 
sig  ham  med  en  kiendelig  mOrk  og  alvorlig  Miine,  saa  at 
Kongen  spurgte  ham,   om   der  var  modt  ham  noget  ube- 
hageligt?   Del  er  altiid  meget  nærgaaende  for  en  redelig 
Mand,    Deres  Mayestet,    enten  at  bebyrde  sin  egen  Sam- 
vittighed eller  og  anklage  andre  for  det  sorteste  og  util^ 
giveligste  Forræderie.     Kongen   spurgte  hvori  det  bestod, 
og  mod  hvem  det  udovedes?    Imod  Deres  Mayestets  egen 
hdye  og  hellige   Person,  svarede  han,  og  fOlgeligen  imod 
heele  Higet  med,    og  det  af  dem,    som  Deres  Mayestet 
synes    at  sætte  meest  Liid   og  Fortroelighed  til.    Derpaa 
sagde  han  ham,  hvad  Saarets  Beskaffenhed  havde  lært  ham, 
hvorledes  han  var  kommen  efter  at  det  sdt  luliua  der  ved 
at  forskaffe  ham  stærke  Drikke,  gav  ham  Gift,  og  giorde 
heele  Rigets  B5n  og  ald  muelig  Fliid  og  MOye  derved  tiL« 
Intet.     Da  han  var  til  Ende  dermed,  spurgte  Kongen  han^ 
i  en  meget  alvorlig  Tone,  om  han  vidste,  hvem  han  taled^s 
med?    Ja;  jeg  veed,   svarede  han,   at  De  er  min  Kongens 
og  Herre  over  mit  Liv  og  Gods,   men  ikke  over  min  Æcr— 
og  Samvittighed.    Jeg  veed  tillige  at  den  Dag  kommer  ^^ 
vi  begge  skal  mdde  for  en  fælleds  Overherre,  og  der  sk 
deres  Mayestet  ikke  kræve  det  Liv  af  mig,  som  De 
værdiget  at  betroe  i  mine  Hænder.    Det  er  altsaa  som       ez 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  277 

troe  Undersaat,  og  som  elsker  sin  Konge  saa  hdyt,  at  han 
med  Glæde  gav  sit  Liv  hen  naar  det  kunde  bOde  Skaden, 
den  skiendige  FOyelighed  giOr,  at  jeg  siger  Dem  at  Deres 
Mayestets  Liv   er   i   den   yderste  Fare,    og  at  den  kolde 
Brand,  dersom  deres  Mayestet  ikke  vil  holde  de  Dem  fore- 
skrevne Regler  paa  det  nOyeste  inden  Taa  Dage  nOder  os 
Ul  at  sætte  Beenet  af,   uden  at  Livet  derved  firelses,    saa 
fremt  De  ikke  gi6r  hvad  jeg  paa  mine  Knæe  besvær  Dem 
om.    Vil  Deres  Mayestet  frelses,   saa  er  det  endnu  Tiid, 
og  vil  De  ikke  saa  siig  det,   og  tillad  mig  at  skynde  mig 
bort  af  Riget;  thi  jeg  har  ikke  forlient  at  dde,  som  en 
Misdæder,  og  Almuen  steener  mig,  dersom  Deres  Mayestet 
kommer  noget  til  under  min  Haand  ved  et  Tilfælde,  der  i 
sig  selv  har  saa  lidet  at  betyde.     Skulde  da  mit  Tab  vir- 
kelig smerte  Mine  Undersaatter,  skulde  jeg  ikke  være  bleven 
dem  om  ikke  forhadt,  saa  dog  ligegyldig,  sagde  han  med 
et  dybt  Suk,    og  en  kiendelig  Sinds  Bevægelse,    hvorpaa 
ban  spurgte  Wokrtf  om  han  da  vilde  staae  ham  inde  for 
Livet,   naar  han  giorde  hvad  han   forlangede.      Med  den 
B5yestes  Biestand,  svarede  han,  siden  der,  naar  det  skeer 
ikkjB  engang  er  Skygge  af  Fare.   —  Og  hvor  længe  skal 
det  vare?  —  Fem  til  Sex  Uger,  Deres  Mayestet.  —   Der 
bar  De  min  Baand  derpaa  at  det  skal  skee ,  men  seer  jeg 
in^en  kiendelig  Virkning  deraf,  saa  Gud  hielpe  Dem. 

Ban  holdt  og  sit  givne  L6fte  helligen,  og  efter  fem 
Gger  fra  den  Dag  af  kom  han  saa  vidt  at  ban  kunde  for- 
lade Seogen.  Men  nu  var  der  en  anden  N5d,  det  var 
ganske  umueligt  at  faae  ham  til  at  betiene  sig  af  en  Krykke, 
m  stærk  Stok  var  alt  det,  han  vilde  betiene  sig  af,  og 
omtrent  en  tie  til  tolv  Dage  efter,  da  han  en  Dag  var 
ailene,  tabte  han,  efter  hans  Sigende  Stokken,  .og  faldt  ved 
at  ¥ilde  tage  den  op  saa  uhældig,  at  Beenet  gik  tta  \mi- 


278  CharL  Dorothea  Bkhls  historiske  Dreve. 

anden  igien;  hans  Smerler  var  denne  Gang  ulige  storre, 
men  da  han  ou  havde  Erfarenheden  for  sig,  saa  imder- 
kaslede  han  sig  villig^  og  beqvt'nimede  sig  iligemaade  til 
at  bruge  Krykken,  saa  han,  da  lian  i  May  Maaned  log  lil 
Fredensborg  havde  faaet  saa  megen  Fastighed  i  Beenetj  at 
en  Stok  var  ham  StdUe  nok. 

Det  jeg  her  har  sagt  Dem  har  jeg  f5rst  faaet  al  h5fe. 
af  Wolert  efter  hans  Dod,  og  han  forsikkrede  mig,  al  han 
havde  alle  muelige  Grunde  lil  at  troe,  at  Ligegyldighed  for 
Livet,  havde  havt  lige  saa  megen  Deel  i  hans  Forliold,  som 
hans  Begierlighed  efler  det,  der  giorde  ham  Skade,  og  at 
a!le  hans  Forestillinger  vHde  liavl  liden  eller  ingen  Kraft, 
dersom  han  ikke  af  en  blot  Hændelse  og  uden  nogen 
Qenaigt  havde  talt  om  Almuens  Fortvivlelse  ved  lians  Tab. 
Men  den  blotte  Forestilling  om,  al  Folket  endnu  elskede 
ham,  havde  giorl  ham  Livet  behageligt  iglen  og  bragt  ham 
lil  at  underkaste  sig  alleting. 

IMig  forekommer  del  i  det  mindste  meget  tPoeligt,  siden 
jeg  af  Erfarenheden  veed,  hvilken  forandret  Odseende  al- 
ting faaer  i  vore  5yne  ved  den  Tanke,  al  vort  Liv  er  een 
eneste  til  Glæde,  En  anden  i  Deres  Sted  vilde  maaskee 
ansee  denne  Tanke  tor  en  lallerlig  Forfængelighed  hos  en 
gammel  Pige  men  da  jeg  Iroer  at  De  er  overheviist  om, 
at  jeg  ikke  smiggrer  mig  med  et  falskt  Haab,  saa  maae  De 
ogsaa  vide,  at  mit  Livs  Lyksalighed  bestaaer  I  at  vise  mig 
Deres  bestandige  Damihea, 

Dm  12  MarUi  (ll)Bi. 

Da  jeg  har  funden  alle  de  Papiirer,  som  hdrer  til  den 
Sag  vi  lalede  om  i  Dag,  og  oiine  Oyne  har  havt  mange 
Tiimers  Hvile,  saa  vil  jeg  begynde  Historien  og  viise  Dem 
naai*   Tilden    kommer    hen    til   Papiirene    for   al    skaane 


HI.    Om  Frederik  den  Femte.  279 

mig  for  at  skrive  det  nu,  som  jeg  for  Nitten  Åar  siden 

Den   \\^  Martii  (17)65   da  Klokken    var  næsten  Tie 

faadt  Madams  Bose,  endskiOnt  hun  meget  (vel)  vidste  hvor 

heades  Daatter  var,   for  got  al  sende  den  halve  Bye  om- 

kiiag  for  at  sp6rge  om  ingen  havde  taget  hendes  Daatler 

hiem  med   sig   fra  Comedie   Huuset   da   hun    var   i   den 

Iderste   Besngstelse    over   hendes   lange   og   usædvanlige 

Udeblivelse.     Iblandt  andre  nOd  jeg  ogsaa  den  foromtalte 

Ære,  og  besvarede  den  meget  kort,  at  da  jeg  aldrig  havde 

tafget  (hende)  med  mig,   saa  burde  Madamen  ogsaa  tiltroe 

mjg  saa  megen  Hoflighed,  at  jeg  havde  sendt  hende  Bud. 

Vogel  forhen  var  min  Fader  gaaet  fra  mig  for  at  lægge 

s(g ,   men  da  han  ikke  kunde  sove  endnu ,  saa  gik  jeg  op 

<V  fortalle  Ham,, at  efter  al  Formodning  var  Jomfruen  en- 

hoeret.     Jeg  havde  neppe   udtalt  fdrend  han  sagde:    Jeg 

ttr    sætte  mit  Liv  i  Fandt  paa,  at  det  er  Laurvig^),     Og 

j^9  det  som  er  endnu  meere,   min  Ære,  at  det  ikke  er 

kam.    Min  Fader,  som  var  meget  heftig,  spurgte  mig,  om 

Jeg  da  fandt  saa  megen  Fornoyelse  i  at  trætte  ham  imod, 

^  j%)  som  stedse  havde   tiltroet  og  mistænkt  Laurvig^] 

for  alle  muelige  Laster,  nu  fandt  for  godt  at  forsvare  ham. 

Det  er  langt  fra,   svarede  jeg,  ikke  fordi  jeg  io  nok  troer 

hun  i  Stand  dertil,  men  fordi  det  var  alt  for  dumt  af  saa 

l^enoemdreven  en  ForfOrer,  at  gi5re  sligt  el  Optog.     Hvem 

^  har  taget   hende    maae)  være  eenig  med  hende,   og 

'i  Christian  Conrad  Greve  af  Danneskjold  Laurvig,   f.  1723   f  1783, 

Tar  da  Vice  Admiral  og  havde  1762  arvet  Grevskabet   efter  sin 

«klre  Broder  Fred.  Ludv.  Danneskjold  Lanrvig,  Generallieutn.  og 

Oversialdmester  (f.  1717  f  1762). 

'/Orerskou,  D.  Sk.  II.  p.  250.    1  1760  om  Efteraaret  oprettedes  det 

forsle  PrivaUheater.      Ideen    kom  fra  Grev  Danneskjold  Laurvig. 

^'   Biehl  forestod  hele  Udforelsen.  —  Hun  har  der  havt  god  Leilig- 

^d  til  at  lære  Greven  at  Y^enåe. 


280  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

naar  Laurvig  var  det,  saa  kunde  han  io  spare  den  MOye; 
det  maae  altsaa  sikkert  være  een,  der  vil  ægte  hende  og* 
af  Frygt  for  sine  Venners  Forbud  bær  sig  saaledes  ad,  og 
ventelig  enten  H5yer  eller  Treeld.  Da  mig  synles  at  mine 
Grunde  vare  meget  overtydende,  og  min  Fader  desuagtet 
blev  ved  sin  M eening,  saa  gik  jeg  ned  i  mine  egne  Værelser. 
Neppe  var  jeg  kommen  ned  fOrend  Conferents  Raad  Sch(u(z)^) 
som  den  Tiid  var  Cancelie  Raad,  kom  ind  til  mig,  og 
spurgte,  om  jeg  vedste,  at  Jomfrue  Rose  var  borte?  Jeg 
sagde  ham,  hvoraf  jeg  vedste  det,  og  han  fortalte  mig,  at 
da  han  var  kommen  igiennem  Lille  Kongens  Gade  for  at 
gaae  hiem,  var  Roses  Pige  kommen  gaaende,  og  da  han 
havde  bedet  hende  hilse  hiemme  havde  hun  sagt  ham,  at 
Madamen  var  færdig  at  gaae  fra  sin  Forstand,  fordi  Jom- 
fruen ikke  var  kommen  hiem,  og  hvor  hun  kom,  havde 
ingen  seet  hende.  Han  var  derpaa  gaaet  op,  men  da 
Moderen  stillede  sig  ganske  afsindig  an,  skreg  af  fuld  Elals 
og  rev  Haaret  af  sit  Hoved,  saa  var  han  gaaet  til  mig  saa- 
vel  for  al  fortælle  mig  det,  som  for  at  hore  mine  Tanker 
derom.  Jeg  sagde  ham  dem,  og  han  var  ganske  eenig 
med  mig,  men  ingen  af  os  kunde  begribe  hvorledes  det 
gik  til,  at  Faderen  slet  ingen  Bevægelse  giorde  om  hun 
enten  ikke  havde  sendt  Bud  til  ham,  eller  om  han  var  saa 
ganske  roelig  derved. 

Medens  vi  sogte,  at  udfinde  en  Aarsag  dertil  kom 
Jomfrue  BoUgers^)  Fætter  ind,  og  skulde  hilse  mig  fra  hende 
og  bede  om  jeg  ikke  vilde  sende  min  Tiener  til  Marchalls^) 


')  Gonf.  R.  Chr.  L.  Schulz  Deputeret  i  det  tydske  Cancellie  havde  lient 
sig  op  fra  1756  og  var  1784  Gonf.  R.  Gancellie  Raads  Titelen 
havde  han  kort  efter  1765;  i  Statskalenderen  for  dette  Aar  anfores 
han  som  Gancelli-Sekretær. 

')  Vistnok  den  bekjendte  Skuespillerinde. 

')  Byens  forsie  Trakter. 


HL    Om  Frederik  den  Femte.  281 

hyor  Base  var  efler  en  Indbydelse  af  Gr&ve  Laurvig  for  at 
see    om  han  ikke  kunde  faae  Eose  i  Tale;  thi  alle  de  hun 
bavde  sendt  var  han  bleven  næglet  for.    Da  jeg  hOrte  det, 
begryi^^^^  jeg  at  sadle  om,  jeg  lovede  at  sende  Bud,  men 
da  jeg  ikke  vilde  giOre  det  uden  min  Faders  Vidende,  saa 
gik  J3ch(iUz)  og  jeg  op  til  ham.    Tiétaeren  gik,  og  kom  tilbage 
med  det  Svar,  at  nian  nægtede  ham,  endskiOnt  han  havde 
hOrt   hans  R6st  paa  Gaden,   og  af  det  han  sagde  til  Sæl- 
8kat>et  s>'ntes   han   at  være  megel  misfornOyet  med  det. 
Da    iDiD  Fader  h5rte,  at  man  paa  Gaden  kunde  hOre  hvad 
der    blev  talt,    maatte  han  ud  af  Sengen  og  i  Klæderne. 
BchfUtz)  og  han  fulgtes  ad;  af  de  Talemaader  £o56  udstodte, 
og    som  ingen  ærekiere  Mænd  havde  taalet,  naar  ikke  Sam- 
vittigheden havde  bebreydet  dem  at  de  havde  blandet  sig  i 
en    nedrig  og  ubillig  Handling,  mærkede  de  meget  godt,  at 
Eas€  vidste  hvad  der  var  gaaet  for  sig,  og  at  man  holdt 
baiii  der  med  Magt,  thi  de  saae,  at  han  blev  trokke(n)  med 
Vold  fra  Vinduet  da  han  umagede  sig  for  at  aabne  det  og 
raabe  om   Hielp    og  saaledes  holdt  de   det  med  ham  til 
Klokken  var  over  To. 

Den  Tolvte  spiiste  han  hos  mig,  SchfUtz)  var  saa 
artig  og  kom  med  for  at  hielpe  mig  at  dissepere  den 
ulykkelige  Mand,  hvis  Kummer  og  Væmodighed  var  saa 
stor  at  Ingen  uden  Medynk  kunde  kaste  Oyet  paa  ham. 
Da  han  slet  ingen  SOvn  havde  faaet,  saa  var  han  alt  for 
meget  ude  af  sig  selv  til  at  foretage  noget  den  Dag,  men 
den  trettende  gik  han  til  Horn  for  at  begiere  hans  Bie- 
stand  baade  som  Politie  Mester  og  Directeur^), 

8ch(Ulz)  havde  forlangt  af  ham,  at  han  skulde  berette  mig 
^<  hvad  Horn  (svarede),  og  ingen  Slutning  tage  i  hvad  man 


')  1^.  Horn»  Meédirectør  ved  det  kongelige  Theater,  se  Side  284. 


^82  Clharl.  Dorothea  Biehls  historiske  ^ese. 

raadede  ham  uden  at  havie  overlagt  det  med  mig.  Han  kom 
altsaa  ikke  saa  snart  fi'a  Ham  fdrend  han  berettede  mig,  at 
Horn  havde  sagt  ham,  at  Laurvig  havde  været  hos  ham 
om  Aftenen  forhen,  og  tilstaaet  ham,  at  hun  var  i  hans 
Hænder,  og  han  maatte  raade  Rose  at  gi6re  det  io  mindre 
io  bedre  bekiendt,  saa  vel  for  hans  egen  Æres,. som  For- 
deels Skyld,  og  da  dog  Ulykken  var  skeedt,  saa  syntes  han 
og,  at  han  giorde  best  deri.  Sagde  han  Dette,  spurgte 
Jeg,'  som  Politiemester  eller  Raadgiver?  Det  samme  SpOrgs- 
maal  giorde  jeg,  svarede  han  mig,  men  han  sagde,  at  han 
talede  blot  med  mig,  som  Yen,  og  var,  som  Politiemester 
«ndnu  meere  u[d]vidende  om  hvor  hun  var  end  jeg.  Efter 
denne  Forklaring  spurgte  han  den  bedråvede  Fader,  hvad 
han  vilde  have,  og  hvad  Erstatning  han  krævede?  Han 
forsikkrede  ham  at  hans  heele  Paastand  var  at  have  sin 
Daatter  igien,  som  baade  Guds  og  Naturens  Lov  berettigede 
ham  til;  Erstatning  kunde  der  ikke  gives  ham,  siden  hans 
Ære  hverken  som  Fader  eller  Borger  var  tilfals,  og  hans 
Forhold  skulde  i  det  mindste  friekiende  ham  i  den  For- 
nuftige Verdens  Oyne  for  at  have  været  Medviider  i  denne 
skammelige  Handel.  Hvorpaa  Horn  havde  raat  (raadet) 
ham,  at  skrive  Greven  et  meget  hdfligt  Brev  til  og  i  det 
begiere  sin  Daatter  tilbage,  og  anfOre  ham  sine  Aarsager 
derfor,  dog  uden  Trudsler  eller  Bitterhed.  Da  han  havde 
fortalt  mig  dette,  bad  han  mig  om  Tilladelse  at  skrive 
Brevet  hos  mig,  siden  hans  Sind  var  i  alt  for  heftigt  et 
OpN^r  naar  han  var  hiemme. 

Med  megen  Fornoyelse,  kiere  Bose,  svarede  jeg,  men 
er  det  Dem  eene  og  alleene  om  at  giOre  at  faae  hende  i 
Deres  Værge  igien,  saa  beder  jeg  Dem  betænk  Dem  to 
Gange  fOrend  De  skriver  dette  Brev.  Hvorfor  det,  spurgte 
han?   Hvad  Beviis  har  De  paa,  at  Greven  er  Deres  Daatters 


III.    Om  Frederik  deo  Femte. 


283 


Bortfdrer,  Horn  har  selv  sagt,  at  han  kun  sagde  Dem  det 
som  Veo,  og  under  iiire  dyne,  hans  Ney,  er  altsaa  in  lura 
Juaftigere  end  Deres  Ja.   Det  eneste  De  har  at  holde  Dem 
Ted    6r,  at  det  Brev,   som  De  fik  uden  Navn,  er  forseglet 
me<l   det  Ftdkenskiolske  Yaaben,  men  kan  han^)  overtale 
sig     til  at  være  Mellemhandler,    saa  kan  (han)   endnu  fdr 
gi?e    Sig  ud  for  Hoved  Manden,  det  er  mindre  Skam  for 
FaiXcenakiold  at  have  forliebet  sig  i  en  smuk  Pige,  end  i 
at  vsere  Ruffer  for  Greve  Laurvtg,  og  finder  denne  for  got 
at    Isegge  Sag  an  imod  Dem  for  ærrdrige  Beskyldninger, 
som  Deres  Brev  gi5r  ham  berettiget  til,   siden  De  kræver 
Tyvekoster  i  det  af  ham,  som  De  ikke  kan  beviise,  al  han 
har,   saa  kan  haniet  tvinge  Dem  for  at  han  skal  lade  den 
folde,  til  at  indgaae  alt  hvad  han  forlanger.  ( — )  Jeg  indseer, 
at  De  har  ret,  men  hvad  skal  en  ulykkelig  Mand  giore, 
bvis  Sind  er  for  nedslaget  og  bekymret  til  at  kunde  tænke, 
og   som  De  han  soger  Hielp  hos  lægger  Falstrikker  for, 
Taarene  trillede  herved  saa  stridig  ned  af  hans  Kinder,  at 
mine  vare  paa  Veyen  til  at  gidre  Selskab.  —  Fat  sig,  kiere 
Soie,  Himlen  staaer  stedse  en  Retfærdig  Sag  bie ,  De  kan 
ogsaa  gierne  fOlge  Horns  Raad  og  skrive  Greven  til,   det 
kan  endog  have  sin  gode  Nytte,    naar  De  i  Brevet  allene 
udbeder  sig  hans  6iestand  til  at  faae  Capitain  FaUcenskiold 
til  at  tilslaae  af  hvem  han  havde  bekommet  det  Dem  over- 
leverede og   med   det   Falkenskiolske   Vaaben    forseglede 


'13  Brødre,  Martin,  Henrik  og  Christopher  Dyssel  hleve  adlede 
1716  med  Navnet  Falkenskjold.  Henrik  blev  myrdet  (tidlig).  Chri- 
stopher Falkenskjold  døde  1770  som  Capitain,  men  synes  1765 
H  tiaTe  været  for  gammel  til  at  kunne  menes  her  (han  var  alt 
gift  1735).  Martin  Falkenskjold  var  død  som  Oberst  t746.  Af 
^Q«  Sønner  synes  Fortællingen  bedst  at  passe  paa  Wilhelm  F., 
<i®r  d»de  ugift  som  Major  paa  Tranquebar,  da  han  var  den  ældste; 
^i  Broderen  Arnold  F.,  f.  1741  f  1819  og  Otto  Seneca  F.,  f.  1742 
t  *820,  begge  som  Oberster,  kunne  1765  næppe  have  været  Capitainer. 


28i  (iharl.  Dorothea  Hiohls  historiske  Breve. 

Brev,  og  det  uden  engang  at  yltre  saa  meget  som  Mis- 
tanke imod  Greven.  Han  f^ndt  dette  Kaad  saa  godt,  han 
takkede  mig  saa  inderlig  for  del,  og  bad  mig  saa  vse- 
modigen  at  opsætte  sligt  et  Brev  for  ham,  at  jeg  ikke 
kunde  nægte  ham  det,  men  skrev  det  Papiir,  (der)  er  be- 
tegnet med  JVSi  1,  som  han  skrev  ud  og  sendte  Greven. 

Den  \it  gik  han  til  Frits  Moltke,  som  var  Ober 
Directeur^)  men  al  den  Trdst  han  fik  hos  ham  bestod 
deri,  at  han  skulde  faae  hende  til  Skuepladsen  igien,  om 
han  forlangede  det.  Om  Aftenen  blev  der  bragt  et  Brev 
fra  hans  Daatter  i  hans  Huus,  men  det  var  saadan  et  intet- 
betydende  Hvishvas  om  hendes  store  Lyksalighed  og  hendes 
Længsel  efter  at  kaste  sig  for  hendes  Faders  FOdder 
jeg  ikke  gad  taget  Afskrift  af  det. 

Da  han  ingen  Svar  fik  fra  Greven,  bad  han  mig, 
cancipere  ham  en  Klage  over  Falkenskiold  til  Krigs 
torto,  men  jeg  undslog  mig  derfor,  siden  min  Fader  hav^i^e 
tilbuden  ham  det,  han  bad  ham  derpaa  derom,  som  ^[Dg 
giorde  det,  men  Sch(utz)  fandt  det  saa  heftigt  og  fc^r- 
bittret,  at  han  giorde  mig  det  til  en  Pligt  at  skrive  et 
andet,  og  da  min  Fader  selv  troede,  at  det  vilde  giOre 
bedre  Virkning,  saa  blev  det  derved  og  er  bielagt  under 
JV&  2.  JV&  3  er  en  Afskrift  af  det  Brev,  som  FaUeenékioUl 
flyede  ham,  men  de  store  og  grove  Feyl  der  er  i  det  sslcm 
jeg  gierne^  ikke  maatte  gaae  paa  Afskriverens  Regning  siden 
de  fmdes  een  og  hver  i  Originalen ,  og  (blev)  en  Aarsaq^ 
meere  til  Seventklaua^)  Forbittrelse  imod  ham,   der  sag^dc. 


M  Overdirectører:  Volrath  Aug.  v.  d.  Lflhe,  Overpræsident;  Chr.  t^r. 

Moltke,  Hofmarchal.  Meddireclercr:  Justitsraad  H.  C.  Her«lebr  Po- 
litimester F.  Horn,  JusUtsr.  Abr.  Falck. 

M  D.  M.  Reyentlou.  Kronprindsens  Oberhofoiester,  Geheimeraad,  t«<» 

Deputeret  i  Finantscollegiet,  Medlem  af  Conseilet,  hvori  da  sad 
J.  H.  E.  Bernslorf,  A.  G.  MoitiLe  og  O.  Thott 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  285 

al  han  giorde  sin  Fddsel  dobbelt  Skam,  fdrst  ved  sit  For- 
bold og  dernæst  ved  sit  Brev ,  der  naar  man  holdt  det 
jaxod  det,  som  Rose  fVemfOrte  i  Sagen,  saa  burde  man 
tr€>c,  at  den  sidste  havde  havt  Grevens  Opdragelse,  og 
deXKne  var  voxen  op  blandt  Gade  Pogene. 

Den  1511  kom  Greve  Ahlefeldt^)  til  min  Fader  og  bad 
baxn  for  alt  det  helligt  var  at  foreslaae  Bose^  at  dersom 
haxt  vilde  lade  Sagen  fare,  saa  skulde  han  strax  faae  6  tu- 
sende  Rdr.  udbetalte,  hvilket  Huus  han  forlangede  i  Byen 
Qg     500^  aarligen  for  sig  og  sin   Daatter,    og    borgerlig 
(Uzwttion  for  Loftets  Opfyldelse  til  Punct  og  Prikke.    Min 
Fader  lovede  at  sige  Bose  det,  som  han  ogsaa  giorde,  men 
fik     til  Svar:  jeg   forlanger   intet  uden  min   Daatter,  jeg 
Ueoker  saa  lidet  enten  paa  Hævn  eller  Erstatning,  at  om 
je^    finder   hende    naar   jeg  kommer  hiem,    saa  skal  jeg 
hverken  gidre  et  Skridt  eller  aabne  min  Mund  for  at  be- 
klage mig,   men  hende  vil  og  skal  jeg  have  om  der  er 
Hetfsrdigbed  i  Landet.    Han  kunde  fordobble  og  tredobble 
8iD€  Tilbud,  og  jeg  skulde  overtyde  ham,  at  min  Siel  for- 
a^t€r  den  Velstand,  der  skal  kiobes  og  nydes  med  Vanære. 
Da  han  efter  mit  Raad  gav  Bemsdorf  en  Gienpart  af 
fium  ÅDSdgning  til  Krigs  Directorio  og  Dansk  Uancelie  (lige- 
ledes en  Gienpart,)  saa  maatte  altsaa  alleting  saavel  som  de 
hlelagde  Copier  af  Brevene  skrives  dobbelt,  og  da  han  maatte 
^iUe  den  1 5£^  og  den  1 7  £^  var  en  SOndag,  saa  kunde  han  ikke 


*  i  Muligen  Greve  af  Langeland  og  Rixinge  Fred.  Ahlefeldt,  General, 
R.  af  D.,  f.  1702  f  1773;  ved  sin  Moder  Ulrica  Eleonore  Danne- 
il^old  Laurvig  var  han  Sødskendebarn  til  C.  G.  Danneskj.  Laurvig, 
efler  hvis  Død  (1783)  hans  Son  Christian  Ahlefeldt  arvede  Laur- 
vigen.  Dog  er  det  vel  snarere  hans  yngste  Helbroder  Conrad 
Wilhelm  Gr.  af  Ahlefeldt,  født  1708  f  1791  som  R.  af  E.  Han 
var  da  General,  R.  af  D.  og  Guvernør  (Commandanl)  i  Kjøben- 
bavn. 


286  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  BreTe. 

forend  den  1 8ff  levere  sin  Klage  ind.  Paa  Krigs  Directarw  var 
ingen  fOrend  Dagen  efter.  Thott^)  var  syg,  saa  han  maatte 
levere  ham  det  i  hans  Huus,  og  8ch(iUz)  tog  imod  Bemsto/fø*} 
medens  han  var  i  ConaeUlet,  Da  han  kom  derfira  flyede 
Schfutz)  ham  det  med  det  Tillæg,  at  det  venteligen  indeholdt 
en  meget  ubehagelig  Sag,  som  han  sluttede  sig  til  af  det, 
at  en  h6yst  bedrovet  og  forurettet  Fader  havde  overleveret 
det.  Da  Bemstorf  havde  giennemlæst  det  blev  han  saa 
forbittret,  som  ingen  kunde  mindes  at  have  seet  ham; 
Hidmstieme^)  blev  strax  hentet  til  ham,  og  de  kunde  hOre 
ham  uden  for  at  skiende  over  Poli(ti)e  Mester  og  Politiet, 
at  slige  Uordener  kunde  gaae  for  sig  uden,  at  de  kunde 
komme  efter  det.  Dette  giorde  dem  alle  overmaade  nys- 
gierrige,  men  ingen  kunde  begribe  hvad  det  var,  og  Bch{iUn) 
stillede  sig  iigesaa  uvidende  an. 

I  al  den  Tiid  blev  der  ikke  talt  om  andet  end  denne 
bortfOrsel  i  hcele  Byen;  enhver  beklagede  Faderen,  for- 
ddmte  Moderen,  ynkede  den  solgte  Pige,  og  vare  opirrede 
mod  Forforeren,  som  de  kaldte  Familliernes  Freds  Forstyrrer. 
Hvad  enten  nu  hans  Folk,  som  maatte  hOre  Bebreydelser 
paa  Deres  Herres  Veyne  hvor  de  kom,  bleve  kiede  deraf 
eller  og  det  skeedte  efter  hans  Defalning,  og  for  at  stoppe 
Folk  Munden,  saa  lode  de  sig  forstaae  med,  al  om  deres 
Herre  end  og  havde  taget  Jomfrue  Rose  bort,  saa  var  det 
skeedt  med  dores  Vidende,  som  nok  kunde  forsvare  det, 
og  liuu  overleveret  i  slige  Hænder,  der  kunde  beskierme 
hende.  At  disse  Hænder  enten  skulde  være  Kongens, 
eUer   Cron  Prindsensj  som  nogle  Uger  efter  skulde  Con- 


')  O.  Thott,  Oversel^retær  (Præsident)  i  danslic  Canceliic. 
')  J.  H.  E.  Bemstorf,  Oversekretær  i  tydslte  Gancellie. 
')  Etatsniad  H.  Hielmstjerne ,  Assessor  i  Højeste  Bet  og  Seiiretær  i 
dauslie  Gancellie. 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  287 

firmerea^  var  upaatvivleligt,  og  fOlgeligen  maatte  de,  det  var 
overlagt  med  enten  være  M(oltke)  eller  R(evendou)^  som 
forbittrede  dem  endnu  meere  mod  Laurvig,  og  de  bleve 
enige  om,  at  vise  Verden,  saa  fremt  der  blev  klaget,  at 
de  ingen  Deel  havde  deri. 

Den  18i^  paa  hvilken  jeg  har  sagt  Dem  minBeste,  al 
Bose  gav  Thott  og  Bemstorf  sin  Klage,  spiiste  Laurmg 
tillige  med  Canseilet  ved  Kongens  Taffel.  Det  varede  ikke 
længe  fdrend,  der  blev  talt  om  den  bortsnappede  Pige,  og 
Kongen  spurgte  Laurmg  om  han  slet  ikke  kunde  give 
nogen  Oplysning  derom,  eller  i  det  mindste  en  slags  For- 
modning om  hvem  det  kunde  være.  Laurvig  svarede  meget 
fræk,  og  som  han  fandt  sig  fornærmet  over  SpOrgsmaalet, 
at  det  var  en  Sag,  der  saa  lidet  bekymrede  ham,  at  han 
alt  længe  havde  glemt  detn,  dersom  ikke  alle  talede  derom. 
Da  saae  vi  dog  gierne,  svarede  Kongen  med  et  vredt 
Aasyn,  at  de  betragtede  det,  som  noget,  der  ligger  os 
Magt  paa  at  vide,  og  jeg  er  vis  paa,  at  De  kan  give  Op- 
lysning derom,  naar  De  ret  vil  besinde  sig.  Da  Laurmg 
derpaa  med  samme  Tone  og  Mine  forsikkrede  paa  sin  Ære, 
at  han  ikke  var  i  Stand  dertil;  saae  Kongen  til  ham  med 
et  Ansigt,  der  viiste  den  st5rste  Forbittrelse,  begyndte  at 
bevæge  Læberne,  men  i  Steden  for  at  sige  noget  rev  han 
med  begge  Hænderne  saaledes  i  sin  Servietj  at  Kammer 
Junker  Ahlefelt^  der  h^vde  Opvartningen,  og  samme  Aften 
fortalte  mig  det,  nær  havde  tabt  Glasset  han  skulde  række 
ham  af  lutter  Forskrækkelse.  Dette  gav  en  liden  Pause, 
hvorpaa  Bemstorf  tog  Ordet  og  sagde:  at  det  maatte  give 
Fremmede  et  meget  slet  Begreb  om  vores  Politie,  at  en 
saa  hOyligen  fornærmet  Fader  ikke  kunde  faae  (Jnderstottelse 
af  det  til  at  faae  sit  Barn  igien.  Vil  han  have  hende, 
sagde  Kongen ,   saa  lad  ham  kun  sige  det,  og  min  ganske 


288  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  BreTe. 

Magt  og  Myndigbed  skal  anderstdtte  ham  i  denne  billige 
Begiering.  Kongen  sagde  siden  efter  til  Mo(Uke)  at  hana 
forstc  Bevægelse  da  Laurvig  nægtede  det  anden*  Gang, 
havde  været  at  befale  ham  strax  at  gaae  fra  hans  Ansigt, 
men  at  han  havde  besindet  sig  for  at  see,  om  Laurvig 
ikke  efter  Taffelet  vilde  begiere  Audience^  og  tilslaae  sin 
Brode,  og  havde  han  giort  det,  og  flyet  hende  til  Faderen, 
saa  havde  hans  heele  Straf  bleven  den,  at  han  skulde  be- 
tale hende  en  Summa  ^  hvoraf  Renterne  kunde  forskaffe 
hende  en  anstændig  Underholdning,  og  Sagen  i  dvrigt 
væ(r)et  dod  og  MagteslOs. 

Da  jeg,  som  jeg  sagde  Dem,  ikke  vilde  have  at  noget 
Menneske  maatte  vide,  at  jeg  havde  skrevet  for  Rose^  saa 
blev  ogsaa  de  bielagte  Concepter  i  mit  Glemme,  og  jeg  blev 
ikke  lidet  forundret,  da  Rose  noget  efter  Flire  kom  ganske 
aandeslds  og  bad  mig  om  Concepteme  og  Tilladelsen  at 
skrive  dem  ud  hos  mig.  Mokkes  Kammer  Tiener  Lund 
havde  i  samme  Oyeblik  bragt  ham  den  Befalning  fra  Greven, 
at  være  Morgenen  derpaa  halv  Syv  i  hans  Forgemak  med 
et  ligelydende  Documenty  som  det  Grev  Thott  havde  faaet. 
Ved  den  Leylighed  havde  Lund  fortalt  ham,  at  da  Con- 
seiUet  var  efter  Sædvane  kommen  ind  til  Grevinden,  havde 
Bemstorf  spurgt  Moltke  i  den  Tanke,  at  han  havde  faaet 
en  An85gning,  saavel,  som  han,  hvad  han  syntes  om  denne 
Beliandling,  og  om  han  havde  talt  med  Kongen  derom. 
Men  da  han  havde  hOrt  ^i  Moltke  ikke  vidste  noget  derom 
uden  af  Rygtet,  saa  havde  Bernstorf  forlangt  Audtence  hos 
Kongen.  Det  forste  Bemstorf  var  'gaaet  ind  til  Kongen, 
havde  hans  Herre  befalet  ham  at  lade  hente  en  Vogn, 
sætte  sig  i  den  og  slrax  bringe  Rose  op  til  ham,  men  da 
Kongen  havde  ringet  fOrend  Vognen  var  kommen,  sna 
Jiavdc  han,  siden  han  ikke  vedste  naar  han  kom  fra  Kongen 


HI.    Om  Frederik  den  Femte.  289 


igien  forandret  Befelningen  til  det,  som  han  havde  sagt  ham. 
BoMe  sadte  sig  strax  til  at  skrive  og  var  endnu  ikke  ganske 
tH  Ende  dermed,  forend  Lund  sOgte  ham  op  paa  nye,  med 
den  Befalniog,  at  bringe  en  ganske  kort  Ans5gning  med 
til  Kongen,  som  da  han  af  de  Papiirer,  Bemstorf  havde 
ladet  ligge  paa  Caneeliet  og  hentet,  havde  fUnden  Sagen  af 
den  Beskaffenhed,  at  han  uden  videre  Forestilling  maatte 
4ve  Retfærdighed. 

At  Rose  kom  temmelig  fornOyet  tilbage  til  mig  kan 
De  let  slutte,  og  at  Jeg  ikke  var  uvillig  til  at  lægge  den 
sidste  Haand  paa  Værket  ved  at  opsætte  Ansøgningen  til 
Kongen,  er  ligesaa  naturlig,  men  jeg  maatte  ikke  været 
Fruentimmer,  dersom  jeg  ikke  havde  betinget,  at  han  saa 
snart  han  kom  fk*a  Mokke  skulde  berette  mig  alt,  hvad  han 
havde  sagt.  Jeg  raadde  ham  tillige,  at  dersom  Greven  gav 
faain  Anledning  dertil,  saa  skulde  han  ikke  fortie  det  Til- 
bud, Grev  Ahlefeld  havde  giort  ham,  men  uden  den,  skulde 
ban  ikke  nævne  det,  at  det  ikke  skulde  synes,  som  om 
han  ansaae  det  for  en  særdeles  Fortieneste,  at  han  ikke 
havde  solgt  sin  Daatter  til  Skiendsel. 

Han  holdt  ogsaa  sit  Ldfte,  og  gik  lige  fra  Greven  til 
mig,  og  berettede  mig  fOlgende:  Da  han  var  kommen  ind 
tfl  Greven  havde  hans  Ansigt  været  meget  alvorligt,  og 
hans  f&rste  Tiltale  var:  Det  gidr  mig  ondt  Hr:  Rose,  at 
jeg  skal  tale  fOrste  Gang  med  Dem  i  en  Begivenhed,  der 
er  Dem  saa  smertelig,  men  endnu  meere,  at  De  ikke  har 
havt  den  Tilliid  at  vende  sig  strax  til  mig  i  en  Sag,  hvori 
Uretfærdigheden  selv  ikke  kunde  nægte  Dem  Biestand.  De 
U  maae  dog  nfidvendig  have  bort,  at  hans  Mayestets  Omhue 
«*  og  Rierlighed  for  hans  Undersaatters  Vel  har  beskikket  mig 
tii  at  tage  imod  alle  Ans6gninger,  som  enten  ikke  hdrer  til 
noget  vist  Departement,  eller  og  Tingen  er  af  den  Natur, 

Ibt  TUttkr.  3  R.  IV.  19 


290 


Charl,  Damtlica  Biehls  historiske  Breve, 


al  den  udkræver  en  liasUgere  Forestilling,  ead  Sa^emf^a^ 
Orden  i  Coii*^<perne  ttlstæd<^rj  og  tla  dpres  var  af  den  Be- 
skafTenhed ,  hvorfor  er  de  da  ikke  kommen  til  mig?  Hat* 
svarede:  at  det  aldrig  havde  været  ham  bekiendt  i  det 
Lys^  som  hans  Excdlence  fremsadte  det,  at  han  meget 
vel  vidste,  at  mange  Ulykkelige  havde  funden  Hielp  og  Bie« 
stand  i  hans  Ex  r  ellen  c  es  \lenneske  Ivierlighed ,  og  har» 
ogsaa  maaskee  havde  vovet  at  soge  Tilflugl  ho.^  den,  der- 
som ikke  een  Ting  havde  afskrækket  ham  derfra.  —  Ven* 
teligen  det  ndspredte  Rygte,  at  Bortføreren  knn  var  et 
Redskab  i  mægtigere  Ilænder?  —  Paa  ingen  Maade,  f>ere5 
Excellence,  jeg  var  i  mit  Hierte  alt  for  overtydet  om  Op- 
havsmanden til  min  Ulykke  ^  at  dette  kunde  gidre  Indtryk 
hos  mig,  men  da  den  fdrste  jeg  sdgte  Hielp  hos  i  miit 
Ulykke  var  Deres  Herr  S6n ,  som  min  Ober  Direcleur  og 
det  I  Haabet  om,  ai  om  han  ikke  selv  kunde  hielpe  mig 
hans  Medynk  over  min  nagende  Knmmer  da  skulde  be- 
væge ham  til  at  forskafTe  mig  hans  Ur:  Faders  Beskylleise,^ 
og  han  lod  mig  gaae  uden  al  anden  TrOst^  end  den,  at 
min  Daalter  ikke  skulde  miste  sit  Leve  Br5d  ved  Tkeatreif 
saa  vedste  jeg  ingen  til  at  tale  min  Sag  hos  Deres  EjiceN 
lence  og  blev  derved  arskrækket  lil  (fra)  al  komme  af  mig 
selv,  af  Frygt  for  at  blive  besværlig.  —  Hm!  var  del  alt, 
hvad  min  S5n  sagde?  —  Det  forsikkrer  jeg  Deres  Escellence 
paa  det  helligste.  Derpaa  blev  hans  Ansigt  mildere,  og 
han  spurgte  ham,  om  han  aldrig  havde  mærket  nogetj  der 
kunde  give  ham  Mistanke,  og  hvem  han  m  een  le,  der  havde 
tffifet  Medvidere  og  Underhandlere  i  Sagen,  Da  7?o#é 
havde  besvaret  ham  det  forste  med  Ney;  og  det  sidste 
med:  al  til  hans  Græmmebes  For6gelse  var  han  næstea 
Dvertydel  om,  at  Moderen  havde  overgivet  sit  Barn  i  For- 


111.    Om  Frederik  den  Femte.  291 

fdrerens  Hænder,  og  at  Violon  Jacobsen^)  formodendtlig 
havde  været  med  i  Spillet,  saa  spurgte  Greven:  om  der 
da  Medens  hun  havde  været  borte,  slet  ikke  var  giort 
noget  Skridt  til  at  formilde  ham  uden  det  anfOrte  Brev  fhi 
hans  Daatter?  Saa  fortalte  Rose  de  Tilbud,  som  ham  var 
giort  ved  Greve  Ahlefddy  og  hvad  han  havde  svaret.  De 
har  handlet,  som  De  burde,  sagde  Mokksj  og  dette  Vidnes- 
byrd af  Deres  Hierte  b5r  tillige  blive  Dem  Borgen  for,  at 
den  beste  Konge  vil  lade  Dem  vederfares  Ret.  Derpaa 
kom  Boae  frem  med  sin  Ansdgning,  som  den  anden  tog 
imod  med  de  Ord :  Jeg  skal  overlevere  den  til  hans  Maye- 
stet,  endskiont  det  i  visse  Maade  er  unddvendig,  da  alle 
behdrige  Ordrer  allerede  ere  underskrevne.  Han  er  for 
6m  en  Fader  for  sit  Folk,  at  han  ikke  skulde  fdle  en 
Faders  ganske  Smerte  ved  saa  betydelig  en  Leylighed.  Han 
har  befalet  mig  at  sige  Dem  i  hans  Navn,  at  De  maa  s5ge 
at  sætte  Deres  Sind  i  Roelighed,  at  Sagen  ikke  meere  er 
Deres,  men  hans,  og  at  alt  hvad  De  har  at  iagttage  er 
dette,  at  De  stedse  siger  hvor  De  gaaer  hen,  paa  det  man 
strax  kan  finde  Dem,  og  i  fald  man  skulde  foretage  noget 
videre  til  at  formilde  dem,  da  ufortovet  at  lade  mig  det 
vide. 

Da  han  havde  fortalt  mig  dette,  og  udladt  sig  med  den 
Trdst  han  havde  ftmden  i  den  Deeltagelse,  hvormeå  Moltke 
havde  formanet  ham  til  Roelighed,  var  det  Tiid,  at  han 
skulde  paa  Krigs  Directorio  med  sin  Klage.  Medens  han 
var  der,  kom  Grev  Ahlefeldt  til  mig,  og  med  mange  smig- 
grende  Complimenter  bad  mig  for  Himmel  og  Jords  Skyld, 


*)  Overskou  D.  Skueplads  har  ikke  nogen  Violon  Jacobsen  (men  Oboe), 
fra  en  senere  Tid  har  jeg  funden  Hofviolon  Jacobsen  boende  i 
Landemærket  101. 

19- 


292  ChaH.  Øorolhea_  Biehls  historiske  breve. 

at  slaae  ham  bie  i  al  rædde  Greve  Lauring  fra  Ulykken  def 
svævede  over  hans  Hoved.  Jeg  svarede  ham  derpaa,  at 
Baa  megen  Glæde  det  end  var  mig,  al  biedrage  noget  UL 
en  andens  Vel  eller  Frelse,  saa  lidet  kunde  jeg  udrelte 
her;  thi  for  del  fårste  vare  raine  Kræfter  meget  jntel  be- 
tydende og  dernæst  var  Sagen  af  en  slfg  BeskafTenhed ,  al 
Velanstændighed  ^  Religion ,  og  del  jeg  skyldede  mig  selv 
og  min  Ære  forbod  mig  al  foretage  det  mindste  til  For- 
deel  for  Greven.  Han  indvendte  derimod,  at  den  alminde- 
Mge  HOyagtelse,  som  jeg  havde  erhvænet  mig  hos  alle,  og 
som  jeg  nod  af  enhver  i  en  fordobblel  Grad,  der  var  saa 
lykkelig  at  kiende  mig  ved  Omgnng,  maalle  n5dvendig 
være  endnu  stærkere  bos  de  Theatrolsle  FerFoner,  der 
»elv  tilstode j  at  de  skyldede  mig  uendelig  megel  og  i  F61ge 
derfor  maatte  jeg  ogsaa  kunde  formaae  meere  bos  Scstj 
end  noget  andel  Menneske,  Uden  al  lade  ham  tale  ud 
faldt  jeg  barn  i  Ordet  og  sagde :  Og  saa  skulde  jeg  for 
at  stadfæste  den  Agl,  som  De  smiggrer  mig  med  at  man 
bærer  for  tnig,  benytte  mig  af  en  Faders  maaskee  for  vidt 
drevne  Erkiendllighed  til  at  formaae  ham  til  al  overgive 
»in  Daatter  til  Skiendsel  og  et  syndigt  og  fordærveligt 
Levnet?  Dette  biltre  Sporgsmaal  giorde  ham  lidet  for- 
Tirret,  men  han  fattede  sig  og  svarede,  al  jeg  tog  hans 
Ord  i  en  vrang  Meening  fordi  jeg  ikke  tiavde  hdrt  ham  ud 
til  Ende,  at  det  han  5nskede  jeg  vilde  anvende  min  Ind- 
flydelse over  Mose  i  var^  al  formilde  hans  llierle  imod 
hans  Daalter,  at  Frygten  for  hans  Behandling  var  del 
eneste,  der  holdt  Laurvig  fra  at  levere  ham  hans  Daatter, 
og  at  han  heller  vovede  det  yderste,  end  gav  hende  i  hans 
Vold,  uden  han  lovede,  at  all  det  forhiegangne  skulde  være 
forglemt  og  forladt.  Den  sande  Dyd,  lagde  ban  til,  er 
allene  streng  imod  sig  selv,  den  bebOver  ikke  andres  Feyl 


111.    Om  Frederik  den  Femte.  293 

til    et  Skiul,  den  formilder  derfor  heller  end  den  opirrer, 
deø  Onder  meere  FornOyelse   i  at  undskylde  end  anklage, 
fig    De  kan  umuelig  svare  til  den  Caracteer,  som  alle  deres 
y^xmer  og  især  Bomémann^)  har  tillagt  dem,  dersom  de 
ikJK.c  i  deres  Hierte  ynkes   over  den  arme  Pige,  og  paa- 
ta^cr  dem    at    blive    hendes   Talsmand    hos   en   opbragt 
F&der.  —  De  har  ret  Herr  Greve,  at  jeg  ynkes  over  en 
dyUelig  forblindet  Pige,  der  af  sin  egen  Moder  er  styrtet 
æd  i  en  Afgrund,  som  hun  ikke  kan  hielpes,  men  maae 
riv^s  op  af.     Min  Medynk  over  hende  er  saa  stor,  at  jeg 
vilde  udstaae  en  smerteh'g  Sygdom  om  hendes  Daarlighed 
derved  kunde  blive  ugiort,  men  da  denne  Medynk  er  avlet 
iC    Pligt  og  ikke  af  SkrObelighed,    saa  forbinder  den  mig 
tillige,  at  biedrage  alt  mit  til,  at  hun  kan  komme  til  at 
indsee  og  rette  sin  Vildfarelse.     EndskiOndt  hendes  Fader 
elsker  hende  for  h6yt  til  at  hun  behOver  nogen  Talsmand 
hos  ham,  saa  er  (jeg)  dog  villig   til  at  blive  det  i  Ordets 
egcndtlige  Bemærkelse.     Men    forslaaer  De  derunder,   at 
je^  skal  overtale  ham  til  at  beholde  sin  Daatter  i  sit  Huus, 
o^  give  hende  under  sin  Moders  Varetægt  paa  nye,  saa  er 
ie§^  saa  lidet  at  bevæge  dertil,  al  jeg  meget  meere  lilstaaer 
Dem,  at  dersom  han  gidr  det,   saa  har  han  sat  sine  Been 
for  sidste  Gang  i  min   Stue,    siden  jeg  da  foragier  ham, 
som  een,  der  oiTendtlig  har  forskudt  ligesaa  prægtige,  som 
uanstændige  Tilbud,  for  at  give  sig  Anseelse  af  en  Ære- 
U«rhed  hans  Hierte  ikke  kiendle,  men  enten  Idnlig  tog  imod 
mindre,  eller  var  for  taabelig  til  at  indsee,  at  Omgangen 
ham  uadspurgt  blev  fortsat.    De  kan  ikke  nægte  Herr  Greve, 
at  mine  Grunde  og  Slutninger  ere  rigtige,  og  da  de  der- 
ved tillige  indseer  hvor  umueiigt  det  er  for  mig  at  blande 


')  GeneraJauditør. 


294  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

mig  i  denne  Sag,  saa  maae  De  ved  nogen  anden  Leyligfaed 
forskafTe  mig  den  Lykke  at  viise  Dem  PrOver  paa  min 
H5yagtelse.  Saa  giOr  det  da,  sagde  han,  ved  at  overtale 
Rose  at  komme  til  mig  i  Eftermiddag,  jeg  har  forgieves 
ladet  ham  bede,  jeg  har  sOgt  ham,  og  han  har  ladet  si^ 
nægte,  men  maaskee  afslaaer  han  Dem  det  ikke,  dersom 
De  vil  anmode  ham  derom.  —  At  han  giOr  det,  tdr  jeg 
ikke  love,  men  jeg  vil  sOge  at  overtale  ham  dertil,  det 
forsikkrer  jeg  Dem  ved  min  Ære.  Jeg  kunde  og  saa  meget 
desto  tryggere  giOre  det,  da  det  ikke  meere  stod  i  Bases 
Magt  at  lade  sig  overtale. 

I  den  Tid  Greve  Ahlefeldt  var  hos  mig,  havde  Boss 
været  med  sin  Klage  paa  Krigs  Directorio^)  ^  og  nydt  eo 
•ganske  udmærket  Modtagelse.  Hauch  var  kommen  ham  i 
Mode  ved  D5ren,  taget  ham  ved  Haanden,  og  bevidnet 
hvor  ukiert  det  var  ham  at  see.  ham  i  saa  smertelig  en 
Begivenhed,  med  det  Tillæg,  at  enhver  retskaffen  Fader 
var  pligtig  at  giOre  hans  Sag  til  sin.  8t.  Oermain^  som 
ikke  kiendte  ham,  spurgte  hvem  det  var,  og  da  det  blev 
sagt  ham,  gik  han  til  ham ,  og  bad  ham  paa  sit  brækkede 
Tydsk  at  være  roelig,  de  havde  forefunden  en  Kongelig 
Ordre,  hans  Sag  aogaaende,  som  allerede  var  i  Expeditions 
ContotreL 

Da  han  efter  mit  Forlangende  gik  til  Greve  Ahlefeldt, 
takkede  han  ham  for  hans  Komme,  men  sagde  tillige  at 
den  ikke  meere  kunde  gavne  ham,  siden  Greve  Laurvig 
var  arresteret  ved  en  kongelig  Ordre  og  Falkensktold  blev 
sOgt  i  heele  Byen  for  at  bringes  til  Hovedvagten,  og  at  to 
Capitainer  vare  i  hans  Qvarteer  for  at  forsegle  alle  hans 


St.  Germain  var  Præses  i  Krigs  Directoriet,  og  Generalmiuor  A.  Hauch 
var  et  af  dets  Medlemmer. 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  29  S 

Papiirer.    Men  endskiOnt  Ordren   var   kommen   fOr  to  til 

ft^imentet,  og  de  to  Capitainer  i  den  Tiid  havde  sadt  i 

lians  Qvarteer  og  ventet  paa  ham,    saa  kunde  dog  ingen 

/løde  ham.     Heo  imod  Syv  kom  han  pau  Apartement^  men 

i  det  han  kom  ind,  blev  Mobke  ham  vaer,  og  sendte  den 

vagthavende  Officier  imod  ham  i  Kongens  Navn  at  befale 

iia.Mn  at  forfoye  sig  hiem.    Rose  var  endnu  hos  Greve  Ahle- 

Jøi^^  da  han  ved  Politie  Adjudenten  blev  kaldet  til  Politie- 

OE^^teren,  der  skulde  forkynde  ham  sin  bekomne  Ordre, 

so.ni  bestod  deri,  at  han  strax  skulde  forfOye  sig  til  Greve 

U^MMTvig,   i  Hans  Mayestets  Navn   forlange  Jomfrue  Rose 

udleveret,    og  saa  fremt  han  adlydede  da  strax  at  melde 

4«^.    Men  dersom  han  derimod  nægtede  at  have  hende, 

saai  maatte  han  med   sine  Folk  besætte   alle  Ud-  og  Ind- 

^ajQge  saaledes,  at  ingen  kunde  komme  ud  eller  ind  uden 

a^    de  saae  dem,  og  maatte  han  bruge  saa  meget  storre 

Forsigtighed,   som  hans  Embedes  Forliis  stod  derpaa,  om 

IftUJi«,  uden  at  han  vidste  det  og  hvor  hun  blev  bragt  hen, 

kom  ud  af  Buuset.     Naar  disse  Anstalter  var  foyet  skulde 

'    liaui^  imod  tie  begive  sig  til  Greven  igien  og  sporge  om  han 

vilde  efterkomme  Hans  Mayestets  Befalning,  vægrede  han  sig 

derfor,  skulde  dette  Spdrgsmaal  igientages  ham  Klokken  84^  om 

Blorgenen  derpaa,  og  Horn  indberette  hans  tagne  Beslutning. 

I  hvor  alvorlig   Sagen  end  blev  tagen,    var  Laurvig 

dog  dumdristig  nok  at  paaslaae,  at  han  ikke  havde  hende; 

bvorpaa  heele  Huuset  blev  omringet  af  Politie  Betienterne. 

Imellem  Nie  og  Tie  flk  Faderen  et  Brev  fra  sin  Daatter, 

<som  man  uagtet  den  affecterede  enfoldige   eller  uskyldige 

Stiil  let  kunde  see  var  opsat  af  en  luristj  og  i  Fprhdret 

^btod  hun,   at  det  var  conciperet  af  Anchersen^)   og  var 

')  J.  J.  Anchersen,  blev  Assessor  i  Højeste  Ret  1770,  var  forhen  Højeste 
Rets  Advocat. 


296 


CharJ.  Dorothea  BlebU  historiske  lire  ve. 


reenskrevet   af  hende.      Da  Morgenen  kom,    var  Laurvi^' 

endnu  Uge  saa  Irodsig  eller  afsindig  som  han  havde  været 
Attciuui  furhen,  og  saa  tiodig,  som  Horn  end  vilde, 
maatte  han  dog  melde  Mokke  det.  Uan  bad  ham  hie^ 
medens  hun  gik  ind  og  berettede  Kongen  det,  og  Ind- 
hentede Bel^iining  om  hvad  der  videre  skidde  foretages. 
Ts'oget  efter  kom  iian  tii  Horn  igien,  og  sagde,  at  han 
imellem  Et  og  To  skulde  for  sidste  Gang  jgientage  sit 
Sp^rgsmual  til  Greven,  og  saa  fremt  han  da  blev  ved  sin 
t lydighed,  maatte  han  strax  indmelde  det  skriRlig,  og  ikke 
vige  fra  Greven  for  end  han  fik  nærmere  Ordre  om  hvad 
der  ftkuldi;  foretages.  Henimod  Klokken  Tie  fik  Greven  et 
Brev  i  Koogens  Navn,  hvori  han  forkyndte  ham,  at  del 
var  hans  aivor%e  Vitlie  at  lonifrne  Mase  skulde  udleveres^ 
at  han  af  særdeles  Mildhed  og  Naade  endnu  vilde  forunde 
ham  Tiid  til  at  overveye  sit  egel  IJeste  til  Klokken  To^ 
men  dersom  han  vedblev  i  sin  Haardnakkenhed,  saa  niaalte 
han  belave  sig  paa  en  Behandlitig,  sum  aldrig  var  hOrt 
eller  seet,  under  den  Oldenborgske  Stammes  llegiering,  og 
hans  nieere  end  velfortienle  Straf  skulde  blive  et  ra^dsomt 
Exempel  paa  hvad  Enevolds  Magten  var,  naar  Trodsighed 
og  llydighed  tvang  den  ommeste  Lands  Fader  til  at  giore^ 
Brug  af  den. 

Dette  Brev  virkede  saa  meget  ^  at  Greven  da  Hom 
kom  overleverede  hende  i  hans  Hænder.  Jeg  suae  hende 
da  han  kiorie  hiem  med  hende,  og  strax  efter  var  Rose 
bleven  kaldet  op  paa  Slottet.  Da  han  kom  ind  til  Moltke 
sagde  denne  ham  i  Kongens  Navn,  at  hans  Daalter  var  i 
Horns  11  nus,  og  at  han  havde  faaet  Befalntng  med  ham  at 
udvælge  et  Sled  li  vor  hun  kunde  være  i  Sikkerhed  lil 
Sagens  Ende,  og  saaledes  at  ingen  af  alle  vedkommende 
kunde    faae  hende  i  Tale   undtagen   hendes  Fader.     Uaa 


III.    Om  Frederik  den  Pemte.  297 

stadde  tillige  minde  ham  om,  at  da  Kongen  ved  sin  Myndighed 

havde  revet  hende  ud  af  hendes  Forfarers  Hænder,    saa 

poalagdes  det  nu  ogsaa  ham,  at  tage  de  Mesurer,  der  vare 

tienligst  at  bringe  hende  til  at  indsee,  at  hun  havde  feylet, 

og  rive  hende  af  de  Snarer  hvori  hun  var  bleven  hildet, 

da  hans  Mayestet  altsaa  burde  og  vilde  være  den  revsende 

Fader  til  Forbedring,   saa  maatte  Rose  viise  sig  (som)  den 

trOstende,  der  vilde  forlade  og  forglemme,  og  ikke  i  den 

(drste  Bevægelse  af  en  krænket  Ære  og  Kierlighed  foretage 

BOget,  der  kunde  efterlade  sig  en  smerteligere  £rindring, 

end  den  ham  vederfarne  Fornærmelse,   hvori  han  havde 

mtet  havt  at  bebreyde  sig  selv. 

Tilstaae  mig,   min  Beste    og  værdige   Ven,    at  dette 

eeneTræk  afbilder  vor  tilbedede  Fridericha  magelose  Hierte. 

Bvilken  Omhue,    hvilken  Forglemmelse  af  sin  H5yhed  for 

at    aabne    en    ringe  og  ubemærket  Undersaats  Hierte   for 

Vellysten  af  faderlige  FOlelser,  kalde  sig  selv  den  revsende 

Pader,  for  at  han  skal  viise  sig  den  omme  og  ved  Fader 

Navnet  tillige  give  ham  Forvissning  om,   at  hun  ikke  skal 

blive  revset   i  Vrede.      Havde  Moltke  endog  ingen  anden 

Fortieneste,    saa  maae  hans  Fiende  selv  tilstaae  ham,   at 

lian  var  en  troe  Fortolker  af  sin  Herres  varme  Menneske- 

kierlighed,  at  hans  Hdyhed  og  Værdighed  aldrig  var  ham  i 

Veyeo  til  at  udtrykke  den,   endog  imod  den  allerringeste, 

al  han   med   den    utrætteligste   Taalmodighed  anhårte  de 

nriimeligste  Begieringer  og  Klagemaal,  og  sOgte  aldrig  nogen 

ttden  Ære   deri,   end  at  det  var  Kongens  Viilie,    at  den 

ringeste  Dndersaats  Suk  skulde  bringes  til  ham. 

Med  hvilken  FOlelse  af  Taknemmelighed  Boae  gav  ham 
I4fte  derpaa,  som  han  udtrykkelig  forlaogte,  kan  de  let 
firestole  sig,  bvorpaa  han  sagde,  at  hau,  for  at  give  ham 
Lejriighed  Ul  at  sætte  det  i  Verk,  ikke  vilde  opholde  ham 


298  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

længere,  men  at  han  maatte  komme  Dagen  etter  igien. 
Forend  han  lod  ham  gaae,  bad  han  ham  endnu  engang  at' 
have  for  Oye,  Naar  han  saae  sin  Daatter,  at  den  trædskeste 
og  meest  udlærte  Forfdrer  havde  lagt  Garn  for  hende ,  og 
at  hun  var  bleven  indviklet  i  det  af  den,  som  Guds  og 
Naturens  Lov  forbandt  hende  til  at  fæste  en  uindskrænket 
Tilliid  og  Fortroelighed  til. 

Noget  efter  at  Greven  havde  viist  Lydighed,  skrev  han 
Kongen  til,  og  bad  paa  det  ydmygste  om  Naade  og  ikke 
om  Ret,  og  anfdrte  til  sin  Undskyldning,  at  Frygten  for 
Faderens  Behandling  med  Daatteren  havde  bragt  ham  uden 
for  sig  selv  og  næsten  giort  ham  afsindig,  og  hans  Aarsag 
dertil  var  velgrundet,  da  hun  var  bdy  frugtsommelig,  og 
folgeligen  en  haard  Medfart  let  kunde  koste  baade  Moder 
og  Barnet  Livet. 

Den  20iå  var  hun  kommen  til  Horns,  og  da  han  ingen 
Steder  vidste  hvor  hun  med  Anstændighed  kunde  være  saa 
beholdt  han  hende  i  sit  Huus,  og  hun  deelede  Seng  med 
hans  ældste  Daatter.  Den  21^  bekom  han  en  Ordre  at 
forhore  alle  de  i  denne  Sag  indviklede  Personer  af  hvad 
Stand  og  Vilkor  de  end  vare,  og  under  hvad  Forum  de 
end  hdrte,  og  indsende  alle  de  anstillede  Forhorer  til  Can- 
cdiet,  for  at  foretages  i  Cancelie  CoUegiet,  hvor  efter  hans 
Mayestet  med  Tiltrædelse  af  Geheime  ConaeiUet  vilde  umiddel- 
bar dOmme  i  den.*  ' 

Den  22^  begyndte  altsaa  Forhoret  over  Jomfrue  BosCj 
hendes  Fader  forestillede  en  Art  af  Actor  i  det,  og  fik 
Qvæstionerne  d.i  Mokke  med  den  Tilladelse  at  fOye  de  til,  som 
han  fandt  for  godt.  Det  fOrste  SpOrgsmaal  der  blev  giort 
hende  var  om  hun  var  Aruglsommelig?  Uun  svarede  derj^pa 
med  en  virkeh'g  eller  paatagen  Uskyldighed,  at  Greven  havde 
sagt  det.  —  Hvor  langt  hun  da  var  kommen  i  den  Tilstand? 


111.     Om  Frederik  den  Femte.  2l)'J 

Men  da  hun    hverken   vidste  eller  forslod  sig  derpaa,   saa 

ble\  det  næste  SpOrgsmaal,   hvad  Tid  da  der  var  begyndt 

saa  fortroelig  en  Omgang   imellem  hende  og  Greven,   at 

deKi  kande  drage  Frugtsommelighed  efter  sig?   og  derpaa 

bekræftede  hun  paa  det  hdytideligste,  at  saa  reen  og  ube- 

8MMM\iM,  som  hun  var  kommen  paa  Jorden,  saa  reen  ha\de 

hun  den  11!i  forladt  Theatretj  og  at  hun  fOlgelig  ikke  heller 

ku.xide  være  flrugtsomroellg  uden  fra  den  Tiid  af.     Dette 

Udsigende  blev  sendt  til  Grevens  Erklærmg,  og  han  be- 

krceftede  det. 

Saa  god,  saa  villig,  som  den  elskede  Friderich  var  at 
tlls^^e  den  stOrste  Forbrydelse   hoiod  ham  selv,  saa  snart 
ID  AD  tilstod  sin  Feyl  og  tog  Tilflugt  til  hans  Naade,    saa 
øpl)ragt  og  forbittret  blev  han,   naar  han  kom   efter,    at 
nogen  havde  vovet  at  forebringe  ham  Usandheder.    Denne 
Feyl  straffede  han  paa  det  haardeste  og  strængeste,  hverken 
jLfbigt  eller  Tiistaaelse  kunde  formilde  ham,  og  dette  var 
den  eneste  Leylighed,  hvorved  man  kunde  faae  Anledning 
Hl  at  troe,  at  hans  Faders  Uforsonlighed  var  kommen  til 
SOnnen.    Det  vil  altsaa  heller  ikke  falde  Dem  forunderligt, 
at  hans  Vrede  mod  Greven  voxede,    da  hans   egen  Tii- 
staaelse tydeligen  lagde  for  Dagen,    at  han  havde  dristet 
H  til  at  undskylde  sin  viiste  Ulydighed  med  en  aabenbare 
Usandhed. 

Hensigten  med  at  forsegle  Falkenskiolds  Papiirer,  var 
^ne  at  faae  det  Document,  som  han  havde  viist  Bøse  og 
^t  at  dets  Indhold  skulde  tilfredsstille  ham,  naar  han 
^e  være  fornuftig,  men  det  fandtes  ikke,  og  Falkenakiold 
^de,  at  han  endnu  samme  Nat  havde  flyet  Greven  det 
igien.  Man  forlangte  vel,  at  han  skulde  gidre  Rede  for 
<feta  Indhold,  men  han  blev  ved,  at  det  var  ham  ubekiendt. 
Uge  saa  forgieves  var  ogsaa  al  den  M5ye  man  gav  sig  for 


100  CharL  Dorothea  BichU  btstorUke  Breve. 

at  opdage  den  Deel^  som  Moderen  havde  havl  i  denne 
Handel,  thi  endsklunt  man  ikke  maae  tale  andet  eud  vi^l 
om  dgde,  saa  tmer  jeg  dog,  al  Horn  havde  megen  Deel  i 
den  Overeeostemmidse  imellem  Jomfrue  RQses  og  Grevens 
Forklaring  angaaende  Bekieiidtskabets  Begyndelse  og  Frem- 
gang. Hoglandt^  Steffmi^eti^  Marc/ials  Folk,  vor  Tiener  og 
endeel  andre  bleve  artjorede,  den  Forstes  Uskyldighed  saaes 
tydeligen,  han  havde  lige  saa  lidet  vidst  hvad  der  skulde 
gaae  for  sig,  som  Bose  vedste  det,  og  da  han  mærkede 
det,  sogte  han  af  blot  Medynk  over  en  Faders  Fortvivlelse 
at  IrO&te  ham  saa  got  som  han  kunde  i  en  Ulykke,  som 
ikke  meere  stod  lil  at  forekomme,  Sleffenaen  s6gte  vel  at 
brænde  sig  lige  saa  hvid,  men  det  lykkedes  ikke;  Marchals 
Folk  sagde,  at  de  havde  været  nfjdsaget  til  at  nægte,  at 
Rose  var  der,  siden  de  ikke  vedale  livem  der  var  paa  Ca- 
pitain  Falkenakiold$  Værelser,  og  kun  kunde  svare  for 
deres  egne  Giester,  Alle  Forhorerne  kom  altsaa  ind  Ugen 
fdr  Palme  Sondag^)  og  Onsdagen  etler  Paasken  (10  Apr.)^) 
kom  Dommen  ud,  den  lydede  saaledes:  Greven  skulde  for 
den  Forargelse  han  ved  sit  skammelige  Korhold  havde 
givet,  betale  tie  tusende  fligsdaler  til  gudeligt  Drug;  til 
Jomfruc  Rose^  hvis  Leve  Briid  han  havde  forspildt  200  Rdln 
aarligen  saa  længe  hun  var  ugift  ^  men  naar  hun  ginede 
sig  med  sin  Faders  Samtykke,  skulde  han  engang  for  alle 
betale  hende  3000  ^-  til  Medgift.  Og  tii  en  lignende  Er- 
statning for  den  Græmmelse  han  havde  foraarsaget  Roaéy 
der  i  den  heele  Sag  havde  viist  sig  en  ærekier  og  ret- 
skaffens Fader,  skulde  han  betale  ham  300^  aarligen  saa 
længe  han  levede,  og  efter  denne  Doms  lovlige  Forkyndelse 
nfortdvel  forfOye  sig  til  sit  Grevskab,  og  ikke  understaae 


^)  palme  Stftidaf;  ;il   Mem. 
')  Første  Paaske  Dug  7  Apr. 


J 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  301 

ttg  at  forlade  det  uden  særdeles  Kongelig  Tilladelse,  Men 
i  deD  korte  Tiid  ban  blev  ber ,  skulde  den  ham  forkyndte 
Arrest  vedvare. 

For  at  give  Jomftrue  Bose  Tid  til  at  indsee  og  over- 
veje hendes  begangne  Uforsigtigbed  i  at  laane  Oret  til  en 
^'ft  Mands  Overtalelser,   skulde  hun  opholde  sig. i  to  Aar 
j>aa  Landet  i  en  geistlig  Mands  Huus ,  der  hver  Fierding 
Aar  skulde  indsende  en  eedclig  Attest  om  hendes  Forhold, 
4^  naar  de  vare  saaleaes,  at  man  havde  fOye  til  at  troe 
at  Dngdom  og  Ubetænksombed  og  ikke  en  letsindig  Tænke- 
maade  havde  været  Aarsag  til  hendes  Feyltrin,  saa  skulde 
det  efter  de  benævnte  to  Aars  Forlob  allene  staae  i  hendes 
Faders  Magt  at  bestemme  hendes  Opholds  Sted  efter  hans 
e^et  Gotbefindende.  ' 

Capitain  Falkenakiold  skulde  for  den  Mistanke  han 
havde  paadraget  sig  om  at  være  Medvider  og  Mellem- 
handler i  et  saa  nedrigt  og  skammeligt  Foretagende  paa 
9  Maaneder  degraderes  til  itusqueten  og  det  Ovrige  af  hans 
Gage  falde  til  Krigs  Hospitals  Gassen.  Comandeur  Hog- 
l^Mmå  have  en  oifendtlig  Advarsel  om  at  bruge  meere  For- 
si^ighed  i  at  vælge  sine  Sælskaber  og  Comandeur  Capitain 
Bt^eneen  for  sit  Forbold  og  brugte  Talemaader  en  alvorlig 
Irettesættelse  for  det  samtlige  CoUegio,  og  i  Adjudanternes 
Faah5r. 

Denne  Dom  blev  fuldbyrdet  til  Punct  og  Prikke  und- 
tagen Falkenskiolds  Degradering.  St,  Oermain  giorde  en 
Forestilling,  at  denne  Straf  ved  den  nyere  Indretning  med 
ilongelig  Aprobation  var  afskaffet,  og  derimod  tilkiendt 
-Arrest  paa  den  nærmeste  Fæstning,  og  Underholdning  efter 
Foi^eelsens  Beskaffenhed,  hvorpaa  han  blev  sat  i  Citadellet 
P^  de  9  Maaneder  med  Muequeteere  Traktement.  Steffensen 
^  sin  Irettesættelse  af  Admiral  Hoppe,  og  det  ikke  aileene 


302  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

tydelig  og  forstaaelig,  men  endog  af  en  Længde,  der  næstea 
tog  en  halv  Tiime  bort. 

Jomfrue  Rose  kom  i  Huuset  hos  en  Præst  paa  Wallde^ 
alle  de  Ntps^  som  hmi  havde  bekommet  af  Greven  blev^ 
solgte,  og  Pengene  leverede  i  Ober  Formynderiet. 

Greven  vilde  gierne  forhalet  sin  Afreyse  og  skreii 
derfor  til  Canceltety  at  da  •'ingen  vis  Ti  id  var  bestemt  til 
hans  Afreyse,  om  han  da  ikke  kmide  oppebie  sin  Daattera 
Baronesse  BiUows  Nedkomst,  der  vedste  sig  ingen  Tiime^ 
for  at  skaane  hende  for  Skilsmissens  Bitterhed  i  en  Til- 
stand, hvor  stærke  Sinds  Bevægelser  kunde  have  saa  for- 
lige FOlger.  Men  Cancdiet  svarede  ham  tOrt  og  kort,  at 
det  umueligt  kunde  troe  at  en  Mand,  der  stod  i  saa  vigtig 
en  Post,  som  han,  var  uvidende  om,  at  det  Udtryk:  ufor- 
tovet bemærkede  tree  Gange  24  Tiimer  efter  hvis  Forlob 
han  maatte  begive  sig  paa  Reysen,  som  han  da  ogsaa 
giorde. 

Da  Rose  takkede  ConseiUet  havde  han  den  besynderlige 
Naade,  at  Rewentlow  underholdt  ham  meere  end  en  heel 
halv  Tiime,  om  det'  skulde  være  et  besynderligt  Agtelses 
Tegn,  eller  om  det  var  Nysgierrighed  for  at  udlokke  om 
han  virkelig  kunde  have  skrevet  det,  der  kom  ind  i  hans 
Sag  det  veed  jeg  ikke,  men  det  veed  jeg,  at  Laurvigs 
franske  Brev  uden  Navn,  var  noget  saa  uselt  baade  i  Tanker 
og  sammenfdyelser  intetsigende  Tov,  at  man  neppe  kunde 
drage  Menneskelig  Begreb  ud  af  det,  og  fdlgelig  en  meget 
ringe  Forlieneste  at  glimre  ved  Siden  af  det. 

Hvad  der  i  særdeleshed  biedrog  til  at  giOre  disse  An- 
sOgninger  virksomme  og  beromte  var  at  alle  de  i  hvis 
Hænder  de  kom,  fandt  noget  ganske  nndet  i  dem  end  de 
ventede  sig,  det  aabnedes  med  Forestillingen  om  Raab  over 
tilfOyet  Spot  og  Vanære  og  Skrig  om  Hævn  og  Straf,    og 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  30$ 

(de)  bleve  ikke  andet  vaer,  end  en  Faders  inderligste  Be- 
drOvelse  over  et  kiert  Barns  Forfdrelse,  og  en  af  væmodige 
Tsare  ledsaget  B5n  om  Hielp  og  Biestand  til  at  opfylde  den 
8t6r8te  og  helligste  Pligt,  den  at  rive  sit  KiOd  og  Blod  af 
Lasternes  Afgrand.  Det  uventede  heri  overraskede  enhver, 
NatnreDS  Stemme  raahte  overlydt  i  en  hvers  Barm,  og  den 
Bersgelse,  som  den  opvakte,  blev  holdt  for  Virkningen  af 
det  de  havde  læst,  og  Slutningen  den,  at  det  var  ypperligt 
gkreven.  Endog  den  gamle  Bernatorf  da  Rose  takkede 
ham  for  den  Naade  og  Iver  hvormed  han  havde  antaget 
sig  barn,  svarede :  De  har  jntet  at  takke  for,  De  maae  have 
Tsret  vis  paa  det,  som  er  skeedt.  Deres  Paastand  var  saa 
billig,  og  grundede  sig  paa  saa  ældgammel  en  Ret,  at 
Barbarer  ikke  havde  kundet  nægte  dem  den,  end  sige  en 
KoDge,  der  s5ger  sin  Ære  og  Lyksalighed  i  at  være  den 
Ommeste  Fader  for  sit  Folk. 

Det  sikkreste  Beviis  paa,  at  ingen  vedste  hvad  der  ved 
disse  An8()gningers  igiennemlæsning  rOrte  ham  saa  stærkt, 
w  det,  at  ingen  faldt  paa,  at  de  vare  skrevne  af  et  Fruen- 
timmer, i  hvor  stærk  de  end  bare  et  KiOns  Stempel,  hvis^ 
sterkeste  Vaaben  er  BOnner  og  Taare,  og  som  ved  Sagt- 
modighed udretter  meere  end  Kiempe  Styrke  formaaer. 

Imidlertiid  sat  Udfaldet  af  denne  Sag  enhver  i  Forundring ; 
Afclanden  imellem  Greve  Laurvig  og  Acteur  Rose  var  saa 
imaadelig  stor,  at  ingen  ventede  sig,  at  en  Fornærmelse 
af  den  FOrste  imod  den  Sidste  engang  kunde  komme  i  Be- 
tragtning, end  sige  afstraffes,  og  det  ikke  aliene  den  al- 
mindelige Hob,  der  blændes  af  HOyhed  og  Fodsel,  men 
^dog  fornuftige  og  retsindige  Mænd  vare  af  den  Meening. 
Btmmann  kom  til  mig  i  een  af  de  Dage,  da  Rose  skrev 
sine  AnsOgninger  hos  mig.  Da  vi  to  vare  gaaet  ind  i  et 
andet  Værelse,  sagde  han  til  mig:  Jeg  beklager  den  ulykkelige 


304  Charl.  Dorothea  Biehls  historfgke  Breve. 

Mand,  jeg  kan  foreslille  mig  hvad  det  er  han  skriver,  og 
ban  maae  gi5re  det  for  at  redde  sin  egen  Ære,  men  det 
bliver  vel  og  beele  Nytten  deraf.  Hvad  Saiiafactum  kan 
han  vente  at  faae  af  en  Greve  Laurvtg;  thi  hvor  forbittret 
man  end  er  paa  ham,  hvor  gierne  man  end  5nskede  at 
lade  ham  f5le  det,  saa  gielder  det  dog  ikke  saa  snart  om 
en  Forurettelse,  der  er  tilfdyet  en  Ringere,  fdrend  de  Store 
stikke  Hovedet  sammen,  og  anseer  det,  som  en  Vanære 
for  dem,  at  slig  en  Forbrydelse  blev  paatalt.  Han  venter 
ingen  ScUiafactiony  min  Ven,  svarede  jctg,  han  beder  hverken 
om  Hævn  eller  Straf,  men  Indflyder  med  B5n  og  Taare 
om  Biestand  til  at  rive  sin  Daatter  16s  fira  Lasterne  og 
hæmme  Forhærdelsen  i  dem.  Knebet  er  artigt  nok,  svarede 
han,  ved  at  tie  om  Hævn  og  Erstattelse,  dysser  han  maaskee 
Stoltheden  i  SOvn,  saa  at  Forbrydelsen  bliver  straffet  naar 
de  aliene  troer  af  hævne  den  Vanære  hans  Slægtninge  og 
Jevnlige  bar  af  hans  Forhold.  Og  som  han  sagde  gik  det  og. 
Den  eneste  virkelige  Fortieneste ,  som  jeg  kunde  til- 
egne mig  i  denne  Sag,  var,  at  jeg  holdt  Boae  fra  at  skrive 
et  Brev  af  det  Indhold,  som  Horn  foreslog  ham,  siden  der 
var  store  Formodninger  om,  at  man  havde  giort  det  Brug 
deraf,  som  jeg  befrygtede.  Etats  Raad  Bager^)  og  Åncheraen 
vare  meget  gode  Venner,  den  sidste  var  overmaade  for- 
legen for  at  faae  at  vide  hvem  der  havde  conciperei  det 
Brev,  som  De  har  med  JV&  1.  og  bad  Bager  meget  ind- 
stændig derom.  Denne,  som  kom  meget  ofte  i  vor  Huus, 
troede  at  faae  nogen  Underretning  derom  hos  mig,  og  en- 
gang vi  vare  allene,  spurgte  han  mig  derom.  Jeg  sagde, 
at  saa  vidt  jeg  vedsle,  saa  havde  Boae  skreven  alting  selv. 
Det  er  umueligt,  sagde  han,  at  en  Mand  i  den  fdrste  Heede 
og  Forbittrelse  kunde   skrive  med  den  Moderation  ^  og  en 


')  Sekretær  i  Danske  Caiicelli. 


III.    Om  FMertk  den  Femte.  305 

bidende  Phiegma,    at  Anchersen  var  bragt  ud  af  sit 

tielle  Anlæg.     Da  jeg  mærkede,  at  Bagere  Bensigt  var  at 

oafkitte  mig,  saa  besluttede  jeg  at  vende  hans  egne  Vaaben 

baod  ham,  og  ved  en  paatagen  Uvidenhed,  at  faae  udlokket 

«r    iMurn  hvad  han  vedste.     Med  den  troeskyldigste  Mine 

spurgte  Jeg  ham,  hvad  det  var  for  et  Brev,  og  naar  det 

mr  skreven?  Han  syntes  meget  forundret  over  at  jeg  ikke 

tedske  det,  men  jeg  svarede  ham:  at  han  let  kunde  fore*- 

itfUe  sig,  at  naar  Rose  var  kommen  til  mig,  jeg  da  meere 

havde  sOgt   at  adsprede  og  opmuntre  hans  Sind  ved  at 

bringe  fremmede  Ting  paa  Bane,  end  at  lede  ham  ind  i 

01  Materie ,  som  han  tænkte  alt  for  meget  paa.    Da  skal 

jeg,  sagde  han,   sige  dem,   hvad  Anchersen  har  sagt  mig, 

og  beviis  mig  saa  den  Tieneste  ved  Leyiighed  at  spOrge 

Bm  derom,    saa  siger   han    dem  det  vist.     Jeg  lovede 

det,  og  han  blev   saaledes  ved:    Da  Sose  slet  ikke  vilde 

hOre  eller  lade  sig  bevæge  af  de  Herrers  Grunde,    som 

åbenbarede  ham  Hensigten  af  Giestebudet,  saa  grundede 

Laurvig  og  Horn  deres  stdrste  Haab  paa,  at  Sose  i  den 

flirete  Heede    enten   skulde   forlObe    sig  personligcn  imod 

Oreten  hvorpaa  han  nok  sulde  faae  Vidner,  eller  og  skrive 

barn  noget  til,  som  de  kunde  holde  sig  ved.     Dette  sidste 

^de  Greven  at  være  skeedt,  da  han  om  Onsdagen,  som 

Bortfdrslen  var  skeedt  om  Mandagen,  flk  et  Brev,  der  vel 

ijntes  hdfligt,    men  hvori  han  blev  skieldt  for  et  nedrigt 

eg  skiendigt  Gemyt,    som  hOyligen  forbittrede  ham.    Han 

sendte  strax  Bud  efter  Anchersen,  og  da  denne  kom  for- 

tshe  han  ham  hvilket  formasteligt  og  ærerørigt  Brev  han 

tavde  faaet.    lo  meere  ærerOrigt  io  bedre,  sagde  Anchersen^ 

fcslo  tryggere  er  vi  paa  at  faae  Karlen  til  at  dandse  efter 

vor  Pibe;  flye  mig  altsaa  kun  Brevet.     Men  da  han  havde 

Intdet,  sagde  han:  Gid  Fanden  fare  i  den,  der  har  skrevet 

■bu  Tidiikr.  3  R.   IV.  20 


306  CharL  Dorothea  Bieiib  bUlorlike  Mn%t. 


det,  for  Phdiegma  åen  har  havt  De  maae  potte  SUelda- 
ordene  i  Lommeo,  og  takke  for  dem  oven  i  Ki6bet,  Dette 
vilde  Greven  paa  ingen  Maade  i  Bovedet,  furend  Anderwem 
viifite  harn,  at  det  var  saaledes  sat  paa  Skruer,  at  han  ikke 
kund^  tilegne  sig  Skieids  Ordene,  uden  at  bekiende  sig  for 
lians  Manden,  og  giOr  de  det,  saa  maatte  Dommeren  finde 
den  fOrste  Forbrydelse  st6rre  end  den  sidste,  og  I  Aaraagen 
flnde  en  tilstrækkelig  Undskyldning  for  Virkningen.  Nogje 
Dage  efter  kom  Bager  iglen  for  at  spOrge,  om  Bose  havde 
sagt  mig  det,  og  jeg  svarede,  at  da  jeg  havde  spurgt  ham 
derom,  havde  han  dyrt  og  belligen  bekræftet,  at  den  der 
havde  skrevet  det  eene,  havde  skrevet  det  andet  med.  Det 
samme  siger  Luxdorpfj  sagde  Bager,  og  der  seer  man  hvor 
ulige  Sinds  Devægelserne  virke.  Eosey  som  ellers  er  meget 
hæftig,  giur  en  nagende  Kummer  sagtmodig  og  vaersom. 

De  fleeste  holdte  for,  at  Lfaurvig  havde  blot  paa  Pungens 
Vegne  maattct  betale  denne  Lyst  for  dyre,  siden  meget  faa 
vidste,  at  det,  som  han  maatte  bude  sin  Forseelse  med  just 
udgiorde  det,  som  Ahlefeldt  paa  hans  Vegne  vilde  kidbt 
Daattcrens  Skiendsel  af  Faderen  med. 

Har  jeg  været  for  vidtldfLig,  min  Beste,  saa  er  det 
skeedt  i  den  beste  Meening,  og  fordi  intet  Menneske  veed 
denne  Sags  heele  Sammenhæng  saa  nuye  som  jeg;  thi 
hvad  Faderen  veed  derom,  veed  jeg  fuldkommen  saa  nOye 
som  han,  men  hvad  andre,  lige  indtil  Baronesse  B(UloJw 
har  sagt  mig  des  angaaende  veed  han  ikke,  da  jeg  stedse 
har  skyet  at  tale  med  ham  om  en  Sag,  der  trods  dets 
uventede  Udfald,  stedse  maae  være  ham  en  smertehg  og 
ubehagelig  Erindring. 

Da  mit  Papiir  tillader  det  maae  jeg  meddeele  Dem  en 
Anecdote,  som  endskiOnt  den  ikke  egendtlig  hdrer  til  denne 
Sag,  dog  staaer  i  en  slags  Foitindelse  med  den.    I  den 


III.    Om  Frcdertk  den  Femte.  S07 

1i$d  da  Christian  den  7£l  sværmede  om  Aftenen  omkring  paa 

Qaden  i  sin  Ldbers  Selskab,  kom  Lysten  over  ham  at  see 

]^mfn\e  Basej  som  han  bildte  sig  ind  maatte  være  en  stor 

Oeytighed,   siden  hendes  Tilbeder  havde  vovet  saa  meget 

tor  hendes  Besiddelse.     LOberen,    som  vidste  hvor  Rose 

Ikoede,  fOrte  ham  derhen,  bankede  paa,  og  sagde  der  var 

nogen,  som  endelig  skulde  tale  med  JomfVuen.     Da  Pigen 

i    sagde  det,  gik  Moderen  ind  og  lukkede  op,  men  da  de  to 

fremmede  vare  komne  ind,  gav  den  Fornemste  sig  til  at 

besee  hende,  og  da  han  blev  vaer,  at  det  ikke  var  hende, 

som  han  havde  forlangt  at  tale  med,  saa  sagde  han :  Hvad 

yQ  hun,  der  har  io  ingen  spurgt  om  hende,  gaae  sin  Vey, 

og  send   mig   strax   sin  Daatter  hid,  jeg  behover  ingen 

Rofferske.    Hun  som  var  en  indtændt  arrig  Aand,  begyndte, 

endskiont   hun  kiendte  ham,  at  sætte   Næverne   i  Siden, 

og  vilde  til  at  holde  ham  en  Gammel  Strands  Præken ,  da 

Uberen  tog  hende  til  en  Side  og  sagde :  at  det  var  Kongen, 

og  hun  maatte  adlyde.     Hun  giorde  saa,   Jomfruen  kom 

ind,  han  besaae  hende  fra  Top  til  Taae,  og  spurgte  derpaa 

om  hun  var  den  Jomfrue  Bosey  som  Laurvig  var  bleven 

forriist  for?    Da  hun  bejaede  det  rystede  han  Hovedet,  og 

'    »pwgle:  hvem  der  spillede  paa  Claveerf  —  Jeg  —  Spill, 

:    tam  giorde  saa,    og  da   hun   spiller  overmaade  vel,    saa 

F    h6rte  han  noget  paa  hende,  hvorpaa  han  sagde :  Ja,  det  er 

dog  noget,  og  10b  ud  af  Ddren.     Paa  Trappen  sagde  han 

\    ta  sm  Selskabs  Broder :  Fy,  fy !  jeg  har  ynket  Laurvig,  men 

nu  seer  jeg,  at  han  var  en  Nar,  der  vovede  saa  meget  for 

8lel  jntet.     Saaledes  som  jeg  har  fortalt  dem  dette  Optog, 

I    bar  jeg  faaet  det  af  Faderen,    og  anden  Borgen  kan  jeg 

'    i^  stille  Dem  for  dets  Troværdigbed. 

Lev  vel,  min  velsignede  lohan,  og  bliv  saa  uforanderlig 
wm  jeg,  saa  lever  og  doer  jeg  din  lykkelige        Dorothea, 

20  • 


308  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 


Bilag.     JVi  i. 

Naadige  Herre! 

Jeg  vender  mig  til  Dem  for  at  faae  Oplysoiiig  I  os  for 
mig  meget  betydelig  Sag;  aiden  det  var  efter  naadige  Herreø 
Begiæring,  at  jeg  i  Mandags  Aftes  indfandt  mig  i  et  Sælakab 
hvor  mig  af  CapUain  Falkenslnold  blev  leveret  et  Brev,  som 
det  nedrigste  og  infameste  Gemyt  maae  bave  skrevet,  og  hvori 
mig  blev  berettet,  at  et  Oreatur,  som  jeg  bar  elsket  med  den 
dmmeste  Kiærligbed,  ikke  meere  var  i  min  Vold.  Saa  nværdig, 
som  bnn  end  er,  til  at  bære  mit  Navn,  saa  forlanger  jeg  dog 
at  have  hende  tilbage,  og  siden  Hr.  FalkenMold  ikke  altene 
bcgiærede  Svar  paa  det  lumpne  Brev  men  endog  foregav  at 
have  et  andet  aabent  Papiir,  som  gav  ham  Magt  tit  at  for- 
klare mig  Tingen  n5yere,  naar  jeg  vilde  erklære  mig  efter 
Sælskabets  Meening,  og  han  derpaa,  da  jeg  forkastede  det 
med  den  Foragt,  som  det  fortiente,  forst  spærrede  Dorene  i 
for  mig  I  for  at  forhindre,  at  jeg  ikke  skulde  komme  ud  at 
BOge  den  undvigte  eller  bortstiaalne  Ulyksalige ,  og  siden  stod 
op  i  Vrede,  gik  ind  (i)  et  andet  Værelse,  og  bad  de  andre 
Herrer  at  tale  mig  til  rette,  saa  maae  han,  nemlig  Capitainen 
n5dvendig  vide  hvor  hun  opholder  sig.  Jeg  haaber  altsaa,  at 
De,  naadige  Herre,  ved  ham  vil  skaffe  mig  hende  tilbage 
igien ,  paa  det  min  Opforsel  mod  hende  ikke  allene  kand  ret- 
færdiggiore  mig  for  heele  Verden  i  ikke  at  have  været  Med- 
videre i  saa  skammelig  en  Gierning,  men  hun  blive  til  en 
Advarsel  for  andre  ligesindede  Bom,  hvorved  andre  Fædre 
kand  befries  for  den  smertelige  Kummer,  som  jeg  nu  maae 
doye.  Jeg  haaber  saa  meget  meere,  at  naadige  Herre,  vil 
være  mig  behielpelig  heri ,  som  jeg  hclligen  forsikrer  at  ald 
Verdens  Rigdom  ikke  kand  erstatte  mig  min  Forliis,  eller 
holde  mig  fra  dette  mit  alier  alvorligste  Forsæt  at  have  hende 
herfrem  hvor  hnn  end  stikker.  Jeg  udbeder  mig  Deres  naadige 
Svar  skriftlig  til  i  Morgen  og  forbliver  med  sturste  Under- 
danighed. 


III.    Om  Frederik  dea  Femte.  309 

JKi  2»     En    udi   den   dybeste    Elendighed   og  Bedrdvelse 

ne^ittyrtet    Fader, .  seer    sig    nodtvnngen    for    det    Hdjlovlige 

Q^metat-Kngn-Dir^etorn   retfærdige  Jndsigt    at  frembære    denne 

lin     væmodigste    og    med   uendelige   tnsende   Taare    ledsagede 

K.I<^^oit^  ovc'  ^^^  hannem  af  en  heradi  Staden  sig  opholdende 

CStqEHtam  FalkemMold   (udviste)    uartige   og   meget  uanstændige 

Be^gnelse,  som  bestaaer  i  følgende: 

Mandagen  den  111*  kvjus  bliver  jeg  om  Aftenen  paa  det 
Kongelig  Danske  Theatro  af  hans  Hoygrevelige  Excellence  Hrr 
Qrene  af  Laurviffem  invUeret  med  hannem  at  soupere  til  Mar€ohal(e) 
sg  dden  jeg  i  den  sidste  Comedie  intet  havde  at  bestille,  og 
&  r.  Greven  sagde  ey  at  ville  opholde  sig  paa  Skuepladsen 
for  at  aee  samme  sidste  Comedie  eller  BalleUerne^  befalede 
Hnd  mig,  saa  snart  som  mueligt  at  indfinde  mig,  hvilket  jeg 
og  anderdanigst  adlydede.  Jeg  kom  altsaa  i  et  Sælskab,  som 
bsatod  af  de  tvende  Herrer  Cutnmandeur  Capttcdner  Hogland  og 
S^fwten  samt  ovenmeldte  Hr  CapUain  Fcdkenekidd.  Lidet  der 
fliter  indfandt  Sig  S,  T,  Greve  af  Lavrmgeny  som  strax  er^ 
klcrede,  at  det  giorde  ham  ondt  Han  ey  kunde  blive  der, 
adea  Han  var  bleven  andsagt  til  Hans  MayetMe  ELongens 
T^d^  hvorpaa  Greven  et  Qvarteers  Tiid  efter  tog  bort.  jSoti- 
jwa  gik  da  til  den  sædvanlige  Tid  for  sig.  Langt  ud  paa 
Åfteaen  indfandt  sig  en  Bomestique  hos  CapUain  Fafkenskiold 
fed  Bordet  med  en  ComplimerU  fra  Greven,  som  undskyldte 
■g  ey  at  kunde  have  den  Ære  at  see  Selskabet ,  som 
Hind  ved  sin  Bortgang  havde  lovet  ^  siden  en  viss  Mitdeter 
pu  Slottet,  da  Han  var  staaet  op  fra  Kongens  Tafel,  havde 
orertalt  Ham  til  at  blive  bos  sig:  lidet  derpaa  gaaer  Ca- 
filak  Falkenekiold  ud  af  Doren  og  strax  kommer  ind  [ind] 
fgita  med  nogle  Papiirer  i  Haanden,  og  siiger  til  mig:  her  er 
H  Brev  til  Dem.  Hvorpaa  han  flyer  mig  et  Brev  forseglet 
aed  det  Falkenskioidske  Vaaben,  og  Udskrift  til  Hrr  Eosee, 
Wd  mig  brække  og  læse  samme.  Da  jeg  nu  blev  vaer  at 
^eret  var  uden  Underskrift  og  i  det  franske  Sprog,  samt  ved 
tt  giennem  læse  den  forste  halve  Siide  erfarede  at  der  var  en 


310  Charl.  Dorothea  Biehls  historiskø  Breve. 

meget  skammelig  Gieming  ndd?et  imod  mig  ved  det  at  min 
Datter  fra  mig  var  bortrobet,  blev  jeg  uden  for  mig  mW, 
kastede  Brevet  fra  mig  i  storste  Vrede  og  spnrgte  hvem  d«r 
havde  skrevet  dette  infame  Brev,  hvorpaa  han,  CkipUmnim  sts- 
rede:  Læs  kun  Brevet  igiennem  med  Koldsindigbed,  jeg  ekal 
have  endeligt  Svar  derpaa,  og  naar  Dé  svarer  som  De  Wt 
og  jeg  formoder,  da  skal  dette  Papiir,  pegende  paa  et  aabent 
Documentj  som  laae  ved  den  venstre  Siide  af  hans  Tallerken, 
forklare  Dem  fra  hvem  Brevet  er,  samt  tillige  fomoje  Dem. 
Uvorpaa  jeg  blev  meget  forbittret,  sprang  op  fra  Bordet,  tog 
min  Hat  og  Kaarde  og  vilde  gaae  hiem  for  tilfalde  at  for- 
sikres om  min  Ulykke,  men  blev  med  Magt  holdt  tilbage  med 
dette  Tillæg:  Det  nytter  Dem  ey;  thi  hun  er  allerede  ikke 
meere  i  Deres  Vold,  og  jeg  slap  ikke  heller  los  forend  det 
ganske  Sælskab  omtrent  Klokken  to  op  brod.  Ja  jeg  har  til* 
lige  siden  erfaret,  at  da  min  Datter  blev  savnet  hiemme,  og 
man  erfoer  hos  nogle  af  de  Theatralske  Personer,  at  jeg  var 
hos  Marecfhjalf  er  jeg  meere  end  10  Gange  bleven  sogt  der, 
men  idelig  fornægtet  at  have  enten  været  der,  eller  at  være 
der  uagtet  samme  Personer  paa  Gaden  har  bort  mange  af  de 
Talemaader,  man  haver  nodt  mig  til  at  odstode  ved  denne 
voldsomme  og  formastelige  Omgang.  Anden  Dagen  derpaa, 
som  (var)  Onsdagen  den  13  hujusy  haver  jeg  tilskrevet  S,  T. 
Greve  af  Lcutrvigen  et  Brev,  men  ey  endnu  været  saa  lykkelig 
at  vorde  bleven  et  Svar  værdiget,  snmme  Brev  folger  her  hos 
in  Copia  mb  liUera  &,  saa  vel  som  det  forst e  af  Hr  Capitain 
Falketiskiold  mig  leverede  under  liUera  a. 

I  denne  mig  saa  uforsvarlig  paabragte  Ulykke  har  jeg 
iutet  andet  Middel  tilovers  end  i  dybeste  Underdanigbed  at 
indflye  til  det  Hoy  lovlige  Krigs  Directorium,  at  Hoyst  samme 
efter  den  Dem  allornaadigst  tillagde  Myndighed  vilde  tilholde 
Capiiain  FaJkentikiold  at  giore  Bede  og  Regnskab  for  denne 
hans  Omgang,  samt  fra  hvem  det  omtalte  Brev  og  det  aabne 
DocumerU  er  hannem  leveret,  paa  det  jeg  derved  kand  faae 
min  Daatter  tilbage,   hvilket  min  Ære  forbinder  mig  til  for  at 


III.    Om  Frederik  den  Femte..  SU 

^Ise  heele  Verden,  at  jeg  ingen  Deel  har  i  slig  en  skammelig 

Qiemhig.     Jeg  trivier  ingenlunde   paa ,    at  naar   det   Hoylov- 

Kga  Direetorwm    foreetiller    Hans    Kongelige    Majestet    denne 

Mflostendige    Omgang,     at   allerboyst   samme   jo,    der    er    den 

lUer  ommeste   Fader    imod   alle   sine   Undersaatter,    lader   en 

fenrettet  og  boyligen  krænket  Fader  vederfares  Ret. 

I  Forvendtning  af  en  naadig  Bonhorelse  henlever  jeg  i 
djbeite  Underdanighed. 

ASl  3,  Monsieur,  rous  étes  un  bomme  d^esprit  d'bonnear 
et  de  sentiment. 

Votre  fillié  nniqne  (qni  merite  et  possede  avec  raison 
le  Coenr  le  plus  tendre  du  plus  noble  et  mellieur  Pere  de 
toute«  les  peres)  ma  tremblandes  charger  de  vous  dire,  qu'elle 
a  qnitté  le  Theatre  avec  bien  du  plaisir,  et  que  la  Severité 
de  son  Pere  tout  contraire  k  son  inclination  lui  a  fait  faire 
ee  pas;  qu*elle  est  actuellement  entre  des  Mdns  qu'elle  aime, 
qoe  son  amant  n'est  pas  du  nombre  des  amants  qui  n^aimes 
qne  legerement,  mais  que  c'est  sur  L^estime  la  plus  sincere 
et  veritable  que  son  amour  est  fixe. 

Moj  Mons:,  qui  est  Theureux  possedeur  de  ce  noble  coeur, 
fai  llioDneur  de  vous  dire,  qu^apres  avoir  gagneé  et  atire  les 
seatiments  vertueuse  de  Mad!lU5  votre  digne  fille,  j*ai  trouver, 
({ae  je  ne  puis  vivre  sans  elle,  et  pour  la  tranquillites  de  mon 
amc,  je  devors  Tatirer  a  moy,  je  me  trouve  heureux  d'avoir 
dans  ma  possession  une  si  vertueuse  fillie,  qui  tient  toutes  les 
boones  qualités  rassembler  du  sang  paternelle.  je  ne  vous 
ekagrincrai  plus  sur  ce  Sujet,  mais  sans  la  grande  Dose  que 
Mad^  votre  fillié  possede  de  Christianisme,  vertue,  sentiments 
et  force  d'esprits,  Vous  auriés  due.  (et  permette  moj  de 
▼Otts  dire)  merite  par  votre  negligence  de  perdre  ce  tresor 
^7  a  long  tems,  et  peut  étre  entre  des  mains  qui  n'auroit 
pobt  misse  le  pries  de  la  valeur  que  je  lui  connois. 

De  Vous  detuiller  ma  personne,  je  suis  un  bomme  a  mon 
^  (ce  son  le  moindre  de  vos  soussie)  je  suis  bonet  bomme, 
^  pense   comme  je  dois  penser.      Vos  Sentiments  me  recon- 


312  Charl.  Dorothea  BlebU  historiske  Breve. 

noisse  ponr  cela,  et  me  recoDnoitrons  de  plns  en  plm^  et  4^ 
jour  en  Joar;  je  ne  suis  et  ne  serai  jamais  dans  le  cas  de 
pouvoir  marier  Mad^fll  votre  fillie,  mais  en  revenge  je  suk  å 
elle  seul  tout  le  terns  de  ma  vie ,  je  n'ai  demandé,  je  ne  de* 
mande,  et  je  (ne)  denianderai  de  ma  vie  Å  blesses  ny  a 
sa  vertué,  mais  je  contenterai  de  Tadmirer  toutes  les 
de  ma  Carriére. 

le  me  flatte  Mons:  de  pouvoir  parvenir  a  faire  le  pliUr 
a  votre  fillie  et  a  ma  Diviuité,  de  lui  procurer  le  plaisir  de 
pouvoir  embrasser  son  cher  pcre  en  peu  de  terns,  ab!  qneOe 
et  moj  seront  anx  cboix  de  notre  coeur  de  pouvoir  eoati* 
nuellement  vous  voir,  vons  -  temoigner ,  que  nous  ne  vivons  ea- 
semble ,  que  pour  rendre  toute  les  genres  humains  jaloux  de 
notre  donx  sort. 

Cela  n'arrivera  que  qu'en  vos  peines  ce  diminueron  el 
la  felicité  de  mon  Amonr  angmentera;  menager  votre  santi, 
n'en  faites  point  de  brue ,  cela  est  bon  a  rien ,  defender  a 
votre  femme  d*en  faire.     Par  la  fermité  que  vous  aves, 

Soyés  persuader,  que  je  sens,  que  Thistoire  doit  vom 
étre  sensible,  mais  croyes  moy,  qu*avec  prudence  et  fendtå, 
en  suivant  mes  Conseillies  vous  aprendres  en  peu  de  terns  de 
me  connaitre ,  vous  verrez  de  choses ,  que  vous  ne  crojéi 
point,  et  malgré  tout  votre  prejuger,  vous  serés  contenteii 
Croyez  que  je  ne  suis  point  le  derobbeur  de  to  tre  fillie,  miii 
le  Gardien  de  la  vertueuse  personne. 

Jugés  si  je  ne  dois  vous  aimer,  puisque  mon  attachement 
fait  une  vraie  Copie  de  vous  méme. 

Je  ne  puis  me  uommer,  mais  avec  un  attachement  la 
plus  parfaite  et  distinguer  a  votre  families  je  suis  et  serai  da 
plus  en  plus  tout  a  vous. 

Den  171S  Mar:  (17)84. 

Udsigterne  til  en  nær  forestaaende  blodig  Krig  bleve 
ait  stærkere  og  stærkere,  og  med  den  Tiderne  alt  rørre 
og  værre:    alle  klagede,   alle  vare  Misfomdyede,  og  maa 


III.    Om  Frederik  deo  Femte.  813 

gik  saa  vidt,  at  man  i  HOyeste  Rets  Gaogen  og  paa  ad- 
skillige andre  Steder  paa  Slottet,  sloge  dumme  Vers  op, 
hvori  man  med  Trudsler  formanede  Kongen  til  at  regiere 
selv,  og  ikke  overlade  Herredommet  til  Mfohke),  som  ingen 
holdt  sig  pligtig  at  adlyde.  Jeg  bar  eyet  nogle  af  dem,  og 
i  Dald  jeg  ikke  har  brandt  dem,  skal  de  være  Deres  ^). 

To  Personer  fandt  i  de  og  efterfølgende  Aar  en  sær- 
deles Lyst  i  at  forfolge  Kongen  overalt  med  Angivelser 
over  deres  Foresadte,  den  eene  var  (en)  Justits  Raad  og 
CommisaricUs  Skriver  ved  Navn  Holmy  og  da  ban  uagtet 
Kongens  igientagne  Befalning  om  at  blive  fra  ham,  ikke 
vilde,  være  roelig,  saa  fik  ban  en  Amtsforvalter  Post;  han 
undslog  sig  for  at  tage  imod  den  under  paaskud,  at  han 
ikke  kunde  skaffe  den  behorige  CatUion,  men  fik  til  Svar, 
at  en  Mand,  der  af  Iver  og  Nidkierbed  for  Kongens  Beste 
cantroUerede  andres  Forbold  maatte  ufeylbar  blive  saa  paa- 
seende  og  ndyagtig  en  Regnskabs  Fdrer  at  CatUion  var 
unddvendig,  og  af  Overbevilsning  derom,  vilde  Kongen  blive 
hans  CatUionisL  Men  hvad  enten  hans  Iver  var  stærkere 
naar  det  gialt  om  at  være  Angiver,  end  at  iagttage  sine 
Pligter,  eller  om  en  forsætlig  SkiOdesldsbed  for  derved  at 
hævne  sig  over  sin  CaiUionist  giorde  Mangelen  i  hans  Cassd 
Aar  til  Aar  stdrre,  er  vanskeligt  at  bestemme,  men  Kammeret 
besværede  sig  i  hdyeste  Grad  over  den  og  vilde  have  ham 
straffet.  Saa  længe  Kongen  levede,  skeedte  det  ikke,  men 
han  var  neppe  d5d,  f&rend  Reventklau  lod  ham  actianeråy 
som  den  der  havde  forvansket  Kongelige  anbetroede  Penge. 
Han  blev  dOmt  til  Fæstnings  Arbeyde  for  sin  begangne 
Utroeskab,  men  om  Reventklau  enten  selv  f51ede,  at  denne 
Haardbed  gik  for  vidt,  eller  nogen  anden  forestillede  •Christian 


')  Nr.  33?  i  ManuskriptsamlingCD. 


314  Gbari.  Dorothea  Biehls  historiske  Brere. 

den  7y,  at  en  Mand,  som  hans  Fader  var  bleven  Borgen 
for,  og  derved  tydeligen  viist,  at  han  vilde  mindre  fordre 
Regnskab  af  ham,  end  skille  sig  ved  ham  uden  at  straffis 
ham,  ikke  burde  behandles  med  den  yderste  Strsnghed, 
saa  blev  Dommen,  da  den  kom  til  Underskrift  formildet, 
saa  at  han  mistede  sit  Embede  og  i  steden  for  den  til« 
kiendte  Straf  fik  han  nogle  hundrede  Rigsdalers  aarllge 
Pension. 

Den  Anden  var  en  Cammandeur  Capitain  ved  Navn 
HohO),  han  forflilgte  Kongen  paa  Veyene  og  overalt,  med 
de  ærerOrigste  Beskyldninger  imod  MInisteme  og  det  heela 
Admiralttet8  Collegto,  hans  Formastelse  gik  saa  vidt,  at  han 
meere  end  en  Gang  greb  Kongens  Hest  i  Tdmmet,  naar 
han  vilde  vende  sig  fra  ham,  hvor  ofte  Kongen  sagde  ham, 
at  Angivelser  vare  ham  forhadte,  siden  Undersdgelser  af 
den  Beskaffenhed  tvang  ham  til  at  straffe  enten  de  An* 
klagede  eller  Angiveren,  og  at  han  Ingen  Behag  fandt  deri, 
var  han  et  tydeligt  Beviis  paa,  siden  han  saa  ofte  kunde 
handle  imod  hans  udtrykkelige  Befalning,  saa  hialp  det 
ikke,  han  gik  endog  saa  vidt,  da  Kongen  var  syg,  at 
han  med  Magt  vilde  trænge  ind  til  ham,  og  Mokke  maatte 
lade  ham  holde  tilbage  med  Vagten,  hvorpaa  han  efter 
Bosenkrandses^)  Befalning  blev  sat  i  Forvaring  paa  Cita- 
dellet. Begge  disse  Herrer  vare  bekiendte  for  sorte  Siele, 
men  især  Holst y  jeg  har  aldrig  h6rt,  saa  Ondskabsfuld  en 
Tunge,  som  hans,  og  i  den  heele  Bye,  var  ikke  et  Men- 
neske, der  io  bar  Afskye  for  ham,  Grev  Laurvig  undtagen, 
der    selv   var   en  eedsvoren  Fiende  af  Roaenkrands  i  sit 


M  Jacob  Nicolai  Holst. 

•)  Frederik ChrlslianRoscnkrantz,  Knmmcrherre,  bievOverkrigssecretair 
ror  SøeUten  den  12^«  Februar  1763. 


III.    Om  Frederik  deo  Femte.  315 

Bierte,  deels  fordi  ban  troede  sig  sig  nærmere  berettiget 

a  den  Post,  Rasenkrandå  bavde  faaet,  og  deels  fordi  denne 

kke  havde  udnævnt  ham  til  Esquadren  i  alle  de  Aar,  Floden 

bløv  udrustet.   Da  ban  altsaa  (17)69  blev  Admiralitets  Chef 

udvirkede   ban   ikke   allene  HoUtea  LOsladelse   men    for- 

AtfTede  ham  endog  en  stor  Pension. 

Med  Begyndelsen  af  (17)62  blev  Krigs  Tilberedelserne 
fordgede  og  Kongen  gav  Befalning  om  at  sætte  alting  i 
Stud  til  at  han  seiv  kunde  gidre  Campagnen  med,  alle 
Forestillinger  om,  hvor  vigtigt  og  dyrebart  hans  Liv  var 
for  Landet  bialp  lidet  elier  jntet,  ban  svarede  idelig,  at 
dt  baos  Liv  ikke  bavde  kimde  giort  hans  Folk  lykkeligt, 
m  vilde  han  ved  at  opofih*e  det  for  deres  Sikkerhed ,  give 
det  et  Beviis  paa  sin  Kierligbed.  Han  gik  ogsaa  til  Hol^ 
ikmj  og  medens  han  der  -  ventede  paa  sin  Felt  Equi- 
foge,  som  det  gik  overmaade  langsomt  med,  skeedte  den 
store  Forandring  i  Rusland,  hvorved  Krigs  Aspeeteme  for 

:    Duinemark  bleve  ganske  forandrede;    tlii  i  steden  for  at 

;  brsvare  det  vi  havde  med  Blod,  begyndte  man  at  neg(h 
Im  om  et  Bytte,  der  skulde  ophæve  alle  Stridigheder 
for  evig. 

I  Foraaret  (17)63  kom  Armeen  fra  Holstsifij  de  natio* 
Mb  gik  igien  til  Plogen,  og  de  gevorbne  i  deres  Qamiaon, 

i  6g  da  de  ringere  Classer  af  Borgerne  egendtlig  leve  af 
Soldaten,  saa  troede  nu  enhver  at  ftiae  gode  og  lykkelige 
Tilder  igien,  men  i  det  Sted  steg  Misforndyelsen  til  en 
hftjere  Grad  end  den  nogensinde  havde  været.    Greve  8i. 

,  Otmain  fandt,  at  vi  havde  for  meget  svært  og  for  lidet 
let  Cavallerie,  han  sagde:  at  da  det  ikke  egendtlig  kunde 
brages  uden  i  Holstein  ^  som  det  Sted  Sde  Magten  ikke 
bude  forsvare,  saa  blev  det  svære  Cavallerie,  ubrugbart 
(ter  formedelst   dets   Moradsige   og   sumpige   Grund,    og 


316  Gbarl.  Dorotbea  BiebU  hUtorlike  Brave. 

f61geligen  til  liden  eller  ingen  Nytte;  i  en  vis  Forttud 
kunde  han  have  Ret,  og  saa  snart  det  var  afgiort,  at  vi 
aldrig  vilde  gaae  cffmnvt  men  aliene  defmøive  til  Værki, 
og  stedse  oppebie  Piendens  Ankomst  paa  vor  egen  Gmnd, 
men  naar  det  ikke  var,  kunde  man  indvende  meget  der* 
imod,  og  beviise  det  af  flistorien.  Garden  til  Hest,  til  Fods 
og  Grenadier  Corpaetj  vare  i  hans  Tanker  iligemaade  al 
for  stor  en  Oarde  imod  Armeen,  men  trykkede  endog 
feldt  Regimenterne  dobbelt  ved  deres  Rang,  de  maatte 
altsaa  reendt  afskaffes  og  heele  Miliiair  Indretningen  sættet 
paa  en  anden  Fod.  I  de  fOrste  Aaringer  vilde  det  vel 
trykke  Landet  og  Kongens  Gasse,  men  efter  en  Deel  Aan 
Forlob  vilde  i  paakommende  Tilfælde  Nytten  deraf  blive 
kiendelig. 

Fra  det  Freden  blev  sluttet  i  Friderich  den  4^'  Tiid 
indtil  Aaret  (17)63  var  Comptzffntemes  Friefolk  Capitainens 
Leve  Brod;  Gagen  belob  sig  ikke  hOyere  end  til  220  I££ 
og  100  Mf  recnU  Penge,  saa  han  af  CompagnieU  Friefolk  ^) 
baade  maatte  hværve,  capttuUrey  betale  Geværene  i  Stand 
holdte  og  Mundering,  Læder  Toy  og  Geværer,  naar  nogen 
10b  bort  med  samme,  og  det  over  blevne  var  hans,  uden 
Regnskab  for  hvad  det  indbragte.  Denne  Indretning  mis- 
hagede 8t.  Germain.  Capitaineme  bleve  ansadte  for  500  SU 
Gage  og  100^  Qvarteer  Penge,  derimod  skulde  Uvasr- 
ving,  Capitulaiion,  Desertion  j  kort  alle  bestridende  Om- 
kostninger skee  for  Kongelig  Regning,  og  det  overblevne 
af  Friefolkenes  Traktement,  BrOd  og  Qvarteer  Penge  legges 


M  Ved  Frifolk  forstodes  den  Deel  af  det  hverredo  Mandskab,  der 
permitteredes  fra  GaniisoDstjenesten  og  kun  indkaldtes  Ul  Bla- 
nøvrer  og  ved  enkelte  extraordinaire  Leillgheder.  Hvad  der  her- 
ved sparedes  i  Sold  og  •Tractemcnt*  ctc,  UKaldt  for  en  Deel 
CompagnicheferDe. 


III.    Om  Frederik  deo  Femte.  3(7 

^ficgiments  Cassenj  og  af  dem  alle  OmkostniDgerDe  en- 

giDg  i  sin  Tid  bestrides,  naar  Armeen  engang  skulde  rykke 

i  Feldten  Igien.     Krigs  Ckmcdiety  som  havde  en  Ober  /8e- 

cftetfgy  nogle  virkelige  Secretairer  og  Copiister  bestyrede 

die  Forestillingerne   angaaende  Forfremmelser   eller  Pen- 

gkmer,  og  et   Cotnmisariat  Armeens  Nodvendigheder,   og 

nae  efter   at  Mandskabet  virkelig    var  der,    som   stod   i 

loUeme,   og  at  det   flk   bvad  Kongen  gav   dem.     Disse 

bleie  sammensmeltede  til  det  B6ye  Krigs  DireOorio  under 

PKflidium  af  Greve  8i. '  Oermatn ,   og  i  Forhold  af  hans 

Gage  bleve  de  dvrige  Herrers  efter  Deres  Stand  og  Værdighed 

bestemte.     Efter  den  gamle  Indretning,   kostede  Militair 

Balm  Kongen  det  eene  Aar,  som  det  andet.    Epidemiske 

Sygdomme,  Desertion j  og  alle  slige   Vanhæld  vare   Capi- 

i    Urnernes  og  ikke  Kongens,    og  i  F51ge  deraf  Regnskabet 

hastig  giort  og  endnu  hastigere  efterseet,  med  meget  faa 

letientere,  men  da  ved  den  nye  Indretning  hver  en  Kari, 

j    der  enten  blev  syg  eller  arreteret,  og  en  Friemand  der  i 

[    en  Uge  eller  endnu  kortere  Tiid  manglede  Arbeyde  og  tog 

'    Traktement  giorde  en  Forskiel  i  Gassens  Indtægt  og  Ud- 

1    gift,  saa  blev  llegnskaberne  af  en  Uendelig  stOrre  Vidtldftig- 

\    ked  og  Vanskelighed  og   umuelig   at  bestride  uden  med 

tredobbelt  saa  mange  Betientere  og  Contoirery  hvoraf  en- 

I     kier  i  dem  bleve  vel  I6nnede  for  at  giOre  Kongen  den 

\    More  Nytte  at  finde  i  en  Qvartals  Beregning  Urigtighed  for 

^     es  9Sl»^  Deel  Skilling. 

At  denne  Indretning  io  kunde  have  sin  store  og  vft- 
leDdtlige  Nytte,  er  meget  mueligt,  men  at  den  paa  den 
!  Tiid  maatte  opvække  en  almindelig  MisfornOyelse  er  ustridig; 
tU  Landet  var  forgieldet  og  maatte  betale  store  Renter,  og 
Statens  Udgifter  forOgedes  derved  saaledes,  at  der  maatte 
gMires  et  nyt  Laan   og  betales   nye  Renter,  for  at  kunde 


318  Charl.  Dorothea  Biehls  hisUNiBke  Breve. 

sanke  Penge  i  Regiments  Casserne,  der  laae  dOde  og 
frugtesidse.  Den  gemeene  Mand  vandt  heller  ikke  derved, 
Egennyttens  Daand  var  oplOst  imellem  ham  og  hans  Fore- 
sadte,  og  den  Capttaitiy  som  af  Frygt  for  at  tabe  en  Karl 
og  betale  en  anden  dyrt  fra  Hværvingen,  havde  foriien  i 
Sygdom  og  andre  Tilfælde  grebet  ham  paa  det  kraftigste 
under  Armene,  var  ddv  ved  hans  Klagemaal  og  lukkede 
for  Pungen,  siden  det  Tab  var  ham  vist,  og  under  intet 
Paaskud  kunde  blive  ham  gotgiort.  Dertil  kom  endnu  det, 
at  Regiments  Cheffene  kappedes  med  hinanden  om  at 
faae  den  stdrste  Casse,  og  den  sikkerste  Maade  dertil  var 
at  trække  fra  Folkene  hvad  dem  tilkom  eller  i  det  mindste 
forhale  det  over  sin  behOrige  Tiid,  og  paa  den  Maade  har 
den  afddde   Oeneral  Major  lohansen  forholdt  Regimentet 

2  Hatte  og  en  lieel  Over  og  under  Mundering;  thi  da  han 
forhalede  Udleveringen  af  det  forliente  4^  og  6  Maaneder 
hver  Gang,  saa  fik  de  den  femte  Mundering  da  de  skulde  havt 
den  6ii .  Ingen  leed  meere  en  den  stræbsomme  og  i  sin  Pro- 
fession arbeydende  Soldat;  han  havde  forhen  kunde  faaet  10 
til  1 2  Ml  Forskud  af  sin  Capitain  til  at  indkiobe  sig  det  For- 
nOdne,  som  Capitainen  aldrig  nægtede  en  bestandig  Frie- 
mand, deels- for  derved  at  give  ham  Lyst  til  at  blive  i 
Tienesten,  og  deels  for,  at  naar  han  var  itiield,  behdvede 
han  ikke  at  trække  ham  ind  til  Tienesten  naar  han  snart 
havde  udtient.    Men  da  ingen  Gield,  som  belOber  sig  over 

3  ^I  go(gidres  en  Compagnie  Chef  nu,  og  det  gaaer  paa 
hans  egen  Bekostning  om  han  capitulerer  med  en  Karl, 
som  har  meere  end  to  Aar  at  tiene  i,  saa  ere  alle  slige 
Forskud  blevne  umuelige  at  erholde,  og  mangen  en  Soldats 
Bom  ere  i  Mangel  af  den  blevne  Tiggere  og  Dagdrivere, 
som  han  ellers  havde  opfodt  lil  at  giore  noget. 

De  foranfOrte  Regimenter,  som  skulde  afskaffes  giorde 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  819 

ikke  allene  mange  Mennesker  br6dl68e  og  kostede  Landet 
Pensioner  og  Vart  Penge,  men  det  gav  endog  Aarsag  til 
Skrig  og  Klagemaai  paa  en  anden  Maade.  Bt.  Germain  vilde 
ikke  tiltræde  Bestyrelses  Roeret,  fdrend  alleting  var  indrettet 
efter  hans  Plan,  og  i  F6lge  deraf  blev  det  overdraget  den 
gamle  AhlefelcU"),  som  Ober  Krigs  Secretaire  at  udfdre  den; 
han  havde  været  Premier  Major  i  Garden  til  Fods,  hans 
gamle  Kierlighed  tillod  ham  derfor  ikke  at  lade  nogen  af 
hans  Yndlinger  i  den  og  Orenadier  Corpset  |:og  som  imellem 
08  sagt,  just  ikke  vare  de  værdigste :|  blive  sat  paa  Vart 
Penge,  men  for  at  skaffe  dem  Plads,  bleve  Folk,  som 
havde  tient  vel  og  med  Ære,  sadt  paa  Pension,  og  nogle 
af  dem,  som  ikke  ventede  sig  mindre  end  det,  tabte 
endog  en  Deel  af  deres  Velfærd  derved.  For  at  gidre 
Dem  dette  forstaaeligt,  maae  de  vide,  at  naar  en  slig 
(Jampagnie  Chef  maatte  levere  sit  Compagnie  af,  blev  hver 
et  Vacant  JV&  betalt  med  60  ££i  og  hver  en  Karl,  som  ikke 
havde  fuldt  Aar  at  tiene,  med  ib*^  og  da  alle  Felt  requi- 
siUTy  som  Telte,  liiedler.  Flasker  dr.c.  vare  i  Deres  For- 
varing, saa  maatte  ogsaa  alt  beskadiget  betales.  Naar  nu  en 
Capitain  vidste,  at  denne  Overlevering  stod  ham  for,  saa 
belavede  han  sig  derpaa,  han  lod  alt  det  reparerøj  som  Tiiden 
havde  lagt  sin  Haand  paa,  med  liden  eller  ingen  Bekost- 
ning ;  han  maatte  været  en  stor  Tyran  om  ikke  de  af  hans 
Folk,  som  kun  havde  et  par  Maaneder  og  derunder  at 
tiene  ikke  mod  en  Erkiendtlighed  havde  forlænget  Tiden 
paa  et  Aar,  og  de  ovrige  paa  et  halvt,  men  da  ingen  var 
sig  Afskeed  formodende ,  og  Afleveringen  maatte  skee  strax, 
saa  fandtes  der  dem,  som  ved  denne  Overrumpling  maatte 
betale  meere  end  tusende  Rik 

Den  Dag  Garden  til  Hest  blev  reduceret  var  en  virkelig 


')  Conrad  Wilhelm  Greve  af  Ahlefeldt,  til  Langeland  og  Rlxingen,  R.  af  D. 


320  Cbarl.  DotoCIm  BkM»  UslMlikø  Brave. 


Sdrge  Dag:  det  w  ah  sammen  eller  dog  den  atånrt«  Døet 
Danske  Folk.  mange  af  dem  barde  tieni  sig  graae,  og  deraa 
nedstrOmmende  Taare  deels  over  deres  foresbuende  Skielme, 
og  deels  over  Skilsmissen  fira  deres  Hest,  r5rte  enhver  til  den 
heftigste  Mednik.  Oe  hcriige  og  skionne  Heste  saa  Tel  Gar- 
dens, som  de  Ovrige  Catalerie  Regimenteiis)  biere  solgte  lér 
skam  Ki6b,  og  STerrig,  saa  vel  som  en  Deel  Tydske  Fjrrster 
forbedrede  deres  Cavalerié  med  Danske  Heste,  som  hidindtil 
havde  vsret  overmaade  dyre,  for  en  meget  ringe  Priis. 

Det  Kongen  hidindtil  ikke  havde  været  at  overtale  tfl 
blev  nu  en  Fdlge  af  Kodvendigheden ,  han  maatte  tage 
Skat,  og  den  Skaansel,  den  Lemfældighed,  aom  han  Tilde 
bruge,  giorde  enten  Uvidenhed  eller  Ondskab  til  en  STar 
Byrde.  8!i  skilling  om  Maaneden  synes  ved  fOrste  Oye- 
kast  saa  ubetydelig  en  Summa,  at  man  maatte  troe,  at  den 
ikke  engang  kunde  trykke  en  Bettier,  og  sikkert  knnde 
ogsaa  en  Bettier  i  Hoved  Staden  med  uliige  stdrre  Beqvem- 
lighed  betale  den  end  Agerdyrkeren  paa  mange  Steder, 
der  neppc  heele  Aaret  faaer  saa  mange  reede  Penge  imellem 
Ilænderne,  som  han  skal  betale  i  Skat  for  sig  og  sin  Fa- 
millie,  og  da  Ukyndighed  om  Tingenes  indere  Forfatning 
giorde,  at  hans  Uformuenhed  blev  anseet  for  en  Modt- 
villighed,  saa  blev  han  grumt  medhandlet  Redskaberne 
hvormed  han  skulde  erhværve  sig  og  sine  Brdd  blev  ham 
frataget,  og  uden  Ny  (te  oven  i  Kiobet,  siden  ingen  var  i 
Stand  til  at  kiObe  det,  der  var  frataget  den  Ulykkelige. 

Disse  hOyst  beklagelige  F6lger  indsaae  vel  ikke  den 
knurrende  Mængde,  men  desuagtet  var  den  baade  mis- 
trOstig  og  forbittrct.  Havde  man  taget  Skat  af  os,  sagde 
den ,  den  Tiid  de  store  usædvanlige  Udgifter,  som  man 
raaber  nu  paa,  maatte  giOres,  saa  havde  enhver  med  Glæde 
givet  sin  sidste  Skierv;   thi   saa  havde  man  seel  en  Ende 


i 


111.    Om  Frederik  den  Femte.  321 

4erpaa,  men  man  kommer  bagefter  med  det  paa  det  de  Store 
kan  deeto  længere  udsue  os  og  fortære  vor  Sveed  og  Blod. 
Forholdet  imellem  enhvers  Indkomster  og  Skatten  syntes 
dem  Ullige  saa  ilde  iagttaget,  at  Byrden  blev  dem  dobbelt 
iMsvørlig,  og  sikkert  havde  DaglOnneren  med  Glæde  givet 
den  slette  Dags  Ldn  om  Ugen  i  Skat ,  saa  snart  han  havde 
seet  at  Ministeren  maatte  give  den  siette  Deel  af  sin  Gage. 
Alle  disse  imod  Kongens  Hierte  og  Følelse  saa  stri- 
be   OperaUcnery   som   han    blev   tvungen   at   skride    til, 
glorde  ham  Livet  hOyst  ubehageligt  og  saa  at  sige  kied  af 
sig  selv.   Hans  Sind  var  nedslaget  og  bekymret,  hans  Hel- 
bred svækkedes  dagUgen,   Forhærdelsen  i  Leveren  havde 
paif6K  ham  Vattersoet,    og  T5rsten  som  denne  Sygdom 
stedse  fdrer  med  sig,  giorde  det  Onde  værre.    Meere  end 
lo  Aar  rOr  hans  D6d  var  det  ingen  Hemmelighed  meere, 
at  hans  D6d  jikke  var  langt  borte,  hvorfor  ogsaa  alle  vare 
ilde  tilfk-eds  med,  at  Ortm  Ptindsens  Confirmatum  blev  saa 
famge  udsat,  men  da  den  var  forbie  voxede  Hadet  og  For- 
bittrelsen   imod  Ministeme   endnu   meere   fordi   han  ikke 
lom  i  ConseiUei.    Over  alt  hdrtes  bittre  Klagemaal  derover, 
Ifaur,  sagde  man.  Kræfternes  Svækkelse  hos  Kongen  for- 
byder ham  at  bære  Regierings  Byrden,  saa  falder  det  Cron 
Prindsen  til,  han  er  Ung,  det  er  sandt,  men  da  NOdvendig- 
keden  udkræver  det,  saa  io  fdr  han  begynder,  io  fdr  faaer 
bin  udlært,  hans  og  vort  Vel  er  et,  han  kan  derfor  hverken 
trykke  eller  forurette  os  uden  af  en  Feyltagelse,  og  det 
hn  Kierlighed  og  Pligt  let  overbære,  siden  vi  kan  være 
viise  paa,  at  om  det  skeer,  saa  vil  han,  naar  Erfarenhed 
Tiiser  ham  det,  paa  alle  Maader  sdge  at  foriindre  og  er- 
statte os   det.     IMen  just  derfor  holder  man  ham  fra  at 
b6re   og    see  Tingenes  Beskaffenhed,   siden   han    derved 
trsDger  desmeere  til  dem,  naar  han  bestiger  Thronen,  og 
abc.  néMkr.  3  a.  iv.  21 


322  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

maae  lade  sig  leede  og  fdre  af  dem,  som  de  Bnder  dere^ 
Regning  best  ved. 

iMan  skulde  neppe  kunde  troe,  at  De  samme  Mennesker^ 
som  for  nogle  Aar  siden  havde  givet  det  kiereste  de  havde^ 
ja,  indtil  deres  eget  Liv  for  deres  Konges,  nu  neppe  sendte 
et  Suk  til  Himlen  for  det,  ingen  uden  de,  som  kiendte- 
den  umenneskelige  Haardhed  og  Tvang,  hvormed  Reveniklau 
havde  behandlet  og  endnu  behandlede  Cron  Prindsen,  gruede 
for,  at  hans  fOrste  Frieheds  Tiime  skulde  være  ganske 
TOylelOs  ved  Enevolds  Magten;  allerhelst  da  de,  som  haa 
viiste  meest  Fortroelighed  til  vare  Personer,  hvis  Sæder 
og  Tænkemaade,  man  ikke  kunde  spaae  sig  meget  godt  af^ 

I  denne  Forfatning  blev  alleting  indtil  det  i  sine  Fdlger 
for  Dannemark  saa  hoyst  beklagelige  DOdsfald  tildrog  sig, 
men  forend  jeg  rdrer  ved  det,  som  endnu  vil  væde  Pa- 
piiret  med  mine  Taare,  vil  jeg  mcddeele  Dem  nogle  Anec- 
doter,  som  om  de  just  ikke  tegner  Regenten,  saa  dog: 
Mennesket,  og  et  Hierte,  der  var  dannet  til  Tusendes  Lyk- 
salighed, naar  ikke  baade  Tilderne  og  nedrige  Menneskers 
Ondskab ,  havde '  besmittet  det  med  Vellysters  farlige  og 
fortærende  Gift. 

Da  han  ved  Regieringens  Tiltrædelse  ingen  Forandringer 
giorde  uden  i  nogle  af  HofTBetieningerne,  saa  forblev  den 
gamle  Greve  Holstein^)  Furke  Patron  til  alle  duelige  Theo- 
logers  Græmmelse;  thi  uagtet  han  var  forbundet  til  at  hore 
dem  en  Dag  om  Ugen,  saa  vare  de  ham  efter  6  til  7  Aars- 
mdysommelige  Opvartninger  endnu  lige  saa  fremmede  som 
den   forste  Dag,    og   deres  Ansogninger,    de   gave    ham. 


>)  Johan  Ludvig  Holstein  Greve  af  Lcthraborg.  fed  1694  f  11^6;   K 
af  Gleph.    ogsaa  Patron  for  Universitetet. 


111.    Om  Frederik  deo  Femte.  323 

Vunde  de  finde  uaabnede  paa  det  Sted  Greven  havde  lagt 
dem,  naar  de  kom  igien,  i  fald  en  Tiener  ikke  havde  taget 
dem  bort.  Et  meget  dueligt,  flitUgl  og  skikkeligt  Menneske 
havde  i  mange  Åar  anholdt  forgieves  om  et  Præste  Kald, 
eg  befandt  sig  i  en  næsten  fortvivlet  Tilstand  og  den 
jderste  Armod.  En  Ven,  som  han  havde,  men  som  ikke 
var  i  Stand  til  at  understdtte  ham,  umagede  sig  for  ved 
liae  Bekiendtere  fsia  CanceUiet  at  skaffe  ham  Underretning 
om  det  fdrste  et  Kald  blev  ledigt.  Da  han  nu  en  Dag 
bragte  ham  Tidende  om  et,  der  just  svarede  til  hans  Onsker, 
Ueve  de  eenige  om,  at  ban  ikke  meere  skulde  vende  sig 
dl  Hclstein^  men  sætte  en  Ansdgning  op  til  Kongen  der 
skulde  afmale  ham  hans  Tilstand,  saa  vel  som  Grevens 
Bebandling  og  denne  skulde  han  overlevere  Moltke.  Det 
vsrste  herved  var,  at  Kongen  laae  paa  Fredensborg ^  og 
det  var  en  overraaade  stor  Heede,  og  ingen  anden  Muellg- 
hed  for  ham  at  komme  der  end  til  Fods,  og  da  hans  Pung 
tvaeg  bam  til  at  holde  en  overoiaade  stræng  Diet,  saa  var 
iån&  Kræfter  kun  i  en  maadelig  Stand  til  denne  lange 
VtndriDg;  men  i  det  Haab,  at  flnde  en  medlidende  Bonde 
pu  Veyen  der  tog  ham  et  Stykke  med  sig  begav  han  sig 
trOstig  paa  Reysen.  Dette  Haab  feylede,  og  da  Frygten 
tfllige,  at  nogen  anden  maatte  komme  ham  i  Forveyen, 
drev  ham  til  at  jile  over  sine  Kræfter,  saa  blev  han  n5dt 
tii  at  sætte  sig  under  et  Træe  omtrænt  en  Fierding  vey  fra 
Fftdensborgj  og  der  bragte  Heede  og  Afmagt  ham  i  en 
dyb  Sdvn. 

Kongen  fandt  ofte  en  FornOyelse  i  at  ride  ud  om 
Eftermiddagen,  uden  at  tage  nogen  anden  med  sig  end 
hang  Liv  Karl  Neppe ;  det  traf  sig  just  paa  samme  Dag, 
og  Bændelsen  eller  Skiebnen  fOrte  ham  hen  paa  det  Sted, 

21' 


å24  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Brete. 

hvor  den  udmattede  VandreDde  Inae.  Det  fSrste  Kongen 
saae  ham,  shittede  han  sig  8trax  til  hans  Ærinde  bvorpaa 
han  reed  nærmere,  og  ved  at  betragte  ham  n6yere  bier 
han  vner  at  der  stak  et  Stykke  Papiir  op  af  Lommen,  som 
han,  af  den  Omhue,  hvormed  det  var  indviklet,  troede  var 
en  AnsOgning.  Han  kaldte  paa  Neppe,  sagde:  at  han 
skulde  give  ham  et  Beviis  paa  om  han  havde  Gaver  til  at 
være  en  Lomme  Tyv  ved  at  bemestre  sig  det  Papiir,  som 
han  viiste  ham,  uden  at  den  Sovende  vaagnede  derved. 
Neppe  udfOrte  sin  Comiasum  lykkelig  og  vel,  gav  Kongen 
det,  og  dets  Giennemlæsning  drog  Taarene  ned  over  hans 
Kinder.  Han  beklagede  sig  derpaa,  at  hnn  ikke  havde 
noget  hos  sig  til  at  skrive  med,  og  til  hans  store  For- 
nOyelse  kom  Neppe  frem  med  et  af  de  smaae  Blek- 
horne,  som  man  kan  bære  hos  sig,  hvori  Pennen  stak 
i  Futteralet.  Kongen  tog  den,  steg  af  Hesten  og  Neppe 
maatte  sætte  alle  flire  mod  Jorden,  og  paa  hans  Ryg 
skrev  Kongen  paa  AnsOgningen:  Bevilget.  Friderich 
liex.  Derpaa  svdbte  han  den  selv  ind  iglen,  og  Neppe 
maatte  lægge  den  hvor  han  havde  taget  den.  Derpaa 
stege  de  til  Hest,  og  toge  Veyen  lige  tilbage  til  tVe- 
denaborg.  Underveys  forbdd  han  Neppe  paa  det  stræn- 
geste  at  sige  noget  Menneske  hvad  de  havde  giort,  og 
smagte  al  den  Vellyst,  som  igiennemflåd  hans  Siel  saa 
ofte  han  kunde  sige  til  sig  selv:  i  Dag  har  Du  glædet  en 
BedrOvet.  Han  havde  brugt  den  Forsigliglied  at  skrive 
Navnet  op,  der  stod  under  AnsOgningen,  og  det  fOrste  han 
kom  paa  Fredensborg  ringede  han  efter  Moltke,  Han 
deelede  strax  sin  Glæde  over  hvad  han  havde  foretaget  sig 
med  ham,  viiste  ham  Navnet,  og  befalede  ham,  at  naar 
det  Menneske  kom  til  ham,  da  paa  ingen  Maade,  at  lade 
sig  bevæge  at  tage  imod  AnsOgningen,  men  sige:  at  Kongen 


IIL    Om  Frederik  den  Femte.  325 

^  4BI1  halv  Tiime  siden  havde  givet  Kaldet  bort.    Omtrent 
^  Tiiine[8]  efter  kom  han  til  Moltke  og  blev  meget  ned- 
ilaget  da  han  hOrte,  at  Kaldet  alt  var  givet  bort,  men  endnu 
laeere,  da  Moltke  slet  ikke  vilde  tage  imod  Ansogningen, 
%m  han  paa  det  indstændigste  bad  om,  paa  det  Kongen 
af  den  kunde  faae  hans  bedrdvelige  Forfatning  at  see.    Da 
nu  alle  Bdnner  og  Forestillinger  vare  forgieves  saa  maatte 
han  lade  sig  nOye  med  den  Forsikkring,  at  han  vilde  be- 
rette Kongen  alt  hvad  han  havde  sagt,    og  LOftet  om,    at 
ban  ved  en  anden  Leylighed  vilde  giOre  alt  hvad  der  stod 
i  hans  Magt.     Da  Greve  Holstein  kom  ind  med  Forestil- 
lingen, sagde  Kongen  ham,  at  han  havde  givet  Kaldet  bort 
og  til  hvem,  med  en   alvorlig  Irættesættelse  og  Befalnin^^' 
for  Fremtiiden    at    give    ham   Part  af  alle   indkomne  An- 
sOgninger. 

At  Veyen  hiem  var  den  bekymrede  Vandrings  Mand 
endnu  tungere  og  besværligere  end  den  havde  været  ud 
w  en  Naturlig  FOlge  af  det,  at  han  var  berovet  Haabets 
trOstende  og  styrkende  Selskab.  Han  kom  ikke  saa  snart 
hiem,  forend  hans  Ven  indfandt  sig  hos  ham  for  at  sp6rge 
om  Udfaldet,  men  det  han  berettede  ham  svarede  saa  lidet 
til  hans  Forvendtning ,  at  han  ikke  meere  vedste,  at  flnde 
Grunde  til  at  trdste  ham  med.  Venteligen  har  Kongen 
troet,  at  han  enten  for  i  Forbittrelse  at  sdnderrive  An- 
.  søgningen  elier  for  at  igientage  sine  Klagemaal  for  sig 
selv,  skulde  aabne  den,  og  blive  sat  i  en  lige  saa  stor 
som  glædelig  Forundring  ved  at  finde  Bevilgningen  og 
Kongens  Navn;  Men  det  skeedte  ikke,  han  kastede  den 
^  sig,  og  saae  ikke  engang  til  den.  Hans  Ven,  som  var 
nysgierrig  efter  at  vide,  om  det  virkelig  var  bortgivet  og 
til  hvem,  glemte  ikke  at  erkyndige  sig  derom,  han  hOrte 
ogsaa,  at  Kongen  selv  havde  givet  det  bort,  men  hvem  der 


326  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

havde  faaet  det  enten  vilde  eller  kunde  de  ikke  sige  ham, 
men  bestilte  ham  iglen  til  den  Tiid  Kalds  Brevet  skulde 
udstædes.  Han  kom,  hdrtc  og  saae  til  sin  store  Forundring 
sin  Vens  Navn.  Halv  glad  og  halv  fortrydelig  over,  at  han 
havde  krænket  ham  med  en  falsk  Beretning  skyndte  han 
sig  hen  til  ham  ogbebreydede  ham  sin  liden  Fortroelighed. 
Han  paastod,  at  han  havde  været  baade  sanddrue  og  op- 
rigtig, og  den  anden,  at  han  havde  læst  hans  Navn  i  Kalds 
Brevet.  Er  det  saa  svarede  han  ganske  opbragt,  saa  maae 
der  være  en  anden  af  samme  Navn,  og  til  et  Beviis  paa 
at  det  ikke  er  mig,  saa  er  min  AnsOgning  her,  som  man 
ikke  engang  vilde  tage  imod.  Men  i  del  han  bredte  den 
ud  for  sin  Vens  Oyne  blev  han  Kongens  Navn  og  Be- 
vilgning  vaer,  hvorved  han  blev  sat  i  den  storste  Glæde 
rorundring  og  Henrykkelse,  uden  at  kunde  begribe  hvor- 
ledes det  var  gaaet  til.  Han  fortalte  Hændelsen  til  alle 
Bekiendtere,  disse  iglen  til  andre,  og  da  Neppe  altsaa  holdt 
det  un5dvendigt,  at  tie  længere,  saa  forklarede  han  Sammen- 
hænget, og  af  ham  har  jeg  h5rt,  hvad  jeg  her  har  anfOrt. 
I  Sommeren  (17)64  blev  dlsn  Gaard,  som  nu  h5rer 
Winter  til  paa  Kongens  Nye  Torv,  opbygget  of  Smedden 
Nitsky,  Da  alle,  som  i  Friderich  den  h\^  Regierings  Tid 
havde  f5rt  en  smuk  Bygning  op  hvor  der  stod  hæslige  og 
forfaldne  Hytter,  havde  paa  nogle  Aar  faaet  en  Capital  til 
Laans  uden  renter  af  Kongens  Casse,  saa  gav  han  en 
Ansdgning  ind  om  det  samme,  men  da  hverken  den  eene 
eller  den  anden  Casse  var  i  Stand  dertil,  saa  blev  det  ham 
afslaaet.  Kongen,  hvis  Hierte  bl5dte  naar  han  var  tvungen 
til  at  lade  en  Undersaat  gaae  tr5stesl0s  fra  sig,  s5gte  at 
flnde  ei  Middel  til  at  holde  ham  nogenledes  SkadeslOs,  og 
da  han  troede  at  have  fundet  det,  befalede  han  en  af  sine 
Laquaier,   som  han   meente  at  kunde  forlade  sig  paa,  at 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  327 

g5gø    NiUky  op,   bestemme    ham    et  Sted   i  Fredensborg 

Baofi?^)   hvor    han    skulde   gaae  hen  og  ikke  forlade  det 

forend  der  havde  været  een  hos  ham  og  talt  med  ham, 

men    hverken  Buddet  eller  han  maatte   sige  noget  derom 

12  aogen  i  hvem  det  end  var.    Befalningen  blev  efterlevet, 

Vilmhy  blev  fOrt  til  det  benævnte  Sted,,    og  da  han  havde 

tentet  der  omtrent  en  Tiime,  kom  Kongen  til  ham,  tog 

\gaa   ved  Baanden  og  sagde:    Min  Ven,  det  smerter  mig 

^t  meere  end  dig,    at  din  Ansdgning  ikke  kan  bevilges 

^,   og  at  NOdvendigheden  paalegger  mig  det,    skal  jeg 

oterbeviise  dig  om.    At  faae  de  forlangte  Penge  til  Laans, 

vil  vel  just  ikke  falde  dig  meget  vanskeligt,  og  Renterne, 

som  du  sparede  ved  at  faae  dem  af  mig,  vil  jeg  erstatte 

tdig;  hold  din  Hat  frem.     Smedden  giorde  det,  og  Kongen 

I    t5mede  henimod  400£l  Ducaier  af  sin  Lomme    i  Hatlen. 

Da  han  var  til  Ende  dermed  sagde  han:   Det  er  alt  hvad 

Jeg  kan  miste  denne  Gang,  men  indfind  dig  i  Dag  6  Uger 

her  iglen,    saa  skal  jeg  have  samlet  noget  til  Dig.    xMen 

fiig  aldrig  til  noget  Menneske   enten  at  du  har  talt  med 

mig  eller   faaet  noget  af  mig ;  hvorpaa  han  atter  tog  ham 

i  Baanden,  trykkede  den  og  forlod  ham.    Smedden  passede 

Tiiden  rigtig,  men   dog  ikke   rigtigere  end   Kongen;    han 

indfandt  sig  hos  ham,   spurgte  ham  om  han  havde  faaet 

fenge,  hvorledes  det  gik  med  Bygningen,  gav  ham  hvad 

han  efter  hans  Sigende  havde  kundet  spare,    og  bestemte 

ham  en  Tiid  til  at  komme  igien.    Baade  Kongen  og  Smedden 

vedligeholdt  en  ubrydelig  Taushed  om  deres  Sammenkomster 

indtil  Kongen  var  ddd,  saa  fortalte  Nitsky  det  overall,  og 

tibtod,  at  han  i  de  to  Sommere  havde  paa  den  Maade  af 

toQgens  egen  Haand  faaet  over  6000£^  Ml. 

Til  et  ydermere  Beviis  paa  hans  Afskye  og  Forbittrelse 
mod  dem,    der  understode  sig  at  forebringe  ham  Usand- 


328  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  BreTe. 

heder,  maae  f&lgende  tiene.  Han  bar  megen  Godhed  for 
Geheime  Raad  Ahlefeldt^  der  var  Chef  i  Rente  Kammeret. 
Om  han  havde  vunden  hans  Yndest  ved  en  hos  en  Finands 
Minister  ganske  besynderlig  Egenskab,  men  som  sympaihi' 
serede  med  Kongens  Hierte,  og  som  bestod  deri,  at  haD 
paa  det  kraftigste  understdtlede  dem,  der  havde  et  ret- 
mæssigt Krav  paa  en  ved  D6ds  Fald  indgangen  Pension, 
som  hans  Formænd  havde  draget  i  Cassen,  eller  om  KongeD 
havde  andre  Grunde  derfor,  veed  jeg  ikke,  men  han  satte 
megen  Liid  til  ham.  Uagtet  Kongens  Levemaade  syntes  at 
giore  det  utroeligt,  saa  havde  han  dog  en  stærk  Hukom- 
melse, og  erindrede  sig  noar  Leyligheden  kom,  hvad  han 
havde  lovet  mange  Aar  tilforn.  (17)64  doer  en  gammel 
Controllewr  paa  Toldboden,  og  AhUfddt  foreslaaer  hans 
Fuldmægtig,  som  tillige  var  den  Afdodes  Svigersdn  til 
Embedet.  Ahlefeldt  nævner  det  ikke  saa  snart,  forend 
Kongen  erindrer  sig  at  han  for  endeel  Aar  siden  havde 
lovet  en  Mand,  som  i  nogle  og  Tyve  Aar  havde  været 
Fuldmægtig  i  Contoiret,  at  ingen  uden  han  skulde  faae 
BrOdet  efler  den  Gamle.  Han  siger  Ahlefeldt  det,  befaler 
ham  at  erkyndige  sig  om  det  var  ham,  eller  hvor  han  var 
bleven  af,  og  om  han  var  i  Live  og  havde  fuaet  et  andet 
BrOd,  da  at  erkyndige  sig  hos  hum,  om  han  heller  vilde 
have  det  nu  vacante,  som  der  var  lovet  ham,  saa  kunde 
den  nuværende  Fuldmægtig  faae  det,  som  den  forrige  havde. 
Hvad  enten  nu  Ahlefeldt  havde  givet  sin  Favorit  Waage 
et  bestemt  LOfle  paa,  at  den  Foreslagne  skulde  faae  BrOdet, 
og  vilde  ikke  bryde  det,  eller  om  han  brugte  Waage^)  til 
at  erkyndige  sig  om  den  gamle  Fuldmægtig,  som  hedde 
Skionning  og  var  Veyer  Mester,  og  fik  en  falsk  Beretning 

>)  Hans  V.  Ahlefeldt.  It.  af  D. 
*)  Justitsraad  Engelbrect  Waager? 


III.    Om  Frederik  deit  Femte.  329 

af  ham,  det  kan  jeg  ikke  sige,  men  han  berettede  Kongen, 
at  Den  af  ham  foreslagne  var  den  omspurgte  Fuldmægtig, 
og  Frost,  som  ikke  i  to  Aar  havde  været  i  Contoirei  fik 
Br5det  og  har  det  endnu. 

Nogen  Tid  derefter  spiiste  en  af  Rentekammerets  De- 
puderete  ved  Taffelet,  og  da  der  blev  talt  om  hvor  ulige 
Lykken  deelede  sine  Gaver,  anfOrte  han,  som  et  Beviis 
derpaa,  at  een,  som  havde  været  261^  Aar  Fuldmægtig  i 
CantroUeur  Contoirei  paa  Toldboden  havde  maattet  være 
glad  ved  at  faae  en  Betiening  paa  400il  M!,  og  hans  Efter- 
mand, som  kun  havde  været  det  i  to  Aar,  havde  faaet 
ControUeur  £mbedet,  der  bragte  aarlig  12  til  13  hundrede 
ind.  Kongen  studsede  ved  dette  Beviis,  Navnene  Bhtonning 
og  Frost y  men  især  det  sidste,  erindrede  han  sig  meget 
vel,  og  spurgte:  om  han  ikke  tog  feyl,  og  om  det  ikke 
var  Frost,  der  havde  lient  i  26  Aar?  Men  fik  Bekræftelse 
paa,  at  hans  Navn  var  Skidnning.  Han  kom  ikke  saa 
snart  fra  Taffelet  fdrend  han  gav  Befalniog  at  undersdge 
Sammenhænget  i  denne  Sag,  og  da  det  blev  beviislig  giort, 
at  Frost  ikke  var  den ,  som  Kongen  havde  lovet  og  til- 
tænkt Brddel,  saa  bekom  AhUféldt  endnu  samme  Dag  sin 
Afskeed.  Alle  muelige  ForbOnner  vare  forgieves,  Kongen  blev 
ved,  at  det  var  uforsvarligt  mod  Land  og  Rige,  at  lade  en 
Mand,  der  saa  aabenbare  havde  misbrugt  og  skuffet  hans 
Tilliid,  forestaae  saa  vigtig  en  Post,  og  alle  Undskyldninger, 
at  andre  havde  benyttet  sig  af  hans  gode  Hierte  til  at  be- 
drage ham  selv  fDrst,  hialp  ikke  det  ringeste.  Dog  syntes 
det,  som  om  han  vilde  sætte  sig  i  Sikkerhed  for,  at  hans 
Eftermand  ikke  skulde  blive  fart  bag  Lyset  ved  et  for  folende 
Hierte,  siden  Beventklau^)  blev  udnævnt  dertil. 


>)  Detlev  Reventlou,  Kronprindsens  Ober  Hormester,  blev  '*/ii  1764 
første  Deputeret  f  Rentekammeret,  Toldkammeret  o.  s.  v. 


^30  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Da  han  i  Efter  Aaret  (17)65  skulde  forlade  Frtdmslorg 
var  hans  Helbred  saa  slet,  at  han  selv  var  overbeviist  om, 
at  han  kom  der  aldrig  meere.  Hans  udmærkede  store 
Kierlighed  til  dette  Sted  giorde  ham  det  overmaade  tungt 
•og  besværligt  at  forlade  det;  han  var  tree  gange  paa  Veyqn 
til  Vognen  og  vendte  hver  Gang  om  iglen  for  endnu  en- 
gang at  betragte  sine  Favorit  Steder  med  en  klendellg  Vs- 
modighed,  og  da  baade  Sielens  Fdlelser  og  Legemets-  Be- 
vægelse derved  vare  alt  for  stærke  og  heftige  for  hans 
svage  Tilstand,  saa  roaatte  han  bæres  meere  d5d  end 
levende  i  Vognen.  I  samme  Tilstand  blev  han  bragt  op 
paa  Slottet  og  efter  den  Tiid  var  han  kun  meget  faa  Dage 
oven  Senge.  I  de  sidste  Fiorten  Dage  forskaffede  Tap- 
ningen ham  vel  nogen  Lættelse  men  dog  ikke  anderledes, 
end  at  man  hvert  Oyeblik  var  sig  D5den  ventende.  Tre 
eller  flire  Dage  forend  han  dode  forlangte  han  at  tale  med 
Cron  Prindsen,  og  da  han  kom  maatte  alle  gaae  ud.  Hvad 
han  har  talt  med  ham  i  de  par  Tiimer  han  var  hos  ham 
veed  venteligen  ingen;  i  det  mindste  har  aldrig  nogen  talt 
derom ;  man  sluttede  sig  til,  at  han  havde  anbefalet  Moltke 
<)g  hans  Famillie  til  ham;  thi  da  Mokke  fulgte  Cron  Prindsen 
bort,  tog  denne,  som  ikke  kunde  tale  for  Graad,  Moltkes 
Haand  og  trykkede  den.  Da  Etataraad  Reverdil  og  jeg 
vare  meget  gode  Venner,  saa  gav  han  mig  daglig  en  mundtUg 
og  en  skriftlig  Beretning  om  Kongens  Tilstand.  Da  han 
altsaa  sagde  mig,  at  Cron  Prindsen  havde  været  hos  Kongen, 
spurgte  jeg  ham,  hvorledes  den  unge  Herre  havde  været 
til  Mode,  da  han  var  kommen  fra  ham?  og  han  svarede 
mig:  Han  var  sikkert  overmaade  rOrt,  men  det  er  h5yligen 
at  beklage,  at  Fader  og  S6n  ere  alt  for  fremmede  for 
hinanden  til  at  kunde  haabe,  at  denne  Sammenkomst  skulde 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  331 

^i6re  saa  stærkt  et  Indtryk  hos  Prindsen,  som  det  vist 
havde  giort,  naar  det  ikke  havde  "været. 

I  de  sidste  6  til  7  Dage  laae  Kongen  næsten  i  en  be- 
standig Slummer,  men  saa  snart  han  vaagnede  af  den 
brOd  han  stedse  ud  i  Bejamringer,  der  undertiiden  vare 
uforstaaelige ,  men  ofte  hOrtes  disse  Ord:  O  mit  skiOnne, 
skiOnne  Cavalerie!  mine  troe,  men  ulykkelige  Folk!  Han 
nævnede  ogsaa  Lovise  ofte  og  engang  raabte  han  ganske 
hdyt:  O  Lovise  1  min  elskede  Lovise!  vil  Du  vel  ogsaa 
kiendes  ved  mig!  eller  vende  dig  f^a  mig  med  Foragt!  Et 
par  Tiimer  f5rend  han  d5de,  sagde  han  med  et  dybt  Suk: 
fiud!  jeg  forlader  Verden  i  min  beste  Alder,  og  har  dog 
levet  alt  for  længe,  siden  jeg  har  overlevet  mine  Under- 
saatters  Kierlighed,  og  draget  deres  Sukke  og  Taare  over 
mig,  ski5nt  mod  mit  Hiertes  Drift  og  Villie. 

Dronning  luliane  Marie  tilbragte  den  meeste  Tiid  af 
•de  14  sidste  Nætter  ved  hans  Seng,  hun  syntes  endog  at 
finde  en  Lindring  i  sin  Smerte  ved  at  gi5re  ham  den  Bie- 
5tand,  som  den  ringeste  Vaage  Kone  er  pligtig  til,  naar 
det  var  skeedt,  takkede  han  hende,  med  den  Forsikkring, 
at  hendes  Omhue  var  ham  til  stor  Husvalelse,  men  tillige 
meget  smertelig.  Men  da  hun  den  trettende  om  Natten 
laae  paa  sine  Knæe  for  hans  Seng  og  sang  en  Psalme 
med  ham  bad  han  hende,  da  den  var  ude,  paa  det  væ- 
modigste  om  Forladelse  for  alt  hvad  han  havde  giort  hende 
imod,  og  tilstod  for  alle  dem,  der  vare  inde,  at  han  ikke 
havde  ladet  hende  vederfares  Ret.  Om  hun  var  hos  ham 
da  han  dOde,  eller  om  Medici  havde  faaet  hende  da  de 
isaae  Enden  var  nær,  af  Frygt  for  stærke  Convidsioner  til 
at  gaae  fra  ham,  erindrer  jeg  ikke  meere  ret,  men  imellem 
3  og  4   leed  Dannemark  et  ubodeligt  Tab,   saa  fremt  vor 


332  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

nu  elskede  Friderich  ikke  opretler  det.  Farvel,  paa  nogl 
Oyeblik  min  elskede  Ven. 

Jeg  var  nOdt  til  at  holde  op,  min  Bedte-  for  al  kamn 
til  at  græde  ud ,  men  fdrend  jeg  gaaer  videre  vil  jeg  i)gi 
Dem,  at  det  som  jeg  har  sagt  Dem  om  Kongens  ForlMll 
og  Tale  i  hans  Sygdom,  har  Wolert,  som  var  bestand^ 
hos  ham  fortalt  mig  med  vaade  Oyne.  Da  han  blev  op- 
skaaren  kom  man  efter  dot,  som  jeg  har  sagt  Dem  forlMi^ 
at  Forhærdelsen  i  hans  Lever  var  foraarsaget  af  et  Fdl 
paa  lagten.  Heele  Hæftet  eller  rettere  sagt  Grebet  é 
Hirschfængeren  var  kiendelig,  det  Sted  var  en  eneste  hane 
Steen,  og  alt  det  ovrige  af  Leveren  smaae  Gnius,  og  ai^ 
de  Ovrige  Deele  lige  indtil  Hovedet  og  Hiemen  med,  taUt 
af  Vandet,  der  havde  endt  hans  Liv.  Da  Wolert  sagdfr 
mig  det,  raabte  jeg  med  den  Nidkierhed,  som  en  sani 
Kierlighed  indskyder,  men  saa  har  io  hans  Levemaade  ikkÉ 
forkortet  hans  Dage!  Jo  vist  har  den  det,  svarede  \m 
mig;  thi  endskidnt  ingen  med  Sandhed  kan  sige,  at  denhv 
været  hans  D5ds  forste  og  egendtlige  Aarsag,  saa  har  dei 
dog  giort  et  ulægeligt  Onde  værre.  Havde  han,  det  f5nll 
han  mærkede ,  at  hans  Kræfter  ikke  meere  tillod  ham  é 
giOre  hvad  han  havde  giort,  fOrt  et  ordentligt  og  streng 
Levnet ,  havde  han  sikkert  kunde  levet  en  6  til  8l£  Atf 
længere  for  sit  Folk,  skiont  ikke  for  sig  selv,  siden  hm 
da  havde  folt  sit  Onde  meere,  end  han  ved  at  betage  lig 
F51elsen  nu  har  giort,  undtagen  i  det  sidste  halve  Aar,  dl 
han  har  lidt  noget  ubeskriveligt. 

At  gode,  værdige  og  veltænkende  Mænd  ofte  biednge 
til  et  Lands  Ulykke  imod  deres  Villie,  var  de  Tilder  et 
Exempel  paa.  I  de  forste  Vintre  fandt  Friderich  den  5!!  ea 
FornOyelse  i  naar  ban  havde  en  Ledig  Formiddag,  enten  it 
gaae  ind  i  h5yeste  Ret  eller  igiennem  LOngangen  i  Gm- 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  338 

celiei,  men  paa  hvilket  af  Stederne  han  kom,  blev  alle  sadte 
i  den  yderste  ForvirriDg.  I  FOrstningen  lod  han  som  han 
ikke  merkede  det,  og  troede,  at  naar  det  skeedte  oftere 
vilde  Vedkommende  blive  vant  dertil,  men  da  han  en  Dag 
kom  i  hoyeste  Ret  just  da  Sagen  blev  tagen  op  til  Doms, 
kom  lustitiarius  Schouhoe,  en  gammel  agtbar  og  velfor- 
tient  Mand  ved  hans  uventede  Nærvere Ise  saa  aldeeles  uden 
for  sig  selv,  at  han  hverken  vidste  hvor  han  skulde  be- 
gynde eller  ende;  og  bar  sig,  uagtet  han  havde  beklædt 
den  Post  i  mange  Aar,  saa  kiendelig  bagvendt  og  forkeert 
ad  med  at  samle  Foto,  at  Kongen  merkede,  at  han  aldrig 
kom  til  Ende  dermed  saa  længe  han  var  der,  hvorfor 
Kongen  reyste  sig,  gik  bort  deels  af  Vrede,  deels  af  Med- 
ynk, og  kom  der  aldrig  meere. 

I  Canodiet  var  hans  Modtagelse  lidet  bedre,  de  I5b 
ft*a  et  Contotr  i  et  andet  og  raabte:  Kongen  er  her,  og 
denne  Tidende  havde  den  Virkning,  at  ingen  vedste  hvad 
han  skulde  slippe  eller  tage  fat  paa,  og  kunde  endnu  mindre 
g]6re  Kongen  Reede  for  hvad  han  spurgte  ham  om.  Det 
paa  den  Tiid  saa  kaldte  Cancelie  CoUegio  bestod  af  Ge- 
heime  ConseiUet  og  blev  holdt  hver  L5verdag  og  Onsdag; 
den  fOrste  Secretatre  i  begge  Cancelieme  refererede  efter  de  af 
Sagerne  giorde  Extracter,  hvad  der  om  Mandagen  og  Fre- 
dagen skulde  foretages  i  ConseiUet,  og  bleve  der  eenige 
under  sig  om  Maaden  det  skulde  forestilles  Kongen  paa; 
og  kunde  de  ikke  blive  eenige,  saa  var  enhver  imidlertiid 
betænkt  paa  de  heste  Grunde  til  at  forsvare  sin  Meening 
med.  Dette  Collegio  fik  Kongen  Lyst  til  at  bievaane,  men 
for  ikke  at  komme  for  sildig,  kom  ban  fDrend  nogen  af 
de  andre.  Luxdorpf,  som  skulde  referere  fOrst,  var  der 
aliene,  og  var  nær  falden  omkuld  da  han  saae  Kongen 
komme  ind.     Han  var  ikke  aliene  en  grundig  lærd  Mand, 


334  Charl.  Dorothea  BiehU  historiske  Breve. 

men  tillige  et  meget  vittigt  og  muntert  Hoved,  og  af  dea 
Aarsag  er  det  ogsaa  dobbelt  ubegribeligt,  at  Kongens  Romme 
kunde  giOre  saadan  en  Virkning  hos  ham;  men  han  sva- 
rede saa  ængstlig  og  adspredt  paa  det  Kongen  spurgte 
ham  om,  at  han  for  at  betage  ham  sin  Angst,  gik  strax 
bort  igien. 

Man  kan  med  megen  Grund  formode  at  dersom  deaae 
Lyst  hos  Kongen  var  bleven  bestyrket  ved  en  yttret  Glæde  over 
at  forrette  sin(e)  Pligter  for  Kongens  egne  Oyne,  saa  havde 
den  voiet  og  tiltaget.  Han  smagte  alt  for  stor  en  Vellyst 
i  at  være  elsket,  at  han,  naar  han  mærkede  at  hans  Komme- 
ved  slige  Leyligheder  opvakte  Fom5ye]se  ikke  skulde  an- 
vendt sine  ledige  Oyeblikke  paa  den  Maade.  De  Kundskaber 
han  derved  indhentede,  havde  givet  ham  Attraae  og  Be- 
gierlighed  efter  at  lægge  selv  Haanden  paa  Værket,  og- 
foruden  alle  de  dvrige  og  store  Fordeele  som  Undersaatterne 
hoster  af  at  Landets  Forfatning  er  Regenten  bekiendt,  vilde 
det  betaget  ham  mange  orkesiuse  Oyeblikke,  som  bleve: 
anvendte  lil  hans  egen  Fordærvelse  og  Landets  store  Skade. 

Saa  sand  en  Christen,  saa  magelos  en  Statsmand,  saa 
Om  en  Menneske  Ven,  som  den  gamle  Bemsdorf  end  var, 
saa  kan  dog  ingen  uden  aabenbare  Partiiskhed  nægte,  at 
han  med  det  redeligste  Hierte  og  de  beste  Hensigter  var 
en  overmaade  skadelig  Minister  for  Dannemark.  Den  al- 
mindeligste Aarsag  dertil  sOges  deri,  at  Dannemark  var  for 
liden  til  hans  Anslags  Iværksættelse,  belee  mig  derfor  ikke 
min  bestc  Ven ,  om  jeg  yttrer  den  Tanke ,  at  om  Danne- 
mark end  havde  haft  Frankrigs  Stdrrelse,  saa  havde  han 
dog  ikke  giort  det  lykkeligt.  Jeg  veed  meget  vel,  at  denne 
Materie  overgaaer  mine  Kundskaber  og  Indsigter,  men  jeg 
veed  ogsaa  at  jeg  kun  udlader  mine  IVIceninger  for  en  Ven^ 
som  er  berettiget  til  at  læse  i  min  Siel,  og  veed,  at  ikke 


111.    Om  Frederik  den  Fcinte.  33S- 

Sd«Uog8kab  elier  Lyst  til  at  kramme  Viisdom  ud,  mea 
ffietlel  fdrer  Pennen,  naar  jeg  skriver  ham  til. 

Efter  mine  Tanker  havde  Bemadorf  levet  alt  for  længe- 
I  Frankrig  til  ikke  at  være  bleven  befængt  med  dets  falske 
SlaUkunsty  der  fra  Colherta  Tilder  af  har  voldt  Frankrigs 
D^jkke,  og  som  bestaaer  deri,  at  giOre  Manufacturer  til 
Uden  for  Landets  Rigdomme.  At  Colberts  Navn  ind- 
ikjfder  enhver  Ærbodighed,  som  betræder  hans  Bane,  er 
ntorligt,  og  i  FOlge  deraf  avles  den  forudfattede  Meening: 
at  hans  indlagte  Ære  kun  kan  opnaaes  ved  ut  vandre  i 
kuB  Fodspor.  Bemstorf  vilde  være  Dannemarks  Colherta 
9t  oversaae  Uligheden  i  begges  Tiider,  og  Frankrigs  og 
Daonemarks  Forfatning,  og  det,  som  er  endnu  del  util- 
giveligste,  Fdlgeme  Colberts  Indretninger  havde  draget 
after  sig,  og  at  ingen  efter  ham  kan  have  den  Undskyld- 
ifflg  til  at  besmykke  sin  Feyltagelse  med,  som  han.  De 
Bæate  Riger  i  Europa  havde  paa  den  Tiid  ingen  Manu- 
faetwrer,  hans  Naboers  Uvirksomhed  eller  rettere  sagt 
Davenskab,  kunde  give  ham  Haab  om,  at  faae  Materialerne 
kaa  behovede  hos  dem,  saa  godt,  som  for  jntet  og  sælge 
dem  samme  forarbeydet  igien  i  dyre  Domme,  og  ikke  det 
deoe,  men  Frankrig  endog  saa  at  sige  blive  et  Vahre 
Mågann  for  heele  Europa.  Maaskee  havde  Frankrig  ogsua 
Ustet  meere  Nytte  deraf,  dersona  Colbert  ikke  havde  be- 
gaæt  en  utilgivelig  Feyl,  den  at  samle  dem  alle  i  Paris 
i  Staden  for  at  fordeele  dem  heele  Landet  over.  Vente- 
IjgaD  har  Egenkierligheden  forleedt  ham  dertil,  han  har 
ftke  kundet  nægte  sig  selv  den  FornOyelse,  at  see  sine 
hdretningers  døglig  tiltagende  Fremgang,  og  derfor  vilde 
ikift  dem  ideligen  for  Oye. 

Jeg  veed  meget  vel  at  dette  er  Dem  bedre  bekiendt 
CDd  mig,  men  jeg  har  dog  holdt  nOdvendig  at  anfdre  det. 


336  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Bre\e. 

i 

for  derved  at  sætte  det,  som  mit  svage  Oye  troer  at  hait' 
bemærket    i  Bémsdorfa  Forhold   i   et   desto   klarere  Ljifc.' 
Uden  at  overveye,  at  vi  maae  hente  de  fornOdne  Matérii- 
ler  længere  borte  end  Frankrig,  og  fdlgeligen  betale  dw 
meget  dyrere,   at  Frankrigs  Manufacturer  alt  næsten  i  tt 
heelt  Seculum   havde  været  i  fuld  Drift,    og  at  Tyskbii 
havde  beriiget  sig  med  de  flittige  og  nOysomme  ArbeydenjE 
som   en  falsk  Religions  Iver  forjagede  af  deres  FOdatao^ 
kom  han  ikke  saa  snurt  tilbage  fira  Frankrig  forend  I 
arbeydede    paa   at   udfOre    Colberts  Anlæg   i   DannemarKj 
Havde  han  indskrænket  sit  Anslag  til  at  udvlide  og  undoM 
st5tte  ved  Kongens  runde  Uaand  de,  han   forefondt,  i 
kunde  det  havt  sin  gode  Nytte,   men  der  skulde  anlcggMf 
nye,    og  det  blev  ikke  saa  snart  bekiendt  fOrend  den  een 
Landstryger  efter  den  anden  indfandt  sig,  og  flk  hver  FoN 
skud  af  Kongen   til  at  begynde  med,   og  det  ingen  smaif 
Summer,  men  40,   50,  ja  indtil  80,000  ££!.     Uagtet  dinf 
store  Forskud  kom  dog  Fabriquen  som   oftest  ikke  ret  I 
Stand,  forend  Fabrlqueuren  gik  sin  Vey,  og  Pengene  vartC 
bortkastede.    Hans    forudfattede  Meening    for  alt  det  ité 
var  fransk  gik  saa  vidt,   at  intet  var  godt,  som  ikke  Uer^ 
forarbeydet  af  Franske  Hænder,  hvorfor  der  ogsaa  blev  f»^ 
skreven  en  Iransk  Hattemager,  som  flik  30,000  Si2  ForstaiA 
og  efter  tree  Aars  Forlob  gik  bort  med  hvad  han  havde.- 
Den  Maroccanske  Expedition,  der  kostede  Landet  saa  utroeVfi 
en  Summa  Penge,  var  iligemaade  et  Foster  af  Kierligfaedev 
til  Manufacéurme ,  Ulden   derfra  skulde  gidre  vort  EMi 
til  det  ypperligste  Europa  havde  at  fremviise,  men  ftresl 
vi  fik  den,  var  den  tredobbelt  dyrere  end  det  fiineste  6dM> 
Foruden  disse  store  Summers  Tabj  der  forarmede  6f 
i  de  heste  og  lykkeligste  Tilder,  havde  det  endnu  en  aadeo, 
og  jeg  t5r  siige  endnu  ulykkeligere  F61ge  for  Landet,  deo, 


III.    Om  Frederik  den  Femte.  337 

at  blive  Udspringet  til  den  Fragt  og  Overduadighed ,  som 
nu  fortærer  vore  sidste  Kræfter.  Bematorf  fulgte  endog 
Colberts  Plan  deri:  at  alle  Indretninger  bieve  anlagde  i 
Hovedstaden,  hvorved  Folke  Mængden  i  den  blev  fordobblet, 
og  Kiobstæderne  og  Landsbyerne  5de,  den  voxende  Luxus 
forbandt  dem,  der  var  vant  til  at  gaae,  til  at  age.  EJyre 
Vognene  vare  for  smudsige  til  at  betroe  nye  og  kostbare 
Klæder  til  dem ,  man  maatte  derfor  have  Equtpaye,  Folk 
som  kiorte  i  den ,  kunde  ikke  selv  aabne  Dorene ,  et  par 
Tienere  blev  altsaa  en  Nodvendighed,  et  ufriseret  Hoved  i 
en  forgyldt  Vogn  passede  meget  ilde,  man  maalte  have  en 
Haarskierer,  hvorved  de  privilegerede  Dagdriveres  Antal 
voxede  til  saa  stærkt,  at  Bonden  manglede  Hænder  til  sit 
Arbeyde,  og  alle  sirommede  til  Hovedstaden.  Jo  meere 
Folke  Mængden  voxede  i  den,  io  dyrere  blev  Levnets  Mid- 
lerne, Huuslye,  Brænde  og  alle  Fornodenheder;  den  Hand- 
lende og  Arbeyderen,  sadte  Prisen  paa  sin  Vahre  og  sit 
Arbeyde  i  Forhold  derefter,  som  giorde  det  Embedsmanden 
uroueligt  at  leve  af  sine  Indkomster,  saa  at  Gagen  Ira 
Conseila  Ministeren  af  til  den  ringeste  Betient  maatte  an- 
seelig foroges,  og  kunde  fOlgeligen  ikke  hellere  meere  be- 
strides af  Statens  Indtægter. 

Ligesaa  vel,  som  Paris  udgior  Frankrig,  saa  er  Kio- 
benhavn  bleven  Dannemark,  den  Bevægelse,  der  er  i  den, 
og  som  overgaaer  Laudets  Kræfter,  sætter  alle  de  andre 
Steder  i  en  dorsk  Uvirksomhed  og  Mattighed,  en  ulykkelig 
og  h6yst  beklagelig  Folge  af  en  stor  Ministers  velmeente 
men  ikke  vel  overveyede  Indretninger,  og  som  ingen  efter 
ham  har  tænkt  paa  at  hæmme,  men  meget  snarere  foroget 
og  bestyrket.  Ondskaben  selv  kan  ikke  nægte,  at  io 
Friderich  dyn  b^  og  Bematorfa  Hensigter  og  hOyeste 
Attraae    var    at    fremme   Landets    og  Folkets-  Lyksalighed, 

Ultt.  TUsfkr.  3  R.  IV.  •:^*^ 


338  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

mf-n  rjpr  var  for  megen  overeenslemmelse  imellem  deres 
llierter  til  at  den  eene  kunde  \e\lede  d^n  Anden,  begges 
varme  Menneske  Kierliffhed  grændsede  til  Sværmerie  og 
hindrede  dem  t'ra  at  anstille  en  kold  og  noiaglig  Inder- 
su^'else,  om  Midlerne,  de  betiente  sig  af,  ogsaa  kunde 
fHMnbrin^T  den  forbaabede  Mrkning.  Vor  elskværdi^^e 
Friderich  sknide  havt  en  Ministre,  hvis  kolde  Overlæg 
kunde  svækket  hans  sværmende  lieede,  og  standset  hans 
.Naade  o^'  llielpe  reede  uddeelende  Haand,  ved  Retfærdig- 
berjens  bvdende  Slemme:  o^'  ved  al  viise  ham,  at  en  ilde 
anvendt  Saade  er  en  Skrobelighed  Oir  ingen  IM;  og  Bernr- 
stori  bavt  en  Konge,  der  bebovede  al  spores  i  sleden  for 
al  boldes  tilbage.  Delle  bavde  maaskee  giort  ham  iivil- 
li^^ere  til  al  aabne  Oret  for  Project  Magere  og  Landlobere, 
i  del  Sled,  al  den  (ilæde  hvormed  Kongen  greb  etter  alt 
drl,  som  synles  al  være  Landet  ga\nligt,  forOgede  hans 
Ivf-r.  I  ovrigl  bavde  ban  ogsaa  redelige  og  omme  lliertcrs 
abnindidige  I  hæld.  at  være  omrini^^et  af  nedrig  tænkende 
og  egcnn>ltig<;  llierler,  der  mishriigle  hans  Korlroeiigbed 
i\\i  drev  Kiubrnaiidskab  med  hans  Magt. 

I  del  mindste  Mev  Etats  Uaaderne  Wasserschleben  og 
L'Sffen  som  beg^'e  vare  i  Oeconomie  Collegiet  beskyldte  for, 
at  (!<•  logr  denfs  visse  og  ikke  liden  Part  af  alle  <le  For- 
skiidder  lierustorf  beva*g(;do  Konuen  til  al  bevilge  Land- 
stryiiere  o::  Project  Magere.  Kl  par  af  dem,  som  ikke  var 
forsigtig  nok  til  at  sætte  sig  i  Sikkerhed  i  Tiide,  og  bleve 
tillioldte  at  giore  ilegnskab  for  deres  bekonme  forskud, 
gjorde  det  paa  en  Maade,  li\orelter  den  Iredie  Deel  af 
det  IJ(t\ilgedr  ikke  var  kommen  i  deres  llaMider.  Om 
Ihrnstorf  ikke  lik  det  at  \ide  eller  om  ban  troede,  at 
Skammen  af  hans  Yndlingers  slette  Forliold,  maatte  falde 
tilbage  paa  ham,  og  derfor  tyssede  det,  (veed  jeg  ikke) 
men  Sandheden  af  dette  Udsigende  blev  aldrig  under- 
sogl. 

Hvor  lykkelig  havde  Dannemark  ikke  været,  om  denne 
virkelig  store;  og  forliente  .Man<],  bavde,  hans  Neiiotiationer 
nndlagen  hvori  han  var  njagelos,  Indskrænkel  sin  Omhue 
i  henseende  til  Landets  indere  Forfatning,  til  det  eneste 
Fag,  hvori  hans  lM)rlienester  ere  saa  store  og  glimrende 
at  de  har  giorl  ham  meere  end  værdig  til  del  Mindes 
Merke,  der  bor  forevige  lians  Navn  hos  de  sildigste  Slægter. 
Havde  lian  anvendt  alle  de  store  Summer,  der  bleve  for- 
iidle  paa  Projecler,  til  Landva^senels  Forbedring  og  Ager- 
dyrken'ns   V»d  og   He(|vemmeli;ihed,    saa   kunde   man  med 


III.     Om  Frederik  den  Femte.  339 

Foye  sige,  at  han  havde  formaaet  Kongen  til  at  kaste  Brod 
i  Vandet,  der  var  kommen  dobbelt  tungt  tilbage,  uagtet 
Savnet  af  det  trykkede  paa  den  Tiid.  Ved  at  lægge  Rig- 
domme i  Jordens  Skiod,  havde  han  forskafl'et  det  umaade- 
lige  Renter,  og  aabnet  den  eeneste  og  rette  Kilde  til  Landets 
varige  Hæld,  og  en  Lyksalighed,  som  alle  nuielige  Gom- 
pagnier  og  Åctier  ikke  kan  veye  op  imod. 

Uagtet  Bemstorf  virkelig  lilfoyede  Landet  megen  og 
ubodelig  Skade,  saa  var  han  dog  ey  halv  saa  forhadt  hos 
det  Almindelige,  som  Moltke,  og  den  eneste  Grund  jeg 
veed  at  anfOre  derfoV  er  den,  at  Bemstorf  sadte  sin  For- 
mue til  og  Moltke  blev  riig,  og  at  de  folgeligen  troede,  at 
hans  Rigdom  havde  sit  Udspring  af  Landets  Armod,  hvori 
de  dog  giorde  ham  stor  Uret.  Tlii  endskiOnt  det  baade 
er  naturligt  og  troeligl,  at  den  gavmilde  Friderich  ikke  var 
karrig  mod  en  Ven,  som  bes.nd  hans  heele  Hierte,  saa 
kunde  dog  een  Mands  Rigdomme  ikke  forarme  et  heelt 
Land,  og  dernæst  Ihivde  hun  ikke  heller  alt  af  sin  Herre, 
men  en  stor  Deel  af  sine  Medborgeres  Daarlighed. 

En  gammel  Herremand  i  Holsteen  forelskede  sig  i 
hans  sidste  Dage  saa  hoyligen  i  Cammer  Herre  Noglen  og 
Titelen  at  han  ikke  kimde  doe  roelig  uden  den.  Slaaskee 
var  det  ogsaa  en  gammel  og  indgroet  Tilboyelighed,  som 
han  ikke  havde  kimde  faael  tilfredsstillet,  siden  Christian 
den  6iå:  holdt  den  i  saadan  en  Agl,  al  det  i  hans  Tiid  var 
lettere  at  faae  det  hvide  Raand  en  Noglen,  dersom  ikke  en 
lang  Række  af  lortienle  Forfædre  jgiorde  Berettiget  til  den. 
Hvilket  af  Deelene  det  nu  var,  saa  skrev  denne  Mand 
Moltke  til  et  par  Aar  efter  at  Kongen  var  kommen  til  Re- 
gieringen, aabenbarede  ham  sin  heftige  Kierlighed,  udbad 
sig  hans  Riestand,  og  lovede  ham  til  et  Reviis  paa  sin 
Erkiendllighed,  at  giore  ham  til  Arving  af  nogle  og  Halv- 
femsens  tyve  lusende  Rigsdaler,  naar  han  kom  i  Residdelse 
af  sin  attraaede  Skat.  Moltke  sagde  Kongen  del,  han  fOyede 
den  Gamle,  som  to  Aar  efter  nod  den  Ære,  at  Noglen  blev 
baaren  for  hans  Liig,  og  Moltke  fik  Arveparten.  For  et 
hvidt  Raand  bekom  han  af  en  Anden  et  Gods  paa  hen 
iuiod  halv  anden  TondeGuld,  og  Cammer  Herre  vo?i  Stockens^] 
Geheime  Raads  Tiitel  giorde  ham  til  Arving  af  1 20,000  2åS. 
Fra  alle  fremmede  lloller  bekom  han  store  Foræringer,  og 
da  dette  er  en  Tribut,  som  regierende  Herrer  synes  at 
være  bleven  eenige  om  at  erlægge  til  hinandens  Yndlinger, 


1)  ChrisUnn  v.  Stocken  til  Gammelgaard,  R.  af  D.,  f.  1694  f  17G2. 


340    Charl.  Dor.  tJiehU  hlBL^Brcvc.     l\l  Om  Fredenk  åea  Fecule. 

saa  or  del   inu^eL  iigeg^Mi^l   l'or   Laudei,    hvad  x\ctvu  tjet^ 
har,   som  faaer  det.     Naar  man  nu  regner  disse  Summer 
sammen   og   saa  lægger  til  at  Moltke  var   en   stor  Huus-* 
holder,  der  noppe  fortærede  sin  Gage  Aarligen,  men  idelig 
lagde  Uenterne   til  Capitalen,  saa  indseer  man  let  [at],  a^t 
den  i  en   18  til  19  Aar  maatte  faae  en  stor  Tilvæxt. 

Jeg  liaaber  min  elskede  Biilow  [at]  i  hvor  ufuldkomme  si 
dette  Art  af  tdkast  til  Friderich  den  femles  Uistorie  end  e  *, 
at  E)e  dog  ikke  med  Tdye  kan  anklage  mig  for  Mangel  psm^ 
en  god  Historie  Skrivers  ypperligste  Kgenskah:    Lpartiisk* 
hed,  og  denne  troer  jeg  endog  tvinger  enhver,  der  betragter 
hans  Dyder  og  Feyl  til  at  giore  den  Slutning,  al  De  fors  te 
\are  hans  egne,  og  de  sidste  hans  Opdragelses  hans  Tilders, 
og  slette  Menneskers,    som  fandt  deres   Regning   ved   at 
dysse   ham   i  Dvale   ved  Vellysternes  farlige  og  tillokkende 
Oifl.     Med  Vidende  og  Villie  har  jeg  ikke  forbiegaaet  noget, 
som  var  værd  at  lægge  Mærke  til,   men  er  snarere  bange, 
al  jeg  h<ir   været  for  vidlloflig;    linder   De  det  saa,   miii 
Ueste,   saa  v<Tr  forvisset  om  at  det  aliene  er  skeedt  fordi 
jeg   finder   min   stOrste   og  eeneslc  Glæde  i  al  kunde  sige 
til  mig  selv,   dette  gior  du  for  din  Biilow j  og  da  del  kun 
er  lidet  og  ubetydeligt  hvad  jeg  kan  udrette  for  Dem,  h\iMi 
Lnder  da,  om  den  Vellyst  mit  Arbeyde  har  været  mig,  hir 
bragt  mig  til  at  giore  det  s<ia  vidllOlligt  som  mueligt.  Det 
viiser  i  det  mindste  Villien,  om  Ævnen  fattes,   og  hiin  er 
saa  ganske  aldeeles  Deres,  at  De  ikke  stærkere  kan  fordge 
de  Forbindlligheder,  jeg  allerede  skylder  Dem,  end  (ved)  at 
benytte  sig  af  den  hvordan  og  hvori  De  lyster;   thi  jeg  er 
med  det  varmeste  Venskab  min  elskede  Biilows 

uforanderlige  B(iehl). 


341 


IV. 

Om  Oliristian  den  Syvende. 


Den  20^  Marta  (17)84. 

Med  saa  megen  FornOyelse,  som  jeg  sledse  tager 
Pennen  i  Haanden,  for  at  skrive  min  elskede  Biilovo  til, 
flaa  hæmmer  Materien  den  dog  meget;  Jeg  vilde,  at  Sand- 
hed og  Oprigtighed  tilstædede  mig  at  sige  det  modsadte 
af  det  som  jeg  har  at  meddeele  Dem,  og  som  for  den 
itOrste  Deel  maae  være  Dem  saa  godt  som  mig  bekiendt, 
men  hvor  ubehageligt  det  end  er  mig ,  at  see  forud ,  at 
jeg  ikke  kan  opvække  andre  end  Menneske  Vennen  kræn- 
kende Fdlelser  hos  Dem ;  saa  vil  Jeg  dog  gjore  det,  siden 
De  har  forlangt  det.  Der  ere  visse  Taare,  som  man  smager 
Vellyst  i  al  ud(g)yde,  men  for  disse  ere  De  meget  trygge,^ 
for  de,  som  en  Modsadt  Bevægelse  frembringer,  bliver  jeg 
Dem  derimod  ikke  Borgen:  Imidlertid  maae  De  ikke  vente, 
at  faae  meget  Nyt  at  vide,  deéls  fordi  jeg  allerede  den 
Gang  begyndte  at  trække  mig  lidt  efter  lidt  af  de  Connec- 
tioner  Jeg  var  kommen  i  Jeg  veed  ey  selv  hvordan,  men, 
80in  vare  af  saa  viid  en  Omkreds,  at  jeg  havde  lidet  eller 
ingen  Tiid  for  mig  selv  tilovers,  og  deels  fordi  meget  af 
det  jeg  Gk  at  vide  var  af  en  Beskaffenhed,  at  jeg  umagede 
mig  for  at  glemme  det. 

Uvad,  enten  Undersaatternes  Ilierter  havde  saa  reent 
udlOmmet  deres  Kierlighed  paa  Faderen,  at  der  var  intet 
tilbage  for  Sonncn,  eller  om  der  var  en  slags  Forevarsel 
om  det  Tilkommende  i  dem,  det  veed  jeg  ikke,  men  vist 

■Ul.  Tldi«kr.  3  R.   IV.  23 


342  CharL  Dorothea  Biehlg  hiptoriskc  Breve. 

er  det,  at  der  yltredes  en  Art  af  Koldsiodighed  imod  bun, 
som  nok  ingen  eller  i  det  mindste  meget  faa,  vare  iStaod 
at  giOre  Reede  for,  hvor  den  kom  fra.  Det  eneste  mm 
hOrte  om  ham ,  var  hans  hurtige  og  bidende  Svar,  og  ug 
megen  Behag,  som  nogle  pnd  fandt  i  dem,  saa  var  Bie- 
faldet  langt  fra  ikke  almindeligt,  og  Jeg  var  tblandt  ijeiOj 
som  de  ikke  henrykkede*  En  Dag  ved  Rordet  fortalte  Grere 
L(aurmg)^)  hvor  herlig  han  Dagen  forhen  havde  forn&jeti^ 
over  Cron  Prindsen,  som  han  havde  spii&l  hos^  og  da  d« 
efter  Taffelet  var  gaaet  ud  al  spadsere  i  Sdnder  Mark^a, 
var  Cron  Prindsen  sprungen  op  paa  en  Tue,  sagt  hao  m, 
Hr.  Qvist^)  og  holdt  en  Præken  for  Dem.  Han  anRrt« 
noget  af  den,  som  sikkert  var  lige  saa  vittigt  som  hidende, 
men  da  min  Latter  ingen  Diefald  forkyndte,  saa  vendte  han 
sig  til  mig  og  spurgte:  Hvorfor  jeg  var  saa  alvorlig,  ogj^ 
svarede  ham  ganske  kort:  Latter  Elr.  Greve  er  en  uvilkaarli; 
Bevægelse,  og  folgelig  ikke  let  at  giure  Reede  for,  det  kom- 
mer an  paa  KOlelsen,  og  Indlrybket  det,  man  hOrer^  gi5r. 
Efter  adskillige  Ordvexlioger  forlangede  han  al  vide  lod- 
trykket  det,  han  havde  sagt,  havde  giorthosmig,  eller  maå 
havde  Pdye  til  at  troe,  at  jeg  var  Misundelig  over,  at  ått 
vare  fleere  end  jeg  som  hovde  Forsland,  Forstand, 
Greve  og  Vid,  svarede  jeg  ere  to  meget  forsklellige  Tiif, 
og  uden  at  undersoge,  om  en  Ober  i/ofmester  burde  M% 
en  ung  Prinds  i  sin  Nserværelse  drive  Spot  med  Guds  Tieae^ 
sten,  forend  han  var  vis  paa,  at  (han)  havde  Indsigter  nol; 
til  at  skille  Ueligioncu  fra  dens  Forkynderes  Uvideobed, 
saa  er,   efter  mine  Tanker,   en  spillende  Vid  meget  farl^ 


M  Om  denne  jævnfor  S.  270.    Note  i. 

»)  Fr.  Qvist  Hofprædikant,  Dlrecu^ur  for  WaUeDhuøet  og  Medif m  if 
GeneralklrkcinspecloraUL    f  1778, 


IV.    Om  Christian  deo  Syvende.  343 

for  een,  der  er  fOd  lil  Thronen,  ingen  I5r  vove  at  angribe 
ham  med  sine  egne  Vaaben,  han  vil  altsaa  stedse  komme 
som  Seyer  Herre  af  Slriiden,  hans  Forfængelighed  tillader 
ham  ikke  at  deelé  Æren  med  sin  FOdsel,  men  tilskrive  sig 
den  allene,  og  dette  vil  bringe  ham  til,  at  lægge  saa  aldeeles 
Vind  paa  Vittighed,  at  det  bliver  en  stor  Lykke  i  fald  den 
ikke  lOber  bort  med  Skidnsomheden.  At  denne  Spaaedom 
traf  ind,  ere  vi  desværre  overtydede  om. 

'Jtfeventloujs^)  umenneskelige  Haardhed  havde  foruden 
den  græsselige  Angst,  som  den  jagede  Cron  Prindsen,  i 
Blodet  endnu  en  anden  skadelig  Feyl  i  FOlge  med  sig,  den 
foraarsagede  hans  Sladderagtighed,  der  har  voldt,  at  de 
faa  Venner  han  har  haft,  aldrig  har  tordet  gaae  aaben- 
hierlet  til  Værks  imod  ham,  eller  vaere  ham  ad,  siden  enhver 
frygtede  for,  at  han  sagde  hvert  et  Ord  igien.  Denne  for 
ham  selv  og  andre  saa  skadelige  Vane,  beskyldes  en  Kam- 
mer Tiener  ved  Navn  Kirchoff  for  at  have  bragt  ham  i, 
ved  at  tage  meere  og  mindre  Deel  i  hans  den  Dag  hafle 
Fortræd,  alt  eftersom  Prindsen  vedste  at  gi6re  ham  Regn- 
skab for  hvert  et  Ord,  der  blev  talt.  Da  han  som  man 
siger  kom  til  Mandfolkene^),  var  den  gamle  Geheime  Raad 
Berkentin^)  hans  Ober  Hovmester,  Beventklau  Hovmester, 
Geheime  Raad  Schac  Rathklau  og  Ober  Hovmester  Moltke'^) 
Kammer  Junkere,  Holck  forst  og  siden  Sperling  Kammer 
Pager.  Men  S(chack)  Rfathlou)  blev  kun  nogle  Aar  hos  ham, 
fordi,  som  man  troede,  Moltke  skulde  være  desto  nærmere 
til  at  blive   haus  Marschall,    som  ogsaa  skeedte.      Denne 


')  Om  denne  jævnfør  S.  284  Note  2  og  S.  329  Note. 
^  Marts  1756. 

')  Christ.  Aug.  Greve  v.  BerkenUn  R.  af  E.    t  t758. 
*)  Ånthon  Henrik  Moltke,  Overhofoaester  hos  Juliane  Marie. 

23- 


344  Charl.  Dorothea  Biehls  historiflke  Breve. 

havde  han  en  naturlig  ModbydeUghed  for,  Holck,  som  blev 
Kammer  Junker  ved  Schack  BcUldous  Afgang,  var  barn  lige- 
gyldig, saa  at  Sperling^)  og  Kirchqf  deelede  hans  Yndest  og 
Tilliid  imellem  sig,  og  til  Uhæld  vare  de  begge  lige  uvær- 
dige til  den. 

Erfarenbeden  synes  vel  at  have  viist,  at  hans  Hierte  ikke 
kunde  fdle  Venskab,  og  han  fOIgelig  ingen  sand  Ven  for- 
tiente,  men  Sp5rgsmaalet  er,  at  om  ban  var  kommen  i 
værdige  Hænder,  om  han  havde  haft  et  Menneske  omsig, 
der  ved  en  sand  Hengivenhed  og  Omhue  for  hans  Vel 
havde  forlient  hans  Agt,  og  den  var  bleven  Grunden  tU 
hans  Kierlighed,  om  det  da  ikke  havde  fæstet  hans  Hierte, 
og  lært  ham  at  kiende  en  Vens  Værd,  et  Klenodie  for  alle, 
men  sikkert  det  kostbareste  Gud  kan  skienke  den,  der  ved 
at  være  fod  til  at  herske,  finder  Egennyttens  Slaver  over 
alt,  der  knæle  for  hans  Magt,  men  elsker  ham  ikke,  i  det 
mindste  har  Kongen  ikke  trolTen  paa  andre  af  alle  dem, 
som  Ungdom  og  Letsindighed  forbandt  ham  med. 

Uden  at  han  kicndte  det  mindste  til  Rigets  og  Sager- 
nes Forfatning,  uden  at  han  (Christian  d.  7^)  en  eneste 
Gang  havde  kundet  folge  sin  Villie  og  V^behag  i  det  aller- 
ringeste, lagdes  hoysalig  Kongen  paa  sin  Dods  Seng,  og 
enhver  Fornuftig  skiclvede  for  den  Svingel,  der  vilde  folge 
med  den  store  Forandring  fra  et  skielvende:  maae  jeg 
til  det  uomstodelige  og  mægtige:  Jeg  vil.  I  de  fiorten 
Dage  da  FlOy  salig  Kongens  DOd  var  vis  og  Tiimen  aliene 
uvis,  var  Conaeillet  næsten  bestandig  samlet  paa  Slottet, 
og  beraadsloge,  men  uden  at  Cron  Prindsen  saae  nogen 
af  dem,    men  Reverdil  maatte   i   den  Tiid  næsten   stedse 

>)  Om  J.  U.  Sperling  se  Nyt  hist.  Tidssk.  IV.  S.  547.  n.  51. 


IV.    Om  Christian  deo  Syrende.  345 

holde  barn  med  Sælskab  efter  Beventlous  Befalning.  Da 
han  sagde  mig  det,  spurgte  jeg  barn,  bvorledes  Cron  Prind- 
sen  var  til  Mode,  og  om  ban  ikke  ængstedes  over  hans 
Faders  D5d?  Han  kiender  saa  lidet  til  barn,  svarede  ban 
mig,  at  Naturens  Rdst  let  kan  d5ves  af  det  smigrende  en 
uindskrænket  Villie  bar  for  den  uerfarne  Ungdom,  ban  f51er 
meget  godt,  bvorvidt  den  strækker  sig,  men  (tænker)  ikke  paa 
Besværligbederne  den  bar  i  Fdlge  med  sig;  tbi  BevenUou 
sadte  bam  i  Gaar  Aftes  temmelig  baardt  tilrette,  og  i  det 
han  gik  ud  vendte  Cron  Prlndsen  sig  med  de  Ord  til  mig : 
Han  gidr  vel  i  at  benytte  sig  af  Tilden,  om  en  Tiime  sagde 
han  mig  det  maaskee  ikke  ustraffet,  hvorved  Vandet  kom 
i  hans  Oyne,  men  efter  mine  Tanker  var  det  meere  For- 
bittrelsens  end  Smertens  Taare. 

Den  forste  Handling  hvori  han  altsaa  fulgte  sin  egen 
Drift  var  den:  at  da  Bematorf  paa  Slots  Altanen  forkyndte 
hans  Faders  Dod,  og  hans  Bestigelse  paa  Thronen  Idb  ban 
ud  til  ham,  og  viiste  sig  for  Almuen,  der  tog  imod  ham 
med  et  skingrende  Hurra!  der  syntes  at  bebage  bam 
ligesaa  meget,  som  det  ved  en  sildigere  Leylighed  ængstede 
og  forskrækkede  bam.  Om  ingen  ved  denne  Leylighed 
forestillede  ham,  at  det  var  mod  Velanstændigheden  at  tage 
imod  et  Fryde  Skrig,  eller  om  man  i  smaae  Ting  vilde  give 
ham  T6ylen,  for  at  bolde  ham  desto  kortere  i  de  store, 
er  vanskeligt  at  bestemme;  men  det  skeedte  og  blev  af 
alvorlige  Folk  kaldet:  en  Bårne  Streg. 

Om  Beventlou  ikke  kunde  lide  8é.  Germain  fordi  han 
var  ligesaa  myndig,  som  ban,  eller  om  han  troede,  at  det 
vilde  glæde  Indbyggerne,  som  han  var  meget  forhadt  hos, 
at  han  kom  bort,  saa  havde  han  i  sin  sædvanlige  Hov- 
mester Tone  sagt   bam,    at  han  skulde   give  8t.  Oermain 


346  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

sin  Afskeed  naar  han  condolerede  ham,  men  Kongen  % 
det  ikke,  og  da  Beventlou  siden  efter  spurte  ham,  hi 
han  ikke  havde  giort  del?  svarede  han:  At  han  havde 
seet  sig  ved  at  sige  det,  til  en  graae  hærdet  Mand. 

I  steden  for  at  enhver  havde  FOye  at  troe,  at  Droi 
Sophie  Magdalene  roaatte  sdnderrives  af  den  bitterste  Si 
ved  Kongens,  som  hendes  eneste  Barns  DOd,  saa  s 
det  meget  meere  at  give  hende  Lyst  til  Livet  og  V< 
igien,  ved  det  hun  oynede  en  Mueiighed  til  at  faae  Haa 
i  Regierings  T5mmen  igien,  som  hun  nu  i  næsten 
Aar  havde  været  udelukket  fra.  Hun  var  gaaet  gs 
anderledes  til  Værks  med  hendes  S6nne  SOn,  end 
hendes  egen,  i  samme  Grad  som  hun  var  stræng  og  1 
imod  denne,  havde  hun  været  eftergiven  imod  hiin, 
han  var  hos  hende,  kunde  han  i  den  strængeste  Fon 
gi5re  og  lade  hvad  han  vilde,  alle  hans  Indfald  og  G 
maatte  opfyldes,  hans  Vink  var  hende  en  hellig  Lov, 
Kostbarheder  bleve  givne  ham  til  Priis  naar  han 
Behag  i  at  5delæggQ  dem,  og  Beventlou  beklagede  sig 
over,  at  Cron  Prindsen  blev  af  at  være  en  halv  Dag 
hende  saa  baldstyrig,  at  der  behovedes  mange  til  at 
ham  i  Skik  igien.  Da  nu  den  unge  Konge  maatte  foi 
Slottet  paa  nogle  Dage  for  at  faae  Gemakkerne  overtrol 
tilbod  hun  sig  at  fdlge  med  ham  og  Prinds  Frédéric 
Friderichsberg,  og  da  hun  til  Trods  for  Bemstorfe  1 
Klogskab  havde  saa  vel  vidst  at  binde  hans  Oyne  i  B 
at  han  troede  Kongen  var  i  en  beskiermende  Engels  ^ 
tægt  naar  ban  var  i  hendes,  saa  antog  han  dette  Ti 
med  Glæde  og  anpriisle  det ,  som  et  Beviis  paa  en  i 
Moderlig  Omhed  i  slig  en  Alder  og  paa  saa  ubehageli| 
Tiid  af  Aaret  at  underkaste  sig  den  Ubeqvemmelighed. 
andre  af  ConseiUet  fandt  ikke  for  godt  at  indvende  0( 


IV.    Om  GhrisUan  den  Syrende.  $47 

derimod,  som  maaskee  ikke  heller  havde  frugtet  noget ;  thi 
Mokkes  ForratniDg  var  for  slibrig  at  vove  paa  at  opirre 
hende  meere  imod  sig  end  hun  var,  og  man  meente  at 
Bumilou  der  kiendte  Dronningen  nOyere  men  i  sit  Elierte 
lar  misandelig  over  JUoUke,  endskiOnt  det  var  hans  Svoger, 
og  vedste  hvor  h6yt  hun  hadede  ham,  'med  FornOyelse  gav 
hende  Leylighed  til  at  sværte  ham  hos  Kongen.  Saa  faa 
Dage,  som  De  end  vare  paa  Fridertcksberg ,  saa  blev  dog 
Bermknfs  Oyne  nogenledes  opladte,  da  hun  sagde  ham: 
al  liden  Kongen  ingen  ConseU  havde  bievaanet  endnu,  og 
w  ganske  ukyndig  i  Tingene,  saa  holdt  han  det  for  godt, 
al  ban  som  hans  Faer  Moder,  da  hans  egen  ikke  var  i 
Live  skulde  for  det  fdrste  tage  Sæde  i  det,  og  om  han 
ikke  ogsaa  meente,  at  det  lod  sig  giOre?  Bernstorf  slud- 
aede,  og  svarede  i  sin  Slats  Mands  Tone :  at  der  var  ingen 
Trivi  om,  at  io  hendes  Forstand  og  Erfarenhed  kunde  for- 
akaffe den  unge  Herre  den  ypperligste  Veyledning,  men 
hvad  Sædet  i  ConseiUet  angik,  da  kunde  man  befrygte,  at 
Kongen  derved  maatle  sætte  sig  for  dybt  ned  i  sine  Under- 
aaalters  Oyne,  da  Konge  Loven  kun  anviisle  hans  egen 
Moder  Sted  i  det  i  hans  Minder  Aarighed,  og  da  den  var 
hmge  forbie,  saa  giorde  han  sig  selv  derved  paa  en  vis  Maade 
unyndig.  Qun  syntes  tilfreds  med  disse  anfdrte  Grunde, 
■en  da  hun  ikke  selv  kunde  komme  der,  saa  vilde  hun 
i  det  mindste  besætte  Pladsen  hun  havde  tiltænkt  sig  selv, 
med  een  af  hendes  Creaturer,  som  var  den  gamle  Greve 
tå  danneakiold^) ^  der  blev  kaldt  ind  igien  og  sadl  i  Con- 
f^let  til  alle  deres  Forundring,  der  kiendte  Greven  for 
den  meest  selvraadigsle,  hidsigste  og  hævngierrigste  Mand, 


*)  Frederik  Danneskiold  Samsø,    bekjendt  paa  Grund   af  sine  For- 
tjenester af  Marinen,  f.  Vu  1703  f  "/t  1770. 


348 


Chflrl,  Doroltiea  Biuhls  historiåke  Breve. 


dar  kunde  drage  Åande.  Uan  havde  ikke  været  længe  deri 
fdrend  der  jbrefaldt  en  Scene  imellem  liam  og  den  gamle 
Greve  Bmyistorf  i  en  af  Conseils  Samlingerne  j  som  skal 
have  diverteret  Kongen  uendelrg.  Bernstorf  fiavde  noget  at 
fores  la  ae  i  Henseende  til  OecQuontie  og  Comniercie  CoUegtum^ 
og  da  Danneskiold  var  den,  aom  i  Christian  den  6ii^  Tiid 
havde  faaet  det  oprettet,  saa  giorde  Bernstorf  ham  en 
Cmnpliment  derover  og  kaldte  det  Ijans  Barn.  Den  gamle 
Dannmkiold  kom  derved  i  fuld  Fyr  og  Flamme,  svarede, 
at  om  det  var  hans.  Barn,  saa  var  del  et  saa  vanslægtet 
og  fordærvet  Darn^  at  han  ikke  meere  kunde  eller  vilde 
ktendes  ved  del^  al  det  i  staden  for  at  svare  Ul  Uens  [g  ten 
det  var  oprettet  Ul  og  see  paa  ICongeus  og  Landets  Beste, 
var  bleven  Ul  en  priveligeret  ROver  Huule,  som  besUid 
Kojjgen  og  plyndrede  Undersaatterne.  Med  io  stdrre  E£ulde 
og  foiesse  Bernstorf  besvarede  hans  Invectiver  i  o  helligere 
blev  den  andeit^  og  t  steden  for^  at  Kongen  skulde  paalagt 
dem  Taiishedj  saa  sdgle  han  ved  sine  iMilner  og  Lader  at 
gyde  Olie  i  Ilden,  og  som  han  siden  efter  sagde  til  den 
han  fortalte  det,  ventede  han  hvert  Oyeblik  paa,  at  see  dea 
forsie  Scene  af  Le  Cid  spilles,  og  een  af  dem  give  den 
Ånden  et  Orefigen ,  men  i  det  Sted  vendte  Danneshold 
sig  grædende  sig  til  ham  og  begierede  Ret  af  ham.  EJvor- 
paa  han  svarede:  Jeg  iroer  sikkert,  at  det  er  af  en  vel- 
meeot  her  og  Nid  kierhed  hvad  de  her  har  sagt,  men  De 
er  for  opbragt  til  at  have  ganske  Ret. 

Dagen  etter  at  lloysalig  Kongen  var  begravet,  kom 
der  een  til  mig  og  sagde,  al  alle  de  store  lUmm'natiimer 
skulde  tændes  samme  Aften  iglen,  fordi  Kongen  vitde  kidre 
ud  og  see  Dem,  jeg  paastod  at  det  var  enUmueltghed;  thi 
han  havde  io  seet  dem  ved  at  fulge  sin  Faders  Liig,  og 
kunde  nmuelig  vilde  gidre  Byens  Sorge  Fakler  til  et  Fryde 


IV.    Om  GhrisUan  den  Syrende.  349 

Bias  for  sig;  at  det  var  en  anden  Sag  ifald  det  var  lUu- 
awMrftbiMr  til  bans  Formæling;  thi  saa  var  lians  Åttraae 
efter  at  see  Beviisene  paa  hans  Undersaatters  Glæde,  som 
han  paa  Dagen  selv  ikke  kunde  see,  et  Tegn  til  det  Bifald 
kformed  han  tog  imod  dem,  men  ved  denne  Leylighed  var 
der  slet  intet,  der  kunde  bevæge  ham  dertil,  uden  For- 
idyelsen  han  fandt  deri,  og  denne  Overbeviisning  min 
ebkede  Biilov  var  saa  stærk  hos  mig ,  at  jeg  havde  iVldye 
ned  at  troe  mine  egne  Oyne,  da  de  saae  ham  i  sin  dybe 
Sorg  og  sort  overtrokken  Vogn ,  at  kidre  Byen  igiennem, 
og  holde  stille  for  med  koldt  Blod  og  tOrre  Oyne  at  be- 
ingle  Sindbillederne  og  læse  Inscriptioneme. 

Med  Foraarets  Komme  syntes  Dronning  Sophie  Mag- 
iakne  at  være  bleven  ung  med  det  igien,  hun  deelede  ikke 
aDene  alle  det  unge  Bærskabs  Forlystelser  med  dem,  men  hun 
idgte  endog  at  vinde  Kongens  Hierte  alt  meere  og  meere 
Ted  at  bestyrke  ham  i  den  vrange  Grundsætning :  at  hans 
Viliie  burde  være  hans  eneste  Lov,  og  foregik  alle  andre 
deri  med  et  godt  Exempel.  Hun  blev  endog  beskyldt  for, 
at  hun  umagede  sig  for  at  viise  ham  et  par  smukke  Piger, 
men  da  de  ikke  sadte  ham  i  nogen  synderlig  Bevægelse, 
Uå  Tilde  hun  fortiene  sig  en  Kuppel  Pelts')  paa  en  anden 
Maade.  Fra  det  de  tree  unge  Prindser  afSi?**«n  var  kom- 
men her,  havde  Prinds  Carl^)  været  den,  som  Kongen 
bavde  baaren  meest  Yndest  for  af  de  tree;  Dronningen 
mærkede  ikke  saa  snart,  at  denne  Yndest  voxede  hos  Kon- 
gen, og  at  Prinds  Carl  ikke  betragtede  Prindsesse  Lovise 
med  ganske  ligegyldige  Oyne  fOrend  det  faldt  hende  ind 
il  giOre  sig  dem  begge  forbundne  ved  at  arbeyde  paa  dette 


*)  Skreven  Palls  eller  Pells;  vistnok  Plads? 

")  See  om  ham  Nyt  hist.  Tidskr.    IV.    S.  562—71. 


350  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Giftermaal^),  som  hun  og  saa  lykkelig  bragte  til  Ende,  at 
Kongen  ikke  foreslog  Gonseilet  dette  Partie,  som  noget  del 
skulde  give  sin  Betænkning  over,  men  som  noget,  der  var 
afgiort  og  besluttet,  og  alle  muelige  Forestillinger  derimod 
hialp  ikke.  For  Sandheden  i  denne  Beretning,  kan  jeg 
ingen  anden  Borgen  give  dem  end  Conferents  Raad  Niel- 
sen^),  der  sagde,  zi  B(everdil)  havde  sagt  ham  det,  da  han 
havde  yttret  sin  Forundring  derover,  og  tillige,  at  Dron- 
ningen havde  funden  meest  Vanskelighed  i,  at  faae  Prind- 
sessen  overtalt,  siden  hendes  Stolthed  havde  funden  sig 
hOyligen  fornærmet  ved  at  ægte  sin  Broders  Undersaal, 
da  begge ^)  hendes  Sdstre  havde  faaet  regierende  Herrer. 
For  at  give  dette  Partie  meere  Skin  af  Rimelighed,  og 
hæmme  det  SpOrgsmaal:  Hvem  skal  fode  de  Bdrn,  der  avles 
i  dette  Egteskab?  som  heele  Landet  giorde,  blev  der  ud- 
spredt et  Rygte,  at  Prinds  Wilhelm  var  ved  Faldet  med  en 
Hest  betaget  Haabet  om  at  skaffe  Hessen  Arvinger,  og  af 
den  Aarsag  fandt  Stænderne  Prinds  Carls  Giftermaal  nOd- 
og  da  Prindsesse  Caroline  havde  været  paa  tredie  Aar  gift 
vendig,  uden  at  være  frugtsommelig,  saa  syntes  det  at 
bekræfte  Rygtet. 

Imidlertid  havde  Dannemark  været  hOyst  lyksalig,  dersom 
Dronning  Sophie  Magdalenes  Indflydelse  ingen  storre  Ulykke 
havde  voldt  det,  men  da  de  storste  og  forunderligste  Virk- 
ninger,   som  oftest  frembringes  ved  en  ganske  ubetydelig 


1)  Bulov  bemærker,  at  dette  er  urigtigt,  se  Dronning  Sophie  Magda- 
lenes Brev  i  Tillæget. 

*)  G.  Nielsen,   Uibliothekar,  havde  været  Kongens  Lærer  tillige  med 
Reverdil. 

')  Sopiiie  Magdalene  f.  Vt  40  f  "»/s  1813  *  Vu  06  med  Gustav  3die 
af  Sverrig. 

Villielmine  Caroline  »%  10  f  **/i  1820  *  »/»  64  med  Villielm  1. 
Ghurfyrste  af  Hessen  Cassel. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  351 

Aarsag,  saa  blev  ogsaa  Udkaarelsen  af  den  forventede  Dron- 
nings Hofstat,  som  blev  overdraget  hende,  Grundvolden  til 
mange  og  hOyst  beklagelige  Tildragelser.  Dronningen  havde 
i  sin  heele  Regierings  Tiid  ikke  haft  meere  end  en  dansk  Eiof- 
dame,  som  var  en  Daatter  af  Geheime  Raad  og  Ober  Hov- 
mester Berkentin.  Hvad  enten  der  var  en  hemmelig  Overeen- 
stemmelse  imellem  Dronningens  og  hendes  Tænkemaade, 
eller  hun  fandt  den  uindskrænkede  Magt  hvormed  hun  (Sophie 
Magdalene)  beherskede  Kongen,  saa  tillokkende,  at  hun 
ikke  kunde  imodstaae  Fristelsen,  saa  dannede  hun  sig  fuld- 
kommen efter  dette  store  MOnster,  og  bragte  sine  indsuede 
Lærdomme  i  Uddvelse,  da  hun  blev  gift  med  Pleases  næst« 
ældste  Søn^).  Men  enten  folede  han  sine  Lænkers  Tyngde 
stærkere  end  Kongen,  eller  hun  holdt  det  ikke  Umagen 
værdt  at  forsode  ham  sit  Slaverie;  og  giorde  ham  hendes 
tyranniske  Aag  saa  utaaleligt,  at  Græmmelsen  over  det 
endte  hans  Liv  i  en  meget  kort  Tiid.  Denne  Frue  Pisas 
blev  valgt  til  den  unge  Dronnings  Ober  Hovmesterinde, 
havde  hendes  Hierte  været  halvt  saa  godt,  som  hendes 
5vrige  Gaver,  saa  havde  Valget  været  ypperligt,  men  det 
fordærvede  det.  Vil  man  opregne  alle  hendes  Dyder  og 
Fortienester,  saa  kan  man  ikke  nævne  een,  uden  at  være 
nOdsaget  at  f6ye  et  men  til,  som  De  veed,  er  overalt.  Hun 
havde  af  Naturen  en  god  Forstand,  og  dyrket  den  ved 
megen  Læsning,  men  hun  vedste  det  og  giorde  sig  ikke 
allene  til  deraf,  men  fordrede  det  som  en  Rettighed  at 
hendes  Meninger  skuldes  antages,  ^om  Oracler.  |:Her  var 
endog  et  dobbelt  men:\.  Hun  var  kydsk  og  troede  sig  at 
være  Reenheden  selv,  men  Overbeviisningen  om  denne  eene 


Christian  Slegfrld  v.  Plessen,  Deputeret  for  Finantserne  f  *°/«  1755; 
Søn  ar  Geheimeraad  Chr.  Ludv.  v.  Pless. 


352  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Dyd,  hvoraf  dog  ingen  kunde  h6ste  Nytte  uden  hun  8elf, 
holdt  hende  skadesl6s  for  Savnet  af  Meoneskekieriigbed, 
Fromhed  og  Overbærelse,  og  avlede  Bagtalelse,  Foragt  og 
de  umildeste  Domme  og  værste  Fortolkninger  over  deret 
Forhold  hos  hende,  som  i  deres  Omgang  var  meere  frie 
og  mindre  stræng  og  tilbageholden  end  hun.  Hun  beead 
den  Kunst  at  indtage  og  giore  si'g  elsket  i  en  b6y  Grad, 
naar  hun  holdt  det  Umagen  værdt,  under  Skin  af  en  op* 
rigtig  Deeltagelse  1  en  andens  Vel,  kunde  hun  giOre  Bine 
Meeninger  til  Rættesnoeren  for  en  anden,  men  hendee 
Egenkierlighed  kunde  ikke  tillade  at  fremme  nogen  Andens 
Vel,  uden  for  saa  vidt  hun  derved  bekom  en  uindskræokel 
Magt  over  den,  som  hun  foregav  at  elske. 

Om  hun  virkelig  har  fattet  Kierlighed  for  Dronningen 
eller  hun  aliene  har  sOgt  at  bemestre   sig  hendes  Hierte 
for  at  leede  og  fOre  hende  som  hun  lystede,  det  veed  knn 
han,    der  seer  vore  lOnligste  Tanker,   men  saa  meget  er 
vist,   at  vor  elskværdige    og  beklagelige   Dronning,    ikke 
naaede  Byen,    fOrend  hun  ingen  anden  Villie   havde  end 
hendes    Oberhovmesterind'es.      Efter    al    Formodning   gft 
hendes  Anlæg  derhen ,  at  forskaffe  Dronning  Caroline  Måh 
thiUte  den  samme  Magt  over  Christian  den  7ll ,  som  Sopkk 
Magdalene  havde  havt  over  Christian  den  61| ,    og  ved  al     i 
beherske  Dronningen,  sig  selv  Herreddmmet  over  dem  beggfli 
Qavde  hendes  hOye  Tanker  om  sine  egne  Indsigter  eoddl 
tilladt  hende  i  Forveyen  at  undersOge  Kongens  Caradim^ 
og  indrette   sin  Plan  efter  den,    saa  maaskee   den  baidi 
lykkedes  hende[s],  men  paa  den  Maade,  som  hun  begymha 
det,  handlede  hun  just,   som  om  hun  havde  været  ondeN 
kiObt  til  at  befordre   Konge  Huusets  Ulykke,   og  Laodeti   m^ 
Fordærv.  m^ 


Heele  Aaret  1766  indtil  November  Maaned,  var  ingeD, 


I 


IV.    Om  Christian  den  Syvende. 


353 


som  yttrede  nogen  synderlig  MisfornOyelse,  og  havde  de 
iDgen  Aarsag  til  Lovtaler,  saa  havde  de  heller  ingen  til 
Dadel;  thi  hvad  Prindsessens  Formæling  angik,  saa  havde 
det  fSr  ommeldte  Rygte  sat  en  Sminke  derpaa  og  i  Ovrigt 
▼ar  Kongens  Forlystelser,  saa  fornuftige  og  anstændige,  at 
enhver  næsten  forundrede  sig  over  at  han  ikke  giorde 
aldrre  Misbrug  af  sin  med  et  erholdte  Friehed.  Vel  havde 
DanneaJdold  faaet  den  Indretning  hOysalig  Kongen  havde 
giort  med  S5e  Etaten  stodt  omkuld  og  bemægtiget  sig 
Enevolds  Magten  (i  Sdetaten)  men  da  kun  nogle  faa  pri- 
vate Personer  enten  roesede  og  dadlede  det,  efter  den 
Fordeel  og  Skade,  som  de  toge  derved,  saa  blev  det  ogsaa 
kan  omtalt,  som  ligegyldige  Ting. 

Forvendtningen    af  en   Engelsk  Princesse,    syntes    at 
Taagne  Nationens  Rierlighed  for  Lovise,     Den  nye  Dron- 
ning var  hendes  Broder  Daatter,  Lovises  Blod  randt  i  hen- 
des Aarer,    det  maatte  altsaa  være  ligesaadan   en  Engel, 
aom  hun,    og  enhver  bereede  sig  paa  at  tage  paa  samme 
Maade  imod  hende,    da  et  Forbud  om   at  giOre   mindste 
Bekostning  ved  denne  Leylighed  hæmmede    deres  Glæde 
og  foraarsagcde  en  almindelig  og  hærskende  MisfornOyelse. 
Der  seer  vi,    hedde    det,   hvorledes  de   Store   behærsker 
Kongen,    og  binder  hans  Oyne  i  Blaar,    det   er  dem  der 
skal  skaanes  for   at  lade   den  Fattige  faae  en  Skilling  til- 
bage,  af  det  de  har  suet  af  Deres  Sveed  og  Blod,    og  i 
Steden  for  at  deres  umættelige  Graadighed,  havde  maattet 
gire  noget  af  deres  tilbage  til  os,   og  vi  fortient  os  noget 
til  Skat  og  Vinter  F5de,  saa  bilder  De  Kongen  ind,  at  han 
^d  at  tage  Fortienesten  fra  os,  skaaner  os  for  Udgifter. 

Jo  nærmere  hun  kom   io   meere   tog  Forbittrelsen  til 
ved  at  see  af  Aviserne  hvorledes  alle  andre  Stæder  i  Riget 


354  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

tog  imod  hende,  og  Hovedstadens  Indbyggere  skulde  vare 
de  eneste  det  var  formeent  at  yttre  deres  Glæde  over 
hendes  Komme.  Det  ufordeelagtige  Begreb  hun  derved 
maatte  fatte  om  dem,  krænkede  dem  aller  meest,  og  del 
blev  sagt  overalt,  at  Hensigten  var  at  gi6re  dem  forhadt 
hos  hende. 

Uagtet  Hoffet  den  Tiid  havde  mange  og  store  SkiOn- 
heder  saa  syntes  de  dog  ikke  at  gidre  noget  syoderiigl 
Indtryk  hos  ham,    i  hvor  vel  at  de   kappedes  indbyrdee 
derom,    han  glemte  undertiiden   sin  kongelige  Værdighed 
for  at  viise  sig,  som  Cavalter,  men  det  var  alt,  og  den, 
der  i  Aften  glædede  sig  over  hans  Opmærksomhed,  eyoles 
Dagen  derpaa  at  være  ganske   forglemt.     I  denne   Siods 
Forfatning  modte  han  sin  unge  Brud  iBoeskilde,  roen  hvad 
enten  hun  overgik  hans  Forvendtning ,  eller  hun  giorde  et 
stærkere  Indtryk  hos  ham  end  nogen  anden  havde  giort, 
saa  fandt  han  saa  megen  Behag  i  hendes  Omgang,  at  baa 
udbad  sig  hendes  Sælskab  i  hans  Vogn,  og  bad  sin  Brodef| 
der  var  fuldt  med  ham,    at  sætte  sig  i  Dronningens  Sled 
hos  Madame  Pless.     Hendes  Ansigt  viiste  tydeligen  beodes 
iVlisfornoyelse  over  denne  Forandring,  de  Regler  hun  havde 
givet  Dronningen  bestode  deri,  at  hun  ved  sin  H5yhed  og 
den  Afstand  hun  maatte  sdge  at  holde  Kongen  i,    skulde 
tvinge  Kongen  til  at  spille  en  sukkende  Elskers  Rolle,  der 
paa  sine  Knæe  bevidnede  sin   Glæde   og  Taknemmelighed 
for  den   mindste  Gunstbeviisning  og   som  af  Frygt  for  al 
tabe  den,    ingen    anden  Villie    maatte  have  end  hendes. 
Som   en  f6d  Prinsesse,    en  regierende  Dronning  og  deo, 
der  skulde  bringe  Stammen  Arvinger,  var  hun  saa  b6y  og 
hellig  en  Person,    at  Kongen  selv  ikke  maatte  nærme  sig 
hende  uden  Ærbodighed,  og  i  sær  maatte  hun  (ikke)  tillade 
ham  den  Friehed ,    at  tage  sig  selv  Gunstbeviisnioger  bos 


IV.    Om  Christian  den  Syrende. 


355 


hende;  thi  derved  blev  Dronoiogen  til  en  Maitraisse,  til 
Maalet  for  opbragte  Sindslidelser,  i  steden  for  at  hun  burde 
Tcre  det  for  hans  Tilbedelse  og  HOyagtelse.  Da  hun  alt 
havde  Dronningens  Hierte  ganske  i  sin  Vold,  og  hendes 
UDgdom  og  Uerfarenhed  ikke  tillod  hende  at  indsee  hvor 
skadelige  disse  Regiers  Efterlevelse  kunde  blive  hende, 
dersom  Kongen  var  af  et  egensindigt  og  selvraadigt  Sinde- 
lag,  saa  lovede  hun  vel  at  fOIge  dem,  men  bevilgede  dog 
KoDgen,  .uden  mindste  Indvendning  og  til  Trods  for  Hov- 
mesterindens  Vinken,  sin  Begiering  og  syntes  ligesaa  for- 
n6yet  over  at  kidre  med  ham,  som  han  over  at  have  hende 
hos  sig. 

Dronningen  var  ung  og  fyrig,  hun  havde  voldsomme 
Sindslidelser  og  et  Hierte  der  var  dannet  til  at  elske  med 
Heftighed;    havde  hun   været  istand   til  at  elske  lunkent, 

var  Frue  Fless  aldrig  bleven  hende  saa  vigtig,  som  hun 


ymtj    og  hendes  vedvarende  Kierlighed  for  hende  foreenet 

med  Begierligheden ,    at  kunde  hævne  sig  over  dem,    der 

havde  berovet  hende  denne  kiere  Person,  havde  ikke  lagt 

Grundvolden  til  en  anden  Kierlighed,  der  maaskee  kostede 

hende  Livet,    men  Dannemark    sikkert   utallige  Sukke   og 

Taare.     Denne  Furie  af  en  Hovmesterinde  forbittrede  ikke 

allene  ved  sin  udstrOede  Gift  hendes  heele  Liv;  men  giorde 

endog  heele  Landet  ulykkeligt;    thi  naar  hendes  Fdlelser 

for  Kongen  ikke  var  bleven  standsede  og  forvandlede  til 

Bitterhed   og  Foragt,    saa   er  det  troeligt,    at  hun   havde 

elsket  ham   med  al  den  Varme,    som  hun    kunde   elske, 

og  maaskee  meddeelt  hans  den  Tiid  fra  Laster  ubesmittede 

Siel  noget  af  sin  Heede,  og  derved  giort  ham,  sig  selv  og 

beele  Landet  lykkeligt. 

Ingen    uden   den,    der  kunde  tænke    sig   ind  i  Frue 
Pkssena  Siel,  kan  begribe  hvorfor  hun  ikke  sogte  at  for- 


356  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

skaffe  DronniDgen  del  Herredomme  over  Kongen,  som 
vilde  see  hende  i  Besiddelse  af  ved  hendes  udviiste  Kisr« 
lighed  og  Hengivenhed  til  ham,  med  mindre  bun  har  fk^glet 
for  at  dersom  de  liom  til  at  elske  hinanden  oprigtig,  sai 
vilde  Dronningen  være  meere  i  Kongens  Vold  end  i  hendes. 
Det  synes  og  virkelig,  som  om  hun  af  den  omtalte  PrOvt 
paa  Dronningens  Villighed  til  at  foye  Kongen  i  hans  fOrsU 
Begiering  har  frygtet  derfor,  og  derfor  sdgt  ^t  opvække 
den  hos  unge  Mennesker  saa  hæftige  For[e]fængelighed,  ved 
at  viise  hende,  at  hun  ikke  blev  begegnet  med  denÆrbO- 
dighed,  som  en  regierende  Dronning  tilkom. 

Den  fOrste  Anledning  hertil  tog  hun  af  det,  at  Prin- 
sesse Lovise,  som  ki5rte  med  hende  til  Indtoget  ikke  satte 
sig  baglænds  men  ved  Siden  af  hende.  Dagen  derpaa  dl 
de  skulde  kidre  til  Comedien  i  Pomp,  og  Kongen  og  DrODp* 
ningen  vare  stegne  i  Vognen,  sat  hun  sig  baglænds  og 
lod  Kongen  allene  sidde  ret,  til  alle  deres  Forundring,  der 
saae  dem  kidre  fra  og  til  Slottet.  Jeg  talede  engang  mei 
Nielsen^)  derom,  og  spurgte  ham  hvad  det  skulde  sige^ 
han  svarede  mig,  at  saa  vidt  som  han  kunde  forstaae  pii' 
Oberhovmesterinden ,  saa  havde  Dronningen,  og  ventelig 
efter  hendes  Indskydelse,  giort  det  for  at  give  Kongen  al^ 
forstaae,  at  hans  Sdster  havde  Dagen  forhen  taget  en  PladS| 
som  hende  ikke  tilkom,  men  at  Kongen  ikke  havde  viDeC 
forstaae  det,  men  stilt  sig  an,  som  om  han  troede,  al 
hun  enten  giorde  det  af  Sp5g  eller  Velbehag. 

De  vil  venteligen  sige  min  Ven,  at  dette  er  BOniericr 
og  intetbetydende  Ting,    men  Folgerne   af  dem  bieve  des 


>)  Om  denne  jævnfør  S.  240  Note  og  S.  350;  han  var  paa  deoMTU 
CabinetsseJLretær  og  Casserer  hos  Garoiine  Mathilde. 


f 


IV.    Om  Christian  den  Syyendé.  357 

▼ærre  altfor  alvorlige,  og  aad  om  sig  til  det  blev  et  Saar, 
hvis  Svie  Mies  endnu.  * 

Kongen  havde  den  Grille,    at  han  ikke  gad  gaaet  ind 
til    Dronningen  Arend  hendes  Kammer  Piger  vare  borte, 
og  fandt  tillige  megen  Behag  i  at  gaae  Klokken  Elleve  til 
Sengs.     Han    »endte    derfor   gemeenligen  imod  den  Tiid 
ind  til  Dronningen  og  lod  spOrge:  om  hun  havde  retireret 
sig?    Dette  giorde  Frue  Ph$8  ham  til  en  stor  Forbrydelse 
(»g  Formastelse,  him  afbildede  hende  det  som  en  Grovhed, 
Ikke  den  gemeeneste  Mand  giorde  sig  skyldig  i,  og  for  at 
vsnne  ham  af  med  slige  Art  af  Befalninger,  saa  maatte  hun 
engang  svare  ham,  at  det  ikke  faldt  hende  beleyligt  endnu. 
Næste  Aften  da  dette  SpOrgsmaal  skeedte,  blev  Svaret,  at 
bendes  Mayestet  spillede   Bchacky   og  retirerede  sig  ikke 
fOrend  Partiet  var  ude:  Kongen  biede  derpaa  indtil  Klokken 
nr  slagen  Tolv,  da  han,  ventelig  i  den  Tanke,  at  Dron- 
ningen alt  havde  lagt  sig,  kom  ind  og  fandt  hende  at  spille 
endnu  med  Frue  Pleas.      Med   en    fortydelig  og  misfor- 
n5yet  Miine  gav  han   sig  til  at  gaae  op  og  ned  af  Gulvet 
nden  at  sige  et  eneste  Ord,  men  da  Partiet  efter  at  Klokken 
var  slagen  Et  fOrst  blev  endt,  og  Dronningen,  derpaa  ikke 
tllene  sagde,    at   hun   vilde   have   et   endnu    for  at  faae 
rrnxmeA«,   men  han  saae   endog,    at  Frue  Plees  med  en 
triumpferende  Miine,    smilede  hende  Biefald  til,    saa  gik 
kan  ud,  og  slog  DOren  med  Heftighed  i  efter  sig,  og  kom 
for  fOrste  Gang  ikke  i  fiorten  Dagen  til  Dronningen. 

Nogen  Tiid  der  efter  kom  han  en  Morgen  ind  til  hende 
da  hun  blev  paaklædt;  hun  havde  faaet  et  Tdrklæde  om 
Halsen,  men  det  var  ikke  heftet  fast  endnu;  Kongen  skiOd 
det  tilbage  med  sit  Ansigt,  og  trykkede  sine  Læber  paa 
Stedet  hvor  det  havde  lagt,  men  da  derpaa  Frue  Pleas 
vendte  sig  om  med  en  Miine,  som  om  hendes  Tugtighed 

litl.  Tidtskr.  3  R.    IV.  24 


358 


Chari^  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 


var  håyligea  rornærmet,  ved  saa  forargeligt  et  Syn,  saa 
gtorde  Drotmingeu  &ig  vred^  bebreydede  ham  et  uan^læo- 
digt  Forhold  ,  og  viisle  ham  hvor  forkrOllel  Torklædet  var 
Han  tog  det  derpaa,  rev  del  i  lu  imellem  llæoderne,  kastede 
Stykkeroe  paa  Gulvet,  Iraadde  dem  med  Fdddernef  gik 
yderst  rorbillret  bort,  og  bkv  alter  Dogle  Dage  borte. 

Disse  lo  Misforstaaelser  imellem  dem,  har  Ifielsen 
nogle  Aar  derefter  fortalt  mig,  med  det  TiU«?g  at  Kongen 
havde  hoyligen  beklaget  sig  over  Dronningens  Koldsindighed, 
anf&ri  ham  disse  lo  Deviiser  derpaa,  og  anfort  Frue  Piess 
som  Aarsagen  og  Oprindelsen  til  al  lUlsforstaaelse  imellem 
dem.  Nielsen  var  derpaa  gaact  til  hende,  (havde)  giort 
hende  de  fornuftigste  Forestillinger  han  vedsle  om  Følgerne 
deshge  smaae  Stridigheder  kunde  drage  efter  sigj  og  ind- 
stændig bedet  heDde,  heller  al  anvende  sin  iMagt  over  Dron- 
ningen til  at  faae  hende  til  at  liempe  sig  efter  Kongen, 
hvor  ved  hun  meget  snarere  vandt  ham,  end  ved  Bebrey- 
delser  og  Trodsighed  j  men  hun  havde  paaslaaet^  at  Kon- 
gens Forhold  var  utaalelig,  og  af  en  Beskaffenhed^  som 
der  kun  kunde  gidres  Brug  af  hos  slette  Fruentimmere  og 
i  liderlige  Duuse. 

Til  al  Ufykke  feylede  det  paa  ingen  af  Siderne  paa 
Dudbærere;  Kongen  vidste  hvert  et  Ord,  hver  en  Anmerk- 
ning  over  ham ,  som  Dronningen  blev  sagt  af  Frne  Pieså^ 
og  denne  var  lige  saa  n5ye  underrettet  om  alt  hvad  Kongen 
foretog  sig,  og  forsomle  ikke  at  berette  Dronningen  del, 
med  al  den  Galde  og  Billerhed,  der  kunde  give  det  det 
aller  værste  Udseende.  Delte  forugede  Kongens  Forbi  Ure  I  se 
imod  hende  og  for  at  h^vna  sig  over  det  Fortrin ,  som 
Dronningen  syntes  at  give  hende  for  ham,  giorde  han  ikke 
aliene  al  hendes  Foretagende  latterlig,  og  avede  al  sin 
hidende   Vid   paa  hende  (Dronningen)  og  Oberbovmester- 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  859 

ode  O)   men   han    fordobblede  endog  sin  Opmærksomhed 
imod  de  Damer,  som  Frue  Pless  trak  meest  Ids  paa.    Dron- 
ningen fandt  sig   hdyligen   fornærmet   ved    at  sættes  saa 
ettendtlig  til  bages,  og  begegnede  i  Folge  deraf  dem,  som 
tBie  Haalet  for  hendes  Jahusie  med  en  Foragt,    der  op- 
irrede dem.  Tienstfærdige  Aander  bragte  dem  troeligen  og 
oaaskee  med  Tillæg,  alt  det  til,  som  Dronningen  og  Frue 
Jk$9  sagde,  og  nu  blev  Hoffet,  saaledes  opfyldt  med  Cor 
Mer,  Bagtalelse  og  Sammensyede^),  at  den  eene  ikke  tænkte 
paa  andet  ^nd  at  forroige  og  styrte  den  Anden ,   og  alle 
4e(D,  som  de  troede  deres  Modstandere  kunde  have  Bie- 
staod  og  UnderstOttelse  af.    I  denne  ypperlige  Kunst,   at 
laae  Uenigheds  Sæd,  spillede  især  den  unge  Frue  Oram\ 
BQ  Grevinde  Béolberg  en  udmærket  Rolle,    hun  vidste  at 
;  forebringe  Dronningen*  noget    som    enhver  af  de  Damer, 
DroDDingen  var  Jaloux  over,  skulde  have  sagt  om  hende, 
ig  hver  af  dem  berettede  hun  noget  igien,  som  hun  fore- 
gav, at  have  h6rt  af  Dronningen,   og  som  maaskee  ogsaa 
vargidrligt,    men  var  det  skeedt,   da  var  det  i  Anledning 
af  det,  som  hun  havde  forebragt  hende ,  men  det  tav  hun 
med.     Hun  spillede   sit  Kort  saa  vel,    at  hun  i  lang  Tiid 
w  alles  Fortroelige,    indtil   det  omsider  ikke  blev  meere 
ted  forblommede   bitlre  Talemaader,    men  der  forlangtes 
Forklaring  paa  Dem,   og  blev  henviist  til  det,   man  havde 
lagt  til  Madame  Oramy  men  bekom  Anviisning  tilbage  paa 
samme  Person,    og  enhver  saae   sig  tvungen  til  at  nævne 
lieode,   som  Angiver  og  Mellembærer,    hvorpaa  hende  og 
Hånden  blev  forbuden  Hoffet  paa   nogle  Uger   endskiOnt 


*)  sye  Folk  sammen  o:  sætte  Splid  mellem  dem. 

*)  Flid.  Lovise  Reventlou  *  1  "/s  1761  med  Kmhr.  Chr.  Fred.  Gram 

(f.  1737  t  "/lo  1768).     •  2  »»/»  1777  med  Grev  Chr.  Stolberg, 

Kmhr.,  Amtmand  i  Tremsbuttel. 

24  • 


3(50  Ch.'irl.  Dorotliea  Biehls  lii^loriske  Breve. 

han  hverken  havde   Deel  deri,  eller  bekymrede  sig  om  sj^ 
Kone  og  hendes  Forhold. 

Havde  nu  disse  Fruentimmer  Traccisserier  ikke  gMei 
videre  end  tii  deres  indbyrdes  Had,  saa  havde  de  ikke  fofu 
tient  at  bemærkes ,  men  uagtet  Sammenhænget  var  blevai 

i 

oplyst,  klævede  der  dog  noget  af  det  Forebragte  hos  eohv«^ 
som  bragte  dem  til  at  stræbe  efter  at  gidre  sig  et  PMi^ 
der  kunde  være  mægtig  til  at  holde  det  modsadte  Stangn^ 
og  da  Naturen  havde  været  for  gunstig  imod  dem  til  at  (d^ 
kunde  mangle  Tilbedere,  saa  antoge  disse  deres  Herskar- 
indes  Meenlnger,  giorde  hendes  Sag  til  deres  og  kappedfli 
om  at  styrte  og  forjage  hinanden  uden  nogen  anden  Aani| 
end  dette  Fruentimmer  Had.  i 

Dette  var  den  fornemste  Kilde  til  de  mange  Veyr  Ipf 
som  slukkedes  ligesom  de  tændtes,  den  der  i  den  eau. 
Tiime  blev  holdt  saa  vigtig  og  formaaende  hos  Kongen,  é 
han  kunde  udrette  alleting  fik  ofte  inden  Aften  et  Brev  m 
at  forfdye  sig  inden  24^Tiimer  af  Byen,  uden  at  vide  hvorfer, 
eller  nogen  anden  given  Aarsag,  end:  car  cette  eH  %Sm 
ben  Flaisir.  Den  gamle  Moltke  var  dog  den,  som  m»j 
med  meest  Anstændighed  skildte  sig  ved;  thi  Sdnneo^ 
bekom  ikke  aliene  hans  Oberhof  ifar«cAa&  Plads  men  håvi; 
blev  endog  kaldt  ind  igien  til  Salvingen ,  og  beholdt  åm 
dvrige  Deel  af  hans  Charger.  Dannesktold  fik  derinoi 
et  tilsendt  Brev  med  sin  Afskeed,  og  Befalning  ufortMl 
at  forfoye  sig  bort,  og  ikke  understaae  sig  at  komme 
Hoffet.  Sperling  gav  Kongen  selv  Brevet,  der  indehoUt 
Befalningen,  at  han  skulde  blive  i  Holsteen,  som  en  vigtil 
Befalning,  der  skulde  overleveres  A-)         og  det  med  ik 

»)  C.  F.  Moltke  cfr.  S.  28i. 

')  Ifølge  Nyt  historisk  Tidsskrift  IV  S.  547  var  det  UI  Slesvig,  buUef 
sendt,  og  A  betyder  da  maaskee  Ahlefeldt  Johan  Heinrich  VOB  AMe- 
feldt  R.  afD.,  Kammerherre,  var  dengang  Amtmand  1  Gottorp  AoL 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  361 

sædvanlige  Mildhed.  Ud.  Sperling  tog  imod  det,  sagde  han: 
hvorfor  vil  deres  Mayestet  skiule  ladholdet  for  mig,  jeg 
veed  meget  got,  at  det  indeholder  min  Skiebne  og  forjager 
mig  fra  Dem,  und  mig  derfor  den  TrOst  at  hdre  det  af 
Dem  selv  med  den  Forsikkring,  at  det  ikke  er  Deres  Maye- 
stets  Hierte,  men  Omstændighederne  der  afsiger  min  Dom. 
Kongen  omfavnede  ham  derpaa  forsikkrede  ham,  at  dette 
Brevs  Indhold  i  ingen  Maade  angik  ham,  og  at  han  saa 
snart  han  havde  overleveret  det  og  faaet  Svar  skulde  komme 
tilbage  igien.  Ikke  desto  mindre  havde  Sperling  giettet 
ganske  ret.  Brevet  indeholdt  intet  andet,  end  at  ^  skulde 
forkynde  ham  at  blive  der,  samt  hvad  han  fik  til  Under- 
holdning, og  var  underskreven  af  Kongen  selv. 

Det  er  umuellgt  at  opregne  Dem  alle  de  Ophdielser 
og  Nedstyrteiser,  som  dagligen  foregik,  dens  Befordring, 
som  man  om  Formiddagen  talede  om  som  noget  Nyt  var 
af  sin  Post  inden  Aften,  og  man  blev  tilsidst  saa  vandt 
dertil,  at  mange  fik  Betieninger  og  mistede  dem  igien,  uden 
at  nogen  bekymrede  sig  derom  eller  lagde  Mærke  dertil. 
Denne  store  Ustadighed,  denne  idelige  OmgiOren  af  hvad 
han  havde  giort,  betog  Undersaatterne  al  Agt  Tilliid  og 
Kierlighed  til  ham,  hvortil  hans  idelige  Higen  efter  Lyst- 
iourer  Baller,  Skuespill,  Maaquerader  og  alle  muelige  Af- 
vexlinger  af  Forlystelser  ikke  biedrog  lidet;  thi  de  viiste 
tydelig,  at  han  ikke  bekymrede  sig  det  ringeste  om  Elans 
Pligter  som  Konge,  men  maatte  om  ikke  af  Mangel  paa 
Lyst  og  Kræfter,  saa  dog  af  Mangel  paa  Tiid  overdrage 
andre  Regieringen.  £t  Beviis  paa,  at  han  enten  ikke  havde 
Moed  nok  til  at  beskytte  dem  han  syntes  at  elske,  eller 
ikke  elskede  dem  hdyt  nok  til  at  fOle  Deres  Forliis,  var 
Bortsendeisen  af  hans  kiere  Kirchofy  som  ikke  allene  blev 
ved  sin  gamle  Vane  at  udfritte  ham  om  alleting,  men  endog 


3g2  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breye. 

talede  derom  i  hans  Bdrns  og  Folkes  Paah5r  og  gav  sig 
Anseelse  af,  at  Kongen  ikke  foretog  sig  noget  uden  ham 
Samtykke.  Disse  fortalte  det  videre,  og  SlatoiDgeo  ble?, 
at  Herr  Etats  Raad  Kirchof  maatte  forfoye  sig  til  FyeiL 

Hvad  Kongen  tabte  hos  Undersaatterne  det  vandt  Dnm* 
ningen,  enhver  beklagede  hendes  Skiebne,  og  vare  enige 
om,  at  hun  fortiente  en  Gemal,  der  lod  hendes  Fortiene- 
ster  vederfares  meere  Ret;  thi  Kongen  kunde  alt  for  lidet 
tie  til  at  Misforstaaelsen  imellem  dem  skulde  været  oi 
Hemmelighed  for  nogen,  men  da  Aarsagen  og  Oprindekwi 
til  den  kun  var  meget  faa  bekiendt,  saa  lagde  det  alminde- 
lige heele  Skylden  paa  Kongen ,  og  da  det  en  Dag  af  ei 
Hændelse  traf  sig,  at  Dronningen  kiOrte  en  Snees  Skridt 
forud  for  Kongen  ved  Holmens  Canalj  just  i  det  Matro* 
serne  kom  af  Arbeyde,  saa  havde  de  den  Dumdristigbei; 
at  raabe  ind  til  ham  i  deres  Sprog  og  Stiil,  at  han  ikk« 
var  Dronningen  værd. 

Den  Dag  han  besteg  Thronen  giorde  han  Beverdå  ti 
sin  Lecteur  og  denne  betiente  sig  af  den  Yndest,  Kongeå 
syntes  at  have  for  ham  til  at  opmuntre  og  tilskynde 
at  gidre  sig  Sagerne  bekiendte  og  arbeyde  selv,  eom  vSde 
være  en  dobbelt  Vindning,  siden  Forlystelser  kun  vare 
Vedcrqvægelse  efter  fuldendt  Arbeyde,  og  deels  fordi  eodeg 
den  habileste  Ministers  Fliid  og  Nidkierhed  blev  fordobbiet 
naar  Hans  Herre  kunde  sætte  den  vedborlige  Priis  paa  beni 
Fliid  og  Nidkierhed.     En  Dag  da  han  igientog  dette,  sti« 
rede  Kongen   ham:    Raadet  er  ypperligt,    og  jeg  iodeeer 
alle  dets  store  og  ypperlige  Fordeele,    men   viis   mig  eii 
Maadé  til  at  sætte  det  i  Værk  med  de  Mennesker  jeg  liei 
at  gidre  med,    der  ligesom   synes   at  have   giort  ForboiH 
med  hinanden  om,  at  jeg  ikke  maae  see  Tingene  leteod«! 
Lys    end    de    finder   for   godt  at   viise    mig    dem.     Na« 


1 


IV.    Om  GhrisUan  den  Syvende.  363 

Jeg  undertiiden  giOr  IndveDdninger,  naar  jeg  stiger  men 
kunde  det  ikke  8kee  med  meere  Beqvernmelighed  paa  den 
etter  deo  Maade;  saa  kan  jeg  aldrig  faae  Grunde  eller 
Aarsager  hvorfor  det  ikke  kan  være  saa,  men  at  det  ikke 
maae  være  merker  jeg  lydelig.  Siiger  jeg  i\\  Bemstarf  om 
man  giorde  det  eller  det,  saa  bukker  han,  trækker  paa 
Skulderen  med  et:  Naar  Deres  Mayestet  udtrykkelig  befaler 
det,  men  —  og  dette  men  forklares  ikke,  men  er  og  bliver 
et  urandsageligt  Chuoa  for  mig.  Moltke  derimod  svarer 
aldrig  andet,  end  at  min  Villie  bdr  efterleves.  Beventlou 
lader  mig  aldrig  tale  ud,  fOrend  han  i  den  sande  Skole- 
mester Tone  skriger:  Det  kan  ikke  være  Deres  Mayestet, 
det  maae  ikke  være.  Danneahiold  græder,  og  om  jeg  gav 
ham  Tander  Guld  i  Dag,  saa  havde  han  dog  i  Morgen  nye 
Fornærmelser  og  Forurettelser,  der  skal  erstattes  ham,  og 
T(h)oU  er  ikke  andet  end  en  levende  Autor  claaaicus.  Siig 
mig  altsaa  en  Muelighed  til  at  indhente  Oplysning  og  Kund- 
skab hos  disse  Herrer. 

Nogen  Tiid  efter  blev  Beverdil  Cabinets  Secretairey 
men  efter  som  han  sagde  mig,  saa  bestod  hans  heele  For- 
retning i  at  imodtage  Ansdgningerne ,  igiennemlæse  dem, 
saavel  som  de  Kongen  selv  tog  imod,  lægge  dem  paa 
Kongens  Bord,  om  Aftenen  sige  ham  i  Korthed  Indholdet 
Og  fra  hvem  de  vare,  og  give  sin  Meening  tilkiende  der- 
over, saa  fremt  Kongen  spurgte  derom,  men  sagde  han 
intet  videre  end:  Det  er  godt;  da  at  sende  dem  til  ved- 
kommende Gollegier.  Jeg  spurgte  ham  engang  i  Spog,  om 
han  ofte  havde  Leylighed  til  at  lægge  sin  Viisdom  for 
Dagen,  og  han  svarede  mig  i  samme  Tone,  at  det  hændte 
sig  sielden,  siden  det  gemeenligen  var  saa  sildig,  at  Kongen 
var  sdvnig. 

Med  disse   I  og  Afsætninger  og    ved  at  giOre   om  i 


364  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Dag  hvad  der  var  giort  i  Gaar  forlob  ViDleren.  I  Ifl^ 
Maaoed  skulde  Salvingen  gaae  for  sig,  og  slrax  dereflv 
vilde  Kongen  gaae  til  Holsteen.  Det  var  naturligt  at  dei 
unge  Dronning  5nskede  at  gidre  Reysen  med,  de  tvende 
Enke  Dronningers  Sælskab  havde  ikke  megen  TiUokkebi 
for  hende,  og  hun  vedste  heller  ikke  andet  end  at  det  ur 
ganske  afgiort.  Men  Kongen,  som  ikke  kunde  taale  at  lae 
Oberhovmesterinden  besluttede  at  krænke  baade  Dronoiih 
gen  og  hende  ved  at  lade  dem  blive  hiemme,  under  Fora* 
vendning,  at  skaane  Dronningens  Helbred,  der  var  frugt* 
sommelig.  Denne  Uævn  betroede  han  til  Holckj  som  pn 
den  Tiid  begyndte  at  komme  i  Gunst,  med  det  Tillæg,  al 
saa  kunde  de  faae  Tiid  nok  at  spille  Schack.  Frue  Fim 
og  Holck  vare  de  meest  afsagde  Fiender,  som  kunde  Tcn 
til;  hans  Tunge  giorde  sig  idelig  lystig  paa  bendes  Be- 
kostning, og  da  han  mærkede,  at  Kongen  fandt  Behi| 
deri,  saa  skaanede  han  ikke  engang  Dronningen,  der  viiili 
tydelig  hvor  forbittret  hun  var  paa  ham.  Det  var  jBoU 
altsaa  umueligt  at  tie  meddel,  Kongen  havde  betroed  han,- 
det  var  altfor  s6d  en  Triumpf  for  ham,  at  hans  afsagdi 
Fiender  igiennem  hans  Mund  skulde  faae  at  vide,  hvad  dar 
var  besluttet  over  dem,  at  han  kunde  imodstaae  FristelacBi 
men  fortalte  det  til  een ,  som  han  vedste  vist  sagde  dat 
strax  igien.  Dette  bragte  Dronningen  ganske  uden  for  ai| 
selv,  hun  giorde  Kongen  de  bitterste  Bebreydelser,  0| 
sagde  ham ,  hvor  hdyligen  han  beskiemmede  sig  selv  Ted 
hans  Forhold  i  at  forn5ye  sig  med  en  kaadmundet  Dreng 
over  at  tilfoye  en  Prinsesse  Forhaanelser,  som  han  skyldeda 
Ærbddighed.  Kongen  vilde  i  Førstningen  nægte  det,  mea 
da  hun  derpaa  forlangede  en  uomslodelig  Bekræftelse  paa,  al 
hun  skulde  giure  Reysen  med,  og  Holck  straffet  for  sia 
formastelige  Usandhed,   saa  blev  det  fdrste  hende  ganske 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  365 

nægtet,  og  det  sidste  ikke  videre  bevilget,  end  at  Eoick 
ikke  heller  kom  med. 

At  alle  disse  lilstOdte  Ubehageligheder  maatte  ganske 
udrydde  hendes  Agt  og  Kierlighed  for  Kongen  var  en  natur- 
lig FOlge,  allerhelst  da  hendes  Oyne  vare  alt  for  stærk 
forblindede  af  Frue  Plesa  til  at  indsee,  at  hendes  givne 
Raad  var  det  fOrsle  Udspring  til  alt  det  ubehagelige  i  hen- 
des Forfatning ;  men  ligesom  hendes  Fortrydelse  mod  Kon- 
gen voxede,  saa  tog  hendes  Kjerlighed  for  Oberhovmester- 
ioden  til.  Dennes  Ondskab  forOgede  i  Kongens  Fraværelse 
bendes  Misforndyelse  saa  stærk,  at  Kongen  ved  sin  Tilbage- 
komst ikke  blev  imodtaget  med  Hoflighed  end  sige  en  kieriig 
Længsel.  De  haanlige  Afviisninger  han  bekom  ved  hver 
en  Gunst  Beviisning  han  enten  begierede  eller  vilde  tage 
sig,  fornærmede  hans  Forfængelighed  paa  det  hOyeste,  og 
Ungdom,  Letsindighed,  slette  Raadgivere,  og  en  krænket 
Kierlighed;  thi  mange  Ting  synes  at  beviise,  at  han  virkelig 
elskede  hende,  forleedte  ham  til  slige  Foretagender,  som 
Efterslægten  vil  have  Moye  med  at  troe,  og  det  i  den  daar- 
lige  Tanke,  at  han  ikke  kunde  hævne  sig  stærkere  over  det 
Fortrin  Dronningen  gav  Frue  PlesB  for  ham,  end  ved  at 
giore  de  meest  foragtelige  Creaturer  til  hendes  Medbeyler- 
inder;  og  bes6gle  til  den  Ende  de  meest  berygtede  Huuse, 
næsten  hver  Aften  og  en  stor  Deel  af  Natten. 

Ved  denne  Omsværmen  var  Eolcky  Oiibom\  Dryberg^) 
og  General  A(djutant)  Juul  (Juel)^)  hans  fornemste  Led- 
sagere ;  naar  nu  de  slette  og  hidsige  Drikke  Vahre,  de  flk 
paa  disse  smukke  steder,    steg  dem  i  Hovedet,    saa  sloge 


1)  Lieutenant  og  Jagtjunlier,  Englænder  af  Fødsel. 
')  Kammeriunker  C.  A.  V.  v.  Driberg,  Lieutenant  i  Artilleriet. 
»)  Chr.  Frid.  Juel,  var  1767  Cornet  i  Garden  med  Premierlieutenants- 
titei,  blev  siden  Generaladjutant  og  1  Aaret  1773  Kammerherre. 


366  Charl.  Dorothea  BiehU  historiske  BrcTe. 

de  snart  Lygterne  i  tu,  snart  giorde  de  saadaa  StOy  og 
Allarm,  at  Vægterne  talede  dem  til,  og  da  de  ingen  Irette- 
sættelser vilde  taale,  saa  kom  det  ofte  til  sroaae  Skiar- 
mydsler,  hvori  Osbom  og  Dryherg  stode  som  brave  Karll 
og  holdt  ud  hos  deres  Herre,  men  Holck  og  Jud  loda 
ham  i  Stikken,  saa  at  han  engang  da  han  ikke  maait 
kunde  holde  Vægten  af  de  nedfaldende  Morgenstieraer  ol, 
blev  n6d  til  at  rive  Frakken  op,  viise  sin  Stierne  og  næfM 
sig.  Da  Vægterne  afstattede  Politiemesteren  denne  Rap- 
port, blev  han  temmelig  forlegen  med  hvad  Forholds  Regier 
han  skulde  give  dem,  men  i  det  Haab,  at  denne  f&iende 
og  usædvanlige  Begegnelse  skulde  hæmme  denne  Lyst  for 
Fremtiiden ,  saa  skieldte  han  Vægterne  ud  for  nogle  gamlt 
Narre,  der  havde  enten  havt  Sdvn  eller  Brændeviin  i  dynenøi 
og  ladet  sig  narre  af  en  forvoven  ung  Dreng,  der  hafde 
misbrugt  Kongens  Navn. 

Men  denne  af  Vægterne  bekomne  Velkomst  giorde  dea 
Virkning,  at  det  som  f6r  var  skeedt  af  Overmoed  skeedls 
nu  af  Had  og  Attraae   til  at  hævne  sig,   saa  man  paa  ea 
vis  Maade  kan  sige,  at  der  fOrtes  aabenbare  Krig  imellaa 
Kongen  og  hans  F51ge  og  Vægterne.  Naar  der  ingen  Afoåjm^ 
rade  var,    saa  gik  der  næsten  ingen  Nat  forbi,    uden  dv 
blev  leveret  et  Feldtslag  og  endskidndt  der  vankede  SCii 
paa  begge  Sider,   og   een  Vægter  mistede  Næsen,    og  ea 
anden  blev    lemlæstet   og  ulienstdygtig ,    saa  beholdt  daf 
Vægterne  almindelig  Valpladsen,  og  de  andre  maatte  t«gf 
Flugten.    Heele  Byen  talede  ikke  om  andet  end  disse  Natte 
Batailler,  men  jeg  var  stedse  i  den  visse  Troe,  at  Rygtøt 
enten   overdrev  det,    eller  og  at  andre  misbrugte  een  af 
Kongen    begangen    Ungdoms    Overjilelse    til   at   besmykke 
deres   Galskaber   med,    indtil    mine  Oyne  og  Oreo  over- 
beviiste  mig  derom.     Min  salig  Fader  og  jeg  vare  en  Aften 


1 


I¥.    Om  GhrifttlaD  den  Syvende.  S67 

til  PSoé%  Og  da  Klokken  var  noget  over  Elleve  kom  Port- 
neren ganske  hæsblæsende  og  begierede  at  tale  med  min 
Fkder.  Mit  Partie  var  endt,  men  han  spillede  endnu,  han 
befalede  derfor  mig  at  hdre  hvad  han  vilde:  Denne  beret- 
lede ,  at  Kongen  havde  taget  sin  Retirade  for  Vægterne 
iod  i  Slots  Porten,  havde  kastet  sig  der  ganske  mat 
og  aandeslOs  paa  Vægterens  Bænk  og  begiert  et  Glas 
Vaod.  Bar  ban  faaet  det?  —  Ja  Moer  henter  et  til  ham. 
Har  han  begiert  at  I  skulde  kalde  mio  Fader?  —  Ney, 
nen  jeg  troede,  at  Berren  maatte  blive  vred,  om  jeg  ikke 
•agde  ham,  at  Kongen  var  der.  — ^  Snik  Snak,  med  Kon- 
geOy  sagde  Jeg,  og  gik  ind  og  sagde  min«Fader  hvem  der 
^ar  i  Porten.  Ban  gik  ud  til  Portneren,  beskyldte  ham 
for  at  være  fuld,  og  truede  ham  med  at  misle  Brddet  Dagen 
efter,  dersom  han  lod  sig  forstaae  med  for  den  der  var 
(der)  at  han  holdt  ham  for  Kongen.  Pilos  Sove  Kammer 
var  saa  tæt  ved  Porten  at  ingen  kunde  komme  ud  eller 
ind  af  den,  uden  at  man  kunde  see  dem  i  Vinduerne,  og 
da  der  ingen  Lys  var  derinde,  saa  kunde  man  ved  Hielp 
af  LOgterne  see  alle  uden  at  blive  seel ,  og  fOlgelig  kan 
De  let  slutte  Dem  til,  at  Frue  Pilo  og  jeg  gik  derind.  Vi 
aaae  en  stor  Klump  Vægtere,  der  bandede  over,  at  den 
Dssviise  Krabat  var  undldben,  men  da  de  ikke  torde  vove 
at  blive  saa  længe  fra  deres  Post,  saa  gik  strax  derpaa 
hver  sin  Vey;  Neppe  vare  de  komne  os  vel  af  Syne  f6r- 
end  Oeneral  Adjutant  Juel  kom'  krybende  frem,  saae  sig 
om  overalt,  ligsom  han  sogle  efter  nogen,  men  hvad,  kunde 
man  ikke  vide.  Imidlerliid  blev  Porten  ganske  lidet  aabuet, 
og  een  raabte  ud  igiennem  den:  Skildtvagt!  er  Vægterne 
der  endnn?  Men  Svaret:  Ney!  Deres  Mayestetl  var  for 


')  Pilo,  Professor  og  Maler,  boede  paa  Charlottenborg. 


søs  Charl.  Dtørolhea  Biehls  liiBloriske  Breve. 

fnig  saa  stor  en  BeBkiemmelfie  af  KoDge  Værdigbedeo,  at 
jeg  ikke  kuade  hiire  meere  eller  bie  længere.  Frue  Filo, 
som  blev  efter  in%,  sagde,  at  Juel  var  slrax  kommen  lii 
ham  og  sogt  at  faae  ham  til  at  gaae  li  lem,  sidea  der  dog 
for  den  Nat  ikke  var  noget  meere  at  udrette,  fordi  de  pas- 
sede nu  for  n5yé  paa;  og  Kongen  været  af  samme  M een ingi 
men  yttret  en  Frygt  for,  at  V«egterEie  havde  lagt  saa  nOye 
Mærke  tU  dem,  at  de  kiendte  dem  i  hvor  stille  de  eod  gik* 
Disse  Natte  Distorter  blev  ogsoa  Anledning  til,  at 
Kongens  Godhed  for  EeverdU  bekom  el  farligt,  og  man 
kan  sige  dodeiigt  Stdd.  Hver  Nat,  aaar  han  kom  biem 
ringede  han  strax  efter  Reverdil^  og  enten  ban  vilde  eller 
ey^  saa  maalte  han  hore  en  udf5rllg  Beretning  om  alle 
deres  udOvede  drahelige  Bedrifter.  Ban  giorde  Kongen 
idelige  Forestilhnger  om  alt  det  Onde ,  der  kande  flyde  af 
baade  for  ham  selv  og  Landet,  men  naar  han  havde  ud- 
t5mmet  at  sin  Veltatenhed,  saa  blev  den  heste  TrOst  han 
bekom  den:  at  den  Lyst  vilde  snart  forgaae,  Bn  Nat  havde 
disse  mandige  Helte  giort  Bytte  af  en  Morgenstierne,  som 
de  tog  fra  en  sovende  Vægter,  men  da  deres  Glæde  der- 
over var  uden  Maade,  saa  begik  de  den  Uforsigtighed  at 
vaague  Vægteren  ved  deres  Fryde  Skrig  fårend  de  vare  i 
Sikkerbed  med  BytteL  I  det  Vægteren  vognede  savnede 
han  sin  Morgenstierne  og  stOdte  I  det  samme  Oyehlik  i 
sin  Pibe*  Denne  Lyd  forsamlede  strax  saa  stort  et  Antal 
af  den  liendllige  Armee,  at  Heltene  sikkert  havde  mistet 
Byttet  dersom  ikke  et  par  af  dem  havde  haft  det  Moed, 
at  holde  dea  indtrængende  Skare  op,  medens  de  andre 
bragte  det  i  Sikkerhed.  Iblandt  disse  var  Kongen^  og  han 
havde  ikke  saa  snart  faaet  dette  Seyers  Tegn  opstillet  i  sit 
Gemak,  fOrend  Reverdii  skulde  see  del,  og  dermed  var  det 
endnu  ikke  nok,  han  maatte  og  skulde  hfire  hver  en  Om- 


IV.     Om  Christian  den  Syvende.  369 

slæodighed  derved.     Haa   bad  paa  det  væmodigste  at  for- 

ikaanes  derfor,    men  det  hialp  ikke  ban  skulde  hOre  og 

nde  alt  hvad  der  var  foregaaet.  Maaskee  ærgrede  det 
D,  at  hans  B6nner  ikke  giorde  meere  Virkning  og  maa- 
Aee  vilde  han  gidre  et  ForsOg  paa,  om  det  kunde  lykkes 
bedre  at  bruge  bans  egne  Vaaben  imod  ham.  Da  altsaa 
Beretningen  var  til  Ende,  sagde  han  med  et  ironisk  Smiil 
M  Uau  ehemin  a  la  gloirel  men  som  disse  Ord  vare  af 
hm  Hund,  stod  den  ganske  Konge  for  ham,  og  sagde 
Bed  den  vserdigste  Tone:  Qrondez  moiy  Monsieur,  si  vons 
mdés,  mais  ne  me  raiUez  pas,  st  sartéz.  Ban  vilde  und- 
éfiie  sig,  men  uden  at  lade  ham  komme  til  Orde,  igien- 
leg  han:  Sartéz  et  mie}  og  ringede  over  i  SU  Dage  ikke 
efker  ham.    Han  tog  vel  meget  jnild  imod  ham,  men  Re- 

I  wiU  syntes  dog  at  mærke  nogen  Forandring ,    og  enten 
heeyttede  andre   sig  af  denne  Lunkenhed  til  at  faae  ham 

kort,  eller  og  Kongen  faldt  selv  paa  at  skille  sig  ved  ham, 
den  17^  eller  18^  November  1767   fik  han  Ordre  at 

reyse,  og  stod  det  til  ham,  enten  at  vælge  sig  1000^  Bdr. 

airlig  Pension  eller  lOOOOil  Rdr.  engang  for  alle,    hvoraf 

haD  udvalgte  det  sidste. 

Lev  vel  min  elskede  Ven  for  denne  Gang,    De  skal 
faae  meere,    naar  slige    almindelig    beki^ndte  Ting 

iMrides  Deres  Opmærksomhed  værdig  fordi  de  kommer  fra 

**«»  «^»^«°^«  Dorothea. 


Den  3  Apr.  1784. 
Havde  disse  Natte  Sværmerier  ingen  andre  F61ger  draget 
^Aer  sig,  saa  vare  de  med  Tiiden  blevne  glemte,  og  hen- 
f^goede  til  Ungdommens  Overjilelser  og  Ubesindighed,  men 
til  en  ubodelig  Skade  for  Kongen  selv  saa  vel  som  Rigerne 
fattede  han  meere*  end  Godhed  for  een  af  disse  foragte- 


370  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

lige  Creaturer,  som  roao  bragte  ham  i  Bekiendtskab  med, 
og  for  at  anfdre  alt,  hvad  der  kan  siges  til  hans  Forsw  i 
(leDoe  Post,  maae  jeg  giOre  Dem  nOiere  bekjendt  med  hende. 
Hud  var  en  naturlig  Daalter  af  Prinds  Oeorg  af  Bøwerm^ 
en  ældre  Broder  af  den  nu  værende  Oouvemeur.  Da  hnt 
blev  f5d  var  han  Chef  for  det  SieUandske  Regiment ,  aon 
nu  er  Cron  Prindsens,  og  da  Moderen  havde  opfoatM 
Barnet,  i  h\ilken  Tiid  han  underholdt  hende  rigelig,  gifleda 
han  hende  med  en  Karl  af  sit  Compagniej  der  var  StOvehl 
Skrædder,  og  gav  dem  ugendtlig  en  Rigsdaler  Tillæg  at 
sin  Lomme.  Barnet  tog  han  fra  Moderen,  og  det  kom  i 
Ubrtst  LietUenantens  af  Regimentet  Engenhaoens  Huus  en 
Broder  til  Oeneraltnde  Numsen^)^  hvor  Faderen  betalte  aarlig 
Sil  hundrede  Rigsdaler  fo.r  hendes  Underholdning  og  Op- 
dragelse, og  i  FOlge  af  denne  rigelige  Pension  blev  han 
holdt  lige  med  deres  egen  Daatter,  om  hun  ikke  nOd  For- 
trinet. Da  Faderen  ved  Friderich  den  Femtes  Regierings 
Tiltrædelse  i  Aaret  1747ii  forlod  Tienesten,  mistede  Mode- 
ren sin  Pension,  men  han  blev  ved  at  betale  for  Barnet, 
saa  længe  han  levede ;  men  da  han  ddde  meget  haslig,  eg 
ingen  Foranstaltning  havde  giort  til  hendes  videre  PorsAr^ 
gelse,  saa  ophdrede  Betalningen  med  hans  D5d  og  i  hendes 
tiende  Aar.  Prinds  Oeorg  havde  beviist  JSngenkavens  wegtk 
Godt,  men  uden  at  lade  enten  den  Erkiendtlighed  de  skjl* 
dede  Deres  Velgidrer,  eller  Medynk  over  et  Ulykkeligt  Pige 
Barn,  der  i  8M  paa  Niende  Aar  havde  været  et  Middel  d 
at  fyldestgidre  deres  Begierlighed  efter  at  leve  vel  komme  i 
mindste  Betragtning  hos  Dem,  saa  ophdrede  ikke  saa  SDirC 
Pensionen*  fOrend  de  jagede  hende  af  Huuset  og  sendt« 
hende  hiem  til  Moderen. 


*)  Om  denoe  se  S.  181  Note  5.  *)  Se  S.  256  Note  1. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  871 

Forestill  Dem  du  den  græsselige  Forandriog  fra  at  hate 
levet  i  Yppighed  og  Overdaadighed,  vandt  til  den  fornemme 
Levemaade,  lært  Fransk,  dandse,  Synge  og  Spille,  men 
ingen  Grundsætninger  af  Religion  og  Dyd,  og  blive  filddt 
ned  til  en  Jfu^^eteers  Vilkor  og  Forfatning,  blive  mis- 
handlet af  ham,  som  een  der  uden  lovlig  Rettighed  for- 
mindskede hans  Mund  Portion,  og  d5m  saa  selv,  hvad 
FOlgen  roaatte  blive.  For  gammel  til  at  kunde  glemme 
Behageligheden  af  det  Liv  hun  havde  f5rt  og  for  ung  til 
at  overveye,  at  det  kun  kunde  erholdes  for  Fremtiiden  paa 
Ærens  og  Samvittighedens  Bekostning,  blev  de  Penge, 
Faderen  havde  kostet  paa  hende,  et  Middel  til  hendes 
Fordærveise. 

Det  belevne  og  utvungne,  der  klævede  ved  hende  af 
den  forsle  Opdragelse  giorde  hendes  Omgang  tillokkende, 
hun  var  tillige  meget  vel  skabt,  havde  en  nydelig  Stemme, 
og  en  munter  Geist.  Stivfaderen  brugte  hende  til  at  bære 
de  bestilte  Stdveletter  hiem,  ved  hvilken  Leylighed  hun 
bekom  Navnet  af  Stovdet  Cathrine;  et  par  Aar  efter  blev 
hun  Figurantinde  ved  Theatrei,  hvor  den  Engelske  Minister 
Baron  Oodrick  fandt  Behag  i  hende,  tog  hende  fra  Skue- 
pladsen og  underholdt  hende,  saa  længe  han  blev  her; 
men  efter  hans  Afreyse  kom  hun  i  olTendtlige  Huuse,  hvor 
hun  var  et  Maal  for  hendes  MedsOstres  Forfdlgelse  indtil 
hun  kom  saa  vidt  at  boe  for  sig  selv.  1  denne  Forfatning 
giorde  hun  den  ovenmeldte  store  Erobring,  som  hun 
tildeels  havde  det  at  takke,  at  hendes  Forhold  lignede  meere 
en  fornemme  Dames,  der  havde  givet  Ærbarhed  og  Und- 
seelse Afskeed,  end  en  Person  af  hendes  Haandteering. 
Uuo  var  det  som  Franskmanden  kalder  amuaante  i  hdyeste 
Grad  og  moerede  Kongen  saa  vel,  at  hans  Hierte  bandt 
sig  fastere  til  hende  end  Vellysten  aliene  havde  været  i 


372 


Chart,  Dørailiea  Biehls  hIsttxrUke  Breve. 


Stand  Ml  Den  fomemsLe  Brug  hitii  giorde  af  denne  Til- 
b5yelighed,  var  at  hævne  sig  over  dem  af  hendes  foresadCei 
der'  havde  deell  den  erliværvede  Gevinst  paa  en  al  for  eg:en- 
nvttig  !Vlaade,  og  de  af  hendes  MedBoslre,  der  havde  had^t 
hende  for  de  Fordeele(s)  Skyld  j  som  huo  havde  forud  for 
dem.  Hun  forle  Kongen  paa  alle  disse  Steder,  forklædt, 
åom  Mandsperson,  o^  i  Sælskab  med  et  par  andre,  og  fik 
Sikkerhedens  BeFkiermer  til  al  ove  Vold  i  disse  Elendiges 
Ilunse,  saa  vel  ved  al  sdnderbryde  Porcelain,  Speyle,  Glas 
og  Meubler,  som  ved  at  behandle  deres  Personer  paa  en 
barbarisk  Maade,  og  naar  Oaiujen  var  fuldfdri  da  al  give 
sig  lilklende,  for  at  hun  kuode  være  vis  paa,  at  Uaanden 
der  revsede  Dem  ikke  kunde  blive  dem  forborgen.  Hvor- 
meget  delle  svækkede  Undersaatternes  Agt  tor  Deres  Herre, 
begriber  De  leitelig,  saa  vel  som  og  at  der  ikke  kunde 
blive  Spor  tilbage  af  den,  hos  meenige  Mand,  som  alt  for 
ofte  og  næsten  dagilgen  saae  ham  komme  fra  hende  I  on 
Tilstand,  der  giorde  hans  Trin  vaklende  og  uvisse,  og 
tvungen  til  al  slaae  iinderliiden  paa  Veyen  for  at  give  de 
nydte  Drikke  Vahre  fra  sig,  og  det  ikke  om  Aftenen,  meu 
001  Formiddagen  og  ved  Middags  Tiitler,  naar  det  stær- 
keste Tillob  af  Mennesker  vare  paa  Gaden, 

Na  mangler  jeg  Udtryk,  min  Deste,  til  at  giore  Dem 
Doved  Ulykken  af  denne  Forbindelse  fattelig,  udeo  at  for- 
nærme Velanstændigheden,  men  jeg  har  lovet  at  sige  Dem 
alt,  og  vil  til  den  Bnde  sOge  at  gi5re  mig  dristig  ved  den 
ForesEilUng,  at  det  er  en  falsk  Tngtigbed  al  rodmes  over 
at  sige  det,  som  aaa  værdig  en  Mand,  som  Iltelmstieme 
har  sagt  mig,  uden  at  troe,  det  behovede  Undskyldning'), 


*j  H.  Hlclmatlerne  L  I7I&  f  ^'^^O,  l»Jev  17^2  SekreUur  i  Dmuke  Cao- 
celHe,  J744  A^^esJor  i  Hmeéit  Het  oy:  1776  luBtUJarius. 


IV.    Om  Christian  den  Syyende.  378 

løngen  syntes  at  have  faaet  det  stærkeste  Sklold  imod 
VcH]f8ten  i  sit  Temperament,  der  ikke  allene  befriede  ham 
lir  den  haarde  Siriid  imellem  Pligt  og  Begierlighed,  men 
odog  nægtede  ham  at  fyldestgidre  dem,  ifald  de  opvaktes, 
umi  jast  dette  blev  Kilden  til  hans  nærværende  beklage- 
Ige  Forfatning.  Naar  det  faldt  ham  ind,  at  blive  hos  sin 
SUftone,  efter  at  Deres  Natte  Caravaner  vare  endte,  saa 
bad  han  ham ,  med  Latter  at  gaae  hiem ,  og  lægge  sig 
todig  til  at  sove ,  og  bie  et  par  Aar  endnu ,  inden  han 
dristede  sig  til  at  blive  en  fyrig  og  munter  Piges  Senge 
binmerat,  og  ofte  tvang  hun  ham  halv  i  SpOg  og  halv  i 
Alvor  til  at  giOre  det.  Disse  Spottegloser  krænkede  hans 
Forfængelighed ,  og  han  beklagede  sig  derover  for  Holck, 
og  denne  lovede  ham  at  rydde  alle  Vanskeligheder  af  Veyen, 
og  bOde  eller  rettere  sagt  giOre  Vold  paa  Naturen  ved  Me- 
dleamenter,  som  han  vidste  og  skulde  forskaffe  ham.  Han 
olterkom  sit  LOfte,  Kongen  flk  dem  og  var  inderlig  vel 
dliredB  med  deres  Virkning;  men(?)  tænkte  minst  paa,  at 
hm  derved  fordærvede  sit  Nerve  System  i  Grund  og  Bund. 
Su  sladderagtig,  som  han  end  idvrigt  var,  saa  tavs  bragte 
bus  Forfængelighed  ham  til  at  være  i  denne  Post,  saa  at 
MiHety  og  især  Struensee,  da  han  omtrent  et  halvt  Aar 
derefter  kom  til  ham,  ikke  noksom  kunde  forundre  sig  over 
den  Uorden  og  store  Svækkelse,  i  saa  ung  en  Herres  Nærver 
eg  Kræfter,  uden  at  falde  paa  den  egendtlige  Aarsag  dertil. 
Fftrst  efter  at  de  havde  været  en  Tiid  lang  paa  Reysen, 
og  Kongen  havde  faaet  en  rendez  vous  af  en  Dame,  kom 
bo  til  Btruensee  og  forlangede  en  recept  af  ham,  men  den 
beste  og  kraftigste  han  i  saa  fald  vidste.  Btruensee  stud- 
lede, spurgte  om  Hans  Mayestæt  vilde  sætte  hans  Forstand 
eller  Troeskab  paa  Prdve,  ved  en  Begiering,  som  naar  han 
opfyldte  den,  havde  han  fortient,  at  hans  Hoved  blev  lagt 

BIft.  TIdsfkr.  3  R.  IV.  25 


374  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

for  hansTOdder.  Kongen  loe  ham  ud,  bad  ham  apare 
disse  Ophævelser,  vilde  ikke  han,  saa  skaffede  nok  Hokk 
barn  den,  som  ban  havde  giort  fOr.  Dette  aabnede  Strtiøn- 
aeea  Oyne  angaaende  Kongens  Svaghed ,  han  tog  Bladet 
reent  fra  Munden,  sagde  ham,  at  intet  uden  Holcks  Uvi- 
denhed om  Virkningen  af  den  Gift  han  havde  biebragt  ham, 
kunde  og  burde  frelse  ham  fra  den  grueligste  Straf;  thi 
saa  fremt  han  vidste  hvad  han  havde  foretaget,  saa  for- 
tiente  han  al  dde  den  skiendigste  DOd.  Jeg  har  nævnet 
Dem  Manden,  af  hvis  Mund  jeg  har  denne  Beretning,  og 
hans  bekiendte  Sanddruehed  maae  være  Borgen  for  den, 
jeg  ikke. 

Foruden  denne  ulykkelige  Virkning  giorde  Hol(6^ks  Mé- 
dicamenter  endnu  een,  som  var  at  forbinde  Kongen  langt 
stærkere  med  sin  Mylady,  en  Titel,  som  man  havde  givet 
hende,  da  hun  kom  til  den  Engelske  Minister;  thi  Rygtet 
gav  det  ud  for  en  Vished ,  at  der  var  kommen  Ordre  til 
Cancdiet  om  et  greveligt  Patent  til  hende,  hvori  hun  skulde 
kaldes  Bevemakiold,  at  denne  Ordre  havde  giort  ConaeiUet 
opmærksomt,  at  De  havde  giort  Kongen  Forestilling  derover, 
og  saa  got  som  tvunget  ham  til  at  underskrive  Ordren 
til  hendes  Borlsendelse,  og  at  det  har  kostet  ham  meget 
at  giore  det  kan  De  see  af  Brandts  Brev^),  hvori  han  gidr 
sig  en  Fortieneste  af  den  Iver  hvormed  han  sogle  Hol(c)k 
op,  for  at  faae  ham  til  at  gaae  til  Kongen,  og  troste  ham 
i  sin  store  Smerte  over  en  elsket  Persons  Tab.  Da  hendes 
Huus,  som  var  paa  Vandkunsten  var  heele  Byen  bekiendt, 
saa  var  hendes  Bortsendeise  ogsaa  strax  bekiendt  over  alt. 
Men  for  Raritæten(s)  skyld  maae  jeg  dog  fortælle  Dem  hvor- 
ledes, og  af  hvem  Jeg  flk  det  at  hore.  De  veed  at  man  i 
de  underste  Værelser  af  min  lille  Vaaning  ved  Charlotten- 

»)  Om  dette  Brev  so  Nyt  hist,  Tldskr.  IV,  S.  609. 


IV.    Om  ChristiaD  den  Syvende.  375 

borg  var  meget  nær  ved  Gaden ,  og  kunde  hdre  alt  hvad 
man  sagde  paa  den.  Morgenen  efter  at  hun  var  kommet 
borl^)  og  Vagt  Paraden  samledes,  siger  een  Soldat,  der 
sadte  sit  Gevær  mod  Vindues  Skoddet  til  en  Anden,  som 
stod  ved  del:  God  Morgen  Broder,  veed  Du  Nyt?  Ney, 
svarede  den  Anden,  men  duer  det  noget?  —  De  gamle 
Knaster  L—  har  i  Gaar  givet  Kongen  en  R—  fuld  igien, 
han  har  maattet  taale,  at  hans  Stdvelet  Cathrine  fik  Foden 
for  jB —  af  dem,  og  hvor  meget  han  end  græd  og  bad  for 
sig,  saa  er  hun  alt  over  alle  Bierge.  —  Ikke  andet,  her 
er  io  H —  nok  han  kan  faae,  og  da  han  har  ladet  dem 
passere  Mynstringen,  saa  kan  han  io  ikke  tage  feyl.  Da 
jeg  kun  er  et  Echo^  saa  vil  jeg  ingen  Undskyldning  gi5re 
Dem  for  et  Sprog,  der  ikke  er  mit. 

Alt  delte  forebragte  Frue  Pleas  Dronningen,  Titelen 
af  Beraillety  som  hun  havde  givet  Hoffets  Skidnheder,  for- 
dgcde  Forbittrelsen  og  Calaleme^  og  det  syntes,  at  Be- 
tienterne  hos  begge  Kongelige  Personer  maae  have  været 
betalle  for  at  staae  paa  Luur  og  bringe  for  alt  hvad  de 
hdrte;  thi  som  et  Ord  blev  talt  hos  den  ene,  saa  vidste 
den  anden  det.  En  Dag  skulde  der  gidres  en  tour  i  Kane 
og  tages  Froekost  paa  Charlottenlund',  et  Oyeblik  forend 
man  gik  til  TafTels,  fortalle  Madame  Plesa  det  til  Dron- 
ningen, med  det  Udtryk,  hvilken  af  Sultanerne  mon  der 
faaer  Torklædet  i  Morgen,  som  vil  sige,  hvilken  af  Damerne 
der  skulde  kidre  med  Kongen. 

Desuagtet  vidste  Kongen  det  alt,  og  efter  at  have  fore- 
slaaet  Dronningen  det,  vendte  han  sig  til  Frue  Fless  med 
et  spodsk  Smil  og  sagde :  Kanekidrslen  i  sig  selv  vil  blive 
mig  en  mindre  Forndyelse  end  den,  jeg  spaaer  mig  af  en 


^)  Om  hendes  senere  Skjæbne  se  Nyt  hist.  Tidsskr.lV,  S.  610  Anm.  102. 

26' 


Charl.  DoroUii^a  Biehla  historiske  Breve 


Tite  a  T^te  med  Dem,  som  jeg  har  udseet  tU  at  kiore 
med  mig.  Vftd  en  anden  Leylighed  spurgte  han  liende ; 
hvor  gammel  hun  vel  holdt  sig  for  al  være?  Da  hun  sagde 
ham  del,  ry  siede  han  paa  Hovedet  med  de  Ord :  Del  havde 
je^  ikke  troet,  al  de  selv  vidste,  adskillige  Ting  havde  givel 
mig  stærk  Formodning  om,  al  De  var  hoppet  over  alle  de 
Aaringetj  som  er  forloben  siden  de  var  [Itif  Dame,  og  i 
Folge  deraf  havde  glemt,  al  jeg  var  Christian  den  71^  og 
hildt  Dem  ind,  at  jeg  var  Christian  den  611,  Den  Dag  da 
hun  efter  sin  egen  Udlolkning  bekom  Torklædel,  benyUede 
han  sig  af  den  ham  forundte  Tétea  T^te  til  al  kaste  hende 
i  den  sldrsle  Snee  Dynge,  og  for  al  være  vis  paa,  at  hun 
ret  skulde  f51e  det,  var  ban  saa  mal  adroit  ved  at  hielpe 
haade  sig  og  hende  op,  at  luui  til  Slutningen  paa  det  ind- 
fttiendigBte  maaUe  bede  ham  om  at  lade  hende  hielpe  sig 
selv,  som  ban  da  og,  eller  at  han  havde  væltet  ijende  saa 
længe  om,  at  hun  rystede  haade  af  Kulde  og  Arrighed,  til- 
lod hende ,  saa  vel  som  og  at  lade  en  Karel  hente  til  at 
kidre  biem  i.  Mange  slige  forefaldende  Scener  viiste  lyde- 
lig, at  Kongen  bar  Kag  til  hende,  hun  fandt  det  allsaa 
raadelig  at  forstærke  sit  Partie,  og  bragte  altsaa  en  Paa- 
rorende  af  hende  i  Forslag  til  Obcrhofmeslerinde  for  den 
ventede  Arving,  som  og  slrax  blev  antaget  og  var  en  Frue 
Pmrkentin  fra  Bolsteen.  Men  denne  havde  næppe  været 
Fiorten  Dage  ved  Hoffet,  forend  hun  slog  sig  til  nol\c)k8 
Parlie,  og  robede  del  alle  Frue  Pless's  Anslag  og  Jniriguer^ 
saa  vel  som  den  Friebed  hendes  Tunge  tog  sig,  saa  vel  i 
Dronningens  Nærværelse,  som  uden  for  deo.  Med  Con- 
»eiUets  Samtykke  blev  altsaa  den  Beslutning  taget,  at  det 
forste  Dronningens  Forlosning  var  lykkelig  forbie,  og  hun 
kommen  saa  vidt,  al  bendes  Sinds-Oevægelse  over  al  skil- 
les fra   sin    kiere  Hovmesterinde    ingen    skadelige  Fotger 


kuniJe  have  for  heudes  Belbred  da  ikko  allene  at  forviise 
Frue  Pltsa  fra  HofFet,  meu  endog  saa  laogtj  Bi  hun  aldrig 
meere  kuotJe  komme  for  Kongens  Oynei 

Deo  28^  Januart  1768  bragle  Dronningen  en  Prinds 
til  VerdeDj  h%'m  F6dsel  vel  ikke  foraarsagede  tiende  Oeelen 
af  den  Glæde,  som  hans  Fadersj  men  derimod  er  bleven 
Folket  Aar  for  Aar  vigtigere ,  saa  man  kan  sige ,  at  Kier- 
Itgheden  til  ham  er  voxel  med  ham,  og  gid  den  lil  hans 
egen  og  Landets  Lyksalighed  maae  dagligen  tillage.  Det 
forste  Dronnhigen  var  fuldkommen  vel  igien  skulde  Dom- 
men over  Madame  Pless  fuldbyrdes,  men  da  Kongen  hverken 
vilde  forkynde  Dronningen  den,  eller  afslaae  hende  de  Bdnneri 
som  han  vidste  hun  vilde  giOre  for  hende,  saa  fandt  han 
for  godt  at  være  fraværende  paa  denTiid,  og  overdrog  den 
gamle  Bernstorf  at  see  hans  Befal ning  sat  i  Værk  medens 
han  var  paa  Friderichshorg  til  at  sætte  ud  af  Stutteriet, 
flan  forsynede  liam  til  den  Ende  med  en  Befal  ning  til  Frue 
Fhss  og  el  egenhændigt  Brev  til  Dronningen,  hvori  han 
bad  hende^  ikke  at  opirres  imod  ham  for  den  Smerte  han 
voldte  hende,  ved  at  berove  hende  en  Person,  som  hun 
elskede,  men  undskylde  Virkningen  med  Aarsagen,  der 
ikke  var  nogen  anden  end  hans  inderlige  Kierlighed  til 
hende.  Han  havde  ved  meere  end  en  Ley lighed  erfaret 
den  uindskrænkede  Magt  Frue  Phas  havde  over  hende,  og 
at  hun  anvendte  den  til  baade  hendes  og  hans  ubodelige 
Skade,  ved  at  holde  Deres  llierter  fra  den  s6de  og  noye 
Foreening,  der  allene  kunde  giore  dem  begge  lykkelige, 
og  fitrfiede  Uenighed  imellem  dem.  Ban  var  altsaa  for  al 
forebygge  FQlgerne  af  saa  uforsvarligt  et  Foretagende  tvun- 
gen til  at  ehignere  Frue  Pless  og  giorde  det  tillige  i  del 
atJde  Haab,  at  det  skulde  foreene  dem  langt  nOyere  og  stær- 
kere end  de  vare  det  ved  Baaodet  der  var  knyttet  imellem 


378 


CUarl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 


dem,  og  eom  Iiun  allene  havde  værel  Aarsag  i,  at  Tælleds 
Kierligljed  og  ForLroelighed  ikke  dagligen  havde  draget 
haordere  Stimmen, 

Men  alt  dette  ^iorde  ikke  mindste  Indtryk  ho8  Droti- 
ntngen,  huo  saae  ikke  saa  snarl,  hvad  del  forkyndte  hende, 
fdrend  hun  ikke  vilde  Itese  et  Ord  videre,  paa&tod,  al  ingen 
uden  med  hendes  Villie  kunde  eller  skulde  heruve  hende 
den  eneste  Persoflj  der  bar  en  oprfglig  Kierlighed  og  Hen- 
givenhed for  hende,  og  at  samme  Oyeblik  Fwb  Pless  skulde 
forlade  Slottet,  saa  vilde  hun  forlade  det  med  og  fOlge  med 
hende  i  hvad  Katidt  af  Verden  hun  tog  &it  Opholds  Sted, 
Al  Bernstorfs  Ve  Hale  O  hed  var  spildt,  alle  de  Forestillinger 
ban  giorde  hende,  om  hvor  vigtig  det  var  for  hendes  egen 
Lyksalighed,  at  hun  mistede  en  Persons  Nærværelse,  som 
Kongen  tiltroede  saa  slor  en  Forbrydelse  j  hvad  enten  del 
forholdt  si;^^  saa  heller  ey,  hialp  ikke  det  ringeste;  hun 
forbdd  ham  med  Hellighed  og  i  Vrede  at  foretage  det  rin- 
geste i  denne  Sag  forend  Kongen  var  tllstæde,  og  da  han 
svarede  hende,  at  han  maattc  og  skulde  iværksætte  den 
ham  givne  Befalningj  siden  Phgl  og  Ære  krævede  del  af 
ham,  saa  lllsvoer  hun  ham  el  evigt  Eiad,  og  at  hun  ikke 
skulde  lade  af  at  forfølge  ham  og  alle  de,  der  havde  Deel 
deri  fOr  hun  havde  taget  sig  en  tilstrækkeJig  Hævn 
over  dem. 

Men  Trudslerne  vare  endnu  mindre  kraftige  end  hendes 
JlOiiner  ogTaare,  de  sidste  havde  draget  hans  ned  af  hans 
mandige  Kinder,  men  de  fdrsle  rorte  ham  ikke,  saa  al  da 
den  bestemte  Tiid  kom  maalte  Frue  Pless  beqvemmc  sig 
lil  at  reysB,  og  det  eneste  hvori  hun  havde  handlet  efter 
Pligt  og  Samvittighed  i  den  Tiid  hun  havde  været  hos 
Dronningen  var  at  skaane  hende  for  Afskeeden,  ved  at 
fastsætte   Raysen  til  imellem  Tie    og  Elleve   om   Formidl 


I 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  379 

dagen,  og  tiltræde  den  ved  Portens  Aabning,  saa  at  hun 
dl  Dronningen  vaagnede  og  kaldte  paa  hende  alt  var  længe 
fra  Slottet 

Dronningens  BedrOvelse  over  hendes  Forliis  var  saa 
Qioaadelig,  at  endog  de,  som  hadede  Frue  Plesa  fældede 
Itoe  over  hendes  Afreyse  ved  at  see  paa  Dronningen,  og 
hendes  bittre  Kummer  forvandlede  sig  til  de  haardeste 
Khgemaal,  og  Bebreydelser  det  f6rste  hun  saae  Kongen; 
sia  at  hun  næste(u)  viiste  Afskye  for  ham.  Om  han  havde 
fonnodet  sig  det,  eller  om  Bemstojf  havde  opsat  Brevet 
tt  Dronningen  -for  ham ,  saa  at  de  deri  anfOrte  Aarsager 
ikke  vare  tagne  i  hans  Hicrte ,  det  er  meget  uvist  at  be- 
tlemme, siden  en  vis  Jomfrue  Eolmstedt,  som  siden  blev 
den  navnkundige  Madame  Bohm  giorde  Reysen  med  til 
fnåerichslorg  i  Mandsklæder  under  Navn  af  den  lille  Hof 
JOde,  som  vel  just  ikke  var  den  heste  Forberedelse  til  den 
Foreening  han  talede  om  i  Brevet.  Hans  nærforeslaaende 
Udenlands  Reyse  kunde  ikke  heller  give  Dronningen  et 
kraftigt  Beviis  paa  hans  Oprigtighed  i  den  Post,  og  man 
lagde  ogsaa,  at  hun  ved  at  sige  ham  Farvel  havde  fore- 
kastet ham  det,  som  den  yderste  Grumhed,  da  han  vilde 
Made  hende,  og  dog  berove  hende  den  eneste  Person 
4er  elskede  hende. 

Undersaatterne  giorde  denne  Reyse  heller  ingen  god 
Virkning  hos;  de  fandt  det  ikke  faderligt  handlet  imod  dem, 
it  itge  store  og  besværlige  Skatter  af  dem,  og  forode  store 
Penge  paa  en  Reyse,  som  ingen  kunde  see  mindste  Nytte 
tf.  logen  Privat  Person  kunde  fdre  meere  stille  og  ærbart 
Ur  end  Dronningen  i  Kongens  Fraværelse,  Hun  saae  næsten 
iogen  Anden  end  de  to  Enke  Dronninger,  og  hendes  Prinds 
VS  al  hendes  Glæde.  Man  saae  hende  næsten  aldrig  uden 
ittiD,  Og  saa  tit  hun  i  den  Tiid  lod  sig   male  blev  han 


S80  Cbarl.  Dorothea  Biehls  historiske  Brere. 

malet  med,  enten  paa  hendes  Ski5d  eller  Arm,  men  des- 
uagtet blev  heele  Byen  opfyldt  med  det  Rygte,  at  Dron- 
ningen var  frugtsommelig  ved  La  Tour,  een  af  de  franske 
Acteurer. 

Dette  Rygte  havde  meget  for  og  meget  imod  sig,  han 
kom  ofte  til  Friderichsborg  hvor  Dronningen  var,  men  Por^ 
staaelsen  imellem   ham  og  Kammer  FrOken  Eyben  var  ssi 
almindelig  bekiendt,  at  hendes  store  Kierlighed  til  ham  blev 
anfort  som  Aarsagen,    at  den  afddde  Fritz  M(oUke)f  der 
brændte  i  lys  Lue  for  Fr5kcn  Eyben^),  maatte  sukke  hr* 
gieves.     Man    saae  La  Tour   aldrig  paa  de  Steder  bfor 
Dronningen  var,  men  bestandig  gaae  ind  og  ud  hos  FrOk«^ 
Eyben.    De  som  paastode,  at  Dronningen  var  Hoved  P«w 
sonen  i   denne  Intrtyue^    foregave,    at  Sammenkomsteni« 
vare  paa  FrOkenens  Kammer,  og  at  hun  af  Fdyeh'ghed 
sit  Navn  dertil,  for  at  skiule  Dronningens.    Jeg  har  mtum. 
end  en  Gang  giort  den  Indvendning  derimod,   at  de,  son 
kunde  troe  det,    kiendte   ikke   det  mindste  til  det  menae^ 
skelige  liierle  og  i  sær  Fruentimmernes;  thi  med  den  ritt-' 
geste  Kundskab  om  det,    vilde  de    see  hvor  umueligt  drt 
var,  at  et  Fruentimmer,  der  havde  forelsket  sig  i  denCrtd, 
som  Froken  Eybens  Forhold  udviiste   at    hun  var,   kuate 
godvillig  giore  Afslaaelse  til  noget  andet  Fruentimmer,  hvaa 
det  endog  var,  end  sige  være  Haandlanger  og  Skalke  Skiolet 
i  denne  Forslaaelse,    og  saa  fremt'hun  var  det,   og  ikkf 
havde  været  andet  i  denne  Begivenhed,  saa  laalede  Dron- 
ningen lige  saa  lidet,  at  La  Tour  var  heele  Tiimer  og  Ici- 
gere  allene  med  Frokenen,    som   dog  ingen  kunde  ni^ 
siden  man   ofte  saae  Dronningen   paa  adskillige  Steder  i 
den  Tiid,  at  La  Tour  var  hos  FrOkenen. 


>)  Se  Nyt  hist.  Tidsk.  IV.  6tO. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  381 

Saa  lidet  som  man  med  Gnind  kunde  hæve  denne 
ladveodning,  saa  lidet  vidste  jeg  at  indvende  imod  det, 
som  mange  forskiellige  Personer  bekræftede  at  have  seet 
og  som  bestode  i  pretiosa  af  meere  end  10  til  12  lusende 
Edr.  Værd,  som  han  ved  alle  Leyligheder  fremviiste,  og 
giorde  sig  til  af,  som  Foræringer  han  havde  faaet  fra  en 
Mj'Baand.^  Jeg  talede  derom  engang  med  en  temmelig 
betydelig  Mand,  ^om  nu  er  ddd,  og  han  svarede  mig:  Jeg 
beUager  den  arme  Dronning  af  mit  Hjerte;  thi  Gud  give 
nig  Salighed  saa  vist,  som  hun  er  uskyldig  i  det,  der  til- 
Icgges  hende;  men  hun  maae  have  Fiender  og  mægtige 
Fiender,  der  skaaner  intet  for  at  volde  hendes  Undergang; 
thi  at  La  Tour  faaer  disse  Foræringer,  er  en  Sandhed, 
bios  Forfængelighed  smigres  alt  for  meget  ved  den  Tanke, 
at  De  komme  fra  hende,  at  han  ikke  skulde  troe  det  og 
pia  en  forblommet  Maade  s5ge  at  bilde  andre  det  samme 
md,  roen  just  det,  at  de  sendes  ham,  som  fra  en  h5y 
Baaod  der  skiuler  sig,  giOr  mig  det  ganske  Iroeligt,  at  De 
iJLke  kommer  meere  fra  Dronningen  end  fra  dem,  men  fra 
DOgen  hvis  Hensigt  det  er,  at  gidre  Dronningen  mistænkt 
for  dem ,  og  det  som  bestyrker  mig  i  denne  Troe ,  er  at 
jeg  med  Vished  veed,  at  der  gaaer  ingen  Post  Dag  forbie, 
aden  at  Kongen  io  faaer  Breve ,  der  anklager  Dronningen 
I  for  et  uanstændigt  Forhold ,  og  beskriver  hendes  Forlroe- 
Kghed  med  La  Tour  med  de  sorteste  Farver. 

De  seer  min  elskede  Biilow  at  jeg  endog  til  Trods  for 

Vaersomhedens  Love  holder   mit  Ldfte  om   at  sige  Dem 

Ilt  hvad  jeg  vidste,  min  Hengivenhed  til  Dem  bringer  mig 

lil  al  glemme,  at  Forsigtigheden  forbyder  at  betroe  Papiiret 

I    bvad  man  ikke  b5r  sige,    men  haaber  jeg  for  meget  af 

I    deres  Venskab  ved  at  troe,  at  det  vil  bruge  den  Varsom- 

\     ^«d,  som  min  Hengivenhed  til  Dem   ikke  tillader  mig  at 


382  CharL  Dorothea  Diehl«  hblortske  Breve. 

iagttage  mod  ham,  der  eyer  mil  ganske  Hierte.  Da  dette 
er  alt,  hvad  jeg  med  Vished  kan  sige  om  dette  udspredte 
Rygte  og  An  ledningen  til  det,  saa  maae  De  see  om  Deres 
egen  Forstand  kan  hitte  ud  af  delle  LabifmitJi  ved  Baa  svag 
en  leede  Traad. 

flygtet  sagite  iligemaade,  at  der  fandtes  Dem,  som  ved 
hver  en  given  Leylighed  førehragte  Dronningen  alle  Ron* 
gens  amQuretter  og  underholdt  hende  heele  Tiimer  tillige 
med  Beskrivelsen  over  hans  Opvartning  for  de  Franske  og 
Engelske  Skidnheder,  deels  som  nggel  man  var  underrettet 
om,  og  deels,  s&m  om  man  af  den  Kundskab  man  havde  om 
hans  Smag  og  Tilboyehgheder  gieltede  sig  hans  Forhold 
lil.  Al  delle  ikke  Hente  ti)  at  forOge  hendes  Agt  og  Tit- 
boyelighed  for  ham  var  meget  naturligt »  lum  var  for  ung 
og  havde  for  liden  Erfarenhed  lil  at  fatte  Mistanke  til  dem, 
der  fandt  FornOyelse  i  at  forebringe  slige  Beretninger,  som 
vel  kunde  skade  men  aldrig  gavne,  siden  det  ikke  stod  i 
den  Advaredes  Magt,  at  forekomme  dat.  Maa^kee  havde 
den  unge  Dronnings  naturlige  gode  Fors  land  bragt  hende 
ti)  at  overveye,  al  det  umueligl  kunde  være  af  Deeltagelsi 
i  hendes  Vel,  at  man  foruroetigede  og  krænkede  baade 
hendes  IJicrte  og  Forlængelighed,  dersom  ikke  hendes  kiere 
Frue  Fiess  havde  brugt  samme  Forhold,  og  om  hendes 
Hengivenhed  holdt  hun  sig  saa  forvisset,  at  hendes  hoyeste 
Altraae  var,  at  have  Frue  Fiess  hos  sig  igien ,  og  dette 
haabede  hun  at  faae  udvirket  ved  sin  Moder,  naar  Kongen 
kom  til  Engeliand.  Hun  umagede  sig  ogsaa  for  at  holde 
det  sin  Daatler  derom  givne  LCifle,  og  i  del  Ilaab,  at  Kon* 
gen  mindre  oiTendtlig  end  under  liire  Oyue  vilde  give  hende 
Afslag,  saa  sagde  hun  over  TalTelet,  da  Kongen  spiiste 
forsle  (lang  hos  hende,  lil  ham:  Al  hun  havde  noget  at 
udbede  sig  hos  ham,  hvis  Bevilgning  vilde  foraarsage  tiende 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  383 

Q  ov^rmaade  stor  Glæde.     Det  forstaaer  sig,    at  Kongen 
K^ared«:  at  hun  ikke  havde  at  bede,  men  at  befale,  og  at 
\iaA  'Vilde  holde  sig  det  for  en  Ære  og  en  Lykke,  om  der 
^r  noget  i  hans  Magt,  hvorved  han  kunde  forbinde  hende. 
Derpaa  udbad   hun   sig  da,    at  Hans  Mayestet  vilde  lade 
den  Unaade  fare,    som  han   havde  kastet  paa  Frue  Pless, 
og  liUade  bendes  Daatter  Dronningen  at  tage  hende  til  sig 
igieo.    Kongen  hOrte  iltke  saa  snart  Frue  Pkss  Navn  for- 
end ban  skiftede  Farve,  men  uden  at  lade  sig  mærke,  og 
aden  at  betænke  sig,    svarede  han:    Det  har  aldrig  været 
hendes  Mayestet  formeent,  hun  har  fuldkommen  Raadighed 
deri  saa  vel  som  alt  andet:  Men  jeg  har  allene  sagt  hende 
hvad  der  forbandt  mig  til  at  gidre  en  hdy  og  hellig  Eed 
paa  at  bun  aldrig  maatte  være  paa  det  Sled,  hvor  jeg  var. 
Den  er  det  ikke   i  min  Magt  at  bryde ;    Foredrager  altsaa 
hendes  Mayestet  Fru  Pless  Sælskab  for  mit,    saa  er  alt 
hvad  jeg  kan  giOre,  at  finde  mig  deri ,  saa  ubehageligt  og 
nsrgaaende  end  dette  Fortrin  maae  være  mig.     Det  Afslag 
Dronningen  siden  efter  da  hun  var  kommen  herfra,  fik  af 
sin  Broder  paa  den  samme  Begiering,  giver  megen  For- 
modning om,    at   han   har  forklaret  Oprindelsen   til  hans 
Forbillrclse  imod  Frue  Pless  noyere,  og  at  man  af  den  er 
bleven  overbeviist  om,  at  hun  var  den  fdrste  og  fornemste 
Aarsag  til  Dronningens  Forlrædeligheder. 

Om  enten  hendes  Moder  ved  den  Leylighed  har  raadet 
hende  at  bruge  et  andet  Forhold  imod  Kongen,  eller  om 
Fnie  Plesses  Fraværelse  virkede  det  allene,  kan  vel  ingen 
sige,  men  Dronningen  begyndte  alt  meere  og  meere  at 
yllre  sin  inderlige  Længsel  efter  Kongens  Tilbagekomst. 
Jeg  for  min  Part  har  stedse  anseet  det,  for  en  meere  Phy- 
sisk  end  Moralsk  Virkning;  hun  elskede  Cron  Prindsen  alt 
for  inderlig  til  at  hans  Fader  kunde  være  hende  ligegyldig, 


3S4 


Charl-  Dofoihea  Biehls  historiske  Breve. 


Og  da  en  Moders  Fdlelser  ere  de  stærkeste  i  heele  Natu- 
ren, saa  liolder  jeg  del  og  for  en  Umuelighed  at  et  uskyl- 
digt og  ufordærvet  Hierte  kan  raed  Ligegytdigbed  betragte 
een  saa  ndye  forbunden  Person  med  det  kleresle  og  dyre- 
bareste man  eyer.  Men  hvilket  der  var  Aarsagen  eller 
ey,  saa  syntes  Dronningen  da  Kongen  var  paa  Hlemreysen, 
bgesora  at  tælle  Miilene  han  kom  hende  nærmere,  og  den 
Dag  han  skulde  naae  Eoeskilde  kiOrte  hun  med  Dagbræk- 
ningeo  derhen ,  for  at  lage  imod  ham  der*  De  afskyelige 
Beretninger,  man  havde  givet  ham  om  hende,  forskaOede 
hende  en  kotd  og  næeten  foragtelig  Modtagelse,  men  om  hun 
ikke  mærkede  det,  eller  ikke  vilde  mærke  det,  saa  viiste 
huu  saa  sand  og  usminket  en  Glæde,  og  hendes  heele 
Adfa^rd  var  saa  forekommende  kierlig,  at  den  spillede 
Mester  over  Kongens  Misfornoyelse,  og  de  forlodc  Roes- 
kilde  i  det  beste  Luune  og  til  Anseelse  meget  glade  over 
at  være  bleven  samlede,  og  vel  fornfiyede  med  hmaoden. 

Nu  træder  der  en  Person  frem  paa  Skuepladsen,  der 
har  draget  heele  Europas  Opmærksomhed  til  sig,  saa  vel 
ved  den  betydelige  Rolle  han  i  et  Par  Aar  spillede,  Bøm 
ved  sit  tragiske  Endeligt.  At  han  havde  mange  gode  og 
store  Egenskaber  kan  endog  hans  Fiender  ikke  nægte  ham, 
hau  havde  Indsigter  i  mange  og  forskielhge  Videnskaber, 
han  var  virksom,  arbeydsom,  oversaae  det  heele  med  et 
dyekast,  og  kunde  bleven  een  af  de  nyttigste  Mænd  for 
Dannemark,  dersom  han  havde  gaaet  lidt  mindre  over- 
jilende  til  Værks  og  ikke  manglet  alle  Dyders  stærkeste 
og  fasteste  Grundvold:  Keligion.  Den  var  ham,  ved  at 
være  bleven  sadt  i  cl  falskt  og  for  Fornuften  auslOdeligt 
Lys,  ganske  og  aldeeles  belaget,  hans  Temperament  var 
tillige  overmaade  vellystig,  og  da  han  ikke  kunde  elske  en 
Gudy  som  man  truede  ham  med ,   der  vilde  lade  ham  evig 


IV.    Om  CbristiftD  den  Syvende.  385 

brænde  fordi  han  bar  hvide  Str5mper  og  Manchetter^  saa 
ansaae  han  det  heele  Byatimey  som  en  Opflndelse  for  at 
underkue  Menneskene  og  gidre  dem  til  Slaver,  ogisteden 
for  at  anvende  de  ham  forlenede  Ævner  til  at  skille*  det 
sande  fra  det  falske,  holdt  han  sig  ved  Meeninger,  der 
smigrede  hans  Tilbdyeligheder,  blev  en  fuldkommen  Ma- 
terialist^ og  opofTrede  Haabet  og  Trdsten  af  et  tilkommende 
Liv  for  fridt  og  ubehindret  at  kunde  fyldestgidre  alle  sine 
Lyster  og  Begierligheder  i  dette. 

Han  var  kommen  til  Kongen  i  Altona,  havde  giort 
heele  Reysen  med  ham,  og  paa  den  vunden  Kongens 
Agt  og  Fortroeligbed  i  en  meget  hoy  Grad,  ja,  man  kan 
endog  sige,  at  han  er  den  eneste,  som  Kongen  ikke  er 
bleven  lunken  imod,  af  alle  de,  som  (ban)  har  viist  Til- 
bdyelighed  for,  og  fdlgeligen  bdr  man  slutte  deraf,  at 
Grunden  til  den  ikke  har  været  saa  letsindig,  som  de 
andre.  Det  er  at  formode  at  Struensee  har  nærmet  sig 
Boffet  i  det  Baab  at  spille  en  betydelig  Rolle  der,  og  i 
FOlge  deraf  giort  sig  Umage  for  at  opdage  alle  de  15nlige 
Drivfiedre,  der  sadte  dette  store  Hiul  i  Bevægelse.  Det 
var  just  ikke  heller  meget  vanskeligt;  thi  ConseUlet  havde 
efter  deres  Tanker  bemægtiget  sig  Regierings  TOmmen 
paa  en  Maade,  der  giorde  det  umueligt  at  rive  det  af 
deres  Bæoder,  og  vare  allsaa  ganske  ubekymrende  om 
hvilket  af  de  cabalerende  Partier,  der  spillede  Mester.  Disse 
vare  det  Hol(c)ki8ke^  men  som  var  alt  for  letsindig  og  flyg- 
tig til  at  bryde  sig  om  andet  end  sine  Forlystelser,  Ober 
Hof  Marchalinde  Moltke^)  og  Frue  Oabels^),  der  arbeydede 
af  yderste  Kræfter  paa  at  styrte  de  Andre,    men  stræbede 


')  Jævnfør  om  hende  S.  391  Note  1. 

')  BirgiUe  Sophie  Rosenkrantz  f.  ^^h  1746  *  "/n  61  med  Gehelme- 
raad  C.  Gabel;   f  "/s  1769. 


386  Gbarl.  Dorothea  Biehls  historiske  Brete. 

alle  tree  med  foreenet  Magt  at  hindre  Dronningen  i  at 
komme  i  Agt  og  Anseelse  hos  Kongen,  siden  de  alle  havde 
fornærmet  hende  og  frygtede  hun  vilde  hævne  sig. 

Endskidnt  Struensee  i  F5rstningen  holdt  sig  nOye  ind- 
skrænket i  sin  egen  Cirkel,  saa  oversaae  han  dog  heele 
Kortet,  i  en  Hast,  og  hvad  enten  han  haabede  den  FOlge 
deraf,  som  det  til  Rigernes  store  Uhæld  fik,  eller  om  han 
troede  at  sætte  sig  i  Gunst  hos  Nationen  ved  at  slaae  sig 
til  Dronningens  Partie,  hvis  Skiebne  alle  beklagede,  saa 
anvendte  han  al  sin  Magt  over  Kongen  til  at  giOre  ham 
opmærksom  paa  Dronningens  Forlienester  og  at  drage 
hans  Hierte  til  hende,  endog  f5rend  han  nogensinde  ndd 
den  Naade  at  tale  med  hende.  Det  lykkedes  ham  og, 
Kongen  viiste  en  langt  stdrre  Opmærksomhed  for  hende 
end  han  pieyede,  han  taalede  ikke  meere,  at  man  tilside- 
satte den  Ærbodighed  man  skyldede  hende,  og  hun  kunde 
fridt  give  sin  Behag  eller  Mishag  tilkiende.  Himlen  give, 
at  Kongens  Forfængelighed  havde  bragt  ham  til  at  gidre 
sig  selv  en  Fortjeneste  af  hendes  forandrede  Forfatning, 
og  for  evig  dulgt  for  hende  hvem  hnn  skyldede  denne 
Forbindtlighed.  Men  ligesom  Fortroeligheden  tog  til  imel- 
lem dem,  saa  beromte  han  Struensees  Forstand,  Indsigter 
og  Fortienester  for  hende,  forlangte  at  hun  skulde  gidre 
sig  bekiendt  med  ham  og  give  ham  particidaire  Audience, 

Om  en  Mennesket  beskikket  Skyts  Geist  ved  en  lOn- 
lig  Afskye,  som  det  ikke  selv  kan  gidre  Reede  for,  sdger 
at  advare  det  for  hvad  der  kan  og  vil  blive  det  (til)  For- 
dærvelse, eller  om  den  alviise  Skaber  har  lagt  noget  i 
Naturen,  der  ligesom  holder  os  tilbage  fra  det,  der  i  Frem- 
tiiden  bliver  os  et  Udspring  til  Hiertesorg  og  Fortrydelse 
kan  vel  ingen  bestemme,  men  at  det  meget  ofte  skeer 
beviiser  utallige  Exempler,  hvis  Antal  sikkert  var  endnu 
storre    om   de   stedse   ble^'^    '^  "Kiærkede.     I  det  mindste 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  387 

folede  DronningeQ  en  for  hende  selv  ubegribelig  Rædsel 
og  Gysen  for  at  opfylde  denne  Begiering  af  Kongen,  hun 
afslog  ham  det  længe,  men  da  han  omsider  forlangede  det 
paa  en  Maade,  at  Klogskaben  ikke  tillod  hende  længere 
at  være  derimod,  saa  bestemte  hun  en  Eftermiddag  til  at 
tale  med  ham.  Da  den  fastsatte  Tiid  kom,  var  hun  i  en 
heftig  og  uroelig  Beængstelse  og  sagde  til  sine  Kammer- 
folk; Jeg  veed  ikke  hvad  den  Docter  skal  gidre  hos  mig, 
det  er  mig  yderst  modbydelig  at  tage  imod  ham,  men 
Kongen  vil  endelig  have  det ,  og  saa  faaer  jeg  vel  at  f5ye 
ham.  Efter  at  hun  havde  talet  fdrste  Gang  med  ham,  var 
Afskyen  ogsaa  borte,  og  nogen  Tiid  derefter  sagde  hun: 
Man  kan  dog  have  nogle  forunderlige  Griller;  ^eg  giorde 
mig  en  Forestilling  om  Struenaee^  som  et  utaalcligt  Men- 
neske, og  han  besidder  utallige  Fortienester,  og  hans  Om- 
gang er  overmaade  Indtagende. 

De  to  Fddsels  Dage  Dronningen  havde  været  her  i 
Landet  havde  Kongen  været  fraværende,  den  var  altsaa 
ikke  endnu  bleven  celebreret^  roen  heele  Udylideligheden 
ved  den  havde  bestaaet  i  at  spiise  paa  Hirachholm^  med 
de  to  Enke  Dronninger.  Struensee  overtalede  altsaa  Kongen 
til  at  gi5re  den  tredie  desto  prægtigere;  Festiviteterne  varede 
i  tree  Dage,  hvoriblandt  et  Carotiselj  Masquerade  og  Fyr- 
værkerie  i  Friderichaberg  BdiUge  vare  de  betydeligste*).  At 
dette  ikke  kunde  være  en  ung  Person  paa  18il?  Aar  lige- 
gyldigt var  meget  naturligt,  allerhelst  da  denne  kildrende 
Opmærksomhed  fulgte  paa  en  lige  saa  kiendelig  Tilsidesæt- 
telse af  alt  hvad  man  skyldede  hende,  og  da  Kongen  selv 
begik  den  Uforsigtighed  at  tilkiendegive  hende,  hvem  hun 
skyldede  Tak  derfor,  og  hun  merkede,  at  him  igiennem 
Struenaee  kunde  faae  alle  sine  Onsker  opfyldte,  hvad  Under 


^)  Caroline  Mathildes  Fødselsdag  var  d.  22de  Juli. 


388  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

da,  at  hun  ikke  allene  betragtede  ham  med  Fom5yelM  0| 
Erkiendtlighed ,  men  endog  85gte  at  forOge  hans  Magt  ^ 
Myndighed,  for  derved  at  befæste  sin  egen. 

Hun  havde  stærke  og  voldsomme  Sinds  Lidelser,  n 
fyrrigt  og  vellystigt  Temperament;  var  i  en  Alder,  hvoii 
Hiertet  som  oftest  trænger  til  at  elske  og  fæste  sig  ytå 
noget,  den  fremspirende  Omhed  for  hendes  Herre  btoi 
ved  slette  Raadgivere,  og  hans  eget  Forhold  qvalt  I  FU- 
selen;  i  alle  ædle  og  ubundne  Hierter  er  der  kun  etSkriå 
fra  Taknemmelighed  til  Kierlighed,  om  den  Ikke  allerade 
er  det,  undtagen  med  den  Forskiel,  at  begges  Tænkeronde 
og  Grundsætninger  sætter  Slagbom  for  de  Begierligheder, 
der  fornedrer  Kierlighed  til  en  dyrisk  Elskov.  Havde 
Strttenaee  været  et  Menneske,  som  Religion  og  Pligtef 
havde  sat  de  behOrige  Skranker,  saa  havde  han  ved  il 
skye  Leyligheden ,  sat  baade  hende  og  sig  i  Sikkerhed  ta 
at  fristes  over  Formue,  men  da  han  i  det  Sted,  ikke  alleM 
holdt  det  tilladeligt,  men  endog  som  noget,  han  skyldade 
sig  selv  at  fyldestgiOre  alle  Sandsernes  Attraae,  saa  maatti 
der  en  overnaturlig  Magt  til  at  drage  hende  fra  den  Af- 
grunds Bredde,  hun  saa  ubekymret  dandsede  paa,  i  Hen- 
neskelig  Magt  stod  det  ikke. 

Vil  De  nu,  beste  Ven  ,  overveye  alle  disse  sammeih 
Blodende  Aarsager  til  at  befordre  denne  elskværdige  Prh* 
cesses  Fald  og  Undergang,  saa  vil  De  sikkert  flnde  hende 
meere  ynk-  end  lastværdig,  og  Deres  Oyne  vil  ikke  kande 
nægte  hendes  Vanhælde  den  Told,  som  mine  her  ;fder 
det,  allerhelst  ved  det  sOde,  det  glade  Haab,  at  hendel 
Navn  og  Minde  vil  endnu  blive  velsignet  i  Dannemarl, 
som  den,  der  har  bragt  os  den  storste  Velsignelse  i  vol 
elskede  Frederich. 

Intet  kan  være  et  stdrre  og  kraftigere  Bevils  paa  dei 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  389 

skammelige  Forurettelse  der  var  tilfOyel  hende  ved  det  ud- 
spredte Rygte  angaaende  la  Tour,  end  den  Uskyldighed 
og  Åabenhiertighed  hvormed  hun  lagde  den  Behag  hun 
fandt  i  Struenaeea  Person  og  Omgang  for  Dagen,  havde 
han  ikke  været  hendes  fOrste  Kierlighed,  havde  hun  ikke 
troet,  at  det  hun  fdlede  for  ham  var  Venskab  og  Erkiendt- 
lighed,  saa  hav^e  hun  sikkert  iagttaget  et  ganske  andet 
Forhold.  Det  strider  mod  al  Erfarenhed  af  det  Menneske- 
lige Bierle,  at  den  der  kunde  bruge  saa  megen  Konst  og 
Saedighed  til  at  skiule  sin  fdrste  TilbOyelighed,  der  stedse 
er  den  stærkeste,  skulde  med  saadan  en  Uforsigtighed 
overlade  sig  til  den  Anden,  allerhelst  da  hun  ikke  meere 
kunde  være  uvidende  om  sit  Hiertes  Tilstand  og  hvad  hun 
f51ede.  Det  Rygte,  at  den  sig  hos  Kongen  yttrede  Vild- 
skab, der  bragte  ham  til  at  kaste  Speyle,  kostbare  Force- 
lainer  iSkc,  ved  sin  Mohrs  Bielp  over  Slots  Altanen  ned  paa 
Pladsen,  og  som  var  en  Fdlge  al'hans,  \ed  Hol(c)ks  Tiensi- 
færdighed,  foraarsagede  Nerve  Svækkelse,  var  en  Virkning 
af  Dronningens  og  Struensees  Kierligheds  Forstaaelse,  viiste 
iligemaade  at  hun  havde  Fiender,  der  fandt  deres  Regning 
og  Fordeel  ved,  at  giore  hende  foragtelig  og  strafværdig  i 
hver  Mands  Oyne;  thi  deii)^)  havde  alt  gaaet  saa  længe 
omkring,  at  det  var  paa  veye  at  h5re  op  igien  fdrend 
deres  noye  Fortroelighed,  efter  begges  siden  efter  aflagde 
Bekiendelse,  tog  sin  Begyndelse. 

Imidlertid  syntes  Dronningens  Forhold  at  tiikiendegive, 
at  hun  havde  forladt  Hol(c)k  alt  hvad  han  havde  giort  hende 
imod,  men  dog  ikke  saa  ganske  forglemt  Hævnen  hun 
havde  lovet  at  tage  over  Dem,  der  havde  fordrevet  Frue 
Pless  fra  hende.     Den  f5rste  der  fdlede  den   var  hendes 


*)  o:  Rygtet. 

Bi>t.  TidMkr.  3  R.  IV.  26 


390  Charl.  Dorothea  Blelilt  histoiMe  Brev«. 

Og  CroD  Prindsens  Oberhovmesteriode ,  Frue  Berekmtd^ 
der  ganske  uventet  blev  viist  tilbage  til  BoUteen,   og  for 
at  være  des  vissere  paa  at  oaae  sit  Maal,  blev  HoltJeaSfh' 
ster  {Madame  de  la  LUh$)^)  udnævnt  til  at  beklæde  hen« 
des  Sted   endski5nt   hun   ikke    elskede   hende.     Kort  fftr 
Kongens  Udenlands  Reyse  var  Bolck  bleven  gift  med  en 
Pige  paa  80,000  RdL   og  som  viiste  sig'saa  h50ig  at  d5e 
meget  kort  efter^),  og  hans  derved  erholdte  Friehed  aadt^ 
ham  i  Stand  til  at  begiere  den  yngste  Comteeae  Laurv^^ 
et  Barn,  der  nyelig  havde  fyldt  sit  tolvte  Aar,  og  som  o^ 
saa  blev  ham  bevilget.    Det  fOrste  hun  var  bleven  preaen- 
teret,   som    hans  Brud  vilde  Dronningen  bestandige  have 
Glutten   om   sig,   hun   flk  Rangen   over  alle  Hofdamerne; 
Kongen    og    Dronningen   vare  i  September  1769    personlig 
tilstæde  ved  Brylluppet   i  hendes  Faders  Gaard,    og  hver 
Sdndag  Eftermiddag  til  Concert  og  CoUation  i  Hol/c)ka  Væ- 
relser.    Ban  havde  den  Tilladelse,    at  byde  hvem   af  sine 
Bekiendtere  dertil,  som  han  lystede  og  ved  den  Leylighed 
saae    og   talede  Dronningen   med  adskillige  Fruentimmer, 
hvis  Rang  ikke  var  stor  nok  til  at  skaffe  dem  Adgang  til 
hende;    hun  tykkedes  vel  om  dem,  lod  dem  til  Trods  for 
Etiquetten  sige  an  til  Taffels   og  liile  Bal,    og  havde   dem 
undertiden  hos  sig  under  Titel  af  Canversations  Damer. 

Dette  hos  en  Engelsk  Princesse  meget  uskyldige  Fore- 
tagende, gav  hetides  Fiender  nye  Vaaben  i  Hænderne;  thi 
til  al  Ulykke  var  ingen  af  disse  Fruer  og  FrOkener  bekiendt 
for  en  stræng  Dyd.    Dersom  De,  min  Ven,  kiender  noget 


<)  Gift  med  V.  A.  v.  d.  Ldhe,  GeheimeconfereDtaraad,  Overkammer- 

jQDker,  R.  af  C,  Overpræsident  i  Kjøbenhavn. 
')  Christiane  de  Stockfleth  f  18  Aar  gammel. 
')  Juliane   Marie  Danneskiold-Laurvig,  Datter  af  Grev  C.  C.  Danne- 

sl^old  Laurvig. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  39 1 

til  den  Misundelse  og  Forbittrelse  som  et  Fruentimmers 
tfholdte  Pordeele  opvækker  hos  den  dvrige  Deel  af  KiOn- 
net,  der  holder  sig  om  ikke  meere,  saa  dog  i  det  mindste 
ligesaa  berettiget  til  den,  saa  kan  De  let  forestille  sig, 
hvilken  Storm  Klokke  Lyd  dette  Fruentimmer  Sqvalder  for- 
aarsagede;  men  for  dog  at  holde  sig  saa  meget  som  mue- 
ligt  skadeslOs  for  denne  Tilbagesætlelse ,  saa  sogte  de  at 
gidre  sig  en  Ære  af  den,  og  foregave,  at  LOsagtighed  var 
del  eneste  og  sikkerste  Middel  til  at  gidre  sig  bemerket 
og  yndet  af  Dronningen,  og  de  undsaae  dem  ikke  ved  at 
idraabe  og  anklage  hende  offendtlig ,  som  gode  Sæders 
Fordær(v)erinde,  hvori  man  dog  giorde  hende  hOyligen  Uret; 
thi  de  vare  det  fOr  hendes  Tild ,  og  til  et  Beviis  derpaa, 
vil  jeg  giOre  Dem  lidet  bekiendt  med  den-Tiids  Chronique 
Beandaleuse,  endskidnt  jeg  kan  slutte  mig  til,  at  De  umue- 
llg  kan  være  uvidende  om  d^n. 

Ober  Hof  Marchaiinde  M(olike)^)  havde  den  Spaoske 
Minister  Liano  og  hendes  nuværende  Mand  Kammer  Jun- 
ker Plessen,  som  Amants  declaré]  Baronesse  B(iil<m)^) 
ArstConference  R(aad)/aMt»W°),  siden  tiitv  Wamsiedt^]^ 


*)  Ober  HofmarchallDde  Moltl&e.  Ida  Hedevig  v.  Bucli^aid  f.  Vio 
1744,  *1.  Ctiristian  Frederili  Moltlee,  Oberliofmarscliai  (  f.  *'/?  1736 
t  »/i  1771).  *  2.  Clirist.  Fred.  v.Plessen  f.  »»/t  1746,  tredie  Søn 
if  Mogens  Slieei  Piessen  til  Fusinge;  han  blev  Kammcrlicrre  '*/i 
1774. 

')  Baronesse  Hulow  er  Anna  Soptiie  DanneslLioId  Laurvig  f.  1745 
•  1762  Kmh.  Baron  og  Staldmester  Fr.  L.  E.  Bulow,  jævnfør 
S.  173. 

»)  Anthon  Fabricius  (f.  1708  f  1787)  var  1760  Deputeret  i  tydslte 
Canceiiie.  og  kaldes  som  saadan  1771  Conferentsraad;  lian  blev 
adlet  1783.  Paa  samme  Tid  levede  Conferentsraad  Conrad 
Alexander  FabriUus  f.  1731  f  1805,  der  1778  blev  adlet  med 
^avnet  de  Tengnagel.  Det  synes  mig  rimeligst  at  tænke  paa  den 
ferste. 

^  Fred.  Carl  v.  Warnstedt  blev  Kammerpagc  lios  ChrisUan  den  7de 

26* 


892  Charl.  Dorothea  Biehls  hiatoritke  Bivfe. 

Og  da  Frue  MalleviUe^)  berOvede  hende  ham,  kom  SdUZ* 
den^)  i  haDS  Sted.  Hos  den  deylige  Grevinde  Hoba^)  tar 
Brandt,  hos  den  gamle  Grevinde  Sehimmelnumn^)  vnrFat' 
JeensJeiold^)]  Generalinde  Oåhlers^  var  iklie  ganalie  ii9yø 
bestemt  fOrend  Struenaeee  Broder  liom;  Frue  Fabriduå 
havde  fOrst  den  Preussiske  Baron  Barck"^)  og  siden  den 
yngere  Schimmelmann^),  FrOken  von  Eyben^  la  TouTj  den 
afdOde  Frue  Hornemann,  von  Krogfh/enj  og  eudskjOndt  huø 
just  ikke  bOrer  iblandt  Hoffets  Damer,  saa  syntes  mig  dog^ 
at  de  Tienester,  som  hun  i  disse  Intriguer  beviiste  endeel 
af  dem,  giorde  hende  berettiget  til  et  Sted  iblandt  dem» 
Der  var  vel  en  Hoben,  som  kunde  anfOres  endnn,  men  dA 
disse  vare  de,  som  Ober  Hovmesterinde  Pless  ved  Dron- 
ningens Ankomst  lod  meest  springe  over  Tungen,  saa  sy- 
nes mig  Deres  Antall  stort  nok  til  at  beviise,  at  Dronnin- 


1768,  Reisestaldmester,  Kammerherre  »/t  1770,  gik  af  ^Vs  1771; 
R.  af  D.  Vs  1782;  Jægermester  i  2<i«t  Slesvigslie  Distrikt. 

')  Formodentlig  en  Capitainsfrue. 

')  Hans  Henr.  v.  Schilden  var  Kammerjanker  1771,  Kammerherre 
*Vi  1774.  Fra  Deputeret  i  General  Toldkammeret  blev  han  Jæ- 
germester i  det  holstenske  Distrikt,  som  han  var  1785  med  Ge- 
heimeraads  Titel.     Han  blev  R.  af  D.  Vs  1782. 

*)  Den  under  Struensees  Ministerium  som  Overpræsident  i  Kjøben- 
havn  bekjendte  Ulrich  Adolph  v..  Holstein,  f.  1731  t  Vii  1789 
(jævnfør  N.  hist.  Tidsskr.  IV.  663),  var  gift  med  sin  Søsterdatter, 
en  Frøken  v.  Buchwald. 

*)  Den  bekjendte  Grev  H.  €.  Schimmeimanns  Gemalinde.  Han  var 
dengang  endnu  kun  Baron,  blev  Greve  1779. 

»)  Om  Otto  Seneca  v.  Falkenskiold .  f.  "/*  1738  i  Slagelse  f  1  Lau- 
sanne »%  1820,  s.  N.  hist.  Tidsk.  IV.  S.  504—505. 

*)  Hun  var  en  født  Ahlefeld  og  gift  med  Generallieutenant  P.  E. 
Gåhier. 

^)  Om  Baron  Borch  s.  N.  hist.  Tidsk.  IV.  S.  577. 

*)  Her  menes  formodentlig  Baron  Fred.  Tfaagott  Schimmehnann ; 
Kmh.  >V4  1776;  Gesandt  ved  den  Nedersachsiske  Kreds;  f  1  KJø- 
benhavn  »/lo  1778. 

*)  Om  Frøken  v.  Eyben  s.  N.  hist.  Tidsk.  IV.  S.'  605  og  613. 


IV.    Om  Christian  den  Syrende. 


eo  var  intet  miDdre  enå  den,  der  fordærvede  Sæderne, 
aec  at  Siruensees  formastelige  Anslag  meget  snarere  be- 
tom  den  kraftigste  Understdltelse  af  det  farlige  og  forarge- 
Uge  Exempel,  som  den  unge  Dronning  i  disses  Forhold 
bavde  dagllgen  for  Oye. 

I  Foraaret  1770  gik  Hoffet  til  Bolstein,  hvor  Grev 
BoMtgau  Aschberg  fandt  Leylighed  at  bemægtige  &\g  Sértien- 
m$^  som  alt  blev  mægtigere  og  mægtigere,  ganske  Hierte 
Og  Fortroelighed  og  de  voldsomste  af  Struenaees  Foreta- 
geader  skeedte  ved  hans  Indflydelse.  Til  een,  som  efter 
fimeRMøtf  D6d  foreholdt  Grev  Bantzau  hvorledes  hans 
Stolthed  havde  kundet  tilladt  ham,  at  indgaae  saa  nOye  et 
Venskab,  og  det  som  meere  var,  ydmyge  sig  for  et  Men- 
neske, som  Fddselen  havde  sat  saa  langt  under  ham,  sagde 
ban:  Jeg  har  aldrig  været  hans  Ven,  og  stedse  i  mit  Hierte 
beleet  hans  store  Taabelighed  i  at  troe  det.  Den  Rolle 
jeg  spillede  var  mig  overdraget;  Jeg  var  i  den  yderste 
Betryk  for  Penge,  de  bleve  mig  ikke  aliene  tilbudne,  naar 
jeg  vilde  s5ge  at  vinde  hans  Fortroelighed,  men  endog  en 
greodselds  Beldnning,  dersom  jeg  ved  mine  Forestillinger 
kunde  formaae  ham  tir  at  giore  to  Ting,  paa  hvilke  el  stort 
Anslags  Iværksættelse  beroede,  og  som  var  at  faae  ham 
tfl  at  give  Canseillet  Afskeed  og  tildeels  forviise  det  endog, 
og  at  afsætte  Kiobenhavns  Magistrat  og  angribe  Byens 
Privilegier;  thi  forend  det,  og  især  ConseUlets  Forviisning 
w  gaaet  for  sig  kunde  man  ikke  foretage  sig  noget.  Jeg 
badede  selv  disse  gamle  Perryquer,  jeg  havde  i  Friderich 
den  5!5l  Tiid  faael  al  for  mange  Irettesættelser  af  dem  til 
iUe  at  finde  en  Fornoyelse  i  at  kiole  mit  Moed  paa  dem, 
og  for  at  hævne  mig  og  befordre  min  Lykke  kunde  det 
ikke  sige  saa  meget  at  smiggre  en  opblæst  Medicus. 
flvonridt  der  kan  fæstes  Liid  til  denne  Beretning  heller  ey, 


»4 


drister  j€f  nux  ikke  13  al  iiulf—i ;  éa 
hed,  soiD  det  bier  sut  10,  gidr  ■«  m  pn,  at  hao  har 
Ikdrt  det  af  Grerens  MoBd,  mem  dcBM  var  Mkieadt  fcr 
saa  stor  en   Uefterretlixlied,   at   ana  ned   BiWglied   kaa 

drage  del  i  T%irl. 

Man  sagde,  at  Kongens  sande  Mjagtelae  for  dén 
gamle  BemtUtrp^  havde  giort  det  meget  vanskeligt  fhr 
Shrmaume  at  berirke  Ctwurflrft  åfskeed  og  Fonriisning,  og 
at  (man]  for  at  bringe  det  dertil  haide  man  Teret  nddt  Hl 
at  opvskke  Erindringen  hos  ham  om  Jhweiirfoat  nmenn^ 
skelige  Behandling;  og  da  den  havde  bragt  Blodet  i  Kaag 
hos  ham,  havde  man  ved  at  forestille  ham  hvor  billigt  og 
retfsrdigt  det  var  at  lade  ham  fdle  sin  Herres  Vrede  ved 
at  berdve  ham  sit  vigtige  og  misbnigle  Embede,  men  at 
dette  ikke  kunde  8kee  uden  de  andre  kom  bort  med,  som 
ellers  ikke  allene  understdttede  ham,  men  som  endog  til* 
deels  havde  giort  sig  skyldig  i  hans  Misgieroiog,  ved  at 
have  seet  igienoem  Fingre  med  den,  og  ikke  hæmmet  den ; 
og  paa  denne  Maade  havde  man  naaet  sit  Maal.  Baren 
B.^)  har  sagt  mig,  at  Kongen  i  den  Tiid  næsten  aldrig 
talede  om  andet  ved  Taffelet  end  'Beventious  Behandling, 
iblandt  andet  havde  han  eeogang  sagt,  der  er  nok  aldrig 
nogen  bleven  elsket  paa  saa  besynderlig  en  Maade,  som 
jeg;  thi  da  jeg  blev  saa  stor,  at  min  Hovmester  ikke  meere 
lordc  sætte  mig  offendllig  til  rette,  og  jeg  enten  sagde  eller 
giorde  noget  som  mishagede  ham,  saa  nærmede  han  sig 
mig  med  de  Ord:  O  min  Prlndsl  hvor  hOyligen  elsker  jeg 


M  Bernstorir  flk  Afsked  13  Sept.  1770.  24  Sept.  udstedtes  Ordre  tif 
Contelllet  om  at  udnrbcide  en  Plan  for  dets  Indretning.  Betænk- 
ningen */io  1770  findes  i  den  Bulowske  Samling  Paiike  61.  Nr.  70. 
Contelllcts  Oplosning  fandt  Sted  d.  27  Dcc.  1770. 

*)  SUldmetter  P.  L.  E.  BQlov 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  395 

[)eiii  ikke!  og  lod  som  han  pmfavoede  mig,    hvorved  han 

tneb  mig  saaiedes  i  Armene  og  Siderne  at  jeg  fdlede  hans 

lieriighed  paa  dei  allersmerteligste,  Men  nu,  nu  skal  jeg 

toibe  dig  iglen,  -Din  Tyran  I    hvorved  han  slog  Hænderne 

Btmmen  med  en  kiendelig  Glæde. 

ConseHiet  havde  neppe  været  en  Maaned  afsat  fOrend 
man  mærkede  en  Giering  hos  Almuen,  der  ikke  var  frem- 
bragt uden  ved  en   den  ganske  uvedkommende  Medvlrk- 
mng;  thi  den  som  altiid  glædede  sig  over  de  saa  kaldte 
stores  Fald,  og  brOd  sig  lidet  eller  intet  om  det  var  Peder 
eller  Pove^  der  sad  ved  Roeret,  begyndte  nu  at  drage  sig 
FUger  og  Slutninger  af  disse  brave  Mænds  Forjagelse,  som 
deo  allene  kunde  være  et  Edio  af,  saa  ilde  Fabelen  endog 
nr  sammensat.     Del  hedde ,  at  De  vare  jagede  bort  fordi 
De  havde  paatalt,  at  man  mishandlede  Kongen,  at  han  blev 
!    sadthver  Dag  i  koldt  Vand  hvor  man  holdt  ham  saa  længe  til 
bio  slet  ikke  meere  vedste  noget  af  sig  selv  at  sige,  puttede 
bam  derpaa  i  en  gloeheed  Seng,  og  naar  han  kom  af  den, 
tåå  var  han   ganske   gal  af  noget  som  der  var  kommen  i 
Vandet  til   ham.     Dertil  kom  nu,  at  Struenaee  var  Tydsk, 
det  gamle  Had  blev  opvakt;  at  han  var  en  fodt  Undersaat, 
saavel  som  De,  blev  anseet  som  en  Umuelighed  naar  han 
ikke  kunde  Dansk,  og  om  det  havde  været  mueligl,  at  han 
kande  befriet  dem  fra  alle  Skatter  og  Tyngder,  saa  havde 
det  ikke  udslættet  Indtrykket,  som  Befalningen  at  alle  An- 
a6gninger  og   Forestillinger  skulde   være  Tydske   (giorde); 
og  at  der  blev  pustet  hemmelig  til  denne  Ild  var  kiendelig 
(    nok  af  det,  at  fornuftige  og  Indsigtsfulde  Mænd  paastode, 
«l  Foragt  for  Sproget  var   en    aabenbare  Foragt  imod  Na- 
tionen.    AUe  anfdrte  Grunde   og  Beviiser  paa,    at  en  til- 
alaaet  Ukyndighed  ikke  kunde  hentydes  til  Foragt,  at  denne 
Befalning  ikke  kunde  udtydes  anderledes,  end  at  Btruaiaee 


396  Charl.  Dorothea  Biehls  hUtoriike  BroTe. 

for  at  kunde  desbedre  lære  at  kiende  Sagens  Sammen- 
hæng vilde  have  dem  indberettede  i  et  Sprog  han  var 
mægtig,  og  være  vis  paa  at  de[n]  ikke  .ved  Oversættelsen 
blev  fordreyel,  Det  hialp  ikke,  Svaret  bestod  i,  at  vi  skolde 
f51e  det  tydske  Aag  vi  havde  faaet  paa  Nakken  igien;  thi 
ellers  kunde  Doctoren  lært  Dansk  fdrend  han  gav  sig  af 
med  Danske  Sager. 

Forend  Hoffet  kom  fra  Holsteen^),  "h^s  Holck  fra  Kon- 
gen, og  Frue  von  der  LUke  dispenseret  fra  sin  Opvartning 
som  Ober  Hovmesterinde ,  uden  at  have  faaet  Afskeed. 
Brandt  var  i  Holcks  Sted  kommen  til  Kongen  under  Titel 
af  maitre  des  Pla%sirs\  til  Trods  for  Kongens  imod  han 
udviiste  Had  og  Modbydelighed.  Ved  Vinterens  Begyndelse 
skeedle  den  Indretning  dX  Prinds  Friderich  bekom  enJLoge 
for  sig  selv,  og  Struensee  og  Brandt  Gk  Plads  i  den  kon- 
gelige. Prindhen  var  den  elskede  Fridertchs  S5n,  han  bar 
hans  Navn,  ved  den  Fornærmelse  man  troede,  der  var  til- 
roiet  Sdnnen,  blussede  Luen  for  Faderen  op  igien  under 
Asken,  dog  havde  den  ventelig  ikke  grebet  videre  om  sig, 
ders.om  Stntensees  og  Brandts  Forhold  havde  viist  at  de 
vare  der  til  Opvartning,  og  i  den  Afstand,  som  Ærbodig- 
heden  krævede;  men  i  det  Sted  toge  de  sig  de  formaste- 
ligste og  utilladeligste  Frieheder.  Kongens  Loge  var  den 
Tiid  paa  den  danske  Skueplads  lige  for  ThecUret  og  saa 
lav,  at  man  af  den  kunde  tale  ud  til  Parterret^  og  jeg  har 
med  mine  egne  6yne  seet  Brandt  stude  Kongen  til  Side 
for  at  stille  sig  frem  og  tale  med  nogeu,  der  stod  neden- 
for, og  der  var  sikkert  ikke  et  Menneske  tilstæde,  der  io 
med  Glæde  var  bleven  hans  B5ddel,  dersom  det  var  bleven 
fordret.     Fdrend  jeg  ender   dette  Blad  maa  jeg  tilfdie  en 


M  Juli  1770. 


IV.     Om  Christian  den  Syvende.  397 

ÅonierkDing  over  den  Belunniog  Piiglernes  Cdovelse  forer 
med  sig:    De  Daoskes  Kierlighed    til  deres  Konge  er  be- 
klendt,  og  De  kan  neppe  forestille  sig,  hvilke  AUere  Cron 
Priadsea   har   opreyst   sig  i  Undersaatternes    Hlerter.  ved 
lians  udviiste    kierlige  ÆrbOdighed   for  sin  Fader.     Ikke 
een,  men  mange  har  beskrevet  mig  det  med  Henrykkelse, 
el  Klap  ved  slige  Leyiigheder  af  Kongen,  som  man  troede 
ur  f51esl6s,   paa  Prindsens  Kind,   har  draget  Taarene  i 
émB  dyne,  som  fortalte  mig  det,  hvorimod  andres^)  mod- 
satte Forhold,  har  opvakt  Had  og  Afskye.     Farvel  min  el- 
skede BiUow,   lad  mig  vide  om  De  ikke  endnu  er  kied  af 
it  Isse  hvad  De  allerede  veed,  men  Nyt  er  der  ikke  lovet 
f  Dem  tf  Deres  uforanderlige 

Biehl. 


Den  lOU  AprU  1784. 
For  at  f6lge  Tingenes  Orden  i  en  nogenlunde  uafbrudt 
Eiede  har  jeg  talt  om  det,  som  i  Aaret  1770  tildrog  sig  i 
Holstein,  uden  at  have  anf5rt  en  Deel  af  det,  som  skeedte 
ftrend  Hoffet  forlod  Byen,  hvoraf  Dronning  Sophie  Mag- 
ieieuB  DOd^)  var  det  vigtigste.  Den  forste  A^rsag  og 
Oprindelse  til  hendes  Sygdom  kan  tiene  til  et  nyt  Beviis 
paa,  at  endog  Jordens  Vældige  ikke  ere  befriede  fra  Gien- 
giekielsens  Ret   og   at  Forbrydelsen    har  Straffen  i  FOlge 


*)Maligen  hun  sigter  til  Juliane  Marie;  i  et  Brev  til  Bulow  Vio  1783 
fortsller  hun,  at  de  fremmede  Ministre  1779  bleve  indignerede 
OTer  at  iuTiterea  til  Comedie  den  17  Jan.;  det  viste,  at  det  var 
Jaliaoe  Marie  ikke  en  Sorgens  men  en  Glædes  Dag.  'Ogsaa  an- 
dres Mangel  paa  Ærbødighed  mod  Kongen  paataler  D.  Biehl, 
f.  Ex.  Mdstlngs  i  et  Brev  'Ve  1787. 

•)  27  Mai  1770. 


398  Chart.  DorothA  Biehls  hisloritlie  Bfeve. 

med  sig;  thi  hun,  som  i  sine  Regierings  Dage  liavde  vi^ 
mærket  sig  ?ed  Foragt  imod  Nationen;  maatte  fdla  sine 
Leve  Dage  afbrudte  ?ed  en  mod  hende  ud?iist  Foragt;  a»g 
hendes  Forfængelighed,  som  ha?de  lagt  den  fOrste  Onwil 
til  Rigets  Ulykke,  fordi  alle  de  Steder  hun  skulde  beboe^ 
ikke  allene  maatte  opfdres  nye  fira  Grunden  af,  men  endof 
glimre  af  den  meest  overdrevne  Pragt,  kunde,  saa  freoK 
Sielen  har  FOlelse  af  hvad  der  foretages  med  StOvet,.  ingw 
stærkere  Ydmygelse  prOve,  end  i  Indretningen  af. h«i4ift 
Jordefærd. 

.Om  Frygten  over  det,  at  Dronningens  Kammer  lonl«; 
fruer^)  havde  sagt  hende,  at  den  Forstaaelse  der  var  imellem 
hende  og  Struensee  ikke  var  Enkedronningerne  ubekiendt; 
bragte  hende  {Caroline  Mathilde)  til  at  faae  Kongen  til  at 
giOre  sig  lystig  over  dem  for  at  forebygge  al  Fortroelighed 
paa  begge  Siderne  eller  og  det  var  en  medf6dt  Behag  i  at 
holde  sig  op  over  alle,  som  han  ful(g)te,  saa  opirrede  dog 
hans  Forbold  Sophie  Magdalene  meget  ofte  paa  det  alier- 
empfindtligste.  flun  havde  allerede  nogle  Gange  under 
Forevendning  af  en  Upasselighed  undslaaet  sig  for  at 
komme  de  sædvanlige  Dage  til  Kongens  Taffel,  .men  da 
hun  den  .sidste  Dag  hun  var  oven  Senge,  blev  indbuden 
til  en  Concert,  hvor  hun  troede  at  være  meere  sikker  for 
Kongens  Gdglerier,  og  det  tillige  kun  var  nogle  faa  Dage 
f5r  hendes  Afreyse  til  Hirschholm,  saa  besluttede  hun  at 
komme.  Noget  meere  end  etQvarteer  efter  den  benævnte 
Tiid  begav  hun  sig  til  det  bestemte  Gemak,  men  blev  ikke 
lidet  forundret  og  fornærmet  over,  at  ikke  allene  ingen  af 
de  Kongeljge  Personer  befandt  sig  der,  men  endog  ikke  et 
Menneske  til  at  tage  imod  hende  og  melde  hendes  Komme. 


')  Madam  Bruun  og  Mademoiselle  Horn. 


IV.    Om  Christian  den  Syrende. 


Da  det  var  een  af  de  paa  den  Tiid  kaldede  privat  Concer- 
tery  bvor  ingen  uden  det  Kongelige  Huus  og  de  opvartende 
Cavcdierer  og  Damer  kom  saa  var  der  ingen  i  Gemakket, 
de  Musicerende  undtagen,  der  vare  i  Orchestrety  uden  Cor 
peU  Mester  Sarti^  der  havde  faaet  Rang  med  Obrist  Lieut- 
nanter  og  spadserede  op  og  ned  i  Salen  i  Uoff  Uniformen. 
Hun  gik  hen  og  sadte  sig  paa  den  Stoel  hun  vidste  maatte 
være  sadt  til  hende,  og  sad  der  uagtet  hendes  Forbittrelse 
temmelig  roelig  omtrent  i  et  halv  Qvarteers  Tiid.  Sarti, 
som  ansaae  det  for  en  Feyl  imod  Levemaaden ,  at  lade 
Dronningen  mangle  Gonversation ,  nærmede  sig  derpaa  tir 
hende,  kastede  sig  paa  en  af  de  Stoele  der  stod  ved  Siden 
af  hende  og  begyndte  Discoursen  paa  en  meget  frie  og 
utvungen  Maade.  Dette  oversteg  Dronningens  Taalmodig- 
hed,  Blodet,  som  allerede  var  i  Kaag,  kom  derved  i  saa 
stærk  en  Bevægelse,  at  hun  fik  Feber  Gysen,  reyste  sig, 
og  befalede  at  sige  Dronning  Caroline  Mathilde ^  at  om 
hun  fandt  for  godt,  at  beskiemme  sig  og  den  Kongelige 
Værdighed  ved  at  familiarisere  sig  med  Personer,  der  ikke 
engang  burde  torde  vove  at  nærme  sig  hende,  uden  at 
være  kaldet,  saa  burde  dog  ikke  den,  der  vedste  og  iagt- 
tog hvad  hun  skyldede  sin  Ære,  sættes  blot  for  slige  Per- 
soners (Jforskammelhed.  Da  hun  kom  i  sine.  egne  Værel- 
ser iglen,  tog  det  Onde  til,  saa  hun  maatte  gaae  til  Sengs, 
og  forlod  den  ikke  heller  meere;  thi  den  tiende  eller  El- 
levte Dag  derefter  ddde  hun.  Den  fårste  BesOgelse  Dron- 
ningen giorde  hende  var  i  Ridedragt,  med  St6vler  og 
Spoere  og  Ride  Pidsken  under  Armen  og  hendes  Ærgernis 
derover  gav  Sygdommen  nye  Kræfter  og  F6de.  Hun  af- 
lagde adskillige  ^esOgelser  hos  hende  i  samme  Pynt,  men 
fik  aldrig  den  gamle  Dronning  at  see  meere  i  nogen  af 
dem;    thi  saa  snart  hun  kom  vendte  hun  sig  til  Væggen, 


400  Charl.  Derothea  Biehls  historiske  Breve. 

Og  befalede  Jomfrue  Schumannin^)  (af  hvis  Muod  jeg  har 
det)  at  sige:  hun  sov.  .  Endski5ndt  det  var  over  et  Aar 
efter  DronningeDS  D5d,  at  jeg  hOrte  det  af  hende,  saa  er 
det  mig  dog  ikke  mueh'gt  at  beskrive  Dem  den  smertefulde 
Fdlelse  hun  udtrykkede  sig  med,  især  over  den  mod  hen- 
des Dronnings  Aske  udviiste  Foragt,  som  hun  ansaae  det 
for,  at  Dronning  Caroline  Matkilde  den  forste  Dag  hun 
laae  offendtlig  paa  Parade  Sengen,  med  alle  hendes  dybt 
sOrgende  Betienter  omkring  sig,  var  gaaet  tillige  med  heele 
Hoben  omkring  Liiget  i  sin  Ride  Dragt  og  Struensee  under 
Armen. 

Den  storste  Sorg  hendes  DOd  foraarsagede  var  den, 
at  Reysen  til  Holstein  derved  maatte  blive  for  længe  ud- 
sat, og  til  at  forebygge  det,  blev  der  befalet  at  alle  Be- 
gravelses Anstalterne  ikke  maatte  tage  meere  end  tree 
Uger  bort,  og  hvad  der  i  den  Tiid  ikke  kunde  blive  færdig 
maatte  undværes,  som  ogsaa  skeedte.  Da  Tiiden  var  alt 
for  knap  til  at  faae  meere  Nyt  færdig  end  Kisten,  saa  blev 
det  heele  Castrum  doloria  sammenlappet  af  det,  der  til 
Nod  var  brugeligt  af  Christian  den  6i^,  Lovises  og  Fri-^ 
derich  den  5J5|,  som  giorde  den  besynderligste  Samling 
ud  i  det  heele.  Thi  Sindbillederne  vare  hOyst  upasselige 
og  de  Dyder  der  sorgede  ved  hendes  Gemals  og  SOns  Grav 
blev  en  bitter  Satire  ved  hendes,  og  syntes  at  være  bleven 
lemlæstede  i  en  stærk  Forf61geIse,  siden  der  var  tilsadte  Oren, 
Næse,  Hænder  eller  Been  paa  dem  alle.  Begravelsen  gik 
til  den  bestemte  Tiid  for  sig,  og  medens  hun  blev  sat 
ind  i  Roeskilde  Capell  viisede  BrambUla  en  Voltigeur  og 
Equilibrist  sine  Kunster  tor  Kongen  og  Dronningen  paa 
Friderichsberg,      Dagen  efter  bievaanede   de  offendtlig  en 


^)  Statskalenderen  har  Schumann. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  401 

Eagelsk  Ccmedie  paa  det  Danske  Theatre,  og  da  Rygtet 
Hkt  bavde  skaanet  hende^)  paa  den  Tiid,  da  bendes  For- 
bold kunde  tiene  dem,  der  vare  meget  ældere  til  et  Mdn* 
8ter,  saa  forsOnptes  ikke  Leyligheden  til  at  sværte  og  gidre 
hende  foragtelig  i  alles  Oyne,  da  hun  selv  sadte  det,  som 
Velanstændigheden  kræver  hos  den  allerringeste,  saa  reent 
tfl  Side. 

Nu  begyndte  Struenaee  at  sætte  alting  paa  en  .Anden 
Fod,  og  bavde  han  gaaet  lidet  roeere  vaersom  til  Værks, 
og  ingen   anden  BrOde   giort   sig  skyldig  i,    saa  maaskee 
hiD  af  Efterslægten    var   bleven    sadt   paa    Listen    blandt 
Daooemarks  VelgiOrer.     Paa  den  best   indrettede  og  med 
de  hærligste  Driv  Fiædre  forsynede  machine,  forslides  Hiu- 
lene  med  Tiiden,  og  trænger  til  at  eftersees  og  renses  fra 
det  Sl6v   som  Eflerhaanden    har  sat  sig  fast  i    dem,    og 
hiodrer  deres  Virksomhed,    Saaledes  var  det  og  gaaet  til 
i  ned  de  fleeste   af  vore   Indretninger  i  hvor  ypperlige  og 
>  viise  de  end  vare  valgte  og  bestemte  af  Friderich  den  3.^. 
\  Borgerne  havde   viist  saa  megen  Troeskab  og  Nidkierhed 
I  for  ham  og  hans  Huus,  saavel  i  Beleyringen  som  ved  Ene- 
volds Magtens  Overgivelse  i   hans  Hænder,    at  hans  Ret- 
ferdlghed  (ikke)  kunde  lade  Dem  blive  ubelOnnede,  og  naar 
'    De  vil   igiennemlobe    den  Tiids  Punct  i  Holbergs  Danne- 
inarke  Stat,    saa  vil  De  blive  vaer  at  Posterne  i  alle  Col- 
låjier  og  Retter  var  deelet  imellem  Adelige  og  Borgerlige; 
Ben  da  dette  kun  strakte  sig  til  Dem,  som  havde  lagt  sig 
efter  Videnskaberne ,  og  hvoraf  der  dannedes  det,  som  vi 
BO  forstaaer  ved  Middel   Standen,    saa   blev  den  Næring 
drivende  Deel  af  Borgerne  aflagt  med  de  bekiendte  store 
Privelegier;  og  for  at  opmuntre  dem  til  Fliid  og  Duelighed 


I 


')  Caroline  Mathilde. 


402  CharL  Doroliiea  BJebls  hIstorJBke  Brev«, 

skulde  KiObenhavns  Magistrat,  paa  een  Jurist  nær,  og  di' 
32  Mænd  stedse  tages  af  Borgerne,  fordi  de,  som  de  der 
be^t  vare  kiendte  med  deres  indere  ForfulaiDgj  ogsaa  b€st 
kunde  raade  Bod  paa  de  Uordener,  der  kunde  indlobe. 
Til  Maglstrateos  Lou  og  Byens  Udgifter  blev  dem  auviist 
Godser,  hvis  Udgifter  og  Indtægter  Byens  Kæmner  »kulde 
fore  Hegn  skab  ovefj  som  af  de  S  2  Mæiid  skulde  eflersees 
og  revideres^ 

Det  vilde  meget  overgaae  baade  mine  Kræfter  og  disse 
Blades  Grændser  at  give  Dem  en  fuldstændig  Beretning  om, 
for  livor  vidt  al  et  Tidsrum  af  meere  end  100^  Aar  havde 
ved  Sædernes  Forskielliglied  giort  disse  Indretninger  ubrug- 
bare og  hvad  Misbrug,  der  bavde  indsneget  sig,  men  nogle 
faa  maae  jeg  loseligen  ber6re.  I  Uoyeste  Ret  vare  kun 
nogle  faa  A^se^sorea  som  uud  L6n,  de  dvrige  maatte  ar- 
beyde  i  Uaabet  om  at  faae  den,  og  i  den  saa  kaldte  Hor 
Bet'  var  Secretatrm  den  eneste  der  havde  noget.  Disse 
Indretninger  havde  Deres  store  Nytte  og  Fordeele  paa  eu 
Tiid  at  Statens  Indkomst  ved  store  Krige  og  Uroeligheder 
var  saa  liden,  al  den  ikke  kunde  Idnne  fleere,  og  Sæder- 
nes Enfoldighed  og  Levnets  Midlernes  ringe  Pr  i  is  giorde, 
al  mao  med  Lidet  kunde  have  sit  rigelige  Udkomme,  men 
ligesom  Niklvendig hederne  voxede  med  Forfængeligheden, 
saa  blev  det,  som  forhen  havde  været  en  Spore  til  Flittig- 
hfid  l'or  al  giore  sig  værdig  til  at  naae  Lonnen,  en  Fri- 
stelse til  at  sælge  Bellan  og  Samvittigheden  uden  at  De 
næsten  selv  vidste  del;  og  dermed  gik  del  saaledes  tiL 
De  rigeste  Hoyeste  Rets  Advocaler^  holdt  saa  at  sige  aaben 
Tad'el  tor  Aaaessorenej  den  Bang  og  Fortrin,  denne  Post 
gav,  havde  giort  den  til  Maalet  for  endeel  unge  Menne- 
skers Ærgierrighed,  og  da  deres  slurre  og  mindre  Antall 
ikke  kastede  Staten  noget,   saa  var  det  eeu  af  de  Gunst- 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  403 

Ve^isninger,  som.  man  naar  man  havde  faaet  beste  Carao- 
iitøBT  Yed  sin  Examen^  ved  Vens  Ven  leltest  kunde  erholde, 
vden  at  overveye ,  at.  lo  stOrre  de  ulOnnedes  Antall  var  io 
niadre  Haab  var  der  til  at  faae  Lon,  og  jeg  har  kiendt  en 
Deel,  der  sikkert  havde  staaet  Fare  for  at  svælte  ihiel, 
iiaar  de  ikke  havde  havt  Advocatemea  Bord.  Hvor  let  og 
giOrllgt  er  det  ikke,  at  Erkiendtlighed  bringer  et  Menneske 
til  at  antage  sin  Velgiorers  Meening ,  og  det  ikke  allene 
um  baos,  men-  endog  i  Kraft  af  den  Fynd  og  Veltalenhed 
hTormed  han  i  en  Tree  til  Oire  Tiimer  ved  et  veldækket 
Bord  sætter  sin  Ret  i  det  kraftigste  Lys,  og  ved  dette  Kneb 
erhvsrvede  Lovsan  ^)  sig  sin  stdrste  Rigdom ;  thi  lo  mindre 
Dtab  der  var  til  at  vinde  Sagen,  io  dyrere  maatte  hans 
(Xmter  betale  ham,  og  af  hvad  Beskaffenhed  den  end  var, 

-  ur  ban  altiid  forud  vis  pao  6  eller  7  Stemmer. 

Bof  Retten  som  en  Mellem  Inslands  blev  kun  holdt 

'  hfer  Maaneds  Dag ,  og  da  Assessorene  intet  ndd  derfor, 
og  altsaa  kiinde  have  andre  Forretninger,  saa  vare  de  ikke 
beller  absoluts  forbundne  til  at  mode;  men  under  et  vist 
Antal  kunde  der  ingen  Dom  afsiges,  og  hvad  Langsomhed 
del  gav  Retten  i  sin  Fortgang  kan  jeg  ikke  bedre  beviise 
Dem,  end  ved  at  skaffe  dem  det  uimodsigeligste  Vidne 
|Ma,  alen  reen  og  aabenbare  Gields  Sag,  paa  hvis  Kien- 
delee  Bevendtklou  drev  ikke  i  Nie  fulde  Maaneder  kunde 
tae  Dom,  siden  Vedkommende  vedste  at  mage  det  saa,  at 
der  bver  Gang  blev  saa  mange  Assessorer  ude,  al  der  ikke 
kunde  dOmmes. 

Levnets  Midlernes  ringe  Priis,    og  de  Godsers   slette 
ForfatoiDg  efter  Krigen,  som  var  Byens  Magistrat  anviiste. 


*)  Åndr.  Lovson  f.  1704,  blev  Høiesterelsadvokat  1728,  Højesterets- 
assessor 1758,  men  døde  samme  Aar. 


404  Ghari.  DoroUiM  BleUt  liUtorMe  Bnve. 

giorde  at  hvad  den  nOd  af  dem  var  ineere  en  GraliieålhNl 
og  Tillæg*  til  det  hvad  de(n)  ved  borgerlig  Båndel  og  Vuh 
del  havde  end  et  virkeligt  Leve  Br6d ,  men  ligesom  d« 
fdrste  stege  og  de  sidste  bleve  forbedrede  blev  Jlio^uMh 
turen  saa  feedt  et  StylLke  at  manges  Næse  begyndte  at  klM 
efter  den,  saa  at  i  steden  for  der  kun  skulde  være  een 
iblandt  dem,  som  ikke  var  Borger,  saa  fandt  man  neppi| 
een  der  som  var  det;  en  Ammes  Mand,  en  Kongelig PefH 
sons  Informaiory  en  yndet  Kammerdener  eller  Zrojruai;  og 
SvigersOnner  af  disse  Herrer  deelede  Borgemester  og  Raaé* 
mands  Indkomsterne  imellem  sig,  og  da  de  hverken  kiendla 
til  Haandværker  eller  Laugenes  indretninger  og  Privelegieri 
saa  laae  Magistraten  og  Borgerne  næsten  altiid  i  Haafø 
paa  hinanden. 

FOrend  jeg  gaaer  videre,  maae  min  Ven  tillade  mig 
at  gidre  ham  opmærksom  paa  den  Yiisdom  hvormed  Fri- 
derich  den  3£il  smigrede  Borgernes  Egenkierlighed  ved  at 
give  dem  Rettigheder  og  Frieheder  Hig  Adelens,  og  dog 
salte  Forfængeligheden  Grændser  til  at  kunde  gidre  Mis- 
brug af  den;  thi  den,  som  forlader  sin  borgerlige  Haand- 
teering  og  Næring,  har  tabt  sin  Ret  til  den,  siden  den  ud- 
trykkelig er  bunden  til  den  Clatisel^  at  han,  som  Borger  i 
Kidbenhavn  skal  f5re  Dug  og  Disk  der.  Synes  Dem  ikke, 
at  det  var  at  duske  at  vore  nyebagte  Herremænds  Privele- 
gier  og  adelige  Frieheder  ogsaa  ophdrede  saa  snart  han 
ikke  havde  Dug  og  Disk  paa  sin  Gaard ,  siden  det  vilde 
forbyde  dem,  at  udsue  deres  Bånder  ved  en  Forvalter 
medens  de  fortærede  de  Ulykkeliges  Blod  og  Sveed  i  Pragt 
og  Overdaad  i  Hovedstaden.  I  Norge  gielder  den  Lov 
endnu  i  sin  fulde  Kraft,  og  taaler  saa  lidet  Undtagelse,  at 
Presidenten  i  Christiania,  som  dagligen  maae  være  der, 
er  nOdsaget  til  om  han  ikke  vil  miste  sine  hans  Gaard  til- 


IT.  -Om  Christian  den  Syvende.  405 

rreDde  Rettigheder,   at  ki6re  fem  til  sex  Miile  hver  Dag 
r  at  fOre  Dag  og  Disk  paa  GaardeD. 

Om  Siruenåee  kiendte  de  af  Friderich  den  ZHS  giorde 
mordDinger  om  at  alle  saavel  de  betydelige  som  de 
mindre  Betienfnger  i  alle  CoUegier  skolde  deeles  imellem 
adelen  og  Middelstanden,  og  ved  Undersøgelsen  blev  vaer 
it  adelen  ansaae  de  fOrste  som  sin  Arv  og  Eyendom,  eller 
hiD  tdede  efter  sin  Overbeviisning  og  Grundsætning,  saa 
nabte  han  ved  alle  forekommende  Leyligheder  paa:  at 
den  stOrste  Hærlighed  og  Lykke  for  Undersaatteme  i  en 
mmarkisk  Regiering  ?ar  den,  at  Kongen  havde  frie  Hæn- 
fcr  til  at  Ildvælige  det  dueligste  og  Nyttigste  Menneske  til 
vigtige  Posters  Beklædelse,  og  at  F5dsel  aliene  burde 
komme  i  Betragtning,  naar  alle  Ovrige  Fortienester  vare 
Uge.  Hvor  stor  Indflydelse  paa  Statens  Lyksalighed  en 
itrsng  Iagttagelse  af  denne  Grundsætning  vilde  have  beh6ver 
jeg  ikke  at  sige  Dem ;  thi  om  endog  Regieringens  Viis- 
dom  stedse  var  Borgen  for  et  godt  Valg ;  saa  var  det  al- 
krede af  den  allerst5rste  Nytte  for  Landet  og  Slægterne, 
It  nnge  Mennesker  vare  forbundne  til  at  anvende  Fliid  og 
Mdye  til  at  erhværve  sig  vigtige  Kundskaber  og  Indsigter, 
isteden  for  ved  Lediggang  og  drkc8l5shed  at  overgive  sig 
til  TOyle  Idse  Sindslidelser  til  en  ubodelig  Skade  saavel 
hr  Sæderne  som  Helbreden ,  og  som  volder  at  man  seer 
hensTindende  og  svævende  Skygger  i  den  Alder  der  efter 
Natorens  Lov,  maatle  viise  dem  1  Manddommens  fUlde 
Ircfter. 

At  de  fleeste,  om  ikke  alle,  zl  Strtienaeea  Indretninger 
nre  ypperlige  og  nyttige,  kan  vel  ingen  slOrre  Beviis  an- 
hres  for,  end  at  de  ere  blevne  fulgte  og  vedligeholdte  af 
to,  som  Egennytte  og  Fordeele  forbandt  til   at  give  al 

lut.  Tidstkr   3  R.  lY  27 


406 


CharL  Dorothea  BlobLf  hlfitoriåkij  Breve- 


hAD&  Foretagende  den  afskyeligste  Udseende;  men  hao 
skulde  givet  grg  længere  Tiid  med  at  sætte  dem  i  Værk, 
overveyet  at  Koogeos  Forhold  var  af  en  Bes kaffe nhed,  der 
ikke  engang  tillod  en  Skygge  af  Tvivl  om,  tivis  EJaand  der 
styrede  Værket,  sbgt,  paa  eo  eller  anden  Maade,  at  viise 
$ig  Nationens  Fortroelighed  værdig,  og  forend  han  skreed 
tit  Executionen^  ved  en  foregaaende  anstillet  Uodersogelsej 
at  gi5re  de  Grunde  bekiendte  han  tiandleda  efter«  Men  alt 
dette  forsomte  han,  paa  Deres  Tilskynd eUe^  som  han  sadte 
Tilliid  tit,  og  som  vare  underkidbte  til  at  forteede  tiam 
under  Venskabs  Skin.  Havde  han,  i  stedeo  for  at  boyeste 
Het  pau  engung  og  ganske  n ventende  fik  sin  Afskeed,  som 
sadte  alle  i  FortiDdrmg  og  Forskrækkelse  ^  betient  sig  af 
Feriemea  Tiid  til  at  giore  offeudtlig  bekieodl,  at  lians 
May  es  te  t  uf  Faderlig  Omhue  og  til  des£t6rre  Sikkerhed  for 
Rettens  strænge  Uddvelse  havde  besluttet,  at  enhver  af 
dem,  i  hvis  Hænder  deres  Medborgeres  Ære  og  Vel- 
lærd  blev  betroed  skulde  for  Fremliiden  nyde  saa  an- 
stændig en  Underholdning,  der  kunde  sætte  dem  uden  for 
al  Fristelse  og  Mistanke  af  at  kunde  sælge  Retten ,  og  at 
dette  Mellemrum  skulde  anvendes  til  at  ud&6ge  de  beste 
og  værdigste  Mænd  dertil,  saa  havde  det  opvakt  Glæde  og 
Haab,  og  hans  Fiender  ikke  faaet  Leybghed  til  at  afbilde 
ham,  som  een,  der  vilde  forjage  Ret  og  Retfærdighed  af 
Landet,  hvilket  Indtryk  hans  følgende  Indretning  ikke  kunde 
udslætte,  i  hvor  priiselig  den  end  var. 

Den  samme  forseelse  skeedie  ved  Magistratens  Afsæt- 
telse; havde  det  skeedt  mindre  voldsomt  og  under  Fore- 
veudning,  at  da  det  af  hans  Mayestets  Forfædre  var  be* 
stemt  til  en  BelOnniag  for  duelige  Borgere,  saa  var  det 
hans  Mayestets   alvorlige  Villie   at  Magistraten  skulde  væl- 


I 


IV.    Om  Christian  den  Syfeode. 


ges  af  dem,  og  Tor  ikke  at  drage  dem  ud  af  en  Kreds, 
hvor  i>6  bJdindtii  havde  været  Staten  saa  nyttige,  skulde 
den  Tiid  Boon  deres  tillagde  Forretning  berOvede  dem  er- 
stalles  ved  en  bestemt  aarlig  Gage  og  det  5vrlge  af  Ind- 
komsterne gaae  i  Stadens  Gasse  til  al  bestride  overordendt- 
lige  Udgifter  med,  saa  havde  Borgerne  opreysl  ham  Åtlere, 
men  nn  blev  han  giort  mistænkt  for  at  han  ikke  alkene  vilde 
rive  det  Ovrige  til  sig,  men  end  og  kun  havde  begyndt  paa 
Magistraten  for  dei^ tryggere  at  gi6re  Indgreb  i  Borgernes 
Privilegier,  og  han  (blev)  derved  et  Maal  for  alles  Had  og 
Forbandelse. 

Intet  er  n5dvendigere  eller  skadeligere  at  ror&dmma 
tor  den,  der  sidder  ved  Roeret  og  ved  indsnegne  Misbrugs 
Hæmmeise  maae  angribe  (Vfenoe&kenes  EgeoQyUis  og  F^^or- 
deel,  end  at  giore  det  paa  en  Maade,  der  er  mægtig  al 
kildre  Forfængeligheden,  og  ved  dens  magtige  Indflydelse 
paa  det  Menneskelige  Uierte  at  dove  Egennyttens  Skrig 
og  Kaab.  En  Campliment  til  de  afsadte  at  Bans  iMayestet 
var  sindet  at  giure  en  Staten  gavnligere  Brug  af  deres  er- 
hvervede Pund  og  Indsigter,  havde  ikke  allene  betaget  den 
pludselige  Afsættelse  al  sin  Bitterhed  men  endog  ved  at 
give  Haab  og  Vished  om  et  andet  Leve  Brod  forebygget 
Portvivlcben  og  Kædselen  for  Armod  og  Mangel  paa  sine 
gamle  Dage,  der  opirrede  alles  Hierter.  Konsten  at  drage 
Fordeele  af  Menneskenes  Sindslidelser  er  det,  der  glOr  det 
saa  boyst  nddveudig  for  dem,  de  skal  bestyres  af^  at  kieode 
Hiertet  og  alle  dets  Drivfiedre,  for  at  leede  Mængden  ved 
dera,  hvorhen  nian  vil  have  den;  thi  den  der  mangler 
denne  store  Kundskiib,  lader  sig  forleede  i  steden  for  at 
leede,  og  fordærver  i  steden  for  at  bedre;  naar  han  gtver 
Sindslidelserne,  han  skulde  bruge  til  en  Spore,  saa  aldeles 
Foylen,  at  de  rive  haus  beste  Bensigter  btttl  KieA  C\^. 


408 


ChurL  Doruthe<i  Die  tvis  hUtomkc  Ba^ve 


Ventelig  havde  tsDten  Andre  eller  Struen^m  »elv  giort 
sig  et  vrangt  Begreb  om  Nattonen,  det  havde  al  Anseelse 
af  at  han  troede^  al  Frvglea  ud  retlede  tneere  hos  (len  eod 
Rierlighed,  og  al  del  sikke rs le  Middel  var  at  behandle  den, 
som  Slaver,  hvori  haii  tog  kiendelig  Feyl,  som  en  hedråvet 
Erfarenhed  siden  efler  overtydede  ham  om.  Dette  maae 
billig  forekomme  enhver  saa  meget  meere  forunderligt, 
som  det  Valg  han  giorde  af  adskillige  Personer,  syntes  at 
viise  at  han  kunde  skieloe  Imellem  IVlermeskertie,  og  det 
ikke  manglede  ham  paa  Menneske  Kundskab,  hvorpaa  jeg 
vil  anfdre  Dem  et  par  Exemplen  Horn  var  deo  Tiid  Po- 
litiemester og  Bornertmnn  Raadmand;  at  Ham  med  alle 
gine  Indsigter  og  Porlienester  og  lildeels  i  Kraft  af  disse 
var  en  meget  maadeltg  Po liliemester,  kunde  hans  beste 
Venner  ikke  oer^gle,  og  del  saa  meget  mindre,  som  alle 
muelige  Physiske  Ui udringer  vare  ham  i  Veyen  til  at  blive 
det.  Den  Mand  der  skal  forestaae  den  vigtige  Post  som 
han  bdr,  maae  Ikke  allen e  have  sine  fulde  Sinds  og  Le- 
gems Kræller  for  at  kunde  \mre  overalt  baade  aarle  og 
sildig,  meu  tillige  eu  slags  Afsmag  for  det  man  kalder 
Selskabelige  Forlystelser,  at  han  ikke  behdver  at  gi6re  Vold 
paa  sine  Tilhdyeligheder  for  at  opfylde  siue  Pligier.  Horn 
havde  ikke  aliene  ved  at  være  UOyeJte  Rets  Advomt  i 
mange  Aar  saaledes  vandt  sig  til  at  have  Eftermiddagen 
for  sig  og  tilbringe  den  og  Aftenen  i  Scbkab,  at  denne 
Vane  var  bleven  ham  til  en  Natur,  men  (var)  endog  saa 
stærk  og  ofle  piagel  ntPodagraj  at  hans  F6ddor  lidet  eller 
jQtei  kunde  komme  til  rette  med  Broesteeaene,  som  voldte, 
at  ban  sielden  eller  aldrig  kunde  see  med  egne  dyne  men 
maatle  lade  sig  nåye  med  Betienternes  Beretning*  Dertil 
kom  endnu  det  at  hans  Hoved  ved  de  mange  Aars  Oveise 
var  saa  opfyldt  af  Paudecler  og  Advocat  Knab,  at  han  meere 


lY.    Om  Christian  den  Syvende.  409 

tegdeDem  end  Politie  ÅDordDingerne  til  Grundvolden  i  sine 
Domme.  Han  folede  selv  at  han  forrettede  sit  Embede 
med  en  slags  Ulyst,  men  store  Indkomster  og  mange  B5rn 
hindrede  ham  fhi  at  sliille  sig  ved  det,  siden  han  intet 
andet  vidste  at  faae,  som  han  kunde  være  tient  med. 
Den  Tiid  Hof  og  Stats  Retten  blev  udnævnt,  bekom  han 
JustUiirii  Posten  i  den,  hvortil  ingen  i  heele  Landet  var 
vtrdigere  og  bedre  skikket  end  han,  og  Siruensee  havde 
den  Fortieneste  at  forvandle  en  meget  maadelig  Politie- 
aester  til  een  af  de  nyttigste  og  bedste  Æmbeds  Mænd 
br  Kongen  og  Landet  og  det  til  Mandens  store  Glæde, 
der  belligen  har  forsikkret  mig,  at  han  forrettede  dette 
Knbeds  Pligter  med  saadan  en  Forn5yelse  al  han  ansaae 
ée  7  til  8i^  Hundrede  Rigsdaler,  som  han  aarligen  havde 
\åbi\  sine  Indkomster  for  en  Vindning^). 

I  Hams  Sted  som  Politiemester  kom  Bométnann,  der 
jnt  ikke  var  meget  glad  derved,  men  forestod  Embedet 
fil  en  Maade ,  der  gi6r  ham  til  et  MOnster  for  alle  til- 
konraiende  Politiemestere  ^).  De  maae  ikke  troe  at  det  er 
Venskab  der  taler  igiennem  min  Mund,  han  fortiente  og 
beele  Byen  giver  ham  eenstemmigen  det  Lov,  at  der  al- 
Ug  (har)  været  meere  Orden  i  Byen,  og  de  giorde  Anord- 
ninger nOyere  bleven  paaseete  og  holdte  end  i  hans  Tiid; 
kin  Vår  alt  Sommer  Morgener  for  Fem  ved  Portene  og 
fil  Torvene,  Maal  og  Vægt  blev  paa  det  n6yeste  efterseet 
if  barn  selv;  al  Forprang  forhindret,  alle  befundne  Urigtig- 


*)  Frederik  Horn  f.  1708,  Høiesteretsadvokat  1740,  blev  1761  PoliU- 
mester.  1771  Justitiarius  i  Hof-  og  Stadsretten.  f  1781. 

*)  Wilh.  Bornemann  f.  1731,  var  Raadmand  og  Generalanditør  17S6, 
PollUmester  1771,  Assessor  i  Heiesteret  1772.  flSOl.  Han  var 
en  god  Ven  af  D.  Biehl  og  havde  bevæget  hende  til  at  Torsøge  at 
skrive  originale  Comedier.  Jævnfør  hendes  Brev  Ul  BQlow  "1%  1784 
og  bendes  Selvbfographle  i  Birchs  Billedgallerle  for  FruenUmmer. 


410 


GharL  Dorothea  Biehls  hislorUke  Brev«, 


heder  strafTede  og  det  uden  Persons  Anseelse,  og  uden  at 
bekymre  sig  om,  hvem  Forbryderen  var.  En  Morgen  tillig 
fandt  ban  en  Vogn  med  10  til  12  FierdmgerSmdrj  hvoraf 
ingen  vare  juslerede  eller  holdt  deres  behGnge  Vægt,  og 
fOlgeligen  paa  Stedet  confisqueyedefs) ;  Men  i  det  han  befa- 
lede Bettenteme  at  kiore  SmOrret  lii  BOrnebuuset  tog  Kud^ 
sken  ham  til  en  Side,  og  sagde  ham,  atSmdrrel  sur  Efatå 
Raad  {TkJ  Bothes  i  Rentekammeret |  som  dog  ikke  hialp 
det  ringeste.  -••    •iiui/'iit 

Sirtiensees  Salz*)  al  ansee  Oaracieerer  som  en  Kilde 
lil  Uordener  i  en  Stat  var  liige  saa  fornuFlig  som  riglig^  og 
den  Standhafligbed  hvormed  han  holdt  over  den  derom 
givne  Forordning  var  h6yst  priisværdig,  siden  den  allene 
kUDde  liheyebrjnge  det  Forhold  imellem  de  forskielUge 
Stender  i  Staten,  der  er  Udspringet  til  dets  sande  Lyksa- 
ligbed, At  to,  som  vovede  at  givp  Ansogning  ind  desan- 
gaaende  og  den  eene  tilbod  si^  at  give  4,000!!^  Rdr,  til 
Hospitalet  og  den  anden  6,000^  til  de  nye  Veyes  Anlæg, 
Hk  den  f6rste  sin  Ansogning  tilbage  indsvdbt  i  Forordnin- 
gen, Bom  forbdd  at  aOge  den,  og  den  anden  bekom  lil 
Svar:  at  et  Land  var  bedre  holden  med  slette  Veye  end 
med  gode,  oaar  Indbyggernes  Daarlighed  skulde  bringe  Dem 
i  god  Stand, 

Men  uagtet,,  at  hans  glorde  Forandringer  og  Indret- 
ninger, syntes  at  spaae  megen  Nytte  for  Fremtiiden,  saa 
tog  dog  Nationens  Had  imod  ham  meere  og  meere  til^ 
og  de  Latterligste  og  nriimellgste  Hensigter  hieve  tillagde 
ham  og  Dronningen,  Havde  det  endda  været  den  blinde 
Ålmtie,  saa  vedste  enhver,  at  io  meere  urjimelig  en  Ting 
ar  10  snarere  fæster  Hoben  Tilhid  til  den,  men  at  Indsigts^ 


')  Culfvw  intt*rc?fi6erede  sig  menet  for  BmigvæseneL    Cfr*  Manuakrlpi- 
fiamL  S2.  A.  I— G. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  411 

folde  og  fornuftige  Mænd  kunde  vente,  at  man  med  Magt 
Tilde  tvinge  Kongen  til  at  fhisige  sig  Regieringen,  som 
skulde  skee  paa  Slots  Altanen;  og  derpaa  Dronningen  ud- 
Ttabes  og  hyldes,  hvorved  Voldene  skulde  være  stærk 
besadte  med  Oairumer  til  at  beskyde  Byen,  dersom  Bor- 
gene vædede  sig  derved  (var  dog  urimeligt).  Det  eneste 
Skin  af  Muelighed  saadan  et  Foretagende  kunde  gives  var 
il  Dronningen  f5rte  Regieringen,  som  Cron  Prindsens  For- 
mynder indtil  hans  myndige  Aar,  men  naar  deres  Anslag 
gik  nd  derpaa,  saa  kunde  io  Dronningen  og  Siruensee  ikke 
Ingte  ham  efter  Livet,  som  man  beskyldte  dem  for  at 
gidre  ved  at  bade  ham  Morgen  og  Aften  i  koldt  Vand, 
bde  ham  være  i  et  koldt  Værelse  og  ikke  give  ham  andet 
end  grov  FQde.  For  at  hindre  det  Modsigende  der  laae 
i,  it  en  Moder,  der  viiste  saa  megen  Kierlighed  og  Omhue 
fer  sit  Barn,   at  hun  aldrig  forsOmte  at  være  selv  tilstæde 

*  Dur  han  blev  badet,  og  selv  klæde  ham  i  og  af,  (skulde 
konne  tragte  ham  efter  Livet),  saa  udlagde  man  det,  som 
et  Beviis  paa  hendes  umenneskelige  Baardhed  imod  ham, 
It  hun  giorde  det  selv,  som  en  anden  havde  udf5rt  med 
ffleere  Lemfældighed  og  Medynk  over  den  imod  Prind- 
len  Ovede  Grumhed.  Hendes  Frugtsommelighed  tiente 
Dem,  der  fandt  deres  Regning  ved  at  sætte  Gemytterne  i 
den  hæftigste  Giering,  paa  det  kraftigste  til  at  naae  Deres 
Hial;  thi  ingen  af  Bimlen  aabenbaret  Sandhed  kunde  være 
iia  uomstOdelig,  som  den  Meening  var,  at  dersom  Dron- 
ningen kom  ned  med  en  Prinds,  saa  havde  Cron  Prindsen 
ingeo  to  Dage  at  leve  i. 

MisfornOyelsen  og  Forbittrelsen  over  alle  disse  ud- 
ipredte  Rygter  aad  saaledes  om  sig  i  Hjerterne,  at  i  steden 
for  den  Hengivenhed  og  Lydagtighed  for  Kongens  Viilie,  der 
stedse   havde    udmærket   de    Danske,    var   deres    Forhold 


4 1 2  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

trodsigt  og  overmodigt,    og  syntes  meere  at  ligne  frckka 
OprOreres  end  troeUndersaatters;  ved  det  mindste  der  ikke 
stod  dem  an,  sloge  de  sig  hundrede  viis  sammen,  forfoyede 
sig  hen  hvor  Kongen  var,  og  med  Skrig,  Bulder  og  Trod- 
sier   forlangte    de   det,   der    ikke  slod  dem  an  forandret 
Dette  forbandt  Struensee  til  at  sætle  sig  i  nogenledes  Sik- 
kerhed for  Overfald ,    og  under  Forevending  af  at  Koogei 
underliiden  vilde  fornoye  sig   med  at  bievaane  EjierciLieo  i{ 
et  lille  Campement  blev  nogle  hundrede  Mand  af  forskiel- 
lige  CavaUerie  Regimenter  forsamlede  under  Mavn  af  dd  ' 
flyvende  Corps,    som  camperede  ved  Eirechkolm^    og  Uei 
commanderet  af  den  ældste  ^umøen^).    Denne  usædvanli|e, 
men  i  vedkommendes  Tanker,  hdyst  nOdvendige  Forsigtji-   ' 
hed,  bestyrkede  Almuen   i  den  Troe,    at  man  havde  onft  ; 
i  sinde  imod  dem,  og  i  stedeu  for,   at  Konge  B uuset  o|   ; 
Indbyggerne  havde   forhen  lignet   Forældre   og  Bdrn,  aai  \ 
syntes  de  nu  at  være  to  Naboer,    der  frygtede  for  bioaa« 
den,    og   holdte  ndye  6ye  med  hvad  enhver  paa  sin  Sidi 
foretog  sig. 

Hvorledes  imidlertiid  Kongens  Forfatning  var  er  vsd- 
skeligt  at  sige ;  de  mange  Kostbarheder  han  ddelagde,  Vio-t 
duerne  som  han  slog  ud,  som  de  bleve  sadte  ind,  og  mil 
derfor  lod  blive  i  den  Stand  han  havde  sadt  dem,  og  de 
Optoger  han  havde  i  Hangen  paa  Eirschholm  med  sin  Mohr 
og  en  anden  Dreng,  syntes  at  stadfæste  hvad  Rygtet  sagdi^ 
men  andre  Ting  derimod  fornægtede  det  ganske,  og  be- 
styrkede den  Tanke,  at  det  snarere  kunde  kaldes  Drenge 
Kaadhed  og  Vildskab,  end  Hiernens  Forvildelse;  bvoiptt 
jeg  vil  anfOre  Dem  et  Beviis. 


Frederik  Numsen,  dengang  Oberst  i  Cavalleriet,  siden  GeoeralUea* 
tenant.    f  1802. 


IV.    Om  ChristifliD  den  Syrende.  4 IS 

Her  var  kommen  en  nye  Preussisk  Minister,   men  da 
dr  gik  nogle  Uger  bort  fOrend  han  fik  Audimce  og  over- 
nerede  sit  Oreditiv;   saa  vidste  han  fOrend  han  blev  an- 
lagt dertil,   alt  hvad  der  blev  sagt  og  troet  om  Kongen. 
\  FUge  deraf  var  han  halv  begierlig,  og  halv  frygtsom  for 
al  lee  og  tale  med  ham,  og  da  han  skulde  kiOre  til  Hirsch- 
ioin,  sagde  han  til  en  af  sine  Venner:  at  han  aldrig  for- 
Imb  havde  været  saa  nysgierrig  og  begierlig  efter  nogen 
Ting,  som  han  var  efter  at  see  og  hOre,  hvorledes  Kongen 
vide  stille  sig  an,   og  hvad  han  vilde  sige  til  ham.    Da 
.^M&Rcm  var forbie,  og- han. kom  ud  hvor  den Ovrige  Cour 
mr,  seer  ban  den,  han  havde  sagt  det  foregaaende  til  at 
itoae  i  et  Vindue,  hvorpaa  han  gaaer  hen  til  ham  og  sii- 
ger:    Jeg  har  i  Dag  faaet  et  meget  slet  Begreb  om  den 
Aioske  Mation,  man  har  berOmt  den  for  Kierlighed  til  sin 
looge,   men  jeg  maae  give  den  det  Vidnesbyrd,    at  det, 
den  siger  om  sin  Herre  og  Konge,  bevidner  mange  og  af- 
ikyelige  Laster  f  og  at  kun  det  bitterste  og  sorteste  Had 
ku  avle  en  saa  skammelig  Bagtalelse.     Den  iMaade  han 
lur  laget  imod   mig  paa,   den  Samtale  han  har  f5rt  med 
■V,  havde  hos  saa  ung  en  Herre  sadt  mig  i  Forundring 
ag  Henrykkelse ,    om  man  havde  bereed  mig  paa,   at  tale 
md  et  Vidunder  af  Forstand  og  Indsigter,  ddm  altsåa  hvad 
j(g  maatte  fDle  ved  at  blive  saa  mange  og  ypperlige  Egen- 
abber  vaer  hos  en  Prinds,    der  udraabes  for  afsindig  og 
idygtig  til  at  regiere  af  dem ,  der  burde  takke  Himlen  for 
km,  som  en  Velsignelse.    Men,  svarede  den  Anden,  naar 
BU  de,  som  beskrive  ham  ilde,  ingen  Leylighed  har  til  at 
lee  ham  i  den  Skikkelse,   som  han  han  har  viist  sig  for 
I^m;  hvor  kan  de  da  troe,  at  han  er  eller  kan  være  an- 
lerledes,  end  saaledes,  som  man  til  Skam  for  den  Konge- 
ige  Værdighed  seer  ham  dagligen.  —  Det  er  umueligt,  at 


414 


Cbarl.  Dorothea  Biéhll  lit^torl^ke  Breve, 


ban  kan  gees  uden 'at  mdekyde  Agt  og  Ærbodighed,  den 
MayesteUske  Værdighed  staaer  saa  §tærk  præget  i  haos 
mindsle  bevægelse,  at  han  timuelig  kan  skille  sig  ved  den 
i  hvad  han  end  forelager  sig,  og  om  lusende  og  fleere 
Vidner  bekræftede  hvad  Rygtet  siger,  saa  kunde  dog  lolet 
uden  mine  egne  Oyoe  overbeviise  mig  derom.  —  IVlea 
fnaaskee  kiendte  De  bam  ikke  igien  ved  den  Leyl»gbed?  — 
Riende  ham!  Jo,  han  er  alt  for  deytig  til  at  kunde  (age 
føyl  af  ham.  —  Nn  saa  behag  at  iee  her  ned  under  Vin- 
duet, Han  gtorde  saa,  og  saae  Kongen  ni  være  Hes^t  for 
den  sorte  Dreng ,  som  spomerede  ham  med  Hælene,  og 
med  en  Ptdsk  fik  ham  til  at  gidre  Capriolér*  hvorpaa  Mi- 
nieteren  gik  fra  Vinduet  uden  at  sige  et  Ord, 

Del  besynderligste  herved  er  det,  al  næslen  alle  frem- 
mede Minislre  har  været  indtaget  af  ham^  og  iDlt  om  ham 
med  Fornuyelae  og  Henrykkelse.  De,  som  nu  ere  her 
klender  jeg  ikke,  men  de  fleestø  af  dem,  som  vare  her  Ul 
Enden  af  1777  har  jeg  meere  end  en  gnng  h5rl  bevidne, 
at  hvad  Kongen  sagde  i  Fem  iVlinuter,  indeholdt  meere 
Fornuft  og  Indsigt,  end  det  Frinds  Fridertch  kunde  frem- 
bringe 1  hundrede  Aar.  Den  franske  Minister,  Bom  meldte 
ham  Ludvig  den  !51l'  D6d')  har  med  Taarene  i  Ovnene 
sagt  mi^^  al  Kongens  Tiltale  havde  ved  den  Leylighed 
giort  ham  stum,  at  han  havde  grædt  i  steden  tor  at  tale, 
saa  bevseget  var  han  bleven  over  den  Folelse  og  1^1  åndige 
Veltalenhed  hvormed  han  havde  udtrykket  sig  over  del 
Forliis  han  havde  lidt  ved  hans  Dod,  den  Taknemmelighed 
han  skyldede  hans  Aske  over  De  sande  Venskabs  Bevriser 
han  havde  givet  ham ,  og  den  Undervi isning  han  havde 
faaei  \t  hans  Omgang.     Jeg  kunde  ikke   svare   ham   et   til 


*)  Ludfig  d,  l§^*  i  '^b  1774. 


IV.    Om  Christian  don  Syrende.  4f5 

lusende,  blev  Baren  Bf  losset)^)  ved,  men  jeg  sætter  Dem 
iBin  Ære  i  Pandt  paa,  ta^i  Academiet  %Par%$  ikke  har  holdt 
miD  Herre  en  værdigere  Lovtale  end  Kongen  af  Danne- 
mark giorde. 

Sommeren  1771    blev  ReverdU  kaldt  tilbage,    og  ved 
kina  Ankomst  ophOrte  Kongens  Gemeenskab  med   de  1)e- 
)  ncmte  Drenge,  saa  man  maae   slutte  sig  til,  at  hans  Af- 
ikjre  f6r  Brandt^  som  han  imod  sin  Villie  maatte  have  om 
■g,  har  bragt  ham   til  at  moere  sig  med  dem.     FOrst  i 
Bt/Umher  forlod  Princesse  Charlotte  Amalie  Fnderichshovg 
if  DOgle  Dage  efter  hendes  Ankomst  var  der  Dame  Cour^ 
i  det  een   af  dem^   gaaer  op  af  Trappen  flnder  hun  et 
Irer,   som  var  brækket,    og  bliver  af  Udskriften  vaer,    at 
FMen  Numsen^)  ^    som  var  kommen  fra  Walloe  til  Enke 
'  DroDDingens  FOdselsdag,  maatte  have  tabt  det;  hun  putter 
éet  til  sig,  og  da  hun  kommer  hiem  driver  en  blot  Fruen- 
f  UDmer  Nysgierrighed  hende  til  at  læse  det,   men  forestill 
Den  hendes  Forundring  og  Forskrækkelse  da  hun  finder 
li  det  indeholder  en  fuldstændig  Beretning  fra  hendes  Bro- 
te  om  hvor  vidt  det  var  kommen   med  et  Anslag  imod 
Oroooingen,  Strueneee  og  de  der  vare  paa  deres  Side,  og 
Forholds  Regler  om  hvad  hun  havde  at  iagttage  indtil  den 
itt  da  det  skulde  sættes  i  Værk. 

Da  jeg  har  havt  det  i  mine  Hænder,  saa  kan  De  for- 
hde  Dem  til,  at  hvad  jeg  siiger  forholder  sig  saa,  men 
logle  af  Personernes  Navne  er  maaskee  gaaet  mig  af  Minde. 


')  Marquis  de  Biosset  var  paa  denne  Tid  Transk  Gesandt  i  Kjøben- 

havn. 
')  Baronesse  Bulow,  om  hvem  se  S.  391  not.  2. 
')  En  Frøken    Nnmsen   nævnes  i  Statskalenderen  f.   1771   og  |1772 

som  Ridder  af  Ordenen  de  l'union  parfaite  og  som  Hofmesterinde. 

jBvnfør  om  hende  S.  256  not.  2  og  S.  257 ;   om  bendes  Broder 

S6  S.  412. 


416  Chart  Dorothea  BJehls  historiske  Breve. 

Bolmens  TOmmerfolk  havde  været  ude  ved  Hoffel')  og 
besværet  sig  over  at  de  maatte  arbeyde  om  SOn  og  Hel- 
ligdagene; og  man  havde  sOgt  at  stille  dem  tilfreds  med 
at  Nddvendigheden  udkrævede  det,  og  at  Hans  Mayeatet 
skulde  naar  Arbeydet  var  forbi,  viise  Dem  sin  Behag  over 
Defes  Flittighed.  I  Fdlge  deraf  skulde  den  saa  kaldte  faste 
Stok  Mikkels  Aften  med  Kone  og  BOrn  giOre  sig  lystig  i 
S5nder  Marken,  hvor  dem  skulde  gives  en  stegt  fyldt  Oxe, 
01  og  Brændeviin,  og  Hoffet  selv  være  til  stæde  for  at  tage 
Deel  i  Deres  Forlystelse. 

Anlægget  var  altsaa,  at  naar  Hoffet  var  kommen  der 
skulde  een  træde  frem  og  i  heele  Folkets  Navn  begiere 
Hævn  af  Kongen  over  Struensee  og  fleere,  Prinds  Friderich 
skulde  være  tilstæde  og  understdtte  Begieringen,  og  der-- 
som  Kongen  ikke  foyede  dem  saa  skulde  der  bruges  Magt, 
Dronningen  sendes  til  Cronborg,  Struenseey  Brandt  og  de 
andre  Medskyldige  fOres  til  Castellet  eller  om  de  sadte  sig 
til  Modværge  massacreres  paa  Stedet,  som  dog  ventelig 
ikke  kunde  skee,  siden  Overmagten  var  ganske  paa  de 
Sammensvoernes  Side  Han ,  som  den  der  cammanderede 
det  flyvende  Corps  stod  inde  for  hver  Mand  af  dem,  Haxt- 
hausen^) ligeledes  for  Livvagten,  hans  Broder,  som  var  i 
S5e  Commisaariattet^)  for  Tdmmerfolkene  og  de  0/ficierer 
der  vare  med  dem,  som  Winterfeldt*)  havde  paalaget  sig 


>)  10  Sept. 

')  Clemens  August  Baron  af  Haxthausen,    Kammerherre  og  Oberst- 

lieutenant,  Premier  Major  ved  Livgarden. 
')  Gregers   Christian    Greve    af  Haxthausen,    R.  af  D.    og  Geheime- 

raad,   første    Deputeret  i  Admiralitets  og  General  Commissarlats 

Collegiet. 
*)  Jergen  Balthasar  Winterfeldt,    f.  1732  f  1814,    var  da  CapiUln  i 

Søetaten,  blev  1804  Admiral  og  1811  Ridder  af  Elephanten. 


IV.    Om  Christian  den  Srreode.  4]7 

al  BOge  od.     6re?  Rantaau^)^   Ober  Præsident  Braem\ 
BmngMold^]  og  en  Deel  andre,  havde  hver  for  sig  dra- 
get nogle  til  Partiet,  hun  paa  sin  Side  maatte  ogsaa  blive 
ved  åt  hverve,  og  naar  det  gik  imod  Enden  da  gidre  den 
Myeste  Aftale  med  hinanden  om  UdfOrelsens  Maaden,   og 
kmm  der  skulde  f5re  Ordet;  thi  dersom  ingen  anden  vilde 
m  var  han  bereed  dertil,   men  paa  det  det  ingen  Opsyn 
Aolde  foraarsage,   om  man  saae  saa  mange  og  altiid  de 
nmffls  Mennesker  gaae  ud  og  ind  paa  et  Sted,  saa  maatte 
Mgle  holde  Raad  hos  hende,    nogle  hos  Bræm  og  hos 
JfaxtioiMøn,  dog  med  den  Forsigtighed  at  skifte  Sammel- 
plids. 

Da  hun,  som  havde  funden  det  havde  sin  Mand  ved 
Hoffet,  saa  var  det  naturligt,  at  hun  frygtede  for  at  han 
Biitte  komme  til  at  liide  med  dem  han  fulgtes  med,  og 
iHran  baade  burde  og  duskede  at  vaere  ham  ad.  Efter 
Mgen  Overveyelse  blev  besluttet,  at  hun  skulde  sende  en 
fen  hun  kunde  forlade  sig  paa  til  sin  Mand  med  et  Brev, 
Imri  det  fundne  blev  lagt  med  Beretning  om  hvorledes 
tam  far  kommen  til  det.  Dette  skeedte.  Vennen  bragte 
ham  det  i  en  fremmed  Dragt,  og  opholdt  sig  indtil  Man- 
den havde  flyet  Struensee  det  efler  Taffelet,  da  han  kom 
til  ham  og  bad  ham  sige  sin  Kone :  at  hun  skulde  være 
loelig,  da  der  intet  var  at  befrygte. 

Denne  Plan  indjog  Dronningen  saadan  en  Skræk,  at 
kan  vilde  flygte  med  Struensee  siden  alle  hans  BOnner  og 
Forestillinger  vare  forgieves  til  at  bevæge  hende  til  at  sam- 


')  GreTe  af  Rantzan  Aschebcrg. 

*)  Gothardt  Albreebt  Braem,  Ridder  af  Dannebrog  og  Conferentaraad, 

Deputeret  i  Generalilets  og  Commissariats  CoUeglet,    blev    efter 

Struensees  Fald  Over  Præsident  i  Kjebenhavn. 
')  Om  BerlDgschiold  se  Side  426. 


418  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

tykke  at  han  ved  at  forlade  Landet  sadte  sig  i  Sikkerhed 
og   da  han  indsaae  Umueligheded  i  at  komme  bort  inai 
hende,  saa  blev  han  og  sOgte  at  forebygge  F5lgen  af  For 
bundet  ved  at  adspredde  de  Sammenrottede,  og  ikke  kooiBM 
for  den  Gang  i  Fælden.     Den  Uroelighed  hvormed  jeg  aaai 
T5mmerfolkene  gaae  ud  og  den  Længsel  hvormed  jeg  ve«- 
tede  at  see  den  ansagde  Cour  at  komme  tilbage  var  ovør* 
maade  stor,  indtil  man  bragte  mig  den  EHerretning,  at  a^ 
Upasselighed   havde    hindret   Hoffet   fra   at   komme.    Di^ 
Angst,    som  hun,    der  havde  fundet  Brevet,    var  kiOrt  n^ 
med,  forlod  hende  og  overfaldt  endeel  andre  ved  LObereai 
Budskab,    især   havde    den   været  saa  kiendelig  hos  Gnr 
S(antzau)  at  han  maatte  gaae  til  Skienkebordel  og  begien 
noget  at  Drikke,   Bra(e)m  var  ogsaa  bleven  meget  uro6% 
og  gaaet  hen   og  sagt  noget  til  den  ældste  Haxihaimm^ 
som  heller  ikke  kunde  skiule  sin  Forvirring,  og  af  alle  il 
bekiendte  Sammensvoerne   holdt   ingen   bedre    Miine  tsåi 
Winterfeldt]  den  Kammerherre  N5gle  hanAaret  derpaalL 
forundrede  mange,    men  mig  ikke,  det  forlorne  Papiir  htt 
forsynet  mig   med   en  NOgel  til  mange  Gunstbeviisningift 
Lev  vel  min  elskede  Bulaw. 


Den  I6iå  April  1784, 
Med  en  endnu  storre  Utaalmodighed ,  end  den,  mil 
bedste  Ven,  hvormed  jeg  ventede  paa  Udfaldet  af  demi 
Tildragelse,  længtes  jeg  efter  at  see  hvadFOlgerne  af  Oft 
dageisen  vilde  blive,  jeg  gruede  for  \i\.  Struensee  ved  BMi 
Udgydelse  vilde  sOge  at  indjage  Skræk,  og  sætte  sig  i  Sik- 
kerhed for  Fremtiiden,  men  i  det  Sted  affecterede  han  den 
st5rste  Uvidenhed  om  alle  Ting,  sOgte  at  adsprede  Magten 
de  Sammensvoerne  forlod  sig  paa,  og  formilde  Hoved  Mc&- 


IV.    Om  Cairistian  deo  Sjfvende.  419 

deoes  Bad  ved  beviiste  Velgierninger ;  thi  omtrent  en  Fior- 
Un  Dage  efter  fik  det  flyveode  Carps  Befaloing  at  gaae 
kver  til  aioe  Regimenter  igien,  Numæn  til  BelOnniog  for 
ti  have  cammanderet  det  bekom  et  Regiment  længe  fOrend 
4«t  tilkom  ham,  og  JEichstedt  blev  med  sit  Regiment  kaldt 
ild  fra  Nestved.  Da  han  nu  vedste  hvor  liden  Tryghed 
Garder  Vagten  gav  ham,  saa  fandt  han  det  nOdvendigt  at 
fcniwe  aig  de  5vrige  Regiment  Cheffer,  og  til  hans  og 
leeres  Ulykke  faldt  hans  stOrste  Yndest  og  Tilliid  paa 
FJkeHskwld^).  Denne  var  virkelig  for  dum  og  uvidende 
1  at  give  ham  tienlige  Raad,  men  for  at  skiule  sin  svage 
SMe,  betiente  han  sig  af  sin  Obrist  Lieutenant  Hesselberg 
^  denne  betiente  sig  af  Leyligheden  til  at  skaffe  sin  Moer- 
boder  OenercU  Major  Onde  Commandants  Pladsen  i  Kid- 
kahavn,  som  han  var  hOyst  uskikket  til,  og  dobbelt  udue- 
Ig  i  den  Bensigt  han  blev  udvalgt  og  som  var,  at  have  en 
Hind  i  den  Post,  paa  hvis  Troeskab  og  Nidkierhed  man  i 
piikommende  Tilfælde  kunde  slaae  Liid  til.  Ban  var  ikke 
alleoe  falsk  og  meget  let  at  underkiObe,  men  manglede 
tillige  det  Overlæg  og  sadte  Moed ,  der  allene  er  mægtig 
it  indskyde  den  gemeene  Mand  Ærl)Odighed,  og  hans  111- 
iJQdighed  og  slette  Hierte  havde  giort  ham  forhadt  hos 
i&e  sine  Underhavende,  han  stedse  havde  behandlet  med 
finunhed  og  Grovhed. 

Frygten  for  at  overgive  sig  i  Livvagtens  Bænder  ved 
It  komme  paa  Slottet  bragte  Dronningen  og  Struensee  til 
deo  Slutning  at  blive  paa  Friderichsberg  efter  at  Boffet 
bavde  iovlaiåi Hirschholm-)  og  indtil  Garden  var  sadt  ud  af 
ai  Magt  til  at  skade  dem.      Anno  1763   havde   den   davæ- 


*)  o.  S.  Falkenskiold  (jævnfør  S.  392  d.  5)  var  Oberst  for  det  kon- 
gelige danske  Livregiment. 
*)  30  Nov. 


420  Charl.  Dorothea  Biehls  hlatoriske  BroTe. 

rende  Garde  uden  mindste  Modsigelse  fanden  sig  i  at 
nedsadt  til  et  Feldt  Regiment,  og  da  det  just  Tar  det, 
Falkenskiold  commanderede  saa  afmalede  han  &ruenåe$  det 
som  en  Sag,    der  ikke  kunde  have  mindste  Vanskelighedi 
at  sætte  et  af  de  6  Compagnter  til  hver  af  de  Regimente^ 
der  laae  i  Byens  Ouamisony    havde    man  ikke  tvivlet 
disse  Folks  Troeskab,  saa  havde  det  været  et  meget  1lfo^ 
sigtigt  Skridt   at   opvække   MisfornOyelse   ved    et   unjtligl 
Foretagende,  men  nu  var  det  i  ingen  Maade  at  undskykki 
at  man,  da  man  vidste  hvad  de  fOrte  i  Deres  Skiold,  ftki 
ailene  begyndte  paa  noget,  hvorved  OprOrs  liden,   der  al- 
mede  iblandt  dem  fik  Luft  til  at  bryde  ud  i  lys  Lue, 
endog  betog  de  Ovrige  Undersaatter  Frygten  for  at 
mod  deres  Pligt,  ved  at  viise  dem,   at  man  var  svag  mk 
til  at  give  efter,   naar  man  fandt   en    uventet  Modstvi 
Det  er  næsten  ikke  mueligt  at  troe ,  at  enten  de ,  der  gff 
Struensee  dette  Raad,    eller  han  som  antog  det,  har  giflA 
sig  selv  dette  Sporgsmaal :  Men  dersom  Garden  ikke  fjub 
villig  adlyder,    hvorledes   skal  der  da  forholdes  med  (h% 
skal  den  tvinges  med  Magten,  Undersaatlerne  til  Skrok  i| 
Advarsel,  eller  skal  vi  give  efter  for  Dem?   og  dog  er  Ét 
ved  store  Forandringer  en   h6yst  forndden  Forsigtighed  A 
være  betænkt  i  Forveyen  paa  alt  hvad  der  kan  mOde  i| 
flyde    deraf,    for    ikke    ved    en    pludselig  Overrumpling  A 
blive  sadt  ud  af  al  Virksomhed.     Beviiset  paa  at  dette  iUf 
var  skeedt  her  saaes  tydelig  af  Udfaldet;   thi  havde  Mi 
foretaget  sig  at  bruge  Magt,    saa  maatte  man  have  Ajøl 
Anstalter  til  at  have  den  ved  Haanden  paa  fdrste  Vink,  ^ 
vilde  man  derimod  givet  efter,  saa  burde  man  ved  et  TB* 
bud  have  forekommet  Kravet,  og  ved  Forkyndelsen  af  da 
kongelige  Villie  ingen  Livvagt  meere  at  have  for  Freolfi- 
den,  sadt  det  i  enhvers  frie  Villie  enten  at  faae  sin  Afskeed, 


IV.    Om  ChrisUan  den  Syrende.  421 

eller  med  det  ham  engang  bevilgede  og  lovede  Traktements 
Behoidelse  at  gaae  ind  i  et  Feldt  Regiment. 

At  dette  iki^e  skeedte  var  saa  meget  meere  uklogt, 
som  heele  Hensigten  af  dette  Foretagende  allene  var  at 
blive  af  med  Folk,  som  enten  ved  falske  Forestillinger  eller 
Penges  Magt  havde  ladet  sig  forleede  fra  deres  Troeskab, 
og  [al]  I  F5lge  deraf  Oyemedet  blev  meest  fremmet  ved  io 
fleere  der  tog  deres  Afskeed.  I  det  Sted,  sadle  ikke  allene 
den  uventede  Modstand  Hoffet  i  den  yderste  Angst  og  For- 
skrækkelse, men  gav  endog  ved  deres  udviiste  Feighed  og 
Eftergivelse  den  Esprit  de  Revolte^  der  herskede  og  var 
ndstrded  iblandt  Almuen  nye  Kræfter  og  Styrke. 

At  beskrive  Dem,  der  selv  som  Lieutnant  var  tilslæJe 
derved,  denne  saa  kaldte  JuuU  Aftens  Feyde^),  er  meget 
unOdvendig,  Jeg  vil  derfor  allene  beråre  et  Syn,  som  jeg 
aldrig  glemmer,  og  som  De  maaskee  ikke  har  seet  Magen 
til.  I  det  Hovedvagten  troppede  af,  kom  det  Compagnie^ 
som  skulde  været  under  det  Prinds  Friderich  eller  Fal- 
sterske Regiment,  med  SlOy  og  Hujen  tilbage  UKAmalien- 
borg^  og  o(p)pIantede  Bajoneter,  om  de  enten  sagde  noget 
fornærmeligt  til  Hoved  Vaglen,  eller  om  Capitainens  varme 
Nidkierhed  blev  sadl  i  Kaag  ved  deres  mod  al  Subordinti' 
tion  stridende  Forhold,    det  veed  jeg  ikke,    men  idet  de 


>)  Da  Juleaftens  Fejden  er  forbigaaet  af  D.  Biehl,  fordi  Bulo^  selv  havde 
været  i  Garden  og  maatte  kiende  den,  \il  jeg  om  den  henvise  til 
Reyerdil  pag.  305--316.  Ved  Høsts  Beretning:  Struensee  pag.  479  fg. 
har  Bulow  i  sit  Exemplar  tilføjet  Benægtelser  paa  flere  Steder: 
479  Lin.  6.  Ved  Vagtparaden  paa  Kongens  Nytorv  samledes:  Ney. 
479  Lin.  20.  De  Fleste  af  Garderne  droge  med  Fanen  ad  Slottet: 
Key.  479  Lin.  4  f.  n.  og  lulikede  Slotsporten  for  Alle:  Ney. 
480 Lin.  2.  Kampen  var  blodig:  Ney.  481  Lin.  8.  uden  dens  egne 
Offlcerer.  I  Margen  3.  480  Lin.  18.  hen  ved  Middag:  om  Aftenen. 
481  sidste  Linie,  reven  af  Hesten  og  kastet  Ul  Jorden:  Ney.  > 

Hist.  Tids«kr.  3  R.  IV.  28 


422  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breye. 

kom  imod  ham  cammanderede  ban  sine  Orenaderer  at  fælde 
Bajonetten  og  skille  Hoben  ad ;  Livvagten  giorde  vel  samme 
Manoeuvre,  men  hvor  lidet  det  var  deres  Alvor  at  vove 
Tr5yen  og  sætte  Magt  mod  Magt,  saaes  tydelig  deraf,  at 
meere  end  det  dobbelt  stærkere  Antal  end  Hoved  Vagtens 
Grenadeerer  var,  lod  sig  af  dem  drive  ind  i  Hovedvagten, 
saa  at  den  afgaaende  Capitain  bragte  Kammer  Herre  Un- 
dcU^)  mange  fleere  Arrestantere  end  han  havde  Mandskab 
til  at  bevogte  dem  med,  saa  han  maatte  begiere  Forstærk- 
ning af  Commendanten, 

Denne*)  og  hans  Fætter  Obrist  LieuinafU  Hesådberg 
gave  sig  meget  paa  Slottet  at  bestille  og  gydede  ved  deres 
taabelige  Forhold  og  Tale  Olie  i  Ilden.  Utallige  Mennesker 
15b  paa  Slottet  for  at  see  Udfaldet  paa  denne  Sag,  saa  at 
Gangene  lignede  en  Bdrs.  Noget  ud  paa  Eftermiddagen 
moder  Hesselberg  Kammer  Junker  Kadorf,  som  den  Tiid 
var  Second  Lieutenant  i  det  Falsterske  Regiment  i  underste 
Mezenin^  og  spOrger  ham:  hvad  han  har  der  at  giOre? 
Hvem  har  jeg  at  giOre  Regnskab  derfor,  spOrger  han?  — 
Det  skal  jeg  lære  Dem,  forfOy  Dem  paa  Oyeblikket  til 
Deres  Qvartecr.  —  Musquetairens  Tappenslræg  er  ikke 
slagen  endnu,  og  Officierens  endnu  mindre.  Jeg  venter 
fdiH  Brummer  for  at  faae  mig  en  Billet  til  fransk  Comedie^ 
og  naar  den  er  ude,  skal  jeg  uden  Befalning  vide  at  gaae 
hiem  i  rette  Tiide.  —  Gaae  hiem,  og  det  strax,  siger  jeg, 
eller  jeg  lader  Dem  arrestere.  —  Det  kan  De  giOre,  om 
De  behager,  men  ellers  gaaer  jeg  ikke.  Hesselberg  fuld- 
fOrte  sin  Trudsel  og  gav  derpaa  Dagen  efter  en  Klage  ind 


*)  Andreas  Undal  var  paa  denne  Tid  vistnok  Capitnin,  han  blev  1781 
Kammerherre,  var  ObcrsUieutenant  og  Commundant  paa  Bornholm 
1780.    Et  Brev  af  ham  haves  i  den  Bulowske  Samling  Pakke  67.  U. 

*)  Gommaudanten,  Generalmajor  Gude. 


IV.    Om  Christian  den  Syrende.  423 

over  Kadorff  som  den  der  paa  det  hOyeste  havde  forlObet 
sig  imod  Subordinationen, 

Alt  dette  er  noget,  som  De  ikke  aliene  ventelig  selv 
veed,  men  endog  lOOOif  Mennesker  kan  give  Underretning 
om,  men  dersom  det  eflerfOlgende  er  rigtig,  som  der  er 
mange  og  store  Formodninger  om,  saa  er  det  kun  kom- 
men til  meget  faa  Menneskers  Vidende,  og  en  fremmed 
Minister  har  fortalt  mig  det,  som  et  Beviis  paa,  at  Hen- 
sigten med  den  17£|  Januar  paa  ingen  Maade  havde  været 
at  rædde  Konge  HuusetsÆre  ved  at  hæmme  Dronningens 
Fortroelighed  med  Stmenaee,  men  at  faae  sit  Oad  styret 
paa  hende  og  vedkommende,  at  bemægtige  sig  Regierings 
Tomme,  og  giOre  alt  hvad  de,  uden  at  begaae  Mord,  kunde 
for  'at  bringe  Cronen  paa  en  anden  Linie,  siden  det  havde 
Btaaet  i  deres  Magt  at  faae  de  to  fOrste  Hensigter  opfyldte 
uden  at  have  nddig  at  gribe  til  saa  voldsomme  Midler. 

I  den  umaadelige  Angst  og  Forskrækkelse,  som  Liv- 
vagtens Opsætsighed  og  Forhold  opvakte  hos  Dronningen, 
lod  hun  den  Engelske  Minister  (Keitk)^)  kalde  til  sig  for 
at  sOge  Raad  og  Biestand  hos  ham.  Han,  som  længe 
havde  mærket  den  Giering,  der  var  i  alle  Gemytterne,  og 
at  man  ved  falske  udspredte  Rygter  sOgte  at  opirre  Almuen 
alt  meere  og  meere,  blev  ikke  saa  snart  kaldet,  fdrend 
han  besluttede  at  tage  Bladet  reendt  fra  Munden.  Dron- 
ningen havde  altsaa  ikke  saa  snart  forestillet  ham,  den 
Angst  hun  var  i,  og  bedet  ham  at  raade  og  hielpe  hende, 
fOrend  han  svarede:  Her  er  kun  et  Rednings  Middel  og 
dersom  Deres  Mayestet  ikke  vil  beqvemme  sig  til  det,  saa 
faaer  Deres  Fiender  den  storste,  og  for  Deres  Mayestet 
meest  beskiemmende  Triumpf  over  Dem,    og  det  bestaaer 


>)  Om  R.  KeiUi  se  Nyt  h.  Tidssk.  IV.  S.  693  ff. 

28' 


424  Gharl.  IXorothea  Biehls  historiske  Breve. 

i  at  doignere  Struensee  saa  snart  som  muelig  fraDem,  og 
det  saa  stille  og  tavs,  at  han  allerede  er  i  Sikkerhed  f&rend'' 
nogen  mærker,  at  han  er  undgaaet  deres  Hævn  og  Blod- 
begierlighed.  Derpaa  forestillede  han  hende  hvor  vidt  man 
allerede  havde  bragt  Almuen,  fortalte  hende  alle  de  skam- 
melige og  formastelige  Udtryk,  som  man  brugte  naar  man 
talede  om  hende  og  ham,  viiste  hende  hvor  umueligt  det 
var,  at  han  kunde  undgaae  en  rasende  og  forbittrel  Almues 
Hænder  og  at  hans  Undergang  nOdvendig  maatte  drage 
hendes  efter  sig;  Men  alt  dette  hialp  ikke,  hun  erklærede 
at  hun  hellere  vilde  d5e  med  ham  end  leve  uden  ham. 
Han  forsOgte  derpaa  at  faae  hendes  Samtykke  til  sit  Anslag 
ved  den  Forestilling,  at  det  ingenlunde  var  hans  Tanker 
ved  at  sdge  at  overtale  Hendes  Mnyestet  til  at  give  efter  for 
Nddvendigheden,  at  hun  derfor  skulde  skille  sig  ved  Struenseé 
for  stedse,  men  allene  at  unddrage  ham  fra  sine  Fienders 
Efterstræbelser,  indtil  hans  Uskyldighed  i  de  mod  ham 
giorde  Beskyldninger  var  lagt  for  Dagen,  og  dette  lod  sig 
saa  meget  lættere  og  snarere  (gi6re),  som  hans  Fraværelse 
giorde  det  Dem,  som  efterstræbede  Dronningen,  i  hvor 
mægtige  de  end  vare,  umueligt  at  indvikle  Hendes  Mayestet 
i  hans  Brdde,  hvorved  hun  ikke  allene  Gk  frie  Hænder  til 
at  bestride  sine  Modstandere  med,  men  kunde  endog  des 
kraftigere  arbeyde  paa  hans  Tilbagekomst.  Men  i  hvor 
tydelig  og  overbeviisende  han  end  lagde  sine  Grunde  for 
Dagen,  saa  elskede  Dronningen  dog  Struenseé  alt  for  hdyt, 
at  den  blotte  Tanke  om  at  skilles  fra  ham  ikke  skulde  have 
været  hende  rædsommere  end  alt  det  Onde  der  kunde  mdde 
hende,  saa  at  hun  svarede,  at  hun  ikke  var  mægtig  at 
taale  Forestillingen  om,  at  han  til  en  Bel5nning  for  alt 
det  han  havde  giort  og  vovet  for  hende,  skulde  forlade  sit 
Fædreneland  og  blive  Landflygtig  og  elendig.    Deres  Maye- 


IV.    Om  Christian  den  Syrende.  425 

^1^     svarede  Ministeren,  har  vovet  uliige  meere  for  ham 
^     lian  for  Dem,    siden  De   har  opofTret  ham  baade  det 
mgeB  Ære,   De   er  Moder  og  Dronning  for,    saavel  som 
2ets  ,    De  er  en    f6d  Princesse   af.      Han  skal  heller  ikke 
ligfe    Aarsag  til  at  beklage   sig  over  Uerkiendtlighed  eller 
Øendighed  naar  han  faaer  en  TOnde  Guld  med  sig  til  det 
gled  han  vælger  sig  at  leve  paa.     Det  er  sandt,    svarede 
[  taniy  men  det  er  umueligt  for  mig,  at  give  ham  det  halve 
teraf  end  sige  det  heele.     Kan  Vanskeligheden  hæves  der- 
ned, sagde  han,    saa  skal  jeg  bringe  Dem  en  Anviisning 
[  (la  hvilken  Kidbmand  og  paa    hvad  Sted   han  forlanger, 
longen,  min  Herre,   elsker  Deres  Mayestets  Vel  og  Ære, 
tnormed  hans  egen  er  saa  noye  forbunden,   alt  for  hOyt 
ti  ikke  at  kiObe  den,  om  det  var  med  tie  dobbelt  saa  me- 
get, Lov  mig  altsaa  kun,    at  han  endnu  i  denne  Nat  vil 
begive  sig  paa  Reysen,  og  saa  skal  Deres  Mayestet  inden 
en  Tiime  have  Anviisningen   paa  den  bemeldte  Summa  og 
am  De  endog  forlanger  den  stOrre  i  Deres  Hænder.     Dron- 
,iiingen  lovede  ham  endelig  langt  om  længe,    at  hun  vilde 
tee  til  at  faae  Leylighed   til  at  foreslaae  Greven  det  paa 
en  god  Maade,  og  da  lade  ham  vide  hvad  Slutning  han  tog. 
Ministeren  mærkede  meget  godt,  at  det  langt  fra  ikke 
var  hendes  Hiertes  Meening,    og  gik  derfor  Dagen  derpaa 
til  Grev  Bantzau,  sagde  ham,  at  han  vidste,  hvad  han  og 
Deere  arbeydede  paa,    og  at  han   var  villig  til  at  foreene 
^-lioe  Kræfter  med  Deres ,  naar  De   vilde  giOre  det  paa  en 
Maade  hvorved  begge  Konge  Huusers  Ære  blev  skaanet,  og 
Liom  var,  enten  at  overtale  Struensee  til  selv  at  gaae  borv, 
rimod  en  stor  Summa  Penges  Annammelse,  som  han  vilde 
ikaffe,  eller  og  bruge  Magten  til  at  sende  ham  uformerket 
iort,  uden  at  nogen  vedste  hvor  han  blev  af,  og  overlade 
btm  at  stille  Dronningen  tilfreds,    og  forebygge  alle  FOl- 


426  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  BreTe. 

gerne  deraf.  RanUsau  lovede  ham  tilforladeligt  Svar  om 
nogle  Dage,  og  da  de  vare  forl5bne  forkastede  han  det 
sidste  Forslag  ganske  som  noget,  der  var  alt  for  voveligt 
i  Henseende  til  den  Forbittrelse  det  vilde  opvække  hos 
Dronningen  og  den  gruelige  Hævn  hun  vilde  lade  falde 
paa  alle  Dem,  som  hun  aliene  formodede  at  kunde  have 
havt  Deel  deri;  men  derimod  vilde  han  anvende  sin  yder- 
ste Fliid  til  at  formaae  Struensee  til  at  tage  derimod.  Da 
Struenseea  Proces  var  begyndt  forlangte  Ministeren  imder- 
sdgt  om  slrgt  et  Forslag  var  giort  ham  og  hvorfor  hao 
ikke  havde  taget  derimod,  men  han  paastod  at  det  var  den 
f6rste  Gang  han  h6rte  tale  derom.  Om  dette  SpOrgsmaal 
er  bleven  protocoUeret  veed  jeg  ikke,  men  at  det  er  giort 
ham  er  vist;  thi  han  har  sagt  til  de  af  Officierene^  som 
han  kunde  iiide  blandt  Dem,  der  havde  Vagt  hos  ham,  at 
dersom  sligt  et  Tilbud  var  skeedt  ham,  saa  havde  han  med 
Glæde  taget  derimod,  siden  det,  der  meest  holdt  ham  fra 
at  tage  Flugten  efter,  at  han  var  kommen  i  Erfaring  om, 
hvad  der  var  oplagt  imod  ham,  var  allene  det,  at  han  ikke 
paa  en  retmæssig  Maade  kunde  tage  saa  meget  med  sig, 
som  han  kunde  leve  saa  beqvem  af,  som  han  var  bleven 
vandt  til. 

Ventelig  foraarsagede  den  Kundskab  man  havde  faaet 
om  den  Engelske  Ministers  Anslag,  at  man  af  alle  Kræfter 
drev  paa  at   faae  sit  sadt  i  Værk.     Bieringshiold^)  havde 

>)  Om  Beringsctiiold,  (saaledes  skriver  han  seiv)  flndes  Oplysninger  i 
den  Buloi^ske  Samling  Pakke  78  A  l^tO.  Han  er  født  omtrent 
1720  i  Horsens,  og  hed  egentlig  Bering,  var  en  Tid  i  østrigsk 
Krigsstjeneste,  hvor  han  blev  adlet  under  Navnet  Beringschiold, 
blev  siden  Generalkrigskommissair  her  hjemme.  Dommen  om 
ham  og  Skildringen  af  ham  hos  Reverdil  p.  3l9flg..  Høst:  Struen- 
see p.  494  fig.,  AuthenUsche  Aufki.  p.  161  er  ikke  til  hans  Fordel. 
Dog  er  der  vist  fra  Ve  1781  begaaet  megen  Uretfærdighed  i  alt 
Fald  Vilkaarlighed  imod  ham. 


IV.    Om  Christian  den  Syrende.  427 

5fg^    holdt  med  Siruenaeej    derpaa  havde  han  solgt  sig  til 
}et  3i>det  Partie,  og  da  derpaa  den  28  September  lOh  frug- 
leiU>s  af,  gik  han  over  til  Siruensee  og  tilbod  sig  at  aaben- 
lure    ham  de  andres  Poretagende,  men  om  enten  Struensee 
H)^    sat  Priis  nok  derpaa,    eller  de  andre  overbOd  ham, 
Ht    gik  han  til  Dem  igien  og  arbeydede  af  Livs  Kræfter 
^   at  faae  een   eller  to  Regiments  Chef  med  i  Forbund 
^en  hvis  Biestand   man    ikke   kunde  foretage   sig  noget; 
nen  al  hans  MOye  var  forgieves,  ingen  ^)  vilde  befatte   sig 
dermed  uden  Eichetedt^    som  Stntensee  forlod  sig   meest 
(la,  men  dog  paa  de  Vilkaar,    at  et  Infanterie  Regiment 
anderstOttede  hans  Dragoner,     Men  det  som  BietingsJciolda 
Veltalenhed  ikke   formaaede   maatte  Struensees  af  Falken- 
«iib/t2 indblæste  Paastaaelighed  udrette;  thi  han  havde  fore- 
:  itillet  ham  Kadotfs  Forhold  imod  Hesselberg,  saa  forma- 
stelig og  farlig,  ,8amt  hvor  nddvendigt  det  var,  og  i  sær  for 
htiD,  at  vaage  over  Subordinationens  strængeste  Iagttagelse, 
It  han  vilde  have  Kadorf  casseret  for  Fronten.     Banner^ 
?ed  hvis  Regiment  han  stod,  holdt  meget  af  ham,  og  gav 
I    eig  den  st5rste  Mdye  for  at  forskaffe  ham  Forladelse,  men 
L    uden  at  det  frugtede  noget.     Den   15^  gik  han   til  ham 
I    igien,  og   giorde  ham  meget  alvorlige    Forestillinger   om 
'■    hvor  mange  Gemytter   denne  ubillige  Handling  vilde  for- 
I    bittre  imod  ham,  og  ikke  bekom   andet  Svar  derpaa,  end 
i    om  det   og  skulde   koste  hans  Hoved  saa  skulde  Kadorfa 
\    Dom  underskrives  den  17^,    saa  tog  Banner  bort,    s6gte 
I    Bkringskiold  op,  og  sluttede  Traktaterne  med  ham,  og  da 
de  begge  jilede   med  UdfOrselen ,    saa  blev  Natten  mellem 
den  16£l  og  17S^,  hvori  Regimentet  havde  Slotsvagten  fast- 
itt  dertil.      Ved  Parolen  den    16^  lod  han  de  Officierer 


»)  I  D.  Biehls  l^rev  til  Bulow  »Vio  1783  siges  det,  at  Regimentsche- 
ferne Joliansen  og  Sames  vilde  il^ke. 


428  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  BreTC 

8om  yare  Vagt  frie  sige  ved  Adjudanten^  at  De  maatte  bliTe 
hierome  til  81i;  thi  om  han  ingen  besynderlige  ForbindriD- 
ger  fik ,    saa  var  han  sindet  at  have  Dem  hos  sig  om  if^ 
tenen.     ImeUem  6  og  7   lod  han  den  eene  efter  den  la— - 
den   hente    til  sig  ved  Adjudanten  og  hver  for  sig  bla^ 
sagt,  at  han  maatte  putte  Skierf  og  Ringelkrave  i  Lommea, 
siden  Obrtsten  vilde  have  ham  med  sig  til  at  visitere  Slot« 
Vagten.     Disse  Herrer  bleve  ikke  lidet  forundrede  over  mJk 
see  sig  til  sidst  alle  forsamlede  og  en  lige  Nysgierrighed  J 
enhvers  Oye  efter  at  faae  at  vide  hvad  alt  dette  sigtede  tfl 
1  sær  da  De  efter  en  foye  Tids  Forlob  mærkede,  at  de  vart 
indesluttede;  thi  da  en  af  dem  vilde  i  et  nddvendigt EriiMb 
gaae  ud,    fandt  han  DOren  i  Laas,    og  da  han  begieredi 
den   oplukket,    blev  han   viist  hen  i  et  Værelse,   der  w 
forsynet  med  mange  Beqvemmeligheder  men  ingen  anden 
Udgang  end  den,  han  var  kommen  ind  af.     Ved  iSbajM« 
gav  det  dem  ogsaa  Anledning  til  Eftertanke,   at  han  tfert 
imod  sin   Sædvane,    meere  holdt  dem  fra  at  drikke  end 
opmuntrede  Dem  dertil,  og  da  Klokken  var  noget  over  Tolv 
tog  Banner  sit  Uhr  op,  saae  paa  det  og  sagde.  Nu  er  M 
Tiid,  hvorpaa  de  alle  reyste  sig,  og  vilde  sige  Banner  ta^ 
vel.     Vi  skilles  ikke  endnu,  mine  Herrer,  sagde  han,  meo 
fulges  ad;    lod  Tieneren  bringe  sig  Skierf  og  Ringelkrave, 
som  han  tog  paa  og  Surtouten  over,    og   da  Tieneren  vir 
gaaet  ud,  holdt  han  en  kort  Tale  til  Dem,  om  den  Troe- 
skab de  skyldede  deres   Konge,    og  den   Nidkierhed  ban 
ventede    at   finde    hos    dem  om  de   fik  LeyU'ghed  at  vbM 
Prdver  derpaa,  og  da  der  er  mange  Formodninger  om,  it 
den  viiser  sig   i  Nat  saa  fOlg  med  mig.      Derpaa  toge  do 
alle  Veyen  til  Slots  Vagten,   hvor   de  saa  at  sige  bleve 
halve  Arrestantere ,    og   efter  at  han  havde  fdyet  sine  A&- 
stalter,   at  ingen  kunde  komme  bort  til  at  bringe  Dode^ 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  '  42^ 

retning  til  nogen,  om  de  end  vilde,  og  der  tillige  laae  den 
Umuelighed  deri,  at  ingen  af  Dem  vidste  hvem  det  gialdt, 
saa  forlod  Banner  dem  og  gik  op  i  Dronning  Juliane  Ma- 
ries Gemak  hvor  han  fandt  hende,  Prinds  Friderichy  Ould- 
berffy  Bieringskiold  og  Jessen  j  der  havde  været  salig  Kon- 
gens Kammertiener,  og  ikke  allene  vidste  Veyen  til  alle 
LOntrapper  og  D5re,  men  havde  endog  fra  den  Tiid  en 
Hoved  NOgel  til  dem.  Noget  efter  Fem  om  Morgenen  kom 
Eichstedt  til  dem,  berettede  Hendes  Mayestet  at  alleting 
var  nu  roelig  og  stille  og  hans  Regiement  saaledes  for- 
deelet  Patrouille  viis  i  Nærheden  af  Slottet,  at  De  i  et 
dyeblik  kunde  stode  sammen.  I  Guds  Navn  da,  sagde 
hun,  krævede  de  fornddne  Papiirer  af  Ouldbergy  som  kom 
frem  med  sin  Muffe,  hvori  de  Cabinets  Ordrer  som  Kon- 
gen skulde  underskrive  vare  indsyede.  Banner  og  Eich- 
stedt  gik  hen  og  besadte  alle  de  Gange  og  Ddre,  som 
Jessen  anviiste  dem  med  Vagt,  og  een  eller  to  Officierer^ 
og  da  det  var  skeedt,  gik  de  tilbage,  og  toge  med  Dron- 
ningen, Prinds  Friderichy  Oiddberg  og  Bieringskiold  \ey en 
til  Kongens  Sovegemak,  hvorved  Jessen  gik  med  Lys 
foran  ^)  og  lukkede  op.  Farvel  min  inderlig  el&keåe  BiUow 
for  denne  Gang. 


Den  17^  Apnl  1784. 

Ved  DOrens  uventede  Aabning  vaagnede  Kongen,  og 
kaldte  i  storste  Angst  og  Forskrækkelse  paa  Schack^) ^  da 
han  saae  6  til  7  Mennesker  komme  ind  til  sig,  og  Schack 
som  hdrte  Kongen  kalde,    men  ikke  saae  nogen,    sprang 


")  Berlngschiold  siger,  at  Galdberg  bar  to  Lys.     Pakke  78.  A.  n.  8  og  10. 
')  Kammerpage. 


430  ^    Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

hurtig  af  Sengen  og  kom  Dronningen  i  MOde  i  den  allerdybeste 
Negligé.  Da  han  saae  hende ,  vilde  han  lObe  ud  af  Ge- 
makket, men  hun,  hvis  Blyefærdighed  blev  mindre  sadt  i 
Bevægelse  over  et  halvt  nOgent  Menneskes  Nærværelse, 
end  hun  frygtede  for  den  Hinder  hans  Anskrig  over  hen* 
des  Komme  kunde  gidre  i  hendes  Anslags  lykkelige  Dd- 
fdrelse,  om  han  kom  ud  af  Gemakket,  lod  ham  holde  til- 
bage, og  befalede  ham  at  være  roelig.  Efter  Banners  Be- 
retning^), af  hvis  Mund  jeg  har  det,  skal  Kongen  med 
sammenfoldede  Hænder  have  reyst  sig  op  i  Sengen  og 
bedet  for  sit  Liv.  Banner  svarede  ham  derpaa,  at  enhver 
var  villig  at  udgyde  sin  sidste  Blods  Draabe  for  det,  lian 
maatte  derfor  aliene  være  roelig,  og  laane  sin  Agtsomhed 
til  det  som  Hendes  Mayestet  havde  at  foredrage  ham. 
Hvorpaa  Dronningen  forestillede  ham  den  Vanære,  Struen* 
sees  Fortroelighed  med  Dronningen  paaforte  det  Kongelige 
Huus,  Undersaattemes  Raab  og  Skrig  over  Struenaeea  Ty- 
rannie og  udOvede  Voldsomheder  o.  s.  v.  indtil  hun  endte 
sin  Tale  med,  at  han  for  at  hævne  sin  Ære  og  til  Landets 
og  Folkets  Frelse  maatte  underskrive  disse  Papiirer,  hvor- 
paa hun  lagde  alle  de  udstædede  Ordrer  paa  hans  Seng. 
Bleg  som  et  Liig  og  skielvende  som  et  Æspeldv,  spurgte 
han  atter :  Hvad  man  vilde  have  af  ham ;  De  maatte  gierne 
tage  baade  Riget  og  Cronen,  naar  han  kun  maatte  beholde 
Livet.  Ynkværdige  Herre  I  dit  Liv  kunde  du  være  sikker 
nok  for,  det  var  Dem  alt  for  nddvendigt  til  at  faae  Deres 
Had  styret,  og  under  dit  Navn  allene  kunde  de  faae  Re- 
gierings Tdmmct  i  Uænderne,  som  de  forlangte  dem  lagde 
i  Bolt  og  Lænker  for,   der  fdrte  det  uden  at  gidre   dem 


>)  D.  Biehl  talte  med  Banner  Dagen  efter  Catastrophen  d.  17  Jan. 
(se  Brev  ^Vio  1783  til  Buiow),  og  kjendte  ham  godt,  da  han  ofte  be- 
søgte hende  før  den  Tid. 


lY.    Om  GhristiaD  den  Syvende.  431 

deelagtige  deri.  De  forklarede  ham  derpaa  Indholdet,  af 
de  Papiirer,  som  de  forlangte  underskrevne,  nOyere,  men 
dl  ban  hOrte  at  Dronningen  og  Struensee  i  Kraft  af  dem 
glolde  arreteres^  saa  giorde  han  en  Bevægelse  med  begge 
Bsnder,  som  han  vilde  stOde  noget  han  bar  Afskye  for  fra 
sig.  Derpaa  forandrede  Dronningen  Tonen,  og  sagde:  at 
BUT  han  ikke  vilde  agte  paa  sin  og  det  Kongelige  Huuses 
Besklemmelse,  saa  var  hun  og  hendes  SOn  nddsaget  til  at 
hnD(ai)e  den  imod  hans  Villie,  og  da  de  deri  allene  opfyldte 
iDe  troe  Dndersaatters  Bdn ,  saa  vilde  ogsaa  heele  Riget 
itaae  dem  bie  i  at  udf5re  saa  roesværdigt  et  Foretagende, 
ma  i  saa  fald  havde  han  sig  selv  at  takke  for  Fdlgerne ; 
feateligen  at  han  af  Frygt  for,  at  hun  under  FOlgeme 
meenle  hans  D6d,  saa  underskrev  han  alt  hvad  de  lagde 
ham  fore ;  og  da  man  havde  overleveret  Eichstedt  og  Ban- 
mr  de  betydeligste  til  at  sætte  i  Værk,  og  Ovldberg  havde 
liget  de  andre  til  sig,  gik  han  og  Prindsen  bort  med,  men 
Dronningen  blev  hos  ham;  viisede  ham  alle  de  hærlige 
FUger,  dette  Foretagende  vilde  have,  indtil  hun  hOrte  at 
Btnunaee  og  Brandt  vare  borte,  saa  lod  hun  hans  Kam- 
mertienere kalde,  besOrgede  The  til  ham  og  at  han  blev 
aareladt;  thi  for  Dronningen  frygtede  hun  ikke,  siden  Jea- 
9m  det  f5rste  han  var  kommen  i  Gemakkerne  foavde  he- 
llæet Slaaddene  for  de  D5re  hvor  Dronningen  fra  sine 
Tnrelser  kunde  komme  ind  til  Kongen. 

Da  man  var  ga^et  ud  af  Dronning  Juliane  Maries  Ge- 
makker,  havde   man  ladet  Rantzau  kalde,    men  han  var  i 
taadan  gruelig  Angst  for  Udfaldet,  at  det  ingen  Muelighed 
1  w,  at  faae  ham  til  at  forlade  PalaieO)  fSrend  man  fore- 

viiste  ham  Kongens  Uaand  for  Arresten^). 

\ 

')  Prindsens  Palais. 

*)  At  Rautxau,  som  endnu  den  16'«  Jan.  var  ubestemt  og  efter  Re- 


4S3  Chart.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Da  Banner  vaagDede  Strvenaeé  kunde  han  i  lang  Tiid 
ikke  besinde  sig,  og  Banner  havde  alt  to  Gange  læst  ham 

verdil  S.  333  og  Høst:  Slraensee  S.  505  flg.  vilde  forraade  det  Hele  til 
den  ældre  Struensee,  giordc  sig  syg  og  vægrede  sig  ved  at  komme,  før 
Beringschiold  fik  ham  dertil,  synes  at  maattc  antages  som  vist.  Men 
ogsaa  Beringschiold  har  vaklet,  i  det  mindste  efter  sit  eget  UdsagOr 
skjøndt  han  ved  Udførelsen  var  saa  virksom,  at  Juliane  Marie  er- 
klærede, at  det  heldige  Udfald  især  skyldtes  ham.  Da  han  er  et  Øjen- 
vidne, vil  jeg  af  hans  Brev  til  Prinds  Carl  af  Hessen  ordret  anføre  hvad 
herhen  hører.  I  Pakke  78.  A.  10  pag.  G  hedder  det:  »Morgenea  K1.5 
den  hetydclige  17<i«  Januarii  1772  kom,  hvor  alting  til  fornodne  ordres 
aliene  feyiede  Kongens  Underskrifft,  og  til  den  Ende  samledes 
Grev  R^ntzau,  General  CIchstedt,  v.  Beringschiold  og  Kdller  (Ban- 
ner) efter  Aftale  i  Prinds  Friderichs  Forgemak,  hvor  Dronning  Ni- 
tokris  (Juliane  Marie)  indfandt  sig  med  Prinds  Friderich,  hvorefter 
disse  2de  Hoye  (Personer)  tillige  med  Grev  Rantzau,  Eichstedt  og 
V.  Beringschiold  forfoyede  sig  til  Kongens  Sovegemaic,  og  iNabon- 
nedus  (Guidberg)  gik  den  ganslie  Vey  foran  med  2  Lys  |:en  uven- 
telig Forandring  i  en  kort  Tiid  fra  Lysedrager  til  Factotum  i  2 
Konge  Riger  og  2  Fyr8tend6mmer:|.  Koller  var  allerede  beskieftiget 
med  at  arrestere  Græverne  Slruensec  og  Brandt,  v.  Bergen  Livmedi- 
cus,  og  flecre.  Dronningen  (Juliane  Marie)  nærmede  sig  Kongens 
Seng,  Han  altererede  Sig,  Hun  giordc  Forestilling  til  det  foranstal- 
tede og  de  udfærdigede  Ordres  Underskrift,  men  var  ey  lykelig, 
Græv  Rantzau  maatte  da  fremtræde,  og  tilsidst  Eichstedt;  thi  v. 
Beringschiold  holdt  sig  tilbage.  Konuen  blev  da  tilsidst  paa  sæd- 
vanlig Maade  overtalt  at  opstaae  og  underskrive  alle  forelagde  Or- 
dres. Nu  saae  v.  Beringschiold  forst  disse  Ordres,  men  ey  deres 
Indhold;  thi  fra  den  13<>«  var  han  ude  lukt  af  alle  geheime  For- 
samlinger; Eichstedt  blev  da  strnx  beordret  (som  nu  beskikket 
Commandant  i  Kjobenhavn)  at  lade  arrestere  Generallieutenant 
Gåliler  og  Frue  til  Casteilet,  Struensees  Broder,  Justitsraaden,  11- 
gcsaa,  Kohler  arrestlercdc)  Seif  Struensee,  Brandt,  og  v.  Berger, 
alle  til  Casteilet,  Kammerherre  og  ObriSte  Falkenskiold  til  nye 
Holm,  og  forrige  Commandant  Generallieutenant  Gude  og  en  Deel 
fleere,  Huusarrest. 

Til  at  bringe  Dronning  Caroline  Mathilde  Kongens  Ordre  og 
lade  hende  arrestere,  var  Grev  Rantzau  og  den  saa  kaldte  pud- 
drede  Ræf,  Grev  Osten,  udseete.  De  gik  og  vare  med  en  stærk 
Vagt  forseede,  som  endelig  blev  i  Forgemaket,  efter  at  alle  Ud- 
gange vare  besadte.  Dronningen  opstoed  derover,  og  sogte  Ud- 
gang, som  var  formeent;  Ja  ey  engang  tilladt,   at  være  Ene  me- 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  433 

im  Kongelige  Ordre  for,  og  viist  ham  hans  egeDhændige 
Onderskrift,  da  han  endnu  spurgte  ham  hvad  han  vilde? 
(Her  synes  noget  at  mangle).  Men  uagtet  at  de  vare  filre 
dnbelige  Helte  om  at  arretere  et  sovende  Menneske  {Brandt) 
Mi  vare  de  dog  Ikke  uden  Frygt;  thi  da  Brandt  bukkede 
lig  oed  for  at  tage  sine  Tdfler  frem,  glorde  et  par  af  de  be- 
ftboede  Mænd,  saa  ræd  og  feyg  en  Bevægelse  at  Brandt 
itMedlideDhed  over  dem,  helligen  forsikkrede  dem,  at  der 
ingen  Pistoler  var  under  Sengen,  og  at  han  allene  sOgte 
fJM  Tdfler  for  at  betiene  sig  af  dem,  men  ingenlunde  for 
Il  beskadige  de  gode  Herrer  med  dem. 

Da  alt  det,  der  foregik  paa  denne  og  i  Dannemarks  Bi- 
storie  uforglemmelige  Dag,  er  alle  og  enhver  saa  bekiendt, 
ft  det  umueligt  kan  være  noget  Nyt  for  Dem ,  saa  vil  jeg 
i  steden  for  at  fylde  Papiiret  med  Arrestanternes  Navne, 
me  at  falde  Dem  kiedsommelig  med  nogle  Betænkninger, 
lOiD  Struensees  Forhold  i  hans  Ulykke  har  givet  mig  An- 
ledoing  til. 

Siig  mig,  min  elskede  Ven,  om  De  ikke  er  eenig  med 
fflig  deri ,  at  han  er  det  st6rste  og  uimodsigeligste  Beviis 
fia,  at  intet  uden  Religionens  Kraft  kan  indskyde  den 
igte  og  virkelige  Tapperhed,  og  at  kun  en  sand  Christen 
km  ansee  Ddden  med  Foragt  og  uden  Rædsel;  thi  dersom 
M^et  andet  kunde  være  mægtig  dertil  hvor  meget  var  der 
da  ikke,  som  opfordrede  Struensee  til  at  byde  den  Trods, 
ag  ved  at  kaste  sig  frievillig  i  dens  Arme  at  unddrage  sig 
af  line  Fienders  Vold.    Han  var  en  erklæret  og  i  sin  Ind- 


dent  hun  tog  nogle  af  Sine  underste  Klæder  paa  Sig;  Rantzau 
opforte  sig  nedrig;  hun  fandt  Sig  stormodig  i  sin  Skiebne  mod 
Magten,  og  biev  af  Grev  Rantzau  og  Osten  |:den  puddrede  Ræf 
efter  Hof  Sproget  beliiendt:|,  fort  til  sin  Vogn,  som  holdt  udi  Por- 
ten Ted  Kirken«.  — 


434  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  BroTO. 

bildniDg  fuldkommen  overtydet  Materialtatj  han  troede  intet 
Liv  efler  dette,  og  f5Ig«lig  kunde  Frygten  for  hans  Til- 
stand i  det,  ikke  holde  ham  fra  at  forlade  Verden,  aaa 
snart  den  ikke  havde  andet  end  Bitterhed  og  Piinsler  til- 
bage for  ham.  Han  havde  for  megen  Forstand  til  ikke  at 
indsee,  det  fOrste  den  opdagede  Sammenrotteises  Plan  kom 
for  hans  Oye,  at  dersom  han  nogensinde  kom  i  Deres 
Hænder  'saa  maatte  ikke  allene  hans  Blod  kidle  deres  Had, 
men  at  de  endog  ved  at  behandle  ham  haardt  og  forskaffe 
ham  en  skiendig  om  ikke  pinefuld  D5d  vilde  nyde  Hæv- 
nens sodhed  med  langsomme  Træk.  Dernæst  kunde  han 
af  Planen  til  at  f5re  Dronningen  til  Cronborg  meget  tyde- 
lig mærke,  at  det  var  sigtet  paa,  at  indvikle  hende  i  hans 
Fordærvelse^  og  om  han  end  ikke  elskede  hende,  om  det 
tusende  Gange  ikke  var  Kierlighed,  men  allene  en  tOylelOs 
Begierlighed,  der  havde  forleedt  bam  til  det  han  giorde, 
saa  burde  den  blotte  Crkiendtlighed,  som  han  skyldede 
hende  for  den  hæftige  Kierlighed  hun  bar  til  ham,  og  alt 
det  hun  havde  opofiTret  for  ham,  været  stærk  nok  til  at  avle 
det  alvorlige  Forsæt,  at  sætte  baade  hende  og  sig  i  Sikker- 
hed for  at  blive  hendes  Ulykke  paa  meere  end  en  Maade* 
Foruden  disse  to  mægtige  Grunde,  var  der  endnu  een, 
som  ikke  har  liden  Tillokkelse  for  den  menneskelige  For- 
fængelighed, den  at  giOre,  ved  sin  Klogskab,  sine  Fienders 
Anslag  til  Intet,  og  dette  havde  han  ikke  allene  giort,  naar 
han  havde  maget  det  saa,  at  naar  han  havde  været  lidet 
meere  end  12  Tiimer  i  hans  Fienders  Vold,  de  da  ikke 
meere  havde  havt  ham,  men  en  livids  Krop  at  Ove  deres 
Grumhed  paa,  men  han  kunde  endog  været  vis  paa,  at 
hans  DOd,  ved  at  sætte  Dronningen  i  Sikkerhed,  vilde 
bleven  tilstrækkelig  hævnet,  og  de  mod  ham  afskudte  Piile 
bleven  sendt  tilbage  til  dem  de  vare  komne  fra. 


IV.     Om  Christian  den  Syvende.  435 

I  Sandhed,  mia  Ven,  io  oftere  jeg  har  tænkt  mig  ind 
i  Stmensees  Forfatning,  det  er  at  sige  uden  Religion,  eller 
rtUere  sagt  uden  Overbeviisning  om  den  christelige  Reli- 
gions Sandheder  og  store  Haab,  saa  havde  jeg,  da  den 
28i!  Septembers  Sammenrotteise  var  bleven  mig  bekiendt, 
og  jeg  af  Dronningens  Taare  og  Fortvivlelse  havde  ladet 
adg  bevæge  til  at  staae  fra  mit  Forsæt  om  at  sætte  mig  i 
^Sikkerhed,  men  at  trodse  Faren  for  hendes  Skyld,  saa 
tafde  jeg,  siger  jeg,  som  Medicusj  i  samme  Oyeblik  for- 
qnet  mig  med  et  par  Piller  til  at  bære  bestandig  hos  mig, 
•g  det  f&rste  jeg  var  bleven  forkyndt  Arrest,  og  seet  Kon- 
gens Haand  for  den ,  som  sagde  mig  det  paafdlgende,  saa 
hivde  jeg  uden  vildere  Betænkning  svælget  Dem ,  for  ved 
deres  Kraft  at  paalægge  min  Tunge  Tavshed,  og  gidre  mig 
JØT  og  fOleslds  ved  deres  Trudsler  ogPiinsler;  og  dersom 
hm  enten  havde  havt  Moed  nok,  eller  været  fcyg  nok  hvad 
nan  vil  kalde  det,  til  at  vove  dette  Skridt,  hvilken  Skræk 
eg  Angst  var  da  ikke  overfaldet  disse  den  17  Januarii 
dnbelige  Helte,  og  hvor  frugteslds  havde  ikke  alle  de 
kunstige  Rænker  og  Sammenspindelser  bleven,  der  havde 
kostet  saa  megen  Moye,  og  saa  mange  Penge  at  faae  sam- 
mensat At  han  gik  til  Bekiendelse  har  mange  hadet  og 
dadet  ham  for ,  men  dette  var  en  Umuelighed  for  ham  at 
ndgaae,  uden  paa  den  ommeldte  Maade;  thi  det  fdrste 
Uret  var  ham  saa  kiert,  at  han  hellere  vilde  underkaste 
s(g  Foragt  og  haard  Medfart,  end  skille  sig  ved  det,  saa 
naatte  ogsaa  de  sammenstddende  Omstændigheder  n5d- 
Tendig  svække  hans  Standhaftighed  i  Ulykken,  der  manglede 
den  stærkeste  Stdtte:  en  god  Samvittighed  og  Hiertets  Over- 
bevijsning.  Mdde  som  en  Misdæder  i  Bolt  og  Lænker  for 
Personer,  hvis  Vel  og  Væe  han  for  faa  Dage  (siden)  havde 
lutvt  i  sin  Vold,   forsvare   sig  imod  uriimelige  og  nedrige 


436  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Beskyldninger;  h5re  Trudsler  og  foragtelig  Tiltale,  være 
de  dvrige  Tiimer  overladt  til  sine  egne  qvælende  Betragt- 
ninger, hvorledes  var  det  da  andet  mueligt,  end  at  hans 
af  saa  mange  forskieilige  Bevægelser  oprOrte  Siel  maatte 
synke,  da  det  kom  til  den  Post,  hvori  hans  Samvittighed 
eene  og  alene  anklagede  ham,  og  som  han  sikkert  allerede 
meere  end  tusende  Gange  maatte  have  tænkt  paa  med  bit- 
ter Fortrydelse,  og  sagt  til  sig  selv:  O  at  du  ikke  havde 
giort  det,  hvad  Skade  kunde  man  da  giOre  digl 

Jeg  veed  meget  vel,  min  Beste,  at  strænge  Orthodoxer 
vilde  have  meget  at  udsætte  paa  denne  her  yttrede  Mee- 
ning  og  Onske,  og  flnde  det  en  Christen  uværdig,  roen 
naar  jeg  holder  for,  at  Strtiensee  burde  af  meere  end  en 
Aarsag  forkortet  selv  sine  Dage,  saa  betragter  jeg  ham 
ikke,  som  en  Christen;  thi  havde  han  været  det,  saa  havde 
han  aldrig  kommet  i  den  Forfatning,  der  giorde  saa  for- 
masteligt et  Foretagende,  som  Selv  Mord,  ikke  allene  Und- 
skyldeligt, men  endog  i  visse  Maader  Nyttigt  og  Nddven- 
digt;  ikke  heller  troer  jeg,  at  træde  Christen  Kierligheden 
for  nær  ved  et  lignende  Onske,  at  han  maatte  have  fore- 
taget noget,  der  havde  giort  hans  paafulgte  Omvendelse 
umulig,  men  allene  at  det  viiser,  at  jeg  betragter  Guds 
Barmhiertighed  fra  en  anden  Kandt  end  de  fleeste,  og  kun 
fæster  liden  Troe  til  en  tvungen  Omvendelse,  siden  Lev- 
nets Forbedrelse,  og  efter  Skriftens  Ord,  at  lade  af  fra 
det  Onde,  er  den  sande  og  virkelige  Anger.  Et  Menneske, 
der  er  forladt  og  afskyet  af  alle,  og  som  Verden  har  intet 
uden  Bitterhed  og  Galde  for,  er  saa  at  sige  tvungen  til  at 
^ribe  efter  Religionen,  som  det  eneste  der  kan  forskaffe 
ham  TrOst  og  Husvalelse  og  formilde  hans  Siele  Angst, 
men  kun  da,  naar  han  blev  sadt  i  Friehed  og  Velstand 
iglen,  kunde  man  sige,  at  han  var  kommen  til  Kundskab 


IT.    Om  Christian  den  Syrende.  437 

Og  Overbeviisoiog,  saafremt  haa  med  de  samme  Ævner  til 
at  overtræde  en  sand  Christens  Pligter,  alvorlig  stræbede 
6fter  at  opfylde  dem  paa  det  strængeste.  At  et  Menneske 
i  det  strængeste  Fængsel,  beladt  med  Lænker  og  en  nær- 
hrestaaende  D6d  for  Oye,  vitser  Afskye  for  Vellyster  og 
landselige  Begierligheder,  gi5r  i  mine  Tanker  i  ingen 
Miade  vissere  paa  hans  Omvendelse,  end  en  Afsindigs 
Bønders  Bindelse  lover,  at  han  ingen  beskadiger  om  Haan- 
deae  lOsnes,  i  hvor  stille  og  roelig  han  end  er  i  denne 
TilsUDd;  men  da  De  ventelig  læoge  er  kied  af  disse  Be- . 
IngtoiDger,  saa  vil  jeg  gaae  til  den  mærkværdige  Dag 
igieo. 

De  limaadelige  Summer  den  har  kostet,  og  hvad  den 
endou  koster  Landet,  vil  det  fole  Svien  af,  naar  ingen 
meere  er  til  af  dem,  som  oplevede  den;  og  at  Egenfordeel, 
penonligt  Bad,  Ærgierrigbed  og  Misundelse  men  langt  fra 
Uie  Nidkierbed  for  Statens  Vel  og  Heste  var  Drivfiedrene 
hos  disse  Herrer,  saaes  tydeligen  af  den  utrættelige  Iver 
kvormed  den  eene  af  disse  Hævnens  Redskaber  forfulgte 
eg  eflerstræbede  hinanden,  og  enhver  paa  sin  Side,  saa  vel 
offendUig  som  hemmelig  beskyldte  de  andre  for  nedrige 
Beasigter  og  skammelig  Egennytte.  Hvad  Ouldberg  be- 
kom blev  de  andre  ubekiendt,  Rantzau  havde  faaet  meget 
brod;  Bieringskiold  regnede  man  paa  en  2AU  til  30ii  tu- 
^de  Rigsdaler,  og  for  ikke  at  regnes  i  Classe  med  ham, 
kragte  Bcmners  Stolthed  ham  til  at  frabede  sig  den  For- 
•riog,  som  Dronning  Juliane  Marie  tilbdd  ham,  da  han 
efter  hans  svare  Forretnings  Fuldendelse  havde  Audience 
bos  hende;  Men  endskiondt  hans  Stolthed  spillede  Mester 
om  bans  Attraae  til  at  fyldestgidre  hans  bekiendte  6d- 
ielhed,  saa  kunde  den  dog  ikke  undertvinge  hans  Misun- 
delse, da  Eiohatedt  bona  fide^  sagde  ham  og  Rantzau  med 

Bbt.  TMsskr.  3  R.    IV.  29 


438  Chari.  Dorothea  Biehls  historiske  BreTC. 

store  Lovtaler  over  Dronniogens  Gavmildhed,  at  han  havde 
givet  ham  16U^Tusepde  Rdr.;  thi  den  bragte  ham  til  med 
foragtelige  Udtryk  omFeile  und  gewinnsuchtigeSee* 
len,  at  fortælle  det  overalt,  men  underhaanden  holdt  hia 
sig  skadeslds,  i  det  mindste  baadede  Regiments  Ctsiei 
ikke  derved,  som  endnu  er  i  stor  Gield.  Foruden  dine 
store  og  Statens  Formue  langt  overstigende  Foræringer, 
kostede  denne  Forandring  meere  end  dobbelt  saa  megetl 
Aarlige  Pensioner,  som  deels  disse  Herrer  nOd,  da  Riget 
imellem  dem  blev  ueens ,  og  deels  blev  given  til  de  miiH 
dre  Haandtlangere,  deels  til  dem,  som  ved  disses  BefoN 
dring  blev  foretrokken,  for  at  tie  til  den  dem  tilfOyede  F<w^ 
nærmelse.  For  at  anfore  noget  |:thi  alt  blev  alt  for  vidt- 
I6ftig:|  til  Beviis  berpaa,  er  der  endnu  mange  af  de  Offr 
cierer  af  Falster,  som  den  Dag  bleve  brugte,  der  forudei 
den,  heele  Militatr  Etaten  saa  skadelige  og  trykkende 
Naades  Beviisning,  athverClasse  steg  et  heeltTrin  hdyere, 
saa  at  Capitainen  blev  Major^  Premier  LietUenatUen  Caph 
tain^  og  Seconde  Lieutenanten  Premier  lAeuienanty  endtt 
nyder  hver  nogle  hundrede  Rdr.  Pension  aarlig,  og  mb 
De  skal  faae  en  Fortegnelse  over  ifald  De  er  nysgierrig. 
Paa  Maaden  at  tilfredsstille  de  MisfornOyede,  kan  Barm 
Oyldencronea  Afskeds  Bevilgning  med  sin  fulde  Gage  nere 
et  Exempel;  siden  den  heele  Grund  hvorpaa  han  stdttedt 
denne  for  et  ungt  Menneske  saa  dumdristige  Begieriog) 
var  den  Fornærmelse  ham  var  tiifoyet  ved  at  foretrckki 
ham  Major  Becken^}.  Da  jeg  ikke  veed  om  dennes  Fo^ 
tienester  er  Dem  fuldkommen  bekiendt,  saa  vil  jeg  opregaa 
de ,  som  jeg  veed.  Dan  var  een  af  Dem ,  som  arretcredn 
Dronningen,  og  ved  den  Leylighed  udmærkede  han  sig  ved 

»)  Chr.  Fr.  v.  Bech,  Liculenant  i  det  Falsterske  RegimeDt,  ble?  *^h 
1772  Gapitain  i  Armeen,  Vis  1772  Gapitain  i  Livvagten  til  Feds. 


IV.    Om  Christian  den  Syrende.  439 

SiD  formastelige  Uforskammethed  saaledes,  at  Dronningen 
i  Forbittreise  over  hans  dumme  Grovhed  tog  ham  i  Haar* 
totten  og  ruskede  ham,  hans  ædle  Siel  viiste  sig  ilige- 
maade  i  den  Glæde  den  smagte  ved  at  kunde  krænke 
Ulykkelige  og  giOre  et  haardt  Fængsel  endnu  haardere. 
Saa  ofte  han  fik  Vagten  hos  Struensee  talede  han  ikke  et 
eneste  Ord  til  den  Ulykkelige  i  de  24i|  Tiimer  han  var 
hos  ham,  men  da  han  vidste,  at  jntet  af  hans  Behandlings 
Maade  gik  ham  nærmere,  end  den  Grumhed  hvormed  man 
nægtede  ham,  der  laae  smeddet  i  en  IVa  Alen  lang  Kiede 
tib  Væggen,  en  Bog  at  læse  i,  for  at  marttre  ham  bestan- 
dig med  sine  egne  Forestillinger,  /saa  kom  BecJcen  ikke 
saa  snart  ind  til  ham,  f5rend  han  tog  en  Bog  op  af  Lom- 
men o)s  sadte  sig  til  at  læse.  At  see  en  Ånden  i  Besid- 
delsen af  det,  man  attraaer,  er  smerteligt,  men  dobbelt 
naar  det  viises  os  paa  en  forhaanende  og  krænkende  Maade, 
forestil  dem  altsaa  hvad  Struensee  maatte  udstaae  medens 
han  havde  ham  en  Dag  og  Nat  hos  sig,  allerhelst  han  en- 
ten af  en  uliidig  Nidkierhed  eller  Ondskab  aldrig  lod  der 
komme  et  Blund  i  den  Elendiges  Oyne;  thi  aldrig  saa 
snart  lukkede  de  sig  forend  Becken  gav  sig  til  at  banke 
paa  Væggen  for  at  faae  Beviis  paa  deres  Aarvaagenhed, 
som  stode  uden  for,  ved  det,  at  de  hver  især  bankede 
igien,  hvorpaa  Hvile  og  Roelighed  tog  Flugten  fra  den 
Fangne.  Dersom  een  af  de  faa,  der  uden  at  overtræde 
deres  Pligter  viiste  Menneskelige  FOlelser,  og  forundte  en 
Ulykkelig  Roe  uden  at  forstyrre  den  ved  en  hoyst  unyttig 
Forsigtighed,  og  som  i  steden  for  at  læse,  adspredde  hans 
roorke  Forestillinger  ved  at  tale  med  ham;  lOste  Becken 
ar,  saa  var  Ddrens  store  lem  Skodde  ikke  saasnart  slagen 
for,  forend  Struensee  med  en  glad  Vedmodighed  rakte  den 
Ankomne  Haanden  og  sagde:  Hvor  glæder  del  «v\^  ^\.  %^^ 


440  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Bre^e. 

Dem,  det  har  været  tunge  24l^Tiimer.  Becken  roeste  sig 
og  offendllig  deraf,  at  der  var  ingen  Struensee  saa  nOdig 
vilde  have  bos  sig,  som  ham,  og  om  dette  gav  den  gamle 
Eoben*)y  der  selv  deelede  Posterne  af.  Anledning  til  al 
skikke  Becken  nogle  Gange  til  de  andre  Arrestanter,  eller 
om  det  skeedte  af  en  blot  Hændelse,  det  veed  jeg  ikke, 
men  saa  meget  er  vist,  at  Executions  Dagen  var  saa  nær, 
da  Becken  giorde  sin  sidste  Vagt,  at  han  ingen  kunde  faae 
meere,  men  da  han  i  de  sidste  Fiorten  Dage  ikke  havde 
været  hos  Struensee,  saa  fandt  han  for  got,  at  lægge  sin 
Iver  eller  Tdrst  efter  hans  Blod  for  Dagen,  ved  at  give 
den,  der  skulde  fdlge  ham  til  Retterstedet  to  Ducaier  til 
Opladelse  for  denne  tillokkende  Forretning,  men  Tilden 
viiste,  at  han  ikke  var  saa  dum,  som  man  troede;  thi  CWi- 
pagniet  i  Garden,  som  han  bekom,  var  et  ustridigt  Beviis 
paa,  at  hans  Forhold  ikke  aliene  var  bleven  bemærket,  men 
at  man  endog  havde  giort  ham  en  Fortieneste  af  hans  yt- 
trede  Ondskab. 

Den  Skiendsel  Matrosernes  selvraadige  og  utilladelige 
Forhold,  den  Mtå  om  Aftenen  kastede  paa  det,  med  saa 
ypperlige  Love  forsynede  Dannemark,  kan  Tildens  Haand 
neppe  udslætte;  siden  alleting  tydeligen  viiste  at  den  ikke 
reyste  sig  af  en  uregierlig  Almues  Raserie  men  at  den 
blev  spoeret  og  ophidset  til  det  den  giorde^).      Uavde  det 


*)  General  Hoben  Conimandant  i  Castellet. 

')  Host:  Struensee  p.  524  formoder,  at  Ophavsmanden  var  Bering- 
8l(ioId;  og  at  denne  er  blevet  antaget  for  at  have  staaet  i  Forbin- 
delse med  Matroserne,  kan  sces  af  en  Yttring  i  et  Brev  fra  ham  til 
Kronprindsen  Pakke  78.  A.  8.  C.  2.  Den  24  Jan.  fik  han  en  Cabinets 
Ordre,  at  han  skulde  forlade  Kjøbenhavn  —  og,  siger  han,  da  begyndte 
Forfølgelserne  mod  mig;  paa  Grund,  som  den  efter  HofT  Sproget 
kaldte  puddrede  Rsf  tilmeldte  mig,   at  Jeg  søgte,   at  vilde  fore 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  441 

været  Had  og  ForbiUrelse  mod  dem,  der  havde  været 
Struenseea  Redskaber,  og  de  i  den  forste  Heede  havde 
dræbt  dem,  eller  behandlet  Dem  ilde,  og  ikke  ladet  blive 
Steen  paa  Steen  af  deres  Huuse;  saa  havde  det  baaren 
Opr5rs  sande  Stempel,  som  af  Begierlighed  til  Hævn  hver- 
ken skyer  Straf  eller  F61gerne,  men  de  begyndte  deres 
Han  og  Ødelæggelse  med  saa  udmærket  en  Rædsel,  at  en 
alvorlig  Tiltale  havde  jaget  dem  i  deres  Huuse.  Oabels 
Gaard^)  paa  Ostergade  giordes  Begyndelsen  paa,  to  eller  tree 
Matroser  sprang  op  paa  nogle  Viin-Fade,  der  stode  uden 
for,  og  pikkede  hver  sin  Rude  ind,  sprang  derpaanedigien, 
skiulte  dem  i  nogle  Kielder  Halse,  og  lurede  nogen  Tiid 
for  at  see,  hvad  der  blev  af.  Da  de  ikke  merkede,  at  no- 
gen s5gte  at  gidre  dem  Hinder  deri,  kom  de  frem  igien, 
og  begyndte  al  kaste  Steene  ind,  men  dog  med  Frygt,  og 
ved  at  see  sig  om  paa  alle  Kandler.  Inden  en  fOye  Tiid 
var  forbie  forOgede  deres  forbiegaaende  Kammerater  deres 
Antal,  og  da  Frieheden,  man  gav  dem  til  at  gidre  hvad  de 
vilde,  bestyrkede  deres  Forvovenhed  saa  sprang  de  igien- 
nem  de  sOnderslagne  Vinduer  i  Huuset  og  i  Kielderen,  og 
da  der  i  den  var  et  anstændigt  Forraad  af  Drikke  Vahre, 
saa  sloge  de  ikke  allene  Fadene  op  for  at  drikke  efter  Be- 
hag, men  sendte  endog  ud  og  lod  heele  Nye  Boeder  ind- 
byde til  dette  Gilde.  Da  Dunsterne  af  Viinen  kom  dem  i 
'Hovedet,    saa  sloge  de  i  tu  for  Fode,  saavel  VHn  Fadene 


Dronning  Caroline  Mathilde  Ul  Kjøbenhavn  og  dertil  allerede  hafde 
bestilt  200  Matroser  at  begynde  et  nyt  Oprør«. 
')  Gabel  var  en  indvandret  Mecklenburger,  som  var  yndet  af  Struen- 
see  og  ar  ham  havde  faaet  Tilladelse  til  at  holde  Beværtning  i  Ro- 
senborg Have.  Hans  Gaard  laae  paa  Østergade;  den  havde  tidli- 
gere tilhørt  Grev  Schulin,  og  Rygtet  fortalte,  at  den  nu  skulde 
indrettes  til  et  fiordel. 


ii2  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Bre^e. 

8om  alt  hvad  der  fandtes  i  Huuset,  men  midt  i  denne 
Ødelæggelse  faldt  det  dem  ind,  at  det  var  vissere  Fordeel 
for  dem  at  sælge  hvad  de  bemægtigede  sig,  end  at  søn- 
derbryde det,  men  da  der  nu  næsten  ikke  var  meere  til- 
bage hos  Gabelf  saa  begave  de  sig,  som  de  sagde,  til  de 
mindre  fornemme  Ruffere;  og  under  dette  Paasku^  r5vede 
og  plyndrede  de  nu  overalt,  uden  at  man  fOyede  mindste 
Anstalt  til  at  hæmme  denne  uddvede  Voldsomhed,  f6rend 
imod  To  om  Natten  da  [nogle]  O.A.  {General  Adjudanten) 
med  en  Esqorte  af  Dragoner  blev  udsendte  for  at  bringe 
Matroserne  til  at  være  roelige.  Men  enten  var  det  ikke 
Alvor,  eller  man  begyndte  det  meget  galt;  thi  for  strax  at 
give  en  Prdve  paa  den  milde  og  naadige  Regiering,  man 
havde  at  vente  sig,  saa  i  Steden  for  at  vaage  over  den  al- 
mindelige Sikkerhed  ved  at  hæve  Retfærdighedens  Sværd 
og  lade  nogle  af  de  meest  forvovne  gribe,  saa  takkede  Ge- 
neral Afdjudanten)  dem  i  Kongens  Navn  for  deres  udviiste 
Nidkierhed,  men  da  de  PrOver  de  havde  givet  ham  paa 
den,  vare  meere  end  nok  til  at  bevidne  ham  deres  Troe- 
skab, saa  befalede  han  dem  nu  at  gaae  hiem  og  holde  sig 
roelig  i  deres  Uuuse.  Men  at  takke  fulde  Matroser  for 
Prdver  paa  Nidkierhed  og  Troeskab,  der  kildrede  baade 
deres  Overmoed  og  Fordeel,  var  det  samme,  som  at  bede 
dem  blive  ved,  som  de  ogsaa  til  Trods  for  alle  Bonner 
giorde. 

At  Matroserne  vare  ophidsede  og  tilskyndede  til  dette 
skammelige  Foretagende,  var  saa  Oyensynligt  at  ingen  for- 
nuftig kunde  tvivle  derom,  og  da  nogle  af  Ophavsmændene 
i  Forlroelighed  lilstode  deres  Officierer,  at  Grev  R(antzau)s 
Folk  havde  opmuntret  dem  derlil,  saa  holdt  man  ham  for 
Stifteren  og  Aarsagen  derlil,  men  som  jeg  aldrig  har  kun- 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  443 

&el  overtale  mig  til  at  troe,  siden  alting  syntes  at  beliræfte 
ung,  at  om  Opmuntringen  endog  er  kommen  fra  ham,  saa 
^  ban  allene  været  en  Andens  Organ ^  og  Dem,  som 
denne  Mishandling  gik  ud  over,  rdbede  saa  megen  bitter 
OndsJLab  og  Had  i  Udkastet,  at  det  nOdvendigt  maatte  være 
iftet  i  en  Fruentimmer  Hierne.  Var  Odeieggelsen  og 
Voldsombeden  uddvet  imod  Personer  af  den  Stand  og  Villior, 
it  de  enten  ved  at  hindre  Greve  R(an(zau)8  Forehavende 
i  et  eller  andet,  eller  og  ved  Misundelse  (havde  avlet)  Had 
imod  sig  hos  ham,  saa  kunde  det  været  rimeligt,  at  hans 
flette  Hierte  kunde  funden  FornOyelse  i  saa  nedrig  én 
Bem,  men  hvor  med  kunde  de  beskiemmede  og  ulykkelige 
Creaturer,  som  man  mishandlede  have  paadraget  sig  hans 
Vrede?  Hans  Sæder  vare  langt  fra  ikke  saa  strenge,  og 
ban  fandt  selv  for  megen  Behag  i  deres  Selskab,  at  han 
ifegeu  Drift,  skulde  overgive  dem  i  saa  grove  Tugteme- 
Bteres  Uænder;  jeg  hdrte  altsaa  ikke  saa  snart  nogen  af 
det  Iriumpferende  Parties  Anhængere  sige:  At  Sædernes 
Fordærvelse  maatte  være  stegen  til  en  umaadelig  Hoyde, 
Arend  Matroserne  kunde  bringes  til  at  blive  deres  Hæv* 
nere,  og  at  Hovedets  Fald  og  Sldd  stedse  havde  Indflydelse 
pia  de  andre  Lemmer,  havde  man  den  Nat  kunde  seet 
piå  de  liderlige  Creaturers  Beængstelse,  da  deres  Stolte 
eg  Beskytterinde  var  berOvet  dem,  fdrend  jeg  i  denne 
sbmmelige  Satire  y  ikke  allene  troede  at  finde  hvad  man 
kavde  sOgt  ved  at  sUrte  slige  Uordener,  men  endog  fra 
hvem  det  havde  sit  Udspring. 

Det  var  mig  saa  ubegribeligt,  at  see  en  heel  Bye  il- 
Imineret  paa  en  Dag,  der  endog  om  Folgerne  bleve  aldrig 
M  gode,  dog  gav  Menneske  Venner  meere  Anledning  til 
Gnad  end  til  Glæde,   siden   en  elskværdig  Princesses  Be- 


444  Charl.  Dorothea  Biehls  historiBke  BnTø. 

skiemmelse  og  Skavotters  Opreysning  var  den  nærmesi 
og  visseste  Udsigt,  at  jeg  giorde  mig  al  optæokeiig  Mfly 
for  at  faae  udforsket  hvem  der  havde  giort  Begyndelsno 
mcD  iogen  vedste  at  sige  noget  tilforladeligt  derom,  neo 
Dronning  Juliane  Maries  Vadsker  Huus  havde  adskiliigi 
seet  Lys  i  fdrend  hos  nogen  af  de  andre  der  omkring. 
Hvor  troe  jeg  er  mine  Grundsætninger,  og  hvor  lidet  no- 
gen kan  bevæge  mig  til  at  handle  imod  min  Overbeviii- 
ning  maae  det  være  Dem  et  Beviis  paa,  at  jeg  ved  mne 
Forestillinger  og  Overtalelser  fik  min  Fader  bragt  fn  it 
sætte  Lys  i  Vinduerne,  og  til  Trods  for  al  den  Fare,  son 
man  85gte  at  indjage  mig  Skræk  med,  havde  jeg  Moed  og 
Standhaftighed  nok  til  at  være  den  eneste  paa  Eongeos 
nye  Torv,  som  ikke  viiste  mindste  Glædes  Tegn,  fordi  jeg 
ingen  Glæde  fdlede. 

Naar  man  undtager  dem,  som  fandt  deres  Regoiog 
ved  Forandringen,  saa  varede  Glæden  hos  den  Ovrige  fo^ 
nuftige  Deel  ikke  længere  end  til  det  blev  oiTendtlig  be- 
kiendt,  at  Kongens  Haand  og  Underskrift  uden  Slats  Rift- 
dets  var  ugyldig.  De,  som  havde  hadet  Struensee  for  det 
Indgreb  man  troede  han  havde  giort  i  den  Kongelige  Myn- 
dighed ved  den  Befalning :  at  Collegieme  skulde  holde  sig 
de  af  ham  i  Kongens  Navn  udstædede  Ordrer  efterrettelig 
kunde  hverken  ddlge  for  dem  selv  eller  nægte  at  dette 
Indgreb  var  uliige  stærkere ,  og  da  det  qvalte  Haabet  oø 
at  regieres  af  deres  ved  Fddselen  og  Landets  Love  ret- 
mæssige Enevolds  Herre,  saa  avlede  det  tillige  Ooskel,  i( 
det  maatte  være  bleven,  som  det  var,  naar  dog  Regieriogs 
Tommet  skulde  fOres  af  uvedkommende  Hænder. 

I  Forstningen  havde  det  Rygte  gaaet  omkring,  at  del 
heele  Foretagende  var  sat  i  Værk  ved  een  med  Kongen  i 


IV.    Om  ChrisUan  den  Syrende.  445 

Fonreyeo  overlagt  Plan^),  men  den  19^  sagde  man  alle- 
rede overlydt,  at  Enke  Dronningen  havde  med  Tmdsler  og 
Magt  tvungen  ham  til  at  underskrive  de  udstsdede  Befal- 
ninger,  og  Frygten  for  Fruentimmer  Regimentet  avlede 
ikke  aliene  den  varmeste  Medynk  i  manges  Hierter  over 
den  beklagelige  Dronnings  Skiebne,  men  man  begyndte  nu 
at  eflertsnke  de  udspredte  Rygters  Uriime lighed,  de  mange 
skiendige  Bagtalelser  Caroline  Mathilde  havde  været  et  Maal 
for  længe  fdrend  hendes  Forbold  fortiente  det,  og  indsaae 
derved  det,  man  hidindtil  havde  lukket  Oynene  i  for,  nem- 
lig, at  man  fra  Begyndelsen  af  havde  efterstræbt  og  lagt 
Snarer  for  den  unge  Dronning,  for  ved  hendes  Undergang 
og  Fordærvelse  at  komme  til  det  forOnskede  Maal. 

En  værdig  Mand^),  som  De  selv  har  Agt  for,  kom  den 
20^  Januari  til  mig ,  og  spurgte ,  hvad  lille  Putte  sagde 
til  alt  det,  der  var  gaaet  for  sig,  siden  vi  saaes  sidst?  Alt 
hvad  jeg  kan  svare  dertil,    sagde  jeg,    er  det  gamle  Ord- 


*)  I  den  Bulowske  Samling  Pakke  87.  IX.  b.  pag.  31  findes  Breve 
fraKoQgea,  betegnede  paa  felgende  Maade :  Lettre  tres  remarqoable 
da  Roi  C.  7  å  la  Reine  Julie  Marie. 

Madame  ma  Mére!  Vous  satés  qne  je  snis  entnré  d'hommes 
mecbant,  et  je  vois  qae  la  Reine  est  du  parti,  ie  Vous  authorise 
d'employer  toute  mon  aatborité,  pour  m'en  déllTrer. 

Votre  affectionne  fils 

ChrisUan. 
CbrisUansbourg  le  10  ianv.  1772. 

au  Prince  béreditaire. 
Monsieur  mon   frére!    L'état   ot  je  me  trouTe   ne  Vons  est 
pas  eonnu.    J'en  ai  écrit  å  la  Reine  n6tre  Mére.    Agisses  de  con- 
cert  avec  Elle,  et  parlés  en  mon  nom  å  mes  snjets. 

Cb  ristian. 
Cbristiansbourg  le  10  ianv.  1772. 

Bulow  bar  tilfelet  den  Bemærkning:  Naar  bleve  disse  2  sidste 
Breve  skrevne?    For  eller  efler  d.  17  Jan.  1772?    Rimeligst  efter! 
—  og  Author  var  udentvivl  —  Guldberg. 
')  Jeg  formoder  ConferenUraad  ScbuU  i  tydske  Cancellie. 


446  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Bre^e. 

sprog:  Langt  fra  Jupiter  langt  fra  hans  Torden,  har  faaet 
en  nye  Bekræftelse;  i  Ovrigt  er  jeg  meget  roelig  derved, 
jeg  er  uden  al  personlig  Interesse  baade  i  Henseende  til 
de  Nedgaaende  og  Opstigende  Himmel  Lys,  og  venter  paa, 
at  de  vil  blive  oplivende  Soele  eller  truende  Cometer,  uden 
at  frygte  det  sidste  eller  glæde  mig  i  Haabet  over  det 
f5rste;  thi  et  feylslaget  Haab  er  efter  min  Satz  et  virkeligt 
Onde,  og  derfor  maae  der  være  meget  faste  og  stærke 
Grunde  til  at  bygge  det  paa,  fdrend  jeg  lader  det  faae 
Sled  hos  mig.  —  Deri  giOr  hun  meget  viiselig,  thi  det 
bedrager  som  oftest,  og  det  menneskelige  Hierte  er  saa 
villigt  til  at  troe,  hvad  detOnsker,  at  man  anseer  de  uvis- 
seste  Ting  som  afgiorde,  saa  snart  vi  tage  Deel  i  dem. 
I  det  mindste  er  det  gaaet  mig  saa  ved  denne  Leylighed; 
De  veed,  hvor  stor  min  Hengivenhed  for  den  gamle  Bem- 
storf  stedste  har  været,  og  at  den  grunder  sig  baade  paa 
Overbeviisning  og  en  skyldig  Erkiendtlighed ;  jeg  borte 
derfor  ikke  saa  snart  det  betydelige  Nyt  den  17^  om  Mor- 
genen, forend  min  fdrste Tanke  var  den,:  nu  bliver  denne 
værdige  Mand  vist  kaldt  tilbage.  I  mine  Tanker  var  dette 
en  saa  afgiort  og  uomgiengelig  Nddvendighed ,  at  jeg,  da 
jeg  havde  den  Naade  at  blive  om  Middagen  kaldt  ind  til 
Audience  hos  Dronningen,  ikke  kunde  holde  mig  fra  at 
lade  mig  merke  med  min  Forvendtning,  men  fandt  mig 
ikke  lidet  bedraget,  da  hun  med  en  halv  alvorlig  og  halv 
foragtelig  Miine  svarede  mig,  at  det  var  meget  unOdven- 
digt,  at  det  var  best  at  lade  dem,  hvis  Bestyrelse  der  med 
saa  megen  Foye  var  klaget  over,  blive  uden  for  Tingene, 
at  de  fleeste  af  det  gamle  Conseil  havde  været  meget  ska- 
delige Mænd  for  Riget,  og  da  hendes  Sons  og  Landets 
Fordeele  ikke  kunde  adskilles,  saa  vilde  ogsaa  Undersaat- 
terne  med   en   dobbelt  Tilliid  kunde  overgive  Omhuen  for 


IV.    Om  Christian  den  Sydende.  447 

deres  Vel  i  hans  HæDder,  som  den,  der  var  fdd  til  at  be- 
skierme  og  forsvare  dem.  At  dette  Svar,  blev  han  ved, 
paalagde  mig  Tavshed,  begriber  De  meget  let,  men  det 
indjog  mig  tillige  den  Frygt,  at  særskildte  Fordeeie  og  ikke 
Landels  og  Slatens  Vel,  havde  været  Drive  Fiedren  til  det, 
der  var  skeedl,  og  gid  jeg  maae  blive  en  falsk  Spaamand, 
men  jeg  er  bange  for,  at  det,  een  Post  undtagen,  ikke  vil 
blive  et  Haar  bedre  end  det  har  været. 

Naar  man  nu  holder  denne  Tales  Bemærkelse  til  me- 
get af  det  foregaaende,  og  de  dermed  forbundne  Omstæn- 
digheder baade  for  og  efter,  saa  kan  man  drage  mange 
utilladelige  Hensigter  derudaf.  Bantzaus  aabenbare  Klage- 
maal  og  udstodte  Trudsler  over,  at  man  ikke  holdt  hvad 
man  havde  lovet  ham,  synes  at  bekræfte,  at  det  har  været 
ham  paalagt,  at  skaffe  Gonseillet  bort,  og  har  det  sin  Rig- 
tighed, saa  sees  tillige  Hensigten  og  Oyemeedet  ganske 
tydelig.  Struensee  skulde  forleedes  til  at  giOre  sig  forhadt 
ved  el  Foretagende,  som  de  ikke  torde  vove  selv,  og  som 
dog  var  hdyst  nodvendig  til  at  spille  Dronningen  og  Prind- 
sen  Herredømmet  i  Hænderne.  Den  gamle  Bemstorf  kunde 
feyle  og  feylede,  siden  han  var  el  Menneske,  men  hans 
Redelighed  og  brændende  Nidkierhed  for  Kongens  og  Lan- 
dets Ære  var  for  vel  bekiendt  til  at  lade  et  Glimt  afHaab 
tilbage  at  faae  ham  til  at  samtykke  noget  der  kunde  være 
fornærmeligt  for  nogen  af  Deelene ;  hans  Standhaftighed  i 
at  holde  Kongens  Farmoder  ude  fra  Regieringens  Besty- 
relse var  endnu  i  alt  for  frisk  Minde,  til  at  give  mindste 
Formodning  om,  at  han  i  den  Post  skulde  viise  sig  meere 
eftergiven  mod  Kongens  Stiv  moder,  og  del  gamle  Conseil 
havde  for  længe  været  vanl[e]  til  at  bestyre  Tingene  i  Kon- 
gens Navn  til  at  finde  nogen  Forandring  nodvendig,  og  i 
Fdlge   deraf  bleve  de,  i  hvis  Hænder  Magten  i  de  sidste 


448  Chari.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

tolv  Aar  har  været  for  stedse  udelukket  fra  den.  Runde 
man  derimod  bruge  Struensee  som  Aben  Katten  til  at 
brænde  Poterne  ved  at  idige  Castanieme  af  Ilden,  saa  havde 
man  vundet  Spill;  siden  det  kun  vilde  koste  liden  MOye 
at  drage  en  dum  P5bel  paa  sin  Side,  og  ved  falske  ud- 
spredte Rygter  at  jage  den  i  Harnisk. 

En  oprigtig  besvaret  fælleds  Kierlighed  imellem  Kon- 
gen og  Dronningen,  og  den  derved  avlede  Agt  og  Fortroe- 
lighed var  det  eneste  og  kraftigste  Mjddel  til  at  standse 
denne  vidt  udseende  Plan,  og  at  vedkommende  har  indseet ' 
det,  og  fra  Begyndelsen  af  arbcydet  derimod,  synes  alle 
Omstændigheder  at  bekræfte.  Valget  af  Frue  Plesa  til 
Oberhovmesterinde  lagde  den  fdrste  Grundsteen  til  Byg- 
ningen af  Dronningens  Ulykke;  den  Behandling  hun  n5d, 
og  som  var  Virkningen  af  den  hende  mod  Kongen  ind- 
præntede  Koldsindighed  og  Fofagt,  giorde  det  til  den  stdr- 
sle  Umueligbed  for  hende  nogensinde  at  elske  ham,  og 
naar  hun  ikke  kunde  det,  saa  gav  hendes  Ungdom  og  fy- 
rige Temperament  den  stOrste  Vished  om,  at  hun  blev 
nddt  til  at  elske  nogen  Anden,  og  desuagtet  kunde  man 
ikke  oppebie  det,  men  udspredte  lige  saa  skammelige  som 
usandfærdige  Bagtalelser  om  hende,  maaskee  i  det  Haab, 
at  naar  Sindslidelserne  engang  kom  i  Striid  med  Dyd 
og  Pligterne,  at  hendes  i  Verdens  Oyne  allerede  lable  Ære 
skulde  meere  skynde  hende  til  Overgivelse  end  til  Mod- 
stand ved  den  Forestilling:  Verden  kan  dog  ikke  tænke 
eller  tale  værre  om  dig,  end  den  allerede  gi6r;  Dernæst 
viiser  de  af  hendes  Betiendtere  mod  hende  aflagde  Vid- 
nesbyrd, at  deres  Forhold  meere  har  lignet  underkidbte 
Spioners,  der  vovede  alt  for  ved  et  fordnsket  Budskabs 
Overbringelse,  at  erhværve  sig  Bet  til  den  udlovede  Be- 
lono'ing,  end  Bctienteres,  der  enten  elskede  deres  Herskab, 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  449 

eller  frygtede  for  at  paadrage  sig  Dronningens  Unaade  ved 
deres  Formastelse. 

Tiistaae  mig,  min  beste  Ven,  at  De  hverken  vilde 
eller  burde  taale  en  Opf5rseI  af  Folk,  der  stode  i  deres 
Md,  som  lignede  den,  Dronningens  Kammer  Piger^)  Kam- 
mer Laquai^)  Gron  Prindsens  Vaagekone")  og  Herr  Gam- 
ner  Raad  PUckenberg  giorde  sig  skyldig  i  mod  Dronnin- 
geo,  og  hvis  Udsigelse  blev  anseete  for  gyldig  til  at  fælde 
hende.  Deres  Formastelse  var  saa  slor^),  at  de  havde 
forlieot  at  straffes  paa  det  haardeste  for  d  n,  og  havde  jeg 
wret  i  Uldals  Sted^)  og  var  bleven  lost  af  Eed  og  Pligt. 
saa  havde  jeg  forkastet  disse  Vidner  som  partiiske ,  og  af 
deres  Foretagende  viist  at  jnlet  uden  et  I5nligt  Had  til 
firooDingen  eller  andre  herskende  Sindslidelser  kunde  bragt 
dem  saa  aldeles  til  at  glemme  den  Ærbodiglied,  de  i  saa- 
maoge  Henseender  skyldede  hende  og  som  endog  den  Al- 
lerriogeste  er  berettiget  til  af  sine  Uuusfolk ;  og  for  Sand- 
hedeos  og  min  egen  Æres  Skyld  giort  Paastand  paa  deres 
ifstraflelse. 

I  Sandhed,  min  Ven,  at  rolle  sig  Sex  til  Syv  Perso- 


')  Jomfru  Brun,  i  Aaret  1770  gift  med  (.aiiccUieraad  Slotsforvalter 
Bleckenberg,  og  Jomfru  Horn  til  20  Marts  1771,  gift  med  Raad- 
mand  Schiétte. 

')  Hansen. 

*)  Madam  Ane  Sophie  Petersen. 

*)  De  under  1  og  2  anførte  Ullige  med  Uleckenberg  trykkede  Vo\  paa 
Nøglekammen  og  i  Nøglehullet  til  Løngangsdøren  og  strøede 
I  Podder  i  Løngangen  o.  s.  v.    Manuskripts.  Pakke  87.  V.  fi, 

*)  Høiesteretsadvukat  Uldall  mødte  som  Dronningens  Sagfører  for  den 
Gommission,  der  efter  Hofrevolutionen  1772  blev  nedsat  til  at 
undersøge  hendes  Sag.  Ved  denne  Leilighed  bleve  baade  Gom- 
missionens  Medlemmer  og  Sagførerne  løste  fra  deres  Ed  til  Kon- 
gen.   Uldall  var  ogsaa  Struensees  Defensor. 


450  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

ner^)  sammeo,  for  at  faae  Visbed  om  aoget,  som  det  ^<^ 
en  grov  Forbrydelse  allene  at  fatte  Mistanke  om,  viiser  ^^ 
tydelig,  at  det  var  en  Cabale^  som  ikke  engang  kan  Un« 
skyldes  med  Menneskelige  Skrøbeligheder ;    havde  en  bf« 
Nysgierrighed,  dreven  dem  til  det  de  giorde,  saa  havde  dlc»j 
eene  vel  vogtet  sig  for  at  betroe   den  anden  sit  Foreha- 
vende, af  Frygt  for,   at  den  maatte  rdbe  Dronningen  de ^ 
og  hun  afstraffe  slig  en  Forvovenhed  efter  Fortieneste,  oø 
havde   hendes   Kammer  Piger   ikke   været  i  h5yeste  Gmd 
uværdige  til   den  Naade  hun  viiste  imod  dem,  saa  maatl« 
og  burde  de  have  elsket  hende  saa  hoyt  og  oprigtig,  at  f 
hvor  bitterlig   de   end  begræd  hendes  Vildfarelse  i  Deret 
Hierte,    maatte  det  dog  have  været  dem  smerteligere  end 
Ddden,    at  andre  skulde  mærke  den,  end  sige,  at  de  seb 
skulde  kalde  Folk  sammen  for  at  have  Vidner  nok  til  ri 
bekræfte    deres  giorde  Opdagelser    med.      Havde  de  ikk« 
tient  fleere  end  Dronning  Caroline  Mathilde^  saa  giOr  mil 
Kundskab   om   det   Menneskelige   Hierte   mig  fuldkommeo 
vis  paa,  at  de  ikke  allene  havde  handlet  ganske  anderledes 
end  de  giorde,  men  endog  taget  dem  vel  vare  ved  en  o(- 
fendtlig  Bekiendtgiorcise  af  deres  nedrige  Opfdrsel  at  ssUe 
et   evigt  Skiendsels  Mærke  paa  deres  Tænkemaade  i  lOe 
Retsindiges  Oyne;    thi  Brugen  de  giorde  af  deres  Opdi- 
gelse,  viiste  tydelig  i  hvad  Hensigt  den  var  skcedt,  og  stt 
mange  giort  deelagtig  i  den. 

Himlen  er  mit  Vidne,  min  heste  Ven,  at  ingen  kn 
tage  meere  Deel  i  andres  Vanheld,  end  jeg,  men  jeg  ncg^ 
ter  dog  ikke,  at  jeg  elsker  Retfærdigheden  alt  for  hOyt  IQ 
ikke   at  glæde   mig  over  at   have  oplevet  Hævnens  Dag^ 

1)  Foruden  de  omtnite  Jomfru  Ane  Drun,  der  succederede  siD  Søster, 
Jomfru  Arensbacti  og  Gemaiispige  Ane  Petersen. 

>)  Dette  er  skrevet  17  April  1784,  altsaa  efter  det  Guldbe^ske  Mini- 
steriums Fald. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  451 

Imidlertiid  maae  De  ikke  troe,  at  jeg  under  denne  Titel 
forstaaer  oiTendtlige  Beskiemmelser  eller  opreyste  Skavot- 
ter,  der  vilde  forvandle  min  Afskye  til  Medynk  og  drage 
Taare  Floder  af  mine  dyne.  De  veed,  at  jeg  bar  bedet  ^) 
vor  Tr6st  og  vor  Haab,  vor  elskede  Frederik  at  beskierrae 
ved  sit  Sværd  men  aldrig  bruge  det  i  Vrede,  saa  vel  som 
at  Ove  den  strængeste  Relfærdigbed,  og  dette  gidr  han, 
naar  han  berdver  dem  Nydelsen  af  det,  som  man  har  for- 
skaffet sig  ved  Rænker  og  Underfundighed.  Tildeels  er 
det  skeedt.  Himlen  være  lovet,  det  Scepters  FOrelse,  der 
sadte  Caroline  Mathilde  blot  for  saa  mange  Snarer  og 
Efterstræbelser,  er  nu  i  hendes  S5ns  Hænder  efter  Guds 
og  Naturens  Lov,  og  ved  at  rive  det  fra  de  uretmæssige 
Besiddere  har  han  tillige  tilkiendt  dem  den  haardeste  Straf; 
thi  io  længere  Herreddramet  har  været  deres,  io  stærkere 
foles  Tabet,  og  er  Samvittigheden  i  dvrigt  ikke  reen,  hvor 
gruelig  maae  da  ikke  dens  Paamindelser  være,  nu  da  Frug- 
ten af  udovede  Forurettelser  ikke  meere  kan  dove  dens 
Raab,  men  de  seer,  at  de  har  begaact  Uret  for  at  gribe 
efter  en  Taage,  der  uformærket  blev  borte  imellem  deres 
Hænder.  Men  dette  troer  jeg  dog,  at  baade  Retfærdighed 
og  Omhue  for  Statens  Vel  udkræver,  at  undersoge  Ad- 
komsten til  de  mange  Pensioner,  og  om  de  understotter 
N5dt6ritighed  eller  Overdaad,  saa  vel  som  og,  om  det  er 
private  Tienester  og  deres  Beskaffenhed,  hvorved  de  ere 
komne  i  Besiddelse  af  den;  thi  at  virkelige  Tienester  ikke 
ere  alletiider  blevne  belonnede,  var  Scheibe  i  det  Falsterske 
Regiment  et  Beviis  paa.  Han  var  som  den  ældste  Lieute- 
nant  paa  et  af  Kongens  Skibe  til  Algier,  da  hans  Kamme- 
raters drabelige   Gierninger  forskaffede  den  heele   Classe, 

>)  I  et  Digt  til  Cronprindsen  ved  hans  GoDflrmatlon. 


452  Chari.  DomhM  Biehls  hlitoiislie  BiCTe. 

saa  m«g|]gt  et  Spring  at  Sekeibe  ved  sin  Biemkomsl  i  sine 
Elleve  EftermæDd  fandt  elleve  Fonnsnd  til  en  Beldnning 
for  hans  i  Kongens  Tieneste  udstandne  Besværligheder. 
Kieriigfaed  og  Troeskab  mod  Kongen  var  just  ikke  heller 
det,  som  giorde  værdig  til  Beldnning;  thi  naar  saa  var, 
burde  en  gammel  Grenadier  af  det  Falsterske  Regiment 
staaet  i  Spidsen  af  alle  de,  der  bleve  bel5nnede  og  befor- 
drede den  11 U  Janvariij  men  han  bekom  jintet,  og  maa- 
skee  Velanstændigheden  allene  forbod  at  afstraffe  ham. 
Da  Banner  om  Morgenen  gik  ned  at  hente  det  Mandskab, 
der  skulde  besætte  alle  Dore  og  Udgange,  og  gav  dem 
deres  Forholds  Ordre,  traadde  en  gammel  graae  hærdet 
Kriger  frem  for  ham,  sadle  sit  Gevær  ved  Foden,  saae  ham 
op  i  Oynene,  og  sagde  med  en  anstændig  Friemoedighed : 
Herr  Obersten  jeg  bor  adlyde  Deres  Befalninger,  men  jeg 
har  aOagt  Kongen  Troeskabs  Eed,  De  maae  derfor  forst 
sige  mig,  om  det  er  for  ham  eUer  mod  ham,  at  de  kræ- 
ver min  Tieneste ;  thi  er  det  mod  ham ,  saa  strækker  jeg 
mit  Gevær,  og  De  kan  igiennemboere  mig  om  De  lyster, 
men  jeg  rOrer  mig  ikke  af  Stedet.  1  hvor  usandt  det  end 
var,  saa  bekræftede  dog  Banner  paa  det  helligste  at  det 
var  for  Kongen  og  hans  Vel,  at  man  arbeydede;  hvorpaa 
den  Gamle  tog  sit  Gevær  iglen  med  de  Ord:  Ja;  saa  gaaer 
jeg  villig,  om  det  end  var  i  Ddden. 

Jeg  veed  aldrig,  min  Beste,  at  have  grædt  bitterligere, 
end  ved  at  see  Kongen  bleg  som  et  Liig,  og  den  heftigste 
Siele  Angst  i  Fit  Ansigt  at  slæbes  af  8'4  hvide  Heste  om- 
kring i  den  prægtige  Floyels  Vogn,  der  ikke  var  brugt  uden 
til  hans  Formæling,  og  omringet  af  en  skrigende  og  hulende 
Pobel,  der  ikke  vedste  hvad  den  raabte  Hurra  for,  og  al 
for  blind  til  at  blive  vaer,  at  vid  hver  et  Glædes  Skrig 
den   udstOdte,    tog   Kongens   Skielven   og  Bæven   til.     De 


IT.    Om  Christian  den  Syrende. 


453 


nuLDge  og  forekiellige  Betægelser  og  Forestillinger  det  op- 
Takte  hos  mig,  ttang  mig  til  at  gaae  fra  Vinduet,  paa  det 
urin  Medyok  over  en  Herre,  som  man  foregav  at  have  lOst 
•f  det  haardeste  Trældom  og  Tyrannie ,   ikke   skulde  hen- 
tydes til  Medynk  over  de  Fangne. 

Et  Rygte,   som  en  Uges  Tiid   derefter  udbredte  sig, 
tjntes  imidlertid  at  bekræfte,  at  han  ikke  troede  det,  som 
min  havde  bildt  Almuen  ind,   og  maaskee  Vedkommende 
soigrede  sig  selv  med.     Kongen  blev  i  Begyndelsen  for- 
undt meere  Friehed,  og  ikke  saa  nOye  bevogtet,  som  siden 
efter;  og  det  blev  fortalt,   som  en  upaatvivlelig  Sandhed 
oieralt,  at  han  en  Morgen  var  gaaet  ned  i  Stalden  og  be- 
talt at  spende   ham  en  Vogn  for  med  6  Heste  og  Befal- 
nlDgen  blev  efterlevet.     Ved  en  blot  Hændelse  kom  een 
tf  Badskabs  Bærerne  i  Stalden   og   forsOmte    ikke   heller 
ilnx  at  berette  hvad  han   havde  hdrt;   dette  giorde  baade 
•jHDcrksom  og  nysgierrig  efter  at  vide  hvad  Kongen  havde 
fim;  og  een  af  hans  Vogtere  flk  Befalning  at  skaffe  Un- 
deiretning  derom.    Han  erkyndigede  sig  derpaa  hos  Kon- 
g«i  hvor  han  vilde  hen,  som  ganske  aabenhiertet  svarede: 
ned  til  Cronborg  til  Dronningen.    Men  at  det  blev  'forhin- 
dret forstod  sig  ikke  allene  selv,  men  det  gav  endog  An- 
ledning til  at  passe  nOyere  paa  ham  end  man  havde  giort. 
Var  dette  Forsæt   bleven    tie   Minutter   sildigere    bekiendt, 
Ma  havde  Kongen  været  borte,   og  hvad  Fdlgerne  af  hans 
Simmenkomst  med  Dronningen  var  bleven,  er  vanskelig  at 
'bestemme,    men   med  det  glade  Uaab  vi  nu  har  for  Oye, 
har  vi  Aarsag  til  at  troe,  at  Forsynet  endog  deri  har  vaa- 
get  over  et  Lands  Beste,  hvis  UskiOnsomhed,  det  kun  en 
Tiid  lang  vilde  revse. 

Af  det  jeg  har  sagt  Dem   om  Beckena  Forhold   mod 
Slruensee  i  hans  Fængsel,  kan  De  see,  hvor  haardt  og  bit- 

Hltt.  TId««kr.  3  R.  IV.  30 


454  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

lert  man  giorde  ham  det,    men  desuagtet  beklagede  han 
sig  aldrig  derover;  det  eneste,  der  krænkede  ham,  var,  at 
man  ikke  vilde  fæste  Troe  til  hans  dyre  og  saa  ofte  igieo- 
tagne  Forsikkring  om  hans  Uskyldighed  i  den  Sammas  For^ 
Ogelse  af  Kongens  Foræring,  som  der  lagdes  ham  til  Last  ^); 
fordi   det   sadte    Bedrageriets    Stempel    paa    hans   Minde. 
Meget  faa  Dage  for  hans  D6d,   yttrede  han  sin  Eummer 
derover  for  Officieren  der  havde  Vagt  hos  ham,  og  sagde; 
Jeg  begriber  aldeeles  ikke   af  hvad  Aarsag  man  ikke  Ti| 
troe  mit  Udsigende  i  denne  Post,  da  Tingen  taler  for  s^ 
selv ;  hvad  kunde  bevæge  mig  til  at  giOre  mig  skyldig  i  at 
Bedragerie,     da   Kongens   Forlroelighed    til   mig.  var  m 
uindskrænket,    at  han  underskrev  alt  hvad  jeg  lagde  bia 
for  uden  engang  at  erkyndige   sig  om,    hvad  det  var;  og 
dersom  jeg  var  skyldig  deri,  af  hvad  Aarsag  skulde  jeg  di 
med  saadan  en  Haardnakkenhed    paastaae  det  modsadta? 
Var  det  det  værste  man  kunde  anklage  mig  for,  saa  kuode 
det  have  et  Skin  af,  at  jeg  ved  min  Benægtelse  vilde  fix^ 
skaffe  mig  Naade,  men  da  jeg  oprigtig  har  bekiendt  stOm 
Forbrydelser,  og  af  slig  en  Beskaffenhed,  at  jeg  selv  ioi- 


^)  Talen  er  om  en  Anvisning: 

Dronningen  10,000  Rd. 

Struensee  60,000  ~ 

Brandt  60,000   — 

Falkenskjold  2.000  — 


132.000  Rd. 
som  Generalflskal  Vivet  i  sit  Indlæg  vil  have  skal  have  lydt  sf 
rindelig : 

Dronningen    10,000  Rd. 

Struensee        6,000  — 

Brandt  6,000   — 

22,000  Rd. 
Sammenlign   Høst:   Struensee  III.  78   og  Reverdil   p.  412,  413  og 
414,  hvor  han  frikiender  Struensee  for  falsum  og  antager,  it  Bet* 
telserne  ere  foretagne  før  Underskriften. 


IV.    Om  Christiao  den  Syveode.  455 

seer  hvor  umueligt  det  er  at  de  kan  tilgives  mig,  eller 
jeg  have  andet  end  DOden  at  vente ,  hvad  skulde  da  være 
msgtig  nok  at  bevæge  uiig  til  at  bekræfte  eo  Usandbed  i 
miae  sidste  Oyeblikke,  da  jeg  dog  ikke  kuode  dolge  det 
for  hans  Oye,  som  jeg  snart  skal  mOde  for. 

Dommen  var  fældet^),    men   som  Banner  sagde  mig, 
m  man  temmelig  uroelig   over  at  faae  den  Underskreven 
og  stadfæstet.    L5verdag  den  2b^  skulde  det  gaae  for  sig. 
Droooiogen  vilde  selv  være  lilstæde  derved,  og  Banner  var 
det  iligemaade  befalet,  men  om  der  var  fleere  af  de  Sam- 
Deo8?orne    tillod  hans   Forfængelighed  ham  ikke  at  sige. 
loiellem  Siiog  Nie  kom  han  paa  Operaen,  og  ingen  Helt, 
der  har  vundet  det  stdrste  Feltslag  kan  med  meere  Glæde 
i  sit  Ansigt  og  en  Triumpf  forkyndende  Miine  viise  sig  (for) 
Folket  ban  har  ræddet,  end  Banner  traadde  ind  i  en  Loge 
nå  Siden   af  den  jeg  var  i.     Ventelig  trængte  han  til  at 
tMe  sin  Glæde  Luft;    thi  han  havde  neppe  seet  sig  om 
ftrend  han  lagde  sig  hen  til  mig,    og  sagde:     Ku  er  det 
Uart,  paa  Tirsdag   holder  de  to  store  Grever  aaben  TafTel 
for  Ravne  og  Krager;  thi  i  dette  Oyeblik  har  Kongen  un- 
derskreven Dommen;    og  det  kostede  mindre  Umage   end 
vi  ventede.     Uden  at  formilde  nogen  af  dem,  spurgte  Jeg-? 
Dden  Formildelse  i  nogen  Maade;  thi  i  Betragtning  af  Fa- 
QUUien  sagte  Dronningen  at  udvirke  det  for  Brandt,   men 
da  hun  talcde  til  Kongen  derom,  -spurgte  han:     Har  ikke 
Loven  fældet  Dommen?    Og   da  hun  derpaa  svarede:   io, 
men  at  det  stod  i  hans  Magt  at  formilde  Lovens  Stræng- 
hed  og  be viise  Naade;    saa   sagde   han  med  megen  iver: 
bo  jeg  det,    saa  vil   jeg  beviise  den  mod  Struensee^    og 

')  25  Apr. 

30' 


456 


Ctmrl.  Dorothea  Biehls  hlslorUke  Breve. 


ikke  mod  Bmndt\  (tii  den  fOrste  har  aldrig  glo  ri  mig 
noget  imod. 

I  AnlednJDg  ar  disse  gidste  Ord,  inaae  jeg  forta^Ue 
Dem  en  ubeiydelig  Amcdote  om  Kongens  Meeniog  i  denne 
Poslj  da  han  var  tretten  Aar  omtrent.  Der  blev  lait  om 
en  gift  Mands  heftige  Tilb5yelighed  for  det  smukke  Kiun, 
og  Prindsen  viiste  megen  Mishaf^  og  Afskye  for  hans  For- 
hold, EevmtloUf  som  var  i  sit  gode  Luime  den  Dag,  gav 
sig  ttt  at  spøge  med  ham,  og  sagde^  at  Prindsen  ikke  syn- 
tei  at  hade  det^  eller  dog  i  det  mindste  at  fordrage  de 
smukkeste  og  beliagclige  i  det,  ved  alle  Leyh'gheder.  Ja; 
det  er  en  andfio  Sag,  sagde  Prindsen,  jeg  har  io  ingen 
Itone.  —  Men  naarDe  ogsaa  faaer  den,  saa  er  det  derfor 
ikke  sagt,  at  De  synes  hest  om  hende,  og  ikke  til  Trods 
for  hvad  De  skyldøde  baade  hende  og  sig,  foredrog  en 
anden.  —  Ney;  det  vil  jeg  aldrig  giOre;  thi  saa  burde  jeg 
io  ikke  fortryde  pea,  om  him  paa  sin  Side  holdt  meere  af 
en  anden ;  og  jeg  anseer  hende  for  at  være  saa  berettiget 
til  at  nyde  den  samme  Friehed,  som  jeg  tog  mig,  at  jeg 
aldrig  kunde  Utide  mig  fornærmet  derved. 

Beverdil  iorlulle  mig  del  engang ,  og  vi  spegede  me- 
get over  Cron  Prindsens  slrænge  Begreber  om  Giengiel- 
delsens  Ret,  men  af  det  han  sagde  til  Dronninfi:en,  at 
8fruén3ée  aldrig  havde  giort  ham  noget  imod,  synes  det^  at 
lian  er  bleven  sin  Grunilsætning  iroe.  Enten  maae  den 
for  Brandt  indlagde  Porhcin  ikke  have  været  meget  vel 
meent,  eller  og  Hadet  imod  Strueftsee  været  saa  uskikke- 
lig, at  man  ikke  li  ar  kun  det  taale  at  tænke  paa^  at  han 
skulde  giOres  deelagtig  i  den  Barmbiertighed  mao  vilde 
\iise;  siden  efter  Banners  Sigende,  Kongen  ikke  saa  snart 
havde  ladet  de  Ord  falde,  forend  Dronningen  uden  at  tænke 
meere  paa  Brandt  forestillede  Kongen ,  at  Folket  og  Lan- 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  4å7 

det,  som  Slruenaeå  saa  hOyligen  havde  fornærmet  og  be- 
duemmet  krævede  Bævn,  og  derpaa  bleve  begge  Dommene 
stadfæstede  M* 

Beskiemmende  Straffer  giore  kun  Indtryk  hos  Almuen 
og  bror  Forbrydelsens  Natur  er  over  dens  Virknings  Creds 
tiber  de  deres  Bensigt,  som  er  at  afskrække  andre  ved 
Bxeoiplet.  Men  da  de,  der  kunde  fristes  til  at  begaae 
Strmeeea  og  Brandts  Forbrydelse  ikke  anseer  Kroppens 
xrlige  Begravelse  for  saa  vigtig,  at  Steylen  kunde  holde 
iim  derfra,  naar  Religion  og  Pligt  vare  for  afmægtige  der- 
til, saa  betragtede  den  fornuftige  Deel  af  Byen  de  dOde 
Legemers  MishandUog  som  en  Virkning  af  den  yderste 
HffVQgierrighed ,  allerhelst  da  mange  og  vigtige  Aarsager 
sjntes  al  forbinde  Regieringen  til  at  udslette  Erindringen 
oiD  meget  af  det  Forefaldne  hos  den  meenige  Mand ,  end 
lige  give  den  Anledning  til  at  fCde  den  ved  disse  Kroppes 
Beskuelse  og  jgientagelsen  af  de  derved  udst5dte  bon  mots 
ogP6bel  VitUghed. 

.Saa  'lemfældig  DOds  Maaden  end  fra  én  vis  Kandt 
sptes  at  være,  saa  grum  og  umenneskelig  var  den  dog 
for  Stntensee.  Alle  de  til  RavaiUak^)  udfundne  Piinsler 
vire  i  mine  Tanker  et  blot  intet  imod  det  Struenaees  Siel 
maatte  lide  ved  at  holde  under  Echafauttet  og  hOre  alt 
det  der  foregik  med  hans  Ven,  og  som  han  idelig  og 
stedse  bebreydede  sig  at  have  draget  i  Ulykken.  Menne- 
ikeiige  Fdlelser  allene  burde  have  bevæget  Vedkommende 
lil  at  skaane  en  Medskabning  i  sine  sidste  og  vigtige  Oye- 
Ulk  fra  Fortvivlelsen ,    som   saa  græsselige  Fdlelser  kunde 


')  Brandts  og  Struensecs  HenreUelse  fandt  Sted  d.  28  April. 
')  Ravaiilac,  den  franslie  Kong  Henrik  den  Fjerdes  Morder^  blev  hen- 
rettet 27  Mai  1610  under  gruelige  Pinsler. 


458  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

drage  efter  sig,  og  enten  ladet  ham  blive  i  sit  Fæng8( 
saa  længe  at  alting  var  forbie  med  BranéU  fOrend  han  koi 
eller  og  ladet  ham  træde  af  i  et  af  de  Huuse  der  i  Ner 
værelsén  saa  længe,  om  man  troede,  at  der  bch5vede 
meere  Folk  til  at  fore  ham  ud,  end  man  kunde  tilveye 
bringe.  Men  det  var  ikke  end  nu  nok  med  disse  gruelig 
FOlelser  over  en  Vens  Lidelser,  men  maatle  endog  for&g 
Dem  ved  Forhaanelser,  i  det  mindste  ansaae  den  utallige 
Hob  af  Mennesker,  der  bievaanede  j^areoei^iofien  det  an  de^ 
for,  at  Oeneral  Eichatedt  nogle  Oyebllk  f&rend  Strumm 
skulde  betræde  Retterstædet  reed  ham  forbie  og  hilsefe 
ham,  og  det  paa  den  Hest,  som  Struensee  havde  hoMt 
meest  af,  og  betient  sig  oftest  af  til  sine  Spadsere  Tove 
med  Dronningen. 

Endog  D5den  formaaede  ikke  at  udslukke  Hadet,  i  del 
mindste  blev  Dronningen  beskyldt,  at  hun  medens  Holet 
laae  paa  Fridertchsberg,  stod  hver  Morgen  for  Vinduet  og 
besaae  Sleylene.  Denne  Beretnings  Rigtighed  staaer  jeg  i 
ingen  Maade  inde  for,  men  saa  meget  er  vist,  at'  da  Stey- 
len  Struensee  laae  paa,  enten  var  bleven  af  Mennesker  eller 
Vinden  reven  ned,  kom  der  samme  Dag  endnu  en  BeM- 
ning  fra  Hoffet  at  reyse  den  op  iglen  og  grave  den  saa 
dybt  i  Jorden ,  at  den  kunde  modstaae  Vinden ,  og  at  den 
ikke  var  udstædet  af  Kongen,  kan  jeg  ingen  tydeligere  Be* 
viis  give  Dem  paa,  end  at  han  omtrent  en  SU  Dage  efter 
ringede  meget  hastig  paa  Cabinets  Secretaire  8chumadier% 
og  befalede  ham  at  udstæde  en  Ordre  til  CommandoMlm 
i  Citadellet,    om   at  sætte  Struensee  paa  frie  Fod  og  lade 


>)  Andreas  Schumacher  f.  1726,  blev  1757  Canceilisekretær  og  6e- 
sandtskabssekretær  i  Rusland,  17G7  GeheimecabinetssekretiBr  og 
Deputeret  i  det  danske  Ganceliie,  1773  Amtmand  i  Segeberg,  ft'^O. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  459 

barn  reyse  ftf  Landet  hvorhen  han  vilde;  Schumacher  sva- 
rede bam,  at  det  var  for  sildig,  siden  han  var  rettet. 
Bfsd,  sagde  han,  har  de  alt  rettet  haml  og  sukiiede.  Lev 
v\  min  velsignede  Johan,  og  elsk  stedse  Deres 

Dorothea. 


Den  28  Apra  1784. 
Dersom  det  er  sandt,  hvad  to  Offieierer  af  det  Regi- 
nent,  der  laae  i  Helstng'oer^  medens  Dronningen  var  paa 
Omhorgj  har  fortalt  mig,  saa  er  det  et  Beviis  paa  een  af 
Kitnrens  forunderligste  Virkningec.  Det  var  paa  det  stræn- 
geste  forbuden  at  lade  Dronningen  vide  Executions  Dagen 
if  Frygt  for  at  den  maatte  giOre  for  stærkt  et  Indtryk  hos 
heade.  Keitfh)  M  tilbragte  den  heele  Formiddag  hos  hende, 
fflen  hun  havde  havt  en  saa  græsselig  beængstet  og  uroe- 
fig  Nat,  at  hun  havde  været  meere  end  tie  Gange  af  Sen- 
ges, og  io  nærmere  Dagen  kom  io  værre  blev  det,  saa  at 
&ii^}  fandt  hende  meere  ddd  end  levende,  og  i  stærk  af- 
veilende  Besvimelser,  der  nærmede  sig  ConwUioner.  Det 
ftrste  hun  saae  ham,  raabte  hun  til  ham:  hvad  man  havde 
for  med  Struensee?  og  io  stærkere  han  forsikkrede;  at  der 
ikke  var  mddt  ham  noget,  eller  at  ham  skeedte  noget  ondt 
i  kaos  Fængsel,  io  meere  paastod  hun,  at  han  leed,  og 
[  ieed  uendelig  meget.  Han  bad  hende  paa  det  indstæn- 
digste, at  forjage  alle  slige  Tanker,  og  i  steden  for  at  være 
bekymret  for  et  Menneske,  hvis  formastelse  havde  paafort 
hende  og  hendes  Huus  Vanære,    da  at  laane  sin  Agtsom- 


')  Den  engelske  Minister  Keith  Hk,  efter  at  Skilsmisse  Dommen  \ur 
fældet  den  6  April,  Tilladelse  til  at  besøge  Dronning  Caroline  Ma- 
thilde. 


460 


c  ha  ri,  Dorotbea  Biehls  histodike  flreTe^ 


bed  lil  d€t  han  havde  al  berette  hende  fra  sin  Herre,  EJun 
gik  ogaaa  op  og  ned  af  Gulvet  med  hanij  ag  i  hvor  me- 
gen Mme  han  end  gav  sig  for  at  fægle  hendes  Opmærk- 
somhedj  var  det  ham  ikke  mueligt,  ffirend  Extcutions  Ti- 
den var  (orbie^  da  hiio  brast  i  en  heftig  GraaU  og  sagde: 
Gud  I  hvilken  AngE^t  faldt  der  ikke  med  et  fra  mit  Ilierlel 

Da  hun  forlod  Cronborg  (30'^  Mai)  var  der  neppe  et 
tort  Oye;  længe  efter  var  det  Folk,  der  havde  lifirt  Kug- 
lerne suse  oin  deres  Orenj  umueligt  al  lænke  eller  tale 
om  hendes  Afskeed  raed  Prindsesse  Lovise  Au^mfa  uden 
Taare,  Meere  end  tie  Gauge  flyede  hun  liende  fra  sig, 
og  naar  hnn  var  kommep  ire  Skridt  fra  hende  vendle  hun 
om  igien^  rev  Barnet  med  Ileflighf^d  III  sig,  trvkkede  det 
op  lil  sil  Brj^Esl,  og  jamrede  og  gra^d  overlydt.  Endelig 
overvandt  hun  sig  gaa  meget  al  da  liun  ikke  ku  ode  for- 
lade sin  e lakede  Daatter,  saa  vinkede  hun  at  de  skulde 
skynde  sig  bort  med  hende,  og  da  hnn  var  kommen  hende 
af  Syne,  torrede  hun  sine  Oyne  og  begav  sig  med  slor 
Siandhaflighed  ned  til  Broen;  ved  den  laae  den  kongelige 
Danske  Chalouppe  til  at  fOre  hende  og  Beliealarne  om 
Bord  hvor  de  Danske  fårst  skulde  forlade  hende;  men  da 
hnn  kom  paa  Broen  lod  hun  ^iae  Ovne  lobe  runten  om, 
og  da  hun  blev  den  Engelske  Citptiain  (Bride)  vaer,  der 
skulde  f6re  hende  bort,  sagde  hun:  giv  mig  Deres  Uaand, 
Sir\  hvorpaa  hun  rakte  ham  sin,  steg  i  hans  Clicdouppe^ 
og  overlod  den  Kongelige  til  sin  Hofstat')* 

Alle  de,  som  den  17S^  og  eflerfulgende  Dage  bleve 
arrelerede  jlk   deres  Straf  eller  FriekiendeJse  af  Commis- 


M  Um  hmnies  Afreiie  liavea  \  deti  Dulowsle  Saml.  Pakke  ST.  VUf.  #. 
et  temmelig  udrarlij^t  Ørev  af  Gen(*rBl  Kti^å  Commissalr  Ghr.  V. 
TuxtM)  daLeretHelslngLir  1'^«  og  2«^^^  iunt  1772.  CarifiineMiitbncltJ 
hndedc  Ycd  StudQ  5  Jan  i  og  Uade  i  Celle  10  Mal  111  h. 


IV.    Om  Christian  deo  Syvende.  461 

gimen,  Baron  Bulow^)  og  Grev  Holstein^)  undtagen,  som 
umiddelbare  bleve  forviiste  af  Regieringen  uden  at  deres 
Brdde  blev  dem  bekieodtgiorl[e].  BiUaw  aflagde  i  enTitd 
af  DOgle  Dage  det  nOyagligsle  og  redeligste  Regnskab,  og 
haosFleDder  selv  kunde  ikke  nægte  ham  at  tage  den  Roes 
med  sig,  at  Stalden  aldrig  havde  været  i  en  bedre  og  ordendt- 
iigere  Stand  og  med  mindre  Omkostninger  og  Udgifter  end 
i  hans  Tiid.  Uagtet  han  var  paapasselig ,  og  ikke  saae 
jgiCDDem  Fingre  med  nogen,  elskede  hans  Folk  ham  dog 
inderlig,  et  vist  Beviis  paa,  at  Folk  med  storre  Lyst  og 
her  opfylder  deres  Pligter,  naar  de  staaer  under  en  Mand, 
der  kræver  det  ved  sit  eget  Tilsyn  og  skiOnner  derpaa, 
eod  under  een,  der  skiuier  sin  phlegmatiske  Dovenskab 
onder  Navn  af  Godhed,  og  behandler  den  dygtige  og  udyg- 
lige  paa  lige  Maade. 

Anno  1773  gik  det  Rygte,  at  man  var  falden  paa  at 
vilde  have  Kongen  trepaneret,  og  til  den  Ende  kaldt  den 
gamle  Wolert  herind  fra  Slesvig.  Om  det  var  saa  eller 
ej;  8ka]  leg  ikke  kunde  sige  med  nogen  Vished;  thi  da 
det  var  noget,  som  jeg  troede  han  ikke  burde  sige  saa  for- 
bdd  Beskedenheden  mig  at  sporge  ham  derom.  Men  da  jeg 
^gang  yttrede  en  Åttraae  for  ham  efter  at  vide,  om  man 
var  sindet  at  beholde  ham  her  og  om  han  blev  længe,  saa 
svarede  han:  Jeg  reyser  om  8lLDage;  da  man  holdt  det 
nOdvendigt  at  kalde  mig,  saa  var  det  min  Pligt  at  komme; 
men  deri  hvor  man  troede  at  bruge  mig,  kan  jeg  med  en 
god  Samvittighed  ikke  foretage  mig  noget. 

Som  et  Beviis  paa,  at  man  ved  Statsraadets  Stadfæstelse 
til  at  giore  Kongens  Uaand  og  Villie  gyldig,  aliene  forstod 
Prinds  Fnderichs,  vil  jeg  anfOre  lo  meget  bekiendle  Atieo- 

')  Jævnfer  S.  391  N.  2. 
')  Jævnfør  S.  392  N.  3. 


4G2  Cbnrl.  UorotUea  BlthU  tiUlorlike  Brere. 

doter ^  der  ere  lige  saa  forskiellige  i  Deres  Fdlger,  som  de 
i  sig  aelv  synes  at  komme  overeens.  Capellmesfer  Sartt^ 
som  meere  ved  allehaande  srnaae  mechantske  Kunster  og 
Ex  perl  men  ter  moerede  liongen^  end  ved  sin  Musiquej  var 
bleven  ham  meget  umistelig;  men  da  han  af  Frygt  for  sine 
Oredtforer  maatte  sOge  Skyts  bos  den  Kiiyserlige  Mfnisterj 
saa  turde  han  Jkke  vove  at  forlade  bnns  Huns  for  at  la^e 
paa  Slottet  fOrend  han  var  forsynet  med  et  Muraionum^}. 
Kongen  havde  allerede  Iree  til  Fiire  gange  befnlet  at  hente 
barn,  og  ban  vegret  sig  for  al  adlyde  uden  man  gav  ham 
Sikkerhed,  å^Bielckej  som  var  Ohtrhof  Marchal'^)^  giSr  Kon- 
gen Foreslillfng  df?rom,  og  \  F(>lge  af  den  underskriver 
(Kongen)  et  saa  kaldet  Jnrn  Brev  for  Sarti,  og  med  det  i 
Lommen  forfoyer  han  sig  til  Slottet.  Det  forste  delte  blev 
heklent  underkiender  Prinds  Fridsrick  og  Slats  Raadet 
det  udalÆdede  Sikkerheds  Brav  som  ugyldigt,  siden  det 
ikke  af  dem  var  bekræftet,  og  alle  Btelckes  Undskyldninger 
og  ForesliNinger  om ,  at  Tildens  Korthed  havde  forbuden 
ham  at  bie  indtil  del  var  bleven  forestillet  i  Stats  flaadel 
iglen Oem  Vanmliet  bialp  ikke  det  ringeste  ,  Sarit  maatte 
flye  det  tilbage,  og  indtil  et  nyt  Docummt  blev  udslædet 
derfra,  maatte  toe  Kongelige  Laqumer  gane  een  ved  hver  sin 
Side  af  Vognen,  naar  han  kiorte  til  eller  fra  Slottet  for  i 
paakommende  Tilfælde  at  beskylte  ham. 

Nogle  Aar  derefter  forelsker  den  bekiendte  Geheime 
Raad  Crone  (Krohne)  sig  i  en  Fr5ken  Gramho€f  Jlt  hver- 
ken var  ung  eller  smnk,  men  havde  nogle  Uisende  (ligs- 
daler  og  var  hær  beslægtet  med  den  gamle  Fon  der  Luhii% 


M   Moratorliiirit  Jernbrev;  Deskyltelsesbrev  for  en  Skjidnerr  der  I  eti 

vis  Tid  liljver  [\\  for  nt  hctrtle  sUie  Crcdllor^r. 
')  Chnstoplifir  Frld.   v,    lili'leke.    der  \\\t  bleven  Horniarsctial  1771. 
J>Iev   I  Begyriddi^en  af  Juli  1772  adttsl  af  Clir.  v.  Uobtejn,  og  Ulcv 
'*'?  72  Amtmand  i  Tomler. 
'J  Se  om  ha'  '   I*    ^'"  *^p'^"         ""'^  ¥tto\\iv^  %^  ^AfiK/^^s^A. 


IV.    Om  Christian  den  Syrende.  463 

Hiad  enten  det  nn  var  af  virkelig  Omhue  for  Pigens  Vel, 
elier  af  Attraae  til  at  beholde  hendes  Midler  i  Famillien, 
saa  var  endeel  af  hendes  PaarOrende,  meget  roisfornOyede  , 
ned  Partiet  og  sOgte,  under  Forevendning,  at  hun  iklie 
far  rigtig  i  Hovedet,  at  fbae  Giflermaalet  forbuden.  Oher- 
kfmsterinden  (v,  d.  Luke)  paatog  sig  det,  udvirkede  en 
CaiiMts  Ordre  desangaaende ,  der  blev  sendt  Politie- 
mesteren med  Befalning  at  forkynde  Geheime  Raad  Crane 
(Kfohne)  Hans  Mayestets  Villie.  Fædder^)  lod  Crane 
kalde,  forelæste  ham  Cabineta  Ordren  hvis  Indhold  var,  at 
haosMayeslet  ganske  og  aldeeles  ophævede  den  Forlovelse, 
der  havde  været  imellem  Geheime  Raad  Crone  og  FrOken 
Qrambo€j  da  Famillie  Åarsager  giorde  deres  Ægteskab 
ganske  umuelig.  Crone^  som  det  hverken  feylede  paa  For- 
ilaod  eller  Dristighed,  svarede  ganske  kort,  ^at  Famillie 
iarsagerne  vel  ikke  kunde  være  andre  end  Attraaen  efter 
atfaae  hendes  Midler  naar  hun  d5de;  og  den  korteste  Vey 
dertil  havde  været  den,  at  forbyde  hende  Raadigheden  over 
deo  baade  i  Liv  og  Ddd;  thi  naar  saa  hendes  ubetydelige 
CofUal  havde  været  Oyemedet  hos  ham  i  denne  Begiven- 
hed, havde  han  selv  gaaet  tilbage,  og  var  det  en  paa  Agt 
grundet  Kierlighed,  der  forbandt  dem  med  hinanden,  saa 
var  det  en  Misbrug  af  den  Kongelige  Myndighed,  at  paa- 
^K^  to  frie  Personer  Tvang  i  en  Handling,  deres  frie 
Villie  burde  bestemme.  Da  denne  Ordre  tillige  feylede 
•In  Gyldighed,  ved  ikke  at  være  stadfæstet')  af  Stats 
Raadet,  saa  fandt  han  sig  ikke  pligtig  at  adlyde,  men  havde 
POye  til  at  ansee  den,  for  en  paa  ulovlig  Maade  tilsnegen 
Beraloing. 


*)  Etatsraad   Chr.    Fædder   blev    Politimester  *V4  72.     Se  om  ham 

OTerekoa  danske  Skueplads  11.  207  og  flere  Steder. 
'j  HTilket  krævedes  ved  Forordning  af  13  Fcbr.  1773  i  det  4««  Punkt. 


4G4  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Jero  Brevet,  som  efter  den  fornemste  Bof  Chtfa  For^ 
stiliiog  blev  underskreven  for  ai    skaffe  Kongen   en  Tl^ 
fordriv,  han  begierede,  fandt  man  for  godt  at  tfoMør«,  n^^^^ 
da  Onme  anfOrte  Ordrens  Ugyldighed   uden  Stats  Kaade^ 
Underskrift  i  en  frie  Handlings  Hæmmeise,  fandt  man  fo^ 
Kodt  at  aFstraffe  hans  Formastelse,  ved  at  indslutte  haio  / 
Fængsel,  uden  at  nogen  kunde  fortolke  det  modsatte  heri 
anderledes,    end  at  Kongens  men  ikke  Prinds  FridmAi 
Befalninger  behOvede  Stadfæstelse.    Maaskee  15b  der  ogsu 
nogen  Hævn  for  hans  We  i  s  sag  ung  [en]  ^)  ind  med,  aai 

*)  Weissngnng  von  der  gewiss  zu  erwnrtcuden  ErfOIIung  des  ilteft 
SprichwortB:  Tandem  bona  caussa  triumphat.  (a.  I.).  1773  (xOntt 
Caroline  Mathilde  snart  vil  komme  tilbage  Ul  Danmark)  er  af  Krohn 
Om  ham  indeholdes  Oplysninger  i  den  Bulowske  Saml.  Pakke  67.  K.i 
flere  Breve,  hvoraf  kan  mærkes:  '*/«  1770  kom  han  til  BemitMf 
anbefalet  af  Heinrich  IX  af  Reuss,  flk  Løfte  om  AnsaUeln,  % 
blev  presenteret  ved  Hove,  men  gik  glip  af' Ansættelsen,  da  Bem- 
storir  samme  Aar  gik  af.  Han  drog  tilbage  til  Tydskland,  opholfi 
sig  hos  Slægtninge  i  Pfalz,  men  søgte  (11  Hamborg  I  Aaret  1771 
Vi  1773  fik  Caroline  Mathilde  tilfældig  Øie  paa  haml  Celle  og  Iw 
traadte  i  Forbindelse  med  hende.  En  Frugt  heraf  var  Skriftet  Wdf- 
sagang,  u.  s.  w.  Han  paastaaer  at  have  været  hos  Caroline  MathiMe 
Natten  før  bendes  Død  mellem  9  og  10  Mai  1775.  Paa  sudw 
Tid  var  Beringschioid  kaldet  til  Caroline  Mathilde,  der  havde  liai 
Venner  i  Danmark,  var  neie  underrettet  om  alt  hvad  der  foregik, 
eg  i  Slutningen  af  1774  havde  ladet  Beringschioid  opfordre  tflH 
komme  til  Hamborg,  hvor  han  skulde  faa  nærmere  UDderrctnUVi 
Da  han  i  Foraarct  Xllh  kom  til  Ncumunster  erfarede  han  hendei 
Død,  hvorpaa  Sagen  transpirerede,  men  havde  hun  levet  1  Air  tfl 
siger  Beringschioid,  da  havde  Spaadommen  om  hendes  Kooøb 
til  Kjøbenhavn  i  -Tandem  bona  causa  triumphat«  upaatviTleUt 
gaaet  i  Opfyldelse.  Eventyrenen  Krohne  gav  sig  nu  til  at  w- 
beide  for  det  regjerende  Parti,  skrev  •Dannemarks  bf ståndige  CS" 
abhangigkeiti  og  -Poema  in  legera  indigenatus«,  begge  i  keA 
1777.  Samme  Aar  kom  hun  til  Kjøbenhavn,  forlovede  sig  med 
Frøken  Grambow  (en  Generals  Datter),  og  da  han  ikke  vilde  lyitit 
Cabinctsordren,  blev  han  endelig  den  8  October  arresteret  og  sit 
i  Citadellet,  hvorfra  han  først  slap  ud.  da  han  den  9  Jali  1*79 
underskrev  en  Forpligtelse  til  at  forholde  sig  rolig  og  ikke  forlade 
Riget  eller  det  Sted,  han  fik  anviist  Ul  Ophold  iRibe  Still).   I  Aa- 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  M^ 

at  man  fandt  en  Glæde  i  at  overtyde  ham  ved  sfit  Pæiigsel 
om,  at  hans  Spaadoms  Geist  ikke  var  ægte. 

Far  vel,  min  værdige  Ven  og  vær  overtydet  om  at  jeg 
aliene  lever  for  at  ære,  elske  og  tækkes  min  fortræffelige 
Johan. 


Dm  19  XMoher  1784. 

Min  Ven  Iroer,  at  jeg  ikke  ved  en  vis  Begivenhed  har 
været  saa  5dsel  med  mine  Betragtninger  som  sædvanlig, 
og  5nsker,  at  jeg  skulde  indhente  hvad  jeg  har  forsOmt, 
hans  Villie  er  mig  en  Lov,  men  jeg  er  bange,  at  det  al- 
lene  bliver  en  Gientagelse  af  hvad  jeg  allerede  har  sagt 
ham  i  den  Materie. 

Med  al  mil  Hiertes  Oprigtighed,  er  maaskee  mine  Be- 
tragtninger over  en  hOyst  beklagelig  Herres  Forfatning  ikke 
uden  al  Partiiskhed;  thi  Kierligheden  de  Danske  bær  til 
deres  Konge  Slægt  giOr  det  næsten  umueligt:  Baandet,  der\ 
binder  Herren  og  Folket  til  hinanden  er  af  den  Beskaffen- 
hed, at  han  ikke  kan  være  lykkelig,  naar  det  er  elendigt; 
og  derfor  sOger  det,  i  Fdlelsen  af  sine  svare  Byrder,  at 
udfinde  andre  Aarsager  til  hvad  det  liider,  end  de,  der  kan 
tilregnes  ham,  som  liider  med  det,  og  dette  vil  maaskee 
ogsaa  hændes  mig;  men  kan  Partiiskhed  forlede  mig  til  at 
finde  Skylden  meere  hos  andre  end  ham,    saa  skal  dog 


1 

ret  1783  vovede  han  sig  til  KJøbenhavn.  Guldberg  tilskrev  ham, 
lovede  at  ignorere  hans  Nærværelse,  og  tilsagde  ham  kongelig 
Hjælp,  naar  han  strax  begav  sig  til  Jylland.  1784  kom  han  igjen, 
og  blev  anholdt  15  Mai.  Schack  Rathlou  gav  Ordre  til  hans  Trans- 
port til  Jylland,  og  truede  ham  med  Tabet  af  hans  Pension  (400 
Rdr.).  41an  søgte  Tilladelse  til  at  forlade  Landet;  og  skal  være 
død  1787  i  Berlin. 


406  Ch^d.  Dorothea  BiebU  hJetorUke  Breve. 

ikke  Frygten  for  al  handle  mod  ÆrbOdiglieden  holde  mig 
fra  at  sige  Sandheden  med  Frieniodighed ,  Ini  skulde  jeg 
grue  for  ut  ndliide  mig  tor  en  iroefasl  Ven  med  det,  som 
om  100:i^Aar  vil  blive  iagtofTendtlig^  tiaar  d6  smaae  sam«- 
menstOdende  Tilfælde,  der  ofte  giOr  del,  der  synes  b6ysl 
laslværdigt,  allene  hOjst  beklageligtj  maaskee  ere  forglemte, 

Menneskel,  min  Ven^  er,  naar  Forstandens  KriEfter  og 
Uierlels  Tilboyeligbeder  begynder  al  udvikle  sig ,  i  visse 
Maader  al  ansee  som  en  Planle,  der  skyder  Spiirerj  kom- 
mef  denne  ikke  i  en  færdig  Gærlners  Hænder,  der  forslaaer 
al  bereede  Jorden,  al  sætle  den  saaledes,  al  den  tamt  den 
behorige  Varme 3  Soel  og  Skygge,  saa  faaer  den  hverken 
saa  fuldkommen  en  Væxl,  eller  bringer  saa  mange  og  gode 
Frugter  j  som  i  dens  Hænder,  der  ved  al  sind  ere  dens  Na- 
tur, hielper  og  nndersldtter  den  i  alle  dens  Udviklinger  og 
Fremgang*  De  forski e Hige  Organers  forskielltge  Sammen- 
fOyelser  hos  Mennesket  og  de  af  dem  nydcn(d)e  for&kielligc 
Indtryk  paa  rutetraaddene  frembringe  Menneskets  forskiel- 
ltge Sindslidelser,  som  Skaberen  bar  givet  dem  lil  saa 
store  og  vlise  Hensigters  Opfyldelse*  Ved  al  fdlge  Barnet 
]  alle  sine  Handlinger,  ere  disse  Indtryk  let  opdagede^  del 
kiender  endnu  ikke  Forstillelses  Ivuustea ,  det  adiyder  Na- 
Inrens  Bnd  ved  at  give  Sindslidelserne  Tdyjen,  og  forend 
man  af  dem  kan  læse  klart  og  lydeligt  i  Oarnets  Hterte 
bgr  en  duelig  Flovmester  aldrig  begynde  al  danne  det,  paa 
del  han  ikke  skal  sætte  Tlanten,  der  behover  Varme  i  Kul- 
den; elier  overose  med  Vand  hvor  Soel  og  Tyrke  iTfirke) 
varnddvendig,  men  denne  vigtige  Hegel  blev  ganske  gaaet 
forbie  med  den  beklagelige  Herre. 

En  Mand  af  slore  Indsigter  og  Kundskaber^  Ærligheds 
og  Ærens  strængeste  Tilbeder,  og  som  paa  el  andel  Sted 


IV.    Om  Christiao  den  Syvende.  ^Q^ 

havde  kunde  blevet  Landets  VelgiOrer^),  blev  et  Tugtens 
Riis  for  det  ved  at  blive  Bovmester  hos  Cron  Prindsen^ 
og  tiltroe  sig  selv  Kræfter  nok  til  een  lige  saa  besværlig, 
som  vigtig  og  ærefuld  Post.  Det  fOrste  en  Dyd  drives  over 
sine  Grændser  lader  den  af  at  være  en  Dyd;  FOIelsen  og 
Overbeviisningen  om ,  at  Æren  var  for  mægtig  i  hans  Siel 
lil  at  han  kunde  gidre  sig  skyldig  i  en  nedrig  Handling, 
udartede  hos  ham  til  Hovmod,  hans  Åfskye  for  Hyklerie 
til  Trodsighed,  og  hans  strænge  Grundsætninger  til  Grum- 
hed og  Tyrannie,  saa  at  han  ved  sit  Forhold  giorde  sine 
Dyder  forhadte  i  steden  for  at  giore  dem  elskværdige. 

Jeg  vil  endog  tilstaae  ham,  at  Prindsens  Hierte  ikke 
var  bOyeligt  og  Mennreskekierligt  af  Naturen,  men  desto 
skadeligere  blev  en  haard  Behandling ;  desto  stærkere 
trængte  det  til  at  biddgidres  ved  Kierlighed,  og  naar  han 
havde  bragt  det  dertil,  da  ved  denne  milde  FOlelse  lære 
ham  at  kiende  hvor  s5dt  det  er  at  forliene  Kierlighed,  og 
at  Pligternes  noyagUge  Opfyldelse  er  det  eneste  Middel  til 
at  blive  virkelig  elsket.  Men  at  indprente  Prindsens  Hierte 
Folelse  af  Medynk  og  Overbærelse,  eller,  i  det  mindste  at 
aabne  hans  Barm  for  dem,  var  tvert  imod  Hovmesterens 
Plan,  han  havde  anseet  det  for  en  qvindagtig  SkrObelighed 
at  betiene  sig  af  Mildhed  og  Overtalelser,  alting  skulde 
udrettes  ved  Magt  og  overdreven  Haardhed;  han  sdgte  ikke 
at  være  elsket  men  frygtet,  uden  at  overveye,  at  Frygt 
qvæler  Sielens  hærligste  Ævner,  og  at  den,  som  er  Mild 
og  God,  naar  han  er  tryg,  kan  af  Angst  for  sin  Sikkerhed 
drives  til  de  storste  Grumheder. 

Havde  han  allene  ved  sine  voldsomme  Midler  sOgt  at 
underkue  de  TilbOyeligheder  hos  Prindsen,  som  han  troede 
kunde  blive  ham  og  Landet  skadelige,  saa  havde  der  dog 


*)  RevenUou. 


4t>S  CharL  Øorolhca  Biehli  hlfltorlile  Breve. 

været  noget  at  anfore  til  hans  UDdskyldning,  men  han 
ktendie  bverken  hans  gode  eller  onde  Side,  han  holdt  ham 
fra  detOyeblik  ilt  hao  kom  tjl  ham^)j  under  fiaa  grusom  en 
Tmngf  at  han  aldrrg  kunde  yttre  sine  Titb5yeligbederf  og 
til  Trods  for  alle  de  Porestillin^er,  som  jeg  tned  Vished 
veed,  at  der  bleve  giorde  ham  om  at  fornnde  Prindseii 
Friehed  til  at  lægge  sin  farligste  og  svageste  Side  for  Da- 
gen, paa  det  man  kunde  vende  alle  Kra^flfirne  mod  den, 
og  lade  de  uskadehge  T il boye ligheder  raaderum ,  saa  var 
han  dog  ikke  ttl  at  overtale  dertil,  Ban  paastod,  al  aaar 
Prindsen  slet  ingen  Villte  blev  forundt,  saa  havde  man 
ingen  at  bestride,  men  kunde  indprente  ham  de  iVfeeninger 
og  Begreber,  man  fandt  al  være  de  bedste* 

Alle  de,  der  nærmede  sig  Prindsen,  vare  tvungne  til 
at  folge  hans  Planj  ingen  IJengivenhed,  ingen  forekom- 
mende Venlighed  maatte  viiscs  imod  ham;  og  den  eneste, 
der  ikke  fulgte  denne  Regel,  var  den  gamle  Moltke  naar 
han,  men  som  var  overmaade  sielden^  kom  til  Prindsen 
sdgte  han  pna  alle  mueligeMaader  at  være  ham  til  Behag, 
og  som  gforde,  al  uagtet  ^foW«  og  Revmthu  vare  Svogre, 
afmalede  han  ham  dog  med  de  afskyeligste  Farver  under 
Navn  af  FamnL  Elter  hans  Sigende  giorde  Intel  en  Re- 
gent foragteligere  end  at  binde  Fit  Oierte  til  en  Undersaat, 
Gud  havde  sadt  ham  over  alle  andre  fordi  han  ikke  maatte 
hæfte  sig  ved  nogen  anden;  aile  de  Ulykker,  der  ramle 
et  Landj  drog  Faveriten  over  det,  og  ved  hver  ftliddag^ 
og  Aften  Taffel^  naar  der  ingen  var,  som  kunde  holde  Ly- 
eet,  gik  Samtalen  stedse  ud  paa  de  Lande,  der  vare  bragte 
i  Elendighed  ved  en  F&vorit^  og  hvilke  uværdige  Menne- 
sker, der  som  olteat  havde  været  det,     Dislorien  forsynede 


lY.    Om  Christian  den  Syvende.  4^9 

ham  til  alletiider  og  i  alle  Lande  med  Exempler  derpaa, 
og  en  Dag,  da  han  talede  om  en  Konge  af  Spanien^  der 
havde  giort  en  Caatrat  til  sin  Premier  Minister'),  vendte 
ban  sig  til  Cron  Prindsen  med  de  Ord :  og  naar  De,  min 
naadige  Herre,  engang  bestiger  Thronen  bliver  ventelig 
Laurent  Deres,  siden  det  er  hans- Lærdomme  og  Under- 
viisninger,  som  De  finder  meest  Behag  i  og  viiser  meest 
Attraae  efter.  Denne  ofTendtlige  Ydmygelse  bragte  alt  Blo- 
det i  den  unge  Herres  Ansigt,  og  med  et  meget  betyde- 
ligt Oyekast  og  Tone  svarede  han  ham:  Jeg  beder  Gud  i 
Naade  bevare  mig  fra  at  komme  paa  Thronen  f6rend  jeg 
baade  bar  forglemt  Laurent-)  og  hans  Lærdomme.  Der 
ligger  saa  megen  Fornuft  og  tillige  saa  stærk  en  Irætte- 
sættelse  over  Hovmesterens  ufornuftige  Bebreydelse,  i  dette 
Svar,  at  det  i  mine  Tanker  burde  *bragt  Blodet  i  hans  An- 
sigt af  Skamfuldhed. 

Havde  han  sadt  den  Afskye,  han  vilde  indprænte  Prind- 
^sen  for  Favoriter,  de  behdrige  Grændser,  havde  han  viist 
ham,  at  det  ikke  var  Kierligheden  og  Fortroeligheden,  som 
Regenten  bar  for  en  værdig  Mand,  der  var  lastværdig,  at 
da  Venskab  var  Livets  stOrste  Lyksalighed,  saa  var  Re- 
genten som  Menneske  ogsaa  berettiget  til  at  nyde  den, 
ski5nt  med  lidet  Haab  om  at  finde  en  sand  Ven;  men  at 
denne  ædle  FOlelse  vanslægtede  til  en  lastværdig  Skr6be- 
lighed,  naar  Regenten  enten  oph5yede  ham  over  sin  For- 
tieneste, eller  lod  sig  saaledes  behærske  af  ham,  at  han 
overdrog  ham  Omhuen  for  de  Pligters  Opfyldelse,  som  Gud 
vilde  kræve  Regnskab  af  ham  for,  at  ikke  Regierings  Sor- 
gerne, men  Livets  Sorger  vare  de,  han  kunde  hente  Tr5st 


M  Her  tænltes  yistnok  paa  Philip  V.  og  Farinelli. 

')  FormodenUig  Pierre  Laurent,  Inspecteur  de%  \^«iw%^%  ^<t  \^  ^\^\i\. 

Bht.  Tid»$kr.  3  R.  IF.  ^\ 


i 


470  Cliarl.  Dorolhea  BieliU  historiske  Breve. 

Og  Husvalelse  imod  ved  en  provet  Vens  Bryst,  aaa  havi 
lian  udfOrt  et  priiseligl  og  hans  Kald  værdigt  Foretagende^ 
meD  efter  det  Begreb,  som  m»n  gav  ham,  gaa  hadede  han 
Navnet,  men  ikke  Virkningeo,  og  denne  Afskye  \ar  saa 
stærk  hos  hnm,  at  den  hævngierrige  Frinds  ar  Hessmi  be- 
Uente  sig  af  den,  til  at  faae  BmerdiV]^  der  ikke  vilde 
reite  sig  efler  hans  Belvraadige  Villie,  ud  af  Landet  ved  to 
eller  iree  Gange  i  en  Ironisk  Tone  at  nævne  ham  for 
Kongen,  som  hans  Favorit, 

Den  gniesomme  Tvang ,  man  holdt  ham  i^  de  urnen 
neskelige  Rævselser  han  ved  den  mindste  Forseelse  blev 
underkastet  jndjog  ham  ikke  aliene  en  græsseUg  og  uover- 
vindeiig  Angst,  men  tillukkede  tillige  hans  Bierte  for  Me^ 
Ildenhedens  Slemme,  baade  mod  Mennesker  og  Dyr,  en 
vis  og  uundgaaelig  Folge  af  en  grum  Medfart;  thi  hvor- 
ledes skulde  den,  der  aldrig  fandt  Medynk,  kunde  fdle 
Medynk,  og  hvad  andet  end  det  græsselige  Tyranoie,  der 
udåves  mod  de  sorte  Slaver,  giur  dem  saa  umenneskelige 
og  grumme  i  deres  IJævn?  Og  da  Menneske  er  Menneske, 
saa  bliver  Priadsen  Slaven  i  sin  Tænkemaade,  naar  h; 
nyder  Slavens  Medfart  og  Behandling. 

Til  denne  udsvede  Grumhed  fOyede  sig  endnu  en 
den  Ulykke  og  som  var  den,  at  der  fra  hans  fOrste  Ung- 
doms Tiid  aldrig  var  meere  end  eet  Menneske  om  ham, 
som  havde,  ved  at  vinde  hans  Kierlighed,  fdreod  det  blev 
ham  umuelig  at  eleke,    kunde  givet  ham   faste  og  riglige 


3 


')  21  Nov-  ''^^^-  R'^^'<^i'di^  P-  103  feig.  an  lager  Holck  tor  éen  der 
it)Tted«  ham:  men  Sl  Gerirmlns  næ  sien  samtidige  Afsked,  og 
PrlDdi  Carl  af  Hcsacns  derved  Ijeftirdredc  hidnvdeJsc  |iaa  Krigs- 
wsencta  Best) relee  gjorde  det  sandsvnligl  L  deTJder,  ni  lian  havde 
yxtftt  virksom  ved  RevcrdJlfl  Afskedigclic.  U.  Biehl  er*  som  Ud- 
Ugert  €T  omtaii,  i  dd  Bek  ugund\^  ^ieml  mod  Cirl  af  Uessen, 


J 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  47 1 

•Begrreber;  og  ved  Fornuft  og  Lempe  undertvungen  den 
trodsige  Egensindighed,  som  der  sagdes,  at  være  ham  med- 
aåt ;  og  dette  var  hans  ældste  Kammer  Junker;  Geheime 
Baad  Schack R<uhl(m\  men  han  blev  ikke  længe  nok  hos 
bam,  hvad  enten  han  saa  selv  Onskede  det  fordi  han  ikke 
kande  udrette  hvad  han  vilde,  eller  Beventlou  ikke  vilde 
have  en  Mand  af  saa  sande  Forlienester  saa  nær  om  Prind- 
sea,  elier  og  der  skulde  banes  Vei  for  (A.J  Moltke  til  J/ar- 
dials  Posten^),  og  alle  6vrige  havde  hverken  Forstand 
eller  Villie  til  at  være  nyttige  uden  for  dem  selv. 

Trangen  til  at  skaffe  sit  Bierte  Luft  nOdte  altsaa  Prindsen 
lii  at  tage  sin  Tilflugt  til  ham,  derved  sin  uophdrlige  Fritten  gav 
ham  Anledning  til  at  beklage  sig,  men  denne  som  var  hans 
Kammer-Tiener^),  havde  ikke  aliene  ingen  Opdragelse  havt, 
men  var  endog  iblandt  SkoebOrstens  Dyrkere  een  af  de 
gemeeneste  i  sin  Tænkemaade,  og  vante  derfor  Prindsen 
ved  denne  Fortroelighed  til  en  Sladderagtighed,  der  har 
glort,  at  de,  som  har  meent  det  best  og  redeligst  med 
ham,  aldrig  har  vovet  at  bringe  en  Sandhed  for  hans  Ore, 
der  skulde  bevares. 

Bavde  Beventlou  endda  sOgt  at  bringe  Prindsen  til 
at  elske  Gud,  saa  havde  den  beklagelige  flerre  dog  havt 
en  sikker  Tilflugt  og  et  fast  Skiotd ,  men  hvad  en- 
len  han  selv  meere  frygtede  end  elskede  Gud,  eller  han 
iroede  at  retfærdiggiOre  sit  Forhold  ved  at  tale  om  Gud, 
Bom  et  Væsen,  hvis  flævn  og  Straf  ved  den  mindste  For- 
seelse var  uundgaaelig,  saa  tiente  det  Begreb,  han  fik, 
allene  til  at  indjage   den   unge  Herre  samme  Rædsel  for 


»)  Joachim  OUo  Scliaclt  Ralhlou,  født  1728,  Gesandt  i  Sverrlg  1760, 

bckjendt  som  Statsminister  fra  1772—1788,  R.  af  E.  1773. 
1 1cvnfør  S.  343. 
'i  Her  tænkes  paa  Kirchbof,  jævnfør  S.  343. 

31' 


472 


CharL  Dorothea  BlehU  hl^tor^ake  Breve. 


det  huyeatB  Væsen ,  som  han  bavde  for  &in  barske  Hov^ 
mester. 

Det  har  stedse  værel  umtieligt  far  mig,  mm  Ven,  al 
gtfire  m\g  et  Begreb  om  de  Menneskers  Fdlelsetj  der  fore- 
stille sig  Verdens  Herre  med  et  stedse  oploftet  Sværd  over 
sine  Skabninger  tit  at  lade  dem  fole  Vægten  af  hans  Vrede, 
i  fiteden  for  i  ham  at  kiende  Kierligbedens  Fader,  der  ikke 
befaler  MenneEsket  andet  end  at  elske,  der  ikke  vil  have 
andet  end  Kierlighed  for  alle  sine  iilafUge  Velgierninger 
og  som  i  sit  aaben barede  Ord  har  givet  det  slOrsle  og 
iiralteligste  Bevifs  paa  sin  Kierlighed  og  Barmbierlighed, 
der  aldrig  bOr  skilles  fra  hans  Retfærdighed,  fordi  det  Of- 
fer som  hans  BarmUiertighed  giorde  af  lians  eenbaarne 
S6n,  forbiader  hans  Retrærdighed  til  at  forlade  dem,  eocn 
elske  og  troe  paa  Chrlstum.  Men  kan  vi  ikke  nægte  dem 
vor  Medynk,  der  ved  delte  vrange  Begreb  berdve  sig  den 
eneste  sande  Tr5st  i  Livets  Gienvordigheder ,  hvor  mange 
Taare  kræver  da  ikke  det  nnge  Menneskes  Forfatning,  som 
delte  Hædselafalde  Begreb  indprænles  ved  Ord  og  Ejtem- 
pel,  og  som  naar  Cngdom  og  Overtalelser  har  forledt  ham, 
og  Oiertet  og  Samvittigliftden  anklager  hamj  ingen  rneere 
Hedning  veed,  men  er  et  Ideligt  Bov  for  den  grummeste 
Siele  Angst? 

Desværre  for  deo  ynkværdige  Herre  og  os  blev  dette 
Frugten  af,  al  Seventlau  var  daglig  en  Lovens  og  dens  For- 
bandelsers Forkynder,  uden  nogensinde  at  lade  E vangeli 
sode  TrOsL  komme  af  lious  Mund.  lian  ansaae  Frygten  for 
et  saa  kraftigt  Middel  til  at  opfylde  Pligterne,  nt  han  meere 
end  engang,  maaskee  i  en  god  Hensigt,  lod  sig  forstaae 
med,  al  naar  en  Konge  ikke  giorde,  hvad  han  burde,  saa 
JOsede  lum  derved  ikke  all  ene  Dndersaatlerne  af  deres 
TroeBkub^  Eed,  men  efler  hans  Tanker,  burde  endog  den. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  473 

der  havde  Moed  ook  til  at  lægge  Haand  paa  ham,  raeere 
aasees  for  sit  Fædrenelands  VelgiOrer  end  en  Forbryder, 
siden  ban  ailene  var  Rædskabet  i  en  hævnende  Guds  Daand. 
Underkuet  og  opfyldt  med  den  græsseligste  Rædsel 
besteg  han  Thronen;  Seventiou  havde  saa  længe  bleven 
ved  at  udOve  sin  Myndighed,  at  der  ikke  var  mindste  Rum 
imellem  den  haarde  Tvang  ikke  at  torde  yttre  et  Onske 
og  den  yderste  Grad  af  Selvraadighed ;  thi  da  RevenUou 
aasaae  sig  selv  for  umistelig  i  Conaeillet^  og  i  visse  Maa- 
der  naaskee  ogsaa  var  det,  saa  var  der  i  de  Nie  Maane- 
der,  8om  hans  Fader  levede  efter  hans  Confinnation  ikke 
foregaaet  den  mindste  Forandring  i  hans  Forfatning;  thi 
der  kan  intet  st6rre  Beviis  gives  paa,  at  Reventlou  ikke 
havde  formildet  sin  Tone,  end  at  den  endog  var  lige  by- 
deode  og  barsk  efler  at  han  havde  svoret  ham  Lydighed, 
Moi  sin  Konge.  Men  Prindsen  mærkede  ikke  saa  snart 
at  Tugtemesteren  ikke  meere  torde  bruge  Ilaanden,  men 
ailene  Munden,  fdrend  han  gav  efler  for  unge  Menneskers 
Forestillinger,  om  ikke  meere  at  bryde  sig  om  hvad  han 
sagde,  men  viise,  at  han  var  Enevolds  Herre,  der  kunde 
giOre  og  lade  hvad  han  vilde. 

Foreslill  dem  nu  min  Ven  en  ung  Herrre,  der  er 
fremmet  for  alt  det  der  angaaer  Rigets  Vel  og  Forfatning ; 
nesten  fremme[de](l)  for  dem  med,  der  skal  hielpe  ham  at 
bes6rge  det;  siden  det  aldrig  havde  været  ham  tilladt  at 
tale  andet  med  dem,  end  hvad  Reventlou  lagde  ham  i  Mun- 
den ;  de  to  Dage  om  Ugen  overfuset  d\  Reventlou  naar  han 

•  H^urgle,  om  det  dog  ikke  kunde  skee  paa  en  anden  Maade, 
og  de  6vrige  Dage  at  hOre  Forestillinger  og  give  Resolu- 
tioQ  til  CoUegieme  om  Ting  han  ikke  vidste  det  mindste 
af.    Paa  den  anden  Side  overhængt  af  de  unge  Mennesker, 

^     baa  begyndte  at  spOge  og  brydes  med,  om  den  Betiening 

i 


474  Cliarl,  DoroLhea  BieJils  liistori^ke  Drevc^ 

til  den,  og  den  lil  den^  og  som  vidste  at  fatte  ham  ved 
hans  svage  Sidi* :  Forfæn*,^e  lighede  o  ^  %ed  at  indpuete  ham, 
at  han  gierne  kunde  gaae  aliene,  og  trængte  ikke  lil  de 
gamle  Suiirpotters  Ledebaand,  og  naar  han  TyldeMgiorde 
dem,  da  al  btive  overfuset  og  igiennemhegiet  dit Eeventloti, 

Hvad  var  naturligere,  end  al  han  havde  inderlig  suk- 
ket efter  Defrielsen  fra  del  grumnie  Aag ,  der  havde  tryk- 
ket ham,  men  nu  syntes  Forretningernes  Bestyrelse  at  true 
ham  med  et|  der  ikke  var  ham  mindre  i  Veyen  lit  al  nyde 
hans  saa  hdyl  attraaede  Priehed,  Havde  hans  Sicls  Ævner 
ikke  været  underkuet,  havde  en  grum  Medfart  ikke  berovel 
ham  del  kiekke  Moed,  der  bcslrider  alle  Vanskeligheder 
for  al  bane  sig  Veyen  til  Æren ,  saa  maaskee  lian  havde 
opofifret  alleting  for  den;  men  i  den  Forfatning  han  var, 
og  uden  Opmuntriug  af  alle  dem  der  vare  om  ham,  Re- 
verdil  undtiigeu,  og  uden  den  behSrige  Lfndersloltelse  af 
dem,  der  ved  at  give  ham  alle  mueligc  Oplysninger,  burde 
giorl  ham  Arbeydet  let  og  behageligt,  var  del  umueligt 
andel,  end  at  han  maatte  kiedes  derved*  Eeverdtl^  som 
vidste,  at  det  ikke  feylede  ham  paa  Fornultj  og  at  han 
havde  megen  Vid,  indsaae  tillige,  at  ingen  af  de,  som  han 
forbandt  sig  med,  kunde  skaffe  hans  Sid  Ftide,  og  sætte 
de  underkuede  Ævner  i  Drift  og  Virksomhed.  Oan  sOgte 
alteaa  at  drage  liam  fra  Drenge  leeg  ved  at  sætte  ham  i 
Hovedet  al  efterabe  Kongen  af  Preussen  ved  Aftens  Maal- 
lidef,  som  Forlienester  og  ikke  Værdighed  giorde  berettiget 
til,  og  hvor  lian  ved  at  lægge  den  kongelige  H5yhed  fra 
slgp  kunde  nyde  Livels  stDrgte  Behagelighed  i  en  munter 
Og  underviiseude  Samtale  og  en  behagelig  Omgang. 

Dette  Forslag  blev  biefaldet,  men  nogle  af  de,  som 
deres  Lærdom  havde  giort  navnkundige,  vare  saa  lidet  be- 
};^^^dige  I  Omgang,  og  Baa  stive  og  cére»i£^niW/e  i  Henseende 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  475 

til  Koogeo,  al  Oyemeedet  feylede,  og  det  blev  iigesaa  ha- 
stig glemt)  som  besluttet.  Imidlerliid  vare  dog  disse  Aftens 
jHaalliider  Anledningen  til  den  Gunst  som  Brandt  paa  no- 
gen Tiid  stod  i  hos  Kongen.  ReverdHs  Venskab  for  ham 
giorde  at  han  blev  ansagt;  han  havde  god  Forstand,  havde 
læst  meget  og  var  tillige  overmaade  opvakt  og  moersom, 
uden  at  hans  IMunterhed  var  af  det  larmende  og  stOyende 
Slags  eller  gik  uden  for  Velanstændigheds  Grændser;  han 
talede  meget  vel,  og  allermeest  naar  han  havde  Leylighed 
til  at  udlade  sig  over  Venskabs  Fordeele  og  Sddheder, 
som  han  syntes  at  fOle  ved  at  tale  om  dem  lige  indtil 
Beorykkelse.  I  Folge  heraf  udmærkede  han  sig  stærk  i 
delte  Sælskab,  og  havde  Aarsag  til  at  smiggre  sig  med  et 
stort  Fortrin  i  Kongens  Yndest;  allerhelst  da  det  lod,  som 
ooQ  Kongen  var  eenig  med  ham  i  Henseende  til  hans  Ven- 
skabs Systime  og  udtrykkede  sig  med  megen  Veltalenhed 
over  Cronens  Byrde  og  Venskabs  Husvalelse,  hvorved  Re- 
verdU  og  Brandt  fik  begge  Navn  af  hans  Venner. 

£t  feigt  og  frygtsomt  Hierte,  min  Ven,  er  ikke  i  Stand 
til  at  elske,    det  kan  vel  baade  udtrykke  og  fOle  en  slags 
l^ehag,  men  det  er  ikke  sand  Kierlighed.     Den  er  Siælens 
ædelsté  Fdlelse,  don  udfordrer  en  ædel  og  reen  Grund  om 
den  skal  voxe  til  Bestandighed  uden  hvilken  den  allene  er 
en  blot  Flyve  Lyst,  og  bestandig  kan  den  aldrig  være,  som 
feyler  Moed  og  Kiækhed  til  at  vove  alleting  og  trodse  alle- 
ting  for  dens  Skyld,  som  man  elsker.     Ved  grum  Medfart 
y^T  Sæden  til  oprigtig  Kierlighed  ganske   qvalt  i  Kongens 
Hierte;  Rædsel  og  Forfængelighed  vare  hans  eneste  Driv- 
ftædre   og   strede    med    hinanden    om    Fortrinet;    af   den 
ftidste   kunde    en    fornuftig  Hovmester   have    draget   store 
Fordeele,  den  kunde  blevet  en  Spoere  til  store  Tings  Ud- 
forelse, men  i  slæden  for  at  give  den  en  rigtig  Vendning 


476  Gharl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breie. 

havde  Beventlou  nedtrykt  og  underkuet  den  med.  Gansk^ 
at  udrydde  den  havde  han  vel  ikke  formaaet,  men  Angste^ 
var  dog  soa  aldeeles  Berre  over  den,  at  alt  det  Gode- de.  ^ 
skulde  frem  bringe  blev  qvalt  ved  Rædselens  Okrud. 

Han   manglede  Moed   og  Standhaftighed   til   at   ebV< 
oprigtig  og  med  Varme,  og  gav  derfor  skielvende  efter  ^^ 
fdrste  man  sagde  ham:   at  det  maatte  saa  være,  og  at  dcf 
vilde    blive    ham   til  Skade   og  Fortræd,    dersom  det  ikki 
skeedte.     Han    havde  hdrt  og  læst,   at   Regentere  iogeo 
Venner  havde,    den  store  Sandhed  var  heller  ikke  bleveo 
skiult  for  ham,  at  de  ingen  fortiente,  siden  de  sadte  roeere 
Priis  paa  en  Hyklers  Smigger  og  en  Forfdrers  Lokke  GiA 
end  en  troefast  Vens  velmeente  og  alvorlige  Forestillioger 
og  at  i  Fdlge    deraf  Historien    faa   eller   ingen   Exempier 
havde  at  fremviise  paa  Konger  der  havde  været  Ven.    Fo^ 
fængeligheden  at  for6ge  disses  Tal,  drev  ham  altsaa  til  it 
kalde  den  sin  Ven,  han  f6Iede  en  slags  Godhed  for,  oieo 
naar  Oyeblikket  kom,   at  han  skulde  viise  sig  Ven,  su 
manglede  han  enten  Moedet  dertil;    eller  og  den  samme 
Forfængelighed  berOvede  Navnet,  som  havde  givet  det,  for 
at  undgaae  Mistanken  at  have  en  Favorit^  hvilket  var  fora- 
stillet og  indpræntet  ham,  som  en  Regents  stdrste  SkiendsoL 

Forestillingen  om,  at  Reverdil  blev  anseet  derfor,  for^ 
eenet  med  iiQns  egen  FOlelse  om,  at  han  foragtede  hao, 
siden  han,  som  jeg  har  sagt  Dem,  vovede  at  raillere  htm'), 
udslættede  med  et  al  hans  saa  kaldte  Venskab,  og  Ted 
den  Leylighed  troede  Brandt  at  trykke  Stemplet  paa  tia 
Tænkemaade  og  gidre  sig  meere  agtbar  i  Kongens  Qjae 
ved  at  blive  ved  at  viise  sig  sin  faldne  Vens  Ven;  og 
fulgte  altsaa  Reverdil  paa  hiin  Side  Roeskilde  i  det  græsse« 


1)  See  Side  369. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  477 

lig8te  Vey  og  Veyr.  Men  han  tog  sig  ikke  i  Agt  for  at 
io  meere  han  viiste  sig  Ven  i  sit  Forhold  lo  meere  be* 
skieromede  han  derved  Kongen,  som  ogsaa  fOlede  det  og 
lod  ham  mærke  sin  Mishag  derover;  thi  da  Brandt  med 
en  slBgs  Triumpf  over  sin  udviiste  Heraiamua  vilde  bringe 
Kongen  Beverdib  Tak  for  al  beviiste  Naade,  spurgte  Kon- 
gen ham  med  bitter  Latter:  Er  nu  deres  Roman  meåMsr. 
BeverdU  endt  eller  gaaer  Deres  iS^fiamen^«  endnu  længere? 
og  delte  lagde  den  fdrste  Grundvold  til  Kongens  Modbyde- 
lighed for  ham. 

Naturen  maatte  have  begavet  ham  med  meget  mindre 
lid  end  den  har,  dersom  han  ikke  skulde  fOlt  Tyngden  af 
Beventlous  græsselige  Aag,  som  han  havde  baaret  i  Tolv 
Aår  og  i  den  Tiid  sukket  inderlig  efter  sin  Forlosning  og 
at  komme  i  Friehed.  Men  da  en  Konge  deels  ikke  kan 
siges  at  eye  Frieheden,  og  deels  den  Menneskelige  Ind- 
bildnings Kraft  stedse  forestiller  et  ventet  Gode  langt  hær- 
ligere  end  vi  finde  det  ved  Nydelsen,  saa  var  det  ogsaa 
umueligt,  at  hans  Frieheds  Erholdelse  forskaffede  barn  det ; 
han  ventede  sig,  allerbelst  da  Ilædsel  og  Frygt  vare  blevne 
ham  saa  væsendtlige  at  han  aldrig  kunde  blive  dem  qvit, 
de  fulgte  ham  som  hans  Skygge  og  strdede  Galde  over 
alle  de  FornOyelser  han  haab^de  at  nyde.  Hvad  var  nu 
naturlige(re)  i  hans  Forfatning  end  at  troe,  at  han  endnu 
ikke  havde  nydt  Friehedens  SOdhed  i  sin  ganske  Omkreds. 
Dette  aabenbarer  han  for  vilde  og  uregierlige  Drenge,  der 
maaskee  mindre  af  Ondskab  end  Kaadhed,  giver  ham  An- 
slag paa  de  nedrigste  og  skammeligste  Udskeyelser.  Mis- 
forndyet  med  sin  indere  Forfatning,  opirret  ved  en,  med 
lige  saa  megen  List  som  vidt  udseende  Hensigter,  opvakt 
Misforstaaelse,  og  tilskyndet  og  forfart  af  dem,  der  vare 
om  ham,  udkrævedes  der  meere  Standhaftighed^  o^  %\&xt^ 


478  Churl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Siele  Kræfter  end  hans  Opdragelse  havde  lævaet  hos  hai^ 
for  at  holde  sig  fra   at   giOre    den   uværdige  Brug  af  sju 
Friehed,    som   alle  har  været  Vidne  UK     Det  brusende  ^ 
vilde  i  disse  Handlinger  fortumlede  ham,  Svækkelse  i  Tæaki 
Kraften  antog  han  for  F6!else  af  Friehedens  Gode,  og  foit* 
satte  den  indtil  den  udtdmmede  Natur  forb6d  det  aldeeiei. 

Frygten  for  Guds  Straf  havde  i  Begyndelsen  af  delle 
vilde  Levnet  holdt  ham  fra  at  forsdmme  sine  Andagts  Oveber, 
men  hvad  Deel  Biertet  har  haft  i  dem  er  let  at  slottø; 
svækkede  Nærver  f6rer  stedse  en  vis  Ængstelighed  mti 
sig,  der  for6gede  den,  der  var  bleven  ham  naturlig,  Sam- 
vittigheden ,  denne  aarvaagne  Irettesætter  mindte  ham  m 
hvor  hOyligen  han  havde  forgaaet  sig  imod  Gud,  sig  sehr 
og  alle  andre;  men  hans  underkuede  og  fk^ygtsomme  SM 
kunde  ikke  see  Forbarmeren  i  Herren,  men  Hævneren  0| 
den  strænge  Dommer,  hos  hvilken  der  ligesaa  lidet  m 
Forladelse  at  vente,  som  hos  RevenUou.  Kan  den,  der 
hader  sin  Broder,  som  han  seer,  ikke  elske  Gud,  som  hu 
ikke  seer,^  saa  ligger  det  og  i  Naturen,  at  giOre  sig  el 
Begreb  om  Gud  efter  det  vi  fdler  og  erfarer  af  anéree 
Forhold  mod  os;  og  Han  som  aldrig  havde  funden  Barn* 
hiertighed,  han,  som  ved  en  grusom  Medfart  var  blem 
selv  haard  og  umedlidende,  hvorledes  kunde  ban  veale 
andet  end  Vrede  og  Straf  af  et  retfærdigt  Væsen,  som  ha 
modtvillig  havde  fortOrnet? 

Havde  han  i  denne  ynkværdige  Tilstand  funden  m 
medynksom  TrOster,  der  havde  veyledt  ham  til  Guds  Banh^ 
hiertighed  ved  at  viise  ham  Guds  ubegribelige  Kierlighei 
til  Mennesket,  og  hvor  villig  han  er  til  at  forlade  naar  hil 
seer  Bedring;  saa  kan  man  med  FOye  troe,  al  hans  Bub 
og  faste  Tilliid  til  Gud  havde  formindsket  den  Angst,  ta 
var  bleven  ham  naturlig  og  giort  den  hærligste  Virkøhigf 


IV.    Om  Ghristfan  den  Syvende.  479 

men  i  det  Sted  fik  til  hans  og  vor  Ulykke  Grev  SmeUau^) 
AdgaDg  til  ham,  der  giorde  det  skiændigste  Brug  af  sin 
Forstand  ved  at  forestille  ham  Gud,  som  et  Væseu,  der 
var  alt  for  uendelig  stor  til  at  agte  paa  Menneskets  Hand- 
linger eller  fortdrnes  over  dem;  at  Mennesket  ikke  var 
andet  end  det  ædelsle  Dyr,  der  havde  en  stOrre  Virknings 
Kreds  men  ikke  meere  Uet  til  Ud6deligheden,  end  Ormen, 
det  knusede  under  sine  FOdder,  at  det  var  noget,  som  alle 
store  Sieie  længe  havde  været  eenige  om,  og  betlente  sig 
allene  af  Religionen  til  en  TOmme  pa'å  Almuen. 

Sæt  Dem  nu,  min  Ven,  for  etOyeblik  i  den  beklage- 
lige Herres  Forfatning,  et  Rov  for  den  græsseligste  Angst, 
begierlig  efter  uindskrænket  Friehed,  der  for  ham  var  det 
h6yeste  Gode,  og  forfængelig  nok  at  attraae,  at  nævnes 
iblandt  de  store  Siele,  og  siig  saa,  om  ikke  Deres  ved 
Legemet  svækkede  Siel,  ikke  med  Begierlighed  havde  gre- 
bet efler  et  Middel,  der  lovede  saa  kildrende  Fordeele? 
Den ,  der  er  i^  Havs  NOd ,  griber  io  efter  et  Halmstraae  til 
at  holde  sig  ved,  hvad  Under  da,  at  han  sdgtp  at  bilde 
sig  selv  noget  ind,  hvor  ved  han  kunde  være  roelig  baade 
for  det  forbie  gangne  og  tilkommende;  han  hverken  vidste 
eller  troede,  at  Naturen  selv  strider  imod  denne  Overty- 
detse,  at  den  bæver  ved  Tanken  om  at  blive  til  Intet,  og 
at  om  det  end  var  mueligt  at  naae  en  fuldkommen  Tryghed 
derom,  saa  kunde  den  dog  ikke  give  Trdst,  og  ikke  Tryg- 
hed, men  Trdst  var  det  eneste,  der  kunde  læge  hans  saa- 
rede  Siel. 


*)  Den  omtalte  Smeltau  formoder  jeg,  er  Herman  Woldemar  Greve 
af  SchmeUau,  der  1764—67  var  commanderende  General  i  Norge, 
hvi8  •  Blåtter  aus  Liebe  der  Warheit-  1772  bleve  undertrykkede 
som  ngudellge. 


480  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  BreTe. 

Ea  bedrdved  Erfaring  har  ogsaa  lært  ham,  al  et  Be- 
greb, der  saa  aldeeles  tillukker  Sielen  for  alt  Haab  q| 
TrOst,  kan  vel  et  dyeblik  drage  en  Hinde  over  SamviUi|. 
hedens  Saar,  men  at  det  bryder  strai  op  igien  med  l|^ 
dobblet  Svie  og  Smerte.  Hans  Nærvers  Svækkelse  Ictti 
ham,  at  man  ikke  ustraffet  giOr  Vold  paa  Naturen,  ogU- 
gemet  og  Sielen  staaer  i  alt  for  n6ye  en  Forbiodelie  it 
det  fOrste  ikke  skulde  have  en  mægtig  Indflydelse  paa  dea 
sidste,  og  fdlgellgen  en  dobbelt,  hvor  den  er  saa  uade^ 
trykket  som.  hans.  Vel  kan  jeg  ikke  nægte ,  at  haa  har 
givet  Kiendetegn  paa  Grumhed  og  et  haardt  Hierte,  dmi 
har  de  været  ham  naturlige,  elter  ere  de  Virkningen  it 
den  ham  paatvungne  F6lelse?  Jeg  troer  at  have  Gmad  Ut 
at  ansee  dem  for  det  sidste;  thi  er  det  en  fordærvet  Ib- 
tur  eller  Fdlelsen  af  sin  Afmagt  der  gi6r  Barnet  gruati 
en  vis  Grad?  Sikkert  overtydningen  om  dets  Afmagt(;)  im 
ilden  Modstand,  det  kan  giore  andres  Villie  bringer  det  i 
at  lade  de,  som  ikke  kan  gi5re  det  Modstand  f5le  hech 
Vægten  af  sin  Overmagt  Skulde  ikke  de  af  Kongen  od- 
5vede  Grumhed(er)  [ikke]  have  samme  Kilde,  og  være  afMl 
af  en  heftig  Forbittrelse  i  hans  Siel  over  at  f5Ie,  at  M 
kun  var  Skyggen  af  det,  han  bar  Navn  af,  og  feylede  II 
og  Kræfter  til  at  afkaste  Aaget?  og  er  det  aaa,  da  «l 
ogsaa  hans  Grumhed  overgaae  Barnets  i  samroe  ForbiUr 
som  Kundskaben  om  hans  Kræfter  overstiger  BanNib 
Kiendetegnene  hos  ham  paa  et  haardt  Hierte,  har  aUMi 
mindre  forundret  mig,  end  at  han  ikke  har  ud6vet  sti 
Gruesomheder ;  lusende  Exempler  af  Historien,  kan  bevidift 
min  Satz:  at  Frygt  gidr  Tyranner;  Skaansei  og  Sagtoi- 
dighed  Menneske  Venner.  Frtderich  den  Femte  var  I 
partiisk,  men  aliene  retfærdig,  naar  han  sagde:  at  I 
skyldede  Bosenkrantz  alt  det  gode,    der  fandtes  hos  b 


IV.     Om  Christian  den  Syvende.  481 

Hans  Moder  behandlede  ham  med  Haardhed  og  Grumhed ; 
hans  Hovmester  med  Kierlighed  og  Sagtmodighed,  og  de 
iérskieliige  Indtryk  denne  forskiellige  Behandling  giorde 
bos  ham  lærte  ham  Maaden  at  blive  elsket  og  tilbedet. 
Naar  man  vil  glOre  den  frommeste  Hund  bidsk,  saa  binder 
msD  ham ;  det  er  mindre  hans  Frieheds  Forliis ,  der  op- 
irrer ham,  end  Frygten ,  som  hans  Tilstand  indjager  ham ; 
iiin  fdler,  at  han  er  meere  i  andres  Vold  end  i  sin  egen, 
Og  da  han  ikke  ved  Flugten  kan  sætte  sig  i  Sikkerhed  om 
nogen  vil  giOre  ham  Ondt,  saa  sOger  han,  ved  at  viise 
Tender  og  snærre,  at  gidre  sig  fVygtet  og  holde  Folk  fVa  sig. 
F6Ig  med  et  ynksomt  Oyekast  den  beklagelige  Herre 
i  iDe  hans  Handlinger  fra  Begyndelsen  af  og  indtil  nu,  og 
di  vil  heele  Veyen  igiennem  flnde  Virkningen  af  RevenU 
hm  nmenneskelige  Behandling  og  Savnet  af  en  deeltagende 
Vens  Omhue,  der  ved  sin  Hengivenhed  og  Omhed  kunde 
ivskket  dens  farlige  Indtryk.  Hans  vilde  Udskeyeiser  av- 
ledes af  hans  umaadelige  Begierlighed  efter  at  nyde  Frie- 
hodens  SOdhed  og  slette  Menneskers  Tilskyndelse;  den 
Letsindighed,  hvormed  han  overgav  alle  de,  han  syntes  nt 
elske,  var  Mangel  paa  Kiekhed  og  det  svage  Herreddmme 
Eierlighed   har  over  en  underkuet  Siel;    hans  Mangel  paa 

I  Medlidenhed  reyste  sig  af  det,  at  han  ikke  kiendte  det 
liodste  til  den,  hvorved  Sindet  var  bleven  forhærdet;  hans 

\  Bsdsei  for  Menneskene  kom  af  den  indere  Overbeviisning 
"iBi  at  han  hverken  var  det  han  burde  være,  eller  det 
ikeedte  som  burde  skee,  og  gruede  altsaa  for  at  enhver 
der  nærmede  sig  ham,  maatte  sætte  Seventlous  Trudsel  i 
fnrk,  og  blive  Fædrenelandets  VelgiOrer  paa  hans  Bekost- 
ibg;  hans  Villighed  til  at  forkaste  Religionen  var  en 
gidake  naturlig  FOIge  af  det,  at  man  ikke  havde  vant  ham 

r: 


482 


Chari.  Dort^lhea  Biehls  hletoriike  Breve. 


til  at  6fie  Trost  af  den,  men  at  skiælve  for  Slraffen,  den 
truede  Overtræderen  med* 

Forestill  dem  eogang  hvad  han  daglig  cd  maae  ro  le  og 
lida  ved  at  forestille  sig  Foigerne  af  hans  Forurettelse  imod 
en  elskværdig  Drootiing ;  hverken  haas  Slels  eller  Legeme 
Kræfler  ere  stærke  ooh  til  at  vælte  den  Deel  fra  sig,  som 
andres  Oodskab  har  deri  og  giart  ham  til  Redskab  for. 
Overvey  hvad  han  har  lidt  fra  sit  femle  lil  sit  Syltende 
Aar;  del  Onde  hans  uværdige  Yndlinger  drog  over  ham 
paa  ad&kiltige  Maader  inden  han  blev  tree  og  Tyve,  og  saa 
hvad  han  har  lidt  og  hvorledes  han  er  bleven  behandlet  i 
de  sidste  Tolv  Aar,  og  saa  vil  deres  Si  el  bæve  af  Afskye 
og  smelte  af  i\1edyult.  Er  del  at  undre  over,  at  han  som 
er  bleven  forraadt,  forladt  og  Mishandlet  af  alle  de,  han 
har  elsket  saa  hdyt,  som  han  havde  Kræfter  lil  at  elske; 
som  aldrig  har  horl  et  trostende  Ord,  som  aldrig  har  fun* 
den  nogen  DceUagelse  eller  Uusvalelse  i  sine  Lidelser,  er 
det^  siger  jeg  at  undre  over,  om  hans  Hierte  er  tillukket 
for  alle  milde  FOlelser,  at  han,  som  man  har  tvunget  Ul 
at  fremmefl]  sil  Folks  Ulykke  i  slæden  for  dets  Vel,  anseer 
sig  for  al  være  hadet  af  det,  frygter  for  Menneskene^  og 
troer,  al  Guds  Uævn  hviler  over  ham 7 

Har  noget  Menneske  bavl  Foye  til  at  fatte  den  ræd-^ 
somme  Tanke,  at  Gud  var  ham  vred  og  kunde  ikke  forlade 
ham,  saa  har  han  det,  naar  han  saae  tilbage  paa  sin  heele 
Leve  Tiid,  forst  en  Martyr  for  en  haarduakkel  Tyrans  Egen- 
sindighed; dernæst,  og  1  Folge  af  den,  en  Kasteboldt  for 
letsindige  og  ugndelige  Menneskers  Sindslidelser  og  For«' 
forelse,  og  tilsidst  el  lidende  Eedskab  i  Herskesygens 
Hænder,  bestandig  en  Slave,  der  befaledes  i  S  leden  far  at 
befale,  og  som  lians  dybt  indpræntede  Angst  giorde  uskik* 
kel  ved   en  Mandig  og  kiek  Beslutning  al  afkaste  Aagel^ 


IV.    Om  Christian  åen  Syvende.  483 

Aden  Trudsler  og  dvet  Vold,  ved  den  mindste  Modsigelse, 
itrax  bragte  ham  bævende  til  at  adlyde. 

Naar  jeg  med  saa  sand  en  Glæde,  at  den  drager  Taa^ 
nm  i  mine  Oyne,  siiger,  hvad  maae  da  ikke  Cron  Prind- 
Ml  Bierte  f51e  ved  at  vide:  at  med  den  14ÉI  April  tog 
huis  Faders  lykkeligste  Dage  sin  Begyndelse.  Maatte  Over- 
beTiisoingeD  om  den  BdnhOrelse,  han  har  funden  hos  Gud, 
da  hsD  ved  sin  SOns  Fodsei  Onskede  at  have  naaet  den 
ISd,  da  han  til  sin  Lettelse  kunde  overdrage  ham  Regie- 
liogs  Byrden,  bringe  ham  til  Eftertanke  om,  at  Gud  Ikke 
vedes  bestandig;  men  den  Forandring,  der  er  foregaaet  i 
hiDS  Forfatning,  oplive  Haabet  hos  ham  om  Guds  Naade, 
H  ligesom  hans  Angst  for  Menneskene  formindskedes, 
hiDS  Troe  og  Tilliid  til  Guds  Barmhierlighed  maatle  voxe, 
kaos  Siele  Angst  forsvinde  og  hans  Hierte  aabnes  for  Kier- 
ligbedens  og  Nalurens  milde  Indtryk. 

Jeg  har  det  store  Haab,  min  Ven,  at  det  skeer,  og 
Bdo  stærkeste  Grund  dertil  er  den,  at  endskiondt  vore 
bedste  Handlinger  ikke  kan  forliene  noget  af  Gud,  saa  vil 
hans  Barmhiertighed  dog  bel5nne  Prindsens  ærbddige  Kier- 
lighed for  hans  Fader  ved  at  lægge  sin  Velsignelse  til  det, 
han  giOr  for  ham,  paa  det  Prindsen  maae  nyde  SOdheden 
af  den  fulde  Overbeviisning  om  at  være  Redskabet  i  For- 
qrnels  Hænder,  til  at  udbrede  Hæld  og  Glæde  over  den 
ikiate  Deel  af  hans  Faders  Liv ,  og  som ,  i  Fald  at  dette 
alore  Oyemeed  naaes,  maaskee  endog  bliver  den  længste. 

Hielp  var  ham  ogsaa  hoyst  nddvendig;  thi  naar  jeg 
midtager  at  jeg  anseer  Reventloua  Medfart  imod  ham,  som 
Ulden  og  Grunden  til  alle  ham  tilstodte  Ulykker,  saa  næg- 
ter jeg  ikke  at  den  i  Tolv  Aar  af  hans  Navn  og  Myndig- 
hed tilsnegne  og  fordærvelige  Misbrug  io  endnu  var  tu- 
leode  Gange  utaale(li)gere;   thi  vel  er  det  haart  for  den 


484  Chaii.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

udviklede  og  daglig  voxende  Forstand  at  holdes  i  Uvirk- 
somhed, og  fole  Villien  aldeeles  underkuet;  men  der  gav 
dog  kun  Ungdom  og  Uerfarenhed  efter  for  en  aldrende 
Mands  Indsigter  og  Velbehag;  da  derimod  i  det  sidste  Til- 
fælde den  yngere  Broder  betog  den  ældere  sin  Ret;  og 
forestillede  i  Ldndom  saa  vel  som  ofTendtlig  hans  Formyn- 
der og  Tugtemester,  saa  den  udvortes  Velanstændighed  ikke 
engang  blev  iagttaget.  I  steden  for,  som  man  foregav  at 
gaae  ham  til  Haande  og  lætte  ham  Byrden,  brugte  man 
ham  til  Haandskriver,  tvang  ham  til  at  give  det  dummeste 
Hvis  Hvas  og  de  fordærveligste  Anlæg  Kraft  og  Myndighed 
ved  Stemplet  af  hans  Haand,  og  nodte  ham  til  at  have 
Personer  om  sig,  som  han  bar  Afskye  for.  Det  er  næsten 
ubegribeligt  at  denne  Omgangs  Maade  ikke  udvirkede  det, 
som  man  sdgte  at  bilde  Verden  ind;  og  det  var  saa  ulroe- 
ligt,  at  Mennesker,  som  vidste  at  der  var  en  Gud  og  Dom- 
mer, kunde  handle  saaledes  som  de  giorde,  at  deres  Sik- 
kerhed udkrævede  at  opvække  Mistanke  om  hans  Forstand 
til  at  svække  Indtrykket  af  hans  Klagemaal,  dersom  For- 
tvivlelsen drev  ham  til  at  raabe  om  Hielp  og  Biestand  imod 
hans  —  Jeg  troer  man  med  Foye  kan  kalde  dem  B5dler. 
Her  seer  de,  min  Ven,  hvorledes  jeg  betragter  og 
stedse  har  betragtet  den  mishandlede  Herre:  En  levende 
Forstand  og  stærk  indbildnings  Kraft,  der  spoeret  af  en 
hOylig  krænket  Forfængelighed  arbeydede  for  at  komme  i 
Veyret,  men  blev  idelig  trykket  ned  igien  ved  indgroet 
Angst  og  Skræk,  og  som  forleedt  til  Toyleldshed  ved  en^ 
falsk  Forestilling  om  Nydelsen  af  den  saa  hdylig  attraaede 
Friehed,  forogede  den  Rædsel,  der  ved  Vanen  var  bleven 
ham  naturlig,  ved  indvortes  Bebreydelser  og  Hiertets  Over- 
beviisning  om  at  han  hverken  handlede  ,  som  han  burde, 
e))er  var  det,  han  skulde  være.    Hans,   ved  dette  Vidnes- 


IV.    Om  Christian  den  Sjnrende.  485 

liyrd  saaredfl  Forfængelighed,  indskiOd  ham  Ulyst  til  det 
eneste  Middel  hvorved  den  kunde  blive  tilfredsstillet,  nem- 
Hg:  at  arbeyde  og  stræbe  saa  længe  til  han.  fortiente  HOy- 
agtelse  og  Kierlighed.  Men  hertil  behOvede  han  Opmun- 
trisg  og  DnderstOttelse ,  fordi  hans  Siel ,  ved  udOvet  Ty- 
rannie  imod  ham,  var  bleven  berovet  den  mandige  Kiekhed 
og  UforlrOdenhed ,  som  der  udkræves  til  at  arbeyde  sig 
(rem  paa  en  besværlig  Bane  uden  at  kiedes,  men  blive 
ved  indtil  man  kommer  til  Maalet  og  naaer  Seyers  Krandsen. 


Dm  Ifå  Januan  1785. 
Jeg  har  det  Haab,  at  det  vil  gaae  bedre,  sagde  min 
bedste  Ven,  Himlen  opfylde  hans  Haab  og  mine  UOnner, 
eg  lad  ham  endog  her  nyde  al  def^Frugt  af  hans  Omhue, 
sen  hans  ædle  Hierte  kan  dnske  I  Om  det  er  Attraaen  at 
kiDde  biedrage  noget  hertil  ved  at  meddeele  ham  nogle 
Efterretninger,  som  jeg  længe  har  giort  mig  en  lOnlig  Be- 
brejdelse af  at  han  ikke  har  faaet  længe  siden,  eller  Haab 
em.  at  faae  Forladelse  for  en  Taushed  som  jeg  troede  at 
ikjlde  Eeden,  jeg  havde  giort  en  Ven,  at  det  skulde  dde 
ned  mig,  det  veed  jeg  ikke,  men  Tanken,  at  jeg  maaskee 
tamde  have  forsynet  Dem  med  Vaaben  til  at  forebygge  et 
Oide,  der  maaskee  vil  blive  meget  vanskeligere  at  udrydde, 
bar  i  lang  Tiid  ængstet  mig,  og  jeg  kan  ikke  undskylde 
mig  med  andet,  end  at  jeg  aldrig  kunde  forestille  mig,  at 
dat  konde  giOre  anden  Nytte  end  at  stille  en  blot  Nysgier- 
lighed  bos  Dem,  og  foresatte  mig  altsaa  at  skrive  det  op 
eg  Icgge  det  iblandt  de  Papiirer,  der  skulde  gives  Dem 
efter  min  Ddd^). 


*)let  Brev  af  .15'«  Mai  1784  skriver  hun  blandt  andet:     Hvor  vig- 
tig det  er  mig  at  være  kiendt  af  Dem  kan  Jeg  ikke  give  Dem  et 

■UU  TI4Mkr.  3  B.  IV.  32 


486  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Da  jeg  hOrle,  at  en  Herre ,  som  jeg  maaskee  kiendte 
Ddyere  eod  nogen  anden  skulde  nærme  sig  vort  Haab  og 
TrOst  (Kronprindsen)  faldt  det  mig  vel  ind  at  sige  Dem, 
hvad  jeg  vedste,  men  da  De  syntes  ganske  roelig  derved, 
og  jeg  tillige  troede  at  Atten  til  Nitten  Aar  maatte  have 
giort  en  stor  Forandring  hos  ham,  og  at  han  snarere  ved 
en  Mentors  end  en  GOglers  Anseelse  vilde  viise  sig  for  en 
ung  Herres  Dyne,  som  han  vilde  blinde,  saa  tav  jeg  endnu, 
tildeels  maaskee  af  en  falsk  Skamfuldhed  over  at  have 
dulgt  det  saa  længe  for  ham,  som  jeg  elsker  og  ærer  over 
alle  DOdelige. 

Men  skulde  det  SpOrgsmaal  giOres  Dem  igien:  Hvad 
har  Prinds  C(arl)  giort?  Saa  kan  De  dristig  svare  ham 
(Kronprindsen):  at  han  har  lagt  Grunden  til  hans  Faders 
Fordærvelse  og  hans  Moders  Ulykke,  at  han  har  et  slet 
Hierte  og  fordærvede  Sæder,  at  han  besidder  den  farlige 
Gave,  at  brænde  sig  ved  sin  Tunge  hviid   som  en  Lysens 


bedre  Beviis  paa  end  at  jeg  har  testamenteret  Dem  alle  mine  efter- 
ladte Papiirer;  der  indeholde  en  vidllørtip  Correspondancc  med  en 
Deel  af  de  værdigste  Mænd  i  Bven.  Jes?  havde  giemt  den,  paa  det 
Verden  efter  min  Død  kunde  af  den  blive  overbeviist  om,  at  den 
havde  giort  mig  Uret,  men  da  min  Bulow  er  mig  meere  end  heele 
Verden,  saa  har  jeg  sagt  og  siicer  min  Broder  det  ved  alle  Leylig- 
heder,  at  om  jeg  skulde  døe  hastig,  saa  skulde  han  strax  samle 
alle  mine  Papiirer  og  Breve  sammen  og  sende  dem  til  min  Ven, 
skulde  jeg  derimod  selv  merke  dens  Komme,  saa  skal  det  være 
min  sidste  Jordiske  Forretning;  og  da  disse  Indeholder  de  vigtigste 
Begivenheder,  af  hvad  der  er  mødt  mig  i  næsten  3G  Aar,  saa  kan 
mit  Forhold  af  Dem  ogsaa  bcst  forklares,  og  blive  et  uomstøde- 
ligt Bcvlis  at  jeg  har  levet  meere  for  andre  end  mig  selv,  og  at 
ingen  Efterstræbelse  eller  Uerklendtlighed  har  giort  mig  lunken 
i  det,  jeg  troede  at  skylde  andre.  —  Af  denne  hendes  Correspon- 
dance  har  Manuskriptsamlinuen  desværre  kun  saare  lidet,  137. 
A.  2:  8»«  Breve  fra  Luxdorph  og  3:  et  Brev  fra  Quidberg  og  fire 
fra  C.  T.  Ilahling. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  487 

^ugel,  naar  hans  Handlloger  ere  sorte  som  Afgrundens, 
Il  baa  kan  smigre,  berOmme,  ja  endog  slutte  det  nOyeste 
Forband  med  clem,  han  i  Sielen  hader,  saa  snart  de  ere 
nOdveadige  til  hans  Hensigter  og  maae  tiene  til  at  fremme 
dem,  men  saa  snart  de  ere  opnaaede  saa  forfdlger  og 
ityrter  han  dem,  om  det  er  mueligt,  og  til  Beviis  herpaa 
kan  De  anfOre  dette : 

I  de  tree  til  fiiire  fOrste  Maaneder  efter  at  Kongen 
TV  kommen  p&a  Thronen  vedligeholdt  han  den  ordendtlige 
LeTemaade,  som  han  havde  været  vant  til,  var  strax  efter 
lie  i  sit  Cabinety  hvor  jyt^^ø^^  maalte  holde  hans  Åndagt 
ised  ham,  og  naar  det  om  Morgenen  var  forrettet  med, 
klcdle  han  sig,  og  tog  derpaa  imod  Ministeren,  hvis  Fore- 
stillings Dag  det  var;  lod  sig  give  en  nOye  Underretning 
m  alleling,  og  syntes  at  vise  en  slags  Attraae  til  selv  at 

I  kande  indsee ,  hvad  der  burde  være  og  ikke  være.  Dette 
vir  maasl^ee  bleven  ved,  dersom  Prinds  Carl  ikke  havde 
ionden  Middel  til  et  par  Gange  at  snige  sig  ind  hos  Kon- 
gen efter  Afte^  Taffelet,  men  efler  at  det  var  skeedt,  fandt 
han  saa  stor  Behang  i  hans  Gdglerier  at  det  blev  en  Sæd- 
vane, Pager  og  deres  Drenge  blev  trokken  med  i  denne 
Leeg,  og  man  kunde  hOre  dem  lee  og  st6ye  langt  ud  paa 
Gangene  til  Klokken  Tolv  og  Eet.  Derpaa  blev  Aften  Bon- 
nen.afskaffet,  under  Forevendning ,  ikke  at  holde  NteUen 
Ira  ain  Roelighed  fik  han  Befalning  ikke  at  bie  længere 
|aa  Kongen  end  til  Elieve;  og  til  denTiid  kom  han  aldrig 
mer.  Da  han  ingen  ret  Natte  Roe  nod,  saa  Sov  han 
Ingere  om  Morgenen  end  sædvanlig,  og  da  dette  Galskab 
nr  ham  langt  behageligere  end  Forestillingerne,  saa  be- 
Gfndte  han  at  viise  Minisierne  til  næste  Forestillings  Dag, 


I      'I  Se  om  ham  S.  350  Note  2  og  S.  356  Note. 

32" 


488  Chart.  Dorothea  Bfehls  historiflke  Breve. 

eller  og  naar  han  tog  imod  dem,  saa  skyndte  hair  sig  at 
faae  underskreven,  uden  at  bryde  sig  om  hvad  det  var,  og 
endnu  mindre  at  sOge  at  faae  Oplysning  og  Kundskab. 

Da  Prinds  Carl  var  nogle  Aar  ældere  end  Kongen  og 
Koelkr  Banner  var  hans  Mentor  j  saa  var  han  ikke  allene 
bekiendt  med  Vellysterne,  men  endog  med  Midlerne,  til  at 
sætte  Sandserne  i  Giering,  især  de  Skrifter,  som  giOr  den 
Menneskelige  Forstand  saa  megen  Vanære ;  disse  nævnede 
Prindsen  ham  og  talede  om  dem  med  Henrykkelse.  Da 
Aften  BOnnen  med  Nielsen  var  bleven  afskaffet,  skulde 
Beverdil,  som  havde  læst  for  Kongen  en  Tiimes  Tiid  om 
Eftermiddagen  og  om  Morgenen  naar  han  blev  friseret, 
læse  for  ham  naar  han  havde  lagt  sig.  Men  hvor  stor 
blev  ikke  hans  Forundring,  da  Kongen  en  Aften  nævnte 
ham  een  af  de  allerskammeligste  og  farligste  B6ger,  og 
befalede  ham  at  skaffe  ham  den  Dagen  efter.  Reverdil 
svarede  ham,  at  han  ikke  vedsle  at  faae  den,  og  om  han 
endog  havde  den ,  saa  var  den  betegnet  med  saa  dan  el 
Sklendsels  Mærke,  at  han  vilde  ansee  sig  selv  for  del 
nedrigste  og  sletteste  Menneske,  dersom  hanhunde  gidre 
hans  Mayestel  bekiendt  med  de  Afskyeligheder  den  inde- 
holdt, og  som  var  den  farligste  Gift  og  Smitte  for  et  reent 
og  uskyldigt  Hierte.  Kongen  loe  ham  ud,  sagde  han  skulde 
nok  faae  den  uden  ham,  og  endskiOndt  han  lovede  Rever* 
dil  paa  hans  Forestillinger  og  BOnner,  at  lade  den  Nys- 
gierrighed  fare,  saa  viiste  han  ham  den  dog  nogle  Dage 
efter  og  sagde  ham,  at  han  havde  faaet  den  af  Prinds 
Carl^  og  da  den  ikke  havde  besmittet  eller  forgiftet  hani, 
saa  havde  han  ikke  (h)eller  været  bange  for  Virkningen. 
Reverdil  svarede  ham,  at  der  var  megen  Gift,  som  virkede 
langsom  og  bad  ham  indstændig  at  lade  sig  nole  med  det 
Forsdg. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  489 

Da  han  nu  til  Trods  for  ConsetlUts  ForestilliDger  og 
Bdoocr  skulde  være  Kongens  Svoger^),  betroede  Reverdil  mig 
ånder  det  helligste  Tavsheds  LOfte  alt  del  anfdrte,  saa  vel 
lom  at  han  biebragte  (Kongen)  de  meest  despotiske  Grundsæt- 
aioger,  at  han  var  Herre  over  sine  Undersaatters  Liv,  Ære, 
Kone,  BOrn  og  Alt,  og  kunde  bruge,  nyde,  gidre  og  lade 
med  dem,  alt  hvad  han  vilde,  og  med  Taarene  ned  af 
hans  Rinder  forsikkrede  han ,  at  han  vilde  blive  Landets 
Ulykke  og  Togtens  Riis  ved  at  fordærve  Koogens  IJierte 
og  Sæder  i  Bund  og  Grund.  De  er  det  eenesle  Men- 
neske, som  jeg  i  denne  Post  har  aabnet  mit  Uierte  for, 
man  er  misundelig  over  mig,  som  en  fremmet  for  den 
Eierlighed  Kongen  bær  for  mig,  den  vil  ved  disse  Omstæn- 
digheder ikke  vare  længe,  og  saa  vil  alle  muelige  Beskyld- 
ninger hvile  paa  mig,  men  ræd  De  saa  min  Ære,  da  De 
kan  giOre  det  med  Overbeviisning. 

Noget  efter  at  Dronningen  var  kommen  ind,  havde 
han  godt  Haab,  at  Kongens  Auachement  for  hende  vilde 
befare  ham  fra  Udskeyelser(;)  hans  Lyst  til  et  ordendtlig  Liv 
nr  kommen  iglen,  Samqvemmene  i  hans  Værelser  efter 
Taffelet  bleve  afskallede  og  i  FOlge  deraf  Prinds  Carl 
mindre  om  ham.  Men  dette  varede  ikke  længe.  Prinds 
(M  havde  for  megen  Forsland  til  ikke  at  opdage  de 
Gnndsætninger  Ober  Hofmesterinden  biebragte  Dronningen 
•g  at  irritere  Kongen  dobbelt.  Han  fik  ham  altsaa  til  at* 
,  heaOge  alle  Baller  der  bleve  holdte  i  Byen,  i  hans  og 
iodlers  FOlge.  De  kom  gemeenligen  imellem  11  og  12 
•g  toge  bort  Imod  4M   og   undertiiden  sildigere ;    hvorved 


*)  Reverdil  fliger  selv  pag.  54,  at  han  file  Kongen  til  at  underrette 

Conseilet  om  det  paatænlitc  Giftcrmaal.  BernstorfT  fraraadede  det 

i  eo  Betænkning  Vs    1766,    som   findes  i  den  Bulowske  Samling 
P^ke  S2.  G.  3. 


490  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Prindsen  immer  giorde  sig  lystig  paa  Dronningens  Bekost- 
ning og  de  gode  Stunder  hun  havde  tii  at  spille  Schadk 
med  Madame  Fless.  Og  hans  Gemal  betiente  han  sig  ved 
en  falsk  Confidence  af  til  et  Redskab  al  faae  alt  det  sagt 
til  Dronningen,  som  kunde  krænke  og  opirre  hende. 

Om  alle  Kongens  Historier  har  jeg  hOrt  tale  uden  den 
jeg  nu  vil  fortælle  Dem;  men  jeg  er  saa  fuldkommen  over^ 
tydet  om  dens  Sandhed,  at  De  maae  erkyndige  sig  hos 
Vedkommende  derom,  saa  skal  han  ikke  kunde  nægte  det 
Paa  en  af  disse  Baller  fik  Kongen  Capitatn  KragenskioldM 
Kone  at  see,  som  var  en  Frdken  Eigtved  og  berdmt  for 
sin  Deylighed.  Han  blev  dddelig  forliebt  og  aabenbarede 
sig  for  Prindsen  9XH(e8sen)^  som  ingen  Vanskelighed  fandt 
deri,  skyndte  ham  til  at  giOre  hende  sine  Propositioner,  og 
naar  hun  ikke  godvillig  samtykkede,  saa  var  han  Herre  og 
kunde  befale.  Men  hverken  Bdnner  eller  Befalninger  hialp 
noget,  hun  aabenbarede  sin  Mand  det,  og  formaaede  ham 
til  for  at  forskaffe  hende  Roe,  at  tage  sin  Åfskeed  og  gaae 
til  Falster  hvor  han  var  fodt  og  leve  der  med  hende  af 
det  Lidet  de  havde  af  dem  selv. 

At  han  ikke  lod  sig  bede  to  Gange  begriber  De  let- 
telig, men  da  Kragenskiolds  Ansdgning  om  Afskeed  kom 
op  til  Forestilling,  blev  Kongen  saa  forvirret,  at  han  hver- 
ken vidste  ud  eller  ind,  men  befalede  at  Forestillingen 
skulde  blive  liggende,  og  da  Generalen  var  borte,  blev 
Prinds  Carl  kaldet  og  spurgt  om  hvad  man  skulde  gidre? 
Det  forstaaer  sig  selv  atAfskeeden  skulde  nægtes  ham,  og 
enten  gidres  ham  saa  store  Tilbud,  at  han  fandt  sig  god- 
villig i  Tingen,  eller  og  han  kunde  faae  Afskeeden,  men 
forbydes  ham  at  tage  sin  FCone  med  sig.  Efter  nogen 
Overveyelse  faldt  Beslutningen,  at  der  skulde  bydes  ham 
hvilket  Regiment  han  vilde  have  i  Kidbenhavns  Guarnison, 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  491 

^en  tillige  gives  ham  at  forstaae,  at  hans  Famillie  lige 
ita  lidet,  som  han  maatte  forlade  Byen.  Der  var  du  ikke 
miDdBle  Tvivl  om,  at  dette  vigtige  Tilbud  io  maatte  blive 
imodtaget,  og  det  kom  aliene  an  paa  hvem  der  skulde 
gi6re  det,  hvortil  da  Prindsen  ingen  beqvemmere  vidste 
wABmerdUf  som  Kongen  ogsaa  strax  samtykkede,  men 
overdrog  Prindsen  at  sige  ham  det. 

Det   r&rste  Prindsen    havde   forkyndet   ham   Kongens 
VDlie,  mærkede  Beverdtl  strax  at  Prindsen  havde  foreslaaet 
bim  til  Mellemhandler  i  den  Sag  for  at  giOre  ham  forhadt 
hos  Koogen  naar  det  ikke  lykkedes;    og   yttrede  saa  vel 
I    rio  Misbag  over  Cammiasianen  selv,  som  og,  at  den  vente- 
I    ligblev  frugteslOs.     Hvorfor  det,   svarede  Prindsen,  synes 
f    De,  at  det  ikke  er  Betaling  nok  for  noget  som   maaskee 
HMDge  andre  nyder  uden  at  det  bringer  ham'  det  mindste 
isd?   BelOnningen  er  for  stor,  svarede  han,  for  een,  der 
lin  sælge  sin  Ære,  men  tillige  i  mine  Tanker  slet  valgt; 
thi  Forestillingen  om    at  have  Folk  under  sin  Befalning, 
^    som  næsten  allene  tiener  for  Æren,  bOr  allene  være  mæg- 
[.    tig  Dok  til  at  holde  ham  fra  et  Skridt,  der  giOr  ham  uvær- 
I    dig  til  at  befale  over  dem ;  og  for  tillige  at  viise  Dem ,  at 
\    det  ikke  er  min  Skyld,    at  det  ikke   lykkes,    saa  vil  jeg, 
\    (i§re  mine   Forslag   til   hans  Svigermoder   og    ikke    ham 
teh,  maaskee  kan  De  snarere  blende  hende,    og  giCr  De 
det,  saa  kan  hun  kraftigst  overtale   sin  Daatter  og  Sviger- 
rtD.    Dette  blev  ham  tilladt,    foruden  Regimentet  var  der 
wfaiD  en  vis  aarlig  Summa  Penge   og   det  Palais,    som 
fyrstiode  Anne  Sophia  havde  havt.      Alt  dette  forestillede 
Båoerdtl  Oberstinde  Eichtved  paa  beste  Maade,    hun  tak- 
kede for  den  hOye  Kongelige  Naade,  men  beklagede  tillige 
b6}Iig,   at  hendes  Svigersdn   neppe  kunde  drage  Fordeele 
tf  den,   siden   hendes  Daatters  Liv   og  Helbred   krævede 


492  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Breve. 

Landluflen ,  og  han  elskede  hende  for  bOyt .  til  entea  at 
forlade  hende,  eller  at  forkorte  hendes  Dage  ved  at  tvinge 
hende  til  at  blive  her. 

Dette  Svar  bragte  han  Kongen,  og  uagtet  alle  Prind- 
sens  Tilskyndelser  om  at  bruge  sin  Myndighed,  saa  tillod 
haus  Frygt  for  Conseillet  det  ikke.  Ved  Koeller  Banners 
Hielp  bragte  han  ham  vel  i  Kiendskab  med  nogle  andre, 
der  havde  været  mindre  vanskelige,  men  dem  fandt  Kon- 
gen ingen  Behag  i.  Uagtet  Prinds  Carl  havde  vsret  den, 
der  fdrst  havde  fordærvet  Kongens  Sæder,  saa  var  ban 
dog  for  listig  til  ikke  at  drage  saadan  et  Dække  over  sine 
Handlinger,  at  de  i  sig  selv  kunde  have  Anseelse  af  uskyl- 
dige Forlystelser  i  hvad  Folgerne  end  bleve;  thi  naar  de 
havde  giort  Virkningen  han  sogte,  saa  trak  han  sig  tilbage, 
og  som  Pilatus  toede  sine  Hænder  i  (Jskyldighed.  Det 
f6rste  derfor  Kongens  Natte  Expeditioner  satte  ham  i  den 
Yderlighed,  at  han  maatte  give  sig  tilkiende  vilde  Prindsen 
ikke  meere  være  med;  hvorover  Kongen  fandt  sig  fornær- 
met, og  de  som  gierne  vilde  have  Uerredommet  over  Kon- 
gen allene  puslede  saa  vel  til  at  han  maatte  reyse  til  Hol- 
stein forend  Kongen  gik  Udenlands.  Han  har  med  alt  det 
Onde  han  har  giort,  vidst  at  spille  sit  Kort  saaledes,  at  han 
til  Trods  for  hans  Hiertes  Vidnesbyrd  kan  sige :  Hvad  kan 
man  beskylde  mig  for?  siden  Vidnerne  der  skulde  be- 
skiemme  ham  ikke  meere  ere  at  faae.  Kongen  mangler 
Forstand  og  Fdlelse  til  at  anklage  ham;  den  ulykkelige 
Dronning  er  ikke  meere  til;  Reverdil  borte,  den  gamle 
Bemstorphy  der  anvendte  al  sin  Magt  for  at  faae  ham  fra 
Kongen  er  ddd,  [og  har  han  end  aabenbaret  den  nu  le- 
vende noget  deraf,  saa  forbyder  hans  Fordeele  ham  fra  at 
aabenbare  det,  saa  længe  de  ere  cenige] '). 


V  /  7  har  Bulow  sat  som  Tegn  paa  sin  Misbilligclfie. 


IV.    Om  Christian  den  Syvende.  493 

Religionen,    som  var  Aarsagen  til  hans  Komme  her, 
trykker  ham  ikke,  endskiOnl  ban  stedse  har  taget  det  ud- 
vortes meget  vel  i  Agt   mod    hans   Gemalinde,    har  hans 
Forhold  dog   voldt   hende   megen  Græmmelse.      Foruden 
maoge  andre  er  der  endnu  to  Frdken  Piger  i  SchUsvig^ 
som  enhver  .veed    ere  hans  Maitraisaer  ^   som  stedée  har 
havt  alting  i  OverflOdighed  naar  endog  hans  Gemalinde  og 
BOrn  bar  manglet;  men  dette  og  meget  meere  ere  saa  al- 
mindelig bekiendte  Ting,    at  det  ikke   er  nOdig  at  anrore 
dem.    Aarsagen  hvorror  han   og  Prindsessen  maatte  reyse 
herfra  (17)73  over  Hals  og  Hoved  blev  sagt  at  være  etAn- 
kg  mod  Dronningens  Person,  hvori  Kammer  FrOken  BabCy 
nu  Krohgen  og  fleere  vare   i,    og  som   blev  forraadt  af 
GøNtefM  Knutky  som  har  Ldven8kiold\  til  Ouldberg.     |:Den 
.    Sag  med  Bteringskiold  kan  han  med  sit  Mundlæder  ogsaa 
I    let  giOre  sig  reen  for,  men  Beviiserne  ere  brændte:] ;   men 
;    kaos  heele  Forhold  viiser  Herskesyge,  Intriguer  og  Cabaler. 
>         Meget  nyt  min  heste  Ven,  vil  De  ikke  finde  heri,  men 
:    maaakee  kan  de  derved  dog  komme   efter  meere;    og  lad 
det  i  det  mindste  viise  Dem ,    at  mit  Venskab  til  Dem  er 
:    if  den  Beskaffenhed,    at  Jeg  troer  Dem   berettiget  til  at 
tkle  alt  hvad  andre  under  Eed  og  Ldfte  har  betroet  mig; 
sideD  min  Siel  og  Villie  er  ganske  Deres. 


')  [  ]  del  indl^lamrede  var  overstreget  af  Bulow  og  saa  vidt  mylig 
giort  ulæseligt,  men  at  Jeg  liar  læst  det  rigtig  troer  Jeg  især  paa 
Grand  af  et  Sted  i  Beringschiolds  Brev  til  tians  Kone,  hvor  det 
hedder:  den  l't«  Marts  1782. kom  Commissionen,  som  beldendt, 
da  erfarede  jeg  ferst  iivad  der  var  foregivet  imod  mig,  det  var 
en  Conspiralion  tillige  med  Prints  Carl -Hessel  og  fleere  —  jeg 
blev  tilboden  Kongens  Naade  etc.  om  jeg  vilde  vidne  mod  Prlnd- 
sen;  jeg  sagde  Sandheden,  og  dermed  var  de  ei  tiente. 

')  M.H.  Baron  Leven skjold.  Kammerherre,  Amtmand,  R.  afD.,  f.  1751 
t  1807  *  Frederikke  Juliane  Marie,  Comtesse  Knuth, 


494  Charl.  Dorothea  Biehls  historiske  Brere. 

Tillæg. 


Da  £w.  Mayestet  Sich  gegen  Mioh  ge&nssert,  wie  8ie 
eDtschlosflen  w&re,  meine  Enkelin  die  JMnees9e  Louiie  mit  dem ' 
JMncen  Carl  von  Htååen  Caaåd  za  verm&hlen,  und  ich  meine 
MeinuDg  hieriiber  zu  UDterachiedenen  Mahlen  mondlich  erdfnet, 
80  erfordert  dennoch  meine  Grossmtitterliche  Pflicht,  uud  mein 
Gewissen,  Ew.  Mayestet,  nochmahls  schriftlich  vorzustellen,  wie 
ich  diese  Farthie  vor  die  Princeé»e  gar  nicht  Convenabie  finde, 
keines  wcges  in  Ansehung  dess  Princen  oder  Seines  ffirstl. 
Hausses,  sondern  weil  ich  nicht  einsehen  kan,  was  ror  ein 
etabliåBement  gemacht  werden  konte,  davon  Sie  StandesmSssig, 
und  dem  Koniglichen  Hausse  zur  Ehre  leben  konten.  Oesets 
auch,  dass  Ew.  Mayestet  die  einrichtung  anf  dass  allervortheil- 
haffteste,  und  wie  es  die  umstande  Dero  Landes  zulassen  woU- 
ten,  machlen,  so  ware  deunoch  die  Frage,  ob  es  Dero  nach- 
folger  halten  wiirde  indem  man  Exempd  hat,  dass  die  Sohne 
nicht  immer  wie  die  Vatter  gedcnkeu,  folglich  beiderseits,  wie 
auch  deren  Posteritet  darunter  leiden  konten,  dieses^  and  was 
die  Welt  dazu  sagen  wird  iiberlasse  Ew:  Mayestet  Elgenen  Be- 
urtheiluDg,  und  ich  wlll  von  aller  Verantworttung  frey.seyn. 
Hirschholm  d.  14  Juny  1766, 

Sophie  Magdelene, 

Dette  Brev  viser,  at  Jfr.  Biehl  tager  Feyl,  naar  hun  si- 
ger, at  Dronning  S.  Magdelene  arbeydede  paa  at  befordre  Gif- 
termaalet  mellem  Printeesse  Lataee  og  Prints  Carl   etc. 

Afskriften  har  jeg  noye  afskrevet  efter   Original: 

Bw.  (d:  Btiloto). 


i)  See  Side  350. 


495 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn. 

Et  Bidrag  til  den  danske  Literatiirbistorie  i  17de  Aarhundrede. 


Af 

■•Iger  fr.  krdan. 


1.    Medeos  åen  danske  Literatur  i  17de  Aarhundrede 

har  yderst  faa  Forfattere  at  opvise,  hvis  Værker  ere  blevne 

nforgjængelig  Folkeeje,  fandtes  der  derimod  i  dette  forøv- 

rtgt  saare   unationale  Tidsrum  adskillige  Videnskabsmænd, 

som  med  Ejærlighed   syslede    med    det   danske  Sprog  og 

med  Folkels  forskjellige  Minder  fra  Fædrene,  idet  de  efter 

Evne  søgte  at  dæmme  for  den  Strøm,    som  fra  Sønden  af 

▼ttltede  sig  ind  over  Landet  og  truede  med  at  tilintetgjøre 

dansk  Sprog  og  Folkeejendommelighed.     Blandt  disse  For- 

kjsmpere  for  det  Danske  indlager  deq  Mand,  jeg   her  vil 

henlede  Opmærksomheden  paa,    en  hæderlig  Plads.     Han 

ned  sin  Samtids  Agtelse    som    en    udmærket  Skolemand, 

en  dygtig  Skribent  og  en  indsigtsfuld  dansk  sproglærd,  og 

hans  Navn  fortjener  sikkert  endnu   at  erindres  af  enhver, 

for  hvem  Fædrelandets  Minder  og  dets  bortgangne  ædle 

Personligheder  ere  dyrebare,  om  vi  end  ikke  tør  henregne 

ham  til  de  ^tore  Aander,   der  brød  en  ny  Bane,  eller  hvis 

Virksomhed   blev   af   afgjørende    Betydning    i    Folkeudvik- 

liigen. 

Bans  Mikkelsen   Ravn   er  født  omtrent  1610  paa 

Gaarden  Fævejle  ved   Kolindsund  i  Sønderherred,    Aarhus 

I    Stift,  et  Sted,  som  allerede  den  bekjendte  dansk- latinske 


496  Holger  Fr.'Rérdam. 

Digter  og  Historiker,   Dr.  Erasmus  Lætus  (Rasmns  Glad), 
der  var  født  paa  den  nærliggende  Gaard  Ingvorslrup,  pri- 
ser for  dets  skjønne  Beliggenhed^),   og  om  hvilket  Ravn 
selv  har  sunget: 
Deylige  Fæveii  aldrig  kand  nogen  nocksom  dig  lofve, 

Kolingsund  løber  dig  nær,  Marcken  er  frydelig  grøn; 
Luften  er  sunder,  herlig  dig  pryde  grønneste  Skofve, 

Fødested,  aldrig  jeg  dig  glemmer  saa  deylig  oc  kjen. 
Gaarden  Fævejle  ejedes,  paa  den  Tid  Ravn  fødtes  her, 
af  Frants  Rantzov,  der  ellers  skrev  sig  til  Rantzov  i  Hol- 
sten, og  var  Lensmand  paa  Silkeborg  (siden  paa  Trane^ær)| 
og  faldt  i  Kampen  paa  Skjellinge  Mark  i  Halland  d.  21 
Februar  1612.  Efter  dennes  Død  arvede  hans  Datter  HeU 
vig  Gaarden,  som  hun  ved  sit  Giftermaal  1616  bragte  sin 
Mand  Palle  Rosenkrands  til  Krenkerup^).  Hans  Ravns  Fa- 
der, Mikkel  Hansen,  boede,  sandsynlig  som  Forvalter 
eller  i  en  lignende  Stilling,  paa  Gaarden.  Han  levede  med 
sin  Hustru  endnu  1646.  Foruden  Sønnen  Hans  havde 
Mikkel  Hansen  endnu  to  andre  Sønner,  hvoraf  den  ene, 
som  hed  Jens,  døde  1662.  I  det  nærliggende  Feldballe 
levede  hans  Broder,  Hr.  Gregers  Hansen,  som  Præst  (f  1630), 
en  from  og  gudfrygtig  Mand,  hvis  Minde  Brodersønnen 
Hans  Ravn  har  søgt  at  bevare  i  en  Sonet*''). 


>)  Er.  Lætus.  Colloquia  Morulia.  Uasil.  1573,  p.  347: 
Nullus  In  orbe  locus  Kolingica  littora  gratis 
Vincit  aquis:  ubi  Gastalides  vel  flgcrc  cultas 
Posse  domus  scires,  vel  non  sprevisse  putares. 
Hlc  succincta  latus  placido  Fcnélia  tractu 
Inguorsdorppensis  spectat  nova  culmina  villæ  (etc). 
N.  M.  Petersen  tager  fejl  (Bidrag  tii  den  danske  Lit.  Hist.  111,  541) 
ved  at  antage,  al  Fævejle  ligger  ved  Kolding  Fjord. 

V'  Efter  Meddelelse  af  afd.  Prof.  M.  N.  C.  Kali-Rasmussen. 

*)  Indført  i  Ravns  Rhythmologia  Danica. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravu.  497 

Om  Hans  Ravn  selv  er  at  berette,  at  han  blev  sat  i 
Slagelse  Skole.  Vi  vide  ikke,  af  hvad  Grund  hans  Forældre 
sendte  ham  til  denne  fjernere  Skole  istedenfor  til  en  af 
de  nærmere;  men  det  blev  i  alle  Tilfælde  neppe  udenBe- 
tydoing  for  hans  Udvikling.  Slagelse  Skole  var  nemlig  be- 
rømt for  den  Iver,  hvormed  man  dér  lagde  Vind  paa  Mu- 
sikken, og  de  Slagelse  Sangere  eller  Degne  vare  vidt 
bekjendte,  saa  at  der  endog  1631  blev  sendt  Bud  eAer 
den,  at  de  skulde  møde  i  Vordingborg  for  at  synge  over 
Eokedronning  SoQes  Lig,  da  det  blev  ført  fra  Nykjøbing 
Sot  til  Gravkapellet  i  Roskilde  M-  Endnu  højere  steg  deres 
By,  da  Hans  Ravn  senere  selv  blev  Slagelse  Skoles  Rek- 
tor. Ban  har  givet  os  et  venligt  Billede  af  Byen  og  dens 
Borgeres  Gavmildhed  mod  de  fattige  Skolepeblinge  i  fel- 
fende  Sonet^: 

Slagels*  er  en  lystig  By,  oc  en  æld-gammel  Stad, 
Mæresom  med  Auling,  fructbar  ofvermaade, 
Bafver  Eoør  og  Øxen,  Faar  oc  Svjn  til  baade, 
Jorder  vjd'  oc  Marcke,  hvoraf  mangen  blifver  glad. 

Odaf  samme  Marcke  samle  de  sig  megen  Mad, 
Lefve  saa  i  glæde,  holde  smuct  til  raade. 
Icke  Patriarcker  sligt  Forraad  forsmaade. 

Brød  oc  Suul  med  Dricke  hafvis  rundelig  i  Fad. 


')  1  et  Udtog,  som  Wadskjær  i  sin  Tid  har  gjort  af  -Vordingborg 
Skolebog*  (Rallske  Saml.  119  Fol.),  findes  følgende  Bemærkning 
dioder  Aaret  1631  af  Skolens  daværende  Rektor,  M.Søren  Povlsen 
Gotlænder:  -Der  Dronningens  Lig  blev  ført  her  igjennem  Byen,  da 
axiaatte  Slagelse  Degne  her  hid  at  synge  for  hende,  og  da  de 
ikke  kunde  faae  Losement  her  i  Byen  uden  nogle  faa,  for  den 
store  Forsamlings  Skyld,  lod  jeg  kjøbe  Mad  og  01  til  dennem  og 
lod  det  opføre  i  Skolen.* 
*)    Anført    som    Eiempel  i    Ravns    Rhythmologia    Danica.     Hermed 


498  Holger  Fr.  Rørdam. 

Husen*  ere  bygte  tarfVelig  med  Sømme, 
Derfor  monne  mange  hid  til  os  indrømme, 

Borgern'  ere  fjne;  Folcket  ofvermaade  fromt, 
Venligt,  milt  oc  gafnligt,  gierne  giør  til  goode; 
Gifve  Gud  at  intet  dennem  gaar  til  moede, 

Men  Gud  lade  deris  Madskab  aldrig  blifVe  tomt. 

I  det  Aar,  Hans  Ravn  var  i  Skolens  Mesterlektie,  var 
M.  Jakob  Pedersen  Spjelderup  Rektor;  ved  sit  hele  ros- 
værdige Forhold  vandt  Ravn  i  høj  Grad  dennes  Yndest, 
som  han  ogsaa  i  senere  Aar  kom  til  at  nyde  godt  af.  I 
Juni  1631  blev  han  Student;  han  indskreves  i  Universitete- 
matriklen under  det  Navn,  hvormed  han  senere  gjerae 
nævnedes  i  den  lærde  Verden,  Johannes  Michaelius 
Corvinus.  Til Privatpræceptor  (Ik  han  Professor  M.  Hans 
Hansen  Resen,  og  det  kan  vistnok  anses  som  et  godt  Vid- 
nesbyrd om  hans  Flid  og  Fremgang  i  de  akademiske  Aar, 
at  Resen  faa  Aar  efter  nævnede  ham  som  sin  »Ven  og 
kjære  Discipel«*).  Efter  et  treaarigt  Ophold  ved  Universi- 
tetet fik  han  d.  3  Maj  1634  sin  theologiske  Attestats,  og 
og  kort  efter  (d.  20  Maj  s.  A.)  erhvervede  han  Baccalaur- 
graden^). 


kunde  sammenlignes  Erik  Eriksen  Pontoppidans  Digt  om  Slagelse, 
som  hnr  cndel  Lighed  med  Ravns  Vers  (Afskrift  med  Provst  Zwcr- 
gius's  Haand  i  Thottske  Saml.  1390.  4). 

M  Ravns  Stambog.  GI.  kgl.  Saml.  3G49.  4. 

*)  Universitetets  Matrikel.    Ved  den  theologiske  Examen  erholdt  Ravn 
følgende  Vidnesbyrd: 

Johannes  Corvinus  ita  ad  scientiam  sacrarum  literarum  V. 
et  N.  Testamenli,  paritcr  ae  Arliculonim  Fidei  prorecit,  ut  iusto 
iure  de  eo  æslimatum  sit.  haud  ineptum  eum  esse.  qui  loco  e 
superiore  concionetur.    Qvod  miinus.  si  instis  precibus  Deum  vo- 


M.  Hans  Mikkelsen  Rayn.  499 

Imidlertid  var  Ravns  tidligere  Lærer,  M.  Jakob  Spjel- 
derup,  bleven  Rektor  paa  Herlufsholm,  og  da  nu  en  Hø- 
rerplads blev  ledig  ved  Skolen  her,  var  det  udentvivl  ef- 
ter Rektorens  Ønske  og  ifølge  hans  Anbefaling,  at  Ravn, 
et  Halvaarstid  efterat  han  havde  taget  Attestats,  blev  kal- 
det til  Uører  ved  »den  fri  adelige  Skole«  Herlufsholm. 
Han  kom  herved  ind  i  en  Virksomhed,  som  han  snart  om- 
fattede med  en  ualmindelig  Kjærlighed,  og  hvori  han  har 
vundet  sig  et  Navn  som  en  af  sin  Tids  fortrinligste  Skole- 
mænd. Herlufsholms  Skole  stod  paa  denne  Tid  i  sin 
skjønneste  Blomstring.  Begavede  unge  Mennesker  ikke 
blot  af  Adelstanden  men  ogsaa  af  de  borgerlige  Stænder 
søgte  herhen.  Og  netop  i  de  Aar,  Ravn  var  ansat  her, 
sendte  Skolen  en  Række  Disciple  til  Universitetet,  hvoraf 
mange  siden  vandt  Berømmelse  for  Lærdom  og  Dygtighed  M. 
Opholdet  og  Virksomheden  paa  dette  Sted  maatle  saaledes 
blive  glædelig  og  opvækkende  for  Ravn.  Dertil  kom  endnu 
andre  Omstændigheder.  Som  sin  nærmeste  Foresalte  havde 
lian  i  Begyndelsen  sin  gamle  Lærer  og  Velynder  M.  Jakob 
Spjelderup,  og  da  denne  1635  blev  Præst  i  HyLlested,  blev 
M.  Johan  Didriksen  Bartsker  (død  som  Biskop  i  Viborg) 
Skolens  Rektor,  en  Mand  der  ogsaa  vidste  at  skjønne  paa 
Hans  Ravns  ypperlige  Egenskaber.  Det  samme  var  Til- 
fældet med  Stiftelsens  Forstander,  M. 'Christen  Clemendsen, 
og  dens  Præst,  den  bekjendte  Skribent  IVI.  Povl  Jensen 
Kolding,   der   faa  Aar  tidligere  havde  været  Forstander  og 


caTcrit,  accurnlamqve  diligentiam  porro  adhibuerit,  q\in  bene  ex- 
sccuturus  sit,  nulli  dubitamos.     Hauniæ  3  Maij  1634.    Testamur 

Nicolaus  Petræus  m.  m. 

J.  Erasmi.  Mppa. 
Thomas  Bangius.  mpp. 
M  Melchior,  Hist.  Eflerreln.  om  Herlufsholm.    S.  105—11.    164. 


500  Holger  Fr.  Rørdam. 

ved  SiD  udmærkede  Bestyrelse  mere  eDd  nogeo  an^ 
havde  bidraget  til  at  hæve  Skolen.  Det  var  altsaa  {^ 
uden  Grund,  at  Ravn  senere  sang: 

Ah  ædle  Herlufsholm,  du  frydefulde  Sted, 
Af  mig  oc  med  et  Rhjm  skalt  du  betenckis  med, 
Saa  mangen  deylig  stund  i  dig  jeg  glædis  ved, 
Jeg  lefvede  med  lyst,  dig  gifve  Gud  lang  Fred. 

Der  Mester  Jacob  dig  regerede  med  fijd, 
Da  vaarst  du  udi  flor,  oc  leedst  saa  vel  den  tjd: 
Der  Mester  Johan  oc  vaar  Skolemester  bljd, 
Vaar  alting  udi  fryd,  da  vaarst  du  svar  vel  Ijd. 

Thi  under  disse  Mænd  huert  Aar  til  Eiøbenbafn 
Dlscipler  drog  i  flock,  grundlærde  med  got  safn^), 
Oc  du  for  Skoler  her  da  barst  et  prjsligt  Nafn, 
Da  tient'  oc  sammesteds  for  Hører  dig  Hans  Rafo. 

Blandt  de  Mænd,  Ravn  under  sit  Ophold  paaHerlulih 
holm  kom  i  Forbindelse  med,  maa  ogsaa  nævnes  Digteren 
M.  Anders  Arrebo,  der  paa  den  Tid  var  Præst  i  Vording- 
borg. Denne  havde  indlagt  sig  et  berømt  Navn  som  »• 
ligiøs  Digter  ved  sin  Bearbejdelse  af  Davids  Psalter,  og 
var  nu  beskjæftiget  med  en  poetisk  Skildring  af  SkabeiM 
og  de  skabte  Ting.  Hans  Ravn  opsøgte  ham  og  stiftedi 
snart  Venskab  med  ham;  den  fælles  Kjærlighed  til  da 
danske  Digtekunst  knyttede  dem  sammen,  og  det  kan  Uka 
betvivles,  at  Arrebo  har  haft  en  stor  Indflydelse  paa  ReU 
ningen  af  Ravns  senere  literære  Virksomhed.  Vel  dode 
han  allerede  1637,   men  Ravn   bevarede    Kjærligheden  tO 

>)  o:  Rygte. 


M.  Hans  Hikkelseo  RavD.  501 

hans  Minde  med  en  rerende  Troskab  ,^  og  lod  siden  ikte 
nogen  Lejlighed  gaa  forbi  til  at  minde  om,  hvor  store 
Arrebos  Fortjenester  af  den  danske  Digtekunst  vare^).  — 
Det  var  imidlertid  ikke  alene  Arrebo,  som  kunde  give  Hans 
Ravn  Kjærlighed  til  dansk  Sprog  og  Literatur,  ogsaa  den 
ovenfor  nævnte  M.  Povl  Jensen  Kolding  var  en  fortjent 
dansk  Skribent,  og  hørte  afgjort  til  den  danske  Skole, 
hvis  Spor  vi  mede  paa  saa  mange  Punkter  i  den  Tids  Li- 
teratur, og  hvis  ivrige,  jeg  kan  næsten  sige  begeistrede. 
Tilhænger  Hans  Ravn  blev^).  Med  en  for  den  Tid  usæd- 
vanlig Iver  fordybede  ban  sig  i  den  ældre  danske  Litera- 
tur. Alle  danske,  især  poetiske.  Skrifter,  bcm  kunde  over- 
komme, vare  ham  Kilder,  hvoraf  han  efter  bedste  Evne 
søgte  at  øse  Kundskab  om  Modersmaalet  og  dets  Udvik- 
ling. Han  vandt  herved  ikke  alene  en  dengang  ualminde- 
lig Indsigt  i  Literaturens  Historie,  men  tillige  en  Ejærlig- 
hed  til  det  danske  Sprog  og  en  Agtelse  for  det,  der  neppe 
er  bleven  uden  Indflydelse  paa  de  mange  unge,  som  han 
i  sin.  lange  Skolevirksomhed  kom  til  at  staa  i  Forhold  til. 

2.  Den  ferste  Frugt  af  Ravns  Syslen  med  Moders- 
maalets  Studium  vår  en  Afhandling  om  det  danske 
Sprog  (Lingvæ  Danicæ  exercitatio  Johannis  Michaelii  Cor- 
vini.  Herloviæ),  som  rigtignok  aldrig  er  bleven  trykt  og, 
saavidt  jeg  ved,  heller  aldrig  er  omtalt  af  vore  Literær- 
hislorikere,  men  som  ikke  desto  mindre  fortjener  Opmærk- 
somhed som  et  efter  Tidens  Lejlighed  og  Indsigt  i  Sprog- 
videnskaben ikke  ganske  forkasteligt  Forseg  af  en  ung  For- 
fatter  paa  at  eftervise  de   vigtigste  Perioder  i  det  danske 

»)  Se  forøvrigt  mit  Skrift,  Arrebos  Levnet  S.  211.  2t9.  225—6. 

')  Barrod  antager,   dog    vistnok   uden    tilstrækkelig  Grund,   at  Hans 

Ravn  var  en  Slægtning  af  Povl  Jensen  Kolding  (Fortæll.  ar  FædreL 

Hist.  2den  Udg.  S.  484). 

Ulal.  TIåsikr,  3  R.  IV.  %% 


502  Holger  Fr.  Rørdam. 

Sprogs  Udviklingshistorie,  og  især  paa  Grund  af  den  leven 
Kjmrlighed  til  Modersmaalet,  som  udtaler  sig  derigjeno^ 
Ravn  begynder  efter  den  Tids  Skik  fra  Begyndelsi 
eller  med  den  babyloniske  Sprogforvirring,  og  seger,  id 
hnn  gaar  ud  fra  denne  som  Kilden  til  Sprogenes  Forsijei 
ligbed,  at  bestemme,  hvilket  Sprog  Menneskene  tidligen 
havde  talt,  hvormange  Hovedsprog  der  opstod  ved  Sprog- 
forvirringen,  og  til  hvilket  af  disse  det  danske  Sprog  maiUc 
regnes.  JNaar  han  da  efter  en  udførlig,  men  ikke  meget 
bevisende.  Undersøgelse  af  disse  Spørgsmaal  endelig  kom« 
mer  til  sit  egentlige  Emne,  søger  han  først  at  vise,  at  det 
danske  Sprog  kun  ved  en  Dialektforskjellighed  er  skilt  fra 
det  norske  og  svenske,  men  .it  de  ingenlunde  i  stræogere 
Forstand  kunne  kaldes  særskilte  Sprog,  ligesom  han  ogsn 
gjør  opmærksom  paa  det  nære  Slægtskab,  hvori  Tydsk, 
Hollandsk  og  Engelsk  staa  til  det  nordiske  Sprog.  Hui 
det  danske  Sprog  angaar,  deler  han  dets  Historie  i  (re  Af- 
snit: det  gamle.  Middelalderens  og  det  nyere  Sprog.  Del 
gamle  søger  han  især  i  Runeindskrifterne,  og  Wormsti 
nylig  (1636)  udkomne  Danica  Literatura  antiquissima  saori 
Arngrim  Jonsens  Crymogæa  vare  Hovedkilderne  til  baai 
Kundskab  dertil.  Dette  Sprog,  siger  han,  er  BDanis  mo- 
demis  obsoleta,  Norvagis  propemodum  proscripta,  io  b- 
landia  nostro  ævo  exulat«.  —  Overgangen  til  Middelalde- 
rens Sprog ,  antager  han ,  betegnes  i  ydre  Henseende  ved 
Indførelsen  af  de  latinske  Skrifttegn,  medens  Runerne  gik 
af  Brug ,  hvilket  han  betragter  som  et  sørgeligt  Tegn  pUi 
at  man  alt  dengang  begyndte  at  vrage  det  hjemlige  for 
det  fremmede;  og  denne  de  Danskes  daarlige  ForkjærQg- 
hed  for  det  fremmede  indskrænkede  sig  ikke  alene  II 
Skrifttegnene,  men  udstrakte  sig  snart  ogsaa  til  Sproget 
selv,  hvorfor  han  sukkende  udbryder: 


M.  Hans  Blikkelsen  Rayn.  503 

Gallica  lingva,  Gallica  veslis 
Erit  Dania  tua  pestis. 

Som  Tegn  paa  Overgangen  fra  Oldtidens  til  Middelal- 
derens Sprog,  anfører  ban  ogsaa  den  større  Bredhed  i  Ud- 
trykket, som  lidt  efter  lidt  blev  almindelig,  medens  det 
gamle  Sprog  udmærkede  sig  ved  en  fyndig  Korthed;  end- 
videre Tiilæget  af  Bogstavet  h  til  visse  Medlyd,  f.  Ex.  och, 
Iben,  brydher,  helligb  o.  s.  v.  Som  egent  for  Middelalde- 
rens Sprog,  sammenlignet  med  den  nyere  Tids,  anføres 
Brugen  af  th^  hvor  Ravns  Samtid  brugte  d\  han  viser  ved 
Exempler  af  Hans  Mikkelsens  Oversættelse  af  det  Ny  Test. 
1524,  at  en  saadan  Brug  af  ih  endnu  dengang  var  almin- 
delig. Som  et  andet  Skjelnemærke  mellem  Middelalderens 
Sprog  og  det  nyere  anfører  Forf. ,  at  hans  Samtid  skrev: 
hånd,  end,  mand  o.  s.  v. ,  medens  disse  Ord  i  ældre  Tid 
skreves:  han,  en,  man.  Endvidere  omtaler' han  Brugen  af 
flere  Ord,  som  paa  hans  Tid  vare  aflagte,  f.  Ex.  børje  for 
begynde,  Værild  for  Verden,  gen  for  imod  (deraf  Genbo, 
bemærker  han).  Da  han  imidlertid  manglede  Skriftprøver 
fra  den  tidligere  Middelalder  (han  havde  kun  et  Haandskrift 
af  Jydske  Lov),  og  hans  Bekjendtskab  med  Oldsproget  kun 
var  rioge,  ere  hans  Undersøgelser  langtfra  udtømmende, 
og  de  Resultaler,  han  komm  er  til,  heller  ikke  altid  rigtige 
han  indrømmer  selv,  at  meget  endnu  stod  mindre  klart  for 
ham,  og  han  beklager,  at  han  ikke  havde  kunnet  benytte 
Hovedstadens  Bibliotheker  og  Arkiver,  hvorfor  han  udbeder 
sig  Oplysning  af  dem,  der  vare  bedre  inde  i  Sagen. 

Sammenligningen  mellem  Middelalderens  og  det  nyere 
Sprog  fører  Ravn  til  det  Resultat,  at  Lovenes  Fynd  (verbo- 
rum  ponderosa  dignitas)  var  bleven  ombyttet  med  en  kjed- 
sommelig  Vidtløftigbed.  Exemplérne,  han  anfører  for  at 
støtte  denne  Mening,  ere  imidlertid  ikke  me%^\.  ^^^V^^^xiA^« 


504  Holger  Fr,  Rørdam. 

Som  Bevis  paa  den  ældre  Titla  indholdsrige  og  concise 
Sprog  anferer  han  ogsaa  Peder  Laales  Ordsprog,  i  An- 
ledning af  hvilke  han  lillige  soger  al  oplys«  Saxes  Benyt- 
telse og  Omskrivning  at  de  gamle  danske  Ordsprog.  Han 
antager  forresten,  al  en  slor  Del  Ordsprog  ere  dannede  i 
Middelalderen  og  ikke  1  Oldliden  jnon  snb  Hu  nis,  sed  sub 
lileralura  Romana).  Som  Bevis  herpaa  henviser  ban  lil 
saadanne  Ordsprog,  der  kun  hide  sig  forklare  af  Forholdene 
under  KnslendommeQ,  f.  Ex*  "Del  er  godt  at  være  Præsi 
om  Paaskcn,  Barn  om  Faslen,  Bonde  om  Julen  og  Føl  om 
Høsten. f  Andre  Ordsprog  ere  fra  en  endnu  senere  Tid, 
f.  Ex,  ''han  kom  i  Grevens  Tid«  (Grevefejden).  iiEIaQ 
drikker  med  Holger«,  skal  være  opstaael  for  ikke  ret  mange 
Aar  siden.  Ja  hver  Dag  dannes  ny  Ordsprog;  oprindelig 
er  det  enkelte  Personers  [\!imdheld,  sldeo  gaa  de  over  i 
Folkemunde.  1  den  Omstændighed,  al  del  danske  Sprog 
har  saa  mange  Ordsprog,  ser  Ravn  el  Bevis  paa  Sprogels 
Adel;  del  stilles  derved  lige  med  det  hebraiske,  ja  med 
Frelserens  egen  Tale,  hvori  mange  Ordsprog  forekomme. 
Og  al  den  hyppige  Brug  af  Ordsprog  ikke  er  noget  ny  I 
her  i  Norden,  del  ser  man  af  Saxes  Forttelling  om  Erik 
den  veltalendes  Beswg  hos  Frode  Fredegod.  Ja  hele  den 
danske  Historie  viser,  at  Folket  stedse  har  sal  høj  Pris 
paaj  al  man  kunde  falle  sin  Tale  i  fyndige  Kjærnesprog* 
De  Danske  behøvede  i  Henseende  til  deres  Sprogs  For- 
raad  paa  kjærnefutde  Udtryk  end  ikke  at  vige  for  Grækerne, 
—  »sint  illUGræci)  rolundi,  sint  fucundi,  habeant  quojac- 
tent  jucuiide,  al  pares  Dani,  al  rotuodiorem  vocum  struc- 
turam,  quam  nobis  Musa,  vix  iliis  elargita  esl>  —  hvilket 
Forf.  oplyser  ved  Sammenligning  mrllem  ende!  græske  og  ■ 
endel  danske  Ordsprog.  Det  have  i  alle  Tilfælde  mange 
daoske  Ordsprog  forud  for  de  græske,  at  de  forbinde  Ri- 


I 
I 
I 


Å 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  505 

mets  Velklang   med  deres  andre  gode  Egenskaber,   som 
r.  El.: 

Regnetø  oc  Fruermø 
tør  ingen  lide  paa. 
At  Yore  Ordsprog,    om   nogen   vilde  tage  sig  paa  at 
lamie  dem,   vilde   blive  llgesaa  mange  om  ikke  flere  end 
Orskemes,  anser  Ravn  for  utvivlsomt.  .  Thi  ikke  nok  med, 
|.    it  der  er  en  stor  Mængde  almindelig  gjængse :  hvert  Land- 
ikab,  hver  Egn,  hver  By,  ja  hvert  Hus  har  sine  Ordsprog, 
ua  at  samle  dem  alle  vilde  være  at  skrive  •  Chiliada  post 
Ensmum«. 

Efter  denne  Excurs  om  Ordsprogene,  ved  Læsningen 
aftvilken  man  føler,  at  Ravn  i  Behandlingen  af  dette 
Eddc  befinder  sig  som  Fisken  i  Vandet,  vender  han  atter 
tiBMge  til  Sammenligningen  mellem  det  ældre  og  det  nyere 
Sprog.  Det  er  det  ældre  Sprogs  Simpelhed,  han  søger 
it  hævde,  og  det  i  Ord,  der  ofte  hæve  sig  til  Veltalenhed. 
»Simpelt«,  siger  han,  tkalder  jeg  det,  ikke  med  Hensyn 
ID  de  sammensatte  Ord  (o:  Sprogets  Evne  til  ved  Ords  Sam- 
nenfejning  at  danne  ny  Begreber),  thi  i  den  Henseende 
er  det  ikke  fattigere  end  det  græske  eller. latinske;  men 
Bimpelt  kalder  jeg  det  med  dyb  Ærefrygt,  fordi  det,  sam* 
Benlignet  med  Nutidens  Sprog,  staar  klædt  i  hellig  En- 
Ud  (sancte  simplex  existit).  Simpelt  maa  det  kaldes,  fordi 
det  Ikke  er  hyllet  i  nogen  fremmed  Dragt,  fordi  det  ikke 
er  forvansket  ved  fremmede  Ord  eller  saa  forandret,  at  det 
b.  ikolde  behøve  at  istemme  Klagen: 

Barbanis  bie  ego  sum,  quia  non  intelligor  uUi.« 

»Denne  Simpelhed    kan    med  Rette   tillægges    dette 

Sprog,   og  ved  den  blev  det,   lysende  i  sin  ædle  Højhed, 

Hore  Bedrifters  Moder.    Ja  lykkelige,  tifold   lykkelige,  de 

t^ske,  dengang  enhver  talte  sit  eget  Sprog,  dengang  alle 


506  Holger  Fr.  Rørdam.   ' 

talte  det  gamle  danske,  mandige  TungemaaK  Lykkelig 
den  Tid,  da  man  skrev  Fædrenesproget  uden  at  vrage  de 
gamle  Skrifttegn.  Da  konde  vi  stille  os  Side  om  Side 
med  Hebræere,  Grækere  og  Latinere,  hvad  Besiddelsen  af 
egne  Skrifttegn  angik,  og  i  Tapperhed  og  Mod  stod  vi 
ikke  tilbage  for  dem.  Det  var  dengang,  da  vort  Sprog 
kunde  agtes  lige  med  hvad  man  kalder  Hovedsprogene, 
dengang  man  talte,  sang,  bad,  alt  i  sit  eget  Modersmaal, 
medens  man  smukt  føjede  sine  egne  Skrifttegn.  Men  fra 
den  Tid  Forandringen  skete,  da  begyndte  med  Heltespro- 
get og  Helteskriften  Fædrenes  Manddom,  Ærligbed  og  Sæ- 
delighed at  bortvige.  Hvis  man  overvejede  dette  nøjere, 
da  vilde  man  ikke  handle  saa  letsindig  og  i  afsindig  Skjø- 
desløsbed  i  den  Grad  forsømme  det  hjemlige  Sprog,  som 
mange  nyere  gjøre.  Jeg  ved  ikke,  hvorledes  det  er  gaaet 
til,  men  efterhaanden  er  det  blevet  en  indgroet  Skik  hos 
os  at  foragte  vort  eget  og  at  ophøje  det  fremmede,  som 
om  vi  vare  mætte  af  Fædrelandels  Sødme  og  imod  vor 
Natur  vilde  paatvinge  os  selv  det  udenlandske.  .Vi  have 
tydsket  saa  længe,  at  vi  ere  blevne  halve  Tydskere,  og  nu 
er  man  ej  nejet  dermed,  men  vil  endnu  ovenikjøbet  flikke 
dette  Blandingssprog  med  franske  Gloser.  Forsent  ville  vi 
komme  til  nt  klage  over,  at  med  de  fremmede  Ord  er 
fk*emmed  Sæd  og  Tankegang  trængt  ind  iblandt  os,  saa  vi 
ikke  engang  kjendes  ved  vore  ædle,  simple  Forfædre  — 
men  hvad  hjælper  det  saa  at  kaste  Brønden  til,  naar  Bar- 
net er  druknet.« 

I  Følelsen  af  at  have  talt  stærke  og  varme  Ord ,  som 
maaske  kunde  misforstaas,  føjer  Ravn  til:  »Dog  maa  ingen 
lægge  den  Mening  i  mine  Ord,  at  jeg  skulde  foragte  alle 
andre  Sprog,  eller  at  det  skulde  være  min  Agt  at  kalde  Dngdom- 
men  til  Vaaben  imod  dem.    Ingenlunde,  sligt  er  ikke  engang  i 


M.  HaDS  Mikkelsen  Rayn.  507 

DrøDQme  faldet  mig  ind,  jeg  som  har  anvendt  en  god  Del 
iT  min  Ungdomstid  paa  at  tilegne  mig  andre  Folkeslags 
Sprog,  ieg  ved  meget  godt,  at  uden  dem  vilde  vi  være 
Ugesaa  nær,  som  en  Ko,  dec  skulde  tælle  Stjernerne.  Men 
nio  Mening  er,  at  hver  skulde  sætte  Pris  paa  sit  eget 
Sprog  og  finde  Behag  I  det  fremfor  i  noget  andet,  og 
liere  sig  Umage  for  at  bevare  det  rent  for  al  fremmed 
indblanding,  saa  at  hver  dansk  Mand  fremfor  alt  arbejdede 
paa  at  uddanne  det  danske  Sprog  uforvansket  af  noget 
indet,  at  Tydskeren  drog  Omsorg  for  det  tydske  Sprog,  og 
Fraoskmanden  for  det  franske,  og  saaledes  enhver  for  sit 
Sprog.  Men  nu  kommer  man  med  den -Indvending:  ja 
Haledes  burde  det  være,  hvis  et  Sprog  havde  et  saa  stort 
Forraad  af  Ord,  at  man  dermed  kunde  udtrykke  alt,  hvad 
nan  vilde  nævne,  saa  vilde  det  være  overflødigt  at  tage 
Ord  af  firemmede  Sprog  til  Hjælp.  Ja  jeg  indrømmer  me- 
get gjerne,  at  det  gaar  med  Talen  som  med  Klæderne.  Thi 
ligesom  ingen  er  saa  tilfreds  med  sit  eget  Folks  Klæde- 
dragt, at  han  skulde  antage,  at  der  var  noget  uskjønt  i  at 
iféra  sig  en  fremmed  Klædedragt,  ja  vel  endog  paa  en 
ooaturlig  Maade  at  danne  sig  en  Klædning  efter  forskjel- 
lige  Folkeslags  Moder,  saa  man,  naar  man  betragter  ham 
lidt  nøjere,  maa  udbryde:  ja  Ansigtet  synes  at  tyde  paa 
ea  Dansker,  men  den  høje  Hat  forraader  en  Hollænder, 
dat  tUspidsede  Skjæg  en  Franskmand,  den  bugede  Vest  en 
Spanier,  de  sludrende  og  vide  Buxer  atter  en  Franskmand, 
og  de  spidse  Sko  en  Russer:  saaledes  gaar  det  efter  min 
Mening  ogsaa  med  Sproget.  Hvormange  er  der,  som  have 
nok  i  deres  Modermaal  t  Hvis  Ønsker  havde  nogen  Magt, 
da  vilde  jeg  ønske,  at  alle  vilde  sanmiensværge  sig  med 
■ig  i  al  Venskabelighed  om  igjen  at  jage  hine  slet  sam- 
flwnhængende  Ord,  som  ere  slupne  ind  med  vore  Handels- 


508  Holger  Fr.  Rørdam. 

mænd,  ud  af  Sproget.     Jeg  sigter  her  kun  til  de  oveifl^ 
dige  og  unyttige  Ord,    thi  saadanne,    der  kun  ere  Benier- 
nelser  paa  fremmede  og  indførte  Gjenstande,  dem  ser  ^g 
ingen  Fare  ved,  og  dem  udtaler  jeg  selv,  da  jeg  vel  ved, 
at  man  ikke   kan  omgaas  med  Tingene  uden  at  have  ec 
Navn  paa  dem.     Men  alle  de  andre,  der  ikke  for  saa  £ir* 
lig  lang  Tid  siden  have  faaet  Borgerret  i  Sproget,  og  frem 
for  alt  saadanne  splinterny   som   »MonsOr,   recommendefi 
avu,  habeligras,  grammersys«,  driv  dem  ud,  spark  dem  ud, 
jag  dem  ud  værre  end  en  Hund  eller  en  Snog,  haan  dem, 
spot  dem,    raab  dem  ud  og  sky  dem  mere  end  deo  onde 
Syge«.  —  Af  de  Exempler,  Ravn  her  anfører,  ligesom  af  Ttriii- 
ger  i  hans  andre  Skrifter,    ser  man,   at  det  især  varde 
franske   Ord,    han   frygtede    for,   medens  de   lydske  ikke 
forekom  ham  at  være  slet  saa  farlige. 

1  Slutningen  af  Afhandlingen  giver  Ravn  en  Udeigt 
over  de  Kilder,  man  havde,  naar  man  vilde  gjøre  sig  Im- 
kjendt  med  det  ældre  danske  Sprog,  idet  ban  dog  beklager, 
at  han  for  Øjeblikket  kun  havde  Adgang  til  de  færreste  it 
dem.  Først  nævner  han  kortelig  de  prosaiske  Skriner, 
som  i  Jydske,  Sjælandske  og  Skaanske  Lov,  Byrettene, 
Rigens  Ret,  Søretten,  Kirkelovene,  Vederlagsretten  og  Mid- 
delalderens danske  Brevskaber  af  forskjelllg  Art.  I  Om- 
talen af  de  poetiske  Kilder  til  Sprogets  Historie  er  hu 
vidtløftigere.  Han  gaar,  som  man  dengang  gjerne  gjorde, 
ud  fra  Hjarne  Skjalds  Mindekvad  over  Kong  Frode,  der, 
om  det  end  ikke  umiddelbart  gav  Bidrag  til  Sagens  Oplji- 
ning,  da  man  kun  havde  det  i  Saxes  latinske  Omskrivnififfi 
dog  var  af  Vigtighed,  da  det  gav  en  Forestilling  om  Slyil* 
denes  Sang  i  Oldtiden.  For  ogsaa  at  give  sine  Læsere  eo 
Anskuelse  af  denne,  meddelte  Ravn  M.  Klavs  Lyscbandoi 
heldige   Oversættelse  af  Verset  over  Kong  Frode,  og  lo( 


M.  HaDS  Mikkelsen  Ravn.  509 

-af  f idere  Anledning  til  nt  udvikle,  hvilken  Betydning 
jaldeoe  havde  i  Oldtiden ,  og  hvorledes  Skjaldekvadene 
gave  et  godt  Vidnesbyrd  om  det  aandelige  Stade,  Folket 
iltog  paa  en  Tid,  da  man  almiodelig  ansaa  det  for  ned- 
Qnket  i  mark  Uvidenhed  og  R^ahed.  Han  viser,  at  Nor- 
ten  har  haft  saa  mange  Skjalde  i  Oldtiden,  at  Grækerne 
^  Latinerne  vanskelig  skulle  kunne  opvise  et  lignende 
åotal  Digtere.  Med  Hensyn  til  de  Talangivelser,  han  her 
meddeler,  støtter  han  sig  forøvrigt,  ligesom  i  sine  fleste 
andre  Bemærkninger  om  de  gamle  Skjalde,  til  Worms  Un- 
dersøgelser. Endelig  besvarer  han  den  Indvending,  der 
almindelig  hørtes,  mod  Digtekunstens  Betydning,  at  den 
ikke  var  Staten  til  nogen  Nytte.  Han  påaviser  først,  at 
da  ingen  blev  Digter  for  Nyttens  Skyld,  men  fordi  en 
indre  uimodslaaelig  Drift  førte  ham  ind  paa  Digterbanen 
og  gav  ham  Kraft  til  at  overvinde  alle  de  Vanskeligheder, 
lOffl  Tilvejebringelsen  af  den  rette  Form  altid  maatte  lægge 
i  Vejen  for  ham,  var  det  ogsaa  urigtigt  at  veje  Digterens 
Betydning  paa  den  umiddelbare  Nyttes  Vægtskaal.  Men 
Ibrørrigt  anser  han  det  for  utvivlsomt,  at  Skjaldesangens 
Njtte  ogsaa  lader  sig  paavise,  om  det  derpaa  kommer  an. 
>Tbi  for  det  første  hæver  og  opflammer  den  Sjælen  hos 
nihereren;  den  kan  hærde  den  blødagtige  (Ingels  Opvæk- 
kelse ved  Stærkodders  Kvad),  den  glæder  Sindet,  den  støt- 
ter Erindringen ,  den  tugter  de  slette,  den  forherliger  de 
nandige,  den  løfter  Sjælen  op  fra  det  jordiske  og  forener 
len  med  Guddommen,  og  endelig  skafl'er  den  sine  Udøvere 
I  udødeligt  Navn.  Aldrig  vilde  Hjarne  have  opnaaet  en 
la  nforgjængelig  Hæder,  hvis  han  ikke  havde  haft  Digter- 
aveo.  Stærkodder  vilde  ikke  have  opnaaet  den  Berøm- 
lelse,  han  har  hos  Efterverdenen,  hvis  han  alene  havde 
tngaaedes  med  Vaaben,  men  været  ukyndig  i  Skjaldekun- 


610 


Ff  alger  Fr.  Rtirdam. 


t 


sten,  nvem  vilde  uu  have  mindedes  Hegner  Lodbrog^  byfs 
h^n  ikke  1  Orme  grav  en  med  mandig  RosL  havde  istemrnet 
ilet  Kvad  om  sine  Bedritter,  der  endnu  lyder  sam  en 
tVIifidesartg  til  os  otn  hans  daadrulde  Liv*  Hvem  Ian  tavs 
forbrgaa  dig  Brage,  dig  Uirj  dig  Sprageleg,  dig  Thorareø 
Loftungaj  dig  Thordur  Kolbeiussøn  [  I  alle  og  mange  nere, 
prydede  med  liotigelige  Æresgaver,  !  skulle  være  viede  til 
EdersJæglens  IhuliommelseN  «For  dog  at  komme  (11  Ende 
med  denne  Lovtale  over  Skjaldekvadene,  saa  vil  jeg  minde 
om,  hvad  TacilUB  forlæjier  om  de  gamle  Germaner,  at 
deres  Sange  tjente  dem  baade  lil  at  styrke  niikommelsen 
og  som  en  Slags  Aarbeger ;  det  samme  gjældcr  ogsaa  vore  For- 
fædre. Først  hvad  det  angaar,  at  Sangene  styrke  Hn kom- 
meisen, da  er  det  jo  eø  bekjendt  Sag,  at  vi  langt  lettere 
beholde  det,  Som  vi  have  tilegnet  os  i  den  bundne  Stil  end 
i  den  ubundne,  det  ene  Vers  lijælper  ligesom  del  andet 
paa  Glid.  Herved  hiev  vore  Forrædre  isUnd  til  at  kunne 
opregne  mangfoldige  hedengangne  Kongers  og  Kjæmpers 
Bedrifter.  Jeg  kan  ikke  tro,  at  det  er  gaaet  anderledes 
til,  at  Svend  £  stridsen  har  kunnet  bevare  saa  mange  Kon^ 
gers  Navne  og  ærefulde  Bedrifter  i  sin  Hukommelse,  uden 
ved  Hjælp  af  disse  Vers ,  og  herved  blev  han  jo  istand  lil 
at  meddele  Adam  af  Bremen  saadanne  Oplysninger,  at 
meget,  Saxe  ikke  har  kjendt  eller  har  forhigaaet,  og  som 
ellers  vilde  have  været  overgivet  til  e\\g  Glemsel ,  derved 
er  bevaret  indlii  vore  Dage.  Saxe  tilslaar  jo  ogsaa ,  at 
han  ved  ÅITattelsen  af  sin  Historie  bar  han  udmærket 
Bjælp  af  de  gamle  Sange.  Selv  de  Sange,  som  vi  pleje 
at  kalde  Kjæmpeviser,  mener  jeg,  vi  maa  betragte  sotn  el 
Historiens  Skatkammer.  Thi  hvorvel  de  indeholde  meget, 
som  htot  er  Forfatterens  Hjernespind,  falger  der  dog  ikke 
Bjeideni  naget  med^  der  ikke  ganske  savner  Hi&todens 


É 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  511 

Premfor  alt   vil  jeg  nævne  den  Vise:    Uertugen  red  fra 
lolding  By«).. 

Kaste  vi  et  Blik  tilbage  paa  det  Skrift,  hvoraf  her  er 
^aaddelt  et  Uddrage),  da  kan  det  ikke  nægtes,  at  det  røber 
m  Forfatter  baade  med  Aand  og  Liv.  Uvad  de  sproglige 
Bemærkninger  angaar,  kan  vor  Tid  jo  i  de  fleste  Tilfælde 
give  meget  fuldstændigere  og  nøjagtigere  Oplysninger;  men 
hior  Forfatteren  taler  om  Ringeagten  for  Modersraaalet  og 
Forsømmelsen  deraf,  der  lyde  hans  Ord,  som  om  de  vare 
talte  igaar  og  ikke  for  over  200  Aar  siden.  Afhandlingen 
«,  underligt  nok,  skreven  paa  Latin,  men  saaledes  gik  det 
jo  med  saa  mange  af  de  Skrifter,  vi  have  fra  denne  Tid 
Handlende  om  den  nordiske  Oldtid,  det  danske  Sprog  o.  desl., 
og  som  virkelig  aande  en  varm  Kjærlighed  til  det  Danske: 
de  ere  skrevne  i  et  Sprog,  Folket  ikke  forstod.  Man  var 
saa  fast  bunden  i  det  tilvante,  at  det  vanskelig  faldt  nogen 
ind,  at  et  Skrift,  der  i  nogen  Maade  havde  et  videnskabe- 
ligt Præg,  kunde  forfattes  i  andet  Sprog  end  i  Videnska- 
bens Dniversalsprog.  Det  latinske  Sprog  skrev  man  med 
Lethed  og  Frihed,  Tankernes  Udtryk  havde,  om  jeg  saa  maa 
uge,  et  civiliseret  Præg  i  dette  Sprog,  medens  det  Danske 
var  knudret  og  haardt,  ja  tit  latterlig  barnagtigt.  Det  var 
lige  langt  fra  Sagastilens  ædle  Simpelhed  og  vor  Tids  ud- 
dannede og  bøjelige  Sprog.  Men  hvorledes  skulde  det 
konne  være  anderledes?  Latin  lærte  man  at  skrive  fra  den 
Tid,  man  kunde  sætte  Pen  til  Papir;  om  at  skrive  Moders- 
naaiet  er  der  bogstavelig  aldrig  Tale  i  noget  af  den 
tkls  Skoleregulativer.      Derfor    kan    der    mødes    saadanne 


')Oet   bekjendte    -Danske  Kongetal«    (se  Sv.  Grundtvig »    Danmarks 

gamle  Folkeviser.    111,  1—5). 
•)  Haandskrlftet  i  GI.  kgl.  Saml.  Nr.  764.  Fol   er  benyttet. 


512  Holger  Fr.  Rurdam. 

Særsyn,  som  at  to  saa  grunddanske  Mænd  som  Hans  M^ 
kelsen  Ravn  og  Peder  Syv  vexlede  Breve  paa  Latin.  >^^ 
havde  endnu  ikke  noget  ret  Begreb  om,  bvorledes  it)^ 
skulde  gribe  Sagen  an  med  at  beskytte  og  hædre  det  AIq. 
dersmaal,  som  man  dog  kunde  sige  saa  smukke  Ting  om. 
Man  betragtede  det  paa  en  Maade  som  en  lærd  Kuriositet, 
som  man  stillede  frem  for  nysgjerrige  Beskueres  —  aki«- 
derlig  Udlændinges  --  Blikke,  men  ikke  som  den  første 
Betingelse  for  Folkets  aandelige  Tilværelse ,  ikke  som  det 
rette  Organ  for  Meddelelse  om  alle  aandelige  Ting.  Det 
var  først  Holberg,  som  lærte  os  dette.  Men  Ravns  Skrift 
viser  dog,  at  den  bevidste  Kjærlighed  til  Modersmaalet  v&v 
ifærd  med  at  vaagne,  og  det  var  allerede  et  betydeligt 
Fremskridt. 

3.     Vi   vende    atter    tilbage    til  Hans  Ravns   person- 
lige Forhold.     Efterat   han  i   5 — 6  Aar   havde  været  Ke- 
rer paa  Herlufsholm,   hvor  han   havde  vundet  baade  sine 
foresattes   og  sine  Lærlinges  Yndest^),    tænkte  han  paa  a( 
gjøre  en  Udenlandsrejse.     Paa   den  Tid    drog   de  danske 
Studenter,  der  til  videre  Uddannelse*  vilde  besøge  fremmede 
Højskoler,  gjerne  lil  Tydskland ,  hvorfra  Rejserne  ofle  ud-    i 
straktes  til  Frankrig,  Svejts  og  Italien.    Under  Trediveaan- 
krigen  søgte  mange  til  Holland,  navnlig   til  Universitetet  i 
Franeker,  da  Forholdene  i  Tydskland  paa  den  Tid  kun  nre 
lidet  indbydende,    og  mange  Universiteter  næsten  laa  ede 
paa  Grund  af  Krigsurolighederne.     Ravn  tænkte  imidlertid 
paa  at  drage  til  England,  der  sjeldnere  besøgtes  af  Danske. 


')  Blandt  Ravns  Disciple  var  maaske  ogsaa  Jørgen  Ej  1  enen,  dir 
senere  blev  Rektor  ved  Kjøbenhavns  Skole  og  Proressor  ved  Uol- 
versitetet;  i  alle  Tilfælde  gik  han  i  Herlufsholm  Skole,  Dedeu 
Ravn  var  Hører  sammesteds.  De  sluttede  et  broderligt  VeniUb, 
som  fortsattes  lige  til  Ravns  Død. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  513 

\  Foraaret  1 640  tog  han  Afsked  fra  Herlufsholm.  Inden 
lian  drog  bort,  indrettede  han  sig  efter  den  Tids  Skik  en 
ftejsebog  (Stambog),  hvori  hans  Venner  og  foresatte  iod- 
Aret  deres  Anbefalinger  og  gode  Ønsker  for  ham.  1  Mid- 
ten af  April  rejste  han  til  Kjøbenhavn,  hvor  endel  af  Uni- 
venitetets  Professorer  ligeledes  forsynede  hans  Rejsebog 
ned  Anbefalinger^).  Ogsaa  enkelte  af  Ravns  tidligere  Di- 
lelple,  som  den  siden  berømte  Oluf  Rosenkrands,  og  an- 
dre Velyndere  gav  ham  et  Mindeord  med  paa  Vejen.  Saa- 
ledes  skrev  6erlovianeren  Niels  Trolle  til  Trolholm  (død 
1669  som  Statholder  i  Norge),  hvis  Venskab  Ravn  ogsaa 
senere  kom  til  at  nyde  godt  af: 

Aut  illam,  aut  super  illam. 
Helder  will  Jeg  mitt  liiT  ombere, 
Helder  will  Jeg  all  werden  vndvere, 
End  lide  skade  paa  heder  og  æhre. 
Jeg  har  anført  dette  Vers  her,  tildels  fordi  det  er  det 
eneste  af  Stambogsbladene ,  der  er  paa  Dansk,  og  det  var 
mig  paafaldende,  at  Niels  Trolle  i  den  Henseende  dannede 
eo  Dndtagelse,  da  der  fortælles  om  ham ,  at  han  under  et 
femaarigt  Ophold   i  Udlandet   i  sin  Ungdom   næsten  fuld- 
stsndig  havde  glemt  sit  Modersmaal.     Men  rigtignok  havde 
han  senere  været  i  Huset  hos  Biskop  Jesper  Brochmand^). 


')  I  Stambogen  findes  saaledes  Blade  fra  M.  Povl  Jensen  Kolding 
(Præst  paa  Herlufsholm)  og  dennes  Søn  Peder  Povlsen  Vinding, 
fra  Haqvinas  Erasmius  Ystadiensis  (tidligere  Ravns  Medlærer  paa 
Herlufsholm,  nu  Præst  i  Lille  Nestved),  M.  Jakob  Pedersen  Spjelde- 
mp,  M.  Christen  Clemendsen  (Forstander  for  Herlufsholm),  M.  Joh. 
Didrichsen  Bardscher  (Rektor  smst),  Hr.  Mels  Andersen  (Præst  ved 
S.  Peders  Kirke  i  Neslved),  Biskop  Dr.  Jesper  Brochmand,  Profes- 
sor Thom.  Bang,  Prof.  Hans  Hansen  Resen,  Niels  Jørgensen  (Re- 
glas  Cerevisiæ  Scriba)  o.  a. 
'}  01.    Rosenkrantz,    Statua  triumphalis    Dn.   Nicolai  Trolle.     1669. 


514  Holger  Fr.  Rørdam. 

Bag  i  den  omtalte  Rejsebog  finde  vi  med  Ravns  egen 
Haand  indskrevet  adskillige  Sentenser,  hvis  Snm  i  Granden 
er:  naar  alt  er  frist*,  er  Hjemmet  bedst.  De  kunne  enten 
betragtes  som  alvorlige  Betragtninger,  Ravn  anstillede,  da 
han  stod  paa  Springet  til  at  forlade  Fædrelandet,  eller  og-' 
saa  som  Trøstegrunde,  han  foreholdt  sig  selv,  da  der,  aom 
vi  strax  skulle  se,  ikke  blev  noget  af  Rejsen.  De  give  i 
alle  Tilfælde  et  ganske  godt  Indblik  i  Mandens  Karakter^). 

Skjønt  alt  saaledes  var  forberedt  til  Rejsen,  blev  Pla- 
nen dog  i  det  sidste  Øjeblik  opgiven.  Aarsagen  var  denne : 
Sjælands  Biskop,  Dr.  Jesper  Brochmand,  som  var  en  aaare 
nidkjær  og  dygtig  Tilsynsmand  ved  Skolerne,  havde  under 
Yisitatser  paa  Derlufsholm,  hvor  han  selv  omhyggelig  un- 
dersøgte Disciplenes  Flid  og  Fremgang,  lagt  Mærke  til 
Hans  Havn  og  fattet  stor  Interesse  for  ham.  Da  nu  Rek- 
toratet i  Slagelse  blev  ledigt,  just  som  Ravn  stod  færdig 
til  Rejsen,   tilbød  han  ham  dette  Embede^).     Tilbudet  var 


>j  Følgende  Sentenser  i  Rejsebogen  synes  at  have  Hensyn  Ul  den 
paalænkle  Rejse:  Nusquam  esl,  qui  ubique  est.  In  pcregrinalionc 
vitam  agentibus  hoc  evenit,  utmuHahospitin  hnbcant,  nullas  aml- 
citias.  Non  convalescit  planta,  quæ  sæpc  transfertur.  Gælum  non 
animum  mutant,  qui  trans  mare  currunt.  Distrahit  animum  li- 
brorum  multitudo,  itaquc  enim  legere  non  possis,  quantum  ha- 
bueris,  snt  cst  haberc,  quantum  legas.  Non  venit  vuinus  ad  ci- 
catricem,  in  quo  crebra  mcdicaraenta  tcntantur.  Endnu  et  Par 
andre  Sentenser  har  Ravn  optegnet  sammesteds,  men  de  synes 
at  skrive  sig  fra  et  senere  Afsnit  af  huns  Liv,  da  sterre  Sorger 
trykkede,  uden  dog  at  kunne  berøve  ham  hans  Sindsrolighed  og 
Tilfredshed  med  de  smaa  Kaar,  hvorunder  det  blev  hans  Lod  at  virke 
de  fleste  Aar  af  hans  Liv;  jeg  vil  med  det  samme  anføre  dem  her, 
de  indeholde  Summen  af  denne  hæderlige  Mands  Livsfliosofl: 
Honesta  res  est  læta  paupertas.  Non  qui  parum  håbet,  sed  qui 
plus  cupit,  pauper  est.  Curæ  leves  loquunlur,  ingentes  stupent. 
(Rejsebogen  findes  i  det  kgLBibliothck.  Gl.Kgl.  Suml.  Nr.  3649.  8«*). 

'}  Dedikationen  til  Brochmand  foran  i  Ravns  Logistica  Ilarmonica. 


M.  Hao8  Mikkelsen  Ravn.  515 

hædrende;  det  tar  kun  ni  Aar,  siden  Ravn  havde  været 
Discipel  i  den  samme  Skole,  og  den  hørte  til  de  større 
og  anseeligere  Skoler,  hvor  der  foruden  Rektoren  var  tre 
Hørere,  —  og  Enden  paa  Sagen  blev;  at  han  opgav  Rej- 
sen og  blev  Rektor  i  Slagelse.  Forinden  maatte  han  dog 
erhverve  sig  et  nyt  Vidnedsbyrd  fra  Universitetet,  idet  han 
underkastede  sig  en  Prøve  i  de  Fag,  der  nærmest  laa  in- 
denfor Skolens  Omraade,  saasom  Latin,  Græsk,  Hebraisk, 
Arithraelik,-  Astronomi  og  Geografl,  altsaa  én  Art  Skoleem- 
bedsexamen.  Prøven  faldt  heldigt  ud,  og  det  Vidnedsbyrd, 
han  erholdt  d.  21  Maj  1640,  var  i  høj  Grad  ærefuldt  for 
ham^l.     Et  Aarstid  efter  (1  Juni   1641)  tog  han  iMagister- 


»)  Da  delte  Vidnesbyrd  er  af  Vigtighed  til  Oplysning  om  de  For- 
dringer, som  paa  den  Tid  stilledes  til  Rektorerne  ved  de  større 
Skoler,  saa  bidsættes  det  efter  Originalen  i  GebeJmearkWet : 

Quamquam  Johannes  Corvlnus  jam  prldem  Colleglo  no- 
stro  tales  in  Artibus  et  lingvis  progressus  probårit,  qui  rariorum 
ingeniorum  censoribus  de  optima  nota  commendari  debeant;  cam 
tamen,  Deo  vocante,  Magistratu  Jubente,  denuo  nobis  eum  In 
dnem  sese  stiterit,  at  etlamnam  in  eosdem  inqaireremas;  non 
potuimus  non  Inslgnia  eorundem  incrementa  agnoscere,  summoque 
applausu  excipere.  Præterqaam  enim  quod  exactam  admodam 
lingvarum  Latinæ ,  Græcæ ,  Hebrææ  peritiam  sit  adsccatus,  felici- 
ter  quoque  et  Aritbmetices,  Astronomiæ,  Geographiæ  etc.,  et  alia- 
rum  Artium,  disciplinarum  studia  coluit,  qain  et  pleraque  inslg- 
niter  excoluit,  In  singulis  versatissimus.  Proinde  quo  pluribus 
nominibus  nobis  fult  probatisslmus ,  eo  migore  vicissim  ardore  et 
contentione  Virum  hunc  clarissimum  et  eruditissimum,  eum  alijs 
Bonarum  Mentium  et  cuitlorum  Fautorlbu%,  tum  vero  inprimis 
Rev.  et  Ampl.  Viro  Dn.  Gasparo  Brochmanno  S.  S.  Theol.  D. 
celebratissimo,  Proressori  ejusdem  Regip,  et  Episcopo  Selandiæ 
et  adjacentium  Insularum  spectatissimo,  Coilegæ  elFautori  nostro 
honoratissimo,  de  nota  interiore  commendatum  venimus:  quippe 
qui  cerU  simus,,  omnes  bonos  xai  dna^åU  Æstimatores  literatis- 
simum  honc  summæ  Laureæ  Pbilosophicæ  Gandidatum  uno  hoc 
eodemque  elogio  nobiscum  honestaturos:  DIgnlssimum  esse  Dn. 
Gorvinum,  cajus,  præ  alijs  plusculis,  sit  habecid«L  x^VV^.   ^^\v^ 


516  Holger  Fr.  Rørdam. 

graden'),  der  gjerne  forlangtes  af  dem,  hvem  Bestyreb« 
af  en  saadan  større  Skole  betroedes. 

I  de  tolv  Aar,   Hans  Ravn  var  •Skolemester«  i  SIa* 
gelse,  erhvervede  hah  sig  en  almindelig  Anerkjendelse  sdin 
en  Mand,    der  med  udmærket  Dygtighed  og  Flid  forestod 
sit  Embede;  de  Forslag,  han  fremkom  med  til  Skolevsie- 
nets  Forbedring,    og   som  i  det  følgende  nærmere  akallc 
omtales,  vise,  at  han  stod  langt  over  sin  Samtid  i  natur- 
lig og  sund  Betragtning  af,  hvad  der  var  Hovedsagen  i  ea 
god  Skoleundervisning.     1  Januar  1641    skrev  hans  mth 
meste  foresatte.    Provst  Anders  Jensen  Aalborg,   der  vir 
Præst  ved  St.  Peders  Kirke    i  Slagelse ,    til  Biskop  Broch- 
mand:   »Vor  Skolemester,   Hr.  Hans  Ravn,  gjør  sig^elskct 
og  afholdt  af  alle  velsindede  saavel  ved  sin  alvorlige  Gndi- 
frygt  som  ved   sin  Udholdenhed ,    Nidkjærhed  og  Flid  i  tit 
Embede-)«.     Mange  Aar  efter  Ravns  Død  og  endnu  tere 
efterat   han  var  ophørt  at  være   Skolemand,    omtaler  Dr. 
Jens  Bircherod  ham  som  »en  af  sin  ugemene  Strænghed 
sær  navnkundig  Skolekarl«^).     Og  der  er  ogsaa  andre Ooh 
stændigheder,  der  vidne  om,  at  Ravn  har  været  en  Mand, 
der  med  Strænghed  har  avet  slette  Subjekter,  som  enhver 
Skole  i  de  Tider  gjerne   plejede   at  have  rigeligt  Forrud 
paa^),  ligesom  det  heller  ikke  kan  betvivles,  at  han  medB^ 


autem  nobis   sentenUam  extorsére  fpsa  Fldes  et  Veiitas.    EiCoi- 

sistorio  XXI  Maij  Anni  J.  Ghr.  CIO  10  GXL.  Testamor 

Johannes  Chsistophorus  Ghristianus    Thomu  Bug 

Græcarum  Literaruni  P.  P.  et  Fac.     Longomontanus       N.  D. 
Phil.  p.  t.  Decanus,  manu  teste.  m.  ppa. 

M  Universitetets  Matriliel. 
>)  Utryltt  Brev  i  GI.  kgi.  Saml.  Nr.  3038.  4. 
*)  J.  Bircherods  Dagbøger   ved   Molbech.    S.   89.     Bircherod  lunfde 

selv  i  sin  Ungdom  nydt  Ravns  Undervisning  i  Herlufsholm  1635 

og  fig.  Aar. 
*)  Se  det  karakterisUske  Testimonium  af  Ravn,  TiUæg,  Nr.  1. 


M.  HsDs  Mikkehen  Ratn.  517 

stemthed  har  holdt  enhver  Discipel  til  med  Flid  at  benytte 
den  kostbare  Skolegangslid ;  men  alligetel  vilde  man  vist 
tage  meget  fejl,  om  man  antog  barn  for  at  have  været  en 
pryglelysten  Orbilius.  Dertil  havde  han  Ungdommen  for 
kjær.  De  fleste  af  de  Vers,  der  ere  Indstroede  i  hans 
SiLrifter,  navnlig  i  hans  Rhythmologi,  have  paa  en  eller  an- 
den Maade  de  unge  for  Øje;  mange  af  Versene  have  lii- 
gefrem  til  Hensigt  at  more,  andre  at  opmuntre  til  Flid  og 
Udholdenhed;  idethele  indgyde  de  «ii  iFølelse  af,  at  Ravn 
i  sin  Skolevirksomhed  søgte  at  gjøre  Studeringernes  trange 
Vej  saa  let  og  saa  glædelig  for  sine  Disciple  som  muligt, 
uden  al  slaa  af  i  det,  han  ansaa  for  at  henhere  til  en 
grundig  Skoledannelse.  —  Som  Vidnedsbyrd  om  den  Ag* 
telse,  Ravn  nød  som  Skolemand,  kan  anføres  et  Brev 
til  ham  (dat.  19  Marts  1647)  fra  den  bekjendte  Gunde 
Rosedkraods,  hvori  denne  lærde  og  hæderlige  Adelsmand 
anmoder  ham  om  at  optage  et  ungt  Menneske,  han  ønskede 
at  tage  sig  af,  i  Skolen.  Alvor,  Sædelighed  og  Gudsfrygt 
var  det,  Rosenkrands  ventede  at  finde  i  Ravns  Skole,  thi 
fra  mange  Sider  havde  han  hørt  den  Flid  og  Omhu  rose, 
hvormed  han  tog  sig  af  sine  Disciple.  Brevet  er  hædrende 
baade  for  den  Mand,  der  har  skrevet  det,  og  for  den,  det 
er  skrevet  til*). 

Det  maatte  være  en  god  Støtte  for  Ravn,  naar  han 
havde  Børere,  der  kunde  gaa  ind  paa  hans  Betragtnings- 
maade  og  arbejde  i  samme  Aand  som  han.  Vi  se  derfor, 
at  han,  naar  en  Hørerplads  blev  ledig  (hvilket  meget  hyp- 
pig skete,  da  disse  Beslillinger  vare  yderst  slet , aflagte), 
anvendte  al  mulig  Flid  for  at  faa  de  dygtigste  Folk,  der 
lod  sig  opdrive,  til  at  udfylde  de  ledige  Pladser.     1  denne 


»)  Se  Tillæg,  Nr.  U. 

BJsl.  Tidstkr,  3  R.  IV.  %K 


518  Holger  Fr.  Rørdam. 

Bestræbelse  understøttedes  han  trolig  af  Biskop  Brochmand, 
og  vi  have  flere  Breve  veilede  mellem  dem  i  denne  An« 
ledning M-  I^et  var  vel  ikke  altid,  deres  Bestræbelser  lyk- 
kedes, men  af  og  til  havde  Ravn  dog  Mænd  om  sig,  der 
delte  hans  Kjærlighed  til  det  danske  Sprog,  til  Musikkei 
og  Yersekunsten,  og  som  tillige  vare  dygtige  Lærere.  Sod 
saadanne  kan  nævnes  Jens  Terkelsen  (1646),  der  skrevet 
begejstret  Digt  til  Ravn  i  Anledning  af  hans  »danske  To- 
nekunst«, og  især  Jakob  Clausen,  der  var  Herer  fra  1640 
til  1642.  Denne  havde  været  Ravns  Discipel  paa  Herlift- 
holm,  og  delte  ganske  sin  Lærers  Tankegang;  derfor  fik 
denne  ham  ansat  som  tiører  i  Slagelse ,  kort  efter  at  ini 
selv  havda  faaet  Bestyrelsen  af  Skolen,  og  han  havde  ikke 
Skam  af  sit  Valg;  thi  da  Biskop  Brochmand  i  Sept.  ISil 
besøgte  Skolen,  fandt  han  særdeles  Behag  i  Jakob  Claauu 
Undervisning,  saa  han  sagde  til  Ravn,  der  stod  hos:  »Bie 
potest  habere  idoneos  discipuios* ,  og  idet  han  vendte  ijg 
om  til  Jakob  Clausen ,  tog  han  Afsked  fra  ham  med  di 
Ord:  »Vale  Dn.  Jacobe,  et  noli  nimis  cito  deserere  hue 
tuam  stationem ;  ego  enim  faciam ,  ut  non  poeniteit  ti 
diuturnæ  mansionis«  (»Farvel  Hr.  Jakob,  og  forlad  ikke  for 
snart  denne  Plads;  jeg  skal  sørge  for,  atl  ikke  skal  fortrjrdii 
om  I  bliver  her  i  længere  Tid«  —  paa  denne  Tid  taltii 
der  indenfor  Skolens  Vægge  kun  Latin).  Senere  blev  demie 
Mand    Præst*  paa  Laaland;  hans  forøvrigt  ikke  betydeljgt 


1)  Se  Tillæg,  Nr.  3.  7.  8.  16.  17.  I  Danske  Selsk.  Saml.  i  Geh.-ArL  la- 
des et  Brev  (dat.  16  Novb.  1643)  fra  Johannes  Jacobæas.  derkil- 
til  havde  været  Hører  ved  Slagelse  Skole,  til  Ravn.  Hao  lin<k 
opgivet  sin  Plads  ved  Skolen  og  var  rejst  ind  til  Kbbvo  for  t^ 
prædike  til  Dimis;  men  han  kunde  ikke  blive  stedet  dertil.  Ifld« 
han  fremlagde  Vidnedsbyrd  fra  Skolens  Rektor,  hvorfor  hu  næ- 
beder sig  et  saadant. 


% 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  519 

Forfattervirksomhed    viste    eodnu   længe  efter,    hvor   stor 
Indflydelse  Ravn  havde  haft  paa  ham^). 

4.  Skjønt  Arbejdet  i  Skolen  maatte  optage  Ravns 
meste  Tid,  vedblev  han  dog  flittig  at  beskjæftige  sig  med 
sine  egne  Studier.  Efterhaanden  samlede  han  sig  en  god 
Bogsamling,  og  hvad  han  ikke  selv  kunde  overkomme  at 
kjøbe,  fik  han  tillaans  hos  sin  Ven,  den  lærde  Professor 
Stephan  Hansen  Stephanius  i  Sorø  —  saaledes  havde  han 
1645  et  Haandskrift  af  Snorres  Edda  tillaans  fra  denne, 
hvoraf  vi  kunne  skjønne,  at  han  har  fortsat  sit  Studium  af 
det  nordiske  Sprogø).  Han  vexlede  Breve  med  forskjeUige 
lærde  Mænd  om  literære  Sager;  navnlig  stod  han  i  stadig 
Brevvexling  med  Stephanius  i  Sorø  og  især  med  Professor 
Thomas  Bang  i  Kjøbenhavn,  der  med  en  levende  Delta- 
gelse fulgte  hans  fremskridende  Studier  og  nærede  stor 
Agtelse  for  hans  .videnskabelige  Iddsigt  og  Dygtighed"). 
Undertiden  forhandlede  Ravn  ogsaa  historiske  Emner  i 
sine  Breve.  Saaledes  diskutterede  han  1643  med  M.  Ja- 
kob Bing  (siden  Rektor  i  Landskrone)  det  vanskelige 
Spørgsmaal  om  Udvandringerne  fra  Norden  i  Oldtiden,  idet 
han  søgte  at  hævde  fire  Udvandringer:  1.  Cimbrernes,  2. 
Gothernes,  3.  Longobardernes  og  4.  Normannernes.  Til- 
lige søgte  han  at  bestemme,  hvad  Grundene  til  disse  Ud- 

')  Af  Jak.  Glaaseo  har  man  bl.  a.  en  Præstekrønike  for  Ærindlev  og 
Olstrup  Sogne  (trykt  i  Klrkehist.  Saml.  II.  166—204),  hvoraf  det 
ovenstaaende  er  taget,  den  udmærker  sig  ved  et  efter  den  Tids 
Lejlighed  fortrinligt  Sprog  og  en  ypperlig  Retskrivning.  En  Del 
indstrøede  Vers  ere  dannede  efter  de  Regler,  Ravn  har  meddelt  i  sin 
Rhythmologia  Danica. 

')  O.  Wormii  Epistoi.  I,  269. 

')  En  lille  Epistel  fra  Bang  til  Ravn  angaaende  den  danslee  Komedie 
•Kortvending«  er  trykt  i  Nyerops  og  Rahbeks  Bidrag  til  den  dan- 
ske Digtekunsts  Hist.  II,  109.  Flere  findes  meddelte  som  Tillæg  til 
denne  Afhandling. 


520  Holger  Fr.  Rørdam. 

vandringer  havde  været,  stait  ad  hvilke  Veje  de  fonkjel* 
lige  Folk  havde  forladt  Danmark.  Kunne  hans  Undeniø- 
gelser  paa  dette  Gebet  end  ikke  have  videre  Betydning 
for  vor  Tid,  saa  have  de  dog  Interesse  som  Vidnedsbyrd 
om  den  Kjærlighed,  hvormed  han  Syslede  med'  Nordens 
Minder  af  enhver  Art*). 

Det  første  trykte  Skrift,  vi  have  fra  Ravns  Haand,  er  en 
lille  Skolebog,  kaldet  »Bre  via  et  facilia  præcepta  com- 
ponendi  pro  incipientibus  Slaglosianis«,  trykt  i 
Sorø  1644^).  Hele  Skriftet  er  kun  paa  26  Sider.  Bogens 
første  Afsnit,  der  har  samme  Overskrift  som  Hovedtitelen, 
udgjør  en  kortfattet  danskGrammatik  paa  Dansk,  oplyst 
ved  sammenlignende  Exempler  af  den  latinske  Grammatik 
eller  med  latinsk  Oversættelse  af  de  danske  Exempler.  Men 
Forfatteren  giver  ved  Siden  af  ogsaa  Regler  for  Latinen, 
saa  Skriftet  paa  en  Maade  kan  siges  at  være  en  dansk  og 
latinsk  Grammatik  paa  en  Gang.  I  den  sidste  Del  ere 
Reglerne  paa  Latin,  Øvelsesexemplerne  paa  Dansk.  Da 
det  hele  imidlertid  er  saa  kortfattet  og  baade  omfatter 
Form-  og  Ordføjningslære ,  er  det  ufuldstændigt,  hvad  en- 
ten det  skal  gjælde  som  dansk  eller  latinsk  Grammatik. 
Til  Øvelsesexempler  er  gjerne  valgt  saadanne,  som  kunde 
more  Disciplene  og  derved  være  lettere  for  dem  at  huske. 
Jeg  nævner  dette  som  et  Vidnedsbyrd  om  Ravns  rigtige 
pædagogiske  Takt.     Det   sidste  Afsnit   af  Skriftet  indeholder 


»)  Brevene,  hvoraf  Ravns  udgjør  et  helt  Skrift  fuldt  af  historisk  Lær- 
dom, ere  trykte  i  Westphaletis  Monum.  inedita  I,  1483—1516.  En 
Afskrift,  der  findes  i  GI.  kgl.  Saml.  Nr.  2418.  4.  er  imidlertid  at 
foretrække  for  Aflrjkket. 

')  Ravns  Navn  Ondes  ikke  trykt  paa  Titelbladet,  men  i  det  eneste 
Exemplar,  der  nu  kjcndes  af  Bogen  (paa  Univ.  Bibi.),  er  der  skre- 
vet: 'Autor  Mag.  Johannes  Corvinus,  Rector  Scholæ  Slaglosiaos«. 
Indholdet  efterlader  desuden  ingen  Tvivl  i  denne  Henseende* 


M.    Ham  Mikkelsen  Ravn. 


bil 


delfl  Regler  for  den  latiDske  Prosodi,  dels  Bemæi^Lninger 
om  Versearterne  og  ADvisniog  til,  hvorledes  man  skulde 
lære  Børn  at  gjøre  Vers.  Man  skulde  først  begynde  med 
adoniske  Vers,  saasom: 


Vilt  du  Barn  lille 
Gaa  vel  i  Skole, 
Oc  dig  den  mille 
JEsu  befale: 
Da  skall  din  Fader 
Elske  dig  saare: 
Skall  oc  din  Moder 
Bære  dig  faare 
Mad  oc  god  Dricke: 
Giffue  dig  Penge, 
Saa  du  skall  ickjB 
For  noget  trenge. 


Si  tibi  cura 
Docta  Scholarum 
Limina  obire, 
Numen  amare: 
Diliget  alrous 
Te  pater  ipse. 
Et  tua  mater 
Suppeditabit 
Fercula,  plenos 
Et  dabil  haustus, 
Atque  crumenam 
Ære  gravabit. 


Naar  Børnene  en  Tid  flittig  havde  øvet  sig  i  at  gjøre 
saadanne  Vers,  skulde  Læreren  vise  dem,  at  sammenføjede 
adoniske  Vers  danne  et  Hexameter,  og  paa  denne  Maade 
gradevis  lede  dem  fremad. 

Skjønt  der  i  og  for  sig  ikke  kan  tillægges  dette  lille 
Skrift  stor  Betydning,  forbener  del  dog  nogen  Opmærk- 
somhed, fordi  det  er  det  første  Forsøg  paa  en  dansk 
Grammatik,  vi  kjende,  og  fordi  det  viser,  at  idettnindste 
i  Ravns  Skole  glemte  man  dog  ikke  ganske  Hensynet  til 
Modersmaalet  paa  en  Tid,  da  ellers  alt  gik  op  i  Latinen. 
Forøvrigt  kunde  muligvis  dette  lille  Skrift  være  Grundlaget 
til  den  danske  «Grammatica,  begyndt  af  M.  Hans  Rafn, 
fuldkoromeliger  skreven  paa  Latin  af  Stephan  Sprodsbierg«, 


522  Holger  Fr.  Rørdam. 

som  Peder  Syv  siger,  at  han  har  set,  og  som  var  omtalt 
for  ham  af  M.  Erik  Pontoppidan^). 

Det  var  ikke  alene  Sprogvidenskaben,  men  de  firi  Vi-^ 
denskaber  overhovedet  i  hele  deres  Omfang,  M.  Hans  Rar^ 
yndede  og  dyrkede,   og  hvori  han  søgte    at    indføre  sic^ 
Disciple,  saavidt  det  kunde   ske    inden    Skolens   snavr^^ 
Begrændsning.    Af  Dr.  Johan  Laurenberg  i  Sorø  laante  H^ 
mathematiske  Instrumenter  og  af  M.  Stephan   Stephan iuf 
Skrifter  over  Musikkens  Theori^).    Thi  af  alle  defriKooster 
var  der  dog  ingen,  som  laa  Ravn  nærmere  paa  Sinde  ead 
Tonekunsten.    Den  første  Anledning  til  at  beskjæftige  sig  med 
denne  havde  han  faaet,  daM.  Jakob  Spjelderup paa HerlufAoia 
havde  overdraget  ham  at  undervise  Disciplene  i  Sang.  Utl- 
freds  med  den  døde  Mekanisme,   hvormed  Kantorerne  ved 
Skolerne  almindelig  drev   dette   Fag,   hvi&  Betydning  fbr 
Ungdommens  Uddannelse  han  erkjendte,  og    i  Bevidsthed 
om,  at  hans  egne  Kundskaber  ikke  strakte  sig    vidt,  ht- 
gyndte  han  med  Flid  at  studere  alle  de  musikalske  Skrifter, 
han  kunde  overkomme,  paa   samme  Tid    som    han  ogsu 
praktisk  øvede  sig  i  at  sætte  Theorierne    i-  Værk.    Sagea 
blev  endnu  lagt  ham  nærmere,  da  han  selv  blev  Skolemester 
i  Slagelse;  det  var  ham  en  Æressag,  at  det  hæderlige  TB« 
navn  for  Skolens  Disciple,  »Slagelse  Sangere«,  ikke  skulde    , 
talTe  sig,  og  jo  mere  han  beskjæftigede  sig  med  Tonekoa- 
sten,  desto  uundværligece  forekom  den  ham  at  være  soa 
Led  i  Ungdommens  Dannelse.    Til  Vejledning   for  lodre 
og  som  Opmuntring  til  at  drive  denne  vigtige  Sag  odsr- 
beidede  han  (paa  Latin)  sin  Danske  Tonekunst  (Bep- 


M   P-  Syv,  Nogle  Betenkninger  over  det Gimbriske Sprog.  1663.  S. 30* 
')    Brev  UI  Ravn  fra  Laurenberg,  dat.  18de  Dec.   1646,  og  fn  Ste- 
phanius,  dat  31te  Jan.  1647  (Tillæg,  Nr.  9.  10). 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  523 

iachqrdam  Danicum),  der  udkom  i  Aaret  1646^).  Det 
er  det  første  Skrift,  der  er  udkommet  i  Danmark  augaa- 
ende  Tonekuustens  Tbeori  og  Praxis,  og,  saavidt  vides, 
savner  det  endnu  sin  Efterfølger,  idetmindste  i  den  Udfør- 
lighed; hvormed  Ravn  har  behandlet  Sagen. 

Som  Motto  og  tillige  paa  en  Maade  som.  Forsvar  for 
sit  usædvanlige  Foretagende  anfører  Ravn  Bestemmelsen 
af  Kirkeordinansen  om  Øvelser  i  Skolerne:  «Fra  tolff  ind- 
til it  slår,  skulle  Børnene  ickon  siunge,  at  de  mue  lære 
alleniste  ey  aff  en  Vane  at  siunge,  men  alT  ret  Konst,  ickø 
heller  under  enfoldige  Noder  alleniste,  men  ocsaa  Discant«. 
Hertil  fejer  han  et  Sted  af  Jesp^  Brochmasds  theologiske 
System,  hvor  den  gudelige  Samsang  i  Kirkerne  anbefales, 
medens  Syngningen  af  letfærdige  Sange,  saavel  privat  som 
offentlig,  misbilliges  Hgesaavel  soni  Bragen  i  Kirkerne  af 
verdslige  Sange,  om  de  end  ere  af  alvorligt  Indhold.  — 
Skriftet  er  tilegnet  Kongens  Kansler,  Br.  Christen  Thome- 
sen  Sehested  til  Stovgaard,  Universitetets  Conservator  og 
Videnskabernes  erklærede  Beskytter.  I  THegnelsen  gjør 
Forf.  opmærksom  paa  det  Særsyn,  at  médetfs  alle  andre 
Videnskaber  blomstrede  hos  os^),  var  Tonekunsten  alene 
Stifbarn,  og  det  i  den  Grad,  at  man  skulde  tro,  at  de  lærde 
vilde  nægte  den  Plads  i  de   fri  Videnskabers  Kreds;  idet- 


*)!  Skriftets  udførlige  Titel  er:  Ueptachordum  Danioom  seu  NovaSoI- 
sisatio,  in  qua  Musicæ  practicæ  usus,  tam  qui  ad  canendum,  quam 
qui  ad  componendum  cantum,  sive  Clioralem  seu  Planum,  sive 
mensuralem  seu  Contrapunctnm  pertinet,  dilucide,  plane,  et 
aperte  oatenditur.  Cui  accessit  Logistica  Harmonica  Music«  The- 
oricæ  vera  et  firma  præstruens  fundamenta.  Philomusicis  omni- 
bus ae  divinæ  laudis  amatoribus  multo  utilissimum,  nec  non  lectu 
et  scilu  oppido  necessarium,  stodio  Johannis  MIchaelii  Gorvini. 
Hafniæ.    Anno  M.  DC.  XLVI.     (41  Ark  i  4to). 

'}  I  denne  Dom  over  det  17de  Aarhundredes  Videnskabelighed  i  Dan- 
mark vU  man  neppe  nu  være-  saa  ganske  eQl%  m«Å  "^v^ti. 


524  Holger  fr.  Børdam.' . 

mindste  var  der  ingeD  af  dem,  de^  wrdigede  den  Bogom 
Opmørksomhed,  hvorfor  der  tar  saa  meget  desto  øImia 
Anledning  for  Ravn  til  at  tage  aig  af  den  teriadte  Sangttøy 
da  han  havde  feaet  Øje  for»  hvor  betydelig  en  Plads  ln» 
iDdtog  i  Musernes  Kreds.  Dette  udvikler  han  najereiFir^ 
talen  til  Læserea,  det  indeholder  en  ret  interessant' Frem- 
stilling af  »Tonekttostens  Oprindelsei  Fremskridt  og  stridigia 
Brug  saavel  hos.  flremmede  som  her  l^emme  i  Oanmaik«^ 
af  hvilken  idetmindste  et  ^ort  Udtog  her  vil  være  paa  aii 
Plads. 

Forfatteren  begynder  med  Bibelens  Fort«IHng  om  Ja- 
bal,  der  tbiev  Stambder  til  alle,  som  sjrflle  paa  Citfaar  og 
Hyrdeflejte«,  og  gaar  derfra  over  tU  Tonekunsten  boa  Old- 
tidens forskjellige  Folkeslag.  Blandt  disse  dvsler  han 
naturligvis  med  sterst  Kjøriighed  ved  de  gamle  Danske. 
Disse  brugte,  saalangt  vi  kunne  gaa  tilbage.  Sange  ved 
deres  Gilder  og  Sammenkomster.  Levninger  af  denne  Skik 
mener  Ravn  at  finde  i  Musikken  ved  Bøndergilderne  og  de 
omvandrende  Spillemænd  paa  Landet.  Tacitus  fortæller  I 
sin  Bog  om  Germanernes  Skikke,  at  Kvadene  ved  Gilderne 
paa  en  Maade  vare  Folkets  Aarbøger,  og  herpaa  giver  Saxe 
et  utvivlsomt  Bevis,  da  ban  har  tOvejebragt  en  stor  Del 
af  sit  historiske  Materiale  ved  allestedsfra  at  sammensanke 
Kvad  om  Forfædrenes  Bqdrifter,  der  vare  forplantede  ved 
Skjaldenes  Sang.  Sangene  handlede  nemlig  mest  om  Ri- 
gernes og  Kongernes  Krige,  om  Rjæmpernes  Holmgange, 
om  tapre  Mænds  berømmelige  Gjerninger,  om  berømte 
Personers  Ægteskab,  Elskov,  Sorg  og  Skjæbne,  om  forslyel- 
lige  Forvandlinger  af  den  ydre  Skikkelse,  om  Ulykker,  om 
Misgjerningcr  og  om  Misdæderes  Straf  og  Ded.  Af  disse 
Sange  have  vi  endnu  mange  Levninger  tilbage,  som  hin 
aeget  yndede  om  Signe  og  Hagbur.    Af  saadanne  har  den 


M.  Hans  MiktelseD  Ravo.  525 

kerømte  og  af  vor  Historie  fortjente  Mand  M.  Anders 
Vedel  samlet  og  udgivet  en  hel  Bog.  Og  de  have  endnu, 
giar  de  synges  med  en  stærk  Mandsrest  eller  med  en  klar 
og  klangfuld  Kvinderøst,  en  forunderlig  Evne  til  at  henrive 
Sindet,  saa  at  de  let,  som  med  en  Tryllemagt,  bøje  det, 
hvorheD  det  skal  være,  Yi  have  mange  Exempler  af  vor 
Bisterie  paa  Tonernes  vidunderlige  Magt,  og  om  nogen 
lUigevel  vilde  sige,  at  vi  dog  ikke  have  nogen  Orpheus 
eler  Linus  eller  Amphion ,  saa  hør  et  Bevis  paa  de  nor- 
diske Toners  Magt: 

Den  ene  begynte  en  Vjse  at  qvæde, 
Saa  faurt  offver  alle  Qvinde: 
Striden  strøm  den  stiltes  der  ved, 
Som  føre  vaar  vaan  at  rinde. 

Striden  Strøm  den  stiltis  der  ved. 
Som  førre  vaar  vaan  at  rinde: 
De  liden  smaa  Piske  i  Floden  svam, 
De  legte  med  deris  finde. 

Alle  de  Fiske  i  Roden  vaare, 
De  legte  med  deris  Hale: 
Alle  smaa  Fugle  i  Skoffuen  vaare 
Begynte  at  qvidre  i  dvale. 

Vil  nogen  indvende,  at  dette  jo  kun  er  et  Æ ventyr: 
na  lette  vi  det  ene  Æventyr  mod  det  andet;  hvis  Græ- 
kernes fortjener  Tiltro,  da  gjør  vores  det  med.  At  det 
dog  ikke  alt  er  lejet,  hvad  der  fra  gamle  Dage  fortælles 
om  Tonernes  Magt,  men  at  endnu  en  Gnist  ulmer  af  den 
(unle  Ild,  det  maa  vi  tilstaa,  siden  der  endnu  er  dem  af 
vore  Landsmænd,  der  kunne  synge  Kjæmpeviseme  med  en 


526  Holger  Fr.  Rørdam. 

saa  sindabevægende  Røst,  at  Tilhøreren  saaledes  henriTQi 
af  den  Stemning,  der  er  udbredt  over  Sangen,  at  der  mutte 
en  Ødipus  til  for  al  forlilare  den  forunderlige  Virkoiogt. 
•  Dette  nu  nærmest  om  Sangen;  vi  vende  os  nii  til  de 
gamle  Danskes  Strængeleg,  hvilken  der  ikke  tillsggei 
en  ringere  Virkning.  Det  var  ved  denne  Kunst,  at  Folknr 
Spillemand  vandt  sit  Navn.  Svend  Vonved  (som  andra 
kalde  Urmand  eller  Normand)  har  jo,  ifølge  hans  Vin, 
ogsaa  været  en  ypperlig  Harpespiller.  Selv  Konger  skofia 
jo  have  øvet  denne  Kunst,  som  Saxe  fortæller  om  Koag 
Hother,  der  ved  sit  Spil  kunde  vække  alle  Sjælens  Følelser, 
og  afvexlende  fylde  Tilhørernes  Sind  med  Glæde  eller  Sorg, 
med  Kjærlighed  eller  Had,  alt  som  han  lystede.  Han  fo^ 
stod  altsaa  ligesaa  godt  ja  langt  bedre  sin  Kunst,  end 
den  forunderlige. Spillemand,  som  Saxe  ogsaa  melder  om, 
der  satte  Erik  Ejegod  i  et  saadant  Raseri  med  sit  Harpe« 
spil,  at  han  rev  sig  løs  fra  dem,  der  holdt  ham,  og 
greb  et  Sværd,  hvormed  han  dræbte  fire  af  sine  Mcod. 
Denne  Harpespiller  har  megen  Lighed  med  Macedooe- 
ren  Alexanders  Fløjlespiller  Anligenides,  der  først  kunde 
opildne  Kongen  saaledes  ved  sit  Spil,  at  han  sprang  op 
fra  Bordet,  greb  sine  Vaaben  og  var  lige  ved  at  hegge 
Haand  paa  de  omstaaende;  men  som  atter  ved  blid^ 
Røjtetoner  kunde  bringe  Kongen  til  at  sætte  sig  ned  ved 
Bordet  igjen.  Forskjellen  var  kun,  at  denne  atter  kunde 
formilde  Alexanders  Sind,  medens  vor  Harpespiller  itte 
kunde  bringe  Erik  til  Fornuft,  efterat  han  engang  havde 
sat  ham  i.  Raseri.  Jeg  skulde  næsten  tro,  at  denne  Spille- 
mand har  spillet  paa  den  Maade,  som  vore  Landsmsid; 
især  Skaaningerne,  kalde  »at  stemme  en  Elver  dantn,  hvoi^ 
ved  der  kom  saadant  et  Raseri  over  Folk,  at  hverken  Spile- 
manden  kunde  holde  op  med  at  spille  eller  de  andr«  med 


M.  Hans  Mikkelsen  RåVD.  527 

at  dandse,  inden  man  enten  slog  .Fedelen  istykker  paa 
Spillemandens  Hoved  eller  skar  Strengene  over  med  en 
Kniv.  Man  fortæller  ogsaa,  at  Spillemanden  undertiden 
ikke  selv  kunde  stemme  Strængene  til  denne  Trolddoms« 
dands,  men  at  ban  dertil  behøvede  en  andens  Hjælp,  og 
at  ban,  da  han  vidste,  at  det  vilde  koste  ham  hans  Instru- 
ment, ikke  vilde  begynde  at  spille,  uden  man  forud  betalte 
ham  dets  Værdi.  Men  naar  Betalingen  var  erlagt,  saa  for- 
tæller man,  at  Spillemanden  sneg  sig  bort  i  Tusmerket  og 
lagde  sit  Instrument  under  en  Bro  Tned  en  Skilling  ved 
Siden. af,  der  ligesom  skulde  være  Betaling  til  den,  det 
stemte  Strængene;  derpaa  gik  han  hjem,  og  om  Natten 
bleve .  Strængene  stemte,  Jeg  ved  ikke  om  af  Elverpiger 
eller  Trolde;  men  naar  han  saa  ved  Daggry  hentede  sit 
Instrument,  saa  maatte  alle  de,  der  hørte  ham  spille,  dandse, 
enten  de  vilde  eller  ikke,  og  de  kunde  ikke  holde  op  der- 
med, før  de  faldt  til  Jorden  som  døde  af  Træthed  og  Udmat* 
telsei  Paa  denne  Maade  maa  vistnok  den  Harpe  have  været 
stemt,  der  drev  Kong  Erik  til  et  saadant  Raseri,  at  han 
med  Nød  og  neppe  kunde  komme  til  sig  selv  igjen.  Det 
er  altsaa  aabenbart,  at  vore  Forfædre,  endnu  inden  de  tog 
ved  Kristendommen,  ikke  alene  have  kunnet  synge  ypper- 
lig, men  ogsaa  have  haft  Strængelege  af  forskjellig  Art. 
De  havde  nemlig  Instrumenter  med  to,  tre,  fire  og  flere 
Strænge,  der  forskjellig  stemte  ikke  gave  nogen  ensformig 
Lyd,  men  en  sød  og  tiltalende  Samklang.  Endnu  bruge 
Bønderne  nemlig  et  aflangt  Instrument,  som  kaldes  Lang- 
leg, ikke  uligt  en  Monochord.  Da  det  er  af  simpel 
Form  og  Indretning,  maa  man  antage,  at  det  meget  længe 
har  været  i  Brug,  ja  vel  endogsaa  skriver  sig  fra  Heden- 
skabets Dage.  Jeg  skal  ikke  her  tale  videre  om  forskjel- 
lige  andre  gamle  Instrumenter^  som   S  kerte  ^s\%V.t\vcciS  ^% 


528 


Holger  Fr.  Rordam. 


Hackebret  ibarbitum),  der  nu  ere  gaaede  ar  Brug  paa 
de  fleste  Steder;  om  disse  indeholdes  Demltg  tiklrækkelig 
Oplyenfn^  i  Anmærkomgerne  lii  Saxea  Historie  af  mie  højt- 
ærede Velynder  M,  Stephan  Stephatiius,  en  Mand^  der  trods 
nogeo  er  bevandret  i  hele  vor  Oldtid.  Derimod  skal  her 
nævnes  et  Almue-tnstrumeot,  som  endnu  ikke  er  gaaet  af 
Brugj  det  kaldes  en  Lire  eller  en  Neglefefle.  HerUl 
kommer  forskjelJige  Slags  Flejter,  som  [Joroene  lave  af  ud* 
marvet  Hytd  etJer  af  Pilebark,  ligesom  den  Slags  Skalmejer« 
som  Hyrdedrengene  bruge.  Bvorl^nge  Sækkepiben  og  deo 
Slags  Violiner,  som  vi  kalde  Gige^  har  vieret  i  Brug  her- 
tillands, skal  jeg  ikke  med  Vished  kunne  sigei, 

Efterat  Fort  saaledes  har  givet  en  Udsigt  over  Tone- 
kunstens  Betydning  i  Oldtiden  og  Hedenskabet,  gaar  han 
over  til  den  kristelige  Musik.  Han  begynder  med  en  al- 
mindelig [ndleduLQg,  der  gaar  tilbage  til  Kirkens  første 
Tider,  og  behandler  derpaa  Musikkens  Udvikling  i  Middel- 
alderen og  den  nyere  lid  i  de  forskjelfige  Lande.  Først 
omtaler  han  Jtalien^  hvor  han  især  dvæler  ved  Guido  af 
Are^zos  Opftndelse  af  vort  Nodesystem',  og  nævner  med 
Tak  den  Hjælp,  han  havde  haft  af  et  Værk  af  Franci- 
seus  Salinas,  som  hans  fortmlige  Ven  M.  Jørgen  Bjlersan, 
Konrektor  ved  KJfibenhavns  Skole,  havde  skatfet  ham  lit- 
laans  fra  Rigsraad  Jochum  Gersdorfs  Bibliothek.  Ved  Be- 
handlingen af  den  franske  Musiks  Historie  havde  han  issr 
haft  Hjælp  af  et  Skrift  af  Fr  Marinus  Mersennus  Mi- 
nimus (IH 44),  som  M.  Hans  H usvig,  Slotspræst  pua  Fre- 
deriksborg, samme  Åar  havde  medbragt  som  en  Sjeldenhed 
og  Nyhed  fra  Frankrig,  hvor  han  som  Student  havde  op- 
holdt sfg  eo  Tid,  Under  Tydskland  omtales  bL  a.  dea 
herlige  Prose  af  Hermannus  Contractus,  Salve  Re- 
gina,  som  Hans  Tavsen  havde  omskrevet  til  en  evangelisk 


M.  Hans  Mikkelsen  RaTn.  529 

Psalme :  Salve  Jesu  Christe  Gud  Faders  Søn.  Sluttelig 
ender  Ravn  med  tsine  Landsmænd,  Danskerne,  for  hvis 
Skyld  hele  denne  Undersøgelse  var  anstillet,  at  ikke  brave 
Mænds  Fortjenester  af  Tonekunsten  skulde  dækkes  med 
Glemsel,  og  forat  hans  Landsmænd  kunde  have  en  historisk 
Udsigt  over  den  kristelige  Musik,  der  var  forplantet  til  dem 
og  lidt  efter  lidt  havde  udviklet  sig  iblandt  dem,  efterat 
den^  baaren  af  Religionen,  var  kommen  til  dem  især  ved 
Guido  af  Arezzo,  som  naaede  lige  op  til  Hamborg  paa  den 
Rejse,  han  foretog  for  at  udbrede  Kundskab  om  Musikken  ^)». 
Som  Bevis  paa,  at  Musikken  har  været  yndet  hertillands, 
anser  ban  den  Omstændighed,  at  selv  Konger  gav  sig  af 
med  den,  hvilket  han  finder  udtrykt  i  den  Spottesang  over 
Kong  Valdemar  Atterdag,  som  Gotlænderne  brugte  ved 
deres  Julelege,  hvori  det  hed: 

Bettre  kand  du  leicke  paa  Lut, 

Waldemar  med  varum  luff: 
End  som  du  kand  komme  hier  udt. 

Med  varum  Luff  oc  Møydum. 

Forøvrigt  er  det  mest  Kirkemusikken,  han  dvæler  ved,  og 
han  omtaler  forskjellige  Efterretninger,  som  Krøniker  fra 
Middelalderen  indeholde  om  danske  Bisper,  der  have  frem- 
met Kirkesangen,  ansat  Kantorer  ved  Domkirkerne  og  skjæn- 
ket  dem  Breviarler  eller  Messebøger.  Derpaa  gaar  han 
over  til  Reformationstiden,  Idet  han  først  giver  en  Udsigt 
over  Psalmesangens  mærkelige  Freitiskridt  i  Tydskland  paa 
denne  Tid.  Han  omtaler  den  Kjærlighed,  de  danske  Kon- 
ger viste  for  Musikken  ved  at  oprette  et  Kapel  ved  Hoffet, 


>)   Denne  Efterretning  har  Ram  fra  Alb.  Crantx's  Metropolis,  Lib.  4, 
Cap.  18. 


530  Holger  Fr.  Rørdam. 

hvilket  han  først  daterer  fra  K.  Frederik  1.8  Tid^).   Derpiu 
nævner  han  de  adelige  Psalmedigtere,  Knud  Gyldensyerm« 
til  Tin))  »som  har  skjænket   den  danske  Kirke   en  me|^ 
lang  Sang,  i  hvilken  hele  Lidelsens  Historie  er  behandl« 
i  skjønne  og  følelsesfulde  Vers«,  Ejler  Hardenberg  tilHat« 
trup,  Erik  Krabbe  til  Bustrop,  Herluf  Trolle  til  HerluMioliii, 
»Guds  Ven,  Blomsten  blandt  den  danske  Adel,  Gadsfirygti 
glimrende  Ædelsten »,    Holger  Rosenkrands  til  Rosenhola 
og  Christen  Thomesen  til  Stovgaard.    Af  Adelskvinder  om- 
tales Fru  Elsebe  Krabbe  til  Urup  og  Mette   Rosenknndi, 
Hr.  Christen  Thomesens  afdøde  Hustru.    Derpaa  opregoM 
tyve  uadelige  Psalmedigtere,  af  hvem  Psalmer  ere  optagne 
i  M.  Hans  Thomesens  Psalmebog,  der  udkom  1569.    Fo^ 
rest  i  Rækken  staar  Klavs  Mortensen,  Prædikant  i  Maloa, 
der   i    Forbindelse    med    Hans   Spandemager   udarbejdedi 
den    første    danske  Psalmebog.     Af   Forfattere,   der  bivi 
levet   efter   M.    Hans   Thomesens   Tid,    omtales    M.  An- 
ders Arrebo,   »Mesterskjalden  blandt  de    danske  Digterei, 
Dr.  Hans  Povlsen  Resen,   »det  danske  Sprogs  Frydi,  og 
M.  Lavrids  Pedersen,  Præst   i  Nykjøbing  paa  Falster,  der 
nylig  havde  omskrevet  Højsangen  paa  danske  Vers  —  >ikke 
at  tale  om  andre  grundlærde  Mænd,   som  have   gjort  ijg 
udødelig  fortjente  ved  dels  i  Kirkerne   dels  i  Skolene  il 
dyrke,  oplyse  og  udbrede  den  helligere  og  højere  Nosiki. 
«Her  til  maa  endnu  føjes  de  berømte  Syngemestere  ifdet 
kongelige  Kapel,  Arnold  de  Fine,  Gregorius  Trehov,  Mel- 
chior Borggrevinck,  Mogens  Pedersen,  Jakob  Øm  og  andre. 
Imidlertid  har  jeg  dog  ikke  fundet  nogen  dansk  Mand,  sea 
har  dyrket  Musikken  saa  grundig,  al  han  har  skrevet  noget 


')  I  denne  Antagelse  tager  Ravn  forøvrigt  fejl,  da  allerede  K.  Ghii* 
sUern  II  havde  et  Sangerkor»  se  Handl.  rdr.  Skandin.  HlaL  XXXØ. 
67  f.  64,  Suhms  Nye  Saml.  U.  2,  S.  191. 


M.  Hans  Mikkelsea  RaTO.  581 

udtemmende  om  Kunsten  og  Fremgangsmaaden,  uden  alene 
M.  Hans  Kraft,  Rektor  ved  Kjøbenhavns  Skole,  og  M.  Hans 
Staffensen  (Stephanius)  fra  Laaland,  der  først  var  Professor 
i  Kjøbenhavn,  siden  Forstander  paa  Sorø  og  efter  Akade- 
miets Oprettelse  Kannik  i  Ribe  og  i  Roskilde.  Kraft  dyr- 
kede saavel  den  praktiske  som  den  theoretiske  Musik  og 
bar  udgivet  en  Bog  om  Musikken,  foruden  at  han  har 
efterladt  et  Haandskrift  om  samme  Emne.  Stephanius  har 
ikke  udgivet  noget  om  Musikken,  men  har  efterladt  flere 
haandskrevne  Samlinger.  Saa  ofte  jeg  gjennemlsser  disse, 
opfyldes  mit  Sind  med  Ærefrygt  og  Beundring  for  denne 
musikelskende  og  flittige  Mand.  Alle  disse  Haandskrifter 
har  jeg  nemlig  haft  tiilaans  fra  Sønnen,  den  berømte  konge- 
lige Historiograf  M.  Stephan  Stephanius,  som  ved  den 
sjeldne  Velvilje,  hvormed  han  har  mødt  mine  Ønsker,  har 
gjort  det  til  Taknemmelighedspligt  for  mig  at  bidrage  mit 
til,  at  hans  afdøde  Faders  store  Fortjenester  af  Musikken 
hos  os  kunne  komme  til  at  vise  sig  i  det  rette  Lys.  Jeg 
tilstaar  nemlig  rent  ud,  at  jeg  har  haft  stor  Hjælp  af  hans 
Forarbejder,  og  havde  han  ikke  haft  .visse  gammeldags 
Anskuelser,  vilde  jeg  endnu  mere  have  kunnet  slutte  mig 
til  ham.  Det  samme  gjslder  ogsaa  Krafl,  der  fulgte  Gla- 
reanus,  og  som  stod  i  et  meget  nøje  Forhold  til  Stepha- 
nius, med  hvem  han  stedse  forhandlede  tvivlsomme  musi- 
kalske Spørgsmaal,  8om  man  ser  af  deres  efterladte  Breve. 
Ikke  desto  mindre  sætter  jeg  dog  stor  Pris  paa  dem  begge 
og  ærer  deres  Minde  med  dyb  Ærbødigbed.  Endnu  er  der 
en  tredie  Forfatter,  men  om  ham  ved  jeg  ikke  stort  mere 
end  Navnet;  det  er  Herman  Jørgensen,  der  til  Brug  for 
Studenterne  i  Kjøbenhavn  udgav  Euclids  Begyndelsesgrunde 
af  Musikken  1596.     Mulig  kan  han  have  været  Rektor  ved 


532  Holger  Fr.  Rørdam. 

Kjøbenhavns  Skole  ^),  da  det  er  dennes  Pligt  at  holde  Fore- 
læsninger over  Musikken  fon  Studenterne,  hvorfor  han  og^ 
saa  i  Universitetets  Fundats  kaldes  Lector  eller  Professor 
Mucices«. 

Dette  er  Hovedtrækkene  af  den  indledende  Udsigt  ov  , 
Tonekunstens  Historie,  som  Ravn  har  forudskikket  sit  iH^^ 
tachordum  Danicum«;  han   ender  den  med   nogle  Oply^ 
ninger  om  de  Grunde,  der  havde  bevæget  ham  til  at  ti^^ 
det  Værk  for,  idet  han  tillige  angiver,  hvorfor  han  havde 
givet  Skriftet  dette  Navn :  aHeptachordum*  havde  han  nm- 
lig  kaldt  det  efter  de  syv  gamle  »voces  musicales«,Ntvie( 
»Danicum«  havde  han  brugt,  fordi  Værket  var  skrevet  i 
Danmark  og  skulde  tjene  til  det  dan;»ke  Navns  ForherligelN 
og  til  den  danske  Dngdoms  Nytte.     Hvad  Værket  selv  n- 
gaar,  maa  Bedømmelsen  deraf,  og  d^n   nøjere  Redegjs* 
relse  for  Indholdet  overlades  til   de  særlig  mnsikkyadige;  • 
her  skal  kun  fremdrages  nogle  faa  Enkeltheder,  der  kmiii 
antages  at  have  mere  almindelig  Interesse. 

Forfatteren   begynder   med    en    DeQnition,    der  stm  | 
synes  at  antyde  den  snævrere  Begrændsning,  inden  htitta  j 
han  agtede  at  behandle  Emnet,   idet   han  siger:  Mniici  ; 
est  ars  bene  canendi;  og  det  er  ogsaa  nærmeit  o« 
Sangen,  at  hele  Værket  handler.    Ved  Siden  af  en  ri-  ^ 
førlig   Fremstilling    af  Syngekunstens   Theori,    indeholder 
Skriftet  lejlighedsvis  praktiske   Regler  saavel   for  Lanm 
som  for  Lærlingen.     Disse  vise  Ravns  eget  Greb  pas  Si- 
gen;    undertiden   meddeles   saadanne    Regler  paa  Daiil, 
f.  Ex.   »En  Musicus  skal  vere   dristig,  oc  hafAie  eo  gid 
Røst.    Discantister  skulle   altid  venne   sig  til    at  gaa  af^ 
siunge  klingert  oc  høyt,  ingen  Octav  tage   under,  at  de 


')   Denne  Formodning  er  dog  ikke  rigtig. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  533 

tcfce  aff  en  Discant  skulle  giøre  sig  en  Tenor«.    S.  92  ff. 
^ser  Forf.,  hvorledes  man  skal  bære  sig  ad,  naar  man  vil 
optegne  og  harmonisere  en  Melodi,    som    hidtil   kun    har 
gaaet  i  Folkemunde,  og  omtaler,  at  han    oftere   selv   har 
optegnet   saadanne  Folkemelodier;    som    Prøver   meddeler 
han  Tonen  til  « Ravnen  han  flyver  om  Aftenen,  om  Dagen 
han  ikke  maa-,   og   «Jeg   takker  dig   ret   hjærtelig,    Fader 
natdig  og  milde«.     Sin  Interesse  for  det  Danske  viser  Ravn 
ved  (S.  180  ff.)  at  give  danske  Forklaringer  af  de  gængse 
Halienske  Benævnelser  paa  forskjellige  Slags  Sange,  Musik- 
stjkker  og  Dandse   og  andre    musikalske  Kunstord.     Som 
Prave  paa  hans  Forklaringer  kunne  følgende  tjene:    »Con- 
eerti,  1.  Ali  slags  geistlig  Harmonij,  2.   Naar  mange  Ghor 
flaa  got  som  med  hin  anden  slaa  sammen  oc  skermyssere. 
Moteta,   En  skøn   gravitetiske,  fuldstemmende   oc   præctig 
SiDg,  med  synderlige  og  kunstelige  Fugis  heprydet.    Ada- 
gio, langsom,    imag.     Basso,    vnderste   Stemme.     Præsto, 
gesvindt,  fast.    Piano,  fijn,  stille«  osv.  —  Ravn  slutter  sit 
Beptachordum  med   en  indtrængende   Opfordring   til  San- 
gerne —  her  nærmest  Skoledisciplene  —  om  at  drive  deres 
belBge  Kunst  rettelig,  med   Alvor  og  Gudsfrygt,   idet   han 
I8(jge  skildrer  dem  som  Personer,  der  fordetmeste  udgjorde 
et  ayidende,  drikfældigt  og  uforskammet  Folkefærd,    der  i 
deres  Udøvelse  af  Musikken  vanærede  Fiunsten  ved  at  ud- 
.  kvine  Diskanten,  skraale  Tenoren,  gjø  Kontrapunkten,  brøle 
Aken  og  udbrumme  Bassen.    Til  gavnlig  Paamindelse  for 
dem  aftrykte    han    derfor   den    kjøbenhavnske    Rektor   M. 
Oluf  Tøstesens  (Theophili)  Regler  (fra  1573)  for  Skolesan- 
geme  tilligemed  nogle  skarpe  Ytringer  af  Dr.  Jesp.  Broch- 
mand om  den  forargelige  Misbrug    af  Musikken,    hvorved 
'    ^ien  Kunst,  der  ligesom  var  givet  for  at  forherlige  det  hel- 
%e,  kun  altfor  ofte  brugtes  til  at  forhaane  det. 

BUt.  TUMkr.   3  R.    I?.  %^ 


534  Holger  Fr.  Rørdam. 

Bag  efler  Deptachordum  følger  som  et  særskilt  SkrifU, 
tilegnet  Ravns  Velynder  Biskop  Brocbmand,    »Logistic 
Harmonica«,  en  Ailiandling  om  Tonernes   matbeinatis^ 
Forhold   indbyrdes.     Efter  Tidens  Skik    ledsagedes   Bpg^ 
ud  i  Verden  af  en  Række   latinske    Digte    af  Forfatter^i]^ 
Venner,  M.  Stepban  Stepbanius  i  Sorø,  M.  Jakob  Pedertep 
Spjelderup  i  Hyllested,  M.  Peder  Villadsen,    Sognepræst  / 
Slagelse,  M.  Jakob  Bing,  Hektor  i   Landskrone,  Br.  Madi 
Prom,  Sognepræst  i  Sørbymagle   og  Kirkerup^),   og  Jeoi 
Terkelsen,  Hører  i  Slagelse.    I  dem  alle  prises  Ravns  Fore* 
tagende  og  Musikkens  Betydning,   og  Poeterne  glæde  ijg 
over,  at  Danmark  nu  faar  et  Værk,  der  kan  skaffe  Syogi- 
kunsten  Indgang  bos  de  mange  af  deres  Landsmænd,  for 
hvem    den   før  bar  været   en    ubekjendt   Sag.     Stephaoiiii 
slaar  pna,  at  Forfatterens  Navn  ikke  mere  burde  være  Riva 
men  Nattergal,  og  IVlads  Prom  siger,  at  nu  først  var  Nii- 
net    »Slagelse  Sangere«   kommet  til    sin    rette    Betydoiog. 
—  Den  samme  Tak  bøstede  Ravn,   da  han   efter  Vsrketi 
Trykning   omsendte   Exemplarer   deraf  til    sine   Venoer^ 
Stepbanius    lovede    snart   at   besøge    ham  og   tale  Døjen 
derom,  « imidlertid«,  tilføjer  ban  spøgende,  »gjør  Anstaltertl 
et  Gilde,  fej  Spindelvævene  ned,  og  gjem  i  en  Krog  en  UHi 
Dunk  med  god  Mjød,  at  du  kan  have  noget  at  traktere  inj| 
med;  thi  Vin  tillade  mine  Stensmerter  mig  ikke  at  drikk«. 
Sørg  ogsaa  for,  at  vi  faa  en  smuk  Musik  at  høre,  i  den  behi^ 
ligste  Toneart,  ligemeget  om  i  den  lydiske  eller  doriskeV 


')  Et  Brev  fra  denne  til  Ravn  (dat.  Sørbymagle  festo  Viridium  16M) 

findes  i  Danske  Selsk    Saml.   i  Geh.-Ark. 
^)    Endnu  har  man  flere  Exemplarer  (jeg  har  set  tre)  af  Bifoi  09* 

tachordum  med  hans  Tilskrifter  i  til  forskjellige  Personer. 
3)    Se  Tillæg,  Nr.  10. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  535 

5.  Saasnart  M.  Hans  Ravn  var  færdig  med  sit  Værk 
om  ToDekunsteo,  log  han  fat  paa  et  andet,  hvortil  han 
vistnok  alt  i  længere  Tid  havde  forberedt  sig,  og  som  i 
flere  Henseender  dannede  et  Supplement  til  det  tidligere. 
Det  var  om  Verselæren  (Rhythmologia),  et  Emne,  der 
siden  Martin  Opilz*s  Skrift  »Von  der  deutschen  Poeterey« 
(1624)  havde  tildraget  sig  almindelig  Opmærksomhed  hos 
alle  literære  Folk  i  Tydskland,  hvorfra  atler  Interessen  der- 
for forplantedes  til  vort  Fædreland.    Allerede  i  September 

1647  var  Ravns  Arbejde  [saavidt  fremmet,  at  han  kunde 
sende  Haandskriftet  til  Professor  Thomas  Bang,  formodent- 
lig for  at  det  kunde  blive  underkastet  den  sædvanlige  Pro- 
fessorcensur, inden  det  udgaves  i  Trykken.  Bang  svarede 
ftdd  af  Glæde  over  Værket:  «Det  er  utroligt,  højtærede 
Magister  Ravn,  hvormeget  Eders  danske  Verselære  har 
fornøjet  mig  og  i  hvor  behagelig  en  Stemning  den  har  sat 
mig.  Isandhed  ligesom  den  er  et  Værk,  som  ingen  før 
har  forsøgt,  saaledes  er  den  fuld  af  Kunst,  Flid  og  For- 
tjeneste, ja,  jeg  maa  lægge  til,  af  en  forunderlig  Kraft;  thi 
jeg  var  syg,  da  jeg  log  Værket  ihænde,  og  jeg  var  næsten 
rask,  da  jeg  lagde  det  fra  mig.  Jeg  led  af  en  stærk  Tand- 
pine, da  Skriftet  blev  mig  bragt;  men  jeg  ved  ikke,  ved 
hvilken  rhythmologisk  Kraft  Ondet  blev  betvunget,  saa  at 
det  maalte  vende  Ryg  i  nogle  Timer.  Saa  sød,  saa  kraftig 
er  Ravnens  Røst;  i  den  er  der  intet  ravneagtigt,  intet 
skrigende,  alt  er  nattergalagtigl«.  Delte  var  det  første  Ind- 
tryk, som  Ravns  Verselære  gjorde  paa  Th.  Bang;  senere 
synes  Ravn  at  have  anmodet  ham  om  en  Bedømmelse  af 
Bogen,  som  gik  mere  ind  paa  Enkelthederne.  Den  1  Januar 

1648  skrev  Bang  nemlig  et  Brev  til  Ravn,  hvori  han,  efterat 
have  lakket  ham  for  et  Sørgevers,  han  havde  skrevet 
ved  hans  Søns  Død,  siger:  «I  forlanger  Brev  fra   mig  an- 


536  Holger  Fr.  Rørdam. 

gaaende  Rhythmologien.  O  gid  Jeg  blot  kunde  I  Men  min 
Søns  Sygdom  og  Død  har  hidtil  forhindret  mig,  og  nu  er 
Jeg  beskjæftiget  med  at  skrive  et  Sørgedigt  over  ham,  der 
skal  trykkes  som  Tillæg  til  Svanings  Tale  eller  offentlige 
Parentation.  Hertil  kommer  Universitetets  Regnskaber,  denne 
tunge  Sisyphus-Sten,  som  næsten  tager  Livet  af  mig.  HtIb 
1  altsaa  blot  vil  give  mig  Tid  —  mig,  som  ikke  er  min 
egen  Herre  — ,  skal  I  faa  baade  det  ene  og  det  andet  Ted 
første  Lejlighed.  Der  er  kun  lidt,  som  Jeg  kunde  have  at 
bemærke,  selv  om  Tidens  Knaphed  og  Budets  Hast  ikke 
nødte  mig  til  at  fatte  mig  i  Korthed.  Der  findes  nogle 
Exempler,  som  vel  more  Eders  Venner  meget,  men  som 
dog  maaske  kunne  støde  Mænd  af  Alvor,  Anseelse  og  Vær- 
dighed, især  da  Bogen  ikke  er  skreven  af  en  Lægmand, 
men  af  en  ofTentlig  ansat  Lærer  for  Ungdommen  i  Dyd  og 
gode  Sæder.    Men  herom  mere  ved  første  Lejlighed«. 

Vi  kunne  ikke  saa  lige  angive,  hvad  det  var  for  Steder 
i  Ravns  Rhythmoiogi,  Th.  Bang  sigtede  til  ved  denne  Be- 
mærkning; maaske  ere  de  udstregede  i  den  trykte  Udgave. 
Da  Ravn  imidlertid  holdt  meget  af  saadanne  Exempler,  som 
kunde  belære  og  more  paa  samme  Tid,  har  han  dog  neppe 
strøget  ret  meget,  af  hvad  man  i  denne  Retning  udpegede 
for  ham.     Vi  finde  derfor  endnu  saadanne  Vers  som: 

Huor  Katten  er  kranck,  oc  Hunden  er  mager, 

Der  lider  ey  Dreng,  ey  Pigen  ret  vel. 
Huor  Sultan  er  Hosbund,  gifTves  der  Kager, 
Saa  tynde  som  Løf,  oc  mindre  end  Skæl. 
eller: 

Den  klogeste  blant  de  Bønder  i  Skaane 
Vaar  Micke),  der  Præsiens  Hane  mon  laane. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  537 

Men  ved  Siden  af  disse  og  andre  lignende  Skjemte- 
vers,  f.  Ex.  den  ret  karakteristiske  Bondevise  »Leuce  tag 
Barnet,  jeg  danlzer  ret  nu«  ^),  findes  der  ogsaa  Øvelses« 
exempler  af  en  alvorligere  Karakter,  blandt  andet  følgende 
Psalme,  der  vistnok  maa  anses  for  det  bedste  af  Ravns 
Digte,  og  som  synes  at  have  givet  Kingo  Motivet  til  hans 
bekjendte  Psalme,  ^Far  Verden  farvel »: 

'  Far  vel  all  Verden  nu,  jeg  dig  forlade  vil. 
Jeg  hafver  lenge  nock  nu  seet  dit  Daare-spil, 
Hvormed  du  hafver  krencket 

Min  Siæl,  mit  Biert*  oc  Hu, 
Oc  mig  dit  Onde  skencket. 
Far  vel  all  Verden  nu. 

Jeg  vil  nu  vandre  hen  til  mit  forlengde  Hiem, 
Hvor  heden  min  attraa  mig  drifver  frem  oc  frem, 
O  JEsu  mig  annamme, 

Forskiud  mig  Synder  ey. 
Lad  mig  ey  gaa  med  skamme 
Fra  dig  den  lede  Vey. 

Far  vel  all  Verden  nu,  jeg  dig  forlade  vil, 
Jeg  hafver  lenge  nock  nu  seet  dit  Daare-spil, 
Hvormed  du  hafver  krencket 

Min  Siæl,  mit  Hiert*  oc  Hu, 
Oc  mig  dit  Onde  skencket. 
Far  vel  all  Verden  nu. 


*)  Denne  Vise  er  paa  Grund  af  det  ejendommelige  Versemaal  (dakty- 
lisk Ringeldigt  kalder  Ravn  det)  opUgen  i  Thortsens  Metrik  II, 
311—14.  Øllerup,  som  omtales  i  denne  Vise,  ligger  i  Nærheden 
af  Herlufsholm. 


538  Holger  Fr.  Rørdam. 

Endskjønt  Ravns  Verselære,  som  det  synes,  allsaa 
var  færdig  fra  Forfatterens  Haand  1647,  udkom  den  dag 
først  paa  Prent  1649,  og  endda  ikke  den  hele,  men  kun 
en  Del  af  den.  Formodentlig  har  Hensynet  til  Skriftets 
Omfang  og  Trykningsomkostningerne,  som  under  de  da- 
værende Forhold  neppe  kunde  ventes  dækkede  ved  Salget, 
bevæget  Forfatteren  til  at  gjøre  et  Udtog  %  Men  heldig- 
vis har  han  valgt  at  udgive  den  Del  af  sit  Værk  —  om 
end  noget  forkortet  —  som  maatte  have  størst  selvstændig 
Betydning,  nemlig  Afsnittene  om  den  nyere  Tids  Verse- 
kunst,  medens  han  har  forbigaaet  dem,  der  angik  Oldtidens 
og  Middelalderens  Verselære. 

Skriftet  er  tilegnet  tre  adelige  Ynglinger,  Christian, 
Frederik  og  Hans  Rotkirch,  Sønner  af  Hr.  Venzel  Rotkirch 
til  Krogsgaard,  Lensmand  paa  Antvorskov,  og  det  led- 
sagedes af  et  Epigram  til  Forfatteren  fra  dennes  gamle 
Ven  M.  Jakob  Pedersen  Spjelderup.  I  Tilegnelsen  udtaler 
Ravn  sig  omtrent  paa  samme  Maade  som  i  sin  Afhandling 
om  det  danske  Sprog.  Han  beklager  bittert,  at  det  ædle 
danske  Tungemaal  var  saa  foragtet  af  Landels  egne  Børn, 
at  mangfoldige  Mennesker  ikke  kunde  skrive  to  Linier 
uden  at  synde  imod  Sprogets  simpleste  Regler.  Uviden- 
heden viste  sig  især,  naar  Folk  gav  sig  til  at  skrive  Vers, 
da  den  danske  Prosodi  for  de  fleste  var  noget  ganske 
fremmed  og  ubekjendt,  og  de  dertil  paa  en  latterlig  Maade 
forkvaklede  Sproget  ved  Anvendelsen  af  fremmede  Ord, 
saa  intet  kunde  være  mere  tilsudlet  og  unaturligt  end  visse 
Folks  Dansk.     Til  at  modarbejde  denne  Sprognød  mente 


)  Skriftets  Titel  er:  Ex  Hh}tliinologia  Danica  msc.  Epitome  brevls- 
slma,  sic  selecta  el  digesta  per  Johaniiem  Michaeliuni  Gorvinum. 
(Hcracletus:  Introilc  nain  hic  Dii  sunt).  Soræ,  Typis  Ilenrici  Grusii, 
Acad.  Typogr.  Anno  M.  De..  WA\.    V\v>^  A  ^wTV.  ^  Kvart|. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  539 

RavD,  at  et  dansk  ofrugtbriDgende  Selskab«,  dannet  i  Lig- 
hed ined  det  berømte  tydske  Selskab  af  dette  Navn,  vilde 
være  af  stor  Betydning;  et  saadant  Selskab  vilde  ikke  alene 
være  et  Værn  imod  de  fremmede  Gloser,  men  det  vilde 
sætte  danske  Mænd  istand  til  at  overgive  Modersmaalet 
rent,  ægte,  ufordærvet,  smukt  og  prydet  til  Efterslægten. 
Ravn  opmuntrede  derhos  de  unge  Adelsmænd,  som  han 
tilegnede  sin  Bog,  til  selv  at  stille  sig  i  Spidsen  for  et 
saadant  Foretagende,  naar  de  kom  til  moden  Alder,  for- 
udsat da  at  ingen  anden  alt  havde  bragt  Planen  til  Ud- 
førelse'). Det  maa  her  erindres,  at  det  tydske  «frucht- 
bringende  Gesellschaft«  væsentlig  bestod  af  Fyrster 
og  Adelsmænd,  det  faldt  derfor  ikke  Ravn  ind,  at  han  selv 
eller  nogen  af  hans  jævnlige  kunde  stille  sig  i  Spidsen  for 
et  saadant  Foretagende,  hvis  det  skulde  føre  til  noget. 
Om  han  havde  Ret  i  denne  Mening,  bliver  et  andet  Spørgs- 
maal;  havde  hans  Evne  svaret  til  hans  Vilje,  kunde  han 
maaske  ikke  have  udrettet  saa  lidt,  ja  formodentlig  mere 
end  et  Selskab  af  Adelsmænd,  udrustet  efter  det  tydske 
Selskabs  Mønster  med  Ordener  og  al  den  anden  unyttige 
Stads,  som  dette  saa  rigelig  var  forsynet  med^). 

Som  vi  ovenfor  bemærkede,  handler  det  af  Ravn  ud- 
givne Skrift  om  den  nyere  Verselære  (Rhythmologia  nova); 
og  de  Vers,  der  henføres  herunder,  deler  Forf.  i  de  lyriske 


')  Opfordringen  til  Rotkircherne  om  at  værne  om  det  danske  Sprog 
falder  forsaavidt  noget  besønderlig,  som  de  vare  af  t}dsk  Æt. 
Faderen  Venzel  Roikirch  var  nemlig  en  indvandret  Tydsker  (for- 
øvrigt  en  Dannemand,  som  han  havde  vist  efter  Slagel  ved  Lutter 
am  Barenberg,  da  han  havde  frelst  Christian  IV  fra  Død  eller  Fan- 
genskab; jfr.  Erik  Pontoppidans  Ligtale  over  ham).  Men  Ravn 
havde  især  Øjet  fæstet  paa  den  truende  Indtrængen  af  franske  Ord. 

*)  Se  Barthold,  Die  fruchtbringende  GesellschMl. 


540  Holger  Fr.  Rørdam. 

Og  de  heroiske.  Alt  oplyses  ved  Exempleri  som  dels  ere 
af  RavDs  egne  Fabrik,  dels  ere  hentede  fra  forskjellige 
danske  Forfattere,  som  Peder  Jensen  Roskilde,  M.  Thomas 
Villumsen,  M.  Ånders  Arrebo,  Herman  Veigeres  Reinike 
Foss,  Lavrits  Pedersen  Thuras  Bearbejdelse  af  Højsangen 
(denne  har  især  forsynet  Ravn  med  mange  Exempler)|  Ja- 
kob Madsens  Oversættelse  af  Lyndsays  Bog  om  de  fire 
Monarkier,  Søren  Terkelsens  Astrææ  Sjungechor,  ikke  al 
tale  om  Vedels  Udgave  af  Kjæmpeviserne  og  Hans  Thomesens 
Psalmebog.  I  et  Tillæg  til  Skriftet  behandler  Ravn  Kiærnpt- 
viserne  og  flere  andre  ældre  danske  Digte,  samt  Br.  Mik- 
kels Rimværker,  i  hvilke  intet  regelmæssigt  Fodmaal  lod 
sig*  eftervise,  og  han  søger  at  oplyse,  ved  hvilke  andre 
Midler  den  poetiske  Virkning  da  her  frembragtes.  Blandt 
disse  fremhæver  han  især  Omkvædet,  der  vel  undertiden 
nærmest  kun  var  af  musikalsk  Betydning,  men  ofte  dog 
ogsaa  var  af  stor  Vigtighed  i  poetisk  Henseende  som  Hvile- 
punkt og  Overgang  ved  den  slaaende  Kraft,  hvorimod  det 
samlede  hele  Digtels  Indhold  i  en  kort  Sum. 

Ravn   ender  sit  Skrift  om  Verselæren  med   den  Op- 
muntring : 

Kiob  dig  dette  Skrlffl,  du  som  vilt  rhime  med  ære, 
Dit  velpyntede  Rhjm  skal  Danske  da  kiærere  være, 

og  det  maa  vistnok  indrømmes,  at  Værket  for  sin  Tid  ret 
vel  svarede  til  sin  Hensigt,  og  at  det  virkelig  kunde  tjene 
danske  Forfattere  til  Vejledning  ved  Uddannelsen  af  den 
digteriske  Form,  der  endnu  som  oftest  stod  paa  et  saa 
lavt  Trin,  al  den  digteriske  Tanke  kun  alt  for  ofte  satte 
Livet  til  i  Kampen  mod  denne  haardnakkede  Modstander. 
Skriftets  Uovedmangel  ligger  ikke  saa  meget  i  de  Regler 
for  Versebygningen,  Ravn  meddeler,  skjønt  ogsaa  i  denne 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  541 

Henseende  kan  vor  Tid  have  adskilligt  baade  at  føje  tii  og 
at  tage  fra,  som  deri,  at  den  danske  Literatur  ikke  frem- 
bød gode  Exempler,  han  kunde  fremstille  som  Mønstere 
til  Efterlignelse ;  i  mange  Tilfælde  var  han  henvist  til  sine 
egne  ikke  sønderiig  rige  poetiske  Evner.  Endelig  savne 
vi  det  tilstrækkelige  Hensyn  tii  de  forskjellige  Digtarters 
og  Verseformers  indre  Karakter;  det  gaar  vel  ikke  saavidt, 
at  Ravn  slet  ikke  skulde  have  Øje,  eller  rettere  Øre,  her- 
for, undertiden  gjør  han  opmærksom  derpaa;  men  i  det 
hele  taget  er  dog  denne  vigtige  Side  af  Metrikken  kan 
lidet  paaagtet  af  ham. 

Til  Bedømmelsen  af  Ravns  Værk  hører  ogsaa  Under- 
søgelsen af  de  Kilder,  han  har  benyttet  ved  dets  Udar- 
bejdelse; thi  det  fremgaar  af  hans  egne  Henvisninger,  at 
han  har  haft  Hjælp  af  flere  baade  fremmede  og  hjemlige 
Skrifter  over  Verselæren.  Blandt  de  fremmede  indtager 
Martin  Opitz's  og  Philip  Cæsius*s  den  vigtigste  Plads,  og 
de  have  vistnok  idethele  ydet  Ravn  god  Vejledning,  om 
det  end  undertiden  kunde  have  været  bedre  for  ham,  hvis 
han  ikke  havde  fulgt  disse  Forfatteres  Theorier.  Den 
danske  Verselære  eller  •Rimekunst«  var  tidligere  behand- 
let af  M.  Niels  Halveg,  Rektor  i  Roskilde,  men  dennes 
ikke  meget  betydende  Arbejde,  der  ikke  var  trykt,  fik  Ravn 
først  tillaans  af  Prof.  Thomas  Bang,  da  han  alt  var  færdig 
med  sit  Skrift*);  bedre  Hjælp  havde  han  derimod  af  et 
andet,  ogsaa  utrykt.  Arbejde  af  Peder  Jensen  Roskilde 
(f  1641  som  Præst  i  Vesterhæsinge  i  Fyn),  kaldet:  »Prosodia 
danicæ  lingvæ,  Det  danske  Sprogs  Rimekunst,  befattet  i 
latinske  Spørgsmaal  og  Regle,  med  hosfølgende  danske 
Exempler«    (1627).      Af  de  Uddrag,    Nyerup    har  givet  af 


')  Bangs  Brev  tU  Ravn  af  29  Jan.  1649  (Tm.  15). 


542  Holger  Fr.  Rørdam. 

dette  Skrift'),  ser  man,  at  Ravn  i  flere  Stykker  slatter  sig 
temmelig  nøje  dertil,  medens  han  paa  den-  anden  Side  ved 
en  større  Udførlighed  og  mere  systematisk  Fremstilliog  har 
oplyst  Emnet  i  flere  Retninger  og  paa  en  mere  aoskuelig 
Maade  end  hans  Forgjænger.  Da  Peder  Jensens  Skrift 
desuden  blot  var  til  i  Haandskrift,  og  altsaa  kun  kunde 
kjendes  af  meget  faa,  tilkommer  Æren  for  først  blandt  danske 
Forfattere  at  have  henledet  den  almindelige  Opmærksom* 
hed  paa  Yerselærens  Betydning  aabenbart  Ravn.  I  alle 
Tilfælde  tilkommer  der  hans  Skrift  en  større  Anerkjendelse 
end  den,  der  er  ydet  det  af  vor  fortjente  N.  M.  Petersen, 
hvis  Literaturhistorie  kun  indeholder  den  lidet  træffende 
Beskrivelse  af  det,  at  det  »især  gaar  ud  paa  at  ordne 
Versemaalet  i  Psalmerne«;  en  nærmere  Undersøgelse,  som 
vi  dog  af  forskjellige  Grunde  ikke  her  kunne  indlade  os 
paa,  vil  utvivlsomt  vise,  at  Skriftet  indeholder  baade  andet 
og  mere*). 

€.  Vi  have  længe  opholdt  os  ved  M.  Hans  Ravns 
literære  Virksomhed ;  vi  vende  os  nu  atter  til  hans  Gjerning 
i  Skolen.  At  den  ofte  kunde  være  trættende  og  lidet  løn- 
nende, med  hvor  stor  Flid  og  Kjærlighed  han  end  omfat- 
tede den,  høre  vi  ham  sukke  over  i  følgende  Vers*^: 

Ah  hvad  blant  alle  Ting  kand  saa  besværligt  være? 
Blant  alskens  verdsens  jd  er  intet  nær  saa  tungt. 
Som  at  oplære  vel  et  daarligt  Fliert*  oc  ungt. 

Den  møye,  de  udstaa',  i  Skoler  skulle  lære. 


^)  Nyerup  og  Rahbek,  Uidr.  til  den  danske  Digtekunsts  Hist.  II.   Port. 

S.  V-XXIV. 
*)  1  Njerups  og  Rahbeks  anf.  Skr.  Il,  Fort.  S.  XXIV— XXXII,  flades 

noirle  Uddrag  af  Ravns  Rhythmologi. 
';  Indført  I  Rhythmol.  DaiUca. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  543 

Kand  aldrig  nogen  ret  forstaae,   som  icke  været 
Før  hafver  i  sligt  kald,  der  nogle  Aar  fortæret. 

Vanskeligheden  ved  at  skaffe  dygtige  Mænd  til  de  slet 
lønnede  Børerpladser  ved  Skolen  gav  ham  ogsaa  Bryderier 
D6k.  Alt  dette  Resvær  skjærpede  hans  Blik  for  Manglerne 
ved  den  Tids  Skolevæsen,  og  han  udtalte  disse  paa  en 
ligesaa  fyndig  som  frimodig  Maade  i  et  Forslag  til  en  for- 
bedret Indretning  af  Skolerne,  som  han  1649  indgav  til 
Biskop  Brochmand,  formodentlig  i  den  Hensigt,  at  det 
skulde  meddeles  til  den  kongelige  Kansler,  hos  hvem  den 
øverste  Styrelse  af  Skolevæsenet  paa  Tid  hvilede.  For  at 
kunne  bedømme  Ravns  Planer  til  Skolens  Reform  maa  vi 
kaste  et  Blik  paa  Skolevæsenets  Tilstand  i  hans  Tid. 

Reformationen  havde,  idetmindste  hertillands,  ikke 
givet  Skolevæsenet  noget  mærkeligt  Opsving;  thi  det  gode, 
som  dels  den  humanistiske  Retning  dels  den  lutherske 
Oplysning  førte  med  sig,  kom  ikke  ret  til  at  udfolde  sig, 
dels  fordi  man  endnu  var  hildet  i  den  gamle  Mekanisme, 
dels  fordi  Reformatorerne,  der  havde  hævdet  Modersmaalets 
Ret  i  Kirken,  manglede  Blik  for  dels  Betydning  i  Skolen, 
og  endelig  fordi  Skolens  Lærere  vare  saa  slet  aflagte  (og 
i  den  Uenseende  forværredes  Tilstanden  snarere  ved  Re- 
formationen end  den  forbedredes),  at  det  ofte  kun  var 
maadelige  Subjekter,  Bisperne  kunde  skaffe  til  Tjeneste  i 
Skolen.  Først  i  K.  Christian  IV.s  Tid  begyndte  man  al- 
vorlig at  tage  fat  paa  Forbedring  af  Skolevæsenet.  Gjen- 
tagne  Gange  paalagdes  det  Bisperne  at  Qerne  slette  og 
uduelige  Lærere.  Det  befaledes,  at  Rektorerne  ved  Stifts- 
skolerne  og  el  Par  andre  større  Skoler  skulde  bevise  deres 
Dygtighed  ved  at  tage  Magistergraden ;  Rektorerne  ved 
de    mindre    Skoler   skulde    idetraiudale   næx^  ^^'5:.<i,^^»x^x» 


544  Holger  Fr.  Rørdam. 

Der  gjordes  mange  Anstræogelser  for  at  skaffe  bedre 
Skolebøger  tilveje,  og  det  bestemtes,  at  der  skulde  holdes 
tvende  aarlige  Skoleexaminer.  Et  nyt  og  forbedret  Skole- 
regulativ  gaves,  og  ny  Fag  (f.  Ex.  Historie)  optoges,  og 
endelig  oprettedes  der  Gymnasier  med  udvidet  Dndeirls- 
ning  i  Lund,  Roskilde,  Odense  og  Christiania').  Ikke 
destomindre  vedblev  dog  Skolevæsenet  at  lide  af  store 
Mangler.  Endnu  maatte  de  ældre  Disciple  gjøre  Tjeoeste 
som  Degne  (Løbedegne)  i  de  i  to  Miles  Omkreds  liggende 
Sogne.  Den  daglige  Korsang  i  Kirkerne  og  Lærernes  og 
Disciplenes  Opvartning  ved  Begravelser  og  Bryllupper  (med' 
Sang  paa  Gaden)  tog  megen  Tid  bort  fra  Undervisniogen. 
Man  søgte  at  bøde  derpaa  ved  at  forbyde,  at  Skolerne 
maatte  opgives  i  Hundedagene  \  men  Hensigtsmæssigheden 
af  denne  Bestemmelse  synes  meget  tvivlsom.  Mangelen 
paa  Enhed  i  Skolen,  hvor  hver  Lærer  havde  sin  «Lectie», 
saa  at  der  altsaa  igrunden  var  lige  saa  mange  Skoler  som 
Lærere,  vanskeliggjorde  Rektorens  Tilsyn  og  en  ordnet, 
sammenhængende  Undervisning.  De  fleste  Disciples  yder- 
lige Fattigdom,  Tidernes  Raahed  og  den  ofte  barbariske 
Skoletugt,  som  temmelig  vilkaarlig  øvedes,  gav  hele  Skole- 
livet et  Trældomspræg ,  og  maatte  hindre  og  kue  al  sand 
aandelig  Udvikling,  især  da  en  saadan  var  gjort  i  høj  Grad 
vanskelig  ved  den  enevældige  Plads,  der  var  anvist  de 
gamle  Sprog,  og  da  navnlig  Latinen,  blandt  Skolefagenei 
saa  at  det  undertiden  havde  Udseende  af,  at  det  var  Sko- 
lens Hovedopgave  at  bringe  Disciplene  til  at  glemme  deres 


^)  Om  disse  Reformforsøg  findes  udførligere  Efterretninger  navullg  i 
Rletz*s  fortræflfelige  Værli:  Siiånsiia  Skolvåsendets  Hist.  S.  84  IT. 
Sml.  Ny  kirkehist.  Saml.  1,  129-32. 

')  Kongebrev  til  Danmarks  og  Norges  Bisper  af  15  Febr.  1621  (Sjæl. 
TcgD.  XXI,  552). 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  545 

godersmaal,  for  at  det  fremmede,  døde  Sprog  kunde  træde 
1  dettes  Sted.  Endelig  var  det  store  Antal  Skoler  —  en- 
Iver  Ejebsted,- selv  de  mindste,  havde  i  Regelen  sin  egen 
UtiDskole  —  til  Skade  for  Skolevæsenet  i  det  hele,  thi 
den  nærmeste  Følge  var,  at  det  blev  vanskeligt,  ja  ofte 
omaligt,  at  .skaffe  dygtige  Lærere  til  det  store  Antal  sæd- 
vsDlig  yderst  slet  lønnede  Lærerposter. 

Under  disse  Forhold  var  det,  at  M.  Hans  Ravn  1649  skrev 
lin  Afhandling:  De  scholis  bene  constituendis  ad- 
monitio.  Da  dette  Skrift  bærer  Præg  af  at  være  forfattet  af 
eo  Mand,  der  i  sund  Betragtning  af,  hvad  Skolens  Opgave 
er,  stod  højt  over  sin  Samtid,  maa  vi  her  meddele  et  Ud- 
tog i  Oversættelse  af  denne  mærkelige  Afhandling,  der 
Mder  i  tre  Afsnit  ^ : 

1.    •■  Skolebøgene. 

«Bvad  Bøgerne  angaar,  da  ere  de  noksom  bekjendte, 

og  det  er  i   sig  selv   ikke  Umagen  værd   at  opholde   sig 

IcDge  ved  dem.     De  ere  nemlig  døde  Redskaber  (mortui 

p'ppe  sunt  libri),    som    af  sig   selv  hverken   fremhjælpe 

eller  anspore  Ungdommen,  medmindre  der  lægges  Haand  paa 

^»rket  af  flittige  og  forstandige  Lærere,  der  forstaa  den  Kunst 

stfaa  noget  godt  for  Ungdommen  ud  af  Bøger,  som  ikke  ere 

gode.     Uagtet  det  altsaa  mere  kommer  an  paa  de  levende 

^d  paa  de  døde  Læremestere,    vil  jeg  dog   ogsaa  melde 

noget  om  disse«. 


')  En  Afskrift  af  den  latinske  Original  findes  i  Univ.-Bibl. ,  Addit. 
Nr.  325.  4.  Nyerup  har  meddelt  en  i  del  hele  meget  heldig  Over- 
sættelse (eller  rettere  et  dansk  Udtog)  i  sin  Hist.  om  de  latinske 
Skoler,  S.  114—22.    Denne  er  her  benyUet  ved  Siden  af  Originalen. 


546  Holger  Fr.  Rørdam. 

Jersins  Grammatik  skulde  man  aldrig  have  ud|jaget  af 
Skolerne,  men  beholdt  den  uforandret.  Den  er  let,  tyde- 
lig og  kortfattet,  og  Dansken,  som  hist  og  her  er  indatrøeti 
gjør  den  desto  fatteligere  for  Begyndere.  Ogsaa  Ordføjaings- 
iæren  er  heldig  og  passelig  for  Ungdommen.  Denne  Gram- 
matik skulde  man  altsaa  have  beholdt,  thi  den,  som  ou 
bruges,  er  sammenstykket  af  Melanchthons  og  Jersins,  den 
har  derved  mistet  den  sidstes  Lethed  og  er  blevet  mere 
knudret  end  Melanchthons  M. 

Det  er  til  stor  Hinder  for  Undervisningens  Fremme, 
at  Disciplene  ikke  have  ens  eller  overensstemmende  Sprog- 
lærer i  de  forskjellige  Klasser.  Nu  læse  de  i  første  Klaaae 
nogle  Begyndelsesgrunde,  som  kaldes  Donat,  i  anden  et 
Udtog  af  Jersin,  i  tredie  ogsaa  noget  andet  forskjelligt  Ara 
det  i  de  to  foregaaende.  Naar  Børnene  altsaa  opflyttes 
fra  en  Klasse  til  en  anden,  maa  de  hver  Gang  begynde 
med  en  ny  Methode.  IVIan  burde  have  Lærebøger,  som 
vare  uddragne  af  hinanden,  den  anden  af  den-  første ,  den 
tredie  ogsaa  af  den  anden  osv. ,  saa  at  Udtrykkene,  Reg- 
lerne og  Fremgangsmaaden  altid  blev  ens. 

Det  synes  at  ville  være  til  Videnskabernes  Tarv  og 
ikke  unyttigt  for  Lærerne,  om  der  blev  udarbejdet  en 
(latinsk)  Grammatik  paa  Dansk;  i  alle  Tilfælde  vilde  det 
være  til  stor  Hjælp  for  Lærlingene.  Lærerne  vilde  ogsaa 
ved  Benyttelsen  af  det  mere  bekjendte  Sprog  og  ved  Sam- 
stilling af  begge  være  istand  til  paa  en  klarere  Maade  og 
med  mindre  Tidsspilde  at  vejlede  Ungdommen.  Tydskeme 
have  ogsaa  for  længe  siden  begyndt  at  anvende  Moders- 
maalet  paa  denne  Maade,  og  baade  Lærere  og  Lærlinge 
beflnde  sig  vel  derved. 


*)  Denne  Sammcnarbejdelse  var  forovrigt  af  Prof.  Th.  Bang. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  547 

Jeg  giver  enhver  Videnskabsmand  at  betænke,  om  ikke 
al  den  megen  Udenadslæren ,  som  Disciplene  i  de  øverste 
Klasser  besværes  med,  er  skadelig.  At  « Artium  præcepta>» 
læres  udenad,  det  er  efter  min  Mening  saare  godt  og  en 
meget  rimelig  Fordring.  Men  at  lære  hele  Forfattere  eller 
hele  Bøger  af  Forfatterne  udenad,  det  erklærer  jeg  for 
unyttigt  og  umuligt.  Unyttigt,  fordi  det  glemmes  saa  snart 
det  er  lært,  og  tjener  kun  til  at  bebyrde  Hukommelsen  paa 
Dømmekraftens  Bekostning.  Det  skulde  hjælpe  paa  Stilen; 
men  min  Erfaring  er  det,  at  de,  som  bedst  kunne  opramse 
det  udenadlærte,  i  Almindelighed  allermindst  forstaa  at 
gjøre  Anvendelse  deraf.  Umuligt  er  det  ogsaa  for  mange, 
om  ikke  for  alle  Disciple.  Og  det  skal  nu  en  stakkels 
Lærer  undgjælde  for,  som  det  gik  mig  for  nogle  Aar  siden, 
og  det  offentlig  i  Overværelse  af  adskillige  Præster  fra 
Landet,  og  dog  har  jeg  hverken  nogensinde  kunnet,  ej 
heller  kan  jeg  endnu  indgive  mine  Disciple  Hukommelse 
eller  Gaver  til  at  lære  udenad.  Jeg  har  haft  Disciple ,  som 
nu  ere  anseelige  Mænd,  der  ikke  engang  have  kunnet  lære 
at  opramse  Katekismus  udenad.  Men  derfor  burde  de  dog 
ikke  have  været  forviste,  fra  Skolen,  ligesaa  lidt  som 
Læreren  derfor  burde  høre  ilde.  Istedenfor  denne  Pine- 
bænk for  Lærlingene  foreslaar  jeg,  at  man  af  Forfatterne 
samler  «Flores,  Sententiæ,  Phrases«,  og  saadanne  Udvalg 
kunde  Ungdommen  øves  i  at  lære  udenad.  (ICfter  endnu 
at  have  gjennemgaaet  de  øvrige  Fag  og  Skolebøger,  gaar 
Forf.  over  til  det  andet  Punkt). 

2.  •■  Lcrerie. 

Hvad  her  er  sagt  eller  hvad  der  kan  siges  om  Bøger 
og  Forfattere,  betyder  intet,  med  mindre  hertil  endnu 
kommer  flittige  og  dygtige  Kunstnere.     Thi  Bøgerne  o^ 


548  Holger  Fr.  Rørdam. 

Kompcndierae  kunne  af  sig  selv  intet  udrette,  det  er  Le* 
rernes  Dygtighed  det  kommer  an  paa.  Men  dygtige,  raske 
og  frivillige  Læremestere  maa  vi  her  længe  vente  paa. 
Og  skal  der  være  Udsigt  til,  at  vi  kunne  faa  dem,  saa  ud- 
fordres der  to  Ting,  Belønning  og  Agtelse. 

Belønning  vedligeholder  Munterheden.  Tag  den  bort, 
saa  blive  Folk  vrangvillige  og  ligegyldige.  De,  som  længe 
have  gaaet  og  slidt  i  Skolerne,  have  lige  god  Tak  derfor. 
De  forfremmes  ikke  til  højere  Embeder,  som  i  forrige  Ti- 
der, da  de  bleve  Lektorer,  Professorer  osv.  En  Skole- 
mand, som  er  udtjent,  kan  nuomstunder  neppe  fåa  et 
Præstekald  paa  Landet.  Ofle,  eller  rettere  altid,  maa  hao, 
efter  i  mange  Åar  at  have  slidt  i  Skolens  Tjeneste,  over- 
lade de  gode  Kald  til  en  raa  Student,  der  nylig  er  sluppen 
fra  Skolerisel.  Det  er  altsaa  hen  i  Vejret,  naar  mange 
tale  meget  om  Bøger,  om  Forfattere  osv.,  som  om  man 
paa  den  Maade  kunde  læge  Skolens  Brøst.  De  glemme, 
hvad  Sygdommens  Åarsag  er;  lad  dem  hæve  den,  saa  skal 
der  snart  vise  sig  en  Fremgang  i  Tingene.  Lønnede  man 
bedre,  vilde  Lærerne  ogsaa  vise  større  Lyst  og  Iver  i  deres 
Gjerning.  Men  nu  er  det  saaledes,  at  om  en  Mand  ogsaa 
havde  Lyst  til  at  blive  ved  at  være  Rektor  hele  sin  Tid,  kan 
han  det  dog  ikke,  fordi  Lønnen  er  saa  usel,  at  det  er 
umuligt  for  ham  at  leve  anstændigt  med  Familie  deraf. 

Det  andet,  der  fremkalder  Skolemandens  Flid,  er  ud- 
vortes Agtelse.  Han  har  et  fortrædeligt,  uafbrudt  og  surt 
Trællearbejde,  men  derfor  er  han  jo  dog  ikke  en  Træl,  som 
mange  agte  ham  for.  «Det  er  Æren,  Kunsten  og  Kunst- 
nerne leve  af»,  siger  Ordsproget.  Men  Lærernes  Myndig- 
hed og  Iver  maa  tabe  sig,  naar  de  skulle  staa  tilbage  for 
hvilkensomheist  Landsbypræst.  Bisperne  selv  give  ved 
deres  Opførsel  Anledning  dertil.     Og  hvad  kan  mere  ned- 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  549 

ilø.a  Sindet  og  kvæle  al  Iver,  end  allevegne  at  ringeagtes 
(^  behandles  som  Pedeller.  Man  burde  agte  og  ære  flit- 
tige Skolemænd,  og  hvad  de  kunde  have  fejlet  burde  med 
Sagtmodighed  og  Klogskab  foreholdes  dem  af  Bisperne 
lelv  under  fire  Øjne  og  ikke  offentlig.  Og  ikke  burde 
det  liliades  ufornuftige  og  i  Skolesager  ganske  ukyndige 
ProTSter  og  Præster  at  overfuse  dem  og  behandle  dem 
pia  den  uværdigste  Maade.  Saadanne  Folk  have  ofte  ved 
deres  indbildske  Optræden  og  Dumhed  tilintetgjort  al  Iver 
og  Lyst  hos  Rektorerne ,  og  isandhed  været  en  Pest  for 
Skolerne,  især  for  de  mindre. 

Bvad  Hørerne  angaar,  da  faar  man  dem  fra  Universi- 
tetet, saasnart  de  have  taget  Attestats;  men  i  Sprogene  og 
BomaDiora  er  de   kun  lidet  øvede.     Og  naar  de  først  er 

i  malte,  studere  de  ikke  videre,  de  leve  alene  i  Forvent- 
Biogen  om  snart  at  faa  Præstekald.  De  ville  ikke  forud 
''  ijeDnemgaa  og  selv  lære,  hvad  de  skulle  undervise  i  paa 
^  Skolen,  og  Tilrettevisninger  og  Paamindelser  skjøtte  de 
f  ikke  om.  Der  er  meget  faa,  hvem  det  virkelig  er  en 
msrtesåg,  hvorledes  de  bedst  skulle  undervise  Ungdom- 
men. De  fleste  skulde  man  antage  snarere  lagde  an  paa 
ek  odelægge  end  paa  at  gavne  Skolen.  Men  i  Henseende 
la  Belønningen  have  de  Lærere,  der  ere  tro  i  deres  Kald, 
iotet  Fortrin  for  de  forsømmelige  eller  andre  Personer. 
Det  sker  meget  hyppig ,  at  ganske  unge  ulærde  Studenter 
bretrækkes  til  Præstekald  for  flittige  og  af  Skolerne  vel- 
br^ente  Mænd. 

Da  Øvrigheden  saaledes  intet  Hensyn  tager  til  Lærerne, 
er  Følgen  ganske  naturlig  den,  at  det  staar  meget  slet  til 
ned  Skolevæsenet  her  i  Landet.  Embeder  og  Belønninger 
uddeles  her   ikke  i  geometrisk  men  i  arithmetisk  Propor- 

f  BUt.  TNftkr.    3  R.     IV.  36 


550  Holger  Fr.  Rordam. 

tioo,  saa  det  gaar  efter  det  danske  Ordsprog:  En  So  find 
her  saa  snart  et  Agern  som  en  Galt. 

S.    %m  Vlsdpleie. 

De  Disciple,  vi  faa  i  Skolerne,  ere  gjernc  daarlf^ 
Hoveder,  som  hverken  føle  Lyst  eller  Attraa  til  de  boglig 
Kunster,  derfor  bider  heller  ingen  Undervisning  paa  dem 
Saadanne  maa  jo  altid  blive  Stympere ,  hvem  de  saa  em 
faa  til  Lærere.  Derfor  ér  der  saa  mange  dorske,  klodsede 
og  dumme  Mennesker,  som  have  hørt  gode  Lærere,  men 
uden  nogensomhelst  Frugt,  ikke  at  tale  om,  at  eo  goU 
Del  af  dem  er  lastefulde  Personer,  hengivne  til  Drik  og 
Spil  og  lignende.  Var  derfor  end  alle  Danmarks  Lsrm 
samlede  paa  en  Plet,  saa  kunde  de  dog  ikke  raade  Bod 
paa  dette  Onde ,  thi  Dumrianer  er  der  ikke  noget  at  stille 
op  med. 

Dog  skal  det  indrammes ,  at  det  staar  sig  bedre  med 
Skolerne  nu  end  i  ældre  Tid,  og  at  der  navnlig  her  iSjc- 
land  viser  sig  glædelige  Tegn  til  nogen  Fremgang.  Men 
hvorfra  skulle  vi,  om  vi  ogsaa  slide  os  ihjel,  tage  Palladier, 
Hemmingsener ,  Jakob  Madsener ,  Pratenser ,  Resener, 
Brochmander  og  lignende.  Det  er  ingen  Sag  at  bygge 
Hus ,  naar  man  har  godt  Tømmer  at  bygge  af.  Saare  fti 
ere  de  gode  Hoveder,  og  naar  de  ere  blevne  oplærte  i  ei 
af  de  mindre  Skoler,  sker  det  endda  ofte,  at  de  ødelcg- 
ges  eller  forsømmes  enten  i  de  større  Skoler^)  eller  id 
Universitetet.     De  ødelægges  ved  Udsvævelser,   slet  Sel* 


1  Skolerne  i  SmaabyerDe,  hvor  der  foruden  Skolemesterto  eft 

kun  var  en  eneste  Horer,  førtes  Undervisningen  kun  til  et  ik 
Punkt,  den  maatte  da  afsluttes  i  de  sterre  Skoler,  der  barde  ler 
Klasser  og  Lærere. 


M.  Hans  Mikkelsen  Rayn.  5M 

skab,  Svir  og  Drik.  De  forsømmes,  idet  de  ikke  anspores 
til  at  gaa  videre  paa  Videnskabernes  Bane.  Deraf  kommer 
del,  at  naar  vi  skulle  skaffe  Underlærere  til  Skolerne, 
træffe  vi  kun  saare  faa,  der  ere  i  Besiddelse  af  grundige 
Kundskaber.  Det  er  ikke  vanskeligt  at  finde  Roden  til 
dette  Onde ;  men  det  er  bedre  her  at^  tie  og  lade  enhver 
selv  tænke  over  Sagen. 

Endnu  maa  jeg  omtale  en  Omstændighed,  der  er  til 
stor  Skade  for  Disciplene,  og  det  er,  at  de  umodne  og  alt 
for  tidlig  forlade  Skolerne.  Alle  hige  de  efter  at  komme 
til  Universitetet,  for  at  hedde  Studenter;  men  om  de  kunne 
noget  eller  ikke,  bryde  de  sig  kun  lidt  om.  Dette  Ung- 
dommens ufornuftige  Hastværk  borde  der  sættes  en  Bom 
for,  at  de  ikke  imod  Lærernes  Vilje  skulle  unddrage  sig 
Skoleriset,  før  de  ere  modne. 

Dette  var,  hvad  jeg  for  Tiden  havde  at  erindre;  det 
grunder  sig  paa  egen  Erfaring«. 

•  Unægtelig«,  siger  Nyerup,  « fortjener  denne  Afhand- 
ling et  højt  Sted  blandt  sin  Tids  Skoleforslag ,  og  den 
indeholder  Vink  og  Sandheder,  som  det  ikke  er  længe  siden 
vi  kom  ud  over.  Porresten  er  den  skreven  i  saa  djervt  et 
Sandsigersprog,  at  den  efter  den  Tids  Tænkemaade  ikke 
kunde  være  bleven  trykt  uden  at  have  paadraget  sin  For- 
fatter Ulejlighed«.  Det  var  imidlertid  langt  fra,  at  den  vær- 
dige Biskop  Jesper  Brochmand  tog  Ravn  hans  Skrivemaade 
ilde  op,  om  han  end  foretrak  en  mindre  skarp  Form  at 
fremsætte  sine  Tanker  i.  Den  22  Marts  1649  skrev  han 
nemlig  bl.  a.  til  Ravn:  »Eders  Mening  om  Skoleungdom- 
mens Undervisning  behager  mig.  Dette  ene  misbilliger  jeg, 
at  I  hist  og  her  har     æret  vel  bidsk   og  bitter.     Det  er 


hh2 


HøJger  Fr.  Børd&tn. 


den  store  Kunst  nt  kunne  sige  fi karpe  Ting  med  milde  Ord. 
Meo  herom  mere,  naar  vi  tales  mundtlig  ved* '), 

At  Biskoppens  Yadest  for  Rn\n  virkelig  ikke  formind- 
skedeB  ved  delte  dristige  Skrift  ^  fremgaar  ikke  alene  if 
deres  senere  Brevvexling,  men  ogsaa  af  en  Ytring  i  et 
Brev  ar  20  Maj  1650  fra  Thorn.  Bang  til  Havn,  livori  baa 
bl.  a.  fikriver:  f Ciskoppen  elsker  og  roser  Eder  hftjligen«". 
Dette  vilde  tian  vel  neppe  have  gjort ,  om  han  havde  følt 
sig  krænket  vud  Forslaget.  Et  andet  Spergsmaal  er  del^ 
hvilken  Frugt  da  Havns  Forslag  har  baaret.  Og  det  er 
ganske  vist  vanskeligt  at  besvare;  at  Brochmand  imidlertid 
i  de  Skoler,  der  laa  under  hans  Tilsyn,  har  bestræbt  sig 
for  at  afhjælpe  de  paapegede  .Mangler,  kan  neppe  betvivles, 
naar  man  kjender  den  store  Omhu,  hvormed  denne  dygtige 
Biskop  omfattede  Ungdommens  Undervisning. 

Det  vilde  være  interessant,  om  vi  kjendte  lidt  nojere 
til  de  personlige  Forbold,  hvorunder  Havn  levede  i  Sla* 
gelse^  men  det  er  ikke  meget,  hvad  der  i  denne  Henseende 
kan  oplyses.  I  Sognepræsten  ved  S.  Mikkels  Kirke  i  Sla- 
gelse, M.  Peder  Villadsen,  der  senere  vandt  sig  et  berømt 
Navn  ved  Bin  Deltagelse  i  Higsdagen  16<>0,  havde  Havti 
udentvivl  en  god  Ven  og  Aandsfrænde  ^|.  Villadsen  var 
nemlig  en  Mand,  der  med  Forkjærlighed  gav  sig  af  med 
den  danske  ilislorie,  hvorvel  han,  uagtet  sin  «sjeldne  Leer- 
dom  »^  Ingen  trykte  Skrifter  har  elterladt  sig.  Han  havd« 
i  fiin  Tid  været  Amanuensis  ved  Jorgen  Seefelds  udmær- 
kede Hihliothek  i  Hingsted  "),  og  havde  nu  selv  en  god  Uog^ 


I 


•)  iniæg,  Nr,  16.  Delte  Brevs  Dalum,  som  Nyenip  Ikke  har  kjeiidi, 
tjMT  altsaa  og^iaiu  pm  hvilken  Tid  Ravns  Forslag  om  eti  SkoJc* 
re  for  m  er  indgivet^ 

»J  Se  Tillæg  Nr.  3, 
*}  Jo.  Mmtsii  Opera,  edlUo  ¥\cnfenl,  %X,  593. 


M.  HaD8  Mikkelsen  Ravn.  553 

samling;  ved  Hjælp  af  hans  efterladte  Samlinger  udgav  hans 
Søn,  Niels  Slange,  sin*  « Christian  den  Fjerdes  Historie«  % 
At  Byens  ^  aoden  Sognepræst  (ved  S.  Peders  Kirke), 
Provst  Ånders  Jensen  Aalborg,  varmt  paaskjønnede  Ravns 
fortræffelige  Egenskaber,  er  alt  tidligere  berørt. 

I  Åaret  1649  blev  den  siden  berømte  M.  Erik  Eriksen 
Pontoppidan  Slotspræst  paa  det  tæt  ved  Slagelse  liggende 
Antvorskov.  Naar  denne  Mand,  ved  Siden  af  sine  mange 
latinske  Poesier,  en  Del  Aar  efter  frerotraadte  med  den 
første  danske  Sproglære,  der  nogensinde  er  skrevet,  naar 
vi  undtage  Ravns  tidligere  omtalte  Smaaforsøg,  saa  ligger 
den  Formodning  meget  nær,  at  Forbindelsen  mellem  ham 
og  Ravn,  der  saa  at  sige  var  uundgaaelig,  da  Antvorskov 
jo  laa  lige  udenfor  Slagelse,  har  været  af  stor  Betydning, 
og  at  det  navnlig  var  den,  der  førte  Pontoppidan  fra  den 
latinske  over  i  den  danske  Lejr^).  —  Med  Professor  Tho- 
mas Bang  fortsatte  Ravn  en  meget  venskabelig  Forbindelse. 
Bang  forsømte  ikke  nogen  Lejlighed  til  at  omtale  sin  Ven, 
Skolemesteren  i  Slagelse,  og  hans  grundige  Indsigt  i  alt, 
hvad  der  hørte  til  dansk  Sprog  og  Literatur,  hvilket  vel 
undertiden  kunde  give  Anledning  til  Begjæringer  til  Ravn, 
som  det  kunde  være  vanskeligt  nok  for  ham  at  opfylde. 
Saaledes  skriver  Bang  1649:  »Jeg  har  en  Venskabstjeneste 


*)  Se  Histor.  Aarbøger.  III,  160—61.  —  Jeg  har  set  flere  Bøger  og 
ihistoriske)  Haand skrifter  mærkede  med  Ped.  Villadsens  Navn  (iPe* 
trus  Williadus«  skrev  lian  sig  gjerne).  Blandt  Ravns  Breve  i 
Rostgaardske  Saml.  158.  4  flndes  et,  forøvrigt  ubetydeligt,  fra  M. 
Ped.  Villadsen.  I  Haandskrift  har  man  en  ret  interessant  Viborg 
Skolehistorie  af  ham. 

')  Et  dansk  Brev  fra  en  vis  Basilius  Chemnitz  til  Erik  Pontoppidan 
(dat.  Prag  d.  24  Febr.  1651)  slutter:  -Helse  paa  mine  ^egne  alle 
goede  venner,  besynderlig  Hr.  M.  Corvinum«.  (Orig.  i  Kongl.  Bibi.) 
Denne  B.  Chemnitz  er,  saavidt  vides,  ellers  ikk«  b«.V4^\i^V. 


554  Holger  Fr.  Rørdam. 

at  bede  Eder  om.  Skulde  I  i  .Eders  Samlinger  blandt  an- 
dre Skatte  ikke  have  M.  Peder  Hegelunds  [utrykte]  danske 
Komedie  om  Salomon,  skreven  i  Anledning  af  Christian 
den  Fjerdes  Kroning?  Har  I  den,  vil  jeg  bede  Eder  om 
paa  kort  Tid  at  laane  den  til  en  fornem  Mand,  der  staar 
i  et  nært  Forhold  til  vor  Konge.  Da  jeg  engang  berøm- 
mede Eder  for  ham,  maatte  jeg  nemlig  love  at  anmode 
Eder  om  denne  Tjeneste.  Han  ønsker  denne  Komedie  til 
Kongen,  som  finder  Fornøjelse  i  den  Slags  Skrifter.  Hvis 
I  ikke  selv  ejer  den,  saa  se  til,  om  1  ikke  kunde  fiske  den 
op,  hvis  den  lader  sig  opstøve  i  en  Krog  af  en  elier  anden 
Bogsamh'ng,  saa  den  kunde  komme  disse  højere  Yndere 
tilhænde«  ^).  Ogsaa  andre  Bøger  anmodede  Bang  under- 
tiden Havn  om  at  laane  sig,  skjønt  det  maatte  synes  at 
være  den  omvendte  Verden,  at  Universitetsbibliothekaren 
laante  Bøger  af  Rektoren  i  Slagelse.  Imidlertid  viser  det, 
at  Bavn  har  haft  en  god  Bogsamling,  hvor  vel  den  danske 
Afdeling  var  bedst  forsynet,  uden  at  dog  derfor  andre  Ret- 
ninger vare  forsømte. 

7.  Eflerat  M.  Hans  Ravn  i  tolv  Aar  med  Hæder  havde 
forestaaet  Slagelse  Skole,  blev  han  d.  28de  Marts  1652  af 
sin  tidligere  omtalte  Velynder,  Rigsraad  Niels  Trolle  til 
Trolholm,  kaldet  til  Sognepræst  i  Ørslev  og  Bjerre  ved 
Skjelskfir  og  indsat  Søndagen  Jubilate,  d.  9  Maj  s.  A.'). 
Da  hans  gamle  Ven  og  Beskytter,  Biskop  Brochmand,  dode 
d.  19  April  s.  A.,  efter  længere  Tids  Svaghed,  er  Ravn 
neppe   bleven    ordineret   af   denne,    men    formodentlig   af 


»)  Se  Tillæg,  Nr.  15. 

')  Ifdige  Meddelelse  af  Pastor  Møllmark  i  Ørslev.  Da  Kirke-  og  Præ- 
stearkivct  i  Ørslev  brændte  1821,  lader  der  sig  forøvrigt  ikke  der- 
fra hente  videre  Op\\8n\i\gw. 


M.  Hans  Mikketsen  Ravn.  555 

StittsprovsteD.  Forresten  vide  vi  kuD  lidet  om  hans  Liv  i 
Ørslev.  Vi  flnde  ham  her  som  gift  med  Karen  Anders- 
datter, med  hvem  han  havde  flere  Børn,  uden  at  det  for- 
resten er  bekjendt,  om  han  maaske  alt  havde  været  gift, 
medens  han  var  Hektor  M*  Isaafald  talte  han  maaske  af 
egen  Erfaring,  n^ar  han  i  sit  Skoleforslag  klagede  over,  at 
Rektorerne  vare  saa  slet  lønnede,  at  de  vanskelig  kunde 
leve  anstændig  med  Familie. 

Blandt  de  Mænd,  Ravn  i  Ørslev  kom  i  Forbindelse 
med,  har  man  med  Grund  nævnet  Præsten  i  det  nærlig- 
gende Boslunde,  den  «for  sin  Lystighed  vide  kjendtei  Hr. 
Iver  Hansen.  Denne  var  jævnaldrende  rrled  Ravn,  og  det 
har  maaske  ikke  været  uden  Indflydelse  fra  dennes  Side, 
naar  Br.  Iver  gjorde  en  Samling  af  danske  Ordsprog,  der 
var  en  af  de  Kilder,  hvoraf  Peder  Syv  øste,  uden  dog  at 
udtømme  den  saaledes,  at  man  ikke  i  vore  Dage  med  Frugt 
har  kunnet  ty  til  den  igjen^).  Forresten  er  Hr.  Iver  mest 
bekjendt  af  den  snilde  Maade,  hvorpaa  han  bevægede  Sven- 
skerne, der  under  Krigen  1658  og  flg.  Aar  havde  røvet 
hans  Sølviøj,  til  at  give  det  tilbage  igjen,  og  han  har,  som 
det  synes,  i  den  Henseende  haft  bedre  Lykke  med  sig  end 
M.  Hans  Ravn,  om  hvem  vi  vide,  at  han  ogsaa  maatte 
Ude  meget  af  de  ubudne  'Gjæsters  Paatrængenhed,  men 
uden  at  Historien  melder  om,  at  han  igjen  kom  i  Besid- 
delse af  sine  røvede  Ejendele  *). 


M  Se  Treschow,  Danske  Jubel-Lærere.  S.  188.  Th.  Bangs  Brev  af  20 
Maj  1650  (Till.  18)  gjør  det  forøvrigt  sandsynligt,  at  Ravn  havde 
Bryllup  i  deUe  Aar. 

>)  Se  Barfods  Forlæll.  af  Danmariis  Hist.  2  Udg.  S.  484.  Molbechs 
Dansiie  Ordsprog,  Fort.  S.  46.  Kirkehist  Samlinger  1,  535  fT.  Paa 
sidstnævnte  Sled  er  det  klart  bevist,  at  Mallings  Fortæliing  i 
•  Store  og  gode  Handlinger«  om  Hr.  Jokum  i  Boslunde  og  Sven- 
skerne gjælder  denne  Hr.  Iver. 

»)  Se  Tillæg,  Nr.  22. 


556  Bolger  Fr.  Rørdam. 

Med  Herregaardsfolkene  i  Omegnen  synes  Ravn  at 
have  staaet  i  et  godt  Forhold.  Paa  Trolholm  havde  han 
jo  gamle  Venner  og  paa  Basnæs  flk  han  ny.  Vi  have  et 
venligt  Brev  til  ham  fra  Fru  Marie  Ulfeld  paa  Basnsa. 
Dun  var  en  Søster  til  den  bekjendte  Rigshovmester  Kor» 
fits  Uifeld  og  Enke  efter  Axel  Arnfeld,  og. er  især  bekjendt 
af  nogle  kronologiske  Optegnelser  om  hendes  egen  og  hen* 
des  Mands  Slægt,  som  Langebek  har  udgivet^). 

Ingen  af  de  Venner,  Ravn  vandt  i  de  senere  Aar  af 
sit  Liv,  har  dog  vistnok  været  ham  kjærere  end  den  unge 
Peder  Syv,  der  1658  blev  Rektor  i  Næstved.  Han  havde 
tidligere  været  Hører  ved  Kjøbenhavns  Skole  under  Ravns 
broderlige  Ven,  den  udmærkede  Skolemand  M.  Jørgen  Ej« 
lersen,  gjennem  hvem  maaske  deres  Bekjendlskab  fra  først 
af  er  stiftet.  Syv  var  udentvivl  den  af  det  17de  Aarhun- 
dredes  Mænd,  hos  hvem  Kjæriigheden  til  det  Danske  og 
Indsigt  deri  alierkraftigst  aabenbarede  sig;  del  kunde  der- 
for ikke  være  andet,  end  at  han  med  Ærbødighed  maatte 
se  op  til  en  Mand  som  Ilavn,  der  baade  havde  erhvervet 
sig  et  agtet  Navn  som  Forfatter  i  dansk  Retning,  og  som 
upaatvivlelig  besad  grundigere  Indsigt  i  Literaturen  end 
nogen  dalevende.  Og  saaledes  viser  ogsaa  Forholdet  sig 
i  de  to  Breve  fra  Syv  til  Ravn*,  der  endnu  ere  os  beva- 
rede. Det  første  af  dem,  som  er  udateret,  indeholder 
Svar  paa  en  Indbydelse  fra  Ravn  til  at  staa  Fadder  ved 
hans  lille  Søns  Daab.  Syv  kunde,  som  han  højlig  bekla- 
ger, ikke  komme,  da  der  netop  paa  samme  Tid  skulde 
være  et  stort  Bryllup  i  Næstved.  Ved  dette  skulde  han 
nemlig  lede  Musikken  i  Kirken,  ligesom  han  Aftenen  ifor- 


*)  Dunskc  Magazin  111»  362—65.     Blandt  Brevene  til  Ravn  i  Rostgaard- 
skc  Saml.  158.  4  flndcs  et  Brev  fra  denne  Dame. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  557 

vejen  efter  den  Tids  Skik  tilligemed  Hørerne  og  Disciplene 
skulde  gaa  omkring  i  Gaderne  og  musicere  foran  Borger- 
nes Døre.     Det  andet  Brev  (dat.  18  Avgust  1662)  er  mær- 
keligere.    Qeri  skriver  Syv:     »Jeg   sender  Eder  to  Bøger 
af   forskjelligt  Indhold:    den    ene  handler   om,    hvorledes 
man  kan  tjene  Penge,  den  anden  om,  hvorledes  Moders- 
maalet   kan  beriges.     Den   sidste,    der   er   haandskreven, 
sender  jeg  efter  Anmodning  af  Forfatteren,  der,  ligesaavel 
som  jeg,  er  Eders  Ven,  med  Begjæring  om,  at  I  vil  be- 
dømme den.    Jeg  skal  nøjere  forklare  Eder  hans  Mening. 
Han,  ligesom  jeg  selv,  anser  Eder  for  at  besidde  saa  grun- 
dig en  Indsigt  i  disse  Ting,  at  ingen  kan  agtes  for  Eders 
Ligemand   og   neppe    nogen   for   Eders   Eftermand.     Han 
underkaster    sig   fuldkommen  Eders  Dom.     Hvis  I   anser 
Bogen  for  værdig  til  at  se  Lyset,  vil  den  komme  ud ;  hvis 
ikke,  dømmes  den  til  et  evigt  Mørke.    1  Forfatterens  Navn 
(thi  hans  Undseelse  gjør,  at  kan  ikke  ønsker  at  være  kjendt, 
forat  I  desto  friere  kan  dømme)  beder  jeg  derfor,  at  I  vil 
gjennemlæse  hele  Bogen,  og  lade  alt,  hvad  der  fortjener 
det,  føle  Kritikkens  Ris,  uden  at  fortie  noget  og  uden  at 
lægge  Fingrene  imellem.     Hvorledes  skulde   han  nemlig  i 
et  saa  nyt  og  saa  vanskeligt  Emne   altid  have   truffet  det 
rette?    Afskriveren   synes  ikke  altid  at  have  væ.ret  konse- 
kvent,  ikke  sjælden  har  han  nemlig  i  Retskrivningen  fulgt 
Skik  og  Brug  og   ikke   Forfatterens  Grundsætninger.     Et 
Anhang  er   tilføjet,    som    indeholder  en  Del  Vers    af  for- 
skjelligt Indhold;    heriblandt  er    adskillige    ungdommelige 
Forsøg,  hvoraf  udentvjvl  ikke  faa  ville  blive  udskudte,  naar 
Forfatteren  lægger  sidste  Haand  paa  Arbejdet.    Men   han 
ønskede  gjerne,  at  I  ogsaa  skulde  lade  dem  nyde  godt  af 
Eders  Kritik ,   da  I  bedre  end  han  selv  vil  kunne  skjønne, 
hvad  der  duer  og  hvad  der  ikke  duer.    Især  venter  han, 


558  Holger  Fr.  Rerdam. 

at  I,  der  er  saa  vel  hjemme  og  besidder  en  saa  grundig 
Indsigt  i  den  Slags  Ting,  hjælper  lidt  paa  Versemaalet, 
hvor  det  halter.  Vi  nære  begge  det  Haab,  at  I  saa  snart 
som  muligt  vil  svare  og  meddele  Eders  Dom,  saa  kunne 
vi  med  det  første  besøge  Eder  og  mundtlig  forhandle  Sa- 
gen nærmere.« 

Dette  Brev  viser,  hvor  stor  Agtelse  Peder  Syv  havde 
for  Ravns  Indsigt  i  det  danske  Sprog  og  Verselæren,  og 
det  bliver  dobbelt  interessant  derved,  at  der  neppe  kan 
være  Tvivl  om ,  at  Syv  selv  var  Forfatteren  til  det  omtalte 
Skrift,  og  det  var  hans  •Betænkninger  over  det  Cimbriske 
Sprog«,  hvorom  han  paa  denne  Maade  søgte  at  skaffe  sig 
en  uforbeholden  Dom  af  en  kyndig  Mand.  Hvorledes 
denne  er.  bleven,  kunne  vi  neppe  tvivle  om,  saameget 
mere  som  Skriftet  allerede  udkom  Aaret  efter.  Af  de 
mange  danske  Bøger,  Syv  heri  omtaler  (S.  37),  siger  han, 
at  han  har  faaet  en  Del  tillaans  af  vclb.  Jomfru  Anne  Gøjes 
Bibliothek,  »hvilket  haver  en  stor  Mangfoldighed  af  Danske 
Bøger,  Nogle  haver  og  dend  højlærde  Mand  M.  Hans  Ravn, 
for  sin  Kiærlighed  mod  mig  og  disse  Studeringer,  godvil- 
ligen  til  dend  Brug  overladt.« 

Peder  Syv  slutter  sit  ovenomtalte  Brev  med  en  hjær- 
telig  Tak  til  Havn,  fordi  han  til  Brug  for  Disciplene  i 
Næstved  Skole  havde  sendt  ham  10  Exemplarer  af  sit 
»Heptachordum« ;  •hvormeget  de«,  siger  Syv,  »have  opmun- 
tret mine  Disciple  til  med  forøgel  Flid  at  lægge  sig  efter 
Tonekunsten,  især  Instrumentalmusikken,  kan  jeg  vanske- 
lig sige  Eder;  jeg  bringer  Eder  herved  deres  varme  Tak«*).  — 
Vi  se  heraf,  at  Ravn  endnu,  eflerat  han  selv  havde  truk- 
ket sig  tilbage  fra  Skolevirksomhed,  vedblev  at  interessere 

')  Se  Tillæg,  Nr.  19  og  21 


M.  Hads  Mikkelsen  Ravn.  659 

sig  for  Ungdommens  musikalske  Dannelse,  og  gjerne  vilde 
skaffe  Midler  til  dennes  Fremme,  hvor  han  vidste,  der  var 

'  en  Skolemester,  som  vilde  gaa  frem  i  hans  Aand. 

Med  Forfattervirksomheden  synes  Ravn  at  have  stand- 
set, fra  den  Tid  han  blev  Præst.  Idetmindste  udgav  han 
ikke  noget  i  Trykken,  uden  at  man  derfor  behøver  at  an- 
tage, at  han  aldeles  opgav  sine  gamle  literære  Sysler. 
Det  eneste  Livstegn  Hra  ham  i  denne  Henseende,  vi  have 
truffet  paa,  er  de  Vers,  hvormed  han  ledsagede  Arrebos 
Hexaemeron,  da  det  endelig  efter  en  lang  Hvile  1661  kom 
for  Lyset.  Ravn  satte  jo,  som  før  er  berørt,  overordent* 
lig  stor  Pris  paa  dette  Digterværk,  og  han  havde  gjort  sit 
til,  at  det  ikke  skulde   hensynke  i  Forglemmelse.     Nu  da 

,det  endelig  udkom,  ytrede  han  en  levende  Glæde,  og  led- 
sagede det  blandt  andre  Vers  ogsaa  med  en  rimet  Udsigt 
over  den  danske  poetiske  Literatur,  der^  om  den  end  ikke 
i  poetisk  Henseende  har  nogen  Betydning,  dog  i  andre 
Henseender  ikke  er  uden  Mærkelighed,  som  det  første  For- 
søg i  sin  Art,  og  derfor  fortjener  en  PJatIs  her.  Forfatte- 
rens Randbemærkninger  ere  satte  under  Texten. 

At  diet'  oc  rhime  vel,  det  er  en  Kunst  paa  lofve, 
Naar  det  er  artigt  giort,  saa  hver  mand  kand  det  hofve. 
At  det  er  Kunst,  mand  seer  der  af,  at  mangen  Mand, 
Som  gierne  vilde  det,  dog  ick*  udføre  kand. 
Paa  Tysk  det  haer  stor  fynd,  naar  Rhimen'  hyrtigt  giøris. 
Thi  alting  kand  ret  vel  paa  Tyskemaal  udføris  : 
Dog  er  det  Danske  Sprock  ey  ubeqvemt  til  sligt, 
Naar.  det  en  Mester  faaer,  som  det  kand  bruge  diet. 
Det  sees  oc  kiendis  klart  af  ny  oc  gamle  Skrifter, 
Som  sætte  for  en  dag  baad'  ond'  oc  gode  Drifter. 


560  Holger  Fr.  Rørdam. 

Her  Mickel  skref  med  Lof  Fru  Mari  Psalterbog, 
Paa  gammel  Viis  oc  Stiil,  en  skøn  Poet  oc  klog'). 
Af  bannem  grebbet  tog  den  Talende  Lyse ao der, 
Som  skref  om  Grønland  saa,  at  ryctet  vide  stander^ 
Læs  Rimekrønicken,  som  Mester  Christen  skr^^ 
Der  finder  du,  hvad  hver  en  Danske  Konge  dref). 
Der  finder  du  forvist  en  kreng  oc  zierlig  Tunge, 
Som  kand  stafferlig  viis  hin  gamle  Dansk*  udrunge. 
Foruden  Lyst  oc  Gafn  du  det  ey  læse  kand, 
Oc  undre  maat,  at  sligt  er  giort  af  Danske  Mand. 
Den  Bog  om  Monarchier,  som  Jacob  Matzsen  hafVer 
Af  Skotsk  paa  dansk  udsat,  med  grundig*  Ord  oc  gafver, 
Cdvjser  oc,  hvad  Kraft  der  boer  i  Danske  Maal, 
Naar  Dicteren  med  fljd  vel  pryder  eget  skraaM). 
Se  disse,  kund*  ey  de  alt  Prjs  oc  Lof  hiembære, 
Da  skal  dig  Ræfvens  Bog  det  alt  liflystig  lære, 
Som  Hermand  Weygere,  der  boed*  i  Kiøbenbafo,        j 
LdgiOrde  mesterlig  til  alle  Stænders  Gafn^). 
1  Rhjm  var  Hege  I  und  veltalend*  oc  nafnkundig% 
Oc  Pavekrønicken  den  fine  Bog  oc  fyndig 


M  Bosarium  Mariæ,  cujiis  Aiithor  Rhythmicus  est  Dn.  Michael,  Putor 

Ecclesiæ  OUhoniensis  S.  Albano  sacræ. 
')  M.  Ciaudius  Lyscander,  Historicus  et  Danlcus  Poeta. 
')  Rhimekrønicken  skref  M.  Christen  Pedersseo,    ut   putator,  bué 

meritusj  de    historia    patria.    (At   denne   1    ældre  Tid   almiodelif 

gjængse  Antagelse  om  Rimkrønikens  Forfatter  er  urigtig,  er  na  m 

vitterlig  Sag). 
*)  Bog  om  de  4.  Monarchier  David  Lynsays  med  andre  tractåterft^ 

dansket  af  Jacob  Mathsen,  Kiobenhafn.     Anno  1591. 
»)  Reinicke  Fosz  1554. 
*)  M.  Petrus  Hægelundius  Episcopus  Ripensis  scripsit  de  Ctloofldr 

Comædias  et  alia. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  561 

Kand  undervise  dig,  at  Mester  Anders  Weyl* 
I  Moders  TaF  oc  Maal  slet  intet  monne  feyFM. 
1  Danske  Psalmebog,  som  er  i  hver  mands  Hænder 
Indholdes  skønne  Rjm,  udgiord'  af  alle  Stænder^), 
Men  lystigst*  iblandt  dem,  der  jeg  opregne  kand, 
Er  meest  Hieronymus  den  gild*  oc  moersom  Mand'). 
Hånd  Aristophanes  den  Dansk'  at  kaidis  burde, 
Det  kand  forfare  den,  hans  Skrifter  høyt  mon  vurde. 
Sæt  Magnum  Bancke  hos  paa  denne  Rhjmebenck^), 
Tag  Jødekrønicken  til  tacke  for  en  Skenck^). 
See  disse  rhimede  fast  alle  paa  en  maade. 
Dog  alt  paa  Gammelvjs  saa  tarfvelig  fremtraade. 
Men  dog  med  saadan  fynd,  med  slig  en  drablig  diet. 
At  intet  udaf  vort  kand  være  deris  ligt. 
Blant  dem  var  dog  forskel,  de  ældst'  er*  alt  de  beste. 
Des  mand  sig  undre  maa,  at  Kunsten  af  de  fleste 
Blef  efter  haanden  saa  forsmaad  oc  fast  forglemt, 
At  hvad  der  rhjmedes,  var  mod  det  gamle  slemt. 
Imedens  Rhjm  her  saa  ret  ild*  oc  plumpe  lagdis, 
Da  saae  mand  uden  Lands,  at  de  Deist  bedre  magdis, 
Saa  kom  her  for  en  Dag  en  Mester  vjs  oc  klog. 
Hånd  langt  en  anden  Kunst  at  rhjme  strax  fremdrog. 
Han  skref,  som  før  er  sagt,  den  Jomfru  Psalter  zierlig, 
Men  Davids  Psalterbog^)  tog  denn*  i  Haand  begiærlig, 


^)  M.  Andreas  Wellæjus,  Historiens  et  Poeta  Danicas. 

*)  Psaiterium    Danicum,  Coilectore  et  Auctore  M.  Johanne  Thomæo, 

in  quo  piures  Danici  Poetæ,  Petrus  Palladius  aliique  quam  plu- 

rimi. 
*)  M.  Hieronymns  Justus  Ecclesiastes  Viburgensis    lepidus   Poeta   et 

festivus. 
*)  Magnus  Bancke  Ecclesiastes  Bornholmensis. 
^)  M.  Jacob  Jacobsen  Lector  i  Odensee  skref  Jødekrønicke. 
*)  M.  Anders  Arrhebo  author  Psalterii  Rhythmicl  el  H«v«AtCA\V. 


562  Holger  Fr.  Rørdam. 

Udsatte  dem  paa  Rhjro  med  slig  høytrafveod*  art, 
Som  udaf  Danske  Mand  før  aldrig  vaar  forfart. 
Med  dyb  Forstand  oc  Grund  hånd  det  i  verk  saa  førd^ 
At  aldrig  slige  Rbjm  før  nogen  Danske  hørde. 
Hånd  klemte  Rhjm  oc  Ord  med  visse  Tal  oc  Maal, 
Saa  Rhjm  de  raad*  ey  selfv*,  et  hvert  ord  fait  i  taal^ 
Om  Rhjmekonsten  først  blant  os  i  vore  Lande 
Halveggius  skref  lidt^),  men  siden  gaf  for  sande 
Her  Peder  Præst  af  Fyn  en  bedre  smag  der  paa, 
Saa  mand  den  Rhjmekunst  kandi  rettere  forstaa. 
Den  Høyesang,  som  haer  vist  Salomon  til  Mester, 
Sang  meget  artig  ud  Een  af  Nykiøbings  Præster^). 
Saa  kom  hev  ocsaa  frem,  dog  paa  Lobwassers  vils, 
En  ny  ukiend  Poet,  som  vild*  indlegge  Prjs, 
Oc  paa  den  Psalterbog  giord*  oc  sit  Mesterstycke'), 
Men  dog  mod  Arrebo  med  tynd  oc  liden  Lycke. 
Som  Dagen  er  mod  Nat  at  regn*,  er*  alle  de^) 
Mod  Arrebo,  naar  mand  vil  det  ved  Lius  besee. 
Blandt  slig*  er  Gullandsfar^)  oc  fler*  i  vore  Dage, 
Som  kunde  leggis  til,  t)m  det  skuld*  ey  mishage.    ■ 
Dog  mue  vi  alle  vist  for  Mester  Arbo  kiend*, 
Ham  gifvis  uden  tvil  den  roos  af  Frynt  oc  Fiend*. 
Ja  Kunsten  om  vi  end  lidt  vittigre  forstande, 
Saa  er  hånd  ligevel  høysvingende  for  sande, 


*)  Csbernas  Nicolai  Halveggius,  Rector  olim  RoeschildeDsli  et  PA- 
ccptor  Dn.  Petri  Jani  Pastoris  Fionensis,  qui  scripsit  ProMdlia 
Danicam.    (Se  nedenfor  S.  576,  Not.  1). 

*)  M.  Lauritz  Pedersen  Sognepræst  udi  Nykiøbing  i  Falster. 

*)  Udentvivl  er  det  M.  Thomas  Villumsen,  her  menes.    Haos 
udkom  164t  (jfr.  Ny  kirkehist.  Saml.  1,  640). 

*)  Slige  D.  Johannes  Resenius  aliique. 

^)  H.  Søfren  Gullandsfar  Sognepræst  i  Slangerup. 


M.  HaDi  Mikkelsen  Ravn.  563 

Saa  vi  bang  Maal  ey  naar,  ham  icke  bæfTe  nær, 

Baod    derfor  sandelig  for  alle  prisen  bær. 
Hen  lad  saa  vær*,  at  band  i  Lyricis  vel  mage 
Ktnd  faae,  som  med  bam  tør  i  Vognen  jefnsids  age: 
Blant  andre  gifvis  for  den  Tørkelsen,  som  var 
Poet,  bans  Vjsebog  der  om  klar  vidne  bar^): 

Men  bvad  er  det  imod  Hexameron  at  regne? 

Tbi  Vjser  oc  sligt  smaat  mand  finder  allevegne. 
Men  Anders  Sunesen  skref  paa  Latine  Vers 
Oc  en  Hexameron,  ja  baade  næt  oc  tærs^). 

Band  var  en  Danske  Mand,  men  dog  paa  slig  Latine 

Siref  band  Hexameron,  saa  Valsk'  af  sligt  fast  grine. 
Band  skref' berømmelig  til  sine  Landsmends  roos, 
Oog  ere  de  nu  faa,  som  dette  Skrift  er  boos. 
Nu  haer  paa  Danske  Rbjm  en  anden  Anders  siungen 
Del  skønn*  Hexameron,  i  Pennen  oc  i  Tungen 
En  præctig  færdig  Mand,  som  du  skalt  gifve  mact. 
Der  alting  Kafver  vist  med  faure  Rbjm  betaet. 
Jeg  derfor  fryder  mig,  at  jeg  den  Dag  maa  lefve, 

Del  Skrift  at  see,  som  jeg  forlangen  mon  forløfve. 
Kom  du  begiærlig  Bog,  med  Læsning  qveg  mig  før. 
Fer  jeg  ber  vandrer  fra,  gaaer  inden  Pardjs  Dør, 
•  Hvor  jeg  det  seer  i  flor,  bvad  Moses  baer  omskrefvel, 

Bvorjeg  det  faaer,  bvad  Gud  mig  baer  med  Skrift  bebrefvet. 
Der  efter  Sexdags  Verk  jeg  finder  Ar  re  bo. 
Der  ville  vi  Gud  bøyt  prjs'  i  evig  Roo. 

O  Jesu  al  min  Trøst,  mig  føer  ben  til  din  Hvile, 

1^1  Helgens  Samfund  føer  mig  Jesu,  kom  oc  jle, 
^aa  jeg  kand  sødelig  der  efter  al  Uroo 
Bos  Fader  oc  din  Aand  evindeligen  booe. 


')  Sefren  Tørkelsen,  Vofgtlcnders  Fortolcker. 

)  Andreas  Sunonis  Archiepiscopus  Lundensis,  Author  Hexamerl. 


564  Holger  Pr.  Rørdam. 

Tack  hafv*  i  fromme  Søn,  mand  eder  maa  ej  glemme, 
Det  1  edr's  Faders  Skrift  til  trøcken  vilde  fremme, 
Saa  det  ey  skuid*  af  Møl  oc  Orm  fortæris  bort, 
Oc  delligt  ædelt  Skrift  forgaa*  af  Tiden  kort. 

Det  Ønske,  Mester  Hans  Mikkelsen  Ravn  fromt  od- 
taler  mod  Slutningen  af  dette  Rim,  gik  snart  i  Opfyldelse; 
thi  den  I  Ode  Avgust  1663  døde  han,  endnu  i  sin  kraftige 
Manddomsalder^).  —  Der  kan  være  forskjellige  IVIealoger 
om  de  Evner,  han  besad  til  at  virkeliggjøre  de  Planer,  hao 
gjennem  hele  sit  Liv  nærede,  om  atter  at  bringe  Moders- 
maalet  i  Agt  og  Ære,  men  ikke  om  hans  redelige  og  fa- 
ste Vilje.  I  alle  de  Forhold,  hvori  vi  kjende  ham,  viser 
han  sig  som  en  hæderlig  Personlighed,  hvem  ikke  faa  af 
Samtidens  bedste  Mænd  elskede  som  en  kjær  Ven.  Ende- 
lig —  og  del  er  ikke  hans  mindste  Ros  —  var  han  en 
Ungdomslærer  af  den  Slags,  som  Danmark  altid  maa  eoske 
sig  mange  af,  men  som  det  kun  alt  for  ofte  haardt  bar 
maattet  savne. 

Vi  vide  ikke,  hvad  der  er  blevet  af  Ravns  Børn;  hau 
Enke,  Karen  Andersdatter,  ægtede  efter  den  Tids  Skik  Ef« 
termanden,  den  hæderlige  Hr.  Niels  Holgersen  Olivarioi^ 
gjennem  hvem  (eller  rettere  gjennem  hvis  Søn  og  Efterføl- 
ger, Hr.  Holger  Olivarius)  en  Del  af  Hans  Ravns  skrift- 
lige Efterladenskaber  ere  komne  til  os^) ;  men  hun  leieéi 


*)  Bircherods  Dagboger  udg.  ved  Molbech.    S.  89. 

')  Om  Niels  Holgersen  Olivarius  se  Treschows  Jubell.  S.  18i-tti 
Gjessings  Jubell.  III,  301—09.  Hans  Søn  Holger  Olifariiu  r^ 
udenlands  som  Præceptor  for  den  unge  Frederik  Rostgaari,  8|1 
RostgaardsxMnskr-Saml.  paa  Univ.-  Bibi.  flndes  de  Breve  til  Bin. 
der  have  været  en  Yæsentlig  Kilde  for  det  foregaaeode,  UOig»* 
med  en  Del  andre  Papirer,   der  c^saa  skrive    sig   fra  (NinriBi 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  566 

kun  med  barn  i  to  Aar,  da  hun  saa  Tulgte  sin  første 
Husbond  i  Graven.  Vi  kjende  kun  det  ene  Træk  af  hende, 
at  hun  satte  saa  stor  Pris  paa  sin  afdede  Mands  danske 
Bøger,  at  hun  stod  i  den  Formening,  at  de  kunde  lignes 
ved  det  berømte  Scefeldske  Bibliothek  i  Ringsted,  som  Kor- 
flts  Ulfeld  1658  ødelagde  M-  Dette  viser  aabenbart,  hvor 
meget  M.  Hans  Ravn  selv  maa  have  elsket  sin  danske 
Bogskat,  siden  hans  Hustru  nærede  en  saa  høj  Forestilling 
om  dens  Værd. 


Tillæg«). 


1. 
Et  Testimonium  af  Ravn  for  en  slet  Discipel. 

Musis  nostris  continuum  triennii  bellnm  fecit  Jobannee 
hic,  Palæmonis  cognomine,  k  qoibås  non  eet  benerole  neqne 
precario  manumissos ,  »ed  fuga  et  morum  pervieacia  otium 
nactus;  qnt  nunc  tandem  post  aliquot  rogationes  rediit,  fatn- 
rum  se  Diaconi  cujusdam  substitntam,  præfatus.  Ego  ambigo 
certns,  ad  veritatem  non  propius  hunc  accedere,  qnam  dæmona 
ad  crucem.  Quiequid  sit:  abeat,  valeat,  vivat,  quicum  vo- 
Inerit,  fiatqae  qaicquid  libuerit ,    non  repngno.      Id  saltem  do- 


Ved   denne  er  ligeledes   Ravns     »Præcepta   componendi«    bleven 
opbevaret  (se  Langebeks  Antegnelse  i  Univ.-Bibl.s  Exemplar). 
M  Se   det    karakteristiske  Brev    fra  M.  Foss   til  Hr.  Niels  Holgersen, 

Tillæg,  Nr.  22. 
')    Nr.  1  og  8  meddeles  efter  Afskrifter  i  Kongl.  Bibliothek,  Nr.  11  efter 
Originalen  i  Gehejmearkivet,    de  øvrige  Breve  efter  Originalerne 
i  Rostgaardske  Saml.   Nr.  158.  4  i  Univ.  Bibi. 

Hiit.  Tldukr.  3  H.  If.  ^ 


566  Holger  Fr.  Rørdam. 

caiBse  safficiat:  cftveu,  lector,  tibi,  ne  verba  det  vel  hie,  vel 
quiaquam  alias,  vel  qni  yenit,  ecce  Palæmon  I 
Scribebam  Siaglosiæ 
ipao  die  Job.  Bap.  Ao.  1641. 

Joh;  Mich.  Corvinus« 

2. 

Fra  Professor  M.  Thomas  Bang  i  Kjøhenhavn  tU  Bavn. 

Salutem  et  beuedictionem ! 
Clariseime  vir! 
Veré  Homeros :  IloXlå  fåéta^d  niXn  »vhxog  Kai  ^c^^o; 
aagov*  Imo  nostro  institato  congraenter.  Qvippe  futaroram 
nuUa  fiducia,  ade6  versatilis  est  rerum  hnmanarum  eardo.  Sed 
nolo  circuitione  uti.  Frater  neqvit  expectari  hoc  adnltd  au- 
tumno.  Non  pcnes  patrcm ,  me,  aut  fratrem  culpa.  Nosti 
matrum  teneriores  afFcctus,  qvæ  filios  k  sud  sinu  non  patiantur 
avelli.  Gratias  itaqve  qvam  possum  maximas  ago  Tuæ  hu- 
manitati ,  qvod  non  modo  mensam  honesti  civis  procurare ,  sed 
ctiam  tnimet  Musæi  qvotamcunqve  partern  fratrem  esse  volu- 
eris.  Hujua  beneficii  memoriam  gratus  conservabo,  ae  sedu- 
lam  operam  navabo,  ut  proximo  vere  vobis  adesse  poterit, 
Tuå  enim  opera  citius  tune  publicå  victitårit  qvadrå,  non  sine 
sumptuum  levamine.  Deus  tuo  labori  benedicat,  teqve  juven- 
tutis  ae  patriæ  bond  diu  sospitet.    Hauniæ  12  Septembr.  1641. 

T.  T. 
Thomas  Jo.  Bangias. 

Udskrift:  Clarissimo  Viro,   Dn.  M.  Johanni  Corvino,   Scholæ 
Slaglosianæ  Rcctori  solertissimo,  amico  longe  carissimo. 

3. 
Fra  Bishop  Dr,  Jesper  Brochnand  til  Ravn. 

Cl.  Vir,   Dn.  M.  Corvine: 
Scholam  vestram  florere  lætor:    prccatus  Deum,  velit  hane 


M.  Hans  Mikkelsen  Ra^n.  567 

felicitatem  scholæ  vestre  perpetaam  esse.  Ne  vero  nescias, 
qvi  dies  dictns  sit  Exaqiini  Academico:  compareboot  tai  dieci- 
puli  Hafniæ  XVI.  Maji.  Nam  Decanus  philosopbiæ  argumen- 
tnm  DanicuiD,  in  lingvam  latinam  transfandendnm,  die  XVIII. 
Maji  præscribet:  sistentur  vero  Professoribns  in  Consistorio 
XX  Maji,  nt  inibi  suum  illis  probent  profectnm.  Qvi  se  tnæ 
Bnbduzere  disciplinæ,  Lundam  Scanorara  profugi,  civitate  Aca- 
demica  non  donabuntur.  Spem  esse,  nostrum  Wilhadum  brevi 
convalitaram,  libens  et  lætns  avdio.  Servet  ipsam  Jesas  bono 
Ecclesiæ.  Vale,  et  præposito  vcstro,  viro  optime,  pariter  et 
Dn.  M.  P.  Wilbado  salntem  meis  veibis  nuntia.  Festinantis- 
sime  23.  April.   1642.  T. 

G.  E.  Brochmand.  D. 
m.  m« 
Udtkrift:    Doctrina,  pietate  et  virtate  præstantissimo  viro, 
Dn.    M.   Johanni    Coryino ,    Scholæ    Slaglosianæ    Bectori    indu- 
strio,  S. 

4. 

Fra  Professor  M,   Thomas  Bang  til  Ravn. 

Salntem  et  bene  merendi  studium. 
Clarissime  vir,  amice  integerrime: 
Singularem    tuum    erga    £ratrem    affectum   nunqvam    satis 
qv  eo  deprædicare.    Divind  qvodam  munere  successisti  in  locum 
parentis,    qvem  coelitibns  asseriptum  frustra  in   terris  desiderat 
et  ejus  opem  implorat      Ingenium    indole   et  arte    rude   polire 
haut  desinaa,    dooec  ad   illam  perfectionem  perducatnr,    qvam 
patres  et  Prof.  Academici  desiderant.     Qvicqvid   tud    beneficid 
ae   benivolentiå  contigerit,  roihi  seritur  ae  metitur.     Qvamobrem  ' 
multis  nominibus  me  tibi  jam  obstrictum  håbes.     Qvod  si  vero 
reliqvis  tuis  beneficiis  hæc  coronis  accesserit,  u^  Nicolai  stndia 
reditibus   parochialibus    auctioribus   tuå   benignitate  juvari  pos- 
sent,    in  primis  cum  orpbanus  sit:   conabor  efficere,    ne  hujus 
beneficii  memoria  animo   meo  excidat.       Gratum    enim   tandem 
et   fidum  ero  nomen,  uti  par  est   et  æqvum.      Disci^uUa  Vq\%^ 


568  Holger  Fr.  Rørdam. 

crede  mihi,  haut  defaturns  anm.     Vale,  mi  optime  Conrinø^ 
aalye  plnrimum  a 

Hann.  9  April.  1644.  T. 

Tb.  Jo.  Baog(^^ 

Soror  Nicolai,  qvæ  Ripia  est,  adhuc  vivit  et  valet.      q. 
nuncid  frater  lætabitur. 

Udskrift:    Viro  Clarissimo  Dn.  M.  Jobanni  CorviDO,  neholm 
Slaglosianæ  Rectori  solertissimo,  amico  deBiderattaaitDO  S.  et  O. 
Til  M.   Hana  Raun,  Skolemester  i  Slagelse. 


5. 

Fra  Professor  M,  Stephan  Stephanius  i  Sorø  til  Barn, 

Salutem  et  incolumitatem  k  Deo  Opt.  Max.  perpetnam! 

Clarissime  Dn.  M.  Jobannes  Corvine,  Amice  aincerå  bo^ 
volentiå  conjanctissime,  Sender  Jeg  Eder  effter  tilsagn  eet  Et 
emplar  Saxonis  mei  nnper  editi :  bedeudis  venligen ,  at  'I  TJldi 
tage  det  saa  til  tacke  denne  gang.  Jeg  skulle  vel  ba£fae  sendt 
Eder  den  i  bunden:  mens  ieg  meente,  at  I  selff  belst  nlde 
kde  den  binde  paa  eders  maneer:  tbi  een  huer  haffuer  fonkil 
paa  sine  Bøger ,  at  lade  indbinde.  Dog  ril  D&s  Magiiter 
baffne  den  indbunden  bos  os  (efftersom  vor  Bogbinder  er  god 
paa  sit  Håndværk)  da  kand  band  sende  den  bid  med  fmti 
Bud,  saa  vil  ieg  lade  den  binde  for  bannem.  Huad  d 
anlanger  de  1 0  Rigsdaler,  som  I  effter  min  begiering  mig  if 
ligen  forstracbte:  da  beder  ieg  Eder  gandske  venligen,  itl 
vilde  vel  giøre,  ocb  baffue  Gedult  med  mig,  ocb  icke  forteackl 
mig,  at  ieg  saa  lenge  opbolder  Eder  med  Eders  bettlnf^ 
Tbi  her  haffuer  ingen  Penge  været  at  bekomme ,  som  de « 
skyldig  vare  til  Besoldning ,  ocb  vi  visseligen  forbaabtis,  tt  øi 
skulle  bleffuet  erlagt  nn  til  Calendas  Maji:  Men  os  er  loM 
Penge  aff  Her  Hoffmester  med  det  første:  saa  skal  ieg  til  ^ 
tacke   betale  Eder.      Vale  et  9alve,   Amicissime   Dfle  li  Cw 


I 


M.  HaD8  Mikkelsen  lUvo.  569 

vine,  et  ignosce  tam   lento  debitor!.     Soræ,    tdx^Cta^   Die    12 
JaDii  1645. 

Tui  amantissimuB 

Stephanus  Johannis  Stephanias. 
Udskrift:  Clarissimo  DoctiBsimoqae  Yiro  Dd.  M.  JOH  ANNI 
CORVINO,     Scholæ    Slaglosiensis    Rectori    fidelissimo,    Amico 
sincere  dilecto  S.  P. 

6. 
Fra  Professor  M.  Stephan  Stephanius  i  Sorø  til  Bavn, 

S.  P.  Clarissime  Do.  M.  Corvine,  Amice  fidelissimå  gratiå 
conjuDctissime,  de  promissis  libellis  avrem  tibi  vellico.  In  pri- 
mis,  omnibus  abs  te  precibus  contendo,  nt  Tractatum  istum  de 
Religionis  negotio,  k  Senatoribus  Regni  Frederico  Regi  olim 
oblatum  (si  recte  memini)  ad  cxiguum  temporis  spatium  mecum 
communices ,  eiqve  des  comites  cæteros  de  Bildorum  familia, 
de  Nobilitate  Danica,  et  si  qvos  alios  nosti  meis  inservire 
posse  studiis.  Me  vicissum  in  tua  vota  facilem  experieris. 
Vale  charum  caput,  et  me  ama.  Soræ,  Die  16  Septembr. 
.  1641.  Tui  amantissimus 

Stephanus  Johannis  Stephanius. 
Udskrift:    Suo  M.  Johanni  Corvino  S.  P. 

7. 

Fra  Biskop  Dr.  Jesp,  Brochmand  til  Bavn^). 

Qvcm  Tibi  commendavi  Michaelem  promotum  cupio  ob 
singularem  in  lingva  latina  profectum  et  vitam  integram.  Sed 
si  alius  adhne  in  schola  vestra  vacat  docentium  locus,  non 
impedio,  qv6  minus  Biørnonis  rationem  habeas,  sed  hac  lege, 
si  id  scholæ  indicaveris  salutare.     Hafniæ  5  Dec.   1645. 

G.  £.  Brochmand.  D. 


M    Denne  Skrivelse  findes  som  Paategning  paa  en  Ansøgning  fra  Bjørn 
Andersen  Lundforlund  om  en  Hørerplads  ved  Slagelse  Skole. 


570  Holger  Fr.  Rerdam. 

8. 
Fra  Bavn  tU  Biskop  Dr.  Jesper  Brochmand. 

Admodum  Keverendo,  Clarissimo  Excellentifisimoqve  Viro  DUo 
Doctori  Casparo  Brochmanno,  Episcopo  Siælandiæ  Yigilan- 
tissimo,  Domino  ae  Patrooo  suo  perbeDigno,  S.  P. 
Reverendissime  Dfie  Episcope.  Exiit  e  nostro  ordme  Col- 
lega  secundanorum,  Biorno  nomine,  ductarus  in  matrimoniom 
uzorem,  ut  se  rebus  secularibus  sustentet,  qvi  de  suo  in  literis 
successu  desperavit  Hune  igitur  præsentem,  nomine  Andremm 
Mhtthæi,  Tibi  sisto,  Beverende  Dn.  Pater,  cui  antebac  promis- 
sum  feeisti,  futurum,  ut  vacanti  ab'qvando  classi  præfieeretur. 
Commendaveram  enim  T.  R''*,  utpote  sobrium,  bene  doctam, 
moratum  et  honestis  oriundum  Parentibus  juvenem.  None 
igitur  de  eodem  T.  Dign.  sollicite,  iisdem  de  causis^  oro  sub- 
misse,  ut  tua  Authoritate  confirmatus  primanos  docendi  provin- 
ciam  suscipiat,  translato,  qvi  primam  classem  hactenus  docuit, 
virtutis  et  diligentiæ  suæ  merito,  in  secundam.  Hoc  autem 
Tua  si  Reverentia  nobis  indulseris,  nulli  dubitaraus,  qvin  Scbolæ 
bene  cousulueris,  nobisque  rem  feceris  longe  gratissimam.  De 
qvo  beneficio  aliisqve  qvam  plurimis  bumillimas  T.  R'**  gratias 
ago,  et  mc  deinceps  ipsum  Tuo  patrocinio  commendo.  Vale 
Vir  admodum  revcrende  et  religiossissime,  et  Scholarum  bono 
perenna. 

Slaglosiæ  d.   18  Augusti  Anno    1646. 

Rev*'*  Tuæ  subjectissimus  oliens 
Johan.  Corvinus 
m.  m. 

9. 
Fra  Professor  Dr,  Johan  Laurenberg  i  Sorø  til  Ravn, 
Salutem  plurimam.  Clarissime  Vir,  Amice  benevole,  Mitto 
tibi  sphæram  annillarem,  vuaqve  circinum  proportiouis ,  et  pla- 
num proportionale,  qvorum  vsum  propediem  datnrus  sum  eziguo 
scripto.  Libellus  sphæricus  in  vsum  scholæ  Soranæ  scriptus 
si  ex  U8U  vestratium  esse  potest,    cxemplaria  apud    me  prsesto 


M.  Hans  Mikkelsea  RåYn.  571 

Bunt.     Pretiom  yniTerraai  est  4  thai.      Si  nimiam  esse  arbitra- 
ris,  tuæ  volontati  relinqvo.  Salutant  te  nostri.     Beoe  vale. 

Sora  d.  18  Dec.  1646.  T.  obs^rvantissimus 

Jo.  Laurenberg. 

Udskrift:  CI.  Viro  Domino  M.  Johanni  Corvino,  Scholæ 
SlagloBianæ  Rectori,  amico  meo  honorando. 

10. 
Fra  Professor  M,  Stephan  StephanitM  i  Sorø  til  Bavn. 

Clarissime  Vir,  Amicissime  Dfie  M.  Johannes  Corvine.  De 
transmisso  Heptachordo  tao  uberrimas  tibi  gratiaa  ago:  coram 
propediem  relatnras,  ubi  nos  Dens  et  dies  conjanxerit  in 
Naptiali  festivitate  Oenopolæ  vestri,  qvod  intra  geminatum  oo- 
tidnam  futurum  speramus.  Qvos  petis  libros  en  unå  liic  re- 
præsento,  præter  Psellum,  qvi  in  meis  non  eztat  forulis.  Ad 
ealcem  Martiani  Capellæ  inyenies  qvædam  notata  manu  tov 
(Aaxagliov  Parentis  mei,  de  qvarta  parte  Toni  etc,  ut  de* 
mirari  satis  neqveam  stupendam  industriam  magni  Yiri  et 
yere  Musici  peritissimi.  Chronici  Rhythmici  tres  impertio  Edi' 
tiones:  sed  hac  lege,  ut  omnia  qvæ  k  me  commodata  håbes, 
de  manu  in  manum  restituas  ad  statutum  diem  genialem.  In- 
terim adorna  pulvinaria  tua,  dejice  telas  aranearum,  doliolum 
optimi  Medonis,  qvem  alii  Mulsum  vocant,  in  angulo  qvodam 
reconde,  ut  habeas,  qvo  me  lavte  ezcipias.  Nam  vinum  cal- 
culi  mei  rennunt.  Musicam  item  svavissimam  in  svaviesimo 
Mod  o,  Lydio  an  Dorio,  fac  avdiamus.  Interim  Vale  et  Bono 
publico  dia  superstes  vi  ve,  vige,  flore.  Soræ,  raptim,  Prid, 
Calend.  Febr.  1647. 

Tui  amantissimns 

Stephanus  Johannis  Stephanius. 

Mantile  hoc  qvæsumus,  qvod  uzor  communicavit ,  intra 
pavcos  ut  remittatur  dies,  idem  numero,  materiå  et  formå. 

UcUhrift:    Clarissimo  Doctissimoqve  Viro,    Dn.  M.  J<^^^\!cq\ 


572  Holger  Fr.  Rørdam. 

Coryino,  Scholæ  SlagloBiaDSB  Rectori  emiDeDtiMimo ,  Auico  nn- 
cerå  beneyolentiå  conjnDCtissimo  S.  P. 

HerhoB  eet  Packet  med  Bøger.  . 

11. 
Fra  Grunde  Roaenkrands  til  M.  Hans  Bavn, 

Magistro  Johanni  Corvino  S. 

ClarisBime  Domine  MagiBter.  Amicitiæ  ratio  desposeit,  nfe 
amicorum  negotia  asBidniB  iuvemuB  officiJB:  In  rem  præsentem 
Bpectat  præfata  Bententia.  Domini  Jani  Seyerini  MoDtani, 
probi  ae  pie-docti  yiri,  filinm  adhuc  pueritis  ratio  intra  eontn- 
bcrninm  patris  tennit,  præceptores  domi  et  in  patria  habidt.* 
Jam  cam  studia  eins  eztra  limen  præferenda  Bnnt,  circumipi- 
cienduB  omnino  præceptor,  cnins  scholæ  Beveritas,  pudor  in- 
primis  et  pietas,  constet.  Cum  vcro  nullus  dubitem ,  quin  et 
ipse  parenti  suo  doctrina  et  pietate  similis  adolescat,  si  imbntUB 
honcstis  artibus  fuerit,  qnas  cum  plurimum  referat,  a  qno  et 
quomodo  accipiat,  hane  unicam,  qua  hac  eius  ætate  ipsi  pro- 
dcsse  possim,  agnosco  viam,  si  eum  in  clientelam  tuam  sub  te  in- 
formandum  inducam.      Ut   igitur    mihi  religio    fuit,    non  negari 

verba  tam  iusta  posceuti,  sic  tu  fac *)  officio  tuo  dig- 

nam,  si  consilio,  ope  atque  humanitate,    fort gentis 

adiuveris.  Pro  quo  etsi  non  arbitror  longæ  orationis  ambitn 
utendum,  qnæso  tamen  votis  boni  illius  viri  promptus  arrideaa, 
ne  aut  mea  intercessio  pro  uihilo  habita  iudicetur,  aut  spei 
eius  exitus  inanis  illudat.  Keddam  vicem,  si  reposces,  reddam, 
si  non  rcposces,  ut  aliquando,  si  ocpaeio  ferat,  laboris  tai, 
quem  tam  sedulum  iuventuti  iuformandæ  et  formandæ  te  im- 
pendere  a  multis  accepi,  præmium  largius  aliquod  me  inter- 
ccdente  habeas.     Sicut  enim  æquum  est  desidiosis  laborantium 


V    Uer  er  et  Hul  i  Brevet. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  578 

^føiam   deMgari,    ita  Reipablicæ  interest  ezcnbantibus   optata 
4>sicadi.     Vale. 

Yinding.  19  die  Martij  T. 

Anno  1647.  Gnndæus  Rosencrantzius 

manu  mea. 
IJddcrift:     Clarissimo    Domino    Magistro   Johanni    Corvino 
icholsB  Schlagloviensis  Rectori  solertissimo,  dentur. 

12. 
Fra  Professor  Jf.  Stephan  Stephanitie  i  Sorø  til  Ravn, 

Salateni  k  Deo  Opt.  Max.  perpetuatn! 

Clarissime    D3e    M.  Johannes  Corvine ,    Åmice   fidelissimå 

iratiå  oonjnnctissime.    Er  min  gandske  venlig   og  inderlig  Bøn 

%A  begiering  til  Eder,  at  I  vilde  vel  giøre,  som  min  fortrode 

Oede  Ven,    ocb  paa  een  kort  tid,  paa  eet  venligt  Laan,    for- 

itreeke  mig  30    Rigs  Daler,   til  de   10,   som  I  laante  mig  for 

Mgen  tid  siden,  som  leg  nu  haardelig  trenger  til.    Faa  huilcke 

'40  Rigs  daler   leg   nu   haffuer   skrefFuet   een  Bewiis,    som    ieg 

trsligen  ocb    fast   skal  holde,    nest  Guds   hielp.      Jeg  trenger 

hiirdelig  til  nogen  Vdgift  til  D.  Claus  Plums  Daatters  Bryllup, 

.  NB  nn  skal  staa  paa  Søndag  førstkommendis.     Och  ieg  achter 

Hg,   vil    Gud,    nu   paa  Fredag    der   ud.      Huorfor  ieg  beder 

•der  gandske  venligen,  at  I  vilde  hiclpe  paa  Aiig  denne  gang: 

och  dsrsom  I  kand  icke  med  den  heele  Sum,  I  da  vilde  hielpe 

pu  mig  endelig  med  de  20.       I    tør  slet   intet  tuiffle  paa,  at 

iig  io  med   det  allerførste,  naar  ieg  faaer  min  Besoldning  enten 

I    ker,  eller  paa  Renteriet,    skal  med  al    tacksigelse  betale  Eder, 

'    oefa  holde    eder   skadesløs   udi   alle   maade.      For   Guds    skyld 

I    favtencker  mig  icke,    at   ieg   saa  tit  ocb    offte  besuærer  eder. 

,    ^  tU  altid  findes  eders    villig  och   redebond   Tiener,    i    huis 

Made  ieg  kand  igien  være  Eder   til   ære    och  tieneste.      Vale 

(kinun  caput,  et  me  ama,  qvi  te  ætemum.      Soræ,    xdx^fStoi^ 

Portrid.  CaL  Avgusti  1647. 

Tibi  ex  toto  animo  deditissimus 
Stephanus  Johannis  Stephanius. 
VtUkrift:    Hederlig  og  Hoilerd  Mand,  M.  Hans  Ra£Fn,  Rec- 


574  Holger  Fr.  Rørdam 

tori   Scbole   SlRglosiensis,    Min   Synderlig   tilforladendes  Ck^^ 
Wen,  gandske  veuligen  tilekreffuett. 

13. 

Fra  Professor  M,   Thomas  Bang  til  Ravn. 

Salutem,  benedictionem,  Amorem! 
Incredibile  dictu  est,  ClarisBime  Domine  Magister  Cor^i^A 
qvantopere  me  recrearit  et  svaviter   affecerit  Rythmologia  Tna 
Danica.     Opus  sane  ut  a  nemine  tentatum,    ita    årtis,    laboris 
et  laadis  plenum.      Im6    addo,    miræ  Tirtutis.      Æger  éiun  in 
manus  sumsi :    et  pæne  sanns  deposui.      Humorum  acris  et  pe- 
netrans  vis  dentium  vallum  perfodere  coepit,    cum  exhiberetar 
opus:    sed  nescio  qvå   rythmologicå   virtute  perdomitum  malna 
aliqvot  boras  terga  vertit.    Tam  svavis,  tam  efficaz  Corvi  wbob: 
in    qvo    nihil    corvinum,    nullus    crocitatus:    cuncta    Losciaiaai 
Non   igitur   posthac    mibi  Corvinus    eris,     sed    Lusciniiif; 
totus    gratiosus,    et   veré    Jobannes.      Sic   malum   pello.     Sed 
jocis  accinat  Pbilomela   et    acqvicscat.      Spectabili  Pbilosophia 
Decano  tanqvam  Facultatis  capiti  et  ejusdem  censori  debebitv 
boc  opus:   rctinebo  tamen,    tuå  pace,    donec   aliter 
Rosas  non    amat   ingruens   byems.      De   affectu    Tao 
ago  gratias.    Sed  cbartæ  angustiå  debita  gratiarum  actio  vehit 
abrumpitur.     Vale  mi  dulcissime  Corvine,    et  patrise  boad  feli* 
citer  vive.     Hauniæ  22  Sept.   1647.  T. 

Tb.  Baogias. 
14. 

Fra  Professor  Jf.   Thomas  Bang  til  Ravn. 

Clarissime  vir,  amice  carissime! 
Yeluli  omnium  primus  es,  ad  qvem  sub  aQspicinm  boj« 
uovi  anno  scribo:  ita  omnium  prima  tibi  debetnr  benedictiorii 
apprecatio,  et  pro  pio  officio  gratiarum  actio.  Initio  ita^ 
gratissimå  mente  complector  Tbrenodiam  tuam,  memoriæ  diktfi 
filii,  qvi  nupere  animam  deo  reddidit,  a  qvo  accepit,  eonM- 
cratam.  £x  bac  animus  erga  me  tuus  ante  eognitos,  oQoe 
novd  velut  experimentd  plane  innotescit.  Nibil  ver6  bac  vie* 
aiind  rependo,    qvam  tabulas  TOtivas;    Denmqve  ex  anino  ve- 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  &75 

neror,  velit  te  nt  toto  annd  seqventi,  ita  totiua  vits  tuæ  pe- 
riodo  qvoviB  beDedictionis  genere  mactam  reddere,  privata 
stndia  et  publicos  labores  secundare  in  nominis  sni  gloriam,  et 
juventntis  commodum ,  nec  non  orbis  emolumentum  et  patriæ 
emolnmentnm.  Literas  meas  de  Rythmologia  petis.  O  qyam 
vellem  I  Sed  morbus  et  obitns  filii  me  bactenns  occupavit:  et 
jam  in  Ingnbri  carmine  scribendo  verser,  qvod  appendicnla  erit 
Orationis  Svaningianæ ,  sen  publicæ  parentationis.  Accedit 
dnrnm  illud  Sisypbi  saxnm,  Rationnm  Academicarum  moles, 
qvæ  me  pæne  ezanimat.  Qvod  si  igitur  mihi  moræ  veniam 
dederis,  et  ultima  et  prima,  prima  qvaqve  oportunitate,  habebis : 
Mihi,  inqvam,  qvi  meus  non  snm.  Panca  sunt,  de  qvo  candor 
aliqvid  moneret,  licet  prohibeat  amor  vel  tantillum  tetigisse, 
si  temporis  angustiå  et  bujus  abiturientis  festinatione  non  ex- 
dnderetur.  Occurmnt  nonnulla  ezempla,  qvæ  nos  qvidem 
tnoB  amicos  valde  recreant,  sed  viros  gravitate,  auctoritate  et 
dignitate  spectabiles  forte  offenderint,  in  primis  non  profecta  å 
Laico,  sed  juventutis  et  morum  publico  magistro.  Sed  de  his 
plura  propediem.  Interea  Ostrofraneum  et  Oelingenum  mitto: 
siqvid  adjumenti  tuis  hjpomnematis  Qrammaticis  attulerint, 
pergratum  mihi  accidet:  Cæsium  profuisse  tibi  non  und  nomine 
gandeo.  De  coetero  vale,  mi  opt.  Corvine ,  et  å  toi  aman- 
tissimo  Th.  Bangio 

Kalend.  Jan.  1648.  salve. 

.  Udskrift:  Sao  M.  Joh.  Corvino,  Reet.  Sch.  Slaglos.  lauda- 
tissimo,  amico  cariss.  S. 

15. 
Fra  Professor  M,   Thomas  Bang  til  Ravn, 

Salutem  et  benedictionem  IHVU  in  Diio  N.  J.  Ch. 
Clarissime  et  doctissime  Vir,  amiee  carissime! 
Ecce  tibi  Phosphorum  meum^):    qvem  Tibi  muneri  mitto. 
Hune  e6,  qv6  mea  soles,  oculd,  h.  e.  benignd,  ut  tueri  velis, 


*)    Et  Skrift  af  Bang:    Phosphorus  inscriptioDi«  hierosymbollc«,   quo 
Stelleburgum  HavDieuse  illustratur.  1648.  Fol. 


576  Holger  Fr.  Rørdam. 

amice  rogo.  Nod  aurd,  nec  argentd,  et  ne  qvidem  oorift  te^ 
tus  ad  te  veDit:  qvia  talem  angustnm  perferentia  aacoipariim 
viatoriam  admittere  recusabat.  Hoic  adjunxi  Ezcarpta  qTttdam 
Danicæ  Poeticæ,  qvam  D.  EsberDns^)  aat  ipae  eollegit  ant  at- 
Bcripsit.  Porro  pro  fiducia  nostræ  amicitiæ  Taam  fidem  et 
curam  imploratam  venio,  ut,  si  Museum  tuum  inter  suas  Maiaa 
numeret  Comoediam  Danicam  M.  Petri  Hegelundi  de  Salomoa« 
coDCiDDfttam  in  honorem  coronationis  Regis  b.  m.  04,  sumnio 
viro  et  Regi  nostro  intimo  paulisper  concedas^.  Ab  eo  enim 
ad  ipsum  Regem  Sereniss.,  qvi  hoc  scribendi  genere  delectatnr, 
hæc  Comoedia  ezpetitur.  Qvod  si  yero  ipse  haut  poaaideas: 
haut  grave  ducas  ezpiscari,  si  ex  alicujus  librario  angalo  poe* 
sit  eruiy  tantisqve  æstimatoribus  destinari.  Sed  non  denno 
molestiarum.  Utinam  antiqvum  Bibliorum  Lat.  exemplar  in  4to 
(an  sit  Isidori  Clarii,  nescio)  qvod  mihi  ostenderas,  meis  uslbns 
bimestri  spatio  utendum  dåres,  magno  hoc  pectus  gaudid  deli- 
butum  redderes.  Cavebo  tibi  syngraphå  illud  illæsnm  a  grato 
ad  tuas  redditurus  manus.  Parturit  enim  animus  aliqvid,  cujui 
nisui  commodc  obstetricabitur.  —  Die  mi  sodes!  qvur  tuarum 
Musarum  svaves  deliciæ  strcperos  nostros  typos  adversantnr, 
qvur  portus  vitant?  An  ibi  tri  lens  Neptuni?  An  ibi  turbines 
et  vortices?  Im6  et  halcjonia  in  medio  æqvoris  conglaciatL 
Sed  suspicor,  si  h'ceat  jocari,  Corvos  in  silvis  nidulari,  ibi  ovb 
incubare,  et  foetus  ezcludere.  Cæterum  qvocunqve  loco  videro 
tui  ingenii  Musicam  sobolem,  earo  deperibo,  exosculabor:  qvia 
ejus  parentem,  ipsumqvc  Musageten  serib  amo.  Vale  mi  Cor- 
vine,  eumqve,  qvi  te  ex  animo  amat,  redamare  perge.  Hauniæ 
29  Jan.   1649.  T.  T. 

Th.  Bang  ro.  a. 

*)  Dr.  med.  Esbern  Nielsen  iHalvcg),  praktiserende  Læge  i  Kjøben- 
havn.  Denne  var  dog  iltlte  Sl^rlftels  Forfatter,  men  hans  Fader, 
M.  Niels  Olursen  Halveg  (se  foran  S.  541). 

')  I  Randen  er  tilføjet:  Cum  honoriflcam  tui  apiid  ipsum  feci  men- 
tionem ,  promisi  me  vello  Te  lioc  nomine  compeliare.  Rogo  Ita- 
qve,  matures  responsum.  Exemphir  etiam  Biblicum  in  dies,  imo 
horas  exspecto. 


M.  Hans  Mikkelsen  Ravn.  577 

Num  filias  Senatoris  Asnenais  Dn.  Georgti  Bangii  futard 
vere  ad  uos  sit  yenturuB,  nec  ne,  seire  avecK 

AliqraDdo  qvidam  mihi  scripeit:  Nunciae  satisfactas  eet. 
Ego  vero:    Nuncio  ftatisfactum  est. 

Udskrift :  Clarissimo  et  doctissimo  Dn.  M.  Johann!  Corvino, 
flcholæ  Slaglosianæ  Rector!  laudatissimo ,  Amico  nt  honoratia- 
simo,  ita  cariasimo  S. 

Til  M.  Hans  Rafn,  Skolemester  !  Slagelse. 

16. 
Fra  Biskop  Dr,  Jesper  Brochmand  til  Ravn. 

Doctrina  et  virtute  præstantlsslme  vir,  Dn. 
M.  Corvine. 

Doleo,  radiorem  esse  hominem ,  qyem  mihi  vester  Præses 
commendavit,  qvam  ut  par  esse  possit  instituendis  supremæ 
classis  discipulis.  Testis  incorrnptas  raditatis  erit  specimen 
styli,  qvod  mitto,  indignam  vel  javene,  qvi  ad  ciyitatem  Aca- 
demicam  viam  affectet.  In  anå  periodo,  qvam  dactå  lineolå 
significavi,  plures  sunt  a  tritis  Grammatices  regah's  aberrationes 
qvam  sant  voces:  qvod  nec  ipse  diffiteri  potuit.  Scribo  Do- 
mino Præsidi,  impediri  me  hominis  ruditate,  qvo  minus  pro- 
missis  stare  possim:  qvin  et  addo,  certam  esse  me,  qvod  Dn. 
Præses  nolit,  ut  commodum  hominis,  mihi  commendati,  incom- 
modo  juventutis  qaæratur.  Aptus  an  sit,  qvi  inferiori  in  vestrå 
scholå  classi  præficiatur.  tu  judica :  pam  supremæ  imparem  esse, 
ipsum  habemus  confitentem. 

Tua  de  javentutis  scholasticæ  institatione  sententia  placet: 
hoc  unum  displicet,  Te  ano  et  altero  loco  paulo  mordaciorem 
esse  et  iratiorem.  Magna  lavs  est,  (fxXtjgd  fAalaxcog  léys^p* 
Sed  hoc  in   præsens  colloqvium   differo. 

Nolo,  ut  ullum  e  discipulis  rude  scholasticå  dones  ante 
meum  ad  vos  accessum :  dabo  operam,  ut  prima  commoditate 
vobis  adsim. 


578  Holger  Fr.  Rørdam. 

Vale  et  Scholæ  vestne  prodesse  perge. 

Hafniæ  22.  Mart.    1649.  Qvi  te  amat 

G.  E.  Brochmand.  D. 
m.  m. 
17. 
Fra  Bishop  Dr,  Jesper  Brochmand  til  Bavn, 

Præstantissime  Vir,  Dn.  M.  Corvine,  Schole 
Slagloeianæ  Rector  induatrie: 
Non  invituB  concedo,  nt  qiri  Tertianis  in  hnnc  usqve  dieo 
cnm  laude  præfuit,  in  classem  evebatur  qvartam:  cui  in  offido 
Buccedet  Johannes  Cl\iliani  f'.,  juvenis  probiBsimus  et  ab  ingenio 
paratisBimuB :  qvi  uti  tibi  obeeqvium  auum ,  ita  scholastic«  ju- 
vcntuti  dezteritatem  docendi  abunde  probabit.  Vale,  et  jareii- 
tutem,  tuæ  fidei  commiBBam ,  ad  artem  pietatis.  et  bonarom  di- 
Bciplinarnm  manuducere  perge.     Hafniæ  23  Jnnij   1B49. 

T. 
O.  E.  Brochmand.  D. 
m.  m« 
18. 
Fra  Professor  M.   Thomas  Bang  til  Bavn. 

Salutem  et  bcnedict.  Jehovæ  in  d.  N.  I.  Ch. 
AccesBi  venerab.  dn.  Episcopam  Brochmannam:  Ezortfi, 
TristiB  noBter  dimittendus  oBt,  eed  hdc  obaervatd,  nt  nemo  tf 
reliqviB  diBcipulis  reBciscat.  Veteres  myBteriorum  fuerant  ob- 
BervantisbimL  Nec  ipse  dicturuB  CBt,  atqve  qvi  devictå  B<mI 
triumphatnras.  YultuB  induet  tristes  etc.  Ne  aliis  ezebpb 
Bit  etc.  Tu  amicoram  constantium  optime  vale,  et  his,  (jm 
mitto  curas*),  legendis  nonnihil  tribue  curæ  et  temporiB,  qrod 
anguBtum  reddunt  pulveres,  ezamina  apiculamm  novos  nidM 
et  latebras  respectantium ,  Hymenæi ,  sagittæ  saccbarit«  ete* 
Die  Lunæ  Ded  juvante,  horå  solitå  argumentum  stili  ezcipiot 
Candidati  Civitatis  Academicæ.  Totum  et  solidnm  12  hortm 
diem  eis    donabo.      Librent  heic  ingenii  et  calami  vires.     Sed 


>)    Bangs  Skrift:  De  decem  bon!  auditoris  curls.     1650. 


M.  Hans  Mikkelsen  Havn.  579 

meas  calamns  ezpediri  novit,  condi  nescit,  ubi  ad  te  itnr. 
Totus  enim  jam  fervet  in  persvadenda  bona  fama,  et  elimir 
naoda  mala.  Qvod  est.  argnmentum  crastinæ  meæ  inangnra- 
tionis,  qvæ  Baccalaureis  esi  deereta.  Vale  iterum  et  at  decet 
Herculem  in  castris  Veneris  pariter  ae  Musarum  paneratice 
vive.     Ocissime  e  Museo  20  Maji  1650. 

T.  ex  animo  Th.  Bangius  m.  s. 

P.  S.  Valde  te  amat  et  commendat  doroinus  '  Episcopus. 

Udskrift:  Clarissimo  et  doctiesimo  viro,  Dn.  M.  Johanni 
Corvino,  Sch.  Slaglos.  Rectori  landatissimo ,  amico  meo  carie- 
simo  8. 

19. 
Fra  BelUor  M.  Peder  Syv  i  Næstved  til  Bavn. 

Vir  Clarissime, 
Impendio  mihi  animns  gavdet,  qvod  sic  in  gratia  me  re- 
ponas,  ut  inter  amicos  nnmeres,  at  testem  baptismi ,  qvd  filio- 
lus  tuas  tingendus  est,  me  adsciscere  dignataø  sis.  Sed  qvando 
eonsidero,  qvam  infelix  sim  ego,  qvi  propter  negotia  publica 
argentia  ad  dictum  diem  me  sistere  neqveam,  magno  afficior 
dolore.  Tam  enim  alienam  et  incommodum  est  mihi  illad 
tempus ,  qvam  viz  ullum  aliud.  Celebrabuntur  enim  hic  ad 
11  Nov.  nnptiæ  Maaritii  Eschildi  et  Annæ  Jani  Christierni, 
Consulis  filiæ,  qvibns  addixi  meam  operam  in  templo,  at  Mu- 
sicam  et  eo  spectantia  recte  carem;  condizi  etiam  iisdem,  in 
ædibus  scilicet  me  affaturum  convivam.  Pr»terea  ipso  vespere 
præcidaneo  ejus  diei,  hic  in  plateis  ante  fores  civiam  a  me, 
collegis  et  discipulis  itidem,  at  novit  tua  Beverentia,  ezercebi- 
tur  Musica.  Qvæso  te  obtestorqve,  Vir  Clarissime,  at,  qvæ  taa 
est  humanitas,  bæc  in  meliorem  interpretere  partern;  ne  hæc 
absentia  mea  offendat  animum  tuum,  avt  gratiam ,  qvam  apud 
Te  collegisse  videor,  effundat.  Mitto  pavlulum  qvid,  pro  re 
nostra,  qvod  si  qvis  apud  vos ,  filiolo  tuo  o£Perre  meo  nomine 
vellet ,  mihi  esset  gratissimam.  Deus  benigne  conservet  Te, 
Uzorem  dilectissimam  et  liberos  charissimos,  pro  qvorum  salate 


580  Holger  Fr.  Rørdam. 

Yotis  ineis  apad  Denm   ezcubare  non    deflinftm,    qri  Ubi  tafo- 
qye  sum  Addietusiams 

Petras  Petri  Septimiot. 
Udskrift:    Hæderlig    og    Højlærd   Mand,    M.  Hans    Ram, 
Sognepræst  til  Ørsløff  og  Bierre,   min  Højærede  Ven  og  YeU- 
yndere  g(an8ke)  villigen. 

20. 
Fra  Professor  M.  Jørgen  EHersøn  i  Kjøbenhavn  til  Bavn. 

Gode  Broder  M.  Hans  Rafn,  din  yidtløfiPtige  tachaigelw, 
du  for  den  i*inge  ting  giør,  vaar  i  alle  maade  ufornøden,  oc  det 
hafde  kommet  mig  til  for  din  gode  Kalf  der  med  dig  at  fore- 
komme ;  mens  Jeg  forladendis  mig  paa  vor  broderskab  bemøjer 
mig  iche  gierne  med  saadant,  forhaabendis  vi  klender  hver 
andre.  Din  Broders,  Jens  Michelsøns,  degent( !)  anlangende,  da 
haffuer  det  behaget  vor  Herre  der  udi  ved  den  timelig  død 
forandring  at  giøre ,  efftersom  band  3  Pintzedag  udi  Gimøe  er 
bortkaldet  fra'  den  besvering  oc  møjsomhed,  band  her  bafde 
med  at  dragis.  Gud  giede  haus  siel.  Jeg  sender  dig  nogen 
breffue  fra  din  anden  broder  oc  andre  venner,  der  af  du  hans 
oc  deris  tilstand  videre  haffuer  at  erfare.  Dit  bref  haffuer 
Jeg  ved  denne  forandring  iche  villet  afflevere  til  Mogens  Friis, 
helst  efftersom  din  Broders  Kone  Broder,  Oluf  Del,  formeente, 
dig  sielf  for  hans  Systers,  din  Broders  Enchis,  skyld,  at  skulle 
hid  komme,  hvilchet  vel  vaar  det  beste,  om  ellers  noget  for- 
rettis skulle.  Mogens, Friis  ligger  nu  ved  sengen  upasselig  af 
sin  reise ,  band  kom  hiem  fra  Jylland  ,  band  lader  ingen  np 
komme  til  sig.  Jeg  raader  din  SI.  Broders  Kone  Broder,  band 
skulle  sielf  reise  til  dig  oc  med  dig  consulere  om  alting,  effter- 
som dens  beskaffenhed  er  ham  best  bekient.  Hvad  Jeg  dertil 
kand  contribuere  veedst  du  vel,  Jeg  hiertelig  gierne  giør,  men 
Gud  bedre  det,  her  er  ingen  resolution  at  erlange.  Det  ne- 
gocium  med  Prestegaardene  ligger  gandske  stille,  oc  frøeter 
Jeg  vel  for,  at  det  formedelst  nogle  malignanter  skyld  bliffiier 


M.  Hans  Mikkelsen  RaTn.  581 

bestichende  til  en  verre  resolution  for  Presteme  i  sin  tid. 
Buddet  haster,  oc  intet  skrifverdigt  nu  forfalder,  du  skal  nest 
Guds  hielp  med  Oluf  Del  faa  videre.  Dig  med  din  Rieriste, 
Børn  oc  gandske  huus  Gud  befallet. 

Kiøbenhafn  den   18.  Junii   1662. 

Jørgen  Eilersøn. 

Udskrift:    Hæderlig  og  høilærd  Mand  M.  Hans  Rafii.  min 
kierre  Broder,  huldelig. 

21. 

Fra  Bektor  M.  Peder  Syv  i  Næstved  iU  Bavn. 

Vir  clarissimel 
Qvoniam  aliqva  ofFertnr  mihi  ad  te  scribendi  occasio,  nolni 
eam  prætermittere.  Libelloa  simul  mitto  duos  dirersæ  materiæ« 
Alter  enim,  qvomodo  qvis  pecunia,  alter  qvomodo  lingva  pa* 
tria  ditescere  possit,  docet.  Hune  igitur,  qvi  mannscriptus  est, 
mitto,  et  permitto  tuo  judicio,  rogatus  ab  avtore,  qvi  »qve 
tuuB  est  amicus ,  atqve  ego.  Sensum  animi  ejus  omnem  tibi 
aperiam.  Ille,  ut  et  ego  ipse,  ezistimat  te  adeo  esse  harum 
rerum  gnarum ,  ut  neminem  habeas  parem ,  vix  qvenqvam  se* 
cundum.  Voluit  ergo  tuo  inprimis  judicio  avt  stare  a?t  eadere. 
Si  tu  judicaveris  librum  dignum,  qvi  videat  lucem,  videbit; 
sin  minus  damnabitur  ad  æternas  tenebras.  Avtoris  ergo  no- 
mine  (nam,  qvi  pudor  hominis  est,  adhuc  vult  delitescere  et 
tibi  ignotus  esse,  ut  tanto  liberius  judices)  Te  itemm  rogo, 
ut  totum  librum  perlegas,  et  censoria  virgula,  qvæ  merentur, 
notes  omnia,  nihil  reticens,  ad  nihil  connivens.  Qvomodo  enim 
in  re  tam  nova  tamqve  difficili  omnia  recto  stare  talo  avt 
ubiqve  mereri  assensum  possunt?  Ezscriptor  avtem  non  vide- 
tur sibi  ubiqve  hic  constare,  cum  non  raro  consvetudinem  non 
vero  avtoris  mentem  in  orthographia  sit  secutns.  Addita  est 
appendiz,  qvæ  multiplicis  materiæ  versus  continet,  in  qvibus 
sunt  jnvenilia  qvædam,  qvorum  non  pavca  sine  dubio  toilet, 
cum    ultimam    manum    operi   imposuerit.      Sed    et  Te    hao   in 

BUt.  Ttdsikr.  3  R.  IV.  •  38 


582  Holger  Fr.  Rørdam. 

parte   AriBtarchum    sibi    cnpit,    cum    tn    melius,    qTmm    ip^e 
qvid    deceat,    qvid    non,    videre   po68i8.'      Imprimis    vero    ^. 
spectat,   nt  si  nonnolla    litura  a  ke  indncta  faerint,    tu  tamea 
hos  hiatns    de  tuo  locaplete   hujus   scientiæ   pena    impleu,   et 
qyæ  desiderantur,  de  proprio  restituas.     Uterqne  vero  nottmm 
sperat  brevi    te    hæc   remissamm  et  rescripturnm,  qve  tna  sit 
hac  de  re  sententia,   nt  sic  habeamus   occaBionem  te  qvimpri- 
mum    invisendi    et    ulterius    ibi    coram    totam    rem    deade^dii« 
Nec  in  omnibus  locis   in   eiadem   versibus   observata   est  eUtio, 
qva   vocalis    finalis    brevis    in    vocibns   plasqvam    monosjlUbU 
dobeat  ante  voealem  initialem  seqventis   dictionis  abjici,  qTo4 
facile  postest  mutari,  si  necessnm  fherit.    Nova  hic  nnlla  iiixit, 
nisL  qvod  Rex  dicitur  ad  hæc  loca  appropinqvare,  nt  veaatioiu 
circa  Slagloaiam   vel  Soram   det   operam.      Catalogns  Ubroram 
D.  Thoraæ  Bangii  jam  iropresaua  est,  tantæ  qvidem  prplizitatu^ 
nt  alphabetnm  unum  cum  dimidio  papyri  pnræ  absolvat.   SiiBl 
in  illo  pavciores  libri  danici,  qvam  pntaram,  aed  plarime  coa- 
ciones  fiinebres  nostræ  lingvæ.    Avctio  avtem  libromm  incipiel 
ad  Cai.  Septembris.      Est  et  aliud,  qvod  te  volo,    nt  gnaviter 
molestos  tibi  esae  pergam.    £at  mihi  cognatua  aliqvia,  qvi 
satia  bene   uans  est  tempore  suo,  adeoqve  ad  nnlla  alia  mgo- 
tia  procuranda   videtur   aptus,   nisi   ut   possit   fongi  avrige  ral 
Ezactoris   (Udrider  vocant)   partibns.     Si  ad  tale  munus 
ipsi  patere  aditns  vel  Trolholmiæ  vel  in  vicinia,  per  te  qvidaa 
fieri  possit,    modo  tibi  hoc   facessere   negotium   avdereok    At 
dicea,  cur  non  ipae  hæc  apud  tuos  amioos,  qvi  propriorea  i 
efficis?   illnd  ipsum  in  causa  est,    cur  eorum    opera  uti 
qvod  prope  sint.     Vis   enim   hominem  illum  pro   meo  agnoico^ 
nisi   melioribus   rebus  impendiaaet  tempua   aunm.      Hoe  taani 
de  illo  tibi  poUiceor,  futurum  nempe  industrium,  fmgi  et  ite 
imprimis.      Veniet   autem   intra   festum  D.  Michaelis,    ti  qn* 
apem  manendi  istis  in  locis  habere  qveat.    Ad  ultimum  (ptAt 
ago    tibi    summas    habeoqve    de    transmissia    10    Ezemplaiib* 
Musicæ  tuæ,  qvæ  qvam  accenderint  discipnloa  meoa,   nt  n^ 
rem  industriam  Musicæ  præaertim  hiatrumentali  adhibereot,  ni 


M.  Hans  MikkelseD  Ravn.  5g3 

dicere  poasnm;  qvi  etiam  hoc  nomine  gratias  tibi  agunt  mazi- 
mas  et  qvnvis  favsta  precantnr.  Vale  igitur  vir  clarissirae  et 
avdaci  petitioni  ignosce  ejaa,  qui  tibi  est 

Nestvediæ  18  Aag.  1662.  Addictissimua 

P.  P.  Septimiiu. 

Udskrift:  Hæderlig  og  Højlærd  Mand  M.  Hans  Rafii, 
Sognepræst  til  Ørsløff  og  Snedinge,  min  gode  Ven  og  Vel- 
yndere granske)  yenligen. 

22. 

Fra  Hofprædikant  M.  Matthias  Foaa  i  Kjobenhavn  tU 

Præsten  Er.  Niels  Holgersen  Olivarius  i  Ørslev. 

Kiære  Hr.  Niels  Holgersøn,  Altitd  ærede  Wenn, 
Eders  Weistand  oc  lycheli^  Ankomst  til  Eders  anbetroede 
Embede  waar  mig  kiærtt  aff  Eders  indbendigede  Skriffvelse  att 
fornemme,  ønskendis,  at  I  med  bestandig  belbred  oc  een  god 
Samvittighed  maa  fuldende  eders  lob,  oc  fortiæne  Eders  Gud 
paa  sitt  pund  mange  pand.  Jeg  taeber  oc  tiænistyilligen  her 
•bos  for  meddeelte  instructs  om  eders  SI.  formands  bibliothec, 
nanseett  Jeg  iche  nden  aff  Catalogo  kand  haffve  den  vjden- 
skab,  Jeg  søger,  oc  beder  derfaare,  att  enten  om  der  Nogen 
vorder  fonden,  eller  een  Nye  bliffver  giortt,  den  mig  da  maa 
mature  meddeelis,  besynderligen  vjste  Jeg  gierne,  h?ad  Ane- 
tores  Græci  der  monne  fiudis,  thi  Jeg  haffver  affsagn  paa  nogle ; 
samptt  oc  hvad  lexica  der  ere,  endog  Jeg  noch  er  temmelig 
vel  forsørgett  med  slige  materier,  men  for  een  curiositet  haffde 
Jeg  gierne  notitiam  paa  dem,  der  findis.  Particulierement  taeber 
Jeg  for  de  danske  bøgger,  s[om  I]  loffvede  att  holde  mig  til 
heste,  om  der  waar  npgett,  som  I  iche  s[elf  kunjde  behøffve. 
Men  som  Enchen  setter  saa  stor  priis  paa  dem,  att  [hun]  er 
i  Tanche,  att  de  skulde  kunde  lignis  ved  bibliothecam  See- 
feldianam,  da  waar  det  iche  uraadeligtt,  att  de  auctioneredis, 
saa  gaff  deris  verd  sig  kunt  strax.  O  c  waare  der  end  iblantt 
dem,  som  Eder  kunde  lyste,  dem  kunde  I  enten  seqvestrere 
tilforn,  eller  binde  blantt  kiøbmendene  det  høyeste    bud,    saa 


584  Bolger  Fr«  Rørdam. 

skolde  iohe  bømenia  weiuiMr  tyekis  heller,  att  deoi  i  darii 
portion  skede  for  kortt«  Den  anden  halffre  pmtt  kand  Jeg 
vel  troe  eder  med  Encben  tilfalder.  Oe  som  Qad  haffrer  oi^ 
dineret  Eder  Eders  station  paa  det  aabne  land,  aaa  beflitter 
Eder  ichnn  paa  nødrendig  oc  gaffnlig  boskab,  aaa  TeU  i  bøg- 
ger som  i  andre  døde  wabre,  mens  bvad  I  kand  érwérbe  Ted 
Guds  velsignelse^  dett  leffser  ben  i  Sølff  og  gnid  ti)  Møckmi 
dag,  lærendis  aff  Eders  Salig  formands  skadd  tis  att  Twre, 
att  megen  boskap,  som  iche  kand  i  smaa  bnller  boTmris,  er 
icbnn  for  een  fiende  ett  rede  bytte.  Tbj  siden  vj  haffra  Hm&t 
woris  Naboer  saa  nær,  maa  vj  altid  wære  beiidde  paa  at. tage 
mod  slige  farligbeder.  Dett  Seyerwereh,  I  begUerer,  ekal  I 
gierne  bekomme,  naar  nogen  ley lighed  falder  lor,  jhhd  kaad 
affbente  dett,  saa  skal  Jeg  dett  étraz  indpaehett  frembeende; 
Ocb  ellers  giør  gierne  alt  det  Eder  til  tiæniste  kand  inu% 
som  den,  der  nest  venlig  helsen  til  Enchen  och  Eder  fra  mig, 
min  Hustrue  oc  børn,  forbliffver  indtil  døden 

Eders  beredvillige  Ven  oc  tiænere 

M.  Foss. 
Kiøbenhaven  d.  1  Decembr.  1663. 

Udskrift:  Hæderlig  oc  Wellerd  Mand,  Her  Niels  Holger- 
søn,  Sognepræst  till  Ørsløff  etc.  Sogne,  min  •Altiid-Ærede 
Wenn  tiænistvilligen.  —  ØrsløflP. 


AKTSTYKKER, 


vedkomnende 


den  dansk  ^  tydske  Strid. 


u. 


Aktstykker  vedkommende  LondonercoDferencen. 


A.  Aktstykker  vedkommende  de  af  den  storbritanniske  RegjerCofi 
efter  Krigens  Udbrud  gjorte  Forsøg  paa  at  tilveiebringe  w 
Conference,  sigtende  tii  Gjenoprettelse  af  Freden  mel&.^o 
Preussen-Østerrig  og  Danmark. 

b..   Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder. 


A. 

1. 

8de  Febr.  1864.  Lord  Bloomfield  (den  storbritanniske  Am- 
bassadeur  i  Wien)  til  den  storbritanntske  Udenrigsminister 
Earl  Ttussell. 
My  Lord,  —  I  fouDd  CouDt  Rechberg  qnite  willing  to 
entertain  the  proposal  contained  in  your  Lordehip's  telegram 
of  this  day,  respecting  the  conclusion  of  an  armistice  upon 
the  condition  that  the  Danish  army  should  retire  to  the  Island 
of  Alsen«  His  Excellency  evidentlj  considers  it  desirable  to 
bring  the  military  operations  to  an  end  as  soon  as  practicable, 
and  observed  to  me  that  it  would  be  utterly  impossible  to 
make  any  calculation  as  to  their  termination  if  the  Danish 
army  were  to  be  dislodged  from  the  strong  position  im  Alsen. 
As  far  as  Count  Rechberg  himself  was  concemed,  he  approTed 
of  your  Lordship's  project,  bat  could  give  no  definitive  answer 
without  Consulting  M.  de  Bismarck,  and  said  that  he  would 
immediately  take  the  Emperor*s  pleasure  on  the  subject,  and 
telegraph  to  Berlin.     I  have,   &c. 

2. 

9de  Febr.  Lord  Napier  (den  storbritannisTce  Ambassadeur 
i  St,  Petersborg)  til  Earl  Russell, 
My  Lord^  —  In  conformity  with  the  sense  of  your  Lord- 
ship's  telegraphic  instructions  of  yesterday's  date,  I  waited  on 
Prince  Oortchakoff  this  forenoon  and  stated  to  his  Excellency 
that  the  Danish  Government  had  resolved  to  apply  to  the 
Governments  of  England,  France,  Russia,  and  Sweden,  for  as- 
sistance,  and   that  Her  M^jesty*6  Government  were  anidoQs  to 


588  Aktstykker,  vedkommeDde  Londonerconferencen. 

leatrn  what  course  the  Cabinet  of  St.  Fetersburgh  was  dbpo«^ 
to    embrace    witb    a    view   to    the    preservation  of  the  genen/ 
peace.     The  Vice-Chancellor    informed    me    in    reply   tbat  oqt 
Oret   aim    ought   to   be  the  assembly  of  the  Conference  of  tbe 
Powers    who    signed  the  Treaty  of  London  witb  the  least  pof. 
sible    delay.     The    official   proposal  of  the  Danish  Gofenmeiit 
to  that  effect  had  been  retarded,  but  would  shortly  be  receired 
by  the- parties  interested.    He  had  alreadj  snpported  thaioTe^ 
ture  by  anticipation  at  Vienna,  Paris,  and  Berlin.     He  wonld 
continue   to   do  so,    and   he   hoped   Her  Majesty*8  GoTerameot 
would    aet    in    the    saioe    sense.     I   asked    Prince   Gortchakoff 
whcther^he   insisted    on    the    cooperation   of  the  German  Diet 
The  Prince  answered  that  he  had  not  thought  it  necessaiy  to 
address  the  Diet  on  the  subject,    and    he  did  not  contemplatt 
doing   so.     If  the  Germanic  Confederation ,  however,  choie  to 
name  a  Representative    to  the  Conference,    such  a  step  wonld 
not  meet  with  any  opposition  on  his  part.     I  have,  &c«  i 


3. 

10de  Fébr.  Lord  Napier  til  Earl  BuaseU. 
My  Lord ,  —  I  cailed  on  Prince  Gortchakoff  this  fort- 
noon  in  consequence  of  his  Excellency^s  invitation.  The  Prinet 
told  me  that  after  I  had  left  him  last  night  he  had  telegrt* 
phed  to  the  Emperor  for  orders  to  support  the  proposal  for 
an  armistice  at  Berlin  with  the  full  weight  of  His  Majestj^i 
personal  authority.  The  Emperor  replied  immediately,  eojoé 
ning  him  to  do  so.  The  telegraphic  'instructions  had  therefoie 
been  forwarded  to  M.  de  Mohrenheim  in  the  sense  wbich  I 
reported  yesterday,  but  with  the  distinct  sanction  of  the  Ea- 
peror.  In  the  same  telegram  Prince  Gortchakoff  representi  to 
tbe  Prussian  Cabinet  in  pressing  terms  the  expediency  of  joi* 
ning  in  a  Conference,  without  delay,  of  the  Powers  signataitei 
of  the  Treaty  of  1852.     I  have,  &c. 


A.    Londonerconferencens  Tilblivelse.  -  589 

4. 
i  O  de  Febr,  Earl  RitsseU  til  Sir  Andrew  Buchanav.  (den 
atorbritanniske  Ambasaadeur  i  Berlin). 
Sir,  —  Her  Majestj'B  Governmeiit  being  anzious  to  omit 
no  opportuoitj  for  bringiDg  to  an  earlj  setUement  the  diffe- 
rences between  Denmark  and  Germany  which  haye  led  to 
hostilities  now  nnhappily  in  progress,  and  being  of  opinion 
tbat  the  time  bas  arrived  when  an  armistice  oiay  reason- 
ably  be  agreed  to  bj  tbe  contending  parties;  and  Her  Major 
8ty*8  Government  having  been  moreover  informed  by  Her 
Majestj's  Ambassador  at  Vienna  tbat  the  Cabinet  of  Vienna. 
has  made  a  communication  to  the  Prussian  Government  on 
the  såbjeet,  and  by  Her  Majesty's  Ambassador  at  St.  Pe- 
tersburgh  tbat  the  Russian  Government  are  prepared.  to 
advocate  at  Berlin  the  establishment  of  such  armistice;  I 
have  to  instruct  you  at  once  to  place  yourself  in  communica^ 
tion  with  the  Representatives  of  Austria  and  Bussia  at  Berlin, 
and  ascertain  from  them  whether  they  have  received  instrnc- 
tions  from  their  respective  Courts  to  sapport  a  proposal  for 
an  armistice,  the  bases  of  such  armistice  to  be  tbat  the  Dånes 
should  be  left  in  possession  of  the  Island  of  Alsen,  and  should 
on  the  other  band  be  required  to  witbdraw  their  military  forces 
from  the  mainland  of  Schleswig.  If  the  two  Minisiers  should 
reply  that  they  are  authorized  by  their  instructions  to  take 
this  course,  yon  will  at  once  make  verbally  to  Count  Bismarck 
the  proposal  on  the  part  of  Her  Majesty's  Government,  and 
acquainting  the  Austrian  and  Russian  Ministers  that  you  have 
done  so,  you  will  invite  them  to  support  your  proposal  in  con- 
formity  with  their  instructions.  You  will  also  acquaint  the 
French  Ambassador  with  tbe  communication  yon  have  made 
to  the  Prussian  Gouvemment,  and  with  tbe  invitation  you  have 
addressed  to  the  Austrian  and  Russian  Representatives,  and 
you  will  request  his  Excellency  to  lend  his  assistance  to  induce 
the  Prussian  Government  to  accede  to  the  proposed  armistice. 
I  am,  &c. 


590  Aktstykker,  TedkommeDde  LondonereoDfereDcen. 

5, 

iOde  Febr.  Lord  Bloomfield  til  Earl  Rusåell. 
My  Lord,  —  When  I  called  to-day  on  Count  Recbberg, 
his  Ezcellency  told  me  that  he  had  received  an  answer  from 
Beilin  on  your  Lordship*«  proposal  respécting  an  armittice,  to 
the  effect  that  M.  de  Bismarck  was  willing  to  enter  mto  a 
Conference  on  the  Dano-German  conflict,  bot  considered  thtt 
80  lang  as  the  Island  of  Alsen  is  occupied  hj  a  Danish  foree 
militarj  operations  must  not  be  suspended.  Connt  Reehbeif 
observed  that  the  Emperor  his  Imperial  master  cannot  sepante 
from  Prussia  or  take  a  step  at  this  moment  ezeept  in  nnioB 
with  her,  and  therefore,  though  His  Imperial  Majestj  ardeotlf 
desires  an  end  of  the  war,  he  coud  not  but  admit  the  jnstiee 
of  M.  de  Bismarck*s  reasoning  on  the  proposal  which  had  beai 
submitted  to  him.  Count  Rechberg  then  said  there  was,  ht 
thought,  but  one  means  of  stopping  the  effusion  of  blood— the 
evacuation  of  Alsen  by  the  Danish  forces.  I  told  him  thit  I 
was  sorry  to  find  the  advices  which  he  had  received  bm 
Berlin  had  produced  such  a  change  in  the  personal  opiDion 
he  had  ezpressed  to  me,  which  appeared  at  first  to  have  beea 
favourable  to  your  Lordship's  project.  He  reiterated  his  dens 
that  the  war  should  be  concluded  as  soon  as  posrible;  uå 
observed  that,  judging  from  the  large  nnmber  of  prisooeif 
who  had  surrendered  in  the  conrse  of  the  last  few  days,  ihm 
appeared  to  be  considerable  demoralisation  in  the  Danish  am^^ 
I  have,  &c. 

6. 

ilte  Febr.  Lord  Bloomfield  til  Earl  Russell. 
My  Lord,  —  When  I  was  with  Count  Rechberg  to^t 
I  inqtiired  whether  he  had  heard  anything  further  from  Baria^ 
connected  with  the  proposal  for  an  armistice,  conditioaaUj  « 
the  retreat  of  the  Island  of  Alsen,  and  I  ezpressed  my  ragii^ 
that    the   impression  he   had   apparently  received  oq  dj  ii^ 


A.    LondonercoDfereneeDS  Tilblivelse.  591 

commnnication  with  bts  Excellency  oo  the  subject  had  been 
overrnled  by  the  decision  of  the  Prussian  QovemmeDt  not  to 
entertain  the  question  of  an  armistice  so  long  as  any  part  of 
Schleswig  was  occupied  bj  the  forces  of  Denmark.  Count 
Rechberg  saiid,  that  after  an  ezamination  of  the  reasons  pnt 
forward  by  the  Prussian  Government  for  declining  the  proposal 
he  conld  not  do  otherwise  than  agree  to  them,  and  that  the 
Emperor  had  fully  admitted  their  justice  and  cogencj.  He 
added  that  he  had  just  informed  Connt  Åpponyi  by  telegraph 
that  the  Anstrian  Government  could  not  consent  to  the  pro- 
posed  arrangement,  but  eamestly  desired  that  a  Conference 
shonld  be  opened  as  soon  as  possible;  a  desire  which  he  said 
was  felt  eqaally  by  the  Cabinet  of  Berlin.  His  Ezcellency 
allnded  also  to  a  commnnication  he  had  received  hotn  M.  de 
Qnaade,  of  an  old  date  it  was  true,  the  30th  ultimo,  in  which 
the  Danish  Government  proposes  the  meeting  of  a  Conference 
in  London,  and  he  said  that  he  should  reply  ta  it  by  expres- 
sing  his  entire  acqniescenee  in  this  opinion.     I  have,  &c. 


7. 

ilte  Febr.  Sir  Augustus  Pagét  (den  storbritanniske  Gesandt 
i  Kjøbenhavn)  til  Earl  Russell. 
My  Lord,  —  I  have  heard,  on  reliable  authority,  that 
the  Danish  Government  are  led,  by  information  received  from 
their  Secretary  of  Legation  at  Berlin,  to  ejpect  a  proposal 
to  negotiate  the  conditions  of  peace  without  a  previous  céssa- 
tions  of  hostilities.  In  a  Council  of  Ministers  held  this  morning 
it  has  been  decided,  if  such  a  proposal  is  really  made  to 
Denmark,  to  state,  in  reply,  that  the  Danish  Government  are 
ready  to  enter  into  negotiations  as  soon  as  Schleswig  has 
heen  evacuated  by  the  German  troops.  But  I  have  reason 
to  believe  that,  if  pressed  to  do  so  by  other  Powers,  the 
Danish  Government  will  be  prepared  to  carry  on  negotiations 
for    peace   even   while   hostilities    continue;    but   they   will  not 


592  Aktstykker,  Tedkommende  LondoDerconferenceiu 

treat    on    anj    other    basis    bat    thai    of   the   arrangemtn^ 
1651-52.     I  have,  &c. 

8. 
12le  Febr.  Sir  Augustus  Faget  fil  Earl  BusselL 
(Extract.)  I  have  seen  M.  Quaade  to-day,  but  his  Exeef- 
leocj  gives  me  no  hopes  tbat  the  Danish  Government  willtrstt 
at  present  on  anj  basis  whatever.  He  sajs  that  the  onlj 
answer  which  will  be  given  to  anj  proposal  for  negotiation  or 
Conference  will  be  that  Denmark  will  not  treat  as  loog  ti 
Schleswig  is  in  possessiou  of  the  enemy.  He  also  informediae 
that  it  had  been  decided  to  prosecate  the  war  with  the  nt- 
most  vigour.     &c. 

9. 

13le  Febr,  Sir  Andrew  Buchanan  til  Earl  RuueU. 
My  Lord,  < —  On  my  calling  upon  M.  de  Bismarck  tbii 
morning  his  Excellency  referred  to  the  proposal  for  an  arBi> 
stice  between  the  allied  forces  of  Austria  and  Prussia  and  the 
Danish  army,  and  he  repeated  his  objections  to  leaving  the 
Island  of  AJsen  in  the  possession  of  the  Danish  army,  whiek 
might  cut  asunder  the  forces  of  the  allies.  I  replied  thit  the 
present  force  in  Alsen  could  not  be  dangerous  to  the  allied 
army ,  and  that  if  the  armistice  was  accepted  by  Denmark  a 
stipulation  might  be  made  against  reinforcements  being  iatrO* 
ducéd  into  the  Island.  His  Excellency  said  the  military  aothe* 
rities  were  the  hest  judges  of  that  question ,  and  thej  hid 
already  decided  against  the  proposal  of  Her  Majesty's  Go?era> 
ment,  but  he  had  spoken  to  the  King  of  my  suggestion  thit 
time  and  facilities  should  be  afforded  to  the  Dånes  to  era- 
cuate  the  Island ,  and  he  believed  His  Majesty  wouid  not  oh* 
ject  to  such  an  arrangement,  though  it  would  be  neccnaiy 
to  leave  the  details  of  it  to  the  Commanders  of  the  two  a^ 
mies.     I  replied  .that   he   must   be   aware  that  I  had  made  do 


A.    Londonercoiiferencens  Tilbliveise.  593 

proposal  whatever  to  him,  except  that  which  I  b«d  told  him 
I  was  iDstructed  to  do,  and  that  I  had  merely  suggeated  thut 
be  DDight  perhaps  mitigate  the  effect  which  bis  refusal  of  that 
proposal  was  likely  to  produce  on  the  opinions  of  Her  Maje- 
sty's  Qoverument,  if  it  were  accompanied  by  an  offer  to  allow 
the  Danish  army  a  oertain  time  to  effeet  the  evacuation  of 
Alsen,  which  the  Prnssien  military  authoritiee  considered  ne- 
eessary  for  the  security  of  the  allied  anny.  As  M.  de  Bia- 
marck  also  said  he  had  spoken  to  the  Aastrian  Minister  of 
my  snggestion,  I  have  taken  an  opportnnity  of  explaining  to 
Count  Karolyi  the  natnre  of  the  observations  which  I  made 
to  his  Excelleney,  and  I  have  stated  to  both  of  them  that  I 
thought  it  very  improbable  that  the  Danish  Government  woiild 
agree  to  sarrender  Alsen  to  the  allies  if  they  have  the  means 
of  defending  it,  which  I  believe  them  to  possess.  Her  Maje- 
sty*8  Government  will  doubtless  leam  from  Sir  Augustus  Paget 
bow  far  these  means  may  be  adeqnate;  but  as  the  Prussian 
Government  have  rested  their  refusal  to  accept  the  armistice 
on  the  ground  that  the  presence  of  Danish  troops  in^lsen 
would  be  a  danger  for  the  allied  army,  might  not  a  compro- 
mise  be  come  to,  according  to  which  the  Island  should  be 
held  by  neither  party  during  the  proposed  Conferences,  and 
that  a  Danish  force  equal  to  that  removed  should  be  allowed 
to  re-occupy  it,  and  the  entrenchments  of  Diippel  be  re- 
stored  to  the  Danish  army  in  their  present  state,  if  the  pro- 
posed Conferences  fthould  not  end  in  a  pacific  arrangement? 
I  have,  &c. 

10. 

13de  Febr,      Lord   Cowley   (den    storbritanniske  Ambaasa" 
deur  i  Paria)  til  Earl  Ruaaell. 

(Extract.)  M.  Drouyn  de  Lhuys  made  some  remarks  re- 
spectiug  ^  the  composition  of  the  Conference,  which  he  supposed, 
he  said,    would  consist  of  Plenipotentiaries  of  the  Powers  wbo 


594  Aktstykker,  nedkommende  Londonereonferaneen. 

signed  the  Treatj  of  1852,  uod  of  a  Pleoipoteotiary 
the  Germanic  Confederation.  I  asked  his  Excelleney  whetber 
he  insisted  on  this  Jatter  point,  obserring  that  althongh  Hor 
Majesty's  Government  induded  a  Plenipotentiary  from  the  Diet 
when  propoaiDg  a  Conference  some  weeks  ago,  I  did  not  know 
what  their  opinion  might  be  at  the  present  moment.  II«  Droajn 
de  Lbujs  replied  that  he  thonght  that  4io  arrangement  would 
be  satisfactory  or  lasting  which  shonld  not  be  aceepted  bj 
the  Diet;  that  no  doubt  a  Plenipotentiary  from  that  Body 
would  cause  a  great  deal  of  tronble,  still  he  shoirid  be 
loath  to  enter  into  a  Conference  from  which  the  Diet  wonld 
be  excluded.  He  reqnested  me  to  represent  this  to  jom 
Lordship.     &c. 

11. 
20de  Fchr,  Lord  Napter  til  Earl  Russell. 
My  Lord,  —  The  Swedish  Minister  was  informed  by  tele- 
graph  last  nigbt  that  the  Åustro-Prussian  forces  had  entered 
Jutlaud.  His  Excellency  was  desired  to  ascertain  the  view 
taken  by  Prince  Gortchakoff  of  this  incident.  I  saw  the  Vice- 
Chancellor  this  forenoon.  He  told  me  that  he  regarded  the 
invasion  of  Jutland  merely  in  the  light  of  a  military  operation 
which  did  not  invalidate  in  tbe  least  degree  the  political  pled- 
ges  given  by  the  Govcroments  of  Åustria  and  Prussia  in  re- 
gard  to  the  integrity  of  the  Danish  Monarchy.     I  have,  &c. 


12. 
20de  Febr.  Earl  Russell  til  Sir  Andrew  Buchanan, 
Sir,  —  The  intelligence  of  the  eutrance  of  German  troops 
into  Jutland  has  been  received  by  Her  Majeety's  Government 
with  surprise,  for  no  previous  intimation  had  been  conveyed 
to  them  of  snch  an  extension  of  tbe  field  of  hostilities  being 
contemplated  by  the  Austrian  and  Prussian  Goverments.     Yoo 


Å.    LondonercoDferencens  TilbliYelse.  595 

will  not  disguise  from  M.  Bismarck  thai  ibis  procediog  is  looked 
upon  in  a  very  serious  light  by  Her  Majestj's  Government. 
1  have  to  instrnct  yonr  Excellency  to  ask  M.  Bismarck  to  in« 
form  you  whether  or  no  the  Prussian  Government  are  desiroas 
that  a  Conference  shoald  meet  at  the  present  time  with  a 
view  to  the  re-establishment  of  peaceful  relations  between  Au- 
stia  and  Prussia  on  the  one  part  and  Denmark  on  the  other. 
I  am,  &c. 

13. 

2lde  Febr,    ^Earl  Russell  til  Sir  Andrew  Buckanan. 

Sir,  —  I  have  received  your  telegram  reporting  the  ex- 
planation  given  of  the  entrance  of  the  German  troops  into 
Jutland ,  which  is  stated  to  be  based  on  strategic  necessity ; 
while  it  18  declared  that  they  would  be  withdrawn  if  the  Dånes 
would  accept  an  armistice,  the  bases  of  which  should  be  the 
occapation  of  Schleswig  by  the  German  forces,  and  the  resto- 
ration  of  the  ships  captured  by  the  Dånes.  The  Prussian 
Embassy  made  to  me  to-day  a  communication  to  the  same 
efPect  as  regards  the  withdraw  al  of  the  Danish  troops  from 
Schleswig,  but  making  no  allusion  to  the  restoration  of  the 
captured  vessels.  It  appears  from  your  telegram  that  the 
French  Ambassader  at  Berlin  conceives  that  the  arrangement 
most  beneficial  to  Denmark,  and  to  which  the  Prussian  Go- 
vernment are  willing  to  assent,  would  be  the  immediate  assem- 
bling  of  a  Conference,  without  insisting  upon  an  armistice  as 
a  preliminary  condition  of  its  meeting.  Her  Maje8ty*8  Govern- 
ment are  informed  by  the  Danish  Government  that  they  will 
not  agree  to  an  armistice  which  should  involve  the  continued 
occupation  of  the  Duchy  of  Schleswig  by  the  German  forces, 
and  withdrawal  of  the  Danish  forces  from  the  Island  of  Alsen. 
Her  Majesty's  Government  are  disposed  to  think  that  in  this 
State  of  things  the  immediate  meeting  of  a  Conference  might 
be    determined    upon,-    without    insisting  npon  a    ceasation    of 


596  Aktstykker,  vedkommende  LondoDerconferencen. 

hoetilities  as  a  preliminary  meaanro,  or  aa  ene  without  wbi^^ 
the  deliberatioD  of  a  Confereoce  could  not  be  contiooecL 
But  the  assent  of  the  Pruseian  GoTemment  mntt  necenarilj 
be  a  condition  to  any  Buch  Conference  being  propoeed  or 
held.     I  am,  &c. 

14. 
23de  Febr.     Lord  Napier  til  Earl  Russell. 

(Extract)  Prince  Gortchakoff  informed  me  this  forenoon 
that  his  intelligence  both  from  Vienna  and  Berlin  was  of  tbe 
most  satisfactory  character.  The  Austrian  Cabinet  had  given 
renewed  assurances  in  London  that  it  adhered  to  the  engage- 
ments of  1852,  and  had  no  designs  iuconsistent '  with  the 
integrity  of  the  Danish  Monarchy.  M.  de  Bismark,  on  the 
other  band,  had  held  language  of  the  same  character,  and 
had  formally  intimated  his  readiness  to  meet  the  other  Powen 
in  Conference.     &c. 


15. 
23de  Febr.  Earl  Russell  til  Lord  Bloomfield^) 
Sir,  —  1  have  to  instruct  your  Ezcellency  immediat«!/ 
to  address  to  the  Austrian  Minister  for  Foreign  Affairs  a  note 
to  the  following  effect.  You  will  state  that  Her  Majeatji 
Government  witness  with  the  deepest  concem  the  calamitiei 
of  the  war  no#  existing  between  Anstria  and  Prussia  on  tbi 
one  side  and  Denmark  on  the  other,  and  are  most  anxioai 
to  con  tribut«  to  the  utmost  of  their  ability  to  the  re^establisb* 
ment  of  friendly  relations  between  those  Powers.  With  thii 
view  Her  Majcsty's  Government  propose  to  the  three  Powen 
to  authorize  their  Plenipotentiaries  at  once  to  meet  tbe  Pleoi* 
potentiaries    of    the    non-German   Powers    and    of  the  Germaa 


*)  Paa  lige  Maade  til  Sir  Andrew  Bachanan  og  Sir  Angnstiis  IhffIL 


A.    LondoDerconferencens  TilbliYelsa.  597 

Diet  in  a  Conference  to  be  held  in  London,  the  deliberations 
of  which  should  have  for  their  object  the  restoration  of  peace 
in  the  north  of  Europe.  Such  Conference  might,  Her  Maje- 
8t7*8  Qovemment  consider,  hold  its  sittings  withont  any  sns- 
pension  of  the  hostilities  now  in  progress,  and  accordingly 
thej  do  not  propose  such  snspension  as  a  condition  of  its 
being  assembled.  If  the  Powers  engaged  in  hostilities  agree 
to  this  proposal.  Her  Majesty's  Qovemment  will  invite  the 
GoYemments  of  France,  Rossia,  and  Sweden,  as  well  as  the 
Diet  of  the  Qerman  Confederation ,  to  name  Representatives 
to  take  part  in  the  proposed  Conference.     I  am,  &c. 


16, 

24de  Fehr.     Sir  Andrew  Buchanan  til  Earl  Russell. 

My  Lord,  —  With  reference  to  instructions  which  I  re- 
ceived  jesterdaj  from  your  Lordship  by  telegraph,  I  have  the 
honour  to  inform  jou  that  I  lost  no  time  in  addressing  a  note 
to  M.  Bismarck,  of  which  I  inclose  a  copy,  conveying  to  the 
Prnssian  Government  an  invitation  from  Her  Majesty^s  Govern- 
ment to  send  a  Representative  to  a  Conference,  which  Her 
Majesty's  Government  propose  should  be  held  in  London,  to 
devise  means  for  the  restoration  of  peace  between  Denmark 
and  the  Governments  of  Anstria  and  Prussia.  I  have  been 
informed  that  an  answer  of  the  Prussian  Government,  accep- 
ting  the  invitation  of  Her  Majesty's  Government,  will  be  ad- 
dressed  by  Count  Bernstorff  to  yonr  Lordship.     I  have,  &c. 


17. 

25de  Febr.     Lord  Bloomfield  til  Earl  RuaseU. 

(Extract.)  Count  Rechberg  has  expressed  to  me  his  hig- 
hest  satisfaction  at  the  prospect  of  Conferences  being  held  in 
London  to  consider  the  means  of  restoring  peace,  and  settiing 

3dle  Rckke  4de  Ulnå,  V^ 


59d  AktBt^kkeT,  vedkommende  Londonert-onfereaeeo, 

tbe  dinere  o  ce»  between  G^rmfLnj  ftod  De  nm  Ark,  and  he  tntiU 
there  wril  be  no  delay  in  carrying  mto  efTect  tbe  proposal  of 
Uer  Majeety'i  Govemmerit*  I  told  his  Eicelleney  tbat  I  thoiigbt 
it  wflf  to  be  Tegrettad  the  Conferencen  could  not  be  preceded  ■ 
by  a»  armistice;  and  he  replied  that  ihb  point  wfts  the  fir«t 
wbieb  muat  naturally  be  brougbt  under  considerBtion,  and  tbat 
be  bad  been  glad  to  hear  from  Berlin  that  the  Pru^iiin  Gik 
vernmÉDt  appearéd  no  lr>nger  to  in&ist  on  miiitary  poaaeasioD 
being  giyen  of  the  Island  uf  Aben,  and  would  be  øatisfied 
witb  lu  neutralisation  during  the  Conferencos.  He  quite  ap- 
prøved  of  tbia  projeot,  and  is  evidentty  desirouii  that  an  end 
sbonld  be  pat  to  tbe  w»t  a^  Boon   a&  practicable.     &c. 


18. 

2åde  Fehr.     Earl  Bmåell  til  Lord  Ckmk^.*) 

My  Lord,   —  The    Amba&sador   of  France    bas    read    ta 
me  a  pasaage    in  a  despatch,    tn    whicb    M.  D  ro  nyn  de   Lbmya 


*)    3dm  Jmu  1864.     Lord  Oowley  fii  Earl  MmseU. 

(Ejstract.)  Tbe  Miirqul^  de  BantievUler  Under- Se cretary  f^r  Ike 
Foreign  Department,  called  upon  me  yeaterday  aftarnooot  by  Ihe 
dcHire  of  M.  Drouyn  de  Lhnys^  his  Exc«ltenc\'  hcing  utill  ccki 
unwelt  to  receive  tEtLV^  and  I  commoDicated  to  liitn  yotir  Lofd- 
abtp^A  despatcli  of  the  SHt  ultimo,  propoarng^  the  imnif^dUte  a^f- 
iembliug  of  a  Confvrence  either  in  London  or  tkt  Parifif  upon  ibo 
affairs  of  tbe  Duchies.  I  gave  M,  de  BaDoevilto  a  copy  of  tbt 
despatch  in  order  that  he  might  place  it  in  M.  Drouyn  de  Lhuya* 
bands,  M*  de  DatmeTllte  h^vin^  said  that  M.  Dronyn  de  Lhnya 
hop  ed  to  he  ahle  to  receive  me  to-daj,  I  ealted  thi  s  ailemooii 
at  tho  Mimstry  for  Foreigii  Affairs  and  wos  admitted,  Æb  Ex- 
cellency  aaid  that  he  had  road  jour  Lordjithip'ift  despaCch  and 
that  hc  CO  nid  only  rep(5at  what  he  had  atated  to  me  on  the  laat 
oecaaion  when  I  bad  ^een  him^  that  if  tbe  French  Oovemmeiit 
conld  entertain  anj  hope  ibat  a  Confcrence  would  lead  to  &  ao* 
In^on  of  th@  DHtiish  qaeation,  they  wontd  not  refuse  to  appev 
at  one,  He  eontlnned  to  Ihmk^  however,  tbat  the  admi-tsion  of 
a  Plenipotandary    on   the  part   of  the    Con  fede  ration   was   more 


I 


1 


d 


A.    LondonerconfereDcens  Tilblivelse.  5^9 

him  that  he  has  assured  jour  Ezcellency  the  Govern« 
fc^    ol  France  will,    in   all    its   negotiations ,    wbatever  ehape 


Kkelj  to  confiise  than  to  smooth  matters,  while  it  wonld  cer- 
^ainJtj  tend  to  embarrass  the  Governments  of  Aastria  and  Prussia. 
On  the  other  hånd  I  observed  that  many  of  the  present  difB- 
eolties  arose  from  the  Germanic  Confederation  not  having  taken 
mny  official  part  in  the  discussions  of  1851-52.  It  wonld  be 
limrdlj  fair,  moreover,  that  Germany  shoold  not  be  heard  for 
Iterself  before  any  fnrther  decision  bearing  on  the  interest  of  the 
Confederation  shoold  be  taken.  M.  Droayn  de  Lhuys  said  that 
lie  was  willing  to  admit  that  an  arrangement  wonld  haye  greater 
chance  of  stability  if  agreed  to  by  a  Plenipotentiary  of  the  Diet. 
HcTerting  again  to  your  Lordship's  despatch,  I  asked  M.  Drouyn 
de  Lhnys  what  answer  I  was  to  retarn  to  it.  Might  I  say  that 
If  the  other  parties  iuyited  cxpressed  their  assent  to  the  proposal 
contained  in  it,  France  would  not  withhold  hers?  His  Excellency 
replied,  that  he  was  convinced  that  a  Conference  would  lead  to 
no  practical  result,  and  that  matters  were  too  far  advanced  to 
be  arranged  peaceably.  I  said  that  was  no  reason  why  the 
attempt  should  not  be  made.  Let  the  greut  Powers  have  at 
least  the  consolation  of  feeling  that  no  means  of  preyenting  war 
liad  been  left  untried.  M.  Drouyn  de  Lhuys  finally  assented  to 
my  gri^^ÉT  J^ur  Lordship  the  assurance  that  if  the  other  parties 
invited  agreed  to  the  proposal  of  a  Conference,  France  would 
not  refuse,  though  he  must  continue  to  maintain  his  opinion  of 
its  inutility.  I  then  asked  his  Excellency  whether  he  continued 
to  desire  that  Paris  should  not  be  the  seat  of  Couferencs,  and 
on  his  replying  affirmatively  I  inquired  whether  he  had  any 
objection  to  London.  None  whatever,  he  answered;  but  he  ex- 
pressed  donbts  whether  London  would  be  agreeable  to  the  Diet 
as  having  been  the  place  where  the  Treaty  of  1852  was 
•igned.     &c. 

ide  Jan*   1864,     Circulairdepeche  fra  den  franske   Udenrigs- 
miniåter  til  de  Kaiserlige  Gesandter  ved  de  tydske  Hoffer. 

Monsieur  —  Le  Gouvernement  anglais  nous  a  fait  paryenir 
ane  communication  en  date  du  31  décembre,  par  laquelle  il  pro- 
pose de  réunir,  soit  a  Paris,  soit  å  Londres,  une  conference  qui 
serait  appeiée  å  deliberer  sur  les  affaires  des  Duchés.  Elle  se- 
rait  formée  des  représentants  des  Puissances  signataires  du  traité 
de  1852,  auxquels  s'adjoindrait  un  plénipotentiaire  de  la  Confé- 

39* 


600  A  M  å  t)  k  ker,  \  e  d  k  om  m  end  c  L  o  n  d  on  e  rco  n  fere  n  c  ea . 

ihey  muy  take,    maintftiQ    tbe  principle  ol  the  iDtegritj  of  the 
Diim«h  Mooarchjr,     I  nm,   ébc« 


deration  Gcrcuaiiiguc.  Lorsquo  notia  avotiA  été  prea^entb  poiir 
la  pretnlcre  tols  å  ce  ^uj^t,  dous  avoDa  dft^  poar  écarter  totiie 
confbaioD,  bien  établir  ]a  di^T^éreiice  essentielle  qai  exist^rait  cp^« 
mni  conrércQce  diacutant  uue  qncstiou  apéciale  el  le  con^rén 
gt^Qural  OU  res^treLiit  dont  TEniperour  ayait  con^u  la  pemée, 
lin  congréa  ajunt  k  ringler  les  inttSréis  les  plus  direra  eAl  oiTert 
de«  élémenU  de  trans^action  qui  feront  n^ccB^airemenl  dt^faut  d 
Ja  dijiibé ration  demeure  circouscrlte  4  un  ititéråt  isolé.  Guidlt 
par  cette  conaLdéralion  el  ne  voulaol  pas  d^ailkars  p  rend  re  søns 
nos  auipicen  uue  uégociation  dont  uons  aoriona  obllgés  d^exeture 
plitsieara  des  Puisaaaees  qui  ont  adhtSré  h  Viåée  d'nn  coogrés« 
noua  ne  ponvlons  que  decMner  la  propositton  de  rdumr  la  confé- 
reDC6  k  Pam.  Noua  n'eti  avoua  pas  mom«  le  désir  de  iecondfr 
les  ed^orta  qui  s^miBDt  tcott^s  pour  priSvcnir  de  plns  gravifs  com* 
plicatlonis,  CVst  en  vue  du  main  lien  do  la  paix  que  rErøpereur 
A  convi4  les  souverains  k  ^'entendre  pour  raØermir  le  aTatåxn« 
politique  de  TEuropc.  Le  bnt  de  Sa  Majeslif.  est  r^tå  \t  raåaie, 
et,  Uiut  en  demeiirnnt  convalueusi  qu'uoe  aeule  Toie  petit  y  coa- 
duire  fiurenient,  noua  n'nroDB  pas  d'objectious  abaolaeit  contra  la 
conibinaiaoii  ludiqiieo  par  Le  Gonveniemont  angtais*  Ndiis  auHoltS 
beeoln  toutefoia  de  qnelques  t^claircisaeuieots  préalabltja  qne  uoas 
avona  crw  devoir  demand  er  nux  Puiaaftnces.  La  conf*^rence  de 
Londres,  ainsi  qua  IMtat  préseot  dea  cboaes  le  prouve  surabau* 
damment,  n'a  fail  qu'une  crnvre  impniaaaiile.  Sas  aetea  soat 
cohtustéei  aujonrdlrøi  par  la  pluparC  de^  Etata  iei^ndairea  de 
rAllemagne,  par  quelques-uns  de  cenx  méme  qui  y  ar^iient  adhére. 
11  serait  eaaeDtit;!,  en  se  r^uDiasaut  aujnurd'bnij  (le  ae  placer  dtuia 
dea  eonditiona  propres  k  domit^r  l'espoir  dUiti  resultat  plua  satia- 
faiaant.  Jl  iniporte,  en  premler  lien,  de  ne  pas  niettre  la  con.fé'- 
rence  en  conliit  avee  Tasaemhlée  da  tVancfart,  en  invit&nt  les 
pk^tnpotentiairea  k  deliberer  anr  des  queiitiona  qui  auraienl  été 
åéjk  trani^b^ea  l-jj  fait^  ^t  nc^us  noiia  s  om  mes  adresses  anx  Ptiia« 
sauces^  afm  de  gnvoir  al  elles  étaietit  dlspos4:es  k  prcndre  pour 
point  de  depart  le  Hatué  quo  aetuel  dana  le  HoLntuiu  el  le  Sle^- 
Tif ,  c'eat-å'dire  k  reserver  les  qi]estii>na  pendantea.  Kous  dous 
sommea  préoccupés  en  mt^nie  temps  if  nn  point  qui  noua  parait 
d*i]n  grand  inti^ret  pour  rAUemagne.  Nouii  tommes  do  méme 
avia  qua  le  (ionvemement  ang-Jais  anr  rutilité  qn'offrirail  le  con- 
com-^   de  ia  Cenféd  ^ration  Oerniar^ique   aux   ae  tes  qui  pourraient 


A.    Londonerconferencens  TilbliYelse.  601 

19. 

:2ø  Febr.     Fyrst  Gorichacow  (den  russiske  Vicecantsler) 
lÆ    den  russiske  Oesandt  i  Kjøbenhavns  Baron  Nicolay. 

L'Åauriche,    la   Prusse    et    nous    acceptons   la  conférence 
oa^diate  proposée  par  TAogleterre.     L'Empereur  désire  yive« 


intenrenir.  Noas  considérons  comme  regrettable  que  i'AlIcmagae  n*ait 
pan  pris  une  part  directe  anx  arrangements  concius  en  1 852  poor  Téta- 
blissement  da  nouvel  ordre  de  succession  en  Danemark.  Mais  noos 
nons  demandons  si  la  Diéte  de  Francfort  serait  d^cidées  å  entrer  dans 
«et  ordre  dMdécs.  Au  sein  d^un  congrés  general  ou  restreint  disentant 
des  questions  antres  qne  celles  des  Dachés,  la  Confédération  Ger- 
maoiqae  n*aarait,  nons  le  crojons,  éproayé  aucnne  hésitation  å 
déférer  sa  canse  &  nn  tribnnal  enrop^en.  L^nn  des  avantages  de 
ce  plan  de  conciliation  était  de  faire  une  jnste  part  aox  snscep- 
tibilités  comme  aux  intéréts  de  chacnn.  Mais  Tassemblée  fede- 
rale ajant,  on  plusienrs  circonstances  anttSrieures ,  décliné  toutes 
les  suggestions  qni  tendaient.  &  saisir  de  son  différend  avec  le 
Danemark  les  Cours  signatairés  da  traité  de  Londres,  noas  de- 
Tons,  ayant  d*accepter  noas-raémes  la  proposition  du  Cabinet 
anglais,  nous  assurer  que  la  maniére  de  voir  des  Etats  alleraands 
s*est  modifiée  k  eet  égard.  Je  vous  serai  done  obligé  de  me 
fiure  conniutre  si  le  Gouvemement  auprés  duquel  vons  étes  accré- 
dité  serait  dans  l'intention  de  se  prononcor  en  faveur  d'ane  con- 
f&rence  pour  Taffaire  des  Duch^s,  et  sMl  voterait  &  Francfort 
poor  que  TAllemagne  filt  représentée  dans  cette  reunion  par  an 
plénipotentiaire  spécial.     Agréez,  etc. 

23de  Febr,  1864,     Den  franske   Udenrigsminister  til  Mr, 
Dotéxac  (Kaiserlig  Gesandt  i  Kjøben?iavn), 

Monsieur,  j'ai  Thonneur  de  Voas  envoyer  ci-joint  copié  de  la 
note  qui  m*a  éié  adressée  par  M.  le  Comte  do  Moltke  en  date 
da  11  de  ce  mois.  Ainsi  que  Vous  le  savez  déjå,  le  cabinet  de 
Copenhague,  dans  cette  communication,  réclame  Tassistance  de 
la  France,  en  s'appnyant  sur  la  garantie  qu'elle  a  accordée  en 
1720  k  la  cour  de  Danemark  pour  la  possession  du  Slesvig. 

Vous  connaissez,  Monsieur,  IMntérét  qui  anime  le  gouvemement 
de  l'Emperenr  &  Tégard  du  Danemark  et  le  vif  désir  que  nous 
avons  de  pouvoir  lui  en  donner  de  nouveaux  témoignages:  c^est 
dans  cette  disposition  que  nous  avons  accueilli  la  commanication 
qu'il  nous  a  fait  parvenir. 


602 


Aklalykker,  redkomniende  Londonerconfereneen. 


tnent  que  le  QouverneEneitt  I^anois  ue  dédine  paa  cette  co 
bmaison.  Lea  mtéréta  vitaux  de  la  Moiiarchle  sont  en  J8li* 
C^eit  le  moment  d'écarter  les  ilUisiona  et  de  aaroiF  reitreiadre 
méine  les  Q^^piratioDs  d'un  flenttment  national,  qut'^iioos  coed- 
pre&ons ,  pour  Bauregflrder  le  pri^sent  et  un  avemr  de  paix* 
Le  Roi  peut  étre  persundé  que,  dans  cette  conférenee,  11 
trouvera  de  chaleureui  di^feiiaeurs  de  Sou  honneurj  de  rinté- 
grit^    de    la    Monarchie    et    des    tatéréts  de  la  dy  nas  I  le,      Nous 


ÅTAnt  d'exatniner  leit  titree«  invDqués  par  lu  cour  de  Oopeo- 
hag^ue,  QQUS  avons  åå^  loutofbis,  naus  domnnder  «i  votia  etions  em 
droit  de  coDJ?iddrer  rinvaslon  du  Slesyi^  par  les  troupea  de  TAn* 
triche  et  de  la  Frua»e  comme  mettant  en  p^ril  la  »ouveraInet4 
du  RoL  ChrétioLi  XX  anr  ce  dueblå.  Les  deux  grandes  pnUsances 
Rtleiiiaiidca  ne  nQtit  point  entré t^H  dans  le  Sle^^iTig;  j^ans  s'^expliqnér 
»ur  le  urs  intentions  avec  les  au  tres  gouTernetnetits  signatairei  du 
trait^å  de  L  (»ud  re  s.  Elles  ont  résumt?  ces  cxplications  dans  lenr 
déclaration  ofBc-ielle  du  31  Janrier  qui  n  etti  rendne  publiqne* 
D^apr^ft  leurs  asaurauccs  itnt^rieut'es^  leur  hul  uuirjne  en  passanl 
l'Elder,  éimi  d'avoir  entie  lus*  maiu»  nu  g^ago  de  rexdcuHon  des 
obljgaCious  contrartées  par  le  gouverDemeut  dauois  en  1851-52. 
Dans  leur  d^elaration  du  31  Janvieri  ellea  se  recouuaissrsnt  comme 
toujonrjf  tiees  par  les  stipulations  sur  It^sqnelles  rt'poso  rmlégny 
de  ta  itiQUFii  L'bie  dnuoine,  et  alles  s^eug'agent  k  appeler  toutes  Ifs 
conrs  i|ui  ont  éié  représenti^es  datia  la  coufdrence  de  Londre«  h 
dtSlJbérer  sur  les  Hrraogetuents  déBoiiifft,  Kous  devons  done 
penser  que  la  volentv  des  cabinets  de  VicTLue  et  de  Berlin  n^est 
paa  de  Cloutester  k  la  co  uro  tine  de  Danemark  la  pofises<iioii  dii 
Blesvig  et  neus  s  ommes  ^  en  eonsiJqeeQee,  d^aris  ^ti^il  u*y  a  pas 
lien  pour  notin^  quant  k  present,  de  recbcrcher  la  portée  de  la 
garautie  k  lequeHe  le  gouveruement  dan  o  is  se  réfere, 

Je  Vous  luvito  k  prt^seiiter  cetie  considératton  k  M.  de  Qiifuide 
et  il  ne  ae  mi^jireodra  pus,  j'en  m  la  periiiiasmn,  sur  le  isentlment 
qui  nous  porte  k  Midter  du  paraitre  inettro  en  lioutc  la  vnleur 
des  aaanrances  qtie  noes  avons  re^ues  de  rAutricbe  et  de  la 
Pmfise. 

YouB  gtea  autorlsé  k  dotiner  jeeture  de  cette  d^p&ehe  k  KL  te 
Ministre  des  Aflaires  Etrangéres  de  Danemark  et  k  lu  i  en  laiaaer 
copio,  s*il  Voos  en  eacprime  le  désir< 

Hecevex  etis* 


I 
I 


I 


I 


A.    LoDdonerconferenceDS  Tilblivelse.  603 

^ecpr^tterions  profondément ,  si  notre  voix  amie  n'était  pas 
éeoua^e.  Noas  renouvelons  iDBtamment  le  coDseil  de  révoquer 
ToFdre  de  saisie  des  navires  allepiauds. 


20 

^6de  Febr.    Sir  Augustus  Paget  til  Earl  Russell. 

Sir,  —  In   compliance   with   your   Lordsbip^s    iDstructions 

I    addressed  a  note  yesterdaj  to  tbe  Danish  Minister  for  Foreign 

AflTmlrs,  proposing  a  Conference  in  London  without  a  previous 

snapenøion    of   hostilities.     I  have   now    tbe    honour   to   inform 

yonr  Lordship    that  I  have   since  seen  Bishop  Monrad  and  M. 

Qaaade,    who   stated   to   me   that   ench  is  at  present  the  state 

of     feeling  in   Denmark   that   the   accepting    of  negotiations  at 

this    moment  might  not  only  be  fatal  to  the  Ministrj,  but  even 

bm^e  jet   more  seriens  consequences.     On  the  other  band  the 

Danish  Cabinet  would  be  eztremely  sorry  to  have  to  refuse  a 

proposal  of  such  a  nature  coming  from  Her  Majesty's  Govern- 

ment,    but  under  the  present  circumstances ,    if  foreed  to  give 

an    answer,    they    can   have    no    option    but   to   refuse.      Such 

being  the  state  of  the  case,  the  Danish  Government  would  be 

very  glad  if  Her  Majesty^s  Government  would  not  insist  on  an 

immediate    reply    being   given   to   this  proposal.     Later  events 

majr   perhaps    enable    the   Danish  Government   to    take   advan- 

ta^  of  it.     I  have,  &c. 


21. 

2ede  Febr.    Sir  Augustus  Paget  til  Earl  Russell. 

My  Lord,  —  After  seeing  Bishop  Monrad  and  M.  Quaade 
jeaierday  I  cailed  upon  my  French  and  Russian  colleagues  to 
»tquire  if  they  had  received  any  instructions  to  advise  the 
^axiish  Government  to  accept  the  Conference  proposed  by 
Her  Majesty's  Government.     Neither  of  them  had  at  that  time 


604  Aktstykker,  Tedkommende  LondonercoDfereDcen. 

received  any  orders  to  this  e£Féct,  bnt  Baron  Nicolay's  arrir^ 
this   morning   bj   telegrapb,    and  be  lost  no  time  in  commi^^ 
cating   tbem   to  M.  Qnaade,   wbo   bas   since  brongbt  tbem  "^ 
fore   bis   coHeagues.     Tbe  Rnssian  Government  state  tbat  t|^ 
88  well  as  Austria  and  Pmssia  bave  accepted  tbe  invitatioti   « 
the    Conference,    and    tbat    tbe  Emperor    ardentlj   bopes  tb«i 
Denmark   will   not   decline   it;    and   a   promise  b  given  tbat  §£ 
it  is  accepted ,    the  Emperor  will  warmly  support  the  integiit« 
of  the  Danish  Monarcby   as    well    as  tbe  bononr  and  interatfs 
of  His  Danish  Majesty.     Baron  Nicolay,    wbo  bas   again  aeea 
M.  Quaade   since   the   meeting  of  tbe  Cabinet,    bas  jost  beea 
to  tell  me  that  his  Ezcellency  referred  bim  to  tbe  answer  he  had 
given  to  me  yesterday,  but  appears  to  tbink  tbere  is  a  better 
chance    to-daj    of  the  proposal  being  accepted  if  a  little  tine 
is  given  for  reflection,  and  an  answer  is  not  pressed  forimme- 
diately.     I  have,  &c. 

22. 

26de  Febr.     Sir  Augustus  Faget  til  Earl  Bussell. 

(Eztract.)  M.  Quaade  called  upon  me  sbortlj  after  K- 
ceiving  the  note  which,  in  compliance  with  your  Lordship'i 
instructions,  I  addressed  to  bis  Excellency  on  tbe  24th  instiat, 
proposing  a  Conference  of  the  Powers  wbo  signed  the  Treatj 
of  London,  with  a  Representative  of  tbe  Diet,  to  be  held  is 
London  without  a  suspension  of  bostilities,  in  order  to  denie 
means  for  restoring  peace  between  Denmark,  Austria,  and  Praoia. 
His  Excellency  had  feceived  my  communication  at  tbe  Cooocil 
of  State,  and  was  then  on  bis  way  to  a  Conference  of  Mioi* 
sters,  where  he  intended  to  submit  the  proposal  of  Her  Mly^ 
8ty*8  Government  to  tbe  consideration  of  the  Cabinet  Si 
Excellency  gave  me,  however,  very  little  bope  tbat  tbe  Duaå 
Government  would  be  able  to  accept  the  proposal,  for  tke 
feeling  in  the  country  was  such  tbat  be  did  not  tbink  tke 
Government    was   strong   enougb    to    reaist    the    damoor  whiek 


A.    LoDdonerconferencens  TilbliveUe.  (05 

would  arise  if  tbey  were  to  consent  to  negotiatioDs  at  ibis 
moment.  It  was  not  only  the  ezistence  of  the  Oovemment 
which  woald  be  menaced,  be  said,  but  otber  questions  and 
interests  of  far  more  serious  importance,  in  sbort  tbe  dynastj, 
whicb  migbt  be  in?olved.  For  himseif,  be  said,  be  sbonld  not 
be  disinclined  to  agree  to  the  present  proposal,  but  be  thongbt 
it  rigbt  to  tell  me  at  once  tbe  objections  witb  which  it  woald 
problabj  be  met,  and  be  must  acknowledge  tbey  were  well 
fonnded,  on  the  part  of  tbe  President  of  tbe  Conncil  and  tbe 
rest  of  bis  colleagnes.  In  regard  to  tbe  objections  mentioned 
by  his  Excellency  tbey  aro  too  patent  to  admit  of  dispate, 
bnt  I  said  tbat  I  trusted  tbey  woald  not  be  tbe  sole  considera- 
tions  on  whicb  tbe  Oovemment  would  take  tbeir  decision. 
Every  conntry,  I  said,  was  sabject  to  moments  of  ezcitement, 
but  it  was  the  duty  of  tbe  Qovemments  to  place  themselves 
above  tbe  popnlar  enthusiasm,  and  to  take  a  calm  and  dispas- 
sionate  view  of  the  general  interests  of  the  nation,  and  that 
if  the  Danish  Government  did  tbis  I  could  not  believe  tbey  would 
come  to  tbe  conclusion  tbat  tbey  bad  anytbing  to  gain  by  a  pro- 
longation of  the  war.  M.  Quaade,  on  leaving  me,  promised  to 
come  back  after  tbe  sitting  of  the  Cabinet«  He  accordingly  did 
so;  and  said  that  tbe  result  bad  been  as  be  bad  anticipated, 
but  as  yet  no  formal  decision  had  been  taken,  and  be  ex- 
pressed  a  desire  tbat  I  should  see  the  President  of  the  Conncil, 
and  I  accordingly  cailed  on  Bishop  Monrad  yesterday  morning. 
His  Excellency  begged  tbat  I  would  take  all  be  was  about  to 
say  as  preliminary ,  for  no  decision  bad  been  come  to  by  tbe 
Cabinet,  nor  was  the  King's  pleasnre  known.  His  Excellency 
then  spoke  of  the  internal  situation  of  the  country,  tbe  state 
of  public  feeling,  and  the  position  of  the  King.  I  said  bis 
Excellency  appeared  to  me  to  attach  too  mueb  importance  to 
the  chances  of  outward  support.  I  submitted,  therefore,  to  bis 
Excellency  that  the  prospects  of  foreign  support  were  by  no 
means  certain,  and  that  if  suob  was  not  forthcoming,  Denmark, 
at    the   end   of  a   longer  or  a  shorter  period,   would  have  to 


606  Aktstykker,  vedkommende  Londonerconferenceo. 

make    peace,    after   haviDg   iDcurred    a   useless   expenditare  H.^ 
both  blood  aud  treasure,  withoat  anj  other  result  but  that  ^^ 
obtaining  worse  terms   than  ehe  might  be  able  to  secure  nor^^. 
Bishop  Monrad  replied  that  there  were  certain  conditions  whL^^ 
a    country    might    accept   without    dishonour   when   it  had  c^^n 
farther  means  of  resistance,    but  which  were  impossible  bef^^^i^ 
that   time.     His   Ezcellency    asked   what   basis   the   ConfereKiQ^ 
was    to   treat   upon.     1  said   no   basis  had  been  specified;   \1|q 
Plenipotentiaries  would  meet  and  an  effort  woald  be  made    ^y 
the    mediating  Powers   to  establish  a  gromad  for  an  nnderatan. 
ding.     The  acceptance  of  the  Conference  therefore  did  not,  i 
said,  engage  the  Danish  Goyemment  to  anything  beyond  tbit  — » 
thej  would   retain    perfect   freedom   of  action   and   eould  wrUb- 
draw   from   the  Conference  if  the  terms  proposed  were  jodged 
inacceptable.    1  quoted  several  instances  of  negotiations  durin^ 
hostilities,   and  I  mentioned   especially  those  at  Vienna  ånmg 
the    Crimean    war.      Bishop    Monrad   was   convinced,    he  uid, 
that    no   terms    to  which  Germany  would  consent  could  be  ao- 
cepted  by  Denmark    now,    and    he   did   not   therefore  see  the 
use    of    entering    a    Conference  for   the   purpose  of  leatiog  it. 
He    said    too,    with    reference    to    the   negotiations   whieb  had 
taken  place  at  Vienna,  that  the  case  was  quite  different.  Nooe 
of  the  Powers  there  represented  were  engaged  in  the  strngglc 
for  life  or  death,   like  Denmark   at    the  present  moment;  and 
the  faet  of  negotiations   for   peace   going   on    during  hostilitie« 
was   not   calculated    to   produce    the  same  effect  on  the  pal>lic 
mind,    because    no    national   existence    was   at   stake.     Buhop 
Monrad  added,  however,  that  it  would  be  with  extreme  regret 
he   should   decline   the   proposal  of  Her  Majesty's  GovenuneBt, 
and    asked    whether  it  might  not  be  possible  to  avoid  insistiDg 
upon   a   reply.      If    the    question   was   leffc   opeu    events  niigbt 
occur   which   might  possibly  enable  the  Danish  Govemmeat  to 
take    advantage   of  the   proposal   later.     M.  Quaade 
to    me   the  same^wish,    and   stated    that  my  insisting  upon 


A.    LoDdonercoDferencens  Tilblivelse.  607 

answer    might    be    a    serioas   caase    of  embarrasAineDt   to   the 
Government.     &c. 

23. 

26de  Febr.     Earl  Bussell  til  Sir  A.  Buchanan  og 
Lord  Bloomfidd. 

My  Lord,  —  It  appears  from  Sir  Aagustus  Paget's  report 
of  what  has  passed  bet^een  bimself  and  tbe  Danish  Minister 
with  reference  to  the  proposal  for  an  immediate  Conference 
withont  an  armistice,  tbat  tbe  Danish  Government,  altbough  not 
indisposed  to  agree  to  it,  are  nevertheless  desirous  to  postpone 
an  immediate  decision  in  conseqnence  of  the  prevailing  exitement 
at  Copenhagen.  Her  Majestj's  Government  cannot  deny  that 
the  reqnest  for  delay  may  be  well  founded  and  they  are  for 
themselves  inclined  to  defer  pressing  the  Danish  Government 
for  a  decision  nntil  a  fortnight  from  the  present  time  shall 
have  elapsed.  Before,  however,  they  reply  to  this  effect,  Her 
Majesty's  Government  wonid  wish  to  leam  whetber  tbe  Anstrian 
and  PruBsian  Govemroents  acquiesce  in  the  delay  for  the  mee- 
ting of  the  Conference  which  would  resnlt  from  yielding  to 
the  wisbes  of  the  Danish  Government,  and  you  will  accor- 
dingly  ascertain  Cotint  Rechberg*8  opinion  on  that  point,  and 
inform  me  of  it  witbont  delay.     I  am,  &c. 

24. 
27de  Febr.    Earl  Buseell  til  Lord  Cowley^  Lord  Napier  og 
Mr.  Jemingham  (den  storbritanniske  Gesandt  i  Stokholm). 

My  Lord,  -—  Her  Majesty's  Government  being  anxious  to 
neglect  no  chance  for  restoring  peace  to  tbe  North  of  Earope, 
have  proposed  to  tbe  Govemments  of  Austria,  Prussia,  and 
Denmark,  to  agree  to  a  Conference  without  a  previous  armi- 
stice,  bnt  the  Danish  Government  have  represented  tbat  in 
the  present   state  of  public  feeling  at  Copenhagen  it  is  impoa- 


608  Aktstykker,  Tedkommende  LondonerconfereoeeD. 

sible    for    them   at   once  to  assent  to  thiø  proposal,    and  tli< 
bave    requested    tbat   tbey   may    not   be  presaed  for  an 
diate   answer.      Before  Her  Majestj's  Government   could   re|^^ 
to  tbis  reqnest  for  delay,  tbe  reasonableness  of  wbicb,  bower^a^ 
tbey   were  not  prepared  to  contest,   tbey  tbougbt  it  necew^^ 
to    ascertain   wbetbér   tbe   Govemmenta  of  Austria  and  Pm«^ 
would    offer  any  objection  to  a  term  of  a  fortnigbt  being  miiQ. 
wed   to   tbe  Danisb  Government   witbin  wbicb  tbey  abonld   ^^ 
be   pressed    for   a    decision.      If  at  tbe  ezpiration  of  tbat  tun« 
tbe  Danisb    answer    sbould    be   given   in   tbe    afflrmatave,    Her 
Migesty's    Government   would    tben   invite   tbe  Govemmeoti  of 
France,    Russia,    an    Sweden   to   consent  to  take  part  in  mah 
Oonference   to   be   beld    in    London ,    and   tbey    would  alio  m- 
vite   tbe    Diet   at   Frankfort   to    appoint   a   Plenipotentiarj  for 
tbe    same    purpose.      You    will    inform  [M.  Drouyn  de  Lho^]« 
I  am,  &c. 


25. 

27de  Febr.     Qrev  Bernstorff  [den  preusaiske  AmbiUiodemr 
i  London)  til  Earl  BttaseU. 
Le  Soussigné,    Ambassadenr  Eztraordinaire  et  PlénipoteB- 
tiaire  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Prussei  a  Tbonnear  dHnforaer 
son  Excellence  M.  le  Comte  Russell,  Prinaipal  Secretaire  dctaft 
de  Sa  Majesté   Britannique   pour'  les  Affaires  Étrangéres,  qve 
le  Gouvernement   du  Roi  son  auguste  Maitre,    désirant  mettre 
le    plus   t6t   possible  fin  å  la  guerre  avec  le  Danemark,  nlié* 
site  pas  å  accepter  la  proposition   que  le  Gouvernement  de  It 
Reine    lui   a   fait   faire   par  la  note  de  Sir  Andrew  Bucbaim, 
en  date  du  23  de  ce  mois,  ainsi  qu'aux  Gouvemements  d'Åo* 
et  de  Danemark,    de  se  réunir,   sans  suspension  des  hoøtilitéi, 
en    Conférence    avec    la    Diéte    de    la    Confédération   Gentt* 
niqne  et  les  Gouvemements  de  France,  de  la  Grande-BretagiMt 
de  Russie  et  de  Suéde ,   a6n   de   deliberer   sur   leø  moyeoi  ét 
rétablir  la  paiz.     En   portant  ce  qui  précéde  k  la  oomiaitaDee 


A.    LondonercoQferenceDfl  TilbllYelse.  $09 

de  M.  le  Comte  Russell,  le  Soussigné  est  chargé  de  lai  ex- 
primer  en  méme  temps  le  désir  da  GoYernemeiit  da  Roi  de 
connaitre  Tépoqae  0(1  le  Cabinet  Britanniqae  croit  que  la 
ConféreDce  pourra  se  réunir.     Il  saisit,  &c. 


26. 

27de  Febr.     Sir  Andrew  Buchanan  til  Earl  BusaelL 

(Ex;ract.)  In  my  despatch  of  this  morning,  I  reported 
to  your  Lordship  a  conversation  which  I  had  had  with  M.  de 
Bismarck,  as  to  the  wish  of  Her  Majestj^s  Government  to  al- 
low  the  Danish  Government  a  fortnight  to  decide  whether  they 
can  accept  the  invitation  of  Her  Majestj's  Government  to  a 
Couference  to  be  held  in  London  for  devising  means  for  the 
restoration  of  peace.  As  I  had  reason  to  believe  that  M.  de 
Bismarck  had  an  opportunity,  after  my  interview  with  him,  of 
speaking  to  the  Ring  on  the  subject,  I  have  since  inqaired 
of  his'  Ezcellency  whether  I  might  inform  yoar  Lordship  that 
the  Prussian  Government  had  no  objection  to  the  proposed 
delaj  being  aUowed  to  Denmark ,  and  he  replied  that  the 
Prossian  Government  are  readj  now  for  a  Conference,  and  it 
maj  be  that  they  will  be  so  in  a  fortnight  hence,  but  that 
he  is  unable  to  en  ter  into  any  engagement  as  to  the  latter 
term.     &c. 

27. 

27  Febr.    Lord  Bloamfield  tU  Earl  Buaadl 

Mj  Lord,  —  When  I  commnnicated  to  Count  Rechberg 
the  wish  of  Her  Majesty's  Governement  that  a  fortnight  ^hould 
be  allowed  to  the  Danish  Government,  on  account  of  the  ex- 
cited  State  of  public  feeling  at  Copenhagen,  to  decide  as  to 
their  answer  to  the  invitation  to  attend  a  Conference  in 
London,    his   Excellency    said    that   he    made    no    objection  to 


SI  O  Aktstykker,  Tedkommende  LondonerconfereDcen. 

the  delaj)  bnt  he  deeply  regretted  it  becansa  ihe  qiietdo%> 
of  aD  armistice  woold  be  thereby  postponed,  aad  the  diffini^ 
ties  at  Frankfort  ftirther  increased.     I  have,  &c. 


28. 

27de  Febr.     Earl  Ruaaell  til  Sir  Augustus  Pagei. 

Sir,  —  SiDce   tbe   receipt  of   your  telegram  stating  %^ 
the    DaDish    GoyernmoDt    were    desirous   of  deferring  for  ti^ 
their    answer    to   the   proposal   which   you   were   instnicte^  br 
my  telegram    to    make   to   it  for  the  immediate  meeting  of  | 
Cenference,    I   have   been   in  communication  with  the  Goren- 
ments   of  Ånstria    and   Prussia,    and    have   ezplained  to  ihm 
the  reasons,  founded  on  the  state  of  public  feeling  at  Copei> 
hagen ,  ^  which   induced    Her  Mejesty's  Government  to  coniidcr 
that   the  Danish  Government   shonld  not  be  pressed  to  gire  i 
definitive   answer   for   a   fortnight  to   come.      The   two  Powen 
have  assented  to  this  delay,   while   professing  their  own  readi* 
ness    to    enter    into    the    Conference   immediately.      Bnt  wliile 
apprizing    M.    Quaade    of   the    unwillingness   of  Her  Majei^i 
Government   to   add   to   the  embarrassments  of  the  Cabinet  of 
Copenhagen,  of  the  'difficulties  of  whose  position  they  are  imD 
aware,    by    urging   him   at   once   to   accept  the  proposed  Cob- 
ference,  you  will  point  out  to  that  Minister  that  it  is  very  deé 
rable    that    the    delay    thus    accorded   to   Denmark   shonld  be 
abridged   as   much  as  possible,    lest  fresh  complications  ihoiild 
arise    which    might   render   the   labours   of  the  Conference  for 
the   restoration   of  peace  more  difficult,    if  not  altogether  ui^ 
vailing.     I  am,  &c. 

29. 
28de  Febr.     Lord  Napier  til  Earl  Russell. 
My  Lord,  —  I  conformity   with  the  sense  of  yixox  Lori, 
ship's    telegram,    I  waited  on  Prince  Qortchakoff  this  forenooo 


A.    Londonerconfereneens  TilbliTelse.  61 1 

and  stated  to  his  Ezcellency  tbat  tbe  Cabinet  of  Copenbagen 
desired  to  defer  for  a  time  their  reply  to  tbe  overture  of  Her 
Majesty^s  Govemment  for  a  Conference  in  London,  in  conse- 
quence  of  tbe  ezcitement  prevailing  among  tbe  people  of  Co- 
penbagen. 1  added,  tbat  Her  MajoBty's  GoTemment  bad  cbar* 
ged  Her  Majesty^s  Ambassadors  at  Vienna  and  Berlin  to  as- 
certain  whetber  tbere  would  be  any  objection  to  postpone  any 
demand  for  a  decision  on  tbe  part  of  tbe  Danisb  Government 
for  tbe  period  of  a  fortnigbt.  Prince  Gortcbakoff  remarked 
on  tbis  Bubject  tbat  bis  cooperation  was  not  reqnired  by  Her 
Majesty's  Government;  be  bad,  tberefore,  merely  an  ezpres- 
sion  of  opinion  to  make.  His  impression  was  tbat  tbe  delay 
desired  by  tbe  Danisb  Cabinet,  and  advocated  by  Her  Maje- 
sty*8  Government,  was  impolitic.  Tbe  meeting  of  tbe  Confe- 
rence  migbt  be  an  unpalatable  remedy,  but  it  was  necessary 
for  tbe  welfare  of  Denmark.  Tbat  remedy  ooght  to  be  taken 
at  once  by  a  bold  resolution;  if  deferred,  its  acceptance  might 
be  rendered  more  dif&cult.  Time  in  tbis  matter  was  more 
tban  nsually  precious,  and  every  delay  exposed  as  to  tbe 
bazards'  of  some  nnknown  contingency.  In  bis  opinion  tbe 
Cabinet  of  Copenbagen  ougbt  rather  to  have  been  pressed  to 
aasent  at  once.     I  have,  &c. 

30. 
2den  Maris.  Sir  Atyusttts  Faget  til  Earl  BiåsaeU. 
(Eztract.)  On  tbe  receipt  of  your  Lordsbip's  telegram  I 
immediately  informed  M.  Quaade  that  Her  Majesty*s  Govern- 
ment, unwiliing  to  cause  embarrassment  to  tbe  Danisb  Govem- 
ment, and  sensible  of  tbe  dif&cnlties  by  which  tbat  Govern- 
ment is  surrounded,  will  not  press  for  an  answer  to  tbe  pro- 
posal  for  a  Conference  for  a  fortnigbt  from  tbe  27th  nltimo, 
and  I  have  also  communicated  to  bis  Ezcellency  tbe  pnrport 
of  your  Lordsbip's  further  telegram  on  tbis  subject.  I  have 
urged    upon    both   M.    Quaade    and    Bishop  Monrad   how  very 


612  AkUtykker,  TedkommoDde  LondoneroonfereDcen. 

desirable  it  is  thai  tbe  Danish  Government  shoald  lote  no  ti^^^ 
in  notifying  their  acceptance  of  the  proposed  Conferenee,  Pfk||. 
ting  out  to  them  hpw  much  more  dtfficnit  complicatioii%  ^ 
Germauy  might  make  it  for  Austria  and  Pmssia  to  treat  Up«^ 
reasonable  terms.  I  hare  infonned  their  Excellenctes  t^^^ 
Austria,  Prussia,  and  France,  were  now  quite  ready  to  eo^M 
to  the  Conference,  but  I  did  not  think  it  necematy  to  afliiA^ 
to  Bussia,  as  your  Lordship  is  aware  that  the  Imperial  CSabonci 
has  already  made  a  representation  to  the  Danish  Qorenaa&cmA 
in  support  of  the  Conference.  &c. 

31. 

7de  Marts,      Qrev  Bismarck  (den  preussiske   Udenrtgnwmi' 
nister)  til  Orev  Bernstorff^. 
M.  le  Comte,  —  Le  Gouvernement  du  Roi  notre  aogaflrtt 
Maitre    avait   espéré    que    des   dispositions  plus  conciliantes  m^ 
raient    manifestées    par    le    Gouvernement   Danois.     Les   devn 
grandes  Puissances  Allemandes  se  seraient  empressées  dans    «e 
cas  de  suspendre  leur  action  militaire  et  de  se  préter  å  des  xné- 
gociations.      Nous    devons     constater    avec    regret    que   no^n 
attente  a  été  dé9ue.     L'attitude   de   la   Cour   de   Copenhagrue, 
son  refus  de  participer  aux  Conférences  proposées  par  TAo^le- 
terre,    nous    impose   le   devoir  de  persévérer  dans  Temploi  de$ 
mesures  coercitives  auxquelles  nous  avons  eu  recoun.    D^oipof^ 
tantes  consi derations  stratégiques  ont  motivé  Tautorisation  doDoée 
au  Commandant-en-chef  de  Tarmée  ausU-o-prussienne  d'avaneer 
dans  le  Jiitland  pour  assurer  la  position  de  ses  troupes  et  poor 
tenir  en  échec  les  Danois  rassemblés  å  Fredericia,  en  les  fl» 
péchant    de    menacer    les    flanes    de   Tarmée   ou   de  coiuterer 
toutes    leurs    forces    å   la   défense   des  lignes  de  DuppeL   Let 
deux    Puissanaes    ont    d*autant    moins    hésité    å    pennettre  ce 
mouvement  stratégique ,    qu'elles  étaient  en  drOit  d'exereer  å» 
représailles   pour   la    determination   prise   par  le  QouveraeiDeDt 
Danois  de  capturer   sur  mer  les  navires  appartenant  non-iede' 


A.    LondoDercoDferencens  TiUxiUeUe.  6 IS' 

nest  ans  belligéraDts,  maifl  auwi  anx  aolres  Étais  de  lat  Con- 
federation  Qermaiiique.  L^eztension  donoée  auz  operations  mi)!- 
tairea  ne  ehaDge  d'ailleurs  rien  ans  déelarations  antérienres 
da  Qoavemement  du  Roi  sar  son  attitude  dans  le  'conflit  ao> 
tuel.  Afin  de  mieux  prouver  que  ses  dispositions  conciliantea 
sont  sincéres,  et  que  ses  intentions  n'ont  pas  varié,  le  6ou- 
vernement  du  Hoi  se  déclare  en  méme  temps  prét  å  conehire 
avec  le  Danemark  un  armistice  sur  la  base,  solt  de  réracuation 
réciproqne  de  DUppel  et  d'Alsen  par  les  troupes  danoises  et 
du  Jtitland  par  Tarmée  austro-prussienne,  soit  de  VuH  posndetU 
militaire.  Dans  Tun  et  Tautre  cas,  le  Gouvernement  du  Roi 
met  aussi  comme  condition  å  eet  armistice  la  suspension  des 
hostilités  sur  mer,  avec  la  restitution  des  prises  faites  de  part 
et  d^autre,  ainsi  que  la  levée  de  Tembargo  mis  sur  les  båti- 
ments  qut  se  trouvent  dans  les  ports.  De  plus,  le  Qouverne- 
ment  du  Roi  se  déclare  également  prét  å  entrer  en  Conférenees 
avec  les  Puissances  intéressées,  pour  aviser  aux  mojens  de 
ré tablir  la  paiz.  Je  vous  invite  å  dpnner  lecture  de  la  pré- 
sente  dépécbe  å  M«  le  Comte  Russell.     Recevez,  &c. 

32. 

8de  Marts,     Earl  Russell  til  Sir  Augustus  Paget. 

Sir,  —  The  Governments  of  Austria  and  Prussia,  accor- 
ding  to  the  accounts  wbicb  have  reached  Her  Majesty's  Go- 
vernment from  Berlin  and  Vienna,  are  willing  to  agrce  to  an 
armistice  on  one  of  the  following  bases,  either  — 

1.  That  the  military  status  quo  should,  during  the  ar- 
mistice, be  maintained  in  Schleswig  and-^in  Jiitland;  or, 

2.  That  the  Danish  troops  should  evacuate  Schleswig, 
and  the  Germao  troops  should  evacuate  Jutland. 

In  either  case  hostilities  hj  sea  to  bb  suspended.  It 
appears  to  Her  Majestj's  Government  that  if  the  Cabinet 
of  Copenhagen  would  accept  either  of  the  proposed  ba- 
ses   and    agree  at  the   aame  time  to  enter  into  a  GonCez^TSkK;^ 

Hist  TIdjiJir  3  H,    IV,  ^ 


614  Akutjrklber  vedkommende  LondonerconferenceD. 


for  the  adjuatm^nt  of  peDcling  difiFerencefi  witti  tbe  GertHSit 
Powers^  llie  reeiiit  woald  jjrob»bly  hc  the  eonchif^ioD  of  a.  peace 
OD  yery  f^ir  and  reaBouablc  coodilioDa,  It  b  Dot,  howeyeff 
deairable  tbat  yovi  sbould  presB  the  Danieh  Govemmaul  for  a 
tinal  iiD^wer  to  tb«?  propo^ial  wbscb  you  hnve  already  made  to 
it  for  a  Conference,  untU  jou  Fball  bave  recdived  tfac  detailecf 
bstructiona  for  tbo  gnidane«  of  jour  lauguag«  wbich  I  propoi« 
to  send  to  you  b^  meddcngcr  to^morrow*      I   am,   jbc 


33. 

5i?c  Marh,     Earl  Russell  til  Sir  Åugusttts  Faget, 

Sir,  —  I  am  iorry  to  fiod  Ibat  M*  Quaade  tbitika  Ibe 
cbaDce  of  the  Conference  bciog  accepted  is  ver)'  ^mail.  I  tn^i  ■ 
request  you,  before  you  require  on  tbe  12th  instant  that  tbe 
answer  should  be  giveo  on  that  day,  to  state  to  M.  Monrai 
and  M.  Quaade  the  very  great  imprudence,  in  tbe  opinion  of 
Her  Majesty'a  Government,  of  throwing  away  a  fair  chance  of 
settling  a  question  in  regaii  to  wbich  the  wbole  of  the 
Powers  of  Germany  are  rt*ady  to  contcnd  in  arms  againat  Den- 
mark, and  neitber  France,  nor  Great  Britain,  nor  Rnssia,  nor 
Sweden  are  ready,  in  present  circumetances ,  to  fight  in  her 
support.  It  seems  scarcely  possible  tbat  at  a  later  period 
Denmark  would  bave  a  better  opportunity  of  making  peace. 
As  matters  stand  at  present,  Austria  and  Prussia  are  ready 
to  abide  by  tbe  notes  of  the  31st  of  January*},  and  to  main- 


*)  Depeche  fra   den  østerrigske   Udenrigsminister   Grev  Eeekber^ 
tU  den  østerrigske  Ambassadeur-  i  London^   Grev  Appony. 

Le  Gouvemement  Imperial,  en  basant  sar  les  stipulations  de 
1851-52  les  droits  que,  de  concert  avec^la  Prasse,  il  se  dispose 
&  faire  valoir  contre  le  Danemark,  a  reconnu  par  ce  fait  méme 
le  principe  de  Tintégrité  de  la  Monarchie  Danoise,  établi  par  lea 
transactions  de  1851-52.  Le  Gouvemement  Imperial,  en  proc^* 
dant  &  roccupation  da  Slesvig,  n'a  pas  Hntention  de  se  départir 


A.    Londonerconferenceas  Tilblivelse.  615 

taiD  the  integrity  of  the  Danish  Monarchy.  It  is  to  be  ez- 
pected,  certaioly,  that  Austria  and  Prussia  will  propose  the 
nnion  of  Holstein  and  Schleswig,  and  will  argue  that  the  war, 
whicb  both  parties  have  now  accepted,  has  cancelled  the 
engagements  of  1851-52.  It  will  be  for  the  neatral  Powers 
to  support  Uiose  engagements  with  modifications  adapted  to 
present  circumstances  and  to  suggest  snch  an  organisation  of 
the  Monarchy  as  may  tend  to  permanent  peace  and  the 
strength  of  Denmark  as  an  independent  Btate,  together  with 
the  coDtentment  of  the  German  subjects  of  the  King.  The 
Danish  Ministers  must  recollect  that  when  war  is  once  made 
the  terms  of  peace  must  depend  on  the  events  of  war,  and 
it  is  not  to  be  ezpected  that  the  Danish  portions  of  the  Monar- 
chy will  be  able  long  to  sustain  a  contest  againet  the  40,000,000 
of  Germany  who  may  soon  be  combined  against  them.  But 
even  the  forces  of  Auetria  and  Prasfia  alone  would  be  found 
more  than  a  match  for  any  army  which  Denmark  can  furhish. 
At  sea,  indeedy  the  Danish  navy  may  harass  the  commerce 
of  Germany,  but  it  is  not  likely  a  country  so  extensive  and  so 


de  ce  principe.  Si  néanmoins,  &  la  suite  de  complications  que 
pourrait  amener  la  persistance  da  Gouvernement  Danois  dans  le 
refus  d'accomplir  ses  promesses  de  1861-62,  ou  de  rintervention 
armée  d^autres  Puissances  dans  le  conflit  Dano-AUemand,  le  Gou- 
vernement Imperial  se  voyatt  force  k  renoncer  &  des  combinai- 
sons  qai  n  offriraient  plus  un  resultat  proportionné  aux  sacrifices 
que  les  événements  imposeraient  aux  Puissances  Allemandes,  les 
arrangements  définitifs  ne  sauraient  étre  arrétés  sans  le  concours 
des  Paissances  signataires  du  Traité  de  Londres.  Le  Gouverne- 
ment Britannique  tronverait  alors  le  Gouvernement  Imperial  prét 
å  se  mettre  d*accord  avec  lui  sur  Tarrangeroent  définitif  de  la 
question  Dano-Allemande.  Votre  Excellence  est  invitée  å  donner 
lecture  et  å  Isisser  copie  de  la  présente  depeche  k  M.  le  Comte 
Russell.     Recevez,  &c. 

£n  tilsvareude  Note    sendtes    samme    Dag   fra    den   preussiske 
Udenrigsminister  til  den  preussiske  Ambassndeuri  London. 

40* 


$iQ  Aktstykker  vedkommende  Lond(rtiereoBffereiicen. 

rich  86  Germany  wou!d  loog  suflfer  an  iDferioritjr  af  sea  whlc?t^^ 
wotild  lower  her  in  the  eje«  of  Enrope.    Tbe  Danisli  6ov4 
ment  may  perhaps  think  that  Austria  fa  likely  to  be  eom] 
by  her  own  embarraestnents  to  witbdraw  from  operations  a| 
Denmark,  bnt  oven  if  ehe  were  to  do  ao,  and  if  Pntsiift  **-^ 
]eft   to    aet   alone,    Prnena   would  be  too  atrong  for  Denin^^L 
But  the    chances  are  that,  if  Pmssia  found  berself  in  wan^  ^ 
assistance,  the  smaller  German  States  wonld  go  and  belp  ber 
and  if  they  did,  it  woald  be  for  objects  beyond  those  of  Aa- 
stria,    and    Denmark    would    gain    nothing    by    sQcb  a  cbång«. 
On  a  calculation  of  chances  then,  it  appears  to  Her  Majeitj*^« 
Government  to  be  the  intereat  of  Denmark  to  accept  a  ConfiB-' 
rence    and  to  agree  to  an  armistice,    whieh   migbt  now  be  ol»* 
tained ,    founded    on    the    present   military   HcUus  quo,     Åi  tti^ 
same    time  Her  Majesty's  Government   do   not   pretend  to  di^>- 
tate  any  course  to  an  independent  State  like  Denmark,  wtefti 
that  State   is    not    willing   to   foUow.      Had    Her    Majest/s  6^^ 
vemment  been  wtlling  to  bind  Great  Britain  to  afibrd  mateiin^l 
assistance  to  Denmark,  Her  Majesty's  Government  would  \mw^^ 
had  the  right,    in    return  for  that  assistance,    to  prescribe  tb» •« 
manuer    in    which    Denmark    should    fulfil    her  engagements  '^t.'O 
Germany.      But,    as    Her    Majesty's    Government    have  aev^^sr 
offered  material  aid,  so,    on  the  other  band,  they  have  nev« 
gone    beyond   ofi^ering    advice    to    Denmark    with  the  mott  si 
cere    desire   to  enable    her  to  maintain  her  integrity  and  inde> 
pendence,    but    without    any    promise    of  mateiial  support      It 
will    be    for    the    Councillors   of  the  King  of  Denmark  to  c««- 
sider    vrhether    the    present   advice    of  the    British    Govemmenl 
shall  be  accepted.     If  accepted,  Franco,  Russia,  and  Swedo^ 
certainly ,    and  Germany  probably ,  will  accept  tbe  proposål  (i 
a  Conference.      If   refused,    Her  Majesty's  Government  eaniMt 
feel    any    confidence   that   a   condition    of  thinga   equally  good 
for  Denmark  can  be  looked  for  at  a  futore  time.      I  av,  &e. 


A,    Landonercoaferfirtcfins  TUbi1fels<t.  6|7 

34, 
lOde  Martø  Earl  Ruaselt  Hl  Sir  Augiisim  PageL 
(Estract.)  You  appenr»  fioui  jour  tclegraui,  to  be  iqcU- 
oed  to  think  Ihut  tho  Danii^h  Government  njglit  accept,  as 
the  bjiajs  of  aa  iromediate  Cc^Dferen<^t! ,  thc  nrtaogea^ent^  with 
Auetna  Hud  Pru^fim,  »et  fortb  in  the  corrQ^poiiiteiica  of  1851-52^ 
and  migbt  uho  a^ree  to  an  arinifike  on  IHq  b^LBis  of  the  ml- 
Utarj  *Mti*  ^*a.  The  propo^Jil  which  Her  Majeaty'e  Qovern- 
pient  have  d^ftired  you  to  subuiit  to  tbe  Cabinet  of  Copen- 
hagen is,  ibat  CanfereQCea  fibould  be  beld,  to  wbtcb  Deiiniark 
woald  be  pnrtj,  in  ord^r  to  device  meiins  for  briiigiiig  tbe 
war  to  a  eoQclusion;  but.  if  tbe  reply  of  the  Danbb  GoTem* 
ment  sbonld  be  »ncb  as  you  think  posaible ,  Her  Majeiity's 
UQv^rnmenl  will  not  objeet  to  re<3oinmcod  ttie  GovernTn^nts 
of  Auåtrlft  and   Prusaia  to  accept  tbe  eounterproposal.     &c* 

35. 

itié  3fartå.     Earl  Eussdi  ttl  Sir  Åugitsius  PageL 

Sir^  - —  t  bare  to  in^tiuct.  you  to  point  out  to  tha  Danitib 
Minister  tbai  an  early  acceptance  of  a  Confereitce,  and  aléO 
nf  an  armigtice,  tvould,  under  existing  ctrcumstances^  be  tbe 
moat  advBDtageou^  courec  for  Denmark  to  adoptt  aiad  you  wilt 
Bay  that  it  afipeflrs  lo  fJer  Majesty**  Government  that  Denmark 
would  do  well,  in  accepting  tbe  Cooference,  oot  to  put  forward 
any  speeiiio  basis ^  but  merely  agiee  to  takc  purt  in  a  Con- 
ference  having  for  its  object,  ai  suggested  by  Her  Majei^ty's 
Governinentf  to  devise  means  for  putting  an  end  to  the  war* 
Froui  commitnications  whieb  bave  been  made  to  me  in  idi'ntic 
terms  by  tbe  Atnbaisiador«  of  Au^tria  and  Prusaia,  and  wbicb 
purported  to  explain  tho  position  of  the  two  Powers  in  i-especf^ 
to  the  war,  I  gatber  that  ebeir  decision  to  advanco  furtber 
intd  Jntland  is  aought  to  be  justified  on  rnilitary  groundsi 
wbicb  are  alleged  to  render  sncb  a  measute  iiift^ft%%^t^  loi^  H^s«^ 


] 


618 


AkiBtyfeker  Tedkoramende  Londonercunferencen* 


prot^ctlon  of  tbc  6  ank  of  tb(^  force  CDgAged  id  bede  gi  ng  Diippel ; 
but  ibat,  IQ  olUer  respeetiff  and  notwttbatiinding  tbe  rourftitne 
operations  of  Dan  I  ab  cruizera  ag  al  nat  G  c  rul  an  fibipptng^  tbe  two 
PowerB  etill  mamtaiD  tbe  poiition  whieb  tbej  auDOunced  in  tbe 
declaratiou  made  on  tbe  3lBt  of  Jauuary  last  to  tlie  Bntbb 
Oovemmcnt>  Tt  Bppears  irtttn  tbe  same  comtnuQicatiou  iKat 
tbe  two  Powers  are  utUl  prepared  to  c«  ter  ru  I  o  Cotiference, 
and  that  they  are  willing  to  agree  to  an  arinhti^e ,  on  eitber 
of  two  bases,  one  of  wbicb  ht  tbat  Scbleøwig  »bontd  be  erS' 
cuated  by  tbe  Daniab  force r,  and  Jutlond  by  tboae  of  Anttria 
and  Prufisia ;  tbe  otber  is  tbat^  pen  ding  tbe  duration  of  thø 
armistice,  tbe  militarj  status  quo  ^bould  be  tnafntaioed  on  botb 
eidcs*  The  acceptance,  boweTer^  of  an  armistice  oa  ettber  of 
tbese  bases  h  conttngeni  on  its  being  eiteuded  to  tbe  sea  aa 
well  as  to  tbe  landj  and  on  tbe  nrntual  reBtoration  by  tbe 
belligerents  of  yeesels  captured  by  tbem  prcviouBly  to  ih^ 
CO  in  men  cement  of  tbe  armlstice.     I  am.  &e. 


I 

I 
I 


36, 

Éiie  MartB^     Sir  Augustus  Paget  til  Earl  lius&elt^ 

(Eitract.)  I  ba^e  tbe  bonour  to  loforin  yonr  Lordsbip 
tbat  I  bave  just  bad  a  visit  from  Blsbop  Monrad  and  M. 
Quaade^  wbo  came  to  inform  me  tbat  tbe  Danish  C a binet  hat 
dedded  to  accept  tbe  Couference  on  tbe  basis  of  tbe  arran* 
gements  of  1851-6*2,  and  on  condition  tbat  tbey  know  poaj 
tii^eJy  tbat  Franee  wil!  joSn  tbe  Confereneff  witb  or  wHboiit  a 
EeprcBentative  of  tbe  Diet.     &e. 


37. 
i2té  Marts,     Lord  Cowley  til  Earl  MusseU. 

(Eitraet.)  According  to  tbe  inteDtion  wbicb  I  expressed 
im  ray  despatch  of  yefiterday*«  date  1  called  tbis  afternoon  on 
M,  Dronyn   de  Lhuys,  fot  t\i^  ^lai^csft^  <aC  obtaining  aome  mor« 


A     Londooerconferencens  TilbliveUe.  619 

defiDite  kDOwledge  of  tlie  nature  of  the  instructioDB  which  he 
had  promised  to  send  to  Copenhagen.  I  found  that  he  had 
simply  conveyed  to  the  knowledge  of  the  Danish  Gorernment 
the  substance  of  the  commnnication  lately  made  to  him  by 
the  Anstrian  and  Pmsøian  Ambassadon,  with  a  general  vagae 
assnrance  that  the  French  Government  wonld  alwayi  be  ready 
to  co-operato  in  tbe  work  of  restoring  peace,  and,  moreover, 
that  the  de8pat<;h  to  M.  Dotézac  embodying  this  intelligeni^e 
would  not  be  sent  off  before  to-morrow.  Under  these  circam- 
slaneei  I  did  not  hesitate  to  tell  M.  Dronyn  de  Lhuys  that 
one  canse  of  hesitation  on  tbe  part  of  the  Danish  Government 
to  aecept  a  Conference  was  the  uncertainty  whether  a  Con- 
ference  was  desired  by  the  French  Government,  and  I  asked 
him  whether  he  would  not  take  measares  to  pnt  an  end  to 
this  uncertainty.  His  Ezcellency  replied  that  there  ought  to 
be  uo  doubt '  in  the  mind  of  the  Danish  Ministers  of  the  sin- 
cere  deøire  of  France  to  assist  by  means  of  a  Conference,  or 
in  any  other  way,  to  re-establish  peace,  and  if  he  had  not 
pressed  the  acceptance  of  a  Conference  on  the  Danish  Govern- 
ment, it  was  because  he  would  not  take  upon  himseif  the 
responsibility  of  advising  a  measure  which  might  not  eventually 
be  attended  with  success.  I  had  taken  with  me  a  copy  of 
your  Lordship^s  despatch  of  the  9th  instant  to  Sir  Augustus 
Paget,  meaning  to  make  nse  of  it  if  I  sbould  find  that  the 
commnnication  of  it  to  M.  Drouyn  de  Lhuys  would  be  pro- 
ductive  of  any  good,  and  hoping  that  I  roigbt  induce  him  to 
concur  in  it.  I  read  it  to  him«  He  said  that  his  despatch  to 
M.  Dotézac  was  very  much  in  the  same  øense.  I  thcn  ob- 
served  that  time  was  very  precious,  as  to-day  was  the  day  on 
which  the  answer  of  tbe  Danish  Government  was  to  be  given, 
and  his  despatch  would  evidentiy  not  reach  its  destination  for 
several  days.  Would  he,  I  added,  telegraph  to  M.  Dotézac 
that  he  had  øeen  the  instructions  to  Sir  Augustus  Paget,  that 
he  concurred  in  them,  and  that  if  Sir  Augustus  Paget  would 
show  them  t^  him  (M.  Dotézac)  he  was  to  speak  to  tlu&  Ovg^iSgl 


620 


Aktst^liker,  fedkomniende  Lonttonercorifefdnc&a . 


Miniaters  lu  ibe  snme  seoj^e?  In  that  cn^e  I  sAid  [  i^ould  take 
upon  mjøelf  to  ask  Sir  Au^^nstui  Pagei  by  telegraph  lo  QOm- 
municflte  hh  instructions  to  hh  Fretich  colleflgue,  M,  DroiiyQ 
da  t^huyn  b  uvinge  rtsadtly  consented  to  tjike  thia  step^  I  retumed 
home  ftHii  sent  a  telegram  to  Copr^nhagen.  I  bope  thai  j9Vtr 
Lordihip  will  npprosre  what  I  hnve  done  in  the  de^ire  to  »ave 
as   iQUi^U   dtne  as  pussible*      &Cé 


38, 


I2té  Marts,     Lord  Napier  iii  Earl  Russell. 

My  Lord,  —  Prtncie  Gortcbakoff  avked  ene  to  chII  od 
him  tbia  forenoon^  wben  hb  EiceMency  acqnainted  me  thai  Ih« 
Governmente  of  AtiFtria  and  Prnsfsja  bad  imparted  to  him,  in 
langiiiige  almost  idoutica),  that  iliey  were  prepared  to  aqc«de 
to  a  ftuspeuBion  of  bo»ttlttieB  with  Denmark  on  tbcs  terma  eto« 
bodied  in  the  foUowing  alternative^  Tbey  wotitd  Accept  an 
armistice  on  tbe  basta  that  Ihe  Danieb  force«  åbould  evaemate 
tbe  cnCrenehmenti  of  Diippel  and  tbe  Inland  of  Aben,  and 
tliat  tbe  AuBtro  Ptw^siim  force«  »bould  evacnftfe  the  protince 
of  Jutland;  or  on  tbe  basis  of  tbe  uti  pmaidettgf  tbe  mttilary 
status  qvo  ^t  tbo  momeut  of  tbe  irgnature  of  the  armietice. 
In  eilher  Cflse  tbe  prizefl  made  at  »ea  »bould  be  reciproeally 
rcHtored,  and  tbe  embargo  sboald  bc  remoTcd,  Prince  Gort- 
cbaka^  informed  me  that  he  bad  at  onea  eommunicated  the 
OTarture  of  ibe  German  Powers  to  the  Danteh  Cabinet  wlthout 
any  tjtpreision  of  opinion.  In  bis  jndgrment,  bowever^  tbe 
alternalivG  which  wonld  probablj  be  maøt  aeccptiihle  to  Den- 
mark was  that  of  tbe  %tti  p&isidåHa.  If  Iler  MajeBty*a  Qorem* 
ment  would  immediatelj  Mroiigly  recommend  iit  Copenbugfn 
tbe  concluaion  of  nn  nnnbtice  on  tblft  ba«liij  he  wan  prepared 
to  aet  in  the  same  tenae,  I  stated  to  iha  Vice-CbancaUor 
tbat  in  my  bumhle  jndgment,  iubject  to  tbe  dectaion  of  Her 
Majetty'B  Government,  tbe  hmh  of  tbe  gtaktå  quo  was  c#r* 
tuinly    mo£t    consietent   witb   preeedant  and  wtth  bonour,    and 


1 


A.    iLondonerconfereDcens  TUbllYelæ.  021 

thai  the   Daniih  Cabinet  .WKMtldn^O' >weU.  t^nclpMi  mthc^Dernkt 
Involving   oo    aåorificcl  ^  whichilfai»  moetitjéliloiMlGQiv^iiti^iiienP 
need  be  flBtiamed;  lørmé,  W)w«^er^;whiclL  leyetyiQilQctfltiircli.dfiir 
would  probahly  uendec  leiéfaTOfurabie  l»>DeMBMrkw   lliavlQ^uåiO. 


39. 
i2ie  Marts.  Sir  Au^uHm^^o^  iA  Earl^^uséølh 
(Eitnact)  AttboHgh'i  it  aipptiared.  to)  in«  ttikdésifible  to 
remove  the  impresaion  wbicb  i  the  ^  Dåaith- 1 1  GoYeramlexkt  iwAs 
snder/  ihat  theh*  .'aoewer  .liespéotiBg  irthe  Qaoifsnttocm imaa\  ses^ 
pected  bj  this  day,  H> ^aa  Deviér/(heie8»>o£<fliifiniliély()in0re  iflft- 
portaajCié  of  oonrøe  to  pirey«nt:<anjiT  déieiøion  bjaing.taken,  /ffi  it 
træ  :4ikdly.  io  be  iinfaYOaBahle)>  wk«B  b|rt  ^waitil^)*  fl^w  dagrs 
lo»gerMfor<  tbe.  despat feh  »ånnonncedtilio  md)  b^iåeføgraph,  I 
migbt  have  it  in  my  power  to  make  use^'X)^  jaudi  largumøaijB 
on  the  part  of  Her  Majesty's  Government  as  would  increase 
the  prospect  of  a  reply  in  accordance  with  their  wishes.  I 
accordiogly  went  to  M.  Quaade  after  the  departure  of  the 
messenger  ^bé  ååy  heiøré  ye^ietå^,  aiid '  said  thåt  s^i^posing 
tlie  Cabinet  tfhonld  bot  at  this  iMonent  be  dispéøedi  inlfavour 
of  the  Goafel'enee^  Viltid  that  hé  thoiåghtoåtiyihiiyg  mighti .  be 
gainad'  by  pntting  off>>the  final  diaouésioA  iaadi  debision/lupon 
the  propoeal  of  :<Hei  MajeatyV  GoViertMnaait  (fonia  f^widaj^S;^.  I 
was  perfectiy  prepared  not  io  pretauifot 'anniÉnairei'  on  the 
day  whan  ithe  fortnight  woaid  iezprtre^i  I  ffalt  ^ntire'Oonfideaice 
horn  Biy  freviøiiaHconvciaation  ^ith/M^  i  Quaade  (tiiali  hié  Exr 
cellency  wo«id  only  make  a^iadiciierM  ^«sé  lo€.  tbi^iikititudie« 
Hh  Earcellett^  Tvplied  that  he  must '»femiad  åia/^^ai  ii\yirå» 
not  tbe  Danisltf  GpvernnÅenixwbioh  "bad  ^aflkaal  i  fpr  >ai  idiel^^  of 
fMirteen  .daytlo  «ake  op^theiiimlnd)  IIhiI  thiaAirtbel  tetwtk  kiad 
been  fized  by  Eér  iMaJ^sty'a  €k>vaHimedt'i-<heMwaa>ihevartb^éB6 
offoHged  to  «ie  for*  What  Ii  had  jv^t  saiéf  btit>lMi>dtd>holi  'thmk 
be  ahoHki  havet  to  åvkE.  bibøtAf  b#iit^'tfor>iherei)<#a^«  t<iMJb*  a 
Ministerial  Gouncil  tbe  nezt  day  (yestatday)  /ed  the  .aiibi^^il  ^ 


^22  Aktstykker,  vedkommende  LoDdoDercooferencen. 

ihe  Conference,  and  a  decision  wonld  then  probably  be  tiken. 
I  replied  that  if  tbe  decision  was  Ukely  to  be  faroorable  1 
«hoaId  be  glad  to  reoeiTe  it,  bnt  if  tbe  revene,  I  tnisted  the 
Danisb  Government  woald  iake  fortber  time  for  reflection.  åbe. 


1 


40. 
13de  Marts.     Sir  Augustus  Paget  til  Earl  BusselL 
My  Lord,  —  I  bave  tbe  bonour  to  inform  jonr  Lordslamp 
tbat  if  I  were    enabled   to   state    positivelj   to  tbe  Danisb  9<»-> 
vernment    tbe    terms   on   wbicb  tbe   Frencb  Government  bm.^^^niB 
agreed  to  tbe  Conference,   whetber  tbej   accept  it  nncondifew^ 
nally,    or    on   tbe    condiUon    of  tbe  Diet  sending  a  Repres^at. 
iative,  it  would  greatly  aid  me  in  obtaining  tbe  formal  cons^kXKt 
of    tbe    Danisb    Government    to    tbe    Conference    before    n^&x* 
Friday.     I  bave,  &c. 

41. 
13de  Marts.  Sir  Augustus  Paget  til  Earl  BusselL 
My  Lord ,  -—  I  received  last  evening  a  telegram  fr»^B 
Earl  Cowley  stating  tbat  tbe  Frencb  Minister  bad  orders  ft^^ 
fipeak  to  tbe  Danisb  Government  in  tbe  sense  of  your  Lord- 
8hip*6  despatcb  to  me  of  tbe  9tb  instant,  and  recommendiiL^ 
me  to  show  bim  tbis  instruction.  I  bave  accordingly  done  i 
and  M.  Dotézac,  wbo  received  bis  instmetions  tbis  mon 
bas  been  to  me  tbis  evening  to  inform  me  tbat  be  bas  i 
M.  Quaade ,  and  bas  supportede  tbe  arguments  in  your 
sbip's  despatcb  in  favour  of  a  Conference  compoaed  of  1 
land,  France,  Russia,  Sweden,  and  Germany,  by  wbicb  d« 
roinatton  be  understood  not  only  Austria  and  Prussia,  but  i 
Diet,  to  be  included.  He  stated  to  M.  Quaade  tbat 
Frencb  Government  not  only  accepied  tbe  Conference  tba 
^omposed,  but  recommended  tbe  Danisb  Government  to  aoce ; 
it  likewise.     I  bave,  Ae. 


A.    Londonerconferencens  TilbllYeUe.  628 

42. 

16de  Marta.  Sir  Augusttia  Faget  til  Earl  Russell, 
(Eztract)  I  have  tbe  honoar  to  inform  yoar  Lordship 
that  I  bave  been  promised  tbe  final  answer  of  tbe  Danisb  Go- 
vernment to  tbe  propoaal  of  a  Conference  to-morrow.  I  bave 
every  reaaon  to  believe  tbat  tbey  will  accept  it  on  tbe  basis 
of  tbe  transactions  of  1851-52,  but  tbat  tbey  will  refuse  to 
agree  to  an  armistice.  I  am  at  present  directing  all  my  endea- 
vonrs  towards  inducing  tbem  to  agree  to  tbe  armistice,  and 
to  accept  tbe  Conference  witbont  anj  basis  being  fized  be- 
foreband.     &c. 

43. 

i 6 de  Marts,     Sir  Augustus  Faget  til  Earl  Russell, 

My  Lord,  —  I  hjEive  tbe  honour  to  report,  witb  reference 
to  my  despatcb  of  tbis  date,  tbat  &f.  Qnaade  bas  just  called 
to  State  tbat  tbe  final  answer  of  tbe  Danisb  Government  to 
tbe  proposal  of  Her  Majesty's  Government  is,  tbat  tbey  accept 
tbe  Conference  on  tbe  basis  of  tbe  arrangements  of  1851-52, 
witbont  an  armistice.     I  bave,  &c. 

44. 

iSde  Marts.     Sir  Augustus  Faget  til  Earl  Russell, 

(Extract.)  I  bad  tbe  bononr  to  receive  yesterday  after- 
noon  your  Lordsbip's  despatcb  of  tbe  9tb  instant,  and  I  imme- 
diately  went  to  M.  Quaade,  and  read  it  to  bim.  Wben  I  bad 
done  so,  I  said  tbat  tbis  despatch  removed  all  donbts  npon 
one  of  tbe  pointe  insisted  upon  in  tbe  interview  I  bad  bad 
witb  bim  and  tbe  President  of  tbe  Conncil,  vii.,  tbe  consent 
of  France  to  tbe  Conference;  I  could  moreover  inform  his 
Ezcellency,  I  said,  tbat  my  Frencb  colleague  had  instruetions 
to    support   tbe   views  of  Her  Majesty^s  Government  a«  t«l«.\^^ 


624  Aktstykker,  ▼edkommende  LondonereooferflfieeD. 

in  this  despatch,  and  that  I  therefore  trasted  that  no  farther 
delay  would  now.  take  pla;Ce  in  formally  accepti^g  tbe  Con- 
ferenr.e.  M.  Quaade  said  he  would  loise  no  time  in  commnni- 
cating  to  tbe  Preéldeiit  6t  ihe  Cbanc?l  tlie' sabatancM'^f  the 
despatch  I  had  just  read  to  bim,  tmt  he  exprdbiéd' a  dei^ 
that  I  would  méet  Bishop  Mohrad  with  Mni  thtto  ihbrntbg^,  sod 
read  the  despatch  in  the  préaélicé' of  them  bo"^.  'T,  of  contké, 
consented  to  his,  and  I  accordlagljr  wafted  6ti  thefr'fixeeneii- 
ciés  this  morning  at  ihé  Présidency  of  the  Cotincil  aobn  tiftar 
11  o'dock.  Wben  I  bad  ended  reading  M:  Monfad  atéked^  if  t 
could  not  eommnnicate  a  copy  of  the  deapatcfhl  f  tald  I'wåt 
not  authorized  to  do  so,  but  I  would  apply  to  jfotir  -JMåMp 
on  the  snbject.  His  Ezcellency  ask  ed  me  if  I  remembered 
the  conditions  on  which  he  had  said  the  Conference  woald  be 
accepted.  I  said  that  there  were  two:  one  of  which,  the  ad- 
hesion  of  France,  had  been  filled;  the  other,  that  the  arrange- 
ments of  1851-52  should  be  taken  ai  a  basis.  He  replied 
that  it  was  still  intendcd  to  accept  the  Conference  ou  these 
terms,  and  that  therefore  the  observations  he  had  made  re- 
specting  the  military  position  of  Denmark  npplied  to  tbe  ar- 
mistice.  .  The  armistice  would  be  refused ,  in  the  first  place, 
because,  with  a  flying  corps  going  in  all  directions  over  Jut- 
land,  he  deficd  any  one  to  say  what  the  military  status  quo 
was.  Some  piaces  in  Jutland  were  held  by  as  fcw  as  20  or 
30  Åustrian  soldiers,  some  by  100.  It  coald  not  be  said, 
however,  that  because  of  these  partial  occupations  the  country 
ti>  that  extent  wae  in  the  possession  of  the  enemy;  yet  such 
would  be  the  de  facto  result  if  tbe  armistice  was  conoluded  oo 
the  ba«i«  of  the  uti  posndetis,  I  replied  that  I  was  attoniahed 
to  hear  that  the  Danish  Government  had  nny  objectiona  to 
offer  to  an  armistice,  for  at  the  time  when  t^ere  was  a  que- 
stion  of  a  Conference  without  a  cessation  of  hostilitics,  I  had 
understood  that  if  an  anøwer  to  the  proposal  had  been  preiaed 
for  it  would   have    been  a  refueal,    because    an   armistice   wa» 


A.     Londonerconfereacens  Ti]bli\cl«a./ .      /  ^2^^ 

coDsidered  indiapensable.  M*  Monrad  and  r  >f.  i  Qaaade  >>  béthi 
exclaimed  that  an  armistioe  would  iiave  been. much  more  få«* 
vourable  to  Denmark  tben;  at  that  moment  éhe  only  plaeé  in 
Jutland  held  by  the  enemy  was  Kolding,  whévéas  «é  årmivtioe 
now  on  the  basis  of  the  gtaiué  ^ktowonld  fix  Ibim  is  poésesnon 
of  the  greater  part  of  that  prorinée.  Their'  Esoéllenctee  were 
also  evidently  tbinking  of  the  l^lockade.  *  Thei  conv%røatioD 
then  tnmed  again  vpon  the  Conferenee,  and  M.  Monrad  said 
it  must  be  distinctlj  nnderstood  (and  he  boped  I  wonld  make 
this  point  quite  clear)  that  it  waa  on  the  basis  only  of  the 
transactions  of  1851-52  that  tbe  Danish  Qovemment  acceptéd 
the  Conferenee*  He  was  the  more  anzioos  upon  this  snbject, 
because  in  the  oi^e  of  the  last  proposal  of  the.  Danish  Go- 
vernment in  the  interests  of  peace  (that  with  reference  to  the 
withdrawal  of  the  Conatitution)  *)  one  point,  the  condition  that 
a  new  organization  for  tlie  Monarchy  shonld  be  preWously 
agreed  upon,  was  omitted  in  your  Lordship's  statement  in  the 
HoQse  of  Lords.  He  trusted  that  no  omiasion  wonld.  tak e  place 
in    regard   to   the  acceptance  of  the  Conferenee:   that  the  Da- 


*)  Den   danske   Regjerings   Erhlcning    (i  Depeche  af  21de  Jan. 
1864  til  de  Kgl.   Gesandter  i  London,    Farts,  St,  Petersborg 
og  Stockholm)  lød  sadledes: 

Le  cabinet  actnel  est  prét  å  convoquer  le  Rigsraad  dans  le 
plus  bref  délai,  potir  Ini  sonmettre  un  projet  de  loi  tendant  & 
å  abolir  la  oonstitntion  du  18  Novembre.  £n  méme  temps  cette 
constitntion  sera  remplacée  par  un  ordre  de  choses  conforme 
aux  dispositions  du  28  Janvier  1852,  telles  que  ces  dispositions 
auront  éii  interprétées  d'avance  de  concert  avec  le  Gouvenie- 
ment  du  Roi  dans  des  négociations  å  poursuivre  sons  les  auspfces 
des  puissances  étrangéres.  8i  cette  idée  est  accueillie,  le  cabinet 
procédera  immédiatement  aux  élections,  il  appuiera  de  toute  son 
influence  le  projet  de  loi  au  sein  du  Rigsraad,  et  il  engage  dés- 
å-présent  sa  propre  existence  å  la  faire  voter.  Si  le  cubinet 
échoue  dans  cette  tentative,  il  se  retirera,  en  remplissant  par  sa 
diSmission  Tengagement  pris  par  cette  déclaration. 


626  Aktstykker,  Yedkommeude  LoDdonereonferencen. 

nish  Government  in  short  would  not  be  held  to  have  &cce^^^ 
tbe  Conference,  and  the  condition  or  basis  on  whicb  they  ^^^ 
BO   be   lofst  to   view.     I    repiied  that  as  regarded  the  omitif^m 
to    which   he   alladed  in  the  former  case,    his  Ezcellencj   iBjmi 
seen.  that   yonr   Lordship    had   taken   the   earliest   opportons'Cjr 
of  setting  tbis  right,   bat   sincevhis  Ezcellenox   had  made  t bit 
observation,  I  must  on  mj  side  remind  him  (for  I  was  eqnally 
anzions  with  himseif  that  there  should  be  no  misnnderstandicB^) 
as    far    at    least   as  I  was  concemed)  that  in  the  conrersatiot 
we    had    had    respecting   the  Conference  two  days  previoas    t» 
his    coming    with    M.  Quaade    to    annonce   tbe   decision  of  tVt 
Cabinet,    he   had    distinctly   said,    while  insisting  on  the  hmmjm 
of  1851-52,«  that   its   adoption  would  not  preclude  the  diseiift. 
sion    of    other  modes  of  arrangement,    if   an   agreement  coiiJd 
not  be  come  to  on  the  basis  in  question.    M.  Monrad  aekno«:- 
ledged    the    correctness    of    tbis.      I   then    said   that  I  tmsted 
that    at   all   events   if  the  basis  of  1851-52  was  insisted  opoo 
by    the    Danish  Government   as  a  condition    of  their  accepdo^ 
the  Conference,  they  would  not  reqnire  any  formal  recogiiitioi» 
of  tbis  basis  on   the    part  of  Austria  and  Prussia.  It  would  be 
sufficient  for  their  purpose,  and  would  completely  shield  them 
from    responsibility    before    the    country ,    if   they  stated  thai  it 
was   on    tbis    basis   that   they  entered  the  Conference.    Bishop 
Monrad's    reply    vas    that    he    did    not   see    how    Austrii  ind 
Prussia    conld    object   to    adopting    this  basis.     It  was  the  one 
which    fumisbed    the    motives   for   their   invasion    of  Schleswig. 
It    these    motives    were    merely    put    forward    as    a  pretext  t» 
conceal  other  designs  and  objects,  then  the  invasion  of  Seblei- 
wig  assumed  an  entirely  new  shape.    To  sum  up  this  despatdi, 
I  believe    I  may  say  with  coofidence,  that  the  Danish  Goren* 
ment    will    not   refuse   in    Conference  such  modifications  of  tke 
arrangements  of  1851-52  as  may  be  thought  necessary  to  giw 
evcry  security    for   the    interests    and  protection  of  His  Danish 
Majesty's  German  subjecis  in  .Sohieswig.      &c. 


A.    Londonereonferencens  Tilblivelse.  t>27 

45. 
17de  Maria,  Sir  Auguattia  Paget  til  Earl  BusselL 
(Eztract.)  It  was  agreed  on  my  leaving  Bishop  Monrad 
aDd  M.  Qaaade  that  I  should  go  to  the  latter  in  the  afternoon, 
for  the  purpose  of  receiving  the  formal  replj  of  the  Danish 
Government  respecting  the  Conference.  His  Excellency,  how- 
ever,  cailed  upon  me  before  the  time  appointed,  to  say  that 
he  would  not  be  prepared  to  give  me  this  answer  ti  II  the 
eveoing ,  or  perhaps  this  morning.  Yonr  Lordship's  telegram 
had  io  the  meantime  reached  me,  stating  that  Her  Majesty*s 
Government  thought  tbey  might  be  of  great  assistance  to  Den- 
mark ii;i  the  Conference;  that  if  the  Conference  was  accepted 
in  principle,  Her  Majesty's  Government  woald  recommend  that 
the  engagements  of  1851-52  thould  be  taken  as  a  basis,  but 
that  if  those  engagements  should  not  be  fonnd  sufficient,  the 
Conference  should  have  the  power  to  modify  them  so  as  to 
make  them  suitable  to  the  present  time.  I  made  use  of  this- 
telegram  as  an  additional  argument  why  the  engagements  o£ 
1851-52  should  be  touched  upon  as  lightly  as  possible  in  the 
reply  which  his  Excellency  oontemplated  addressing  to  me 
notifying  the  acceptance  of  the  Conference.  M.  Quaade  said 
he  considered  it  absolutely  necessary  that  specific  meutioa 
should  be  made  of  the  arrangements  of  1851-52  as  the  basis 
of  the  Danish  Government;  but  be  was  quite  willing,  for  his 
own  part,  to  write  the  note  he  would  have  to  address  to  me 
in  the  terms  which  would  be  the  least  likely  to  raise  diffi- 
cnlties  on  the  part  of  the  otfaer  belligerents ,  and  he  would 
talk  this  matter  over  again  with  his  colleagues.  When  I  saw 
M.  Quaade  last  night  no  such  effect  had  been  produced,  and 
his  Excellency  gave  me  the  reply  of  the  Danish  Government 
in  tbe  following  words:  —  „Le  Gouvemement  accepte  la 
Conference  sur  la  base  des  arrangements  de  1851-52,  sans 
arroistice;"  and  he  said  he  should  write  me  a  note  to  this^ 
effect   either  this   day   or   to-morrow.      At  the  same  time  it   is 


628  Aktstykker,  YedkommeDde  Loodonereonfertocen. 

M.  Quaade's  intention  to  address  an  explanatory  despatdi 
to  M.  Bille  respecting  the  motives  and  position  of  tbe  Daniili 
Qovcmment  on  thia  •  \]Uéfl|l(Ni ,  iW  ^niAtmicadoD  to  Her  tfa- 
jérty^a  Goremment«  *  &c. 

.46,  .'."". 

i7de  Maris.     Earl  Russell  til  Lord  Bioomjield  (Sir 
Andrew  B^chanan)* 

My   Lord,  -^*  Her   Majesty*«    Government,    in    propotiflf 
thai  a  Confereiice   sbonld    be  held  Ir  tlie  Gkrman  and  Daojtb 
war,   were  of  opinion   tbat   it  wat  not  neoesMiry  to  lay  dova 
any  øpeeifi«  basis^  fV>r  such  Gonference,  bat  nmply  to  annooDei 
thai  tbe  object  of  it  was  t(y  restore  peace  to  ihe  nortb  of  Baropt, 
The  Danish  Government,  as  I  learn  from  Sir  Aagmtto«  Paget, 
agree  to  accept  il  Gonference ,   bnt  on  the  baait  of  the  truf* 
actions  of  1861-52,  'and   they  wili  not  agree  to  an  imnediitt 
annistice;  "•  In   tbis-  state   of  tbings    Her  Majesty*«  GovarDneal 
now  recommend ,  • —  nt>d   they   tnist  tbat   tbe  ()k)vemmenfi  of 
Austria  and  Prussia,  desirons  of  tbe  restoration  of  peaes,  wiU 
agree,  —  tbat   the    transactions   or   engagements    of   1851>62 
shall    be   recognized    as   the  point  of  departnre  for  the  dcHbe* 
rations  of  the  Gonference,  bnt  tbat  shey  should  not  be  rs•tri^     { 
ted  to  those  transactions.      Tbe  Gonference   on   its    assembfinf 
should,    in    the  opinion   of  Her  Majesty'ø  Government,    direet 
its    attention    to    the    consideration   in    wbat   way  an  ansistiee 
may    at   once   be    éstablisbed    between  the  belligerent  ptrtiei. 
I  am,'  &c. 

47. 

i  7de  Marts.     Lord   Cowley  til  Earl  RussdL 

(Extract.)      I    have    stated    to   M.  Drouyn    de  Lhnyi  tkit 

the  Danieb    Government    were    anxions    to    know   whether  tlM 

Imperial  Government  would  take  pfirt  in  a  Conference  with  « 


A.    Londoiienoiiferciiceos  TilbliTelse.  $29 

witfaont  a  Plenipotentiarj  from  tbe  Diet,  and  I  inqnired  of 
faim  the  intenttooi  of  the  Imperial  Qo^romeot.  His  Ezcel- 
lenoj  said  that  he  bad  taken  the  Emperor'ø  order«,  and  had 
commnnicated  them  to  the  Prinee  de  la  Tour  d^Anvergae  in 
a  despatch  which  had  been  seot  on  the  previoue  evening  to 
that  Ambassador.  Thej  were  to  the  effect  that,  notwithstanding 
the  difficulties  to  negotiation  which  the  presenee  of  a  Pleni- 
potentiarj from  the  Germanic  Confederation  woald,  withont 
doubt,  bring  with  it,  the  Imperial  GoTremmeht  wae  of  opinion 
that  the  Confederation  shonid  be  invited  to  take  part  in  any 
Oonferenee  which  might  be  estabiiahed  on  the  affairs  of  the 
Duchies,  becaaie  no  arrangement  woold  be  såtisfaetory  or 
lasting  which  should  not  be  concnrred  in  hj  the  Diet  If, 
however,  the  Diet  shonid  decline  the  invitation,  the  Imperial 
Goremment  wonld  not  rffiise  to  take  part  in  a  Confereuce, 
bnt  wonld  'propose  that  the  Protocol  tecording  the  decisions 
at  which  the  Conference  might  arrive  should  be  left  open  for 
ftiittre  acceptance  by  that  Body.  I  said  that,  as- 1  had  already 
had  the  hononr  to  state  to  his  Ezcellency,  it  was  the  inten- 
tion of  Her  Majesty*s  Gorernment,  shonid  a  faronrable  answer 
to  the  proposal  of  a  Conference  be  reoeiTed  from  Copen* 
hagen,  to  ask  the  Germanic  Confederation  to  send  a  Pleni- 
potentiary  to  London«  &c. 

48. 
17de  Marts*    Bir  Andrew  Buchanan  tU  Earl  Russell, 

My  Lord,  —  On  the  receipt  of  yonr  Lordsbip^s  telegram, 
I  reqnested  an  interview  with  M.  de  Bismarck,  and  communi« 
cated  to  his  Ezcellency  the  condition  on  which  the  Danish. 
GoTcrnment  have  accepted  a  Conference;  and  the  reeommen* 
dations  which  Her  Majesty's  Government  have  conseqnently 
made  that  the  Conference  wfaieh  they  have  proposed  shonid 
take  the  transaetiont  and .  engagements  of  1851  and  1852  as 
a   starting-point,  or  point  of  departnre,  and  tbat  the  establiah^ 

Hlft.  TJd««kr.  3  R.  If,  W 


630  Aktstykker,  Tedkommende  LofidoDereonferencea. 

ment    of  an    armistice   shoald   be   tbe   firtt  snbjeet  takeo  mto 
consideration.     M.  de  Bismarck   eaid   thai  Pmssia  bad  alreadjr 
eipressed  her  readiness  to  meet  Denmark  in  a  free  Conferenee, 
bnt   the   baaii  now  put  forward  by  Denmark,   wbich  mtght  be 
considered    a   connter-proposal ,    was    quite    inadmiuible.     The 
proposal  of  Her  Maje8t7*8  Government  might,  however,   be  ae 
eiplained  as  to  render  it  less  open  to  objection,  altboogh  any 
reference    to    the    engagements    of    1851-52    would  be  lookéd 
npon    nnfavoarably    by    Germanj«     I    said    I   did    not    befievt 
Her  Majesty^s  Government  intended  that  the  final  arraagemest 
which    might   be   agreed  npon  was  to  be  restricted  by  the  ca- 
gagemcnts   of   1851-52    to   any   particnlar   system;    and  that  I 
felt    assnred    he    might    safely    agree   to   the  propoaal  whiek  I 
had  made  to  him.     It  wonld  be  neceasary,   however,   he  isd, 
in    the    first    place    that    he    should^  see    the  preoise  termi  to 
which  Her  Majesty^s  Government    wished    him   to   agree,   tud 
that  he  shonld  take  the   orders  of  the  King  npon  the  sabjeet 
Although,    therefore,    I  oannot   state  positively  that  his  Eicil* 
lency    will    comply    with   the    wishes  of  Her  Majesty's  GoTtm* 
ment,    I    do    not   tfaink   there   is  any  reason  to  be  dissatiiitd 
with  his  observations  respecting  them.     I  have,  &c« 

49. 
18de  Marta.  Den  danske  Udenrigsminister  (Quaadt)  ti 
den  danske  Gesandt  i  London  (Bille). 
Monsieur,  —  Vons  connaissez  déjå  le  projet  de  Coalé* 
rence  que  Sir  A.  Paget  m*a  commaniqué  sous  la  date  24  di 
passé ,  ainsi  que  les  motifs  qui  jusqn'ici  avaient  empécbé  11 
Gouvernmeut  du  Roi  de  donner  une  réponse  definitive  k  ettle 
proposition.  Aujourd'hui  ces  motifs  n'ezistant  plus,  je  vw 
antorise  å  déclarer  å  son  £xeeilenee  le  Principal  Secrétsin 
pour  les  Affaires  Etrangéres  de  sa  Majesté  BriUnnique  qua  h 
Gouvernement  da  Roi  accepte  en  principe  la  propositkm  §■•■ 
mentionnée,   telle   qa*eUe^a  été  fonnolée    dans  la  nota  de  Sir 


A.    LondonereonferenceDs  Tilblivelse.  $31 

A.  Paget.  Dans  des  commuDications  nitérieares  Lord  Russell 
m  modifié  ce  projet,  il  est  vrai,  en  7  ajontant  la  proposition 
de  Tadoption  immédiate  d*an  armistice  qai  anrait  pour  base 
la  tMtua  quo  militaire;  mais  dans  Tétat  actuel  des  choses  le 
CUiTemeoieiit  da  Roi  croit  devoir  préférer  Tidée  primitive  du 
Cabinet  Anglais.  Cependant,  en  méme  temps  quMl  adopte  le 
projet  d'nne  Conférence  ayant  ponr  but  de  mettre  nn  terme 
•Il  eonflit  dano-allemand,  le  Gonvemement  du  Roi  croit  devoir 
iadiqaer  la  base  sans  laqnelle  la  Conférence  ne  sanrait,  d'aprés 
aolre  eonviction,  arriver  &  nn  resultat  quelconque.  £n  accep- 
tant la  Conférence,  le  Gonvemement  du  Roi  suppose  qu'il  est 
bien  entendn  qne  les  négociations  de  1 85 1  et  1 852  formeront 
la  base  des  délibérations ,  et  il  aime  å  espérer  qu*en  faisant 
dépendre  son  adbésion  de  cette  condition,  sa  maniére  de  voir 
ne  sonlévera  aucnne  objection.  Car  c'est  dans  les  di  tes  négo- 
eiations  que  la  Diéte  de  Francfort  d*abord  et  plus  tard  les 
grendes  Puissances  Allemandes  ont  chercbé  le  titre  de  lenr 
action  commnne  contre  la  Monarcbie  Danoise.  D^aprés  Tap- 
préciation  des  Puissances  nentres  cette  base,  concertée  autre- 
fok  entre  nous  et  la  Confédération,  semble  aussi  s'offrir  comme 
la  plus  naturelle  pour  toute  négociation  uhérieure.  Ainsi  je 
rais  benreux  de  constater  que  Sir  A.  Paget  m'a  fait  pressentir 
qoe  son  Gouvemement  serait  tout  dinposé  å  reconnattre  Topper- 
tnnité  de  la  base  que  nous  venons  d'indiquer.  Pour  nous  et 
ponr  le  succes  des  négociations  eventuelles,  il  est  absolument 
hidispensable  enfin  que  tont  projet  de  solution  soit  écarté 
d'avanee  qui  semblerait  impliqncr  directemcnt  on  indirectement 
ne  influence  quelconque  de  la  part  de  la  Diéte  Germanique 
•nr  des  territoires  n*appartenant  pas  å  la  Confédération.  Je 
Tooa  prie  de  lire  cette  depeche  &  son  Excellence  le  Comte 
BnMell  et  de  lui  en  laisser  copie,  en  lui  exprimant  notre 
eepoir  qoe  le  Gouvemement  Anglais  ne  manquera  pas  de  nous 
préter  ton  appui  efficace  dans  des  négociations  qui  n'auront 
Hen  qoe  gråoe  å  sa  puissante  initiative.     J'ai,  &c. 

41" 


6S2  AkUtykker, 

60.  . 

iSde  Marts.  Lord  Blomfidd.  ril  JEarl  BmselL, 
(Extract)  i  had  just  had  an  ial^rmir  irlth  CMvi'Baehp 
berg ,  when  I  ttated  to  his  ExoaUenogr  the  aiibttaBe«  of  yaw 
Lordship^B  telegram  of  yesterday,  in  whieh  70a  InlbnD  ao  tkal 
the  Danish  OoTernmeiit  are  wiUiog  to  aeteept  a  GunlaOMSO 
on  the  basis  of  the  DOgotiations  of  1 85 1*69 ,  bvC  withoiit  aa 
armistice.  Conni  Bechbérg  said  thai  ha  woiild  immo^iatdjy 
eommnnieate  with  the  Pnunaa  QoTernneaty.  bat  eouU  aoigiva 
any  definite  aoswor  until  ho  became  acq|liaiiitod- with  tbd  api* 
nions  of  the  Cabinet  of  Berliii.  Ho  fait,  bowevar,  aemai 
thai  neither  Pmseia  nor  Qermany  woold  agvee  to  entof  inta 
Conference  on  the  basis  of  the  negoiiations  of  186 1-M. 
Austria  and  Prossia,  ho  observed,  agree  to  the  basla  of  the 
Treaty  of  London ,  and  were,  moreover,  bound  by  their  deela- 
ration  to  maintain  the  integrity  of  the  Danish  Monarchy;  he 
himself  would  be  willing  to  negotiate  on  the  aboTO  bases,  bat 
Her  Majesty^s  Government  must  be  aware  that  he  could  not 
separate  from  Pmssia,  and  it  was  nseless  to  think  of  arriving 
at  a  settlement  withont  the  *  aeqniescence  of  Germany  in  the 
final  arrangement  In  order,  therefore,  to  obtain  her  assent,  as 
well  as  that  of  Praøsia,  to  attend  the  Conference,  he  thooght 
it  would  be  advisable  to  avoid  defining  any  basis,  and  simpty 
to  invite  the  Powers  to  mcet  in  Conference  for  the  purpose 
of  effecting  the  restoration  of  peace.  His  Excelleney  went 
on  to  say  that  Austria  could  no  longer  be  satisfied  with  tha 
mere  fnlfilmeut  of  the  engagements  of  1851  and  1852,  as 
demanded  before  the  commencement  of  hostilities;  more  wonld 
DOW  be  required,  He  regretted  to  say  that  the  opinions  in 
Germany  were  as  mnch  opposed  as  over  to  the  Treaty  of 
Loudon,  and  that  in  spite  of  the  efforts  of  Austria  and  Prussia, 
00  serious  impressions  had  yet  been  made,  and  withont  tha 
concurrence  of  the  Confederation  a  permanent  settloaient  of 
the  Danish  question   was  impossible«     With  a  view,  therefora, 


A.    Londonercon feren cens  Tilblifelse.  633 

to  »^^  ^®  question  at  rest,  it  wonld  be  essential  to  frame 
^liø  invitation  to  a  ConfereDce  in  such  general  terms  as  to 
inøviro  tbe  attendance  of  a  Representative  of  the  German 
l>iø«.  The  foregoing  was  the  answer  given  by  Connt  Rech- 
^mrg  9  ^^^  I  ^old  his  Ezcellency  that  I  sbonld  basten  to  re* 
poi-i>   it  -to  jonr  Lordship.     &c. 

51. 
iSiie  Marts.     Sir  Andrew  Buchanan  tU  Earl  RuaselL 
(Eitraot.)      I  bad   some   fiirther    conversation    with   M.  de 
Bismarck  this  morning,  relative  to  the  recommendations  of  Her 
Majesty's  Government   that  the  transactions  of  1851-52  should 
be     tJiken    as    a    point    of  departure    in    tbe  Conference  wbich 
Her    Bfajesty*s  Government    have    invitéd    to    meet   in    London 
for  the  restoration   of  peace  in  tbe  north  of  Europe.      His  Ex- 
eellency   began  onr  conversation  by  stating  that  be  had  taken 
tbe    Kingos    orders   on   the   snbjcct,    and  that  His  Majesty  and 
tbe  X3oTemment    were    ef   opinion    that   it   was   impossible  for 
Pruftsia    to    go    into  a  Conference    on    the   basis   of    1851-52, 
snd     be    said   that  the  Anstrtan  Government,   to   whom  a  pro* 
posal  to  that  effect  had  been  made,    had  at  once  telegraphed 
to  Berlin    that  they   considered  it  inadmissible.     He  said  Den- 
mark   had    refnsed    to    fuifil    the  engagements  of  1851-52  for 
twelve  jears,    on    the  gronnd  that  it  was  impossible  to  do  so, 
tud   now    when    Her    Majesty's    Government   proposed    a    free 
Conference  for  the  restoration  of  peace,  and  Austria  and  Prnssia 
were  rtfady  to  attend  it,  the  Danish  Government  pretended  to 
dietate   the    conditions   on   wbich   tbe  Conference   sbonld  meet, 
nd  proposed,  as  a  basis  for  it  discnssions,  engagements  upon 
wMeh  it   bad   been    fonnd    impossible    dnring   twelve   years  to 
eiteblish    an   arrangement   of  the    differences   of  Germany  and 
i>eDni«rk.     I  replied   that   the  proposal  of  the  Danish  Govem- 
ment    was    however   a   logicai    consequence    of  the  declaration 
wbicb  Aostria   and  Prnssia  bad   made  on  the  Slst  of  Jannary 


(}34  Aktstykker,  vedkommende  Londonerconferencen. 

last   as    to  the  intentions  with  which  thej  had  entered  Schles- 
wig.    They  then  said  that  they  were  about  to  enter  the  Dnchj 
to  enforce  the  engagements  of  1851-52;  and  DenoDark,  finding 
that   éSe  could   no    longer  withstand   the   presaure   which  thejr 
had    applied    for   the   puqfiose,    new  declared  heraeif  rtmåy  to«« 
enter  into  a  Conference  with  them  to  seek  for  an  arran 
M.  de  Bismarck  said,  that  the  Danish  Government  ought, 
ever,  to  understand  that  the  events  of  the  war  had  abrogatc^^^ 
the  engagements  of  185f-52,   and   that  thej  could  oot  expe^^ 
to    obtain    the   same   conditions   of  peace  in    1864  which  h^^ 
been  granted  to  them  at  the  termination  of  the  war  of  18#q^ 
I   replied   that  I  was  not  oontending  for  nny  particniar  eoi^iii, 
tion  of  peace.     &^, 


52. 

19de  Marts.    Lord  Bloomfidd  til  Earl  RusådL 

(Eztract.)     With   reference   to   vaj  despaich  of  yesterdtjr« 
Connt  Rechberg    has    informed    me    that    he   has   heard  frooK 
Berlin  on  the  snbject  of  the  Conference  proposed  by  Her  Ma* 
jesty^s  Government,  and  that  his  anticipations  as  to  the  objeo— 
tions  that  would  be  raised  by  M.  de  Bismarck  have  beea  fillly 
realized.     The  Prussian  Minister,    he   said,    was    unwilliog  U> 
adopt  the   engagement«   of  1851  and  1852,    as    the  pont  »^ 
departure    of  fature  negotiation,    but   Count   Karolyi   seemeå« 
nevertheless,  of  opinion  that  Mr.  de  Bismarck*8  objectiona  nigliit 
be    overcome    by    the    employment  of  more  general  termi  t» 
the    wording    of    the    invitation.      His    requested    me   agais  t» 
represent  to  yonr  Lordship   the  earnest  desire  of  the  Aattrin 
Government  to  enter  into  Conferences,  with  a  view  to 
an  end  to  the  war  as  soon  as  possible  and  he  remarked 
also   on   the   inutility  of  framing  the  invitation  in  any  bat  thi 
most- general  terms.     &c. 


A.     LoDdoDercoofereneeDs  TnbliYelse.  68& 

53. 
20de  Afarts.  Earl  Bussell  tU  Lord  Bloamfidd. 
Mj  Lord,  —  It  appean  from  your  telegram  that  Coant 
Kechberg  hat  leamed  that  the  Prussian  OoreDment  will  Dot 
accept  the  batis  od  which  the  Cabinet  of  CopeDhagen  agree 
to  enter  iDto  Confer^nce,  aod  that  hit  Ezeellency  hopes  that 
Her  Maje8ty*8  Government  will  propose  a  Conferenee,  without« 
any  specific  baeis  otber  than  that  its  object  is  to  restore 
peace.  I  hare  to  state  to  yonr  Ezcellencj  that  Her  Majesty's 
Government  will  adhere  to  their  proposal  to  that  effect.  The 
consent  of  Austria  and  Prussia  to  accept  the  arrangements  of 
1851-52  as  a  point  of  departare  for  fature  negotiation  woold 
liave  made  it  easier  for  Denmark  to  agree  to  the  Conferenee, 
bnt  as  the  two  German  Powers  object  to  doing  so,  Her  Ma- 
jesty's  Government  revert  to  their  original  proposal.  Hor  Ma- 
jesty's  Government  will  ^ccordingly  propose  withoat  delay  to 
tbe  Govemments  of  France,  Russia,  and  Sweden,  to  meet  ttie 
belligerent  Powers  in  Conference,  with  a  view  to  devise  means 
for  the  restoration  of  peace;  and  thej  will  make  the  same 
proposal  to  the  Diet  at  Frankfort.  Bat,  in  order  that  sach 
a  Conference  maj  lead  to  the  desired  result,  it  is  most  im- 
portant  that  the  Govemments  of  Austria  and  Prussia  should 
frame  the  conditions  by  which  they  propose  to  restore  peace, 
and  which  should  not  only  be  moderate  but  should  also  be 
euch  as  shall  secure  the  integrity  and  independence  of  Den- 
mark ,  and  such  as  on  that  groand  can  be  recommended  by 
the  non-German  Powers  for  the  acceptance  of  the  Danish 
Government.  Count  Rechberg  has  it  in  his  power,  by  the 
^zercise  of  his  influence  with  the  Prussian  Goremment,  to  con- 
tribnte  greatly  to  this  end;  and  Her  Majesty's  Government 
tnist  that  his  Ezeelleucy ,  who  firom  your  report  seems  to  be 
fiilly  alive  to  the  danger  of  the  present  state  of  affairs,  will 
4irect  his  special  attention  to  this  point.     I  am,  &c 


636  Aktstykker,  yedkominende  LoDdonerooofereaceD. 

54. 

20de  Marts.    JUr,  Drouyn  de  LhuyB  til.  FyrH    Laiour 

dAuvergne, 

Prince,  — •  Le  Oouveroement  Britanniqae  fait  en  ce  BomeBl 
de  nouTelleø  démarches  pour  provoquer  la  réuDion  d*ane  eonfé- 
rence  et  les  Puissances  belligérantes  ne  paraisøent  plaa  anwi  oppo» 
flées  qu'elles  l'étaient  précédemineni  k  Touverture  dea  négoda- 
tions.     Vous  saves,  que  nous  n'avoiiB  point  d'objectkma  å  ptf* 
ticiper,    si    elles  sont  acceptées  par  toutes  les  autres  Cours  et 
je  Tous  ai  fait  connaitre  k  ce  siyet   les   intention«  da  Goarsr- 
nement  de   TEmpereur    par    ma    dépéchc    da    14   de  ce  moii. 
Mais    avant    de    prendre    place    dantf  la  conférenoe,  je  dédre 
qae  vons  fassiez  part  au  Cabinet  de  Londres  des  idées  et  det 
sentiments  que  nous  j  apportons.      Cotte  communicatiou  toole 
amicale   expliquera   peutétre   miéuz   que   nous  n'avons  en  IW 
casion   de   le    faire  jusqu  ici  la  ligne  de  conduite  suivie  par  le 
GQUvernement  Imperial    dans   le  différend  dano-allemand.    Elle    ^'\ 
contribuera   aussi ,    je   Tespére ,   k  faire  cesser  les  supposittons 
d'arriére  pensée,  qu*on  nous  a  si  gratuitement  prétées.    En  nanm 
asBoeiant  å  cette  tentative  de  pacification,  uons  nous  trouverea«- 
en   présence   de   deux   grands  intéréts.     D'un  coté  nous  aroi^^ 
å   tenir    compte    de   stipulations  arrétées  dans  des  rues  d*éqam^ 
libre  européen  et  revétues  de  la  signature   de  la  Franoe.    1>  ^» 
l'autre,    il  est  impossible  de  méconnaitre  les  sentiments  de  i^b 
pulsion ,    qui   s'élévent  contre  Toeuvre  des  Plénipotentiaires  &  ^ 
1852.     Nous   sommes   loin  de  contesier  la  sagessé  de  la  eoiov^ 
binaison,    que  le  traité  de  Londres  a  eu  pour  objei  de  plae^^r 
Bous  la  sauvegarde  du  droit  public  de  TEurope,  et  si,  ftisac^^ 
abstraction  de  Topposition  de  TAIIemagne  et  des  manifeatatk)^*^ 
des    Duchés,    nous   etions    libres    d*obéir  å  la  seule  impiratic»** 
de    nos  sympatbies  traditionnelles  pour  le  Danemark,  tons  n^* 
efforts   seraient   consacrés  k  maintenir   cette  transaction.    UmSum 
il    ne    nous    est   pas  permis   de   méconnaitre   lea  obstades  %«i 
s'opposent   å   Texécution    pure    et    simple    du    traité  de  18&S- 


i 


A.    LondonercoDfereneenø  TIlbliYelse.  6S7 

Si  poor  qnelques  Paissances  le  traité  de  Londrea  a  noe  ezi^ 
stence  séparée  et  nne  autorite,  qui^  lui  eet  propre,'  indépen- 
damment  des  engagements  conclas  å  la  méme  époqae  entre 
TAIlemagne  et  le  Danemark,  pour  d'antres  an  contraire  il  est 
snbordonné  å  ces  mémes  engagements,  dont  on  ne  saurait  le 
separer.  Parmi  les  Etats  allemands  les  uns  ont  relusé  leur 
adhésion  ou  ne  Tont  accordé  que  soas  une  forme  restrictire^ 
les  antres,  aprés  y  a?oir  adhéré  naguére,  s'eu  déclarent  affran- 
chis  maintenant.  Enfin,  la  Confédération  Germanique  semble 
contester  la  valeur  d'an  acte  auquel  elle  n'a  pas  coucoara. 
£n  présenee  de  cette  diversité  d*appréciations  qni  fera  naitre 
dlnsarmontables  difficultés,  il  me  parait  indispensable  d'eia- 
miner  les  intéréts  impliqués  dans  la  guerre  aetuelle,  sans  se 
préoccupdr  exclusivement  de  la  lettre  du  traité.  La  caase 
comme  le  caractére  distinctif  de  cette  lutte  est  éridemment  la. 
rivalité  des  populations,  qni  composent  la  monarchie  danoise« 
n  eziste  cbez  chacune  d'elles  nn  sentiment  national,  dont  la 
force  ne  saurait  étre  mise  en  doute.  Quoi  done  de  plus  na- 
turel, å  défaut  d*ane  légle  unanimement  acceptée,  que  de- 
prendre  pour  base  le  voeu  des  populations?  Ce  moyen  con- 
forme  aux  veritables  intéréts  des  deux  parties,  nons  parait  le 
plus  propre  k  amener  on  arrangement  équitable  et  offrant  des 
garanties  de  stabilité.  En  demandant  Tapplication  d*an  prin- 
cipe  fondamental  de  notre  droit  public,  et  en  réclamant  pour 
le  Danemark  comme  pour  TAllemagne  le  benefice  de  ce  prin- 
cipe,  nous  croyons  proposer  la  solution  la  plus  juste  et  la. 
plus  facile  de  cette  question,  qui  ezcite  dans  toute  TEnrope 
une  si  vive  inquiétude.     Agréez,  etc. 

55. 

Side  Marta.    Earl  BusaeU  til  Lord  Cawley. 

Sir,  —  Her  Majesty's  QoTernment  bas  viewed  with  great  con- 

cem  tbe  breaking  out  of  bostilities  in  the  nortb  of  Eorope.    Her 

Majestj,   while  she  is  deeply  interested   in   the  welfare  of  the- 


638  Akutykker*.  Tedkommende  LondonereoollBniMen. 

inbabitants  of  iho  Dochiet  of  Holstein,  of  htnmhmrg^  and  af 
Sohleøwig,  depreeates  the^continnaiiee  of  a  oonflkft.  wkieh  ma^ 
tbreftten  the  independence  of  a  State  formhig  part  of  tha 
geoeral  sjstem  of  Europe,  and  contribnfing  to  tbe  balaaea  of 
power.  On  grounds  of  bomanitj  abo  Har  Mi^ettj  woold  da* 
plore  tbe  aaorifiee  of  Kfe  whicb  a  prolonged  war  woold  oeea- 
fiion.  Upon  tbete  gronnds  Her  Majesty  bat  invited  tba  Conrta 
of  Aoitria,  Pmwia,  and  Denmark  to  empower  tbeir  Bapraaaa* 
tatires  to  attend  a  Conferenee  to  be  astembled  la  Loodoa  Ibr 
tbe  pvrpose  of  deTising  means  of  rettoring  tbe  blewiage  af 
peace.  Tbe  Govemments  of  Auttria  and  Praaiia  hara 
fied  tbeir  readinoM  to  direcl  tbeir  BepraeentatiTaa  to 
sncb  a  Conferenee.  Tbe  GoTemment  of  Denmark  bava  aloa 
fiignified  tbeir  aceeptanee  of  a  Conferenee,  profided  1t  ahaold 
be  cailed  to  deliberate  on  tbe  basis  of  tbe  traneaetione  of 
1851-52.  As  tbese  transaotions  took  place  under  the  anspicea 
of  Anstria  and  Pmssia,  and  tbe  arrangements  tben  conclnded 
witb  Denmark  bad  the  sanction  of  the  Qerman  Confederation, 
Her  Majesty's  GoTernment  woald  be  yery  willing  to  take.tbeaa 
transactions  or  engagements  as  the  starting-point  of  tbe  dali- 
berations  of  the  Conferenee  of  1864.  Bnt  as  it  is  desirabla 
to  avoid  controversy  and  the  d^lay  that  might  arise  tberefrom, 
Her  Majesty's  Government  propose  that  tbe  basis  of  tbe  Con- 
ferenee should  be  simply  to  find  tbe  means  pf  restoring  to 
tbe  nortb  of  Europe  the  blessings  of  peace.  Yonr  Ezcel- 
lency  will  give  a  copy  of  tbis  despatcb  to  M.  Dronyn  da 
Lbuys.     I  am,  &c.*) 

56. 
2ide  Marts.     Earl  Buasell  til  Lord  Cowlay. 

My  Lord,  —  I  have    to    state    to    your  Ezcelieney    tbat 
Her    Mfljesty^s    Government    understand    tbat  M.   Monrad    will 


^)  Lignende  Depecher  sendfes  fra  det  brittiske  Udenrigsministerlnm 
til  8t.  Petersborg,  Stockholm  og  Frankfurt 


A.    LondQDereonferenceDs  TilbllYelse.  ( 

tHp^    reftisø  to  diBCQw  in  CoDference  other  arraDgementi ,  if  \ 
s^v««oB«>t   eau   be   arrived  at  on  tbe  IraDsaetioDs  of  1851-6. 


57. 
2Ide  Marts.    Earl  Bussell  til  Sir  Augustus  Faget. 

SiTf  — -  I  have    received  this  morniDg  your  deBpatches  to 

tbe     I8tb  instant.     Her  Majesty's  GoveroineDt  are  glad  to  find 

frovM     tbese  despatcbea,  as  well  as  from  M.  Quaade's  despatcb 

of     tlie    ISth    instant    to    the    Danish  Minister  in  London,    of 

whicli   a  copy   is  inclosed  in  yonr  despatcb  of  that  date,   that 

the    Danish  Government   accept   the  proposal  for  a  Conference 

whicli  70Q  were  instrncted  to  make  to  them,  and  do  notinsist 

«I»on     the    formal   recognition    by    tbe  Governments   of  Austria 

•ad    Pmssia  of  the  arrangements  of  1851-52,    as  the  basis  on 

whicli   the   Conference   is   to    deliberate.     Under  tbese  circnm- 

■taoces  1  have    lost    no   time   in    sending   to  the  Government« 

of  France,  Rassia,  and  Sweden,  the  invitation  to  meet  in  Con- 

ferenca,  which  has  only  been  delajed  until  tbe  answer  of  tbe 

DaDiah  Government  was  received.     The  Conference,   wben  as- 

embled,    can    fuUy   discuss  tbe  transactions  of  1851-52,    and 

^eir   bearing  on  the  present  state  of  tbings.     I  am,  &c. 

58. 

2ide  Marts.     Earl  Bussell  til  Sir  Augustus  Faget. 

Sir,  —  I  have  received  and  laid  before  tbe  Qneen  yonr 

ftresting    despatches    relating    to    the    qaestions    of  armistice 

I    Conference.     I   have    no   need  to  discuss   the    question  of 

mrmistice.     Tbe  proposal  was  made  by  Austria  and  Prussia, 

it  bas   been   supported    by    Her  Majesty's  Government  as 

<Toposal    advantageons   to    Denmark,    and   as  a  proposition 


igeledes  til  Wien,  Berlin,  8t  Petersborg,  Stockholm  og  Frankfbrt« 


640  Aktstykker,  Tedkommende  Londonerconfereacen. 

tending    to    spare  tbe  shedding    of  blood.     In   respect  to  the 
Conference,  M.  Monrad    and    M.  Quaade    are   aware   thti  Her 
Majesty's  Goremment  proposed  to  Anstria,    Prussia,  and  Deo- 
mank    to   enter   into  Conference    witb  a  view  to  restore  peace 
to    tbe    Nortb  of  Europe,    witbout    fixing    anj    basis.     Austria 
and  Prassia   accepted    tbe    proposal    in    tbat   shape.      Denmark 
now    proposes    to    accept    a    Conference    on   tbe   basis   of  the 
transactions  of  1851-52.      Anstria  and  Prassia  will  not  accept 
tbat,   nor   probablj  any  otber  basis  by  wbicb  tbe  free  delibe- 
rations  of  tbe  Conference  wonld  be,  at  least  apparentlj,  limited 
and  confined.     But  M.  Monrad  bimself  says,  wbile  insisting  oo 
tbe  basis  of  1851-52,    tliat    its    adoption    would    not  preclnde 
tbe  discussion  of  otber  modes  of  arrangement,    if   an   arr8ng^ 
ment    could    not    be    come    to    on    tbat  basis.     Tbis  fair  and 
practical    admission   seems   to    redace   tbe    difference  to  one  of 
form  ratber  tban  of  substance.    Austria  and  Prussia,  while  not 
admitting  a  basis,    cannot   refuse  to  discnss  in  tbe  Conference 
tbe  transactions  of  1851-52,  and  Denmark,  wbile  insisUng  on 
ber  proposed  basis,  would  not  refuse  to  discuss  otber  arrang^ 
ment   sbould    an  agreement  on  tbe  basis  in  question  be  fonnd 
inpracticable.     Tbe  term  „personal  union*'  seems  to  bave  been 
introduced    into    tbese   discnssions   solely   to    create  fresh  diffi- 
culties    and    excite    more    ill-will.      Denmark    cannot   denjr  tbe 
obligation  of  tbe  Article  of  tbe  Treaty  of  May   1 852  regardiog 
Holstein  and  Lauenbnrg,  and  tbus  the  King  of  Denmark  may 
be  said  to  bold  Holstein  and  Lauenburg  already  by  be  tie  o€ 
a    personal    union.     But   it   will    be    better   to  avoid  altogetbex" 
«ny   reference   to  tbis  obnoxious  term.     Her  Majesty's  Goyem- 
ment,    tberefore,   will   proceed   to   propose  to  France,   Rnenrnv 
and  Sweden,    and    tbe    German    Confederation ,    a    Conferen«« 
witb  a  view  to  restore   peace;    and  Her  Majesty's  Govemmevit 
wlll   State    at   tbe   same  time  tbat  Denmark  couples  her  aæiit 
to    the  Conference   witb    tbe  condition  tbat  the  transactions    of 
1851-52  should  form  the  basis  of  its  deliberations.    1  an,  &er 


A.    Londoneroonferenceos  TilblivelBO. 


641 


59. 

24de  Marts.     Sir  Alexander  Malet  til  FrcMtdiet  for  dem. 

tydske  Forbundsfor samling. 

The  Undersigned ,  Her  BritaoDic  Majesty'i  Envoj  Eztra- 
ordinary  and  Minier  PleDipotcntiary  has  the  honour,  by  order 
of  bis  Govemmeiit ,  to  make  the  following  commnDteation  to 
hU  Ezcellency  Baron  Kiibecb,  actual  Privy  Conncillor,  Ambassa- 
dor,  and  Minister  Plenipotentiary  of  Austria,  President  of  the  High 
Diet,  and  to  beg  his  Excellency  to  lay  this  communication  before 
the  High  Assembly  over  which  he  presidee.  Her  Majesty  has 
Tiewcd  witb  great  concern  the  breaking  oat  of  hostilities  in  the 
north  of  Europe.  Her  Majesty,  while  she]  is  deeply  interested  in 
the  welfare  of  the  inhabitants  of  the  Duchies  of  Holstein,  of 
Lanenbnrg,  and'  of  ScBIeswig,  deprecates  the  continuanee  bf  a 
•conflict  which  may  treaten  the  independence  of  a  State  forming 
part  of  the  general  system  of  Europe,  and  contributing  to  the 
•balance  of  power.  On  grounds  of  humanity,  also,  Her  Majesty 
"would  deplore  the  sacrifice  of  life  which  a  prolonged  war 
would  occasion.  Upon  tbese  groands  Her  Mi^esty  bas  Snvited 
the  Courtø  of  Austria,  Prnssia,  and  Denmark  to  empower .  their 
Representatives  to  attend  a  Conference  to  be  assembled  in 
liondon  for  the  purpose  of  devising  means  of  restoring  the 
•blessings  of  peace.  The  Governments  of  Austria  and  Prussia 
fa  ave  signified  their  readiness  to  direct  their  Representatives 
^  attend  snch  a  Conference.  The  Government  of  Denmark 
have  aiso  signified  their  acceptance  of  a  Conference,  provided 
it  should  be  cailed  to  deliberate  on  the  basis  of  the  trans- 
actions  uf  1861-52.  As  these  transactions  took  place  under 
-the  auspices  of  Austria  and  Prnssia,  and  the  arrangements 
then  concluded  with  Denmark  had  the  sanction  of  the  German 
Confederation,  Her  Majesty^s  Government  would  be  very  willing 
to  take  these  transactions  or  engagements  as  the  starting-point 
of  the  deliberations  of  the  Conference  of  1864.  *  But  as  it  is 
4iesirable  to  avoid  controversy    and  the  delay  that  might  ariie 


(42  Aktstykker,  Tedkommende  LoDdonereonferencen. 

therefrom,  Her  Majesty's  GoverDDient  propose  tbat  the  baoi 
of  the  Confetence  should  be  simply  to  find  the  ineåiM  of 
restoring  to  the  north  of  Enrope  the  blessings  of  peace.  Tbe 
Undersigned,  &c. 

60. 

24de  Marts.    Earl  BusaeU  til  Lord  CowUjf. 

"My  Lord ,  —  I   have   to   instrnct  you  to  ask  M.  Droojs 

de  Lhnys  whether  the  12th  of  April  would  snit  the  theFreséb 

Governmeot   as   the   åny   npon   which   the    Conferences  on  tbe 

Danish  qnestion  should  be  opened  in  London.     I  am.  fte. 

6L 
26de  Marts.  Earl  Bussell  til  Sir  Alexander  MahL 
Sir,  —  I  have  to  instrnct  you  to  address  a  note  to  the 
President  of  the  Diet  to  send  a  Representative  to  the  Coa- 
ferences  which  are  to  be  opened  in  London  on  the  Dsoidi 
question.  You  will  inform  his  Eicellencj  that  it  is  propoeed 
that  the  Conference  should  meet  on  the  12th  of  April,  sod 
Her  Majest3r*s  Government  hope  tbat  time  will  suit  tbe  eoa* 
venience  of  the  Diet.     1  am,  &c, 

62. 

30te  Marts.      Den   danske    Udenrigsminister    (QuaadeJ  tit 
den  danske   Gesandt  i  London  (Bille), 

«  Monsieur, 

Sir  Augustus  Paget  m*a  fait  lecture  confidentielleBeat 
d'nne  depeche  qu'il  venait  de  recevoir  de  son  Gouvememeit 
an  Bujet  de  la  Conference.  Je  vais  tåcher  d'en  reprodoire 
ici  la  Bubstance  anssi  complétement  que  j*ai  pn  la  reteoir 
aprés  cette  lecture. 

Aprés  avoir  constaté  que  la  proposition  d  nn  anniiUe« 
n*était    pas    venue    de    la    part  de   TAngleterre   ei  qu'elk  HkL 


A.     Protokoller  over  Londonerconferencens  Meder.  643 

avait  été  suggérée  par  les  grande«  Paissances  Allemaodas, 
Lord  Rotsell  s'ezprime  å  peu  pres  en  ces  termes:  „Le  Gou- 
Temement  Danois  n^enteod  adbérer  au  projet  de  conférence 
qu'k  la  condition  qae  les  transactions "  de  1851-52  seraient 
prises  ponr  base  des  négociations.  Mais  en  méme  temps  Mr. 
Monrad  a  fait  comprendre  au  Ministre  de  la  Reine  que  le 
Gouvemement  Danois,  en  formulant  cette  condition,  n*a  pas 
vonlu  ezclnre  par  lå  la  possibilité  que  dans  le  cours  des  né- 
gociations on  arrivåt  å  tomber  d'accord  avec  les  autres  Puis- 
•ances  sur  une  solution  tronvée  en  dehors  de  cette  base  — 
base,  que  les  deux  grandes  Puissances  ÅUemandes  ne  seraient 
pas  dioposées  å  admettre". 

,,La  qiiestion  de  l'union  personnelle",  continne  Lord  Ras- 
■ell,  „n'a  pas  été  touchée  d'une  maniére  officielle,  et  il  van- 
drait  mienz  par  conséquent  de  n*y  point  faire  allusion«  Au 
reste,  Tidéo  de  Tunion  personnelle  se  tronve  déjå  en  germe 
pour  ainsi  dire  dans  Tarticle  III  du  traité  de  Londres**. 

La  depeche  terinine  en  disant  que  le  Cabinet  Anglais  a 
iBTité  les  autres  Puissances  &  prendre  part  å  la  Conférence 
eventuelle,  en  leur  annon^ant  qae  le  Danemark  a  accepté  la 
proposition  Anglaise  k  condition  que  les  transactions  de  1851- 
52  forment  la  base  des  négociations. 

Je   suts   d*autaut   plus   reconnaissant   de  la  communication 
que  Sir  Augustus  Paget   m*a   faite  de  cette  depeche,    que  j*ai 
,  em   un   instant   pouvoir  comprendre  un  passage   de  Votre  rap* 
port  Vo.  35    comme    si   Lord   Rnssell    était  disposé  å  nous  re- 
commander  Tabandon  de  la  condition  dont  nous  arons  fait  dé- 
pendre   notre    adhésion.     En    effet,   le    Gouvernement   se   trou- 
Terait   dans   TimpossTbilité    d'aller    au    delå   de  la  limile  que  le 
Présldent  du  Conseil  a  indiqnée  dans  la  conversation  avec  Sir 
Augustus  Paget   dont   Lord    Russell   fait   mention   dans   sa   de- 
peche.    Le  Gouvernement    Danois    peut    en    effet    renoncer   å 
fOfr  accepter    d'avance  par  les  Puissances  ÅUemandes  la  base 
rar  laquelie  il  insiste,    et   il   peut   se   déclarer  prét   å  la  rem- 
plMcer  dans  le  cours  des  négociations  par  une  antre  combinair 


^44  Aktstykker/ Tedkommende  Londonereoafereoeen. 

flon  dont  il  arriveniit  k  tomber  d'accord.  arec  les  anirei  Qoo- 
TerDements ,  mais  en  attendant  il  doit  maintenir  comme  baie 
des  négociations  å  onvrir  les  tranBaetions  autrefois  interYenaei 
entre  lui  et  les  CabiiTets  de  Vienne  et  de  Berlin,  et  qni  out 
été  expressément  mises  en  avant  comme  le  motif  de  rtetion 
iiostile  de  ces  derniers. 

J'ai  rbonnenr  d'étre  &c. 


63. 

26de  Marts.     Sir  Alexander  Malet  til  Præsidiet  fin'  åm 
tydske  Forbundsforsamling. 

The  Undersigned,    &c.,    in   referring  to   his   note  of  the 
28rd  inetant,    has  the  honour  of  stating  to  his  Excellencj  tbe 
President    of  the    Diet  that   it   ia    the   wish    of  Her   Majestf'i 
Government   that  the   proposed  Conferences   should  be  opened 
at  London  on  tbe   12th  of  April,  and  in  renewing  to  tbe  High 
Diet   the   invitation   of   Her  Majesty's   Government   to  parttke 
in    that   endeavour   to    restore   the   blessings    of  peace  in  tb« 
north  of  Europe,  by  naming  Representatives  to  tbis  Cooferene^, 
tbe    Undersigned    is    instructed    to   inquire   whetber  the  perio«! 
fixed    bj    Her  Majesty^s  Government  snits   the    High  Aueml^^j 
presided  over  hy  his  Excellencj.     Tbe  undersigned,  &c. 


R 
Protokoller  over  Londoiiercoiiffreiieeiis  Høder 

fra  den  20de  April  til  den  25de  Juni  1864. 

Protocole  d'une  Conférence  tenue  h  Londrea  dans  Downing 
Street^  le  20  Åvrily  1864, 

Presents: 
MM.  les  Plénipotentiaires  da  Danemark; 
M.  le  Plénipotentialré  de  France; 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Suéde  et  Norvége. 
M.  le  Principal  Secrétaire    d'Etat    de    Sa  Majesté  BritaiH 
niqne   pour   les  Affaires  Etrangéres  a  pris  la  parole  pour  con- 
etater    qne    la  Conférence ,    annoncée  ponr   le    20  Avril,   était 
ourerte. 

Il  a  fait  part  ensnite  å  MM.  les  Plénipotentiaires  des 
motifs  qui  avaient  .empéché  M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Con- 
fé  deration  Germanique  de  se  rendre  å  Londres  pour  Tonver- 
ture  de  la  Conférence. 

A  la  saite  de  cette  commnnication ,  il  a  donné  lectnre 
dss  lettres,  annexées  sub  litt.  A  et  B,  par  lesqnelles  MM.  les 
Ambassadevrs  de  rAntriebe  et  de  la  Prusse  motivent  lenr 
absence  par  celle  da  Représentant  de  la  Confédération  Ger- 
manique. 

Les  Plénipotentiaires  da  Danemark,  de  la  France,  de  la 
Grande  Bretagne,  de  la  Russie,  et  de  Snede  et  Norvége,  pre- 
nant  ces  circonstances  en  considération,  décident,'  qn'aprés  aroir 
eonstaté  ToaTertare  de  la  Conférence,  il  conyient  de  differer 
Tezamen   des   questions   devant  former  l'objet  de  leors  délibé- 

HUL  TJdflfXr.  3  H.  IV.  VI 


646  Aktstykker,  vedkommende  Londonerconferencen. 

rations,  ju8qu*au  moment  oh  MM.  les  Plénipotentiairet  de  TAq. 
triche,  de  la  Prusse,  et  de  la  Confédération  Gcrmaniqae,  le 
trouveront  en  mesure  de  prendre  part  å  leurs  traranz.  Ib 
fizent  en  conséquence  lear  prochaine  reunion  aa  25  de 
ce  mois. 

(Signe) 
G.  Qaaade.      Bille.     Krieger.      La  Toar  d^Auvergne.     RiuseD. 
Clarendon.  Brannow.  Le  C>«.  Wachtmeister. 


Anneze  A. 

Chandos  House,  le  19  AvrU^  1864,  minuU. 

L'ambassadenr   d*Autriche     présente     ses     complimeoti    ^ 
M.   le    Comte    Russell   et    a   le   regret   d'inforroer    son    £ze»%> 
lence  que  conformément   aux  ordres  qu*il  vient  de  reeevoir  ^&e 
Vienne  å  Tinstant  méme ,    il  ne  pourra  pas  aroir  Thonneor  c^Si 
se  rendre  demain  å  Tinvitation   d'asøister  k  la  premiere  téiu  ^m» 
de  la  Conférence  sur  les  affaires  Danoises. 

L'Ambaflsadeur    de   Prusse    ayant    re^u  Tordre   positif  d« 

s^abstenir    å   cause    de   Tabsence   du   Seprésentant  de  la  Di^^aéte 
Germanique,  le  Gouvernement  Imperial  n'a  pas  crn  poa?oir  se 

separer  du  Cabinet  Prussien  dans  cette  question. 


Annexe  B. 

FhiSåia  House,  le  20  Avril,  1864^ 
Le  Comte  de  Bernstorff  a  eu  Thonneur  de  recefoir  £^ 
note  verbale,  en  date  d'hier,  par  laquelle  M.  le  Comte  Biw*B 
a  bien  voulu  lui  faire  connaitre  que  la  premiere  réuniM  dlB 
la  Conférence  sur  les  affaires  Danoises  anrait  lieu  a^joardlav 
å  une  heure.  En  se  référant  k  la  correspondance  particuli&rc 
qu*il  a  eue  &  ce  sujet  avec  M.  le  Principal  Secrétaire  d'£t«t 
pour  les  Affaires  Etrangéres,  et  dans  laquelle 
d'informer  son  Excellence  qu*il  ne  serait  point 
part  a  une  Conférence  pour  le  rétablissement 


ile  il  a  en  rbonnear  I 
at  autorisé  å  preiidre  I 
ent  de  la  paix  avee     M 


B.    Protokoller  over  Londoneréonferencens  Møder.    1.        647 

le  Danemark,  avaot  que  le  Pléoipotentiaire  de  la  Coofédéra- 
tion  Germanique  ett  ea  le  temps  d'arriver,  le  Comte  de  Bern- 
storff regrette  yivement  de  se  trouver  placé  par  la  note  de 
M.  le  Comte  Rassell  dans  la  nécessité  de  décliner  de  se  rendre 
å  la  Conférence  qui  doit  avoir  lien  aujonrd'hoi. 


Frotacole  No.  i.  —   Seance  du  26  Avril,  1864. 

Present: 

Ponr  rAutriche —  M.  le  Comte  Apponyi,  &c.,  et  M.  de  Biege« 

leben,  &c. ; 
Pour  le  Danemark—    M.  de  Qoaade,    &c.,    M.  de  Bille,    &c., 

et  M.  de  Krieger,  &c.; 
Pour  la  France —    M.  le  Prince    de  la  Tour  d*Auvergne,    &c.; 
Ponr  la  Confédération  Germaniqae —  M.  le  Baron  de  Beust,  &c.; 
Pour  la  Grande  Bretagne —   M.  le  Comte  Russell,  K.  G.,  &c., 

et  M.  le  Comte  de   Clarendon,  K.  G.,  &c.; 
Ponr  la  Prnsse —    M.  le  Comte   de    Bernstorff,  &c.,    et  M.  de 

Balan,  &c.; 
Ponr  la  Rassie —  M.  le  Baron  de  Brnnnow,  &c.; 
Ponr  la  Snede  et  Norvége —  M.  le  Comte  Wachtmeister,    &c. 

Avant  Tonyertnre  de  la  seance  M.  le  Comte  Apponyi 
propose  de  confier  &  M.  le  Comte  Rnssell  la  présidence  et  la 
direction  des  traraux  de  la  Conférence.  «J*ai  Thonneur,*  dit- 
il,  «de  vons  faire  nne  proposition  qni,  j*en  suis  sdr,  rénnira 
rnnanimité  de  tons  les  Membres  de  la  Conférence.  C'est  de 
confier  la  présidence  et  la  direction  de  nos  travauz  &  M.  le 
Principal  Secrétaire  d*Etat  de  Sa  Majesté  Britauniqae.  L*asage 
établi  par  les  précédents  designe  Lord  Rnssell  &  notre  choiz 
et  rinitiatire  prise  par  le  Gonvemement  Britanniqne  ponr  ar- 
river å  la  rénnion  de  la  Conférence  donne  &  son  Excellence 
nn  noaveau  titre  &  nos  suffrages.  J*ai  done  Tbonneur  de  pro- 
poser son  Excellence  M.  le  Comte  Rnssell  comme  Président  de 
la  Conférence.« 


648  Aktetikker,  Te^kommende  l^^oil^f^fAfllpf^ 

Cette  propoiition  aymt.ét^  »dop^»t^. JlP'wy^wlt^ JW>  i§ 
Comte  RuBøell  prepd  la  présidenae  et  j^i||<iycfe.,|%  fOmMiwm 

en  oes  termes:  ? —  *-  .«,#;-  •      ,  e. 

ttJe  vons  remercie,  MeMienr«,  de  ^>Oi»ei|r,  jfUfi  fpqe^ftlii 
bien  voala  me  faire  en  me  propoffant  4e  p^é4dftr.,  #W|,)timfSiip 
de  cette  Conférence.  J*accepte  yoloiitiera  eette  propoeitioiii 
d*antaDt  plus  qne  je  la  regarde  eomme  mie  prenve  de  la  coap 
fiance  qae  vons  placez  dans  les  intentions  de  !•  {nuz.  Pvir 
sent  nos  déliberations  6fkte  condnites  par  UQ  mpoåi^éé  eomé^ 
liations  et  de  jasticel  Pnissent-eiles  realiser  ce  bat! 

•Permettes-moi,  Messienrs,  de  recom^ande^  ^^Jk^H^rnjfgø^ 
tion  des  commanications  que  obaqne  Représentant.  cr^fil^  ^øHiir 
faire  &  son  propre  OonTemement,  le-«ecrei  le  p)to|  'ii|^nja|pl| 
soit  observé.  Je  ni*efforcerai ,  Messienrs ^  de  meriter  JTHHUwa 
qne  Tons  me  faiteB.> 

Sar  la  proposition  de  M.  le  Comte  Russell,  la  Conférenee 
décide  de  confier  la  rédaction  des  Protocoles  å  THonorable 
William  Stuart,  qui  est  introduit. 

MM.  les  Plénipotentiaires  procédent  ensnite  &  la  vérifioa- 
tion  de  leurs  ponvoirs  respectifs,  qui  sont  trouvés  en  bonne 
et  due  forme. 

M.  le  Comte  RusseU  faisant  observer  qne  tons  les  Pléni- 
potentiaires doivent  également  désirer  le  rétablissement  de  la 
paiz,  et  qn*il  serait  bien  difficile  d'jr  parvenir  sans  une  ans- 
pension  d'hostilités  préalable,  propose  qu^une  teUe  suspensiofi 
soit  décidée. 

Cette  proposition  est  appuyée  par  MM.  les  Plénipotenti- 
aires de  la  France  et  de  la  Russie  dans  Tintérét  de  rhumanité 
ansai  bien  que  dans  celui  des  négociations. 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  TAutricbe  et  de  la  Pmme 
déclarent  qu*il  n*ont  pas  de  pouvoirs  suffisants  pour  accepter 
la  proposition  sans  en  referer  k  leurs  Cour  respectives. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  et  M.  le  Prince  de  U  Tonr 
d'Auvergne  ezpriment  Tavis  qa*il  s*agit  surtout  de  mejttre  od 
terme   &   Teffusion   de  sang,    et   Lord  Clarendon  ezpliqae  que 


B.    Protokoller  oTer  Londonerconferencens  Møder.    1.       649 

eet  objet  serait  atteint  si  Tordre  ponyait  étre  doDné  de  Biispendro 
immédiatement  les  hostilités.  > 

M.  de  BiegelebeD  fait  observer  qu*il  s'agirait  également 
de  sauvegarder  les  intéréts  do  commerce,  qni  seraient  mis  en 
souffrance  par  la  continaation  da  bioens. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  voadrait  savoir  si  le  Gouver- 
nement  de  Danemark  donnerait  son  adhésion  &  la  proposition 
et  s'il  serait  prét  k  snspendre  les  hostilités  de  tout  espéee 
sur  mer,  nommément  aussi  les  bioens. 

A  eette  question  M.  de  Quaade  répond  que,  si  Tarmée 
Austro-Prussienne  8*abstenait  de  lever  des  eontributions  de 
guenre  dans  les  territoires  Danois  qu^elle  oceupe,  le  Gouverne- 
ment  de  Danemark  consentirait  pent-étre  k  faire  cesser  les 
hostilités  sur  mer  anssi  bien  qne  par  terre,  å  rezception 
toutefois  du  blocus  déjå  établi. 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Snede  et  Norvége  appuie  Tidée 
d*une  suspension  d'hoetilités  provisoire,  ponr  donner  le  temps 
nécessaire  pour  la  eonclusion  d*un  armistice. 

M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Germaniqne 
s'associe  au  væu  généralement  exprimé  qu'nn  terme  soit  mis 
å  l'efiusion  du  sang,  en  faisant  observer  que  dans  le  cas  oå 
les  hostilités  sur  mer  se  prolongeraient,  il  y  aurait  impossi- 
bilité  pour  la  Confédération  de  rester  en  dehors  des  opera- 
tions militaires.  Il  demande  done  que  Tarmistiee  soit  étendu 
aux  hostilités  sur  mer. 

M.  le  Comte  Apponyi  insiste  également  sur  ee  demier 
point  et  sur  la  néeessité  d*7  eomprendre  la  suspension  des 
bloeus. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  rappelle  que  lors  de  Tarmi- 
stice  eonclu  par  le  Congrés  de  Paris,  le  bloeus  n'a  pas  été 
leve,  et  pense  que  le  bioens  dont  il  est  aetuellement  question 
pourrait  étre  maihtenu  tel  qn*i1  existe. 

MM.  les  Plénipotentiairea  dn  Danemark,  avaut  d*entrer 
en    diseussion  sur  rarmietiee,    désireraient   connidtre   Fe«   bases 


650 


Aktstykker,  vedkommeDde  LoDdonerconfereoeen. 


prélioiinaires  de  la  paix,  mais  ils  seraient  ditposés  &  s^entendre 
sur  nne  saspensioD  des  hostilités. 

Aprés  an  écbange  d'idées  auqnel  prennent  part  toot  les 
Plénipotentiaires,  ceax  des  Pnissancee  neutres,  guides  par  im 
sentiment  unanime  d^bamauité,  iuTitent  les  Représentants  dei 
Puissances  belligérautes  &  transmettre  å  leurs  Cours  la  propo- 
sition de  snspendre  les  bostilités  par  terre  et  sur  mer  pendaot 
la  durée  d*un  mois,  en  différant  Tezamen  de  la  quéstion  dn 
blocus  jusqa'au  moment  od  Ton  s'entendra  définitiveiDent  rar 
la  conclusion  d*an  armistice  formel. 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  rAutriche  et  de  la  Prano, 
tout  en  insistant  de  nouveau,  de  concert  avec  M.  le  Plémpo* 
tentiaire  de  la  Confédération  Qermaniqne,  sur  la  nécessité  de 
suspendre  les  bioens  en  méme  temps  que  les  bostilités  pir 
terre  et  sur  mer,  se  cbargent,  ainsi  que  MM.  les  Plénipotea- 
tiaires  du  Danemark,  de  faire  connaitre  sans  letard  å  leon 
Cours  les  væuz  des  Puissances  neutres. 

M.  le  Principal  Secrétaire  d*Etat  de  Sa  M^jesté  Biitao- 
nique  prie  MM.  les  Plénipotentiaires  des  Puissances  belfig^ 
rantes  de  båter,  autant  que  possible,  Tenroi  des  mstroetioDi 
qu'ils  soUicitent  de  leurs  Cours. 

Il  est  convenu  que  la  procbaine  reunion  aura  lieo  iprAi 
la  reception  des  réponses  attendues  de  Vienne,  de  Berlin,  et 
de  Copenbague. 

(Signe) 
Aponnyi.         Biegeleben.         G.  Quaade.         Bille.        Krieger. 

La  Tour  d'Auvergne.         Beust.        Russell.        Clareodoo. 
Bernstorff.  Balan.  Brunnow.  Le  C^.  WaetmeiiUr 


Protocole  No.  2.  —  Seance  du  4  Mai^  1864. 

Presents: 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  FAatriche; 
MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark; 


B.    Protokoller  over  LoDdonercoDfereDceoB  Møder.    2.       651 

M«  le  Plénipotentiaire  de  FraDce; 

M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  GermaDiqne; 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne; 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Priuse; 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie;  et 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Suéde  et  Norvége. 
Le  Protocole  de  la  seance  précédente  est  lu  et  approuvé. 
M.  le  Comte  Russell  demande  &  MM.  les  Plénipotenti- 
aires de  TAatriche  et  de  la  Prqsse  B*ils  ont  re^u  les  instmc- 
tions  qn'ils  8*étaient  engagés  &  demaoder  &  lenrs  Cours,  aa 
sujet  de  la  proposition  de  suspendre  les  hostilités  par  mer 
et  par  terre. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  que  ces  instmctions 
sont  en  effet  arrivées,  et  qn««  les  Plénipotentiaires  de  TAn- 
tricbe  et  de  la  Prusse  sont  autorisés  k  donner  la  déclaration 
suivante:  — 

1.  Si  le  Danemark  refuse  la  levée  du  bioens,  toute  dis- 
cussion  sur  la  suspension  des  hostilités  sur  terre  et  sur  mer 
devient  impossible  et  infructueuee ;  car  les  Cabinets  Allemands 
sont  fermement  décidés  å  ne  point  consentir  &  cette  suspen- 
sion sans  la  levée  simultanée  du  blocus. 

2.  Si  le  Danemark  accepte  la  levée  simultanée  du  blocus, 
les  Cabinets  Allemands  s'engagent,  comme  équivalent,  &  ne 
point  entraver,  dans  les  parties  du  Jutland  occupées  par  leurs 
armées,  le  commerce  ni  les  Communications,  ni  la  marche  régu- 
liere  de  Tadministration ;  k  ne  point  lever  de  contributions  do 
guerre,  mais  å  payer  au  contraire  tout  ce  qui  serait  fourni 
aux  troupes  Allemandes,  qui  continueraient  seulemeni  &  occuper 
leor  positions  stratégiques  actuelles. 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  TAutriche  adhérent  ezpres- 
sément  &  cette  déclaration. 

M.  de  Quaade  fait  observer  que  son  Qouvemement  ne 
pourrait  pas  regarder  la  renonciation  aux  contributions  de 
guerre  comme  une  compensation  suffisante  pour  la  levée  du 
blocus;   et  une   discussion  s'engage   entre  lui  et  MM.  les  Plé- 


c  62  Aktstykker,  Tedkommende  LoBdonercoBfereneen. 

nipotentiaires  de  la  PrasBe  et  de  rAntriche,  qni  touHenieBt 
qae  la  levée  da  bioens  serait  une  eompensation  éqoitable  poor 
la  suspeDsion  des  bostilitét  par  terre  et  la  cessation  det  eoi- 
tribntioDs  de  guerre. 

M.  le  Comte  Wachtmeister  comprend  qae  paisqn*i!  i'igH 
d*QDe  simple  suspension  d'bostilités,  les  Puissances  AllentBdei 
ne  consentiraient  pas  å  perdre  les  avantages  qu 'elles  out  gagaéi 
par  terre.  Il  soutient  que  comme  compensation  il  serait  jnite 
et  équitable  de  laisser  les  raisseauz  Danois  devant  les  porti 
Allemands,  le  blocus  constitnant,  dans  son  opinion,  on  é((iiin- 
lent  de  Foccnpation  da  Jatland. 

MM.  les  PléDipotentiaires  de  la  Prnsse  et  de  rAntriebe 
signalent  les  torts  faits  au  commerce  en  general  par  le  blocai, 
en  faisant  valoir  la  difference  entre  le  blocas  et  une  occopttioB 
de  territoire. 

M.  de  Quaade,  répondant  å  une  qaestion  qai  lai  Ml 
adressée  par  M.  le  Comte  Russell,  déclare  que  son  Goarerne- 
ment  nc  saurait  consentir  å  la  levée  du  blocus,  dont  il  regirée 
le  maintien  comme  l'équivalent  de  Toccnpation  du  Jatland. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  dit  que,  puisque  M.  le  Pléoi* 
potentiaire  de  Danemark  insiste  sur  le  maintien  du  blocus,  il 
se  voit  obligé  d*appcler  Tattention  de  la  Conférenee  aor  le 
fait  que  le  blocus  n*e8t  nullement  effectif ,  et  qa*il  eit  pir 
conséquent  illegal  et  non  oonforme  &  la  Déclaration  da  Css- 
grés  de  Paris  de   1856. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  expriftie  Tavis  que  la  Conféresee 
derrait  cbercher  les  mojens  d*arriver  å  la  conclosion  d'n 
armistice;*  et  M.  le  Comte  de  Clarendon  demande  sur  qieibi 
conditions  le  Gouvernement  de  Danemark  y  donnerait  soo  en* 
sentement. 

M.  de  Quaade  ezplique  qne  depuis  la  demiére  sésaea  di 
la  Conférenee,  il  n'a  re^u  de  Copenbague  qne  des  dépéebcf 
télégraphiques,  mais  il  répéte  que  son  GouTemement  coineitin 
h  une   suspension    d*hostilités   par   tenre   et   k  s*interdire  égtii- 


B.    Protokoller  over  LondoDercoDfereDcens  Møder.   2.        65$ 

ment  tout  acte  d*hoBtilité  contre  les  navires  Allemands,  pourvu 
qaa  le  bioeas  soit  maintenu. 

Aprés  nne  discassion  entre  MM.  les  Plénipotentiaires  de 
la  Franee,  de  la  Grande  Bretagne,  de  la  Prasse  et  de  la 
Ruuie,  au  sujet  de  la  proposition  de  conclure  nn  armistice 
fonde  snr  nn  systétne  de  compensations ,  M.  de  Qaaade  dit 
qn'il  serait  possible  de  lever  le  bioens  si  le  Jntland  était 
4Tacaé,  et  M.  de  Krieger  ajoute  qu*il  voudrait  envoyer  de» 
renseignements  plns  précis  å  son  Gouvernement,  qni  n'a  pa» 
mwk  le  temps  de  deliberer  snr  Tidée  d'un  sjstéme  de  com- 
penaation. 

M.  le  Comte  Wacbtmeister  ezprime  Tavis  qn*en  présence 
d'opinions  anssi  divergentes  il  serait  mienx  de  proceder  k  for- 
mnler  de  part  et  d*antre  des  conditioos  d'armistice. 

Cette  idée  est  appuyée  par  M.  le  Baron  de  Brnnnow,  qnr 
la  eonsidére  comme  le  meillear  moyen  d*arriver  å  nn  but  pra^  . 
tiqiie.     Le    devoir    des  Puissances   neutres    est   de  concilier  les 
opinions  eztrémes,  et  de  conseiller  nn  systéme  de  compensation 
éqnitable. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  déclare  alors  qne,  si  le  Dane- 
mark on  les  Puissances  nentres  demandaient  Tabandon  partiel 
des  positions  occupées  par  les  armées  alliées  dans  le  Jutland, 
les  Puissances  Aliemandes  seraient  encore  prétes  å  s'entendre 
mnc  nn  systéme  de  compensations  å  eet  égard,  sons  la  con- 
dition:  (a)  qne  tontes  les  parties  du  Slesvig  occupées  encore 
par  les  Danois,  y  compris  nommément  toutes  les  Iles  qni  y 
appartiennent,  et  qui  sont  situées  å  Test  et  å  Tbuest  de  ce 
Daebé,  seront  évacuées  par  les  Danois  et  oceupées  par  les 
amées  alliées;  et  (5)  qne  tons  les  navires  Prussiens  et  Alle- 
nands  capturés  par  les  Danois  seront  restitnés  avec  lenrs  car- 
gaisons. 

M.  le  Comte  Apponyi  fait  Tobservation  qu'une  évacnation 
pwrtielle  du  Jntland  par  Tarmée  alliée,  proportionnée  an  terri- 
lofre  dans  Tlle  d'Alsen  occupé  par  Tarmée  Danoise,  ponrrait 
peat-6tre  étre  convenue. 


654  Aktstykker  vedkomoKfnde  LondoLicfconferenceii. 


i 


M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Åuvergne  mgu&Te  la  difficulté 
qu*]l  y  ti  åe  déirnir  i^iactemtitit  k  i'^leur  relative  des  compeii- 
Bationa,  et  espricno  ropunon  qu^uue  éracualioQ  compléte  du 
Jutland  serait  uu  jaste  équi valent  de  la  Jevée  du  bJocus,  et 
de  rabandoti  d'Alsen  pur  Jei$  Danoia. 

M.  le  UaroQ  de  Brmi&ow  penae  également  qii*il  faudrak 
tenir  eompté  du  sacnSea  que  ferait  le  Danemark  en  se  déu^ 
ttant  da  blocui,  et  qua  lea  compeuaatioiia  dcvraieiit  étte  ploa 
larges« 

M.  le  Qarou  de  Beust  rappel!  e  que  rAutriche  et  la  Prusie 
ont  déjå  fait  preuve  da  kur  désir  d'arréter  TeØudon  de  aang 
en  faisant  ccaaer  de  fait  le»  bostilitéa,  et  qu^il  f»ut  prendre 
en  considération  qu*en  pourøuivant  1^9  opératioiiA  militairei 
elles  pourraient  coutraindre  le  DaDemurk  k  lever  le  bloena 
qni  pése  sur  te  coinmcrce  AllemaDd.  L'équi valent  lai  parail 
constaté  par  la  proposition  faite  par  M.  le  Oomte  de  Bern- 
storff. La  Confédération  n*est  pas  désiutéressée  dana  la  qae* 
atioD,  les  ports  da  Holstein  étant  bloqués. 

M.  le  Comte  Russell  propose  alors  &  la  Conférencey  comme 
conditioDs  d'armistice  équitables:  — 

1.  La  levée  du  blocus. 

2.  L'évacuation  de  toutes  les  parties  du  Ducbé  de  Sles- 
vig par  les  Danois. 

3.  L'évacuatioD    du  Jutland    par  TÅutriche  et  la  Pmsae. 
MM.   les   Plénipoteutiaires    de   la    France,    de     Suéde    el 

Norvége,  et  de  la  Russie,  donneot  leur  adbésion  k  cetle 
proposition. 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  TAutriche  et  de  la  Pruaae 
croient  que  Tévacuation  entiére  du  Jutland  serait  plus  qa'une 
compeosation  et  qull  pourrait  y  avoir  des  points  stratégiqnea 
pue  Tarmée  alliée  ne  saurait  abandonner. 

M.  de  Krieger  fait  observer  que  les  Puissancea  Alle- 
mandes  demandent  roccupation  de  toutes  les  Iles  qui  dépen« 
dent  du  Duché  de  Slesvig ,  ainsi  non  seulement  de  e^l« 
d*Alsen,    mais  aussi  de  celle  d*Aerde  et  de  toutes  les  Hee  Mur 


I 


B.    Protokoller  over  Loodonerconferenceos  Møder.    3.        665 

la  cdte  occidentale  du  Ducbé,  et  nne  ditcauion  s* engage ,  k 
laqnelle  prennent  part  tons  les  Plénipotentiaires ,  au  sajet 
de  rimportance  de  ces  Iles,  et  sur  le  systéme  d^éqnivalents 
propose. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  resume  alors  en  pen  de  mots 
ce  qui  s^est  passé  pendant  la  seance.  Il  est  d'avis  qne  les 
conditions  proposées  par  M.  le  Comte  Russell  sont  justes  et 
équitables,  mais  puisque  les  instructions  de  MM.  les  Plénipoten- 
tiaires  du  Danemark  d'un  cdté,  et  de  TAutriche  et  de  la  Prusse 
de  Tautre,  ne  peuvent  pas  se  concilier,  il  prie  ces  Plénipoten« 
tiaires,  au  nom  des  Plénipotentiaires  des  Puissances  neutres, 
d*en  referer  au  plus  tdt  k  leurs  Cours  respectives. 

Les  Plénipotentiaires  des  Puissances  belligérantes  consen- 
tent  å  faire  cette  démarche.  Les  Plénipotentiaires  du  Dane- 
mark se  réservent  de  prendre  également  les  ordres  de  leur 
Cour  an  sujet  des  conditions  d*une  simple  suspension  d*hosti- 
lités  indiquées  au  commencement  de  la  seance  par  M.  le  Comte 
de  Bernstorff. 

Il  est  convenu  que  la  Conférence  se  réunira  de  nouveaa 
le  Lundi  9  Mai  k  1  -heure,  quand  les  réponses  attendues  de 
Vienne,  de  Berlin,  et  de  Copenhague,  anront  en  le  temps 
d*ar  river. 

(Signe) 
Apponji.         Biegeleben.         Q.  Quaade.         Bille.        Krieger. 

La  Tour  d*Auvergne.         Beust.        Russell.        Clarendon. 
Bernstorff.  Balan.  Bmnnow.  Le  C**.  Wachtmeister. 


Protocole  No.  3.  —  Seance  du  9  Mai,  1864. 

Presents : 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  l'Antriche; 
MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  France; 


656  Aktstykker  nedkommende  Londonereonferencéii. 

M.  le  PléDipotentiaire  de  la  Confédératioii  QerokSDiqae; 

MM,  les  PléDipotentiaires  de  la  Qrande  Bretagne; 

MM.  les  Pléuipoteotiaires  de  la  Pmstfe; 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie;  et 

M.  le  PléDipotentiaire  de  Snede  et  Norrége. 

Le  Protocole  de  la  seance  précédente  est  In  et  approuré. 
M.  le  Comte  Rntsell  rappelle  Fengagement  pris  par  MII. 
les  Plénipotentiaires  des  Pnissanees  belligérantea  de  prendte 
les  ordres  de  leurs  Conrs  respectires  an  snjet  de  la  propo^ 
sition  d'armistice  dont  les  conditions  sont  indiquéea  dena  le 
Protocole  No.  2,  et  il  prie  MM.  les  Plénipotentialrea  de  TAn- 
triche  et  de  la  Prusse  dlnformer  la  Conférence  dn  resultat  de 
lenr  démarche* 

M.  le  Comte  Apponyi  répond  que  l^s  GonTemeraenfa  de 
rAutriche  et  de  la  Pmsse  sont  préts  k  accepter  I'amiiatiee 
sons  les  conditions  proposées  par  M.  le  Comte  Russell ,  et  k 
en  discater  les  détails. 

Lord  Russell  demande  alors  k  MM.  les  Plénipotentiaires 
dn  Danemark  s'ils  ont  re^n  des  instructions  å  eet  égard. 

M.  de  Quaade  répond  qu'å  la  demiére  seance  M.  le  pre- 
mier  Plénipotentiaire  de  la  Pmsse  avait  fsit  la  déclaration 
8uivante:  «Si  le  Danemark  accepte  la  levce  simultanée  dn 
blocus,  les  Cabinets  Allemands  B*engagent,  comme  équivalent, 
å  ne  point  entraver,  dans  les  parties  du  Jntland  occupées  par 
leurs  armées,  le  commerce  ni  les  Communications,  ni  la  marche 
régnliére  de  radministration;  å  ne  point  lever  de  contributions 
de  guerre,  mais  å  payer  an  contraire  tout  ce  qui  serait  fonmi 
aux  troupes  Allcmandes,  qui  continueraient  seulemcnt  k  occnper 
leurs  positions  stratégiques  actuelles;*  et  que  «MM.  les  Pléni- 
potentiaires de  TAutriche  ont  adhéré  ezpressément  å  cette 
déclaration. » 

M.  de  Qnaade  annonce  que  le  Danemark  accepte  la  levée 
du  blocus  aux  termes  précités,  k  condition,  (a)  que  tons  les 
navircs  de  guerre  Prussiens  se  trouvant  actnellcment  dans  tee 
ports  Prussieus    de  la  Baltiqne   restent  dans  ces  ports  pendant 


B.  Protokoller  over  Loodonerconfereocens  Møder.  3.  6>67 

toute  la  durée  de  la  fluspension  des  hofltiiitéB;  (b)  que  tous 
les  dtages  et  tons  les  prisonniers  civils  détenas,  k  quelqne  titre 
que  ce  soit,  dans  ce  moment  par  les  autorites  des  Qouverne- 
ments  de  rAntriche  et  de  la  Prusse  soient  remis  en  liberté. 
A  ces  conditions  le  Gonvernement  Danois  donne  son  assenti- 
ment  å  une  suspension  d*armes  pour  la  darée  d*un  mois. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  fait  observer  que  le  Danemark 
fait  dépendre  Tacceptation  de  la  suspension  d'hostilités  propo- 
aée  par  les  Plénipotentiaires  des  Puissances  Allemandes  de 
conditions  nouvelles  qu'il  ne  saurait  accepter  sans  en  referer 
k  son  Goavernement.  Il  combat  nommément  la  premiere  con- 
dition  (a),   comme  manquant  absolument  de  réeiprocité. 

Une  discussion  générale  s'engage  sur  la  nature  et  le  but 
de  >ce8  conditions,  MM.  les  Plénipotentiaires  dee  Pnissances 
nentres  s'effor^ant,  de  concert  avec  MM.  les  Plénipotentiaires 
des  Pubsances  belligérantes,  de  trouver  «ne  formule  de  rédac- 
tion  qui  pourralt  rénnir  une  adbésion  unanime. 

La  Conférence  finit  par  tomber  d'accord  sur  nne  suspen- 
sion d'bostilités ,  dont  les  termes  sont  rediges  de  la  maniére 
suivante:  — 

•  Il  y  aura  suspension  d'bostilités  sar  mer  et  par  terre,  k 
dater  du  12  Mai,  pour  l'espace  d*un  mois; 

«Le  méme  jour  le  Danemark  levera  les  blocus« 
tt La  Prusse  et  TAutriche  s^obligent,  pendant  la  suspension 
des  hostilités,  å  ne  pas  entraver,  dans  les  parties  du  Jutlaud 
occupées  par  leurs  armées,  la  commerce,  ni  les  Communications, 
ni  la  marcbe  réguliére  de  l'administration ;  k  ne  point  lever  de 
contribntions  de  guerre,  mais  k  payer  aa  contraire  tout  ce  qui 
serait  fourni  auz  troupes  Allemandes,  qui  cont inaer aient  seule- 
ment   å  occuper  leurs  positions  stratégiques  actuelles; 

•  Les  parties  belligérantes  conviennent  qo'elles  conservc- 
ront  leurs  positions  militaires  respectives  sur  terre  et  par  mer; 
et  s'interdisent  de  les  renforcer,  pendant  la  darée  de  la  sus- 
pension des  bostilités; 


658  Aktstykker,  vedkommende  LoDdonereonfereneeo. 

•  Notificatioii  officielle  eD  sera  falle  auz  Commandanti  det 
forces  belligérantes  de  terre  et  de  mer  par  lenrs  6olIT«^i^ 
ments  respectifs.« 

MM.  les  Plénipotentiaires  des  Puissances  belligénatet 
s'engagent  &  traDsmettre  par  le  télégraphe  Favis  de  cette  déei- 
sion  de  la  CoDférence  å  lenrs  Coars. 

M.  de  Qaaade  ezprime  la  pensée  qu*il  sera  laissé  ani 
Commandants  respectifs  des  forces  Danoises  et  Allenandes  daas 
le  Jatland  de  fixer  les  limites  jasqu*aazqQelle8  s'étend  roen- 
pation  du  territoire  Jatlaodais. 

Il  est  convenu  en  effet  qne  tons  les  antres  détails  te  ni* 
tachant  &  la  snspension  d'bostilités  seront  réglés  par  les  Com- 
mandants respectifs. 

A  riovitation  de  MM.  les  Plénipotentiaires  des  Paisaaneei 
neutres,  MM.  les  Plénipotentiaires  de  TAntriche  et  de  la  Pnuse 
s*engagent  &  recommander  å  lenrs  Gonvemements  la  miae  es 
liberté  des  prisonniers  civils  qni  avaient  été  arrétés  par  les 
autorites  des  Paissances  alliées. 

M.  de  Balan  demande  si  la  saspension  d'hostilités  ne  pour- 
rait  pas  étre  prolongée  pour  plus  d*nn  mois.  Il  rappelle  qoe 
les  Plénipotentiaires  de  TAutriche  et  de  la  Pmsse  avaient  été 
antorisés  k  conclure  non  sealement  une  simple '  snøpeniioD 
d'hostilités,  mais  méme  un  armistice  selon  la  proposition  dsM. 
le  Comte  Russell. 

M.  de  Quaade  répond  qne  les  Plénipotentiaires  dn  Dtne* 
mark  n*ont  été  antorisés  å  accéder  &  une  suspension  d^boetOi- 
tés  que  pour  le  terme  d*un  mois.  11  leur  est  done  impoaible 
dans  ce  moment  de  eonsentir  &  une  prolongation  de  ce  terne. 
Tons  les  Plénipotentiaires  ezpriment  Tespoir  qn'il  lera 
bientdt  possible  d*en  étendre  la  durée. 

En  se  référant  k  une-  observation  faite  par  M.  le  Conte 
de  Bernstorff  k  la  seance  précédente  suivant  laqnelle  le  bloew 
devant  les  ports  Prussiens  ne  serait  pas  conforme  k  la  Décltrt- 
tlon  du  Congrés  de  Paris  de  1856,  M.  de  Quaade  rsppdit 
qa*il  a  déclaré  å  la  méme  seance  que  cette  obserration  n*était 


B.  Protokoller  over  Lonaonerconi^rencens  Meder.  4.  659 

pas  conforme  aoz  infornifttioDs  qn'il  possédatt  ]ai-mdme  k 
ce    sujet. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  déclare  qn'il  doit  soatenir  son 
opinion  antérieurement  énoncée. 

Plusienrs  Plénipotentiaires  lenr  representen!  qne  pnisqne 
les  bioens  doivent  étre  leves,  la  qaestion  a  perda  toute 
importance. 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne,  aprés 
aroir  rappelé  que  Tobjet  de  la  Conférence  est  de  rétablir  la 
paix ,  proposent,  puisqa*ane  suspension  d*hostilités  provisoire 
est  maintenant  décidée,  de  proceder  dans  la  prochaine  seance 
k  la  di^cnssion  de  Préliminaires  de  Paix. 

La  Conférence  décide  en  conséqaence  qn'elle  se  réanira 
le  Jeudi,   12  Mai,  pour  la  discassion  de  cette  question. 

(Signe) 
Apponji.  Biegeleben.  O.  Quaade.         Bille.         Krieger. 

La  Tonr  d*Åavergne.  Beast.  Rnnsell.  Clarendonr 

Bernstorff.  Balan.  Brunnow.  Le  €>•.  Wachtmeister, 


PtotocoU  Nr.  4.  —  Séanee  du  12  Mai,  1864. 

Presents : 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  TAutriche; 
MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  France; 

M.  le  Plénipotentiaire   de  la  Confédération  Germaniqnef 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne; 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Rassie;  et 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Saéde  et  Norvége. 
Le  Protocole  de  la  seance  précédente  est  la  et  approavé. 


^60  Aktstykker,  vedkommeDde  LondoDercoDfereocen. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  aDDonce  qa'il  a  été  iafomé 
par  le  télégraphe  que  Sa  Majesté  le  Roi  de  Prusse  a  aeeepté 
la  suspension  des  hostilités  sur  terre  et  sar  mer,  å  dater  do 
12  Mai,  et  a  donné  des  ordres  télégrapbiqaes  en  conséqueiiee 
aux  Commandants  de  ces  forces  respectives.  U  ajoate  qa'H 
ne  se  trouve  point  d'dtages  entre  les  mains  des  autorite«  Pnn- 
siennes,  mais  que  son  Gouverncment  a  consenti  å  mettn  ei 
liberté ,  suivant  la  recommandation  de  la  Conférence,  let  pri- 
sonniert  civils  dont  11  a  été  question  dans  la  demiére  séaoee, 
å  rezception  tontefois  des  espions. 

M.  le  Comte  Russell  émet  Tavis  que  la  Conférence,  étant 
parvenue  k  établir  ane  suspension  d^hostilités,  devrait  mabta* 
nant  se  mettro  å  Tæuvre  afin  d'arriver  å  Tobjet  prmeipal  de 
sa  convocation.  Il  donne  lecture  de  la  note  en  date  da 
25  Février,  1864,  par  laquelle  M.  le  Ministre  des  Åffains 
Etrangéres  de  Sa  Majesté  Imperiale  et  Royale  Apostoliqoe  i 
accepté  Tinvitation  faite  au  Gouvemement  d'Autricbe  par  eelu 
de  la  Grande  Bretagne  d^assister  k  la  Conférence. 

Cette  note  est  con^ue  dans  les  termes  suivants: 

«Le  Soussigné,  &c. ,  a  en  Thonneur  de  recevoir  la  note 
par  laquelle  son  Excellence  Lord  BloomiSeld,  &c.,  riofome 
que  son  Gouvemement  propose  aux  Gouvernements  d'Autriehe, 
de  Prusse ,  et  de  Danemark ,  de  se  réunir  en  Conférence  k 
Londres,  sans  suspension  d'hostilités,  pour  aviser  aux  roojens 
de  rétablir  la  paix,  et  que  la  France,  la  Russie,  et  la  Snede, 
ainsi  que  la  Confédération  Germanique,  seront  invitées  å 
prendre  part  k  ces  Conférences. 

«Le  Gouvemement  Imperial  partage  entiérement  le  déar 
du  Gouvemement  Britannique  de  mettre  fin  le  plus  tdt  pot* 
sible  aux  calamités  de  la  guerre. 

«Le  Soussigné  s*empre8se  en  conséqnénce  de  porter  k  1a 
connaissance  de  Lord  Bloomfield  que  le  Gouvemement  Impéxiil 
accepte  la  proposition  de  la  Cour  de  Londres,  et  se  déeltrs 
prét    k   entrer   dés-årprésent   dans   des    Conférences  auxqoellsi 


B.   Protokoller  over  LondoDerconferenceDs  Møder.   4.        661 

{MTtieiperaient  les  PoiMances  sigDatairet  da  Traité  de  Loodres 
du  8  Mat   1862,  et  la  CoDfédératioD  Germaniqae. 
•Le  SoQMigné,  &c. 

(Signe)  •RECHBERO.* 

M*  le  Comte  Russell  rinppelle  qae  la  base  sur  laquelle  la 
OoDférence  s'est  rénDie  est  celle  d^aviser  aaz  mojens  de  ré* 
iablir  la  paiz.  Il  croit  qu'il  appartient  å  MM.  les  Plénipoten- 
tiaires  de  rAtrtriche  et  de  la  Prnsse  d*exposer  les  motifs  qui 
ont  eDgagé  leurs  GonTemements  k  occnper  noe  grande  partie 
dv  territoire  Danois,  et  de  faire  connattre  les  intentions  de 
lenra  Coiira.  Il  espére  qn'nne  pals  solide  sera  le  resultat  de 
leurs  déKbérations. 

M.  le  Comte  Apponji  dit  que  dans  son  opinion  il  serait 
inutile  et  trop  long  d'ezposer  &  la  Conférence  les  motifs  qui 
out  amené  Toccupation  du  Slesvig  et  du  Jutland  par  les  Fnis- 
•ances  alliées«  Ces  motifs  du  reste  sont  constatés  dans  det 
depeches  qui  out  été  publiées. 

M.  le  premier  Plénipotentiaire  de  la  Pntsse  donne  leet  ure 
alors  de  la  dédaration  suivante:   »Avant  de  pouvoir  entrer  en 
disenssion  sur  les  conditions  du  rétablissement  de  la  paiz  avec 
le  Danemark,   les  Plénipotentiaires   des  Pnissances  Allemandes 
eroient   devoir  faire   observer  qu'ils  regardent  le  terrain  de  la 
dlseassion   comme    entiérement   libre  de  toute  restriction  resul- 
tant  d*engagements    qui  peuvent   avoir  ezisté   avant  la  guerre 
eatra   leurs  Gouvemements   et   le  Danemark,    et   que   la  base 
IV  laquelle  de  nonveiles  combinaisons  pourront  dtre  trouvées, 
iMvuera,  k  leur  point  de  vue,  un  des  principauz  objets  de  la 
négociation  k  ouvrir.     En  revendiquant  ainsi  pour  elles-mémes 
aae    entiére   liberté    de   discussion  et  la  faculté  de  faire  telles 
{»opositious  qu* elles  jugeront  de  nature  k  assurer  une  pacifica* 
Uon   solide   et  durable,    les  Puissances  Allemandes  n*entendent 
^selore  aucune  combinaison  qui  pourrA  servir  k  faire  attetndre 
^%m  but,  sans  porter  préjudice  k  des  droits  acquis.> 

■Itt.  TIdøffcr.    8  M.    IV.  ^^ 


662  Aktstykker,  Tedkommende  LondonerconfereDceii. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  demmnde  å  M  le  Cooit«  de 
Bernstorff  si  par  les  engagements  dont  il  a  parlé,  il  a  toqIq 
comprendre  tout  Traité  oa  antre  engagement,  faiaant  obser?«r 
que  quoique  la  gnerre  pnisse  å  la  rigueor  dissoudre  anTnjté 
entre  deux  Puissances  devennes  belligérantes ,  elle  ne  sannit 
degager  ces  Puissances  de  lenrs  obligations  enrers  les  antres 
Puissances  co-signataires  du  méme  Traité. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  qoe  c*ett  lå  bw 
question  k  laqnelle  son  Gonvemement  Ini  semble  aroff  té^ 
pondu  d*avance  en  se  déclarant  prét  k  traiter  avec  les  antret 
Pnissances. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  cite  la  depeche  sniTaote  qoi 
avait  été  adressée  å  M.  le  Comte  de  Bernstot ff  par  M.  le  Mi- 
nistre des  Affaires  Etrangéres  de  Sa  Majesté  le  Roi  dePrane 
en  date  du  31  Janvier,   1864:  — 

•  M  le  Comte, 

«Le  Gouyemement  du  Roi,  en  basant  sur  les  stipnltiioat 
de  1851-52  les  droits  que,  de  concert  avec  l'Antriehe,  il  le 
dispose  k  faire  valoir  contre  le  Danemark ,  a  reconnu  ptr  ee 
fait  méme  le  principe  de  Tintégrité  de  la  Monarchie  Daaoiie, 
établie  par  les  transactions  de  1851-52.  L«  GouTeraeiieBt 
dn  Roi,  en  procédnnt  k  Toccupation  de  Slesrig,  n'a  pu  l^ia- 
tention  de  se  départir  de  ce  principe.  Si  néanmoins,  å  la 
snite  de  complications  qne  ponrrait  amener  la  persiøtance  do 
Gonvemement  Danois  dans  le  reftts  d^accomplir  aes  promemi 
de  1851 ,  OU  de  Tintervention  armée  d'antrea  Poisaaneea  dav 
le  conflit  Dano-AUemand,  le  Gonvemement  du  Roi  se  vojaitfbné 
å  renoncer  k  des  combinaisons  qui  n'offriraient  ploa  un  réaaltatpie* 
portionné  anz  sacrifices  que  les  événements  impowraient  aai 
Pnissances  Allemandee,  les  arrangements  définitifa  ne  saoraieBt 
étre  arrétés  sans  le  conconrt  des  Puissances  aignataires  do 
Traité  de  Londres.  Le  Gouveraement  Britanniqne  troivenit 
alors  le  Gouvernement  du  Roi  prét  k  ae  mettre  d'acoord  avee 
Ini  sur  Tarrangement  définitif  de  la  qnestion  Dano-AUemande.* 


B.  Prolokoller  over  Loodouercaafereneenf  Mader.  4.  (gg 

M.  le  Comte  de  Bernstorff,   en  dieaut  que  le  moment  in* 
diqoé  dsoB  la  depeche  eet  arrivé,    lit  Fextrait  d*ane  autre  de- 
peche,   datée    de  la  veille  de  celle  citée  par  Lord  Clarendon, 
dftBs  laqaelle  M.   de  Bismarck  Tinforma   qne    «dan8  le  cas  oii 
le  Danemark  s'opposerait  å  main  armée  k  cette  occapation,  il 
doit    en    resultér    des   événements   belliqaeox   dont  les    eonsé« 
qnences   inflaeraient   d'autant  plus  profondément   sur   le  déve- 
loppement  nltérieur  des  relations  réciproques  entre  TAllemagne 
et  la  Danemark  que  parl&  les  Tiaités  ezistants  entre  les  deux 
paja  cesseraient  d'étre  en  vigueur.     Ce  ne  serait  qn'å  ce  mo- 
ment \k  que  la  question  de  rintégrité  de  la  Monarchie  Danoise 
demanderait  une  solution.     Nons  ne  dontons  pas  qu'alors  cette 
qnestion   ne   soit   examinée   par  toutes   les   grandes  Puissances 
ftTec    ia    sagesse   sérieuse    et   prévoyante   qui   est   due   k   une 
qnestion  aussi  importante«,  &c. 

£n  réponse  k  une  question  qui  lui  est  adressée  par  M. 
le  Comte  de  Clarendon,  qui  voudrait  savoir  si  la  Prnsse  con- 
lidére  le  Traité  de  J852  comme  ayant  cessé  d*exister  en  ce 
qni  conearne  le  Dauemark,  tout  en  conservant  sa  valeur  vis* 
å-Tis  des  autres  Puissances  co-signataires ,  M.  le  Comte  de 
Bernstorff  exprime  l'avis  que  ce  Traité,  qui  d'aillenrs  n*a  ja- 
maiø  été  parfait,  lui  semble  avoir  perdu  sa  valanr,  et  quil 
Taudrait  mieuz  recourir  k  de  nouvelles  combinaisons  que  de 
renfermer  la  discussion  dans  d'aussi  étroites  limites. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  maintient  qu'avant  d'abandonner 
an  Traité  qui  a  été  ratifié  par  les  Puissances  signataires  dans 
rintérét  general  de  TEurope,  il  faudrait  donner  des  raisons 
jngées  satisfaisantes  d'un  commnn  accord.  Ces  raisons  dev- 
raient  dtre  bien  grayes.  Le  Traité  de  1852  a  eu  pour  objet 
de  consolider  la  paiz  du  Nord  et  de  sauTegarder  Téquilibre 
Eoropéen.  Il  a  été  conclu  non  seulement  entre  les  Puissances 
metaellement  en  guerre,  mais  entre  tontes  les  Puissances  qui 
j  out  participé«  Leurs  Représentants ,  rénnis  ai\joard*hui  en 
Conférence,  sont  libres  assurément  d*échanger  leurs  idéas  sar 
de  BOttvelles  combinaisons  å  adopter,  pourvu  qu*e11es  soient  de 

48* 


004  Akt B takker,  vedkommende  Londc^nerc^onferencen. 


■ 


nature  k  ofnr  k  l&  paix  de  TEurope  des  garanties  équivaten- 
tea  å  c«1kfl  sar  IcBquelks  repow  aajoard'hm  te  ajslittne  de 
reqnilibre  g^fiiéraL 

M,  le  Cmnte  de  Bernstorff  voudrait  commeocer  par  établir 
lei  baaei  aur  lesquellet  ]&  diøcUBiioo  doit  B^erigRger,  pensant 
qu'arant  que  eette  quentfon  prélifninnire  ne  sojt  vtdée  .  il  ne^ 
rait  inutile  d^entrer  en  inatiére  eur  lea  préliEDmaires  de  paix. 

M.  le  Baron  de  Brunoow  fait  observer  qu'il  n'a  paø  parlé 
de  baiet,  mais  qne  aelen  lul  le  princips  du  Traité  de  1652 
enbdiflte  toajonra,  car  Tmlérét  general,  dam  (eqnel  eet  Acte 
H  éié   conclu^  reite  le  måine* 

M.  le  Corote  da  BemstorfT  tronve  qu'tl  est  difficik  d*ad- 
meltré  qne  Téquilibre  Européen  dépende  do  toaintien  du 
Tr«ité  de  Londres,  et  penee  que  le»  événementa  ont  auffisarti- 
ment  pronvé  qtie  c^eet  préckément  rexiitence  de  ce  Traité 
impoflaible  k  exécuter  qui  a  mis  réquilibre  eu   danger, 

M<  le  Fnoce  de  la  Tour  d'AuTergue  penae  qne  la  Confé* 
renee  aurait  mtérét  å  eavoir  ai,  danø  la  pen&ée  de  MM.  les 
Flénipotentiaire«  Allemandi,  les  arrangemente  de  1851  et  de 
185^,  qui  paraitiBeiit  avoir  été  la  cauBe  de  la  guerre^  ne  pour- 
raient  pas  ét  re  complétés  et  entouréB  do  garanties  qui  le« 
rendraient  acceptables  pour  les -deux  grandcB  Pnissancoii  Alle- 
mandes  et  pour  la  Confédf^ration   Gercnacique. 

M,  le  Comte  de  Bernstorff  Uéclare  qa^l  serait  ImpoBBible 
anx  Puiseancei  AHemandea  de  prendre  pour  baae  de  la  pacifi^ 
cation  les  arrangements  de  1 85 1-1 852  ^  que  le  Danemark  a 
non  aeulement  continueUement  refueé  de  remplir,  mais  qu*il 
n'a  méuie  jatnais  vouiu  reconnaitre  eofnme  des  engagement« 
tfjaå  le  liaient« 

CetCe  nbaervfttion  ei^t  contestde  par  M,  de  Quaade,  qut 
sontJeni  que  le  Danemark  a  tout  fait  ponr  rempltr  ses  engagement«« 

M.  de  Kiicger,  en  relevsDt  le  caraetére  abaolu  et  solidaire 
dea  cngagementB  pris  par  le  Tra!t<^  de  Londres  da  1852, 
eiptique  pourqnoi  le  G  ou  verne  ment  Danois  ne  saur&il  r^eon^ 
G  Altre  que    i'Autricbe   et  la  PrusBe  so  i  en  t  déliées  do  ces  eng««' 


B.    Protokoller  over  Londooercooferencens  Bløder.   4.        665 

jgements  par  le  tenl  fait  de  la  guerre  éclatée  eatre  ces  Pnis* 
øancas  et  le  Danemark,  et  ajoute  pluøiears  observations  sar 
le  Téritable  sens  des  transactions  de  1851  et  1852,  et  sar  la 
marche  des  négociations  sabséquenies. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  qae  le  Traité  de  Lon- 
dres  n*a  pas  été  conclu,  k  proprement  parler,  entre  toutes  les 
Poissances  qui  Tont  signe,  mais  entre'  le  Danemark  et  chacane 
des  antres  Puisaances,  qai,  par  cette  raison,  n'ont  échangé 
4e  ratificatjons  qa'avec  le  Danemark.  Il  demande  qael  est 
denc  Fengagement  que  les  Paissances  ont  pris  envers  le  Dane- 
mark? C*e8t  de  reconnaitre  k  Tavenir  an  noavel  ordre  de  sac- 
eession  qae  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  avait  Tintention 
d*introdaire.  Mais  eet  ordre  de  succession  n'a  point  été  in- 
trodoit  d'nne  maniére  legale .  ponr  les  Duchés ,  poisque  ni  les 
Etats  des  Duchés,  ni  les  Agnats,  ni  la  Confédération  Qerma- 
idqoe  n*y  ont  consenti.  L'objet  de  Tengagement  n'existe  done 
point  .en  réalité,  pui8qu*on  ne  peut  supposer  qae  les  Puis- 
sances  ne  soient  engagées  k  reconnaitre  k  Tavenir  qaelqae 
ehoso  d'iilégal. 

Une  discnssion  a  lien  entre  les  Plénipetentiaires  de  la 
Prosse,  d'un  cdté,  et  ceuz  da  Danemark,  de  Tautre,  tant  aa 
sojet  da  Traité  de  1852,  que  par  rapport  aaz  transactions  de 
1851   et  1852  et  auz  négociations  qui  8*7  rattachent.    . 

M.  le  Baron  de  Brunnow  intervient,  en  disant  que  la 
discnssion  s'écarte  de  son  but.  Il  demande  k  connsutre  les 
eonditions  quel  Ton  se  propose  de  mettre  en  avant. 

M.  le  Baron  de  Benet  ne  peut  passer  sous  silence  ane 
ezpression  par  laquelle  M.  de  Krieger  a  contesté  la  compétence 
de  la  Confédération  Germanique.  La  Confédération,  dit-il, 
protesterait  contre  tout  arrangement  fait  sans  son  consentement. 
U  rappelle  que  le  Traité  de  1852  n'a  pas  été  soumis  k  la 
Confédération,  et  qu'il  ne  peut  pas  en  étre  question  pour  la 
Diéte,  celle-ei  Fayant  de  plus  rejeté  indirectement  dans  sa 
seance  da  25  Février  dernier.  La  Confédération  ne  peut  pas 
cependant   rester   étrangére  k  la  maniére   dont  ce  Traité,    qui 


666  Aktstykker,.  Tedkommende  LondonercoDfereneeD. 

eet  devenu  nn  genne  dn  guerre  et  de  perturbation,  an  Hen 
d*an  gage  de  paiz,  sera  envisagé  par  la  Conférence.  Plosieon 
conditions  indispensablee  ponr  asenrer  la  validité  de  ce  Trtité 
n*0Dt  pas  été  remplies.  Il  est  d'aVis  qne  les  antres  Poistaaeei 
ne  penvent  pas  exiger  qne  les  Poissances  Allemandes  présen- 
tent  de  nonvelles  combinaisons  k  la  place  d'nn  Traité,  artDt 
qne  la  question  de  sa  validité  ne  soit  vidée. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  admet  qne  qnoiqne  la  RoMe 
soit  liée  par  le  Traité,  la  Confédération  ne  Test  pas.  Ajant 
pris  part  an  Traité,  il  pent  dire  qull  a  regretté  dans  le  temps 
qn'il  u'ait  pas  été  commnniqué  &  la  Confédération,  mtii  fl 
constate  qn*uu  Article  du  Traité  a  expressément  réserré  lei 
droits  et  les  obligations  établis  par^FActe  Federal. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  rappelle  qn'en  ce  qui  coneene 
la  Grande  Bretagne,  et  M.  le  Baron  de  Brnnnow  confiriM 
pour  ce  qui  conceme  les  antres  Puissances  co-signataires  dn 
Traité,  que  tons  les  membres  de  la  Conférence  d'alors  nm 
exception  ont  observé  les  égards  dds  k  la  Confédération  6«^ 
manique.  M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie  rend  hommags  i 
la  mémoire  de  fen  Sa  Majesté  le  Roi  de  Prusse.  Bien  qne 
son  Ministre  ait  éprouvé  de  Tbésitation  k  signer  le  Traité  do 
8  Mai,  ce  Monarque  a  daigné  j  aecorder  sa  sanction,  afin  de 
donner   un  nonveau  gage  au  maintien  de  Téquilibre  Enropéen. 

M.  le  Baron  de  Beust  ne  nie  pas  les  bons  procédés  det 
Puissances  envers  la  Confédération,  et  dit  que  le  but  de  Tiih 
yitation  adresséc  k  la  Confédération  ajant  été  d*empéelier 
qn*une  decision  ne  fdt  prise  qu*el1e  pourrait  mettre  en  question 
il  a  jugé  de  son  devoir  de  ne  pas  laisser  subsister  de  dootes 
sur  ses  dispositions. 

M.  le  Comte  Russell  rappelle  que  les  Puissances  Alle* 
mandes  ont  adbéré  au  Traité  de  Londres. 

M.  de  Biegeleben  fait  remarquer  que  TAutricbe  ayant,  de 
concert  avec  la  Prusse,  déclaré  que  les  Puissances  Allemandes 
sont   déliéee  par   le  fait  de  la  guerre  de  toute  obligation  con- 


B.  Protokoller  over  Londonereonferencens  Møder.  4.         667 

tractée  antérieurement  enyers  le  Danemark,  il  n*a  pat  cru 
pouvoir  discuter  avec  MM.  les  Plénipotentiaires  Daoois  Ja  var 
lear  primitive  et  rezécalion  des  arrangements  de  1852;  qu'ane 
«xpérieiic6  de  douze  aunées  a  d'ailleurs  prouvé  qu«  ces  arran- 
gements n^ont  pas  rempH  lenr  but,  qu*ils  n'ont  satisfait  aucune 
des  parties  intéressées,  et  qa'on  n'a  jamais  pa  s'entendre 
sur  lenr  veritable  sens.  Il  croit  que  l'on  devrait  s'écarter  du 
terrain  de  Tinterprétation  des  anciennes  stipulations  pour  ar- 
river au  but« 

M.  le  Coimte  Russell  fait  Tobservation  qu*il  ne  suffit  pas 
de  détruire,  mais  qu'il  faut  construire. 

M.  le  Comte  Wachtmeister,  en  adhérant  au  point  do  vue 
développé  par  M.  le  Baron  de  Brunnow,  qui  ayant  été  lui- 
méme  un  des  signataires  du  Traité  de  Londres  est  å  méme 
d'en  apprécier  plus  que  personne  toute  la  portée,  observe  que 
comme  Plénipotentiaire  d*une  des  Puissances  signataires  de  ce 
Traité  il  doit  maintenir  cette  base  des  négociations  jusq'å  ce 
qu'il  soit  prouvé  qu*elle  est  insuffisante  pour  atteindre  le  but 
de  la  Conférence  actuelle,  et  qu'avant  de  Tabandonner  il  faut 
tout  au  moins  conuidtre  la  nature  ezacte  des  arrangements 
que  Ton  propose  d'y  substituer. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  se  prononce  de  nouveau  dans 
le  méme  tens. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d^Auvergne  renouvelle  Tinter- 
pellation  qu'il  a  déjå  adressée  k  MM.  les  Plénipotentiaires 
Allemands,  et  leur  demande  si,  dans  le  cas  oii  les  arrange- 
ments de  1851  et  de  1852  ue  seraient  pas  susceptibles  d'étre 
maintenus,  ils  ne  croiraient  pas  possible  d'y  substituer  de  no9- 
yelles  combinaisons  sans  s'écarter  du  cercle  tracé  par  les  sti- 
pulations du  Traité. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  qu'avant  d*énoncer 
des  propositions  positives,  il  désire  que  la  question  préalable 
«oit  décidée. 

M.  le  Comte   de   Clarendon  fait  observer   que   la  Pnisse 


66$  Aktstykker,  vedkominende  Londonerconfereneen. 

a  déclaré  que  la  guerre  a  été  faite  par  saite  de  la  non-exé- 
cation  de  qaelquea-uns  'de  ses  eDgagements  par  le  Daneoail, 
et  que  si  ces  engagements  øont  devenus  imposnbles  il  Ycmdrtil 
saYoir  ce  qn'il  7  anrait  k  j  substituer,  et  quel  arrangemeiit 
pourrait  paraitre  suffiøant.  11  ajoute  que  la  propotition  d'abu- 
donner  le  Traité  k  été  faite,  mais  que  des  raisons  laffisaotei 
n*en  ont  pas  été  fournies. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff -répé te  qu'avant  de  decider  la 
questiQu  préalable,  il  serait  difficile  de  faire  des  proposiUont 
positives;  et  répondant  å  M.  le  Prince  de  la  Tour  d'AuTergne, 
qui  lui  demande  si  les  Puissances  Allemandes  ont  de  oombi- 
naisons  arrétées,  il  dit  que  oui,  mais  qu*il  faut  que  la  queition 
préjudicielle  soit  décidée  et  que  le  terrain  sont  libre. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  insiste  de  nouyean  sur  Imtérél 
de  réquilibre  Européen,  qu*il  n'est  pas  autorisé  par  son  Gon- 
remement  å  abandonner.  Il  se  croit  obligé  de  rappeler  qae 
TAutriche  et  la  Prusse,  aussi  Jt>ien  que  les  Puissances  neatrei, 
sont  signataires  du  Traité  de  Londres,  et  que  les  engagements 
des  Puissances  Allemandes  ne  se  bornent  pas  k  lenrs  intéréts 
Allemands,  mais  qu'ils  s^étendent  k  leurs  intéréts  Européeof. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  déclare  que  la  Prusse  a  dei 
engagements  envers  la  Confédération ,  aussi  bien  qu^enrers  les 
Puissances  co-signataires ,  et  qu'elle  ne  pourrait  pas  plus  m 
degager  des  uns  que  des  autres. 

MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands  ayant  fait  obserrer 
que  le  Qouvernement  Danois  s^était  refusé  k  soumettre  le 
Traité  de  1852  å  la  Confédération,  MM.  les  Plénipotentiairee 
Danois  contestent  ce  fait  en  ajoutant  que  si  raccession  de  la 
Confédération  å  ce  Traité  n*a  pas  été  demandée,  cela  n^a  pw 
tenu  au  Qouvernement  Danois,  qui  d'ailleurs  soutient  ropinion 
généralement  re9ue  alors  qu'tl  n*y  avait  aucune  nécessité  legale 
pour  cette  démarcbe. 

M.  le  Comte  Russell  relit  la  note  de  M.  le  Comte  de 
Bechberg,    en  date  du  31  Janvier,   en  faisant  remarquer  qa'k 


B.     Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.   4.       669 

«6tte  époqne  les  Ooavemements  de  rAotriehe  et  de  la  Prusee 
Yi'avaleiit  pas  renonce  au  principe  de  Tintégrité  de  la  Monar- 
diie  Danoise. 

M.  le  Comte  Apponyi,  en  se  référant  k  la  déclaration 
coannnne,  lue  au  commencement  de  la  seance,  répond  qae  la 
^Mtion  de  Tintégrité  n'est  pas  ezclue  des  délibérations ,  mais 
^ne,  la  situation  étant  changée  depuis,  les  Pnissances  Alle- 
mandes  doiyent  se  reserver  toute  liberté  quant  aux  bases  de 
la  discnssion. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  dit  que  Sa  Majesté  TEmperear 
de  Rossie,  en  Taatorisant  å  prendre  part  å  la  présente  délibé* 
xation,  a  placé  une  entiére  confiance  dans  les  intentions  qni 
Ini  ont  été  manifestées  par  les  Cours  de  TAutriche  et  de  la 
Pruflse.  11  constate  que  les  instructions  dont  il  est  muni  sont 
con9ues  dans  un  esprit  de  conservation.  Il  rappelle  enfin  que 
e*ett  dans  ce  but  et  en  vue  du  rétablissement  de  la  paiz  que 
la  Conférence  s*est  réunie. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  soutient  que  le  but  de  la 
Conférence  doit  étre  de  faire  une  paiz  solide  et  durable,  et 
il  répéte  la  premiere  partie  de  la  déclaration  qu*U  a  faite  vers 
le  commencement  de  la  seance. 

M.  le  Comte  de  Clarendon,  en  s*abstenant  d*aborder  la 
qaestion  de  determiner  si  la  guerre  a  mis  fin  aux  engagements 
entre  les  Pnissances  Allemandes  et  le  Danemark,  tient  å  con- 
stater  que  la  guerre  n'absout  point  les  Puissances  Allemandes 
de  lenr  responsabilité  envers  les  autres  Puissances  co-signa- 
taireø,  et  que  toute  discnssion  deviendrait  impossible  k  moins 
qoe  la  validité  de  ces  obligations  réciproques  ne  soit  reconnue. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  dit  que  les  Gouvemements 
de  rAutriche  et  de  la  Prusse  reconnaissent  les  engagements 
qa*il8  ont  pris  envers  les  lutres  Puissances  signataires  du 
Traité,  en  ce  sens  quils  sont  préts  k  s*entendre  avec  elles 
rar  les  bases  de  la  pacification.  Les  Plénipotentiaires  seront 
pr6f8,    en    conséquence,    k  aborder  ce  stget  dans  la  prochaine 


'  670  Aktstykker,  Tedkommende  Londonerconferenceo. 

séaDce  de  la  Conférence,  qui  est  fizée  pour  le  Mardi  17  M^^ 
k  1  heåre. 

(Signe) 
Apponyi.         BiegelebeD.         G.  Qnaade.         Bille.         Krie^^ 

La  Tour  d'Auveg^e.         Beust.         RoBsell.         ClareDdoc^^ 
Bernstorff.  Balan.  Brannow.  Le  €••  Wachtaiei%%^ 


Protocok  No.  6.  —  Seance  du  17  Mai,  1864. 

Presents: 
MM.  les  Pléuipotentiaires  de  FAutriche; 
MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark;' 
M.  le  Plénipotentiaire  de  France; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Germaniqoe^ 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne; 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie;   et 
M.  lo  Plénipotentiaire  de  Suéde  et  Norvége. 
LE  Protocole  de  la  seance  précidente  est  lu  et  approa'^rÅ 
M.   le    Comte  Russell   rappolle   Tengagement   pris   par  M* 
le  Comte  de  Bernstorff  d*annoncer  dans  la  séauce  d*aiijoard*iiiu 
les  bases  de  pacification  que  les  Cours  de  rAutriche  et  de    la 
Prusse  se  proposent  de  soumettre  k  la  Conférence. 

M.  le  premier  Plénipotentiaire  de  la  Prusse  répond  k 
rinvitation  de  M.  le  Comte  Russell  en  donnant  lectnre  de  Ift 
déclaration  sui vante:  — 

«Dans  la  derniére  seance  les  Plénipotentiaires  AUeinasda 
ont  signalé  comme  le  principal  objet  des  délibérations  de  k 
Conférence  de  trouver  la  base  de  nouvelles  combinaisoiu  ^ 
soient  de  nature  k  assurer  une  pacification  solide  et  dnrable. 
Ils  croient  devoir  expliquer  aujourd'hui  ce  qu'ils  entendeot 
sons  une  pacification  solide  et  durable.  C'eat  ane  pacifieitioB 
<\xki   assure  auz  Duchés  det  garanties  absolues  contre  le  retov 


B.     Protokolier  over  Londonerconferencens  Møder.   5.       671 

de  toate  oppression  étrangére,  et  qni,  en  ezcloant  ainsi  ponr 
TayeDir  tout  sujet  de  qoerelle,  de  révololion,  et  de  gaerre, 
garantisse  k  lAlIemag^e  la  sécarité  dans  le  Nord,  dont  elle 
a  besoin  pour  ne  pas  retomber  périodiquement  dans  Tétat 
de  choses  qni  a  ameaé  la  guerre  actuelle.  Ces  garanties 
ne  sanraient  dtre  tronvées  qae  dans  rindépendance  politique 
compléte  des  Dnchés  étroitement  unis  par  des  institaiions 
communee*. 

M.  de  Qnaade,  en  prenant  tontes  les  reserves  nécessaires 
contre  les  motifs  snr  lesqnels  sont  fondées  les  propositions 
AUemandes,  demande  en  quoi  consisterait  ranion  entre  les 
deux  Dnchés,  et  par  quel  lien  ils  seraient  rattachés  k  la  Cou- 
ronne  Danoise. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  qu'il  s'agirait  d'nne 
union  constitutionnelle  compléte,  avec  des  institutions  et  une 
représentation  communes,  et  il  rappelle  cette  partie  de  sa  dé- 
daration  insérée  dans  le  demier  Protocele,  par  laquelle  les 
Pnissances  Allemandes  n'entendaient  ezclure  ancune  combinai- 
son  de  nature  k  assurer  une  pacification  solide  et  durable, 
•  sans  porter  préjudice  k  des  droits  acquis«.  Il  8*agirait  d*éta- 
blir    d'abord   quel   serait  le  Souverain   legitime  de  ces  Duchét. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  fait  observer  que  les  droits 
de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  dans  les  Duchés  ont  été 
roconnus  par  le  Traité  de  1852  dans  un  intérét  Européen, 
et  que  quoique  les  Pnissances  Allemandes  ne  considérent  plus 
ce  Traité  comme  valide  entre  elles  et  le  Danemark,  les  autret 
Pnissances  signataires  le  regardent  toujonrs  comme  réciproque- 
ment  obligatoire.  Il  serait  important  de  savoir  quel  serait 
rétat  futur  des  Duchés,  solon  les  idées  de  MM.  les  Plénipo- 
tentiaires  Allemands,  et  quelle  en  serait  la  position  vis-å>vis  du 
Roi  de  Danemark.  Il  snppose  que  les  Pnissances  Allemandes 
n*ont  point  perdu  de  vue  ni  Tavenir  stable  qu'elles  dédrent 
pour  les  Duchés,  ni  leurs  obligations  envers  les  Pnissances  co- 
signataires  du  Traité. 

M.  le  Comte   de   Bernstorff  croit  avoir  ezpHqué   dans  1«l 


672  Aktstykker,  vedkommende  LondonercooféreBeen. 

derniåre  seance  que  les  stipulations  da  Traiié  ]i*ont  pas  été 
ezécutées,  et  que  la  Succession  n*a  pas  été  régoliéreiieBt 
établie  dans  les  Dnchés. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  ezprime  l'ayis  qu^aTaot  de 
déchirer  un  Traité,  il  faudrait  en  donner  des  raisons  tres  eoin- 
plétes  et.  satisfaisantes ,  et  méme  alors  ne  s'en  écarter  qne  le 
moins  possible. 

M.   le   Comte    de    Bernstorff  ne    saorait   admettre  qos  le 
Traité    de    1852    puisse    se    comparer    &vec   des   Traités  dont 
Fezécution   a   été    compléte   et    généralement   reconnae    depaia 
longtemps.     Les  Gonyernements  Allemands   n*ont   pas  pa  pré- 
voir  que  Fordre  de  Succession  serait  introdnit  dans  les  Dadié« 
par  Tomnipotence  du  Roi  de  Danemark. 

Une  discussion  8*engage  entre  MM.  les  Plénipotentiaire« 
du  Danemark  et  ceux  de  la  Prusse  et  de  la  ConfédératicMB 
Germanique  sur  le  droit  de  Succession  dans  let  Duckés,  ^t 
sur  la  compétence  dé  la  Confédération. 

En  ce  qui  conceme  la  question  du  Traité  de  1852,  M. 
de  Quaade  soutient  que  son  Gouverncment  le  regarde  comme 
étant  toujours  en  yigueur,  et  M.  le  Baron  de  Beost  rappeJIe 
que   sa   validité  n'a  jamais  été  reconnue  par  la  Confédératioii. 

M.  le  Comte  Russell  cite  la  depeche  de  M.  de  Bismarck, 
dont  M.  le  Comte  de  Clarendon   a  donné  lecture  dans  la  der- 
niere  seance,    comme    preuve  que  jusqu'au  31    Janvier  deroier 
les  Puissancos  Allemandes  reconnaissaieut  la  validité  du  Trtit^, 
ausei     bien    que    le    principe    de    Tintégrité    de    la    Monardio 
Danoise. 

M.  le  Comte  Apponyi  rappelle  les  reserves  faites  dio* 
cette  depeche  en  vue  d*éventaalités  qui  pourraient  eziger  dee 
combinaisouB  nouvelles. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d*Aavergne  demande  s*il  le 
serait  pas  possible  de  donner  une  forme  plus  précise  k  la  pr»* 
position  faite  par  MM.  les  Plénipotentiaires  AUemands 

M.  le  Comte  Apponyi  répond  que  la  proposition  compread 
Tautonomie  compléte  des  Duchés,  avec  des  institutions  comoinDee 


B.    Protokoller  over  Londonereonferencens  Møder.   5.       67 S 

et  nne  eDtiére  indépeDdance  ecus  le  rapport  polltique  et  ad« 
miDietratif,  »fin  d'éviter  lee  complicatiODS  qni  ont  en  lien 
jnsqu'å  present.  Qnant  k  la  question  de  la  SncceMion,  elle 
eet  reetée  onrerte,  la  Diéte  n*ayant  fait  qn^en  euspendre  la 
solation  sans  ee  prononcer  eur  les  droits  du  Roi  de  Danemark. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  regarde  la  proposition  comme 
tendant  &  effectuer  nne  separation  eompléte  entre  les  Dncfaés 
et  la  Conronne  de  Danemark,  malgré  les  résenret  faites  sur 
la  question  de  la  Succession.  Ce  serait  Tabrogation  eompléte 
du  Traité.  Il  est  d*autant  plus  nécessaire  de  comprendre  la 
portée  de  la  proposition,  puisque  M.  le  Comte  Apponyi  a  fait 
entrevoir  la  possibilité  que  la  question  de  Succession  ne  soit 
pas  décidée  en  faveur  du  Roi  Chréfien. 

M.  de  Krieger  ne  comprend  pas  non  plus  que  la  question 
dynastiqne  puisse  rester  ouverte ;  il  lui  semble  que  Tidée  de 
MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands  est  d*effectner  une  sepa- 
ration eompléte  et  absohie  du  Holstein  et  du  Slesvig  de  la 
Couronne  Danoise. 

M.  le  Comte  Wachtmeister  comprendrait  qn*en  délibérant 
Bur  rétat  d'un  pajs  comme  la  Gréce  une  question  comme  celle 
de  la  Succession  pourrait  étre  laissée  ouverte ,  mais  quand  il 
e'agit  de  deux  pays  qui  ont  été  réunis  depuis  des  siedes  la 
question  dynastique  est  d'une  trop  haute  importance  pour  étre 
mise  en  doute. 

M.  de  Biegeleben  est  d'avis  que  la  question  devrait  étre 
iécidée  d'aprés  les  lois  Federales,  et  il  ezpose  que  la  Diéte 
Oermanique  ne  pourrait  pas  disposer  du  vote,  actuellement 
ffuspendu,  du  Holstein,  sans  que  le  point  de  droit  fftt  édairci 
dans  les  voies  legales. 

M.  le  Comte  Russell  rappelle  que  lors  de  la  Succession 
du  Roi  actuel,  la  Diéte  a  ordonné  une  exéeution  dans  le  Hol- 
stein, et  que  la  Prusse  et  TAutriche  ont  occupé  le  Sleévig, 
sans  faire  des  reserves  sur  la  question  dynastipne. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  fait  remarquer  qu'au  contraire 
des  reserves  out  été  faites. 


074  Aktstykker,  vedkommende  LondonercooliBreDeeo. 

B4*  le  Comte  Rosøell  soutient  qae  æt  réeenrea  n^ostjft- 
måls  é(é  commnniqaéef  officiellement  å  Im  Grande  Bretagne, 

M.  le  Comte  Apponyi  émet  Tavia  qne  la  Coofédéntioe 
eet  plutdt  appelée  å  coneidérer  cette  partie  de  la  qaettion  ({n 
la  Conférence,  qni  n'est  pas  im  tribunal  compétenU 

M.  le  Baron  de  Beust  insiste  sur  le  droit  de  la  Confédé- 
ration  de  regler  la  Succession  dans  le  Holstein.  La  Confédé- 
ration  ne  saurait  permettre  que  la  question  soit  préjugée. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  ne  con^it  pas  que  la  Coi- 
fédération  puisse  avoir  ane  prétention  pareille  qoant  å  la  8ei- 
cession  dans  le  Slesvig;  elle  lui  semble  n*avoir  jamais  rédaaé 
le  droit  d*ordonner  ane  ezécution  dans  ce  Dnché. 

M.  de  Balan  dit  que  les  droito  de  la  Confédératioa  dm 
le  Slesvig  ne  s'étendent  pas  en  effet  jasque  lå,  mats  qa'elle  t 
des  droits  plutdt  internat! onanx  dans  oe  Dnché. 

M.  le  Baron  de  Bmnnow  oonatate  qa*il  n*a  été  qaeslioa 
que  du  Holstein  dans  les  Actes  Fédéranz ,  qu'il  s^est  fstt  n 
devoir  de  consulter,  et  que  ces  actes  ne  s'étendent  nollcnMit 
au  Slesvig. 

M.  de  Balan  ezpliqne  qa'il  a  Voala  parler  des  stipolatioM 
faites  plus  Urd  en   1851   et  1852. 

M.  le  Baron  de  Beust  sontient  qne  la  Confédératioa  at 
intéressée  dans  la  question  de  la  Succession  dans  le  SleiTig, 
d^abord  par  rapport  å  Tunion  constilutionnelle  avec  le  Holitsis, 
ensuite  en  vue  des  prétentions  qne  le  Dac  de  Holstein  annit 
å  elever  å  titre  d'hérédité. 

Pendant  une  discussion  qui  a  lien  entre  MM.  les  Plési- 
potentiaires  de  la  Prusse  et  oenx  do  Danemark,  M.  de  Qnaide, 
pour  répondre  å  une  observation  dans  laqoelle  M.  le  Csafs 
de  Bernstorff  avaint  parlé  d*une  déctaration  faite  par  le  Mi- 
nistre du  Roi  de  Danemark  k  la  Diéte  en  1846,  an  siyet  éi 
Tunion  des  Duchés ,  donne  leetnre  d'une  extrait  de  Fanneis  å 
la  dépécbe  du  Ministre  Président  d'Autriche  å  TEnvoyé  d'Ai- 
triche  k  Copenhagoe,  datée  da  26  Décembre,  1861,  dant  lir 
quelle  le  Cabinet  de  Vienne  a  déclaré  que  «quant  anz  aotm 


B.    Protokoller  over  Londonerconrerenceng  Moder,   5.       675 

cléclarmtiont  qae  dans  la  seance  du  7  Septembre,  1846,  le 
Itoi  Christian  VIII  a  données,  matu  proprio,  k  la  Diéte,  qae 
celle-ei  a  reconnnes  ponr  satisfaisantes ,  et  suivant  lesqaelles  il 
n^était  pas  dans  la  pensée  du  Roi  d*apporter  ancun  change- 
ment am  rapports  qui  reliaient  alors  le  Holstein  au  Daché  de 
Slearig,  le  Qoavemement  actuel  estime  qa*elles  ne  conviennont 
ploa  soas  tons  les  rapports  k  Tétat  de  choses  actael;  il  est 
coiiTaincQ  que  la  commonauté  des  deux  Duchés  relativement 
å  radministration  et  an  tribunal  supréme,  qui  avait  existé  de- 
pids  1834,.  et  que  les  événements  recents  ont  abolie  par  le 
Wty  doit  rester  abolie  å  Tavenir.  A  Tégard  do  ces  points  la 
CSonr  Imperiale  reconnait  que  les  déclarations  [citées  du  7 
Septembre,  1846,  avaient  pour  base  la  situation  qui  ezistait 
k  cette  époquo,  et  n^avaient  point  ponr  effet  legal  de  faira 
dépendre  de  Tassentiment  de  la  Confédération  les  resolutions 
qiM  des  eireonstanees  modi6ées  pouraient  amener  le  Roi  å 
prendre  en  vertu  de  ses  droits  souverains  k  Tégard  de  la 
eooBezité  en  question,  attendn  que  ces  resolutions  nMntéres- 
Mient  pas  la  eompétence  legale  de  la  Confédération  Germa- 
niqiie.  Le  Gouvernement  Imperial,  pour  sa  part,  n^élåvera 
done  pas  d^objections  å  Tabolition  de  la  dite  communauté, 
at  il  emploiera  mém  son  influence  pour  que  la  dite  mesure 
M  rencontre  pas  de  difficultés  de  la  part  de  la  Diéte 
Federale  t. 

IL  de  Balan  ayant  fkit  observer  que  cette  depeche  n^est 
i|«*nne  preuve  des  ménagements  que  les  Cours  de  TAutriche 
at  de  la  Prnsse  ont  témoignés  alors  envers  le  Boi  de  Dane- 
mark,  M.  dé  Krieger  donne  lecture  de  Feztrait  d'une  depeche 
•dreasée  en  date  du  18  Mars  demier  au  Ministre  de  Dane- 
■Murk  k  Londres,  pour  faire  voir  combien  il  est  impossible 
ma  Plénipotentiaires  Danois  d*admettre  la  eompétence  de  la 
Diéte  dans  les  affaires  du  Slesvig.  Cette  depeche,  qui  an- 
nonce an  Gouvernement  Anglais  Tadhésion  de  celui  du  Dåne- 
■Murk  an  projet  d*une  Conférence,  dit  ezpressément:  aPotkr  le 
asecés    des    négociations   eventuelles,    il   est   absolument  indis- 


^76  Aktstykker,  Tedkommende  Londonerconferencen. 

peneaWc  enfin  qne  tout  projet  de  Bolntion  soit  éearté  d'trance 
qui    semblerait   impliqner,    directement   ou   indirectemeiit,  qk 
'  infliience   qnelcoDqne   de  la   part   de  la  Diéte  Germaoiqiie  mx 
dee  territoires  n'appartenant  pas  k  la  Confédérmtiont. 

A  riDvitatioD  de  M.  le  Comte  Rnssell,  M.  le  Gemte  di 
Bernstorff  relit  la  déclaration  cootenant  la  propositioo  qri'H 
avait  faite  aa  commeDcement  de  la  seance. 

M.  le  Prince  de  la  Tonr  d'Aoverg^e  constate  qne  qieUei 
que  soient  les  précaations  de  forme  qui  ont  été  obserféei, 
la  proposition  tend  å  étabtir  rindépendance  cqnipléte  åu 
Duchés. 

M.  de  Quaade  soutient  qne  la  discnssion  deyient  inntile, 
si  elle  n'a  pas  pour  base  qne  les  Dncbés  sont  attachés  å  li 
Couronne  Danoise.  Si  ces  pays  n'appartiennent  pat  an  Boif 
eomment  expliqner  la  présence  des  Plénipotentiaires  Daaoii  i 
la  Conférence?  D'ailleurs,  qaand  est-ce  qne  la  Diéte  arrirenit 
å  une  decision  ?  Il  a  tant  de  confiance  dans  let  sentimeati  de 
jnstice  qui  animent  la  Confédération,  ainsi  qne  dans  la  jvttiee 
de  la  cause  du  Danemark,  qn'il  ne  cr«ndrait  nulleneat  n 
ezamen  de  la  Succession  Holsteinoise  par  la  ConfédératioB; 
mais  il  ne  sanrait  admettre  la  compétence  de  ce  corps  poB- 
tiqne  sur  ce  point,  et  en  tout  cas,  pour  que  la  ConféFeoee 
aboutisse,  il  est  indispensable  qu'aucun  element  etsentisl  ne 
soit  soustrait  &  son  appréciation. 

M.  de  Bille  reléve  une  expression  dans  la  déclaration  de 
M.  le  Comte  de  Bernstorff  qui  fait  mention  de  roppreiM 
étrangére  dans  les  Duchés.  Il  la  trouve  blestante  ponr  le 
Danemark. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  donne  rassurance  qu'il  0*7  fl^ 
ftucune  intention  blessante  dans  Teipression ,  et  que  c'eit  m 
contraire  par  égard  pour  MM.  les  Plénipotentiaires  Danon  ^^ 
les  Plénipotentiaires  de  TAutriche  et  de  la  Prusse  ont  cni  dM^ 
▼oir  choisir  cette  expression  générale  an  lieu  de  la  prédier. 

M.   de  'Krieger  rappelle    que   M.  de  Quaade   a  déjå  pr^^ 


B.     Protokoller  ofer  Londonerconrerencene  Miider,    5. 


677 


Ifin  réAQfTi?«  itéceflsairei  contra  Jes  matifg  d^B  |>rop08itioiii& 
Alle  man  de«. 

M*  ic  iJHroQ  de  Brunuow  ne  cotnprctid  pas  lo  eous  i)o 
la  propomtlon*  Il  B^HtttiDdait  å  uq  Programmt^  qiu  pournuc 
amener  k  tme  paijc  solide  ^l  durable« 

M-  de  biégelebeii  a^aut  demand«^  pourquoi  la  queation 
de  la  Succeiftioo  ne  pourrait  pas  åtre  kiBBéo  k  la  DiéW^  M^ 
le  Cumte  de  Clarendoti  répond  qu'll  faudratt  au  møina  deux 
a&a  pour  en  referer  k  la  Diåte,  et  que  t'occupatton  de  Slesvig 
durerait  pendattt  tout  ce  tempa;  et  M.  k  Comte  Busaelt  ajoute 
qu^il  y  aurait  beaueoup  de  danger  dans  cette  øecupatioii 
preaqne  peroianentap  MM*  Jea  Pléiiipotentiairee  de  Ja  Grsnida 
Bretagne  »e  doutent  pae  que  Ja  Di^le  ue  douDåt  uu  verdlct 
juite  et  équitabk^  inaia  ce  aerait  dépouilkr  le  Dauemark  de 
Bea  droit«  d^ane  maDiére  iadirectii  et  la  Coof^reace  s'est  réunie 
pour  inetire  fiu  au  sUdu  quo^  et.  uou  paø  peur  le  proloDgeri 

M.  Se  Prince  de  la  Tour  d'Auvergiie  répéte  qull  faudrait 
préeher  la  prapositiun,  et  demande  si  ki  QouvemerueDta  alliéa 
out  en  vue  1&  Béparation  couipléte. 

M,  ia  Comte  de  Bernstorff  ri^pond  qae  ce  terait  ainai 
daoB  le  ca«  au  la  queatloQ  aerait  décidée  eontre  le  Roi  de 
Danemark. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  fait  obaerver  que  U  propoBi- 
tiQn  eat  teUement  vague  qn'aneun  Membre  de  la  Conf^rence 
ne  peut  en  Baidr  la  portée^ 

M.  le  BaroQ  de  Brutinow  aVi prime  dana  le  méme  eena^ 
et  dit  que  Von  ne  peut  paa  consentir  4  apporter  un  ehange- 
metit  au  Traité  eana  eavoir  en  qugi  ce  cKangemeut  cousi- 
steraii. 

Hf  le  Comte  de  Beri^atorff  aasnre  quHl  n'a  en  auenue  in- 
tention da  rester  dauB  le  vague«  et  eipJlque  que  rAutricbe  et 
la  Pru«ae  deinaudent  pour  le«  Duché«  uue  eomplåte  jndépen- 
danee  de  toute  inlluBnce  Danoiae. 

A  uue  queation  par  laquelk  M.  lu  Comte  Huøsi^ll  demande 
ai   ^IM.   k«   l'lénipott^ntiairea    du   Dauem&rk    out    dea   eouditions 


b 


678  Aktstykker,  vedkommeode  LoDdonerconferaocen. 

de  paiz  k  proposer^  M.  de  Quaade  répond  en  rappelant  qn'ei 
acceptant  la  proposition  d'oDe  Conférence  poor  ayiter  im 
mojens  de  rétablir  la  paix ,  le  OoQvemement  Danoit  n*i  pu 
cesaé  de  snpposer  que  les  transactions  intervenaet  pendant 
rhiver  de  1851 — 52  entre  le  Danemark  et  les  deux  Gmidei 
Paissances  Allemandes  formeraient  la  base  des  délibérstiosi 
de  la  Conférence. 

M.  le  premier  Plénipotentiaire  du  Danemark  ajonts  qnll 
est  yrai  qQ*en  faisant  dépendre  de  cette  condttion  son  ad- 
hesion  aa  projet  d*une  Conférence,  le  Goavemement  Dinob 
n'a  point  insisté  poar  que  la  base  tndiquée  par  lai  fftt  aoeeptét 
paroles  Poissances  Allemandes  avant  la  reunion  de  la  Cosfé* 
rence,  et  il  n*a  done  pas  absolument  ezclu  des  délibératioM 
un  arrangement  reposant  sur  une  autre  base.  Mais  la  bus 
de  l'arrangement  propose  par  MM.  les  Plénipotentiaires  åm 
Puissances  Allemandes  s'écarte  tellement  de  la  base  indiqaéi 
par  le  Cabinet  de  Copenbague  que  les  Plénipotentiaires  Danoii 
doivent  la  considérer  comme  entiérement  inadmissible. 

*  La  question  de  M.  le  Comte  Russell  ayant  été  répétét 
par  M.  le  Baron  de  Brnnaow,  M.  de  Quaade  déclare  de  ooih 
veau  que  le  Danemark  maintient  toujours  la  base  des  ama- 
gements  de  1851  et  1852;  et  que  de  lå  découle  poni  lei 
Ducbés  une  organisation  politique  qni  leur  assnre,  k  ekaeaa 
d'euz,  rindépendance  et  Tautonomie  qni  leur  revienneat  de 
droit. 

M.  de  Biegeleben  demande  pourquoi  les  Duehés  oejooi- 
raient  pas  de  la  méme  indépendance  ris-å-Tis  du  Dansaaik 
dont  jouit  la  Norvége  vis-å-vis  de  la  Suéde. 

M.  de  Quaade  soutient  que,  méme  abstraction  faits  di 
Traité  de  1852,  les  Ducbés,  au  moins  celui  de  Slesvig,  foat 
partie  intégrante  de  la  Couronne  Danoise;  et  M.  de  Kiieger 
signale  parmi  les  raisons  nombreuses  qui  b'opposest  k  TétabliiM- 
meut  de  ce  paralléle,  la  difference  evidente  dans  les  potitioii 
géographiques  respectives  du  Slesvig  et  de  la  Norvége. 

M.    de   Krieger    continue    en   disant  qa'ainsi   que  M.  d« 


B.    Protokoller  OTor  LoDdonoreonfereneena  Møder.   5.        C79 

Qaaade  Ta  rappellé,  le  GoQveroement  Danois  a  tonjourt  sup- 
pose  que  les  transactions  de  1851  et  1859  foroieraient  la 
base  des  d^libératioiis  de  la  Conférence.  Mais  MM.  les  Pléni- 
potentiaires  ÅatrichieDs  et  Prussiens  n'ayant  voulu  donner  au- 
cune  eiplicatioD  sur  la  port^e  qui,  k  leur  point  de  yne,  re- 
irient  de  droit  k  ces  transactions,  les  Plenipotentiaires  Danois 
ne  sanraient  faire  ancnne  proposition  utile,  puisqa*ils  ignorent 
k  present,  comme  par  le  passé,  s'il  serait  posftible  d'écarter 
les  obstaeles  que  les  Paissances  Allemandes  opposent  k  la 
liberté  d*aetion  du  Qonvemement  Danois. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  déclare  que  ses  instmetions 
ne  lul  pennettent  pas  de  discuter  les  transactions  de  1851  et 
1852. 

M.  de  Biegeleben  ne  voit  pas  pourquol  MM.  les  Pleni- 
potentiaires Danois  ne  prendraient  pas  la  proposition  des 
Puissancee  Allemandes  ttd  r^ermukåm. 

Ces  PUnipotentiaires  affirment  que  la  proposition  serait 
entiérement  inadmissible ,  méme  dans  la  supposition  qu*nne 
decision  de  la  Diéte  admlt  les  droits  de  Sa  Majesté  le  Roi 
de  Danemark. 

M.  le  Baron  de  Bernt  croit  devoir  ooastater  que  les  Plé^ 
nipotentiaires  de  rAutriebe  ei  de  la  Prusse  sont  de  TaTis 
qu'en  faisant  leur  proposition,  ils  ne  songent  nulleroent  å  re* 
mettre  les  Duehés  entre  les  mains  du  Danemark,  avaat  que 
la  question  de  droit  ne  soit  jugée  par  la  Confédération  Qer- 
manique. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Auverg^e  fait  obserrer  que 
ce  ne  serait  pas  alon  une  solution,  et  quant  k  la  combinaison 
de  Tunion  personnelle  en  elle-méme,  it  la  considére  également 
comme  n*étant  paa  une  solution.  Elle  lalsse  subsister  entiére- 
ment rantagonisme  qui  esiste  entre  les  deux  populations,  et 
n*écarte  nullement  pour  Tavenir  les  complieations  auiquelles 
l'étatde  choses  actuel  a  donné  lieu. 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie  s'est  ezpiimé  en  ces 
termes:  — 


680  Aktstykker,  vedkommeDde  LondonereonferenøaD. 

•  Lr*£mperear  en  m'appelant  å  rfaonneur  de  le  repréaenter 
dans  cette  reunion,  a  daigné  me  confier  le  aoin  d^amener 
entre  le  Danemark  et  rAUemagne  ane  réconciliation  aineére 
et  dorable,  dans  Tintérét  general  du  rétablissement  de  1a  paiz. 

•  Ce  but  ne  saurait  étre  atteint  que  par  ane  tranaaetioa 
honorable,  libremeut  consentie  par  les  deux  parties. 

•  Le  devoir  qui  m'est .  impoaé,  d^ordr«  de  rEropereor,  con« 
siste   k  contribuer    k   accomplir   ce   resultat   dans   un  Téritable 
esprit   de   conciliation    et   de   concorde.     Les   instmotions  doet 
je   suis   muni  me  prescrivent  d*écarter  les  resolutions  eztrimif 
et  de  t&cher  d^ouTrir  la  voie  å  ane  entente  å  Tamimble.   Dtnt 
cette    intention   je    désire    d*ane    part    qae   Farimngeinent  qu 
interviendra  soit  placé  soas  la  protection  de  garanties  effictCM^ 
satisfaisantes  pour  TAUemagne,  et  destinées  k  prérenir  le  retoor 
de  nouvelles  complications ;  de  Taatre  je  dois  Teiller  å  oe  qu« 
'la  Monarchie  Danoise   conserve   parmi   les  Puissances  de  TEo* 
rope   le   rang ,   la  dignité ,   et   Tindépendance   nationale  qne  It 
Cour  de  Kussie  regarde  comme  un  element  néeessaire  de  Téqiii- 
libre  general  et  du  maintien  de  la  paix  da  Nord. 

•  La  question  qui  nous  occupe  se  resume  k  saToir  qneUsi 
garanties  seront  jngées  de  nature  k  tatufaire  &  la  fois  su 
réclamations  de  TAllemagne,  auz  droits  »du  Danemark,  vu 
intéréts  de  TEurope. 

•Noas  venens  d'entendre  les  propositions  de  MM.  les  Pli- 
nipotentiaires  des  Coars  d*Allemagne«  Elles  seront  consigoéei 
dans  le  Protocole  de  la  présente  seance. 

•Je  m'abstiendrai  d*entrer  en  ezamen  de  leur  porte«  et 
de  leur  mérite,  avant  de  oonnidtre  la  pensée^  de  la  Cour  de 
Danemark.  La  confianoe  que  j'ai  dans  les  sentiments  élevéi 
de  Sa  Majesté  le  Roi  me  dit  que  ce  SouTerain,  inacccsiible 
å  toute  considération  personnelle,  prendra  aniqaement  cooNil 
des  yrais  intéréts  de  son  pays.  Il  ne  m'apparUent  point  de 
préjuger  les  determinations  du  Gouvemement  Danois.  Je  re- 
specte   la  liberté    des   decisions  qu'il  arrétera  dans  sa  sigeise. 

•  Lorsqu^elles    auront    été    portées    k    la   connaissance  da 


B.    Protokoller  OTer  LoDdonercoDferencens  Meder.   6.        681 

l*Emperear,  Sa  Majeeté  daignera  me  transmettre  les  ordres  qui 
seryiront  de  régle  a  ma  conduite. 

■Josqao  lå  je  m'abstiens  d'une  diseussion,  k  mon  avis, 
prématarée,  et  je  me  borne  k  reserver  Topinion  de  ma  Cour.« 

Bf.  le  Plénipotentiaire  de  Suéde  et  Norvége  annonce  qae 
•••  instmctions  loi  prescrivent  de  déclarer  qae  son  Goaverne- 
Bement  constdére  la  solntion  qni  consisterait  dans  Faatonomie 
absolue  des  Duchés,  méme  sons  nne  anion  personnelle  soa§  le 
Boi  de  Danemark,  comme  inadmissible  et  destructive  de  Tinté- 
grité  de  la  Monarchie  Danoise. 

M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Germanique 
eroit  devoir  rappeler  qu*il  ne  s^est  pas  associé  å  la  proposition 
ftdte  par  les  Plénipotentiaires  de  rAutricbe  et'  de  la  Prusse; 
et  qae,  sans  en  étre  chargé  par  ses  instractions ,  il  ne  peat 
•*empécher  d*affirmer  officieusement  que  la  majorité  de  la 
Diéte  ne  consentira  point  å  an  arrangement  qui,  méme  soas 
lue  forme  éventaelle  oa  conditionnelle ,  rétablirait  ane  anipn 
entre  les  Duchés  et  le  Danemark. 

MM.  les  Plénipotentiaires  conviennent  de  remettre  la  pro- 
chaine  réanion  de  la  Conférence  aa  Samedi  ^B  Mai,  k  1  heare. 

(Signe) 
Apponji.         Biegeleben.         O.  Quaade.         Bille.        Krieger. 

La  Toar  d'Aavergne.        Beast.       Russell.    •    Clarendon. 
Bernstorff.         Balån.         Bnmnow.         Le    C**.    Wachtmeister. 


Protaooh  No.  $.  —  Béanee  du  28  Mai,  i  864. 

Presents: 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  rAutricbe; 
MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark; 
M.  le  Plénipotentiaire  dø  France; 

M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Germanique , 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne; 


682  Aktstykker,  vedkommende  LoDdonereonfefeneeD. 

MM.  leB  Plénipotentiaire«  de  la  Prosee; 

M.  le  PléDipotentiaire  de  Rnseie;  et 

M.  le  PlénipotfiDtiaire  de  Suéde  et  Nonrége. 

LE  Protocole  de  la  seance  précédente  eet  lu  et  approQYé. 

M.  le  Comte  Russell  demande  å  MM.  les  Plénipotentiairef 
Allemaods  s'ils  ont  des  propositions  å  faire  å  la  Conférence. 

M.  le  Comte  Apponji  répoud  en  donnant  lectare  d'niM 
proposition  con^ue  en  ces  termes:  — 

•  Aprés  que  les  demandes  de  TAatricbe  et  de  la  PnuMi 
présentées  dans  la  demiére  seance  de  la  Conférence,  ont  été 
declarées  entierement  inadmissibles  par  MM.  les  Plénipotes 
tiaires  Danois,.  méme  dans  la  supposition  qa*une  decision  de 
la  Diéte  admtt  les  droits  de  Succession  de  Sa  Majesté  le  Rd 
de  Danemark  dans  les  Duchés,  les  Plénipotentiaires  de  Poii* 
sances  Allemandes  ont  re^u  Tordre  de  demander,  de  conceit 
avec  le  Plénipotentiaire  de  la  Conf^dération  Qermanique,  li 
separation  compléte  des  Duchés  de  Schleswig  et  de  HolsteiB 
du  Royaume  de  Danemark,  et  leur  reunion  dans  un  seul  Etat 
sous  la  souveraineté  du  Prince  Héréditaire  de  Schleswig« 
Holstein-Sonderburg-Augustenburg,  qui  peut  non  senlement  fait« 
valoir,  aux  yeux  de  TAUemagne,  le  plus  de  droits  k  la  Soe* 
cession  dans  les  dits  Duchés,  et  dont  la  reconnaissance  pir 
la  Diéte  Germanique  est  assurée  en  consequence,  mais  qsi 
réunit  aussi  les  suffrages  indubitables  de  Fimmense  majorité  itå 
populations  de  ce  pajs.« 

M.  le  Comte  Russell  donne  lecture  ensuite  de  la  déeli> 
ration  suivante:  — 

■  Les  Plénipotentiaires  de  la  Qrande  Bretagne  ont  vo 
avec  un  vif  regpret  que  la  demiére  seance  de  la  Conférence 
n'a  pas  eu  pour  resultat  d*é tablir  les  bases  d*nn  accord  eotre 
TAllemagne  et  le  Danemark. 

•  Selon  nous  on  ne  saurait  pas  irouver  les  élémeDti 
d*une  paiz  solide  et  durable,  ni  dans  les  engagements  de 
1 85 1 ,    lesquels   pendant    douse   ans  a*ont   porte   d'autre  firoit 


B.    ProtocoUer  over  LondonerconfereDcens  Møder.    6.        68S 

qne    dMsentimenU    et   troubles,    d!    dans   ranalyse   d*on   droit 
obtcnr  et  compliqné. 

•Mias  k  moint  de  poaiyir  poser  les  bases  d*ane  paix 
aolide  et  darmble,  il  n'est  pas  de  la  compétence  des  Pais- 
aances  neotres  de  renoncer  au  Traité  solennel  par  lequel  elles 
mit  reeonna  Tintégrité  de  la  Monarchie  Danoise,  et  elles  ne 
ponrraient  non  plus  concourir  å  un  nouvel  arrangement  qai 
aerait  insofifisant  pour  TAllemagne,  oa  humiliant  poar  le  Dane- 
mark. 

«I1  fant  done  chercber  ailleurs  les  elements  d*ane  paiz 
aolide  et  durable. 

•  Depnis  de  longues  années  une  vive  sjmpatbie  envers 
levrs  fréres  sujets  du  Boi  de  Danemark  anime  les  Allemands 
de  la  Coafédération  Germanique.  Les  Danois,  de  leur  c6té, 
■ont  inspires  par  Tamour  de  Tindépendance  et  le  désir  de 
Bftintenir  leur  aneienne  Monarcbie.  Ces  sentiments,  de  part 
•i  d'autre,  méritent  le  respect  de  TEurope. 

«Poar  prérenir  une  lutte  foture,  et  pour  satisfaire  k 
rAUemagnOy  il  faudrait,  selon  nous,  separer  entiérement  de  la 
Monarebie  Danoise,  le  Holstein,  le  Lauenborg,  et  la  partie 
méridionale  du  Slesvig. 

«Pour  Justifier  un  sacrifice  aussi  vaste  de  la  part  du 
Danemark,  et  pour  maintenir  Tindependance  de  la  Monarchie 
Danoise,  il  est  k  désirer,  selon  nous,  que  la  ligne  de  la  fron- 
tiere  ne  soit  pas  tra^ée  plus  au  nord  que  Tembouchure  de  la 
Slei  et  la  ligne  du  Dannewirke. 

«I1  faut  aussi  pour  la  séourité  du  Danemark  que  la  Con- 
federation  Germanique  n*érige  et  ne  maintienne  pas  des  for- 
teresses,  ni  *<n*étab]isse  pas  des  ports  fortifiés,  dans  le  terri- 
toire  cédé  par  le  Danemark« 

«Un  arrangement  équitable  de  la  dette  publique,  et  la 
renoBciation  par  TAutricbe,  la  Prusse,  et  la  Confédération 
Oermanique,  å  tout  droit  d*ingérence  dans  les  affaires  intéri- 
«iirea  do  Danemark,  serviraient  k  eompléter  les  relations  ami- 
eales  entre  TAIlemagne  et  le  Danemark. 


684  Aktstykker,  vedkDmmende  Londooerconfereoeen. 

«ll  reate  ane  .qaestion  qai  ne  eerait  pas  Tobjet  daTrtité 
de  Paiz,  mais  qai  interesse  rAUemagne  et  ne  peat  paa  étre 
passée  soas  silence.  Danø  rojjinton  des  Plénipotenttaircs  da 
la  Grande  Bretagne,  il  doit  étre  entenda  qne  la  destiaée 
hitare  da  Duché  de  Holstein,  du  Dnché  de  Laaenboarg,  et 
de  la  partie  méridionale  du  Daché  Slesvig  qai  serm  annezéi 
aa  Daché  de  Holstein,  ne  sera  pas  réglée  sans  lear  eoosea- 
ternen  t. 

•  Si  le  Roi  de  Danemark  consent  aaz  saerifices  de  terri* 
toire  qa'aa  nom  de  la  paiz  on  Jui  demande,  il  sera  jaste  qo« 
rindépendance  de  son  Rojaame  soit  garantie  par  les  Grandei 
Paiasances  Earopéennes.« 

M.  le  Baron  de  Brnnnow,  répondant  d*abord  k  la  |iro* 
position  de  MM.  les  Plénipotentiaires  Allemaoda,  ezprime  le 
sentinient  de  regret  que  lai  fait  éprouver  cette  proposition,  i 
laqaelle  il  ne  s*attendait  nallement.  Ce  plan  aurait  ponr  objst 
de  détacher  de  la  Monarchie  Danoise  le  Holstein  et  le  SI«* 
rig  én  entier,  et  de  placer  eet  Etat  soas  ane  Djnastie  non- 
velle.  D*abord,  en  ce  qai  regarde  Farrangement  territorial 
projeté,  de  qael  droit  disposerait-on  de  ces  eontr^M?  Ellsi 
soDt  occapées  de  fait  par  les  alliés,  mais  de  droit  elles  ae 
lear  appartiennent  point* 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Rassie  ne  aaorait  done  se  pe^ 
saader  qa'il  soit  de  Tintention  des  Coars  d*Aatriehe  et  ds 
Prusse  de  disposer  de  ces  territoires,  et  cela  sans  ane  tntents 
préalable  avec  les  autres  Puissances.  Il  rappelle  Tengageneit 
que  les  deux  Cours  ont  pris  envera  lea  Puissaacea  signatairei 
du  Traité  de  Londres,  de  s*entendr6  avec  elles  anr  les  batet 
de  la  pacification.  Il  constate  que  eet  engagement  a  été 
reconnu  de  nonveau  dans  Tune  des  seances  précédentes.  Lå 
eonfiance  qu'il  place  dans  lea  intentions  des  deax  Coort  hn 
donne  la  ferme  assurance  que  eet  engagement  sera  rempli 

Quant  k  la  combinaison  djnastique  dont  la  proponlisa 
des  Cours  d'AIlemagne  fait  mention,  M.  le  Plénipotentiaire  ds 
Russie   fait   observer   qa*elle  préjugerait  ane   qaestion   qui  ae 


B.    Protokoller  over  Londonerconferenceng  Møder.   6.       68& 

■anrait  étro  resolae  isolément.  Elle  n'est  pas  eocore  onverte 
ponr  eelia«  des  Paissances  qni  tiennent  le  Traité  de  Londres 
poar  obltgatotre.  A  l'appui  de  cette  vérité,  il  cito  les  paroles 
de  M.  le  Comte  de  Clarendon,  que  le  Protocole  de  la  der- 
oiére  seance  rspporte  en  ces  termes:  — - 

«M.  le  Comte  de  Clarendon  fait  observer  qne  les  droits 
de  Sa  Majesté  le  Rol  de  Danemark  dans  les  Dnchés  ont  été 
reeonnns  par  le  Traité  de  1852  dans  nn  intérét  Européen,  et 
qne  qnoique  les  Paissances  Allemandes  ne  considérent  plus  ce 
Traité  comme  Talide  entre  elles  et  le  Danemark,  les  autres 
Pnissances  signataires  le  regardent  tonjours  comme  réciproqne 
ment  obligatoire.« 

De  plus,  poar  démontrer  qae  la  qaestion  djnastiqae 
reste  encore  oaverte  et  qu*elle  ne  saarait  étre  préjagée,  M.  le 
Baron  de  Brnnnow  rappelle  an  aatre  passage  du  Protocole  de  la 
fléance  précédente,  qai  rapporte  Topinion  de  M.  le  second  Plé- 
nipotentiaire  de  TAutricbe.  Ce  passage  est  con^u  en  ces 
termes:  — 

«M.  de  Biegeleben  est  d^avis  qne  la  question  derrait  étre 
décidée  d'aprés  Fes  Lois  Federales,  et  il  ezpose  que  la  Diéte 
Oermanique  ne  pourrait  pas  disposer  du  vote  actoellement 
enspendu  du  Holstein,  sans  que  le  point  de  droit  fQt  édairci 
dans  les  voies  legales.« 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie.  constate  que  cette  opinion 
a  été  confirroée  d*ailleurs  par  M.  le  Baron  de  Beust,  qui  a 
inristé  «8ar  le  droit  de  Confédération  de  regler  la  Succession 
dans  le  Holstein,*  et  qui  a  ajouté:  «que  la  Confédération  ne 
sturait  permettre  que  la  question  soit  préjugée.« 

A  l'avis  du  Plénipotentiaire  de  Russie,  Monseigneur  le 
Prince  d*Augustenboarg  n'est  pas  le  seul  qui  ait  des  préten- 
tiona  k  élerer.  Lorsque  la  question  de  Succession  dans  le 
Holstein  Tiendrsit  k  s*ouvrir,  d'autres  droits  réclameraient  un 
ezmvnen  sérieuz.  Notamment  Monseigneur  le  Qrand  Duc  d'Olden- 
bonrg  aurait  k  faire  valoir  de  justes  titres.  Le  Plénipoten-- 
tiaire  de  Russie  s'est  fait  un  devoir  de  les  reserver. 


4S86  Aktstykker,  vedkommende  LondonereonfereneeD. 

Aprét  aYoir  ezposé  ces  constdérations,  il  déclare  qa*å  son 
▼if  regret  il  se  tron  ve  dans  robHgation  de  manifester  son  dis- 
eentiment  k  Tégard  de  la  proposition  que  MM.  les  Pléaipo- 
tentiaires  des  Conrs  d^Allemagne  viennent  d'émettre. 

Passant  ensnite  å  Tappréciation  de  la  propoøltåon  de  M, 
le  Comte  Russell,  M.  le  Baron  de  Bitinnow  dit  qae  c'est  pov 
lui  nn  devoir  agréable  de  rendre  ane  entiére  jnstiee  au  ii. 
tentions  qui  inspirent  k  MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Graade 
Bretagne  le  désir  d'ouvrir  la  voie  k  ane  transaction  destioéi 
d*iine  part  k  assurer  k  TAUemagne  une  paix  dorable,  de 
Vantre  k  sauvegarder  Tindépendance  et  la  séenrité  de  la  llo- 
narchie  Danoise. 

Dans  Topinion  du  Cabinet  de  Russie,  il  appartient  k  8a 
Majesté  le  Roi  Chrétien  IX  de  se  prononcer  le  premier  nr 
«e  qai  convient  aux  intéréts  de  son  pajs.  8i  eet  aagiute 
Souverain  approavait  les  bases  de  la  pacification  å  eoDclure, 
le  Cabinet  Imperial  ne  refuserait  point  son  assentiment  k  ut 
transaction  que  la  Qour  de  Copenbague  aurait  libremMt 
acceptée. 

Mais ,  aussi  longtemps  que  la  stipalations  du  Traité  di 
Londres  conservent  pour  le  Danemark,  comme  pour  les  ?wit 
eances  neutres,  leur  force  obligatoire,  le  Plenipotenttaire  dt 
Russie  doit  décliner  une  délibération ,  selon  lui,  prématirée, 
«ur  le  sort  futur  de  territoires  dont  Sa  Migesté  le  Roi  de 
Danemark  n'a  pas  fait  abandon. 

Si,  par  la  suite,  Sa  M^esté  le  Roi  Chrétien  IX  renoo^ 
au  Duché  de  Holstein,  la  question  de  la  Sucoeasion  serait  oa- 
verte.  A  l'avis  du  Plénipotentiaire  de  Russie,  elle  ne  pooinit 
recevoir  une  solution  legale  qu*en  portant  respect  k  la  joidee 
de  la  cause  des  parties  intéressées,  qui  auraient  å  faire  TtMr 
leur  titres,  conformément  aux  principea  du  droit  public. 

Le  Plénipotentiaire  de  Russie,  dana  Fattente  des  iottroe- 
tions  qui  lui  sont  annoncées,  reserve  expressément  ropiaioa  de 
aa  Cour. 


B.    Protokoller  OTor  Londoneréonferencens  Møder.    6.       687 
M.    le   Plénipotentiaire   de  France    B*exprime   en    ees   ter- 


•Les  idées  qne  M.  le  Principal  Secrétaire  d*Etat  Tient 
d*ezpo8er,  relativement  anz  principes  d^aprés  lesqoels  devrait 
étre  réglée  Faffaire  Dano-Allemande ,  s^accordent  pleinement 
ATee  les  vnee  qoe  j^étais  chargé  moi-inéine  de  øoatenir  dans 
Im  Conférenoe.  Aprés  avoir  étudié  les  causes  da  conflitv  aetnel, 
non  GouTeraemeDt  est  demeuré  convaiDcu  quVlIes  résidaient 
dans  la  maavaise  distribution  des  différentes  groapes  de  popu- 
lation dont  la  Monarchie  Danoise  est  composée,  ainsi  qae 
dftna  lenrs  riTalités  incessantes,  et  qa*il  était,  dés  lors,  néces- 
••Ire  de  rechercher  les  bases  d*iine  entente  dans  des  disposi- 
tions nonrelles  plns  en  •harmonie  avec  le  sontiment  national 
dom  dem  penpies.  L'Arrangement  dont  M.  le  Principal  Secré- 
tairo  d'Etat  nous  indiqae  les  bases,  consistant  k  départager, 
mtant  que  possible,  les  denz  nationalités  dans  le  Slesvig,  en 
incorporant  les  Danois  au  Danemark,  et  en  reliant  plus  etroi- 
tement  les  Allemands  au  Holstein  et  au  Lauenbourg,  ne  pou- 
valt  done  manquer  de  rencontrer  Tadhésion  du  GouTememeot 
de  TEmperenr.  L'application  de  ce  principe  ne  semble  pas, 
«v  surplus,  doToir  donner  lieu  k  aucune  difficulté  pour  les 
denz  parties  eztrémes  du  Slesvig,  o&  la  nationalité  se  trouve 
nattement  déterminée.  Quant  anz  districts  miztes  du  centre, 
da  quelque  maniére  que  Ton  décide  de  leur  sort,  il  7  aura 
toujonrs  lå  des  Danois  soumis  k  nn  pajs  AUeniand  ou  des 
AUamands  soumis  au  Danemark.  Devant  Timpossibilité  abaolue 
da  prendre,  sur  ce  point,  la  nationalité  pour  régle,  nous 
pensons  qu*il  serait  juste  de  trancher  le  différend  en  faveur 
da  la  plus  faibia  des  parties,  surtout  quand  elle  subit  déja 
les  eaerifices  que  cette  régle  lui  impose  sur  tous  les  points  ou 
eDe  est  manifestement  contre  elle.  Mon  Gouvemement  conci- 
déra  également  comme  essentiel  que  la  firontiére  soit  tracée 
eonformément  auz  nécessités  da  la  défense  du  Danemark,  ear 
caa  nécessités  doivent  étre  prises  en  considératfon  par  la  Con- 
férence,  dont  la  mission  est,  en  donnant  satisfaction  auz  légi- 


688  Aktstykker,  vedkommende  Londooereonfereneeo. 

times  réclamations  de  rÅIlemagne,  de  Teiller  a  ce  qoe  les 
arrangemeDts  nouTeaux  garantissent  suf&samment  rindépeodanee 
du  Danemark  et  les  intérets  de  Téqnilibre  Enropéen  dans  le 
Nord. 

■  Qnant  å  la  design ation  do  Soaverain  aons  Taiitorité  åh 
quel  le  nouvel  Etat  devrait  étre  placé,*  le  Gonvemement  ét 
l'Emperear  n*a  aacan  parti  pris.  11  donnerait  volontien  søe 
appui  å  toute  oombinaison  qni  serait  oonforme  an  tcbo  dti 
populations  oonsnltées.« 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Snede  et  Nonrége  annonee  qn 
ses  instructions  lai  défendent  d*entrer  en  discnssion  sur  la  pvi' 
position  émise  par  MM.  les  PlénipotentiaSres  Allemands,  co«m 
tendant  k  separer  les  Dnchés  de  Slesvig  et  de  Holstein  éi 
D  enemark. 

En  ce  qni  conceme  la  proposition  dont  M.  le  Conli 
UusseU  a  donné  lecture,  il  doit  déclarer  qae,  eomiM  It 
Grande  Bretagne ,  son  Gouvemement  reconn^t  qne  si  ]m 
Traités  de  1852  doivent  étre  abandonnés,  on  ae  saurait  troafsr 
une  solution  en  dekors  du  principe  de  la  separation  des  den 
nationalités  Danoise  et  AUemande.  Partant  de  ce  point  ét 
vue,  son  Gouvemement  aurait  trouvé  plus  naturel  que  la  froa* 
tiere  nouvelle  du  Danemark  fikt  établie  sur  TEider,  pareefw 
ce  fleuve  a  de  tout  temps  séparé  le  Danemark  et  TAlleaiagM. 

Il  est  toutefois  autorisé  k  adbérer  k  la  proposition  émiit 
par  M.  le  Comte  Russell,  k  condition  que  la  frontiåre  éi 
Danemark  ne  soit  pas  placée  plus  au  nord  que  la  Slei  et  le 
Dannewirke,  que  la  partie  du  Slesvig  située  au  nord  de  cetle 
ligne  soit  o<fmplétement  incorporée  au  Danemark,  que  rAlle- 
magne  n*ait  k  Tavenir  aucun  droit  d*]mmixtion  dans  les  affiuici 
intérieures  de  cette  Monarchie,  et  que  la  nouvelle  frontiéfs  å 
établir  »oit  placée  sous  une  garantie  Européenne. 

Quant  aux  provinces  qui  dans  Téventualité  susdite  seraiCBt 
cédées  par  le  Roi  de  Danemark,  son  Gouvemement  enteid 
qne  leur  sort  futnr  ne  soit  point  réglé  sans  leur  consentenest, 


jf 


B.    Protokoller  over  Londonerconfereocens  Meder.    6. 


«t   qae   la   liberté   du   choix   deø  popalations  eoit  entourée  de 
garanties  enffieaDtes. 

M.  le  Cointe  de  BeniBtorff  prenant  alors  la  parole,  dé- 
dåre  qiie  les  Plénipotentiairee  AUemands  n*ont  comme  de 
raiaon  pas  dlnstructioDs  pour  se  prononcer  d'une  maniére  de- 
finitive sur  les  détails  de  la  proposition  qa*ils  viennent  d'en- 
tendre  de  la  part  de  MM.  les  PléDipotentiaires  de  Sa  Majesté 
Britanniqiie.  Mais  connaissant  Tesprit  de  conciliation  qui 
anime  lenrs  Goovernements  reepectifs,  et  qni  répond  å  celui 
qni  a  guide  le  GoaTememcDt  Anglais  dans  son  désir  de  trouver 
«B6  base  qui  pnisse  servir  de  compromis  entre  les  points  de 
▼ne  opposes  des  Puissances  belligérantes ,  ils  croieut  poavoir 
déelarér  dés-k-présent  qae  ni  .l'Antriche  et  la  Prusse ,  ni  la 
Confédération  Germaniqne,  ne  se  refuseront  k  prendre  en  sé- 
nense  considération  un  projet  de  transactibn  qui  puiese  servir 
é  fure  atteindre  le  but  que  leurs  Plénipotentiaires  ont  designe 
déa  le  eommencement  comme  celoi  qn^ils  ont  a  vue,  c'est-år 
dire,  d*assurer  une  pacification  solide  et  durable.  Sous  ce 
rapport,  la  ligne  de  démarcation  proposée  ne  saurait  cependant 
leoqfillr  le  but,  puisque  le  principal  sujet  de  plainte  et  d*agi- 
tation  pour  la  plus  gprande  partie  des  populations  du  Scbleswig 
^OBliiiaerait  non  senlement  de  snbsister,  mais  serait  méme  in- 
fiaåBent  aggravé  par  leur  separation  d*avee  le  reste  des  Dnchés, 
«t  lenr  ineorporation  dans  le  Rojaume  de  Danemark. 

Les   Plénipotentiaires   Allemands   doivent   done  reserver  å 
lears    Gouvemements    de    faire    des    oontrepropositions  •  k    eet 
égard. 
^  Pour  ce   qui   conceme   le  Dnché    de   Lauenbourg,    ils  se 

pennettront  de  faire  observer  que  la  question  de  la  Succession 
j  eet  également  regardée  comme  douteuse.  Mais,  comme  en 
effiet  les  droits  que  la  Couronne  de  Danemark  peut  y  faire 
valoir  sont  moins  contestés  que  dans  les  deux  autres  Duohés, 
let  Puissances  Allemandes  seraient  probablement  disposées  k 
le  considérer  comme  un  objet  de  compensation  pour  une  par- 
tie  du  territoire  septentrional  du  Duché  de  Scbleswig. 


690  Aktstykker,  vedkommende  LoodonercoDfereoeen* 

Les  PléDipoteotiaires  Ållemands  ne  penvent  le  eroire  au-, 
torisés   k   ditcuter   la   qaestion   de    fortificationa  k  eriger  érea- 
tuellement   sur   tel  ou  tel  point  da  territoire  Federal,   qaeftioa 
qui   toacbe   k  la   compétencc  intérieore  de  la  Diéte  et  aa  ijr- 
atéme   défeosif  de  la  Confédération  Germaniqne. 

Interpellé  par  M.  le  Comte  Rutsell,  M.  le  Baron  de  Bevit 
•9  référe  å  la  déclaration  dont  M.  le  Comte  Apponyi  a  doaaé 
lectnre,  et  oii  il  est  dit  que  la  proppsition  dea  PniHaneei 
Allemandes  ett  faite  de  eoncert  avec  le  Plénipotentiaire  de  ki 
Confédération. 

M.  le  premier  Plénipotentiaire  dn  Danemark  ne  øe  troon 
pas  k  méme  de  a' engager  dés-å-présent  dans  la  ditciMiion  éi 
la  propoeition  de  M.  le  Comte  Rueæll,  qui  non  øeuWaeit 
abandonne  la  base  des  transaetioDs  de  1851 ,  mais  8*éetrte 
anssi  du  principe  du  Traité  de  Londréa,  dont  la  validlté  m 
saurait  étre  mise  en  qnestion.  Il  s'engage  toutefoia  k  la  pcitcr 
å  la  connaissance  de  son  Qoovernement. .  Qnant  k  la  prop^ 
sition  de  MM.  les  Plénipotentiairea  Allemanda,  si  le  GonTens« 
ment  Danois  a  trouvé  qne  celle  de  la  seance  préeédente  étiil 
inadmissible,  k  plus  forte  raison  lui  est-il  impossible  de  diseutør 
celle-ci. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  croit  qae  MM.  lea  Pléa^ 
tentiaires  Danoia  ajant  eo  connaissance  préalable  de  la  prs- 
position  Anglaise,  doivent  étre  plns  ou  moina  manis  d'instne> 
tions  å  eet  égard. 

M.  de  Quaade  répond  qne  M.  le  Comte  Bassell  loi  a  fait 
part  de  cette  proposition  dans  ses  termes  géuérauz  en  teaps 
utile  ponr  qae  son  Gouyemement  en  ait  conna  le  sens;  maii 
il  fait  observer  qa*elle  n*a  pas  encore  pu  étre  aonmise  aaCa- 
binet  de  Copenhague  avec  tous  les  éclaircissements  nécessaifst, 
et  dans  uue  forme  qui  permit  d'en  apprécier  tonte  la  portes, 
et  de  Juger  si  Tadhésion  du  Danemark  offrirait  des  ckanesi 
sérienses  pour  une  solution. 

M.  de  Krieger  soutient  également  que  les  Plénipoteatiaires 
Danois   entendant   aujourd^hai  pour  la  premiere  foi  les  termes 


B.    Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.    6.        691 

précis  de  la  proposition  dont  il  8*agit,  et  expliqtie  combien  il 
importe  aa  Gonvemement  Danois  de  connutre,  avant  de  se 
prononcer,  non  seulement  la  maoiére  de  voir  des  autres  Puis- 
lancea  neutres,  mais  aassi,  8*il  est  possible,  celle  des  Puissances 
AUemandes.  Il  fait  observer  qa*il  a  dejå  entendu  les  objec- 
tions  de  ces  Plénipotentiaires  snr  deux  points  tres  important» 
d«  la  proposition )  dont  Fane  se  rapporte  å  la  frontidre,  et 
l*antre  å  Tétablissement  de  forteresses  et  de  ports  fortifiés  snr 
le  territoire  qai  serait  cédé  k  la  Coufédération. 

M.  de  Balan  reléve  qu*il  ne  lui  paralt  point  équitable  de 
reserver  k  MM.  les  Plénipotentiaires  Danois  toute  déclaration^ 
jnaqn^å  ee  que  ceuz  de  TAllemagne  aient  encore  davantage 
précisé  radhésion  de  lenrs  Qouvemements  an  principe  de  la 
propooition  Anglaise. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  de  TAuvergne  rappelle  qne  MM. 
les  Plénipotentiaires  Allemands  ont  dédaré  que  la  proposition 
■arm  prise  en  sérieuse  considération  par  lenrs  Qouvernenients, 
et  demande  si  MM.  les  Plénipotentiaires  Danois  ne  se  croiraient 
pas  antorisés  k  faire  udo  déclaration  seroblable. 

M.  de  Quaade  ezprime  la  conviction  que  son  Gonveme- 
ment  yonera  å  eet  te  proposition  comme  k  toute  proposition 
faite  par  les  Puissances  neutres,  Tattention  la  plus  sérieuse ;  il 
s'empressera  de  faire  connaitre  k  Copenhague  ce  qui  s'est 
passé  dans  la  Conférence,  et  il  est  siir  de  recevoir  des  instruc- 
tiona  défiuitives  dans  les  plus  bref  délai. 

M«  le  Comte  de  Bernstorff  fait  observer  que  les  Pléni- 
potentiaires Allemands  ont  accepté  le  principe  de  la  proposition 
de  M.  le  Comte  Russell,  et  qn*il  faut,  par  conséquent,  que 
MM.  des  Plénipotentiaires  Danois  déclareiit,  de  leur  c6té,  s*iU 
aeeeptent  le  principe  de  cette  proposition. 

M.  de  Krieger  signale  la  difficulté  de  parler  du  principe 
d'one  proposition,  quand  ceite  proposition  embrasse  plusienra 
elements  egale  ment  impor  tants.  Des  reserves  ajant  été  faitea 
tor  dea  points  de  la  plus  haute  importance,  il  ne  sauruit  ad- 
mettre  que  le  principe  ait  été  accepté. 


492  Aktstykker,  yedkommende  LoDdonerconfereneen. 

Apré8  UQe  ditcnssioii  sur  la  néeeasité  d'en  referer  k  Co- 
peDhague,  M.  le  Comte  de  ClareDdon  répéte  qae  MM.  let 
Plénipotentiaires  da  Danemari^  auraient  déjå  pu  receroir  let 
inttroctionø  de  leor  Qonvernement  au  sujet  de  Ift  propositioB 
Anglaise,  doDt  ils  ont  ea  coDnaissance  préalable.  Il  s*espiiqiis 
la  position  de  ces  PlénipoteDtiaires ,  eo  snpposani  qu'ils  ne  is 
trourent  pas  k  méine  de  consentir  k  uq  sacrifice  anssi  cob> 
eidérable  qoe  celui  qni  leor  a  été  propose,  sans  étre  assarés 
d*avance  qu*il  serait  accepté  par  les  puissanees  ▲llemandes  tt 
'<ia*il  anrait  ponr  resultat  le  rétablissemeni  de  la  paiz. 

MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark  se  referent  å 
leurs  déclarations  précédentes,  en  ajoutant  que  poor  leor  ptrt 
ils  ne  demandent  ancun  délai  pour  la  prochaine  rénnioB  ai 
delå  du  jour  qui  conviendrait  k  Messieurs  les  autres  mMabroi 
de  la  Conférence. 

M.  le  Comte  Apponyi  tient  k  constater  que  les  Plén^ 
tentiaires  Allemands  ont  fait  un  grand  pas  dans  la  roie  de  k 
conciliation  en  moditiant  leur  proposition  par  racceptatioB  dt 
proposition  Anglaise. 

M.  de  Quaade  fait  observer  que  la  question  de  frootiår« 
.est  un  point  capital. 

M.  le  Comte  Russell  espére  que  MM.  les  Plénipotentitiist 
se-  trouveront  en  mesure  de  discuter  la  question  de  la  froa* 
tiere  dans  la  seance  prochaine. 

M.  le  Comte  Apponyi  rappelie  que  la  question  des  ferte- 
resses  dans  le  territoire  qui  serait  cédé  est  ane  a£faire  ioté> 
rieure  de  TAllemagne,  et  que  comme  telle  elle  est  de  U 
^eompélence  de  la  Diéte  Ctormanjquo. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  fait  alors  remarqaer  qua  qotnd 
il  s'agit  de  s*écarter  du  Traité  de  Vienne,  ainsi  que  duTrtiié 
<de  1852,  et  de  créer  un  etat  de  choses  nouveau  daat  Iti 
Duchés,  il  lui  semble  que  les  Puissanees  signaUires  de  eei 
deux  Traités  ont  bien  le  droit  de  donner  leur  aris  tor  es 
point,  et  d*y  poser  les  conditions  qu'elles  puissent  juger  aéeet- 
«aires. 


B.    Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.   6.       (>93 

M.  le  Comte  Wachtmeister  dit  qae  le  chaogement  de 
frontiér«  eet  le  point  principal  å  prendre  en  considération; 
qae  les  positions  respectives  do  Danemark  et  de  la  Confédé- 
reftion  Germaniqoe  s'en  troaveront  profoudémeut  ebangées;  qae 
le  Danemark,  en  perdant  one  partie  si  considérable  de  son 
territoire,  a  besoin  de  garanties  plus  fortes  contre  toute  agres- 
sion  possible  dans  ravenir,  et  que  la  Confédération  Germanique 
ea  reeevant  un  accroissement  de  territoire  pourrait  bien  con- 
•entir  k  certaines  conditions. 

M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  fait  observer 
qae  les  conditions  qui  défendent  å  une  Poissance  d*avoir  des 
plaeea  fortes  sur  tel  ou  tel  point  de  son  territoire  ont  été 
en  effttt  sonvent  imposées  aprés  une  campagne  désastreuse, 
mmis  jamais  dans  le  cas  inverse. 

M.  le  Baron  de  Beust,  répondant  ensuite  å  une  observa- 
tion de  M.  de  Krieger  sur  la  validité  du  Traité  de  1862,  dit 
qa*il  loi  est  impossible  de  le  suivre  sur  ce  terrain;  qn*nne 
politiqae  agressive  n'est  pas  dans  les  tendances  de  la  Confé- 
dération, mais  qu*elle  ne  saurait  consentir  å  accepter  des  con- 
ditions qui  limiteraient  d'avance  son  action  politique  et  militkire. 
Passant  å  la  critique  k  laquello  M.  le  Plénipotentiaire  de  Rus- 
•ie  a  soumis  la  proposition  des  Puissances  Allemandes,  il  fait 
remarquer  d*abord  que  lors  méme  qu'une  Puiøsance  belligérante 
ne  considére  pas  un  territoire  occupé  par  elle  comme  lui  ap- 
partenant,  elle  a  incontestablement  le  droit  de  se  prononcer 
anr  la  qnestion  de  savoir  k  qui  ce  territoire  doit  étre  remis, 
et  en  le  faisant  dans  la  Conférence  on  n'a  pas  manqué  aux 
égards  dås  aux  autres  Puissances. 

En  ce  qui  regarde  Tobjection  faite  au  sujet  des  questions 
eseore  pendantes  k  la  Diéte  et  qu  aiyourd'hui  elle  semble  pré- 
joger,  la  question  de  la  voiz  pour  le  Holstein  est  résolue  en 
ee  sens,  que  les  pouvoirs  du  Baron  Dirckinck-Holmfeld ,  Mi- 
nistre de  Danemark,  ont  été  reconnus  inacceptables.  La 
qnestion  de  la  Succession  est  en  effet  pendante ,  mais  elle  est 
résohie    matériellement    depuis    longtemps    par   la   plupart   des 

Hist.  Tldiskr.    3  R.    IV.  45 


694  Aktstykker,  vedkommende  LondODerconfereneen. 

GouTernemeots ;  Jes  retarda  apportéi  jnsqu^id  å  nno  déeidon 
formelle  ceøsent  da  moment  o&  lee  deaz  Qnmdes  Pukmiect 
86  déclarent  cd  favear  da  Dac  d^Aagastenboarg.  M.  de 
Krieger  ajant  dit  ne  pas  considérer  la  propositioD  eomae 
sérieuse,  M.  le  Baron  de  Beust  le  prie  de  la  regarder  eoasiBf 
tres  sériease. 

M.  de  Krieger  fait  obsenrer  qae  ne  pouvant  pas  anjovrd*hai 
entrer  dans  la  discassion  de  la  proposition  Anglaise ,  qm  n 
jusqu'a  demander  au  Danemark  la  resolution  penible  ei  grate 
de  sacrifier  le  Traité  de  1852,  il  ne  saarait  snivre  II.  le 
Baron  de  Benst  sar  le  terrain  qu'il  Tient  de  ehoisir.  Mtis  il 
doit  ponrtant,  par  rapport  å  Tobseryation  faite  en  premier  lisi 
par  M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Germtniqas, 
relever  ezpressément  qu*il  ne  pense  pas  que  la  Conféranee  tit 
précisément  poar  tåcbe  de  mesnrer  les  forces  materielle«  des 
deux  parties  reepectives,  mais  qu'elle  est  plat6t  appelée  i 
soatenir  des  principes  d*une  portée  plns  élerée,  k  sanvegarder 
des  intéréts  d*un  ordre  Enropéen. 

En  réponse  k  une  qoestion  qoi  lai  est  adressée  par  M. 
le  Baron  de  Brnnnow,  M*  le  Comte  Apponyi  ezpHqne  commeiit 
les  Plénipotentiaires  Allemands  croient  avoir  fait  nne  iB|K»^ 
tante  concession  en  modifiant  lenr  premiere  proposition,  qii 
insistait  sar  Tintégrité  da  Scbleswig,  et  en  acceptant  le  pris- 
cipe  de  la  division  de  ce  Dnebé. 

M.  le  Baron  de  Brannow  fait  observer  qa*il  doit  6trs  ei- 
tendu,  selon  Tavis  de  son  Gouyemement,  qae  la  qaestion  de 
la  Succession  n'est  pas  préjogée.  Certains  droits  doivent  étit 
pris  en  considération ,  et  la  Famille  d'Oldenbourg  peat  hin 
valoir  les  siens.  11  maintient  toujours  la  validité  du  Trtité 
de  Londres,  et  ne  peut  pas  reconnaitre  d'autre  Souverain  diai 
les  Docbés  que  le  Roi  de  Danemark.  Il  croit  qu'on  arrtsgs* 
ment  qpi  créerait  un  nouvel  Etat  exige  one  entente  entre  lei 
Puissances.     11  doit  prendre  å  eet  égard  ses  reserves. 

M.  de  Bicgeleben  se  rapportant  k  une  observation  par  la- 
quelle  M.  le  Baron  de  Brunnow  avait  reprocbé  k  la  propofltiei 


B.   t^rotokoller  over  Londonerconferencens  Møder.   6.        695 

Allemande  nn  manqne  de  respect  poar  les  droits  aequis,  rap- 
pelle qae  l'AQtricbe  et  la  Prasse  avaient  propose  de  laisser  Ih 
questios  djnastiqne  otiTerte  juequ^å  ce  qn'elle  ait  été  résolue 
dana  les  yoieB  legales,  mais  que  la  Conférence  D*avait  pas 
pam  coDsidérer  cette  proposition  comme  nn  moyen  pratique  do 
solution.  La  réserre  de  Tezamen  de  la  qnestion  de  droit 
D^ajmt  pas  été  jugée  admissible,  et  le  Danemark  ayant  rejeté 
Tvnion  personnelle,  les  Puissances  AUemandes  devaient  se  pré- 
Taloir  des  droits  qui  dérivent  pour  elles  des  événements  de  la 
gnerre  poar  former  d'autres  conditions  de  la  pacification. 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie  resume  la  discussioii,  et 
appelle  Tattention  de  la  Conférence  sar  Timportance  qa*il  y 
anrait  &  convenir  dans  la  prochaine  seance  d*ane  prolongation 
de  la  saspension  d^hostilités. 

M.  de  Balan  déclare  qae  les  Plénipotentiaires  Allemands 
ont  déjå  été  mis  en  etat  d*~accéder  å  ane  telte  prolongation 
anssi  étendae  qae  possible. 

M.  de  Qaaade  dit  qa*il  serait  dffBcile  poar  son  Gouverne- 
ment  d*y  consentir,  å  moins  qu'il  ne  fQt  probable  qae  la  paix 
résolterait  de  la  négociation.  Il  ne  parait  pas  du  resfe  qae 
les  daases  de  la  suspension  d'hostilités  actuelle  aient  été  ezécu- 
tées  par  les  Paissances  alliées. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  que  d'aprés  ses  infor- 
mations les  Clauses  en  ont  été  aa  contraire  parfaitement 
ezécotées. 

M.  le  Comte  Russell  ezprime  Tespoir  qae  M.  le  Plénipo- 
tentiaire de  Russie  s'adjoindra  auz  Plénipotentiaires  des  autres 
PniBsaDces  neutres  en  appuyant  la  proposition  des  Plénipoten* 
tiaires  Anglais. 

BI.  le  Baron  de  Brunnow  se  dit  prét  å  y  adhérer  si  le 
Danemark  consent  å  Taccepter;  et  répondant  å  M.  le  Comte 
Apponyi,  qni  lui  demande  comment  il  peut  adhérer  également 
av  Traité  de  Londres  et  å  la  proposition  Anglaise,  il  cite  le 
teste  de  la  déclaration  de  M.  le  Comte  Russell,  dans  laquelle 
il    est   ezpressément   afiirmé    «qu*å  moins  de  ponvoir  poser  les 

45' 


Aktstykker,  vedkommende  Londonercooferencen. 


bases  d'une  paiz  solide  et  durable,   il   n^est  paø  de  Ucompé- 
tence  des  Puissances  neutres  de  renoncer  au  Traité*,  &c. 

La  discussion  ultérienre  de  la  proposition  est  renvoyée  ao 
Jeudi,  2  Juin,  å  1  henre. 

(Signe) 
AppoDji.  Biegeleben.         O.  Qnaade.  Bille.  Krieger. 

La  Tour  d'Anrergue*  Beust*  RusselL  Clareadon. 

BemstorfF.  Balan.  Brunnow.  Le  C>*.  Wachtmeister. 


ProtocoU  Nr.  7.  —  Seance  du  2  Juin^  1864. 

Presents : 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  rAutricbe; 

MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark; 

M.  le  Plénipotentiaire  de  France; 

M.  le  Plénipotentiaire    de  la  Confédération   Qermaniqae; 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne; 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse; 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie;  et 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Suéde  et  Norrége. 
Le  Protocole  de  la  seance  précédente  est  lu  et  approoré. 
Sur  rinvitation   de  M.   le   Comte  Russell,    M.   de  Qnaade 
donne  lecture  de  la  déclaration  suivante: 

ttLorsque,  k  Tépoque  de  la  conclusion  de  Traité  de  Len- 
dres,  le  Roi  actuel  de  Danemark  accepta  le  cboiz  qu*on  arait 
fait  de  sa  personne  pour  succeder  érentuellement  an  Roi  r^- 
nant  alors,  la  resolution  de  Sa  Majesté  avait  pour  motif  prin- 
cipal  et  décisif  le  ferme  espoir  que  TEurope  saurait  mainteaff 
ce    qu^clle    avait    reconnu    et    arrété    par   ce   Traité  solemel. 
Sa  Majesté  ne  voulut  point  par  son  refus  mettre  obstacle  i  ce 
que  rintégrité  de  la  Monarcbie  Danoise  re^åt  un  gage  ultérieor 
de    stabilité,    et   elle   savait,    gråce    auz   renonciations  et  aoz 
sacrifices  faits  par  les  ayant-droit,    qu'elle   ne   lésait  les  droito 
de  personne,  en  acceptant  Toffre  qu'on  lui  avait  faite. 


B.   Protokoller  over  Londonerconferenceos  Møder.    7.        697 

•  Depnis  lors  les  choBes  ont  changé,  et  Sa  Majesté  a  då 
snbir  nn  désappointement  des  plue  crnels;  malgré  ses  propres 
efforts  et  eenz  de  son  peaple  dévoué,  son  seul  soutien  pour 
faire  abontir  ane  æuvre  k  laquelle  presqae  toate  TEurope  avait 
eoDCOom,  Sa  Majesté  a  åti  prendre  en  considération  la  possi- 
biKté  qae  ses  espérances  ne  seront  pas  réalisées. 

•S*il  en  devait  étre  ainsi,  si  réellement  les  Paissances  de 
rEorope  venlent  abandonner  le  Traité  de  Londres,  Sa  Majesté, 
pour  éviter  la  reprise  des  bostilités,  ne  s*opposera  pas  å  une 
cession  territoriale,  pourvu  toutefois  qu'elle  obtienne  par  \k  non 
seolement  la  paix,  mais  anssi  ane  ezistence  indépendante  et 
parfaitement  autonome  pour  ce  qui  lui  restera  de  ses  Etats, 
et  k  la  condition  qne  la  destinée  future  des  territoires  cédés 
ne  soit  pas  réglée  sans  leur  consentement. 

■  Le  QouTernement  Danois  accepte  done  en  principe  la 
proposition  faite  k  la  derniére  seance  par  M.  le  Comte  Russell 
pour  le  rétablissement  de  la  paix  entre  le  Danemark  et  les 
deux  Grandes  Puissances  Allemandes. 

•  Mais  pour  que  la  paix  que  nous  appelons  de  tous  nos 
▼æux  apporte  une  veritable  pacification,  il  faut  qu*elle  soit 
aous  tous  les  rapports  propre  k  assurer  au  Danemark  Tindépen- 
dance  qui  lui  revient  de  droit,  Tindépendance  politique  que 
le  Traité  de  Londres  devait  lui  garantir,  et  pour  la  conserva- 
tion  de  laquelle  le  peuple  Danois  n*a  pas  bésité  k  s^engager 
seul  dans  une  lutte  sanglante  avec  des  forces  bien  supérienres 
aux  siennes. 

•  Les  Plénipotentiaires  Danois  doivent  done  faire  observer 
déa-å-présent  quMl  y  a  dans  les  sacriiices  que  Ton  veut  impo- 
ser  au  Danemark  des  limites  que  le  Gouvernement  Danois  ne 
sanrait  dépasser. 

•  Åinsi  la  nouvelle  frontiére  du  Danemark  est  une  question 
eapitale  pour  ce  pays.  Il  lui  faut  une  frontiére  qui  tienne 
eompte  et  de  ses  intéréts  militaires  et  de  ses  intéréts  com- 
mereiaux,  et  cette  frontiére  doit  étre  entourée  de  garånties 
suffisantes. 


698  AkUt^Jiker,  vedkommende  LondonereoDfereocen. 

« n  eet  UD  aotre  point  sur  lequel  le  Gonvernement  DaooM 
86  reserve  toute  sa  liberté. 

«Ce  n'est  qu'å  des  conditions  tontes  speciales  qve  St 
Majesté  le  Roi  de  Danemark  consentira  å  la  ceasion  du  Do- 
cbé  de  Lauenbourg.  Ce  pays  fut  acqnis  en  son  temps  par 
le  Boi  de  Danemark,  en  écbange  d'une  partie  de  la  Pom^ 
ranie,  ponr  servir  d'éqniyalent  du  Royaume  de  Norrége  li- 
crifié  pour  le  rétablissement  de  la  paiz  de  rEurope,  et  il  ol 
essentieHement  étranger  au  différend  qui  a  causé  Is  gnen« 
aciuelle. 

•  Finalement,  les  Plénipotentiaires  Danois  doivent  reTeo- 
diquer  pour  leur  Gonvernement  la  pleine  liberté  de  repreadie 
la  position  qu'il  a  invariablement  maintenue  jusqu^å  present 
sur  le  terrain  du  Traité  de  Londres,  aussitdt  qnil  verra  que. 
Tabandon  provisoire  et  conditionnel  de  cette  position  ne  con* 
duira  pas  å  un  arrangement  juste  et  équitable,  propre  k  rem* 
placer   les  dispositions  de  ce  Traité.« 

M.  le  Comte  Russell  rappelle  que  M.  le  Baron  de  Broo- 
now  avait  reserve  Topinion  de  sa  Cour  sur  la  proposition  An* 
glaise.  Il  prie  ce  Plénipotentiaire  de  vouloir  bien  faire  con- 
naitre  son  opinion. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  donne  Tassurance  que  ti  It 
proposition  est  acceptée  par  le  Danemark,  il  se  trouve  parfaits- 
ment  autorisé  k  adbérer  å  une  transaction  convenue  dam 
ce   sens. 

M.  le  Comte  Russell  se  référant  alors  k  Tobjection  fait« 
par  M.  le  Comte  de  Bernstorff  dans  la  seance  précédente  rar 
la  ligne  de  frontiére  proposée,  demande  å  MM.  les  Plénipoten- 
tiaires Allemands  s'ils  sont  préparés  k  presenter  k  la  Confé* 
rence  les  con  tre-propositions  qu'ils  se  sont  reserve  de  fun 
k  eet  égard. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  que  les  Plénipotentiairec 
Allemands  n'ont  eu  connaissance  qu'å  present  de  racceptatioi 
du  principe  de  la  proposition  par  le  Danemark.  Hs  n  ooi 
done   pas  encore  des  contre-propositions  détaillées  k  presenter. 


B.   Protokoller  over  LondoaereoDferencens  Møder.   7.        ^99 

Ils  soiii  d*ayi»  qn'il  est  avaot  tout  DécesBaire  de  convenir 
d^ane  proloDgation  de  la  suspension  d'hostilités. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  croit  que  cette  prolongation 
doit  étre  désirée  par  tout  le  monde.  A  la  derniére  seance 
MM.  les  Plénipotentiaires  Danois  ne  pouvaient  y  consentir  sans 
savoir  d*avance  s^il  y  anrait  chance  sérieuse  de  parvenir  au 
rétablissement  de  la  paiz;  mais  cette  chance  n'existerait  pas, 
si  on  ne  tombait  pas  d'accord  sur  un  point  anssi  capital  que 
celui  de  la  frontiére. 

M.  le  Comte  Åpponyi  dit  que  puisque  les  Puiseances  belli- 
gérantes  ont  de  part  et  d'autre  accepté  le  principe  de  la  pro- 
position Anglaise,  ce  serait  maintenant  le  moment  de  s*entendre 
pour  prolonger  la  suspension  d^armes.  Si  les  vues  des  Puis- 
sances  ditférent  sur  la  question  de  la  frontiére,  il  leur  faut 
plus  de  temps  pour  en  deliberer.  11  ne  leur  reste  maintenant 
que    dis  jours  jusqu'å  Tezpiration  de  la  suspension  d^hostilités. 

Sur  une  observation  de  M.  le  Comte  Russell,  M.  le  Comte 
de  Bernstorff  rappelle  que  MM.  les  Plénipotentiaires  Allcmands 
se  sont  déjå  prononcés  å  la  seance  précédeute  sur  la  frontiére 
proposée,  et  il  cite  une  partie  de  la  déclaration  qu^l  avait 
alors  faite  au  nom  de  ces  Plénipotentiaires  sur  ce  point.  Il 
croit  pouvoir  annoncer^  cependant  que  leurs  instructions  les 
autorisent  &  proposer  une  ligne  de  démarcation  qui  serait  å 
tracer  entre  Apenrade  et  Tondem.*) 


*)  Jfr.  den  i  Pr.  Staats-Anzeiger  i  Jnli  1865  meddeelte  Optegnelse 
af  Grev  Bismarck  om  hans  d.  1.  Juni  1864  bavle 

Unterredong  mit  8r.  Darchlaucbt  dem  Erbprinzen  von  An- 
gustenburg. 

Ich  hatte  gehofft,  den  Erbprinzen  von  Augustenborg  in  der 
Stimmung  zu  finden,  unsere  sehr  maszigen  Forderungen  dankbar 
za  acceptiren,  und  kam  ihm  in  diesem  Sinne  entgegen,  als  er 
mich  am  1.  d.  M.  Abends  g«gen  9  Uhr  besuchte.  Ich  sagte, 
wir  wiinschten  eine  Verstandigung  mit  ihm  fdr  den  Fall,  dasz 
wir  seine  Ansprfiche  zu  allstitiger  Anerkennung  zn  bringen  ver- 
mdchten.    Unser  Hauptinteresse  sei  das  deutsche,  nicht  das  dy- 


700 


Abtstvkker,  ir  ed  kom  men  de  Londenercotifeninceti. 


M^    de    Quaade    ne    Batarait    accopter   la    diBeneBion    d*d 
ligtj*j  pareiJle,    et    fait    valofi*   rimpossibUité  dans  laquelle    H   le 
trcmve    de  ia  prendre  en  conBidéralioc, 


nastiåu^lta ;  mbglicbat  ^rosze  Åbtr<:tuugen  vqu  D^nemark^  åas^  wir 
UiiRere  Bemiiliungcn  ihm  7M  wUlmen  bereit  waren,  anler  den  Be- 
din|jniigeii,  welehe  ditj  Ruckaicht  anf  i^ns*  elgene  Volk  crh«i£(che, 
Tor  d&s  wlr  iiach  einém  bliiUg^ea  Feldzug«  uiehl  mit  leereii 
Hlitidtjl)  biutrettii  kOunteu.  Er  ft-agtc,  wolcbca  uns^rc  Fordyr- 
ungen  selen. 

IcU  hotog  mlch  nxxt  die  se  eb  s  Pankte  in  dem  Briefe  an  Se- 
MftjeatSt  den  KtlTiig^  indem  ich  hiD^nfli^te «  me  lUflaeo  Ak*Ji  ^el- 
lacbt  rerefnfAcbéHf  „Mjirine'Erab][«iHeTiieut&'^  ttnd  t,Befestigt]ug€tt'* 
Knsammeuzu^iebei]  in  GL^iitalt  matas  Scbifffabrtfi  CaniiLa  vdu  EckeFn- 
forUc  nacli  Bmn^^biittel  mit  siwei  befestigtén  Endjititittetn  fin  bei- 
deti  Mcfri^tii  eitie  tcchnkch-iiulitHnscJie  Fritge  aoi,  ob  das  be- 
fe»t}gte  Eckemf^rde  åen  koj^tspieligen  Bau  tiocb  einer  Biitidé^ 
festunft:  ^*ei  Kend^biirg  ersetjieo  kånne. 

Hm?.UKiiftigcn  blitte  icb  tiiir; 

1)  dn^x  fiir  den  Fall  die  beabsichti^ten  Etublisaemetit«  uh  Bud- 
desinstitntionen  nitOit  recbtzeitigf  zu  Rtiinde  zu  bringen  wJiren,  der 
HerKog  aU'b  bcrdt  crkfKre^  die  be^elchneten  Eudpunktos  dus  C«- 
nalø  «n  Preusjscn  ssu  ctbpHii»»e]i,  nacb  Anulogte  des  Jabdebviseiu^ 
in  weti:b«m  Falle  wir  uns  daiui  mil  dem  Bund«  uh  er  da«  Qe- 
smtimtHystitm  de«  Kiistensehutssefi  Ter,itHti diglen  wiirdcti;  eberuto 
das  Anrsichfflrecbt  tibar  å^n  C  anal,  nach  Arialogte  einer  Sta&ts- 
Eisenbahn ; 

2)  eina  MLUtair-ConTention,  efae  Muriuo  -  Convention  ein* 
aehllej^^endy  so,  diisz  die  Zabl  der  £ur  preiiszisebtin  P^'lotle  an 
stellcndeu  Maiinscbafiteii  von  dem  Lai»dcoutUigi;ut  m  Abxug  kMm«. 

Der  Erbpritiz  inacbte  In  allen  Punkten  ^cbwit^rigkt^iten.  Daa 
Aufsichtsreebi  Ciber  den  C  anal  ^el  ibm  in  s  sin  er  Ansdebatiitg 
nk'ht  klar.  LanHabtrtitnngen  an  Preujzen  werde  er  7or  dem 
Landtage  scbwer  veranlworten  kiiunen.  Jedentalk  uiuszten  dio- 
aelben  gering  und  genan  begrenzl  und  vorber  annebmbare  Gren- 
zen der  Herzogtbumer  gesichert  Rcin,  Als  »olclie  bezeichnet  er 
die  Linie  der  Gjenncr  Buubi.  Icli  druckte  meine  Verwuud^mjig 
ans,  da  er  doch  bereit  gewest^n  aei,  Olnckstndt  tnit  einem  d^m 
Hamburger  Laodgebiete  eiiUprechend^n  Areal  abssutrcten.  Der 
Her^og  befitritt  jede  Kennttii^ts^  eine;«  Bolcben  Plani^,  war  crstauiit 
(iber  einu  »o  gro'^sei'  Ab(rL'tnng;  das  Hamburger  Landgisbit^t  betmge 
jnebrere  Quadratroeileni      Er  tims^e  aueb  ^'bseti^  ob  bel  Eckern^ 


B.   Protokoller  over  Londonerconferencens  Meder.   7.         701 

II.   le  Comte  Apponyi   expliqne    que    le    point    de    départ 
es  Puissances  Alleoi åndes   avait   été    la   separation    du  Daché 


fbrde  etwa  die  Stadt  gemeint  sein  solle,  oder  ein  anbebauter 
Fleck;  welches  die  Grdsze  sei,  genan  definirt;  nnd  die  specielle 
Lage.  Etwaige  wirkliche  Abtretangen  schien  er  sich  hochstens 
in  der  Ausdchnnng  des  Jahdegebiets  za  denken.  In  Betreff  ei- 
ser Militair-CpnTeution  sagte  er,  die  mit  Kobnrg  abgeschlossene 
gehe  in  mauchen  Punkten  zn  weit;  es  wiirden  daher  seinerseits 
AbSnderungen  einor  gleichartigen  Convention  gewdnscht  werden. 
Er  kønne  iiberhaapt  mit  dergleichen  Bedingungen  nar  vor  den 
Landtag  treten,  wenn  er  die  rollen  Hensogthtlmer  oder  doch 
wenigstens  die  Grenze  von  der  Gjenner  Bucht  ab,  nOrdlich 
Apenrade,  erhalte^  sonst  nicht  Schimpfliche  Bedingungen  konne 
er  nicht  annehmen.  AIs  solche  bezeichnete  er:  eine  siidlichcre 
Grenze  als  die  genannte;  Schulden  fiir  Kriegskosten  zn  (ibcr- 
nehmen  und  dann  noch  Landabtretungen ;  —  mit  einem  solchen 
System  kOnne  er  nicht  vor  den  Landtag  nnd  vor  das-Volk  treten. 
In  der  Discussion  hob  er  kervor,  wir  mOchten  mehr  darauf  hin- 
v?irken,  sein  Herz  zn  gewinnen,  als  ihn  durch  feste  Abmachungen 
zn  binden;  dann  werde  er  preuszische  Politik  machen.  Ich  ent- 
gegnete,  wir  hfttten  gehofft,  sein  Herz  schon  gewonnen  zu  haben. 
£r  sagte,  die  Herzogthiimer  h&tten  Prenszen  nicht  gerufen;  ohne 
ans  wiirde  der  Bund  die  Befreiung  der  Herzogthiimer  mit  mehr 
Leichtigkeit  unter  weniger  lastigen  Bedingungen  bewirkt  haben. 
Er  fragte  auch,  ob  wir  iibcr  die  ihm  zu  machenden  Zumuthungen 
mit  Oesterreich  einig  w&ren,  und  hob  hervor,  dasz  dies  erforder- 
lich  sei.  Ich  vemeinte  Ersteres,  mit  dem  Zusatze,  dasz  wir  unter 
allen  Umstånden  unsere  Forderungen  'aufrecht  hielten  und  mit 
Oesterreich  dariiber  einig  zu  werden  glaubten.  Gegen  zweiseitige, 
zn  unterzeichnende  Abmachungen  war  offenbare  Abneigung  vor- 
handen.  Er  wollte  nichts  versprechen,  was  er  nicht  halten  kønne, 
also  keine  Zusagen  machen,  deren  Genehmigung  durch  die  Stande 
er  ni^ht  rersichei-t  sei.  Letztere  werde  von  dem  Umfang  der 
Herzogthiimer  abhSngen:  bei  IntegriUlt  derselben  werde  sich 
Manches  erreichen  lassen,  sonst  nicht.  Ein  Vorgefhhl  der  Be- 
reitwilligkeit,  sich  durch  das  Votum  der  Stftode  von  gemachten 
Zusagen  entbinden  zu  lassen,  war  nnverkennbar.  Schlieszlich 
erklUrte  er  einlenkend,  er  woUe  sich  die  Sache  in  Dolzig  tiber- 
legen,  nnd  betrachte  diese  Unterrednng  nur  als  eine  zn  gegen- 
seitiger  AufklSrung  tiber  die  Auffassung  bestimmte. 
Den  Gesammteindruck  der  dreistiindigen  Unterrednng  mass  ich 


702  Aktstykker,  nedkommende  LoDdonerconfereneen. 

de   Schleswig   tout   entier,    et   que   la   propoaition    de  It  ligne 
d^Apenrade  eøt  par  conséquent  déjå  une  conoession. 

M.  le  Comte  Bussell  rappelle  qoe  MM.  les  Plénipotenti' 
aires  AUemaods  D*avaient  pas  compris  la  ceaaion  do  Ltanen- 
boarg  dana  lear  premiere  propoaition,  maia  aenlement  la  lépa* 
ration  compléte  dea  Duchéa  de  Sleavig  et  de  Holatein  d'tTee 
le  Danemark. 

M.  le  Comte  Apponyi  rappelle  qa*en  effet  la  eeaakm  du 
Lauenbourg  n'était  paa  mentionnée  dana  la  premiere  propon- 
tion  dea  Plénipotentiairea  Allemanda ,  et  que  ce  n*eat  qu'å  la 
Buite  de  la  propoaition  Anglaiae  qn'ila  ont  cooaenti  k  accepter 
le  Dnché  de  Lanenbourg  comme  nne  compenaation  poar  nae 
partie  du  Scbleawisr  Septentrional. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Auvergne  exprime  ropinion 
que  la  ceaaion  de  Lauenbourg  devrait  étre  regardée  comme 
un  objet  d'échange  pour  la  partie  mizte  du  Sleavig. 

M.  de  Krieger  aoutient  que  le  principe  de  nationalité  eit 
un  éiément  tréa  eaaentiel  de  la  queation,  maia  non  paa  le  tenl 
å  étre  pria  en  conaidération. 

M.  le  Comte  de  Bernatorff  répond  qnll  en  a  été  préei««- 
ment  tenu  compte  dans  la  proposition  Allemande;  et  M.  de 
Biegeleben  fait  observer  qne  d*apréa  la  déclaration  de  MM. 
lea  Plénipotentiairea  Danoia  euz-mémea,  ce  aont  lea  intéiéti 
militaires    et    commerciaux   du  Danemark   qui    devraient  déter 


dahin  zusammon fassen ,  daaz  der  Erbprinz  uns  nicht  mit  daak* 
baren  Gefuhlen  betqichtet,  sondern  als  unwillkommene  Mahner, 
za  deren  moglichst  unvoIlstSndiger  Befriedigung  er  bereit  iit> 
den  Beistand  der  Stande  und  auch  Oesterreichs  in  Bewegoag  n 
setzen.  Auf  meine  Andeutung,  dasz  unaer  Eifer  in  FOrdenmg 
der  Candidatur  des  Prinzen  einigermaazen  von  dem  Verfaaltea 
Sr.  Durchlaucbt  gegen  uns  abbUngc,  erwiederte  er  mir^  dan 
er  in  diesej  Beziehung  keine  Besorgnisz  hege,  da  die  Sichø 
schon  zu  weit  gediehen  sei,  um  noch  riickg&ngig  gemacht  wer- 
den  zu  kønnen. 


B.   Protokoller  over  LoodooeiooDlnrenoeos  Møder.   7.         703 

miner  le  tracé  de  la  froDtiére  sans  qae  dans  cette  déclaration 
il   ait  été  fait  mention  du  principe  de  nationali té. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  dit  qne  set  instructions  lui 
prescrivent  d'appnyer  lea  opinions  émises  par  MM.  les  Pléni- 
potentiair^  de  la  Grande  Bretagne  an  snjet  de  la  ligne  de 
démarcation,  c^est^ludire,  qu'elle  ne  devrait  pas  étre  tracée  pltis 
au  nord  qne  la  Ugne  de  la  Slei  et  du  Dannewirke« 

M.  le  Comte  Wachtmeister  demande  k  faii-e  observer  qne 
le  point,  qui  dans  le  projet  d*arrangement  dont  il  s'agit  pré- 
occupe  le  plus  son  Gouvernement ,  est  la  nécessité  d'obtenir 
une  bonne  frontiére  ponr  le  Danemark.  Cette  frontiére,  de- 
stinée  k  separer  pour  des  siécles  le  Danemark  de  TAllemagne, 
devrait  dans  sa  pensée  offirir  des  garanties  sérieuses  pour  la 
sécurité  future  du  Danemark;  et  comme  il  Ta  déjå  fait  ob- 
server dans  la  seance  précédente,  il  ne  sanrait  trouver  ces 
conditions  dans  aucune  ligne  de  frontiére  tracée  plus  au  nord 
que  celle  de  Dannewirke  et  de  la  Slei,  qu'il  est  par  conséquent 
chargé  de  soutenir  comme  la  seule  compatible  avec  Tindépen* 
dance  et  la  sécurité  futures  da  Danemark. 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Suéde  et  Norvége  demande  k 
ajout^r  quelques  mots  en  ce  qui  conceme  le  Lauenbourg. 
Cette  province  ayant  été  acquise  par  le  Danemark  en  échange 
d*une  partie  de  la  Pomeranie  qoi  lui  avait  été  cédée  par  la 
Suéde,  son  Oouvemement  est  particuliérement  interesse  k  ce 
que  Tunion  de  ce  Duché  ayec  le  Danemark  soit  laissée  in- 
tacte.  De  plus,  il  n*est  jamais  revena  au  Gouvemement 
Suédois  qne  les  habitants  du  Lauenbourg  avaient  formule 
contre  le  Gouvemement  Danois  des  griefs  analognes  k  ceuz 
du  Holstein  et  d'une  partie  de  Slesvig.  11  espére  done  que 
si,  par  des  considérations  d*une  haute  gravité,  le  Boi  de  Dane- 
mark se  tronve  amené  k  ceder  le  Lauenbourg,  ce  sera  contre 
ane  compensation  équitable;  et  il  pense  que  cette  compen- 
sation  pourrait  étre  trouvée  dans  la  partie  mizte  et  Allemande 
du  Slesvig,  qui  selon  le  projet  propose  par  Lord  Russell  resterait 


704  Aktetykker,]  veiHroiaMeod^  LMidoiwcoiiferÉM<B«tf.    ti 

au  Danemftrk,  *  dont  la  lirfm^ro  aerait  aimd  éial»li«ti«»io^9  de 
la  Slei  et  du  Daonéwifke.^  -  ,   i       i»     r    i  nui    'i^    :»    i 

M.  le  C^mitede^^C^Mndoa  demands  en  qiiéliten^^  lo 
Comte  de  Bermtdrfl^  aii  vouin*  «parler  de  ia  Åpeci— iMfc*  ié(MiP  *ia 

Lationbaiirg  L'omme  doutense^  Ce  ne  eerait  qu^^n  déchimiit 
les  Traités  €ii  vertu  deBqueU  le  Laueiibourg  fait  p&rtié  do 
RojBume  de  Danemark  ^  qtie  åeé  doutes  pourrment  e'élever  å 
eet  égard- 

.\[.  le  Comte  de  Bernst^'^rfF  rt^pond  qou  beaucoiip  de  jnrii^ 
OODtultefi  ÅHemnud^  la  regardent  cotnme  douteaeie,  Ce  Duebé 
k  été  cédé  en  1816  par  le  Hqnovr«  k  la  Pmsee^  et  pBx  celle-ci 
au  D^neinark^  et  «e&  Buciens  pririlégeÆ  et  »a  Constitution^  dont 
On  peiit  regarder  C0Dinit>  pHrti*"  intr'f'r^TitP  rnrdr«^  t\*^  Snf  r^^^iintt 
de  måle  en  måle,  oat  été  expresfément  garantis ^^atf  leH  IMll 
Paissances. 

M,  le  Baron  de  Bninnow  dit  qu'il  faut  enrisager  la  eituation 
dans  son  actualité.  Le  Danemark  a  bien  le  droit  de  demander 
des  compensations  reconnues  comme  étant  acceptables  par  les 
Puissances  neutres.  Toute  la  Conférence  doit  étre  d'accord 
sur  ce  point. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  croit  que  M.  le  Comte  de  Bem- 
storfF  a  voulu  mettre  trop  peu  de  prix  k  la  cession  de  Lauen- 
bourg,  qui  selon  M.  de  Quaade  a  une  population  de  50,000 
babitants,  et  des  rcvenus  s'élevant  k  une  mojenne  de  30,000 
livres  (sterling)  par  an. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff,  se  référant  k  une  observation 
de  M,  le  Comte  de  Wachtmeister,  tient  k  constater  que  le 
Lauenbourg  a  réclamé,  comme  les  autres  Duchés,  auprés  de 
la  Diéte  contre  le  Gouvemement  Danois,  et  que  les  Etats  de 
ce  Duché  ont  également  protesté  en  1846,  par  suite  des  let- 
tres  patentes  du  Koi  Christian  VIII,  contre  Tintroduction  de 
la  Succession  feminine  comme  étant  contraire  k  leur  con- 
stitution, 

M.  de  Quaade  fait  remarquer  que  le  grief  dont  il  a^agia- 
sait    n'était   que    d'une   importance   tres   minime,    et   que   dans 


B.   Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.    7.         705 

«a   déclaratioD   il   oe  s'est   servi  qae  da  mot  •esBentielleinent« 
^^timnger.     . 

M.  le  Baron  de  BmnDOw  demande  la  pennissioo  de  placer 
fane  obaerTation.  Il  dit  que  MM.  les  PléDipotentiaires  du  Dane- 
snaik  viennent  de  manifeBter  par  leur  déclaration  faite  an  nom 
«le  Sa  Majesté  le  Roi  des  intentions  si  nobles  et  si  élerées 
.qii*il  doit  rendre  bommage  å  TezpresBion  de  ces  sentimen ts. 
11  eet  convainea  ique  tons  les  Plénipotentiaires  purtagent  son 
ATie  sur  ce  point.  Les  plaintes  formées  de  la  part  dn  Hol- 
srtein,  du  Lauenboarg,  &c.,  de  quelle  époque  daten^elles? 
Certee  ce  n*est  pas  da  regne  actael,  mais  d*nne  époqne  an- 
-térieure.  A  peine  le  Roi  Cbrétien  IX  .est-il  monté  sar  le 
trdne  qnMl  s'est  va  environné  de  difficnltés,  dcTenaep  plas 
^prmTes  de  jonr  en  jonr.  On  ne  lui  a  pas  laissé  le  temps  de 
véfMirer  les  fantes  da  passé,  ni  de  calmer  des  ressentiments 
^Qi  datent  de  fort  loin.  11  serait  done  injnste  de  faire  re- 
tomber  sar  son  regne  la  responsabilité  de  griefis  qni  ne  sont 
anllement  son  oarrage.  L'Ambassadear  de  Rassie  ne  fait 
4|a*interpréter  Topinion  des  autres  Plénipotentiaires  des  Pois- 
•ascee  nentres,  en  rendant  justice  aax  sentiments  et  aoz  in- 
teotions  de  Sa  Majesté  le  'RoL 

M.  le  Comte  Apponyi  fait  observer  qa*il  ne  s'agit  nuUe- 
ment  de  la  personne  da  Roi,  mais  sealement  da  sjstéme 
poursaiTi  par  le  Goayemement  Danois  dans  les  Dncbés;  et 
M«  le  Comte  de  Bernstorff  ajoate  qae  Tincorporation  da  Schles- 
^g  a  été  sanctionnée  soas  le  regne  actael. 

M.  de  Krieger  ne  pense  pas  qa*il  j  ait  liea  å  present 
de  démontrer  d*ane  maniére  plas  détaillée  combien  sont  mal 
fondes  les  griefs  allégnés,  mais  il  doit  releyer  que  le  Daché 
de  SlesTig,  incorporé  depais  longtemps  å  la  Coaronne  Danoise, 
ii*a  point  été  incorporé  au  Royaume  de  Danemark^  ni  sous  le 
regne  du  Roi  défunt,  ni  soas  celui  du  Roi  actuel;  et  il  son- 
tient  que  le  seul  point  qui  ait  causé  des  préoccnpations  séri- 
'•enses  dans  le  Lanenbourg,  a  été  la  qnestion  dn  droit  d*alié- 
Jiation  des  domaines  dans  ce  Ducbé. 


70&  AlUs^ld^r^  ve^cwnmeiiAø  ii«Miéa^^  & 

plainte   portée   devant  la  Diéte  Qermaniqiiø   eoneéni«  'lli'^^pl^ 
BtiOB  eoMtitatiotilittll^.  '^^  ^»■nf^uu^^h    ..'»..^-;:urK.   mmdt  ^^^   ,m 

Mi  le  Pn^ee  dø' låTdiir  d^JliniwgiM  ^jgiialiPte^^ilfiMMJp 
qoi  einte  «atre  la  •itttådoa  »ide«L«ii»ttboiifg^  «l^%éii««^d^  ^laÉMi^ 
Ditehés  T»  å;  vis  d»  la  Monatiéhi«  Danøiae  j  Dmés  lÉ^^dééfauiMillP^ 
de  MM4  les  P^ip6testiair«aA}1éi»aiidi,  fl  n^i  ffé^^M  ^qémMm 
de  Lumm^fonrg ,  mito  Mvrieiiétit  «k»  mattrm^ {DwÉfcfh,  lifNyii^  1# 
pretaier  1m  idIldtr^dll  Hftii^  de  'Daaiennary  •oÉi^'^ 
La  oesøion  de  ø«t^<Qiiclié'iMat  doDO '^re.'^MMiidéféa^  ( 
objet  sériødz ^e  ieotøpensaliaÉr«     »     -t  i^    -«^|   i  j/ti  ^^   «^*rf?*:i 

M.   de  Biec^lében^^gaiid«  <lil  éeÉlp64iat»W| cdlaip<r^itiiiM» 
été  offerte  par  MH:^^?liMpoUmihkm^^^Mhnmikåéi^**    ^^  (^^      it^t 

M.  le  Cdmte^  de)  (Maretidoo  tasbtg  iinr  *  la<'tiéeiBaait>g  »jp 
troQver  ane  bonne  frentiére  tant  militafre  qtie  conimetektfe 
pour  le  DaDemark«  Selon  lai,  il  tie  doit  pas  7  avoir  grande 
difficulté  de  tomber  d*aecdrd  IJi-deesus.  Le  tiers  da  Dtiché 
de  Slesvig  ne  serait  pas  nne  compensation  suffisante  ponr  le 
Lanenbonrg. 

M.  le  Baron  de  Beust  dit  qu'il  n*a  pas  vouln  intervenir 
dans  la  discussion  des  anciens  griefs  du  Schleswig  et  du  Hol- 
stein; elle  lui  a  pam  oisense,  puisque  la  Oonfédération  regarde 
leur  union  avec  le  Danemark  comme  ayant  eessé  depuis  la 
mort  du  fen  Roi  de  Danemark.  En  ce  qui  conceme  la  qne* 
stien  de  Succession  dans  le  Lauenbourg,  elle  est  regardée 
comme  douteuse  et  en  suspens.  La  proposition  Allemande  a 
été  faite  de  maniére  k  dire  que  le  Lauenbonrg  eerait  un  objet 
de  compensation,  la  question  de  droit  7  étant  moins  oontestée 
que  dans  les  autres  Ducbée. 

A  rinvilation  de  M.  le  Comte  Rnssell,  M.  de  Quaade  pro- 
pose alors  pour  frontiére  nne  ligne  qui  serait  tracée  au  svd 
de  la  ville  d'£ckernf5rde  et  au  sud  de  la  ville  de  Sle8V%^ 
suivant  la  ligne  du  Dannevirke  jusqu'å  Friedrtcbøtadt. 

Une    carte    indiquant    les    principauz   points  par  leaqoele 


B.   Protokoller  over  LondonercoDfereiiceDs  Moder.   7.         70T 

cette    ligne    devrait   pasær   eet   annexée    an   present   Protooole- 
soas  la  lettre  A. 

L'examen  en  ayant  été  fait  par  MM.  les  Plénipotentiaires^ 
M.  Is  Comte  Rnstell  croit  qn*il  devient  atile  de  constater  les 
points  ønr  lesqnels  la  Conférence  pourrait  peat*étre  tomber 
d'aceord:  — 

1.  Le  Roi  de  Dsnemark  ne  s'opposera  pas  k  ane  cession. 
territoriale,  pourva  qu^elle  assnre  an  Danemark  non  Beolement 
la  paix,  roais  anen  ane  extstence  iodépendante  et  parfaitement 
autonome; 

2.  Et  å  condition  qite  la  destinée  fnture  des  territoires- 
cédés  ne  soit  pas  réglée  sans  lear  consentement, 

3.  Il  faat  aa  Danemark  nne  fron tiere  qai  tienne  compte- 
k  la  fois  de  ses  intéréts  militairee  et  de  ses  intéréts  cora* 
merciaux. 

4.  Cette  frontiére  devrait  étre  entourée  de  garantiea- 
suffisantes. 

Dans  eet  etat  de  choseø,  il  wmble  a  M.  le  Comte  Russell 
qu'ii  conviendrait  pea  å  rhonneor  des  Paissances  Européennea* 
de  ne  pas  réassir  k  troaver  la  solution  des  diffieultés  qui 
restent  k  regler,  sans  le  recommencement  de  la  guerre,  qur 
serait  la  plus  déplorable  de  toutes  les  solutions.  Les  Pléni- 
potentiaires  des  Puissances  neutres  regardent  les  oonditions 
dont  il  est  question  comme  parfaitement  justes  et  xaisonnables.- 
Il  serait  done  bien  å  regretter  dans  Tintérét  de  TEurope  que- 
la  guerre  vint  k  recommencer,  et  dans  ee  cas  il  serait  vrai-- 
ment  difficile  de  prévoir  o&  et  quand  elle  s'anrdterait. 

M.  le  Comte  Apponyi  croit  devoir  fiaire  ses  reserves  quant- 
au  point  2,  en  tant  qu'il  implique  un  appel  direet  au  suffrage- 
des  populations.  Il  ne  saurait  accepter  cette  modalité,  ni  en> 
prtncipe,  ni  comme  un  moyen  de  solution  pratique,  k  cause- 
de  la  difficulté  d'obtenir  dans  les  districts  mixtes  une  frontiére 
acceptable  et  répondant  en  méme  temps,  dans  chaque  localité,. 
aux  væux  de  deux  nationalités  anssi  mélangées. 

A    cette   occasion   M.   de  Biegeleben   rappelle    que    M.   le; 


708 


Aktstykker,  TedkooiEnende  LondDtiereonfÆreneeii. 


Pléni  potential  re  da  France  a  reconna  dans  la  derniére  séftrie« 
rimposBibilité  abiolue  de  prendre  aut  ce  point  la  natiotiftliié 
pnur  régle. 

M«  ie  Baron  de  Beu&t  est  d'avis  qu^une  c<>n»ultatioo  de« 
papulationi  »er alt  suiceptibje  d'am^ner  nu  réaultal  praliqtie. 
Il  tj'cutetid  psB  qu'OD  dematide  k  chnqiie  bour^^  Gi  k  cbaque 
vDlnge  s*i\  yeut  étre  Allemand  ou  Daoois,  et  qu'on  eo  dlfipos« 
en  coneéquetice ,  tnaiB  qne  dans  tel  aa  tei  distriet,  qtu  serait 
destiné  k  éCre  détacbé  du  Scbleiwig  od  constate  si  la  majorité 
de  la  population  eat  vraiment  Danobe. 

M«  k'  Prince  de  la  Tour  d'Aarergne  fait  remarquer  qua 
la  Conférence  syatit  poié  le  principe  de  U  aéparatiou  du 
Sleavig,  et  ca  principe  ayaot  éié  admis  aufiti  bieci  par  MM* 
les  Plénipotentiaires  Allemands  que  par  MM.  les  Pléoipoten^ 
tiairea  DaDds,  le  mode  de  proceder  indiqné  par  M«  le  Baron 
de  Beuftt  pourrait  am  ener  tin  réstiltftt  tout  différent  de  eeliil 
que  la  Conférenee  a  en  vue«  Dana  la  peiieée  du  Qoureme^ 
ment  de  l'Ennpereur,  c*eBt  principalement  dani  les  territøii'ea 
qai  seraient  détacbéa  de  la  Monarebie  Danoise,  et  o&  il  e*a|nt 
d'étabUr  un  etat  de  ebo&ee  nouvetu,  qall  eet  Indiapcna&bJe 
de  consulter  lea  populations. 

M.  le  Baron  de  Beuit  persinti^  å  eoutenir  qne  le  méme 
prindpe  est  appUcable  aux  districts  qui  doivent  étre  aépar^i 
dn  Scbleawig, 

M.  le  Comte  Ruisell  demaude  ai  MM,  lea  PJénipotentiairei 
des  PuiaaaDcefl  be!  lige  ran  tes  nø  pourraient  pas  conférer  enaemble 
iivee  qiialque  obanco  de  le  met(re  d'accord  aur  la  nouvelle 
frontiére^   sans  perdre  de  vne  les  vmux  dea  populationa* 

M,  le  Comte  de  BernatorfiT  ae  déolare  prét  k  eoQférér 
avec  mm;  les  PU^mpotentiaires  Danois  dan»  ce  but,  et  k 
adopter  toue  lea  moyetiø  qui  puii9»eut  eonduire  å  aae  entente, 
somtnément  cetui  de  coiiKultar  lea  væiix  des  populations« 

Le«  Plénipotentiaires  Danoia  ae  d<ielarent  ^galemcnt  préta 
k    conférer    avec    lea    Pl^^tiipotentiaires  Atlemanda    dans    le   caa 


I 

I 

I 


B.   Protokoller  over  Loodonerconferencens  Moder.   7.         709 

oti  il  y  aurait  probabilité  de  pouvoir  s'entendro  sur  la  fron- 
liére  å  tracer. 

Va  la  difference  entre  fes  deux  lignes  proposées,  ainsi 
qne  la  difficulté  d'en  tracer  une  qui  combinerait  ravanlage 
d'obtenir  les  buffrages  dee  populations  et  celui  de  sauvegarder 
lee  injtéréta  tant  militaires  que  commercianz  du  Danemark,  il 
•emble  dontenx  qu'une  pareille  consultation  offrit  pour  le  mo- 
nent  ane  chance  sérieuse  d'i:ne  solution. 

Pendant  une  discussion  å  laquelle  prennent  part  tous  les 
Plénipotentiaires ,  sur  les  difficultés  que  se  rattacbent  å  cette 
qaestion  et  sur  les  mojens  d'y  ob?ier,  M.  le  Comte  de  Bern- 
storff dit  qu'il  n'est  pas  antcrisé  k  proposer  d'autre  ligne  que 
celle  d'Apenrade  dont  il  a  déjå  fait  mention,  mais  que  lui  et 
•OB  collégue,  désirant  faire  leur  possible  pour  arriver  å  une 
•olation,  seraient  disposés  k  recommander  å  leur  Gouvernement 
radoption  d'une  ligne  qui  partirait  de  la  Baie  de  Flensbourg 
ao  nord  de  la  ville  de  ce  nom,  et  aboutirait  k  Hoyer  en  pas- 
tant au  nord  de  Tondern,  et  qui  comprendrait  les  Iles  Fri- 
aonnec  dans  la  partie  du  Duché  k  réunir  å  rAIlemagne. 

MM.  les  FlénipoteDtiaires  Danois  trouvent  cette  ligne  égale- 
ment  inadmissible. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  rappélle  qu'il  est  surtout  im- 
portant  de  savoir  si  MM.  les  Plénipotentiaires  Danois  penvent 
eonsentir  k  une  prolongation  de  la  suspension  d'hostilités. 

M.  de  Quaade  répond  qu'il  a  déjå  ezprimé  Topinion  que 
ion  Gouvernement  ne  consentirait  pas,  å  moins  qu'il  n'j  eut 
probabilité  d*une  solution  pacifique.  Mais  jusqu'å  present 
cette  probabilité  n*est  pas  k  entrevoir.  Il  doit  déclarer  du 
rette  que  les  stipulations  de  la  suspension  d'liostilités  actuelle 
n*ont  pas  été  roises  å  ezécution  par  les  •  autorites  militaires 
alliées. 

MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands  soutiennent  le  con- 
traire,  et  M.  de  Balan  donne  lecture  de  la  dédaration  sui- 
vante:  — 

Biøt.  Tldsikr.  3  R.  IV.  46 


7 1 0  Akttlytter,  vålMmiMwN  UfHlooenimiBCMie^i    H 

•iies.Pléi^jpoteøtiaiiiet  de  P? qsm  miti  wlo^iés  4  «dliéi«r 
å  nne  prolongstion.  de  la  siuipensioD  des  luMttttlélii^  Ib  >ihit 
re^u  Fordre  d«  demåsadøt  qmit  e%tlté^  pn^xm^tøiåm^^mé^ 
étendne  qne  po8«blt,^et :fii%^'«Bitt«flM(  ^le«9ieiéoit^yito4lBdliil 
par  an  terme  fizé  d'aTaii«^)^  j«Migi  par^  tmo*  -tfdMflMMlM^^|lli^ 
précéderait  de  ^puKkre  itMMMMS.  '  ; >     "  <     ^  *  >«^*^    «ji>?ji.u^^  -.iI 

«Le8  Plénipotentialret^  son^  »tti  iontre  ^'øhaiigÉi^*yai^^lh>ii 
GouverDeroents  d^appeleV'^riUfteDtioii^  åm^kk  'OmeMtimmiimå^^ 
différenee  ^i  esiate  ientra  vae^  smpettiioii  i^liostiliiite  ^éi  øm 
armntice.  >  Le«  Plémpote|iti«re»  de'  •>  Pracse  étaieai  ^  eriMftolii^M 
SOD  temps  1  coDtentlr  ,å  an  aimiistiGe  sar  la  fcMi^  pittjlaaii 
par  M.  le  Coaite  Bassfiki  MM.  le«  Pléaq^etetitlfehM'^IMiMII 
bieD  qa*il8  eaøeeot  pils  eetfte  ipmpositioii  adrrftmiuimd^  mm>liåf. 
sont  point  arrdtés  plm  tard^  mais  sont  an  oontraiiir' >tt»eaiii 
snr  les  modalités  d^nne  snspension  d^hostilttés  quHla  mvniéttl 
rejeiée  dans  la  seance,  précédente.  Or  il  est  evident  qa^nn 
des  caractéres  distinctifs  de  la  simple  suspension  d'hostilitéa, 
qai  laisse  les  armées  respectives  dans  les  pajs  qu'elles  con- 
tinnent  k  occuper,  est  que  le  logement  des  troupes  est 
obligatoire. 

•  Les  armées  alliées  ont  lien  de  se  piaindre  k  ce  sujet 
dn  manvais  vonloir  qa*élles  ont  rencontré  de  la  part  des  an- 
torités  et  des  populations  dans  le  Jutland,  et  le  Plénipoten- 
tiaires  de  Prusse  doivent  en  conséquenee  pour  Tavenir  de- 
mander des  arrangements  qni  assurent  aux  aux  armées  alliées 
les  Yoitures  et  les  chevanz  indi^pensables  pour  radministration 
militaire,  qui  en  réglent  les  fournitures  d'une  maniére  équi« 
table,  qui  mettent  les  troupes  alliées  k  Tabri  d*un  refus  de 
logement,  et  qui  écartent  en  general  toute  interpretation  des 
termes  de  la  suspension  d'hostilités  du  9  Mai  incompatibles 
avec  les  ezigences  d*une  occupation  militaire. 

«Les  Plénipotentiaires  de  Prusse  8*abstiennont  d'entrer  k 
ce  sujet  dans  les  détails.  Ils  se  réservent  toutefois  d*y  rereiitr 
et  de  préciser,  en  cas  de  besoin,  les  différents  objets  do 
plainte. » 


B.     Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.    7.       711 

M.  de  Quaade,  sans  Touloir  entrer  dans  des  sppréciations 
rétrospectives,  se  pennet  de  faire  observer  que  la  difference 
entre  une  suspension  d'hostilités  et  un  armistice  consiste  es- 
sentiellement  en  ce  que  la  premiere  cesse  par  le  fait  qu'elle 
n'est  pas  renouvelée,  tandis  qu*un  armistice  ne  cesse  qu*aprés 
avoir  été  dénoncé.  Il  conteste  les  faits  dont  M.  de  Balan 
vient  de  parier,  et  sontient  que  les  clauses  de  la  suspension 
d'hostilités  actuelle  n*ont  pas  été  exécutées  par  les  armées 
alliées,  que  notamment  les  habitants  n'ont  pas  été  payés, 
comme  il  avait  été  convenn. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  dédare  qu'au  contraire  tout 
a  été  payé  en  argent  tons  les  Samedis ,  depuis  le  commen- 
cement, 

M.  de  Krieger  place  sous  les  jeux  de  MM.  les  Plénipo- 
tentiaires  de  la  Prusse  la  lettre  d*nn  Qénéral  Prussien  en  date 
du  13  Mai,  dans  laquelle  eet  ofBcier  s*est  refusé  de  faire 
aucun  pajement. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  expliqne  ce  fait  en  supposant 
que  le  General  en  question  ne  connai^sait  pas  encore  les 
clauses  de  la  suspension  d*annes.  Tout  a  été  payé  depuis, 
ajoute  M.  le  Comte  de  Bsrnstorff,  et  son  Gouvernement  con- 
tinuera  å  tout  payer. 

M.  de  Bille  dit  qu*il  a  adresse  nn  Memorandum  å  M.  le 
Principal  Secrétaire  d*Etat  de  Sa  Majesté  Britanniqne,  dont 
il  est  disposé  k  demander  la  présentation  å  la  Conférence, 
au  sujet  de  la  violation  des  clauses  de  la  suspension  d'hosti- 
lités. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  que  les  Plénipotenti« 
aires  Prussiens  ne  pourront  s*empécber  de  presenter  de  leur 
coté  un  Memorandum  pour  prouver  le  contraire. 

Les  renseignements  re<;us  par  MM.  les  Plénipotentiaires 
du  Danemark  et  ceuz  de  la  Prusse  ne  s'accordent  pas  sur 
ce  point. 

Sur   la   question    de    la  prolongation,  MM.  les  Plénipoten- 

46* 


712  Aktstykker,  Tedkommeode  London^reonfemiMjc. 

tiaires  Danoås  répétent  que  tout  dépendndt.  d«  la  probabilitd 
d'QD  rapprochementf  et  que  dan«  ce  e«t  la  prolottgatloii  aa 
pourrait  étre  que  de  kÅ8*eoii^  dorée  jiiiqu*å  »ea  qall  j  eål 
oertitude  d*ime  paoifieatioii*  Il  y  aarait  toi^ara  !•  lampa 
avant  le  dernier  jour  de  eonTenir  d*uiie  prolMigalioii,  ai^il  j  a 
lieu,  et  de  douber  des  ordree  par  le  télégriq^be  k  eet  alM. 

M.  de  Biegelebea  signal«  Jes  torta  qa'en  sabiiia  la  aan- 
merce,  si  riocertitude  an  si^et  du  bioens  doil  4iirar  jQaqa*aa 
dernier  momeot, 

M.  de  Krieger  fait  obeeirer  qne  le  bioens  .ii*a  oaaaé  qaa 
proTisoirement. 

M.  le  Baron  de  Bmaaow  demande  en  qnoi  nniyiiataralf 
la  persuasioD  de  MM.  les  Plénipotentialres  Danma  qii*ila  mtnr 
veraient  å  la  paiz« 

M.  de  Quaade  répond  en  rappelant  que  le  Danaoiark  a 
accepté  en  principe  la  proposition  de  M.  le  Comle  Russell, 
reposant  sur  la  base  du  partage  du  Ducbé  de  Slesyig  mojren- 
nant  une  ligne  qui  ne  fåt  pas  tracée  plus  au  nord  que  Teai- 
bouchure  de  la  Slei  et  ia  ligne  du  Uannewirke;  tandis  qne 
MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands  disent  que  lenrs  Gouvei- 
nements  consentiraient  peut^étre  å  une  ligne  prenant  son  point 
de  départ  au  nord  de  Flensbourg.  Dans  eet  etat  de  eboaes 
on  eet  si  loin  de  8*entendre  que  le  Gouvernement  Danois  ne 
sanrait  consentir  &  la  prolongation  demandée. 

M.  le  Comte  Russell,  parlant  au  nom  de  MM.  les  Pléni- 
potentiaires des  Puissances  neutres,  rend  justice  k  Sa  Migesté 
le  Roi  de  Danemark  et  å  Tesprit  de  conciliation  dont  Sa  Ma- 
jesté  s'est  montre  animée  en  acceptant  les  conditions  proposéea. 
De  concert  avec  M.  le  Baron  de  Brunnow,  il  prie  MM,  les 
Plénipotentiaires  du  Danemark  de  deroander  å  leur  Gonveme- 
ment  une  prolongation,  afin  de  donner  le  temps  nécessaire 
pour  continuer  les  négociations. 

M.  le  Baron  de  Brunnow,  s'adressant  eneuite  å  MM. 
les   Plénipotentiaires  Allemands,  rappelle  que  la  ligne  aeceptée 


B.    Protokoller  over  Lotidoiierconferencens  Møder.    7.        713 

par  le  Danemark  est  celle  qni  a  obtenn  Tappni  des  Puis- 
sances  neutres.  Il  prie  ces  Plénipotentiaires  de  s'en  rapprocher 
le  plus  possible,  afin  d'empécher  qne  les  hostilités  ne  soient 
reprises. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Auvergne  et  M.  le  Comte 
Wachtmeister  8*expriment  dans  le  méme  sens. 

M.  de  Qnaade  répéte  qn'il  serail  difficile  pour  son  Goa- 
remement  d*accéder  k  nne  prolongation  dans  Fétat  actnel  des 
négociations ,  roais  il  s^engage  &  recoromander  an  Cabinet  de 
Copenhagne  de  prendre  la  qnestion  en  sériense  considération, 
en  Ini  faisant  connaftre  par  le  télégraphe  ce  qui  s'est  passé 
å  la  Conférence. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  fait  observer  que  méme  si  le 
bioens  doit  étre  rétabli,  il  serait  bon  dans  Tintérét  du  com- 
merce  de  le  faire  savoir  le  plus  tdt  possible.  Son  rétablis- 
sement  mettrait  fin  k  la  Conférence ,  ce  qui  serait  un  resultat 
bien  regrettable. 

M.  de  Bille  rappelle  qn'il  j  a  dissentiment  sur  la  que- 
stlon  des  forteresses  aussi  bien  que  sur  celle  de  la  frontiére. 
Il  tient  k  ne  pas  laisser  croire  qu'en  recommandant  la  prolon- 
gation de  la  suspension  d^hostilités  k  la  considération  de  leur 
Gonvernement ,  les  Plénipotentiaires  Danois  regardent  la  ligne 
propoaée  par  MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands  comme 
acceptable. 

M.  de  Balan  dit  que  la  derniére  proposition  des  Plénipo- 
tentiaires Prussiens  constitue  toujours  une  rapprocbement  entre 
les  deux  lignes  proposées. 

M.  le  Baron  de  Brunnow,  d*ordre  de  sa  Cour,  fait  part 
&  la  Conférence  de  la  communication  suivante:  — 

•  L' Ambassadeur  de  Russie  a  annonce  que  TEmpereur, 
déairant  faciliter,  autant  qu'il  dépend  de  lui,  les  arrangements 
il  eonclure  entre  le  Danemark  et  TAllemagne,  en  vue  du  ré- 
tablissement  de  la  paix,  a  cédé  &  Monseigneur  le  Grand  Duc 
^*01denbonrg  les  droits  éventuels  que  le  §  3  du  Protocole  de 


714  Aktstykker,  vedkommende  Londonerconferencen. 

Varsovie  du  -57^  1851,  a  reserves  k  Sa  Majesté  comme' cW 
de  la  branche  ainée  de  Holstein  Gottorp.  •*) 

Aprés  avoir  fait  cette  déclaration,  d*ordre  de  sa  Cour, 
TAmbassadeur  de  Russie  a  déposé  le  dit  Protocole  atix  aetsi 
de  la  Conférence. 

Une  copie  en  eet  annexée  an  present  Protocole  som  It 
lettre  B. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  e'exprime  alors  en  ces  termes:  — 

«Nous  D0U8  faisons  un  devoir,  mon  collégue  et  moi,  de 
rendre  hommage  aux  seDtiments  élevés  qui  ont  dicté  k  Sa 
Majesté  TEmpereur  de  Russie  la  resolution  dont  M.  le  Baron 
de  Brunnow  vient  du  nous  donner  connaissance ,  et  qni  eit 
destinée  å  faciliter  Tæuvre  de  la  paix  qui  fait  Tobjet  de  doi 
délibérations.« 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  rAutriche  s'associeut  entiére- 
ment   aux    paroles    prononcées  par  M.  le  Comte  de  Bernstorff. 

M.  le  Baron  de  Beust  s'est  exprimé  ainsi:  »Tout  en 
m*empressaDt  de  rendre  hommage  aux  sentiments  de  générosité 
et    de    désintéressement  dont  Sa  Majesté  TEmpereur  de  Russie 


*)  Skrivelse  fra  Keiseren  af  Rusland  til  Storhertugen  af  Oldenborg, 
dat.  7/19  Juni  1864.     Kissingen. 

Monsieur  mon  Frére  et  Cousin,  —  Je  saisis  avec  empresse- 
ment  cette  occasion  pour  réitérer  explicitement  å  Votre  Aiteise 
Rojale  que  je  confirme  en  tous  points  la  déclaration  de  mon 
Ambassadeur  pres  Sa  Majesté  Britannique,  consignée  dans  le 
Protocole  de  la  seance  du  2  Juin  de  la  Conférence  de  Londres, 
c.  å  d.  que,  désirant  faciliter  autant  qu'il  dépend  de  moi  lei 
arrangements  å  conclure  entre  le  Danemark  et  rAllemagne,  en 
vue  du  rétablissement  de  la  paix,  je  Vous  ai  cédé,  comme  Chef 
de  la  branche  ainée  de  la  Maison  de  Holstein -Gottorp,  tooi 
mes  droits  de  succession  dans  les  Duchés  de  Holstein  et  de 
Slesvig,  droits  expressément  reserves  par  le  Protocole  de  Vir- 
sovie  da  24  Mai  /5  Juin  1851  et  qui  me  reviennent,  vu  qæ 
las  bases  essentielles  du  Traité  de  Londres  de  1852  sent  inra- 
lidées.  Aussitdt  revenu  dans  mes  Etats  je  me  reserve  de  Vons 
transmettre  k  eet  eflfet  un  acte  revétu  de  toutes  les  formtlités 
d^usage.   Je  prie  Votre  Altesse  Royale  de  recevoir  rassmrance,  &c 


B.    Protokoller  over  LondonerconfereDcens  Møder.   7.       715 

ii  doDDé  UDe  nouvelle  preuve  par  la  déclaration  qae  son  Am- 
baasadeor  vient  de  porter  k  notre  connaissance ,  je  ne  puis 
pas  me  dispenser  de  faire,  au  nom  do  la  Confédération ,  les 
reserves  que  la  Diéte  jugera  nécessaires  relativement  å  Teffet 
da  Protocole  de  Varsovie  et  aux  prétentions  qui  pourraient 
-étre  fondées  sar  ce  document.« 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Aavergne  dit  qu*il  doit  pro- 
fiter de  Toccasion  qui  lui  est  offerte  par  M.  TAmbatsadeur  de 
fiossie,  pour  maintenir  formellement  le  point  de  vue  de  son 
-Gouvernement ,  d^aprés  lequel  aucun  etat  de  cboses  nouveau 
ae  saurait  étre  établi  dans  les  territoires  détachés  de  la  Mo- 
aarehie  Danoise,  sans  le  concours  et  le  conseutemeut  des  po- 
pulations loyalement  consultées.  Il  est  beureux  d'ailleurs  de 
pouvoir  rendre  hommage  å  Tesprit  de  conciliation  qui  a  dicté 
la  déclaration  de  la  Cour  de  Russie. 

M.  le  Comto  Wachtmeister  s^ezprime  de  la  maniére 
■oiyante : 

«iJe  dois  rendre  bommage  k  la  baute  preuve  d'intérét  k 
la  réussite  des  travaaz  de  cette  Conférence  donnée  de  la  part 
de  Sa  Majesté  FEmpereur  de  Russie  par  la  déclaration  dont 
M.  le  Baron  de  Brunuow  vient  de  douner  lecture.  Cette  re- 
BODciation  de  TEmpereur  aux  droits  qui  pouraient  revenir  k 
Sa  Majesté  dans  certaines  éventualités  sur  une  partie  du  Hol- 
stein ne  peut  que  faciliter  å  un  baut  dcgré  Tarrangement  final 
qni  disposera  du  sort  du  Holstein.  En  méme  temps  je  dois 
rappeler  ma  déclaration  antérieure,  que  dans  la  pensée  de 
mon  Gouvernement  la  destinée  future  des  pays  qui  pourront 
étre  cédés  par  le  Danemark  ne  pourrait  étre  définitivement 
arrétée  sans  le  cousentement  de  leurs  babitants.n 

M.  de  Quaade  tient  aussi  å  rendre  bommage  k  Tintérét 
qae  Sa  Majesté  TEmpereur  de  Uussie  voue  au  rétablissement 
de  la  paix,  mais  croit  en  méme  temps  devoir  faire  observer 
que  son  Gouvernement  regardant  le  Traité  de  Londres  comme 
étant  toiyonrs  en  vigueur,  la  combinaison  arrétée  par  ce  Traité 
a*est  pas  eneore  venue  k  manquer. 


716  Aktstykker,  vedkommende  Londonerconrereneen. 

M.  le  Comte  Russell  rend  jnstice  également  aaz  •entimetiti 
désiDtéressés  dont  Sa  Majesté  Imperiale  a  fait  preave  dans 
cette  Girconstance ,  afin  de  faciliter  les  oégociations  dans  le 
cas  oå  la  Conférenco  ait  å  s'écarter  du  Traité  de  Londres. 

M.  le  Baron  de  Brnnuow  a  répondu;   — 

uJe  remplirai  un  agréable  devoir  en  rendant  eompte  k 
TEmpereur  de  Taccueil  que  MM.  les  Plénipotentiaires ,  rénnis 
en  Conférence ,  ont  bien  youlu  faire  å  la  commuoication  doit 
j'ai  ea  Thonnenr  de  m'acquitter,  d'ordre  de  Sa  Majesté.  Je 
suis  certain  de  la  vive  satisfaction  avec  laqaelle  rEmpereor 
appréciera  les  sentiments  manifestes  par  les  Repréacntants  dei 
Puissances  amies  qni  ont  rendu  å  ses  intentions  padfiqnes  n 
bommage  nnanime. 

((De  mon  coté,  je  reconnais  les  motifs  qni  ont  engagé 
M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Gerroanique,  ftiiui 
que  M.  TAmbassadeur  de  France,  k  ne  pas  émettre  leur  opi- 
nion sans  y  joindre  les  réflexions  et  les  reserves  qni  lear  soDt 
prescrites  par  leur  instructions  et  par  le  sentiment  de  leur 
devoir.  Chacan  de  nous  doit  maintenir  les  prineipes  dont  il 
est  Torgane.  Chacun  doit  signaler  le  point  de  vue  sous  leqnel 
nos  Gouvernements  envisagent  les  questions  qni  forment  Tobjet 
de  nos  délibérations.  Dans  cette«  reunion  nous  sommes  toos 
appelés  k  échanger  nos  idées  avec  franchise,  avec  cordiallté, 
sans  irritation.  Pour  ma  part,  j'ai  ezprimé  avec  nne  entiére 
sincérité  les  prineipes  du  Cabinet  de  Russie.  Le  Protocole  de 
la  seance  précédente  les  constate  en  ces  termes:  — 

« « Si,  par  la  suite,  Sa  Majesté  le  Roi  Chrétien  IX  reooa- 
^ait  au  Ducbé  de  Holstein,  la  question  de  la  Succession  le* 
rait  ouverte.  A  Tavis  du  Plénipotentiaire  de  Russie  elle  M 
pourrait  recevoir  une  solution  legale  qu'en  portant  respect  å 
la  justice  de  la  cause  des  parties  intéressées  qui  auraient  å 
faire  valoir  leurs  titres,  conformément  aux  prineipes  do  droit 
public.  M  • 

Aprés  avoir  donné  lecture  de  ce  passage  du  Protocole 
No.  6 ,    de    la  seance  du  28  Mai,  M.  le  Baron  de  Broonow  t 


B.    Protokoller  oyer  Londonerconfereneens  Møder.    7.        717 

résnmé  les  considérations  sons  rinfluence  desquelles  TEmpereur 
de  Rassie  a  résolu  de  transferer  les  droits  éventueU  de  la 
branche  ainée  de  Holstein-Qottorp ,  dont  il  est  le  Chef,  å  la 
4>ranche  cadette,  représentée  par  Monseigneur  le  Grand  Duc 
d*Oldenbourg.  Sa  Majesté  a  reserve  å  ce  Sonyerain  de  faire 
Taloir  ces  titree  réunis,  lorsqu^il  jugerait  que  le  moment  en 
serait  renu.  Membre  de  la  Confédération  Germaniquc,  ce 
Prince  serait  nppelé  k  elever  ses  réclamations  lai-méme  dans 
les  Toies  legales,  devant  Taatorité  Federale,  dont  il  reléve. 
L*Empereur  de  Uussio  restera  étranger  &  ce  litige.  Il  demenre 
dégagé  désormais  de  tonte  intervention  directe  dans  ane  que- 
•tion  de  Succession  contestée  dans  le  Holstein  —  question 
qail  tient  &  ne  point  compliquer.  Loin  de  vouloir  aggraver 
'des  difficultés  qui  peuvent  retarder  le  rctablissement  de  la 
paiz,   Sa  Majesté  cherche  å  les  aplanir. 

M.  les  Plénipotentiaire  de  Russie,  aprés  avoir  ezposé  ces 
vnes,  d'ordre  de  l'Empereur,  a  ajouté:  — 

•Je  me  félicite  d'avoir  été  appelé  å  exprimer,  comme  je 
viens  de  le  faire,  les  sentiments  de  Sa  Majesté,  en  déposant 
anz  Actes  de  la  Conférence  le  Protocole  de  Varsovie,  de 
.Fannée  1851.  Ce  document  a  donné  lieu,  plus  d*une  fois,  å 
faosses  interpretations.  Elles  seront  démenties  par  la  publicité 
que  ne  tardera  pas  &  acquérir  la  déclaration  que  je  viens 
d*émettre,  au  nom  de  TEmpereur.  La  pensée  de  conciliation 
qai  préside  k  la  politique  de  Sa  Majesté  sera  alors  générale- 
ment  connue,  de  méme  qu'elle  a  été  appréciée  unanimement 
aajourd*hui,  par  tous  les  membres  de  la  Conférence.« 

Il  est  convenu  que  la  prochaine  reunion  de  la  Conférence 
ftnra  lien  le  Lund  i,   6  Juin,  å   1  heure. 

-     (Signe) 
Apponji.         Blegeleben.         G.  Quaade.         Bille.         Krieger. 

La  Tour  d'Auvergne.        Beust.         Russell.         Clarendon, 
Bernstorff.  Balan.  Brunnow.  Le  C*«.  Wachtmeister. 


718  Aktstykker,  vedkommende  LondonerconfereDcen. 

Annexe  A. 
Carte  de  la  Partie  Méridionale  du  Duché  de  Slesvig. 


Annexe  B. 

Frotocole  de  Varmme  (1851). 

Sa  Majesté  TEmpereur  de  toutes  les  Rossiee  et  Sa  Ma^ 
Jesté  le  Roi  de  Danemark,  prenani  en  considération  les  tran*- 
iictions  conclaes  entre  leun  auguBtes  Prédécesseim  dans  lei 
années  1767  et   1773-, 

Considérant  qu'autant  pour  établir  le  repos  du  Nord  de 
TEurope  sur  un  pied  durable ,  que  pour  écarter  tout  ce  qoi 
pouvait  alors,  ou  dans  Tayenir,  donner  lieu  å  des  malentendoi 
ou  différends  dans  Taugust«  Maison  d'Oldenbourg,  rEmperenr 
Paul  de  glorieuse  mémoire ,  alors  Grand-Due  de  Russie ,  a  re- 
nonce pour  lui-méme  ainsi  que  pour  ses  héritiers  et  desceih 
dants,  en  fa?eur  de  Sa  Majesté  le  Roi  Chrétien  VII  de  glo- 
rieuse mémoire,  ainsi  que  des  héritiers  de  Sa  Couronne  Royale, 
k  tous  ses  droits  et  prétentions  au  Duché  de  Slesvig  en  ge- 
neral, comme  å  la  partie  ci-devant  Princiére  de  ce  Ducbé  en 
particulier; 

Que  de  la  méme  maniére  et  par  les  mémes  motifi  S« 
Majesté  TEropereur  Paul  a  cédé  pour  lui-méme,  ainsi  que  pour 
ses  dcscendants,  héritiers  et  successeur,  tout  ce  qu*il  pouédait 
dans  le  Duché  de  Holstein,  soit  en  commun  avec  Sa  Majesté 
le  Roi  de  Danemark,  soit  séparément; 

Considérant  que    eet   acte    de   cession    du   Duché  de  Hol- 
stein n'a  eu  lieu  expressément    qu'en   faveur  de  Sa  Majesté  1« 
Roi  Chrétien  VII    et   de   sa   descendance  m&le,    ainsi  qaévexa- 
tellement   en    faveur    de   feu   le  Prince  Frédéric   frére  d«  B^i« 
et  de  la  descendance  måle  de  ce  Prince;  et 

Que  les  éventualités ,  qu'admettaient  les  termes  méok^* 
de  eet  acte  de  ceesion,  se  sont  eu  partie  déjå  réalisées  ^^^ 
rextinction    de   la    descendance  måle  du  Roi  Chrétien  VII,  o^ 


B.   Protokoller  over  LondonerconferenceiiB  Møder.   7.         719 

peuvent  se  realiser  dans  an  avenir  plas  ou  moiDS  rapproché, 
sans  que  les  dites  transactiODS  7  aient  pourvu  d'aucune  maniére ; 

PrévojaDt  les  dangers  que  ce  sileDce  des  Traités  ezistaDts 
peut  avoir  poar  la  MoDarchie  Danoise,  si,  &  la  suite  de 
rextinction  de  la  liguée  måle  actuellement  sar  le  Trone  de 
Danemark,  la  lex  regia  recevait  son  application  pure  et  simple 
&  ane  partie  de  cette  Monarchie,   — 

Se  sont  reconuu  Tobligation  et  le  droit,  comme  successeurs 
des  augustes  Parties  Contractantes  aux  transactions  de  1767 
et  1773,  de  8*entendre  ultérieurement  sur  les  combinaisons  les 
plus  appropriées  au  double  but  qu'elles  ont  eu  en  vue. 

En  conséquence  les  Soussignés,  aprés  un  mår  ezamen  de 
toutes  les  questions  qui  se  rattacheni  &  cette  affaire ,  ont  ar- 
rété  entre  eux,  sous  la  reserve  expresse  de  la  haute  approba- 
tion de  leurs  Souverains  respectifs,  et  ont  consigné  dans  le 
present  Protocole  les  points  qui  suivent:  — 

1.  Le  but  qu*on  se  propose  dans  Tintérét  de  la  paix  du 
Nord  autant  que  dans  celoi  de  la  paix  intérieure  de  Tauguste 
Maison  d'Oldenbourg ,  sayoir,  le  maintien  de  Tintégrité  de  la 
Monarchie  Danoise,  ne  peut  étre  réalisé  qu'au  moyQu  d'une 
combinaison  qui  appelle  å  la  Succession  dans  la  totalité  des 
Etats  actuellement  réuiiiis  sous  le  sceptre  de  Sa  Majesté  le 
Roi  de  Danemark,  la  seule  descendance  måle  &  rexclusion 
de  femmes. 

2.  La  descendance  måle  du  Prince  Chrétien  de  Slesvig- 
Holstein-Sonderbourg-Gliicksbourg  et  de  son  épouse  Madame 
la  Princesse  Louise  de  Hesse  réunit  en  elle  les  droits  d'héré- 
dité  qui  å  Textinction  de  la  lignée  måle  actuellement  régnante 
en  Danemark,  lui  échoient  en  vertu  des  renonciations  de  Son 
Altesse  Royale  Madame  la  Landgreve  Charlotte  de  Hesse,  de 
son  fils  Monaeigneur  le  Prince  Frederik  de  Hesse,  et  de  sa 
fille  Madame  la  Princesse  Marie  d*Anhalt-Dessau. 

3.  Voulant  de  son  coté  completer  les  titres  resultant  de 
ces  renonciations  et  amener  ainsi  une  combinaison  qui  serait 
d'un  si  haut  intérét  pour  le  maintien  de  la  Monarchie  Danoise 


720  Aktstykker,  Tedkommende  Londonercoafereneeo. 

dans  son  intégrité,  Sa  Majesté  TEmpereur  de  tontes  les  Rim» 
sies,  comme  Chef  de  la  branche  ainée  de  Holsteio-Ootterp, 
serait  prét  å  renoncer  aux  droits  éventuels  qni  Ini  appartien- 
nent,  en  faveur  de  Monseignenr  le  Prince  Chrétien  de  Glneks- 
bonrg  et  de  sa  descendance  måle. 

Toutefois  il  est  entendn: 

Que  les  droits  éventnels  des  deux  branches  eadettei  de 
Holstein-Gottorp  seralent  expressément  reserves; 

Qne  ceux  doint  Tauguste  Chef  de  la  branche  ainée  ferait 
Tabandon^  pour  lui-méme  et  pour  sa  descendance  måle  en  fi- 
yeur  dn  Prince  Chrétien  de  Gliicksbonrg  et  de  sa  descendaaee 
måle,  renaitratent  dans  la  Maison  Imperiale  de  Rnssie  k  répo> 
che  od,  ce  qn'å  Dieu  ne  piaise,  la  descendance  måle  de  ce 
Prince  viendrait  k  s*éteindre; 

Que  puisque  la  renonciation  de  Sa  Majesté  rEmperenr 
anrait  principalement  pour  bnt  de  faciliter  nne  combinaison 
que  réclament  les  premiers  intéréts  de  la  Monarchie,  Toffre 
d'une  pareille  renonciation  cesserait  d'étre  obligatoire,  li  la 
combinaison  elle-méme  venait  å  manqner. 

4.  Par  suite  des  considérations  qn^indiquent  les  §§  2  et 
3  ci-dessus,  Monseignenr  le  Prince  Chrétien  de  Gliieksboarg, 
conjointement  avec  Madame  la  Princesse  son  épouse,  et  k 
leur  défant  la  descendance  måle  de  leurs  Altesses,  anrut  ploi 
qn'aucune  autre  branche  des  titres  qui  les  rendent  habiles  ^ 
succeder,  le  cas  échéant,  dans  les  Etats  réunis  actuellemeDt 
sous  le  sceptre  de  Sa  Majesté  Danoise. 

En  conséqnence  les  denx  Cours  de  Saint-Pétersboorg  et 
de  Copenhague  sont  convenues: 

Que  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  désignera  le  Prioee 
et  la  Princesse  de  Gliicksbonrg  conjointement  comme  les  béri- 
tiers  présomptifs  de  sa  Couronne  pour  le  cas  od  la  ligne  måle 
de  la  djnastie  actuellement  régnante  viendrait  å  8*éteindre; 

Que  Sa  Majesté  fera  connaitre  sa  haute  déterminatioD 
aux  Puissances  amies  du  Danemark; 

Que  si,   pour   assurer  la  compléte  rénssite  de  eette  com- 


B.   Protokoller  over  LoDdonerconferencens  Moder.   8.         721 

binaison,  eneore  d^aatres  renoDciations  étaient  jagées  atiies  et 
déeirablesi  ce  serait  å  Sa  Majesté  Danoise  å  se  charger  des 
indemnités  anxquelles  il  pourrait  étre  reconDU  des  titres  jastes 
et  ^qaitables; 

Enfiu  qae  c*est  å  Londres  qa'auroDt  lieu  les  négociations 
nécessaires  pour  doDoer  auz  arrangements  en  verta  desqaels 
le  Prince  et  la  Princesse  de  Gliicksboar  seront  reconnus  comme 
saccesseurs  présomtifs  an  Trone  de  Danemark,  le  caractére 
d*nne  transaction  Européenne. 

Les  Soassignés  se  réservent  de  sonmottre  le  present 
Protocole  å  lenrs  augastes  Souveiains  et  de  solliciter  leur 
haute  approbation  en  faveur  des  dispositions  qa*il  renferme. 

Varttme,   ce  —^  1851. 

(Signe)  NESSELRODE. 

MEYENDORFF. 
REEDTZ. 

Pour  copie  conforme: 
<8igné)         PRINCE  A.  GORTCHACOW. 


Protocole  No.  8.  —  Seance  du  6  Juin,  1864. 

Presents : 
MM.  les  Plenipotentiaires  de   rAutricbe; 
MM.  les  Plenipotentiaires  du  Danemark; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  France; 

M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Germanique; 
MM.  les  Plenipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne; 
MM.  les  Plenipotentiaires  de  la  Prusse; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Rassie;  et 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Snede  et  Norrége. 

Le   Protocole  de  la  seance  précédente  est  lo  et  approuvé. 


722  Aklslykfcer^  ved  kommende  Ltmdonerconfereneen. 

M«  la  Comte    Hueeell ,    ee    ri^férant    iiux    pnroles     par    le»*1 
quellfis,    d'nprée   \e  Protocol©   No.    7,   MM*  les   PléRipotentiAirei*  ] 
de&  Pm^fl^ncen    Å11emjiD(iee    avment    propoté    une    prolongafiot*  | 
de    la    autpention    d^bofitilttés,    et    h  Tappui  qnct  MM.   ie&   Hé- 
nfpolentiaires    deø    Puhsance^    nentrei    avnienl    prété     å     cette  I 
propf>aitioTi  ^    prie  M,  le  premier  PI(*nipotentiairc    dn    Djmetniirk 
do    vouloir    biet)    ^nirt    pnrt   k  la   Confér^nce    de   la  réponftø   tivk 
Oouverneinent   DanQiB  å  ce   sujet.  *) 


•j  Jfr.  Con9eiIspfa?»islerjt  Monrnds  Meddtflelse  til  Aig^raadeU  FoUte- 
thinir  den  i5de  Juui  1864. 

Situationen,  s^aalcdrN  Hom  di^ti  efte^rhaandeti  hårde  udHklet  gig*,  rar 
afvii^te  Loverdn^  (den  18dc  Juni)  folgende :  Po  Q^ndtlige  Magter 
fastholdt  med  Befitei«thed  deres  Fordring  om,  at  Hokteon  og  LiAQGn-- 
borg  samt  ^le^vlg  åjd  for  en  Linie,  dr&g^n  fra  Åabenra«  til 
Htiier^  ak  til  d  ti  udb-a^de  af  enhT^r  endog  pcrsonal  Forbindelse  med 
Damnark,  for  at  udgjare  en  s« ri 5 g  Stat  med  egen  Hoiireraii)* 
De  danske  Befuldmægtigede  hfivde  erklæret ,  at  Hans  Idajest«! 
ikk^  vilde  modj^aUte  sig  on  territorial  Åfj^taaelsé,  foraa&Tidt 
derved  ikke  alene  Fred  en ,  men  ogsaa  on  fa  Id  ko  in  men  unflijsiipg 
og  selvstæmlig  f^tillliig  kunde  sikkres  for  Resten  af  Staten,  9g 
derefter  erklæret  Eekemnirde-DBnnevirke-FrederikBfStad  »om  dea 
DelrngsllniQ ,  der  jucrme^it  kunde  antnsrcA  at  ville  frunibydo  de 
fornødne  nulitaire  og  coitimerdelle  Koldej»uukler*  Dmse  to  For- 
nlag,  paa  den  eoe  Side  fru  de  QendtHgo  Magter  og  piui  den 
atiden  Side  fra  den  danske  Kcgjering,  vare  rretnkomn^,  éfWr«! 
Lord  Rq^^ell  [  OvereonnstenimeUe  med  de  andre  netitrate  Mag^t^r 
havde  forroideret  og  i  Coulerencemtfdet  den  28de  Mai  frems«!  <et 
bestemt  Forslag,  der  indeholdt  de  nødvendige  iJarantier  og  For- 
behold, men  drog  Delingslinkn  Sjd  for  SUen-Daunevirk©,  De 
Beføldmregtigede  fik  dcmæfEt  Bemj'mligelse  til  at  antage  dettø 
af  den  engeltike  Regj<^riug  og  do  andre  netitrale  Magter  all  Ilede 
Forfllag  flom  den  Kongelige  RegJL'rioga  Ullimiitiiin ,  eamt  til  at 
samtykke  i  Vuabenhvilen^  ForUtngel^e  |iaa  14  Dnge  ^  forsazitfidt 
der  havden  Sikkerhed  for,  at  det  ejigehke  Cabinet  ufravigelig 
Tit  de  fastholde  det  af  Lord  Russell  fri'm  satte  og  af  de  3  andiQ 
neutrale  Magter  tijtraadte  Foralag«  Eflerat  de  kongelige  Bcfuld- 
mieg tig cdo  havde  nieddeett  Lord  Russel  denne  Instruction,  lovede 
den  engelske  Od  en  rigiinii  nister,  at  ban  »hverken  selv  vilde  fr^m- 
Biette  eller  anderstette   uogct  fra   en   anden  Side  fremkommende 


I 


'     B.    Protokoller  over  Londonerconrerencens  Møder.    8.         723 

M.  de  QoAade  cite  sa  déclaration  de  la  eéance  précédente, 
dans  laquelle  il  a  exprimé  ropinion  que  son  Oonvernement  ne 
eoDsentirait  pas  &  nne  prolongation  de  la  suspension  d'bostilités 
k  moins  qn^il  n'y  ett  chance  sériense  de  tomber  d*accord  sar 
an  point  aassi  capital  que  celui  de  la  frontiére.  Le  Cabinet 
de  Copenhagae  cependant,  afin  de  donner  une  nouvelle  preuve 
de  son  désir  d'arriver  an  rétablissement  de  la  paiz,  consentira 
k  one  prolongation  de  quinze  jours,  k  condition  que  les  claa- 
ses  en  soient  ezécutées  d'une  maniére  loyale.  Ponr  cette  con- 
dition le  concours  de  MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands  lui 
parattrait  ane  garantie  suffisante.  Dans  la  pensée  de  son 
GonTemement  cette  prolongation  de  quinze  joars  k  partir  du 
12  Jnin  devrait  suFfire  pour  fixer  les  parties  sur  les  chances 
d*ane  solution  pacifique. 

M.  le  Comte  Kassell  demande  &  MM.  les  Plénipotentiaires 


Forslag,  der  var  ugunstigere  for  Danmark,  end  det  af  28de  Mai, 
medmindre  den  danske  Regjering  selv  samtyk*kcdc. •  Efter  denne 
af  den  engelske  Udenrigsminister  til  de  danske  Befuldmægtigede 
a%ivne  Erklæring  samtykkede  diøse  [i  Mødet  d.  6te  Juni]  i  en 
Forlængelse  af  Voabcnhvilen  til  den  25de'  Juni. 

Saaledes  rar  altsaa  Stillingen  indtil  afvigte  Løverdag;  men 
i  det  paa  denne  Dag  afholdte  Møde  fremkom  Lord  Ruasell  med 
et  ganske  nyt  Forslag,  hvorefter  kun  Linien  Aabenraa-Høier 
skulde  Tære  os  sikkret,  hvorimod  det  skulde  overlades  til  en 
neutral  Magts  bona  officia  at  bringe  til  Afgjørelse,  hvor  stor  og 
hvilken  Deel  af  det  mellem  ovennævnte  Linie  og  Eckeruforde 
liggende  Territorium  der  skulde  tilkjendes  Danmark.  De  nær- 
mere Omstændigheder  ved  denne  sidste  Vending  af  Forhandlin- 
gerne ere  mig  endnu  ikke  nøiagtigt  bekjendte,  ligesaalidt  som 
jeg  seer  mig  istand  til  at  oplyse,  hvorvidt  dette  nye  Forslag, 
hvori  den  kongelige  Kegjcring  visselig  ikke  har  samtykket,  lader 
sig  forene  med  det  af  Lord  Russell  til  de  kongelige  Befuldmæg- 
tigede givne  Løfte.  Endnu  kan  jeg  kun  sige,  at  do  kongelige 
Befuldmægtigede  i  Mødet  i  Onsdags  have  a&laaet  Forslaget,  og 
at  de  fjendtlige  Magter  paa  deres  Side  have  omgivet  deres  An- 
tagelse af  det  med  saadanne  Forbehold  og  Begrændsninger,  at 
det  almindelige  Indtryk  paa  Conferencen  var,  at  det  snarere 
maatte  ansees  som  en  Afviisning. 


724  Aktstykker,  vedkommeDde  Londooerconferencen. 

AHemandB   s'ila   sont    disposés   å  accepter   1«    prolongatioD  te* 
<H>rdée. 

M.  le  Comte  Apponyi  répond  que  son  GouTemenieat  a 
toujours  désiré  ane  proloDgation ,  et  cela  poor  le  plos  long- 
temps  poBBible;  mais  il  De  e'attendait  pas  k  an  terme  nm 
coart  que  celai  de  quinse  jours.  Ce  eerait  nne  espéee  de 
presBion  morale  qui  peserait  sur  les  délibérations  de  la  Con- 
férence. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  ne  peut  que  se  réCérer  å  U 
déclaratioD  dont  M.  de  Balan  a  donné  lectnre  å  la  sétaee 
précédente,  et  dans  laquelle  il  est  dit  que  MM.  les  Plénipo- 
tenliaires  ProBsiens  ont  re^n  Tordre  de  demander  nne  prolon- 
gation ansBi  étendue  que  possible,  „et  qu'å  eet  effet  elle  ae 
Boit  pas  limitée  par  un  terme  fizé  d^avance,  mais  par  uae  dé- 
nonciation  qui  le  précéderait  de  quatre  semaines." 

D'aprés  les  instrnctions  de  leur  Gouvemcment,  il  est  im- 
possible  &  MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse  d'accepter 
une  prolongation  qui  ne  serait  limitée  qu*&  quinze  jours. 

M.  le  Comte  Russell  fait  observer  que  parmi  les  points 
qui  ont  été  discutés  par  la  Conférence,  celui  de  la  frontiére 
lui  parait  le  seul  qili  offre  des  difficultés  sérieuses,  et  qoe 
méme  sur  ce  point  1&  on  pourrait  bien  parvenir  å  s^entendre 
en  trois  semaines.  Il  regretterait  beaucoup  si  MM«  les  Pléni- 
potentiaires Ållemands  ne  consentaient  pas  k  la  prolongation 
concédée  par  le   Danemark. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  ezprime  Topinion  que  tont  le 
monde  apprendrait  avec  une  penible  surprise  le  refus  de  MM. 
les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse  dy  accéder.  La  questioD 
en  dispute  entre  TAllemagne  et  le  Danemark  s'est  rédoite  de- 
puis  TouYerture  de  la  Conférence  å  des  proportions  beaacoap 
plus  étroites,  et  le  seul  point  vraiment  difficile  qui  reste  i 
regler  est  celui  de  la  frontiére.  On  pourrait  bien  tomber 
d'accord  en  principe  sur  ce  point  dans  les  trois  semaines  qni 
resteraient.  Sans  eet  accord,  il  serait  naturel  que  le  Danmark 
ne    consentit   pas    &   une   prolongation   ultérieure.      Si  MM.  ies 


B.   Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.   8.         725 

PléDipotentiaires  PruBsieos  n'acceptent  pas  la  conceasion  actu- 
«lle,  la  responaabilité  de  la  rupture  de  la  Conférence  tombera 
«iir  eux. 

M.  le  Comte  do  Bernstorff  en  décline  la  responsabilité,  et 
dit  qo'il  ne  comprend  pas  la  surprise  dont  M.  le  Comte  de 
Clarendon  vient  de  parler.  Il  est  toujours  prét  k  prolonger 
la  anspension  d'hostilités ,  mais  pas  pour  un  terme  aussi  limité 
qne  quinze  jours.  La  question  est  toute  militaire.  11  lui  pa- 
ffsH  impossible  qne  les  Puissances  alliées  restent  sous  la  menace 
cootinuelle  de  la  reprise  des  hostilités. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  ajant  observé  qu*ane  prolon- 
gation de  Tarmistice  ne  pourrait  en  rien  changer  la  question 
militaire,  M.  de  Balan  fait  valoir  que  radministration  d*une 
grande  armée  exige  des  mesares  dont  l'exécution  n'est  pos' 
eible  qne  si  la  suspension  des  hostilités  est  assurée  pour  plu- 
aieura  mois. 

M.  le  Baron  de  Beust  présume  que  le  point  de  vue  d*a- 
prés  leqnel  les  Puissances  Allemandes  envisagent  la  question 
ae  rapporte  en  partie  aux  intéréts  du  commerce.  Aucune  es- 
péce  de  mouvement  commercial  ne  pourrait  se  faire  &  moins 
qne  le  terme  ne  fåt  prolonge. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  déclare  que  son  Gouvernement 
ii*a  accepté  la  suspension  pour  un  mois  que  par  ezcés  de 
aoaciliation. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Åuvergne  reconnait  qu^au 
point  de  vue  des  intéréts  commerciauz,  auzquels.  M.  le  Baron 
de  Benst  vient  de  faire  allusion,  il  e^t  été  tres  désirable  qu*on 
påt  s^entendre  pour  prolonger  la  suspension  des  hostilités  au 
del&  du  terme  propose  par  MM.  les  Plénipotentiaires  Danois; 
mais  il  lui  semble  qu^une  suspension,  méme  de  quioze  jours, 
«at  encore  préférable  å  la  reprise  des  hostilités,  et  que  MM. 
lea  Plénipotentiaires  Prussieos,  en  supposant  que  leurs  instruc- 
tions  ne  leur  permettent  pas  d^acccpter  cette  proposition,  ne 
•anraient  sé  refuser  &  la  prendre  ad  referendum, 

M.  le  Baron  de  Brunnow  s'associe  aux  sentiments  ezprimés 

flltt.  Tldftkr.  3  R.  IV.  47 


726  Aktstykker,  vedkommende  Londonerconferencen. 

par  M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Aavergne.  Contidérant  égt- 
lement  la  qiiestion  dans  l'intérét  des  négociations  actueDemeiit 
ouvertes,  il  regrette  qu'un  espace  de  temps  plas  long  n^ait  pis 
été  accordé  par  le  Danemark,  måls  il  invite  MM.  les  Plénipo- 
tentiaires  Allemands  k  ne  pas  refuser  ce  terme,  qaelqii*b8itf> 
fisant  qn'il   soit 

M.  de  Krieger  soutient  que  son  Gonvemement  hat  déjå 
un  sacrifice  en  accordant  les  qainse  jonrs,  et  que  Lord  Gi* 
rendon  a  eu  raison  de  dire  que  s'il  7  a  possibilité  de  8*eB- 
tendre  sur  la  frontiére,  on  devrait  pouvoir  le  fatre  d*ici  an 
26  luin. 

Il  semble  aussi  k  M.  le  Comte  Wachtmeister  que  le  terne 
de  quinze  jours  ou  de  trois  semaines  devrait  suffire  poQr  éts- 
blir  un  accord  sur  la  question  de  la  frontiére. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  dit  qu'aprés  les  dédaratioiis 
de  MM.  les  Plénipotentiaires  Danois,  la  Conférence  ne  Im  pt- 
rait  pas  aussi  préte  k  s'entendre  qu'on  le  suppose. 

M.  de  Biegeleben  demande  pourquoi  un  terme  anm 
court  a  été  propose.  Quatre  semaines  ne  lul  paraitraient 
pas  trop. 

M.  de  Quaade  répond  que  son  Qouvemement  a  ses  rai- 
sons,  ainsi  que  le  droit  d*en  juger. 

M.  le  Comte  Apponyi  n'a  pas  d^instructions  sur  la  limi- 
tation  du  terme,  ni  pour  un  mazimum,  ni  pour  un  miniminD. 
Il  sait  seulement  que  son  Gouvemement  attache  un  grand 
priz  k  ce  que  la  suspension  des  hostilités  soit  prolonges,  et 
qu*on  regrette  k  Yienne  que  la  question  n'ait  pas  été  d^å 
réglée.  Cependant  les  instructions  de  ses  collégues  Pmssie« 
eont  tellement  précises  qu'il  ne  peut  que  prendre  la  propoR- 
tion  ad  referendum, 

M.  le  Comte  Russell  fait  obserrer  que  si  on  tombait  dW 
cord  sur  le  point  capital,  le  Gouvemement  de  Danemark  ne 
s'opposerait  probablement  pas  k  une  prolongation  ultérieore,  et 
pu*il  y  aurait  alors  le  temps  de  discuter  les  autres  points  qai 
resteraient  k  regler. 


B.   Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.   8.         727 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  soutient  qu'il  serail  mieux  d'a« 
dopter  une  snspeDBion  qui  De  seiait  limitée  qae  par  une  dé- 
Donciation  de  part  on  d*autre,  et  qui  en  tout  cas  ne  durerait 
pas  moins  de  deux  mois.  Das  ce  cas  Tune  des  Parties  ponr- 
rait  la  dénoncer  aussitdt  qu'elle  aurait  acquis  la  certitude  qu'il 
s'y  a  pluB  de  chance  de  tomber  d*accord. 

M.  de  Krieger  répéte  que  si,  comme  il  Tespére  il  y  a 
possibilité  de  s*entendre,  on  doit  toujours  pouvoir  tomber  d*ac- 
eord  dans  les  quinze  jours. 

M*  de  Balan  parle  de  la  position  des  troupes  AUemandes 
dans  le  lutland  comme  étant  tres  onéreuse.  Pour  un  espace 
de  temps  aussi  court  il  ne  serait  pas  possible  k  son  Gou- 
Temement  de  falre  les  arrangements  militaires  qu^ezige  la 
dtnation. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  ne  comprend  pas  que  Ile  dif- 
fienlté  il  y  aurait  k  laisser  continuer  Tétat  de  cfaoses  actuel 
pour  quinze  jours  de  plus.  Dans  Tintérét  du  commerce  éga- 
lement,  ce  serait  toujours  un  avantage. 

M .  le  Comte  de  Bernstorff  fait  remarquer  que  ses  instruc* 
tions  sont  toutefois  plus  pacifiques  que  celles  de  MM.  les  Plé- 
nipotentiaires  Danois. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  répond  que  c'est  chose  facile 
pour  la  Puissance  qui  occupe  une  province  étrangére,  mais 
qne  le  Danemark  peut  bien  désirer  mettre  fin  k  eet  etat  de 
choees.  Il  rappelle  que  si  la  prolongation  n*est  pas  acceptée, 
le  blocus  sera  probablement  rétabli  le  12  Juin,  et  que  le 
commerce  ne  pourra  qu*en  souffrir. 

M.  le  Comte  Apponyi  ezprime  l'opinion  que  si  la  solution 
de  la  question  était  simple,  les  quinze  jours  suffiraient,  mais 
qQ*il  faudra  entrer  en  beaucoup  de  détails,  et  peut-etre  méme 
prendre  des  renseignements  sur  les  lieux ,  avant  de  B*en- 
tendre  sur  une  question  aussi  compliquée  que  celle  de  la 
liroDtiére. 

M.  le  Comte    de   Clarendon   admet   que   s'U   devenait  nd- 

47* 


728 


Aklfitjkki?r,  \edkomj3iende  Londonercøorere^ee^. 


cessaire  d^enyojcr  anr  les  Uenx  une  Conntiifflioii  de  ddlitni- 
tatiDDi  il  faiidrfLLt  ptua  de  quinze  jourB.  Maia  od  »rriTerAtt 
iidcessairenieDt  k  utse  entente  préalable  eur  le  principe  avaiit 
de  reDvoyer,  et  dans  c^e  eas  il  ne  resteralt  qu'4  regier  let 
détaile. 

M.  le  Comte  de  Berufltorff  regrette  d^étre  dans  noa^o«- 
eibiUté  d^ accepter  la  proposltioD,  mam  aes  mfilructione  eoiit  tré« 
prédaee  sur  ce  point,  et  Jl  n'est  paa  antomé  k  accéder  k  n» 
terme  de  plus  courte  durée  que  de  deux  mois,  ou  d*Qne  dnr^ 
illimitee  avec  u&  terme  de  déuoDcialioti  d'un  moii  aprés  Ves.- 
piratiOD   du  premier  moiB* 

Aprés  un  écbange  d'idéei  entre  tous  les  P léni potetit laJrtB, 
e%  apréB  que  MM*  les  He  prenen  i  anta  des  PuissEDcea  aeutre« 
ont  ejtprimé  leur  vif  désir  que  les  Plénipotcntiaires  de  la 
Prusie  portent,  en  la  recommandant ,  la  propoeition  du  Gou- 
vernement  Danob  å  la  coanai^aance  de  leur  Cour,  M.  Je  Cooite 
de  Bernstorff  dédare  que  par  égard  pour  ces  Puis^aDces,  Itit 
ot  fion  e<>llégue  ne  se  refuseront  paa  k  fatre  connaitrt!  la  pro- 
position k  leur  Gouvernemeuti  et  que  dés  qulle  auroDt  re^u 
nne  répotifle  de  Berlin  ^  ils  en  avertiroot  hh  le  Principal  S&* 
crétaire  d*£tat^  afiu  que  la  Con  feren  ee  pubøe  étre  révrnm  an 
pltu  t6t.  Mali  en  ae  prétant  aiuei  k  porter  la  proposition 
DaDoiie  k  la  eonnaiisance  de  non  Gouvernement,  hL  le  Comte 
de  Bernistorff  croit  deroir  déclarer  positi  vement  qu'il  De  pourra 
aons  au  c  nne  condition  ét  re  que  s  li  on  d'une  prolongatinD  fat  ure 
de  la  suppenfiion  d'armea  de  quin^e  k  quinze  jours,  et  qti'il 
eouiprcnd  la  proposition  actueile  en  ce  een^,  que  les  hoatUités 
doivent  eneore  éire  sospendues  pour  quin^e  jours,  atlu  d'avoiT 
le  tempB  de  a'entendre  eur  la  ligne  de  ironi  lére,  et  qua  m  Tøn 
t>y  r^tismt  paa,  la  guerre  recommencera  infailllbtement  aprå« 
J'eipiratioD  de  ce    terme. 

M,  de  Quaade  lient  k  rappel  er  qne  la  proloogatton  4e 
quinze  jouri  n'a  éié  accordiffe  pnr  8on  Gouveriiemenl  qy'å 
condition    qu'un    accord    a'élabli&se    quaot    k    rexéculion    dea 


I 


J 


B.  Protokoller  over  LoDdonerconrerencens  Møder.   9.       729 

termes  de  la  suspension  d'hostilités.     Il  compte  sar  le  concours 
lojml  de  MM.  les  Plénlpotentiaires  Allemands  dans  ce  but. 

M.  de  Balan  fait  observer  qne  les  Plénipotentiaires  de  la 
Pmsse  continneront  de  préter  leurs  bons  offices  pour  éclaircir 
les  faits  et  faire  cesser  les  malentendus,  mais  qu'ils  sont  en 
méme  temps  charges  de  se  piaindre  dans  la  Conférence  de  la 
maniére  dont  les  autorites  Danoises  éludent  les  stipulations  du 
9  Mai,  ce  qui  n'ezclat  pas  qu*on  puisse  se  communiquer  de 
part  et  d*autre  confidentiellement  et  directement  les  renseigne- 
meots  reQus  sur  les  différents  objets  de  plainte. 

(Signe) 
AppoDji.         Biegeleben.         G.  Quaade.         Bille.        Krieger. 

La  Tour   d'Auvergne.        Beust.        Russell.        Clarendon. 
Bernstorff.  Balan.  Brunnow.  Le  C  Wachtmeister. 


Protocole  No.  9,  —  Seance  du  S  Juin^  1864. 

Presents: 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  TAutriche; 
MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  France; 

M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Germanique; 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne; 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prnsse ; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie;  et 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Suéde  et  Norvége. 

Le  Protocole  de  la  seance  précédente  est  lu  et  ap- 
prouré. 

M.  le  Baron  de  Brunnow,  en  se  référant  k  la  derniére 
observation  faite  par  M.  le  Comte  de  Bernstorff,  et  rapportée 
dans  le  Protocole  No.  8,  dit  qu'il  différe  de  Tinterprétation 
que  M.  l'Ambassadeur   de    Prusse   donne   aux  termes  dans  les- 


730  Aktstykksr,  vedkommeode  LondoDerconfereDceD. 

quels  MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark  ont  aimoneé 
rintentioD  de  lear  Gouvernement  de  prolonger  de  qninze  jooii 
la  suBpeDsion  d'armes,  établie  jasqu*au   12  Juin. 

M.  le  Plénipoteniiaire  de  Rassie  pense  qa*on  ne  rendrait 
pas  jastice  k  la  sagesse  des  determinations  da  Cabinet  de  Co- 
penhague  si  Ton  voulait  lui  préter  Tintention  de  recommenoer 
vnfailliblemefU  la  guerre  aprés  Tezpiration  de  ce  terme. 

Dans  son  opinion,  il  ne  fant  jamaia  fermer  la  voie  k  dea 
conseils  de  paiz.  11  ne  faut  pas  dire  que  la  guerre  soit  irre- 
vocablement  résolue,  aussi  longtemps  que  les  Représentanti 
des  Grandes  Puissances  de  TEurope  se  trouvent  réunis  en 
Conférence,  dans  le  but  de  vouer  tous  leurs  efforts  au  rétsr 
blissement  de  la  paiz. 

Pour  sa  part,  M.  le  Plénipotentiaire  de  Rassie  a  confi- 
ance  dans  les  sentiments  de  conciliation  dont  tous  les  Cabinets 
86  montrent  animés.  Il  espére  que  cette  confiance  sera  jasti* 
fiée  par  le  resultat  pacifique  des  travauz  de  la  Conférence  de 
Londres. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  qu'en  consentant  å 
porter  k  la  connaissance  de  son  Gouvernement  la  proposition 
du  Gouvernement  Danois,  il  Ta  préciséc  dans  les  mémes  termes 
qui  se  trouvent  insérés  dans  le  Protocole,  et  que  M.  le  pre- 
mier  Plénipotentiaire  du  Danemark  a  reconnn  que  c'était  lå 
le  sens  de  la  proposition. 

M.  de  Quaade  reconnait  qu'il  retrouve  dans  la  déelaration 
faite  k  la  séauce  du  6  Juin  par  M.  le  premier  Plénipotenti- 
aire de  la  Prusse  le  sens  general  de  la  proposition  da  Gou- 
vernement Danois,  mais  11  ajoute  qu'il  ne  a'est  pas  servi  da 
mot  ,,infailliblement." 

Sur  Tinvitation  de  M.  le  Comte  Russell,  M,  le  Comte  de 
Bernstorff  donne  lecture  de  la  déelaration  suivante:  — 

„Nous  sommes  autorisés  k  déclarer,  au  nom  de  rAutriclM 
et  de  la  Pruese,  que  nous  acceptens  la  proposition  Danoise 
d^une  prolongation  de  la  suspension  d'armes  pour  qninze  jooit, 
k  condition    toutefois    qu*il  sera  bien  entendu  que  le   renouveJ- 


B.   Protokoller  over  LoDdonerconferencens  Møder.   9.        731 

lemeut  des  hoBtilités  au  26  Juin  ne  pourra  étre  évité  que  si 
jQsqae  1&  une  paiz  acceptable  nous  est  assnrée,  ou  bien  si  un 
armistice  d'une  durée  étendue  est  cooclu  soQs  des  modalités 
qai  D'admettent  poiDt  d'interprétation  arbitraire/' 

M.  de  Quaade  n'a  aucone  observation  å  faire  sur  la  dé- 
claration  dont  M.  le  Comte  de  Bernstorff  vient  de  donner 
lecture.  Il  croit  pouvoir  assurer  la  Conféreuce  que  son  Gou- 
▼ernement  désire  aussi  bien  que  les  Cabinets  Allemands  le 
rétablissement  de  la  paiz,  et  que  si  eet  objet  paraissait  assuré, 
le  Cabinet  de  Copenhague  serait  prét  å  consentir,  soit  å  la 
prolongation  de  la  suspension  d'armes,  soit  å  un  armistice  sous 
d«8  conditions  acceptables  et  précisées  de  maniére  å  ne  pas 
laisser  des  doutes  sur  Tinterprétation  å  y  donner.  Les  clauses 
de  la  suspension  d'hostilités  actuelle  lui  paraissent  laisser  beau- 
coop  k  désirer  sur  ce  dernier  point. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  ezprime  la  satisfaction  qu'il 
éprouve  en  apprenant  que  la,  suspension  d'armes  est  mainte- 
nant  prolongée  jusqu'au  26  Juin.  II  faut  espérer  que  dans 
eet  intervalle  de  temps  la  Conférence  parviendra  å  tomber 
d*accord  sur  une  solution  pacifique. 

M.  de  Balan,  en  se  référant  &  Tobservation  de  M.  de 
Quaade  que  Tinterprétation  des  stipulations  du  9  Mai  a  donné 
lieu  k  des  doutes,  ainsi  qu'å  sa  propre  observation  faite  k  la 
fin  de  la  derniére  seance,  que  les  Plénipotentiaires  de  la 
Pmsae  sont  charges  de  porter  plainte  k  ce  sujet  dans  la  Con- 
féreoce,  donne,  conformément,  auz  ordres  de  son  Gouvernement, 
lecture  de  la  déclaration  suivante:  — 

„En  se  pronon^ant  pour  une  prolongation  de  la  suspen- 
sion des  hostilités,  le  Gouvernement  de  Prusse  a  voulu  donner 
ane  preuve  de  ses  intentions  conciliantes  et  de  son  aoiour  de 
la  paiz.  L'intérét  du  commerce  aurait  ezigé  que  cette  pro- 
longation f^t  aussi  étendue  que  possible,  et  duråt  au  moins 
deux    mois. 

„En  consentant  néanmoins,  conformément  au  pressant 
désir    ezprimé    par    tous    les   Plénipotentiaires    des    Puissances 


732  Aktstykker,  vedkommende  LondonercoDfereneen. 

neutres,  &  la  prolongation  de  quinze  jours  sealement,  propoaée 
par  MM.  les  Pléuipotentiaires  Danois,  le  Goavemeai«Dt  de 
Pmsse  ne  se  cache  pas  les  nombreaz  inconvénients  qoe  Tétat 
actuel  des  choses,  base  sur  les  termes  de  rarrangement  d« 
9  Mai,  améne  pour  les  armées  alliées  qui  occapent  le  Jutlaod, 
inconvénients  qui  deviennent  encore  plus  onérenz  s^il  s^agit 
d'une  prolongation  aussi  Hmitée.  Il  nc  croit  tontefois  pas  de- 
voir  insister  sur  un  changement  des  stipalations  en  qaestion; 
mais  plus  il  a,  de  son  cdté,  scrupuleusement  rempli  ces  stipu- 
lations dans  toute  Tétendne  compatible  avec  une  occapatioB 
militaire,  plus  il  doit  eziger  quo  les  dif6cnltés  inhérentes  å  la 
situation,  et  diminuées  de  son  c6té  autant  que  possible  p» 
des  procédés  auzquels  un  jugement  impartial  finira  par  reodre 
justice,  ne  soient  point  augmentées  de  la  part  des  autorites 
Danoiscs  par  des  mesures  et  des  interpretations  contraire«  am 
Principes  généralement  reconnus  pour  Tétat  de  guerre,  momen- 
tanément  interrompu  par  une  suspension  des  hostilités  et  aox 
stipulations  speciales  du  9   Mai. 

,,Ni  le  commerce,  ni  les  Communications,  ni  la  marcbe 
réguliére  de  radministration  ne  sont  entravés  dans  le  JntUsd, 
et  bien  que  le  termes  du  9  Mai  admettent  TinterprétatioD  qae 
ce  n'est  que  la  liberté  des  Communications  intérieures  qui  y  t 
été  assurée,  cette  liberté  s'étend  de  fait  k  la  commnnieitioD 
entre  le  Jutland  et  les  autres  parties  du  Danemark,  ainsi  qoe 
le  Schleswig,  tandis  que  le  Gouvernemeut  Danois  défend  toote 
communication  avec  les  Iles  d'Alsen  et  d'Arroe ,  et  les  Ilei 
Frisonnes. 

„Aucune  contribution  n*a  été  levée  depuis  le  12  Mai,  et 
si  immédiatement  aprés  ce  terme,  et  lorsque  les  stipulatiooi 
du  9  Mai  n^étaient  point  et  ne  pouvaient  point  étre  connues  å 
tous  les  commandants  des  troupes,  dans  un  pays  o&  rennemi 
en  se  rétirant  avait  détruit  les  télégraphes,  des  ordres  coo- 
traires  avaient  été  donnés,  ils  ont  été  immédiatement  révoqaét. 

„Les  saisies  ont  de  méme  cessé,    k   dater  do  12  Mai,  et 


B.   Protokoller  over  LoDdonerconrerencens  Møder.    9.        73S^ 

OD   8*e8t   ecrapaleusemeut   abstenu   de  vendre  quoi  qae  ce  eoit 
des  dépdts  séqneBtrés. 

„Uo  Commissaire  civil  Danois,  nooimé  pour  regler  les  dé- 
teils du  nouveau  modtta  vivendi  å  établir,  a  été  annoDcé  par  le 
Commandant-eo-chef  des  troapes  Danoises  au  quarlier-général 
des  tronpes  alliées,  alors  établi  å  Horsens.  Pen  de  jonrs 
aprés  il  7  est  arrivé  dans  la  personne  de  M.  Dahlstrøm,  qui 
n*a  pas  4ardé  å  entrer  en  relations  personnelles ,  d'abord 
avee  le  Lieutenant-Général  Baron  de  Moltke,  Chef  de  l'Etat* 
Major-Général ,  plus  tard  avec  le  Colonel  de  Podbielski.  Il 
est  incompréhensible  comment  on  a  pu  dire  que  le  Commis- 
saire Danois  n*ait  pu  trouver  avec  qul  négoci^.  Lorsque  plus 
tard,  par  suite  du  changement  dans  la  personne  du  General- 
en chef  des  années  alliées ,  le  quartier-général  a  été  transférd 
de  Horsens  k  Louisenlund  dans  le  Schleswig,  on  a  propose  k 
M.  Dahlstrøm  de  Vj  suivre;  sur  son  refus  de  B*y  rendre,  et 
eomme  il  a  également  décliné  d'entrer  en  rapports  directs 
avec  le  General  commandant  les  troupes  qui  occupent  le  Jut-- 
land.  les  Communications  entre  le  quartier-général  et  M.  Dahl- 
strøm  se  font,  conformément  au  désir  de  ce  demier,  joumelle- 
ment  par  écrit.  On  n*a  pas  tardé  k  s'entendre  sur  plusieuis- 
points  essentiels.  On  est  conrenu  particuliérement  que  tout 
ce  qni  serait  directement  fourni,  soit  en  chevaux  et  voitures, 
soit  pour  les  hdpitauz  et  magasins,  d*aprés  des  tazes  qui  ex- 
elaent  Tarbitraire,  serait  pajé  par  des  quittancen  réalisées 
ehaque  semaine  en  argent  comptant  par  des  bureauz  de  comp- 
tebilité  établis  cui  hoc  k  Horsens.  M.  Dahlstrøm  n'a  pas  tardé 
k  pablier  eet  arrangement  en  langue  Danoise.  Quant  k  la 
nourriture ,  \e%.  troupes  la  re^oivent  en  general  par  Tadmini- 
•tration  militaire,  qui  7  pourvoit  par  Tintermédiaire  de  fournis- 
senrs.  Les  localités  nécessitées  par  ce  mode  sont  louées  et 
payées,  quoiqu'on  soit  en  droit  de  les  demander  gratis,  comme 
le  logement  des  troupes  et  les  fojen  nécessaires  pour  faire  la 
eidsiflte.  A  ce  sujet  il  n*7  a  pas  le  moindre  doute,  et  toute 
autre    interpretation    serait   entiérement   incompatible   avec  le» 


73i 


AkUiykker,  vedkomiiieudG  LohdoDereouferÆnceo, 


exlgepcee  t^'une  occiipation  militaire.  Ce  ti*e«t  que  dana  qttel* 
ques  eD droit«  fort  éloign^^  qu6  la  nourriture  dea  troupes  eet 
directemecit  fQurxiie  par  Im  habitantst  Mait  ib  en  refmvent 
dc8  prix  plus  élBvés  que  ki  taies  legales  d'aprés  levquelles 
lea  IroupeB  Fétl<5rflleB  AlleinandeB  Bout  nourri^B  eiir  le  territoire 
åe  la  Confédérution. 

,,Uue  Hgiae  de  décnarcatioD  a  étd  anret ée  de  concert  are« 
le  Corømandaiit-en-chef  des  troupcB  DBnoiees,  L&  mer  et  le 
Lymfjord  ^ervent  eo  géuéral  fi  former  cotie  ligne.  Mats  quel- 
qne»  excepliona  demand^ea  par  le  Géoéral  Danois  out  été  yo> 
lontafrement  accordées  par  les  ComtDiBsaireB  des  armé  es  alliéet^ 
BHQB  qu^ih  nicut  ern  dtjvoir  i^ériBer  !e  piétenclu  »taitt  qtåo  du  12 
sur  lequel  ellee  se  fondeui, 

^,Si  de  celte  maDiére  lea  autorites  tnilitaires^  ÅllemaQdes 
cmt  fait  tout  Cfj  qui  était  en  leur  porivoir  pour  remplir  les 
Htipuiatious  du  9  Mai,  elles  ont  dii  eatégoriquemeut  défendre 
et  réprimer  toute  mfractiou  k  cee  mémes  slipubtious  de  Jm 
part  des  autorites  Danoises.  Ellei  ii'ent  pu  souffrir,  et  elles 
iie  fioufiTrirunt  pas  qu'uoe  presse  provoquante  recommeuce  aes 
agitations  dirigées  coutres  les  Gouveruements  AllemaDds,  Elkt 
n'oDt  pil  admettre^  et  elles  n^admettrout  jamais  que  des  vjvret 
destinés  pour  les  armées  alliées  soient  soumts  å  des  impala  au 
profit  du  Bflc  DauoU.  Elles  u'ont  pu  aceorder  au  public  et 
aux  autoriter  Dauoiies  Fu^age  du  télégrapbe  que  reotieiiii, 
avant  de  se  rHirer,  avait  détruiti  et  qu*elle»  avaieot  du 
rétablir  k  leurs  frats  et  avec  de  nouveaui  iils«  Elles  out 
toutefota ,  pour  faire  preuve  de  bou  vouloir^  permis  qiae  Jea 
autorites  Danotaes  étabHssent  pour  leur  uiage  de  uouveaax 
fiU  ftux  télégraphes  communs.  Elles  ne  peuvent  pas  tolérerf 
et  elles  ne  tolcrerout  certuinetneut  pas  que  des  reerues  aoieot 
lev é es  Bous  leurs  jeux  et  acbetninées  bors  du  pays,  Un  ps- 
reil  etat  de  cboses  serait  au  plus  baut  degré  contraJre  Å  la 
dlguité  d'une  armée  d'occupatiou  et  aui  garanlies  qu^elle  ré- 
dame.  Toute  leBtatlve  å*y  porter  atloiute  a  done  du  et 
devra  étre  réprimée ;  et  il  eet  dans  la  nature  de  Tétat  de  guerre 


8.  Frdtokolier  over  LondonercuEifereiicenB  Htder.   9. 


que  lea  mesturea  prisei  k  eet  elTet  ne  pument  pAs^  aEn  d'étre 
prompt  em  ent  efficaceSf  se  borner  aux  procéduree  de  la  législa- 
tion    civik, 

„Maia  ce  n'e^t  paB  sealement  en  voulant  lever  dea  recrtiea 
danB  le  JutlaDd  qae  le  Gc»uverDemeDt  Dfinoifl  a  agi  contre 
resprit  de  la  stlpulfitioD  d'apréi  laqudle  les  Puiaaances  belli 
gér^Dtes  s^interdji^efit  de  renforcer  leurs  podtione  niihtairea. 
TaudiB  que  ni  å  Duppel  ni  k  Friedéncia  Tétat  des  fortiQcatioaS| 
td  qull  était  le  1 2  Mai,  n'a  éié  altéf é  depuia,  aur  Tlle  ÅUeu  et 
en  FionJe  les  pofiitions  mnitaires  ont  été  venføreéea  par  dtj 
uonvelba  fortifications  et  pur  l'agrandbactnent  de  ceUe«  qui  y 
existaient  déjå»  Cette  infraetion  aux  stipalattone  da  9  Mai  a 
pil  étre  observée  des  positions  des  troypea  altiéea  par  des 
téLeeeopeøf  bien  qu'on  alt  défendu,  poiir  leij  eacber,  toate  com- 
mnnicatian    avec   )ea   Iles   eusmendonnéoa^ 

^,Un  buteau  k  vupenr  Anglais  a  chargé  å  Nantes  une 
forte  cargaiaou  de  eanons,  de  bouleta,  el  d*autrea  projeclile«, 
soi'dLsant  en  destination  pour  la  Stiéde  ^  maia  débarquée  k 
Copenbague  pour  le  cotnpte  du  Gouvemement  Daiiois,  qui  a 
profité  de  rinaetimj  i'mpoeée  k  Tescadre  AuBtro-Prnssienne  par 
la   «uapenaion  dee  hostUitéa  potir  aiigrnenter  ses  forces  militalrea« 

„M&i»  de  løn  cdté  le  Gonvernement  Danois  ecmble  ne 
pas  avoir  preserit  å  ses  båtioients  de  s'abstenir  de  tout  pro- 
cédé  contra  ir  e  hum  stipnlations  da  9  Mai.  Car  un  erolseUT 
doufliiier  Danoia  a  artété  le  20  Mai  un  båtean  Schleswickois, 
chargé  de  houillea  et  veuant  de  Newcastle^  en  destination 
pour  Flusum,  k  peu  de  distance  de  cette  ville  qui^  ioraqtie  lea 
boatilités  fnretit  suspenduea,  était  luconteatablcment  en  pos^ee- 
sion  des  armées  alliées.  Il  a  mis  les  scelléa  sur  le  båteau  et 
Bur  sa  cargaisoDt  naais  lee  autorites  douaniéres  de  Husum  ont 
natur cllemeni  refuaé   de  ]e»  respecter. 

ijLea  exemples  préeités  eufBsent  pour  démontrer  que  le 
Oouvernement  de  Frnsse  eet  en  droit  de  se  piaindre  de  la 
violation  den  stipulations  du  9  Mai  par  tea  autoritéH  Dauoises. 
En    eouaeniant    k    ee  que    la  suspension  des  boatilhéa  aoil  pro^ 


736  Aktstykker,  vedkommeDde  LoDdoneFconfereneen. 

longée,  il  eutend  done  que  ces  stipulations  soient  miies  i 
exécntion  de  la  part  des  autorites  et  des  sujets  Danois,  en 
conformité  avec  les  points  de  vue  indiqués  par  la  préieste 
déclaration". 

M.  de  Quaade,  en  se  réservant  de  répondre  k  la  déeltre> 
tion  faite  par  M.  le  second  Plénipotentiaire  de  la  Prosse, 
Boutient  que  les  clauses  de  la  suspension  d'armes  ne  hu 
semblent  pas  avoir  été  ezécutées  par  les  Puissances  alBéei 
dans  le  Jutland  en  des  points  essentiels.  II  se  référe  au 
dispositions  stipulant  que  ces  Puissances  n*entraveraient  ni  le 
commerce,  ni  les  Communications,  ni  la  marcbe  réguliére  de 
Tadministration ,  et  cite  quelques  ezemples  pour  prouver  qnll 
n'a  pas  été  donné  suite  &  ces  dispositions.  En  faisant  ob- 
server qu*il  a  été  défendu  auz  navires  Danois  d'entrer  dtot 
les  ports  de  Slesvig  sous  pavillon  Danois,  il  reléve  phie 
spécialement  que  des  sujets  Danois  ont  été  arrétés  poor 
crime  de  lése-majesté  contre  Sa  Majesté  le  Roi  de  Prussee,  et 
traduits  devant  les  Conseils  de  Guerre  Ållemands,  au  lie« 
d'étre  amenés  devant   le   tribunauz  du  pays. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  fait  observer  qu*il  serait  im- 
possible  pour  nne  armée  d*occupation  de  ne  pas  prendre  eon- 
naissance  des  crimes  qui  se  rapportent  h  leur  position  militaire. 

Pour  ce  qui  rcgarde  le  télégraphe,  M.  de  Quaade  sootieat 
que  le  fil  a  été  coupé  tant  avant  qu*aprés  la  suspension  des 
hostilités,  par  les  troupes  Allemandes,  lesquelles,  si  on  pest 
ajouter  foi  k  une  information  qui  du  reste  ne  repose  pai  rar 
des  données  authentiques,  auraient  méme  fait  des  fascines  svee 
les  dis  télégrapbiques.  Il  ezprime  son  vif  regret  quH  y  tit 
tant  de  nialentendus  de  part  et  d*autre  sur  la  maniére  å^iaift- 
préter  les  clauses  dont  il  s'agit,  et  rappelant  que  son  Qouvenie- 
ment  n*a  consenti  k  la  prolongation  de  quinze  jours  qa'å  eos- 
dition  qu'un  accord  s'établit  sur  ce  point,  il  oraint  quil  se 
se  trouve  dans  Tobligation  de  n'y  plus  censentir. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  dit  que  la  dédaration  qoe  loii 
collégue    vient    de    lire    a    été    provoquée    par   les   accosatioo« 


B.   Protokoller  over  Londonerconferenoens  Møder.   9.         787 

tout-å-fait  sans  foDdement  qne  le  GouvemeiDent  Danois  a  Ian- 
cées  coDtre  les  armées  alliées;  que  cependant,  s'il  s'agit  de 
malentendus ,  les  PléDipotentiaires  Prussiens  seront  toujours 
préts  k  les  édaircir  et  å  s'entendre  å  ce  sujet  avec  MM.  les 
PléDipotentiaires  Danois. 

M.  de  Krieger  ne  saurait  admettre  comme  fondes  lea 
principes  établis  dans  la  déclaralion  de  M«  de  Balan,  et  d*a- 
prés  lesquels,  par  ezemple,  les  autorites  alliées  dans  le  Jut- 
land  se  croient  en  droit  d'ezercer  ane  censnre  de  la  Presse, 
de  ne  pas  respecter  Fadministration  de  la  justiee ,  et  de  se 
dispenser  de  payer  les  impdts  sur  les  importations.  Mais 
méme  abstraction  faite  des  principes,  il  y  a  toujours  la  question 
des  procédés^  Quant  k  ce  dernier  point,  un  employé  de  la 
douane,  dont  le  premier  devoir  était  de  veiller  k  Tozécution 
des  lois,  a  pour  cela  méme  été  emprisonné,  et  mis  au  pain  et 
k  Teau.  D*aatres  fonctionnaires  ont  été  également  emprison- 
nés.  M.  de  Krieger  regarde  ces  faits  comme  étant  de  la  plus 
haute  gravité. 

M.  le  Barob  de  Brunnow  invite  MM.  les  Plénipotentiaireø 
des  Puissances  belHgérantes  k  ne  pas  souleyer  des  récrimina- 
tions  de  part  et  d'autre,  mais  å  faire  an  contraire  leur  pos- 
sible  pour  les  applanir.  Il  regarde  la  prolongation  de  la  sus- 
pension d'armes  comme  un  fait  acquis  sur  lequel  on  ne  saurait 
plus  revenir. 

M  le  Prince  de  la  Tour  d*Auvergne  est  d'avis  que  ni  la 
déclaration  de  M.  de  Balan  ni  les  observations  de  MM.  les 
Plénipotentiaires  du  Danemark  ne  sont  de  nature  k  ezdure 
une  entente  sur  Tezécution  de  la  suspension  d'hostilités,  et  que 
ces  Plénipotentiaires  devraient  en  regler  les  détails  entr*euz. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  trouve  eet  avis  parfaitement 
juste.  Des  difficultés  du  méme  genre  ezistent  toujours  pen- 
dant Toccupation  d'un  pays  étranger.    ' 

M.  le  Comte  Wachtmeister  croit  que  s'il  faut  discuter  la 
question   de  juridiction,    il  seralt  mieuz  de  tracer  une  ligne  de 


738  Aktstykker,  vedkommende  LondonerconfereDcen. 

separation    entre  Ift  jnstice   militaire   et  radministration  de  U 
jastice  ordinaire  dans  le  pajs. 

M.  le  Prince  de  la  Toar  d'Anrerg^e  constate  qii*ea  gé> 
néral  toat  ce  qni  touche  å  Thonnenr  et  k  la  sdreté  d'uin  tr 
mée  d'occupation  est  considéré  comme  étant  de  la  compétenee 
des  tribnnatuc  militaires.  Sans  cela,  la  position  d*«ne  année 
occupant  an  pajs  étranger  ne  serail  pas  tolerable. 

M.  de  Qaaade  sontient  qu^nn  habitant  du  Jutland  ne  de?- 
rait  pas  étre  tradoit  devant  les  tribiinaux  de  guerre  poar  dei 
crimes  dont  les  lois  Danoises   pourraient  prendre  connaissanee. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  qne  Tarmée  alliée  se 
ponrrait  jamais  confier  sa  staeté  k  radministration  du  piji 
qu^elle  occupe. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Anvergne  rappelle  qne  qaelqve 
soit  Fesprit  de  conciliation  que  Ton  apporte  dans  le  reglement 
de  qnestions  anssi  complexes  et  anssi  délicates,  il  est  inpoi- 
sible  de  se  mettre  d*accord  snr  tons  les  points,  et  qn'il  fiat 
s*attendre  k  ce  que  dans  la  pratique  il  y  ait  souyent  des  eoi- 
flits  de  juridiction.  Cela  tient  k  la  nature  méme  des  cboiei 
et  des  situations. 

M.  le  Baron  de  Beust  fait  observer  que  la  déclaratioa  de 
M.  de  Balan  a  eu  pour  objet  de  répondre  å  des  accasatioat 
formnlées  antérieurement  par  MM.  les  Plénipotentiaires  DaooH, 
et  qu'elle  ne  change  rien  k  la  possibilité  de  vider  la  qneitioB 
entre  les  Plénipotentiaires  des  Puissances  belligérantes. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  s'associe  k  Favis  émis  par  M. 
le  Baron  de  Beust.  11  est  convaincu  que  MM.  les  Plénipotea- 
tiaires  Danois  ne  désirent  pas  recommencer  la  guerre  le  ISJiii, 
å  cause  des  détails  qui  pourraient  étre  mieuz  réglés  entre  en 
MM.  les  Plénipotentiaires  Prussiens.  Il  propose  qa*ane  Sooi' 
Commission  de  la  Conférence  soit  nommée  pour  s^entendre  k 
ce  sujet.     11  serait  difficile  pour  la  Conférence  de  s'en  occaper. 

M.  de  Balan  répéte  que  les  Plénipotentiaires  de  la  PrBMe 
continueront  å  prater  leurs  bons  offices  pour  raplanisfemeit 
des  difficultés  de  détail,    mais    que    les   vues  sur  les  ezigeaeet 


B..  Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.   9.         739 

et  les  eonséqaences  de  toute  occupation  militaire  Bemblent  étre 
trop  diyergentes  ponr  faire  espérer  une  entente  directe.  Le 
GODConrs  d*an  de  MM«  les  Plénipotentiaires  des  Pniseancee 
nentres  Ini  parait  désirable. 

M.  TAmbassadear  de  Franco  s'étant  déclaré  prét,  sur  Tin- 
THation  de  la  Conférence,  å  préter  le  sien,  il  est  convenn  qne 
M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Anvergne,  M.  de  Qnaade,  et  M.  de 
Balan  tåcheront  de  regler,  aatant  qae  possible  hors  de  la  Con- 
féreoce,  les  dif&cnltés  de  détail  sur  Tezecution  de  la  suspension 
d*arnies. 

Sur  la  question  de  préciser  la  date  k  laquelle  la  reprise 
des  hostilités  aura  lieu,  k  moins  d*nne  prolongation  ultérieure 
de  leur  suspension,  il  est  entendu  qne  la  suspension  ezpire  le 
96  Jnin  au  matin. 

MM.  les  Plénipotentiaires  des  Puissances  belligérantes  se 
déclarent  dans  Tintention  de  se  servir  du  télégrAphe  pour  an- 
noncer la  prolongation,  dont  la  Conférence  vient  de  convenir, 
tnz  Commandants-en-chef  respectifs  des  armées  de  terre  et 
de    mer. 

Passant  k  la  discussion  générale,  M.  le  Comte  RusfoII 
eite  les  paroles  prononcées  par  M.  le  Baron  de  Bninnow  dans 
kl  seance  du  12  Mai,  et  rapportées  dans  le  Protocole  Nr  4, 
od  il  est  dit:  „qu*avant  d'abandonner  nn  Traité  qui  a  été 
rati£é  par  les  Puissances  signataires  dans  Tintérét  general  de 
røurope,  il  faudrait  donner  des  raisons  jngées  satisfaisantes 
d'an  commun  accord.  Ces  raisons  devraient  étre  bien  graves. 
L»e  Traité  de  1852  a  eu  pour  objet  de  consolider  la  paix  du 
Kord  et  de  sanvegarder  Téquilibre  Européen.  Il  a  été  conclu 
Yion-seulement  entre  les  Puissances  actuellement  en  guerre,  mais 
entre  toutes  les  Puissances  qui  j  ont  participé.  Leurs  Repré- 
sentants  réunis  aujourd'hui  en  Conférence  sont  libres  assuré- 
nent  d^échanger  lenrs  idées  sur  de  nouvelles  combinaisons  k 
sdopter,  pourvu  qu^elles  soient  de  nature  k  ofPrir  å  la  paix  de 
I^Enrope  des  garanties  équivalentes  k  celles  sur  lesquelles  re- 
pose anjonrd'hui  le  systéme  de  Téquilibre  general." 


740  AklBt^kk^r.  vedkommende  Londonerconrerencen, 

M«  \b  Priodp&l  Seerétairø  d*Etat  trouve  que  d&os 
^éftoces  précédeotee  des  rctléeigDements  Buffifiants  »ur  le«  coi»^ 
binaMOOs  proponéee  ta'oot  pas  été  fouruia  k  la  CoDférenee ,  et 
<qa*il  faudrait  dea  raleons  plus  øolidea  que  cellea  qti^ont 
▼aloir  MMi  les  PléDipotetitjaires  ÅUemaDds  pour  a*écarter 
Traité  de  Londreir.  U  s'agtt  de  eavoir  commeot  le  Danemarl 
existerait  uomm«  Puiaflnni^  indép^udaiite  dans  l«a  cooditiQ 
propoaées. 

M«  b  Cojnt«  de  Bernstorff  fait  obeerver  qu'il   faudrttU  ta-" 
eommencer  une   dificusaioD   qu'i)   a  cru   tenainée ,     et   i)    rappe}}# 
•que  dans  Dne  eéADce  précédente  M»    le  Comte  Xtuasell   a   parU 
•de    la   firoBltéie    corøme    étant    la    aeule    qneslion    Jmportajile 
regler,  et  non  pas  du  maintieu  du  Traité  de  Loudrea« 

M.  le  Comte  de  ClarendoD  eiplique  qne  M.  le  Comte*! 
BtiBsell  Q  yodu  di  re  que  pour  abandonner  ce  Traité,  il  f&nlj 
•des  raisoos  claires  et  suffisantes,  et  qu*il  fant  aoaai  poorreir 
eoz  tnoyens  de  le  remplacer  efficacement.  Le  premier  bel 
•des  délibérations  de  la  Conférence  est  rindépendance  da  Dene- 
mark,  et  c*était  seulement  dans  le  cas  de  Tabandon  du  Traité 
•de  Londres  qne  Lord  Russell  a  dit  qae  la  qnestion  eapitale 
^evenait  celle  de  la  frontiére.  En  cédant  ane  partie  da  Slea- 
Tig  et  le  Lanenbonrg,  le  Danemark  devrait  avoir  an  mons 
favantage  d'one  frontiére  qui  tienne  compte  de  sea  intéréts 
inilitaires  et  commercianz. 

11  semble  å  M.  le  Comte  de  Clarendon  qa*il  aérait  impof- 
tant  de  savoir  eomment  la  ligne  proposée  par  MM.  lea  Pléai- 
potentiaires  Allemands  rénnirait  les  garanties  snffisaatae,  et 
d'aprés  quelle  base  elle  a  été  proposée. 

M.  le  Comte  Apponyi  dédare  qne  les  Gonyememente  de 
l'Autriche  et  de  la  Prusse  sont  parfaitement  d'accord  enr  la 
ligne  de  frontiére  å  proposer;  et  M.  le  Comte  de  Bernstorff 
igonte  qne  MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands  ont  consenti  å 
restituer  une  partie  du  Schleswig  comme  compensation  e«MUi« 
la  cession  du  Lauenbourg  par  le  Danemark.  Quant  &  la  ligne 
plus  méridionale  que  celle  d'Apenrade  k  Tondem,  M.  le  Camle 


B.  Protokoller  over Londonerconferencens  Møder.  9.  741 

de  Bernstorff  rappelle  que  ce  n^eat  pas  celle  de  son  Gouveme* 
meot,  maiB  qu*il  s'était  seulement  engagé  k  la  recoromander 
å  Berlin. 

M.  le  Comte  Apponyi  fait  observer  que  les  deux  principee 
mis  en  arant  par  le  Danemark  et  les  Paissances  nentres  ont 
été  Findépendance,  et  la  frontiére  militaire  et  commerciale  dn 
Danemark.  Mais  il  y  a  nn  principe  qni  a  une  importance 
tont  auBsi  grande  auz  yeuz  de  rAllemagne,  c'est  celui  de 
rindépendance  politiqne  et  administratire  des  Ducbés.  C'est 
lå  le  motif  poor  lequel  les  Poissances  Allemandes  ont  fait  la 
gnerrei  et  ce  n'est  que  lorsqne  la  combinaison  proposée  dans 
ee  bnt  par  les  Puissances  alliées  a  été  déclarée  inadroissible 
par  le  Danemark  qu'elles  ont  demandé  la  separation  des 
Dnchés. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  soutient  que  la  guerre  n*a  pas 
eiiy  an  commencement,  poor  objet  la  separation  des  Dnchés 
de  la  Monarchie  Danoise. 

M.  le  Comte  Apponji  admet  qa*en  effet  ce  ne  fut  pas  la 
separation,  mais  Tindépendance  des  Dnchés  qne  les  Puissances 
Allemandes  ont  eu  ponr  .  but ,  et  que  leur  intention  premiere 
était  de  sauvegarder  des  droita  qu'elles  croyaient  lésés,  et  de 
maintenir  des  engagements  qui  n'avaient  pas  été  observés. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  dit  que  ce  fut  done  pour 
émanciper  une  nationalité  opprimée  que  la  guerre  a  été  faite 
par  les  deux  Puissances  Allemandes. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  fait  observer  que  si  Ton  re- 
monte  å  Torigine  de  la  guerre ,  il  ne  peut  s'empécher  de 
rappeler  que  lorsqne  les  armées  alliées  allaient  entrer  dans  le 
SlesYig,  les  Puissances  neutres  ont  été  informées  que  Tintention 
des  deux  Puissances  Allemandes  n'était  pas  de  détacber  le 
Slesrig  du  Danemark,  mais  de  posséder  un  gage  materiel  afin 
de  eontraindre  le  Gouvernement  Danois  k  remplir  les  engage- 
ments qu'il  avait  contractés  en  1851  et  1852,  et  qui  n'avaient 
pas  été  mis  k  exécution.  Xi'objet  de  la  guerre  n'a  done  été 
ni  d^enlerer  le  Slesvig  au  Danemark,   ni  de  separer  ce  Duché 

BUU  Tiifikr.    3  H.    IV.  48 


743  Aktstykker,  vedkommende  Londonerconrereneen. 

en   deux.     Maintenant   il   s'agit   de   détacher  les   deoz  Dndiéi 
de  la  Monarchie  Danoise.     Il  voudrait  Bavoir  pourqaoi. 

M.  de  Biegeleben  répond  que  si  les  Paissances  AUemiades 
demandent  anjonrd'hui  qne  les  deux  Dnebés  soient  détichét 
da  Danemark,  c'est  parceqne  les  senles  conditionÉ  som  lei- 
qnelles  elles  aoraient  pn  eonsentir  an  maintien  dn  Hen  dym* 
stiqne  ont  été  trouvées  inadroissibles.  Ce  qui  aurait  pn  fiire 
éviter  la  guerre  ne  suffit  pas  ponr  y  mettre  fin*  Mais  TÅih 
triche  et  la  Pmsse,  <apré8  avoir  en  recours  an  progrtmne 
d*une  separation  compléte,  ont  pronvé  de  nonveaa  lenr  amovr 
ponr  la  paiz,  en  proposant  d'écbanger  une  partie  dn  Schleiwig 
septentnonal  contre  le  Daché  de  Lanenbonrg. 

M.  le  Baron.de  Bmnnow  dit  qne  ponr  sa  part,  loin  de 
rcponsser  la  proposition  de  Tnnion  personnelle,  il  aurait  été 
prét  &  I'appuyer.  Les  instmctions  de  sa  Cour  Yj  autorisaient 
Mais  cette  union  n!a  pas  été  proposée  d*nne  maniére  positift. 
Elle  a  été  snbordonnée  an  jugement  que  la  Diéte  de  Pranefort 
porterait  sur  les  titres .  que  le  Roi  Chrétien  IX  aurait  k  faire 
▼aloir  comme  Duc  de  Holstein.  Ce  n'était  pas  \k  une  eoBh 
binaison  certaino ,  mais  pnrement  conditionnelle.  Elle  dépen* 
dait  de  la  decision  futnre  que  rendrait  la  Diéte.  C'est  lå  siai 
nul  doute  le  motif  qui  n'a  point  permis  aux  Plénipotentiaires 
du  Danemark  d'accepter  cette  proposition.  Le  Baron  de 
Brunnow  termine  par  constater  qu'elle  n'a  pas  été  repoosiée 
par  la  Conférence. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  soutient  également  que  lldée 
de  Tunion  personnelle  n'a  pas  été  proposée  directement  å  li 
Conférence,  mais  qu'elle  se  tronvait  simplement  impiiqaée  dm 
le  projet  des  deux  grandes  Puissances  AUemandes.  Il  est  nu 
que  Danemark  Ta  trouvée  inadmissible  ponr  de  bonnes  et  ti> 
lides  raisons,  et  il  demande  si  MM«  les  Plénipotentiaires  de 
rAntriche  et  de  la  Prusse  peuvent  conscienciensement  dédirer 
que  Tunion  personnelle  aurait  établi  un  etat  de  choses  eofide 
et  durable.  Il  prend  la  liberté  aussi  de  leur  demander  n, 
dans   le    cas   o&   Tunion   personnelle    edt   été   acceptée  par  ie 


B.    Protokoller  over  London ercoDfereneens  Møder.   9.       743 

Danemark,  lU  n'ayaleot  pas  rinteotioD  de  proposer  ane  marine, 
nne  armée,  et  nn  systéme  de  finances  séparés  ponr  les  Dncbés, 
aittsi  qn'nne  indemnité  pour  les  firais  de  la  gaerre;  et  il  est 
eonraincn  qne  MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands  seront  les 
premiers  k  reconnaitre  que  raatorité  du  Roi  de  Danemark  ne 
strait  alors  qn'an  sioralaore  dans  les  Dachés,  et  que  Tétat 
des  choses  anqnel  on  vent  porter  reméde  ne  serait  que  pro- 
longe et  empire. 

M.  de  Biegeleben  répond  q«s  la  proposition  d'une  anion 
peraonnelle  a  été  faite  avec  une  parfaite  bonne  foi,  qa*il  ne 
s*agit  ^kis  maintenant  de  la  motiver,  mais  que  par  ancnn 
moyen  on  ne  pouviut  eep^rer  de  mettre  fin  anx  discordes 
dans  la  Monarchie  Danoise  d*an  jour  k  Tantre,  et  qo'en  inspi- 
rant  de  la  eonfiance  dans  la  droitnre  de  ses  intentions,  le 
QoiiYemement  Danois  aurait  pn  s'assnrer  an  avenir  convenable. 
Qaant  å  la  reserve  d'nne  decision  fature  sar  la  Saccession, 
elle  était  nne  conséqaence  inévitable  da  principe  que  les 
drolts  acquis  doirent  étre  respectés. 

M.  le  Comte  de  BemstorflP  eroyait  cette  discassion  épaisée. 
n  cnunt  qae  si  elle  doit  étre  prolongée^  il  ne  devienne  im- 
poiaible  de  s*entendre  dans  les  qainae  jonrs  qai  restent  k  la 
Conférence. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  répéte  qu'arant  d'abandonner 
le  Traité  de  Loodres,  il  faat  troaver  par  qaoi  le  remplacer. 

M.  de  Rrieger  dit  que  roéme  si  une  union  personnelle  et 
purement  dynastique  entre  le  Danemark,  proprement  dit,  d*an 
ttiéy  et  les  Dacbés  réunis  de  Slesvig  et  de  Holstein  de  Tautre, 
^  airait  été  proposée,  oe  qai  n'est  pas  le  cas,  les  Plénipotentiaires 
Danois  anraient  då  la  repoosser  eomme  pemicieose  et  comme 
no  laissant  an  Danemark  qii*ane  fanes«  apparence  de  Tintégrité 
Tonlue  par  le  Traité  de  Londres.  Mais  il  doit  faire  observer 
expressément ,  qn'il  ne  8*est  agi  que  d*ane  anion  personnelle 
eventuelle  entre  le^Royaame  de  Danemark  proprement  dit,  et 
les  dens  Dnehés  de  Slesvig  et  de  Holstein.  S*il  avait  été 
qaeetion  de  Tnnion   personnelle    combinée   avec   le  pariage  da 


74* 


AMsljlikcr,  Tedlommende  Londonerconfereficen, 


Slesvig  daBi  le«  limitei  du  Traité  de  Londres,  la  qa^stioti  se 
serait  présenté©  d*une  autre   maniére. 

M.  di^  Diegelaben  rail  observer  que  cette  déclarfttioD  c  an- 
firme  ce  qiill  ft  dit  eur  la  oécefiflité  pour  les  Futflaanees  Alle* 
tnaDdes  de  demaDdef  la  sépåratioD. 

M»  Ta  Baron  de  BruDnow  répét«  que  Pinte  ti  ti  on  de  Bon 
Gouvemenieut  avait  éié  d'appuyer  la  propo^kioti  d'uae  uuion 
peraontielle  d'åprés  laquelle  le  Roi  Chrétieo  IX  aarajt  été 
mniiitenu  djna  sti  que  ment  dans  lee  Diicbés,  avec  le  Slesvig 
nttacbi^  au  Da&einark,  et  le  HoUteb  eoumU  k  la  Oonfé deration 
Germaniqae  et  aui  loia  Federales^  La  Traiié  aurait  éié  aitiei 
inaii)t(?iiii  f  poiEque  les  droiti  de  la  GQufédératioti  j  sotit  ea- 
pressément  reserves.  Bes  instructioni  toutefoia  faiaafemt  dép6ii» 
dre  aon  appui  du  con  aea  te  ment  préalabh  de  Sa  Majaaté  1» 
Eoi  de  Danemark« 

M.  le  Bfiron  de  Beust  ne  eoitiptaii  pau  rentrer  dans  une 
diffcniiion  quUl  avait  crn  terroinée;  inais  il  lui  parait  ttnpos^ 
■ibte  de  garder  le  silence,  sur  tout  apréa  la  questioo  posée  par 
M.  le  Comte  de  Claretidon  quant  å  ia  base  de  la  frontiére 
propoflée*      H   sViprime   alors   daus  les  terme«  atiivants:    — 

,,Je  me  sui«  abatenu  dlntervenir  dans  la  diseuesiott  qm 
aTait  lien  daus  ravant-dernlére  séaQce  fur  la  question  des 
froti tieres,  ne  me  trouvaut  pas  autodsé  ^  me  pronoucer  pour 
telle  OQ  teile  ligne.  Les  tnfltruetiozis  que  j'ai  rednes  deptti# 
de  la  Diéte,  apré«  lui  avoir  rendu  campte  de  la  téaoee  du 
28  Maif  approuvent  les  déclarations  faites  alars  par  moi  d« 
coQcert  avee  MM.  les  Plénipoteulinirea  d'Autriehe  et  de  Pruaøe, 
et  coneéquemmetit  c'est  lur  elles  que  j*ai  å  me  regler.  Oem 
dé  c  la  rations  ae  trouvent  consignées  dans  le  ProtocoJe.  M,  le 
Comte  de  Bernelorff^  parlant  ati  nom  des  Piénipoteiitiairee  Alle- 
tnandsj  a  fait  entre vgir  qu'on  serait  di^posé  å  eéder  nne  parfi« 
du  territoire  septeutrional  du  Sleivig  et  de  eenaidérer  Fabandon 
dn  Ducbé  de  Laueubourg  comme  uu  équtvaleut^  il  a  dit  en 
MÉme  lemps  que  la  ligne  de  démarcAtioi]  proponée  par  le 
QouverDcmetit   de  ^a    M^jesté    Britanuique    ue    eanrait   femplir 


B.   Protokoller  orer  LondonercoDferencens  Møder.    9.         745 

le  but  d*ane  paix  solide  et  durable,  puisque  le  principal  sujet 
de  plainte  et  d'agitation  pour  la  plus  grande  partie  des  popu- 
lations du  Slesvig  continuerait  non  seulement  de  subsister,  mais 
serait  méme  infiniment  aggravé  par  leur  separation  d'avec  le 
reste  des  Ducbés  et  leur  incorporation  dans  le  Rojaume  de 
Daoemark. 

„Dans  ma  pensé«  les  termes  de  cette  manifestation  indi- 
quent  dairement  qu'on  n'entend  pas  oonsentir  å  Tabandon  de 
telle  partie  du  territoire  Slesvicois  dont  la  popnlation  dans  sa 
majorité  se  refoserait  k  Taccepter. 

,,Je  suis  heureuz  de  constater  que  la  Confédération ,  en 
«e  platan t  å  ee  point  de  rae,  est  dans  le  cas  de  se  prévaloir 
de  la  maniére  dont  il  a  plu  aux  Pnissances  neutres  d'envisager 
la  question.  MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne 
entendent  que  la  destinée  future  du  Duché  de  Holstein,  du 
Duché  de  Lauenbourg,  et  de  la  partie  méridionale  du  Siesvig, 
ae  serait  pas  réglée  sans  leur  consentement.  M.  le  Plénipo- 
ientiaire  de  France  a  déclaré  maintenir  le  point  de  vue  de  son 
Gouvernement ,  d'aprés  lequel  aucun  etat  de  choses  uouveau 
ae  saurait  étre  établi  dans  les  territoires  détachés  de  la  Mo- 
narehie  Danoise  sans  le  concours  et  le  consentement  des  po- 
pulations loyalement  consnltées.  M.  le  Plénipotentiaire  de 
Sttéde  enfin  a  déclaré  que  son  Gouvernement  entend  que  le 
tort  fntur  des  provinces  que  seraient  cédées  par  le  Roi  de 
Danemark  ne  soit  point  réglé  sans  leur  consentement. 

„Il  me  parait  impossible  d*admettre  que  les  Puissances 
aeatres  entendeut  établir  un  principe  avec  Tin tention  d'en  ex- 
dure  une  applioation  logique  et  impartiale.  Il  m'est  impossible 
de  leur  supposer  la  pensée  qu'il  faut  consulter  des  populations 
qpi  doivent  appartenir  å  TAUemagne  pour  savoir  si  eet  avenir 
leur  convient,  mais  que  cette  précaution  est  inntile  avec  celles 
qni  doivent  j  rester  étrangéres.  Il  m'est  impossible  enfin  de 
ae  pas  rappeler  que  je  considére  le  Slesvig  comme  ajant  cessé 
de  faire  partie  de  la  Monarchie  Danoise,  et  que  dans  eet  ordre 
dldées   ce   n*est   pas   d'elle   mais   å  son   profit   qa*il  s'agH  de 


746  Aktstykker,  vad  kommende  LrOiidoDercoarereo^Git. 


i 


détncher  imc  partie  du  Sleøvjg,  da  conventenieiit  de  son  So«^ 
Teraiti,  qui  ue  fic  refu^era  paa  å  temr  compte  du  Tæa  des  po^ 
pulationd," 

M'  le  li&ron  de  Brunnow  tient  k  étftblir  que  quoiqtie  li. 
le  Baron  de  Beuat  conaidére  le  Slesvig  eomme  ftyiut  eesaé  da 
faire  partie  de  la  Mouarcliie  DsDobei  Les  PQiBsaDcea  n^uirea 
regardent  la  qtieatioii  d'uo  pdnt  de  vue  d tam éirale ment  opp^éém 
Qu&nt  4  )a  propoaition  de  MM.  lee  Plénjpotentiairea  de  la 
Graude  Bretague  énoocée  dnn^  la  séanct^  du  28  Mai,  iU  von- 
laieot  pari  er  aeulomeot  de  la  partie  méridionalo  du  &Ie«Ti|^,  et 
noo  du  Ducbé  en  eatief* 

M.  !e  Baron  de  Beust  rédatne  le  droit  d'émettre  set  o|m- 
nioniif  saiiK  avoir  la  prétentjon  de  lei  imponer  aux  autrea  Plé^ 
nipotentiaire«*  De  aon  edté  il  D'a  pts  pu  partager  ropinioo 
de  M.  le  Pl^ntpolentiatre  de  Hoaale,  qui  rogarde  le  Slesvig 
comme  partie  intégrante  de  la  Monarchie  Danoise*  Quant  aa 
deuxiéme  point,  il  vent  aeulement  rtmarquer  qn'il  lui  eat  isa- 
pOBsible  d^admettre  une  application  inégale  du  principe  établi; 
et  qne  si  lea  popnlation«  dana  la  partie  méridionale  du  Slearig 
doivent  étre  conBultéea  an  aujet  de  lenr  destinée  futore ,  il 
deyrait  en  étre  de  méme  avec  les  populations  dans  la  parti« 
aeptentrionale  de  ee  Ducbé.    . 

M.  le  Baron  de  Brunnow  soutient  qu'å  aucune  époque  la 
Confédération  Germanique  n'a  étendu  son  pouYoir  an  delå  de 
ses  frontiéres.  Le  Holstein  seul,  et  non  pas  le  Slesvig ,  est 
repréaenté  dans  la  Diéte.  A  Tappui  de  cette  yérité  il  cit« 
TActe  Constitutif  de  la  Confédération  Germanique  coBcla  å 
Vienne  en  1815,  et  il  rappelle  que  eet  Acte  a  été  signe  pomr 
le  Roi  de  Danemark  par  deux  Comtes  de  Bernstorff.  Cet 
acte  établit  clairement  que  le  l>anemark  est  représenté  &  la 
Diéte  uniquement  pour  le  Holstein  et  nuUement  poar  le 
Slesvig. 

M.   le  Comte    de  Bernstorff  répond   que  jamais   peraonae 
]i*a  prétendu  que  le  Danemark  fftt  représenté  k  la  Diéte  poiv 
)  Scbleswig. 


B.  Protokoller  over  London ercooferenceD s  Møder.  9.         747 

M.  le  Comte  de  Clarendon  demande  å  M.  le  Baron  de 
Bensi  depuis  quelle  époque  le  Slesvig  a  cessé,  aelon  lai,  de 
faire  partie  de  la  Monarchie  Danoiae.  Est-ce  par  øaite  de  la 
mort  du  fen  Roi,  ou  par  le  droit  de  conquéte? 

M.  le  Baron  de  Beust  ayant  répondu  quo  c'est  par  aUite 
de  la  mort  du  feu  Roi,  M.  le  Comte  de  ClarendoD  fait  ob* 
•errer  qae  dans  ce  cas  M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confede- 
ration  Oerioanique  se  troure  en  cootradiction  avec  lee  Puia- 
sances  alliées,  poisque  celles  ci  ont  envahi  le  Slesvig  et  Tont 
occnpé  comme  one  garantie  provisoire* 

M.  le  Baron  de  Beust  admet  que  Tobservation  de  M.  le 
Baron  de  Brnnnow  est  exacte  pour  ce  qui  conceme  TActe 
Federal,  mais  il  sontient  que  le.Scbleswig  interesse  également 
la  Confédération.  Quaot  au  Traité  de  Londres  il  n'existe  pas 
pour  la  Confédération,  qui  ne  Ta  jamais  reconnu.  La  questiou 
da  la  Succession  en  Danemark  se  présente  sous  une  autre  face 
qiie  celle  dans  les  Ducbés,  c^est-ii-dire,  que  Fordre  de  Succes- 
sion est  agnafique  dans  ces  derniers  et  cognatique  dans  le 
Bojaume.  La  question  pour  la  Confédération  était  d'abord  de 
savoir  quel  est  le  Souverain  legitime  du  Holstein;  mais  le  Duc 
de  Holstein  se  trouvant  appelé  å  succeder  également  dans  le 
Sehleswig  par  suite  du  méme  ordre  agnatiqtie,  il  est  du  devoir 
da  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  de  veiller  å  la  maniére 
dont  on  disposera  du  Scbleswig,  et  de  faire  connaitre  les  opi- 
nions qui  prévalent  dans  la  Diéte.  Les  deux  grandes  Puis- 
sances  Allemandes  peuvent  avoir  adopté  une  marche  différente, 
mais  on  s'est  de  plus  en  plus  rapprocbé,  et  aujourd'bui  Tac- 
«ord  entre  la  Confédération  et  les  Puissances  Allemandes  est 
des  plus  solides. 

M.  le  Baron  de  Brnnnow  se  référant  k  une  observation 
falte  par  M.  le  Baron  de  Beust,  demande  comment  la  mort  de 
fen  le  Roi  de  Danemark,  Frédéric  VII,  a  pu  donner  å  TAlle- 
magne  des  droits  qu'elle  n'avait  pas  avant  son  décés?  La 
mort  de  ce  Souverain  ne  pouvait  devenir  pour  TAllemagne  ni 
nn  motif  de  conquéte  ni  un  droit  de  Succession. 


748  Aki9i)kker.  veJfcomnieiirtt  LoniionercoDferenceii, 


I 


M.  le  I^nrou  de  Bfruit  eiplique  qti<3  rA1]em&g^»e  ne  v^eut 
pflg  étendre  srbitrairement  »es  Hmite«,  mais  suulement  proteger 
IcB  droits  d'nti  Membre  de  la  Coufédérntion  sttr  un  ^utre  pttji. 
I)  i*eit  ngi   dti  proteger  les  droEta  du   Duc  de  Hoktetii, 

M.  le  Baron  de  Brmmow  »'oppose  k  cette  tbéorie.  La 
qeeetion  dea  frontiéres  de  lu  Confé  deration  est  régtée  par  1é» 
AcUa  du  Congrés  de  VieiiDe.  Ce  e  queBtion  n'appartient  p«s 
k  rAllemagne  scnlø,  elle  appartient  h  TEtarope.  La  Confédé- 
ration  ne  peut  puB  étendre  aon  terntolre  eans  TadbésioD  des 
autr^s  Puieiiincea. 

Mi  de  Bal  an  relére  qne  cette  queBtion  i'^  carte  de  eclle 
de  la  SuceeBBion^  et  rappclle  que  M«  te  Oaron  de  Betlet  a  dft 
qne  la  questic^n  de  Tentrée  du  Schleswlg  dans  )a  Confédéis- 
tion  étaJt  ré«erfée. 

^  M^  le  Comte  de  Clarendou  rappelle  q^ne  quoique  M,  1t 
Baron  de  Benst  ne  reconnaisse  pas  l'ezistence  du  Traité  de 
Londres,  ce  Traité  a  re^n  Tadhésion  des  principauz  Membres 
de  la  Confédération. 

M.  le  Baron  de  Benst  répéte  que  ponr  la  Confédération, 
il  Ini  est  impossible  d*admettre  aucnne  obligation  résaltant  du 
Traité.  Il  croit  devoir  rappeler  quMl  a  été  invité  å  la  CoDfé- 
rence  ponr  en  snivre  les  délibérations,  et  parceque,  d^aprés  ee 
qu'il  suppose,  Ton  désire  le  conconrs  de  la  Confédération,  qm 
n^est  pas  une  Pnissance  belligérante,  et  dont  il  ne  dépend  pas 
par  conséquent  de  poser  les  conditions  de  la  paix,  mais  dont 
le  consentement  n*en  sera  pas  moins  indispensable. 

M.  le  Comte  Russell  croit  devoir  faire  observer  de  non- 
veau  qne  jusqu'au  31  Janvier  demier  TAutricbe  et  la  Pruste 
ont  reconnu  le  principe  de  Tintégrité  du  Danemark. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  fait  itérativement  observer  qne 
c*est  rentrer  dans  une  discussion  qui  a  été  vidée  dans  les 
seances  précédentes,  et  que,  si  cette  discussion  doit  recom- 
mencer,  il  n'y  a  pas  d*espoir  d'arriver  å  une  entente  pendant 
les  quinze  jours  qui  restent. 


I 


B.   Protokoller  OTer  LoDdonertoonferenceus  Meder.   9.         749 

M.  åe  Biegeleben  croit  ne  pas  deroir  s'ezpliquer  sur  les  qae* 
øtions  Bonlevées  par  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne  et 
de  la  Russie.  Il  le  jnge  d^antant  moins  nécessaire  que  le  Plénlpo- 
tentiaire  de  la  Confédération,  dans  la  déclaration  qa'il  Vient  de  lire, 
ne  f^est  énoncé  qn^en  son  nom  personnel.  Il  ne  peut  se  dis- 
penser de  faire  cette  demiére  obsenration  aussi  par  rapport 
an  mode  de  constater  le  consentement  des  Ducbés  anz  condi- 
tions  de  la  paix.  Jusqu'å  present  la  Diéte  Germanique  n*a 
pris  aiicnne  resolution  ni  émis  aucun  avis  å  ce  snjef. 

M.  le  Comte  Wacbtmeister  dit  que  si,  ainsi  qu*il  l'a  com- 
pris,  M.  le  Baron  de  Beust  considére  la  mort  du  feu  Roi  comme- 
donnant  au  Duc  de  Holstein  les  mémes  droits  de  Succession 
agnatique  dans  le  Slesvig  que  dans  le  Holstein,  il  doit  con- 
stater que  selon  son  point  de  vue,  le  Slesvig  doit  au  contraire 
-suivre  le  méme  ordre  de  Succession  que  le  Danemark  propre- 
ment  dit,  auquel  le  Ducbé  de  Slesvig  a  été  incorporé,  pour 
tout  ce  qui  concetne  le  droit  de  Succession,  par  les  Actes 
de   1720. 

M.  de  Krieger  croit  pouvoir  s^absteuir  d*une  discussion 
•ur  la  position  politiqne  du  Ducbé  de  Slesvig,  cette  position 
étant  décidée  par  le  droit  public  Enropéen.  Il  tient  toutefois 
å  relever  par' rapport  å  uue  ezpression  dont  M.  le  Baron  de 
Beust  s*est  servi  å  plusieurs  reprises,  „que  le  Slesvig  intéres- 
•ait  TAllemagne",  qu*il  faut  nécessairement  distinguer  entre 
intérét  et  droit  En  ce  qui  concerne  Tobservation  faite  par 
M.  le  Baron  de  Beust,  que  le  Traité  de  Londres  n^eziste  pas 
pour  la  Confédération  Germanique,  il  rappelle  qne  cette  Con» 
federation  est  composée  de  Souverains  indépendants.  Ces 
Souverains  devraient  étre  liés  k  Krancfort  par  ce  qu^ils  ont 
résolu  ailleurs. 

M.  le  Baron  de  Beust  répond  que  Tintérét  que  TAlle- 
magne  porte  an  Slesvig  est  inspire  par  un  sentiment  de  droit 
tréa  legitime.  Quant  k  la  question  de  la  Succession,  sur  le 
point  auquel  M.  le  Comte  Wacbtmeister  a  ftitt  allusion,  il  est 


750  AkUt))^fcerf  vedlLomia^de  LondonerconrereDceo, 


II 


prft  k  ta  Uisciiter,    mais  U  eraiDt  d^occuper  trop   long^teizipi 

M.  de  QuB&d«  tient  encore  k  faire  une  obeeryniioti  suf 
UEi  point  relatif  au  couaentemeDt  dea  popuJatbps.  Bn  ae  ré- 
féjant  å  ia  dé cl n ration  du  3  Jutn^  il  rappetle  quo  I^  Rot 
Cbr^tien  IX  n'a  conaeuti  å  ud  c  ceeiton  territoriale!  éveottielle 
qu*a  la  t^o&ditiou  expref«e  de  re»ter  SouTerain  i  ad  é  pendant  dei 
territoire»  qui  ne  aeroot  pas  cédéft- 

M<  te  Baron  de  Beuit  mamtient  son  point  de  vue. 

Revenaut  tur  la  queelioti  du  la  frootiére,  et  ee  référaot 
aux  différenteii  lig  Des  qut  a  valent  été  propo&ées,  M,  le  Cointa 
EusB^lt  dit  quW  dg  li  y  a^oir  possibilité  de  faire  nu  arrange- 
ment, en  flBuvegardant  les  intéréia  de  TEurope  et  riiidépt&o^ 
dance  politique  du  Danemark, 

M.  de  Balan  demande  pourquoi  U  ligne  d*A penrade  ne 
ærait  paa  reconnua  suffUante  pour  ce  but. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  tient  &  aavoir  quellef  peuveni 
étre  les  raisons  qui  ont  décidé  k  mettre  en  avant  cette  ligne. 
La  ligne  proposée  par  MM.  lee  Plénipotentiaires  Anglaif  a  été 
vboisie  comme  une  bonne  ligne  commerciale  et  militaire.  II 
tlent  auBsi  å  constater  que  cette  ligne  n*a  été  propoaée  qne 
de  conooura  avec  MM.  les  Plénipotentiairea  des  Puiaaancaa 
neutrea,  qui  Tont  appnyée  dana  la  Conférence. 

M.  le  Comte  de  Bematorff  ne  yoit  paa  que  la  ligne  Aiig>- 
laiae  rénniese  eea  avåntagea.  Cette  ligne  n*a,  aelon  lui,  an- 
cune  baae,  car  elle  n*eat  ni  une  bonne  ligne  militaire,  puiaque 
lea  événementa  de  la  guerre  ont  auffiaamment  prouvé  qu'ella 
ne  peut  étre  maintenue  contre  une  grande  armée,  ni  une  Hg^e 
nationale  puiaqu'elle  ne  aépare  nuUement  lea  nationaliiéa  et 
laiaaerait  méme  la  plua  grande  partie  dea  diatricta  puremeni 
Allemanda  aoua  la  domination  Danoiae. 

Répondant  k  la  queation  de  M.  le  Comte  de  Clarendoo« 
M.  le  Comte  da  Bematorff  dit  que  le  premier  objet  de  Im 
ligne  propo^ée  par   lea  Puiaaancea   Allemandea    avait  été    d*Å- 


B.   Protokoller  over  LondonercoDfereocens  Møder.  9.         761 

ehanger  le  Duché  de  Lanenbourg  oontre  nne  portion  da 
Schleawig  Septentrional  ^  qne  plus  tard  lorsque  de  la  part  de« 
Paiflsaneef  neutres  on  ayait  fait  yaloir  qa*il  fallait  ane  bonne 
lign«  militaire  aa  Danemark,  et  que  celle  d^Apenrade  ne  sa- 
tisfiueait  paf  k  ce  beaoin,  le«  Plénipotentiaire«  Prassiens  s*é- 
taient  déclaréa  préU  k  recommander  k  leur  Oonvemement  ane 
ligne  plua  méridionale,  k  sayoir,  celle  qui  laisserait  aa  Dane- 
mark la  position  d^Alsen  et  de  Diippel,  et  lui  donnerait  ainsi 
avec  Taatre  position  de  Fionie  et  de  Friddéricia,  une  ligne  de 
défense  beaacoup  plos  forte,  comme  la  demiére  gaerre  Tayait 
pronyé,  que  celle  de  la  Slei  et  du  Dannewirke;  qu*en  outre 
eette  ligne  réunissait  le  grand  ayantage  de  partager  les  deux 
nationalités  mieux  que  toute  autre  ligne,  puisqae  c'était  celle 
qoi  avait  séparé  depois  la  reformation,  et  jusqu'eu  1848  Tu- 
eage  des  langues  Allemande  et  Danoise  dans  Téglise  et  Técole. 
M.  le  Comte  de  Bernstorff  croit  que  ces  raisons  pour  suggerer 
la  ligne  en  question  sont  de  fort  bonnes  raisons.  Il  fait  ce- 
pendant  itérativement  remarquer  qu*il  n*a  pu  que  promettre 
de  la  recommander  k  son  Gouvernement ,  et  qa*il  n'est  point 
eneore  autorisé  k  la  proposer,  puisqae  de  Taatre  cdté  on  n'a 
rien  fait  jusqu'ici  pour  yenir  k  la  rencontre  des  propositions 
AUeipendes. 

M.  le  Comte  Russell  fait  observer  que  eette  ligne  n'a  pas 
été  acceptée  par  TAutricbe. 

M.  le  Comte  Apponyi  répond  que  d'aprés  ses  instructions 
il  est  antorisé  k  Taccepter. 

Dans  Tavis  de  M.  de  Biegeleben  la  ligne  de  Flensboorg 
å  Tondem  est  aussi  une  bonne  ligne  commerciale. 

MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark  maintiennent  que 
la  nationalité  de  la  partie  mixte  du  Slesvig  est  essentiellement 
Danoise. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  insiste  sur  la  nécessité  de  con- 
nilter  les  populations  mémes  pour  prouver  le  veritable  etat 
det  cboses. 


752  Aktstykker,  yedkommende  LondoDercoDfereneeo. 

Par  tnite  d*ane  démande  faite  par  M.  le  Comte  Rtusell^ 
M.  de  Quaade  rappelle  que  bod  Gouvemement  s'est  déeltré 
prét  k  faire  de  grands  sacrifices  ponr  arriver  aa  rétabfine- 
ment  de  la  paiz,  mais  qa*]l  y  a  des  limites/  qa*il  ne  aaiiraH 
dépaseer.  Afin  d'aller  aussi  loin  que  possible  dans  ki  voie  des 
eoDcessioDs,  le  GouvememeDt  Danois  pourrait  adopter  la  pro* 
position  Anglaise  du  28  Mai  dans  sa  totalité;  il  pourrait  done 
plus  spécialement  adopter  la  frontiére  proposée  par  M.  le 
Comte  Russell,  c*estå*dire ,  une  ligne  de  démarcation  partant 
de  rembouchnre  de  la  Slei  et  allant  le  long  du  Dannewirke 
jusqu'å  la  ville  de  Friedrichstadt. 

M.  de  Krieger  présente  des  observations  centre  la  Hgne 
indiquée  par  MM.  les  Ambassadeurs  de  rAutriche  et  de  la 
Prusse,  laquelle  ligne  ne  laisserait  an  Danemark  que  la  partis 
la  plus  septentrionale  du  Slesvig.  Il  reléve  que  Sa  Majesté 
le  Roi  de  Danemark  ne  consentira  pas  å  ce  que  le  Lauen- 
bourg  soit  regardé  comme  compensation  de  la  partie  purement 
Danoiee  du  Slesvig. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  dit  qu'il  avait  bien  raison  de 
dire  dans  la  derniére  seance  qu*on  était  plus  loin  de  s*enten- 
dre  qu'on  ne  le  supposait. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  engage  de  nouveau  MM.  les 
Plénipotentiaires  des  Puissances  belligérantes  k  tåcber  de  se 
rapprocber  du  but  qu*ils  ont  k  cæur  d*atteindre  et  non  pas 
de  s*en  éloigner. 

M*  le  Comte  Russell  ayant  dédaré  que  la  ligne  tracés 
de  Temboucbure  de  la  Slei,  et  suivant  la  ligne  du  Dannewirke 
jusqu^å  Friedricbstadt ,  lui  parait  remplir  les  oonditions  que  k 
Conférence  a  en  vue,  M.  le  Comte  de  Bernstorff  soutient  qse 
la  ligne  de  Flensbourg  k  Tondern  les  ,  remplit  encore  di- 
vantage. 

La  discussion  est  renvoyée  au  Samedi,  1 8  Jain,  k  1  heare 
afin   qu*en   attendant  MM.   les  Plénipotentiaires   des  Puissanses 


B.   Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.    10.         753 

oeutre«   poisfent  employer  hnrs   efforU  å  amener  an  tappro- 
^Jiement  entr«  leø  parties  belligérantes. 

(Sigoé) 
Apponji.         Biegeleben.         G.  Qnaade.         Bille.        Krieger. 

La  Tour  d'Auvergne.       Benst.       Russell.       Clarendon. 
Bernstorff.         Balan«         Bnmnow.         Le    C^*.    Waobtmeister. 


Frotocole  No.  10,  —  Seance  du  18  Jutn,   1864. 

Presents: 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  TAutriche; 
MM.  les  Plénipotentiaires  da  Danemark ; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  France; 

M.  le  Plénipotentiaire   de  la  Confédération  Germaniqae, 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne; 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie;  et 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Suéde  et  Norvége. 

Le  Protocole  de  la  seance  précédente  est  lu  et  approuvé* 
M.  le  Comte  de  Bernstorff  prend  U  parole  et  dit:  — 
„J'ai   k  faire   la  déclaration   suivante  en   nom   des  Pléni- 
potentiaires Prussiens: 

yy^Nous  avons  déjå  itérativement  fait  remarquer  que  la 
Conférenee,  pour  avoir  les  informations  dont  elle  a  besoin, 
devait  étre  éclairée  sur  les  vænx  des  populations  du  pajs  dont 
raTenir  fait  l'objet  de  ses  délibérations.  Gnides  par  cette 
eonviction,  et  d^ordre  de  notre  Gouyemement,  nous  deman- 
doiis  que  les  babitants  du  Scbleswig  soient  consultés  au  sujet 
des  dispositions  å  adopter  k  leur  égard,  et  qu*il  ne  soit  pas 
décidé  du  sort  d*une  partie  ou  de  la  totalité  de  ces  popnla- 
^ons,  sans  que  préalablement  leurs  væux  aient  été  loyalement 


754  AkUtykker^  vfdkommende  Lo  ndonercon  reretic  en.     ^W 

eoiMtatés.  Kont  lommes  antorlH^a  k  d beatet  le  mode  åA 
l'exéoQtiøii  et  reten  due  de  T  fippli  cution  å  doaner  au  prtédpé« 
doot  Dont  pr  op  os  on«  Tadoptiaia/'''  I 

Smr  la  demande  de  M»  le  Comte  Rusaell  st  ]o»  Plénipo- 
tentiaire«  de  rAutriche  adhérent  å  cette  d^diration ,  M.  )e 
GMDte  Apponji  e*eat  exprim^   en  eea   termee :  — 

„Le«  PléDipotentmircB  Atitrichiens  io  jaigoent  k  la  dédft*  I 
ntioD  qni  vient  d'åtre  Itie  par  MM.  lea  Pté  di  poten  ti  at  re  s  Prui- 
rioiif,  en  tant  qne  selen  ropinion  da  Gonvernetncnt  [tnpértal 
le  bnt  de  Tceuvre  de  U  pnix  se  pourra  étre  complétefneni 
atteint  qne  moyeDnant  le  conaefilenient  dtfl  DacWa,  e^rimé  f 
par  Torgane  de  leur  Souv^erain  et  de  letirt  RepréseDtant«  lé- 
galemeot  constitaéa. 

„Ils  doivent  cependant  faire  obaerrør  qn'fa  leur  aris  la  p 
qaestion  de  la  ceiftian  d*utie  parti e  du  3cli1e$wig  intéreaie 
presqa'antaDt  le  Holstein  qae  le  Schleswig,  et  qn*elle  ii*est 
pas  de  natnre  å  étre  décidée  par  le  yæa  des  populations  con- 
snltées  par  disiricts  oa  par  paroisses.  Sons  ce  rapport  ils  ae 
peuvent  que  se  referer  anz  résenres  qa*ils  ont  faites  précé- 
demment  k  ce  sujet." 

M.  de  Quaade  se  référe  &  la  déclaration  qu'il  a  faite 
dans  la  seance  du  2  Jura  au  nom  du  GouTemement  Danois. 
Il  rappelle  que  le  Roi  de  Danemark  n*a  consenti  &  une  cessioa 
territoriale  eventuelle  qu*å  condition  d*obtenir  par  \k  tme  ezi- 
stence  indépendante  et  parfaitement  autonome  ponr  ce  qui  Ud 
resterait  de  ses  Etats,  et  qu*il  n*a  été  nullement  question  de 
consulter  les  populations  des  territoires  qui  doivent  retter 
attachés  au  Danemark.  Ce  n^est  que  dans  la  partie  qwA 
serait  cédée  que  Ton  derrait  tenir  oompte  des  væna  dea  po- 
pulations. 

M.  de  Krieger  trouye  également  cette  proposition  inaccep- 
table. Il  comprend  que  dans  des  circonstances  tout  å^  fait  ez- 
traordinaires  on  ait  recours  aux  procédés  exceptionnels  de  \m 
consultation  d'une  nation ;  mais  ces  circonstances  eztraordinairee 
ne  se  présentent  pas,  et  il  n'eziste  pas  proprement  une  natio- 


B.    Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.    10.       75& 

naKté  Slesyicoise.  UDé  propositioD  comme  celle  qui  Ttent 
d*étre  faite,  renferme  ane  peHtio  prineipii;  il  faudrait  d*abord 
qu'il  e^t  été  pronvé  qu'ane  partie  des  populations  soamises 
AQ  Roi  de  Danemark  devait  étre  détachée  des  autres  populations* 
Ponrquoi  ne  consulter  qne  les  sujets  Slesvicois  du  Roi  de  Dane- 
mark? Ponrquoi  ne  pas  aussi  consulter  tous  les  autres  sujets  de 
8*  Majesté  ?  Cette  proposition  ne  pose  done  pas  le  principe  de» 
nationalités ,  mais  plutdt  le  principe  d*une  autonomie  pro?in- 
eiale  toute  extraordinaire :  elle  applique  singuliérement  anx 
ezSgences  qu'on  veut  fonder  sur  une  guerre  un  procédé  auquel 
en  general  on  n'a  rtcours  que  dans  les  revolutions. 

M.  le  Co'mte  de  Bernstorff  dit  qui  le  but  de  la  Confé- 
rence  doit  étre  de  tomber  d*accord  sur  une  ligne  de  frontiére, 
et  que  pour  cela  il  serait  nécessaire  de  connaitre  les  væux 
des  populations  intéressées  dans  la  question. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  s'exprime   ainsi:  — 

„Je  regrette  de  me  trouver  dans  Tobligation  de  dédarer 
que  je  différe  entiårement  de  l'opinion  énoncée  par  MM.  les 
Plénipotentiaires  de  la  Prusse.  Le  sentiment  de  regret  que 
j'éprouve  est  d'autant  plus  vif  qu'il  m'est  penible  d*étre  en 
désaccord  avec  les  Représentants  d*une  Puissance  unie  å  la 
Ruasie  par  les  liens  d*une  amitié  intime.  Mais  si  je  dois  de 
juftes  égards  auz  propositions  d*une  Puissance  amie,  j*ai  des 
devoirs  k  remplir  envers  la  Cour  que  j'ai  Tbonneur  de  representer. 
Je  dois,  avant  tout,  maintenir  les  principes  qui  servent  de  regle  k 
la  politique  de  TEmpereur.  Je  m'éloignerais  de  ces  principes  si 
j'admettais  Tappet  qne  MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse 
proposent  de  faire  auz  populations  du  Slesvig.  Dans  que) 
but  reut-on  les  consulter?  Il  s'agit  de  les  interroger  pour  sa- 
voir  s'ils  veulent  rester  fidéles  a  leur  Souverain?  Et  sons 
quelles  circonstances  cette  consultation  aura*t-eUe  lieu?  Elle 
se  fera  tandis  que  le  pays  est  placé  sous  le  regime  d*une 
occopation  militaire  ?" 

M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie  a  rappelé  ici  les  événe- 
ments  qui  ont  amené  cette  occupation.     Les  Cours  d'Autriche 


756  Aktstykker,  Yedkommeode  LondonercoDferenceii. 

et.de  Prnsse   ont   déclaré   qu*en   preoant  posaession  du  Dnehé 
•de  Slesvig,    elles  considéraient  ce  pajs  comme  nn  gaga  mate* 
riel,   entre  leurs  mains,   afin   d*obliger  le  Danemark  k  remplir 
•es  engagements  enyers  TAUemagne.     Aujourd^biii,  ^rés  aFoir 
militairement  occupé   ce  Dnché,    la  Prnsse ,    loin   de   restitner 
•ce  gage  k  son  Souverain,    propose   d*en  appeler  anz  habitants 
afin    qulls    décident  k   qai   ils   yeolent ,  appartanir.      C'est  anz 
pajsans  de  Slesvig  qa*on  s'adresse  pour  qu'ils  tracent  la  firon- 
tiére   d*une    contrée    qui  forme  en  ce  moment  Tobjet  des  déli« 
bérations    de    la   Conférence .  de   Londres?     £st-ce    IA    le  bat 
dans   lequel  les  Représentants   des  grand^  Fnissances  ont  été 
appelés  k  se  réonir  A  Londres?   Le  Plénipotentiaire   de  Rosde 
est  loin  de  l'admettre.    Dans  son  opinion,  les  Paissances  alliéei 
ont  reconnu  la  nécessité  de  se  concerter  avec  les  antres  Puii- 
sances    signataires    du   Traité   de    1852   snr  les    arrangementi 
qu'il  conviendrait  de  substituer  å  cette  transaction,    aprés  nus 
entente    établie    d*mi    commun    accord.     Ai:yonrd'bui ,   au  liea 
d'arriver    A    cette   entente  par  les   couseiis  rénnis   des  Repré- 
sentants des  Grandes  Puiesaaces  de  TEurope,  voudrait-on  eoa- 
flulter    les    populations   du   Slesvig,    pour    subordonner    å  leor 
avis  les  actes  de  la  Conférence  I  Le  Plénipotentiaire  de  Russie, 
pour  sa  part,   ne   saurait   donner  son  assentiment  A  cette  pro- 
position. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  ne  volt  pa«  pourquoi  M.  le 
Baron  de  Brunnow  a  parlé  excluaivement  des  paysans;  il  j  • 
d'autres  babitants  dans  le  Ducbé  de  Schleswig:  et  il  n'est  pai 
méme  dit  que  les  babitants  doivent  decider,  mais  que  la  Coa- 
férence  devrait  étre  éclairée  sur  les  væux  des  populations  ds 
pays  dont  Tavenir  fait  Tobjet  de  ses  délibérations.  Quant  å 
la  question  de  Toccapation  militaire  pendant  la  conaeltatioB, 
elle  n*a  pas  encore  été  discutée. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  dit  que  la  proposition  de  con- 
sulter  les  sujets  du  Roi  de  Danemark  en  vue  de  le  dépoaaéder 
serait   une    combinaison   nouvelle   de   fait  et  un  principe  intd- 


B.  Protokoller  OTerLondonerconferencens Mader.  10.         757 

miesible  en  droit«  Il  regrette  de  Tentendre  émettre  par  M.  le 
Plénipotentiaire  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Praese. 

M.  le  Comte  de  BernetorfiP  répond  qa'il  n^est  pas  questioD 
dui«  la  proposition  de  déposséder  le  Roi  de  Danemark,  mais 
sevlement  d'éclairer  la  Conférence  snr  la  meilleore  ligne  de 
démarcation  k  tracer. 

M.  de  Qnaade  rappelle  de  nonveau  qa*une  cession  terri- 
toriale n*a  été  admise  que  conditionnellenient  par  son  Oonyer- 
nement,  qui  s'est  reserve  le  droit  de  revenir  au  Traité  de 
LmidreB. 

Sur  cette  observation,  M.  le  Comte  de  Bernstorff  donne 
leetnre  de  la  déclaration  qui  snit: 

„Comme  dans  la  demiére  seance  de  la  Conférence,  la 
qoestion  de  la  position  des  deux  Puissances  Allemandes  k  Fé- 
gard  dn  Traité  de  Londres  de  1852,  que  nous  ariens  cm 
▼idée  par  les  longues  discuseions  réitérées  qui  ont  rempli  les 
premieres  seances,  nommément  celle  dn  12  Mai,  a  de  nouveau 
été  discntée,  nous  nous  voyons  obligés ,  pour  dissiper  tous  les 
doutes  qui  semblent  encore  subsister  k  eet  égard,  de  faire  la 
déeUration  suivante,  qui  est  exactement  conforme  auz  instme- 
tions  précises  que  nous  avons  re^ues  de  la  part  de  notre 
Gk>aveniement  &  ce  sig  et. 

„Jusqu'å  la  mort  du  Roi  Frédéric  VII  les  Puissances 
Allemandes  pouvaient  espérer  que  la  Couronne  de  Danemark 
remplirait  les  obligations  contractées  envers  elles,  et  que  par- 
lå,  et  par  la  présentation ,  omise  jusquelå,  d*un  projet  de  loi 
øur  la  Succession  au  Trdne  aux  Etats  des  Duchés,  l'ordre  de 
Succession  prévn  par  le  Traité  de  Londres  acquerrait  complé- 
lement  force  de  loi,  avant  que  le  cas  prévn  de  la  vaoanoe  du 
Trdne  aniråt« 

„La  mort  du  Roi  non-seulement  fit  évanouir  ces  espérances, 
mais  son  successeur  au  Trdne  Danois  manifesta  immédiatement, 
par  FActe  du  18  Novembre,  son  intention  de  ne  pas  lemplir 
ces   obligations. 

„Immédiatement    aprés,    le    Gouvemement   Prussien  a  in- 

Hist.  TMffkr.  3  R.  IV.  49 


758  Aktstykker,  vedkommende  LondooercooferenceD. 

eisté  sur  la  connexité  de  ces  obligations  avec  Tordre  de 
Succession  projeté,  entre  autres  dans  sa  depeche  k  FAmbaMa- 
deur  du  Roi  å  Londres  en  date  du  23  Novembre,  et  a  dér 
daré  å  plusieurs  reprises  qne,  d'aprés  cela,  il  devait  ae  eroift 
en  droit  de  ne  plus  considérer  le  Traité  de  185S  comae 
obligatoire. 

„11  ajontait  que  s*il  ne  proclamait  pas  immédiatement  ta 
renonciation  au  Traité,  il  ne  le  faisait  que  par  égard  ponr 
les  autres  Pnissances,  et  dans  Tespoir  qne  le  Danemark,  en 
revenant  sur  la  ruptnre  ouverte  de  ses  obligations,  ponrrait 
rétablir  les  conditions  préliminaires  de  oet  arrangement,  el 
offrir  la  possibilité  du  maintien  de  la  paix. 

„Méme  lorsqne  eet  espoir  fut  dé^u,  lorsqa*au  ler  JauTier 
la  Constitution  contraire  aux  stipulations  internationales  noa 
seulement  n'eut  pas  été  retirée  pour  le  Scbleswig,  mais  eit 
été  mise  en  vigueur,  les  deux  Puissances  AUemandes  n*ont  pti 
encore  voulu  faire  un  usage  immédiat  de  leur  droit.  Aa  bm- 
ment  encore  oå  le  Danemark  les  avait  obligées  k  prendrt  d« 
mesurea  guerriéres,  elles  ont  déclaré,  par  la  dépécbe  da  81 
Janvior,  qu^elles  n'avaient  pas  Tintention  de  mettre  en  qoeslioB 
le  principe  de  Tintégrité  de  la  Monarcbie  Danoise.  Mais  sd 
méme  temps  elles  ont  déclaré  expressément  qu'une  persistaaee 
ultérieure  du  Danemark  dans  la  voie  ok  il  était  entré,  le« 
obligerait  å  faire  dos  sacrifices  qui  pourraient  leur  imposer  le 
devoir  de  renoncer  aux  combinaisons  de  1852  et  de  cbercber 
k  s'entendre  avec  les  Puissances  signataires  du  Traité  de  Leo- 
dres  sur  un  ordre  de  choses  différent.  Le  caa  est  compléts- 
ment  arrivé. 

„Le  Qouvemement  Danois  a  poussé  jnsqu'å  la  deniåfe 
extrémité  la  persistance  dans  son  refus ,  et  a  continné  la  ré- 
sistance  armée  jusqu^au  demier  moment. 

„Aprés  tous  ces  événements,  le  Gouvernement  du  Roi 
ne  peut  plus  d'aucune  fa^on  se  croire  lié  par  les  obligation 
qu'il  avait  contractées  le  8  Mai  1852,  sous  d'autres  présap- 
positions.     Le  Traité  a  été  conelu  par   lui   avec  le  Danemark 


B.   Protokoller  over  LondonercoDferencens  Møder.   10.       7&9 

et  Don  avec  d*antres  Pairaances,  et  ce  n^est  qii*entre  Copen- 
hagae  et  Berlin  qne  les  ratificationø  ont  été  écbaogées,  et 
non  entre  Berlin  et  Londres  ou  St.  Pétersbonrg,  &c  Si 
méme,  ce  que  notre  Oouvernement  n'accorde  pas,  le  Traité 
de  Londres  eiit  été  destiné  å  créer  des  obligations  entre  la 
Prasse  et  les  Poissanees  nentres,  ces  obligations  seraient  ca- 
dnqnes  avec  le  Traité  méme,  do  moment  que  celni-ci  le  de- 
viendrait  par  le  non-accomplissement  de  ses  conditions  préli- 
minaires. 

,,En  eonséquence,  et  confonnément  h  sa  déclaration  du 
31  Janvier,  le  Goavemement  du  Roi  se  considére  comme  en- 
tiérement  libre  de  toates  obligations  qai  ponrraient  étre  dé- 
dnites  da  Traité  de  Londres  de  1852,  et  en  droit  de  disenter 
tonte  autre  combinaison  d'une  fa^on  complétement  independante 
de  ce  Traité. 

„Il  est  dans  la  nature  des  rapports  politiques  que  le 
Qoavemement  du  Roi  essaie  de  tronver,  en  commun  avec  les 
antres  Grandes  Puissances,  la  solntion  d'ane  question  dont  il 
n*a  jamais  méconhu  la  portéo  Européenne,  et  il  n*a  fait  que 
reeonnaitre  ces  rapports  naturels  par  le  demier  passage  de  la 
déclaration  du  81  Jan  vier.  En  acceptant  Tinvitation  du  Gou« 
vemement  Anglais  k  la  Conférence,  il  a  en  outre  prouvé  par 
le  fait  qu'il  est  prét  k  rechercber  et  k  discuter  en  commun 
les  moyens  d*y  parvenir.'* 

M.  le  Comte  de  Clarendon  fiait  observer  que  le  Gonver- 
nement  Prussien  cherche  k  introdnire  dans  le  droit  des  gens 
des  changements  tres  importants  et  tres  graves,  en  voulant 
établir  comme  principe  que  parceque  les  ratifications  d'un 
Traité  n*ont  été  échangées  qn*avec  une  seule  Puissance  par 
cbacune  des  autres  Puissances  signataires,  celles-d  seraient 
déliées  k  lenr  gré  de  leurs  obligations  réciproqueo,  Ce  serait 
une  doctrine  également  nouvelle  et  dangereuse,  centre  laqaelle 
11  est  de  son  devoir  de  protester. 

Il  rappelle  le  Traité  réglant  la.  fermeture  du  Bospore  aux 
båtiments  de  guerre  étrangern,    dont  les  ratifications  n'ont  été 

4^* 


760  Akt8tykl(er,  Tedkommende  Londonerconferencen. 

échangées  qii*avec  la  Porte,  mais  qni  a  toujours  été  regardé 
comme  obligat oire  sur  tootes  les  Pniesances  co-ngnattires. 
„Admettez  nne  fois,"  dit  il,  „qa*il  est  de  la  compétenee  de 
cbaque  Puiasance,  aons  un  prétexte  qaelconqae  et  &  sa  eon* 
venance,  de  rompre  les  engagements  solennels  d^nn  Traité,  le 
droit  international  de  TEnrope  serait  boaleyersé:  il  n'anrait  ni 
force  ni  autorite.'*  Il  s'associe  anx  observations  de  M.  le 
Baron  de  Brnnnow  en  ce  qui  conceme  la  premiere  dédarttion 
de  M.  le  Comte  de  Bernstorff,  dont  le  but  est  de  faire  dé- 
trdner  le  Roi  de  Danemari:.  C'est  lå  le  veritable  résohet 
qn'on  vent  obtenir  en  demandant  auz  sujets  du  Roi  s*ils  veo- 
lent  rester ,  ou  non ,  sons  son  autorite«  Cest  encore  lå  ni 
principe  nouveau  et  dangereuz,  qu*il  a  entendu  avec  mie 
penible  surprise. 

M,  le  Comte  de  Bernstorff  dit  qu*il  n*a  parlé  spécialemeot 
ni  de  bourgeois  ni  de  paysans.  Il  désire  surtout  que  ee 
soient  les  Etats  du  pays  qui  aient  å  se  prononcer,  et  fl  ne 
comprend  pas  la  surprise  de  Lord  Clarendon.  Il  cite  la  cm* 
sion  des  Iles  loniennes,  et  la  consultation  des  væux  de  levn 
habitants  å  eet  égard,  comme  Tezemple  le  plus  recent,  domié 
par  TAngleterre  elle-méme,  de  Tapplication  de  ce  principe,  qni 
n*est  nullement  aussi  dangereux  que  le  principe  proclamé  dans 
des  piéces  officielles  émanées  du  Cabinet  Britannique,  d*apréf 
lequel  chaque  peuple  qui  ne  serait  pas  content  de  son  Go«* 
vémement  aurait  le  droit  de  le  renvoyer  et  de  s*en  doDiier 
un  autre.  Le  principe  qu*il  propose  n^est  pas  non  plus  boo* 
veau,  puisqull  a  été  appliqué  dans  les  demiers  temps  presqne 
å  tous  les  pays  qui  ont  changé  de  Maltre.  Il  cite  entre  antm 
Naples,  la  Toscane,  la  Savoie  et  Nice. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  répond  que  PAngleterre  n'é* 
tait  pas  Sonveraine  des  Iles  loniennes,  mais  qu*elle  en  snit 
accepté  le  Protectorat  dans  un  Intérét  Européen.  Elle  8*était 
déclarée  préte  å  abandonner  ce  Protectorat  avec  l*assentiiDeDt 
des  autres  Puissances,  si  c^était  le  væu  general  des  populttioos. 

M.   le   Comte    de    Bernstorff    répond    å    une    obserratioa 


B.    Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.  10.        761 

de  M.  le  Oomte  de  Clarendon,  que  le  Traité  de  LondreB 
n'est  point  un  Traité  garantissant  la  Monarchie  Danoise,  qa*aii 
Gontraire  il  a  été  ezpressément  constaté  lors  de  sa  conclusion 
qa'il  ne  donnait  aucune  garantie,  ce  qni  est  admis  par  Lord 
Clarendon. 

M.  le  Baron  de  Brannow  rappelle  que  les  Iles  loniennes 
formaient  un  Etat  indépendant,  et  qu'il  ne  s'agissait  nnllement 
de  les  détacher  de  leur  Souverain.  La  question  qu*il  fallait 
résoudre  se  réduisait  &  savoir  si  le  Gouvernement  des  Iles 
loniennes  désirait  rester  sous  le  Protectorat  Anglois  en  conser- 
Yant  son  indépendance ,  ou  bien  s^il  préférait  7  renoncer  pour 
se  réunir  au  Royaume  Hellénique.  C'est  dans  ce  but  que  le 
GoaYemement  de  Sa  Majesté  Britannique  a  consulté  les  væaz 
da  Parlament  lonien.  Cette  determination  a  été  prise  de 
concert  avec  les  Représentants  réunis  en  Conférence  &  Londres. 
M.  i'Ambassadeur  de  Pmsse  ne  saurait  Tavoir  oublié,  parce- 
quHi  a  pris  part  lai-méme  aux  délibérations  de  cette  Confé- 
rence. Il  devrait  se  persaader  ainei  que  rezemple  des  Iles 
loniennes,  auquel  il  se  référe,  ne  s'applique  en  rien  å  sa  pro- 
position actuelle  de  consulter  les  habitants  da  Slesvig,  qu'ils 
soient  paysans  ou  bourgeois. 

Quant  au  Traité  de  Londres,  M.  le  Baron  de  Brannow 
8*a8socie  en  entier  aux  observations  faites  par  M.  le  Comte 
de  Clarendon. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  demande  k  citer  an  autre  ex- 
emple  que  M.  rAmbassadeur  de  Russie  admettra  peut-étre, 
puisque  le  Gouvernement  de  Russie  y  a  lui  méme  concoara, 
e^est  celui  de  la  Gréce ,  oii  ane  revolution  a  ea  lieu  ,  et  oh 
un  nonveaa  Souverain  a  été  établi  en  vertu  d*un  plébiscite. 
U  ne  comprend  pas  Tapplication  d'un  principe  dans  un  cas, 
et  sa  répudiation  dans  Toutre. 

M.  le  Baron  de  Brannow  répond  que  la  Gréce  n'a  pas 
été  occupée  par  la  Russie  comme  le  Slesvig  est  occupé  par 
les  troupes  Prussiennes;  que  la  Gréce  n*a  pas  été  considérée 
Boo  plos  comme  un  gage  materiel;  enfin  que  le  GoQvemement 


762  Aktstykker,  Yedkommende  Londooerconfenncen. 

Imperial  a  ooncoura  k  raconnaltre  un  SoQTerain  éleTé  mi 
Trdne  par  rAstemblée  Nationale  de  la  Gréce,  »als  qii*il  n*a 
pas  ooneulté  les  habitants  de  la  Qréce  ponr  le  dépoaaéder. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répéte  qa*0  n'est  paa  qneation 
de  déposséder  nn  Sonverain,  mais  d'éclairer  la  Conférenee  aor 
des  faite.  H  est  aussi  prématoré  de  parler  de  la  eonaultmtion 
des  habitants  do  Schleswig  pendant  qa*il  est  occapé  par  las 
tronpes  Pmssiennes,  paisque  les  modalitet  de  la  proposition 
n'ont  pas  encore  été  diseatées. 

M.  le  Comte  Rnssell  tient  k  rappeler  qn^il  s*ngisaait  en 
Gréce  d'une  revolution  popnlaire,  et  qne  les  Gréca  aTaieat 
déjk  constitaé  enx-mémes  nn  Qoa?emement  ProTisoire*  Reve- 
nant  k  la  qnestion  do  Danemark,  M.  le  Comte  Rnaaell  igoiite 
que  le  Traité  de  1852  a  eo  ponr  objet  de  reconnattre  le 
Koi  comme  Doc  dans  les  Dochés.  Qoand  Sa  Majesté  le  Roi 
actoel  a  succédé  aprés  la  mort  du  feo  Roi,  il  a  été  reconno 
dans  tons  ses  Etats,  et  sans  rintenreDtion  de  TAllemagne  il 
n'y  aurait  eo  nolle  part  une  succession  plus  paisible,  ni  plos 
réguliére.  C*est  la  Proclamation  du  Duc  d'AugUBtenboarg 
^fins  le  Holstein  et  riovasion  du  Slesrig  qui  ont  provoqoé  le 
mouvement  inBurrectionnel.  La  Revolution  n*a  pas  été  faite 
par  les  hsbitants,  male  par  les  armées  alliées. 

MM.  les  Plénipotentiaires  Prussiens  doivent  protester 
eontre  cette  maniére  de  representer  les  faits,  et  M.  le  Comte 
de  Bernstorff  soutient  que  ce  sont  au  contraire  les  armées 
alliées  qui  ont  einpéché  la  révolotion  qui  aurait  édaté  t6t 
on  tard. 

M.  le  Prince  de  la  Tonr  d'Auvergne*)  fait  observer  qu*ane 


*)  Jfr.  Depecher   fra  Mr.  Drouyn  de  Lhajs  til  Fyrst  Latoor  d*Ao- 
vergne  af  10de  Juni  1864. 

Prince,  j*ai  eu,  il  y  a  quelques  jours,  avec  lord  Cowlcy  un 
entretien  dans  lequel  il  m'a  parlé  d*établir  un  accord  entre  la 
Francc  et  TAngleterre  sur  le  tracé  d*une  frontiére  qu*elles  soo- 
tiendraient   comme   un   uUimatum.      Pour   apprécier  cette    idée^ 


B.    Protokolier  OTer  Londonerconferencens  Møder.    10.      763 

malogie    compléte    ne    paratt    pas   exister   entre   les  sitaations 
iuzquelles   il   a  été  fait  allaeion.     Dans  toan  les  cas,   le  prin- 


nous  n*ayons  qii*a  nous  reporter  au  langage,  qne  nons  avons 
tenu  dés  le  commencement  de  la  gnerre.  D'on  c6té,  nous 
noos  troavions  en  présence  d'nn  mouvement  national  trés- 
prononc^  et  de  réclamations  jnsqu^å  nn  certain  point  legitimes; 
de  l'antre,  le  Danemark  avait  ponr  lui  les  stipulations  d*un  traité 
qae  nous  avons  signe.  Placés  entre  les  droits  d'nn  pays  auqucl 
nous  attachent  d*anciennes  sympathies  et  les  aspirations  des  po- 
pulations allemandes,  dont  nous  avions  k  tenir  compte  également, 
nous  devions  agir  avec  une  circonspection  qni  n'était  pas  com- 
mandée  k  TAngleterre  au  méme  degré.  Cette  puissance,  \\ée  au 
Danemark  par  la  parenté  des  deux  dynastios  et  des  relations 
iréqnentes,  avait  un  intérét  que  nous  ne  méconnaissons  pas  & 
lui  accorder  son  assistance,  et  la  position  des  Iles  Britanniques 
les  mettant  k  Tabri  de  toutes  représailles  de  la  part  de  TAIle- 
magne,  le  danger  d*une  pareille  lutte  était,  pour  ainsi  dire,  nul 
pour  TAngleterre  Nous  n^avions,  au  contraire,  k  embrasser  la 
cause  du  Danemark,  les  armes  k  la  main,  aucun  intérét  propor- 
tionné  aux  sacrifices  considérables  qu*une  guerre  contre  TAUemagne 
nous  ett  imposés.  Nous  avons  done  pensé  que  nous  devions 
préter  aux  efforts  du  Cabinet  anglais  un  concours  pure  ment  di- 
plomatique,  et  dés  le  principe  nous  lui  avons  fait  connaitré  nos 
intentions.  Le  Gouvernement  de  Sa  Majesté  est,  d^ailleurs,  de- 
meuré  fidele  k  sa  parole.  Dans  toutes  les  occasions,  il  a  nsé 
de  ses  moyens  d*influence  pour  disposer  les  Pnissances  allemandes 
A  la  moderation.  Du  moment  oii  les  négociations  sont  devenues 
possibles,  il  a  secondé  Tidée  d'une  conférence.  Nous  eussions 
désiré  le  maintien  du  Traité  de  1852,  et  nous  Tavons  défendu 
dans  les  délibérations  préférablement  k  toute  autre  combinaison« 
Lorsque  TAngleterre  a  propose  d*^  substituer  un  autre  arrange- 
ment, nous  Tavons  appuyé  par  une  déclaration  insérée  aux  pro- 
tocoles.  Nous  avons  adopté  ponr  programme  la  reunion  des 
Danois  du  Slesvig  au  Danemark,  celle  des  Allemands  au  Hol- 
etein,  sous  la  seule  reserve  que  le  sort  de  ce  ducbé,  dans  ses 
noQvelles  firontiéres,  serait  décidé  conformément  au  væu  national. 
La  situation  est-elle  changée  aujourd'hui?  Devons-nous  modifier 
notre  attitude  et  prendre  les  armes  pour  conserver  k  la  couronne 
de  Danemark  26  ou  30,000  ftmes  de  plus  dans  le  Slesvig?  S*il 
fallait  en  venir  k  une  pareille  extrémité,  mteux  eftt  vaiu  assuré- 
ment  ne  pas  attendre  que  la  question  f&t  eireonscrite  k  ee  point^ 


764  AkUlykker,  vedkommende  LoDdooercoofereoceo. 

cipe  da  partage  du  Slesvig  ayant  été  admis  de  part  et  d'antre, 
il  ne  s'agit  plus  que    de   trouver  le  tracé  de  la  nouvelle  fir<m- 


et  faire  immédiatement  la  gaerre  poor  la  tratte  qni  coosacnit 
Tint^gprité  de  la  Monarcbie  danoise.  Je  dis  la  gaerre.  En  effet, 
une  demonstration  maritime  qni  nons  aménerait  k  tirer  le  caaon 
entrainerait  poor  nons  la  gaerre  snr  terre  comme  snr  mer.  Nons 
ne  serions  pas  libres ,  ainsi  qae  TAngleterre ,  de  limiter  nos  ope- 
rations selon  notre  seale  volonté.  Malgré  nos  efforts  poor  loca- 
liser  les  hostilités,  nons  réassirions  difficilement  k  les  empkher 
d*éclater  sar  nos  frontiéres.  Il  ne  serait  pas  impossible,  dADs 
rétat  des  esprits  en  Slesvig,  qae  la  ligne  de  déroarcation  poor 
laqnelle  noas  noas  serions  armés  ne  fdi  repoossée  par  le  pajs, 
et  noas  serions  en  conflit  avec  les  popalations  da  Duché  en  mdme 
temps  que  noas  aarions  k  combattre  les  Poissances  allemiindes. 
Une  pareille  entreprise  exigerait  de  noas  le  déploiement  de  tontes 
nos  ressources  et  noas  imposeriut  des  efforts  immenses.  Devant 
ane  éventualité  de  cette  nature,  TAngleterre  serait  elle  disposée 
k  nons  préter  an  appui  illimité?  Le  Gouvemement  de  Sa  Maje- 
sté,  en  demandant  aux  grands  corps  de  FÉtat  lenr  concoors,  an- 
rait  k  lear  ezpliquer  pour  quels  avantages  le  sang  de  la  France 
va  conler.  Lo  Cabinet  anglais  nous  mettrait-il  k  méme  k  répondre 
k  cette  question,  la  premiere,  assnrément,  qai  noas  serait  fiute? 
Pour  nons,  Prince,  notre  pensée  ne  s*est  jamais  arrétée  sar  ce 
point.  Si  nous  etions  glides  par  des  vues  ambitieases,  noas 
eussions  peut-étre  cberché  k  mettre  k  profit  Toccasion  présente, 
en  nous  tra<^ant  un  plan  de  conduite  propre  k  les  satiafiure. 
Mais  nous  sommes  demeurés  étrangers  k  eet  ordre  de  coosidé- 
rations.  Lord  Russell  semble  penser  qu'ane  demonstration  mari- 
time pourrait  avoir  lieu  sans  faire  naitre  an  conflit,  et  qn'il  sof- 
firait  de  menacer  pour  avoir  raison  des  prétentions  de  TÅlIe- 
magne.  Mais,  dans  ane  question  oii  Famonr-propre  national  est 
engagé  k  un  tel  degré,  ce  calcul  ne  peat-il  pas  étre  dé^? 
N*est-il  pas  k  présumer  que  le  sentiment  des  popalations  se  pro- 
noncerait  avec  vivacité  centre  nous?  £n  admettant  mdme  que 
Ton  ne  dflt  pas  s^attendre  k  ane  agression  armée,  11  seprodoirait 
inévitablement  des  manifestations  qae  lear  caraetére  violeDt  ne 
nous  permettrait  pent-étre  pas  de  tolerer.  Noas  noas  venioos, 
en  ce  cas,  dans  Taltemative  oa  åy  répondre  oa  d*acoepter  nn 
écbec  moral.  Avant  le  resultat  regrettable  qa*ont  ea  ooa  åé- 
marches  commnnes  dans  Paffaire  de  Pologne ,  Taatorité  dea  deox 
Puissances  n*avait  sabi  aacane  atteinte;  eileø  pouvaient  TexpoMr 


B.   Protokoller  over  LondonercoDferenGens  Møder.   10.       765 

iére.  Il  7  a  1&  un  but  détermioé.  La  consultation  pourrait 
*appliqaer  aux  districts  mixtes,  sans  s'appliquer  å  tout  le  Duché 
le  Slesvig.*) 


sans  hésitation.  Mais  aujoord'hui  des  paroleø  non  suivies  d^effet 
et  des  manifestations  vaines  seraient  fatales  &  lenr  dignité.  J'ai 
présenté  ces  considérations  4  M.  rambassadenr  d'Angleterre,  et 
je  Yoos  prie  de  voaloir  bien  en  faire  part,  de  votre  edté,  aa 
Principal  Secrétaire   d'Etat  de  S.  M.  Britanniqae.     Agréez ,   etc. 

*)  Depeche  fra  Mr.  Droayn   de  Lhuys  til  Fyrst  Latoor  d'Anvergne 
af  Ilte  Juni  1864. 

Prince,  les  dissentiments,  qui  se  sent  élevés  dans  les  demiéres 
délibérations  de  la  Conférence  et  les  dispositions  de  plus  en 
plns  marqnées  des  parties  belligé rantes  k  ne  faire  aacoue  con- 
cession  nonvelle  noos  obligent  k  prévoir  le  cas  oii  Tentente  de- 
▼iendrait  impossible  entre  elles  sur  le  tracé  de  la  fontiére.  Nous 
n*ayons  rien  negligé  jusquMci  pour  favoriser  un  rapprochement, 
et  notre  ferme  intention  est  de  persévérer  dans  nos  efforts. 
Ponr  les  raisons  que  Je  vous  ai  exposées  dans  ma  correspon- 
dance,  et  sur  lesqnelles  je  ne  crois  pas  nécessaire  de  revenir 
ici,  noos  désirons  avant  tout  Tadoption  du  projot  présenté  par 
lord  Russell.  Vous  continuerez  done  k  préter  votre  concours  k 
cette  proposition,  sauf  k  vous  rallier  k  telle  combinaison  qui  au- 
raat  Tassentiment  du  Cabinet  de  Copenhague.  Si  toutefois  je 
me  place  devant  Thypothése  d*an  refns  des  parties  de  transiger 
Bor  la  ligne  de  démarcation,  je  ne  pense  pas  que  nous  puissions 
laisser  les  plénipotentiaires  se  separer  sans  £Eure  nons-mémes, 
en  vue  de  la  paix ,  une  demiére  suggestion.  Du  moment  oii  il 
serait  démontré  qu'aucun  compromis  n*a  de  chances  d'étre  ac- 
cepté,  il  ny  auriut,  ce  semble,  qa*one  voie  k  suivre:  il  convien- 
drait  de  recourir  au  principe  qui  a  prévaln  jusquMci  pour  le 
reglement  des  autres  points.  C'est  en  vertu  de  leur  nationalité 
que  les  districts  septentrionaux  du  Slesvig  sont  attribués  au 
Danemark  et  ceux  da  sud  k  l'Allemagne.  On  a  jugé  inutile  de 
faire  un  appel  direct  au  væu  des  populations  lå  oii  il  était  ma- 
nifeste; mais  on  pourrait  le  consnlter  lå  o{i  il  est  douteux, 
lorsqa'ancun  autre  moyen  n^existerait  plus  pour  établir  un  ac- 
eord.  Nous  seriens  done  d'avis  de  demander  å  un  vote  des 
communes  les  elements  d'appréciation  auxquels  on  conviendrait 
de   8*en   rapporter.     Ce  vote  par  commune  permettrait,   dans   le 


766  Aktstykker,  yedkommende  Londonerconfereneen. 

M.  le  Comte  de  BerDstorff  rappelle  qa*il  a  fini  la  déda- 
ration  en  dieant  qne  le  mode  de  Vexéctition,  ainri  qne  Tétendoe 
de  Texécation  k  j  donner,  étaient  k  disenter. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Anvergne  avait  enx  eoo- 
prendre*  qa*il  s'agissait,  dans  la  proposition  émise  par  II.  le 
Comte  de  BemstorflP,  d^une  consultation  générale  du  Slesrig, 
et  non  pas  d'nne  consultation  limitée  aux  populations  qd  ea 
seraient  détachées  et  aux  districts  mixtes. 

M.  le  Comte  Wachtmeister  a  cru  jusqu'ici  que  les  sevlei 
populations  k  consulter  étaient  celles  habitant  dans  les  diitiicte 
qui  seraient  volontairement  cédés  par  le  Danemark.  U  eos- 
sidére  comme  impraticable  de  fixer  le  tracé  d^une  frontiére 
d^aprés  le  vote  des  population«. 

M.  le  Comte  de  Bemstorfi^  ne  trouve  pas  que  les  diffé- 
rents  points  de  vue  soient  oomplétement  divergents.  Ls  que* 
stioD  est  ouverte,  selon  lui,  pour  la  discussion  relativemeot  å 
rétendue  de  la  consultation,  pour  decider  si  elle  doit  étn 
appliquée  å  nne  partie  ou  k  la  totalité  du  Ducbé. 

M.  de  K rieger,    se    référant    k    la    déclaration    de  M.  le 


tracé  définitif  de  la  frontiére ,  de  tenir  le  compte  le  plos  exset 
poMible  de  chaqne  nationalité.  Pour  qu*il  présentAt,  d'aittenn, 
les  garanties  désirables,  la  Conférence  devrait  établir  que  tonte 
force  nrrilitaire  serait  préalablement  éloignée  et  que  les  suffingei 
seraient  exprimés  en  dehors  de  tonte  pression.  Les  Puiissnees 
appelées  k  participer  anx  délibérations  de  Londres  pounsient 
enyoyer  des  délégués  sur  les  lieux,  afin  de  constater  la  parfute 
sincérité  du  scrntin.  Telles  sont  les  vues  que  je  croirais  cos- 
venable  de  suggerer,  si,  comme  il  7  a  lien  de  le  crundre,  la 
Danemark  ne  parvenait  pas  k  se  mettre  d*accord  avec  las  Pmi- 
sances  allemandes  sur  le  tracé  de  la  ligne  de  démarcatioo. 
Aussi  longtemps  qne  vous  conserveres  Tespoir  de  ooneOier  ki 
prétentions  respectives  sur  ce  point,  vous  devres,  je  le  répke,  j 
consacrer  tous  vos  efforts.  Mais,  lorsque  vous  en  aurex  rseoniia 
rinntilité,  vons  voudrez  bien  vous  expliqner  au  sein  de  la  Con- 
férence dans  le  sens  qne  je  viens  de  vous  indiquer  et  &ire  inø^ 
au  protocole  Texpression  de  la  maniére  de  voir  du 
de  Sa  Majesté.    Agrées,  etc 


B.   Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.   10.       767 

Comte  de  Bernstorff  sur  la  consultation  des  Slesyicois,  ainsi 
qn'k  Tassertion  que  les  populations  se  seraient  soulevées,  si 
rarmée  alliée  n'était  pas  entrée  dans  le  pays ,  ^  déclare  devoir 
lonnellement  protester  contre  cette  assertion.  On  ne  saurait 
pmrler  maintenant  comme  si  ane  revolution  dans  le  pays  avait 
éié  prochaine.  Il  y  a  eu  guerre,  mais  non  pas  une  revolu- 
tion, n  tient  k  constater  que  les  Slesvicois  étaient  sejets 
fidéles  du  Roi ,  et  qu'ils  n'auraient  pas  eux-méroes  pris  les 
armes.  Le  Danemark  n*a  pas  accepté  d*une  maniére  géné- 
rale  le  principe  du  partage,  mais  il  a  adhéré  å  une  certaine 
ligne  de  démarcation,  en  exigeant  en  retour  certaines  garan- 
ties  politlques,  commerciales,  et  stratégiques.  La  question  du 
Blesvig  ne  peut  pas  étre  réduite  å  une  question  de  nationalité. 
M.  le  Baron  de  Beust  fait  observer  que  les  Slesvicois 
étaot  Danois  selon  M.  de  Krieger,  il  serait  facile  de  le  pron- 
Ter  par  une  consultation  dont  le  resultat  devrait  étre  satis- 
faisant  pour  le  Danemark.  En  le  proposant  on  repousse  le 
reproche  si  sonvent  entendu  d*avoir  envahi  le  Schleswig  par 
esprit  de  oonquéte.  O  serait  juste  d'accepter  eet  ordre  de 
proceder.  M.  le  Comte  de  Bernstorff  a  dit  que  le  but  de  la 
proposition  est  d*aplanir  les  difficultés  qui  s'opposent  au  régle- 
ment  de  la  question.  Des  pointe  de  vue  tres  opposes  se 
trouvent  en  présence.  MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark 
et  des  Puissances  neutres  ont  dit  que  le  Schleswig  fait  tou- 
jonrs  partie  de  la  Monarchie  Danoise,  et  qn'il  ne  s'agit  que 
d'en  détacher  une  partie.  De  son  cdté,  il  a  soutenn  å  diffé- 
rentes  reprises,  que  le  Schleswig  a  cessé  de  faire  partie  de 
la  Monarchie  Danoise.  Si,  dans  cette  circonstance ,  il  a  pris 
Bor  lul  d*exprimer  une  opinion  qui  n*avait  pas  encore  été 
émise  par  la  Diéte,  il  peut  dire  maintenant  que  cette  opinion 
a  été  confirmée  et  approuvée  depuis  par  la  Diéte,  qui  ne 
tatirait  adopter  la  maniére  de  voir  de  ces  Plénipotentiaires  au 
sujet  de  la  disposition  å  faire  de  la  partie  septentrionale  du 
Slesvig.  La  proposition  de  M.  le  Comte  de  Bernstorff  n*au- 
rait  pas  pour  resultat  inévitable  qne  le  Roi  de  Danemark  ffit 


768  Aktstykker,  vedkommeDde  LondoDercoofereoceD. 

dépossédé:  elle  eat  faite  dans  un  esprit  de  paix  et  de  eonci* 
liation,  et  nallement  pour  faire  voter  contre  le  Danemark. 
Libre  aux  pojplations  de  se  pronoDcer ,  oe  moyen  d'arriTer  å 
une  solution  n'est  pas  aussi  impraticable  qu'oD  semble  le  croirt. 
Une  fois  qa*on  adopte  le  principe  que  c'est  la  populatioii  (jn 
doit  dédder  elle-méme  de  son  sort,  les  Puissances  se  troQTe- 
raient  sur  un  terrain  nentre.  M.  le  Plénipotentiaire  de  Frasec 
a  rappelé  que  les  Plénipotentiaires  Allemands  ont  accepté  It 
partage  du  Schleswig  en  piincipe.  Mais  pourquoi?  Ha  Font 
accepté,  sachant  qu*au  Nord  du  Schleswig  il  existe  une  popu- 
lation qu'on  prétend  étre  Danoise  et  Touloir  étre  Danoke. 
£h  bien,  qu*on  le  constate.  MM.  les  Plénipotentiaires  Ouoii 
ont  soutenu  que  les  SlesWcois  sont  tres  Danois  dans  leon 
sentiments.  Il  est  cependant  notoire  qu'il  y  a  eu  beancoap 
de  manifestations  dans  ce  Duché  en  faveur  de  rAllemagoe, 
et  il  serait  impossible  pour  la  Confédération  d'abandonntr  det 
populations^^placées  aujourd*hui  sous  la  protection  des  armet 
Allemandes.  Il  s*agit  piutdt  de  trouver  une  issne  pratiqne 
que  d'introduire  un  nouveau  principe,  et  il  faut  emplojer  des 
moyens  qui  donneraient  å  cbaque  Partie  la  possibilité  de  m 
prononcer.  Il  ne  peut  pas  nier  que  la  nationalité  ne  soit  es 
cause.  I^a  ligne  de  démarcation  devrait  se  regler  prine^tle' 
ment  d'aprés  les  elements  qui  se  trouvent  de  Tun  oa  de 
Tautre  cdté.  On  a  parlé  de  regrets.  Il  y  a  plus  d*une  Cosr 
Allemande  qui  a  regretté  de  voir  reconnu  par  des  QouTeiae- 
ments  professant  des  principes  conservateurs  un  etat  de  choief 
détrdnaut  des  Princes  legitimes  au  moyen  d*nne  invaiioii  et 
du  suffrage  uniYersel.  Ici  il  ne  8*agit  pas  méme  de  ries 
d*analogue. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  a  resumé  la  discnssion  ea  eei 
termes:  ,yDans  cette  reunion,  nous  choisissons  des  Toies  qoel' 
quefois  divergentes  pour  arriver  å  un  but  qui  nous  est  coboibb; 
je  Youz  dire,  le  rétablissement  de  la  paix.  La  proposidon  qoe 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse  viennent  d'émettre  dan* 
ce  but  n*a  pas  rencontré,  au  sein  de  la  Conférence,  un 


B.    Protokoller  over  Londonerconferencens  Nøder.    10.       769 

timent  unaDime.  MM.  les  Plénipotentiairee  de  la  Conr  d'Au- 
tricbe  ont  constaté  en  combien  lears  Yttes  différent  de  celle 
de  la  Pmese.  MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bre* 
tagne  ont  prononcé  leur  dissentiment  d*ane  maniére  encore 
plus  formelle.  J*a]  été  dans  Tobligation  de  m*exprimer  dans  le 
méme  esprit.  M.  TAmbassadenr  de  France  a  restreint  la  qnestion 
aox  distriots  mixtes,  sans  l'étendre  an  delå.  M.  le  Ministre 
de  Snede  et  Norrége  n*a  point  touIu  préjnger  å  eet  égard 
les  intentions  des  Plénipotentiaires  dn  Danemark.  Lenr  ré* 
ponse  est  décisire.  Elle  déoHne  la  proposition  Pmssienne 
appnyée  par  M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Ger- 
manique  seuL  Le  resultat  de  cétte  délibération  atteste  qne 
le  mode  de  la  solntion  indiqnée  par  la  Conr  de  Pmsse  n'a 
pas  rénni  les  snffrages  de  la  Conférence." 

Aprés  avoir  constaté  cé  resultat,  M.  TAmbassadeur  de 
Rnssie  a  cm  devoir  inviter  M.  le  Président  å  vouloir  bien 
pendre  en  considération  la  nécessité  d'aviser  å  nne  autre  com- 
Kinaison  de  nature  å  faciliter  nne  transaction  désirable. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  demande  å  répondre  d*abord 
k  nne  observation  de  Lord  Clarendon  snr  le  principe  qni  avait 
été  pose  dans  la  dédaration  Prussienne  ayant  rapport,  au 
Traité  de  Londres,  et  fait  remarquer  qn*il  n*y  a,  autant  qu*il 
•ait,  que  deux  Traités  dont  les  ratifications  n*ont  été  écban- 
gées  qu*avee  nne  seule  Puissance  par  les  Pnissances  co-signa- 
taires,  o*est-&-dire ,  le  Traité  de  Londres  de  1852,  et  celui 
avec  la  Porte  snr  le  Detroit  des  Dardanelles,  et  que  Ton  ne 
peut  rien  en  déduire  ponr  Ips  antres  Traités,  puisqne  ces  deux 
Traités  ont  spécialement  été  condus  en  faveur  des  deux 
Pnissances  avec  lesquelles  les  ratifications  ont  été  exdusive- 
ment  écbangées  par  les  autres  Puissances  co-signataires. 

M.  le  Baron  de  Bmnnow  soutient  qne  c*eet  plut5t  une 
qnestion  å  decider  entre  Cabinets  qn'k  examiner  en  Confé- 
rence.  Il  s^associe  d*ailleurs  å  Tavis  de  M.  de  Comte  de 
Clarendon  k  ce  sujet.  Il  a  lui-méme  signe  le  Traité  relatif 
å  la  Gréce ,    dont  les  ratifications  n*ont  été  échangées  qn'avec 


770  Aktstykker,  Tedkommende  LondoDerconfereDceD. 

la  Cour  d^Athéoeø.  Si  Tane  des  PniMances  co-signatures  ve- 
nait  å  manquer  k  ees  engagements,  elle  donnerait  par  lå  Iteu 
de  plainte  aux  deux  aatres. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  rappelle  qne  le  Traité  avet 
Ik  Gréee  est  an  Traité  qui  eontient  la  garantie  de  ee  Royaome 
par  les  trois  Pnissances. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  ne  peat  pas  admettre  qit 
des  obligations  réciproques  n'ont  pas  été  contractées  par  lo 
Ttaité  de  Londres. 

M.  le  Comte  Bossell  répoadaat  alors  å  l'invitation  de  M. 
le  Plénipotentiaire  de  Rossie,  donne  lectore  d*ane  propbsttiM 
ainsi  congne;  — 

y^losiears  semaines  se  sont  passées  depuis  qae  noos  bou 
sommes  réunis  en  Conférence.  La  demiére  suspension  d'armai 
n*a  été  conclue  qae  poar  Tespace  de  quinze  jours,  et  die 
doit  ezpirer  le  26  de  ce  mois. 

„Mais  tout  imminent  qae  paraisse  le  renoavellement  de 
la  guerre,  on  ne  saurait  dire  qae  noas  n*avons  fsit  anean 
progrés  vers  le  rétablissement  de  la  paix.  Les  propoiitioM 
qae  j'ai  faites  dans  la  seance  da  28  Mai,  et  qoi  avaient 
obtena  Tassentiment  préalable  des  Pnissances  nentres,  oat  été 
accepiées  par  le  Danemark  dans  des  termes  presqne  identiqa« 
avec  ceax  dont  je  me  sais  servi  en  les  proposant  k  la  Con- 
férence, ainsi  qne  dans  lear  principe  par  les  Pnissances  Alle- 
mandes  belligérantes.  MM.  les  Plénipotentiaires  Danois,  tt 
donnant  leor  consentement  k  la  cession  des  Dachés  de  Holctda 
et  de  Lauenboarg  et  au  partage  de  Slesvig,  ont  demandé  qse 
la  ligne  de  démarcation  soit  tracée  au  snd  d'Elckemforde,  et- 
aa  sad  de  la  ville  de  Slesvig,  saivant  la  ligne  da  Dannewiikc 
jusqa'å  Friedericbstadt.  MM.  les  Plénipotentiaires  AllemaDds 
belligérants  ont  propose  Tadoption  d*ane  ligne  de  démareatioD 
qai  partirait  d'Apenrade  et  finirait  å  Tondern  et  Bojrer.  Le 
point  principal  du  désaccord  se  trouve  done  réduit  å  des  limitet 
qui  n'exduent  pas  Tespoir  d'un  rapprochement. 

„Aussi  longtemps  que  de  graves  intérdts,  ainn  qae  Tboo- 


B«   Protokoller  over  LondonercoDfereDcens  Møder.  10.       771 

nenr  de  rAllemagne  et  da  Danemark,  paraiuaient  dépendre 
de  la  lutte,  la  proposition  qai  a  été  faite  par  Lord  Clarendon 
an  Congrés  de  Paris  en  1856,  qui  7  a  obtenn  Tadhésion  de 
FAntriche,  de  la  France,  de  la  Pmsse,  de  la  Rnasie,  et  de 
la  Tnrqnie,  et  qai  plus  tard  a  été  adoptée  par  toutes  les* 
Poiseanoes  principales  du  monde,  exprimant  le  væn  qne  les 
Etats  entre  lesqoels  s'éléverait  nn  dissentiment  sérieux  enssent 
reooors  aox  bons  offices  d*iine  Poissance  amie  avant  d*en 
appeler  aox  armes,  eiit  été  inapplicable, 

,yllais  maintenant  qne  la  principale  qnestion  en  dispate 
s*e«t  rédoite  k  celle  de  tracer  nne  firontiére  å  quelques  lieaes 
phia  oa  moins  aa  nord,  qaand  les  deux  parties  belligérantes 
Oiil  aoatenn  avec  édat  Thonnenr  de  leurs  armes,  et  quand  la 
rwprise  des  hostilités  produirait  ane  phase  noavelle  de  calamités 
donleoreases  poar  Tbamanité  et  pen  dignes  de  la  civilisation 
de  notre  sléele,  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne 
eroient  reinplir  nn  devoir  sacré  en  proposant  aax  Poissances 
bttUigéraates,  c^est-inlire ,  k  TAutriche,  k  la  Prosse,  et  au 
Danenark,  de  faire  appel  k  une  Puissance  amie,  afin  qn'une 
Hgne  de  frontiére  soit  tracée,  qui  ne  passerait  ni  au  sud  de 
ligne  indiquée  par  le  Danemark,  ni  au  nord  de  celle  désignée 
par  MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands.'* 

M.  le  Baron  de  Brunnow  ayant  eu  rhonneur  de  repré- 
aeater  8a  Migesté  TEmpereur  de  Russie  au  Congrés  de  Paris 
en  qnalité  de  second  Plénipotentiaire ,  constate  Tassentiment 
qae  8a  Majesté  Imperiale  a  accordé  å  la  déclaration  proposée 
alora  par  Lord  Clarendon.  11  croit  par  conséquent  se  con- 
fbrmef  aox  intentions  de  Sa  Majesté  en  s*as80ciant  entiérement 
å  la  proposition  émise  dans  la  méme  pensée  par  M.  le  Comte 
Boflsell«  Il  se  fera  un  devoir  de  solliciter  k  eet  effet  Tappro- 
bation  de  sa  Cour. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Auvergne  dit  qu'il  se  trouve, 
eomme  M.  l'Ambassadeur  de  Russie,  sans  instructions  speciales 
par  rapport  a  la  proposition  qui  est  soumise  k  la  Conférence; 
mais   cette   proposition  s'accorde  entiérement  avec  un  prindpe 


772  AktftTUer,  iredkoiiimeiHle  Londo 

d*h«inaiiité  proeUuné  .dMM  le  Ooiigré«  da  *Plui»y    efc 
pots  pur  la  plupart  åm  PiilfMaeat  éø  rSorope;  elle  t 
lean  tellement  ooufbrne  k  Tesprlt  de  eæeHietloii  et 
qm  a  dieté  tontet  les  dénerétiet  de  Mm  ftueiemeii 
nliésite  pas  k  j  domier  ime  enMré  adfaéslée. 

M.  le  Comte  Waohtmeister  dit  q[a^  te  treåre 
instraetioiis  sur  ee  poiat,  mak  cpi^B  pease  qee  eoo 
ment  snbordoniiera  bod  tfdhésiee  k  raeeepteliee  de'  le 
sion  par  le  Qoavemeineiit  DaaelSk  '  -  >( 

M.  le  Conte  Appfni3r{  dh  qne  les  Pléuipoteatiehea  das 
Puissanees  belHgéraiitea  ent  eneore  phM  beaoie .  dl 
k  ee  si^et  que  les  Pléirfpoteiitlaires  des 
espére  qu*ll  reeevra  ees  faistnietfoiM  efaet  la  eéaeee  ] 
Jueqn*iel  les  Gabinets  de  Vienne  et  de  BerUa  B*Oiit  pee  ee  It 
temps  de  s'entendre  sur  eette  noQTolle  proposition. 

M.  le  Comte  de  BenretorflP  demaode  å  savoir  quelles  sool 
les  inttnictioDS  de  MM.  les  Pléoipotentiaires  Danoia  å  eet 
égard ,  paisqn'il  croit  avoir  compris  qu*tls  ont  conoe  le  pro- 
position Anglaise  plasieors  jonrs  avaat  Ini,  et  en  ont  réléré  å 
Oopenhagne. 

M.  de  Qnaade  se  dit  également  sans  instmetions  apéciaiesy 
mais  il  ne  manqnera  pas  de  porter  la  proposition  å  le  eoa* 
naissance  de  son  Oouremement. 

M.  le  Comte  de  BemstorflP  prend  la  proposition  ad  i^s- 
rendum.  Il  demande  par  qni  le  Pnissance  médiatriee  serait 
■dérignée. 

M.  le  Comte  Russell  répond  qoe  si  le  prindpe  eet  admisi 
il  7  aarait  lien  de  proposer  nn  Sonverain  qni  rénnirait  l'aaeee- 
timent  des  parties  belligérantes. 

M.  le  Comte  Apponyi  vondrait  savoir  si  dans  le  penaée 
de  MM.  les  Plénipotentlaires  Anglais  le  champ  est  libre  poer 
le  cboix  de  ce  Soayerain.  Il  fait  observer  qne  permi  les 
Pnissances  neatres  représentées  å  la  Conférence,  il  n*j  en  e 
pas  ane  senle  qui  ne  se  soit  déjå  prononcée  en  fttreor  d*ee 
certain  tracé  de  la  frontiére. 


B.   PrMoeoUer  over  LondonereonfereDcens  Møder.  10.        773 

M.  le  Comte  de  Clareodon  répond  qua  la  propositfion  est 
4'en  appeler  k  une  Paissance  amie  avant  de  recommeneer  les 
hostilités;  et  malgré  les  idées  qne  teis  ou  teis  Plénipotenti- 
jures  ont  pn  émettre  dans  la  CoDférence,  on  devrait  tongonrs 
compter  sur  rimpartialité  du  Sonverain  qni  accepterait  le  rdle 
de  juge. 

La  discussioo  s'étant  eqgagée  sur  le  sens  ezact  å  donuer 
å  la  Déclaration  de  Paris,  M.  le  Comte  de  Clarendon  cite  le 
teste  méme  du  Protocole  de  Paris,  oå  il  est  dit:  — 

„M.  le  Comto  de  Clarendon,  ayant  demandé  la  permlssioD 
de  presenter  au  Congrés  une  proposition  qui  lui  semble  devofr 
étre  favorablement  accneillie,  dit  qne  les  calamités  de  la  guerre 
eont  encore  trop  présentes  å  tous  les  esprits  ponr  qu'il  n*y  ait 
paa  lieu  de  rechercher  tous  les  moyens  qui  seraient  de  nature 
å  en  prévenir  le  retour;  qu*il  a  été  inséré  k  l'Article  VII  du 
Traité  de  Paiz  une  stipulation  qui  recommande  de  reeourir  å 
raction  médiatrice  d*un  Etat  ami  avant  d'en  appeler  å  la 
fbree,  en  cas  de  dissentiment  entre  la  Porte  et  Tune  ou  plu- 
eSenra  des  antres  Puissances  signataires. 

„M.  le  premier  Plénipoientiaire  de  la  Grande  Bretagne 
pense  que  cette  heureuse  innovation  pourrait  recevoir  une  ap- 
piieation  plus  générale  et  devenir  ainsi  une  barriere  opposée 
k  des  conflits  qui,  souvent,  n'éclatent  que  parcequ*il  n*est  pas 
toojours  possible  de  s'ezpliquer  et  de  s'entondre. 

„Il  propose  done  de  se  ooncerter  sur  une  resolution 
propre  k  assurer,  dans  Tavenir,  au  maintien  de  la  paix  cette 
ehanoe  de  dorée,  sans,  toutefois,  porter  atteinte  k  rindépien- 
daiice  des  Gouvemements. 

„M.  le  Comte  Walewski  se  déclare  antorisé  k  appujer 
ridée  émise  par  M.  le  premier  Plénipotentiaire  de  la  Grande 
Bretagne ;  il  assure  que  les  Plénipotentiaires  de  la  Prance  sont 
tout  disposés  k  s^associer  å  Tinsertion  au  Protocole  d'un  væu 
qnif  en  répondant  pleinement  auz  tendances  de  notre  époque, 
n'entraverait,  d*aucune  fa^on,  la  liberté  d*action  des  Gon- 
▼emements.  '  • 

■Itt.  TldMkr.    3  R.    IV.  bQ 


774        .    Akts^kkør  ▼•dkomniMide 

„M.  le  Coøte  de  Baol  ii*hénter«lt  pn  å  M  j^rfodre  å* 
Tam  des  Plénipoteatiairee  de  la  Qraade  Bretagne  et  d«  i» 
Fraaee,  øi  la  rétolation  da  CoikgtiB  doit  aveb  1«  Iohm  iadl* 
quée  par  M.  le  Comte  Walewtkis  maiø  il  ne -eanraii  fiveiidn^ 
an  nom  de  aa  Covr,  nu  eogagement  abeol«  et  do  natura  å 
limiter  rindépendance  da  Cabinet  Aatrichien. 

„M.  le  Comte  de  Clarendoa  répond  qoe  eheqM  Poia- 
sanee  eøt  et  aera  Male  jage  des  eaigeoeee  de  aon  iMNtneiv.et 
de  868  iatéréts;  qu^n  m*eBteod  nollemeot  dreonserira  r«ntarilå 
des  Goaveroements,  mais  seolement  lear  foarnir  FoteMbm  de 
ne  pas  recoarir  aoz  arnes,  toatea  Ids  foia  qoe  lae  diaaeal^ 
ments  poorront  étre  aplanul  par  d!aotres  ToSea. 

„M.  le  Baron  de  Maoteoffel  assure  qoe  le  Roi,  non  an- 
goste  Mutre,  partage  complétement  les  idéea  ezpoeéea  par 
M.  le  Comte  de  Clarendon;  qa*il  se  croit  done  antorisé  k 
j  adhérer  et  a  lear  donner  toat  le  développement  qa'elles 
compofteDt. 

„M.  le  Comte  Orloff,  tout  ea  reconnaissant  la  aagesse 
de  la  proposition  faite  aa  Congrés,  croit  devoir  en  referer  k 
sa  Conr  avant  d'ezprimer  Topinion  des  Plénipotentiaires  de 
la  Russie.'* 

M.  le  Comte  de  Clarendon  tronve  qoe  la  cessation  dea 
bostilités  a  établi  un  etat  de  choses  analogue  k  celai  qae  le 
Congrés  de  Paris  avait~  en  vue ,  et  qne  par  conséqnent  Ica 
circonstances  actuelles  sont  favorables  k  rapplication  da  prin- 
cipe  alors  établi. 

•  M.  le  Comte  de  Bernstorff  exprime  Topinion  qae  rana* 
logie  n*e8t  pas  compléte.  Il  s^agit  dans  la  DéclaratioD  d*ane 
nouvelle  gnerre  et  non  pas  de  la  continaation  d'une  gaerre 
suspendue. 

M.  le  Comte  Russell  expliqne  qne  la  senle  tåche  qae  la 
Pnissance  médiatrice  devrait  s'imposer  serait  celle  de  tracer 
la  ligne  de  frontiére,  et  que  la  decision  de  cette  Paiasanee  k 
eet  égard  deyrait  étre  acceptée  par  les  Puissaneea  belligé» 
jrantes  ^omme  finale. 


B.  Protokoller  over  Londonerconferencens  Meder.  10.         775 

M.  le  Comte  de  Clarendon  ajoQte  qae  les  Puiseances 
devraient  8*en  remettre  entiérement  sar  ce  point  an  Sonverain 
auqoel  elles  accorderaient  lear  confiance. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  dit  qae  ce  serait  un  atbitrage, 
et  Don  pas  la  médiation  qa'on  a  eae  en  vae  dans  la  Décla- 
ration  de  Paiis,  et  il  exprime  Favis  qa*an  arbitre  aurait  en- 
eore plus  besoin  qae  la  Conférence  d'étre  éelairé  sur  les 
Tæax  des  populations  et  sur  les  antres  détails  se  rattachant 
k  la  questioD. 

M.  le  Baron  de  Beust,  se  bornant  å  émettre  son  opinion 
personnelle,  exprime  son  regret  de  ce  qae  la  proposition  de 
M.  le  Comte  de  Bernstorff  n*a  pas  été  mieux  accueillie  par 
la  Conférence.  Son  acceptation  ett  facilité  Tadoption  de  la 
proposition  de  Lord  Russell.  Il  croit  devoir  prévenir  la  Con- 
férence que  si  Ton  propose  de  confier  la  decision  k  an  juge- 
ment arbitral,  il  y  aura  opposition  de  la  part  de  la  Confédé- 
ration.  Il  maintient  ce  qu'il  a  dit  dans  la  seance  précédente 
au  sujet  du  consentement  de  la  Confédération  å  un  arrange- 
ment définitif,  et  particUliérement  par  rapport  aa  væu  des 
populations. 

M.  de  Krieger  fait  observer  que  son  Oouvernement  a 
déjå  au  mois  de  Janvier  dernier  rédamé  Fapplication  da  prin- 
eipe  de  la  Déclaration  de  Paris,  k  un  moment  ok  l'analogie 
des  circonstances  était  compléte.  La  question  de  frontiére 
n*étant  pas  le  seul  point  important  qui  reste  å  regler,  il  se- 
rait difficile  de  la  détacber  des  autres  questions.  Il  ne 
suffirait  pas  de  traiter  un  seul  point  en  laissant  les  autres 
de  cdté. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  fait  observer  que  Tintention  da 
Congrés  de  Paris  a  été  de  mettre  un  intervalle  entre  la  guerre 
et  la  paix.  Il  ne  reste  que  huit  jours  d'ici  k  la  reprise  des 
hostilités.  Ce  temps  suffit  å  peine  pour  en  referer  aux  Gou- 
Temements. 

En  réponse  å  nne  observation  de  M.  de  Krieger,  M.  le 
Prince    de    la  Tour   d'Auvergne    rappelle   que  le  Danemark  a 

50' 


776  Aktstykker,  TedkommeDde  LondonercoDfnaoeeo. 

fait    dépendre    son    conientemeiii    k    une    suspenrion'  d*armet 
plas  proloDgée  da  reglement  de  la  question  de  la  iroDtiére. 

M.  le  Comte  Apponyi  fait  obseryer  qae  la  conséqneoee 
de  l'acceptation  de  la  proposition  de  Lord  Russell  serait  Is 
possibilité  de  faire  un  long  armistipe. 

M^  le  Comte  de  ClareodoD  rappelle  de  son  cdté  qneMM. 
les  Plénipotentiaires  Danois  ont  fait  dépeadre  la  reprise  dei 
hostilités  uniquement  du  reglement  de  la  ligne  de  frontiére. 

M.  de  Krieger  conteste  que  les  Plénipotentiaires  Daoois 
aient  jamais  admis  que  la  frontiére  f&t  le  senl  pwnt  impor- 
tant.  Anssitdt  qa'on  serait  entré  en  discussion,  ii  j  aurait  eo 
plnsieurs  autres  qnestions  k  traiter. 

M.  de  Biegeleben  ezprime  Tayis  que  Tacceptation  de  Is 
proposition  de  MM.  les  Plénipotentiaires  Anglais  impliquersit 
la  prolongation  de  Farmistice. 

M.  de  Krieger  fait  observer  que  dans  ce  cas  son  GooTsr 
nement  aurait  des  conditions  å  faire,  nommément  par  rapport 
k  Toccnpation  militaire. 

M.  de  Balan  donne  lecture  alors  de  la  déclaration 
suivante:  - — 

„Les  Plénipotentiaires  de  Prusse  ont  déjå  relevé  dtni 
une  déclaration  a^itérieure  que  leur  Qouvemement,  en  coDsea- 
tant  å  une  prolongation  de  la  suspension  d'armes  pour  une 
qninzaine  de  jours  seulement,  B*est  imposé,  dans  son  désir  de 
se  montrer  conciliant  jusqu'å  la  derniére  limite,  des  sacrificei 
difficilement  compatibles  avec  ses  intéréts  militaires  et  comme^ 
oiauz.  Ils  ont  en  conséquence  déclaré  que  le  renouyellenoit 
des  hostilités  au  26  Juin  ne  pourra  étre  évité  que  si  ja8qtt64å 
une  paiz  acceptable  est  assurée,  ou  bien  si  un  armistice  d'one 
durée  étendue  est  conclu  sous  des  modalités  qui  n'admettenl 
point  d'interprétation  arbitraire.  Ils  avaient  espéré  queTeipsee 
de  quinze  jours  qu*il  n*oni  cessé  de  qualifier  de  trop  oourt 
dans  la  discussion  de  la  seance  du  6  Juin,  serait  du  moim 
employé  d*emblée  å  un  écbange  d'idées  plus  suiyi  dans  la 
CoBférence,    pour    rapproeher    antant    que    posdble    les   tusi 


B.    Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.    10.       777 

dirergentes  et  éclaireir  en  tout  cas  la  situation.  A  lenr  re- 
grety  aprés  nn  intervalle  de  dix  jours,  la  moitié  du  terme 
tLBBigné  å  la  dnrée  ultérieure  de  la  euspension  d^armes  eet 
paesée,  sans  que  lee  délibératione  de  la  Conférence  aient  été 
reprises.  L*éventualité  d'nne  paix  aeceptable  ne  parait,  inalgré 
les  nouvelles  propositions  Anglaises  que  nous  renons  d*entendre, 
pas  beaucoup  moins  éloignée  qn*il  y  a  qninze  jours.  Dans 
cette  situation  nous  avons  re^u  Tordre  exprés  de  préciser  dés 
åiyourd*hui  les  modalités  sous  lesquelles  notre  Gouverneuient 
eonøentira  å  nn  armistice.  II  demande  que  eet  armistice  dure 
six  mois,  avec  un  terme  de  dénonciation  d'un  mois.  Il  est 
encore  prét  å  Tadmettre  sur  la  base  proposée  par  MM.  les 
Plénipotentiaires  Auglais  dans  la  seance  du  4  Mal,  appuyée 
alors  par  tous  les  Plénipotentiaires  des  Fnissances  neutres, 
acceptée  plus  tard  par  les  Plénipotentiaires  de  Prusse  et  d*Au- 
triehe,  mais  rejet ée  par  ceux  du  Danemark,  qui  sont  revenns 
•ur  une  simple  suspension  d'arroes  qu  ils  avaient  rejetée  dans 
la  seance  précédente,  et  que  les  Qouvernements  Allemandø, 
ont,  malgré  cela,  admise  par  un  exces  de  conciliation.  Il  va 
sans  dire  que  les  Parties  belligérantes  s^engageraient  k  ne 
point  augmenter  pendant  la  durée  de  Tarmistice  leurs  forces, 
et  k  ne  point  renforcer  leurs  positions  militaires  dans  les  pays 
qu*elles  occupent. 

M.  de  Krieger  croit  pouvoir  se  borner  k  faire  observer 
qu'il  ne  fant  pas  oublier  la  di£Férence  entre  les  conditions 
d*une  suspension  d'armes  et  celles  d'nn  armistice. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  dit  que  les  conditions  en 
question  sont  uniquement  formulées  en  vue  d*ua  armistice,. 
que  MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse  sont  préts  k  ae^ 
eepter  comme  auparavant. 

M.  de  Biegeleben  répéte  qui  si  les  Plénipotentiaires  de» 
Fnissances  belligérantes  prennent  la  proposition  ad  referendum^ 
la  prolongation  de  la  suspension  d'armes,  ou  un  armistice, 
pour  la  durée  d'au  moins  deux  mois,  ou  avec  dénonciation 
préalable  de  qnatre  semaines,  devrait  s*en  snivre. 


778  Aktstykker  vedkommende  LondonerconferenceD. 

M.  de  Krieger  ezprime  Topinion  penooDelle  qae  8*il  j  « 
moyeD  de  tomber  d'accord  ear  les  autres  conditions,  la  durée 
de  Tarmietice  devrait  au  moins  étre  de  nenf  mois. 

MM,  les  PléDipotentiaires  de  la  Pmsse  se  disant  préts, 
dans  le  cas  oh.  ce  terme  serail  propose,  k  prendre  la  propo- 
sitiOD  ad  referendum. 

Il  est  entendu  qae  MM.  les  Plénipotentiaires  des  Puis- 
sances  belligérantes  demanderont  des  instructions  å  lears  Cours 
respectives  par  le  moyen  du  télégraphe  sur  la  proposition  de 
MM.  les  Plénipotentiaires  Anglais,  et  qae  la  seance  procbaine 
de  la  Conférence   aura  lieu  le  Mercredi  22  Juin,    å  3  henret. 

M.  de  Quaade  demande  å  donner  lecture  de  la  décltn- 
tion  qui  suit :  — 

„Bien  qae  le  Gouyemement  Danois  ait  eu  de  nombreux 
motifs  pour  se  piaindre  de  Tétat  de  choses  ezistant  dans  le 
Jutland  depuis  la  suspension  d'armes,  les  Plénipotentiaires 
Danois  se  sont  pourtant  abstenus,  autants  que  possible,  de 
.porter  les  différents  objets  de  plainte  derant  la  Conférence. 
Ils  se  sont  bornes  å  faire  observer  en  general  que  les  troupes 
alliées  ne  donnaient  pas  suite  aux  dispositions  convenues  d^nne 
maniére  conforme  k  Tesprit  qui  devait  le  plus  naturellement 
étre  prété  å  la  teneur  de  ces  dispositions,  teneur  proposée 
par  MM.  les  Plénipotentiaires  Autrichiens  et  Prussiens  mémet. 
Un  seul  point  a  dd  étre  relevé  plus  spécialement,  celui  du 
paiement  en  argent  comptant,  MM.  les  Plénipotentiaires  Pms* 
siens  ayant  assuré  que  tout  avait  été  payé  en  argent  tons 
les  Samedis  depuis  le  commencement,  tandis  que  les  renseig- 
nemenls  parvenus  aux  Plénipotentiaires  Danois  portent  que 
pendant  toute  la  durée  du  mois  de  Mai  il  ne  s'est  pas  fait 
un  seul  paiement  en  argent  comptant  pour  les  réquisitions 
faites  en  Jutland  k  la  suite  de  la  suspension  d'armes. 

„Le  Mémoire  présenté  par  M.  le  second  Plénipotentisire 
de  Pmsse  k  la  seance  préoédente  oblige  les  Plénipotentiaires 
Danois  å  se  prononcer  d*nne  maniére  plus  explicite,  poor  au- 
tant  qu*ils  n'ont  pas  déjå  dit  ce  qui  était  nécessaire,   et  pour 


B.  Protokoller  OTor  Loudonerconferencens  Meder.  10.  779 

-antant  que  les  données  qui  soDt  k  leur  disposition  le  lenr 
permettent.  A  eet  effet,  qu'il  leur  eoit  permis  de  poser  comme 
point  de  départ  le  principe  general  d^aprés  lequel  les  qaestions 
apéciales  doivent  nécessairement  étre  jugées. 

„La  teneur  ezpresse  des  dispositions  de  la  suspension 
•d'armes  da  9  Mai  dernier  n'admet  pas,  au  point  de  vue  de 
droit,  que  Tétat  de  choses  dans  les  parties  occupées  du  Jut- 
land  soit  envisagé  comme  s*il  n*était  qu'une  simple  interruption 
momentanée  de  Tétat  de  guerre.  Il  a  été  stipulé  d'ane  ma- 
niére  formelle  et  en  des  termes  cboisis  par  MM.  les  Pléuipo- 
tentiairea  des  Puissances  Allemandes  eux-mémes,  que,  comine 
•équivalent  de  la  levée  simultanée  du  blocus  devant  les  ports 
PruBsiens,  on  n'entraverait  dans  le  Jutland  ni  le  commerce,  ni 
les  Communications,  ni  la  marf^he  réguliére  de  Tadministration; 
or  cette  disposition  ezclut  de  la  maniére  la  plus  positive  Tétat 
«zceptionnel  d*une  subordonnation  au  pouvoir  militaire  des  au- 
torites réguliéres  du  pays,  et  des  raisons  militaires  seules  ne 
suffisent  done  pas  pour  justifier  des  exigences  non  conformes 
an  principe  general  établi  par  la  suspension  d'armes.  La 
Conférence  voudra  bien  se  rappeler  que  ce  principe  a  eu  ane 
«ertaine  inflaence  sur  la  decision  du  Gouvernement  Danois  de 
leret  le  bioens. 

„En  présence  de  ce  méme  principe  les  Plénipotentiairee 
Danois  ont  de  la  difficnlté  &  comprendre  que  ce  ne  soit  qae 
la  communication  intérieare  dans  les  districts  occupés  qui  ne 
deTra  pas  étre  entravée,  et  ils  n'ont  pas  moins  de  peine  & 
'Oomprendre  comment  on  voudra  justifier  les  obstades  mis  k 
la  libre  navigation  des  ports  Jutlandais,  la  défense  de  quitter 
^68  ports  pendant  la  nuit,  Tordre  donné  auz  navires  de  s' ar* 
rater  pour  étre  visités  pas  des  militaires  ad  hoCf  &c. 

yyLes  Plénipotentiaires  Danois  doivent  eonsidérer  comme 
nne  infraction  manifeste  å  Tengagement  de  ne  pas  entraver  la 
marcbe  réguliére  de  Tadministration ,  que,  oontrairement  anz 
iois  da  pays,  nne  censure  des  journauz  pnblics  a  été  intro- 
4iiihe«    et  qa*on  soumet  arbitrairement  les  habitants  et  les  em^ 


780  Aktstykker,  TedkommeDde  LoDdonereonfereocBiu 

ployés  publics  do  pays  auz  lois  et  å  la  jastice  militaires«  D 
n'est,  k  lear  avis,  Don  moins * incompatible  avec  lea  priDeip«» 
de  rarraDgement  convenu  qa'on  défende  auz  coDscrits  Jatlan- 
dais  de  se  rendre  sous  les  drapeaoz.  Pour  empécher  nn  de 
ces  conscrits  de  qaitter  le  pajs  voloiitaireinent  et  comme 
simple  Yoyageur,  on  a  menacé  son  pére  d'emprisonnement;  oa 
a  fait  des  recherches  domiciliaires  chéz  un  employé  public 
afin  de  s^assdrer  par  ses  papiers  si  par  hazard  quelqu'un  toii- 
drait  s*éloigner  dans  le  méme  but. 

,,Pour  éviter  autant  que  passible  des  conflits,  le  Gollye^ 
nemcnt  Danois  s'eat  abstenu  de  faire  des  levées  dans  le  Jntr 
land;  mais  malgré  cela  quiconque  vent  volontairement  qaitter 
le  pajs,  a  le  droit  de  le  faire,  quet  que  soit  du  reste  le  bat 
de  son  vojage. 

„Les    Plénipotentiaires    Danois    doivent    également    eonti- 

dérer   comme    contraire  å  l'engagement  pris,    que  les  autorite« 

Prussiennes    défeodent    Tusage    du    Danebrog    et    méme   font 

baisser   de    force   le   pavillon    d'un   édifice  public  oii  il  sert  de 

pavillon  de  douane  pour  indiquer,  conformément  auz  régles  sd- 

ministratives  du  pajs,  s'il  j  a  des  empéchements  å  la  navigation. 

„Il  était,  sans  doute,  trés-difficile  d'éviter  que  Tétat  créé 

par  la  suspension  d'armes  ne  donnåt  lieu  å  des  collisions.   De 

la    part   du    Gouvernement   Danois   rien   n*a  été   negligé  poar 

éoarter    ces   collisions   doublement   penibles    pour   lui;    mais  la 

ligne  de  conduite  obseryée   par   les   troupes  alliées  en  des  eas 

de  divergence  de  vue,   ne  Ini  semble  point  conforme  auz  pro- 

cédés    auxquels   il   crojait   å  jnste   titre    pouvoir   s'attendre  de 

la  part  du  plus  fort.     Selon  lui  la  voie  naturelle  å  suivre  par 

les    autorites   militaires   quand   elles   crojaient  avoir  liem  de  se 

piaindre  des  sujeta  da  Roi,  edt  été  de  s' adresser  auz  autorites 

supérieures    du    pajs,    et    notamment    au   Commissaire    Rojal, 

qui    était  prét  å  mettre   immédiateroent   ordre   å   de  veritables 

contraventions,    et,   dans  les  oas  douteuz,  k  amener  un  arran- 

gement  k  Tamiable.     Au   lieu    de   prendre    cette   voie  on  8*est 

fait  justioe  k  aoi-méme   de  la  uaniére   la  plus  arbitraire.    Ua 


B.    Protokoller  over  LondonercoDferencenB  Møder.    tO.      781 

Moployé  public  aprés  Tautre  a  été  emprisoQné  soua  les  pré* 
testes  les  plus  futiles,  et  des  meuaces  de  tout  genre  sont  pro« 
férées.  Ainsi  on  meuaGe  de  poursuivre  devnut  la  jnstice  mili* 
taire  les  employés  dans  les  districts  oh  les  fils  télégraphiques 
anraient  été  endommagés ,  que  ces  eroployés  aient  pu  ou  non 
empéeber  ce  désordre,  et  malgré  que  le  fil  télégraphique  ait 
tout  aussi  bien  pu  étre  coupé  par  des  soldats  appartenant  å 
Farmée  d*occnpation. 

„On  ne  sanrait  dire  que  ceci  se  réduise  k  une  simple 
menace.  Personne  n'est  b^lv  de  ce  qui  peut  arriver  quand  un 
employé  de  douane,  ågé  de  pres  de  soizante-dix  ans,  a  pu 
étre  mis  au  pain  et  k  Teau  pour  n*avoir  pas  voulu  rendre  une 
garantie,  déposée  en  s^reté  de  droits  dont  les  lois  du  pays 
lui  imposaient  le  devoir  de  surveiller  la  perception  réguliére." 
M.  de  Balan  dit  qu'il  portera  naturellement  la  déclaration, 
dont  M.  de  Quaade  vtent  de  donner  leciure,  k  la  connaissance 
de  son  Gouvernement.  Mais  il  ajoute  que,  quand  méme  on 
réossira  k  éclaircir  quelques  assertions  coutradictoires  et  å 
écarter  quelques  malentendus,  Tezpérience  a  pourtant  démontré 
que  la  co-ordination  des  autorites  militaires  Allemandes  et  des 
autorites  civiles  Danoiees  dans  les  pays  qui  reste'nt  roilitaire- 
ment  oocupés,  ne  peut  se  prolonger,  et  que,  par  conséquent, 
•on  Qouvernement  n*y  consentira  pas. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  s'étonne  que  MM.  les  Pléni- 
potentiaires  Danois  n*aient  pas  re^u  d^autres  renseignements 
eonstatant  que  des  paiements  ont  été  faits  en  argent,  puisqu'il 
■ait  positivement  que  les  paiemenfii  ont  eu  lieu.  Les  réqui* 
sitions  dont  parlo  la  déclaration  Danoise  ne  peuvent,  du  reste, 
se  rapporter  qu'å  des  voitures,  pnisque  tons  les  approvisionne- 
ments  des  troupes  sont  fournis  par  Tlntendance  Militaire,  qui 
lea  re^oit  de  Hambourg. 

M»  le  Comte  de  Clarendon,  se  référant  å  la  proposition 
de  M.  le  Comte  Russell,  croit  qu^il  devient  utile,  puisqu'elle 
»  été  prise  ad  rrferendumy  d'en  préciser  le  sens  afin  d'empécber 
iont  malentendu   ultérieor.     Il    n*admet  pas  rinterprétation  de 


782  Aktstykker,  Tedkommende  Londonerconfereoeen. 

M.  de  Rrieger  qae  Ton  ne  sanrait  pas  appliquer  la  Déclaratiaa 
da  Congrés   de  Paris,    sans    faire   également   appel  k  la  Puis- 
«ance  Médiatrice   pour  toutes  les  questions  en  litige.     Il  t'agH 
nniqnement   du   territoire   en  dispute  et  de  la  frontiére.     L*iih 
tention  des  Plénipotentiaires  Anglais  est  de  proposer  qoe  eette 
question    da    territoire     entre    los    deux    lignes    indiqaées   soit 
sonmise    k    Tarbitrage    d^ane    Puissance    amie,    les    Paissaoeei 
belligérantes    s'engageant  k  accepter  sa  decision  comme  finale. 
Cest  I&  la  proposition,    et   les  moments  sont  devenus  précieaz 
en  vue  de  la  reprise  prochaine    des   hostilités,    dans  le  cas  oå 
elle  ne  serait  pas  acceptée. 

M.  de  Balan  donne  lectare  de  la  déclaration  suivante:  — 

„D'aprés  des  nouTelles  aathentiqnes ,  le  capitaine  de  ni- 
vire  Danois  Hammer  s^est  emparé  de  la  personne  de  sept  no- 
tables de  rile  de  Sylt,  et  les  a  conduits  k  Copenhague.  Le 
boarg  de  Keitum,  sur  Tlle  de  Sylt,  est  déclaré  en  étai  de 
«iége. 

„Les  Plénipotentiaires  de  Prusse  sont  charges  de  porter 
eet  acte  de  violence  &  la  connaissance  de  la  Conférence,  et 
de  déclarer  que,  tandis  que  d*un  cdté  il  prouve  k  qnellei 
meeures  le  Danemark  doit  reconrir  pour  maintenir  sa  domios- 
tion  sur  les  Iles  Frisonnes,  de  Tautre  il  doit  inéTitablement 
provoquer  des  représailles." 

M.  de  Qaaade  se  borne  å  faire  observer  qae  Sa  Majesté 
le  Roi  de  Danemark  a  les  mémes  droits  dans  les  Iles  Fri- 
sonnes que  par  exemple  dans  Tlle  de  Sélande;  et  M.  de 
Krieger  ajoute  que  d*ailleuVs  les  faits  dont  il  s'agit  ne  soat 
pas  encore  connus. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  fait  alors  une  représentation 
k  la  Conférence,  sur  les  blocus  établis  ou  k  établir  par  le 
Danemark,  dans  les  termes  suivants:  — 

„Conformément  aax  Communications  que  le  Gouyemement 
Prossien  a  adressées  k  différentea  reprises  aux  Cabinets  det 
Puissances  neutres  sur  l'illégalité  des  blocoa  Danois,  noui 
eommes    charges    de    faire    obeerver  qoe  si   le    GoiiTeniemeot 


B.    Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.    10.      783 

Danoie,  en  renouyelant  le  blocus  des  ports  de  la  Poméranie, 
n^obserre  pas  strictement  la  disposition  de  la  Déclaration  de 
Paris  du  16  Avril,  1856,  concernant  refficacité  des  blocus, 
et  qn'ainsi  ane  des  dispositions  de  ce  grand  Acte  international 
•oit  de  nouveau  méconnue  impnnément,  ou  méme  avec  Tassen- 
timent  tacite  des  autres  Paissances  signataires,  par  une  Puis- 
«ance  belligérante ,  les  antres  Articles  de  la  dite  Déclaration 
perdent,  comme  de  raison,  également  leur  valeur,  ec  le  Gou- 
Temement  de  Sa  Majesté  le  Roi  de  Prusse  ne  saurait  se  re- 
garder  encore  comme  tenu  de  les  respecter  k  Tégard  de 
Danemark.*' 

M.  de  Bille  ne  saurait  admettre  qu'il  y  ait  en  violation 
par  le  Danemark  des  dispositions  de  la  Déclaration  du  Congrés 
de  Paris  sur  le  droit  maritime. 

M.  le  Baron  de  Brannow  regarde  la  déclaration  de  M. 
le  Comte  de  Bernstorff  comme  de  nature  å  meriter  une  con- 
sidération  tres  sérieuse.  Ce  serait  une  chose  grave  s*il  entrait 
Traiment  dans  les  intentions  de  la  Prusse  de  rétablir  la  course. 
La  sécurité  de  la  navigation  dans  le  Nord  en  serait  troublée. 
Les  autres  Puissances  se  verraient  dés  lors  dans  Pobligation 
d'aviser  k  la  protection  de  leur  commerce. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  fait  observer  que  dans  sa  dé- 
•daration  la  course  n*est  pas  nommée,  et  qu'en  general  il  y 
€st  teulement  dit  que,  si  le  Danemark  n'observait  pas  Tun  des 
Articles  d'un  Acte  international  k  Tégard  de  la  Prusse,  celle-ci 
ne  se  regarderait  pas  non  plus  comme  liée  par  les  autres 
Articles  du  méme  Acte  vis-å-vis  du  Danemark.  Il  demande 
da  reste  si  les  blocus  ne  dérangent  pas  la  navigation. 

M.  le  Baron  de  Beust  tient  k  placer  an  mot.  Les  sti- 
pulations du  Congrés  de  Paris  ont  en  pour  objet  d*amoindrir 
les  rigueurs  et  les  calamités  resultant  d'ane  guerre  maritime 
pour  le  commerce  et  la  navigation.  C^est  poar  cela  qu'on  a 
fltipulé  que  les  blocus  pour  étre  obligatoires  doivent  étre  effec- 
tifis.     Si    an   blocus   s'établit  en  debors  de  eette  condition,    le 


784  Aktstykker,  Yedkoininende  Londonerconfereoeefi. 

Gouyernement  Prnsrien  serait  dans  son  droit  en  ayaat  reeonr* 
anx  représailles. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  demande  ni  la  Prasae  peiit  se 
constitaer  jage  et  partie  dans  sa  prc^re  eaase? 

M.  le  Prinoe  de  la  Toor  d^Aurergne  dit  qu^il  est  extré* 
meraent  difficile  de  coDstater  la  non-ef&caoité  d*an  blocas.  Ls 
Prasse  est  fondée  å  fonmir  å  eet  égård  des  preuves,  mais 
c'est  \k  nne  qnestion  qui  ne  semble  pas  da  ressort  de  la  Con- 
férence,  et  au  sajet  de  laqaelle  le  Gonyemement  Pmssien  a 
sans  doute  déjå  fait  parvenir  des  commanications  aax  Pais- 
sances  représentées  dans  la  Conférence. 

M,  le  Comte  de  Bernstorff  répond  qa'effectivement  det 
commanications  ont  été  adressées  sar  ce  sajet  ans  Cours 
d^Angleterre ,  de  France,  et  de  Rnssie,  mais  qa*aatant  qn'il 
sait,  la  RuBsie  senle  7  a  répondn  jasqa'ici. 

M.  le  Comte  Wachtmeister  reconnait  la  difficalté  de  vé- 
rifier  si  un  blocus  est  effectif.  Le  meillear  mojen,  selon  hi, 
serait  d'envoyer  des  båtiraents  de  gnerre  sur  les  lieaz  et  de 
se  fier  aux  rapports  des  commandants. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  fait  obserrer  qa'il  n^appartteat 
pas  au  pajs  bloqué  de  decider  sur  Tefficacité  da  bioens. 
C^est  lå  ane  question  poar  les  aatres  pajs.  Et  méme  en 
sapposant  que  cette  stipulation  n'ait  pas  été  exécatée,  est-ee 
que  les  aatres  stipulations  sur  la  loi  maritime  adoptées  par  le 
Congrés  de  Paris  peuvent  étre  regardées  par  ce  fait  comme 
annulées? 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  soutient  qae  le  Danemark  1 
déclaré  an  blocus  illegal,  et  que  oe  fait  a  été  prouvé. 

M.  de  Krieger  affirme  qa^aa  contraire  1^  .blocos  a  été 
effectif  et  qu^en  tout  cas  ce  n'est  pas  dans  la  Conférenoe  tfttt 
la  discussion  doit  s'engager  sur  ce  point. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  croit  que  les  contributioM 
levées  dans  le  Jutland  prouvent  que  le  blocus  n*a  pas  été 
inefficaæ^  Il  regarde  la  déclaration  de  M.  le  Comte  de  Ben* 
atorff  comme  montrant  une  indifference  compléte  an  droit  iDte^ 


B.    Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.    10*      785 

national.  Ud  paye  ne  pent  gaéree  se  piaindre  qu'il  n*eet  pas 
aseez  bloqué,  et  avoir  pour  cela  recours  aux  représailles. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  trouve  au  contraire  dans  la 
dédaration  de  son  Gouvernemont  une  preave  qu*il  rent  que 
le  droit  international  soit  respecté  par  tout  le  monde» 

M.  le  Baron  de  Brunnow,  aprés  avoir  donné  lecture  da 
Protocole  de  Paris  du  16  Avril,  1856,  signale  k  la  Confé- 
férence  les  termes  posilifs  dans  lesquels  les  Cabinets  ont  sta- 
toé  -—  1.  Que  ,,la  course  est  et  demeure  abolie.*'  Il  soutient, 
de  concert  avec  M.  le  Comte  de  Clarendon,  que  la  course  ne 
saurait  étre  rétablie  sans  le  consentement  des  autres  Puissances. 
Une  seule  d*entre  elles  ne  pent  pas  se  croire  déliée  de  ses 
engagements  par  le  fait  qu'elle  ne  trouve  pas  effectif  un 
blocus  établi  k  son  préjudice.  Ces  qnestions  maritimes  sont 
basées  sur  certains  principes  qu'il  serait  tres  grave  de  re- 
mettre  en  doute. 

M.  de  Balan  sontient  que  si  les  réclamations  adressées 
anx  autres  Puissances  sur  Finefficacité  du  blocus  restent  sans 
réponse,  la  Prusse  a  le  droit  de  se  croire  déliée  des  autres 
stipulations  de  la  Dédaration  de  Paris,  vis-a-vis  du  Danemark. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  annonce  qu'il  se  trouvera  dans 
robligation  d^appeler  sur  eet  incident  Tattention  sérieuse  de 
•on  Gonvemement.  A  son  avis  ohaque  lettre  de  marque  mul- 
tiplierait  les  risques  auzquels  la  navigation  marcbande  pourrait 
•e  trouver  ezposée  dans  la  Baltique,  et  les  Puissances  rive* 
raine«    seraient     appelées    å     aviser     dans    Tintérét     de    leur 


M.  le  Comte  Wachtmeister  parle  dans  le  méme  sene,  et 
ajoute  que  dans  son  opinion  les  Puissances  neutres  sont  les 
meilleurs  juges  et  de  Tefficacité  d'un  blocus  et  dfiB  mesures 
qn*il  leur  conviendra  de  prendre  en  conséquence. 

M«  le  Comte  de  Clarendon  regarde  également  la  décla* 
ration  comme  tres  sérieuse.  11  ne  comprend  pas  qu*une  Puis- 
sance,  sans  autre  autorite  que  sa  propre  volonté,  puisse  dire» 
„Le  blocus  n^est  pas  effectif,  je  donne  des  lettres  de  warque.** 


786 


IL  (de  Balftn    fftlt    ob«errer    qn^    ccla   n'ent    pas    ooEii 
dans  la  déelaradoa  do-  mb-  QoérøroMBfiiti^vi!  ttr  «ftf{>'#f  ^  jt<N< 

Appotiyf.        BiÉi^ebeÉ.        O^^^iAdé:'   *' mOk    ^^'iO^ 
La  Tour  d'Attrei^iiei      '     Béé»J"''    'HttéåWri*****^*^'! 
jBerastorfT.         Baliti.         BféméWr'''lS<S^r 

PratocoUNr.  i/,  -  Sfa^  *  JiaV«5ti|^4^j|,^^ 

MM.  lei  Pl4iii{i9tentiaiiw.dA  qaaenuirk«  .  .    •.   ►«i-.>'wr- 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Firaiiee;  ^    ^,  :  .     .    >.!{;; 

M.  le  Pléolpotentuure  de  la  CQafédéiaUon  Qømiaal^pwi 
MM.  les  Pléuipotentiaires  de  la  Grknde  Breta^e; 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse; 
M.  le  PléDipotentiaire  de  Rassie;  et 
M.  le  PléDipotentiaire  de  Suéde  et  Nor?-ége. 
Le  Protocole  de  la  seance  précédente  est  la  et  approoré. 
M.  le  Comte   de  Clarendon,   se   référant  å   tine    obsenra- 
tion  par  laquelle  M.  le  Comte  de  BernstorCF  arait  dit  daaa  la 
deroiére  seance  qu'il  ne  connaissait  qae  deux  Traitéø  dont  les 
ratificatioDs   n*ont   été   échangées   qa'avec   une  seale  PuiaaaDce 
par  les  Puissances  co-signataires,  present«  &  la  ConféreDca  mie 
liste    de    vingt-et-un   Traités    qui    ont   été  tous  eonolns  par  la 
Grande  Bretagne  depuis  1837,    et   dont   les   ratificationa  ii*o«l 
été    échangées    par   elle   qu^avec  nne  seule  des  antres  Parties 
Gontractantes.     Sur  sa  demande,  cette  liste  se  troure  aimezée 
an  present^  Protocole. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  rappelle,  qnll  s*était  bomé  k 
dire,  dans  robservation  dont  il  est  qaestion,  qu'il  n*j  STait 
qoe  denx  Traités  analognes ,  „antant  qu'il  le  aavait  /*  at 
qa*il  n'a  en  nnllement  Tintention  d'affirmer  qn*ll  n*azialait  paa 
d'aatres« 


B.    protokoller  over  LondonerconfereruseDS  Nøder.    ti.     •  787 

M.  le  Comte  Russell  ayant  demandé  å  M.  le  .Comte  Ap- 
ponyi  s'il  avait  re^u  la  répouse  qu*il  attendait  de  son  Goa- 
Tememept  au  sujet  de  la  proposition  faite  aaz  Puissaocea 
bdligérantes  de  s'en  referer  k  une  Paissance  amie  poor  le 
tracé  d'nne  ligne  de  frontiére,  M.  le  premier  Plénipotentiaire 
de  rAutriche  céde  la  parole  å  M.  le  Comte.de  Bernstorff,  qui 
aprés  avoir  ezprimé  le  désir  qii*avant  d^entamer  la  discussion, 
aa  réponse  Mt  suivie  par  celle  de  MM.  les  Plénipotentiaires 
du  Danemark,  fait  la  déclaration  sniyaute  au  nom  des  deux 
C^ara  alliées:  — 

„Les  Plénipotentiaires  des  deux  Puissances  Allemandes- 
ont  rendu  eompte  k  leurs  Gouvernements  de  la  proposition 
que  MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne  ont 
faite  dans  la  derniére  seance  auz  Puissances  belligérantes ,  k 
savoir,  de  faire,  conformément  au  væu  ezprimé  par  les  Puis- 
sances représentées  au  Congrés  de  Paris,  dans  la  seance  da 
14  Avril,  1856,  appel  &  une  Puissance  amie,  afin  qu'une 
ligne  de  frontiére  soit  tracée  qui  ne  passerait  ni  au  sud  de 
la  ligne  indiqoée  par  le  Danemark,  ni  au  nord  de  celle  dé* 
aignée  par  les  Plénipotentiaires  Allemands. 

„Nons  sommes  maintenant  autorisés  k  déclarer,  au  nonv 
de  TAntricbe  et  de  la  Prusse,^  qu'elles  sont  prétes  k  accepter 
la  médiation  d'une  Puissance  neutre,  qui  n'est  pas  représentée 
dans  la  Conférence,  et  ne  s'est,  en  conséquence,  pas  encore 
prononcée  dans  la  question,  k  la  condition  tontefois  que  leur» 
propositions  pour  Tarmistice  seront  acceptées.  Elles  ne  pour-' 
Tont  cependant  s^engager  d*avan1be  k  se  regarder  comme  dé» 
finitiveroent  liées  par  Topinion  k  émettre  par  la  Puissance 
Médiatrice,  puisqne  les  circonstances  ne  leur  permettent  pas- 
d*accepter  une  decision  arbitrale.  Un  arbitrage  ne  serait,  du 
reste,  ni  conforme  k  la  Déclaration  de  Paris,  qui  n*a  en  vue 
qn*un  recours  auz  bons  offices  d'une  Puissance  amie,  ni  ne 
répondrait  auz  termes  mémes  de  la  proposition  Anglaise." 

M.  de  Quaade  donne  lecture  alors  de  la  déclaration 
•aivante:  — 


788  '         Aktstykker,  Tedkommende  LoDdonercoDfeitDeeii. 

,,A  la  téance  dn  1^  Juin,  M*  le  Cmnte  Riunell,  eo  ae 
référant  plus  epécialem^nt  au  Protocole  eigoé  le  14  Avi9, 
1856,  au  Congrés  de  Paris,  a  propose  auz  Poissances  héHf^ 
rantes  représentées  ici  de  faire  appel  k  ime  Poisaanee  aaue, 
afiu  qu*UDe  ligne  de  frontiére  soit  tracée  dans  le  Duehé  de 
Slesvig,  laquelle  ligne  ne  passerait  pas  au  sud  de  celle  j^aeée 
par  le  Danemark  au  sud  des  yilles  d'Eckemforde  et  de  Slei- 
Tig,  et  snivant  la  ligne  du  Danevirke  jusqu'å  Friederichstadt, 
DI  au  nord  de  celle  placée  par  MM.  les  Plénipotentiaires  Åt- 
trichiens  et  Prussiens  au  sud  de  la  ville  d'Apenrade  et  fii^ 
eant  k  Tonder  et  Uoyer« 

„Cette  proposition  eet  basée  sur  la  pensée  que  le  Dsm- 
mark  aurait  consenti  au  principe  general  d*un  partage  dv 
Slesvig,  de  maniére  qu*il  ne  s'agirait  que  de  la  ligne  de  dé- 
maroation  å  tracer,  auquel  cas  il  importerait  peu  que  cette 
ligne  fAt  placée  quelques  lieues  plus  au  nord  ou  plus  an  midi* 

„Le  Gouvernement  Danois  regrette  sincérement  que,  bien 
contre  son  attente,  le  Gouvernement  de  Sa  Majesté  Britaih 
nique  ait  voulu  k  ce  point  abandonner  sa  propre  propodtioa 
du  28  Mai  demier,  qui  demandait  déjå  de  si  grands  sacrifieet 
an  Danemark,  et  dont  nous  avions  lien  de  croire*^)  que  UGon- 
▼emement  Anglais  ne  s*écarteraii  pas  pour  nous  proposer  dei 
sacrifices  encore  plus  considérables. 

„Le  Gouvernement  Danois  comprend  la  proposition  de 
^S  Mai  comme  eonsistant  dans  une  serie  de  dispositions  inti- 
mement  liées  les  unes  aux  autres  et  chacune  d'une  importance 
essentieUe;  et  c^est  précisément  en  considération  de  la  ooo- 
nezité  entre  ces  dispositions  que  le  Danemark  a  pu  adbérer  i 
la  proposition  méme. 

„Le  Gouvernement  Danois  ne  saurait  done  admettre  qoe 
la  question  de  la  frontiére  se  préte  particuliérement  k  étie 
traitée  d*une  autre  maniére  que  les  autres  points  indiq>ea* 
sables    pour    une    solution   definitive;  -  et   il   lui   est  égal<«ieot 


♦)  Jfr.  ovenfor  S.  722-723,  Anm. 


B.   Protokoller  oYer  Loiidonerconferencens  Møder.   It.       78$ 

inpossible  de  recoDnaitre  qa*il  n*y  alt  pai  ane  difPérence  reelle 
«i  principielle,  mais  seiileinent  la  difference  d*un  peu  plns  on  d*un 
pAQ  moine  d«  ierritoire  entre  la  ligne  voulue  par  la  propositioa 
•da  28  Mai,  et  celle  qui  résulterait  éyentnellement  de  la  pro- 
p^AiUon  faite  le  18  Jnin.  Il  y  a  évidemment  noe  difference 
•dø  principe  tres  eieentielle  entre  les  deux  propositions. 

„La  premiere,  tont  en  abandonnant  Tancienne  frontiére 
^entre  le  Danemark  et  TAUemagne,  tient  pourtant  compte  des 
<eoii8idération8  stratégiques  et  commerciales  qni  ne  semblent 
påB  devoir  étre  per  du  es  de  luie  lorsqu^il  s^agit  de  fixer  la 
-frontiére  d*un  Etat:  elle  fait  droit  notamment  aux  conditions 
^»orales  easentiellement  nécessaires  pour  Tadministration  des 
^tarritoires  dont  la  cession  n^est  pas  demandée  an  Roi  de 
Dmnemark. 

„Mais  quant  å  la  proposition  da  18  Jain,  le  Gonyeme- 
fB^iit  Danois  y  a  en  vain  cbercbé  un  veritable  principe.  La 
^•rtie  la  plus  méridionale  et  la  partie  la  plus  septentrionale 
dn  Duché  de  Slesvig  sont  d'abord  détacbées  de  ce  pajs 
p«r  deux  lignes  de  démarcation,  et  ces  lignesi  oå  sont-elles 
placées? 

„Le  fait  que  les  Plénipotentiaires  Danois  ont  adbéré  k 
la  proposition  du  28  Mai  en  des  termes  presqne  identiques 
ar«c  cevx  de  cette  proposition,  tandis  que  MM.  les  Plénipo- 
t«Btiaire8  Allemands  ont  propose  ane  ligne  de  démarcation 
qoi  s*écarte  autant  que  possible  de  la  ligne  Anglaise,  ce  *fait 
eat  maintenant  toarné  contre  le  Danemark.  La  proposition 
4n  18  Juin  prend  les  deux  lignes  Danoise  et  Austro-Prassienne, 
^n  laissant  å  un  arbitrage  de  disposer  de  tont  le  territoire 
«itiié  entre  les  deux  lignes  choisies,  c^est-å-dire ,  de  la  partie 
la  plns  considérable  da  Duché  de  Slesvig,  cette  dépendance 
•écnlaire  de  la  Conronne  Danoise,  sans  qa*aacnn  principe  n^ait 
^ié  indiqné  par  lequel  Tarbitre  se  laisserait  guider. 

,,A  nne  époqne  oh  l'objet  en  litige  était  encore  intact, 
lorsqne  le«  Puissances  Allemandes  soutenaient  que  le  Boi  de 
Danemark    avait    léeé   des   engagements  pris:  k   cette  époqne 

HUt.  T14sskr.  3  R.  IV.  5t 


790 


Åktitykkefp  vedftommende  LondonereonfereneeD. 


le  Gou^efnement  DaDois,  cODvaincu  de  ti^aroir  jamat«  tooIo 
qne  c<3  qtii  étatt  jnite,  et  ie  rtippeUnt  ion  Adbésioii  an  pmi- 
cipe  tUabli  par  la  Déclarfttion  de  Paria  de  Vmnuée  1856^  «- 
primft  le  désir  d'mi  eiacnen  et  d'nne  eotuHoEi  de  la  qiie«tkD 
en  litige  d'une  crsaniére  c  od  forme  k  TeBprit  de  ee  pri&dp«; 
niaia  d'aprés  tout  ee  qui  a^est  pnai^é  dnna  la  aiiite^  i]  oe  voji 
pas  qne  le  prfncipe  du  Protocole  de  Paris  puisae  åtro  altégaé 
eu  fav^ur  de  la  propoaftion  futte  eti  dem  i  er  lien  pur  le  Got« 
vernemeut  ÅDglais;  et  dans  ces  ctrconslances  il  se  trotiTe  I 
9on  vif  regret  ånnw  riniposstbililé  de  donner  son  atsetttiuiefit 
å  cetle  propoBition,'* 

M,  le  Comte  RuMell  expfinie  le  vif  regret  qu^il  éprrmiTt 
en  etitendai^t  lea  r^ponsee  de  MM.  ka  Flétiipotentia]i>«9  dit 
Pulaanoces  belligérBnles. 

M«    le    C<^mte    de  BcrofftorfF    n'^admei    paa     que     let    Pmi^ 
aancÉs    Allemandee    alent   rejeté    la    propoaition    Anglaise 
tient  k  eonitator    qu'elica    Tout    accepiée   dans    le    sent    de  fi| 
Déclamtioti  de  Pam» 

M.  le  Comte  de  CtAretidon,  comme  auteur  de  la  Déd*'! 
ralion  du  Congréa  de  Pajia  dont  il  a  hté  qiieatioD ,  tient  il 
établir  que  rexprcssion  t^bons  officés*'  qu'il  a  employée  ^ 
tiiie  eipressiofi  générale  qui  n'exclut  ni  la  luédiatioo  ni  [*étht  I 
trage^  et  que  par  coniéqueut  la  propoi^itlon  de  M«  le  Cosl«  * 
Russell    ne    poae    aucun  pnucipe  contraire  k  cette   Dt^'claratias^ 

M*    de    Bal  au    ue    regarde    pas    la    Dédaration     de    ¥um 
comme    »y&nt   mxé   portée    aus«l  étendue*     Åyant  eu   TlioDtiaff  I 
de  prendre    les    ordres    de   Sa  Majesté    le    Roi  de   Pmsse  4  (» | 
sujet    dans    la    tempS)    ti    croit    se  rfippeler  que  Ton   s'est 
des  escpreaaions  „voen^'    et    ,,bons    offiee«",    parcequ'il    n*f   at^  I 
pas  moyen  de   convenir  de   termes  ptua  précia. 

M«  le  Comle  de  Clarendon  eoutient  que  le  terme  n^'^'^l 
offices''  a  éié  employé  dane^  le  but  de  eomprendre  løute  aapéefti 
de  røédiation,  et  de  n'en  exelure  aucuoe. 

M*  le  Baroti  de  Htust  a'eKprime  ainsi  qnll  «uit ;   — 

,}Les    reetrictions    que    MM,  les  Plcnipotentiaires    de    VÅft\ 


B.   Protokoller  over  Londoaerconfereocens  Møder.  11.       79  £ 

tricbe  et  de  la  Prnsse  ODt  apportées  dans  lear  accepiation 
de  la  propositioD  Anglaise  tiennent  essentiellement  k  la  nature 
de  la  qnestion  qui  efit  discntée.  Elles  me  dispensent  de  faire 
la  reserve  qu'autrement  j'aurais  été  obligé  de  faire.  Mais  je 
croia  de  mon  devoir  de  dire  quelques  mots  pour  jastifier  ces 
mémes  restrictions. 

„Pour  ma  part,  je  regrette  sineérement  de  ne  pas  me 
troQver  k  méme  d*appayer  saus  reserve  ane  proposition  que 
je  reconnais  parfaitement  avoir  le  but  salutaire  de  faire  aboutir 
les  travauz  de  'la  Conférence  et  d*empécher  la  reprise  des 
hostilités.  La  Confédération  en  réclamant  le  Slesvig  pour  le 
Due  de  Holstein  n'obéit  point,  comme  on  semblerait  le  croire, 
k  nn  sentiment  de  convoitise.  Les  Oouvernements  Allemands 
réunia  k  la  Diéte  se  mettraient  en  opposition  avec  leurs  prin- 
eipes  et  leurs  antécédents,  s*ils  avaient  la  conscience  de  dé- 
pouiller  un  Souverain  étranger  d*un  territoire  qui  lui  appar- 
tient.  Telle  n*est  pas  leur  pensée,  et  tel  n*est  pas  le  veri- 
table *état  de  la  question.  Il  s*agit  d'une  question  de  droit; 
il  8*agit  de  faire  valoir  des  titres  que  la  Confédération  est 
appelée  k  proteger.  J'ai  pu  m*abstenir  de  chercber,  dés  le 
debut  de  la  Conférence,  k  lui  imposer  ce  point  de  vue,  pen- 
sant  que  ce  ne  serait  pas  le  moyen  de  faciliter  une  entente  avec 
des  Pnissances  qui  se  trouvent  placées  dans  des  condition^ 
différentes;  mais  je  erois  n*avoir  jamais  laissé  subsister  k  ce 
tiyet  le  moindre  doute.  La  seule  transaction  qui  me  semble 
possible,  je  Tai  indiquée.  Si  elle  était  franchement  acceptée, 
rintervention  appelée  de  oommun  accord  d*une  Puissance  amie 
pourrait  certainement  contribuer  k  en  faciliter  Fezécution  et  k 
en  consolider  le  resultat.  C^est  aussi  dans  ces  limites  qu'une 
application  du  Traité  do  Paris  serait  mieux  indiquée  qu>lie 
ne  sanrait  Tétre  k  titre  de  jugement  arbitral  sans  appel.  Mais 
qnc  dans  une  question  de  droit  nullement  douteuse  pour  elle, 
la  Confédération  puisse  se  soumettre  k  la  decision  d*un  tiers 
dont  l*impartialité  la  plus  parfaite  ne  saurait  constituer  un 
titre   suffisant  pour   la   résoudre,    que   TAllemagne   consente  k 

61* 


792  Aktstykker,  vedkoinmeDde  LondonercoDferenccD. 

faire  dépeodre  de  cette  méme  déciuon  le  sort  de«  popolitioM 
placées  anjourd'hui  aous  la  protectioD  d«  tes  armes,  e'est  oe 
qu'on  ne  se  refusera  pai  å  recoonaftre  impossibW* 

M.  le  Comte  de  Bernatorff  soatient  qne  TAiitriche  et  U 
Prusse  ODt  accepté  la  proposition  Ånglaiae  dans  les  temei 
mémes  dans  lesquels  elle  a  été  faite. 

MM.  les  PJénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne  contes* 
tent  cette  assertion,  et  citent  lenrs  paroles  rapportées  dsM 
le  Protocole  précédent  pour  prouver  qu^afin  d*éviter  tout  mal- 
entendu  ils  ont  bien  expliqué  qu'il  s'agi^sait  d*an  arbitrage 
qui  devait  étre  final  sur  la  question  de  la  frontiére. 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse  disent  qu*ils  n'oot 
parlé  que  de  la  proposition  méme,  et  non  pas  des  ezpllcatiooi 
dont  elle  a  été  accompagnée.  Ils  maintiennent  que  MM.  les 
Plénipotentiaires  du  Danemark  ont  rejeté  positivement  la  pro- 
position, tandis  que  TAutriche  et  la  Prusse  Font  acceptée 
dans  le  sens  d'une  médiation. 

M.  de  Krieger  ne  saurait  reconnaitre  Tacceptation,  åiiui 
roodifiée,  comme  répondant  å  la  proposition  Anglaise.  Il  fait 
observer  que  la  médiation  existe  déjk  dans  la  Conférence* 

M.  le  Comte  Russell  constate,  et  il  le  fait  avec  regret, 
que  sa  proposition  a  été  rejetée  par  le  Danemark,  et  qu'elle 
n'a  pas  été  acceptée  par  les  Puissances  alliées.  Quant  å  la 
réponse  des  Puissances  Allemandes  belligérantes ,  il  loi  paralt 
evident  qu'aprés  deux  ou  trois  mois  de  travauz  inntiles,  la 
decision  du  Souverain  Médiateur  serait  mise  de  cdté  dans  le 
cas  o&  une  proportion  tant  soit  petite  des  habitants  d'aa  di- 
strict  en  fåt  mécontente. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Auyergne  annonce  que  toDt« 
les  combinaisons  qui  ont  été  mises  en  avant  pour  arriver  å 
un  accord  sur  le  tracé  de  la  frontiére  ayant  été  malbeareiite- 
ment  écartées,  il  croit  devoir  soumettre  k  la  Conférence  nne 
nouvelle  suggestion.     Il  sVxprime  ainsi:  — 

„Lorsque  le  Gouvernement  de  TEmpereor  a  donné  sod 
adhésion  au  projet  de  transaction   mis  en  avant  par  le  Pnnei* 


Prølokoller  o?er  Londonerconfereneens  ^ifder*    II. 


793 


pal  Becrétaire  d'Etat  de  Sa  Mnjesté  Britanniqae,  dans  la  aé^ 
jittce  du  2^  Mai,  il  espérait  que  \m  eiforl«  réumi  des  Pl^ai- 
poteotiairei  de«  PoiasaDceB  neutres,  eeeondéa  par  le«  disposi« 
tions  coDciliaDtea  des  PléQipotenllftlres  des  Puiaaances  belligd- 
rantea^  parviendraient  k  amener,  entre  le«  parties  intéreaflées^ 
11119  entenie  «ur  le  traoé  de  la  ligoe  da  frontiåre. 

ffCei  efpérances  ne  ae  sont  tnalheureuiietDeDt  paa  réaliséeB, 
Toutes  les  combiQaiaona  ptopoaéea  out  éié  repou-aaéea,  et  atietm 
eømpromta  i^e  aemble  jusqulci  avoir  chance  d'étr^  acceplé. 
Dans  cette  sitaalion^  le  Qouveraement  de  TEmpereur  coDsidére 
€omme  de  sea  devoir  de  faire,  dana  IHntérét  de  la  patX|  une 
dcrniére  strggestion.  C'eat  eo  vertu  de  leur  natmaalité  que 
les  districts  BepteDtriooaux  dn  Sleavig  doivent  étre  attriba^s 
KU  Danetnark  et  teux  du  end  k  rALlemagne.  On  n'a  pai 
jugé  utile  de  faire  un  appel  au  Toeu  des  populHliona  l^  ou  ce 
voeu  se  mb  lait  manifeate;  maiø  on  pnurrait  Le  eonsulter  lå  oh 
il  est  douteux  et  oå  fluenii  autre  moyen  n'exfflterail  plus  pour 
établir  un  accnrd>  Tout  en  admettant  rimpoflaibillté  de  prendre 
la  ualionalité  pour  régle  absoZue^  dans  le  partage  dea  dietrieta 
miltea  du  Slesvig ,  le  Gourernemeat  do  TEmptsreur  eat  d'avis, 
cepeodaDt,  que  Ton  devrait  de  man  der  k  nn  votudes  enmmunea 
lea  élémenta  d'appréctation  auxquela  nn  eonviendrait  de  aVu 
rapporter.  Ce  Tote  par  cointnunea  permettrait  de  lenir,  dans 
le  tracé  définitif  dt;  la  frontiére,  le  eompte  le  plu«  exaet  pos^ 
aiblc   de  ehaque  Dationalitc^* 

,,Paiir  qu  il  pri^sentåt  d^ailleara  le«  garantiea  déairabled', 
]l  serait  miiJe  dMtablir  que  toute  fortie  nfiiiitatre  aerait  préft* 
lablement  élotgnée ,  et  que  lea  aufiVagea  seraienl  eipricnéa  eu 
debora  de  toute  preeaiou.  Chaque  Pnissance  pourrait^  en 
outre,  envoyef  de«  déléguéa  aur  let  Jieux  afin  de  eouatater  la 
parfalte  sin  cé  rite  du  se  rutin.'* 

M,  le  Comte  de  Bernstorff  dit  quil  ne  Toit  paa  d'objec- 
tioQ  k  p rendre  ad  r^erendum  la  prepoaition  que  M,  le  Prince 
de  la  ,Teur  d'Ånvergne  vient  de  aoumettre  å  la  Conrérencet 
puiaqu'elle  part  ipeu-prés   du  roåoae  point  de  vue  que  la  dev- 


794  Aktstykker,  vedkommende  Londonerconrereoceii. 

niere  proposition  de  Bon  Gouvemement.  Il  rappelle  cepeadiat 
quil  y  anrait  toujonrs  la  question  de  Tarmietice  k  regler. 

En  réponBe  &  nne  observation  de  M.  le  Comte  de  Ben- 
storff,  M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Anvergne  dit  qae  les  distrieti 
å  consulter  devraient  étre,  snivant  Ini,  ceoz  qui  se  trouveat 
situés  entre  la  ligne  de  frontiére  proposée  au  nord  par  MM. 
les  Plénipotentiaires  de  TAutriche  et  de  la  Prosse,  et  la  ligne 
indiquée  au  sud  par  MM.  les  Plénipotentiaires  Danois. 

M.  le  Comte  Apponyi,  en  se  référant  aux  reserve«  qo^il 
a  faites  dans  les  seances  précédentes,  dit  qae  d*aprés  sei  m- 
structions  il  ne  se  croit  pas  aatorisé  k  adhérer  å  la  propodlioa 
qui  vient  d'étre  faite. 

M.  le  Baron  de  Beust  serait  prét  å  reconnaitre  dini  la 
proposition  de  M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Auvergne  un  moyen 
de  rapprochement.  Il  croit  que  l'occupation  militaire  n'j  le- 
rait  pas  un  obstacle,  et  qu*il  serait  facile  de  donner  aux  po- 
pulations toute  liberté  de  se  prononcer,  sans  aucune  coDtraiote. 
Bépondant  k  M.  le  Plénipotentiaire  de  France,  qui  lui  demsDde 
ø'il  entend  par  lå  la  retraite  des  troupes  Allemandes  peodant 
la  consultation ,  il  dit  que  dan<«  sa  pensée  personnelle  il  U 
juge  possible,  aussi  bien  que  des  mesures  qui,  sans  eotrsTer 
la  marche  de  Tadministration ,  garantiraient  Texercice  parfåite- 
ment  indépendant  du  vote. 

M.  le  Comte  Russell,  en  demandant  Topinion  de  MM. 
les  Plénipotentiaires  Danois  sur  la  proposition,  dit  que  qoant 
åux  Plénipotentiaires  Anglais ,  ils  seraienJt  tout  disposés  å  s'j 
rallier,  si  le  Gouvemement  Danois  croyait  pouvoir  y  doBDer 
son  adbésion. 

M.  de  Quaade  répond  qu*il  se  trouve  natnrellement  lau 
instructions  speciales  å  ce  sujet,  et  qu*il  ne  eanrait  conseotir 
å  la  prendrc  méme  ad  referendum.  Il  rappelle  ea  déclarttioii 
du  2  Juin«  dans  laquelle  il  a  dit  que  son  Gouvemement  fersit 
de  grands  sacrifices  pour  arriver  au  rétablissement  de  la  piixi 
mais  qu'il  y  avait  des  limites  qu'il  ne  pourait  dépaster;  et 
lea   instructiona   dont   il    eat  muni  lui  défendeot  de  coosentir  å 


B.    Protokoller  over  LondoncrconferenceDs  Meder.    11.      795 

ancnne  aatre  ligne  qu'å  celle  proposée  par  MM.  les  Pléoipo* 
tentiaires  Anglais  dans  la  seance  du  28  Mai,  et  acceptée  par 
le  Danemark. 

M.  de  Krieger,  tout  en  s'associant  å  la  réponse  de  M. 
d^  Qoåade,  se  référe  å  la  discussion  qui  a  eu  lieu  k  la 
deroiére  seance  au  sujet  de  la  proposition  de  M.  le  Comte 
da  Bernstorff  de  consulter  les  populations  du  Slesvig,  et 
sartout  å  ce  qui  a  été  dit  å  eet  égard  par  M.  le  Baron  de 
Bmnnow. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  croit  quMl  sera  utilc  de  ré» 
•arner  ce  qui  s'est  passé  au  sujet  de  la  ligne  de  frontiére  dite 
Anglaise,  puisque  M.  de  Quaade  a  parlé  des  grands  sacrifices 
qoe  faisait  le  Danemark  en  Tadoptant,  et  a  méme  reproché 
an  Gouvernement  Anglais  de  s'en  étre  maintenant  écarté.  Il 
devient  done  nécessaire  de  constater  formellement  commcnt  et 
pourquoi  cette  ligne  a  été  proposée.  Lors  de  la  reunion  de 
la  Conférence,  il  paraissait  étre  dans  Fintérdt  general  de  s*en 
tenir  au  Traité  de  Londres  qui  avait  été  signe  par  les  Qrandes 
Pnissances  ajant  cbacune  des  Représentants  dans  la  Confé- 
reoce,  et  dont  la  rupture  pouvait  amener  dec  conséquences 
tres  sérieases.  Quand  on  a  trouvé  plus  tard  qu*il  n'y  avait 
pas  mojen  de  s'entendre  sur  le  Traité,  on  est  colivenn  sar 
la  nécessité  de  ne  pas  Tabandonner  sans  avoir  préalablement 
-trouvé  les  moyens  de  le  remplacer  par  les  bases  d*une  paix 
øolide  et  durable,  et  conforme  aux  sentiments  des  populations 
iatéressées.  C^est  alors  que  M.  le  Comte  Russell  a  du  se 
<eoncerter  avec  MM.  les  Plénipotentiaires  des  autres  Puissances 
seutres  sur  la  question  de  tracer  ane  ligne  de  frontiére.  Ces 
Plénipotentiaires  sont  tous  tombés  d'accord  sur  une  ligne  qai 
lear  a  semblé  réunir  mieux  que  toute  autre  les  avantages  dé- 
airés  pour  le  Danemark.  Elle  a  été  proposée  par  Lord  Rus- 
sell en  sa  qualité  de  Frésident  de  la  Conférence,  comme  le 
resultat  de  Tentente  préalablc  qui  s'était  établie  entre  les 
Représentants  des  Puissances  neutres.  Ce  n'est  done  pas  ane 
pffopoaiiion    ezelusivement  Anglaise,    mais    cello   qoe   MM.  lea 


796  Aktstykker,  vedkommende  Londonercoaferenoen. 

Piénipotentiaires  dee  PuiBMDces  neatres  out  ehoisie  oonuoe 
leur  paraissant  la  pine  apte  &  remplacer  le  Traité.  Ce  tenk 
inutile ,  continue  Lord  Clarendon ,  de  récapituler  toas  let  «)h 
Btacles  que  la  proposition  a  reneootrés  de  la  part  des  Paii> 
sances  belligérantes.  Il  snffit  de  dire  que  dans  rintérét  de 
paix  aussi  bien  qne  dans  celui  da  Danemark,  il  a  fallu  oleh 
cher  nn  autre  moyen  de  coDcilier  les  intéréts,  en  ne  perdssl 
pas  de  vue  le  principe  de  nationalité.  La  ligne  dont  il  sit 
question  avait  été  proposée  dans  un  but  commun,  dans  10 
intérét  Buropéen,  et  non  pas  dans  Tintention  de  poser  m 
principe  dont  on  ne  pourrait  se  départir.  11  s*étonne  doM 
du  reproche  qni  vient  d*étre  adres&é  au  Gonvemement  As- 
glais  par  MM.  les  Plénipotentiaires  Danois,  de  ne  pas  s'étre 
tenu  &  cette  ligne. 

C'est  dans  Tintérét  de  toutes  les  Puissances  neatres  re- 
présentées  dans  la  Conféreoce  que  Lord  Clarendon  tieot  k 
constater  comment  les  faits  se  sont  passés. 

M.  le  Baron  de  Brunnow  s*est  ézprimé  alors  en  cei 
termes:  — 

„Dans  la  seance  précédente,  MM.  les  Plénipotentiaires  de 
,  la  Prusse  ont  propose  de  consulter  les  væuz  des  habitaats  do 
Slesvig  sur  les  dispositions  &  adopter  å  leur  égard. 

,,Conformément  anx  instructions  de  ma  Cour,  j'si  es 
rhonneur  d'ezposer  å  la  Conférence  les  raisons  qui  ne  me 
permettaient  point  de  m'associer  k  ce  plan. 

„Les  mémes  considérations  s^appliqnent  aussi  au  régle> 
ment  du  sort  des  districts  miztes.  A  mon  avis,  la  posseeuoD 
de  ces  districts  doit  demeurer  acquise  &  Sa  Majeeté  le  Roi 
de  Danemark,  comme  un  éqnivalent  de  l'abandon  qne  ce  Sou- 
verain  serait  prét  å  fiaire  du  Lauenbourg. 

„A  l'appui  de  cette  vérité  ,  je  me  permettrai  de  rappeler 
å  la  Conférence  les  paroles  qne  M.  le  Plénipotentiaire  de 
Frauce  a  prononcées  dans  la  seance  du  28  Mai. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Aurergne  a  dit:  —  nQamt 
aux    districts   miltes   du  centre,    de    quelque  maniére  qae  To« 


B.  Protokoller  over  LoDdonereoofereiiMns  Meder.  11.        797 

décide  de  leur  Bort,  il  7  aara  toojoors  lå  des  Danois  aoutais  &  un 
pays  Allemand,  oa  dee  AUemands  soumis  au  Danemark.  De- 
rant  rimpossibilité  absolne  de  prendre,  sur  ce  point,  la  na- 
tionalité  poar  régle,  nous  pensons  qu*il  serait  juste  de  trancher 
le  différend  en  favenr  de  la  ploe  faible  dee  Parties,  surtout 
quand  elle  sobit  déjå  les  sacrifices  que  cette  régle  lui  impoee 
sur  tou8  les  points  oi!i  elle  est  manifestement  contre  elle.  Mon 
Qouvemement  considére  également  comme  essentiel  que  la 
frontiére  soit  tracée  conformément  ans  nécessités  de  la  défense 
du  Danemark,  car  ces  nécessités  doivent  étre  prises  en  con- 
sidération  par  la  Conférenee,  dont  la  mission  est,  en  donnant 
satisfactioh  anx  legitimes  réclamations  de  TAllemagne,  de  veiller 
k  ce  que  les  arrangements  nouveauz  garantissent  snftisamment 
Tindépendance  du  Danemark  et  les  intéréts  de  Téquilibre  £u- 
ropéen  dans  le  Nord.^' 

Aprés  aYoir  donné  lecture  de  ce  passage  du  Protocole 
No.  6  du  28  Mai,  M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie  a  repris:  — 

„Je  me  suis  fait  nn  devoir  de  rappeier  ces  paroles  å  la 
Conférenee,  parcequ'elles  servent  k  préciser  avec  une  parfaite 
vérité  le  caractére  de  la  mission  de  haute  éqoiié,  de  concilia- 
tion  et  de  paiz,  que  nous  avons  été  appelés  å  remplir. 

„Il  me  reste  ane  demiére  observation  k  faire.  Elle  se 
rapporte  k  une  déclaration  que  MM.  les  Plénipotentiaires  do 
Danemark  ont  été  charges  d'émettre  dans  la  seance  da  2 
Juin.  Ils  ont  annonce  alors  que  le  GouTemement  de  8a 
Majesté  le  Roi  entend  qae  le  sort  fotur  des  provinces  qai 
seraient  éventuellement  cédéea,  ne  soit  pas  réglé  sans  lear 
consentement. 

„Je  dois  indiquer  le  point  de  Tue  soas  lequel  cette  éven- 
tualité  se  présente  k  mes  yeuz,  conformément  aaz  instructions 
dont  je  suis  muni. 

„Dans  Topinion  du  Cabinet  Imperial,  comme  je  Tai-dit, 
il  appartient  k  Sa  Majesté  le  Roi  Chrétien  IX  de  se  pro« 
noncer  le  premier,  sur  ce  qui  convient  auz  intéréts  de  son 
pays.     Bi   le   Roi  de  Daaemark,    en    rae    d*m88arer   Tindépen- 


B.  ProtokolleroverLondoDercoDferenceD8M0der.il.       799 

aires  des  Pnissances  Allemandcs  ont  toujoors  eompris  la  pro> 
position  de  MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne 
dmna  le  aenø  des  ezplications  qu'ils  viennent  d'entendre,  et 
non  pas  dans  celui  d'un  nltimatnm. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d'Aavergne  rappelle  qu*il  s'était 
SBsocié  également  k  la  proposition  de  MM.  les  Plénipotentiaires 
de  la  Grande  Bretagne,  parcequ'elle  avait  été  jugée  par  son 
Gonvemement  comme  parfaitement  équitable;  mais  qa'en  don- 
nant  son  adbésion  å  cette  proposition,  il  n'a  pas  entendn  alié* 
ner  le  moins  du  monde  le  droit  des  Puissances  neotres  de 
mettre  en  avant  toute  autre  combinaison,  si  celle-ci  se  trou* 
▼ait  écartée,  dans  le  but  d^arriver  &  une  transaction. 

M.  le  Comte  Wacbtmeister  dit  qvMI  croit  pouvoir  se  ré- 
férer  auz  déclarations  qu'il  a  faites  dans  la  seance  du  28  Mai, 
et  dans  plusienrs  seances  suivantes,  sur  Tadbésion  donnée  par 
son  Gonvernement  å  la  proposition  faite  par  M.  le  Comte 
Russell.  „N0U8  avons  toujours  cru'*,  dit-H,  „qne  la  ligne  de 
la  Slei  était  la  derniére  limite  au  nord,  &  laquelle  Sa  Migesté 
le  Roi  de  Danemark  pourrait  consentir,  et  que  la  partie  du 
district  miste  et  Allemand  qui  se  trouve  au  nord  de  cette 
limite  serait  acquise  au  Danemark,  en  écbange  du  Dncbé  de 
Lauenbourg  auquel  Sa  Migesté  le  Roi  de  Danemark  serait 
disposé  &  renoncer." 

M.  de  Biegeleben  en  se  référant  k  une  observation  de 
M.  de  Krieger,  qui  avait  dit  que  la  médiation  existe  déjk  dans 
la  Conférence,  fait  ressortir  la  difference  qui  existe  entre  une 
pareille  médiation  et  celle  exercée  par  Tinitiative  d*un  Souve* 
rain  neutre  qui  n*est  pas  représenté  dans  la  Conférence,  et 
demande  si  MM.  les  Plénipotentiaires  Danois,  quoiqu'ils  aient 
décliné  la  proposition  d'arbitrage,  ne  pourraient  pas  en  referer 
k  lent  Gonvernement  sur  la  question  de  la  médiation  telle 
qii*elle  a  été  acceptéé  par  les  deux  Puissances  Allemandes. 

M.  de  Quaade  répond  que  puisque  la  ligne  de  frontiére 
pourrait  étre  tracée  plus  au  nord  que  celle  que  son  Goaver« 
nement  a  acceptéé   comme   la   derniére  limite,   il   croit  inutile 


300  Aktstykker,  vedkommende  LondonerconfereneeD. 

cl*en  referer  k  Copenhague.  Il  foadrait  d'aillenrs  dans  ce  e«s 
prolonger  la  Bnspension  d'armes,  ee  qui  dans  les  circonstaoeet 
actaelles  ne  sanrait  probablement  avoir  lien  qa*^  des  eoDditiom 
auzquelles  son  Oouvemement  ne  consentirait  pas. 

M.  le  Comte  Russell  ayant  qnitté  la  salle  de  la  Confé- 
rence  pendant  la  seance  précédente,  et  avant  que  M.  le  Comte 
de  Bernstorff  n'eut  fait  sa  déclaration  sur  nnefficacité  dei 
blocus  précédemment  établis  par  le  Danemark,  tient  åinfortoer 
ce  Plénipotentiaire  que  la  dite  déclaration  a  été  sonmise  k 
TAvocat  de  la  Reine,  qui  a  donné  Tavis  que  reffieacité  d*iui 
blocus  regarde  plus  spécialement  les  Pnissances  neutres,  tt 
qu*une  Cour  des  Prises  est  le  tribunal  qui  doit  en  decider. 

M.  le  Comte  de  'Bernstorff  donne  lecture  alors  de  Is 
piéce  suivante:  — 

„Le  blocus  des  ports  de  Cammin,  Swinemnnde,  Wslgsit^ 
Greifswalde,  Stralsund,  et  Barth,  décrété  par  le  Gouvemement 
Danois  au  mois  de  Féyrier  dernier,  et  annonce  comme  dersst 
entrer  en  vigueur  å  partir  du  15  Mars,  n*a  point  été  vbom  k 
ezécution  juBqn*au  11  Avril,  des  navires  sous  pavillon  Deotrs 
OU  Prussien  n'ayant  pas  cessé  d*entrer  dans  ces  ports  oa  d'ea 
sortir.  Plus  tard  eet  etat  de  choses  n'a  guére  changé,  ear  de  1« 
plupart  des  dits  ports  aucun  båtiment  ennemi  ne  pouvait  étre 
VU.  Il  est  vrai  qu*å  Swinemtinde  on  en  a  aper^u  quelquet 
uns  å  la  fin  du  mois  de  Mars  et  dans  les  premiere  jonn 
d'Avril;  mais  lå  aussi  depuis  le  15  Avril  jusqu^au  9  Mai 
aaeun  vaisseaa  ennemi  ne  8*est  montre  å  Vborizon.  Les  nu- 
seauz  Danois  ee  sont  bomés  k  stationner  au  nord  et  k  Teil 
de  rile  de  Rugen,  ordinairement  k  la  hauteur  du  promoDUrin 
d*Arcona,  et  k  donner  la  chasse  aux  navires  de  cosBHieree 
qui,  venant  de  Touest,  se  dirigeaient  vers  la  cdte  de  la  Pe* 
méraiiie.  Tant  k  Swinemtinde  qu'å  Stralsund,  les  båtiBeoti 
de  la  marine  royale  de  Prnsse  n*ont  pas  cessé  de  croiser  de- 
vant  les  ports  de  maniére  k  permettre  aux  navires  de  com* 
meree  d'y  entrer  sans  danger,  et  il  est  aathentiqoement  avéré 


B.    Protokoller  over  Loodonerconferencens  Møder.  11.         801 

qua  pendant  Teipace  de  temps  entre  le  18  Mars  et  le  3 
Avril  quatorse  vaieseaux,  Prussiens  et  neutres,  sent  entret 
dan«  le  seul  port  de  Swinemiinde,  sans  avoir  été  arrétés  par 
des  vaisseanz  Danois." 

M.  le  Comte  de  Clarendon  appelle  l'atteation  de  la  Con- 
férenee  øur  rimportance  qu'il  yak  savoir,  en  vue  de  la  re- 
prise procbaine  des  hostilités,  si  la  Pmsse  va  donner  suite 
aoz-  doctrines  énoncées  par  ses  Plénipotentiaires  dans  la  seance 
précédente,  réclamant  le  droit  de  rétablir  la  course,  dans  le 
cas  OU  les  blocus  Danois  ne  seraient  pas  effectifs. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  que  les  termes  de  la 
déclaration  qu'il  a  faite  dans  la  derniére  seance  n'ezpriment 
que  le  principe  que,  si  le  Danemark  n'observe  pas  strictement 
les  dispositions  d'un  Article  de  la  Déclaration  de  Paris,  la 
Pmsse  ne  se  regardera  pas  non  plus  comme  liée  par  les  au- 
tres  Artides  de  eet  Acte  International  k  Tégard  du  Danemark. 
U  rappelle  qu*il  a  déjå  fait  observer  dans  la  derniére  seance 
que  dans  sa  déclaration  la  course  n'était  pas  nommée,  et  il 
igoute  que  cette  déclaration  est  destinée  k  reserver  des  droits 
éventuels,  mais  non  pas  A  annoncer  des  intentions.  II  n'est 
oertainement  pas  dans  les  intentions  du  Oouvernement  Prussien 
de  oe  pas  remplir  les  obligations  qu'il  a  contractées  envers 
les  auitei  Puissances  signataires  de  la  Déclaration  de  Paris, 
et  c'est  précisément  pour  provoquer  un  échange  d*idées  å  ce 
sujet  que  la  déclaration  a  été  faite  dans  la  Conférence,  paroe 
qae  quelques  uns  des  Cabinets,  auzquels  le  Gouvernement 
Praésien  s'était  adresse  depuis  longtemps  k  ce  sujet,  ne  se 
•ODt  encore  prononcés  d'aucune  maniére  sur  la  question. 

Sur  la  demande  de  M.  le  Comte  Russell ,  M.  de  Quaade 
dédare  que  le  Gouvernement  de  Danemark  reconnait  les  sti- 
pulations contenues  dans  la  Déclaration  du  Congrés  de  Paris 
s«r  la  loi  maritime  comme  étant  obligatoires. 

M«  de  Krieger   fait   observer   que   M.  le  Comte    de  Bern- 
•iorff    ayant    de    nouveau    soutenu   que   le   blocus   n'avait  paF 


S02  Aktstykker,  vedkommeDde  Londonerconfereneen. 

été  effectif,  il  doit  repeter  qne  le  bioens  a  éti  ptr&ita> 
ment  effectif,  mais  il  ezprime  d'ailleore  la  cooTietion  qne  h 
Conféi*ence  ne  désire  pas  discater  de«  questions  de  fait  de 
cette  nature. 

MM.  le«  Plénipotentiaireø  des  PuiMances  nentre«  imisteot 
sur  la  nécesfiité  de  maintenir  les  stipnlations  dn  Congrét  de 
Paris. 

M.  le  Baron  de  Brnnnow,  en  s'associant  k  eette  opioion, 
ajonte  qu'il  croit  oonnaitre  trop  bien  la  pensée  de  Sa  Ms* 
jesté  le  Roi  de  Pmsse  pour  supposer  an  Cabinet  de  Berlia 
llntention  de  vouloir  rétablir  la  conrse,  contrairement  aux 
engagements  réciproques  qui  résultent  de  la  DéclaratioD  de 
Paris. 

M.  de  Balan  s'ezprime  en  ces  termes:  — 

,,Par  rapport  &  Tobsenration  fatte  par  M.  le  premier 
Plénipotentiaire  da  Danemark  dans  la  derniére  seance,  qoe 
Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  a  le  méme  droit  dans  lei 
Iles  Frisonnes  que  par  exemple  dans  Tlle  do  Beeland,  j'ai  k 
rappeler  qne  Tlle  de  Sylt  n'était  pas  occupée  le  12  Mai  psr 
los  Danois ,  mais  se  tronvait  au  contraire  dans  le  rayon  de  U 
jnridiction  des  armées  alliées.  Il  est  evident  qu'en  infeettnt 
le  14  du  mois  Tlle  de  Sylt  par  des  suldats  de  la  Marine 
Danoise,  et  en  y  déclarant  nn  bourg-en  etat  de  siége,  le 
Qoavernement  Danois  a  agi  oontre  les  stipulations  da  9  Mti^ 
qui  portent  que:  — 

**  *Les  parties  bellig<^rantes  conviennent  qu'elles  cooser* 
veront  leurs  positions  militaires  respectives  sur  terre  et  p«r 
mer ,  et  s'interdisent  de  les  renforcer  pendant  la  durée  de  li 
suspension  des  bostilités.' " 

M.  de  Quaade  demande  s'il  a  bien  compris  que  Tlle  de 
Sylt  avait  été  occupée  par  les  armées  alliées,  et  sur  la  ré- 
ponse  qu'elle  n'était  pas  occupée  non  plus  par  Tarmée  Danoiie, 
il  fait  observer  quo  ce  n'est  pas  une  position  stratégiqae,  et 
que  Sa  Majesté  le  Roi  peut  y  envoyer  des  troupes  comoe 
dans  toute  autre  partie  de  la  Monarcbio  Danoise. 


B.  Protokoiter over London«rconferencens Møder.  II.  80S 

M.  de  Krieger  ajoute  qn'il  n«  eomprend  pas  comment 
on  paisse  oonsidérer  Tlle  de  Sylt,  å  la  cdte  occidentale  da 
SlesYifi^,  comme  se  trouvant  dans  le  rayon  de  la  juridiction 
militaire  des  armées  alliées.  Le  fait  contraire  doit  étre  conna 
de  tout  le   monde. 

M.  de  Balan  tient  k  constater  de  nouveau  que  son  Qou- 
remement  consentirait  å  une  prolongation  de  la  suBpension 
d^annes  ou  å  un  armistice.  11  rappelle  que  sans  cela  les  ho* 
stilités  seront  reprises  le  26  Juin. 

M.  de  Quaade  répond  que  le  Gouvemement  Danois  se- 
rait  tres  disposé  &  consentir  å  une  prolongation  de  la  suspen- 
sion  d*armes,  mais  que  les  circonstances  8*y  opposent  et  que 
dans  tons  les  cas  il  y  aurait  des  conditions  å  demander  qni 
ne  eeraient  pas  acceptées  par  les  Puissances  alliées. 

M.  le  Comte  Apponyi  dit  que  les  conditions  d'armistice 
des  Puissances  Allemandes  seraient  les  mémes  que  celles  pro- 
posées  dans  le  temps  par  M.  le  Comte  Russell;  mais  M.  de 
Quaade  ezplique  que  ces  conditions  ont  été  trouvéees  inac- 
ceptables. 

M.  le  Prince  de  la  Tour  d*Auvergne  demande  si  MM. 
les  Plénipotentiaires  Allemands  n'auraient  pas  de  nouvelles 
conditions  å  proposer. 

M.  de  Balan  donne  &  entendre  que  la  durée  de  Tarmi- 
stice  pourrait  faire  Tobjet  d'une  discussion  ultérieuro. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  adresse  la  méme  question  k 
MM.  les  Plénipotentiaires  Danois,  en  rappelant  combien  serait 
sérieuz  le  renouvellement  de  la  guerre,  et  que  Ton  ne  doit 
pas  encore  abandonner  tout  espoir  de  paix,  malgré  les  diffi- 
eultés  que  rencontre  la  Conférence. 

M.  de  Quaade  répond  qu'il  le  regrette  yivement,  mais- 
qu*il  n^a  aucunes  conditions  k  proposer  que  MM.  les  Plénipo« 
tiaires  Allemands  soient  disposés  k  accepter.  Le  Gouveme- 
ment Danois  a  déjk  déclaré  qu*il  ne  consentirait  ni  k  un- ar- 
mistice ni  méme  k  la  prolongation  de  la  suspension  d'armes  k 
moins   qu'il    n*y   eÅt   chance   sérieuse    d*une   solution  pacifique* 


804 


Aktstykker,  yedkoiiiiiieo<)e  LoDdonercoolereQeen.. 


Il  n*a  pas  re^n  d'auires  instructionø  depni«  Ik-dessus,  et  aiijoiird^hid 
son  QouTernement  ne  se  prononeerait  pas  autremeot. 

MM.  les  Plénipotentiaires  convienneiit  de  se  réaoir  le  S^ 
medi,  25  Jnin,  &  i  heore. 

(Signe) 
Apponyi.         Biegeleben.         O.  Qnaade.         Bille.         Krieger. 

La  Tour  d'Auvergne.       Beust.       Russell.       Clarendon. 
Bernstorff.  Balan.         Brannow.         Le   C*.   Wachtmeiiter. 


An  n  exe 


List  of  Treaties  between  Great  Britain  and  more  than  one 

other  Power,    and  of  whicb  Ratifications  were  ezcbanged,  oot 

between   all    tbe   Parties,    but    only    witb  tbe  Power  nsined  b 

the  Column. 


Between 

Date. 

Sal:(jeot 

Great  Britain  ] 
France  .  .  .  . ) 

Hans  Towns  . 

June  9,  1837 

Slave  Tråde. 

Great  Britain ) 
France  .  .  .  . ) 

Toscanj  .  .  . 

Nov.  24,  1887 

Ditto. 

Great  Britain) 
France  ....  3 

Two  Silicies  . 

Feb.  14,  1838 

Ditto 

Great  Britain  \ 

Anstria  .  .  .  .  f 

France  .  .  .  .  ) 

Netherlands  . 

Apr.  19,  1839 

Separation  of  Holland  io4 

Prussia ....  1 

Belgium. 

Russia  .  .  .  .  / 

Great  Britain  \ 

Anstria .  .  .  .  f 

France  .  .  .  .  / 

Belgium   .  .  . 

Apr.  19,  1889 

Ditto. 

Prussia ....  1 

Russia  .  .  .  .  ) 

B.  ProtokoUtf  OTer  LondonercoQfereocens  Møder.  11. 


805 


BetweoBi 


Great  Britain 
Austria  .  .  . 
Belgiam  .  . 
France  .  .  . 
Netherlands 
Prossta.  .  . 
Robsia  .  .  . 

Oreat  Britain  ] 

Austria  .  .  .  . ' 
Prussia  .  . 
Rassia  .  . 

Oreat  Britain  i 
Apstria .  . 
France  .  . 
Pmssia.  . 
Buøsia  .  . 

Oreat  Britain^ 
Austria.  . 
Prussia.  . 
Russia  .  . 

Oreat  Britain ' 
Austria.  . 
France  .  . 
Prussia.  . 
Russia  .  . 
8weden    . 

Oreat  Britain  1 
France  .  .  .  .  > 
Russia  .  .  .  .  j 

Great  Britain) 
France  ....  i 


Great  Britain  i 
France  .  .  •  .  j 


GermanicCoD- 
federation  . 


Apr.  19,  1889 


Turkey . 


Turkej . 


Belgium 


Denmark . 


Bavaria. 
Greece  . 


::l 


Sardinia 


Sardinia  .  .  ^ 
Turkey  .  .  .  } 


Blit.  TIdtikr.  3  R.  IT. 


Ihute. 


July  16,  1840 


July  18,  1841 


Feb.24,  1848 


May  8,   1862 


Not.  20,  1862 


Jan.  26,  1866 


NoY.  16,  1866 


SQltfdOi. 


Grand   Ducl^y    of  Luzern* 
bourg. 


Pacification  o(  the  Levanf. 


Dardanelles  and  Bospboruf« 


Slaye  Tråde. 


Succession    to    Crown    of 
Denmark. 


Succession    to    Tbrone    of 
Greece. 

(Accession  of  Sardinia  to 
I  Treaty  of  Apr.  10,  1864, 
(     respecting  Turkey. 

r  Accession  to  Conyention 
1  between  Great  Britain 
1  and  France,  respecting 
I    Joint  Captures. 


806 


Aktstykker,  TedkommeDde  LondonereoBrenfieMi . 


Date. 


Great  BriUin 
Aastria  .  . 
France  .  . 
Prossia .  . 
Rassia  .  . 
Sardinia  . 
Great  Britain 
France  .  . 
Great  Britain 
France  .  . 
Sardinia  . 
Great  Britain 
Aastria .  . 
Belgiom  . 
France  .  . 
Hanover  . 
Mecklenbarg 

Schwerin 
Oldenburg  . 
Netherlands 
Pmssia  .  .  . 
Russia  .  .  . 
Sweden  .  . 
Hans  Towns 
Great  Britain' 
Anstria  .  . 
Belgium  . 
Brazil  .  . 
Denmark . 
Spain .  .  . 
France  .  . 
Mecklenbarg- 

Schwerin 
Netherlands 
Portugal  .  . 
Prassia .  .  . 
Rnssia  .  .  . 
Sweden  .  . 
Hans  Towns 


Tnrkey. 


Rnssia 


Turkey . 


Denmark . 


Mar.  80,  1856 


Mar.  SO,  1856 


Maj  18,  1856 


SDl](|60t» 


Dardaoelles  and  Bosphonu 


Åland  Islands. 


Extending  time  for  tke  Eftp 
caation  of  the  Ottomai 
Empire. 


Mar.  14,  1857 


Hanover 


June  22,  1861 


Redemption  of  Sound  Dnea 


Redemption  ot  Stade  TolL 


B.  Protokoller  over  Londonereonfervnoent  Meder.   1 2. 


807 


Between 

Date. 

Sntdeot. 

Oraat  Britoini 

France  .  .  . 

Denmark  .  . 

Julj  13,  1863 

Crown  of  Greece. 

Rossia  .... 

Great  Britainv 

Austria \ 

Brazil 

CWle 

Denmark .  .  . 

Spain 

France  .  .  . 

Hanover  .  .  .\ 
Italy > 

Belginm  .  .  . 

JiUyie,  1863 

Redemption  of  Scbeldt  Toll. 

Oldenburg  .    / 
Peru  ....   1 

Portngal  .  .  .1 
Pmssia.  •  •  •■ 

^ 

Hassia  ....  1 

Sweden    •  -  •  1 

Turkej .  .  .  .  / 
Haos  Towns .' 

Great  Britain 

France  .  .  .  .  \ 
Bossla  .  .  .  .  ) 

Greece.   .  .  . 

Mar.29,  1864 

Union    of  lonian    Islands 
to  Greece. 

Protocole  No.  12.  —  Seance  du  25  Juin,  (864. 

Presents : 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  rAutriche; 
MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  France; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Germanique; 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne; 
MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prusse; 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Ruasie;   et 
M.  lo  Plénipotentiaire  de  Suéde  et  Norvége. 

Le  Protocole  de  la  seance  précédente  est  lu  et  approavé. 

62' 


808  Aktstykker,  TedkommeDde  LottdoweicoiiftrtiBiwi. 

M.  le  Comte  Rassell  lit  la  déclaråfioii' sniTante:  — 

„Les  Pnissances  belli^ituites  soot  &  >lm  reSle  de  re- 
prendre  les  armes.  Cette  détenniDation  met  fin  anx  délibért- 
tions  qui  aTaient  poor  objet  le  rétabfissemement  de  la  piii. 

„Bien  qoe  ce  but  ii*ait  pas  éié  atteiiit,  il  est  de  mon 
deToir  de  rendre  jnstiee  auz  efforts  qne  les  Pléoipotentiiires 
réunis  eo  Cooférence  ont  emplojés  &  arriTer  k  nne  conchirioB 
pacifique,  et  de  signaler  en  méme  temps  les  circoostances  qoi 
ont  mis  obstacles  k  Taccomplissement  de  cette  ænyre  de  eot- 
dliatioo. 

„Dans  cette  vue,  les  Pléntpotentiaires  de  la  Qrande  Bre- 
tagne déposent  anjonrd^hm  anx  actes  de  la  Conférenee  oo 
resumé  des  traTanx  qui  ont  comoieDcé  le  25  Arril,  et  qni  le 
termtneot  le  25  Jain. 

„Cette  relation  constate  Timportance  qne  les  Repréieii- 
tants  des  Paissances  neutres  ont  attachée ,  dés  l*ouyertiire  de 
la  Conférenee,  å  maintenir  les  engagements  réoiproqnes  réioi* 
tant  du  Traité  de  Londres  da  8  Mai  1852.  Elle  mamfcfte 
anssi  lenr  résolntion  unanime  de  ue  point  se  départir  de  cei 
engagements  avant  d'avoir  avisé,  d*an  commun  aceord,  i  de 
noQvelles  combinaisons  destinées  k  offrir  k  la  paiz  générale  det 
garanties  équiyalentes  k  celles  qni  résultaient  de  TActe  Earopéen 
conclu  en  1852. 

„Dans  cette  intention  les  Plénipotentiaires  de  France,  de 
la  Grande  Bretagne,  de  Ruesie,  et  de  Snede  et  Nonrége,  ont 
Yoné  lenrs  soins  k  amener  une  transaction  éqaitable,  destmée 
k  sanyegarder  désormais  Tindépendance  de  la  Monarchie  Di- 
noise,  aprés  qa*ane  latte  inégale  eåt  porte  k  Tintégrité  de  eet 
Etat  une   atteinte  inévitable. 

„Les  bases  de  cette  transaction  ajrant  été  acceptées  en 
principe  par  les  Paissances  belligérantes,  il  restait  k  conTenir 
du  reglement  des  questions  de  détail  qu'embrassait  ce  plan 
eordialement  appuyé  par  les  Puissances  neutres. 

„Le  différend,  réduit  ainsi  k  des  proportions  étroites,  aonit 
admis   nne  solution  faeurense,   si  les  décisioiis  d*iiiie  PniwaBce 


B.   Protokoller  over  LondoDerconfereDcens  Møder.    12.       809 

impartiale,  å  laqnelle  le  Goayernement  de  Sa  Migesté  Bri- 
taoniqae  recommandait  de  faire  appel,  avaient  été  acceptées 
avec  line  mutaelle  confiance. 

,,Cet  eøpoir  ne  se  réalisera  point.  La  relation  qne  je 
raiø  déposer  auz  actes  de  la  Conférence  indiquera  les  circon- 
stanees  qui  n'ont  point  permis  d'accomplir  nn  plan  de  con- 
ciliation  appnyé  par  les  Puissances  neutres  et  inspire  au  Goa- 
vernement  de  Sa  Majesté  Britannique  par  nn  désir  sincére  de 
préyenir  le  retonr  des  calaroités  de  la  guerre. 

„Uopinion  pablique  verra  avec  regret  qne  les  espérances 
de  la  paix  se  sont  éyanouies  parceqne  les  parties  directement 
ODg&g^es  dans  ce  litige  ne  sont  pas  parrenues  å  s'entendre 
sur  le  tracé  d'une  frontiére,  laissant  une  difference  de  quelqaes 
milles  carrés  de  terrain,  de  plus  ou  de  moins,  soit  an  snd, 
aoit  au  nord.  L*opinion  pablique  reconnaftra  aussi  que  pen 
de  jonrs  de  plus  donnés  k  la  réflexion,  au  lien  de  recourir 
aoz  armes,  auraient  pu  contribuer  k  calmer  les  ressentiments, 
å  édairer  les  belligérants  sur  leurs  Trais  intéréts,  et  k  ramener 
les  Cabinets  å  des  resolutions  pacifiques. 

„Demain  les  bostilités  vont  recommencer,  sans  que  les 
conseils  des  •  Puissances  amies  de  la  paix  aient  réussi  k  pré- 
Tenir  le*  renouyelleroent  d'une  lutte  si  profondément  regrettable. 

„Quelle  qu^en  soit  Tissue,  les  Cours  de  Franco,  de  la 
Grande  Bretagne,  de  Russie  et  de  Suéde,  n*en  restent  pas 
moins  animées  du  sincére  désir  de  Toir  la  Monarcbie  Danoise 
maintenue  dans  son  indépendance,  la  conseryation  de  eet  Etat 
colAstituant  un  element  de  Téquilibre  dans  le  Nord. 

„Lenr  yæu  en  se  séparant  est  que  ce  principe  demeure 
la  base  des  négociations  futurea.*' 

Lectnre  est  alors  donnée  du  jésnmé  des  trayaux  de  la 
Conférence  dont  M.  le  Comte  Russell  yient  de  parler,  et  cette 
piéce  est  sur  sa  demande  annexée  au  present  Protocole. 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  tieqt  k  dire  quelques  mots  en 
réponse  k  la  déclaration  de  M.  ie  Comte  Russell.  Il  8*exprimo 
ainsi:  — 


sro 


Aklstykker,  Tedkommetiile  LondonercoEifeTeneeii. 


,,Nou8  ne  ponvons^  comme  de  rRiAon^  pus  éfre  »ot 
å  faire  uoe  i-époti»e  officieUe  k  It  dédaration  qne  Bl.  le  Préit 
dent  de  la  Confércoce  vicnt  de  lire  i  i!t  dont  nous  u'&VQOi 
pas  connu  d^avauce  le  eontetiu;  tnais  je  croie  pouvoir^  e&ui 
lier  d'aucnDe  maaiére  Jes  mains  å  mon  Gouvememeiil  pir 
rapport  h  dea  événementa  qui  appartienQetit  h.  Tavenir  et  å 
døB  éventualités  qul  ne  Aauratent  étre  catculéea  d'&raoce  ^  rap> 
peler  iei  quHI  ii*a  jam  ais  été  dan»  les  intentions  de  møn 
Qouvernement  de  menaoer  rindéputidance  politiqne  du  Rojaunae 
de  Danemark  f  mais  qt3*i]  s'eit  tonjourB  uniqiietneiit  agi  dea 
Duebéflp* 

M^  le  Baron  de  Benst  demande  qnel  est  k  but  du  té- 
sumé   dont  lecture  a  été  donnée. 

M.  le  Comle  de  Clarendon  répond  que  e'eet  tin  cosipte^ 
rendu  des  eéancei  de  la  Conférencej  qni  a  été  rédigé  d^tm 
cotnmua  aceord  par  MM.  les  Ptéuipotentiatres  dea  Pnisaanc^ 
neutres,  et  qui  ii*engRge  nnlleoietit  la  responeabilité  de  MM. 
Jee  Plénipotentiahi^s  dee  autree  Pui&eances  représentée«  dani 
la  Conférence. 

MM.  les  Plénfpotentiatrea  des  Puueance«  belligérantei, 
ainsi  que  M,  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Germt« 
nique,  ^e  réservent  cipreBeément  le  droit  et  la  fuctilté  d*j 
répondre* 

M.  le  Comte  Åpponyi  dit  qu'il  a  de  aan  c6té  nne  d^cl«^ 
ration  h  faire,  dont  la  lecture  Ini  parait  devenir  surtout  néc^i^ 
saire  aprée  le  réBumé  qui  vient  d'åtre  commnniqiié  k  la  Con> 
féreuee*  Sa  dédaration  a  pour  but  de  sauvegarder  les  droit« 
et  la  reepoiisabiltté  des  GouvernementB  de  rAntricbe  et  de  la 
PruBse«  Il  coDBtate  en  ouire  que  rabience  d^objectioDs  de  li 
pari  des  Pl^nipolrntiairea  deB  PniflBances  Allemandea  k  Faecep- 
tation  de  ce  resumé  comme  aonexe  au  Protocole  De  sanrait 
impliquer  leur  adhésion  au  contenn  de  ce    docauient* 

De«  réierves  analogueB  sont  faltea  par  MMt  lea  Fténipo- 
tentiairea    du   Danemark;    et   Mt   de  Krieger   rédame   paur   la 


B.  Protokoller  over  Londonerconferencena  Meder.   12.       gH 

réponse  eventuelle  de  son  Gouvtfrnement  la  méme  publicité 
qne  celle  qui  sera  accordée  å  TAnneze  précitée. 

M.  le  Comte  Apponyi  donne  alors  lecture  de  la  déclara- 
tion  snivante,  au  nom  de  MM.  les  Plénipotentiaires  des  Conrs 
alliées:  — 

„Pendant  toute  la  durée  des  délibérations  de  la  Confé- 
rence  dont  le  resultat  n'a  malheureusement  pas  répondu  aa 
but  de  pacjfication  qu'elle  avait  en  vue,  les*  Puissances  Alle* 
mandes  n*ont  pas  cessé  d*étre  animées  de  eet  esprit  de  paiz 
•et  de  conoiliation  qui  les  avait  engagées  k  accepter  Tinvitation 
4u  Gouvemement  de  Sa  M^jesté  Britanniqne  de  se  rénnir  en 
Conférence  å  Londres  pour  aviser  auz  moyens  de  rétablir 
i«  paix. 

y,L*insurmontabIe  opiniåtreté  avec  laquelle  le  Gouverne- 
ment  Danois  s*est  soustrait  auz  engagements  contractés  et  s'est 
refdsé  k  rendre  justice  auz  sujets  Allemands  du  Roi-Onc, 
blessa  gravement  Tbonneur  national  de  TAllemMgne.  Aprés 
qne  tous  les  moyens  de  conciliation  tentés  aveo  une  persévé- 
rante  patience  furent  épuisés,  r£xécution  Federale  dans  le 
Holstein,  roccnpation  du  Schleswig,  et  finalement  la  guerre  de 
rAutriche  et  de  la  Prusse  con  tre  le  Danemark',  devinrent 
inévi  tables. 

,yA  la  suite  de  combats  meurtriers  le  continent  Danois 
était  tombé  au  pouvoir  des  Puissances  alliées,  et  la  voiz  pu- 
blique  de  rAllemagne  demand ait  hautement  la  rupture  com- 
pléte  du  lien  qui  unissait  le  Scbleswig  et  le  Holstein  au  Dane- 
mark, et  la  formation  des  deuz  Ducbés  en  un  Etat  Allemand 
indépendant,  sous  sa  propre  dynastie. 

„Malgré  cela,  rAutriebe  et  la  Prusse  n'besitérent  pas  & 
entrer  dans  la  Conférence  avec  des  déclarations  qui  n'étaient 
pas  dirigées  en  principe  contre  Tintégrité  de  la  Monarcbie  Da^ 
noise,  mais  demandaient  seulement  que  le  point  de  droit  dans 
la  question  de  Succession  ne  fåt  point  pr^ugé,  et  que  Tinde* 
pendance  poliiique  et  administrative  des  Dnchés  fåt  assurée. 

„C'est    le    Danemark   qui  rejeta  peremptoirement  comme 


812 


Akutyklier,  vedkommeiide  Londonere  o  nferenr  en. 


I 


iaadmiBflible    Viåée    d'uuo    union   porsottDeDe.      Pereistant    dflnt 
sa    fatale    tendance    k    incarporer    le    ScMeswig,     la    Cour    d#fl 
CopeDbRgne  reponsBa  les  e^u!c9  conditioDa  auxqaelles   te«  Puis- 
SAnccø    attiéea   anraicDt   pu   couBetitir   mec   hoaneiir    å    la  goikJ 
tinuation    de  l'union  dea  Duchés  avec  Fe  Daneciark.  U 

f^Dée  ce  DciomcDt  le  principe  de  la  iéparttion  éen  Dnelif« 
d'ave<:  la  Couronne  Dancise  deyint  néeeflfiairement  pøur  )t« 
Pnis^anccs  Allemfinde«  la  coudiiion  princtpale  de   la  paix« 

f,Måine  dans  eette  Douvelle  pha&e  des  négoctationfi,  Icnrs 
diepositiOQ^  coDciltantes  ne  se  démentir^nt  poiDt.  On  coDDmtt 
la  baute  Imporlatice  que  Icb  faabitatiU  du  Schlesvig  et  dti  Ueh 
ntmn  attaehent  k  rintégrité  det  deur  Duehés,  et  k  leur  réamoo 
ea  un  Etat  iDdivUible*  Ces  aentimeBta  mcnteBt  d'étra  røepe^ 
tésj  ét  cVflt  done  nn  Éacrifice  conBidérable  que  rAiitrichép  la 
Pruase  et  la  Confédération  GermaDtqtie  auraieni  porte  å  Icur 
déeir  du  rétabl  isse  ment  de  la  paix,  eo  eoasentaal  å  ceder  ojae 
partie  dii  territoire  septcatnonal  du  Sclile&wlg  h  la  Couronoø 
de  Danemark  comme  compen&atioD  de  la  rénoxiciati<»ti  de  Sa 
Majcaté  Danoiae  au   Duebé  di  LaueDbourg, 

,,Le8  dispoiiUona  conciliantea  dea  Puisiances  All^maadet 
ne  se  sout  pas  aTrétt^ea  ]å>  La  paix  qisi  pnrraiasatl  mainle* 
nant  dependre  d'une  entente  au  sujet  da  tracé  de  la  frontiérv 
auraft  pu  étre  coucluei  si  le  Danemark  n^aviit  pas  éløTé  d« 
prétentiona  qui  devaient  lui  re  sti!  aer  le  chef-liea  méme  du 
pajs  que  les  arme«  Attemandea  avaient  aouatrait  k  ea  domtat* 
tlon,  et  dent  TAllemagne  arait  le  droit  de  récl arner  la  réiiaiai 
intégrale  avec  le  Hoføtein, 

,,Ce  furent  eneore  rAnlriche  et  la  Prnaae  qui  peDdtat 
tout  le  cours  dea  négoctaiions,  et  k  chaque  oecasion,  appujé* 
rent  lar  la  uéceBsité  d'une  prolongation  de  la  atispetisioti 
d*armea  ou  de  la  eonclusion  d'un  armitHee  formel ,  afio  qui 
l'oaarre  de  la  padfication  ne  ftit  pas  inceasaromeut  comproniise 
par  le  dønget  toojours  im minen t  du  reaeurellement  des  faottl- 
Htéa.  A  ce  Qujet  ausf^i,  la  condnite  de  noa  adversaires  a  M 
tOQte    diffÉrente,     Le   Danemark   a   refuaé    la    propoattloit    de» 


B.   ProtoMler  oter  Londonereonrereneeo«  Møder.    12.      giS 

PoiMailees  Motres  tøndant  k  Ul  coneludoD  d*nn  annntice  qm, 
éa  éehange  de  révacnation  compléte  da  Sehleswig,  lui  aorait 
rendu  le  Jatland.  II  D*a  consentl  å  une  stupenBioii  des  kost!* 
Htée  qne  poar  ao  roois ,  et  s'est  refnsé  &  prokHoger  oe  terme, 
déjå  ri  eonrt,  au  delå  de  quinse  joars. 

„Un  demier  fait  rignale  encore  la  moderation  dont  les 
Ptnaaaaiices  Allemandea  ont  fait  preaTo  jusqu^å  la  fin.  Aprés 
qae  lea  Pléaipotentiaires  rénnis  en  Conférence  enrent  échoué 
dans  lears  effort«  de  •*entendre  8ur  ane  ligne  de  frontiére  k 
tirer  dans  le  Schleswig,  rAntriche  et  la  Pnisse,  se  pénétrant 
dn  teste  et  de  resprit  da  Protocole  de  Paris  de  1856,  se  dé- 
elarérent  prétes  k  continaer  ces  négociations  soos  la  forme 
d*nB6  médiation  confiée  k  an  Souverain  neatre,  non  représenté 
dans  la  Conférenee.  Ce  demier  moyen  d'arriyer  k  une  en- 
tente, et  dont  Tacceptation  aorait  en  poar  conséqaenoe  naturelle 
la  continuation  de  la  suspension  des  hostilités,  offerte  de  non- 
▼eatt  par  les*  Puissances  AUemandes,  fut  également  rejeté  par 
le  Danemark. 

„En  conséquence  il  ne  reste  aax  Plénipotentiaires  Alle- 
mands qa*an  devoir  k  remplir,  c^est  celui  de  déclarer  solen«' 
aellement  qnMls  déolinent  au  nom  de  leurs  QouTemements  la 
responsabilité  du  sang  qui  sera  versé  et  des  malheurs  qui 
résulteront  du  renoavellement  de  la  gaerre.  Cette  responsabt- 
Hté  ne  sanrah  retomber  sur  les  Puissanoes  qa*ils  ont  ea 
rhonneiir  de  representer  k  cette  Conférence." 

M.  le  Comte  de  Bernstorff  fait  suivre  eette  dédaration 
commnne  par  une  dédaration  additio^elle  de  MM.  les. Pléni- 
potentiaires Prnssiens  con^ue  en  oes  termes  — 

„Il  ne  nouB  reste  qu'å  ajouter  k  ce  que  M.  Je  Comte 
Apponyi  rient  de  dire  aa  nom  des  Plénipotentiaires  des  deux 
Poissances  Allemandes ,  que  nous  ayons  encore  fait,  an  nom 
de  Ja  Prusse,  dans  Tavant-demiére  seance  de  la  Conféreqce, 
mie  proposition  qui  était  essentiellement  calculée  a  donner  uno 
solution  pacifiqae  k  la  question  qui  nooa  a  oeeupés,  øt  qa'et» 
diftré  ttous  nous  sommes  déelarés  prdts,    dans  la  derniére  §é^ 


814  Aktstykker,  vedkommende  Londonerconléreneee. 

ance,  å  prendre  la  propositiou  de  M.  rAmbassadevr  de  Frioee 
od  r^erendum,  mais  que  les  deox  propositions  en  question  oat 
été  absolument  rejetées  par  MM.  les  Plénipotentiaires  Daoois.** 

M.  de  Qnaade  doit,  en  son  nom,  et  en  -celoi  de  ses  col- 
légaes,  décliner,  pour  son  GoiiTemcment ,  toute  responsabUité 
de  la  non-réussite  de  la  négociation  et  da  sang  qui  sera  versé. 
11  constate  que  „le  Danemark  ne  s'est  arrété  devant  aoean 
saerifice  compatible  avec  son  existence  ponr  contiibner  å 
ræavre  de  pacification;  et  que  le  Gouvemement  Danois  eit 
par  conséqaent  convaincu  de  n'avoir  aucun  reprocbe  å  s^adreiier 
si  Ton  n'est  pas  parvenn  k  s'entendre.  La  situation  faite  aa 
Gouvemement  Danois  par  les  événeroents  est  bien  différents 
de  celle  des  Puissances  AUemandes,  et  pour  peu  qn*on  venille 
tenir  compte  de  cette  difference,  on  portera  sur  la  condiiite 
du  Gouvemement  Danois  un  tout  autre  jugement  que  ceku 
forme  par  les  Puissances  AUemandes." 

M.  le  premier  Plénipotentiaire  du  Danemark  donne  alon 
lecture  de  la  déclaration  suivante:  — 

„Lorsque  le  Gouvemement  Danois  re^ut  rinvitation  da 
Gouvemement  de  Sa  Majesté  Britannique  å  une  Conférenee 
dont  le  but  était  le  rétablissement  de  la  paix,  il  se  tenait  pou 
convaincu  que  le  Traité  conclu  il  y  a  peu  d'années,  et  destioé 
å  donner  k  Tintégrité  de  la  Monarchie  Danoise,  comme  coa- 
dition  essentielle  de  Téquilibre  politique  en  Europe,  un  gags 
ultérieur  de  stabilité,  serait  maintenu  par  le  concours  de  tooi 
ceux  qui  avaient  participé  &  sa  condnsion. 

Le  Traité  de  Londres  du  8  Mai,  1852,  n'étoit  pas  eoa- 
ditionnel  ni  bypothétique ;  il  ne  dépendait  pas  de  radhéaioB 
d'nn  tiers. 

„Ce  Traité  n^altérait  rien  dans  les  rapports  entre  le 
Slesvig  et  la  Couronne  Danoise,  dans  laqaelle  ce  pays  est  in* 
corporé  dopuis  plus  d'un  siécle;  il  n'altérait  rien  non  ploi 
dans  les  rapports  entre  les  Dacbés  de  Lauenbonrg  et  de  Hol- 
stein et  la  Confédération  Germanique,  dont  le  Roi  de  Dase* 
mark   fait  partie  pour  le  Holstein  et  le  Lauenbourg,  et  3  ns 


B.   Protokoller  OYer  LondonercoDfereneens  Møder.    12.       815 

donnait  k  la  Confédération  Germaoiqae  ancaoe  espéce  de  com- 
péteoce  antre  que  celle  qui  lu  i  reveoait  en  vertu  de  TActe 
Federal  et  de«  resolutions  subséquentes  prises  légalemént  par 
suite  de  eet  Acte.  Pour  ce  qui  regarde  partieuliérement  le 
Slesrig,  la  Diéte  Gtennanique  a  recoouu  déjå  en  1823  que  ce 
Dnché  se  trouve  parfaitement  en  dehors  de  toute  influence  de 
Im  part  de  la  Confédération  Germanique. 

„Non  seulement  tons  les  Souyerains  non-AUemands,  mais 
amsi  (å  une  exception  pres)  tons  les  Etats  plns  considérables 
et  plusieurs  des  Etats  moins  considérables  de  TAllemagne,  par^ 
tieipérent  k  la  conclusion  du  Traité  de  Londres,  on  adhérérent 
dans  la  suite  k  ce  Traité.  Ancnn  Arrété  Federal  ne  pent 
afranchir  les  Etats  Allemands  des  obligations  qn'ainsi  ils  ont 
prises;  la  Confédération  Germanique  ne  peut  délier  aucun  des 
SottTerains  représentés  k  TAssemblée  Federale  des  obligations 
eontraetées  par  enz  de  la  roaniére  la  plus  solennelle.  Une 
pratique  eontraire  bouleverserait  entiérement  le  principe  de 
droit  Européen,  sur  lequel  Tezistence  de  la  Confédération  est 
basée. 

,,L*autorité  de  la  Confédération  Germanique  est  limitée 
par  des  Traités,  par  TActe  Federal,  et  par  des  résolntions 
subséquentes  prises  légalemént  par  suite  de  eet  Acte.  Ses 
membres  ne  sont  pas  légalemént  soumis  k  nn  yote  de  majorité 
qnelconque.  Le  Gouvernement  Danois  n'a  point  reconnu  la 
légalité  des  raisons  sur  lesquelles  la  Confédération  a  baaé  la 
resolution  d'exécntion  qui  fut  effectnée  dans  le  Ducbé  de 
Holstein  au  conrant  de  Thiver  dernier;  mais  il  n*a  pas  cm 
dans  le  temps  devoir  s*7  opposer  de  force,  de  méme  qu^il 
B*est  soumis  &  la  suspension  tont-åfait  illegale  de  Fautorité  du 
Roi  dans  le  Lauenbourg. 

,,La  Fmsse  et  rAutriche  ont  pénétré  k  main  armée  dans 
les  pays  non-Allemands  du  Roi  de  Danemark.  Ces  Pnissances 
4mt  commencé  eette  guerre,  en  allégnant  comme  raiton  qué 
le  Roi  de  Danemark  se  serait  soustrait  arbitrairement  au  rem^ 


816  Aktstykker^  TedkommeDde  Londonereooféreiieeo« 

pliseement  de  certaioee  obligations  contraotées  aree  la  Pnisse 
et  rAutriche. 

„Le  Danemark,  prét  k  rendre  eompte  de  ses  aetimM, 
réclama  loi-méme  nne  médiation  en  conformité  de  la  Déd*- 
ration  de  Paris.  11  accepta  plus  tard  rinvitatioo  &  ttne  Cm- 
férence,  sopposant  qae  les  transactions ,  dont  la  prétendoe 
violation  avait  offert  le  prétezte  k  rinvasion,  offrirait  anssi  It 
base  des  négociations.  Le  Qoavemement  Danois  ast  pertuadé 
que  si  nne  discnssion  avait  eu  lieu  sur  cette  base,  il  aarait 
été  prouyé  qae  ce  B*est  pas  le  Danemark  qai  s*est  soostnit 
arbitrairement  au  remplbsement  de  ses  obligations;  il  croit 
plutdt  qull  aarait  été  démontré  qae  c*est  TAUemagoe  qai  s 
renda  impossible  au  Roi  d^exécater  les  intentions,  aozqaeDes 
les  Paissances  Allemandes  s'étaient  eng^géos  &  ne  pas  mettn 
obstacle.  Cette  discnssion  a  été  repouB«ée  par  la  Pnuie  et 
rAutriche,  et  au  lien  de  profiter  de  Foccasion  qui  s^offrait  en* 
core  d'arriver  å  an  arrangement  k  Famiable,  on  a  yoala  te 
sonstraire  aux  obligations  Earopéennes  créées  par  le  Traité  de 
Londres. 

„Les  Plénipotentiaires  Danois  n*ont  pas  besoin  de  parler 
ioi  de  rétat  de  cboses  qai  a  été  la  conséquenee  de  rattitnde 
prise  ainsi  par  les  Puissances  Allemandes.  Le  GouvememeBt 
Danois  s^était  livre  k  Tespoir  qae  les  sacrificee  aazqaek  il 
s*était  dédaré  prét  en  acceptant  la  proposition  da  28  Mii 
demier,  saffiraient  poar  le  rétablissement  de  la  paiz ;  mait  eet 
espoir  n*ayant  pas  été  réalisé  il  ne  reste  aaz  PlénipotentisireB 
Danois  qa*å  rappeler  la  reserve  consignée  k  la  fin  de  leardé- 
daration  da  2  Jain;  et  ils  sont  charges  de  déclarer  ezpreeeé- 
roent  qn^en  verta  de  cette  reserve  le  Qoavemement  Danou 
reprend  dés-å-présent,  sur  le  terrain  da  Traité  de  Londres  da 
8  Mai  1852,  la  position  qa'il  n*avait  quittée  qae  provisoire- 
ment  par  amour  poar  la  paix  et  k  la  eondition  qne  la  ptii 
å  condare  fåi  propre  å  remplacer  les  dispositionfl  dn  dit 
Traité." 

M.  le  Baron  de  Beost  s*est  exprimé  en  cee  termes:  — 


B.  Protokoller  OTor  LondonerooDferenceDS  Moder.    12.     617 

,,La  tAche  qni  m*était  imposée  en  entrant  dans  la  Con- 
férence  conBittait  prinoipalement  k  maintenir  intacte  udo  qaet- 
tioD  de  droit.  La  ConféreDce  a  appréciS,  je  respére^  combieii 
•on  aeeompliMement  devait  limiter  mes  tendaneea  penonnelles 
k  me  mootrer  coDciliant  et  k  entrer  dans  dee  voies  de  trane- 
action.  Maiø  je  me  flatte  de  n'avoir  jamais  onblié  lee  ménage- 
nenta  qtil  me  semblaient  nécoMaires  pour  ne  pas  bleaser  des 
ettsceptibilités.  Je  n*en  regrette  qne  .davantage  qu'å  la  fin  de 
nos  déUbérations-  seulement  M.  le  premier  Plénipotentiaire  du 
Danemark  ait  soalevé  des  questions  que  je  n*ai  pas  touIu 
•border  y  et  que  j^aorais  vonlu  au  moins  disenter  plus  tdt 
Cependantj  paisqu'on  vent  revenir  sur  le  Traité  de  1852,  je 
me  permettrai  également  quelqnes  mots  k  ce  sujet.  Il  ne 
m*appartient  pas  de  decider  la  question  de  savoir  si  aprés 
tout  ce  qni  s'est  passé  k  la  Conférenoe,  le  Traité  de  Londres 
pent  dtre  regardé  comme  intact,  bien  qu*il  me  semble  qu*an 
Traité  est  on  valide  on  ne  Test  pas,  et  que  du  moment  qn*on 
«  propose  et  fait  accepter  le  contraire,  on  ne  peut  plns  pré- 
tendre  qu^il  le  soit.  Il  suffit,  &  mon  point  de  vne,  que  la 
Confédération  n*j  a  jamais  adhéré.  Aujonrd'hoi,  on  me  ctte 
les  adhésions  des  GouTemements  Allemands.  Il  7  en  a  en  en 
effet:  il  7  a  en  anssi  des  reserves,  par  ezemple,  celle  de  la 
Saze,  relativement  k  la  compétenoe  de  la  Diéte.  Mais  qu*il 
me  soii  permis  d^aller  plns  loin.  Je  n'ai  jamais  nié  que  dans 
le  principe  le  Traité  de  Londres  n*ait  en  on  bat  salntaire; 
quelqnes  Gonvemements  Allemands  Tont  méme  reconnu:  seule- 
ment il  faliait  faire  ce  qni  était  néeessaire  pour  le  rendre 
exécutoire.  Si  le  Gouvemement  Daaoia  avait  profité  des  pre- 
mieres années  aprés  la  conclusion  dn  Traité  pour  faire  jonir 
les  Duchés  des  bienfaits  d'un  Gouvemement  patemel,  s*il  avait 
respecté  leur  Constitution ,  respecté  surtout  le  fibre  usage  de 
la  langue  Allemande;  nul  doute  qu*il  n*eÅt  réussi  å  obtenir  le 
eonsentement  des  agnats,  des  Etats,  et  de  la  Confédération; 
et  alors  il  n'est  gnére  probable  qu*il  7  anrait  eu  des  convul- 
eions  k  la  mort  de  Sa  Miyesté  le  Ro!  Frédéric  VIL     Mais  les 


g]  8  Aktstykker,  Tedkommende  LondonercoofereoetD. 

cboøes  f*étaiit  paaeéef  différemment ,  la  Diéte  «  en  å  le  pro- 
noneer  daos  des  eircoDstances  qui  rendeient  toute  adhénon 
iroposaible. 

„Lee  QoaTernements  Allemands  ont  åå  se  rappeler  de 
lenra  devoirs  Fédéranx,  et  je  eonteste  qne  la  politiqne  de  la 
Confédératton  doive  se  regler  d'aprés  les  aetee  des  direis 
Gouvemements.  Qnant  k  Fezposé  dont  M.  le  Comte  Apponyi 
a  donné  lecture,  je  le  jage  eonfbrme  k  la  Térité.  8'il  falliit 
une  preuve  de  plos  pour  constater  qne  les  denx  PnissaBcei 
Allemandes  se  sont  montrées  condliantes,  on  la  tronTerait  daat 
nn  rapprochement  entre  les  déclarations  de  lenrs  Plémpotei* 
tiaires  et  les  miennes. 

„Ponr  ce  qni  est  enfin  dn  résnmé  dont  il  a  été  donié 
leotnre,  ne  pouvant  ni  le  trouver  eomplet,  ni  en  partager  1e» 
appréciatious,  je  prie  de  ne  pas  prendre  mon  silence  pour  nne 
adhésion.  Chaqae  Plénipotentiaire  sera  libre  k  son  tour  de 
Bonmettre  k  qui  de  droit  nn  résnmé  de  la  marcbe  de  la  Con- 
férence." 

M.  le  Comte  Apponyi  propose  k  la  Conférence  d^adreMer^ 
avant  de  se  separer,  des  remerciments  å  M.  le  Comte  Riuiell. 
11  s'est  ezprimé  ainsi;  — 

„Messienrs!  Au  moment  de  cldre  nos  délibérationt,  je 
crois  étre  Tinterpréte  des  sentiments  de  tons  les  Plénipoten- 
tiaires,  en  ofirant  en  lenr  nom  &  M.  le  Comte  Rassell  to« 
les  remerdments  de  la  Conférence  pour  Tesprit  de  coDciiiatioD 
et  la  courtoisie  avec  laqnelle  il  en  a  dirigé  les  travaox. 

„Quel  que  soit  le  resultat  de  nos  reunions,  nous  n'en 
emporterons  pas  moius  tous  un  souvenir  précienx  de  la  bien- 
veillance   personnelle  de  notre  Président.'* 

Cette  proposition  ayant  été  adoptée  k  Tunanimité,  M.  le 
Comte  Kussell  en  remercie  la  Conférence  dans  les  termes  mi- 
vants:  — 

„Je  remercie  MM.  les  Plénipotentiaires  de  Thonneur  qa'ib 
m'ont  fait 

„C'est  gråce   k  Taide   et  k  l'appui  qn*ils  ont  bien  voola 


B.   Protokoner  OYerLondonereonfereneens  Møder.  12.         819 

iii*aeeorder,  qne  dos  xliecasBions  ont  été  oonduttes  dans  Tesprit 
de  moderation  et  de  courtoisie  qn'exigeait  la  liberté  compléte 
avec  laqnelle  noe  opinions  ont  été  émises. 

i,Je  remplis  nn  deyoir  bien  agréable  en  exprimant  k  mes 
eoUéguea  de  la  Conférence  ma  Tive  reconnaissance  pour  le 
eoneoars  qa*ils  m*ont  prété.'* 

Sar  la  proposition  de  M.  de  Balan,  la  Conférence  adresse 
ses  remerctments  å  M.  Staart  pour  les  soins  qu*il  a  apportés 
å  la  rédaetion  des  Protocoles. 

Le  present  Protocole  est  lo  et  appronvé. 

(Signe) 
Apponyi.         Biegeleben.  O.  Qnaade.         Bille.        Krieger. 

La  Tonr  d'AuYergne.       Beust.       Rnssell.       Clarendon. 
Bernstorff.  Balan.  Brunnow.         Le    C^*.    Wachtmeister. 


Annexe. 

EéåimU  des  Délibérationa    de    la    Conférence  de  Landree  du   25 
Avril  jwqu'au  22  Juin,  1864. 

A  rinvitation  du  Goayemement  de  Sa  Majesté  Britan- 
niqne,  les  Plénipotentiaires  des  Cours  d'Autriche,  de  Dåne* 
marky  et  de  France,  de  la  Confédération  Oermanique,  des 
Cours  de  Prusse,  de  Rnssie,  et  de  Suéde  et  Norvége,  se  sont 
réunis  en  Conférence,  &  Londres,  dans  le  but  de  s'entendre 
sur  les  arrangements  å  prendre  d'un  commun  accord,  afin  de 
rétablir  la  paix  entre  le  Danemark  et  TAllemagne, 

La  premiere  reunion  a  en  lieu  le  25  Ayril. 

Pour  nous  rendre  un  compte  exact  de  la  situation  relative 
des  belligérants  å  cette  époque,  il  suffit  de  jeter  un  regard 
sur  la  carte  et  de  rappeler  en  peu  de  mots  les  événements 
qui  ont  précédé  Touverture  de  la  Conférence. 

Le  Duché  de  HoUtein  avait  été  militairement  occupé 
par  les  troupes  Federales,  en  vertu  d'une  mesnre  décrétée 
par  la  Diéte  de  Francfort.     Cette   occupation,   il   fi^ut  le  con> 


820  Aktstykker,  vedkommeDde  Londonerconfereiie^. 

f^tater,  e'était  effeetaée  sans  ooap  férir,  le  Roi  Chrétkn  IX 
ayant  résola  de  ne  point  s'oppoaer  par  la  fore«  dea  armes  i 
une  mesure  prise  par  la  Confédératioii  Oermaniqiiey  doat  il 
devait  reeonoaitre  rantorité.  ea  qnalité  de  Duc  de  Holttein. 

An  moia  de  Février,  nne  ara»ée  Anatro-PruaaieBse  fraa* 
chit  TEider  ponr  prendre  possession  du  Dacbé  de  Sieifig^ 
eoBsme  un  gage  materie  de  rexéenUon  des  eBgagemento  coo- 
traot^s  par  le  GouTerDemeDt  Danois  en.  1851  et  1852* 

Aprés  une  lutte  courageuse  maia  inégale^  lea  tronpes  Da> 
noises  s^étaient  repliées  jnsqu'an  nord  du  Jntland. 

Un  combat  longtemps  indéeis  se  livrait  encore  deyant  U 
position  fortifiée  de  Ditppel.  Elle  venait  d*étre  emportée  p«r 
les  troupes  Prussiennes,  la  veille  du  jour  fizé  poor  rouYarture 
des  Conférences. 

Au  méme  moment,  la  garnison  Danoise,  abandonoant 
librement  la  forteresse  de  Fredericia,  avait  livre  aox  alliét  li 
clé  de  la  position  du  Jutland. 

A  Texception  de  Textrémité  septentrionale  de  cette  pro- 
vince,  au  nord  du  Lime  Fiord,  —  toute  la  partie  eontiaeBfesle 
de  la  Monarcbie  Danoise  se  trouyait  ainsi  au  pouvob  des 
alliés,  k  répoque  oå  les  Plénipotentiaires  allaient  entrer  en 
déHbération  afin  d*arriver  au  rétablissement  de  la  paix. 

Vaincu  sur  terre  ferme,  le  Danemark  maintenait  sa  iitpå- 
riorité  en  mer.  Sa  marine  bloquait  les  ports  et  captnrait  les 
navires  marcbands  des  Puissanoes  AUemandea* 

En  représaille  des  pertes  essnyéee  par  leur  comaieifie, 
les  alliés  faisaient  retomber  sur  les  babitants  du  Jutland  hm 
contribution  de  guerre  évaluée  &  650,000  écna,  on  90,000 
livres  sterling. 

Tel  était  Tétat  des  cboses  an  25  Avrii. 

Le  premier  soin  des  Plénipotentiairea  de  la  Grande  Bre- 
tagne a  eu  pour  objet  d'inviter  les  belligérants  å  consentir  i 
nne  suspension  des  bostilités;  mesure  préalable  également  ré- 
damée  dans  Tintérét  de  Thumanité  et  dans  celui  des  négocia* 
tions  eonfiées  aux  soins  de  la  Conférenoe. 


B.   Protokoller  over  Londonerconferencens  Høder.   12.         g^f 

Cette  proposition,  faite  par  le  Comte  Rtiøøell  dåne  lå  ié" 

du  25  Avril,  a  été  appuyée  nnanimement  pår  lei  Plénlf- 
potentiaires  de  France,  de  Russie,  et  de  Suéde. 

Uoe  difleussion  prolongée  s'est  engagée  nar  la  suspension 
aimoltanée  des  hostilités  par  terre  et  sur  mer.  Le  Gourerne- 
meat  Danoiø  a  insisté  d^abord  sur  le  maintfen  da  bioeas,  quMl 
considéraft  comme  Téqui valent  de  Toccnpation  des  Ducbés  par 
iee  troupes  alliées. 

L'insuffisance  des  ponvoirs  dont  les  Plénipotentiaires  des 
Ptusaanoes  belHgérantes  se  sont  trouvés  mnnis,  s'est  fait  sentir 
nne  premiere  fois  dnrant  ce  debat.  La  nécessité  de  recotiWr 
å  de  nouvelles  instructions  de  Copenhagae,  de  Berlin,  et  de 
Vienne,  a  occasionné  des  délais  qni  ont  interrompu  les  travaux 
de  la  Conférence  de  la  maniére  la  plus  regrettable  ponr  le 
raceée  de  ses  délibérations. 

La  ra^idité  méme  des  commnnleations  télégraphiques  s'est 
tronrée  insafffsante  pour  valnere  cette  difficnité.  On  s'en  per- 
snadera  lorsqa'on  saura  qne  les  voies  de  oorrespondance  di- 
rectB  étani  interdites  ans  Plénipotentiaires  du  Danemark ,  pnr 
Fétat  dé  gnerre,  ils  ont  été  obligés  de  eoirirespondre  avec  lenr 
Qonvemement  par  la  route  de  St.  Pétérsbenrg,  de  la  Laponio 
et  de  Stockbolm* 

Ces  eirconstances  ezpliqoent  comment  il  se  fait  que  la 
qneation  de  la  snspension  des  faostilités,  abordée  le  25  Avril, 
n*a  été  résolue  qae  dans  la  troisiéme  seance,  le  9  Mui,  aprds 
nne  perte  de  temps  de  denz  semaines. 

Nons  abrégerons  le  rééit  de  ce  long  debat  Dans  Top!- 
nion  des  Représentants  des  Puissances  nentres  il  edt  été  pré- 
férable  de  conclnre  nn  armistice  régultér,  d*ane  certaina  durée, 
afin  de  laister  anz  négociations  toute  la  latitude  nécessaire. 
Lee  Cours  de  Prusee  et  d'Åuiricbe  se  sont  montrées  prétes  å 
eoneeBtir  k  ceite  proposition.  Le  Cabinet  Danois  n^a  point 
▼oulu  7  adbérer,  car  les  mesnres  de  représailletf  par  ihér  étant 
let  seules  qni  fuøsetat  au  pouvoir  du  Danemark,  il  est  facile  å 
comprendre   que   les  Plénipotentiaires  Danois  n*aient  pas  voulu 

Hl»t.  TIdstkr.  3  R.  IV.  53 


822  Aktstykker,  yedkommende  Londooereonfereneeo. 

priver  leur  QouvernemeDt  de  cette  arme,  pendant  nn  espaee 
de  temps  trop  prolonge,  surtont  dans  la  Baltique,  oå  la  naTi- 
gation  est  de  courte  durée. 

Nons  indiqnons  eette  cbnsidération  dans  nn  esprit  de 
stricte  équité,  quelque  anisible*  qne  fat  poor  la  négoeiatioa 
elle-méme  la  restriciion  apportée  par  le  Danemark  å  la  sospea* 
sion  d^B  hostilités. 

Le  Gouvernement  Danois  Ta  limitée  å  qiiatre  semainei, 
savoir,  du  13  Mai,  au  12  Jnin. 

Le  Protocole  No.  8  détermine  les  conditionB  de  eette 
ii^Ye.     Elles  peuvent  se  résiimer  en  ces  termes:  — 

„Il  j  aura  suspension  d'hostilitéø  sur  roer  et  par  terre,  k 
dater  du  12  Mai,  ponr  Tespace  d*nn  mois; 

„Le  méme  jour  le  Danemark  lévera  les  bioens; 
„La  Prnsse  et  rAutriche  s'obligent,  pendant  la  suspennoa 
des  hostilités,  å  ne  pas  entraver,  dans  les  parties  du  Jotland 
occupées  par  lenrs  armées  le  commerce,  ni  les  commnnicitioiii, 
ni  la  marche  réguliére  de  l'administration ;  k  ne  point  leTer 
de  contributions  de  gucrre,  mais  k  payer  au  contratre  tont  ee 
qui  serait  fourni  auz  troupes  Allemandes,  qui  continuenrnt 
senlement  å  occuper  leure  positions  stratégiqnes  actuelles; 

„Les  parties  belligérantes  conviennent  qu^elles  conserrt- 
ront  leurs  positions  ^kilitairee  respectives  sur  terre  et  ptr 
mer;  et  s^interdisent  de  les  renforcer  pendant  la  snspeaiiea 
des  boBtiHtés; 

„Notification  officielle  en  sera  faite  anx  Commandaota 
des  forces  belKgérantes  de-  terre  et  de  roer  par  lenrs  Go^Te^ 
nements  respectifs.** 

Cette  notification  n'est  paa  arrivée  å  temps  poor  empé- 
cher  le  combat  naval  qui  a  en  lien  å  peu  de  diatanee  de  Tlle 
d'Heligoland.  Mais  les  coups  de  eanon  échangés  entre  ks 
forces  respectiyes  ont  été  les  demiera  depnia  cette  épeqne 
JQsqu'å  ce  jour. 

La  Conférence  n'a  paa  k  regretter  d^avoir  ofert  aaz  bel- 


B.   Protokoller  over  Londonerconferenceoa  Mader.  12.         §23 

ligéraota,   et  procuré  au  commerce,    eet  intervalle  de  séourité 
et  åe  repos. 

Aprés  avoir  obtebu  ce  premier  resultat,  les  Pléoipoten- 
tiaires  de  la  Grande  Bretagne  oot  propose  de  proceder,  dans 
la  prochaine  seance,  k  la  discussion  des  préliminaires  de  paix. 

Dans  ce  but,  le  19  Mai  Lord  Busselli  aprés  avoir  rap« 
pelé  Tadhésion  donnée  par  les  Cours  de  Vienne  et  de  Berlin 
k  la  proposition  de  se  réunir  en  Conférence  k  Londres  poar 
aviser  auz  moyens  dé  rétablir  la  paix,  a  reeonnu  qu*il  appar- 
tenait  å  MM.  les  Plénipotenliaires  d*Antriche  et  dé.  Pruase 
d*expo«er  les  motifs  qui  ont  engagé  lenca  GouTememénts  å 
occnper  nne  grande  partié  du  .territoire  Danois ,  et  de  faire 
eonnaitre  les  intentions  de  leurs  Cours  eii  vue  du  rétablisse- 
ment  d'une  paix  solide. 

En  réponse  k  eet  appel,  M.  le  premier  Plénipotentiaire 
de  Prusse  a  cm  dcYoir  déclarér.  que .  les  Ppiasancea  Alleman-' 
des,  arant  d*entrer  en  discussion.  sur  les  conditions  du  réta- 
blissement  de  la  paix  avec  le. Danemark,  doivent  faire  ob- 
server qu'élles  regardent  „le  terrain  de  la  discussion  comme 
entiérement  libre  de  toute  reétriction  resultant  d'engagements 
qui  peuVent  avoir  existé  avant  la  guerre.  entre  leurs  Gouver- 
nements  et  le  Danemark."  ,jEli  ret.endiquant  ainsi  pour 
ellea>mémés  une  entiåré  liberté  de  discussion  et  la  fåculté  de 
fairé  teltes  propositioos  qu'élles  jugeront  de  nature  k  assurer 
une  pacification  solide  et  durable,  les  Puissances  AUemandes 
]i*entendent  exclure  aucune  combinaison  qui  pourra  servir 
k  faire  atteindre  ce  bul,  sans  porter  préjudice  k  des  droits 
aequis.'* 

Les  développements  dans  leaquels  MM.  les  Plénipotenti- 
alres  des  Coitrs  AUemandes  sont  entrés  k  ce  si^et  durant  les 
seances  du  12  et  du  17  Mai  ont  mis  au  giand  Jour  nne  di- 
▼ergence  compléte  d'opinion  entre  tons  les  Membres  de  la 
Conférence  quant  k  la  validité  des  engagements  résoltant  da 
Traité  de  Londres  de  1852. 

MM.   les    Plénipotentiaires    de    la    Grande    Bretagne    ont 

53' 


824  Aktstykker,  nedkommende  LondOBerconfereooeD. 

maintenu  le  respect  då  auz  obligations  réctproqoet  contraetéat 
par  toutes  les  Puissances  signataires  de  ce  Traité«  Ila  ont 
fait  observer  que  qnoique  la  gnerre  paisse^  k  la  rigneur,  dis- 
sondre  nn  Traité  entre  deux  Puissancea  deveniiet  belligérantas, 
elle  DO  sanrait  degager  ces  Puissances  de  leors  obligatioBs 
envers  les  aatres  Puissances  oo-signataires  dn  méme  Traité. 
Ils  ont  démontré  qu*avant  de  déohirer  eet  acte  il  faudrnt 
justifier  cette  decision  par  des  raisons  satisfaisantes.  Enfio 
arant  de  se  départir  d*une  transaction  il  faudrait  dire  parqaoi 
on  prétend  la  remplacer* 

Le  Plénipotentiaire  de  Russie  s'est  énoncé  entiéreiDeat 
dans  le  méme  esprit.  „Il  a  naiutenu  qn'arant  d*abaiidooBcr 
un  Traité  qui  a  été  rati£é  par  les  Puissances  signataires,  dtM 
rintérét  general  de  TEurope,  il  faudrait  donaer  des  raisois 
jugées  satisfaisantes  d'un  commun  accord.  Ces  raisons  åev- 
*  raient  étre  bien  graves.  Le  Traité  de  1852  a  en  poor  olijet 
de  consolider  la  paiz  du  Nord  et  de  sauvegarder  Téquilibre 
Européen.  il  a  été  conda  non  seulement  entre  les  Puisssscei 
actnellement  en  guerre,  mais  entre  toutes  les  Puissances  qsi 
7  ont  participé.  Leurs  Représentaiits,  réunis  aujourd^lmi  es 
Conférence,  sont  libres  assnrémenC  d*échanger  leurs  idées  rar 
de  nouvelles  combinaisons  k  adopter,  pourvu  qa'elles  soient  de 
nature  k  offrir  k  la  paiz  de  TEurope  des  garanties  équiTsleotei 
k  eelles  sur  lesquelles  repose  aujourd'hui  le  sjstéme  de  Téqni- 
Hbre  general.** 

M.  le  Ministre  de  Suéde ,  ea  adbérant  aa  posnt  4a  me 
développé  par  le  Plénipotentiaire  do  Bussie,-  a  fait  ebscrrer 
que  comme  Plénipotentiaire  d*une  des  Puissances  signatairsi 
du  Traité  de  ISdd,  il  doit  maiotenir  cette  base  de  négociå- 
tion  jusqu'4  ce  qu'il  soit  pronvé  qn^elle  est  insuffisante  pour  st- 
toindre  le  but  de  la  Conférence  actuelle;  qu^avant  de  rsbås- 
donner  il  faut  tout  au  moins  oonnattre  la  nature  ezacte  des 
arrangements  que  Ton  propose  å'y  substituer. 

M.  TAmbaesadeur  de  France,  animé  des  nemes  disposi- 
tions conciliantes,   a   demandé  aux  Plénipotentiaires  AUemaads 


B.   Protdkoller  OTer  LoDdonereoDfereDcena  Møder.  12.         g25 

«i,  dans  le  cas  oii  les  arraogementt  de  1851  et  de  1852  ne 
Beraient  pas  snsceptibles  d'étre  maintenus^  ils  ne  oroiraient 
pas  possible  d*y  substituer  de  nouvelles  eombinaisons ,  sans 
s^écarter  du  cercle  tracé  par  les  stipulations  du  Traité. 

M.  de  Quaade  a  soutenu  que  son  Gouvemement  regarde 
le  Traité  de  1852  comme  étant  toajours  en  yigueur.  M.  le 
Baron  de  Beust  a  constaté  que  sa  yalidité  n*a  jamais  été  re- 
connue  par  la  Confédération. 

En  présence  de  doctrines  aoési  divergentes,  on  ne  pouYait 
gnére  s'attendre  &  parvenir  k  un  resultat  conforme  k  la  pensée 
de  conciliatioB  et  de  paiz  dans  laquelle  le  Gouvernement  de 
Sa  Majesté  Britannique  avait  invité  les  Gabinets  k  se  faira 
representer  an  Gonférence  k  Londres. 

Gependant^  quélque  incertain  que  pariit,  dés  rorigine, 
Tespoir  d'arriver  a  une  conelusion  satisfaisante,  les  Plénipoten- 
liaires  de  la  Grande  Bretagne,  dans  un  coipplet  accord  avee 
les  Plénipotentiairea  des  Puistances  neutres,.  n*en  persiatérent 
pas  moins  dans  leurs  efforts  afin  d'amener  un  rapprochement 
entre  les  deux  parties  belligérantes. 

Animé  par  ce  désir,  le  Gomte  Russell  a  ouvert  la  seance 
du  17  Mai  par  rappeler  Tengagement  pris  par  M.  le  Gomte 
de  Bernstorff  d'annoncer  les  bases  de  pacificatioa  que  les 
Gours  d'Autricbe  et  de  Prusse  se  proposaient  de  soumettre  k 
la  Gonférence. 

Le  Protocole  No.  5  ezpose  les  mojens  que  les  Plénipo- 
tentiaires  Alleroands  ont  considérés  comme  les  plus  propres  k 
amener  une  pacifioation  solide  et  durable.  Selon  Tezpression 
de  M.  le  Comte  de  Bernstorff,  ,yC*est  une .  pacification  qui  as- 
ture  auz  Ducbés  des  garanties  absolues  contre  le  retour  de 
toute  oppression  étrangére,  et  qui  en  ezduant  ainsi  pour  Ta* 
▼enir  tout  st^et  de  quereUe,  de  rérelution,  et  de  guerre,  ga« 
rantisse  k  rAllemagne  la  sécurité  dans  le  Nord,  dont  elle  a 
besoin  pour  ne  pas  reiøinber  pénodiquement  dans  Tétat  de 
choses  qui  a  amené  la  guerre  actudle.  Ges  garaotles  ne 
øauraient     étre    trouvées     que    dans    Tindépendance    politique 


g26  Aktstykker,  vedkommende  LoDdonercotifereDeeD. 

compléte    des    Duchés    étroit«ment    tmis    par    des    intthiitiont 
oommune«*** 

Les  Plénipotentiaires  des  PnisMiices  neutre«  n'ont  pat 
considéré  ee  programine  comme  positif,  dalr  et  aatitfusant. 
iU  ont  jngé  néceasaire  d*mviter  MM.  les  Pléoipotentiaires 
Allemands  k  presenter   leur   plan-sous  ane  forme  ptas  préeise. 

M.  le  Comte  Apponji  a  réponda  „qne  la  propositioo 
comprend  rantonomie  compléte  des  Dncbés,  avec  det  institii- 
ticfns  commnnes  et  nne  entiére  indépendance  sons  le  rapport 
politiqne  et  administratif,  afin  d'éviter  les  complications  qu 
ont  en  lien  jnsqn'å  present.  Qnant  å  la  question  de  la  Soe- 
cetsion,  elle  est  restée  onverte,  la  Diéte  n'ajant  £sit  qu*ea 
Buspendre  la  solution,  sans  se  prononcer  sur  les  droits  da  Ro! 
de  Danemark." 

M.  le  Comte  de  Clarendon  n*a  pas  pa  s^empécber  de 
dire  qne  la  proposition  des  Plénipotentiaires  Alleroands  eit 
tellement  vagae  qa*aacan  membre  de  la  Conférence  ne  peiit 
en  saisir  la  portée. 

Le  langage  de  M.  le  Plénlpotentiaire  de  la  Confédérttioo 
Germaniqae  a  été  plus  ezplicite:  -^ 

„11  a  cru  devoir  rappeler  qa*il  ne  s*est  pas  associé  å  It 
proposition  faite  par  les  Plénipotentiaires  de  TAutricbe  et  de 
la  Prasse;  et  qae,  sans  en  étre  chargé  par  ses  instractiom, 
il  ne  peut  s^empécber  d'affirmer  oiiGcieasement  qae  la  majo- 
rité  de  la  Diéte  ne  oonsentira  point  å  nn  arrangement  qai, 
méme  sons  ane  Torme  eventuelle  ou  conditionnelle ,  rétablirtH 
nné  union  entre  les  Duchés  ét  le  Danemark.** 

Que  fallait-il  conclure  de  Tensemble  de  ces  explieationi? 
11  en  résnltait  que  dans  la  pensée  des  Cours  de  Vienoe  et 
de  Berlin  il  s^agissAit  de  rendre  les  Duchés  complétement 
indépendants  sous  le  rapport  politiqae  et  adminislratif,  de 
laisser  subsister  un  lien  dynastique  entre  les  Duchés  et  la 
Monarcbie  Dsnoise;  mais  de  subordonner  ce  lien  dynastiqae 
å  lå   decision    que   la  Diéte  de  Francfort  porterait   stor  la  va- 


B.    Protokoller  over  LoDdonereonferencens  Møder.    12.      827 

Kdité  des  titree  ån  Roi  Cbrétien  IX  eii  tå  qualité  de  Duc  de 
Holetein. 

Ponr  achever  de  caractériser  le  mérite  de  ce  programme, 
mis  en  avant  au  nom  de  TAutriche  et  de  la  Pmsse,  il  im- 
porte  de  eoDstater  que  le .  PléDipotentiaire  de  la  CoDfédératioo 
Germanique  a  crn  devoir  ne  point  8*7  associer.  Finalement, 
<ce  Ministre  a  affirmé  qoe  la  majorité  de  la  Diéte  refnserait 
son  adbésion  k  nn  arrangement  qni,  méme  sous  ane  forme 
^onditionnelle ,  rétablirait  ane  union  entre  les  Dachés  et  le 
Danemark! 

Ces  explications  n'ont  point  permis  auz  Plénipotentiaires 
Danois  de  donner  leur  assentiroent  k  an  semblable  pro- 
^ramme*  Anssi  n*ont-ils  pas  hésité  k  le  déclarer  entiérement 
inadmiseible. 

Ce  refos  a  mis  fin  å  la  premiere  combinaison,  proposée 
ptr  MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands  en  yae  de  rétabKr 
ane  paiz  solide  et  darable. 

La  seance  da  28  Mai  a  été  oaverte  par  ane  seconde 
proposition  présentée  par  MM.  les  Plénipotentiaires  d'Autriche 
et  de  Prasse.  Ce  plan,  encore  plus  inatfenda  que  le  premier, 
«  eu  pour  objet  de  demander  la  separation  compléte  des 
Dachés  de  Slesvig  et  Holstein  du  Royaume  de  Danemark, 
«t  lenr  reunion  dans  an  seal  Etat  sous  la  souveraiaeté  du 
Prince  Héréditaire  de  Slesvig-Holstein-Senderbourg-Augasten- 
boarg*  * 

Le  Protocole  No.  6  ezpose  les  ralsons  qui  ont  déterminé 
rAmbaasadear  de  Russie  k  manifester  son  dissentiment  k  Té- 
gard  de  la  proposition  de  MM.  les  Plénipotentiaires  des  Cours 
<l*AIIemagne  de  détacher  de  la  Monarebie  Danoise  le  Holstein 
et  le  Slesvig  en  entier^  et  de  placer  eet  Etat  sous  ane  dy* 
nåstie  nouYelle. 

D'abord,  selon  lui,  de  qaql  droit  disposerait-on  de  ces 
eontrées?  Elles  sont  oeoupées  de  fait  par  les  alliés.  De  droit, 
elles  ne  leur  appartiennent  point. 

Qoant  k  la  combinaison    dynairtiqve    dont  la  proposMwi 


^28.  Aktstykker,  Tedkomm^de  Londooerconfereoceo. 

des  Cours  d^All^magoe  fait  oaeotion,  rAmbassadeur  da  Rttssia 
a  fait  observer  qu'elle  préjugerait  une  qnestion  qai  ne  sanrait 
étre  résoloe  isolément.  Elle  D*est  pas  encore  oQverte  ponr 
celles  des  Puissances  qui  tieDoent  le  Traité  de  Londret  ponr 
obligatoire.  De  plus,  k  son  avis,  Monseignear  le  Prinee  d'Åa- 
gostenboarg  D'est  pas  le  seul  qui  ait  des  prétentions  k  éUvtr. 
LoTsque  la  question  de  Succession  dans  le  Holsteiu  vioDdrait 
å  s'ouvrir,  d'autres  droits  réclameiaient  un  ezamen  sérieio. 
Notamment  MoDaeigneur  le  Grand  Duc  d'Oldenbourg  aorait  k 
faire  valoir  de  justes  titres.  Le  Plénipotentiaire  de  Bustie 
s'est  fait  UB  devoir  de  les  reserver. 

Le  refus  que  MM.  les  Plénipotentiaires  du  Danemark  <mt 
oppose  au .  plan  propose  par  MM.  les  Plénipotentiaires  Alle- 
mands  est  con^u  en  ces  termes:  — 

y,Si  le  Gouvernement  Danqis  a  trouvé  que  la  propositioa 
de  la  seance  précédente  était  inadmissible,  k  plus  forte  raisoa 
lui  est-il  impossible  de  discuter  celle'Ci.*' 

Deux   combinaisons   mises    en   avant   le    17    et  le  28  Mai 
venaient  d*étre   écartées   ainsi   Tune   aprés  Tautre   sans  qoe  la 
négodation   eåt   fait  un  seul  pas  en  avant,    tandis  que  la  lui- 
pension    des    hostilités    s'aYan9ait   vers   son   terme.      Dans  eet 
etat    des    cboses   les    Plénipotentiaires    de  la  Grande  Bretsgae 
ont    pensé    que    le    moment  était   arrivé    oii   il  fallait  ne  plos 
tarder    å   ouvrir    aux   belligérants   la    voie  qui  pouvait  les  con* 
duire  k  une  transaction  bonorable.    Ils  ont  reconnu  qu'å  oMins 
de   poser    les  bases  d'uue  paix  aoUde  et  durable,    il  n'appsrte- 
nait    point   aux  Puissances   neutres    de   renoncer    an  Traité  de 
Londres«     Elles  ne   pouvaient    pas    non    plus    concourir  k  un 
nouvel  arrangement,  insuffisant  pour  TAllemflgne,  ou  humiliant 
pour  le  Danemark.     Enfin,   les  Plénipotentiaires  de  la  Grande 
Bretagne  se  sont  montres  profondément  péuétrés  de  la  convio- 
tion  qu'ii  fallait  d'une  part  porter  respect  au  sentiment  national 
avec    lequel    les    Danois    savent    maintenir    Tindépendance   et 
rbonneur  de  leur  ancienne  Monarebie,  de  Fantre  donner,  dans 
la   mesure  dn  possible^   une  juste   satisfaotion  aux  ^mpathies 


B.   Protokoller  o?er  LondonercoDfereoceiis  Møder.   12.       B39 

qai    unissent    de    tout    tempe   les    populations   d*origine    Alle- 
mande,  qai  habitent  les  åenx  ri^es  de  TEider. 

C'eet  dans  ces  elements  de  conciliation  et  de  concorde 
qne  Lord  Russell  a  recherché  les  moyens  d'effectuer  entre  les 
belligérants  un  rapprochement  désirable.  Dans  ce  bnt  il  a 
donné  lectore  de  la  déclaration  saivante:  --- 

„Les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne  ont  vu  avec 
un  vif  regret  que  la  derniére  seance  de  la  Conférence  n*a  pas 
en  pomr  resultat  d'établir  les  bases  d*nn  accord  entre  fAlle- 
magne  et  le  Danemark. 

„Selon  nous  on  ne  saurait  pas  trouver  les  elements  d'nne 
paix  solide  et  durable,  ni  dans  les  engagements  de  1851,  les- 
qnels  pendant  douze  ans  n*ont  porte  d'autre  fruit  que  dissen- 
timents  et  troubles,  ni  dans  l'analjse  d'un  droh  obscur  et  oom- 
pfiqué. 

„Mais  k  moins  de  pouvoir  poser  leer  bases  d'une  paix 
solide  et  durable,  il  n'est  pas  de  la  eompétenee  des  Puissances 
neutreø  de  renoncer  au  Traité  solennel  par  lequel  elles  ont 
reconnu  Tintégrité  de  la  Monarohie  Danoise,  et  elles  ne  pour^ 
raient  non  plus  concourir  k  un  nouvel  arrangement  qui  serait 
insuffisant    pour  TAllemagne,    ou  humiliant  pour  le  Danemark. 

„11  faut  done  chercher  ailleurs  les  elements  d*une  paix 
solide  et  durable.  « 

„Depuis  de  longues  années  une  rive  s^fmpatbie  envera 
lenrs  fréres  sujets  du  Roi  de  Danemark  anlme  les  Ålleohands 
de  la  Confédération  Germanique.  Les  Danois,  de  lenr  cdté, 
sont  inspires  par  Tamour  de  rindépendance  et  le  désir  d« 
maintenir  leur  ancienne  Monarchie.  Ces  sentiments,  de  part 
et  d'autre,  méritent  le  respect  de  TEurope. 

„Pour  prévenir  un  lutte  future,  et  pour  satisfaire  k 
rAllemagne,  il  fandrait,  selon  nous,  separer  entiérement  de  la 
Monarcbie  Danoise ,  le  Holstein,  le  Lauenbourg^  et  la  partis 
méridionale  du  8Iesvig« 

,^Pour  juBti6er  un  øacrifioe  aussi  raat«  de  la  part^  du 
Danemark,   et  pour  maintenir   lindépendance  de  la  Monai'dkM 


830  Aktstykker,  Tedkoromende  Londonerconfereneen. 

Danoise,  il  eat  k  déairer,  selon  nous,  qaa  U  ligDc  de  la  fron* 
tiere  ne  soit  pas  tra^e  plus  au  nord  qoe  Temboachure  de  la 
Slei  et  la  ligne   da  Dannewirke. 

,yll  faut  aussi  pour  la  sécurité  da  Danemark  que  la  Con- 
fédération  Germaniqae  n'érige  et  ne  maintienne  pas  des  forte- 
resses,  ni  n'établisse  pas  des  ports  fortifiés,  dans  le  territoire 
•cédé  par  le  Danemark. 

„Un  arrangement  équitable  de  la  dette  pablique,  et  la 
renonciation  par  TAutriche,  la  Prusse,  et  la  Confédération  Ger* 
manique,  å  tout  droit  d*ingérence  dans  les  affaires  intérieures 
du  Danemark,  serviraient  å  completer  les  relations  amicales 
•entre  VAUemagne  et  le  Danemark. 

„Il  reste  une  question  qui  ne  serait  pas  Tobjet  duTrsilé 
de  Paix,  mais  qui  interesse  TAIlemagne  et  ne  peut  pas  étre 
passée  sous  silence.  Dans  Topinion  des  Plénipotentiaires  ds 
la  Grande  Bretagne,  il  doit  étre  entendu  qae  la  destinée  fii* 
ture  du  Duché  de  Bolstein,  do  Duché  de  Lauenboarg,  et  de 
la  partie  méridionale  do  Duché  de  Slesvig  qui  sera  annexée 
au  Duché  de  Holstein,  ne  sera  pas  réglée  sans  leur  contente- 
ment. 

„Si  le  Roi  de  Danemark  consent  auz  sacrifices  de  terri- 
toire qn*au  nom  de  la  paiz  on  lui  demande,  il  sera  jnste  qoe 
rindépendanoe  de  son  Royaume  soit  garantie  par  les  Grandes 
Puissances  Européennes.** 

Ce  plan ,  préalablement  communiqué  aux  Représentaati 
des  Puissances  neutres,  a  obtenu  depuis  leur  plas  cordial  appoi 
dans  la  Conférence. 

L'adhésion  de  M.  le  Plénipotentiaire  de  France  a  été 
ezprimée  en  ces  termes;  — ^ 

„Les  idées  que  M.  le  Principal  Secrétaire  d'Etat  vieot 
d'ezposer,  relativement  auz  prindpes  d'aprés  leequels  de?rsit 
étre  réglée  Taffaire  Dano-AUemande,  s*accordent  pleinement  avec 
les  vues  que  j*étais  chargé  moi-méme  de  soutenir  dans  la  Con- 
férenoe.  Aprés  avoir  étudié  les  causes  du  conflit  actoel,  mon 
Gouvemement  est  demeuré  .oonyainen  qu^elles  résidaient  dans 


B.   Protokoller  oTer  LondonercoDfereocens  Møder.   12.       831 

la  mauTåise  distribudoD  des  différonto  grovpéi  de  popalation 
dont  la  Monarehie  Danoise  eøt  composée,  ainsi  q«e  dans  lénra 
rivalitet  incéuantes ,  et  qu'il  était,  dés  lors,  oéceaftaire  de  re* 
chercher  les  bases  d*uiie  enteDte  dans  des  diapositions  nouvelle« 
plus  én  barmonie  avee  le  sentiment  national  des  deux  peuples. 
L'årriangement  dont  M.  le  Principal  Seerétaire  d*£tai  nons  in- 
dique  les  bases,  consistant  å  départager,  autant  qné  possible, 
les  denz  nationalités  dans  le  Slesvig,  en  incorporant  les  Danois 
au  Danemark,  et  en  reliant  plus  étroitement  les  Allemands  au 
Holstein  et  au  Lauenbourg,  ne  ponvait  done  manquer  de  ren- 
eontrer  rådhésion  du  Gouvernement  de  TEmpereur.  L*appli- 
cation  de  ee  principe  ne  semble  pas,  au  surplus,  devoir  donner 
lien  k  aucnne  difficulté  pour  les  deux  parties  extrémes  du 
Slesvig,  oh  la  nationalité  se  trouve  nettement  déterminée. 
Qnant  aux  districts  mixtes  du  centre,  de  quelque  maniére  que 
Ton  décide  de  leur  sort,  il  y  aura  toujours  lå  des  Danoia 
BOfimin  k  un  pays  Allemand  ou  des  Allemands  soumis  an  Dane- 
mark. Devant  Timpossibilité  absolne  de  prendre,  sur  ce  point, 
la  nationalité  pour  régle,  noue  pensons  qu'il  serait  juste  de 
trancber  le  différend  en  faveur  de  la  plus  faible  des  parties, 
eurtout  quand  elle  subit  déji  les  sacrifices  que  cette  régle 
lui  impose  sur  tons  les  points  ok  elle  est  manifestement  contre 
elle.  Mon  Gouvernement  considére  également  comme  essentiel 
que  la  frontiére  soit  tracée  confbrmément  aux  nécessités  de  la 
défense  du  Danemark,  car  ces  nécessités  doivent  étre  prises 
en  considé  ration  par  la  Conférence ,  dont  la  mission  est ,  en 
donnant  øatisfiaotion  aux  legitimes  rédamations  de  TAUemagne, 
de  veiller  å  ce  que  les  arrangements  nouveaux  garantissent 
floffissamment  Tindépendance  du  Danemark,  et  lee  intéréts  de 
réquilibre  Européen  dans  le  Nord.** 

L*Msentiment  du  Plénipotentiaire  deRussie  a  été  exprimé 
'de  la  maniére  ci-apréi:  — 

„Dans  Topinion  du  Cabinet  de  Rnssie,  il  appartient  k  Sa 
Majesté  le  Roi  Cbrétien  IX  de  se  prononoer  le  premier  sur  ee 
4|iii    coBvient  aux   intéréts  de  son  payaJ.   81  eet  a«øasM»  Sou- 


832  Aktstykker,  ▼edkomineode  Londoneroooferencen. 

verain  approuvait  les  bases  de  ]a  pacifieation  k  conelnre,  le 
Cabinet  Imperial  ne  relnserait  point  son  assentiment  k  mie 
transa etion  qne  la  Gear  de  Copenhague  aorait  librement  ao* 
ceptée. 

,,Mais,  aussi  longtemps  qne  les  slipnlationa  du  Tratte  de 
Londres  consénrent  ponr  le  Danemark ,  eomme  poar  les  Pait* 
sanoes  nedtres,  lear  force  obligatoire,  le  Plénipotentiaire  de 
KuBsie  doit  décliner  nne  délibération  ^  selon  loi,  prématnréej. 
sur  le  sort  futar  de  territoires  dont  Sa  Majesté  le  Boi  de 
Danemark  n'a  pas  fait  abandon. 

,)Si,  par  la  snite,  Sa  Majesté  le  Roi  Chrétien  IX  renon- 
9ait  au  Daehé  de  Holstein,  la  qaestion  de  U  Snecession  serait 
oaverte.  A  Tavis  dn  Plénipotentiaire  de  Rassie,  elle  ne  ponr* 
rait  recoYoir  nne  solution  legale  qu*én  portant  respect  &  la 
justice  de  la  canse  des  parties  intéressées,  qni  anraient  k  fure 
valoir  lear  titres,  conformément  ans  prineipes  da  droit  poblie."" 

L*«8sentiment  de  M,  le  Plénipotentiaire  de  Suéde  ett 
contenu  dans  la  déclaration  snivante:  -** 

„M.  le  Comte  Wachtmeister  a  déclaré  qne  son  6oaTe^ 
nement  reeonnait,  comme  la  Orande  Bretagne,  qne  si  let 
Traités  de  1852  doivent  étre  abandonnéa,  on  ne  sanrait  trou?er 
nne  solution  en  -dehors  du  principe  de  la  separation  des  deux 
nationalités  Danoise  et  Allemande.  Partant  de  ce  point  de 
▼tie,  s<Hi  Oowemement  auraii  trouvé  plus  naturel  que  la  fron- 
tiére  nouvelle  du  Danemark  fftt  établie  sur  TEider,  pareeque 
oe  flenre  a  de  tout  temps  séparé  le  Danemark  et  rAllemagne« 

„Il  est  toutefois  autorisé  å  adhérer  å  la  propoeition  émise 
par  M.  le  Comte  Russell  j  k  condition  qne  la  froniiére  da 
Danemark  ne  soit  pas  placée  plus  an  nord  qae  la  Slei  et  le 
Dannewirke,  que  la  partie  du  Slesvig  située  au  nord  de  eette 
ligne  soit  eomplétement  incorporée  aa  Danemark,  que  I'Alle- 
magne  n^ait  å  Tavenir  aucun  droit  d'4mmiztion  dans  les  affaires 
intérienres  de  cette.Monarobie,  et  que  la  noavelle  frontSére  k 
établir  soit  placée  sotis  nne  garantie.  Européenae. 

„Qtunt   atUD  ptoyineea  qni  dana  réTentualité  aneéite    te* 


B.    Protokoller  over  LoDdonereoDferenceos  Meder.    12. 


Taient  eédées  par  le  Roi  de  Danemark,  son  QonvernemeDt 
entend  qae  leiir  øort  fatar  ne  soit  point  réglé  sans  lear  eon- 
aentement,  et  que  la  liberté  dn  choix  des  popolations  soit  en- 
tonrée  de  garanties  suffisantes." 

MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands  ont  acoepté  le  prin- 
«lpe  du  plan  de  Lord  Russell,  en  réservant  å  leurs  Coors  le 
droit  de  fiaire  des  contrepropositions  sur  les  différentes  qnes- 
tions  de  détail  dont  se  compose  rarrangement  projeté. 

MM.  les  Plénipoteiitiaires  du  Danemark  se  .sont  charges 
de  porter  ce  projet  k  la  eonnaissanæ  de  leur  Cour,  ne  don- 
tant point  de  Tattention  sérieuse  avec  laquelle  il  serait  ae- 
cueilli. 

Cette  altente  a  été  juetifiée. 

Le  Protocole  du  2  Juin,  No.  7,  eontient  la  déclaration 
faiie  par  M*  de  Quaade  d'ordre  de  sa  Cour.  Cette  piéce 
manifeste  nne  intention  si  noble  et  si  élevée  qiie  nous  orojons 
devoir  en  oonsenrer  le  texte  en  entier  dans  le  present  oompte- 
rendu   des  délibérations  de  la  Conférenee  de  Londres:  — • 

„Lorsque,  k  Tépoqne  de  la  conelusioB  do  Traité  de 
Londres,  le  Roi  actuel  de  Danemark  accepta  le  ohoiz  quV>n 
avait  fait  dt  sa  personne  pour  socoéder  éTentnellemenl  au  Roi 
regnant  alors,  la  resolution  de  Sa  M^jesté  arait  pour  motif 
prineipa)  et  décisif  le  ferme  espoir  que  TEarope  saurait  maki- 
tenir  ce  qu'elle  avait  reconnu  et  arrété  par  ce  Traité  solennel. 
8a  Majesté  ne  ypulut  point  par  son  refius  mettre  obstaicle  k  ce 
que  rintégrité  de  la  Monarehie  Daaoise  re9ut  ua  gage  nlté- 
rieor  de  stabilité,  et  elle  savait,  grAce  aux  renonciations  et 
MUL  saerifiees  fiaits  par  ies  a/aat-droit,  qn'eåle  ne  lésait  les 
droits  de  personne,  en  acceptant  Toffre  qu'on  lui  avait  faite« 

^Depnia  lors  les  choses  ont  cbangé,  et  Sa  Mi^esté  a  åå 
subir  un  désappointement  des  plus  cmels;  malgré  ses  propres 
effbrts  et  céuz  de  son  peuple  dévooé,  son  senl  soutien  pour 
faire  abomtir  une  ænvre  k  laquelle  presqae  tante  Tfinrope 
avait  coacourU)  Sa  Majesté  a  då  prendre  en  eoniidévali^n  la 
possibilité  que  oes  espéraneea  ne  scront  pas  réaliaéea^    «. 


^34  Aktstykker,  vedkommende  LoDdooercoafereDeen. 

„S'il  en  devait  étre  ainei,  si  réelleraent  les  PaisMUieee  de 
l*Enrope  veulent  abandonner  le  Tndté  de  Londres,  Sa  Majeilé 
pour  évSter  la  reprwe  des  hostilités,  ne  t*oppo8era  pas  k  ane 
cession  territoriale,  pourva  tontefois  qu'elle  obtienne  par  lå 
non  senlement  la  paix,  mais  aassi  åne  -  ezistence  indépendante 
et  parfaitement  autonome  ponr  ce  qui  Ini  restera  de  sesEtats^ 
et  k  la  condition  qne  la  destinée  future  des  territoires  eédés 
ne  soit  pas  réglée  sans  leur  consentement. 

,,Le  GouYernement  Danois  accej^te  done  en  prindpe  la 
proposition  faite  k  la  derniére  seance  par  *M.  le  Comte  Rossell 
pour  le  rétablissement  de  la  paiz  entre  le  Danemark  et  les 
deux  grandes  Pnissances  Allemandes. 

,,Mais  pour  que  la  paix  que  nous  appelona  de  tons  dos 
væuz  apporte  une  ▼éritable  pacification,  il  faut  qu*elle  soit 
soQs  tons  les  rapports  propre  k  assurer  au  Danemark  Tindé- 
pendancø  qui  iui  revient  de  droit,  Tindépendance  politique  que 
le  Traité  de  Londres  devait  Iui  garantir,  et  pour  la  eoDse^ 
vation  de  laquelle  le  peuple  Danois  n'a  pas  hésité  k  s^engager 
seul  dans  nn  Imtte  sanglante  arec  des  forces  bien  anpériearcs 
anz  siennes. 

„Les  Plénipotentiaires  Danois  doivent  done  fiaire  obserrer 
dés'k- present  qu*il  7  a  dans  les  saorifices  que  Ton  vent  imposer 
an  Danemark  des  limites  que  le  Gouvernement  Danois  ne 
sanrait  dépasser. 

„Ainsi  la  nonvelle  frontiére  da  Danemark  est  une  qnes- 
tion  eapitale  pour  ee  pays.  Il  Iui  faat  ane  frontiére  qui 
tienne  compte  et  de  see  intéréts  militaires  et  de  ses  intéréts 
commercianz,  et  oette  frontiére  doit  'étre  entoarée  de  garantios 
suffisantes. 

„11  eet  un  antre  point  sar  leqoel  le  GoaTwnement  Danow 
se  réserre  toute  sa  liberté. 

„Ce  n'est  qu'k  des  eonditions  toutes  speciales  qne  Sa 
Majesté  le  Roi  de  Danemark  consentira  k  la  oession  da  Duehé 
de  Laaenboorg.  Ce  pays  fut  acqou  en  son  tempe  par  le 
Boi   de  DuKimark,  en  édMnge  d*ane  paHie  de  la  P«méranie^ 


B.   Protokoller  over  Londonerconferencens  Møder.    12.       83S 

pour  serWr  d'éqniyaleiit  du  Royaumo  de  Norvége  sacrifié  pour 
le  rétabliseeinent  de  la  paiz  de  TEurope,  et  il  eftt  esseDtieUe* 
meot  étranger  au  différend  qai  a  caueé  la  gnerre  actuelle. 

yyFmalemeiit,  les  Plénipotentiairea  Danois  doivent  reveD- 
•  diqner  ponr  leur  Gonvetoement  la  pleine  liberté  de  reprendre 
la  position  quMl  a  invariablement  maintenue  jnsqa'å  present 
sur  le  terrain  da  Traité  de  Londres,  anssitdt  qu*il  verra  que 
Tabandon  provitoire  et  eonditionnel  de  cette  position  ne  con- 
daira  pas  k  un  arrangement  jnste  et  éqaitable,  propre  k  rem- 
placer les  dispositions  de  ce  Traité." 

L*Ambassadear  de  Rossio,  au  nom  des  antres  Plénipoten- 
tiatres  des  Pnissanoes  nentres ,  s*est  empressé  de  rendre  en 
eette  oooasion  nn  jnste  bommage  anx  intentions  de  Sa  Majesté 
le  Rot  de  Danemark.  Ponr  replaeer  les  faits  dans  leur  ezacte 
Térité,  le  Baron  de  Brnnnoir  a  rappelé  qne  les  plaintes  for* 
mées  de  la  part  dn  Holstein  et  da  Lauenbonrg,  &c.,  ne  datent 
pas  dn  regne  actuel,  mais  d*ane  époque  antériaare.  A  peine 
le  Roi  Chrétien  est-il  monté  sor  le  Trdne  qu*il  s'est  vu  envi* 
ronné  de  difficaltés,  devennes  pkis  graves  de  jour  en  jour. 
On  ne  lui  a  pas  laissé  le  temps  de  reparer  les  fautes  dn  passé 
■i  de  calmer  les  ressentiments  qui  datent  de  fort  loin.  II 
serait  done  injuste  de  faire  retorober  sar  son  regne  la.respon- 
aabilité  de  griefs  qni  ne  aont  nallement  son  ouvrage. 

Le  Protocole  de  2  Jnin  renferme  aussi  la  déolaration  par 
laqaellé  TAmbassadeor  de  Rassie  a  annonce  k  la  Conférence 
qne  FEmperedr,  désirant  faeilitcr  autant  qa*il  dépend  de  lur 
les  arrangements  k  condure  entre  le  Danemark  et  TAllemagne 
en  Tue  dn  rétablissement  de  la  paiz,  å  cédé  k  Monsetgnenr 
le  Grand  Dnc  d'Oldenhourg  les  droits  éventuels  qne  le  §  & 
dn  Protocole  de  Varsovie  du  yJu^  »  1851,  a  reserves  k  8a 
Migesté  comme  cbef  de  la  branche  ainée  de  Holstein  Gottorp*. 

Le  dit  Protocole  a  été  déposé  auz  actes  de  la  Con- 
fårence* 

Toua  léi   Pléhipotentiaireé  réuiiia  en  Conférenee   se  sont 


826  Aktstykker,  Tedkommende  Londonerconfereneen. 

•mpreités  de  rendre  faommage  k  l*esprit  de  conciliatioo  qm  m 
dieté  la  déelaration  de  la  Cour  de  Ruwie. 

M.  le  Baron  de  Beusi,  ea  s'aeseoiant  k  l'eipreMiOD  de 
ces  seDtimeots,  a  cra  deveir  faire  an  nom  de  \a  Confédératioo 
)et  rétervet  qne  la  Diéte  jngera  néeenaires  i^elatiTemeiit  å 
reffel  da  Protocole  de  Varsorie,  et  am  prétentiooe  qni  poinr<> 
ramnt  étre  fondées  rar  ce  dooameot* 

M.  le  Prince  de  la  Tonr  d^Aovergne,  ea  rendant  nae 
entiére  juttice  auz  intentions  qni  out  dicté  la  déclaration  de 
la  Cour  de  Russie,  a  saisi  cette  occasionponr  maiotenir  formeUe^ 
ment  le  point  de  vue  de  son  QonverBemeBt,  d'aprés  lequel  ancna 
etat  de  cboses  nonvean  ne  saurait  étre  établi  dans  nn  ierri* 
loire  détacbé  de  la  Mdnarchie  Baneise,  sans  le  eoBConrs  et  le 
consentement  des  populations^  loyalemønt  eonsultées. 

M.  de  Queade  a  fait  observer  q«e  sod  Qouvemement  re- 
gardant  le  Traité^  de  Londrés  coknme  étaiit  ionjoura  en  Tigueari 
la  oombinaisoa  arrétée  par  ee  Traité  n'eet  pas  eneore  veaae 
å  manquer. 

L'Ambassadeur  de  Russle  a  réstnané  les  considérafions  so« 
rinflaence  desqnelles  l'Empereur  de  Russie  a  résolu  de  traa^ 
férer  les  droits  éventnels  de  la  branolie  ainée  de  Holstein 
Gottorp,  dont  il  est  le  Chef,  å  la  braocbe  cadetta,  représeatie 
par  Monseignear  le  Grand  Duc  d'OIdenbewg.  6a  Majealé  t 
reserve  a  ce  Souverain  de  iiaire  vaioH*  ces  titres  rénnja,  lorsquH 
jugerait  que  le  momeBt  en  sérait  venu.  Alembre  de  la  Coa» 
federation  Germanique,  oe  Prince  serait  appelé  k  elever  ses 
réclamations  lui-méme  dans  lee  votes  legales,  davant  Faiitonté 
Federale,  dont  il  reléve.  L'Empereur  d«  Rdssié  reslera  éintt 
ger  &  ce  litige.  Il  demeure  dégagé  déaormais  da  toaie  inter> 
Tention  directe  dails  ane  question  de  Saccesaion  contestée 
dans  le  liolstein  —  question  qn'il  tient  å  ne  point  compliqoer. 
Loin  de  vouloir  aggraver  des  difficultés  qui  peuvent  retarder 
le   rétablissement  de  la  paiz,  Sa  Majesté  chercbe  å  les  Jiplanir. 

M«  le  Plénipotentiaire  de  Russie,  apréa  avotr  ezposé  ces 
vues,  d*ordre  de  TEmpereur,  a  ajouté:  — 


B.    Protokoller  over  Londouerconferencens  Møder.    12.      837 

„Je  me  félicite  d'avoir  été  appelé  å  eiprimer,  comme  Je 
vieos  de  le  fairc,  les  sentiments  de  Sa  Majeøté,  en  déposant 
auz  Actes  de  la  CoDférence  le  Protocole  de  Varsovie,  de 
TaDoée  1851.  Ce  document  a  donné  lieu,  plus  d'une  fois,  å 
de  fausses  interprétatioDB.  Elles  seront  démeuties  par  la  pu- 
blicité  qne  ne  tardera  pas  å  acquérir  la  déclaration  que  je 
Tiens  d'émettre,  au  nom  de  TEmperenr.  La  pensée  de  cod- 
ciliatJOD  qui  préside  å  la  politique  de  Sa  Majesté  sera  alors 
généralement  connue,  de  méme  qu*elle  a  été  appréciée  UDa- 
nimemeDt  aajourd*bui,  par  ious  les  membres  de  la  CoDféreDce." 

Déjå,  la  étåcbe  coufiée  å  ses  soios  conrait  le  risque  d'étre 
brusqnement  iDterrompue  par  la  reprise  soudaine  des  hostilités. 
Nons  etions  arrivés  au  6  Juin.  11  ne  restait  plus  que  six 
jours  jusqu'au  terme  fixe  pour  la  durée  de  la  tréve.  C'est 
avec  hésitation  que  le  Gouvernement  Danois  s'est  décidé  å  la 
prolonger.  A  la  demande  réitérée  des  Plénipotentiaires  des 
Puissances  neutres,  il  a  fini  par  y  consentir.  Mais  il  a .  limité 
cette  prolongation  å  quinze  jours. 

L*Autriche  et  la  Prusse,  de  leur  cdté,  ont  éprouvé  une 
répugnance  eztréme  å  accepter  une  tréve  de  si  courte  durée, 
tandis  qu^elles  avaient  propose  la  conclusion  d'un  armistice  de 
plusienrs  mois. 

Aprés  des  pourparlers  dont  nous  abrégeons  le  récit,  ou 
ett  convenu  de  suspendre  les  hostilités  jusqu^au  26  Juin. 
Evidemment  ce  délal  était  insuffisant  pour  laisser  å  la  Con- 
férence  les  moyens  nécessaires  d'accomplir  sa  tåcbe  avec 
•uccé«. 

Les  Protocoles  du  6  et  du  9  Juin  attestent  la  persévé- 
rance  des  efforls  employés  pour  obtenir  le  consentement  du 
Gouvernement  Danois  å  une  cessation  d^armes  d'une  plus 
longue  durée. 

Afin  de  motiver  le  refus  itérativement  ezprimé  d'ordre 
de  sa  Cour,  M.  de  Quaade  a  déclaré  plus  d'une  fois  qu'elle 
ne    consentirait  pas  å  une  prolongation  de  la  suspension  d^bosti* 

Bltt.  Tidtfkr.    .3  H.    IV.  64 


838  Aktstykker,  Tedkoiqmende  Londonerconferencen. 

iités  k  moiDS  qa'il  xi*y  eåt  chance  sériense  de  tomber  d*aceord 
sur  un  point  aussi  capital  que  celui  de  Ja  froutiére. 

Cette  question  speciale  a  forme  dés  lors  l'objet  prindpal 
de  la  discussion.  Elle  a  été  traitée  dod  seulemeot  en  Confé- 
rence,  mais  dans  des  réuDions  confideDtielles  qni  ont  en  lien 
entre  iee  PléDipotentiaires  des  Puissances  neatres  tantdt  avec 
les  Représentants  du  Danemark,  tantdt  avec  ceuz  des  Poit- 
sances  Ållemandes. 

Ces  délibérations  fréquentes,  prolongées  et  dirigées  dam 
un  esprit  de  sincére  bienveillance,  ont  en  ponr  objet  d*opérer 
entre  les  deux  parties  un  rapprochement  désirable. 

Nous  allons  indiqner  sommairement  les  resultats  de  eet 
essai  de  conciliation. 

La  premiere  ligne  de  démarcation  adoptée  par  le  Gon- 
▼ernement  Danois  avait  été  tracée  d'Eckernforde  å  Friedericb- 
stadt,  un  pen  au  sud  de  celle  propdsée  le  28  Mai  par  les 
Plénipotentiaires  do  la  Grande  Bretagne.  Ce  n'est  que  plot 
tard  que  les  Représentants  du  Danemark  ont  été  antorisés  i 
adbérer  &  la  ligne  de  la  Slei  et  Dannewirke.  Ils  se  sont 
arrétés  lå,  leurs  instructions  ne  leur  permettant  pas  de  se 
préter  &  un  autre  arrangement  quelconque. 

La  premiere  ligne  mise  en  avant  par  les  Plénipotentiaires 
de  Prusse  et  d'Autriche  a  été  tracée  d'Apenrade  å  Tonder. 
Toutefois,  M.  le  Comte  de  Bernstorff,  voulant  donner  une 
preuve  de  ses  dispositions  conciliantes ,  s'est  montre  prét  i 
tecommander  å  son  Gouvernement  uoe  seconde  ligne  qui,  en 
partant  d*un  point  au  nord  de  Flensbourg,  aurait  abouti  au 
nord  de  Tonder  å  Hojer.  Cette  seconde  ligne  aurait  eu 
Tavautage  de  laisser  le  Gouvernement  Danois  en  possession  de 
rile  d^Alsen. 

M.  le  Comte  Apponji  ne  s'est  pas  cru  autorisé  d*abord 
å  adopter  cette  seconde  ligne.  Pourtant,  il  en  a  obtenu  plus 
tard  la  permission.  Le  Protocole  9  constate  toutefois  que 
cette   seconde  ligne,    que  le  Comte  de  Bernstorff  arait  recom- 


B*  Protokoller  over  Londonerconfereneens  Møder.    12.       839 

mandée  k  son  Goavemement,  n*a  pas  été  définitWeraent  adoptée, 
„paisque  de  Tautre  c6té  on  n*a  rien  fait  jusqu^ici  pour  Teoir 
å  la  rencoDtre  des  propoRitioDs  Allemandes/* 

Cette  coDsidé ration  a  décidé  MM.  les  PlénipotCDtiaires 
d*Autriche  et  de  Prusse  å  revenir  finalemeDt  k  leur  pre- 
miere ligne  tracée  d^Apenrade  k  Tooder.  Cette  proposition 
forme  reztréme  limite  k  laqnelle  iU  ont  fini  par  s'arréter. 

Dans  eet  etat  des  choses,  il  restait  entre  les  deax  lignes, 
Tnne  Danoise,  Taatre  Allemande,  nn  territoire  intermédiaire  en 
litige ;  sans  qu'il  fut  au  ponvoir  des  Plénipotentiaires  des  Puis- 
sancet  nentres  de  determiner  Tune  on  Tautre  des  denz  parties 
å  faire  nn  senl  pas  en  avant  ponr  arriver  k  une  transaction 
équitable. 

Telle  était  la  situation  le  18  Juin.  Le  délai  accordé 
par  le  Gouvernement  Danois  pour  la  suspension  d'armes  était 
écoulé  k  moitié.  Il  ne  restait  plus  qu^un  espace  de  huit  jours 
pour  accomplir  TæuTre  de  paiz  confiée  aux  soins  de  la  Con- 
férence.  Voulant  persévérer  dans  cette  tåche  sans  se  laisser 
décourager  par  les  obstacles  qn*il  rencontrait  k  chaque  instant 
•ur  son  cbemin,  le  Gouvernement  de  Sa  Majesté  Britannique 
a  résolu  de  faire  un  dernier  essai  de  conciliation. 

Lord-  Russell ,  en  suggérant  cette  combinaison ,  s*est  con- 
formé  k  un  væu  bautement  ezprimé  au  Congrés  de  Paris 
dans  rintérét  du  maintien  de  la  paix  générale.  Ce  voeu, 
manifeste  le  14  Avril,  1856,  a  eu  pour  objet  de  recommander 
aux  Cabinets,  dans  le  cas  d'un  dissentiment  grave,  de  recourir 
aux  bons  offices  d'un  Etat  ami,  avant  d'en  appeler  å  la  force. 

En  se  rendant  Torgane  de  cette  proposition,  Lord  Russell 
8*est  énoDcé  dans  les  termes  que  nous  allons  citer  textuelle- 
ment:  — — 

„Maintenant  que  la  principale  question  en  dispute  s*est 
réduite  å  celle  de  tracer  une  frontiére  k  quelques  lieues  plus 
OU  moins  au  nord,  quand  les  deux  parties  belligérantes  ont 
soutenn   avec  éciat  Thonneur  de  leurs  armes,    et  quand  la  re- 

54' 


840  Aktstjkksr,  Tedkommende  Londonereoiiferenceii. 

prise  des  hostilités  produirait  ane  pbase  nonvelle  de  calamités 
doulourenses  pour  rhumanité  et  pen  dignes  de  la  cirilisation 
de  notre  siéclc,  les  PléDipotentiairee  de  la  Grande  Bretagne 
croient  remplir  nn  devoir  sacré  en  proposant  anx  Puissances 
belligérantes,  c'est>å-dire ,  k  rAutriche,  &  la  Prusse,  et  aa 
Danemark,  de  faire  appel  å  une  Puissance  amie,  afin  qn*ane 
ligne  de  frontiére  soit  tracée,  qui  ne  passerait  ni  aa  sad  de  la 
ligne  indiqnée  par  le  Danemark,  ni  au  nord  de  celle  désignée 
par  MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands." 

Les  Plénipotentiaires  des  Pnissances  belligérantea,  se  tron- 
vant  sans  instructions  speciales,  ont  pris  cette  proposition  ad 
referendtan. 

M.  le  Comte  de  Clarendon  a  cru  de?oir  en  préciser  le 
sens  fltin  d'empécher  toat  malentenda.  Dans  ce  but  il  a  dit, 
,,qu'il  n'admet  pas  Tinterprétatiou  de  M.  de  Krieger  qae  Ton 
ne  øaurait  pas  appliquer  la  Déclaration  du  Congrés  de  Paris, 
sans  faire  également  appel  &  la  Puissance  Médiatrice  ponr 
toates  les  questions  en  litige.  Il  s'agit  uniqaeuieut  da  terri- 
toire  en  dispute  et  de  la  frontiére.  L'intenlion  des  Plénipo- 
tentiaires Anglais  est  de  proposer  qae  cette  qaestion  da  terri- 
toire  entre  les  deux  lignes  indiquées  soit  soamise  å  Farbitrage 
d'ane  Puissance  amie,  les  Puissances  belligérantes  8*engageant 
å  accepter  sa  decision  comme  finale." 

Dans  la  méme  seance  MM.  les  Plénipotentiaires  Prussiens 
ont  demandé  que  les  habitants  du  Scbleswig  soient  consoltés 
au  sujet  des  dispositions  å  adopter  å  leur  égard,  et  qu*il  ne 
soit"  pas  décidé  du  sort  d'une  partie  ou  de  la  totalit^  de  ces 
populations,  sans  que  préalablement  leurs  væax  aient  été 
lojalement  constatés. 

Ce  projet  a  provoqué  une  discussion  que  le  Plénipoten- 
tiaire  de  Russie  a  resumé  en   ces  termes: 

,,Dan8  cette  reunion,  nous  choisissons  des  voies  quelque- 
fois  divergentes  pour  arriver  k  un  but  qui  nous  est  comman: 
je    veux  dire,  le  rétablissement  de  la  paix.    La  proposition  que 


B.   Protokoller  over  Londonerconferencens  Nøder.    12.       SAi 

MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Prasse  vieDnent  d'émettre  dans 
ce  but  n'a  pas  rencontré;  au  seio  de  la  Conférence,  un  assen- 
timent  unaDime.  MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Cour  d'An- 
triche  ont  constaté  en  combieo  leurs  vues  différent  de  celles 
de  la  Prusse.  MM.  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bre- 
tagne ont  prononcé  leur  dissentiment  d*une  maniére  encore 
plus  formelle.  J'ai  été  dans  Tobligation  de  m'ezprimer  dans 
le  méme  esprit.  M.  TAmbassadeur  de  France  a  restreint  la 
qnestion  aux  districts  mixtes,  sans  Tétendre  au  delå.  M.  le 
Ministre  de  Snede  et  Norvége  n'a  point  vouiu  préjuger  å  eet 
égard  les  intentions  des  Plénipotentiaires  du  Danemark.  Leur 
réponse  est  decisive.  Elle  décline  la  proposition  Prussienne 
appnyée  par  M.  le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération  Germa* 
nique  seul.  Le  resultat  de  cette  délibération  atteste  que  le 
mode  de  la  solution  indiquée  par  la  Cour  de  Prusse  n*a  pas 
réuni  les  suffrages  de  la  Conférence." 

La  Conférence  8*est  réunie  le  22  Juin  pour  entendre  les 
decisions  que  les  Puissances  belligérantes  auraient  prises  å  la 
suite  de  la  proposition  faite  par  le  Qouvernement  de  Sa  Ma- 
jesté  Britannique  en  vue  d*en  appeler  å  une  Puissance  amie 
pour  regler  la  question  de  la  delimitation,  formant  actuelle- 
ment  la  difficulté  principale  qui  retardait  une  solution  pacifique 
du  litige. 

La  réponse  des  Puissances  belligiérantes  n'a  pas  réponda 
auz  væuz  du  Gouvernement  de  Sa  Majesté  Britannique.  L'Au- 
triche  et  la  Prusse,  „tout  en  se  montrant  disposées  k  accepter 
la  médiation  d'une  Puissance  neutre  qui  n'est  pas  représentée 
dans  la  Conférence,  n'ont  pas  vouln  8*engager  d'avance  k  se 
regarder  comme  définitivement  liées  par  Vopinion  å  émettre 
par  la  Puissance  médiatrice,  puisque  les  circonstances  ne  leur 
permettent  pas  d*accepter  une  decision  arbitrale.'' 

Le  Gouvernement  Danois  a  articulé  un  refus  encore  plus 
prononcé.  Il  a  déclaré  qu'å  son  vif  regret  il  se  trouve  dans 
rimpossibilité    de   donner   son   assentiment   k  la  proposition  du 


842  Aktstykker,  vedkommende  London erconferencen. 

Cabinet  Anglais.  Le  Plénipotentiaire  dn  Danemark  a  motivé 
ce  refhe  par  la  necesiiité  dans  laquelle  il  se  trooTait  de  re- 
garder  la  delimitation  proposée  le  28  Mai  comme  définitt?e, 
de  maniére  å  ne  pas  lui  permettre  d*adhérer  å  une  solation 
arbitrale  qni  pouvait  modifier  cette  ligne. 

Cette  opinion  a  été  combattue  par  Lord  Clarendon.  En 
rétablissant  les  faits  dans  lenr  exacte  vérité,  il  a  démontré 
que  la  ligne  indiquée  le  28  Mai  a  été  proposée  dans  Fintérét 
dn  Danemark  et  de  la  paix,  et  non  pas  dans  Tintention  de 
poser  un  principe  dont  on  ne  pouvait  pas  se  départir. 

Le  Plénipotentiaire  de  Russie  s'est  associé  &  Topinion  de 
Lord  Clarendon.  Il  a  constaté  qne  Lord  Russell  n*a  jamais 
eu  la  pensée  de  proposer  cette  ligne  comme  un  ultimatum,  ni 
de  rimposer  comme  tel   auz  Puissances  belligérantes. 

M.  rAmbassadeur  de  France  et  M.  le  Ministre  de  Suéde 
se   sent  exprimés  dans  le  méme  esprit. 

Toutes  les  combinaisons  mises  en  avant  pour  arriver  k 
un  accord  sur  le  tracé  de  la  frontiére  ayant  été  malheureuse- 
ment  écartées,  le  Prince  de  la  Tour  d'Auvergne  a  cru  devoir 
soumettre  å  la  Conféreuce  une  nouvelle  suggestion.  Il  s'est 
ezprimé  ainsi:  — 

„Lorsque  le  Gouvemement  de  Tfimpereor  a  donné  son 
adbésion  au  projet  de  transaction  mis  en  avant  par  le  Principal 
Secrétaire  d'Etat  de  Sa  Majesté  Britannique,  dans  la  seance 
du  28  Mai,  il  espérait  que  les  efforts  réunis  des  Plénipoten- 
tiaires  des  Puissances  neutres,  secondés  par  lea  dispositions 
conciliantes  des  Plénipotentiaires  des  Puissances  belligérantes, 
parviendraient  &  amener,  entre  les  parties  intéressées,  une 
entente  sur  le  tracé  de  la  ligne  de  frontiére. 

,,Ces  espérances  ne  se  sont  malheureusement  pas  réali- 
sées.  Toutes  les  combinaisons  proposées  ont  été  repoussées, 
et  aucun  compromis  ne  semble  jusqu^ici  avoir  cbance  d*étre 
accepté.  Dans  cette  sitaation,  le  Gouvemement  de  TEmperear 
considére    comme    de   son  devoir  de  faire,   dans  Fintérét  de  la 


B.   Protokoller  over  LondoDercoofereocens  Møder.   12.     843 

paix,  une  derniére  saggestion.  C'est  en  vertn  de  leor  natio- 
nalité  que  les  districts  septeDtrionaux  du  Slesvig  doivent  étre 
attribaés  au  DaDemark  et  ceux  du  sod  k  rAllemagne.  On 
n'a  pas  jugé  ntile  de  faire  ud  appel  au  væu  des  popnlations 
1&  oii  ce  væn  semblait  manifeste;  mais  on  pourrait  le  consulter 
lå  OU  il  est  douteux  et  oå  aucun  autre  moyen  n'existerait  plus 
ponr  établir  un  accord.  Tout  en  admettant  rimpossibiiité  de 
prendre  la  nationalité  pour  régle  absolae,  dans  le  partage  des 
districts  mixtes  du  Slesvig,  le  Gouvernement  de  rEmpereur  est 
d^avis,  cependant,  que  Fon  devrait  demander  å  un  vote  des 
communes  les  elements  d'appréciation  auxquels  on  conviendrait 
de  s'en  rapporter.  Ce  vote  par  communes  permettrait  de 
tenir,  dans  le  tracé  définitif  de  la  frontiére,  le  compte  le  plus 
exact  possible  de  chaque  nationalité. 

„Pour  quil  présentåt  d'ailleurs  les  garanties  désirables,  il 
eerait  utile  d*établir  que  toute  force  militaire  serait  préalable- 
ment  éloignée,  et  que  les  suffrages  seraient  exprimés  en  de- 
hors  de  toute  pression«  Chaque  Puissance  pourrait,  en  outre, 
envojer  des  délégués  sur  les  lieux  afin  de  constater  la  par- 
faite  sincérité  du  scrutin." 

Lord  Russell,  en  demandant  Topinion  de  MM,  les  Pléni- 
potentiaires  Danois  sur  cette  proposition,  a  dit  que  quant  auz 
Plénipotentiaires  Anglais,  ils  seraient  tout  disposés  å  s'j  rallier, 
si  le  Gouvernement  Danois  crojait  pouvoir  y  donner  son 
adbésion. 

M.  de  Quaade  a  répondu  qu*il  se  trouvait  uaturellement 
sans  instructions  å  ce  sujet,  et  qu*il  ne  saurait  consentir  &  la 
prendre  méme  ad  referendum,  11  a  rappelé  sa  déclaration  du 
2  Juin,  dans  laquelle  il  a  dit  que  son  Gouvernement  ferait  de 
grands  sacrifices  pour  arriver  au  rétablissement  de  la  paix, 
mais  qu*il  y  avait  des  limites  qu*il  ne  pouyait  dépasser;  et  les 
in  structions  dont  il  est  muni  lui«  défendent  de  consentir  å  au- 
cune    autre    ligne  qu'å  celle  proposée  par  MM.  les  Plénipoten- 


844  Aktstykker,  yedkomiiiende  Londonerconferencen. 

tiaires  Anglais  dans  la  seance  du  28  Mai,  et  acceptée  par  le 
Danemark. 

Cette  déclaration  a  terminé  le  debat.  Elle  a  indiqaé 
en  méme  temps  Tobstacle  que  les  efforts  les  plus  persévé- 
rants  des  Pnissances  neutres  n'ont  pas  été  å  méme  de  sur- 
monter. 

C'est  devant  cette  difficnité  inTincible  que  les  traraox  de 
In   Conférence  de  Londres  viennent  de  s*arréter. 


845 


TillKg. 

Notea  adressées  h  J/.  le   Comte  Russell  par  les  Plénipo- 

tentiatres   Prussiens   et  Allemands   cancemant   le   Bésumé 

des   Délibérations    de   la    Conférence  de  LondreSj    annexé 

au  Protocole  No.  12. 

No.   I. 

Londres,  le  30  Jtdn  1864. 
Les  Sonssignés,  Plénipotentiaires  de  Prusse  å  la  Confé- 
rence qui  Tient  d'étre  close,  n'ont  pu  ezaminer  qu^apréa  la 
derniére  seance  le  „Resumé  des  délibérations"  qai  a  été  dé- 
posé  aux  actes  de  la  Conférence  par  MM.  les  Plénipotenti- 
aires de  la  Grande  Bretagne  et  qai  forme  une  Anneze  da 
demier  Protocole. 

Les  Soassignés  ont  troavé  dans  ce  docnment  plusieurs 
lacunes  et  quelqaes  inezactitades  par  rapport  å  lears  propres 
déductions  et  déclarations,  qi^Ml  leur  importe  de  constater  dans 
rintérét  d*une  appréciation  juste  et  impartiale  de  la  marche 
des  négociations  pendant  la  darée  de  la  Conférence. 

Ils  ont  rédigé  &  ce  sujet  le  Memorandum   ci-joint,  auquel 
Ils  prient  Son  Excellence  M.  le    Comte  Russell  de  vouloir  bien 
donner,  ainsi  qu'å  la  présente  note,  la  méme  publicité  qu*aaz 
Protocoles  de  la  Conférence  et  å  leurs  annexes. 
Les  Soussignés,   &c.  (Signe) 

Bernstorff.     Balan. 


SA6  Aktstykker*  Yedkommende  LoDéoDttreoiifianiieea. 

Memorandum. 

A  la  page  2  da  „Réramé**,  rinaaiifiaaiiee  des  pouToirs 
dont  les  Plénipotentiures  des  Poissanees  beUigérantes  ae  troa- 
-vaient  muDis  au  eommenoennent  de  la  Confénnee,  est  meii- 
tioDDée  dans  un  ton  de  reproche.  On  n*en  sanrait  reconnattre 
la  jnstesse.  La  Confére'nce  ayaat  été  oaTerte  ezpressémeBt 
sans  base  et  sans  suspension  d*araiM,  les  oonditiona  de  cette 
derniére  ne  ponvaient-  étre'réglées  dans  la  premiere  aéaaee« 
€e  n*est  pas  la  fante  des  Plénipotentiaires  AUemanda  si  elles 
ne  ToDt  pas  été  dans  la  seeonde.  Ils  7  ont  ezpliciteBeBt 
formule  les  eonditions,  sous  lesquellea  kure  Cours  eoaaenti- 
raient,  soit  &  une  simple  suspension  d*armes,  soit  k  un  armi- 
stice.  Le  Danemark  a  rejeté  Tune  et  Tautre.  Lord  Russell 
a  alors  propose,  de  son  cdté,  des  conditions  d^armbtice.  Les 
Puiesances  Allemandes  les  oot  encore  acceptées.  Le  Dane- 
mark les  a  rejetées  et  est  revenu  sur  la  suspension  d^armes 
auz  conditions  qu'il  a?ait  rejetées  dans  la  seance  précédente. 
Par  un  ezcés  de  condescendance  les  Paissances  Allemandes 
y  ont  encore  adbéré  malgré  le  terme  si  court  d'un  mois  sur 
lequel  le  Danemark  a  insisté. 

Ces  faits,  constatant  les  dispositions  conciliantes  des  Pnis- 
sances  Allemandes,  sont  d'une  grande  portée.  Ils  sont  ce- 
pendant  effacés  par  la  maniére  dont  le  Resumé,  å  la  page  3, 
les  représente. 

Le  mérite  assigné,  page  4  du  Résnmé,  å  la  Conférenco 
d'aToir  offert  aux  belligérants  et  „procuré  au  commerce  un 
intervalle  de  sécarité  et  de  repos'",  est  plus  que  contestable 
au  point  de  Tue  de  la  Prusse.  Son  armée  et  son  commerco 
ont  trouvé  une  si  courte  suspension  d'armes  plut6t  onéreuse 
qu'avantageuse. 

Passant  ensuite  k  la  discussion  sur  la  validité  du  Traité 
de  Londres  du  8  Mai  1852,  le  Resumé  signale  bien  ce  qui  a 
été  dit  å  ce  sujet  par  les  Plénipotentiaires  des  Puissances 
neutres  et  du  Danemark,   mais   quant  k  ceux   des  Cours  AUa* 


Tillæg.    PreussiA  Memorandam.  847 

mandes,  il  dit  seolement  que  lenrs  développements  ont  mis-  an 
grand  jour  one  divergence  complet«  d^opinions  entre  les  mem- 
bres  de  la  Conférence. 

L'équité  aurait  ezigé  qne  le  Resumé  edt  rendu  an  moms 
ce  que  le  preroier  Plénipotentiaire  de  Prusse  a  dit  dans  la 
seance  du  12  Mai,  et  dont  le  Protocole  de  cette  seance  fait 
mention  en  ces  termes:  — 

„M.  le  Comte  de  Bernstorff  répond  que  le  Traité  de 
Londres  n*a  pas  été  conclu,  &  proprement  parler,  entre  toutes 
les  Puissances  qui  Tont  signe,  mais  enire  le  Danemark  et 
chacune  des  autres  Puissances  qui,  par  cette  raison,  n*ont 
échangé  de  ratifications  qu^avec  le  Danemark.  Il  demande 
quel  est  done  Tengagement  que  les  Puissances  ont  pris  envers 
le  Danemark?  C'est  de  reconnaitre  å  TaTenir  un  nouvel  ordre 
do  Succession  que  Sa  Majesté  le  Roi  de  Danemark  avait  Tin- 
tention  d'introduire.  Mais  eet  ordre  de  Succession  n'a  point 
été  introduit  d'une  maniére  legale  pour  les  Duchés,  puisque 
ni  les  Etats  des  Dncbés,  ni  les  Agnats,  ni  la  Confédératiou 
Oermaniqne  n^j  ont  consenti.  L'objet  de  Tengagement  n*eziste 
done  point  en  réalité,  puisqu'on  ne  peut  supposer  que  les 
Puissances  se  soient  engagées  &  reconnaitre  å  Tavenir  quelque 
cbose  dMllégal." 

£n  relevant  cette  emission,  il  est  utile  de  rappeler  ici 
qne  les  Plénipotentiaires  de  Prusse ,  entendant  tonjours  citer 
de  nouveau  la  depeche  du  31  Janvier  comme  preuve  que 
leur  Gouvernement  aurait  reconnu  &  cette  époque  la  validité 
du  Traité  de  Londres,  se  sont  vus  obligés  de  faire  une  dé- 
claration  ezplicite  &  ce  sujet  qui  se  trouve  consignée  dans  le 
Protocole  de  la  diziéme  seance  du  18  Juin  (page  4  ei  aeq. 
du  Protocole). 

A  la  page  7,  le  Resumé  qualifie  la  proposition  des  Plé- 
nipotentiaires Allemands,  c'estk-dire,  „rindépendance  politique 
€ompléte  des  Duchés  étroitement  unis  par  des  institutions 
communes'*,  de  „tellement  vague  qu*aucun  membre  de  la  Con- 
férence   ne    peut    en    saisir    la    portée*^     Ce  reproche   a  été 


848  Aktstykker,  yedkommeDée  Londonerconferencen. 

catégoriquemeDt  décliné  dans  la  Conférence  par  les  Plénipo- 
tentiaires  des  PaissanceB  AllemaDdes,  et  ]e  Resumé  luiméme 
prouve  que  la  maniére  dont  ils  oDt  formale  lear  propositiou 
D*a  pas  été  anssi  inintelligible  qu'on  parait  vouloir  le  faire  croire. 
Car  il  rend  ezactement  la  pensée  des  Cours  de  Vienne  et  de 
Berlin,  en  disant  qu'il  s'agissait  de  rendre  les  Duchés  „com* 
plétement  indépendants  sous  le  rapport  politiqne  et  administra- 
tif;  de  laisser  subsister  un  lien  djnastique  entre  les  Ducbés 
et  la  Monarchie  Danoiae;  mais  de  sabordonner  ce  lien  dyna- 
sti que  &  la  decision  que  la  Diéte  de  Francfort  porterait  sar 
la  validité  des  titres  du  Roi  Chrétien  IX  en  sa  qualité  de 
Duo  de  Holstein/' 

Mais  il  ne  serait  pas  jusie  de  dire  que  eet  te  demiére 
reserve  soit  la  cause  pour  laqnelle  les  Plénipotentiaires  Da- 
nois  auraient  déclaré  le  programme  Allemand  entlérement  in- 
admissible.  Au  contraire,  M.  de  Qaaade  et  M.  de  Rrieger 
ont  ezpressément  déclaré  k  différentes  reprises,  et  nommémeat 
dans  la  seance  da  17  Mai  (v.  Protocole  No.  5),  que,  qaand 
méme  la  question  djnastique  serait  decidée  en  faveur  da  Roi 
Chrétien ,  Tindépendance  des  Duchés  étroitement  unis ,  telle 
que  les  Puissances  Allemandes  la  demandaient,  n'en  serait  pas 
moins  entiérement  inadmissible. 

Si  les  Plénipotentiaires  Allemands  ont  bésité  å  spécifier 
les  différentes  garanties  qui  auraient  dii  assurer  Tindépendanee 
politique  des  Duchés,  et  si  cette  reserve  ne  leur  a  valu  de 
la  part  des  Plénipotentiaires  des  Puissances  neutres  que  le  re- 
proche,  articulé  dans  le  Resumé,  d'avoir  été  trop  vågnes,  ils 
ont  lieu  d'espérer  que  méme  les  Plénipotentiaires  Danois  ont 
mieuz  apprécié  cette  reserve,  en  Tattribuant  å  de  justes  motifo 
de  délicatesse. 

A  la  page  12,  le  Resumé  a  omis  le  demier  alinea  de 
la  déclaration  de  M.  TAmbassadeur  de  France,  faite  dans  la 
seance  du  28  Mai,  et  citée  jusque  \k  mot  pour  mot.  Cet 
alinea  est  ainsi  con^u:  — - 

„Quant  &  la  désignation  du  Souverain   sous  Tautorité  do- 


Tillæg.    Preassisk  Memorandum.  349 

quel  le  nouvel  Etat  de?rait  étre  placé,  le  Gouvernement  de 
TEmperenr  n*a  aucun  parti  pris.  Il  donnerait  volontiers  aon 
appni  k  tonte  combinaisoD  qui  serait  conforme  au  tobu  des 
populations  lojalemeut  consultées." 

Il  importe,  au  point  de  vue  Prussien,  de  constater  qne 
le  principe  de  ne  decider  de  la  destinée  des  Duchés  qu'en 
conformité  du  voeu  des  populations  —  principe  que  les  Plé- 
nipotentiaires  de  Prusse  ont  été  dans  le  cas  de  faire  valoir 
plnsieurs  fois,  et  en  dernier  lieu  par  leur  déclaration  du  18 
Juin  (page  19  du  Resumé  en  bas)  —  a  été  énoncé  déjå  de 
la  maniére  précitée  dans  la  seance  du  28  Mai  par  M.  le 
Plénipotentiaire  de  France.  * 

A  la  page  13  le  Resumé,  aprés  avoir  cité  in  extenso  les 
déclarations  par  lesquelles  les  Plénipotentiaires  des  Puissances 
neutres  ont  exprimé  leur  assentiment  k  la  proposition  An- 
glaise de  separer  du  Royaume  de  Danemark  le  Holstein  et 
la  partie  méridionale  du  Schleswig  jusqu'å  la  Scblei,  se  borne 
k  dire:  — 

„MM.  les  Plénipotentiaires  Allemands  ont  accepté  le  prin- 
cipe du  plan  de  Lord  Russell,  en  réservant  å  leurs  Cours  le 
droit  de  faire  des  contre-propositions  sur  les  différentes  ques- 
tions  de  détail  dont  se  compose  Tarrangement  propose. 

„MM.  les  Plénipotentiaires  dn  Danemark  se  sont  cbargés 
de  porter  ce  projet  å  la  connaissance  de  leur  Cour,  ne  doutant 
point  de  Tattention  sérieuse  htcc  laquelle  il  serait  accucilli. 

„Cette  attente  a  été  justifiée." 

Ici  le  Resumé  est  de  nouvean  fort  incomplet  C'est  par 
onbli  sans  donte  qu'il  s'abstient  de  mentionner  plus  en  détail 
la  seconde  déclaration  que  les  Plénipotentiaires  Ailemands  ont 
faite  dans  la  seance  dn  28  Mai.  Pour  reparer  eet  oubli,  il 
euffit  de  citer  le  Protocole.  „M.  le  Comte  de  Bernstorff^"  7 
est- il  dit,  ,,prenaut  alors  la  parole,  déclare  que  les  Plénipo- 
tentiaires Allemands  n'ont  comme  de  raison  pat  d'instructions 
pour  se  prononcer  d'une  maniére  definitive  sur  les  détails  de 
la    proposition   qu'ils   viennent   d*entendre   de   la  part  de  MM. 


850  Aktstykker,  yedkommende  LoDdonercooferencen. 

les  PléDipoteotiaires  de  Sa  Majesté  Britanniqtie.  Mais  con- 
naissant  l^esprit  de  coociliatioD  qni  anime  lenrs  GouTemementB 
respectifs,  et  qai  répond  k  celni  qni  a  gnide  le  Qoavernement 
Anglais  dans  son  désir  de  trouTer  ane  base  qni  pnisse  serrir 
de  compromis  entre  les  points  de  vne  opposes  des  Pnissances 
belligérantes,  ils  croient  pouvoir  déclarer  dés-å-présent  qae  ni 
rAutriche  et  la  Prosse,  ni  la  Confédération  Germaniqne,  ne 
se  refnseront  &  prendre  en  sérieuse  considération  an  projet  de 
transaction  qai  paisse  servir  å  faire  atteindre  le  but  qae  lears 
Plénipotentiaires  ont  designe  dés  le  coromencement  comme 
celui  qa*ils  ont  en  Tae,  c'est-&-dire ,  d^assnrer  ane  pacification 
solide  et  darable.  Soas  ce  rapport  la  ligne  de  démarcation 
propos éee  ne  saarait  cep^ndant  remplir  le  bat,  paisqae  le 
principal  sajet  de  plninte  et  d'agitation  pour  la  plas  graode 
partie  des  popuIaUons  de  Scbleswig  eontinuerait  non-seulement 
de  sabsister,  mais  serait  méme  infiniment  aggravé  par  lear 
separation  d*Avec  le  reste  des  Dacbés,  et  lear  incorporatioD 
dans  le  Kojaame  de  Danemark. 

„Les  Plénipotentiaires  Allemands  doivent  done  reserver 
å  lears  Goavernements  de  faire  des  contre-propositions  k  eet 
égard. 

„Pour  ce  qai  concerne  le  Duché  de  Lauenbourg,  ils  se 
permettront  de  faire  observer  qae  la  question  de  la  Succes- 
sion j  est  également  regardée  comme  douteuse.  Mais  comme, 
en  effet,  les  droits  qne  la  Couronne  de  Danemark  peut  j 
faire  valoir  sont  moins  contestés  que  dans  les  deux  autres 
Ducbés,  les  Puissances  Allemandes  seraient  probablement  dis- 
posées  k  le  considérer  comme  un  objet  de  compensation  poor 
nne  partie  da  territoire  septentrional  da  Docbé  de  Scbleswig/' 

Cette  déclaration  n'est  pas  seulement  une  preuve  de 
Tesprit  de  conciliation,  dont  les  Plénipotentiaires  Allemands  se 
sont  montres  animés,  mais  il  est  nécessaire  de  la  connaitre 
pour  comprendre  la  Déclaration  Danoise  de  la  seance  pro- 
cbaine,  k  laquelle  le  Bfésumé  rend  un  si  éclatant  bommage. 

A  la  page  15  ane  emission  non  moins  caractéristique  mérite 


Tillæg.     Preussisk  Memorandum.  851 

d'dtre  relcvée.  De  toute  la  discnssion  qui  a  rempli  la  seance 
du  2  JuJDy  le  Resumé  ne  mentionne  que  les  observations  par 
lesquelles  M.  TAmbassadeur  de  Russie  a  pris  k  tåche  de 
mettre  bors  de  cauee  le  Roi  Chrétien  IX  et  son  Gouverne- 
ment,  en  soutenaut  quUI  serait  injuste  de  faire  retomber  sur 
son  regne  la  responsabilité  de  griefs  qui  ne  sont  nnllement 
son  OU vrage. 

Par  un  nonvel  oubli,  incompatible  avec  les  régles  de 
réquité,  le  passage  suivant  n'a  pas  trouvé  de  place  dans  le 
Resumé:  — 

.,M.  le  Comte  Apponyi  fait  observer  q^  ne  s'agit  nulle- 
ment  de  la  personne  du  Roi,  mais  senlement  du  systéme  pour- 
suivi  par  le  Gouvernement  Danois  dans  les  Ducbés,  et  M.  le 
Comte  de  Bernstorff  ajoute  que  rincorporation  du  Scbleswig 
a  été  sanctionnée  sous  le  regne  actuel/' 

C'est  en  effet  par  la  sanction  de  la  malencontreuse  Con- 
stitntion  du  18  Novembre  1863,  que  Sa  Majesté  Danoise  a 
inauguré  son  regne.  Les  conseils  de  suivre  nne  autre  voie 
ne  lui  avaient  pas  manqué. 

A  la  page  18  le  Resumé,  en  mentionnant  la  ligne  d'un 
point  au  nord  de  Flensbourg  k  Hoyer,  ,,que  les  Plénipotenti- 
aires  de  Prusse,  dans  un  but  de  conciliation,  se  sont  montren 
préts  k  recommander  k  leur  Gouvernement,**  omet  de  nouveau 
une  partie  essentielle  du  texte  du  Protocole  qui,  en  indiquant 
cette  ligne,  ajoute  (page  10  du  Protocole  7),  „et  qui  com- 
prendrait  les  Iles  Frisonnes  dans  la  partie  du  Dnché  k  réunir 
å  TAllcmagne." 

A  la  page  20  du  Resumé,  la  réponse  des  Puissances 
Allemandes  k  la  derniére  proposition  Anglaise  qui  se  rattacbe 
.å  la  déclaration  du  Congrés  de  Paris  relative  k  une  médiation 
est  tres  incomplétement  rendue.  Voici  la  fin  de  cette  réponse,. 
que  le  Resumé  snpprime:   — 

„Un  arbitrage  ne  serait,  du  reste,  ni  conforme  k  la  Dé- 
claration   de  Paris,    qui    n*a   en    vue   qu'un    reconrs   anx   bons- 


652  Aktstykker,  Tedkommende  Loodooerconfereiieen. 

Offices    d'une    Puissance    amie,    ni    oe    répondrait   aaz  tenDes 
mémes  ^e  la  proposition  Anglaise/* 

Une'  derniére  lacone  reste  å  signaler*  Le  Késumé,  en 
•citant  aaz  pages  21  et  22,  la  „suggestion"  Fran^aise,  de 
faire  voter  les  districta  iniztes  par  communes,  pour  fixer  la 
frontiére,  a  oublié  de  mentionner  que  les  Plénipotentiaires  de 
Prusse  se  sont  déclarés  préts  å  preudre  cette  derniére  propo- 
sition pacifique  ad  referendum ,  tandis  que  les  Plénipotentiaires 
Danois,  en  s'y  refusant,  ont,  ainsi  que  le  Resumé  le  dit,  „in- 
diqué  Tobstacle  que  les  efiforts  les  plus  persévérants  des  Pois- 
sances  neutres  n%>nt  pas  été  k  méme  de  surmonter." 


No.  2. 

M.  le  Comte,  Londrea,  le  29  Jtdn  1864. 

La  cldture  de  la  Conférence  a  mis  fin  auz  rapports  offi- 
ciels  que  j'ai  été  beureux  d'entretenir  avec  Votre  Excellence. 
Quclque  vifs  que  soieut  mes  regrets  de  les  voir  terminés  pir 
un  resultat  de  nos  délibérations  si  peu  conforme  aa  but  que  Ton 
s'était  propose,  je  pense  cependant  qu'en  déblajant  le  terrain 
la  Conférence  n'a  pas  été  entiérement  sterile*  Veuiliez  me 
permettre  de  réclamer  une  derniére  fois  votre  attention  pour 
nne  communication  que  je  suis  dans  le  cas  de  vons  adresser 
avant  de  quitter  Londres. 

Aux  termes  du  Protocole  de  la  seance  de  clMure  les 
Plénipotentiaires  Allemands  se  sont  reserve  le  droit  et  la  fa- 
culté  de  répondre  au  Resumé  dont  lecture  fut  faite  et  qoi 
se  trouve  annexé  au  Protocole. 

Je  demande  done  &  profiter  de  cette  faculté ,  désirant 
sartout  prouver  &  Votre  Excellence  que  je  ne  me  suis  pas 
trop  avance  en  disant,  au  sujet  de  ce  travail,  que  je  ne  pou- 
vais  ni  le  trouver  complet  ni  en  partager  les  appréciations. 
Profondément  convaincu  que  Votre  Excellence,  en  le  soumet- 
tant  å  la  Conférence  d*abord  et  ensuite  au  Parlement  Anglais, 


Tillæg.    Baron  Beusts  Regeiration.  85S 

D*a  eu  eu  vue  que  d*appeler  sar  nos  diaeassions  un  jugemeDt 
impartial  et  éclairé,  je  ne  doute  pas  qa*elle  ne  m'approuTe 
de  voaloir  contribuer  k  mieoz  atteindre  ce  but« 

Qu*il  me  Boit  done  permis  de  saivre  les  développements 
du  Resumé,  les  Protocoles  k  la  maiD. 

Passaut  eu  revne  les  événements  qui  ont  précédé  la  re- 
union de  la  Conférence  le  Resumé  rappelle  que  roccupation 
militaire  du  Holstein  s'est  accomplie  sans  coup  férir;  le  Roi 
de  Danemark  ^  dit-on ,  devait  reconnaitre  Tautorité  de  la  Con- 
fédération  Germanique  „en  qualité  de  Duc  de  Holstein.*'  Mais 
plus  loin  le  Resumé  arrivant  au  récit  de  la  guerre  qui  s'était 
engagée  par  terre  et  par  mer  entre  les  deux  Puissances  Alle* 
mandes  et  le  Danemark,  fait  mention  de  la  capture  „des  na- 
vires  marchands  des  Puissances  Allemandes." 

Il  sera  juste  de  rappeler  le  fait  que  le  Danemark  n*a 
pas  seulement  capturé  les  uavires  marchands  des  deux  Puis- 
sances belligérantes,  mais  encore  ceux  des  autres  Etats  Alle- 
mands« ce  qui  ferait  penser  que  dans  cette  circonstance  Sa 
Majesté  Danoise  ne  s*est  pas  considérée  comme  Duc  de  Hol- 
stein; c*edt  été  au  moins  ne  pas  faire  preuve  d'un  sentiment 
de  fédéralisme  bien  prononcé  que  de  s'emparer  du  bien  de 
Gonfédérés  avec  lesquels  on  se  trouve  en  etat  de  paix«  Au 
reste  la  question  de  savoir  si  ces  actes,  contraires  au  droit 
des  gens,  ne  constituent  pas  un  cas  de  guerre  ponr  la  Con- 
fédération ,  pour  avoir  été  igoumée  en  vue  de  la  Conférence, 
n'en  sera  pas  moins  remise  k  Tordre  du  jour  par  le  fait  méme 
de  la  reprise  des  hostilités. 

Je  n*ai  que  peu  de  mots  å  ajouter  au  récit  qui  conceme 
les  négociations  sur  la  suspension  deø  hostilités  pendant  les 
premieres  seances.  Il  s'agit  seulement  de  completer  Tappré- 
ciation  de  la  conduite  des  deux  parties.  Puisque  le  Resumé 
juge  conforme  „å  un  esprit  de  stricte  équité'*  de  relever  les 
considérations  qui  ont  déteiminé  le  Danemark  å  refuser  un 
armistice  et  å  ne  consentir  qu'å  une  suspension  des  hostilités 
pour  la  durée  d'un  mois,  —  restnction  que  le  Resumé  déclare 

BIft.  Tidftkr.  3  R.  IV.  55 


854  Aktstykker,  Tedkommende  Londonerconferencen. 

expressément  avoir  été  ouifible  pour  la  négociation  elle-ménie, 
—  ne  devait-on  pas  payer  qd  jaste  tribut  d^éloges  k  la  mode- 
ration et  å  l'abDégatioD  des  PuisBances  Allemandea?  N*avaient- 
olies  pas,  par  les  mémes  raieons,  tin  intérét  saillant  k  préférer 
nn  armistice,  et  ne  se  tronvaient-elles  pas  dans  la  position 
avantagense  d*avoir  accepté  nne  proposition  d'arintatiee  émanée 
du  Gouvemement  Britannique?  Et  cependant  elles  se  sont 
accommodées  du  consentement  tardif  des  Plénipotentiaires  Da- 
nois  k  une  proposition  rejetée  d*abord  par  enz-méines. 

J*arrive  å  la  discussion  de  la  question  principale,  et  en 
premier  liea  k  oe  qui  s'est  passé  dans  la  seance  du  12  Mai. 
D*aprés  le  Resumé  j*ai  constaté  que  la  validité  da  Traité  de 
1852  n*a  jamais  été  reconnue  par  la  Confédératiou.  Qn*il  me 
soit  permis  de  rappeler  que  je  ne  me  suis  pas  bomé  k  citrr 
ce  fait  que  le  Resumé  qualifie  de  „doctrine*';  mais  que  j'ai 
Boutenu  de  plus  qu*il  fallait  vider  la  question  de  la  Talidité 
du  Traité  avant  -  de  discuter  de  nouvelles  combinaisons. 

Il  rae  semble  que  la  Conférence  en  adoptant  cette  „doe- 
trine'^  se  serait  trouvée  sur  un  terrain  moins  hérisaé  de  dif- 
ficultés  que  n*était  celui  ok  elle  a  continué  k  marcber. 

Car  k  quoi,  je  vons  le  demande  en  conscience,  M.  le 
Comte,  k  quoi  pouvait  servir  la  reserve  de  revenir  sor  un 
Traité  répudié  par  la  Confédératiou,  décbiré  pour  rAutricha 
et  la  Prusse  par  la  guerre,  déclaré  „impuissant*^  par  une  des 
Puissances  neutres,  „invalide*^  par  une  autre,  reconna  enfinpar 
le  Gouvernement  Britannique  iusuffisant  k  satisfaire  anx  ezigences 
de  la  situation?  N*était-ce  pas  arréter  et  neatraliser  eet  elan 
vers  une  solution  pacifique  qui  pendant  plasieors  semaines  a 
paru  dominer  la  Conférence  et  faisait  eepérer  qu*elle  abonti- 
rait?  Et  cette  reserve  a  t-elle  empécbé  le  Traité  de  1852  de 
mourir?  Car  c'est  lå  le  resultat  positif  de  la  Conférence,  et 
je  suts  beureuz  de  le  constater,  n'en  déplarse  k  la  main  pv 
ternelle  qui  a  rédigé  le  Resumé. 

Arrivé  k  la  seance  du  17  Mai  le  Resumé  cite  le  tezte 
d*une    déclaration    que    j*ai   faite   pour  prévenir  la  Conférence 


Tillæg.    Baron  Beusts  Reservation.  865 

que  la  majorité  de  la  Diéte  de  Franefort  ne  conseDtirait  point 
&  nn  arrangement  quelconqae  rétablisaant  Tunion  entre  le 
Danemark  et  les  Duchéø.  Cette  déclaration  eat  méme  repro- 
daite  deux  fois,  et  je  n*ai  qu*å  me  féliciter  de  Timportance 
qae  Ton  semble  y  attacher. 

Pourquoi  faut  il  que  Tauteur  da  Kéanmé ,  si  atientif  k 
qaelques  unes  de  mes  paroles,  en  ait  passé  d^antres  sous  si- 
lence  qui  dans  ma  pensée  étaient  tout  aussi  importantes  et 
que  je  vais  rappeler  tout  å  Theure? 

Noas  voila  ar  rives  å  la  seance  du  28  MaL  Apris  avoir 
cité  le  tezte  de  la  proposition  faite  par  tons  les  Plénipoten- 
tiaires  Allemands  demandant  la  reunion  des  Dnchés  sous  le 
sceptre  du  Prince  héréditaire  d*Augustenboarg ,  et  aprés  avoir 
énuméré  les  objeotions  de  M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie  et 
constaté  le  refiis  des  Plénipotentiaires  Danois  do  la  discuter, 
le  Resumé  nous  apprend  que  la  proposition  Allemande  s*étant 
trouvée  ainsi  écartée,  le  Qouvemement  Britannique  a  jugé 
&i>propos  de  faire  la  proposition  du  partage  du  Slesvig.  Les 
cboses  ne  se  sont  nuilement  passées  ainsi,  et  je  regrette  d'ar 
Toir  å  faire  observer  qu*ici  le  Resumé  est  non  seulement  in- 
eomplet  mais  positivement  inezact. 

Il  résulte  du  Protocole  que  M.  le  Comte  Apponyi  ayant 
donné  lectnre  de  la  déclaration  collective  des  Plénipotentiaires 
Allemands,  Votre  Excellence  a  immédiatement  aprés  donné 
lecture  de  la  proposition  Anglaise  et  qu*alors  la  discussion 
B*est  ouverte  k  la  fois  sur  toutes  les  deux.  Le  Resumé  sub- 
Btitue  done  les  sédnisantes  couleurs  d*une  imagination  féconde 
k  la  fimpie  vérité  en  prétendant  que  deux  coinbinaisons  mises 
en  avant  le  17  et  le  18  Mai  venant  d*étre  écartées  Tune 
aprés  Tautre,  les  Plénipotentiaires  de  la  Grande  Bretagne 
ont  pensé  que  le  moment  était  arrivé  oå  il  fallait  ne  plus 
tarder  å  ouvrir  aux  belligéranls  une  Yoie  de  transaction.  Il 
est  trés-essentiel  de  rétablir  ici  les  faits  dans  toute  leur  ex- 
actitude. 

Les  Plénipotentiaires  Allemands  aprés  avoir  fait  connattre 

65" 


856  Aktstykker«  vedkommende  LoDdoneroonferenceo. 

å  Ifi  Conférence,  en  forme  courtoise  de  proposition,  Facoord 
qui  B*était  établi  entre  les  deux  Grandes  Paissances  et  la  Cod- 
fédérution  sur  la  qnestion  djnastiqoe  et  territoriale,  n*ont  ni 
retiré  ni  abandonné  eette  base,  mais  ils  se  sont  prétés  k  la 
concilier  autant  qne  possible  avec  la  proposition  Anglaise, 
qa*ils  deraient  accueillir  comme  nn  premier  pas  vers  nne  en- 
tente et  non  comme  an  uitimatnm.  Cette  appréciation  s*est 
troQvée  depuis  entiérement  jnstifiée  par  les  ezplications  que 
MM.  les  Plénipotentiaires  Ånglals  ont  données  å  æ  sujet  auz 
Flénipotentiaires  Danois  dans  Tavant  demiére  séanoe  sur  la 
natuie  de  cette  proposition.  €*est  la  qnestion  des  frontiéres 
qu'on  a  dés  lors  discutée  dans  Tespoir  de  se  rapproeher,  saais 
sans  que  le  programme  que  renfenne  la  déclaration  Allemandc 
du  ^8  Mai  n'ait  jamais  été  abandonné. 

Ce  n^est  qu*en  passant  que  je  ferai  remarquer  le  soia 
que  Tauteur  du  Resumé  a  mis  k  relever  les  objections  de 
M.  le  Plénipotentiaire  de  Russie  contre  la  proposition  Alle- 
mande  et  å  supprimer  les  répliques  que  ces  objections  ont 
provoquées. 

La  seance  du  2  Juiii,  k  en  juger  par  le  Resumé,  n*sa- 
rait  été  remplie  que  par  une  déclaration  lue  par  MM.  les 
Plénipotentiaires  Danois,  une  déclaration  dont  M*  le  Plénipo- 
tentiaire de  Russie  a  donné  lecture,  et  d*un  discoors  de  ce 
Membre  de  la  Conférence.  Cependant  le  Protocole  de  la 
méme  seance  rend  compte  d'une  diseussion  qui  n'était  pss 
sans  intérét.  Les  données  fournies  par  M.  le  premier  Plé- 
nipotentiaire de  Prusse  sur  la  question  de  la  Succession  dans 
le  Lauenbourg  étaient  faites  pour  meriter  un  peu  plus  d*atten- 
tion,  car  elles  rehaussent  TcRprit  de  conciliation  dont  les  Plé- 
nipotentiaires Allemands  se  sont  montres  animés  en  acceptant 
le  Lauenbourg  comme  un  équivalent  pouvant  étre  offert  par 
le  Danemark.  On  y  trouve  encore  les  détails  d'une  diseus- 
sion sur  la  question  de  froiitiére  qui  démontrent  combien  il 
était  difficile  de  s'entendre  en  prenant  comme  point  de  dé- 
part  des  convenances  politiques,    militaires,     et    commerciales, 


TlUæg.    Baron  BeasU  Reservation.  857 

aa  Uea  d*un  principOf  celui  de  U  nutionalité ,  efflearé  déjå 
alors  et  positivement  formule  par  moi  dans  la  aéance  aui* 
vante.  Il  y  avait  dana  tout  cela  en  effet  un  peu  moina  de 
sentiment,  maia  un  peu  plua  d'intérét  pratique. 

Lea  aéanoea  dea  6,  9,  et  18  Ji^in,  dont  le  Réaumé  ne 
ae  rappelle  que  pour  citer  quelquea  traita  de  la  diacuaaion  anr 
lea  frontiérea,  avaient  foumi  matiére  å  dea  explicationa  aaaez 
importantea.  Le  Plénipotentiaire  de  la  Confédération ,  mettant 
dana  lea  teimea  lea  plua  préeia  å  toute  ceaaion  4e  territoire  Slea- 
vicoia  au  profit  du  Danemark,  la  condition  abaolue  du  conaen- 
tement  dea  populationa,  fut  amené  dana  le  courant  de  la  dia- 
cuaaion  &  expiiquer  lea  raiaona  pour  leaquellea  le  Duché  de 
Sleavig,  ae  tronvant  an  pouvoir  dea  Puisaancea  alliéea,  appar- 
tenait  de  droit  non  au  Roi  de  Danemark  maia  au  Duc  de 
Uolstein.  Il  me  aemble  que  le  refna  dea  Puiaaancea  neutrea 
d*adopter  cette  maniére  de  voir,  fondée  en  droit  et  aoutenue 
par  Topinion  publique  de  toute  TAUemagne,  n'était  paa  une 
raiaon  de  paaaer  tout  ce  debat  aoua  ailence. 

Un  juge  impartial  ne  pourra  a'empécber  d*y  puiaer  au 
moina  la  conviction  que  TAllemagne  en  refnaant  de  rendre  le 
Sleavig  au  Danemark  n*eat  paa  pouaaée  par  un  eaprit  de  con- 
voitiae  ni  de  conqnéte,  et  que  Toffre  de  faire  dépendre  le  aort 
futur  dea  populations  de  leur  propre  choiz  était  une  preuve 
de  aon  déaintéreaaement ,  en  méme  tempa  qu'il  conatituait  un 
veritable  aacrifice.  Ce  ne  aera  certea  paa  TAllemagne  qui 
aura  k  regretter  rinauccéa  dea  efiforta  faita  dana  la  aéance  aui- 
vante  par  M.  le  premier  Plénipotentiaire  de  Pruaae  et  par  moi 
pour  faire  adopter  cette  base  de  tranaaction. 

Koua  arrivona  au  dernier  épiaode  de  la  Conférence,  la 
propoaition  de  Tarbitrage. 

Voua  voudrez  bien  vons  souvenir ,  M.  le  Comte,  de  la 
raiaon  qui  m'a  obligé  de  refuaer  un  arbitrage  aans  appel, 
c'était  —  je  Tavais  déjå  conataté  préalablement  —  que  pour 
TAJlemagne  il  a*agit  d'une  queation  de  droit  et  nullement  d*un 


858  Aktstykker,  Tedkommende  Londooercooferencen. 

objet    de    convoiti«e   on  d'une  conquéte.     Le  Resumé  n'en  dit 
rien  et  je  tiens  å  le  constater. 

Aprés  avoir  mis  yotre  patience  å  Tépreuvc,  M.  le  Comte, 
par  des  réclamatioDs ,  il  m'est  bieD  agréable  de  pouvoir  ter- 
miDer  par  une  adbésion.  Les  deroiem  mots  du  Résamé,  en 
citaDt  une  déclaration  du  premier  Plénipotentiaire  du  Dane- 
mark, signalent  „la  difficulté  invincible  devant  laquelle  se  sont 
arrétés  les  traVanx  de  la  Conférence'*,  ils  indiqoent  d'oå  ve- 
nait  „robstacle"'.  J'ai  appHs  k  le  connaftre  et  je  snis  heu- 
reux  de  voir  —  c^est  le  Resumé  qui  nous  le  dit  —  que  les 
Puissances  neutres  ont  fait  des  efforts  persévérants  pour  le 
snrmonter.     J*ai,  &c. 

(Signe) 

Beust. 


Efterskrift  til  Side  1«S. 


JjsL  jeg  udarbeidede  den  i  dette  Bind  Side  1 — 108  med- 
delte Levnetsbeskrivelse  af  Niels  Steiiseo ,  —  Nico« 
laus  Steno  —  savnedes  endnu  Beviset  for  Autenticiteten  af 
det  Portraity  der  er  vedføiet  samme.  Dette  er  nu  fundet  og 
indeholdes  i  Professor  Fr.  Cbr.  Winsløvs  Testamente,  dat. 
21de  Dec.  1810,  hvoraf  bekræftet  Afskrift  bevares  i  Kjøben- 
havns  Magistrat.  Heri  forekommer  nemlig  følgende  Passus: 
„Til  det  kongelige  chirargiske  Academi  gives  —  —  Nicolai 
Stenonis  Portrait,  copieret  af  Lorentzen  efter  en  Original, 
som  findes  i  Paris  hos  sal.  J.  B.  Winsløvs  Familie/* 

Forøvrigt  bestyrkes  herved  Formodningen  om  et  Slægt- 
skabsforhold mellem  Stensen  og  Familien  Winsløv,  som 
saaledes  nærmere  burde  efterspores. 

Wich/eld. 


860  Den  hist  Forenings  Regnskab  m.  t. 


Udsigt  over  den  danske  historiske  Forenings  Regn- 
skab for  Aarene  1863  og  1864. 


ladtegt 

1)  Kassebeholdning  for  1862 1296  Rd.  81  fi 

2)  Medlemnbidrfig  for  1 862  og  første  Halv- 

aar  ISW 1848  -    „    - 

3)  Solgte  Skrifter 715  —  28  - 

4)  Bidrag  fra  Classenske  Fideicommis  for 

1863  og  64 200  —    „    - 

5)  Renter  af  Foreningens  Kapital  for  2 

Aar  og  fra  Sparekassen 437  —     1  - 

Uigirt 

1)  Forfatterhonorar 1686  Rd.  „  fi 

2)  Bogtrykkerarbeide 1160  —   10  - 

3)  Lithografarbeide 350  —   52  - 

4)  Papirregning^ 722  —  88  - 

5)  Bogbinderarbeide 153  —  88  - 

6)  Badets  Løn  for  2  Aar 100  —    „    - 

7)  Løbende  Udgifter  og  Incassationsom- 
kostninger 167  —  53  - 


4497  Rd.  14  ; 


4341  Rd.    3  p 

Kassebeholdning  ved  Udløbet  af  1864 156  Rd.  11  fi 


Foreningen  har  siden  Aarsmødet  d.  19de  Joni  1863  udgivet, 
For  andet  Halvaar  1862  Vanpell,  Krigen  1848. 

—  første         —       1863  Historisk  Tidsskrift,  HL  Andet  Binds  andet 

Hefte 

—  andet         —       1863  Tillæg  og  Register  til  Petersens   Bidrag  til 

den  danske  Literaturs  Historie. 

—  første         —       1864  Historisk  Tidsskrift,  HL  Tredie  Binds  andet 

Hefte. 

—  andet         —       1864  Historisk  Tidsskrift,  HL  Fjerde  Binds  første 

Hefte. 

—  første        —       1865  Historisk  Tidsskrift;,  IH.  Fjerde  Binds  andet 

Hefte. 
I  Foreningens  Bestyrelse  er  der  paa  Aarsmødet  den  29de  April 
1865  indtraadt  følgende  Forandring.  Ifølge  Vedtægternes  Bestem- 
melser udtraadte  Professor  N.  L.  Westergaard  og  Etatsraad  A.  F. 
Krieger,  af  hvilke  den  sidste  gjenvalgtes;  men  da  Professor  Wester- 
gaard frabad    sig   Gjenvalg,   valgtes  istedetfor  ham  Docent  Dr.  phil. 

E.  Holm.     Bestyrelsen  bestaaer  nu  af  Professor  F.  £.  Schiem,  Etats- 
raad T.  A.  F.  Regenburg,   Etatsraad  J.  J.  A  Worsaae,  Etatsraad  A. 

F.  Krieger  og  Docent  E.  Holm;   af  disse  er  A.  F.  Krieger  Forenin- 
gens Formand  og  E.  Holm  dens  Secretair. 


Den  hist.  Forenings  Medlemmer.     1865.  861 

Ifølge  den  i  3die  Bind  S.  793  fig.  meddelte  Fortegnelse  talte  For- 
eningen i  Marts  1865  614  Medlemmer.     Siden  den  Tid  ere 
^        indtraadte  ndtraadte 

36  85,  og  i  April  1866 

har    saaledes  Foreningen    615  Medlemmer,    som   efterstaaende  Liste 
udviser.*)  ^ 

Aagaard,  H.,  Assessor,  Ejer  af  Iselingen. 

Aars,  J.  Stnd.  phil.,  Christiania. 

Aarup,  V. 

Agerbech,  H.,  Sognepræst  til  Øster-Hæsinge,  Fyen. 

Aggerup,  Etatsraad. 

Al  b  er  g,  C.  M.,  Justitsraad,  Assessor  i  Landsoverretten. 

Allen,  C.  F.,  Professor. 

Ankjær,  E.,  Adjunkt. 

Ar  laud,  Oscar,  Stud.  jur. 

Ar  la  ud,  A.,  Fuldmægtig. 

Baagoe,  Cnnd.  theol. 

Bache,  Candidat,  Fuldmægtig. 

Bagge,  Præst.     Horsens. 

Bagger,  F.  V.,  Sognepræst  til  Vissenbjerg  i  Fyen. 

Bagger,  Cand.  juris.  ' 

Bang,  F.  S.,  Justitsraad,  Kasserer  i  Privatbanken. 

Bang,  O.  L.,  Conferentsraad,  Prof.  og  Dr.  med. 

Bang,  J.  H.,  Overlærer. 

Barfod,  F.  Amanuensis  ved  kgl.  Bibi. 

Baj,  N.  R.,  prakt.  Læge,  Brørup,  Kolding. 

Bechmann,  Præst  til  Fuglse  (Maribo). 

Bech,  O.  Malling,  Skibscapitain. 

Beck,  H.,  Præst 

Becker,  P.  W.,  Provst,  Sognepræst  til  Soderup. 

Becker,  Th.  A.,  Professor. 

Begtrup,  L  H,  Cand.  chimrg.,  Bibliotheksassistent. 

Bendtz,  H.  C.  B,  Etatsraad,  Professor,  Dr.  med. 

Bendtz,  C.  F.  W.,  Præst  til  Lysabild.     Sønderborg. 

Bentzen,  L.,  Stud.  jur. 

Berling,  E.,  Mag.  og  Bibliotheksamanuensis.    Lund. 

Bertelsen,  Cand.  iheol. 

Bertouch-Lehn,  Baron  til  Sønderkarle.     Lolland. 

Bille-Brahe,  C,  Baron,  Kammerherre,  Amtmand,  Skanderborg. 

Birch,  V.,  Gouvemør  i  Vestindien. 


•)  F«rk«rtelt«r:  —  III  beUUr  tredcbbclt  BMraf ;  —  C  B.  •t^n  BMrar«i  v«<l 
Bei#rfel«e  af  F«reiiln|«ot  CoMMliiloocr;  —  U.  C.  er  ogtM  ndcnltndfk  c«rrt- 
tyonderenAc  Medlem. 


:362  ^cn  hist  Forenings  Medlemmer.     I860. 

Birch-Reichenvald,  Statsraad.    Christiania. 

Birkeland,  Rigsarchivar.     Christiania. 

Biscbof,  Lærer,  Randers.  ^ 

Blache,  H.  H.,  Professor. 

Blechingberg',  O.  G.,  Højesterets- Assessor. 

Blechingber^,  £.  C.  P.,  Justitsraad  og  Contoirchef. 

Bloch,  H.  C,  Sognepræst  til  Hasle,  Aarhus  Stift. 

Bloch,  y.,  Lic.  theoL,  Sognepræst  til  Kjerteminde. 

Blom,  C.  H.  G.,  Justitsraad,  Overtoldinspectør.     Randers. 

Bohr,  I.  L.  S.,  Provst,  Præst  til  Ballum.    Ribe. 

Bojesen,  S.,  Cancelliraad,  Overinspectør  ved  FattigTøsenet. 

Bondesen,  I.,  Cand.  theol.,  Skolebestyrer. 

Bondesen,  I.  M.  G.,  Provst  til  Sorterup,  Slagelse. 

Borch,  Capitain. 

Borgen,  V.,  Professor. 

Bornem ann,  J.  A.,  Prof.  theol. 

Boye,  P.  H.,  Cancelliraad,  Contoirchef. 

Boye,  W.,  Stud.  archæol. 

Brandt,  C.  I.,  Præst  t.  Rønnebæk. 

Brandt,  Cand.  juris.     Christiania. 

Brasch,  Præst  i  Vemmetofte. 

Brasch,  Collaborator. 

Brask,  Cand.  jur.     Holstebro. 

Bregendahl,  I.  N.,  Etatsraad,  Landsoverretsassessor,  Viborg. 

Bregendahl,  Kammerassessor,  Fuldmægtig  i  det  statist.  Bureau. 

Bretton,  F.  E.,  Kammerherre,  Baron,  Højesteretsassessor. 

B retton,  L.  P.,  Kammerherre,  Baron,  i  Viborg. 

Bricka,^C.  F.  Student 

Briem,  Præst,  Guudsløv.     Falster. 

Brix,  C,  Skoleinspectør. 

Brock,  G.,  Højesteretsadvocat 

Brunius,  C.  G.,  Professor,  m.  m.  Lund.  (U.  C). 

Bruun,  C,  Justitsraad,  Bibliothekar,  kgl.  Bibi. 

Bruun,  C,  Legationssecretær. 

Bruun,  E.,  Oberst. 

Bruun,  M.  P.,  Fabrik-Ejer,  til  Jægergaarden,  Aarhus. 

Bræs  trup,  C.  L  E.,  Geheimeconferentsraad. 

Bugge,  Præst,  Omø. 

Buck,  L  A.,  Stud.  juris. 

Biilow,  Kammerjunker. 

Biilow,  Over-Auditeur,  By-  og  Herredsfoged.     Skanderborg. 

Biilow,  J.,  Kammerjunker,  Herredsfoged.     Nakskov. 

Børre,  Chr.  Th.,  Adjunkt  red  Frederiksborg  lærde  Skole. 


Den  hist.  Forenings  Medlemmer.     1865.  863 

Carlsen,  I.  F.  8.,    Sognepræst  til  Dalbj-Neder,  Randers  AmL 

Carlsen,  Frøken. 

Casse,  A.  L.,  Etatsraad. 

Cederfeldt,  Stud.  jur. 

Christensen.  Kammerraad.     Hørsholm. 

Christensen,  R.,  Stud.  philol. 

Christensen,  Skræddermester. 

Christensen-Schmidt,  C.  P.,  Collaborator. 

Christie,  Toldkasserer  i  Bergen. 

Clausen,  H.  N.,  Professor  og  Dr.  theol. 

Cold,  Dr.  med..    Distriktslæg^ 

Collin,  E.,  Etatsraad. 

Crone,  A.,  Sognepræst  til  Herrested  i  Fyen. 

Crone,  Exam.  jur.,     Nyborg. 

C  ronholm,  A.,  Professor.     Malmø. 

Dahl,  F.  P.  J.,  Cand.  theol. 

Dahl,  T.  C,  til  Moesgaard,  Kammerherre,  Stiftamtmand.     Aarhus. 

Dahlenborg,  K.,  Cand.  phil..  Adjunkt.     Aalborg. 

Dahlerup,  C.  E.,  Herredsfoged,  Odense. 

Dahlerup,  C.  G.,  Sognepræst  til  Øster- Ulslev,  Lolland. 

Dahlerup,  H.  L.,  Justitsraad,  Contoirchef. 

Dahlerup,  M.  H.  L.,  Stiftsprovst  og  Sognepræst  i  Ballerup. 

Dahlerup,  H.  V.,  Præst  t  Vaalse.    Falster. 

Daniels,  A.  V    Student. 

Danneskjold-Samsø,  S.,  Greve  af,  Gener al-Postdirecteur. 

Deichmann,  Frøken. 

Delbanco,  8.  W.,  Landsoverretsprokurator. 

Djørup,  F.,  Distriktslæge. 

Dorph,  P.     Sognepræst  i  Øster-Egesborg.    Foren.  Correspondent. 

Dreyer,  W.,  Oberst.     Aalborg. 

Drøhse,  F.,  Boghandler.     Tønder. 

Ebbesen,  Cand.  theol. 

Eberlin,   A.  E.,  Herredsfoged,  Samsø. 

Egholm,  H.  A.  jun.    Isenkræmmer. 

Ehlers,  Etatsraad,  Borgemester. 

Ehlers,  Adjunkt 

Elberling,  C.  W.,  Professor. 

Elberling,  Cand.  phil. 

Elmqvist,  DisdpeL     Randers. 

Engberg,  Fuldmægtig.     Skjelskør. 

Engelbreth,  H.  P.,  Sognepræst  t.  Ørbek.    Fyen. 

Enge  Is  toft,  C.  T.,  Dr.  theol.,  Biskop  i  Fyens  Stift. 

Euch,  van,  Pastor.  ' 


g64  Den  hfst  Forening:8  Medlemmer.     1865. 

Esmann,  Cand.  theol. 

Estrup,  C,  Conferentsraad,  Borgemester  i  Odense. 

Estrup,  L,  Godsejer,  Indenrigsminister. 

Everløf,  F.  A.,  Kgl.  Svensk  og  Norsk  Qeneral-Consnl. 

Exner,  Cand.  theol.    Yaisenhaset. 

Fabricius,  F.,  Justitsraad. 

Fabricius,  A.,  Sognepræst.     Dreiø. 

Fabricius,  I.  O.,  Sognepræst  til  Lundum  i  Aarhus  Stift. 

Falck,  H.  P.,  Præst  t  Vindinge,  Nyborg. 

Falckmann,  L.  B.,  General* Directør  for  Landmaaling  i  Sverrig,  m.  n 

Falkenberg,  Chr.,  Boghandler. 

Fangel,  Distriktslæge.     Løgstør, 

Feilberg,  H.  F.,  Præst. 

Feveile,  Lieutn. 

Fibiger,  Oberstlieutenant. 

Fischer,  C,  Etatsraad,  Borgemester.    Randers. 

Foersom,  H.  F.,  Apotheker  i  Slagelse. 

Fog,  Capitain. 

Forchhammer,  J.,  Dr.  phil..  Overlærer.    Aalborg. 

Fredstrup,  A.,  Regisseur. 

Freund,  Student. 

Friborg,  Godsejer  til  Skovsgaard  i  Fyen. 

Frie  denreich.  I.,  Uandelsbogholder. 

Friederichsen,  P.,  Proprietær,  Kjærstrup.    Lolland. 

Friis,  Steen,  Stiftsskriver,  Roskilde. 

Friis,  Sognepræst  t.  Home  og  AsdaL     Hjørring. 

Friis,  Lærer.    Aarhus. 

Fritz,  Kammerraad,  Raadmand  1  Roskilde. 

Frijs,  E.,  Greve  til  Grevskabet  Frijsenborg,  Conseilpræsident. 

Gad,  G.  £.  C,  Boghandler. 

Garde,  H.  G.,  Commandeur. 

Gamél,  A.  C,  Major. 

Gi  s  las  on,  K.,  Professor  ved  Universitetet 

Gjede,  Cand.  philol. 

Gjødwad,  J.  F.,  Redacteur. 

Gie  er  up,  M.,  prakt  Læge  i  Holstebro. 

Gleerup,  Boghandler  i  Lund.     (C.  B.). 

Gløerfeldt,  B.  V.  W.,  Kammerraad,  Havneskriver  i  Kjøbenhavn. 

Go  os.  C,  Professor  juris. 

Gorm,  Cand.  pharmaciæ.    Aarhus. 

Gotschalk,  Lieutenant 

Gram,  F.  T.,  Professor  juris. 


Den  hist  ForeniDRø  Medlemmer.     1865.  865 

Grove,  C.  H.,  Sognepræst  til  Leiiskov  ved  Kolding. 

Grundtvig,  N.  F.  S.,  Biskop,  Præst  ved  Vartou  Hospital. 

Grundtvig,  Joh.,  Capitain,  Fnldmægtig. 

Grundtvig,  8v.,  Docent  ved  Universitetet. 

Guldbrandsen,  H.,  Cand.  phil.,  Sproglærer. 

Gundorph,  H.,  Underbibliothekar  ved  Universitetsbibliotheket. 

Ha  ag  en,  C.  W.,  Conferentsraad,  Nationalbankdirektør. 

Hage,  H.,  By-  og  Herredsfoged,  Stege. 

Hage,  Johannes,  Cand.  phil. 

Hagerup,  H.,  Boghandler. 

Hag  er  up,  Frue,  Store  Solt    Flensborg. 

Hald,  J.  C,  Assessor,  Secretair  i  Landhusholdningsselskabet. 

Hald,  £.,  Sognepræst  t.  Snodstrup. 

Haldkjær  C.  B. 

Hall,  Lieutenant,  Udgiver  af  Folkets  Avis. 

Hal  lag  er,  L.  N.,   Catcchet  i  Nakskov. 

Hal  lag  er.  Professor.     Christiania. 

Hambro,  C.  I.,  Baron.    London. 

Hamilton,  Esq.     London. 

Hammerich,  Fr.,  Prof.  theoL 

Hammerich,  M.,  Professor. 

Hammershaimb,  Y.  U.,  Præst.    Færøerne. 

Handest^  Lærer,  Aarhus. 

Hannover,  Underbibliothekar  ved  Universitetsbibliotheket. 

Hansen,  A.  N.,  EtatsrAad. 

Hansen,  C.  C.  L.,  Sognepræst  til  Skamby,  Fyen. 

Hansen,  C.  P.  M.,  Dr.  med.,  Etatsraad. 

Hansen,  I.,  Procurator  og  Skolekasserer  i  Odense. 

Hansen,  J.  F.,  Professor  i  Forstvidenskaben. 

Hansen,  L.  C,  Præst.     Bomholm. 

Hansen,  N.,  Præst  t.  Snedsted«    Thisted. 

Hansen,  P.  B.,  Cand.  phil.     Christiania. 

Harhoff,   C.  L  Chr.,   Conferentsr.   Ringsted.    Foren.    Correspondent. 

Hartnack,  Lientenant. 

Hauch,  Adam,  Cand.  philol. 

Haugsted,  S.  T,  Sognepræst  t.  Tønning.    Horsens. 

Hassager,  Cand.  theol. 

Haxthausen,  G.  M.,  Baron,  Fuldmægtig  i  Krigsministeriet. 

Hegel,  F.  y.,  Cancelliraad,  Universitets-Boghandler.  (Foren.  Kasserer.) 

Heiberg,  C.  A.,  Provst,  Sognepræst  i  Helsingør. 

Heiberg,  G.,  Cand.  tbeoL,  Adjunkt     Sorø. 

Heise,  Adjunkt.    Herlo&holm. 

Heise,  V.,  Adjunkt.    Sorø. 


866  I>«n  liist.  Forenings  Medlemmer.    186&. 

Hellemann,  C.  N.,  So^epræst  til  Rye  i  Sjælland. 

Helweg,  L.,  Dr.  phil..  Præst  i  Odense. 

Henrichsen,  R.  J.  F.,  Professor,  Rector  i  Odense. 

Henrichsen,  Adjunkt,  Bergen. 

Herbst,  C.  F.,  Kammerraad. 

Hermansen,  C,  Professor. 

H ersleb,  C.  F.,  Krigsassessor. 

Hertel,  Adjunkt.    Frederiksborg. 

Hertz,  H.  P.  B.,  Consistorialraad.    Roskilde. 

Hertz,  H.,  Professor. 

Hindenbarg,  Th.,  Cand.  juris. 

Hjort,  P.,  Professor. 

Hjort,  J.  L.  M.,  Provst.     Møen. 

Hjort,  Lieutenant. 

Hoff,  Cand.  philol. 

Holbek,  Capitain  i  Artilleriet. 

Holck,  Captain.     Aalborg. 

Holm,  C.  F.,  Conferentsraad. 

Holm,  E.,  Dr.  phil.     Docent. 

Holm,  Fr.  Oberstlieatenant. 

Holm,  Dr.     Frediikssund. 

Holmsted,  Frøken. 

Holmsted,  S.,  Overlærer  i  Frederiksborg. 

Holstein,  £.  F.,  Kammerherre,  General-Postdirectenr  i  Liibeck. 

Holstein,  L. H.  C.  H,  Kammerherre, Lehnsgreve  t. Holsteinborg (111). 

Holsten,  A.,' Kammerherre,  Lehnsbaron. 

Holten,  H.,  Provst,  Sognepræst  i  Skoldeløv. 

Hornbeck,  H.  B.,  Dr.  med. 

Hoskiær,  D.,  Præst  til  Kallundborg. 

Hundrup,  F.  A.,  Overlærer  ved  Roskilde  Skole. 

Hvidt,  £.,  Assurance-Mægler. 

Hvidtfeldt,  Stud.  jur.     Christiania. 

Høedt,  Fr.,  Professor. 

Høegh,  H.  J.  C,  Cancelliraad. 

Høst,  A.  F.,  Cancelliraad,  Universitets-Boghandler. 

Høst,  Major. 

Højren,  N.  L.,  Professor,  Inspectør  ved  den  kgL  Malerisamling. 

Ibsen,  Th.,  Fuldmægtig  i  Gen.  Postdirectionen. 
Ingerslev,  Inspectør. 

Irminger,  C.  L.  C,  Kammerherre  og  General-Adjutant. 
Iversen,  Klokker  i  Middelfart 

Jacobsen,  Godsforvalter  ved  Stamhuset  Tiele  i  Jylland. 
Jacobsen,  P.  C,  Sognepræst.     Rødby.     Lolland. 


Den  hist  Forenings  Medlemmer.     1865.  86T 

Jacobsen,  Boghandler  i  Rander«. 

Jacobsen,  N.,  Cand.  theol. 

Jacobsen,  Student. 

Jacobsen,  I.  S.,  Stud.  theol.    Aalborg. 

Jensen,  J.  Ch.,  Sognepræst  til  Ousted,  Allisløv  og  Ledreborg. 

Jensen,  P.  A.  F.,  Krigsraad,  OverreTisor  i  Krigsministeriet. 

Jer  min,  H.,  til  Ausumgaard,  Capitain. 

Jesporsen,  E.,  Boghandler. 

Jespersen,  H.  A.,  Sogpiepræst  til  Utterslev,  Lolland. 

Jessen,  Præst  t  Taagerup.     Maribo. 

Jetsmark,  J.,  Etatsraad. 

Johnsen,  V.  F.,  Conferentsraad,  Directeur  i  Finantsministeriet.. 

Jonquiéres,  H,  A.  de.  Oberst  i  Artilleriet. 

Jonquiéres,  J.  A.  F.  de,  Justitsraad  og  Contoir-Chef. 

Jonquiéres,  O.  C,  Justitsraad. 

Juel- Ry  sensteen,  Kammerherre,  Lehnsbaron. 

Junge,  Chr.,  Bogbinder. 

Jørgensen,  Prokurator,  Holkenhavn  i  Fjen. 

Jørgensen,  Redaktør. 

Jørgensen,  B.,  Professor. 

Kahl,  ProYst  og  Sognepræst  i  Lund. 

Kali,  M.,  Postmester. 

Kampmann,  H,  Justitsraad,  Herredsfoged  i  Randers. 

Kiel  s  en,  O.  H.,  Kammerassessor. 

Kierulff,  A.,  Secretær. 

Kinch,  Overlærer.    Ribe. 

Kjellerup,  Godseier,  Yesborggaard.     Aalborg. 

Kjær,  L.  Ove,  Cand.  philol. 

Klagenberg,  A.  C,  Translateur. 

K lemming,  Bibliothekar  ved  Bibi.  i  Stokholm. 

Kliiigenberg,  K.,  Assistent. 

Knudsen,  L.  A.  C,  Sognepræst  til  Eltang  og  Vilstrup.     Kolding-^ 

Koch,  C.  F.,  Cand.  theol. 

Kock,  Etatsraad. 

Koch,  Adjunkt.     Randers. 

Koch,  T.  F.,  Cand.  jur. 

Koefoed,  H.  J.,  Geh.-Conferentsraad. 

Koefod,  Capitain. 

Kopp,  C.  M.,  Cand.  theol..  Adjunkt.    Frederiksborg. 

Krag,  W.,  Kammerherre. 

Krag,  Toldkontrollør.     Aalborg. 

Kragh,  O.  A.,  Kammerjunker,  Amtsforvalter  i  Aalborg. 

Krarup,  J.  Fr.,  Student. 


868  I>6n  ^Ist.  Forenings  Medltmmer.    1865. 

Krebs,  J.  H.  K.,  Krigsraad,  Distriktolæge  i  Ringsted. 

Krieger,  A.  F.,  Etatsraad,  Højesteretsassor. 

Erieger,  W.,  Heinstrupgaard. 

Krog,  Præst  i  Dragstmp.    Mors. 

Kruse,  Cand.  jur. 

Krøyer,  H.,  Professor,  Inspectør. 

Kuntzen,  C.  F.,  Conferentsraad. 

Købke,  J.  K.,  Ingeniearkapitain. 

Kønigsfeldt,  J.  P.  F.,  Orerlærer.    Frederiksborg 

K øster,  I.  £.,  Cand.  juris. 

Lampe,  Handelsfuldmægtig.    Bergen. 

Langball,  A.,  kgl.  Fuldmægtig. 

Langballe,  I.  £.,  Cand.  juris.     Viborg. 

Lange,  C.  V.,  Cand.  juris. 

Langhoff,  L  H.,  Boghandler. 

Lappenberg,  Dr.  jur.,  Archivarius.    Hamborg.    (U.  C.) 

Larsen,  A. 

Larsen,  E.  T. 

Larsen,  Borgemester. 

Lassen,  Provst,  Tølløse,  Holbek. 

Lauritsen,  L  F.,  Boghandlerfuldmægtig. 

Leemejer,  J. 

Lehmann,  O.,  fhy.  Minister. 

Leuning,  Justitsminister. 

Levin,  L,  Cand.  phil. 

Levin,  Dr.     Distriktslæge,  Lerchenfeldt  (Hobro). 

Levinsen,  N.,  Høi estere tsadvokat 

Levy,  Bankdirekteur. 

Lichtenberg,  F.,  Hof- Jægermester,  til  Løistrup. 

Lichtenberg,  H.  H.,  Hof- Jægermester,  til  Stamhuset  Bistrup. 

Liebe,  G.  L.,  Justitsraad,  Hospitalsforstander  i  Roskilde. 

Liebe,  J.,  Etatsraad,  Stat^-Secretair. 

Liebenberg,  Litcratus. 

Lind,  H.,  Adjunkt.     Randers. 

Lind,  Th.,  Boghandler. 

Lindberg,  Overauditeur.     Assens. 

Lin  der  up,  Fuldmægtig.    Nykjøbing,  Sjælland. 

Linstow,  Oberst,  Kammerherre. 

Lj unggren.  G.,  Professor.     Lund. 

Lohse,  O.  C,  Cand.  philol..  Adjunkt 

Lorck,  L.,  Sognepræst  til  Hvedstrup  og  Flyng. 

Lund,  J.  C,   Conferentsraad  og  Højesterets-Assessor. 

Lund,  Dr.  phil..  Rector.    Aalborg. 

Luttichau,  H.  H.,  Kammerherre. 


.  A 


Den  hist.  Forenings  Medlemmer.     1866.  869 

Landing,  V.,  Stud.  jur. 

^y^S^y  Boghandler. 

Løser,  £.  C,  Bog^-kker,  Capitain. 

Løven  sk  iold,  Baron  til  Løvenborg,  Holbek. 

Madvig,  J.  N.  A.,  Cand.  juris. 

Magnussen,  C.  W.,  Boghaudlercommis. 

Magnussen,  B.,  Provst  og  Sognepræst  til  Føllesløv,  Holbek. 

Maniens,  E.,  Dr.  Professor. 

Mansa,  F.  W.,  Etatsraad. 

Mansa,  Landinspecteur,  Nykjøbing  paa  Mors. 

Mansa,  J.  H.,  Oberst. 

Maotzins,  Cand.  phil.    Birkerød. 

Marstrand,  W.,  Professor, 

Martensen,  Dr.  thcol.,  Biskop. 

Mathiesen,  Capitain. 

Mazar  de  la  Garde,  Jostitsraad  og  Postmester  i  Helsingør. 

Mazar  de  la  Garde,  G.,  Stud.  jur. 

Mcding,  Skolelærer,  Stubbekjøbing. 

Meyer,  Fr.,   Etatsraad. 

Melby,  J.  C.  F.  V.,  Sognepræst  til  Kundby.     Sjælland. 

Melchior,  H.  E.,  Institutbestyrer. 

Milo,  F.  A.,  Cand.  thcol. 

Molbech,  K.,  Professor. 

Moltke,  C,  Greve,  Geh.  Conf.,  Kammerherre. 

Moltke,  Fr.,  Lehnsgreve.     Bregentved. 

Moltke-Hvidtfeldt,  Geheimcconferentsraad,  Glorup. 

Moltke,  Secretær. 

Mor  ville.  G.,  Overretsprokurator  i  Viborg. 

Mossin,  Præst  t.  Aaker,  Bornholm. 

Moth,  Adjunkt.     Sorø. 

Mourier,  C.  F.  L.,   Confereutsraad,  Højesterets- Assessor. 

Muhle,  F.  S,  Bogtrykker. 

Munck,  Catechet 

Muller,  J.  C,  Dr.  med.,  Etatsraad. 

Muller,  C.  P.,  Paludan-,  Dr.,  Prof.,  Rector.     Nykjøbing. 

Miiller,  C.  L.,  Dr.  phil..  Professor. 

Munter,  B.,  Dr.  theol..  Provst,  kgl.  Confessionarius. 

Møller,  Carl.    Aarhus. 

Møller,  A.,  Landsoverretsprocurator.     Viborg. 

Møller,  L.  B.,  Bogholder. 

Møller,  J.  O.,  Regimentschirurg. 

Mørch,  B.  H.,  Overlærer  ved  den  lærde  Skole  i  Randers. 

Mørch,  F.  A.,  Kammcrassessor. 

Hi«t.  TIdsikr.  3  R.  lY.  ^^ 


870  ^^  hist.  Forenings  Medlemmer.    1865. 

Nathans  OD,  M.  L.,  Etatsraad. 

NebeloDg,  Architekt,  Bjgningsinspectear. 

Nellemann,  Sophus,  Cand.  jur. 

Nellemann,  Profeasor. 

Neergaard,  J.  F.,  Provst  og  Sognepræst  i  Faxø. 

Newe,  Cand.  theol.,  Skolebestyrer. 

Nicolaysen,  P.     Odense. 

Nielsen,  Forligelsescomniisair  og  Skolelærer  i  Aarre  ved  Varde. 

Nielsen,  Olaf,  Cand.  mag. 

Nielsen,  Cand.  philol. 

Nielsen,  C,  Provst  og  Sognepræst  til  Kallehauge. 

Nielsen,  G.,  Redacteur. 

Nielsen,  H.,  Cand.  theol.    Aarhus. 

Nielsen,  N.  P.,  Fuldmægtig. 

Nielsen,  P.,  Cand.  med. 

Nissen  Proprietair. 

Nutzhorn,  H.,  Cand.  theol. 

Nyegaard,  C.  S.,  Sognepræst  i  Blistrup.     Sjælland. 

Nygaard,  Justitsraad. 

Olesen,  Præst  i  Tosbjerg,    Aarhus  Stift. 

Oldenburg,  Auditeur.    Helsingør. 

Olrik,  H.  H.,  Conferentsraad. 

Olrik,  J.  B.,  Etatsraad  og  Borgemester  i  Helsingør. 

Olsen,  C,  Cancelliraad,  Prokurator  i  Randers. 

Olsen,  Postbud. 

Olsen,  F.  C,  Prof.,  Rector  i  Viborg.     Foren.  Correspondent  (C.  B.) 

Olufsen,  H.  F.  F.  M.,  Major  og  Kammerjunker. 

Ostwald,  E.  F.  A.,  Dr.  jur.,  Justitsraad. 

Otto,  Th.,  Cand.  polit. 

Ozholm,  Student. 

Paludan,  H.,  Sognepræst  t.  Beder  og  Malling;  Aarhus  Stift. 

Paulsen,  Stiftsphysicus.    Aalborg. 

Petersdorff,  Lehnsgreve  til  Einsiedelsborg  i  Fy  en. 

Petersen,  A.  F.,  Cancelliraad. 

Petersen,  H.  G.,  Postinspecteur. 

Petersen,  H.,  Cand   theol. 

Petersen,  Helm,  Cancellir.,  Ejer  af  den  Hempelske  Bogh.  iOden.se. 

Petersen,  L.  V.,  Prof. 

Petersen,  Overauditeur. 

Petersen,  C,  Wolfgang,  Stud.  juris. 

Petersen,  N.  R.,  Justitsraad,  m.  m. 


Deo  hist.  Forenings  Medlemmer.     1865.  871 

Petersen,  Sigv.,  Cand.  phil.     Christiania. 

Petersen,  C.  P.  N.,  Lic  jur.,  Justitsraad. 

Piper,  Bagermester. 

Ploug,  C.  Redacteur. 

Prehn,  G,  Cand.  juris. 

Prior,  D.  C,  Capellan,  Holmens  Kirke. 

Prytz,  F.  Kjøbmand. 

Quaade,  Q.  I.,  Kammerherre,  Minister. 

Raben,X'hr.,  Dr.  phil,  Kammerherre,  Lehnsgreve  til  Christiansholm. 

Råben,  Josias,  til  Lækkendegaard,  Kammerherre. 

Raffenberg,  M.  K.,  Etatsraad. 

Ramsgaard,  Adjunkt     Viborg. 

Rasch,  Cand.  theol. 

Rask,  Præst  t.  Viskende.    Kallundborg. 

Rasmussen,  Grove,  Kapellan,  Gram.     Slesvig. 

Rasmussen,  L.,  Justistraad,  Bogholder  og  Seer. 

Rasmussen,  R.  C,  Musikus. 

Rasmussen,  Provst  og  Præst  t.  Steenstrup.  Odense. 

Rasmussen,  Kammerraad,  Godsforvalter.     Gisselfeld. 

Regenburg,  Etatsraad. 

Re  i  er  s  en,  C.  F.  K.,  Sognepræst  t.  Fjællerup.    Grenaa. 

Reimann,  C.  F.,  Cand.  pharm. 

Reitzel,  Th.,  Boghandler. 

Reitzel,  C,  Boghandler. 

Reumert,  L.  I.  A.,  Dr.  med.  og  Distriktslæge.    Odense. 

Reuterdahl,  H.,  Dr.  theol.,  Erkebiskop.     Upsala. 

Reventlow,  Chr.  C.     Greve.  Stud.  jur. 

Ricard,  Cancelliraad,  Contoirchef. 

Rieffesthal,  Cand.  pharm.,  Odense. 

Riise,  J.  C,  Justistraad. 

Rist,  O verkrigskommissær. 

Rode,  Wilh.,  Cand.  juris. 

Rosendal,  Lærer.     Veile. 

Rosendahl,  E.  P.,  Profes.sor. 

Rosenkrantz,  G.  E.,  Baron,  Amtmand  over  Thisted  Amt. 

Rosenstand,  Frantz,  Stud. 

Rosenø rn,  C.  P.  T.,  Kammerjunker.     Ribe. 

Rosenørn-Lehn,  O.,  Baron  til  Guldborgland. 

Rosenørn-Teilmann  til  Xørholm,  Kultusmiaister. 

Rothe,  L.  A.,  Professor.     Sorø. 

Rothe,  Cand.  jur. 

Rung,  G.,  Justitsraad  og  Inspectør  vod  Vaisenhuset 


872  D^flr'iiisl.  Forenings  Medlemmer.     1866. 

Bflbne'r,  M.  T.,  Krigssecretair. 

Rjnning,  ProYst  i  Flaksted.     Bergen. 

Ræder,  Q.,  Stud.  jaris. 

Ræder,  Proprietær,  Dyrhangegaar^     Kolding. 

Røgind,  Lieutenant. 

Rørdam,  H.,  Præst. 

Rørdam,  H.  C,  Dr.  thcol..  Sognepræst  til  Hammer  ved  Præstø. 

8 ager,  H.  C,  Cancelliraad,  Byfoged  i  Rudkjøbing 

Sandberg,  I.  B.,  Vinhandler. 

Scavenius,  P.  B.,  til  Gjorslev  og  Klintholm,  Kammerherre. 

Schade,  J.,  Sognepræst  til  Ncbbelunde  og  Sæddinge.     Lolland. 

Schade,  J.  S.,  Sognepræst  til  Grimstrup  og  Aarre,  Ribe  Stift. 

Schade,  A.  H,  Kjøbmand.     Nykjøbing  paa  Mors. 

Schaffalitzsky,  Baron  og  Lieutenant. 

Scharling,  C.  E.,  Dr.' og  Prof.  theol. 

Scheel,  A.  W.,  Dr.  jur.,  Kammerherre,  Generalauditeur. 

Scheel,  Siegfr.,  Greve. 

Schiern,  F.  E.,  Professor  ved  Universitetet 

Schiødte,  J.  C,  Prof.,  Inspecteur  ved  det  kgl.  naturhist.  Museum. 

Schiødtc,   Præst.     Aarhuus. 

Schlegel,  Geheimc-Etatsraad. 

Schleppegrell,  F.,  Lieutenant.     Odense. 

Schmidt,  Kammerraad.     Voldbygaard,  Grenaa. 

Schmidt,  L.  H.,  Præst  ved  Frederiks  Hospital. 

Schmidt,  V.,  Cand.  theol. 

Schmidt,  W.  G.,  Mægler. 

Schmidt,  J.  L.,  Overretsassessor.    Viborg. 

Schmidt,  T.  J.,  Boghandler. 

Schmidt,  W.  G.     Mægler. 

Schleisncr,  Dr.  med.,  Justitsraad. 

Schrøder,  L.,  Cand.  theol. 

Schurmann,  Professor,  Seminarieforstander  i  Skaarup. 

Schwartzbrem,  Præst.     Vaare  ved  Skive. 

Schøler,   C,  til  Margaard  i  Fy  en.  Kammerherre,   Oberstlieuteuaiit. 

Schønberg,  K. 

Sehested-Gyldens t jerne,  Kammerherre. 

S  el  mer,  H.  P.,  Justitsraad. 

Sigurdson,  J,  Archivar  v.  d.  Kgl.  Nord-Oldskr.  Selsk. 

Simonsen,  A.  E.  A.,  Capt,  Regnskabsfører. 

S  i  ni  o  ny,  C.  F.,  Stiftamtmand,  Kammerherre. 

Skibsted,  Cancellist. 

S  k  r i  k  e ,  Geheimelegationsraad,  Colonialdirectcur. 

Smidt,  Præst  t.  Vadgaard.     Løgstør. 


v  '^ 


% 


Den  hist.  Forenlngi  Medlemmer.    1869U.'  87 S 


Smith,  D.,  Provst.  Stege. 

Smith,  E.,  Præst  til  Tjustrup.     Sorø. 

Smith,  H.,  Etatsraad. 

Sneedorff,  H.  G.,  Comm.  Capt.  og  Tolditupecteur  i  Helsingør. 

Sommer,  Chr.,  Distriktslæge.     Vestindien. 

Sommersted,  A.  W.,  Cancellist. 

S  peer,  F.  F.,  Universitetspedel.   • 

Stage,  C.  L.,  Justitsraad  og  Controlleur  ved  Finanishovedkassen. 

Stein,  S.  A.  W.,  Etatsraad,  Dr.  og  Prof.  med. 

Steenstrup  M.  O.  G.,  Dr.  phil. 

StcnerMen,  A.,  Justitsraad      St.  Thomas. 

Stephens,  G.,  Professor  ved  Universitetet 

Strunk,  A-,  Kammerraad,  Inspectør  ved  Maseet  for  nordiske  Oldsager. 

Stub,  C.  F.,  Sognepræst  t  Glostrup. 

Svede  Hus,  Professor,  Upsala. 

Save,  Profesor,  Upsala. 

Sø  11  in  g,  Cand.  jur. 

Sørensen,  Præst  paa  Thurø. 


Tang,  Etatsraad,  Godsejer  til  Nørre-Vosborg. 

Tang,  N.,  Etatsraad,    Justitiarius  i  Viborg. 

Tang,  P.,  Præst. 

Tauber,  F.  B.,  forhenv.  Sognepræst  til  Eiby  og  Dalby. 

Teisen,  M.  P.,  Sognepræst  til  PhaneQord,  Møen. 

Thestrup,  Lieutenant. 

Thomsen,  Collaborator. 

Thomsen,  V.  L.  P.,  Student. 

Thorkelin,  Capitain. 

Thorkilsen,  C,  Sognepræst  i  Egislevmagle. 

Thornam,  L.,  Overlærer  ved  den  lærde  Skole  1  Horsens. 

Thorsen,  P.,  Professor  og  Universitetsbibliothekar. 

Thorsen,  Underbibliothekar  ved  det  kgl.  Bibi. 

Thortson,  C.  A.,  Dr.  phil.,  Prof. 

Thrige,  S.,  Professor. 

Thygesen,  J.,  Stud.  juris. 

Timm,  H.  A.,  Sognepræst  til  Magleby  paa  Amager. 

Torm,  £.,  Bankassistent.     Flensborg. 

Trap,  Geheime-Etatsraad. 

Treschow,  F.  W.,  Geheime-Conferentsraad. 

Trier,  Ernst.,  Cand.  theol. 

Trier,  Cand. 

Trojel,  O.  S.,  Adjunkt     Nykjøbing. 

Trolle  Bonde,  Greve,  Kammerherre.     Skaane. 


874  D«o  hl8t  Forenings  Medlemmer.     1865. 

Tscherning,  F.  E.,  Oberstlieutenant 
T fichsen,  £.,  Toldcontrollør.    Randers. 
Tiichsen,  C.  M.,  Kammerraad  og  Toldinspecteor. 
Tønnesen,  Kasserer.    Sorø. 
Tøppfer,  Adjunkt,  Viborg. 
Tdrsleff,  H.,  Boghandler.     Slagelse. 

Uldall,  C.  P.  L.,  By-  og  Herredsfoged.     Svanike. 

Ulrich,  Dr.  Phjsikus. 

Unsgaard,  I.,  Kammerh,  Stiftamtmand,  Geb.-Conferentsr.  Odense. 

Ussing,  T.,  Algren-,  Conferentsraad  og  Generalprocurcur. 

Ussing,  L.,  Professor  ved  L-niyersitetet. 

Vaage,  O.,  Cand.  theol. 

W  a  h  1,  Underbibliothekar. 

Waitz,  G.,  Professor.     Gottingen. 

V  a  n  p  e  1 1 ,  O  ,  Capitain.    Fredericia. 

Vaupell,  Præst  i  Harboøre.    Lemvig. 

Vedel,  P.  A.,  Geheime-Legationsraad. 

Weeke,  C,  Stud.  jur. 

Wegener,  Præst  t  Halsted.    Nakskov. 

Wegener,  C.  F.,  Conferentsraad  og  Geh.  Archivar. 

Weis,  E.  M.,  Etatsraad,  Overrets- Assessor. 

Weis,  A.,  Cand.  polyt.  Møller.   Aarhus. 

Weilbach,  Cand.  phil. 

Wengel,  H.  J.,  Apotheker  i  Ringsted. 

Werlauff,  E.  C,  Conferentsraad  og  Professor. 

Wessel,  C.  G.,  Etatsraad.    Helsingør. 

Westergaard,  C.  P.,  Fuldmægtig  i  Krigsministeriet. 

Westergaard,  N.  L.,  Professor  ved  Universitetet 

Wichfeld,  til  Engestofte,  Kammerherre. 

Willer,  M.,  Varemægler. 

Wiese,  Stud.  jur. 

Vi  Is  ter.  Generalmajor. 

Wind,  C.  A.,  til  Sanderumgaard  og  Bækkeskov,  Kammerherre. 

Winstrup,  L.  A.,  Bjgningsinspectenr. 

Winther,  Chr.,  Professor. 

Winther,  C.  M.,  Landsoverretsprocurator. 

Wissing,  Boghandler  i  Aarhus. 

Wissing,  Bogtrykker  i  Viborg. 

Worm,  R.  T.,  Sognepræst  i  Rold,  Hobro. 

Worsaae,  J.  J.  A.,  Etatsraad. 

Voss,  Sognepræst  til  Spind,  Bergen. 


Den  hist.  Forenings  Medlemmer.    1865.  875 

Wroblewsky,  Boghandler. 

van  Wjlich,  P.  W.,  Sognepræst  i  Greve. 

Zahle,  N.,  Institotbesljrerinde. 

Zahle,  J.  C.  J.,  Provst  og  Sognepræst  i  Stillinge. 

Zahle,  P.  O.,  Cand.  theol. 

Zahrtmann,  P.  T.,  Geheimelegationsraad. 

Zinck,  L.,  Cand.  theol. 

Zinck,  kgl.  Skuespiller. 

Øckenholdt,  Kammerraad. 

ØUgaard,  F.,  Cand.  juris. 

Ørum,  J.  M.  H.,  Klokker  ved  Vor  Frue  Kirke- 


Athenænm  i  Kjøbenhavn. 

Athenænm  i  Drammen. 

Drammens  lærde  og  Realskole. 

Garnisonsbibliotheket  i  Fredericia. 

Gøteborgske  Nat.  Bibliothek  i  Lnnd. 

Herlufs  holms  Skolebibliothek . 

Hofbibliotheket  i  Wien. 

Kongens  Haandbibliothek. 

Lunds  Universitetsbibliothek. 

Det  militaire  Bibliothek  i  Odense. 

Sorø  Academis  Bibliothek. 

Studenterforeningen  i  Kjøbenhavn. 

Ilte  Bataillons  Officeerscorps  Bibliothek  i  Aalborg. 

Kjøbenhavns  Garnisons  Bibliothek. 

Rigsdagens  Bibliothek. 

Det  kongelige  norske  Rigsarchiv  i  Christiania. 


lettelier. 

■      4f 

> 

side  12  Lin.  1  f.  o 

•  :.5  ..:   

.  SaodbedtYldner  les:  SMiilicdtTldiicr 

-    15  —    9   - 

Ul  tet:  Ul 

-    21    -21    - 

Udttnelmlag  Im:  Udttmluilng  .. 

• 

-    82   —11    - 

modent  et  overrele  1m:  modent 
ovenrete 

at 

-    88   —    6  — 

bentendU  let:  heaVendte- 

■  \ 

—    47    —    2  f.  n. 

omkriDg  let:  omkring  ' 

-    59-10    — 

Lutberanlsme  let:  Lntheranitme 

—    61    —  14  f.  0. 

domiDnm  let:  domiuum 

-    81    -    2    - 

Valc  let:  Vale 

—    90    —  10  f  n. 

Ukel^endte  let-.  Ubekjendte 

—    97    —    3  f.  0. 

der  er  ere  let:  der  ere 

—  101    —    3    — 

dot  beviset  les:  det  bevltet 

-  105    -21    - 

Cmveltninger  let:  Om?eltniiiger. 

Slanf  ørd  TJniveriily  Obraries 
Slanford)  Califoniiil 


Rctnm  tids  book  on  or  befor«  dato  dac.